Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2019/C 44/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 35 af 28.1.2019

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 25 af 21.1.2019

EUT C 16 af 14.1.2019

EUT C 4 af 7.1.2019

EUT C 455 af 17.12.2018

EUT C 445 af 10.12.2018

EUT C 436 af 3.12.2018

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. december 2018 — FENS spol. s r.o. mod Slovenská republika — Úrad pre reguláciu sieťových odvetví (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Bratislava — Slovakiet)

(Sag C-305/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - told - afgifter med tilsvarende virkning - afgift på transmissionen af elektricitet, der er produceret på det nationale område og er bestemt til udførsel - en sådan lovgivnings forenelighed med princippet om frie varebevægelser))

(2019/C 44/02)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Bratislava

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FENS spol. s r.o.

Sagsøgt: Slovenská republika — Úrad pre reguláciu sieťových odvetví

Konklusion

Artikel 28 TEUF og 30 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en afgift som den i hovedsagen omhandlede, som pålægges elektricitet, der eksporteres til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, alene i det tilfælde, hvor elektriciteten er blevet produceret på det nationale område.

---

(1)  EUT C 269 af 14.8.2017.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. december 2018 — The Minister for Justice and Equality og The Commissioner of the Garda Síochána mod Workplace Relations Commission (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-378/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse - direktiv 2000/78/EF - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - ansættelsen af politibetjente - et ved lov oprettet nationalt organ, der skal sikre håndhævelsen af EU-retten på et bestemt område - beføjelse til at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med EU-retten - EU-rettens forrang))

(2019/C 44/03)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The Minister for Justice and Equality og The Commissioner of the Garda Síochána

Sagsøgt: Workplace Relations Commission

Konklusion

EU-retten, og navnlig princippet om dens forrang, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ved lov oprettet nationalt organ, som har fået tildelt kompetence til at sikre håndhævelsen af EU-retten på et bestemt område, ikke har kompetence til at undlade at anvende en bestemmelse, der er i strid med EU-retten.

---

(1)  EUT C 283 af 28.8.2018.

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. december 2018 — Frank Montag mod Finanzamt Köln-Mitte (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-480/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende))

(2019/C 44/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Frank Montag

Sagsøgt: Finanzamt Köln-Mitte

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, ikke kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med obligatoriske bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, i et omfang, som forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der er skattepligtig i nævnte medlemsstat, såfremt disse udgifter er direkte forbundet med den virksomhed, som giver anledning til indkomsten, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, hverken kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med supplerende bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, eller med bidrag, der er indbetalt til en privat pensionsordning, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.

---

(1)  EUT C 382 af 13.11.2017.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. december 2018 — J. Portugal Ramos Vinhos SA mod Adega Cooperativa de Borba CRL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal de Justiça — Portugal)

(Sag C-629/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - varemærkeret - direktiv 2008/95/EF - artikel 3, stk. 1, litra c) - ugyldighedsgrunde - ordmærke, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares eller en tjenesteydelses kendetegn - andre kendetegn for en vare eller tjenesteydelse - produktionsanlæg for varen - ordmærke, som består af et tegn, der betegner vinprodukter, og et stednavn, der består af en ordbestanddel af selskabsnavnet på indehaveren af varemærket))

(2019/C 44/05)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. Portugal Ramos Vinhos SA

Sagsøgt: Adega Cooperativa de Borba CRL

Konklusion

Artikel 3, stk. l, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at registrering af et varemærke, der består af et ordtegn som det i hovedsagen omhandlede, der betegner vinprodukter, og omfatter et stednavn, skal nægtes, når dette tegn bl.a. omfatter et ord, som dels er almindelig anvendt som betegnelse for anlæg eller lokaler, hvor sådanne varer produceres, dels ligeledes er en af de ordbestanddele, der udgør selskabsnavnet på den juridiske person, der søger registrering af dette varemærke.

---

(1)  EUT C 32 af 29.1.2018.

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. december 2018 — Tratave — Tratamento de Águas Residuais do Ave SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-672/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - afgiftsgrundlag - nedsættelse - princippet om afgiftens neutralitet))

(2019/C 44/06)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tratave — Tratamento de Águas Residuais do Ave SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Princippet om afgiftens neutralitet samt artikel 90 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter, at den afgiftspligtige person i tilfælde af manglende betaling ikke kan foretage en nedsættelse af afgiftsgrundlaget for merværdiafgift (moms), så længe denne afgiftspligtige person ikke forudgående har givet erhververen af varen eller tjenesteydelsen, hvis denne er en afgiftspligtig person, meddelelse om sin hensigt om at ophæve en del af eller hele momsen med henblik på at foretage ændring af det momsfradrag, som sidstnævnte har foretaget.

---

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. december 2018 — Ministero della Salute mod Hannes Preindl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-675/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af uddannelsesbeviser opnået efter uddannelsesperioder, som delvist overlapper hinanden - værtsmedlemsstatens kontrolbeføjelser))

(2019/C 44/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministero della Salute

Sagsøgt: Hannes Preindl

Konklusion

1)

Artikel 21, 22 og 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at de forpligter en medlemsstat, hvis lovgivning fastsætter en pligt til uddannelse på fuld tid og et forbud mod samtidig optagelse på to uddannelser, til automatisk at anerkende uddannelsesbeviser, der er omhandlet i dette direktiv og udstedt i en anden medlemsstat efter afslutning af uddannelser, der er delvist samtidige.

2)	Artikel 21 og artikel 22, litra a), i direktiv 2005/36 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at værtsmedlemsstaten kontrollerer overholdelsen af betingelsen om, at den samlede varighed, niveauet og kvaliteten af deltidsuddannelserne svarer til heltidsuddannelsen.

---

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

Sag anlagt den 7. februar 2018 — Den Franske Republik mod Europa-Parlamentet

(Sag C-92/18)

(2019/C 44/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, D. Colas, E. de Moustier og B. Fodda, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af dagsordenen for Europa-Parlamentets plenarmøde onsdag den 29. november 2017 (dokument P8_OJ (2017)11-29), for så vidt som forhandlingerne om det fælles udkast til Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2018 er opført herpå; af dagsordenen for mødet torsdag den 30. november 2017 (dokument P8_OJ (2017)11-30), for så vidt som en afstemning ledsaget af stemmeforklaringer vedrørende det fælles udkast til almindeligt budget er opført på den; af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om det fælles udkast til almindeligt budget (dokument P8_TA(2017)0458, P8_TA-PROV(2017)0458, foreløbig udgave), samt af den retsakt, hvorved Europa-Parlamentets formand i overensstemmelse med proceduren i artikel 314, stk. 9, TEUF fastslog, at Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2018 var endeligt vedtaget.

—

Retsvirkningerne af den retsakt, hvorved Europa-Parlamentets formand fastslog, at det almindelige budget for Unionen for regnskabsåret 2018 var vedtaget, opretholdes indtil dette budget vedtages endeligt ved en retsakt, der er i overensstemmelse med traktaterne, inden for en rimelig frist at regne fra datoen for dommens afsigelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har den franske regering nedlagt påstand om annullation af fire retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet i forbindelse med dettes udøvelse af budgetbeføjelser under den yderligere plenarmøderække, der blev afholdt den 29. og den 30. november i Bruxelles.

Den første og den anden retsakt, som den franske regering påstår annulleret, er dagsordenerne for Europa-Parlamentets møder onsdag den 29. november og trosdag den 30. november 2017, for så vidt som der heri fastsættes henholdsvis plenarmøder om det fælles udkast til almindeligt budget for regnskabsåret 2018 og en afstemning ledsaget af stemmeforklaringer om dette fælles udkast til almindeligt budget.

Den tredje anfægtede retsakt er Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om udkast til almindeligt budget.

Endelig har den franske regering nedlagt påstand om annullation af den retsakt, hvorved Europa-Parlamentets formand i overensstemmelse med artikel 314, stk. 9, TEUF fastslog, at det almindelige budget for regnskabsåret 2018 var endeligt vedtaget. Således som det bl.a. fremgår af referatet af Europa-Parlamentets møde torsdag den 30. november 2017 er der tale om erklæringen fra Europa-Parlamentets formand og derefter sidstnævntes underskrivelse af det almindelige budget, som fandt sted efter afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning om det fælles udkast til almindeligt budget.

Den franske regering har med sit eneste anbringende gjort gældende, at de fire anfægtede retsakter skal annulleres med den begrundelse, at de tilsidesætter protokol nr. 6, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, og protokol nr. 3 bilagt Euratom-traktaten om fastsættelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester.

Det fremgår nemlig både af protokollerne om hjemstedet for institutionerne og af Domstolens retspraksis, at Europa-Parlamentet ikke kan udøve de budgetbeføjelser, som det er tillagt ved artikel 134 TEUF under de yderligere plenarmøderækker, som finder sted i Bruxelles, men skal udøve disse under de ordinære plenarmøderækker, som afholdes i Strasbourg.

For så vidt som lovligheden af den anfægtede retsakt fra Europa-Parlamentets formand anfægtes, ikke på grund af dens formål eller indhold, men udelukkende fordi denne retsakt burde have været vedtaget under en ordinær plenarmøderække i Strasbourg, berettiger nødvendigheden af at sikre kontinuiteten af EU’s offentlige tjeneste samt vigtige retssikkerhedsmæssige grunde imidlertid ifølge den franske regering, at denne retsakts retsvirkninger opretholdes indtil vedtagelsen af en ny retsakt i overensstemmelse med traktaterne.

Appel iværksat den 22. juni 2018 af Anthony Andrew King til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. april 2018 i sag T-810/17, King mod Kommissionen

(Sag C-412/18 P)

(2019/C 44/09)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Anthony Andrew King (ved solicitor P. McKenna)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Domstolen (Syvende Afdeling) har ved kendelse afsagt den 22. november 2018 afvist appellen.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Polen) den 23. august 2018 — Dong Yang Electronics Sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu

(Sag C-547/18)

(2019/C 44/10)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dong Yang Electronics Sp. z o.o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan der af det blotte forhold, at et selskab med hjemsted uden for Den Europæiske Union ejer et datterselskab med hjemsted i Polen, udledes, at der foreligger et fast forretningssted i Polen som omhandlet i artikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem [udelades] og artikel 11, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (2) af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem?

2)	Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, er tredjemand da forpligtet til at undersøge de kontraktlige forhold mellem selskabet med hjemsted uden for Den Europæiske Union og datterselskabet for at fastslå, om det førstnævnte selskab har et fast forretningssted i Polen?

---

(1)  EUT L 347, s. 1

(2)  EUT L 77, s. 1

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Łodzi (Polen) den 3. september 2018 — Miasto Łowicz mod Skarbowi Państwa — Wojewodzie Łódzkiemu

(Sag C-558/18)

(2019/C 44/11)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Łodzi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Miasto Łowicz

Sagsøgt: Skarbowi Państwa — Wojewodzie Łódzkiemu

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser, som i væsentlig grad forøger risikoen for, at garantien for en uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen undergraves, grundet:

1)	politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer,

2)	risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk kontrol af indholdet i retslige afgørelser, og

3)	muligheden for at anvende beviser, der er tilvejebragt på ulovlig vis, i forbindelse med disciplinære procedurer mod dommerne?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 5. september 2018 — straffesag mod VX, WW og XV

(Sag C-563/18)

(2019/C 44/12)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Tiltalte i straffesagen

VX, WW og XV

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser, som ødelægger garantierne for en uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen grundet politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer, og for at der opstår risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk kontrol af indholdet i retslige afgørelser?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 20. september 2018 — A. K. mod Krajowej Radzie Sądownictwa

(Sag C-585/18)

(2019/C 44/13)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A. K.

Sagsøgt: Krajowej Radzie Sądownictwa

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at en helt nyetableret afdeling af den øverste domstol i en medlemsstat, som har kompetencen i forbindelse med en national dommers søgsmål, og som udelukkende skal bestå af dommere, der vælges af et nationalt organ, der har til opgave at sikre retsvæsenets uafhængighed (det nationale råd for retsvæsenet), men som på grund af den måde, hvorpå det er blevet sammensat og arbejder, ikke sikrer uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt, er en uafhængig domstol i EU-rettens forstand?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at en ikke-kompetent afdeling ved den øverste domstol i en medlemsstat, som opfylder de EU-retlige krav til en domstol og hvorved der er anlagt sag i en EU-retlig tvist, skal undlade at anvende de bestemmelser i den nationale lov, hvoraf det følger, at afdelingen ikke har kompetence i den pågældende sag?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 3. oktober 2018 — CP mod Sąd Najwyższy

(Sag C-624/18)

(2019/C 44/14)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CP

Sagsøgt: Sąd Najwyższy

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) fortolkes således, at den øverste ret i en medlemsstat i tilfælde af iværksættelse af et retsmiddel (søgsmål) ved denne ret, hvorved det gøres gældende, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af alder er blevet overtrådt over for en dommer ved denne ret, samtidig med, at der fremsættes begæring om sikring af det rejste krav — med henblik på at beskytte de rettigheder, der følger af EU-retten, ved hjælp af foreløbige forholdsregler i henhold til national lov — er forpligtet til at undlade at anvende de nationale bestemmelser, hvorved kompetencen i den tvist, hvori retsmidlet er iværksat, tillægges en organisatorisk enhed ved denne ret, der ikke er funktionsdygtig, idet de pågældende dommerstillinger ikke er blevet besat?

2)

Såfremt dommerstillingerne ved den organisatoriske enhed, der i henhold til national ret har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende det iværksatte retsmiddel, bliver besat: Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at en helt nyetableret afdeling af den øverste domstol i en medlemsstat, der har kompetencen med hensyn til et søgsmål anlagt af en dommer ved den nationale ret i første og anden instans, og som udelukkende skal bestå af dommere, der udvælges af et nationalt organ, der har til opgave at sikre retsvæsenets uafhængighed (Krajowa Rada Sądownictwa, herefter »det nationale råd for retsvæsenet«), men som på grund af den måde, hvorpå det er blevet oprettet og arbejder, ikke sikrer uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt, er en uafhængig domstol i EU-rettens forstand?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at en ikke-kompetent afdeling ved den øverste domstol i en medlemsstat, som opfylder de EU-retlige krav til en domstol og hvorved der er anlagt sag i en EU-retlig tvist, skal undlade at anvende de nationale bestemmelser, hvoraf det følger, at afdelingen ikke har kompetence i den pågældende sag?

---

(1)  EFT L 303, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 3. oktober 2018 — DO mod Sąd Najwyższy

(Sag C-625/18)

(2019/C 44/15)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DO

Sagsøgt: Sąd Najwyższy

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) fortolkes således, at den øverste ret i en medlemsstat i tilfælde af iværksættelse af et retsmiddel (søgsmål) ved denne ret, hvorved det gøres gældende, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af alder er blevet overtrådt over for en dommer ved denne ret, samtidig med, at der fremsættes begæring om sikring af det rejste krav — med henblik på at beskytte de rettigheder, der følger af EU-retten, ved hjælp af foreløbige forholdsregler i henhold til national lov — er forpligtet til at undlade at anvende de nationale bestemmelser, hvorved kompetencen i den tvist, hvori retsmidlet er iværksat, tillægges en organisatorisk enhed ved denne ret, der ikke er funktionsdygtig, idet de pågældende dommerstillinger ikke er blevet besat?

2)

Såfremt dommerstillingerne ved den organisatoriske enhed, der i henhold til national ret har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende det iværksatte retsmiddel, bliver besat: Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at en helt nyetableret afdeling af den øverste domstol i en medlemsstat, der har kompetencen med hensyn til et søgsmål anlagt af en dommer ved den nationale ret i første og anden instans, og som udelukkende skal bestå af dommere, der udvælges af et nationalt organ, der har til opgave at sikre retsvæsenets uafhængighed (Krajowa Rada Sądownictwa, herefter »det nationale råd for retsvæsenet«), men som på grund af den måde, hvorpå det er blevet oprettet og arbejder, ikke sikrer uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt, er en uafhængig domstol i EU-rettens forstand?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 267, stk. 3, TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, og artikel 2 TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at en ikke-kompetent afdeling ved den øverste domstol i en medlemsstat, som opfylder de EU-retlige krav til en domstol og hvorved der er anlagt sag i en EU-retlig tvist, skal undlade at anvende de nationale bestemmelser, hvoraf det følger, at afdelingen ikke har kompetence i den pågældende sag?

---

(1)  EFT L 303, s. 16.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 17. oktober 2018 — Unitel Sp. z o.o. w Warszawie mod Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

(Sag C-653/18)

(2019/C 44/16)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unitel Sp. z o.o. w Warszawie

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den korrekte nationale praksis, i lyset af artikel 146, stk. 1, litra a) og b), og artikel 131 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) samt princippet om skat på forbruget, neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, bestå i, at afgiftsfritagelse med ret til fradrag af indgående afgift (i Polen en afgiftssats på 0 %) altid anvendes, når følgende to betingelser er opfyldt samtidig: a) udførslen af varerne skete til en ubestemt modtager, som er etableret uden for EU, og b) der foreligger entydige beviser for, at varerne har forladt Unionens område, og denne omstændighed er uomtvistet?

2)

Er artikel 146, stk. 1, litra a) og b), og artikel 131 i direktiv 2006/112/EF samt princippet om skat på forbruget, neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet til hinder for en national praksis, hvorefter der ikke foreligger levering af varer, som uomtvisteligt er blevet udført af EU, hvis de nationale myndigheder efter udførslen i forbindelse med den gennemførte procedure har konstateret, at den faktiske modtager ikke stemmer overens med den modtager, der er anført på fakturaen, som den afgiftspligtige person har udstedt, og som dokumenterer leveringen, men varerne i stedet er blevet leveret til en anden modtager, som myndighederne ikke har fundet frem til, således at disse afslår at anvende afgiftsfritagelsen med ret til fradrag af indgående afgift (i Polen en afgiftssats på 0 %) på denne transaktion?

3)

Skal den korrekte nationale praksis, i lyset af artikel 146, stk. 1, litra a) og b), og artikel 131 i direktiv 2006/112/EF samt princippet om skat på forbruget, neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, bestå i, at den nationale afgiftssats anvendes på levering af varer, hvis der foreligger entydige beviser for, at varerne har forladt EU, men myndighederne i betragtning af, at der mangler en bestemt modtager, konstaterer, at der ikke er gennemført en levering af varer, eller skal det i dette tilfælde lægges til grund, at der overhovedet ikke har fundet en afgiftspligtig transaktion sted, således at den afgiftspligtige person i henhold til artikel 168 i direktiv 2006/112/EF ikke har ret til at fradrage den indgående afgift på købet af de udførte varer?

---

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 26. oktober 2018 — BP mod UNIPARTS sarl, Nyon

(Sag C-668/18)

(2019/C 44/17)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BP

Sagsøgt: UNIPARTS sarl, Nyon

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, TEU, og artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet om dommeres uafsættelighed, som indgår i princippet om effektiv retsbeskyttelse og retsstatsprincippet, tilsidesættes, når den nationale lovgiver i en medlemsstat nedsætter pensionsalderen for dommere ved retterne i øverste instans (eksempelvis fra 70 til 65 år), og når den nye lavere pensionsalder anvendes på fungerende dommere uden at det er muligt for den berørte dommer selv at vurdere, om han eller hun ønsker at benytte sig af den lavere pensionsalder?

2)

Skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 4, stk. 3, tredje afsnit, TEU, og artikel 2 TEU, sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF og chartrets artikel 47 fortolkes således, atretsstatsprincippet og den grad af uafhængighed, der er nødvendig for at sikre en effektiv retsbeskyttelse i de sager, der vedrører EU-retten, tilsidesættes, når den nationale lovgiver i strid med princippet om dommeres uafsættelighed nedsætter den sædvanlige alder for, hvor længe en dommer ved domstole, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, kan besætte en stilling som dommer, fra 70 til 65 år, idet muligheden for at beholde en sådan stilling undergives en skønsmæssig tilladelse fra et af den udøvende magts organer?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16), sammenholdt med dette direktivs artikel 6, stk. 1, fortolkes således, at der foreligger forskelsbehandling på grund af alder, når der foretages en nedsættelse af pensionsalderen for dommere ved domstole, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, og når muligheden for, at en dommer kan beholde sin stilling ved en sådan domstol, når denne har nået den nye lavere pensionsalder, undergives et krav om tilladelse fra et af den udøvende magts organer?

4)

Skal artikel 2, 9 og 11 i direktiv 2000/78, sammenholdt med chartrets artikel 21 og 47 fortolkes således, at en domstol, der træffer afgørelse i øverste instans i en medlemsstat, i forbindelse med den forskelsbehandling på grund af alder, der udøves mod dommere ved denne domstol, som følge af en nedsættelse af deres pensionsalder fra tidligere 70 år til 65 år, er forpligtet til, når den træffer afgørelse i enhver sag i et dommerkollegium, hvor en af de dommere, der er berørt af konsekvenserne af de diskriminerende nationale bestemmelser, og som ikke har givet udtryk for et ønske om at drage fordel af den nye pensionsalder, har sæde, med henblik på at træffe afgørelse om det indledende spørgsmål om sammensætningen af dommerkollegiet, at undlade at anvende de nationale bestemmelser, der er i strid med direktiv 2000/78 og chartrets artikel 21, og fortsætte sammensætningen af dommerkollegiet med den pågældende dommers deltagelse, såfremt denne fremgangsmåde er den eneste effektive måde at sikre en effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, som dommeren har i henhold til Unionens retsorden?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 6. november 2018 — World Comm Trading Gfz SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală (ANAF) og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Ploiești

(Sag C-684/18)

(2019/C 44/18)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellant: World Comm Trading Gfz SRL

Indstævnt: Agenția Națională de Administrare Fiscală (ANAF) og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Ploiești

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om momsens neutralitet til hinder for nationale bestemmelser (eller en administrativ praksis baseret på uklare bestemmelser), hvorefter et selskab nægtes retten til momsfradrag proportionalt med værdien af den på nationale leveringer af varer ydede rabat, fordi fakturaen udstedt af den pågældende leverandør inden for Fællesskabet (i egenskab af repræsentant for en økonomisk koncern) angiver den samlede rabat, som er blevet ydet på både varer fra andre medlemsstater og indenlandske varer leveret i kraft af samme rammeaftale, men registreret som erhvervelser fra den pågældende medlemsstat (fra et medlem af koncernen med et andet momsregistreringsnummer end det, som er angivet i rabatfakturaen)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er proportionalitetsprincippet da til hinder for, at modtageren nægtes retten til momsfradrag proportionalt med værdien af den af leverandøren inden for Fællesskabet ydede samlede rabat, såfremt den lokale leverandør (medlem af samme koncern) har bragt sine økonomiske aktiviteter til ophør og ikke længere kan nedsætte afgiftsgrundlaget for leveringerne ved udstedelse af en faktura med dens eget momsregistreringsnummer med henblik på at opnå tilbagebetaling af overskydende moms?

---

(1)  EUT 2006 L 347, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Špecializovaný trestný súd (Den Slovakiske Republik) den 14. november 2018 — straffesag mod UL og VM

(Sag C-709/18)

(2019/C 44/19)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Špecializovaný trestný súd

Tiltalte i straffesagen

UL og VM

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det princip om uskyldsformodning, der er fastsat i artikel 3 og artikel 4 i, sammenholdt med 16. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343 (1) (EU) af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, overholdt i en straffesag såfremt en medtiltalt, som — i en sag med flere tiltalte — på grundlag af anklageskriftet i sagen og efter indledningen af den mundtlige forhandling for retten nægter at have deltaget i det gerningsindhold, han er blevet tiltalt for, og erklærer sig ikke-skyldig, og retten efterfølgende ved en kendelse, som ikke indeholder en beskrivelse af faktum, en retlig kvalifikation eller en konklusion, beslutter at tiltræde erklæringen fra en anden medtiltalt om skyld, og således undlader at foretage bevisførelse vedrørende skyldspørgsmålet og efterfølgende, efter bevisførelse i retsmødet, træffer afgørelse ved en fælles dom på grundlag af anklageskriftet. 1.1 Indebærer rettens afgørelse om at tiltræde erklæringen om skyld fra én af de tiltalte, at den anden tiltalte, som nægter sig skyldig, kan anses for skyldig, inden det gennem bevisførelsen fastslås, at han er skyldig? Er denne fremgangsmåde i overensstemmelse med artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

2)

Er en fremgangsmåde for en ret — i en sag med flere tiltalte på grundlag af et fælles anklageskrift, som omfatter mere end én tiltalt — hvorefter retten, der er oprettet ved lov, ved en kendelse, der ikke indeholder beskrivelse af faktum, den retlige subsumption eller nogen vurdering fra rettens side, beslutter at tiltræde erklæringen om skyld fra visse tiltalte, som ved denne erklæring afstår fra en kontradiktorisk bevisførelse, og samme ret efterfølgende, efter bevisførelsen i retsmødet, på grundlag af anklageskriftet træffer afgørelse i forhold til alle tiltalte, i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastsætter en ret til en retfærdig rettergang og en ret til at få sin sag behandlet for en uafhængig og upartisk domstol? 2.1 Giver afgørelsen om tiltrædelse af erklæringen om skyld anledning til begrundet tvivl om upartiskheden hos den dommer, som har tiltrådt erklæringen fra den medtiltalte, og er en eventuel udelukkelse af denne dommer fra straffesagen en egnet foranstaltning med henblik på at iagttage reglen om formodning for uskyld i henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager? [org. 2]

3)

Er ligheds- og retsstatsprincippet, som omhandlet i artikel 2 [TEU], og princippet om borgernes lighed for de nationale domstole som omhandlet i artikel 9 [TEU], der fastsætter en ret for enhver til at få sin sag prøvet ved en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, i den affattelse, der følger af Lissabontraktaten, undertegnet i Lissabon den 13. december 2007, overholdt, i en situation, hvor den nationale ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres, træffer en afgørelse i strid med en national rets udtalelse om ensartet [fortolkning af lovgivningen], som er vedtaget af denne sidstnævnte på grundlag af en beføjelse tillagt efter national lovgivning til i fornødent omfang at sikre en ensartet fortolkning af lovgivningen og andre almengyldige retsakter, for at afhjælpe en manglende ensartethed i retspraksis og som følge af den omstændighed, at et kollegium ved den øverste domstol havde truffet en afgørelse, der afveg fra den retsopfattelse, der var indeholdt i en afgørelse fra et andet kollegium ved den øverste domstol?

---

(1)  EUT L 65, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Grondwettelijk Hof (Belgien) den 22. november 2018 — Anton van Zantbeek VOF mod Ministerraad

(Sag C-725/18)

(2019/C 44/20)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anton van Zantbeek VOF

Sagsøgt: Ministerraad

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 36 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvormed der indføres en afgift på børstransaktioner som omhandlet i artikel 120 og artikel 126/2 i den belgiske lov om forskellige gebyrer og afgifter, og som har den virkning, at den belgiske ordregiver bliver skyldner for denne afgift, såfremt den professionelle mellemmand er etableret i udlandet?

2)

Skal artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 40 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvormed der indføres en afgift på børstransaktioner som omhandlet i artikel 120 og artikel 126/2 i den belgiske lov om forskellige gebyrer og afgifter, og som har den virkning, at den belgiske ordregiver bliver skyldner for denne afgift, såfremt den professionelle mellemmand er etableret i udlandet?

3)

Såfremt Grondwettelijk Hof på grundlag af besvarelsen af det første og andet præjudicielle spørgsmål skulle komme til den konklusion, at de anfægtede artikler krænker en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i spørgsmålene nævnte bestemmelser, skal den da indtil videre kunne håndhæve virkningerne af artikel 120 og 126/2 i den belgiske lov om forskellige gebyrer og afgifter for at undgå retsusikkerhed og for at sætte lovgiver i stand til at bringe dem i overensstemmelse med disse forpligtelser?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Justice de paix du troisième canton de Charleroi (Belgien) den 26. november 2018 — IZ mod Ryanair DAC

(Sag C-735/18)

(2019/C 44/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Justice de paix du troisième canton de Charleroi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IZ

Sagsøgt: Ryanair DAC

Præjudicielle spørgsmål

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) har følgende ordlyd:

—

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at en begivenhed som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. at flyvelederne strejker på det område, som et luftfartøj, der afgår fra en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal passere for at nå frem til en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal anses for at være en begivenhed, som er et led i luftfartsselskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse og følgelig ikke kan kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed«, der fritager luftfartsselskabet for forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagerer i tilfælde af en aflysning af en flyvning, som skulle foretages af det pågældende luftfartøj?

—

Såfremt en begivenhed, som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. at flyvelederne strejker på det område, som et luftfartøj, der afgår fra en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal passere for at nå frem til en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal anses for at være en »usædvanlig omstændighed«, følger det da heraf, at der for luftfartsselskabet er tale om en »usædvanlig omstændighed«, som ikke kunne have været undgået, selv om luftfartsselskabet faktisk havde truffet alle forholdsregler, som det med rimelighed kunne træffe?

—

Skal den omstændighed, at strejken var varslet, anses for at indebære, at en sådan begivenhed som den i hovedsagen omhandlede, dvs. at flyvelederne strejker på det område, som et luftfartøj, der afgår fra en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal passere for at nå frem til en lufthavn uden for det strejkeramte område, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i […] forordning […] nr. 261/2004?

—

Skal en begivenhed som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. at flyvelederne strejker på det område, som et luftfartøj, der afgår fra en lufthavn uden for det strejkeramte område, skal passere for at nå frem til en lufthavn uden for det strejkeramte område, under hensyntagen til 15. betragtning til forordning […] nr. 261/2004 anses for at udgøre en usædvanlig omstændighed for luftfartsselskabet, der ikke kunne have været undgået, og som begrundede, at luftfartsselskabet som en rimelig forholdsregel, der gjorde det muligt at undgå andre aflysninger, kunne træffe beslutning om at aflyse den omhandlede flyafgang for at undgå en situation, hvor dets besætninger ikke længere ville være i stand til at gennemføre andre flyafgange på strejkedagen, og på denne måde således samlet set minimere de ændringer og den forstyrrelse, som strejken medførte for samtlige selskabets passagerer?

---

(1)  EUT L 46, s. 1.

Appel iværksat den 27. november 2018 af Republikken Tjekkiet til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 13. september 2018 i sag T-627/16, Republikken Tjekkiet mod Kommissionen

(Sag C-742/18 P)

(2019/C 44/22)

Processprog: tjekkisk

Parter

Appellant: Republikken Tjekkiet (ved M. Smolek, O. Serdula, J. Vláčil og J. Pavliš, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Sverige

Appellens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 13. september 2018 i sag T-627/16, Republikken Tjekkiet mod Kommissionen, hvorved Retten delvist frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 (1) af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2016) 3753), for så vidt som den udelukker betalinger, som Den Tjekkiske Republik har afholdt.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Domskonklusionens punkt 2 i Rettens dom i sag T-627/16 og den dertil hørende del af dommen ophæves.

—	Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter på 462 517,83 EUR i forbindelse med den generelle arealbetaling.

—	Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter på 636 516,20 EUR i forbindelse med investeringer i vinsektoren.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det første appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, (2) sammenholdt med artikel 26 og 31 i forordning nr. 1122/2009. (3)

Det andet appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 33 i forordning nr. 1122/2009. Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at såfremt der er identificeret en overanmeldelse på 3 % af det fastslåede areal, skal den undersøgte stikprøve altid øges, indtil en overanmeldelse ikke kan identificeres, selv når de nationale myndigheder på grundlag af de konkrete omstændigheder i den pågældende sag er sikre på, at der på den pågældende landbrugers øvrige arealer ikke kan forventes flere fejl i anmeldelsen af landbrugsarealet.

Det tredje appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 112 i forordning nr. 1605/2002 (4) eller eventuelt artikel 130 i forordning nr. 966/2012. (5) Retten foretog en alvorlig forvanskning af sagens genstand i tvisten mellem Den Tjekkiske Republik og Kommissionen og begik en retlig fejl, da den konkluderede, at den pålagte korrektion alene var knyttet til finansieringen med tilbagevirkende kraft af de investeringer, der var foretaget inden implementeringen af det nationale støtteprogram. Som led i den pågældende undersøgelse tog Kommissionen afstand fra finansieringen med tilbagevirkende kraft af investeringerne i vinsektoren. Retten begik derfor en retlig fejl ved på ingen måde at behandle Den Tjekkiske Republiks argumentation om, at finansieringen med tilbagevirkende kraft af de investeringer, der var foretaget efter godkendelsen af det nationale støtteprogram, var i overensstemmelse med EU-retten.

Det fjerde appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 19 og 77 i forordning nr. 555/2008 (6) og artikel 27 i forordning nr. 1975/2006 (7) eller eventuelt artikel 25 i forordning nr. 65/2011. (8) Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at alle de investeringer, der var foretaget i vinsektoren, på det for hovedsagen relevante tidspunkt skulle have været underlagt kontroller på stedet, selv om artikel 77, stk. 5, i forordning nr. 555/2008 under udtrykkelig henvisning til artikel 27 i forordning nr. 1975/2006 tillod, at der alene blev foretaget stikprøvekontrol af de foretagne betalinger.

---

(1)  EUT 2016, L 173, s. 59.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009, L 316, s. 65).

(4)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002, L 248, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 af 27.6.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren (EUT 2008, L 170, s. 1).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7.12.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT 2006, L 368. s. 74).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27.1.2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT 2011, L 25, s. 8).

Rettens dom af 22. november 2018 — Saleh Thabet m.fl. mod Rådet

(Sager T-274/16 og T-275/16) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Egypten - indefrysning af midler - formål - kriterier for opførelse af omfattede personer - forlængelse af udpegelsen af sagsøgerne på listen over omfattede personer - faktuelt grundlag - ulovlighedsindsigelse - retsgrundlag - proportionalitet - ret til en retfærdig rettergang - uskyldsformodning - princippet om god forvaltning - retlig fejl - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse))

(2019/C 44/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger i sag T-274/16: Suzanne Saleh Thabet (Kairo, Egypten) (ved B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy samt solicitors G. Martin, M. Rushton og C. Enderby Smith)

Sagsøgere i sag T-275/16: Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak (Kairo), Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak (Kairo), Heidy Mahmoud Magdy Hussein Rasekh (Kairo) og Khadiga Mahmoud El Gammal (Kairo) (ved B. Kennelly, J. Pobjoy, G. Martin, M. Rushton og C. Enderby Smith)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved S. Kyriakopoulou og M. Veiga og derefter ved S. Kyriakopoulou og J. Kneale, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2016/411 af 18. marts 2016 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2016, L 74, s. 40), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2017/496 af 21. marts 2017 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2017, L 76, s. 22) og for det tredje Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/491 af 21. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2017, L 76, s. 10), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)	Sagerne T-274/16 og T-275/16 forenes med henblik på dommen.

2)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

3)	Suzanne Saleh Thabet, Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, Heidy Mahmoud Magdy Hussein Rasekh og Khadiga Mahmoud El Gammal betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 270 af 25.7.2016.

Rettens dom af 27. november 2018 — VG mod Kommissionen

(Sag T-314/16 og T-435/16) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter og oplysninger vedrørende en afgørelse fra Kommissionen om at bringe en »samarbejdsaftale med Team Europe« til ophør - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og af den enkelte person - beskyttelse af personoplysninger - forordning (EF) nr. 45/2001 - afslag på videregivelse - artikel 7, 47 og 48 i den Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ansvar uden for kontraktforhold))

(2019/C 44/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: VG, i sin egenskab af MS’ universalarving (først ved advokat L. Levi og M. Vandenbussche, dernæst ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Clotuche-Duvieusart og A. Simon, dernæst ved F. Clotuche-Duvieusart og B. Mongin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelser af 2. februar og 19. april 2016 om afslag på MS’ anmodning om aktindsigt i visse denne vedrørende dokumenter og af 16. juni 2016 om afslag på sidstnævntes anmodning om videregivelse til den pågældende af visse personoplysninger vedrørende denne indeholdt i dokumenter omfattet af denne anmodning om aktindsigt og, for det andet, en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den af MS angiveligt lidte skade som følge af dette afslag på aktindsigt og videregivelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 16. juni 2016 om afslag på MS’ anmodning om videregivelse til denne af visse personoplysninger annulleres.

2)	Kommissionen betaler VG i dennes egenskab af MS’ universalarving 5 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

4)	VG og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 63 af 27.2.2017.

Rettens dom af 5. december 2018 — Bristol-Myers Squibb Pharma mod Kommissionen og EMA

(Sag T-329/16) (1)

([Humanmedicinske lægemidler - lægemidler til sjældne sygdomme - afgørelse om at fjerne udpegelsen af Elotuzumab som lægemiddel til sjældne sygdomme - afgørelse om, at udpegelseskriterierne ikke længere var opfyldt - markedsføringstilladelse for det humanmedicinske lægemiddel Empliciti (Elotuzumab) - artikel 5, stk. 12, litra b), i forordning (EF) nr. 141/2000 - artikel 5, stk. 8, i forordning nr. 141/2000 - begrundelsespligt])

(2019/C 44/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG (Uxbridge, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne P. Bogaert og B. Van Vooren samt solicitor B. Kelly)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Sipos og K. Petersen, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (ved N. Rampal Olmedo, M. Tovar Gomis, T. Jabłoński og S. Drosos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at fjerne Elotuzumab fra fællesskabsregistret for lægemidler til humant brug til sjældne sygdomme eller Kommissionens eller Det Europæiske Lægemiddelagenturs mulige afgørelse om, at kriterierne for udpegelse af Elotuzumab som lægemiddel til sjældne sygdomme ikke længere var opfyldt på tidspunktet for markedsføringstilladelsen for lægemidlet Empliciti (Elotuzumab) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler alle sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 314 af 29.8.2016.

Rettens dom af 29. november 2018 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-459/16) (1)

((EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 - forordning (EF) nr. 73/2009 - mangler i IFKS - permanente græsningsarealer - risiko for fonden - dokument VI/5330/97 - artikel 73a, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 796/2004 - artikel 81, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1122/2009 - artikel 137 i forordning (EF) nr. 73/2009 - faste korrektioner på 25 og 10 %))

(2019/C 44/26)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Sampol Pucurull, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved D. Triantafyllou, derefter ved I. Galindo Martín, N. Ruiz García og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2016, L 173, s. 59).

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres hvad angår den finansielle korrektion, som Kongeriget Spanien blev pålagt, for så vidt som det pålægges — en fast korrektion på 25 % hvad angår træbevoksede løvenge for ansøgningsårene 2010-2013, og — en fast korrektion på 10 % hvad angår græsarealer med buske anmeldt af »opdrætterne« for ansøgningsårene 2010-2013.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 392 af 24.10.2016.

Rettens dom af 4. december 2018 — Janoha m. fl. mod Kommissionen

(Sag T-517/16) (1)

((Personalesag - kontraktansatte - ændring af vedtægten den 1. januar 2014 - artikel 6 i bilag X til vedtægten - nye bestemmelser vedrørende tildeling af feriedage, der finder anvendelse på tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland - ulovlighedsindsigelse - vedtægtens artikel 10, stk. 2 - artikel 7 og artikel 33 i chartret om grundlæggende rettigheder - ligebehandling - velerhvervede rettigheder - berettiget forventning - retssikkerhed - magtfordrejning))

(2019/C 44/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Andrea Janoha (Christ Church, Barbados) og de øvrige 5 sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokat O. Mader)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og A.-C. Simon, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og M. Veiga og derefter ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelserne om at nedsætte sagsøgernes årlige feriedage fra 2014.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Andrea Janoha og de øvrige kontraktansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 388 af 3.11.2014 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-86/14 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

Rettens dom af 4. december 2018 — Carreras Sequeros m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-518/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd og kontraktansatte - ændring af vedtægten den 1. januar 2014 - artikel 6 i bilag X til vedtægten - nye bestemmelser om årlig ferie, som finder anvendelse på tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland - ulovlighedsindsigelse - formålet med årlig ferie))

(2019/C 44/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Francisco Carreras Sequeros (Addis-Abeba, Etiopien) og de 5 øvrige sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og A.-C. Simon, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved J. Steele og E. Taneva, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og M. Veiga og derefter ved M. Bauer og R. Meyer som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelserne om nedsættelse af sagsøgernes årlige antal feriedage at regne fra 2014.

Konklusion

1)	Afgørelserne om, i 2014, at nedsætte det årlige antal feriedage for Francisco Carreras Sequeros og de øvrige tjenestemænd eller kontraktansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er opført i bilaget, annulleres.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Francisco Carreras Sequeros og de øvrige tjenestemænd eller kontraktansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er opført i bilaget.

3)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 7 af 12.1.2015 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-88/14 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

Rettens dom af 4. december 2018 — Schneider mod EUIPO

(Sag T-560/16) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - intern omstrukturering af EUIPO’s afdelinger - omplacering - retsgrundlag - vedtægtens artikel 7 - tjenestens interesse - væsentlig ændring af arbejdsopgaverne - stillingernes ækvivalens - skjult disciplinær sanktion - magtfordrejning - ret til kontradiktion - begrundelsespligt))

(2019/C 44/29)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Gregor Schneider (Alicante, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen af 2. oktober 2014 fra EUIPO’s administrerende direktør om at omplacere sagsøgeren fra dette organs afdeling for »internationalt samarbejde og retlige anliggender« til afdelingen for »operationer«.

Konklusion

1)	EUIPO frifindes.

2)	Gregor Schneider bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 328 af 5.10.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-116/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

Rettens dom af 22. november 2018 — Janssen-Cases mod Europa-Kommissionen

(Sag T-688/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om ledig stilling - Ombudsmand ved Kommissionen - ansættelsesmyndigheden kompetent - kompetencedelegation - retspleje - høring af Personaleudvalget - ansvar))

(2019/C 44/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mercedes Janssen-Cases (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny, dernæst ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved C. Berardis Kayser og G. Berscheid, dernæst ved G. Berscheid og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 15. juni 2016 om udnævnelse af W som Ombudsmand ved Kommissionen og af skrivelsen af 16. juni 2016, hvorved Europa-Kommissionen underrettede sagsøgeren om resultatet af udvælgelsesproceduren, dels om erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse af 15. juni 2016 om udnævnelse af W som Ombudsmand ved Kommissionen og skrivelsen af 16. juni 2016, hvorved Kommissionen underrettede Mercedes Janssen-Cases om resultatet af udvælgelsesproceduren for denne stilling, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

---

(1)  EUT C 410 af 7.11.2016.

Rettens dom af 29. november 2018 — ARFEA mod Kommissionen

(Sag T-720/16) (1)

((Statsstøtte - kompensation for offentlig tjeneste med tilbagevirkende kraft tildelt af de italienske myndigheder - regionale transportydelser med bus leveret mellem 1997 og 1998 i medfør af koncessioner - afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og pålægger tilbagesøgning heraf - Altmark-dommen - tidsmæssig anvendelse af de materielle bestemmelser))

(2019/C 44/31)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Aziende riunite filovie ed autolinee Srl (ARFEA) (Alessandria, Italien) (ved advokaterne M. Chiti, V. Angiolini og L. Formilan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2084 af 10. juni 2016 om statsstøtteforanstaltning SA.38132 (2015/C) (ex 2014/NN) — Yderligere kompensation for offentlig tjeneste til Arfea (EUT 2016, L 321, s. 57).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Aziende riunite filovie ed autolinee Srl (ARFEA) betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 441 af 28.11.2016.

Rettens dom af 29. november 2018 — Di Bernardo mod Kommissionen

(Sag T-811/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om udvælgelsesprøve - almindelig udvælgelsesprøve - ikke opført på reservelisten - begrundelsespligt - erhvervserfaring - ansvar))

(2019/C 44/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Danilo Di Bernardo (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST-SC/03/15 på grundlag af prøver af 10. august 2016 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten med henblik på ansættelse af sekretærer/kontorpersonale i lønklasse SC 1,inden for området økonomisk bistand, dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST-SC/03/15 på grundlag af prøver af 10. august 2016 om ikke at opføre Danilo Di Bernardo på reservelisten med henblik på ansættelse af sekretærer/kontorpersonale i lønklasse SC 1, inden for området økonomisk bistand, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 30 af 30.1.2017.

Rettens dom af 27. november 2018 — Mouvement pour une Europe des nations et des libertés mod Parlamentet

(Sag T-829/16) (1)

((Regler for institutionerne - Europa-Parlamentet - afgørelse, hvori det fastslås, at visse af et politisk partis udgifter ikke er berettiget til tilskud i regnskabsåret 2015 - retten til god forvaltning - retssikkerhed - forordning (EF) nr. 2004/2003 - forbud mod indirekte finansiering af et nationalt politisk parti))

(2019/C 44/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mouvement pour une Europe des nations et des libertés (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Varaut)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 12. september 2016, hvori det blev fastslået, at visse udgifter ikke er berettiget til tilskud i regnskabsåret 2015.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Mouvement pour une Europe des nations et des libertés bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.

Rettens dom af 5. december 2018 — Falcon Technologies International mod Kommissionen

(Sag T-875/16) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - evalueringsrapport fra et bemyndiget organ som omhandlet i lovgivningen på området for EF-overensstemmelseserklæringen vedrørende medicinsk udstyr - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af forretningsmæssige interesser - forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse - tungtvejende offentlig interesse - afslag på delvis aktindsigt))

(2019/C 44/34)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Falcon Technologies International LLC (Ras Al Khaimah, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne R. Sciaudone og G. Arpea)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6722 final af 14. oktober 2016, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i dokumentet DG (Sundhed) 2015-7552.

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse C(2016) 6722 final af 14. oktober 2016 annulleres, for så vidt som der herved blev givet afslag på delvis aktindsigt i dokumentet DG (Sundhed) 2015-7552.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Falcon Technologies International LLC og Europa-Kommisionen bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 46 af 13.2.2017.

Rettens dom af 22. november 2018 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-31/17) (1)

((EGFL - udgifter udelukket fra finansiering - særlige foranstaltninger til fordel for regioner i den yderste periferi - artikel 12, litra c), i forordning (EF) nr. 247/2006 - teknisk bistand - kontrolforanstaltninger - processuelle garantier - berettiget forventning))

(2019/C 44/35)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, J. Saraiva de Almeida og A. Tavares de Almeida, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Rechena og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2018 af 15. november 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2016, L 312, s. 26), for så vidt som der i forhold til Den Portugisiske Republik ved denne afgørelse udelukkes udgifter på 460 202,73 EUR og 200 000 EUR (budgetpost 6701) fra den nævnte finansiering.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 104 af 3.4.2017.

Rettens dom af 5. december 2018 — Sumner mod Kommissionen

(Sag T-152/17) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en traktatbrudsprocedure indledt af Kommissionen mod Irland - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning - tungtvejende offentlig interesse))

(2019/C 44/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Loreto Sumner (Leixlip, Irland) (ved solicitors J. MacGuill og E. Martin-Vignerte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Irland (først ved A. Joyce og L. Williams, derefter ved A. Joyce, M. Browne og G. Hodge, som befuldmægtigede, bistået af barrister A. Carroll)

Sagens genstand

Søgsmål støtte på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 247 final af 13. januar 2017 om afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende traktatbrudsprocedure 2014/4131 mod Irland vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Loreto Sumner betaler sagsomkostningerne.

3)	Irland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.

Rettens dom af 28. november 2018 — Le Pen mod Parlamentet

(Sag T-161/17) (1)

((Regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - godtgørelse til parlamentarisk assistance - tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb - generalsekretærens kompetence - ret til forsvar - berettiget forventning - begrundelsespligt - ligebehandling - magtfordrejning - faktisk vildfarelse - proportionalitet))

(2019/C 44/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marion Le Pen (Saint-Cloud, Frankrig) (først ved advokaterne M. Ceccaldi og J. P. Le Moigne, derefter ved advokat M. Ceccaldi og endelig ved advokat R. Bosselut)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved G. Corstens og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 6. januar 2017 vedrørende inddrivelse hos sagsøgeren af et beløb på 41 554 EUR, som fejlagtigt var blevet udbetalt til parlamentarisk assistance, og af den dertil hørende debetnota af 11. januar 2017.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Marion Le Pen bærer sine egne sagsomkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 151 af 15.5.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Out of the blue mod EUIPO — Dubois og MFunds USA (FUNNY BANDS)

(Sag T-214/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU — ordmærket FUNNY BANDS - absolutte registreringshindringer - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 44/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Out of the blue KG (Lilienthal, Tyskland) (ved advokaterne G. Hasselblatt, V. Töbelmann og A. Zarm)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl, J. Ivanauskas og D. Walicka, som befuldmægtigede)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Frédéric Dubois (Lasne, Belgien) og MFunds USA LLC (Miami Beach, Florida, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. januar 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1081/2016-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem på den ene side Out of the blue og på den anden side Frédéric Dubois og MFunds USA.

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 20. januar 2017 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1081/2016-2) annulleres, for så vidt som der deri blev givet afslag på klagen over annullationsafdelingens afgørelse om at afslå begæringen om, at EU-ordmærket FUNNY BANDS blev erklæret ugyldigt, for »ædle metaller og legeringer heraf samt varer af ædle metaller eller varer overtrukket hermed og ikke indeholdt i andre klasser; juvelerarbejder, smykker; ringe (smykker); ringe (smykker); armbånd (smykker); halssmykker; nøgleringe (nipsgenstande)«, der henhører under klasse 14, »kautsjuk, guttaperka, gummi og varer fremstillet af dette materiale og ikke indeholdt i andre klasser; slanger, dog ikke af metal; gummiringe; gummi, rå eller halvforarbejdet; strenge af gummi«, der henhører under klasse 17, og »engros- og detailsalg af ædle metaller og legeringer heraf og varer fremstillet af disse materialer eller overtrukket hermed, juvelerarbejder, smykker, ringe (smykker), ringe (smykker), armbånd (smykker), halsringe (smykker), kautsjuk, guttaperka, gummi og varer fremstillet af dette materiale, bøjelige rørslanger, ikke af metal«, der henhører under klasse 35.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger i sagen.

---

(1)  EUT C 178 af 6.6.2017.

Rettens dom af 5. december 2018 — Campbell mod Kommissionen

(Sag T-312/17) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en traktatbrudsprocedure indledt af Kommissionen mod Republikken Litauen - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning - mere tungtvejende offentlig interesse))

(2019/C 44/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Liam Campbell (Dundalk, Irland) (ved solicitors J. MacGuill og E. Martin-Vignerte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 2448 final af 7. april 2017 om afslag på aktindsigt i dokumenter hidrørende fra traktatbrudsprocedure 2013/0406 mod Republikken Litauen vedrørende gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT 2010, L 280, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Liam Campbell og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens kendelse af 27. november 2018 — Hebberecht mod EEAS

(Sag T-315/17) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - EEAS - placering - stilling som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien - afgørelse om afslag på forlængelse af placeringen - tjenestens interesse - begrundelsespligt - ligebehandling))

(2019/C 44/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Chantal Hebberecht (Fourmies, Frankrig) (ved advokat B. Maréchal)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 270 TEUF dels om annullation af EEAS’ afgørelse, der blev meddelt sagsøgeren den 3. februar 2017, hvorved hendes klage over EEAS’ afgørelse om ikke at forlænge hendes placering som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien blev afslået, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) den 30. juni 2016 om afslag på Chantal Hebberechts ansøgning om at forlænge hendes ansættelse som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien med et år annulleres.

2)	I øvrigt frifindes EEAS.

3)	EEAS betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Louis Vuitton Malletier mod EUIPO — Bee-Fee Group (LV POWER ENERGY DRINK)

(Sag T-372/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke LV POWER ENERGY DRINK - det ældre EU-figurmærke LV - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) nr. 2017/1001) - artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning 2017/1001) - bevisværdien af EUIPO’s tidligere afgørelser, der anerkender et ældre varemærkes renommé))

(2019/C 44/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Louis Vuitton Malletier (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzeretti, F. Rossi og N. Parrotta)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Bee-Fee Group Ltd (Nicosia, Cypern) (ved advokat L. Karpierz)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 906/2016-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Louis Vuitton Malletier og Bee-Fee Group.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 906/2016-4) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Louis Vuitton Malletier afholdte omkostninger.

3)	Bee-Fee Group Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Louis Vuitton Malletier afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 256 af 7.8.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Louis Vuitton Malletier mod EUIPO — Fulia Trading (LV BET ZAKŁADY BUKMACHERSKIE)

(Sag T-373/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket LV BET ZAKŁADY BUKMACHERSKIE - det ældre EU-figurmærke LV - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001) - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning 2017/1001) - tidligere afgørelser fra EUIPO, der anerkender det ældre varemærkes renommé))

(2019/C 44/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Louis Vuitton Malletier (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzeretti, F. Rossi og N. Parrotta)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Fulia Trading Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat L. Karpierz)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1567/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Louis Vuitton Malletier og Fulia Trading.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1567/2016-4) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Louis Vuitton Malletier afholdte omkostninger.

3)	Fulia Trading bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Louis Vuitton Malletier afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 256 af 7.8.2017.

Rettens dom af 23. november 2018 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (fino)

(Sag T-416/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket fino Cyprus Halloumi Cheese - det ældre EU-kollektivordmærke HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 44/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved S. Malynicz, QC og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2759/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mod Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi og Papouis Dairies.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2759/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mod Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi og Papouis Dairies Ltd annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi afholdte omkostninger.

3)	Papouis Dairies bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 277 af 21.8.2017.

Rettens dom af 23. november 2018 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (fino Cyprus Halloumi Cheese)

(Sag T-417/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket fino Cyprus Halloumi Cheese - det ældre certificeringsordmærke fra Det Forenede Kongerige HALLOUMI - indsigelsen forkastet - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - lighed mellem tegnene]])

(2019/C 44/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia, Cypern) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2650/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies Ltd.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2650/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies Ltd annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Republikken Cypern afholdte omkostninger.

3)	Papouis Dairies bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 277 af 21.8.2017.

Rettens dom af 26. november 2018 — Shindler m.fl. mod Rådet

(Sag T-458/17) (1)

((Annullationssøgsmål - regler for institutionerne - Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen - aftale om de nærmere bestemmelser for udtrædelse - artikel 50 TEU - Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om indgåelse af denne aftale - Det Forenede Kongeriges borgere, der er bosiddende i en anden EU-medlemsstat - forberedende retsakt - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - ikke umiddelbart berørt - afvisning))

(2019/C 44/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Harry Shindler (Porto d’Ascoli, Italien) og de øvrige 12 sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget (ved advokat J. Fouchet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse (EU, Euratom) af 22. maj 2017 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på indgåelse af en aftale om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union (dokument XT 21016/17), herunder bilaget til denne afgørelse om fastsættelse af forhandlingsdirektiverne vedrørende denne aftale (dokument XT 21016/17 ADD 1 REV 2).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.

3)	Harry Shindler og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne dom, bærer hver deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.

---

(1)  EUT C 347 af 16.10.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — WL mod ERCEA

(Sag T-493/17) (1)

((Personalesag - kontraktansatte - administrativ undersøgelse - forlængelse af prøvetiden - forberedende akt - afskedigelse - meddelelse af afskedigelsen ved e-mail - klagefrist - begyndelsestidspunkt - afvisning - overholdelse af væsentlige formforskrifter - afgørelse om afskedigelse ved prøvetidens udløb - brud på tillidsforhold - ansvar - anmodning om afholdelse af retsmøde fremsat i stævningen og ikke gentaget i overensstemmelse med procesreglementets artikel 6, stk.2))

(2019/C 44/46)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: WL (ved advokat F. Elia)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) (ved F. Sgritta og M. Chacón Mohedano, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om, for det første, annullation af ERCEA’s afgørelse om afskedigelse, meddelt mundtligt til sagsøgeren den 10. januar 2017, om øjeblikkelig genoprettelse af ansættelsesforholdet og om, at ERCEA tilpligtes at betale alle de i mellemtiden forfaldne lønudbetalinger, for det andet, annullation af ERCEA’s afgørelse af 28. oktober 2016 om forlængelse af sagsøgerens prøvetid og om, at det fastslås, at denne prøvetid ikke eksisterede fra den 1. november 2016, for det tredje, annullation af de retsakter, som indgår i en administrativ undersøgelse foretaget af Kommissionens Kontor for Undersøgelser og Disciplinære Foranstaltninger (IDOC) og af denne undersøgelses rapport af 7. november 2016 samt om, at ERCEA tilpligtes at fjerne den nævnte undersøgelse fra det personaleadministrative it-system og fra alle de øvrige databaser, som findes i Den Europæiske Unions institutioner, for det fjerde, annullation af ERCEA’s afgørelse om afskedigelse af 22. december 2016, som sagsøgeren modtog den 24. januar 2017, om øjeblikkelig genoprettelse af ansættelsesforholdet og om, at ERCEA tilpligtes at betale erstatning for det tab, som udgøres af de forfaldne lønudbetalinger siden datoen for afskedigelsen og indtil offentliggørelsen af dommen eller om, såfremt der ikke sker genansættelse i stillingen, at EREA tilpligtes at erstatte det tab, som består i løntabet indtil kontraktens udløb og som beløber sig til 39 000 EUR og, for det femte og under alle omstændigheder, at ERCEA tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 300 000 EUR i erstatning, eller et andet større eller mindre beløb, som Retten finder passende, for den alvorlige skade på sagsøgerens image og på sagsøgerens personlige og professionelle omdømme.

Konklusion

1)	Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) frifindes.

2)	WL betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 318 af 25.9.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Sata mod EUIPO — Zhejiang Auarita Pneumatic Tools (sprøjtepistol)

(Sag T-651/17) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en sprøjtepistol - tidligere EF-designs - ugyldighedsgrund - informeret bruger - designerens grad af frihed - individuel karakter - mættet kunstform - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), og forordning (EF) 6/2002 - hensigtsmæssigheden af anordning af mundlig forhandling - artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 - begrundelsespligt - artikel 62 i forordning nr. 6/2002)

(2019/C 44/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sata GmbH & Co. KG (Kornwestheim, Tyskland) (ved advokaterne K. Manhaeve og G. Glas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Zhejiang Auarita Pneumatic Tools Co. Ltd (Zhejiang, Kina)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juli 2017 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 914/2016-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Zhejiang Auarita Pneumatic Tools og Sata.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sata GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Khadi and Village Industries Commission mod EUIPO — BNP Best Natural Products (Khadi)

(Sag T-681/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket Khadi - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning (EU) 207/2009 (nu artikel 95, stk. 2 i forordning (EU) 2017/1001) - absolutte registreringshindringer - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning 2017/1001] - varemærke, som indeholder tegn, emblemer eller våben - artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra i), i forordning 2017/1001] - der foreligger ikke ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001]))

(2019/C 44/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Khadi and Village Industries Commission (Mumbai Maharashtra, Indien) (ved solicitors J. Guise, N. Rose og V. Ellis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved M. Rajh og D. Walicka, og derefter ved M. Rajh og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: BNP Best Natural Products GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Kloth og R. Briske)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. juni 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2083/2016-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Khadi and Village Industries Commission og BNP Best Natural Products.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Khadi and Village Industries Commission betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Khadi and Village Industries Commission mod EUIPO — BNP Best Natural Products (khadí Naturprodukte aus Indíen)

(Sag T-682/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket khadí Naturprodukte aus Indíen - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning (EU) 207/2009 (nu artikel 95, stk. 2 i forordning (EU) 2017/1001) - absolutte registreringshindringer - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning 2017/1001] - der foreligger ikke ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001]))

(2019/C 44/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Khadi and Village Industries Commission (Mumbai Maharashtra, Indien) (ved solicitors J. Guise, N. Rose og V. Ellis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved M. Rajh og D. Walicka, derefter ved M. Rajh og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: BNP Best Natural Products GmbH (München, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juli 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2085/2016-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Khadi and Village Industries Commission og BNP Best Natural Products.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Khadi and Village Industries Commission betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.

Rettens dom af 29. november 2018 — Khadi and Village Industries Commission mod EUIPO — BNP Best Natural Products (Khadi Ayurveda)

(Sag T-683/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket Khadi Ayurveda - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 95, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) - absolutte registreringshindringer - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning 2017/1001] - der foreligger ikke ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001]])

(2019/C 44/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Khadi and Village Industries Commission (Mumbai Maharashtra, Indien) (ved solicitors J. Guise, N. Rose og V. Ellis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved M. Rajh og D. Walicka, derefter ved M. Rajh og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: BNP Best Natural Products GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Kloth og R. Briske)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juli 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2086/2016-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Khadi and Village Industries Commission og BNP Best Natural Products.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Khadi and Village Industries Commission betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.

Rettens dom af 23. november 2018 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (Papouis Halloumi)

(Sag T-702/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Papouis Halloumi - det ældre EU-kollektivordmærke HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 44/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosie) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. august 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2782/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi og Papouis Dairies.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 3. august 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2782/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi og Papouis Dairies Ltd annulleres.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi afholdte omkostninger.

3)	Papouis Dairies Ltd bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 424 af 11.12.2017.

Rettens dom af 23. november 2018 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (Papouis Halloumi)

(Sag T-703/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EU-figurmærket Papouis Halloumi - det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2019/C 44/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia, Cypern) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. august 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2924/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 3. august 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2924/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies Ltd annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Republikken Cypern.

3)	Papouis Dairies bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 437 af 18.12.2017.

Rettens dom af 22. november 2018 — The Vianel Group mod EUIPO — Viania Dessous (VIANEL)

(Sag T-724/18) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket VIANEL - det ældre EU-ordmærke VIANIA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 44/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Vianel Group LLC (Dover, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokat V. Perrichon)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved P. Sipos og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Viania Dessous GmbH (Mössingen, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. juli 2017 Femte af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 285/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Viania Dessous og The Vianel Group.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	The Vianel Group LLC bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2018.

Rettens dom af 29. november 2018 — Septona mod EUIPO — Intersnack Group (welly)

(Sag T-763/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket welly - de ældre EU-figurmærker Kelly’s og Kelly’s www.kellys.eu CHIPS - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2019/C 44/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Septona AVEE (Oinofyta, Grækenland) (ved advokat V. Wellens)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Rajh og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Intersnack Group GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. juli 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1525/2016-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Intersnack Group og Septona.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 12. juli 2017 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1525/2016-1) annulleres.

2)	EUIPO betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 22 af 22.1.2018.

Rettens dom af 27. november 2018 — H2O Plus mod EUIPO (H 2 O+)

(Sag T-824/17) (1)

([EU-varemærker - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket H 2 O+ - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (UE) 2017/1001])

(2019/C 44/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H2O Plus LLC (San Francisco, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne R. Niebel og F. Kerl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved S. Palmero Cabezas og D. Walicka, derefter ved S. Palmero Cabezas og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. oktober 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 499/2017-1) vedrørende international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket H 2 O+.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	H2O Plus LLC betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 63 af 19.2.2018.

Rettens dom af 22. november 2018 — TeamBank mod EUIPO — Fio Systems (FYYO)

(Sag T-826/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket FYYO - det ældre EU-ordmærke FIO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (UE) 2017/1001]])

(2019/C 44/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: TeamBank AG Nürnberg (Nürnberg, Tyskland) (ved advokaterne D. Terheggen og H. Lindner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer og D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Fio Systems AG (Leipzig, Tyskland) (ved advokat S. Hänsel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. november 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2337/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Fio Systems og TeamBank Nürnberg.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	TeamBank AG Nürnberg betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

Rettens dom af 22. november 2018 — Addiko Bank mod EUIPO (STRAIGHTFORWARD BANKING)

(Sag T-9/18) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket STRAIGHTFORWARD BANKING - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 44/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Addiko Bank AG (Wien, Østrig) (ved advokat A. Seling)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og D. Walicka, om befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. oktober 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1090/2017-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet STRAIGHTFORWARD BANKING som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Addiko Bank AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 72 af 26.2.2018.

Rettens dom af 22. november 2018 — Endoceutics mod EUIPO — Merck (FEMIVIA)

(Sag T-59/18) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket FEMIVIA - det ældre EU-ordmærke FEMIBION INTIMA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 44/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Endoceutics, Inc. (Québec, Canada) (ved advokat M. Wahlin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Merck KGaA (Darmstadt, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. november 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 280/2017-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Merck og Endoceutics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Endoceutics, Inc. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 112 af 26.3.2018.

Rettens dom af 22. november 2018 — AB Mauri Italy mod EUIPO — Lesaffre (FERMIN)

(Sag T-78/18) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket FERMIN - ældre internationalt ordmærke og ældre Benelux-ordmærke FERMIPAN - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 44/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AB Mauri Italy SpA (Casteggio, Italien) (ved advokat B. Brandreth og solicitor G. Hussey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Lesaffre et Cie (Paris, Frankrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 2027/2016-4 og R 2254/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem AB Mauri Italy og Lesaffre et Cie.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 4. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (forenede sager R 2027/2016-4 og R 2254/2016-4) annulleres, for så vidt som den på grund af manglende lighed med »gær« i klasse 30 forkastede indsigelsen rejst mod registrering af ordmærket FERMIN vedrørende visse varer i samme klasse, nemlig »blandinger til fremstilling af bageriprodukter; blandinger til fremstilling af bagværk (brødblandinger klar til brug); præparater på basis af gær til brød, wienerbrød og pizzadej«.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af AB Mauri Italy SpA afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 112 af 26.3.2018.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Cheverny Investments mod Kommissionen

(Sag T-585/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Cheverny Investments Ltd (St. Julians, Malta) (ved advokaterne H. Prinz zu Hohenlohe-Langenburg, R. Staab og S. Rasch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Cheverny Investments Ltd afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Oppenheim mod Kommissionen

(Sag T-586/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om muligheden for at fremføre underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/61)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sal. Oppenheim jr. & Cie AG & Co. KGaA (Köln, Tyskland) (først ved advokaterne W. Deselaers, J. Brückner og M. Haisch, derefter ved advokat T. Bernard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche, M. Adam og M. Noll-Ehlers, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Noll Ehlers og endelig ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz, og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sal. Oppenheim jr. & Cie AG & Co. KGaA afholdte omkostninger i sagen.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 25 af 28.1.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Wagon Automotive Nagold mod Kommissionen

(Sag T-610/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/62)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wagon Automotive Nagold GmbH (Nagold, Tyskland) (først ved advokaterne T. Hackemann og H. Horstkotte, dernæst ved advokaterne T. Hackemann og F. von Bredow)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, dernæst ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, dernæst ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Wagon Automotive Nagold GmbH afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Treofan Holdings og Treofan Germany mod Kommissionen

(Sag T-612/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Treofan Holdings GmbH (Raunheim, Tyskland) og Treofan Germany GmbH & Co. KG (Neunkirchen, Tyskland) (ved advokat J de Weerth)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz, og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Treofan Holdings GmbH og Treofan Germany GmbH & Co. KG afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — VMS Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-613/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/64)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: VMS Deutschland Holdings GmbH (Darmstadt, Tyskland) (først ved advokaterne D. Pohl, G. Burwitz, M. Maier og P. Werner, derefter ved advokaterne D. Pohl og G. Burwitz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz, og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af VMS Deutschland Holdings GmbH afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — CB mod Kommissionen

(Sag T-619/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: CB (først ved advokaterne T. Hackemann og H. Horstkotte, derefter ved advokaterne T. Hackemann og F. von Bredow)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, og M. Noll-Ehlers, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Noll-Ehlers og endelig ved K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af CB afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 39 af 11.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — SiNN mod Kommissionen

(Sag T-621/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: SiNN GmbH, tidligere SinnLeffers GmbH (Hagen, Tyskland) (først ved advokaterne C. Rupp og H. Wunderlich, derefter ved advokaterne H. Wunderlich og T. Engelmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz, og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af SiNN GmbH afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 39 af 11.2.2012.

Rettens kendelse af 26. oktober 2018 — Sky Deutschland og Sky Deutschland Fernsehen mod Kommissionen

(Sag T-626/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om muligheden for at fremføre underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Sky Deutschland GmbH, tidligere Sky Deutschland AG, (Unterföhring, Tyskland) og Sky Deutschland Fernsehen GmbH & Co. KG (Unterföhring) (først ved advokaterne A. Cordewener, F. Kutt og C. Jehke, derefter ved F. Kutt og C. Jehke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche, M. Adam og M. Noll-Ehlers, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Noll-Ehlers og endelig ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sky Deutschland GmbH og Sky Deutschland Fernsehen GmbH & Co. KG afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — ATMvision mod Kommissionen

(Sag T-627/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ATMvision AG (Salem, Tyskland) (først ved advokaterne A. Cordewener, F. Kutt og C. Jehke, derefter ved advokaterne F Kutt og C. Jehke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche, M. Adam og M. Noll-Ehlers, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Noll-Ehlers og endelig ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af ATMvision AG afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Biogas Nord mod Kommissionen

(Sag T-628/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/69)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Biogas Nord AG (Bielefeld, Tyskland) (ved advokat C. Birkemeyer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz, og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Biogas Nord AG afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — Biogas Nord Anlagenbau mod Kommissionen

(Sag T-629/11) (1)

((Statsstøtte - tysk skattelovgivning om fremførsel af underskud til fremtidige skatteår (Sanierungsklausel) - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked - Domstolens annullation af den anfægtede retsakt - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/70)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Biogas Nord Anlagenbau GmbH (Bielefeld, Tyskland) (ved advokat C. Birkemeyer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og M. Adam, derefter ved R. Lyal, T. Maxian Rusche og K. Blanck, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze, K. Petersen og R. Kanitz, derefter ved T. Henze, R. Kanitz og K. Stranz og endelig ved T. Henze, R. Kanitz og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/527/EU af 26. januar 2011 om Tysklands statsstøtte C 7/10 (ex CP 250/09 og NN 5/10) Fremskrivning af skattemæssige underskud (»Sanierungsklausel«) (EUT 2011, L 235, s. 26).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne sagsomkostninger og betaler de af Biogas Nord Anlagenbau GmbH afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne sagsomkostninger.

---

(1)  EUT C 49 af 18.2.2012.

Rettens kendelse af 16. november 2018 — OT mod Kommissionen

(Sag T-552/16) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - ansøgning til stillingen som direktør for EONN - afslag på ansøgningen - udtalelse fra CCN - akt, der ikke er genstand for søgsmål - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: OT (ved advokat D. Sobor)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Simonetti og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af »[Kommissionens] afgørelse af 26. september 2014 om afslag på [hans] ansøgning […] til stillingen som direktør for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug« (EONN), dels om tildeling af erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	OT betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 383 af 17.10.2016 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-75/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

Rettens kendelse af 16. november 2018 — OT mod Kommissionen

(Sag T-576/16) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - ansøgning til stillingen som direktør for EONN - afslag på ansøgningen - litispendens - afslag på en ansøgning om bistand - manglende søgsmålsinteresse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))

(2019/C 44/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: OT (ved advokat D. Sobor)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Simonetti og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af, for det første, »[Kommissionens] afgørelse af 26. september 2014 om afslag på [hans] ansøgning […] til stillingen som direktør for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug« (EONN), for det andet, afgørelsen af 9. april 2015, hvorved Kommissionen afslog hans klage over denne afgørelse samt ansøgningen om bistand og, for det tredje, afgørelsen af 22. oktober 2015, hvorved Kommissionen afslog hans klage over afslaget på hans ansøgning om bistand, dels om tildeling af erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Europa Kommission frifindes.

2)	OT betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 383 af 17.10.2016 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-4/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

Rettens kendelse af 19. november 2018 — Credito Fondiario mod SRB

(Sag T-661/16) (1)

((Annullationssøgsmål - Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - fastsættelse af ex ante-bidrag for 2016 - søgsmålsfrist - for sent anlagt - ulovlighedsindsigelse - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/73)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Credito Fondiario SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Sciaudone, S. Frazzani, A. Neri og F. Iacovone)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved advokaterne B. Meyring, A. Villani og M. Caccialanza)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand dels i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 15. april 2016 om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 20. maj 2016 om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer afgørelse fra SRB af 15. april 2016 (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som de vedrører sagsøgeren, dels i henhold til artikel 277 TEUF.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Credito Fondiario SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen og Den Italienske Republik bærer deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 402 af 31.10.2016.

Rettens kendelse af 19. november 2018 — Landesbank Baden–Württemberg mod SRB

(Sag T-14/17) (1)

((Annullationssøgsmål - Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - fastsættelse af ex ante-bidrag for 2016 - søgsmålsfrist - for sent anlagt - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/74)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Landesbank Baden-Württemberg (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og K. Rübsamen)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved A. Martin-Ehlers, S. Raes, A. Kopp og T. Van Dyck)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation dels af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 15. april 2016 om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06), dels af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 20. maj 2016 om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer afgørelse fra SRB af 15. april 2016 (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Landesbank Baden-Württemberg bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 63 af 27.2.2017.

Rettens kendelse af 19. november 2018 — VR-Bank Rhein-Sieg mod SRB

(Sag T-42/17) (1)

((Annullationssøgsmål - Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - fastsættelse af ex ante-bidrag for 2016 - søgsmålsfrist - for sent anlagt - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/75)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: VR-Bank Rhein-Sieg eG (Siegburg, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og K. Rübsamen)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved advokaterne A. Martin-Ehlers, S. Raes, A. Kopp og T. Van Dyck)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation dels af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 15. april 2016 om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06), dels af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 20. maj 2016 om justering af ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond, der supplerer afgørelse fra SRB af 15. april 2016 (SRB/ES/SRF/2016/13), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	VR-Bank Rhein-Sieg eG bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 78 af 13.3.2017.

Rettens kendelse af 25. oktober 2018 — UI mod Rådet

(Sag T-282/17) (1)

((Personalesag - tjenestemand - passivitetssøgsmål - ingen afgørelse efter udtalelsen ved prøvetidens udløb - vedtægtens artikel 34 - afgørelse om afskedigelse - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UI (ved advokat J. Diaz Cordova)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Meyer og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om, at det fastslås, at Rådet ulovligt undlod, inden for den vedtægtsbestemte frist, at vedtage en afgørelse om fastansættelse af sagsøgeren.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 277 af 21.8.2017.

Rettens kendelse af 23. oktober 2018 — Fakro mod Kommissionen

(Sag T-293/17) (1)

((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling på markedet for tagvinduer - passivitetssøgsmål - afvisning, der afbryder passiviteten - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/77)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Fakro sp z. o.o. (Nowy Sącz, Polen) (ved advokat A. Radkowiak-Macuda)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I.V. Rogalski og J. Szczodrowski, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet ved ulovligt at undlade at træffe afgørelse om sagsøgerens klage af 12. juli 2012 om misbrug af dominerende stilling på markedet for tagvinduer.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	FAKRO sp. z. o. o. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens kendelse af 22. november 2018 — Daico International mod EUIPO — American Franchise Marketing (RoB)

(Sag T-355/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - figurmærket RoB - ugyldighedserklæring - artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001) - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning 2017/1001) - regel 49, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95 (nu artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) 2018/625) - regel 62, stk. 3, i forordning nr. 2868/95 (nu artikel 58, stk. 3, i forordning 2018/625) - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2019/C 44/78)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Daico International BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat M. Kassner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: American Franchise Marketing Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. marts 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1405/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem American Franchise Marketing og Daico International.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Daico International BV betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens kendelse af 22. november 2018 — Daico International mod EUIPO — American Franchise Marketing (RoB)

(Sag T-356/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - ordmærket RoB - ugyldighedserklæring - artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning (EU) 2017/1001) - regel 62, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95 (nu artikel 58, stk. 3, i forordning (EU) 2018/625) - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet))

(2019/C 44/79)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Daico International BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat M. Kassner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: American Franchise Marketing Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. marts 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1407/2016-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem American Franchise Marketing og Daico International.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Daico International BV betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 239 af 24.7.2017.

Rettens kendelse af 19. november 2018 — Iccrea Banca mod Kommissionen og SRB

(Sag T-494/17) (1)

((Annullations- og erstatningssøgsmål - Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (SRF) - fastsættelse af ex ante-bidrag for 2016 - fejlagtig angivelse af sagsøgte - søgsmålsfrist - for sent anlagt - hypotetiske retsakter - påstand om erstatning - nær sammenhæng med påstanden om annullation - ulovlighedsindsigelse - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/80)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo (Rom, Italien) (ved advokaterne P. Messina, F. Isgrò og A. Dentoni Litta)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, A. Steiblytė og K.-Ph. Wojcik, som befuldmægtigede) og Den Fælles Afviklingsinstans (ved advokaterne G. Rumi, S. Raes, M. Merola og T. Van Dyck)

Sagens genstand

Principalt dels en påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af afgørelse fra SRB truffet på ledelsesmøde af 15. april 2016 om ex ante-bidrag for 2016 til Den Fælles Afviklingsfond (SRB/ES/SRF/2016/06) og af alle andre afgørelser fra SRB, på grundlag af hvilke Banca d'Italia har truffet de nationale afgørelser nr. 1249264/15 af 24. november 2015, nr. 1262091/15 af 26. november 2015, nr. 1547337/16 af 29. december 2016, nr. 333162/17 af 14. marts 2017 og nr. 334520/17 af 14. marts 2017, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, dels en påstand om erstatning i henhold til artikel 268 TEUF, og subsidiært en påstand i henhold til artikel 277 TEUF.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Iccrea Banca SpA Istituto Centrale del Credito Cooperativo bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 318 af 25.9.2017.

Rettens kendelse af 6. november 2018 — Fortischem mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-560/17) (1)

((Annullationssøgsmål - miljø - forordning (EU) 2017/852 - beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet - forbud mod at fremstille chlor-alkali ved brug af kviksølv som elektrolyt - artikel 263, fjerde afsnit, TEUF - ikke individuelt berørt - afvisning))

(2019/C 44/81)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fortischem a.s. (Nováky, Slovakiet) (ved advokaterne C. Arhold, P. Hodál og M. Staroň)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved I. McDowell, L. Darie og A. Tamás, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og J. Kneale, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af bilag III, del I, litra d), til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT 2017, L 137, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende begæringerne om intervention indgivet af Europa-Kommissionen og Kongeriget Sverige.

3)	Fortischem a.s. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger, bortset fra omkostningerne i forbindelse med begæringerne om intervention.

4)	Fortischem, Rådet, Parlamentet, Kommissionen og Kongeriget Sverige bærer hver især deres egne omkostninger i forbindelse med begæringerne om intervention.

---

(1)  EUT C 369 af 30.10.2017.

Rettens kendelse af 12. november 2018 — Stichting Against Child Trafficking mod Kommissionen

(Sag T-658/17) (1)

((Annullations- og passivitetssøgsmål - juridisk person, der underretter OLAF om eventuel retsstridig adfærd - afgørelse fra OLAF om ikke at indlede en undersøgelse - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning - sagsomkostninger - billighed - procesreglementets artikel 135, stk. 1))

(2019/C 44/82)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Stichting Against Child Trafficking (Nijmegen, Nederlandene) (ved advokat E. Agstner)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og C. Tritz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF og 265 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelse fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af 3. august 2017 om ikke at indlede en administrativ undersøgelse i sagen OC/2017/0451, dels om, at OLAF tilpligtes at indlede en administrativ undersøgelse og, afhængigt af dets konklusion, videregive sagen til de retshåndhævende myndigheder til strafferetlig forfølgning og/eller til de europæiske institutioner til administrativ procedure.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Stichting Against Child Trafficking betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 402 af 27.11.2017.

Rettens kendelse af 14. november 2018 — Spinoit mod Kommissonen m.fl.

(Sag T-711/17) (1)

((Annullations- og erstatningssøgsmål - retsakt vedtaget af afdelingschefen ved Den Europæiske Unions delegation i Algeriet i forbindelse med en offentlig kontrakt om udveksling af serviceydelser - afgørelse, hvori det kræves, at sagsøgeren erstattes som ekspert - opsigelse af aftalen mellem det kontraherende selskab og sagsøgeren efter denne afgørelse - ingen status som sagsøgt - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - årsagsforbindelse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet))

(2019/C 44/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bernard Spinoit (Charleroi, Belgien) (ved advokat H. Hansen)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Aresu, som befuldmægtiget), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Unions delegation i Algeriet.

Sagens genstand

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af skrivelsen af 3. august 2017, hvori det forlanges, at sagsøgeren erstattes som ekspert i forbindelse med en aftale om udveksling af tjenesteydelser, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om tildeling af erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Den Europæiske Unions delegation i Algeriet frifindes.

2)	Bernard Spinoit betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2018.

Rettens kendelse af 6. november 2018 — Chioreanu mod ERCEA

(Sag T-717/17) (1)

((Annullationssøgsmål - ERCEA - »Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation« - afgørelse om afslag på en anmodning om fornyet gennemgang af vurderingen af et forskningsforslag - administrativ klage til Kommissionen - afslag på den administrative klage - fejlagtig angivelse af sagsøgte - påstand om påbud - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2019/C 44/84)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Nicolae Chioreanu (Oradea, Rumænien) (ved advokat D.-C. Rusu)

Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ved F. Sgritta og M.E. Chacón Mohedano, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation dels af afgørelse truffet af ERCEA den 23. marts 2017 om afslag på anmodningen om fornyet gennemgang af vurderingen af forskningsforslag nr. 741797-NIP, ERC-2016-ADG »New and Innovative Powertrain — NIP«, dels af Kommissionens afgørelse af 27. juli 2017 C(2017) 5190 final om afslag på den administrative klage sagsøgeren har indgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003, L 11, s. 1), og for det andet søgsmål med påstand om, at Retten tilpligter ERCEA at foretage en fornyet gennemgang af vurderingen af det ovennævnte forskningsforslag.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Nicolae Chioreanu betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2018.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 23. november 2018 — GMPO mod Kommissionen

(Sag T-733/17 R)

((Særlige rettergangsformer - humanmedicinske lægemidler - det aktive stof tétrachlorhydrate i trientine - Kommissionens afgørelse om ikke at klassificere lægemidlet Cuprior-trientine som lægemiddel til sjældne sygdomme - forordning (EU) nr. 141/2000 - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed))

(2019/C 44/85)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GMP-Orphan (GMPO) (Paris, Frankrig) (ved M. Demetriou, QC, barrister E. Mackenzie og solicitors L. Tsang og J. Mulryne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Petersen og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017) 6102 final af 5. september 2017 om udstedelse af en markedsføringstilladelse til det humanmedicinske lægemiddel Cuprior — trientine i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Rettens kendelse af 27. november 2018 — CMS Hasche Sigle mod EUIPO (WORLD LAW GROUP)

(Sag T-756/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU — ordmærket WORLD LAW GROUP - relativ registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet])

(2019/C 44/86)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CMS Hasche Sigle Partnerschaft von Rechtsanwälten und Steuerberatern mbH (Berlin, Tyskland) (ved advokat P.-C. Thielen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. august 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 329/2017-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet WORLD LAW GROUP som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	CMS Hasche Sigle Partnerschaft von Rechtsanwälten und Steuerberatern mbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 22 af 22.1.2018.

Rettens kendelse af 14. november 2018 — Bruel mod Kommissionen m.fl.

(Sag T-793/17) (1)

((Annullations- og erstatningssøgsmål - retsakt vedtaget af afdelingschefen ved Den Europæiske Unions delegation i Algeriet i forbindelse med en offentlig kontrakt om udveksling af serviceydelser - afgørelse, hvori det kræves, at sagsøgeren erstattes som ekspert - opsigelse af aftalen mellem det kontraherende selskab og sagsøgeren efter denne afgørelse - ingen status som sagsøgt - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - årsagsforbindelse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet))

(2019/C 44/87)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Damien Bruel (Paris, Frankrig) (ved advokat H. Hansen)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved A. Aresu, som befuldmægtiget), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Unions delegation i Algeriet.

Sagens genstand

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af skrivelsen af 25. september 2017, hvori det forlanges, at sagsøgeren erstattes som ekspert i forbindelse med en aftale om udveksling af tjenesteydelser indgået mellem det kontraherende selskab og sagsøgeren, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om tildeling af erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Den Europæiske Unions delegation i Algeriet frifindes.

2)	Damien Bruel betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

Rettens kendelse af 15. november 2018 — Intercontact Budapest mod CdT

(Sag T-809/17) (1)

((Annullationssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - placering af en tilbudsgiver i en kaskadeprocedure - søgsmålsfrist - for sent anlagt - afvisning))

(2019/C 44/88)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Intercontact Budapest Fordító és Pénzügyi Tanácsadó Kft. (Intercontact Budapest Kft.) (Budapest, Ungarn) (ved advokat É. Subasicz)

Sagsøgt: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) (ved M. Garnier og G. Bukodi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af de af CdT trufne afgørelser af 10. juli 2017, hvorved sagsøgeren blev placeret i henholdsvis anden og tredje position i klassificeringen af de tilbudsgivere, der blev udvalgt med henblik på indgåelsen af flere rammeaftaler efter de offentlige udbudsprocedurer FL/GEN 16-01 og FL/GEN 16-02.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 72 af 26.2.2018.

Rettens kendelse af 3. december 2018 — Classic Media mod EUIPO — Pirelli Tyre (CLASSIC DRIVER)

(Sag T-811/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket CLASSIC DRIVER - det ældre EU-ordmærke DRIVER - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet))

(2019/C 44/89)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Classic Media AG (Zug, Schweiz) (ved advokat A. Masberg)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Pirelli Tyre SpA (Milan, Italien) (ved advokaterne T. M. Müller og F. Togo)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. oktober 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 59/2017-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Pirelli Tyre og Classic Media.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Classic Media AG betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

Rettens kendelse af 15. november 2018 — Novenco Building & Industry mod EUIPO — Novenco Ventilator (Beijing) (NOVENCO)

(Sag T-45/18) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærke NOVENCO - det ældre EU-ordmærke Novenco - annullation af den internationale registrering - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 44/90)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novenco Building & Industry A/S (Næstved, Danmark) (ved advokat A. Rasmussen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Śliwińska og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Novenco Ventilator (Beijing) Co. Ltd (Beijing, Kina) (ved advokaterne T. de Haan og P. Péters)

Sagens genstand

Dels søgsmål indgivet til prøvelse af afgørelse truffet den 7. november 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2354/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Novenco Building & Industry og Novenco Ventilator (Beijing), dels kontrasøgsmål indgivet til prøvelse af samme afgørelse.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen for så vidt angår såvel søgsmålet som kontrasøgsmålet.

2)	Hver part betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 104 af 19.3.2018.

Rettens kendelse af 21. november 2018 — Husky CZ mod EUIPO

(Sag T-82/18) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om registrering af EU-figurmærket HUSKY - det ældre EU-ord- og figurmærke HUSKY - risiko for forveksling - søgsmål, der er åbenbart retligt ugrundet))

(2019/C 44/91)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Husky CZ s.r.o. (Prag, Tjekkiske Republik) (ved advokat L. Lorenc)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Husky of Tostock Ltd (Woodbridge, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. januar 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 812/2017-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Husky of Tostock og Husky CZ.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Husky CZ s.r.o. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

Rettens kendelse af 30. november 2018 — Front Polisario mod Rådet

(Sag T-275/18) (1)

((Annullationssøgsmål - Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Marokko på den anden - retsakt, hvorved der indgås aftale - aftalen finder ikke anvendelse på Vestsaharas område - manglende søgsmålskompetence - afvisning))

(2019/C 44/92)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario) (ved advokat G. Devers)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Elera-San Miguel Hurtado og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse (EU) 2018/146 af 22. januar 2018 om indgåelse på Unionens vegne af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden (EUT 2018, L 26, s. 4).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens, Den Franske Republiks og Kommissionens interventionsbegæringer.

3)	Front populaire pour la libération de la Saguia-el-Hamra et du Rio de Oro (Front Polisario) bærer sine egne omkostninger, og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

4)	Front Polisario, Rådet, Kommissionen Kongeriget Spanien og Den Franske Republik bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringerne.

---

(1)  EUT C 268 af 30.7.2018.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 28. november 2018 — Klyuyev mod Rådet

(Sag T-305/18 R)

((Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - anmodning om udsættelse af gennemførelse - fumus boni juris - ingen uopsættelighed))

(2019/C 44/93)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Andriy Klyuyev (Donetsk, Ukraine) (ved B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy og solicitors R. Gherson og T. Garner)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Mahnič og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om udsættelse af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 48) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — Laboratoire Pareva mod Kommissionen

(Sag T-337/18 R II)

((Særlige rettergangsformer - forordning (EU) nr. 528/2012 - biocidholdige produkter - aktivstoffet PHMB (1415; 4.7) - afslag på godkendelse - begæring om foreløbige forholdsregler - ny ansøgning - afvisning))

(2019/C 44/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratoire Pareva (Saint-Martin-de-Crau, Frankrig) (ved advokat K. Van Maldegem og S. Englebert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 og 279 TEUF med påstand dels om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/619 af 20. april 2018 om ikke at godkende PHMB (1415; 4,7) som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, 5 og 6 (EUT 2018, L 102, s. 21), dels om vedtagelse af alle andre passende foreløbige forholdsregler.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — Laboratoire Pareva mod Kommissionen

(Sag T-347/18 RII)

((Særlige rettergangsformer - forordning (EU) nr. 528/2012 - biocidholdige produkter - aktivstoffet PHMB (1415; 4.7) - afslag på godkendelse - begæring om foreløbige forholdsregler - ny ansøgning - ingen nye omstændigheder - afvisning))

(2019/C 44/95)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratoire Pareva (Saint-Martin-de-Crau, Frankrig) (ved advokaterne K. Van Maldegem og S. Englebart)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 og 279 TEUF med påstand dels om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/613 af 20. april 2018 om godkendelse af PHMB (1415; 4,7) som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 4 (EUT 2018, L 102, s. 1), dels om vedtagelse af alle andre passende foreløbige forholdsregler.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — Crédit agricole og Crédit agricole Corporate and Investment Bank mod Kommissionen

(Sag T-419/18 R)

((Særlige rettergangsformer - konkurrence - Euro Interbank Offered Rates (Euribor) - Euro Interest Rate Derivatives (EIRD) - afslag på begæring om fortrolig behandling af visse oplysninger i en afgørelse om konstatering af en overtrædelse af artikel 101 TEUF - princippet om uskyldsformodning - begæring om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris foreligger ikke))

(2019/C 44/96)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Crédit agricole (Montrouge, Frankrig) og Crédit agricole Corporate and Investment Bank (Montrouge) (ved advokaterne J.-P. Tran Thiet, J. Jourdan og J.-J. Lemonnier samt solicitor M. Powell)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin, M. Farley og F. van Schaik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om dels udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2018) 2743 final af 27. april 2018 om de indsigelser mod videregivelsen af oplysninger ved offentliggørelse, som Crédit agricole og Crédit agricole Corporate and Investment Bank har fremsat på grundlag af artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen den 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (sag AT.39914 — rentederivater i euro (EIRD)), dels om at Kommissionen pålægges at afholde sig fra at offentliggøre en udgave med angiveligt fortrolige oplysninger af sin afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (sag AT.39914 — (EIRD)).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — JPMorgan Chase m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-420/18 R)

((Særlige rettergangsformer - konkurrence - Euro Interbank Offered Rates (Euribor) - Euro Interest Rate Derivatives (EIRD) - afslag på begæring om fortrolig behandling af en afgørelse om konstatering af en overtrædelse af artikel 101 TEUF - princippet om uskyldsformodning - begæring om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris foreligger ikke))

(2019/C 44/97)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: JPMorgan Chase & Co (New York, New York, De Forenede Stater), JPMorgan Chase Bank, National Association (Columbus, Ohio, De Forenede Stater), J.P. Morgan Services LLP (London, Det Forenede Kongerige) (ved M. Lester, QC, advokaterne D. Piccinin og D. Heaton samt solicitors B. Tormey, N. French, N. Frey og D. Das)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Farley, B. Mongin og F. van Schaik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om dels udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2018) 2745 final af 27. april 2018 om de indsigelser mod videregivelsen af oplysninger ved offentliggørelse, som JPMorgan Chase & Co., JPMorgan Chase Bank, National Association og J. P. Morgan Services har fremsat på grundlag af artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen den 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (sag AT.39914 — rentederivater i euro (EIRD)), dels om at Kommissionen pålægges at afholde sig fra at offentliggøre afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (sag AT.39914 — (EIRD)).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelsen af 11. juli 2018, JPMorgan Chase m.fl. mod Kommissionen (T-420/18 R), ophæves.

3)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — Antonakopoulos mod Parlamentet

(Sag T-590/18 R)

((Særlige rettergangsformer - personalesag - tjenestemænd - suspendering af en tjenestemand uden lønindeholdelse - begæring om udsættelse af gennemførelse - skade på omdømme - ingen uopsættelighed))

(2019/C 44/98)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Leonidas Antonakopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved J. Steele og V. Montebello-Demogeot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 og artikel 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 25. september 2018 om vedtagelse af en foranstaltning over for sagsøgeren om suspendering på ubestemt tid uden lønindeholdelse.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — ZD mod Parlamentet

(Sag T-591/18 R)

((Særlige rettergangsformer - personalesag - tjenestemænd - suspendering af en tjenestemand uden lønindeholdelse - begæring om udsættelse af gennemførelse - skade på omdømme - ingen uopsættelighed))

(2019/C 44/99)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZD (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved J. Steele og V. Montebello-Demogeot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og artikel 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 25. september 2018 om vedtagelse af en foranstaltning om tidsbestemt suspendering uden lønindeholdelse over for sagsøgeren.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. oktober 2018 — ZE mod Parlamentet

(Sag T-603/18 R)

((Særlige rettergangsformer - personalesag - tjenestemænd - suspendering af en tjenestemand uden lønindeholdelse - begæring om foreløbige forholdsregler - skade på omdømme - ingen uopsættelighed))

(2019/C 44/100)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZE (ved advokat P. Yatagantzidis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved J. Steele og V. Montebello Demogeot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og artikel 279 TEUF med påstand dels om udsættelse af gennemførelsen af Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 25. september 2018 om vedtagelse af en foranstaltning om tidsbestemt suspendering uden lønindeholdelse over for sagsøgeren, dels om, at Parlamentet tilpligtes at forhindre og ikke gentage andre »eventuelle læk i medierne« med nævnelse af sagsøgeren samt at opfordre sagsøgeren til at fjerne alle personoplysninger fra de informationer, som kontrollørerne i givet fald allerede indsamlet på hans kontor.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 26. november 2018 — Apera Capital Master mod EUIPO — Altera Capital (APERA CAPITAL)

(Sag T-699/18)

(2019/C 44/101)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Apera Capital Master Ltd. (St. Peter Port, Guernsey) (ved advokaterne C. Schröder og A. von Alten)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Altera Capital (Luxembourg, Luxembourg)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Apera Capital Master Ltd.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket APERA CAPITAL — registreringsansøgning nr. 15 640 436

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. september 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1091/2018-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Sagen hjemvises til EUIPO til fornyet behandling.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 104, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til god forvaltning og til en retfærdig rettergang.