ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 352
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

61. årgang
1. oktober 2018

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2018/C 352/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2018/C 352/02

Forenede Sager C-96/16 og C-94/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Banco Santander, SA mod Mahamadou Demba og Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés mod Banco de Sabadell SA (C-94/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår — anvendelsesområde — overdragelse af fordring — forbrugeraftale — kriterier for vurdering af den urimelige karakter af et vilkår om morarenter i denne kontrakt — konsekvenser af denne karakter)

2

2018/C 352/03

Sag C-472/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Jorge Luis Colino Sigüenza mod Ayuntamiento de Valladolid m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2001/23/EF — anvendelsesområde — artikel 1, stk. 1 — overførsel af virksomheder — varetagelse af arbejdstagernes rettigheder — tjenesteydelseskontrakt vedrørende driften af en kommunal musikskole — første valgte leverandørs ophør af aktiviteten inden afslutningen af det igangværende skoleår og udpegelse af en ny leverandør i begyndelsen af det følgende skoleår — artikel 4, stk. 1 — forbud mod afskedigelse på grund af en overførsel — undtagelse — afskedigelser, som sker af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47)

3

2018/C 352/04

Sag C-561/16: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. august 2018 — Saras Energía SA mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2012/27/EU — artikel 7, stk. 1, 4 og 9 — artikel 20, stk. 4 og 6 — fremme af energieffektivitet — ordning for energispareforpligtelser — andre politiktiltag — national energisparefond — oprettelse af en sådan fond som hovedforanstaltning for opfyldelsen af energispareforpligtelserne — obligatorisk bidragsbetaling — udpegning af de forpligtede parter — forpligtede energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet)

4

2018/C 352/05

Sag C-16/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — TGE Gas Engineering GmbH — Sucursal em Portugal mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — fradrag for indgående afgift — fradragsrettens indtræden og omfang)

4

2018/C 352/06

Sag C-52/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — VTB Bank (Austria) AG mod Finanzmarktaufsichtsbehörde (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2013/36/EU — artikel 64, 65 og 67 — forordning (EU) nr. 575/2013 — artikel 395, stk. 1 og 5 — tilsyn med kreditinstitutter — tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner — begrænsninger for store eksponeringer — en lovgivning i en medlemsstat, som pålægger renter i tilfælde af en overskridelse af disse begrænsninger — forordning (EU) nr. 468/2014 — artikel 48 — kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale myndigheder — formelt indledt tilsynsprocedure)

5

2018/C 352/07

Sag C-59/17: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. august 2018 — Château du Grand Bois SCI mod Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — markedet for vin — forordning (EF) nr. 555/2008 — støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer — uanmeldte kontroller på stedet — kontrolpersonalets beføjelser — de befuldmægtigedes mulighed for at trænge ind på en landbrugsbedrift uden landbrugerens samtykke)

6

2018/C 352/08

Forenede sager C-61/17, C-62/17 og C-72/17: Landesarbeitsgericht Berlin-BrandenburgDomstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Miriam Bichat (C-61/17), Daniela Chlubna (C-62/17) og Isabelle Walkner (C-72/17) mod Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg — Tyskland) (Renvoi préjudiciel — Politique sociale — Licenciements collectifs —Directive 98/59/CE — Article 2, paragraphe 4, premier alinéa — Notion d’entreprise qui contrôle l’employeur — Procédures de consultation des travailleurs — Charge de la preuve)

6

2018/C 352/09

Sag C-115/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Administration des douanes et droits indirects, Etablissement national des produits de l'agriculture et de la mer (FranceAgriMer) mod Hubert Clergeau o.a. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — forordning (EØF) nr. 1964/82 — urigtige meddelelser eller vildledende handlinger med henblik på at opnå særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød — ændring af forordning nr. 1964/82, hvorved muligheden for at få tildelt særlige eksportrestitutioner blev udvidet — princippet om tilbagevirkende kraft af en mildere straffelovgivning — artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

7

2018/C 352/10

Sag C-120/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Administratīvā rajona tiesa mod Ministru kabinets (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Satversmes tiesa — Letland) (Præjudiciel forelæggelse — landbrug — støtte til udvikling af landdistrikterne — forordning (EF) nr. 1257/1999 — artikel 10-12 — støtte til førtidspensionering — national lovgivning, der foreskriver overdragelse af støtten til førtidspensionering ved arv — lovgivning godkendt af Europa-Kommissionen — standpunkt, som senere ændres — beskyttelse af den berettigede forventning)

8

2018/C 352/11

Sag C-122/17: Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. august 2018 — David Smith mod Patrick Meade, Philip Meade, FBD Insurance plc, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — ansvarsforsikring for motorkøretøjer — tredje direktiv 90/232/EØF — artikel 1 — ansvar for personskade forvoldt på enhver anden passagerer end føreren — lovpligtig forsikring — direktivers direkte virkning — pligt til at undlade at anvende nationale bestemmelser, som strider mod et direktiv — manglende anvendelse af et aftalevilkår, som strider mod et direktiv)

8

2018/C 352/12

Sag C-123/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. august 2018 — Nefiye Yön mod Landeshauptstadt Stuttgart (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — associeringen EØF-Tyrkiet — afgørelse nr. 2/76 — artikel 7 — standstill-klausul — opholdsret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager — krav om opnåelse af visum til indrejse til en medlemsstats område)

9

2018/C 352/13

Sag C-161/17: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. august 2018 — Land Nordrhein-Westfalen mod Dirk Renckhoff (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — informationssamfund — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder — artikel 3, stk. 1 — overføring til almenheden — begreb — tilrådighedsstillelse online af et fotografi på en internetportal uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, idet fotografiet tidligere har været tilgængeligt på en anden internetportal uden nogen begrænsning og med den nævnte indehavers tilladelse — nyt publikum)

10

2018/C 352/14

Sag C-300/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Hochtief AG mod Budapest Főváros Önkormányzata (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — klageprocedurer — direktiv 89/665/EF — erstatningssøgsmål — artikel 2, stk. 6 — national lovgivning, hvorefter realitetsbehandlingen af ethvert erstatningssøgsmål betinges af, at den ordregivende myndigheds beslutning, der ligger til grund for den hævdede skade, først endeligt erklæres for ulovlig — annullationssøgsmål — forudgående klage for et klagenævn — domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af klagenævnet — national lovgivning, hvorefter anbringender, som ikke har været fremsat for klagenævnet, udelukkes — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet)

11

2018/C 352/15

Sag C-329/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Gerhard Prenninger m.fl. mod Oberösterreichische Landesregierung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — direktiv 2011/92/EU — vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet — bilag II — punkt 1, litra d) — begrebet rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse — etablering af en linjeføring gennem skov i forbindelse med anlæg og drift af en luftledning til transport af elektricitet)

12

2018/C 352/16

Sag C-435/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Argo Kalda Mardi talu mod Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tartu Halduskohus — Estonien) (Præjudiciel forelæggelse — fælles landbrugspolitik — direkte betalinger — forordning (EU) nr. 1306/2013. — artikel 93 og 94 — bilag II — krydsoverensstemmelse — landbrugs- og miljømæssig stand — mindstekrav — en medlemsstats gennemførelse — pligt til vedligeholdelse af fredede gravsteder — rækkevidde)

12

2018/C 352/17

Sag C-475/17: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. august 2018 — Viking Motors AS m.fl. mod Tallinna linn, Maksu- ja Tolliamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estonien) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — det fælles merværdiafgiftssystem (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 401 — nationale afgifter, der har karakter af omsætningsafgift — forbud — begrebet omsætningsafgift — lokal salgsafgift — momsens væsentlige kendetegn — foreligger ikke)

13

2018/C 352/18

Sag C-485/17: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Verbraucherzentrale Berlin eV mod Unimatic Vertriebs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — direktiv 2011/83/EU — artikel 2, nr. 9) — begrebet fast forretningssted — kriterier — købsaftale indgået på en stand, som drives af en erhvervsdrivende på en messe)

14

2018/C 352/19

Sag C-521/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. mod Deepak Mehta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — direktiv 2004/48/EF — artikel 4 — søgsmålskompetence for en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere — direktiv 2000/31/EF — artikel 12-14 — ansvar for en leverandør af tjenester, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne og websteder)

15

2018/C 352/20

Sag C-396/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 15. juni 2018 — Gennaro Cafaro mod DQ

15

2018/C 352/21

Sag C-417/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos administracinis teismas (Litauen) den 26. juni 2018 — AW, BV, CU, DT mod Lietuvos Respublika, atstovaujama Lietuvos Respublikos ryšių reguliavimo tarnybos og Bendrojo pagalbos centro ir Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos

16

2018/C 352/22

Sag C-430/18: Sag anlagt den 29. juni 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

17

2018/C 352/23

Sag C-433/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 2. juli 2018 — ML mod OÜ Aktiva Finants

18

2018/C 352/24

Sag C-435/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 29. juni 2018 — Otis Gesellschaft m.b.H. m.fl. mod Land Oberösterreich m.fl.

19

2018/C 352/25

Sag C-454/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Förvaltningsrätten i Linköping (Sverige) den 12. juli 2018 — Baltic Cable AB mod Energimarknadsinspektionen

19

2018/C 352/26

Sag C-467/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad Lukovit (Bulgarien) den 17. juli 2018 — straffesag mod EP

20

2018/C 352/27

Sag C-476/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 23. juli 2018 — PannonHitel Pénzügyi Zrt. mod WizzAir Hungary Légiközlekedési Kft.

22

2018/C 352/28

Sag C-482/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 24. juli 2018 — Google Ireland Limited mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága

23

2018/C 352/29

Sag C-484/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 20. juli 2018 — Société de perception et de distribution des droits des artistes-interprètes de la musique et de la danse (SPEDIDAM), PG og GF mod Institut national de l’audiovisuel

24

2018/C 352/30

Sag C-485/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 24. juli 2018 — Groupe Lactalis mod Premier ministre, Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation, Garde des Sceaux, Ministre de la Justice og Ministre de l’Économie et des Finances

25

2018/C 352/31

Sag C-486/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. juli 2018 — RE mod Praxair MRC

26

2018/C 352/32

Sag C-495/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republik) den 30. juli 2018 — YX

26

 

Retten

2018/C 352/33

Sag T-680/13: Rettens dom af 13. juli 2018 — K. Chrysostomides & Co. M.fl. mod Rådet m.fl. (Ansvar uden for kontraktforhold — økonomisk og monetær politik — stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern — afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB)om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus — Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern — afgørelse 2013/236/EU — aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme — Rettens kompetence — antagelse til realitetsbehandling — formkrav — udtømning af de nationale retsmidler — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder — ejendomsret — berettiget forventning — ligebehandling)

28

2018/C 352/34

Sag T-786/14: Rettens dom af 13. juli 2018 — Bourdouvali m.fl. mod Rådet m.fl. (Ansvar uden for kontraktforhold — økonomisk og monetær politik — stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern — afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB)om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus — Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern — afgørelse 2013/236/EU — aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme — Rettens kompetence — antagelse til realitetsbehandling — formkrav — udtømning af de nationale retsmidler — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder — ejendomsret — berettiget forventning — ligebehandling)

29

2018/C 352/35

Sag T-733/16: Rettens dom af 13. juli 2018 — Banque postale mod ECB [Økonomisk og monetær politik — tilsyn med kreditinstitutter — artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 — beregning af gearingsgrad — ECB’s afslag på at give sagsøgeren tilladelse til at udelukke eksponeringer, der opfylder visse betingelser, fra beregningen af gearingsgraden — artikel 429, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 — ECB’s skønsbeføjelse — retlige fejl — åbenbart urigtigt skøn]

30

2018/C 352/36

Sag T-751/16: Rettens dom af 13. juli 2018 — Confédération Nationale du Crédit Mutuel mod ECB (Økonomisk og monetær union — tilsyn med kreditinstitutter — artikel 4, stk. 1, litra d), og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 — beregning af gearingsgraden — ECB’s afslag på at tillade sagsøgeren fra beregningen af gearingsgraden at udelukke eksponeringer, som opfylder visse betingelser — artikel 429, stk. 14, i forordning(EU) nr. 575/2013 — ECB’s skønsbeføjelse — retlige fejl — åbenbart urigtigt skøn)

31

2018/C 352/37

Sag T-768/16: Rettens dom af 13. juli 2018 — BNP Paribas mod ECB (Økonomisk og monetær politik — tilsyn med kreditinstitutter — artikel 4, stk. 1, litra d), og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 — beregning af gearingsgraden — ECB’s afslag på at tillade sagsøgeren fra beregningen af gearingsgraden at udelukke eksponeringer, som opfylder visse betingelser — artikel 429, stk. 14, i forordning(EU) nr. 575/2013 — ECB’s skønsbeføjelse — retlige fejl — åbenbart urigtigt skøn)

