OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/3

Dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2018/C 455/10)

På et plenarmøde den 10. oktober 2018 har Domstolen besluttet at tilknytte dommerne til afdelinger med fem dommere på følgende måde:

Første Afdeling

Afdelingsformand J.-C. Bonichot

dommerne C. Toader, A. Rosas, L. Bay Larsen og M. Safjan.

Anden Afdeling

Afdelingsformand A. Arabadjiev

dommerne T. von Danwitz, E. Levits, M. Berger, C. Vajda og P.G. Xuereb.

Tredje Afdeling

Afdelingsformand A. Prechal

dommerne F. Biltgen, J. Malenovský, C.G. Fernlund og L.S. Rossi.

Fjerde Afdeling

Afdelingsformand M. Vilaras

dommerne K. Jürimäe, D. Šváby, S. Rodin og N. Piçarra.

Femte Afdeling

Afdelingsformand E. Regan

dommerne C. Lycourgos, E. Juhász, M. Ilešič og I. Jarukaitis.

På et plenarmøde den 10. oktober 2018 har Domstolen besluttet at tilknytte dommerne til afdelinger med tre dommere på følgende måde:

Sjette Afdeling

Afdelingsformand C. Toader

dommerne A. Rosas, L. Bay Larsen og M. Safjan.

Syvende Afdeling

Afdelingsformand T. von Danwitz

dommerne E. Levits, M. Berger, C. Vajda og P.G. Xuereb.

Ottende Afdeling

Afdelingsformand F. Biltgen

dommerne J. Malenovský, C.G. Fernlund og L.S. Rossi.

Niende Afdeling

Afdelingsformand K. Jürimäe

dommerne D. Šváby, S. Rodin og N. Piçarra.

Tiende Afdeling

Afdelingsformand C. Lycourgos

dommerne E. Juhász, M. Ilešič og I. Jarukaitis.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/5

Lister til fastlæggelse af sammensætningen af dommerkollegierne

(2018/C 455/11)

På et møde den 11. oktober 2018 har Domstolen udarbejdet følgende liste til fastlæggelse af sammensætningen af Store Afdeling:

A. Rosas

I. Jarukaitis

E. Juhász

L.S. Rossi

M. Ilešič

N. Piçarra

J. Malenovský

P.G. Xuereb

E. Levits

C. Lycourgos

L. Bay Larsen

K. Jürimäe

T. von Danwitz

F. Biltgen

C. Toader

S. Rodin

M. Safjan

C. Vajda

D. Šváby

C.G. Fernlund

M. Berger

På et møde den 11. oktober 2018 har Domstolen udarbejdet følgende lister til fastlæggelse af sammensætningen af de afdelinger, der sættes af fem dommere:

Første Afdeling

A. Rosas

M. Safjan

L. Bay Larsen

C. Toader

Anden Afdeling

E. Levits

P.G. Xuereb

T. von Danwitz

C. Vajda

M. Berger

Tredje Afdeling

J. Malenovský

L.S. Rossi

C.G. Fernlund

F. Biltgen

Fjerde Afdeling

D. Šváby

N. Piçarra

S. Rodin

K. Jürimäe

Femte Afdeling

E. Juhász

I. Jarukaitis

M. Ilešič

C. Lycourgos

På et møde den 11. oktober 2018 har Domstolen udarbejdet følgende lister til fastlæggelse af sammensætningen af de afdelinger, der sættes af tre dommere:

Sjette Afdeling

A. Rosas

L. Bay Larsen

M. Safjan

Syvende Afdeling

E. Levits

M. Berger

C. Vajda

P.G. Xuereb

Ottende Afdeling

J. Malenovský

C.G. Fernlund

L.S. Rossi

Niende Afdeling

D. Šváby

S. Rodin

N. Piçarra

Tiende Afdeling

E. Juhász

M. Ilešič

I. Jarukaitis

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/8

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-669/16) (1)

((Traktatbrud - miljø - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - artikel 4, stk. 1 - bilag II og III - udpegning af særlige bevaringsområder - almindeligt marsvin))

(2018/C 455/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Norris-Usher og C. Hermes, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved G. Brown, som befuldmægtigede, bistået af barristers R. Palmer af M. Armitage)

Konklusion

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og bilag II og III hertil, idet det ikke inden for den fastsatte frist har foreslået og fremsendt en liste over et tilstrækkeligt antal lokaliteter med det almindelige marsvin (Phocoena phocoena), og idet det derved ikke, i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 2, har bidraget til oprettelsen af Natura 2000-nettet i forhold til andelen af levesteder for denne art på dets område.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 63 af 27.2.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2018 — Internacional de Productos Metálicos, SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-145/17 P) (1)

((Appel - dumping - import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra Malaysia - tilsidesættelse af antidumpingaftalen indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) - ophævelse af allerede opkrævet endelig antidumpingtold - ikke tilbagevirkende kraft - artikel 263, stk. 4, TEUF - individuelt berørt person - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger))

(2018/C 455/14)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Internacional de Productos Metálicos S.A. (Vitoria Gasteiz, Spanien) (ved abogados C. Cañizares Pacheco, E. Tejedor de la Fuente og A. Monreal Lasheras)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. França og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Internacional de Productos Metálicos SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 195 af 19.6.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2018 — Bestei Lübbe GmbH & Co. KG mod Michael Strotzer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)

(Sag C-149/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder - direktiv 2004/48/EF - kompensation i tilfælde af fildeling i strid med ophavsretten - internetforbindelse, der er tilgængelig for indehaverens familiemedlemmer - indehaveren fritaget for ansvar uden pligt til nærmere at oplyse karakteren af familiemedlemmets brug af forbindelsen - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7))

(2018/C 455/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bestei Lübbe GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Michael Strotzer

Konklusion

Artikel 8, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 1, for det første, og artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, for det andet, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, således som den er blevet fortolket af den kompetente nationale retsinstans, og hvorefter erstatningsansvaret for indehaveren af en internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået krænkelser af ophavsretten ved fildeling, ikke ifaldes, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som havde adgang til denne internetforbindelse, uden at have meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familiemedlems brug af internettet.

(1) EUT C 213 af 3.7.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/10

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs mod Volkswagen Financial Services (UK) Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-153/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 og 173 - fradrag for indgående afgift - afbetalingskøbstransaktioner vedrørende køretøjer - varer og ydelser, som benyttes såvel til afgiftspligtige transaktioner som til transaktioner, der er fritaget for afgift - fradragsrettens indtræden og omfang - pro rata-sats for fradrag))

(2018/C 455/16)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs

Sagsøgt: Volkswagen Financial Services (UK) Ltd

Konklusion

Artikel 168 og artikel 173, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal dels fortolkes således, at selv når generalomkostningerne afholdt i forbindelse med afbetalingskøbstransaktioner som de i hovedsagen omhandlede ikke indregnes i det beløb, som kunden skal betale for leveringen af den omhandlede vare, dvs. den afgiftspligtige del af transaktionen, men i det rentebeløb, der skal betales vedrørende »finansieringsdelen« af transaktionen, dvs. den fritagne del heraf, skal disse generalomkostninger ikke desto mindre i momsmæssig henseende betragtes som et omkostningselement i prisen for denne levering, dels at medlemsstaterne ikke kan anvende en fordelingsmetode, som ikke tager hensyn til den pågældende vares oprindelige værdi ved leveringen, når denne metode ikke kan sikre en mere præcis fordeling end den, der følger af anvendelsen af den omsætningsbaserede fordelingsnøgle.

(1) EUT C 178 af 6.6.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — Volkmar Klohn mod An Bord Pleanála (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-167/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet - ret til domstolsprøvelse af en afgørelse om tilladelse - krav om en procedure, som ikke er uoverkommeligt dyr - begreb - tidsmæssig anvendelse - direkte virkning - indvirkning på en national afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, der er blevet endelig))

(2018/C 455/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Volkmar Klohn

Sagsøgt: An Bord Pleanála

Procesdeltagere: Sligo County Council og Maloney and Matthews Animal Collections Ltd

Konklusion

Artikel 10a, femte afsnit, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, skal fortolkes således, at det krav om, at visse retslige procedurer på miljøområdet ikke må være uoverkommeligt dyre, som er fastsat heri, ikke har direkte virkning. Såfremt en medlemsstat ikke har gennemført denne artikel, har sidstnævntes nationale retsinstanser ikke desto mindre pligt til, fra udløbet af den frist, der er fastsat til gennemførelsen af den nævnte artikel, så vidt muligt at fortolke den nationale ret på en sådan måde, at borgere ikke forhindres i at anlægge en retssag eller fortsætte retsforhandlinger, der falder inden for anvendelsesområdet for samme artikel som følge af den økonomiske byrde, der vil kunne følge deraf.

Artikel 10a, femte afsnit, i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, skal fortolkes således, at forpligtelsen til overensstemmende fortolkning gælder for en medlemsstats retsinstanser, når de tager stilling til tildelingen af sagsomkostninger i de retslige procedurer, som verserede på datoen for udløbet af fristen for gennemførelsen af det krav om, at visse retslige procedurer på miljøområdet ikke må være uoverkommeligt dyre, der er fastsat i denne artikel 10a, femte afsnit, uden hensyntagen til det tidspunkt, hvorpå disse sagsomkostninger er blevet afholdt under den pågældende procedure.

Artikel 10a, femte afsnit, i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, skal fortolkes således, at pligten til overensstemmende fortolkning i en tvist som den i hovedsagen omhandlede påhviler den nationale retsinstans, som tager stilling til størrelsen af sagsomkostningerne, for så vidt som den retskraft, som knytter sig til den afgørelse, som er blevet endelig, vedrørende fordelingen af sagsomkostningerne, ikke er til hinder herfor, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 178 af 6.6.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2018 — Rotho Blaas Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria di primo grado di Bolzano — Italien)

(Sag C-207/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles handelspolitik - endelig antidumpingtold på visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina - antidumpingtold, som Tvistbilæggelsesorganet for Verdenshandelsorganisationen (WTO) har fundet uforenelig med den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel))

(2018/C 455/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria di primo grado di Bolzano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rotho Blaas Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Konklusion

Prøvelsen af det første spørgsmål har intet frembragt, som kan påvirke gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012 af 4. oktober 2012 om ændring af forordning nr. 91/2009 eller Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/519 af 26. marts 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009.

(1) EUT C 277 af 21.8.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — Ryanair Ltd mod The Revenue Commissioners (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)

(Sag C-249/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - begrebet afgiftspligtig person - holdingselskab - fradrag for indgående afgift - udgifter til rådgivningsydelser, der er afholdt med henblik på erhvervelse af aktier i et andet selskab - det erhvervende selskabs hensigt om at levere administrationsydelser til målselskabet - manglende levering af sådanne tjenesteydelser - ret til fradrag for moms pålagt de antagne ydelser))

(2018/C 455/19)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ryanair Ltd

Sagsøgt: The Revenue Commissioners

Konklusion

Artikel 4 og 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de giver et selskab som det i hovedsagen omhandlede, der har til hensigt at erhverve samtlige aktier i et andet selskab med henblik på at udøve økonomisk virksomhed, der består i levering af administrationsydelser, der er merværdiafgiftspligtige (moms), til sidstnævnte, ret til fuldt fradrag for indgående moms af udgifter til rådgivningsydelser, som er afholdt i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud, selv om det har vist sig, at denne økonomiske virksomhed ikke blev realiseret, såfremt den eneste anledning til disse udgifter var den påtænkte økonomiske virksomhed.

(1) EUT C 221 af 10.7.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/13

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-301/17) (1)

((Traktatbrud - tiltrædelsesakten af 2005 - tiltrædende staters forpligtelser - miljø - direktiv 1999/31/EF - artikel 14, litra b) - deponering af affald - lukning af anlæg, som ikke har fået tilladelse til at drive et deponeringsanlæg - procedure for nedlukning og efterbehandling))

(2018/C 455/20)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien (først ved R.-H. Radu, E. Gane, L. Liţu, O.-C. Ichim og M. Chicu, derefter ved C.-R. Canţăr, E. Gane, L. Liţu, O.-C. Ichim og M. Chicu, som befuldmægtigede)

Konklusion

Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, litra b), sammenholdt med artikel 13, i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet Rumænien med hensyn til 68 deponeringsanlæg ikke har efterkommet forpligtelsen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at deponeringsanlæg, som ikke har fået tilladelse til fortsat drift i overensstemmelse med artikel 8, nedlukkes snarest muligt i overensstemmelse med direktivets artikel 7, litra g), og artikel 13.

2)	Rumænien betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 239 af 24.7.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. oktober 2018 — Günter Hartmann Tabakvertrieb GmbH & Co. KG mod Stadt Kempten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-425/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - direktiv 2014/40/EU - forbud mod markedsføring af tobak, der indtages oralt - begreberne »tyggetobak« og »tobak, der indtages oralt« - pasta bestående af fintmalet tobak (Thunder Chewing Tabacco) og porøse portionsbreve i cellulose fyldt med fintskåren tobak (Thunder Frosted Chewing Bags)))

(2018/C 455/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Günter Hartmann Tabakvertrieb GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Stadt Kempten

Procesdeltager: Landesanwaltschaft Bayern

Konklusion

Artikel 2, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF, sammenholdt med direktivets artikel 2, nr. 6), skal fortolkes således, at tobaksprodukter, der er bestemt til at tygges i disse bestemmelsers forstand, kun omfatter tobaksprodukter, der strengt taget alene kan indtages tygget, hvilket det påhviler den nationale ret at fastlægge på grundlag af samtlige relevante og objektive kendetegn for de pågældende produkter, såsom deres sammensætning, deres konsistens, deres præsentationsform og i givet fald forbrugernes faktiske brug heraf.

(1) EUT C 347 af 16.10.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/15

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-503/17) (1)

((Traktatbrud - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier og petroleum - forsyninger til private fritidsfartøjer))

(2018/C 455/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Tomat og J. Tomkin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Brandon, som befuldmægtiget, bistået af barrister M. Gray)

Konklusion

Ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof til sejlads med private fritidsfartøjer, selv når dette brændstof ikke er omfattet af nogen fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift, har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 347 af 16.10.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/15

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-504/17) (1)

((Traktatbrud - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 4 og 7 - anvendelse af minimumsafgiftssatser for motorbrændstof - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier og petroleum - forsyninger til private fritidsfartøjer))

(2018/C 455/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Tomat og J. Tomkin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved M. Browne, G. Hodge, J. Quaney og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af F. Callanan, SC, og B. Doherty, BL)

Konklusion

Ved at undlade at sikre, at de minimumsafgiftssatser for motorbrændstof, som er fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, finder anvendelse på dieselolie anvendt som brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer, og ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer, selv når dette brændstof ikke er omfattet af nogen fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift, har Irland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 4 og 7 i direktiv 2003/96 og Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.

2)	Irland betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 347 af 16.10.2017.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/16

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. oktober 2018 — IBA Molecular Italy Srl mod Azienda ULSS n. 3 m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-606/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige indkøb - direktiv 2004/18/EF - artikel 1, stk. 2, litra a) - tildeling uden for rammerne af en udbudsprocedure - begrebet »gensidigt bebyrdende aftaler« - begrebet »offentlig enhed«))

(2018/C 455/24)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IBA Molecular Italy Srl

Sagsøgte: Azienda ULSS n. 3, Regione Veneto, Ministero della Salute og Ospedale dell’Angelo di Mestre

Procesdeltagere: Istituto Sacro Cuore — Don Calabria di Negrar og Azienda ULSS no 22

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at begrebet »gensidigt bebyrdende aftaler« omfatter en afgørelse, hvorved en ordregivende myndighed direkte og således uden at afholde en udbudsprocedure tildeler en bestemt økonomisk aktør en finansiering, der udelukkende er bestemt til fremstilling af produkter, som gratis skal leveres af denne til forskellige myndigheder, der er fritaget for betaling af enhver form for vederlag til den førnævnte leverandør, med undtagelse af betalingen af et fast beløb på 180 EUR pr. forsendelse i leveringsomkostninger.

Artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2 i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, der sidestiller private »klassificerede« sygehuse med offentlige sygehuse, fordi disse sygehuse er omfattet af systemet for den offentlige nationale sundhedsplanlægning, der reguleres af særlige aftaler, som adskiller sig fra almindelige akkrediteringsforhold med andre private aktører, der indgår i systemet for levering af sundhedsydelser, og derfor undtager dem fra de nationale og EU-retlige bestemmelser om offentlige kontrakter, selv når de har fået til opgave gratis at fremstille og levere specifikke produkter, der er nødvendige for leveringen af sundhedsydelser, til offentlige sundhedsfaciliteter mod en offentlig finansiering, som er bestemt til fremstillingen og leveringen af disse produkter.

(1) EUT C 22 af 22.1.2018.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/17

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 18. oktober 2018 — E. G. mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien)

(Sag C-662/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det fælles europæiske asylsystem - direktiv 2013/32/EU - artikel 46, stk. 2 - klage over eller søgsmål anlagt til prøvelse af et afslag på tildeling af flygtningestatus, men indrømmelse af subsidiær beskyttelsesstatus - antagelse til realitetsbehandling - manglende tilstrækkelig interesse, når den indrømmede subsidiære beskyttelsesstatus giver samme rettigheder og fordele som dem, der er forbundet med flygtningestatus i henhold til EU-retten og til national ret - spørgsmålet, om ansøgerens individuelle situation er relevant for undersøgelsen af, om de nævnte rettigheder og fordele er identiske))

(2018/C 455/25)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E. G.

Sagsøgt: Republika Slovenija

Konklusion

Artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse skal fortolkes således, at den sekundære beskyttelsesstatus, der er indrømmet ved en medlemsstats lovgivning, såsom den i hovedsagen omhandlede lovgivning, ikke giver de »samme rettigheder og fordele som dem, der er forbundet med flygtningestatus i henhold til EU-retten og til national ret« som omhandlet i denne bestemmelse, således at en ret i denne medlemsstat ikke kan afvise en klage eller et søgsmål — indgivet eller anlagt til prøvelse af en afgørelse, hvorved en ansøgning om flygtningestatus afslås, men subsidiær beskyttelsesstatus indrømmes — med henvisning til, at ansøgeren ikke har tilstrækkelig interesse i at opretholde sagen, når det på grundlag af national ret, der finder anvendelse, fastslås, at de rettigheder og fordele, som disse to former for international beskyttelsesstatus indrømmer, faktisk ikke er identiske.

En sådan klage eller et sådant søgsmål kan ikke afvises, selv om det, henset til ansøgerens konkrete situation, fastslås, at tildelingen af flygtningestatus ikke ville give den pågældende flere rettigheder og fordele end tildelingen af subsidiær beskyttelsesstatus, når ansøgeren ikke eller endnu ikke har påberåbt sig rettigheder, som indrømmes på grundlag af flygtningestatus, men som ikke eller i mindre omfang indrømmes på grundlag af subsidiær beskyttelsesstatus.

(1) EUT C 32 af 29.1.2018.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/18

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — UD mod XB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England and Wales), Family Division — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-0393/18) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 8, stk. 1 - kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar - begrebet »barnets sædvanlige opholdssted« - krav om en fysisk tilstedeværelse - tilbageholdelse af moderen og barnet i et tredjeland mod moderens vilje - tilsidesættelse af moderens og barnets grundlæggende rettigheder))

(2018/C 455/26)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England and Wales), Family Division

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UD

Sagsøgt: XB

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at et barn skal have været fysisk til stede i en medlemsstat for at kunne anses for at have sit sædvanlige opholdssted i denne medlemsstat i denne bestemmelses forstand. Omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, nemlig for det første den tvang, som faderen har udøvet over for moderen, og som har haft til følge, at moderen har født deres barn i et tredjeland og har boet dér med barnet siden dets fødsel, og for det andet indgrebet i moderens eller barnets grundlæggende rettigheder, har, selv hvis disse omstændigheder godtgøres, ingen betydning i denne henseende.

(1) EUT C 276 af 6.8.2018.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/18

Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 27. september 2018 — FR mod Ministero dell’interno — Commissione Territoriale per il riconoscimento della Protezione Internazionale presso la Prefettura U.T.G. di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano — Italien)

(Sag C-422/18 PPU) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - artikel 99 i Domstolens procesreglement - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - direktiv 2013/32/EU - artikel 46 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse - national lovgivning, der fastsætter mulighed for retslig prøvelse i anden instans - automatisk opsættende virkning, der er begrænset til sagen i første instans))

(2018/C 455/27)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FR

Sagsøgt: Ministero dell’interno — Commissione Territoriale per il riconoscimento della Protezione Internazionale presso la Prefettura U.T.G. di Milano

Procesdeltager: Pubblico Ministero

Konklusion

EU-retten, herunder navnlig bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter en appelprocedure til prøvelse af en dom i første instans, hvorved en afgørelse fra den kompetente administrative myndighed om afslag på en ansøgning om international beskyttelse er blevet opretholdt, uden at dommen automatisk tillægges opsættende virkning, men som gør det muligt for den domstol, der har afsagt dommen, på den berørte persons anmodning at udsætte fuldbyrdelsen heraf efter at have taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de anbringender, der er blevet fremsat inden for rammerne af appellen til prøvelse af nævnte dom, er begrundet eller ej, men ikke til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en risiko for alvorlig og uoprettelig skade for denne ansøger som følge af fuldbyrdelsen af dommen.

(1) EUT C 311 af 3.9.2018.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 7. september 2018 — Austrian Airlines AG mod MG og NF

(Sag C-566/18)

(2018/C 455/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Austrian Airlines AG

Sagsøgte: MG og NF

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (1) fortolkes således, at passagerer kan have ret til kompensation efter forordningen flere gange på grundlag af samme reservation, når den flyvning, som det transporterende selskab har ombooket passageren til, aflyses eller forsinkes i mere end 3 timer, således at kompensationen efter forordningens artikel 7 ikke er fast, men afhænger af antallet af aflysninger eller af aflysningernes og dermed forsinkelsens omfang?

Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende: Hvorledes forenes dette med princippet, der er fastslået ved EU-Domstolens dom Sturgeon m.fl. af 19. november 2009 (forenede sager C-402/07 og C-432/07) (2) om, at artikel 5 i forordningen skal fortolkes således, at passagerer på forsinkede flyafgange kan sidestilles med passagerer på aflyste flyafgange i forhold til reglerne om kompensation, når det om kompensationsretten er konstateret ved EU-Domstolens dom Nelson m.fl. af 23. oktober 2012 (forenede sager C-581/10 og C-629/10) (3), at varigheden af forsinkelsen ud over 3 timer ikke tages i betragtning ved beregningen af den faste kompensation?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

(2) ECLI:EU:C:2009:716

(3) ECLI:EU:C:2012:657

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/20

Appel iværksat den 10. september 2018 af HF til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 29. juni 2018 i sag T-218/17, HF mod Parlamentet

(Sag C-570/18 P)

(2018/C 455/29)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: HF (ved avocate A. Tymen)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 29. juni 2018 i sag T-218/17 ophæves. Følgelig:

—	Appellanten gives medhold i hans påstande for første instans og følgelig:

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 30. juni 2016 om afslag på hans ansøgning om bistand.

—	Appelindstævnte tilpligtes at erstatte appellantens ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 90 000 EUR.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

—	Tilsidesættelse af retten til at blive hørt — Tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1, litra a).

—	Tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1. — Forkert gengivelse af appellantens argumenter — Tilsidesættelse af førsteinstansens begrundelsespligt.

—	Tilsidesættelse af chartrets artikel 31, stk. 1. — tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, stk. 1 og 3, og artikel 24.

I øvrigt har appellanten bestridt førsteinstansens afgørelse om at forkaste hans erstatningspåstand på grund af manglende annullation af den anfægtede afgørelse.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 20. september 2018 — Verbraucherzentrale Berlin eV mod DB Vertrieb GmbH

(Sag C-583/18)

(2018/C 455/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verbraucherzentrale Berlin eV

Sagsøgt: DB Vertrieb GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (1) fortolkes således, at bestemmelsen også omfatter aftaler, i henhold til hvilke en erhvervsdrivende ikke forpligtes direkte til at levere en tjenesteydelse, men forbrugeren erhverver ret til rabat ved bestilling af fremtidige tjenesteydelser?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal undtagelsen vedrørende »aftaler om personbefordring« i artikel 3, stk. 3, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder fortolkes således, at bestemmelsen også finder anvendelse på situationer, hvor forbrugeren ikke modtager en transportydelse som direkte modydelse, men derimod erhverver ret til rabat ved fremtidige transportaftaler?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304, s. 64).

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 25. september 2018 — AFMB Ltd m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank

(Sag C-610/18)

(2018/C 455/31)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Appellanter: AFMB Ltd m.fl.

Indstævnt: Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at internationale lastbilchauffører under omstændigheder som i hovedsagerne må anses for at have lønnet beskæftigelse som medlemmer af det kørende personale hos:

a.	den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a. nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed har hjemsted, og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a. nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

c.	såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b. nævnte virksomhed?

Skal artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004 (2) fortolkes således, at under omstændigheder som i hovedsagerne er arbejdsgiveren for chaufførerne med lønnet beskæftigelse:

a.	den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller

den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a. nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed har hjemsted og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a. nævnte transportvirksomhed har hjemsted;

c.	såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b. nævnte virksomhed?

Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver:

Gælder de særlige betingelser, hvorunder arbejdsgivere som vikarbureauer eller andre formidlere af midlertidigt arbejde kan påberåbe sig de i artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og i artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004 indeholdte undtagelser fra beskæftigelseslandsprincippet, i hovedsagerne også helt eller delvis analogt for anvendelsen af artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004?

Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver, og spørgsmål 2 besvares benægtende:

Udgør de i denne anmodning gengivne faktiske omstændigheder og forhold en situation, der må fortolkes som misbrug af EU-retten og/eller misbrug af EFTA-retten? I bekræftende fald, hvad er virkningen heraf?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971, L 149, s. 2).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Albacete (Spanien) den 2. oktober 2018 — Los prestatarios mod Globalcaja S.A.

(Sag C-617/18)

(2018/C 455/32)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia de Albacete

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Los prestatarios

Sagsøgt: Globalcaja S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Udelukker virkningen af udtrykket »ikke binder« i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 (1) muligheden for, at den erhvervsdrivende og forbrugeren gennem en privat aftale kan tilpasse et kontraktvilkår, som ikke opfylder kravet i artikel 4, stk. 2, om en klar og forståelig affattelse, enten ved at nedsætte beløbet i det pågældende kontraktvilkår eller ved at erstatte det med et andet kontraktvilkår, som er mindre ufordelagtigt for forbrugeren?

Vil besvarelsen af dette spørgsmål være anderledes, hvis tilpasningen indsættes i en aftale indgået mellem forbruger og erhvervsdrivende, som netop har til formål at opnå udenretlig bilæggelse af tvisten vedrørende den mulige mangel på gennemsigtighed af et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, og som er indeholdt i en tidligere aftale indgået mellem de to parter?

Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at udtrykkene »aftalens hovedgenstand« og »overensstemmelsen mellem pris og varer [og] mellem tjenesteydelser og betalingen herfor« omfatter to kontraktvilkår, der er indeholdt i en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, som ikke har været genstand for individuel forhandling, hvorved et kontraktvilkår i en tidligere indgået aftale mellem parterne tilpasses — ved at erstatte det med et andet kontraktvilkår, som er mindre ufordelagtigt for forbrugeren — og hvorved forbrugeren giver afkald på sin ret til via en retslig procedure eller udenretligt at påberåbe sig det pågældende kontraktvilkårs mulige mangel på gennemsigtighed og de virkninger, der følger af denne manglende gennemsigtighed.

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i direktiv 93/13 da fortolkes således, at »[den] type varer eller tjenesteydelser aftalen omfatter«, når der »på tidspunktet for aftalens indgåelse [tages] hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med dens indgåelse«, alene kan tages i betragtning ved en vurdering af urimeligheden af kontraktvilkår, som ikke omfatter definitionen af aftalens hovedgenstand? Eller kan disse kriterier derimod godt tages i betragtning ved en bedømmelse af gennemsigtigheden af kontraktvilkår, som omfatter hovedgenstanden [for aftalen som omhandlet i] artikel 4, stk. 2?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er det da foreneligt med direktivets artikel 4, stk. 2 — nærmere bestemt med de krav om en klar og forståelig affattelse og om gennemsigtighed, som er indeholdt heri — at en national retspraksis, hvorefter det i forbindelse med en aftale, som ikke har været genstand for individuel forhandling mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som tilpasser anvendelsen af et kontraktvilkår i en tidligere indgået aftale mellem de to parter, ikke anses for nødvendigt, at den erhvervsdrivende oplyser forbrugeren om det pågældende kontraktvilkårs mulige mangel på gennemsigtighed, eftersom de kriterier, der ligger til grund for den manglende gennemsigtighed, er velkendte i henhold til den pågældende nationale retspraksis?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal direktivets artikel 4, stk. 2, da fortolkes således, at forbrugerens afkald på at fremsætte krav i en retslig procedure eller udenretligt vedrørende den mulige mangel på gennemsigtighed af et kontraktvilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling, alene kan opfylde kravet om en »klar og forståelig affattelse«, hvis den erhvervsdrivende forud herfor har informeret forbrugeren om de konkrete rettigheder, som denne giver afkald på, og navnlig det konkrete beløb, som vedkommende giver afkald på at fremsætte krav om?

(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (Portugal) den 5. oktober 2018 — Nelson Antunes da Cunha, Lda mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas IP (IFAP)

(Sag C-627/18)

(2018/C 455/33)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nelson Antunes da Cunha, Lda

Sagsøgt: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas IP (IFAP)

Præjudicielle spørgsmål

Finder den forældelsesfrist for udøvelse af beføjelserne til at tilbagesøge støtte, som er fastsat i artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (1) af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kun anvendelse i forholdet mellem Den Europæiske Union og den medlemsstat, der var adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, eller ligeledes i forholdet mellem denne stat og den indsigende part i dennes egenskab af modtager af den støtte, der blev anset for uforenelig med fællesmarkedet?

Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist også finder anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med fællesmarkedet, skal denne frist da kun anses for at finde anvendelse under proceduren for vedtagelse af afgørelsen om tilbagesøgning eller ligeledes under fuldbyrdelsen heraf?

Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist finder anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med fællesmarkedet, skal denne frist da anses for afbrudt af enhver foranstaltning vedrørende den ulovlige støtte, der træffes af Kommissionen eller medlemsstaten, selv om disse ikke blev meddelt modtageren af den støtte, der skal tilbagebetales?

Er artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 og de EU-retlige principper, nærmere bestemt effektivitetsprincippet og princippet om, at statsstøtte er uforenelig med det indre marked, til hinder, at en forældelsesfrist, der er kortere end den i forordningens artikel 17 fastsatte, såsom den i den civile lovbogs artikel 310, stk. 1, litra d), fastsatte forældelsesfrist, anvendes på påløbne renter af den støtte, der skal tilbagesøges?

(1) EUT L 248, s. 9.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 8. oktober 2018 — EN, FM og GL mod Ryanair Designated Activity Company

(Sag C-629/18)

(2018/C 455/34)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EN, FM og GL

Sagsøgt: Ryanair Designated Activity Company

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1), at et valgfrit værneting for søgsmål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand [org. s. 5] til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (2) fastlægges ved en aftale, der blev indgået, inden tvisten opstod?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

(2) EUT 2004, L 46, s. 1.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad Vidin (Bulgarien) den 17. oktober 2018 — Korporativna targovska banka AD under konkurs mod Elit Petrol AD

(Sag C-647/18)

(2018/C 455/35)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Okrazhen sad Vidin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Korporativna targovska banka AD under konkurs

Sagsøgt: Elit Petrol AD

Præjudicielle spørgsmål

Skal den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« fortolkes således, at den nationale lovgiver ved vedtagelsen af retsregler i en medlemsstat er forpligtet til at overholde de retlige principper og kriterier, der karakteriserer »retsstaten«, som er udviklet og nævnt i Den Europæiske Unions Domstols praksis og i meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet« af 11. marts 2014?

ii)

Skal den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« og de grundlæggende principper for denne — lovlighed, retssikkerhed, en uafhængig og effektiv domstolsprøvelse, også med hensyn til overholdelse af de grundlæggende rettigheder og lighed for loven — fortolkes således, at de er til hinder for vedtagelsen af en national bestemmelse som den i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i zakon za izmenenie i dopalnenie na zakona za bankovata nesastoyatelnost [lov om ændring af og tilføjelser til lov om bankinsolvens, herefter: »ZIDZBN«], som i stort omfang fastsætter nye bestemmelser for de retlige relationer, der er forbundet med registrering af sikkerhedsstillelser i de offentlige registre til fordel for et konkret privatretligt retssubjekt? I den konkrete sag erklærer den nationale bestemmelse de i registrene indførte sletninger af de sikkerhedsstillelser, som blev oprettet til fordel for det insolvente KTB AD, for ugyldige med tilbagevirkende kraft og skaber retsusikkerhed, da den bestemmer, at det insolvente KTB AD på grundlag af loven kan gøre den sikkerhedsstillelse, der anses for slettet, gældende over for tredjemand, selv om de forpligtelser, for hvilke sikkerhedsstillelsen var blevet oprettet, er blevet opfyldt?

iii)

Retten ønsker oplyst, om den kan støtte sig direkte på artikel 2 TEU og kan anvende denne bestemmelse direkte, hvis retten fastslår, at den måde, hvorpå den nationale bestemmelse i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i ZIDZBN med tilbagevirkende kraft fastsætter nye bestemmelser om de retlige virkninger af registreringer af sikkerhedsstillelser i de offentlige registre til fordel for det insolvente KTB AD, indebærer en tilsidesættelse af værdien »retsstaten« og de ovennævnte grundlæggende principper herfor?

iv)	Hvilke kriterier og betingelser skal den nationale ret anvende, når den undersøger, om den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« tillader vedtagelse af en national bestemmelse som den i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i ZIDZBN?

Skal artikel 67, stk. 1, TEUF, hvorefter Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale forskrifter, der skaber usikkerhed på det civil- og handelsretlige område eller foregriber udfaldet af verserende retstvister?

Retten ønsker oplyst, om de bestemmelser i artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 (1) af 20. maj 2015 om insolvensbehandling, som finder anvendelse, sammenholdt med artikel 2 TEU kan fortolkes systematisk sammenholdt med de grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2?

ii)

Hvis de nævnte EU-retlige bestemmelser skal fortolkes sammenholdt med rettighederne i chartret, er anvendelsen af disse rettigheder i en insolvenssag i en medlemsstat da tilladt, og skal den beskyttelse, der følger af disse rettigheder, da fortolkes således, at den er til hinder for en national retsregel, der i vidt omfang og med tilbagevirkende kraft fastsætter nye bestemmelser om retlige relationer til fordel for en insolvenskreditor, der konkret nævnes af lovgiveren?

iii)

Er artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling, når den fortolkes sammenholdt med rettighederne i chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, til hinder for anvendelsen af en national retsregel, med hvilken de i registrene indførte sletninger af KTB AD’s sikkerhedsstillelser erklæres for ugyldige med tilbagevirkende kraft, og sikkerhedsstillelserne til fordel for det insolvente KTB AD »genopstår« og erklæres for gyldige ех lege over for tredjemand, og de øvrige kreditorers rettigheder dermed tilsidesættes, og den rækkefølge, hvormed kravene fyldestgøres, ændres under insolvensbehandlingen?

iv)

Kan artikel 7, stk. 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling sammenholdt med rettighederne i chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en betinget fastlæggelse af krav fra en af lovgiver konkret udpeget kreditor (KTB AD) under en insolvensbehandling, hvis denne kreditors krav på anmeldelsestidspunktet var helt bortfaldet ved modkrav, og de verserende retstvister vedrørende anfægtelsen af modkravene endnu ikke er afsluttet? Hvis den betingelse, på hvilken kreditor anmelder sine insolvenskrav, består i, at den nationale ret erklærer de modkrav, der bevirker, at kravene er bortfaldet, for ugyldige, tillader retten til en retfærdig rettergang i henhold til chartrets artikel 47, stk. 2, da en national lovbestemmelse, som med tilbagevirkende kraft ændrer forudsætningerne for et gyldigt modkrav og dermed foregriber udfaldet af de verserende retstvister vedrørende anfægtelse af modkravet eller vedrørende anerkendelse af kravet under insolvensbehandlingen?

Retten ønsker oplyst, om den kan støtte sig direkte på bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling sammenholdt med chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, og kan anvende dem direkte, hvis den fastslår, at de nationale lovbestemmelser, der danner grundlag for en betinget fastlæggelse af kravene fra KTB AD og/eller bevirker, at den betingelse indtræder, under hvilken kravet er anmeldt, strider mod EU-retlige bestemmelser?

Skal artikel 77 i direktiv 2014/59/EU (2) fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en national lov, som med tilbagevirkende kraft ændrer betingelserne for modregning af modstående krav og forpligtelser over for et kreditinstitut, som er under genopretning eller afvikling, og dermed foregriber udfaldet af de verserende retstvister vedrørende anfægtelse af de modkrav, der er rejst over for kreditinstituttet?

(1) EUT 2015, L 141, s. 19.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EØS-relevant tekst) (EUT 2014, L 173, s. 190).

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/27

Sag anlagt den 8. oktober 2018 — ZF mod Kommissionen

(Sag T-605/18)

(2018/C 455/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZF (ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 30. november 2017 om fastsættelse af sagsøgerens pensionsrettigheder, med tilbagevirkende kraft fra den 6. marts 2015, og Kommissionens afgørelse af 21. januar 2018 om at foretage tilbagesøgning af et påstået fejlagtigt udbetalt beløb annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende om, at tilbagetrækningen af en retsakt, som tillagde subjektive rettigheder, er ulovlig, for så vidt som sagsøgerens rettigheder blev fastsat ved hans indtræden i EASE’s tjeneste den 1. oktober 2011 i henhold til artikel 15, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, enten at denne afgørelse var lovlig og ikke kunne trækkes tilbage, eller at afgørelsen var ulovlig og kun kunne tilbagetrækkes inden for en rimelig frist.

Andet anbringende om en retlig fejl derved, at afgørelsen om ansættelse af sagsøgeren som midlertidigt ansat i lønklasse AD12, løntrin 8, med anciennitet inden for løntrin pr. 1. november 2007, var en lovlig afgørelse, som var i overensstemmelse med kontrakten mellem parterne og ikke lovligt kunne tilbagetrækkes og erstattes af en afgørelse, som anvender en justeringskoefficient, der medfører, at sagsøgerens løn nedsættes betydeligt.

3.	Tredje anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den besluttede, at sagsøgeren udførte arbejdsopgaver, hvis niveau svarede til afdelingschef.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som de anfægtede afgørelser er ikke behørigt begrundede.

5.	Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 85 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som sagsøgeren ikke kunne underrettes om, at afgørelsen om fastsættelse af hans rettigheder ved hans indtræden i EASE’s tjeneste eventuelt var ulovlig.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/28

Sag anlagt den 9. oktober 2018 — ZR mod EUIPO

(Sag T-610/18)

(2018/C 455/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZR (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 1. december 2017 om ikke at opføre sagsøgeren på »reservelisten«, dvs. databasen over beståede ansøgere, fra den almindelige udvælgelsesprøve EUIPO/AD/01/17 — AD 6 — Administratorer inden for intellektuel ejendomsret.

—	Om fornødent annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 7. marts 2018 om afslag på sagsøgerens ansøgning om fornyet gennemgang.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen truffet af EUIPO’s administrerende direktør den 27. juni 2018 og meddelt den 29. juni 2018 om afslag på sagsøgerens klage.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 27 og artikel 29 og af artikel 1, litra a) og c), i bilag III til denne vedtægt.

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 30 og af artikel 3 i bilag III til denne vedtægt og af artikel 3 i bilag III til meddelelsen om udvælgelsesprøven (»Generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver«).

—	Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at udvælgelseskomitéens medlemmer angiveligt var ulovligt udpeget.

—	Sagsøgeren har endvidere henvist til den manglende offentliggørelse af afgørelserne om udpegning af udvælgelseskomitéen og af navnene på alle udvælgelseskomitéens medlemmer.

—	Sagsøgeren har anført, at der var ulige repræsentation med hensyn til personaleudvalgets/ansættelsesmyndighedens repræsentation i udvælgelseskomitéen.

—	Sagsøgeren har ligeledes henvist til ulige repræsentation i udvælgelseskomitéen hvad angår den kønsmæssige balance.

—	Endelig har sagsøgeren hvad angår dette anbringende anført, at princippet om udvælgelseskomitéens stabilitet og kontinuitet er tilsidesat.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Fjerde anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, tilsidesættelse af begrundelsespligten og manglende gennemsigtighed.

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at udvælgelseskomitéen udelod visse faktiske omstændigheder, idet der i denne henseende henvises til udvælgelseskomitéens bedømmelse af kompetencer som beskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at visse resultater, der er specificeret i kompetencepasset, ikke var i overensstemmelse med meddelelsen om udvælgelsesprøven og at der i denne henseende ikke forelå gennemsigtighed.

—	Sagsøgeren har ligeledes anført, at kompetencepasset indeholdt modstridende udtalelser.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/29

Sag anlagt den 9. oktober 2018 — Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA

(Sag T-611/18)

(2018/C 455/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pharmaceutical Works Polpharma S.A. (Starogard Gdański, Polen) (ved advokaterne M. Martens og N. Carbonnelle samt solicitor S. Faircliffe)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Sagsøgerens påstande

—	EMA’s afgørelse af 30. juli 2018 om ikke at godkende sagsøgerens ansøgning om markedsføringstilladelse for Dimethyl Fumarate Polpharma, en generisk udgave af lægemidlet Tacfidera, annulleres.

—	EMA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Den anfægtede afgørelse meddeler afslag på at godkende sagsøgerens ansøgning om markedsføringstilladelse for Dimethyl Fumarate Polpharma i betragtning af den omstændighed, at referenceproduktet angiveligt nyder godt af lovgivningsmæssig databeskyttelse.

Der er rejst indsigelse om ulovlighed i henhold til artikel 277 TEUF mod afgørelsen om markedsføringstilladelse til referencelægemidlet, for så vidt som den er udtryk for en åbenbar fejlagtig konklusion vedrørende produktets forskel fra Fumaderm med hensyn til en samlet markedsføringstilladelse. Med et enkelt anbringende har sagsøgeren, idet indsigelsen om ulovlighed kan antages til realitetsbehandling og er begrundet, gjort gældende, at den anfægtede afgørelses begrundelse for ikke at godkende sagsøgerens ansøgning om markedsføringstilladelse, ikke lovligt kan påberåbes i henhold til artikel 296 TEUF.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/30

Sag anlagt den 8. oktober 2018 — Diesel mod EUIPO — Sprinter megacentrosdel deporte (D)

(Sag T-615/18)

(2018/C 455/39)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Diesel SpA (Breganze, Italien) (ved advokat A. Parassina)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sprinter megacentros del deporte, SL (Elche, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Sprinter megacentros del deporte, SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket D — registreringsansøgning nr. 11 404 019

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. august 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2657/2017-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95

—	Tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 72, stk. 6, i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) 2017/1001.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/31

Sag anlagt den 22. oktober 2018 — E.J. Papadopoulos mod EUIPO — Europastry (fripan VIENNOISERIE CAPRICE Pur Beurre)

(Sag T-628/18)

(2018/C 455/41)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Viomichania mpiskoton kai eidon diatrofis E.J. Papadopoulos S.A. (Moschato-Tavros, Grækenland) (ved advokaterne C. Chrysanthis, P.-V. Chardalia og A. Vasilogamvrou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Europastry, SA (Sant Cugat del Vallès, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Europastry, SA

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket fripan VIENNOISERIE CAPRICE Pur Beurre — registreringsansøgning nr. 13 125 265

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. august 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 493/2018-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Europastry, SA, såfremt selskabet intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/32

Sag anlagt den 23. oktober 2018 — ZM m.fl. mod Rådet

(Sag T-632/18)

(2018/C 455/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZM, ZN og ZO (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af de afgørelser, som er bebyrdende for de forskellige sagsøgere, og som består i ansættelsesmyndighedens afgørelser om ikke at tildele dem godtgørelse af skoleudgifter for 2017/2018, som kom til udtryk på forskellig måde alt efter omstændighederne for den enkelte sagsøger:

—	enten ved en individuel afgørelse (og nærmere bestemt en e-mail), hvori afslaget på godtgørelse det nærmere bestemt anføres.

—

eller ved benævnelsen »processed« i Sysper, der af sagsøgeren anses for at være en afgørelse om afslag, når den efterfølgende lønseddel, den følgende måned (tidligst den 10., når der er tale om datoen for fremsendelse af lønsedler) ikke indeholder nogen godtgørelse elle alene en godtgørelse af transportudgifter.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende godtgørelse af lægeudgifter, for så vidt som sagsøgtes ændrede fortolkning har tilsidesat de erhvervede rettigheder, de berettigede forventninger, retssikkerheden og princippet om god forvaltning.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af barnets rettigheder, af retten til familieliv og af retten til uddannelse.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

4.	Fjerde anbringende om, at der ikke er foretaget en effektiv afvejning af sagsøgernes interesser og om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

17.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 455/32

Sag anlagt den 22. oktober 2018 — Rose Gesellschaft mod EUIPO — Iviton (TON JONES)

(Sag T-633/18)

(2018/C 455/43)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Rose Gesellschaft mbH (Wien, Østrig) (ved advokat R. Kornfeld)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Iviton s. r. o. (Prešov, Slovakiet)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Iviton s. r. o.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket TON JONES – registreringsansøgning nr. 15 109 614

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2136/2017-2).

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret pålægges at fortsætte indsigelsesproceduren, idet der bortses fra den anvendte registreringshindring.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Sagsøgeren tilpligtes under ingen omstændigheder at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 455

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 17. december 2018

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2018/C 455/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1
	Domstolen
2018/C 455/02	Domstolens nye medlemmers edsaflæggelse	2
2018/C 455/03	Valg af Domstolens præsident	2
2018/C 455/04	Valg af Domstolens vicepræsident	2
2018/C 455/05	Valg af formænd til afdeling med fem dommere	2
2018/C 455/06	Udpegelse af førstegeneraladvokaten	3
2018/C 455/07	Valg af formænd til afdelinger med tre dommere	3
2018/C 455/08	Udpegelse af den afdeling, der skal behandle de sager, der er omhandlet i artikel 107 i Domstolens procesreglement	3
2018/C 455/09	Udpegelse af den afdeling, der skal behandle de sager, der er omhandlet i artikel 193 i Domstolens procesreglement	3
2018/C 455/10	Dommernes fordeling mellem afdelingerne	3
2018/C 455/11	Lister til fastlæggelse af sammensætningen af dommerkollegierne	5

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2018/C 455/12	Sag C-669/16: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — miljø — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter — artikel 4, stk. 1 — bilag II og III — udpegning af særlige bevaringsområder — almindeligt marsvin)	8
2018/C 455/13	Sag C-100/17 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. oktober 2018 — Gul Ahmed Textile Mills Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen (Appel — dumping — forordning (EF) nr. 397/2004 — import af sengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan — fortsat søgsmålsinteresse)	9
2018/C 455/14	Sag C-145/17 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2018 — Internacional de Productos Metálicos, SA mod Europa-Kommissionen (Appel — dumping — import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra Malaysia — tilsidesættelse af antidumpingaftalen indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) — ophævelse af allerede opkrævet endelig antidumpingtold — ikke tilbagevirkende kraft — artikel 263, stk. 4, TEUF — individuelt berørt person — regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger)	9
2018/C 455/15	Sag C-149/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2018 — Bestei Lübbe GmbH & Co. KG mod Michael Strotzer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder — direktiv 2004/48/EF — kompensation i tilfælde af fildeling i strid med ophavsretten — internetforbindelse, der er tilgængelig for indehaverens familiemedlemmer — indehaveren fritaget for ansvar uden pligt til nærmere at oplyse karakteren af familiemedlemmets brug af forbindelsen — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 7)	10
2018/C 455/16	Sag C-153/17: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs mod Volkswagen Financial Services (UK) Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 168 og 173 — fradrag for indgående afgift — afbetalingskøbstransaktioner vedrørende køretøjer — varer og ydelser, som benyttes såvel til afgiftspligtige transaktioner som til transaktioner, der er fritaget for afgift — fradragsrettens indtræden og omfang — pro rata-sats for fradrag)	10
2018/C 455/17	Sag C-167/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — Volkmar Klohn mod An Bord Pleanála (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet — ret til domstolsprøvelse af en afgørelse om tilladelse — krav om en procedure, som ikke er uoverkommeligt dyr — begreb — tidsmæssig anvendelse — direkte virkning — indvirkning på en national afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, der er blevet endelig)	11
2018/C 455/18	Sag C-207/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2018 — Rotho Blaas Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria di primo grado di Bolzano — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — fælles handelspolitik — endelig antidumpingtold på visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina — antidumpingtold, som Tvistbilæggelsesorganet for Verdenshandelsorganisationen (WTO) har fundet uforenelig med den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel)	12
2018/C 455/19	Sag C-249/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — Ryanair Ltd mod The Revenue Commissioners (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem (moms) — begrebet afgiftspligtig person — holdingselskab — fradrag for indgående afgift — udgifter til rådgivningsydelser, der er afholdt med henblik på erhvervelse af aktier i et andet selskab — det erhvervende selskabs hensigt om at levere administrationsydelser til målselskabet — manglende levering af sådanne tjenesteydelser — ret til fradrag for moms pålagt de antagne ydelser)	13
2018/C 455/20	Sag C-301/17: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Rumænien (Traktatbrud — tiltrædelsesakten af 2005 — tiltrædende staters forpligtelser — miljø — direktiv 1999/31/EF — artikel 14, litra b) — deponering af affald — lukning af anlæg, som ikke har fået tilladelse til at drive et deponeringsanlæg — procedure for nedlukning og efterbehandling)	13
2018/C 455/21	Sag C-425/17: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. oktober 2018 — Günter Hartmann Tabakvertrieb GmbH & Co. KG mod Stadt Kempten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer — direktiv 2014/40/EU — forbud mod markedsføring af tobak, der indtages oralt — begreberne tyggetobak og tobak, der indtages oralt — pasta bestående af fintmalet tobak (Thunder Chewing Tabacco) og porøse portionsbreve i cellulose fyldt med fintskåren tobak (Thunder Frosted Chewing Bags))	14
2018/C 455/22	Sag C-503/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Traktatbrud — direktiv 95/60/EF — afgiftsmærkning af gasolier og petroleum — forsyninger til private fritidsfartøjer)	15
2018/C 455/23	Sag C-504/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Irland (Traktatbrud — beskatning af energiprodukter og elektricitet — direktiv 2003/96/EF — artikel 4 og 7 — anvendelse af minimumsafgiftssatser for motorbrændstof — direktiv 95/60/EF — afgiftsmærkning af gasolier og petroleum — forsyninger til private fritidsfartøjer)	15
2018/C 455/24	Sag C-606/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. oktober 2018 — IBA Molecular Italy Srl mod Azienda ULSS n. 3 m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige indkøb — direktiv 2004/18/EF — artikel 1, stk. 2, litra a) — tildeling uden for rammerne af en udbudsprocedure — begrebet gensidigt bebyrdende aftaler — begrebet offentlig enhed)	16
2018/C 455/25	Sag C-662/17: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 18. oktober 2018 — E. G. mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse — det fælles europæiske asylsystem — direktiv 2013/32/EU — artikel 46, stk. 2 — klage over eller søgsmål anlagt til prøvelse af et afslag på tildeling af flygtningestatus, men indrømmelse af subsidiær beskyttelsesstatus — antagelse til realitetsbehandling — manglende tilstrækkelig interesse, når den indrømmede subsidiære beskyttelsesstatus giver samme rettigheder og fordele som dem, der er forbundet med flygtningestatus i henhold til EU-retten og til national ret — spørgsmålet, om ansøgerens individuelle situation er relevant for undersøgelsen af, om de nævnte rettigheder og fordele er identiske)	17
2018/C 455/26	Sag C-0393/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018 — UD mod XB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England and Wales), Family Division — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel hasteprocedure — samarbejde om civilretlige spørgsmål — forordning (EF) nr. 2201/2003 — artikel 8, stk. 1 — kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende forældreansvar — begrebet barnets sædvanlige opholdssted — krav om en fysisk tilstedeværelse — tilbageholdelse af moderen og barnet i et tredjeland mod moderens vilje — tilsidesættelse af moderens og barnets grundlæggende rettigheder)	18
2018/C 455/27	Sag C-422/18 PPU: Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 27. september 2018 — FR mod Ministero dell’interno — Commissione Territoriale per il riconoscimento della Protezione Internazionale presso la Prefettura U.T.G. di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel hasteprocedure — artikel 99 i Domstolens procesreglement — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse — direktiv 2013/32/EU — artikel 46 — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 — adgang til effektive retsmidler — afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse — national lovgivning, der fastsætter mulighed for retslig prøvelse i anden instans — automatisk opsættende virkning, der er begrænset til sagen i første instans)	18
2018/C 455/28	Sag C-566/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 7. september 2018 — Austrian Airlines AG mod MG og NF	19
2018/C 455/29	Sag C-570/18 P: Appel iværksat den 10. september 2018 af HF til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 29. juni 2018 i sag T-218/17, HF mod Parlamentet	20
2018/C 455/30	Sag C-583/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 20. september 2018 — Verbraucherzentrale Berlin eV mod DB Vertrieb GmbH	20
2018/C 455/31	Sag C-610/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 25. september 2018 — AFMB Ltd m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank	21
2018/C 455/32	Sag C-617/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Albacete (Spanien) den 2. oktober 2018 — Los prestatarios mod Globalcaja S.A.	22
2018/C 455/33	Sag C-627/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (Portugal) den 5. oktober 2018 — Nelson Antunes da Cunha, Lda mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas IP (IFAP)	23
2018/C 455/34	Sag C-629/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 8. oktober 2018 — EN, FM og GL mod Ryanair Designated Activity Company	24
2018/C 455/35	Sag C-647/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad Vidin (Bulgarien) den 17. oktober 2018 — Korporativna targovska banka AD under konkurs mod Elit Petrol AD	25
	Retten
2018/C 455/36	Sag T-605/18: Sag anlagt den 8. oktober 2018 — ZF mod Kommissionen	27
2018/C 455/37	Sag T-610/18: Sag anlagt den 9. oktober 2018 — ZR mod EUIPO	28
2018/C 455/38	Sag T-611/18: Sag anlagt den 9. oktober 2018 — Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA	29
2018/C 455/39	Sag T-615/18: Sag anlagt den 8. oktober 2018 — Diesel mod EUIPO — Sprinter megacentrosdel deporte (D)	30
2018/C 455/40	Sag T-618/18: Sag anlagt den 15. oktober 2018 — ZI mod Europa-Kommissionen	30
2018/C 455/41	Sag T-628/18: Sag anlagt den 22. oktober 2018 — E.J. Papadopoulos mod EUIPO — Europastry (fripan VIENNOISERIE CAPRICE Pur Beurre)	31
2018/C 455/42	Sag T-632/18: Sag anlagt den 23. oktober 2018 — ZM m.fl. mod Rådet	32
2018/C 455/43	Sag T-633/18: Sag anlagt den 22. oktober 2018 — Rose Gesellschaft mod EUIPO — Iviton (TON JONES)	32