		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 86

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	62. årgang 7. marts 2019

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018
2019/C 86/01	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om Kommissionens arbejdsprogram for 2019	1
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018
2019/C 86/02	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om udvidelsespakken 2018	8
2019/C 86/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om beskatning af den digitale økonomi	14
2019/C 86/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst	24
2019/C 86/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om modeller for lokalt energiejerskab og de lokale energifællesskabers rolle i energiomstillingen i Europa	36

	III Forberedende retsakter
	REGIONSUDVALGET
	RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018
2019/C 86/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forordningen om fælles bestemmelser	41
2019/C 86/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Socialfond Plus	84
2019/C 86/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	115
2019/C 86/09	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om europæisk territorialt samarbejde	137
2019/C 86/10	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om grænseoverskridende mekanisme	165
2019/C 86/11	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik	173
2019/C 86/12	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen	239
2019/C 86/13	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om programmet for det indre marked	259
2019/C 86/14	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om programmet for et digitalt Europa (2021-2027)	272
2019/C 86/15	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Det Europæiske Solidaritetskorps og den nye EU-strategi for unge	282
2019/C 86/16	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om naboområder og verden	295
2019/C 86/17	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om InvestEU-programmet	310
2019/C 86/18	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformstøtteprogrammet og en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion	335
2019/C 86/19	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand	353
2019/C 86/20	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Unions rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet	365

I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER

Regionsudvalget

RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/1

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om Kommissionens arbejdsprogram for 2019

(2019/C 86/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU) HAR VEDTAGET DENNE RESOLUTION

under henvisning til:

—	Kommissionens arbejdsprogram for 2019 (1);

—	samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012;

—	den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019;

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at 2019 vil være et afgørende år for Den Europæiske Unions fremtid, da der sættes spørgsmålstegn ved selve det grundlag, den bygger på. Udvalget gentager i den forbindelse, at det er bydende nødvendigt, at græsrodsniveauet forbindes med EU-niveauet, og at de lokale og regionale repræsentanter samt de europæiske borgere involveres i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker, navnlig gennem korrekt anvendelse af aktiv nærhed og flerniveaustyring;

opfordrer til, at der indgås en tidlig aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 med henblik på at sikre rettidig lancering af de nye EU-programmer, og støtter ligeledes Europa-Parlamentets opfordring til, at næste FFR som minimum skal svare til 1,3 % af BNI for EU-27;

beklager, at Kommissionens forslag til det flerårige budget ikke har et tydeligt ligestillingselement. Artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde handler om, at ligestilling skal integreres i alle EU's politikområder og aktiviteter for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Endvidere bør kønsbudgettering udbygges, udbredes og systematiseres;

giver udtryk for sit ønske om, at Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige i rette tid bliver enige om en aftale med hensyn til Det Forenede Kongeriges ønske om at udtræde af EU, og at denne aftale bevarer de fire bevægelsesfriheder. RU forventer, at Kommissionen involverer udvalget i forhandlingerne om det fremtidige samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU efter 30. marts 2019, så det kan formidle de regionale og lokale myndigheders bidrag til produktive og bæredygtige forbindelser i fremtiden.

Medborgerskab, forvaltning og bedre lovgivning

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens meddelelse om at styrke nærhedsprincippets og proportionalitetsprincippets rolle, hvilket vil fremme gennemførelsen af anbefalingerne fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »mindre, men mere effektivt«. Udvalget opfordrer i den forbindelse Europa-Parlamentet og Kommissionen til at gennemføre taskforcens anbefalinger i samarbejde med RU for hermed at bidrage til at fremme aktiv nærhed i Europa og en ny måde at arbejde på. Udvalget forpligter sig fortsat til at bidrage til gennemførelsen heraf ved at samle de europæiske regioner og byers ekspertise og viden, navnlig gennem udvalgets nærhedsovervågningsnetværk, netværket af regionale knudepunkter og REGPEX-platformen;

sætter spørgsmålstegn ved, om forslaget om at afskaffe den halvårlige tidsomstilling opfylder de krav om europæisk merværdi og koordination, der foreslås af taskforcen, og advarer mod de negative indvirkninger heraf for lokale og regionale myndigheder (navnlig i grænseregioner);

bifalder Kommissionens planer om at gøre brug af passerellebestemmelsen til at anvende afstemning med kvalificeret flertal, navnlig på skatteområdet, hvilket vil lette bekæmpelsen af skatteundgåelse og give mulighed for mere retfærdige skattesystemer.

Beskæftigelse, vækst, investeringer og samhørighedspolitik

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer sammen med partnerne i #CohesionAlliance til en hurtig aftale om lovpakken for samhørighedspolitikken for 2021-2027, der fortsat bør være baseret på principperne om partnerskab og flerniveaustyring. RU minder om, at samhørighedspolitikken er den primære investeringspolitik i Den Europæiske Union, der har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i hele Den Europæiske Union. Udvalget anmoder om, at der med henblik på at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder lægges særlig vægt på landdistrikter og -områder, der påvirkes af den industrielle omstilling, eller som lider under alvorlige geografiske eller demografiske ulemper af permanent art, herunder øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder;

henleder opmærksomheden på, at Kommissionens program for 2019 ikke indeholder nogen henvisning til regionerne i den yderste periferi, som det burde, i det mindste hvad angår gennemførelsen af meddelelsen fra 2017 »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«. RU håber, at Kommissionen fortsat vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvikle den nye tilgang til regionerne i den yderste periferi;

10.

opfordrer til, at man udnytter de erfaringer, der er opnået gennem EU's partnerskaber om en dagsorden for byerne, som har opnået positive resultater med flerniveaustyrede foranstaltninger til forbedring af kontrollen med nærhedsprincippet og forbindelsen mellem bedre regulering og EU's dagsorden for byerne, og mener, at bypartnerskabets handlingsplan for boliger, der blev vedtaget i november 2018, baner vejen for en EU-dagsorden for boliger;

11.

bemærker med bekymring, at de offentlige investeringer fortsat er for lave og ujævnt fordelt i EU, hvilket blev anerkendt gennem Kommissionens fokus på europæiske langsigtede investeringsfonde i det europæiske semester for 2019. Udvalget gentager derfor, at der er behov for at omsætte aftalen om fleksibilitetsmarginer i stabilitets- og vækstpagten til primær ret. Udvalget gentager endvidere sin anmodning om yderligere tiltag til at styrke de offentlige investeringer, navnlig ved at man fritager national, regional og lokal medfinansiering under ESIF fra beregningerne som led i stabilitets- og vækstpagten, således som det allerede er foreskrevet under EFSI;

12.

opfordrer Kommissionen til at anlægge en pragmatisk tilgang til de forvaltningsmæssige aspekter af InvestEU-programmet efter en høring med alle relevante hovedaktører, herunder EIB;

13.

understreger den europæiske merværdi af ungdomsrelaterede politikker og programmer såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og DiscoverEU, og fremhæver behovet for at øge deres tilgængelighed og sikre, at de lokale og regionale myndigheder involveres i gennemførelsen heraf. Endvidere bør der være en form for belønning af projekter med en høj merværdi i forhold til at inddrage unge med handicap og for lokal- og regionalområdet, især landdistrikter, områder, som tager imod indvandrere, regionerne i EU's yderste periferi og de oversøiske lande og territorier. I overensstemmelse med den nye ungdomsstrategi gentager RU sin opfordring til at etablere et struktureret samarbejde mellem udvalget selv og den udpegede EU-ungdomskoordinator;

14.

understreger, at hvis EU skal kunne maksimere sit potentiale inden for forskning og innovation (F&I), skal Kommissionen og medlemsstaterne lukke »innovationskløften« mellem regionerne, og foreslår, at Horisont Europa styrker forbindelsen til regionale strategier for intelligent specialisering (S3);

15.

ser frem til den annoncerede koordinerede plan for udvikling af kunstig intelligens i Europa, der også bør omfatte den offentlige sektor på lokalt og regionalt plan i betragtning af de lokale og regionale myndigheders rolle og involvering i fremme af investering og AI-økosystemet i deres områder.

Økonomisk politik og EU's sociale dimension

16.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at målene for bæredygtig udvikling bør gennemføres som den overordnede referenceramme for EU-politik og specifikt erstatte Europa 2020-strategien som de langsigtede mål for det europæiske semester;

17.

gentager sin støtte til indførelsen af en finanspolitisk kapacitet til at øge euroområdets robusthed og forberede konvergensen med de fremtidige medlemmer af euroområdet. Denne kapacitet bør imidlertid finansieres med egne midler, der er adskilt fra dem, som er afsat til finansieringen af EU's budget, for derved at undgå, at den overlapper de EU-programmer, som er tilgængelige for EU-27. Denne kapacitet bør i øvrigt ikke medregnes i loftet for EU's budgetmidler;

18.

understreger, at den lave grad af gennemførelse af de landespecifikke henstillinger skyldes manglende ejerskab, finansiering og administrativ kapacitet på alle niveauer, og gentager derfor sit forslag om en adfærdskodeks for inddragelse af lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester;

19.

er bekymret over, at lokale og regionale myndigheder ikke har draget tilstrækkelig nytte af EU-finansierede foranstaltninger til kapacitetsopbygning under den nuværende FFR. Udvalget gentager sin anmodning om, at Kommissionen udsteder ét samlet sæt retningslinjer til at koordinere alle EU-finansierede foranstaltninger til kapacitetsopbygning;

20.

glæder sig over Kommissionens forslag om at etablere regler, der tillader beskatning af overskud genereret af multinationale selskaber gennem den digitale økonomi. Udvalget understreger ligeledes behovet for en europæisk juridisk definition af virtuelt fast driftssted for digitale virksomheder;

21.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og udtrykker bekymring over reduktionen af de tilhørende budgetmæssige ressourcer. Udvalget finder det i den forbindelse afgørende at anerkende den stærke territoriale komponent i gennemførelsen af søjlen. Det opfordrer Kommissionen og EU-lovgiveren til at fremskynde oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og træffe foranstaltninger til, at der skal være en repræsentant for medlemsstaternes regionale myndigheder i bestyrelsen;

22.

glæder sig over den nylige etablering af en ekspertgruppe om den sociale økonomi og de sociale virksomheder, hvor RU er repræsenteret, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte en europæisk lovramme, der omfatter fælles definitioner, som finder anvendelse på de forskellige former for social økonomi såsom kooperativer, gensidige selskaber, foreninger og fonde;

23.

foreslår som et værktøj til gennemførelse af det 11. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder lanceringen af en europæisk børnegaranti til at afhjælpe den voldsomme grad af børnefattigdom og udelukkelse i EU (26,4 % i 2017). Udvalget mener, at denne garanti skal være en integreret del af ESF+.

Strategien for det indre marked, SMV'er, konkurrence, industri og det digitale indre marked

24.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af at udvikle en integreret industriel strategi og bekræfter sit engagement med hensyn til at inkorporere de lokale og regionale myndigheders rolle i denne strategi;

25.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en ajourføring af Small Business Act. Især i forhold til SMV-testen opfordrer det Kommissionen til at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for den lovgivning, som skal testes, først og fremmest lovforslag, og til at foretage forbedringer i lyset af Refit;

26.

gentager sin forpligtelse til at give feedback vedrørende gennemførelsen af direktiverne fra 2014 om offentlige indkøb på lokalt og regionalt plan i lyset af de subnationale myndigheders rolle inden for offentlige indkøb og med henblik på at vurdere anvendelsen af sociale og miljømæssige kriterier;

27.

opfordrer Kommissionen til i 2019 at iværksætte en gennemgang af lovrammen for statsstøtte, navnlig den generelle gruppefritagelsesforordning, de minimis-forordningen og rammen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med henblik på at involvere alle relevante interessenter i en konstruktiv dialog om reformens substans;

28.

opfordrer Kommissionen til at fremme implementeringen af bredbåndsinfrastruktur med særlig opmærksomhed på landdistrikterne og tyndt befolkede områder, hvor bredbånd er en ressource af afgørende betydning for at kunne levere effektive offentlige tjenesteydelser, for få de unge befolkningsgrupper til at vende tilbage og for at etablere nye virksomheder. Der er tale om områder, hvor operatørerne ikke har kommercielle interesser, og hvor markedet således ikke kan løse opgaven. Dette ville bidrage til at lukke EU's digitale kløft samt etablere et konsistent netværk af europæiske digitale innovationsknudepunkter;

29.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til at afhjælpe de lovgivningsmæssige problemer, der er forbundet med den kollaborative og digitale økonomi. Udvalget efterlyser især et EU-direktiv om platformsarbejde baseret på artikel 153, stk. 2, litra b), i EUF-traktaten, der skal fastsætte minimumsstandarder for rimelige arbejdsvilkår i den digitale økonomi.

Landbrug og skovbrug, offentlig sundhed og forbrugerbeskyttelse

30.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at den fælles landbrugspolitik udvikles til en landbrugspolitik, der er forenklet, retfærdig, bæredygtig og baseret på solidaritet til fordel for landbrugere, regioner, forbrugere og offentligheden, og opfordrer til mere intern og ekstern konvergens af direkte betalinger, effektive krisestyringsværktøjer til stabilisering af landbrugernes indkomst og mere flerniveaustyring i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale strategiske planer;

31.

opfordrer sammen med Europa-Parlamentet (2) til en EU-dagsorden for landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, der har til formål at fremme socioøkonomisk udvikling, økonomisk vækst og diversificering, social velfærd, naturbeskyttelse samt samarbejde og sammenkobling med byområder for at fremme samhørighed og forebygge territorial opsplitning;

32.

efterlyser tillige en EU-strategi for regioner med demografiske udfordringer, som kan sikre større opmærksomhed om dette aspekt i alle EU-politikker: samhørigheds-, innovations-, transport-, sundheds-, social- og beskæftigelsespolitikkerne samt politikkerne for IKT, udvikling af landdistrikter, migration osv. Strategien bør omfatte omkostningsanalyser og fremskrivninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau som anbefalet i RU's udtalelse om »EU's svar på de demografiske udfordringer«;

33.

fremhæver, at innovation og digitale løsninger har afgørende betydning for udviklingen af intelligente landsbyer samt fornyelsen af bycentre og landdistrikter. Udvalget opfordrer Kommissionen til at gøre status over situationen og følge op på de tiltag, der er iværksat i forbindelse med EU's handlingsplan for intelligente landsbyer;

34.

har til hensigt at reagere på midtvejsevalueringen af EU's skovstrategi, der forventes at foreligge i december 2018, og understreger vigtigheden af at forebygge skovrydning, skovgenplantning og skovomlægning;

35.

bifalder videreførelsen af EHFF som en særskilt og forenklet fond med et budget for blå vækst, der giver mulighed for tværgående tiltag under inddragelse af andre europæiske programmer. Udvalget anmoder om, at EHFF-budgettet og andelen af midler under delt forvaltning fastholdes på samme niveau som i det tidligere program. Områder som EU's eksklusive fiskeri- og akvakulturområder, udviklingen af den blå økonomi, støtte til havne, miljøspørgsmål og bevarelse af den maritime biodiversitet står over for store udfordringer i perioden efter 2020 og bør derfor støttes af EHFF. Udvalget anmoder om, at forpligtelsen til at anvende de finansielle instrumenter under EHFF til at støtte akvakultur og forarbejdningen af produkter trækkes tilbage;

36.

beklager, at indførelsen af EU's sundhedsprogram i ESF+ har ført til en lavere finansieringsramme for EU-finansierede sundhedsinitiativer og opfordrer til foranstaltninger og finansiering til kompensation for denne reduktion i støtten;

37.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende fødevaremærkningssystemer og udarbejde forslag om en obligatorisk fælles europæisk mærkningsordning i farver, baseret på enheder på 100 g, hvor der i hele EU på forsiden af fødevareemballagen anvendes farvekoder for at give forbrugerne klare oplysninger og tilskynde til sundere spisevaner. Udvalget mener ligeledes, at der skal indføres specifikke kriterier for produkter med ernærings- og sundhedsanprisninger;

38.

glæder sig over Kommissionens forslag om en europæisk elektronisk patientjournal for at forbedre patientbehandlingen på tværs af regioner og medlemsstater. Udvalget anmoder Kommissionen om nøje at overveje databeskyttelses- og interoperabilitetsudfordringer i dette forslag.

Turisme og kultur

39.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin anmodning til Kommissionen om at foretage en grundig revision af 2010-turismestrategien med et tydeligt flerårigt arbejdsprogram;

40.

anmoder om en opfølgning på det europæiske år for kulturarv 2018 gennem en ny europæisk handlingsplan for kulturarv.

Energiunion, klimapolitik og miljø

41.

Det Europæiske Regionsudvalg er fortaler for etableringen af en effektiv forvaltningsmekanisme på flere niveauer for at gennemføre pakken »Ren energi til alle europæere« på effektiv vis ved at sikre, at de nationale energi- og klimaplaner udarbejdes i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder, og at der udvikles et system af lokalt og regionalt bestemte bidrag til at supplere de nationalt bestemte bidrag under Parisaftalen;

42.

understreger, for så vidt angår den fjerde rapport om energiunionens tilstand, vigtigheden af at fremme en retfærdig energiomstilling, hvilket kræver særlig opmærksomhed på de regioner, der bliver særlig berørt såsom regioner med en særlig afhængighed af fossile brændstofindustrier samt øer, navnlig øer uden forbindelser, som f.eks. ultraperifere regioner. RU anerkender i den forbindelse de allerede igangværende foranstaltninger vedrørende energifattigdom og understreger de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle for gennemførelsen heraf;

43.

opfordrer Kommissionen til at overvåge de socioøkonomiske konsekvenser af den nye udformning af elektricitetsmarkedet for alle EU-medlemsstater og -regioner;

44.

bifalder det nyligt offentliggjorte dokument »En ren planet for alle. En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi«, som forpligter EU til at blive klimaneutral i 2050, og som anerkender de lokale og regionale myndigheders centrale rolle. Udvalget insisterer på, at foranstaltningerne til gennemførelse af denne strategi skal overholde princippet om flerniveaustyring, tildele de lokale og regionale myndigheder en formel rolle, navnlig ved at integrere en model for lokalt og regionalt bestemte bidrag i de nationale klima- og energiplaner, og være baseret på initiativer som Borgmesterpagten. Udvalget understreger behovet for at integrere denne indsats i strategien for den cirkulære økonomi og energiunionen og sikre, at de socioøkonomiske konsekvenser af de nødvendige forandringer fordeles ligeligt, så omstillingen kan gennemføres på retfærdig vis;

45.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med RU at udtænke et strategisk og integreret ottende miljøhandlingsprogram og forpligter sig til at spille en aktiv rolle i forbindelse med den tekniske platform for samarbejde om miljøet. RU opfordrer ligeledes de subnationale myndigheder til at involvere sig i den anden cyklus af miljøgennemførelsesvurderingen;

46.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en omfattende plan til forbedring af gennemførelsen af EU's strategi for biodiversiteten frem mod 2020 ved at opstille strategiske retningslinjer for medlemsstaterne og ved formelt at anerkende de lokale og regionale myndigheders centrale rolle. Udvalget ser frem til et fortsat tæt samarbejde med Kommissionen og en aktiv deltagelse i udarbejdelsen af den politiske ramme for perioden efter 2020 i lyset af COP15 i Beijing i 2020. Dette vil kræve faste tilsagn om ikke blot at standse tabet af, men reelt at genetablere biodiversitet og økosystemer samt en ambitiøs og inklusiv ramme for biodiversitetspolitikken frem mod 2030, som kan realisere biodiversitetskonventionens vision for 2050 hvad angår målene for bæredygtig udvikling;

47.

opfordrer Kommissionen til på bedre vis at inkorporere principperne om modstandsdygtighed over for katastrofer i alle EU's politikker og midler med henblik på at øge medlemsstaternes og de subnationale myndigheders kapacitet til at forebygge, forberede sig på, håndtere og komme sig efter både naturskabte og menneskeskabte katastrofer. Dette kan ske i form af bedre forståelse af risikoen ved bl.a. at indføre en entydig metode for risikoanalyse og gennemførelse af rettidige og hele tiden mere nøjagtige undersøgelser af bestemte områders sårbarhed og vurderinger af den direkte og indirekte økonomiske skade, som et område, der rammes af et ekstremt naturfænomen, kan komme til at lide;

48.

gentager sin anmodning om en EU-køreplan for cykling for at imødekomme det stigende behov for en koordineret indsats på EU-plan.

Retlige anliggender, sikkerhed, grundlæggende rettigheder og migration

49.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin anmodning til Kommissionen om at støtte de lokale og regionale myndigheder i indsatsen mod radikalisering ved at udstede retningslinjer til de lokale og regionale myndigheder for forebyggelsesstrategier til bekæmpelse af radikalisering;

50.

opfordrer til styrkede procedurer og foranstaltninger til beskyttelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der kan blive en del af en EU-pagt;

51.

hilser den foreslåede FN-aftale om migration velkommen og opfordrer alle EU's medlemsstater til at underskrive aftalen den 10.-11. december i Marrakesh og ratificere den. Udvalget understreger, at aftalen er en væsentlig del af en samlet tilgang på flere niveauer til migration, hvilket RU har slået til lyd for;

52.

understreger, at en effektiv og menneskelig forvaltning af EU's ydre grænser og udviklingen af en samlet migrationspolitik og et fælles asylsystem med høje fælles standarder er afgørende for alle kommuner, byer og regioner, især dem, der modtager flygtninge, og ved grænser, der i særlig høj grad rammes af migrationsbølger;

53.

anmoder Kommissionen om at foreslå yderligere sikre og tilgængelige lovlige adgangsveje for migration til EU, såsom humanitære visa og private sponsorprogrammer, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at blive enige om og gennemføre en ny EU-genbosætningsramme, der er ambitiøs med hensyn til betingelserne for beskyttelse og antallet af modtagere af beskyttelse. Det opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udvise solidaritet i praksis med de medlemsstater, der er mest berørt af migrationsstrømmene, i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF og solidaritetsprincippet og princippet om retfærdig fordeling af ansvar, herunder det økonomiske;

54.

opfordrer Kommissionen til yderligere at forenkle og fremskynde finansieringsprocedurerne og give regioner og byer direkte adgang til de finansielle ressourcer, der er udviklet til at håndtere humanitære kriser og integration af flygtninge. Nødhjælpen kan have form af direkte subsidier til de lokale og regionale myndigheder, der står over for et stærkt migrationspres, navnlig dem, der har ansvar for at modtage og integrere uledsagede mindreårige immigranter. Udvalget opfordrer ligeledes Kommissionen til at øge sin indsats med hensyn til at fremme udvekslingen af god praksis mellem de europæiske lokale og regionale myndigheder vedrørende integrationen af migranter, og navnlig til at fokusere på mellemstore og små byer;

55.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen til i lighed med EU's støtte til integration af flygtninge og tredjelandsstatsborgere i humanitære bistandsaktioner at yde støtte til integration af borgere med statsborgerskab i et europæisk land, som er tvunget til at forlade deres værtslande på grund af politiske, økonomiske eller humanitære kriser, som de ellers ville være fuldstændigt ubeskyttede imod på trods af, at de er EU-borgere.

Eksterne politikker

56.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til input fra lokale og regionale myndigheder samt RU's blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupper i sine overvejelser, navnlig i fremskridtsrapporterne for 2019 om kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, og gentager sin opfordring til, at de eksisterende EU-finansieringsordninger, navnlig TAIEX og Twinning, tilpasses yderligere, således at de kan målrettes de lokale og regionale interessenters behov;

57.

støtter op om det nye europæiske program for territorialt samarbejde, der muliggør et tæt samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne og i kandidatlande, potentielle kandidatlande og nabolande. Med henblik derpå opfordrer udvalget Kommissionen til at støtte EU's eksisterende makroregionale strategier og fremme udformningen af nye. Det opfordrer ligeledes Kommissionen til at understøtte det grænseoverskridende samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder, bl.a. i form af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS);

58.

agter at bidrage til de strategiske drøftelser om fremtiden for østpartnerskabsinitiativet i anledning af dets 10-års jubilæum i 2019, navnlig gennem CORLEAP, RU's taskforce vedrørende Ukraine og peer-to-peer-partnerskaber mellem EU og Ukraine;

59.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for det arbejde, der udføres af RU vedrørende stabilisering af det sydlige naboskab gennem Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og, navnlig, Nicosia-initiativet for libyske kommuner, der forbedrer de lokale offentlige tjenesteydelser i Libyen og genopretter disse kommuners forbindelse til det internationale samfund ved at udnytte den bedste praksis, der allerede er iværksat, og afsætte passende midler til at fremme de operationelle initiativer;

60.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at afhjælpe bevidst misinformation på nettet i både EU og partnerlande og erklærer, at RU er parat til at støtte denne indsats;

61.

bemærker, at styringsgruppens arbejde vedrørende gennemførelsen af EU's og USA's fælles erklæring fra juli 2018 primært synes at være rettet mod lovsamarbejde, og opfordrer til, at EU's standarder, navnlig høje sundheds-, fødevare- og miljøstandarder, bevares. Udvalget understreger i den forbindelse, at Kommissionen skal sikre, at de gældende arbejdsmarkedsstandarder og juridiske standarder for produktsikkerhed, data-, forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse ikke køres ud på et sidespor til fordel for at bekæmpe handelsprotektionisme og opnå en ophævelse af USA's sanktioner;

62.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det østrigske, rumænske og finske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2018) 800 final.

(2) Se Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2018 om opfyldelse af de særlige behov i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder.

UDTALELSER

Regionsudvalget

RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/8

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om udvidelsespakken 2018

(2019/C 86/02)

Ordfører:

Franco IACOP (IT/PES), regionalrådsmedlem i Friuli-Venezia Giulia

Basisdokument:

Meddelelse af 2018 om EU's udvidelsespolitik

COM(2018) 450 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg ser frem til Kommissionens fornyede engagement i EU's udvidelse, hvilket ikke kun afspejles i den foreliggende meddelelse COM(2018) 450 final, men også i strategidokumentet for Vestbalkan af februar 2018 (se udtalelse CdR 2018/00065) og beslutningen om hurtigt at indlede den lovgivningsmæssige screening med Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Dette følger efter Rådets positive reaktion og beslutningen om at indlede forhandlingerne i juni 2019 på baggrund af Kommissionens evalueringsrapport og forudsat, at de nødvendige fremskridt er gjort;

understreger, at udvidelsesprocessen skal forblive en EU-prioritet, og er enig med Kommissionen i behovet for, at retsstatsprincippet, retfærdighed, grundlæggende rettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal skal være kernen i denne proces;

erindrer om, at det er absolut nødvendigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i processen, og opfordrer indtrængende kandidatlandene (Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet) og de potentielle kandidatlande (Bosnien-Hercegovina og Kosovo (*1)) til at styrke strategierne for administrativ decentralisering med henblik på reel subsidiaritet;

bifalder, at begge Rådets formandskaber i 2018 medtog Vestbalkanspørgsmålet som en af prioriteterne for deres respektive halvår, glæder sig over afholdelsen af topmødet i Sofia og håber, at den erklæring, som blev undertegnet ved samme lejlighed, hurtigt kan give anledning til konkrete initiativer;

beklager, at man på Vestbalkan har været vidne til en gradvis opbremsning af reformindsatsen med henblik på tiltrædelsen af EU, og at dette har givet anledning til tvivl og skepsis blandt borgerne;

beklager, at udviklingen i Tyrkiet indtil og efter parlamentsvalget i juni har medført en svækkelse af respekten for retsstatens principper og værdier, således at Vestbalkan og Tyrkiet nu reelt ikke har de samme udsigter til at tiltræde EU;

har tillid til, at Kommissionens strategidokument kan give fornyet impuls til Vestbalkan (og indirekte også til Tyrkiet) og sætte gang i hele processen igen;

ser frem til, at den nye dynamik i europæisk territorialt samarbejde som skitseret i Kommissionens seneste lovgivningsforslag om samhørighed (Interreg) og EU's udvidelse (IPA III) kan fremme et nært samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder fra medlemsstaterne samt kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

gentager, at overholdelsen af Københavnskriterierne i bredeste forstand er og bliver det grundlæggende parameter, når det gælder om at vurdere kandidatlandenes egnethed til at blive EU-medlemsstater;

10.

forsikrer om, at udvalget fuldt ud står til rådighed i samarbejdet med de andre EU-institutioner om at støtte kandidatlandene og de potentielle kandidatlande i forberedelsen af deres fremtidige tiltrædelse;

11.

har tillid til, at den nye samarbejdsaftale mellem RU og Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder, der blev undertegnet i Strasbourg den 27. marts 2018, vil styrke samarbejdet mellem de to institutioner og gøre det muligt at øge synergierne og undgå dobbeltarbejde;

12.

bemærker, at udvekslingsinitiativer mellem ligemænd (peer to peer) er blandt de mest effektive former for bistand, der kan ydes på offentligt forvaltningsniveau. Udvalget bemærker endvidere, at mange medlemsstaters lokale og regionale myndigheder har kompetencer, som med fordel kunne deles med lignende myndigheder i kandidatlande og de potentielle kandidatlande med henblik på EU-rettens anvendelse;

13.

understreger, at det i de lande, der ønsker at blive medlemmer af EU, er hele samfundet, som skal inddrages aktivt i en gennemgribende værdireform, og at de lokale og regionale myndigheders rolle i den henseende er afgørende, da det er dem, som borgerne har at gøre med i dagligdagen;

14.

gentager, at det kun er de lokale og regionale myndigheder, der i kraft af deres direkte kontakt med offentligheden, kan formidle de positive aspekter ved tiltrædelsen af EU på en effektiv måde og give borgerne kendskab til de fordele og goder, som EU skaber for de europæiske borgere, også borgerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

15.

bemærker således med beklagelse, at man i sammendraget af den foreliggende udvidelsespakke ikke henviser udtrykkeligt til de lokale og regionale myndigheder, men nøjes med at nævne behovet for at finde en passende balance mellem centrale, regionale og lokale myndighedsniveauer.

Ønsker, forslag og anbefalinger

16.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at regeringerne på Vestbalkan vil genoptage tilnærmelsesprocessen til EU og være i stand til at forstå de positive tegn, der peger i retning af vigtige fremskridt inden for et realistisk tidsperspektiv. Udvalget håber endvidere, at borgerne i regionen med fornyet beslutsomhed klart afviser nationalisme, radikalisering og indadskuende identitetspolitikker og giver udtryk for deres støtte til det europæiske ideal;

17.

håber ligeledes, at Tyrkiet opgiver de undtagelsestilstandslignende foranstaltninger og genoptager det forløb, der skal bringe landet tættere på EU, ved at fjerne foranstaltninger, der har undermineret respekten for retsstatens principper og grundlæggende rettigheder, og ved at genetablere de demokratiske kontrolmekanismer på alle niveauer: centralt, regionalt og lokalt;

18.

opfordrer alle kandidatlande og potentielle kandidatlande til beslutsomt at fortsætte på vejen mod en administrativ reform og aktivt at forfølge realistiske, men samtidigt ambitiøse, målsætninger om decentralisering ved at afsætte tilstrækkelige budgetbevillinger til de lokale og regionale myndigheder;

19.

påpeger, at den økonomiske vækst og forbedring af borgernes levestandard i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skal styrkes, således at der kan sikres resultater på lokalt plan;

20.

bemærker, at et samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er nødvendigt for at styre migrationsstrømmene. Det minder om, at den støtte, som EU stiller til rådighed for Vestbalkan og Tyrkiet som bidrag til forvaltningen af disse strømme, også skal nå ud til de lokale og regionale myndigheder, der dagligt er involveret i modtagelses- og støttearbejdet;

21.

bemærker, at intet forhandlingskapitel vedrører decentraliseringsprocessen eller forvaltnings- og styringsreformen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at inkludere disse emner på alle bilaterale møder, der omhandler kapitlerne i EU-retten, for hvilken administrativ decentralisering er relevant. Kommissionen bør insistere på, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande involverer de lokale og regionale myndigheder i forberedelsesprocessen i forbindelse med tiltrædelsen;

22.

opfordrer Kommissionen til at indføre ad hoc-ordninger, der gør det muligt at anvende TAIEX- og Twinning-instrumenterne til at fremme samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

23.

opfordrer Kommissionen til at overveje en genopretning af lokalforvaltningsordningen og det regionale uddannelsesprogram, der blev anvendt i forbindelse med tidligere udvidelser;

24.

opfordrer Kommissionen til at afprøve Sigmaprogrammets foranstaltninger på lokalt og regionalt niveau i kandidatlandene, så der udvikles modeller for reform af de lokale myndigheders forvaltning med henblik på EU-rettens anvendelse;

25.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre kulturelle initiativer og sportsinitiativer, som især i etnisk blandede områder giver mulighed for at inddrage hele lokalbefolkningen, navnlig de unge, idet man således fremmer integration og gensidig anerkendelse af identiteter;

26.

opfordrer Kommissionen til at overvåge de offentlige repræsentanter for kandidatlandene og de potentielle kandidatlande på Vestbalkan og deres optræden med hensyn til ligestilling mellem kønnene og respekt for etniske og sproglige mindretal og for LGBT+-samfundet. Den Europæiske Union er et forbillede på tolerance i verden og vi mener, at enhver fremtidig tiltrædelse skal bygge på solid støtte til de demokratiske værdier og respekt for individet, både når det gælder frihed og ligestilling;

27.

opfordrer Kommissionen til — også i tråd med ånden i Berlin-processen og med henblik på at tage fælles initiativer — at tale med organisationer, der kender forholdene omkring lokale og regionale myndigheder i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, idet de allerede har samarbejdet med dem, navnlig NALAS (Netværket af Landsforeninger af Lokale Myndigheder i Sydøsteuropa), ALDA (Sammenslutningen af Lokalmyndigheder for Demokrati), CEI (Det Centraleuropæiske Initiativ) og RCC (Det Regionale Samarbejdsråd);

28.

gentager endelig sin kraftige opfordring til Kommissionen om i de kommende rapporter om udvidelsesprocessens fremskridt at lægge større vægt på og give mere plads til en analyse af situationen for de lokale og regionale myndigheder ved at vurdere fremskridt eller mangel på samme inden for administrative reformer, ligesom det blev gjort for centralmyndighederne.

Specifikke bemærkninger til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande

Montenegro

29.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de væsentlige resultater, der er opnået i Montenegro med hensyn til det euro-atlantiske spor;

30.

bemærker, at der er behov for en betydelig indsats for at styrke retsstatsområdet og de demokratiske institutioner med henblik på at vende tilbage til fuld repræsentativitet for alle politiske kræfter i parlamentet;

31.

udtrykker sin bekymring over ytringsfriheden, især de mange tilfælde af trusler og vold mod journalister;

32.

glæder sig over vedtagelsen af nye bestemmelser møntet på at indføre meritbaseret rekruttering i både de centrale og de lokale forvaltninger og glæder sig over, at næsten alle kommuner har vedtaget etiske retningslinjer for deres embedsmænd samt for lokalt valgte repræsentanter;

33.

opfordrer til at evaluere de lokale følgevirkninger af gennemførelsen af den nye lov om fysisk planlægning og byggevirksomhed, som ændrer kompetencefordelingen med hensyn til arealanvendelsen.

Serbien

34.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen ligesom for Montenegro har angivet 2025 som en mulig dog ambitiøs dato for tiltrædelsen af EU;

35.

understreger, at gennemførelsen af denne målsætning vil kræve et ekstraordinært engagement og ihærdige bestræbelser, navnlig for at styrke retsstaten og for normalisering af forbindelserne med Kosovo;

36.

glæder sig over udnævnelsen af en kvinde som regeringschef for første gang i landets historie, men bemærker, at loven om ligestilling mellem kønnene endnu ikke er vedtaget af parlamentet, og at der stadig er behov for betydelige bestræbelser for at forbedre situationen for romaer, LGBTI-personer, handicappede og socialt sårbare grupper;

37.

anerkender Serbiens engagement i forvaltningen af de migrationsstrømme, der krydser landet;

38.

understreger, at bekæmpelsen af korruption fortsat er en af landets vigtigste opgaver, samt at den nye lov om korruptionsbekæmpelsesagenturet bør vedtages snarest muligt, men at der også bør fokuseres på forebyggelse af korruption på de lokale og regionale myndigheders niveau;

39.

bemærker med bekymring, at de lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet udviser svagheder, og at de menneskelige og finansielle ressourcer, der stilles til rådighed for disse forvaltninger, ikke altid er tilstrækkelige til at udføre opgaverne. Udvalget bifalder på den anden side vedtagelsen af loven om lønninger hos lokale og regionale myndigheder ved udgangen af 2017;

40.

opfordrer Serbien til at gennemføre de forfatningsmæssige regler om finansieringen af den selvstyrende provins Vojvodina ved hurtigst muligt at vedtage den relevante lovgivning. Udvalget opfordrer desuden regeringen til at respektere de lokalt valgte repræsentanters autonomi uafhængigt af deres politiske tilhørsforhold;

41.

minder om den rolle, som NGO'er også kan spille på lokalt plan, og håber på en hurtig definition af kriterierne for adgang til offentlig finansiering, der sikrer effektivitet og gennemsigtighed. Udvalget håber, at ytringsfriheden altid vil blive garanteret, og at intimidering og trusler rettet mod journalister vil blive fordømt og retsforfulgt af myndighederne.

Tyrkiet

42.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at Tyrkiet er en vigtig EU-partner, men påpeger, at alvorlige indskrænkninger af de individuelle frihedsrettigheder, tilbageholdelser og anholdelser af titusinder af mennesker samt masseafskedigelser af offentligt ansatte er i modstrid med de værdier og principper, som EU bygger på, i særdeleshed med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

43.

minder om, at de forfatningsmæssige ændringer med henblik på at indføre en præsidentiel regeringsform, som for nylig er trådt i kraft, blev kritiseret af Venedigkommissionen, navnlig med hensyn til magtens deling. Udvalget minder ligeledes om, at alle kandidatlande forventes at respektere de højeste standarder for demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder og at sikre et uafhængigt og velfungerende retsvæsen;

44.

udtrykker dyb bekymring over tvangsfjernelse og i nogle tilfælde anholdelse af over hundrede demokratisk valgte borgmestre, som ved myndighedsudøvelse blev erstattet af regeringsudpegede forvaltere, samt over presset på borgmestre i mange andre byer for at få dem til at fratræde deres hverv;

45.

håber, at lokalvalgene, der senest skal afholdes i marts 2019, bliver organiseret med fuld respekt for de demokratiske principper, så de giver mulighed for at genetablere de lokale myndigheders demokratiske repræsentativitet;

46.

anerkender Tyrkiets indsats til støtte for fordrevne og flygtninge på sit territorium og understreger EU's økonomiske støtte til at mindske byrden herved. Udvalget håber, at en rimelig andel af EU's midler vil blive afsat til de lokale og regionale myndigheder, der er direkte involverede i indsatsen for fordrevne og flygtninge;

47.

beklager, at Tyrkiet fortsat ikke efterkommer bestemmelserne i tillægsprotokollen til associeringsaftalen med EU og ikke anerkender Republikken Cypern. Udvalget slår til lyd for en retfærdig, helhedsorienteret og gennemførlig løsning på det cypriotiske spørgsmål på baggrund af relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og EU's regelværk og opfordrer Tyrkiet til at forpligte sig og bidrage til en sådan løsning og bifalder såvel de fremskridt, der er blevet gjort for at finde en gensidigt acceptabel løsning som FN's indsats for at genoptage forhandlingerne;

48.

opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at arbejde for gode naboskabsforbindelser med alle nabolande og understreger nødvendigheden af at respektere alle medlemsstaters ret til at indgå bilaterale aftaler og til at efterforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten. Udvalget understreger endvidere behovet for at respektere medlemsstaternes suverænitet og suveræne rettigheder over deres eksklusive økonomiske zoner, territorialfarvand og luftrum;

49.

opfordrer Tyrkiet til at begynde at trække sine styrker tilbage fra Cypern og overføre det afspærrede område af Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984). Udvalget fremhæver, at en sådan tillidsskabende foranstaltning vil skabe muligheder for økonomisk, social og regional vækst i begge samfund, og bemærker endvidere, at en dialog mellem lokalsamfundenes civilsamfund kan fremme aftalen;

50.

minder om, at Tyrkiet har været kandidatland siden 1999, og at tiltrædelsesforhandlingerne begyndte i 2005. Udvalget bemærker, at tilnærmelsen til EU i de seneste år har mistet fremdrift, og at der er noteret alvorlige tilbageskridt med hensyn til respekt for retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder. Udvalget mener, at det nu er op til Tyrkiet at vurdere, om og hvordan landet agter at fortsætte ad den vej, der blev iværksat i 1987 med anmodningen om tiltrædelse.

Albanien

51.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Rådets konklusioner fra juni 2018 og anmoder indtrængende Albanien om at intensivere sine bestræbelser for at sikre, at Rådet træffer en positiv beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlingerne i juni 2019;

52.

fastholder, at det er nødvendigt, at landet fortsætter med at styrke retsstaten, navnlig de fem nøgleprioriteter (forvaltningsreform, retsvæsen, bekæmpelse af korruption, bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt fremme af og respekt for menneskerettighederne, herunder menneskerettigheder for personer, der tilhører mindretal, og ejendomsrettigheder);

53.

bifalder reevalueringen af dommere og anklagere, som allerede har givet konkrete resultater;

54.

anerkender, at de politiske flertals- og oppositionskræfter har vist evne til at sikre den velordnede afholdelse af valget i 2017, men understreger de mangler, som OSCE fortsat har konstateret. Udvalget håber, at der vil blive foretaget passende ændringer af valgloven forud for lokalvalget i 2019;

55.

sætter pris på bestræbelserne på at reformere lovgivningen om de lokale og regionale myndigheder, men beklager, at sidstnævnte ofte ikke anvender meritbaserede udvælgelsesmetoder, og at loven om den offentlige forvaltning generelt ikke finder tilstrækkelig anvendelse på lokalt plan;

56.

beklager med hensyn til grundlæggende rettigheder forsinkelsen i udnævnelsen af de vigtigste medarbejdere hos den nye ombudsmand, mens der fortsat forekommer adfærd, der er forbundet med fejder og gamle traditionsbundne love og et uacceptabelt niveau af vold i hjemmet;

57.

stoler på, at landet vil fortsætte med de igangværende reformer inden for nøgleprioriteterne og gå de fremtidige udfordringer i møde med størst muligt engagement, når den analytiske gennemgang af EU-retten (screening) påbegyndes.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

58.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Rådets konklusioner fra juni 2018 og anmoder indtrængende den tidligere jugoslaviske republik Makedonien om at intensivere sine bestræbelser for at sikre, at Rådet træffer en positiv beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlingerne i juni 2019;

59.

bifalder det politiske mod udvist af den nye regering, som tiltrådte efter Pržino-aftalen og valget ved udgangen af 2016, hvilket har gjort det muligt at nå frem til et kompromis med Grækenland vedrørende landets officielle navn. Udvalget håber, at den nødvendige proces vedrørende en forfatningsreform vil blive afsluttet hurtigt;

60.

glæder sig også over en ånd præget af åbenhed over for dialog med andre lande i regionen, navnlig med Bulgarien;

61.

glæder sig over afholdelsen af lokalvalg i oktober 2017 og den omstændighed, at valget blev afholdt på en generelt velordnet måde;

62.

minder om, at Ohrid-rammeaftalen fra 2001 omfattede en decentraliseringsproces, der dog ikke er blevet gennemført i de følgende år. Udvalget glæder sig derfor over beslutningen om at øge bevillingerne til de lokale og regionale myndigheder for at sikre et bedre udbud af tjenesteydelser til borgerne;

63.

bemærker, at det, på trods af, at de etniske relationer synes mindre anspændte end i de senere år, er nødvendigt, at bestemmelserne i Ohrid-rammeaftalen gennemføres fuldt ud;

64.

stoler på, at landet vil fortsætte med de igangværende reformer med henblik på processen for tiltrædelse af EU og gå de fremtidige udfordringer i møde med størst muligt engagement, når den analytiske gennemgang af EU-retten (screening) påbegyndes.

Bosnien-Hercegovina

65.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at landet i februar 2018 endelig har forelagt Kommissionen svarene på spørgeskemaet;

66.

bemærker imidlertid, at der generelt ikke er registreret væsentlige fremskridt angående gennemførelsen af de reformer, der er nødvendige for igen at sætte gang i landets udvikling og europæiske perspektiv;

67.

udtrykker beklagelse og bekymring over de politiske lederes hjælpeløshed med hensyn til at nå til enighed om en ny valglov forud for det nationale valg og om det fortsatte dødvande vedrørende det langvarige spørgsmål om Mostar kommune;

68.

erindrer om behovet for at præcisere fordelingen af kompetencer mellem administrative enheder, kantoner og kommuner for at hindre konflikter og fremme samarbejde;

69.

anerkender landets indsats i kampen mod terrorisme og radikalisering og opfordrer til at fortsætte med forebyggelse og bekæmpelse. Udvalget peger på betydningen af at involvere de lokale myndigheder i overvågningen af situationen og reintegrationen af tidligere radikaliserede krigere.

Kosovo

70.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at dialogen med Serbien, som EU har formidlet, på trods af interne og udefrakommende vanskeligheder fortsætter på et teknisk-politisk niveau, men understreger behovet for et mere helhjertet og fast engagement;

71.

glæder sig over, at Kommissionen har betragtet alle krav til visumliberalisering som opfyldt;

72.

bifalder den regelrette afholdelse af lokalvalg ved udgangen af 2017 og udnævnelsen af over 200 borgmestre i hele Kosovo;

73.

bemærker, at forholdet mellem de politiske kræfter undertiden har antaget uacceptable former og en ditto tone, og opfordrer alle parter til at sikre de demokratiske institutioners anseelse og funktionsevne;

74.

opfordrer myndighederne til at gennemføre stabiliserings- og associeringsaftalen, hvilket vil være til gavn for borgerne og tilnærmelsen til EU.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244(1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/14

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om beskatning af den digitale økonomi

(2019/C 86/03)

Ordfører:

Jean-Luc VANRAES (BE/ALDE), medlem af kommunalbestyrelsen i Uccle

Basisdokument:

Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

COM(2018) 147 final

Forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

COM(2018) 148 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

Anbefalet ændring 1

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Skat på digitale tjenester bør kun pålægges indtægter fra levering af visse digitale tjenester . Disse digitale tjenester bør være dem , som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse, og hvor uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk er størst. Det er indtægter fra behandling af brugerinput, der bør beskattes, ikke selve brugerdeltagelsen.

Skat på digitale tjenester bør pålægges indtægter fra levering af digitale tjenester, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse, indtægtsskabende overførsel af brugernes data og deres evne til at udøve aktiviteter og tilbyde fjerntjenester uden fysisk tilstedeværelse. I disse tilfælde er uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk størst.

Begrundelse

En begrænsning af skatten på digitale tjenester til behandling af brugerdata alene er juridisk tvivlsom.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) tjenester, som består i placering på digitale grænseflader af reklamer, der er målrettet denne grænseflades brugere, ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som »formidlingstjenester«), og iii) overførsel af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Hvis levering af sådanne tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) tjenester, som består i placering på digitale grænseflader af reklamer, der er målrettet denne grænseflades brugere, ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som »formidlingstjenester«), og iii) indtægtsskabende overførsel af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Hvis levering af sådanne tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

Begrundelse

En begrænsning af skatten på digitale tjenester til behandling af brugerdata alene er juridisk tvivlsom.

Anbefalet ændring 3

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Skattepligtige indtægter

1. I dette direktiv forstås der ved »skattepligtige indtægter« indtægter fra en enheds levering af hver af følgende tjenester:

a)	placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere

a)	placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere

b)	tilrådighedsstillelse for brugere af en flersidet digital grænseflade, som gør det muligt for brugere at finde og interagere med hinanden, og som også kan facilitere bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem brugerne

b)	tilrådighedsstillelse for brugere af en flersidet digital grænseflade, som gør det muligt for brugere at finde og interagere med hinanden, og som også kan facilitere bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem brugerne

c)	overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.

c)	indtægtsskabende overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Anbefalet ændring 4

Artikel 10, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 10	Artikel 10
Identifikation	Identifikation
(…)	(…)
2. Underretning foretages elektronisk senest 10 arbejdsdage efter slutningen af den første skatteperiode, hvor den skattepligtige person skal betale skat på digitale tjenester i henhold til dette direktiv (»den første skatteperiode«).	2. Underretning foretages elektronisk inden udløbet af den første måned efter slutningen af den første skatteperiode, hvor den skattepligtige person skal betale skat på digitale tjenester i henhold til dette direktiv (»den første skatteperiode«).

Begrundelse

Fristen på ti arbejdsdage er for kort.

Anbefalet ændring 5

Artikel 11, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 11	Artikel 11
Identifikationsnummer	Identifikationsnummer
1. Identifikationsmedlemsstaten tildeler den skattepligtige person et individuelt identifikationsnummer i forbindelse med skatten på digitale tjenester og underretter den skattepligtige person om dette nummer ad elektronisk vej senest 10 arbejds dage fra modtagelsen af underretningen i henhold til artikel 10.	1. Identifikationsmedlemsstaten tildeler den skattepligtige person et individuelt identifikationsnummer i forbindelse med skatten på digitale tjenester og underretter den skattepligtige person om dette nummer ad elektronisk vej senest 10 kalender dage fra modtagelsen af underretningen i henhold til artikel 10.

Begrundelse

På grund af de forskellige helligdage medlemsstaterne og endda regionerne imellem er det bedre at tale om »kalenderdage« i stedet for arbejdsdage. Dette gælder ligeledes for artikel 12, stk. 2, artikel 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, stk. 1 og 3, artikel 21, stk. 1, og artikel 22, stk. 1.

Anbefalet ændring 6

Artikel 12, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 12	Artikel 12
Sletning fra identifikationsregisteret	Sletning fra identifikationsregisteret
(…)	(…)
2. Identifikationsmedlemsstaten sletter den skattepligtige person fra identifikationsregisteret ved slutningen af den periode på 60 arbejds dage, som følger efter slutningen af den skatteperiode, i hvilken oplysningerne nævnt i stk. 1 blev meddelt.	2. Identifikationsmedlemsstaten ophæver registreringen af den skattepligtige person i identifikationsregisteret ved slutningen af den periode på 60 kalender dage, som følger efter slutningen af den skatteperiode, i hvilken oplysningerne nævnt i stk. 1 blev meddelt.

Begrundelse

Skattekonti må ikke fjernes efter 60 arbejdsdage jf. nuværende forældelsesfrister og behovet for opbevaring af bevismateriale. For så vidt angår »arbejdsdage« henvises til foregående begrundelse.

Anbefalet ændring 7

Ny artikel 26, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Dette direktiv ophæves, så snart Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget og træder i kraft fra datoen for gennemførelsen af dette direktiv.

Begrundelse

Beskatning af indtægter fra digitale tjenester er tænkt som en overgangsforanstaltning og må ikke få nogen permanent karakter. Såfremt direktivet om væsentlig digital tilstedeværelse træder i kraft uden ophævelse af beskatning af indtægter fra digitale tjenester, risikerer virksomhederne at blive udsat for dobbeltbeskatning.

Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

Anbefalet ændring 8

Artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 4

Væsentlig digital tilstedeværelse

(…)

3. Der er tale om en »væsentlig digital tilstedeværelse« i en medlemsstat i en skatteperiode, hvis den virksomhed, der udøves gennem denne tilstedeværelse, helt eller delvist består i at yde digitale tjenester gennem en digital grænseflade, og en eller flere af følgende betingelser er opfyldt med hensyn til ydelsen af disse tjenester af den enhed, der udfører denne virksomhed, lagt sammen med ydelsen af alle sådanne tjenester, som tilsammen ydes gennem en digital grænseflade af hver af den pågældende enheds forbundne foretagender:

3. Der er tale om en »væsentlig digital tilstedeværelse« i en medlemsstat i en skatteperiode, hvis den virksomhed, der udøves gennem denne tilstedeværelse, helt eller delvist består i at yde digitale tjenester gennem en digital grænseflade, og mindst to af følgende betingelser er opfyldt med hensyn til ydelsen af disse tjenester af den enhed, der udfører denne virksomhed, lagt sammen med ydelsen af alle sådanne tjenester, som tilsammen ydes gennem en digital grænseflade af hver af den pågældende enheds forbundne foretagender:

a)	andelen af de samlede indtægter for den pågældende skatteperiode, som stammer fra ydelse af de pågældende digitale tjenester til brugere, der befinder sig i den pågældende medlemsstat i den pågældende skatteperiode, overstiger 7 000 000 EUR

a)	andelen af de samlede indtægter for den pågældende skatteperiode, som stammer fra ydelse af de pågældende digitale tjenester til brugere, der befinder sig i den pågældende medlemsstat i den pågældende skatteperiode, overstiger 10 000 000 EUR

b)	antallet af brugere af en eller flere af de pågældende digitale tjenester, der befinder sig i den pågældende medlemsstat i den pågældende skatteperiode, overstiger 100 000

b)	antallet af brugere af en eller flere af de pågældende digitale tjenester, der befinder sig i den pågældende medlemsstat i den pågældende skatteperiode, overstiger 100 000

c)	antallet af kontrakter om ydelse af sådanne digitale tjenester, der er indgået i den pågældende skatteperiode med erhvervsdrivende, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, overstiger 3 000 .

c)	antallet af kontrakter om ydelse af sådanne digitale tjenester, der er indgået i den pågældende skatteperiode med erhvervsdrivende, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, overstiger 3 000 .

(…)

Begrundelse

Tærsklen på 7 mio. EUR for etablering af et fast driftssted, hvor de nye regler skal gælde, bør forhøjes, fordi en så lav tærskel kan hindre digitaliseringen. Der er endvidere risiko for, at tærsklen på 3 000 kontrakter med erhvervsdrivende i visse sektorer, såsom vedligeholdelseskontrakter, hurtigt bliver overskredet. Det er derfor på sin plads at henvise til en væsentlig digital tilstedeværelse, hvis mindst to af betingelserne er opfyldt.

Anbefalet ændring 9

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 5	Artikel 5
Overskud, der kan henføres til eller vedrørende en væsentlig digital tilstedeværelse	Overskud, der kan henføres til eller vedrørende en væsentlig digital tilstedeværelse
1. Det overskud, der kan henføres til eller vedrører en væsentlig digital tilstedeværelse i en medlemsstat, beskattes alene efter selskabsskattelovgivningen i denne medlemsstat.	1. Det overskud, der kan henføres til eller vedrører en væsentlig digital tilstedeværelse i en medlemsstat, beskattes efter selskabsskattelovgivningen i denne medlemsstat.

Begrundelse

Ordet »alene« bør udgå, da der ellers vil være tale om anvendelse af en kreditordning. I så fald vil medlemsstater, der har et godtgørelsessystem for selskabsskat, være tvunget til at indføre en kreditordning.

Anbefalet ændring 10

BILAG II

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Liste over tjenester omhandlet i artikel 3, stk. 5, litra f):

a)	hosting af websteder og hosting af websider

a)	hosting af websteder og hosting af websider

b)	vedligeholdelse af programmer, automatiseret, online og på afstand

b)	vedligeholdelse af programmer, automatiseret, online og på afstand

c)	fjernsystemadministration

c)	fjernsystemadministration

d)	onlinedatalagring, dvs. at de enkelte data lagres og hentes elektronisk

d)	onlinedatalagring, dvs. at de enkelte data lagres og hentes elektronisk

e)	tilrådighedsstillelse af harddiskkapacitet online efter behov

e)	tilrådighedsstillelse af harddiskkapacitet online efter behov

f)	adgang til eller download af software (herunder indkøbs-/regnskabsprogrammer og antivirus-software) plus ajourføringer

f)	adgang til eller download af software (herunder indkøbs-/regnskabsprogrammer og antivirus-software) plus ajourføringer

g)	software til blokering af visning af bannerreklamer, også kendt som bannerblockers

g)	software til blokering af visning af bannerreklamer, også kendt som bannerblockers

h)	download af drivere såsom software, der danner grænseflade mellem computere og periferiudstyr (såsom printere)

h)	download af drivere såsom software, der danner grænseflade mellem computere og periferiudstyr (såsom printere)

i)	automatiseret onlineinstallering af filtre på websteder

i)	automatiseret onlineinstallering af filtre på websteder

j)	automatiseret onlineinstallering af firewalls

j)	automatiseret onlineinstallering af firewalls

k)	adgang til eller download af desktoptemaer

k)	adgang til eller download af desktoptemaer

l)	adgang til eller download af fotos, billeder eller pauseskærme

l)	adgang til eller download af fotos, billeder eller pauseskærme

m)	digitaliseret indhold af bøger og andre elektroniske publikationer

m)	weblogs og webstedsstatistikker

n)	abonnement på onlineaviser og -tidsskrifter

n)	onlineinformation, som automatisk genereres af software fra kundens specifikke datainput, såsom retlige og finansielle data (navnlig data såsom kontinuerligt i realtid ajourførte fondsbørsdata)

o)	weblogs og webstedsstatistikker

o)	tilrådighedsstillelse af reklameplads, herunder bannerreklamer på et websted/en webside

p)	onlinenyheder, -trafikinformation og -vejrudsigter

p)	brug af søgemaskiner og internetregistre

q)	onlineinformation, som automatisk genereres af software fra kundens specifikke datainput, såsom retlige og finansielle data (navnlig data såsom kontinuerligt i realtid ajourførte fondsbørsdata)

q)	adgang til eller download af musik på computere og mobiltelefoner

r)	tilrådighedsstillelse af reklameplads, herunder bannerreklamer på et websted/en webside

r)	adgang til eller download af jingles, uddrag, ringetoner eller andre lyde

s)	brug af søgemaskiner og internetregistre

s)	adgang til eller download af film

t)	adgang til eller download af musik på computere og mobiltelefoner

t)	download af spil på computere og mobiltelefoner

u)	adgang til eller download af jingles, uddrag, ringetoner eller andre lyde

u)	adgang til automatiserede onlinespil, som er afhængige af internettet eller andre lignende elektroniske net, hvor spillerne befinder sig på geografisk afstand af hinanden

v)	adgang til eller download af film

automatiseret fjernundervisning, der er afhængig af internettet eller lignende elektroniske net, og som kun kræver begrænset eller slet ingen menneskelig indgriben for at fungere, herunder virtuelle klasseværelser, medmindre internettet eller lignende elektroniske net blot anvendes som middel til kommunikation mellem lærer og elev

w)	download af spil på computere og mobiltelefoner

w)	studiemateriale, der udfyldes af eleven online og bedømmes automatisk uden menneskelig indgriben.

x)	adgang til automatiserede onlinespil, som er afhængige af internettet eller andre lignende elektroniske net, hvor spillerne befinder sig på geografisk afstand af hinanden

z)	studiemateriale, der udfyldes af eleven online og bedømmes automatisk uden menneskelig indgriben

Begrundelse

Digitaliseret indhold af bøger og andre elektroniske publikationer er ikke grundlæggende forskelligt fra levering af indhold på papir.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at for at udnytte det digitale indre markeds potentiale har man brug for en moderne og stabil skatteramme, som stimulerer innovation, imødegår markedsfragmentering og giver alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår;

beklager, at visse virksomheder, især virksomheder, som hovedsagelig opererer i den digitale økonomi, viser sig at betale alt for lidt skat. Det er vigtigt at der på selskabsbeskatningsområdet findes lige vilkår, og at alle aktører bidrager på rimelig og retfærdig vis;

understreger, at traditionelle virksomheder, som navnlig er små og mellemstore virksomheder, lider under illoyal skattekonkurrence. Som følge af denne skadelige skattekonkurrence kæmper mange af disse virksomheder en hård kamp for at overleve;

konstaterer, at de nuværende skattesystemer ikke længere passer til nutidens økonomiske kontekst, der er kendetegnet ved globalisering, mobilitet, digital teknologi, nye forretningsmodeller og komplekse selskabsstrukturer. De gamle principper, der passede til det 20. århundrede, er ikke længere velegnede. Det 21. århundredes samfund har brug for nye modeller. Det går ikke an at lade alt være ved det gamle;

glæder sig over, at Kommissionen fremsætter initiativer inden for beskatning af digitale tjenester og sætter skub i de internationale drøftelser ved at gøre det klart, hvordan de nuværende skatteprincipper kan omformes. Forskellige initiativer i medlemsstaterne eller regionerne risikerer i høj grad at forstyrre det indre marked;

anerkender, at skatter sjældent er populære, og at nye skatter er det i endnu mindre grad, men at de er afgørende for sunde offentlige finanser. En udvidelse af skattegrundlaget gennem en korrekt beskatning af digitale tjenester, der i dag er minmalt eller slet ikke beskattet, giver de respektive myndigheder mulighed for at anvende rimelige nominelle skattesatser på arbejdskraft og på økonomisk aktivitet, eller endog at give nedslag i skatteregningen, især for nystartede og mindre virksomheder;

mener, at man i sidste instans bør finde frem til en global løsning for bedre at kunne udnytte fordelene ved globalisering, med en god global styring og globale regler. Det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD om en international løsning bør hilses velkommen;

glæder sig over det arbejde, OECD har udført, og som der den 16. marts 2018 udkom en midtvejsrapport om: »Tax Challenges Arising from Digitalisation — Interim Report 2018« (Skattemæssige udfordringer som følge af digitalisering — midtvejsrapport 2018). I den forbindelse deltog 110 lande;

er af den overbevisning, at mens der afventes en samlet løsning på OECD-plan, som efter al sandsynlighed desværre ikke vil kunne godkendes og gennemføres på kort sigt, bør Kommissionen nå frem til en midlertidig løsning; De foreslåede tærskelværdier bør ikke få negative konsekvenser for mikrovirksomheder eller SMV'er;

10.

mener, at der ikke hersker nogen tvivl om, at enhver tjeneste, uanset om den er digital eller ej, for hvilken der ydes betaling, bør beskattes korrekt. Det er vigtigt at fastsætte et passende indtægtsloft, over hvilket skat kan pålægges, således at mikrovirksomheder og SMV'er ikke påvirkes negativt. En anden nøglefaktor er at fastslå, hvor de virksomheder, der er aktive i den digitale økonomi, tjener deres penge ud fra følgende prioriteter: hvordan kan man beskatte disse indtægter uden at risikere dobbeltbeskatning, hvordan kan man forhindre skatteunddragelse, og hvordan kan disse internationalt inddrevne skatteindtægter fordeles på retfærdig vis, så de kommer alle medlemsstater til gode.

Beskatning af indtægter fra digitale tjenester

11.

Det Europæiske regionsudvalg anmoder om, at anvendelsesområdet for beskatning af indtægter fra digitale tjenester defineres nøje. For at være effektive, bør definitionerne ikke være åbne for fortolkning. vurderer, at enkle, gennemsigtige og utvetydige skattesystemer sikrer den mest effektive beskatning;

12.

noterer sig, at Kommissionen foreslår en beskatning af indtægter fra digitale tjenester, der opkræves ud fra omsætningen og ikke virksomhedens overskud, hvilket kan betyde, at også urentable selskaber bliver beskattet. RU gør opmærksom på, at denne tilgang afviger fra det globale selskabsskattesystem, som er baseret på beskatning af overskuddet. Det kan imidlertid konstateres, at mange forretningsmodeller for digitale virksomheder er baseret på tab i startfasen;

13.

frygter, at en sådan forskydning af beskatningen imidlertid kan være til fordel for større lande med mange forbrugere, hvor de pågældende virksomheder kan trække deres underskud fra deres selskabsskattegrundlag og være til ulempe for mindre eksporterende lande. RU understreger, at enhver løsning på spørgsmålet om beskatning af digitale forretningsmodeller bør føre til et retfærdigt og ligeligt økonomisk resultat for alle EU's økonomier;

14.

beklager, at der desværre ikke findes nogen udløbsklausul eller anden mekanisme, som sikrer, at den midlertidige skatteforanstaltning ophæves, så snart der på længere sigt er fundet en løsning.

Væsentlig digital tilstedeværelse

15.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at i tilfælde af digitale virksomheder, der ikke befinder sig fysisk i det pågældende land, indkasserer salgslandet ingen selskabsskat, baseret på de nuværende regler; Det er således også positivt, at en »væsentlig digital tilstedeværelse« fungerer som udgangspunkt for beregning af beskatningsgrundlaget;

16.

understreger, at verdens nuværende selskabsskattesystemer er baseret på en vurdering af det virksomhedsoverskud, der kan henføres til hver enkelt relevant jurisdiktion. Beskatningen opkræves dér, hvor værdien skabes. Da det er vanskeligt at afgøre, hvor i værdikæden overskuddet opstår, er det nødvendigt at fastlægge universelle principper for at kunne fastslå, hvor værdien skabes;

17.

fremhæver, at andre forandringer på selskabsbeskatningsområdet er på linje med de resultater, der allerede er opnået med BEPS (base erosion and profit shifting — udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud). Et af principperne i BEPS er at henføre overskuddet til de lande, hvor værdien skabes;

18.

mener, at tærsklen på 7 mio. EUR for etablering af et fast driftssted, hvor de nye regler skal gælde, bør forhøjes, fordi en lav tærskel kan hindre digitaliseringen.

Lokal og regional dimension

19.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at selv om beskatning af indtægter fra digitale tjenester eller selskabsbeskatning af »væsentlig digital tilstedeværelse« ikke direkte fokuserer på lokale og regionale skatter, vil indførelsen af en sådan skat imidlertid kunne få indflydelse på de lokale og regionale myndigheders skatteindtægter. I nogle medlemsstater opkræves lokale eller regionale skatter nemlig ud fra det nationale skattegrundlag, og/eller de lokale og regionale myndigheder deltager i opkrævningen af den nationale selskabsskat;

20.

opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at dele indtægterne fra beskatningen af digitale tjenester med de lokale og regionale myndigheder i forhold til deres andel af selskabsbeskatningen i et land.

Virkningen af en beskatning af indtægter fra digitale tjenester og andre nylige foranstaltninger

21.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at konsekvensanalysen desværre ikke er tilstrækkeligt omfattende. Kommissionen har ikke analyseret, hvilke konsekvenser den midlertidige foranstaltning vil få for investeringer, nystartede virksomheder, beskæftigelse og vækst. Desuden fremgår det ikke af konsekvensanalysen, hvilken betydning forslagene vil have for små og mellemstore virksomheder eller lokale og regionale myndigheder og navnlig for deres budgetter;

22.

opfordrer derfor Kommissionen til at supplere konsekvensanalysen med en analyse af de foreløbige foranstaltningers mulige indvirkning. Indkomstvirkningerne for mindre og større medlemsstater bør også analyseres, ligesom virkningen af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af BEPS-projektet (BEPS: base Erosion and Profit Shifting = udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste) i forskellige lande, og den amerikanske skattereform.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/24

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

(2019/C 86/04)

Ordfører:

Tilo GUNDLACK (DE/PES), medlem af landdagen i Mecklenburg-Vorpommern

Referencer:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

COM(2018) 97 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

COM(2018) 353 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

COM(2018) 354 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

COM(2018) 355 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(COM(2018) 353 final)

Anbefalet ændring 1

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning til fremme af disse investeringer. For at overholde bæredygtighedskriterierne skal de ensartede lovkrav for så vidt angår investorers og virksomheders pligt til at udvise omhu også omfatte grænseoverskridende økonomiske aktiviteter og disses værdikæder, idet det tilstræbes at overføre dem til de eksisterende OECD-standarder (OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder).

Begrundelse

De fremtidige bæredygtighedsstandarder, som skal gælde i hele EU, kunne udvides til grænseoverskridende økonomiske aktiviteter og blive til OECD-standarder. På denne måde kunne de komme til at omfatte offshoreforretninger, som ikke eksplicit er omfattet af EU-reglernes anvendelsesområde.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 35

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Anvendelsen af denne forordning bør revidere s regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. R evision en bør også omfatte en vurdering af, om anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed .

Anvendelsen af denne forordning vil blive revidere t regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Den første r evision pr. 31. december 2021 vil også omfatte en vurdering af, i hvilken udstrækning og hvornår anvendelsesområdet for denne forordning kan udvides til at omfatte mål vedrørende de sociale aspekter af målene for bæredygtig udvikling, som vil blive EU's nye langsigtede udviklingsstrategi .

Begrundelse

Hensigten med denne ændring er at sikre konsistens i forhold til revisionsbestemmelsen i artikel 17 i Kommissionens forslag.

Anbefalet ændring 3

Artikel 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i den europæiske søjle for sociale rettigheder samt de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

Begrundelse

Tilpasning i overensstemmelse med betragtning 21 i Kommissionens forslag.

Anbefalet ændring 4

Artikel 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Krav til tekniske screeningskriterier

1. De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

a)	identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

a)	identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede bæredygtigheds virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)	præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

b)	præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)	være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

c)	være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)	være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

d)	være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

e)	være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

e)	være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)	tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

f)	tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

g)	tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

g)	tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

h)	tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

h)	omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

i)	omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

i)	lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

j)	lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

Begrundelse

i)	Kommissionens forslag præciserer ikke, hvilken type virkninger der er tale om.

ii)	Litra »h)« bør udgå, da konceptet for miljømæssig bæredygtighed ikke omfatter likviditeten på markedet.

Anbefalet ændring 5

Artikel 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Platform for bæredygtig finansiering

1. Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat af:

a)	repræsentanter for:

a)	repræsentanter for:

i)	Det Europæiske Miljøagentur

i)	Det Europæiske Miljøagentur

ii)	de europæiske tilsynsmyndigheder

ii)	de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)	Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iii)	Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iv)	flerpartsplatformen for gennemførelse af EU's bæredygtige udviklingsmål

b)	eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

b)	eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

c)	eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

c)	eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

Anbefalet ændring 6

Artikel 17, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes følgende:

a)	fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

a)	fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)	behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

b)	behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

c)	hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

c)	anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning

d)	anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

d)	senest den 31. december 2021 fremlægger Kommissionen et forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for denne forordning til at dække sociale målsætninger som led i målene for bæredygtig udvikling.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

(COM(2018) 354 final)

Anbefalet ændring 7

Ny betragtning efter betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis man inddrager miljømæssige, sociale og styringsmæssige faktorer i investeringsbeslutningsprocessen, kan det generere fordele ud over finansmarkederne. Det er derfor centralt, at finansmarkedets aktører sørger for de nødvendige oplysninger for at gøre det muligt at sammenligne investeringer og træffe oplyste investeringsbeslutninger. Desuden har finansmarkedets aktører — for at kunne opfylde kravene om due diligence vedrørende bæredygtighedsvirkningen og risiciene og for at kunne levere meningsfuld information til investorerne — brug for pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret offentliggørelse af oplysninger fra de investeringsmodtagende virksomheders side. Denne proces kan kun lykkes, hvis der er fastsat lovmæssige definitioner.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at denne forordning anvendes på ensartet vis, og at de finansielle markedsdeltagere anvender de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på en klar og konsekvent måde, er det nødvendigt at fastsætte en tydelig og harmoniseret definition af »bæredygtige investeringer« og »bæredygtighedsrisici«, idet man undgår reguleringsoverlapninger, hvor der ikke er overensstemmelse med principperne om bedre regulering og proportionalitet . Definitionen af bæredygtige investeringer sikrer et minimumsniveau af ensartethed mellem finansielle produkter og tjenesteydelser og sikrer endvidere, at sådanne investeringer har en positiv nettovirkning med hensyn til bæredygtighedsresultater. Som følge af bæredygtighedens flerfacetterede karakter — den har tre dimensioner: miljømæssig, social og styringsmæssig — vil en positiv virkning for én dimension ikke altid være ledsaget af en positiv virkning for en anden, men nettobæredygtighedsresultaterne, målt med anvendelse af harmoniserede bæredygtighedsindikatorer, skal altid være positive i betydelig grad. Definitionen af bæredygtighedsrisici er nødvendig for at sikre konsistens i de reguleringsmæssige resultater, men ses tillige som et evolutivt og dynamisk redskab, der kan integrere nye risici. Definitionen omfatter de finansielle og ikkefinansielle konsekvenser af ikke at tage miljømæssige, sociale og styringsmæssige risici i betragtning. Bæredygtighedsresultater skal måles på grundlag af harmoniserede bæredygtighedsindikatorer, der snarest muligt skal etableres af Kommissionen og med inddragelse af europæiske og internationale forpligtelser.

Anbefalet ændring 9

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(…)

s)	»forsikringsrådgivning«: rådgivning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/97.

s)	»forsikringsrådgivning«: rådgivning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15), i direktiv (EU) 2016/97

»bæredygtighedsrisici«: finansielle eller ikkefinansielle risici, som er reelle eller sandsynligvis vil blive konkretiseret, relateret til miljømæssige, sociale og styringsmæssige risici og faktorer, hvis det er væsentligt for en specifik investeringstilgang; »bæredygtighedsrisici« omfatter:

kortfristede og/eller langfristede risici for afkastet for finansielle produkter eller pensionsprodukter, som skyldes, at produktet er udsat for økonomiske aktiviteter, der kan have negative miljømæssige eller sociale følgevirkninger, eller at produktet er udsat for dårlig styring i investeringsmodtagende virksomheder

ii)

den kortfristede og/eller langfristede risiko for, at de økonomiske aktiviteter, som et finansielt produkt eller et pensionsprodukt er udsat for, har negative virkninger for det naturlige miljø, arbejdsstyrken og lokalsamfund eller for styringen i investeringsmodtagende virksomheder, herunder, men ikke begrænset til, når det er forbundet med finansielle risici som omtalt i punkt i).

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at bæredygtig (1) finansiering bidrager til, at der ved investeringsbeslutninger tages hensyn til miljømæssige aspekter (klimaændring, miljøødelæggelse, tab af biodiversitet og knappe ressourcer), samt til sociale overvejelser (f.eks. dårlige arbejdsvilkår) og ledelsesmæssige aspekter (såkaldte governancefaktorer);

bekræfter sit engagement i at bekæmpe klimaændringerne og fremme bæredygtig udvikling i henhold til FN's 2030-dagsorden, som blev vedtaget i 2015, og som indeholder 17 mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG);

mener, at man bør overveje at anvende syntetiske indikatorer for udviklingen i Europa, som dækker et tilstrækkeligt antal forskellige udviklingsrelaterede aspekter, herunder bæredygtighed. Som udgangspunkt kan man anvende det regionale indeks over sociale fremskridt, som Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik allerede er i færd med at gennemføre for alle europæiske regioner;

understreger, at det kræver betydelige investeringer at klare udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og bæredygtig udvikling, og at disse ikke kan dækkes alene med offentlige midler (2);

er bevidst om, at klimaændringerne yderligere forværrer problemet med bankernes utilstrækkelige kapitalisering og den utilstrækkelige stabilitet på de finansielle markeder, idet de skaber nye fysiske og overgangsrelaterede risici for den finansielle sektor;

hilser derfor udtrykkeligt Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af 8. marts 2018 velkommen. Udvalget deler planens mål og viljen til at sætte den finansielle sektor og private investorer i stand til at yde deres bidrag til at nå de ambitiøse fælles klima- og bæredygtighedsmål;

anmoder Kommissionen om i forbindelse med undersøgelsen af, om risici knyttet til klima- og andre miljøfaktorer kan inddrages i institutternes risikostyringsstrategier og i den potentielle finjustering af bankernes kapitalkrav som en del af kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, at være opmærksom på, at der under hensyntagen til objektivt vurderede kriterier ikke bør stilles mindre krav til egenkapitalen, når den miljømæssige bæredygtighedsrisiko eller bæredygtighedsrisikoen i forbindelse med social ansvarlighed er lav, men den økonomiske risiko er høj;

opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan de delvis modstridende mål i handlingsplanen kan forenes, samtidig med at den finansielle stabilitet bevares. Udvalget henviser til, at fremme af bæredygtig finansiering ikke må skade stabiliteten på de finansielle markeder;

er af den opfattelse, at denne handlingsplan og gennemførelsen af den skal ses i sammenhæng med FN's bæredygtighedsmål (SDG) for 2030, som FN vedtog i 2015, og med EU's erklærede vilje til at søge at nå disse mål;

10.

henviser til, at udvalget i denne forbindelse deltager aktivt i den højtstående flerpartsplatform, som rådgiver og støtter Kommissionen i spørgsmålet om, hvordan bæredygtighedsmålene bedst kan gennemføres i EU. Udvalget henviser også til, at det tydeligt fremgår af platformens anbefalinger, hvor vigtigt det er at mobilisere egnede midler for at nå bæredygtighedsmålene, og at de indeholder konkrete forslag hertil;

11.

er bekymret over klimaændringernes konsekvenser i EU og i hele verden og minder om, at det i mange tilfælde først og fremmest påhviler de lokale og regionale myndigheder at dæmme op for de skader, som forårsages af stadig mere ekstreme naturbegivenheder, og investere i tilpasningsforanstaltninger (3);

12.

understreger, at konsekvenserne (4) af klimabetingede naturkatastrofer mærkes direkte i kommunerne og regionerne, som desuden nyder godt af den langsigtede sikring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og af nye, mere bæredygtige investerings- og beskæftigelsesmuligheder;

13.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder står for en stor del af investeringerne i infrastruktur til transport, telekommunikation, energi, vand og affaldshåndtering, som i bred forstand er en vigtig forudsætning for en bæredygtig udvikling. Udvalget fremhæver i lyset heraf, at de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle i opbygningen af modstandsdygtighed over for de klimarelaterede naturfænomener med negative konsekvenser, der forekommer stadig hyppigere;

14.

understøtter Kommissionens initiativ, der går ud på som en del af investeringsplanen for Europa at udvide den tekniske og finansielle støtte til bæredygtige projekter gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og EU's portal for investeringsrådgivning, hvis styrkede rådgivningskapacitet inden for miljø og sociale spørgsmål vil blive til gavn for det regionale og lokale niveau. Udvalget glæder sig også over den parallelle støtte til bæredygtige investeringer i partnerlande gennem Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), begyndende med Afrika og EU's nabolande, inden for rammerne af gennemførelsen af EU's eksterne investeringsplan (EIP), som bl.a. støtter bæredygtigt landbrug, konnektivitet og etablering af menneskeværdige arbejdspladser;

15.

minder om, at der er en sammenhæng mellem EU-borgernes leve- og uddannelsesstandard og deres bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtig finansiering og de hermed forbundne chancer og muligheder for at deltage i en sådan finansiering gennem egne investeringer i bæredygtige finansielle produkter. Under alle omstændigheder må EU-borgerne informeres bedre om bæredygtig vækst, hvis de skal have bedre kendskab til de forskellige aspekter heraf;

16.

er af den opfattelse, at gennemførelsen af handlingsplanen bør bidrage til, at de økonomiske aktiviteter i højere grad rettes mod langsigtede mål under hensyntagen til de mulige samfundsmæssige følger af økonomiske aktiviteter, både i Europa og på verdensplan;

17.

opfordrer således Kommissionen til fortsat at stræbe efter at begrænse den kortsigtede tænkning, som præger de finansielle markeder, og henviser til, at denne tænkning har en tydelig og overvejende negativ indvirkning på ledelse og strategi i såvel store, børsnoterede selskaber som mindre virksomheder;

18.

anbefaler, at denne handlingsplan hurtigt sættes i gang med de første tre lovgivningsforlag, som blev offentliggjort den 24. maj 2018 — forslaget til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, forslaget til forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici, forslaget til forordning for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt — samt med indledningen af en offentlig høring om integration af bæredygtighed i godkendelsesproceduren;

19.

påpeger, at SMV'er og familieejede virksomheder mærker de miljømæssige og sociale konsekvenser af deres forretningsaktiviteter mere direkte og som udgangspunkt har en anderledes holdning til virksomhedens bæredygtighed og forvaltning. Udvalget bemærker imidlertid, at disse virksomheder ofte konfronteres med højere kapitalomkostninger og større problemer med at få adgang til de finansielle markeder;

20.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag til gennemførelse af handlingsplanens øvrige mål;

21.

beklager, at Kommissionen ikke i sin handlingsplan — hvori der står, at den fælles investeringsfond, som er foreslået i den nye flerårige finansielle ramme, kunne tilbyde en sådan støtte — har fulgt anbefalingen fra den højtstående ekspertgruppe om at etablere en facilitet for et »Europa med en bæredygtig infrastruktur«, som ville fremme bæredygtige infrastrukturprojekter i alle medlemsstaterne og især være værdifuld for lokale og regionale myndigheder;

22.

understreger, at nogle lokale og regionale myndigheder selv udsteder bæredygtige finansielle produkter såsom kommunale eller regionale grønne obligationer samt sociale obligationer og bæredygtighedsobligationer. Det er vigtigt at støtte sådanne initiativer ved både at udvikle fælles praksis for obligationer og forbedre udstedernes finansielle stabilitet gennem samarbejde i form af fælles sikkerhedsstillelse og lignende;

23.

henviser til eksemplet fra Baskerlandet, hvor man for nylig har indført en »ramme for bæredygtighedsobligationer« (5), ifølge hvilken indtægterne fra salg af obligationer kan bruges til at finansiere boliger til overkommelige priser, adgang til uddannelse og sundhedspleje, projekter til fremme af vedvarende energi, forebyggelse af forurening og mange andre bæredygtige investeringer i forskellige områder, som er fastlagt i rammen. Et andet godt eksempel er nordiske offentlige udstedere af grønne obligationer, der i 2017 offentliggjorde en fælles rapporteringsramme, hvilket markedet har taget positivt imod (6);

24.

bekræfter sin støtte til indførelse af en bredt anlagt skat på finansielle transaktioner (7) i EU. Udvalget understreger, at denne skat, hvis den udformes hensigtsmæssigt, kan bidrage til at fremme en kultur med langsigtede investeringer på de finansielle markeder;

25.

understreger, at en skat på finansielle transaktioner foruden andre fordele også ville åbne mulighed for at styre kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer. Det opnås ved, at transaktioner til fordel for de mest bæredygtige investeringer i henhold til EU-rammen til fremme af bæredygtige investeringer fritages fra transaktionsskatten eller beskattes med en lavere sats;

26.

glæder sig over, at Kommissionens forslag til InvestEU-programmet af 6. juni 2018 inden for rammerne af den nye flerårige finansielle ramme også har som mål at bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansielt system i EU og fremme den private kapitals orientering mod bæredygtige investeringer, idet godt 30 % af den foreslåede InvestEU-budgetgaranti på 38 mia. EUR anvendes til bæredygtig infrastruktur;

27.

hilser det ligeledes velkommen, at InvestEU's bidrag til at nå EU's klimamål ifølge Kommissionens forslag skal gøres til genstand for en bæredygtighedsprøvning i overensstemmelse med investeringsretningslinjer, der vil blive udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med InvestEU-programmets implementeringspartnere, og vil anvende kriterier, der fastsættes inden for rammerne af den foreslåede forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer;

28.

mener, i betragtning af at SMV’er har sværest ved at omstille deres virksomheder og gøre dem mere bæredygtige, at SMV-politikdelen af InvestEU-programmet bør omfatte stærke incitamenter til at støtte denne omstilling;

29.

fremhæver, at bæredygtig udvikling ud over de finansielle markeder kræver, at de rigtige incitamenter er til stede i hele spektret af økonomisk aktivitet. Udvalget bekræfter, at et effektivt marked for handelen med drivhusgasemissionskvoter, som er reguleret i det europæiske emissionshandelssystem, kan spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe de rigtige incitamenter til at bekæmpe klimaændringerne, såfremt det kombineres med en ambitiøs politik inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Udvalget beklager derfor emissionshandelssystemets skuffende resultater i dets nuværende form, hvor priserne for emissionskvoter fortsat er for lave. Udvalget henviser til sit krav om, at en vis andel af indtægterne fra bortauktioneringen af emissionskvoter bør forvaltes direkte af de lokale og regionale myndigheder og anvendes til investeringer i at forbedre den lokale modstandsdygtighed (8);

30.

opfordrer desuden EU's institutioner, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gå fuldt ind for den bæredygtige udvikling og sørge for, at EU på dette område bliver den internationalt førende aktør, som udnytter det fulde potentiale for innovation og udvikling, der følger af en gradvis ændring til en ny økonomisk og finansiel model.

Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

31.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag til en forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, som vil åbne mulighed for at udvikle en fælles EU-ramme for vurdering af bæredygtigheden og er en forudsætning for at nå flere konkrete mål i Kommissionens handlingsplan. Med udgangspunkt i den foreslåede forordning opfordrer RU Kommissionen til at arbejde på udvikling af et »EU-økomærke« for bæredygtige finansielle produkter;

32.

glæder sig over, at Kommissionen som udtrykt i handlingsplanen har til hensigt, i 2019 at stille forslag om en »grøn EU-obligation« på grundlag af kriterierne i »rammeforordningen«, da en sådan standard vil øge bevidstheden på dette område, styrke investorernes tillid og dermed bidrage til at skabe et dybt og likvidt marked for bæredygtige finansielle investeringer;

33.

beklager dog det ensidige fokus på miljømæssige bæredygtighedsaspekter i Kommissionens handlingsplan, navnlig i »rammeforslaget«, og insisterer på, at sociale spørgsmål skal være et element i bæredygtigheden ligesom miljømæssige aspekter, og at governancespørgsmål ligeledes i høj grad er relevante, navnlig i forbindelse med investeringer;

34.

går ind for en tidsmæssigt komprimeret gennemførelse og opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt og senest i den første rapport om anvendelsen af forordningen om en ramme til fremme af bæredygtige investeringer at beskrive, hvornår og hvordan den vil foreslå en udvidelse af forordningens anvendelsesområde til at omfatte definitioner og kriterier, ud fra hvilke investorer kan vurdere, om en økonomisk aktivitet er bæredygtig i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

35.

opfordrer Kommissionen til også at rapportere om, hvad den har gjort for at gøre modellerne for en bæredygtighedsorienteret styring af de finansielle systemer til OECD-standarder;

36.

opfordrer til indførelse af en juridisk bindende pligt for investorer og virksomheder til at udvise omhu med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder, som også gælder for udenlandske koncernaktiviteter og i disses værdikæder;

37.

er enig med Kommissionen i (betragtning 36), at der ligger en europæisk merværdi i på EU-plan at indføre et fælles EU-klassificeringssystem for kriterierne for at afgøre, hvilke investeringsformål der udgør en bæredygtig aktivitet, og dermed opfylde EU's miljø- og klimapolitiske forpligtelser og mål og undgå en dyr opsplitning af markedet. Forslaget til forordning lever således op til nærhedsprincippet i henhold til EU-traktatens artikel 5;

38.

konstaterer, at forslaget til forordning er foreneligt med proportionalitetsprincippet.

Forslag om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici

39.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for meget vigtigt at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved udarbejdelsen af en lovramme, som sætter fokus på gennemsigtighed og åbenhed og er rettet mod bæredygtighedsmålene, når der skal tages hensyn til kreditinstitutter, som har en særlig betydning for lokale virksomheder og lokale og regionale myndigheder, og når der er tale om små og mellemstore institutter som f.eks. sparekasser og andelsbanker, og understreger det nødvendige i at tage dette i betragtning;

40.

konstaterer, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er overholdt i forslaget.

Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt

41.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er overholdt i forslaget.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Begrebet bæredygtighed kan i henhold til Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling (Brundtland-kommissionen) defineres som en udvikling, »der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«. Hvad angår væksten i Den Europæiske Union er bæredygtighed det overordnede ledende princip, som skaber en balance mellem miljøhensyn, økonomi og socialt ansvar.

(2) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.

(3) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.

(4) I henhold til handlingsplanen steg antallet af årlige vejrrelaterede katastrofer med 46 % fra 2007 til 2016. Det økonomiske tab som følge heraf steg med 86 % (til 117 mia. EUR i 2016).

(5) http://www.euskadi.eus/contenidos/informacion/7071/es_2333/Basque%20Government%20Sustainability%20Bond%20Framework_2018.pdf

(6) Nordic Public Sector Issuers: Position Paper on Green Bonds Impact Reporting,

https://www.munifin.fi/recents/news/2017/10/24/nordic-issuers-release-guide-on-green-bonds-impact-reporting.

(7) RU's udtalelse fra februar 2012 om En fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner. CdR 332/2011 fin. (EUT C 113 af 18.4.2012, s. 7).

(8) RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen, COR-2017-02108.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/36

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om modeller for lokalt energiejerskab og de lokale energifællesskabers rolle i energiomstillingen i Europa

(2019/C 86/05)

Ordfører:	Mariana GÂJU (RO/PES), borgmester i Cumpăna (distriktet Constanţa)
Basisdokument:	Anmodning om udtalelse fra det østrigske EU-formandskab

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Hovedkonstateringer

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at energisektoren spiller en central rolle for den økonomiske og sociale udvikling, og at borgernes livskvalitet, den økonomiske vækst og et givent lands økonomiske konkurrenceevne kun kan sikres, hvis det råder over energi til overkommelige priser og med mindst mulig miljøvirkning;

understreger, at energi er en vigtig faktor i lokalsamfundenes økonomi, eftersom den indgår i produktionsomkostningerne for industri og tjenesteydelser på lokalt niveau og har betydning for husholdningernes købekraft. Levering af en energiydelse indebærer at opfylde grundlæggende behov med hensyn til opvarmning, varmt vand, klimakontrol, tilberedning og opbevaring af fødevarer, adgang til information osv.;

understreger, at fællesskabsinitiativer, der er baseret på lokale samarbejdsløsninger, kan komme fra fysiske personer eller grupper af fysiske personer, mindre virksomheder, lokale myndigheder eller husholdninger, som kan agere på egen hånd eller som led i en organisation. Lokale energifællesskaber kan spille en vigtig rolle for energiomstillingen og stimulere udviklingen af bæredygtige energiteknologier, som er til gavn for lokalsamfundene og for hele EU;

bemærker, at omstillingen i retning af, at lokale administrative organer helt eller delvis overtager ansvaret for energisystemerne, går via en genkommunalisering, decentralisering af tjenesterne og deltagelsesbaseret styring i form af partnerskaber eller energikooperativer, som certificeres gennem en styrkelse af borgerinitiativer på energiområdet;

bemærker, at lokale energiinitiativers organisationsmæssige struktur juridisk kan tage form af bl.a. partnerskaber med lokalmyndighederne [herunder offentlig-privat partnerskab], kooperativer, lokalfonde, selskaber med begrænset ansvar, non-profit-virksomheder, ejendomsforeninger og kommunalt ejerskab;

er enig i, at lokale energifællesskaber kan sikre en effektiv forvaltning af energien i lokalsamfundet, hvilket omfatter produktion, distribution og forbrug af elektrisk energi, eller hvad der har at gøre med (bymæssig) opvarmning og nedkøling med eller uden sammenkobling/tilslutning til lokale distributionssystemer;

finder, at energifællesskaber kan råde over muligheder for at involvere borgerne i energiomstillingen og dermed i den bæredygtige økonomi, dvs. fremme indførelsen af bæredygtige energiteknologier, med de fordele, dette har for lokalsamfundene og overførslen af ansvaret i forhold til CO2-aftrykket;

minder om, at lokalt energiejerskab indgår i en politisk bevægelse til fordel for energiomstillingen med specifikke politikker med henblik på udvikling af vedvarende energikilder på alle forvaltningsniveauer;

bifalder, at der på EU-niveau indføres en juridisk og reguleringsmæssig ramme for oprettelse og drift af lokale energifællesskaber samt disses adgang til energimarkedet. Udvalget minder om, at det er vigtigt at garantere, at klare definitioner og regler skaber sikkerhed, således at lokale energifællesskaber kan bidrage konstruktivt under en retfærdig energiomstilling, og det opfordrer medlemsstaterne til at udnytte disse fællesskabers fulde potentiale. Med henblik derpå skal de have adgang til finansieringsinstrumenter og/eller partnerskabsordninger, idet hensigten er at reducere risici forbundet med investeringer i lokale energifællesskaber og fjerne eventuel forudindtagethed over for disse fællesskaber;

10.

bemærker, at energikooperativer (juridisk organisationsstruktur — lokalt initiativ), som økonomisk og juridisk er en unik ejerskabsmodel, har til formål at skabe fordele på lokalt plan og er i stand til at levere ydelser på energiområdet, som f.eks. produktion af energi på grundlag af vedvarende og rene kilder eller kilder af ekstern oprindelse med henblik på eget forbrug eller salg, besiddelse og drift af systemer til lagring, mikronetværk og distributionsinfrastrukturer samt iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger;

11.

finder, at energikooperativer kan bidrage til decentralisering, åbning og demokratisering af energisystemerne og dermed kan have en positiv virkning for den bæredygtige sociale og økonomiske udvikling i lokalområdet, samtidig med at de bidrager til bekæmpelsen af energifattigdom og fremmer skabelsen af arbejdspladser i lokalsamfundet;

12.

bemærker, at udnyttelsen af vedvarende energikilder i de fleste medlemsstater stimuleres af støtteordninger, der tager hensyn til særlige lokale og regionale forhold. Visse lande har givet prioriteret adgang, og andre har garanteret adgang på rimelige vilkår. Desuden findes der flere metoder til at støtte og forenkle den administrative godkendelse af mindre vedvarende energiinstallationer, også inden for rammerne af regionale og lokale programmer;

13.

anbefaler, at der foretages en rationalisering af de forskellige nationale støtteordninger, så vidt muligt på EU-plan, så det sikres, at de kan bidrage til at indfri målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalens mål og målsætningerne for den europæiske energiunion;

14.

erkender, at det er nødvendigt at udvikle en styrket politik, som kan maksimere effektiv anvendelse af biomasse, der bidrager til en reduktion af drivhusgasemissionerne, og anbefaler, at der tilskyndes til en optimal udnyttelse af biomasseaffald fra samtlige økonomiske og sociale sektorer i energiproduktionen på mellemlang og lang sigt;

15.

anbefaler, at den politiske og lovgivningsmæssige ramme for omdannelsen af energiinfrastrukturen videreudvikles i tæt sammenhæng, så man kan udvide sammenkoblingerne på lokalt, regionalt og grænseoverskridende plan og sikre en større lagringskapacitet og intelligente netværk til forvaltning af efterspørgslen efter energiforsyninger i et system med en betydelig andel vedvarende energi.

Konklusioner og anbefalinger

16.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at lokalt energiejerskab bliver en realitet gennem iværksættelse af relevante politikker for energi, der kommer fra vedvarende kilder, og energiomstilling, idet der sikres mekanismer for økonomisk støtte til vedvarende energi;

17.

efterlyser en tættere koordinering mellem EU's og medlemsstaternes regional- og energipolitikker for at udnytte de betydelige fordele for bæredygtig regionaludvikling, der kan opnås ved omstillingen til vedvarende energi, herunder decentralisering af energisystemerne, og den reducerede afhængighed af (hovedsagelig importeret) fossilt brændsel;

18.

opfordrer til, at der indføres regler, der sikrer, at lokale energifællesskaber har ikkediskriminerende adgang til markederne, således at man kan promovere disse ved hjælp af politikker og regler, der tager højde for deres rolle og specifikke behov, iværksætte politikker/regler, der fremmer lokalt/regionalt samarbejde, indføre forenklede og forholdsmæssige reguleringsmæssige og administrative procedurer og lette adgangen til teknisk og økonomisk information, retningslinjer og finansiering;

19.

opfordrer medlemsstaterne og EU til at foreslå og iværksætte forskellige fælles former for lokalt energiejerskab, eftersom de lokale energifællesskaber i nogle medlemsstater møder udfordringer med hensyn til deres virkemåde og opnåelsen af resultater på lokalt plan, som f.eks. regler, som er inkohærente og heterogene i forhold til markedsudviklingen, nationale strategier og programmer, som er mangelfulde med hensyn til støtte til lokale eller regionale energifællesskaber, og kompleksiteten af den administrative og reguleringsmæssige ramme for nye aktører på energimarkedet.

A. Anbefalinger til EU's beslutningstagere

20.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at EU-lovgivningen bør fastsætte rimelige betingelser og minimumskrav for at fremme lokale energifællesskaber, således at EU kan blive et eksempel på dette område;

21.

anbefaler, at de politiske instrumenter på EU-niveau og den nationale lovgivning, der omsætter/supplerer EU-lovgivningen, udformes på en sådan måde, at det gavner udviklingen af lokale energifællesskaber, herunder energikooperativer;

22.

anbefaler, at man sørger for, at omsættelsen i medlemsstaterne af definitionerne på »vedvarende energifællesskab« og »lokalt energifællesskab«, eller andre funktionelle begreber såsom kommunale energiselskaber, kooperativer, foreninger osv., foregår hensigtsmæssigt og funktionelt for at sikre, at disse organisationer har adgang til energimarkedet, og at der tages hensyn til deres behov, herunder med hensyn til støtte og eventuelt andre incitamenter.

Videreførelse af en stabil politisk kontekst for at fremme vedvarende energi

23.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at lokale energifællesskaber ofte er involveret i produktion, levering, distribution eller forbrug af energi fra vedvarende kilder;

24.

konstaterer, at de lokale energifællesskaber for at finde finansiering og forvalte de risici, som deres aktiviteter er forbundet med, systematisk benytter sig af offentlige støtteordninger for vedvarende energi. Imidlertid har EU's beslutningstagere tilkendegivet, at de støtteordninger, der ikke er baseret på tilskud, og som er uafhængige af markedet (f.eks. med faste tariffer), vil blive ophævet;

25.

mener, at et skift til markedsbaserede støtteordninger og udbud kan mindske de økonomiske ressourcer, som lokale energifællesskaber råder over, eller endog holde disse uden for markedet, hvis der indføres komplekse krav i udbudsprocedurerne;

26.

mener, at iværksættelsen af specifikke støttemekanismer bør være hver medlemsstats ansvar, og at EU's regler og politikker ikke bør begrænse den støtte, der ydes til energi fremstillet af vedvarende kilder i medlemsstaterne, til økonomiske foranstaltninger, hvad enten disse er markedsbaserede eller ej.

Indførelse af regler for energimarkedet, der kan understøtte omstillingen af energisystemet i alle dens aspekter

27.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder indtrængende om, at detailmarkederne for elektricitet gøres mere dynamiske og konkurrencedygtige, og understreger, at for at forbrugerne kan drage fordel af liberaliseringen af energimarkedet, og at de lokale energifællesskaber kan bidrage til et diversificeret og fleksibelt marked, er det vigtigt at følge koncentrationsgraden på engros- og detailmarkedet for elektricitet og undersøge forskellige markedsaktørers økonomiske og finansielle magt og indflydelse;

28.

anser det for stærkt ønskeligt, at man i forbindelse med forbedringerne af EU's nuværende lovramme i kraft af forslagene i den nye lovpakke om ren energi, herunder forslagene om det nye direktiv om det indre energimarked, anerkender de lokale energifællesskabers rolle og medvirken i energisystemets funktion i deres egenskab af energiproducent, -distributør og -forbruger, samt at reglerne udvides til alle de lokale energifællesskabers ydelser, som f.eks. energieffektivitet, energilagring, forvaltning af lokale distributionsnet og afbalancering af energisystemet;

29.

anbefaler, at reglerne og de administrative procedurer for mindre producenter af energi fra vedvarende kilder og lokale energifællesskaber forenkles, så det sikres, at de administrative byrder og de direkte og indirekte omkostninger ikke diskriminerer disse markedsaktører, der som regel er anderledes energiselskaber;

30.

mener, at regler og bestemmelser ikke bør begrænse de muligheder, som indehavere af små energikapaciteter — fremstillet med udgangspunkt i vedvarende kilder eller lokale energifællesskaber — har for at sammenlægge deres produktion og levere energi på samme måde som specialiserede selskaber, herunder gennem nyskabende initiativer som f.eks. virtuelle kraftværker.

Sikring af de forskellige politikkers homogenitet og kohærens

31.

Det Europæiske Regionsudvalg ønsker, at bestemmelserne i EU's forskellige retsakter behandler og promoverer lokale energifællesskaber på en måde, der er kohærent, og som tager hensyn til begreberne »lokalt energifællesskab« og »vedvarende energifællesskab«.

B. Anbefalinger til medlemsstaternes beslutningstagere

32.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler stærkt, at EU's lovgivning omsættes hurtigt, at der iværksættes en fælles energipolitik, og at de nationale beslutningstagere fastlægger nationale målsætninger og specifikke incitamenter for lokale energifællesskaber.

Anerkendelse af lokale energifællesskabers rolle og specifikke behov i de relevante nationale lovgivninger og politikker

33.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at lovpakken om energi i almindelighed, og ren energi i særdeleshed, peger på foranstaltninger til fordel for anerkendelse af lokale energifællesskabers rolle i energiomstillingen på EU-niveau, og at medlemsstaterne i denne sammenhæng bør indføre lignende bestemmelser vedrørende disse fællesskaber, som tager hensyn til de specifikke nationale behov.

Etablering af politikker og regler, der fremmer lokale energifællesskaber og lokalt samarbejde

34.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder indtrængende om, at de nationale beslutningstagere fastlægger tilgængelige politikker/regler for at fremme lokale energifællesskaber, som vil gøre det muligt:

a)	at sikre, at mindre energiproducenter får adgang til energimarkedet og specifik infrastruktur

b)	at fremme mindre lokale og regionale producenters energiprojekter på lokalt plan;

35.

understreger, at det vil være ønskeligt, at man fastsætter regler om de eventuelle fordele, således at det sikres, at disse forbliver i lokalsamfundet og kommer lokalsamfundets sociale og økonomiske udvikling til gavn snarere end projekternes aktionærer;

36.

anerkender, at det via nationale politikker er muligt at fremme bæredygtig udvikling og de lokale energiprojekters miljøaspekter gennem økonomiske incitamenter (f.eks. afgiftsfritagelse eller investeringsstøtte) eller nedsættelse af energiregningerne eller andre incitamenter til selvstændige projekter, som tilbyder en bred vifte af tjenester og fordele.

Vedtagelse af forenklede og forholdsmæssige lovgivningsmæssige og administrative procedurer for lokale energifællesskaber

37.

Det Europæiske Regionsudvalg stiller sig positivt til indførelse af krav vedrørende etablering af en kvikskranke for certificerings- og godkendelsesprocedurer for projekter, der fremsættes under det nye direktiv om vedvarende energi, der giver medlemsstaterne en passende ramme for løsninger tilpasset den nationale og lokale kontekst.

Sikre lokale energifællesskaber adgang til teknisk information, retningslinjer og finansiering

38.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at de lokale energifællesskabers og energikooperativernes projekter har nydt godt af finansieringsmuligheder inden for rammerne af offentlige støtteordninger, disponible midler under EU-initiativer og kommercielle banker;

39.

anbefaler, at der på nationalt niveau etableres specifikke økonomiske støtteordninger for lokale energifællesskaber, navnlig i den fase, hvor projekterne planlægges og lanceres (f.eks. omdannelse af subsidier til lån, garantier, muligheder for billige lån osv.), idet man forenkler adgangen til teknisk information og retningslinjer vedrørende lancering, finansiering og gennemførelse af lokale projekter.

C. Anbefalinger til de lokale og regionale myndigheder

Indførelse af lokale politikker for udvikling af lokale energifællesskaber

40.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder kan supplere EU's og medlemsstaternes politikker ved at fastsætte supplerende målsætninger vedrørende lokale energifællesskabers bidrag til energimålsætningerne på lokalt plan. Eksempelvis deltager et stort antal byer i borgmesteraftalen, som led i hvilken der er blevet fastlagt lokale planer for bæredygtige tiltag med hensyn til energi og klima;

41.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at lave en fortegnelse over de lokale og regionale energifællesskaber, der kan bidrage til indfrielsen af de lokale energimål og social- og arbejdsmarkedspolitiske mål, og identificere støttemekanismer for disses udvikling og rådgivningstjenester, såfremt dette er nødvendigt og kan gøres på en ikkediskriminerende måde.

Analyse af mulighederne for at indgå partnerskaber med lokale energifællesskaber og etablere lokale energifællesskaber

42.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de lokale og regionale myndigheder for at styrke lokale energifællesskabers bidrag til lokale politiske mål kan indgå partnerskaber med eksisterende fællesskaber eller etablere nye fællesskaber i samarbejde med lokale borgere;

43.

understreger, at lokale energifællesskaber og lokale og regionale myndigheder er partnere, der supplerer hinanden gensidigt. Således sørger lokale og regionale myndigheder for en ramme for projekter vedrørende produktion af energi fra vedvarende kilder, administrativ bistand og præferencepriser, mens de lokale energifællesskaber har ansvaret for teknisk ekspertise og økonomisk og finansiel bistand under projektgennemførelsen;

44.

mener, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i energiomstillingen, idet de har ansvaret for de lokale energidistributionsnet, ligesom de styrer disse gennem specialiserede selskaber for almennyttige offentlige tjenesteydelser på energiområdet. De lokale og regionale myndigheder spiller en fremtrædende rolle med hensyn til at bevidstgøre borgerne om mulighederne for at engagere sig i energisektoren på lokalt plan og til at formidle relevante oplysninger herom.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

III Forberedende retsakter

REGIONSUDVALGET

RU's 132. plenarforsamling, 5.12.2018-6.12.2018

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/41

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forordningen om fælles bestemmelser

(2019/C 86/06)

Medordførere:

Catiuscia MARINI (IT/PES), formand for regionen Umbrien

Michael SCHNEIDER (DE/EPP), statssekretær, repræsentant for delstaten Sachsen-Anhalt i den tyske Forbundsdag

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa

COM(2018) 375 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Ny betragtning efter betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med hensyn til den fælles landbrugspolitik bør stærke synergier og koblinger mellem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og landbrugspolitikkens søjle 2 (ELFUL) fastholdes. ELFUL må ikke fjernes fra forordningen om fælles bestemmelser, således at man kan opretholde den stærke kobling mellem ELFUL og de allerede eksisterende strukturer i medlemsstaterne for implementering af strukturfondene.

Begrundelse

Det er vigtigt at bevare stærke synergier mellem EGFL og ELFUL for at kunne inkludere ELFUL i forordningen om fælles bestemmelser. Derfor bør ELFUL fortsat være en del af forordningen, og det vil kræve de relevante ændringer i følgende dele af teksten, navnlig i betragtning 2 og 23 samt i artikel 17, 31, 48 og 58.

Anbefalet ændring 2

Ny betragtning efter betragtning 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Der skal lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i industriel omstilling og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art.

Begrundelse

Der er brug for en specifik henvisning til områder med naturbetingede eller demografiske ulemper med henblik på målene i artikel 174 i TEUF.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med konventionens artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, ud fra princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med konventionens artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Kønsorienteret budgettering bør integreres i alle faser af anvendelsen af de relevante fondsmidler, fra planlægning til rapportering, bl.a. gennem kønsrelevante indikatorer og kønsopdelt dataindsamling. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, ud fra princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

Begrundelse

Det er vigtigt at sikre, at fondene også tager hensyn til kønsaspektet, så de sikrer ligestilling på alle områder, der er omfattet af fondene, og bidrager til et rummeligt samfund.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En del af det EU-budget, der tildeles til fondene, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [nummeret på den nye finansforordning] (i det følgende benævnt »finansforordningen«). Ved gennemførelsen af fondene under delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer og de organer, de har udpeget i det øjemed, være ansvarlige for forberedelsen og gennemførelsen af programmer.

Begrundelse

Forordningen om fælles bestemmelser bør klart udtrykke behovet for — under fuld overholdelse af nærhedsprincippet — at inddrage det rette territoriale niveau og sikre den stedbaserede tilgang.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet vil Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 [13] fortsat finde anvendelse.

Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af de regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Det giver mulighed for at sikre aktørers engagement og ejerskab og bringer EU tættere på borgerne. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet vil Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 [13] fortsat finde anvendelse.

Begrundelse

De regionale og lokale myndigheder bør nævnes eksplicit i alle de betragtninger og artikler i forordningen om fælles bestemmelser, der omhandler partnerskabsprincippet og flerniveaustyring.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis fondene, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU.

På EU-niveau tjener et reformeret europæisk semester , som integrerer flerniveaustyring og er i overensstemmelse med en langsigtet EU-strategi for gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling, til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles i samarbejde mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder og fremlægges i starten og med henblik på midtvejsgennemgangen af programmeringsperioden sammen med de nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis fondene, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU.

Begrundelse

En reformeret europæisk semestercyklus i starten og med henblik på midtvejsgennemgangen af programmeringsperioden vil bedre kunne bringe semestercyklussen i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens flerårige investeringsprioriteter.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør bestemme, hvordan der ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF. I løbet af programmeringsperioden 2021-2027 (i det følgende benævnt »programmeringsperioden«) bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger. I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden.

Medlemsstaterne bør bestemme, hvordan der ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF , og som er relevante i forhold til fondenes anvendelsesområde og opgaver , og relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF , og foretage en fuldstændig territorial analyse, der tager hensyn til den regionale dimension og de regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger . I løbet af programmeringsperioden 2021-2027 (i det følgende benævnt »programmeringsperioden«) bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger , som er relevante i forhold til fondenes anvendelsesområde og opgaver . I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden , i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder .

Begrundelse

Styrkelse af det europæiske semesters territoriale dimension, som bør omfatte en fuldstændig territorial analyse, der tager hensyn til den regionale dimension og de regionale myndigheders rolle i forbindelse med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

Anbefalet ændring 8

Ny betragtning efter betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kombinationen af at andelen af den erhvervsaktive befolkning falder, og andelen af pensionister i den almindelige befolkning stiger, samt problemerne med en ændret befolkning, forventes fortsat at lægge pres på bl.a. uddannelsessystemer og sociale støtteordninger og den økonomiske konkurrenceevne. Tilpasningen til sådanne demografiske forandringer er en af de vigtigste udfordringer for de lokale og regionale myndigheder i de kommende år og bør således være genstand for særlig høj grad af opmærksomhed for de regioner, der er mest påvirket af demografiske forandringer.

Begrundelse

Den særlige situation i områder, der undergår demografiske forandringer, bør tages i betragtning.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 40

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem fondene og direkte forvaltede instrumenter, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer . Sådanne synergier bør opnås via nogle vigtige mekanismer, navnlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra fondene.

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem fondene og direkte forvaltede instrumenter, ved udvikling af nemt anvendelige mekanismer, fremme af løsninger til flerniveaustyring og stærk politikkoordinering, hvilket vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet . Sådanne synergier bør opnås via nogle vigtige mekanismer, navnlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra fondene.

Begrundelse

RU tvivler stærkt på nytteværdien og berettigelsen af instrumentet til gennemførelse af reformer.

Synergier med andre EU-programmer skal være letanvendelige og tage udgangspunkt i fremme af løsninger til flerniveaustyring og stærk politikkoordinering.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 46

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at fremskynde opstarten på programgennemførelsen bør videreførelse af gennemførelsesordninger fra den foregående programmeringsperiode lettes. Anvendelsen af det IT-system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres, med den fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med en ny teknologi.

For at fremskynde opstarten på programgennemførelsen bør videreførelse af gennemførelsesordninger og yderligere dele af administrations- og kontrolsystemet fra den foregående programmeringsperiode lettes. Anvendelsen af det IT-system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres, med den fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med en ny teknologi.

Begrundelse

Videreførelsen af gennemførelsesordninger fra den foregående programmeringsperiode bør udvides til yderligere områder af administrations- og kontrolsystemet.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 49

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at optimere synergierne mellem fondene og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence), fremmes.

For at optimere synergierne mellem fondene og de instrumenter, der forvaltes direkte, er der brug for specifik handling for at blive bedre til at kombinere den stedbaserede tilgang under EFRU, ELFUL og ESF+. Navnlig bør kvalitetsmærket (Seal of Excellence) samt ESI-fondenes finansiering af relevante projekter fremmes i overensstemmelse med de prioriteter, forvaltningsmyndighederne har udpeget, og videreudvikles for at støtte innovationsøkosystemer og for at skabe en bedre kobling mellem FoU-finansiering og strategier for intelligent specialisering på nationalt og regionalt plan .

Begrundelse

En harmonisering af EU-instrumenter bør ikke være en envejsproces. Seal of Excellence-kvalitetsmærket til at fremme synergier med finansiering af Horisont Europa bør også omfatte en bedre kobling til innovationsøkosystemer ved gennemførelsen af Horisont-programmet.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 61

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 (2).

Begrundelse

Det er nødvendigt at henvise til den seneste opdatering af NUTS-listen, som Eurostat kan fremskaffe de nødvendige data for på NUTS 2-niveau i tre på hinanden følgende år.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 64

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske initiativ for byområder, der bør gennemføres gennem direkte eller indirekte forvaltning fra Kommissionens side.	Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske initiativ for byområder for at bidrage til videreudvikling af EU's dagsorden for byerne , der bør gennemføres gennem direkte eller indirekte forvaltning fra Kommissionens side eller gennem delt forvaltning .

Begrundelse

Det nye europæiske initiativ for byområder bør desuden spille en vigtig rolle ved videreudviklingen af EU's dagsorden for byerne. Ved at åbne mulighed for delt forvaltning øges fleksibiliteten.

Anbefalet ændring 14

Artikel 2, stk. 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»støttemodtager«:

(…)

c)	i forbindelse med statsstøtteordninger, den virksomhed , der modtager støtten

»støttemodtager«:

(…)

c)	i forbindelse med statsstøtteordninger, det organ , der modtager støtten , bortset fra de tilfælde, hvor medlemsstaten kan beslutte, at støttemodtageren er det organ, der tildeler støtten

Begrundelse

Definitionen af støttemodtager i forbindelse med statsstøtteordninger bør baseres på den aktuelle definition, der er fastlagt i Omnibus. Denne vil dække modellen for omfordeling i de operationelle programmer.

Anbefalet ændring 15

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF støtter følgende målsætninger:

a)	et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling

a)	Politisk målsætning 1: et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling , f.eks. ved at støtte SMV'er og turisme

b)	et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring

b)	Politisk målsætning 2: et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring

c)	et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet

c)	Politisk målsætning 3: et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet

d)	et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder

d)	Politisk målsætning 4: et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder

e)	et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer.

e)	Horisontal politisk målsætning 5: et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer.

Begrundelse

Der mangler en specifik henvisning til SMV'er og turisme i forordningen om fælles bestemmelser. Endvidere bør politisk målsætning 5 være tværgående og anvendes til at sikre opfyldelsen af politisk målsætning 1-4.

Anbefalet ændring 16

Artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende miljø og klima ved anvendelse af en metodologi, der bygger på de interventionstyper, der er relevante for hver af fondene. Denne metodologi består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I.

Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende miljø og klima ved anvendelse af en metodologi, der bygger på de interventionstyper, der er relevante for hver af fondene. Denne metodologi baseres på eksisterende EU-miljølovgivning og består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ELFUL, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I.

Begrundelse

Behovet for at udarbejde en metode, der tager højde for miljøhensyn i udformningen og gennemførelsen af partnerskabsaftaler og programmet, skal baseres på eksisterende EU-miljølovgivning.

Anbefalet ændring 17

Artikel 4, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene og andre EU-instrumenter som f.eks. reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk bistand. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen.

Medlemsstaterne samt lokale og regionale myndigheder og Kommissionen sikrer i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle ramme, på basis af principperne for partnerskab i artikel 6nærhed og flerniveaustyring, koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene , herunder ELFUL, og andre EU-instrumenter som f.eks. reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet for teknisk bistand. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen.

Begrundelse

Fordi der ikke indgår en fælles strategisk ramme i den nye forordning om fælles bestemmelser, er det nødvendigt at sikre, at lokale og regionale myndigheder deltager fuldt ud i koordineringen af fondene.

Anbefalet ændring 18

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hver medlemsstat tilrettelægger et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder.

Hver medlemsstat tilrettelægger i overensstemmelse med sine institutionelle og lovgivningsmæssige rammer et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder.

Partnerskabet skal mindst omfatte følgende partnere:

a)	bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

a)	bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

b)	arbejdsmarkedets parter

b)	arbejdsmarkedets parter

c)	relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, miljøpartnere og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling.

c)	relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, miljøpartnere og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling.

(…)

4. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne.

4. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne. Partnernes og interessenternes anbefalinger skal være offentligt tilgængelige.

(…)

Begrundelse

Regionale parlamenter og forsamlinger bør også inddrages på linje med etablerede systemer for flerniveaustyring.

Anbefalet ændring 19

Artikel 6, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Tilrettelæggelse og gennemførelse af partnerskabet gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 (1)	Tilrettelæggelse og gennemførelse af partnerskabet gennemføres i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 (1) , idet de lokale og regionale myndigheder anerkendes som fuldgyldige partnere .

Begrundelse

Adfærdskodeksen for partnerskab er i øjeblikket en delegeret retsakt til den nuværende forordning om fælles bestemmelser. For at gøre adfærdskodeksen mere synlig bør den føjes til forordningen om fælles bestemmelser som et bilag. Retsakten bør opdateres, uanset den juridiske form! Det vil kræve de relevante ændringer i følgende dele af teksten til forordningen om fælles bestemmelser, navnlig i betragtning 11 og i artikel 11 og 21.

Anbefalet ændring 20

Artikel 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Partnerskabsaftalen skal indeholde følgende elementer:

(…)

Partnerskabsaftalen skal indeholde følgende elementer:

(…)

iii)	komplementaritet mellem fondene og andre EU-instrumenter, herunder LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter

iii)	komplementaritet og synergier mellem fondene og andre EU-instrumenter, navnlig Horisont-programmets europæiske partnerskaber og LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter

(…)

h)	hvor det er passende, en integreret tilgang med henblik på at håndtere regionernes demografiske udfordringer eller specifikke behov i geografiske områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art som omhandlet i artikel 174 i TEUF.

(…)

Begrundelse

Der er vigtigt, at der er tæt tilknytning til Horisont-programmets europæiske partnerskaber for at sikre bedre komplementaritet og synergier med midler fra Samhørighedsfonden. Der er brug for en specifik henvisning til geografiske områder, som lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, for at overholde betingelserne i artikel 174.

Anbefalet ændring 21

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger.	Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger , når disse udtrykkeligt har været omfattet af de nationale reformprogrammer efter forhandling med de lokale og regionale myndigheder i henhold til forordningens artikel 6 .

Begrundelse

Landespecifikke henstillinger opfylder betingelserne, når de er blevet udviklet på grundlag af partnerskabsprincippet.

Anbefalet ændring 22

Artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

M edlemsstaterne kan , i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om en ændring af et program, tildele det beløb fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF, der skal være bidrag til InvestEU og gennemføres via budgetgarantier. Det beløb, der skal være bidrag til InvestEU, må ikke overstige 5 % af hver fonds samlede tildelinger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Sådanne bidrag udgør ikke overførsel af midler i henhold til artikel 21.

I behørigt begrundede tilfælde og i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer kan m edlemsstaterne, i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om en ændring af et program, tildele det beløb fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF, der skal være bidrag til InvestEU og gennemføres via budgetgarantier. Det beløb, der skal være bidrag til InvestEU, må ikke overstige 5 % af hver fonds samlede tildelinger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde , uden at dette svækker fondenes stedbaserede tilgang . Sådanne bidrag udgør ikke overførsel af midler i henhold til artikel 21.

Begrundelse

Den frivillige overførsel af midler til InvestEU må ikke svække de samhørighedspolitiske fondes stedbaserede tilgang og ej heller etablerede systemer for flerniveaustyring.

Anbefalet ændring 23

Artikel 11, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
For hver specifikt målsætning fastsættes der i denne forordning forudsætninger, der skal være til stede, for at de kan gennemføres virkningsfuldt og effektivt (i det følgende benævnt »grundforudsætninger«)	For hver specifikt målsætning fastsættes der i denne forordning forudsætninger, der skal være til stede, for at de kan gennemføres virkningsfuldt og effektivt (i det følgende benævnt »grundforudsætninger«)
	Grundforudsætningerne er kun gældende, såfremt de bidrager til opnåelsen af de opstillede mål for programmets prioriteter, og såfremt de ansvarlige for programmerne har indflydelse herpå.
I bilag III fastsættes der horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke målsætninger, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.	Under hensyntagen til ovenstående fastsættes der i bilag III horisontale grundforudsætninger, der gælder for alle specifikke målsætninger, og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.
I bilag IV fastsættes der tematiske grundforudsætninger for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.	I bilag IV fastsættes der tematiske grundforudsætninger for EFRU, Samhørighedsfonden , ELFUL og ESF+ og de kriterier, der er nødvendige for at vurdere, om de er opfyldt.

Begrundelse

Selv om reglerne for overholdelse af forhåndsbetingelser er blevet forenklet, er det vigtigt også at fremhæve, at grundforudsætningerne bør være tæt koblet til Samhørighedsfondens traktatmål.

Anbefalet ændring 24

Artikel 11, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning kan ikke indgå i betalingsanmodninger, før Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. stk. 4.	Udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning kan også indgå i betalingsanmodninger, inden Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. stk. 4 , uden at dette berører suspensionen af refusionen, indtil forudsætningen er opfyldt .
(…)	(…)

Begrundelse

Selv om reglerne for overholdelse af forhåndsbetingelser er blevet forenklet, er det vigtigt at undgå forsinkelser ved gennemførelse af programmer.

Anbefalet ændring 25

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten etablerer en performanceramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance under gennemførelsen, og som bidrager til at måle fondenes samlede performance.	Medlemsstaten etablerer i tæt samarbejde med den kompetente forvaltningsmyndighed og under fuld overholdelse af adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring en performanceramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance under gennemførelsen, og som bidrager til at måle fondenes samlede performance.
(…)	(…)

Begrundelse

Det er den forvaltningsmyndighed, der har ansvaret for udarbejdelsen af programmet, der skal fastlægge programmets performanceramme.

Anbefalet ændring 26

Artikel 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:

1. For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ , ELFUL og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten foretage en midtvejsgennemgang . Medlemsstaten og det territoriale niveau, som er ansvarligt for programmet, skal gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:

a)	de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024

a)	de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024

b)	den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region

b)	den socioøkonomiske situation og de socioøkonomiske behov i den pågældende medlemsstat og/ eller region

c)	fremskridt med hensyn til at nå delmålene

c)	fremskridt med hensyn til at nå delmålene

d)	resultatet af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, hvis det er relevant.

d)	resultatet af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, hvis det er relevant.

2. Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2025 Kommissionen en anmodning om ændring af de enkelte programmer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1. Medlemsstaten begrunder ændringen baseret på de elementer, der er anført i stk. 1.

2. Medlemsstaten forelægger senest den 30. juni 2025 Kommissionen , hvis relevant, en anmodning om ændring af de enkelte programmer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1. Medlemsstaten begrunder ændringen baseret på de elementer, der er anført i stk. 1.

Det ændrede program skal omfatte:

a)	tildelinger ne af finansielle midler pr. prioritet, herunder beløbene for årene 2026 og 2027

a)	revisionen af tildelinger af finansielle midler pr. prioritet , herunder vejledende beløb for årene 2026 og 2027

b)	ændrede eller nye mål

b)	ændrede eller nye mål

c)	den reviderede tildeling af finansielle midler, der følger af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, herunder beløbene for årene 2025, 2026 og 2027, hvis det er relevant.

c)	den reviderede tildeling af finansielle midler, der følger af den tekniske justering, jf. artikel 104, stk. 2, herunder beløbene for årene 2025, 2026 og 2027, hvis det er relevant.

3. Hvis gennemgangen medfører, at der indgives et nyt program, skal finansieringsplanen, jf. artikel 17, stk. 3, litra f), nr. ii), omfatte den samlede finansielle bevilling for hver af fondene fra og med det år, hvor programmet godkendes.

Begrundelse

Midtvejsgennemgangen bør baseres på de forpligtelser, der er indgået for fondene pr. medlemsstat i hele perioden, for at sikre forudsigelighed for fondene. Fristen for indgivelse af ændringsforslag er for kort til at sikre, at der kan tages tilstrækkelig højde for resultaterne for 2024. Desuden må der kun indgives anmodninger om ændring af programmet, hvis det anses for nødvendigt.

Anbefalet ændring 27

Artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage en gennemgang og foreslå ændringer af relevante programmer, hvis dette er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger , som er egnede til at nå målene om fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed .

En sådan anmodning kan foretages med følgende formål:

a)	for at understøtte gennemførelsen af en relevant landespecifik henstilling vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og en relevant rådshenstilling vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF, der er rettet til den pågældende medlemsstat

for at understøtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (1), forudsat at ændringerne anses for at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer .

En sådan anmodning kan foretages med det formål at støtte gennemførelsen af en relevant landespecifik henstilling vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og en relevant rådshenstilling vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF, der er rettet til den pågældende medlemsstat.

Begrundelse

Det bør sikres, at ændringer af programmer baseret på landespecifikke henstillinger er egnede til at nå traktatmålene for økonomisk, social og territorial samhørighed. RU er imod makroøkonomiske betingelser, når det gælder samhørighedspolitikken.

Anbefalet ændring 28

Artikel 15, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat, jf. stk. 1, skal begrundes med henvisning til behovet for at støtte gennemførelsen af de relevante henstillinger og skal angive de programmer eller prioriterer, som Kommissionen mener er berørt, og karakteren af de forventede ændringer. En sådan anmodning må ikke foretages før 2022 eller efter 2026 eller i forbindelse med de samme programmer i to på hinanden følgende år.

Begrundelse

Den nye forordning om fælles bestemmelser bør også omfatte en frist for ændringer svarende til ordlyden i den nuværende forordning om fælles bestemmelser.

Anbefalet ændring 29

Artikel 15, stk. 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne for et eller flere af en medlemsstats programmer, hvis:

a)	Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, i TEUF beslutter, at en medlemsstat ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud

Rådet vedtager to på hinanden følgende henstillinger inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 med den begrundelse, at medlemsstaten har forelagt en utilfredsstillende korrigerende handlingsplan

Rådet vedtager to på hinanden følgende afgørelser inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011 om en medlemsstats manglende overholdelse af bestemmelserne med den begrundelse, at den ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger

d)	Kommissionen konkluderer, at en medlemsstat ikke har truffet foranstaltninger som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat

Rådet beslutter, at en medlemsstat ikke overholder det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

Der foretages fortrinsvis suspension af forpligtelser; betalinger suspenderes kun, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse. En suspension af betalinger finder anvendelse på betalingsanmodninger indgivet for de berørte programmer efter datoen for afgørelsen om suspension.

Kommissionen kan, hvis der foreligger ekstraordinære økonomiske omstændigheder, eller hvis den pågældende medlemsstat har fremsat en begrundet anmodning til Kommissionen inden for en frist på ti dage efter vedtagelsen af den afgørelse eller henstillinger, der er omhandlet i foregående afsnit, henstille, at Rådet ophæver den suspension, der er omhandlet i samme afsnit.

Begrundelse

RU er imod makroøkonomiske betingelser, når det gælder samhørighedspolitikken. Hvis stk. 7 udelades, skal dette afspejles af tilsvarende ændringer i de efterfølgende stk. i denne artikel (udeladelse af stk. 8 og 10, ændring af stk. 9 og 11).

Anbefalet ændring 30

Artikel 15, stk. 12

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen skal navnlig, når en af betingelserne i stk. 7 er opfyldt for en medlemsstats vedkommende, straks informere Europa-Parlamentet og fremlægge oplysninger om de fonde og programmer, som kunne blive omfattet af en suspension af forpligtelser.	Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel.
Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel, hvad angår fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit.	Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel, hvad angår fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit. Europa-Parlamentet kan opfordre Det Europæiske Regionsudvalg til at afgive en udtalelse herom.
Kommissionen fremsender forslaget om suspension af forpligtelser eller om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet.	Kommissionen fremsender forslaget om suspension af forpligtelser eller om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet straks efter vedtagelse n. Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at redegøre for årsagerne til forslaget.

Begrundelse

Den strukturerede dialog mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet kan også anvendes til at vurdere de regionale virkninger. I den forbindelse kan Europa-Parlamentet overveje at opfordre RU til at deltage i denne debat. Kommissionen skal straks fremsende afgørelsen for at undgå unødige forsinkelser.

Anbefalet ændring 31

Artikel 16, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne udarbejder programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.	Medlemsstaterne eller de kompetente forvaltningsmyndigheder udarbejder i samarbejde med de i artikel 6 omtalte partnere programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. Programmerne udarbejdes i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring.

Begrundelse

Gør punktet tydeligere.

Anbefalet ændring 32

Artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

3. Hvert program skal indeholde:

(…)

for hver specifik målsætning:

i)	de relaterede aktionstyper, herunder en liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant

for hver specifik målsætning:

i)	de relaterede aktionstyper, herunder en vejledende liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant

(…)

iv)	specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale redskaber

iv)	specifikke målområder , som er udvalgt på basis af strategiske dokumenter udarbejdet på nationalt eller regionalt plan , herunder den planlagte anvendelse af integrerede territoriale investeringer, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale redskaber

(…)

g)	den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 6 anførte relevante partnere i udarbejdelsen af programmet og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet

g)	den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 6 anførte relevante partnere i udarbejdelsen af programmet og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet i overensstemmelse med principperne om flerniveaustyring og adfærdskodeksen for partnerskab

(…)

7. Medlemsstaten underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i de oplysninger , der er omhandlet i stk. 3, litra j), uden at kræve en programændring.

7. Den kompetente forvaltningsmyndighed underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i den vejledende liste over planlagte operationer af strategisk betydning, der er omhandlet i stk. 3, litra d), nr. i) og de oplysninger, der henvises til i litra d), nr. iii), vii) og j) uden at kræve en programændring.

Begrundelse

For at styrke fleksibiliteten bør listerne ikke lukkes i begyndelsen af programmet. For at styrke flerniveaustyringen og undgå forsinkelser i gennemførelsen af programmerne bør de forvaltningsmyndigheder, der har til opgave at gennemføre fondene, efter at have opnået overvågningsudvalgets godkendelse kunne meddele Kommissionen ændringer af visse af programmets elementer.

Anbefalet ændring 33

Artikel 17, stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
For så vidt angår programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, der indgives i overensstemmelse med artikel 16, må den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra f), nr. ii), kun omfatte beløbene for årene 2021- 2025 .	For så vidt angår programmer under EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, der indgives i overensstemmelse med artikel 16, må den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra f), nr. ii), kun omfatte beløbene for årene 2021- 2027, hvorfor beløbene for 2026-2027 kun vil være vejledende, indtil resultaterne af midtvejsgennemgangen, som omhandlet i artikel 14, foreligger .

Begrundelse

For at kunne kombinere muligheden for at omfordele inden for programmerne efter midtvejsgennemgangen med tilsikring af tildeling for hele perioden stilles der forslag om, at det skal fremgå udtrykkeligt, at tildelingen for 2026-2027 er vejledende.

Anbefalet ændring 34

Artikel 18

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt dets sammenhæng med partnerskabsaftalen. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger.	1. Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt dets sammenhæng med partnerskabsaftalen. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger , for så vidt som de er relevante for fondens målsætninger .
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet.	2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet på grundlag af alle relevante oplysninger .
3. Medlemsstaten gennemarbejder programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.	3. Medlemsstaten gennemarbejder programmet i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring og under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.

Begrundelse

Landespecifikke henstillinger opfylder betingelserne, når de er blevet udviklet på grundlag af partnerskabsprincippet.

Anbefalet ændring 35

Artikel 19, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af ændringens forventede indvirkning på opfyldelsen af målsætningerne.	Medlemsstaten kan i samråd med de regionale og lokale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 indgive en begrundet anmodning om en ændring af et program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af ændringens forventede indvirkning på opfyldelsen af målsætningerne.

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder bør inddrages i revisionen af programmet.

Anbefalet ændring 36

Artikel 19, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter indgivelsen af det ændrede program.	Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest én måned efter indgivelsen af det ændrede program. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger.

Begrundelse

Arbejdet med at ændre de operationelle programmer bør også suppleres med den mulighed, at medlemsstaten forsyner Kommissionen med eventuelle nødvendige oplysninger.

Anbefalet ændring 37

Artikel 19, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.	Medlemsstaten gennemarbejder det ændrede program og tager Kommissionens bemærkninger med i betragtning .

Begrundelse

Hensyntagen til Kommissionens bemærkninger er genstand for forhandlinger, da de ikke er bindende.

Anbefalet ændring 38

Artikel 19, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen godkender ændringen af et program, senest seks måneder efter at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.	Kommissionen godkender ændringen af et program, senest tre måneder efter at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.

Begrundelse

Fristen for godkendelse skal være kortere for at fremskynde processen.

Anbefalet ændring 39

Artikel 19, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU og ESF+, må overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori.	Medlemsstaten kan , under fuld overholdelse af adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring, i programmeringsperioden overføre op til 10 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 5 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond.
(…)	(…)

Begrundelse

At øge grænsen til 5 % vil fremme fleksibiliteten. For så vidt angår EFRU og ESF+ skal overførslen vedrøre samme regionskategori (som i Kommissionens oprindelige forslag).

Anbefalet ændring 40

Artikel 20

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden kan i fællesskab yde støtte til programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.	1. EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og, når det gælder lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer, ELFUL kan i fællesskab yde støtte til programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst.
2. EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 10 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen.	2. EFRU, ESF+ og, når det gælder lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer, ELFUL kan som supplement og inden for en grænse på 10 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen.

Begrundelse

Selv om ELFUL beklageligvis er trukket ud af ESI-fondenes rammer, bør den integrerede territoriale udvikling med støtte fra ELFUL, fortsætte, i hvert fald når det gælder lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer.

Anbefalet ændring 41

Artikel 21, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne kan anmode om, at op til 5 % af programmets finansielle tildelinger overføres fra en eller flere fonde til en eller flere andre fonde under delt forvaltning eller til et eller flere instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning .

I overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer kan medlemsstaterne, i forståelse med forvaltningsmyndigheden og under fuld overholdelse af adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring, anmode om, at op til 5 % af programmets finansielle tildelinger overføres fra en eller flere fonde til en eller flere andre fonde under direkte, indirekte eller delt forvaltning til projekter med relevans for samhørighed, dog bortset fra reformstøtteprogrammet .

Begrundelse

På grund af den samlede nedsættelse af midler til samhørighedspolitikken bør medlemsstaterne ikke tilskyndes til at flytte endnu flere midler fra samhørighedspolitikprojekter til programmer, der måske er enklere at varetage, men ikke har relevans for samhørighed.

Anbefalet ændring 42

Artikel 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaten støtter integreret territorial udvikling via territoriale og lokale udviklingsstrategier i en eller flere af følgende former:

Medlemsstaten støtter integreret territorial udvikling — h vilket kræver anvendelse af alle fondene (herunder ELFUL) — v ia territoriale og lokale udviklingsstrategier i en eller flere af følgende former:

a)	integrerede territoriale investeringer

a)	integrerede territoriale investeringer

b)	lokaludvikling styret af lokalsamfundet

b)	lokaludvikling styret af lokalsamfundet

c)	et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer programmeret for EFRU under den politiske målsætning , der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 , litra (e) .

c)	et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som programmernes forvaltningsmyndigheder har udformet med henblik på investeringer programmeret under alle politiske målsætninger , der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

Begrundelse

Territoriale redskaber udvikles i indeværende programmeringsperiode af forvaltningsmyndighederne, også på regionalt plan. Disse værktøjer er baseret på strategiske dokumenter og er godt afpasset efter regionale og lokale behov.

Effektiv gennemførelse af territoriale værktøjer kræver anvendelse af forskellige fonde (ikke kun EFRU) for at sikre øget synergieffekt og koordinering.

Anbefalet ændring 43

Artikel 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Territoriale strategier, der gennemføres i henhold til artikel 22, litra a) eller c), skal indeholde følgende elementer:

1. Forvaltningsmyndigheden skal sikre, at territoriale strategier, der gennemføres i henhold til artikel 22, litra a) eller c), indeholder følgende elementer:

a)	det geografiske område, som er omfattet af strategien

a)	det geografiske område, som er omfattet af strategien

b)	en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området

b)	en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området

c)	en beskrivelse af en integreret tilgang til håndtering af de identificerede udviklingsbehov og potentialet

c)	en beskrivelse af en integreret tilgang til håndtering af de identificerede udviklingsbehov og potentialet

d)	en beskrivelse af inddragelsen af partnerne, jf. artikel 6, i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien.

d)	en beskrivelse af inddragelsen af partnerne, jf. artikel 6, i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien.

De kan også indeholde en liste over operationer, der skal støttes.

2. Territoriale strategier udarbejdes under ansvar af de relevante bymæssige, lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer.

2. Territoriale strategier udarbejdes under ansvar af de relevante bymæssige, lokale , regionale eller andre territoriale myndigheder eller organer.

3. Hvis listen over operationer, der skal støttes, er ikke blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante bymæssige, lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.

De udvalgte operationer skal være i overensstemmelse med den territoriale strategi.

3. Hvis listen over operationer, der skal støttes, er ikke blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante bymæssige, lokale , regionale eller andre territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.

De udvalgte operationer skal være i overensstemmelse med den territoriale strategi.

4 . Hvis en bymæssig, lokal eller anden territorial myndighed eller et bymæssigt, lokalt eller andet territorialt organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.

4. I forbindelse med udarbejdelse af territoriale strategier samarbejder de myndigheder eller organer, der henvises til i artikel 23, stk. 2, med de relevante forvaltningsmyndigheder, når det drejer sig om operationer, der skal støttes over det pågældende program.

5 . Der kan ydes støtte til udarbejdelsen og udformningen af territoriale strategier.

5 . Hvis en bymæssig, lokal , regional eller anden territorial myndighed eller et bymæssigt, lokalt , regionalt eller andet territorialt organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.

6 . Der kan ydes støtte til udarbejdelsen og udformningen af territoriale strategier.

Begrundelse

Det er nødvendigt at angive og styrke forvaltningsmyndighedens rolle som det organ, der er ansvarligt for gennemførelsen af det operationelle program i forbindelse med udviklingen af territoriale strategier, som er et redskab til at nå målene i det operationelle program.

Der bør i teksten ligeledes henvises til de regionale myndigheder i tråd med RU's udtalelse (COTER-VI/031), hvor det forhold, at der i gennemførelsesprocessen ikke tages tilstrækkeligt hensyn til det mandat og de beføjelser, som de organer, der er ansvarlige for udvælgelsen af operationer, besidder, angives som en af de største hindringer for gennemførelsen af integrerede territoriale strategier.

Forvaltningsmyndighedernes rolle i udarbejdelsen af territoriale strategier skal fremhæves og styrkes. Dette bør specifikt omfatte en forpligtelse til at udforme strategier for samarbejde med de relevante forvaltningsmyndigheder og tildele forvaltningsmyndighederne bemyndigelse til at tilpasse disse strategier til det operationelle programs virkefelt.

Anbefalet ændring 44

Artikel 25, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
EFRU, ESF+ og EHFF kan yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet.	EFRU, ESF+ , ELFUL, der betegnes LEADER, og EHFF kan yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Begrundelse

ELFUL bør også inddrages ved støtte af tiltag for lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og LEADER.

Anbefalet ændring 45

Artikel 27, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.	Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.

Begrundelse

Erfaringen viser, at det er vanskeligt for forvaltningsmyndigheden at vælge en ledende partner, hvis den lokale aktionsgruppe ikke fremstiller en fælles retlig enhed. Under hensyntagen til at de lokale aktionsgrupper har et stort ansvar, og derfor også er ansvarlige for potentielle fejl, bør de være forpligtet til at slutte sig sammen i en lovmæssigt oprettet struktur.

Anbefalet ændring 46

Artikel 31, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den procentdel af fondene, der refunderes for teknisk bistand, er følgende:

a)	for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og for støtte fra Samhørighedsfonden: 2,5 %

a)	for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og for støtte fra Samhørighedsfonden: 5 %

b)	for støtte fra ESF+: 4 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra (c), nr. vii), i ESF+-forordningen: 5 %

b)	for støtte fra ESF+: 5 %

c)	for støtte fra EHFF: 6 %

c)	for støtte fra ELFUL: 5 %

d)	for støtte fra AMIF, FIS og IGFV: 6 %.

d)	for støtte fra EHFF: 6 %

e)	for støtte fra AMIF, FIS og IGFV: 6 %.

Begrundelse

Den faste takst for teknisk bistand (5 %) bør også omfatte EFS +.

Anbefalet ændring 47

Artikel 33, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten nedsætter et udvalg til at overvåge gennemførelsen af programmet (i det følgende benævnt »overvågningsudvalget«), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.	Medlemsstaten nedsætter — e fter aftale med den relevante forvaltningsmyndighed — e t udvalg i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab og flerniveaustyring og dens institutionelle, retlige og finansielle rammer til at overvåge gennemførelsen af programmet (i det følgende benævnt »overvågningsudvalget«), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.
(…)	(…)

Begrundelse

Der er brug for en henvisning til de institutionelle, retlige og finansielle rammer i medlemsstaterne og til adfærdskodeksen for at sikre behørig involvering af de lokale og regionale myndigheder samt interessenter. Eftersom overvågningsudvalget nedsættes for at overvåge et specifikt program, bør forvaltningsmyndigheden have ansvaret for dets nedsættelse.

Anbefalet ændring 48

Artikel 33, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden og alle data og oplysninger , der udveksles med overvågningsudvalget, på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1.	Forvaltningsmyndigheden offentliggør overvågningsudvalgets forretningsorden og alle data og oplysninger vedrørende overvågningsudvalget s arbejde , på det websted, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1 , eller meddeler et link til et relevant websted, hvor alle data og oplysninger er tilgængelige .

Begrundelse

I den igangværende programmeringsperiode offentliggøres alle data og oplysninger vedrørende overvågningsudvalg på relevante websteder, der specifikt er oprettet til dette formål. Denne gode praksis bør videreføres i 2021-2027.

Anbefalet ændring 49

Artikel 35, stk. 1, litra f)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Overvågningsudvalget undersøger:

(…)

f)	gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)	gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner som fastsat i kommunikationsstrategien

(…)

Begrundelse

Det foreslås at bibeholde kommunikationsstrategien, og at lade overvågningsudvalget for det operationelle program stå for vedtagelse og ændringer heraf.

Anbefalet ændring 50

Artikel 35, stk. 1, nyt litra efter litra i)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Overvågningsudvalget undersøger:

(…)

j)	den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d)

Begrundelse

Det bør ikke være nødvendigt, at overvågningsudvalget godkender metodologien og udvælgelseskriterierne, da det vil hindre forvaltningsmyndighedens arbejde.

Anbefalet ændring 51

Artikel 35, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Overvågningsudvalget godkender:

a)	den metodologi og de kriterier, der er blevet anvendt ved udvælgelse af operationer, herunder eventuelle ændringer heraf, efter samråd med Kommissionen i henhold til artikel 67, stk. 2, jf. dog artikel 27, stk. 3, litra b), c) og d)

a)	de årlige performanceapporter for programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden

b)	de årlige performanceapporter for programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden

b)	evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf

c)	evalueringsplanen og eventuelle ændringer heraf

c)	eventuelle forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af et program, bortset fra overførsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, og artikel 21.

d)	eventuelle forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændringer af et program, herunder overførsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, og artikel 21.

d)	ændringer i listen over planlagte operationer af strategisk betydning, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra d), nr. i), og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra d), nr. iii), litra d), nr. vii), og litra d) og j).

e)	kommunikationsstrategien for det operationelle program og eventuelle ændringer heraf

Begrundelse

Det bør ikke være nødvendigt, at overvågningsudvalget godkender programændringer i tilfælde af skift imellem prioritetsakserne under fleksibilitetsgrænsen på 5 % (eller 10 %), da forvaltningsmyndigheden i så fald vil miste muligheden for at foretage rettidige justeringer. Derved vil fleksibilitetsordningen miste sin effektivitet.

Anbefalet ændring 52

Artikel 37, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Forvaltningsmyndigheden overfører elektronisk de kumulative data for hvert enkelt program senest den 31. januar, 31. marts, 31. maj, 31. juli , 30. september og 30. november hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag VII.	Forvaltningsmyndigheden overfører elektronisk de kumulative data for hvert enkelt program senest den 31. januar, 31. juli og 31. oktober hvert år til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag VII.
Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022, og den sidste senest den 31. januar 2030.	Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022, og den sidste senest den 31. januar 2030.
For så vidt angår programmer i medfør af EFS+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), fremsendes data årligt senest den 30. november.	For så vidt angår programmer i medfør af EFS+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), fremsendes data årligt senest den 30. november.

Begrundelse

Overførslen af data seks gange om året medfører en betydelig administrativ byrde, og dette bør reduceres til tre gange om året som i den nuværende forordning om fælles bestemmelser.

Anbefalet ændring 53

Artikel 43, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

Kommunikationskoordinatoren skal inddrage følgende organer i synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteterne:

a)	Europa-Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne, Europe Direct-informationscentrene samt andre netværk og uddannelses- og forskningsinstitutioner

a)	Europa-Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne, Europe Direct-informationscentrene samt andre netværk og uddannelses- og forskningsinstitutioner

b)	andre relevante partnere og organer.

b)	lokale og regionale myndigheder, som er involveret i gennemførelsen af programmerne

c)	andre relevante partnere og organer.

Begrundelse

Forordningen om fælles bestemmelser bør opfordre til samarbejde mellem alle myndighedsniveauer, som er involveret i gennemførelsen og formidlingen af programmerne.

Anbefalet ændring 54

Artikel 43, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for hvert program en kommunikationsmedarbejder (» programkommunikationsmedarbejder« ).	Hver enkelt forvaltningsmyndighed udpeger for et eller flere programmer en kommunikationsmedarbejder (» programkommunikationsmedarbejdere« ).

Begrundelse

For at støtte integreringen af fonde med henblik på at opnå en mere holistisk tilgang baseret på større synergier bør det være muligt at have én medarbejder til flere programmer. Det vil også kunne sikre en mere sammenhængende kommunikation på tværs af fonde.

Anbefalet ændring 55

Artikel 43, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen driver et netværk, der omfatter kommunikationskoordinatorer, programkommunikationsmedarbejdere og Kommissionens repræsentanter, med henblik på at udveksle oplysninger om synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.	Kommissionen driver et netværk, der omfatter kommunikationskoordinatorer, programkommunikationsmedarbejdere , repræsentanter for Det Europæiske Regionsudvalg og Kommissionens repræsentanter, med henblik på at udveksle oplysninger om synligheds-, gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter.

Begrundelse

Kommissionen har fået til opgave at drive et netværk af kommunikatorer, der også bør involvere RU for at tilsikre synergier og samarbejde.

Anbefalet ændring 56

Artikel 44, nyt stykke efter stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forvaltningsmyndigheden udarbejder en kommunikationsstrategi for hvert operationelt program. Der kan udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for flere operationelle programmer. Kommunikationsstrategien skal tage hensyn til det eller de pågældende operationelle programmers størrelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Kommunikationsstrategien skal omfatte de elementer, der er anført i bilag VIII.

Medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden sikrer, at informations- og kommunikationsforanstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med kommunikationsstrategien for at forbedre synligheden og samspillet med borgerne, og at disse foranstaltninger sigter mod den bredest mulige mediedækning.

Begrundelse

Kommunikationsstrategien er et centralt element i udformningen og gennemførelsen af de synligheds- og kommunikationskrav, som man i så høj grad ønsker at fremhæve for tiden. Hvis den helt udelades, vil det medføre en vis usikkerhed i gennemførelsen af disse foranstaltninger, og man vil ikke kunne sikre et minimum af ensartethed mellem de forskellige organer og agenturer, der er involveret i gennemførelsen.

Anbefalet ændring 57

Artikel 44, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Forvaltningsmyndigheden offentliggør på det websted, der er omhandlet i stk. 1, senest en måned før indledningen af en indkaldelse af forslag en kort sammenfatning af planlagte og offentliggjorte indkaldelser af forslag med følgende oplysninger:	Forvaltningsmyndigheden offentliggør på det websted, der er omhandlet i stk. 1, en kort sammenfatning af planlagte og offentliggjorte indkaldelser af forslag med følgende oplysninger:
(…)	(…)

Begrundelse

Bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, kan resultere i forsinkelser af gennemførelsen og samtidig begrænse forvaltningsmyndighedernes fleksibilitet.

Derfor foreslås det at afskaffe bestemmelsen ved at henvise til de enkelte administrationers mulighed for at vælge de bedst egnede instrumenter til at sikre størst mulig gennemskuelighed i finansieringsmulighederne.

Hvis det derimod anses at være nødvendigt at bevare den førnævnte bestemmelse, kræves det, at tidspunktet for offentliggørelse ikke fastlægges på forhånd, men at det overlades til forvaltningsmyndighederne for at sikre overensstemmelse med den planlagte gennemførelse.

Anbefalet ændring 58

Ny artikel tilføjes efter artikel 44

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	1. Kommunikationsstrategien, der opstilles af forvaltningsmyndigheden, forelægges overvågningsudvalget til godkendelse i henhold til artikel 35, stk. 2, litra e), senest seks måneder efter vedtagelsen af det eller de pågældende operationelle programmer.
	Hvis der udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for flere operationelle programmer, der omfatter flere overvågningsudvalg, kan medlemsstaten udpege ét overvågningsudvalg, der i samarbejde med andre relevante overvågningsudvalg er ansvarligt for godkendelsen af den fælles kommunikationsstrategi og af eventuelle efterfølgende ændringer heraf.
	Medlemsstaten eller forvaltningsmyndighederne kan ændre kommunikationsstrategien i løbet af programmeringsperioden, når det er nødvendigt. Forvaltningsmyndigheden forelægger overvågningsudvalget den ændrede kommunikationsstrategi til godkendelse i henhold til artikel 35, stk. 2, litra e).
	2. Uanset stk. 1, tredje afsnit, i nærværende artikel underretter forvaltningsmyndigheden i henhold til artikel 35, stk. 1, litra f), mindst én gang om året det eller de ansvarlige overvågningsudvalg om udviklingen i gennemførelsen af kommunikationsstrategien og om sin analyse af resultaterne af gennemførelsen samt om de informations- og kommunikationsaktiviteter og foranstaltninger til at øge fondenes synlighed, der skal udføres det følgende år. Overvågningsudvalget afgiver en udtalelse om de planlagte aktiviteter og foranstaltninger for det følgende år, herunder om metoder til at øge effektiviteten af kommunikationsaktiviteter, der tager sigte på den brede offentlighed.

Begrundelse

Det foreslås at bevare proceduren for godkendelse, ændring og overvågning af kommunikationsstrategien pga. de gode resultater i perioden 2014-2020. Kommissionens kontrol kunne således bygge på et organiseret og tilgængeligt dokument og derved fremme overvågningen.

Anbefalet ændring 59

Artikel 50, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger med den pågældende persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende national lovgivning, jf. ansættelseskontrakten.	ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger med den pågældende persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller kollektive overenskomst , jf. ansættelseskontrakten.

Begrundelse

Henvisning til grundlaget for ansættelseskontrakten.

Anbefalet ændring 60

Artikel 52, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til nye investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, f.eks. ved at generere indtægter eller besparelser, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder.	Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, f.eks. ved at generere indtægter eller besparelser, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra tilgængelige markedskilder.

Begrundelse

Finansielle instrumenter bør ikke kun anvendes til nye investeringer, men til investeringer generelt, som er økonomisk levedygtige, og hvis man ikke kan tilvejebringe finansieringen via tilgængelige markedskilder.

Anbefalet ændring 61

Artikel 52, nyt stykke efter stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Såfremt finansielle instrumenter støtter finansiering til virksomheder, herunder SMV'er, bør støtten sigte mod at etablere nye virksomheder, kapital i opstartsfasen, dvs. seed capital og startkapital, ekspansionskapital, kapital til styrkelse af en virksomheds generelle aktiviteter eller realisering af nye projekter, indtræden på nye markeder eller nyudvikling i eksisterende virksomheder med forbehold af Unionens gældende statsstøtteregler og i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. En sådan støtte kan omfatte investering i både materielle og immaterielle aktiver samt arbejdskapital inden for rammerne af Unionens gældende statsstøtteregler med henblik på at stimulere den private sektor som leverandør af finansiering til virksomheder. Den kan også omfatte omkostningerne ved overdragelse af ejendomsrettigheder i virksomheder, forudsat at en sådan overdragelse finder sted mellem uafhængige investorer.

Begrundelse

Den nye forordning om fælles bestemmelser bør også henvise til den brede definition af investering i den nuværende forordning.

Anbefalet ændring 62

Artikel 53, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Finansielle instrumenter, som forvaltes under forvaltningsmyndighedens ansvar, kan etableres som begge eller en af følgende:

a)	en investering af programmidler i en retlig enheds kapital

b)	separate finansieringsblokke eller forvaltningskonti i en institution.

Finansielle instrumenter, som forvaltes under forvaltningsmyndighedens ansvar, kan etableres som begge eller en af følgende:

a)	en investering af programmidler i en retlig enheds kapital

b)	separate finansieringsblokke eller forvaltningskonti i en institution.

Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument.

Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument , i overensstemmelse med artikel 67 .

Hvis det organ, der er udvalgt af forvaltningsmyndigheden, gennemfører en holdingfond, kan dette organ endvidere udvælge andre organer til at gennemføre en særlig fond.

Begrundelse

For at sikre en markedsdrevet implementering af de finansielle instrumenter og mindske revisionsrisiciene for det organ, der gennemfører et finansielt instrument, er henvisningen til artikel 67 helt afgørende. På linje med ændringsforslaget bør også betragtning 44 og artikel 62, stk. 3, og 67, stk. 4, ændres.

Anbefalet ændring 63

Artikel 53, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der kan ydes national medfinansiering af et program enten af forvaltningsmyndigheden eller på holdingfondene s niveau eller på særlige fonde s niveau eller på niveauet for investeringer i slutmodtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Hvis den nationale medfinansiering ydes på niveauet for investeringer i slutmodtagere, skal de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, opbevare dokumentation for, at de underliggende udgifter er støtteberettigede.

Der kan ydes national medfinansiering af et program enten af forvaltningsmyndigheden eller holdingfondene eller særlige fonde eller private investorer eller slutmodtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Hvis den nationale medfinansiering ydes af eller på niveauet for investeringer i slutmodtagere, skal de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, opbevare dokumentation for, at de underliggende udgifter er støtteberettigede.

Begrundelse

Der er ingen grund til at udelukke slutmodtagerens eget bidrag som støtteberettiget national medfinansiering, hvis det har til hensigt at finansiere samme investering. En sådan udelukkelse udgør en ubegrundet stramning af støtteberettigelsesbetingelserne sammenlignet med tilskud.

Anbefalet ændring 64

Artikel 59, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.	Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programbidrag til eller fra finansielle instrumenter eller på operationer, der udsættes for et ophør med produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

Begrundelse

Operationer som led i finansielle instrumenter bør eksplicit undtages fra bestemmelserne om varighed. En sådan undtagelse er blevet anvendt både i 2007-2013 og i 2014-2020 med succes.

Anbefalet ændring 65

Artikel 63, stk. 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XII.	Medlemsstaterne sikrer, at behørige udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne kan foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XII.
(…)	(…)

Begrundelse

Det vil føre til en unødvendig byrde at kræve, at alle dataudvekslinger skal ske elektronisk.

Anbefalet ændring 66

Artikel 64, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

c)	Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater, på mindst et af EU's officielle sprog, til den kompetente myndighed i medlemsstaten senest 3 måneder efter den sidste revisionsdag.

c)	Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater, på mindst et af den berørte medlemsstats sprog, til den kompetente myndighed i medlemsstaten senest 3 måneder efter den sidste revisionsdag.

d)	Kommissionen fremsender revisionsrapporten, på mindst et af EU's officielle sprog, senest 3 måneder efter at have modtaget et komplet svar fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater.

d)	Kommissionen fremsender revisionsrapporten, på mindst et af den berørte medlemsstats sprog, senest 3 måneder efter at have modtaget et komplet svar fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater.

(…)

Begrundelse

Dette bør medvirke til at fremskynde gennemførelsen, da de berørte myndigheder ikke behøver vente på yderligere oversættelse, hvis det måtte være nødvendigt.

Anbefalet ændring 67

Artikel 67, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Efter anmodning fra Kommissionen skal forvaltningsmyndigheden rådføre sig med Kommissionen og tage dens bemærkninger i betragtning før den første fremlæggelse af udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget og før eventuelle efterfølgende ændringer af disse kriterier.

Begrundelse

De betingelser, hvorunder Kommissionen kan anmode om at blive hørt vedrørende udvælgelseskriterier, er uklare. Dette vil hindre forvaltningsmyndighedens ret til selvbestemmelse og beslutningstagning.

Anbefalet ændring 68

Artikel 84, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:

a)	2021: 0,5 %

b)	2022: 0,5 %

c)	2023: 0,5 %

d)	2024: 0,5 %

e)	2025: 0,5 %

f)	2026: 0,5 %

Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:

2021: 2 %

2022: 2 %

2023: 2 %

2024: 2 %

2025: 2 %

2026: 2 %

Hvis et program vedtages efter den 1. juli 2021, betales de tidligere rater i året for vedtagelsen.

Begrundelse

Sammenlignet med den nuværende forordning om fælles bestemmelser er det årlige beløb for forfinansiering reduceret for meget i den nye forordning om fælles bestemmelser.

Anbefalet ændring 69

Artikel 85, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Uanset stk. 3, litra a), gælder følgende:

hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 46, litra a), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de beløb, der begrundes med henvisning til fremskridtet med hensyn til opfyldelsen af betingelser eller opnåelse af resultater i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet i artikel 89, stk. 2

b)	hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 46, litra c), d) og e), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de beløb, der bestemmes i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet i artikel 88, stk. 3

b)	hvis EU-bidraget ydes i medfør af artikel 46, litra c), d) og e), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de beløb, der bestemmes i overensstemmelse med den afgørelse, der er omhandlet i artikel 88, stk. 3

c)	for de tilskudsformer, der er anført i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de omkostninger, der er beregnet på det relevante grundlag.

c)	for de tilskudsformer, der er anført i artikel 48, stk. 1, litra b), c) og d), er de beløb, der medtages i en betalingsanmodning, de omkostninger, der er beregnet på det relevante grundlag

d)	med hensyn til statsstøtte kan betalingsanmodningen omfatte forskud, som er udbetalt til støttemodtageren af det støtteydende organ, på den betingelse at sådanne forskud ikke overstiger 40 % af det samlede støttebeløb, som skal ydes en støttemodtager til et bestemt forehavende .

Begrundelse

I henhold til artikel 131, stk. 4, litra b), i den nuværende forordning om fælles bestemmelser, er der mulighed for at udbetale forskud op til 40 %. Denne mulighed bør bevares i den nye forordning.

Anbefalet ændring 70

Artikel 86

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

2. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3 , skal betalingsanmodninger , der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter , indgives i overensstemmelse med følgende betingelser:

det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, er blevet betalt til finansielle instrumenter og kan udgøre op til 25 % af de samlede programbidrag, der er indgået forpligtelser for til det finansielle instrument under den relevante finansieringsaftale, i overensstemmelse med den relevante prioritet og regionskategori, hvis det er relevant

b)	det beløb, som er medtaget i de efterfølgende betalingsanmodninger i støtteberettigelsesperioden, omfatter de støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 62, stk. 1.

2. Hvis der gennemføres finansielle instrumenter gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, omfatter betalingsanmodninger ne udgifter vedrørende etablering af finansielle instrumenter eller bidrag til disse .

3. Det beløb, som er medtaget i den første betalingsanmodning, jf. stk. 2, litra a), skal være udlignet i Kommissionens regnskab, senest i det sidste regnskabsår.

Der oplyses særskilt herom i betalingsanmodninger.

Begrundelse

I perioden 2014-2020 har programbidrag til finansielle instrumenter hæmmet fleksibiliteten af de etablerede instrumenter og muligheden for på en og samme tid at indlede flere finansielle projekter. Ændringsforslaget er baseret på bedste praksis fra perioden 2007-2013.

Anbefalet ændring 71

Artikel 88, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

c)	de regler om tilsvarende enhedsomkostninger og faste beløb, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation

c)	de regler om tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster , der gælder i EU-politikker for en lignende type operation

d)	de regler for tilsvarende enhedsomkostninger og faste beløb, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation.

d)	de regler for tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster , der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation.

Begrundelse

Af hensyn til sammenhængen i artiklen.

Anbefalet ændring 72

Artikel 99, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 84, eller for hvilken der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 85 og 86 senest den 26. december i det andet kalenderår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026.

Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 84, eller for hvilken der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 85 og 86 senest den 31. december i det tredje kalenderår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026.

Hvis udbetalingen standses på et juridisk eller forsigtighedsbaseret grundlag, gælder desuden en forlængelse.

Begrundelse

Frigørelsesreglerne bør ikke ændres til en kortere periode, men fortsat være n+3 på grund af mange lokale og regionale myndigheders nuværende vanskeligheder med at yde tilstrækkelig medfinansiering. Desuden bør tidsfristen være årets udgang.

Anbefalet ændring 73

Artikel 103, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst pr. regionskategori sammen med listen over støtteberettigede regioner i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag XXII.	Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst pr. regionskategori sammen med listen over støtteberettigede regioner i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag XXII.
Ved den pågældende afgørelse fastsættes ligeledes den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).	Ved den pågældende afgørelse fastsættes ligeledes den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).
	Derved vil den mindste samlede tildeling fra fondene på både nationalt og regionalt plan være lig med 76 % af det tildelte budget, som er tildelt hver medlemsstat eller region i perioden 2014-2020.

Begrundelse

Kommissionens sikkerhedsnet på nationalt plan forhindrer ikke uforholdsmæssige nedskæringer på individuelt støttede områder, hvilket ikke er berettiget ifølge samhørighedspolitikken.

Anbefalet ændring 74

Artikel 104, stk. 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 2,5 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt 8 430 000 000 EUR ).	Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 3,3 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt XX XXX XXX XXX EUR ).

Begrundelse

Kommissionens forslag vil medføre betydelige nedskæringer i budgettet til territoriale samarbejdstiltag, trods indføjelse af nye tiltag i udkastet til ETS-forordningen. Derfor foreslår RU at øge midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde til 3,3 % af de samlede midler til samhørighedspolitikken, hvilket vil gøre det muligt at sikre de eksisterende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer samt interregionalt samarbejde og samarbejde blandt regioner i den yderste periferi. Den nuværende tildelingsmetode for målet om europæisk territorialt samarbejde som fastsat i bilag VII til forordning (EU) nr. 1303/2013 bør fastholdes, fordi forslaget om den nye tildelingsmetode for målet om europæisk territorialt samarbejde vil forskelsbehandle medlemsstater og regioner med lav befolkningstæthed langs deres grænser (især med hensyn til det nye kriterie på 25 km).

Anbefalet ændring 75

Artikel 105, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen kan acceptere et forslag fra en medlemsstat i dens indgivelse af partnerskabsaftalen eller i forbindelse med midtvejsgennemgangen om overførsel:

a)	af højst 15 % af de mindre udviklede regioners samlede tildelinger til overgangsregioner eller mere udviklede regioner og fra overgangsregioner til mere udviklede regioner

b)	fra de mere udviklede regioner eller overgangsregionernes tildelinger til mindre udviklede regioner.

Kommissionen kan acceptere et forslag fra en medlemsstat i dens indgivelse af partnerskabsaftalen eller i forbindelse med midtvejsgennemgangen om overførsel af højst 15 % af de samlede tildelinger .

Begrundelse

Der bør være mulighed for overførsel mellem alle regionskategorier.

Anbefalet ændring 76

Artikel 106, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hver prioritet.	Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes den maksimale støtte fra fondene for hver prioritet og medfinansieringssatsen for programmet .

Begrundelse

Hvis medfinansieringssatsen fastsættes på niveauet for det operationelle program (snarere end det maksimale niveau for hver prioritet), opnås der større fleksibilitet i implementeringsprocessen. Dermed vil medfinansieringen kunne variere fra prioritet til prioritet afhængigt af interventionstypen.

Anbefalet ændring 77

Artikel 106, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medfinansieringssatsen for målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for hver prioritet, må højst udgøre:

a)	70 % for de mindre udviklede regioner

b)	55 % for overgangsregionerne

c)	40 % for de mere udviklede regioner.

Medfinansieringssatsen for målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for hver prioritet, må højst udgøre:

a)	85 % for de mindre udviklede regioner

b)	70 % for overgangsregionerne

c)	50 % for de mere udviklede regioner.

De medfinansieringssatser, der er fastsat i litra a), finder også anvendelse på regioner i den yderste periferi.

Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 70 % .

Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 85 % .

Der kan i ESF+-forordningen fastsættes højere medfinansieringssatser for prioriteter, der støtter innovative aktioner i overensstemmelse med artikel [14] i samme forordning.

Begrundelse

Medfinansieringssatserne bør holdes på det nuværende niveau.

Anbefalet ændring 78

Artikel 106, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medfinansieringssatsen for Interreg-programmerne må højst udgøre 70 % .	Medfinansieringssatsen for Interreg-programmerne må højst udgøre 85 % .
(…)	(…)

Begrundelse

Medfinansieringssatsen for ETS bør holdes på 85 %.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg godkender de centrale målsætninger, som Kommissionen søger at opnå med den nye forordning om fælles bestemmelser, især med hensyn til at modernisere samhørighedspolitikken ved at gøre den enklere, mere fleksibel og mere effektiv og for i væsentlig grad at mindske unødvendige administrative byrder for støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne;

bifalder, at samhørighedspolitikken fortsat er tilgængelig for alle regioner i EU, hvilket var en af de største betænkeligheder i Det Europæiske Regionsudvalgs tidligere udtalelser om sagen, og det var også et centralt budskab i #CohesionAlliance;

bifalder, at den delte forvaltningstilgang bekræftes, men påpeger, at der fortsat bør træffes foranstaltninger på det »mest behørige territoriale niveau« ved at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i forvaltningen af programmer så tæt på borgerne som muligt i tråd med nærhedsprincippet og principperne for flerniveaustyring og partnerskab;

opfordrer til yderligere forenkling, f.eks. ved at mindske de administrative byrder, der opstår som følge af statsstøttebestemmelserne.

Målsætninger og generelle støtteregler

Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om de fem nye politiske målsætninger, fordi de på den ene side stort set svarer til de tidligere tematiske målsætninger og på den anden side giver større fleksibilitet på grund af de bredere definitioner;

finder det meget betænkeligt, at ELFUL skal udelades fra forordningen om fælles bestemmelser, fordi dette indebærer en risiko for at underminere struktur- og investeringsfondenes integrerede tilgang i landdistrikter, i betragtning af at udvikling af landdistrikter er en grundlæggende komponent i samhørighedspolitikkens målsætninger. For at skabe større synergi med landdistriktsudviklingen opfordrer udvalget til, at ELFUL genindføjes i forordningen om fælles bestemmelser (se RU's udtalelse NAT-VI/034 om den fælles landbrugspolitik), men påskønner, at der i forslaget til forordningen for de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik (artikel 2) for visse temaers vedkommende henvises til den nye forordning om fælles bestemmelser, især når det gælder integreret territorial udvikling;

gentager, at Den Europæiske Socialfond skal forblive forankret i samhørighedspolitikken, fordi den er EU's primære instrument til at investere i mennesker og menneskelig kapital, til at fremme social inklusion og ligestilling mellem mænd og kvinder og give millioner af europæiske borgere et bedre liv;

understreger vigtigheden af principperne for partnerskab og flerniveaustyring og opfordrer til at indføje den eksisterende adfærdskodeks som et bilag til forslaget til forordningen. Udvalget efterlyser fuld implementering af adfærdskodeksen, så det sikres, at de lokale og regionale myndigheders deltagelse bliver et fuldgyldigt partnerskab.

Strategisk tilgang

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at Kommissionens forslag ikke indgår i en fornyet langsigtet strategi som opfølgning på Europa 2020-strategien. Udvalget forventer, at Kommissionen fremlægger en sådan ny langsigtet EU-strategi til gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling på grundlag af en reformeret styring, der fuldt ud tager udgangspunkt i flerniveaustyring;

10.

hilser den nye partnerskabsaftale velkommen som et enklere og mere trimmet dokument;

11.

fastholder, at overførsler mellem fondene eller fra fondene til InvestEU-programmet eller til andre EU-instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning skal overholde nærhedsprincippet og principperne for flerniveaustyring til fulde, og at de ikke må svække fondenes stedbaserede tilgang;

12.

bifalder, at antallet af grundforudsætninger er reduceret, og navnlig at de tematiske grundforudsætninger nu er koblet klart sammen med de strategiske politiske rammer på de specifikke områder;

13.

udtrykker imidlertid betænkelighed ved, at udbetaling ikke længere er muligt, så længe Kommissionen ikke har informeret medlemsstaten om, at grundforudsætningerne er opfyldt, fordi Kommissionen har kunnet konstatere forsinkelser ved gennemførelse af programmer;

14.

mener, at det nye programmeringssystem allerede nu bør fastsætte tildelingerne for alle årene i programmeringsperioden, herunder vejledende tildelinger for 2026 og 2027, for at ramme den rette balance mellem yderligere fleksibilitet og samhørighedspolitikkens evne til at handle på den ene side og vigtigheden af at bevare samhørighedspolitikkens langsigtede strategiske investeringstilgang, som er baseret på hele den syvårige finansieringsperiode på den anden;

15.

gentager sin modstand mod en negativ model for makroøkonomisk konditionalitet, hvor de regionale og kommunale myndigheder »straffes« for forsømmelser på nationalt niveau som følge af forbindelsen mellem ESI-fondene og økonomisk styring. Samhørighedspolitik, som søger at nå mål, der ikke har meget med makroøkonomisk styring at gøre, må ikke være underlagt betingelser, som de lokale og regionale myndigheder og andre støttemodtagere ikke har indflydelse på. Betalinger til slutmodtagere eller støttemodtagere bør således ikke påvirkes af en uhensigtsmæssig håndhævelse af makroøkonomisk konditionalitet fra medlemsstatens side;

16.

noterer sig på den anden side en utilstrækkelig analyse af de operationelle procedurer for tilknytningen af det europæiske semester til samhørighedspolitikken og en mangel på klarhed over metoderne til koordinering mellem samhørighedspolitikkens interventioner og reformstøtteprogrammets foranstaltninger, og fastholder, at samhørighedspolitikkens opstillede mål altid skal overholdes for at styrke den regionale dimension af det europæiske semester;

17.

mener, at mekanismen med grundforudsætninger allerede intervenerer effektivt på reformområder, som har relevans for samhørighedspolitikken;

18.

bifalder, at de integrerede territoriale instrumenter, som udgør et unikt værktøj til støtte for en »bottom-up«-strategi, får en større rolle, men gør opmærksom på behovet for i højere grad at respektere det mandat og de beføjelser, som de myndigheder, der er ansvarlige for udvælgelsen af operationer, besidder.

Programmering

19.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en harmonisering af programmernes struktur, som ikke ser ud til at blive enklere sammenlignet med den nuværende periode. Udvalget mener, at den afsatte tid til at godkende ændringerne er for lang, da den er det samme som til godkendelse af programmet;

20.

mener, at den foreslåede faste takst på 2,5 % for teknisk bistand til støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden fortsat er utilstrækkelig, og foreslår derfor en fast takst på 5 % for teknisk bistand, også i betragtning af at den nye forordning ikke indeholder en specifik målsætning for kapacitetsopbygning.

Overvågning, evaluering, kommunikation og synlighed

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder hensigten i den nye forordning om fælles bestemmelser om at styrke gennemsigtigheden og synligheden ved gennemførelse af fondene og minder om RU's anmodning om mere præcise foranstaltninger til at styrke de europæiske struktur- og investeringsfondes lokale og regionale ansvarlighed og synlighed i praksis og om i væsentlig grad at øge synligheden af samhørighedspolitiske foranstaltninger ved hjælp af passende kommunikationstiltag, da disse udgør en af de ubestridelige fordele ved EU-integration for borgerne på lokalt plan;

22.

foreslår imidlertid, at forvaltningsmyndighederne bør kunne udpege én kommunikationsmedarbejder for flere programmer med det formål at øge samhørigheden.

Finansiel støtte

23.

Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om de nye bestemmelser, der har til formål at øge anvendelsen af forenklede omkostningsmodeller, samt de nye bestemmelser, der har til formål at harmonisere anvendelsen af finansielle instrumenter og integrere dem bedre i programmerings- og gennemførelsesprocessen.

Forvaltning og kontrol

24.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at afskaffelsen af procedurerne for udpegelse af myndigheder og attesteringsmyndigheder samt den øgede tillid til nationale forvaltningssystemer er en velkommen reducering af den administrative byrde for de myndigheder, som har ansvaret for gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

25.

påskønner forenklingen af revisionsreglerne i den foreslåede forordning om fælles bestemmelser og navnlig de nye bestemmelser, der styrker princippet om én revision, som ikke blot i høj grad mindsker den administrative byrde for programmyndighederne og støttemodtagerne, men også bidrager til proportionalitet;

26.

bifalder desuden muligheden for forstærkede proportionale ordninger for programmer med et velfungerende forvaltnings- og kontrolsystem og en positiv historik.

Finansiel forvaltning

27.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det betænkeligt, at niveauet for forfinansiering er blevet drastisk reduceret til en årlig betaling på 0,5 % af den samlede støtte for hver fond, og anmoder om en højere forfinansieringssats på mindst 2 % i gennemsnit;

28.

påpeger, at genindførelsen af »n+2«-reglen vil medføre, at afslutningen af den nuværende programmeringsperiode vil overlappe med det første »n+2«-mål i den nye periode, hvilket vil påføre en tung administrativ byrde ved gennemførelsen af programmerne. Udvalget opfordrer derfor til at bevare den nuværende »n+3«-regel.

Finansiel ramme

29.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at den nye forordning om fælles bestemmelser bevarer den eksisterende opbygning med tre regionskategorier (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner) på NUTS 2-niveau, og støtter ændringen af grænsen mellem overgangsregioner og mere udviklede regioner fra 90 % af BNP-gennemsnittet pr. indbygger til 100 %, eftersom det afspejler bemærkningerne i den 7. samhørighedsrapport om regioner med et BNP pr. indbygger tæt på EU-gennemsnittet, og som synes at sidde fast i en »middelindtægtsfælde« med betydeligt lavere vækstrater end EU-gennemsnittet;

30.

anmoder om at bevare det nuværende niveau af medfinansieringssatser på 85 % for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi og for samhørighedsfonden og for ETS-målet, på 70 % for overgangsregioner og på 50 % for mere udviklede regioner, set i lyset af at en samlet reducering kan skabe risiko for frigørelse af midler, navnlig i mindre udviklede regioner, og mindsker samhørighedspolitikkens tiltrækningskraft, særligt i mere udviklede regioner;

31.

mener, at fastsættelsen af en øvre grænse for moms som støtteberettigede udgifter (5 000 000 EUR) risikerer at gøre programmerne mindre attraktive for ansøgere, navnlig i forbindelse med vigtige infrastrukturprojekter;

32.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre bilagene til forordningen i overensstemmelse med de anbefalede ændringer i nærværende udtalelse, navnlig med fokus på

—	udnyttelse af viden og foranstaltninger til inddragelse af nystartede virksomheder og SMV'er i intelligente specialiseringsinitiativer

—	en detaljeret oversigt over kravene til kommunikationsstrategier

—	en genovervejelse af den vægtede sum af andelen af befolkningen i NUTS 3- og NUTS 2-grænseregioner og af andelen af den samlede befolkning i hver enkelt medlemsstat for grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer

—	hensyntagen til de regionale virkninger af den maksimale samlede tildeling af midler til en medlemsstat.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 af 8. august 2014 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 241 af 13.8.2014, s. 1).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/84

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Socialfond Plus

(2019/C 86/07)

Ordfører:

Susana DÍAZ PACHECO (ES/PES), Ministerpræsident for regionen Andalusien

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

COM(2018) 382 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Præambel, første henvisning

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,	under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 9 , artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 174 , artikel 175, stk. 3, og artikel 349,

Begrundelse

I betragtning af indsatsområdet for ESF+ forekommer det hensigtsmæssigt at henvise til EUF-traktatens artikel 9. Desuden er det nødvendigt at tillægge regionalpolitikkens mål større betydning i tråd med artikel 4, stk. 2, i forslaget om en forordning om fælles bestemmelser, hvori det ordret udtrykkes, at ESF+ vil bidrage til EU's indsats for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Anbefalet ændring 2

Præambel, Ny henvisning tilføjes efter den femte henvisning

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	under henvisning til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09),

Anbefalet ændring 3

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF + yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion , således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed .

(1)

Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til og yde støtte til økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF, og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer under politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion.

Begrundelse

Det er nødvendigt at tillægge regionalpolitikkens mål større betydning uden at forringe indsatsen til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(2)

På EU-plan tjener d et europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.

(2)

På EU-plan skal en strategi for langsigtet udvikling, der erstatter Europa 2020-strategien og gennemfører målene for bæredygtig udvikling skabe en strategisk ramme for den nye programmeringsperiode, der starter i 2021. D et europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker tjener til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles i et samarbejde mellem myndighederne på nationalt, regionalt og lokalt plan og fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer som en måde at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(5)

Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgang en til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.

(5)

Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, en retfærdig overgang til ren energi, teknologiske ændringer , herunder den digitale omstilling, og en stadig mere aldrende europæisk befolkning samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv , især på regionalt og lokalt plan, og forbedre uddannelsespolitikker, beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.

Begrundelse

Der bør anvendes en teknologineutral og allerede etableret terminologi.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(6)

Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. (…), ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

(6)

Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. (…), ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ , og hvordan den er koordineret med de andre fonde, og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(8)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

(8)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde , foranstaltningernes karakter og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.

Derfor er det vigtigt at indsatsen for at forenkle procedurerne fortsætter for at mindske administrationen af fondene og øge fondenes merværdi, synlighed og effektivitet ved først og fremmest at fokusere indsatsen og de menneskelige ressourcer på gennemførelsen af de politiske mål.

Begrundelse

Præciseringen »foranstaltningernes karakter« indføres for at øge kravene til forenkling i tilfælde, hvor foranstaltningerne berører de dårligst stillede borgere. Forenklingen af omkostningerne og procedurerne styrker gennemførelse af de politiske mål, eftersom man sætter al energi ind på at sikre effektiviteten af foranstaltningerne og på den måde letter adgangen til fondene for små støttemodtagere.

Anbefalet ændring 8

Ny betragtning efter betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(8a)

Støtten under investeringsprioriteten »lokal udvikling styret af lokalsamfundet« kan bidrage til alle de tematiske mål, der er fastsat i denne forordning. Strategierne for »lokal udvikling styret af lokalsamfundet«, som ESF+ støtter, bør være inkluderende med hensyn til områdets ugunstigt stillede borgere — både hvad angår forvaltningen af de lokale udviklingsgrupper og strategiens indhold.

Begrundelse

I lyset af behovet for at synliggøre det større fokus på/tilnærmelsen til det regionale og lokale niveau i ESF+ på den anden side af 2020 er det nødvendigt med en klar henvisning til lokal udvikling styret af lokalsamfundet.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(14)

ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.

(14)

Som EU's vigtigste instrument til investeringer i menneskelig kapital og kompetencer spiller ESF+ en nøglerolle i at fremme den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed. ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.

Begrundelse

ESF's territoriale dimension bør bevares.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(15)

Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle , navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv , ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. S ynergier med Erasmusprogrammet , navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærende s deltagelse i læringsmobilitet , bør støttes i denne sammenhæng .

(15)

Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle til ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet , som bl.a. fremmer social inklusion og tager hensyn til ugunstigt stillede grupper , fra førskoleundervisning og børnepasning , med særlig fokus på børn med en svag social baggrund, såsom børn i institutionel pleje og hjemløse børn, over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og reintegration i uddannelsessystemet og voksenuddannelse, således at fattigdom ikke går videre mellem generationer, og så der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald og social udstødelse , forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Der bør i denne forbindelse skabes s ynergier med Erasmusprogrammet med henblik på aktivt at hjælpe ugunstigt stillede lærende med at forberede sig på mobilitetserfaringer i udlandet og øge deres deltagelse i grænseoverskridende læringsmobilitet.

Begrundelse

I overensstemmelse med betragtning 1 bør ESF+ støtte investeringer i mennesker og systemer inden for politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion. Der er ikke behov for at støtte uddannelsesområdet på baggrund af social inklusion.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.

(18)

ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på alle forvaltningsniveauer, herunder regionalt og lokalt plan, for at bekæmpe fattigdom , herunder energifattigdom sådan som det foreskrives i de nyligt vedtagne regler om forvaltningen af energiunionen, med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på det sociale område og sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række proaktive og reaktive politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn , i overensstemmelse med princip nr. 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder , marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, personer med handicap, personer, der oplever hjemløshed, tredjelandsstatsborgere og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres sociale og økonomiske integration , herunder gennem målrettet støtte til den sociale og solidaritetsbaserede økonomi . ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til gratis eller økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester og tjenester, som styrer adgangen til passende sociale eller økonomisk overkommelige boliger . ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(19)

ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.

(19)

ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale og regionale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(20)

I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og rimelig ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af social og økonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at supplere og koordinere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden og EFRU, samt de fonde, som kan have en positiv indvirkning på inklusionen af tredjelandsstatsborgere . Medlemsstaterne bør tildele en passende andel af deres ESF+-ressourcer til lokale myndigheder, så de kan opfylde behovene hos tredjelandsstatsborgere på lokalt plan.

Begrundelse

Det er nødvendigt at undgå enhver form for overlapning mellem ESF+ og Asyl- og Migrationsfonden, således at de foranstaltninger, der finansieres af fondene, ikke alene supplerer hinanden, men også koordineres.

Anbefalet ændring 14

Betragtning 21

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(21)

ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør m edlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+ . Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet , herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument . Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

(21)

ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse , som er knyttet til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og de udfordringer, der er udpeget under den sociale resultattavle i det europæiske semester og i landerapporterne . Disse rapporter skal udarbejdes i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder. M edlemsstaterne tildele r, under hensyntagen til de særlige forhold i de enkelte regioner, et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger , som er relevante med tanke på ESF+»s anvendelsesområde og mission og koordineres med de regionale og lokale myndigheder, under hensyntagen til kompetencefordelingen inden for de forskellige politikområder og den nødvendige finansiering heraf . Kommissionen og medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet. ESF+ bør fortsat være uafhængig, og fonden vil kun kunne finansiere de udfordringer, der udpeges af det europæiske semester, hvis semestrets mål falder sammen med ESF+»s mål, så man undgår ukorrekt anvendelse af ESF+-midlerne til formål, der ligger uden for målsætningerne. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.

Begrundelse

Koblingen mellem finansieringen fra ESF+ og det europæiske semester bør ske under hensyntagen til den sociale resultattavle, men også landerapporterne, der udarbejdes i tæt samråd mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og som bør udarbejdes efter samråd med de regionale og lokale myndigheder. I lyset af den tætte kobling mellem ESF+ og de beskæftigelsesmodeller, der er indeholdt i det europæiske semester, kan ESF+ anvendes som det europæiske semesters finansieringsinstrument i forbindelse med de foranstaltninger, som ligger inden for rammerne af fondens formål.

Anbefalet ændring 15

Ny betragtning efter betragtning 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(22a)

I lyset af det vedvarende høje niveau af børnefattigdom og social udstødelse i EU (26,4 % i 2017) og den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor det anføres, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør medlemsstaterne tildele en passende andel af deres ESF+-ressourcer under delt forvaltning til den europæiske børnegarantiordning til udryddelse af børnefattigdom og social udstødelse. Tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for både børn og samfundet som helhed. Støtte til udvikling af børns færdigheder og kvalifikationer giver dem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, blive aktive medlemmer af samfundet og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet som unge mennesker.

Anbefalet ændring 16

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(23)

I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde . Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. Berørte m edlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed.

(23)

I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater og regioner fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne og regionerne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsbeskæftigelse . Medlemsstaterne og regionerne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. M edlemsstater , hvori der er regioner med forhøjet ungdomsarbejdsløshed og mange unge uden for arbejdsmarkedet, bør derfor tildele mindst 15 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed i de pågældende regioner .

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed. Endvidere ses problemet med høje arbejdsløshedstal og stor ungdomsarbejdsløshed i forskellige medlemsstater, hvor tallene på regionalt plan dog kan være meget forskellige inden for den samme stat. Derfor er det nødvendigt, at beregningerne udføres på grundlag af de forskellige forhold i regionerne, og at tildeling og udnyttelse af ressourcerne finder sted i de følsomme områder.

Anbefalet ændring 17

Betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(24)	Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde.

(24)	Medlemsstaterne bør , under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og principperne for partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer jf. artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser, sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde.

Begrundelse

Det territoriale fokus, som ESF+ er baseret på, bør også fordre et tæt samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer og øvrige organer, jf. bestemmelserne i artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser, med henblik på at sikre koordinering og komplementaritet.

Anbefalet ændring 18

Ny betragtning efter betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(25a)

Der bør desuden tages højde for bestemmelserne i artikel 174, stk. 3, i TEUF om, at der skal lægges særlig vægt på regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

Anbefalet ændring 19

Betragtning 26

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(26)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.

(26)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer , navnlig — og nærmere bestemt — på det regionale og lokale niveau, og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samt NGO'er . Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 20

Betragtning 28

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(28)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

(28)

Medlemsstaterne s forvaltningsmyndigheder på nationalt og regionalt niveau og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 21

Betragtning 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(30)	For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.

(30)

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale og regionale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. Endvidere bør medlemsstaterne og regionerne sikre adgang til disse data igennem kanaler, hvor det er muligt at overholde fristerne for overførsel af de fastsatte indikatorer.

Anbefalet ændring 22

Betragtning 31

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(31)	Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.

(31)

Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at evaluere og tilskynde til anvendelse af idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge i forskellige regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.

Begrundelse

Med henblik på at fremme overførslen af gennemførlige idéer bør det mellemstatslige samarbejde ikke begrænses til de innovationer, som medlemsstaterne har forbedret, men bør udstrækkes til pilotforsøg med afprøvede innovationer i forskellige byer.

Anbefalet ændring 23

Ny betragtning efter betragtning 31

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(31a)

ESF+ omfatter grænseoverskridende partnerskaber mellem regionale offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter og deres aktiviteter for at fremme frivillig og rimelig mobilitet samt gennemsigtighed og integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder gennem information, rådgivning og arbejdsformidling. De spiller i mange grænseregioner en vigtig rolle i udviklingen af et ægte europæisk arbejdsmarked.

Anbefalet ændring 24

Betragtning 32

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(32)

ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.

(32)

ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale og regionale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 25

Betragtning 36

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(36)

At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed , uligheder på sundhedsområdet , livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3: »Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper«.

(36)

At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger, navnlig med hensyn til mindskelse af uligheder , når det gælder adgang til sundhedspleje og forebyggende sundhedspleje , livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne og regionerne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3: »Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper«.

Anbefalet ændring 26

Betragtning 46

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(46)

For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål , nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(46)

For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker for at garantere en socialt acceptabel og retfærdig overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi og til opnåelsen af det overordnede mål om, at mere end 30 % af udgifterne i EU-budgettet kan gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

Begrundelse

Overensstemmelse med RU's udtalelse 2389/2018 om pakken for den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027.

Anbefalet ændring 27

Artikel 2, stk. 1, nr. 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3)	»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer

3)	»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer , tilstrækkelig ernæring, ordentlige boligforhold og sundhedspleje

Anbefalet ændring 28

Artikel 2, stk. 1

Nyt nummer tilføjes efter nummer 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	»grænseoverskridende partnerskaber« for så vidt angår indsatsområdet beskæftigelse og social innovation: strukturer for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter i grænseområder i mindst to lande

Anbefalet ændring 29

Artikel 2, stk. 1, nr. 10)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

10)	»retlig enhed« en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

10)	»retlig enhed« en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

Begrundelse

Ændring af teksten, der kun vedrører den spanske udgave. Det opfattes som mere passende på spansk at udskifte termen »entidad jurídica« med »sujeto de derecho« med den begrundelse, at det juridisk set virker selvmodsigende at omtale en fysisk person som en retlig enhed.

Anbefalet ændring 30

Artikel 2, stk. 1, nr. 16)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

16)

»sociale innovationer«: aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

16)

»sociale innovationer«: kollektive aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling , afprøvning, godkendelse, implementering og op- og nedskalering af nye ( kombinationer af) varer, tjenesteydelser, modeller og praksis , der opfylder sociale behov og tackler samfundsmæssige udfordringer og på samme tid skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser mellem organisationer i den offentlige, private og tredje sektor og derved giver civilsamfundsaktørerne indflydelse og styrker deres handlingsevne

Anbefalet ændring 31

Artikel 2, stk. 1, nr. 17)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

17)	»sociale eksperimenter«: politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende , gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala

17)

»sociale eksperimenter«: afprøvning og sammenlignende evaluering af innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne viser, der kan opnås fordele i forhold til gældende praksis , gennemføres i andre geografiske eller sektorielle sammenhænge eller i større skala

Anbefalet ændring 32

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017.

ESF+ har til formål på de forskellige centrale, regionale og lokale niveauer at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens principper om reduktion af uligheder og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF, og i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 , og gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Der bør i den forbindelse tages hensyn til behovet for udvikling af integrerede foranstaltninger, som afspejler de aktuelle specifikke subnationale forhold .

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 33

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.	ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes og deres subnationale organers politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 34

Artikel 4, stk. 1, nr. i)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

i)	at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi

at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive personer samt personer med handicap , ved at fremme selvstændig virksomhed og øge beskæftigelsen i virksomheder og enheder inden for den sociale økonomi og støtte arbejdskraftens bevægelighed over grænserne

Begrundelse

Udtrykkelig omtale af personer med handicap og af fremmende tiltag for fri bevægelighed over grænserne for arbejdskraften i betragtning af begge aspekters betydning for et Europa med en stærkere økonomisk, social og territorial samhørighed. Alle økonomiske aktører bør fremme beskæftigelsen.

Anbefalet ændring 35

Artikel 4, stk. 1, nr. ii)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

ii)	at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

ii)	at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet og i alle aspekter forbedre arbejdets kvalitet

Begrundelse

Udtrykkelig omtale af kvaliteten af arbejdet i betragtning af dette aspekts betydning for opnåelsen af et mere inklusivt Europa med en stærkere økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 36

Artikel 4, stk. 1, nr. iv)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

iv)	at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder

iv)	at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder de videregående uddannelser, for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder

Begrundelse

Det skal fortsat være muligt at fremme det uddannelsesmæssige potentiale til at styrke en regions innovationsevne og forbedre beskæftigelsesmulighederne inden for videnskab og økonomi. Med henblik herpå er fremme af potentialet inden for de videregående uddannelser af særlig betydning.

Anbefalet ændring 37

Artikel 4, stk. 1, nr. v)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle

Begrundelse

Anbefalet ændring 38

Nyt nummer indsættes efter artikel 4, stk. 1, nr. xi)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

xii)	at styrke myndighedernes og de berørte parters institutionelle kapacitet og bidrage til den offentlige forvaltnings effektivitet.

Begrundelse

Formålet at gengive tematisk målsætning 11 fra indeværende programmeringsperiode under de europæiske struktur- og investeringsfonde for perioden efter 2020, i betragtning af at kapaciteten hos institutionerne og de lokale forvaltninger stadig ikke er blevet styrket.

Anbefalet ændring 39

Artikel 4, stk. 2, nr. 1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere og undervisere , netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

Begrundelse

Uddannelsen af de arbejdsløse er en faktor, der er stærkt rettet mod at få ledige i arbejde, og for at det skal lykkes, bør underviserne have ekspertise på deres område.

Anbefalet ændring 40

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i) , og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.

2. Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i) . Ved fordelingen af støttemidlerne bør der være særlig opmærksomhed på mindre udviklede regioner og de regioner, der er nævnt i artikel 174, stk. 3, i TEUF, med det formål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed. 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles desuden til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.

Begrundelse

I det omfang, ESF+ bidrager til de af Unionens foranstaltninger, der skal styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF, er det nødvendigt, at der ved fordelingen af støttemidlerne er særlig opmærksomhed på mindre udviklede regioner og de øvrige regioner, der er nævnt i artikel 174, stk. 3, i TEUF, med det formål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 41

Artikel 5, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
5. De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.	5. De beløb, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

Begrundelse

Fonde under delt forvaltning, som omtales i stk. 2, bør anvendes til teknisk bistand.

Anbefalet ændring 42

Artikel 7, stk. 1, første afsnit

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF , og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder .

1. Medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder tildeler, på nationalt og regionalt niveau og under hensyntagen til de særlige forhold i hver region, et passende beløb af de af deres ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, til interventioner, der fremmer den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og som har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landerapporterne og i landespecifikke sociale henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF samt i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling . Medlemsstaterne må kun skabe yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, hvis disse tjener til at opfylde ESF+-målsætningerne og deres gennemførelse.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 43

Artikel 7, stk. 1, andet afsnit

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden og reformstøtteprogrammet , herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument , både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.

Medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder på nationalt og regionalt niveau og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt programmer og instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden og reformstøtteprogrammet, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen , uden at dette berører målsætningerne i artikel 3 og artikel 4 og i strategien for bæredygtig udvikling . Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed. På den anden side anses det ikke for nødvendigt at indføre koordinering med de to nye instrumenter: instrumentet til gennemførelse af reformen og det tekniske støtteinstrument. Koordineringen bør, under hensyntagen til det primære formål med ESF+, foregå med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og med de i bestemmelserne nævnte organer. Ligeledes er det nødvendigt specifikt at henvise til strategien for bæredygtig udvikling.

Anbefalet ændring 44

Artikel 7, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.

2. Medlemsstaterne tildeler , i koordinering med regionerne og under hensyntagen til kompetencefordelingen inden for de forskellige politikområder og den nødvendige finansiering heraf, et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger , idet der tages højde for de særlige regionale forhold, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4 , og tages højde for principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder samt målet om økonomisk, social og territorial samhørighed .

Begrundelse

Opfyldelsen af disse krav kan kun føre til øget økonomisk og social samhørighed i Unionen, og fordelingen af de beløb, der skal bevilges, bør derfor ske under hensyntagen til de regionale og lokale myndigheders forvaltningskapacitet og kompetenceområder i forbindelse med de udfordringer, som det påhviler dem at håndtere.

Anbefalet ændring 45

Artikel 7, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
5. Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og »second chance«-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.	5. Medlemsstater med regioner, der har en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og »second chance«-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger på regionalt og lokalt plan .
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.	Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.	Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.	Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger. Medlemsstaterne tildeler en passende andel af deres ESF+-midler under delt forvaltning til gennemførelse af den europæiske børnegaranti for at sikre børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis undervisning, gratis pasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring.

Begrundelse

Den høje ungdomsarbejdsløshed og det store antal unge uden for arbejdsmarkedet er et problem i forskellige medlemsstater, selv om tallene på regionalt plan kan være meget forskellige inden for den samme medlemsstat. Derfor er det nødvendigt, at beregningerne udføres på grundlag af de forskellige forhold i regionerne, og at tildeling og udnyttelse af ressourcerne finder sted i de følsomme områder. Støtten til ungdomsbeskæftigelse bør være en af de første udfordringer, som ESF+ tackler, navnlig i de medlemsstater med regioner, hvis andel over ligger gennemsnittet, og det bør gennem en tildeling på mindst 15 % sikres, at støtten er tilstrækkelig.

Anbefalet ændring 46

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Hver medlemsstat sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.

1. Medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder på nationalt og regionalt niveau sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning , jf. bestemmelserne i »Adfærdskodeks for partnerskab og flerniveaustyring«.

Begrundelse

Det er nødvendigt at slå fast, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres indsats for økonomisk, social og territorial samhørighed.

Anbefalet ændring 47

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en eller flere prioriteter. Der sikres forvaltningsmyndighederne tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne identificere prioriteterne og investeringsområderne for ESF+ under hensyntagen til de specifikke lokale eller regionale udfordringer.

Begrundelse

Tiltag forbundet med landespecifikke henstillinger (vedrørende forskellige tematiske områder og under forskellige specifikke mål) bør ikke indgå i en eller flere særlige prioriteter. Tiltag forbundet med landespecifikke henstillinger bør være en del af en eller flere prioriteter i overensstemmelse med det relevante tematiske område.

Anbefalet ændring 48

Artikel 13, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale eksperimenter eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

1. Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale eksperimenter og/ eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan , den private sektor , arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

Begrundelse

Grupperne for udvikling af landdistrikterne og strategierne for »lokal udvikling styret af lokalsamfundet« bør i ESF+-sammenhæng ses som et generelt instrument til styrkelse af fondens territoriale fokus. Derfor bør fondens rolle være mere vidtgående og udgøre et redskab til innovative tiltag.

Anbefalet ændring 49

Artikel 13, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter. Der afsættes en minimumsandel af de midler fra den nationale tildeling fra ESF+, som er under delt forvaltning, til støtte for eksperimenterende og innovative sociale foranstaltninger. Revisionsreglerne for den type tiltag bør være tilstrækkeligt fleksible til, at der skabes mulighed for at tage risici og være kreativ. Der ydes støtte til mellemstatsligt samarbejde, der har til formål at overføre afprøvede innovationer til andre sammenhænge på lokalt, regionalt eller nationalt plan.

Begrundelse

Tallene fra 2014-2017 viser, at ESF kan være katalysator for social innovation i lokalområderne, men at en for striks revisionsordning spænder ben for fondens potentiale. Det er også vigtigt, at reglerne er så fleksible, at der er plads til at tage risici og træffe hurtige beslutninger. Med henblik på at fremme en succesrig overførsel af sociale innovationer bør det mellemstatslige samarbejde ikke begrænses til de innovationer, som medlemsstaterne har forbedret, men udstrækkes til overførsel af afprøvede innovationer mellem byer i forbindelse med pilotprojekter.

Anbefalet ændring 50

Artikel 14, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:

a)	erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og

a)	erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur

b)	erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.

Begrundelse

Litra b) indebærer en unødvendig begrænsning af udgifterne, hvorfor udvalget anser det for nødvendigt at fjerne afsnittet.

Anbefalet ændring 51

Artikel 15, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5. Medlemsstaterne sætter, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.

Begrundelse

Bemyndigelse til at indhente data fra administrative registre er ikke i sig selv nogen garanti for opfyldelse af målet i artikel 15, nemlig at disponere over individuelle data vedrørende deltagerne uden at være nødt til at indhente dem direkte fra deltagerne og overføre de indikatorværdier, der er beregnet på basis heraf, inden for de fastsatte tidsfrister. Til det formål er det uomgængeligt at råde over hurtige og stabile kanaler til krydstjek af informationer.

Anbefalet ændring 52

Artikel 21, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2. De oplysninger, der anmodes om i undersøgelsen, begrænses til variable, som er absolut nødvendige for overvågning og evaluering af de fremskridt, der gøres ved hjælp af støtten fra ESF+ i forbindelse med indsatsen mod materielle afsavn.

Begrundelse

Det er omkostningstungt at udarbejde husstandsundersøgelser og kan være en urimelig byrde for borgerne, hvilket er i modstrid med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 223/2009, vedrørende statistik i EU, hvor princippet om »omkostningseffektivitet« indføres. Den mængde oplysninger, der anmodes om i undersøgelsen, bør begrænses for på den måde at undgå at medtage variable, som ikke reelt er nødvendige eller er uforholdsmæssigt vanskelige at tilvejebringe set i forhold til de fordele, der ville være ved at have adgang til oplysningerne.

Anbefalet ændring 53

Artikel 23, litra h)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

h)	at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje og lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet ), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling

Anbefalet ændring 54

Bilag II, punkt 2 — Fælles resultatindikatorer

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Antal slutmodtagere af fødevarebistand

—	Antal børn under 18 år

—	Antal børn under 18 år

Begrundelse

Indikatorens spanske betegnelse refererer til en aldersgruppe (0 til 18 år) hvis øvre grænse overlapper den gruppe, som den næste indikator refererer til, nemlig »Antal unge mellem 18 og 29 år«. [O.a.: Vedrører ikke den danske version.] Den omstændighed giver anledning til forvirring, eftersom personer på 18 år er omfattet af begge grupper.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Den Europæiske Socialfonds rolle

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at Den Europæiske Socialfond er blevet det vigtigste instrument til at investere i mennesker, fremme ligheden og forbedre livet for millioner af EU-borgere og glæder sig over Den Europæiske Socialfonds positive virkninger i perioden 2007-2013;

bakker op om, at Den Europæiske Socialfonds grundlæggende mål om at effektivisere arbejdsmarkedets funktion, fremme adgangen til kvalitetsjob og forbedre adgangen til uddannelse suppleres med nye mål som f.eks. ungdomsbeskæftigelse, øget fremme af social inklusion og sundhed samt bekæmpelse af fattigdom;

mener, at Den Europæiske Socialfond bør blive et instrument, der muliggør større vækst i BNP og produktivitet, og som kan tackle udfordringerne med adgang til anstændig beskæftigelse af kvalitet. Fonden bør bidrage til at accelerere den økonomiske og sociale konvergens i EU, som har lidt under krisen og en svag økonomisk og social genopretning, og fonden bør således fortsat udgøre en grundpille i samhørighedspolitikken og i den langsigtede vækst. Indsatsen bør koncentreres om at forbedre den menneskelige kapital i EU og betingelserne for adgang til og udvikling af flere og bedre job samt gøre noget for de borgere og sektorer, som har lidt mest under den økonomiske krise, og som endnu ikke er kommet helt på fode;

insisterer på, at en god udformning og gennemførelse af ESF+ kan være med til at øge den positive opfattelse af EU blandt befolkningen og derved fremme synligheden af EU’s indsatser for at hjælpe de borgere, der har størst behov.

Samhørighedspolitikken

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over forbindelsen til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forslaget til forordning om ESF+, om end der savnes en mere klar kobling til målet for økonomisk, social og territorial samhørighed, for så vidt disse elementer er komplementære og indbyrdes forbundne;

finder det nødvendigt, at ESF+ i forslaget til forordning anerkendes som en grundlæggende komponent i samhørighedspolitikken, og at man undgår at omdanne den til et instrument for EU's sektorpolitik;

minder om, at merværdien af ESF+ i forhold til tiltag på medlemsstatsplan er knyttet til territoriale behov og til integrationen med andre strukturfonde med henblik på at gennemføre sammenhængende og globale initiativer på lokalt niveau. Udvalget beklager derfor, at ESF+ finansielt set er udskilt fra EFRU og Samhørighedsfonden, da dette kan resultere i en mulig opdeling af samhørighedspolitikken i den flerårige finansielle ramme efter 2027, sådan som det for nylig er sket med ELFUL.

Decentralisering, delt forvaltning og medfinansiering

Det Europæiske Regionsudvalg finder, at de regionale og lokale myndigheder er for lidt synlige i forslaget til forordning og minder på basis af omfattende erfaringer Kommissionen om disses rolle i forvaltningen af fonden;

er imod den dominerende rolle, som de nationale myndigheder i medlemsstaterne får på bekostning af de regionale og lokale myndigheder, da udvalget mener, at en sådan centralisering må bero på det institutionelle system i den pågældende medlemsstat;

10.

minder om, at det er påvist, at decentralisering har resulteret i en bedre gennemførelse af en stedbaseret tilgang og en mere effektiv fordeling af midlerne, og at forslaget til forordning derfor udtrykkeligt bør have større vægt på fondens forvaltning og på fordelingen af fondens midler til regionale og lokale myndigheder i de medlemsstater, der har en høj grad af politisk og administrativ decentralisering, på en sådan måde at fondens forvaltningsstruktur tilpasses medlemsstaternes organisationsstruktur, navnlig i de mest decentraliserede stater;

11.

finder, at den — om end vage — satsning i forslaget til forordning om at indføre en direkte forvaltningsmodel skaber præcedens for fremtidige rammer, som under alle omstændigheder bør begrænses til de foranstaltninger, som er hensigtsmæssige inden for ESF+»s anvendelsesområde og mission;

12.

ser meget negativt på genindførelsen af n+2 og reduktionen af medfinansieringssatsen og forfinansieringsbeløbene i forslaget om fælles bestemmelser, hvilket sammen med en mulig reduktion af ressourcerne til de nødvendige nationale bidrag som følge af budgetkonsolideringspolitikkerne vil have en meget negativ indvirkning på fonden og umuliggøre gennemførelsen af målsætningerne. Udvalget opfordrer derfor til en forøgelse eller i det mindste fastholdelse af medfinansieringssatserne fra programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020, således at indsatsen for social inklusion og søjlen for sociale rettigheder ikke overskygges af en mindre finansiel EU-støtte. Udvalget minder om, at opfyldelsen af visse betingelser ikke falder inden for de lokale og regionale myndigheders kompetence, hvorfor det foreslås, at der kun pålægges sanktioner, hvis de regionale eller lokale myndigheder har deltaget i forhandlingen af betingelserne og dermed har et vist ansvar.

Budget

13.

Det Europæiske Regionsudvalg ser meget positivt på den gennemsigtighed, hvormed Kommissionen for første gang har ageret for så vidt angår at give ESF+ en klar finansieringsramme for perioden 2021-2027, og på at Kommissionen i sit forslag har taget hensyn til Det Europæiske Regionsudvalgs tidligere udtalelser og foreslået, at der også anvendes sociale indikatorer udover blot BNP ved fordelingen af ressourcer blandt medlemsstaterne. Udvalget opfordrer Kommissionen til fremover at tage en indikator for integration af statsborgere fra tredjelande i betragtning i tillæg til simpel nettoindvandring;

14.

beklager, at den minimumskvote på 23,1 % af samhørighedspolitikken, som bør afsættes til ESF+, er blevet afskaffet, og er også ked af den nedskæring, som fremgår af Kommissionens forslag om samhørighedspolitikken med hensyn til ESF. Det er en reduktion, som ikke alene indebærer en mindskning af det samlede beløb til beskæftigelse og social inklusion, men som også giver de lokale og regionale myndigheder en mindre rolle i programmeringen og forvaltningen af ESF+;

15.

er bekymret over reduktionen af finansieringsrammen i forslaget, som indfører nye, supplerende målsætninger for ESF+, eftersom dette indebærer, at der vil blive færre ressourcer til varetagelsen af flere mål;

16.

understreger, at ESF's specifikke rolle er at støtte de projekter, der skal gøre det nemmere med udgangspunkt i menneskelig kapital at tilpasse det lokale og regionale potentiale til arbejdsmarkedets behov. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan begrænse omkostningerne forbundet med migration af menneskelig kapital og dermed tabet af dens værdi (herunder som følge af »hjerneflugt«). Det er derfor vigtigt at støtte foranstaltninger, der skaber en forbindelse mellem uddannelsestilbud og tendenser på arbejdsmarkedet, således at vi kan holde på og tiltrække talenter i EU og samtidig skabe arbejdspladser;

17.

opfordrer Kommissionen til ved fordelingen af ressourcer blandt medlemsstaterne at tage de særlige forhold i den enkelte region i betragtning, navnlig de mindre udviklede regioner. På samme måde tages der hensyn til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994. Det samme gælder situationen i de regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, jf. artikel 174 i TEUF.

Forenkling

18.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder forslaget om mere forenkling og opfordrer Kommissionen til at vedtage yderligere forenklingsforanstaltninger for såvel forvaltningsmyndigheder som støttemodtagere i de instrumenter, der skal vedtages i forbindelse med udviklingen af forordningen, da det er afgørende at fjerne de omkostningstunge krav og administrative hindringer fra begyndelsen af processen med at udvælge tiltag;

19.

glæder sig over forstærkningen af instrumenterne for »resultatbaseret betaling« samt planerne om fællesforanstaltninger og mulighederne for forenklede omkostninger i forordningen om fælles bestemmelser. Udvalget har tillid til, at medlemsstaterne ikke tilføjer yderligere regler til de bestemmelser, som Kommissionen fastsætter;

20.

peger på, at udarbejdelsen af indikatorerne for gennemførelse og resultater kræver indsats og tid, hvorfor udvalget mener, at datatransmissionen bør foregå to gange om året, inklusive forberedelserne til de administrative myndigheders årlige drøftelser med Kommissionen, og ikke hver anden måned, som angivet i forslaget. Dette er for at undgå en for overdreven stor arbejdsbyrde og for ikke at bringe gennemførligheden af systemet med indikatorer og kvaliteten heraf i fare.

Koordinering med andre strategier

21.

Det Europæiske Regionsudvalg ser meget positivt på de bestemmelser i forslaget til forordning, som er med til at konsolidere principperne om ligestilling og lige muligheder og således styrker forordningens tværgående karakter, da der skal tages højde herfor i alle programfaser;

22.

ser med velvilje på, at de grundlæggende målsætninger for ESF+-tiltag bibeholdes, omstruktureres og udvides, men påpeger, at der med henblik på at fremme social inklusion og støtte til de dårligst stillede borgere uomgængeligt må være mulighed for indsatser, der er mere generiske, fleksible og åbne end dem, der kan anvendes i indeværende programmeringsperiode;

23.

ser åbningen af ESF+ mod området for social innovation som positiv og lovende, men mener, det er nødvendigt at oprette instrumenter og mekanismer til at styrke parternes kvalifikationer, når det gælder udformning, gennemførelse og evaluering af denne form for programmer. Udvalget mener, at Kommissionen bør afsætte en del af sine ressourcer til at styrke et støttenetværk, der, i koordinering med initiativet InvestEU, skal oplyse, uddanne og yde bistand i planlægningen og gennemførelsen af initiativer inden for social innovation;

24.

påpeger, at ESF+ kan og bør bidrage aktivt til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, da fondens aktiviteter har direkte indvirkning på mange af målene og indirekte indvirkning på næsten alle;

25.

insisterer på, at ESF+ bør forbedre koordineringen og fremme synergier med initiativerne til tilpasning og forbedring i forbindelse med håndteringen af udfordringerne fra den digitale revolution;

26.

insisterer på, at ESF+ bør forbedre koordineringen og fremme synergier med initiativer på sundhedsområdet, både når det gælder forebyggelse og behandling;

27.

mener, at ESF+ bør bidrage til et mere lige samfund og prioritere at sætte mennesket i centrum for ESF+. Udvalget bifalder derfor forbindelsen mellem målsætningerne for ESF+ og den europæiske søjle for sociale rettigheder. RU er imidlertid fortsat på vagt over for forbindelsen mellem ESF+ og de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester. Udvalget mener i den henseende, at ESF+ bør koordineres behørigt med den europæiske økonomiske styringsproces, men opretholde sin uafhængighed og ikke underlægges denne. Endvidere fremhæver udvalget behovet for at integrere investeringsprioriteterne i ESF+ i en ny langsigtet EU-strategi for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og anerkender, at Kommissionen respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

28.

mener ikke, at det er en hensigtsmæssig løsning til foranstaltninger i tilknytning til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som oftest vedrører meget forskellige tematiske områder (uddannelse, aktivering, etablering af børnepasningsfaciliteter og mange andre) og på samme tid henhører under forskellige specifikke mål i forordningen om den europæiske fondsvedtægt, at de på kunstig vis skal inkorporeres i én eller flere særlige prioriteter. Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er at sikre, at foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger er en del af en eller flere prioriteter i overensstemmelse med de relevante tematiske områder (beskæftigelse, uddannelse, social integration). Der bør også lægges vægt på det forhold, at landespecifikke henstillinger bør knyttes til de prioriteter, der er planlagt for de langsigtede finansielle overslag;

29.

er utilfreds med, at det ikke angives præcist, hvor stor en andel af deres ressourcer, medlemsstaterne bør afsætte for at imødegå de udfordringer, som defineres i det europæiske semester, når det gælder koordinering af den økonomiske politik, til de nationale reformprogrammer og til de landespecifikke henstillinger. Udvalget opfordrer de europæiske institutioner til mere klart at gøre rede for forbindelsen til det europæiske semester uden at ændre fondens forvaltningsmodel, og især uden at det indebærer en reduktion af de ressourcer, som forvaltes af de regionale myndigheder i medlemsstater med en høj grad af decentralisering;

30.

bifalder, at socioøkonomisk integration af migranter inddrages under den strategiske ramme for social inklusion som en del af EU's håndtering af problemet. Denne håndtering bør være ordnet, helhedsorienteret, ansvarlig, respektfuld over for menneskers anstændighed, og afstå fra enhver form for diskrimination;

31.

minder om, at empiriske data viser, at en gradvis integration af arbejdstagerne i migrantbefolkningen kan give betydelige muligheder i form af dynamiske økonomiske virkninger og øget beskæftigelse. Udvalget påpeger, at denne virkning maksimeres, når migranterne er velkvalificerede;

32.

opfordrer til, at man i forbindelse med den socioøkonomiske integration af migranter, navnlig af uledsagede mindreårige og unge, anerkender det vigtige arbejde, som de regionale og lokale myndigheder udfører, især i områder med ydre grænser, og påpeger behovet for at finde en større komplementaritet med Asyl- og Migrationsfonden, så overlapning mellem de to instrumenter undgås, og der kommer bedre sammenhæng mellem politikkerne for støtte og integration af migranter og politikkerne for fremme af social integration og integration på arbejdsmarkedet, samtidig med at der tages højde for de regioner, der har de største behov, gennem specifik ekstrafinansiering;

33.

opfordrer til en vedtagelse af de nødvendige mekanismer, som gør det muligt at sikre, at mindst 10 % af ressourcerne fra ESF+, afsættes til foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelse for at sikre foranstaltningernes virkning og effektivitet og undgå marginalisering af de ordninger, der skal sikre ungdomsbeskæftigelsen i den nye ESF+. Udvalget efterlyser, at man i forbindelse med disse foranstaltninger tager højde for de regionale og lokale forskelle, som kan forekomme inden for ét og samme medlemsland. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt, at beregningen af andelen af unge mellem 15 og 29 år, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, over EU-gennemsnittet i 2019 skal ske på basis af regionale og ikke nationale Eurostat-data.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/115

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

(2019/C 86/08)

Ordfører:

Michiel RIJSBERMAN (NL/ALDE), regional minister i Flevoland-provinsen

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

COM(2018) 372 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.	Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og den europæiske søjle for sociale rettigheder . Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Medlemsstaterne og Kommissionen bør anerkende den vigtige rolle, som kultur spiller i den sociale samhørighed i Europa, i tråd med UNESCO's verdenserklæring om kulturel mangfoldighed og den rolle, kulturen og den kreative sektor kan spille med hensyn til at formindske civile spændinger.
	EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling , navnlig på linje med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling samt Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

Begrundelse

Ingen.

Anbefalet ændring 2

Ny betragtning efter betragtning 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Medlemsstaterne bør afholde sig fra at tilføje regler, der besværliggør anvendelsen af EFRU og Samhørighedsfonden for støttemodtagerne.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Operationer under EFRU forventes at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer under Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål.

Disse procentsatser skal overholdes i hele programmeringsperioden.

Derfor vil relevante foranstaltninger blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af disse fonde og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Disse foranstaltninger og tildelingen af de finansielle midler, der er afsat til deres gennemførelse, skal medtages i de nationale integrerede energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag IV i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], der også er vedlagt som bilag til de operationelle programmer.

Begrundelse

At opfylde Parismålene vil være en stor udfordring for Europa. RU har opstillet meget ambitiøse klimamål i sine tidligere udtalelser og bemærker, at EFRU og Samhørighedsfonden er det primære finansielle instrument i EU-budgettet, der sigter mod at bidrage til klimamålene. EU har forpligtet sig til Parismålene. I lyset af den uforudsigelighed, der er forbundet med fleksibiliteten i tildelingerne til de forskellige politikmål, bør samhørighedspolitikkens »horisontale grundforudsætninger« indeholde krav til medlemsstaterne om at opfylde forpligtelserne, der udspringer af Parisaftalens mål, i deres nationale integrerede energi- og klimaplaner. Disse bør som minimum overvåges nøje i hele programmeringsperioden for at sikre, at bidragene til klimamål stadig er på rette spor.

Anbefalet ændring 4

Ny betragtning efter betragtning 14

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	EFRU bør yde større direkte støtte til subnationale myndigheder ved at sikre forbedret finansiering og skræddersyede instrumenter til territorial udvikling og samtidig sætte skub i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling på lokalt plan.

Begrundelse

Kun de af FN's mål for bæredygtig udvikling, der vedrører tackling af klimaforandringer, er nævnt i betragtningerne. Dette ændringsforslag sikrer bedre sammenhæng med Rådets konklusioner om »EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid« med hensyn til at sætte skub i gennemførelsen af alle målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om de politiske målsætninger »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« og »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«. Denne tematiske koncentration bør opnås på nationalt plan, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre grupper af medlemsstater , som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst . Dertil kommer, at metoden til at klassificere medlemsstaterne bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi.

EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om de politiske målsætninger »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« og »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«. Denne tematiske koncentration bør opnås på regionalt plan, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre kategorier af regioner , som er dannet ud fra deres regionale bruttonationalprodukt . Med henblik på at fremme fleksibiliteten mellem regioner kan medlemsstaterne, på vegne af de berørte regioner, anmode om, at den tematiske koncentration beregnes for en kombination af regioner. Dertil kommer, at metoden til at klassificere regioner bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at bringe betragtning 17 i overensstemmelse med ændringsforslag 7 til artikel 3 vedrørende tematisk koncentration.

Den foreslåede centrale tildelingsmekanisme var et punkt, der gav anledning til bekymring, og som blev rejst af de fleste regionale interessenter (RU, AER, CPMR og CEMR). Som eksempel kan nævnes, at ifølge de nationale tematiske koncentrationsregler kunne »overgangsregioner« (regioner med en bruttonationalindkomst på mindst 75 % og under 100 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 2«)) fejlagtigt falde ind under strengere regler, hvis de var placeret i en medlemsstat med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på mindst 100 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 1«).

Dette er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang og dens tilsigtede fleksibilitet, så forslaget kommer til at virke mod hensigten. Derfor foreslår RU at gå tilbage til det nuværende regionale tildelingssystem, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet i reguleringen af den tematiske koncentration alt afhængigt af regionernes muligheder og behov.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 18

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Med henblik på at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration overholdes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.	Med henblik på at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter og i overensstemmelse med målene for social, økonomisk og territorial samhørighed, jf. artikel 174 , bør kravene om tematisk koncentration overholdes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

Anbefalet ændring 7

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. I overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er opstillet i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:

a)	»et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« (»PO 1«) ved:

a)	»et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« (»PO 1«) ved:

i)	at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

i)	at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

ii)	at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

ii)	at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

iii)	at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

iii)	at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

iv)	at udvikle færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

iv)	at udvikle færdigheder og støtte aktiviteter med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

b)	»et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring« (»PO 2«) ved:

b)	»et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling og bæredygtig mobilitet i byerne , investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring« (»PO 2«) ved:

i)	at fremme energieffektivitetsforanstaltninger

i)	at fremme energieffektivitetsforanstaltninger under hensyntagen til, at energifattigdommen ikke må forøges

ii)	at fremme vedvarende energi

ii)	at fremme vedvarende energi

iii)	at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan

iii)	at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan

iv)	at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og katastrofemodstandsdygtighed

iv)	at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse , herunder seismisk risikoforebyggelse, og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer og ekstreme vejrforhold

v)	at fremme bæredygtig vandforvaltning

v)	at fremme bæredygtig vandforvaltning

vi)	at fremme overgangen til en cirkulær økonomi

vi)	at fremme overgangen til en cirkulær økonomi

vii)	at fremme biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og mindske forureningen

vii)	at fremme biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og landdistrikterne og mindske forureningen

viii)

at fremme bæredygtig mobilitet i byerne

c)	»et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet« (»PO 3«) ved:

c)	»et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet« (»PO 3«) ved:

i)	at øge digital konnektivitet

i)	at øge digital konnektivitet

ii)	at udvikle et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T

ii)	at udvikle et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T

iii)	at udvikle bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

iii)	at udvikle bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder cykling og forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

iv)	at fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byerne

d)	»et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (»PO 4«) ved:

d)	»et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (»PO 4«) ved:

i)	at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur

i)	at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur

ii)	Forbedring af adgangen til inkluderende kvalitetsydelser inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen

ii)	Forbedring af adgangen til inkluderende kvalitetsydelser inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen

iii)	at fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser

iii)	at fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser

iv)	at sikre lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje

iv)	at sikre lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af aktiver i sundhedssektoren og af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje

v)	at yde støtte til fysisk, økonomisk og social sanering af nedslidte, demografisk og geografisk udfordrede lokalsamfund i byområder og landdistrikter

e)	»et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer« (»PO 5«) ved:

e)	»et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer« (»PO 5«) ved:

i)	at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kulturarven og sikkerheden i byområder

i)	at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling og kultur inklusive kulturarven og sikkerheden i byområder, herunder funktionelle byområder

ii)	at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter og kystområder, også gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

ii)

at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter, bjergområder, tyndt befolkede områder, på øer og i kystområder , regioner i den yderste periferi samt andre typer områder, målrettet gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet

iii)	at støtte lokale og regionale myndigheders kapacitetsopbygning for at lokalisere målene for bæredygtig udvikling ved at sikre skræddersyede værktøjer til territorial udvikling og sætte skub i gennemførelsen på lokalt plan.

iv)

at integrere territorial udviklingsstøtte til områder med en høj aldring, som er præget af landbrug og affolkning, for at forbedre deres infrastrukturer for transport og telekommunikation, bygge bro over den digitale kløft (også mellem generationer) og opnå bedre offentlige tjenesteydelser, herunder e-læring og e-sundhed.

2. Samhørighedsfonden støtter PO 2 og de specifikke målsætninger under PO 3, der er fastsat i stk. 1, litra c), nr. ii), iii) og iv).

3. Med hensyn til de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de enten:

a)	forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene eller

a)	forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene

i)	Der kan ydes yderligere finansiering fra reformstøtteprogrammet til kapacitetsopbyggende tiltag rettet mod modernisering af offentlige administrationer, jf. forordning (EU) 2018/xxx [reformstøtteprogram].

ii)

Der kan ydes yderligere medfinansiering fra forordning (EU) 2018/xxx [EAFRD] til kapacitetsopbygning, som kan leveres sammen med det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne (ENRD), navnlig hvad angår forbindelser mellem by og land og projekter, der støtter udviklingen af byområder og funktionelle områder.

b)	øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

b)	øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

Det samarbejde, der er omhandlet i litra b), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikke-sammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf.

Begrundelse

I de seneste år har ESI-fondene været rettet mod opførelsen af mindre infrastrukturprojekter vedrørende »tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter« med det formål at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom i land- og byområder. Desuden bør den fremtidige EFRU-forordning fortsat udtrykkeligt henvise til behovet for at investere i fysisk infrastruktur for at puste nyt liv i dårligt stillede områder, f.eks. i form af sportsinfrastruktur.

Derudover bør det politiske mål 5 udvide det territoriale fokus til at omfatte alle typer områder (herunder på subregionalt plan og funktionelle områder) samt alle områder med særlige geografiske forhold.

På den anden side bør EFRU yde større direkte støtte til subnationale myndigheder ved at sikre forbedret finansiering og skræddersyede instrumenter til territorial udvikling og samtidig sætte skub i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling på lokalt plan. Dette bør ske under hensyntagen til, at lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling er en politisk proces, der bl.a. omfatter at ruste subnationale myndigheder til at kunne træffe foranstaltninger. De lokale myndigheders kapacitetsopbygning til målene for bæredygtig udvikling bør derfor understøttes via EFRU's budget for teknisk bistand til PO5.

Anbefalet ændring 8

Ny artikel efter artikel 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	I overensstemmelse med artikel [6] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] skal hver medlemsstat sikre tilstrækkelig deltagelse fra de kompetente lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af programmerne med støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden.

Begrundelse

Det er vigtigt, at partnerskabsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer er omfattet af og garanteret på alle samhørighedspolitikkens områder, navnlig i lyset af lokale og regionale interessenters betænkeligheder ved en centralisering af samhørighedspolitikken.

Dette ændringsforslag sigter mod at styrke partnerskabsprincippet ved at medtage det i forordningen om EFRU/Samhørighedsfonden og dermed bringe det i overensstemmelse med artikel [8] i forordning (EU) 2018/xxx [ESF+] og artikel [6] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

Anbefalet ændring 9

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på nationalt plan, jf. stk. 3 og 4 .

1. For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på regionalt plan, jf. artikel 102, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], som følger:

a)	I de mere udviklede regioner skal mindst 85 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 30 % til PO 2.

b)	I overgangsregioner skal mindst 45 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

c)	I de mindre udviklede regioner skal mindst 35 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

2. For så vidt angår den tematiske koncentration af støtten til medlemsstater, der omfatter regioner i den yderste periferi, behandles de EFRU-midler, der specifikt tildeles programmer for regionerne i den yderste periferi, og dem, der tildeles alle andre regioner, særskilt .

2. For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, anses de for at være mindre udviklede regioner.

3. Medlemsstaterne klassificeres ud fra deres relative bruttonationalindkomst pr. indbygger som følger:

3. Kravene om tematisk koncentration i stk. 1 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

a)	dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 100 % af EU-gennemsnittet eller derover (»gruppe 1«)

b)	dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 75 % af EU-gennemsnittet eller derover, men under 100 % (»gruppe 2«)

c)	dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 3«).

I denne artikel forstås ved relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger forholdet mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger i en medlemsstat målt i købekraftstandarder og beregnet ud fra EU-tal for perioden fra 2014 til 2016 og den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.

For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, klassificeres de i gruppe 3 .

4. Medlemsstaterne skal overholde følgende krav om tematisk koncentration:

4. Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til PO1 eller PO2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 2 ikke.

a)	Medlemsstater i gruppe 1 skal tildele mindst 85 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 60 % til PO 1.

b)	Medlemsstater i gruppe 2 skal tildele mindst 45 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

c)	Medlemsstater i gruppe 3 skal tildele mindst 35 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

4.a. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i samråd med de berørte regioner anmode om en reduktion af procentsatsen for tematisk koncentration på niveauet for områdekategorier på maksimalt 10 %.

5. Kravene om tematisk koncentration i stk. 4 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

6. Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til PO 1 eller PO 2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 4 ikke.

Begrundelse

1)	Den centrale tildelingsmekanisme var et punkt, der gav anledning til bekymring og blev påpeget af de fleste regionale interessenter (RU, AER, CPMR og CEMR). Dette er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang.

2)	Regionerne i den yderste periferi bør anses for at være mindre udviklede regioner, da disse regioner har særlige vanskeligheder, som skal løses.

3.	Systemet for tematisk koncentraton bør omfatte en fleksibilitetsmargen, der tager højde for nationale og regionale særpræg for at undgå, at ens kategorier af europæiske regioner vil være nødt til at anvende forskellige koncentration på grund af BNI i deres medlemsstater.

Anbefalet ændring 10

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. EFRU støtter følgende:

a)	investeringer i infrastruktur

a)	investeringer i infrastruktur

b)	investeringer i adgang til tjenester

b)	investeringer i adgang til tjenester

c)	produktive investeringer i SMV'er

c)	produktive investeringer i SMV'er

d)	udstyr, software og immaterielle aktiver

d)	udstyr, software og immaterielle aktiver

e)	information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger

e)	information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger

f)	teknisk bistand.

f)	teknisk bistand.

Desuden kan produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er støttes, når de involverer samarbejde med SMV'er i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i).

Produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er støttes i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) eller erhvervsinfrastruktur, der tilgodeser SMV'er .

For at bidrage til den specifikke målsætning under PO 1, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse og livslang læring.

2. Under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) kan EFRU også støtte:

a)	fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer

a)	fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer samt alle typer infrastruktur på tværs af grænser i alle regioner

b)	ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+].

b)	ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+].

Begrundelse

Det skal bemærkes, at optagelse af produktionsinvesteringer i PO1 og støtte til erhvervsinfrastruktur udelukkende i SMV-sektoren (eller i samarbejde med SMV'er), er for restriktiv. Det er navnlig ikke berettiget i lyset af en høj koncentration af samhørighedspolitiske prioriteter om støtte til forskning og innovation og brug af avancerede teknologier, hvor tilstedeværelse af enheder med status som en stor virksomhed i kataloget over støttemodtagere er en forudsætning (herunder spinoffvirksomheder).

Anbefalet ændring 11

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:

a)	nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

a)	nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

b)	investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

b)	investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

c)	fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

c)	fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

d)	kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014

d)	kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014

e)	investeringer i lufthavnsinfrastruktur, undtagen i regionerne i den yderste periferi

e)	investeringer i lufthavnsinfrastruktur, medmindre de er forbundet med miljøbeskyttelse eller er ledsaget af de nødvendige investeringer til at afbøde eller mindske deres negative miljøpåvirkning, og med undtagelse af regionerne i den yderste periferi

f)	investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg

f)	investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg

g)	investeringer i anlæg til behandling af restaffald

g)	investeringer i anlæg til endelig behandling af (ikke særskilt indsamlet, blandet) restaffald , der ikke er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. artikel 4 i direktiv (EU) 2018/851 med undtagelse af regionerne i den yderste periferi i visse behørigt begrundede tilfælde

h)	investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF

h)	investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF

i)	investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori

i)	investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori

j)	finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:

j)	finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:

i)	opfyldelse af en offentlig serviceforpligtelse, der har været i offentligt udbud, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007 som ændret

i)	opfyldelse af en offentlig serviceforpligtelse, der har været i offentligt udbud, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007 som ændret

ii)	jernbanetransporttjenester på linjer med fuldkommen konkurrence, når støttemodtageren er en ny aktør, der er berettiget til støtte i henhold til forordning (EU) 2018/xxxx [Invest EU-regulation].

ii)	jernbanetransporttjenester på linjer med fuldkommen konkurrence, når støttemodtageren er en ny aktør, der er berettiget til støtte i henhold til forordning (EU) 2018/xxxx [Invest EU-regulation]

k)	tiltag, der bidrager til enhver form for social eksklusion eller forskelsbehandling.

2. Desuden yder Samhørighedsfonden ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af energieffektivitet eller brug af vedvarende energi.

3. Oversøiske lande og territorier er ikke berettiget til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interreg-programmer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxxx [ETC/Interreg].

Begrundelse

1.e) RU foreslår, at man overvejer de klimamæssige og miljømæssige aspekter af lufthavnsinfrastruktur, jf. den nuværende forordning (EU) nr. 1301/2013 [ERDF].

1.g) Præcisering af »restaffald«.

1.k) Betragtning 5 i EFRU-forordningen fastlægger de principper, herunder for ligestilling og ikkeforskelsbehandling, der bør overholdes ved gennemførelsen af EFRU- og Samhørighedsfonden. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Dette princip medtages imidlertid ikke længere i forordningens artikler i modsætning til den foregående programmeringsperiode. RU ønsker at sikre, at medlemsstaterne overholder disse forpligtelser.

Anbefalet ændring 12

Artikel 8

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR].	1. EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR].
2. Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].	2. Medlemsstaterne gennemfører blandt andet integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR]. Dette kan også ske i form af en tilgang baseret på flere fonde med inddragelse af ESF+ og, i givet fald, ELFUL og EHFF.

Begrundelse

Nogle medlemsstater har tidligere med succes anvendt andre former for integreret territorial udvikling. Det står ikke klart, hvorfor anvendelse af disse former skal udelukkes fremover.

Anbefalet ændring 13

Artikel 9

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. EFRU støtter integreret territorial udvikling ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] fokuseret på byområder (»bæredygtig byudvikling«) i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.	1. EFRU støtter integreret territorial udvikling ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] fokuseret på byområder (»bæredygtig byudvikling«) i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.
2. Mindst 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under PO 5.	2. Mindst 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under PO 5.
	Dette minimum på 6 %, der er øremærket til bæredygtig byudvikling, bør fastsættes ud fra operationer fra PO 5 samt fra de specifikke mål 1-4, der er angivet i bilag 1.
I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].	I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
3. Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].	3. Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].
4. Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.	4. Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.

Begrundelse

Præcisering. Dette punkt er allerede nævnt i forordningen i en fodnote til bilag 1, men det fremgår tydeligere, hvis det nævnes i artiklerne.

Anbefalet ændring 14

Artikel 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og indirekte forvaltning.

1. EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og delt forvaltning.

Dette initiativ omfatter alle byområder og støtter dagsordenen for byerne i Unionen.

Dette initiativ omfatter alle byområder og støtter de partnerskaber og organisatoriske omkostninger, der er forbundet med dagsordenen for byerne i Unionen.

2. Det europæiske initiativ for byområder består af følgende tre indsatsområder i forbindelse med bæredygtig byudvikling:

a)	støtte til kapacitetsopbygning

a)	støtte til kapacitetsopbygning, herunder et program for udveksling af lokale repræsentanter (Erasmus for lokale og regionale repræsentanter).

b)	støtte til innovative aktioner

b)	støtte til innovative aktioner

c)	støtte til viden, politikudvikling og kommunikation.

c)	støtte til viden, territoriale konsekvensanalyser, politikudvikling og kommunikation.

Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender.

Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender , såsom referencerammen for bæredygtige byer og EU's territoriale dagsorden samt lokaliseringen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

Begrundelse

Der er sket en stor vækst i antallet af lokale, bymæssige og subregionale udviklings-, innovations- og kapacitetsopbygningsordninger, som ofte er helt adskilte eller underfinansierede. At samle dem under samme tag og knytte dem sammen med beslægtede initiativer uden for ESI-fondenes retlige ramme vil give dem større sammenhæng, forhindre overlap og sikre et gunstigt samspil mellem dem. Det er også helt væsentligt at sikre, at de endelige støttemodtagere, de lokale myndigheder, rent faktisk modtager hovedparten af midlerne til kapacitetsopbygning, i modsætning til den nuværende situation med T09 og teknisk bistand.

Anbefalet ændring 15

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF. Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi udelukkes fra den tematiske koncentration.

2. Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, støtter:

a)	aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4

a)	aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4

b)	uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

b)	uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for levering af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

3. Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, yder ikke støtte til:

a)	operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

a)	operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

b)	støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

b)	støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

c)	afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

c)	afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

d)	offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

d)	offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

4. Uanset artikel 4 kan EFRU støtte produktive investeringer i virksomheder i regionerne i den yderste periferi, uanset disse virksomheders størrelse.

Begrundelse

På grund af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi vil støtte, der kun tilgodeser SMV'er, kun have en begrænset løftestangseffekt.

Anbefalet ændring 16

Ny artikel efter artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Områder med naturbetingede eller demografiske ulemper

I programmer, der medfinansieres af EFRU og dækker områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, jf. artikel 174 i TEUF, skal opmærksomheden være særligt rettet mod at løse disse områders specifikke vanskeligheder.

Især skal NUTS III-områder med en befolkning på under 12,5 indb./km2 eller med en gennemsnitlig årlig befolkningsnedgang på over — 1 % siden 2007 være omfattet af særlige regionale og nationale planer for at tiltrække flere mennesker til regionen og tilskynde dem til at blive samt øge erhvervsinvesteringerne og tilgængeligheden af digitale tjenester og offentlige tjenesteydelser, herunder øremærket finansiering som led i partnerskabsaftalen.

Begrundelse

Denne nye artikel omfatter både de tyndt befolkede områder og, mere bredt, alle subregionale områder af de øvrige EU-27-lande, som er omfattet af artikel 174. Det er imidlertid nødvendigt at identificere finansielt overkommelige EFRU-tildelinger, der ikke overlapper med det, nogle regioner allerede får.

Så den foreslåede løsning er at fastsætte kriterier for støtteberettigelse i

—	NUTS III (da dette ofte er et subregionalt frem for regionalt NUTS II-problem, og de nuværende kort skjuler det)

—	enten 12,5 indb./km2 (som områderne i den nordlige periferi)

—	eller med en nettonedgang i befolkningen (dvs. affolkning eller dødsfald i lokalbefolkningen) siden 2007, da det stort set svarer til begyndelsen på den finansielle krise og begyndelsen på den forrige programmeringsperiode).

Dette forslag forpligter Kommissionen til at medtage det som et af sine forslag til den relevante medlemsstat i deres holdningsdokumenter, der indleder forhandlingerne med hver af partnerskabsaftalens medlemsstater.

Data og kort fra det tyske forbundskontor BBR (Bundesamtes für Bauwesen und Raumordnung)

https://bit.ly/2KItBya.

Anbefalet ændring 17

BILAG I

Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1

Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden**

Tilføjelse af nye fælles resultatindikatorer (RCR)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
RCR 26 — Årligt endeligt energiforbrug (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri)	RCR 26 — Årlig energibesparelse i procent for hele bygningsbestanden (sammenlignet med en baseline) i overensstemmelse med målsætningen om at nå en meget effektiv og kulstoffattig bygningsbestand, som fastlagt i den nationale langsigtede renoveringsstrategi om at yde støtte til renovering af den nationale bestand af boliger og erhvervsbyggeri
RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger	RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger , der opnår en energibesparelse på mindst 60 % i forhold til niveauet før renovering (Kommissionens definition på gennemgribende renovering)
RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri)	RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) , der har en energiperformance på B efter renovering
	RCR (…) — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger, der når et niveau som næsten energineutrale bygninger (nZEB) efter renovering
RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission*	RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission*
RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance	RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance
RCR 31 — S amlet produceret vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme) RCR 32 — Vedvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)*	RCR (…) — Antal energifattige/-svage forbrugere, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig RCR (…) — Samlet endeligt forbrug af vedvarende energi og forbrug pr. sektor (opvarmning og køling, transport, elektricitet) RCR (…) — Andel af samlet produceret vedvarende energi RCR (…) — Reduktion i årlig import af ikkevedvarende energi RCR (…) — V edvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)*

Begrundelse

Sættet af respektive indikatorer for energieffektivitet og vedvarende energi skal udvides.

Der kan drages en vigtig lære af den nuværende finansieringsperiode: Et kvantitativt mål uden indledende tilsagn, kvalitetskontrol eller veletablerede sporings- og overvågningsmetoder risikerer at miste sin klimatroværdighed.

De klimaindikatorer, der foreslås af Kommissionen, er ufuldstændige og nogle gange for forenklede: Uden at vurdere den respektive målværdi ud fra et perspektiv om, hvad der er teknisk muligt og økonomisk klogt, bliver nogle indikatorer blot en simpel optælling af støttemodtagere. Eksempelvis måles EFRU-outputindikatoren »RCO 18 — Husstande, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig« i forhold til resultatindikator »RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger«. Dette indikatorpar angiver det samlede antal husstande, der modtager støtte via foranstaltningen, men det viser ikke niveauet af forbedringen af energiperformancen — der i sidste ende kunne være både høj eller marginal. Det betyder, at målene potentielt set kunne være sat lavt uden den nødvendige resultatramme til at vurdere ambitionsniveauet for den pågældende foranstaltning.

Anbefalet ændring 18

BILAG I

Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1

Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden

Tilføjelse af nye fælles resultatindikatorer (RCR) efter RCR 65

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	RCR (…) Ledige stillinger, der har været ubesatte i mere end seks måneder

Begrundelse

Den fælles outputindikator »RCO 61 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter (kapacitet)« har en fælles resultatindikator for den første del (»RCR 65 — Arbejdssøgende, som årligt anvender tjenesterne hos de arbejdsformidlinger, der har modtaget støtte«). Der synes dog at mangle en indikator for den anden del.

Anbefalet ændring 19

BILAG II

Sæt af kerneperformanceindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden som omhandlet i artikel 7, stk. 3

Politisk målsætning 2: »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«.

En ny, fælles outputindikator (CCO) indsættes efter CCO 09

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	CCO (…) — Øget tilpasning til klimaforandringer, øget risikoforebyggelse, herunder seismisk risikoforebyggelse og bedre modstandsdygtighed over for katastrofer og ekstreme vejrforhold

Begrundelse

En ny, fælles outputindikator (CCO), der syntes at mangle, er føjet til det specifikke mål under PO 2 om at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse, herunder seismisk risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer og ekstreme vejrforhold.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens ambition om at forenkle reglerne for programmeringsperioden 2021-2027 og bemærker, at EFRU og Samhørighedsfonden er slået sammen i en fælles forordning, der fastsætter de gældende regler for begge fonde. Udvalget påpeger, at det nye forslag til en forordning er kortere, da den generelle forordning omfatter mange fælles punkter;

glæder sig over, at samhørighedspolitikken stadig gælder for alle regioner i EU, og at størstedelen af dens ressourcer er rettet mod de mest sårbare områder. Udvalget bemærker med tilfredshed, at Kommissionens forslag til denne retsakt på et område, hvor der er delt kompetence, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

konstaterer med bekymring, at Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme medfører en markant nedgang i Samhørighedsfondens budget på 46 % og et stabilt budget for EFRU (+ 1 %). Udvalget beklager nedskæringen på 12 % i budgettet for europæisk territorialt samarbejde, da dette regnes for at være en af de politikker, som har størst håndgribelig merværdi for EU;

minder om, at Samhørighedsfonden konsekvent har vist sig at have en høj europæisk merværdi, og at den forbedrer EU's omdømme i forhold til sine borgere. Udvalget peger på, at Samhørighedsfonden er et udtryk for »rigere« medlemslandes solidaritet med »fattigere« medlemslande i forbindelse med opbygning af vigtig infrastruktur og har klare og påviste fordele for de medlemsstater, der bidrager mest til EU-budgettet. Udvalget gør opmærksom på, at de foreslåede nedskæringer sandsynligvis vil gøre det vanskeligt at nå traktatens målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed;

bemærker, at Kommissionen foreslår at fastsætte et mål for klimarelateret forbrug på 25 % af de samlede EFRU-midler i 2021-2027. Udvalget påpeger, at det kvantitative mål imidlertid er langt under det, der er muligt og nødvendigt for fuldt ud at gennemføre EU's forpligtelser i Parisaftalen. Udvalget henviser til, at samhørighedspolitikken anvender et ret indviklet klimasporingssystem i forhold til andre fonde: EFRU står for 30 % af klimaindsatsen, mens Samhørighedsfonden står for 37 %;

er bekymret for, at det vil være en stor udfordring for Europa at opfylde Parismålene. RU har længe været fortaler for ambitiøse klimamål, og da EFRU og Samhørighedsfonden er det primære finansielle instrument i EU-budgettet, der bidrager til klimamålene, bør Samhørighedspolitikkens horisontale grundforudsætninger indeholde et krav til medlemsstaterne om at opfylde forpligtelserne, der følger af Parisaftalens mål. Udvalget mener, at disse mål desuden bør overvåges nøje i hele programmeringsperioden for at sikre, at bidragene til klimamålene fortsat er på rette spor;

glæder sig over, at EFRU og Samhørighedsfonden er blevet »grønnere«, og at forurenende aktiviteter ikke medtages i forordningens anvendelsesområde;

glæder sig over den nye specifikke Interreg-komponent for innovative interregionale investeringer til støtte af grupperingen af aktører, der er involveret i strategier for intelligent specialisering i hele Europa og den nye komponent for regionerne i den yderste periferi. Udvalget opfordrer Kommissionen til at øge det samlede ETS-budget for at bevare et troværdigt budget for Interreg i Europa og for at gennemføre et samarbejde på tværs af landegrænser og samtidig investere i nye former for samarbejde;

opfordrer til at fremme princippet om forbud mod forskelsbehandling fra programmering til rapportering og inddrage kønsaspektet i budgetteringen i alle gennemførelsens faser;

10.

gør indsigelse mod forslaget om, at den tematiske koncentration under EFRU vil have fokus på det nationale plan, da denne centraliserede tildelingsmekanisme er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang og princip om forvaltning på flere niveauer;

11.

gør opmærksom på den stigende adskillelse af midler og beklager især, at ELFUL er taget ud af den generelle forordning, der udstikker de fælles regler for en række forskellige fonde;

12.

understreger nødvendigheden af stor komplementaritet mellem EFRU og ESF+ for at kunne gennemføre integrerede og sammenhængende initiativer på lokalt plan;

13.

bemærker, at medlemsstaterne opfordres til at overføre 5 % af midlerne fra EFRU eller Samhørighedsfonden til det nye InvestEU-instrument og at overføre yderligere 5 % af deres EFRU-tildeling til EU-programmer administreret af Kommissionen. Udvalget påpeger, at denne delte forvaltning dog har haft en påvist indvirkning på Europas økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Udvalget mener, at enhver form for overførsel fra medlemsstaterne bør besluttes med inddragelse af de lokale og regionale partnere i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer;

14.

støtter det øgede fokus på bæredygtig byudvikling ved at øremærke 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan til dette område;

15.

bemærker, at produkt- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden bør defineres og kunne fortolkes utvetydigt, herunder navnlig de formålsbestemte måleenheder i bilag I og II, og skal kunne aggregere oplysninger fra projekter til de operationelle programmer og samhørighedspolitikkens mål. Målingen af dem bør ikke udgøre en urimelig byrde for støttemodtagerne.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/137

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om europæisk territorialt samarbejde

(2019/C 86/09)

Ordfører:

Marie-Antoinette MAUPERTUIS (FR/EA), rådmand i regionalrådet for Korsika

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter

COM(2018) 374 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU således bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder, idet der lægges særlig vægt på visse kategorier af områder, bl.a. grænseoverskridende områder, som er udtrykkeligt nævnt .

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU desuden bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og til at formindske tilbageståenheden i de mindst begunstigede områder, iblandt hvilke der bør lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder .

Begrundelse

Den primære målsætning for EFRU med hensyn til territorialt samarbejde er at komme med løsninger på problemerne i de mest ugunstigt stillede områder, og den foreslåede formulering synes ikke tilstrækkeligt tydeligt at præcisere, hvad der karakteriserer disse områder.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(3)

For at støtte en harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer bør EFRU støtte det grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, maritimt samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og interregionalt samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde (Interreg).

(3)

For at støtte en harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer bør EFRU støtte det landbaserede og det maritime grænseoverskridende samarbejde, tværnationalt samarbejde, maritimt samarbejde, samarbejdet med regionerne i den yderste periferi og interregionalt samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde (Interreg). Det er også nødvendigt at styrke principperne om partnerskab og flerniveaustyring.

Begrundelse

Henvisningen til disse to principper var slettet i forslaget til forordning.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(4)

Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør sigte mod at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseregioner og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner« (1) (»meddelelsen om grænseregioner«). Den grænseoverskridende komponent bør følgelig begrænses til samarbejde om landegrænser, og samarbejde på tværs af søgrænser bør integreres i den tværnationale komponent.

(4)

Komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde , som omfatter både land- og søgrænser, bør sigte mod at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseregioner og at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområder, som det fremgår af Kommissionens meddelelse »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner« (1) (»meddelelsen om grænseregioner«).

Begrundelse

Regionsudvalget går ikke ind for at flytte samarbejde på tværs af søgrænser fra element 1 »grænseoverskridende« til element 2 »tværnationalt«. Selv om det ledsages af en forøgelse af budgettet for tværnationalt samarbejde, er der stor risiko for, at samarbejdet på tværs af søgrænser udvandes i den bredere kontekst af tværnationalt samarbejde. Det bør foreslås, at samarbejde på tværs af søgrænser og det hertil afsatte budget flyttes tilbage under element 1.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(6)

Komponenten vedrørende tværnationalt samarbejde og maritime samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteter og bør også omfatte maritimt grænseoverskridende samarbejde . Det tværnationale samarbejde bør dække større områder på fastlandet i Unionen, hvorimod det maritime samarbejde bør omfatte områder omkring havområder og integrere det grænseoverskridende samarbejde om søgrænser i programmeringsperioden 2014-2020 . Den fortsatte gennemførelse af maritimt grænseoverskridende samarbejde, der tidligere er truffet beslutning om , inden for rammerne af et større samarbejde på det maritime område bør gives maksimal fleksibilitet, navnlig ved at definere det dækkede område, de særlige mål for et sådant samarbejde, kravene til et projektpartnerskab og etablering af delprogrammer og særlige styringsudvalg.

(6)

S amarbejde t på det tværnationale område og det maritime samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteter. Det tværnationale samarbejde bør dække større områder på fastlandet i Unionen, hvorimod det maritime samarbejde bør omfatte områder omkring havområder. Den fortsatte gennemførelse af maritimt grænseoverskridende samarbejde, der er programmeret i programmeringsperioden 2014-2020 , inden for rammerne af et større samarbejde på det maritime område bør gives maksimal fleksibilitet, navnlig ved at definere det dækkede område, de særlige mål for et sådant samarbejde, kravene til et projektpartnerskab og etablering af delprogrammer og særlige styringsudvalg.

Begrundelse

Anbefalet ændring 5

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(8)

På grundlag erfaringerne med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg og manglen på et sådant samarbejde inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i programmeringsperioden 2014-2020 bør komponenten vedrørende interregionalt samarbejde i højere grad fokusere på at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet. Denne komponent bør derfor begrænses til to programmer, et for at gøre det muligt at opnå alle former for erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning til programmer under begge mål og at fremme europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet eller skal oprettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 [24], og et for at forbedre analysen af udviklingstendenser.

(8)

På grundlag erfaringerne med de interregionale samarbejdsprogrammer under Interreg og manglen på et sådant samarbejde inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i programmeringsperioden 2014-2020 bør komponenten vedrørende interregionalt samarbejde i højere grad fokusere på at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet. Denne komponent bør fortsat finansiere alle former for erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning til programmer under begge mål, fremme europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet eller skal oprettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 [24], og fortsat støtte og fremme analysen af udviklingstendenser.

Projektbaseret samarbejde i hele Unionen bør integreres i den nye komponent vedrørende interregionale innovationsinvesteringer og knyttes tæt til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier til robust, inklusiv og bæredygtig vækst« [25], navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering på områder såsom energi, industriel modernisering eller landbrugsfødevarer . Endelig bør integreret territorial udvikling med fokus på funktionelle byområder eller byområder være koncentreret inden for programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og et ledsagende instrument, det »europæiske initiativ for byområder« . De to p rogrammer under komponenten vedrørende interregionalt samarbejde bør omfatte hele Unionen og bør også være åbne for tredjelandes deltagelse.

Samarbejdet om projekter fra hele Unionen bør fortsat fremme det interregionale samarbejde mellem kommunale og regionale myndigheder for at finde fælles løsninger til gavn for samhørighedspolitikken og etablere bæredygtige partnerskaber. Følgelig bør de eksisterende programmer, især fremme af projektbaseret samarbejde, bibeholdes.

De nye interregionale innovationsinvesteringer vil være tæt knyttet til gennemførelsen af Kommissionens meddelelse »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier til robust, inklusiv og bæredygtig vækst« [25], navnlig for at støtte tematiske platforme for intelligent specialisering.

Det europæiske territoriale samarbejde skal sikre fortsat støtte til integreret territorial udvikling under element 4. P rogrammer ne under komponenten vedrørende interregionalt samarbejde bør omfatte hele Unionen og bør også være åbne for tredjelandes deltagelse.

Begrundelse

Regionsudvalget går ind for at bibeholde alle nuværende interregionale samarbejdsaktiviteter i element 4 og tilføje samarbejde om projekter om udvikling af innovative løsninger, opskalering og overførbarhed til flere regioner med samme strukturelle handicap.

Det europæiske territoriale samarbejde skal gennem element 4 blive ved med at støtte integreret territorial udvikling under element 4, hvorimod Kommissionen i sit forslag overlader denne mulighed udelukkende til det »europæiske initiativ for byområder« inden for rammerne af EFRU-forordningen.

Udvalget bifalder stærkt det nye initiativ om interregionale investeringer i innovation, som er en videreførelse af Vanguardinitiativet og især er rettet mod regioner, der har en størrelse, et udviklingspotentiale og en teknisk-økonomisk kapacitet, som er større end de fleste europæiske regioner.

Anbefalet ændring 6

Ny betragtning efter betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(24a)

Som led i nedbringelsen af de administrative byrder bør Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne arbejde tæt sammen om at forenkle forvaltning og anmeldelse af statsstøtte. Det bør ligeledes undersøges, om i det mindste interregionale samarbejdsforanstaltninger som hovedregel kan undtages fra EU-lovgivningen om statsstøtte.

Begrundelse

Processen for forenkling af midlernes forvaltning, som er blevet iværksat i de seneste år og er mundet ud i de nye forslag til forordning, bør anvendes i programmerings- og forvaltningsfasen for at opnå en mere enkel forvaltning af midlerne.

Anbefalet ændring 7

Ny betragtning efter betragtning 35

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(35a)

Fremme af det europæiske territoriale samarbejde har i mange år været en af hovedprioriteterne i EU's samhørighedspolitik. Særlige bestemmelser om regionalstøtte til investeringer gennemført af virksomheder af enhver størrelse er også omfattet i retningslinjerne for regional statsstøtte for 2014-2020 og i afsnittet om regionalstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning. I betragtning af at støtte til det europæiske territoriale samarbejde vil være foreneligt med det indre marked, bør den fritages fra anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

Begrundelse

Det europæiske territoriale samarbejde styrker det indre marked. En fuldstændig afskaffelse af anmeldelsespligten, også for de former for statsstøtte, hvor den stadig er pålagt, ville være et yderligere skridt hen imod forenkling.

Anbefalet ændring 8

Artikel 1, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 1	Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde	Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for Unionen og mellem medlemsstaterne og henholdsvis tilgrænsende tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier (»OLT'er«).	1. Ved denne forordning fastsættes der regler for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for Unionen og mellem medlemsstaterne og henholdsvis tilgrænsende tredjelande, partnerlande, andre territorier eller oversøiske lande og territorier (»OLT'er«) samt en gruppe af tredjelande, der er samlet i en regional organisation .

Begrundelse

De ultraperifere regioner, der ligger fjernt fra det europæiske kontinent, har samarbejdsforbindelser med tredjelande og regionale organisationer. Samarbejdet er ikke begrænset til tilgrænsende lande.

Anbefalet ændring 9

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

1. I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] anvendelse. Endvidere forstås ved:

1)	»IPA-støttemodtager«: et land eller territorium, som er opført i bilag I til forordning (EU) [IPA III]

1)	»IPA-støttemodtager«: et land eller territorium, som er opført i bilag I til forordning (EU) [IPA III]

2)	»tredjeland«: et land, som ikke er en medlemsstat i Unionen og ikke modtager støtte fra Interreg-fondene

2)	»tredjeland«: et land, som ikke er en medlemsstat i Unionen og ikke modtager støtte fra Interreg-fondene

3)	»partnerland«: en IPA-støttemodtager eller et land eller et territorium, som er omfattet af »det geografiske naboskabsområde« opført i bilag I til forordning (EU) [NDICI], og som modtager støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, samt Den Russiske Føderation

3)	»partnerland«: en IPA-støttemodtager eller et land eller et territorium, som er omfattet af »det geografiske naboskabsområde« opført i bilag I til forordning (EU) [NDICI], og som modtager støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, samt Den Russiske Føderation

4)	»grænseoverskridende retlig enhed«: en retlig enhed, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af deltagerlandene i et Interreg-program, forudsat at det er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagerlande.

»grænseoverskridende retlig enhed«: en retlig enhed, herunder en euroregion eller en anden gruppering af forskellige regionale eller lokale enheder, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af deltagerlandene i et Interreg-program, forudsat at det er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller andre organer fra mindst to deltagerlande.

2. Hvis bestemmelser i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] henviser til en »medlemsstat«, skal dette i forbindelse med denne forordning forstås som »den medlemsstat, som er værtsland for forvaltningsmyndigheden«, og hvis bestemmelserne henviser til »hver medlemsstat« eller »medlemsstaterne«, skal dette fortolkes som »medlemsstaterne og i givet fald tredjelande og partnerlande og OLT'er, der deltager i et givent Interreg-program«.

Hvis bestemmelser i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] henviser til »fondene« som opført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, litra a), eller til »EFRU«, skal dette fortolkes som om, det også omfatter Unionens respektive eksterne finansieringsinstrumenter.

Begrundelse

Euroregionerne samt andre grupperinger af forskellige territoriale enheder bør medtages her.

Anbefalet ændring 10

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 3

Elementer i målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)

I henhold til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter støtte følgende elementer:

1)	grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende regioner for at fremme integreret regional udvikling (element 1)

1)	landbaseret eller maritimt grænseoverskridende samarbejde mellem grænse regioner for at fremme integreret regional udvikling (element 1)

a)	internt grænseoverskridende samarbejde mellem tilgrænsende grænseregioner på land mellem to eller flere medlemsstater eller mellem tilgrænsende grænseregioner i mindst én medlemsstat og et eller flere tredjelande, der er opført i artikel 4, stk. 3, eller

a)	internt grænseoverskridende samarbejde mellem grænseregioner mellem to eller flere medlemsstater eller mellem grænseregioner i mindst én medlemsstat og et eller flere tredjelande, der er opført i artikel 4, stk. 3, eller

b)	eksternt grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende grænseregioner i mindst én medlemsstat og en eller flere af følgende:

b)	eksternt grænseoverskridende samarbejde mellem grænseregioner i mindst én medlemsstat og en eller flere af følgende:

i)	IPA-støttemodtagere eller

ii)	partnerlande støttet under NDICI eller

iii)	Den Russiske Føderation med henblik på at muliggøre dennes deltagelse i grænseoverskridende samarbejde, som også støttes af NDICI

i)	IPA-støttemodtagere eller

ii)	partnerlande støttet under NDICI eller

iii)	Den Russiske Føderation med henblik på at muliggøre dennes deltagelse i grænseoverskridende samarbejde, som også støttes af NDICI

tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland med henblik på at opnå større territorial integration (»element 2« hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: »element 2A«; hvis der kun henvises til tværnationalt samarbejde: »element 2B« )

2)	tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland med henblik på at opnå større territorial integration (»element 2«)

3)	indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og med deres tilgrænsende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, eller flere sådanne lande, for at lette deres regionale integration i deres naboskabsområde (»element 3«)

indbyrdes samarbejde mellem regioner i den yderste periferi og med deres tilgrænsende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er eller med en gruppe af tredjelande inden for en regional organisation, eller flere sådanne lande, for at lette deres regionale integration i deres naboskabsområde (»element 3«)

4)	interregionalt samarbejde for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken (»element 4«) ved at fremme:

4)	interregionalt samarbejde for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken (»element 4«) ved at fremme:

a)	udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning i forbindelse med:

a)	udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning i forbindelse med:

i)	gennemførelsen af Interreg-programmer

i)	gennemførelsen af Interreg-programmer

ii)	gennemførelsen af programmer vedrørende målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, navnlig med hensyn til interregionale og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

ii)

kapacitetsopbygning mellem partnere i hele Unionen i tilknytning til:

—	gennemførelsen af programmer vedrørende målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, navnlig med hensyn til interregionale og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

—	identificering, udbredelse og overførsel af bedste praksis i regionaludviklingspolitikkerne og især i de operationelle programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst

—	identificering, udbredelse og overførsel af bedste praksis med hensyn til bæredygtig byudvikling, herunder forbindelserne mellem by og land .

iii)	oprettelse, funktion og anvendelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)

iii)	oprettelse, funktion og anvendelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)

b)	analyse af udviklingstendenser af relevans for målene om territorial samhørighed

b)	analyse af udviklingstendenser af relevans for målene om territorial samhørighed

5)	interregionale innovationsinvesteringer gennem kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder (»element 5«) .

Begrundelse

RU går ind for, at samarbejde på tværs af søgrænser flyttes tilbage til element 1, og at de andre elementer styrkes. Det foreslås at slette »tilgrænsende«/»tilstødende« i punkt 1. Eftersom det grænseoverskridende samarbejde vil komme til at omfatte NUTS 3-regionerne, risikerer dette at påvirke visse grænseoverskridende programmers nuværende geografiske dækning og reducere de områder, som disse programmer dækker, til kun at omfatte tilstødende NUTS 3-regioner.

Anbefalet ændring 11

Artikel 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 4	Artikel 4
Geografisk dækning for grænseoverskridende samarbejde	Geografisk dækning for grænseoverskridende og maritimt samarbejde
1. I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 3-regionerne i Unionen langs alle indre og ydre land grænser med tredjelande eller partnerlande.	1. I forbindelse med landbaseret og maritimt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af EFRU, være NUTS 3-regionerne i Unionen langs alle indre og ydre grænser med tredjelande eller partnerlande , uden at det berører eventuelle justeringer, som er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogrammer, som er fastlagt for programmeringsperioden 2014-2020 .
2. Regioner ved søgrænser, som er forbundet i havet ved en fast forbindelse , skal også støttes under det grænseoverskridende samarbejde.	2. Regioner ved søgrænser, som er forbundet via sø-, jernbane-, luft- eller vejtrafikforbindelser , skal også støttes under det grænseoverskridende samarbejde.
3. Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Liechtenstein, Andorra og Monaco.	3. Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde kan omfatte regioner i Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som svarer til NUTS 3-regioner, samt Liechtenstein, Andorra , San Marino og Monaco.
4. I forbindelse med eksternt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, være NUTS 3-regioner i det pågældende partnerland eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder langs landegrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er støtteberettigede under IPA III eller NDICI.	4. Med hensyn til maritimt grænseoverskridende samarbejde for programmeringsperioden 2014-2020 skal justeringerne af de 18 eksisterende programmer for grænseoverskridende samarbejde for nævnte programmeringsperiode (2 Seas, Botnia-Atlantica, centrale Østersø, Estland-Letland, Den Engelske Kanal, Guadeloupe-Martinique-OEEC, Mayotte/Comorerne/Madagaskar, Tyskland-Danmark, Grækenland-Cypern, Grækenland-Italien, Irland-Wales, Italien-Kroatien, Frankrig-Italien-Marittimo, Italien-Malta, Madeira-Açorerne-De Kanariske Øer (MAC), Nordirland-Irland-Skotland, Øresund-Kattegat-Skagerrak, sydlige Østersø) ske efter aftale mellem de berørte lande, regioner og andre lokale og regionale myndigheder.
	5. I forbindelse med eksternt grænseoverskridende samarbejde skal de regioner, der skal støttes af IPA III eller NDICI, være NUTS 3-regioner i det pågældende partnerland eller, i fraværet af NUTS-klassifikation, tilsvarende områder langs landegrænser mellem medlemsstater og partnerlande, der er støtteberettigede under IPA III eller NDICI.

Begrundelse

RU går ind for, at samarbejde på tværs af søgrænser flyttes tilbage til element 1. RU foreslår også at fjerne det vilkårlige krav om en bro for at etablere maritimt grænseoverskridende samarbejde. Under henvisning til nærhedsprincippet bør de geografiske områder for grænseoverskridende samarbejde fastlægges i samråd med de berørte medlemsstater, regioner og de andre lokale og regionale myndigheder for at sikre kontinuitet og sammenhæng med de nuværende programmer.

Anbefalet ændring 12

Artikel 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 7	Artikel 7
Geografisk dækning for interregionalt samarbejde og interregionale innovationsinvesteringer	Geografisk dækning for interregionalt samarbejde
1. Ethvert Interreg-program under element 4 eller interregionale innovationsinvesteringer under element 5 på hele Unionens område skal støttes af EFRU.	1. Ethvert Interreg-program under element 4 på hele Unionens område skal støttes af EFRU.
2. Interreg-programmer under element 4 kan omfatte hele eller dele af tredjelande, partnerlande, andre områder eller OLT'er, der er omhandlet i artikel 4-6, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej.	2. Interreg-programmer under element 4 kan omfatte hele eller dele af tredjelande, partnerlande, andre områder eller OLT'er, der er omhandlet i artikel 4-6, uanset om de støttes af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter eller ej. Tredjelande kan bidrage til finansieringen heraf i form af eksterne formålsbestemte indtægter.

Begrundelse

Alle aspekter af interregionale innovationsinvesteringer behandles i et særskilt kapitel i denne forordning. Dette ændringsforslag viser mere tydeligt, at tredjelande kan deltage i element 4, hvis de bidrager til finansieringen i form af eksterne formålsbestemte indtægter. RU går ind for at integrere Det Forenede Kongeriges bidrag som eksterne formålsbestemte indtægter i element 4 »interregionalt samarbejde« og element 5 »interregionale innovationsinvesteringer« og for at videreføre deltagelse fra tredjelandes lokale og regionale myndigheder i samme form.

Anbefalet ændring 13

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 9

EFRU-ressourcer til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg)

1. Ressourcerne fra EFRU til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) er på 8 430 000 000 EUR af de samlede ressourcer, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel [102, stk. 1] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

1. 3 % af de samlede ressourcer, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser for 2021-2027 (dvs. i alt 10 000 000 000 EUR), tages ud af de samlede ressourcer, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2021-2027, som fastsat i artikel [102, stk. 1] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] for at finansiere element 1-4 .

2. De i stk. 1 omhandlede ressourcer fordeles som følger:

a)	52,7 % (dvs. i alt 4 440 000 000 EUR) til grænseoverskridende samarbejde (element 1)

a)	72,3 % (dvs. i alt 7 236 000 000 EUR) til landbaseret og maritimt grænseoverskridende samarbejde (element 1)

b)	31,4 % (dvs. i alt 2 649 900 000 EUR) til tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde (element 2)

b)	19,2 % (dvs. i alt 1 929 000 000 EUR) til tværnationalt samarbejde (element 2)

c)	3,2 % (dvs. i alt 270 100 000 EUR) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi (element 3)

c)	2,9 % (dvs. i alt 272 000 000 EUR) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi (element 3)

d)	1,2 % (dvs. i alt 100 000 000 EUR) til interregionalt samarbejde (element 4)

d)	5,6 % (dvs. i alt 563 000 000 EUR) til interregionalt samarbejde (element 4)

e)	11,5 % (dvs. i alt 970 000 000 EUR) til investeringer i interregionale investeringer (element 5).

3. Kommissionen meddeler hver medlemsstat dens andel af de samlede beløb til element 1, 2 og 3, opdelt pr. år.

Befolkningens størrelse i følgende regioner anvendes som kriterium for opdelingen pr. medlemsstat:

a)	Regioner på NUTS 3-niveau for element 1 og de NUTS 3-regioner for element 2B , der er opført på listen i gennemførelsesretsakten i medfør af artikel 8, stk. 2

a)	Regioner på NUTS 3-niveau for element 1, der er opført på listen i gennemførelsesretsakten i medfør af artikel 8, stk. 2

b)	Regioner på NUTS 2-niveau for element 2A og 3.

b)	Regioner på NUTS 2-niveau for element 2 og 3.

4. Hver medlemsstat kan overføre op til [15 %] af sin finansielle tildeling for hvert af elementerne 1, 2 og 3 fra et af disse elementer til et eller flere af de andre elementer.

For programmer for grænseoverskridende samarbejde og maritimt samarbejde, hvis midler for perioden 2021-2027 er blevet reduceret, skal de berørte medlemsstater anvende EFRU-midler fra deres nationale bevilling for at sikre, at disse programmer fortsat tildeles mindst to tredjedele af midlerne for perioden 2014-2020.

5. På baggrund af de beløb, der er meddelt i henhold til stk. 3, underretter hver medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt og hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i henhold til stk. 4, og resultatet for fordelingen af dens andel mellem Interreg-programmerne, som medlemsstaten deltager i.

5. På baggrund af de beløb, der er meddelt i henhold til stk. 3, underretter hver medlemsstat efter høring af lokale og regionale myndigheder Kommissionen om, hvorvidt og hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i henhold til stk. 4, og resultatet for fordelingen af dens andel mellem Interreg-programmerne, som medlemsstaten deltager i.

Begrundelse

Ændringen skal ses i lyset af den forøgelse af budgettet, som ordførerne for forordningen om fælles bestemmelser foreslår i artikel 104, stk. 7, i den nye forordning om fælles bestemmelser, fra 2,5 % af de samlede ressourcer, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser, til 3,3 % til finansiering af samarbejdsaktiviteterne omhandlet i denne forordning. Af disse 3,3 % foreslår RU at afsætte 3 % til de traditionelle aktiviteter i det europæiske territoriale samarbejde (dvs. element 1, 2 og 4) og til det nye element 3. RU foreslår at videreføre den eksisterende fordeling i den nuværende programmeringsperiode, dvs. 75 % til grænseoverskridende samarbejde inklusive maritimt grænseoverskridende samarbejde, 20 % til tværnationalt samarbejde og omkring 5 % til et udvidet interregionalt samarbejde.

De resterende 0,3 % tildeles interregionale innovationsinvesteringer, men under hensyntagen til dette nye initiativs særlige karakter, som efter RU's mening fortjener et særskilt kapitel i denne forordning.

Anbefalet ændring 14

Artikel 11

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 11	Artikel 11
Liste over Interreg-programressourcer	Liste over Interreg-programressourcer
1. Kommissionen vedtager på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 9, stk. 5, en gennemførelsesretsakt, som fastsætter en liste over alle Interreg-programmer og pr. program anfører det samlede beløb for hele EFRU-støtten samt, hvis det er relevant, den samlede støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.	1. Kommissionen vedtager på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 9, stk. 5, en gennemførelsesretsakt, som fastsætter en liste over alle Interreg-programmer og pr. program anfører det samlede beløb for hele EFRU-støtten samt, hvis det er relevant, den samlede støtte fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.
2. Nævnte gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste over de beløb, der er overført i henhold til artikel 9, stk. 5, specificeret for hver medlemsstat og for hvert af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter.	2. Nævnte gennemførelsesretsakt skal også indeholde en liste over de beløb, der er overført i henhold til artikel 9, stk. 5, specificeret for hver medlemsstat og for hvert af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter.
	3. Medlemsstaterne redegør for, hvordan lokale og regionale myndigheder samt andre interessenter har været inddraget i udformningen af programmer i henhold til artikel 6 om partnerskab og flerniveauforvaltning i de fælles bestemmelser.

Anbefalet ændring 15

Artikel 13

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 13	Artikel 13
Medfinansieringssatser	Medfinansieringssatser
Medfinansieringssatsen for hvert Interreg-programmet må ikke være højere end 70 % , medmindre, for så vidt angår eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer eller Interreg-programmer under element 3 , en højere procentsats er fastsat i henholdsvis forordning (EU) [IPA III], [NDICI] eller Rådets afgørelse (EU) [OCTP] eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold hertil.	Medfinansieringssatsen for hvert Interreg-programmet må ikke være højere end 85 % , især for så vidt angår eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer eller Interreg-programmer under element 3 og mindre projekter som omhandlet i artikel 16-26, forordning (EU) [IPA III], [NDICI] eller Rådets afgørelse (EU) [OCTP] eller en eventuel retsakt, der er vedtaget i henhold hertil.

Begrundelse

RU anmoder om at bibeholde en medfinansieringssats på 85 % for alle projekter og i det mindste for de mindste interregionale projekter og specielt mindre projekter omhandlet i artikel 16-26.

Anbefalet ændring 16

Artikel 14, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. Under element 1, 2 og 2 kan EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter også yde støtte til den Interreg-specifikke målsætning »bedre Interreg-styring«, navnlig gennem følgende aktioner:

a)	inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1 og 2B :

a)	inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1:

i)	styrkelse af den institutionelle kapacitet hos myndigheder, navnlig myndigheder, der har mandat til at forvalte et bestemt område, og hos interesserede parter

i)	styrkelse af den institutionelle kapacitet hos myndigheder, navnlig myndigheder, der har mandat til at forvalte et bestemt område, og hos interesserede parter

ii)	styrkelse af effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retsligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner, navnlig med henblik på at løse juridiske og andre hindringer i grænseregioner

ii)

styrkelse af effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retsligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner, navnlig med henblik på at løse juridiske og andre hindringer i grænseregioner samt opbygge gensidig tillid, navnlig gennem tilskyndelse til mellemfolkelige tiltag

b)	inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1, 2 og 3: styrkelse af institutionel kapacitet hos offentlige myndigheder og interesserede parter til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier

b)	inden for rammerne af Interreg-programmer under element 1, 2 og 3: styrkelse af institutionel kapacitet hos offentlige myndigheder og interesserede parter til at gennemføre makroregionale strategier og havområdestrategier

under eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer og Interreg-programmer under element 2 og 3 støttet af Interreg-fondene ud over litra a) og b): opbygning af gensidig tillid, navnlig gennem tilskyndelse til mellemfolkelige tiltag, fremme af bæredygtigt demokrati og støtte til aktører i civilsamfundet og til deres rolle i reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser.

under eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer og Interreg-programmer under element 2 og 3 støttet af Interreg-fondene ud over litra a) og b): opbygning af gensidig tillid, navnlig gennem fremme af bæredygtigt demokrati og støtte til aktører i civilsamfundet og til deres rolle i reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser.

Begrundelse

At opbygge gensidig tillid og tilskynde til mellemfolkelige tiltag har betydning ikke alene for det eksterne, men også det interne grænseoverskridende samarbejde og bør støttes udtrykkeligt.

Anbefalet ændring 17

Artikel 15

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 15	Artikel 15
Tematisk koncentration	Tematisk koncentration
1. Mindst [60] % af tildelingerne til EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på højst tre af de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].	1. Højst [60] % af tildelingerne til EFRU på nationalt og regionalt plan og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på højst tre af de politiske målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
2. Yderligere [15] % af tildelingerne til EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 skal være fordelt på den Interreg-specifikke målsætning »en bedre Interreg-styring« eller den eksterne Interreg-specifikke målsætning »et sikrere og tryggere Europa«.	2. Yderligere højst [15] % af tildelingerne til EFRU og i givet fald Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand til hvert enkelt Interreg-program under element 1, 2 og 3 kan være fordelt på den Interreg-specifikke målsætning »en bedre Interreg-styring« og/ eller den eksterne Interreg-specifikke målsætning »et sikrere og tryggere Europa«. Denne procentdel kan være højere end de maksimale 15 %, når forhandlingsparterne i programmet finder det nødvendigt.
	Projekter inden for rammerne af en »bedre Interreg-styring« kan også modtage støtte i henhold til forordning (EU) 2018/XXX [om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram]. I så fald vil forordning (EU) 2018/XXX [ETC] gælde.
3. Hvis et Interreg-program under element 2A støtter en makroregional strategi, skal de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand programmeres med henblik på den relevante strategis målsætninger.	3. Hvis et Interreg-program under element 2 støtter en makroregional strategi, skal de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand programmeres med henblik på den relevante strategis målsætninger.
4. Hvis et Interreg-program under element 2B støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 70 % de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles med henblik på den relevante strategis målsætninger.	4. Hvis et Interreg-program under element 1 støtter en makroregional strategi eller en havområdestrategi, skal mindst 70 % af de samlede tildelinger fra EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand sædvanligvis tildeles med henblik på den relevante strategis målsætninger. Der kan fastsættes forskellige procentsatser efter aftale med Kommissionen.
5. For så vidt angår Interreg-programmer under element 4, skal de samlede tildelinger til EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles den Interreg-specifikke målsætning vedrørende »en bedre Interreg-styring«.	5. For så vidt angår Interreg-programmer under element 4, skal de samlede tildelinger til EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter under andre prioriteter end teknisk bistand tildeles den Interreg-specifikke målsætning vedrørende »en bedre Interreg-styring«.

Begrundelse

Det er ikke rimeligt at bede alle Europas regioner om at bevilge samme faste procentsats til »bedre Interreg-styring« ud over teknisk bistand.

Ikke desto mindre må det stadig være muligt for regioner, som ønsker at bruge det europæiske territoriale samarbejde som instrument til at fremme god forvaltning og strukturreformer, at modtage yderligere støtte fra det nye reformstøtteprogram.

RU ser velvilligt på, at makroregionale strategier støttes under element 1 og 2.

Anbefalet ændring 18

Der tilføjes et nyt kapitel efter kapitel II

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

KAPITEL III

Interregionale investeringer i innovation

Artikel 15a

Interregionale investeringer i innovation

1. 0,3 % af de samlede ressourcer, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser for 2021-2027 (dvs. i alt 970 000 000 EUR), anvendes til interregionale investeringer i innovation og sigter mod kommercialisering og opskalering af interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af europæiske værdikæder. Yderligere midler fra Horisont Europa [forslag til forordning (EU) 2018/XXX] kan overføres til budgettet enten direkte eller ved hjælp af metoden for den ledende fond.

2. Interregionale investeringer i innovation er bestemt til følgende aktiviteter:

a)	kommercialisering og opskalering af fælles innovationsprojekter, som kan fremme udviklingen af europæiske værdikæder

b)	samling af forskere, virksomheder, civilsamfundet og offentlige forvaltninger, der deltager i nationale eller regionale strategier for intelligent specialisering

c)	pilotprojekter med henblik på at finde eller teste nye løsninger for regional- og lokaludvikling på grundlag af strategier for intelligent specialisering

d)	udveksling af erfaringer om innovation med det formål at udnytte erfaringerne inden for regional- og lokaludvikling.

3. Interregionale investeringer i innovation i hele Unionen skal støttes af EFRU.

4. Udarbejdelsen og indgivelsen af interregionale innovationsinvesteringer foregår under direkte forvaltning.

5. Af hensyn til princippet om europæisk territorial samhørighed skal de regioner, som ligger under gennemsnittet i »European Regional Competitiveness Index« 2013-2016, regionerne under artikel 174 og regionerne i den yderste periferi kunne komme i betragtning til en højere medfinansieringssats i EFRU under ordningen for Interregionale investeringer i innovation, i størrelsesordenen fra 85 % til 100 %. Dette incitament til fremme af tværregionale investeringer i innovation i regioner med strukturelle handicap skal:

a)	gøre det muligt for disse regioner at udvikle innovative investeringsprojekter i fællesskab med et stærkt potentiale for at blive overført til og reproduceret i andre områder med samme strukturelle handicap

sigte mod at fremme innovation inden for de regionale økonomier, der lider under strukturelle geografiske og demografiske handicap, udvikle lokale ressourcer, støtte anvendelsen af vedvarende energi, affaldshåndtering og vandforvaltning, fremme kultur- og naturarven samt udvikle en cirkulær økonomi. Ved »innovation« skal der her forstås teknologisk, organisatorisk, social og miljømæssig innovation.

c)	give disse regioner mulighed for at benytte sig af teknologiplatforme anlagt af mere konkurrencedygtige regioner, så en overførsel af teknologi og viden mellem regioner derved bliver mulig, hvilket bidrager til større interregional integration.

6. Tredjelande kan deltage, forudsat at de bidrager til finansieringen heraf i form af eksterne formålsbestemte indtægter.

Begrundelse

Selv om indførelsen af interregionale innovationsinvesteringer er en af de mest positive nyheder for den nye programmeringsperiode, er de imidlertid stadig helt anderledes end andre instrumenter i det europæiske territoriale samarbejde. Af denne grund og for at understrege deres særlige betydning foreslår RU at udarbejde et specifikt kapitel om interregionale investeringer i innovation, som samler de forskellige bestemmelser, der er spredt rundt omkring i forslaget til forordning.

RU foreslår også at forøge det hertil afsatte budget med en specifik tildeling på 0,3 % af samhørighedsbudgettet med mulighed for yderligere overførsler. Endelig skal en del af ressourcerne af hensyn til princippet om europæisk territorial samhørighed rettes mod regioner, som endnu ikke er blandt de mest innovative i EU.

For ikke at forstærke forskellene mellem regionerne med hensyn til innovation og konkurrenceevne bør innovation fremmes i regioner, som er dårligt stillede og/eller har en konkurrencedygtighed, der ligger under EU-gennemsnittet.

Dette forslag indarbejder anbefalingerne i bl.a. udtalelserne Maupertuis (2017), Herrera Campo (2016), Osvald (2012) og Karácsony (2018) i forordningen om europæisk territorialt samarbejde.

Anbefalet ændring 19

Artikel 16

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 16	Artikel 16
Udarbejdelse og indgivelse af Interreg-programmer	Udarbejdelse og indgivelse af Interreg-programmer
1. Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) gennemføres ved hjælp af Interreg-programmer under delt forvaltning med undtagelse af element 3, som kan gennemføres i sin helhed eller delvist under indirekte forvaltning , og element 5, som skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning .	1. Målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) gennemføres ved hjælp af Interreg-programmer under delt forvaltning med undtagelse af element 3, som kan gennemføres i sin helhed eller delvist under indirekte forvaltning.
2. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er skal udarbejde et Interreg-program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilaget, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.	2. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er skal udarbejde et Interreg-program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilaget, for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
3. De deltagende medlemsstater udarbejder et Interreg-program i samarbejde med de programpartnere, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. De deltagende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er inddrager, hvis det er relevant, også programpartnere svarende til dem, der er omhandlet i samme artikel.	3. De deltagende medlemsstater udarbejder et Interreg-program i samarbejde med de programpartnere, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. De deltagende tredjelande eller partnerlande eller OLT'er inddrager, hvis det er relevant, også programpartnere svarende til dem, der er omhandlet i samme artikel.
	Under forberedelsen af Interreg-programmer, som hænger sammen med strategier for makroregioner eller havområder, skal medlemsstaterne og programpartnerne tage hensyn til de tematiske prioriteringer i de makroregionale strategier og havområdestrategierne og høre de berørte aktører.
4. Den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, forelægger et Interreg-program for Kommissionen inden [date of entry into force plus nine months;] på vegne af alle deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlandene eller OLT'er.	4. Den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, forelægger et eller flere Interreg-program mer langs den pågældende land- eller søgrænse for Kommissionen inden [date of entry into force plus nine months;] på vegne af alle deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlandene eller OLT'er.
Et Interreg-program, der omfatter støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal imidlertid forelægges af den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, senest seks måneder efter Kommissionens vedtagelse af det pågældende strategiske programmeringsdokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller, hvis det er påkrævet, i henhold til den pågældende basisretsakt for et eller flere af disse af Unionens instrumenter.	Et Interreg-program, der omfatter støtte fra et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, skal imidlertid forelægges af den medlemsstat, der er vært for den fremtidige forvaltningsmyndighed, senest seks måneder efter Kommissionens vedtagelse af det pågældende strategiske programmeringsdokument i henhold til artikel 10, stk. 1, eller, hvis det er påkrævet, i henhold til den pågældende basisretsakt for et eller flere af disse af Unionens instrumenter.
5. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er bekræfter skriftligt, at de er indforstået med indholdet af et Interreg-program, inden det forelægges for Kommissionen. Ifølge denne aftale forpligter samtlige deltagende medlemsstater og i relevant omfang tredjelande, partnerlande eller OLT'er sig ligeledes til at levere den nødvendige medfinansiering til gennemførelse af Interreg-programmet, og tredjelande, partnerlande eller OLT'er forpligter sig i relevant omfang til at bidrage økonomisk.	5. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande eller OLT'er bekræfter skriftligt, at de er indforstået med indholdet af et Interreg-program, inden det forelægges for Kommissionen. Ifølge denne aftale forpligter samtlige deltagende medlemsstater og i relevant omfang tredjelande, partnerlande eller OLT'er sig ligeledes til at levere den nødvendige medfinansiering til gennemførelse af Interreg-programmet, og tredjelande, partnerlande eller OLT'er forpligter sig i relevant omfang til at bidrage økonomisk.
Uanset første afsnit hører de berørte medlemsstater, hvis der er tale om Interreg-programmer, som omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er, de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, inden Interreg-programmerne forelægges for Kommissionen. I så fald kan tredjelandenes, partnerlandenes eller OLT'ernes tilslutning til indholdet af Interreg-programmerne og deres eventuelle bidrag i stedet for fremgå af de formelt godkendte protokoller fra høringsmøderne med tredjelandene, partnerlandene eller OLT'erne eller fra de regionale samarbejdsorganisationers forhandlinger .	Uanset første afsnit hører de berørte medlemsstater, hvis der er tale om Interreg-programmer, som omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande, partnerlande eller OLT'er, de respektive tredjelande eller partnerlande eller OLT'er, inden Interreg-programmerne forelægges for Kommissionen. I så fald kan tredjelandenes, partnerlandenes eller OLT'ernes tilslutning til indholdet af Interreg-programmerne og deres eventuelle bidrag i stedet for fremgå af de formelt godkendte protokoller fra høringsmøderne med tredjelandene, partnerlandene eller OLT'erne eller af flere Interregprogrammer langs den berørte land- eller søgrænse .
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 for at ændre bilaget med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer.	6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 for at ændre bilaget med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer.

Begrundelse

Partnerskabsprincippet bør indføjes for at sikre sammenhæng mellem de forskellige grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter. RU går ind for, at samarbejde på tværs af søgrænser flyttes tilbage til element 1.

Anbefalet ændring 20

Artikel 19

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 19	Artikel 19
Ændring af Interreg-programmer	Ændring af Interreg-programmer
1. Den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden kan indgive en begrundet anmodning om en ændring af et Interreg-program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne.	1. Den medlemsstat, der er værtsland for forvaltningsmyndigheden kan efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser indgive en begrundet anmodning om en ændring af et Interreg-program sammen med det ændrede program med en beskrivelse af den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne.
2. Kommissionen vurderer ændringens forenelighed med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det ændrede program.	2. Kommissionen vurderer ændringens forenelighed med forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], forordning (EU) [ny EFRU] og nærværende forordning og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det ændrede program.
3. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er reviderer det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.	3. De deltagende medlemsstater og, hvis det er relevant, tredjelande, partnerlande og OLT'er reviderer det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
4. Kommissionen godkender ændringen af et Interreg-program, senest seks måneder efter at programændringen blev forelagt af medlemsstaten.	4. Kommissionen godkender ændringen af et Interreg-program, senest seks måneder efter at programændringen blev forelagt af medlemsstaten.
5. Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme Interreg-program.	5. Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme Interreg-program efter høring af de lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser .
Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år.	Sådanne overførsler må ikke påvirke foregående år.
De betragtes ikke som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om ændring af Interreg-programmet. De skal dog overholde alle de lovgivningsmæssige krav. Forvaltningsmyndigheden indgiver til Kommissionen den i artikel 17, stk. 4, litra g), nr. ii), omhandlede reviderede tabel.	De betragtes ikke som væsentlige, og de forudsætter ikke en afgørelse fra Kommissionen om ændring af Interreg-programmet. De skal dog overholde alle de lovgivningsmæssige krav. Forvaltningsmyndigheden indgiver til Kommissionen den i artikel 17, stk. 4, litra g), nr. ii), omhandlede reviderede tabel.
6. For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af Interreg-programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen alle sådanne korrektioner.	6. For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af Interreg-programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen alle sådanne korrektioner.

Begrundelse

Partnerskabsprincippet bør overholdes ved ændringer af programmerne.

Anbefalet ændring 21

Artikel 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 24

Fonde for mindre projekter

1. Bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrument til en fond for mindre projekter inden for rammerne af et Interreg-program, må ikke overstige 20 000 000 EUR eller 15 % af den samlede tildeling til Interreg-programmet, alt efter hvad der er lavest.

Slutmodtagerne inden for rammerne af en fond for mindre projekter modtager støtte fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter gennem støttemodtageren og gennemfører mindre projekter inden for rammerne af fonden for mindre projekter (»et mindre projekt«).

2. Støttemodtageren for en fond for mindre projekter skal være en grænseoverskridende retlig enhed eller en EGTS.

2. Støttemodtageren for en fond for mindre projekter skal være en grænseoverskridende retlig enhed, en EGTS , en euroregion, retlige enheder fra regioner i den yderste periferi eller en anden sammenslutning af forskellige lokale og regionale myndigheder .

3. Det dokument, der fastlægger betingelserne for støtte til en fond for mindre projekter, skal ud over de i artikel 22, stk. 6, omhandlede elementer fastlægge de elementer, der er nødvendige for at sikre, at støttemodtageren:

a)	indfører en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure

a)	indfører en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure

b)	anvender objektive kriterier for udvælgelse af små projekter, som forhindrer interessekonflikter

b)	anvender objektive kriterier for udvælgelse af små projekter, som forhindrer interessekonflikter

c)	vurderer støtteansøgninger

c)	vurderer støtteansøgninger

d)	udvælger projekter og fastsætter støttebeløbet for hvert enkelt mindre projekt

d)	udvælger projekter og fastsætter støttebeløbet for hvert enkelt mindre projekt

e)	er ansvarlig for gennemførelsen af operationen og på sit niveau opbevarer alle de bilag, der er nødvendige for revisionssporet i overensstemmelse med bilag [XI] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]

e)	er ansvarlig for gennemførelsen af operationen og på sit niveau opbevarer alle de bilag, der er nødvendige for revisionssporet i overensstemmelse med bilag [XI] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]

f)	giver offentlig adgang til en liste over de slutmodtagere, der drager fordel af operationen.

f)	giver offentlig adgang til en liste over de slutmodtagere, der drager fordel af operationen.

Støttemodtageren sikrer, at slutmodtagerne opfylder kravene i artikel 35.

4. Udvælgelsen af mindre projekter betragtes ikke som delegering af opgaver fra forvaltningsmyndigheden til et bemyndiget organ som omhandlet i artikel 65, stk. 3, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

5. Personale og indirekte omkostninger, der genereres på støttemodtagerens niveau som følge af forvaltningen af fonden for et mindre projekt, må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for den pågældende fond for et mindre projekt.

6. Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 100 000 EUR, skal bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, et af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter have form af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste takster. Dette princip om forenklede omkostninger bør respekteres i forbindelse med supplerende nationale kontroller og revisioner, og støttemodtageren bør ikke pålægges at tilvejebringe støttedokumenter for alle projektomkostninger.

For finansiering efter fast takst kan de kategorier af omkostninger, som den faste takst finder anvendelse på, refunderes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra a), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

Anbefalet ændring 22

Artikel 26

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 26

Teknisk bistand

1. Teknisk bistand til hvert Interreg-program refunderes som et fast beløb ved anvendelse af procentsatserne i stk. 2 på de støtteberettigede udgifter, der indgår i hver betalingsanmodning i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a) eller c), i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].

2. Den procentdel af EFRU og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, der refunderes for teknisk bistand, er som følger:

a)	for Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af EFRU: 6 %

a)	for Interreg-programmer vedrørende internt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af EFRU: 8 %

b)	for Interreg-programmer vedrørende eksternt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af IPA III CBC eller NDICI CBC: 10 %

b)	for Interreg-programmer vedrørende eksternt grænseoverskridende samarbejde, som støttes af IPA III CBC eller NDICI CBC: 10 %

c)	for Interreg-programmer under element 2, 3 og 4, både for EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter: 7 % .

c)	for Interreg-programmer under element 2, 3 og 4, både for EFRU og, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter: 8 %

d)	for Interreg-programmer under element 3 for EFRU: 10 % .

3. For Interreg-programmer med en samlet tildeling på mellem 30 000 000 EUR og 50 000 000 EUR forøges det beløb, der følger af procentdelen til teknisk bistand, med et supplerende beløb på 500 000 EUR. Kommissionen lægger dette beløb til den første mellemliggende betaling.

4. For Interreg-programmer med en samlet tildeling på under 30 000 000 EUR fastsættes det beløb, som er nødvendigt til teknisk bistand beløb udtrykt i EUR og den deraf følgende procentdel, i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det pågældende Interreg-program.

Anbefalet ændring 23

Artikel 45

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 45	Artikel 45
Forvaltningsmyndighedens funktioner	Forvaltningsmyndighedens funktioner
1. Et Interreg-programs forvaltningsmyndighed varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel [66, 68 og 69] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], med undtagelse af den opgave, der består i at udvælge operationer som omhandlet i [artikel 66, stk. 1, litra a) og artikel 67] og at foretage betalinger til støttemodtagere som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b). Disse funktioner skal gennemføres i hele det område, der er omfattet af det pågældende program, med forbehold af eventuelle undtagelser fastsat i henhold til kapitel VIII i nærværende forordning.	1. Et Interreg-programs forvaltningsmyndighed varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel [66, 68 og 69] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], med undtagelse af den opgave, der består i at udvælge operationer som omhandlet i [artikel 66, stk. 1, litra a) og artikel 67] og at foretage betalinger til støttemodtagere som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b). Disse funktioner skal gennemføres i hele det område, der er omfattet af det pågældende program, med forbehold af eventuelle undtagelser fastsat i henhold til kapitel VIII i nærværende forordning.
2. Forvaltningsmyndigheden skal efter at have rådført sig med de medlemsstater og, hvis det er relevant, de tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, oprette et fælles sekretariat med personale, der afspejler programpartnerskabet. Det fælles sekretariat bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres respektive funktioner. Det fælles sekretariat informerer ligeledes potentielle støttemodtagere om støttemuligheder under Interreg-programmerne og bistår modtagerne og partnerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer.	2. Forvaltningsmyndigheden skal efter at have rådført sig med de medlemsstater og, hvis det er relevant, de tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, oprette et fælles sekretariat med personale, der afspejler programpartnerskabet. Det fælles sekretariat bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres respektive funktioner. Det fælles sekretariat informerer ligeledes potentielle støttemodtagere om støttemuligheder under Interreg-programmerne og bistår modtagerne og partnerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer.
3. Uanset [artikel 70, stk. 1, litra c),] i forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser] omregnes udgifter, der er betalt i en anden valuta, til euro af hver enkelt partner ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, hvor udgifterne blev forelagt forvaltningsmyndigheden til kontrol i overensstemmelse med [artikel 68, stk. 1, litra a),] i nævnte forordning.	3. Foretager forvaltningsmyndigheden ikke forvaltningskontrol i henhold til [artikel 68, stk. 1, litra a)] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] i hele programområdet, udpeger hver enkelt medlemsland og, hvis det er relevant, de tredjelande, partnerlande eller OLT'er, der deltager i et Interreg-program, et organ eller en person, som har ansvaret for at foretage denne kontrol i forbindelse med støttemodtagere på dets område (»den/de) tilsynsførende«).
	4. Uanset [artikel 70, stk. 1, litra c),] i forordning (EU) nr. [den nye forordning om fælles bestemmelser] omregnes udgifter, der er betalt i en anden valuta, til euro af hver enkelt partner ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, hvor udgifterne blev forelagt forvaltningsmyndigheden til kontrol i overensstemmelse med [artikel 68, stk. 1, litra a),] i nævnte forordning.

Begrundelse

Hvis ikke det vedtages at lade punkt 6 i artikel 44 udgå, er dette en alternativ løsning i spørgsmålet om tilsynsførende, som kan sikre, at de nuværende systemer for forvaltningskontrol, som i nogle programmer har været i gang i tre programmeringsperioder, ikke behøver at blive afskaffet.

Anbefalet ændring 24

Artikel 49

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 49

Betalinger og forfinansiering

1. EFRU-støtte og, hvis det er relevant, støtten fra Unionens eksterne finansieringsinstrumenter til hvert Interreg-program indbetales i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, på én enkelt konto uden nationale underkonti.

2. Kommissionen udbetaler en forfinansiering på grundlag af den samlede støtte fra hver Interreg-fond, jf. afgørelsen om at godkende hvert Interreg-program i henhold til artikel 18, med forbehold af disponible midler, i årlige trancher som følger og inden den 1. juli i årene fra 2022 til 2026, eller i året for afgørelsen om godkendelse senest 60 dage efter afgørelsens vedtagelse:

2021: 1 %

2021: 2 %

2022: 1 %

b)	2022: 0,8 %

2023: 1 %

c)	2023: 0,8 %

2024: 1 %

d)	2024: 0,8 %

2025: 1 %

e)	2025: 0,8 %

2026: 1 %

f)	2026: 0,8 %

3. Hvis eksterne grænseoverskridende Interreg-programmer støttes af EFRU og IPA III CBC eller NDICI CBC, sker forfinansieringen for alle fonde til støtte for et sådant Interreg-program i overensstemmelse med forordning (EU) [IPA III] eller [NDICI] eller enhver retsakt, der vedtages i henhold hertil.

Forfinansieringsbeløbet kan om nødvendigt udbetales i to rater afhængigt af budgetbehov.

Det samlede beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal refunderes til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen betalingsanmodning som led i det grænseoverskridende Interreg-program senest 24 måneder efter udbetalingen af første rate af forfinansieringen. En sådan refusion skal udgøre interne formålsbestemte indtægter og reducerer ikke støtten fra EFRU, IPA III CBC eller NDICI CBC til programmet.

Begrundelse

RU foreslår at fordoble procentsatsen for forfinansiering det første år i programmeringsperioden for at støtte programmerne i opstarten. Dette opvejes ved en tilsvarende reduktion de efterfølgende år.

Anbefalet ændring 25

Artikel 61

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 61 Interregionale investeringer i innovation På Kommissionens initiativ kan EFRU støtte interregionale investeringer i innovation, jf. artikel 3, nr. 5), som samler forskere, virksomheder, civilsamfundet og offentlige forvaltninger, der er involveret i strategier for intelligent specialisering, der er etableret på nationalt eller regionalt plan.

Begrundelse

I betragtning af de interregionale innovationsinvesteringers betydning og specificitet foreslås det at behandle dem i et særskilt kapitel.

Anbefalet ændring 26

Ny artikel tilføjes efter artikel 62

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Artikel 62a Fritagelse fra anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF Støtte til projekter om europæisk territorialt samarbejde er fritaget fra kontrollen med statsstøtte og anmeldelsespligten som omtalt i artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Begrundelse

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den nye forordning om europæisk territorialt samarbejde for programmeringsperioden 2021-2027 og glæder sig over synliggørelsen af denne grundlæggende EU-politik gennem en særlig forordning, selv om den fortsat vil blive finansieret af EFRU;

bifalder også, at forordningen om europæisk territorialt samarbejde medtager forordningerne om EU's fremtidige instrumenter til ekstern finansiering som led i bestræbelserne på at forenkle dem og sikre synergi mellem dem;

støtter den nye mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer for grænseoverskridende aktiviteter. Det europæiske territoriale samarbejde skal støtte (1) dette nye instrument;

ser meget positivt på anerkendelsen af de særlige behov i regionerne i den yderste periferi gennem det nye element 3;

går ligeledes stærkt ind for indførelsen af interregionale innovationsinvesteringer som omtalt i element 5;

beklager den af Kommissionen foreslåede nedskæring i budgettet til europæisk territorialt samarbejde på 1,847 mia. EUR (i løbende 2018-priser), dvs. – 18 %. Denne nedskæring er næsten dobbelt så stor som budgetnedskæringen som følge af brexit og reducerer det europæiske territoriale samarbejdes andel i samhørighedsbudgettet fra 2,75 % til 2,5 %;

beklager, at element 1 »grænseoverskridende samarbejde« (uden maritimt samarbejde) reduceres med 3,171 mia. EUR (– 42 %), og at element 4 traditionelt »interregionalt samarbejde« (Interreg Europe, Urbact, Espon, Interact) reduceres med 474 mio. EUR, dvs. – 83 %;

fremhæver betydningen af Interreg-programmet, der har vist sig at være uundværligt for mange regionale myndigheder, ikke alene for udvekslingen af ekspertise i og bedste praksis for håndtering af vigtige udfordringer, men også for opbygningen af mellemfolkelige forbindelser mellem regionale myndigheder og således for udviklingen af en europæisk identitet. Udvalget bemærker, at dette ikke i tilstrækkelig grad kommer til udtryk i de nuværende forslag;

er imod at flytte samarbejde på tværs af søgrænser fra element 1 »grænseoverskridende« til element 2 »tværnationalt«. Udvalget påpeger, at selv om det ledsages af en forøgelse af budgettet for element 2 »tværnationalt« med 558 mio. EUR (+ 27 %), er der stor risiko for, at samarbejdet på tværs af søgrænser udvandes i den bredere kontekst af tværnationalt samarbejde;

10.

finder Kommissionens forslag i bilag XXII til forordningen om fælles bestemmelser om at prioritere finansiering udelukkende til grænseregioner, hvor halvdelen af befolkningen bor mindre end 25 km fra grænsen, vilkårlig og afviser derfor forslaget i sin helhed;

11.

bifalder særligt forslaget fra ordførerne for forordningen om fælles bestemmelser (2) om at ændre bevillingerne i artikel 104, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at forøge budgettet til traditionelt territorialt samarbejde (element 1 og 4) med op til 3 % af samhørighedsbudgettet og oprette en særlig ekstra reserve på 0,3 % af samhørighedsbudgettet til interregionale innovationsinvesteringer. Udvalget påpeger, at denne tilgang er på linje med Europa-Parlamentets tilgang (3). RU går ind for, at øgede bevillinger også afspejles i element 3;

12.

mener, at dette nye initiativ vedrørende interregionale innovationsinvesteringer, som er en videreførelse af tidligere innovative EFRU-tiltag og Vanguardinitiativet har høj merværdi og, på grund af sin specificitet sammenlignet med traditionelt europæisk territorialt samarbejde (element 1 og 4), fortjener særlig behandling i forordningen med en specifik budgettildeling;

13.

mener, at det er nødvendigt at skabe øget synergi mellem den interregionale innovationsinvestering og Horisont Europa (4);

14.

fremhæver, at interregionale innovationsinvesteringer ikke alene skal prioritere topkvalitet, men også styrke den territoriale samhørighed ved i højere grad at inddrage mindre innovative regioner i den europæiske interregionale innovationsdynamik;

15.

foreslår efter opfordringer i flere RU-udtalelser (5), at der iværksættes et initiativ, der skal gøre det muligt for de mest sårbare regioner som omhandlet i artikel 174 i TEUF at samarbejde om at udvikle innovative investeringsprojekter med et højt potentiale for udbredelse og overførsel til samt reproducerbarhed i andre regioner med samme strukturelle begrænsninger;

16.

opfordrer til styrket sammenhæng mellem de forskellige europæiske territoriale samarbejdsprogrammer. I så fald bør programmerne for tværnationalt samarbejde, der hænger sammen med en makroregional strategi eller en havområdestrategi, opstille sammenhængende og konvergerende prioriteter for de makroregionale strategier eller havområdestrategier, der dækker dem;

17.

glæder sig over forenklingerne af forvaltningen af midler, som er i tråd med anbefalingerne fra højniveaugruppen og flere RU-udtalelser (6);

18.

bifalder indførelsen af forvaltningsmetoder, der er tilpasset mindre projekter som omhandlet i artikel 16 til 26 og glæder sig især over indføjelsen af en særlig artikel (artikel 24) om en fond for mindre projekter, som anmodet om i RU's udtalelse (7) om dette emne. Disse mindre projekter eller »mellemfolkelige« projekter er rent faktisk afgørende for den europæiske integration og bortskaffelse af synlige og usynlige grænser og øger den europæiske merværdi af et sådant instrument. Udvalget går desuden ind for, at støttemodtageren for disse mindre projekter skal være en grænseoverskridende retlig enhed, en EGTS, en euroregion, retlige enheder fra regioner i den yderste periferi eller en anden sammenslutning af forskellige lokale og regionale myndigheder;

19.

er imod at nedsætte satserne for EU's medfinansiering fra 85 % til 70 %, da dette vil gøre det endnu sværere at inddrage lokale og regionale aktører med begrænset økonomisk kapacitet;

20.

foreslår at fordoble procentsatsen for forfinansiering det første år for at støtte programmerne i opstarten;

21.

foreslår at forhøje procentsatsen til teknisk bistand til 8 %;

22.

foreslår at ændre procentsatsen for tematisk koncentration i artikel 15 til højst 60 % af tildelingerne til EFRU på nationalt og regionalt plan;

23.

mener, at en ensartet tildeling på 15 % til bedre styring ikke nødvendigvis er retfærdig. Regionerne har ikke samme behov for strukturreformer. Det europæiske territoriale samarbejde bør kunne modtage overførsler fra det nye reformstøtteprogram (8);

24.

ser meget velvilligt på, at de lokale og regionale myndigheder fra Det Forenede Kongerige inddrages i element 1 og 2 på lige fod med de lokale og regionale myndigheder fra Norge og Island i overensstemmelse med RU's anmodning (9). Udvalget bifalder den fortsatte støtte fra EU til fredsprocessen i Nordirland via PEACE PLUS-programmet;

25.

foreslår, at det også bliver muligt for tredjelande at deltage i element 4 »interregionalt« og i interregionale innovationsinvesteringer gennem eksterne formålsbestemte indtægter i EU's budget;

26.

bemærker, at fremme af det europæiske territoriale samarbejde (Interreg) i mange år har været en af hovedprioriteterne i EU's samhørighedspolitik. Projekter for SMV'er er allerede omfattet af anmeldelsespligten vedrørende statsstøtte i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning. Særlige bestemmelser om regionalstøtte til investeringer gennemført af virksomheder af enhver størrelse er også omfattet i retningslinjerne for regional statsstøtte for 2014-2020 og i afsnittet om regionalstøtte i den generelle gruppefritagelsesforordning. I betragtning af at støtte til det europæiske territoriale samarbejde bør ses som foreneligt med det indre marked, bør den fritages fra anmeldelsespligten i EUF-traktatens artikel 108, stk. 3;

27.

foreslår, at anmeldelsespligten vedrørende statsstøtte forenkles yderligere med det formål at reducere den administrative byrde for programmyndigheder og støttemodtagere. Regionsudvalget noterer sig Kommissionens forslag om ændring af bemyndigelsesforordningen (forordning (EU) 2015/1588). Det bør ligeledes undersøges, om i det mindste interregionale samarbejdsforanstaltninger som hovedregel kan undtages fra EU-lovgivningen om statsstøtte.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner (COM(2017) 534 final af 20.9.2017).

(1) COM(2018) 373 final; forslag til udtalelse Arends (COTER-VI/048).

(2) Forslag til udtalelse Schneider/Marini (COTER-VI/045).

(3) Udkast til betænkning Arimont, 2018/0199 (COD).

(4) COM(2018) 435 final.

(5) Dette forslag gengiver anbefalingerne i bl.a. udtalelserne Maupertuis (COTER-VI/022), Herrera Campo (SEDEC-VI/008), Osvald (COTER-V/021) og Karácsony (COTER-VI/036).

(6) Udtalelse Osvald (COTER-VI/012), udtalelse Vlasák (COTER-VI/035).

(7) Udtalelse af Pavel Branda om »Mellemfolkelige og mindre projekter i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer« (COTER-VI/023).

(8) Forslag til forordning (EU) nr. 2018/XXX om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram, COM(2018) 391 final.

(9) Resolution om konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union for EU's lokale og regionale myndigheder, 129. plenarforsamling den 17. maj 2018, RESOL-VI/031, punkt 23.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/165

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om grænseoverskridende mekanisme

(2019/C 86/10)

Ordfører:

Bouke ARENDS (NL/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Emmen

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng

COM(2018) 373 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Retlige hindringer rammer overvejende personer, som interagerer ved landgrænser, eftersom disse passerer grænsen dagligt eller ugentligt. For at koncentrere virkningen af denne forordning på de regioner, der er tættest på grænsen, og som har størst mulig integration og samspil mellem nabomedlemsstater, bør denne forordning derfor gælde grænseoverskridende regioner, hvorved forstås det territorium, der er dækket af nabolande i grænseregioner i to eller flere medlemsstater på NUTS 3-regionsniveau (1). Dette bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at anvende mekanismen på andre søgrænser og ydre grænser end dem, der grænser op til EFTA-lande.

For at koncentrere virkningen af denne forordning på de regioner, der er tættest på grænsen, og som har størst mulig integration og samspil mellem nabomedlemsstater, bør denne forordning derfor gælde nabogrænseregioner langs med landgrænser og grænseregioner med søgrænser i to eller flere medlemsstater på NUTS 2- og NUTS 3-regionsniveau (1). Dette bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at anvende mekanismen på andre søgrænser og ydre grænser end dem, der grænser op til EFTA-lande.

Begrundelse

Det skal slås fast, at forordningen også finder anvendelse ved søgrænser. Desuden skal NUTS 2-regioner tilføjes, så det bliver muligt at vurdere, på hvilket NUTS-niveau, det er mest hensigtsmæssigt at benytte mekanismen til at fjerne juridiske/administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3 — Definitioner

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I denne forordning forstås ved:

1)	»grænseoverskridende region«: et territorium dækket af nabogrænseregioner langs med landgrænser i to eller flere medlemsstater på NUTS 3-regionsniveau

1)	»grænseoverskridende region«: et territorium dækket af nabogrænseregioner langs med landgrænser eller grænseregioner med søgrænser i to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande på NUTS 2- og NUTS 3-regionsniveau

2)	»fælles projekt«: enhver infrastruktur med en virkning i en bestemt grænseoverskridende region eller enhver tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, som leveres i en bestemt grænseoverskridende region

2)	»fælles projekt«: enhver infrastruktur med en virkning i en bestemt grænseoverskridende region eller enhver tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, som leveres i en bestemt grænseoverskridende region , uanset om denne virkning sker på begge sider eller kun den ene side af grænsen

3)	»retlig bestemmelse«: enhver retlig eller administrativ bestemmelse, regel eller administrativ praksis, der gælder for et fælles projekt, uanset om den er vedtaget eller gennemført af et lovgivende eller et udøvende organ

3)	»retlig bestemmelse«: enhver retlig eller administrativ bestemmelse, regel eller administrativ praksis, der gælder for et fælles projekt, uanset om den er vedtaget eller gennemført af et lovgivende eller et udøvende organ

4)	»retlig hindring«: enhver retlig bestemmelse om planlægning, udvikling, ansættelse af personale, finansiering eller drift af et fælles projekt, der hindrer det iboende potentiale i en grænseregions interaktion på tværs af grænserne

4)	»retlig hindring«: enhver retlig bestemmelse om planlægning, udvikling, ansættelse af personale, finansiering eller drift af et fælles projekt, der hindrer det iboende potentiale i en grænseregions interaktion på tværs af grænserne

5)	»initiativtager«: den aktør, som identificerer den retlige hindring og udløser mekanismen ved at indgive et initiativdokument

5)	»initiativtager«: den aktør, som identificerer den retlige hindring og udløser mekanismen ved at indgive et initiativdokument

6)	»initiativdokument«: det dokument, der er udarbejdet af en eller flere initiativtagere, og som udløser mekanismen

6)	»initiativdokument«: det dokument, der er udarbejdet af en eller flere initiativtagere, og som udløser mekanismen

»den forpligtende medlemsstat«: den medlemsstat, på hvis territorium en eller flere retlige bestemmelser fra en overførende medlemsstat vil finde anvendelse under en given europæisk grænseoverskridende forpligtelse (»forpligtelsen«) eller en europæisk grænseoverskridende erklæring (»erklæringen«), eller hvor der i mangel af passende retlige bestemmelser vil blive etableret en juridisk ad hoc-løsning

8)	»den overførende medlemsstat«: den medlemsstat, hvis retlige bestemmelser vil finde anvendelse i den forpligtende medlemsstat under en given forpligtelse eller erklæring

8)	»den overførende medlemsstat«: den medlemsstat, hvis retlige bestemmelser vil finde anvendelse i den forpligtende medlemsstat under en given forpligtelse eller erklæring

»kompetent forpligtende myndighed«: den myndighed i den forpligtende medlemsstat, der har kompetence til at acceptere anvendelsen af de retlige bestemmelser fra den overførende medlemsstat på sit territorium under en given forpligtelse, eller i tilfælde af en erklæring til at forpligte sig til at indlede den lovgivningsprocedure, der er nødvendig for at fravige nationale retlige bestemmelser

10)	»kompetent overførende myndighed«: den myndighed i den overførende medlemsstat, der har kompetence til at vedtage de retlige bestemmelser, som vil finde anvendelse i den forpligtende medlemsstat, og anvende disse på sit eget territorium eller begge dele

10)	»kompetent overførende myndighed«: den myndighed i den overførende medlemsstat, der har kompetence til at vedtage de retlige bestemmelser, som vil finde anvendelse i den forpligtende medlemsstat, og anvende disse på sit eget territorium eller begge dele

11)	»anvendelsesområde«: det område i den forpligtende medlemsstat, hvor den overførende medlemsstats retlige bestemmelser eller en juridisk ad hoc-løsning finder anvendelse.

11)	»anvendelsesområde«: det område i den forpligtende medlemsstat, hvor den overførende medlemsstats retlige bestemmelser eller en juridisk ad hoc-løsning finder anvendelse.

Begrundelse

Tilføjelse af søgrænser i tråd med forordningens artikel 4 med henblik på at præcisere det geografiske anvendelsesområde.

Et fælles projekt leder tanken hen på, at et projekt også faktisk finder sted på de pågældende NUTS 3-regioners territorium, men udviklingen af et fælles projekt kan også blot have virkning på én regions eller kommunes territorium.

Anbefalet ændring 3

Artikel 4 — Medlemsstaternes muligheder for at imødegå retlige hindringer

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. M edlemsstaten vælger enten at anvende mekanismen eller anvende de eksisterende metoder til at imødegå retlige hindringer, der hæmmer gennemførelsen af et fælles projekt i grænseoverskridende regioner ved en bestemt grænse med én eller flere nabomedlemsstater.	1. Den kompetente myndighed i m edlemsstaten vælger enten at anvende mekanismen eller anvende de eksisterende metoder til at imødegå retlige hindringer, der hæmmer gennemførelsen af et fælles projekt i grænseoverskridende regioner med én eller flere nabomedlemsstater.
2. E n medlemsstat kan endvidere i forbindelse med en bestemt grænse med en eller flere nabomedlemsstater beslutte at deltage i en eksisterende effektiv metode, der er etableret formelt eller uformelt af én eller flere nabomedlemsstater.	2. Den kompetente myndighed i e n medlemsstat kan endvidere i forbindelse med et fælles projekt i grænse regioner med en eller flere nabomedlemsstater beslutte at deltage i en eksisterende effektiv metode, der er etableret formelt eller uformelt af én eller flere nabomedlemsstater.
3. M edlemsstaterne kan også anvende mekanismen i grænseoverskridende regioner på søgrænser eller i grænseoverskridende regioner mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande eller et eller flere oversøiske lande og territorier.	3. De kompetente myndigheder i m edlemsstaterne kan også anvende mekanismen i grænseoverskridende regioner på indre eller ydre søgrænser . Medlemsstaterne kan desuden benytte mekanismen i grænseoverskridende regioner omfattende én eller flere medlemsstater til et fælles projekt i samarbejde med ét eller flere tredjelande eller oversøiske territorier.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i henhold til denne artikel.	4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i henhold til denne artikel.

Begrundelse

Artikel 4 synes ikke at være tydelig i alle sprogversioner. Lovteksten kan i nogle sprogversioner læses som om, at én medlemsstat er nødt til at have en anden medlemsstat med for at kunne anvende den grænseoverskridende mekanisme sammen med et tredjeland. Selv om det er den engelske version, som gælder, er det bedre at nå frem til en tekst, som på alle sprog gør det klart, at en EU-medlemsstat kan anvende den grænseoverskridende mekanisme én-til-én med et tilgrænsende tredjeland i forbindelse med et fælles projekt, uden at det er nødvendigt at inddrage yderligere en EU-medlemsstat.

Der bør fastsættes bestemmelse om, at regioner med lovgivningsbeføjelser kan etablere og anvende mekanismen uden at vente på statens samtykke, når der er juridiske hindringer, som vedrører spørgsmål, der hører under de regionale myndigheders lovgivningsbeføjelser.

Anvendelsen af mekanismen bør tydeligt omfatte både indre og ydre søgrænser.

Anbefalet ændring 4

Artikel 5 — Grænsekoordinationspunkter

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Hvis en medlemsstat vælger at anvende mekanismen, opretter den et eller flere grænsekoordinationspunkter på en af følgende måder ved at:

1. Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat vælger at anvende mekanismen, opretter den et eller flere grænsekoordinationspunkter på en af følgende måder ved at:

a)	udpege et grænseoverskridende koordinationspunkt som et særskilt organ på nationalt eller regionalt niveau eller på begge niveauer

a)	udpege et grænseoverskridende koordinationspunkt som et særskilt organ på nationalt eller regionalt niveau eller på begge niveauer

b)	oprette et grænsekoordinationspunkt inden for en eksisterende myndighed eller et eksisterende organ på nationalt eller regionalt niveau

b)	oprette et grænsekoordinationspunkt inden for en eksisterende myndighed eller et eksisterende organ på nationalt eller regionalt niveau

c)	overdrage yderligere opgaver til en egnet myndighed eller til et egnet organ som nationalt eller regionalt grænsekoordinationspunkt.

c)	overdrage yderligere opgaver til en egnet myndighed eller til et egnet organ som nationalt eller regionalt grænsekoordinationspunkt.

2. Forpligtende og overførende medlemsstater fastsætter ligeledes:

2. Forpligtende og overførende medlemsstate rs kompetente myndigheder fastsætter ligeledes:

a)	om det er grænsekoordinationspunktet eller en kompetent forpligtende eller overførende myndighed, der kan indgå og undertegne en forpligtelse og beslutte, hvilken gældende national lov der skal fraviges fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forpligtelse, eller

a)	om det er grænsekoordinationspunktet eller en kompetent forpligtende eller overførende myndighed, der kan indgå og undertegne en forpligtelse og beslutte, hvilken gældende national lov der skal fraviges fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forpligtelse, eller

om det er grænsekoordinationspunktet eller en kompetent forpligtende eller overførende myndighed, der kan undertegne en erklæring, og formelt anføre deri, at den kompetente forpligtende myndighed træffer de nødvendige forholdsregler med hensyn til retsakter eller andre retsforskrifter, der skal vedtages af kompetente lovgivende organer i den pågældende medlemsstat inden for en bestemt tidsfrist.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de udpegede grænsekoordinationspunkter senest ved begyndelsesdatoen for anvendelsen af denne forordning.

Begrundelse

Der bør fastsættes bestemmelse om, at regioner med lovgivningsbeføjelser kan etablere og anvende mekanismen, og at disse regioner derfor selv opretter deres regionale grænsekoordinationspunkter.

Anbefalet ændring 5

Artikel 7 — Kommissionens koordineringsopgaver

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Kommissionen varetager følgende koordineringsopgaver:

a)	samarbejde med grænsekoordinationspunkterne

a)	samarbejde med grænsekoordinationspunkterne

b)	offentliggørelse og ajourføring af en liste over alle nationale og regionale grænsekoordinationspunkter

b)	offentliggørelse og ajourføring af en liste over alle nationale og regionale grænsekoordinationspunkter

c)	oprettelse og vedligeholdelse af en database over alle forpligtelser og erklæringer.

c)	oprettelse og vedligeholdelse af en database over alle forpligtelser og erklæringer.

d)	udarbejdelse af en kommunikationsstrategi til støtte for: i) udvekslingen af eksempler på god praksis, ii) praktisk fortolkning af forordningens tematiske rækkevidde, iii) yderligere afklaring af proceduren for at indgå en forpligtelse eller erklæring.

2. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt med hensyn til driften af den database, der er omhandlet i stk. 1, litra c), og de formularer, der skal anvendes, når der indgives oplysninger af grænsekoordinationspunkterne om gennemførelsen og anvendelsen af mekanismen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 23, stk. 2.

Begrundelse

Gennemførelsen af forordningen bør ledsages af en klar og praktisk oplysningskampagne med henblik på at lette anvendelsen for de berørte parter.

Anbefalet ændring 6

Artikel 25 — Rapportering

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 25	Artikel 25
Rapportering	Evaluering
Senest dd mm åååå [dvs. den 1. i den måned, der følger efter denne forordnings ikrafttrædelse + fem år, to be filled in by the Publication Office] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget en rapport med en vurdering af anvendelsen af denne forordning baseret på indikatorer om effektivitet, virkningsgrad, relevans, merværdi på europæisk plan og muligheder for forenkling.	1. Senest dd mm åååå [dvs. den 1. i den måned, der følger efter denne forordnings ikrafttrædelse + fem år, to be filled in by the Publication Office] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget en rapport med en vurdering af anvendelsen af denne forordning baseret på indikatorer om effektivitet, virkningsgrad, relevans, merværdi på europæisk plan og muligheder for forenkling. Rapporten behandler specifikt forordningens geografiske anvendelsesområde og tematiske rækkevidde.
	2. Inden udarbejdelsen af rapporten gennemføres der en offentlig høring af de forskellige interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder.

Begrundelse

Kommissionen har valgt NUTS 3, som det geografiske område for forordningens anvendelse. Det er muligt, at forordningens effektivitet øges, hvis man udvider det geografiske anvendelsesområde. Evalueringen bør skabe mere klarhed om dette.

Hvad angår den tematiske anvendelse vælger Kommissionen at fokusere på infrastruktur og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. I forbindelse med evalueringen bør det overvejes, om der ikke bør medtages flere politikområder i forordningens anvendelsesområde.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg værdsætter Kommissionens aktuelle bestræbelser på at arbejde hen imod at udnytte potentialet i grænseregionerne bedre og bidrage til at gøre det muligt at skabe vækst og bæredygtig udvikling;

konstaterer, at der ikke i øjeblikket findes nogen ensartede europæiske retsregler for fjernelse af juridiske og administrative hindringer langs grænserne, men blot nogle enkelte regionale mekanismer som f.eks. Beneluxunionen og Nordisk Råd. Udvalget er derfor enig i forslaget til forordning, som skaber et entydigt supplerende juridisk instrument for alle indre og ydre grænser, hvorved hindringer i hele EU kan imødegås efter én og samme procedure;

glæder sig over, at Kommissionen har taget hensyn til anbefalinger i tidligere udtalelser fra RU vedrørende grænsehindringer, navnlig udtalelsen om Kommissionens meddelelse »Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner«;

minder om, at EU har 40 indre grænseregioner, som dækker 40 % af EU's territorium og tegner sig for 30 % af EU's befolkning, og understreger, at de juridiske og administrative hindringer bør fjernes, og at såvel vej- som jernbaneforbindelserne mellem disse bør forbedres, således at samarbejdet i EU's grænseregioner og den europæiske integration kan blive styrket, og den regionale vækst stimuleres;

understreger, at forandringer på vigtige nationale politikområder i øjeblikket hindrer en fuld udnyttelse af det indre markeds friheder. Hvis blot 20 % af de nuværende hindringer fjernes, kan det føre til en stigning i BNP på 2 % og mere end én million ekstra arbejdspladser;

finder det yderst vigtigt, at også søgrænser nævnes i forordningen, så det bliver klart, at det geografiske anvendelsesområde ikke er defineret af landegrænserne;

fremhæver, at forordningen også bør finde anvendelse på NUTS 2-regioner, så man afhængigt af forholdene kan vurdere, på hvilket NUTS-niveau det er mest hensigtsmæssigt at benytte mekanismen til at fjerne juridiske/administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng;

påpeger, at den grænseoverskridende mekanisme også i mange regioner med ydre land- eller søgrænser kan bidrage til at imødegå de udfordringer, som disse regioner står over for;

mener, at dette instrument har stor betydning for styrkelsen af det lokale samarbejde i grænseregionerne, den sociale og kulturelle udvikling i disse regioner, for unionsborgerskabet og støtten til EU. Det er i disse regioner, at den europæiske idé og de fælles værdier, er mest synlige. Dette kan den europæiske grænseoverskridende mekanisme forstærke.

Bottom-up-initiativ og frivillighed

10.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at mekanismen giver grænseregionerne mulighed for at tage initiativ og indlede en dialog og påbegynde en procedure vedrørende konstaterede juridiske og administrative hindringer i sager om f.eks. opførelse af grænseoverskridende infrastruktur, anvendelse af retlige rammer for levering af tjenesteydelser og drift af beredskabstjenester;

11.

glæder sig over, at forslaget som et retligt instrument, der virker nedefra, kan støtte projekter om grænseoverskridende samarbejde effektivt ved at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at anvende reglerne i én medlemsstat på en anden grænsemedlemsstats territorium på et på forhånd fastlagt område og for et specifikt projekt;

12.

er enig med Kommissionen i, at der allerede findes en række effektive mekanismer, såsom Nordisk Råd og Beneluxunionen, og ser den europæiske grænseoverskridende mekanisme som et godt supplement til de eksisterende mekanismer og løsninger i og imellem medlemsstaterne. Udvalget efterlyser imidlertid en detaljeret forklaring på, hvordan den europæiske grænseoverskridende mekanisme konkret kan anvendes sammen med de allerede eksisterende mekanismer;

13.

anerkender merværdien af, at det er frivilligt at anvende instrumentet i forbindelse med et givent projekt. På den måde kan der foretages et begrundet valg af det bedst egnede instrument, enten EU-mekanismen eller en anden mekanisme i form af et eksisterende bilateralt instrument, der kan imødegå juridiske hindringer, som hæmmer gennemførelsen af fælles projekter, der går på tværs af grænserne;

14.

opfordrer Kommissionen til at give regioner med lovgivningsbeføjelser mulighed for at etablere og anvende mekanismen med henblik på at kunne få overført retlige bestemmelser fra de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, når der er juridiske hindringer, som vedrører spørgsmål, der hører under de regionale myndigheders lovgivende beføjelser. Udvalget opfordrer ligeledes til, at det under alle omstændigheder er disse regioner, som selv opretter deres regionale grænsekoordinationspunkter;

15.

opfordrer samtidig til, at der anvendes harmoniserede bestemmelser, der kan gælde ved oprettelsen af nye EU-finansieringsmekanismer til støtte for samarbejdet mellem grænseregioner.

Anvendelsesområde

16.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det er nødvendigt for Kommissionen at begrænse forordningens anvendelsesområde, men er bekymret over indskrænkningen af forordningen til NUTS3-området og opfordrer derfor til, at der fem år efter ikrafttrædelsen foretages en evaluering af både det geografiske og det tematiske anvendelsesområde;

17.

anmoder Kommissionen om en yderligere præcisering af, hvilke fælles projekter der kan komme i betragtning, og en definition af infrastrukturprojekter og tjenester af almen økonomisk interesse. Udvalget henleder i den forbindelse Kommissionens opmærksomhed på, at der undertiden kan være manglende klarhed på lokalt og regionalt niveau med hensyn til, hvad tjenesteydelser af almen økonomisk interesse omfatter. Udvalget tilbyder i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne at undersøge den tematiske anvendelse af forordningen nærmere ved hjælp af casestudier og eksempler;

18.

konstaterer efter at have gennemgået teksten, at den ikke altid er konsekvent oversat, hvorfor der er usikkerhed omkring anvendelsen af visse artikler, navnlig artikel 4, stk. 3, vedrørende anvendelse i tredjelande. Udvalget mener, at samarbejdet med tredjelande vil blive besværliggjort af, at der tilsyneladende henvises til to EU-medlemsstater. Udvalget mener ligeledes, det ville være ønskværdigt med en mere præcis formulering af de artikler i forslaget til forordning, der omhandler udarbejdelse og indgivelse af initiativdokumentet og tilsvarende spørgsmål, som reguleres af artikel 8-12.

Gennemførelse og anvendelse

19.

Det Europæiske Regionsudvalg ser den foreslåede procedure som udførlig. På grund af mekanismens nyskabende karakter vil det være nødvendigt at skabe større klarhed om de skridt, der fører til en forpligtelse eller erklæring, men der er risiko for, at det vil medføre en administrativ byrde for regionerne og medlemsstaterne. RU støtter derfor i høj grad den i artikel 25 nævnte evaluering, som også skal omfatte forenklingen af forordningens gennemførelse. Udvalget er desuden fortaler for, at der i højere grad sættes fokus på problemet, således at de nationale myndigheder kan gå i gang med at forenkle deres respektive nationale regler;

20.

understreger behovet for en hurtig og klar gennemførelse af denne forordning og opfordrer Kommissionen til at inddrage erfaringerne fra gennemførelsesfasen af EGTS-forordningen og tilskynde medlemsstaterne til at indføre mekanismen så hurtigt som muligt for grænseoverskridende projekter. Udvalget mener i den forbindelse, at der er brug for en yderligere afklaring af, hvilken rolle grænsekoordinationspunkterne spiller. Udvalget ser desuden gerne, at RU i lighed med EGTS registrerer europæiske grænseoverskridende forpligtelser og europæiske grænseoverskridende erklæringer med henblik på at opnå et større udbytte af erfaringer og udveksling af bedste praksis;

21.

mener endvidere, man bør huske på, at andre regionale samarbejdsstrukturer som f.eks. arbejdsfællesskaber kan være nyttige og supplere mekanismen;

22.

opfordrer sine medlemmer til at dele eksempler på grænseoverskridende transportforbindelser og fælles indsættelse af redningstjenester, udvikling af industriområder osv.;

23.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at lade gennemførelsen af forordningen ledsage af en klar kommunikationsstrategi med særlig vægt på udveksling af bedste praksis og forordningens tematiske rækkevidde;

24.

understreger komplementariteten mellem den europæiske grænseoverskridende mekanisme og EGTS-instrumentet og det forhold, at EGTS som en overnational og subnational enhed vil være et praktisk instrument til at igangsætte og gennemføre projekter under den nye europæiske grænseoverskridende mekanisme. Det bør yderligere præciseres, hvordan den europæiske grænseoverskridende mekanisme og EGTS supplerer hinanden;

25.

ser den europæiske grænseoverskridende mekanisme som et godt supplement til Interreg-programmerne, fordi mekanismen i visse situationer kan skabe interessante muligheder for en lettere gennemførelse af projekter på tværs af grænserne.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/173

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik

(2019/C 86/11)

Hovedordfører:

Guillaume CROS (FR/PES), næstformand for regionalrådet i Occitanie

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

COM(2018) 392 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

COM(2018) 393 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

COM(2018) 394 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2018) 392 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid , forudsat at de indsættes i afgrødeparceller, som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

Begrundelse

Det drejer sig om at begunstige skovlandbrugspraksis, der er gavnlig for klima og miljø, og ikke hele parceller af lavskov, som i sagens natur er ikkelandbrugsmæssige skovområder

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »egentlig landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom indkomstvurderinger , forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne.

Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »egentlig landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom landbrugsindkomstens andel , forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne.

Begrundelse

Det er bedre at tage landbrugsindkomstens andel end indkomstkriteriet i betragtning, da sidstnævnte kunne udelukke mindre brug.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at opfylde målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse »Fremtiden for fødevarer og landbrug«. Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som anvendes af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter og samtidig tage højde for den relevante EU-lovgivning, navnlig klima-, energi- og miljølovgivningen.

Den fælles landbrugspolitik bør udtrykkeligt tage højde for EU's ligestillingspolitik og lægge særlig vægt på behovet for at fremme kvinders deltagelse i udviklingen af den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Forordningen bør bidrage til at synliggøre kvinders arbejde, som således bør tages i betragtning i de specifikke målsætninger, som medlemsstaterne fastlægger i deres strategiske planer.

Begrundelse

Det er afgørende at styrke kvindernes indflydelse i landdistrikterne.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik bør favne både forskning og innovation med henblik på at tjene multifunktionaliteten i Unionens landbrugs- og fødevaresystemer, investere i teknologisk udvikling og digitalisering og forbedre adgangen til upartisk, velfunderet, relevant og ny viden.

En mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik bør favne både forskning og innovation med henblik på at tjene multifunktionaliteten i Unionens landbrugs- og fødevaresystemer, investere i teknologisk udvikling, digitalisering og agroøkologiske praksisser og forbedre adgangen til upartisk, velfunderet, relevant og ny viden , ved at tage hensyn til landbrugernes viden og udvekslinger mellem landbrugere .

Begrundelse

Den teknologiske udvikling, digitaliseringen, agroøkologiske praksisser og udveksling af viden mellem landbrugere bidrager til en mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik.

Anbefalet ændring 5

Ny betragtning efter betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Reduktionen af den digitale kløft i landbrugsområderne er et vigtigt spørgsmål for at opretholde deres befolkning og økonomiske udvikling, navnlig med hensyn til levering af tjenesteydelser.

Landbrugets digitalisering giver et betydeligt potentiale med hensyn til produktion, markedsføring, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af natur- og kulturarven i landdistrikterne. Man bør dog drage omsorg for, at de mindre brug, hvis adgang til de nye teknologier kan være begrænset, kan nyde godt heraf, og at den teknologiske udvikling ikke mindsker landbrugernes selvbestemmelse, men at de i stedet bevarer kontrollen over de digitale data, som indsamles på deres bedrifter.

Begrundelse

Digitaliseringens fordele bør komme alle landbrugsbedrifter til gode.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at fremme en intelligent og modstandsdygtig landbrugssektor og sikre, at landbrugerne er garanteret en rimelig indtægtsstøtte, bør direkte betalinger fortsat udgøre en vigtig del af politikken. Ligeledes er det for at forbedre landbrugernes markedsbelønning nødvendigt at investere i omstruktureringen af bedrifter, modernisering, innovation, diversificering og udbredelse af nye teknologier.

Med henblik på at fremme en intelligent , bæredygtig og modstandsdygtig landbrugssektor i alle regionerne og sikre, at landbrugerne er garanteret en rimelig indtægtsstøtte, bør direkte betalinger fortsat udgøre en vigtig del af politikken. Ligeledes er det for at forbedre bedrifternes modstandsdygtighed og markedets aflønning nødvendigt at investere i modernisering, innovation, diversificering og udbredelse af nye teknologier.

Begrundelse

De direkte betalinger bør i alle regioner fremme omstillingen af brugene med henblik på større modstandskraft og bedre markedsaflønning.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring . Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende regulering af markederne og forebyggelse af risici . Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

Begrundelse

I betragtning af de mange risici, som landbrugene står over for, er der brug for en solid forebyggelse.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav.

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild, dyrevelfærd og bevarelse af genetiske landbrugsressourcer . Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika , som f.eks. typiske traditionelle egnsprodukter, og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav. Den bør endvidere bidrage til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene på fødevareområdet.

Begrundelse

EU er i den fordelagtige position, at mange typiske traditionelle produkter og genetiske landbrugsressourcer fortsat er bevaret, en situation, der bør fremmes.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i WTO-aftalen om landbrug bør visse interventionstyper omhandlet i denne forordning fortsat indberettes som støtte under den »grønne boks«, som ikke har eller i højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, eller som støtte under den »blå boks« i forbindelse med produktionsbegrænsende programmer og dermed fritages for nedsættelsesforpligtelser. Mens denne forordnings bestemmelser om sådanne interventionstyper allerede opfylder kravene til den »grønne boks« som fastsat i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug eller kravene til den »blå boks« som fastsat i artikel 6, stk. 5, i WTO-aftalen om landbrug, bør det sikres, at interventionerne under disse interventionstyper i medlemsstaternes strategiske planer fortsat opfylder disse krav.

Anbefalet ændring 10

Ny betragtning efter betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1 og 2, og i overensstemmelse med Unionens sammenhæng i politikkerne for udvikling bør den fælles landbrugspolitik begunstige udviklingen af et bæredygtigt og fremgangsrigt familielandbrug i udviklingslandene, der tilgodeser opretholdelsen af deres befolkning i landdistrikterne og garanterer deres fødevaresikkerhed. Med henblik herpå bør EU's landbrugs- og fødevareeksport ikke finde sted til priser, der er mindre end de europæiske produktionsomkostninger.

Begrundelse

I overensstemmelse med artikel 54 i RU's perspektivudtalelse om den fælles landbrugspolitik skal den fælles landbrugspolitik ændres for at overholde dette mål, der skal indføres som et 10. mål i den fælles landbrugspolitik.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed, især hvad angår forvaltning af næringsstoffer. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data.

GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten , herunder de genetiske landbrugsprodukter . Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed, især hvad angår forvaltning af næringsstoffer. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, årlig vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data.

Begrundelse

Vekseldriften skal for effektivitetens skyld være årlig, med fleksibilitet (se »god landbrugs- og miljømæssig stand« (GLM) 8, bilag III). Der skal ageres for at bekæmpe eroderingen af de genetiske landbrugsprodukter.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation.

Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes faktorproduktivitet, bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af plantebeskyttelsesmidler samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 27

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Når der ydes afkoblet direkte støtte på grundlag af betalingsrettigheder, bør medlemsstaterne fortsat forvalte en national reserve eller flere reserver pr. gruppe af områder. Sådanne reserver bør anvendes til at prioritere tildelingen af støtte til unge landbrugere og til landbrugere, der etablerer landbrug. Der er også brug for bestemmelser om anvendelse og overførsel af betalingsrettigheder for at garantere, at systemet fungerer gnidningsløst.

Begrundelse

Det er uacceptabelt at handle med offentlige tilskud.

Anbefalet ændring 14

Betragtning 28

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb.

Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, der støtter beskæftigelsen, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb.

Begrundelse

De små landbrugsbedrifter spiller en vigtig rolle for bevarelsen af områdernes dynamik og vedligeholdelse.

Anbefalet ændring 15

Betragtning 38

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. D enne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. For at opnå en incitamentseffekt bør d enne type betalinger ydes til dækning af mere end ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

Begrundelse

For at give et incitament til miljøvenlige metoder foreslås det ikke at begrænse betalingen til dækning af manglende indtjening. En flerårig periode egner sig bedre til miljøvirkninger.

Anbefalet ændring 16

Betragtning 40

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen yder medlemsstaterne støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at godtgøre støttemodtagere for gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

Begrundelse

Det er nødvendigt at bevare landbrug i alle områder på europæisk plan, også hvor det er vanskeligt. For at give et incitament til miljøvenlige metoder foreslås det ikke at begrænse betalingen til dækning af manglende indtjening.

Anbefalet ændring 17

Betragtning 41

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner.

Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordforbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser , tillige med bevarelse af genetiske landbrugsressourcer . Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner. Disse investeringer begrænses af et loft pr. bedrift. Rammen, der afsættes til dette instrument, begrænses til 10 % af medlemsstatens ELFUL-midler.

Begrundelse

Med et loft over investeringerne bliver det muligt at støtte flere projekter. Med en begrænsning af rammen kan der afsættes flere midler til andre ELFUL-prioriteter.

Anbefalet ændring 18

Betragtning 44

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde , der finansieres af ELFUL . Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab.	Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab.

Begrundelse

Finansiering gennem ELFUL vil kræve en tilsvarende forhøjelse af ELFUL-midlerne.

Anbefalet ændring 19

Betragtning 56

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer.

I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne , idet de sørger for, at planerne for udvikling af landdistrikterne udarbejdes på det geografisk mest hensigtsmæssige niveau, analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF , og de mindst begunstigede områder som defineret i EUF-traktatens artikel 174, stk. 3 . En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer.

Begrundelse

Selv om nogle elementer af de strategiske planer muligvis udarbejdes på regionalt plan, er omfanget af denne hypotetiske regionalisering ikke kendt. Forordningen bør fastsætte bestemmelser om udarbejdelsen af programmerne for landdistriktsudvikling på det rette niveau, i det mindste i regionerne i den yderste periferi. Ved udarbejdelsen af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og udformningen af interventioner under særlige nationale og regionale forhold bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til de mindst begunstigede områder som omtalt i EUF-traktatens artikel 174, f.eks. øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

Anbefalet ændring 20

Artikel 4, stk. 1, litra a) og b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Definitioner, der skal fastsættes i de strategiske planer

1. Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af landbrugsaktivitet, landbrugsareal, støtteberettiget hektar, egentlig landbruger og ung landbruger:

»landbrugsaktivitet« defineres på en måde, så det omfatter både produktion af de landbrugsprodukter, der er omhandlet i bilag I til TEU og TEUF, herunder bomuld og lavskov med kort omdriftstid , og bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner

»landbrugsaktivitet« defineres på en måde, så det omfatter både produktion af de landbrugsprodukter, der er omhandlet i bilag I til TEU og TEUF, herunder bomuld og agroskovbrug , og bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner

b)	»landbrugsareal« defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer. Termerne »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

b)	»landbrugsareal« defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer. Termerne »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

»agerjord« er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (1), artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (2), artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 65 i nærværende forordning

ii)	»permanente afgrøder« er afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid

ii)	»permanente afgrøder« er afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid , der indføres i dyrkningen

iii)

»permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (sammen omtalt som »permanente græsarealer«) er arealer, som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses eller bruges til produktion af dyrefoder , hvis græs og andet grøntfoder er fremherskende. Det kan ligeledes være arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområderne, eller arealer, der kan afgræsses, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes i græsningsområderne.

Det samme gælder skovlandbrugssystemer, hvor grøntfoder ikke er fremherskende, men udnyttes af kvæget, sådan som det er tilfældet med dehesagræsarealer og/eller græsarealer med buske og træer i bjergområder.

Begrundelse

Det foreslås at bevare den nuværende ordlyd fra omnibusforordningen, som tager hensyn til de særlige karakteristika ved græsarealer i Middelhavsområdet, som f.eks. dehesagræsarealer og træbevoksede arealer i bjergområder.

Anbefalet ændring 21

Artikel 4, stk. 1, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»egentlig landbruger« defineres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, eller hvis vigtigste forretningsaktivitet ikke er landbrugsaktivitet, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på baggrund af betingelser såsom den del af indtægten, der stammer fra landbrugsproduktion , selskabsformål og/eller optagelse i registre . Under alle omstændigheder skal definitionen beskytte familiebrugsmodellen i EU, af individuel eller kooperativ karakter, hvor landbrugeren arbejder og lever direkte af landbrugsaktiviteten, og kan om nødvendigt tage hensyn til de særlige regionale karaktertræk som fastlagt i artikel 349 i TEUF

Begrundelse

Hensyntagen til indkomsten vil kunne udelukke mindre landbrugere. Hensyntagen til landbrugsindkomstens andel giver mulighed for bedre at skelne mellem de egentlige landbrugere. Den europæiske familiebrugsmodel skal konsolideres.

Anbefalet ændring 22

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtte fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at nå følgende overordnede målsætninger om:

a)	at fremme en robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden

a)	at fremme en robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden

b)	at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger

b)	at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger

c)	at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne.

c)	at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne , idet der lægges vægt på at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, i overensstemmelse med artikel 39, litra b), i TEUF, med særlig fokus på landområder, der har alvorlige problemer med afvandring .

Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf. Det drejer sig tillige om at hjælpe de forskellige led i fødevareværdikæden med at etablere forbindelser baseret på en styrkelse af deres kontraktforhold og en øget gennemsigtighed af disse, og ved brug af redskaber såsom observatorier for priser og produktionsomkostninger.

Begrundelse

Den fælles landbrugspolitik skal overholde artikel 39 i TEUF, være særlig opmærksom på landområder, der berøres af afvandring, og forbedre fødevarekædernes virkemåde.

Anbefalet ændring 23

Artikel 6, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Specifikke målsætninger

1. Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af følgende specifikke målsætninger om:

a)	at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

a)	at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst på niveau med indkomsten i den samlede økonomi og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

b)	at øge konkurrenceevne n og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

b)	at øge den økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale konkurrenceevne og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering , samt på agroøkologi og på oplysning om bæredygtige produktionsmetoder

c)	at forbedre landbrugernes position i værdikæden

c)	at øge produktionsfaktorernes produktivitet, navnlig med henblik på at reducere priserne på varer og tjenesteydelser, der produceres i landbrugssektoren

d)	at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi

d)	at forbedre landbrugernes position i værdikæden

e)	at fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft

e)	at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi

f)	at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

f)	at fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcerne såsom landbrugets genressourcer, vand, jord og luft

g)	at tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne

g)	at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

h)	at fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

h)	at tiltrække unge landbrugere og nye landbrugere, navnlig i de mindst befolkede regioner og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne

i)	at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd.

i)	at fremme beskæftigelse, vækst , kvinders deltagelse i landbrugssektoren , social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

j)	at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd

k)	at fremme udviklingen af et bæredygtigt familielandbrug i udviklingslandene i overensstemmelse med mål 1 og 2 blandt FN's mål for bæredygtig udvikling samt Unionens sammenhæng i politikkerne for udvikling.

Anbefalet ændring 24

Artikel 8

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel.	Medlemsstaterne og regionerne, når de er forvaltningsmyndigheder, når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel.

Begrundelse

Man bør opretholde og styrke de europæiske regioners rolle i forvaltningen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik for at tilpasse de politiske valg til de specifikke territorielle og sektorspecifikke kendetegn.

Anbefalet ændring 25

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne udformer de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten.

Under hensyntagen til at den fælles landbrugspolitik udgør grundlaget for økonomien i landbrugsfødevaresektoren og for den økonomiske og sociale struktur i landdistrikterne i EU, udformer medlemsstaterne og regionerne, når de er forvaltningsmyndigheder, de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og især nærhedsprincippet .

Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med det indre marked og ikke er konkurrenceforvridende.

Medlemsstaterne fastsætter den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til støttemodtagere i henhold til deres strategiske planer og i overensstemmelse med principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) [HzR].

Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med det indre marked og ikke er konkurrenceforvridende.

Begrundelse

Der bør henvises til den fælles landbrugspolitiks grundlæggende rolle og vigtigheden af, at medlemsstaternes gennemførelse heraf er forenelig med det indre marked og ikke forvrider konkurrencen.

Anbefalet ændring 26

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en række betingelser i henhold til hvilke, støttemodtagere pålægges en administrativ sanktion, hvis de modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II i dette afsnit, eller årlige præmier i henhold til artikel 65, 66 og 67, og ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand fastsat i den strategiske plan, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder:

1.	klima og miljø

2.	folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

3.	dyrevelfærd.

1.	klima og miljø

2.	folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

3.	dyrevelfærd

4.	socialt: landarbejdernes rettigheder .

Begrundelse

Det er vigtigt, at bedrifter, som modtager offentlig støtte via den fælles landbrugspolitik, overholder deres ansattes sociale rettigheder.

Anbefalet ændring 27

Artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne opretter et system med henblik på at stille den i bilag III omhandlede database for bedriftsbæredygtighed i forbindelse med næringsstoffer, jf. kravene til indhold og funktionalitet beskrevet i bilaget, til rådighed for støttemodtagerne, som anvender dette værktøj.

Kommissionen kan bistå medlemsstaterne ved udformningen af denne database og i forbindelse med d en nødvendige lagring og krav til behandling af data.

Kommissionen kan bistå medlemsstaterne ved udformningen af denne database . D en nødvendige lagring og krav til behandling og beskyttelse af data skal garantere landbrugerens evne til næringsstofforvaltning .

Begrundelse

Jordens frugtbarhed afhænger mindre af en digitaliseret registrering af næringsstofferne og mere af en overholdelse af god dyrkningspraksis, der sikrer en god biologisk tilstand af jorden. Landbrugeren skal bevare kontrollen over næringsstofforvaltningen på sin bedrift under overholdelse af lovgivningen.

Anbefalet ændring 28

Artikel 12, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder fastlæggelse af elementerne i metoden til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer, referenceåret og konverteringssatsen under normen for god landbrugs- og miljømæssig stand 1 (GLM 1) som omhandlet i bilag III, formatet og de resterende mindstekrav til elementer og funktionaliteter i databasen for bedriftsbæredygtighed.

Begrundelse

God landbrugs- og miljømæssig stand skal henhøre under forordningernes område og ikke under delegerede retsakter.

Anbefalet ændring 29

Artikel 13, stk. 4, litra d)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
risikostyring som omhandlet i artikel 70	forebyggelse og risikostyring som omhandlet i artikel 70

Begrundelse

Forebyggelsen af risiko via agroøkologiske praksisser, despecialisering af bedrifter og områder vil medføre bedrifter, der er mere modstandsdygtige over for klimatiske og sundhedsmæssige risici. Den kostbare risikostyring er ikke nok til at sikre bedrifterne.

Anbefalet ændring 30

Artikel 15, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår fastlæggelsen af et harmoniseret grundlag for beregningen af nedsættelse af betalinger som omhandlet i stk. 1 med henblik på at sikre en korrekt fordeling af midlerne til de berettigede støttemodtagere.

Begrundelse

Fordelingen af betalinger skal henhøre under forordningernes område og ikke under delegerede retsakter.

Anbefalet ændring 31

Artikel 24, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en egentlig landbruger.	Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en egentlig landbruger og skal forblive knyttet til jorden .

Begrundelse

Der er ikke nogen berettigelse for at kunne handle med rettigheder til statsstøtte uden tilknytning til købet eller placeringen af landbrugsarealer.

Anbefalet ændring 32

Artikel 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne kan yde betalinger til mindre bedrifter som defineret af medlemsstaterne i form af et rundt beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Medlemsstaterne indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne.

Medlemsstaterne yder betalinger til mindre bedrifter som defineret af medlemsstaterne i form af et rundt beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Størrelsen af dette runde beløb fastsættes til et niveau, der er tilstrækkeligt til at give disse bedrifter en langsigtet levedygtighed. Medlemsstaterne fastlægger kriterier med henblik på at definere, hvad der forstås ved mindre bedrifter og indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne.

Begrundelse

De »små landbrugsbedrifter« spiller en reel rolle for bevarelsen af områdernes beskæftigelse, dynamik og vedligeholdelse. Dette tiltag skal være obligatorisk for medlemsstaterne.

Anbefalet ændring 33

Artikel 28, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten:

a)	som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling eller

a)	som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling eller

b)	som betalinger, der kompenserer støttemodtagerne for alle eller dele af de ekstraomkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af forpligtelsen, som fastsat i artikel 65.

b)	som betalinger, der yder støttemodtagerne godtgørelse for ekstraomkostninger ud over dem , de har afholdt, og tabt indkomst som følge af forpligtelsen, som fastsat i artikel 65.

Begrundelse

For at give landbrugerne incitament for at bevare eller udvikle miljøvenlige metoder bør støtten overstige de ekstra produktionsomkostninger, der er forbundet med god praksis.

Anbefalet ændring 34

Artikel 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til egentlige landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

2. Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 30, med at løse de problemer, de har, ved at forbedre deres konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet.

—	forhindre nedlæggelsen af landbrugsaktiviteter i landbrugsområderne og styrke EU's fødevareselvforsyning eller

—	løse de problemer, de har, ved at forbedre deres konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet.

3. Koblet indkomststøtte ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller dyr.

3. Koblet indkomststøtte ydes i form af en begrænset årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller dyr.

Begrundelse

Koblet støtte bør omfatte områder med særlige vanskeligheder lige såvel som produktioner i vanskeligheder og i højere grad sigte mod at opretholde en produktion end at udvikle den, hvilket begrunder en begrænsning af støttebetalingen til den enkelte bedrift.

Anbefalet ændring 35

Artikel 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid og andre nonfoodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer .

Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager: korn, oliefrø med undtagelse af afgrøder til agrobrændstoffer , proteinafgrøder, bælgplanter, rene foderbælgplanter eller blandet med græsplanter eller andre græsser , hør, hamp, ris, nødder, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød , svinekød, fjerkræ , olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid inkluderet i dyrkningsparcellerne .

Begrundelse

Koblet støtte bør komme alle bælgplanter til gode. Den bør ikke udelukke svinekød og fjerkræ, som det er tilfælde med afgrøder til agrobrændstoffer.

Anbefalet ændring 36

Artikel 40

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Obligatoriske og valgfri sektorspecifikke interventionstyper	Obligatoriske og valgfri sektorspecifikke interventionstyper
1. De sektorspecifikke interventionstyper for frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra a), og for sektoren for biavlsprodukter som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra b), er obligatoriske for alle medlemsstater.	1. De sektorspecifikke interventionstyper for frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra a), og for sektoren for biavlsprodukter som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra b), er obligatoriske for alle medlemsstater.
2. De sektorspecifikke interventionstyper for vinsektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra c), er obligatoriske for de medlemsstater, der er angivet i bilag V.	2. De sektorspecifikke interventionstyper for vinsektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra c), er obligatoriske for de medlemsstater, der er angivet i bilag V.
3. Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer.	3. Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer.
4. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 3, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i humlesektoren, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra d), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper.	4. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 3, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i humlesektoren, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra d), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper.
5. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 4, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra e), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper.	5. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 4, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra e), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper.
	6. Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer indarbejde interventioner til kriseforebyggelse og risikostyring i en hvilken som helst sektor med henblik på at forhindre og håndtere kriser i sektoren, i henhold til de i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede specifikke målsætninger. I forbindelse med disse interventioner fremmes producentorganisationers, brancheorganisationers og kooperative organisationers deltagelse i systemet.
	7. Ved hjælp af fælles retningslinjer, som finder anvendelse i hele Den Europæiske Union, indarbejder medlemsstaterne værktøjer i deres strategiske planer i form af f.eks. standardiserede observatorier for priser og produktionsomkostninger, som gør det muligt at tilvejebringe information om markedernes udvikling.

Begrundelse

Muligheden for anvendelse af interventioner til kriseforebyggelse og risikostyring bør udvides til alle sektorer. Oprettelse af værktøjer som f.eks. standardiserede observatorier for priser og produktionsomkostninger gør det muligt at opfange eventuelle faresignaler i forbindelse med udviklingen på landbrugsmarkederne.

Anbefalet ændring 37

Artikel 43, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvad angår de i artikel 42, stk. 1, litra a)-h), omhandlede målsætninger, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper:

a)	investeringer i materielle og immaterielle aktiver, navnlig med fokus på vandbesparelser, energibesparelser, økologisk emballage og reduktion af affald

a)	investeringer i materielle og immaterielle aktiver, navnlig med fokus på vandbesparelser, energibesparelser, økologisk emballage og reduktion af affald

forskning og forsøgsproduktion, navnlig med fokus på vandbesparelser, energibesparelser, økologisk emballage og reduktion af affald, modstandsdygtighed over for skadedyr, reduktion af risici og virkninger fra anvendelsen af pesticider, forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og fremme af brugen af frugt- og grøntsagssorter, der er tilpasset de ændrede klimaforhold

c)	økologisk produktion

c)	økologisk produktion

d)	integreret produktion

d)	integreret produktion

e)	aktioner til jordbundsbevaring og til at øge jordens kulstofindhold

e)	aktioner til jordbundsbevaring og til at øge jordens kulstofindhold

f)	aktioner til etablering og sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten, eller til bevaring af landskabet, herunder bevaring af historiske værdier

f)	aktioner til etablering og sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten, eller til bevaring af landskabet, herunder bevaring af historiske værdier

g)	aktioner til besparelse af energi, forbedring af energieffektiviteten og forhøjelse af anvendelsen af vedvarende energi

g)	aktioner til besparelse af energi, forbedring af energieffektiviteten og forhøjelse af anvendelsen af vedvarende energi

h)	aktioner til forbedring af modstandsdygtigheden over for skadedyr

h)	aktioner til forbedring af modstandsdygtigheden over for skadedyr

i)	aktioner til forbedring af anvendelsen og forvaltningen af vand, herunder vandbesparelse og dræning

i)	aktioner til forbedring af anvendelsen og forvaltningen af vand, herunder vandbesparelse og dræning

j)	aktioner og foranstaltninger til reduktion af affaldsproduktion og til forbedring af affaldshåndtering

j)	aktioner og foranstaltninger til reduktion af affaldsproduktion og til forbedring af affaldshåndtering

k)	aktioner til forbedring af bæredygtigheden og effektiviteten i forbindelse med transport og oplagring af produkter i frugt- og grøntsagssektoren

k)	aktioner til forbedring af bæredygtigheden og effektiviteten i forbindelse med transport og oplagring af produkter i frugt- og grøntsagssektoren

l)	aktioner til modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forhøjelse af anvendelsen af vedvarende energi

l)	aktioner til modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og forhøjelse af anvendelsen af vedvarende energi

m)	gennemførelse af såvel Unionens kvalitetsordninger som nationale kvalitetsordninger

m)	gennemførelse af såvel Unionens kvalitetsordninger som nationale kvalitetsordninger

n)	salgsfremstød og kommunikation, herunder aktioner og aktiviteter med henblik på diversificering og konsolidering på frugt- og grøntsagsmarkederne og oplysning om sundhedsfordelene ved at spise frugt og grøntsager

n)	salgsfremstød og kommunikation, herunder aktioner og aktiviteter med henblik på diversificering og konsolidering på frugt- og grøntsagsmarkederne og oplysning om sundhedsfordelene ved at spise frugt og grøntsager

o)	rådgivningstjenester og teknisk bistand, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadedyr, bæredygtig anvendelse af pesticider og tilpasning til og modvirkning af klimaændringer

o)	rådgivningstjenester og teknisk bistand, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadedyr, reduktion af anvendelse af pesticider og tilpasning til og modvirkning af klimaændringer

p)	uddannelse og udveksling af bedste praksis, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadedyr, bæredygtig anvendelse af pesticider og bidrag til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer.

p)	uddannelse og udveksling af bedste praksis, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadedyr, reduktion af anvendelse af pesticider og bidrag til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer

q)	aktioner til bevarelse af mangfoldigheden af genetiske ressourcer i frugt og grøntsager .

Begrundelse

Af hensyn til landbrugernes og befolkningen sundhed er det på tide kraftigt at reducere anvendelsen af pesticider. Mangfoldighed af genetiske ressourcer er garant for modstandsdygtighed.

Anbefalet ændring 38

Artikel 49

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Interventionstyper i sektoren for biavlsprodukter og finansiel støtte fra Unionen (…)	Interventionstyper i sektoren for biavlsprodukter og finansiel støtte fra Unionen (…)
2. Medlemsstaterne begrunder i deres strategiske planer deres valg af specifikke målsætninger og interventionstyper. Medlemsstaterne fastlægger interventionerne inden for de valgte interventionstyper. (…)	2. Medlemsstaterne begrunder i deres strategiske planer deres valg af specifikke målsætninger og interventionstyper. Medlemsstaterne fastlægger interventionerne inden for de valgte interventionstyper. (…)
4. Finansiel støtte fra Unionen til de i stk. 2 omhandlede interventioner må højst udgøre 50 % af udgifterne. Den resterende del af udgifterne afholdes af medlemsstaterne. (…)	4. Finansiel støtte fra Unionen til de i stk. 2 omhandlede interventioner må højst udgøre 50 % af udgifterne med undtagelse af regionerne i den yderste periferi, hvor de højst må udgøre 85 % . Den resterende del af udgifterne afholdes af medlemsstaterne. (…)

Begrundelse

En nedsættelse af EU's medfinansieringssats på baggrund af tidligere programperioder vil bringe gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne i regionerne i den yderste periferi i fare og fordoble deres bidrag til EU-projekter.

Anbefalet ændring 39

Artikel 52, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Interventionstyper for vinsektoren

For hver specifik målsætning, der er valgt i artikel 51, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper:

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, herunder genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed, men ikke normal fornyelse af vindyrkningsarealer, dvs. genplantning af den samme parcel med samme vindruesort efter samme vindyrkningsmetode, når vinstokkene er udtjente

b)	reduktion af anvendelsen af pesticider.

Begrundelse

Vindyrkning er en af de produktioner, der forbruger flest pesticider, og reduktionen af dette haster.

Anbefalet ændring 40

Artikel 64

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Interventionstyper til landdistriktsudvikling

Interventionstyperne i dette kapitel er:

a)	miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser

a)	miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser

b)	naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

b)	naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

c)	områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav

c)	områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav

d)	investeringer

d)	investeringer med henblik på forbedring af livskvaliteten og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser i landdistrikter

e)	etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne

e)	etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne

f)	risikostyringsværktøjer

f)	risikostyringsværktøjer

g)	samarbejde

g)	samarbejde

h)	videnudveksling og information.

h)	videnudveksling og information.

Anbefalet ændring 41

Artikel 65, stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne kompenserer støttemodtagerne for omkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed. Betalingerne ydes på årsbasis.	Medlemsstaterne kompenserer støttemodtagerne ud over de omkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed. Betalingerne ydes på årsbasis.

Begrundelse

For at begunstige en mangfoldig omstilling af produktionssystemerne til mere modstandsdygtige produktionsmetoder er der brug for incitamentsstøtte, der ikke begrænser betalingen til praksisser, som gavner dækningen af manglende indtjening.

Anbefalet ændring 42

Artikel 68, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne yder under denne interventionstype kun støtte til materielle og immaterielle investeringer, der bidrager til opfyldelsen af de i artikel 6 omhandlede specifikke målsætninger. Støtte til skovbrugssektoren ydes i henhold til en skovforvaltningsplan eller et lignende instrument. Tildelingen af støtte er betinget af anslåede (ex ante-) virkninger, der følger af en evaluering af deres indvirkning på miljøet.

Begrundelse

Man kan bruge offentlige midler til investeringer, der vil have en negativ indvirkning på miljøet. Med henblik på at undgå, at støttemodtagere skal tilbagebetale støttemidler, fordi miljøvirkningen er værre end oprindeligt beregnet (ex post), bør betingelsen være ex ante.

Anbefalet ændring 43

Artikel 68, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne udarbejder en liste over ikkestøtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der mindst indeholder følgende:

a)	køb af rettigheder til landbrugsproduktion

a)	køb af rettigheder til landbrugsproduktion

b)	køb af betalingsrettigheder

b)	køb af betalingsrettigheder

c)	køb af jord med undtagelse af køb af jord med henblik på miljøbevarelse eller jord købt af unge landbrugere ved brug af finansielle instrumenter

c)	køb af jord med undtagelse af køb af jord med henblik på miljøbevarelse eller jord købt af unge landbrugere ved brug af finansielle instrumenter

d)	køb af dyr, etårige planter og udplantning heraf, hvis det ikke er med det formål at genoprette land- eller skovbrugspotentialet efter en naturkatastrofe eller katastrofale hændelser

d)	køb af dyr, etårige planter og udplantning heraf, hvis det ikke er med det formål at genoprette land- eller skovbrugspotentialet efter en naturkatastrofe eller katastrofale hændelser

e)	renter af gæld med undtagelse af tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer

e)	renter af gæld med undtagelse af tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer

investeringer i kunstvanding, som ikke er i overensstemmelse med opfyldelse af målet om god tilstand i vandområder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, herunder udvidelsen af kunstvanding, der påvirker vandområder, hvis status er fastslået som mindre end god i den relevante vandområdeplan

g)	investeringer i større infrastrukturprojekter, der ikke er en del af de lokale udviklingsstrategier

g)	investeringer i større infrastrukturprojekter, der ikke er en del af de lokale og regionale udviklingsstrategier

h)	investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning, jf. de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov.

h)	investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning, jf. de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov.

Begrundelse

Det er vigtigt, at også investeringer i større infrastrukturprojekter som led i regionale udviklingsstrategier kan modtage støtte.

Anbefalet ændring 44

Artikel 71

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

LEADER

1. Medlemsstaterne støtter lokaludvikling styret af lokalsamfundet inden for rammerne af Leaderprogrammet, der omtales i artikel 25 i forordningen (EU) [CPR]. Medlemsstaterne kan gennem ELFUL yde hjælp til de tiltag, der bidrager til opfyldelsen af en eller flere målsætninger i artikel 6, også ud over de muligheder, der fremgår af kapitel IV, afdeling 1. Beslutningen om at godkende en lokal udviklingsstrategi vedrører ligeledes de aktioner, den består af.

Begrundelse

Leaderprogrammet, der understøttes af en tildeling på 5 % af ELFUL-midlerne, kunne iværksættes mere effektivt, hvis man gennemførte regler, der var mere fleksible, selvstændige og uafhængige af den nationale strategiplan (regionale operationelle planer).

Anbefalet ændring 45

Artikel 71, stk. 1 og 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Medlemsstaterne kan yde støtte til samarbejde på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer, med henblik på at forberede og gennemføre projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af Det Europæiske Innovationspartnerskab om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug som omhandlet i artikel 114 og i Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling styret af lokalsamfundet i artikel 25 i forordning (EU) [CPR] samt på at fremme kvalitetsordninger, producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller andre former for samarbejde. (…)	1. Medlemsstaterne kan yde støtte til samarbejde på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer, med henblik på at forberede og gennemføre projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af Det Europæiske Innovationspartnerskab om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug som omhandlet i artikel 114 og i Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling samt på at fremme kvalitetsordninger, producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller andre former for samarbejde. (…)
5. Hvis støtten ydes som et samlet beløb, sikrer medlemsstaten, at Unionens bestemmelser og krav til sammenlignelige aktioner, der hører ind under andre interventionstyper, overholdes. Dette stykke finder ikke anvendelse på Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling styret af lokalsamfundet i artikel 25 i forordning (EU) [CPR].	5. Hvis støtten ydes som et samlet beløb, sikrer medlemsstaten, at Unionens bestemmelser og krav til sammenlignelige aktioner, der hører ind under andre interventionstyper, overholdes.

Begrundelse

Anbefalet ændring 46

Artikel 74, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås den strategiske plans samlede bidragsbeløb, der er betalt eller, for garantiers vedkommende, afsat i henhold til garantiaftaler af det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til:

a)	betalinger til eller til fordel for slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer

betalinger til eller til fordel for slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer. Desuden kan der til slutmodtagere ydes betalinger, der udelukkende er til driftskapital, når der er tale om landbrugere, som er blevet ramt af ugunstige vejrforhold med alvorlige konsekvenser og/eller priskriser på markedet

midler afsat i henhold til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af et multiplikatorforhold, der omfatter et samlet beløb for underliggende udbetalte nye lån eller egenkapitalinvesteringer i slutmodtagere

c)	betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres med et hvilket som helst andet bidrag fra Unionen i en samlet operation med et finansielt instrument, jf. artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) [CPR]

c)	betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres med et hvilket som helst andet bidrag fra Unionen i en samlet operation med et finansielt instrument, jf. artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) [CPR]

d)	betaling af forvaltningsgebyrer og godtgørelse af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument.

d)	betaling af forvaltningsgebyrer og godtgørelse af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument.

Med henblik på litra b) i dette stykke fastlægges multiplikatorforholdet i en forsigtig forudgående risikovurdering og aftales i den relevante finansieringsaftale. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet af efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft.

Med henblik på litra d) i dette stykke skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 3, forordning (EU) [CPR], udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede bidrag under den strategiske plan, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantiaftaler.

Denne tærskel finder ikke anvendelse, hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer.

Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter.

Begrundelse

Det er nødvendigt at skabe mulighed for at anvende de finansielle instrumenter til at skaffe driftskapital i situationer med alvorlige konsekvenser af dårligt vejr eller markedskriser.

Anbefalet ændring 47

Artikel 85, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør:

a)	70 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i forordning (EU) nr. 229/2013

a)	85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i forordning (EU) nr. 229/2013

b)	70 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner

b)	75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner

c)	65 % af de støtteberettigede udgifter til betalinger i henhold til artikel 66

c)	75 % af de støtteberettigede udgifter til betalinger i henhold til artikel 66

d)	43 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

d)	53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

e)	ovenstående procentsatser øges med mindst 10 procentpoint i regioner med alvorlige affolkningsproblemer.

ELFUL-bidragssats udgør som minimum 20 %.

Begrundelse

Det er nødvendigt at fastholde de nuværende medfinansieringssatser under ELFUL. Det er også nødvendigt at overveje et støre bidrag fra ELFUL i områder, der er hårdere ramt af affolkning end gennemsnittet i EU.

Anbefalet ændring 48

Artikel 86, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Mindst 30 % af det samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan som fastsat i bilag IX er forbeholdt interventioner med fokus på de specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i denne forordning, undtagen interventioner i medfør af artikel 66.	Mindst 30 % af det samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan som fastsat i bilag IX er forbeholdt interventioner med fokus på de specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i denne forordning, undtagen interventioner i medfør af artikel 66 , samt risikostyringsværktøjer (artikel 70) og investeringsstøtte (artikel 68) .

Begrundelse

Målet er at overholde de miljø- og klimamæssige mål.

Anbefalet ændring 49

Artikel 86, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1, er begrænset til højst 10 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII.	De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1, er begrænset til højst 13 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII.
Uanset første afsnit kan medlemsstater, der i henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og med henblik på frivillig koblet støtte anvendte mere end 13 % af deres årlige nationale loft som fastsat i bilag II til nævnte forordning, beslutte at anvende mere end 10 % af det beløb, der er fastsat i bilag VII, med henblik på koblet indkomststøtte . Den procentsats, der følger heraf, kan ikke overstige den procentsats, som Kommissionen har godkendt for frivillig koblet støtte for ansøgningsåret 2018.	Uanset første afsnit kan medlemsstater, der i henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og med henblik på frivillig koblet støtte anvendte mere end 13 % af deres årlige nationale loft som fastsat i bilag II til nævnte forordning, beslutte at anvende mere end 13 % af det beløb, der er fastsat i bilag VII, med henblik på koblet støtte . Den procentsats, der følger heraf, kan ikke overstige den procentsats, som Kommissionen har godkendt for frivillig koblet støtte for ansøgningsåret 2018.
Den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, kan forhøjes med højst 2 %, hvis det beløb, der svarer til den procentsats, der overstiger 10 % , afsættes til støtte til proteinafgrøder i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1.	Den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, kan forhøjes med højst 2 %, hvis det beløb, der svarer til den procentsats, der overstiger 13 % , afsættes til støtte til proteinafgrøder , navnlig bælgfrugter, i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1.
Det beløb, der medtages i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af første og andet afsnit, er bindende.	Det beløb, der medtages i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af første og andet afsnit, er bindende.

Anbefalet ændring 50

Artikel 86

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(…)

8. De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med omfordelingsstøtte for beskæftigelse som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, artikel 26, er højst 30 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII.

9. De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med ordninger til gavn for klimaet og miljøet som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, artikel 28, er højst 30 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII.

10. Højst 10 % af det i bilag IX fastsatte samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik er forbeholdt risikostyringsværktøjer som fastsat i artikel 70 i denne forordning.

11. højst 10 % af ELFUL-midlerne i den strategiske plan er forbeholdt investeringerne (artikel 68).

12. Det beløb, der er afsat under ELFUL, omfatter et særligt supplement i landdistrikter, som er tyndt befolkede.

Begrundelse

Ud over spørgsmålet om udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne bør der også tages hensyn til et af de store handicap, som landdistrikterne står over for, nemlig affolkning.

Anbefalet ændring 51

Artikel 90, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Som led i deres forslag til en strategisk plan som omhandlet i artikel 106, stk. 1, kan medlemsstaterne beslutte at overføre:

a)	op til 15 % af medlemsstatens tildeling til direkte betalinger, jf. bilag IV, efter fradrag af de tildelinger til bomuld, der er fastsat i bilag VI for kalenderårene 2021 til 2026, til medlemsstatens tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2022-2027 eller

a)	op til 15 % af medlemsstatens tildeling til direkte betalinger, jf. bilag IV, efter fradrag af de tildelinger til bomuld, der er fastsat i bilag VI for kalenderårene 2021 til 2026, til medlemsstatens tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2022-2027.

b)	op til 15 % af medlemsstatens tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2022-2027 til medlemsstatens tildeling til direkte betalinger, jf. bilag IV, for kalenderårene 2021 til 2026 .

Begrundelse

Som udtrykt i udvalgets tidligere udtalelser modsætter det sig denne mulighed for overførsel fra søjle II til søjle I, der er i strid med landbrugsområdernes interesser.

Anbefalet ændring 52

Artikel 91

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Strategiske planer Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overensstemmelse med denne forordning for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, med henblik på opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6.	Strategiske planer Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overensstemmelse med denne forordning for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, med henblik på opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6.
På grundlag af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, og en vurdering af behovet, jf. artikel 96, fastlægger medlemsstaten i den strategiske plan en interventionsstrategi som omhandlet i artikel 97, hvori der fastsættes kvantitative mål og delmål med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. Målene fastlægges ved anvendelse af det fælles sæt resultatindikatorer, der er fastlagt i bilag I.	På grundlag af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, og en vurdering af behovet, jf. artikel 96, fastlægger medlemsstaten i den strategiske plan en interventionsstrategi som omhandlet i artikel 97, hvori der fastsættes kvantitative mål og delmål med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. Målene fastlægges ved anvendelse af det fælles sæt resultatindikatorer, der er fastlagt i bilag I.
For at nå disse mål fastlægger medlemsstaterne interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III. Hver strategisk plan dækker perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027.	For at nå disse mål fastlægger medlemsstaterne programmer for udvikling af landdistrikterne på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, men som minimum i regionerne i den yderste periferi, på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III. Hver strategisk plan dækker perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027.

Begrundelse

En regional tilgang til definitionen og forvaltningen af programmer til udvikling af landdistrikterne bør konsolideres i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den strategiske plan bør gennemføres ved hjælp af planer for udvikling af landdistrikterne på det geografiske niveau, der skønnes mest hensigtsmæssigt.

Anbefalet ændring 53

Artikel 102

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Modernisering

I den beskrivelse af de elementer, der skal sikre den i artikel 95, stk. 1, litra g), omhandlede modernisering af den fælles landbrugspolitik, fremhæves de elementer i den strategiske plan, der støtter modernisering af landbrugssektoren og den fælles landbrugspolitik, og den skal navnlig indeholde:

I den beskrivelse af de elementer, der skal sikre den i artikel 95, stk. 1, litra g), omhandlede modernisering af den fælles landbrugspolitik samt den agroøkologiske omstilling , fremhæves de elementer i den strategiske plan, der støtter modernisering af landbrugssektoren og den fælles landbrugspolitik, og den skal navnlig indeholde:

a)	en oversigt over, hvordan den strategiske plan bidrager til den tværgående målsætning om at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering og tilskynde til udbredelsen heraf som omhandlet i artikel 5, andet afsnit, navnlig gennem:

a)	en oversigt over, hvordan den strategiske plan bidrager til den tværgående målsætning om at fremme og udveksle viden, landbrugsmæssig knowhow, teknisk og social innovation og digitalisering og tilskynde til udbredelsen heraf som omhandlet i artikel 5, andet afsnit, navnlig gennem:

i.	en beskrivelse af organisationsstrukturen for AKIS udformet som den kombinerede organisations- og videnstrøm mellem de personer, organisationer og institutioner, der anvender og frembringer viden inden for landbrug og indbyrdes forbundne områder

i)	en beskrivelse af organisationsstrukturen for AKIS udformet som den kombinerede organisations- og videnstrøm mellem de personer, organisationer og institutioner, der anvender og frembringer viden inden for landbrug og indbyrdes forbundne områder

ii.	en beskrivelse af, hvordan de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 13, og forskere og netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik vil samarbejde inden for rammerne af AKIS, og hvordan rådgivningstjenester og innovationsstøttetjenester leveres

ii)	en beskrivelse af, hvordan de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 13, og forskere og netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik vil samarbejde inden for rammerne af AKIS, og hvordan rådgivningstjenester og innovationsstøttetjenester leveres

b)	en beskrivelse af strategien for udvikling af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne og for anvendelsen af disse teknologier til at forbedre effektiviteten og lønsomheden af interventionerne i de strategiske planer.

b)	en beskrivelse af strategien for udvikling af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne og for anvendelsen af disse teknologier til at forbedre effektiviteten og lønsomheden af interventionerne i de strategiske planer.

Begrundelse

Modernisering af bedrifterne skal ske inden for rammerne af agroøkologiske omstilling gennem teknisk og social innovation.

Anbefalet ændring 54

Artikel 93

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hver medlemsstat udarbejder én strategisk plan for hele sit område.

Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan, sikrer medlemsstaten sammenhængen og overensstemmelsen med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan.

Hver medlemsstat udarbejder én strategisk plan for hele sit område.

Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan eller iværksættes via regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , sikrer medlemsstaten sammenhængen og overensstemmelsen med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan.

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 55

Artikel 95.1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hver strategisk plan skal indeholde følgende afsnit:

a)	en vurdering af behovene

a)	en vurdering af behovene

b)	en interventionsstrategi

b)	en interventionsstrategi

c)	en beskrivelse af de elementer, der er fælles for flere interventioner

c)	en beskrivelse af de elementer, der er fælles for flere interventioner

d)	en beskrivelse af de interventioner med direkte betalinger, sektorspecifikke interventioner og interventioner til landdistriktsudvikling, der angives i strategien

d)	en beskrivelse af de interventioner med direkte betalinger, sektorspecifikke interventioner og interventioner til landdistriktsudvikling, der angives i strategien

e)	mål- og finansieringsplaner

e)	mål- og finansieringsplaner

f)	en beskrivelse af forvaltnings- og koordineringssystemet

f)	en beskrivelse af forvaltnings- og koordineringssystemet

g)	en beskrivelse af de elementer, der sikrer moderniseringen af den fælles landbrugspolitik

g)	en beskrivelse af de elementer, der sikrer moderniseringen af den fælles landbrugspolitik

h)	en beskrivelse af de elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for de endelige støttemodtagere.

h)	en beskrivelse af de elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for de endelige støttemodtagere

i)	om relevant listen over regionale programmer for udvikling af landdistrikterne .

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 56

Artikel 106

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Godkendelse af den strategiske plan	Godkendelse af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et forslag til en strategisk plan, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 95, senest den 1. januar 2020.	1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et forslag til en strategisk plan, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 95, senest den 1. januar 2020.
2. Kommissionen vurderer de foreslåede strategiske planer med hensyn til planernes fuldstændighed, sammenhængen og overensstemmelsen med de almindelige principper i EU-retten, denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af den, og den horisontale forordning, deres effektive bidrag til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, betydningen for et velfungerende det indre marked og i forhold til konkurrenceforvridning, omfanget af den administrative byrde for støttemodtagerne og forvaltningerne. Ved vurderingen skal der navnlig ses på, hvorvidt strategien i den strategiske plan er tilstrækkelig, samt de relevante specifikke målsætninger, mål, interventioner og tildelingen af budgetmidler til opfyldelse af den strategiske plans specifikke målsætninger gennem de foreslåede interventioner på grundlag af SWOT-analysen og den forudgående vurdering.	2. Kommissionen vurderer de foreslåede strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne med hensyn til planernes fuldstændighed, sammenhængen og overensstemmelsen med de almindelige principper i EU-retten, denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af den, og den horisontale forordning, deres effektive bidrag til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, betydningen for et velfungerende det indre marked og i forhold til konkurrenceforvridning, omfanget af den administrative byrde for støttemodtagerne og forvaltningerne. Ved vurderingen skal der navnlig ses på, hvorvidt strategien i den strategiske plan er tilstrækkelig, samt de relevante specifikke målsætninger, mål, interventioner og tildelingen af budgetmidler til opfyldelse af den strategiske plans specifikke målsætninger gennem de foreslåede interventioner på grundlag af SWOT-analysen og den forudgående vurdering.
3. Afhængigt af resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne senest tre måneder efter datoen for forelæggelsen af den strategiske plan. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og reviderer i givet fald den foreslåede plan.	3. Afhængigt af resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne senest tre måneder efter datoen for forelæggelsen af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne . Medlemsstaten og regionerne forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og reviderer i givet fald den foreslåede plan.
4. Kommissionen godkender den foreslåede strategiske plan, hvis de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er overbevist om, at planen er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, bestemmelserne vedtaget i henhold hertil og kravene i forordning (EU) [HzR].	4. Kommissionen godkender den foreslåede strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , hvis de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er overbevist om, at planen er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, bestemmelserne vedtaget i henhold hertil og kravene i forordning (EU) [HzR].
5. Godkendelsen af hver strategisk plan sker senest otte måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Godkendelsen omfatter ikke de oplysninger, der er henvist til i artikel 101, litra c), og i bilag I-IV til den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2, litra a) til d). I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaten anmode Kommissionen om at godkende en strategisk plan, som ikke indeholder samtlige elementer. Den berørte medlemsstat anfører i så fald de dele af den strategiske plan, der mangler, og forelægger de vejledende mål og finansielle planer, der er omhandlet i artikel 100, for hele den strategiske plan for at vise den overordnede sammenhæng og overensstemmelse med planen. De manglende elementer i den strategiske plan fremsendes til Kommissionen i form af en ændring af planen i overensstemmelse med artikel 107.	5. Godkendelsen af hver strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne sker senest otte måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Godkendelsen omfatter ikke de oplysninger, der er henvist til i artikel 101, litra c), og i bilag I-IV til den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2, litra a) til d). I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaten anmode Kommissionen om at godkende en strategisk plan, som ikke indeholder samtlige elementer. Den berørte medlemsstat anfører i så fald de dele af den strategiske plan, der mangler, og forelægger de vejledende mål og finansielle planer, der er omhandlet i artikel 100, for hele den strategiske plan for at vise den overordnede sammenhæng og overensstemmelse med planen. De manglende elementer i den strategiske plan fremsendes til Kommissionen i form af en ændring af planen i overensstemmelse med artikel 107.
6. Hver strategisk plan godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139.	6. Hver strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139.
7. De strategiske planer får først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.	7. De strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne får først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 57

Artikel 107

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Ændring af den strategiske plan	Ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne
1. Medlemsstaterne kan fremsætte en anmodning til Kommissionen om ændring af deres strategiske planer.	1. Medlemsstaterne og regionerne kan fremsætte en anmodning til Kommissionen om ændring af deres strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne .
2. Anmodninger om ændring af den strategiske plan skal være behørigt begrundet og navnlig indeholde de forventede virkninger af ændringerne af planen for opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De vedlægges den ændrede plan sammen med de ajourførte bilag, alt efter hvad der er relevant.	2. Anmodninger om ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne skal være behørigt begrundet og navnlig indeholde de forventede virkninger af ændringerne af planen for opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De vedlægges den ændrede plan sammen med de ajourførte bilag, alt efter hvad der er relevant.
3. Kommissionen vurderer ændringens sammenhæng med denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf, og med forordning (EU) [HzR] og dens effektive bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger.	3. Kommissionen vurderer ændringens sammenhæng med denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf, og med forordning (EU) [HzR] og dens effektive bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger.
4. Kommissionen godkender den ændring af den strategiske plan, der anmodes om, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er af den opfattelse, at den ændrede plan er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, de bestemmelser, der vedtages i medfør heraf, og i forordning (EU) [HzR].	4. Kommissionen godkender den ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , der anmodes om, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er af den opfattelse, at den ændrede plan er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, de bestemmelser, der vedtages i medfør heraf, og i forordning (EU) [HzR].
5. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest 30 arbejdsdage efter, at anmodningen om ændring af en strategisk plan er fremsat. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger.	5. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest 30 arbejdsdage efter, at anmodningen om ændring af en strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne er fremsat. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger.
6. Godkendelsen af en anmodning om ændring af en strategisk plan gives senest tre måneder efter, at medlemsstaten har fremlagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på passende vis.	6. Godkendelsen af en anmodning om ændring af en strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne gives senest tre måneder efter, at medlemsstaten har fremlagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på passende vis.
7. En anmodning om ændring af den strategiske plan kan forelægges højst én gang pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 109.	7. En anmodning om ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne kan forelægges højst én gang pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 109.
8. Hver ændring af den strategiske plan godkendes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139.	8. Hver ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139.
9. Med forbehold af artikel 80 får de strategiske planer først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.	9. Med forbehold af artikel 80 får de strategiske planer først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.
10. Rettelser af rent administrativ eller redaktionel art eller åbenlyse fejl, der ikke berører gennemførelsen af politikken og interventionen, betragtes ikke som en anmodning om ændring. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner.	10. Rettelser af rent administrativ eller redaktionel art eller åbenlyse fejl, der ikke berører gennemførelsen af politikken og interventionen, betragtes ikke som en anmodning om ændring. Medlemsstaterne og regionerne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner.

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 58

Artikel 110

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger en forvaltningsmyndighed for deres strategiske planer .

1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere forvaltningsmyndigheder for iværksættelsen af deres strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne .

Medlemsstaterne sørger for, at det relevante forvaltnings- og kontrolsystem er etableret på en sådan måde, at der sikres en klar fordeling og adskillelse af funktioner mellem forvaltningsmyndigheden og de øvrige organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemet fungerer effektivt i hele den strategiske plans løbetid.

2. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for, at den strategiske plan forvaltes og gennemføres på en effektiv, virkningsfuld og korrekt vis. De n sørger navnlig for:

2. Forvaltningsmyndighederne har ansvaret for, at den strategiske plan forvaltes og gennemføres på en effektiv, virkningsfuld og korrekt vis. De sørger navnlig for:

at der er et tilstrækkelig sikkert elektronisk system til registrering, vedligeholdelse, forvaltning og rapportering af de statistiske oplysninger om planen og gennemførelsen, som er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering, især oplysninger, der kræves for at overvåge fremskridtene i forhold til de opstillede målsætninger og mål

j)	at støttemodtagere og andre organer, der er involveret i gennemførelsen af interventioner:

j)	at støttemodtagere og andre organer, der er involveret i gennemførelsen af interventioner:

i)	informeres om de forpligtelser, som den ydede støtte medfører, og enten har et særskilt regnskabssystem eller anvender en passende regnskabskode for alle transaktioner, der vedrører en operation

ii)	har kendskab til kravene til fremlæggelse af data til forvaltningsmyndigheden og til registrering af output og resultater

i)	informeres om de forpligtelser, som den ydede støtte medfører, og enten har et særskilt regnskabssystem eller anvender en passende regnskabskode for alle transaktioner, der vedrører en operation

ii)	har kendskab til kravene til fremlæggelse af data til forvaltningsmyndigheden og til registrering af output og resultater

at de berørte modtagere, hvis det er relevant ad elektronisk vej, får en liste over de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og minimumsnormer for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til kapitel I, afdeling 2, i afsnit III, der skal finde anvendelse på bedriftsniveau samt klare og præcise oplysninger herom

l)	at den forudgående evaluering, der er omhandlet i artikel 125, er i overensstemmelse med evaluerings- og overvågningssystemet, og at den er godtaget og fremsendt til Kommissionen

l)	at den forudgående evaluering, der er omhandlet i artikel 125, er i overensstemmelse med evaluerings- og overvågningssystemet, og at den er godtaget og fremsendt til Kommissionen

at den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 120, er indført, at den efterfølgende evaluering, der er omhandlet i samme artikel, gennemføres inden for de tidsfrister, der er fastsat i nærværende forordning, og sikre, at sådanne evalueringer er i overensstemmelse med evaluerings- og overvågningssystemet, og at de tilsendes den overvågningskomité, der er omhandlet i artikel 111, og Kommissionen

n)	at overvågningskomitéen forsynes med de oplysninger og dokumenter, der er nødvendig for at overvåge gennemførelsen af den strategiske plan i lyset af dens specifikke målsætninger og prioriteter

n)	at overvågningskomitéen forsynes med de oplysninger og dokumenter, der er nødvendig for at overvåge gennemførelsen af den strategiske plan i lyset af dens specifikke målsætninger og prioriteter

o)	at den årlige performancerapport og herunder aggregerede overvågningstabeller udarbejdes, og at den efter høring af overvågningskomitéen fremsendes til Kommissionen

o)	at den årlige performancerapport og herunder aggregerede overvågningstabeller udarbejdes, og at den efter høring af overvågningskomitéen fremsendes til Kommissionen

p)	at de relevante opfølgningsforanstaltninger på grundlag af Kommissionens bemærkninger om de årlige performancerapporter træffes

p)	at de relevante opfølgningsforanstaltninger på grundlag af Kommissionens bemærkninger om de årlige performancerapporter træffes

q)	at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om anvendte procedurer og eventuelle kontroller i forbindelse med interventioner, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes

q)	at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om anvendte procedurer og eventuelle kontroller i forbindelse med interventioner, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes

at modtagere af støtte i forbindelse med interventioner, der finansieres gennem ELFUL, med undtagelse af areal- og dyrerelaterede interventioner, anerkender den støtte finansielle støtte, de modtager, herunder ved behørig brug af EU-logoet i overensstemmelse med de bestemmelser, som Kommissionen måtte fastsætte i henhold til stk. 5

at der sikres offentlig omtale af den strategiske plan, herunder gennem det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, ved at informere potentielle støttemodtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der arbejder med at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikkestatslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, som den strategiske plan rummer, og reglerne for at få adgang til midler inden for rammerne af den strategiske plan og ved at underrette støttemodtagere og offentligheden om Unionens støtte til landbruget og landdistriktsudvikling gennem den strategiske plan.

3. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af interventionerne i den strategiske plan.

3. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndighederne kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af interventionerne i den strategiske plan.

4. Hvis en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres på effektiv og korrekt vis. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der er truffet passende bestemmelser, hvormed det andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer med henblik på udførelsen af disse opgaver.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår anvendelsen af de informations-, offentliggørelses- og synlighedskrav, der er omhandlet i stk. 2, litra j) og k).

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 139, stk. 2.

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 59

Artikel 111

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaten nedsætter en komité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan (»overvågningskomitéen«) før den strategiske plan fremlægges.	Medlemsstaten og de regionale forvaltningsmyndigheder nedsætter en komité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan (»overvågningskomitéen«), før den strategiske plan fremlægges.

Begrundelse

Se anbefalet ændring 24.

Anbefalet ændring 60

Artikel 114

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Overvågning af gennemførelsens effektivitet

1. Uanset forordningens artikel 115, stk. 2, litra b) kan medlemsstaterne fastsætte målsætninger om halvårlige foreløbige delresultater inden for rammerne af den strategiplan, der hører under den fælles landbrugspolitik og sikre overvågningen heraf i rapporter om iværksættelsens effektivitet inden for samme tidsfrist, som den, der er fastsat for gennemførelsen.

Begrundelse

Delmålene for resultatindikatorerne bør som minimum fremlægges hvert halve år.

Anbefalet ændring 61

Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.1.1.

Klimaændringer: reduktion på 30 % af drivhusgasser fra medlemsstatens landbrug

Begrundelse

De klimamæssige udfordringer forudsætter, at dyrkning og opdræt i væsentlig grad reducerer deres emissioner inden 2027. Bilaget omhandler en kvantificeret indikator.

Anbefalet ændring 62

Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Miljø, fødevarer: en fordobling i forhold til 2017 af det dyrkede økologiske landbrugsareal i medlemsstaten eller mindst 30 % af medlemsstatens udnyttede landbrugsareal

Begrundelse

Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed og på forbrugerefterspørgslen og for at reducere importandelen bør det økologiske dyrkningsareal øges betydeligt.

Anbefalet ændring 63

Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Biodiversitet, sundhed: reduktion med mindst 30 % i forhold til 2017 af anvendelsen af kemiske pesticider i medlemsstaten

Begrundelse

Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed bør man frem til 2027 iværksætte en betydelig reduktion i forbruget af pesticider.

Anbefalet ændring 64

Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Vand: 100 % af overfladevandet og grundvandet opfylder uden undtagelser nitratdirektivet i medlemsstaten

Begrundelse

Det drejer sig om en udfordring for folkesundheden og udgiften til at skaffe drikkevand til forbrugerne. Nitratdirektivet er fra 1991 og overholdes endnu ikke overalt. Det er nødvendigt at opnå dette inden 2027.

Anbefalet ændring 65

Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Dyrevelfærd, sundhed: gradvist ophør med opdræt i bur i hele EU

Begrundelse

Som svar på udfordringerne inden for dyrevelfærd, men også folkesundhed (antibiotika), er det nødvendigt frem til 2027 at skifte til allerede eksisterende produktionsmetoder, som er uden bur og mere ekstensive.

Anbefalet ændring 66

Bilag I — Resultatindikatorer R.1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forbedring af performance gennem viden og innovation:

Andel af landbrugere, der modtager støtte til rådgivning, uddannelse, udveksling af viden eller til deltagelse i operationelle grupper til forbedring af den økonomiske performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet.

Forbedring af performance gennem viden og innovation:

Begrundelse

En bæredygtig anvendelse af ressourcerne er vigtig for på mellemlang og lang sigt at opnå en økonomisk og miljømæssig produktivitet.

Anbefalet ændring 67

Bilag I — Resultatindikatorer R.3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Digitalisering af landbruget: Andel af landbrugere, der modtager støtte under den fælles landbrugspolitik til teknologier til præcisionslandbrug	Modernisering og digitalisering af landbruget: Andel af landbrugere, der modtager støtte under den fælles landbrugspolitik til teknologier til præcisionslandbrug og miljømæssig eller klimamæssig omstilling

Begrundelse

Digitalisering og modernisering af bedrifter skal ske i en økologisk og klimamæssig sammenhæng.

Anbefalet ændring 68

Bilag I — EU's specifikke målsætninger

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
at øge konkurrenceevne n og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering	at øge den økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale konkurrenceevne og styrke markedsorienteringen, navnlig gennem større fokus på forskning, teknologi og digitalisering , samt på oplysning om bæredygtige produktionsmetoder

Begrundelse

Den konkurrenceevne, der efterstræbes, er ikke udelukkende af økonomisk art.

Anbefalet ændring 69

Bilag I — Effektindikatorer I.6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Øge bedrifternes produktivitet: Samlet faktorproduktivitet	Øge bedrifternes produktivitet , den europæiske fødevaresikkerhed, levnedsmiddelsikkerhed, bedrifternes modstandsdygtighed og områdernes samhørighed : samlet faktorproduktivitet med eksterne virkninger

Anbefalet ændring 70

Bilag I — Effektindikatorer R.9

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Modernisering af landbrugsbedrifter: Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet	Modernisering af landbrugsbedrifter: Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder til bedre og mere bæredygtig ressourceudnyttelse

Begrundelse

Modernisering af landbrugsbedrifter bør ske gennem forbedring af produktionssystemernes bæredygtighed.

Anbefalet ændring 71

Bilag I — Effektindikatorer R.13a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	R.13a: reducere dyrkningernes drivhusgasemissioner: andel af landbrugsbedrifter, der har sænket deres brug af syntetiske nitrogenholdige gødningsstoffer med mindst 50 %.

Begrundelse

Udledning af N2O via nitrogenholdige gødningsstoffer er en meget betydelig kilde til emissioner, dvs. næsten 50 % af drivhusgasser fra landbruget. Desuden forbruger produktionen af syntetiske nitrogenholdige gødningsstoffer en stor mængde energi.

Anbefalet ændring 72

Bilag I — Effektindikatorer R.14

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kulstoflagring i jorden og biomassen: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til at reducere udledninger, opretholde og/eller forhøje kulstoflagringen (permanente græsningsarealer, landbrugsarealer i tørveområder, skove, osv.)	Kulstoflagring i jorden og biomassen: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til at reducere udledninger, opretholde og/eller forhøje kulstoflagringen (permanente græsningsarealer, landbrugsarealer i tørveområder, skove, osv.) , stigningssats for dyrket areal af bælgfrugter (rent eller blandet)

Begrundelse

Bælgfrugtkulturen giver mulighed en effektiv kulstofbinding i jorden, herunder blandet med græsplanter på græsjord.

Anbefalet ændring 73

Bilag I — EU's specifikke målsætninger

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft	Fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft

Begrundelse

Fremgår af teksten.

Anbefalet ændring 74

Bilag I — Effektindikatorer I.16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Nedbringe næringsstofudvaskningen: Nitrat i grundvand

Nedbringe næringsstofudvaskningen: Nitrat i overfladevand og grundvand

—	andel af grundvandsstationer med en nitratkoncentration over 50 mg/l (nitratdirektivet)

—	andel af overflade- og grundvandsstationer med en nitratkoncentration over 50 mg/l (nitratdirektivet)

—	andel af overfladevand og grundvand, der overholder nitratdirektivet

Begrundelse

Overfladevand bør også inkluderes i indikatorerne for korrekt at gøre rede for situationen og dens udvikling. Det haster, at nitratdirektivet bliver overholdt overalt.

Anbefalet ændring 75

Bilag I — Effektindikatorer I.16a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Reduktion af anvendelsen af mineralske og syntetiske gødningsstoffer: salg af mineralske og syntetiske gødningsstoffer

Begrundelse

For at revitalisere jorden og øge dens indhold af organiske stoffer, der desuden binder kulstof, skal der prioriteres landbrugsmetoder, der mindsker tilførsel af mineralske og syntetiske gødningsstoffer, som desuden kræver meget energi og udleder mange drivhusgasser.

Anbefalet ændring 76

Bilag I — Resultatindikatorer R.18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forbedre jordkvaliteten:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til en bedre forvaltning af jordbunden

Forbedre jordkvaliteten:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til forbedring af jordbunden

Begrundelse

Fremgår af teksten og målsætningen.

Anbefalet ændring 77

Bilag I — Resultatindikatorer R.21

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bæredygtig næringsstofforvaltning:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser vedrørende bedre næringsstofforvaltning

Bæredygtig næringsstofforvaltning:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser vedrørende bæredygtig næringsstofforvaltning

Begrundelse

Fremgår af teksten.

Anbefalet ændring 78

Bilag I — Resultatindikatorer R.21a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	R.21a: Reduktion af anvendelsen af organiske, mineralske og syntetiske gødningsstoffer: Andel af landbrugsarealer, der berøres af specifikke foranstaltninger, som fører til en reduktion af anvendelsen af gødningsstoffer.

Begrundelse

Bæredygtig næringsstofforvaltning skal integrere en reduktion af anvendelsen af mineralske og syntetiske gødningsstoffer.

Anbefalet ændring 79

Bilag I — Resultatindikatorer R.25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

R.25 Støtte bæredygtig skovforvaltning:

Andel af skovarealer, der er omfattet af forvaltningsforpligtelser til støtte til skovbeskyttelse og -forvaltning

R.25 Støtte bæredygtig skovforvaltning:

Andel af skovarealer, der er omfattet af forvaltningsforpligtelser til støtte til bæredygtig skovbeskyttelse og -forvaltning

Begrundelse

For mange skove forvaltes mere og mere intensivt med negative konsekvenser for miljøet og biodiversiteten.

Anbefalet ændring 80

Bilag I — Resultatindikatorer R.37

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bæredygtig pesticidanvendelse:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af støttede specifikke aktioner, der førte til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger

Bæredygtig pesticidanvendelse:

Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af specifikke aktioner, der førte til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger

Anbefalet ændring 81

Bilag I — Resultatindikatorer R.37a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	R.37a Øge antallet af økologiske bedrifter: Antallet af bedrifter, der har modtaget støtte til konvertering til økologisk landbrug

Begrundelse

Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed og på forbrugerefterspørgslen og for at reducere importandelen bør det økologiske dyrkningsareal øges betydeligt.

Anbefalet ændring 82

Bilag III — Krav og GLM-normer 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal	Opretholdelse via drift af permanente græsarealer med en maksimal konverteringssats på 5 til 10 % pr. bedrift med undtagelse af »sårbare« græsarealer, der har stor biodiversitet)

Begrundelse

Hvis målet skal nås, skal reglen kunne anvendes på bedriftsplan med den foreslåede fleksibilitet og ikke på regionalt niveau, og derved bliver det muligt at undgå tilbageføringer af for højt beliggende græsarealer på subregionalt plan.

Anbefalet ændring 83

Bilag III — Hovedmålsætning med GLM-norm 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Bæredygtig næringsstofforvaltning

Anbefalet ændring 84

Bilag III — Krav og GLM-normer 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Ingen bar jord i den/de mest følsomme periode(r)	Ingen bar jord i den/de følsomme periode(r)

Begrundelse

Det drejer sig om at dække jorden med planter så lang tid som muligt i løbet af året for at beskytte jordbunden.

Anbefalet ændring 85

Bilag III — Krav og GLM-normer — nyt

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Landbrugsbedriftens overholdelse af den nationale sociallovgivning vedrørende landarbejdernes rettigheder

Begrundelse

Fremgår af teksten.

Anbefalet ændring 86

Bilag XII — Målsætninger O.13 og R.4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft	Fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft

Begrundelse

Er i tråd med anbefalet ændring 73.

COM(2018) 393 final

Anbefalet ændring 87

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den fælles landbrugspolitiks overholdelsesorienterede gennemførelsesmodel bør tilpasses for at sikre, at der lægges større vægt på resultater og performance. Unionen bør derfor fastsætte de grundlæggende politiske målsætninger, interventionstyperne og de grundlæggende EU-krav, mens medlemsstaterne bør bære et større ansvar og i højere grad stå til regnskab for opfyldelsen af disse målsætninger. Følgelig er det nødvendigt at lægge større vægt på nærhedsprincippet, så der bedre kan tages hensyn til de lokale forhold og behov. Efter den nye gennemførelsesmodel bør medlemsstaterne derfor have ansvaret for at skræddersy deres interventioner under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med de grundlæggende EU-krav, således at de bidrager mest muligt til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og til fastlæggelsen og udformningen af de rammer for overholdelse og kontrol, der gælder for støttemodtagerne.

Den fælles landbrugspolitiks overholdelsesorienterede gennemførelsesmodel bør tilpasses for at sikre, at der lægges større vægt på resultater og performance. Unionen bør derfor fastsætte de grundlæggende politiske målsætninger, interventionstyperne og de grundlæggende EU-krav, mens medlemsstaterne bør bære et større ansvar og i højere grad stå til regnskab for opfyldelsen af disse målsætninger. Følgelig er det nødvendigt at lægge større vægt på nærhedsprincippet, så der bedre kan tages hensyn til de lokale forhold og behov. Efter den nye gennemførelsesmodel bør medlemsstaterne og regionerne derfor have ansvaret for at skræddersy deres interventioner under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med de grundlæggende EU-krav, således at de bidrager mest muligt til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og til fastlæggelsen og udformningen af de rammer for overholdelse og kontrol, der gælder for støttemodtagerne.

Begrundelse

De europæiske regioners rolle i forvaltningen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik bør fastholdes og styrkes for at tilpasse de politiske valg til de specifikke territorielle og sektorspecifikke kendetegn

Anbefalet ændring 88

Betragtning 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen bør også have beføjelse til at suspendere betalinger i forbindelse med den flerårige performanceovervågning. I tilfælde af forsinkede eller utilstrækkelige fremskridt hen imod de mål, der er fastlagt i den nationale strategiske plan, bør Kommissionen have beføjelse til at anmode den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med en handlingsplan, der skal fastlægges i samråd med Kommissionen, og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Hvis medlemsstaten undlader at fremsende eller gennemføre handlingsplanen, eller hvis handlingsplanen er klart utilstrækkelig til at afhjælpe situationen, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Kommissionen bør også have beføjelse til at suspendere betalinger i forbindelse med den flerårige performanceovervågning. I tilfælde af forsinkede eller utilstrækkelige fremskridt hen imod de fælles europæiske mål og de værdier , der er fastlagt i den nationale strategiske plan, bør Kommissionen have beføjelse til at anmode den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med en handlingsplan, der skal fastlægges i samråd med Kommissionen, og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Hvis medlemsstaten undlader at fremsende eller gennemføre handlingsplanen, eller hvis handlingsplanen er klart utilstrækkelig til at afhjælpe situationen, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Begrundelse

For at mindske risikoen for en nedadgående spiral i den grønne omstilling og konkurrenceforvridninger skal kvantificerede mål, der er fælles for de strategiske planer, vedføjes som bilag

Anbefalet ændring 89

Betragtning 55

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Konditionalitet er et vigtigt element i den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med miljø- og klimaaspekter, men også med hensyn til folkesundheds- og dyrevelfærdsaspekter. Dette indebærer, at der bør foretages kontrol og om nødvendigt anvendes sanktioner for at sikre, at konditionalitetssystemet virker i praksis. For at skabe lige konkurrencevilkår for støttemodtagere i forskellige medlemsstater bør der indføres visse generelle bestemmelser om kontrol og sanktioner i konditionalitetssystemet på EU-plan.

Konditionalitet er et vigtigt element i den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med miljø- og klimaaspekter, men også med hensyn til folkesundheds- og dyrevelfærdsaspekter og landarbejdernes sociale rettigheder . Dette indebærer, at der bør foretages kontrol og om nødvendigt anvendes sanktioner for at sikre, at konditionalitetssystemet virker i praksis. For at skabe lige konkurrencevilkår for støttemodtagere i forskellige medlemsstater bør der indføres visse generelle bestemmelser om kontrol og sanktioner i konditionalitetssystemet på EU-plan.

Begrundelse

Det er vigtigt, at bedrifter, som modtager offentlig støtte via den fælles landbrugspolitik, overholder deres ansattes sociale rettigheder.

Anbefalet ændring 90

Artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Finansiel disciplin	Finansiel disciplin
1. Kommissionen fastsætter en tilpasningssats (»tilpasningssatsen«) for de interventioner med direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i nærværende forordning, og for Unionens finansielle bidrag til de særlige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, og som der ydes støtte til i henhold til kapitel IV i forordning (EU) nr. 228/2013 og kapitel IV i forordning (EU) nr. 229/2013, når prognoserne for finansieringen af de interventioner og foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at gældende årlige lofter vil blive overskredet.	1. Kommissionen fastsætter en tilpasningssats (»tilpasningssatsen«) for de interventioner med direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i nærværende forordning, og for Unionens finansielle bidrag til de særlige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, når prognoserne for finansieringen af de interventioner og foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at gældende årlige lofter vil blive overskredet.
Kommissionen vedtager senest den 30. juni i det kalenderår, som tilpasningssatsen finder anvendelse på, gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af tilpasningssatsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 101, stk. 2.	Kommissionen vedtager senest den 30. juni i det kalenderår, som tilpasningssatsen finder anvendelse på, gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af tilpasningssatsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 101, stk. 2.

Begrundelse

Direkte betalinger under særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) bør udelukkes, da der allerede er fastlagt et loft herfor i forordning (EU) nr. 228/2013, hvilket forhindrer overdrevne udgifter med hensyn til programmering og gennemførelse.

Anbefalet ændring 91

Artikel 32

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Automatisk frigørelse i forbindelse med strategiske planer

1. Kommissionen frigør automatisk den del af budgetforpligtelsen til landdistriktsinterventioner i en strategisk plan, som ikke er anvendt til betaling af forfinansiering eller til at foretage mellemliggende betalinger, eller for hvilken Kommissionen ikke senest den 31. december i det andet år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået, har fået forelagt en udgiftsanmeldelse vedrørende de afholdte udgifter, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 30, stk. 3.

1. Kommissionen frigør automatisk den del af budgetforpligtelsen til landdistriktsinterventioner i en strategisk plan, som ikke er anvendt til betaling af forfinansiering eller til at foretage mellemliggende betalinger, eller for hvilken Kommissionen ikke senest den 31. december i det tredje år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået, har fået forelagt en udgiftsanmeldelse vedrørende de afholdte udgifter, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 30, stk. 3.

2. Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben den sidste dag for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 80, stk. 3, i forordning (EU) …/… [forordningen om strategiske planer], eller som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter denne dato, frigøres automatisk.

3. Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår det beløb, der vedrører de pågældende operationer, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, på betingelse af, at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. januar i år N+ 3 .

4. Følgende lades ude af betragtning ved beregningen af den automatiske frigørelse:

a)	den del af budgetforpligtelserne, for hvilken der er indgivet en udgiftsanmeldelse, men hvor godtgørelsen er blevet nedsat eller suspenderet af Kommissionen pr. 31. december i år N+ 2

a)	den del af budgetforpligtelserne, for hvilken der er indgivet en udgiftsanmeldelse, men hvor godtgørelsen er blevet nedsat eller suspenderet af Kommissionen pr. 31. december i år N+ 3

Begrundelse

Programmets kompleksitet og de berørte institutionelle niveauer gør det nødvendigt at genskabe N+3-formlen.

COM(2018) 394 final

Anbefalet ændring 92

Ny betragtning efter betragtning 38

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	I forbindelse med den voksende svaghed hos producenterne i fødevarekæden er det nødvendigt at tilvejebringe en lovramme, der forener den fælles landbrugspolitik og konkurrencepolitikken i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 42 vedrørende førsteprioriteten af målsætningerne i den fælles landbrugspolitik.

Begrundelse

Det drejer sig om overholdelse af traktatens artikel 42.

Anbefalet ændring 93

Ny betragtning efter betragtning 38

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	I forbindelse med landbrugsprisernes stigende volatilitet og under hensyntagen til udviklingen af de gennemførte instrumenter under de tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik bør de forebyggende foranstaltninger over for markedsforstyrrelser revideres.

Begrundelse

Kriserne i sektoren svækker i for høj grad landbrugsbedrifterne og dyrkningsområderne. De bidrager til en sænkning i antallet af bedrifter og til at fjerne de unges motivation til at etablere sig. Det er nødvendigt at rette op på dette.

Anbefalet ændring 94

Ny betragtning efter betragtning 38

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Set i lyset af landbrugsmarkedernes stigende udsving og skævheder mellem producenter, forarbejdere og distributører med hensyn til fordelingen af merværdien er der brug for en bedre afgrænsning af og forudsigelse af udviklingen på markederne. I forlængelse af det, der er skabt for flere sektorer, oprettes der europæiske observationsorganer for hver sektor. De analyserer størrelsen af produktion, import, eksport, priser, fortjenester og produktionsomkostninger. Hvis der forekommer markedsforstyrrelser, advarer disse observationsorganer Kommissionen, der iværksætter foranstaltninger til regulering af produktionen, så balancen på markedet genskabes under hensyntagen til forpligtelserne i henhold til internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med TEUF.

Begrundelse

Det drejer sig om at have de nødvendige oplysninger for hurtigt og effektivt at kunne reagere på markedsforstyrrelser og nedbringe budgetudgifterne, der bliver meget tunge, når EU handler bagefter, hvilket er fremgået af mejerisektoren siden 2008.

Anbefalet ændring 95

Artikel 1, nr. 4)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

(…)

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

(…)

4)	I del II, afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

4)	I del II, afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

a)	Titlen affattes således: »KAPITEL II Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner«.

b)	Overskriften »Afdeling 1« og titlen udgår.

c)	I artikel 23a foretages følgende ændringer:

a)	Titlen affattes således: »KAPITEL II Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner«.

b)	Overskriften »Afdeling 1« og titlen udgår.

c)	I artikel 23a foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Med forbehold af stk. 4 må den støtte, der inden for skoleordningen tildeles til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 220 804 135 EUR pr. skoleår.

Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

a)	til skolefrugt og -grøntsager: 130 608 466 EUR pr. skoleår

b)	til skolemælk: 90 195 669 EUR pr. skoleår«.

Stk. 1 affattes således:

Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

a)	til skolefrugt og -grøntsager: 130 608 466 EUR pr. skoleår

b)	til skolemælk: 90 195 669 EUR pr. skoleår«.

ii)	I stk. 2, tredje afsnit, udgår sidste punktum.

ii)	I stk. 2, tredje afsnit, udgår sidste punktum.

iii)	Stk. 4 affattes således: »4. Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 220 804 135 EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger.«

iii)

Stk. 4 affattes således:

»4. Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 220 804 135 EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger. Denne procentsats kan forhøjes til 25 % i medlemsstater med regioner i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og i andre behørigt begrundede tilfælde.«

(…)

Begrundelse

Princippet fra betragtning 8 i forordning (EU) 2016/791 genindsættes: højere støtte tildeles mindre udviklede regioner, de mindre øer i Det Ægæiske Hav og regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres begrænsede diversificering af landbruget og det forhold, at det i de pågældende regioner ofte er umuligt at finde visse produkter.

Anbefalet ændring 96

Artikel 119

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Obligatoriske oplysninger

1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

a)	kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VII

a)	kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VII

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i.	udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, og

ii.	navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i)	udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, og

ii)	navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

c)	virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

c)	energiværdien for 100 ml

herkomst

d)	ingredienslisten, inklusive intermediæringredienser ved vinfremstilling; denne liste er tilgængelig via flash-kode;

e)	aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

e)	virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

f)	importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

herkomst

g)	for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

g)	aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

h)	importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

i)	for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

Begrundelse

Som for andre fødevarer har forbrugerne ret til råde over en mere dækkende mærkning, navnlig hvad angår ernæring og vinfremstillingsmetoder.

Anbefalet ændring 97

Artikel 152, stk. 1a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Producentorganisation

Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion.

De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted:

En producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, kan planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion.

De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted:

a)	såfremt en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-vii), udøves reelt, og således bidrager til opfyldelse af målene i artikel 39 i TEUF

a)	såfremt en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-vii), udøves reelt, og således bidrager til opfyldelse af målene i artikel 39 i TEUF

b)	såfremt producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkter til markedet, uanset om ejerskabet til landbrugsprodukter overgår fra producenterne til producentorganisationen eller ej

b)	såfremt producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkter til markedet, uanset om ejerskabet til landbrugsprodukter overgår fra producenterne til producentorganisationen eller ej

Begrundelse

Opgaverne og målene for de organisationer, der er fastsat i den fælles landbrugspolitik, unddrager sig anvendelse af artikel 101 i TEUF (Domstolen, cikoriesagen). Der er således ikke grund til at tilføje denne start på sætningen.

Anbefalet ændring 98

Artikel 209, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugsorganisationer eller sammenslutninger deraf	Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugsorganisationer eller sammenslutninger deraf
Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på de aftaler, afgørelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 206 i denne forordning, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 39 i TEUF.	Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på de aftaler, afgørelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 206 i denne forordning, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 39 i TEUF.
Artikel 101, stk. 1, i TEUF gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.	Artikel 101, stk. 1, i TEUF gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.
Dette stykke finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som medfører et krav om at anvende en fast pris eller hvorved konkurrence udelukkes.

Begrundelse

I overensstemmelse med målet om bedre at fordele merværdien i hele fødevarekæden og i denne forbindelse styrke producenternes og deres sammenslutningers beføjelser er det vigtigt, at stykket kan finde anvendelse på prisforhandlinger.

Anbefalet ændring 99

Artikel 219, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer at være utilstrækkelige.	For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer at være utilstrækkelige.
I tilfælde af særligt hastende karakter af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i dette stykkes første afsnit finder proceduren i artikel 228 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit.	I tilfælde af særligt hastende karakter af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i dette stykkes første afsnit finder proceduren i artikel 228 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit.
Sådanne særligt presserende grunde kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene.	Sådanne særligt presserende grunde kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene.
Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.	Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.

Begrundelse

Eksportstøtte til tredjelande kan ikke accepteres og er dyrt for skatteyderne, dyrere end forebyggelse af kriser.

Anbefalet ændring 100

Nyt stykke efter artikel 219, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Når markedsprisen falder under en bestemt tærskel, der er fleksibel, indekseret i forhold til de gennemsnitlige produktionsomkostninger og fastsat af det europæiske markedsobservationsorgan for den pågældende sektor, træffer Kommissionen følgende foranstaltning i forhold til situationen på markedet i den pågældende sektor: støtte til producenterne i den pågældende sektor, der i en fastsat periode frivilligt reducerer deres leveringer sammenlignet med den samme periode det foregående år.

i)	Støtten tildeles efter princippet om en ansøgning fra producenterne indgivet i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, med anvendelse af den metode, der er fastsat af den pågældende medlemsstat.

ii)

For at sikre, at dette system gennemføres effektivt og korrekt, fastsætter Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som tilsendes fra det europæiske markedsobservationsorgan for den pågældende sektor:

—	det maksimale samlede volumen eller antal af leveringer, der skal reduceres til Unions niveau inden for rammerne af reduktionssystemet

—	varigheden af reduktionsperioden og om nødvendigt dens forlængelse

—	støttebeløbet i forhold til volumen eller antal for reduktionen og dens finansieringsmetoder

—	kriterierne for støtteberettigelse for ansøgerne og for ansøgningerne

—	de specifikke betingelser for systemets gennemførelse.

Begrundelse

EU har brug for værktøjer til regulering af produktionsmængder i tilfælde af markedsforstyrrelse, som er hurtigtvirkende, omkostningseffektive for EU-budgettet, og som giver producenterne mulighed for at sælge uden tab og leve af deres fag, hvilket vil sikre tiltrækning af unge.

Anbefalet ændring 101

Artikel 226

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Performanceramme

1. Kommissionen etablerer en performanceramme med henblik på at rapportere om, overvåge og evaluere resultaterne af krisestyringsplanen i løbet af dens gennemførelse.

2. Performancerammen omfatter følgende elementer:

a)	et sæt fælles kontekst-, output-, resultat- og virkningsindikatorer, der tjener som grundlag for overvågning, evaluering og årlig resultatrapportering

b)	mål og årlige delmål, der fastsættes for de relevante specifikke målsætninger på grundlag af resultatindikatorer

c)	dataindsamling, -lagring og -overførsel

d)	årlige rapporter om resultaterne af krisestyringsplanen for hver af de berørte produktioner i løbet af året

e)	foranstaltninger vedrørende effektivitetsreserver i forbindelse med anvendelsen af EGFL som helhed.

3. Målet med performancerammen er at:

a)	vurdere virkningen, effektiviteten, lønsomheden, relevansen og sammenhængen og merværdien for Unionen af den fælles landbrugspolitik

b)	rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af beføjelser, der gives til Kommissionen i form af kriseforebyggelse og -styring

c)	væk fra EGFL's nuværende logik om budgetudnyttelse

d)	hen imod en logik om kontracyklisk forvaltning af landbrugsmarkederne og indtægter, hvor Kommissionen optimerer anvendelsen af offentlige midler i henhold til økonomiske cykli, klimahændelser og geopolitiske spændinger.

Begrundelse

Kommissionen bør fastlægge sin strategi for håndtering af kriser med henblik på at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet. En præcisering af strategien er en afgørende forudsætning for, at medlemsstaterne kan foretage en prioritering

Anbefalet ændring 102

Artikel 226

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Risikostyringsplan

1. Kommissionen udarbejder en krisestyringsplan for gennemførelsen af den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL, med henblik på opfyldelsen af målene for den fælles landbrugspolitik som fastlagt i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig målet om stabilisering af markederne.

2. På grundlag af den rapport, der definerer de forskellige krisetyper, der er omhandlet i artikel 225, litra c), og det evalueringsarbejde, der er udført navnlig vedrørende den første søjle i den fælles landbrugspolitik, fastlægger Kommissionen en interventionsstrategi for hver type krise. Der gennemføres en SWOT-analyse af hvert af de markedsforvaltningsværktøjer, der er defineret i nærværende forordning, med henblik på at identificere mulige synergier mellem værktøjerne.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at fastsætte kvantitative mål og delmål for, hvordan værktøjerne i denne forordning bidrager til at nå målene i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Senest den 1. januar 2020 forelægger Kommissionen et forslag til en krisestyringsplan for Europa-Parlamentet og Rådet. På dette grundlag forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

4. Krisestyringsplanen dækker perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 med en klausul om en midtvejsrevision den 30. juni 2024, hvor den overordnede sammenhæng med medlemsstaternes strategiske planer optimeres med henblik på at opnå større effektivitet i anvendelsen af offentlige midler og øget EU-merværdi.

Begrundelse

Anbefalet ændring 103

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ændring af forordning (EU) nr. 228/2013

Artikel 30, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. For hvert regnskabsår finansierer Unionen de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med op til følgende årlige maksimumsbeløb:

—	for de franske oversøiske departementer: 267 580 000 EUR

—	for Azorerne og Madeira 102 080 000 EUR

—	for De Kanariske Øer. 257 970 000 EUR

—	for de franske oversøiske departementer: 278 410 000 EUR

—	for Azorerne og Madeira 106 210 000 EUR

—	for De Kanariske Øer. 268 420 000 EUR

3. Beløbene for hvert regnskabsår til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i kapitel III må ikke overstige følgende beløb:

—	for de franske oversøiske departementer: 25 900 000 EUR

—	for Azorerne og Madeira 20 400 000 EUR

—	for De Kanariske Øer. 69 900 000 EUR

—	for de franske oversøiske departementer: 26 900 000 EUR

—	for Azorerne og Madeira 21 200 000 EUR

—	for De Kanariske Øer. 72 700 000 EUR

(…)

Begrundelse

Nedsættelsen på 3,9 % af midlerne til særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) er ikke acceptabel i betragtning af den positive evaluering af dette program og Kommissionens tilsagn om at opretholde niveauet for finansiering. Det er nødvendigt i det mindste at opretholde fordelingen for den nuværende programmeringsperiode for regionerne i den yderste periferi.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer EU til at gøre den fælles landbrugspolitik til en landbrugspolitik, der er konkurrencedygtig, moderne, retfærdig, bæredygtig og solidarisk, og som tilgodeser landbrugere, territorier, forbrugere og borgere;

understreger, at det er nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik finansieres på passende vis og modsætter sig derfor en nedgang i omfanget af EU-støtte til den fælles landbrugspolitik efter 2020. Udvalget mener, at hvis budgettet for den fælles landbrugspolitik reduceres, kan det anvendes bedre ved at fordele de direkte betalinger mere retfærdigt;

afviser den foreslåede reduktion på 28 % til budgettet for udvikling af landdistrikter, idet den står i modsætning til EU's målsætning om territorial samhørighed;

anmoder om en genindførsel af ELFUL i den fælles strategiske ramme;

gentager behovet for større synergi mellem EFRU, ESF og ELFUL for at lette innovation og stimulere oprettelsen af innovative produktionskæder inden for landbruget;

anbefaler, at der indføres en landbrugsdagsorden og en dagsorden for bynære områder og en forøgelse af de globale midler til udvikling af landdistrikter med det formål, at alle EU-politikker bidrager til målene for økonomisk, social og territorial samhørighed. Udvalget understreger, at den fælles landbrugspolitik spiller en vigtig rolle som en politik, der bidrager til at fastholde befolkningen i landdistrikterne;

mener, at hvis der overføres for mange beføjelser til medlemsstaterne via nationale strategiske planer, vil det medføre en renationalisering af den fælles landbrugspolitik og konkurrenceforvridninger. Der er behov for tilstrækkelig fleksibilitet for at sikre en stedbaseret tilgang, der tager højde for landbrugsområdernes særlige behov og karakteristika;

anmoder om, at de fælles europæiske kvantificerede og målbare mål for de nationale strategiske planer integreres i forordningen;

anmoder om, at regionerne spiller en dominerende rolle i forvaltningen af de strategiske planer, navnlig for søjle II;

10.

minder om, at markedsregulering er mere effektiv og mindre bekostelig end iværksættelse af efterfølgende foranstaltninger;

11.

anmoder om gennemførelse af frivillige værktøjer til krisestyring baseret på forvaltning af produktionsmængder;

12.

anmoder om iværksættelse af sektorspecifikke driftsprogrammer på europæisk plan frem for på medlemsstatsplan for at undgå forvridninger mellem medlemsstater og sektorer;

13.

anmoder om krævende europæiske kriterier for medlemsstaternes definition af aktive landbrugere;

14.

foreslår en total konvergens af direkte betalinger mellem medlemsstaterne så snart som muligt og senest i 2027;

15.

foreslår, at den interne konvergens i de lande og regioner, hvor den endnu ikke er gennemført, gradvist forøges, idet ugunstigt stillede regioner begunstiges, så den er total i 2026;

16.

støtter forslaget om et loft over direkte betalinger og foreslår højst at medtage 50 % af omkostningerne til ansatte alene for at forlige loftets effektivitet og hensyntagen til beskæftigelsen;

17.

støtter iværksættelsen af en obligatorisk omfordelingsbetaling og foreslår at øge omfanget med mindst 30 % af midlerne under søjle I;

18.

foreslår i forbindelse med problemer med at tiltrække unge mennesker til landbrugserhvervet, at bonussen til unge landbrugere bliver obligatorisk for medlemsstaterne;

19.

foreslår at opretholde loftet på 13 % (+ 2 % for proteinafgrøder) for det nationale rammebeløb til koblede betalinger med henblik på at forhindre nedlæggelsen af landbrugsaktiviteter i landbrugsområderne, at styrke EU's fødevareselvforsyning, udelukkende at fokusere på bæredygtige produktioner og produktionsformer og at udelukke produktionen af agrobrændstoffer og visse andre ikkeprioriterede produktioner;

20.

foreslår, at den specifikke støtte til mindre landbrugere gøres obligatorisk for medlemsstaterne, og at definitionen af mindre landbruger, støttebeløbet og finansieringsrammen tilpasses;

21.

ser positivt på forlængelsen af konditionaliteten til hele grundbetalingen og udvidelsen, herunder den årlige vekseldrift;

22.

anmoder om en udvidelse af konditionaliteten for at tage hensyn til landarbejdernes rettigheder og bestemmelserne om dyrevelfærd;

23.

foreslår at genoprette forpligtelsen til et minimum på 7 % af ikkeproduktive miljømæssige fokusområder;

24.

tilslutter sig princippet om økologisk dispositiv bestemmelse og foreslår, at mindst 30 % af betalingernes nationale rammebeløb afsættes dertil;

25.

foreslår, at hver nationale strategiske plan når minimumstærsklen på 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede finansieringsramme og derved bidrager til de miljø- og klimarelaterede målsætninger;

26.

ønsker at opretholde de nuværende medfinansieringssatser for søjle II med en sats forhøjet til 80 % til følgende fire foranstaltninger: miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, Natura 2000 og samarbejdsforanstaltninger;

27.

modsætter sig muligheden for overførsel fra søjle II til søjle I, der er i strid med landbrugsområdernes interesser, og godkender den modsatrettede overførsel;

28.

opfordrer Kommissionen til at oprette et fuldt operationelt overvågningssystem til den regelmæssige indsamling af ajourførte målte data om pesticidrester i miljøet (navnlig i jordbunden og i vand), om muligt med udgangspunkt i de positive erfaringer fra jordbundsovervågningsordningen LUCAS — Land Use/Cover Area frame Statistical Survey (statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække);

29.

mener, at indkomstforsikring er et kostbart instrument, der ikke er tilpasset små og mellemstore bedrifter, og som ikke kan erstatte en markedsregulering og støtte omstillingen til mere modstandsdygtige og uafhængige produktionssystemer;

30.

foreslår, at ydelsen af tilskud til investeringerne, der i høj grad er med til at bruge budgetterne for søjle II, gøres betinget af evalueringen af deres indvirkning på miljøet og begrænses til 10 % af rammen for søjle II;

31.

foreslår at støtte bevarelsen af landbruget i områder, der er ugunstigt stillede og har naturbetingede ulemper; udligningsgodtgørelsen for varige naturbetingede ulemper (UNU) skal være obligatorisk for medlemsstaterne, hvor den kan anvendes;

32.

godkender opretholdelsen af et minimum på 5 % for Leaderprogrammerne, der giver mulighed for at udvikle lokale initiativer i landdistrikterne;

33.

foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til i deres planer for udvikling af landdistrikter at medtage foranstaltninger, der begunstiger kortvarige produktioner, økologiske og lokale storkøkkener, produktioner præget af kvalitet, bjerglandbrug, uddannelse i økologisk landbrug, agroøkologi og skovlandbrug;

34.

foreslår, at det inden for forskningsprogrammet Horisont 2020 med hensyn til landbrug prioriteres at forske i produktionsmetoder for agroøkologi og skovlandbrug, og at kollaborativ forskning mellem landbrugere og forskere begunstiges;

35.

anbefaler ligeledes at begunstige social og økonomisk innovation via fremstød for »intelligente landsbyer«.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/239

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(2019/C 86/12)

Ordfører:

Ximo PUIG I FERRER, leder af den regionale regering i Valencia

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

COM(2018) 380 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Titel på forordning

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Støtte til Omstilling ( ETSF )

Begrundelse

Af artikel 2 fremgår det tydeligt, at der er planer om at udvide fondens rækkevidde ud over globaliseringen. Den ændrede titel skal anvendes i hele dokumentet.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. M edlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 9 og 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. I overensstemmelse med artikel 8 i TEUF bør m edlemsstaterne og Kommissionen tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

Begrundelse

Indførelse af vigtige retlige henvisninger.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I Kommissionens arbejdsdokument Oplæg om styring af globaliseringen (20) identificerer den kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og et faldende antal job, der kræver lavere kvalifikationer. T rods de overordnede enorme fordele ved mere frihandel og yderligere integration af de globale økonomier er det nødvendigt at håndtere disse negative bivirkninger. Eftersom de nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der allerede er negativt påvirket, er der risiko for, at de stadig hurtigere teknologiske fremskridt vil give yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt ved at kombinere økonomisk åbenhed og teknologisk fremskridt med social beskyttelse .

I Kommissionens arbejdsdokument Oplæg om styring af globaliseringen identificerer den kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og et faldende antal job, der kræver lavere kvalifikationer. Derfor er det t rods fordele ne ved mere frihandel og yderligere integration af de globale økonomier nødvendigt at håndtere disse negative bivirkninger, der navnlig rammer visse brancher, visse virksomheder, visse grupper af arbejdstagere, som er mere sårbare, og visse regioner. Eftersom de nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der allerede er negativt påvirket, er der risiko for, at de teknologiske og miljømæssige omstillinger vil give yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt , og at de samlede negative virkninger af globaliseringen og de teknologiske og miljømæssige omstillinger foregribes i langt højere grad .

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Som anført bør en ansøgning om EGF -støtte — for at sikre den europæiske dimension af EGF — kunne udløses, når en større omstrukturering får en betydelig konsekvens på den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør defineres gennem et minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 250 afskedigelser inden for en referenceperiode på fire måneder (eller 6 måneder i sektorspecifikke sager) . Under hensyntagen til at bølger af afskedigelser i forskellige sektorer, men i den samme region, har en lige så betydelig konsekvens for det lokale arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små arbejdsmarkeder, f.eks. i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige omstændigheder, kan ansøgninger indgives i tilfælde af et lavere antal afskedigelser.

Som anført bør en ansøgning om ETSF -støtte — for at sikre den europæiske dimension af ETSF — kunne udløses, når en større omstrukturering får en betydelig konsekvens på den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør defineres gennem et minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 150 afskedigelser inden for en referenceperiode på ni måneder. Under hensyntagen til at bølger af afskedigelser i forskellige sektorer, men i den samme region, har en lige så betydelig konsekvens for det lokale arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små arbejdsmarkeder, f.eks. i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige omstændigheder, som f.eks. i tilfælde af regioner, der allerede er særlig hårdt ramt af høj arbejdsløshed, kan ansøgninger indgives i tilfælde af et lavere antal afskedigelser.

Begrundelse

Overensstemmelse med de foreslåede lovgivningsmæssige ændringer til artikel 5.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Som udtryk for Unionens solidaritet med afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør medfinansieringssatsen af omkostningerne til pakken af individualiserede tilbud og dens gennemførelse ikke udgøre mindre end 60 % . Denne minimumsprocent kan øges med yderligere 5 %, hvis der som forudgående betingelse er blevet fastlagt foranstaltninger og objektive og operationelle instrumenter til foregribelse og omstrukturering.

Begrundelse

Overensstemmelse med de foreslåede lovgivningsmæssige ændringer til artikel 14, stk. 2.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(19)

Den økonomiske støtte fra EGF bør først og fremmest fokusere på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der sikrer, at støttemodtagerne hurtigt reintegreres i varig beskæftigelse, det være sig inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige behov på det lokale eller regionale arbejdsmarked . I det omfang, der er relevant, bør mobiliteten for afskedigede arbejdstagere også støttes med henblik på at hjælpe med at finde ny beskæftigelse andetsteds. Der bør lægges særlig vægt på formidling af de kvalifikationer , der er nødvendige i den digitale tidsalder. Der bør være begrænsninger på de tilskud i form af dagpenge, der medtages i en samordnet pakke af individualiserede tilbud . Virksomheder bør tilskyndes til at deltage i den nationale medfinansiering af EGF-støttede foranstaltninger.

(19)

Den økonomiske støtte fra ETSF bør først og fremmest fokusere på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der sikrer, at støttemodtagerne hurtigt reintegreres i varig beskæftigelse, det være sig inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige behov på det lokale eller regionale arbejdsmarked , og derfor er de lokale og/eller regionale myndigheders aktive deltagelse afgørende. Gendannelsen af områdets kapacitet skal ske ud fra et perspektiv, der er centreret om de lokale forhold og er baseret på områdernes styrker og egne ressourcer. Klyngepolitikker, formidling af viden og innovation samt oprettelse af virksomheder, der fremmer beskæftigelse, vil skabe et miljø, der fremmer vækst baseret på lige muligheder for mennesker uanset deres bopæl. Med denne tilgang vil der blive givet prioritet til formidling af de kompetencer , der er nødvendige i den digitale tidsalder.

Medtagelsen af tilskud i en samordnet række af individualiserede tilbud skal altid have karakter af ledsageforanstaltning til de aktive foranstaltninger . Virksomhederne bør opmuntres til at deltage i den nationale medfinansiering af ETSF -foranstaltninger , overalt hvor dette er foreneligt .

Desuden bør støtte til arbejdskraftens bevægelighed, der indebærer flytning til andre steder, være en sidste udvej på grund af dens destabiliserende virkning samt tabet af regional tiltrækningskraft.

Begrundelse

Omstruktureringspolitikkerne bør skabe betingelser, som er gunstige for beskæftigelse og vækst, og omfatte tiltag, der gør det muligt for arbejdstagere at genoptage et aktivt liv, herunder ekstraordinær støtte af begrænset varighed.

De regionale myndigheder bør aktivt inddrages i processen, idet de kender og forvalter den konkrete virkelighed.

Anbefalet ændring 7

Nyt punkt efter betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I sit oplæg om styring af globaliseringen anerkender Kommissionen den stærke regionale dimension af globaliseringens ulige territoriale virkninger, da de nye arbejdspladser, der skabes af handel og teknologisk forandring, ikke nødvendigvis bliver etableret de samme steder som de arbejdspladser, der er forsvundet, og meget ofte har de berørte arbejdstagere ikke de nødvendige kvalifikationer til at udfylde disse nye stillinger.

EU’s handelsaftaler bør derfor ledsages af territoriale konsekvensanalyser som et instrument, der gør det muligt for kompetente myndigheder at identificere og kvantificere tidlige mulige asymmetriske virkninger af handelsaftaler, forberede sig på denne indvirkning, foregribe ændringer samt imødegå en mulig omstrukturering ved at udforme strategier baseret på den rette kombination af politikker og en effektiv udnyttelse af EU-midler.

Begrundelse

Regionsudvalget støtter EU's handelspolitik, forudsat at den ledsages af territoriale konsekvensanalyser, der måler de mulige konsekvenser og tjener som et redskab til formulering af gennemsigtige handelspolitikker baseret på velunderbygget dokumentation.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(20)

Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad vil bidrage til støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer den samordnede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i varig beskæftigelse så hurtigt som muligt inden for perioden på seks måneder, inden den endelige rapport om gennemførelsen af den økonomiske støtte skal foreligge.

(20)

Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad vil bidrage til støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer den samordnede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i varig beskæftigelse på regionalt og lokalt niveau så hurtigt som muligt inden for perioden på seks måneder, inden den endelige rapport om gennemførelsen af den økonomiske støtte skal foreligge.

Begrundelse

Det bør prioriteres at skabe beskæftigelse i de konkrete områder, hvor afskedigelserne fandt sted.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(23)	Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører, der er involverede i ansøgningsprocessen, underrettet om ansøgningens status.

(23)	Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører , navnlig de lokale og regionale myndigheder , der er involverede i ansøgningsprocessen, underrettet om ansøgningens status.

Begrundelse

For at understrege, at de lokale og regionale myndigheder være bekendt med ansøgningens forløb.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 39

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(39)	I betragtning af at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af digitale kompetencer hos arbejdsstyrken , bør formidlingen af de færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder, være et obligatorisk horisontalt element i enhver samordnet pakke af individualiserede tilbud.

(39)

I betragtning af at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af digitale kompetencer hos de europæiske borgere og især den erhvervsaktive befolkning , bør formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, være et obligatorisk horisontalt element i enhver pakke af individualiserede tilbud.

Begrundelse

Henvisningen til »arbejdsstyrken« forekommer ikke at være tilstrækkeligt præcis som henvisning til en regel om borgere eller personer, der arbejder. Der findes en stor mængde litteratur, der anerkender og opfatter arbejdende mennesker i en social- og arbejdsmæssig dimension, som går ud over at blive betragtet som en materiel produktionsfaktor.

Anbefalet ændring 11

Nyt punkt efter betragtning 39

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Offentlige investeringer i kvalifikationer og menneskelig kapital skal tilpasses bedre til intelligente specialiseringsstrategier og tilgås fra et territorialt fokus, der analyserer, hvordan strukturelle ændringer kan skabe specifikke problemer og udfordringer i den regionale og/eller lokale økonomi. Desuden skal de økonomiske udviklingsstrategier i betragtning af behovet for at tilpasse disse kvalifikationer til det regionale erhvervslivs behov koordineres med uddannelses- og beskæftigelsespolitikker med henblik på udvikling af lokal kapacitet.

Begrundelse

Målet er at fremhæve behovet for at tilpasse de offentlige investeringer i kvalifikationer til en bestemt regions særlige forhold og at forbinde regionaludvikling med uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at maksimere virkningen.

Anbefalet ændring 12

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EGF bidrager til en bedre fordeling af fordelene ved globalisering og teknologisk fremskridt ved at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at tilpasse sig strukturændringer. EGF bidrager som sådan til gennemførelsen af de principper, der er fastlagt under den europæiske søjle for sociale rettigheder, og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed mellem regionerne og medlemsstaterne.

ETSF ledsager de socioøkonomiske omstillinger, som følger af globalisering en samt af den teknologisk e og miljømæssige omstilling ved at hjælpe arbejdstagere , der er genstand for denne hjælp, med at tilpasse sig strukturændringer. ETSF bidrager som sådan til gennemførelsen af de principper, der er fastlagt under den europæiske søjle for sociale rettigheder, og fremmer den økonomiske og sociale samhørighed mellem regionerne og medlemsstaterne.

Begrundelse

Denne formulering er mere inkluderende: vedrører afskedigede arbejdstagere, selvstændige arbejdstagere og denne udtalelses forslag om at inkludere »arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der trues af afskedigelse«.

Anbefalet ændring 13

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Programmets generelle målsætning er at udvise solidaritet med og yde støtte til afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af uforudsete større omstruktureringer, der er nævnt i artikel 5.	1. Programmets generelle målsætning er at udvise solidaritet med og ansvarlighed over for og yde støtte til afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af uforudsete større omstruktureringer, samt arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der er truet af afskedigelse som anført i artikel 5.

Begrundelse

Virkningerne af globaliseringen af markederne og krisen kan være følgevirkninger af Kommissionens politikker. Ud over at have et solidaritetsformål er fonden tillige et udtryk for, at EU påtager sig ansvaret for sine handlinger.

Formuleringen »arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der er truet af afskedigelse« er kohærent med forslaget til denne udtalelse.

Anbefalet ændring 14

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. EGF's særlige målsætning er at yde støtte i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer, især som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer, som f.eks. ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, finansielle eller økonomiske kriser, overgangen til lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering. Der lægges særlig vægt på foranstaltninger, som hjælper de dårligst stillede grupper.

2. ETSF's særlige målsætning er at yde støtte i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer, især som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer, som f.eks. ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, de beslutninger, der træffes inden for rammerne af EU's handelspolitiske forsvarsinstrumenter, finansielle eller økonomiske kriser, overgangen til lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering. Der lægges særlig vægt på foranstaltninger, som hjælper de dårligst stillede grupper på de vilkår, der er defineret i artikel 4 .

Begrundelse

Arbejdstagere, der påvirkes negativt af indførelsen af antidumpingtiltag, bør automatisk være omfattet af de rettigheder, der er indeholdt i ETSF, og nyde godt af fondens foranstaltninger.

Den afsluttende henvisning til artikel 4 henviser til indsættelsen af en definition af, hvad der skal betragtes som de mest ugunstigt stillede grupper.

Anbefalet ændring 15

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»afskediget arbejdstager«: en arbejdstager, hvis beskæftigelse bringes til ophør før tiden ved afskedigelse, eller hvis kontrakt ikke forlænges, på grund af økonomiske årsager

a)	»afskediget arbejdstager«: en arbejdstager, hvis beskæftigelse bringes til ophør før tiden ved afskedigelse, eller hvis kontrakt ikke forlænges, på grund af økonomiske årsager

b)	»selvstændig erhvervsdrivende«: en person, som maksimalt har beskæftiget 10 arbejdstagere

b)	»selvstændig erhvervsdrivende«: en person, som maksimalt har beskæftiget 10 arbejdstagere

c)	»støttemodtager«: en person, der deltager i EGF 's medfinansierede foranstaltninger.

»sårbar arbejdstager«: enhver person, der anses for at være omfattet af en af følgende karakteristika eller omstændigheder:

—	er over 54 år

—	er under 30 år

—

er kvinde

—	er en person med handicap (sensorisk, kognitivt, eller sansehandicap)

—	at en eller flere personer er økonomisk afhængige af støttemodtageren

—	ikke har uddannelsesmæssige kvalifikationer svarende til sekundær eller højere faglig uddannelse (International Standard Classification of Education 3), eller

—	tilhører en etnisk minoritet i en medlemsstat.

d)	»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af EGF , der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet.

d)	»støttemodtager«: en person, der deltager i ETSF 's medfinansierede foranstaltninger.

e)	»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af ETSF , der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet.

Begrundelse

De generiske henvisninger, der optræder i forordningsforslaget til »ugunstigt stillede støttemodtagere« og »dårligst stillede grupper«, bør ekspliciteres juridisk. Det foreslås endvidere at genoverveje inddragelsen af unge og indførelsen af et køns- og ligestillingsmæssigt perspektiv.

Anbefalet ændring 16

Artikel 5, stk. 1, og 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Interventionskriterier

1. Medlemsstaterne kan ansøge om økonomisk støtte fra EGF til foranstaltninger, der er rettet mod afskedigede arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

1. Medlemsstaterne kan ansøge om økonomisk støtte fra ETSF til foranstaltninger, der er rettet mod afskedigede arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende , der har indstillet deres aktiviteter, og modarbejdstagere i kriseramte virksomheder, der er truet af afskedigelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2. Der gives økonomisk støtte fra EGF i forbindelse med større omstruktureringer, som resulterer i følgende:

2. Der gives økonomisk støtte fra ETSF i forbindelse med større omstruktureringer, som resulterer i følgende:

a)	aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive tilfælde, hvor dette ophør gælder leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled

a)	aktivitetsophør for mere end 150 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en nimåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive tilfælde, hvor dette ophør gælder leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled

aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en seksmåneders referenceperiode, især i SMV'er, der alle er aktive i den samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller i mere end to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over 250 arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende er berørt i to af de kombinerede regioner.

aktivitetsophør for mere end 150 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en nimåneders referenceperiode, især i SMV'er, der alle er aktive i den samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller i mere end to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over 150 arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende er berørt i to af de kombinerede regioner.

aktivitetsophør for mere end 250 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en firemåneders referenceperiode, især i SMV'er, der opererer inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer, som er defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i den samme region på NUTS 2-niveau.

aktivitetsophør for mere end 150 afskedigede arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i løbet af en nimåneders referenceperiode, især i SMV'er, der opererer inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer, som er defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau, og som befinder sig i den samme region på NUTS 2-niveau.

3. På små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt begrundet af den ansøgende medlemsstat, især hvad angår ansøgninger vedrørende SMV'er, kan en ansøgning om økonomisk støtte i henhold til denne artikel godkendes, selv om de kriterier, der er fastsat i stk. 1, litra a), b) eller c), ikke fuldt ud er opfyldt, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og på den lokale eller regionale økonomi. Den ansøgende medlemsstat skal specifikt oplyse, hvilket interventionskriterium i stk. 1, litra a) og b), der ikke fuldt ud opfyldes. Den samlede støtte, der kan tildeles under særlige omstændigheder, må ikke overstige 15 % af EFG 's årlige loft.

Begrundelse

Formuleringen af artikel 3 gøres mere ensartet og kohærent.

Grænsen for, hvornår en gruppe afskedigede arbejdstagere har adgang til støtte, mindskes, i overensstemmelse med virksomhedernes beskedne størrelse: afskedigelser i stor skala er mindre hyppige.

Det er ikke klart, hvorfor der er forskellige referenceperioder. Det foreslås at harmonisere og forlænge perioden til ni måneder.

Anbefalet ændring 17

Artikel 5, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
4. EGF må ikke mobiliseres, når arbejdstagere afskediges som følge af budgetnedskæringer, der er besluttet af en medlemsstat, og som rammer sektorer, der er afhængige af offentlig finansiering.

Begrundelse

Støtten skal være tilgængelig for alle afskedigede arbejdstagere uden hensyntagen til, hvorvidt de kommer fra sektorer, der er afhængige af offentlig finansiering. Desuden kan det være særlig vanskeligt for de relevante myndigheder at afgøre, hvilke sektorer der er afhængige af offentlig finansiering, og hvilke sektorer der ikke er.

Anbefalet ændring 18

Nyt stykke i artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. (eller 5.) Medlemsstaterne kan som modtagere i ansøgninger om ETSF-støtte inddrage arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der er truet af afskedigelse — ifølge definitionen af disse virksomheder i »Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01)« — sammen med resten af modtagerne i de foregående stykker til udelukkende at deltage i skræddersyede uddannelses- og omskolingsaktiviteter, herunder erhvervelse af færdigheder i informationsteknologi og kommunikation og andre færdigheder i den digitale tidsalder, forudsat at disse aktiviteter ikke indgår i de foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster.

Begrundelse

Den digitale omstilling af økonomien kræver en vis grad af digital kompetence hos hele den europæiske befolkning, og arbejdstagere, der trues af afskedigelse, bør være primære modtagere af disse skræddersyede aktiviteter til erhvervelse af digital kapacitet.

Anbefalet ændring 19

Nyt sidste stykke i artikel 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der trues af afskedigelse, kan også anerkendes som modtagere med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 4 (eller 5, stk. 5).

Begrundelse

Sammenhængende og komplementær formulering af prognoserne i de foregående artikler.

Anbefalet ændring 20

Artikel 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan ydes økonomisk støtte fra EGF til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet eller i selvstændig virksomhed af de personer, støtten er tiltænkt, herunder navnlig ugunstigt stillede arbejdstagere, der er blevet afskediget.

1. Der kan ydes økonomisk støtte fra ETSF til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet eller i selvstændig virksomhed af de personer, støtten er tiltænkt, herunder navnlig ugunstigt stillede arbejdstagere, der er blevet afskediget.

Formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, er et obligatorisk horisontalt element i enhver pakke af individualiserede tilbud. Uddannelsesniveauet tilpasses den pågældende støttemodtagers kvalifikationer og behov , de konkrete udfordringer, der er opstået inden for den regionale og/eller lokale økonomi, og navnlig færdighederne hos de arbejdstagere, der risikerer at blive afskediget .

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud kan bl.a. omfatte:

skræddersyet uddannelse og omskoling, herunder inden for informations- og kommunikationsteknologi og andre færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, attestering af opnået erfaring, hjælp til jobsøgning, erhvervsvejledning, rådgivning, mentorordning, hjælp til genplacering, fremme af iværksætteri, hjælp til selvstændig virksomhed, til etablering af virksomheder og til medarbejderovertagelser samt samarbejdsaktiviteter

b)	særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning, incitamenter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud, uddannelsesydelse eller dagpenge (herunder ydelse til plejere).

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud kan bl.a. omfatte:

b)	særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning, incitamenter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud, uddannelsesydelse eller dagpenge (herunder ydelse til plejere).

Omkostningerne ved foranstaltningerne under litra b) må ikke overstige 35 % af de samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der er anført i dette stykke.

Omkostningerne ved foranstaltningerne under litra b) må ikke overstige 35 % af de samlede omkostninger ved den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der er anført i dette stykke , undtages for modtagere, der betragtes som sårbare, i hvilket tilfælde denne procentsats kan stige til 50 % .

Omkostningerne ved investering i selvstændig virksomhed, iværksættelse af egen virksomhed eller medarbejderovertagelser må ikke overstige 20 000 EUR pr. afskediget arbejdstager.

Disse investeringer skal være bestemt til projekter, som opfylder betingelserne for teknisk, økonomisk og finansiel gennemførlighed, og myndighederne skal derfor vedtage ledsage- og vejledningsforanstaltninger, der sikrer deres levedygtighed.

Den samordnede pakke af individualiserede tilbud skal være udformet på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder. Den samordnede pakke skal være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi og skal endvidere fokusere på formidling af de færdigheder, der er nødvendige i den digitale tidsalder, og tage højde for efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked.

2. Følgende foranstaltninger er ikke berettigede til økonomisk støtte fra EGF :

2. Følgende foranstaltninger er ikke berettigede til økonomisk støtte fra ETSF :

a)	særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, jf. stk. 1, litra b), som ikke er betinget af, at de personer, støtten er tiltænkt, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter

a)	særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, jf. stk. 1, litra b), som ikke er betinget af, at de personer, støtten er tiltænkt, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter

b)	foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster.

b)	foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster.

Foranstaltninger, der støttes af EGF , må ikke anvendes til erstatning for passive socialsikringsforanstaltninger.

Foranstaltninger, der støttes af ETSF , må ikke anvendes til erstatning for passive socialsikringsforanstaltninger.

3. Den samordnede pakke af tilbud skal udarbejdes i samråd med de personer, støtten er tiltænkt, eller deres repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter.

3. Den samordnede pakke af tilbud skal udarbejdes i samråd med de personer, støtten er tiltænkt, eller deres repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter , og med de regionale og lokale myndigheders aktive deltagelse .

4. På den ansøgende medlemsstats initiativ kan der ydes økonomisk støtte fra EGF til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter.

4. På den ansøgende medlemsstats initiativ kan der ydes økonomisk støtte fra ETSF til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter , samt til tiltag til kapacitetsopbygning hos de regionale og/eller lokale myndigheder, der er berørt af den betydelige og uforudsete omstrukturering .

Begrundelse

De strukturelle forandringer forårsager specifikke problemer i territorierne. De regionale myndigheder skal involveres.

På linje med forslaget i artikel 4 foreslås der en behandling, som er mere gunstig for sårbare arbejdstagere.

Der skal være rådgivning om levedygtigheden for selvstændige projekter for at undgå fremtidige fejlslag.

Anbefalet ændring 21

Artikel 9, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5.	Ansøgningerne skal indeholde følgende oplysninger:

5.	Ansøgningerne skal indeholde følgende oplysninger:

a)	en vurdering af antallet af afskedigelser og aktivitetsophør i henhold til artikel 6, og oplysninger omberegningsmetoden

a)	en vurdering af antallet af afskedigelser og aktivitetsophør i henhold til artikel 6, og oplysninger omberegningsmetoden

b)	i tilfælde af, at den virksomhed, som gennemfører afskedigelser, har fortsat sine aktiviteter efter afskedigelserne, en bekræftelse af, at den har opfyldt sine lovmæssige forpligtelser i forbindelse med afskedigelserne

b)	i tilfælde af, at den virksomhed, som gennemfører afskedigelser, har fortsat sine aktiviteter efter afskedigelserne, en bekræftelse af, at den har opfyldt sine lovmæssige forpligtelser i forbindelse med afskedigelserne

c)	en kort beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelsen af arbejdstagerne

c)	en kort beskrivelse af de begivenheder, der førte til afskedigelsen af arbejdstagerne

d)	identifikation, om fornødent, af de virksomheder, leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, sektorer, der gennemfører afskedigelser, og de kategorier af personer, støtten er tiltænkt, fordelt på køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau

d)	identifikation, om fornødent, af de virksomheder, leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, sektorer, der gennemfører afskedigelser, og de kategorier af personer, støtten er tiltænkt, fordelt på køn, aldersgruppe og uddannelsesniveau

e)	afskedigelsernes og aktivitetsophørets forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen

e)	afskedigelsernes og aktivitetsophørets forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen

f)	en detaljeret beskrivelse af den samordnede pakke af individualiserede tilbud og de hermed forbundne udgifter, herunder navnlig eventuelle foranstaltninger til støtte for beskæftigelsesinitiativer for ugunstigt stillede, ældre og unge støttemodtagere

en detaljeret beskrivelse af den samordnede pakke af individualiserede tilbud og de hermed forbundne udgifter, herunder navnlig eventuelle foranstaltninger til støtte for beskæftigelsesinitiativer for støttemodtagere , der er sårbare ifølge de betingelser, der er defineret i artikel 4, litra c), og i givet faldvil arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der trues af afskedigelse, blive medtaget i uddannelsesforanstaltningerne til erhvervelse af digitale færdigheder med de begrænsninger, der er udtrykt i artikel 5, stk. 4 (eller 5, stk. 5) og en forklaring på, hvordan den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer aktiviteter finansieret af andre nationale eller EU-midler, herunder oplysninger der er obligatoriske for de afskedigende virksomheder i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

en redegørelse for, i hvilket omfang henstillingerne i EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer blev taget i betragtning, og hvordan den samordnede pakke af individualiserede tilbud supplerer foranstaltninger, der finansieres af andre nationale fonde eller EU-fonde, herunder oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for de afskedigende virksomheder i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

en redegørelse for, i hvilket omfang henstillingerne i EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer blev taget i betragtning, herunder dem, der vedrører fremme af genoplivning af de regioner, der er ramt af omstruktureringen, og vedrører lette af samarbejdet mellem de relevante aktører, og om der er foranstaltninger og objektive og operationelle instrumenter til foregribelse og omstrukturering i medfør af bestemmelserne i artikel 14, stk. 2

h)	det anslåede budget for de enkelte dele af den samordnede pakke af individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og for forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter

h)	det anslåede budget for de enkelte dele af den samordnede pakke af individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og for forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, pr-virksomhed, kontrol- og rapporteringsaktiviteter

i)	med henblik på evaluering, vejledende sagsspecifikke mål, som medlemsstaten har fastsat, for støttemodtagernes genbeskæftigelsesfrekvens seks måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden

i)	med henblik på evaluering, vejledende sagsspecifikke mål, som medlemsstaten efter at have hørt de regionale og lokale myndigheder i det berørte område har fastsat for støttemodtagernes genbeskæftigelsesfrekvens seks måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden

j)	datoerne, på hvilke de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og de aktiviteter, der skal gennemføre EGF , jf. artikel 8, blev indledt eller skal indledes

j)	datoerne, på hvilke de individualiserede tilbud til de personer, støtten er tiltænkt, og de aktiviteter, der skal gennemføre ETSF , jf. artikel 8, blev indledt eller skal indledes

k)	de anvendte fremgangsmåder ved høringen af de personer, støtten er tiltænkt, eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder eller eventuelt andre relevante interessenter

k)	de anvendte fremgangsmåder ved høringen af de personer, støtten er tiltænkt, eller disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder eller eventuelt andre relevante interessenter

en erklæring om, at den EGF -støtte, der er indgivet anmodning om, overholder de proceduremæssige og materielle EU-regler om statsstøtte, samt en erklæring, der redegør for, hvorfor den samordnede pakke af individualiserede tilbud ikke erstatter foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

en erklæring om, at den ETSF -støtte, der er indgivet anmodning om, overholder de proceduremæssige og materielle EU-regler om statsstøtte, samt en erklæring, der redegør for, hvorfor den samordnede pakke af individualiserede tilbud ikke erstatter foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster

m)	kilderne til den nationale forfinansiering eller medfinansiering samt i givet fald anden medfinansiering.

m)	kilderne til den nationale forfinansiering eller medfinansiering samt i givet fald anden medfinansiering.

n)	i givet fald en rapport, der begrunder den utilstrækkelige administrative kapacitet til at styre denne støtte og behovet for yderligere midler til teknisk og administrativ bistand i medfør af bestemmelserne i stk. 5 i artikel 12.

Begrundelse

De regionale myndigheder skal deltage i fastlæggelsen af målsætningerne, da det er dem, der har kendskab til beskæftigelsesmulighederne i den berørte økonomi.

Resten er en formulering i overensstemmelse med tidligere bestemmelser (EU-kvalitetsrammen, supplerende teknisk bistand).

Anbefalet ændring 22

Artikel 12, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. Kommissionens tekniske bistand omfatter oplysninger til og vejledning af medlemsstaterne vedrørende anvendelse, overvågning og evaluering af EGF . Kommissionen giver desuden de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter oplysninger om og en klar vejledning i anvendelsen af EGF . Denne vejledning kan også omfatte oprettelsen af taskforcer i tilfælde af alvorlige økonomiske forstyrrelser i en medlemsstat.

4. Kommissionens tekniske bistand omfatter oplysninger til og vejledning af medlemsstaterne vedrørende anvendelse, overvågning og evaluering af ETSF . Kommissionen giver desuden de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter oplysninger om og en klar vejledning i anvendelsen af ETSF . Denne vejledning kan også omfatte oprettelsen af taskforcer i tilfælde af alvorlige økonomiske forstyrrelser i en medlemsstat , være sig på nationalt eller regionalt plan .

Begrundelse

Det skal sikres, at de lokale og regionale myndigheder bliver informeret.

Anbefalet ændring 23

Nyt stykke i artikel 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5. Kommissionen kan sammen med godkendelsen af det finansielle bidrag stille midler til rådighed af det beløb, der svarer til den tekniske og administrative bistand til de medlemsstater, der anmoder herom på grundlag af en rapport, som begrunder den manglende administrative kapacitet med hensyn til en fleksibel og effektiv administration i forbindelse med den hertil svarende forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering.

Begrundelse

Med henblik på at lette fleksibiliteten i besvarelsen og kompensere for den manglende forvaltningskapacitet i regionerne kunne Kommissionen efter begrundet forudgående anmodning stille midler til rådighed (ud af midlerne til teknisk bistand) til den forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, der skal gennemføres af regionerne.

Anbefalet ændring 24

Artikel 14, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Medfinansieringssatsen for EGF for de tilbudte foranstaltninger afstemmes med den højeste medfinansieringssats for ESF+ i den pågældende medlemsstat.

2. Medfinansieringssatsen for ETSF for de tilbudte foranstaltninger afstemmes med den højeste medfinansieringssats for ESF+ i den pågældende medlemsstat , som i intet tilfælde vil være mindre end 60 %. Denne minimumsprocent kan øges med yderligere 5 %, hvis der som forudgående betingelse er blevet fastlagt foranstaltninger og objektive og operationelle instrumenter til foregribelse og omstrukturering af enhver strategisk og aktivitetsmæssig art, helst i overensstemmelse med en tilgang, som er baseret på lokale forhold.

Begrundelse

For at forebygge mangel på regionale ressourcer, og da der er tale om solidaritetstiltag over for berørte arbejdstagere, foreslås i alle tilfælde et minimum på 60 %.

Desuden vil en stigning i medfinansieringen på 5 % kunne tilskynde til anmodninger fra medlemsstater, der råder over midler til imødegåelse, under anvendelse af god praksis fra kvalitetsrammen.

Anbefalet ændring 25

Artikel 17, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den pågældende medlemsstat skal have mulighed for at omfordele beløb mellem de budgetposter, der er fastsat i afgørelsen om økonomisk støtte i henhold til artikel 16, stk. 3. Hvis en omfordeling overstiger en stigning på 20 % for en eller flere af de anførte poster, underretter medlemsstaten Kommissionen herom på forhånd.

Den pågældende medlemsstat skal efter at have hørt den pågældende region have mulighed for at omfordele beløb mellem de budgetposter, der er fastsat i afgørelsen om økonomisk støtte i henhold til artikel 16, stk. 3. Hvis en omfordeling overstiger en stigning på 20 % for en eller flere af de anførte poster, underretter medlemsstaten Kommissionen herom på forhånd.

Begrundelse

Det skal sikres, at de regionale myndigheder bliver informeret.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Tidligere overvejelser og tanker

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Europa skal være opmærksom på, at et af de væsentligste fokuspunkter for de konsekvenser, der følger af de store strukturelle udfordringer, som hovedsagelig skyldes åbningen af økonomierne, klimaændringerne, de adaptive teknologiske processer, intensiveringen af migrationsstrømmenene og befolkningens aldring, vil være centreret omkring det fremtidige arbejde, betingelserne for udførelsen af det og dets afledede konsekvenser på det personlige, familiemæssige og regionale niveau;

viser sin bekymring og advarer om de negative virkninger på den europæiske sociale model, der følger af fremkomsten og spredningen af nye former for usikre arbejdsforhold, som næres af et knaphedsmiljø og nødvendigheden for mennesker i ekstreme situationer uden frihed til at vælge af at acceptere den modydelse, der tilbydes af store internationale virksomheder, der for deres vedkommende holder deres beskatning uden for medlemsstaternes rækkevidde og erstatter de små lokale virksomheder gennem deres førende stilling på markederne;

erklærer, at territoriet som et rum af relationer og social konstruktion, hvor de miljømæssige, sociokulturelle, økonomiske, organisatoriske og menneskelige elementer samles, opnår en fremtrædende værdi for udviklingen og fremgangen i lokalsamfundene, som kan blive alvorligt påvirket af de faktisk og materielle virkninger af globaliseringen og andre transformations- og forandringsprocesser, da deres egne ressourcer og menneskelige kapital bliver ændret;

mener, at det oplyste Europa er i stand og, som det har vist sig i talrige tilfælde, har tilstrækkelig følsomhed til at tage fat på spændingerne mellem på den ene side at opretholde verdensøkonomisk konkurrenceevne og garantierne for at forsvare og fremme vores velfærdssystem generelt og på den anden side beskæftigelses-, uddannelses- og arbejdsmarkedsrettigheder især for at imødekomme EU borgernes forventninger og tilfredsstille regionernes behov.

Betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver og glæder sig over Kommissionens forslag til lovgivning af 30. maj 2018 om genudstedelse gennem ny forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (i det følgende benævnt EGF) på grund af den rolle, den har spillet siden gennemførelsen i 2007: 611 mio. EUR i 160 støtteinterventioner til 147 000 arbejdstagere fra forskellige regioner og lande, hvorved EU viser solidaritet og ansvarlighed med de beslutninger, der træffes inden for rammerne af det indre marked;

bekræfter dens værdi som et nyttigt instrument (1), hvor dens bemærkelsesværdige effektivitet skiller sig ud med omkring 50 % reintegration og midlertidig understøttelse af ansættelsesegnetheden og forbedring af deltagernes kvalifikationer, samt dens store politiske synlighed (2);

advarer om de europæiske borgeres voksende utilfredshed og bekymring over de globale tendenser, det der kaldes »utilfredshedens geografi«, som nærer isolationistiske bevægelser; fremhæver den rolle, som en god gennemførelse af EGF-foranstaltninger kan spille, blandt andet ved at afbøde konsekvenserne af den uforudsete betydelige omstrukturering, som mange regioner i Europa udsættes for på grund af deres økonomiske specialisering, lønomkostningerne eller uddannelsesniveauet hos den aktive befolkning (3).

Komplementaritet og effektiv koordinering mellem politikker og fonde

Det Europæiske Regionsudvalg hilser den vægt, der lægges på rollen som formidler af de nødvendige færdigheder i den digitale industrielle alder, velkommen som et obligatorisk tværgående element i enhver pakke af individualiserede tilbud, selv om der foreslås en bedre tilpasning til strategien for intelligent specialisering og fokuserede tilgange til territoriet på grund af de konkrete problemer i den regionale økonomi;

opfordrer de regionale myndigheder til aktivt at deltage i regionale økonomiske udviklingsstrategier på grund af behovet for at tilpasse kompetencer og evner til det regionale erhvervslivs behov gennem tæt samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren og arbejdsmarkedet parter samt regionale faglige organisationer og erhvervsorganisationer;

10.

henleder opmærksomheden på behovet for større fleksibilitet og tilpasningsevne mellem de foranstaltninger, der træffes af fondene, for at muliggøre støtte til en bredere vifte af økonomiske udviklingsforanstaltninger, som bidrager til at bygge bro over kløften mellem kortsigtede foranstaltninger og den mere langsigtet finansieringsstrategi for samhørighedspolitikken (4);

11.

støtter den gensidige komplementaritet og en mere koordineret tilgang mellem EGF som en støddæmper, der kun støtter uforudsete og uforudsete omstændigheder, og ESF +, som støtter et mere varigt svar på udfordringer, og som skal fungere gennem strukturelle foranstaltninger, evolutionære, transformative og forberedende ændringer, der støtter de aktive politikker for langsigtet beskæftigelse, læring og kvalifikation som bidrag til tidlig forebyggelse af arbejdsløshed (5);

12.

understreger, at EU's investeringspolitik gennem EFRU og Samhørighedsfonden bliver et centralt, nødvendigt og støttende instrument, der giver værdi til nationale og regionale foranstaltninger til at tackle mange af de store udfordringer — globalisering, økonomisk omstilling, overgang til en kulstoffattig økonomi, miljømæssige udfordringer, demografiske udfordringer, migration og lommer af fattigdom i byerne — som i stigende grad rammer mange regioner i hele EU, herunder de mest udviklede (6).

EGF’s anvendelsesområde og mission

13.

Det Europæiske Regionsudvalg godkender med tilfredshed Kommissionens forslag om at gøre fondens mission bredere i forbindelse med tilpasningen til strukturændringer på baggrund af andre kilder til tilpasning, der fremkaldes af EU's politikker og beslutninger, som påvirker markederne, hvilket gør den mere teknisk adækvat og mere retfærdig;

14.

anfører, at selv om det i missionen fastslås, at den skal bidrage til anvendelsen af de principper, der er defineret i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og skal forbedre den sociale og økonomiske samhørighed mellem regioner og medlemsstater, skal disse principper være operationelle og skal forfølge virkeliggørelsen af resultaterne i det sociale system.

Bevillinger

15.

Det Europæiske Regionsudvalg fastholder sin tvivl og opfordrer Kommissionen til at overveje sin behandling af EGF som et »særligt instrument« uden for maksimumsgrænserne for den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Selv med fondens betingede karakter er usikkerheden om den individuelle godkendelse af hver ansøgning meget bekymrende i et generelt perspektiv med en reduktion i de finansielle ressourcer, der er planlagt for samhørighedspolitikken i FFR 2021-2027;

16.

understreger i forbindelse med udvidelsen af dens virksomhed, at den næste krise i de europæiske økonomier vil kræve større tilpasningsfinansiering, hvorfor der foreslås en stigning i det ansøgte, så det samlede disponible beløb forhøjes fra 200 til 500 mio. EUR om året. Det er nødvendigt at øge både antallet af indgreb med betydelig inddragelse af SMV'er og finansieringsbeløbet i støtte pr. beskæftiget.

Gunstigere kriterier og foranstaltninger og en særlig henvisning til udsatte arbejdstagere

17.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over nedsættelsen af grænsen for afskedigelse, uanset om den vedrører samme virksomhed eller bestemte sektorer, fordi den er bedre tilpasset virkeligheden, og udvalget stoler på, at denne reduktion vil bidrage til en større anvendelse og godkendelse af midler; det foreslår derfor, at tærsklen fastsættes til 150 arbejdspladser;

18.

rejser tvivl om fastsættelsen af forskellige referenceperioder for forskellige situationer (fire til seks måneder), og foreslår, selvom dette ikke har noget statistisk grundlag, at man overvejer én enkelt længere periode for alle tilfælde;

19.

foreslår optagelse og juridisk sikring af en ny gruppe, der kun kan være modtagere af kvalifikationsforanstaltninger og erhvervelse af nye transformative kvalifikationer i den digitale tidsalder: »Arbejdstagere i kriseramte virksomheder, der trues af afskedigelse« (7);

20.

gør gældende, at selv om medfinansieringsprocenterne for EGS for den foreslåede foranstaltning kunne være højere ved at tilpasse sig den højeste medfinansieringsprocent i ESF+ i den pågældende medlemsstat, ville der være en lavere procentdel end de nuværende 60 %, procentsats, der i hvert fald er formuleret som minimum for disse tilfælde som følge af den forventede mangel på ressourcer af regional oprindelse og den undtagelsesvise og solidariske karakter af de støttemidler, der stilles til rådighed af denne fond;

21.

modtager med tilfredshed oplysningen om stigningen til 20 000 EUR pr. arbejdstager, der afskediges, til investering i selvstændig virksomhed, men fastslår, at man i forbindelse med denne foranstaltning bør kunne påregne den rådgivning, den vejledning og de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre projekterne levedygtige og undgå frustration og en større modløshed på mellemlang sigt;

22.

advarer i forhold til relevansen af at gribe til flytning af afskedigede arbejdstagere for at hjælpe dem med at finde beskæftigelse andetsteds, idet udvandringen af den mest mobile arbejdsstyrke, de bedre kvalificerede arbejdstagere, reducerer kvaliteten af det regionale arbejdsmarked, hvilket igen mindsker regionens konkurrenceevne (8);

23.

advarer om, at der kun henvises til tilstanden »ugunstigt stillede støttemodtagere«, men der er ikke beskrevet nogen foranstaltning, der vedrører disse modtageres særlige situation; af denne grund foreslås det at fastsætte regler for og i forslaget overveje anvende »sårbar arbejdstager« med henblik på EGF-støtte; dette vil blive udformet som et element af interpersonel solidaritet, der også vil blive opfattet som et tydeligt vidnesbyrd om begrebet europæisk statsborgerskab;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen, de europæiske institutioner og medlemsstaterne til — i form af et desideratum [ønskemål] — generelt at undlade at bruge udtrykket »nini« [hverken-eller] til at betegne unge, der »hverken arbejder eller studerer eller modtager uddannelse«, idet det er et begreb, der er mere nedsættende end beskrivende, stigmatiserer og forhindrer de unge i at blive anerkendt for, hvad de er, og hvad de gør, og ikke for, hvad de ikke gør, ved ikke at stå til rådighed for dem eller tilbyde dem muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

Forenkling og forbedring af proceduren

25.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter bestræbelserne på at forbedre og forenkle EGF's drift og sætter pris på nedbringelsen af den administrative byrde, der påhviler medlemsstaten, når den fremsætter anmodningen, og den, der påhviler Kommissionen, når den kontrollerer støtteberettigelsen, idet det ikke er nødvendigt at gennemføre en detaljeret analyse af baggrunden for afskedigelserne og deres årsager; derfor vil udbetalingen af finansielle bidrag gå hurtigere, når forslagene fra EGF's mobiliseringsudvalg bortfalder (9).

De territoriale enheder og agenters rolle. Decentralisering og delt forvaltning

26.

Det Europæiske Regionsudvalg anser indførelsen af den regionale og lokale dimension for værdifuld, men fremhæver den ringe synlighed og manglende anerkendelse af regionale enheders muligheder i forbindelse med deltagelse og intervention fra EGF’s side og kræver, at der i forbindelse med administrationen af fondens tillægges de regionale og lokale myndigheder større betydning i de medlemsstater, hvis organisationsstruktur tillader decentralisering;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder samt med de øvrige interesserede parter og navnlig arbejdsmarkedets parter med henblik på at tilvejebringe de retlige, finansielle og organisatoriske ressourcer, der muliggør deltagelse og samarbejde i deres egen ret i udviklingen af disse områder.

Overvejelser om proaktive foranstaltninger

28.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler vedtagelsen af mekanismer til forbedring af medlemsstaternes institutionelle kapacitet, ikke blot med henblik på at reagere straks og snarest igangsætte ansøgningsmekanismerne, men også for at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne. Udvalget foreslår en mere foregribende og forebyggende rolle for EGF i fremtiden;

29.

foreslår at styrke den nuværende rolle med hensyn til evaluering af globaliserings- og omstruktureringstendenser for Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, der hører ind under Eurofound, i forbindelse med forandring og at udvide dens bistand til Kommissionen og medlemsstaterne ved vurderingen af de territoriale konsekvenser og virkningerne på Europæiske regioner forud for enhver beslutning eller kommerciel aftale, der sandsynligvis vil skabe betydelige følger på dette niveau;

30.

fremhæver behovet for at koordinere EGF og give større omfang, pragmatisme og styrke til henstillingerne i EU's kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer med henblik på at uddybe anvendelsen af god praksis og forslag over for medarbejdere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og regionale og nationale organisationer;

31.

mener, at man skal anspore de medlemsstater og regioner, der som en forudgående har stillet objektive, operationelle instrumenter eller midler til rådighed til imødegåelse og omstruktureringer af enhver strategisk og aktivitetsmæssig art, helst i overensstemmelse med en tilgang, som er baseret på lokale forhold intelligent specialisering eller fremme af den sociale innovation, der ledsager overgangen og strukturændringen (10).

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(20) https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da.

(1) Rapport fra Kommissionen om midtvejsevalueringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) COM(2018) 297 final af 16. maj 2018.

(2) Dette er under høringsprocessen blevet bekræftet af de parter, der deltaber i administrationen af EFG.

(3) Således som det fremgår af Oplæg om fremtiden for EU's finanser.

(4) Den nævnte rapport om midtvejsevalueringen.

(5) Kommissionens rapport om funktionen af EGF i 2015 og 2016, offentliggjort den 31. oktober 2017.

(6) Se den konsekvensanalyse, der ledsager forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

(7) Ifølge definitionen af disse virksomheder i Kommissionens meddelelse Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

(8) Som Eurofound (Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) bemærker under henvisning til en OECD-rapport.

(9) En undersøgelse af de nationale myndigheder med ansvar for EGF's programmer har vist, at der blandt de mulige afskrækkende faktorer er de strenge kriterier for støtteberettigelse, et kompleks regelsæt og en langvarig procedure.

(10) RU's udtalelse: En europæisk industristrategi — de regionale og lokale myndigheders rolle og perspektiv (CDR3214/2017; ordfører: Heinz Lehmann (DE/EPP), godkendt den 23. marts 2018).

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/259

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om programmet for det indre marked

(2019/C 86/13)

Ordfører:

Deirdre FORDE (IE/EPP), medlem af Cork County Council

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

COM(2018) 441 final

Bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

COM(2018) 441 final, bilag 1-4

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der bør derfor oprettes et program for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker (i det følgende benævnt »programmet«). Programmet bør oprettes for en periode på syv år fra 2021 til 2027.

Programmet for det indre marked bør derfor oprettes med henblik på at styrke det indre marked og forbedre dets funktion på områderne virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders , standardisering, forbrugerbeskyttelse og europæiske statistikker (i det følgende benævnt »programmet«). Programmet bør oprettes for en periode på syv år fra 2021 til 2027.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Et moderne indre marked fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe europæiske virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til at fjerne de resterende hindringer og sikre en reguleringsmæssig ramme for nye innovative forretningsmodeller.

Et moderne indre marked er baseret på principperne om retfærdighed og gennemsigtighed, som fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe europæiske virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til at overvåge udviklingen, herunder nye teknologiers og innovative forretningsmodellers indvirkning, på det indre marked bedre, identificere og fjerne de resterende hindringer og sikre en reguleringsmæssig ramme for nye innovative forretningsmodeller , herunder socialt iværksætteri .

Anbefalet ændring 3

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Offentligt udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU [49], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU [50] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU [51] fastlægger de retlige rammer for integration og effektivt fungerende markeder for offentlige udbud, som tegner sig for 14 % af EU's bruttonationalprodukt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, forbedret adgang for SMV'er til offentlige udbudsmarkeder , øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale omstilling af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, forbedre dataindsamlingen og -analysen, herunder gennem udvikling af særlige IT-værktøjer, støtte udvekslingen af erfaringer og god praksis, yde vejledning, fremme fordelagtige handelsaftaler, styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder og iværksætte pilotprojekter.

Offentligt udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU [49], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU [50] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU [51] fastlægger de retlige rammer for integration og effektivt fungerende markeder for offentlige udbud, som tegner sig for 14 % af EU's bruttonationalprodukt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, styrkelse af SMV'ers kapacitet til at få adgang til udbudsmarkederne ved at strømline og forenkle udbudsprocesserne, øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale omstilling af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, forbedre dataindsamlingen og -analysen, herunder gennem udvikling af særlige IT-værktøjer, støtte udvekslingen af erfaringer og god praksis, yde vejledning, gennemføre bestemmelser vedrørende offentlige udbud på baggrund af gensidighed i handelsaftaler, styrke samarbejdet mellem nationale og, hvor det er relevant, regionale myndigheder og iværksætte pilotprojekter.

Begrundelse

Formuleringen »(fremme) af fordelagtige handelsaftaler« er uklar og henviser ikke til det emne, der behandles her, nemlig offentlige udbud.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at opfylde programmets målsætninger og lette tilværelsen for borgere og virksomheder bør der oprettes offentlige tjenester af høj kvalitet, hvor brugeren er i centrum. Dette indebærer, at de offentlige administrationer bliver nødt til at begynde at arbejde på nye måder, nedbryde skellene mellem de forskellige dele af deres administration og engagere sig i samskabelse af disse offentlige tjenester sammen med borgere og virksomheder. De fortsatte og stadig stigende grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked kræver endvidere tilvejebringelse af ajourførte oplysninger om virksomheders og borgeres rettigheder, men også oplysninger om de administrative formaliteter. Endvidere bliver juridisk rådgivning og hjælp til at løse de problemer, der forekommer på tværnationalt plan, afgørende. Det er desuden nødvendigt at forbinde de nationale administrationer på en enkel og effektiv måde og evaluere, hvordan det indre marked fungerer i praksis. Programmet bør derfor støtte følgende eksisterende værktøjer til styring af det indre marked: Dit Europa-portalen, som bør være rygraden i den kommende fælles digitale portal, Dit Europa — Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked med henblik på forbedring af borgernes dagligdag og virksomhedernes mulighed for at handle på tværs af grænserne.

Begrundelse

Bestræbelserne på at øge brugen og effektiviteten af værktøjerne til styring af det indre marked, såsom onlineportaler målrettet borgere og virksomheder, skal gå hånd i hånd med tiltag til at oplyse om, at de findes og kan bruges. Oplysningskampagner over for lokale og regionale myndigheder og deres valgte repræsentanter bør stå i centrum for denne indsats, fordi de hver dag har kontakt til og støtter virksomheder og borgere.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

SMV'er har fælles problemer, som ikke rammer større virksomheder i samme grad, med at opnå finansiering, finde kvalificeret arbejdskraft, lette den administrative byrde, indføre kreative og innovative løsninger, få adgang til markeder og fremme internationaliseringsaktiviteter. Disse problemer er især betydelige for SMV'er i landdistrikter og/eller randområder og regioner i den yderste periferi. Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt proportionalt under særlig hensyntagen til aktioner, som direkte gavner SMV'er og virksomhedsbaserede netværk, uden at forvride konkurrencen på det indre marked unødigt.

Begrundelse

Alle SMV'er har de problemer, der er omhandlet i betragtning 23, men SMV'er i landdistrikter og/eller randområder fortæller, at de har større problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft og få adgang til infrastruktur som bredbånd og andre konnektivitetsformer, der er nødvendige for at kunne gøre brug af innovation og fremme internationaliseringsaktiviteter.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 39

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre hjælper forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og EØS enten elektronisk eller på rejser. Netværket, som består af 30 centre, er i over 10 år blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer og har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 100 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste centre har kontaktpunkter for lovgivning om det indre marked, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (59), og evalueringen af netværket understreger, at det er vigtigt at fortsætte dets drift. Netværket har også planer om at udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande.

Programmet bør også støtte Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre , som hjælper forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og EØS enten elektronisk eller på rejser. Netværket, som består af 30 centre, er i over 10 år blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer og har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 100 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste centre har kontaktpunkter for lovgivning om det indre marked, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (59), og evalueringen af netværket understreger, at det er vigtigt at fortsætte dets drift . Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre kan også være en vigtig kilde til information om de udfordringer og problemer, som forbrugerne støder på lokalt, og som er relevante for EU's politiske beslutningstagning og for beskyttelsen af forbrugernes interesser. Derfor bør programmet give mulighed for at opbygge og styrke synergier mellem forbrugerrepræsentation på lokalt plan og på EU-plan med henblik på at øge forbrugernes opbakning . Netværket har også planer om at udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 41

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Borgerne er særligt berørt af, hvordan markederne for finansielle tjenesteydelser fungerer. Disse er en vigtig del af det indre marked og kræver solide rammer for regulering og tilsyn, der sikrer ikke kun den finansielle stabilitet og en bæredygtig økonomi, men som også tilvejebringer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er. Det er vigtigt at styrke deres kapacitet til at deltage i udformningen af politikker for den finansielle sektor.

Begrundelse

Bestræbelser på at øge forbrugernes og slutbrugernes deltagelse i politikudformningen for den finansielle sektor bør støttes. I lyset af risikoen for, at misbrug eller dårlig forvaltning i den finansielle sektor kan få konsekvenser for borgernes liv, bør der imidlertid især fokuseres på oplysningsaktiviteter på forbrugerbeskyttelsesområdet.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 58

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De foranstaltninger, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye foranstaltninger, der indføres i henhold til programmet, tager sigte på at styrke navnlig et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør foranstaltningerne kun defineres i forhold til overordnede generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke målsætninger på området konkurrenceevne eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, f.eks. inden for standardisering, regulering af fødevarekæden og europæiske statistikker.

De foranstaltninger, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye foranstaltninger, der indføres i henhold til programmet, tager sigte på at styrke navnlig et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør foranstaltningerne kun defineres i forhold til overordnede generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke målsætninger på området konkurrenceevne eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, f.eks. inden for markedsovervågning og produktsikkerhed, forbrugere, standardisering, regulering af fødevarekæden og europæiske statistikker.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Anbefalet ændring 9

Artikel 1, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Genstand	Genstand
Ved denne forordning fastlægges programmet for forbedring af det indre markeds funktion og virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, og rammen for finansiering af udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 (i det følgende benævnt »programmet«).	Ved denne forordning fastlægges programmet for forbedring af det indre markeds funktion og virksomheders konkurrenceevne, herunder mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, og sociale virksomheder, virksomhedsnetværk, standardisering, forbrugerbeskyttelse, og rammen for finansiering af udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 (i det følgende benævnt »programmet«).
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Begrundelse

Formålet er at sikre konsekvens med programmets anvendelsesområde (se navnlig ændringsforslag til betragtning 7).

Anbefalet ændring 10

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

at forbedre det indre markeds funktion og navnlig at beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved håndhævelse af EU-retten, lettere markedsadgang, fastsættelse af standarder og ved fremme af menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd; samt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og de decentraliserede EU-agenturer

at skabe bæredygtige job, håndtere markedssvigt og forbedre det indre markeds funktion og navnlig at styrke den lokale økonomi og fremme den cirkulære økonomi, beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved håndhævelse af EU-retten, lettere markedsadgang, fastsættelse af standarder og ved fremme af menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd; samt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og de decentraliserede EU-agenturer

Begrundelse

Ikke relevant

Anbefalet ændring 11

Artikel 3, stk. 2, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

at gøre det indre marked mere effektivt, fremme forebyggelse og fjernelse af hindringer, støtte udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på områderne det indre marked for varer og tjenesteydelser, offentligt udbud, markedsovervågning samt på områderne selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer

at gøre det indre marked mere effektivt, fremme den lokale økonomiske udvikling, fremme forebyggelse og fjernelse af hindringer, støtte udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på områderne det indre marked for varer og tjenesteydelser , herunder socialøkonomien, offentligt udbud, markedsovervågning samt på områderne selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence, herunder udvikling af styringsværktøjer

Begrundelse

Ikke relevant

Anbefalet ændring 12

Artikel 8, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

e)	støtte konkurrenceevnen i virksomheder og alle sektorer i økonomien og støtte SMV'ers indførelse af innovation og værdikædesamarbejde gennem strategisk forbindelse af økosystemer og klynger, herunder det fælles klyngeinitiativ

støtte konkurrenceevnen i virksomheder og alle sektorer i økonomien og støtte SMV'ers indførelse af innovation , især deres indarbejdelse af nye forretningsmodeller, herunder modeller, der forbindes med den sociale og kollaborative økonomi, samt deres opbygning af værdikædesamarbejde gennem strategisk forbindelse af økosystemer og klynger, herunder det fælles klyngeinitiativ

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens forslag om at etablere et nyt program for det indre marked til forbedring af det indre markeds funktion i perioden 2021-2027, som har til formål at styrke styringen deraf, fremme SMV'ers konkurrenceevne, forbedre forbrugerbeskyttelsen og håndhævelsen af forbrugernes rettigheder, fremme menneskers, dyrs og planters sundhed samt dyrevelfærd og etablere et passende europæisk statistisk system;

anerkender, at det indre marked er en af EU's største succeser, men at det hele tiden skal tilpasse sig et miljø under hastig forandring, som er kendetegnet ved digitalisering og globalisering. Udvalget bemærker, at der stadig er store hindringer for et velfungerende indre marked, og at der kommer nye til;

anerkender, at det er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked, at borgere og virksomheder oplyses om deres rettigheder, at offentlige myndigheder informeres om, hvordan reglerne skal anvendes, og at domstolene besidder den nødvendige ekspertise og kompetence til at håndhæve dem. I den forbindelse er det vigtigt, at uddannelsessystemerne i de forskellige lande formidler en grundlæggende viden om EU med henblik på gradvist at sikre, at alle de yngste borgere kender deres rettigheder og kan gøre bedre brug af fordelene ved det indre marked;

fremhæver, at SMV'erne konstant oplever problemer med at få adgang til finansiering, en administrativ byrde ved at drive forretning, vanskeligheder med at udnytte mulighederne ved internationaliseringen samt vanskeligheder med at udnytte fordelene ved det indre marked. Dette resulterer i fortsat fragmentering og markedsuregelmæssigheder i mange sektorer og regioner på bekostning af såvel virksomheder som forbrugere. Udvalget glæder sig over, at Kommissionen sætter fokus på at intensivere støtten til SMV-sektoren i dette program;

anerkender, at udviklingen af informationsværktøjer og uddannelsesprogrammer er særdeles vigtig for et velfungerende indre marked og skal være baseret på solide dataanalyser, undersøgelser og evalueringer, der er udført i tæt samarbejde med medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder, herunder regionale og lokale myndigheder;

anerkender programmets brede anvendelsesområde og målet om at strømline indsatsen for at fremme en bedre koordinering i forvaltningen af det indre marked, men bemærker, at det fra et ledelsesmæssigt synspunkt vil blive vanskeligt at sikre, at koordineringen bliver effektiv;

understreger behovet for, at programmet har den nødvendige fleksibilitet til at reagere hurtigt og proaktivt på enhver forstyrrelse i funktionen af det indre marked eller i handelen for SMV'er, som f.eks. kunne skyldes de mulige negative virkninger af brexit.

Det indre marked

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det indre marked står i centrum for EU's økonomiske og politiske integration, og at det omfatter 500 millioner forbrugere og 21 millioner virksomheder og understøttes af en omfattende lovgivning, som garanterer den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser i hele EU og i det bredere europæiske økonomiske samarbejdsområde (1);

minder om, at EU's indre marked i henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union »arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt«.

10.

anerkender, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

11.

påpeger, at konkurrence på det indre marked bør bidrage til gennemførelsen af disse mål, bl.a. ved at give forbrugerne og virksomhederne den mest fordelagtige pris, navnlig via lavere transaktionsomkostninger og et større marked, hvilket giver stordriftsfordele. Der bør tilskyndes til øget innovation og sikres hurtigere opfyldelse af forbrugernes behov på lige vilkår samtidig med, at enhver form for dumping undgås. Udvalget mener imidlertid, at fordelene ved det indre marked skal kommunikeres bedre til borgerne, virksomhederne og andre økonomiske aktører, og anerkender, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at formidle dette vigtige budskab;

12.

anerkender, at det indre marked er en løbende proces og stadig er ufuldstændigt på vigtige områder, samt at et bedre fungerende indre marked og fjernelse af handelshindringer, primært i servicesektoren og på det digitale indre marked, ville øge den økonomiske vækst betydeligt.

Det indre marked for tjenesteydelser

13.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender Kommissionens indsats for at styrke friheden til at levere tjenesteydelser i Europa yderligere, navnlig inden for rammerne af servicepakken (2), idet der stadig er meget at gøre, som beskrevet i Kommissionens peerevaluering om gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, der bekræfter, at der stadig er for mange hindringer, herunder for etableringsretten (3). Udvalget mener samtidig, at større lovgivningsmæssig klarhed er nødvendig på EU-plan med hensyn til tjenesteydelser i forbindelse med den kollaborative økonomi;

14.

finder det vigtigt, at nye programmer bidrager til at forbedre funktionen af det indre marked for tjenesteydelser, og spørger, hvordan værktøjerne for det indre marked kan anvendes mere effektivt til at sikre et mere integreret marked for tjenesteydelser.

Det indre marked for varer

15.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at der stadig er et alvorligt problem med håndhævelsen af EU's produktregler med alt for mange produkter på markedet, der ikke overholder reglerne. Udvalget mener, at der er et presserende behov for klar mærkning og synlighed og for at undgå overlapning mellem den overflod af instrumenter, der findes eller foreslås, for at sikre, at borgerne og virksomhederne forstår de gældende regler og deres rettigheder og forpligtelser samt de midler, de har til rådighed, hvis de mener, at reglerne bliver overtrådt;

16.

bemærker, at der findes over 500 markedsovervågningsmyndigheder i hele Europa, og at mange af dem mangler ressourcer, samt at der ikke er nogen stor afskrækkende effekt med hensyn til overtrædelser af de gældende regler. Udvalget anbefaler, at der bevilges mere direkte støtte til disse områder ud over at øge samarbejdet og sikre bedre integrerede netværk. Udvalget anbefaler kraftigt, at de nationale konkurrencemyndigheder tilføres passende ressourcer og er uafhængige af staten, således at de kan udføre deres arbejde effektivt, og at dette arbejde understøttes ordentligt af retssystemet og domstolene, samtidig med at disse myndigheders forskellige beføjelser respekteres i medlemsstaterne. Udvalget mener, at dette er absolut nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen i praksis.

Standarder

17.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen stadig agter at erstatte 28 nationale standarder med én europæisk standard. Udvalget glæder sig også over den større anvendelse af IT-systemer og -procedurer til at reducere den administrative byrde og dele oplysninger med interessenter. Udvalget anbefaler, at der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at SMV'er involveres i udarbejdelsen af standarder for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og undgå, at større virksomheder eller strukturer kommer til at dominere processen.

Offentlige udbud

18.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at lokale og regionale myndigheder har et vigtigt ansvar for at gennemføre EU's politikker og lovgivning, blandt andet på områderne forbrugervelfærd (hvor de er tæt på borgerne) og offentlige udbud;

19.

støtter målet om at forbedre de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for at gennemføre de gældende regler på mere effektiv vis, men påpeger, at kompleksiteten i udbudslovgivningen kan være en hindring for større deltagelse fra SMV'ernes side i den offentlige udbudsproces;

20.

understreger betydningen af, at Kommissionen samarbejder med de nationale, regionale og lokale myndigheder om at opfylde målet om et udbudsmarked, der er konkurrencedygtigt, åbent og velreguleret. Udvalget mener, at dette er afgørende, hvis de offentlige midler skal anvendes så effektivt som muligt.

Værktøjer til forvaltning af det indre marked

21.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens vilje til løbende at investere i de eksisterende værktøjer til forvaltning af det indre marked, herunder Dit Europa-portalen og SOLVIT-netværket. Udvalget mener, at der skal gøres mere for at fremme anvendelsen af disse værktøjer i praksis blandt borgere, forbrugere og myndigheder på forskellige niveauer, for at gøre det lettere at finde disse værktøjer på internettet og for at styrke deres kapacitet til at levere ajourførte oplysninger. Udvalget anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder involveres meget mere i gennemførelsen af disse værktøjer, så de kommer til at fungere endnu bedre. Samtidig fremhæver udvalget, at det er vigtigt, at lokale og regionale myndigheder ikke pålægges økonomiske og administrative byrder i forbindelse med forbedringen af de nævnte værktøjer.

SMV'er og konkurrenceevne

22.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at SMV'er er rygraden i den europæiske økonomi, repræsenterer 99 % af alle virksomheder i EU og har skabt mere end 85 % af alle nye arbejdspladser i de seneste fem år, samt at de sammen med iværksætteri udgør nøglen til økonomisk vækst, innovation og jobskabelse. Udvalget støtter opfordringerne til, at der etableres en stabil EU-ramme for perioden efter 2020, samt til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages mere i indsatsen for at støtte erhvervsmiljøet og udvikle offentlig-private partnerskaber (4);

23.

anerkender, at det er vigtigt at sikre, at de forskellige EU-programmer supplerer og ikke konkurrerer med de erhvervsstøttetiltag, der findes i medlemsstaterne. Udvalget anbefaler derfor kraftigt, at støtteforanstaltningerne for SMV'erne i programmet for det indre marked og de, der er iværksat af nationale og regionale organer, gennemføres ved hjælp af en »one-stop-shop«-tilgang;

24.

bemærker forslaget om, at lånegarantifaciliteten, som i øjeblikket indgår i COSME-programmet, bør tildeles under InvestEU-fonden i den næste støtteperiode. Udvalget anbefaler i denne sammenhæng, at der fortsat anvendes formidlere, som har en vedvarende kontakt med SMV'er, men er bekymret for, at det måske ikke er alle medlemsstater, som har de strukturer på nationalt eller regionalt plan, der kan give adgang til garantifondene under InvestEU. Udvalget mener, at det kan være svært for SMV'erne at få adgang til lånegarantifondene i InvestEU, hvis de formidlende organer ikke er til stede i tilstrækkelig grad i alle regioner i medlemsstaterne, og anbefaler, at EU-institutionerne samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at SMV'erne har adgang til denne finansiering på samme vilkår i alle medlemsstater;

25.

opfordrer EU til at sikre, at der indbygges en vis regional balance i garantifondene under InvestEU-initiativet, da det vil være af særlig interesse for de lokale og regionale myndigheder og navnlig dem, der repræsenterer mindre gunstigt stillede regioner;

26.

anmoder om større klarhed vedrørende budgettet for SMV-garantien under COSME-programmet, som stilles til rådighed for den garantifond, der er relateret til InvestEU-programmet, og hvordan det vil støtte risikofyldt SMV-finansiering, navnlig i mere fjerntliggende regioner og randområder;

27.

understreger kraftigt behovet for specifikt at nævne »Small Business Act«, som stadig er den overordnede ramme for EU's politik om SMV'er. I forbindelse med vedtagelsen af årlige arbejdsprogrammer til støtte for SMV'er bør der tages hensyn til rammens strategiske retningslinjer. Udvalget mener i den forbindelse, at det også er vigtigt at henvise til netværket af SMV-repræsentanter på grund af dets rolle i tilpasningen af alle politikker på EU-plan, som har indvirkning på SMV'er. Udvalget understreger, at princippet om at »tænke småt først«, som sikrer, at der tages højde for SMV'ernes interesser meget tidligt i politikudformningen, bør finde anvendelse på programmet for det indre marked og alle relevante programmer under den nye flerårige finansielle ramme;

28.

anmoder om yderligere detaljer om rolle og ambitioner for Enterprise Europe-netværket (EEN) i fremtiden i lyset af de udfordringer for SMV'erne, som Kommissionen har beskrevet, og om hvordan man foreslår at tilpasse netværket, så det imødekommer disse udfordringer i en tid med digitalisering og globalisering. Målet må være, at netværket bliver i stand til at opfylde virksomhedernes behov på mere effektiv vis, og at dets aktiviteter i højere grad afstemmes med de støttemuligheder, der findes i medlemsstaterne;

29.

bifalder, at Erasmus for unge iværksættere-programmet (EYE) videreføres, og bemærker, at programmets titel er blevet ændret til »mentorordning for unge iværksættere« i betragtning af dets væsentlige bidrag til styrkelsen af erhvervsmiljøet og fremme af iværksætterånd. Udvalget støtter kraftigt muligheden for at udvide programmets geografiske dækning med henblik på at skabe øgede muligheder for unge iværksættere;

30.

støtter kraftigt udviklingen af netværk af iværksætterøkosystemer og klynger i Europa, hvilket udvalget tidligere har nævnt (5). Udvalget glæder sig derfor over Kommissionens løfte om at videreudvikle de fælles klyngeinitiativer og støtte udviklingen af fælles aktiviteter og tværnationale partnerskabsstrategier, samtidig med at der opbygges de nødvendige forbindelser til Unionens digitale innovationsknudepunkter;

31.

påpeger, at spørgsmålet om at lette adgangen til finansiering for den størst mulige kreds af SMV'er, som driver virksomhed i forskellige områder, er af afgørende betydning, og at lokale og regionale myndigheder spiller en rolle med hensyn til formidling af oplysninger og målrettet kommunikation til støttemodtagere om forskellige instrumenter og støtteordninger, der er til rådighed for SMV'er, i samarbejde med formidlende institutioner;

32.

anerkender, de udfordringer, som SMV'er i landdistrikter, randområder eller regioner med demografiske udfordringer oplever, f.eks. med at finde kvalificeret arbejdskraft og få adgang til infrastruktur som bredbånd og andre konnektivitetsformer, der er nødvendige for at kunne gøre brug af innovation og fremme internationaliseringsaktiviteter. Udvalget anmoder Kommissionen om at forklare, hvordan disse store udfordringer vil blive håndteret i;

33.

minder om Kommissionens tilsagn over for regionerne i den yderste periferi om at tage hensyn til deres virksomheders særlige behov i forbindelse med fremtidige SMV-støtteordninger med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne på de internationale markeder og støtte deres integration i EU's indre marked.

Konkurrencepolitik

34.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens fortsatte ønske om at sikre fair konkurrence på det indre marked ved at investere i de værktøjer og den ekspertise, der er nødvendig for at håndhæve konkurrencereglerne i den digitale økonomi. Udvalget fremhæver mere generelt behovet for fortsat og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.

Statistik

35.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det er vigtigt, at der findes statistik af høj kvalitet, der understøtter den evidensbaserede beslutningstagning, og stiller spørgsmålstegn ved integrationen af det europæiske statistikprogram (ESP) i programmet for det indre marked i lyset af vigtigheden af, at det statistiske program er synligt og uafhængigt. Udvalget bemærker, at der på lokalt og regionalt plan mangler statistikker af en tilstrækkelig detaljeringsgrad og rettidighed, og opfordrer Eurostat til sammen med de nationale statistiske kontorer at løse dette problem.

36.

anbefaler, at det næste europæiske statistikprogram bevarer sin nuværende juridiske form, dvs. at det fastsættes ved en særskilt og uafhængig forordning;

37.

bifalder inddragelsen af indikatorer vedrørende regioner, navnlig regionerne i den yderste periferi, blandt de aktioner, der er berettigede til støtte under det europæiske statistikprogram. Ud over tilrådighedsstillelse af allerede tilgængelige data opfordrer udvalget til, at indsamling af yderligere data og udvikling af nye indikatorer, der er bedre tilpasset og mere retvisende for situationen i regionerne i den yderste periferi, også betragtes som støtteberettigede foranstaltninger under programmet.

Forbrugere, forbrugerbeskyttelse og fødevarepolitik

38.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at man i det nye program forpligter sig til at håndhæve forbrugerrettighederne og sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, produktsikkerhed og bistand til forbrugerne, når de oplever problemer. Udvalget bemærker, at de værktøjer, der er omhandlet i programmet, både vil advare forbrugerne om farlige produkter og oprette forbrugercentre online, som kan hjælpe borgerne med at løse problemer, men påpeger, at effektiv og styrket repræsentation for forbrugerne gennem ydelse af passende støtte til uafhængige organer vil øge disse organers kapacitet til at engagere sig effektivt i spørgsmål relateret til det indre marked, som påvirker forbrugerne, herunder adgang til klage og domstolsprøvelse;

39.

bifalder, at det anerkendes, at borgerne er særligt berørt af, hvordan markederne for finansielle tjenesteydelser fungerer, og fremhæver behovet for, at programmet effektivt støtter forbrugernes rettigheder og oplysningsaktiviteter på dette område. Udvalget bemærker, at Kommissionen agter fortsat at støtte den øgede inddragelse af forbrugerne i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser og tiltag til at fremme en bedre forståelse af den finansielle sektor. Udvalget opfordrer Kommissionen til fortsat at udvikle dette arbejde i samarbejde med forbrugerorganisationer i hele EU;

40.

understreger endvidere behovet for at sikre passende finansiering til forbrugerorganisationer, så de kan forsvare forbrugernes interesser og handle som godkendte organisationer/organer i kollektive søgsmål. Udvalget henleder opmærksomheden på, at forbrugerorganisationer, navnlig i de mindre medlemsstater, er særligt berørt;

41.

glæder sig over indførelsen af et særligt indsatsområde for fødevaresikkerhed i det nye program for det indre marked. Udvalget mener, at fødevare- og drikkevareindustrien, som den største fremstillingssektor i EU, har behov for en stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig forsyningskæde, som understøttes af en stabil retlig ramme og en bedre anvendelse af gensidig anerkendelse på ikkeharmoniserede områder;

42.

gentager sin anmodning om politikforanstaltninger til at stimulere og opretholde de fødevareproduktions- og forbrugssystemer, som understøtter bæredygtige produktionsmetoder, hvilket vil reducere indvirkningen på miljøet og øge fødevaresikkerheden med kvalitetsprodukter til rimelige priser, som angivet i sine tidligere udtalelser (6). Udvalget ønsker at henlede opmærksomheden på, at offentlige indkøb af fødevarer kan være en katalysator for at lede fødevareproduktionen i en mere bæredygtig retning. Udvalget anbefaler derfor foranstaltninger, der kan styrke uddannelsen af offentlige indkøbere af fødevarer samt oprettelsen af netværk til at støtte nationale, regionale og lokale kompetente myndigheder.

Programmeringstilgang

43.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender den nye programmeringstilgang, som Kommissionen foreslår, og som i princippet bør medføre effektivisering og omkostningsbesparelser, skabe en vis grad af fleksibilitet i budgetposterne til at reagere på skiftende omstændigheder og forbedre leveringen og udførelsen. Udvalget bemærker, at dette primært handler om intern administrativ koordinering, og at det er uklart, hvorvidt en enkelt programmeringstilgang i sig selv vil skabe de nødvendige synergier og omkostningsbesparelser;

44.

bemærker, at budgetposterne i programmet går på tværs af en række generaldirektorater, og stiller spørgsmålstegn ved, om dette vil virke i praksis. Udvalget bemærker, at målet om at opnå fleksibilitet i budgetposterne kan være svært at opfylde i praksis, da der endnu ikke findes de nødvendige strukturer til dette;

45.

fremhæver, at der mangler gennemsigtighed i budgetposterne, eftersom de administrative omkostninger er klart afgrænset i nogle tilfælde, men ikke i andre. Udvalget foreslår, at der udarbejdes en slags budget for teknisk bistand med henblik på at adskille programmeringsomkostningerne fra omkostningerne til gennemførelsen af de faktiske foranstaltninger.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(59) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(1) Regionsudvalgets udtalelse — Opgradering af det indre marked (ECON-VI/010).

(2) Regionsudvalgets udtalelse — Servicepakken: En tjenesteydelsesøkonomi til gavn for europæerne (ECON-VI/022).

(3) http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/services-directive/implementation/evaluation_en.

(4) Regionsudvalgets udtalelse — COSME-programmets fremtid efter 2020: et regionalt og lokalt perspektiv (ECON-VI/027).

(5) Regionsudvalgets udtalelse — Fremme af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i Europa: det regionale og lokale perspektiv (ECON-VI/021).

(6) Regionsudvalgets udtalelse — Hen imod en bæredygtig EU-fødevarepolitik (NAT-VI/014).

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/272

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om programmet for et digitalt Europa (2021-2027)

(2019/C 86/14)

Ordfører:

Markku MARKKULA (FI/EPP), medlem af byrådet i Espoo

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027

COM(2018) 434 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Resumé af konsekvensanalysen — Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa

SWD(2018) 306 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Impact assessment — Accompanying the document Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the Digital Europe programme for the period 2021-2027 (foreligger ikke på dansk)

SWD(2018) 305 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 2, litra e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

e)	»digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed, der er udpeget eller valgt gennem en åben udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling

»digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed eller et konsortium af retlige enheder , der er udpeget eller valgt gennem en åben udbudsprocedure til at udføre opgaverne i programmet, herunder give adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling

Begrundelse

Ved etableringen af netværket af digitale innovationsknudepunkter er det vigtigt at have tilstrækkelig dækning for alle regioner; målet er at have et digitalt innovationsknudepunkt i hver region. Når der åbnes mulighed for at lade et konsortium drive det digitale innovationsknudepunkt, styrkes netværkets grundlag ved at inddrage flere interessenter, f.eks. universiteter, forskningscentre, innovationscentre etc.

Evalueringsproceduren bør sikre, at netværket er velafbalanceret både regionalt og tematisk og er i stand til at levere tjenesteydelser af høj kvalitet. Udvælgelsesproceduren for kandidatenhederne bør være baseret på en helhedsbetragtning, således at der kan skabes effektive synergier mellem de digitale innovationsknudepunkter. Dette er endnu en god grund til at åbne mulighed for, at konsortier af retlige enheder kan drive et digitalt innovationsknudepunkt.

Kravet om en retlig enhed medfører unødvendige begrænsninger, og der er derfor brug for større fleksibilitet til praktiske løsninger. For at fremme effektive strukturer kunne koordineringen også overdrages til en retlig enhed i et konsortium eller et netværk af retlige enheder.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet har følgende generelle mål: at understøtte de europæiske økonomier og samfunds digitale omstilling og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere og virksomheder. Programmet skal:

Programmet har følgende generelle mål: at understøtte de europæiske økonomier og samfunds digitale omstilling på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau og viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere og virksomheder. Programmet skal:

a)	styrke Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via storstilet udrulning

a)	styrke Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via storstilet udrulning

b)	udbrede dens formidling og anvendelse på områder af offentlige interesse og i den private sektor.

b)	udbrede dens formidling og anvendelse på områder af offentlige interesse og i den private sektor

c)	fremskynde den digitale omstilling ved at øge lokale samarbejdsprojekter og europæiske partnerskaber.

Begrundelse

På baggrund af nærhedsprincippet er det nødvendigt, at programmet for det digitale Europa dækker flere administrative niveauer. Resultaterne af programmet for det digitale Europa kan nås ved en effektiv gennemførelse på kommunalt og regionalt niveau med et tæt samarbejde mellem universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner samt lokale virksomheder. Styring på flere niveauer er vigtig for at bygge bro over innovationskløften i Europa. Eksempelvis kan EU-dækkende, højtydende databehandlingsstrukturer skaleres ved hjælp af programmet for det digitale Europa til at dække alle segmenter i den videnskabelige og industrielle værdikæde.

Anbefalet ændring 3

Artikel 5, litra d) (nyt) og e) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kunstig intelligens

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 2. Kunstig intelligens søges følgende operationelle mål opfyldt:

d)	forbedre kvaliteten og mængden af data til at støtte og fremskynde den digitale omstilling med henblik på at skabe en digital platformøkonomi

e)	opskalere anvendelsen af teknologier, udvikle innovative forretningsmodeller, øge brugernes kendskab og afkorte tiden fra innovation til marked

Begrundelse

Omstillingen til platformøkonomi er en følge af digitaliseringen. Det er nødvendigt at skabe gunstige vilkår for at tackle denne og andre større sociale udfordringer. Der skal tages hensyn til byernes, borgernes og erhvervslivets ændrede rolle.

I denne udvikling er det afgørende, at der findes data i den nødvendige kvalitet og mængde. For det første må vi skabe de rette målesystemer til at måle datakvaliteten. For det andet kan der udvikles algoritmer, som kan vurdere datakvaliteten, påvise ekstreme værdier, som ikke skal indgå i analysen, og korrigere information med henblik på at få mere robuste svar fra algoritmerne. For det tredje kan datakvaliteten forbedres ved hjælp af foranstaltninger til at gøre de datastrømme, som skal anvendes af AI-baserede digitale tjenester på nationalt og subnationalt administrativt niveau, mere fuldstændige, sammenlignelige og rettidige.

Disse foranstaltninger er ikke nævnt eksplicit i programmet for det digitale Europa, selv om teksten indeholder en reference til dataintegritet og datafortrolighed, og der er henvisninger til den generelle rolle, som software og biblioteker med algoritmer spiller.

Datakvalitet og dataintegritet skal også suppleres med foranstaltninger til at bevare integriteten af enkeltpersoners rettigheders til deres oplysninger og sikre kvaliteten i forbindelse med opretholdelsen af et passende sikkerhedsniveau for data og personoplysninger.

Anbefalet ændring 4

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, hvilket bidrager til at udvikle Europas talentmasse, fremme større professionalisme især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. Med de finansielle tiltag søges følgende operationelle mål opfyldt:

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4. højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, på kønsorienteret vis, hvilket bidrager til at udvikle Europas talentmasse, fremme større professionalisme især inden for højtydende databehandling, analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. Med de finansielle tiltag søges følgende operationelle mål opfyldt:

a)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb for studerende, IT-professionelle og arbejdsstyrken

a)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb for studerende, IT-professionelle og arbejdsstyrken

b)	støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb for entreprenører, ledere af små virksomheder og arbejdsstyrken

b)	støtte udarbejdelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb for entreprenører, ledere af små virksomheder og arbejdsstyrken

c)	støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede.

c)	støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold for studerende, unge entreprenører og nyuddannede.

Begrundelse

Det er vigtigt at sikre, at fremtidens IT-uddannelser også tager højde for kønsperspektivet og dermed sikrer et inklusivt digitalt samfund fremover.

Anbefalet ændring 5

Artikel 8, stk. 1, litra a), g) og j) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 5. Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet bør opnå følgende operationelle mål:

sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, transport, energi, miljø, kulturelle og kreative sektorer, kan udrulle og tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, og cybersikkerhed

sikre, at den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, byplanlægning, transport, energi, naturressourcer, skovbrug, fødevarer, miljø, kulturelle og kreative sektorer, kan udrulle og tilgå topmoderne digitale teknologier, især inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens , informationssikkerhed og cybersikkerhed

g)	sikre fortsat kapacitet på EU-niveau til at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt dele og udbrede bedste praksis

g)	sikre fortsat kapacitet på regionalt, nationalt og EU-niveau til at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt samskabe nye digitaliserede løsninger, dele bedste praksis og mainstreame bench learning-kulturen

j)	integrere programmet for et digitalt Europas udrulningsaktiviteter i regionale strategier for intelligent specialisering, Horisont Europa og andre større EU-initiativer og -partnerskaber.

Begrundelse

Byplanlægning, skovbrug og fødevarer skal med på listen i litra a), eftersom de er vigtige for al samfundsmæssig udvikling. Intelligente og bæredygtige digitale løsninger inden for bæredygtig forvaltning af byudvikling, naturressourcer, fødevareproduktion og skovbrug spiller en strategisk rolle med hensyn til at løse forskellige miljømæssige udfordringer i forbindelse med klimaændringen.

Som RU fastslog i sine prioriteringer for den indeværende periode 2015-2020, er der behov for en bottom up-tilgang, iværksætterånd og målrettede investeringer for at gennemføre et fuldt fungerende digitalt indre marked.

Anbefalet ændring 6

Artikel 13, stk. 3 (nyt)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Synergier med andre EU-programmer	Synergier med andre EU-programmer
	3. Programmet støtter regionale og europæiske samarbejdsprojekter og partnerskaber med henblik på at opskalere innovative digitale løsninger og sikre synergier med regionale strategier.

Begrundelse

RU påpeger, at konsekvensanalysen mange steder henviser til EU-politikker og -programmer som f.eks. EFRU, ESF+, CEF etc., som er vigtige for at nå målene for programmet for det digitale Europa. I EU's politik lægges der stor vægt på de synergieffekter, der kan opnås ved at koordinere EU-instrumenter og lokale og regionale mekanismer og finansieringsmuligheder. Der er dog ikke etableret klare procedurer og mekanismer i dette program for det digitale Europa for, hvordan interaktionen mellem disse instrumenter på alle styringsniveauer skal organiseres. Der er ingen henvisninger til bestemmelser om partnerskab eller forvaltning på flere niveauer. Det er derfor nødvendigt at nævne regionernes vigtige rolle i denne artikel. Kommissionen fremhæver i sin politik, at de regionale strategier for intelligent specialisering spiller en afgørende rolle som et naturligt instrument til at fremme samarbejdet på regionalt niveau og europæiske partnerskaber. Dette skal støttes af programmet for det digitale Europa.

Anbefalet ændring 7

Artikel 16, stk. 1, 2, 3 og 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digitale innovationsknudepunkter

Europæiske digitale innovationsknudepunkter

1. I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af digitale innovationsknudepunkter.

1. I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Knudepunkterne i dette netværk spiller en stærk regional rolle med henblik på at fremme det europæiske samarbejde.

2. Med henblik på det i stk. 1 nævnte net udpeger hver medlemsstat kandidatenheder ved hjælp af en åben udbudsprocedure på grundlag af følgende kriterier:

a)	tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de digitale innovationsknudepunkters funktioner

a)	tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de digitale innovationsknudepunkters funktioner , herunder kapacitet og kompetencer med hensyn til forskning og udvikling, infrastruktur, databeskyttelse, sikkerhed samt innovation .

b)	tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur

b)	tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur

c)	operationelle og retlige beføjelser til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

c)	operationelle og retlige beføjelser til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)	tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte.

d)	tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)	tilpasning til regionale strategier.

3. Kommissionen vedtager en afgørelse om udvælgelse af de enheder, der udgør det første net. Enhederne udvælges af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der fremgår af stk. 2, samt følgende supplerende kriterier:

a)	det budget, der er afsat til finansiering af det første net

a)	det budget, der er afsat til finansiering af det første net

b)	nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning.

b)	nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning i hele EU og alle medlemsstater.

4. Supplerende digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning, og der skal være mindst ét digitalt innovationsknudepunkt i hver medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.

4. Supplerende digitale innovationsknudepunkter udvælges på grundlag af en åben udbudsprocedure, så der sikres den bredest mulige geografiske dækning på tværs af regioner i Europa. Antallet af enheder i nettet er proportionelt med en given medlemsstats befolkning, og der skal være mindst ét digitalt innovationsknudepunkt i hver medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's tyndt befolkede regioner og regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.

Begrundelse

Med henblik på at fremskynde den digitale omstilling skal digitale innovationsknudepunkter ikke kun udvikle, men også levere og hjælpe med at udrulle innovative teknologier inden for den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv, samt støtte byers og regioners forandrede rolle. Foruden at give adgang til disse løsninger kan digitale innovationsknudepunkter også hjælpe med at opbygge passende kapacitet for de forskellige aktørgrupper til at implementere innovative teknologiske løsninger på deres digitale platforme og støtte udformningen af en specifik digitaltjenesteinfrastruktur ved hjælp af dataanalysetjenester. Af disse grunde er det nødvendigt at fremhæve de digitale innovationsknudepunkters stærke europæiske natur, og de bør derfor kaldes europæiske digitale knudepunkter.

Kapacitet og kompetencer til at validere teknologier og anvendelse af den nyeste viden inden for forskning og udvikling er afgørende kriterier for at udvælge de bedste kandidatenheder.

Konsekvensanalysen fastslår klart, at de digitale innovationsknudepunkter skal have en stærk regional dimension (navnlig for små og mellemstore virksomheder). Dette er imidlertid ikke afspejlet i forslaget til retsakten. De digitale innovationsknudepunkters succes bør bygge på et effektivt regionalt samarbejde baseret på regionale strategier som f.eks. RIS3.

Ved etableringen af netværket af digitale innovationsknudepunkter er det vigtigt at have tilstrækkelig dækning for alle regioner; målet er at have et digitalt innovationsknudepunkt i hver region.

Anbefalet ændring 8

Artikel 20, stk. 1, litra d) og e) (nyt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Tildelingskriterier

Tildelingskriterierne defineres i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, hvor der som minimum tages højde for følgende:

a)	foranstaltningens modenhed med henblik på projektets udvikling

a)	foranstaltningens modenhed med henblik på projektets udvikling

b)	om den foreslåede iværksættelsesplan er velfunderet

b)	om den foreslåede iværksættelsesplan er velfunderet

c)	EU-støttens stimulerende effekt på de offentlige og private investeringer og på det indre marked, hvor dette er relevant

c)	EU-støttens stimulerende effekt på de offentlige og private investeringer og på det indre marked, hvor dette er relevant

d)	behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering

d)	synergimæssig anvendelse af forskellige finansieringsinstrumenter og behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering

e)	hvis relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed

e)	hvor det er relevant, integration af projektet i regionale strategier

f)	hvis relevant, en transeuropæisk dimension

f)	hvis relevant, de økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger, og tilgængelighed

g)	hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi

g)	hvis relevant, en transeuropæisk dimension

h)	hvis relevant, en langsigtet plan for bæredygtighed.

h)	hvis relevant, en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, herunder bl.a. i regioner i den yderste periferi

i)	hvis relevant, en langsigtet plan for bæredygtighed.

Begrundelse

RU fremhæver, at 70 % af EU-lovgivningen gennemføres på lokalt og regionalt niveau, og fremhæver synergieffekterne mellem forskellige EU-programmer, finansieringsinstrumenter og regionale strategier. Regionale strategier for intelligent specialisering har vist sig at være nyttige og vigtige redskaber til økonomisk omstilling og til at dele bedste praksis gennem europæiske partnerskaber.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg hilser Kommissionens forslag om det nye program for det digitale Europa velkommen. Dette er første gang, Kommissionen har foreslået en pakke, som integrerer digitalisering, forskning og innovation i alle større EU-programmer og i samfundsudviklingen i hele Europa. Der bør tages hensyn til de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i gennemførelsen af programmet for det digitale Europa i alle foranstaltninger for at fremskynde udviklingen af det digitale indre marked;

påpeger, at mennesker, virksomheder og kvalifikationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at maksimere udbyttet af det digitale indre marked. I forbindelse med gennemførelsen af programmet for det digitale Europa understreger RU, at fuldendelsen af EU's digitale indre marked også kræver en klar og stabil lovramme og gunstige vilkår for at stimulere innovationen, håndtere opsplitningen af markedet og give alle aktører mulighed for at få gavn af de nye markedsdynamikker;

understreger, at det er vigtigt, at programmet for det digitale Europa bliver et robust investerings- og udviklingsprogram med henblik på at kapitalisere de muligheder, der er nødvendige, og som skabes, for at opnå et fuldt fungerende digitalt indre marked. Det centrale spørgsmål er, hvordan programmet for det digitale Europa kan gøres så attraktivt, at kommuner og regioner sammen med deres virksomheder, universiteter og borgere sætter fart på den digitale og økonomiske omstilling i hele Europa ved hjælp af et markant løft i de offentlige og private investeringer i menneskelig og fysisk kapital;

fremhæver, at det er vigtigt at fjerne reguleringsmæssige hindringer, reducere bureaukratiet og modernisere EU-reglerne, da dette er centrale faktorer med hensyn til at sikre et konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv, kombineret med behovet for at øge villigheden til at gennemføre digitale innovationer i både den offentlige og den private sektor;

finder det positivt, at programmet for det digitale Europa skal investere i digital højkapacitetsinfrastruktur som f.eks. 5G-nettet, som er nødvendig for at muliggøre udrulningen af digitale tjenester og teknologier i hele Europa. Bredbånd er et vigtigt instrument til at udvikle innovative og konkurrencedygtige digitale tjenester, og RU opfordrer derfor til en hurtig 5G-standardisering for at sikre interoperabilitet mellem telekommunikationsnetværk;

understreger, at kommuner og regioner spiller en central rolle med hensyn til at tilbyde digitale tjenester til borgerne og med hensyn til at skabe og forvalte digital infrastruktur som f.eks. generering af data. Digitale tjenester tilbyder muligheder for samfundsmæssig innovation, iværksætteri samt job- og virksomhedsskabelse;

anmoder om, at programmet for det digitale Europa kommer til at afspejle og sikre digitaliseringen af offentlige forvaltninger og tjenester for at gøre det muligt for kommunerne at håndtere samfundsmæssige behov. Dette kræver interoperabilitet i hele EU og adgang til data, teknologi og knowhow;

understreger vigtigheden af datas kvalitet og mængde, som er afgørende for at nå målene for programmet for det digitale Europa. I tidligere udtalelser har RU understreget, at kommuner og regioner spiller en vigtig rolle med hensyn til harmonisering og indsamling af data, datakvalitet samt adgang til og anvendelse af data, samt med hensyn til at sikre en sikker og interoperabel digital infrastruktur for grænseoverskridende datastrømme i den digitale økonomi;

understreger vigtigheden af kunstig intelligens (AI) som en lovende teknologi, der kan anvendes i forbindelse med bæredygtig vækst og samfundsmæssige udfordringer. AI skal derfor styrkes, idet datakvaliteten og personoplysninger skal sikres, samtidig med at der åbnes mulighed for datamining, maskinlæring og grundlaget for genkendelse af mønstre;

10.

anerkender, at AI-biblioteker med data danner et centralt input til udformningen af intelligente offentlige tjenester. Imidlertid kan data af dårlig kvalitet påvirke tjenesternes forventede indvirkning og effektivitet og dermed reducere det potentielle udbytte af AI. Data af høj kvalitet er afgørende, for at de offentlige forvaltninger kan designe, gennemføre og overvåge de politikker, de vedtager, på basis af empirisk viden og med anvendelse af dataanalysekapacitet. Dette vil styrke gennemsigtighed og ansvar i det offentlige og bidrage til at gøre politikken mere effektiv. Data vil få en enorm indflydelse med hensyn til at skabe en videnskultur, hvor evidens danner grundlaget for en mere intelligent forvaltning og politisk proces med borgeren i centrum;

11.

opfordrer til, at forskellige igangværende dataøkonomiske og datadrevne samfundsforanstaltninger integreres i programmet for det digitale Europa. Disse har tidligere hørt under det digitale indre marked i de forskellige datapakker: om opbygning af en Europæisk dataøkonomi (COM(2017) 9), om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i EU (2017/0228) og, i år, den tredje datapakke. Sidstnævnte indeholder en meddelelse med titlen »Mod et fælles europæisk dataområde«, som behandler spørgsmålet om adgang til den private sektors data til brug for formål af offentlig interesse (med en liste over centrale principper i business-to-government eller »B2G« datadeling) og indeholder en vejledning om deling af den private sektors data. Sideløbende har Kommissionen vedtaget et forslag om omarbejdning af direktivet om genbrug af den offentlige sektors oplysninger (PSI-direktivet);

12.

fremhæver resultaterne af Kommissionens dialog med interessenter om meddelelsen om opbygning af en europæisk dataøkonomi, hvor man især fandt stærk støtte til ikkeregulatoriske foranstaltninger til at maksimere og organisere adgangen til og genanvendelse af data i B2G-kontekst. Som et eksempel på den digitale omstilling inden for sundhedssektoren har en offentlig høring undersøgt behovet for politiske foranstaltninger, som fremmer den digitale omstilling med henblik på at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet i hele Europa (et område, som RU har særlig fokus på);

13.

opfordrer til anvendelse af fællesforetagender, EIT VIF'er og andre EU-initiativer samt europæiske partnerskaber mellem regioner som mekanismer til at gennemføre programmet for det digitale Europa. Intelligente og bæredygtige digitale løsninger spiller en central rolle med hensyn til at nå målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan og håndtere store samfundsudfordringer som f.eks. klimaforandringer. Løsningerne kræver HPC-databehandling, AI-baserede løsninger og cybersikkerhed. Kommuner og regioner bør tilskyndes til at blive frontløbere i at deltage i programmet for det digitale Europa, navnlig som testområde for nye applikationer. Eksempelvis spiller digitaliseringen en stadig større rolle inden for byplanlægning, navnlig gennem regional modellering af informationer;

14.

bemærker, at det fulde udbytte af at investere i digitale teknologier og platforme skal skaleres op til europæisk niveau. Det er en nødvendig forudsætning at investere i talentfulde fagfolk, selv om det ikke er tilstrækkeligt i sig selv. Borgerne skal uddannes og udstyres med gode digitale kvalifikationer. Der er behov for særlige foranstaltninger vedrørende omskoling af fagfolk, så de kan anvende deres særlige kompetencer på nye digitaliserede opgaver. For at sikre kvaliteten af fremtidens arbejdsstyrke i Europa er det nødvendigt, at der i de europæiske uddannelsessystemer investeres i at give eleverne avancerede digitale kvalifikationer. Det er tydeligt, at undervisning i STEAM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) bliver stadig vigtigere. Gennemførelsen af programmet for det digitale Europa skal operationaliseres i synergi med handlingsplanen for digital uddannelse;

15.

understreger vigtigheden af omstillingen til en digital platformøkonomi ved at sikre, at de offentlige og private tjenester er brugerorienterede, digitale og interoperable og opfylder »kun én gang«-princippet med hensyn til nationale, regionale og lokale forvaltninger;

16.

anerkender, at offentlige digitale platforme ikke er nævnt eksplicit i lovforslaget om programmet for det digitale Europa. Tanken om disse platforme er imidlertid knyttet til programmets femte målsætning og til interoperabiliteten mellem og gennemførelsen af digitale teknologier i den offentlige og den private sektor. Dette omtales også mere dybtgående i bilag 2 med hensyn til aktiviteter, der er knyttet til interoperabiliteten mellem den offentlige forvaltningstjenester, anvendelse af »kun én gang«-princippet og den digitale serviceinfrastruktur;

17.

opfordrer til at opbygge digitale platforme ved at skabe generisk genanvendelige løsninger inden for digital autentifikation, tillid og sikre tjenester. Disse kombineres med avancerede genanvendelige løsninger baseret på datadrevne metoder ved hjælp af kunstig intelligens. Dette vil bidrage til at sikre, at offentlige tjenester forbindes på tværs af politiske områder og forvaltningsniveauer. Det hjælper også forvaltningstjenesterne til at blive mere intelligente, skræddersyet til brugernes behov og tilgængelige på nettet og mobile platforme;

18.

anbefaler, at den grænseoverskridende anvendelse af digitale teknologier kombineres med fjernelse af lovgivningsmæssige og andre hindringer for dette samarbejde. RU henviser i denne forbindelse til artikel 8 om »Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet«;

19.

understreger vigtigheden af at etablere netværket af digitale innovationsknudepunkter med tilstrækkelig dækning for alle regioner. Konsekvensanalysen fastslår klart, at de digitale innovationsknudepunkter skal have en stærk regional dimension (navnlig for små og mellemstore virksomheder), men dette er ikke afspejlet i lovforslaget. Udvælgelsen af digitale innovationsknudepunkter bør ske i en åben og pålidelig proces, som ikke kun omfatter et digitalt innovationsknudepunkt, men et netværk af digitale innovationsknudepunkter i hver medlemsstat, hvor det er relevant. Digitale innovationsknudepunkter bør udvælges nationalt og på en regionalt og tematisk afbalanceret måde. Netværket af digitale innovationsknudepunkter bør have tætte forbindelser til andre netværk som f.eks. EIT Digital og Enterprise Europe-netværket;

20.

fremhæver vigtigheden af AI og forbindelserne til »extended reality« (XR), VR, AR, 3D-teknologier og robotteknologi, som vil danne et nyt grundlag for globale forretninger, platformøkonomien og læringsplatforme. Dette er med til at give lige adgang til forskelligt uddannelsesmæssigt og kulturelt indhold og til at skabe innovative videnudvekslingsplatforme til efteruddannelse af arbejdstagere. Desuden vil det støtte en bæredygtig udvikling, da det indebærer en markant reduktion i behovet for fysiske varer, rejser og kulstofemissioner;

21.

understreger, at sikkerheden på det digitale område spiller en vigtig rolle, og fremhæver kommuners og regioners rolle med hensyn til at håndtere cyberkriminalitet og beskytte datasikkerheden;

22.

bifalder bestemmelser om tredjelande, der er associeret til programmet, navnlig når digitaliseringen integreres i aktiviteter, der er forbundet med at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. Merværdien vil således blive fremhævet gennem samarbejdsånd og åbenhed for innovation og udvikling. IKT-revolutionen gør det muligt for EU at opnå en stærk position på verdensplan, så Unionen kan blive et foregangseksempel med hensyn til bæredygtig vækst og anvendelse af teknologisk knowhow til at skabe velstand;

23.

anerkender, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/282

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Det Europæiske Solidaritetskorps og den nye EU-strategi for unge

(2019/C 86/15)

Ordfører:

Matteo Luigi BIANCHI (IT/ECR), Borgmester i Morazzone (VA)

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014

COM(2018) 440 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge

COM(2018) 269 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Præambel, betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den Europæiske Union bygger på solidaritet mellem borgerne såvel som mellem medlemsstaterne. Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens aktioner og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at løse ved at udvise deres solidaritet i praksis.

Den Europæiske Union bygger på solidaritet mellem borgerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne . Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens aktioner og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at løse ved at udvise deres solidaritet i praksis og udvikle et langsigtet solidarisk engagement, som vil følge dem resten af livet .

Begrundelse

Tilføjelsen fremhæver betydningen af den lokale og regionale dimension for de unges samfundsengagement, og understreger, at det er her, de får den første vigtige kontakt med solidaritet.

Anbefalet ændring 2

Præambel, betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere.

Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokal - og regional samfundene såvel under normale forhold som i krisesituationer , samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere.

Begrundelse

Med tilføjelsen fremhæves det lokale og regionale aspekt af de unge europæeres indsats, bl.a. i krisesituationer, hvor der er brug for humanitær bistand.

Anbefalet ændring 3

Præambel, betragtning 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand, at de skal tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov, bidrage til at styrke lokalsamfundene, give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden og kompetencer, være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre og sunde vilkår.	De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand, at de skal tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov, herunder lokale behov, bidrage til at styrke lokal - og regional samfundene, give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden og kompetencer, være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre og sunde vilkår.

Begrundelse

Udvalget understreger, at samfundsmæssige behov skal opfyldes, og at det er vigtigt, at frivillige aktiviteter styrker hvert eneste lokal- og regionalsamfund.

Anbefalet ændring 4

Præambel, betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder ét samlet kontaktpunkt for solidaritet inden for og uden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker og -programmer. Det Europæiske Solidaritetskorps tager afsæt i styrken og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste (1) og initiativet EU-bistandsfrivillige (2). Korpset supplerer også medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under ungdomsgarantien ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der sikres ligeledes komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under Det Europæiske Solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk. Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger vedrørende solidaritet og mobilitet for unge, og Det Europæiske Solidaritetskorps, med udgangspunkt i god praksis , når det er relevant .

Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder ét samlet kontaktpunkt for solidaritet inden for og uden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker og -programmer ved at anlægge en horisontal tilgang og ved så vidt muligt at tilskynde til tværsektorielt samarbejde . Det Europæiske Solidaritetskorps tager afsæt i styrken og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste (1) og initiativet EU-bistandsfrivillige (2). Korpset supplerer også medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under ungdomsgarantien ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet i form af praktikophold , lærepladser eller job i solidaritetsrelaterede sektorer inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der sikres ligeledes komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under Det Europæiske Solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk , og sociale netværk som Det Europæiske Volontørcenter og Det Europæiske Ungdomsforum . Der bør endvidere , når det er relevant, sikres komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger vedrørende solidaritet og mobilitet for unge, og Det Europæiske Solidaritetskorps, med udgangspunkt i god praksis og udvikling af synergier og en løbende og direkte dialog med alle interesserede lokale og regionale myndigheder og med alle aktører, herunder tværregionale aktører, for hvem der allerede har været iværksat solidaritetsforanstaltninger, og som i kraft af deres erfaringer kan fremlægge forslag og nye perspektiver for solidaritet.

Begrundelse

Kommissionen bør fremme en tilgang, der i videst muligt omfang er tværsektoriel, og garantere større direkte inddragelse af lokale og regionale myndigheder i samarbejdet med Det Europæiske Solidaritetskorps samt en løbende dialog med organisationer, der allerede er aktive inden for sektoren, og for hvem der allerede har været iværksat solidaritetsforanstaltninger.

Anbefalet ændring 5

Præambel, betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Disse aktiviteter bør være til gavn for lokalsamfund og samtidig fremme enkeltpersoners personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og kan tage form af frivilligt arbejde, praktikophold og job, projekter eller netværksaktiviteter inden for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport , social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde og samhørighed samt samarbejde på tværs af grænserne. Sådanne solidaritetsaktiviteter bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der kan tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten.

Disse aktiviteter bør være til gavn for lokalsamfund og den mere overordnede indsats for at danne fællesskaber og samtidig fremme enkeltpersoners personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og kan tage form af frivilligt arbejde, praktikophold , lærepladser og job, projekter eller netværksaktiviteter inden for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde og samhørighed , udvikling og genopretning af den lokale og regionale kulturelle og kunstneriske, materielle og immaterielle arv samt samarbejde på tværs af grænserne. Sådanne solidaritetsaktiviteter bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der kan tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten.

Begrundelse

Udvalget betoner, at det skal gøres lettere for lokal- og regionalsamfund og alle interesserede at deltage gennem programmer og via initiativer for udvikling og genopretning af den lokale kulturelle og kunstneriske arv.

Anbefalet ændring 6

Præambel, betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Frivillige aktiviteter (både inden for og uden for EU) giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om politikker for frivilligt arbejde på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode.

Begrundelse

Udvalget gentager behovet for samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og for at finde instrumenter, der kan bruges til klart at afgrænse frivilligt arbejde fra lønnede solidaritetsaktiviteter og solidaritetsaktiviteter, hvortil der via programmet ydes løntilskud.

Anbefalet ændring 7

Præambel, betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer kan give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at håndtere de vigtigste samfundsmæssige udfordringer . Dette kan være med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende for at forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet. De praktikophold, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, følger de principper, der er skitseret i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold (1) . Disse praktikophold og job tjener som springbræt for unge til at komme ind på arbejdsmarkedet og ledsages af passende støtte efter aktiviteten. Relevante aktører på arbejdsmarkedet — først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre — formidler praktikophold og job, og disse aflønnes af den deltagende organisation. De deltagende organisationer bør søge finansiering via det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer.

Praktikophold , lærepladser og job i solidaritetsrelaterede sektorer kan give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og kan i øvrigt lægge grunden til en solidarisk indstilling på lang sigt, herunder i privatlivet . Dette kan være med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende for at forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet. De lærepladser og/eller praktikophold, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, følger de principper, der er skitseret i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold (1) og ledsages af passende støtte efter aktiviteten. Relevante aktører på arbejdsmarkedet — først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter , lokale og regionale institutioner, som er interesserede og har mest føling med de konkrete lokale og regionale behov , og handelskamre — formidler praktikophold , lærepladser og job, og disse aflønnes af den deltagende organisation. De deltagende organisationer bør søge finansiering via det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold , lærepladser og job i solidaritetsrelaterede sektorer.

Begrundelse

Udvalget anerkender, at praktikophold kan gøre det lettere for de unge at komme ud på arbejdsmarkedet, men understreger, at der er behov for en meningsfuld og regelmæssig dialog med de lokale og regionale offentlige og private institutioner, som er i kontakt med de virkelige samfundsmæssige behov i området.

Anbefalet ændring 8

Præambel, betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Europæiske Solidaritetskorps bidrager til at fremme dette ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter er en mulighed for at afprøve idéer og støtte de unge til selv at være drivkraft bag solidaritetsaktioner. De tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i Det Europæiske Solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller grundlægge foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer.

De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Europæiske Solidaritetskorps bidrager til at fremme dette ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter er en mulighed for at afprøve idéer og støtte de unge til selv at være drivkraft bag solidaritetsaktioner til gavn for lokalsamfundene og motivere dem til at engagere sig i samfundet og dermed også bekæmpe social udstødelse og migrationen fra landdistrikter til byer . De tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i Det Europæiske Solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller grundlægge foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer.

Begrundelse

Udvalget understreger vigtigheden af en solidarisk strategi, som motiverer de unge til efterfølgende selv at iværksætte aktiviteter, der gavner lokalsamfundene, og som er mere inklusive.

Anbefalet ændring 9

Præambel, betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Unge og organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal helst kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde aktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke samfunds engagementet blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bidrager også til at udbrede kendskabet til Det Europæiske Solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps.

Unge og organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal helst kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde aktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke engagementet blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bidrager også til at udbrede kendskabet til Det Europæiske Solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps og om, i hvor høj grad det evner at imødekomme behovene og forventningerne i lokalsamfundene.

Begrundelse

Samarbejde mellem Det Europæiske Solidaritetskorps og alle interesserede er helt afgørende ikke blot for at imødekomme sidstnævntes anmodninger om information, men også for at kunne foretage justeringer og kommunikere med henblik på at garantere en mere integreret tilgang og evaluere projekternes kvalitet.

Anbefalet ændring 10

Præambel, betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af aktiviteter og andre muligheder, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes uddannelse, sproglig hjælp, forsikring, administrativ støtte og støtte efter opholdet samt validering ved hjælp af særlige certificeringskriterier af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af deres deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps. Frivilligt arbejde bør omfatte kommercielle virksomheder, nonprofitorganisationer, fonde, almennyttige foretagender, sammenslutninger og sociale virksomheder, og der bør udarbejdes særlige regler for såkaldt »occupational placements«, hvor solidariske projekter kan fremmes gennem eventuelle skattefritagelser/-lettelser på medlemsstaternes eget initiativ. De frivilliges sikkerhed forbliver desuden af afgørende betydning, og de bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikkeinternationale væbnede konflikter.

Begrundelse

Udvalget understreger, at det er nødvendigt at støtte frivilligt arbejde, praktikophold, lærepladser og lønnede arbejdsrelaterede aktiviteter hos alle enheder, som iværksætter projekter inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps, og vurdere medlemsstaternes muligheder for at indrømme skattefritagelser/-lettelser som incitament.

Anbefalet ændring 11

Præambel, betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Enhver enhed, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. Den proces, der fører frem til tildelingen af kvalitetsmærket, bør løbende udføres af Det Europæiske Solidaritetskorps' gennemførelsesorgan. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt og kan tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres, konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere opfyldes.

Enhver enhed, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. Det skal bl.a. vurderes, i hvilket omfang enhederne har fokus på lokale og regionale behov, følger en integreret tilgang og har et aktivt og velfungerende samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og/eller andre sammenslutninger eller organisationer, der beskæftiger sig med solidaritetsaktiviteter. Den proces, der fører frem til tildelingen af kvalitetsmærket, bør løbende udføres af Det Europæiske Solidaritetskorps' gennemførelsesorgan i tæt samarbejde med nationale agenturer og under hensyntagen til de områder, hvor solidaritetsaktiviteter er i størst udvikling i medlemsstaterne . Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt og kan tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres, konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere opfyldes.

Begrundelse

Udvalget understreger vigtigheden af størst mulig inddragelse af nationale agenturer, allerede eksisterende organisationer og lokale og regionale institutioner, der er aktive inden for solidaritetsaktiviteter som f.eks. de utallige idrætsorganisationer, der iværksætter nyskabende frivillige initiativer, og fremmer en integreret tilgang og samarbejde på alle myndighedsniveauer med alle dem, som ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Anbefalet ændring 12

Præambel, betragtning 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ressourcecentre for Det Europæiske Solidaritetskorps bistår de gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen af aktiviteterne i Det Europæiske Solidaritetskorps samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter, ved at udstede særlige solidaritetskorpscertifikater for de gennemførte aktiviteter og benytte instrumenter som ungdomspasset og Europass, dvs. foranstaltninger, der i forbindelse med lærlingeordninger bruges til at fastlægge og definere de erhvervede kundskaber og færdigheder .

Begrundelse

Udvalget anerkender, at det er vigtigt at gøre det endnu nemmere for unge frivillige at finde arbejde ved at udstede et særligt solidaritetskorpscertifikat, når aktiviteten er afsluttet, hvori de erhvervede kompetencer beskrives efter særlige evalueringskriterier, og som kan bruges i arbejdsmæssig henseende på nationalt og internationalt plan.

Anbefalet ændring 13

Præambel, betragtning 27

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det Europæiske Solidaritetskorps er målrettet unge mellem 18-30 år og deltagelse i de aktiviteter, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, bør kræve forudgående tilmelding via dets portal.

Det Europæiske Solidaritetskorps er målrettet unge mellem 18-30 år uden nogen som helst sortering efter f.eks. social, økonomisk eller uddannelsesmæssig baggrund, og deltagelse i de aktiviteter, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, bør kræve forudgående tilmelding via dets portal. Som forberedelse til den valgte solidaritetsaktivitet bør der via portalen endvidere være mulighed for at tage et flersproget onlinekursus, som bl.a. skal finde de områder, hvor den pågældende bedst kan få opfyldt sine solidaritetsambitioner og på sigt øge sin beskæftigelsesegnethed.

Begrundelse

Udvalget anbefaler, at der oprettes en flersproget portal, hvorfra der kan downloades oplysninger og uddannelsesmateriale om de forskellige kategorier af solidaritetsaktiviteter, og som kan være en hjælp for de unge til at træffe valg, der kan gøre dem mere »markedsegnede«, når de senere søger job.

Anbefalet ændring 14

Præambel, betragtning 28

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og deltagelse af de dårligst stillede unge, og for at tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens fjernområder samt de oversøiske lande og territorier. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette bør så vidt muligt omfatte at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse (uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere), samt udstedelsen af et europæisk sygesikringskort i tilfælde af aktiviteter i et andet EU-land.

Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og deltagelse af de dårligst stillede unge , heriblandt unge med handicap, og for at tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens fjernområder samt de oversøiske lande og territorier. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette bør så vidt muligt omfatte at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse (uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere), samt udstedelsen af et europæisk sygesikringskort i tilfælde af aktiviteter i et andet EU-land.

Begrundelse

Hensigten med tilføjelsen er at inkludere unge med handicap i solidaritetskorpsets aktiviteter, bl.a. i medfør af bestemmelserne i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som EU har ratificeret.

Anbefalet ændring 15

Kapitel III, artikel 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Frivilligt arbejde, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder en lærings- og uddannelseskomponent, erstatter ikke praktikophold eller job, ligestilles ikke med erhvervsarbejde og baseres på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde.	Frivilligt arbejde, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder en lærings- og uddannelseskomponent, erstatter ikke praktikophold eller job, ligestilles ikke med erhvervsarbejde og baseres på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde , læreplads eller andet, hvori den påtænkte aktivitet udførligt beskrives .

Begrundelse

I Kommissionens tekst bør alle former for frivilligt arbejde anerkendes, uanset om det er i offentligt eller privat regi, i kommerciel eller almennyttig interesse, helt i tråd med solidaritetstanken, som går hånd i hånd med frivillige aktiviteter. Det er vigtigt med overvågningsværktøjer for at forhindre usikre ansættelsesforhold, sort arbejde, og at frivilligt arbejde udnyttes til at undgå at betale løn til deltagerne, og til at fremme de mest nyskabende og originale bidrag og belønne de mest dynamiske og proaktive aktører.

Anbefalet ændring 16

Kapitel VI, artikel 16, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved vurderingen bør der også ses på den pågældende enheds eventuelle andre former for samarbejde med organisationer, der allerede beskæftiger sig med fremme af ungdomspolitikker, hvor idræt uden tvivl bliver stadig vigtigere og tiltrækker større og større interesse. I den henseende bliver samarbejde med EU's ungdomskoordinator og eventuelt samarbejde inden for rammerne af den platform for EU-strategien for unge, som Kommissionen foreslår i meddelelsen COM(2018) 269 final, særligt værdifuldt.

Begrundelse

Udvalget bifalder Kommissionens forslag om at indføre en EU-ungdomskoordinator og oprette en platform for EU-strategien for unge og håber, at der udvikles en mekanisme for vedvarende samarbejde og en tidsplan for studiemøder mellem koordinatoren og Det Europæiske Regionsudvalg med henblik på effektiv inddragelse af det lokale og regionale niveau i hele EU.

Anbefalet ændring 17

Kapitel VI, artikel 17

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Adgang til støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps	Adgang til støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps
Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer kan søge om støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8 og 11, er det en forudsætning for at modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 9, kan fysiske personer ligeledes søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps.	Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer kan søge om støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8 og 11, er det en forudsætning for at modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 9, kan fysiske personer ligeledes søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps. Under alle omstændigheder bør der være en form for belønning af projekter med en høj merværdi i forhold til lokal- eller regionalområdet.

Begrundelse

Hensigten med tilføjelsen er at rette fokus mod projekter med en høj merværdi for lokal- og regionalområdet.

Anbefalet ændring 18

Kapitel XI, artikel 28, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen yder størst mulig støtte til de nationale myndigheder og nationale agenturer til formidling af information om alle de initiativer, der kan iværksættes i Det Europæiske Solidaritetskorps, således at de lokale og regionale myndigheder har al information og således, at der er hensigtsmæssig direkte og indirekte teknisk støtte i forbindelse med registreringen og den efterfølgende ansøgning om midler.

Begrundelse

Det er vigtigt i højere grad at tilskynde de lokale og regionale enheder til at involvere sig med garanti for mere aktiv deltagelse og et hele tiden opdateret netværk, hvor der bl.a. kan findes teknisk information og undervisningsmateriale.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger — EU-strategi for unge

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at der er behov for en ungdomspolitik, der er integreret i alle EU-politikker i kraft af en horisontal tilgang, og som tilskynder til samarbejde på tværs af sektorer, regioner og grænser;

tager yderst positivt imod Kommissionens forslag om at indføre en EU-ungdomskoordinator og udvikle en platform for EU-strategien for unge som en vægtig informationskilde og platform for vedvarende og reel dialog med alle interesserede;

håber på regelmæssige møder med EU-ungdomskoordinatoren og anerkendelse af et formelt samarbejde med udvalget som talerør for alle de samfundsmæssige behov på lokalt og regionalt plan inden for ungdomspolitikken;

bifalder den nye dagsorden for unge, idet det betoner, at den har betydelig social værdi for alle unge uanset baggrund, heriblandt unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og unge, der tilhører oprindelige nationale og sproglige mindretal, og gør opmærksom på behovet for i højere grad at inddrage de unge, herunder de mest sårbare, via den nye EU-ungdomsdialog;

anbefaler størst mulig inddragelse af unge fra enhver baggrund med henblik på lige muligheder, social integration og hjælp til jobsøgning og for at garantere, at de kan deltage aktivt i de mest dynamiske sektorer som f.eks. idræt;

finder det positivt, at EU-udgifter til finansiering af ungdomsprogrammer systematisk spores, og håber på lang sigt på yderligere forhøjelser af midlerne til ungdomspolitikken. Dette aspekt er særlig vigtigt for de EU-medlemsstater og regioner, som lider mest under hjerneflugt.

Det Europæiske Solidaritetskorps

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til en styrkelse af det lokale frivillige arbejde ved hjælp af forskellige finansierings- og kommunikationsmidler, idet det bemærker, at mange unge deltager i projekter i lokalsamfundene, som bør anerkendes for deres politiske og samfundsmæssige engagement, sociale inklusion og bekæmpelse af migration fra landdistrikter til byområder (1);

er klar over, at der er lighedspunkter mellem frivilligt arbejde og lønnet arbejde i Det Europæiske Solidaritetskorps, men opfordrer til en klar afgræsning mellem de to for at forhindre usikre ansættelsesforhold og ulønnet arbejde;

betoner vigtigheden af at anerkende kompetencer erhvervet ved frivilligt arbejde gennem udstedelse af særlige solidaritetskorpscertifikater, og endvidere benytte andre instrumenter såsom ungdomspasset og Europass, dvs. de definitioner, der anvendes for lærlingeordninger;

10.

efterlyser effektiv overvågning af de deltagende organisationer for at sikre fuld overholdelse af principperne og standarderne i Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser (2);

11.

opfordrer til, at der fastlægges særlige kriterier for vurderingen af projekter, der har deltagelse af førtiltrædelseslande, hvor tidligere erfaringer kan indvirke negativt på opfattelsen af solidarisk engagement og frivilligt arbejde, hvilket igen kan gøre de unge negativt stemt over for disse værdier.

Særlige anbefalinger

12.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i Kommissionens mål om at øge indvirkningen af EU's ungdomsstrategi på lokalt plan;

13.

er enig i, at EU-ungdomskoordinatoren er vigtig og har en strategisk funktion i form af regelmæssige møder med udvalget og i forhold til at styrke undervisnings- og informationskanalerne med de berørte nationale agenturer;

14.

anerkender også betydningen af den private sektor for de såkaldte »occupational placements«, hvor udvalget dog mener, at der skal være garanti for, at solidaritetsaktiviteter altid er lønnede;

15.

mener, at det for at sikre størst mulig kvalitet i projektgennemførelsen er helt afgørende, at evalueringen af projekterne fremskyndes mest muligt med hurtig adgang til midler for de deltagende organisationer og enkle, strømlinede og fleksible procedurer for projektregistrering og særlig hensyntagen til dem, som har begrænset adgang til internettet og/eller andre vanskeligheder, f.eks. sproglige;

16.

understreger, at størst mulig gennemslagskraft af Det Europæiske Solidaritetskorps på lokalt og regionalt niveau kræver konstant interaktion med de nationale interessenter og konkret og effektiv formidling af mulighederne for at deltage i solidaritetsaktiviteter;

17.

ser gerne, at de mest originale og velfungerende frivillige aktiviteter (som dem, der samarbejder med idrætsorganisationer) anerkendes med tildeling af et kvalitetsmærke, da de kan motivere de unge til gennem hele livet at udvise et solidarisk engagement, og udvalget håber i øvrigt, at medlemsstaterne selv tager initiativ til at give skattelettelser til de deltagende organisationer;

18.

understreger, at forslaget vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps bør gennemføres i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er overordentligt vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i gennemførelsen af forslaget. Udvalget henstiller til Kommissionen, at den tager højde for lokalsamfundenes behov og forventninger, da de er tættere på de berørte borgere. Udvalget understreger, at uddannelse og ungdomsanliggender henhører under medlemsstaternes kompetence og at Den Europæiske Union i overensstemmelse med artikel 6 i EUF-traktaten skal støtte, koordinere og supplere de nationale foranstaltninger, da fremme af beskæftigelsen er i fælles interesse. Derfor beror succesen af de relevante EU-foranstaltninger, som skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, på samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder;

19.

beklager, at der på EU-niveau ikke er en fælles og ensartet definition af »socialøkonomiske virksomheder«, som ifølge forslaget til forordning opfordres til at udøve opsøgende virksomhed, oplyse og formidle mulighederne og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet (præambel, betragtning 38) og støtte solidaritetskorpsets aktiviteter;

20.

foreslår, at der i vurderingen af solidaritetsaktiviteter medtages de fælles parametre, som Det Europæiske Volontørcenter anvender i forbindelse med frivilligt arbejde.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1).

(1) Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).

(1) Et eksempel er de nylige erfaringer fra Lombardiet i Italien, som på ungdomsområdet har haft succes med at fremme initiativer til støtte for idræt med stor indvirkning på solidariteten (se Lega Civica).

(2) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6779-2018-INIT/da/pdf.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/295

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om naboområder og verden

(2019/C 86/16)

Hovedordfører:

Hans JANSSEN (NL/EPP), borgmester i Oisterwijk

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

COM(2018) 460 final

Forslag til Rådets afgørelse om associeringen af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (»associeringsafgørelsen«)

COM(2018) 461 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)

COM(2018) 465 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

Anbefalet ændring 1

COM(2018) 460 — Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Selv om demokrati og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, skal afspejles generelt i gennemførelsen af forordningen, bør den EU-bistand, der ydes til menneskerettigheder, demokrati og civilsamfundsorganisationer som led i de tematiske programmer, have en specifik komplementær og supplerende rolle, dels på grund af sin globale karakter, dels fordi indsatsen ikke er afhængig af samtykke fra de pågældende tredjelandes regeringer og andre offentlige myndigheder.

Selv om demokrati og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, skal afspejles generelt i gennemførelsen af forordningen, bør den EU-bistand, der ydes til menneskerettigheder, demokrati, civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder som led i de tematiske programmer, have en specifik komplementær og supplerende rolle, dels på grund af sin globale karakter, dels fordi indsatsen ikke er afhængig af samtykke fra de pågældende tredjelandes regeringer og andre offentlige myndigheder.

Begrundelse

Dette forslag til udtalelse anbefaler, at der for lokale og regionale myndigheder oprettes et specifikt og særskilt program med et øremærket budget i udviklingssamarbejde, og at disse myndigheder tages i betragtning i hele programmeringsperioden som støttemodtagere, som det har været tilfældet i den nuværende FFR-periode i henhold til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. Selv om alle pengene fra budgetposten til lokale myndigheder i finansieringsinstrumentet ikke blev anvendt, har det været for nemt at konkludere, at dette var udtryk for utilstrækkelig kapacitet hos de lokale og regionale myndigheder. Andre årsager såsom de strenge krav til medfinansiering og de komplicerede ansøgningsprocedurer kan have haft større betydning. Under alle omstændigheder bør EU's institutioner skabe mulighed for forbedringer i stedet for at skride direkte til ophævelse.

Desuden skal der opretholdes/etableres stærke koordineringsmekanismer mellem civilsamfundet, de lokale myndigheder og EU's institutioner for at sikre gennemførelsen af EU's udviklingspolitik og realiseringen af målene for bæredygtig udvikling. Netop derfor bør civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder nævnes i en sætning i denne artikel.

Anbefalet ændring 2

COM(2018) 460 — Betragtning 26

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Civilsamfundsorganisationer bør omfatte en bred vifte af aktører med forskellige roller og opgaver, hvilket omfatter alle ikke-statslige, upartiske og ikkevoldelige nonprofitstrukturer, der samler folk om fælles mål og idealer, hvad enten de måtte være politiske, kulturelle, sociale eller økonomiske. De kan arbejde på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan, findes i byerne eller på landet og være formelle eller uformelle.	Civilsamfundsorganisationer bør omfatte en bred vifte af aktører med forskellige roller og opgaver, hvilket omfatter alle ikkestatslige, upartiske og ikkevoldelige nonprofitstrukturer, der samler folk om fælles mål og idealer, hvad enten de måtte være politiske, kulturelle, sociale eller økonomiske. De kan arbejde på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan, findes i byerne eller på landet og være formelle eller uformelle.
	I tråd med den europæiske konsensus om udvikling spiller lokale og regionale myndigheder en central rolle i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og i koordineringen af lokale aktører. Som anerkendt i 2030-dagsordenen omfatter alle 17 mål lokale komponenter og vedrører de lokale myndigheders beføjelser, herunder ligestilling mellem kønnene og klimaforandringer.

Begrundelse

Kommissionens forslag nævner ikke, hvilken rolle lokale myndigheder skal have i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af målene for bæredygtig udvikling, selv om det udtrykkeligt fremgår af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, at alle 17 mål indeholder lokale komponenter og vedrører de lokale og regionale myndigheders daglige arbejde. Den nye europæiske konsensus om udvikling fra 2017 understreger behovet for, at målene for bæredygtig udvikling afpasses efter de lokale forhold (lokalisering) Dette står i kontrast til den manglende øremærkede finansiering til lokale myndigheder i de nye instrumenter til eksterne foranstaltninger og er endnu en god grund til at genindføre budgetposten til lokale myndigheder forud.

Anbefalet ændring 3

COM(2018) 460 — Betragtning 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det er vigtigt at øge samarbejdet om migration med partnerlande, idet fordelene ved en styret og regulær migration skal høstet, mens den irregulære migration skal tackles. Et sådant samarbejde bør bidrage til at sikre adgang til international beskyttelse, håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration, øget grænseforvaltning, fortsat bekæmpelse af irregulær migration, menneskehandel og smugling af migranter, en fortsat indsats med hensyn til tilbagesendelse, tilbagetagelser og reintegrering, når dette er relevant, på grundlag af gensidig ansvarlighed og fuld opfyldelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser. Tredjelandes effektive samarbejde med Unionen på dette område bør derfor være en integreret del af de generelle principper i denne forordning. Det er vigtigt at skabe større sammenhæng mellem migrations- og udviklingssamarbejdspolitikken, hvis det skal sikres, at udviklingsbistanden hjælper partnerlandene til at styre migrationen mere effektivt. Denne forordning bør bidrage til en koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration, idet der bør skabes størst mulig synergi, og løftestangseffekten bør udnyttes.

Det er vigtigt at øge samarbejdet om migration med partnerlande i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i disse lande , idet fordelene ved en styret og regulær migration skal høstet, mens den irregulære migration skal tackles. Et sådant samarbejde bør bidrage til at sikre adgang til international beskyttelse, håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration, især når det drejer sig om sårbare personer som f.eks. uledsagede mindreårige, øget grænseforvaltning, fortsat bekæmpelse af irregulær migration, menneskehandel og smugling af migranter, en fortsat indsats med hensyn til tilbagesendelse, tilbagetagelser og reintegrering, når dette er relevant, på grundlag af gensidig ansvarlighed og fuld opfyldelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser og i lyset af den mulige vedtagelse af FN's globale aftale om migration . Tredjelandes effektive samarbejde med Unionen på dette område bør derfor være en integreret del af de generelle principper i denne forordning. Det er vigtigt at skabe større sammenhæng mellem migrations- og udviklingssamarbejdspolitikken, hvis det skal sikres, at udviklingsbistanden hjælper partnerlandene til at styre migrationen mere effektivt. Denne forordning bør bidrage til en koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration baseret på lokale behov og realiteter , idet der bør skabes størst mulig synergi, og løftestangseffekten bør udnyttes.

Begrundelse

Migrations- og udviklingspolitikker er tæt forbundne. Internationalt, nationalt, regionalt og lokalt samarbejde er nødvendigt, hvis en fælles europæisk migrationspolitik skal blive til virkelighed. Forvaltning på flere myndighedsniveauer er en forudsætning for at opnå optimale resultater. Det er nødvendigt, at myndighederne på EU-niveau og nationalt, lokalt og regionalt niveau arbejder tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder i transitlandene og med civilsamfundet, migrantorganisationer og lokalsamfund i værtslandene.

Anbefalet ændring 4

COM(2018) 460 final — Almindelige bestemmelser, artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De specifikke mål med forordningen er, jf. stk. 1:

a)	at støtte og fremme dialog og samarbejde med lande og regioner uden for EU i naboskabet, Afrika syd for Sahara, Asien, Stillehavet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien

a)	at støtte og fremme dialog og samarbejde med lande og regioner uden for EU i naboskabet, herunder med subnationale enheder, Afrika syd for Sahara, Asien, Stillehavet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien

b)	på globalt niveau at konsolidere og fremme demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder, støtte civilsamfundsorganisationer, fremme stabilitet og fred og tackle andre globale udfordringer

b)	på globalt niveau at konsolidere og fremme demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder , ligestilling mellem kønnene, støtte civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder , fremme stabilitet og fred og tackle andre globale udfordringer

Begrundelse

Bistand til og samarbejde med enheder på subnationalt (lokalt og regionalt) niveau i naboskabslandene (især det østlige partnerskab) med fokus på og tilpasset lokale behov og forhold kan i mange tilfælde skabe bedre og mere inkluderende resultater, som i højere grad mærkes af borgerne end programmer sammen med partnerlandes centrale myndigheder.

Anbefalet ændring 5

COM(2018) 460 final — Almindelige bestemmelser, artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De tematiske programmer omfatter foranstaltninger med tilknytning til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling på globalt niveau på følgende områder:

a)	Menneskerettigheder og demokrati

b)	Civilsamfundsorganisationer

c)	Stabilitet og fred

d)	Globale udfordringer.

De tematiske programmer omfatter foranstaltninger med tilknytning til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling på globalt niveau på følgende områder:

a)	Menneskerettigheder og demokrati

b)	Civilsamfundsorganisationer

c)	Lokale og regionale myndigheder

d)	Stabilitet og fred

e)	Globale udfordringer.

Alle tematiske programmer bør underbygges med øremærkede budgetter.

Tematiske programmer kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse …/… (EU).

For at opfylde målene i artikel 3 skal de tematiske programmer baseres på de interventionsområder, der er anført i bilag III.

Begrundelse

Som nævnt i anbefalet ændring 1 tilrådes det i dette forslag til udtalelse, at der for lokale og regionale myndigheder oprettes et specifikt og særskilt program med et øremærket budget i udviklingssamarbejde, og at disse myndigheder bør tages i betragtning i hele programmeringsperioden som støttemodtagere.

Anbefalet ændring 6

COM(2018) 460 final — Almindelige bestemmelser, artikel 4, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Foranstaltninger i henhold til denne forordning gennemføres primært ved hjælp af geografiske programmer.	Foranstaltninger i henhold til denne forordning gennemføres primært ved hjælp af geografiske programmer. Hvor det er relevant, betragtes lokale og regionale myndigheder i naboskabslandene også som direkte støttemodtagere i de geografiske programmer.

Begrundelse

EU-bistand til og -samarbejde med lokale og regionale myndigheder i partnerskabslandene må ikke lide økonomisk eller organisatorisk på grund af øget fleksibilitet i tildelingen af økonomiske og andre ressourcer mellem de forskellige geografiske og tematiske programmer. Det tilrådes på forhånd at målrette de geografiske programmer til lokale og regionale myndigheder som direkte støttemodtagere.

Anbefalet ændring 7

COM(2018) 460 final — Almindelige bestemmelser, artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges som følger:

68 000 mio. EUR til geografiske programmer:

—	Naboskab mindst 22 000 mio. EUR

—	Afrika syd for Sahara mindst 32 000 mio. EUR

—	Asien og Stillehavet 10 000 mio. EUR

—	Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien 4 000 mio. EUR

68 000 mio. EUR til geografiske programmer:

—	Naboskab mindst 22 000 mio. EUR

—	Afrika syd for Sahara mindst 32 000 mio. EUR

—	Asien og Stillehavet 10 000 mio. EUR

—	Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien 4 000 mio. EUR

7 000 mio. EUR til tematiske programmer:

—	Menneskerettigheder og demokrati 1 500 mio. EUR

—	Civilsamfundsorganisationer 1 500 mio. EUR

—	Stabilitet og fred 1 000 mio. EUR

—	Globale udfordringer 3 000 mio. EUR

7 500 mio. EUR til tematiske programmer:

—	Menneskerettigheder og demokrati 1 500 mio. EUR

—	Civilsamfundsorganisationer 1 500 mio. EUR

—	Lokale og regionale myndigheder 500 mio. EUR

—	Stabilitet og fred 1 000 mio. EUR

—	Globale udfordringer 3 000 mio. EUR

c)	4 000 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion.

c)	4 000 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion.

Begrundelse

I tråd med ovenstående anbefalede ændringer tilrådes det, at en forholdsmæssig del af budgettet til de geografiske programmer tildeles direkte til programmer sammen med/for lokale og regionale myndigheder, som det er tilfældet for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde i FFR-perioden 2014-2020. Det foreslåede beløb (500 mio. EUR) er baseret på den nuværende fordeling af budgetposten til civilsamfundsorganisationer/lokale myndigheder (66,16 % til civilsamfundsorganisationer, 22,05 % til lokale myndigheder, 10,4 % til uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål samt 1,39 % til støtteforanstaltninger (perioden 2018-2020)) og skal selvfølgelig beregnes nøje ved at tage højde for anvendelsesprocenten for det nuværende budget til lokale myndigheder samt en lang række øvrige faktorer.

Anbefalet ændring 8

COM(2018) 460 final — Almindelige bestemmelser, artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Unionen skal gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på.	Unionen skal gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper på alle myndighedsniveauer , retsstatsprincippet , ligestilling mellem kønnene og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på.

Begrundelse

Demokrati på subnationalt niveau bør indgå i grundprincipperne, da det lokale og regionale niveau er der, hvor borgerne kan opleve demokratiet mest direkte. Ligestilling mellem kønnene bør tilføjes de centrale principper.

Anbefalet ændring 9

COM(2018) 460 final — artikel 11, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmeringen af geografiske programmer omfatter et specifikt, skræddersyet samarbejde, der bygger på:

a)	partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier, idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, uligheder, menneskelig udvikling, økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets styrke

a)	partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier, idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, uligheder, menneskelig udvikling, økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets styrke

b)	partnernes evne til at generere og få adgang til finansielle midler og deres evne til at anvende midlerne

b)	partnernes evne til at generere og få adgang til finansielle midler og deres evne til at anvende midlerne

c)	partnernes engagement og resultater, som fastlægges på grundlag af kriterier som politisk reform og økonomisk og social udvikling

c)	partnernes engagement og resultater, som fastlægges på grundlag af kriterier som politisk reform og økonomisk og social udvikling , og deres villighed til at samarbejde med lokale og regionale myndigheder om udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af programmer

d)	den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner

d)	den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner, herunder i form af mindre projekter, som lokale og regionale enheder også har adgang til

e)	parternes kapacitet og vilje til at fremme fælles interesser og værdier og til at støtte fælles mål og multilaterale alliancer samt fremskridt med Unionens prioriteter.

e)	parternes kapacitet og vilje til at fremme fælles interesser og værdier og til at støtte fælles mål og multilaterale alliancer samt fremskridt med Unionens prioriteter.

Begrundelse

I den foreslåede artikel 11 nævnes det allerede, at »Foranstaltningerne udarbejdes så vidt muligt på grundlag af en dialog mellem Unionen, medlemsstaterne og det pågældende partnerland, herunder nationale og regionale myndigheder …«, hvilket er et godt udgangspunkt, men det forekommer vigtigt at tilføje, at programmeringsprincipperne også kraftigt opfordrer til samarbejde med lokale og regionale myndigheder (samt øvrige interessenter) om udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af programmer (også set i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet). En udtrykkelig henvisning er særlig vigtig, når det gælder arbejde i lande, hvor lokale og regionale myndigheder kun er involveret i begrænset omfang eller slet ikke.

Desuden er det yderst vigtigt, at de fonde, som indgår i programmeringen, er tilgængelige for alle typer og størrelser af lokale og regionale myndigheder, herunder i landdistrikter samt mellemstore byer, da de alle er aktive i de samme områder og må arbejde sammen om at nå bæredygtig (lokal) udvikling (som forklaret i EU's territoriale tilgang til lokal udvikling).

I tråd hermed bør det nye NDICI-instrument desuden stimulere og finansiere mindre projekter (f.eks. baseret på eksisterende partnerskaber mellem byer eller øvrige partnerskaber på subnationalt niveau eller med flere interessenter), foruden kæmpeprojekter, og videre fremme en kapacitetsstyrkelse af lokale og regionale myndigheder, så alle typer af lokale og regionale myndigheder kan arbejde mod bæredygtig udvikling.

Anbefalet ændring 10

COM(2018) 460 final — afsnit II, kapitel III, artikel 22, stk. 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan bl.a. tage form af:

(…)

(b)

administrative samarbejdsforanstaltninger, såsom twinning mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver, i en medlemsstat og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder

Begrundelse

En udtrykkelig henvisning til anvendelse af TAIEX og SIGMA vil underbygge brugen af yderst effektive værktøjer for teknisk bistand på alle administrative niveauer.

Bilag II: Samarbejdsområder for de geografiske programmer

Anbefalet ændring 11

COM(2018) 460 final — Bilag II, A.1 (a)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Styrke demokrati og demokratiske processer, forvaltning og tilsyn, herunder gennemsigtighed og troværdige valgprocesser	Styrke demokrati og demokratiske processer, forvaltning og tilsyn på nationalt og subnationalt niveau , herunder gennemsigtighed og troværdige valgprocesser på disse niveauer

Begrundelse

Den europæiske konsensus om udvikling, som aftalt af EU og medlemsstaterne i 2017, opfordrer regionale og lokale myndigheder til at føre nøje tilsyn med og deltage aktivt i beslutningsprocessen (punkt 83).

Som Det Europæiske Regionsudvalg har vi deltaget i valgobservationsmissioner på lokalt og regionalt niveau og det medvirker til at styrke og øge kvaliteten af de demokratiske processer.

Anbefalet ændring 12

COM(2018) 460 final — Bilag II, A.2 (1)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Hjælpe lokale myndigheder med at forbedre leveringen af basale tjenester og sikre lige adgang til fødevaresikkerhed og til anstændige og økonomisk overkommelige boliger samt med at forbedre livskvaliteten, især for personer, der lever i uofficielle bosættelser og slumkvarterer	Hjælpe lokale og regionale myndigheder med på deres niveau at forbedre leveringen af basale tjenester og sikre lige adgang til fødevaresikkerhed og til anstændige og økonomisk overkommelige boliger samt med at forbedre livskvaliteten, især for personer, der lever i uofficielle bosættelser og slumkvarterer

Begrundelse

I denne artikel foreslås det at hjælpe lokale myndigheder med at forbedre leveringen af grundlæggende tjenester i byer. Det er vigtigt at præcisere udtrykkeligt, at NDICI-instrumentet sigter mod at arbejde med hele »bysystemet«. Byer er kun en af komponenterne i et lands lokale forvaltningssystem: De vigtigste udviklingsprioriteter i tredjelande skal være ejet nationalt og baseret lokalt på tværs af de forskellige lag fra nationale myndigheder til lokalsamfund og civilsamfund. Dette er også i tråd med Kommissionens tilgang til lokal udvikling, der understreger, at lokale og regionale myndigheder ofte spiller en koordinerende rolle i deres område og rådfører sig og samarbejder med den private sektor, civilsamfundsorganisationer samt universiteter, videncentre og øvrige myndighedsniveauer.

Bilag III: Interventionsområder for tematiske programmer

Anbefalet ændring 13

COM(2018) 460 final — Bilag III, indsæt nyt punkt 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Styrke de lokale og regionale myndigheders rolle som udviklingsaktører ved at:

Give lokale og regionale myndigheder de nødvendige redskaber, især igennem internationale partnerskaber mellem europæiske landes og partnerlandes lokale og regionale myndigheder, til at gennemføre 2030-dagsordenen via en særlig finansieringsramme for at forstærke deres forvaltningskompetencer og kapacitet til at indgå i en politisk dialog med nationale myndigheder og støtte decentraliseringsprocesser

b)	Fremme decentralt udviklingssamarbejde i alle former

c)	Styrke kapaciteten i de europæiske og sydlige lokale og regionale myndigheders netværk, platforme og alliancer for at sikre en substantiel, løbende politisk dialog på udviklingsområdet og fremme demokratisk forvaltning, bl.a. ved den territoriale tilgang til lokal udvikling

d)	Øge interaktionen med europæiske borgere om udviklingsspørgsmål (oplysning, videndeling og engagement), især i forbindelse med de relevante mål for bæredygtig udvikling, herunder i medlemsstaterne og kandidatlande og potentielle kandidatlande.

Begrundelse

Der er fortsat ikke defineret rammer for lokale og regionale myndigheders deltagelse i europæiske programmer efter programmeringsfasen, og det er heller ikke afklaret, hvordan disse myndigheder skal høres om geografiske programmers prioriteter. Ved at tilføje et interventionsområde specifikt for lokale og regionale myndigheder vil der ikke være tvivl om, hvorvidt denne relevante målgruppe/støttemodtager/disse partnere vil være tilstrækkeligt inddraget i forbindelse med politikkernes iværksættelse.

Merværdien af decentralt samarbejde (dvs. internationale partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder) nævnes ikke udtrykkeligt i de forskellige forslag vedrørende »Naboområder og verden«. Decentralt samarbejde anerkendes af EU's institutioner og medlemsstater som et udviklingsredskab i den nye konsensus om udvikling fra 2017. Det er et effektivt værktøj til at give de lokale og regionale myndigheder fra EU-partnerlandene bedre mulighed for at udarbejde planer, levere tjenesteydelser og forbedre kvaliteten af decentraliseringsreformer. Denne type af internationalt samarbejde har eksisteret i flere årtier og omfatter mange af Europas lokale og regionale myndigheder. Decentralt samarbejde skal ikke forstås som partnerskaber med begrænset tematisk rækkevidde (f.eks. vandforsyning, affaldshåndtering og byplanlægning), da decentraliseret samarbejde potentielt kan styrke de forvaltningsmæssige rammer i et videre omfang. Den geografiske programsøjle bør desuden give mulighed for denne aktivitet.

Anbefalet ændring 14

COM(2018) 460 final — Bilag III, 4. Interventionsområder for globale udfordringer

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

D.	PARTNERSKABER

Styrkelse af de lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører:

a)	Styrke kapaciteten i de europæiske og sydeuropæiske lokale myndigheders netværk, platforme og alliancer for at sikre en omfattende og løbende politisk dialog på udviklingsområdet og fremme demokratisk forvaltning, bl.a. ved den territoriale tilgang til lokal udvikling,

b)	Øge interaktionen med europæiske borgere om udviklingsspørgsmål (oplysning, videndeling og engagement), især i forbindelse med de relevante mål for bæredygtig udvikling, herunder i Unionen og kandidatlande og potentielle kandidater.

Begrundelse

Da der tilføjes et specifikt interventionsområde for lokale og regionale myndigheder i anbefalet ændring 13, indgår de ikke længere i interventionsområdet for globale udfordringer.

Forslag IPA III

Anbefalet ændring 15

COM(2018) 465 final — Artikel 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	5. Kommissionen tager i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at sikre, at lokale og regionale myndigheder involveres i fastlæggelsen af de specifikke målsætninger, som forfølges i henhold til denne forordning.

Begrundelse

Da IPA III får en specifik målsætning om at styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte strukturelle reformer og god forvaltning på alle niveauer, bør lokale og regionale myndigheder inddrages i den strategiske planlægning. Desuden opfordres Kommissionen til at indføre ad hoc-ordninger, der gør det muligt at anvende TAIEX- og Twinning-instrumenterne til at fremme samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande.

Anbefalet ændring 16

COM(2018) 465 final — Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.	Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter , herunder støtte til kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt niveau .

Begrundelse

Kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt niveau bør være en af de prioriteter, som afspejles i de finansielle tildelinger.

Anbefalet ændring 17

COM(2018) 465 final, bilag II

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

f)	Fremme af lokal og regional forvaltning og styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet.

Begrundelse

Denne tematiske prioritet bør ikke kun findes under bistand til grænseoverskridende samarbejde.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med interesse Kommissionens forslag til FFR for perioden 2021-2027, herunder forslagene under overskriften »Naboområder og verden«, især forslagene om det nye NDICI-instrument og forlængelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) i IPA III;

bifalder, at budgettet til EU's eksterne foranstaltninger foreslås øges (op til 123 mia. EUR sammenlignet med 94,5 mia. EUR for perioden 2014-2020), hvilket svarer til ca. 10 % af den samlede FFR (ifølge forslaget). Udvalget anser dette for at være et direkte behov i lyset af de globale udfordringer og understreger, at det er nødvendigt at betragte denne foreslåede forøgelse som et minimum i de nuværende forhandlinger om FFR;

påskønner Kommissionens ambition om at gøre EU's eksterne foranstaltninger mere konsekvente, sammenhængende og fleksible i lyset af de globale udfordringer, som f.eks. klimaforandringer og massiv byudvikling samt samfundsmæssig og økonomisk uro, der alle kræver flerdimensionelle og komplekse løsninger eller tilgange;

bifalder den større effektivitet, som søges opnået ved at sammenlægge en række instrumenter til eksterne foranstaltninger i det foreslåede NDICI-instrument med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling og opbygge resiliens i tråd med udtalelse COR 2017/03666, men konstaterer, at alt vil afhænge af iværksættelsen af de nuværende forslag. Det bør til enhver tid undgås, at kløften mellem politik og gennemførelse øges (dvs. at rammerne ikke ændres til også at blive mere fleksible);

noterer sig, at lokale og regionale myndigheder indgår i søjlen med globale udfordringer i det foreslåede NDICI-instrument og tillige i den »regionale« del af den geografiske søjle, og ønsker forsikring fra de øvrige EU-institutioner om, at lokale og regionale myndigheder reelt får nem adgang til disse programmer og budgetter;

er enig i, at flere investeringer i jobskabelse og styrkelse af den private sektors rolle er afgørende for udviklingen, og glæder sig derfor over meddelelsen om en ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs: vi bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau med en målsætning om at støtte skabelsen af 10 millioner jobs i Afrika;

fastholder, at inddragelse af lokale og regionale myndigheder i tredjelande og øremærkning af specifikke midler til disse myndigheder vil fremme udviklingen på græsrodsniveau og dermed hjælpe EU med at nå sine mål;

hilser forlængelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) velkommen, da det er et relevant og formålstjenligt instrument, og udvalget påskønner, at IPA III får specifikke målsætninger om at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte strukturelle reformer og god forvaltning på alle niveauer samt støtte det territoriale og grænseoverskridende samarbejde.

Bekymringer og muligheder

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at sammenlægningen af en række instrumenter til eksterne foranstaltninger under ét NDICI-instrument indebærer både udfordringer og muligheder, og understreger, at NDICI-instrumentet fortsat bør tjene langsigtede udviklingsmål, som tidligere søgtes opnået gennem Den Europæiske Udviklingsfond;

10.

ser med bekymring på, at når midlerne til eksterne foranstaltninger stadigt hyppigere bliver tildelt ud fra geografi, kan det betyde, at lokale og regionale myndigheders adgang til finansiering bliver vanskeligere eller mindre gennemskuelig afhængigt af de pågældende landestrategier, der indtil videre er ukendte. Udvalget udtrykker bekymring for, at strategier og programmering, som i højere grad styres af landene baseret på centrale prioriteter og strategiske investeringer i infrastruktur, vil resultere i større fokus på støttemodtagere på nationalt niveau og potentielt fjerne fokus fra beslutningstagning og deltagelse med flere interesserede parter i alle programmeringsfaser;

11.

understreger vigtigheden af, at lokale og regionale myndigheder inddrages i udviklingen af strategier og programmer og i gennemførelsen af programmerne, samt vigtigheden af de rammer for overvågning og evaluering, som udvikles på lokalt niveau. Dette vil sikre, at bistanden målrettes ansøgernes behov, herunder på lokalt og regionalt niveau. Resultatbaseret tildeling af finansiering bør tage højde for fremskridt mod decentraliseringsreformer og lokalt demokrati/god forvaltning på alle niveauer;

12.

er skuffet over, at det foreslås, at den øremærkede budgetpost til lokale myndigheder i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde nedlægges i den næste FFR-periode, og beder om flere oplysninger om grunden til, at dette øremærkede budget afskaffes trods mange gode erfaringer fra tilskuddene/programmerne til lokale myndigheder. Udvalget anmoder om, at dette øremærkede budget genindføres;

13.

understreger, at selv om alle pengene fra budgetposten til lokale myndigheder i instrumentet ikke blev anvendt, har det været for nemt at konkludere, at dette var udtryk for utilstrækkelig kapacitet hos de lokale og regionale myndigheder. Andre årsager som de strenge krav til medfinansiering og de komplicerede ansøgningsprocedurer, kan således have haft større betydning. Udvalget opfordrer EU's institutioner til at forbedre adgangen til denne budgetpost i stedet for at skride direkte til ophævelse;

14.

er åben over for at dele udvalgets medlemmers (gode og dårlige) erfaringer med den nuværende budgetpost til lokale myndigheder med de øvrige EU-institutioner i de kommende måneder;

15.

er indstillet på at fremme dialog og samarbejde med lokale og regionale myndigheder i udvidelses- og naboskabslande igennem de eksisterende organer og platforme (ARLEM, CORLEAP, blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupper samt Kommissionens strategiske partnerskaber med sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder, herunder CEMR-PLATFORMA) og derved bidrage til at nå målene i NDICI- og IPA-forordningerne. Udvalget understreger, at foranstaltninger og programmer mellem lokale og regionale myndigheder på samme niveau i EU og tredjelande, som f.eks. Nicosiainitiativet til kapacitetsopbygning i kommuner i Libyen, illustrerer, i hvilket omfang samarbejde med lokale og regionale myndigheder kan fremme stabilitet og økonomisk fremgang i EU's naboområder;

16.

opfordrer EU's institutioner til, uanset udfaldet, fortsat at afsætte midler til alle former for og størrelser af lokale og regionale myndigheder, herunder i landdistrikter samt mellemstore byer som centre for bæredygtig og inkluderende vækst og innovation og derved fuldt ud slutte op om EU's territoriale tilgang til lokal udvikling;

17.

opfordrer til, at det nye NDICI-instrument også stimulerer og finansierer mindre projekter (f.eks. baseret på eksisterende partnerskaber mellem byer eller øvrige partnerskaber på subnationalt niveau eller med flere interessenter) og gør lokale og regionale myndigheders kapacitetsopbygning endnu lettere, så de bedre kan udfylde deres koordinerende rolle i forbindelse med territorial udvikling og styrkelse af forbindelserne mellem by og land;

18.

opfordrer EU's lovgivere til at tilpasse de foreslåede instrumenter (dvs. NDICI og IPA III) for at øge den strategiske støtte yderligere til lokale og regionale myndigheder og demokrati på subnationalt niveau. Øget støtte til lokalt demokrati vil gøre EU-foranstaltninger mere synlige ved at bringe reformprocessen helt ud til borgerne og konsolidere medansvaret for reformprocessen i partnerlande;

19.

bemærker, at en anden grund til konsekvent at støtte og give lokale og regionale myndigheder beføjelser er, at 65 % af målene for bæredygtig udvikling ikke kan nås uden lokale og regionale myndigheders aktive involvering;

20.

understreger, at decentralt udviklingssamarbejde (i alle former) er et vigtigt redskab i denne henseende, hvilket EU's institutioner og medlemsstater har anerkendt i EU's konsensus om udvikling, og det opfordrer til, at denne rolle og dette redskab inddrages mere udtalt i NDICI-instrumentet;

21.

henstiller til, at specifikke politiske målsætninger for samarbejdet mellem EU og naboområderne forfølges og opnås, uanset sammenlægningen af de tidligere adskilte instrumenter. Navnlig må EU-bistand til og -samarbejde med lokale og regionale myndigheder i partnerskabslandene ikke lide økonomisk eller organisatorisk på grund af øget fleksibilitet i tildelingen af økonomiske og andre ressourcer mellem de forskellige geografiske og tematiske programmer;

22.

er skuffet over, at TAIEX-, Twinning- og Sigma-aktiviteterne primært har været anvendt til gavn for centraladministrationer i modtagerlande, selv om alle afsnit i gældende EU-ret er (in)direkte koblet til (beføjelserne for) lokale og regionale myndigheder, som via deres direkte kontakt med borgerne er velplacerede til at oplyse effektivt om fordelene ved at være medlem af EU samt de fordele og beskyttelsesmekanismer, som EU yder alle sine indbyggere, især i IPA III-støttemodtagerlandene. Udvalget glæder sig over den udtrykkelige henvisning i NDICI-forordningen til anvendelsen af Twinning på såvel centralt som lokalt og regionalt niveau, men forventer, at andre instrumenter som TAIEX og SIGMA også vil blive benytte på disse niveauer.

Forslag og anbefalinger

23.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til i alle tilfælde at sikre, at de relevante interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, så de er i stand til at spille en meningsfuld rolle ved udformningen, gennemførelsen og den forbundne overvågning af programmer;

24.

tilråder kraftigt, at lokale og regionale myndigheder gives et specifikt og særskilt program med et øremærket budget i udviklingssamarbejde, og at de tages i betragtning i hele programmeringsperioden som støttemodtagere;

25.

opfordrer EU's institutioner til at sikre, at de lokale og regionale myndigheder har de fornødne ressourcer til at give målene for bæredygtig udvikling et lokalt tilsnit, samt udtrykkeligt nævne dagsordenen i de forordninger, der opretter instrumenterne. Desuden ville det hjælpe, hvis betydningen af denne dagsorden afspejles i de kommende budgetspecifikationer;

26.

opfordrer Kommissionen til at indføre ad hoc-ordninger, der gør det muligt at anvende TAIEX- og Twinning-instrumenterne i samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne og partnerlandene;

27.

bifalder initiativet fra Kommissionen om at foretage en evaluering af EU-støtten til lokale myndigheder i udvidelses- og naboområder i perioden 2010-2018 og anbefaler, at erfaringer fra regionale programmer/projekter til støtte for lokale myndigheder, som f.eks. lokalforvaltningsordningen, Mayors for Economic Growth og borgmesterpagten i øst, anvendes til at udarbejde tilsvarende støtte til lokale og regionale myndigheder i de øvrige områder;

28.

bifalder, at »fremme af lokal og regional forvaltning og styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet« er en tematisk prioritet for bistand til grænseoverskridende samarbejde (bilag III), og anmoder om, at denne tematiske prioritet inkluderes i bilag II til forordningen om IPA III.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/310

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om InvestEU-programmet

(2019/C 86/17)

Ordfører:

Konstantinos AGORASTOS (EL/EPP), regionsformand i Thessalien

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet

COM(2018) 439 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med en investeringskvote på 1,8 % — sammenlignet med 2,2 % i 2009 — lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor yderst vigtigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

Med en investeringskvote på 1,8 % — sammenlignet med 2,2 % i 2009 — lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. I absolutte tal er de samlede investeringer stadig under niveauerne fra før krisen i 11 medlemsstater og var mere end 25 % lavere i 2015 end i 2007 i mere end 40 regioner i EU. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er d en ujævnt fordelt, især i yderområder og/eller grænseområder mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande, og niveauet er fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor yderst vigtigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer , og frem for alt i regioner, der sakker bagud . I disse regioner, der sakker bagud, må der lægges vægt på investeringer, som fremmer udviklingen af regionernes eget potentiale, er rettet mod komparative konkurrencefordele og tager hensyn til regionernes særlige behov.

Begrundelse

De ujævne investeringstendenser medlemsstater og regioner imellem bør fremhæves, og det samme bør behovet for at afhjælpe investeringsunderskuddet, især i regioner, der lider under en betydelig og vedvarende mangel på investeringer.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonde, alt efter omstændighederne.

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker , som bør undergå en reform inden starten på næste programmeringsperiode, så det kan bringes i samklang med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonde, alt efter omstændighederne.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne, bl.a. inden for innovation og digitalisering, bæredygtigheden af den økonomiske vækst i Unionen, den sociale resiliens og inklusion og integrationen af kapitalmarkederne, herunder løsninger på fragmenteringen og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. Den bør med henblik herpå støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og bidrag fra gennemførelsespartnere. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør bidrage til at opfylde Unionens politiske mål.

InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne, bl.a. inden for innovation og digitalisering, bæredygtigheden af den økonomiske vækst i Unionen, den sociale resiliens , omstillingsevne og inklusion i Unionen, den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen, og integrationen af kapitalmarkederne, herunder løsninger på fragmenteringen og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen , med særligt fokus på SMV'er . Den bør med henblik herpå støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter og opfylde bæredygtighedsvurderingskrav ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør bidrage til at opfylde Unionens politiske mål i samordning med de europæiske struktur- og investeringsfonde .

Begrundelse

Forslaget bygger på artikel 173 (industri) og artikel 175, stk. 3, (økonomisk, social og territorial samhørighed) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Sidstnævnte bør også være afspejlet i InvestEU-programmets generelle målsætninger, navnlig i betragtning af de nationale og regionale uligheder, der findes med hensyn til investeringer. For at opnå den nødvendige finansiering af virksomhederne, især SMV'erne, er det nødvendigt at sikre, at de forskellige værktøjer og instrumenter er disponible og samordnede, herunder InvestEU og strukturfondene, navnlig i betragtning af de eksisterende nationale og regionale uligheder.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med 30 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med 35 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

Begrundelse

Indsatsen for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen skal tages med i betragtning.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter luft-, jord- og vandforurening, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 [1]. Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter luft-, jord- og vandforurening, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål og mål om modstandsdygtighed over for katastrofer i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 [1]. Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

Begrundelse

Skabe overensstemmelse med RU's udtalelse om Revision af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Som beskrevet i oplægget om Europas sociale dimension [1] og den europæiske søjle for sociale rettigheder [2] er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremhærskende, når det kommer til adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integration af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og forbedre situationen med hensyn til solidaritet mellem generationerne, sundhedssektoren, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder og sociale virksomheder med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa [3] peges der på investeringsunderskud inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

Som beskrevet i artikel 9 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, oplægget om Europas sociale dimension [1] og den europæiske søjle for sociale rettigheder [2] er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremherskende, når det kommer til adgang til uddannelse , kvalificering, første jobsøgning og sundhedsydelser. Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integration af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan og målrettes sektorer, der står over for udfordringer i form af mangel på arbejdskraft og tilpasning til nye teknologier . InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte , nyuddannede og langtidsledige , fremme skabelsen af nye »beskæftigelsesnicher« med henblik på at give nye muligheder for den første indtræden på arbejdsmarkedet og forbedre situationen med hensyn til solidaritet mellem generationerne, sundhedssektoren, boliger, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet og på arbejdsmarkedet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder og sociale virksomheder , styrke forbindelserne mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa [3] peges der på investeringsunderskud inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, kvalificering, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

Begrundelse

Henvisningen til boliger indføres med udgangspunkt i princip nr. 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. at de støttede transaktioner bør have en klar europæisk merværdi. Medlemsstatssegmentet bør give medlemsstaterne mulighed for at hensætte en del af deres midler i fonde under delt forvaltning til EU-garantien med henblik på at anvende EU-garantien i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner til afhjælpning af specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på deres eget område, herunder i udsatte og afsidesliggende områder såsom Unionens fjernområder, med henblik på at realisere målene for fonden under delt forvaltning. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet , bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

Politikområderne bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. at de støttede transaktioner bør have en klar europæisk merværdi. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

Begrundelse

Segmenternes merværdi er ikke tydelig, eftersom alle projekter, der er medfinansierede af InvestEU skal have europæisk merværdi. Ud over den administrative kompleksitet ved at adskille segmenterne, bør RU modsætte sig, at medlemsstaterne tilskyndes til at trække deres ressourcer ud af projekter under samhørighedspolitikken. Under alle omstændigheder skal der være kohærens mellem den holdning, RU udtrykker i sin udtalelse om artikel 10 i forordningen om fælles bestemmelser og den holdning, der gives udtryk for i forhold til den tilsvarende mekanisme på InvestEU-niveau.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at midler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Formålet med en sådan kombination er at give mulighed for at udnytte Unionens høje kreditrating til at fremme nationale og regionale investeringer og samtidig sikre en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende den garanti, der ydes af Kommissionen under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet, og midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der fastsættes af Kommissionen afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab, mens medlemsstaten vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat. Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af [artikel 211, stk. 1] i forordning (EU, Euratom) xx/xxxx [1] (»finansforordningen«). En sådan udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller midler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

Begrundelse

Samme ræsonnement som i ændringsforslaget til betragtning 19.

Anbefalet ændring 9

Ny betragtning efter betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

InvestEU-fonden bør udstyres med en passende ledelses- og forvaltningsstruktur, hvis funktion bør stå i et rimeligt forhold til det ene formål at sikre hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien. Denne ledelses- og forvaltningsstruktur bør bestå af et rådgivende udvalg, et styringsråd og en investeringskomité. Kommissionen bør vurdere foreneligheden med EU's lovgivning og politikker af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, mens den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU -fondens EU-segment . (…)

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning både mellem og i medlemsstaterne, såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU- programmet . (…)

Begrundelse

Der er også store regionale uligheder i de enkelte medlemsstater med hensyn til investeringer, og man bør derfor ikke kun se på geografisk spredning på det nationale niveau.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre at tiltag inden for InvestEU-fonden s EU-segment fokuserer på markedssvigt og suboptimale investeringssituationer på EU-plan, men samtidig opfylder målet om størst mulig geografisk dækning, bør EU-garantien ydes til gennemførelsespartnere, som enten enkeltvis eller sammen i en gruppe kan dække mindst tre medlemsstater. Det forventes imidlertid, at omkring 75 % af EU-garantien under EU-segmentet vil blive ydet til den eller de gennemførelsespartnere, som kan tilbyde finansielle produkter inden for rammerne af InvestEU-fonden i alle medlemsstaterne.

For at sikre at tiltag inden for InvestEU-fonden fokuserer på markedssvigt og suboptimale investeringssituationer på EU-plan, men samtidig opfylder målet om størst mulig geografisk dækning, bør EU-garantien ydes til gennemførelsespartnere, som enten enkeltvis eller sammen i en gruppe kan dække mindst to medlemsstater. Det forventes imidlertid, at omkring 50 % af EU-garantien vil blive ydet til den eller de gennemførelsespartnere, som kan tilbyde finansielle produkter inden for rammerne af InvestEU-fonden i alle medlemsstaterne.

Begrundelse

Adgangen bør lettes for så mange gennemførelsespartnere som muligt, især fra de medlemsstater, der ikke har solide eller veletablerede nationale erhvervsfremmende banker på centralt, regionalt eller lokalt niveau.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 31

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c),], herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond eller andre multilaterale udviklingsbanker. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154] skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

EU-garantien bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c),], herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond eller andre multilaterale udviklingsbanker. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154] skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

Begrundelse

Samme ræsonnement som i ændringsforslaget til betragtning 19.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 36

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at de rådgivende tjenester dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet.

For at sikre, at de rådgivende tjenester dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt , og navnlig i medlemsstater og regioner, der lider under et betydeligt og vedvarende investeringsunderskud, og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet.

Begrundelse

Medlemsstater og regioner, der i større grad lider under en mangel på investeringer, bør også prioriteres i etableringen af rådgivningsplatformens lokale tilstedeværelse.

Anbefalet ændring 14

Artikel 2, nr. 5)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»fonde under delt forvaltning«: fonde, der giver mulighed for at tildele en del af beløbet deri til hensættelser til en budgetgaranti under medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

»fonde under delt forvaltning«: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Begrundelse

En fond under delt forvaltning er ikke kendetegnet ved, at der er mulighed for at tildele en del af beløbet deri til hensættelser til en budgetgaranti.

Anbefalet ændring 15

Artikel 2, nr. 13)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
»nationale erhvervsfremmende banker eller institutter«: retlige enheder, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed	» lokale, regionale og nationale erhvervsfremmende banker eller institutter«: retlige enheder, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed

Begrundelse

Lokale og regionale erhvervsfremmende banker bør nævnes specifikt.

Anbefalet ændring 16

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

InvestEU-programmets generelle mål er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- eller investeringstransaktioner, der bidrager til:

a)	Unionens konkurrenceevne, herunder innovation og digitalisering

a)	Unionens konkurrenceevne, herunder innovation og digitalisering

b)	bæredygtig økonomi og vækst i Unionen

b)	bæredygtig økonomi og vækst i Unionen

c)	social resiliens og inklusion i Unionen

c)	social resiliens og inklusion i Unionen

d)	integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

d)	økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

e)	integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

Begrundelse

Se anbefalet ændring til betragtning 5.

Anbefalet ændring 17

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Den EU-garanti , der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 38 000 000 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.	EU-garanti en udgør 38 000 000 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.
EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) , forudsat at medlemsstaterne tildeler de pågældende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number].	EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb, forudsat at medlemsstaterne tildeler de pågældende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number].
Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].	Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].

Begrundelse

Se anbefalet ændring til betragtning 19.

Anbefalet ændring 18

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU-segmentet under InvestEU-fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og h vert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

(…)

H vert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

(…)

Begrundelse

Samme ræsonnement som i ændringsforslaget til betragtning 19.

Anbefalet ændring 19

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

politikområdet »bæredygtig infrastruktur«: Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport, energi, digital konnektivitet, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner og vand, affald, natur og andre miljøinfrastrukturer, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø eller social bæredygtighed eller begge dele eller opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

politikområdet »bæredygtig infrastruktur«: Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport, energi, boliger, digital konnektivitet, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner og vand, affald, natur og andre miljøinfrastrukturer, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø eller social bæredygtighed eller begge dele eller opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

Begrundelse

Tilføjelse af en henvisning til boliger, som er nødvendig i forbindelse med gennemførelsen af mål nr. 11 for bæredygtig udvikling.

Anbefalet ændring 20

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«: Det omfatter mikrofinansiering, finansiering til sociale virksomheder og den sociale økonomi; færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturaktiviteter med et socialt formål; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«: Det omfatter mikrofinansiering, finansiering til sociale virksomheder og den sociale økonomi; færdigheder, idræt og dertil knyttede mindre infrastrukturer på græsrodsniveau, uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturaktiviteter med et socialt formål; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

Begrundelse

På lokalt plan investeres der ikke tilstrækkeligt i idrætsinfrastruktur, som kan skabe yderligere økonomisk vækst i EU's regioner, fremme den sociale inklusion og integrationen af dårligt stillede grupper samt sikre en bedre fremtid for de yngre generationer.

Anbefalet ændring 21

Artikel 7, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømæssige mål, på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen.	Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens mål for så vidt angår gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, ikke mindst på klima- og miljøområdet, og når det gælder den europæiske søjle for sociale rettigheder , på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen.

Anbefalet ændring 22

Artikel 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, består af to segmenter til at afhjælpe specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer:

Hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, afhjælper specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer:

a)	EU-segmentet vedrører følgende situationer:

i)	markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i forbindelse med Unionens politiske prioriteter, som håndteres på EU-niveau

ii)	EU-dækkende markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer

iii)	nye eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer med henblik på at udvikle nye finansielle løsninger og markedsstrukturer

i)	markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i forbindelse med Unionens politiske prioriteter, som håndteres på EU-niveau

ii)	EU-dækkende markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer

iii)	nye eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer med henblik på at udvikle nye finansielle løsninger og markedsstrukturer

b)	medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i én eller flere medlemsstater i henseende til opfyldelse af målene for de relevante fonde under delt forvaltning.

2. De i stk. 1 omhandlede segmenter kan anvendes komplementært til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Begrundelse

Se anbefalet ændring til betragtning 19.

Anbefalet ændring 23

Artikel 11, stk. 1, nyt litra d)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	stemmer overens med Den Europæiske Unions forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

Begrundelse

Ikke relevant

Anbefalet ændring 24

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen udvælger gennemførelsespartnerne eller en gruppe heraf som omhandlet i dette stykkes andet afsnit blandt kvalificerede modparter i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154].	Kommissionen udvælger gennemførelsespartnerne eller en gruppe heraf som omhandlet i dette stykkes andet afsnit blandt kvalificerede modparter i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154].
Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse og være i stand til at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst tre medlemsstater. Gennemførelsespartnerne kan også deles om at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst tre medlemsstater ved at gå sammen i en gruppe.	De kvalificerede modparter er dem, som har udtrykt interesse og er i stand til at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst to medlemsstater. Gennemførelsespartnerne kan også deles om at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst to medlemsstater ved at gå sammen i en gruppe.
Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere kvalificerede modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse, jf. artikel 9, stk. 3, litra c).	Den berørte medlemsstat kan foreslå en eller flere kvalificerede modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse, jf. artikel 9, stk. 3, litra c).
Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.	Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

Begrundelse

Samme ræsonnement som i ændringsforslaget til betragtning 19.

Anbefalet ændring 25

Artikel 12, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-fonden:

a)	sikrer størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

a)	sikrer størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

b)	maksimerer EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

b)	maksimerer EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

c)	hvor det er relevant, maksimerer de private investeringer

c)	hvor det er relevant, maksimerer de private investeringer

d)	sikrer geografisk spredning

d)	sikrer bred geografisk dækning og spredning , både mellem og i medlemsstater

e)	sikrer tilstrækkelig risikospredning

e)	sikrer tilstrækkelig risikospredning

f)	fremmer innoverende finansielle og risikobegrænsende løsninger til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer.

f)	fremmer innoverende finansielle og risikobegrænsende løsninger til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer.

Begrundelse

Se anbefalet ændring til betragtning 29.

Anbefalet ændring 26

Artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg , som mødes i to sammensætninger, henholdsvis repræsentanter for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne.

Kommissionen og styringsrådet bistås af et rådgivende udvalg.

Det rådgivende udvalg består af:

a)	en repræsentant for hver gennemførelsespartner,

b)	en repræsentant for hver medlemsstat,

c)	en repræsentant for EIB,

d)	en repræsentant for Kommissionen,

e)	en ekspert for hvert politikområde udpeget af Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2. Hver gennemførelsespartner og hver medlemsstat kan udnævne en repræsentant til den pågældende sammensætning .

(…)

Anbefalet ændring 27

Ny artikel efter artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Styringsråd

1. InvestEU-fonden forvaltes af et styringsråd, som med henblik på anvendelse af EU-garantien i overensstemmelse med de generelle mål i artikel 3 fastlægger:

a)	de strategiske retningslinjer for InvestEU-fonden;

b)	de driftspolitikker og -procedurer, der er nødvendige for InvestEU-fondens funktion

c)	de regler, der skal gælde for operationerne med investeringsplatforme.

2. Styringsrådet består af medlemmer udpeget af Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og det rådgivende udvalg blandt repræsentanterne for gennemførelsespartnerne:

Anbefalet ændring 28

Ny artikel efter artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Risikovurderingsmetode

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at supplere denne forordning ved at fastlægge en risikovurderingsmetode. Risikovurderingsmetoden omfatter:

a)	en risikoklassificering, der sikrer en ensartet og standardiseret behandling af alle operationer uafhængigt af den formidlende institution;

b)	en metode til at vurdere den potentielle risikoværdi og sandsynligheden for misligholdelse baseret på klare statistiske metoder, herunder miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kriterier;

c)	en metode til at vurdere eksponering ved misligholdelse og tab under hensyntagen til værdien af finansieringen, projektrisikoen, tilbagebetalingsbetingelserne, sikkerhedsstillelsen og andre relevante indikatorer.

Anbefalet ændring 29

Artikel 18

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Projektteamet	Projektteamet
1. Der nedsættes et projektteam bestående af sagkyndige, som gennemførelsesparterne vederlagsfrit for Unionen stiller til rådighed for Kommissionen.	1. Der nedsættes et projektteam bestående af sagkyndige, som gennemførelsesparterne vederlagsfrit for Unionen stiller til rådighed for Kommissionen. Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe efter artikel 12, stk. 1, andet afsnit, stilles eksperterne til rådighed for Kommissionen af alle gennemførelsespartnerne.
2. Hver gennemførelsespartner udpeger sagkyndige til projektteamet. Antallet af sagkyndige fastsættes i garantiaftalen.	2. Hver gennemførelsespartner eller gruppe af gennemførelsespartnerne, jf. artikel 12, stk. 1, andet afsnit, udpeger sagkyndige til projektteamet. Antallet af sagkyndige fastsættes i garantiaftalen.
(…)	(…)

Begrundelse

Udlån af personale til Kommissionen kan vise sig at være en belastning for mindre nationale og regionale erhvervsfremmende banker og institutter, som derfor bør kunne drage fordel af en vis grad af fleksibilitet, f.eks. ved som gruppe at samle ressourcer i en pulje.

Anbefalet ændring 30

Artikel 20, stk. 2, litra c)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
at støtte tiltag og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner	at støtte tiltag og udnytte den lokale og regionale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

Anbefalet ændring 31

Artikel 20, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester.	Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester. Tjenester, der ydes af InvestEU-rådgivningsplatformen til offentlige projektpromotorer, er gratis.

Begrundelse

Gebyrfritagelsen for offentlige promotorer er allerede fastsat hvad angår Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (forordning (EU) 2015/1017, artikel 4, stk. 4) og bør opretholdes.

Anbefalet ændring 32

Artikel 20, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand.

InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden , eller som lider under et betydeligt og vedvarende investeringsunderskud . InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand. Denne lokale tilstedeværelses beskaffenhed defineres i samråd med de relevante nationale, regionale eller lokale myndigheder.

Begrundelse

Se anbefalet ændring til betragtning 36.

Anbefalet ændring 33

Artikel 21, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse eller manglen på samme af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

Begrundelse

Det bør gøres endnu klarere, at selv om optagelse på portalen ikke er en garanti for støtte gennem InvestEU eller andre instrumenter, så er det heller ikke en forudsætning for denne støtte.

Anbefalet ændring 34

Artikel 21, stk. 6

Nyt stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Gennemførelsespartnerne skal aktivt bidrage til promovering af og publicity for InvestEU-portalen over for både projektpromotorer og investorer.

Begrundelse

Eftersom en portal af denne type er afhængig af at nå ud til en kritisk masse af brugere, vil yderligere oplysning og bevidstgørelse være gavnligt. Gennemførelsespartnerne befinder sig, takket være deres kontakt med investorer og promotorer, i en god position til at bidrage til disse aktiviteter.

Anbefalet ændring 35

Bilag II, punkt 2 d)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter og søhavne	jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter , infrastruktur for indre vandveje og søhavne

Begrundelse

Ikke relevant

Anbefalet ændring 36

Bilag II, nyt punkt efter punkt 2 e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	udvikling af næste generation af batterier til elektrisk mobilitet

Anbefalet ændring 37

Bilag II, punkt 7

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Finansiel støtte til enheder med op til 3 000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcapselskaber, navnlig via: (…)	Finansiel støtte til enheder med op til 3 000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er, små midcapselskaber og socialøkonomiske virksomheder , navnlig via: (…)

Anbefalet ændring 38

Bilag III, punkt 4, 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Transport: Mobiliserede investeringer i TEN-T, heraf: TEN-T hovednettet	Transport: Mobiliserede investeringer i TEN-T, heraf: TEN-T hovednettet, det samlede TEN-T-net og manglende forbindelser over grænserne (»missing links«)

Begrundelse

InvestEU bør bidrage til udviklingen af det samlede TEN-T-net og til afhjælpning af manglende forbindelser over grænserne, især jernbaneforbindelser.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens ambition om at støtte investeringer i Europa yderligere ved at bygge på de erfaringer, der er opnået med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og investeringsplanen generelt, gennem sit forslag om oprettelse af InvestEU-programmet;

noterer sig, at ud over at følge markedet og efterspørgslen vil InvestEU være gearet til at forme politik. Udvalget fremhæver også behovet for, at der ydes passende støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter på området for forskning og innovation, og peger navnlig på vigtigheden af at etablere politikområdet »sociale investeringer og færdigheder« som redskab til at åbne op for hårdt tiltrængte investeringer i innovative sociale infrastrukturprojekter, socialøkonomiske virksomheder og sociale tjenester på regionalt og lokalt niveau. Udvalget fremhæver, at der er behov for at investere i sociale projekter af høj kvalitet, som er mindre, innovative og økonomisk mere risikable, men alligevel er økonomisk gennemførlige og levedygtige og har et højere socialt afkast. Netop dette kunne være merværdien af EU-garantien;

understreger, at selv om der har været en vis forbedring i investeringsforholdene i nogle medlemsstater og regioner, er niveauet for faste bruttoinvesteringer som andel af BNP for hele EU stadig ikke tilbage på niveauet fra før krisen, da de samlede investeringer er ca. 10 % lavere end før krisen, og der er nogle store uligheder medlemsstaterne imellem (1);

fremhæver, at investeringssituationen er endnu mere uensartet på regionalt niveau og er særligt bekymrende i en række europæiske regioner. Målt i absolutte tal var investeringerne mere end 25 % lavere i 2015 end i 2007 i mere end 40 europæiske regioner beliggende i Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige, Rumænien, Nederlandene, Irland, Letland, Slovenien, Kroatien og Cypern, mens de var mere end 60 % lavere i de fleste græske regioner (2);

noterer sig med bekymring, at de offentlige investeringer også stadig er lave i EU, navnlig investeringer foretaget af lokale og regionale myndigheder, som i 2017 var mere end 30 % lavere end 2009-niveauet set som en andel af BNP (3);

er endvidere bekymret over den stigende centralisering af investeringerne: Andelen af offentlige investeringer foretaget af lokale og regionale myndigheder er — selv om de gennemsnitligt set stadig udgør over 50 % i EU — faldet mærkbart sammenlignet med niveauet på 60 % i 1990'erne (4);

udtrykker alvorlig bekymring over denne situation, da investeringer — både private og offentlige — er en forudsætning for såvel aktuel konkurrencedygtighed som fremtidig vækst og jobskabelse og derfor for europæernes velfærd i alle byer og regioner;

udtrykker bekymring over, at spareforanstaltninger i de tilfælde, hvor de lokale og regionale myndigheder er mest afhængige af budgetbevillinger fra deres nationale regeringer, ikke er blevet helt afskaffet, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder er blevet pålagt nye forpligtelser, som i mange tilfælde har reduceret de midler, der er til rådighed for investeringer, yderligere;

gentager sin opfordring til, at de investeringer, der foretages af de lokale og regionale myndigheder og finansieres af InvestEU-programmet og EIB, ikke medtages i beregningen af medlemsstaternes gæld og budgetunderskud;

10.

beder om, at EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed medtages blandt InvestEU-programmets målsætninger, navnlig fordi forslagets retsgrundlag omfatter artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fokuserer på samhørighed. Udvalget mener, at det er af største vigtighed, at InvestEU-programmet er geografisk afbalanceret, og at regioner, der lider under en betydelig og vedvarende mangel på investeringer, og særligt udsatte og afsidesliggende områder såsom EU's fjernområder, prioriteres;

11.

konstaterer, at forslaget til forordningen om oprettelse af InvestEU-programmet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Finansielle instrumenter og InvestEU-fonden

12.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender endnu en gang, at finansielle instrumenter kan være vigtige værktøjer til territorial udvikling (5), da tilbagebetalingspligtig finansiering kan sikre større løftestangseffekt af offentlige midler og dermed større slagkraft i specifikke tilfælde, hvor privat finansiering takket være passende afkast og pengestrøm kan komplementere offentlige kilder. Udvalget fremhæver, at dette er særligt relevant i en tid med vedvarende stramme offentlige budgetter på alle forvaltningsniveauer;

13.

noterer sig dog, at antallet af EU's finansielle instrumenter i de senere år er vokset, og at instrumenterne er knyttet til forskellige regler for støtteberettigelse og rapportering, hvilket skaber kompleksitet og forvirring og bevirker, at synergier og stordriftsfordele ikke udnyttes optimalt og resulterer i en situation, der ikke er fremmende for effektiv brug af finansielle instrumenter;

14.

anbefaler en vurdering af EFSI's hidtidige økonomiske virkninger i hver medlemsstat og region, herunder oversigter over anvendelsen af fondsmidler og de deraf følgende fordele. Denne vurdering vil være særlig vigtig, fordi InvestEU som et nyt finansielt EU-instrument kunne rettes direkte mod reelle investeringsprioriteter og undgå visse mangler, der findes i de eksisterende muligheder for at anvende EU's budget;

15.

betoner, at InvestEU skal være gearet til at levere resultater, navnlig jobskabelse og tackling af regionale uligheder, og til at finansiere økonomisk levedygtige projekter, og fastholder, at dette kan opnås mere effektivt gennem tæt koordinering med lokale og regionale myndigheder;

16.

mener, at additionalitetsprincippet bør følges klart, navnlig i tilfælde med højrisikoprojekter, der implementeres i mindre udviklede regioner og overgangsregioner;

17.

anerkender, at Kommissionens InvestEU-forslag har potentiale til at forenkle brugen af finansielle instrumenter for formidlere og slutmodtagere samt kombinationen af disse instrumenter med andre typer EU-støtte, hvilket RU længe har efterlyst;

18.

gentager dog sin holdning om, at InvestEU hverken bør erstatte eller konkurrere med EU's eksisterende mekanismer for social samhørighed;

19.

er betænkelig ved den administrative byrde, bureaukrati og forsinkelser, der sandsynligvis ville følge, hvis tre yderligere faser blev føjet til cyklussen for godkendelse af et investeringsprojekt, og mener derfor, at det er nødvendigt at sikre, at det foreslåede forvaltningssystem leverer hurtige beslutninger, men naturligvis uden at hastigheden påvirker kvaliteten af beslutningerne;

20.

anbefaler at overveje forslaget om at introducere hurtige procedurer for mindre projekter op til en vis budgetstørrelse, eftersom mindre projekter i visse regioner kan være strategiske investeringsmuligheder, fordi de kan have en betydelig løftestangseffekt;

21.

anmoder Kommissionen om at sikre, at Regionsudvalget inddrages som observatør i det administrative system for InvestEU, navnlig i det rådgivende udvalg;

22.

hilser programmets anvendelse af en budgetgaranti velkommen, da den sammen med den lave risiko fra en stor portefølje af diversificerede projekter af god kvalitet i Europa gør det muligt at fastfryse en mindre del af EU-budgettet til at have en forholdsmæssigt større slagkraft. Udvalget er dog af den opfattelse, at Kommissionen bør fastsætte et mere ambitiøst mål for det samlede niveau af investeringer, der kan mobiliseres;

23.

støtter Kommissionens forslag om at implementere InvestEU-garantien gennem flere partnere i stedet for kun gennem Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen), som tilfældet var med EFSI. For at fremme adgangen for så mange gennemførelsespartnere som muligt foreslår udvalget dog, at det er tilstrækkeligt, at én medlemsstat eller én region dækkes;

24.

vurderer, at involveringen af adskillige gennemførelsespartnere bør gøre det muligt for InvestEU-fonden at opnå en bredere tematisk og geografisk dækning end EFSI af både medlemsstater og regioner, eftersom disse gennemførelsespartnere vil øge mangfoldigheden af erfaringerne og bidrage med forskellig lokal og sektorrelateret ekspertise;

25.

henleder Kommissionens opmærksomhed på de lande, der mangler de strukturer på nationalt og regionalt niveau, der kunne give dem adgang til InvestEU-garantien. Udvalget anbefaler på baggrund af dette at tilskynde til og støtte skabelsen af disse strukturer;

26.

fremhæver, at selv om det forekommer hensigtsmæssigt, at gennemførelsespartnerne udlåner personale til Kommissionen med henblik på dannelsen af InvestEU-projektteamet med tanke på deres ekspertise og den betydelige yderligere kapacitet, som gennemførelsespartnerne vil nyde gavn af takket være EU-garantien, kan udlån af egnede eksperter blandt personalet vise sig at være svært for mindre nationale og regionale erhvervsfremmende banker og institutter. Udvalget anmoder derfor om, at sådanne mindre institutter gives en vis grad af fleksibilitet, f.eks. ved at kunne samle deres ressourcer i en pulje, når de danner grupper efter artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i forslaget til forordningen;

27.

støtter princippet om, at de myndigheder, som forvalter struktur- og investeringsfondene (ESI-fondene), frivilligt og i overensstemmelse med principperne i en adfærdskodeks for partnerskab og flerniveauforvaltning, som skal defineres i artikel 6 i rammeforordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene, skal kunne overføre op til 5 % af disse fondes ressourcer til InvestEU-programmet. Dette bidrag har potentiale til at tackle landespecifikke eller regionsspecifikke markedssvigt og suboptimale investeringssituationer på en måde, som et centraliseret EU-redskab ikke kan;

28.

hilser Kommissionens villighed til at facilitere kombinationen af finansielle instrumenter med tilskud fra andre EU-programmer gennem anvendelse af InvestEU-regler til hele projektet velkommen, da dette er en vigtig forenkling. Udvalget hilser også den foreslåede strømlining af statsstøtteregler for medlemsstatsfinansiering, der kanaliseres gennem InvestEU-fonden eller støttes af InvestEU, velkommen;

29.

anmoder indtrængende om, at mere end 35 % af midlerne fra InvestEU-programmets samlede finansieringsramme stilles til rådighed til at nå klimarelaterede mål;

30.

anbefaler, at infrastruktur, der investeres i gennem InvestEU, er modstandsdygtig over for såvel katastrofer som klimaforhold i hele dens levetid;

31.

betragter det som nødvendigt at sikre en rettidig og glat overgang fra den aktuelle programmeringsperiode til den næste.

InvestEU-rådgivningsplatformen

32.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser videreførelsen af investeringsplanens Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) i det aktuelle forslag i form af InvestEU-rådgivningsplatformen velkommen. Udvalget fremhæver, at rådgivnings- og støtteaktiviteter er afgørende for på vellykket vis at tackle suboptimale investeringssituationer i EU, navnlig i regioner og sektorer, hvor komplekse projekter eller innovative finansieringsløsninger er mindre almindelige;

33.

opfordrer medlovgiverne til at bibeholde de offentlige gennemførelsesorganers fritagelse fra at betale gebyrer for InvestEU-rådgivningsplatformens tjenester, som det også er tilfældet for det eksisterende EIAH, jf. artikel 14, stk. 4, i EFSI-forordningen (6), da dette er afgørende for at fremme offentlige kvalitetsinvesteringer, især blandt mindre offentlige enheder og dem med knap så meget erfaring med finansielle instrumenter og komplekse projekter;

34.

hilser rådgivningsplatformens fokus på at yde støtte til oprettelsen af investeringsplatforme velkommen, navnlig hvad angår grænseoverskridende investeringer. Udvalget fremhæver, at yderligere bevidstgørelse også er nødvendigt for fuldt ud at udnytte de muligheder, investeringsplatformene rummer, navnlig for lokale og regionale myndigheder;

35.

udtrykker stor opbakning til, at rådgivningsplatformen skal have en lokal tilstedeværelse, som bør defineres i samråd med de relevante nationale, regionale eller lokale myndigheder og prioriteres udviklet i medlemsstater og regioner, der har svært ved at udvikle projekter under InvestEU-fonden, eller som lider under et betydeligt og vedvarende investeringsunderskud;

36.

hilser rådgivningsplatformens fokus på overførsel af viden og kapacitetsopbygning på regionalt og lokalt niveau meget velkommen, da RU tidligere har henledt opmærksomheden på dette, og da de er afgørende elementer i afhjælpningen af investeringsunderskuddet i alle EU-regioner. I den henseende bør platformen have som hovedmål at bistå lokale gennemførelsespartnere i at styrke deres kapacitet til teknisk bistand;

37.

fremhæver, at de eksisterende EU-finansierede værktøjer til kapacitetsopbygning ikke på vellykket vis imødekommer de lokale og regionale myndigheders behov og er underudnyttede. Udvalget mener, at der bør gøres bedre reklame for dem, og de bør koordineres bedre, og InvestEU-rådgivningsplatformen kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

38.

anmoder Kommissionen om at sikre, at de muligheder, som InvestEU-rådgivningsplatformen tilbyder, i tilstrækkelig grad kommunikeres ud til projektpromotorer i hele EU, eventuelt gennem et roadshow eller lokale arrangementer, som RU ville være parat til at understøtte på passende vis.

InvestEU-portalen

39.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser videreførelsen af investeringsplanens Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) i det nuværende forslag i form af InvestEU-portalen velkommen. Udvalget påpeger, at RU er EIPP-partner og har spillet en aktiv rolle med hensyn til at støtte og promovere EIPP, navnlig over for europæiske lokale og regionale myndigheder. Udvalget vil, hvor det er passende, fortsætte med at støtte udviklingen af InvestEU-portalen;

40.

understreger dog, at en sådan portals succes i høj grad afhænger af, at man når ud til en kritisk masse af brugere, og at yderligere oplysning og bevidstgørelse vil være nødvendigt. Udvalget anmoder derfor fremtidige InvestEU-gennemførelsespartnere om aktivt at bidrage til promovering af og publicity for portalen, da de takket være deres stadige kontakt med investorer og promotorer er i en god position til at bidrage til dette;

41.

er enig i betragtningen om, at optagelse af et projekt på portalen ikke bør ses som en garanti for støtte gennem InvestEU eller andre instrumenter på EU-niveau eller i øvrigt. Udvalget anbefaler, at det gøres endnu klarere, at optagelse på portalen heller ikke kan ses som en forudsætning for støtte af nogen art, eftersom en promotors optagelse på portalen skal være helt og aldeles frivillig.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Eurostat, datasæt tec00011.

(2) Egne beregninger på grundlag af Eurostat-tal for faste bruttoinvesteringer på NUTS 2-niveau: datasæt nama_10r_2gfcf.

(3) Eurostat, datasæt tec00022.

(4) Kommissionen, 7. samhørighedsrapport (s. 168).

(5) RU-udtalelse: Finansielle instrumenter til fremme af territorial udvikling: http://webapi.cor.europa.eu/documentsanonymous/cor-2015-01772-00-00-ac-tra-da.docx.

(6) Forordning (EU) 2015/1017.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/335

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformstøtteprogrammet og en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion

(2019/C 86/18)

Ordfører:

Olga ZRIHEN (BE/PES), medlem af det vallonske parlament

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram

COM(2018) 391 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion

COM(2018) 387 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER TIL REFORMSTØTTEPROGRAMMET

Anbefalet ændring 1

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Strukturreformer kan bidrage til at opnå en høj grad af robusthed i de nationale økonomier og af vedvarende konvergens blandt medlemsstaterne, hvilket er af afgørende betydning for vellykket og gnidningsløs deltagelse i den Økonomiske og Monetære Union. En sådan høj grad af vedvarende konvergens er særligt vigtigt for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i deres forberedelse af tiltrædelse af euroområdet.

Strukturreformer af EU-relevans identificeret i det europæiske semester kan bidrage til at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed og til at opnå en høj grad af robusthed i de nationale økonomier og af vedvarende konvergens blandt medlemsstaterne, hvilket er af afgørende betydning for vellykket og gnidningsløs deltagelse i den Økonomiske og Monetære Union. En sådan høj grad af vedvarende konvergens er særligt vigtigt for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i deres forberedelse af tiltrædelse af euroområdet.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Graden af medlemsstaternes gennemførelse af strukturreformer er stadig utilstrækkelig i EU. Erfaringen med gennemførelse af det europæiske semesters politikkoordineringsmekanisme viser, at gennemførelsen af strukturreformer generelt har været langsom og uensartet, og at den nationale reformindsats bør styrkes og motiveres.

Graden af medlemsstaternes gennemførelse af strukturreformer af EU-relevans er stadig utilstrækkelig i EU. Erfaringen med gennemførelse af det europæiske semesters politikkoordineringsmekanisme viser, at gennemførelsen af strukturreformer generelt har været langsom og uensartet, og at den nationale reformindsats bør styrkes og motiveres, navnlig ved øget inddragelse af lokale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen at de fleste identificerede reformbehov .

Anbefalet ændring 3

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at reformer der modtager støtte fra programmet, håndterer alle centrale økonomiske og samfundsmæssige områder , bør både finansiel støtte og teknisk støtte inden for rammerne af programmet efter anmodning fra en medlemsstat stilles til rådighed af Kommissionen på en bred vifte af politiske områder, herunder områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, erhvervsklima, finanssektoren, produkt-, tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og erhvervsuddannelse, bæredygtig udvikling, folkesundhed og socialforsorg.

For at sikre, at reformer der modtager støtte fra programmet, håndterer de relevante politikområder , bør både finansiel støtte og teknisk støtte inden for rammerne af programmet efter anmodning fra en medlemsstat stilles til rådighed af Kommissionen på en bred vifte af politiske områder, der vedrører EU's politikmål, herunder områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, erhvervsklima, finanssektoren, produkt-, tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og erhvervsuddannelse, bæredygtig udvikling, folkesundhed og socialforsorg.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 17

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Med henblik på at tilgodese supplerende behov inden for rammerne af programmet bør medlemsstat erne have mulighed for at overfør e midler til programmets budget, som er programmeret i henhold til delt forvaltning under EU-fonde efter disses procedure . Overførte midler bør gennemføres efter reglerne for dette program og til gavn for den berørte medlemsstat.	En medlemsstat eller Kommissionen bør, såfremt der er midler, der er tildelt i henhold til artikel 26 i nærværende forslag, som der ikke er blevet disponeret over, have mulighed for at anmode om en overfør sel af disse midler til ESI-fondene til gavn for den berørte medlemsstat.

Begrundelse

Ændringsforslaget sikrer overensstemmelse med forslaget om ændring af artikel 21 i forordningen om fælles bestemmelser, som er indeholdt i det relevante forslag til udtalelse (COTER-VI/038). Overførslen vil endvidere blive kohærent, eftersom både reformstøtteprogrammet og forordningen om fælles bestemmelser er baseret på artikel 175 i TEUF.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer er det nødvendigt at udpege de typer af reformer, der bør være berettigede til finansiel støtte. For at sikre deres bidrag til programmets målsætninger bør de støtteberettigede reformer være dem, som tager sigte på at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, herunder dem der foreslås for at efterkomme de landespecifikke henstillinger.

Begrundelse

Kommissionen etablerer en klar sammenhæng mellem udgiftsprogrammerne og det europæiske semester, hvilket kun kan tjene sit formål, hvis de regionale perspektiver styrkes og indarbejdes.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at give medlemsstaterne et meningsfuldt incitament til at gennemføre strukturreformer bør der fastsættes et maksimalt finansielt bidrag, som er til rådighed for dem under inden for rammerne af instrumentet for hver fase af tildeling og i forbindelse med hver forslagsindkaldelse. Dette maksimale bidrag bør beregnes på grundlag af medlemsstaternes befolkning . For at sørge for at de finansielle incitamenter er fordelt på hele programmets anvendelsesperiode skal tildeling af midler til medlemsstaterne foretages i en række faser. I første fase, der har en varighed på 20 måneder, bør halvdelen (11 000 000 000 EUR) af den samlede finansieringsramme for instrumentet til gennemførelse af reformer stilles til rådighed for medlemsstaterne, og de kan i denne fase modtage op til den maksimale tildeling ved at indgive forslag til reformtilsagn.

For at give medlemsstaterne et meningsfuldt incitament til at gennemføre strukturreformer af EU-relevans bør der fastsættes et maksimalt finansielt bidrag, som er til rådighed for dem under inden for rammerne af instrumentet for hver fase af tildeling og i forbindelse med hver forslagsindkaldelse. Dette maksimale bidrag bør beregnes på grundlag af de indikatorer, som skal vedtages for samhørighedspolitikken i 2021-2027 (BNP pr. indbygger, ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaforandringer og modtagelse og integration af migranter) . For at sørge for at de finansielle incitamenter er fordelt på hele programmets anvendelsesperiode skal tildeling af midler til medlemsstaterne foretages i en række faser. I første fase, der har en varighed på 20 måneder, bør halvdelen (11 000 000 000 EUR) af den samlede finansieringsramme for instrumentet til gennemførelse af reformer stilles til rådighed for medlemsstaterne, og de kan i denne fase modtage op til den maksimale tildeling ved at indgive forslag til reformtilsagn.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre ejerskab til og fokus på relevante reformer bør medlemsstaterne fastlægge reformtilsagnene som reaktion på de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester (herunder dem, der peges på i de landespecifikke henstillinger), og de bør foreslå et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af dem med delmål, mål og en tidsplan for gennemførelsen på maksimalt tre år. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

For at sikre ejerskab til og fokus på relevante reformer bør medlemsstaterne , omfattende alle myndighedsniveauer, fastlægge reformtilsagnene som reaktion på de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester (herunder dem, der peges på i de landespecifikke henstillinger under hensyntagen til de respektive regionale perspektiver ), og de bør foreslå et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af dem med delmål, mål og en tidsplan for gennemførelsen på maksimalt tre år. Medlemsstaterne bør også vise, hvordan relevante eksisterende EU-politikaktioner er blevet koordineret til støtte for de foreslåede reformer. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

Anbefalet ændring 8

Ny betragtning efter betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør oplyse, hvordan de har involveret deres lokale og regionale myndigheder i vurderingen af reformbehovene og i udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af reformtilsagnene. Denne involvering vil finde sted på en struktureret og permanent måde i forbindelse med det europæiske semester, så de lokale og regionale myndigheder kan deltage som fuldgyldige partnere og fra begyndelsen i den dialog med Kommissionen, der fører til offentliggørelsen af landerapporter og de landespecifikke anbefalinger. Medlemsstaterne afgør, hvordan denne involvering tilrettelægges i henhold til deres forfatningsmæssige rammer og gældende kompetencefordeling på tværs af forvaltningsniveauer.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 31

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, suspension, annullation og tilbagesøgning af midler. Betalinger bør bygge på Kommissionens positive vurdering af medlemsstatens gennemførelse af reformtilsagnene. Suspension og annullation af det finansielle bidrag bør være mulig, når medlemsstaten ikke har gennemført reformtilsagnene tilfredsstillende. For at sikre blivende virkning af reformerne efter gennemførelsen bør der fastsættes en rimelig periode, der nærmere angiver, hvad der forstås ved reformernes varige karakter, efter betaling af det finansielle bidrag. En femårsperiode bør anses for en rimelig minimumsbestemmelse. Der bør indføres en passende kontradiktorisk procedure for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension, annullation og tilbagesøgning af udbetalte beløb garanterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, suspension, annullation og tilbagesøgning af midler. Betalinger bør ske i årlige rater og bygge på Kommissionens positive vurdering af medlemsstatens gennemførelse af fremgangen i reformtilsagnene. Suspension og annullation af det finansielle bidrag bør være mulig, når medlemsstaten ikke har gennemført reformtilsagnene tilfredsstillende. For at sikre blivende virkning af reformerne efter gennemførelsen bør der fastsættes en rimelig periode, der nærmere angiver, hvad der forstås ved reformernes varige karakter, efter betaling af det finansielle bidrag. En femårsperiode bør anses for en rimelig minimumsbestemmelse. Der bør indføres en passende kontradiktorisk procedure for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension, annullation og tilbagesøgning af udbetalte beløb garanterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 32

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte har medlemsstaterne benyttet sig af teknisk støtte inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer i et omfang, der er stigende og overgår de oprindelige forventninger. Næsten alle medlemsstater har anmodet om støtte inden for rammerne af støtteprogrammet, og anmodningerne fordeler sig på alle de politiske områder, som programmet omfatter. Derfor bør støtteprogrammets hovedelementer bevares, herunder foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte.

Anbefalet ændring 11

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Generelle målsætninger

Programmet støtter følgende generelle målsætninger i alle medlemsstater:

a)	bidrage til at tackle nationale strukturelle reformudfordringer med det formål at forbedre de nationale økonomiers resultater og fremme robuste økonomiske og sociale strukturerer i medlemsstaterne med henblik på at fremme samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse og

bidrage til at tackle nationale strukturelle reformudfordringer , som er identificeret på grundlag af deres EU-relevans i det europæiske semester, og med det formål at fremme robuste økonomiske og sociale strukturerer i medlemsstaterne med henblik på at fremme samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse på europæisk plan og

b)	bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at imødegå de udfordringer, som institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer står over for.

b)	bidrage til at styrke medlemsstaternes og de respektive lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet til at imødegå de udfordringer, som institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer står over for.

Anbefalet ændring 12

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Anvendelsesområde

De generelle og de specifikke mål i artikel 4 og 5 skal vedrøre politikområder med relation til samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, forskning og innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investering, og navnlig et eller flere af følgende:

Anvendelsesområde

De generelle og de specifikke mål i artikel 4 og 5 skal vedrøre politikområder , som er relevante for gennemførelsen af målsætningerne i EU-traktaten, som er knyttet til EU-kompetencer, og som har relation til samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, forskning og innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investering, og navnlig et eller flere af følgende:

Anbefalet ændring 13

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bevillinger

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 25 000 000 000 EUR i løbende priser.

2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

op til 22 000 000 000 til instrumentet til gennemførelse af reformer

op til 840 000 000 til instrumentet for teknisk støtte

op til 2 160 000 000 til instrumentet til konvergensfaciliteten, heraf:

i)	op til 2 000 000 000 til komponenten finansiel støtte og

ii)	op til 160 000 000 til komponenten teknisk støtte.

i)	op til 2 000 000 000 til komponenten finansiel støtte og

ii)	op til 160 000 000 til komponenten teknisk støtte.

Hvis en medlemsstat uden for euroområdet under konvergensfaciliteten pr. 31. december 2023 ikke påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist, omfordeles det maksimale beløb, der er til rådighed for den berørte medlemsstat under konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte i henhold til artikel 26, til det instrument til gennemførelse af reformer, der er omhandlet i første afsnit, litra a). Kommissionen vedtager en afgørelse herom efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner.

3. Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og for at nå dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner, såsom kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings målsætninger, udgifter i forbindelse med IT, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet. Under hvert af de i artikel 3 omhandlede instrumenter kan udgifterne også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af tekniske støtteprojekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter i forbindelse med vurdering og gennemførelse af strukturreformer.

3. Hvis der er midler, som er blevet tildelt i henhold til artikel 26 i nærværende forslag, som der ikke er blevet disponeret over, kan de ressourcer, der er blevet tildelt til en medlemsstat på anmodning af denne eller af Kommissionen overføres til ESI-fondene til gavn for den berørte medlemsstat.

4 . Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

4. Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og for at nå dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner, såsom kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings målsætninger, udgifter i forbindelse med IT, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet. Under hvert af de i artikel 3 omhandlede instrumenter kan udgifterne også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af tekniske støtteprojekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter i forbindelse med vurdering og gennemførelse af strukturreformer.

5 . Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Begrundelse

Anbefalet ændring 14

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I bilag I fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme for det instrument til gennemførelse af reformer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i bilaget på grundlag af befolkningen i den enkelte medlemsstat . Et sådant maksimalt finansielt bidrag skal være til rådighed, så de kan tildeles den enkelte medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase og ved hver forslagsindkaldelse i tildelingsprocessen, jf. artikel 10

I bilag I fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme for det instrument til gennemførelse af reformer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i bilaget på grundlag af de indikatorer, som skal vedtages for samhørighedspolitikken i 2021-2027 (BNP pr. indbygger, ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaforandringer og modtagelse og integration af migranter) . Et sådant maksimalt finansielt bidrag skal være til rådighed, så de kan tildeles den enkelte medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase og ved hver forslagsindkaldelse i tildelingsprocessen, jf. artikel 10

Anbefalet ændring 15

Artikel 11, stk. 3, litra e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
den berørte medlemsstats interne ordninger for effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer og	den berørte medlemsstats interne ordninger for effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer , samt den måde, hvorpå de lokale og regionale myndigheder har været involveret i identificeringen af reformtilsagnene i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af disse, og

Anbefalet ændring 16

Artikel 11, stk. 3, nyt litra efter litra e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	som en del af den interne tilrettelæggelse af gennemførelsen af reformtilsagnene, de specifikke foranstaltninger til sikring af sammenhæng og koordinering mellem programmet, ESI-fondene og eventuelt andre EU-finansierede programmer; disse bør omfatte en specifik køreplan for kapacitetsopbygning for lokale og regionale myndigheder

Anbefalet ændring 17

Artikel 11, stk. 9

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Udvalget for Økonomisk Politik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2000/604/EF om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (1), kan afgive udtalelse om de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet.	Udvalget for Økonomisk Politik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2000/604/EF om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (1), afgiver udtalelse om de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet.

Anbefalet ændring 18

Artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Ved den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes det finansielle bidrag, der skal udbetales i én tranche , så snart medlemsstaten på tilfredsstillende vis har gennemført alle delmål og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af de enkelte reformtilsagn.	Ved den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes det finansielle bidrag, der skal udbetales i årlige trancher , så snart medlemsstaten på tilfredsstillende vis har gennemført alle delmål og mål, som er udpeget for hvert år i relation til gennemførelsen af de enkelte reformtilsagn.
Ved afgørelsen skal fastsættes perioden for reformtilsagnenes gennemførelse, som skal være senest tre år efter vedtagelsen af afgørelsen. Ved afgørelsen fastlægges også: de detaljerede ordninger og tidsplanen for den berørte medlemsstats gennemførelse af reformtilsagnene og rapportering herom inden for det europæiske semester de relevante indikatorer vedrørende opfyldelse af delmålene og målene og den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data.	Ved afgørelsen skal fastsættes perioden for reformtilsagnenes gennemførelse, som skal være senest tre år efter vedtagelsen af afgørelsen. Ved afgørelsen fastlægges også: de detaljerede ordninger og tidsplanen for den berørte medlemsstats gennemførelse af reformtilsagnene og rapportering herom inden for det europæiske semester de relevante indikatorer vedrørende opfyldelse af delmålene og målene og den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data.

Anbefalet ændring 19

Artikel 14

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstatens rapportering inden for rammerne af det europæiske semester	Medlemsstatens rapportering inden for rammerne af det europæiske semester
Uden at dette berører artikel 12, stk. 3, andet afsnit, aflægger den berørte medlemsstat regelmæssigt rapport inden for rammerne af det europæiske semester, om fremskridtene med at opfylde reformtilsagnene. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at anvende indholdet i de nationale reformprogrammer som et redskab til at rapportere om fremskridt hen imod reformgennemførelse. De detaljerede ordninger og tidsplanen for rapportering, herunder den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data, fastsættes i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.	Uden at dette berører artikel 12, stk. 3, andet afsnit, aflægger den berørte medlemsstat regelmæssigt rapport inden for rammerne af det europæiske semester, om fremskridtene med at opfylde reformtilsagnene. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at anvende indholdet i de nationale reformprogrammer som et redskab til at rapportere om fremskridt hen imod reformgennemførelse , herunder om foranstaltninger til at sikre koordinering mellem programmet, ESI-fondene og eventuelt andre EU-finansierede programmer. De detaljerede ordninger og tidsplanen for rapportering, herunder den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data, fastsættes i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1. Kommissionen reviderer sine retningslinjer for indholdet af de nationale reformprogrammer i overensstemmelse hermed.

Anbefalet ændring 20

Artikel 19, stk. 2, nyt litra efter litra e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	kapacitetsopbyggende aktiviteter, der gennemføres af lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af de nationale reformprogrammer. Lokale og regionale myndigheder skal kunne sende deres anmodninger under et bestemt vindue af programmet og modtage teknisk støtte direkte.

Anbefalet ændring 21

Artikel 26

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
I bilag X fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c), nr. 1). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i nævnte bilag på grundlag af befolkningen i den enkelte medlemsstat og finder anvendelse på hver af faserne af tildelingen og forslagsindkaldelserne, jf. artikel 10.	I bilag X fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c), nr. 1). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i nævnte bilag på grundlag af de indikatorer, som skal vedtages for samhørighedspolitikken i 2021-2027 (BNP pr. indbygger, ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaforandringer og modtagelse og integration af migranter), og finder anvendelse på hver af faserne af tildelingen og forslagsindkaldelserne, jf. artikel 10.
Uden at dette berører artikel 7, stk. 2, andet afsnit, skal der være et sådant maksimalt finansielt bidrag til rådighed for hver støtteberettiget medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase af tildelingsprocessen efter proceduren i artikel 10, og det skal udgøre et supplerende bidrag ud over det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 9, som ydes til gengæld for de supplerende reformer, som den berørte medlemsstat har iværksat i henhold til artikel 25.	Uden at dette berører artikel 7, stk. 2, andet afsnit, skal der være et sådant maksimalt finansielt bidrag til rådighed for hver støtteberettiget medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase af tildelingsprocessen efter proceduren i artikel 10, og det skal udgøre et supplerende bidrag ud over det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 9, som ydes til gengæld for de supplerende reformer, som den berørte medlemsstat har iværksat i henhold til artikel 25.

II. ANBEFALEDE ÆNDRINGER TIL DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSSTABILISERINGSFUNKTION

Anbefalet ændring 22

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at hjælpe de medlemsstater, der har euroen som valuta, med hurtigt at håndtere hurtigt skiftende økonomiske omstændigheder og stabilisere deres økonomi ved at opretholde niveauet for offentlige investeringer i tilfælde af store asymmetriske chok bør der oprettes en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF). EISF bør bidrage til at stabilisere offentlige investeringer foretaget på alle myndighedsniveauer, da lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for 66 % af investeringerne, og deres investeringer endnu ikke har nået niveauet før krisen. Ved at gøre det muligt for lokale og regionale instanser at bevare deres investeringsniveau kan det forhindres, at der sker en yderligere forværring af asymmetriske chok.

Begrundelse

Betydningen af det lokale og regionale niveau for investeringer bør fremhæves.

Anbefalet ændring 23

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den medlemsstat, der anmoder om EISF-støtte, bør opfylde strenge støtteberettigelseskriterier, som bygger på overholdelsen af vedtagne afgørelser og henstillinger inden for EU's rammer for finanspolitisk og økonomisk overvågning i en periode på to år forud for anmodningen om EISF-støtte, for ikke at svække den pågældende medlemsstats incitament til at føre en forsvarlig budgetpolitik.

Den medlemsstat, der anmoder om EISF-støtte, bør opfylde strenge støtteberettigelseskriterier, som bygger på overholdelsen af vedtagne afgørelser og henstillinger inden for EU's rammer for finanspolitisk og økonomisk overvågning , herunder Kommissionens meddelelse om »Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten« (1a) , i en periode på to år forud for anmodningen om EISF-støtte, samt opfylde en konvergenskodeks omfattende kriterier for styrket ejerskab, for ikke at svække den pågældende medlemsstats incitament til at føre en forsvarlig og bæredygtig budgetpolitik.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Anbefalet ændring 24

Betragtning 21

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør investere den støtte, de modtager under EISF, i kvalificerede offentlige investeringer og generelt opretholde et niveau for offentlige investeringer svarende til det gennemsnitlige niveau over de seneste fem år for at sikre, at forordningens mål opfyldes. I den forbindelse er hensigten, at medlemsstaterne prioriterer opretholdelsen af kvalificerede investeringer i programmer, som støttes af Unionen under Fonden for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Men hvis det på grund af krisens alvor viser sig, at det er umuligt for medlemsstaten at opretholde det niveau for offentlige investeringer, som de forpligtede sig til, da de modtog støtten, bør Kommissionen fastsætte et lavere niveau for offentlige investeringer, som medlemsstaterne skal sikre.

Begrundelse

Det kan ske, at krisen er så alvorlig, at medlemsstaterne ikke kan opretholde det niveau for offentlige investeringer, de har forpligtet sig til, når de modtager støtten. I så fald bør Kommissionen kunne fastsætte et lavere niveau for offentlige investeringer, som medlemsstaterne bør foretage.

Anbefalet ændring 25

Betragtning 33

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EISF bør anses som et første skridt i retning af en senere udvikling af en fuldt udviklet forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering. For indeværende vil EISF være baseret på ydelsen af lån og rentetilskud. Det udelukkes ikke, at ESM eller dens retlige efterfølger med tiden vil kunne være involveret ved at yde finansiel bistand til medlemsstater, der har euroen som valuta, og som befinder sig i ugunstige økonomiske omstændigheder, til støtte for offentlige investeringer. Der kunne desuden i fremtiden oprettes en frivillig forsikringsmekanisme med en udlånskapacitet, der bygger på frivillige bidrag fra medlemsstaterne, og som vil fungere som et virkningsfuldt instrument til at sikre makroøkonomisk stabilisering i tilfælde af asymmetriske chok.

EISF bør anses som et første skridt i retning af en senere udvikling af en fuldt udviklet forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering. I første omgang vil EISF være baseret på ydelsen af lån og rentetilskud. ESM eller dens retlige efterfølger kan gribe ind ved at yde finansiel bistand til medlemsstater, der har euroen som valuta, og som befinder sig i ugunstige økonomiske omstændigheder, til støtte for offentlige investeringer. Der skal desuden oprettes en forsikringsmekanisme med en udlånskapacitet, der bygger på bidrag fra medlemsstaterne, og som vil fungere som et virkningsfuldt instrument til at sikre makroøkonomisk stabilisering i tilfælde af asymmetriske chok.

Begrundelse

Præcisering af formuleringen af betragtning 33 med udgangspunkt i ændringsforslagene til udkastet til rapport fra Reimer Böge (EPP/DE) og Pervenche Berès (S & D/FR), der blev fremsat i Europa-Parlamentets ECON-Udvalg.

Anbefalet ændring 26

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

en rådsafgørelse efter artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastslår, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i de to år, der går forud for anmodningen om EISF-støtte , idet Kommissionens meddelelse om »Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten« (1) tages i betragtning

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

Anbefalet ændring 27

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Året efter udbetalingen af EISF-lånet undersøger Kommissionen, hvorvidt den berørte medlemsstat har opfyldt de betingelser, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen undersøger navnlig, hvorvidt den berørte medlemsstat har opretholdt kvalificerede offentlige investeringer i programmer, som støttes af Unionen under Fonden for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Hvis Kommissionen efter at have hørt den berørte medlemsstat konkluderer, at betingelserne i stk. 1 ikke er blevet opfyldt, vedtager den en afgørelse, hvori den:

i)	anmoder om tidlig tilbagebetaling af hele eller en del af EFSI-lånet, alt efter omstændighederne, og

ii)	beslutter, at den berørte medlemsstat ved tilbagebetalingen af EISF-lånet ikke har ret til at modtage et rentetilskud.

i)	anmoder om tidlig tilbagebetaling af hele eller en del af EFSI-lånet, alt efter omstændighederne, og

ii)	beslutter, at den berørte medlemsstat ved tilbagebetalingen af EISF-lånet ikke har ret til at modtage et rentetilskud.

Kommissionen kan dog også konkludere, at det på grund af konsekvenserne af krisen har været umuligt for den pågældende medlemsstat at opretholde det investeringsniveau, som er fastsat i stk. 1.

Kommissionen vedtager hurtigst muligt denne afgørelse og offentliggør den.

Begrundelse

Det kan ske, at krisen er så alvorlig, at medlemsstaten ikke kan opretholde det niveau for offentlige investeringer, den har forpligtet sig til, når den modtager støtten. I så fald bør Kommissionen kunne fastsætte et lavere niveau for offentlige investeringer, som medlemsstaten bør foretage.

Anbefalet ændring 28

Artikel 22, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
hensigtsmæssigheden i at udvikle en frivillig forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering.	muligheden af at udvikle en fuldgyldig forsikringsmekanisme til at sikre makroøkonomisk stabilisering.

Begrundelse

Kræver ingen nærmere forklaring.

III. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Om reformstøtteprogrammet

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at strukturreformer af EU-relevans og EU-merværdi er afgørende for at sikre en økonomisk, social og territorial samhørighed samt robusthed og konvergens i EU og ØMU'en. Udvalget bemærker, at gennemførelsen af de landespecifikke anbefalinger for EU-relevante strukturreformer overordnet er utilfredsstillende, hvilket skyldes en mangel på ejerskab og utilstrækkelig administrativ kapacitet på alle forvaltningsniveauer;

beklager, at Kommissionen stadig ikke har givet en definition af »strukturreformer« inden for rammerne af den økonomiske styring i EU og mulig støtte gennem EU-programmer såsom reformstøtteprogrammet. Udvalget gentager på denne baggrund, at der i henhold til nærhedsprincippet kun bør ydes EU-støtte til strukturreformer inden for politikområder, der er af relevans for gennemførelsen af målene i EU-traktaten og direkte vedrører EU's kompetenceområder. Udvalget afviser ethvert forslag om EU-finansiering til støtte for ikke nærmere definerede strukturreformer i medlemsstaterne, hvor der ikke er blevet foretaget en forudgående gennemsigtig analyse af den europæiske merværdi, og som ikke direkte vedrører EU's traktatfæstede kompetenceområder. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på sin resolution af 1. februar 2018, hvori det afviste Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 af 6. december 2017 (2);

bifalder idéen om at støtte de medlemsstater, som er villige til at påtage sig vidtrækkende reformtilsagn, som er identificeret i forbindelse med det europæiske semester, ved hjælp af finansielle bidrag og teknisk bistand. Udvalget understreger, at det europæiske semester hurtigst muligt bør integrere de bæredygtige udviklingsmål og være i overensstemmelse med de langsigtede investeringsmål for EU's samhørighedspolitik for 2021-2027;

glæder sig over idéen om en konvergensfacilitet for medlemsstater, som har taget synlige skridt i retning af at tilslutte sig euroen, herunder med finansielle bidrag og teknisk bistand;

mener, at en fordeling af den samlede finansieringsramme for programmet baseret på befolkning ville være i strid med traktatens mål om samhørighed, der udgør retsgrundlaget for programmet (artikel 175 i TEUF). Udvalget understreger, at en passende fordelingsnøgle bør være de indikatorer, der gælder for samhørighedspolitikken i 2021-2027 (BNP pr. indbygger, ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaændringer og modtagelse og integration af migranter). Udvalget understreger, at denne tilgang konsekvent vil tage højde for den kendsgerning, at nogle medlemsstater, som har taget synlige skridt i retning af at tilslutte sig euroen, muligvis har mindre brug for reformer end nogle af de nuværende medlemmer af euroområdet;

er bekymret for, at et engangsbeløb, der udbetales til en medlemsstat efter gennemførelsen af en omfattende reformpakke, måske ikke fremmer en beslutning om at gennemføre en sådan reform. Udvalget frygter, at betaling i én rate, når først reformerne er gennemført, ville svække incitamentet yderligere;

støtter i høj grad idéen om, at landespecifikke anbefalinger bør fremme investeringer mindst lige så meget som lovgivningsmæssige reformer. Udvalget understreger, at investeringsrelaterede anbefalinger bør flugte med ESIF's langsigtede investeringsperspektiv. Udvalget bemærker, at en nylig undersøgelse fra GD EMPL viser, at i perioden 2012-2015 lå 62 % af alle reformbehov identificeret i forbindelse med det europæiske semester inden for strukturfondenes interventionsområde, og at de operationelle programmer rent faktisk håndterede 42 % af disse behov. Udvalget understreger, at programmet bør koordinere alle relevante EU-udgiftsprogrammer, og mener, at det også bør være muligt at flytte midler fra programmet til ESI-fondene;

bemærker, at programmet vil gøre det europæiske semester endnu vigtigere, fordi det kun vil støtte strukturreformer, som er identificeret i forbindelse med semestret. Udvalget understreger, at det derfor er afgørende at forbedre det europæiske semester med hensyn til effektivitet af og ejerskab til reformtilsagnene på grundlag af principperne om partnerskab og øget gennemsigtighed for de lokale og regionale myndigheder. Udvalget understreger, at uafhængige organer såsom nationale finanspolitiske råd og nationale produktivitetsråd skal hjælpe alle forvaltningsniveauer og relevante aktører med at vurdere behovet for reform og overvåge gennemførelsen af programmet;

bemærker, at 36 % af alle landespecifikke anbefalinger udstedt i 2018 direkte omhandler den rolle, som byer og regioner spiller, hvilket afspejler den nuværende kompetencefordeling mellem forvaltningsniveauer, og at det, når man medregner de anbefalinger, der kun indirekte omhandler de lokale og regionale myndigheders rolle, og dem, hvis virkning vedrører flere myndighedsniveauer, er 83 % af alle anbefalingerne, der har betydning for de lokale og regionale myndigheder;

10.

understreger derfor, at for at sikre ejerskab til og effektiv gennemførelse af strukturreformerne bør lokale og regionale myndigheder inddrages i det europæiske semester fra dets indledende faser som partnere i udformning og gennemførelse, og dette bør være et kriterium for at vurdere troværdigheden af gennemførelsesordningerne for en reformpakke. Udvalget fastholder sit forslag om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i semestret. Udvalget glæder sig over Europa-Parlamentets vedtagelse i juli 2018 af en ændring af SRSP-forordningen, som understreger nødvendigheden af at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer;

11.

bemærker, at de foreløbige resultater af en igangværende undersøgelse bestilt af RU viser, at kapacitetsopbygning for byer og regioner ikke er blevet behandlet på en tilfredsstillende måde under den nuværende FFR. Udvalget noterer sig udfordringen med den administrative kapacitet i de lokale og regionale myndigheder, som direkte eller indirekte er omhandlet i 68 % af de landespecifikke anbefalinger for 2018. Udvalget påpeger i den henseende, at et Erasmusprogram for lokale folkevalgte kunne fremme overførslen af ekspertise og bedste praksis;

12.

beklager fraværet af tilstrækkelig evidens for, i hvilket omfang lokale og regionale myndigheder har brugt SRSP. Udvalget understreger, at adgang for lokale og regionale myndigheder til det tekniske støtteinstrument under programmet proaktivt bør fremmes på alle forvaltningsniveauer. Udvalget gentager sin efterlysning af et enkelt og gennemskueligt sæt retningslinjer, der koordinerer alle EU-finansierede foranstaltninger, der yder teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning under den nye FFR;

13.

opfordrer til integrerede territoriale strategier, som er udformet i en bundstyret proces, for at fremme gunstige økosystemer til gennemførelse af EU-relevante strukturreformer;

14.

beklager, at Kommissionen har besluttet at afsætte midler til det centralt forvaltede reformstøtteprogram, samtidig med at programmer med delt forvaltning og europæisk merværdi såsom dem under EU's samhørighedspolitik nedlægges.

Om den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion

15.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at strukturelle faktorer udsætter medlemsstaterne for store asymmetriske chok, som fremkalder drastiske nedskæringer i offentlige investeringer, først og fremmest på lokalt og regionalt niveau, og genererer negative følgevirkninger for andre lande;

16.

er enig med Kommissionen i, at offentlige investeringer skal beskyttes mod asymmetriske chok. Udvalget minder om, at lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for mere end 66 % af de offentlige investeringer i EU, og at investeringer på regionalt plan endnu ikke har nået niveauet fra før krisen. Udvalget understreger, at beskyttelse mod virkningen af asymmetriske chok bør sikres for investeringer på alle forvaltningsniveauer;

17.

bifalder forslaget om en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF), som har til formål at gøre nationale finanspolitikker mere modstandsdygtige over for asymmetriske chok og samtidig opnå bæredygtighed på lang sigt. Udvalget mener, at det kunne være et første skridt til at udstyre den økonomiske og monetære union med en midlertidig chokabsorptionsmekanisme;

18.

bemærker, at forslaget giver mulighed for en fremtidig opgradering af ordningen, og gentager sin opfordring til Kommissionen om over tid at udvikle en fuldt udbygget forsikringsmekanisme til sikring af økonomisk stabilisering, som en fond til dårlige tider;

19.

er enig med Kommissionen i, at det for at undgå permanente overførsler og moralsk risiko kun er medlemsstater, der efterlever EU's generelle forvaltningsramme og gør fremskridt i retning af konvergens, som bør kunne henvise til EISF;

20.

bemærker, at EISF vil starte med lån og en relativt lille tilskudskomponent. Udvalget mener, at en skattemæssig kapacitet bør være stor for at være effektiv. Udvalget er bekymret for, om det maksimale lånebeløb på 30 mia. EUR vil være tilstrækkeligt i tilfælde af en alvorlig krise, der berører flere medlemsstater;

21.

glæder sig over Kommissionens forslag om, at EISF skal supplere eksisterende instrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), og at de ikke overlapper med den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), selv om de til en vis grad ligner hinanden i anvendelsesområde. Udvalget bemærker imidlertid, at makroøkonomisk stabilisering for nærværende ikke anerkendes som en eksplicit målsætning for EU-budgettet, og at der derfor er grænser for, hvor meget der kan opnås ved hjælp af EISF;

22.

bemærker, at udtrykket »asymmetriske chok« også kunne omfatte en likviditetskrise. Udvalget mener, at en hensigtsmæssig reaktion på en likviditetskrise er Den Europæiske Centralbanks program for direkte monetære transaktioner (OMT), som afhænger af medlemsstatens deltagelse i ESM-programmet og ikke EISF.

Bruxelles, den 5. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Rådets afgørelse af 29. september 2000 om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (2000/604/EF) (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 28).

(1a) COM(2015) 12 final, 13.1.2015 .

(1) COM(2015) 12 final, 13.1.2015.

(2) COM(2017) 826 final.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/353

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand

(2019/C 86/19)

Ordfører:

Oldřich VLASÁK (CZ/ECR), medlem af byrådet i Hradec Králové

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand

COM(2018) 337 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Operatørerne af genvindingsanlæg skal sikre, at genvundet vand beregnet til en bestemt anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1, skal overholde følgende ved genvindingsanlæggets udløbspunkt (overholdelsespunkt):	1. Operatørerne af genvindingsanlæg skal sikre, at genvundet vand beregnet til en bestemt anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1, skal overholde følgende ved tilstrømningen til slutbrugerens system (overholdelsespunkt)

Begrundelse

Dette er det sidste punkt, hvor operatørerne af genvindingsanlæg kan holdes ansvarlige for deres produkt. Ansvaret for at bevare kvaliteten af det genvundne vand, f.eks. under opsamlingen og lagringen heraf, påhviler slutbrugeren.

Anbefalet ændring 2

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 6

Ansøgning om tilladelse til at levere genvundet vand

1. Enhver levering af genvundet vand bestemt til en anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1, er betinget af en tilladelse.

2. Operatøren skal indgive en ansøgning om tilladelse som omhandlet i stk. 1, eller om ændring af en eksisterende tilladelse, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor genvindingsanlægget drives eller påtænkes drevet.

3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

a)	en risikostyringsplan for genbrug af vand udarbejdet i henhold til artikel 5, stk. 2

a)	en risikostyringsplan for genbrug af vand udarbejdet i henhold til artikel 5, stk. 2

b)	en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget opfylder mindstekravene til vandkvalitet og overvågning, jf. bilag I, afsnit 2

b)	en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget opfylder mindstekravene til vandkvalitet og overvågning, jf. bilag I, afsnit 2

c)	en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget vil overholde de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand.

c)	en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget vil overholde de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand.

4. Medlemsstaten forpligter slutbrugeren til at forelægge en tilladelse eller foretage indberetning ved anvendelse af genvundet vand som beskrevet i bilag I, afsnit 1.

5. I henhold til den nationale lovgivning skal slutbrugeren enten indgive en ansøgning om den tilladelse, der henvises til i stk. 1, en anmodning om ændring af en eksisterende tilladelse, eller foretage indberetning til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor genvindingsanlægget drives eller påtænkes drevet.

Begrundelse

Som det fremgår af forordningen, betragter EU ikke genvundet vand som værende et lige så sikkert produkt som drikkevand, og ansvaret for anvendelsen heraf bør derfor også påhvile slutbrugerne. Medlemsstaten skal derfor kræve, at slutbrugeren forelægger en tilladelse eller foretager indberetning ved anvendelse af genvundet vand. Slutbrugerne kompenseres herfor ved, at dette nye produkt i perioder med tørke eller andre lovbestemte begrænsninger af oppumpningen af grundvand og overfladevand i det mindste vil gøre det muligt for dem at opretholde deres produktion af landbrugsafgrøder (og i mange tilfælde husdyrhold, der er afhængig heraf).

Samtidig er det vigtigt, at den kompetente myndighed er vidende om, hvad det genvundne vand anvendes til, men en tilladelse er ikke nødvendig.

Anbefalet ændring 3

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 7

Udstedelse af tilladelsen

Artikel 7

Udstedelse af tilladelsen

1. Med henblik på vurdering af ansøgningen skal den kompetente myndighed, hvis det skønnes relevant, høre og udveksle relevante oplysninger med følgende:

a)	andre relevante myndigheder i samme medlemsstat, navnlig vandmyndigheden, hvis den er en anden end den kompetente myndighed

a)	andre relevante myndigheder i samme medlemsstat, navnlig vandmyndigheden, hvis den er en anden end den kompetente myndighed

b)	kontaktpunkter i potentielt berørt(e) medlemsstat(er), der er udpeget i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

b)	kontaktpunkter i potentielt berørt(e) medlemsstat(er), der er udpeget i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

2. Den kompetente myndighed beslutter inden for tre måneder fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning jf. artikel 6, stk. 3, litra a), om tilladelsen skal udstedes. Hvis den kompetente myndighed har brug for mere tid på grund af ansøgningens kompleksitet, skal ansøgeren underrettes herom med angivelse af den forventede dato for udstedelse af tilladelsen samt en begrundelse for forlængelsen.

3. Hvis den kompetente myndighed beslutter at udstede tilladelse, fastsætter den de gældende betingelser, som skal omfatte følgende:

a)	betingelser i forhold til mindstekravene til vandkvalitet og overvågning som fastsat i bilag I, afsnit 2

a)	betingelser i forhold til mindstekravene til vandkvalitet og overvågning som fastsat i bilag I, afsnit 2

b)	betingelser i forhold til de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand

b)	betingelser i forhold til de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand

c)	alle andre betingelser, der er nødvendige for yderligere at afbøde eventuelle uacceptable risici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.

c)	alle andre betingelser, der er nødvendige for yderligere at afbøde eventuelle uacceptable risici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.

4. Tilladelsen skal revideres regelmæssigt, dog mindst hvert femte år, og ændres om nødvendigt.

5. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som slutbrugeren har foretaget indberetning til eller indgivet tilladelse til, forpligter slutbrugeren til udelukkende at anvende det genvundne vand i henhold til forordningens bilag I, afsnit 2, tabel 1.

Begrundelse

Som det fremgår af forordningen, betragter EU ikke genvundet vand som samme (sikre) produkt som drikkevand, hvilket slutbrugeren skal være bevidst om og derfor påtage ansvaret for anvendelsen heraf. Medlemsstaten skal derfor pålægge slutbrugeren at forelægge en tilladelse eller foretage indberetning ved anvendelse af genvundet vand. Slutbrugerne kompenseres herfor ved, at dette produkt i perioder med tørke eller andre lovbestemte begrænsninger af udpumpningen af grundvand og overfladevand i det mindste vil gøre det muligt for dem at opretholde deres produktion af landbrugsafgrøder (og i mange tilfælde husdyrhold, der er afhængig heraf).

Anbefalet ændring 4

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 8

Overensstemmelseskontrol

Artikel 8

Overensstemmelseskontrol

1. Den kompetente myndighed skal efterprøve, om det genvundne vand opfylder tilladelsens betingelser ved overholdelsespunktet. Overensstemmelseskontrollen skal udføres med følgende midler:

a)	kontrol på stedet

overensstemmelses kontrol på stedet hos leverandøren eller slutbrugeren som påkrævet af den relevante tilladelse. Disse kontroller gennemføres i overensstemmelse med den pågældende stats standarder og normer for prøveudtagning og analyse. Der bør ligeledes henvises til ISO-standarderne for kvaliteten af genvundet vand til kunstvanding i bestemte klasser afhængigt af de afgrøder, der vandes. De enkelte medlemsstater fastsætter kontrolhyppigheden på grundlag af en risikoanalyse, hvor en højere risiko foranlediger en højere kontrolhyppighed

b)	anvendelse af overvågningsdata opnået i henhold til denne forordning samt direktiv 91/271/EØF og 2000/60/EF

b)	ethvert andet passende middel , således at kvaliteten af det genvundne vand ikke alene sikres af leverandøren, men også af slutbrugeren.

c)	ethvert andet passende middel.

2. I tilfælde af manglende overensstemmelse skal den kompetente myndighed pålægge operatøren af genvindingsanlægget at træffe de nødvendige foranstaltninger for straks at genoprette overensstemmelsen.

3. Hvis manglende overensstemmelse indebærer en væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed, skal operatøren af genvindingsanlægget straks suspendere yderligere forsyning med det genvundne vand, indtil den kompetente myndighed har fastslået, at overensstemmelsen er blevet genoprettet.

4. Hvis der indtræffer en hændelse, der påvirker overensstemmelsen med tilladelsens betingelser, skal operatøren af genvindingsanlægget straks underrette den kompetente myndighed og den eller de slutbrugere, der eventuelt kan være berørt heraf, og stille de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere virkningerne af en sådan hændelse, til rådighed for myndighederne.

5. Slutbrugeren sikrer regelmæssig kontrol af sine produkter gennem de nationale myndigheder med ansvar for landbrugs- og fødevareproduktion.

Begrundelse

Denne artikel er nøglen til succes for forordningen som helhed, men ordlyden i stk. 1 er for vag og urealistisk, for så vidt angår den praktiske gennemførelse af forordningen.

Vedrørende a):

Der er ingen klare retningslinjer for, hvad der specifikt vil blive overvåget og hvor. Her bør der i det mindste være en henvisning til de relevante standarder for prøveudtagning og analyse samt til ISO-standarden for kvaliteten af det genvundne vand til kunstvanding i bestemte klasser afhængigt af de afgrøder, der vandes. Kontrolhyppigheden bør fastlægges i overensstemmelse med de foreliggende risici. For at tilskynde til øget genbrug af vand er det vigtigt, at der findes en forenklet fremgangsmåde for små anlæg, hvor der er lav risiko.

Vedrørende b):

Vi kan ikke se nogen forbindelse med de nævnte EU-direktiver (91/271/EØF og 2000/60/EF). Data indsamlet i henhold til disse direktiver er data om kvaliteten af behandlet spildevand, hvilket intet har at gøre med kvaliteten af genvundet spildevand, da dette (med få undtagelser) vil gennemgå yderligere rensningsprocesser i genvindingsanlægget.

Vedrørende 5:

Generelt savnes der i artikel 8 bestemmelser om sikkerhedsovervågning af de faktiske landbrugsprodukter eller områder, der kunstvandes med genvundet vand. Denne forpligtelse bør pålægges slutbrugeren, og den kompetente (fødevare)kontrolmyndighed eller sundhedstjeneste bør anmode om, at der gennemføres kontrol.

Anbefalet ændring 5

Artikel 10 — ændres om følger:

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Oplysninger til offentligheden

1. Med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF sikrer medlemsstaterne, at der foreligger tilstrækkelige og ajourførte oplysninger online til offentligheden om genbrug af vand. Oplysningerne skal omfatte følgende:

a)	mængden og kvaliteten af det genvundne vand, der leveres i overensstemmelse med denne forordning

a)	mængden og kvaliteten af det genvundne vand, der leveres i overensstemmelse med denne forordning

b)	procentdelen af det genvundne vand i den pågældende medlemsstat, der leveres i overensstemmelse med denne forordning, i forhold til den samlede mængde behandlet byspildevand

b)	procentdelen af det genvundne vand i den pågældende medlemsstat, der leveres i overensstemmelse med denne forordning, i forhold til den samlede mængde behandlet byspildevand

c)	tilladelser udstedt eller ændret i overensstemmelse med denne forordning, herunder betingelser fastsat af kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3

c)	tilladelser udstedt eller ændret i overensstemmelse med denne forordning, herunder betingelser fastsat af kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3

d)	resultatet af overensstemmelseskontrollen jf. artikel 8, stk. 1

d)	resultatet af overensstemmelseskontrollen jf. artikel 8, stk. 1

e)	kontaktpunkter udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1.

e)	kontaktpunkter udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1.

2. Oplysningerne omhandlet i stk. 1 ajourføres mindst en gang om året.

3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15.

3. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15.

Begrundelse

Vi foreslår at ændre »kan fastlægge« til »fastlægger« for at understrege de klare forpligtelser, der følger af forordningen.

Anbefalet ændring 6

Artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.	3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.
Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).	Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der er specialiseret i miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).
Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).	Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

Begrundelse

Regionsudvalget mener, at forordningen om mindstekrav til kvaliteten af vand, der genbruges ikke udtrykkeligt bør behandle problemstillingen om ngo'er. Til gengæld er Regionsudvalget ikke interesseret i at begrænse rettighederne for de ngo'er, der arbejder for miljøbeskyttelse. Det fremsatte ændringsforslag præciserer, hvilke organisationer der kan benytte sig af denne rettighed.

Anbefalet ændring 7

Artikel 17

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Ikrafttræden og anvendelsesdato	Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.	Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra … [ et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].	Den anvendes fra … [ tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.	Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Begrundelse

En periode på et år er ikke tilstrækkelig til at muliggøre forbedringer af spildevandsrensning, udstyr, drift, kontrol, evaluering af risici og harmonisering af reglerne.

Anbefalet ændring 8

BILAG I

Afsnit 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

BILAG I

ANVENDELSER OG MINDSTEKRAV

Afsnit 1. Anvendelser af genvundet vand som omhandlet i artikel 2

BILAG I

ANVENDELSER OG MINDSTEKRAV

Afsnit 1. Anvendelser af genvundet vand som omhandlet i artikel 2

a)	Kunstvanding i landbruget Kunstvanding i landbruget betyder vanding af følgende afgrøder:

a)	Kunstvanding i landbruget Kunstvanding i landbruget betyder vanding af følgende afgrøder:

—	Fødevareafgrøder, der spises rå, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum i enten rå eller uforarbejdet tilstand

—	Forarbejdede fødevareafgrøder, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum, ikke i rå tilstand men efter en forarbejdningsproces (dvs. tilberedt eller industrielt forarbejdet)

—	Nonfoodafgrøder, dvs. afgrøder, der ikke er beregnet til konsum (f.eks. afgrøder til foder og grovfoder, fiber, ornamental brug, frø, energi og græsplanter).

—	Fødevareafgrøder, der spises rå, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum i enten rå eller uforarbejdet tilstand

—	Forarbejdede fødevareafgrøder, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum, ikke i rå tilstand men efter en forarbejdningsproces (dvs. tilberedt eller industrielt forarbejdet)

—	Nonfoodafgrøder, dvs. afgrøder, der ikke er beregnet til konsum (f.eks. afgrøder til foder og grovfoder, fiber, ornamental brug, frø, energi og græsplanter).

b)	Kunstvanding af grønne områder i byer og i parker og haver til offentlig benyttelse (f.eks. til rekreative og idrætsformål)

Begrundelse

Vi foreslår at udvide anvendelsesområdet — som dog stadig vil være begrænset til kunstvanding — til både at omfatte kunstvanding i landbruget og kunstvanding af grønne områder, parker og haver til offentlig benyttelse, eftersom man her kan anvende de samme tilgange og mindstekrav til kvaliteten af genvundet vand som for kunstvanding i landbruget. Anvendelse af genvundet vand til disse formål som led i vandforvaltningen i byerne vil i høj grad medvirke til at løse problemerne med betydeligt varmere temperaturer i bycentrene i tørkeperioder.

Anbefalet ændring 9

BILAG I

Afsnit 2

Tabel 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Tabel 1 Kvalitetsklasser for genvundet vand og tilladt brug i landbrug samt vandingsmetode

Tabel 1 Kvalitetsklasser for genvundet vand og tilladt brug i landbrug , kunstvanding af grønne områder i byer og i parker og haver til offentlig benyttelse samt vandingsmetode

Mindste kvalitetsklasse for genvundet vand	Afgrødekategori	Vandingsmetode
A	Alle fødevareafgrøder, herunder rodfrugter, der spises rå, og fødevareafgrøder, hvor den spiselige del er i direkte kontakt med genvundet vand	Alle vandingsmetoder
B	Fødevareafgrøder, der spises rå, og hvor den spiselige del vokser over jorden uden direkte kontakt med genvundet vand, forarbejdede fødevareafgrøder og nonfoodafgrøder, herunder foderafgrøder til mælke- eller kødproducerende dyr	Alle vandingsmetoder
C		Kun drypvanding (*1)
D	Industri-, energi- og frøafgrøder	Alle vandingsmetoder

Mindste kvalitetsklasse for genvundet vand	Afgrødekategori	Vandingsmetode
A	Alle fødevareafgrøder, herunder rodfrugter, der spises rå, og fødevareafgrøder, hvor den spiselige del er i direkte kontakt med genvundet vand ; kunstvanding af grønne områder i byer og i parker og haver til offentlig benyttelse	Alle vandingsmetoder
B	Fødevareafgrøder, der spises rå, og hvor den spiselige del vokser over jorden uden direkte kontakt med genvundet vand, forarbejdede fødevareafgrøder og nonfoodafgrøder, herunder foderafgrøder til mælke- eller kødproducerende dyr	Alle vandingsmetoder
C		Kun drypvanding (*2)
D	Industri-, energi- og frøafgrøder	Alle vandingsmetoder

Begrundelse

Udtalelsen udvider anvendelsesområdet for forslaget til forordning i henhold til artikel 2 og som defineret i bilag 1, afsnit 1, idet der tilføjes et punkt (b) vedrørende kunstvanding af grønne områder i byer og i parker og haver.

Anbefalet ændring 10

BILAG I

Afsnit 2

Tabel 4

Valideringsovervågning af genvundet vand til kunstvanding i landbruget

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Genvundet vandkvalitetsklasse	Indikatormikroorganismer (*3)	Mål med hensyn til performance for behandlingskæden (log10-reduktion)
A	E. coli	≥ 5,0
	Colifager i alt/F-specifikke colifager/somatiske colifager/colifager (*4)	≥ 6,0
	Clostridium perfringens-sporer/sporedannende sulfat-reducerende bakterier (*5)	≥ 5,0

Genvundet vandkvalitetsklasse	Indikatormikroorganismer (*6)	Mål med hensyn til performance for behandlingskæden (log10-reduktion)
A	E. coli	≥ 5,0
	Colifager i alt/F-specifikke colifager/s omatiske colifager/colifager (*7)	≥ 6,0
	Clostridium perfringens-sporer/sporedannende sulfat-reducerende bakterier (*8)	≥ 5,0

Begrundelse

Disse krav vil være umulige at overholde i praksis, hvis udledningen af vand fra rensningsanlægget til genvindingsanlægget af en eller anden grund (f.eks. andelen af industrielt spildevand, der tilledes et kommunalt rensningsanlæg) er reduceret i forhold til den normale mængde spildevand.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Nuværende situation

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at genanvendelse af vand kan fremmes ved hjælp af forskellige politiske instrumenter, f.eks. bindende normer eller retningslinjer med minimumskrav, som genvundet vand skal opfylde for at kunne blive genanvendt, herunder til kunstvanding i landbruget. På nuværende tidspunkt findes sådanne instrumenter kun i seks medlemsstater;

mener, at den væsentligste årsag til, at genvundet vand kun anvendes i et begrænset omfang, er bekymringer for fødevaresikkerheden i forbindelse med anvendelsen af landbrugsprodukter, der dyrkes på jord, som kunstvandes med renset byspildevand;

er foruroliget over, at genanvendelsen af vand stadig er begrænset i EU, og at der kun findes få kvantificerede oplysninger om den procentdel af vand, som genvindes, og om anvendelsen heraf i medlemsstaterne. Dette skyldes dels forskellige opfattelser af, hvad »genbrug af vand« indebærer, dels forskellige metoder for indsamling og tilvejebringelse af data.

Behov for lovgivning

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at behovet for denne forordning er opstået som følge af voksende mangel på vand i medlemsstaterne, navnlig til anvendelse i landbruget, og ønsket om at spare på vandet. Det er ligeledes blevet fastslået, hvor meget vand der potentielt vil kunne spares i EU. Forordningen skal desuden ses i lyset af behovet for at skabe ensartede vilkår for landbrugsproducenterne i alle medlemsstater. Endelig vidner forordningen om EU's bestræbelser for også at indføre en cirkulær økonomi i vandsektoren;

mener, at støtte til denne form for spildevandsforvaltning bør komme medlemsstaterne til gode, således at landbrugsbedrifterne kan fortsætte deres aktiviteter også i perioder med tørke. I tørkeperioder, hvor oppumpningen af grundvand og overfladevand begrænses af anden lovgivning, vil landbrugsbedrifterne med dette nye produkt kunne opretholde deres samlede vegetabilske landbrugsproduktion (og i mange tilfælde deres animalske produktion, som er afhængig heraf);

er enig i, at Kommissionen har gode bevæggrunde for at fremlægge forordningsforslaget, men — eftersom hele forslaget er centreret om de forpligtelser, som pålægges operatørerne af genvindingsanlæggene — mener udvalget, at der mangler en (navnlig økonomisk) analyse af, hvad der kunne motivere en operatør af et spildevandsrensningsanlæg til at blive operatør af et genvindingsanlæg;

gør opmærksom på, at de praktiske erfaringer fra de lande, hvor genvundet vand allerede anvendes til kunstvanding, har vist, at de nødvendige investeringsomkostninger for genvindingsanlæggene med henblik på at opnå kvalitetsklasse A for genvundet vand vil være højere end angivet i forordningens afsnit vedrørende »konsekvensanalyse«;

noterer, at denne forordning i sidste ende vil føre til en stigning i omkostningerne forbundet med rensning af spildevand, eftersom landbrugssektoren ikke vil være forpligtet til at købe det behandlede vand hele året rundt. Man bør sikre, at disse ekstraomkostninger ikke væltes uforholdsmæssigt over på borgerne, kommunerne og operatørerne.

anser det for vigtigt at sikre, at forordningen er i overensstemmelse med anden relevant lovgivning, ikke mindst kontrolforordningen og andre forordninger, som regulerer fremstillingen af fødevarer.

Udvidelse af forordningens anvendelsesområde

10.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at EU's vigtigste retsakter vedrørende forvaltning af spildevand er direktiv 91/271/EØF og direktiv 2000/60/EF, men at forbindelsen mellem disse direktiver og forslaget til forordning er meget svag. I de to direktiver nævnes genanvendelse af spildevand kun forbigående, idet der lægges særlig vægt på miljøbeskyttelse;

11.

mener, at man i en generel EU-retsakt ikke bør begrænse genanvendelse af spildevand til landbruget alene, men erkender samtidig, at en udvidelse til områder som industri og energi vil indebære en gennemgribende ændring af hele tekstens struktur;

12.

foreslår derfor at udvide forordningens anvendelsesområde til ikke alene at omfatte vand til kunstvanding i landbruget, men også til andre formål som kunstvanding af grønne områder i byerne, parker, haver og andre græsbevoksede arealer til offentlig benyttelse (rekreation og idræt), eftersom man her kan anvende de samme tilgange og mindstekrav til kvaliteten af genvundet vand som for kunstvanding i landbruget. At anvende genvundet vand til disse formål som led i vandforvaltningen i byerne vil i høj grad medvirke til at løse problemerne med betydeligt varmere temperaturer i bycentre i tørkeperioder.

Slutbrugerens ansvar

13.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den største mangel ved denne forordning er, at »slutbrugeren« tildeles samme rolle som en almindelig forbruger, der blot passivt anvender det genvundne vand, men ikke har ansvar for noget, ikke engang for at foretage eventuelle ændringer af kvaliteten af vandet efter leveringen fra operatøren af genvindingsanlægget eller endsige for, hvordan vandet anvendes, dvs. hvordan jordbunden vandes;

14.

slår til lyd for, at der indføres passende normer for prøveudtagning og analyse under hensyntagen til ISO-standarderne for kvaliteten af genvundet vand beregnet til kunstvanding i bestemte klasser afhængigt af de afgrøder, der vandes. Som det fremgår af forordningen, betragter EU ikke genvundet vand som samme (sikre) produkt som drikkevand, hvilket slutbrugeren skal være bevidst om og derfor påtage ansvaret for anvendelsen heraf. Det er op til den kompetente landbrugsmyndighed (og evt. fødevaremyndighed) eller hygiejnetjeneste at anmode om kontrol. Udvælgelsen af arealer til kontrol skal ske på en sådan måde, at arealerne er repræsentative for hele det område, der kunstvandes med genvundet vand fra det pågældende genvindingsanlæg.

Udløb fra genvindingsanlæg

15.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder Kommissionen om at definere begrebet udløb fra genvindingsanlæg. Forordningsforslaget indeholder i sin nuværende form ingen definition af udløb, hvilket fører til tvetydige fortolkninger. Ved udløb fra genvindingsanlæg kan forstås udstrømningen af vand fra genvindingsanlæg, fra en opbevaringsbeholder, hvor den nødvendige reserve til dækning af slutbrugerens svingende forbrug opsamles, eller i nogle tilfælde fra selve vandingssystemet, som transporterer produktet fra genvindingsanlægget til slutbrugeren.

Nærhedsprincippet

16.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at forslaget til forordning er i overensstemmelse med nærhedsprincippet (EU-traktatens artikel 5). Selv om det set ud fra et nærhedssynspunkt er korrekt, at det er de lokale myndigheder med ansvar for vandforvaltningen i de enkelte medlemsstater, der skal træffe beslutning om, hvordan det genvundne vand skal anvendes, er der behov for et retligt instrument på EU-niveau i lyset af det indre markeds karakter.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(*1) Drypvanding (også kaldet vanding ved overrisling) er et mikro-vandingssystem, som kan tilføre vanddråber eller små vandstrømme til planterne; vand drypper ned på jorden eller tilføres direkte under jordoverfladen ved meget lave hastigheder (2-20 liter i timen) fra et system med plastrør med lille diameter forsynet med udløb, der kaldes dyser eller dryppere.

(*2) Drypvanding (også kaldet vanding ved overrisling) er et mikro-vandingssystem, som kan tilføre vanddråber eller små vandstrømme til planterne; vand drypper ned på jorden eller tilføres direkte under jordoverfladen ved meget lave hastigheder (2-20 liter i timen) fra et system med plastrør med lille diameter forsynet med udløb, der kaldes dyser eller dryppere.

(*3) Referencepatogenerne campylobacter, rotavirus og cryptosporidium kan ligeledes anvendes med henblik på valideringsovervågning i stedet for de foreslåede indikatormikroorganismer. I så fald bør følgende log10 reduktionsmål med hensyn til performance anvendes: Campylobacter (≥ 5,0), rotavirus (≥ 6,0) og cryptosporidium (≥ 5,0).

(*4) Colifager i alt er valgt som den mest passende indikator for vira. Hvis analyse af det samlede antal colifager ikke er mulig, skal mindst en af dem (F-specifikke eller somatiske colifager) analyseres.

(*5) Clostridium perfringens-sporer er valgt som den mest passende indikator for protozoer. Sporedannende sulfatreducerende bakterier er et alternativ, hvis koncentrationen af clostridium perfringens-sporer ikke tillader at validere den påkrævede log10-reduktion.

Analysemetoder til overvågning skal valideres og dokumenteres af operatøren i overensstemmelse med EN ISO/IEC-17025 eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer en tilsvarende kvalitet.

(*6) Referencepatogenerne campylobacter, rotavirus og cryptosporidium kan ligeledes anvendes med henblik på valideringsovervågning i stedet for de foreslåede indikatormikroorganismer. I så fald bør følgende log10 reduktionsmål med hensyn til performance anvendes: Campylobacter (≥ 5,0), rotavirus (≥ 6,0) og cryptosporidium (≥ 5,0).

(*7) Colifager i alt er valgt som den mest passende indikator for vira. Hvis analyse af det samlede antal colifager ikke er mulig, skal mindst en af dem (F-specifikke eller somatiske colifager) analyseres.

(*8) Clostridium perfringens-sporer er valgt som den mest passende indikator for protozoer. Sporedannende sulfatreducerende bakterier er et alternativ, hvis koncentrationen af clostridium perfringens-sporer ikke tillader at validere den påkrævede log10-reduktion.

Hvis log10-reduktionsværdierne ikke kan opnås som følge af den lave koncentration af indikatororganismer i det rensede spildevand, som strømmer ind i genvindingsanlægget, kan valideringsmålet betragtes som værende nået, såfremt den pågældende indikatororganisme ikke forekommer i det genvundne vand.

7.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/365

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Unions rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

(2019/C 86/20)

Ordfører:

Andres JAADLA (EE/ALDE), medlem af byrådet i Rakvere

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU

COM(2018) 447 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender rummets betydning som en mulighedsskabende teknologi, der kan understøtte mange EU-politikker på områder som løsninger med intelligente byer, landbrug, miljø, klima, katastrofeforebyggelse og -beredskab, migration, sikkerhed, fysisk planlægning m.fl. og understreger mulighederne ved adgang til ajourførte data af høj kvalitet til nuværende og fremtidige behov, der kan styrke EU’s konkurrenceevne og sikre omfattende socioøkonomiske fordele og en forbedring af Europas sikkerhed;

støtter Kommissionens vision om EU's rumstrategi og dennes gennemførelse med oprettelsen af EU's rumprogram. Et forenet og integreret rumprogram vil føre til synergier mellem komponenterne, effektivitet og omkostningseffektivitet;

mener, at man ved at samle EU's rumaktiviteter i én forordning sikrer en sammenhængende ramme og øget synlighed på dette strategiske område;

ser denne reform af EU's rumpolitik som en mulighed for virkelig at »åbne klubben« og give en lang række områder mulighed for at drage fordel af rumaktiviteter, både eksisterende og nye aktiviteter;

bemærker, at udnyttelsen af synergier mellem energiområdet og rumområdet er vigtig for den korrekte gennemførelse af EU's energipolitik. Lokale og regionale myndigheder inddrages i stigende grad i energisektoren, og derfor bør områder som f.eks. koordinering af energiinfrastruktur under anvendelse af satellitteknologi fremmes;

opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere og videreudvikle princippet om og etableringen af rumcentre og innovationspartnerskaber, nærmere bestemt om de forskellige aktørers økonomiske og ledelsesmæssige ansvar og understreger, at sådanne initiativer kan være særligt relevante for regioner, herunder regioner, der omfatter flere medlemsstater;

opfordrer Kommissionen til at tilføje tydeligere forslag til, hvordan jordobservationsdata og teknologier i højere grad kan anvendes af nationale, regionale og lokale myndigheder, små og mellemstore virksomheder, videnskabsfolk og dedikerede net til distribution af Copernicusdata, således at ovennævnte aktører både er i stand til og får mulighed for at udlede nyttige oplysninger til befolkningen af data;

anerkender, at fremme af nystartede virksomheders, nye markedsdeltageres, små og mellemstore virksomheders, andre økonomiske aktørers samt lokale og regionale myndigheders deltagelse gennem hele forsyningskæden, herunder kravet om at pålægge tilbudsgiverne at lægge en del af kontrakten ud i underentreprise, nævnes i forslaget, men ønsker større klarhed om, hvordan rumprogrammet skal støtte startinvesteringen for disse lokale og regionale myndigheder, ved at indføre brugen af satellitdata for at sikre, at de opfylder deres ansvar, når de står over for problemer af teknisk eller økonomisk art eller problemer med ekspertise;

mener, at forordningen bør indeholde en bedre forklaring på, hvordan EU har til hensigt at håndtere kommercielle aktører i rummet for at støtte den europæiske industri inden for en sektor, som i mange henseender på grund af sin koncentrerede karakter, den dobbelte anvendelse, store hindringer for adgang til området på grund at høje startinvesteringer og dertil hørende faktorer, og mener, at bestemmelserne om, hvordan man sikrer uafhængig adgang til rummet, bør styrkes;

10.

understreger, at fokuseringen på forvaltningsprocedurerne for samarbejdet mellem Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation bør sikre, at der ikke forekommer overlapninger og dublering af strukturer i forbindelse med oprettelsen af det nye agentur. Overførsler af andre opgaver til det nye agentur bør ikke foregå via Kommissionen alene, men udelukkende efter aftale med Europa-Parlamentet og Rådet;

11.

glæder sig over den øgede finansiering til rumprogrammer, som skal sikre videreførelsen og videreudviklingen af de europæiske flagskibsrumprogrammer Copernicus, Galileo og EGNOS, samtidig med at man tilføjer to nye initiativer, SST og GOVSATCOM;

12.

beklager manglen på særlige bevillinger af finansiering til rumforskning i Horisont Europa, eftersom dette kunne skabe flere incitamenter og større sikkerhed, så den europæiske industri kunne videreudvikle sig i denne sektor og sikre de bedst mulige synergier mellem industri og forskning.

Generelle bemærkninger og analyse

13.

Den 26. oktober 2016 vedtog Kommissionen rumstrategien for Europa. Formålet med rumstrategien var at skitsere den overordnede strategiske vision for EU's aktiviteter i rummet og samtidig sikre ordentlig koordinering og komplementaritet med medlemsstaternes og Den Europæiske Rumorganisations (ESA's) aktiviteter. Forslaget til forordning fremmer målene for EU's rumstrategi gennem specifikke foranstaltninger til styrkelse af eksisterende programmer, oprettelse af nye og bevilling af 16 mia. EUR til rumpolitikken.

14.

Regionsudvalget støtter målsætningerne for EU's rumstrategi og anerkender dens betydning for regionerne. Forslaget til forordning fremmer disse mål, men er i visse tilfælde ikke vidtgående nok eller ikke tydeligt nok med hensyn til, hvordan resultaterne skal nås. De europæiske borgere, virksomheder og forskersamfund bliver stedse mere aktive inden for rumsektoren. I lyset heraf er udbredelse af og fremme af brugen af rumbaserede data og tjenester afgørende for at sikre, at fordelene herved når ud i samfundet, til de subnationale forvaltningsniveauer og erhvervslivet. På grund af den strategiske betydning for Europas rumpolitik, bør beføjelserne for udbredelse og fremme af anvendelsen af rumbaserede data og tjenester derfor forblive et vigtigt punkt, der kræver Kommissionens opmærksomhed, da denne regelmæssigt aflægger rapport om sin indsats på dette område til Europa-Parlamentet og Rådet.

15.

Brugen af rumteknologier til at understøtte tjenester på jorden får stadig større betydning. Flere private aktører er nu aktive i rummet. Brugen af det ydre rum er blevet hverdag på en måde, der var umulig at forestille sig ved rumalderens begyndelse for 60 år siden, idet rumbaserede oplysninger og tjenester påvirker mange områder af dagligdagen. Rumteknologier er uundværlige for den digitale økonomi og er en central faktor for at gøre de offentlige tjenester mere effektive og ligeledes sikre nye forskningsmuligheder. EU har gennem årtier været en vigtig bruger af rumteknologier og har udviklet betydningsfulde rumkomponenter som Galileo og Copernicus. EU kan opnå ting, som for størstedelens vedkommende ville være umuligt for enkelte medlemsstater: Det er vigtigt at samarbejde, hvis EU skal spille en vigtig rolle i rummet.

16.

Betydningen af tættere samordning af videnskabs- og rumprogrammerne i EU bør fremhæves sammen med regionernes og de lokale myndigheders rolle i forbindelse med fremme af bedre integration mellem videnskabs- og rumaktiviteter og iværksætteri. EU bør i højere grad støtte udviklingen af digitale og rumbaserede teknologier, ligesom budgetterne til forskning og rumaktiviteter bør samordnes bedre, eftersom disse teknologier er anerkendte centrale drivkræfter for innovation på forskellige områder af relevans for bæredygtig udvikling (f.eks. digitalisering, kunstig intelligens, energi, miljø, katastroferisikostyring og klimaforandringer). Adgangen til højteknologiske og videnintensive videnskabsprojekter har afgørende betydning for EU's rumsektors fremtid. For at styrke den europæiske rumindustris kapacitet er det vigtigt, parallelt med de øvrige aktiviteter, fortsat at inddrage de europæiske virksomheder og universiteter eller forskningsinstitutter i ESA's programmer med henblik på at udvikle avancerede teknologier til rummissioner og -udstyr. Man bør fremme fordelene for virksomhederne ved at anvende EU's instrument for SMV'er til at udvide iværksætteri og forretningsmulighederne inden for rumbaserede produkter og tjenesteydelser i de fremtidige rammeprogrammer.

17.

Forslaget konsoliderer eksisterende rumaktiviteter og skaber nye såsom kendskab til situationen i rummet (SSA), der vil give mulighed for at træffe forholdsregler imod risici i rummet såsom rumaffald, ulykker under kredsløb, rumvejr osv. Der er også planer om at oprette et netværk af statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), som vil give mulighed for at kommunikere på steder eller i situationer, hvor der ikke er adgang til vanlig kommunikation.

Industripolitik og indkøb

18.

Rumteknologier er dyre og videnintensive, hvilket betyder, at virksomhederne støder på betydelige forhindringer, når de ønsker at komme ind på markedet. Samtidig savnes der stadig forståelse for betydningen af rummet som en mulighedsskabende teknologi. Virksomheder af alle størrelser i alle regioner kan bruge rummet på forskellig vis, men navnlig mindre virksomheder, mere afsides liggende regioner og mindre medlemsstater kan have behov for yderligere oplysninger eller støtte for at kunne udvikle idéer til, hvordan rumteknologiernes potentiale kan udnyttes.

19.

Det er positivt, at man nævner rumcentre, innovationspartnerskaber og andre former for innovationsstøtte, og det regionale niveau nævnes udtrykkeligt i forslaget. Der er imidlertid ingen nærmere oplysninger om, hvordan dette skal sikres.

20.

Trods bestemmelserne i forslaget kan den konkurrencebetonede karakter af EU's indkøb og de færdigheder og ressourcer, der er nødvendige for at kunne deltage, føre til betingelser, der tilgodeser større virksomheder. Denne skævhed kan med tiden føre til en forvridning af markedet, hvilket kan være til ulempe for nystartede virksomheder, nye virksomheder på markedet, små og mellemstore virksomheder samt lokale og regionale myndigheder, når disse søger at få adgang til de økonomiske muligheder, der kan opstå gennem rumprogrammet.

21.

Mindre virksomheder kan være mere fleksible og reagere hurtigere, fordi de er tættere på brugerne og dermed udgør værdifulde led i værdikæden og har en klar rolle i rummet. Virksomheder i alle regioner kan bruge rummet på forskellige måder og i forskelligt omfang. Mindre virksomheder, fjerntliggende regioner og små medlemsstater kan ligeledes bidrage til behandlingen af de kolossale datamængder, der genereres, og finde nye og innovative måder at udnytte dem på. De regionale myndigheder bør med anvendelse af de tilgængelige finansielle instrumenter og PR bestræbe sig på at skabe større interesse for anvendelsen af rumteknologier til markedsformål, f.eks. ved at træffe foranstaltninger til fremme af inkubatorer for nystartede virksomheder i sektoren.

22.

I udbudsprincipperne i forslaget til forordning omtales små og mellemstore virksomheder og et bredt geografisk udvalg samt brugen af flere leverandører og behovet for at inddrage alle medlemsstater og undgå koncentration. Forslagene om støtte til konkurrenceevnen er ikke specifikke i forordningens tekst.

23.

Der er behov for at øge bevidstheden om de mulige markedsvirkninger på den europæiske industri og regionerne. I EU's procedurer for offentlige indkøb fokuserer man på den geografiske fordeling eller rimelige modydelser på en anden måde end i ESA's procedurer. Man må tage højde for virkningen på regionerne, hvis man skifter indkøbsprocedurer, idet ESA's indkøb har stor betydning for mange regioner.

24.

Der er mangler lige vilkår på rumområdet, idet andre lande har store forsvarssektorer, der sikrer investeringer og kan sponsere civile anvendelser, idet de fleste aktiviteter i rummet har to anvendelser. EU skal sikre et tæt samarbejde og sørge for, at man træffer alle nødvendige foranstaltninger for at rette op på de ulige betingelser og støtter europæiske virksomheder.

25.

Lokale og regionale myndigheder bør inddrages i rumrelaterede klynger inden for en række forskellige sektorer, hvor rummet kan levere vigtige data (såsom energi, transport, miljøovervågning, landbrug og løsninger med intelligente byer). Regionale klynger, der omfatter mere end én medlemsstat, kan være et nyttigt industripolitisk værktøj for rumpolitikken, styrke EU's konkurrenceevne og understøtte den regionale udvikling.

26.

Forordningen bør indeholde en bedre forklaring af, hvordan EU har til hensigt at håndtere kommercielle leverandører, navnlig i forbindelse med sikkerhedsrelaterede data. Den bør generelt indeholde en bedre specificering af prioriteringer og metoderne til at håndtere private enheder samt anerkende mulighederne for fælles udbudsprocedurer med private enheder.

Bevidstgørelse og en inklusiv rumpolitik

27.

Brugen af rummet skaber mange potentielle fordele for forsknings- og udviklingsaktiviteter og kan, hvis den fremmes og præsenteres rigtigt og medtages på alle uddannelsesniveauer, tilskynde og inspirere nye generationer af forskere og iværksættere i Europa. Dette er vigtigt, hvis EU fortsat skal ligge i front inden for rumaktiviteter i en stadig mere globaliseret verden. De regionale og lokale myndigheder bør støtte foranstaltninger rettet mod (såvel formel som uformel) uddannelse med henblik på at skabe opmærksomhed hos den unge generation om fordelene ved at anvende rumteknologi i den civile økonomi og i dagligdagen, bl.a. for at garantere sikkerheden på lokalt og regionalt plan.

28.

EU har gode forudsætninger for at støtte forskningsaktiviteter, udveksling og lignende projekter. I forslaget lægges ikke megen vægt på denne side af rumpolitikken. Forskning og udvikling kunne omtales mere og i specifikke vendinger. I øjeblikket lader det til, at synergien mellem industri og forskning ikke fremhæves i tilstrækkelig grad.

29.

Man bør finde synergier inden for cybersikkerhed, eftersom cybersikkerhed er et problem for alle aspekter af rumaktiviteter (den jordbaserede del, satellitter, uplinking/downlinking og data).

Galileo og Copernicus

30.

Galileo, EU's globale satellitnavigationssystem (GNSS), leverer gratis positionsdata, der sikrer Europa strategisk selvstændighed. EGNOS leverer et regionalt europæisk system. Europa har behov for selvstændighed i vore dages komplicerede og uforudsigelige geopolitiske situation. Satellitdata får stadig større betydning. Fremtidens teknologier såsom selvkørende biler er bare ét eksempel. Galileo giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, herunder i små og mellemstore virksomheder og i alle medlemsstater. Sådanne muligheder og måderne at udnytte dem på skal præsenteres på en tilgængelig måde for at tilskynde til udbredt brug.

31.

Brugen af data fra Copernicus er ikke så udbredt, som det kunne være, selv om det er gratis at benytte dataene. Der er behov for foranstaltninger, der kan fremme brugen af data i en bredere kreds. I forordningen nævner man datakæden, der kan understøtte mere udbredt brug. Med et meget stort antal brugere og store datamængder er det vigtigt med hurtig og sikker adgang. Dette er af stor betydning for regionerne, eftersom virksomheder overalt, herunder små og mellemstore virksomheder, kan udvikle nye tjenester på grundlag af de tilgængelige data.

32.

Det er positivt, at der foreslås foranstaltninger, der har til formål at levere data- og informationsadgangstjenester (DIAS). Det vil være vigtigt med mere målrettet støtte fra EU og nationale kilder til udviklingen af aftagerleddet til satellitbaserede tjenester og anvendelser. I forslaget anerkender man nødvendigheden af at fremme og lette anvendelsen af jordobservationsdata og -teknologier både blandt lokale myndigheder, små og mellemstore virksomheder, videnskabsfolk, forskere og særlige netværk til distribution af Copernicusdata samt nationale og regionale organer, men det henstår fortsat i det uvisse, hvordan dette skal gennemføres.

SST

33.

Forslaget om et system til overvågning og sporing i rummet (Space Surveillance and Tracking System — SST) er en vigtig og nyttig tilføjelse i lyset af den stigende intensitet i udnyttelsen af rummet.

34.

I bestemmelserne om anvendelsesområdet for SST bør man præcisere den brede inddragelse af interessenter i alle dele af EU, herunder brugen af eksisterende løsninger, som kan omfatte kommercielle løsninger, med henblik på hurtigt og effektivt at levere tjenester til SST-brugere.

GOVSATCOM

35.

GOVSATCOM vil være direkte rettet mod at opfylde behovene hos medlemsstater, der endnu ikke har haft kapacitet til at udvikle deres egne rumsystemer, hvorved man skaber en direkte merværdi ved EU's indsats.

36.

GOVSATCOM kan være særligt relevant for visse regioner eksempelvis grænseregioner. Dette vil i begyndelsen primært foregå via medlemsstaterne, men måske senere direkte for de regioners vedkommende (muligvis efter evalueringen i 2024), der vil være i stand til at bidrage til agenturets arbejde.

Adgang til rummet

37.

Adgang til rummet er vigtig for aktiviteter som GNSS, Copernicus og Galileo. Europa bør have selvstændig og uafhængig adgang til rummet for at sikre bæredygtigheden. Det er dyrt og kompliceret at indlede opsendelsesaktiviteter, og der er betydelige hindringer for adgang til området, hvilket betyder, at man bør overveje, hvordan man kan yde støtte til moderne, effektive og fleksible opsendelsesstrukturer.

38.

Sådanne overvejelser kan f.eks. vedrøre indførelsen af en tilpasset udbudspolitik for opsendelser iværksat af EU-institutionerne samt en konsekvent politik for levedygtigheden af kritisk infrastruktur. Muligheden for aggregering af opsendelser, udvikling af alternative opsendelsesteknologier og støtte til jordbaseret infrastruktur bør tydeligt nævnes i forordningen.

Organisatoriske spørgsmål

39.

Det væsentligste organisatoriske forslag går ud på at styrke GSA's rolle, så det i stedet for at være et organ for et specifikt program (Galileo) bliver et rumagentur for EU, der oprettes ved siden af ESA med stor risiko for overlapning og udvikling af dobbeltstrukturer. Dette må undgås ved at stille krav om, at det, inden der overføres opgaver til GSA, skal undersøges nøje, om ESA eventuelt allerede har beføjelser på området. EU's politikker bør ikke blot tilføje medlemsstaternes aktiviteter en merværdi, men bør også skabe merværdi i ESA's aktiviteter.

40.

En stor del af forslaget til forordning handler om organisatoriske spørgsmål vedrørende det foreslåede agentur, som hovedsagelig er overtaget fra forordningen om GSA. Fokusering på sådanne spørgsmål skaber risiko for, at der fokuseres for meget på at oprette administrative strukturer, og at der i sidste ende ikke er tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer fra de centrale områder, såsom en mere ambitiøs politik for rumindustrien i EU.

41.

I dag har især mindre lande allerede svært ved at finde de nødvendige menneskelige ressourcer til at deltage i mange forskellige aktiviteter. Sådanne problemer kan blive større og føre til øgede forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår deres evne til at deltage aktivt. Man bør nøje overveje den bedste anvendelse af ressourcerne, eftersom der allerede forefindes samarbejdsrammer mellem ESA og EU.

42.

Det nuværende frugtbare samarbejde mellem forskellige europæiske rumrelaterede organisationer, herunder eksempelvis EUMETSAT og ECMWF, bør videreføres og styrkes. Det fulde potentiale ved den eksisterende viden og de eksisterende strukturer bør udnyttes.

Budget

43.

Budgetbevillingerne må hilses velkommen. Rumprogrammet støtter mange EU-politikker, hvilket betyder, at omkostningen ikke blot er en omkostning for specifikke aktiviteter, men er et middel til at levere en væsentlig komponent til andre EU-politikker. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at de finansielle midler, der er planlagt afsat til udbredelse af og fremme af anvendelse af disse data bør afspejle den stigende inddragelse af borgere og virksomheder. Bevillingerne bør derfor ikke være mindre end i den nuværende periode, og hvad angår Copernicus f.eks. ikke mindre end 5 % af det samlede Copernicusbudget. Egnos/Galileo-budgettet for udbredelse bør ikke omfatte udgifter til oprettelsen af nye administrative strukturer, men udelukkende fokusere på promovering og markedsudvikling. Hvis de ikke modtager tilstrækkelig finansiering, vil aktiviteter, der allerede er iværksat, slå fejl eller blive irrelevante, hvilket vil true de foretagede investeringer.

44.

Det er beklageligt, at Horisont-programmet ikke omfatter øremærkede midler til rumaktiviteter.

45.

Udvalget bemærker, at indførelsen af rumteknologi kræver høje startinvesteringer og anbefaler, at de statslige myndigheder undersøger muligheden for at skabe nye markedsorienterede attraktive finansieringsinstrumenter for små og mellemstore virksomheder, som udvikler rumteknologi.

Yderligere spørgsmål

46.

Med hensyn til omstridte rumspørgsmål, såsom brugen af ressourcer fra rummet (herunder minedrift i rummet), som eksempelvis omhandles af Luxembourgs lovgivning, kan EU bidrage til at skabe større enighed på internationalt plan om, hvilken status en sådan national lovgivning har i forhold til folkeretten, som den kommer til udtryk i talrige konventioner.

47.

I forslaget omtales EU's deltagelse i rumkonventioner som en mulighed, men dette bør vurderes fra sag til sag.

Bruxelles, den 6. december 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg