4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/2

P8_TA(2017)0423

Redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU (2017/2085(INI))

(2018/C 356/01)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Redning af liv: Forbedret sikkerhed i biler i EU — Rapport om overvågningen og vurderingen af avanceret sikkerhedsudstyr til køretøjer samt omkostningseffektiviteten og gennemførligheden heraf med henblik på revisionen af forordningerne om den generelle sikkerhed af motorkøretøjer og om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanters sikkerhed (COM(2016)0787) og til det dertil hørende interne arbejdsdokument fra Kommissionen (SWD(2016)0431),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/719 af 29. april 2015 om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF (6),

—	der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet (7),

—	der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om vejtransport i Den Europæiske Union (8),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om trafiksikkerhed 2011–2020 — den første milepæl på vej mod en strategi for at undgå kvæstelser (9),

—	der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om europæisk trafiksikkerhed 2011-2020 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer — en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet« (COM(2016)0766),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020« (COM(2010)0389),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa« (COM(2012)0636),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog med titlen »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (COM(2011)0144),

—

der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Benefit and feasibility of a range of new technologies and unregulated measures in the field of vehicle occupant safety and protection of vulnerable road users«, der blev udarbejdet af Transport Research Laboratory og offentliggjort den 26. marts 2015,

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »On the Implementation of objective 6 of the European Commission’s policy orientations on road safety 2011-2020 — First milestone towards an injury strategy« (om gennemførelsen af mål 6 i Kommissionens politiske retningslinjer om vejsikkerhed — første milepæl på vejen til forebyggelse af tilskadekomster) (SWD(2013)0094),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2017 om færdselssikkerhed til støtte for Vallettaerklæringen fra marts 2017,

—	der henviser til pakken vedrørende et mobilt Europa, som Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017, og som omfatter otte lovgivningsinitiativer med særligt fokus på vejtransport,

—	der henviser til De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 70/260 af 15. april 2016 om forbedring af færdselssikkerheden i verden,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0330/2017),

A.	der henviser til, at der hvert år er 25 500 mennesker, der mister livet på Europas veje, og ca. 135 000, der kommer alvorligt til skade, og at der derfor er behov for flere og mere effektive foranstaltninger i samråd med medlemsstaterne for at komme tættere på målet om nul ulykker;

der henviser til, at trafiksikkerheden afhænger af tre faktorer: køretøjer, infrastruktur og bilisternes adfærd, hvorfor det er nødvendigt at gribe ind på alle tre områder for at øge trafiksikkerheden, og til, at der bør træffes effektive foranstaltninger med hensyn til aktiv og passiv køretøjssikkerhed;

C.	der henviser til, at den gennemsnitlige alder af personbiler, lette erhvervskøretøjer samt lastbiler i EU er i stadig stigning og nu ligger på over 10 år; og til, at køretøjets alder har direkte indvirkning på konsekvenser og tilskadekomst ved en trafikulykke;

D.	der henviser til, at indbyggede førerassistentsystemer gør køretøjerne sikrere og desuden giver personer med begrænset mobilitet samt ældre mulighed for en mere aktiv og sikker deltagelse i vejtransport;

E.	der henviser til, at intelligente køresystemer nedbringe trafikbelastningen, advarer førere om risici under kørslen, og dermed bidrage til at mindske risikoen for at forårsage en ulykke;

der henviser til, at overgangen til selvkørende biler skrider hurtigt frem, og at trafiksikkerheden generelt er et presserende problem, hvorfor Kommissionen senest i første kvartal af 2018 skal forelægge en revision af den generelle sikkerhedsforordning; der henviser til, at yderligere forsinkelser under alle omstændigheder vil være uacceptabelt;

der henviser til, at 38 % af alle ulykker med dødelig udgang sker i byerne og ofte rammer bløde trafikanter, hvorfor medlemsstaterne bør tage hensyn til bløde trafikanter i trafikplanlægningen i byområder og forbedre deres stilling i forhold til andre transportformer som f.eks. biler og busser; der henviser til, at Kommissionen bør foreslå en revision af fodgængerbeskyttelsesforordningen;

H.	der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem trafiksikkerhed og chaufførers arbejdsvilkår;

Generelle krav

understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre effektive og regelmæssige kontroller af bilister, fordi hovedårsagerne til uheld både nu og tidligere er uhensigtsmæssig hastighedsoverskridelse i forhold til kørselsforholdene, uopmærksomhed og spiritus- eller narkotikakørsel, samt træthed og opfordrer derfor:

a)	Kommissionen til at fastsætte en procentdel for køretøjer i klasse M1 og N1, der skal kontrolleres;

b)	Kommissionen til at indføre en strengere kontrol af den korrekte håndhævelse af obligatoriske arbejdstidsgrænser og hvileperioder for erhvervschauffører;

c)	medlemsstaterne til at sikre øget udveksling af bedste praksis, navnlig om intelligente håndhævelsesstrategier, og til at indføre straffe for overtræderne, der virker afskrækkende;

konstaterer, at ca. 25 % af de samlede antal årlige trafikdræbte i EU skyldes indtagelse af alkohol; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere den eventuelle merværdi af en harmonisering af promillegrænsen i EU for alkohol i blodet til 0,0 % for nye førere i de første to år og for erhvervschauffører, og glæder sig over visse medlemsstaters nultolerancepolitik for spirituskørsel;

opfordrer Kommissionen til på baggrund af Vallettaerklæringen om øget færdselssikkerhed, som det maltesiske formandskab fremsatte den 29. marts 2017, til at medtage et nyt mål om at halvere antallet af alvorlige skader på vejene i EU i sin nye strategi for trafiksikkerhed for 2020-2030;

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en væsentlig forbedring af deres vejinfrastruktur gennem regelmæssig og effektiv vedligeholdelse, herunder af færdselstavler og markering, og hensigtsmæssige forbedringer for at klare den øgede trafikvolumen, og til at gennemføre innovative foranstaltninger, der fører til en såkaldt intelligent infrastruktur, og som kan sikre fuld funktionalitet og interoperabilitet af førerstøttesystemer; opfordrer Kommissionen til at etablere en mekanisme, der sikrer, at EU's vejinfrastruktur er i tilstrækkelig god stand;

bemærker, at nogle infrastrukturindretninger (som f.eks. visse typer autoværn eller fartdæmpere) kan forårsage eller forværre uheld bl.a. for tohjulede motorkøretøjer; opfordrer Kommissionen til at foreslå standardiseringsforanstaltninger for at rette op på de dermed forbundne ulemper;

bemærker, at mange chauffører ikke ved, at eller hvordan de skal skabe korridorer for udrykningskøretøjer på adgangsveje til motorvejene, og opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte fælles standarder for etableringen af sådanne korridorer og til at iværksætte en oplysningskampagne på EU-plan;

konstaterer, at næsten halvdelen af de fodgængere og cyklister, der omkommer i vejtrafikken, er over 65 år gamle, og at trafikulykker er den hyppigste dødsårsag blandt unge mennesker; opfordrer derfor medlemsstaterne til at give ældre mennesker og unge trafikanter mulighed for at færdes mere sikkert i trafikken ved at udvikle velpublicerede programmer, der forebygger aldersbestemte uheldsrisici;

konstaterer, at andelen af fodgængere og cyklister i antallet af trafikdøde i byområder ligger på 51 %, og opfordrer byerne til at indarbejde mål for nedbringelse af antallet af vej- og færdselsulykker i deres mobilitetsplaner; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til i højere grad at tage hensyn til de bløde trafikanter ved at gøre noget ved steder, hvor der forekommer mange alvorlige ulykker, og ved at anlægge og vedligeholde flere cykel- og gangstier og modernisere den nuværende infrastruktur, samtidig med at der sikres en bedre skiltning og markering; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger på EU-plan ud over bibeholdelsen af de nuværende støtteordninger for at fremme omfattende forbedringer af cykelinfrastrukturen og til at fastsætte bestemmelser om nye aktive og passive køretøjssikkerhedsteknologier, som navnlig beskytter bløde trafikanter;

bemærker, at nogle cyklisters manglende kendskab til og/eller overholdelse af færdselsreglerne somme tider fører til, at sikkerheden for cyklisten selv og andre trafikanter bringes i fare; opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om en mere sikker brug af cykler med henblik på et harmonisk samspil med de øvrige mobilitetsformer i byområder;

10.

opfordrer til brug af intelligente transportsystemer og tilskynder offentlige transportselskaber til at videreudvikle teknologier på køretøjerne, som tilskynder chaufførerne til at skifte til en mere sikker kørselsadfærd, når de kører ind i byområder;

11.

konstaterer, at nye transportmidler, f.eks. e-cykler og andre elektriske køretøjer bliver stadig mere populære; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at undersøge de særlige krav, der skal stilles til sikkerheden i den forbindelse, og i givet fald fremsætte forslag om en sikker integrering af disse køretøjer i trafikken under hensyntagen til nærhedsprincippet;

12.

bemærker, at udviklingen og implementeringen af sikkerhedssystemer bør forbedre færdselssikkerheden, og at denne proces derfor vil kræve en vis tilpasningsperiode; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til den tid, der er nødvendig for at udvikle dem, inden der gennemføres en specifik teknisk lovgivning;

13.

mider om, at problemet med snyd med kilometertællere fortsat ikke er løst, navnlig på brugtbilmarkedet, hvilket Kommissionen har konstateret i sin undersøgelse af, hvor velfungerende brugtbilmarkedet er set fra forbrugerens synspunkt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for problemet med manipulation og snyd med kilometertællere ved hjælp af effektive foranstaltninger og lovgivning;

14.

bemærker, at jo flere køretøjer der er på vejene, desto flere uheld sker der typisk; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme kollektiv transport og bildeling, navnlig i byområderne, for at mindske antallet af biler i trafikken, og gennemføre tiltag til forøgelse af andelen af cykler og køretøjer, der føres af professionelle;

15.

påpeger, at der blandt EU-medlemsstaterne er forskel på det udstyr, som skal forefindes i et køretøj, og opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en fælles liste over genstande, som det er obligatorisk at have i bilen;

16.

fastholder, at EU og dets forskningscentre bør spille en ledende rolle i udviklingen af selvkørende køretøjer, da de vil revolutionere automobilsektoren, navnlig med hensyn til færdselssikkerhed, idet teknikken forventes at spare tusindvis af menneskeliv hvert år og vil bidrage til digitaliseringen af det indre marked;

Førerstøttesystemer til forbedring af færdselssikkerheden

17.

understreger, at ca. 92 % af alle uheld skyldes menneskelige fejl eller et sammenfald mellem menneskelige fejl og køretøjer og/eller vejinfrastruktur, hvorfor det kun bør gøres obligatorisk at indbygge førerstøttesystemer, der baseret på videnskabelige undersøgelser i væsentlig grad vil bidrage til at forbedre færdselssikkerheden, kan opvise et positivt cost-benefit-forhold og er modne til at blive markedsført; mener desuden, at den deraf følgende forhøjelse af købsprisen ikke bør være så uforholdsmæssigt stor, at de påtænkte kunder til sådanne køretøjer ikke har råd til at købe dem, og at førerstøttesystemer, som er relevante for trafiksikkerheden, bør kontrolleres regelmæssigt;

18.

opfordrer Kommissionen til at afprøve ovennævnte sikkerhedsanordninger i forbindelse med overvågningen af køretøjsmarkedet;

19.

mener, at fordelene ved forbedrede sikkerhedsstandarder og forbedret sikkerhedsudstyr kun kan indfries, hvis eksisterende og fremtidige bestemmelser gennemføres og håndhæves effektivt; opfordrer i den henseende til skærpet kontrol på europæisk plan med typegodkendelsesmyndigheder og tekniske tjenester i Unionen; opfordrer desuden til øget og mere uafhængig overvågning efter markedsføringen i hele EU af køretøjer på vejene for at sikre, at de fortsat opfylder sikkerhedskravene;

20.

understreger, at de europæiske forbrugere, når der konstateres manglende efterlevelse, bør kunne regne med hurtige, hensigtsmæssige og koordinerede korrigerende foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af køretøjer i hele EU, hvis det er nødvendigt; mener, at de økonomiske aktører bør være ansvarlige for enhver skade, som ejere af berørte køretøjer lider som følge af manglende overholdelse eller efter en tilbagekaldelse;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sikkerhedsniveauet i eksisterende køretøjer i trafikken og til at støtte udvikling og innovation, som vil øge sikkerheden i biler, der allerede er i brug, ved at tilskynde og fremme eftermontering af køretøjer med omkostningseffektive trafiksikkerhedssystemer, som sætter føreren i stand til at reagere bedre i en farlig situation;

22.

opfordrer producenterne og operatørerne til:

a)	at orientere førerne om, hvordan samtlige førerstøttesystemers aktiveres;

b)	for systemer, der kan slukkes, at indføre en totrinsslukkemekanisme, hvorved føreren først kun kan slukke for advarselssignalet og først ved en efterfølgende procedure kan deaktivere selve systemet;

c)	at sørge for, at førerstøttesystemet automatisk genaktiveres ved hver genopstart af køretøjet; og

d)	at føre en prispolitik, der tilskynder forbrugere til at vælge køretøjer udstyret med sikkerheds- og førerstøttesystemer;

23.

understreger, at advarslerne bør være så indbyrdes forskellige, at det intuitivt bliver klart, hvilket system støttefunktionen vedrører, og at advarslerne desuden også skal være fuldstændig tydelige for ældre mennesker, hørehæmmede og svagtseende personer og bevægelseshæmmede; opfordrer derfor de berørte parter til at fastsætte hensigtsmæssige ensartede standarder med mulighed for specifikke løsninger for den enkelte operatør;

24.

glæder sig over, at næsten alle personbiler, der er blevet testet i Euro-NCAP's forbrugerundersøgelsesprogram, har fået fem stjerner, og at de fleste bilproducenter på vellykket vis har øst opgaven med at opfylde de nye Euro-NCAP-krav; bemærker dog, at ikke alle bilmodeller, der sælges i Europa, er testet af Euro-NCAP, og at ikke alle biler af samme type sælges med samme specifikationer, hvilket kan være uklart for forbrugerne og dermed give anledning til en falsk grad af tillid til køretøjet i forhold til den erhvervede models faktiske ydeevne; minder derfor om betydningen af en stærk grundstandard for obligatoriske sikkerhedskrav, som sikrer, at alt nødvendigt sikkerhedsudstyr er til stede i den bilpark, der benyttes og sælges i Den Europæiske Union;

25.

mener, at euro-NCAP altid bør afspejle den faktiske sikkerhed af en bestemt bilmodel, og opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs ved vurderingen af sikkerheden af nye køretøjer, end de lovpligtige minimumskrav tvinger den til, og at tage hensyn til de ajourførte lovpligtige minimumskrav med henblik på yderligere at fremme udviklingen af køretøjer, der sikrer høje færdselssikkerhedsstandarder, og for at sikre Europa forbliver ambitiøs og fungerer som en global leder inden for bilsikkerhed;

26.

opfordrer Kommissionen til at samordne fastlæggelsen af standarder sammen med De Forenede Nationens Økonomiske Kommissionen for Europa (UNECE), så der er sammenhæng på internationalt plan, og til samtidig at begrænse undtagelserne fra forpligtelsen til at installere førerstøttesystemer til et minimum for således at forbedre færdselssikkerheden generelt; understreger, at producenterne bør udarbejde overskueligt informationsmateriale, der hjælper chaufførerne med bedre at forstå de enkelte støttesystemer, og hvordan de fungerer;

27.

efterlyser en harmoniseret europæisk tilgang, som tager hensyn til al gældende international og national lovgivning og sikrer komplementaritet;

28.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilken andel køretøjer, der er beregnet til særlige formål har i uheld i byerne, og om nødvendigt til at afskaffe de nuværende undtagelser fra forpligtelsen til at installere førerstøttesystemer;

29.

der henviser til, at uddannelse af chauffører bør omfatte regelmæssige efteruddannelse med undervisning i brug af obligatoriske førerassistentsystemer, hvor der lægges særlig vægt på ældre mennesker og bevægelseshæmmede; opfordrer køreskoler til på den ene side at indarbejde spørgsmål vedrørende anvendelsen af disse systemer i deres undervisning og på den anden side at gøre erhvervelsen af et kørekort afhængigt af professionel praktisk uddannelse i grafikken;

30.

bemærker, at økonomiske incitamenter, f.eks. skatte- eller forsikringsbaserede foranstaltninger, til indbygning af yderligere sikkerhedsrelevant førerstøttesystemer i både nye og brugte biler eller deres optagelse på føreruddannelsen kan fremme salget af køretøjer med avancerede sikkerhedsfunktioner; opfordrer medlemsstaterne til at indføre sådanne incitamenter;

31.

opfordrer Kommissionen til at kræve, at markedsaktørerne sørger for anvendelse af åbne standarder og brugerflader, hvilket vil øge interoperabiliteten yderligere, så der kan gennemføres uafhængige kontrolundersøgelser gennem adgang til de relevante køretøjs- og systemdata, inklusive opdateringer, og så disse undersøgelser kan foretages af alle kvalificerede erhvervsdrivende, samtidig med at data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, og den intellektuel ejendomsret respekteres;

32.

understreger, at der skal sikres en omfattende beskyttelse af indsamlede data i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) og af retten til privatlivets fred og persondata såvel som et højt it-sikkerhedsniveau for at udelukke nye risici for ulykker som følge af fjernmanipulation af køretøjets indbyggede systemer eller kompatibilitetskonflikter; anbefaler, at der ses nærmere på princippet om dataejerskab;

33.

understreger betydningen af at gøre brug af pålidelige positions- og tidsoplysninger fra satellitbaserede positionsbestemmelsessystemer og anvende EGNOS/GNSS system til aktiv trafiksikkerhed; opfordrer til, at der gøre en yderligere indsats at opnå en nøjagtighed af EGNOS/GNSS-systemets aktive trafiksikring på mindre end én meter for at gøre det muligt at skifte fra systemets funktion med at reducere et køretøjs hastighed til en funktion, hvor der automatisk gribes ind for at ændre et køretøjs bane; opfordrer til en forbedring af trafiksikkerheden gennem en integrering af EGNOS/GNSS-data i de indbygget styresystemer;

Sikkerhedsforanstaltninger til undgåelse af uheld

34.

glæder sig over, at nødbremser allerede har været obligatoriske på alle lastbiler og busser i EU siden november 2015, men opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk at installere automatiske nødbremseassistenter med detektering af fodgængere, cyklister, lette tohjulede køretøjer med hjælpemotor og motorcyklister, i personbiler, lette erhvervskøretøjer, busser, turistbusser og især tunge lastvogne, som sådanne systemer indebærer store muligheder for at forebygge trafikulykker ved hjælp af autonom kraftig opbremsning og en deraf følgende kortere bremselængde;

35.

efterlyser, at lastbiler får et sikrere frontdesign, der sikrer et bedre udsyn til fodgængere og cyklister, og at der etableres autoværn, som skal forhindre kollisioner og afbøde konsekvenserne af kollisioner;

36.

opfordrer til obligatorisk installation af intelligent farttilpasningssystemer, som kan slås fra, og som viser fartgrænser, stopskilte, trafiklys og griber ind for at hjælpe bilisterne med at holde sig inden for fartgrænserne; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at vejskiltene holdes i god stand, og at vejmarkeringer er tydelige; understreger, at det er nødvendigt at have ajourført onlinevejkort med de gældende fartgrænser, hvis disse intelligente systemer skal fungere korrekt;

37.

understreger, at køretøjers aftagende hastighed for at forbedre færdselssikkerheden skal angives tydeligere for andre trafikanter ved hjælp af klare lyssignaler på køretøjerne, og forventer obligatorisk brug af en nødbremseindikator i form af et blinkende bremselys eller havariblink;

38.

understreger, at et system til fastholdelse af køretøjet i samme vognbane, som kan slås fra, og som ikke alene advarer, men også på passende vis griber ind, bør gøres obligatorisk på grund af relevansen for færdselssikkerheden; bemærker, at det er nødvendigt, at vejmarkeringerne holdes i så god en stand, så de er tydelige, for at dette advarselssystem kan bruges;

39.

fremhæver, at en udvidelse af chaufførernes direkte udsyn i lastbiler, busser og turistbusser samt en mindskelse eller fjernelse af døde vinkler kan yde et væsentligt bidrag til forbedre disse køretøjers færdselssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at indføre bestemmelser om differentierede standarder for direkte udsyn og gøre det obligatorisk at installere kameraer og drejeassistenter, idet disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/719 og ikke føre til forlængelse af de heri fastlagte gennemførelsesfrister;

40.

understreger behovet for at skabe forudsætningerne for installering af alkohollåsesystemer og systemer til detektion af førerens distraktion og sløvhed, og opfordrer til anvendelse af alkohollåse for erhvervschauffører og bilister, der har forårsaget et trafikuheld under påvirkning af alkohol, og derfor er blevet dømt for spirituskørsel, som en resocialiseringsforanstaltning;

41.

bemærker, at lastbiler er involveret i 15 % af alle ulykker med trafikdræbte, og at sårbare trafikanter tegner sig for ca. 1 000 dødsofre fra ulykker med lastbiler hvert år; opfordrer Kommissionen til at fremskynde obligatorisk installation af ambitiøse differentierede standarder for direkte udsyn, intelligent hastighedsstøtte og automatiske nødbremsesystemer med detektion af cyklister og fodgængere i lastbiler;

Sikkerhedsforanstaltninger til at afbøde konsekvenserne af ulykker

42.

henviser til, at lufttrykket i dækkene har stor betydning for færdselssikkerheden, brændstofforbruget og emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre obligatoriske dæktrykovervågningssystemer; opfordrer ligeledes Kommissionen til at omsætte ændringsforslagene, som vedtoges af UNECE, og som tilsigter at fortage afprøvninger under reelle forhold, i EU-lovgivningen;

43.

anser der for nødvendigt at gøre installering af et intelligent sikkerhedsselepåmindelsessystemer obligatorisk på alle forsæder i alle køretøjer og på bagsæderne i køretøjer i klasse M1 og N1;

44.

mener, at det er vigtigt at gøre det obligatorisk at installere systemer til automatisk indstilling af sikkerhedsseler for at undgå nakkeskader;

45.

opfordrer Kommissionen til fra 2019 at udvide kravet om installation af eCall til motorcykler, tunge erhvervskøretøjer og busser og til også at gøre systemet tilgængeligt som eftermontering for at dække så mange køretøjer på vejene som muligt;

46.

kræver nøjagtige og pålidelige uheldsdatastatistikker for hele EU, herunder statistikker over årsager til uheld, risikooplysninger, en fortegnelse over tilskadekomne og ofre for uheld, og bemærker, at et apparat til registrering af data om hændelser kunne være særlig nyttig i denne forbindelse, idet dataene skal forblive anonyme og udelukkende anvendes til uheldsforskning;

47.

opfordrer til indsamling af data i hele EU om døde og tilskadekomne i køretøjer, som ikke kan tilskrives kollisioner; henviser til, at der ikke findes nogen data over ofre for hedeslag i køretøjer;

48.

efterlyser bedre brandsikkerhedsregler for busser og turistbusser, der bruger forskellige drivmidler, herunder komprimeret naturgas, for at beskytte passagerernes sikkerhed bedst muligt;

49.

bemærker, at et nyt design af afskærmning fortil mod underkøring på lastbiler kunne nedbringe antallet af dødsfald ved frontale kollisioner mellem biler og lastbiler med 20 %; opfordrer Kommissionen til at indføre krav om, at der monteres afskærmninger fortil mod underkøring, som sikrer en bedre energiabsorption, på alle nye lastbiler;

50.

skræver obligatoriske kollisionstests frontalt, fra siden og bagfra for:

a)	alle terrængående køretøjer med forhøjet siddeposition og en maksimumsvægt på over 2 500 kg, og

b)	køretøjer med elektrisk fremdriftssystem og andre nye fremdriftsteknologier;

51.

opfordrer også Kommissionen til at ajourføre prøvningskravene til passive sikkerhedssystemer i motorkøretøjer, så de omfatter beskyttelse af alle bløde trafikanter, herunder ikke blot fodgængere men også cyklister, i forbindelse med kollisioner forfra og bagfra;

52.

anmoder Kommissionen om at sikre, at markedet får en tilstrækkelig lang tidsramme til realistisk at kunne tilpasse sig disse foranstaltninger;

53.

understreger, at direktiv (EU) 2015/719 om vægt og dimensioner gældende for visse vejkøretøjer indebærer et stort potentiale for at øge lastbilers sikkerheden; opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet på dette direktiv og fremlægge sin vurdering snarest muligt;

o o

54.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådetat og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.

(2) EUT L 35 af 4.2.2009, s. 1.

(3) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134.

(4) EUT L 68 af 13.3.2015, s. 9.

(5) EUT L 115 af 6.5.2015, s. 1.

(6) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77.

(7) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0228.

(9) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 49.

(10) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 54.

(11) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/10

P8_TA(2017)0427

Regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer (2016/2245(INI))

(2018/C 356/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 174 og artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion (5),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om økarakter (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (8),

—	der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om samhørighedspolitik i EU's bjergområder (9),

—	der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (10),

—	der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) (11),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om demografiske forandringer og konsekvenserne for EU's fremtidige samhørighedspolitik (12),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne (13),

—	der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed (14),

—	der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa (15),

—	der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (16),

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)« (European Economy nr. 3/2015),

—	der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen »Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer« af 23. juli 2014,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner« (COM(2017)0252),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2009 med titlen »Konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU (Rapport om befolkningsaldringen 2009)« (COM(2009)0180),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (COM(2007)0244),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen »Den demografiske udvikling i Europa — En udfordring, men også en chance« (COM(2006)0571),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 med titlen »Grønbogen: »Demografiske ændringer — behov for ny solidaritet mellem generationerne«« (COM(2005)0094),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen »En strategi for et digitalt indre marked« (COM(2015)0192),

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 16. juni 2016 om EU's svar på de demografiske udfordringer (17),

—	der henviser til undersøgelsen fra september 2013 foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, med titlen »Hvordan kan regional- og samhørighedspolitikken tackle demografiske udfordringer?«,

—	der henviser til ESPON-udgivelsen »Revealing territorial potentials and shaping new policies in specific types of territories in Europe: islands, mountains, sparsely populated and coastal regions« (18),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0329/2017),

der henviser til, at de demografiske forandringer allerede i dag er et reelt problem, både i Europa og i resten af verden, og udgør en stor udfordring, ikke blot i almindelighed, men også for den lokale udvikling og politikker for territorial forbedring i EU, sammen med beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, ukontrolleret globalisering, klimaforandringer, overgangen til lavemissionsøkonomier og de udfordringer, som opstår i forbindelse med den industrielle og teknologiske omstilling samt social og økonomisk integration;

der henviser til, at den europæiske befolkningssammensætning som det er tilfældet i de fleste postindustrielle samfund i flere årtier har været kendetegnet ved stigende levealder og lave fødselstal, hvilket vil ændre befolkningsstrukturen og befolkningspyramiden og have andre følger med hensyn til en faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder og en aldrende befolkning generelt; der henviser til, at den økonomiske krise har påvirket hele Den Europæiske Union og har haft en stærk indvirkning på mange områder og regioner, navnlig i landdistrikterne, hvor den især har skabt fattigdom og medført affolkning; der henviser til, at vedvarende kønsbestemte lønforskelle og tiltagende pensionsforskelle i betydelig grad hindrer kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

C.	der henviser til, at den hastige befolkningstilvækst i udviklingslandene og det demografiske fald i EU's befolkning forventes at resultere i et fald i Den Europæiske Unions andel af verdens befolkning fra 6,9 % i 2015 til 5,1 % i 2060 (19);

D.	der henviser til, at der i 132 ud af 273 NUTS 2-regioner forventes at ske et fald i befolkningen mellem 2015 og 2050 (20); der henviser til, at dette fald især vil påvirke de lokale administrative enheder;

E.	der henviser til, at den vigtigste prioritet for Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne er at fremme vækst, der både er intelligent, bæredygtig og inklusiv;

F.	der henviser til, at geografiske eller demografiske forhold bidrager til en forværring af udviklingsproblemerne; der henviser til, at territorial samhørighed af denne grund er føjet til listen over mål for den økonomiske og sociale samhørighed i Lissabontraktaten;

der henviser til, at demografiske forandringer ikke påvirker alle lande og regioner på en ensartet måde på grund af den naturlige dynamik og de migrationsstrømme, de medfører, hvor de fleste byområder og navnlig storbyområder oplever befolkningstilvækst, og de fleste landdistrikter og fjerntliggende områder oplever en tilbagegang, mens situationen i regionerne i den yderste periferi er mere blandet; der henviser til, at disse ubalancer indebærer store udfordringer såvel for de områder, der er ramt af affolkning, som for dem, der oplever en befolkningstilstrømning; der henviser til, at isolerede områder og områder, hvortil adgangen er begrænset, er hårdest ramt af faldende befolkningstal; der henviser til, at man på den anden side også bør være opmærksom på virkningerne af »suburbanisering«, der som følge af store befolkningsbevægelser fra storbyer til deres opland lægger pres på både lokale og regionale myndigheder;

der henviser til, at de europæiske regioner ikke er homogene områder; der henviser til, at de kan indeholde lommer af arbejdsløshed eller fattigdom og stå over for særlige udfordringer, især hvad angår demografiske forandringer, hvorfor det er afgørende at oprette målrettede instrumenter til reduktion af subregionale forskelle og bidrage til en bedre territorial balance mellem byområder, forstæder og landdistrikter;

I.	der henviser til, at kvinder og især enlige mødre er mere udsat for fattigdom og social udstødelse;

der henviser til, at demografiske forandringer udgør en udfordring med hensyn til at sikre social samhørighed og velfærd for hele befolkningen og fremme en afbalanceret økonomisk udvikling; der henviser til, at demografiske forandringer har indvirkning på infrastrukturen og tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester, hvilket kommer til udtryk i en digital kløft på grund af manglende konnektivitet eller områder uden læger, og ofte er resultatet af utilstrækkelige forbindelser mellem by- og landbefolkningen;

der henviser til, at demografiske forandringer indebærer betydelige politiske udfordringer på en lang række områder inden for samhørighedspolitikken; der henviser til, at regionalpolitikken, og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), herunder Samhørighedsfonden, er vigtige instrumenter til at imødegå disse forandringer;

L.	der henviser til, at ikke-bymæssige områder i Den Europæiske Union er hjemsted for 113 mio. mennesker, 12 mio. landbrugsbedrifter, og 172 mio. ha landbrugsjord og yder et omfattende bidrag til de europæiske økonomier, kulturer og økosystemer;

M.	der henviser til, at hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er vigtige faktorer i forvaltningen af befolkningsstrukturen i regioner, der er tyndt befolkede, eller som lider under affolkning, og hvor betydningen af investeringer og beskæftigelse er større;

N.	der henviser til, at en ordentlig infrastruktur og adgang til offentlige tjenester og arbejdspladser af høj kvalitet er vigtige faktorer, der påvirker beslutningen om at blive boende i eller forlade et bestemt område;

O.	der henviser til, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social udstødelse end mænd, især når de er over 60 år;

P.	der henviser til, at demografiske forandringer har en større indvirkning på regioner, der halter bagefter;

Q.	der henviser til, at demografiske forandringer i landdistrikterne ud over de alvorlige demografiske konsekvenser også har økonomiske og sociale konsekvenser, medfører territoriel fragmentering og påvirker livskvaliteten og miljøet;

R.	der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, en fælles værdi i EU og en nødvendig betingelse for at nå EU-målene om vækst, beskæftigelse og social samhørighed;

S.	der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et vigtigt redskab til økonomisk udvikling og social samhørighed;

T.	der henviser til, at den negative demografiske udvikling forstærker kravet om større solidaritet mellem generationerne;

Generelt

understreger, at de demografiske forandringer medfører et stort økonomisk, socialt, budgetmæssigt og miljømæssigt pres på medlemsstaternes regeringer og de regionale og lokale myndigheder i forbindelse med ydelse af offentlige tjenester, navnlig velfærd og sociale tjenesteydelser, opførelse og forvaltning af infrastruktur og bevarelse af økosystemer gennem bæredygtig fysisk planlægning; understreger, at dette pres vil blive øget som følge af, at andelen af erhvervsaktive falder, mens forsørgerkvoten stiger; understreger den afgørende rolle, som offentlige og private tjenester af høj kvalitet spiller; understreger betydningen af tilgængelige, kvalitetsbetonede og prismæssigt overkommelige offentlige og private tjenester som et redskab til sikring af ligestilling mellem kønnene;

mener, at de demografiske forandringer bør håndteres på en koordineret måde gennem en indsats fra alle de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder og ved at forfølge tilpasningsstrategier, der afspejler den lokale og regionale virkelighed og sikrer effektiv forvaltning på flere myndighedsniveauer både i opbygningen af disse specifikke politikker, der er rettet mod særlige regioner, og i deres gennemførelse; er af den opfattelse, at en sådan koordineret og integreret indsats bør søge at forbedre borgernes livskvalitet og give dem bedre økonomiske muligheder og bør stræbe efter investeringer i kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af sociale og offentlige tjenester i de pågældende regioner; mener desuden, at civilsamfundets repræsentanter og andre interessenter bør inddrages; påpeger, at en enhver omfattende strategi skal afspejle den rolle, som byer, landdistrikter, fiskeri- og kystområder samt områder med særlige problemer i tilknytning til deres geografiske eller demografiske situation spiller, og mener derfor, at der i en sådan strategi også skal tages hensyn til de særlige udfordringer for regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder og øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder, som det udtrykkeligt fastslås i Lissabontraktaten; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til virkningerne af forskellige politikker på ligestilling mellem kønnene og demografiske forandringer;

erkender, at demografiske forandringer, samtidig med at de skaber nye udfordringer, også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan som følge af ændringer i efterspørgslen i bysamfund, navnlig med hensyn til fødevarer, fritid og hvile samt gennem landbrugets, skovbrugets og fiskeriets potentiale til fremstilling af sikre og særegne produkter af høj kvalitet; mener, at turisme i landdistrikter generelt og økoturisme, e-handel, tjenesteydelser i nærmiljøet og seniormarkedet i særdeleshed også skaber udviklingsmuligheder på lokalt plan, øger værdien af indenlandske landbrugs- og ikke-landbrugsprodukter, f.eks. håndværk, broderier og keramik, via det europæiske system for beskyttelse af geografiske betegnelser; fremhæver i denne forbindelse betydningen af strategier for intelligent specialisering, der støtter regioner og lokalområder i forbindelse med udpegning af aktiviteter med høj merværdi, og med henblik på at opbygge attraktive innovative økosystemer på grundlag af en ægte multifunktionel strategi for udvikling af landdistrikter, som integrerer den cirkulære økonomi i den regionale planlægning; understreger, at landboturisme, som bidrager til at opretholde en dynamisk livsstil i landdistrikterne, også er en vigtig sektor; fremhæver betydningen af social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter sammen med andre lokale aktører og myndigheder i alle faser af programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene for bedre at forudse virkningerne af demografiske forandringer på lokale arbejdsmarkeder og udvikle nye strategier til at løse disse udfordringer;

Kendetegnene ved de demografiske forandringer i EU

bemærker, at de største aktuelle problemer i forbindelse med de demografiske forandringer i mange dele af EU er aldring som følge af brud i befolkningspyramiden, faldende fødselstal og efterfølgende drastiske fald i antallet af børn og unge, konstant faldende befolkningstal, mangel på kvalificeret arbejdskraft, mangel på job, at unge flytter efter jobmuligheder og ændringer i den demografiske struktur; erkender, at den nuværende landbrugspolitik, tab af traditionelle aktiviteter, produkter, produktionssystemer, arbejdsstyrke og lokal knowhow, det usynlige arbejde, som udføres af kvinder, manglen på iværksætterkultur, regioner, som sakker agterud eller er ude af stand til at konkurrere på grund af manglende investeringer, eller tab af biodiversitet og tab af skovområder, der omdannes til områder med buske, og brandrisiko er yderligere væsentlige problemer forbundet med de demografiske forandringer; understreger, at følgerne af disse tendenser varierer betydeligt fra region til region, til dels på grund af at mange flytter til store bymæssige centre for at søge job;

understreger, at en befolkningspolitik i EU som en af sine fremmeste målsætninger bør tage hensyn til alle de områder, der slås med demografiske skævheder, og til disse områders særlige kendetegn, da dette er nogle af de faktorer, som samhørighedspolitikken længe har forsøgt at tilpasse sig, og som den skal gøre i langt højere grad efter 2020; understreger, at mens demografiske forandringer påvirker alle områder, uanset om der er tale om landdistrikter eller byområder, varierer konsekvenserne, og forandringerne afhænger af forskellige faktorer såsom intensitet og den hastighed, hvormed de finder sted, eller om de påvirker regioner med tilvandring eller regioner med faldende befolkningstal;

understreger behovet for at fremme og støtte små og mellemstore bedrifter i bjergområder og landområder gennem anvendelse af traditionelle teknikker og produktionsmetoder, som udnytter naturressourcer — såsom forskellige typer græsgange og foderafgrøder — på en integreret og bæredygtig måde, fremstiller produkter med særlige kvalitetskendetegn og kan tjene til at vende eller begrænse affolkningen i disse områder;

understreger, at de demografiske fænomener, som påvirker Unionen, ikke er af ny dato, men nu er tiltaget med en hidtil uset styrke, navnlig som følge af socialt og økonomisk pres; henleder opmærksomheden på den stadige stigning i antallet af ældre — omkring 2 millioner mennesker fylder hvert år 60 år — hvilket har indvirkning på fysisk planlægning, bolig- og transportplanlægningen og på andre typer af infrastruktur og tjenester; bemærker med bekymring, at regioner, der er præget af et kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, vil blive særlig hårdt ramt af demografiske udfordringer; erkender, at manglende investeringer, en mangelfuld infrastruktur, lav konnektivitet, begrænset adgang til sociale tjenesteydelser samt mangel på job er vigtige medvirkende faktorer til affolkning; understreger, at demografiske forandringer kan have en betydelig indvirkning på pensioner og især på miljømæssig bæredygtighed, da affolkning af landdistrikterne og voksende urbanisering påvirker økosystemerne, naturbeskyttelse og udnyttelsen af naturressourcer med mærkbare konsekvenser for byplanlægning, infrastruktur, boligmarkedet og grønne områder;

mener, at der på en tværgående måde bør tages hensyn til kønsdimensionen i forbindelse med de demografiske forandringer, eftersom regioner, der oplever demografisk tilbagegang, også slås med køns- og aldersmæssige skævheder som følge af fraflytning; mener, at udfordringerne i forbindelse med demografiske forandringer kan og skal løses inden for rammerne af en politik, der fremmer ligestilling mellem kønnene, hvorfor kønsaspektet bør indarbejdes i drøftelserne om alle spørgsmål vedrørende demografiske forhold; mener derfor, at integrationen af kønsaspektet i alle ESI-fondene i fremtiden bør styrkes yderligere;

minder om, at Europa 2020-strategien tager fat på de demografiske udfordringer i de fleste af de syv flagskibsinitiativer, der har til formål at overvinde problemer og etablere afgørende prioriteter for EU inden for beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse samt klima og energi; påpeger, at en grundlæggende del af gennemførelsen af strategien og dens flagskibsinitiativer er baseret på finansiel støtte fra de samhørighedspolitiske instrumenter, herunder bestemmelser om håndtering af befolkningsændringer og den aldrende befolkning, og at disse dimensioner skal understreges i alle EU's instrumenter;

10.

mener, at udfordringerne i forbindelse med det faldende befolkningstal og den aldrende befolkning vil kræve objektive, grundige og omfattende revurderinger af mange etablerede økonomiske og sociale politikker og programmer og et langsigtet perspektiv;

Koordinering af EU's politikker

11.

opfordrer til en højere grad af koordinering af EU-instrumenter, især inden for den fælles landbrugspolitik, ESI-fondene, herunder Samhørighedsfonden, det europæiske territoriale samarbejde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Connecting Europe-faciliteten, med henblik på at sikre en mere omfattende tilgang til demografiske forandringer; påpeger, at der i betragtning af, at de anvendte mekanismer hidtil ikke har kunnet holde de demografiske ubalancer i ave, er behov for en revision af de eksisterende politikker og af funktionen af alle disse mekanismer; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, der gøres for at maksimere synergier mellem ESI-fondene og EFSI; opfordrer Kommissionen til på ny at foreslå en strategi for de demografiske udfordringer, der prioriterer følgende områder: anstændig beskæftigelse og arbejdsmarkedsrelationer af høj kvalitet, idet der lægges særlig vægt på nye former for arbejde og deres sociale rolle; det territoriale aspekt af politikker til fremme af den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen; fremme af infrastruktur som en faktor i placeringen af virksomheder, så områder med demografiske udfordringer bliver tilgængelige og konkurrencedygtige; omfattende IKT-dækning i områder med lavere befolkningstæthed, som er konkurrencedygtig både med hensyn til kvalitet og pris; levering af basale velfærdsydelser i områder, der står over for demografiske udfordringer; lokal offentlig transport for at sikre adgang til offentlige tjenester; politikker, der har til formål at sikre en bedre balance mellem familie- og erhvervsmæssige forpligtelser, et bæredygtigt generationsskifte og en passende pleje af omsorgskrævende personer; politikker med henblik på modtagelse, integration og tilbagesendelse af migranter og flygtninge under international beskyttelse samt udstrakt brug af nye, mere attraktive måder at videregive oplysninger om livet i landdistrikterne på; understreger betydningen af de eksisterende initiativer såsom Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring, intelligente omgivelser og videns- og innovationsfællesskaberne vedrørende digitale forhold og sundhedsforhold under EIT; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de løsninger, der allerede er udviklet inden for disse initiativer til at håndtere de demografiske udfordringer, som de europæiske regioner står over for; understreger betydningen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring med henblik på at støtte uddannelse og erhvervsuddannelse i områder, der risikerer at blive affolket; mener, at det i forbindelse med dagsordenen for bedre regulering bør kræves, at de konsekvensanalyser, der foretages forud for ethvert lovgivningsmæssigt initiativ, omfatter dets potentielle virkninger for den demografiske udvikling;

12.

fremhæver betydningen af, at EU indarbejder demografiske overvejelser i hele det politiske spektrum, herunder i sine budgetposter, med henblik på at muliggøre udvikling af sådanne politikker, navnlig samhørighed, beskæftigelse, landbrug, miljø, informationssamfundet, FUI (forskning, udvikling og innovation), beskæftigelse, uddannelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og transport; mener, at resultaterne af rapporter om de demografiske virkninger skal indarbejdes i udformningen af EU's politikker, og at demografiske kriterier skal indgå i vurderingen af resultaterne af disse politikker og deres uønskede virkninger med henblik på at fremme en strategi for demografiske forandringer, som omfatter inddragelse af de regionale og lokale myndigheder; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på landdistrikter, som på en særlig intens måde står over for sådanne demografiske problemer; fremhæver i denne forbindelse potentialet i initiativet intelligente landsbyer, som ved hjælp af moderne teknologier såsom 5G og innovation bidrager til at puste nyt liv i landdistrikterne; understreger desuden betydningen af et styrket samarbejde mellem landdistrikter og byområder; fremhæver betydningen af at sikre universel adgang til offentlige tjenester og infrastrukturer af høj kvalitet og til overkommelige priser, herunder digitale offentlige tjenester og infrastrukturer, især for børn, unge og ældre, for at fremme social inklusion, sikre ligestilling mellem kønnene og mildne følgerne af de demografiske forandringer; understreger vigtigheden af at give nye muligheder for lønnet beskæftigelse, navnlig i områder med risiko for affolkning, for at bevare lokalsamfundene og skabe betingelser, der fremmer en tilfredsstillende balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at det er vigtigt at insistere på en global geografisk vision for byområder og landdistrikter som komplementære funktionelle områder; understreger, at der er behov for en større integration mellem de forskellige fonde med henblik på at sikre en ægte inddragende og bæredygtig lokal udvikling; påpeger, at EU's demografiske politik bør sigte mod at blive mere fuldstændig og bedre koordineret med medlemsstaterne og horisontalt; minder om, at Den Europæiske Union ikke alene bidrager med midler til regional udvikling, men også i vid udstrækning former de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at anvende deres egne midler til at bekæmpe sociale og territoriale uligheder; understreger, at som følge af modernisering af statsstøtten er de undtagelser, for hvilke der ikke kræves meddelelse, blevet forenklet, og der er blevet flere af disse undtagelser, men den nuværende ramme er stadig meget kompleks og byrdefuld for mindre lokale og regionale myndigheder; mener, at selv om forordningerne om offentlige indkøb blev forenklet i 2014, er der stadig alt for mange hindringer for, at små lokale og regionale myndigheder kan forbedre deres økonomi på disse følsomme områder;

13.

mener, at EU bør støtte indvandrings- og integrationspolitikker i medlemsstaterne ved at respektere medlemsstaters rettigheder og beføjelser samt nærhedsprincippet med henblik på at afbøde de negative demografiske tendenser; fremhæver den væsentlige rolle, som familiefremmende og familiestøttende politikker spiller; mener, at lokale og regionale organer bør have lov til at gennemføre vellykkede lokale integrationspolitikker; mener, at de lokale og regionale myndigheder bør være aktive deltagere i de foranstaltninger, der træffes for at imødegå de demografiske udfordringer; opfordrer til, at der i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger tages højde for regionale forskelle og ubalancer mellem regioner inden for medlemsstaterne; mener, at et sådant samarbejde i grænseregioner skal afspejle både ønskerne om og anvendelsesområdet for grænseoverskridende initiativer; anbefaler, at der udvikles uddannelsesprogrammer inden for dette område med henblik på at skabe en bedre forståelse for og øge bevidstheden om denne problematik; mener, at håndteringen af demografiske problemer skal integreres på en helhedsorienteret måde i Europa, og at løsningen af et problem i en del af kontinentet ikke bør have negative virkninger for andre områder i Europa; opfordrer til, at der oprettes et netværk på europæisk plan for udveksling af god praksis og erfaringer, så lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundets aktører kan informere hinanden om håndteringen af problemer, der er opstået som følge af demografiske forandringer;

Styrkelse af de europæiske fondes effektivitet

14.

understreger, at ESI-fondene i næste programmeringsperiode på en mere effektiv måde skal imødegå demografiske forandringer ved hjælp af: et større, mere målrettet fokus på demografiske forandringer som et prioriteret indsatsområde i de endelige bestemmelser og retningslinjerne til støtte for medlemsstaterne, regionerne og lokalforvaltningen, udnyttelse af ESI-fondenes potentiale med henblik på at tackle demografiske forandringer og udarbejdelse og gennemførelse af associeringsaftaler og operationelle programmer; en mere proaktiv tilgang til demografisk beslutningstagning og udveksling af god praksis og erfaringer med institutionel læring; teknisk støtte til forvaltningsmyndighederne og lokale aktører i forbindelse med gennemførelse af effektive politikker til håndtering af demografiske forandringer på både nationalt og regionalt plan samt obligatorisk og aktiv deltagelse af lokale myndigheder i udformningen, forvaltningen og den interne evaluering af programmer til gennemførelse af fondene og den nødvendige identifikation af regioner, der står over for demografiske udfordringer på NUTS 3-niveau og de lokale administrative enheders niveau; opfordrer til levering af teknisk bistand og uddannelse til lokale aktører og forvaltningsmyndigheder med henblik på at gennemføre effektive politikker, der kan tackle demografiske forandringer på nationalt, regionalt og lokalt plan; er af den opfattelse, at i nogle medlemsstater skjuler støtte på NUTS 2-niveau ofte intraregionale og endda supraregionale sociale og territoriale uligheder; opfordrer til, at der på EU-kort anvendes en skala, som i tilstrækkelig grad afspejler territorialrelaterede problemer, så de kan bidrage til at målrette støtte til de mest ugunstigt stillede områder;

15.

anmoder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder et større bidrag til og giver mere støtte til områder med en høj aldring, som er præget af landbrug og affolkning, for at forbedre deres transport- og telekommunikationsinfrastruktur, slå bro over den digitale kløft (herunder mellem generationer) og opnå bedre offentlige tjenesteydelser; understreger i denne forbindelse vigtigheden af e-sundhedsområdet; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til i højere grad at målrette tilgængelige investeringer til håndtering af de demografiske forandringer og deres virkninger;

16.

opfordrer Kommissionen til at bruge samhørighedspolitiske foranstaltninger til at bremse den tiltagende affolkning af tyndt befolkede områder, hvor hensigtsmæssig infrastruktur og et passende niveau af tjenester er afgørende forudsætninger for især at fastholde børnefamilier;

17.

understreger, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bør intensivere sit arbejde inden for uddannelse af unge og bør fremme beskæftigelsesevnen og hjælpe folk med at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og bekæmpe digital og social udstødelse af ældre; understreger endvidere, at fonden bør forbedre beskæftigelsesudsigterne gennem forberedelsesprogrammer for indbyggerne i regioner med faldende befolkningstal og ved at fremme digital og social integration af kvinder, unge og ældre borgere i disse områder; påpeger i denne sammenhæng, at der, når ESF anvendes til at støtte regionerne i den yderste periferi, skal sørges for at sikre en bedre balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en specifik budgetpost inden for rammerne af de eksisterende midler til områder, som slås med alvorlige og permanente demografiske ulemper; opfordrer til, at midlerne fordeles i henhold til ordninger, som prioriterer tiltag på kort, mellemlang og lang sigt; understreger betydningen af at medtage Samhørighedsfonden i fremtidige strategier til håndtering af demografiske forandringer og erindrer om, at fonden blev oprettet med henblik på at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; mener, at det er vigtigt at yde langt mere støtte gennem ESF til små organisationer, der udvikler og gennemfører innovative sociale projekter, samt tværnationale pilotprojekter på EU-plan, der behandler sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, for at lette det innovative regionale, grænseoverskridende, tværnationale og overregionale samarbejde og således imødegå de udfordringer, der er opstået som følge af de demografiske forandringer;

18.

beklager, at EU's ungdomsgaranti, der sigter mod at hjælpe unge uden job, praktikplads eller uddannelse, som det fremhæves i Den Europæiske Revisionsret særberetning nr. 5/2017, kun har gjort begrænsede fremskridt, og at resultaterne ikke har levet op til forventningerne;

19.

er af den opfattelse, at EFSI med henblik på at undgå territoriale kløfter bør komme regioner med den mest ugunstige demografiske dynamik til gavn ved hjælp af større investeringer på EU's prioriterede områder såsom energi, transport, uddannelse, erhverv, innovation, forskning, små og mellemstore virksomheder, uddannelse og social infrastruktur; er af den opfattelse, at det i forbindelse med udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020 bør drøftes, om demografisk ugunstigt stillede regioner bør tildeles en særlig status;

Samhørighedspolitikkens fremtid som middel til at imødegå demografiske forandringer

20.

mener, at samhørighedspolitikken giver de rette instrumenter til at håndtere de demografiske forandringer, især i forbindelse med andre EU-politikker og nationale og regionale politikker, både med hensyn til befolkningens aldring og faldende befolkningstal, og derfor bør spille en mere fremtrædende rolle i støtten til regioner og give dem den fornødne fleksibilitet til at tilpasse sig til demografiske forandringer; mener, at dette også bør afspejles i de fondsspecifikke forordninger i forbindelse med håndteringen af demografiske forandringer som en del af sit eksplicitte anvendelsesområde i henhold til artikel 174 TEUF; ønsker en mere præcis definition af begrebet »alvorlige demografiske ulemper af permanent art« som omhandlet i artikel 174 TEUF og artikel 121 forordning (EU) nr. 1303/2013, der vil gøre det muligt statistisk at kvantificere de demografiske udfordringer; fremhæver vigtigheden af forbindelser mellem by og land, og opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at supplere integrerede, bæredygtige byudviklingsstrategier med partnerskaber for bæredygtig udvikling i byer og landdistrikter; mener, at Kommissionen bør træffe proaktive foranstaltninger til forebyggelse af de negative følger af demografiske forandringer og yde teknisk bistand til de regioner, der er hårdest ramt af affolkning;

21.

understreger, at samhørighedspolitikken bør fremme beskæftigelsesevne og integration af kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig mødre, som har problemer med at finde beskæftigelse; opfordrer derfor til, at kvinder får adgang til uddannelsesprogrammer; påpeger imidlertid, at de kvalifikationer, som opnås, skal svare til arbejdsmarkedets behov; understreger vigtigheden af at hjælpe unge mødre til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at stille tilbud om pålidelig heldagspasning af børn i alle aldre til rådighed, herunder faciliteter til indlæring i førskolealderen, for at standse affolkning;

22.

mener, at regionerne for at tackle de demografiske udfordringer bør anvende ESI-fondene mere proaktivt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og give unge mulighed for at starte en egentlig karriere; bemærker, at dette kan opnås ved at støtte uddannelsesprogrammer og iværksætteri for unge;

23.

opfordrer til, at der i den fremtidige forordning om fælles bestemmelser etableres en retlig ramme for anerkendelse af regioner med alvorlige og permanente demografiske udfordringer; understreger behovet for en mere proaktiv og målrettet tilgang til demografisk beslutningstagning, da regionale forskelle i de demografiske mønstre sandsynligvis vil have væsensforskellige socioøkonomiske indvirkninger på de europæiske områder, hvilket yderligere kan forøge de regionale uligheder i EU; opfordrer til en styrkelse og en administrativ forenkling af de nye instrumenter til fremme af bottom-up-tilgangen og forvaltning på flere myndighedsniveauer — såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI) — med henblik på at øge den lokale og regionale deltagelse som led i en integreret og holistisk tilgang til regional udvikling; opfordrer til oprettelse af portalbaserede tjenester, som vil hjælpe eksisterende virksomheder i landdistrikterne med at etablere bedre kontakt med deres modparter i byerne; fremhæver vigtigheden af i den fremtidige samhørighedspolitik at tage større hensyn til særlige territoriale kendetegn, der manifesterer sig på subregionalt plan; understreger, at manglen på kapacitet og en robust forvaltning hos mange lokale og regionale myndigheder er en væsentlig hindring for en vellykket gennemførelse af EFSI-programmer, og kræver i denne forbindelse instrumenter til kapacitetsopbygning;

24.

opfordrer Kommissionen til at overveje at fastlægge nye kriterier, som kan anvendes til at udpege områder, der står over for demografiske udfordringer, ved hjælp af demografiske, økonomiske, og miljømæssige variabler samt variabler om tilgængelighed og foretage undersøgelser af, hvilke socioøkonomiske og miljømæssige indikatorer der kan anvendes som supplement til BNP-indikatorer, herunder kriterier vedrørende social kapital, forventet levetid og miljøets kvalitet; mener, at BNP og befolkningstætheden ikke i sig selv er tilstrækkelige indikatorer til at klassificere områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper; anmoder Kommissionen om ved siden af BNP-indikatoren at indarbejde nye dynamiske indikatorer i samhørighedspolitikken såsom en demografisk indikator, og især EU's regionale indeks for sociale fremskridt, for at give et mere fuldstændigt billede af de særlige udfordringer for disse regioner, eller at overveje en yderligere tildeling til disse regioner svarende til den, der er afsat til tyndt befolkede områder i den nuværende programmeringsperiode (forordningen om fælles bestemmelser, bilag VII, punkt 9); understreger behovet for specifikke redskaber til at overvåge og evaluere de potentielle og reelle virkninger af ESI-fondene i forbindelse med håndtering af demografiske forandringer gennem udarbejdelse af retningslinjer for den efterfølgende udvikling af relevante demografiske indikatorer; understreger vigtigheden af at have pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker for at sikre en mere effektiv og objektiv politisk forvaltning, særligt med henblik på en mere indgående forståelse af de væsentlige kendetegn ved EU's forskellige tyndt befolkede områder; opfordrer derfor Eurostat til at fremlægge mere detaljerede statistikker af relevans for fastlæggelsen af en passende europæisk demografisk politik, især demografiske, familierelaterede, sociale og økonomiske indikatorer, og opfordrer indtrængende til, at disse som minimum opdeles på subregionalt niveau, dvs. NUTS 3-niveau;

25.

mener, at den fremtidige samhørighedspolitik bør omfatte specifikke foranstaltninger for de områder, der er mest påvirket af demografiske udfordringer, og give mulighed for større fleksibilitet i fastlæggelsen af tematiske mål og medfinansieringssatser med henblik på samordning af interregionale og intraregionale strategier inden for samme medlemsstat med lokal deltagelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde en national strategi for demografisk udvikling som en ny forhåndsbetingelse;

26.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde et flagskibsinitiativ om demografi i Europa 2020-strategien, som finansieres af eksisterende ESI-fonde og indeholder en række foranstaltninger inden for tre kategorier: intelligent vækst ved hjælp af støtte til regioner, der er ramt af demografiske udfordringer inden for IKT, FUI og SMV'er, inklusiv vækst ved hjælp af specifikke tiltag, der tilskynder unge til at blive i deres region, sikrer et bæredygtig generationsskifte, fremmer selvstændig virksomhed og sociale integrationsforanstaltninger for migranter og flygtninge under international beskyttelse samt bæredygtig vækst ved hjælp af foranstaltninger, der hjælper disse regioner med at investere i den grønne økonomi, herunder i bæredygtige transportsystemer; glæder sig over EU-initiativet for intelligente landsbyer, som tilskynder til politikker, der lægger særlig vægt på overvindelse af den digitale kløft mellem landdistrikter og byområder, og til at udnytte de muligheder, som konnektivitet i og digitaliseringen af landområder bringer, og som støtter initiativet for intelligente øer som en bottom-up-indsats fra de europæiske øers myndigheder og lokalsamfund, der søger at forbedre livet på øerne gennem bæredygtige og integrerede løsninger;

27.

mener, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør give bestræbelserne på at imødegå de demografiske udfordringer et kraftigt og afgørende skub, under hensyntagen til den nuværende demografiske situation og de aktuelle tendenser, og skal omfatte fremme af løsninger med målrettede foranstaltninger, f.eks., hvor det er hensigtsmæssigt, en budgetpost til finansiering; opfordrer til, at tjenester og infrastruktur, der bidrager til social og digital inklusion, styrkes inden for rammerne af den anden søjle under den fælles landbrugspolitik, der har til formål at fremme udviklingen af landdistrikter og finansieres under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og til, at udviklingen i retning af økonomisk og social tilbagegang og affolkning i områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper vendes; opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at udveksle erfaringer, bedste praksis og nye metoder til at undgå de negative følger af demografiske forandringer; mener, at de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og motorvejene til søs bør komme områder med alvorlige og permanente demografiske ulemper til gavn;

28.

understreger, at metoden med lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) giver merværdi på tværs af alle ESI-fonde i forbindelse med udvikling og gennemførelse af integrerede og skræddersyede bottom-up-løsninger; beklager imidlertid, at CLLD-metoden kun er obligatorisk for ELFUL, og at anvendelsen af lokale og deltagerorienterede tilgange er faldende i EFRU, ESF og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det obligatorisk at anvende lokaludvikling styret af lokalsamfundet på tværs af alle ESI-fonde;

o o

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0049.

(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0099.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0213.

(10) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 145.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.

(12) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 9.

(13) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.

(14) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55.

(15) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 75.

(16) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131.

(17) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 40.

(18) Arbejdsdokument fra ESPON. Luxembourg, ESPON EGTC, marts 2017.

(19) Eurostat, 2016-udgaven af »The EU in the World«.

(20) Eurostat, 2016-udgaven af »Eurostat Regional Yearbook«.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/20

P8_TA(2017)0428

Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2017/2066(INI))

(2018/C 356/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 30. april 2007 om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (COM(2007)0226),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1) (forbrugerkreditdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (2) (motorkøretøjsforsikringsdirektiv),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (3),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 11. januar 2012 med titlen »På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger« (COM(2011)0941),

—	der henviser til rapporten fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger fra 2014 om god praksis for sammenligningswebsteder,

—	der henviser til udtalelsen fra april 2016 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, »Opinion to EU Institutions on a Common Framework for Risk Assessment and Transparency for IORPs«,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (4) (realkreditdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (7) (direktivet om betalingskonti),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 8. august 2014 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (10) (direktivet om forsikringsdistribution),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 10. december 2015 med titlen: »finansielle tjenesteydelser i detailleddet: bedre produkter, større udvalg og flere muligheder for forbrugere og virksomheder« (COM(2015)0630),

—	der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds svar af 21. marts 2016 om Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet,

—	der henviser til »Special Eurobarometer 446« fra juli 2016 om finansielle produkter og tjenesteydelser,

—	der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (11),

—	der henviser til rapporten fra 2016 fra Better Finance med titlen »Pension Savings: The Real Return«,

—	der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om Finansteknologi: Teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid (12),

—	der henviser til Kommissionens høringsdokument af 21. marts 2017 om evaluering af ESA'erne,

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan af 23. marts 2017 med titlen »Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre produkter, større udvalg« (COM(2017)0139),

—	der henviser til det britiske finanstilsyn FCA's markedsundersøgelse vedrørende aktivforvaltning fra juni 2017,

—	der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0326/2017),

der henviser til, at EU-markedet for finansielle tjenesteydelser i detailleddet stadig er underudviklet og meget fragmenteret, sideløbende med det arbejde, der pågår i forskellig medlemsstater; der derfor henviser til, at der er behov for en hurtig og effektiv indsats for at fremme innovation, som er til gavn for slutbrugerne, og samtidig frigøre det indre markeds fulde potentiale for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, og som ville fremme konkurrenceevnen, give lavere priser og sikre et større og mere varieret udvalg af produkter;

der henviser til, at vi fortsat bør være ambitiøse med hensyn til at bryde de nationale barrierer ned og inddæmme de eksisterende tendenser, som blokerer for innovation inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at være mere ambitiøse, hvad angår grænseoverskridende detailinvesteringer inden for kapitalmarkedsunionen, ved ikke blot at tage fat på de lette problemer, men også de største hindringer for dette marked såsom sprogbarrierer, frygt for svig eller kriminalitet, usikkerhed omkring de skattemæssige konsekvenser, forskelle i værdipapir- og selskabslovgivningen, manglende viden om klage- og insolvensprocedurer og manglende tillid til forbrugerbeskyttelsesrammer;

der påpeger, at et EU-detailmarked for finansielle tjenesteydelser kun vil blive rentabelt, hvis det giver forbrugerne og de finansielle tjenesteydere en reel merværdi ved at sikre reel konkurrence og forbrugerbeskyttelse, navnlig i forbindelse med produkter, der er nødvendige for at deltage i det økonomiske liv og for sårbare forbrugere;

der henviser til, at »Special Eurobarometer 446« konkluderer, at EU-borgerne stadig fortrinsvis køber finansielle produkter eller tjenesteydelser i deres eget land og ofte end ikke udtrykker noget behov for eller ønske om at få adgang til sådanne tjenester i andre lande, uanset at der også findes faktiske barrierer, der forhindrer dem i at gøre det; der henviser til, at selv inden for deres egen medlemsstat opsøger kun en lille andel mere attraktive tilbud og skifter udbyder; der henviser til, at den deraf følgende mangel på (grænseoverskridende) konkurrence kan forhindre forbrugerne og de små investorer i at gøre den bedste handel, når de køber finansielle produkter og tjenesteydelser;

der henviser til, at finansteknologi (FinTech) i henhold til den definition, som det fastlagde i sin beslutning af 17. maj 2017, bør forstås som finansiering ved hjælp af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for alle grene af den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer; der henviser til, at anvendelse af teknologier til levering af finansielle tjenesteydelser i detailleddet potentielt kan bidrage til at fjerne visse hindringer for det indre marked og fremme sektorens operationelle effektivitet; der henviser til, at digitalisering ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at overvinde disse hindringer; der henviser til, at en bedre integration af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet og bedre information om de muligheder, som markedet byder på, kan bidrage til at stimulere den informerede efterspørgsel og dermed højne kvalitetsstandarderne på dette område;

bemærker, at Kommissionens handlingsplan om finansielle tjenesteydelser til forbrugerne omfatter nogle af de udfordringer, som Europa-Parlamentet tager op i sin betænkning om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse i forbindelse med at opnå et robust teknologibaseret indre marked for detailsalg af finansielle tjenester, samtidig med at de beskytter forbrugerne, tilskynder til konkurrence, sikrer databeskyttelse, sænker priserne og bekæmper skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; mener ikke desto mindre, at handlingsplanen ikke lever op til ambitionen om at skabe lovgivningsmæssige rammer, der fremmer gennemsigtighed, vækst og innovation samt et højt niveau af tillid blandt virksomheder og forbrugere til finansielle produkter i detailleddet; bemærker de fortsat høje og uigennemsigtige gebyrer og provisioner i forbindelse med private pensioner, investeringsfonde og andre detailprodukter, der i væsentligt omfang reducerer det reelle afkast for detailinvestorer; deler dog Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen og anvendelsen af de retsakter, som er opstillet i de senere år på området for finansielle tjenesteydelser, herunder MIFID2 og IDD, bør opretholdes og prioriteres, samtidig med at nye lovgivningsmæssige initiativer bør forelægges, hvis det er nødvendigt;

glæder sig over udviklingen af nye finansielle tjenesteydelser og institutioner, der bidrager til konkurrence på de finansielle markeder og giver nye muligheder for forbrugerne; bemærker imidliertid, at FinTech-finansieringen i Europa i 2016 kun beløb sig til 2,2 mia. USD sammenlignet med 12,8 mia. USD i USA og 8,6 mia. USD i Kina, hvilket viser, at der er et presserende behov for en hurtig mentalitetsændring og en tilstrækkelig lovgivningsmæssig tilpasning til den teknologiske udvikling, for at Europa kan blive et førende marked for innovation; understreger, at et ægte indre detailmarked for finansielle tjenesteydelser med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår for nye markedsdeltagere vil gøre EU attraktivt som centrum for innovative finansielle tjenesteydelser og give forbrugerne et større og bedre udvalg til lavere priser; understreger, at selv om revolutionerende teknologier er en udfordring for lovgivningen, giver de også store muligheder for innovation, som er til gavn for slutbrugere, og virker stimulerende på den økonomiske vækst og jobskabelsen;

finder det afgørende at sikre, at finansielle tjenesteydelser af enhver art — inklusive, men ikke begrænset til, åbning af anfordrings- og opsparingskonti og udstedelse af bankkort, forbrugslån og realkreditlån, forsikring og statsgæld — kan leveres på tværs af grænserne;

mener, at det strider mod principperne for det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet at kræve, at kunderne skal have bopæl i den medlemsstat, hvor det finansielle produkt — herunder statsobligationer — udbydes, eller være i besiddelse af et nationalt identitetskort udstedt af den pågældende medlemsstat, for at kunne få produktet leveret;

mener, at det ville være gavnligt at gøre det lettere for detailinvestorer at erhverve statsobligationer;

mener, som det fremgår af punkt 135 i dets beslutning af 14. februar 2017 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik (13), at anfordrings- og opsparingskonti ikke bør være gebyrpligtige for brugerne, medmindre de er knyttet sammen med specifikke tjenester;

understreger, at adgang til kontanter via hæveautomater er en væsentlig offentlig tjeneste, som skal ydes uden nogen diskriminerende eller unfair praksisser og derfor ikke må indebære nogen uforholdsmæssige omkostninger;

minder Kommissionen om, at finansieringsinstitutter fortsætter med at annullere betalingskort, såfremt indehaveren flytter til en anden medlemsstat, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i denne henseende, herunder ved at gøre de nationale myndigheder opmærksom på problemet;

glæder sig over, at handlingsplanen sigter mod at løse en række vigtige problemer, og at den på visse områder indeholder specifikke foranstaltninger, som skal iværksættes af Kommissionen, med en klar tidsplan;

10.

mener, at Kommissionen bør spille en mere proaktiv rolle i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og nøje inddrage Europa-Parlamentet som led i gennemførelsen af Parisaftalen om at støtte det voksende marked for socialt ansvarlige investeringer ved at fremme bæredygtige investeringer, gennem levering af effektive og standardiserede oplysninger omkring miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG) fra børsnoterede selskaber og finansielle formidlere og tilstrækkelig afspejling af sådanne kriterier i investeringsforvaltningssystemer og oplysningskrav; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) »vurderingstjenester« og en sammenhængende ramme for markedet for grønne obligationer, som bygger på Kommissionens relevante undersøgelse og det arbejde, der udføres af G20's studiegruppe om den grønne økonomi; anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om oprettelse af en »EU-opsparingskonto« med henblik på at frigøre langsigtet finansiering og støtte den økologiske omstilling i Europa;

11.

understreger betydningen af, at hovedfinanscentrene leverer dynamiske markeder for tjenesteydelser i detailleddet;

12.

mener, at en høj grad af forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed er af afgørende betydning for udviklingen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; insisterer navnlig på behovet for at sikre beskyttelsen af sårbare forbrugere gennem en effektiv gennemførelse af betalingskontodirektivet og af yderligere nødvendige foranstaltninger såsom finansielle uddannelsespolitikker; mener, at EU's og medlemsstaternes finansielle forbrugerlovgivning skal styrkes og håndhæves og om nødvendigt harmoniseres yderligere i alle medlemsstater;

13.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at princippet om »samme service, samme risiko, samme regel, samme tilsyn« anvendes, således at konkurrencen ikke fordrejes, navnlig i forbindelse med fremkomsten af nye markedsaktører; påpeger, at disse regler ikke må bremse innovationen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om hensynet til almenvellet, som medlemsstaterne for øjeblikket indirekte kan anvende til at blokere for nye produkter på deres marked, og give ESA'erne mulighed for at fungere aktivt som mægler mellem medlemsstaterne, når der er modstridende fortolkninger om anvendelsen af disse bestemmelser;

14.

understreger, at et europæisk detailmarked for finansielle tjenesteydelser skal være til gavn for SMV'er med hensyn til både udbud og efterspørgsel, præciserer, at dette for så vidt angår udbud betyder sikring af forbedret adgang til finansiering for SMV'er, medens det med hensyn til efterspørgsel betyder, at SMV'er skal have nemmere adgang til grænseoverskridende markeder; fremhæver, at øget konkurrence ikke må være til ulempe for SMV'er, der yder finansielle tjenester i detailleddet på lokalt plan;

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de europæiske tilsynsførende på finansområdet, EBA, ESMA og EIOPA, har tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre alle deres regulerings- og tilsynsmæssige opgaver af hensyn til forbrugerbeskyttelsen;

16.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en 29. ordning for finansielle detailprodukter; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at skabe en harmoniseret retlig ramme med standardiserede valgmuligheder for de mest almindeligt anvendte finansielle produkter i EU svarende til modellen for en basal bankkonto og et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP);

Foranstaltning 1 — Lavere gebyrer for transaktioner i anden valuta end euro

17.

minder om, at gebyrerne for grænseoverskridende betalinger uden for euroområdet stadig er høje; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 med henblik på at reducere gebyrerne for grænseoverskridende transaktioner i samtlige medlemsstater; beklager i denne forbindelse, at der ikke eksisterer et fælles europæisk onlinebetalingsinstrument, f.eks. en EU-dækkende, europæisk ejet kredit- eller betalingskortordning;

Foranstaltning 2 — Gennemsigtighed i forbindelse med valutaomregning

18.

understreger, at håndhævelse af den nuværende lovgivning er afgørende for at tackle problemet med manglende gennemsigtighed i »dynamisk valutaomregning«; påpeger, at direktiv (EU) 2015/2366 forpligter forretningsdrivende til klart at fremhæve og forelægge de samlede omkostninger ved dynamisk valutaomregning for forbrugerne, herunder når disse forbrugere foretager hævninger i pengeautomat, der involverer valutaomregning; understreger imidlertid, at forbrugerne skal kunne vælge de bedste omregningskurser og være informeret om gebyrer og andre ekstraomkostninger, når de foretager transaktioner, betalinger i udlandet eller hævninger i pengeautomat, herunder når der anvendes dynamisk valutaomregning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udbydere angiver ethvert tillæg til vekselkursen som et gebyr som led i den påkrævede information om omkostninger og gebyrer i henhold til det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2) og at de kurser, der tilbydes af forskellige udbydere af finansielle tjenesteydelser, fremlægges på en gennemsigtig måde; bemærker, at øget finansiel forståelse blandt forbrugerne er en afgørende forudsætning for at nå dette mål; anbefaler udførelse af testkøb (»mystery shopping«) på EU-plan for at vurdere og rapportere offentligt om hindringer for grænseoverskridende adgang, servicekvalitet og overholdelse af EU-lovgivningen samt overvåge udviklingen inden for varer og tjenesteydelser;

Foranstaltning 3 — Lettere produktskift

19.

henleder opmærksomheden på, at forbrugerne sjældent skifter leverandører af bankprodukter og skadesforsikring, hvilket medfører en af de største hindringer for nye deltagere på det grænseoverskridende detailmarked, og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige finansielle tjenesteydelser i detailleddet i hele EU samt at opsige finansielle kontrakter, optage lån og få adgang til andre finansielle produkter, der er til rådighed på tværs af grænserne; fremhæver det store potentiale i leveringen af grænseoverskridende forsikringsprodukter, som f.eks. motorkøretøjsforsikringer; bemærker imidlertid, at princippet om aftalefrihed giver finansielle institutioner mulighed for at beslutte, med hvem de indgår en kontrakt; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at anerkende betydningen af at kontrollere aggressiv lånepraksis og lån som forskud på forventet indkomst, hvilket har resulteret i en udnyttelse af sårbare forbrugere og SMV'er;

20.

bifalder Kommissionens hensigt om at indarbejde resultaterne af direktivet om betalingskonti for at gøre det lettere at skifte udbydere af finansielle tjenesteydelser og produkter; opfordrer Kommissionen til at forelægge lovgivningsinitiativer, der er specifikt rettet mod den finansielle sektor med henblik på at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering for at gøre det lettere for forbrugerne at skifte til mere fordelagtige detailtjenester i andre medlemsstater; påpeger, at tilstrækkelig information og forbrugerbeskyttelse vil være en forudsætning for at opnå dette;

Foranstaltning 4 — Sammenligningswebsteder

21.

fremhæver nytteværdien af en velstruktureret og brugervenlig sammenligningsportal på EU-plan, der dækker de europæiske finansielle detailmarkeder i deres helhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende uafhængige portaler i medlemsstaterne til dette formål; understreger, at sammenligningsværktøjer skal være nøjagtige og relevante for forbrugerne og ikke kun fokusere på produkternes pris, men også på deres kvalitet, samtidig med at de tager hensyn til andre kriterier såsom eksistens af branchenetværk, personlige kontakter og bæredygtigheden af forretningsmetoder, ligesom det bør erindres, at kun produkter af samme art kan sammenlignes; påpeger, at produkter kun bør sammenlignes med tilsvarende produkter for at undgå at forvirre forbrugerne;

22.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme redskaber såsom kvikskranker, som kan styrke konkurrencen og bistå virksomheder, der yder finansielle tjenester i detailleddet;

Foranstaltning 5 — Bedre motorkøretøjsforsikring

23.

er af den opfattelse, at efter Kommissionens REFIT-evaluering af direktivet om motorkøretøjsforsikring vil ændringer være afgørende for at sikre erstatning til ofre for trafikuheld og fremme grænseoverskridende mobilitet og anerkendelse af bonusser for skadefri kørsel, ligesom det i lyset af EU-Domstolens domme er vigtigt, at anvendelsesområdet for direktivet om motorkøretøjsforsikring revideres hurtigst muligt for at adressere problemet med manglende anerkendelse af bonusser for skadesfri kørsel og sikre, at det anvendes i overensstemmelse med lovgivernes intentioner;

Foranstaltning 6 — Gennemsigtig prissætning for billeje

24.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er behov for yderligere initiativer i forhold til biludlejningsfirmaer, som sælger forsikringer, med henblik på at sikre en gennemsigtig prisfastsættelse, der dækker alle biludlejningsfirmaer på tværs af medlemsstaterne;

Foranstaltning 7 — Et stærkere indre marked for forbrugerkredit

25.

understreger, at bekæmpelse af overdreven gældsætning blandt forbrugerne skal prioriteres, hvis Kommissionen ønsker at udforske måder, hvorpå man kan lette grænseoverskridende adgang til lån; opfordrer til en indsats for at klarlægge, hvordan gældsinformation kan koordineres, under fuld overholdelse af EU-retten, herunder databeskyttelseslovgivningen og forbrugerbeskyttelse, således at hver enkelt kreditor ved, hvor stærkt forgældet en kunde er, inden vedkommende tilbydes mere kredit, hvilket vil føre til et mere effektivt marked, hvor kreditgivere kan konkurrere mod hinanden; opfordrer med henblik herpå til en omfattende evaluering af årsagerne til overdreven gældsætning blandt forbrugerne; minder om, at finansiel uddannelse er et effektivt middel til at beskytte forbrugere, der er i risiko for overdreven gældsætning; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen om at fremme den finansielle uddannelse og samarbejdet mellem de forskellige interessenter på dette vigtige område; minder i forbindelse med de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data om bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver den registrerede ret til at få en redegørelse for en afgørelse, som er truffet som følge af en automatisk behandling, og til at bestride afgørelsen; understreger behovet for at sikre, at ukorrekte oplysninger kan ændres, og at der kun anvendes verificerbare og relevante data; opfordrer alle interessenter til at øge bestræbelserne på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder; er af den opfattelse, at samtykke til anvendelse af personoplysninger skal være dynamisk, og at den registrerede skal være i stand til at ændre og tilpasse sit samtykke;

Foranstaltning 8 — Rimelige regler for forbrugerbeskyttelse

26.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, hvorvidt nationale forbrugerbeskyttelsesregler og -praksisser ikke fungerer som urimelige hindringer for grænseoverskridende investeringer, og hvorvidt de som krævet i den gældende lovgivning om det indre marked og retspraksis er begrundet i tvingende almene hensyn, der er nødvendige og står i et passende forhold til de tilsigtede mål; understreger, at de relevante EU-regler om forbrugerbeskyttelse ofte bevidst giver et vist spillerum for den nationale gennemførelse, således at EU-lovgivningen kan indarbejdes i de eksisterende nationale regler; understreger dog, at fjernelse af nationale barrierer ikke må opnås på bekostning af forbrugerbeskyttelsen, og at forbrugerbeskyttelse bør vedblive at være en overordnet prioritet ved udformningen af lovgivning; finder det betænkeligt, at en stor del af den dokumentation, som udbydere af finansielle produkter og tjenester i detailleddet producerer som svar på EU-lovgivning, reelt ikke er strengt påkrævet i lovgivningen og i praksis er til ringe eller ingen gavn for forbrugerne, samtidig med at den udgør en byrde, der kan resultere i unødigt høje omkostninger for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at gennemgå denne dokumentation med det formål at strømline den, uden at det går ud over forbrugerbeskyttelsen; understreger, at adgangen til relevant og forståelig information er afgørende for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede økonomiske beslutninger; bemærker imidlertid, at det er kvaliteten og ikke kvantiteten af den leverede information, der er afgørende; understreger, at det er nødvendigt at koordinere de krav til kundeinformation, der er fastlagt i forskellige EU-retsakter, så effektivt som muligt; understreger, at man bør undgå overlappende eller modstridende informationskrav for ikke at skabe unødvendigt papirarbejde og unødvendige udgifter og for ikke at forvirre kunderne;

27.

opfordrer Kommissionen til at overveje en omnibus-lovgivning for at bevæge sig væk fra det nuværende silobaserede patchwork af direktiver (MiFID, IDD, AIFMD osv.) og hen imod en solid og ensartet ramme for gennemsigtighed på forbrugerområdet uden unødig kompleksitet for udbydere af finansielle tjenester, herunder med tilsynsmæssig konvergens mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fremme en udvidet brug af ESA'ernes forbrugerbeskyttelsesmandat i den sektorspecifikke lovgivning og tage hensyn hertil i forbindelse med den kommende revision af finansieringen og forvaltningen af ESA'erne; opfordrer Kommissionen til at give ESA'erne mandat til at stå i spidsen for arbejdet med indbyrdes tilnærmelse af de metoder, medlemsstaterne anvender i deres tilsyn med forretningsskik;

28.

påskønner Kommissionens intentioner om at iværksætte en kampagne, der skal udbrede kendskabet til FIN-NET, et netværk, der hjælper forbrugerne med at gøre deres rettigheder gældende uden at skulle gå rettens vej ved at finde frem til et alternativt tvistbilæggelsesorgan; mener, at FIN-NET bør forbedre sin dækning yderligere ved at tydeliggøre sin rolle og forbedre sit websted;

Foranstaltning 9 — Bedre motorkøretøjsforsikring

29.

opfordrer Kommissionen til at foreslå harmoniserede standarder og principper for vurdering af kreditværdighed på tværs af grænserne for at mindske risikoen for en stigende gældsætning ved at fremme EU-dækkende onlinekredit og i den forbindelse tage nøje hensyn til konklusionerne i de offentliggjorte rapporter om gennemførelse af realkreditdirektivet og forbrugerkreditdirektivet;

Foranstaltning 10 — Finansiel teknologi til finansielle tjenesteydelser i detailleddet

30.

anerkender forbrugernes ret til at bruge software til selv at initiere betalinger og udveksle oplysninger;

31.

støtter Kommissionens intentioner om at fremlægge en altomfattende handlingsplan for finansteknologi inden for rammerne af strategierne for kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked og bidrage til et effektivt og velfungerende integreret teknologibaseret indre marked for finansielle tjenesteydelser til fordel for alle europæiske slutbrugere, og samtidig sikre lige muligheder; støtter Kommissionens oprettelse af en FinTech-taskforce; påpeger, at det nye landskab, der udspringer af udviklingen af Fintech, gør det nødvendigt at udvikle en række nye hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, såsom bl.a. uddannelse af forbrugerne i brugen af nye produkter eller regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og gearing på Fintech-kreditplatforme;

32.

opfordrer Kommissionen til at undersøge Europa-Parlamentets beslutning om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid og til at fremme forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, innovation og fair konkurrence og sikre, at princippet om »samme tjenester, samme risici, samme regler, samme tilsyn« anvendes på alle virksomheder, uanset sektor og hjemsted; understreger, at finansteknologi bør betragtes som finansiering muliggjort af eller via nye teknologier, der har konsekvenser for hele den finansielle sektor, fra bankvirksomheder til forsikringsvirksomheder, pensionsfonde, investeringsrådgivere, betalingstjenester og markedsinfrastrukturer;

33.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et miljø, der er fremmende for innovative løsninger; bemærker, at innovative virksomheder såsom FinTech-virksomheder skaber den konkurrence, der er nødvendig for at skabe et effektivt marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

34.

understreger, at forskellige finansielle institutioner under betegnelsen FinTech har det samme ansvar over for kunder og for den finansielle stabilitet som tilsvarende institutioner og tjenester af traditionel karakter;

Foranstaltning 11 — Digital identitetskontrol

35.

understreger potentialet i e-signaturer og e-identifikation til at lette transaktioner og opfordrer Kommissionen til at bygge videre på arbejdet med eIDAS-forordningen; understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til personer, der ikke er i stand til eller ikke ønsker at bruge e-signaturer eller e-identifikation; er fortaler for interoperabilitet af grænseoverskridende e-identifikation inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser og opfordrer til, at der sikres lige vilkår i samtlige medlemsstater (og eventuelt også i EØS-landene og Schweiz); anmoder desuden Kommissionen om straks at vurdere de nuværende lovgivningsmæssige hindringer for e-identifikationsteknikker og understreger, at alle initiativer bør være teknologineutrale;

36.

gentager, at Kommissionen er nødt til at identificere og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for anvendelse af paneuropæiske elektroniske signatursystemer for levering til finansielle tjenesteydelser og derved lette den grænseoverskridende digitale onboardingproces i hele EU, uden at det påvirker sikkerhedsniveauet i eksisterende systemer eller deres evne til at opfylde kravene i det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

Foranstaltning 12 — Salg af finansielle tjenesteydelser online

37.

understreger behovet for at tilpasse EU's eksisterende retlige rammer for den digitale verden med henblik på at modvirke forbrugerbeskyttelsesrisici, der er forbundet med digitalt fjernsalg, således at der skabes nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og FinTech-virksomheder; påpeger de risici for forbrugeren, der er forbundet med online-spil præsenteret som finansielle produkter, dvs. binære optioner; mener, at et stærkt og harmoniseret europæisk tilsyn er nødvendigt for at beskytte forbrugerne og undgå lovgivningsmæssige smuthuller; understreger, at de europæiske forbrugerbeskyttelsesstandarder finder anvendelse, uanset om salget foregår via traditionelle eller moderne distributionskanaler;

38.

understreger betydningen af cybersikkerhed og beklager, at Kommissionen i sin handlingsplan ikke tager fat på spørgsmål om cybersikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre dette til en opgave for sin taskforce;

39.

understreger behovet for at bevare filialbaserede forretningsbanker, som tilbyder væsentlige offentlige tjenester og navnlig er til gavn for SMV'er, ældre og sårbare forbrugere, som er mindre villige til at benytte elektroniske banktjenester og foretrækker personlig kontakt; erkender, at filiallukninger forringer den finansielle infrastruktur på lokalt plan og kan være ekstremt skadelig for lokalsamfundene;

40.

bemærker, at de finansielle institutioners øgede anvendelse af forbrugerdata eller big data kan medføre fordele for forbrugerne, f.eks. udvikling af mere skræddersyede, segmenterede og billigere tilbud baseret på en mere effektiv fordeling af risiko og kapital; er på den anden side betænkelig ved udviklingen af dynamisk prisdannelse og dens potentiale for at stille forbrugerne værre for så vidt angår sammenligneligheden af tilbud og dermed også den effektive konkurrence og risikodeling og gensidiggørelse i kredit- og forsikringssektoren;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

(2) EUT L 263 af 7.10.2009, s. 11.

(3) EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11.

(4) EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34.

(5) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

(7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.

(8) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1.

(9) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35.

(10) EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0211.

(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/29

P8_TA(2017)0438

Retssikkerhed i Malta

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta (2017/2935(RSP))

(2018/C 356/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg (1),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til de talrige FN-traktater på menneskerettighedsområdet, der er bindende for alle medlemsstater,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 med titlen »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet« (COM(2014)0158),

—	der henviser forhandlingen om mediefrihed i Malta på plenarmødet den 24. oktober 2017,

—	der henviser til de afsløringer, der blev gjort ved hjælp af Panama-papirerne og Malta-dokumenterne af det internationale konsortium af undersøgende journalister og det europæiske samarbejdsnetværk for undersøgende journalister,

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (2),

—	der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer (3),

—

der henviser til rapporten og henstillingerne fra det undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-udvalget), og bilaget til rapporten om udvalgets rejse til Malta,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.	der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, og til, at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne;

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgør en del af EU's primære ret; der henviser til, at ytringsfrihed og mediernes frihed og pluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i EMRK; der henviser til, at Unionen under påberåbelse af artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i TEU har mulighed for at tage skridt til at værne om de fælles værdier, som Unionen er baseret på; der henviser til, at retsstatsmekanismen bør anvendes med lige stor styrke på alle medlemsstater;

C.	der henviser til, at EU er et konstitutionelt styre, der er baseret på formodningen om gensidig tillid til, at medlemsstaterne vil handle i overensstemmelse med demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

D.	der henviser til, at retsvæsenets uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i EMRK og ligeledes er et centralt krav i det demokratiske princip om magtens tredeling;

E.	der henviser til, at den maltesiske undersøgende journalist og blogger Daphne Caruana Galizia, der kæmpede mod korruption, den 16. oktober 2017 blev myrdet i et bilbombeangreb;

F.	der henviser til, at mordet har ført til fredelige gadedemonstrationer og protester fra civilsamfundet i Malta med krav om retfærdighed, om at de skyldig stilles til ansvar og om respekt for retsstatsprincippet;

der henviser til, at Malta i landerapporten fra Observatoriet for Mediepluralisme for 2016 blev udpeget til at have en middel (tæt på høj) risiko med hensyn til pluralisme og politisk uafhængighed, og at der blev udpeget risikoøgende faktorer vedrørende mangel på data om mediemarkedet, manglende beskyttelse af journalister, ringe selvregulering og mangel på redaktionel selvstændighed samt direkte politisk ejerskab af medieforetagender og mangel på en mediekundskabspolitik (4);

der henviser til, at Maltas injurielove, som straffer med bøde eller fængselsstraf, og som anvendes i vidt omfang, især af politikere mod journalister, ifølge det internationale pressefrihedsindeks for 2017 (som udgives af Journalister uden Grænser) er stærkt medvirkende til at begrænse ytringsfriheden i Malta (5);

der henviser til, at Maltas parlament er i færd med at drøfte et lovforslag fra den maltesiske regering, som afskaffer kriminelle injurier og indfører et ad hoc-forbud mod anvendelse af enhver form for forebyggende afgørelser eller ordrer i sager om injurier eller ærekrænkelse, uafhængigt af retsgrundlaget (6);

J.	der henviser til, at Daphne Caruana Galizia stod over for adskillige anklager for injurier fra politiske repræsentanter fra hele det politiske spektrum i Malta;

K.	der henviser til, at Daphne Caruana Galizias bankkonto i indeværende år var blevet indefrosset ved en retskendelse, som udstedte en forebyggende ordre i forbindelse med en injuriesag sag anlagt af en minister, inden der var faldet afgørelse i sagen;

der henviser til, at medieforetagender i Malta har meddelt, at de har været udsat for stort pres fra Pilatus Bank, som efter sigende står i spidsen for hvidvaskning af penge, for at få dem til at trække historier om banken tilbage eller helt at fjerne disse; der henviser til, at Pilatus Bank har indledt retlige skridt i USA mod maltesiske medier for at plette bankens ry; der henviser til, at det i en lækket rapport om overholdelse fra Den Økonomiske Efterforsknings- og Analyseenhed (FIAU) afsløres, at Pilatus Banks kunder overvejende er politisk udsatte personer fra Aserbajdsjan, men at den pågældende bank ikke anvender skærpede kundekendskabsprocedurer over for disse kunder, som det kræves i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; der henviser til, at et parlamentsmedlem fra det regerende parti har opfordret til en undersøgelse af whistlebloweren fra FIAU;

M.	der henviser til, at en whistleblower, som spillede en central rolle i beskyldninger om korruption og hvidvaskning af penge i forbindelse med politisk udsatte personer i Malta, inden mordet på Daphne Caruana Galizia flygtede ud af landet;

N.	der henviser til, at den maltesiske regering har gennemført loven om beskyttelse af whistleblowere fra 2013 (7) og er en af de få EU-medlemsstater, der har indarbejdet specifikke foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i deres lovgivning;

der henviser til, at i henhold til forfatningen og lovgivningen i Malta udnævnes politichefen af premierministeren og kammeradvokaten af præsidenten efter råd fra premierministeren og fra 2017 udpeges dommere efter at kandidater til dommerstillinger har været underkastet kontrol af et udvalg inden deres udnævnelse (8); der henviser til, at uafhængigheden af de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet i Malta kan være i fare, eftersom regeringen har beføjelse til at udpege politichefen, chefen for FIAU og kammeradvokaten;

P.	der henviser til forskellige mediers beretninger om, at der få uger før valget i juni 2017 blev oprettet et stort antal arbejdspladser i maltesiske offentlige virksomheder, hvilket gav anledning til bekymring om, hvorvidt dette skete på grund af valget;

Q.	der henviser til, at Malta afviste at deltage i Den Europæiske Anklagemyndighed, det uafhængige EU-organ, der har bemyndigelse til at efterforske og retsforfølge EU-svig og andre lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser;

der henviser til, at afsløringerne i Panama-papirerne fra april 2016 viste, at i alt 714 virksomheder med tilknytning til Malta er opført i databasen over Panama-papirerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister; der henviser til, at dokumenterne indeholdt afsløringer om en nuværende minister og en minister fra den tidligere regering samt højtstående embedsmænd;

der henviser til, at Europa-Parlamentet i februar 2017 organiserede en delegationsrejse til Malta inden for rammerne af sin undersøgelse vedrørende Panama-papirerne; der henviser til, at delegationen i sin rapport konkluderede, at der er grund til at antage, at Maltas politikorps ikke er godt nok rustet til at udføre sine opgaver fuldt ud, og at der muligvis er sket fejl eller forsømmelser; der henviser til, at delegationen bemærkede, at antallet af domfældelser og konfiskationer i forbindelse med hvidvaskning af penge i Malta synes meget beskedent i forhold til det gennemsnitlige antal rapporter, som FIAU sender til politiet; der henviser til, at en statsembedsmand og en tidligere minister afslog PANA-udvalgets anmodning om at mødes under delegationsrejsen;

der henviser til to fortrolige rapporter fra FIAU i Malta, dateret i 2016, som blev offentliggjort i maj 2017, hvori det konkluderes, at der er en rimelig mistanke om hvidvaskning af penge med forbindelse til en statsembedsmænd; der henviser til, at en tredje rapport, som blev offentliggjort samtidigt, indeholdt oplysninger om en inspektion på stedet udført af FIAU hos Pilatus Bank, som angiveligt konkluderede, at banken ikke overholdt Maltas lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; der henviser til, at processen for tildeling af licens til Pilatus Bank var hurtig i sammenligning med den gennemsnitlige tid, der er nødvendig for at sikre overholdelse af de standarder, der er fastsat i kapitalkravsdirektivet;

der henviser til, at chefen for FIAU og politichefen, som begge er direkte udpeget af regeringen, kort efter færdiggørelsen af disse rapporter trådte tilbage; der henviser til, at der ikke blev indledt politimæssig efterforskning af disse alvorlige beskyldninger om hvidvaskning af penge foretaget af politisk udsatte personer, herunder et medlem af regeringen; der henviser til, at der blev udpeget dommere i forbindelse med ovennævnte sager; der henviser til, at to FIAU-ansatte blev afskediget, efter at FIAU-rapporterne blev lækket til pressen;

V.	der henviser til, at Kommissionen i juni 2017 blev underrettet om disse påstande med en anmodning om at foretage yderligere undersøgelser i Malta og af landets respekt for og passende gennemførelse af det tredje direktiv om hvidvaskning af penge og kapitalkravsdirektivet;

der henviser til, at unionsborgerskabet er et af EU's vigtigste resultater, og at spørgsmål om ophold og statsborgerskab i henhold til EU-traktaterne henhører under medlemsstaternes enekompetence; der henviser til, at EU har beføjelse til at overvåge medlemsstaternes praksis for bekæmpelse af korruption;

der henviser til, at i henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste praksis tilkommer det den enkelte medlemsstat, under behørig hensyntagen til EU-retten, at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab; der henviser til, at siden ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten indebærer tildeling af statsborgerskab i medlemsstaterne også tildeling af EU-borgerskab og dermed betydelige yderligere rettigheder, hvilket betyder, at en beslutning om naturalisation i en medlemsstat ikke er uden indvirkning på de øvrige medlemsstater og EU;

der henviser til, at den maltesiske regering i 2014 har oprettet et individuelt investorprogram, der sælger maltesisk statsborgerskab og unionsborgerskab til tredjelandsstatsborgere til en pris af 650 000 EUR; der henviser til, at det er uklart, hvem der har modtaget et sådant statsborgerskab, da de pågældende ikke er identificeret på den offentliggjorte liste over naturaliserede statsborgere; der henviser til, at en lækket FIAU-rapport fra 2016 gav anledning til bekymring om mulig korruption i forbindelse med forvaltningen af dette program;

der henviser til, at regeringen overdrog forvaltningen af dette individuelle investorprogram til Nexia BT, en formidlerorganisation, som nævnes i Panama-papirerne som initiativtager til truster og offshoreselskaber for maltesiske politisk udsatte personer, herunder et medlem af regeringen; der henviser til, at det i Panama-papirerne tyder på, at Nexia BT har udvist manglende omhu med hensyn til at tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere det reelle ejerskab;

AA.

der henviser til, at det i rapporten fra Europols Gruppe for Økonomisk Efterforskning »From suspicion to action — converting financial intelligence into greater operational impact« (Fra mistanke til handling — at øge den operationelle effektivitet ved hjælp af finansielle efterretninger) understreges, at visse parter, herunder kriminelle organisationer, har misbrugt aspekter ved Maltas internetbaserede virksomheder til at hvidvaske indtægter fra kriminalitet; der henviser til, at dette ikke bør fortolkes som et udtryk for sektoren som helhed;

fordømmer på det kraftigste mordet på Daphne Caruana Galizia og opfordrer den maltesiske regering til at anvende alle de nødvendige midler til at stille de skyldige for en domstol;

opfordrer til en uafhængig international undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia; anerkender de maltesiske myndigheders bestræbelser på at få internationale retshåndhævende organer, herunder USA's Federal Bureau of Investigation og nederlandske retsmedicinske specialister, til at deltage i en sådan undersøgelse; opfordrer til fuld inddragelse af Europol i hele undersøgelsesperioden;

bemærker, at beskyttelsen af undersøgende journalister og whistleblowere er af vital interesse for samfundet; opfordrer de maltesiske myndigheder og alle EU's medlemsstater til at sikre beskyttelse af journalisters og whistlebloweres personlige sikkerhed og levebrød;

opfordrer Formandskonferencen til at oprette en europæisk Daphne Caruana Galizia-pris for undersøgende journalistik, som én gang årligt tildeles for enestående undersøgende journalistik i Europa;

beklager, at udviklingen i Malta i de seneste år har givet anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder, herunder mediefrihed og politiets og retsvæsenets uafhængighed;

opfordrer Kommissionen til at etablere en dialog med den maltesiske regering om retsstatsprincippet i Malta og til at sikre respekten for de europæiske værdier; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt underrettet om sine vurderinger; gentager, at der er behov for en regelmæssig overvågning og dialog, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at sikre overholdelsen af EU's grundlæggende værdier som demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der involverer Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

beklager, at flere alvorlige beskyldninger om korruption og manglende opfyldelse af tilsynsforpligtelser vedrørende hvidvaskning af penge og banktilsyn ikke er blevet undersøgt af politiet i Malta, hvilket udgør en trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat; erkender, at der er adskillige retslige undersøgelser i gang vedrørende nogle af disse påstande; beklager især, at der ikke har været nogen politimæssig efterforskning i Malta af afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne og politisk udsatte personer i de lækkede FIAU-rapporter, og bemærker, at flere af dem, der nævnes i FIAU-rapporterne, stadig er medlemmer af regeringen; opfordrer den maltesiske politichef til at indlede en sådan undersøgelse;

noterer sig bemærkningerne fra Maltas retspræsident for så vidt angår retsstatsprincippet og støtter hans påstand om, at uden en passende retshåndhævelse kan retsstatsprincippet i Malta ikke sikres (9);

udtrykker bekymring over den rapport, der blev udarbejdet efter PANA-udvalgets besøg i Malta, hvori det anføres, at de offentlige myndigheder med ansvar for overholdelse, svig og finansiel kriminalitet er yderst politiserede;

10.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om Malta overholder det tredje direktiv om hvidvaskning af penge og kapitalkravsdirektivet; bemærker, at Malta er en af flere medlemsstater, mod hvilke Kommissionen har taget de første skridt i en traktatbrudsprocedure for manglende gennemførelse af det fjerde hvidvaskningsdirektiv inden udløbet af fristen den 26. juni 2017; erkender, at gennemførelsen af direktivet er i gang;

11.

opfordrer de maltesiske myndigheder til at tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed for at arbejde samen med de andre deltagende medlemsstater i bekæmpelsen af EU-svig og andre lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser;

12.

opfordrer de maltesiske tilsynsmyndigheder og retslige myndigheder til at undersøge processen vedrørende tildeling af licens til Pilatus Bank, navnlig med hensyn til opfyldelse egnetheds- og hæderlighedskravene for medlemmer af finansieringsinstitutters ledelsesorganer, som nævnt i kapitalkravsdirektivet, og til at undersøge Nexia BT's overholdelse af hvidvaskningsdirektivet;

13.

minder om, at medlemmer af Europa-Parlamentet ofte har udtrykt generelle betænkeligheder ved de ordninger for opnåelse af statsborgerskab via investeringer, som findes i nogle af EU's medlemsstater; opfordrer Malta til at gøre det klart, hvem der har købt et maltesisk pas og alle de rettigheder, der følger hermed, og hvilke beskyttelsesforanstaltninger der findes for at sikre, at alle disse nye statsborgere rent faktisk har tilbragt et år i Malta inden købet; opfordrer Kommissionen til at overvåge sådanne statsborgerskabsprogrammer i medlemsstaterne, da medlemsstaterne skal tage behørigt hensyn til EU-retten, når de udøver deres beføjelser med hensyn til statsborgerskab;

14.

opfordrer Malta og alle de øvrige medlemsstater til at sikre, at kampen mod skatteunddragelse prioriteres, og at der afsættes alle de nødvendige ressourcer til dette formål;

15.

beklager Kommissionens beslutning om ikke at offentliggøre EU's rapport om bekæmpelse af korruption i 2017;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Republikken Maltas præsident.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 117.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.

(4) Nenadic, Iva, 2016. »Media Pluralism Monitor 2016 — Monitoring Risks for Media Pluralism in the EU and Beyond. Country report: Malta«. Center for Mediepluralisme og Mediefrihed. Kan downloades på http://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2016-results/malta/

(5) Se https://rsf.org/en/malta

(6) Maltas regering: "A Bill entitled »AN ACT to provide for the updating of the regulation of media and defamation matters and for matters consequential or ancillary thereto«, artikel 26, stk. 6. Se http://justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=28292&l=1

(7) Se http://www.justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=25151&l=1

(8) Lov nr. XLIV af 2016, artikel 5 (96A) http://www.justiceservices.gov.mt/DownloadDocument.aspx?app=lp&itemid=27835&l=1

(9) http://www.independent.com.mt/articles/2017-10-02/local-news/Chief-Justice-boldly-speaks-out-about-rule-of-law-need-for-proper-law-enforcement-6736179695

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/34

P8_TA(2017)0439

Multilaterale forhandlinger med henblik på den 11. WTO-ministerkonference

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference i Buenos Aires, den 10.-13. december 2017 (2017/2861(RSP))

(2018/C 356/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001 (1),

—	der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget på WTO's ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005 (2),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008 (3), 16. december 2009 (4), 14. september 2011 (5), 21. november 2013 (6) og 26. november 2015 (7),

—	der henviser til resultaterne af den 9. ministerkonference på Bali i december 2013 og navnlig aftalen om handelslettelser (TFA) (8),

—	der henviser til resultaterne af den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015 og til ministererklæringen, der blev vedtaget den 19. december 2015 (9),

—	der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 14. juni 2016 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Genève (10),

—	der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (11),

—	der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017 (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en central rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med målene om at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes — og navnlig de mindst udviklede landes (LDC-landenes) — behov og interesser i centrum af forhandlingerne;

der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger og økonomisk udvikling, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt af WTO, og kan understøtte det multilaterale system, forudsat at disse aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler og skaber betingelserne for en mulig fremtidig multilateralisering;

C.	der henviser til, at resultaterne af den 9. ministerkonference i 2013 var af systemisk betydning, navnlig indgåelsen af aftalen om handelslettelser — den mest betydningsfulde multilaterale handelsaftale, der er indgået siden oprettelsen af WTO i 1995;

der henviser til, at visse WTO-medlemmer forsøger at undergrave den nuværende model for international bilæggelse af handelstvister; der henviser til, at WTO's Appelinstans nærmer sig det laveste antal af dommere, som er nødvendigt, for at den kan fungere; der henviser til, at USA for nylig afviste forslag fra EU og fra visse latinamerikanske lande om at påbegynde en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte det voksende antal ledige stillinger; der henviser til, at dette dødvande, som allerede har efterladt to af de syv pladser i Appelinstansen ledige, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem verdens mest magtfulde handelsnationer, bryder sammen;

der henviser til, at de resultater, der blev opnået på den 10. ministerkonference i 2015, også var af stor betydning med en række af seks ministerafgørelser om landbrug, bomuld og spørgsmål vedrørende LDC-landene, herunder en forpligtelse til at afskaffe eksportsubsidier til eksport af landbrugsprodukter, hvilket sandsynligvis er det vigtigste resultat på landbrugsområdet nogensinde inden for rammerne af WTO;

der henviser til, at de nylige drøftelser af, hvordan man kan gøre fremskridt med Dohaudviklingsdagsordenen, klart har vist, at WTO's medlemmer har forskellige holdninger med hensyn til, hvordan man skal fortsætte forhandlingerne, hvilket viser, at der er behov for en revurdering af ambitionsniveauet for realistisk set at kunne opnå resultater på tværs af alle forhandlingssøjlerne, og til, at man i forbindelse med denne revurdering er nødt til fuldt ud at tage realiterne i nutidens handelsmiljø i betragtning;

G.	der henviser til, at den digitale omstilling af økonomien åbner nye kanaler for handel, som gennem e-handel letter små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) deltagelse i verdenshandelen; der henviser til, at dette i stigende grad ses som et spørgsmål, hvor WTO kan spille en vigtig rolle;

H.	der henviser til, at den 11. WTO-ministerkonference (MC11) finder sted i Buenos Aires, Argentina, fra den 10. til den 13. december 2017;

gentager sin fulde støtte til multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, som støtter dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at lægge størst vægt på de sociale og miljømæssige rettigheder og menneskerettighederne og sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes på ensartet vis for alle;

fremhæver nødvendigheden af at bygge på de resultater, som der opnåedes enighed om på den 9. og 10. ministerkonference, for at gøre og sikre væsentlige fremskridt på MC11 i Buenos Aires i december 2017 med henblik på at bevare og styrke den multilaterale handelsstruktur; understreger, at parterne på trods af dette bør forfølge nye politiske mål på områder som digital handel og investeringsfremme;

opfordrer indtrængende alle WTO's medlemmer til at drage nytte af det momentum, der er skabt med de seneste fremskridt, under hensyntagen til den strategiske målsætning om at styrke det multilaterale handelssystem og behovet for at konsolidere WTO som handelsforhandlingernes centrum, men samtidig erkende, at der er behov for nye tilgange for at imødegå de aktuelle udfordringer; erkender, at fleksibilitet, åbenhed, rummelighed og politisk engagement vil være afgørende for at opnå globale, afbalancerede og realistiske fremskridt med de udestående spørgsmål for så vidt angår DDA; mener, at verden har ændret sig dramatisk i økonomisk, politisk og teknologisk henseende, siden Doharunden blev igangsat i 2001, og at det er nødvendigt at drøfte nye udfordringer, som f.eks. e-handel, digital handel, gennemsigtighed i forbindelse med investeringer, subsidier og overkapacitet, globale værdikæder, offentlige udbud, national lovgivning om tjenesteydelser og om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (MSMV'er) og større overensstemmelse mellem dagsordenerne for handel, beskæftigelse og miljø efter DDA, hvilket kan ske, uden at det berører de udestående spørgsmål i forbindelse med DDA; understreger, at det er nødvendigt at give udviklingslandene mulighed for at finde deres egne tilgange for fortsat at sikre lige muligheder i disse nye sektorer;

understreger vigtigheden af, at WTO fungerer som et effektivt forhandlingsforum for alle spørgsmål af interesse for dets medlemmer og skaber en platform for åbne drøftelser om globale handelsrelaterede spørgsmål;

understreger, at det er nødvendigt at tage til Buenos Aires med godt gennemarbejdede tekstforslag for at sikre mere gennemsigtige og inkluderende handelsforhandlinger, eftersom ministerkonferencen bør forberedes omhyggeligt med udgangspunkt i forhandlinger på udvalgsniveau; roser i denne forbindelse de fremskredne forhandlinger om spørgsmål såsom fiskerisubsidier som middel til at bekæmpe overfiskeri og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

noterer sig de forslag, der er fremlagt om national støtte på landbrugsområdet, herunder det fælles forslag fra EU og Brasilien; mener, at det kunne blive et meget vigtigt resultat af MC11, hvis man kommer videre med drøftelserne på dette område; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at finde en permanent løsning for så vidt angår offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, bomuldsstøtte og subsidier i overensstemmelse med ministerafgørelsen fra Nairobi; understreger, at forhandlingerne om dette emne og det potentielle resultat heraf ikke må få forrang for drøftelserne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik;

bekræfter endnu engang vigtigheden af at komme videre i forhandlingerne og nå frem til resultater i forbindelse med andre spørgsmål, som medlemmerne har rejst, herunder: indenlandsk regulering af tjenesteydelser, e-handel, investeringsfremme, horisontale subsidier og forbedring af gennemsigtigheden samt god reguleringspraksis til gavn for SMV'er;

mener, at slutdokumentet fra ministerkonferencen i 2017 klart bør anerkende betydningen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og forpligtelserne i Parisaftalen for bekæmpelsen af klimaforandringer og den rolle, handel kan spille ved at bidrage til opfyldelsen heraf, og at det skal fastlægge konkrete foranstaltninger, der skal træffes i denne henseende, i betragtning af at globale standarder og multilaterale vilkår gavner den globale handel;

bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; erkender behovet for at udvikle interventioner, som adresserer hele viften af hindringer, der begrænser kvinders muligheder inden for økonomien; opfordrer WTO's medlemmer til at indføje et arbejdsprogram, som sikrer, at en handelspolitik, der tager højde for kønsaspektet, bliver et af resultaterne af 2017-ministerkonferencen;

10.

henleder opmærksomheden på den 6. globale evaluering af handel til bistand (Aid for Trade), som blev afholdt i juli 2017 i Genève under overskriften »promoting trade, inclusiveness and connectivity for sustainable development« (fremme af handel, inklusion og konnektivitet med henblik på bæredygtig udvikling), og som bl.a. fokuserede på behovet for at slå bro over den digitale kløft;

11.

støtter det synspunkt, at dette bør omsættes til konkrete tiltag for at lette e-handel og gøre digitale muligheder til handelsmæssige realiteter; understreger, at en bedre konnektivitet giver flere forretningsmuligheder ved at gøre det lettere og billigere også for forretningsfolk i MSMV'er i udviklingslandene at få adgang til markeder; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i infrastruktur fortsat er en central udfordring, og at det er af afgørende betydning at opnå fremskridt på dette område; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i infrastruktur og, blandt andre initiativer, fremme offentlig-private partnerskaber;

12.

fremhæver vigtigheden af at drøfte mulige handelspolitiske svar på det stadig mere udbredte fænomen »tjenesteficering« inden for handel med varer (»modus 5«);

13.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle et sæt bindende multilaterale ordensregler for e-handel inden for rammerne af WTO; støtter meddelelsen fra Den Europæiske Union med titlen »An enabling environment to facilitate online transactions«, der blev fremlagt for medlemmerne af WTO's Råd for Handel med Tjenesteydelser i juni 2017, som indeholder en stærkt tiltrængt og betimelig række fælles principper for forbrugerbeskyttelse, meddelelser, som der ikke er anmodet om, autentificerings- og tillidstjenester samt elektroniske kontrakter, som ville kunne fremme forbrugernes tillid og fortrolighed online og skabe gunstige betingelser for digital handel;

14.

opfordrer til en genoptagelse af de plurilaterale handelsforhandlinger om aftalen om miljøvenlige varer;

15.

glæder sig over ikrafttrædelsen af aftalen om handelslettelser den 22. februar 2017; mener, at denne aftale vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer og især for udviklingslande og relevante erhvervsdrivende ved at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed;

16.

understreger betydningen af, at alle WTO's medlemmer leverer resultater i forhold til de afgørelser, der er truffet både i Nairobi og på Bali, herunder etablering af nye eksportmuligheder for tjenesteydere i LCD-lande i henhold til fritagelsen for tjenesteydelser fra LCD-lande og forenkling af bestemmelserne om oprindelsesregler; bemærker den stigende interesse blandt WTO-medlemmerne for en aftale om lettelse af tjenesteydelser; opfordrer til en forøget indsats på multilateralt plan for at forenkle og harmonisere oprindelsesreglerne betydeligt;

17.

fremhæver WTO's afgørende betydning for et regelbaseret handelssystem og anser det for en afgørende nødvendighed at sikre gennemførelsen af dets afgørelser, håndhævelsen af bindende forpligtelser og bilæggelsen af handelstvister samt dets enestående bidrag til at fremme større gennemsigtighed og peerbedømmelser, navnlig gennem ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM); giver udtryk for sin alvorligste bekymring over, at flere stillinger i Appelinstansen fortsat er ubesatte, hvilket i alvorlig grad hæmmer arbejdet i dette vigtige organ og truer med at underminere tvistbilæggelsens nuværende og korrekte funktion, og insisterer på en hurtig afgørelse om besættelsen af disse stillinger;

18.

understreger nødvendigheden af, at der udarbejdes en endelig MC11-erklæring, hvori medlemmerne nærmere kan angive nye områder og områder, der indgår i dagsordenen for Doharunden, inden for hvilke de ønsker at indlede og videreføre forhandlinger;

19.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til MC11 og omgående opdateres og høres under ministerkonferencen i 2017; opfordrer Kommissionen til fortsat at argumentere over for andre WTO-medlemmer for en styrkelse af betydningen af WTO's parlamentariske dimension;

20.

opfordrer WTO's medlemmer til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

21.

beklager, at mini-ministerkonferencen den 9. og 10. oktober 2017 i Marrakesh ikke førte til nævneværdige fremskridt med henblik på MC11; opfordrer alle parter til fuldt ud at tage deres egne forpligtelser på sig og omsætte den vilje, som udgår fra de politiske erklæringer, til konkrete foranstaltninger under forhandlingerne med henblik på at opnå positive resultater af MC11 i Buenos Aires og skabe et solidt grundlag for yderligere foranstaltninger og afgørelser efter ministerkonferencen i 2017;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Ministererklæringen fra Doha (WT/MIN(01)/DEC/1) af 14. november 2001 –

https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm

(2) Ministererklæringen fra Hongkong (WT/MIN(05)/DEC) af 18. december 2005 –

https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min05_e/final_text_e.htm

(3) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.

(4) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1.

(5) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.

(6) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 6.

(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 140.

(8) Ministererklæringen fra Bali (WT/MIN(13)/DEC/1) af 7. december 2013 –

https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm

(9) Ministererklæringen fra Nairobi (WT/MIN(15)/DEC/1) af 19. december 2015.

https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc10_e/nairobipackage_e.htm

(10) http://www.ipu.org/splz-e/trade16/outcome.pdf

(11) http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/

(12) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/38

P8_TA(2017)0441

Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2017/2819(RSP))

(2018/C 356/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien« (COM(2017)0198),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (1),

—	der henviser til kvalitetskontrollen af EU's naturlovgivning (fugle- og habitatdirektiverne) (SWD(2016)0472),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 1/2017 med titlen: »Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres«,

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Reporting under the EU Habitats and Birds Directives 2007-2012, The State of Nature in the EU« (rapportering i henhold til EU's habitatdirektiv og fugledirektivet 2007-2012 — naturens tilstand i EU),

—	der henviser til Eurostats biodiversitetsstatistik fra november 2016,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om EU's handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2),

—	der henviser til spørgsmål til Kommissionen om en Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien" (O-000067/2017 — B8-0608/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.	der henviser til, at kun ca. halvdelen af beskyttede fuglearter og en mindre antal af de andre beskyttede arter og levesteder i Unionen i dag har en god bevaringsstatus, og at kun 50 % af alle Natura 2000-lokaliteter har forvaltningsplaner med bevaringsmål og -foranstaltninger;

B.	der henviser til, at naturdirektiverne spiller en vigtig rolle i at opnå målene i biodiversitetskonventionen, strategiplanen for biodiversitet 2011-2020, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændring;

der henviser til, at Det Europæiske Miljøagenturs vurdering med titlen »2015 State of Nature in the EU« (naturens tilstand i EU i 2015) viser, at den tungeste belastning og værste trussel mod jordens økosystemer, som medlemsstaterne har berettet om, er landbrug og ændringen af de naturlige betingelser og, hvad angår de marine økosystemer, er udnyttelsen af levende ressourcer (fiskeri) og forurening; der henviser til, at alle disse aktiviteter er menneskeskabte og har en dybtgående og skadelig indvirkning på naturen;

D.	der henviser til, at Eurostats biodiversitetsstatistik fra 2016 viser en generel nedgang i alle 167 af EU's fælles fuglearter fra 1990 — 2014 (3);

Generelle bemærkninger

bifalder handlingsplanen for naturen, mennesket og økonomien som et skridt i den rigtige retning for at realisere målene fastsat i naturdirektiverne;

bemærker dog med bekymring, at målene for EU's 2020-biodiversitetsstrategi og biodiversitetskonventionen ikke vil blive efterlevet uden omgående, substantielle og yderligere bestræbelser; understreger, at målene med EU's biodiversitetsstrategi for 2010 ikke blev nået;

bemærker, at sunde og modstandsdygtige økosystemer bedre er i stand til at afbøde virkningerne af og tilpasse sig til klimaændringer og derved begrænse den globale opvarmning; bemærker, at de er mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrhændelser og lettere kommer sig efter dem, hvilket giver en lang række fordele, som befolkninger afhænger af;

bemærker, at næsten en fjerdedel af alle vildtlevende arter i Europa nu er truet af udryddelse, og at de fleste økosystemer er forværret i en sådan grad, at de ikke længere er i stand til at udfylde deres værdifulde funktioner; bemærker, at dette medfører enorme sociale og økonomiske tab for EU, eftersom hovedårsagerne bag tabet af biodiversitet, dvs. forværring af levesteder, rovdrift på naturressourcer, indførelse og udbredelse af invasive fremmede arter og klimaændring, er voksende og annullerer de positive virkninger af initiativer, der har til formål at forhindre dette;

bemærker, at handlingsplanen tager sigte på at fremskynde fremskridt hen imod EU's 2020-mål om at standse og vende tabet af biodiversitet; finder det dog beklageligt, at der ikke er blevet lavet en anden reference til 2020-biodiversitetsstrategien eller til konklusionerne fra midtvejsrevisionen heraf;

understreger igen behovet for at der foretages yderligere, substantielle og vedholdende bestræbelser på at nå 2020-målene og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give dette en større politisk prioritet;

understreger behovet for at sikre, at EU's miljølovgivning er gennemført fuldt ud og loyalt;

understreger, at der skal gøres væsentlige fremskridt i retning af at nedbringe drivhusgasemissionerne, luftforurening og anden forurening samt forbedre energi- og materialeeffektiviteten ved, at medlemsstaterne træffer flere foranstaltninger for fuldt ud at gennemføre politikker, som der er opnået enighed om, for bedre at beskytte biodiversiteten, naturressourcerne og den offentlige sundhed;

understreger nødvendigheden af yderligere at integrere politikker og viden for at opnå målet med et godt liv i en ressourcebegrænset verden, hvilket er den langsigtede vision for det syvende miljøhandlingsprogram;

10.

beklager den begrænsede tidsramme for handlingsplanen og opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet på den næste biodiversitetsstrategi uden forsinkelse for perioden efter 2020;

Inddragelse af alle aktører

11.

bifalder de fire prioriterede områder, der blev identificeret i handlingsplanen og understreger behovet for aktiv inddragelse af alle relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan, således at de konkrete foranstaltninger, der træffes, effektivt kan tackle manglerne i gennemførelsen af fugle- og habitatdirektiverne;

12.

minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 1/2017 konstaterede, at koordinationen mellem de ansvarlige myndigheder og andre interessenter i medlemsstaterne ikke var tilstrækkeligt udviklet;

13.

opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv støtte til nationale og regionale aktører til gennemførelsen af naturlovgivningen og forbedringen af miljøinspektionerne, herunder gennem kompetence- og kapacitetsopbygning og en bedre fordeling af ressourcerne;

14.

bifalder, at Kommissionen har til hensigt opdatere og yderligere udvikle vejledende dokumenter på alle EU's officielle sprog for at fremme en større forståelse af lovgivningen i offentligheden og for at hjælpe offentlige myndigheder med at anvende den korrekt, og opfordrer Kommissionen til i denne henseende at inddrage og rådføre sig med alle interesserede parter som led i denne proces;

15.

understreger civilsamfundets rolle med at sikre bedre gennemførelse af Unionens naturlovgivning og betydningen af Århuskonventionens bestemmelser i denne henseende;

16.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt lovgivningsforslag om minimumsstandarder for adgang til domstolsprøvelse og en revision af Århusforordningen om gennemførelse af konventionen med henblik på EU-foranstaltninger, der tager hensyn til den nylige henstilling fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen;

17.

bifalder, at fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsesmetoderne, som tager hensyn til de særlige nationale forhold, uden at det går ud over bevaringsmålene og kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, bidrager til reduktion og gradvis afskaffelse af unødvendige konflikter og problemer, der er opstået mellem naturbeskyttelse og socioøkonomiske aktiviteter samt til at tackle de praktiske udfordringer, der følger af anvendelsen af bilagene til direktiverne;

18.

opfordrer Kommissionen til at præcisere Regionsudvalgets rolle i at bevidstgøre og fremme lokal deltagelse og udveksling af viden;

Beskyttede arter og habitater

19.

understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker forringelse af Natura 2000-områder og træffe bevaringsforanstaltninger med henblik på at bevare eller genoprette beskyttede arter og levesteder til en gunstig bevaringsstatus;

20.

opfordrer til, at naturdirektiverne gennemføres fuldt ud for at sikre, at bevaringsforanstaltninger træffes i overensstemmelse med de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt;

21.

beklager, at handlingsplanen ikke opstiller en prioriteret strategi og konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre: beskyttelse af bestøvende insekter, navnlig med hensyn til bestræbelser på at tackle de sundhedsmæssige risici og parasitære arter (særlig varroa), koordinering af forskningsarbejdet, harmonisering af analysemetoder og udveksling af videnskabelige data om bestøvere på europæisk plan, som der blev anmodet om i en tidligere beslutning fra Europa-Parlamentet;

22.

opfordrer endnu en gang Kommissionen indtrængende til at forelægge en EU-strategi for at beskytte og bevare truede bestøvende arter med henblik på at tage fat på det grundlæggende spørgsmål om den alt for store dødelighed blandt bestøvende arter i Europa, navnlig bier, som yder uvurderlige miljømæssige og økonomiske tjenester, på en tværgående måde;

23.

foreslår, at foranstaltninger imod varroa bør være obligatoriske i EU, at uddannelse af biavlere i metoder til beskyttelse af bier bør støttes, og at lokale og regionale myndigheder samt farmere og alle andre borgere bør tilskyndes til at fremme udvikling af plantearter, herunder navnlig blomstrende arter, i landdistrikter og byområder for at øge forekomsten af biplanter;

24.

minder om, at ulovligt drab på fugle og især migrerende arter i Middelhavsområdet samt rovfugle i nogle medlemsstater stadig er en kilde til bekymring; understreger nødvendigheden af en plan, der er koordineret på europæisk plan på grundlag af videnskabelige data for forvaltning af trækfuglearter, der passerer gennem mere end én medlemsstat;

25.

opfordrer til, at forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter skal gennemføres fuldt ud og effektivt og til, at EU's budget skal finansieres tilstrækkeligt; understreger, at medtagelsen af arter på Unionens liste over invasive arter skal være baseret på en standardiseret og harmoniseret risikovurdering; mener, at forvaltning af forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter er en uopsættelig prioritet, navnlig i Natura 2000-lokaliteter; bifalder onlineplatformen Det europæiske Informationsnetværk om Ikkehjemmehørende Arter (EASIN), der letter adgangen til data om ikkehjemmehørende arter;

26.

understreger, at beskyttelsen af vores fælles naturlige miljø i Europa er væsentlig for både vores økonomier og vores trivsel, at Natura 2000-nettet skønnes at have en økonomisk værdi af 200-300 milliarder euro om året og kan skabe indtægter for lokalsamfund gennem turisme og rekreation, og at sunde økosystemer yder væsentlige økologiske tjenester såsom frisk vand, kulstofbinding, bestøvende insekter, beskyttelse imod oversvømmelser, laviner og erosion af kysterne (4); påpeger derfor, at investering i Natura 2000-nettet giver god økonomisk mening;

27.

minder om, at Natura 2000-nettets havområder er betydeligt mindre veletablerede end de jordbaserede lokaliteter; opfordrer de berørte medlemsstater til at tage fat på dette og Kommissionen til at fremme det nødvendige samarbejde med tredjelande for at forbedre miljøbeskyttelsen i havområder;

28.

bifalder foranstaltninger med henblik på at integrere økosystemtjenester i beslutningstagning; beklager dog manglen på et konkret initiativ om intet nettotab af biodiversitet i handlingsplanen;

Samarbejde med andre politikområder

29.

understreger den påtrængende nødvendighed af at gøre en indsats og tage fat på hovedårsagerne til tab af biodiversitet, navnlig ødelæggelse og forringelse af levesteder, som hovedsagelig skyldes umådeholdent forbrug af jord, forurening, intensivt landbrug, brug af syntetiske kemiske pesticider, udbredelsen af ikkehjemmehørende arter og klimaændring og understreger også nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem EU's forskellige politikker;

30.

understreger, at kvalitetskontrollen understreger nødvendigheden af at forbedre sammenhængen med den fælles landbrugspolitik og understreger den foruroligende tilbagegang af arter og levesteder, der har forbindelse med landbrug; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den biologiske mangfoldighed;

31.

gentager, at en af de seks centrale prioriteter for udvikling af landdistrikterne i EU er genoprettelse, bevaring og styrkelse af økosystemer, der har tilknytning til landbrug og skovbrug, herunder i Natura 2000-områder; minder om de mange bestræbelser, der udfoldes af aktører i landbrugssektoren, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af de grønne foranstaltninger, som blev indført, da den fælles landbrugspolitik blev revideret i 2013;

32.

bekræfter sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik omdirigeres fra subsidierende aktiviteter i forbindelse med faldet i biodiversiteten til at finansiere bæredygtig landbrugspraksis og bevare dermed forbundet biodiversitet;

33.

opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med jordejere og -brugere at undersøge muligheden af »grønne og blå tjenester« (landskabs-, natur- og vandforvaltning) til gengæld for betaling til markedspriser;

34.

bemærker, at arter, der er udpeget som krævende særlig beskyttelse i habitatdirektivet, i nogle regioner af Europa har opnået god bevaringsstatus og derfor kan bringe andre vilde arter og hjemmehørende dyr i fare, hvorved de forstyrrer økosystemets naturlige balance; opfordrer Kommissionen til at udvikle en vurderingsprocedure for at muliggøre, at en arts beskyttelsesstatus i visse regioner ændres, så snart den ønskede bevaringsstatus er opnået;

35.

minder om, at sameksistensen mellem mennesker og store rovdyr, navnlig ulve, i bestemte regioner kan have negativ indvirkning på den bæredygtige udvikling af økosystemer og beboede landdistrikter, navnlig i forbindelse med traditionelt landbrug og bæredygtig turisme og på andre socioøkonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tage fat på disse spørgsmål for ikke at bringe den bæredygtige udvikling af landdistrikterne i fare, alt imens den tilgængelige fleksibilitet i habitatdirektivet anerkendes;

36.

opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger såsom uddannelse af landbrugere, hvad angår beskyttelse af husdyrbesætningen imod store rovdyr og udveksling af bedste praksis om beskyttelse af husdyrbesætninger i medlemsstaterne;

37.

beklager, at den fælles landbrugspolitik ikke er blevet udviklet til at beskytte den traditionelle landbrugsmæssige praksis, pastoralismen, som er et vigtigt historisk redskab for forvaltning af levesteder og naturbevarelse; opfordrer til, at handlingsplanen støtter en ramme for udvikling af pastoralismen i Natura 2000-netværket;

38.

opfordrer Kommissionen til at overveje særligt tilpasset høstforvaltning som et redskab for bedste praksis med henblik på bæredygtig forvaltning og tilstrækkelig forsyning samt til at bevare dem, der er i tilbagegang;

39.

understreger, at der sker betydelige biodiversitetstab i havområder, og mener, at den fælles fiskeripolitik bør fremme biodiversiteten og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; opfordrer til en evaluering af den fælles fiskeripolitiks indvirkning på biodiversitet;

Finansiering

40.

bifalder Revisionsrettens beretning om Natura 2000-netværket og er enig i dens vurdering, der går ud på, at mobiliseringen af EU-midlerne ikke har været tilstrækkelig god til at understøtte forvaltningen af netværket;

41.

understreger, at hovedansvaret for finansiering af Natura 2000-områder påhviler medlemsstaterne, og understreger, at mangel på finansiering sandsynligvis er det, der mest har bidraget til manglerne ved gennemførelsen af naturdirektiverne, som det fremgår af »kvalitetskontrollen«;

42.

understreger, at den potentielle oprettelse af nye finansieringsmekanismer for biodiversitet med henblik på at nå 2020-målene er usandsynlig på grund af tidsplanen for den nuværende flerårige finansieringsramme (FFR); opfordrer til maksimal udnyttelse af de eksisterende midler, herunder L'Instrument Financier pour l'Environnement (Life), den fælles landbrugspolitik og strukturfondene;

43.

bifalder det kommende kommissionsforslag om at øge bevillingerne til natur og biodiversitet med 10 % under Life-programmet;

44.

fastslår, at der er behov for mere forberedelsesarbejde med udsigt til den næste FFR, både hvad angår revision og prognoser, for at sikre tilstrækkelig finansiering til naturbevaring, biodiversitet og bæredygtigt landbrug i Natura 2000-områder; mener, at en omfattende revision af de tidligere udgifter, idet man tager ved lære af de erfaringer, som er gjort med gennemførelsen af de tidligere foranstaltninger, vil være af central betydning i denne forbindelse;

45.

opfordrer til nye finansielle mekanismer til bevarelse af biodiversitet, som skal medtages i den næste FFR; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige finansieringsmekanismer for landbrug, udvikling af landdistrikter og regionaludvikling indeholder særlige bevillinger til bevarelse af biodiversiteten og forvaltning af Natura 2000-nettet, som forvaltes i fællesskab af de nationale og regionale miljømyndigheder;

46.

opfordrer Kommissionen til at skræddersy finansieringsordningerne mere effektivt til Natura 2000-mål og til at fastsætte tværgående Natura 2000-resultatindikatorer for alle relevante EU-fonde: opfordrer Kommissionen til også at fastlægge en sporingsmekanisme for Natura 2000-udgifter med henblik på at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og effektiviteten og integrere disse i den næste FFR;

47.

gentager, at Natura 2000-programmet traditionelt finansieres gennem medfinansiering; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres Natura 2000-finansiering betragteligt for at medfinansieringssatsen kan blive mere attraktiv og for at øge udnyttelsen af midlerne, og til at der træffes foranstaltninger for at nedbringe bureaukratiet for ansøgere og projektstøttemodtagere;

48.

understreger muligheden af offentlig-privat finansiering til at udvikle økosystemtjenester, grøn infrastruktur og andre naturkapitalrelaterede områder og bifalder, at faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF) fortsat vil støtte biodiversitetsrelaterede projekter for gennemførelsesperioden 2017-2019;

49.

opfordrer Kommissionen til at fremme og foreslå midler til finansiering og udvikling af grænseoverskridende forvaltningsplaner for store rovdyrarter og opfordrer også til, at der foretages en detaljeret undersøgelse af de store rovdyrs rolle og den mulige indførelse af korrigerende foranstaltninger for at sikre, at biodiversiteten, det landbrugsmæssige landskab og den århundredgamle praksis med at lade kvæget græsse i bjergregioner bevares;

Grøn infrastruktur

50.

bilfalder tilsagnet i handlingsplanen til at yde vejledning for at støtte udviklingen af grøn infrastruktur for bedre konnektivitet mellem Natura 2000-områder, men gentager sin opfordring til en egentlig forslag til udvikling af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G);

51.

understreger, at det er vigtigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne under inddragelse af alle relevante interesserede parter gør bedre brug af integrerede fysiske planlægningsprocesser, skaber en bedre horisontal forståelse af TEN-G med sektorspecifik viden og muliggør finansiering af øget konnektivitet og grøn infrastruktur generelt gennem fondene for udvikling af landdistrikterne og regionaludvikling; bemærker, at disse kriterier bør være retningsgivende for de flerårige finansielle rammer for perioden efter 2020 for planlægning af infrastrukturarbejder; bemærker, at konceptet med grøn infrastruktur også bidrager til etableringen af en bæredygtig økonomi ved at opretholde fordelene ved økosystemer og samtidig afbøde de negative virkninger af transport- og energiinfrastruktur;

52.

bemærker, at det er nødvendigt at undersøge den grønne infrastrukturs rolle i at afbøde virkningerne af naturkatastrofer knyttet til vejrmæssige og klimatiske ændringer, navnlig ekstreme vejrforhold og klimaforhold, der er årsag til nogle af de mest ødelæggende og dødelige naturkatastrofer i Europa og hele verden;

o o

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.

(2) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/06/19/conclusions-eu-action-plan-nature/pdf

(3) http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Biodiversity_statistics

(4) http://ec.europa.eu/environment/nature/pdf/state_of_nature_en.pdf

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/44

P8_TA(2017)0442

Situationen for retsstaten og demokratiet i Polen

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen (2017/2931(RSP))

(2018/C 356/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EU-traktaterne og særlig artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Republikken Polens forfatning,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158),

—	der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 21. december 2016 (3) vedrørende retsstatsprincippet, der supplerer dens henstilling af 27. juli 2016, under hensyntagen til den seneste udvikling i Polen i lyset af udnævnelsen af en ny formand for forfatningsdomstolen,

—

der henviser til Kommissionens tredje henstilling om retsstatsprincippet af 26. juli 2017 (4), hvori den udtrykker sin dybe bekymring over den planlagte reform af retsvæsenet i Polen, hvilket efter Kommissionens vurdering øger den systemiske trussel mod retsstatsprincippet i Polen, som allerede blev udpeget under den procedure vedrørende reststatsprincippet, som Kommissionen indledte i januar 2016,

—

der henviser til den polske regerings svar af 20. februar 2017, hvori den afviste tanken om, at der var en systemisk trussel mod retsstaten i Polen, og til det svar, som den polske regering rapporteres at have afgivet den 29. august 2017, hvori den afviste Kommissionens klagepunkter vedrørende reformer af retsvæsenet og anfægtede dens kompetence til at vurdere retssystemet,

—

der henviser til de traktatbrudssager, som Kommissionen har indledt mod Polen, herunder proceduren af 29. juli 2017 og den begrundede udtalelse af 12. september 2017 vedrørende loven om organisationen af de almindelige domstole, som fastslog, at den polske lovgivning er uforenelig med EU-retten, især artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), direktiv 2006/54/EF om ligestilling på beskæftigelsesområdet, og artikel 19, stk. 1, i TEU, læst i sammenhæng med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til de drøftelser, der fandt sted i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, den 22. marts, 31. august og 6. november 2017,

—	der henviser til de drøftelser, der fandt sted på samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender den 16. maj 2017 og 25. september 2017 om retsstatsforholdene i Polen,

—	der henviser til udtalelse af 14. oktober 2016 fra Venedigkommissionen om loven om forfatningsdomstolen og til erklæring af 24. januar 2017 fra formanden for Venedigkommissionen, hvori han giver udtryk for sin dybe bekymring over situationen i Polen, der er i stadig forværring,

—

der henviser til, at der den 18. maj 2017 fra forfatningsdomstolens websted og dets onlinedatabase blev fjernet tre afgørelser, som vedrørte følgende domme: dom af 9. marts 2016, K 47/15 (hvori det erklæredes, at de ændringer, som det polske parlament vedtog til loven om forfatningsdomstolen, var forfatningsstridige), dom af 11. august 2016, K 39/16 (hvori lovligheden af de vigtigste bestemmelser i den anden lov om ændring af forfatningsdomstolens virkemåde anfægtedes) og dom af 7. november 2016, K 44/16 (om lovligheden af udnævnelsen af formanden og næstformanden for forfatningsdomstolen),

—

der henviser til det polske parlaments vedtagelse i juni og juli 2017 af fire love om reform af retsvæsenet, nemlig: loven om ændring af loven om den nationale skole for retsvæsenet og statsadvokaturen, loven om organisationen af de almindelige domstole og visse andre love (»lov om den nationale skole for retsvæsenet«); loven om ændring af loven om det nationale råd for retsvæsenet og visse andre love (»lov om det nationale råd for retsvæsenet«); loven om ændring af loven om organisationen af de almindelige domstole (»loven om organisationen af de almindelige domstole«); og loven om højesteret, der gav anledning til alvorlige bekymringer om krænkelse af magtens tredeling og ophøret af domstolenes uafhængighed,

—	der henviser til skrivelse fra Europa-Parlamentets formand af 18. juli 2017, hvori det store flertal af formændene for de politiske grupper i Parlamentet udtrykker deres bekymring over de vedtagne love om reform af retsvæsenet,

—	der henviser til den polske præsident beslutning af 27. juli 2017 om at nedlægge veto mod to kontroversielle love, der var blevet vedtaget af det polske parlament tidligere på måneden, og som alvorligt truede retsvæsenets uafhængighed i Polen,

—

der henviser til de to forslag fra den polske præsident vedrørende det nationale råd for retsvæsenet og højesteret, som giver anledning til betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt de er i overensstemmelse med den polske forfatning, og som ikke løse problemerne omkring magtens adskillelse eller retsvæsenets uafhængighed,

—	der henviser til afgørelse fra den polske forfatningsdomstol af 24. oktober 2017, der fastslår, at reglerne for valg af præsidenten for højesteret og formanden for generalforsamlingen af dommere ved højesteret er forfatningsstridige,

—

der henviser til den midlertidige kendelse, der blev afsagt af EU-Domstolen den 27. juli 2017 i sag C-441/17, om at standse den omfattende skovning i Bialowieza-skoven, som ikke er blevet implementeret af den polske regering, og at til frygten for, at den fortsatte skovdrift vil forvolde »alvorlig og uoprettelig skade« på skoven, mens retten arbejder på sagen,

—

der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols midlertidige kendelser af 8. juni 2017 om at standse de summariske tilbagesendelser til Hviderusland; der henviser til de forslag, der blev fremsat af Polens indenrigsminister i januar 2017 om ændring af udlændingeloven, og som giver anledning til betænkeligheder for så vidt angår deres forenelighed med EU-retten og folkeretten,

—

der henviser til loven om offentlige forsamlinger, som ændret i december 2016, der giver mulighed for urimelige begrænsninger af forsamlingsfriheden, herunder prioritering af såkaldte »regelmæssige/tilbagevendende forsamlinger« i tilknytning til patriotiske, religiøse og historiske begivenheder, og myndighedernes mulighed for at forbyde moddemonstrationer,

—

der henviser til loven om det nationale institut for frihed — center for udvikling af civilsamfundet af 15. september 2017, som bringer adgangen til offentlig finansiering for civilsamfundets organisationer, herunder fra EU-fonde, under regeringens kontrol, hvilket giver anledning til bekymringer om den tilstrækkelige finansiering af NGO'er, herunder bl.a. kvinderettighedsorganisationer,

—

der henviser til rapporter fra internationale NGO'er om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Polen, herunder Amnesty Internationals rapport af 19. oktober 2017 med titlen »Poland: On the streets to defend human rights« (Polen: På gaden til forsvar for menneskerettighederne) og rapport fra Human Rights Watch af 24. oktober 2017 med titlen »Eroding Checks and Balances — Rule of Law and Human Rights Under Attack in Poland« (Undergravning af systemet med kontrol og magtadskillelse — retsstaten og menneskerettighederne under angreb i Polen),

—

der henviser til OSCE/ODIHR's udtalelse af 5. maj 2017 om udkast til ændringer til loven om nationale råd for retsvæsenet og visse andre polske retsakter; udtalelse af 22. august 2017 om lovforslag om det nationale frihedsinstitut som et center for udvikling af civilsamfundet; og udtalelse af 30. august 2017 om visse bestemmelser i lovforslaget om Polens højesteret, hvori det påpegedes, at de foreslåede bestemmelser var uforenelige med internationale standarder og OSCE forpligtelser,

—

der henviser til de afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 31. oktober 2016, hvori Polen opfordredes til at tage skridt til at beskytte forfatningsdomstolens og domstolenes uafhængighed, og mere præcist at definere lovovertrædelsen terrorisme med henblik på at sikre mod misbrug,

—	der henviser til Canadas bemærkninger af 9. maj 2017 på mødet i FN's Menneskerettighedsråd i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang af Polen, og til skrivelse af 23. oktober 2017 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til Polen,

—	der henviser til de foreløbige bemærkninger om det officielle besøg til Polen af 27. oktober 2017 fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, hvori de udtrykte bekymring over situationen for retsvæsenets uafhængighed i Polen,

—	der henviser til resolution 2188 (2017) af 11. oktober 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling »New threats to the rule of law in Council of Europe member States: selected examples«, (Nye trusler mod retsstatsprincippet i Europarådets medlemslande: udvalgte eksempler),

—

der henviser til de gentagne massedemonstrationer mod regeringens politikker og lovgivning, herunder »Black Protest« (den sorte protest) i oktober 2016, som forhindrede en ændring af den nugældende abortlovgivning, »Freedom march« (frihedsmarchen) af 6. maj 2017, og protesterne i juli 2017 efter vedtagelsen af love om reform af retsvæsenet,

—

der henviser til loven fra juni 2017, som begrænser adgangen til nødpræventionspiller for kvinder og piger; der henviser til WHO's faktablad fra juni 2017, hvori nødpræventionspiller vurderes at være sikre, og hvori det anbefales at gøre dem tilgængelige som del af en nødvendig reproduktiv sundhedspleje; der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. januar 2015 om ændring af markedsføringstilladelsen til »ellaOne — ulipristalacetat«, et lægemiddel til human brug, givet i henhold til afgørelse C(2009)4049;

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, der henviser til, at disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund præget af pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at efterlevelsen af disse værdier blev godkendt af den polske befolkning ved folkeafstemningen i 2003;

B.	der henviser til, at den polske forfatnings artikel 9 fastslår, at Republikken Polen skal overholde de folkeretlige bestemmelser, som er bindende for den;

C.	der henviser til, at EU baserer sit virke på en formodning om gensidig tillid til, nemlig at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som EU bygger på, og at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet i henhold til traktaterne er ansvarlige for at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en grundlæggende værdi i EU, samt at EU's lovgivning, værdier og principper respekteres;

der henviser til, at disse principper omfatter: legalitetsprincippet, herunder en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den udøvende magt, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og lighed for loven;

F.	der henviser til, at princippet om domstolenes uafhængighed er nedfældet i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i EMRK og ligeledes er et afgørende element i det demokratiske princip om magtens tredeling, som også er afspejlet i artikel 10 i den polske forfatning;

der henviser til, at forsamlingsfriheden bør beskyttes; der henviser til, at et levende civilsamfund og pluralistiske medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme et åbent og pluralistisk samfund, offentlighedens deltagelse i den demokratiske proces og en styrkelse af regeringernes ansvar; der henviser til, at NGO'er bør finansieres tilstrækkeligt;

H.	der henviser til, at den polske regerings afvisning af at implementere EU-Domstolens kendelse om skovdrift i Bialowieza-skoven og dens nægtelse af at overholde en midlertidig kendelse fra EMD om tilbagesendelser til Hviderusland er synlige symboler på, at Polen ikke efterlever EU-traktaterne;

der henviser til, at snesevis af demonstranter er blevet udsat for retsforfølgning i henhold til loven om småforbrydelser og i nogle tilfælde i henhold til straffeloven; der henviser til, at over 300 mennesker er blevet indkaldt til afhøring hos politiet i forbindelse med deres deltagelse i demonstrationerne i oktober 2017;

der henviser til, at kvinders seksuelle og reproduktive sundhed i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder, EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er knyttet til en række menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed, frihed for umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedsydelser, retten til privatlivets fred, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling, hvilket også er afspejlet i den polske forfatning;

der henviser til, at nægtelse af adgang til tjenester vedrørende sundhed og rettigheder på det seksuelle og reproduktive område, herunder sikker og lovlig abort, er en krænkelse af kvinders grundlæggende rettigheder; der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité har opfordret Polen til at undlade at vedtage enhver lovgivningsmæssig reform, som udgør et tilbageskridt i forhold til den allerede restriktive lovgivning om kvinders adgang til sikker og lovlig abort; der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i adskillige sager har truffet afgørelser, der gik imod Polen, på grund af dets restriktive fortolkning af denne rettighed;

understreger, at det er afgørende vigtigt at overholde de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU og i den polske forfatning, og at sikre de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

gentager sit standpunkt som udtrykt i beslutninger af 13. april 2016 og 14. september 2016; gentager navnlig sin bekymring over den hastige lovgivningsmæssige udvikling, der finder sted på mange områder, uden behørig høring eller mulighed for en uafhængig og legitime forfatningsmæssige prøvelse, hvilket risikerer at føre til en systematisk underminering af grundlæggende menneskerettigheder, den demokratiske kontrol og magtadskillelse og retsstatsprincipperne; gentager navnlig sin bekymring vedrørende sådanne ændringer inden for offentlige medier, straffeloven, lovgivningen om politiet, lovgivningen om offentligt ansatte, lovgivningen om terrorbekæmpelse, lovgivningen om NGO'er, asyllovgivningen, forsamlingsfriheden og kvinders rettigheder;

beklager på det kraftigste og med stigende bekymring, at der ikke er fundet en kompromisløsning på det grundlæggende problem med den korrekte funktion af forfatningsdomstolen (dets uafhængighed og legitimitet samt offentliggørelsen og gennemførelsen af alle dens domme), hvilket i alvorlig grad undergraver den polske forfatning og demokratiet og retsstatsprincippet i Polen; påpeger med dyb beklagelse, at den polske regering nægter at tage hensyn til den konstruktive kritik fra den polske offentlige og nationale og internationale institutioner samt EU-institutioner, og at der ikke er bebudet foranstaltninger til at løse disse problemer;

er dybt bekymret over det nye udkast til lovgivning vedrørende det polske retsvæsen, specifikt hvad angår dets potentiale til strukturelt at underminere retsvæsenets uafhængighed og svække retsstatsprincippet i Polen;

bemærker, at præsident Duda den 27. juli 2017 nedlagde veto mod to kontroversielle love, der var blevet vedtaget af det polske parlament, som værende uforenelige med den polske forfatning, idet han hævdede, at de alvorligt truede retsvæsenets uafhængighed i Polen; opfordrer til en omfattende debat på nationalt plan med alle relevante interessenter om en reform af retsvæsenet, som bør fastholde retsstatsprincippet og overholde EU-retten og europæiske standarder for domstolenes uafhængighed; opfordrer den polske præsident til ikke at undertegne nye love, medmindre de giver fuld garanti for retsvæsenets uafhængighed;

bakker op om Kommissionens henstillinger om reststatsprincippet, samt de traktatbrudsprocedurer, den har indledt mod Polen for overtrædelse af EU-lovgivningen; anerkender Kommissionens bestræbelser på i sin egenskab af traktaternes vogter at overvåge situationen i Polen og opfølgningen på sine henstillinger fra de polske myndigheders side, samtidig med at den fortsat tilbyder Polen fuld støtte til at finde passende løsninger til styrkelse af retsstatsprincippet;

opfordrer indtrængende det polske parlament og den polske regering til fuldt ud at gennemføre alle henstillinger fra Kommissionen og Venedigkommissionen, og til at afholde sig fra at foretage nogen reformer, som vil bringe respekten for retsstatsprincippet, og navnlig domstolenes uafhængighed, i fare; opfordrer i denne henseende til, at vedtagelsen af enhver lov udsættes, indtil Kommissionen og Venedigkommissionen har foretaget en behørig vurdering;

opfordrer den polske regering til at efterkomme den midlertidige kendelse fra EU-Domstolen af 27. juli 2017 i sag C-441/17 og omgående standse den omfattende skovdrift i Bialowieza-skoven, som risikerer at forvolde alvorlig og uoprettelig skade på denne UNESCO-verdensarvslokalitet; opfordrer den polske regering til at sætte en stopper for summariske tilbagesendelser til Hviderusland med henblik på at efterkomme Menneskerettighedsdomstolens bindende foreløbige kendelser af 8. juni 2017, og til at sikre, at enhver, der udtrykker en hensigt om at søge asyl eller international beskyttelse ved Polens grænser, har fuld adgang til den polske asylprocedure i overensstemmelse med internationale forpligtelser og EU-retten;

opfordrer den polske regering til at respektere retten til forsamlingsfrihed ved i den nuværende lov om forsamling at fjerne de bestemmelser, der giver prioritet til regeringsgodkendte »cykliske« forsamlinger; opfordrer indtrængende myndighederne til at afstå fra at anvende strafferetlige sanktioner over for personer, der deltager i fredelige forsamlinger eller moddemonstrationer, og til at frafalde straffesagerne mod fredelige demonstranter;

10.

opfordrer den polske regering til at ophæve loven om oprettelse af et nationalt institut for frihed — center for udvikling af civilsamfundet, som hindrer adgangen til statslig finansiering for kritiske grupper i civilsamfundet, og til at sikre, at fordelingen af offentlige midler til civilsamfundet foregår på en fair, upartisk og gennemsigtig måde, der sikrer pluralistisk repræsentation;

11.

giver udtryk for sin bekymring over medierapporter om politiovervågning af oppositionen og civilsamfundsledere og opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at undersøge disse rapporter og til fuldt ud at respektere privatlivets fred for alle borgere;

12.

opfordrer den polske regering til at indtage et fast standpunkt for så vidt angår kvinders og pigers rettigheder ved uden forskelsbehandling at sikre dem fri og gratis adgang til prævention og gøre nødpræventionsmidler tilgængelige uden recept; opfordrer i denne forbindelse til ophævelse af loven, der begrænser kvinders og pigers adgang til nødpræventionspiller;

13.

fordømmer på det kraftigste ethvert lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at forbyde abort i tilfælde, hvor der er alvorlige eller fatale misdannelser af fostret; understreger, at almen adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og hermed forbundne rettigheder, er en grundlæggende menneskeret; gentager sin kraftige støtte til kvinderettighedsorganisationer, eftersom de for nylig har været genstand for retsforfølgelse;

14.

opfordrer den polske regering til at overholde alle bestemmelser vedrørende retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, chartret om grundlæggende rettigheder, EMRK og de internationale menneskerettighedsstandarder, og til at gå i direkte dialog med Kommissionen;

15.

opfordrer Kommissionen til på gennemsigtig vis at holde Parlamentet regelmæssigt og grundigt underrettet om de fremskridt, der gøres, og de foranstaltninger, der træffes;

16.

mener, at den nuværende situation i Polen udgør en klar risiko for en alvorlig tilsidesættelse af værdierne i artikel 2 i TEU; pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at udarbejde en særlig betænkning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 83, stk. 1, litra a), med henblik på afholdelse af en afstemning på plenarmødet om et begrundet forslag, der opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU;

17.

gentager, at der er behov for en regelmæssig overvågnings- og dialogproces, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at værne om EU's grundlæggende værdier, demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der involverer Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (5);

18.

opfordrer den polske regering til at træffe passende foranstaltninger med hensyn til den fremmedfjendske og fascistiske march, der fandt sted i Warszawa lørdag den 11. november 2017, og på det kraftigste fordømme den;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet, Polens præsident, regering og parlament, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og OSCE.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0123.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0344.

(3) Kommissionens henstilling (EU) 2017/146 af 21. december 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 (EUT L 22 af 27.1.2017, s. 65).

(4) Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520 af 26. juli 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374 og (EU) 2017/146 (EUT L 228 af 2.9.2017, s. 19).

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/53

P8_TA(2017)0444

Terrorangreb i Somalia

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om terrorangreb i Somalia (2017/2962(RSP))

(2018/C 356/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Somalia,

—	der henviser til sin beslutning om situationen i flygtningelejren Dadaab af den 18. maj 2017 (1),

—	der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) af 15. oktober 2017 om angrebene i Mogadishu, Somalia, og til erklæringen af 30. oktober 2017 fra talsmanden for HR/NF om angrebet i Somalia,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om Somalia,

—	der henviser til EU's indlæg af 27. september 2017 om den interaktive dialog med den uafhængige ekspert vedrørende Somalia på 36. samling i Menneskerettighedsrådet,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 2372 (2017) af 30. august 2017 og 2383 (2017), vedtaget den 7. november 2017,

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapporter om Somalia til FN's Sikkerhedsråd af 9. maj 2017 og 5. september 2017,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 15. oktober 2017 om terrorangrebene i Mogadishu,

—	der henviser til erklæringen fra formanden for Den Afrikanske Union af 15. oktober 2017 om angrebene i Mogadishu,

—	der henviser til erklæringen fra Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM) om fordømmelse af terrorangrebene den 14. og 28. oktober 2017,

—	der henviser til sluterklæringen fra den internationale konference om Somalia i London den 11. maj 2017,

—	der henviser til det fælles kommuniké mellem EU og Den Afrikanske Union om gennemførelsen af Parisaftalen af 1. juni 2017,

—	der henviser til AMISOMs erklæring af 8. november 2017, hvori den meddelte sin hensigt om at indlede en gradvis tilbagetrækning af tropper fra Somalia i begyndelsen af december 2017 med henblik på en fuldstændig tilbagetrækning fra 2020,

—	der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen mellem AVS og EU,

—	der henviser til, at Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheder har mandat til at fremme og beskytte menneskers og folks rettigheder i henhold til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—	der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter,

—	der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som vedtoges i 1999,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at den 14. oktober 2017 rystede en massiv bombe i en lastbil centrum i Mogadishu, hvorved mindst 358 personer blev dræbt, 228 blev såret, og der savnes fortsat 56; der henviser til, at overfaldet i hjertet af Mogadishu var en af de mest dødbringende terroraktioner noget sted i verden i de seneste år; der henviser til, at over 30 personer blev dræbt den 28. oktober 2017, da to bomber eksploderede uden for et hotel i nærheden af præsidentpaladset i Mogadishu;

der henviser til, at ingen gruppe har påtaget sig ansvaret for det feje angreb, der bærer præg af al-Shabaab, som nu tilsyneladende ikke ønsker at underminere enhver form for folkelig støtte ved at anerkende at have spillet en rolle i et så stort tab af civile liv; der henviser til, at Somalias borgere gentagne gange har fordømt den vold, som al-Shabaab udøver, og de samlede sig efter bombeattentaterne i oktober 2017 i en tusindvis stor march gennem gaderne i Mogadishu for at trodse al-Shabaab;

der henviser til, at der har været en række blodige terrorangreb i Mogadishu og overalt i landet i de seneste måneder, herunder bilbombeattentater, tilfældige skyderier, målrettede henrettelser og bortførelser, hvilket understreger den fortsatte trussel om voldelig ekstremisme, som landet står over for;

D.	der henviser til, at hovedparten af angrebene tilskrives al-Shabaab, selv om Daesh er også kendt for at være aktive i landet;

der henviser til, at Somalias præsident Mohamed Abdullahi Mohamed, efter han overtog magten i februar 2017 i et valg, der betragtes som en afgørende milepæl i det uroplagede østafrikanske lands gradvise tilbagevenden til stabilitet og velstand, har forpligtet sig til at fjerne al-Shabaab fra Somalia;

der henviser til, at i lyset af bølgen af angreb i hele 2017 og ikke mindst den forfærdelige bombning den 14. oktober 2017 er det på ingen måde klart, at somaliske sikkerhedsstyrker i tilstrækkelig grad er i stand til at bekæmpe terrorisme uden ekstern støtte efter AMISOMs planlagte tilbagetrækning fra landet;

der henviser til, at AMISOM-styrker ved flere lejligheder er blevet beskyldt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder vilkårlige drab og nogle tilfælde af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug; der henviser til, at indsættelsen af udenlandske tropper i somaliske område uden et FN/AU-mandat er en væsentlig årsag til bekymring i lyset af tidligere påstande om menneskerettighedskrænkelser begået af AMISOM-styrker;

der henviser til, at ud over voldelig ekstremisme har tørke, konflikter mellem klaner og tvangsfordrivelser resulteret i, at hundredtusinder af mennesker er blevet fordrevne alene i det seneste år og mange til regeringskontrollerede bycentre; der henviser til, at mange lever i usikre bebyggelser, hvor kvinder og piger i særdeleshed udsættes for misbrug og seksuel vold;

der henviser til, at truslen om sult stadig dominerer i Somalia, hvor ca. 400 000 somaliske børn lider af akut fejlernæring og 3 millioner mennesker lever i en krise- eller nødsituation med hensyn til fødevaresikkerhed; der henviser til, at der er omkring 1,1 millioner internt fordrevne personer i Somalia og mere end 900 000 somaliske flygtninge i regionen;

der henviser til, at der er 420 000 somaliske flygtninge i lejre i Kenya, herunder 350 000 i Dadaab-lejren, og at regeringerne i Somalia og Kenya og UNHCR har indgået en aftale om at lette den frivillige repatriering af 10 000 flygtninge til områder i Somalia, der er uden for al-Shabaabs kontrol; der henviser til, at de hjemvendte støder på problemer med reintegration og har ringe udsigt til at finde arbejde; der henviser til, at mange Dadaab-flygtninge er af somalisk afstamning, men aldrig har kendt til et liv uden for lejren og er statsløse, dvs. at de ikke kan sendes til Somalia;

der henviser til, at EU siden 2016 gradvist har øget sin årlige humanitære støtte til Somalia især som reaktion på den alvorlige tørke, der har ramt landet, og at EU bevilgede 120 mio. EUR til humanitære partnere i 2017 og frigav nødhjælp på 100 000 EUR til at bidrage til en hurtig indsats i lyset af behovene for lægehjælp i Mogadishu efter angrebet den 14. oktober 2017; der henviser til, at EU også har mobiliseret to skibe fra EU's flådeoperation Atalanta sammen med nødhjælpsflyvninger til at levere akut lægehjælp til hospitalerne i Mogadishu;

der henviser til, at EU har ydet 486 mio. euro i støtte gennem Den Europæiske Udviklingsfond (2014-2020) med fokus på gennemførelsen af »pagten« og navnlig på stats- og fredsopbygning, fødevaresikkerhed, modstandsdygtighed og uddannelse; der henviser til, at EU ligeledes støtter AMISOM gennem fredsfaciliteten for Afrika;

der henviser til, at Verdensbanken i december 2016 forpligtede sig til at optrappe kampen mod ekstrem fattigdom og meddelte, at de udviklede lande har givet tilsagn om et rekordhøjt beløb på 75 mia. USD for bistand og lån på lempelige vilkår til Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA); der henviser til, at Somalia dog ikke er berettiget til støtte fra IDA, da landet skylder banken og IMF mere end 300 mio. USD som en del af en kæmpegæld på 5 mia. USD over for multilaterale og bilaterale kreditorer;

der henviser til, at børn fortsat bliver dræbt, tilbageholdt vilkårligt og rekrutteret af al-Shabaab, og de rekrutteres også til de somaliske væbnede styrker, selv om Somalia ratificerede FN's konvention om barnets rettigheder i januar 2015 og tilsluttede sig erklæringen om trygge skoler i november 2015, hvor det forpligtede sig til at tage konkrete skridt til at beskytte studerende og uddannelsesinstitutioner;

der henviser til, at den somaliske regering i mangel af et funktionsdygtigt civilt retsvæsen bruger militærdomstole til at retsforfølge og dømme civile, hvilket ikke garanterer rettighederne for civile anklagede; der henviser til, at der er givet vide efterforskningsmæssige beføjelser til den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISA), som på nuværende tidspunkt ikke har noget retshåndhævelsesmandat, hvilket har medført alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang for personer i NISA's varetægt;

der henviser til, at ifølge Transparency International er Somalia det mest korrupte land i verden for 10. år i træk; der henviser til, at den somaliske regering stadig står over for mange udfordringer, som f.eks. korruption og mangel på en bred støtte fra civile, hvilket uundgåeligt har ført til en mangel på tillid til statsinstitutionerne og til at sympatien langsomt retter sig mod radikale islamistiske grupper og terrorgrupper;

udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene for de seneste terrorangreb i Somalia og med deres familier og beklager dybt tabet af menneskeliv; fordømmer samtidig gerningsmændene bag disse angreb, der er blevet tilskrevet oprørsgruppen al-Shabaab;

minder om, at varig fred og stabilitet kun kan opnås gennem social inklusion, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse på grundlag af de demokratiske principper og retsstatsprincippet, hvor menneskers værdighed og rettigheder respekteres fuldt ud;

glæder sig over Kommissionens hurtige katastrofeberedskab efter terrorangrebene den 14. oktober 2017; opfordrer EU og dets internationale partnere til at opfylde deres forpligtelser over for Somalia og i første omgang gennem foranstaltninger, der kan skabe fødevaresikkerhed, med henblik på at undgå de strukturelle problemer, der førte til hungersnød, for at fremme sikkerhed og skabe forlig i fællesklager, til at forbedre forvaltningen af offentlige finanser og til at støtte fuldendelsen af gennemgangen af forfatningen, der er nødvendig for at opnå langsigtet stabilitet;

beklager, at trods flere advarsler fra humanitære grupper, bistandsorganisationer og Europa-Parlamentet er Somalia på randen af en hungersnød; minder om, at dødstallet som følge af hungersnøden i 2011 blev forstærket af den usikre situation og de militante ekstremister fra al-Shabaab, der forhindrede nødhjælpsforsyninger i at komme frem til de områder i den sydlige centrale del af Somalia, der på det tidspunkt var under deres kontrol; opfordrer alle parter til at samarbejde med humanitære organisationer og fuldt ud efterleve de humanitære principper og tillade fuld og uhindret adgang til de, der fortsat lider og som er i nød, navnlig i landområderne;

glæder sig over det valg, der blev afholdt i starten af februar 2017, der førte til valg af en ny præsident, udtrykker håb om, at valget vil skabe politisk stabilitet, og opfordrer til vedtagelse af de nødvendige reformer og til at gøre fremskridt med hensyn til det føderale projekt i tæt samordning og samarbejde med de føderale medlemsstater (FMS); understreger betydning af at bekæmpe den endemiske korruption i landet og af at give de unge muligheder, således, at risikoen begrænses for, at de bliver rekrutteret af al-Shabaab;

bifalder den beslutning, som det nationale Leadership Forum har truffet om at fremme oprettelse og registrering af politiske partier forud for valget i 2020 og dette på princippet om »én mand, én stemme« samt forsøget på at genopbygge statsinstitutionerne og vedtagelsen af vigtige nye love om politiske partier og oprettelsen af en uafhængig national menneskerettighedskommission; påpeger, at der skal gøres en indsats for at øge kvinders repræsentation;

understreger betydningen af bidraget fra landets diaspora og civilsamfundets med hensyn til ikke blot at genetablere god regeringsførelse, men også den sociale og økonomiske udvikling, og fremhæver i den forbindelse betydningen af kvinders repræsentation og deltagelse i beslutningstagningen; bifalder i denne forbindelse stigningen i antallet af kvindelige medlemmer af det somaliske parlament (til 24 %) og regering, og minder om behovet for en større indsats for at forbedre balancen mellem kønnene både i EU og i Somalia;

noterer sig Nairobierklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling i Østafrika (IGAD) om varige løsninger for somaliske flygtninge og reintegrering af hjemvendte i Somalia; bifalder tilsagnet om at nå frem til en samlet regional strategi og samtidig opretholde beskyttelse og fremme selvhjulpenhed i asyllandene, hvilket skal ske med støtte fra det internationale samfund og i overensstemmelse med international byrdefordeling som skitseret i New York-erklæringens samlede flygtningeberedskabsramme (CRRF);

opfordrer Kommissionen til at intensivere høringsbestræbelserne over for aktører i regionen, herunder lokalbefolkninger, regionale regeringer og NGO'er med henblik på at fokusere på lokalt fastslåede problemer og behov og fremme et gunstigt klima og øge kapaciteten til hjemsendelse af flygtninge til deres hjemlande;

10.

udtrykker sin bekymring over NISA's brede kompetence og sin brug af militære domstole til at forfølge påståede terrorrelaterede forbrydelser, hvorved det flere gange har krænket princippet om retfærdig rettergang og afsagt dødsdomme, uden at noget ansvar er blevet fastslået;

11.

opfordrer den somaliske regering samt EU som led i dets aktiviteter på retsstatsområdet i Somalia til at sikre, at NISA reguleres med effektive kontrolmekanismer, og opbygge den tekniske ekspertise i Somalias kriminalefterforskningsafdeling (CID), så den kan gennemføre grundige og effektive efterforskninger, der respekterer borgernes rettigheder;

12.

glæder sig navnlig over den politiske aftale, der blev indgået den 16. april 2017 mellem Somalias ledere om at integrere regionale og føderale styrker i en sammenhængende national opbygning af sikkerhedstjenesterne, der er i stand til gradvis at påtage sig hovedansvaret for at sikre sikkerhed, og den hurtige oprettelse af det nationale sikkerhedsråd og den nationale sikkerhedstjeneste;

13.

anerkender AMISOMs rolle med hensyn til at sikre sikkerhed og stabilitet, hvilket gør det muligt for Somalia at skabe politiske institutioner og udvide statens autoritet forud for en overdragelse af ansvaret for sikkerheden til de somaliske institutioner og styrker; glæder sig over Den Afrikanske Unions undersøgelser af anklagerne om seksuel vold begået af AMISOM-soldater; tilskynder til fuld gennemførelse af henstillingerne i FN's Generalsekretariats rapport om Somalia og opfordrer indtrængende på linje med FN's Sikkerhedsråds resolution 2272 (2016) Den Afrikanske Union og de lande, der bidrager med styrker, til at sikre at alle anklager undersøges behørigt og grundigt, og at de ansvarlige stilles for en domstol; fremhæver betydningen af muligheden for at udvide AMISOMs mandat til længere end maj 2018 og advarer om, at for tidlig overførsel af ansvaret til de somaliske tropper kan undergrave stabiliteten på lang sigt;

14.

understreger behovet for at bekæmpe straffrihed og sikre, at de ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Somalia stilles for en domstol; noterer sig den somaliske præsidents tilbud om amnesti for visse forbrydelser til personer, der giver afkald på terrorisme og vold og ønsker at forlade al-Shabaab og andre terrorgrupper, og tilskynder til udarbejdelse af en amnestilovgivning;

15.

beklager dybt rekrutteringen af børnesoldater til al-Shabaab og sikkerhedsstyrkernes brug af børn som soldater og informanter, herunder brugen af tilfangetagne eller deserterede børnesoldater; minder om, at Somalias regering har forpligtet sig til at rehabilitere tidligere børnesoldater og retsforfølge de ansvarlige for deres rekruttering; opfordrer internationale donorer, herunder EU til at prioritere tilvejebringelsen af rehabilitering, uddannelse og trygge skoler som et centralt element til at bryde den dødbringende voldsspiral; opfordrer indtrængende myndighederne til primært at behandle børn, der er mistænkt for at have tilknytning til al-Shabaab, som ofre og tage hensyn til barnets tarv med de internationale beskyttelsesstandarder som vejledende principper;

16.

udtrykker alvorlig bekymring over, at naturressourcer, navnlig trækul, fortsat udgør en væsentlig kilde til finansiering af terrorister og forårsager alvorlige miljøødelæggelser i Somalia; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan sporbarhed og due diligence-ordninger kan udvides til at omfatte alle naturressourcer, der anvendes til at nære terrorvirksomhed og vold; opfordrer i denne forbindelse alle parter til at sikre overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution om forbud mod eksport af somalisk trækul;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, præsidenten, premierministeren og parlamentet i Somalia, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0229.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/58

P8_TA(2017)0445

Madagaskar

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om Madagaskar (2017/2963(RSP))

(2018/C 356/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Madagaskar, navnlig beslutningerne af 7. maj 2009 (1), 11. februar 2010 (2) og 9. juni 2011 (3), samt til undersøgelsesmissionen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU til Madagaskar den 10.-11. juli 2010,

—	der henviser til WHO's oplysninger af 2. november 2017 om et nyligt pestudbrud,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger af 22. august 2017 fra FN's Menneskerettighedsråd om den fjerde regelmæssige rapport om Madagaskar,

—	der henviser til erklæringen fra FN's særlige rapportør John H. Knox fra oktober 2016 om afslutningen af hans mission til Madagaskar,

—	der henviser til SADC's (Southern African Development Community's) ekstraordinære topmøde om Madagaskar den 20. maj 2011 og den køreplan, som SADC's mæglingshold har foreslået efter ophævelsen af EU's, Den Afrikanske Unions og SADC's sanktioner mod Madagaskar,

—	der henviser til rapporten fra den særlige rapportør om spørgsmålet om menneskeretsforpligtelser i relation til udøvelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø af 26. april 2017 om sit besøg i Madagaskar,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i den reviderede Cotonouaftale,

—	der henviser til Madagaskars forfatning,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Madagaskar undertegnede i 1969 og ratificerede i 1971,

—	der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—	der henviser til den 120. samling i Menneskerettighedskomitéen, som fandt sted i Genève den 10. og 11. juli 2017, hvor den fjerde regelmæssige rapport om Madagaskar for så vidt angår gennemførelsen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder blev gennemgået,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at der efter en femårig periode med politisk uro, hvor donorerne suspenderede programmerne for udviklingsbistand, i Madagaskar afholdtes demokratiske og troværdige parlamentsvalg i oktober 2013 og præsidentvalg i december 2013, hvilket førte til indsættelsen af Hery Rajaonarimampianina som præsident; der henviser til, at den politiske situation stadig er ustabil, selv om genoptagelsen af forbindelserne med donorlandene har fjernet alle begrænsninger for samarbejde med den nye regering;

der henviser til, at der er vedtaget en ny kommunikationslov, som er blevet stærkt kritiseret af journalister i Madagaskar, eftersom den lader overtrædelser begået af pressen behandles i henhold til straffeloven, hvilket potentielt kan føre til en kriminalisering af erhvervet; der henviser til, at situation er blevet roligere, men ikke synes at bevæge sig i den rigtige retning;

der henviser til, at der i princippet skal afholdes præsidentvalg næste år, men at der er endnu ikke fastsat en dato; der henviser til, at Madagaskars præsident har erklæret sig som tilhænger af en forfatningsmæssig reform, som giver ham mulighed for at blive ved magten under valget, og har vist sig villig til at fordreje foreslåede ændringer af valgloven, som er fremsat af den uafhængige nationale valgkommission, eksperter, civilsamfundet og oppositionen; der henviser til, at disse erklæringer er blevet anfægtet af hans politiske modstandere og den del af civilsamfundet, der er bekymret over, at dette kan være et forsøg på at forsinke valget og forblive ved magten ud over hans forfatningsmæssige mandat; der henviser til, at dette risikerer at øge spændingerne i en allerede skrøbelig politisk situation;

der henviser til, at Amnesty International's regionale direktør for det sydlige Afrika den 10. juli 2017 erklærede, at menneskerettighedssituationen i Madagaskar er i stærk tilbagegang som følge af den åbenlyse tilsidesættelse af retsstatsprincippet; der henviser til, at mere end 50 % af alle fanger tilbageholdes forebyggende uden rettergang, og til at der sker andre krænkelser, f.eks. udenretslige henrettelser af politiet og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, da der er ikke er nogen fri og retfærdig adgang til retsvæsenet;

der henviser til, at Amnesty International også har veldokumenterede rapporter om retshåndhævelsespersonale, som søger hævn efter hændelser med selvtægtsgrupper; der henviser til, at politibetjente i februar 2017 angiveligt nedbrændte fem landsbyer i Antsakabary, efter at to af deres kolleger angiveligt var blevet dræbt af landsbyboere, og at en ældre kvinde døde af de forbrændinger, hun pådrog sig under angrebet, da hun ikke var i stand til at flygte; der henviser til at politiet, som selv er involveret i brandstiftelsen, nu efterforsker angrebet;

der henviser til, at journalister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for intimidering og chikane fra myndighedernes side i et forsøg på at bringe dem til tavshed og hindre deres efterforsknings- eller menneskerettighedsarbejde; der henviser til, at mange medieforetagender siden valget i 2013 er blevet lukket og udsat for censur af hensyn til »respekt for retsstaten« og den nødvendige »oprydning i det audiovisuelle landskab«, som foretages af kommunikationsministeriet;

der henviser til at konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i 2013 vedtog en handlingsplan for Madagaskar, som krævede, at landet øger sine bestræbelser på at håndhæve reglerne og indfører en embargo mod eksport af alle tømmerlagre; der henviser til, at CITES' sekretariat og det stående udvalg under CITES siden da flere gange har fastslået, at Madagaskar ikke overholder handlingsplanen; der henviser til, at der ifølge CITES' sekretariat er udbredt straffrihed for ulovlig skovhugst og overtrædelser af miljølovgivningen; der henviser til, at borgere, som kæmper imod ulovlig skovhugst, til gengæld er blevet dømt ved retterne, som er alvorligt truet af korruption;

der henviser til, at Madagaskar miljømæssigt er et af de mest enestående steder på jordkloden, men at det samtidig er det fattigste land i verden uden konflikter med 92 % af befolkningen, som lever for under 2 USD om dagen, og at det placeres som nr. 154 på listen over de 188 lande på indekset for menneskelig udvikling;

der henviser til, at den ulovlige handel med tømmer og dyrearter udgør en betydelig trussel for Madagaskars miljø og biologiske mangfoldighed samt for indbyggernes miljømæssige rettigheder; der henviser til, at miljøbelastningen og manglen på gennemsigtighed i forvaltningen af udvindingsindustrierne ofte er til skade for lokalsamfundene og deres bæredygtige udvikling; der henviser til, at den ulovlige handel har påståede forbindelser til organiseret kriminalitet, som truer landets demokratiske regeringsførelse; der henviser til, at ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø er ulovlig skovhugst og smugling af ædle træsorter og udvindingskoncessioner ofte forbundet med vold mod lokalbefolkningen;

der henviser til, at miljøaktivisten Clovis Razafimalala, der har anmeldt ulovlig handel med og udnyttelse af palisander og andre slags tømmer, siden den 16. september 2016 har været tilbageholdt i mere end ti måneder på grund af opdigtede anklager om oprør, ødelæggelse af offentlige dokumenter og varer samt brandstiftelse på trods af en åbenlys mangel på beviser; der henviser til, at miljø- og menneskerettighedsforkæmperen Raleva den 27. september 2017 blev arresteret for »anvendelse af en falsk titel«, da han har sat spørgsmålstegn ved et guldmineselskabs aktiviteter, efter at minebrydningen var blevet forbudt som følge af miljøforringelser; der henviser til, at Raleva den 26. oktober 2017 fik en betinget dom på to år; der henviser til, at Augustin Sarovy, lederen af en NGO, der bekæmper ulovlig handel med palisander, blev tvunget til at flygte til Europa efter at have modtaget dødstrusler;

der henviser til, at Fernand Cello, en radiodirektør, der er kendt for sine undersøgelser om følsomme emner som f.eks. ulovlig minedrift efter safir, den 6. maj 2017 blev tiltalt for »falskneri og benyttelse af forfalskninger«; der henviser til, at Journalister uden Grænser (RSF) fordømte de regionale myndigheders grove behandling af direktøren for Radio Jupiter på grundlag af falske anklager fremsat af personer, der havde været berørt af hans undersøgelser;

der henviser til, at anholdelsen af Claudine Razaimamonjy på opfordring af Bianco (Bureau Indépendant Anti-Corruption — den uafhængige myndighed for bekæmpelse af korruption) på grund af misbrug af offentlige midler i flere kommuner blev et statsanliggende, da hun er en nær allieret af og rådgiver for statsoverhovedet Hery Rajaonarimampianina; der henviser til, at gendarmeriet inden hendes anholdelse fremsatte en anmodning om indkaldelse af Jacqueline Raharimanantsoa Saholiniaina, Sylvie Randriantsara Linah og Claudine Razaimamonjy til afhøring; der henviser til, at det imidlertid viste sig, at disse tre kvinder var en og samme person, nemlig Claudine Razaimamonjy, som dog aldrig mødte op til afhøringen;

der henviser til, at Claudine-sagen gav anledning til en åben konflikt mellem regeringen og retsvæsenet, idet justitsministeren personligt fremsatte en offentlig opfordring til at løslade Claudine Razaimamonjy for at undgå en forlængelse af hendes varetægtsfængsling; der henviser til, at dommerforeningen erklærede sig krænket af denne holdning og regeringens direkte indblanding i sagen og henviste til magtadskillelsen og understregede, at denne sag ikke har nogen forbindelse med politik; der henviser til, at dommerne i år er gået i strejke tre gange for at fordømme de gentagne trusler og regeringens indblanding i deres virke og for at værne om deres uafhængighed;

der henviser til, at Madagaskar hvert år siden 1980'erne har været ramt af epidemier, men at det seneste udbrud, der begyndte i august 2017, har været særlig voldsomt og har ramt større byer og ikke-endemiske områder; der henviser til, at der er indberettet mere end 1 800 sygdomstilfælde og 127 dødsfald; der henviser til, at den usædvanlige karakter og hurtige spredning af epidemien i år ifølge WHO skyldes en forværring af sundhedssystemet i forbindelse med den samfundsmæssige og politiske krise, som har ramt landet i de seneste år; der henviser til, at WHO skønner, at der stadig er en stor risiko for, at pesten vil sprede sig på nationalt plan;

der henviser til, at de mange uskrevne love i landet har fremmet skadelige traditionelle skikke, herunder arrangerede, tvungne og tidlige ægteskaber; der henviser til, at kvinder og piger ofte udsættes for seksuel eller anden fysisk vold, mens indberetningsfrekvensen er lav og retsforfølgelse sjælden; der henviser til, at abort stadig er forbudt i Madagaskar ved en lov fra 1920; der henviser til, at der dør omkring ti kvinder om dagen i forbindelse med fødsler; der henviser til, at forbuddet mod abort kan føre til udbredelse af hemmelige og farlige metoder til svangerskabsafbrydelse, som foretages af personer uden lægefaglige kvalifikationer;

glæder sig over genetableringen af retsstatsprincippet i forbindelse med valgene i oktober og december 2013; minder myndighederne i Madagaskar, og først og fremmest landets præsident, om deres ansvar for at opretholde og beskytte alle borgeres rettigheder i hele landet, herunder forebyggelse af alle former for misbrug og kriminelle handlinger, og for at udføre deres opgaver med henblik på at sikre en streng overholdelse af retsstatsprincippet; opfordrer dem indtrængende til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre borgernes ret til udøvelse af deres grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden;

håber, at det kommende valg vil foregå på en fredelig og uforstyrret måde, så det bliver demokratisk og gennemsigtigt; insisterer på, at den forfatningsmæssige orden og den politiske stabilitet bevares, og at kun dialog og konsensus mellem alle politiske aktører kan et sikre et rettidigt og troværdigt valg i 2018; opfordrer det internationale samfund til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre en retfærdig og fri valghandling i forbindelse med præsidentvalget i 2018;

udtrykker bekymring over den udbredte selvtægt og indblandingen retshåndhævelsespersonale i sager med udenretslige henrettelser; opfordrer til en uafhængig og upartisk efterforskning af nedbrændingen af fem landsbyer i Antsakabary, som beskytter ofrene mod enhver form for hævnangreb, hvis de fremlægger beviser i sagen; opfordrer myndighederne i Madagaskar til systematisk at foretage upartisk efterforskning af udenretslige henrettelser, at retsforfølge gerningsmændene og sikre, at ofrenes familier får en passende erstatning;

opfordrer myndighederne i Madagaskar til at overholde de forpligtelser, der følger af CITES, herunder ved at styrke en effektiv håndhævelse af lovgivningen mod ulovlig skovhugst og smugling af træ;

glæder sig over den igangværende revision af mineloven og opfordrer regeringen til at sikre, at den reviderede lov overholder internationale krav såsom forudgående vurdering og høring af flertallet af de berørte personer, klageadgang og minimering af miljøskader; opfordrer regeringen til at revidere de tilladelser til minedrift, der er udstedt af overgangsregeringen, og til at suspendere de tilladelser, der ikke er i overensstemmelse med MECIE-dekretet;

fordømmer den vilkårlige tilbageholdelse af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøaktivister på grundlag af opdigtede anklager; opfordrer til, at der sættes en endelig stopper for forfølgelse og intimidering af disse personer; beklager de foranstaltninger, der blev truffet mod medierne forud for sidste valg, og opfordrer til en fuld genoprettelse af alle individuelle og kollektive frihedsrettigheder; opfordrer Madagaskars regering til at ophæve de restriktive elementer i kommunikationsloven;

opfordrer Madagaskars regering til at lade retsvæsenet arbejde på normal og uafhængig vis i Claudine-sagen og i alle sager vedrørende aktiv og passiv korruption; kræver, at der ikke foregår politisk indblanding i retsvæsenet, og at Bianco frit kan gennemføre sin efterforskning af korruptionssager; insisterer på en streng overholdelse af princippet om magtadskillelse og understreger, at retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed under alle omstændigheder skal garanteres; kræver, at myndighederne i Madagaskar gør en større indsats for at tackle korruption og straffrihed i landet og sikrer, at alle korruptionssager bringes for domstolene;

udtrykker bekymring over, at udenlandske prædikanter, som tvinger elever til at konvertere til en ekstrem form for islam, er stadig mere aktive i landet;

understreger, at EU og dets medlemsstater skal yde mere støtte til og sikre bedre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, som er nøglepersoner i sikring af en bæredygtig udvikling, herunder ved at yde omgående tilskud fra nødfonden for menneskerettighedsforkæmpere i fare under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR);

10.

opfordrer indtrængende multinationale selskaber til at respektere menneskerettighederne og princippet om passende omhu som fastsat i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne.

11.

opfordrer EU til at sørge for at sikre, at forberedelserne til det forestående præsidentvalg bliver inklusive, gennemsigtige og acceptable for alle, herunder ved at yde en toårig støttepakke til organiseringen af valg;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Kommissionen, Rådet, AVS-EU-Ministerrådet, Madagaskars regering, FN's generalsekretær, Southern African Development Community og Den Afrikanske Unions Kommission.

(1) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 111.

(2) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 72.

(3) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 129.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/66

P8_TA(2017)0448

EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling (2017/2083(INI))

(2018/C 356/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til »Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik — Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa«, der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet den 28. og 29. juni 2016,

—	der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling — Vores verden, vores værdighed, vores fremtid,

—	der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling« og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

—	der henviser til principperne for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer, der blev udviklet i Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS-RAI) med henblik på at bidrage til opfyldelsen af mål 1 og 2 for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fra 2015,

—	der henviser til Parisaftalen om klimaændringer fra 2015,

—	der henviser til topmødet »Africa Action«, som fandt sted den 16. november 2016 og konsoliderede den afrikanske dimension af COP 22,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087),

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) (Cotonouaftalen) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010,

—

der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi (JAES), der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007, og de to handlingsplaner, der blev vedtaget i hhv. Accra i oktober 2007 (for perioden 2008-2010) og Tripoli i november 2010 (for perioden 2011-2013),

—

der henviser til konklusionerne fra det fjerde topmøde mellem EU og Afrika, der blev afholdt i Bruxelles den 2. og 3. april 2014, køreplanen for mødeformatet (Kairoformatet) og samarbejdsområderne mellem de to kontinenter for perioden 2014-2017 samt erklæringen fra EU og Afrika om migration og mobilitet,

—	der henviser til 2063-dagsordenen for Den Afrikanske Union (AU), som blev vedtaget i maj 2014,

—	der henviser til betænkning om udkast til henstillinger vedrørende den institutionelle reform af Den Afrikanske Union udarbejdet af Paul Kagame med titlen »The Imperative to Strengthen our Union«,

—	der henviser til det tredje interkontinentale civilsamfundsforum, som fandt sted i Tunis den 11.-13. juli 2017, hvor der opfordredes til større inddragelse af civilsamfundsorganisationer, og til, at civilsamfundets individer sættes i centrum af EU/Afrika-strategien,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik »En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil« (JOIN(2017)0021),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (2),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 5. juli 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. november 2016»Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet«(JOIN(2016)0052),

—

der henviser til de forskellige meddelelser fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Afrika, navnlig meddelelsen af 27. juni 2007 med titlen »Fra Kairo til Lissabon — et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika« (COM(2007)0357), af 17. oktober 2008 med titlen »Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU« (COM(2008)0617) og af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika — 1,5 milliard mennesker, 80 lande, to kontinenter og én fremtid (COM(2010)0634),

—

der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 4. maj 2017»For en fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU« (JOIN(2017)0017) og Rådets konklusioner af 19. juni 2017 herom,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Afrika og AVS-landene, navnlig beslutningen af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand (4),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens (5),

—	der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0334/2017),

A.	der henviser til, at båndene mellem Den Europæiske Union og de afrikanske lande er historiske og deres skæbner er tæt forbundne; der henviser til, at EU er Afrikas vigtigste partner inden for økonomisk aktivitet og handel samt udvikling, humanitær bistand og sikkerhed;

der henviser til, at der er behov for at give partnerskabet mellem Afrika og EU en ny vision, som afspejler udviklingen i de politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på begge kontinenter; der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse sig til nye aktører på den internationale scene — herunder Kina — og at bevæge sig i retning af et bedre, mere moderne og mere politisk partnerskab med fokus på at forsvare vores vigtigste fælles interesser;

C.	der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal være styret af principperne om gensidige interesser og forståelse og af fælles værdier inden for rammerne af et gensidigt partnerskab;

D.	der henviser til, at forbindelserne mellem EU og det afrikanske kontinent er baseret på forskellige retlige instrumenter og politiske strategier, og til, at det er vigtigt at styrke synergierne og sammenhængen mellem dem med henblik på at gøre partnerskabet mere effektivt og holdbart;

der henviser til, at Cotonouaftalen med EU, som 79 AVS-stater er parter i, herunder 48 i Afrika syd for Sahara, regulerer det vigtigste partnerskab mellem EU og Afrika; der henviser til, at EU også har etableret forbindelser med afrikanske lande, som ikke er parter i Cotonouaftalen; der henviser til, at partnerskabet mellem EU og AVS blev etableret på et tidspunkt, hvor AVS-landene endnu ikke havde dannet deres nuværende regionale eller kontinentale samarbejdsstrukturer; der henviser til, at tilblivelsen af AU i 2003 og af den fælles Afrika-EU-strategi i 2007 gør det helt nødvendigt at strømline de forskellige politiske rammer mellem EU og Afrika; der henviser til, at målet om at »behandle Afrika som en helhed« er klart angivet i præamblen til den fælles Afrika-EU-strategi;

der henviser til, at EU sammen med afrikanske lande er engageret i en politisk og institutionel dialog, der fremmes gennem topmøderne mellem EU og Afrika, den mellemstatslige organisation Middelhavsunionen (UfM) og AVS-EU-samarbejdsorganerne, herunder på parlamentarisk plan gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU's delegation til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Det Panafrikanske Parlament;

der henviser til, at den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) har et budget på 30,5 mia. EUR, hvoraf 900 mio. EUR er afsat til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika; der henviser til, at der er brugt mere end 5 mia. EUR på at imødekomme de afrikanske landes behov inden for rammerne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI), og til, at der er blevet bevilget 845 mio. EUR til det panafrikanske program under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) med henblik på at gennemføre den fælles EU-Afrika-strategi;

der henviser til, at det næste topmøde mellem AU og EU, som bliver afholdt i Abidjan den 29. og 30. november 2017 om emnet »Investering i ungdommen«, er en lejlighed til at skabe, støtte og udvikle de økonomiske betingelser for reel ligestilling mellem partnere, der ønsker at forsvare vigtige fælles interesser;

I.	der henviser til, at den nye fælles EU-Afrika-strategi skal indgå i den kommende aftale efter Cotonouaftalen;

der henviser til, at EU er en mangeårig partner og en vigtig garant for sikkerheden på det afrikanske kontinent, som er et emne af største vigtighed; der henviser til, at sikkerhed og bæredygtig vækst på det europæiske kontinent hænger tæt og umiddelbart sammen med stabiliteten og udviklingen af det afrikanske kontinent og vice versa;

K.	der henviser til, at vedvarende støtte til en effektiv gennemførelse af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og engagementet fra EU, AU og andre internationale aktører i Afrika er afgørende for udvikling og stabilitet på det afrikanske kontinent;

der henviser til, at migration har en fremtrædende plads i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og udgør et prioriteret emne i EU's eksterne forbindelser, herunder forbindelserne med Afrika; der henviser til, at Afrika og Europa har fælles interesser og ansvar, når det drejer sig om migration og mobilitet, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel og menneskesmugling, og til, at migrationsstyring kræver globale løsninger baseret på solidaritet, ansvarsdeling, respekt for migranters rettigheder og folkeretten samt en effektiv anvendelse af instrumenterne til udviklingssamarbejde;

der henviser til, at mere end 218 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom i Afrika; der henviser til, at den andel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara, er faldet fra 56 % i 1990 til 43 % i 2012; der henviser til, at 33 af de 47 mindst udviklede lande ligger i Afrika, hvilket gør partnerskabet mellem EU og Afrika til et afgørende redskab for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig udryddelsen af fattigdom;

der henviser til, at værdien af forbrugermarkedet i Afrika, hvor kravene til infrastruktur anslås til 75 mia. EUR om året, forventes at nå op på 1 000 mia. USD i 2020, direkte udenlandske investeringer forventes at stige støt til ca. 144 mia. USD i 2020, og befolkningstallet ligger i øjeblikket på 1 mia.;

der henviser til, at afrikansk eksport stadig er domineret af uforarbejdede produkter, og til, at en stor del af disse eksportprodukter er omfattet af handelspræferenceordninger; der henviser til, at fri markedsadgang for de fleste afrikanske produkter øger afrikanske landes kapaciteter og styrker deres konkurrenceevne og deltagelse på de globale markeder, når den bl.a. ledsages af politikker, der sigter mod varig bæredygtig industrialisering og produktivitet i landdistrikterne som vigtige veje til udvikling;

der henviser til, at det vil være nødvendigt at tage højde for den demografiske udvikling i betragtning af, at Afrika ifølge nogle beregninger kan have en befolkning i 2050 på 2,5 milliarder, hvoraf de fleste er unge mennesker, mens Europa forventes at have en betydeligt ældre befolkning; der henviser til, at det derfor er afgørende at skabe millioner af arbejdspladser og bidrage med og støtte styrkelsen af kvinders og unges status, navnlig gennem uddannelse, adgang til sundhedspleje og uddannelsesmuligheder på det afrikanske kontinent;

Intensivering af den politiske dialog mellem EU og Afrika: en forudsætning for et fornyet strategisk partnerskab

noterer sig den nye meddelelse »Fornyet fremdrift til partnerskabet mellem Afrika og EU«, som sigter mod at sætte fornyet skub i partnerskabet mellem Afrika og EU med henblik på at udvide og intensivere det og geare det til velstand og stabilitet på de to kontinenter i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået ved tilslutningen til målene for bæredygtig udvikling, den nye europæiske konsensus om udvikling, der tjener som et sæt retningslinjer for den europæiske udviklingspolitik, EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og 2063-dagsordenen;

minder om, at Afrika er en vigtig strategisk partner for EU, og finder det afgørende at intensivere forbindelserne mellem EU og AU gennem en revideret og udvidet dialog, som omfatter principperne om gennemsigtighed og god regeringsførelse, således at der skabes en »win-win« -situation, og et lige og bæredygtigt samarbejde med henblik på at imødegå fælles udfordringer og sikre fælles fordele, samtidig med at princippet om ejerskab sikres og under hensyntagen til de specifikke forhold og udviklingsniveauet i de enkelte partnerlande;

opfordrer til, at det fremtidige partnerskab kommer til at fokusere på prioriterede områder, som både AU og EU har peget på, f.eks.:

—	økonomisk udvikling (ved hjælp af handel, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), øget regional integration, økonomisk diversificering, bæredygtig industrialisering og skabelse af job af høj kvalitet)

—	god regeringsførelse, herunder menneskerettighederne

—	menneskelig udvikling gennem offentlige tjenesteydelser, der dækker grundlæggende behov, såsom uddannelse, sundhed, adgang til vand og sanitet, ligestilling mellem kønnene, videnskab, teknologi og innovation

—	sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme

—	migration og mobilitet

—	miljø — herunder klimaforandringer;

minder om, at budgetstøtte er den bedste måde at gennemføre bevillinger på, idet regeringerne får mulighed for at bestemme deres behov og prioriteter; minder om, at generel eller sektorspecifik budgetstøtte gør det muligt at støtte udviklingspolitikker og sikre den størst mulige udnyttelse;

glæder sig over, at hovedemnet på det femte topmøde mellem AU og EU, der vil finde sted i Elfenbenskysten i november 2017, er unge, i betragtning af deres betydning for begge kontinenters fremtid;

minder om betydningen og effektiviteten af samarbejdet mellem AVS-landene og EU og om de resultater, der er opnået på udviklingsområdet; understreger, at denne retligt bindende ramme skal bevares efter 2020; understreger, at det er nødvendigt at optrappe dette samarbejde og samtidig udvikle dets regionale dimension, bl.a. gennem øget samarbejde med AU, de regionale økonomiske fællesskaber og andre regionale organisationer; opfordrer til en mere strategisk, pragmatisk, sammenhængende og struktureret tilgang til den politiske dialog inden for rammerne af forhandlingerne om den aftale, der skal efterfølge Cotonouaftalen;

opfordrer til, at den parlamentariske dimension af AVS-EU-partnerskabet forøges; understreger, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er et enestående forum for interaktion og spiller en central rolle med hensyn til at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;

understreger, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) åbner muligheder for at forbedre samordningen af naboskabspolitikken og politikken over for andre afrikanske lande gennem etablering af udvidede samarbejdsrammer for regionale anliggender som sikkerhed, energi og sågar migration;

bekræfter på ny, at der inden for partnerskabet mellem Afrika og EU er behov for at anlægge en tilgang, der er koordineret mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og dets medlemsstater, som fastsat i artikel 210 i TEUF; minder ligeledes om, at der er behov for respekt for EU's princip om udviklingsvenlig politikkohærens i de europæiske og afrikanske politikker og initiativer for at nå målene for bæredygtig udvikling;

10.

opfordrer til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens indarbejdes fuldt ud i EU's handelsforbindelser med Afrika, hvilket indebærer medtagelse af eksigible klausuler om »handel og bæredygtig udvikling« i alle EU's handelsaftaler med afrikanske lande i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet af Kommissionen i strategien»Handel for alle«;

11.

påpeger på ny betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfte om at afsætte 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsbistand for at styrke samarbejdet med Afrika;

12.

tilslutter sig det erklærede ønske om at udbygge alliancer mellem EU og Afrika med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende global styring; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at intensivere dialogen med AU, såvel som vigtigheden af at sikre dets økonomiske uafhængighed i overensstemmelse med Kigaliafgørelsen om finansiering ved at mindske dets afhængighed af ekstern finansiering; noterer sig forslagene i den betænkning, der er udarbejdet af Paul Kagamé, som sigter mod at styrke AU for at sætte skub i den afrikanske politiske integrationsproces;

13.

fremhæver den rolle, som civilsamfundet — herunder NGO'er, trosbaserede organisationer, ungdomsorganisationer og kvinderettighedsorganisationer, den private sektor, fagforeninger og parlamentariske forsamlinger, lokale myndigheder og diasporaen, hver af dem med sine egne særlige kendetegn — spiller for konsolideringen af den politiske dialog mellem EU og Afrika for at sikre et partnerskab med fokus på mennesker;

14.

fremhæver behovet for at øge civilsamfundets deltagelse i partnerskabet mellem AU og EU, fremme styrkelsen af dets kapaciteter, navnlig ved at overføre ekspertise og sikre dets inddragelse i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker; mener, at civilsamfundsorganisationernes engagement er af afgørende betydning for den offentlige ansvarlighed; støtter de forskellige platforme, der er oprettet for at gøre civilsamfundet til en central aktør i partnerskabet, navnlig det fælles årlige forum, hvis mål er at gennemføre EU-Afrika-køreplanen; beklager imidlertid, at det fælles årlige forum aldrig er blevet afholdt, og opfordrer EU og AU til straks at tilvejebringe de økonomiske og politiske midler, der er nødvendige for at sikre en meningsfuld deltagelse af alle interessenter i partnerskabet, også inden for rammerne af dette femte topmøde mellem AU og EU;

Opbygning af mere modstandsdygtige stater og samfund til gavn for alle mennesker, navnlig unge, med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling

15.

finder det nødvendigt at gøre resiliens — i alle dens fem dimensioner — til en vigtig komponent i den nye EU-Afrika-strategi;

Politisk resiliens

16.

understreger behovet for at fremme god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, men også at gøre en indsats for at bekæmpe korruption på begge kontinenter, da disse er ufravigelige elementer i bæredygtig udvikling;

17.

opfordrer derfor til en åbenhjertig og inkluderende dialog baseret på gensidig respekt, som gør disse værdier og principper til et væsentligt element i samarbejdet, navnlig ved at udvide konditionaliteten i forbindelse med udviklingsbistand til at omfatte fuldstændig respekt for dem;

18.

understreger, at det er af afgørende betydning for at opbygge mere fair, stabile og sikre samfund, at udfordringerne med hensyn til regeringsførelse på begge kontinenter tackles med større beslutsomhed; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forsvare og fremme menneskerettighederne og god regeringsførelse på grundlag af eksisterende internationale retlige instrumenter, love, principper og mekanismer, herunder fra afrikanske regionale forvaltningsorganer, såsom det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og protokollerne hertil, det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse, Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at styrke ejerskabet;

19.

minder om vigtigheden af Den Internationale Straffedomstols rolle med hensyn til at bekæmpe straffrihed og værne om værdierne fred, sikkerhed, lighed, rimelighed, retfærdighed og erstatning, som den tjener som redskab for; opfordrer Den Europæiske Union og de afrikanske stater til fortsat at yde støtte til Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol; opfordrer indtrængende alle stater, der har undertegnet Romstatutten, til at ratificere den hurtigst muligt;

20.

støtter organiseringen af en fælles konference på højt plan mellem AU og EU om valgprocesser, demokrati og regeringsførelse i Afrika og Europa, og opfordrer til, at Europa-Parlamentet, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen inddrages fuldt ud i den; opfordrer til, at forbindelserne mellem de forskellige forsamlinger styrkes med henblik på at fremme synergier og sammenhængen i fælles foranstaltninger;

Sikkerhedsmæssig resiliens

21.

gentager, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem sikkerhed og udvikling; påpeger behovet for en bedre integration af sikkerhedsproblemer og udviklingsmål for at tackle de specifikke problemer, som skrøbelige stater har, samt for at fremme mere modstandsdygtige stater og samfund; bemærker, at dette bør ske ved hjælp af specifikke instrumenter og ekstra finansiering;

22.

opfordrer til et stærkere samarbejde mellem EU og Afrika inden for sikkerhed og retfærdighed for så vidt angår den internationale retlige ramme med henblik på at anlægge en holistisk tilgang til håndtering af problemerne og på bedre at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling, navnlig når det drejer sig om børn, og terrorisme; mener, at EU's foranstaltninger bør være i synergi med de strategier, som de afrikanske lande har vedtaget, navnlig dem vedrørende fred og sikkerhed, som kommer til udtryk i 2063-dagsordenen;

23.

understreger nødvendigheden af samarbejde mellem EU, AU, de regionale organisationer og andre relevante politiske aktører i Afrika på sikkerhedsområdet for at øge udviklingslandenes kapaciteter, for at reformere deres sikkerhedssektorer og for at støtte aktiviteter inden for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) af tidligere soldater;

24.

minder om, at terrorisme er en global trussel, som påvirker den regionale fred og stabilitet, bæredygtig udvikling og indre sikkerhed, og som skal tackles på en koordineret måde af de nationale regeringer, regionale og internationale organisationer og EU's agenturer; opfordrer til et øget samarbejde inden for EU-Afrika-strategien med sigte på at forhindre straffrihed, fremme retsstatsprincippet og udvidelsen af politiets og retsvæsenets kapacitet for at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis og forebygge, modvirke og bekæmpe finansiering af terrorisme og retsforfølge gerningsmændene; bemærker, at terrorbekæmpelsesstrategien også bør omfatte foranstaltninger til fremme af dialog mellem trossamfund og forebyggelse af radikalisering i Afrika og Europa, navnlig blandt unge, som fører til voldelig ekstremisme;

25.

gør på ny opmærksom på betydningen af EU's forskellige missioner og operationer, som er deployeret i Afrika; glæder sig over oprettelsen af den fælles styrke »Group of Five Sahel«; opfordrer til, at de europæiske freds- og sikkerhedsforanstaltninger optrappes i samarbejde med afrikanske og internationale partnere, samt til støtte til en fuldstændig operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA); efterlyser et første bidrag fra EU til AU's fredsfond til aktiviteter inden for området »mægling og diplomati«;

Miljømæssig resiliens

26.

minder om, at Afrika er særlig sårbart over for virkningerne af klimaforandringer; finder det afgørende, at EU udvikler en strategisk tilgang til opbygningen af modstandsdygtighed over for klimaforandringer og støtter de afrikanske lande, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene), i deres bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse sig; fremhæver betydningen af klimaforandringer som en risikomultiplikator for konflikter, tørke, hungersnød og migration, som eksemplificeret ved de seneste udbrud af hungersnød i Sydsudan, Nigeria og Somalia; minder i denne sammenhæng om, at det er afgørende at fremme og efterleve de tilsagn, der blev givet i Paris i 2015 om at bevilge 100 mia. USD til udviklingslandene inden udgangen af 2020; opfordrer til nye former for samarbejde mellem EU og Afrika for at sænke barriererne for finansiering og teknologioverførsel;

27.

fremhæver, at Afrika har et rigt og varieret naturmiljø; opfordrer til, at beskyttelse af biodiversitet sættes i centrum af AU's og EU's politiske dagsorden; opfordrer til, at EU-Afrika-strategien arbejder sammen med prioriteterne i EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og for at beskytte naturarv, og navnlig naturparker;

28.

tilskynder til større investeringer inden for vedvarende energi og den cirkulære økonomi for yderligere at stimulere tiltag, der bidrager til respekt for miljøet og skaber jobmuligheder; minder om, at sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle er yderst vigtigt for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov, af afgørende betydning for stort set alle former for økonomisk aktivitet og en central drivkraft for udvikling; opfordrer til fortsat EU-støtte til initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) og glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere et nyt partnerskab for forskning og innovation mellem EU og Afrika om klimaforandringer og bæredygtig energi;

29.

opfordrer til, at partnerskabet mellem Afrika og EU fokuserer på landbrug og fødevaresikkerhed i et langsigtet perspektiv og fremmer synergier mellem fødevaresikkerhed og klimaforanstaltninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at optrappe sin bistand til bæredygtigt landbrug, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder, som respekterer traditionel arealanvendelse og sikrer adgang til jord, vand og open source-frø; opfordrer desuden EU til at støtte små producenter og landbrugere og kvægnomader i at opnå fødevaresikkerhed gennem opbygning af og investering i infrastruktur i overensstemmelse med principperne for ansvarlige investeringer i landbrug og fødevaresystemer fra Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed samt til at støtte oprettelsen af kooperativer; fremhæver desuden den kapacitet og erfaring, som civilsamfundsorganisationer har opnået på fællesskabsplan i forbindelse med bæredygtigt landbrug;

30.

glæder sig over EU's initiativer med krav om en bedre forvaltning af og en mere gennemsigtig handel med naturressourcer; mener, at en bæredygtig forvaltning af og handel med naturressourcer, herunder mineraler, tømmer og vilde dyr og planter, ville gøre det muligt for ressourcerige lande og deres befolkninger at få mere gavn af dem; minder om, at det i henhold til EU-lovgivningen om konfliktmineraler er nødvendigt at indføre ledsageforanstaltninger som opfølgning på en integreret tilgang, der fremmer anvendelsen af internationale standarder for rettidig omhu som defineret i OECD's retningslinjer; opfordrer til, at der udarbejdes et fælles EU-Afrika-charter om bæredygtig forvaltning af naturressourcer;

Økonomisk resiliens

31.

mener, at et stabilt lovgivningsmæssigt og institutionelt miljø og en sund økonomi er afgørende elementer i at sikre konkurrenceevne, investeringer, jobskabelse, en højere levestandard og bæredygtig vækst; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at øge onlineadgangen til oplysninger om selskabsret; minder om, at økonomisk vækst uden en upartisk stat ikke systematisk garanterer social udvikling og fremskridt, og insisterer på behovet for at sikre en omfordeling af velstanden, levering af tjenesteydelser til borgerne og forbedre lige muligheder;

32.

opfordrer til øget samarbejde mellem den europæiske og den afrikanske private sektor og til, at investeringerne samles, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, på grundlag af en streng etisk kodeks og af principperne om social ansvarlighed i nøglesektorer såsom:

—	bæredygtig energi, herunder adgang til elektricitet, for alle

—	grundlæggende infrastruktur, især inden for transportsektoren, herunder søtransport

—	bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

—	bæredygtigt landbrug

—	den såkaldte »blå økonomi« — herunder de maritime erhverv

—	forskning, videnskab, teknologi og innovation, både omkring emner af fælles interesse og omkring dem, der særligt berører et af kontinenterne, f.eks. fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme

—	digitalisering som en vigtig faktor for at sikre udviklingen af den afrikanske økonomi, men også for at sætte mennesker i forbindelse med hinanden;

33.

understreger, at regional integration er en drivkraft for økonomisk udvikling og en nødvendighed i en globaliseret verden; opfordrer til støtte til Syd-Syd-samarbejde, der afspejler den gradvise forandring af det afrikanske kontinent; støtter oprettelsen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika og målet om at forøge samhandelen inden for Afrika til 50 % senest i 2050; minder også om de udviklingsmuligheder, der ligger i økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og handelsaftaler mellem EU og de afrikanske lande, som gør det muligt at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettighederne og fair og etisk handel; understreger, at det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udviklingsfremmende oprindelsesregler, effektive beskyttelsesklausuler, asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nye industrier samt forenkling af og gennemsigtighed i toldprocedurer; minder om, at hensigten med ØPA'erne er at hjælpe AVS-landene med at udvide deres markeder, fremme varehandelen og sætte skub i investeringer, og at de forudser en langsom, gradvis og asymmetrisk åbning af varehandelen mellem EU og AVS-landene;

34.

opfordrer til åbenhed i forbindelse med handelsaftalerne og til, at alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet i de pågældende lande, deltager fuldt ud gennem formelle høringer, i fremtidige forhandlinger og i gennemførelsen af de aftaler, som der forhandles om i øjeblikket;

35.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre samordningen af deres programmer for bistand til handel og til at styrke synergierne med deres investeringspolitikker for Afrika; opfordrer desuden til en forøgelse af deres finansielle tilsagn om bistand til handel samt teknisk bistand og kapacitetsopbyggende initiativer, som er afgørende for afrikanske lande, navnlig LDC-landene;

36.

mener, at den private sektor — fra mikrovirksomheder til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til kooperativer og multinationale selskaber — spiller en afgørende rolle i jobskabelsen og udviklingsprocessen, og at den medvirker til at finansiere sidstnævnte; fremhæver den særlige rolle, som SMV'er og små familiedrevne virksomheder spiller, og opfordrer til, at individuelle initiativer støttes; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som bør sigte mod at støtte den private sektor i de afrikanske lande, navnlig lokale virksomheder og SMV'er i skrøbelige lande, og dermed fremme investeringer og skabelsen af bæredygtige job, navnlig for kvinder og unge;

37.

minder om de forpligtelser, som den private sektor skal opfylde i henhold til FN's og OECD's retningslinjer, og gentager sin opfordring til EU's og AU's medlemsstater om at deltage konstruktivt i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne for at arbejde hen imod oprettelsen af en international bindende traktat baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, om hvordan virksomheder overholder menneskerettighederne og forpligtelserne med hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder;

38.

understreger, at det er nødvendigt at skabe ordentlige job og knytte dem til investeringer, hvilket bør ske inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU; opfordrer i denne henseende til, at ILO's standarder overholdes; understreger betydningen af interaktion mellem personer fra den sociale, den økonomiske og den institutionelle sfære og opfordrer til, at arbejdsmarkedsparternes rolle styrkes ved at øge effektiviteten af den sociale dialog på alle relevante niveauer, hvilket er befordrende for kollektive forhandlinger;

39.

beklager dybt, at der hvert år drænes omkring 50 mia. USD ud af Afrika i form af ulovlige finansstrømme, hvilket overstiger den samlede årlige officielle udviklingsbistand (ODA) og undergraver indsatsen for at mobilisere indenlandske indtægter; opfordrer derfor begge parter til at:

—	skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse, skattesvig og korruption, herunder offentlig gennemsigtighed om reelt ejerskab af retlige enheder, trustfonde og lignende ordninger

—	fremme de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer (PRI)

—	støtte initiativer til at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af de offentlige finansielle forvaltningssystemer;

40.

opfordrer desuden medlemsstaterne til effektivt at implementere FN's vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD's) principper om fremme af staters ansvarlige långivning og lånoptagelse; glæder sig over FN's arbejde hen imod en international mekanisme for omlægning af statsgæld;

41.

opfordrer til større finansiel inklusion i Afrika, herunder af kvinder, gennem udvikling af elektronisk bankvirksomhed med henblik på at bekæmpe polariseringen af afrikanske samfund; minder om, at pengeoverførsler udgør en større pengestrøm til udviklingslandene end den samlede officielle udviklingsbistand og kan bidrage betydeligt til at opfylde 2030-dagsordenen; opfordrer derfor EU til yderligere at støtte AU's bestræbelser på at forbedre overførselsmekanismerne;

Social resiliens

42.

erkender betydningen af den demografiske udvikling i Afrika, som nødvendiggør en langsigtet strategisk vision for udvikling af bæredygtige, rummelige og deltagelsesorienterede samfund; understreger ligeledes, at det er nødvendigt at sikre ikkeforskelsbehandling af udsatte grupper, herunder personer med handicap og oprindelige folk; anerkender, at den voksende befolkning i Afrika både er en udfordring for den lokale økonomi og en mulighed for kontinentet; opfordrer derfor EU til at udvise vilje til at fremme passende offentlige politikker og investeringer i uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), for at sikre, at unge er rustet til at træffe kvalificerede beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed, ligestilling mellem kønnene og børns rettigheder, uden hvilke der ikke kan opnås social, økonomisk og miljømæssig resiliens;

43.

fremhæver, at urbaniseringsraten i Afrika er for opadgående og giver sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer; efterlyser løsninger til at lette dette urbaniseringspres og afhjælpe problemerne ved ukontrolleret urbanisering;

44.

opfordrer EU og AU til at styrke de afrikanske nationale uddannelsessystemer, herunder kapaciteten i den administrative struktur, ved at investere mindst 20 % af deres nationale budgetter i uddannelse og ved at optrappe EU's støtte til det globale uddannelsespartnerskab (GPE) og fonden »Education Cannot Wait« (ECW);

45.

fremhæver behovet for universel, inkluderende, retfærdig og langsigtet adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, fra den tidlige barndom og frem og for alle, med særligt fokus på piger, også i nød- og krisesituationer;

46.

fremhæver behovet for at investere i menneskelig kapital, og for at unge kan blive forbundet med den globale virkelighed og opnå færdigheder, der opfylder arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, ved at styrke systemerne for uddannelse og faglig uddannelse — både formel og uformel — selvstændig virksomhed og iværksætteri;

47.

finder det vigtigt at støtte afrikanske lande i at etablere effektive offentlige sundhedssystemer og sikre prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsprægede sundhedsydelser for alle, og navnlig at nedbryde de barrierer, som kvinder og andre udsatte grupper, herunder børn, personer med handicap og LGBTI-personer, står over for;

48.

opfordrer til, at der indføres en mindstedækning for alle, ved at der etableres horisontale nationale sundhedssystemer; understreger, at det på grundlag af de nuværende tendenser er nødvendigt at uddanne yderligere en million faglærte inden for sundhedssektoren i forhold til det tal, der oprindeligt var planlagt, for at opfylde WHO's minimumsstandard senest i 2030;

49.

understreger, at smitsomme sygdomme udgør en alvorlig risiko for den sociale resiliens; opfordrer Kommissionen til at optrappe samarbejdsbestræbelserne mellem de to kontinenter på det videnskabelige og lægefaglige område, som f.eks. Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP2), og til at investere i videnskab, teknologi og innovation for at tackle den stadig enorme byrde af fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme gennem sit udviklingssamarbejde;

50.

minder om behovet for øgede investeringer i adgang til sundhedspleje i forbindelse med svangerskab og seksuel og reproduktiv sundhed for at mindske mødre- og spædbørnsdødeligheden samt for at tackle traditionelle praksisser som kvindelig kønslemlæstelse og tvangs- og/eller barneægteskaber;

51.

fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status i samarbejdet mellem EU og Afrika; fremhæver kvinders positive rolle og deltagelse i det politiske og økonomiske liv såvel som i konfliktforebyggelse og opbygning af varig fred;

52.

bemærker, at kultur både er en katalysator for og et vigtigt element i udvikling og kan fremme social inklusion, ytringsfrihed, identitetsopbygning, civil ansvarliggørelse og konfliktforebyggelse, samtidig med at den økonomiske vækst styrkes; opfordrer derfor EU og AU til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed og støtte strategier med henblik på at beskytte kultur og kulturarv; understreger, at demokrati er en universel værdi, som kan være en del af enhver kultur; anerkender ligeledes sportens rolle som en kilde til og drivkraft for social inklusion og ligestilling mellem kønnene;

Fastlæggelse af en strategi for mobilitet og migration, der bidrager til udviklingen af de to kontinenter

53.

minder om, at migration og mobilitet mellem og inden for Europa og Afrika har økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser, og at denne udfordring skal tackles på en samordnet og holistisk måde mellem de to kontinenter og i samarbejde med oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, således at man maksimere synergier og anvender de relevante EU-politikker, -instrumenter og redskaber på grundlag af solidaritet, ansvarsdeling, respekt og menneskelig værdighed; minder i denne forbindelse om, at det er ønskværdigt at intensivere dialogen mellem Afrika forud for forhandlingerne om de to globale pagter om henholdsvis migration og flygtninge, der skal udarbejdes under ledelse af FN i 2018 for at indkredse fælles prioriteter, hvor det er muligt;

54.

minder om behovet for at øge de positive virkninger af migration og mobilitet, så disse fænomener betragtes som gensidige udviklingsredskaber for de to kontinenter; understreger, at dette kræver en omhyggeligt udformet, afbalanceret, evidensbaseret og bæredygtig politisk respons med en langsigtet strategi, der tager højde for den demografiske udvikling og de grundlæggende årsager til migration;

55.

erkender, at voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, menneskerettighedskrænkelser, svag regeringsførelse, korruption, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer, klimaforandringer, arbejdsløshed og kronisk fattigdom har medført befolkningsbevægelser og en stigning i migrationen til Europa i de senere år; minder ikke desto mindre om, at mere end 85 % af de afrikanere, der forlader deres land, forbliver på det afrikanske kontinent;

56.

støtter de forskellige initiativer, der er vedtaget på europæisk plan for at tackle de underliggende årsager til irregulær migration: migrationspartnerskaber, trustfondene for Afrika og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling; opfordrer til, at gennemførelsen heraf sikres og videreføres på en fleksibel, effektiv, sammenhængende og gennemsigtig måde, samtidig med at mulige synergier mellem forskellige instrumenter, programmer og aktiviteter, både inden for interne og eksterne foranstaltninger, fremmes; fremhæver behovet for et øget samarbejde inden for grænseforvaltning;

57.

gentager sin opfordring til fremme af lovlig migration i overensstemmelse med anbefalingerne i Vallettahandlingsplanen; understreger desuden, at udviklingsbistand ikke bør gøres betinget af samarbejde om migrationsanliggender;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres genbosættelsespladser til et betydeligt antal flygtninge; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en europæisk ramme for genbosætning, som giver medlemsstaterne mulighed for nemt at skride til handling; opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at samarbejde med og yde bistand til afrikanske lande, som står over for flygtningestrømme eller gennemlever længerevarende kriser, med henblik på at øge deres asylkapacitet og beskyttelsessystemer;

59.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres finansielle bidrag til trustfonde og andre instrumenter, der har til formål at skabe inklusiv og bæredygtig vækst og stimulere jobskabelse, og dermed bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til migration; anmoder også om en styrket kontrolrolle til Europa-Parlamentet for at sikre, at migrationspartnerskaber og finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser;

60.

opfordrer EU og AU til at fremme udveksling af studerende, undervisere, iværksættere og forskere mellem de to kontinenter; glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere en afrikansk ungdomsfacilitet, der udvider anvendelsesområdet for Erasmus+, og en EU-facilitet for erhvervsuddannelse; opfordrer til en debat om EU's anerkendelse af eksamensbeviser og afgangsbeviser udstedt af afrikanske skoler og universiteter; bemærker, at sikring af muligheden for cirkulær migration er afgørende for en bæredygtig udvikling og for at forhindre hjerneflugten fra Afrika;

61.

anerkender diasporaens særlige stilling, både i modtagerlandene og i oprindelseslandene, med hensyn til at sende betydelige midler hjem og som en udviklingspartner på nationalt og regionalt plan; udtrykker sit ønske om, at diasporaen kan fungere som en kilde til information, der er skræddersyet til at imødekomme folks reelle behov og imødegå de farer, der er forbundet med irregulær migration, og de udfordringer, der er forbundet med integration i værtslandene;

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen for Den Afrikanske Union, AVS-Rådet, Det Panafrikanske Parlament og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0246.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/77

P8_TA(2017)0449

Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016 (2017/2126(INI))

(2018/C 356/13)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2016,

—	der henviser til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 24 og artikel 228, i TEUF,

—	der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1),

—	der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik (2) som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

—	der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0328/2017),

A.	der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2016 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 17. maj 2017, og at Ombudsmanden, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 30. maj 2017 i Bruxelles;

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 24 og artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

der henviser til, at artikel 15 i TEUF fastsætter, at »for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt«, samt at »alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«; der henviser til, at kvaliteten af de tjenester, der tilbydes EU-borgere, og EU-administrationens imødekommenhed over for deres behov og bekymringer er afgørende for beskyttelsen af borgernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

D.	der henviser til, at det i artikel 41, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder fastslås, at »enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«;

der henviser til, at det i artikel 43 i chartret hedder, at: »enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«;

F.	der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side afspejler de højeste standarder;

der henviser til, at 15 797 borgere i 2016 rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp, hvoraf 12 646 fik rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted, mens de resterende 1 271 henvendelser blev sendt andetsteds med henblik på oplysninger, og 1 880 blev behandlet af Ombudsmanden som klager;

H.	der henviser til, at 711 af de 1 880 klager, som Ombudsmanden behandlede i 2016, lå inden for mandatet, og 1 169 lå uden for mandatet;

der henviser til, at Ombudsmanden i 2016 indledte 245 undersøgelser, heraf 235 på grundlag af klager og 10 på eget initiativ, samtidig med at 291 undersøgelser (278 grundlag af klager og 13 på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at de fleste af undersøgelserne vedrørte Kommissionen (58,8 %), efterfulgt af EU's agenturer (12,3 %) Parlamentet (6,5 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (5,7 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (4,5 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (0,8 %) og øvrige institutioner (11,4 %);

der henviser til, at Ombudsmanden modtager et stort antal klager fra enkeltpersoner og organisationer om EU-administrationen hvert år, og der henviser til, at de tre største bekymringer i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2016, vedrørte: gennemsigtighed og offentlig adgang til oplysninger og dokumenter (29,6 %), god forvaltning af EU-personalespørgsmål (28,2 %) samt servicekultur (25,1 %); der henviser til, at andre spørgsmål omfatter korrekt brug af skøn, herunder traktatbrudsprocedurer, forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-tilskud og -kontrakter samt hensyntagen til processuelle og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at relevansen af disse spørgsmål fremhæver Ombudsmandens afgørende rolle i at bidrage til at sikre, at beslutningsprocesserne og administrationen på EU-plan er fuldt ud gennemsigtig og upartisk med det formål at beskytte borgernes rettigheder og styrke deres fortrolighed og den offentlige tillid;

der henviser til, at Ombudsmandens kontor som led i det strategiske arbejde i 2016 afsluttede fem strategiske undersøgelser og indledte fire nye bl.a. om mulige interessekonflikter blandt særlige rådgivere og forsinkelser i forbindelse med test af kemikalier og desuden iværksatte ti nye strategiske initiativer;

L.	der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en omfattende strategisk undersøgelse af, hvordan Kommissionen foretager udnævnelser og vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere, der ofte arbejder for den private sektor og for EU på samme tid;

M.	der henviser til, at Ombudsmanden har forespurgt om Den Europæiske Investeringsbanks adfærdskodeks for bestyrelsesmedlemmer, idet denne ikke indeholder bestemmelser om forpligtelsen til at fremlægge en interesseerklæring eller oplysninger om finansielle interesser;

N.	der henviser til, at den finansielle krise har medført en økonomisk og social krise, hvilket undergraver EU-institutionernes troværdighed;

der henviser til, at Ombudsmanden har konstateret, at Kommissionens undladelse af i perioden 2009-2014 at behandle en tidligere kommissærs tilsidesættelse af adfærdskodeksen for kommissærer og af at foretage en behørig undersøgelse af, hvorvidt kommissærens private arbejdskontrakt var forenelig forpligtelserne i EU-traktaterne, udgør en tjenstlig fejl; der henviser til, at tilfælde af fejl eller forsømmelser vedrørende kommissærers aktiviteter efter mandatudløb, herunder Kommissionens formand, øger borgernes mistillid til Kommissionen;

P.	der henviser til, at Ombudsmanden også samarbejder med andre internationale organisationer, såsom f.eks. FN, og er en del af EU-rammen i henhold til FN's handicapkonvention (CPRD), som har til opgave at beskytte, fremme og overvåge gennemførelsen af konventionen på EU-institutionernes niveau;

Q.	der henviser til, at ni ud af ti EU-borgere (87 %) ifølge Flash Eurobarometer-undersøgelsen om unionsborgerskab fra marts 2016 er bekendt med deres status som unionsborgere og deres ret til at klage til Parlamentet, Kommissionen eller Ombudsmanden;

godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2016 og roser dens klare og letlæselige præsentation med angivelse af de vigtigste fakta og tal om Ombudsmandens arbejde i 2016;

lykønsker Emily O'Reilly med hendes fremragende arbejde med at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af Ombudsmandens tjenester og for hendes positive engagement og samarbejde med Europa-Parlamentet, især Udvalget om Andragender, og med andre af EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer;

erkender betydningen af strategiske undersøgelser og initiativer og støtter dem, Ombudsmanden har foretaget på eget initiativ i forbindelse med strategisk vigtige emner, som er af interesse for de europæiske borgere; roser Ombudsmandens bestræbelser på at gøre bedre brug af sit strategiske arbejde og tillade, at klagesager med et sammenligneligt indhold behandles sammen;

glæder sig over Ombudsmandens vilje til at reagere hurtigt og effektivt på EU-borgernes behov og bekymringer og støtter de nye arbejdsmetoder og den strømlinede sagsbehandlingsprocedure, der blev indført i 2016, og som giver større fleksibilitet og effektivitet og større indvirkning på et større antal borgere;

er enig i, at de nuværende og hidtil usete udfordringer, som EU står over for, som f.eks. arbejdsløshed, økonomiske og sociale uligheder, migrationskrisen og Brexit, tvinger alle institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen, herunder Ombudsmanden, til at arbejde hårdere og med større målbevidsthed for at sikre det højeste niveau af social retfærdighed, ansvarlighed og gennemsigtighed på europæisk plan;

understreger behovet for at forbedre den sociale dialog;

understreger, at tillid mellem borgere og institutioner er af allerstørste betydning i det nuværende økonomiske klima;

bemærker, at Ombudsmandens kontor har opnået den næsthøjeste efterlevelse af sine afgørelser og/eller henstillinger hidtil; anbefaler Ombudsmanden at være opmærksom på og kortlægge årsager til manglende overholdelse af sine henstillinger samt at underrette Parlamentet om ethvert tilbagevendende tilfælde af manglende overholdelse fra EU-administrationens side;

bemærker det faldende antal undersøgelser vedrørende EU's institutioner, organer og agenturer, der blev foretaget af Ombudsmanden i 2016 (245 i 2016, 261 i 2015); opfordrer indtrængende EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til inden for en rimelig tidsramme at besvare og reagere på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og til at forbedre deres efterlevelse af Ombudsmandens henstillinger og/eller afgørelser;

10.

bemærker, at de fleste af de sager, der blev behandlet af Ombudsmanden i 2016, blev afsluttet inden for tolv måneder, og at den gennemsnitlige tid, der var nødvendig for at afslutte en undersøgelse, var ti måneder, idet kun 30 % af sagerne blev afsluttet efter tolv eller flere måneder; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til yderligere at forbedre sine arbejdsmetoder og forkorte behandlingen af klager, især for sager, der stadig er åbne efter tolv måneder, uden at gå på kompromis med hendes arbejdseffektivitet;

11.

bemærker, at gennemsigtighedsrelaterede undersøgelser, navnlig for så vidt angår aspekter relateret til gennemsigtigheden af beslutningsprocesser, gennemsigtigheden inden for lobbyvirksomhed og adgangen til EU-dokumenter, igen udgør den største andel af de sager, der behandles af Ombudsmanden, efterfulgt af andre problemer i forbindelse med en lang række emner lige fra krænkelse af de grundlæggende rettigheder og vigtige etiske spørgsmål til EU's kontrakter og tilskud;

12.

understreger den afgørende rolle, som gennemsigtighed, god forvaltningsskik og institutionelle kontrolmekanismer spiller i det arbejde, der udføres af EU's institutioner; beklager, at undersøgelser vedrørende gennemsigtighed og adgang til oplysninger og dokumenter konsekvent tegner sig for mere end 20 % af alle de henvendelser, der forelægges for Ombudsmanden, og som i lighed med de foregående år fortsætter med at være EU-borgernes vigtigste bekymring; opfordrer EU-institutionerne til at offentliggøre oplysninger og dokumenter proaktivt med henblik på at øge gennemsigtigheden og begrænse fejl eller forsømmelser;

13.

mener, at den højeste grad af gennemsigtighed og adgang til EU-institutionernes dokumenter skal være reglen; minder om Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, som fastsætter, at alle Unionens borgere har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, og at eventuelle undtagelser fra denne ret altid bør afvejes mod principperne om gennemsigtighed og demokrati som en forudsætning for udøvelsen af deres demokratiske rettigheder; mener, at der er behov for en revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 med henblik på at lette Ombudsmandens arbejde i forbindelse med kontrollen med adgangen til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

14.

opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til dokumenter og oplysninger hvad angår EU-Pilot-procedurer i relation til modtagne andragender og til de EU-Pilot- og overtrædelsesprocedurer, der allerede er afsluttet; understreger vigtigheden af, at Kommissionen og Parlamentet regelmæssigt underrettes; opfordrer til at fortsætte Ombudsmandens strategiske undersøgelse vedrørende gennemsigtigheden i Kommissionens behandling af traktatbrudsklager under »EU-Pilot«-proceduren, og opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at være bestemt og årvågen, når hun fortsætter med at undersøge sagen i 2017; mener, at urimelige forsinkelser i behandlingen af indledte traktatbruds- og EU Pilot-procedurer også kan falde ind under området for fejl eller forsømmelser;

15.

påskønner Ombudsmandens beslutning om at opnå den højeste grad af gennemsigtighed i EU's beslutningsproces; understreger behovet for at overvåge gennemførelsen af Ombudsmandens henstillinger om gennemsigtighed i trepartsforhandlingerne; opfordrer Rådet og Kommissionen til at offentliggøre relevante oplysninger om beslutninger truffet i trepartsforhandlingerne; understreger endvidere behovet for en fuldstændig og øget gennemsigtighed i handelsaftaler og -forhandlinger, og opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte indsatsen for at overvåge gennemsigtigheden i forhandlingerne om alle EU's handelsaftaler med tredjelande og samtidig tage højde for, at dette ikke bør undergrave EU's forhandlingsposition;

16.

gentager betydningen af gennemsigtighed i alle EU's institutioner under forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om sidstnævntes udtrædelse af Unionen uden at bringe parternes forhandlingsposition i fare; opfordrer Ombudsmanden til at overvåge efterlevelsen af gennemsigtighed i hele processen i forbindelse med forhandlingerne om udtræden;

17.

efterlyser større gennemsigtighed i EU's økonomiske og finansielle beslutningsproces, navnlig inden for banktilsyn, som gennemføres af Den Europæiske Centralbank; støtter endvidere Ombudsmandens henstillinger om at øge gennemsigtigheden i EIB og Eurogruppen og om at styrke deres interne etiske regler, samtidig med at Ombudsmandens seneste indsats i denne henseende anerkendes sammen med den kendsgerning, at forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke finder anvendelse på Eurogruppen, da den ikke er en institution eller et organ som omhandlet i traktaterne; opfordrer til overholdelse af Ombudsmandens henstillinger vedrørende EIB's klageordning (EIB-CM) og understreger betydningen af en uafhængig klageordning; opfordrer Ombudsmanden til at spille en mere aktiv rolle i at sikre, at den nye EIB-CM fortsat er troværdig og effektiv, samtidig med at principperne om operationel uafhængighed, gennemsigtighed, tilgængelighed, aktualitet og tilstrækkelige ressourcer overholdes;

18.

udtrykker sin fulde støtte til ombudsmandens endelige mål, som er at bidrage til at styrke ansvarlighed og gennemsigtighed i strukturerne og institutionerne på EU-plan og at højne demokratiets kvalitet i Europa;

19.

noterer sig Ombudsmandens konstatering af tilfælde af fejl eller forsømmelser i forhold til adfærdskodeksen for kommissærer; understreger vigtigheden af høj moral og etiske standarter inden for rammerne af EU-administrationen og bemærker Kommissionens beslutning om at forlænge »afkølingsperioden« til to år for forhenværende kommissærer og til tre år for Kommissionens tidligere formænd, men er af den faste overbevisning, at der skal gælde strengere etiske regler for alle EU-institutionerne, herunder både for EU's politikere og personale, med det formål at sikre respekten for pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed samt fuld uafhængighed fra den private sektor; opfordrer Kommissionen til proaktivt at sikre offentliggørelse af og fuld gennemsigtighed med hensyn til tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; støtter Ombudsmandens henstillinger om yderligere revision af kodeksen i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til traktaten ved at gøre reglerne mere eksplicitte og lettere at gennemføre for at sikre troværdighed, upartiskhed og manglende interessekonflikter fra sag til sag; tilskynder Ombudsmanden til fortsat at overvåge og vurdere uafhængigheden af Kommissionens etiske ad hoc-udvalg;

20.

bemærker Kommissionens foranstaltninger som reaktion på Ombudsmandens henstillinger om, hvordan EU's personaleregler vedrørende det såkaldte »svingdørs-fænomen« er blevet gennemført, og ser frem til Ombudsmandens opfølgende undersøgelse af, hvordan de nye regler fungerer i praksis;

21.

opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit arbejde med at sikre rettidig offentliggørelse af navnene på alle EU-tjenestemænd, der er involveret i svingdørssager, og til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til alle relaterede oplysninger;

22.

støtter Ombudsmandens forpligtelse til at forbedre EU's gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at efterkomme Ombudsmandens forslag til forbedring af EU's åbenhedsregister og gøre det til en obligatorisk central gennemsigtighedsplatform for alle EU's institutioner og agenturer; understreger, at der bør iværksættes klare foranstaltninger og udarbejdes sammenhængende og effektive arbejdsplaner med henblik herpå; understreger betydningen af større gennemsigtighed, herunder oplysninger om finansiering, interessegrupper og finansielle interesser;

23.

glæder sig over Ombudsmandens strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen udfører vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre Ombudsmandens henstillinger om proceduren for udnævnelse af særlige rådgivere og vurdere enhver potentiel interessekonflikt før og efter deres udpegning og give offentlig adgang til og oplysninger om dokumenter og møder;

24.

støtter Ombudsmandens strategiske undersøgelse af Kommissionens ekspertgrupper; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at sikre en bedre håndtering af interessekonflikter og en mere afbalanceret og ligelig repræsentation af alle interessenter, herunder samfundsmæssige interessenter, i Kommissionens nye regler, herunder angivelsen af alle eksperter i EU's åbenhedsregister;

25.

noterer sig Kommissionens holdning til gennemsigtighed på sine møder med tobakslobbyister og de gennemsigtighedsforanstaltninger, som gennemføres af Generaldirektoratet for Sundhed; gentager sin opfordring til Kommissionen om at ændre dens praksis og gøre dens arbejde fuldt ud gennemsigtig ved at offentliggøre oplysninger online om alle møder med lobbyister eller med deres juridiske repræsentanter samt referaterne fra disse møder i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

26.

glæder sig over Ombudsmandens praktiske anbefalinger for offentlige embedsmænds samspil med lobbyister; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at øge bevidstheden om disse henstillinger blandt medarbejdere i alle EU-institutionerne gennem uddannelse, seminarer og relaterede støtteforanstaltninger og opfordrer alle EU-institutionerne til at gennemføre Ombudsmandens kodeks for god forvaltningsskik og gennemsigtighedsforanstaltningerne under FN's rammekonvention om tobakskontrol FCTC; gentager sin opfordring om at foretage en effektiv ajourføring af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved at vedtage en bindende forordning om emnet i løbet af indeværende valgperiode;

27.

roser Ombudsmandens strategiske forespørgsel om aktindsigt i dokumenter vedrørende Rådets forberedende organer, herunder dets udvalg, arbejdsgrupper og De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), når de diskuterer udkast til EU-lovgivningsmæssige retsakter; tilskynder Ombudsmanden til at opfordre Rådet til at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med dets møder med interessenter og dets vedtagne afgørelser, overholde krav til aktindsigt samt til at give denne adgang rettidigt og uden forsinkelser;

28.

roser Ombudsmandens arbejde med at behandle spørgsmål af almen interesse, såsom grundlæggende rettigheder, lægemiddelsikkerhed og -effektivitet, miljøbeskyttelse, sundheds- og miljømæssige risici; opfordrer Ombudsmanden til at følge op på sine forslag til Det Europæiske Kemikalieagentur vedrørende motivationshæmmere i forbindelse med dyreforsøg, når nye kosmetiske produkter registreres på markedet, samt til EPSO vedrørende anvendelse af princippet om force majeure og gennemsigtigheden af EPSO-udvælgelsesprøver;

29.

anerkender Ombudsmandens erfaringer med hensyn til at behandle sager vedrørende fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne i forbindelse med sexchikane og seksuelt misbrug på arbejdspladsen, således som det var tilfældet i forbindelse med klage 1283/2012/AN; opfordrer — i lyset af sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af sexchikane og seksuelt misbrug og sin beslutning om at oprette en taskforce af uafhængige eksperter med henblik på at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og seksuelt misbrug i Parlamentet — Ombudsmanden til også at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og seksuelt misbrug i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, og til at fremsætte henstillinger og stille bedste praksis til rådighed med henblik på at forebygge nye tilfælde i EU-institutionerne;

30.

støtter Ombudsmandens rolle i udformningen af en proaktiv og gennemsigtig politik med hensyn til de kliniske forsøg, som udføres af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og navnlig Ombudsmandens henstillinger om godkendelsen af Humira, et af verdens bedst sælgende lægemidler, der anvendes til behandling af Crohns sygdom; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at fortsætte med at overvåge EMA for at sikre, at det opfylder de højeste standarder for gennemsigtighed og adgang til oplysninger om kliniske forsøg, navnlig standarder, som er i offentlighedens interesse og til gavn for læger, patienter og forskere;

31.

opfordrer Ombudsmanden til at undersøge praksis inden for EU's agenturer yderligere, idet der bør rettes et særligt fokus på Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Kemikalieagentur med hensyn til Monsantopapirerne og de mulige konsekvenser for så vidt angår fortrolighed og interessekonflikter;

32.

glæder sig over Ombudsmandens undersøgelser i kølvandet på klager fra personer med handicap og støtter Ombudsmandens arbejde som aktiv deltager i EU's ramme for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Ombudsmandens bidrag til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi; bekræfter sin fulde støtte til den fulde gennemførelse af konventionen på EU-niveau;

33.

opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen tager hensyn til Ombudsmandens forslag og henstillinger om den fremtidige revision af det europæiske borgerinitiativinstrument (ECI) med henblik på at sikre, at de procedurer og betingelser, der kræves for ECI, er reelt klare, enkle, let anvendelige og forholdsmæssigt afpassede;

34.

opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen vil bidrage til at skabe en infrastruktur med juridisk rådgivning til europæiske borgerinitiativer og skabe en juridisk ramme for at beskytte medlemmer af det europæiske borgerinitiativ;

35.

minder om, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i afsløringen af fejl og forsømmelser, og støtter foranstaltninger, der effektivt tilskynder til whistleblowing og forbedrer beskyttelsen af whistleblowere mod repressalier, og opfordrer Ombudsmanden til yderligere at vurdere gennemførelsen af de nye interne regler for whistleblowing i EU-institutionerne; opfordrer til, at der følges op på Ombudsmandens henvendelser fra 2015 i forbindelse med EU-institutionernes interne regler for whistleblowing; glæder sig over Ombudsmandens egne regler på dette område og opfordrer andre EU-institutioner til at bruge dem som en rettesnor; gentager sin opfordring til at indføre en horisontal EU-lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, som fastsætter passende kanaler og procedurer for rapportering af alle former for fejl og forsømmelser, og til, at der indføres passende garantier og juridiske beskyttelsesforanstaltninger på alle niveauer for de berørte personer;

36.

foreslår, at der gennemføres en revision af Den Europæiske Ombudsmands statut med henblik på at give Ombudsmanden mulighed for at undersøge den påståede manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter fra EU's institutioner og organer, og at der træffes afgørelse om frigivelsen af de relevante dokumenter;

37.

glæder sig over Ombudsmandens initiativ om at identificere bedste praksis i EU's administration og sikre disse praksisser større offentlig bevågenhed med Ombudsmandens pris for god forvaltning;

38.

opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at samarbejde med de nationale ombudsmænd gennem det europæiske netværk af ombudsmænd; støtter idéen om afholdelse af den årlige konference i det europæiske netværk af ombudsmænd for første gang i Bruxelles i 2016 og Kommissionens tilsagn om at arbejde mere effektivt med netværket;

39.

er åben over for ideen om at afholde fremtidige årlige konferencer i det europæiske netværk af ombudsmænd i Europa-Parlamentets lokaler i betragtning af de direkte forbindelser mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden;

40.

minder om, at det europæiske netværk af ombudsmænd kunne spille en vigtig rolle i at forsvare EU-borgernes rettigheder i forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges tilbagetrækning fra EU;

41.

roser Ombudsmanden for at holde møder med de enkelte nationale ombudsmænd og med civilsamfundet og erhvervsorganisationer; opfordrer Ombudsmanden til at gentage disse møder i alle medlemsstaterne og øge bevidstheden om, hvad Ombudsmandens kontor kan gøre for europæiske borgere og virksomheder;

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.

(2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/84

P8_TA(2017)0450

Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (2017/2705(RSP))

(2018/C 356/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2017 med titlen: EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater (COM(2017)0063) og de ledsagende 28 landerapporter,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2016 med titlen »Realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af gennemførelsen af miljøreglerne« (COM(2016)0316),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (1) (»det syvende miljøhandlingsprogram«),

—	der henviser til resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling« (A/RES/70/1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid — En europæisk indsats for bæredygtighed« (COM(2016)0739),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2017 med titlen »Det europæiske semester 2017: Landespecifikke henstillinger« (COM(2017)0500),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« (COM(2015)0614),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 26. januar 2017 om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi (COM(2017)0033),

—	der henviser til forespørgsel til Rådet (O-000065/2017 — B8-0606/2017) og til Kommissionen (O-000066/2017 — B8-0607/2017) om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at EU har en stærk miljølovgivning, men at den svage og mangelfulde gennemførelse heraf er et vedvarende problem; der henviser til, at disse mangler ved gennemførelsen truer en bæredygtig udvikling, har grænseoverskridende negativ indvirkning på miljøet og den menneskelige sundhed og medfører store socioøkonomiske omkostninger; der påpeger, at mangler ved gennemførelsen desuden undergraver EU's troværdighed;

B.	der henviser til, at 70 % af EU's miljølovgivning bliver gennemført af regionale og lokale myndigheder;

der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse og de 28 landerapporter endnu en gang har vist, at gennemførelsen af miljølovgivningen i EU ikke er homogen, men varierer drastisk mellem medlemsstaterne samt mellem de forskellige miljøområder; bemærker imidlertid, at der er fælles problemområder, hvor gennemførelsen er ringe i hele EU, og at disse ofte vedrører de største miljømæssige trusler mod sundheden;

D.	der henviser til, at den toårige rapportering er meget vigtig for at vise den reelle situation med hensyn til gennemførelsen i medlemsstaterne, men at også regelmæssig overvågning vil være væsentlig;

E.	der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse har taget fat på vigtige dele af EU's miljølovgivning, men skal udbygges yderligere for at gøre det muligt at finde mere systematiske løsninger på udfordringerne ved en bæredygtig miljøudvikling;

F.	der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør være et tværsektorielt instrument, der skal kunne evaluere de miljømæssige virkninger på andre områder såsom landbrug, fiskeri, industri, transport, skovbrug og regionalpolitik generelt;

der henviser til, at Kommissionen bør bestræbe sig på at forbedre sammenligneligheden af de data, der anvendes ved vurderingen af medlemsstaternes resultater; der påpeger, at forskellene mellem de data, som indsamles i forskellige medlemsstater, udgør en vigtig hindring for deres sammenlignelighed og i sidste ende selve vurderingen;

der henviser til, at det er vigtigt at inddrage alle kompetente myndigheder i EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne i overensstemmelse med de institutionelle forhold i medlemsstaterne; der henviser til, at det navnlig er vigtigt at understrege, at regionerne i nogle medlemsstater har fuldstændige beføjelser inden for miljølovgivningen;

I.	der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse er et supplerende redskab til andre instrumenter, der fokuserer på bedre gennemførelse, såsom IMPEL (EU-netværket til gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning) og »Make it Work«-projektet;

J.	der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør ses som et redskab til politisk diskussion, navnlig på ministerielt niveau, og ikke kun som et teknisk værktøj;

Betydningen af EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne og dens kontekst

glæder sig over Kommissionens initiativ med at indføre en EU-revision af miljøreglernes gennemførelse og anerkender dens enorme potentiale, hvis den tillægges den rette politiske betydning og gøres fuldt ud gennemsigtig; påpeger, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse har potentiale til at få problemer med gennemførelsen placeret højt på den politiske dagsorden, at tjene som en mekanisme for tidlig varsling for beslutningstagerne og for i sidste ende at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og -politik;

erindrer om, at Europa-Parlamentet ved adskillige lejligheder har slået til lyd for, at Kommissionen skulle spille en mere proaktiv rolle med hensyn til at overvåge, vejlede og understøtte gennemførelsen af miljølovgivning og -politik, f.eks. hvad angår naturdirektiverne; mener, at Kommissionen bør handle beslutsomt i tilfælde af krænkelser, idet den aktivt anvender alle de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der står til rådighed;

støtter den tværsektorielle helhedsorienterede tilgang med inddragelse af mange interesserede parter, som Kommissionen har anlagt, og som er af central betydning, hvis der skal ske ændringer lokalt; glæder sig over, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse udpeger de årsager, der ligger til grund for den mangelfulde gennemførelse, og foreslår foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer på en konstruktiv måde;

mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør være et af de værktøjer, der anvendes til at skabe større sammenhæng med målene for bæredygtig udvikling (SDG) og til at vurdere, hvilke fremskridt medlemsstaterne og EU gør hen imod opfyldelsen af de miljømæssigt relevante mål for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at identificere, hvordan gennemførelsen af EU's miljølovgivning også fremmer gennemførelsen af de relevante mål for bæredygtig udvikling og opnåelsen af de særlige SDG-indikatorer og -mål i EU's medlemsstater;

anerkender, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse også kan tjene som et redskab til forebyggelse og således vil kunne begrænse antallet af overtrædelsesprocedurer; understreger dog, at EU's revision ikke må erstatte eller forsinke nødvendige skridt fra Kommissionens side i tilfælde af overtrædelser;

Hvordan EU's revision af miljøreglernes gennemførelse kan forbedres med henblik på at opnå bedre resultater

glæder sig over, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse omfatter flertallet af de tematiske mål under det syvende miljøhandlingsprogram; beklager imidlertid, at vigtige områder såsom klimaændringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, kemikalier og industrielle emissioner samt visse systemiske og miljømæssige udfordringer i forbindelse med energi, transport, produktpolitikker og regionale politikker ikke er omfattet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medtages i fremtidige udgaver; påpeger, at eksisterende oplysninger, der allerede er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur kunne have muliggjort i det mindste en foreløbig analyse af gennemførelsen af lovgivningen om klimaændringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, både på EU-plan og på medlemsstatsplan;

beklager også forsømmelsen af at tage fat på vigtige spørgsmål som f.eks. hormoner og rester af medicin i spildevand, overfladevand og grundvand og deres indvirkning på drikkevand, menneskers sundhed, biodiversiteten og (vand-)miljøet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medtages i fremtidige udgaver;

understreger, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling på globalt plan, og det 7. miljøhandlingsprogram på EU niveau skaber en ramme for progressive miljøpolitikker;

mener, at en stærkere forbindelse mellem EU's revision af miljøreglernes gennemførelse og det europæiske semester ville være gavnlig for sammenhængen i EU's indsats;

10.

understreger, at begrænset tilgængelighed af data kan resultere i gennemførelsesmæssige mangler og vanskeligheder for revisionen af gennemførelsen;

11.

understreger vigtigheden af at harmonisere data og rapporteringscyklusser for at strømligne fremtidige revisionsprocesser; opfordrer Kommissionen til at øge sammenligneligheden af dataene og til i kommende EU-revisioner af miljøreglernes gennemførelse at indføje et særligt afsnit for vurdering af kvaliteten af rapporteringen og de data, som medlemsstaterne indgiver i henhold til de forskellige direktiver; understreger vigtigheden af sikker elektronisk dataudveksling med henblik på at lette medlemsstaternes rapportering;

12.

understreger vigtigheden af at støtte en kvalitativ vurdering med kvantitative mål; mener i denne forbindelse, at et bedre samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur ville bidrage til at udvikle passende indikatorer;

13.

understreger, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør tage hensyn til og vurdere eventuelle alvorlige problemer og eventuelle indbyrdes modstridende målsætninger mellem miljøpolitikken og andre sektorspecifikke politikker, og fremhæve eventuelle uoverensstemmelser, hvor de findes, samt udarbejde forslag med henblik på at afhjælpe dem;

14.

mener, at der bør være mindre spillerum for diskretion fra medlemsstaternes side med henblik på at finde løsninger til at forbedre gennemførelsen;

Hvordan gennemførelsen af miljølovgivningen kan forbedres

15.

understreger, at manglende integration af miljørelaterede anliggender i andre politikområder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivning og -politik;

16.

understreger, at gennemførelsen af miljølovgivningen kan forbedres gennem en bedre integration af miljølovgivningen i andre politikområder og ved at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud;

17.

mener, at manglende administrativ kapacitet og styring, som er to af de vigtigste grunde til mangelfuld gennemførelse, delvis hidrører fra mangel på tilstrækkelig finansiering samt medlemsstaternes ineffektive anvendelse af de midler, der er til rådighed, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre sig på disse områder;

18.

mener, at partnerskab mellem og gennemsigtighed hos offentlige myndigheder på alle niveauer, en klar ansvarsfordeling, tildeling af tilstrækkelige ressourcer, kapacitetsopbygning og bedre koordineringsmekanismer er absolut nødvendige af hensyn til en god og solid forvaltning og forbedret effektivitet;

19.

er af den opfattelse, at medlemsstaternes anvendelse af markedsinstrumenter, f.eks. en finanspolitik baseret på princippet om, at forureneren betaler, er et effektivt værktøj til at nå målsætningen om fuld gennemførelse af miljøpolitikken;

20.

støtter kraftigt, at der i forbindelse med EU's revision af miljøreglernes gennemførelse lægges så stor vægt på udveksling af bedste praksis og peer to peer-revision, og mener, at dette kan hjælpe medlemsstater, der står over for vanskeligheder med gennemførelsen af miljølovgivningen, med at finde innovative løsninger; er i den forbindelse overbevist om, at retningslinjer fra Kommissionens side ville være nyttige;

21.

mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør omfatte klare og strenge tidsfrister fastsat af Kommissionen for at sikre gennemførelsen af miljølovgivningen i medlemsstaterne;

22.

mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse også kan bruges som et redskab til information af offentligheden, bevidstgørelse, øget inddragelse af civilsamfundet og øget offentligt engagement og uddannelse i miljøpolitik, hvilket vil rumme fordele for medlemsstaterne og borgerne; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle en værktøjskasse af foranstaltninger til at vurdere de fremskridt, der gøres af medlemsstaterne med hensyn til resultater på miljøområdet, herunder benchmarking for bedste praksis og rapporter med resultattavler, som regelmæssigt bør opdateres og offentliggøres for at sikre, at de er tilgængelige for offentligheden;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke sikkerheden af efterlevelsen, herunder ved at forbedre og intensivere indsatsen i forbindelse med gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet;

24.

understreger, at NGO'er og den brede offentlighed også kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme en bedre gennemførelse og dermed håndhævelse af retsstatsprincippet, hvis der er effektiv adgang til domstolsprøvelse;

25.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt om miljøinspektioner for at fremskynde gennemførelsen af miljølovgivning og -standarder;

26.

opfordrer Kommissionen til af hensyn til god forvaltning og sikring af overholdelse at fremsætte et nyt lovgivningsforslag om minimumsstandarder for adgang til domstolsprøvelse og foreslå en revision af Århusforordningen om gennemførelse af konventionen for så vidt angår EU-foranstaltninger for at tage hensyn til den nylige henstilling fra Århuskomitéens compliancekomité;

Medlemsstaternes og EU-institutionernes rolle i forbindelse med opfølgning på EU's revision af miljøreglernes gennemførelse

27.

opfordrer Kommissionen, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og de relevante interesserede parter til straks fuldt ud at engagere sig i EU's revision af miljøreglernes gennemførelse; understreger de regionale og lokale myndigheders vigtige rolle; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at inddrage lokale og regionale myndigheder og opfordre dem til yderligere at engagere sig i EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL) samt fremme inddragelse af lokale og regionale eksperter for snarest muligt at forbedre udvekslingen af data, viden og bedste praksis;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre dataindsamlingen og tilgængeligheden af information, udbredelsen af god praksis og inddragelsen af borgerne og til at overveje at inddrage de lokale myndigheder i større omfang i processen med udformning af en miljøpolitik;

29.

opfordrer de kompetente myndigheder på det relevante plan i medlemsstaterne til at sikre, at der tilrettelægges åbne og inklusive gennemførelsesdialoger med tilstrækkelig forelæggelse af oplysninger for og inddragelse af offentligheden og aktører fra civilsamfundet og opfordrer Kommissionen til at engagere sig i disse dialoger og holde Parlamentet orienteret;

30.

glæder sig over Kommissionens politikforslag med hensyn til den særlige ramme, der er fastlagt for dialogen om struktureret gennemførelse, men anser det for uomgængelig nødvendigt at sikre, at denne proces er gennemsigtig, og at den inddrager relevante NGO'er og vigtige interessenter;

31.

glæder sig over diskussionen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter i ekspertgruppen »et mere miljøvenligt europæisk semester«, men mener, at inddragelse af en særlig ekspertgruppe for gennemførelse af miljøregler kunne fremme en struktureret gennemførelsesdialog som supplement til de bilaterale dialoger mellem landene;

32.

opfordrer indtrængende til, at spørgsmålet om gennemførelse kommer til at figurere som et fast punkt i formandskabstrioens prioriteter og programmer, at det drøftes i Miljørådet mindst en gang om året, eventuelt på et særligt rådsmøde om gennemførelse, og at det suppleres af et andet forum, hvor Parlamentet og Regionsudvalget også deltager; opfordrer til fælles rådsmøder til at behandle gennemførelsen af tværsektorielle og horisontale spørgsmål og fælles udfordringer samt nye problemer med mulige grænseoverskridende konsekvenser;

o o

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/89

P8_TA(2017)0451

Bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst

Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (2016/2269(INI))

(2018/C 356/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9,

—	der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

—	der henviser til Kommissionens publikation fra 2015 med titlen »EU Employment and Social Situation — Quarterly Review September 2015«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2014 med titlen »Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2014)0130),

—	der henviser til Kommissionens publikation fra 2012 med titlen »Employment and Social Developments in Europe 2012«,

—	der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013, herunder henstilling 2013/112/EU med titlen »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (COM(2010)0758),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020) og sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (2),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (4),

—	der henviser til sin henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om FN's Generalforsamlings 71. samling (5),

—	der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne (6),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom (7),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed (8),

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje (9),

—	der henviser til sin beslutning af 12. juni 2013 om Kommissionens meddelelse »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (10),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (11),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union (12),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU (13),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle (14),

—	der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU (15),

—	der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000047/2016 — B8-0369/2016 om bekæmpelse af uligheder for at fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst i EU,

—	der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer« (16),

—	der henviser til udtalelse af 15. juni 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (17),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 30. september 2009 om en samlet strategi for arbejde og fattigdom (18),

—	der henviser til udtalelse af 31. marts 2011 fra Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (19),

—	der henviser til årsrapport af 10. marts 2015 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den sociale situation i Den Europæiske Union (2014) (20),

—	der henviser til udtalelse af 15. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien (21),

—	der henviser til Eurofounds rapport »Third European Quality of Life Survey — Quality of life in Europe: Impacts of the crisis«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Third European Quality of Life Survey — Quality of life in Europe: Impacts of the crisis«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession«,

—	der henviser til Eurofounds oversigtsrapport »Sixth European Working Conditions Survey«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Social mobility in the EU«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »New forms of employment«,

—	der henviser til Europounds temaopdatering »Pay inequalities experienced by posted workers: Challenges to the »equal treatment« principle«, som giver et detaljeret overblik over regeringers og arbejdsmarkedets parters holdninger rundt om i Europa til princippet om lige løn for lige arbejde,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Developments in working life in Europe: EurWORK annual review 2016«og især dens kapitel »Pay inequalities — Evidence, debate and policies«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Occupational change and wage inequality: European Jobs Monitor 2017«,

—	der henviser til Eurofounds rapport »Women, men and working conditions in Europe«,

—	der henviser til Kommissionens publikation »European Economic Forecast Spring 2016« (22),

—	der henviser til Fn’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og mere specifikt til dens mål 10 for bæredygtig udvikling »Mindske uligheder i og imellem lande«,

—	der henviser til FN's rapport »World Social Situation 2007: The Employment Imperative«,

—	OECD’s -rapport af 21. maj 2015 med titlen »In it together: Why less inequality benefits all«,

—	der henviser til OECD's rapport af 19. december 2011 med titlen »Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising«,

—	der henviser til OECD's rapport »Growing Unequal?: Income Distribution and Poverty in OECD countries« fra oktober 2008,

—	der henviser til Den Internationale Valutafonds diskussionsoplæg af 17. februar 2014: »Redistribution, Inequality and Growth« (23),

—	der henviser til Den Internationale Valutafonds diskussionsoplæg af 8. april 2011: »Inequality and Unsustainable Growth: Two Sides of the Same Coin?« (24),

—	der henviser til ILO's publikation af 3. juni 2013: »World of Work Report 2013: Repairing the economic and social fabric« og dens kapitel »Snapshot of the United States«,

—	der henviser til rapport offentliggjort i september 2014 af University College, London, som led i projektet DRIVERS For Health Equity med titlen »Final Scientific Report: Social Inequalities in early childhood health and development: a European-wide systematic review«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget samt holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0340/2017),

der henviser til, at lighed og retfærdighed er en integreret del af de europæiske værdier og en hjørnesten i den europæiske sociale model, EU og dets medlemsstater; der henviser til, at målsætningerne for både medlemsstaterne og EU omfatter fremme af beskæftigelsen med henblik på en vedvarende høj beskæftigelse og bekæmpelse af udstødelse;

B.	der henviser til, at ulighed kan underminere social tillid og udhule støtten til demokratiske institutioner; der henviser til, at foranstaltningerne til bekæmpelse af ulighed bør forbedres i økonomisk, social og regional forstand for at fremme en harmonisk udvikling i hele Unionen;

C.	der henviser til, at ulighed både forstås som indkomstkløften mellem mennesker og som menneskers tab af muligheder, der forhindrer en potentiel udvikling af deres evner og færdigheder og begrænser deres udvikling og dermed deres potentielle bidrag til samfundet;

D.	der henviser til, at den underliggende årsag til faldende efterspørgsel er den økonomiske og finansielle krise, der har hærget euroområdet i mere end ti år;

der henviser til, at ulighed og arbejdsløshed begrænser den effektive efterspørgsel, hæmmer innovation og kan føre til øget finansiel stabilitet; der henviser til, at høj og stigende ulighed ikke alene hindrer fremskridt i retning af udryddelse af fattigdom, men også bestræbelser på at fremme social inklusion og social samhørighed;

F.	der henviser til, at kampen mod ulighed kan være en løftestang til at fremme jobskabelse og vækst og samtidig mindske fattigdommen; der henviser til, at 47,5 % af alle ledige i Den Europæiske Union var truet af fattigdom i 2015 (25);

der henviser til, at ulighed undergraver vækst og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse (26) ifølge internationale institutioner som IMF (27) og OECD (28), som også har anført, at for høj og voksende ulighed har direkte sociale omkostninger, hæmmer den sociale mobilitet og desuden kan hæmme økonomisk vækst nu og i fremtiden;

der henviser til, at et af de fem Europa 2020-mål tager sigte på at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse, fra 115,9 mio. i 2008 til højst 95,9 mio. i 2020; der henviser til, at 117,6 mio. i 2015 var truet af fattigdom og social udstødelse, hvilket er 1,7 mio. flere end i 2008; der henviser til, at 32,2 millioner mennesker med handicap var truet af fattigdom og social udstødelse i EU i 2012; der henviser til, at 26,5 millioner børn i EU-28 var truet af fattigdom og social udstødelse i 2013; der henviser til, at andelen af befolkningen, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, fortsat er uacceptabelt høj, nemlig 23,7 %, og at tallene fortsat er meget høje i nogle medlemsstater; der desuden henviser til, at energifattigdommen stadig er så høj, at det for de 11 % af EU's befolkning, der er berørt, fører til en cyklus med økonomiske ulemper (29);

der henviser til, at stigningen i ulighed som følge af krisen især har påvirket kvinder, har forværret fattigdommen blandt kvinder og i stigende grad udelukket dem fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet bør øges gennem en effektiv gennemførelse af den eksisterende og supplerende lovgivning om ligestilling mellem kvinder og mænd og forbedring af de nuværende politiske rammer med henblik på en bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

der henviser til, at der er en positiv sammenhæng mellem øget ligestilling mellem kvinder og mænd og stærkere økonomisk vækst, rummelighed, jobskabelse og et blomstrende erhvervsliv; der henviser til, at nedbringelse af beskæftigelsesmæssige uligheder ikke blot er et middel til at opnå ligebehandling, men også til at sikre effektivitet og konkurrenceevne på arbejdsmarkedet;

K.	der henviser til, at OECD har fremhævet, at »en nedbringelse af uligheden med 1 Gini-point ville føre til en stigning i den kumulative vækst på 0,8 % i de efterfølgende fem år« (30);

der henviser til, at »atypisk arbejde« ifølge Eurofound henviser til ansættelsesforhold, der ikke stemmer overens med normal eller typisk fastansættelse på fuld tid uden tidsbegrænsning hos den samme arbejdsgiver igennem længere tid; der henviser til, at »ikke-standardiserede beskæftigelsesformer« ifølge ILO er en samlebetegnelse for forskellige beskæftigelsesordninger, der afviger fra standardbeskæftigelse, herunder midlertidig ansættelse, deltidsarbejde og tilkaldevagter, vikararbejde og andre ansættelsesforhold med flere arbejdsgivere samt camoufleret beskæftigelse og økonomisk afhængig selvstændig virksomhed;

der henviser til, at øget ulighed er forbundet med mindre social mobilitet, nedsat menneskelig kapacitet og begrænsning af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at Eurofounds rapport fra 2017 om social mobilitet i EU (31) giver dokumentation for, at den sociale baggrund fortsat er afgørende for folks chancer i livet i mange af medlemsstaterne;

der henviser til, at vækst i medlemsstaternes økonomier afhænger af mange faktorer; der henviser til, at øget ulighed kan have en negativ indvirkning på væksten; der henviser til, at IMF på globalt plan har konstateret et omvendt forhold mellem den indtægtsandel, der tilfalder de rigeste 20 %, og den økonomiske vækst, hvilket betyder, at hvis indtægtsandelen for de rigeste 20 % stiger med et procentpoint, er væksten i BNP rent faktisk 0,08 procentpoint lavere i de følgende fem år; der henviser til, at en tilsvarende stigning i indtægtsandelen for de fattigste 20 % derimod er forbundet med en højere vækst på 0,38 procentpoint;

der henviser til, at ulighed er et mangesidet fænomen, der ikke er begrænset til monetære problemer, men også vedrører forskelle i mulighederne for mennesker, afhængigt af f.eks. deres køn, etniske oprindelse, handicap, seksuelle præferencer, geografiske placering eller alder; der henviser til, at mange uligheder i adgangen til arbejde og på selve jobbet skaber en risiko for menneskers sundhed og velbefindende og økonomiske muligheder og derfor kan føre til lavere produktivitet;

der henviser til, at ulige dækning inden for den sociale beskyttelse er analyseret i Eurofounds rapport »New Forms of Employment« (32), som omfatter et fokus på den mest problematiske af disse former ud fra et socialbeskyttelsesperspektiv, nemlig løsarbejde, og indeholder eksempler på lovgivning, der specifikt udelukker løsarbejdere, og på andre love, der sigter mod at inddrage dem, typisk ved at yde kompensation på grundlag af indkomsttærskler; der henviser til, at voucherbaseret arbejde eller strategisk arbejdstagerdeling er eksempler på arbejde, der ligger uden for de normale standarder, og som sigter mod at afhjælpe den utilstrækkelige sociale beskyttelse inden for løsarbejde og deltidsarbejde;

der henviser til, at samfund med større indkomstforskelle har højere rater af dårligt helbred og vold, ringere resultater med hensyn til matematik- og læsefærdigheder, højere fedmerater og fængslingsrater samt højere selvmordsrater (33); der henviser til, at samfund med større lighed giver staterne færre udgifter til velfærd;

der henviser til, at uligheder hele vejen igennem livscyklussen afspejles i uligheder i alderdommen, f.eks. gennem en lavere forventet levetid med godt helbred, fattigdom i alderdommen og en kønsbestemt pensionsforskel på næsten 40 %; der henviser til, at det er nødvendigt med europæiske strategier for udryddelse af fattigdom for at opnå en bæredygtig udvikling for alle;

S.	der henviser til, at økonomisk sikkerhed er en vigtig faktor for, at mennesket kan realisere sig selv;

der henviser til, at Rådet den 5. oktober 2015 vedtog konklusioner om 2015-rapporten om tilstrækkelige pensioner »The 2015 Pension Adequacy Report: current and future income adequacy in old age in the EU«, hvori det anses for afgørende, at offentlige pensioner eller andre sociale beskyttelsesordninger rummer tilstrækkelige garantier for kvinder og mænd, hvis beskæftigelsesmuligheder gør eller ikke har gjort det muligt for dem at opbygge tilstrækkelige pensionsrettigheder, herunder især mindstepensioner eller bestemmelser om mindsteindkomst for ældre (34);

U.	der henviser til, at manglen på tilstrækkelige midler til offentlig uddannelse er en væsentlig årsag til fremtidige sociale forskelle og til voksende ulighed;

der henviser til, at Gini-koefficienten for EU steg fra 30,6 til 31 i perioden fra 2005 til 2015, og at indkomstforskellene mellem de øverste og de nederste 20 % af befolkningen voksede fra 4,7 til 5,2; der henviser til, at andelen af mennesker, der er i risiko for indkomstfattigdom, er nøje forbundet med indkomstuligheden, og indkomstfattigdommen er steget støt siden 2005; der henviser til, at en række medlemsstater oplevede voksende ulighed mellem 2008 og 2014 for så vidt angår husholdningernes disponible indkomster (35);

W.	der henviser til, at forskelle mellem og i medlemsstaternes økonomiske vækst fører til økonomiske ubalancer i Unionen; der henviser til, at disse alt for store ulige økonomiske tendenser har skabt ekstremt stor arbejdsløshed og alt for store fattigdomslommer;

der henviser til, at den overordnede udvikling i uligheden stemmer overens med en konstant stigning i uligheden i de udviklede lande siden 1980'erne, hvor uligheden ifølge OECD (36) uanset den økonomiske cyklus, og med visse specifikke undtagelser, er steget, således at Gini-koefficienten er steget med tre point fra 0,29 til 0,32 mellem 1980 og 2013, svarende til en stigning på 10 % i løbet af de seneste årtier;

der henviser til, at selv om graden af ulighed kan bestemmes af mange faktorer, er det institutionerne og ophavsmændene bag politiske indgreb, der er ansvarlige for at løse disse problemer, specielt på strukturelt plan; der henviser til, at der er en investeringskløft i EU, og at offentlige og private investeringer er centrale elementer, der kan bidrage til at mindske ulighed ved at styrke beskæftigelsen; der henviser til, at strukturelle mangler skal afhjælpes på korrekt vis; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) forventes at blive ajourført med henblik på at bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet;

Z.	der henviser til, at tendenserne med hensyn til ulighed ikke nødvendigvis er sammenfaldende med tendenserne med hensyn til absolut — og ekstreme former for — fattigdom, som f.eks. hjemløshed;

AA.

der henviser til, at det er afgørende for adgangen til beskæftigelse, uddannelse og sundhed samt for styrkelsen af integrationen og lokalsamfundets accept, at der ydes tilstrækkelig støtte og finansiering til bæredygtige og permanente boliger; der henviser til, at beskyttelse af et godt boligmiljø i lokalsamfundene og bekæmpelse af opsplitning er vigtige elementer i at støtte integration og mindske ulighed;

AB.	der henviser til, at raten af fattigdomstruede i EU i 2015 var 24,4 % og 26,9 % for børn ifølge Eurostat;

AC.	der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af kriser, og at grønne jobs har vist sig mere modstandsdygtige over for kriser end andre jobs;

AD.	der henviser til, at kvinder er i højere risiko for fattigdom og usikre ansættelsesvilkår;

Indførelse af koordination af den europæiske politik med henblik på at bekæmpe ulighed

bekræfter, at ulighed truer fremtiden for det europæiske projekt, undergraver dets legitimitet og kan skade tilliden til EU som drivkraft for sociale fremskridt — en dimension af Unionen, som det er nødvendigt at udvikle; minder om, at de nuværende uligheder har negative konsekvenser, som underminerer politisk og social stabilitet; understreger, at fremme af opadgående konvergens og forbedring af alle EU-borgeres liv er nødt til fortsat at være drivkraften for yderligere integration;

er fast overbevist om, at det skal være en af hovedprioriteterne på EU-niveau at reducere ulighed, ikke kun for at bekæmpe fattigdom eller fremme konvergens, men også som en forudsætning for at genoprette økonomien, skabe ordentlige jobs, social samhørighed og fælles velstand;

fremhæver, at en reduktion af uligheden er afgørende for at fremme mere retfærdige og stabile demokratier, garantere ligebehandling uden dobbeltmoral, marginalisere populisme, ekstremisme og fremmedhad og sikre, at Den Europæiske Union er et projekt, som alle dets borgere slutter op om;

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at Den Europæiske Union skal opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaterne med hensyn til at fremme sine folkeslags velbefindende, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, lighed mellem borgere fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, solidaritet mellem generationerne, beskyttelse af barnets rettigheder og social inklusion af alle, der befinder sig i en sårbar situation eller lider under marginalisering;

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at evaluere resultaterne af koordinationen af den økonomiske politik under hensyntagen til udviklingen i de sociale fremskridt og den sociale retfærdighed i EU; bemærker, at det europæiske semester ikke har prioriteret opfyldelsen af disse mål og nedbringelsen af uligheden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre politikkoordineringsprocessen for bedre at kunne overvåge, forebygge og rette op på negative tendenser, der kan øge uligheden og svække de sociale fremskridt eller have negativ indvirkning på den sociale retfærdighed, og om nødvendigt iværksætte forebyggende og korrigerende foranstaltninger; mener, at specifikke politikker, der sigter mod at bekæmpe økonomisk ulighed, bør tages under overvejelse og, hvor det er relevant, indføres i det europæiske semester;

mener, at sociale foranstaltninger i nogle tilfælde kan betragtes som afbødende foranstaltninger og bør ledsages af økonomiske politikker og socialt ansvarlige strukturreformer for at opnå en positiv, langvarig og holdbar økonomisk vækst og mindske ulighedstendensen strukturelt på mellemlang og lang sigt;

opfordrer indtrængende Kommissionen til, inden for rammerne af det europæiske semester og uden at det berører de nationale kompetencer, at foretage en bedre vurdering af skævhederne med hensyn til indkomst- og formuefordeling, herunder gennem individuelle dybdegående undersøgelsesrapporter, hvis der opdages sådanne skævheder, således at den økonomiske koordination knyttes sammen med resultater på det beskæftigelsesmæssige og sociale område; opfordrer Kommissionen til at skabe et præcist og opdateret billede af forskellene i indkomst og formue, social samhørighed og social inklusion imellem og i landene og begrunde sine forslag til og henstillinger om politiske beslutninger i solide og detaljerede data; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke indikatorer for økonomisk ulighed, der er mest præcise (blandt dem i Gini-indekset, Palma-indekserne, Theil-indekset, lønandel, ratio af mindstelønnen i forhold til BNP pr. capita eller i forhold til gennemsnitslønnen osv.), samt at overvåge udviklingen af uligheder, idet der også tages hensyn til den samlede konkurrenceevne og produktivitet af alle faktorer;

bemærker, at regioner, der er særligt og permanent dårligt stillet på grund af natur eller demografi, som f.eks. de nordligst beliggende regioner med deres meget lave befolkningstæthed, de øer, grænseoverskridende og bjergrige regioner, som er omhandlet i artikel 174 i TEUF, samt fjerntliggende og affolkede regioner, har større vanskeligheder med at tilvejebringe adgang til offentlige tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse, og at disse tjenesteydelser derfor ofte udgør en større byrde for de offentlige finanser, og modtagerne er nødt til at rejse længere for at få dem;

gentager, at det er nødvendigt at kanalisere investeringer i retning af øget territorial samhørighed for at forbedre erhvervsstrukturen i regioner, der er særligt og permanent dårligt stillet på grund af natur eller demografi, navnlig hvad angår adgang til bredbånd;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme ambitiøse investeringer fra medlemsstaternes side i social sikring, tjenesteydelser og infrastruktur gennem en mere målrettet og strategisk anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at imødekomme medlemsstaternes og regionernes sociale og økonomiske behov;

11.

gentager sin opfordring til etablering af en reel europæisk søjle for sociale rettigheder, som fremmer opadgående konvergens, idet der tages hensyn til den kompetencefordeling, der er fastsat i traktaterne, og opbygningen af en dybere og mere retfærdig social dimension af ØMU'en;

12.

opfordrer Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at samarbejde med medlemsstaterne om at nå alle målene i Europa 2020-strategien, herunder nedbringelsen af fattigdom og social udstødelse med 20 millioner, samt til at bringe anvendelsesområdet for Europa 2020-strategien i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og derfor også medtage bekæmpelsen af ulighed og ekstrem fattigdom blandt målene; anmoder Kommissionen om fortsat at holde nøje øje med gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål og tage højde for nøgleindikatorerne i Eurostats resultattavle for Europa 2020, også i forbindelse med proceduren for det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til — idet der mindes om, at sidstnævnte har hovedansvaret for deres socialpolitikker, som skal støttes og suppleres af EU-foranstaltninger — at styrke deres indsats for at mindske uligheden mellem indkomstgrupperne, og fremme en passende ramme af foranstaltninger, som bl.a. sikrer ordentlige arbejdsvilkår for alle, offentlig uddannelse, sundhed, pensioner, tilstrækkelig offentlig infrastruktur og sociale ydelser, og som fremmer lige muligheder; understreger, at en sådan ramme bør muliggøre et velfungerende »socialt løft«;

14.

understreger, at Unionens budget bør tilvejebringe gennemførelsen af passende politikker med henblik på mindskelse af uligheder og øget social samhørighed;

15.

fremhæver de grundlæggende rettigheders forrang; understreger, at arbejdslovgivningen og høje sociale standarder spiller en afgørende rolle for genskabelsen af balance i økonomien, indkomststøtten og fremme af investeringskapacitet; minder om betydningen af at respektere de sociale rettigheder, som er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder fagforeningsrettigheder og retten til kollektive forhandlinger, samt af at opretholde ligebehandling af arbejdstagere;

16.

påpeger, at vi ikke kan se bort fra sektorpolitikkernes fremtidige betydning for nedbringelsen af uligheder, og at især behovet for videreudvikling af det indre marked og for en investeringspolitik på EU-plan og på nationalt plan (f.eks. i større infrastrukturer, sundhedspleje og uddannelse) og udformningen af alle aspekter af energipolitikken skal tage højde for de muligheder, sådanne politikker giver for så vidt angår økonomiske, sociale og territoriale faktorer med hensyn til at garantere lige muligheder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle omfattende strategier for jobskabelse, iværksætteri og innovation, der sigter mod strategiske investeringer i grønne jobs, i social-, sundheds- og plejesektoren og i den sociale økonomi, hvor beskæftigelsespotentialet er uudnyttet;

Foranstaltninger til fremme af skabelsen af ordentlige jobs og kvalitetsbeskæftigelse

17.

udtrykker bekymring over udviklingen i uligheden i EU efter krisen, der først og fremmest skyldtes stigende arbejdsløshed; er af den opfattelse, at arbejdsløshed er en kilde til uligheder, og at politikker med henblik på skabelse af ordentlige jobs og beskæftigelse af høj kvalitet rettet mod de største arbejdsløshedslommer kan bidrage til at forbedre husstandsindkomsterne i den nederste kvintil;

18.

opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser i den kommende revision af direktivet om den skriftlige erklæring, der afskaffer forskelsbehandling på grundlag af kontraktmæssige status, og som sikrer alle arbejdstagere retten til rimelige arbejds- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder for anstændigt arbejde;

19.

understreger endvidere, at den høje arbejdsløshed presser lønningerne nedad og i visse tilfælde ligeledes kan have en negativ indvirkning på arbejdsvilkår og samfundsmæssige vilkår; understreger, at bekæmpelsen af arbejdsløshed er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning i sig selv for at mindske ulighed;

20.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et højere finansieringsniveau for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i perioden 2017-2020, herunder en større indsats for unge under 30; opfordrer Kommissionen til at bidrage til en bedre gennemførelse af ungdomsgarantien ved at fokusere mere på de mest udsatte unge, som ofte er nødt til at kunne håndtere komplekse behov, i betragtning af de seneste resultater i Den Europæiske Revisionsrets beretning om anvendelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og sikre en korrekt og gennemsigtig gennemførelse og vurdering;

21.

understreger vigtigheden af at følge unge, der forlader ungdomsgarantien/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, tættere for at sikre deres varige og reelle integration på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere fleksibilitet i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, også for lande, der klarer sig godt med hensyn til ungdomspolitikker og integrationsordninger til beskyttelse af unge i overgangen fra almen eller videregående uddannelse til beskæftigelse, for at kompensere for udelukkelsen af unge fra de bidragsordninger til social beskyttelse, der findes i Europa;

22.

understreger, at programmer som ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke må være en erstatning for medlemslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og fremme en varig integration på arbejdsmarkedet; erkender, at kvalitetspræget og lettilgængelig uddannelse er den afgørende faktor for at få bugt med ulighed; opfordrer derfor til øgede investeringer i offentlig uddannelse og livslang læring;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremhæve behovet for at fremme grønne jobs og øge beskæftigelsen i landdistrikter og områder i tilbagegang og gøre sådanne områder mere attraktive for kvinder;

24.

opfordrer Kommissionen til gennem ESF og proceduren med det europæiske semester og medlemsstaterne til gennem deres nationale reformprogrammer at sikre fuld gennemførelse af de foranstaltninger, der er beskrevet i Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fuldstændiggøre Den Økonomiske og Monetære Union med et fuldt udviklet europæisk arbejdsmarked kombineret med en bred socialsikringsdækning; mener, at velfungerende arbejdsmarkeder og koordinerede, robuste velfærdssystemer er afgørende for, at Den Europæiske Monetære Union kan blive en succes, og at de er en del af en bredere opadgående konvergensproces frem imod økonomisk, social og territorial samhørighed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af, hvordan EU kan støtte og fremme garanterede offentlige beskæftigelsesprogrammer på nationalt plan;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre tilpasning af uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov i hele EU, skabe flere muligheder for mobilitet og forbedre rekrutterings- og efteruddannelsesstrategier — navnlig ved hjælp af oplæring på arbejdspladsen og målrettede investeringer, der vil sætte skub i jobskabelsen og øge efterspørgslen efter beskæftigelse; minder om, at omskoling er et vigtigt element, der gør det muligt at reintegrere folk på arbejdsmarkedet og bidrager til at tackle langtidsledighed og opnå en bedre sammenhæng mellem kompetencer og ledige job; understreger, at validering af kompetencer og anerkendelse af formel og uformel læring er vigtige redskaber, der gør det muligt at sikre, at erhvervede kompetencer værdsættes på arbejdsmarkederne; fastholder, at mulighederne for livslang læring bør fremmes hele vejen igennem livet, også i alderdommen, så de kan udløse deres fulde potentiale til at bekæmpe ulighed;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at imødegå diskrimination i forbindelse med ansættelser og diskriminerende ansættelsesprocedurer, der forhindrer folk i at komme ind på arbejdsmarkedet, (bl.a.) på grund af køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, kønsrelaterede egenskaber, etnicitet, handicap eller alder;

Forbedring af arbejds- og levevilkår

28.

udtrykker sin bekymring over mængden af sort arbejde, atypiske ansættelseskontrakter og andre særlige beskæftigelsesformer, der kan føre til usikre arbejdsvilkår, lavere lønninger, udbytning og ringere socialsikringsbidrag såvel som til stigende ulighed i nogle medlemsstater; minder om, at det er nødvendigt at give alle arbejdstagere tilstrækkelig social sikring og social beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at bekæmpe skyggeøkonomien og sort arbejde;

29.

mener, at jobkvaliteten i hele EU bør forbedres, navnlig hvad angår lønninger, som det er muligt at leve af, ansættelsessikkerheden, adgangen til uddannelse og livslang læring samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i overvågning og forbedring af skabelsen af kvalitetsprægede jobs og den generelle konkurrenceevne i EU baseret på Eurofounds forskning;

30.

mener, at visse typer af beskæftigelse, som f.eks. ansættelseskontrakter uden fast timetal og ulønnet praktik, ikke giver mulighed for en ordentlig levestandard; finder det afgørende at sikre passende lærings- og uddannelsesmuligheder og ordentlige arbejdsvilkår, hvor det er relevant, for praktik-, elev- og lærepladser, at indføre grænser for atypiske arbejdsformer og forhindre brugen af kontrakter uden et fast timetal, brugen af vikarer fra vikarbureauer til erstatning for strejkende arbejdstagere og brugen af tidsbegrænsede kontrakter til permanente opgaver;

31.

bemærker, at frivilligt deltidsarbejde kan tilskynde visse kategorier af mennesker, som i øjeblikket er underrepræsenteret, til at deltage på arbejdsmarkedet og kan være gavnligt for ordninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv;

32.

er af den faste overbevisning, at man kunne undersøge muligheden for en præcis fælles beskæftigelsesklassifikation på EU-niveau for at mindske omfanget af usikre ansættelsesforhold på baggrund af videnskabeligt anerkendte fakta og data; er overbevist om, at anvendelse af princippet om lige løn for lige arbejde udført samme sted vil bidrage til at mindske ulighederne mellem arbejdstagere;

33.

fremhæver betydningen af grundigt at undersøge de forskellige virkninger og aspekter af øget automatisering og indvirkningen af forsinkelsen med at tilpasse lovgivningen, som vil kunne true med at udøve et negativt pres på sociale beskyttelsessystemer og lønninger, som især rammer arbejdstagere med lave eller mellemhøje kvalifikationer; understreger i denne forbindelse betydningen af at bevare den sociale beskyttelse og lønningerne på passende niveauer;

34.

mener, at den nye dagsorden for færdigheder skal tilvejebringe prismæssigt overkommelig adgang til livslang læring og sikre tilpasning til digitalisering og permanente teknologiske forandringer;

35.

noterer sig Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et rammedirektiv om passende mindsteindkomst i Den Europæiske Union, som bør fastsættes fælles regler og indikatorer og opstilles metoder til overvågning af gennemførelsen heraf; understreger, at referencebudgetter med angivelse af prisen for at leve et værdigt liv i forskellige boligforhold, husstandssammensætninger og aldre bør kunne anvendes til at vurdere tilstrækkeligheden af de mindstelønsordninger, medlemsstaterne tilvejebringer;

36.

er bekymret over den høje grad af manglende udnyttelse af mindsteindkomstordninger, der hvor de findes, hvilket viser de mange barrierer, der findes, herunder indgribende procedurer og stigmatisering, når der indgives ansøgninger under ordninger; mener, at indkomststøtteprogrammer er afgørende for at undgå ulige økonomiske udvikling, idet de kan støtte borgerne, før disse har nået stadiet for fattigdom og social udstødelse;

37.

understreger betydningen af social dialog og kollektive forhandlinger i forbindelse med fastsættelse af lønninger og nødvendigheden af, at disse mekanismer forbliver i hænderne på arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med deres uafhængighed, som er nedfældet i traktaterne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om et indeks for eksistenssikrende løn med henblik på at beregne de omtrentlige leveomkostninger og den indtægt, der er nødvendig for at kunne dække en families grundlæggende behov, for de enkelte medlemsstater og regioner; fremhæver, at et passende indkomstniveau er afgørende for alle husstande for at gøre det muligt for fattige arbejdstagere at opnå økonomisk uafhængighed og samtidig fastholde bolig- og fødevaresikkerhed;

38.

understreger for så vidt angår langsigtet finansiering af opførelse af nye boliger, at der ud over ESI-fondene og EFSI bør mobiliseres anden privat og offentlig finansiering som en måde at optrappe nationale offentlige bankers og andre organers aktiviteter på området for prismæssigt overkommelige og almennyttige boliger;

39.

opfordrer Kommissionen til at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bl.a. gennem en korrekt håndhævelse af arbejdstidsdirektivet;

40.

minder om, at retten til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner er en grundlæggende rettighed i EU, og at EU-institutionerne skal respektere denne ret, overholde principperne for den og fremme anvendelsen af den (37); mener, at arbejdstagernes og fagforbundenes svagere forhandlingsstyrke ikke har bidraget til at nå disse mål og kan være en årsag til den lave vækst i lønningerne og udbredelsen af usikkert arbejde;

41.

bemærker vigtigheden af at beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme arbejdstagernes forhandlingsposition gennem strukturelle reformer af arbejdsmarkeder, der fremmer bæredygtig vækst, anstændig beskæftigelse, delt velstand og social samhørighed; understreger betydningen af dialog mellem arbejdsmarkedets parter i håndteringen af uligheder på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne og EU til at sikre organisationsretten og fagforbundenes og arbejdsgiverforeningernes styrke og autonomi, når de deltager i forhandlinger — uanset på hvilket niveau;

42.

fremhæver desuden betydningen af civil dialog med repræsentanter for forskellige samfundsgrupper, navnlig for personer med højere risiko for fattigdom og social udstødelse, når der behandles spørgsmål om ulighed;

43.

opfordrer til, at der indføres en politik til bekæmpelse af forskelsbehandling, som skal spille en central rolle i at sikre lige beskæftigelsesmuligheder og fremme social inklusion; opfordrer medlemsstaterne til at høre op med at blokere direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at forskelsbehandling, chikane og vold på grund af (blandt andet) køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering og kønsbaserede egenskaber tackles på arbejdspladsen, og at der eksisterer tydelige indberetnings- og støttemekanismer for ofrene og procedurer over for gerningsmændene;

Styrkelse af velfærdsstaten og social beskyttelse

45.

påpeger, at velfærdssystemet og den sociale beskyttelse i mange lande er kommet under pres, da de er blevet berørt af spareforanstaltninger, hvilket har konsekvenser i form af indkomstuligheder; mener, at velfærdssystemer bør fungere som et sikkerhedsnet, men også fremme inklusion på arbejdsmarkedet; understreger behovet for en flerdimensionel tilgang til opnåelse af større lighed og social samhørighed som afspejlet i den horisontale sociale bestemmelse (artikel 9 i TEUF) med fokus på den sociale dimension af Unionens politikker og forpligtelsen til at anvende princippet om social mainstreaming i alle Unionens politikker;

46.

anfører, at sociale fremskridt som defineret i det europæiske indeks over sociale fremskridt er et samfunds evne til at opfylde sine borgeres grundlæggende behov, tilvejebringe de byggesten, der gør det muligt for borgerne og samfundsgrupper at forbedre og fastholde deres livskvalitet, og skabe betingelserne for, at alle mennesker kan udnytte deres fulde potentiale;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres velfærdssystemer (uddannelse, sundhedsvæsen, boliger, pensioner og overførsler) på grundlag af sociale sikringsordninger på et højt niveau med henblik på at opnå en mere omfattende beskyttelse af mennesker under hensyntagen til de nye sociale risici og sårbare grupper, der er opstået som følge af den finansielle, økonomiske og siden hen sociale krise, som medlemsstaterne har skullet sætte ind over for;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i kvalitetsbetonet og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasningsordninger og understreger, at sådanne investeringer synes at bære frugt, især for børn fra ugunstigt stillede familier; opfordrer medlemsstaterne til med Kommissionens støtte og på linje med Barcelona-målene at træffe passende foranstaltninger til at sikre en universel og prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsbetonet offentlig uddannelse fra tidligste alder (0-3 år), da dette er afgørende for at bekæmpe ulighed på lang sigt;

49.

opfordrer til adgang for alle til prismæssigt overkommelige boliger, beskyttelse af husstande mod udsættelse af boligen og alt for stor gældsætning og til fremme af en effektiv ramme på europæisk plan, der giver enkeltpersoner og familier mulighed for en ny chance;

50.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle hurtigt i forhold til den aktuelle migrations- og flygtningekrise og garantere, at flygtninge får adgang til en hurtig sprog- og kulturindlæringsproces, erhvervsuddannelse, kvalitetsprægede boliger, sundhedspleje og uddannelse, arbejdsmarkedet og social beskyttelse og anerkendelse af formelle og uformelle færdigheder og evner, samt sikre deres inklusion i samfundet;

51.

fastholder, at der skal gives adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension for alle; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at styrke systemerne for folkepension og arbejdspension med henblik på at tilvejebringe en passende pensionsindkomst, som ligger et godt stykke over fattigdomsgrænsen, på at give pensionister mulighed for at opretholde deres levestandard og leve et værdigt og uafhængigt liv; gentager sin opfordring til at indføre godskrivning af plejeperioder i pensionsordningerne for at kompensere kvinder og mænd for mistede pensionsbidrag som følge af børnepasning og langvarige plejeopgaver som et middel til at mindske de kønsbestemte pensionsforskelle; fremhæver, at selv om personlige pensionsordninger kan være vigtige redskaber til at forbedre pensionernes tilstrækkelighed, er lovbestemte, solidaritetsbaserede pensionssystemer stadig det mest effektive redskab til at bekæmpe fattigdom i alderdommen og social udstødelse;

52.

påpeger, at handicappedes grundlæggende rettigheder bør garanteres, herunder retten til anstændigt og uhindret arbejde, tjenesteydelser og grundlæggende indkomstsikkerhed, der er tilpasset til specifikke individuelle behov, en anstændig levestandard og social inklusion samt specifikke bestemmelser om beskyttelse mod udbytning og tvangsarbejde;

53.

understreger, at international handel har været en drivkraft for vækst i mange lande, men at fordelene ikke altid har været godt fordelt, og at dette kan betragtes som en kilde til ulighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mere retfærdige internationale handelsaftaler, der opfylder EU's arbejdsmarkedsbestemmelser og respekterer ILO's centrale konventioner, samtidig med at de beskytter kvalitetsbeskæftigelse og arbejdstagerrettigheder, og sikrer europæiske og nationale mekanismer for kompensation til arbejdstagere og sektorer, der påvirkes negativt af større ændringer i verdenshandelsmønstrene som følge af globalisering, herunder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen;

54.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's konkurrencepolitikker muliggør fair konkurrence og bidrager til at bekæmpe karteller eller uforenelig statsstøtte, der forvrider priser og forstyrrer det indre markeds funktion, med henblik på at sikre, at forbrugerne er beskyttede;

Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

55.

mener, at retten til lige muligheder bør sikres i Den Europæiske Union; er bekymret over, at den nuværende ulighed, der berører alle, der lever i EU, men især børn og unge, ofte forværres af uddannelsessystemernes ikke-egalitære udformning og har skadelige konsekvenser for unge menneskers velfærd og udvikling som individer, hvilket bidrager til et lavt selvværd eller en følelse af ikke at være inkluderet i samfundet blandt EU's unge, især dem, der mangler ressourcer og muligheder;

56.

understreger, at uddannelse spiller en nøglerolle med hensyn til at mindske ulighed, og opfordrer i den forbindelse alle medlemsstaterne til at intensivere deres indsats og øremærke tilstrækkelige investeringer til at kunne garantere lige muligheder; gør opmærksom på betydningen af universel adgang til uddannelse og adgang til uddannelsesstøtte for unge under videregående uddannelse; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at skabe passende, ordentlige og tilgængelige boliger for unge for at understøtte deres omstilling;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bekæmpelsen af fattigdom, især blandt børn, ved at opstille mål for nedbringelse af børnefattigdom, ved at undersøge en koordineret gennemførelse af henstillingen om investering i børn og ved at oprette en børnegarantiordning;

58.

understreger desuden, at mange kulturelle og sportslige aktiviteter er effektive redskaber til skabelse af samhørighed og social integration, og påpeger, at disse aktiviteter kan forbedre beskæftigelsesmulighederne for de dårligst stillede personer i samfundet ved at lære dem »bløde« kompetencer;

59.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at opfylde målene i Europa 2020-strategien med hensyn til at nedbringe fattigdom og risikoen for social udstødelse;

60.

mener, at den hastige stigning i hjemløshed i de fleste af EU's medlemsstater er et yderst presserende problem; mener, at Kommissionen i overensstemmelse med de principper, der er opstillet under søjlen for sociale rettigheder, bør støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bremse den stigende tendens til hjemløshed med henblik på gradvis at få den udryddet;

Opnåelse af virkelig ligestilling mellem kønnene

61.

bemærker, at Kommissionen har reageret positivt på Parlamentets opfordring vedrørende en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for kvinder og mænd, der lever og arbejder i EU, gennem forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, der skal tage fat om de næste årtiers udfordringer; gentager sin opfordring til passende lønninger og social beskyttelse og understreger, at de forslag, som Kommissionen har forelagt, udgør et godt grundlag for at kunne fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og indføre fleksible arbejdsordninger for både kvinder og mænd som middel til at mindske uligheder i lønnet og ulønnet arbejde;

62.

understreger, at en yderligere inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet gennem forbedring af støtten til kvindelige iværksættere samt ved at mindske afstanden mellem kvinders uddannelsesniveau og deres position på arbejdsmarkedet og sikre lige muligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til løn, karriereudvikling og muligheder for fuldtidsarbejde alt sammen er afgørende faktorer for opnåelse af en inklusiv og langsigtet økonomisk vækst, afskaffelse af de kønsbestemte pensionsforskelle, bekæmpelse af uligheder og fremme af kvinders økonomiske uafhængighed;

63.

opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at forelægge lovinitiativer for at fjerne alle former for kønsbestemte lønforskelle, fastsætte sanktioner for arbejdspladser, der krænker retten til ligestilling ved at operere med forskelle i løn for identiske jobkategorier alt afhængigt af, om de hovedsagelig varetages af mænd eller kvinder;

64.

beklager, at der, selv om princippet om lige løn for arbejde af samme værdi er nedfældet i den eksisterende lovgivning, stadig findes kønsbestemte lønforskelle og endda en endnu større kønsbestemte pensionsforskel; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gøre noget ved de kønsbestemte forskelle i lønninger og pensioner;

65.

er bekymret over stigningen i fattigdomsraten, især blandt kvinder, og over, at det navnlig er enlige mødre og unge og ældre kvinder, der berøres af fattigdom; påpeger, at en nedbringelse af antallet af fattige med 20 millioner inden 2020 kan nås gennem en fattigdomsbekæmpende og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der bygger på indarbejdelse af kønsaspektet primært med fokus på at øge og støtte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger, at fattigdom fortsat måles på baggrund af den samlede husstandsindkomst, hvor det formodes, at alle medlemmer af husholdningen tjener det samme, og at ressourcerne fordeles ligeligt; efterlyser individuelle rettigheder og beregninger baseret på personlige indtægter for at afsløre det reelle omfang af kvinders fattigdom;

66.

minder om, at det for at kunne opnå ligestilling mellem kønnene er vigtigt at have offentlige tjenester af høj kvalitet samt skatte- og socialsikringssystemer uden negative incitamenter, som afholder sekundære forsørgere fra at arbejde eller fra at arbejde mere, da dette kan forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

67.

gentager sin opfordring til Rådet om at sikre en hurtig vedtagelse af direktivet om kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, som vil være et vigtigt første skridt hen imod ligelig repræsentation i både den offentlige og den private sektor;

Modernisering af skattesystemer

68.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette op på overdrevne uligheder mellem mennesker ved at støtte og fremme de mest produktive investeringersformer; minder om, at objektive skattepolitikker er afgørende herfor, og om, at mange medlemsstater har brug for en gennemgribende skattereform; opfordrer Kommissionen til at overvåge, rådgive om, fremme og udarbejde benchmark i lyset af det europæiske semester;

69.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe reelle foranstaltninger mod skatteundgåelse og skattesvig som et vigtigt middel til at mindske de økonomiske uligheder og forbedre indsamlingen af skatteindtægter i medlemsstaterne;

70.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til reformer af medlemsstaternes skattepolitikker for at sikre tilstrækkelige offentlige budgetter til tjenesteydelser inden for sundhed, boliger, det sociale område, beskæftigelse og uddannelse; mener, at dette også bør omfatte bekæmpelse af korruption i offentlige forvaltninger og bekæmpelse af ulige velstandsfordeling, herunder gennem omfordeling af overdreven velstandskoncentration, idet dette er afgørende for, at uligheden ikke skal blive alt for stor i mange medlemsstater; understreger endvidere, at der er behov for foranstaltninger inden for områder som finansialisering af økonomien og yderligere samordning, indbyrdes tilnærmelse og harmonisering, hvor det er relevant, af skattepolitik samt foranstaltninger mod skattely, skattesvig og skatteunddragelse, foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde og foranstaltninger med henblik på at optimere sammensætningen af skatter og deres respektive vægt som andel af medlemsstaternes skatteindtægter fra arbejdsbaserede og formuebaserede skatteindtægter;

o o

71.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0260.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0317.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136.

(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19.

(8) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141.

(9) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.

(10) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 68.

(11) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.

(12) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.

(13) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 25.

(14) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 8.

(15) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 11.

(16) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 23.

(17) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 130.

(18) EUT C 318 af 23.12.2009, s. 52.

(19) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 18.

(20) http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=13608&langId=en

(21) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, Rådet for Den Europæiske Union, 6491/11, SOC 124, 15. februar 2011.

(22) Europa-Kommissionen, Institutional Paper 025, maj 2016.

(23) Forfattere: Jonathan D. Ostry, Andrew Berg og Charalambos G. Tsangarides.

(24) Forfattere: Andrew Berg og Jonathan D. Ostry.

(25) Eurostat, http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Income_distribution_statistics

(26) IMF (2017): »IMF Working Paper WP 17/76: Inequality Overhang«. Forfattere: Francesco Grigoli og Adrian Robles, Washington, D.C.: International Monetary Fund.

(27) IMF (2015): »Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective«. Staff Discussion Note SDN/15/13 Washington, D.C.: International Monetary Fund. http://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2015/sdn1513.pdf

(28) OECD (2015): »In It Together. Why Less Inequality Benefits All«, Paris: OECD Publishing.

(29) Eurostat: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/images/f/f8/People_at_risk_of_poverty_or_social_exclusion%2C_EU-27_and_EU-28%2C_2005-2015.JPG

(30) OECD (2015): »In it together. Why less inequality benefits all«, s. 67.

(31) Eurofound (2017), »Social mobility in the EU«, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

(32) https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/ field_ef_document/ef1461en.pdf

(33) »Inequality and mental illness«, R. Wilkinson og K. Pickett, Fakultetet for Sundhedsvidenskab, University of York, Det Forenede Kongerige, offentliggjort på internettet den 25. maj 2017; S2215-0366(17)30206-7.

(34) COREPER I, »Tilstrækkelige pensionsindkomster i aldrende samfund — Udkast til Rådets konklusioner«, 12352/15: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12352-2015-INIT/da/pdf

(35) Eurofounds (2017),»Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession«.

(36) OECD (2015): »In it together: Why less inequality benefits all«, s. 67. OECD Publishing.

(37) I overensstemmelse med artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/104

P8_TA(2017)0473

Situationen i Yemen

Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om situationen i Yemen (2017/2849(RSP))

(2018/C 356/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Yemen, navnlig beslutningerne af 15. juni 2017 (1) og 25. februar 2016 (2) om den humanitære situation i Yemen samt beslutningen af 9. juli 2015 om situationen i Yemen (3),

—	der henviser til erklæringer afgivet af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. oktober 2016 om angrebet i Yemen, af 19. oktober 2016 om våbenhvilen i Yemen og af 21. november 2017 om situationen i Yemen,

—	der henviser til erklæring af 11. november 2017 fra EU-kommissæren med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, om den humanitære situation i Yemen,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om situationen i Yemen,

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (4) og til sin beslutning af 27. februar 2014 om brugen af bevæbnede droner (5),

—	der henviser til EU's retningslinjer om fremme af overholdelse af den humanitære folkeret,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds (UNSC's) resolutioner om Yemen, navnlig resolution 2342 (2017), 2266 (2016) 2216 (2015), 2201 (2015) og 2140 (2014),

—	der henviser til erklæringerne fra FN's særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, af 30. januar, 12. juli, 19. august og 26. oktober 2017 om situationen i Yemen,

—	der henviser til erklæringen af 12. juli 2017 fra FN's daværende undergeneralsekretær for humanitære anliggender, Stephen O'Brien, til UNSC,

—	der henviser til den fælles erklæring af 16. november 2017 fra Verdensfødevareprogrammet (WFP), FN's Børnefond (UNICEF) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvori der opfordres til en øjeblikkelig ophævelse af den humanitære blokade i Yemen,

—	der henviser til FN's donorkonference på højt plan i forbindelse med krisen i Yemen den 25. april 2017, hvor der blev givet tilsagn om 1,1 mia. USD til at dække et finansieringsunderskud på 2,1 mia. USD for 2017,

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds beslutning fra september 2017 om at undersøge alle påståede krænkelser af menneskerettighederne i Yemen under konflikten,

—	der henviser til formandserklæringerne fra FN's Sikkerhedsråd af 15. juni 2017, som opfordrer parterne i Yemen til at engagere sig konstruktivt i en tillidsskabende indsats for konfliktløsning, og af 9. august 2017 om truslen om sult i Yemen,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

der henviser til, at de forskellige runder af FN-formidlede forhandlinger endnu ikke har ført til et meningsfuldt fremskridt i retning af en politisk løsning i Yemen; der henviser til, at konfliktens parter og deres regionale og internationale støtter, herunder Saudi-Arabien og Iran, ikke har kunnet nå frem til en våbenhvileaftale eller nogen form for løsning, og at kampene og de vilkårlige bombninger fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til, at ingen af parterne har opnået en militær sejr, og at det ikke er sandsynligt, at de vil gøre det i fremtiden; der henviser til, at det bør være en prioritet for EU og det samlede internationale samfund at finde en politisk løsning på konflikten inden for rammerne af FN's fredsinitiativ i Yemen;

der henviser til, at den humanitære situation i Yemen fortsat er katastrofal; der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har betegnet situationen i Yemen som »den største fødevaresikkerhedskatastrofe i verden«; der henviser til, at 20,7 millioner mennesker i Yemen ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) har behov for fødevarehjælp, og at 7 millioner af dette antal befinder sig i en »fødevaresikkerhedsmæssig nødsituation«; der henviser til, at 2,2 mio. børn lider af alvorlig akut fejlernæring, og at der hvert 10. minut dør et barn af årsager, som kunne have været forhindret; der henviser til, at der er 2,9 millioner internt fordrevne og en million hjemvendte;

der henviser til, at ifølge FN er over 8 000 mennesker, heraf 60 % civile, blevet dræbt og mere end 50 000 såret, herunder et stort antal børn, i forbindelse med luftangreb og kampe på jorden siden den saudiarabisk ledede koalitions intervention i borgerkrigen i Yemen i marts 2015; der henviser til, at kampene, både på jorden og i luften, gjorde det umuligt for observatører fra FN's Menneskerettighedskontor på stedet at få adgang til området for at kontrollere antallet af civile ofre; der henviser til, at disse tal derfor kun afspejler de dødsfald og kvæstelser, OHCHR har formået at underbygge og bekræfte;

D.	der henviser til, at sårbare grupper, kvinder og børn er særlig berørt af de igangværende fjendtligheder og den humanitære krise; der henviser til, at antallet af civile ofre fortsat er stigende;

E.	der henviser til, at der ifølge Red Barnet hver dag dør 130 børn i Yemen; der henviser til, at mindst 1,8 millioner børn har været nødt til at opgive deres skolegang ud over de 1,6 millioner, der ikke gik i skole, inden konflikten begyndte;

der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen oplyser, at »mere end halvdelen af alle sundhedsfaciliteter er lukket som følge af beskadigelse, ødelæggelse eller manglende midler«, og at der er alvorlig mangel på lægemidler; der henviser til, at 30 000 livsvigtige sundhedsmedarbejdere ikke har fået løn i over et år;

der henviser til, at infrastrukturødelæggelser og de offentlige tjenesters sammenbrud har ført til et udbrud af kolera; der henviser til, at OCHA den 2. november 2017 meddelte, at næsten 895 000 tilfælde af mistanke om kolera med næsten 2 200 heraf følgende dødsfald var blevet indberettet siden den 27. april 2017; der henviser til, at over halvdelen af de mistænkte tilfælde involverer børn; der henviser til, at det er vanskeligt præcist at fastslå det reelle antal koleratilfælde, da der er begrænset adgang til mange regioner, og mange formodede patienter behandles, inden de er blevet endelig diagnosticeret;

der henviser til, at import tegner sig for næsten 90 % af landets basisfødevarer; der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og internationale sanktioner har understreget, at den luft- og søblokade, som koalitionsstyrkerne har opretholdt mod Yemen, har været en af hovedårsagerne til den vedvarende humanitære katastrofe; der henviser til, at denne blokade har indskrænket og forstyrret import og eksport af fødevarer, brændstoffer og lægemidler såvel som humanitær bistand; der henviser til, at den urimelige forsinkelse og/eller nægtelse af adgang for fartøjer til yemenitiske havne udgør ulovlige ensidige tvangsforanstaltninger ifølge folkeretten;

der henviser til, at den humanitære situation i Yemen blev yderligere forværret af den saudiarabisk-ledede koalitions indførelse af en blokade af landets land-, sø- og luftgrænser den 6. november 2017; der henviser til, at havnen i Aden og al-Wadea-grænseovergangen mellem Saudi-Arabien og Yemen er blevet genåbnet; der imidlertid påpeger, at havnene i Hodeida og Saleef samt lufthavnen i Sana’a, der blev taget af houthi-oprørerne i marts 2015, og hvorigennem ca. 80 % af importen til Yemen, herunder såvel kommercielle som humanitære varer, passerer, stadig er underlagt blokaden; der henviser til, at nødhjælpsorganisationer har advaret om, at hvis blokaden ikke ophæves, vil Yemen stå over for den største hungersnødskatastrofe, verden har oplevet i årtier, med millioner af ofre;

J.	der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i sin resolution 2216 udtrykkelig giver Sanktionskomiteen mulighed for at sanktionere enkeltpersoner, der »obstruerer levering af humanitær bistand i Yemen«;

der henviser til, at de koalitionsledede luftangreb i og omkring Sana’a er blevet intensiveret i løbet af de seneste uger og har forvoldt civile dødsfald og ødelæggelse af infrastruktur; der henviser til, at snesevis af saudiarabisk ledede luftangreb er blevet beskyldt for vilkårligt at dræbe og såre tusinder af civile i strid med reglerne for krigsførelse, herunder gennem brug af internationalt forbudte klyngebomber; der henviser til, at houthi-oprørerne den 4. november 2017 sendte ballistiske missiler mod Riyadhs vigtigste civile internationale lufthavn; der henviser til, at der herudover i år er sendt et stort antal raketter ind over saudiarabisk territorium; der henviser til, at krigslovene forbyder forsætlige angreb på civile; der henviser til, at sådanne angreb betragtes som krigsforbrydelser og at de enkeltpersoner, der begår dem, kan blive retsforfulgt herfor;

der henviser til, at situationen i Yemen indebærer alvorlige risici for stabiliteten i regionen, navnlig på Afrikas Horn, omkring Det Røde Hav og i Mellemøsten generelt; der henviser til, at Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) har kunnet udnytte den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Yemen til at udvide sin tilstedeværelse og forøge antallet og omfanget af sine terrorangreb der henviser til, at AQAP og den såkaldte Islamiske Stat (ISIS/Daesh) har etableret sig i Yemen og udført terrorangreb, hvor hundredevis af mennesker er blevet dræbt;

der henviser til, at der er en international våbenembargo rettet mod de iransk støttede houthi-/Salehtropper; der henviser til, at EU's medlemsstater ifølge den 18. EU-årsberetning om våbeneksport er fortsat med at tillade overførsler af våben til Saudi-Arabien siden konfliktens eskalering i en overtrædelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om kontrol med våbeneksport; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen opfordrede næstformanden/den højtstående repræsentant til at iværksætte et initiativ til indførelse af en EU-våbenembargo over for Saudi-Arabien i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP;

der henviser til, at 2 millioner børn ikke længere modtager nogen form for undervisning ifølge UNICEF; der henviser til, at mere end 1 700 skoler i øjeblikket er uegnet til brug på grund af konfliktrelaterede skader, da de huser internt fordrevne eller er besat af væbnede grupper ifølge OCHA; der henviser til, at der er konstateret tilfælde af rekruttering og anvendelse af børn til krigsførelse eller udførelse af militære opgaver; der henviser til, at tusindvis af lærere, eftersom de ikke har modtaget løn i mere end et år er blevet tvunget til at forlade deres job for at finde en alternativ indkomst; der henviser til, at de få skoler, der stadig fungerer, på grund af ødelæggelser af central infrastrukturer er vanskelige at nå frem til;

O.	der henviser til, at journalister gentagne gange af den saudiarabisk ledede koalition er blevet forhindret adgang til Yemen, bl.a. ved at de ikke får lov til at følge med på FN's nødhjælpsflyvninger til hovedstaden Sana’a, der kontrolleres af houthi-oprørerne;

P.	der henviser til, at beslutningen om at opføre visse personer på lister over mål for droneangreb ofte sker uden retsafgørelse eller dommerkendelse; der henviser til, at visse enkeltpersoner bliver mål og derefter dræbt, uden at der finder en retfærdig rettergang sted;

Q.	der henviser til, at Den Europæiske Union siden konfliktens begyndelse har bevilget 171,7 mio. EUR i humanitær bistand; der henviser til, at EU's humanitære bistand giver højeste prioritet til sundhed, ernæring, fødevaresikkerhed, beskyttelse, husly og vand og sanitet;

der henviser til, at trods FN's donorkonference på højt plan vedrørende den humanitære krise i Yemen, som blev afholdt i Genève i april 2017, og hvorunder en række lande og organisationer gav tilsagn, der beløb sig til 1,1 mia. USD, havde donorer pr. den 21. november 2017 kun leveret midler svarende til 56,9 % af beløbet på de 2,3 milliarder USD i FN's appel om humanitær bistand til Yemen for 2017;

fordømmer på det kraftigste den fortsatte vold i Yemen og alle angreb på civile og civil infrastruktur, hvilket udgør krigsforbrydelser; udtrykker alvorlig bekymring over den alarmerende forværrelse af den humanitære situation i Yemen; beklager dybt tabet af menneskeliv som følge af konflikten og de ekstreme lidelser hos dem, der ikke kan få humanitær bistand og vitale råvarer og er fanget i kampene, er fordrevet eller har mistet deres levebrød, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; bekræfter på ny sin vilje til fortsat at støtte Yemen og det yemenitiske folk;

gentager sin fulde støtte til den indsats, som gøres af FN’s generalsekretær og FN's generalsekretærs særlige udsending til Yemen for at opnå en genoptagelse af forhandlingerne; understreger, at kun en politisk, inklusiv og forhandlet løsning på konflikten kan genoprette freden og bevare Yemens enhed, suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet; opfordrer alle internationale og regionale aktører til at samarbejde konstruktivt med parterne i Yemen med henblik på at muliggøre en nedtrapning af konflikten og en forhandlet løsning; opfordrer Saudi-Arabien og Iran til at arbejde for at afslutte kampene i Yemen og at forbedre de bilaterale forbindelser; opfordrer Iran til øjeblikkeligt at ophøre med at yde støtte til houthi-styrker i Yemen, enten direkte eller via mellemmænd;

opfordrer alle konfliktens parter til hurtigst muligt at blive enige om en indstilling af fjendtlighederne, der skal overvåges af FN, som et første skridt i retning af en genoptagelse af fredsforhandlingerne under ledelse af FN; opfordrer indtrængende alle parter til hurtigst muligt og i god tro og uden forhåndsbetingelser at engagere sig i en ny runde af FN-ledede fredsforhandlinger; beklager houthi-oprørernes og deres allieredes beslutning om at afvise Ismail Ould Cheikh Ahmed som en fredsforhandler;

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til straks at foreslå en integreret EU-strategi for Yemen og til at gøre en fornyet indsats for et fredsinitiativ for Yemen i FN-regi; erklærer igen sin støtte til EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at fremme en genoptagelse af forhandlingerne og opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at forholde sig konstruktivt og uden at opstille forhåndsbetingelser til disse bestræbelser; understreger, at gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, herunder løsladelse af politiske fanger, umiddelbare skridt til at sikre en holdbar våbenhvile, en mekanisme til en FN-overvåget tilbagetrækning af styrker, lettelse af den humanitære og kommerciel adgang, Track II-initiativer, der involverer politiske, sikkerhedsmæssige og civilsamfundsaktører, er afgørende for at lette en tilbagevenden til det rette politiske spor;

beklager, at Saudi-Arabien og dets koalitionspartnere har lukket Yemens havne, lufthavne og grænseovergangssteder til lands, hvilket har ført til en yderligere forværring af situationen i landet; anser koalitionens skridt til at genoptage driften af havnen i Aden og åbne grænseovergangen ved al-Wadea for at være et skridt i den rigtige retning; opfordrer koalitionen til at sikre øjeblikkelig genoptagelse af aktiviteterne i havnene i Hodeida og Saleef og åbning af landgrænserne for humanitær nødhjælp og levering af basale handelsvarer;

understreger, at FN's Sikkerhedsråd med henblik på både at tackle den humanitære nødsituation og opbygge tillid mellem parterne på en måde, der vil fremme politiske forhandlinger, tilskynder til, at der hurtigt findes en aftale om udstationering af yderligere kontrollanter under FN's verificerings- og inspektionsmekanisme, hvilket vil øge alle Yemens havnes kapacitet, og øget adgang til lufthavnen i Sana’a;

opfordrer alle de involverede parter til øjeblikkeligt at tillade fuld humanitær adgang til de nødlidende i de konfliktramte områder og opfordrer til, at hjælpearbejderes sikkerhed sikres; opfordrer Rådet og FN's Sikkerhedsråd til i forlængelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2216 at identificere enkeltpersoner, der obstruerer leveringen af humanitær bistand i Yemen, og indføre målrettede sanktioner mod dem;

fordømmer koalitionsstyrkernes vilkårlige luftangreb, der medfører civile dødsfald, herunder børn, og ødelæggelse af civil og sundhedsrelateret infrastruktur; fordømmer de tilsvarende vilkårlige angreb, begået af houthierne og de allierede styrker, som har ført til civile dødsfald og disse gruppers brug af hospitaler og skoler som baser for gennemførelse af deres angreb;

fordømmer houti-/Salehtroppernes vilkårlige missilangreb på saudiarabiske byer, navnlig angrebet på den store civile internationale lufthavn i Riyadh, King Khaled, i Riyadh den 4. november 2017;

10.

opfordrer indtrængende alle parter til at give journalister adgang til landet, herunder til alle områder og alle frontlinjer i landet; påpeger, at blokeringen af journalisters adgang til Yemen er årsag til den manglende dækning af krisen, som hindrer de humanitære hjælpearbejderes bestræbelser på at få det internationale samfund og de internationale donorer til at få øjnene op for den katastrofale situation; Bifalder den nylige løsladelse af Yahya Abdulraqeeb al-Jubeihi, Abed al-Mahziri og Kamel al-Khozani og opfordrer indtrængende til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de journalister, der fortsat er fængslede;

11.

gentager sin opfordring til alle parter om at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, at sikre beskyttelsen af civile og at afholde sig fra direkte at angribe civil infrastruktur, navnlig medicinske faciliteter og vandforsyningssystemer;

12.

minder om, at de målrettede angreb på civile og civil infrastruktur, herunder hospitaler og sundhedspersonale, er en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at fastlægge bestemmelser for international strafforfølgning af de ansvarlige for de overtrædelser af folkeretten, der er begået i Yemen; støtter i denne forbindelse fuldt ud FN's Menneskerettighedsråds beslutning om at foretage en omfattende undersøgelse af de forbrydelser, der er begået under konflikten i Yemen;

13.

støtter fuldt ud indsatsen fra medlemsstaterne og tredjelande for at etablere internationale mekanismer til at indsamle beviser og stille de ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret til regnskab herfor; understreger, at det er absolut nødvendigt at få stillet de ansvarlige for krænkelserne til regnskab for at kunne opnå en varig bilæggelse af konflikten; glæder sig hvad det angår over etableringen af en gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter med mandat til at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Yemen og foretage en omfattende undersøgelse af alle påståede overtrædelser og krænkelser af de internationale menneskerettigheder og af andre relevante og gyldige områder af folkeretten, der er begået af alle konfliktens parter siden marts 2015; beklager, at bestræbelser på at foretage en uafhængig undersøgelse er blevet blokeret;

14.

udtrykker dyb bekymring over, at ustabiliteten i Yemen er blevet udnyttet af terrororganisationer og ekstremistiske organisationer som ISIS/Daesh og AQAP; opfordrer indtrængende Yemens regering til at påtage sig sit ansvar i kampen mod ISIS/Daesh og AQAP; understreger, at det er nødvendigt, at alle parter i konflikten skrider håndfast ind over for sådanne grupper, hvis aktiviteter udgør en alvorlig trussel mod en forhandlingsløsning og mod sikkerheden i og omkring regionen; bekræfter EU's tilsagn om at bekæmpe ekstremistiske grupper og deres ideologier og understreger behovet for, at parter i regionen gør det samme;

15.

opfordrer Rådet til effektivt at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret som fastsat i de relevante EU-retningslinjer; gentager navnlig, at der er behov for en striks anvendelse fra alle EU-medlemsstaters side af de regler, der er fastsat i fælles holdning 2008/944/FUSP; erindrer i den forbindelse i beslutning om den humanitære situation i Yemen af den 25. februar 2016, som opfordrer NF/HR til et initiativ til at indføre en EU-våbenembargo mod Saudi-Arabien i betragtning af de alvorlige påstande, der er fremsat om Saudi-Arabiens overtrædelser af den humanitære folkeret i Yemen, og den omstændighed, at den fortsatte udstedelse af tilladelser til eksport af våben til Saudi-Arabien derfor ville være i strid med fælles holdning 2008/944/FUSP;

16.

støtter EU's opfordring til alle parter i konflikten til at tage alle de nødvendige skridt for at forebygge og imødegå alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold, i forbindelse med væbnet konflikt; fordømmer på det kraftigste krænkelserne af børns rettigheder og er bekymret over børns begrænsede adgang til selv grundlæggende sundhedspleje og uddannelse; fordømmer rekrutteringen og anvendelsen af børnesoldater i fjendtligheder, hvad enten den iværksættes af regeringsstyrker eller væbnede oppositionsgrupper;

17.

bifalder de tilsagn, der blev givet ved donorarrangementet på højt plan om den humanitære krise i Yemen, og understreger behovet for en koordineret humanitær indsats under ledelse af FN for at lette befolkningens lidelser i Yemen; opfordrer til øjeblikkelig anvendelse af de midler, som Yemen fik tilsagn om, og til fuld finansiering af FN's beredskabsplan for humanitær bistand til Yemen for 2017;

18.

bifalder, at EU og dets medlemsstater er rede til at optrappe den humanitære bistand til befolkningen i hele landet med henblik på at afhjælpe de stigende behov og mobilisere deres udviklingsbistand til at finansiere projekter i nøglesektorer;

19.

støtter kraftigt den indsats, der er gjort af undergeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator Mark Lowcock og hans efterfølger Stephen O'Brien, for at forsøge at lette det yemenitiske befolknings lidelser;

20.

opfordrer EU og dets medlemsstater til tillige med deres humanitære og politiske bestræbelser at støtte fredsskabende foranstaltninger og modstandsdygtighedstiltag, herunder ved at støtte civilsamfundsaktører og lokale økonomiske og forvaltningsmæssige strukturer, for at sikre hurtig genoprettelse af basale tjenester og infrastrukturer, stimulere den lokale økonomi og fremme fred og social samhørighed;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Golfens Samarbejdsråd, generalsekretæren for Den Arabiske Liga og Yemens regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0273.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066.

(3) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 93.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0201.

(5) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/110

P8_TA(2017)0474

Gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi

Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2017/2127(INI))

(2018/C 356/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og (TEUF) og artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 3, 15, 21, 23, 25 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1),

—	der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport (2),

—	der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (European Treaty Series nr. 5, 1950) og de dertil knyttede protokoller,

—	der henviser til den europæiske socialpagt (ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996; ETS nr. 163),

—	der henviser til henstilling Rec(2002)5 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af kvinder mod vold, og henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og mekanismer for ligestilling mellem kønnene,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979 og tillægsprotokollen af 6. oktober 1999 hertil,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (3),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (4),

—	der henviser til Kommissionen forslag af 2. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

—

der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling — Vores verden, vores værdighed, vores fremtid — og tilsagnet deri om at tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap i udviklingssamarbejdet,

—

der henviser til arbejdsdokumentet af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy (2010 — 2020) (SWD(2017)0029) (fremskridtsrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi — foreligger ikke på dansk),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer« (COM(2010)0636),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015 (5),

—	der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet) (6),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (7),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (9),

—	der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (10),

—	der henviser til redegørelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: »The European Disability Strategy 2010-2020« (den europæiske handicapstrategi),

—	der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen »Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability«,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2016,

—	der henviser til rapporter fra 2016 og 2017 om grundlæggende rettigheder fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til de tematiske rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

—	der henviser til Rådets konklusioner om »EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid«, offentliggjort den 20. juni 2017,

—	der henviser til den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale ydelser (SPC/2010/10/8),

—	der henviser til den nye dagsorden for byudvikling (A/RES/71/256),

—	der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse,

—	der henviser til Rådets konklusioner om kønshandlingsplanen 2016-2020,

—	der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0339/2017),

A.	der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere (11) har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet;

B.	der henviser til, at der er ca. 80 millioner mennesker med handicap i EU, hvoraf 46 millioner er kvinder;

der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.	der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet;

der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; der henviser til, at EU er verdens største donor af udviklingsbistand og en af de mest indflydelsesrige interessenter på internationalt niveau;

F.	der henviser til, at EU er forpligtet til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG) i EU og i udviklingssamarbejdet med partnerlande;

der henviser til, at UNCRPD om rettigheder for personer med handicap fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; der henviser til, at artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder har en særlig betydning i denne forbindelse;

der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, som den også er det i forbindelse med afledte retsinstrumenter (12); der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

I.	der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov, midlertidige eller usynlige handicap står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

der henviser til, at personer med handicap står over for yderligere udgifter, lavere indkomster og større arbejdsløshed; der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, herunder gennem beskæftigelse;

der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos deres familier eller i et familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

L.	der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

der henviser til, at der fortsat findes ny og revideret lovgivning, der ikke tager højde for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og hensyn til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for deltagelse; der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet de tager hensyn til de forskellige tilgange til spørgsmål om handicap;

N.	der henviser til, at stereotyper, fejlopfattelser og fordomme er blandt de bagvedliggende årsager til forskelsbehandling, herunder multidiskrimination, stigmatisering og ulighed;

der henviser til, at personer med handicap ofte lider under mangel på støtte, beskyttelse, kommunikation og information om sundhedstjenester og rettigheder, beskyttelse mod vold, børnepasning og har ringe eller ingen adgang til disse tjenester og information; der henviser til, at sundhedspersonale bør være behørigt uddannet i de særlige behov hos personer med handicap;

P.	der henviser til, at en stor andel af de fire millioner mennesker, der årligt registreres som hjemløse, også har et handicap, og de er i høj grad en overset gruppe både i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og EU's handicapstrategi;

der henviser til, at personer med handicap på trods af de mange internationale konventioner, EU-lovgivning og national lovgivning og strategier stadig ikke deltager fuldt ud i samfundslivet og ikke nyder godt af deres rettigheder; der henviser til, at deltagelsen af personer med handicap kun kan opnås, hvis de indgår i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret, i overensstemmelse med artikel 29 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport påviser, at der er klare forsinkelser i gennemførelsen af forpligtelserne ifølge FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap både på EU- og medlemsstatsniveau; der henviser til, at der stadig er udfordringer og mangler ved strategien, og at der er brug for et langsigtet perspektiv for at tilpasse EU's politikker, love og programmer til konventionen om handicappedes rettigheder;

der henviser til, at modellen for en uafhængig tilværelse, der fremhæves i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, sikrer den bedst mulige tilgængelighed; der henviser til, at adgangen til andre tjenester, såsom tilgængelig transport, kultur- og fritidsaktiviteter, også er med til at skabe vigtig livskvalitet og kan bidrage til integration af personer med handicap;

der henviser til, at det er absolut nødvendigt at sikre inkluderende og aktiv adgang til arbejdsmarkedet, da det er en af de vigtigste måder til fremme af uafhængighed for personer med handicap; der henviser til, at adgangen til arbejdsmarkedet for øjeblikket er på 58,5 % sammenlignet med 80,5 % for personer uden handicap, og at nogle grupper står over for yderligere forskelsbehandling baseret på typen af deres handicap; der henviser til, at den sociale økonomi giver mange muligheder for beskæftigelse for personer med handicap;

U.	der henviser til, at bedre retningslinjer på EU-niveau og tilstrækkelige ressourcer samt uddannelse inden for handicapområdet kan øge ligestillingsorganers uafhængighed og effektivitet på nationalt niveau;

der henviser til, at en af de fire prioriteter, som Kommissionen fastsatte efter Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, er at »styrke undervisning af ugunstigt stillede unge og børn med garanti for, at undervisningssystemerne imødekommer deres behov«;

der henviser til, at de samlede omkostninger ved at holde personer med handicap ude af arbejdsmarkedet er højere end omkostningerne til at inkludere dem på arbejdspladserne; der henviser til, at dette især er gældende for personer med multiple støttebehov, hvor familiemedlemmer kan være tvunget til at blive plejer;

der henviser til, at antallet af personer med handicap i beskæftigelse kan være lavere, end de foreliggende data indikerer, da mange af dem betegnes som »ikke beskæftigelsesegnede« eller arbejder i beskyttet beskæftigelse eller i beskyttede miljøer uden at have medarbejderstatus og som følge heraf ikke figurerer i de officielle data og statistikker;

der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i rekrutteringsprocesser;

Z.	der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og for at forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap;

AA.	der henviser til, at EU er den største donor af udviklingsbistand og skal gå foran i programmer til inklusion af handicappede;

AB.	der henviser til, at forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet ikke er en isoleret problemstilling; der henviser til, at forskelsbehandling inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, adgang til bolig og transport også fører til forskelsbehandling i beskæftigelse;

AC.

der henviser til, at 75 % af alle personer med svære handicap i EU ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet; der henviser til, at underbeskæftigelse og arbejdsløshed kan være en problemstilling navnlig for personer med autismespektrumforstyrrelser samt for døve og hørehæmmede, blinde og døvblinde;

AD.	der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling samt den europæiske søjle for sociale rettigheder kan være effektive midler til gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

AE.	der henviser til, at manglende rets- og handleevne udgør en væsentlig barriere for, at man kan udnytte sin stemmeret, herunder ved valg til Europa-Parlamentet;

AF.	der henviser til, at 34 % af alle kvinder med helbredsproblemer eller med et handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partners side;

AG.	der henviser til, at artikel 168, stk. 7, i TEUF giver medlemsstaterne ansvaret for at fastlægge deres sundhedspolitik og levering af sundhedsydelser, hvilket viser, at det er afgørende vigtigt at rådføre sig og samarbejde med medlemsstaterne, således at Den europæiske handicapstrategi kan lykkes;

AH.	der henviser til, at artikel 25 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) styrker personer med handicaps ret til at nyde godt af de højeste opnåelige standarder for sundhedspleje uden forskelsbehandling;

AI.	der henviser til, at personer med handicap er særlig sårbare over for mangler i forbindelse med sundhedstjenester, sundhedsrisikobetonet adfærd og er i højere risiko for at dø tidligt;

Vigtige indsatsområder

Tilgængelighed

anerkender vigtigheden af en helhedsorienteret definition og anvendelse af begrebet tilgængelighed og betydningen heraf som grundlag for, at personer med handicap kan nyde godt af lige muligheder og virkelig social inklusion og deltagelse i samfundet, som det anerkendes i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i kommentar nr. 2 hertil, og at der samtidig tages højde for forskelligartetheden af handicappede personers behov samt fremme af den støt voksende betydning af design for alle som et grundlæggende princip i EU;

minder Kommissionen om dens forpligtelse til at integrere handicap og udvikle og fremme tilgængelighed inden for alle politikområder i både den offentlige og den private sektor og anbefaler, at der nedsættes vidensenheder vedrørende tilgængelighed inden for Kommissionens hierarki for at sikre, at denne forpligtelse overholdes;

opfordrer Kommissionen til at fastsætte obligatoriske krav vedrørende tilgængelighed til offentlige steder og især de bebyggede miljøer;

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed samt de relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; opfordrer i denne forbindelse EU til at koordinere og overvåge gennemførelsen heraf samt at fremme ratificering af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap såvel internt som eksternt;

håber, at EU's medlovgivere ufortøvet vil vedtage den europæiske lov om tilgængelighed; anbefaler, at den endelige tekst med henblik på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder kommer til at øge tilgængeligheden af varer og tjenesteydelser for personer med handicap og personer med funktionelle begrænsninger; understreger, at der er behov for omfattende europæiske regler om tilgængeligheden af offentlige rum og bygninger samt om adgang til alle transportformer;

er bekymret over, at overvågningen af dele af lovgivningen, såsom direktivet om webtilgængelighed (13) og forordningen om tilgængelighed til jernbanesystemer (TSI-PRM) (14), foregår ved, at sektoren og medlemsstaterne vurderer sig selv, og at vurderingen ikke foretages af en uafhængig instans; anbefaler derfor, at Kommissionen forbedrer sin vurdering af overensstemmelsen, og mener, at udviklingen af lovgivning til overvågning af, at handicappedes rettigheder respekteres, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 261/2004 (15);

påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer EU til at sikre, at alle støtteprogrammer er tilgængelige, at de følger en tilgang med generelt design, og at der findes et separat budget til tilgængelighedsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige investeringer med henblik på at sikre tilgængelighed for personer med handicap til både det fysiske og det digitale miljø;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge tilgængeligheden gennem støtte til udvikling af IKT og ved at støtte alle initiativer, herunder nystartede virksomheder, som er aktive inden for sikkerhed for personer med handicap;

støtter fastlæggelse og anvendelse af bedste praksis, hvad angår en uafhængig tilværelse i EU;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at nødkaldsnummeret 112 er fuldt tilgængeligt for alle personer med alle typer handicap, og at politikker og programmer til reduktion af katastroferisiko i alle aspekter omfatter og er tilgængelige for alle personer med handicap;

11.

er bekymret over, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad gennemføres på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal på samme måde som for grønne offentlige indkøb, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed;

12.

anbefaler kraftigt at gøre klageprocedurer vedrørende passagerers rettigheder fuldt tilgængelige og handicapvenlige og tildele de nationale håndhævelsesmyndigheder tilsvarende kraftige håndhævelsesopgaver;

13.

understreger navnlig, at tilgængelighed er et centralt princip i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og en forudsætning for udøvelsen af de andre rettigheder, der er forankret i konventionen; understreger, at et vedholdende antal andragender, som indgives af europæiske borgere, omhandler klager over manglende tilgængelighed eller arkitekturbestemte barrierer; understreger, at retten til tilgængelighed, som er fastlagt i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, skal gennemføres på en omfattende måde for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til deres omgivelser, transport, offentlige faciliteter og tjenester samt informations- og kommunikationsteknologier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelighed prioriteres højt, og at den integreres bedre på alle handicappolitiske områder;

14.

bemærker, at strategien for et digitalt indre marked bør gennemføres på en sådan måde, at personer med handicap garanteres fuld adgang til dette;

Deltagelse

15.

glæder sig over projektet med et EU-handicapkort; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at inkludere alle lande i et fremtidigt langsigtet perspektiv med henblik på at opnå samme udbredelse som det europæiske parkeringskort og inkludere tilgængelighedstjenester, der muliggør deltagelse i kulturlivet og turisme;

16.

er bekymret over den fortsatte anskuelse af handicap fra en medicinsk synsvinkel, der sætter fokus på handicappede personers diagnose frem for de hindringer i omgivelserne, de bliver mødt med; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en revision af denne tilgang, navnlig på området for dataindsamling; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge metoder til at arbejde hen imod en fælles definition af handicap;

17.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med Marrakeshtraktaten; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol i sin udtalelse af 14. februar 2017 fastslog, at indgåelsen af Marrakeshtraktaten henhører under Unionens enekompetence, fordi alle forpligtelserne i Marrakeshtraktaten falder inden for et område, der i vidt omfang allerede dækkes af fælles EU-regler; anbefaler EU og medlemsstaterne at fastlægge en handlingsplan for at sikre, at den gennemføres i fuldt omfang; opfordrer EU til ikke at ratificere afsnittet om økonomisk byrde;

18.

Er af den opfattelse, at de europæiske struktur- og investeringsfonde navnlig i den næste programmeringsperiode skal tiltræde konventionen og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering som en prioritet, og at de desuden bør finansiere støttetjenester for at give personer med handicap mulighed for at udnytte retten til at leve et uafhængigt liv i lokalsamfundet; mener, at Kommissionen bør føre nøje tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af forhåndsbetingelserne om overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, som skal være konkrete og kvalitetsvurderede på en vedvarende og gennemsigtig måde; mener, at EU-finansierede projekter, herunder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbanks udlån, bør respektere tilgængelighedsregler efter en tilgang, der bygger på universelt design; mener ikke, at finansielle instrumenter alene kan tjene dette formål;

19.

understreger nødvendigheden af at sikre muligheden for fri kommunikation, tilpasset til handicappets art, og understreger, at det har afgørende betydning for handicappedes deltagelse i samfundslivet;

20.

er bekymret over de hindringer for deltagelse i samfundet, som personer under værgemål, eller som bor på institutioner, oplever i Europa, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retsevne, kan udnytte alle de rettigheder, der er stadfæstet i EU's traktater og love; opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning;

21.

opfordrer Kommissionen til som en del af de generelle rapporter om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/109/EF (16) og 94/80/EF (17) at medtage en vurdering af, hvorvidt de fortolkes i overensstemmelse med artikel 29 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

22.

understreger, at kvinder og piger med handicap lider under dobbelt diskrimination i krydsfeltet mellem køn og handicap og endda også i mange tilfælde kan blive udsat for mange forskellige former for forskelsbehandling i krydsfeltet mellem køn og handicap, seksuel orientering, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

23.

fastholder, at kvinder med handicap ofte er dårligere stillet end mænd i samme situation og oftere risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse;

24.

mener, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder bør opstille retningslinjer på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til den særlige situation, som kvinder og piger med handicap står i, og bør spille en aktiv rolle i forbindelse med fortalervirksomhed for sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling;

25.

minder om, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt personer med handicap er tæt knyttet til spørgsmålet om forbedring af betingelserne for familiemedlemmer, der ofte fungerer som ulønnede plejere uden status som beskæftigede; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for støtte til uformelle plejere, der for størstedelens vedkommende er kvindelige pårørende til personer med handicap;

26.

understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge WHO er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af kvinder med handicap;

27.

fremhæver værdien af mikrofinansieringsinstrumenter med henblik på jobskabelse og vækst; opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse instrumenter lettere tilgængelige for kvinder med handicap;

28.

understreger, at det for at sikre en uafhængig tilværelse for personer med handicap er nødvendigt at yde støtte til forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter, som kan hjælpe personer med handicap i deres dagligdag;

Lighed

29.

understreger, at ligestilling og ikke-forskelsbehandling er i centrum for handicapstrategien;

30.

opfordrer Kommissionen til at adressere handicapspørgsmålet i sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019;

31.

beklager dybt det vedvarende dødvande i Det Europæiske Råd om fremskridt i forbindelse med direktivet om ikke-forskelsbehandling og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til vedtagelsen af det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling (18), der skulle bevæge sig i retning af en pragmatisk løsning, der bør udstrække sig til beskyttelse mod diskrimination i alle aspekter af tilværelsen for personer med handicap, herunder ved at anerkende nægtelse af rimelig tilpasning som en form for diskrimination og anerkende multipel og kombineret diskrimination;

32.

er chokeret over de eksisterende data vedrørende forskelsbehandling og misbrug af personer med handicap; er fortsat bekymret over tilfælde af underrapportering på grund af manglende klage- og rapporteringsmekanismer, manglen på tillid til og kendskab til disse rettigheder; understreger, at der bør indsamles kønsopdelte data, og anbefaler i denne forbindelse, at der udvikles en ny metode til indsamling af data, navnlig hvad angår tilfælde af boardingafvisning og nægtelse af eller manglende adgang til bistand;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle nationale ligestillingsorganer har beføjelser på handicapområdet, tilstrækkelige ressourcer og uafhængighed til at give ofre for diskrimination den nødvendige hjælp og til at garantere, at enhver udvidelse af deres beføjelser ledsages af en stigning i menneskelige ressourcer;

34.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse og udvikle modeller for god praksis for og af personer med handicap, deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer, tjenestemænd om princippet af ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning;

35.

opfordrer EU til at udvikle forskningsprogrammer vedrørende ligestillingsprincipper, når de udarbejder rammen for forskning og udvikling for tiden efter Horisont 2020;

Beskæftigelse

36.

understreger, at adgang til arbejdsmarkedet er et spørgsmål, der skal betragtes ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvilket kræver gennemførelse af støtteforanstaltninger, der resulterer i en win-win-situation for både enkeltpersoner og arbejdsgivere, idet den sociale inklusion sikres, og at den bør omfatte tilgængelige ansættelsesprocedurer, tilgængelig transport til og fra arbejdspladsen, karrieremuligheder og fortsat uddannelse samt rimelig tilpasning og tilgængelige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at opdatere samlingen af bedste praksis om støtteansættelse af personer med handicap i EU og EFTA-EEA;

37.

opfordrer til vedtagelse af positive forholdsregler mod diskrimination, herunder vedtagelse af mindste procentandele for ansættelse af personer med handicap i den offentlige og den private sektor;

38.

beklager, at nægtelsen af rimelig tilpasning ikke udgør forskelsbehandling inden for rammerne af direktivet om ligebehandling (19), der er blevet kritiseret af FN's komité for rettigheder for personer med handicap; minder om, at første artikel i direktivet om ligebehandling forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af handicap;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at understøttelsesfælder ikke udgør en hindring for deltagelse på arbejdsmarkedet, og anmoder om, at handicapbetingede former for støtte holdes adskilt fra indkomststøtte, idet der tages hensyn til supplerende pleje og andre behov, som personer med handicap har, idet man giver dem mulighed for at leve et værdigt liv og få adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre, at der ikke gøres undtagelse for handicapydelser på grund af beskæftigelse;

40.

opfordrer Kommissionen til at støtte sociale virksomheder på linje med de principper, der er angivet i Bratislavaerklæringen og Madriderklæringen om den sociale økonomi som en vigtig kilde til ansættelsesmuligheder for personer med handicap;

41.

opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap til at overveje at fjerne alle juridiske barrierer for beskæftigelsesegnethed, herunder for eksempel foranstaltninger, der er i modstrid med artikel 12 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og som forhindrer dem i at underskrive ansættelseskontrakter, åbne en bankkonto og have adgang til deres egne penge, hvilket gør dem finansielt handicappede, eller nationale bestemmelser, der erklærer visse kategorier af personer med handicap som »ikke-arbejdsduelige«;

42.

fremhæver vigtigheden af effektiv genintegration og rehabilitering samt aktiverings- og fastholdelsesforanstaltninger i et ældningssamfund, som gør det muligt for personer at vende tilbage til eller forblive i deres arbejde efter en sygdom eller et fysisk, mentalt eller emotionelt handicap;

43.

minder om, at bebyrdelsen af personer med handicap og deres partner med omkostninger i forbindelse med deres assistance reducerer ikke blot deres indkomst, men også deres ansættelsesperspektiver og fremtidige alderspension;

44.

forstår, at foranstaltninger, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder frivillige fleksible og inkluderende arbejdsordninger, f.eks. fleksibelt arbejde, telearbejde og fleksible arbejdstider kan være fordelagtige for personer med handicap og positive for alle menneskers mentale sundhed, idet sikkerhed og stabilitet garanteres for alle, men er bekymret for, at det digitale arbejdsmiljø kan skabe nye barrierer, hvis disse ikke er tilgængelige, og der ikke stilles rimelig logi til rådighed;

45.

opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode og dårlige praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap;

46.

er bekymret over, at der i nogle medlemsstater er personer med handicap, som arbejder i beskyttede værksteder og ikke formelt er anerkendt som arbejdstagere ifølge lovgivningen, får mindre løn end mindstelønnen og ikke er berettiget til samme sociale ydelser som almindelige arbejdstagere;

47.

er især bekymret for handicappede unge og dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod at inddrage unge med handicap på arbejdsmarkedet som en prioritet, f.eks. ved oprettelse af særlige karriererådgivningscentrene, der kan yde rådgivning til studerende og arbejdsløse unge om deres fremtidige karriere, eller som del af ungdomsgarantiprogrammet;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskellighed som et forretningsmæssigt argument og fremme chartre om forskellighed, som påpeger den øgede værdi af personer med handicap på arbejdspladsen;

49.

opfordrer EU til at sikre, at rettighederne for personer med handicap og deres familier inkluderes i den foreslåede pakke om balance mellem arbejds- og privatliv;

Almen og faglig uddannelse

50.

er bekymret over, at mange børn med handicap stadig er udelukket fra integrerende kvalitetsuddannelse i forskellige EU-medlemsstater som følge af f.eks. adskillelsespolitikker samt arkitektoniske barrierer, som udgør en form for forskelsbehandling af børn og unge med handicap;

51.

understreger, at almen og faglig uddannelse er af afgørende betydning for beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, og at arbejdsgiverne bør inddrages i processen med at integrere handicappedes behov, bl.a., men ikke udelukkende under hensyntagen til de mulige fordele ved nye teknologier på områder som f.eks. jobsøgning, personlig udvikling og større uafhængighed;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne juridiske, fysiske og organisationsmæssige hindringer for alle handicappede for at garantere ordninger for integrerende uddannelse og livslang læring;

53.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre rimelig indlogering for praktikanter og kræver, at procedurer for ansøgning om praktikophold er tilgængelige, og at der tilbydes særlige praktikophold for personer med handicap, herunder incitamentstyrede praktikophold for arbejdsgivere;

54.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre, at Erasmus+ og andre ungdomsprogrammer, såsom ungdomsgarantien og det europæiske solidaritetskorps, er fuldt tilgængelige for personer med handicap gennem individuel, rimelig tilpasning, og at oplysninger om deres tilgængelighed meddeleles til personer med handicap, så de kan få lyst til at deltage; anbefaler i denne forbindelse, at de eksisterende værktøjer — som f.eks. dem, der er fastsat i MappED!-mobilitetsprojektet, herunder mobilitetsplatformen — maksimeres;

55.

beklager, at den nye kvalifikationsdagsorden ikke omfatter et specifikt mål for personer med handicap; påpeger, at den aktuelle underbeskæftigelse og diskriminering af personer med handicap på arbejdsmarkedet også er et spild af værdifulde færdigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til behovet af personer med handicap i alle fremtidige færdighedsrelaterede initiativer;

56.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og til i denne forbindelse at udvikle nationale overgangsprogrammer for at sikre god og inkluderende uddannelse og faglig uddannelse, både formel og uformel, herunder for personer med handicap, som har behov for et højt niveau af støtte, baseret på anbefalingerne fra FN's konvention om handicappedes rettigheder;

57.

understreger vigtigheden af uddannelse og ekstrauddannelse af undervisere, især når det gælder om at støtte personer med komplekse behov;

58.

anbefaler at gøre bedre brug af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning for at maksimere dets nuværende mandat;

59.

fremhæver, at det er afgørende at forberede lærere og undervisere på at arbejde med børn med handicap og give dem tilstrækkelig støtte; tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde rammer for inkluderende læring og løbende faglig udvikling for lærere og undervisere med input fra forskellige interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap og fagfolk med handicap;

60.

opfordrer, eftersom der blandt unge med handicap og/eller særlige undervisningsbehov (SEN) er et stort antal af unge, der forlader skolen tidligt, til yderligere undersøgelse af mulighederne for livslang læring og attraktive alternativer; mener, at fremme af programmer for livslang læring for personer med handicap er en vigtig del af den europæiske handicapstrategi;

61.

tilskynder til udveksling af bedste praksis vedrørende inklusiv uddannelse og livslang læring for lærere, personale, styrelsesorganer, studerende og elever med handicap;

62.

udtrykker bekymring over, at personer med handicap på trods af forbedringer stadig er i høj risiko for at blive ramt af arbejdsløshed, og at mindre end 30 % har afsluttet en videregående uddannelse eller tilsvarende, sammenlignet med ca. 40 % for personer uden handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på de vanskeligheder, unge med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov støder på i deres overgang fra sekundær og videregående uddannelse og/eller erhvervsuddannelse til beskæftigelse;

63.

tilskynder EU's offentlige institutioner og virksomheder til at gennemføre mangfoldighedspolitikker og de nationale mangfoldighedschartre;

64.

understreger, at unge med handicap deltager mindre i fysiske aktiviteter end unge personer uden handicap, og at skolerne spiller en vigtig rolle i tilegnelsen af en sund levevis; understreger derfor vigtigheden af at fremme en større deltagelse af unge med handicap i fysiske aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at fjerne alle eksisterende hindringer for, at personer med handicap eller personer med særlige behov kan deltage i sportsaktiviteter;

65.

minder om behovet for at bygge bro over den digitale kløft og sikre, at personer med handicap kan drage fuld fordel af den digitale union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at forbedre digitale færdigheder og kompetencer for personer med handicap, især via projekter finansieret af Erasmus+-programmet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre beskyttelsen af sårbare borgere — herunder personer med handicap — online, gennem effektive foranstaltninger mod hadefuld tale, cybermobning og alle former for online forskelsbehandling ved at forbedre uddannelsen i digitale færdigheder og mediekendskab som led i både ikkeformel og formel uddannelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at stille passende teknologiske undervisningsværktøjer gratis til rådighed for børn med handicap og dermed muliggøre deres fulde integration i undervisnings- og uddannelsesaktiviteter;

Social beskyttelse

66.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den europæiske handicapstrategi 2030 inkluderer specifikke handlinger for at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester til personer med handicap i hele deres liv; opfordrer medlemsstaterne til at oprette en social mindstebeskyttelse af personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard;

67.

opfordrer medlovgiverne til at overveje at inkludere personer med handicap som en særlig målgruppe i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger (20);

68.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med deres vurdering af handicap og den beslutsomhed, som bør følge efter ikke må undergrave handicapkonventionens menneskerettighedsbaserede model for handicap, idet der tages hensyn til de miljømæssige og samfundsmæssige hindringer, som personen støder på, og idet alle relevante interessenter inddrages for at sikre, at levestandarden for personer med handicap ikke bringes i fare på grund af f.eks. økonomiske tilpasningsprogrammer;

69.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske søjle for sociale rettigheder integrerer handicap i alle aspekter;

70.

anbefaler, at Den Europæiske Socialfond (ESF), det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU's fremtidige sociale fonde ikke kun anvendes i forbindelse med aktiveringsforanstaltninger med henblik på beskæftigelse, men også med henblik på social inklusion; påpeger vigtigheden af rehabilitering som en metode til social inklusion for at sikre, at personer med handicap forbliver aktive i samfundet;

71.

anbefaler, at medlemsstaterne træffer særlige foranstaltninger, såsom at yde finansiel støtte og aflastningspleje, for at fremme inklusive sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som garanterer en passende levestandard, ydelser og adgang til tjenester for alle personer med handicap i hele deres liv;

72.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap pga. manglen på passende og/eller ledige boliger og pleje i samfundet;

Sundhed

73.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre 2011-direktivet om patienters rettigheder til sundhedspleje på tværs af landegrænser (21); anbefaler, at Kommissionen medtager en stærk handicapkomponent i gennemførelsen af direktivet for at garantere adgang til billig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udføre en konsekvensvurdering af direktivet med henblik på en revision heraf for at bringe det i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og til at udarbejde EU-omspændende retningslinjer om integration af handicappede i det arbejde, der udføres af de nationale kontaktpunkter, med fælles resultatkriterier, herunder specifikke anbefalinger angående handicappede; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til sundhedspersonale angående de særlige behov hos patienter med handicap;

74.

er bekymret over krænkelser, herunder krænkelser af menneskerettighederne, inden for mental sundhed og sundhedsydelser, der i mange tilfælde har haft en betydelig indvirkning på kvaliteten af den service, der leveres, og påpeger, at disse tjenester skal være fokuseret på restituering, tilstrækkeligt finansieret og i overensstemmelse med en menneskerettighedsbaseret model;

75.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre mentale sundhedstjenester, der respekterer rets- og handleevne, og som kræver, at den handicappede og ikke en stedfortrædende beslutningstager giver sit samtykke til behandling og hospitalsindlæggelse, idet der også tages hensyn til assisteret beslutningstagning;

76.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at e-sundheds-, sundheds- og plejeydelser er fuldt tilgængelige og sikre for alle personer med handicap, herunder personer med intellektuelle handicap og komplekse behov, og deres familiemedlemmer;

77.

påpeger, at det haster med at gøre noget ved den generelle mangel på adgang til tværfaglig speciallægebehandling for personer med handicap, og — hvor denne adgang eksisterer — ved de lange ventetider for patienterne, som er en stor hindring for lige adgang til forebyggelse og behandling inden for sundhedspleje, hvilket ofte resulterer i en forværring af de handicappede patienters tilstand og en unødig byrde på sundhedssystemerne;

78.

påpeger, at sundhedssystemerne bør sikre påvisning, indberetning og forebyggelse af seksuel vold og/eller misbrug;

79.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge antallet af tværfaglige vurderinger og revurderinger for voksne med handicap med henblik på at udvikle skræddersyede planer, som kan gennemføres ved hjælp af territoriale ressourcer (f.eks. hjemmehjælp/hjemmesygepleje/handicaphjælp), der opfylder de konstaterede biopsykosociale behov;

80.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af det europæiske referencenetværk til at udvikle og udvide adgangen til tværfaglige og specialiserede sundhedsydelser for personer med handicap i almindelighed, og især for personer med sjældne handicap;

81.

fremhæver Kommissionens manglende opmærksomhed på handicap i handlingsplanen for sundhedspersonalesituationen i EU og EU's dagsorden om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer, idet de ikke er omtalt specifikt i nogen af de to tekster;

82.

fremhæver succesen med den anden fælles aktion om demens, men håber imidlertid, at der i den kommende treårige periode vil tilflyde yderligere midler fra de lægemiddelvirksomheder, der deltager i initiativet om innovative lægemidler;

83.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi for at hjælpe personer med alvorlige handicap efter pårørendes død — som var ansvarlige for deres daglige pleje (dvs. den nyligt vedtagne italienske lov »dopo di noi«);

84.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en grundig analyse af forskellene mellem FN's afsluttende bemærkninger og dens egen fremskridtsrapport specifikt i forhold til det prioriterede sundhedsområde i den europæiske handicapstrategi;

85.

opfordrer til konsekvent at fremme lokal barselspleje som en offentlig tjeneste i medlemsstaterne med henblik på at reducere antallet af handicap, som skyldes fødselskomplikationer, og for at sikre både mødre og spædbørn en sikker fødsel i overensstemmelse med WHO's tjekliste for sikre fødsler;

86.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i den europæiske telemedicinsektor, som fundamentalt kan ændre muligheden for at få adgang til tjenesteydelser for personer med handicap; mener endvidere, at udbredelsen af 4G-teknologi, indførelsen af 5G og udbredelsen af tingenes internet vil føre til forbedringer inden for sundhedsydelser for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske sundhedsteknologisektor ikke er tynget af overdreven regulering og også har tilstrækkelig adgang til finansiering;

Foranstaltninger udadtil

87.

opfordrer til, at EU's indsats udadtil fuldt ud er i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

88.

opfordrer til, at EU sikrer, at udviklingssamarbejdet og den humanitære indsats fuldt ud er tilgængelig for og inkluderer personer med handicap;

89.

opfordrer til, at EU indfører en markør for handicappedes rettigheder i rapporteringen om officiel udviklingsbistand;

90.

opfordrer EU til at sørge for at komme til at spille en afgørende rolle i at sikre, at personer med handicap ikke efterlades i udviklingen af samarbejde og humanitær hjælp, som det har forpligtet sig til i Den Europæiske Konsensus på Udviklingsområdet, og til at medtage imødegåelsen af den multidiskrimination, som sårbare personer og marginaliserede grupper udsættes for;

91.

opfordrer Kommissionen til at være førende i gennemførelsen af en handicapinkluderende implementering af de målene for bæredygtig udvikling som led i indsatsen udadtil uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene;

92.

beklager, at indikatoren om ansættelse i EU's mål for bæredygtig udvikling ikke er opdelt efter handicap; opfordrer EU til at fremme opsplitning af data efter type af handicap i samarbejde med partnerlande;

93.

opfordrer EU og dets partnere til at inkludere personer med handicap og deres repræsentative organisationer på alle faser i politikudvikling og projekter, herunder partnerlande med aktiv deltagelse af organisationer af personer med handicap;

94.

fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Forpligtelser i EU's institutioner

95.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre funktionalitet, indhold, dokumenter, videoer og nettjenester på deres eksterne og interne hjemmesider tilgængelige herunder offentlige høringer og offentliggjorte rapporter om overensstemmelse og overholdelse med retningslinjer om nettilgængelighed, anbefalinger og forpligtelser;

96.

beklager, at INSIGN-projektet, som muliggør uafhængig kommunikation til døve og personer med hørehandicap under deres interaktion med EU-institutionerne ved at sætte dem i forbindelse med tegnsprogstolke og forfattere til undertekster i medlemsstaterne, endnu ikke er blevet implementeret, selv om Kommissionen finansierede udviklingen af prototypen af den tjenesteplatform, der blev testet i 2014 i Europa-Parlamentet med positivt resultat;

97.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne til — på anmodning — at gøre alle sine offentlige møder tilgængelige, herunder gennem levering af tegnsprogstolkning, tale-til-tekst og dokumenter med blindskrift, samt gennem andre udvidede og alternative kommunikationsmetoder og den fysiske tilgængelighed af deres bygninger; anerkender vanskelighederne med at levere undertekster til alle live streams og videooptagelser af møder opfordrer dog til, at institutionerne fortsat overvåger den teknologiske udvikling på dette område med henblik på at forbedre tilgængeligheden i fremtiden;

98.

anbefaler EU-institutionerne at prioritere tolkning fra og til nationale tegnsprog i stedet for internationale tegn på linje med EU's flersproglige politik;

99.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at deres valg til Europa-Parlamentet er tilgængelige og inkluderer dem, der i øjeblikket lever i institutioner og/eller under værgemål;

100.

anerkender, at der mangler tilgængelige og inkluderende valgprocesser for personer med handicap, især personer med mental/intellektuel funktionsnedsættelse både på EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at sikre, at deres kommunikationsmaterialer angående valg til Europa-Parlamentet er fuldt tilgængeligt;

101.

opfordrer europaskoler, børnehaver og fritidshjem til at tilbyde alle børn af EU-ansatte inkluderende uddannelse i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder børn med komplekse støttebehov eller behov for støtte på højt niveau;

102.

opfordrer indtrængende EU til at lette tilbuddet om rimelig tilpasning og andre former for ansættelsesstøtte, såsom fleksibelt arbejde blandt ansatte med handicap, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, i EU-institutionerne;

103.

opfordrer Kommissionen til at revidere de fælles regler, gennemførelsesbestemmelser, anvendelsesområde, handicaprepræsentation, tilgængelighed og praksis i forbindelse med den fælles sygesikringsordning for at bringe den i overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder;

104.

opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af generaldirektoraterne og EU-institutionerne; opfordrer til indførelse af de nødvendige ordninger for at opnå, at dette kommer til at udgøre en del af strategien for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

105.

opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

106.

erindrer om den rolle, som Europa-Parlamentets »Disability Intergroup« i overensstemmelse med FN-konventionen spiller for gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi som en platform, der samler medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer, repræsentanter for organisationer og civilsamfundet på både nationalt og lokalt niveau; bemærker, at denne »Disability Intergroup« er et privilegeret forum, hvor der kan tilskyndes til diskussioner og debatter med henblik på at sikre gennemførelse af strategien;

107.

opfordrer EU-institutionerne til fuldt ud at rådføre sig med og effektivt inddrage personale og medlemmer med handicap i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af deres interne regler, politikker og praksisser, herunder personalevedtægten og rimelig tilpasning og sikring af tilgængelighed;

Huller i statusrapporten i forhold til de afsluttende bemærkninger

108.

beklager, at EU-institutionernes websites ikke opfylder AAA-standarderne for tilgængelighed; opfordrer institutionerne til at realisere dette mål hurtigst muligt;

109.

beklager, at EU's og medlemsstaternes transportlovgivning stadig ikke er gennemført fuldt ud på nationalt plan; anbefaler til dette formål, at der oprettes nationale retshåndhævende myndigheder i hver medlemsstat;

110.

konstaterer de fremskridt, der er gjort i forbindelse med tilgængeligheden af jernbaner; slår til lyd for det samme niveau for regulering af tilgængeligheden for alle andre transportmåder, herunder flyrejser, for at løse konflikter mellem sikkerhed og tilgængelighed;

111.

bemærker, at det horisontale direktiv om ligebehandling ikke behandles i Kommissionens situationsrapport;

112.

finder det beklageligt, at der kun er sket små fremskridt med hensyn til den Europæiske Unions ratificering af den valgfrie protokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

113.

bemærker, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

114.

byder den opdaterede liste over instrumenter, herunder nyligt vedtagne instrumenter, velkommen, men beklager, at kompetenceerklæringen ikke er blevet revideret, og at listen over instrumenter ikke inkluderer instrumenter, der ikke specifikt henviser til personer med handicap, men som ikke desto mindre er relevante for personer med handicap;

115.

beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt, hvad angår integration af rettighederne for kvinder og piger med handicap i alle sine politikker og programmer, og med hensyn til at integrere et ligestillingsperspektiv i sine handicapstrategier;

116.

glæder sig over, at EU har underskrevet Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og opfordrer Rådet til hurtigt at ratificere denne;

117.

beklager, at de aktuelle europæiske politikker om børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad inkluderer en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap og kontrolforanstaltninger for at beskytte deres rettigheder, og at handicapstrategierne ikke i tilstrækkelig grad adresserer og implementerer rettighederne for drenge og piger med handicap; opfordrer i overensstemmelse med FN's handicapkonvention og FN's konvention om barnets rettigheder Kommissionen til at vise børn med handicap særlig opmærksomhed; fremhæver navnlig behovet for rollemodeller for kvinder og piger med handicap;

118.

bemærker, at EU ikke har organiseret en omfattende kampagne for at udbrede kendskabet til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og for at bekæmpe fordomme imod handicappede;

På vej mod en omfattende og effektiv handicapstrategi for 2030

Horisontale spørgsmål

119.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fremtidige handicapstrategi tager sigte på fuldt ud at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap på alle områder af EU's politik og på at integrere tilgængelighed, deltagelse, ikke-forskelsbehandling og ligestilling, der omfatter alle artikler i CRPD, og til, at den inkluderer et tilstrækkeligt budget, en tidsramme for implementeringen og en overvågningsmekanisme, og at den får den samme juridiske værdi som den nuværende strategi; er klar over, at strategien kun kan blive en succes, hvis alle berørte parter, herunder civilsamfundet, inddrages;

120.

understreger, at 2020-2030-strategien bør være baseret på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring;

121.

opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der er relateret til effektiv reintegration og rehabilitering for at reducere eller eliminere effekterne af en sygdom eller fysisk, mentalt eller emotionelt handicap på en persons indtjeningsmuligheder;

122.

anbefaler, at Kommissionen sikrer, at en hvilken som helst fremtidig strategi og høringsproceduren i forbindelse hermed bør være gennemsigtig, forståelig og fuldt tilgængelig og inkludere tydelige indikatorer og benchmarks;

123.

bemærker, at EU-SDG's sæt af indikatorer ikke inkluderer personer med handicap, når det gælder mål 4(uddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene) og mål 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst); opfordrer til, at den fremtidige strategi gør brug af de globale SDG-indikatorer til at overvåge implementeringen af EU's vigtigste handlinger og politikker hvad angår ansættelse;

124.

understreger betydningen af at sikre, at den fremtidige handicapstrategi er i tråd med andre EU-initiativer og -strategier for at fremme beskæftigelse og integration af personer med handicap, navnlig kvinder;

125.

anbefaler, at strategien for tiden efter 2020 omfatter offentlige indkøb og standardisering og horisontale spørgsmål med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden for personer med handicap, samt for at fremme udarbejdelse og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne;

126.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU-finansierede projekter er i overensstemmelse med CRPD's strategi for menneskerettigheder, ved ikke at finansiere projekter, som vil skabe resultater, der ikke er tilgængelige, som udelukker personer med handicap, eller som ikke respekterer standarderne for tilgængelighed;

127.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et tilgængeligt vurderingsværktøj med vedvarende overvågning, herunder specifikke indikatorer og håndgribelige mål;

128.

opfordrer EU og medlemsstaterne til efter EU's ratificering af Istanbulkonventionen, til at vedtage særlige foranstaltninger, der skal bekæmpe vold mod kvinder og piger med handicap; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder med særlig vægt på kvinder og piger med handicap;

129.

anerkender, at kvinder med handicap, især intellektuelle handicap, er mere sårbare over for kønsbaseret vold, seksuel chikane og andre former for misbrug; anerkender desuden, at de på grund af deres afhængighedsforhold kan være ude af stand til at fastslå eller indberette overgreb; understreger behovet for yderligere at tilpasse gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi, som giver mulighed for at træffe forebyggende foranstaltninger med henblik på at undgå alle former for misbrug og sikre høj kvalitet og skræddersyet støtte til ofre for vold;

130.

opfordrer til, at EU implementerer den europæiske handicapstrategi på tværs af al EU-lovgivning og processen med det europæiske semester; opfordrer i denne forbindelse til, at der føres en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for perioden efter 2020;

131.

anbefaler, at den fremtidige strategi kommer til at omfatte den væsentlige rolle, som støttetjenester til overholdelse af menneskerettigheder spiller for personer med handicap;

132.

anbefaler, at den fremtidige strategi inkluderer emner angående uddannelse af medarbejdere, som er af grundlæggende betydning, hvis der skal kunne ydes støtte i henhold til principperne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

Yderligere indsatsområder

133.

opfordrer indtrængende til, at ligestilling, køn og ikke-forskelsbehandling, herunder for eksempel i forhold til LGBTQI, der udsættes for multidiskrimination, integreres på alle områder i en fremtidig strategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kampagner og uddannelseskurser for at øge opmærksomheden om FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og om nødvendigheden af at respektere mangfoldighed for at kunne bekæmpe diskrimination, stigmatisering og fordomme imod personer med handicap, personer med psykosociale handicap, læringshandicap eller autisme;

134.

understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i initiativer til bevidstgørelse af offentligheden med henblik på at sikre fremstillingen af personer med handicap som ligestillede borgere for at modarbejde stereotyper omkring handicap;

135.

peger på krydsfeltet mellem køn og handicap, især med hensyn til informeret samtykke om brug af prævention, tvangssterilisation og adgang til reproduktive rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om det er nødvendigt at evaluere deres lovgivning i denne henseende;

136.

opfordrer EU til at integrere rettigheder for børn med handicap på alle områder i den fremtidige strategi;

137.

anerkender, at rets- og handleevne er en af forudsætningerne for at kunne udøve menneskerettigheder, herunder stemmeret, og at enhver ny strategi skal arbejde hen imod, at ingen nægtes rets- og handleevne på grund af handicap i alle livsområder; understreger i denne forbindelse, at EU bør vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at alle personer med handicap kan udnytte alle rettigheder, der er nedfældet i EU-traktater og -lovgivning, f.eks. adgang til en dommer, varer og tjenester, herunder bankforretninger og sundhedspleje, samt at kunne stemme ved europæiske valg og forbrugerrettigheder, som er på linje med Konventionen, og opfordrer til ikke-tvangsforanstaltninger og understøttet beslutningstagning på linje med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

138.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere alle mulige foranstaltninger i den nye strategi for at sikre, at friheden og sikkerheden af alle personer med alle typer handicap er i tråd med Konventionen og FN's CPRD-komité;

139.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde fast ved partnerskabsprincippet i fremtidige forordninger vedrørende finansiering og til at sikre, at det respekteres fuldt ud;

140.

opfordrer Kommissionen til at fremme den strukturerede inddragelse af personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, i alle beslutningsprocesser, både på nationalt plan og på EU-niveau, og til at yde støtte til kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap for at give handicappede mulighed for at engagerer sig i struktureret deltagelse i alle beslutninger, der vedrører dem; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at levere CRPD-uddannelse for at sikre, at personer med handicap er opmærksomme på deres rettigheder, så forskelsbehandling kan undgås;

141.

minder om, at FN-komitéen om handicappedes rettigheder har udtrykt sin dybe bekymring over den usikre situation for personer med handicap under den nuværende migrationskrise i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere handicap i sin migrations- og flygtningepolitik og til at sikre, at al EU-finansiering, som afsættes til at tackle denne humanitære katastrofe, inkluderer handicap;

142.

opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at specificere data efter handicap og til at arbejde tæt sammen med Eurostat om at indsamle sammenlignelige data om handicap på forskellige områder, som inkluderer personer, der bor på institutioner, samtidig med at man sammenkæder handicapstrategien med målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

143.

understreger nødvendigheden af målelige og sammenlignelige kvantitative og kvalitative indikatorer, herunder om tilgængelighed, ligestilling, beskæftigelse, social beskyttelse, sundhed, skoleresultater og antallet af studerende i inklusive uddannelser, for at vurdere implementeringen af konventionen om rettigheder for mennesker med handicap i EU og medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende til, at der indsamles data med henblik på at hjælpe med anvendelsen af disse indikatorer;

144.

opfordrer EU til at udvikle et menneskeretsbaseret indikatorsystem i samarbejde med personer med handicap og deres repræsentative organisationer, samt et sammenligneligt og omfattende dataindsamlingssystem med data opdelt efter køn, alder, land- eller bybefolkning og type af handicap;

145.

anerkender, at personer med mentale handicap er specielt sårbare, når det gælder diskrimination og overgreb, og at de ofte placeres i institutioner uden adgang til uddannelse og ingen selvbestemmelse;

146.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage yderligere skridt for at nå ud til de mest sårbare, f.eks. hjemløse med handicap;

147.

understreger behovet for kontinuerlig overvågning af gennemførelsen af konventionen om handicappedes rettigheder i overensstemmelse med artikel 33 heri og i samråd med handicaporganisationer;

148.

opfordrer Kommissionen til at sikre EU’s Ekspertgruppes arbejde om at bekæmpe racisme, fremmedhad og andre former for intolerance med hensyn til at forbedre registreringen og indsamlingen af data om hadforbrydelser, så de fuldt ud afspejler hadforbrydelser mod personer med handicap;

149.

opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at afsætte tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til de overvågningsrammer, der er oprettet i henhold til artikel 33, stk. 2, i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, til at udføre deres opgaver uafhængigt;

150.

opfordrer Kommissionen til at levere tilstrækkelige ressourcer til EU's tilsynsstruktur for at give den mulighed for uafhængigt og tilstrækkeligt at udøve sine funktioner;

151.

minder om, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betragteligt antal andragender, hvor der henvises til de vanskeligheder, som handicappede støder på i deres dagligdag overalt i EU i forbindelse med de otte vigtigste aktionsområder, som er identificeret i den europæiske handicapstrategi og i forbindelse med andre spørgsmål om adgang, såsom adgang til sundhedspleje og social sikring, uddannelse, arbejdsmarkedet, det bebyggede miljø og transport, varer og tjenesteydelser, information og kommunikation og deltagelse i det politiske, offentlige og kulturelle liv;

152.

opfordrer alle medlemsstater til at ratificere FN's handicapkonvention og undertegne den frivillige protokol;

153.

understreger den beskyttende rolle, som Udvalget for Andragender spiller via proceduren for andragender (sammen med Den Europæiske Ombudsmand, der er udpeget til at beskytte borgerne i tilfælde af dårlig forvaltning) i forbindelse med EU-rammen for FN's konvention om handicappedes rettigheder, hvorved andrageren får mulighed for at indgive klage over en krænkelse af hans rettigheder, der er begået af EU-myndigheder, nationale og lokale myndigheder; understreger, at de andragender, som udvalget modtager, illustrerer nødvendigheden af at anlægge en effektiv, horisontal, ikke-diskriminerende og menneskerettighedsbaseret tilgang til handicappolitikker; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at styrke de grundlæggende rettigheder for personer med handicap i EU og med hensyn til at støtte EU's gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

154.

fremhæver, at de fleste af de andragender, der indgives af EU-borgere, vedrører vanskeligheder i forbindelse med procedurerne for ansøgning om og tilkendelse af invalidepension samt i forbindelse med de relevante myndigheders forsinkede udbetaling af denne pension; understreger, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi og dens foranstaltninger på socialsikringsområdet, hvor der skal gøres en indsats, bør lægges særlig vægt på disse spørgsmål i overensstemmelse med handicapkonventionens artikel 28 om en tilstrækkelig levestandard og social tryghed;

o o

155.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) UNCRPD/C/EU/CO/1.

(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(4) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318.

(8) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.

(9) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.

(10) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.

(11) I denne beslutning bør »fuldgyldig borger« forstås som omhandlet i UNCRPD (konventionen om rettigheder for personer med handicap) — at alle personer med handicap bør have fuld adgang til at udøve alle menneskerettigheder.

(12) Domstolens dom af 11. april 2013, HK Danmark, forenede sager C-335/11 og C-337/11, ECLI:EU:C:2013:222, præmis 29-30; Domstolens dom af 18. marts 2014, Z, C-363/12, ECLI:EU:C:2014:159, præmis 73; Domstolens dom af 22. maj 2014, Glatzel, C-356/12 ECLI:EU:C:2014:350, præmis 68.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobil-applikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(14) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).

(16) Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).

(17) Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38).

(18) Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).

(19) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/130

P8_TA(2017)0440

Det Østlige Partnerskab: Topmødet i november 2017

Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (2017/2130(INI))

(2018/C 356/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 3 og 8 og til afsnit V, særlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets østlige partnere, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine,

—	der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius og i 2015 i Riga,

—	der henviser til erklæringen fra lederne af 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, som blev vedtaget den 25. marts 2017 i Rom,

—	der henviser til henstillingerne fra og aktiviteterne i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum og fra Regionsudvalget og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP),

—

der henviser til meddelelserne fra Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om den europæiske naboskabspolitik (ENP), navnlig rapporten fra 2017 om gennemførelsen af revisionen af den europæiske naboskabspolitik (JOIN(2017)0018) og det reviderede arbejdsdokument fra 2017 med titlen »Eastern Partnership — 20 Deliverables for 2020: Focusing on key priorities and tangible results« (SWD(2017)0300) og meddelelsen fra 2016 om »Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«,

—	der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets møde om ENP og Det Østlige Partnerskab,

—

der henviser til sin henstilling af 5. juli 2017 til Rådet om den 72. samling i FN's Generalforsamling (1), til sine beslutninger, navnlig beslutningerne af 15. juni 2017 om sagen vedrørende den aserbajdsjanske journalist Afgan Mukhtarli (2), af 6. april 2017 (3) og 24. november 2016 (4) om situationen i Hviderusland, af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017 (5), af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande (6), af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine (7) og af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (8),

—	der henviser til den fælles erklæring fra parlamenterne i Georgien, Moldova og Ukraine af 3. juli 2017,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 113,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0308/2017),

der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er baseret på et fælles tilsagn mellem Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova, Ukraine og Den Europæiske Union til at uddybe deres forbindelser og overholde folkeretten og grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene, samt i social markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse;

der henviser til, at Det Østlige Partnerskab efterstræber de fælles mål at fremme stabilitet, tillidsopbygning og samarbejde, støtte demokratiske reformer, gode naboskabsforbindelser, fredelig konfliktløsning og regionalt samarbejde, forbedre mellemfolkelige kontakter og fremme samhandelen for at øge den politiske dialog og tilknytning samt økonomisk samarbejde og integration;

der henviser til, at EU ved hjælp af sin globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik søger at bringe sine partnere nærmere gennem en fremskyndet politisk associering og økonomisk integration med EU, men samtidig sigter mod at fremme politisk stabilisering, modstandsdygtige samfund og økonomisk fremgang i sit naboskabsområde og tilbyder muligheder for privilegerede politiske og økonomiske forbindelser i overensstemmelse med det enkelte partnerlands ambitionsniveau;

der henviser til, at der, i og med at EU betragter samarbejde som en værdi i sig selv og er overbevist om, at det fører til en win-win-situation for alle berørte parter, er en forpligtelse fra EU's side til at fortsætte arbejdet med alle landene i Det Østlige Partnerskab, så længe de europæiske kerneværdier ikke anfægtes eller undergraves;

E.	der henviser til, at EU og dets partnere er nødt til at afstemme ressourcerne og instrumenterne med de forpligtelser, der er indgået, og til, at partnerne er nødt til at fokusere mere på gennemførelsen af de eksisterende aftaler;

der henviser til, at deltagerne i topmødet i Riga i 2015 opfordrede til, at der inden det næste topmøde blev gjort fremskridt med hensyn til 1) styrkelse af institutioner og god regeringsførelse, 2) mobilitet og mellemfolkelige kontakter, 3) økonomisk udvikling og markedsmuligheder og 4) konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaforandringer;

der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt siden det sidste topmøde, navnlig med indgåelsen og ikrafttrædelsen af tre associeringsaftaler (AA'er), der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) med Georgien, Moldova og Ukraine, samt visumfri ordninger med Georgien og Ukraine siden 2017 (og med Moldova siden 2014), afslutningen af forhandlingerne om en omfattende og udvidet partnerskabsaftale med Armenien (der tjener som et eksempel på, hvordan medlemsskabet af Den Eurasiske Økonomiske Union og deltagelsen i EU's naboskabskoncept kan eksistere side om side), indledningen af forhandlinger om en ny, omfattende aftale med Aserbajdsjan og vedtagelsen af vigtige reformer i en række af disse lande med politisk, teknisk og finansiel støtte fra Den Europæiske Union samt videreførelsen af politikken med »kritisk engagement« over for Hviderusland;

der henviser til, at nogle stiftende medlemmer har oplevet en generel forværring af menneskerettighedssituationen og et tilbageslag for demokratiseringstendenserne siden lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag; der henviser til, at en af de største udfordringer vil være at lette den igangværende overgang til rummelige, ansvarlige, stabile og levedygtige demokratier;

I.	der henviser til, at øget mobilitet og forbedringen af mellemfolkelige kontakter mellem partnerlandene og EU fortsat er et uundværligt redskab til fremme af europæiske værdier;

der henviser til, at en ny strategisk arbejdsplan foreslået af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, som kombinerer både bilateralt og regionalt samarbejde, har til formål at udstikke retningslinjerne for det fremtidige arbejde i EU og de seks partnerlande ved at fokusere på tyve resultater inden udgangen af 2020;

der henviser til, at EU's østlige partneres uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet fortsat er truet af uløste regionale konflikter, herunder nogle, som blev startet og stadig understøttes aktivt af Den Russiske Føderation i strid med dets internationale forpligtelser til at opretholde den internationale retsorden; der henviser til, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at finde en fredelig løsning på alle igangværende konflikter i dets naboskabsområde; der henviser til, at den russiske aggression overfor Ukraine, annekteringen af Krimhalvøen og den fortsatte besættelse af to georgiske regioner såvel som russiske hybride trusler, herunder destabiliseringsvirksomhed og propaganda, samlet set truer den europæiske sikkerhed;

der henviser til, at politikken for Det Østlige Partnerskab er baseret på den enkelte partners suveræne ret til at vælge det ambitionsniveau, den efterstræber i sine forbindelser med EU; der henviser til, at partnere, der ønsker tættere forbindelser med EU, bør kunne regne med større støtte og bistand til at opfylde mål, der er fastsat i fællesskab, hvis de lever op til de eksisterende reformtilsagn, i overensstemmelse med princippet om »mere for mere«;

henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil:

Om fremtiden for Det Østlige Partnerskab

at sikre, at topmødet i november 2017 bliver fremadrettet, tilfører ny dynamik til og fastsætter en klar politisk vision for fremtiden for Det Østlige Partnerskab som en langsigtet politik; at sikre, at resultaterne af dette topmøde først og fremmest vil skabe grundlaget for opretholdelse af Den Europæiske Unions centrale værdier, navnlig respekten for demokratiet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, borgerrettigheder, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene, som Det Østlige Partnerskab er baseret på, idet det understreges, at disse værdier er kernen i AA'erne, og i anerkendelse af de berørte partneres tilsagn om at implementere og fremme disse værdier

at leve op til de høje forventninger fra borgerne i alle partnerlandene for så vidt angår udryddelse af korruption, bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt styrkelse af retsstaten og god regeringsførelse; derfor at søge et fornyet tilsagn fra partnerne om at vedtage og fuldt ud gennemføre reformer vedrørende retsvæsenet, den offentlige forvaltning og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet på grundlag af passende køreplaner med klart definerede mål og tidsfrister

at styrke civilsamfundet i partnerlandene og dets afgørende rolle i Det Østlige Partnerskab, både som en uundværlig aktør i processen med demokratisk konsolidering og som en platform for regionalt samarbejde, ved ubetinget at modsætte sig al lovgivning og alle foranstaltninger, der sigter mod at begrænse dets lovlige aktiviteter, og ved at tilskynde til, at det involveres dybere i udarbejdelsen af, kontrollen med og overvågningen af gennemførelsen af reformer i forbindelse med partnerskabet, samt ved at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige institutioner

at tilskynde til valgreformer, som sikrer, at de retlige rammer er i overensstemmelse med internationale standarder, henstillingerne fra OSCE-ledede internationale observationsmissioner og Venedigkommissionens udtalelser, og som opnås gennem en åben proces og er genstand for en bred høring af, og så vidt muligt konsensus med, oppositionen og civilsamfundet, med henblik på at forbedre valgsystemets rammer uden partiskhed til fordel for de regerende partier; at sikre, at EU nøje holder sig til den eksisterende konditionalitet vedrørende valgreformer

at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 gør status over, hvad der allerede er opnået, fremhæver behovet for at leve op til alle de tilsagn, der allerede er givet, og giver ny drivkraft til det fremtidige partnerskab, herunder levering af håndgribelige resultater for borgerne, navnlig hvad angår beskæftigelse, mindskelse af sociale forskelle, transport og konnektivitet, energiuafhængighed, mobilitet og uddannelse, idet det bemærkes, at en ny europæisk ekstern investeringsplan (EEIP) er et vigtigt redskab i denne henseende

at fortsætte indsatsen for at tackle arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. gennem en pakke af støtteforanstaltninger for unge, såsom programmet EU4Youth, og udvikling af færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets foranderlige behov, herunder gennem erhvervsuddannelse, fremme af iværksættervirksomhed og lokal industri, støtte til bæredygtigt landbrug, udvikling af turismen og den digitale økonomi samt udvidelse af den sociale infrastruktur og den offentlige og private servicesektor, bl.a. på sundheds- og plejeområdet

at fremme og aktivt støtte gennemførelsen af politikker for ikkeforskelsbehandling i alle samfundets sektorer; at sikre ligestilling mellem kønnene i de offentlige politikker og støtte til kvinders beskæftigelsesegnethed og iværksættervirksomhed, således at der garanteres kontinuitet i politikken efter målåret 2020

at forpligte sig til at arbejde sammen om øget mobilitet mellem EU og partnerlandene; at støtte Moldova, Georgien og Ukraine i gennemførelsen af visumliberaliseringsaftalen, og sikre, at suspensionsmekanismerne ikke udløses i fremtiden, navnlig gennem et tæt samarbejde på politi- og toldområdet for at sikre sig mod sikkerhedstrusler, kriminalitet og ophold i EU efter visumudløb; at indlede visumdialoger med Armenien og tilskynde Aserbajdsjan til at gøre fremskridt med gennemførelsen af visumlempelses- og tilbagetagelsesaftalerne med henblik på at indlede en visumdialog i fremtiden, og at færdiggøre forhandlingerne om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler med Hviderusland til gavn for dets borgere, såfremt disse lande gør betydelige fremskridt med hensyn til grundlæggende værdier og opfylder de præcise betingelser, der er fastsat i handlingsplanerne for visumliberalisering

yderligere at øge mulighederne for et tættere samarbejde inden for uddannelse, forskning og innovation, navnlig ved at gøre det lettere at deltage i programmer som Erasmus+, »Udbredelse af ekspertise og bredere deltagelse« og EU4Innovation, og fremskaffe lånegarantier fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen som led i dens InnovFin-program; at yde støtte med henblik på at reformere uddannelse og tackle forsknings- og innovationskløften

at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 også vil give et fornyet incitament til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, modernisering af eksisterende sektorer, handels- og investeringsmuligheder, herunder mulighederne internt i regionen for grænseoverskridende samarbejde, og med særlig vægt på iværksættere og små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

at opfordre til en omjusteret EU-støtte til associeringsdagsordenerne og de dermed forbundne strukturreformer, navnlig dem, der giver mulighed for en forbedret konkurrenceevne, et mere gunstigt erhvervsklima og tilstrækkelig adgang til finansieringskilder, herunder gennem initiativet EU4business; nøje at overvåge gennemførelsen af DCFTA'er for at undgå social og miljømæssig dumping; at udtænke målrettet bistand til SMV'er for at hjælpe dem til at udnytte potentialet i DCFTA'erne fuldt ud; at fremme og støtte en reel reform af det økonomiske system med henblik på udfasning af monopoler og begrænsning af oligarkernes rolle gennem indførelse af passende love samt en gennemgribende reform af banksektoren og finanssektoren med det formål at bekæmpe hvidvaskning af penge og skatteunddragelse

at støtte udviklingen af den nødvendige transport- og forbindelsesinfrastruktur, bl.a. gennem en ambitiøs investeringsplan for TEN-T-hovednettet, og ligeledes at fremme den intraregionale samhandel; at støtte infrastrukturprojekter, der vil give nye handelsmuligheder og muliggøre øget kommunikation og udveksling mellem EU og partnerlandene og mellem partnerne indbyrdes

at forbedre både energiuafhængigheden og -effektiviteten gennem specifikke investeringer og diversificering af energikilder, navnlig med henblik på vedvarende energi og nedbringelse af afhængigheden af fossile brændstoffer, gennem styrket samarbejde inden for alle de prioriterede områder, der er omfattet af EU's energiunion, og en bedre integration af partnernes energimarkeder med det europæiske energimarked, med særligt fokus på sammenkobling og infrastruktur; at sikre, at de landbaserede dele og offshore-delene af den nye rørledningsinfrastruktur i regionen, herunder rørledningen Nord Stream 2, fuldt ud lever op til EU-lovgivningen og ikke underminerer den regionale energisikkerhed; at samarbejde med de østlige partnerlande om at støtte de husstande, der er hårdest ramt af stigende energipriser

at sikre en fuldstændig overholdelse af internationale aftaler og forpligtelser vedrørende nuklear sikkerhed og miljøbeskyttelse; at øge indsatsen for at leve op til forpligtelserne i forbindelse med klimaforandringer, bl.a. gennem offentlige oplysningskampagner og en gradvis og bæredygtig udfasning af forældede kraftværker i Armenien og Ukraine; nøje at følge med i udviklingen af nye projekter som atomkraftværket i Ostrovets i Hviderusland

at sikre, at resultaterne af topmødet i november 2017 også imødegår de sikkerhedstrusler og konflikter, der berører partnernes uafhængighed, suverænitet, territoriale integritet og grundlæggende menneskerettigheder såvel som deres og hele regionens politiske, sociale og økonomiske stabilitet og udvikling

at forpligte sig til at fastholde harmoniseringen mellem medlemsstaternes tiltag i forhold til at opretholde det kollektiv pres på Rusland — hvis militære tilstedeværelse i regionen ikke desto mindre er vokset i de senere år — navnlig ved hjælp af styrkede, målrettede restriktive foranstaltninger, for at løse konflikten i det østlige Ukraine gennem en fuldstændig og reel gennemførelse af Minskaftalerne og ved at opretholde OSCE's overvågningsmission, for at løse konflikten mellem Rusland og Georgien gennem håndgribelige resultater i de internationale Genèvedrøftelser og Ruslands fuldstændige gennemførelse af våbenstilstandsaftalen fra 2008, for at genoprette Ukraines fuldstændige suverænitet på Krim og Georgiens i dets besatte områder i Abkhasien og Sydossetien og Moldovas i Transdnestrien, for at sætte tilstrækkeligt fokus på den farlige miljøsituation i det østlige Ukraine, for at støtte EU's partnere i at styrke deres modstandsdygtighed og for at sætte en stopper for de nye trusler i form af statsstøttede snigmord, cyberkrig, disinformation og andre former for destabilisering

q)	at understrege, at en østlig partners deltagelse i militære øvelser rettet mod EU og/eller nogle af dets partnere, som f.eks. den russiskledede Zapad 2017-øvelse i Hviderusland, er uacceptabel; at sikre sig, at ingen partner deltager i sådanne øvelser i fremtiden

at kræve øjeblikkeligt ophør af militære fjendtligheder mellem armenske og aserbajdsjanske styrker, som unødigt koster civile og soldater livet og samtidig hæmmer den socioøkonomiske udvikling; på ny at bekræfte støtten til formændene for OSCE's Minskgruppe i deres bestræbelser på at løse Nagorno-Karabakh-konflikten og til deres grundlæggende principper fra 2009, som omfatter territorial integritet, selvbestemmelse og afkald på magtanvendelse; at opfordre Armenien og Aserbajdsjan til at genoptage forhandlingerne i god tro med henblik på at gennemføre disse principper for at få løst konflikten, som ikke kan løses ved brug af militær magt; at opfordre regeringerne i Armenien og Aserbajdsjan til at afholde drøftelser på højt niveau og forpligte sig til reelle tillidsskabende foranstaltninger og en reel dialog mellem det armenske og det aserbajdsjanske civilsamfund; at gøre ratificering af nye aftaler mellem EU og hver af parterne betinget af meningsfulde tilsagn om og væsentlige fremskridt i retning af at løse konflikten, såsom opretholdelse af våbenstilstanden og støtte til gennemførelsen af de grundlæggende principper fra 2009

at opfordre til fortsat støtte til det arbejde, der udføres af EU's og OSCE's missioner i Georgien, Moldova og det østlige Ukraine som afgørende operationer for at sikre fred og sikkerhed, først og fremmest til gavn for borgerne i disse lande; at sikre en effektiv gennemførelse af disse missioners mandater og indtrængende henstille til Rusland at sikre dem uhindret adgang; at overveje at støtte deployeringen af en væbnet OSCE-politimission i det østlige Ukraine; sammen med partnerlandene at overveje muligheden af en forstærket rolle for EU med hensyn til at løse disse konflikter, herunder ved at iværksætte ambitiøse, fuldt udbyggede missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som skal have til opgave at øge sikkerheden og stabiliteten

t)	at opfordre EU's partnere til at samarbejde fuldt ud med EU om at tackle udfordringer som ulovlig migration, terrorisme, IT-kriminalitet, menneskehandel, smugling og ulovlig handel

inden for politikken for Det Østlige Partnerskab at overveje en attraktiv, mere langsigtet »Østpartnerskab+«-model for associerede lande der har gjort væsentlige fremskridt med gennemførelsen af AA/DCFTA-relaterede reformer, som i sidste ende kan føre til optagelse i toldunionen, energiunionen, den digitale union og Schengenområdet, yderligere adgang til EU's indre marked, integration i EU's transportnet, industrielle partnerskaber, øget deltagelse i andre EU-programmer og -agenturer, øget samarbejde på FSFP-området samt mere umiddelbare foranstaltninger, såsom yderligere ensidige toldpræferencer, en konkret tidsramme for afskaffelse af roamingtakster mellem partnerne og EU og udvikling af højkapacitetsbredbåndsforbindelser; at åbne »Østpartnerskab+«-modellen for andre lande i Det Østlige Partnerskab, når de er klar til sådanne øgede forpligtelser og har gjort væsentlige fremskridt i retning af at gennemføre reformer, der er aftalt i fællesskab

v)	for så vidt angår ikkeassocierede lande at tænke over nye muligheder for at støtte civilsamfundet, erhvervslivet, det akademiske miljø, uafhængige medier og unge, bl.a. gennem yderligere finansiering og mobilitetspartnerskaber

w)	at sikre, at de fælles mål i begge tilfælde er både mellemlang- og langsigtede, når det er nødvendigt, og tilskynde nogle af partnerlandene til at sætte sig ud over »valgcykluslogikken« og fastsætte mere strategiske visioner

Om gennemførelsen af Det Østlige Partnerskab

at fastholde princippet om differentiering, og at omfanget og dybden af samarbejdet med EU bestemmes af EU's og partnernes ambitioner såvel som af hastigheden og kvaliteten af reformerne, der skal evalueres på grundlag af deres fuldstændige og effektive gennemførelse, navnlig hvad angår respekten for demokratiet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse

at understrege, at Det Østlige Partnerskab tager sigte på at skabe de nødvendige betingelser for tætte politiske forbindelser og økonomisk integration, herunder deltagelse i EU-programmer; at gentage, at associeringsaftalerne med Georgien, Moldova og Ukraine ikke udgør det endelig mål for deres forbindelser med EU; endnu en gang at anerkende disse landes europæiske ambitioner; at påpege, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU og i overensstemmelse med Romtraktaten af 25. marts 2017 kan ansøge om at blive medlem af EU, forudsat at den overholder Københavnskriterierne og demokratiets principper, at den respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder minoritetsgruppers rettigheder, og at den værner om retsstaten; indtrængende at opfordre medlemsstaterne til i denne forbindelse at blive enige om en ambitiøs erklæring til topmødet i 2017, som opstiller relevante langsigtede mål

at anmode Georgien, Moldova og Ukraine om at fokusere på den fuldstændige gennemførelse af associeringsdagsordenerne for at udnytte alle de muligheder, der er til rådighed via AA'erne, og at deltage i de fælles drøftelser om fremskridt, muligheder og udfordringer i forbindelse med de AA/DCFTA-relaterede reformer; på ny at gøre opmærksom på vigtigheden af en reel gennemførelse af ovennævnte reformer for den fremtidige stabilitet og udvikling i disse lande og velfærden i deres samfund; endnu en gang at bekræfte, at en uddybning af forbindelserne inden for »Østpartnerskab+«-modellen såvel som enhver udsigt til EU-medlemskab kræver væsentlige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af disse reformer, navnlig hvad angår retsstatsforhold, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse

aa)

at sikre, at der altid er knyttet streng konditionalitet til nuværende og yderligere samarbejdsniveauer og støtte til partnerne, og at den også overholdes; at understrege, at EU's økonomiske støtte til dets partnere vil være betinget af konkrete reformtiltag og en reel gennemførelse heraf, og at EU's incitamentsbaserede tilgang fortsat vil være til fordel for de partnere, der er mest engageret i ambitiøse reformer; at se på muligheden af at udbetale tilskud i mindre rater for at sætte EU i stand til bedre at kunne reagere på uventede kriser eller manglende reformer; i særdeleshed at understrege, at der ikke vil blive ratificeret nogen omfattende aftale med et land, der ikke respekterer EU's værdier, navnlig ved ikke at gennemføre afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved chikane, intimidering og forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere, NGO'er og journalister; ligeledes at fremhæve, at klare benchmarks skal være opfyldt, før der kan indledes og afsluttes en ny dialog om visumfri ordninger; at gentage, at tilbageskridt i forhold til tidligere resultater systematisk vil føre til suspension af aftaler, herunder hvad angår visumfri ordninger og EU-finansiering

ab)

at støtte den multilaterale dimension af Det Østlige Partnerskab som et middel til at øge opbygningen af tillid på multilateralt plan, navnlig i konfliktramte områder, og skabe muligheder for regionalt samarbejde, bl.a. gennem tværnationale civilsamfundsplatforme, samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og grænseoverskridende projekter, som f.eks. mellemfolkelige programmer, der involverer interkulturel dialog og den yngre generation som medvirkende faktorer til forandring

ac)

at fremhæve betydningen af kommunikationspolitikker i forbindelse med Det Østlige Partnerskab på en sammenhængende og effektiv måde, internt såvel som eksternt, og af at sørge for kommunikationsaktiviteter, der er skræddersyet til specifikke regioner, navnlig med henblik på at slå bro over videnkløften for så vidt angår EU og dets forbindelser med partnerne; at anerkende det fremragende arbejde, som East StratCom-taskforcen indtil videre har udført, og støtte dens aktiviteter med supplerende finansiering; at håndtere udfordringen med hensyn til bedre information om de konkrete fordele ved og mål for Det Østlige Partnerskab, sætte ind over for disinformation ved hjælp af faktabaseret og tilgængelig information af høj kvalitet på alle partnerlandenes sprog og sikre fuld respekt for ytringsfriheden

ad)

at fastholde, at EU's støtte bør være skræddersyet til at modsvare det fælles ambitionsniveau om samarbejde med hver enkelt partner efter princippet om både »mere for mere« og »mindre for mindre«; navnlig at opfordre EU til at bringe budgetinstrumenter som det europæiske naboskabsinstrument og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling i overensstemmelse med de politiske opgaver og gennemførelsesstrategier, navnlig inden for dets årlige og flerårige budgetprocedurer

ae)

at udtrykke tilfredshed med Kommissionens forslag om at give partnerne makrofinansiel bistand og samtidig insistere på, at der er knyttet streng og reel konditionalitet til forslagene, navnlig med hensyn til at værne om retsstaten (herunder et uafhængigt retsvæsen og et parlamentarisk flerpartisystem), sikre god regeringsførelse (herunder effektiv bekæmpelse af korruption) og forsvare menneskerettighederne og pressefriheden; at forelægge Parlamentet og Rådet en detaljeret skriftlig rapport hver sjette måned om, hvilke fremskridt der er gjort på disse tre områder for partnere, der allerede modtager denne form for bistand; at opfordre Kommissionen til at udarbejde et nyt program for makrofinansiel bistand til partnerlande, der har afsluttet de tidligere programmer med et positivt resultat, til systematisk at tilsikre ovennævnte konditionalitet i forbindelse med fremtidige forslag om denne form for bistand, og til at sikre, at den anvendes strengt, navnlig over for Moldova

af)

at anmode Kommissionen om sammen med Den Europæiske Investeringsbank og andre multilaterale finansielle institutioner at arbejde hen imod en vellykket gennemførelse af investeringsplanen for Europa og en særlig støttemekanisme for lande i Det Østlige Partnerskab, der er engageret i at gennemføre associeringsaftalerne; at anmode om, at der oprettes en trustfond for Ukraine, Georgien og Moldova, som er baseret på bedste praksis inden for multidonorinstrumenter, men samtidig understrege, at denne trustfond bør fokusere på private og offentlige investeringer, navnlig investeringer i social og økonomisk infrastruktur, og sigte på at styrke absorptionskapaciteten for investeringer, samt på koordinering af de internationale finansielle institutioner og den internationale donorstøtte på stedet; at overveje at afholde en donorkonference for Ukraine for at støtte landets humanitære behov som følge af konflikten i den østlige del og annekteringen af Krim; at sikre, at anvendelsen af alle disse midler også kontrolleres nøje for at undgå uretmæssig anvendelse

ag)

at gentage sin stærke støtte til parlamentarisk input til og kontrol med politikken for Det Østlige Partnerskab, navnlig hvad angår dens indvirkning på borgernes liv; i denne forbindelse at forbedre Den Parlamentariske Forsamling Euronests rolle inden for Det Østlige Partnerskabs nye multilaterale struktur såvel som de parlamentariske associeringsudvalgs eller samarbejdsudvalgs rolle i associerings- eller samarbejdsrådene; at udtrykke tilfredshed med de programmer, der gennemføres under den samlede strategi for demokratistøtte (CDSA); at opfordre parlamentsmedlemmer fra partnerlandene til at arbejde sammen om at kontrollere gennemførelsen og udveksle bedste praksis; at styrke inddragelsen af Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum i denne proces

ah)

at notere sig Parlamentets beslutsomhed med hensyn til at øge sin overvågning af gennemførelsen af internationale aftaler med de østlige partnere og sin kontrol af den støtte, EU yder i denne henseende; at reagere på Parlamentets opfordring til partnerne og Kommissionen om at øge gennemsigtigheden for så vidt angår alle modtagere af EU-midler; at opfordre Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sende Parlamentet og Rådet en detaljeret skriftlig rapport om gennemførelsen af disse aftaler hver sjette måned

ai)

at notere sig Parlamentets beslutsomhed med hensyn til at øge sin overvågning af forhandlingerne om fremtidige internationale aftaler med de østlige partnere; at opfordre Rådet til omgående at forsyne Parlamentet med alle relevante forhandlingsdirektiver i overensstemmelse med den relevante interinstitutionelle aftale (9); at glæde sig over Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens effektive samarbejde med Parlamentet i forbindelse med tilvejebringelsen af oplysninger om disse forhandlinger, men opfordre dem til også straks at forelægge udkast til forhandlingstekster og paraferede aftaler i overensstemmelse med den relevante rammeaftale (10);

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til orientering til EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling og regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0304.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0267.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0126.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0456.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0487.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0018.

(8) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.

(9) EUT C 95 af 1.4.2014, s. 1.

(10) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/176

P8_TA(2017)0458

Budgetproceduren for 2018

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 som led i budgetproceduren (14587/2017 — C8-0416/2017 — 2017/2044(BUD))

(2018/C 356/40)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer hertil (14587/2017 — C8-0416/2017),

—	der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2017 (COM(2017)0400),

—	der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2017 (11815/2017 — C8-0313/2017),

—	der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2018 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, forelagt af Kommissionen den 16. oktober 2017,

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 (1) og de vedtagne budgetændringer,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—	der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (4),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 90 og 91,

—	der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A8-0359/2017),

godkender Forligsudvalgets fælles udkast, som samlet består af de følgende dokumenter:

—	en liste over de budgetposter, der ikke er blevet ændret i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning;

—	tal efter udgiftsområde i den finansielle ramme;

—	tal for hver enkelt budgetpost;

—	et konsolideret dokument med tallene og den endelige tekst for alle de budgetposter, der er blevet ændret under forligsproceduren;

bekræfter Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

tager Rådets og Kommissionens ensidige erklæringer, der er knyttet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2017)0408.

(2) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

BILAG

18.11.2017

ENDELIG

Budget 2018 — Bestanddelene i de fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende dele:

1.	Budget 2018

2.	Budget for 2017 — Ændringsbudget nr. 6/2017

3.	Erklæringer

Oversigt

Budget 2018

Bestanddelene i de fælles konklusioner:

—	Det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger på 2018-budgettet er sat til 160 113,5 mio. EUR. Dette giver samlet set en margen under FFR-lofterne for 2018 på i alt 1 600,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

—	Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2018-budgettet er sat til 144 681,0 mio. EUR.

—	Fleksibilitetsinstrumentet for 2018 mobiliseres for et beløb på 837,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab.

—	Den samlede margen for forpligtelser andrager 1 113,7 mio. EUR for udgiftsområde 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse og udgiftsområde 1b Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed.

—

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/344 af 14. december 2016 om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017 (1) vil blive ændret for at justere udligningsmodellen, således at udligningen under udgiftsområde 5 Administration i 2018 reduceres fra 570 mio. EUR til 318 mio. EUR og forhøjes tilsvarende med 252 mio. EUR for samme udgiftsområde i 2020.

—	Betalingsbevillingerne for 2018, der vedrører mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet i 2014, 2017 og 2018, anslås af Kommissionen til 678,3 mio. EUR.

B.	Budget 2017 I overensstemmelse med bestanddelene i de fælles konklusioner accepteres forslag til ændringsbudget nr. 6/2017 som foreslået af Kommissionen.

1. Budget 2018

1.1. »Færdigbehandlede« budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Parlamentet accepterede Rådets ændringer i forbindelse med deres respektive behandling.

Forligsudvalget er for de øvrige budgetposter blevet enige om de konklusioner, der fremgår af afsnit 1.2 til 1.7 nedenfor.

1.2. Horisontale spørgsmål

Decentrale organer

EU's bidrag (i forpligtelses- og i betalingsbevillinger og antallet af stillinger) til alle decentrale agenturer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018 med undtagelse af:

—

Under udgiftsområde 3:

—	Den Europæiske Politienhed (Europol, budgetartikel 18 02 04), hvortil der tildeles 10 yderligere stillinger og forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 3 690 000 EUR.

—	Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO, budgetartikel 18 03 02), hvortil forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 5 000 000 EUR.

—	Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust, budgetartikel 33 03 04), hvortil der tildeles 5 yderligere stillinger og forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 1 845 000 EUR.

—

Under udgiftsområde 1a:

—	Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA, budgetartikel 02 05 11), hvortil der tildeles 5 yderligere stillinger og forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 345 000 EUR.

—	Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA, budgetartikel 12 02 06), hvortil niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillinger og antallet af stillinger reduceres til niveauet i budgetforslaget.

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelses- og betalingsbevillinger og antallet af stillinger) til forvaltningsorganerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2018 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en omfattende pakke med 87 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til et samlet beløb på 100,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger som foreslået af Parlamentet ud over den forberedende foranstaltning, som Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2018.

Når et pilotprojekt eller en forberedende foranstaltning synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastsat i finansforordningen.

1.3. Udgiftsområder i den finansielle ramme — forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende »færdigbehandlede« budgetposter, organer og pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1a — Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, men med de justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedennævnte tabel:

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

1.1.11

Europæiske satellitbaserede navigationssystemer (EGNOS og Galileo)

-4 090 000

02 05 01

Udvikling og levering af globale satellitbaserede radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo) senest i 2020

623 949 000

621 709 000

-2 240 000

02 05 02

Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest i 2020 (Egnos)

185 000 000

183 150 000

-1 850 000

1.1.13

Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)

-10 370 000

02 06 01

Levering af operationelle tjenester ud fra rumbaserede observationer og in situ-data (Copernicus)

130 664 000

129 364 000

-1 300 000

02 06 02

Opbygning af en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet (Copernicus)

507 297 000

498 227 000

-9 070 000

1.1.14

Det europæiske solidaritetskorps (ESC)

-30 000 000

15 05 01

Det europæiske solidaritetskorps

68 235 652

38 235 652

-30 000 000

1.1.31

Horisont 2020

110 000 000

02 04 02 01

Førerposition i rummet

173 389 945

184 528 490

11 138 545

02 04 02 03

Øget innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV)

36 937 021

43 178 448

6 241 427

06 03 03 01

Udvikle et ressourcebesparende, miljøvenligt, sikkert og integreret europæisk transportsystem

53 986 199

56 835 072

2 848 873

08 02 01 01

Styrkelse af frontlinjeforskningen — Det Europæiske Forskningsråd

1 827 122 604

1 842 122 604

15 000 000

08 02 02 01

Førerposition inden for nanoteknologi, avancerede materialer, laserteknologi, bioteknologi og avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi

518 395 125

524 204 453

5 809 328

08 02 03 03

Overgang til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem

330 244 971

336 486 398

6 241 427

08 02 03 04

Udvikling af et europæisk transportsystem, som er ressourceeffektivt, miljøvenligt, sikkert og problemfrit

230 777 055

239 323 675

8 546 620

08 02 03 05

Udvikling af en ressourceeffektiv og klimarobust økonomi med en bæredygtig råstofforsyning

297 738 618

303 307 891

5 569 273

08 02 08

SMV-instrument

471 209 870

481 209 870

10 000 000

09 04 02 01

Lederskab inden for informations- og kommunikationsteknologi

722 055 754

725 189 515

3 133 761

15 03 01 01

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter — opnå, udvikle og overføre nye færdigheder, viden og innovation

870 013 019

885 710 765

15 697 746

32 04 03 01

Overgang til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem

300 984 111

320 757 111

19 773 000

1.1.4

Virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme)

15 000 000

02 02 02

Bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i form af egenkapital og lånefinansiering

199 554 000

214 554 000

15 000 000

1.1.5

Uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)

54 000 000

15 02 01 01

Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for arbejdsmarkedet

1 955 123 300

1 979 123 300

24 000 000

15 02 01 02

Fremme af topkvalitet og samarbejde på ungdomsområdet og af unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

182 672 916

212 672 916

30 000 000

1.1.7

Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig

-1 365 232

14 02 01

Støtte til toldunionens funktion og modernisering

80 071 000

78 860 555

-1 210 445

14 03 01

Forbedring af skattesystemernes virkemåde

32 043 000

31 888 213

- 154 787

1.1.81

Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Energi

-19 773 000

32 02 01 04

Unionens bidrag til finansielle instrumenter for at skabe et klima, der er mere befordrende for private investeringer i energiprojekter.

19 773 000

-19 773 000

1.1.

DAG

Decentrale organer

-3 965 555

02 05 11

Det Europæiske GNSS-Agentur

30 993 525

31 338 525

345 000

12 02 06

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

15 947 170

11 636 615

-4 310 555

1.1.

OTH

Andre aktioner og programmer

-2 346 000

02 03 02 01

Støtte til standardiseringsaktiviteter udført af CEN, Cenelec og ETSI

18 908 000

18 562 000

- 346 000

26 02 01

Procedurerne for indgåelse og offentliggørelse af offentlige indkøbs-, anlægs- og tjenesteydelseskontrakter

8 500 000

7 500 000

-1 000 000

29 02 01

Levering af statistiske oplysninger af høj kvalitet, gennemførelse af nye metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker og styrkelse af partnerskabet inden for det europæiske statistiske system

59 475 000

58 475 000

-1 000 000

1.1.

PPPA

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

51 650 000

1.1.

SPEC

Aktioner, der finansieres i henhold til Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer

-2 900 000

01 02 01

Koordinering og overvågning af og kommunikation vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, herunder euroen

12 000 000

11 500 000

- 500 000

04 03 01 08

Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog

16 438 000

15 038 000

-1 400 000

06 02 05

Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder, herunder kommunikationsaktiviteter

11 821 000

10 821 000

-1 000 000

I alt

155 840 213

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 22 001,5 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 1a på 21 239 mio. EUR, og anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser fastsættes til 762,5 mio. EUR.

Udgiftsområde 1b — Økonomisk, social og territorial samhørighed

Forpligtelsesbevillingerne fastsættes på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, men med den justering, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedennævnte tabel:

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

1.2.5

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (specifik supplerende tilskud)

116 666 667

04 02 64

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

233 333 333

350 000 000

116 666 667

1.2.

PPPA

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

7 700 000

I alt

124 366 667

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 55 532,2 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 1b på 55 181 mio. EUR, og anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser fastsættes til 351,2 mio. EUR.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: Naturressourcer

Forpligtelsesbevillingerne fastsættes på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, men med de justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedennævnte tabel:

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

2.0.10

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

- 229 900 000

05 03 01 10

Grundbetalingsordningen

16 556 000 000

16 326 100 000

- 229 900 000

2.0.

PPPA

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

15 600 000

I alt

- 214 300 000

Faldet i forpligtelsesbevillingerne kan fuldt ud tilskrives højere formålsbestemte indtægter til rådighed fra EGFL-overskuddet af 31. oktober 2017, som vil dække hele sektorens behov som ajourført i ændringsskrivelse nr. 1/2018. Blandt disse ajourførte behov øger ændringsskrivelse nr. 1/2018 betalingerne til:

—	Unge landbrugere med 34 mio. EUR (konto 05 03 01 13),

—	Landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, med 95 mio. EUR (konto 05 03 01 11),

—	Andre foranstaltninger for svinekød, fjerkræ, æg, biavl og andre animalske produkter med 60 mio. EUR (konto 05 02 15 99)

—	Nationale støtteprogrammer for vinsektoren med 7 mio. EUR (konto 05 02 09 08) og,

—	Oplagringsforanstaltninger for skummetmælkspulver 2 mio. EUR (konto 05 02 12 02).

Som følge heraf fastsættes aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger på 59 285,3 mio. EUR, hvilket giver en margen på 981,7 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 2.

Udgiftsområde 3 — Sikkerhed og unionsborgerskab

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

3.0.11

Kreativt Europa

3 500 000

15 04 01

Styrke den finansielle kapacitet hos SMV'er og små og meget små organisationer i de europæiske kulturelle og kreative sektorer, samt fremme politikudvikling og nye forretningsmodeller

34 528 000

35 528 000

1 000 000

15 04 02

Kulturdelprogram — støtte grænseoverskridende aktioner samt fremme tværnational udbredelse og mobilitet

68 606 000

71 106 000

2 500 000

3.0.8

Fødevarer og foder

-6 500 000

17 04 01

Sikre en højere dyresundhedsstatus og et højt beskyttelsesniveau for dyr i Unionen

161 500 000

160 000 000

-1 500 000

17 04 02

Sikre tidlig opdagelse af planteskadegørere og udryddelse af disse

25 000 000

22 000 000

-3 000 000

17 04 03

Sikre en effektiv og pålidelig kontrol

57 483 000

55 483 000

-2 000 000

3.0.

DAG

Decentrale organer

10 535 000

18 02 04

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

116 687 271

120 377 271

3 690 000

18 03 02

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

85 837 067

90 837 067

5 000 000

33 03 04

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

36 506 468

38 351 468

1 845 000

3.0.

PPPA

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

12 650 000

I alt

20 185 000

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 3 493,2 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 3, og mobiliseringen via fleksibilitetsinstrumentet fastsættes til 351,2 mio. EUR.

Udgiftsområde 4 — Et globalt Europa

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

4.0.1

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

-95 000 000

05 05 04 02

Støtte til Tyrkiet — økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

148 000 000

131 000 000

-17 000 000

22 02 01 01

Støtte til Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kosovo (2), Montenegro, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien — politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

189 267 000

199 267 000

10 000 000

22 02 03 01

Støtte til Tyrkiet — politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

217 400 000

167 400 000

-50 000 000

22 02 03 02

Støtte til Tyrkiet — økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

274 384 000

236 384 000

-38 000 000

4.0.2

Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI)

50 000 000

22 04 01 03

Middelhavslandene — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

262 072 675

296 072 675

34 000 000

22 04 01 04

Støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

293 379 163

299 379 163

6 000 000

22 04 02 02

Det østlige partnerskab — fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

351 556 726

361 556 726

10 000 000

4.0.3

Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

20 000 000

21 02 07 03

Menneskelig udvikling

193 374 058

205 874 058

12 500 000

21 02 20

Erasmus+ — bidrag fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

94 928 673

102 428 673

7 500 000

4.0.4

Partnerskabsinstrument til samarbejde med tredjelande (PI)

-3 000 000

19 05 01

Samarbejde med tredjelande for at fremme Unionens interesser og fælles interesser

126 263 000

123 263 000

-3 000 000

4.0.

OTH

Andre aktioner og programmer

-1 083 000

13 07 01

Økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund

32 473 000

34 473 000

2 000 000

21 02 40

Råvareaftaler

5 583 000

2 500 000

-3 083 000

4.0.

PPPA

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

8 900 000

4.0.

SPEC

Aktioner, der finansieres i henhold til Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer

1 000 000

19 06 01

Oplysningstiltag vedrørende Unionens eksterne forbindelser

12 000 000

15 000 000

3 000 000

21 08 01

Evaluering af resultaterne af Unionens bistand, opfølgning og revision

30 676 000

29 176 000

-1 500 000

21 08 02

Koordinering og oplysning på udviklingsområdet

13 036 000

12 536 000

- 500 000

I alt

-19 183 000

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger på 9 568,8 mio. EUR, hvilket giver en margen på 256,2 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 4.

Udgiftsområde 5 — Administration

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelse og de bevillinger, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, godkendes af Forligsudvalget med følgende undtagelser:

—	Sektionen vedrørende Parlamentet, for hvilken behandlingen er godkendt;

—	Sektionen vedrørende Rådet, for hvilken behandlingen er godkendt;

—

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som tildeles 800 000 EUR til en nyoprettet budgetpost 2 2 1 4Kapacitet for Strategisk Kommunikation. Denne tager sigte på at udstyre EU-Udenrigstjenesten med de korrekte værktøjer til strategisk kommunikation, indgå kontrakter med eksperter i strategisk kommunikation, støtte flersproglighed i produkter inden for strategisk kommunikation og etablere og vedligeholde et netværk af specialister i bekæmpelse af misinformation i medlemsstaterne og nabolandene. Budgetposten 3 0 0 4 Andre administrative udgifter reduceres med 800 000 EUR for at sikre budgetneutralitet.

Hertil kommer, at virkningen på budgettet for 2018 af den automatiske løntilpasning, der skal anvendes fra den 1. juli 2017, er integreret i alle institutionernes sektioner som følger:

i EUR
Parlamentet	-2 796 000
Rådet	- 948 000
Kommissionen (inklusive pensioner)	-13 179 600
Domstolen	- 868 800
Revisionsretten	- 357 000
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	- 193 000
Regionsudvalget	- 146 000
Den Europæiske Ombudsmand	-24 600
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	-13 459
Tjenesten for EU's optræden udadtil	- 878 400
I alt	-19 404 859

Endelig blev der identificeret yderligere nedskæringer på 5 mio. EUR fordelt på alle institutioner for udgifter til bygninger som følger:

i EUR
Rådet	- 378 623
Kommissionen (inklusive pensioner)	-3 637 499
Domstolen	- 270 611
Revisionsretten	-96 409
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	-89 461
Regionsudvalget	-63 393
Den Europæiske Ombudsmand	-7 016
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	-9 526
Tjenesten for EU's optræden udadtil	- 447 462
I alt	-5 000 000

Som følge heraf og efter hensyntagen til de pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (3,5 mio. EUR), der foreslås i punkt 1.2 ovenfor, fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 9 665,5 mio. EUR, hvilket giver en margen på 362,5 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5 efter anvendelsen af 318,0 mio. EUR af margenen til at udligne anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter i 2017.

Særlige instrumenter: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

Forpligtelsesbevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og nødhjælpsreserven er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018. Reserven til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (budgetartikel 40 02 44) udgår.

1.4. Betalingsbevillinger

Det samlede niveau af betalingsbevillinger i 2018-budgettet er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018 med følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

Der tages først hensyn til det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger for ikke-opdelte bevillinger, for hvilke niveauet af betalingsbevillinger svarer til niveauet af forpligtelsesbevillinger. Dette omfatter den yderligere reduktion af landbrugsudgifterne med 229,9 mio. EUR. Den kombinerede virkning er en nedskæring på 255,3 mio. EUR.

Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er foreslået af Parlamentet, er fastsat til 50 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere. I tilfælde af forlængelser af eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det niveau, der er fastsat i budgetforslaget plus 50 % af de hertil svarende nye forpligtelsesbevillinger, eller det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere. Den kombinerede virkning er en forhøjelse på 50,0 mio. EUR.

Justeringerne i de følgende budgetposter er vedtaget som et resultat af udviklingen i forpligtelser til opdelte bevillinger:

I EUR

Budgetpost/program

Betegnelse

BF 2018 (inkl. ÆS 1)

Budget 2018

Forskel

1.1.14

Det europæiske solidaritetskorps (ESC)

-22 501 000

15 05 01

Det europæiske solidaritetskorps

51 177 000

28 676 000

-22 501 000

1.1.5

Uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)

12 000 000

15 02 01 01

Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for arbejdsmarkedet

1 845 127 000

1 857 127 000

12 000 000

1.1.

DAG

Decentrale organer

-3 965 555

02 05 11

Det Europæiske GNSS-Agentur

30 993 525

31 338 525

345 000

12 02 06

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

15 947 170

11 636 615

-4 310 555

1.1.

OTH

Andre aktioner og programmer

- 900 000

26 02 01

Procedurerne for indgåelse og offentliggørelse af offentlige indkøbs-, anlægs- og tjenesteydelseskontrakter

8 200 000

7 300 000

- 900 000

3.0.

DAG

Decentrale organer

10 535 000

18 02 04

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

116 687 271

120 377 271

3 690 000

18 03 02

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

85 837 067

90 837 067

5 000 000

33 03 04

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

36 506 468

38 351 468

1 845 000

4.0.1

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

-76 300 000

05 05 04 02

Støtte til Tyrkiet — Økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

120 000 000

107 200 000

-12 800 000

22 02 01 01

Støtte til Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kosovo (3), Montenegro, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien — Politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

219 000 000

221 500 000

2 500 000

22 02 03 01

Støtte til Tyrkiet — Politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

86 000 000

48 500 000

-37 500 000

22 02 03 02

Støtte til Tyrkiet — Økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

291 000 000

262 500 000

-28 500 000

4.0.2

Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI)

12 500 000

22 04 01 03

Middelhavslandene — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

125 000 000

133 500 000

8 500 000

22 04 01 04

Støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

260 000 000

261 500 000

1 500 000

22 04 02 02

Det østlige partnerskab — fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

320 000 000

322 500 000

2 500 000

4.0.3

Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

16 900 000

21 02 07 03

Menneskelig udvikling

170 000 000

179 400 000

9 400 000

21 02 20

Erasmus+ — bidrag fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

95 995 100

103 495 100

7 500 000

4.0.

OTH

Andre aktioner og programmer

1 000 000

13 07 01

Økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund

25 000 000

26 000 000

1 000 000

4.0.

SPEC

Aktioner, der finansieres i henhold til Kommissionens beføjelser og specifikke kompetencer

1 500 000

19 06 01

Oplysningstiltag vedrørende Unionens eksterne forbindelser

13 700 000

15 200 000

1 500 000

I alt

-49 231 555

Der foretages yderligere nedskæringer i betalingsbevillingerne på følgende budgetposter:

I EUR
Budgetpost/program	Betegnelse	BF 2018 (inkl. ÆS 1)	Budget 2018	Forskel
1.2.12	Overgangsregioner			-55 000 000
04 02 61	Den Europæiske Socialfond — overgangsregioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse	1 345 000 000	1 305 000 000	-40 000 000
13 03 61	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — overgangsregioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse	2 750 463 362	2 735 463 362	-15 000 000
1.2.13	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)			-90 000 000
04 02 62	Den Europæiske Socialfond — mere udviklede regioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse	2 882 000 000	2 847 000 000	-35 000 000
13 03 62	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — mere udviklede regioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse	3 497 060 077	3 442 060 077	-55 000 000
1.2.2	Europæisk territorialt samarbejde			-90 500 000
13 03 64 01	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — europæisk territorialt samarbejde	1 004 701 248	914 201 248	-90 500 000
1.2.31	Teknisk bistand			-4 500 000
13 03 65 01	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — operationel teknisk bistand	72 000 000	69 000 000	-3 000 000
13 03 66	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling	43 321 859	41 821 859	-1 500 000
	I alt			- 240 000 000

1.	Reserven til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (budgetartikel 40 02 44) udgår (-88,0 mio. EUR).

Disse tiltag vil tilvejebringe et niveau af betalingsbevillinger på 144 681,0 mio. EUR, hvilket er en reduktion på 582,5 mio. EUR i forhold til budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018.

1.5. Reserve

Der er ikke nogen reserver ud over dem i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, undtagen for konto 22 02 03 01 Støtte til Tyrkiet — politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret, hvor 70 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 35 000 000 EUR i betalingsbevillinger opføres i reserven i afventning af opfyldelsen af følgende betingelser:

Beløbet frigives, når Tyrkiet ifølge Kommissionens årsberetning gør målbare fremskridt på områderne retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og pressefrihed.

Budgetanmærkningen til budgetpost 22 02 03 01 ændres i overensstemmelse hermed.

1.6. Budgetanmærkninger

Medmindre det specifikt er nævnt i de tidligere afsnit godkendes de ændringer, som Europa-Parlamentet eller Rådet har foretaget i budgetanmærkningernes ordlyd, med undtagelse af dem, som vedrører budgetposter i følgende to tabeller:

—

Budgetposter, for hvilke Europa-Parlamentets ændringer godkendes med den ændring, Kommissionen har foreslået i sin skrivelse om gennemførelsesmulighederne.

Budgetpost	Betegnelse
06 02 01 01	Fjerne flaskehalse, forbedre jernbanernes interoperabilitet, slå bro over manglende forbindelser og forbedre grænseoverskridende strækninger
09 05 01	Media-delprogram — operere tværnationalt og internationalt samt fremme tværnational udbredelse og mobilitet
18 04 01 01	Europa for Borgerne — styrkelse af historiebevidstheden og fremme af kapaciteten til aktivt medborgerskab på EU-plan
21 02 07 03	Menneskelig udvikling
22 02 03 02	Støtte til økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

—

Budgetposter, for hvilke de respektive budgetanmærkninger, som er foreslået i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018 og ajourføringen af EGFL, godkendes.

Budgetpost	Betegnelse
02 02 01	Fremme af iværksætterånd og forbedring af EU-virksomheders konkurrenceevne og markedsadgang
02 03 04	Værktøjer til forvaltning af det indre marked
05 02 08 03	Producentorganisationernes driftsfonde
05 03 01 01	Enkeltbetalingsordning (SPS)
05 03 01 10	Grundbetalingsordningen
05 04 60 01	Fremme af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, en mere territorialt og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og innovativ landbrugssektor i Unionen
08 02 02 02	Bedre adgang til risikokapital til investeringer i forskning og innovation
09 05 05	Multimedieaktiviteter
13 03 61	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — overgangsregioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse
13 03 62	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — mere udviklede regioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse
13 06 01	Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien
18 02 01 02	Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational organiseret kriminalitet og bedre forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser
18 03 01 01	Styrkelse og udvikling af det fælles europæiske asylsystem og fremme af solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne
21 04 01	Større respekt for og overholdelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder og støtte til demokratiske reformer
23 02 01	Ydelse af hurtig, effektiv og behovsbaseret humanitær bistand og fødevarebistand
33 02 07	Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)

Der er en aftale om, at ændringer, der er foretaget af Europa-Parlamentet eller Rådet, ikke kan ændre eller udvide omfanget af et eksisterende retsgrundlag eller påvirke institutionernes administrative autonomi, og at foranstaltningerne kan dækkes af de disponible midler.

1.7. Nye budgetposter

Den budgetkontoplan, som Kommissionen har foreslået i budgetforslaget, som er ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2018, godkendes med medtagelse af:

—	de nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er foreslået i punkt 1.2 ovenfor; og

—	den nye budgetpost 2 2 1 4 i sektionen vedrørende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der er foreslået under punkt 1.3 ovenfor.

2. Budget 2017

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 6/2017 godkendes som foreslået af Kommissionen.

3. Erklæringer

3.1. Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om betalingsbevillinger

Europa-Parlamentet og Rådet minder om, at der under hensyntagen til budgetgennemførelsen skal sikres en velordnet udvikling i betalingerne i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt niveau for ubetalte fakturaer ved årets udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje og aktivt at overvåge gennemførelsen af programmerne for 2014-2020. Med henblik herpå opfordrer de Kommissionen til rettidigt at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen med hensyn til gennemførelsen og overslag over behovene for betalingsbevillinger i 2018.

Rådet og Europa-Parlamentet vil træffe de nødvendige beslutninger om behørigt berettigede behov i rette tid for at undgå akkumulering af et urimeligt stort antal ubetalte regninger og for at sikre, at krav om betaling godtgøres behørigt.

3.2. Europa-Parlamentets, Rådets (4) og Kommissionens fælles erklæring om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om, at nedbringelse af arbejdsløsheden og navnlig ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og med henblik herpå bekræfter de deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmæssige midler, der er til rådighed, for at nå det, især gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

De glæder sig derfor over forhøjelsen af det beløb, der er bevilget til dette initiativ i 2018. Det er imidlertid ikke kun afgørende at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering i EU-budgettet; der skal samtidig etableres de rette procedurer til effektiv udnyttelse af den.

I denne forbindelse er der behov for et effektivt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at sikre, at de vedtagne foranstaltninger får størst mulig virkning.

Derfor forpligter Rådet og Europa-Parlamentet sig til at prioritere den ændring af forordningen om fælles bestemmelser, der er nødvendig for vedtagelsen af budgettet for 2018, højt.

Kommissionen fremmer en hurtig godkendelse af ændringerne af programmerne til gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

3.3. Ensidig erklæring fra Kommissionen om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden har fortsat høj politisk prioritet. Kommissionen forpligter sig til nøje at overvåge udviklingen i gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Hvis udviklingen af dette initiativ fremskyndes, og hvis absorptionskapaciteten giver mulighed for en forøgelse, vil Kommissionen foreslå en forøgelse af finansieringen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem et ændringsbudget, der skal finansieres under den samlede margen for forpligtelser i henhold til artikel 14 i FFR-forordningen.

I dette tilfælde forventer Kommissionen, at Rådet og Europa-Parlamentet vil behandle et sådant forslag til ændringsbudget hurtigt.

3.4. Ensidig erklæring fra Rådet om personalenedskæringen på 5 %

Rådet minder om, at målåret for fuld gennemførelse af personalenedskæringen på 5 % var 2017. Da imidlertid ikke alle institutioner, organer og agenturer har opfyldt nedskæringsmålet, opfordrer Rådet til at fortsætte bestræbelserne i 2018 med henblik på at opfylde aftalen.

Det er afgørende, at alle institutioner, organer og agenturer opfylder målet om en personalenedskæring på 5 %, og at dette overvåges, indtil det er opfyldt fuldt ud. Med henblik herpå opfordrer Rådet Kommissionen til fortsat at vurdere resultaterne af dette projekt med henblik på at indhøste erfaring til fremtiden.

(1) EUT L 50 af 28.2.2017, s. 57.

(2) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244(1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(3) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244(1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4) Det Forenede Kongerige støtter ikke denne erklæring.

4.10.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/209

P8_TA(2017)0471

Momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (COM(2016)0757 — C8-0004/2017 — 2016/0370(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2018/C 356/52)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0757),

—	der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0004/2017),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0307/2017),

godkender Kommissionens forslag som ændret;

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning - 1 (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(-1)

Forskellen mellem forventede momsindtægter og den moms, der rent faktisk bliver opkrævet, (momsgabet) i Unionen var ca. 152 mia. EUR i 2015, og grænseoverskridende svig beløber sig til tabte momsindtægter på omtrent 50 mia. om året i Unionen, hvilket alt sammen gør moms til et vigtigt spørgsmål, som der må tages fat på på EU-plan, og gør vedtagelsen af en definitiv momsordning baseret på bestemmelsesprincippet nødvendig.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

I evalueringen af de nævnte særordninger, som blev indført den 1. januar 2015, blev der peget på en række områder, hvor der kan foretages forbedringer. For det første bør der ske en reduktion af de byrder, der for mikrovirksomheder, som er etableret i medlemsstaterne og lejlighedsvis leverer sådanne ydelser til andre medlemsstater, er forbundet med overholdelse af momsforpligtelserne i andre medlemsstater end deres etableringsmedlemsstat. Der bør derfor indføres en tærskel på fællesskabsplan, hvorunder disse leveringer forbliver momspligtige i deres etableringsmedlemsstat. For det andet er kravet om at skulle overholde kravene til fakturering og opbevaring af regnskaber i alle medlemsstater, som der leveres til, meget byrdefuldt. Med henblik på at minimere byrderne for virksomheder bør reglerne for fakturering og opbevaring af regnskaber derfor være dem, som gælder i den identifikationsmedlemsstat, hvor leverandøren, der gør brug af særordningerne, hører til. For det tredje kan afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som har et momsregistreringsnummer i en medlemsstat (f.eks. fordi de udfører lejlighedsvise momspligtige transaktioner i denne medlemsstat), hverken gøre brug af særordningen for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, eller særordningen for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet. Det foreslås derfor, at det bør være tilladt sådanne afgiftspligtige personer at gøre brug af særordningen for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet.

(3)

I evalueringen af de nævnte særordninger, som blev indført den 1. januar 2015, blev der peget på en række områder, hvor der kan foretages forbedringer. For det første bør der ske en reduktion af de byrder, der for mikrovirksomheder, som er etableret i medlemsstaterne og lejlighedsvis leverer sådanne ydelser til andre medlemsstater, er forbundet med overholdelse af momsforpligtelserne i andre medlemsstater end deres etableringsmedlemsstat. Der bør derfor indføres en tærskel på fællesskabsplan, hvorunder disse leveringer forbliver momspligtige i deres etableringsmedlemsstat. For det andet er kravet om at skulle overholde kravene til fakturering i alle medlemsstater, som der leveres til, meget byrdefuldt. Med henblik på at minimere byrderne for virksomheder bør reglerne for fakturering derfor være dem, som gælder i den identifikationsmedlemsstat, hvor leverandøren, der gør brug af særordningerne, hører til. For det tredje kan afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som har et momsregistreringsnummer i en medlemsstat (f.eks. fordi de udfører lejlighedsvise momspligtige transaktioner i denne medlemsstat), hverken gøre brug af særordningen for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, eller særordningen for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet. Det foreslås derfor, at det bør være tilladt sådanne afgiftspligtige personer at gøre brug af særordningen for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

Mens vurderingen af mini-one-stop-shoppen (MOSS) i det store og hele har været positiv, angives 99 % af de momsindtægter, der behandles via MOSS, af kun 13 % af de registrerede virksomheder, hvilket viser behovet for, at medlemsstaterne fremmer MOSS hos en bredere vifte af små og mellemstore virksomheder for at overvinde hindringer for grænseoverskridende e-handel.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9a)

Dette ændringsdirektiv kan føre til en forøgelse af de administrative omkostninger for små forsendelser, da de relevante pakker behøver et særligt mærke, der viser, at momsimportordningen er blevet brugt, og postvæsenet skal sortere pakker efter, hvorvidt momsimportordningen anvendes. Medlemsstaterne og Kommissionen skal være meget opmærksomme på virkningerne for postsektoren.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Anvendelsesdatoen for bestemmelserne i dette direktiv tager , hvor det er relevant, hensyn til den tid, som behøves for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til dets gennemførelse, og som medlemsstaterne behøver for at tilpasse deres IT-systemer til registrering og til angivelse og betaling af moms.

(14)

Anvendelsesdatoen for bestemmelserne i dette direktiv bør , hvor det er relevant, tage hensyn til den tid, som behøves for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til dets gennemførelse, og som medlemsstater og virksomheder behøver for at tilpasse deres IT-systemer til registrering og til angivelse og betaling af moms.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

Kommissionens forslag er kun et skridt på vejen til at få lukket momsgabet; det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for effektivt at bekæmpe momssvig i Unionen.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (ny)

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 14 — stk. 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

-1)

I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

»3a. Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, deltager i et fjernsalg af varer importeret fra tredjelande eller territorier i forsendelser af en værdi på mindre end 150 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta, og har en årlig omsætning, der overstiger 1 000 000 EUR eller det hertil svarende beløb i national valuta, i det løbende kalenderår, herunder hvis et telekommunikationsnet, en grænseflade eller en portal anvendes til fjernsalgets formål, anses denne person for selv at have modtaget og leveret de pågældende varer.«

Ændring 8

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 58 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	ydelserne leveres til kunder, som befinder sig i en hvilken som helst anden medlemsstat end den, der er omhandlet i litra a)

b)	ydelserne leveres til kunder, som befinder sig i en hvilken som helst anden medlemsstat end den, der er omhandlet i litra a) og

Ændring 9

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 58 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	den samlede værdi, eksklusiv moms, af sådanne leveringer overskrider ikke i det indeværende kalenderår 10 000 EUR eller det tilsvarende beløb i den nationale valuta, og dette var ikke tilfældet det foregående kalenderår

c)	den samlede værdi, eksklusiv moms, af sådanne leveringer overskrider ikke i det indeværende kalenderår 35 000 EUR eller det tilsvarende beløb i den nationale valuta, og dette var ikke tilfældet det foregående kalenderår

Ændring 10

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
»Identifikationsmedlemsstaten fastsætter, hvor længe dette regnskab skal opbevares af den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet.«	»Dette regnskab opbevares i en periode på fem år fra udgangen af det kalenderår, hvor transaktionen blev foretaget.«

Ændring 11

Forslag til direktiv

Artikel 2 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra 1. januar 2021.	Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra 1. april 2021.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Med virkning fra den 1. januar 2021 foretages følgende ændringer i direktiv 2006/112/EF:	Med virkning fra den 1. april 2021 foretages følgende ændringer i direktiv 2006/112/EF:

Ændring 13

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2006/112/EF

Overskrift V — kapitel 3a — artikel 59c — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	den samlede værdi, eksklusiv moms, af leveringer omfattet af disse bestemmelser overskrider ikke i det indeværende kalenderår 10 000 EUR eller det tilsvarende beløb i den nationale valuta, hvilket heller ikke var tilfældet det foregående kalenderår.

c)	den samlede værdi, eksklusiv moms, af leveringer omfattet af disse bestemmelser overskrider ikke i det indeværende kalenderår 35 000 EUR eller det tilsvarende beløb i den nationale valuta, hvilket heller ikke var tilfældet det foregående kalenderår.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 7

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 143 — stk. 1 — litra ca

Kommissionens forslag

Ændring

»ca)

indførslen af varer, når moms angives under særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, og når det momsregistreringsnummer, som er blevet tildelt leverandøren eller formidleren, der handler på hans vegne, i henhold til artikel 369q, senest ved importangivelsen er blevet oplyst til det kompetente toldsted i indførselsmedlemsstaten«

»ca)

indførslen af varer, når moms angives under særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, og når det momsregistreringsnummer, som er tildelt leverandøren eller formidleren, der handler på vedkommendes vegne, i henhold til artikel 369q, senest ved importangivelsen er blevet oplyst til det kompetente toldsted i indførselsmedlemsstaten , idet Kommissionen i en retsakt specificerer, hvilken form denne importangivelse skal have.«

Ændring 15

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369b — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne tillader enhver afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, og enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som leverer ydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning . Denne særordning finder anvendelse på alle varer eller ydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Medlemsstaterne tillader enhver afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, og enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som leverer ydelser til en ikke-afgiftspligtig person at anvende denne særordning under dette kapitel , uanset hvor denne ikke-afgiftspligtige person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Denne særordning finder anvendelse på alle varer eller ydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 29

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369l — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a)	Varernes værdi, der ikke må overstige 150 EUR i henhold til dette stk., bestemmes af valutaomregningen, jf. artikel 53 i Unionens toldkodeks, forudsat at varerne handles i fremmedvalutaer.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 30

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369y — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis den person , til hvem de indførte varer i forsendelser til en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, er bestemt, ikke vælger at anvende standardordningerne for indførsel af varer, herunder anvendelsen af en nedsat momssats i overensstemmelse med artikel 94 , stk. 2, tillader indførselsmedlemsstaten den person , der frembyder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, at gøre brug af en særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne medlemsstat.

Hvis særordningen i kapitel 6 , afdeling 4, ikke anvendes på indførsel af varer i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, tillader indførselsmedlemsstaten en person, der på vegne af den person , til hvem varer er bestemt , frembyder varerne til toldmyndighederne på Fællesskabets område, at gøre brug af særordninger for angivelse og betaling af moms ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne medlemsstat.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 30

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369z — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, er ansvarlig for at opkræve momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt.

b)	den person, der anmelder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, er ansvarlig for at opkræve momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 30

Direktiv 2006/112/EF

Artikel 369z — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den person, til hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte afgift.	2. Medlemsstaterne fastsætter, at den person, der anmelder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den person, til hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte afgift.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Med virkning fra den 1. januar 2021 udgår afsnit IV i direktiv 2009/132/EF.	Med virkning fra den 1. april 2021 udgår afsnit IV i direktiv 2009/132/EF.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 1 — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
De anvender senest den 1. januar 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 2 og 3.	De anvender senest den 1. april 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 2 og 3.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 356

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 4. oktober 2018

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 30. november 2017
2018/C 356/19	Europa-Parlamentets afgørelse af 30. november 2017 om anmodning om ophævelse af Ana Gomes' immunitet (2017/2096(IMM))	137

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 14. november 2017
2018/C 356/20	Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalisering (ansøgning fra Italien — EGF/2017/004 IT/Almaviva) (COM(2017)0496 — C8-0322/2017 — 2017/2200(BUD))	139
2018/C 356/21	P8_TA(2017)0424 Territoriale typologier ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet) (COM(2016)0788 — C8–0516/2016 — 2016/0393(COD)) P8_TC1-COD(2016)0393 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet)	143
2018/C 356/22	P8_TA(2017)0425 Anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 96/50/EF og Rådets direktiv 91/672/EØF (COM(2016)0082 — C8-0061/2016 — 2016/0050(COD)) P8_TC1-COD(2016)0050 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF	144
2018/C 356/23	P8_TA(2017)0426 Samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (COM(2016)0283 — C8-0194/2016 — 2016/0148(COD)) P8_TC1-COD(2016)0148 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004	145
	Onsdag den 15. november 2017
2018/C 356/24	P8_TA(2017)0429 Perioden for vedtagelse af delegerede retsakter ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse af delegerede retsakter (COM(2017)0136 — C8-0116/2017 — 2017/0060(COD)) P8_TC1-COD(2017)0060 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/… om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse af delegerede retsakter	146
2018/C 356/25	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Karel Pinxten til medlem af Revisionsretten (C8-0328/2017 — 2017/0812(NLE))	147
2018/C 356/26	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Pietro Russo til medlem af Revisionsretten (C8-0329/2017 — 2017/0813(NLE))	148
2018/C 356/27	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Hannu Takkula til medlem af Revisionsretten (C8-0330/2017 — 2017/0814(NLE))	149
2018/C 356/28	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Baudilio Tomé Muguruza til medlem af Revisionsretten (C8-0331/2017 — 2017/0815(NLE))	150
2018/C 356/29	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Bettina Jakobsen til medlem af Revisionsretten (C8-0332/2017 — 2017/0816(NLE))	151
2018/C 356/30	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af João Alexandre Tavares Gonçalves de Figueiredo til medlem af Revisionsretten (C8-0333/2017 — 2017/0817(NLE))	152
2018/C 356/31	Europa-Parlamentets afgørelse af 15. november 2017 om den foreslåede udnævnelse af Iliana Ivanova til medlem af Revisionsretten (C8-0334/2017 — 2017/0818(NLE))	153
2018/C 356/32	P8_TA(2017)0437 Beskyttelse mod dumpet og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (COM(2016)0721 — C8-0456/2016 — 2016/0351(COD)) P8_TC1-COD(2016)0351 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union	154
	Torsdag den 16. november 2017
2018/C 356/33	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side (15470/2016 — C8-0027/2017 — 2016/0366(NLE))	156
	Torsdag den 30. november 2017
2018/C 356/34	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/344 af 14. december 2016 om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2017 (COM(2017)0900 — C8-0408/2017 — 2017/2265(BUD))	157
2018/C 356/35	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2017 for regnskabsåret 2017: Reduktion af betalings- og forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med de ajourførte overslag over udgifter samt ajourføring af indtægter (egne indtægter og bøder) (14275/2017 — C8-0417/2017 — 2017/2217(BUD))	160
2018/C 356/36	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på tilvejebringelse af bevillinger i Unionens almindelige budget for 2018 til udbetaling af forskud (COM(2017)0270 — C8-0161/2017 — 2017/2076(BUD))	163
2018/C 356/37	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler (COM(2017)0271 — C8-0163/2017 — 2017/2077(BUD))	165
2018/C 356/38	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Grækenland — EGF/2017/003 GR/Attica retail) (COM(2017)0613 — C8-0360/2017 — 2017/2229(BUD))	168
2018/C 356/39	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Finland — EGF/2017/005 Retail) (COM(2017)0618 — C8-0364/2017 — 2017/2231(BUD))	172
2018/C 356/40	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 som led i budgetproceduren (14587/2017 — C8-0416/2017 — 2017/2044(BUD))	176
2018/C 356/41	P8_TA(2017)0460 Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og til målet om europæisk territorialt samarbejde ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og til målet om europæisk territorialt samarbejde (COM(2017)0565 — C8–0342/2017 — 2017/0247(COD)) P8_TC1-COD(2017)0247 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og til målet om europæisk territorialt samarbejde	196
2018/C 356/42	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Den Arabiske Republik Egyptens deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) (11965/2017 — C8-0345/2017 — 2017/0196(NLE))	197
2018/C 356/43	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) (11964/2017 — C8-0346/2017 — 2017/0197(NLE))	198
2018/C 356/44	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) (11966/2017 — C8-0343/2017 — 2017/0200(NLE))	199
2018/C 356/45	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands og Bahamas' tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (COM(2017)0360 — C8-0234/2017 — 2017/0150(NLE))	200
2018/C 356/46	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas, Uruguays, Colombias og El Salvadors tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (COM(2017)0369 — C8-0231/2017 — 2017/0153(NLE))	201
2018/C 356/47	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (COM(2017)0359 — C8-0232/2017 — 2017/0149(NLE))	202
2018/C 356/48	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Rådets afgørelse om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Georgiens og Sydafrikas tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (COM(2017)0357 — C8-0233/2017 — 2017/0148(NLE))	203
2018/C 356/49	P8_TA(2017)0468 Overgangsordning til afhjælpning af konsekvenserne af indførelsen af IFRS 9 ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016)0850 — C8-0158/2017 — 2016/0360B(COD)) P8_TC1-COD(2016)0360B Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i andre valutaer end medlemsstaternes nationale valutaer, som store eksponeringer	204
2018/C 356/50	P8_TA(2017)0469 Et instrument, der bidrager til stabilitet og fred ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447 — C8-0264/2016 — 2016/0207(COD)) P8_TC1-COD(2016)0207 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred	206
2018/C 356/51	P8_TA(2017)0470 Usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens (COM(2016)0853 — C8-0479/2016 — 2016/0363(COD)) P8_TC1-COD(2016)0363 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/… om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens	208
2018/C 356/52	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (COM(2016)0757 — C8-0004/2017 — 2016/0370(CNS))	209
2018/C 356/53	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (COM(2016)0755 — C8-0003/2017 — 2016/0371(CNS))	217

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2017-2018 Mødeperioden fra den 13. til 16. november 2017 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 147 af 26.4.2018 . VEDTAGNE TEKSTER Mødeperioden fra den 29. til den 30. november 2017 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 156 af 3.5.2018 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 14. november 2017
2018/C 356/01	Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU (2017/2085(INI))	2
2018/C 356/02	Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om regionernes anvendelse af samhørighedsinstrumenterne til at modvirke demografiske forandringer (2016/2245(INI))	10
2018/C 356/03	Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2017 om handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2017/2066(INI))	20
	Onsdag den 15. november 2017
2018/C 356/04	Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta (2017/2935(RSP))	29
2018/C 356/05	Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference i Buenos Aires, den 10.-13. december 2017 (2017/2861(RSP))	34
2018/C 356/06	Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (2017/2819(RSP))	38
2018/C 356/07	Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen (2017/2931(RSP))	44
	Torsdag den 16. november 2017
2018/C 356/08	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om ytringsfrihed i Sudan, navnlig for så vidt angår Mohamed Zine al-Abidine (2017/2961(RSP))	50
2018/C 356/09	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om terrorangreb i Somalia (2017/2962(RSP))	53
2018/C 356/10	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om Madagaskar (2017/2963(RSP))	58
2018/C 356/11	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side (15470/2016 — C8-0027/2017 — 2016/0366(NLE) — 2017/2050(INI))	62
2018/C 356/12	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling (2017/2083(INI))	66
2018/C 356/13	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016 (2017/2126(INI))	77
2018/C 356/14	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (2017/2705(RSP))	84
2018/C 356/15	Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (2016/2269(INI))	89
	Torsdag den 30. november 2017
2018/C 356/16	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om situationen i Yemen (2017/2849(RSP))	104
2018/C 356/17	Europa-Parlamentets beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2017/2127(INI))	110
	HENSTILLINGER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 15. november 2017
2018/C 356/18	Europa-Parlamentets henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (2017/2130(INI))	130

Kommissionens forslag	Ændring
Bestemmelserne i denne afdeling anvendes med virkning fra den 1. januar 2021.	Bestemmelserne i denne afdeling anvendes med virkning fra den 1. januar 2021. Medlemsstaterne udveksler uden forsinkelse alle de oplysninger, der er nævnt i underafdeling 2, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.

Kommissionens forslag	Ændring
4. Hver medlemsstat skal meddele de andre medlemsstater og Kommissionen detaljerede oplysninger om, hvem der har ansvaret for koordinering af administrative undersøgelser i denne medlemsstat.	4. Hver medlemsstat skal meddele de andre medlemsstater og Kommissionen detaljerede oplysninger om, hvem der har ansvaret for koordinering af administrative undersøgelser i denne medlemsstat. Disse oplysninger offentliggøres på Kommissionens websted.

Kommissionens forslag	Ændring
	Senest to år efter datoen for denne forordnings anvendelse gennemfører Kommissionen en revision for at sikre gennemførligheden og omkostningseffektiviteten af gebyret og om nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger.

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne giver Kommissionen adgang til de statistiske oplysninger, der er lagret i deres elektroniske systemer, jf. artikel 17, stk. 1, litra d). Disse oplysninger må ikke indeholde nogen personoplysninger.	Medlemsstaterne giver Kommissionen adgang til de statistiske oplysninger, der er lagret i deres elektroniske systemer, jf. artikel 17, stk. 1, litra d). Disse oplysninger må ikke indeholde nogen personoplysninger og skal være begrænset til de oplysninger, der er nødvendige til de statistiske formål .