RÅDETS HENSTILLING

af 7. december 2018

om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination

(2018/C 466/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 168, stk. 6,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed.

(2)

I overensstemmelse med artikel 168, stk. 6, i TEUF kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage henstillinger med henblik på at nå målene i samme artikel for at forbedre folkesundheden, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af de største trusler mod sundheden og overvågning, tidlig varsling og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende trusler mod sundheden. Sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, betragtes som værende blandt de største trusler mod sundheden.

(3)	Vaccination er en af de mest virkningsfulde og omkostningseffektive folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er udviklet i det 20. århundrede, og forbliver det vigtigste redskab til primær forebyggelse af overførbare sygdomme.

(4)

Selv om vaccinationsprogrammer er medlemsstaternes ansvar, vil der på grund af den grænseoverskridende karakter af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, og de fælles udfordringer, som de nationale vaccinationsprogrammer står over for, kunne drages fordel af mere koordinerede EU-indsatser og -tilgange med henblik på at forhindre eller begrænse spredningen af epidemier og sygdomme med en grænseoverskridende dimension.

(5)

Den hurtige spredning af misinformation via sociale medier og af højlydte antivaccinationsaktivister har givet næring til fejlagtige opfattelser, således at offentlighedens fokus har flyttet sig fra de individuelle og kollektive fordele ved vaccination og de risici, som overførbare sygdomme indebærer, hen imod øget mistillid og frygt for udokumenterede uønskede hændelser. Der er behov for en indsats for at styrke dialogen med borgerne, forstå de legitime bekymringer og den tvivl, som de giver udtryk for i forbindelse med vaccination, og på passende vis håndtere disse spørgsmål ud fra individuelle behov.

(6)	Sundhedspersoner spiller en central rolle i arbejdet hen imod målet om forbedrede vaccinationsdækningsrater. For at støtte deres indsats bør de tilbydes muligheder for efter- og videreuddannelse i vaccination i overensstemmelse med nationale anbefalinger.

(7)	Tilfælde, hvor vaccinationsdækningsraterne hos sundhedspersoner anses for at være utilstrækkelig i forhold til nationale anbefalinger, bør afhjælpes for at beskytte disse arbejdstagere og deres patienter.

(8)	Variationen mellem medlemsstaternes vaccinationsskemaer med hensyn til anbefalinger, anvendt type af vacciner, antal indgivne doser og tidsplan øger risikoen for, at borgere, navnlig børn, går glip af en vaccination, når de flytter fra én medlemsstat til en anden.

(9)

Behovet for at bringe vaccinationstjenesterne tættere på borgerne stiller krav om, at der gøres en særlig indsats for at nå ud til de mest sårbare mennesker i samfundet, navnlig gennem lokalsamfundsbaserede udbydere. De europæiske strukturfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond (»ESF«) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«), tilbyder medlemsstaterne betydelige muligheder for at styrke vaccinationsrelateret uddannelse af sundhedspersoner og øge sundhedsinfrastrukturkapaciteten på vaccinationsområdet.

(10)

Demografiske ændringer, menneskers mobilitet, klimaændringer og svindende immunitet bidrager til epidemiologiske forandringer i den byrde, som sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, udgør, og disse forandringer stiller krav om vaccinationsprogrammer med en livslang tilgang, der rækker ud over barndommen. Formålet med en sådan tilgang er at sikre tilstrækkelig beskyttelse livet igennem og bidrage til sund livsstil, sund aldring og sundhedssystemernes bæredygtighed.

(11)

Mangel på vacciner har direkte konsekvenser for, om der kan foretages vaccination, og for, om de nationale vaccinationsprogrammer kan gennemføres, medlemsstaterne står over for forskellige forstyrrelser i forsyningerne af vacciner, produktionskapaciteten i EU er fortsat begrænset, og der er fortsat vanskeligheder med hensyn til at dele vacciner på tværs af grænserne, mens manglen på koordinerede prognoser bidrager til usikkerhed for så vidt angår efterspørgsel. I den sammenhæng er Den Europæiske Union og dens borgere fortsat sårbare i tilfælde af udbrud af overførbare sygdomme.

(12)

Behovet for hurtigt at fremskynde forskningen i og udviklingen af nye vacciner og for at forbedre eller tilpasse de eksisterende kræver innovative partnerskaber og platforme, ekspertise på højt niveau og stærkere forbindelser mellem discipliner og sektorer samt investeringer i samfunds- og adfærdsvidenskabelig forskning for at forbedre forståelsen af de kontekstspecifikke determinanter, der understøtter vaccineskeptiske holdninger.

(13)

I Rådets konklusioner om vaccinationer som et effektivt redskab inden for folkesundheden (1) er der allerede identificeret en række af disse hovedudfordringer og veje frem, og medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at udvikle fælles handlingsprogrammer med henblik på at udveksle bedste praksis vedrørende vaccinationspolitikker.

(14)	I Rådets konklusioner om vaccination af børn (2) opfordres der specifikt til at forfine vaccinationsregistre og informationssystemer for at forbedre overvågningen af vaccinationsprogrammer og lette udvekslingen af oplysninger mellem udbydere af vaccinationstjenester.

(15)

Der mindes i Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked (3) og meddelelsen om handlingsplanen for e-sundhed 2012-2020 (4) om vigtigheden af dagsordenen for digital sundhed og behovet for at prioritere udviklingen af e-sundhed og big data-løsninger. Disse initiativer styrkes ved Kommissionens meddelelse om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked (5) for at sikre moderne og bæredygtige sundhedsplejemodeller samt handlekraftige borgere og sundhedspersoner.

(16)

Der er ved direktiv 2000/54/EF (6) om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet fastsat minimumskrav for at sikre beskyttelsen af arbejdstagerne, herunder behovet for at tilbyde vacciner til dem, der ikke allerede er vaccineret, og Rådets direktiv 2010/32/EU (7) om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren fastsætter, at arbejdstagerne bør tilbydes vaccination, hvis risikovurderingen viser, at der er risiko for deres sikkerhed eller sundhed, som følge af at de udsættes for biologiske agenser, mod hvilke der findes effektive vacciner.

(17)	Afgørelse nr. 1082/2013/EU (8) om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler giver grundlag for oprettelse af en frivillig mekanisme med henblik på forhåndskøb af medicinske modforanstaltninger til alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

(18)

Der bakkes i Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer (9) op om principperne om og de overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed og solidaritet, der er af afgørende betydning for at sikre lige adgang til vaccinationstjenester uanset alder, social status eller geografisk placering og i overensstemmelse med nationale og regionale vaccinationsprogrammer.

(19)

Ved forordning (EF) nr. 851/2004 (10) gives Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (»ECDC«) mandat til at støtte forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme og fremme udveksling af god praksis og erfaring i forbindelse med vaccinationsprogrammer. Endvidere koordinerer ECDC indsamling, validering, analyse og formidling af data på EU-plan, herunder om vaccinationsstrategier.

(20)

Ved direktiv 2001/83/EF (11) og forordning (EF) nr. 726/2004 (12) om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur gives tilsynsmyndighederne mandat til at fremme og beskytte folkesundheden ved at tillade anvendelse af sikre og effektive vacciner og ved kontinuerligt at vurdere deres fordele og risikoprofil, efter at der er udstedt markedsføringstilladelse.

(21)

Kommissionens One Health-handlingsplan (13) støtter EU-medlemsstaterne i deres kamp mod antimikrobiel resistens (AMR) og opfordrer til strømlinede procedurer for tilladelser til nye antibakterielle agenser og til, at forskning i og udvikling af nye vacciner mod patogener forbundet med antimikrobiel resistens fremmes.

(22)

I Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om vaccineskepsis og faldende vaccinationsrater i Europa (14) opfordres medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig vaccination af sundhedspersoner, træffe effektive foranstaltninger mod misinformation og gennemføre foranstaltninger med henblik på forbedring af adgangen til lægemidler. Kommissionen opfordres også til at fremme en mere harmoniseret plan for vaccination i hele EU.

(23)

Kommissionens handlingsplan om falske nyheder og desinformation på internettet har til formål at bidrage til udviklingen af en strategi på EU-plan om bekæmpelse af spredningen af desinformation, og i Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af desinformation (15) på internettet adresseres onlineplatformenes udfordringer med hensyn til spredning af desinformation.

(24)

Kommissionen har gennem GAVI, vaccinealliancen, støttet forbedret adgang til moderne og væsentlige vacciner i de 77 fattigste lande siden oprettelsen i 2000. Der blev indtil 2015 bidraget med 83 mio. EUR, der bidrog til fuld vaccination af 277 millioner børn i perioden 2011-2015, og der er givet tilsagn om yderligere 200 mio. EUR for perioden 2016-2020, således at yderligere 300 millioner børn kan blive vaccineret mellem 2016 og 2020.

(25)

Sundhedsministrene bakkede på Verdenssundhedsforsamlingen i 2012 op om den globale vaccinationshandlingsplan for at sikre, at senest i 2020 går ingen glip af livsvigtig vaccination. I 2014 vedtog Den Regionale Komité for Europa under Verdenssundhedsorganisationen (»WHO«) den europæiske vaccinationshandlingsplan for 2015-2020.

(26)

Mål 3 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (16) — som er at »sikre et sundt liv og fremme trivsel i alle aldersgrupper« — fremhæver vigtigheden af vaccination med hensyn til at beskytte mennesker mod sygdomme. Desuden bekræfter EU og dets medlemsstater via den europæiske konsensus om udvikling — »Vores verden, vores værdighed, vores fremtid« (17) — på ny deres tilsagn om at beskytte alles ret til at nyde den højst opnåelige standard for fysisk og mental sundhed, blandt andet ved at bidrage til at sikre adgangen til økonomisk overkommelige vigtige lægemidler og vacciner for alle.

(27)

En fælles aktion om vaccination, der er delvis finansieret under det tredje EU-handlingsprogram for sundhed (18), og som indledes i 2018, har fokus på deling af bedste praksis med hensyn til nationale vaccinationspolitikker og på identifikation af tekniske krav vedrørende elektroniske vaccinationsinformationssystemer, vaccineprognoser, prioritering af forskning i og udvikling af vacciner og forskning for at adressere vaccineskepsis.

(28)

Foranstaltningerne i denne henstilling har til formål at øge sikkerheden på folkesundhedsområdet, mindske uligheder mellem medlemsstaterne og øge forsyningssikkerheden for vacciner i det indre marked. De supplerer og styrker nationale politikker og foranstaltninger i alle medlemsstater, samtidig med at de tager hensyn til deres forskellige udgangspunkter med hensyn til vaccinationspolitikker, institutionelle rammer, regionale forskelle og kapacitet inden for sundhedspleje.

(29)	Denne henstilling er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet,

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE, AT DE:

1.

udvikler og gennemfører vaccinationsplaner på nationalt og/eller regionalt plan, efter omstændighederne, med det formål at øge vaccinationsdækningen med henblik på senest i 2020 at have nået målene i WHO's europæiske vaccinationshandlingsplan. Disse planer kan indeholde for eksempel bestemmelser vedrørende bæredygtig finansiering og forsyninger af vacciner, en livslang tilgang til vaccination, kapacitet med hensyn til at reagere på nødsituationer samt kommunikations- og fortaleraktiviteter

2.

tilstræber, at der senest i 2020, navnlig med hensyn til mæslinger, er opnået en vaccinationsdækningsrate på 95 % med to doser af vaccinen til målgruppen af børn, og arbejder hen imod at bygge bro over vaccinationskløfterne i alle andre aldersgrupper med henblik på at udrydde mæslinger i EU

3.

indfører rutinemæssige kontroller af vaccinationsstatus og regelmæssige muligheder for at foretage vaccination i forskellige livsfaser gennem rutinebesøg i det primære sundhedssystem og gennem supplerende foranstaltninger, som for eksempel træffes ved begyndelse i børnehave eller skole, på arbejdspladsen eller i pasningsfaciliteter, alt efter de nationale kapaciteter

4.

letter adgangen til nationale og/eller regionale vaccinationstjenester ved at: a) forenkle og udbrede mulighederne for at tilbyde vaccination gennem mobilisering af lokalsamfundsbaserede udbydere og b) sikre målrettet outreach mod de mest sårbare grupper, herunder socialt udstødte grupper, for at afhjælpe uligheder og mangler i vaccinationsdækningen

5.

tilskynder til og samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner og relevante interesserede parter om at overveje at medtage og styrke uddannelsen vedrørende sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, vaccinologi og immunisering i det nationale pensum på medicinstudiet og eventuelle lægefaglige videreuddannelsesprogrammer for sundhedspersoner i alle sektorer, når som helst det er tilrådeligt, for at styrke deres rolle med hensyn til at tilstræbe højere vaccinationsdækningsrater udnytter de muligheder, som ESF og EFRU tilbyder, med henblik på at støtte uddannelse af og udvikling af færdigheder hos sundhedspersoner inden for sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, vaccinologi og immunisering og styrke den nationale og regionale sundhedsinfrastrukturkapacitet, herunder elektroniske vaccinationsinformationssystemer, på vaccinationsområdet

6.

hvor som helst det er nødvendigt, intensiverer kommunikationsaktiviteter og skaber øget bevidsthed om fordelene ved vaccination ved at: a) fremlægge videnskabelig dokumentation i en form, der er forståelig for lægmand, ved anvendelse af forskellige kontekstbaserede strategier for at bekæmpe spredningen af misinformation, herunder for eksempel ved hjælp af digitale værktøjer og partnerskaber med civilsamfundet og andre relevante interesserede parter b) samarbejde med og tilbyde uddannelse til relevante aktører såsom sundhedspersoner, interesserede parter inden for uddannelse, arbejdsmarkedets parter og medierne som formidlere for at bekæmpe laden stå til og øge tilliden til vaccination

7.

undersøger mulighederne for at udvikle sundheds- og sundhedsplejeinstitutionernes kapacitet til at have elektroniske oplysninger om borgernes vaccinationsstatus, for eksempel på grundlag af informationssystemer, der har påmindelsesfunktionaliteter, som indfanger opdaterede data om vaccinationsdækning i alle aldersgrupper, og som giver mulighed for samkøring og udveksling af data i hele sundhedssystemet

8.

hvor det er relevant, øger støtten til forskning i og innovation inden for vacciner, således at der er tilstrækkelige ressourcer tilgængelige til hurtig udbredelse af nye eller forbedrede vacciner, og letter anvendelse af forskning i vacciner for at opnå bedre underbyggede nationale eller regionale vaccinationsprogrammer og -politikker,

BIFALDER, AT KOMMISSIONEN MED FØLGENDE FORANSTALTNINGER OG I TÆT SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE HAR TIL HENSIGT AT:

9.

bestræbe sig på at oprette et europæisk vaccinationsudvekslingssystem (EVIS), der koordineres af ECDC, med henblik på: a) sammen med de nationale offentlige sundhedsmyndigheder i) at undersøge muligheden for senest i 2020 at udarbejde retningslinjer for et EU-basisvaccinationsskema under hensyntagen til WHO's rutinevaccinationsanbefalinger med det formål at forbedre kompatibiliteten mellem nationale skemaer og fremme lighed i EU-borgernes sundhedsbeskyttelse samt muligheden for at skabe et fælles vaccinationskort ii) at styrke sammenhæng, gennemsigtighed og metoder i vurderingen af nationale og regionale vaccinationsplaner ved at dele videnskabelig dokumentation og værktøjer med støtte fra nationale tekniske rådgivende grupper inden for vaccination iii) at udforme EU-metoder og -vejledning om datakrav med henblik på bedre overvågning af vaccinationsdækningsrater i alle aldersgrupper, herunder sundhedspersoner, i samarbejde med WHO og indsamle sådanne data og dele dem på EU-plan b) senest i 2019 at oprette en europæisk vaccinationsinformationsportal med støtte fra Det Europæiske Lægemiddelagentur for at give objektive, gennemsigtige og opdaterede oplysninger på internettet om vaccination og vacciner, fordelene herved og sikkerheden heraf samt processen vedrørende lægemiddelovervågning c) at bekæmpe misinformation om vaccination på internettet og udvikle evidensbaserede informationsværktøjer og vejledning med henblik på at støtte medlemsstaterne i at reagere på vaccineskepsis, jf. Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet

10.

overvåge fordele og risici ved vacciner og vaccination på EU-plan kontinuerligt og med støtte fra Det Europæiske Lægemiddelagentur og i samarbejde med ECDC, herunder gennem overvågningsundersøgelser efter markedsføring

11.

arbejde hen imod udvikling af metoder og styrke kapaciteten til at vurdere den relative effektivitet af vacciner og vaccinationsprogrammer

12.

styrke effektiv anvendelse af EU-regler for beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet, jf. direktiv 2000/54/EF og Rådets direktiv 2010/32/EU, under hensyntagen til nationale kompetencer, navnlig ved at støtte efter- og videreuddannelse af sundhedspersoner, overvåge deres vaccinationsstatus og aktivt tilbyde dem vaccination, hvis det er nødvendigt, for at sikre tilstrækkelige sikkerhedsniveauer for patienter og sundhedspersoner

13.

fremlægge dokumentation og data, blandt andet via Det Europæiske Skolenetværk, for at støtte medlemsstaternes indsats for at styrke aspekter i forbindelse med vaccinologi og immunisering i det nationale pensum på medicinstudiet og i uddannelse efter den afsluttende eksamen

14.

arbejde hen imod at styrke forsyningerne af vacciner og afhjælpe risiciene for mangler ved at: a) overveje at udvikle et virtuelt europæisk datavarehus med oplysninger om behov for og, hvis det er relevant, lagre, der kan tilbydes, af vacciner for at lette frivillig udveksling af oplysninger om tilgængelige forsyninger, mulige overskud og globale mangler på væsentlige vacciner b) overveje at udvikle en løsningsmodel for en mekanisme med henblik på udveksling af forsyninger af vacciner fra én medlemsstat til en anden i tilfælde af et udbrud, således at forholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter vacciner forbedres c) undersøge muligheden for at opbygge fysiske lagre og gå i dialog med virksomheder, der fremstiller vacciner, om en mekanisme med henblik på at lette opbygningen af lagre og tilgængeligheden af vacciner i tilfælde af udbrud under hensyntagen til globale mangler på væsentlige vacciner d) overveje mulighederne for at forbedre EU's fremstillingskapacitet, sikre forsyningskontinuitet og sikre et bredt udvalg af leverandører i fællesskab med interesserede parter, navnlig vaccinefremstillingsindustrien, som har en hovedrolle med hensyn til at nå disse mål e) undersøge mulighederne for fælles indkøb af vacciner og antitoksiner til anvendelse i tilfælde af pandemier og uventede udbrud eller i tilfælde af lille efterspørgsel efter vacciner (lille antal tilfælde eller meget specifikke befolkningsgrupper, der skal dækkes) f) støtte EU-netværket af officielle laboratorier til kontrol af lægemidler og dets arbejde for at sikre, at de vacciner, der markedsføres i EU, er af høj kvalitet g) overvåge opfyldelsen af den forpligtelse til fortsat levering af lægemidler, der er pålagt indehaverne af markedsføringstilladelser (artikel 81 i direktiv 2001/83/EF), og undersøge, hvordan opfyldelsen af denne forpligtelse kan forbedres h) overveje at lette — sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur — tidlig dialog med udviklere, nationale beslutningstagere og reguleringsmyndigheder med henblik på at støtte tilladelse af innovative vacciner, herunder til nye sundhedstrusler

15.

øge effektiviteten og produktiviteten af finansieringen af forskning i og udvikling af vacciner på EU-plan og nationalt plan ved at bestræbe sig på at: a) styrke eksisterende partnerskaber og forskningsinfrastrukturer og oprette nye, herunder med henblik på kliniske forsøg b) søge konsensus om uopfyldte behov i befolkningerne og aftalte prioriteter for vacciner, der kan anvendes til at underbygge fremtidige finansieringsprogrammer til forskning i vacciner på nationalt plan og EU-plan, blandt andet gennem mobilisering af koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab (»CEPI«) og det globale netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme (»GloPID-R«) c) overveje at investere i adfærds- og samfundsvidenskabelig forskning i determinanterne for vaccineskepsis i forskellige befolkningsgrupper og blandt sundhedspersoner,

BIFALDER, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT AT:

16.

undersøge problemer med hensyn til vaccinationsdækning, der skyldes, at mennesker bevæger sig på tværs af grænserne i EU, og se på mulighederne for at adressere dem, herunder ved at undersøge muligheden for at udvikle et fælles vaccinationskort/-pas for EU-borgere (som tager hensyn til potentielt forskellige nationale vaccinationsplaner, og) som er kompatibelt med elektroniske vaccinationsinformationssystemer og anerkendt til anvendelse på tværs af grænserne, uden at gentage det arbejde, der udføres på nationalt plan

17.

bestræbe sig på regelmæssigt, for eksempel som led i processen vedrørende sundhedstilstanden i EU, at udarbejde en rapport om tilliden til vaccinationer i EU for at overvåge holdningerne til vaccination og yde vejledning, der kan støtte medlemsstaterne i at bekæmpe vaccineskepsis, på grundlag af nævnte rapport og under hensyntagen til relateret arbejde i WHO

18.

indkalde en koalition for vaccination for at samle europæiske sammenslutninger af sundhedspersoner samt relevante sammenslutninger af studerende på området for at få dem til at engagere sig i at give offentligheden præcise oplysninger, bekæmpe myter og udveksle bedste praksis

19.

styrke virkningen af den årlige europæiske vaccinationsuge ved at være vært for et EU-oplysningsinitiativ og støtte medlemsstaternes egne aktiviteter

20.

identificere hindringer for og støtte indsatsen for at øge adgangen til vaccination for ugunstigt stillede og socialt udsatte grupper, blandt andet ved at fremme sundhedsformidlere og græsrodsnetværk, i overensstemmelse med nationale anbefalinger

21.

udvikle vejledning med hensyn til at overvinde de juridiske og tekniske hindringer for interoperabilitet mellem nationale vaccinationsinformationssystemer under behørig hensyntagen til regler for persondatabeskyttelse, jf. Kommissionens meddelelse om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund

22.

videreføre støtten til forskning og innovation gennem EU-rammeprogrammer for forskning og innovation med henblik på udvikling af sikre og effektive nye vacciner samt optimering af eksisterende vacciner

23.

styrke eksisterende partnerskaber og samarbejde med internationale aktører og initiativer som for eksempel WHO og dens Strategiske Rådgivende Ekspertgruppe vedrørende Immunisering, Den Europæiske Tekniske Rådgivende Ekspertgruppe vedrørende Immunisering, processerne vedrørende initiativet og dagsordenen for den globale sundhedssikkerhed (det globale sundhedssikkerhedsinitiativ og dagsordenen for den globale sundhedssikkerhed), UNICEF og finansierings- og forskningsinitiativer som for eksempel GAVI, CEPI, GloPID-R og JPIAMR (det fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens)

24.

aflægge regelmæssige rapporter om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af denne henstilling på grundlag af indikatorer, der er opnået enighed om med medlemsstaterne, og oplysninger fra andre relevante kilder.

---

(1)  Rådets konklusioner om vaccinationer som et effektivt redskab inden for folkesundheden (2014/C 438/04) (EUT C 438 af 6.12.2014, s. 3).

(2)  Rådets konklusioner om vaccination af børn: succeser og udfordringer i europæisk vaccination af børn og vejen frem (EUT C 202 af 8.7.2011, s. 4).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked — Et forbundet digitalt indre marked for alle (COM(2017) 228).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for e-sundhed 2012-2020 (COM(2012) 736).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund (COM(2018) 233).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).

(7)  Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren (EUT L 134 af 1.6.2010, s. 66).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).

(9)  Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer (EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

(13)  Kommissionens meddelelse om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (COM(2017) 339).

(14)  Europa-Parlamentets beslutning om vaccineskepsis og faldende vaccinationsrater i Europa (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(15)  Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang (COM(2018) 236).

(16)  Resolution 70/1 vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015: »Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling«.

(17)  Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen: Den nye europæiske konsensus om udvikling – »Vores verden, vores værdighed, vores fremtid« (EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUMS AFGØRELSE

af 10. december 2018

om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

(2018/C 466/02)

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUM HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 223, stk. 2,

under henvisning til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (1),

under henvisning til artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2) (»gennemførelsesbestemmelserne«) kan Præsidiet foretage en årlig indeksering af beløbene for godtgørelse af rejseudgifter, dagpenge og generelle udgifter, idet den årlige indeksering ikke kan være højere end den årlige inflation i Den Europæiske Union siden oktober måned i det forudgående år som offentliggjort af Eurostat.

(2)

Som meddelt af Eurostat den 16. november 2018 var inflationen i Den Europæiske Union i perioden fra oktober 2017 til oktober 2018 på 2,2 %. De nye beløb, der fremkommer som følge af justeringen til dette inflationsniveau, bør anvendes fra den 1. januar 2019, og gennemførelsesbestemmelserne bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

I overensstemmelse med artikel 69, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne foretages der efter omstændighederne en årlig indeksering af den maksimale månedlige godtgørelse af udgifter til assistance fra personlige medarbejdere som omhandlet i artikel 33, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne på grundlag af oplysninger, der er indsamlet i medfør af artikel 65 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (3).

(4)	Kommissionen har i denne forbindelse fastsat tilpasningssatsen for 2018 til 1,7 %. Det maksimale månedlige beløb for godtgørelse af medlemmernes udgifter til assistenter bør derfor forhøjes til 24 943 EUR med virkning fra den 1. juli 2018.

(5)

I lyset af regnskaberne for den supplerende (frivillige) pensionsfond er det nødvendigt at træffe en række økonomisk uundgåelige foranstaltninger med henblik på at forbedre den supplerende (frivillige) pensionsfonds bæredygtighed, imødegå det stigende likviditetsproblem og reducere det aktuarmæssige underskud og de negative konsekvenser for de europæiske skatteydere.

(6)

Med henblik herpå og med henblik på at respektere de erhvervede rettigheder for modtagere, der allerede modtager en pension, bør de nærmere bestemmelser for den supplerende frivillige pension for de modtagere, der ikke opfylder alle betingelserne for at modtage pension senest den 1. januar 2019, ændres som følger: Pensionsalderen for modtagere af den supplerende (frivillige) pensionsordning bør forhøjes fra den nuværende alder på 63 år til 65 år, og der bør indføres en afgift på 5 % for alle pensionsbetalinger, der udbetales efter den 1. januar 2019. Disse foranstaltninger udgør de mindst indgribende foranstaltninger, der er mulige for de pågældende personer —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

---

(1)  Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT C 159 af 13.7.2009, s. 1).

(3)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

27. december 2018

(2018/C 466/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1377
JPY	japanske yen	126,14
DKK	danske kroner	7,4672
GBP	pund sterling	0,90073
SEK	svenske kroner	10,2725
CHF	schweiziske franc	1,1279
ISK	islandske kroner	133,00
NOK	norske kroner	9,9698
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,858
HUF	ungarske forint	321,56
PLN	polske zloty	4,2945
RON	rumænske leu	4,6536
TRY	tyrkiske lira	6,0067
AUD	australske dollar	1,6161
CAD	canadiske dollar	1,5500
HKD	hongkongske dollar	8,9109
NZD	newzealandske dollar	1,6964
SGD	singaporeanske dollar	1,5617
KRW	sydkoreanske won	1 276,84
ZAR	sydafrikanske rand	16,5208
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8109
HRK	kroatiske kuna	7,4125
IDR	indonesiske rupiah	16 608,20
MYR	malaysiske ringgit	4,7419
PHP	filippinske pesos	59,991
RUB	russiske rubler	78,8767
THB	thailandske bath	37,026
BRL	brasilianske real	4,4786
MXN	mexicanske pesos	22,6283
INR	indiske rupee	79,9445

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur

(2018/C 466/04)

I medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) foretages følgende ændring i de forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2):

På side 380 affattes»9406 00 Præfabrikerede bygninger«således:

---

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(2)  EUT C 76 af 4.3.2015, s. 1.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for de 28 medlemsstater pr. 1. januar 2019

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1))

(2018/C 466/05)

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

De ændrede satser er angivet med fed skrift.

De tidligere satser er offentliggjort i EUT C 412 af 14.11.2018, s. 4.

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.1.2019	…	-0,16	-0,16	0,00	-0,16	1,98	-0,16	0,02	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	0,28	0,56	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	-0,16	1,87	-0,16	3,56	-0,31	-0,16	-0,16	1,09

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/06)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Belgien

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende

Udstedende stat : Belgien

Anledning til erindringsmønten : 450-året for Pieter Bruegel den ældres død.

Beskrivelse af designet : Møntens indre del bærer et portræt af den berømte belgiske kunstner Pieter Breugel den ældre sammen med et maleri på et staffeli. Herover ses navnet P. Breugel, årstallet 1569†, Breugels dødsår, og årstallet 2019, udstedelsesåret.

Da den kongelige nederlandske mønt vil slå mønterne, er Utrechts møntmærke, en merkurstav, placeret til venstre sammen med den belgiske møntmesters møntmærke, kommunen Herzeles våbenskjold og landekoden BE. Initialerne LL, der refererer til møntens designer, Luc Luycx, er anbragt til højre. Langs kanten af den indre del danner en række små punkter en cirkel.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter :

155 000

Udstedelsesdato : Januar 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/07)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Belgien

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Belgien

Anledning til erindringsmønten : 25-året for Det Europæiske Monetære Institut (EMI)

Beskrivelse af designet : Møntens indre del bærer et portræt af Alexandre Lamfalussy, EMI's første formand, sammen med hans navn nederst til højre. Midt for til venstre ses forkortelsen EMI med årstallet 1994 ovenover med henvisning til det år, hvor EMI blev oprettet og Alexandre Lamfalussy udnævnt som første formand. Under »EMI« er afbildet adskillige mønter, der falder ovenpå hinanden og bærer påskriften EUR, »ECU« og »BEF« fra øverst til nederst. Dette er en mønt udstedt af Belgien, og derfor har vi valgt »BEF«, forkortelsen for vores tidligere nationale valuta. Denne del af motivet symboliserer overgangen fra de nationale valutaer til en europæisk fælles valuta. Det primære fokus for EMI var nemlig at oprette Det Europæiske System af Centralbanker, herunder ECB, og indføre den nye valuta. Øverst til venstre ses påskriften »European Monetary Institute«.

Da den kongelige nederlandske mønt vil slå mønterne, er Utrechts møntmærke, en merkurstav, placeret til venstre sammen med den belgiske møntmesters møntmærke, kommunen Herzeles våbenskjold. Landekoden BE og årstallet 2019 er placeret nederst. Initialerne LL, der refererer til møntens designer, Luc Luycx, er anbragt til højre.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter :

155 000

Udstedelsesdato : Januar 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/08)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Tyskland

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Tyskland

Anledning til erindringsmønten : 70-året for oprettelsen af Bundesrat (Forbundsrådet).

Beskrivelse af designet : Designet viser en meget detaljeret afbildning af Forbundsrådets bygning. I den inderste dels øvre halvdel ses møntværkets møntmærke (»A«, »D«, »F«, »G« eller »J«), kunstnerens initialer og årstallet »2019«. Den nederste halvdel af møntens indre del bærer påskriften »BUNDESRAT« og den udstedende stats landekode »D«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal udstedte mønter :

30 000 000

Udstedelsesdato : januar/februar 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/09)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Spanien

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Spanien

Anledning til erindringsmønten : UNESCO's verdensarvsliste — den gamle bydel i Avila og kirkerne uden for bymuren.

Beskrivelse af designet : Byen Avila har bevaret den middelalderlige stils askese og ægthed, og den er omringet af den mest fuldstændige bymur i Spanien.

I møntens midte er der en detalje fra bymuren i Avila. Øverst til højre findes nedadgående i cirklen ordet »ESPANA«, udstedelsesåret »2019« og møntmærket.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal udstedte mønter :

1 000 000

Udstedelsesdato : første kvartal 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/10)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Italien

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Italien

Anledning til erindringsmønten : 500-årsdagen for Leonardo da Vincis død.

Beskrivelse af designet : Motivet viser et udsnit af maleriet »Dama con l'ermellino« (Damen med hermelinen) af Leonardo da Vinci (Czartoryskimuseet i Kraków). Til venstre ses påskriften »LEONARDO«, forfatteren Maria Angela Cassols initialer, »MAC«, og logoet »RI«, der er akronymet for Den Italienske Republik. Til højre ses møntmærket »R«, der betegner møntanstalten i Rom, og årstallene »1519« og »2019«, der henholdsvis er året for Leonardos død og udstedelsen af mønten.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal udstedte mønter :

3 000 000

Udstedelsesdato : januar 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2018/C 466/11)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Luxembourg

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Luxembourg

Anledning til erindringsmønten : 100-året for Storhertuginde Charlottes tronbestigelse

Beskrivelse af designet : På venstre side ses et portræt af Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri, og på højre side ses et portræt af Storhertuginde Charlotte. Forneden står navnet på den udstedende stat, »LUXEMBOURG«, og nedenunder står udstedelsesåret, »2019«. Øverst i en halvcirkel omkring portrætterne ses påskriften »Centenaire de l'accession au trône de la Grande-Duchesse Charlotte« (100-året for Storhertuginde Charlottes tronbestigelse).

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal udstedte mønter :

500 000

Udstedelsesdato : januar 2019

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 466/12)

Medlemsstat	Portugal
Rute	Bragança — Vila Real — Viseu — Cascais — Portimão — Cascais — Viseu — Vila Real — Bragança
Kontraktens løbetid	4 år fra påbegyndelse af driften
Frist for indgivelse af bud	62 dage efter datoen for offentliggørelse af dette udbud
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og den ændrede forpligtelse til offentlig tjeneste kan rekvireres	Alle dokumenterne kan fås på http://www.saphety.com Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Ministro do Planeamento e das Infraestruturas Secretário de Estado das Infraestruturas Av. Barbosa do Bocage n.o 5 – 2.o andar 1049-039 Lissabon PORTUGAL E-mail: gab.infraestruturas@mpi.gov.pt

Officielle fri- og helligdage i 2019

(2018/C 466/13)

Belgique/België	1.1, 2.1, 22.4, 1.5, 8.5, 30.5, 10.6, 11.7, 21.7, 15.8, 27.9, 1.11, 2.11, 11.11, 15.11, 25.12, 26.12, 27.12, 30.12, 31.12
България	1.1, 3.3, 4.3, 26.4, 27.4, 28.4, 29.4, 1.5, 6.5, 24.5, 6.9, 22.9, 23.9, 24.12, 25.12, 26.12
Česká republika	1.1, 19.4, 22.4, 1.5, 8.5, 5.7, 6.7, 28.9, 28.10, 17.11, 24.12, 25.12, 26.12
Danmark	1.1, 18.4, 19.4, 21.4, 22.4, 17.5, 30.5, 9.6, 10.6, 25.12, 26.12
Deutschland	1.1, 19.4, 22.4, 1.5, 30.5, 10.6, 3.10, 25.12, 26.12
Eesti	1.1, 24.2, 19.4, 21.4, 1.5, 9.6, 23.6, 24.6, 20.8, 24.12, 25.12, 26.12
Éire/Ireland	1.1, 18.3, 22.4, 6.5, 3.6, 5.8, 28.10, 25.12, 26.12
Ελλάδα	1.1, 6.1, 11.3, 25.3, 26.4, 29.4, 1.5, 17.6, 15.8, 28.10, 25.12, 26.12
España	1.1, 19.4, 1.5, 15.8, 12.10, 1.11, 6.12, 25.12
France	1.1, 22.4, 1.5, 8.5, 30.5, 10.6, 14.7, 15.8, 1.11, 11.11, 25.12
Hrvatska	1.1, 6.1, 22.4, 1.5, 20.6, 22.6, 25.6, 5.8, 15.8, 8.10, 1.11, 25.12, 26.12
Italia	1.1, 6.1, 22.4, 25.4, 1.5, 2.6, 15.8, 1.11, 8.12, 25.12, 26.12
Κύπρος/Kıbrıs	1.1, 6.1, 11.3, 25.3, 1.4, 26.4, 29.4, 1.5, 17.6, 15.8, 1.10, 28.10, 24.12, 25.12, 26.12
Latvija	1.1, 19.4, 21.4, 22.4, 1.5, 4.5, 6.5, 23.6, 24.6, 18.11, 24.12, 25.12, 26.12, 31.12
Lietuva	1.1, 16.2, 11.3, 21.4, 22.4, 1.5, 5.5, 3.6, 24.6, 6.7, 15.8, 1.11, 24.12, 25.12, 26.12
Luxembourg	1.1, 22.4, 1.5, 30.5, 10.6, 23.6, 15.8, 1.11, 25.12, 26.12
Magyarország	1.1, 15.3, 19.4, 22.4, 1.5, 20.8, 23.10, 1.11, 25.12, 26.12
Malta	1.1, 10.2, 19.3, 31.3, 19.4, 1.5, 7.6, 29.6, 15.8, 8.9, 21.9, 8.12, 13.12, 25.12
Nederland	1.1, 21.4, 22.4, 27.4, 30.5, 31.5, 9.6, 10.6, 25.12, 26.12, 27.12
Österreich	1.1, 6.1, 22.4, 1.5, 30.5, 10.6, 20.6, 15.8, 26.10, 1.11, 8.12, 25.12, 26.12
Polska	1.1, 6.1, 21.4, 22.4, 1.5, 3.5, 9.6, 20.6, 15.8, 1.11, 11.11, 25.12, 26.12
Portugal	1.1, 19.4, 21.4, 25.4, 1.5, 10.6, 20.6, 15.8, 5.10, 1.11, 1.12, 8.12, 25.12
România	1.1, 2.1, 24.1, 26.4, 28.4, 29.4, 1.5, 1.6, 16.6, 17.6, 15.8, 30.11, 1.12, 25.12, 26.12
Slovenija	1.1, 2.1, 8.2, 21.4, 22.4, 27.4, 1.5, 2.5, 9.6, 25.6, 15.8, 31.10, 1.11, 25.12, 26.12
Slovensko	1.1, 6.1, 19.4, 22.4, 1.5, 8.5, 5.7, 29.8, 1.9, 15.9, 1.11, 17.11, 24.12, 25.12, 26.12
Suomi/Finland	1.1, 6.1, 19.4, 21.4, 22.4, 1.5, 30.5, 9.6, 22.6, 2.11, 6.12, 25.12, 26.12
Sverige	1.1, 6.1, 19.4, 21.4, 22.4, 1.5, 30.5, 6.6, 9.6, 22.6, 2.11, 25.12, 26.12
United Kingdom	Wales and England: 1.1, 19.4, 22.4, 6.5, 27.5, 26.8, 25.12, 26.12 Northern Ireland: 1.1, 2.1, 19.4, 6.5, 27.5, 5.8, 30.11, 2.12, 25.12, 26.12 Scotland: 1.1, 17.3, 18.3, 19.4, 22.4, 6.5, 27.5, 12.7, 26.8, 25.12, 26.12

Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer som følge af en ansøgning om godkendelse af en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

(2018/C 466/14)

Kommissionen har godkendt denne ansøgning om en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Ansøgningen om godkendelse af denne mindre ændring offentliggøres i Kommissionens DOOR-database.

ENHEDSDOKUMENT

»SIDRA DE ASTURIAS«/»SIDRA D’ASTURIES«

EU-nr.: PDO-ES-0260-AM01 — 31.10.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Sidra de Asturias«/»Sidra d’Asturies«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.8 — Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Sidra de Asturias« omfatter følgende produkter:

—

»Sidra« (cider): en drik, der fremstilles ved hel eller delvis alkoholisk gæring af friske æbler eller most heraf. Alkoholindholdet er mindst på 5 volumenprocent. Cider med betegnelsen »Seca« (tør cider) har et sukkerindhold på under 30 g/l; »Semiseca« (halvtør cider) har et sukkerindhold på mellem 30 og 50 g/l, og »Dulce« (sød cider) har et sukkerindhold på mere end 50 g/l med en øvre grænse på 80 g/l. I organoleptisk henseende udmærker cideren sig ved en frisk smag, som kan være tør, halvtør eller sød; cideren er letperlende og har et fint skum, som skyldes tilsætning af kulsyre hidrørende fra ciderens egen gæringsproces. Aromaen er »ren« og velafbalanceret med nuancer af friske æbler og æblemarmelade. Cideren er klar og skinnende i forskellige gule nuancer.

—

»Sidra natural« (naturcider): en drik, der fremstilles ved hel eller delvis gæring af friske æbler eller saft heraf, der er fremstillet på traditionel vis uden tilføjelse af sukker. Produktet indeholder kulsyre, som udelukkende hidrører fra den pågældende fremstillingsproces. Alkoholindholdet er mindst på 5 volumenprocent. Kendetegnende for »Sidra natural« er en frisk smag og en god balance mellem syrlighed og bitterhed, og den er ganske let mousserende. Aromaen er ren og frisk med sorts- og frugtnuancer og er desuden let syrlig. Cideren er klar og skinnende, og farveregisteret går fra gult til halmstråfarvet.

Tilladte praksisser

1.   »Mosto«

a)	Fremstilling af most ved presning af de godkendte cideræblesorter og blandinger heraf

b)	Anvendelse af kulde og inaktive gasser til konservering af most

c)	Filtrering og klaring med godkendte stoffer og pectinenzymer

d)	Forbedring af most med godkendte stoffer

e)	Koncentrering af de fremstillede moster ved presning af sorter, der er godkendt til sødning.

2.   »Sidra«

a)	Blanding af beskyttede cidere

b)	Den særlige metode ved fremstilling, omstikning, klaring og filtrering

c)	Anvendelse af kuldebehandling

d)	Forbedring med godkendte stoffer

e)	Anvendelse af inaktive gasser (nitrogen) til konservering af cideren

f)	Gæring med udvalgte gærtyper

g)	Tilsætning af kulsyre forud for aftapning. Denne kulsyre må kun hidrøre fra mostens gæring i den igangværende produktionsproces

h)	Tilsætning af op til 80 g sukker pr. liter i form af en sukkeropløsning, naturmost eller koncentreret æblemost og maksimum en del likør til 10 dele basiscider.

3.   »Sidra natural«

a)	Blanding af beskyttede naturlige cidere

b)	Traditionel metode ved presning, omstikning, klaring og filtrering

c)	Anvendelse af kuldebehandling

d)	Forbedring med godkendte stoffer

e)	Anvendelse af inaktive gasser (nitrogen) til konservering af cideren

f)	Gæring med udvalgte gærtyper

Forbudt praksis

1.   »Mosto«

a)	Enhver ændring af æblemostens naturlige sukkerindhold

b)	Enhver sammenblanding af most med koncentreret most

c)	Kunstig aromatisering af most

d)	Pasteurisering.

2.   »Sidra«

a)	Kunstig forøgelse af den naturlige alkoholgrad

b)	Forbedring og/eller tilsætning af ikke-godkendte produkter

c)	Tilsætning af vand i enhver produktionsfase

d)	Tilsætning af vin, gærede frugtprodukter og/eller alkohol af enhver art

e)	Anvendelse af kunstige sødestoffer og dextrin.

f)	Anvendelse af farvestoffer bortset fra karamel

g)	Anvendelse af ester, aromastoffer og lignende stoffer af enhver art eller oprindelse

h)	Pasteurisering

i)	Tilsætning af kulsyre, der ikke hidrører fra den pågældende igangværende produktion.

3.   »Sidra natural«

a)	Jf. punkt 2

b)	Tilsætning af kulsyre af enhver oprindelse

c)	Anvendelse af sukker af enhver art.

»Sidra natural« har følgende fysiske og kemiske egenskaber:

Indhold af flygtig syre: < 2,0 g/l eddikesyre. Alkoholindhold: > 5 % (v/v). Svovldioxid i alt: < 150 mg/L. Kulsyretryk i flaske (20 °C): > 0,5 atm.

»Sidra« har følgende fysiske og kemiske egenskaber:

Indhold af flygtig syre: < 2,0 g/l eddikesyre. Alkoholindhold: > 5 % (v/v). Svovldioxid i alt: < 200 mg/L. Kulsyretryk i flaske (20 °C): > 3 atm.

3.3.   »Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)«

Både »Sidra« (cider) og »Sidra natural« (naturcider) fremstilles af æblecidersorter, som traditionelt dyrkes i produktionsområdet.

På baggrund af deres syrlige smag og koncentration af phenolforbindelser klassificeres de godkendte sorter i ni teknologiske kategorier: søde, søde til bitre, bitre, halvsyrlige, halvsyrlige til bitter, bitre til halvsyrlige, syrlige, syrlige til bitre og bitre til syrlige.

Teknologisk klassificering

Syrlig:

Blanquina, Limón Montés, Teórica, San Roqueña, Raxao, Fuentes, Xuanina, Regona, Prieta, Collaos, Josefa, Carrandona, Raxila Ácida, Collaina, Raxina Marelo, Perurico Precoz, Perurico, Raxona Ácida, Raxina Ácida, Arbeya, Reineta Caravia, Durón Encarnado, Fresnosa, Peñarudes, Perracabiella, Reineta Encarnada, Repinaldo de Hueso, San Justo og Sucu

Syrlig til bitter:

Beldredo, Picón, Madiedo, Martina og Montoto

Bitter:

Clara, Amariega og Cladurina

Bitter til syrlig:

Meana, Lin, Cladurina Amargoácida og Rosadona

Bitter til halvsyrlig:

Durcolorá og Colorá Amarga

Halvsyrlig:

Solarina, De la Riega, Carrió, Perico, Perezosa, Durona de Tresali, Panquerina, Raxila Rayada, Antonona, Chata Encarnada, Durón d’Arroes, Maria Elena, Mariñana, Miyeres, Repinaldo Caravia, Reineta Pinta og Celso.

Halvsyrlig til bitter:

Montes de Llamera og Corchu

Sød

Ernestina, Verdialona, Raxila Dulce, Raxina Dulce, Raxona Dulce, Chata Blanca, Cristalina, Dura, Montés de Flor, Paraguas og Verdosa.

Sød til bitter:

Coloradona, Raxina Amarga og Raxarega.

3.4.   Specifikke trin i produktionen, som skal finde sted i det identificerede geografiske område

Til fremstillingen af produkterne (både »Sidra natural« og »Sidra«) med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Sidra de Asturias/Sidra d'Asturies« anvendes de æblesorter, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og som stammer fra de parceller, der er opført i kontrolinstansens registre. De høstes på arealer, der er opført i kontrolinstansens registre, og selve fremstillingen finder sted i ligeledes registrerede virksomheder beliggende i produktionsområdet. Virksomhederne underkastes produktionskontroller vedrørende: sorter, dyrkningsteknikker, råvarer, presning, forarbejdningsproces, aftapning og mærkning i overensstemmelse med kontrolinstansens kvalitetsmanual.

Ved fremstillingen af »Sidra« kontrolleres det navnlig, at den kulsyre, der tilsættes, udelukkende stammer fra den pågældende produktionsproces, dvs. at den er udviklet i forbindelse med mostens gæring og herefter opsamlet, renset, komprimeret, filtreret og oplagret og siden tilsat cideren igen ved aftapningen. Kontrollen med hele denne proces er fastsat i kontrolinstansens kvalitetsmanual, som beskriver analysemetoden til påvisning af kulsyre gennem bestemmelse af stabile lette isotoper og forholdet C13/C12, som gør det muligt at fastslå den tilsatte kulsyres oprindelse.

Certificeringen omfatter kontrol på stedet, dokumentkontrol og udtagning af produktstikprøver. Den cider, der certificeres, kan mærkes med kontrolinstansens logo og »Denominación de Origen Protegida Sidra de Asturias«, og emballagen forsynes med en nummereret kontroletiket, der udstedes af kontrolinstansen.

Forarbejdningsfaserne omfatter vask og formaling af æblerne. Naturmosten fremstilles ved presning, gæring, omstikning, klaring, filtrering med tilladte produkter og materialer og endelig aftapning.

Med hensyn til »Sidra« kan der tilsættes CO2 hidrørende fra den pågældende produktionsproces i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i nærværende dokument, varespecifikationen og kvalitetsmanualen.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

For at værne om ryet for oprindelsesbetegnelsen »Sidra de Asturias« aftappes den i det nævnte afgrænsede område. Herved sikres det, at produktet er autentisk, og at kvaliteten og egenskaberne opretholdes, og ansvaret herfor påhviler den kontrolinstans (Consejo Regulador), der er nedsat for den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Gennem kontrollen med cideren og dennes sporbarhed undgår man, at der sker sammenblanding med cider fra andre områder. Den kontrol, der foretages i området, er omhyggelig og systematisk.

Den foretages af kontrolinstansen på grundlag af et dybtgående kendskab til produktet. Det er tilladt at tilsætte kulsyre, som hidrører fra den pågældende produktionsproces, hvis det foregår i egnede anlæg i tilknytning til aftapningen. Det ville være uhensigtsmæssigt at transportere cideren til andre anlæg med henblik på en sådan tilsætning og ligeledes frembyde en risiko for svindel med produktet.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

Hvad angår mærkning af ciderne og med henblik på at undgå vildledning af forbrugerne, gælder bekendtgørelsen »Orden de 1er de Agosto de 1979«, som omhandler cider og andre drikke fremstillet af æbler. Ifølge artikel 17 heri er det bl.a. obligatorisk at anvende betegnelserne »Sidra« eller »Sidra natural« på de pågældende produkter.

På etiketter og kontroletiketter for de aftappede cidere skal der være en tydelig angivelse af oprindelsesbetegnelsen »Sidra de Asturias« og de oplysninger, der kræves iht. den gældende lovgivning.

Forbrugeren kan tydeligt skelne mellem cidertyperne takket være forskellige emballagelukninger. Eftersom trykket i flaskerne med »Sidra« er på over tre atmosfærer, anvendes der en særlig prop, og glasset er også af en anden type. Eftersom trykket i flaskerne med »Sidra« er på over tre atmosfærer, anvendes der en særlig prop, og glasset er også af en anden type.

De beskyttede cidere, som opfylder kravene i den godkendte forordning, skal alle være mærket med »Sidra de Asturias«. Ifølge de generelle bestemmelser om mærkning og præsentation af levnedsmidler er det desuden som nævnt obligatorisk at anvende betegnelserne »Sidra« eller »Sidra natural« i overensstemmelse med det pågældende produkt.

Al emballage med BOB-beskyttet cider forsynes med en nummereret kontroletiket, der udstedes af kontrolinstansen.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet for æblerne og fremstillingen af den cider, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Sidra de Asturias«, udgøres af den selvstyrende region Asturien — en nordspansk region, der omfatter i alt 78 kommuner (concejos): Allande, Aller, Amieva, Avilés, Belmonte de Miranda, Bimenes, Boal, Cabrales, Cabranes, Candamo, Cangas de Narcea, Cangas de Onís, Caravia, Carreño, Caso, Castrillón, Castropol, Coaña, Colunga, Corvera, Cudillero, Degaña, El Franco, Gijón, Gozón, Grado, Grandas de Salime, Ibias, Illano, Illas, Langreo, Las Regueras, Laviana, Lena, Llanera, Llanes, Mieres, Morcín, Muros de Nalón, Nava, Navia, Noreña, Onís, Oviedo, Parres, Peñamellera Alta, Peñamellera Baja, Pesoz, Piloña, Ponga, Pravia, Proaza, Quirós, Ribadedeva, Ribadesella, Ribera de Arriba, Riosa, Salas, San Martín de Oscos, San Martín del Rey Aurelio, Santirso de Abres, Santa Eulalia de Oscos, Santo Adriano, Sariego, Siero, Sobrescobio, Somiedo, Soto del Barco, Tapia de Casariego, Taramundi, Teverga, Tineo, Valdés, Vegadeo, Villanueva de Oscos, Villaviciosa, Villayón, Yernes og Tameza.

Det afgrænsede geografiske område er på 10 560 km2, men Asturien er en af de mest bjergrige regioner i Europa, og det begrænser i høj grad det område, der kan anvendes til æbleavl. Æbletræerne finder man i små dale og på skråninger i hele det afgrænsede område (de nævnte 78 kommuner).

Jordbundsforholdene og de øvrige produktionsfaktorer i Asturien gør, at landbrugsejendommene er fordelt på alle de nævnte kommuner. Landbobefolkningerne er små og spredte, og det samme gør sig gældende for jordparcellerne.

Den traditionelle avl af cideræbler i Asturien er ekstensiv, og de pågældende produktionsarealer anvendes til både æbleavl og græsning. På grund af ejendommenes ringe størrelse i Asturien ser man her typisk en blandet drift med animalsk produktion og produktion af cideræbler. Herigennem diversificerer familielandbrugene deres indtægter. Desuden medvirker disse aktiviteter også til at bremse affolkningen af landdistrikterne og til at sætte gang i pleje og bevarelse af det omgivende miljø, hvilket skaber gunstige betingelser for at fastholde befolkningen i landdistrikterne.

På de mange små landejendomme, hvor der avles æbler til cider, havde man tidligere typisk også egne mosterier til fremstilling af cider til familiernes brug. Denne situation har ændret sig. Faciliteterne til presning er nu i højere grad koncentreret i nærheden af infrastrukturer og servicefaciliteter, og hele fremstillingsprocessen er blevet mere industrialiseret.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Historisk:

Asturien er Spaniens førende ciderproducerende region, som tegner sig for 80 % af landets produktion. Som det fremgår af skriftlige kilder fra geografen Strabo, der stammer fra 60 f. Kr., er cideræblers dyrkningsmetoder og fremstilling af cider dybt forankret i regionens historie.

Naturlig:

Gennem århundrederne har de asturiske landmænd gradvist valgt de mest produktive sorter, der passer bedst til lokalområdet, og som giver de bedste cideræbler ved hjælp af træer dyrket af frø (uden brug af podning). Sortens forskellige egenskaber (sød, sød til bitter, bitter, halvsyrlig, halvsyrlig til bitter, bitter til halvsyrlig, syrlig, syrlig til bitter og bitter til syrlige) og de følgende blandinger af disse kategorier giver de asturiske cidere deres unikke halvsyrlige aroma.

At den beskyttede betegnelse omfatter to typer produkter (»Sidra natural«»Sidra«) beror på de spanske kvalitetsregler (ministeriel bekendtgørelse af 1. september 1979), hvori der skelnes mellem de to typer, som indebærer, at cider (til forskel fra naturcider) må fremstilles med tilsætning af exogen kulsyre, dvs. fra hvilken som helst kilde.

De to typer cider, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, hidrører fra »Sidra natural«, hvor »Sidra« fremstilles ved tilsætning af kulsure, som er opbygget under gæringsprocessen (dvs. kun naturligt forekommende brus) og tilsætning af en mindre mængde sukkersirup. Råmaterialet, produktionsteknologien og de industrielle anlæg er stort set de samme, selv om »Sidra natural« historisk set går meget længere tilbage. »Sidra« med tilsat kuldioxid er først blevet udbredt i nyere tid som følge af den udvikling inden for forskning og teknologi, man har opnået i det nittende århundrede.

I Spanien har det geografiske navn »Asturien« historisk set været forbundet med ciderfremstilling og ciderdrikning, og regionen tegner sig nu for størstedelen af landets produktion.

Den menneskelige faktor:

Cider er den asturiske fødevare- og landbrugssektors tredje vigtigste produkt i forhold til omsætningen. »Sidra natural« produceres i traditionelle mosterier, og i Asturien er der nu 106 sådanne mosterier. Der er en stærk familietradition inden for ciderfremstillingen, og over 60 % af disse mosterier er gået i arv. Størstedelen drives som enkeltmandsvirksomheder, og kun 10 % af mosterierne er aktieselskaber eller selskaber med begrænset. Det asturiske marked repræsenterer 93 % af det samlede salg af »Sidra natural«. Ti virksomheder tegner sig for produktionen af »Sidra«, og de står for 61 % af sektorens samlede omsætning. Omkring 80 % af produktionen aftages på hjemmemarkedet, mens 13-14 % eksporteres, og de resterende 7 % forbruges i regionen Asturien.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://www.asturias.es/Asturias/descargas/PDF_TEMAS/Agricultura/Alimentaci%C3%B3n/sidra_de_asturias_modificado.pdf

---

(1)  EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.