32

2018/C 352/38

Sag T-825/16: Rettens dom af 13. juli 2018 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (Pallas Halloumi) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket Pallas Halloumi — det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

32

2018/C 352/39

Sag T-847/16: Rettens dom af 13. juli 2018 — Cypern mod EUIPO — POA (COWBOYS HALLOUMI) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket COWBOYS HALLOUMI — det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

33

2018/C 352/40

Sag T-797/17: Rettens dom af 13. juli 2018 — Star Television Productions mod EUIPO — Marc Dorcel (STAR) (EU-varemærker — fortabelsessag — EU-figurmærket STAR — manglende reel brug af varemærket — artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001])

34

2018/C 352/41

Sag T-388/18: Sag anlagt den 27. juni 2018 — WV mod EEAS

34

2018/C 352/42

Sag T-391/18: Sag anlagt den 27. juni 2018 — Riesco García mod Parlamentet

36

2018/C 352/43

Sag T-396/18: Sag anlagt den 29. juni 2018 — ITSA mod Kommissionen

36

2018/C 352/44

Sag T-436/18: Sag anlagt den 13. juli 2018 — Prigent mod Kommissionen

37

2018/C 352/45

Sag T-453/18: Sag anlagt den 24. juli 2018 — Biasotto mod EUIPO — OOFOS (OOF)

38

2018/C 352/46

Sag T-454/18: Sag anlagt den 24. juli 2018 — Biasotto mod EUIPO — OOFOS (OO)

39

2018/C 352/47

Sag T-463/18: Sag anlagt den 30. juli 2018 — Novartis mod EUIPO (SMARTSURFACE)

40

2018/C 352/48

Sag T-473/18: Sag anlagt den 27. juli 2018 — Getsmarter Online mod EUIPO (getsmarter)

40

2018/C 352/49

Sag T-474/18: Sag anlagt den 6. august 2018 — Veit mod ECB

41

2018/C 352/50

Sag T-481/18: Sag anlagt den 1. august 2018 — Electroquímica Onubense mod ECHA

42

2018/C 352/51

Sag T-487/18: Sag anlagt den 14. august 2018 — Stada Arzneimittel mod EUIPO (ViruProtect)

42

2018/C 352/52

Sag T-491/18: Sag anlagt den 14. august 2018 — Vafo Praha mod EUIPO — Rutzinger-Kurpas (Meatlove)

43

2018/C 352/53

Sag T-492/18: Sag anlagt den 15. august 2018 — Zhadanov mod EUIPO (Scanner Pro)

44

2018/C 352/54

Sag T-495/18: Sag anlagt den 17. august 2018 — Dermatest mod EUIPO (DERMATEST)

44

2018/C 352/55

Sag T-496/18: Sag anlagt den 17. august 2018 — OCU mod SRB

45

2018/C 352/56

Sag T-497/18: Sag anlagt den 14. august 2018 — IAK — Forum International mod EUIPO — Schwalb (IAK)

46

2018/C 352/57

Sag T-498/18: Sag anlagt den 20. august 2018 — ZPC Flis mod EUIPO — Aldi Einkauf (Happy Moreno choco)

47

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2018/C 352/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 341 af 24.9.2018

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 328 af 17.9.2018

EUT C 319 af 10.9.2018

EUT C 311 af 3.9.2018

EUT C 301 af 27.8.2018

EUT C 294 af 20.8.2018

EUT C 285 af 13.8.2018

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/2

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Banco Santander, SA mod Mahamadou Demba og Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés mod Banco de Sabadell SA (C-94/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 38 de Barcelona, Tribunal Supremo — Spanien)

(Forenede Sager C-96/16 og C-94/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår - anvendelsesområde - overdragelse af fordring - forbrugeraftale - kriterier for vurdering af den urimelige karakter af et vilkår om morarenter i denne kontrakt - konsekvenser af denne karakter))

(2018/C 352/02)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 38 de Barcelona, Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Banco Santander SA (C-96/16) og Rafael Ramón Escobedo Cortés (C-94/17)

Sagsøgte: Mahamadou Demba, Mercedes Godoy Bonet (C-96/16) og Banco de Sabadell SA (C-94/17)

Konklusion

1)

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det dels ikke finder anvendelse på en praksis, hvorefter en erhvervsdrivende overdrager eller køber en fordring på en forbruger, uden at muligheden for en sådan overdragelse er fastlagt i låneaftalen indgået med denne forbruger, uden at forbrugeren forinden bliver underrettet om denne overdragelse eller giver sit samtykke hertil, og uden at forbrugeren tilbydes mulighed for at indfri sin gæld og således bringe den til ophør ved at betale erhververen det beløb, som denne har betalt for overdragelsen, foruden gebyrerne, renterne og sagsbehandlingsomkostningerne. Dels finder direktivet heller ikke anvendelse på nationale bestemmelser som de i artikel 1535 i Código Civil (den borgerlige lovbog) og artikel 17 og 540 i Ley 1/2000 de Enjuiciamiento Civil (lov nr. 1/2000 om den civile retspleje) af 7. januar 2000 omhandlede, som regulerer en sådan mulighed for indfrielse og erhververens indtræden i overdragerens sted i verserende retssager.

2)

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national retspraksis som den i hovedsagerne omhandlede fra Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien), hvorefter et kontraktvilkår, der ikke er forhandlet, og som fastsætter morarenten i en låneaftale indgået med en forbruger, er urimeligt, idet det pålægger den forbruger, som har opfyldt sine betalingsforpligtelser for sent, en uforholdsmæssigt stor godtgørelse, når denne morarente overstiger den ordinære rente i den omhandlede aftale med mere end to procentpoint.

3)

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national retspraksis som den i hovedsagerne omhandlede fra Tribunal Supremo (øverste domstol), hvorefter konsekvensen af konstateringen af, at et kontraktvilkår, der fastsætter morarenten i en låneaftale indgået med en forbruger, er urimeligt, består i fuldstændigt at ophæve disse renter, men at de ordinære renter, som er fastsat i denne aftale, fortsat påløber.

(1)  EUT C 145 af 25.4.2016

EUT C 151 af 15.5.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Jorge Luis Colino Sigüenza mod Ayuntamiento de Valladolid m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

(Sag C-472/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/23/EF - anvendelsesområde - artikel 1, stk. 1 - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - tjenesteydelseskontrakt vedrørende driften af en kommunal musikskole - første valgte leverandørs ophør af aktiviteten inden afslutningen af det igangværende skoleår og udpegelse af en ny leverandør i begyndelsen af det følgende skoleår - artikel 4, stk. 1 - forbud mod afskedigelse på grund af en overførsel - undtagelse - afskedigelser, som sker af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47))

(2018/C 352/03)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jorge Luis Colino Sigüenza

Sagsøgte: Ayuntamiento de Valladolid, In-Pulso Musical SC, Miguel del Real Llorente, Administrador Concursal de Músicos y Escuela SL, Músicos y Escuela SL og Fondo de Garantía Salarial (Fogasa)

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en valgt leverandør for en tjenesteydelseskontrakt vedrørende driften af en kommunal musikskole, vedrørende hvilken kommunen har leveret alle de midler, der er nødvendige for udøvelsen af denne aktivitet, som bringer denne aktivitet til ophør to måneder inden afslutningen af det igangværende skoleår, ved afskedigelse af samtlige ansatte og ved, at disse materielle midler tilbagegives til kommunen, som giver en ny bevilling alene for følgende skoleår og overfører de samme materielle midler til denne nye leverandør, kan omfattes af anvendelsesområdet for dette direktiv.

2)

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor en valgt leverandør for en tjenesteydelseskontrakt vedrørende driften af en kommunal musikskole bringer denne aktivitet til ophør ved afskedigelse af samtlige ansatte, idet den nye leverandør genoptager aktiviteten i begyndelsen af det følgende skoleår, synes afskedigelsen af lønmodtagere at være sket af »økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer« som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som de omstændigheder, der har givet anledning til afskedigelsen af samtlige ansatte, samt den sene udpegelse af en ny leverandør af tjenesteydelser ikke er omfattet af en bevidst foranstaltning med henblik på at fratage disse arbejdstagere de rettigheder, som dette direktiv giver dem, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 441 af 28.11.2016.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. august 2018 — Saras Energía SA mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-561/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2012/27/EU - artikel 7, stk. 1, 4 og 9 - artikel 20, stk. 4 og 6 - fremme af energieffektivitet - ordning for energispareforpligtelser - andre politiktiltag - national energisparefond - oprettelse af en sådan fond som hovedforanstaltning for opfyldelsen af energispareforpligtelserne - obligatorisk bidragsbetaling - udpegning af de forpligtede parter - forpligtede energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet))

(2018/C 352/04)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saras Energía SA

Sagsøgt: Administración del Estado

procesdeltagere: Endesa SA, Endesa Energía SA, Endesa Energía XXI SLU, Viesgo Infraestructuras Energéticas SL, Hidroeléctrica del Cantábrico SAU, Nexus Energía SA, Nexus Renovables SLU, Engie España SL, Villar Mir Energía SL, Energya VM Gestión de Energía SLU, Estaciones de Servicio de Guipúzcoa SA, Acciona Green Energy Developments SLU og Fortia Energía SL

Konklusion

1)

Artikel 7 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der som den primære måde for opfyldelse af energispareforpligtelserne fastsætter en ordning med et årligt finansielt bidrag til en national energisparefond, forudsat at denne lovgivning sikrer dels opnåelsen af energibesparelser på et niveau, som svarer til de ordninger for energispareforpligtelser, der kan indføres i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, dels at kravene i direktivets artikel 7, stk. 10 og 11, er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 7 i direktiv 2012/27 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der kun pålægger bestemte energivirksomheder energispareforpligtelser, forudsat at udpegningen af disse virksomheder som forpligtede parter faktisk er baseret på udtrykkeligt angivne objektive og ikke-diskriminerende kriterier, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — TGE Gas Engineering GmbH — Sucursal em Portugal mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-16/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - fradrag for indgående afgift - fradragsrettens indtræden og omfang))

(2018/C 352/05)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TGE Gas Engineering GmbH — Sucursal em Portugal

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Artikel 167 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, samt neutralitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndighed anser et selskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, og den filial, som dette selskab besidder i den førstnævnte af disse stater, for at udgøre to særskilte afgiftspligtige personer med den begrundelse, at disse enheder hver har et skatteregistreringsnummer, og af denne grund giver filialen afslag på at fradrage merværdiafgiften (moms) på de debetnotaer, der er udstedt af et konsortium (ACE), som nævnte selskab — men ikke dets filial — er deltager i.

(1)  EUT C 104 af 3.4.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — VTB Bank (Austria) AG mod Finanzmarktaufsichtsbehörde (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig)

(Sag C-52/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2013/36/EU - artikel 64, 65 og 67 - forordning (EU) nr. 575/2013 - artikel 395, stk. 1 og 5 - tilsyn med kreditinstitutter - tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner - begrænsninger for store eksponeringer - en lovgivning i en medlemsstat, som pålægger renter i tilfælde af en overskridelse af disse begrænsninger - forordning (EU) nr. 468/2014 - artikel 48 - kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale myndigheder - formelt indledt tilsynsprocedure))

(2018/C 352/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VTB Bank (Austria) AG

Sagsøgt: Finanzmarktaufsichtsbehörde

Konklusion

1)

Artikel 64 og artikel 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, og artikel 395, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der i tilfælde af overskridelse af de begrænsninger for eksponeringer, der er fastsat i artikel 395, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 automatisk pålægges udligningsrenter over for et kreditinstitut, også selv om sidstnævnte opfylder de betingelser, der er fastsat i forordningens artikel 395, stk. 5, for, at et kreditinstitut kan overskride disse grænser.

2)

Artikel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) skal fortolkes således, at en tilsynsprocedure hverken kan betragtes som formelt indledt i denne bestemmelses forstand, når et kreditinstitut til den nationale tilsynsmyndighed har indberettet en overskridelse af de grænser, der er fastsat i artikel 395, stk. 1, i forordning nr. 575/2013, eller når denne myndighed allerede har truffet en afgørelse i en parallel sag om tilsvarende overtrædelser.

(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. august 2018 — Château du Grand Bois SCI mod Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-59/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - markedet for vin - forordning (EF) nr. 555/2008 - støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer - uanmeldte kontroller på stedet - kontrolpersonalets beføjelser - de befuldmægtigedes mulighed for at trænge ind på en landbrugsbedrift uden landbrugerens samtykke))

(2018/C 352/07)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Château du Grand Bois SCI

Sagsøgt: Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer)

Konklusion

Artikel 76, 78 og 81 i Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren skal fortolkes således, at de ikke bemyndiger de medarbejdere, der gennemfører en kontrol på stedet, til at trænge ind på en landbrugsbedrifts arealer uden at have opnået landbrugerens samtykke.

(1)  EUT C 112 af 10.4.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/6

Landesarbeitsgericht Berlin-BrandenburgDomstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Miriam Bichat (C-61/17), Daniela Chlubna (C-62/17) og Isabelle Walkner (C-72/17) mod Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg — Tyskland)

(Forenede sager C-61/17, C-62/17 og C-72/17) (1)

((Renvoi préjudiciel - Politique sociale - Licenciements collectifs —Directive 98/59/CE - Article 2, paragraphe 4, premier alinéa - Notion d’»entreprise qui contrôle l’employeur« - Procédures de consultation des travailleurs - Charge de la preuve))

(2018/C 352/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Miriam Bichat (C-61/17), Daniela Chlubna (C-62/17) og Isabelle Walkner (C-72/17)

Sagsøgt: Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 2, stk. 4, første afsnit, i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser skal fortolkes således, at begrebet »virksomhed med bestemmende indflydelse, som arbejdsgiveren er en del af«, omfatter enhver virksomhed, der er tilknyttet arbejdsgiveren i kraft af andele i sidstnævntes selskabskapital eller andre juridiske bånd, der gør det muligt for virksomheden at udøve en afgørende indflydelse på arbejdsgiverens beslutningstagende organer og tvinge arbejdsgiveren til at påtænke eller gennemføre kollektive afskedigelser.

(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/7

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018 — Administration des douanes et droits indirects, Etablissement national des produits de l'agriculture et de la mer (FranceAgriMer) mod Hubert Clergeau o.a. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-115/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 1964/82 - urigtige meddelelser eller vildledende handlinger med henblik på at opnå særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød - ændring af forordning nr. 1964/82, hvorved muligheden for at få tildelt særlige eksportrestitutioner blev udvidet - princippet om tilbagevirkende kraft af en mildere straffelovgivning - artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder))

(2018/C 352/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Administration des douanes et droits indirects, Etablissement national des produits de l'agriculture et de la mer (FranceAgriMer)

Sagsøgte: Hubert Clergeau, Jean-Luc Labrousse, Jean-Jacques Berthellemy, Alain Bouchet, Jean-Pierre Dubois, Marcel Géry, Jean-Paul Matrat og Jean-Pierre Paziot, Patrice Raillot

Konklusion

Princippet om tilbagevirkende kraft af en mildere straffelovgivning, som er fastsat i artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en person dømmes for uberettiget at have opnået de særlige eksportrestitutioner, som var fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1964/82 af 20. juli 1982 om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød, ved at have foretaget vildledende handlinger eller givet urigtige meddelelser vedrørende arten af de varer, for hvilke der blev ansøgt om restitutioner, selv om de varer, som den pågældende eksporterede, ved en ændring af forordningen, efter at de strafbare forhold indtraf, blev berettigede til disse restitutioner.

(1)  EUT C 178 af 6.6.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/8

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Administratīvā rajona tiesa mod Ministru kabinets (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Satversmes tiesa — Letland)

(Sag C-120/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - støtte til udvikling af landdistrikterne - forordning (EF) nr. 1257/1999 - artikel 10-12 - støtte til førtidspensionering - national lovgivning, der foreskriver overdragelse af støtten til førtidspensionering ved arv - lovgivning godkendt af Europa-Kommissionen - standpunkt, som senere ændres - beskyttelse af den berettigede forventning))

(2018/C 352/10)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Satversmes tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Administratīvā rajona tiesa

Sagsøgt: Ministru kabinets

Konklusion

1)

Artikel 10-12 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger skal fortolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne inden for rammerne af gennemførelsen af disse artikler vedtager foranstaltninger, der muliggør overdragelse ved arv af støtte til førtidspensionering som den i hovedsagen omhandlede.

2)

Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der foreskrev overdragelse ved arv af støtte til førtidspensionering, og som var blevet godkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med forordning nr. 1257/1999, har skabt en berettiget forventning for så vidt angår arvingerne til landbrugere, som har modtaget denne støtte, og at en konklusion som den, der er nævnt i referatet af mødet i Kommissionens Udvalg for Udvikling af Landdistrikterne den 19. oktober 2011, hvorefter den nævnte støtte ikke kan overdrages ved arv, ikke har bragt denne berettigede forventning til ophør.

(1)  EUT C 168 af 29.5.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. august 2018 — David Smith mod Patrick Meade, Philip Meade, FBD Insurance plc, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Irland)

(Sag C-122/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - tredje direktiv 90/232/EØF - artikel 1 - ansvar for personskade forvoldt på enhver anden passagerer end føreren - lovpligtig forsikring - direktivers direkte virkning - pligt til at undlade at anvende nationale bestemmelser, som strider mod et direktiv - manglende anvendelse af et aftalevilkår, som strider mod et direktiv))

(2018/C 352/11)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: David Smith

Sagsøgte: Patrick Meade, Philip Meade, FBD Insurance plc, Ireland og Attorney General

Konklusion

EU-retten, særligt artikel 288 TEUF, skal fortolkes således, at en national ret, for hvilken der er indbragt en tvist mellem private, og for hvilken det ikke er muligt at fortolke bestemmelser i dens nationale lovgivning, der er i strid med bestemmelserne i et direktiv, som opfylder alle de nødvendige betingelser for at have direkte virkning i overensstemmelse med denne sidstnævnte bestemmelse, ikke alene på grundlag af EU-retten har pligt til at undlade at anvende disse nationale bestemmelser eller en klausul, der er i overensstemmelse med disse bestemmelser, i en forsikringspolice.

I en situation som den i hovedsagen omhandlede vil den part, der har lidt skade som følge af den nationale lovgivnings uoverensstemmelse med EU-retten, eller den person, der er indtrådt i denne parts rettigheder, ikke desto mindre kunne påberåbe sig den retspraksis, der blev fastslået i dom af 19. november 1991, Francovich m.fl. (C-6/90 og C-9/90, EU:C:1991:428), med henblik på i givet fald at opnå erstatning for den lidte skade.

(1)  EUT C 151 af 15.5.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. august 2018 — Nefiye Yön mod Landeshauptstadt Stuttgart (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-123/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - associeringen EØF-Tyrkiet - afgørelse nr. 2/76 - artikel 7 - standstill-klausul - opholdsret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager - krav om opnåelse af visum til indrejse til en medlemsstats område))

(2018/C 352/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nefiye Yön

Sagsøgt: Landeshauptstadt Stuttgart

procesdeltager: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht

Konklusion

Artikel 7 i afgørelse nr. 2/76 af 20. december 1976, vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at en foranstaltning i national ret som den i hovedsagen omhandlede, der blev indført i perioden fra den 20. december 1976 til den 30. november 1980, som gør udstedelse af opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der lovligt opholder sig i den pågældende medlemsstat, betinget af, at disse statsborgere inden indrejse på det nationale område har opnået visum med henblik på nævnte familiesammenføring, udgør en »ny begrænsning« i denne bestemmelses forstand.

En sådan foranstaltning kan ikke desto mindre begrundes i hensynene til en effektiv immigrationskontrol og styring af migrationsstrømmene, men kan kun tillades, for så vidt som reglerne for gennemførelsen af en sådan forpligtelse ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det det formål, der forfølges, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 318 af 25.9.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. august 2018 — Land Nordrhein-Westfalen mod Dirk Renckhoff (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-161/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - informationssamfund - harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder - artikel 3, stk. 1 - overføring til almenheden - begreb - tilrådighedsstillelse online af et fotografi på en internetportal uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, idet fotografiet tidligere har været tilgængeligt på en anden internetportal uden nogen begrænsning og med den nævnte indehavers tilladelse - nyt publikum))

(2018/C 352/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Nordrhein-Westfalen

Sagsøgt: Dirk Renckhoff

Konklusion

Begrebet »overføring til almenheden« i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at det omfatter tilrådighedsstillelse online på en internetside af et fotografi, der tidligere har været tilgængeligt på en anden internetside med tilladelse fra indehaveren af ophavsretten og uden nogen begrænsning, der forhindrer download.

(1)  EUT C 231 af 17.7.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Hochtief AG mod Budapest Főváros Önkormányzata (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)

(Sag C-300/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - klageprocedurer - direktiv 89/665/EF - erstatningssøgsmål - artikel 2, stk. 6 - national lovgivning, hvorefter realitetsbehandlingen af ethvert erstatningssøgsmål betinges af, at den ordregivende myndigheds beslutning, der ligger til grund for den hævdede skade, først endeligt erklæres for ulovlig - annullationssøgsmål - forudgående klage for et klagenævn - domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af klagenævnet - national lovgivning, hvorefter anbringender, som ikke har været fremsat for klagenævnet, udelukkes - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet))

(2018/C 352/14)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hochtief AG

Sagsøgt: Budapest Főváros Önkormányzata

Konklusion

1)

Artikel 2, stk. 6, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EF af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national processuel bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter muligheden for at gøre et hvilket som helst civilretligt krav gældende på grundlag af en overtrædelse af retsforskrifterne vedrørende offentlige kontrakter eller proceduren for indgåelse heraf er betinget af, at et klagenævn for offentlige udbud eller en domstol, som behandler et søgsmål til prøvelse af en afgørelse fra dette klagenævn, endeligt fastslår, at der har fundet en overtrædelse af retsforskrifterne sted.

2)

EU-retten, og navnlig artikel 1, stk. 1 og 3, i direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2014/23, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den i forbindelse med et erstatningssøgsmål ikke er til hinder for en national processuel bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der alene tillader en retslig anfægtelse af afgørelserne fra et klagenævn, der som første instans prøver beslutninger, der træffes af de ordregivende myndigheder i forbindelse med procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter, for så vidt angår de anbringender, der er blevet fremsat for dette nævn.

(1)  EUT C 269 af 14.8.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Gerhard Prenninger m.fl. mod Oberösterreichische Landesregierung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-329/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2011/92/EU - vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet - bilag II - punkt 1, litra d) - begrebet »rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse« - etablering af en linjeføring gennem skov i forbindelse med anlæg og drift af en luftledning til transport af elektricitet))

(2018/C 352/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Gerhard Prenninger, Karl Helmberger, Franziska Zimmer, Franz Scharinger, Norbert Pühringer, Agrargemeinschaft Pettenbach, Marktgemeinde Vorchdorf, Marktgemeinde Pettenbach og Gemeinde Steinbach am Ziehberg

Sagsøgt: Oberösterreichische Landesregierung

Konklusion

Punkt 1, litra d), i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at etablering af en linjeføring gennem skov med henblik på anlæg og drift af en elektrisk luftledning som den i hovedsagen omhandlede, så længe denne lovligt består, er omfattet af begrebet »rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse« som omhandlet i denne bestemmelse.

(1)  EUT C 318 af 25.9.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Argo Kalda Mardi talu mod Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tartu Halduskohus — Estonien)

(Sag C-435/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - direkte betalinger - forordning (EU) nr. 1306/2013. - artikel 93 og 94 - bilag II - krydsoverensstemmelse - landbrugs- og miljømæssig stand - mindstekrav - en medlemsstats gennemførelse - pligt til vedligeholdelse af »fredede gravsteder« - rækkevidde))

(2018/C 352/16)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tartu Halduskohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Argo Kalda Mardi talu

Sagsøgt: Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA)

Konklusion

1)

Artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i og bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat som standard vedrørende den i dette bilag II omhandlede gode landbrugs- og miljømæssige stand pålægger på et landbrugsareal at bevare stengrave, hvis flytning medfører en tilsidesættelse af en sådan standard og dermed en nedsættelse af de skyldige betalinger til den pågældende landbruger.

2)

Artikel 72, stk. 1, litra a), artikel 91, stk. 1 og 2, artikel 93, stk. 1, og artikel 94 i forordning nr. 1306/2013 samt artikel 4, stk. 1, litra b), c) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 skal fortolkes således, at de forpligtelser vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i forordning nr. 1306/2013, skal overholdes på hele landbrugsbedriften og ikke kun på det landbrugsareal, for hvilket der konkret ansøges om betaling.

(1)  EUT C 338 af 9.10.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. august 2018 — Viking Motors AS m.fl. mod Tallinna linn, Maksu- ja Tolliamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estonien)

(Sag C-475/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 401 - nationale afgifter, der har karakter af omsætningsafgift - forbud - begrebet »omsætningsafgift« - lokal salgsafgift - momsens væsentlige kendetegn - foreligger ikke))

(2018/C 352/17)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Riigikohus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Viking Motors AS, TKM Beauty Eesti OÜ, TKM King AS, Kaubamaja AS og Selver AS

Sagsøgte: Tallinna linn og Maksu- ja Tolliamet

Konklusion

Artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opretholdelsen eller indførelsen af en afgift som den i hovedsagen omhandlede salgsafgift.

(1)  EUT C 347 af 16.10.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/14

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. august 2018 — Verbraucherzentrale Berlin eV mod Unimatic Vertriebs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-485/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2011/83/EU - artikel 2, nr. 9) - begrebet »fast forretningssted« - kriterier - købsaftale indgået på en stand, som drives af en erhvervsdrivende på en messe))

(2018/C 352/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verbraucherzentrale Berlin eV

Sagsøgt: Unimatic Vertriebs GmbH

Konklusion

Artikel 2, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at en stand som den i hovedsagen omhandlede, der drives af en erhvervsdrivende på en messe, på hvilken han udøver sine aktiviteter nogle dage om året, er et »fast forretningssted« som omhandlet i denne bestemmelse, hvis en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger, henset til samtlige de faktiske omstændigheder, som omgiver disse aktiviteter, og bl.a. til, hvorledes denne stand fremstår og til de oplysninger, der gives på selve messen, med rimelighed kunne forvente, at denne erhvervsdrivende udøver sine aktiviteter heri og kontakter ham med henblik på at indgå en aftale, hvilket det påhviler den nationale ret at efterprøve.

(1)  EUT C 392 af 20.11.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/15

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. august 2018 — Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A. mod Deepak Mehta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland)

(Sag C-521/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - direktiv 2004/48/EF - artikel 4 - søgsmålskompetence for en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere - direktiv 2000/31/EF - artikel 12-14 - ansvar for en leverandør af tjenester, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne og websteder))

(2018/C 352/19)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tallinna Ringkonnakohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coöperatieve Vereniging SNB-REACT U.A.

Sagsøgt: Deepak Mehta

Konklusion

1)

Artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at medlemsstaterne er forpligtet til at anerkende, at en organisation til kollektiv repræsentation af varemærkeindehavere, såsom den i hovedsagen omhandlede, er berettiget til med henblik på at forsvare disse varemærkeindehaveres rettigheder i eget navn at iværksætte de i dette direktiv fastsatte retsmidler, og med henblik på at håndhæve de nævnte rettigheder i eget navn at indbringe sager for domstolene, forudsat at den nævnte organisation i henhold til national lovgivning betragtes som havende en direkte interesse i at forsvare disse rettigheder, og denne lovgivning gør det muligt for organisationen at optræde som part i retssager, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

2)

Artikel 12-14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at de begrænsninger i ansvaret, som de fastsætter, finder anvendelse på en leverandør af en tjeneste, som består i udlejning og registrering af IP-adresser, der gør det muligt anonymt at anvende domænenavne, som den i hovedsagen omhandlede, for så vidt som denne tjeneste henhører under de i disse artikler omhandlede tjenester, og den opfylder alle de hertil knyttede betingelser, i det omfang en sådan leverandørs virksomhed udelukkende er teknisk, automatisk og passiv, hvilket indebærer, at leverandøren hverken har kendskab til eller kontrol over de informationer, der transmitteres eller oplagres af vedkommendes kunder, og hvor leverandøren ikke spiller en aktiv rolle ved at gøre det muligt for disse sidstnævnte at optimere deres virksomhed med onlinesalg, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

(1)  EUT C 382 af 13.11.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 15. juni 2018 — Gennaro Cafaro mod DQ

(Sag C-396/18)

(2018/C 352/20)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Appellant: Gennaro Cafaro

Indstævnt: DQ

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er de nationale bestemmelser i form af premierministerens dekret af 9. september 2008 — der i henhold til artikel 748, stk. 3, i codice della navigazione (luftfartsloven) regulerer begrænsningerne for ansættelse af flybesætningen hos DQ og bl.a. foreskriver, at ansættelsesforholdet ophører, når arbejdstageren fylder 60 år — i strid med forordningen nr. 1178/2011 (1) for så vidt som forordningen foreskriver en aldersgrænse på 65 år for piloter i erhvervsmæssig lufttransport? Såfremt den nationale særlovgivning skal undlades anvendt, finder denne forordning da anvendelse på den foreliggende sag?

2)

Subsidiært, og for så vidt som forordningen materielt set (ratione materiae) ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, ønskes oplyst, om de ovennævnte nationale bestemmelser er i strid med det princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i henhold til direktiv 2000/78 (2), og til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1), som konkret kommer til udtryk i direktiv 2000/78?

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3.11.2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos administracinis teismas (Litauen) den 26. juni 2018 — AW, BV, CU, DT mod Lietuvos Respublika, atstovaujama Lietuvos Respublikos ryšių reguliavimo tarnybos og Bendrojo pagalbos centro ir Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos

(Sag C-417/18)

(2018/C 352/21)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Vilniaus apygardos administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: AW, BV, CU, DT

Sagsøgte: Lietuvos Respublika, atstovaujama Lietuvos Respublikos ryšių reguliavimo tarnybos og Bendrojo pagalbos centro ir Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos

Præjudicielle spørgsmål

1)

Regulerer artikel 26, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF (1), som ændret ved direktiv 2009/136/EF (2), den obligatoriske tilrådighedsstillelse af lokaliseringsfaciliteter, når opkald foretages fra mobilenheder uden SIM-kort?

2)

Når en medlemsstats nationale lovgivning giver privatpersoner mulighed for at foretage opkald til det europæiske alarmnummer »112« uden et SIM-kort, betyder dette forhold da, at der skal etableres lokaliseringsfaciliteter for sådanne alarmopkald i henhold til artikel 26, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF?

3)

Er den nationale lovgivning, der er fastsat i punkt 4.5.4 i proceduren for abonnenters og/eller brugeres adgang til tjenester fra de myndigheder, der udbyder alarmtjenester (i affattelse af 11.11.2011-15.4.2016), som bl.a. bestemmer, at udbydere af offentlige mobilnet skal stille lokaliseringsfaciliteter til rådighed med en nøjagtighed som basisstationsdækningen (sektor) (mobil-ID), men som ikke specificerer den minimumsnøjagtighed (hvad angår afstanden), med hvilken basisstationer skal stille opkaldslokaliseringsfaciliteterne til rådighed, eller hvor tæt på hinanden basisstationerne skal være opstillet, forenelig med artikel 26, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF, der bestemmer, at de kompetente tilsynsmyndigheder skal fastsætte kriterier for, hvor nøjagtige og pålidelige de opkaldslokaliseringsfaciliteter skal være, der stilles til rådighed?

4)

Såfremt det første spørgsmål og/eller det andet spørgsmål besvares således, at en medlemsstat skal sikre, at der etableres lokaliseringsfaciliteter i henhold til artikel 26, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF, og/eller det tredje spørgsmål besvares således, at den nationale lovgivning er uforenelig med artikel 26, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF, der bestemmer, at de kompetente tilsynsmyndigheder skal fastsætte kriterier for, hvor nøjagtige og pålidelige de opkaldslokaliseringsfaciliteter skal være, der stilles til rådighed, skal en national ret da, når den træffer afgørelse om problemstillingen om erstatning, fastslå en direkte årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen af EU-retten og den af privatpersoner lidte skade, eller er det tilstrækkeligt i henhold til national ret og/eller national retspraksis at fastslå en indirekte årsagsforbindelse mellem de ulovlige handlinger og den af privatpersoner lidte skade som tilstrækkelig til at ifalde ansvar?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.11.2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 337, s. 11).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/17

Sag anlagt den 29. juni 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-430/18)

(2018/C 352/22)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf, J. Rius og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 29, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (1), idet det ikke inden den 18. september 2016 har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller idet det under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—

Kongeriget Spanien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en daglig tvangsbøde på 48 919,20 EUR med virkning fra datoen for afsigelse af den dom, hvorved det fastslås, at forpligtelsen til at vedtage eller under alle omstændigheder underrette Kommissionen om de bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde direktiv 2014/26/EU, er blevet tilsidesat.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Medlemsstaterne skulle i henhold til artikel 29, stk. 1, i direktiv 2014/92/EU senest den 18. september 2016 vedtage og offentliggøre de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme det nævnte direktiv og straks underrette Kommissionen herom.

Henset til, at Kongeriget Spanien ikke har foretaget en fuldstændig gennemførelse af direktiv 2014/26/EU og ikke har underrettet Kommissionen om gennemførelsesforanstaltningerne, har Kommissionen besluttet at anlægge nærværende søgsmål ved Domstolen.

Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Spanien pålægges en daglig tvangsbøde på 48 919,20 EUR regnet fra datoen for afsigelsen af dommen, idet bøden er beregnet under hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed samt til bødens afskrækkende virkning i forhold til den nævnte medlemsstats betalingsevne.

(1)  EUT 2014, L 257, s. 214.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 2. juli 2018 — ML mod OÜ Aktiva Finants

(Sag C-433/18)

(2018/C 352/23)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ML

Sagsøgt: OÜ Aktiva Finants

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den procedure, der med hensyn til tilladelse af appeller til videre prøvelse er fastsat i det nationale system for indgivelse af appeller forenelig med den ret til appel, som garanteres for begge parter i artikel 43, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 (1), når der indgives appel til prøvelse af rettens afgørelse i første instans vedrørende anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom i henhold til forordning nr. 44/2001?

2)

Opfylder proceduren for tilladelse af appeller til videre prøvelse betingelserne med hensyn til en kontradiktorisk procedure som omhandlet i artikel 43, stk. 3, i forordning nr. 44/2001, når den appelindstævnte ikke bliver hørt vedrørende den indgivne appel forud for afgørelsen om, hvorvidt appellen skal tillades? Er disse betingelser opfyldt, når den appelindstævnte bliver hørt forud for afgørelsen om, hvorvidt appellen skal antages til videre prøvelse?

3)

Er det af betydning for fortolkningen, at den, der indgiver appel, ikke kun kan være den part, som har anmodet om fuldbyrdelse, og hvis anmodning er blevet afvist, men også den part, mod hvem der er anmodet om fuldbyrdelse, når denne anmodning er blevet imødekommet?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2001, L 12, s. 1).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 29. juni 2018 — Otis Gesellschaft m.b.H. m.fl. mod Land Oberösterreich m.fl.

(Sag C-435/18)

(2018/C 352/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgte: Otis Gesellschaft m.b.H., Schindler Liegenschaftsverwaltung GmbH, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen GmbH, Kone Aktiengesellschaft og ThyssenKrupp Aufzüge Gesellschaft m.b.H.

Sagsøgere: Land Oberösterreich, Gemeinnützige Wohnungsgenossenschaft »Lebensräume« eingetragene Gen.m.b.H., EBS Wohnungsgesellschaft mbH, WAG Wohnungsanlagen Gesellschaft m.b.H., WSG Gemeinnützige Wohn- und Siedlergemeinschaft reg.Gen.m.b.H., Neue Heimat Oberösterreich Gemeinnützige Wohnungs- und SiedlungsgesmbH, BRW Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft »Baureform Wohnstätte« eingetragene Gen.m.b.H., Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft »Familie« eingetragene Gen.m.b.H., VLW Vereinigte Linzer Wohnungsgenossenschaften Gemeinnützige GmbH, Gemeinnützige Steyrer Wohn- und Siedlungs Genossenschaft »Styria« reg.Gen.m.b.H., Innviertler Gemeinnützige Wohnungs- und Siedlungsgenossenschaft reg.Gen.m.b.H., Gemeinnützige Wohnungsgesellschaft der Stadt Steyr GmbH, Gemeinnützige Industrie-Wohnungsaktiengesellschaft, Gemeinnützige Siedlungsgesellschaft m.b.H. für den Bezirk Vöcklabruck og GEWOG Neues Heim Gemeinnützige Wohnungsgesellschaft m.b.H.

Præjudicielt spørgsmål

Skal EF-traktatens artikel 85, artikel 81 EF henholdsvis artikel 101 TEUF fortolkes således, at det med henblik på opretholdelse af disse bestemmelsers fulde effektivitet og den praktiske effektivitet af det forbud, der følger af disse bestemmelser, er nødvendigt, at erstatningskrav over for karteldeltagere også kan gøres gældende af personer, der ikke er aktive som udbydere eller efterspørgere på det relevante produktmarked og geografiske marked, der er berørt af et kartel, men som inden for rammerne af lovbestemmelser i deres egenskab af støtteydere på favorable vilkår yder lån til aftagere af de produkter, der udbydes på det af kartellet berørte marked, idet disse personers skade består i, at det lånebeløb, der blev ydet som en procentdel af produktomkostningerne, var højere, end det ville have været uden kartelaftalen, hvorfor de ikke har kunnet opnå et afkast ved at investere disse beløb?

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Förvaltningsrätten i Linköping (Sverige) den 12. juli 2018 — Baltic Cable AB mod Energimarknadsinspektionen

(Sag C-454/18)

(2018/C 352/25)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Förvaltningsrätten i Linköping

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Baltic Cable AB

Sagsøgt: Energimarknadsinspektionen

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal elforordningens (1) artikel 16, stk. 6, anvendes i alle tilfælde, hvor en person opnår indtægter fra tildeling af samkøringslinjer, uanset den pågældendes forhold i øvrigt, eller skal denne bestemmelse udelukkende anvendes, når den, der oppebærer indtægterne, er transmissionssystemoperatør i henhold til definitionen i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 4)?

2)

Såfremt svaret på spørgsmål 1 er, at elforordningens artikel 16, stk. 6, udelukkende skal anvendes på transmissionssystemoperatører; er en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, da transmissionssystemoperatør?

3)

Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje; kan omkostninger til drift og vedligeholdelse af en samkøringslinje da i noget tilfælde anses for at udgøre netinvesteringer med henblik på bevarelse eller forøgelse af samkøringslinjens kapacitet som omhandlet i elforordningens artikel 16, stk. 6, første afsnit, litra b)?

4)

Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje; kan den regulerende myndighed da i medfør af elforordningens artikel 16, stk. 6, andet afsnit, godkende, at en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, som har metoder til at fastsætte tariffer, men som ikke har direkte betalende kunder med netafgifter (tariffer), der kan sænkes, anvender indtægter fra tildeling af samkøringslinjen til afkast eller, såfremt svaret på spørgsmål 3 er benægtende, drift og vedligeholdelse?

5)

Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, og svarene på spørgsmål 3 og 4 enten medfører, at virksomheden ikke må anvende indtægter fra tildeling af samkøringslinjen til drift og vedligeholdelse eller afkast, eller at virksomheden må anvende sådanne indtægter til drift og vedligeholdelse, men ikke til afkast; er anvendelse af elforordningens artikel 16, stk. 6, på en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, da i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip eller med noget andet gældende princip?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.7.2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT 2009, L 211, s. 15).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad Lukovit (Bulgarien) den 17. juli 2018 — straffesag mod EP

(Sag C-467/18)

(2018/C 352/26)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Lukovit

Tiltalt i straffesagen

EP

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er den foreliggende sag om anordning af medicinske tvangsforanstaltninger, som udgør en form for statslig tvang over for personer, der ifølge anklagemyndighedens konstateringer har begået en handling, der er farlig for offentligheden, omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2012/13/EU (1) om ret til information under straffesager og direktiv 2013/48/EU (2) om ret til adgang til advokatbistand i straffesager?

2.

Udgør de bulgarske procedureregler, som regulerer den særlige sag vedrørende anordning af medicinske tvangsforanstaltninger i henhold til artikel 427 ff. i Nakazatelno-protsesualen kodeks (den bulgarske strafferetsplejelov, herefter »NPK«), og hvorefter retten ikke har kompetence til at hjemvise sagen til anklagemyndigheden og pålægge denne at afhjælpe væsentlige procedurefejl, som er begået i forundersøgelsesfasen, men i stedet enten kan imødekomme anmodningen om anordning af medicinske tvangsforanstaltninger eller afvise den, et effektivt retsmiddel som omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/48/EU og artikel 8 i direktiv 2012/13/EU sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, som sikrer en person, hvis rettigheder er blevet krænket i forundersøgelsesfasen, ret til effektive retsmidler?

3.

Finder direktiv 2012/13/EU og direktiv 2013/48/EU anvendelse på strafferetlige (forundersøgelses-)procedurer, når national ret, nemlig NPK, ikke anvender det retslige begreb »mistænkt«, og anklagemyndigheden ikke formelt anser personen for tiltalt i forbindelse med forundersøgelsesproceduren, idet denne lægger til grund, at drabet, der er genstand for efterforskningen, blev begået af den pågældende person i en tilstand, hvor personen ikke ifalder strafansvar, og derfor indstiller straffesagen uden at underrette den pågældende herom, og anmoder retten om anordning af medicinske tvangsforanstaltninger over for den pågældende?

4.

Anses den person, for hvem der er anmodet om tvangsbehandling, for »mistænkt« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2012/13/EU og artikel 2, stk. 3, i direktiv 2013/48/EU, når en politibetjent ved den første besigtigelse af gerningsstedet og de indledende efterforskningsforanstaltninger i offerets og hendes søns lejlighed efter at have konstateret blodspor på sidstnævntes krop spurgte denne om grunden til drabet på hans mor og flytningen af hendes lig til gaden, og efter besvarelsen af disse spørgsmål lagde ham i håndjern? Såfremt dette besvares bekræftende: Skal den pågældende allerede på dette tidspunkt informeres i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2012/13/EU, sammenholdt med samme bestemmelses stk. 2, og hvordan skal der i et sådant tilfælde tages hensyn til den pågældendes særlige behov i forbindelse med informationen i henhold til stk. 2, når politibetjenten vidste, at personen lider af en psykisk sygdom?

5.

Er nationale bestemmelser som de foreliggende, som faktisk tillader frihedsberøvelse ved tvangsanbringelse på et psykiatrisk sygehus i en sag i henhold til Zakon za zdraveto (sundhedsloven) (forebyggende foranstaltning, som anordnes, når det er bevist, at personen lider af en psykisk sygdom, og der er risiko for, at personen vil begå en strafbar handling, men ikke på grund af en allerede begået handling), forenelige med artikel 3 i direktiv (EU) 2016/343 (3) om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen, når den faktiske grund til at indlede sagen er den gerning, på grund af hvilken der er indledt en straffesag mod den person, der er anbragt til behandling, og sker der på denne måde en omgåelse af retten til retfærdig rettergang ved en anholdelse, som skal opfylde betingelserne i EMRK’s artikel 5, stk. 4, dvs. der skal være tale om en sag, i forbindelse med hvilken retten har kompetence til at prøve såvel overholdelsen af procedurereglerne som den mistanke, der ligger til grund for anholdelsen, samt lovligheden af det mål, der forfølges hermed, hvilket retten er forpligtet til, når personen er blevet anholdt efter den i NPK fastsatte procedure?

6.

Omfatter begrebet uskyldsformodning i henhold til artikel 3 i direktiv (EU) 2016/343 også formodningen om, at personer, der ikke kan ifalde strafansvar, ikke har begået gerningen, som udgør en risiko for offentligheden, og som anklagemyndigheden sigter dem for, så længe det modsatte ikke er bevist i henhold til procedurereglerne (i straffesager under overholdelse af retten til forsvar)?

7.

Sikrer nationale bestemmelser, som fastsætter forskellige beføjelser for den påkendende ret med hensyn til den kontrol af forundersøgelsesprocedurens lovlighed, som den skal foretage ex officio, afhængigt af om:

1)

retten prøver et anklageskrift fra anklagemyndigheden, hvori en bestemt, psykisk rask person anklages for at have begået et drab (NPK’s artikel 249, stk. 1, sammenholdt med stk. 4), eller

2)

retten prøver en anmodning fra anklagemyndigheden, hvori det hævdes, at personen har begået et drab, men at gerningen på grund af gerningsmandens psykiske sygdom ikke udgør en strafbar handling, og hvormed der anmodes om rettens anordning af statslig tvang til behandlingsformål

de sårbare personer et effektivt retsmiddel som fastsat i artikel 13 i direktiv 2013/48/EU, sammenholdt med samme direktivs artikel 12, og i artikel 8, nr. 2), i direktiv 2012/13/EU, sammenholdt med dette direktivs artikel 3, stk. 2, og er rettens forskellige beføjelser, som afhænger af sagens art, der igen retter sig efter, om den person, der betegnes som gerningsmand, er psykisk rask og dermed i stand til at ifalde et strafferetligt ansvar, forenelige med princippet om ikke-forskelsbehandling i henhold til chartrets artikel 21, stk. 1?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22.5.2012 om ret til information under straffesager (EUT 2012, L 142, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22.10.2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT 2013, L 294, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 23. juli 2018 — PannonHitel Pénzügyi Zrt. mod WizzAir Hungary Légiközlekedési Kft.

(Sag C-476/18)

(2018/C 352/27)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Pesti Központi Kerületi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PannonHitel Pénzügyi Zrt.

Sagsøgt: WizzAir Hungary Légiközlekedési Kft.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5-7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (herefter »forordningen«) (1) fortolkes således, at passagerer, som er berørt af en ændring i tidsplanen, kan sidestilles med passagerer på aflyste flyafgange i forhold til anvendelsen af retten til kompensation, og at de således kan påberåbe sig kompensationsretten i forordningens artikel 7, når luftfartsselskabet giver passagererne meddelelse om ændringen i tidsplanen dagen før, afgangen var planlagt i henhold til den oprindelige tidsplan, og passagererne som følge af ændringen lider et tab af tid på tre timer eller mere i forhold til det ankomsttidspunkt, som var planlagt i henhold til den oprindelige tidsplan, dvs. de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det tidspunkt, der er fastsat i den tidsplan, som luftfartsselskabet oprindeligt havde angivet?

2)

Skal forordningens artikel 5-7 fortolkes således, at passagerer, som er berørt af en ændring i tidsplanen, kan sidestilles med passagerer på forsinkede flyafgange i forhold til anvendelsen af retten til kompensation, og at de således kan påberåbe sig kompensationsretten i forordningens artikel 7, når passagererne som følge af ændringen lider et tab af tid på tre timer eller mere, dvs. når de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det tidspunkt, der er fastsat i den tidsplan, som luftfartsselskabet oprindeligt havde angivet?

(1)  EUT 2004, L 46, s. 1.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 24. juli 2018 — Google Ireland Limited mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága

(Sag C-482/18)

(2018/C 352/28)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Google Ireland Limited

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 18 og artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, der indeholder en sanktionsordning, hvorefter der ved manglende opfyldelse af registreringspligten i henhold til reklameafgiftsloven pålægges en bøde for undladelse, som for selskaber, der ikke har hjemsted i Ungarn, i alt kan være op til 2 000 gange større end den bøde, der pålægges selskaber med hjemsted i Ungarn?

2)

Kan det antages, at den under det foregående spørgsmål beskrevne sanktion, som er særligt stor og har en straffemæssig karakter, kan afholde tjenesteydere, der ikke har hjemsted i Ungarn, fra at levere tjenesteydelser i dette land?

3)

Skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, hvorefter virksomheder med hjemsted i Ungarn automatisk og uden udtrykkelig anmodning herom har opfyldt registreringspligten, når de i forbindelse med deres optagelse i handelsregistret har fået tildelt et ungarsk skatteregistreringsnummer, uanset om virksomheden publicerer reklamer, hvorimod virksomheder, der ikke har hjemsted i Ungarn, men som publicerer reklamer i dette land, ikke automatisk har opfyldt registreringspligten, men udtrykkeligt skal opfylde denne pligt og kan pålægges en specifik sanktion, hvis de undlader dette?

4)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling da fortolkes således, at de er til hinder for en sanktion som den i hovedsagen omhandlede, der finder anvendelse ved manglende opfyldelse af registreringspligten i henhold til reklameafgiftsloven, for så vidt som den nævnte lovgivning er i strid med denne artikel?

5)

Skal artikel 56 TEUF og forbuddet mod forskelsbehandling fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse, hvorefter den afgørelse, der pålægger virksomheder, der har hjemsted i udlandet, en bøde, bliver endelig og eksigibel fra det tidspunkt, den er blevet meddelt, og kun kan anfægtes under en retssag, hvor retsinstansen ikke kan afholde retsmøde, og der kun kan forelægges dokumentbeviser, mens virksomheder med hjemsted i Ungarn kan anmode om administrativ prøvelse af de bøder, som de pålægges, og den retslige procedure i øvrigt ikke er underlagt nogen begrænsninger.

6)

Skal artikel 56 TEUF, sammenholdt med retten til en retfærdig rettergang i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes således, at dette krav ikke er opfyldt, når bøden for undladelse pålægges sagligt, og dens størrelse tredobles, uden at tjenesteyderen endnu har fået kendskab til den tidligere afgørelse, hvorfor vedkommende ikke har mulighed for at rette op på undladelsen, inden næste bøde pålægges?

7)

Skal artikel 56 TEUF, sammenholdt med retten til en retfærdig rettergang i chartrets artikel 41, stk. 1, retten til at blive hørt i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol i chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse krav ikke er opfyldt, når afgørelsen ikke kan påklages administrativt, og der i forbindelse med domstolsprøvelsen kun kan forelægges dokumentbeviser, og retsinstansen ikke kan afholde retsmøde i sagen?

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 20. juli 2018 — Société de perception et de distribution des droits des artistes-interprètes de la musique et de la danse (SPEDIDAM), PG og GF mod Institut national de l’audiovisuel

(Sag C-484/18)

(2018/C 352/29)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société de perception et de distribution des droits des artistes-interprètes de la musique et de la danse (SPEDIDAM), PG og GF

Sagsøgt: Institut national de l’audiovisuel

Andre parter: Syndicat indépendant des artistes-interprètes (SIA-UNSA), Syndicat français des artistes-interprètes (CGT)

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2, litra b), artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet fortolkes således (1), at de ikke er til hinder for, at der ved en national lovgivning som den, der er fastsat i artikel 49 II i loi no 86-1067 du 30 septembre 1986 relative à la liberté de communication (lov nr. 86-1067 af 30.9.1986 om kommunikationsfrihed), som ændret ved artikel 44 i lov nr. 2006-961 af 1. august 2006, til fordel for Institut national de l’audiovisuel (det nationale institut på det audiovisuelle område), der har ret til at udnytte de nationale programselskabers rettigheder i forhold til de audiovisuelle arkiver, indføres en undtagelsesordning, hvorefter betingelserne for at udnytte de udøvende kunstneres fremførelser og de vederlag, som denne udnyttelse giver anledning til, fastsættes i aftaler, der indgås mellem på den ene side de udøvende kunstnere selv eller de lønmodtagerorganisationer, der repræsenterer de udøvende kunstnere, og på den anden side dette institut, idet disse aftaler bl.a. skal indeholde bestemmelser om vederlagssatserne og vilkårene for udbetaling af disse vederlag?

(1)  EUT L 167, s. 10.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 24. juli 2018 — Groupe Lactalis mod Premier ministre, Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation, Garde des Sceaux, Ministre de la Justice og Ministre de l’Économie et des Finances

(Sag C-485/18)

(2018/C 352/30)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Groupe Lactalis

Sagsøgte: Premier ministre, Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation, Garde des Sceaux, Ministre de la Justice, Ministre de l’Économie et des Finances

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1169/2011 (1) af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne forordnings artikel 39?

2)

I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39, stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2, og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens oprindelse eller herkomst?

3)

For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

4)

Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds- og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union, angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller »uden for EU«?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25.10.2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304, s. 18).

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. juli 2018 — RE mod Praxair MRC

(Sag C-486/18)

(2018/C 352/31)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RE

Sagsøgt: Praxair MRC

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal § 2, stk. 4 et 6, i rammeaftalen om forældreorlov, som findes i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (1), fortolkes således, at den er til hinder for, at der vedrørende en lønmodtager, der på tidspunktet for sin afskedigelse holder forældreorlov på nedsat tid, anvendes en bestemmelse i national ret såsom § L. 3123-13 i code du travail, der var gældende på det relevante tidspunkt, hvorefter »fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse ved pensionering til en lønmodtager, der har været både fuldtids- og deltidsansat i den samme virksomhed, beregnes i forhold til de beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i henhold til disse to ansættelsesformer, siden den pågældende blev ansat i virksomheden«?

2)

Skal § 2, stk. 4 og 6, i rammeaftalen om forældreorlov i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, fortolkes således, at den er til hinder for, at der vedrørende en lønmodtager, der på tidspunktet for sin afskedigelse holder forældreorlov på nedsat tid, anvendes en bestemmelse i national ret såsom § R. 1233-32 i code du travail, hvorefter en arbejdstager under omskolingsorlov, der overstiger varslingsperioden, modtager en månedsløn, som betales af arbejdsgiveren, og som udgør mindst 65 % af lønmodtagerens gennemsnitlige månedlige bruttoløn, med fradrag af de i § L. 54229 omhandlede bidrag, i de sidste 12 måneder forud for meddelelsen af afskedigelsen?

3)

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Skal artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder for bestemmelser i national ret såsom § L. 3123-13 i code du travail, der var gældende på det relevante tidspunkt, og samme lovs § R. 1233-32, for så vidt som et væsentligt højere antal kvinder end mænd vælger at gøre brug af forældreorlov på nedsat tid, og for så vidt som den indirekte forskelsbehandling, der følger heraf hvad angår oppebærelse af en fratrædelsesgodtgørelse og en ydelse under omskolingsorlov, der er lavere end den godtgørelse og ydelse, som lønmodtagere, der ikke har taget forældreorlov på nedsat tid, modtager, ikke er begrundet i objektive forhold, som ikke udgør forskelsbehandling?

(1)  EFT L 145, s. 4.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republik) den 30. juli 2018 — YX

(Sag C-495/18)

(2018/C 352/32)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Appellant: YX

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal rammeafgørelsens artikel 4, stk. 1, litra a), fortolkes således, at de heri indeholdte kriterier kun er opfyldt, såfremt den domfældte [org. s. 9] har familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, i betragtning af hvilke det med god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i den pågældende medlemsstat kan lette vedkommendes sociale rehabilitering, og således at den omhandlede EU-bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i national lovgivning såsom § 4, stk. 1, litra a), i lov nr. 549/2011, som i disse tilfælde tillader at anerkende og fuldbyrde en dom udelukkende på grundlag af det kun formelt registrerede sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten uden at tage højde for, hvorvidt den domfældte har konkret tilknytning til denne stat, som kan lette vedkommendes sociale rehabilitering?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2, da fortolkes således, at den kompetente myndighed i udstedelsesstaten også i tilfældet i rammeafgørelsens artikel 4, stk. 1, litra a), har pligt til inden fremsendelse af dommen og attesten at forsikre sig om, at fuldbyrdelse af sanktionen i fuldbyrdelsesstaten vil tjene formålet om at lette den domfældtes sociale rehabilitering, og i denne sammenhæng også til at afgive de oplysninger, der er blevet opnået i attestens del d), punkt 4, og særligt hvis den domfældte i den i henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 3, afgivne mening hævder at have konkrete familiemæssige, sociale eller arbejdsmæssige bånd i udstedelsesstaten?

3)

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, litra b), da fortolkes således, at der foreligger grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en dom også i tilfældet i rammeafgørelsens artikel 4, stk. 1, litra a), såfremt der ikke — på trods af høringen ifølge bestemmelsens stk. 3 og de eventuelle meddelte supplerende oplysninger — er godtgjort dokumenterede familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd, i betragtning af hvilke det med god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i fuldbyrdelsesstaten kan lette vedkommendes sociale rehabilitering?

Retten

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/28

Rettens dom af 13. juli 2018 — K. Chrysostomides & Co. M.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-680/13) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern - afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB)om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus - Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern - afgørelse 2013/236/EU - aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme - Rettens kompetence - antagelse til realitetsbehandling - formkrav - udtømning af de nationale retsmidler - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - ejendomsret - berettiget forventning - ligebehandling))

(2018/C 352/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC (Nicosia, Cypern) og de 50 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til denne dom (ved barrister P. Tridimas)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union(ved A. de Gregorio Merino, E. Dumitriu-Segnana, E. Chatziioakeimidou og E. Moro, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (først ved B. Smulders, J. P. Keppenne og M. Konstantinidis, derefter ved J. P. Keppenne, M. Konstantinidis og L. Flynn, som befuldmægtigede), Den Europæiske Centralbank (først ved N. Lenihan og F. Athanasiou, derefter ved P. Papapaschalis og P. Senkovic og endeligt ved M. Szablewska og K. Laurinavičius, som befuldmægtigede, bistået af advokat de H.-G. Kamann), Eurogruppen, repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Dumitriu-Segnana, E. Chatziioakeimidou og E. Moro, som befuldmægtigede), Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen (først ved B. Smulders, J. P. Keppenne og M. Konstantinidis, derefter ved J. P. Keppenne, M. Konstantinidis og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af afgørelsen truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 21. marts 2013 om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus, som følge af Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern, som følge af Rådets afgørelse 2013/236/EU af 25. april 2013 rettet til Cypern om specifikke foranstaltninger til genoprettelse af finansiel stabilitet og bæredygtig vækst (EUT 2013, L 141, s. 32), som følge af aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Republikken Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) samt som følge af andre retsakter fra og adfærd udvist af Kommissionen, Rådet, ECB og Eurogruppen i forbindelse med tildelingen af en finansiel støttefacilitet til Republikken Cypern.

Konklusion

1)

Sagsøgte frifindes.

2)

Dr. K. Chrysostomides & Co. LLC og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 194 af 24.6.2014.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/29

Rettens dom af 13. juli 2018 — Bourdouvali m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-786/14) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern - afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB)om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus - Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern - afgørelse 2013/236/EU - aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme - Rettens kompetence - antagelse til realitetsbehandling - formkrav - udtømning af de nationale retsmidler - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - ejendomsret - berettiget forventning - ligebehandling))

(2018/C 352/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Eleni Pavlikka Bourdouvali (Meneou, Cypern) og 51 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved barrister P. Tridimas)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Moro og E. Chatziioakeimidou, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved J. P. Keppenne, M. Konstantinidis og L. Flynn, som befuldmægtigede), Den Europæiske Centralbank (ved K. Laurinavičius og M. Szablewska, som befuldmægtigede, bistået af advokat de H.-G. Kamann), Eurogruppen, repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, E. Moro og E. Chatziioakeimidou, som befuldmægtigede) og Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne, M. Konstantinidis og L. Flynn, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af afgørelsen truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 21. marts 2013 om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus, som følge af Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern, som følge af Rådets afgørelse 2013/236/EU af 25. april 2013 rettet til Cypern om specifikke foranstaltninger til genoprettelse af finansiel stabilitet og bæredygtig vækst (EUT 2013, L 141, s. 32), som følge af aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Republikken Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) samt som følge af andre retsakter fra og adfærd udvist af Kommissionen, Rådet, ECB og Eurogruppen i forbindelse med tildelingen af en finansiel støttefacilitet til Republikken Cypern.

Konklusion

1)

Sagsøgte frifindes.

2)

Eleni Pavlikka Bourdouvali og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 73 af 2.3.2015.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/30

Rettens dom af 13. juli 2018 — Banque postale mod ECB

(Sag T-733/16) (1)

([Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 - beregning af gearingsgrad - ECB’s afslag på at give sagsøgeren tilladelse til at udelukke eksponeringer, der opfylder visse betingelser, fra beregningen af gearingsgraden - artikel 429, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 - ECB’s skønsbeføjelse - retlige fejl - åbenbart urigtigt skøn])

(2018/C 352/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Banque postale (Paris, Frankrig) (ved advokaterne E. Guillaume og L. Coudray)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved K. Lackhoff, R. Bax og G. Bassani, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne H.-G. Kamann og F. Louis)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved S. Hartikainen, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/2016-96950066U5XAAIRCPA 78/16 af 24. august 2016, truffet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63) og artikel 429, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 208, s. 68, og EUT 2013, L 321, s. 6).

Konklusion

1)

Afgørelse ECB/SSM/2016-96950066U5XAAIRCPA 78/16 fra Den Europæiske Centralbank (ECB) af 24. august 2016 annulleres.

2)

ECB betaler sagsomkostningerne.

3)

Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 454 af 5.12.2016.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/31

Rettens dom af 13. juli 2018 — Confédération Nationale du Crédit Mutuel mod ECB

(Sag T-751/16) (1)

((Økonomisk og monetær union - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 4, stk. 1, litra d), og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 - beregning af gearingsgraden - ECB’s afslag på at tillade sagsøgeren fra beregningen af gearingsgraden at udelukke eksponeringer, som opfylder visse betingelser - artikel 429, stk. 14, i forordning(EU) nr. 575/2013 - ECB’s skønsbeføjelse - retlige fejl - åbenbart urigtigt skøn))

(2018/C 352/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Confédération nationale du Crédit mutuel (Paris, Frankrig) (ved advokat M. Grégoire og advokat C. De Jonghe)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved K. Lackhoff, R. Bax og G. Bassani, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne H.-G. Kamann og F. Louis)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved S. Hartikainen, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/2016-9695000CG7B84NLR5984/92 af 24. august 2016, truffet i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63), og i medfør af artikel 429, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 208, s. 68, og i EUT 2013, L 321, s. 6).

Konklusion

1)

Afgørelse ECB/SSM/2016-9695000CG7B84NLR5984/92 truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) den 24. august 2016, annulleres.

2)

ECB betaler sagsomkostningerne.

3)

Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 6 af 9.1.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/32

Rettens dom af 13. juli 2018 — BNP Paribas mod ECB

(Sag T-768/16) (1)

((Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 4, stk. 1, litra d), og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 - beregning af gearingsgraden - ECB’s afslag på at tillade sagsøgeren fra beregningen af gearingsgraden at udelukke eksponeringer, som opfylder visse betingelser - artikel 429, stk. 14, i forordning(EU) nr. 575/2013 - ECB’s skønsbeføjelse - retlige fejl - åbenbart urigtigt skøn))

(2018/C 352/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BNP Paribas (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Champsaur og A. Delors)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved K. Lackhoff, R. Bax, G. Bassani og C. Olivier, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved S. Hartikainen, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECB’s afgørelse ECB/SSM/2016-R0MUWSFPU8MPRO8K5P83/136 af 24. august 2016, truffet i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63), og i medfør af artikel 429, stk. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 208, s. 68, og i EUT 2013, L 321, s. 6).

Konklusion

1)

Afgørelse ECB/SSM/2016-R0MUWSFPU8MPRO8K5P83/136 truffet af Den Europæiske Centralbank (ECB) den 24. august 2016, annulleres.

2)

ECB betaler sagsomkostningerne.

3)

Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 6 af 9.1.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/32

Rettens dom af 13. juli 2018 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (Pallas Halloumi)

(Sag T-825/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Pallas Halloumi - det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2018/C 352/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia, Cypern) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2065/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Republikken Cypern betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/33

Rettens dom af 13. juli 2018 — Cypern mod EUIPO — POA (COWBOYS HALLOUMI)

(Sag T-847/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket COWBOYS HALLOUMI - det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2018/C 352/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Pagkypriosorganismos ageladotrofon (POA) (Latsia, Cypern) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2781/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og POA

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Republikken Cypern betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/34

Rettens dom af 13. juli 2018 — Star Television Productions mod EUIPO — Marc Dorcel (STAR)

(Sag T-797/17) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket STAR - manglende reel brug af varemærket - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]))

(2018/C 352/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Star Television Productions Ltd (Tortola, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor D. Farnsworth)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Marc Dorcel SA (Paris, Frankrig) (ved advokat B. Soyer)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. september 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1519/2016–2) vedrørende en fortabelsessag mellem Star Television Productions og Marc Dorcel.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Star Television Productions Ltd. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 42 af 5.2.2018.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/34

Sag anlagt den 27. juni 2018 — WV mod EEAS

(Sag T-388/18)

(2018/C 352/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: WV (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Sagsøgerens påstande

—

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Som følge deraf, og efter at Retten indledningsvist i medfør af artikel 89, stk. 3, litra d), i Rettens procesreglement, der foreskriver »foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse«, har pålagt sagsøgte at fremlægge alle akter og dokumenter vedrørende nærværende sag og navnlig: mandatet til og konklusionerne vedrørende den interne sikkerhedsundersøgelse, som ansættelsesmyndigheden foretog; alle EEAS’ interne dokumenter og afgørelser i forbindelse med beskyldningerne om sagsøgerens angivelige fjernelse af dokumenter og mulige videregivelse af oplysninger til et givent tredjeland (Israel/Tyrkiet), nøjagtige datoer, de angiveligt delte oplysninger og konkrete beviser, samt de oplysninger, der er blevet videregivet til sikkerhedstjenesten og dens svar; de interne dokumenter og/eller afgørelser, der øjensynligt blev affattet eller truffet i forbindelse med hændelsen den 27. juli 2016, og navnlig et notat fra EEAS’ generalsekretær vedrørende udelukkelsen af sagsøgeren fra »Tyrkiet«-afdelingen; e-mailen fra [X], sendt i september 2015 til [Y], hvori der øjensynligt henvises til »alvorlige problemer, der i det væsentlige er knyttet til hendes adfærd«; oplysninger vedrørende karakteren af de forskellige overførsler, som hun har været genstand for, med henblik på at klarlægge, om disse overførsler er blevet foretaget inden for rammerne af hendes stilling og/eller udgjorde en yderligere belastning dertil; mandatet for de nationale eksperter, som blev stillet til rådighed for EEAS’ »Tyrkiet«-afdeling, og som afspejler den aftale, der blev indgået med de forskellige medlemsstater i juni 2015 med henblik på oprettelsen af denne afdeling; referatet fra mødet den 18. maj 2017 mellem sagsøgeren, en repræsentant for personaleudvalget og ansættelsesmyndigheden; de e-mailudvekslinger, der fandt sted den 10. juli 2017 mellem [Z] og chefen for EU-delegationen i Tyrkiet.

—

Det stiltiende afslag på anmodningen om bistand på grundlag af vedtægtens artikel 24, som fandt sted den 4. september 2017, annulleres.

—

Afgørelsen af 28. marts 2018 med referencen Ares(2018)1705593, meddelt samme dato, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog sagsøgerens klage indgivet den 29. november 2017 med reference R/510/17 over det stiltiende afslag på anmodningen om bistand på grundlag af vedtægtens artikel 24, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i henhold til artikel 134 i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende vedrørende en tilsidesættelse af bistands- og omsorgspligten, en tilsidesættelse af artikel 1e, stk. 2, artikel 12, 12a, 22b, 24, 25 og 26 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), af princippet om god forvaltning, og en tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren ligeledes påberåbt sig en tilsidesættelse af bl.a. artikel 41, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, af retten til forsvar, samt retsmisbrug og procedurefordrejning, og herudover en åbenbar tilsidesættelse af princippet om berettigede forventninger og princippet om processuel ligestilling.

Endelig har sagsøgeren inden for rammerne af dette anbringende gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af det princip, der pålægger forvaltningen kun at træffe afgørelse på basis af lovlige grunde, dvs. grunde, der er relevante og ikke behæftede med et eller flere åbenbart urigtige faktiske eller retlige skøn, og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af kontradiktionsprincippet, princippet om god forvaltning og retssikkerhedsprincippet, samt en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. [43]).

Sagsøgeren har således gjort gældende, at det er åbenbart, at ansættelsesmyndigheden, da den traf den anfægtede afgørelse under de beskrevne omstændigheder og efterfølgende afslog sagsøgerens klage, ikke foretog en korrekt anvendelse og fortolkning af de ovennævnte bestemmelser i vedtægten og principper, idet den lod sin afgørelse hvile på faktuelt og retligt upræcise begrundelser, og idet den som følge deraf satte sagsøgeren i en administrativt ulovlig situation, hvor der ikke var overensstemmelse mellem de godtgjorte faktiske omstændigheder og afslaget på anmodningen om bistand.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/36

Sag anlagt den 27. juni 2018 — Riesco García mod Parlamentet

(Sag T-391/18)

(2018/C 352/42)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Juan Carlos Riesco García (Rota, Spanien) (ved advokat M. Tey Ariza)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Med nærværende skrivelse og i henhold til Den Europæiske Unions Rets kompetencer anlægges dette passivitetssøgsmål vedrørende det svar af 31. maj 2017, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender afgav vedrørende mit andragende nr. 0741/2015 om den angivelige forskelsbehandling mellem fastansatte tjenestemænd og midlertidigt ansatte tjenestemænd med hensyn til den ulige behandling i forhold til betingelserne for pension af offentligt ansatte tjenestemænd i den spanske centraladministration.

—

Nærværende skrivelse antages i henhold til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, til realitetsbehandling, Retten afsiger dom om det forelagte spørgsmål, og på grundlag deraf pålægges det den spanske stat straks at fastslå og gennemføre alle tjenestemænds ret til, når de er ansat i centraladministrationen, at være omfattet af de samme eller lignende betingelser for adgang til førtidspension.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført, at nogle fastansatte arbejdstagere (tjenestemænd) under socialsikringsordningen i henhold til den spanske lovgivning, der er genstand for søgsmålet, kan skifte socialsikringsordning med henblik på frivillig pensionering, fordi de er arbejdstagere, mens de midlertidigt ansatte ikke kan skifte socialsikringsordning, fordi de ikke er fastansatte.

Den ubegrundede besvarelse fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender af andragendet (0741/2015) er skuffende og uforståelig for sagsøgeren, idet denne institution efter antagelsen til realitetsbehandling og efter at have fastslået den 3. august 2016, at det var nødvendigt at tilpasse den spanske lovgivning til direktiv 1999/70 vedrørende det ansøgte (lige betingelser for pension), og efter at have vurderet muligheden for at indlede en traktatbrudsprocedure, nu efterfølgende er frafaldet sit standpunkt med et argument om, at der er uløste »faktiske spørgsmål«.

Det er endnu mere uforståeligt, at den pågældende tvivl ikke har medført, at der er blevet anlagt en sag ved den institution, Den Europæiske Unions Domstol, der har kompetence til at afgøre, om det er nødvendigt at tilpasse den nationale lovgivning til direktiv 1999/70, men tværtimod har medført et forslag om at løse spørgsmålet ved de nationale retter, der i mindre grad eller slet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om behovet for tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/36

Sag anlagt den 29. juni 2018 — ITSA mod Kommissionen

(Sag T-396/18)

(2018/C 352/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: International Tax Stamp Association Ltd (ITSA) (Sunbury-on-Thames, Det Forenede Kongerige) (ved avocat F. Scanvic)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/573 af 15. december 2017 om nøgleelementerne i aftaler om lagring af data, der indgås som led i et sporbarhedssystem for tobaksvarer, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 8 i WHO’s protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, der blev vedtaget i Seoul den 12. november 2012 og forbyder, at mærkning af tobaksvarer skal varetages af tobaksindustrien. Sagsøgeren er i denne henseende af den opfattelse, at nævnte protokol, selv om den endnu ikke er trådt i kraft, er blevet indgået og undertegnet af Den Europæiske Union, hvilket forbyder Den Europæiske Union at vedtage retsakter i strid hermed.

Sagsøgeren har desuden anført, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/40 af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT 2014, L 127, s. 1), på grundlag af hvilket den anfægtede forordning i det foreliggende tilfælde er blevet vedtaget, kan og skal fortolkes i overensstemmelse med ovennævnte protokol, uanset den omstændighed, at sidstnævnte ikke udtrykkeligt forbyder tobaksindustrien at varetage den omhandlede mærkning.

Endelig vil nævnte direktiv, såfremt denne fortolkning ikke er mulig, være i strid med protokollen og således med EU-traktaterne.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/37

Sag anlagt den 13. juli 2018 — Prigent mod Kommissionen

(Sag T-436/18)

(2018/C 352/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claude Prigent (Caudan, Frankrig) (ved advokat A. Bove)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Nærværende annullationssøgsmål fremmes til realitetsbehandling.

—

Sagsøgeren gives medhold i sine påstande.

—

Følgelig annulleres Europa-Kommissionens afgørelse af 23. maj 2018, på grundlag af princippet om national solidaritet som fastsat af Den Europæiske Unions Domstol (almindeligt retsprincip) og/eller i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union.

—

Sagen hjemvises til den kompetente myndighed.

—

Sagsøgte tilpligtes at overholde de pligter, der er fastsat i loven på området.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Sagsøgeren forbeholdes ret til alle andre krav, tilgodehavender og søgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om national solidaritet som fastsat af Den Europæiske Unions Domstol, som er et almindeligt retsprincip. I denne henseende har sagsøgeren anført, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at en ordning, som er bestemt for en særlig kategori af befolkningen eller af arbejdstagere, ikke er en retlig ordning, men en erhvervsmæssig ordning. Sagsøgeren har gjort gældende, at der i det foreliggende tilfælde, henset til den forskelsbehandling, som findes mellem selvstændige, som er tvunget til at være tilsluttet en social ordning for selvstændige arbejdstagere (herefter »RSI«) selv i tilfælde af ingen eller negativ omsætning, og de øvrige, såsom iværksættere, lønmodtagere eller tjenestemænd, tydeligvis ikke er tale om en retlig ordning.

Desuden er sagsøgeren af den opfattelse, at det solidaritetsprincip, som RSI er baseret på som en retlig ordning om social sikring ifølge den franske stat, i det foreliggende tilfælde ikke overholdes af RSI, for så vidt som sidstnævnte modtager anmodninger om minimumsbidrag og faste bidrag, selv i tilfælde af lave indkomster. Desuden vil han kunne blive totalt frataget økonomisk godtgørelse ved sygdom eller pension i tilfælde af manglende bidrag eller blot forsinkelse, hvilket ikke er tilfælde for andre franske arbejdstagere, som er tilknyttet en anden socialsikringsordning.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union, som indfører en lighed mellem alle europæiske borgere, for så vidt som det ikke vil være muligt at beregne værdien af bidrag til RSI på en måde, som er til ugunst for selvstændige såsom sagsøgeren i forhold til andre franske arbejdstagere. Ved at henlægge sidstnævntes klage har Kommissionen følgelig tilsidesat princippet om national solidaritet, således som fastsat af Den Europæiske Unions Domstol som et almindeligt retsprincip og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union, hvilket bør føre til annullation af dens afgørelse.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/38

Sag anlagt den 24. juli 2018 — Biasotto mod EUIPO — OOFOS (OOF)

(Sag T-453/18)

(2018/C 352/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alessandro Biasotto (Treviso, Italien) (ved advokaterne F. le Divelec Lemmi, R. Castiglioni og E. Cammareri)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: OOFOS LLC (Reno, Nevada, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Alessandro Biasotto

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket OOF — registreringsansøgning nr. 14 961 767

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. maj 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1270/2017-2)

Påstande

—

Der gives medhold i nærværende søgsmål i dets helhed.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i dens helhed, og følgelig registreres EU-varemærkeansøgning nr. 14 961 767 for alle de varer og tjenesteydelser, der ansøges om med denne, i klasse 18, 25 og 35 (eller subsidiært pålægges det EUIPO igen at undersøge den klage, som sagsøgeren indgav den 16. juni 2017, men denne gang ved at sammenligne den anfægtede ansøgning med det varemærke, der blev ansøgt om ved indsigerens tidligere internationale registrering nr. 1 258 728)

—

EUIPO eller intervenienten tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er opstået, ikke blot i forbindelse med nærværende søgsmål for Retten men også i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen for EUIPO.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets i forordning 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/39

Sag anlagt den 24. juli 2018 — Biasotto mod EUIPO — OOFOS (OO)

(Sag T-454/18)

(2018/C 352/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alessandro Biasotto (Treviso, Italien) (ved advokaterne F. le Divelec Lemmi, R. Castiglioni og E. Cammareri)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: OOFOS LLC (Reno, Nevada, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Alessandro Biasotto

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-varemærket OO — registreringsansøgning nr. 14 961 791

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. maj 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1281/2017-2)

Påstande

—

Der gives medhold i nærværende søgsmål i dets helhed.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i dens helhed, idet den konklusion, som EUIPO nåede frem til i kontorets afgørelse af 17. maj 2017 vedrørende indsigelsessag nr. B 2683558, i det væsentlige bekræftes, og følgelig registreres EU-varemærkeansøgning nr. 14 961 791 for alle de varer og tjenesteydelser, der ansøges om med denne, i klasse 18, 25 og 35.

—

Intervenienten tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er opstået, ikke blot i forbindelse med nærværende søgsmål for Retten, men også i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen for EUIPO..

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets i forordning 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/40

Sag anlagt den 30. juli 2018 — Novartis mod EUIPO (SMARTSURFACE)

(Sag T-463/18)

(2018/C 352/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat L. Junquera Lara)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SMARTSURFACE — registreringsansøgning nr. 16 492 076

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. maj 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1765/2017-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Det fastslås, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 ikke er til hinder for registrering af det omtvistede tegn (EF-varemærke nr. 16 492 076) for de varer i klasse 9, der er beskrevet i registreringsansøgningen.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/40

Sag anlagt den 27. juli 2018 — Getsmarter Online mod EUIPO (getsmarter)

(Sag T-473/18)

(2018/C 352/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Getsmarter Online Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister I. Silcock)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket getsmarter — registreringsansøgning nr. 16 565 939

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. maj 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2632/2017-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/41

Sag anlagt den 6. august 2018 — Veit mod ECB

(Sag T-474/18)

(2018/C 352/49)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sebastian Veit (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat K. Kujath)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgtes afgørelse af 3. januar 2018 om klassificering af sagsøgeren med virkning fra den 1. januar 2018 annulleres, for så vidt som den inden for løngruppe F/G kun placerer sagsøgeren på løntrin 17.

—

Sagsøgtes afgørelse af 25. maj 2018 om at afslå sagsøgerens anmodning om indplacering på løntrin 83 i løngruppe F/G med virkning fra den 1. januar 2018 annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender:

1.

Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

—

Med det første anbringende anføres det, at sagsøgte kun i begrænset omfang har taget hensyn til relevant erhvervserfaring i forhold til interne ansøgere om stillingen, hvilket ikke er tilfældet i forhold til eksterne ansøgere, der i en identisk udvælgelsesprocedure befandt sig i en sammenlignelig situation.

2.

Tilsidesættelse af princippet om den almindelige omsorgspligt

—

Med det andet anbringende anføres det, at sagsøgte ved klassificeringen uden objektiv begrundelse har behandlet sagsøgeren, der er ansat hos sagsøgte, dårligere end ansøgere, der endnu ikke står i et tjenesteforhold til sagsøgte.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/42

Sag anlagt den 1. august 2018 — Electroquímica Onubense mod ECHA

(Sag T-481/18)

(2018/C 352/50)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Electroquímica Onubense, S.L. (Palos de la Frontera, Spanien) (ved advokat D. González Blanco)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstand

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten afsiger en ny dom, der tager hensyn til, at Electroquímica Onubense (EQO) opfylder kravene til en mellemstor virksomhed med hensyn til gebyret for registrering af produkter i ECHA.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende vedrører den omstændighed, at den rapport om beregning af små og mellemstore virksomheder (SMV), der var vedhæftet den anfægtede afgørelse, henviser til sagsøgerens tilknytning til ERCROS i 2013 og 2014, idet ophavsmanden til rapporten ikke havde kendskab til den relevante omstændighed, at denne tilknytning blev etableret i februar 2015 med en selskabskapital på 3 000 EUR, som er den minimumskapital der kræves i henhold til den spanske selskabslovgivning. Det anføres med hensyn hertil, at selskabskapitalen i det nye selskab var afgørende for at erklære dette for en »lille virksomhed«, idet EQO opfyldte de parametre, der krævedes efter den gældende lovgivning, og fordi det er åbenbart ukorrekt, at ERCROS’ selskabsandel uden videre kunne ændre EQO til en »stor virksomhed«.

2.

Andet anbringende vedrører den omstændighed, at EQO i perioden mellem oprettelsen af selskabet (18/02/15) og overdragelsen af aktierne til SALINAS DEL ODIEL (02/06/15) af konjunkturmæssige eller instrumentale grunde var et enkeltmandsselskab med ERCROS som ejer for at lette overdragelsen af EQO til den endelige modtager SALINAS DEL ODIEL.

3.

Tredje anbringende vedrører den omstændighed, at ERCROS (anset for at være en »stor virksomhed«) ved udløbet af regnskabsåret 2015 ikke længere udgjorde en del af EQO, hverken direkte eller indirekte, mens SALINAS DE ODIEL gjorde (anset for at være en »mellemstor virksomhed«).

4.

Fjerde anbringende er baseret på, at den relevante omstændighed til afgørelse af størrelsen af virksomheden EQO med henblik på at kunne anvende de i kendelsen omhandlede regler, alene kan være den tilknytning, som EQO havde til den virksomhed, der udgjorde moderselskabet ved udløbet af regnskabsåret 2015, således som det fremgår af årsregnskabet svarende til det nævnte år, og ikke det selskab, der af konjunkturmæssige eller instrumentale grunde var moderselskab i den ovenfor nævnte periode.

5.

Femte anbringende vedrører den omstændighed, at det korrekte gebyr ikke er det, der gælder for en stor virksomhed, men for en mellemstor virksomhed, idet den tilknytning, der skal fastslås, er tilknytningen mellem EQO og SALINAS DEL ODIEL og ikke mellem EQO og ERCROS.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/42

Sag anlagt den 14. august 2018 — Stada Arzneimittel mod EUIPO (ViruProtect)

(Sag T-487/18)

(2018/C 352/51)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Stada Arzneimittel AG (Bad Vilbel, Tyskland) (ved advokaterne J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ViruProtect« — registreringsansøgning nr. 16 295 511

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. juni 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1886/2017-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 75, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/43

Sag anlagt den 14. august 2018 — Vafo Praha mod EUIPO — Rutzinger-Kurpas (Meatlove)

(Sag T-491/18)

(2018/C 352/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vafo Praha s.r.o. (Chrášt’any, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M. Vojáček)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Susanne Rutzinger Kurpas (Spigelau, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Susanne Rutzinger Kurpas

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Meatlove — registreringsansøgning nr. 15 557 374

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juni 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 264/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/44

Sag anlagt den 15. august 2018 — Zhadanov mod EUIPO (Scanner Pro)

(Sag T-492/18)

(2018/C 352/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Igor Zhadanov (Odessa, Ukraine) (ved advokat P. Olson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Scanner Pro — registreringsansøgning nr. 16 257 727

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. juni 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1812/2017-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EU-varemærkeansøgning nr. 16 257 727 registreres for varer i klasse 9 og 42.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/44

Sag anlagt den 17. august 2018 — Dermatest mod EUIPO (DERMATEST)

(Sag T-495/18)

(2018/C 352/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dermatest Gesellschaft für allergologische Forschung u. Vertrieb von Körperpflegemitteln mbH (Münster, Tyskland) (ved advokaterne J. Bühling og D. Graetsch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket DERMATEST — registreringsansøgning nr. 17 542 986

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juni 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 426/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med behandlingen af sagen for appelkammeret.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/45

Sag anlagt den 17. august 2018 — OCU mod SRB

(Sag T-496/18)

(2018/C 352/55)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Organización de Consumidores y Usuarios (OCU) (Madrid, Spanien) (ved advokaterne E. Martínez Martínez og C. López-Mélida de Ramón)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Endelig afgørelse (»Final Decision«) af 19. juni 2018 fra klagenævnet for Den Fælles Afviklingsinstans i sag 54/2017, anlagt mod Den Fælles Afviklingsinstans, annulleres.

—

Klagenævnet for Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af den grundlæggende rettighed i artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og af princippet om overholdelse af retten til forsvar (retten til god forvaltning, herunder retten til aktindsigt med henblik på legitimt at udøve retten til forsvar).

—

Herved gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse, hvorved klagenævnet meddeler afslag på fuld aktindsigt i de dokumenter, som er i Den Fælles Afviklingsinstans’ (SRB) besiddelse — en aktindsigt, som sagsøgeren har begæret med henblik på at kunne udøve sin legitime ret til forsvar — udgør en grov tilsidesættelse af den grundlæggende ret til god forvaltning, herunder retten til aktindsigt, i chartrets artikel 41, stk. 2, og af det grundlæggende EU-retlige princip om overholdelse af retten til forsvar.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de artikler, som fastsætter en undtagelse til kravet om fortrolighed og tavshedspligt, når begæringen om aktindsigt fremsættes med henblik på udøvelse af retten til forsvar og adgangen til effektive retsmidler som omhandlet i artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1), i artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190) og i artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338).

—

Herved gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse, hvorved klagenævnet meddeler afslag på fuld aktindsigt i de dokumenter, som er i SRB’s besiddelse, er en urigtig anvendelse af undtagelserne til hovedreglen om aktindsigt, der er fastsat i de ovennævnte bestemmelser, eftersom aktindsigten begæres inden for rammerne af udøvelsen af retten til forsvar og adgangen til effektive retsmidler.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af den grundlæggende rettighed i chartrets artikel 41, stk. 2, (retten til god forvaltning, herunder pligten til at begrunde forvaltningsakter).

—

Herved gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse, hvorved klagenævnet meddeler afslag på fuld aktindsigt i de dokumenter, som er i SRB’s besiddelse, udgør en grov tilsidesættelse af den grundlæggende ret til god forvaltning i chartrets artikel 41, stk. 2, for så vidt som den underkender pligten til at begrunde forvaltningsakter.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/46

Sag anlagt den 14. august 2018 — IAK — Forum International mod EUIPO — Schwalb (IAK)

(Sag T-497/18)

(2018/C 352/56)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: IAK GmbH — Forum International (Kirchzarten, Tyskland) (ved advokat G. Wilke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ulrich Schwalb (Köln, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: IAK GmbH — Forum International

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket IAK — EU-varemærkeregistrering nr. 9 843 533

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. juni 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1511/2017-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse omgøres, således at ugyldighedsbegæringen forkastes i sin helhed.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/47

Sag anlagt den 20. august 2018 — ZPC Flis mod EUIPO — Aldi Einkauf (Happy Moreno choco)

(Sag T-498/18)

(2018/C 352/57)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: ZPC Flis sp.j. (Radziejowice, Polen) (ved advokat M. Kondrat)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: ZPC Flis sp.j.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket »Happy Moreno choco« — registreringsansøgning nr. 15 028 087

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. maj 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1464/2017-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og sagen hjemvises til EUIPO til fornyet behandling.

—

Sunsidiært omgøres den anfægtede afgørelse således, at det fastslås, at der ikke foreligger relative registreringshindringer for EU-varemærkeansøgning nr. 15 028 087, »Happy Moreno choco«, for nogen af varerne i klasse 30 og 35 og at varemærket skal registreres.

—

Sagsøgeren tilkendes sagsomkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet.