OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

28.9.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 348/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for 2017

(2018/C 348/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITISKE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

REGNSKABSÅRET 2017 I HOVEDTRÆK

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

REGNSKABSREDEGØRELSE OG -ANALYSE

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

109

GLOSAR

166

LISTE OVER FORKORTELSER

170

FORORD

Jeg har hermed fornøjelsen at fremlægge Den Europæiske Unions årsregnskab for 2017. Det giver et samlet overblik over EU's finanser, og hvordan EU-budgettet er blevet gennemført sidste år, herunder oplysninger om eventualforpligtelser, finansielle forpligtelser og andre forpligtelser, som Unionen har indgået. Det afspejles i regnskabet, at Unionens aktiviteter strækker sig over flere år, og regnskabet indeholder forklaringer på vigtige regnskabstal og udviklingen heri. Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab er en del af Kommissionens integrerede regnskabsaflæggelsespakke og udgør et grundlæggende element i vores veludviklede system for finansiel ansvarlighed.

Mens 2016 var et år fyldt med tvivl om det europæiske projekt, ikke mindst i lyset af Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af Unionen, har 2017 været et håbets og perspektivernes år. Romtraktatens 60-årsjubilæum dannede bagtæppe for en periode med dyb refleksion angående Europas fremtid. Vi benyttede lejligheden til at forny vores forpligtelse til at arbejde for Unionens værdier og til at fastlægge prioriteterne for EU-27.

I 2017 havde Den Europæiske Union fokus på at sikre, at den økonomiske genopretning var bæredygtig. Vækstraterne for EU og euroområdet overgik forventningerne og nåede med 2,4 % op på det højeste niveau i 10 år. Ikke desto mindre var EU nødt til at tage hånd om en række udfordringer relateret til konkurrenceevne, migration og sikkerhed samt en række større naturkatastrofer.

EU's budget er et unikt aktiv for Unionen, som kan forvandle ambitioner på papiret til håndgribelige resultater i virkeligheden. Det supplerer de nationale budgetter, idet det tilfører europæisk merværdi på områder, hvor en koordineret indsats er den mest lønsomme og effektive måde at opfylde vores mål på.

2017 var det fjerde år for gennemførelsen af den gældende flerårige finansielle ramme, og alle finansielle programmer er nu fuldt operationelle. Samtidig blev det med så mange uventede udfordringer endnu engang understreget, hvor vigtigt det er at have en fleksibel tilgang til budgetgennemførelsen. Midtvejsrevisionen af FFR tilvejebragte således ekstra midler med henblik på håndteringen af uforudsete omstændigheder.

Det vedtagne budget for 2017 var primært fordelt på to prioriteter for Europa: støtte til den igangværende genopretning af den europæiske økonomi og håndtering af migrations- og flygtningekrisen. Budgettet sikrede således gennemførelsen af igangværende programmer på den ene side og finansiel støtte til håndteringen af nye udfordringer på den anden side.

Næsten halvdelen af EU's budget (83,2 mia. EUR i forpligtelser) var afsat til at fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dette omfattede finansiering af forskning og innovation under Horisont 2020, uddannelse under Erasmus+, små og mellemstore virksomheder under COSME-programmet og infrastruktur under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Derudover gjorde Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) det muligt at gennemføre investeringsplanen for Europa. De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fremmede samtidig konvergensen mellem medlemsstater og mellem regioner.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har allerede udløst mere end 287 mia. EUR i nye investeringer og været med til at skabe mere end 300 000 arbejdspladser. I december 2017 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at forhøje og forlænge fonden med henblik på at udløse investeringer på op til 500 mia. EUR frem mod 2020. EFSI-garantifonden, som Kommissionen oprettede som likviditetsmæssig stødpude til EIB-gruppens anmodninger om garanti i forbindelse med gruppens investeringer, nåede op på 3,5 mia. EUR ved udgangen af 2017.

Der blev tildelt 54 mia. EUR til programmer, der har til formål at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, for hvilken gennemførelsen tog fart i 2017, har til formål at reducere ungdomsarbejdsløsheden i hele Unionen. Inden udgangen af 2017 var de samlede støtteberettigede omkostninger til tiltag udvalgt til støtte nået op på næsten 7 mia. EUR. Medlemsstaterne oplyser, at 1,7 mio. unge allerede har fået gavn af den støtte, der ydes under dette initiativ.

Derudover har EU-budgettet fungeret som solidaritetsinstrument og f.eks. mobiliseret 1,2 mia. EUR under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, det største beløb, der nogensinde er mobiliseret i en enkelt rate, i kølvandet på jordskælvene i de italienske regioner Abruzzo, Lazio, Marche og Umbria i 2016 og 2017.

Der blev også afsat 58,6 mia. EUR til fremme af bæredygtig vækst og bevarelse af Europas naturressourcer. De berørte programmer omfatter den fælles landbrugspolitiks søjler for markedsstøtteforanstaltninger og landdistriktsudvikling, fiskeri samt aktiviteter på klima- og miljøområdet under programmet for miljø- og klimaindsats (LIFE).

EU-budgettet understøttede også fortsat den omfattende europæiske reaktion på migrationskrisen og forvaltningen af Europas ydre grænser. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bidrog til at sikre en effektiv styring af migrationsstrømmene og udformning af en fælles EU-strategi for asyl og migration. De samlede gennemførte betalinger beløb sig i 2017 til 576,2 mio. EUR, hvilket næsten er en fordobling sammenlignet med 2016. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der finansieres over EU-budgettet, har med sit udvidede mandat styrket sin tilstedeværelse ved EU's ydre grænser betydeligt med det formål at støtte medlemsstaternes grænseforvaltningsaktiviteter og i fællesskab implementere integreret forvaltning af de ydre grænser på EU-plan.

EU-budgettet har også gjort det muligt for Unionen at spille en stærk rolle uden for Europa i en tid med megen uro i Europas naboområder. Sidst, men ikke mindst, har det bidraget til håndteringen af globale udfordringer såsom klimaændringer ved at indarbejde modvirknings- og tilpasningstiltag i alle større EU-udgiftsprogrammer, hvorved det samlede budgetbidrag til indarbejdning af klimatiltag i 2017 vurderes at ligge på 20,3 %.

Det har været en prioritet for Juncker-Kommissionen fra dag ét, at EU's budget skal give de bedst mulige resultater. Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Den Europæiske Revisionsret lægger i stigende grad vægt på ikke blot, hvordan programmerne forvaltes, men også på om, de giver resultater på områder, der virkelig betyder noget for borgerne i Europa, og Kommissionen bakker kraftigt op om denne tilgang.

Kommissionen vil fortsat sammen med budgetmyndigheden tage ansvaret for at høste EU-budgettets potentiale for så vidt angår investeringer i vækst, skabelsen af arbejdspladser og håndteringen af vores fælles udfordringer.

Günther H. Oettinger

Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for budget og menneskelige ressourcer

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITISKE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU) er en union, som 28 europæiske lande (medlemsstaterne) (1) har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

1. POLITISK RAMME

EU-traktaterne

De overordnede målsætninger og principper for Unionen og EU-institutionerne er fastsat i traktaterne. Unionen og EU-institutionerne kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver dem til at nå de målsætninger, der er fastsat heri, og skal gøre dette i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2). For at nå disse mål og gennemføre sine politikker sørger Unionen for at have de nødvendige finansielle midler til rådighed. Kommissionen er ansvarlig for at gennemføre målsætningerne i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU's budget. Andre redskaber er f.eks. forslag til lovgivning eller at følge politiske strategier.

Europa 2020-strategien

I Europa 2020-strategien, som EU-medlemsstaternes stats- og regeringsledere enedes om i 2010, er der fastlagt en tiårig EU-strategi for vækst og beskæftigelse på EU-plan (3). I strategien opstilles tre gensidigt forstærkende prioriteter for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt fem vigtige mål for EU. Hvorvidt strategien bliver en succes eller ej, afhænger af, at alle aktører i Unionen handler i fællesskab.

EU-budgettet er kun et af EU's midler til at bidrage til at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien. Der gennemføres en lang række aktioner på nationalt og internationalt plan samt EU-plan for at opnå konkrete resultater i tilknytning til målene i Europa 2020-strategien.

Kommissionens politiske prioriteter

Kommissionens politiske prioriteter fastsættes i Kommissionsformandens politiske retningslinjer, som indeholder en køreplan for Kommissionens arbejde, som fuldt ud er i overensstemmelse og forenelig med Europa 2020-strategien, som er EU's langsigtede strategi for vækst.

10 PRIORITETER

—	Skub i beskæftigelse, vækst og investeringer.

—	En rimelig og afbalanceret frihandelsaftale med USA.

—	Et forbundet digitalt indre marked.

—	Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid.

—	En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer.

—	Mod en ny migrationspolitik.

—	Et dybere og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrigrundlag.

—	Europa som en stærkere global aktør.

—	En dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union (EMU).

—	En Union med demokratiske forandringer.

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (4)

Bæredygtig udvikling har længe været en central del af det europæiske projekt. EU-traktaterne anerkender de sociale og miljømæssige aspekter heraf, og at disse bør adresseres samlet. EU støtter op om en udvikling, der opfylder nutidens behov uden at bringe kommende generationers mulighed for at opfylde deres egne behov i fare. EU-budgettet spiller en væsentlig rolle i forbindelse med mange bæredygtighedsudfordringer, der spænder fra ungdomsarbejdsløshed til aldrende befolkninger, klimaændringer, forurening, bæredygtig energi og migration. Under den nuværende Kommission er bæredygtig udvikling blevet integreret i tværgående nøgleprojekter samt i sektorpolitikker og -initiativer.

De politikker, hvortil der ydes støtte over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) og den dertil knyttede sektorlovgivning, der fastsætter rammere for udgiftsprogrammerne.

Den flerårige finansielle ramme og udgiftsprogrammerne

Den flerårige finansielle ramme omsætter EU's politiske prioriteter til finansielle termer over en periode, der er lang nok til reelt at have en virkning og til at sikre en sammenhængende langsigtet vision for modtagerne af EU-støtte og for de samfinansierende nationale myndigheder. I FFR fastsættes de maksimale årlige beløb (lofter) for EU's udgifter som helhed og for de vigtigste udgiftskategorier (udgiftsområder). Summen af lofterne for alle udgiftsområder udgør det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne. Den flerårige finansielle ramme vedtages med enstemmighed, hvilket viser, at alle medlemsstaterne er enige, hvad angår målsætningerne og udgifterne til at nå disse mål (maksimumsniveauer for budgetforpligtelser og betalinger). Derudover godkendes den af Europa-Parlamentet. Kommissionen er ansvarlig for at forvalte og gennemføre EU-budgettet og de programmer, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Det er de nationale og lokale myndigheder, der står for størstedelen af gennemførelsen af det konkrete arbejde og udgifterne (ca. 75 %), men det er Kommissionen, der er ansvarlig for overvågningen heraf. Kommissionen forvalter budgettet under nøje overvågning af Den Europæiske Revisionsret. Begge institutioner ønsker at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den interinstitutionelle aftale

Den flerårige finansielle ramme suppleres af den interinstitutionelle aftale (5), som er en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Formålet med denne aftale, der blev vedtaget i 2013, jf. artikel 295 i TEUF, er at indføre budgetdisciplin, forbedre forløbet af den årlige budgetprocedure og samarbejdet mellem institutionerne om budgetanliggender samt sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det årlige budget

Det årlige budget udarbejdes af Kommissionen og vedtages sædvanligvis af Europa-Parlamentet og Rådet i midten af december i henhold til proceduren i artikel 314 i TEUF. Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger) i et givet regnskabsår.

EU's vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er tre typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (såsom told- og sukkerafgifter), egne indtægter baseret på moms og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter. De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansieringen af budgettet, er altså lig de samlede udgifter minus andre indtægter. De samlede egne indtægter må ikke overstige 1,20 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI).

Den Europæiske Unions aktionsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme og antager forskellige former afhængigt af, hvordan pengene udbetales og forvaltes. EU's budget gennemføres ved hjælp af tre former for forvaltning:

Delt forvaltning: denne forvaltningsmetode indebærer, at visse budgetgennemførelsesopgaver overdrages til medlemsstaterne. Ca. 75 % af udgifterne henhører under delt forvaltning, f.eks. områder som landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

Direkte forvaltning: denne forvaltningsmetode indebærer, at gennemførelsen af budgettet forestås direkte af Kommissionens tjenestegrene.

Indirekte forvaltning: denne forvaltningsmetode indebærer, at Kommissionen overdrager opgaven med at gennemføre budgettet til tredjeparter som f.eks. EU-reguleringsagenturer eller internationale organisationer.

Finansforordningen

Finansforordningen, der finder anvendelse på det almindelige budget, er en vigtig retsakt i forbindelse med den reguleringsmæssige struktur for EU's finanser. Heri fastsættes de finansielle regler vedrørende EU's budget.

2. FORVALTNING OG ANSVARLIGHED I EU

2.1. INSTITUTIONEL STRUKTUR

EU's organisatoriske forvaltning omfatter de EU-institutioner, -agenturer og EU-organer, som er opført på listen i bemærkning 9 i bemærkningerne til det konsoliderede årsregnskab. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er ikke omfattet af finansforordningen. De vigtigste institutioner, hvad angår ansvaret for at udforme politikker og træffe beslutninger, er Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen.

Kommissionen er den udøvende institution, som fremmer EU's generelle interesser. Det gør den ved at fremsætte forslag til lovgivning, gennemføre EU-politikker, sikre en korrekt gennemførelse af traktaterne og EU-retten, forvalte EU's budget og repræsentere Unionen uden for Europa.

Kommissionens måde at fungere på internt er baseret på en række vigtige principper for god forvaltning: klart fastlagte roller og ansvarsområder, et stærkt engagement, hvad angår resultatstyring og overholdelse af den retlige ramme, klart fastlagte mekanismer for opfyldelse af regnskabspligten, en inklusiv reguleringsmæssig ramme af høj kvalitet, åbenhed og gennemskuelighed samt høje standarder for etisk adfærd.

2.2. KOMMISSIONENS FORVALTNINGSSTRUKTUR

Europa-Kommissionen har et unikt forvaltningssystem med en klar sondring mellem politiske og administrative tilsynsstrukturer og en veldefineret ansvarsfordeling og finansiel ansvarlighed (6). Systemet er baseret på traktaterne, og strukturen er blevet udviklet løbende med henblik på at tilpasse den til et foranderligt miljø og sikre overensstemmelse med bedste praksis som fastsat i de relevante internationale standarder (7).

—	Det er kommissærkollegiet, som kollegialt har det politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Den operationelle gennemførelse af budgettet er uddelegeret til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur (8).

—

Kollegiet uddelegerer den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne eller lederne af tjenestegrene, der dermed bliver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede. Disse opgaver kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne i såvel aktions- som budgetmæssig henseende.

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og anvendelsen heraf således klart fastsat. Der er tale om en decentraliseret tilgang med klare ansvarsområder med henblik på at skabe en administrativ kultur, der opmuntrer de ansatte til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og at give dem kontrol over de aktiviteter, de har ansvaret for.

Inden for rammerne af Kommissionens cyklus for strategisk planlægning og programmering skal hver anvisningsberettiget udarbejde en »årlig aktivitetsrapport« om aktiviteter og opnåede politiske resultater i løbet af året, hvori den pågældende erklærer, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den pågældende har indført kontrolprocedurer, der giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Disse resultater vedtages på kommissionsniveau, og de offentliggøres i aggregeret form i en årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for budgettet, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport udgør det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for budgetforvaltningen.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor, validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og af pengestrømmene. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og har et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen. Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige organer.

Revisionsopfølgningsudvalget følger op på gennemførelsen af revisioner. Det følger således navnlig op på Den Interne Revisionstjenestes revisioner, men laver også opfølgning på grundlag Den Europæiske Revisionsrets revisioner og vurderer kvaliteten af den interne revision med henblik på at få et mere generelt billede af kontrolsystemerne i Kommissionen.

Administrationsrådet spiller en rolle i styringen af Kommissionen ved at sikre tilsyn og udstikke retningslinjer vedrørende de vigtigste aspekter af forvaltningen, herunder hvad angår forvaltningen af de finansielle og menneskelige ressourcer. Det er generalsekretæren, der leder administrationsrådet, som regelmæssigt samler generaldirektører og kabinetter med ansvar for budgettet, menneskelige ressourcer og IT for at sikre, at de nødvendige organisatoriske og tekniske strukturer er til rådighed i Kommissionen, så den på effektiv og virkningsfuld vis kan nå de resultater, som formandens politiske prioriteter sigter på.

2.3. RESULTATRAMME

Det er vigtigt at indføre stabile resultatrammer for at sikre et stærkt fokus på resultater, merværdi på EU-plan og forsvarlig forvaltning af EU-programmerne. Resultatrammen for EU-budgettet er meget udspecificeret og får flere point end noget andet land i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), jf. organisationens standardiserede indeks for resultatrammer for budgetter. EU-budgettets resultatramme omfatter rapportering om adskillige typer af og niveauer for strategiske mål, målsætninger og målværdier, herunder Europa 2020-strategien og andre politiske prioriteter. Der skal også tages hensyn til komplementaritet og integrering af politikker og programmer og medlemsstaternes vigtige rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's budget.

—

Målsætninger, indikatorer og målværdier spiller en central rolle i programmernes retsgrundlag, og Kommissionen rapporterer hvert år om opnåelsen af dem i de programerklæringer, der er vedlagt forslaget til budget. Disse præsenterer alle de nøgleoplysninger, der er nødvendige for, at kunne føre nøje programtilsyn og udføre resultatmåling, herunder de finansielle forpligtelser over en syvårig periode, referencescenarier for programmets resultater (udgangspunktet for det politiske tiltag), slutmål (der skal nås inden udgangen af den flerårige programmeringsperiode) og foreløbige milepæle.

—

For at sikre at der tildeles midler til prioriteterne, og at hver enkelt aktion giver gode resultater og merværdi, gennemfører Kommissionen sit initiativ Et EU-budget med fokus på resultater. Dette initiativ bygger på resultatrammen for 2014-2020 og fremmer en bedre balance mellem overholdelse af lovgivningen og resultater.

—

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet giver et omfattende overblik over resultaterne, forvaltningen og beskyttelsen af EU's budget. Det forklares heri, hvordan EU's budget understøtter Den Europæiske Unions politiske prioriteter, de resultater, der nås ved hjælp af EU-budgettet, og den rolle, Kommissionen spiller for at sikre og fremme de højeste standarder for budgetmæssig og finansiel forvaltning.

—	Den Europæiske Revisionsret anlægger en systematisk og grundig tilgang til vurderingen af kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen, som en almindelig del af sin årsberetning og i sine særberetninger.

Alle disse elementer sætter budgetmyndigheden i stand til at medtage resultaterne som en vigtig faktor, når de træffer beslutning om næste års budget.

2.4. REGNSKABSAFLÆGGELSE

Hovedelementet i EU's regnskabsaflæggelse er den såkaldte integrerede regnskabsaflæggelsespakke, som omfatter EU's konsoliderede årsregnskab, den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for budgettet og beretningen om opfølgningen på decharge. Den integrerede regnskabsaflæggelsespakke giver offentligheden et samlet overblik over EU's finansielle og operationelle situation hvert år.

EU's konsoliderede årsregnskab indeholder finansielle oplysninger om EU-institutionernes, EU-agenturernes og andre EU-organers aktiviteter på grundlag af et periodiseret regnskab og ud fra et budgetmæssigt perspektiv. Dette årsregnskab omfatter ikke medlemsstaternes årsregnskaber.

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne, dele:

a)	det konsoliderede årsregnskab og

b)	beretningerne om gennemførelsen af budgettet, som giver en samlet oversigt over gennemførelsen af budgettet.

Derudover ledsages EU's konsoliderede årsregnskab af en regnskabsredegørelse og -analyse, hvori væsentlige ændringer og tendenser i årsregnskabet sammenfattes, og det forklares, hvilke væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, EU står over for, samt de behov, det er nødvendigt at dække fremover.

Regnskab og ansvarlighed i Kommissionen:

Integreret regnskabsaflæggelsespakke

EU's konsoliderede årsregnskab

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for budgettet

Beretningen om opfølgningen på decharge

Andre rapporter

Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed

Generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter

Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

2.5. EKSTERN REVISION OG DECHARGE

Ekstern revision

Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) er EU-institutionernes (og -organernes) eksterne revisor. Revisionsretten har til opgave at bidrage til at forbedre EU's økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og handle som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser. Revisionsrettens rolle som EU's uafhængige eksterne revisor er at kontrollere, at EU's midler bogføres korrekt, oppebæres og anvendes i overensstemmelse med de relevante regler og forordninger, og at der opnås valuta for pengene.

EU's årsregnskab og forsvarlige økonomiske forvaltning kontrolleres af Revisionsretten, der som en del af sine aktiviteter udarbejder følgende til Europa-Parlamentet og Rådet:

1)	en årsberetning om de aktiviteter, der er finansieret over det almindelige budget med nærmere bemærkninger til årsregnskabet og de underliggende transaktioner

en udtalelse på grundlag af revisionen, der afgives i årsberetningen i form af en revisionserklæring vedrørende i) årsregnskabets pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der omfatter både oppebårne indtægter og betalinger til de endelige støttemodtagere og

3)	særberetninger inden for bestemte områder.

Decharge

Den sidste fase i budgetproceduren er decharge for budgettet for et givet regnskabsår. Dechargen udgør den politiske dimension af den eksterne kontrol med budgetgennemførelsen og er den afgørelse, hvorved »dechargemyndigheden« (dvs. Europa-Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet), »befrier« Kommissionen (og andre EU-organer) for dens/deres ansvar for forvaltningen af et givet budget. Afgørelsen træffes på grundlag af en gennemgang af EU's konsoliderede årsregnskab og en række andre rapporter fra Kommissionen (den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, beretningen om opfølgningen på dechargen for det foregående år og den årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget) samt Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionsudtalelse (»revisionserklæringen«) og særberetninger. Dechargemyndigheden tager også højde for Kommissionens skriftlige svar på spørgsmål og anmodninger om yderligere oplysninger samt høringer af budgetkommissæren og de kommissærer, der er ansvarlige for de vigtigste udgiftsområder, og som udspørges af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg (CONT).

Dechargeproceduren kan give tre forskellige resultater: meddelelse, udsættelse eller nægtelse af decharge. Den endelige dechargehenstilling indeholder også specifikke henstillinger til Kommissionen fra både Europa-Parlamentet og Rådet. Der følges op på disse henstillinger i en opfølgningsrapport, i hvilken Kommissionen beskriver de konkrete skridt, den allerede har taget eller påtænker at tage for at gennemføre henstillingerne.

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 148, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit IX i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra ovennævnte institutioners og organers regnskabsførere, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af årsregnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

[underskrevet]

Rosa ALDEA BUSQUETS

Kommissionens regnskabsfører

Den 22. juni 2018

REGNSKABSÅRET 2017 I HOVEDTRÆK

Gennemførelse af EU-budgettet for 2017

Det vedtagne budget for 2017 var primært fordelt på to prioriteter for Europa: støtte til den igangværende genopretning af den europæiske økonomi og håndtering af de sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer i EU's nærområder. De ekstra tilførte midler blev brugt til at investere i vækst, beskæftigelse og forbedring af konkurrenceevnen i Den Europæiske Union og til at sikre de nødvendige ressourcer til at beskytte EU's ydre grænser, styrke sikkerheden inden for og uden for Unionen, til at yde støtte til modtagelse og integration af flygtninge og til at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration i oprindelses- og transitlandene.

Gennemførelsen af EU-budgettet beløb sig i 2017 til i alt 171,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 137,4 mia. EUR i betalingsbevillinger.

Næsten halvdelen af EU's budget (83,3 mia. EUR i forpligtelser) var afsat til fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dette omfattede finansiering af forskning og innovation under Horisont 2020, uddannelse under Erasmus+, små og mellemstore virksomheder under COSME-programmet, Connecting Europe-faciliteten (CEF), garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der er drivkraften bag investeringsplanen for Europa, og finansiering til fremme af konvergensen mellem medlemsstater og mellem regioner gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). Derudover beløb EU-budgettets støtte til europæiske landbrugere sig til 44,7 mia. i betalinger.

Budgettet blev også anvendt til at styrke Unionens ydre grænser og imødegå flygtningekrisen og irregulær migration, idet der over budgettet blev finansieret mere kraftfulde værktøjer til forebyggelse af smugling af migranter og imødegåelse af årsagerne til migration på længere sigt i samarbejde med oprindelses- og transitlande, mere solide politikker vedrørende lovlig migration, herunder genbosættelse af personer, der har behov for beskyttelse, og instrumenter, der støtter medlemsstaterne for så vidt angår integrationen af flygtninge inden for EU's grænser.

Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Baggrund

Ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 om medlemskab af Den Europæiske Union stemte et flertal af borgerne i Det Forenede Kongerige for at forlade EU. Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige formelt Det Europæiske Råd, at landet har til hensigt at forlade EU og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Herved udløste Det Forenede Kongerige artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, der fastsætter proceduren for en medlemsstats udtrædelse af Unionen.

Forhandlingsprocessen

På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 29. april 2017 vedtog stats- og regeringscheferne fra de øvrige 27 medlemsstater politiske retningslinjer for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af EU. I disse retningslinjer blev rammerne for forhandlingerne og EU's overordnede holdninger og principper fastlagt. Fire dage senere rettede Kommissionen en henstilling til Rådet om at indlede artikel 50-forhandlinger med Det Forenede Kongerige og forelagde et udkast til forhandlingsdirektiver.

Den 22. maj vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige og udpegede formelt Kommissionen som EU's forhandler. Rådet vedtog endvidere de første forhandlingsdirektiver. I forhandlingsdirektiverne angives der en klar struktur og en fælles EU-tilgang til forhandlingerne.

EU repræsenteres af Michel Barnier, der af Europa-Kommissionen blev udnævnt til chefforhandler. I Europa-Kommissionen koordinerer en taskforce under ledelse af Michel Barnier arbejdet med alle strategiske, operationelle, retlige og finansielle spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne. Kommissionen aflægger rapport til Rådet under forhandlingerne og holder også Europa-Parlamentet nøje og regelmæssigt orienteret.

Forhandlingernes første fase

Første fase af forhandlingerne begyndte den 19. juni 2017. Målet var at skabe så meget klarhed og retssikkerhed som muligt og at træffe beslutning om Det Forenede Kongeriges adskillelse fra EU.

Der blev i løbet af 2017 gennemført seks forhandlingsrunder. Under forhandlingerne var der fokus på tre prioriterede spørgsmål: beskyttelse af borgernes rettigheder, rammerne for, hvordan de unikke forhold i Irland og Nordirland skal håndteres samt den finansielle opgørelse, der skal sikre, at både EU og Det Forenede Kongerige opfylder deres finansielle forpligtelser, som de har påtaget sig før udtrædelsen. Derudover blev andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen også drøftet under forhandlingerne.

Den 8. december 2017 anbefalede Europa-Kommissionen Det Europæiske Råd at konkludere, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt i første fase af artikel 50-forhandlingerne med Det Forenede Kongerige. Kommissionens anbefaling var baseret på en fælles rapport vedtaget af Kommissionens og den britiske regerings forhandlere. I denne fælles rapport indvilliger Det Forenede Kongerige i at betale alle de forpligtelser landet har i henhold til den gældende flerårige finansielle ramme (FFR) samt tidligere finansielle forpligtelser, som om landet stadig var en medlemsstat, herunder sin andel af Unionens forpligtelser og eventualforpligtelser.

Den 15. december bekræftede Det Europæiske Råd, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt, og stats- og regeringscheferne vedtog retningslinjer for anden fase af forhandlingerne, der vedrører mulige overgangsordninger og de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

Næste fase af forhandlingerne

Den 20. december 2017 sendte Europa-Kommissionen en henstilling til Rådet om at indlede drøftelser vedrørende den næste fase i forhandlingerne ledsaget af et udkast til forhandlingsdirektiver. Disse supplerer forhandlingsdirektiverne fra maj 2017 og indeholder nærmere oplysninger om eventuelle overgangsordninger.

I henstillingen påpeges det også, at resultaterne af første fase af forhandlingerne som beskrevet i Kommissionens meddelelse og den fælles rapport skal omsættes til juridiske formuleringer. I overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer af 15. december blev de supplerende forhandlingsdirektiver om overgangsordninger vedtaget den 29. januar 2018.

Den 19. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen et udkast til udtrædelsesaftalen, der beskriver, hvilke fremskridt der blev gjort under den forhandlingsrunde med Det Forenede Kongerige, der fandt sted den 16.-19. marts 2018. I den del af udtrædelsesaftalen, der omfatter den finansielle opgørelse, omsætter EU og Det Forenede Kongerige de fremskridt, der er opnået i den første fase af forhandlingerne (jf. den fælles rapport), til juridiske formuleringer.

Efter offentliggørelsen af udkastet til udtrædelsesaftalen offentliggjorde Det Europæiske Råd den 23. marts 2018 yderligere retningslinjer med henblik på at indlede forhandlinger om den overordnede forståelse af rammen for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige. Forhandlingerne skal være afsluttet inden efteråret 2018, således at Rådet efter godkendelse af Europa-Parlamentet har tilstrækkelig tid til inden den 29. marts 2019 at have indgået udtrædelsesaftalen, som derefter skal godkendes af Det Forenede Kongerige efter landets egne procedurer.

Den finansielle opgørelse og EU's årsregnskab for 2017

Hvad angår den finansielle opgørelse, indeholdt den fælles rapport en erklæring, der blev bekræftet ved offentliggørelsen af udkastet til udtrædelsesaftalen den 19. marts, om at Det Forenede Kongerige betaler alle de forpligtelser landet har i henhold til den gældende FFR samt tidligere finansielle forpligtelser, som om landet stadig var en medlemsstat. Nærmere betegnet fremgår det af udkastet til udtrædelsesaftalen, at Det Forenede Kongerige navnlig skal betale Unionen for sin andel af:

—	de budgetforpligtelser på Unionens budget og på de decentrale EU-agenturers budget, der er udestående pr. 31. december 2020, jf. artikel 133 i udtrædelsesaftalen

—	finansieringen af Unionens forpligtelser, hvad angår forpligtelser der er opstået inden den 31. december 2020, dog med få undtagelser, jf. artikel 135

—	de af Unionens finansielle eventualforpligtelser, som stammer fra finansielle transaktioner, der er truffet beslutning om/godkendt inden udtrædelsesdatoen, jf. artikel 136 og

—

de betalinger, der er nødvendige for at opfylde de af Unionens eventualforpligtelser, der forfalder som følge af retlige procedurer vedrørende Unionens finansielle interesser (forudsat at de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for disse sager, er dateret før den 31. december 2020), jf. artikel 140.

Dette var de senest tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen af dette årsregnskab. I lyset af den nuværende situation har udtrædelsesproceduren ingen virkning for EU's konsoliderede årsregnskab pr. 31. december 2017.

Det bemærkes også, at Kommissionen den 2. maj 2018 fremlagde forslag om den næste FFR, der skal træde i kraft i 2021, og som er udarbejdet ud fra den forudsætning, at Det Forenede Kongerige ikke længere er en medlemsstat.

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (1)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER

BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

FINANSIEL RISIKOSTYRING

OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

BALANCE

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver	2.1	405	381
Materielle anlægsaktiver	2.2	10 745	10 068
Investeringer bogført efter den indre værdis metode	2.3	581	528
Finansielle aktiver	2.4	59 980	62 247
Forfinansiering	2.5	25 022	21 901
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	611	717
		97 344	95 842
KORTFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.4	8 655	3 673
Forfinansiering	2.5	24 005	23 569
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	11 755	10 905
Lagerbeholdninger	2.7	295	165
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.8	24 111	28 585
		68 821	66 897
AKTIVER I ALT		166 165	162 739
LANGFRISTET GÆLD
Pension og andre ydelser til medarbejdere	2.9	(73 122 )	(67 231 )
Hensættelser	2.10	(2 880 )	(1 936 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(50 063 )	(55 067 )
		(126 065 )	(124 234 )
KORTFRISTEDE PASSIVER
Hensættelser	2.10	(659)	(675)
Finansielle forpligtelser	2.11	(6 850 )	(2 284 )
Betalingsforpligtelser	2.12	(39 048 )	(40 005 )
Periodeafgrænsningsposter	2.13	(63 902 )	(67 580 )
		(110 459 )	(110 544 )
PASSIVER I ALT		(236 524 )	(234 778 )
NETTOAKTIVER		(70 359 )	(72 040 )
Reserver	2.14	4 876	4 841
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (2)	2.15	(75 234 )	(76 881 )
NETTOAKTIVER		(70 359 )	(72 040 )

RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2017	2016
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
BNI-baserede indtægter	3.1	78 620	95 578
Traditionelle egne indtægter	3.2	20 520	20 439
Momsindtægter	3.3	16 947	15 859
Bøder	3.4	4 664	3 858
Inddrevne udgifter	3.5	1 879	1 947
Andet	3.6	10 376	5 740
		133 006	143 422

Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.7	1 845	1 769
Andet	3.8	1 332	998
		3 177	2 767
Indtægter i alt		136 183	146 189
UDGIFTER
Gennemført af medlemsstaterne	3.9
Den Europæiske Garantifond for Landbruget		(44 289 )	(44 152 )
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne		(11 359 )	(12 604 )
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden		(17 650 )	(35 045 )
Den Europæiske Socialfond		(7 353 )	(9 366 )
Andet		(1 253 )	(1 606 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	3.10	(15 738 )	(15 610 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	3.11	(2 667 )	(2 547 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	3.11	(4 115 )	(3 258 )
Gennemført af andre enheder	3.11	(1 478 )	(2 035 )
Personale- og pensionsomkostninger	3.12	(10 002 )	(9 776 )
Ændringer i de aktuarmæssige antagelser vedrørende personaleydelser	3.13	(3 544 )	(1 068 )
Finansieringsomkostninger	3.14	(1 896 )	(1 904 )
Øvrige udgifter	3.15	(6 756 )	(5 486 )
Udgifter i alt		(128 101 )	(144 456 )
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		8 082	1 733

PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	2017	2016
Regnskabsårets økonomiske resultat	8 082	1 733
Pengestrømme fra driften
Amortisering	99	88
Afskrivning	888	575
(Stigning)/fald i lån	497	1 774
(Stigning)/fald i forfinansiering	(3 557 )	(314)
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	(745)	(1 297 )
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger	(130)	(26)
(Stigning)/fald i pension og andre ydelser til medarbejdere	5 891	3 417
Stigning/(fald) i hensættelser	928	581
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	(438)	(2 351 )
Stigning/(fald) i betalingsforpligtelser	(957)	7 813
Stigning(fald) i periodeafgrænsningsposter	(3 678 )	(821)
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikkelikvide indtægter	(6 405 )	(1 349 )
Andre ikkelikvide bevægelser	3	18
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(1 687 )	(2 073 )
(Stigning)/fald i investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode	(53)	(31)
(Stigning)/fald i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	(3 190 )	(822)
(Stigning)/fald i finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(22)	(0)
NETTOPENGESTRØMME	(4 474 )	6 914
Nettostigning/(nettofald) i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	(4 474 )	6 914
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler ved årets begyndelse	28 585	21 671
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler ved årets udgang	24 111	28 585

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)
	Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne Akkumuleret overskud/(underskud)	Andre reserver	Dagsværdireserve	Nettoaktiver
BALANCE PR. 31.12.2015	(77 124 )	4 390	292	(72 442 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	(82)	82	—	—
Bevægelser i dagsværdien	—	—	33	33
Andet	(59)	44	—	(15)
Budgetresultat for 2015 krediteret medlemsstaterne	(1 349 )	—	—	(1 349 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	1 733	—	—	1 733
BALANCE PR. 31.12.2016	(76 881 )	4 516	325	(72 040 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	(20)	20	—	—
Bevægelser i dagsværdien	—	—	(2)	(2)
Andet	(11)	62	(46)	5
Budgetresultat for 2016 krediteret medlemsstaterne	(6 405 )	—	—	(6 405 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	8 082	—	—	8 082
BALANCE PR. 31.12.2017	(75 234 )	4 598	278	(70 359 )

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1. VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER

1.1. RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

EU's årsregnskab føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26. oktober 2012, s. 1) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 (EUT L 362 af 31. december 2012, s. 1) om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 143 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og regnskabsaflæggelse, der gør det muligt at harmonisere proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet.

Anvendelsen af nye og ændrede regnskabsregler for Den Europæiske Union

Ændringer til EU-regnskabsregler, som trådte i kraft for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2017

Kommissionens regnskabsfører har vedtaget følgende ændringer:

—	ændringer til EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og

—	ændringer til EU-regnskabsregel 14 »Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl«.

Disse ændringer skyldes nye ændringer til IPSAS 1 »Præsentation af årsregnskaber« og IPSAS 3 »Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl«, hvormed der indføres forbedringer, som sikrer overensstemmelse mellem IPSAS-standarderne. Derfor er de tilsvarende EU-regnskabsregler blevet ajourført med ændringer, der primært vedrører beskrivelsen af årsregnskabets kvalitative karakteristika og ajourføringer af hierarkiet for de kilder, der anvendes til udvælgelse og anvendelse af regnskabspraksis.

Vedtagelsen af disse ændringer har ikke haft nogen virkning for EU's årsregnskab for 2017.

Nye og reviderede EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2017 endnu ikke trådt i kraft

Følgende nye og reviderede EU-regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, men som endnu ikke er trådt i kraft, anvendes endnu ikke af EU:

—

Revideret EU-regnskabsregel 12 »Personaleydelser« (som trådte i kraft for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2018): EU-regnskabsregel 12 er blevet revideret, så den stemmer overens med IPSAS 39 »Personaleydelser«. Ændringen består primært i, at gevinster og tab, der skyldes ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, bogføres direkte som nettoaktiver i modsætning til nu, hvor de bogføres som overskud eller underskud.

EU er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilken virkning og praktiske konsekvenser denne reviderede EU-regnskabsregel vil have. Det forventes imidlertid ikke, at den vil have stor virkning for det konsoliderede årsregnskab, andet end at aktuarmæssige forudsætninger skal bogføres som nettoaktiver i stedet for på resultatopgørelsen.

—

Ny EU-regnskabsregel 20 »Kombinationer i den offentlige sektor« (som trådte i kraft for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2019): EU-regnskabsregel 20, der bygger på IPSAS 40 »Kombinationer i den offentlige sektor« , klassificerer kombinationer i den offentlige sektor i to forskellige kategorier afhængig af, om transaktionen finder sted under delt kontrol eller ej: i) sammenlægning, hvor transaktionen er baseret på den regnskabsmæssige værdi af den enhed, der er sammenlagt med EU, og ii) erhvervelse, hvor transaktionen er baseret på dagsværdierne for den enhed, der er erhvervet af EU, pr. erhvervelsesdatoen. Begge kategorier er omfattet af særlige oplysningskrav og -niveauer med henblik på at gøre det nemmere for interessenterne at forstå deres virkning for EU's årsregnskab.

Virkningen for EU's årsregnskab det første anvendelsesår vil afhænge af, om EU det pågældende år indgår i en transaktion foretaget af en kombination i den offentlige sektor.

1.2. REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.3. KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder (dvs. EU-institutionerne, herunder Kommissionen, og EU-agenturerne), tilknyttede organer og joint ventures. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 9 til EU's årsregnskab. På nuværende tidspunkt er der i alt 52 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ. De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, er det ikke nødvendigt at konsolidere eller behandle regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som »mindre enheder«, og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2017 blev 7 enheder kategoriseret som mindre enheder.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU's budget, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Ud fra denne tilgang betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt EU's kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der er under afvikling, betragtes også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktlig aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten driftsfællesskaber eller joint ventures. Hvis en fælles ordning er organiseret som et fælles foretagende, og parterne i den fælles ordning har ret til nettoaktiverne af ordningen, kategoriseres den fælles ordning som et joint venture. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Hvis parterne har ret til aktiverne og har forpligtelser, hvad angår gæld i tilknytning til ordningen, kategoriseres den fælles ordning som et driftsfælleskab. Hvad angår EU's interesser i driftsfællesskaber, medtager EU følgende i sit årsregnskab: dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ingen kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikkekonsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af det EU's konsoliderede årsregnskab.

1.4. GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

1.4.1. Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta og indberetningsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikkemonetære finansielle instrumenter, der er klassificeret som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2017	31.12.2016	Valuta	31.12.2017	31.12.2016
BGN	1,9558	1,9558	PLN	4,177	4,4103
CZK	25,5350	27,0210	RON	4,6585	4,5390
DKK	7,4449	7,4344	SEK	9,8438	9,5525
GBP	0,8872	0,8562	CHF	1,1702	1,0739
HRK	7,4400	7,5597	JPY	135,01	123,4000
HUF	310,3300	309,8300	USD	1,1993	1,0541

1.4.2. Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lagerbeholdninger og tilgodehavender, påløbne indtægter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter. De endelige resultater kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene bogføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen.

1.5. BALANCE

1.5.1. Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de akkumulerede amortiseringer og værdiforringelser. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og udgifterne udelukkende vedrører aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. Omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger bogføres som udgifter, efterhånden som de afholdes.

1.5.2. Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de samlede afskrivninger og værdiforringelser. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller bogført som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets anskaffelsesværdi kan ansættes pålideligt. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger bogføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den forventede levetid, som følger:

Type aktiv	Lineær afskrivningssats
Bygninger	4 % til 10 %
Rumbaserede aktiver	8 % til 25 %
Anlæg og udstyr	10 % til 25 %
Løsøre og køretøjer	10 % til 25 %
Computerhardware	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med aktivets regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste dagsværdi for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Den finansielle leasingydelses renteelement bogføres som udgifter på resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes som finansielle passiver (langfristede og kortfristede). Finansieringsomkostningernes renteelement bogføres på resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risiciene og fordelene ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing bogføres på resultatopgørelsen som en udgift på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3. Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid nedskrives/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til amortisering/nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i de ydre omstændigheder giver anledning til at tro, at den regnskabsmæssige værdi ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse bogføres som differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige (tjenesteydelse)beløb. Det erholdelige (tjenesteydelse)beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige (tjenesteydelse)beløb, hvis aktivets regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige (tjenesteydelse)beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4. Investeringer bogført efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres efter den indre værdis metode, bogføres i første omgang til anskaffelsesværdien. EU's interesser i disse investeringer bogføres på resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne bogføres i dagsværdireserven som nettoaktiver. Den oprindelige anskaffelsesværdi plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af det økonomiske resultat og bevægelser i reserverne, værdiforringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af investeringen i årsregnskabet på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i investeringen, der bogføres efter den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at bogføre sin andel af yderligere tab (»ikkeindregnede tab«). Efter at EU's kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der bogføres kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen på et senere tidspunkt ikke længere er relevant, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU ejer har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke noget ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder, bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU's bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i perioden.

1.5.5. Finansielle aktiver

Klassifikation

EU klassificerer sine finansielle aktiver i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer, samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

i) Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Et finansielt aktiv klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt. Afledte aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii) Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU direkte yder lån eller leverer varer eller tjenesteydelser til en debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet, eller når EU har overtaget den oprindelige långivers rettigheder efter en betaling foretaget af EU i henhold til en garantiaftale. Betalinger, der forfalder inden for 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som kortfristede aktiver. Betalinger, der forfalder senere end 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som langfristede aktiver. Lån og tilgodehavender omfatter tidsindskud med oprindelig løbetid på over tre måneder.

iii) Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår ejede EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv) Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikkeafledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er klassificeret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som kortfristede eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU forventer at afhænde dem. Investeringer i ikkekonsoliderede enheder, enheder, der ikke bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, og andre kapitalandele (f.eks. risikokapitaltransaktioner) klassificeres også som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, finansielle hold-til-udløb-aktiver samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bogføres på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Likvide midler og lån bogføres, når låntagerne får et kontant forskud. Finansielle instrumenter bogføres første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne udgiftsføres under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag), medmindre dagsværdien af dette instrument kan dokumenteres ved en sammenligning med andre observerede aktuelle markedstransaktioner med samme instrument (dvs. uden ændring i form eller sammensætning) eller er baseret på en værdiansættelsesmetode, hvis variabler kun omfatter observerede markedsdata (f.eks. i forbindelse med visse derivatkontrakter). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige diskonterede kontantbetalinger anslået ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Ydede lån bogføres til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån til samme rente. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's udlån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—	Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån, betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

—

Desuden sker der for disse lån en udligning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om back-to-back-transaktioner. Den effektive rente for de ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter bogføres ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« bogføres på resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

Lån og tilgodehavender bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. I tilfælde af lån ydet af lånte midler anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som back-to-back-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene ikke er væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

c)	Hold-til-udløb-aktiver bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle AFS-aktiver« bogføres i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der bogføres på resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som finansielle AFS-aktiver, ikke bogføres, eller de nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev bogført i dagsværdireserven, bogføres på resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentes metode, bogføres på resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-egenkapitalinstrumenter bogføres fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Når dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelser.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktiv bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a) Aktiver bogført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet bogføres på resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, der er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, der kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af de omkostninger, der er forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b) Aktiver bogført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, tages der ved vurderingen af, om værdipapirerne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i værdipapirets dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bliver det akkumulerede tab — der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab på det finansielle aktiv, som tidligere er bogført på resultatopgørelsen — fjernet fra reserverne og bogført på resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på egenkapitalinstrumenter, der er bogført på resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6. Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger bogføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFO). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis aktivet blev erhvervet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7. Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Forfinansieringsbeløbet kan nedsættes (helt eller delvist), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger (der er bogført som udgifter) godkendes.

Forfinansiering måles på efterfølgende balancedatoer til det oprindeligt bogførte beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede udgifter (inkl. anslåede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering bogføres, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb bogføres på balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. »finansielle instrumenter under delt forvaltning«), indregnes som aktiver og vises under forfinansieringsposten. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

EU's bidrag til Den Europæiske Udviklingsfonds trustfonde eller andre klassificerede enheder er også klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med sit mål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt anslåede beløb, som trustfonden har afholdt i regnskabsperioden og tildelt til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

1.5.8. Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

Eftersom EU's regnskabsregler kræver en separat fremlæggelse af kommercielle og ikkekommercielle transaktioner med henblik på udarbejdelsen af årsregnskabet, defineres tilgodehavender som hidrørende fra kommercielle transaktioner og inddrivelige beløb som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se bemærkning 1.5.5). Oplysningerne i bemærkningerne til de finansielle instrumenter vedrørende tilgodehavender fra kommercielle transaktioner omfatter periodeafgrænsningsposter fra kommercielle transaktioner, da disse er uvæsentlige.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner bogføres til det oprindelige beløb (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet bogføres på resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af påløbne indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

1.5.9. Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

1.5.10. Pension og andre ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der bogføres på balancen i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen med fradrag af dagsværdien for ordningens aktiver. Den ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige antagelser bogføres straks på resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår bogføres straks på resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde amortiseres omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratrædelse

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, der udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), bogføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse«. I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, der indregnes i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11. Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal konti, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12. Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser bogført til den amortiserede anskaffelsesværdi eller som finansielle garantiforpligtelser.

Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser. Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og bogføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentes metode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien bogføres på resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentes metode. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentes metode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet med lånte midler. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter afledte instrumenter, hvis dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Finansielle garantiforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi, dvs. den modtagne præmie. Efterfølgende måles de finansielle garantiforpligtelser til det bedste skøn over de forventede udgifter til afregning af den finansielle garantiforpligtelse eller det oprindeligt bogførte beløb i givet fald med fradrag af eventuelle akkumulerede amortiseringer, idet det højeste beløb anvendes. EU bogfører en finansiel garantiforpligtelse ved modtagelse af modydelsen for garantien, dvs. på markedsvilkår, eller når dagsværdien kan ansættes pålideligt. Hvis der ikke er et aktivt marked for direkte ækvivalente garantiaftaler, bogfører EU den givne garanti som en eventualforpligtelse (se bemærkning 1.7.2) eller — når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse — som en hensættelse (se bemærkning 1.5.11).

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

EU's trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter, bogføres i Kommissionens årsregnskab og konsolideres yderligere i EU's årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til EU's trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, og de bogføres som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ubrugte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder om nødvendigt anslåede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoudgifterne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne tildeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

1.5.13. Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det krævede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes betalingsforpligtelserne til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter bogføres i årsregnskabet, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14. Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder bogføres i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal påløbne indtægter bogføres i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten desuden blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden bogføres de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6. RESULTATOPGØRELSE

1.6.1. Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner:

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægterne og de BNI-baserede indtægter bygger på overslag over oplysningerne for det pågældende budgetår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et overslag medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder opkrævet told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de bogføres som påløbne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er opkrævet eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, bogføres under indtægter efter fradrag af de inddrivelsesomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover bogføres en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder bogføres, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

a)	at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har endeligt inddrevet beløbet

b)	eller ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i EU-traktaten). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, bogføres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's afgørelse ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne kontantbeløb til at frigøre det inddrivelige beløb. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, bogføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb som foreskrevet. De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor den modtagne betaling er indsat, bogføres som en indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt inkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI, en særlig fond, der er oprettet til formålet, og investeres i finansielle instrumenter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser bogføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter bogføres på resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentes metode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, bogføres renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2. Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne bogføres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for postering, bogføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang anslås og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i årsregnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og bogføres derefter på resultatopgørelsen.

1.7. EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1. Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2. Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som endnu ikke er blevet bogført, fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

1.8. PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere kassebeholdning og tilsvarende likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og udgifter forbundet med investering i pengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme klassificeret efter driftsaktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, som EU har foretaget.

2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1. IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2016	820
Tilgange	105
Afhændelser	(1)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	4
Andre bevægelser	12
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2017	940
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2016	(439)
Amortiseringsbyrde for regnskabsåret	(96)
Tilbageførte amortiseringer	(3)
Afhændelser	4
Overførsler mellem kategorier af aktiver	(2)
Andre bevægelser	0
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2017	(535)
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2017	405
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2016	381

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter operationelle anlægsaktiver i tilknytning til to EU-rumprogrammer: det globale satellitnavigationssystem (GNSS), f.eks. Galileo og EGNOS, og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus, mens aktiverne under de rumprogrammer, der endnu ikke er operationelle, er medtaget under posten for anlægsaktiver under opførelse.

Hvad angår Galileo er der i 2017 tilføjet fire nye satellitter til den operationelle konstellation, så den nu i alt består af 18 satellitter. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver beløb sig pr. 31. december 2017 til 2 276 mio. EUR minus afskrivning (2016: 2 146 mio. EUR). De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 1 026 mio. EUR (2016: 756 mio. EUR), omfattede fire satellitter, der blev sendt op i december 2017, men for hvilke kredsløbstestningen endnu ikke var afsluttet på balancedagen. Udviklingen af Galileo-systemet vil fortsætte, indtil systemet når op på sin fulde operationelle kapacitet. Når Galileo-systemet er færdigudviklet, vil det omfatte 24 operationelle satellitter og seks reservesatellitter.

Hvad angår Copernicus blev en ny satellit (Sentinal 2B) operationel i 2017 og dermed lagt til de fire operationelle Copernicus-satellitter, hvilket øger den samlede værdi af Copernicus' operationelle anlægsaktiver til 1 140 mio. EUR (2016: 1 073 mio. EUR) minus akkumulerede afskrivninger. Et andet beløb på 1 443 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitterne er bogført under anlægsaktiver under opførelse (2016: 1 133 mio. EUR).

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) til et beløb på 67 mio. EUR (2016: 83 mio. EUR) er også opført under posten rumbaserede aktiver. Derudover beløb de resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse sig til 52 mio. EUR (2016: 21 mio. EUR).

Aktiverne i forbindelse med EU's rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Materielle anlægsaktiver

(mio. EUR)
	Grunde og bygninger	Rumbaserede aktiver	Anlæg og udstyr	Løsøre og køretøjer	Computerhardware	Andet	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2016	5 297	3 603	583	269	658	298	2 783	2 292	15 783
Tilgange	84	0	27	14	62	17	9	1 417	1 630
Afhændelser	(24)	(1)	(17)	(19)	(49)	(8)	—	(0)	(119)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	98	641	2	1	1	1	(5)	(743)	(5)
Andre bevægelser	1	21	1	1	3	2	—	(44)	(14)
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2017	5 456	4 264	597	266	675	309	2 787	2 920	17 273
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2016	(2 865 )	(301)	(474)	(186)	(535)	(203)	(1 150 )		(5 715 )
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(182)	(480)	(44)	(20)	(64)	(30)	(97)		(917)
Tilbageførte afskrivninger	—	—	9	2	18	1	—		29
Afhændelser	13	1	8	16	32	7	—		78
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0	0	(0)	(0)	(1)	(0)	3		2
Andre bevægelser	(1)	(1)	(1)	(1)	(2)	(0)	—		(6)
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2017	(3 035 )	(780)	(502)	(188)	(553)	(226)	(1 244 )		(6 528 )
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2017	2 422	3 484	95	78	122	83	1 543	2 920	10 745
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2016	2 432	3 302	109	83	122	95	1 633	2 292	10 068

2.3. INVESTERINGER BOGFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

EU's andel (EU repræsenteres i denne sammenhæng af Kommissionen) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. EIF har sæde i Luxembourg og fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner. Pr. 31. december 2017 besad EU 29,7 % af ejerandelene i EIF (2016: 28,1 %) og 29,7 % af stemmerettighederne (2016: 28,1 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovgivningsbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke udloddes.

(mio. EUR)
	Den Europæiske Investeringsfond
Andele pr. 31.12.2016	528
Bidrag	44
Modtaget udbytte	(7)
Andel af nettoresultat	21
Andel i nettoaktiver	(6)
Andele pr. 31.12.2017	581

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på den procentvise andel i tilknyttede organer:

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
	EIF i alt	EIF i alt
Aktiver	2 488	2 301
Passiver	(532)	(423)
Indtægter	263	240
Udgifter	(153)	(118)
Overskud/(underskud)	110	122

Afstemningen af ovenstående finansielle oplysninger til den regnskabsmæssige værdi af ejerandelene i EIF er som følger:

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Det tilknyttede organs nettoaktiver	1 956	1 878
Kommissionens ejerandele i EIF	29.7 %	28.1 %
Regnskabsmæssig værdi	581	528

EU, der repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2017 indbetalt 20 % af sin tegnede andel af EIF's kapital, mens det endnu ikke indkrævede beløb fordeler sig som følger:

(mio. EUR)
	EIF's samlede kapital	EU's tegnede andel
Samlet andel af kapitalen	4 500	1 337
Indbetalt	(900)	(267)
Ikke indkrævet beløb	3 600	1 070

2.4. FINANSIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	2.4.1	11 758	9 131
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	16	—
Lån	2.4.3	48 205	53 116
		59 980	62 247
Kortfristede finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	2.4.1	1 873	1 311
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	6	0
Lån	2.4.3	6 776	2 361
		8 655	3 673
I alt		68 635	65 920

2.4.1. Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
BUFI-investeringer	2 158	2 013
EKSF under afvikling	1 658	1 685
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling	188	188
	4 004	3 886
Garantifonde for budgetgarantier:
EFSI-garantifonden	3 414	948
Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	2 199	2 069
	5 613	3 017
Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet:
Horisont 2020	1 730	1 213
Finansieringsfaciliteten for risikodeling	665	719
ETF-iværksætterfaciliteten	483	476
Connecting Europe-faciliteten	482	483
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	119	118
Risikokapitaltransaktioner	113	132
Andet	422	398
	4 014	3 539
I alt	13 632	10 442
Langfristede	11 758	9 131
Kortfristede	1 873	1 311

Ud af det samlede beløb på 13 632 mio. EUR er EU i besiddelse af finansielle AFS-aktiver i form af gældsinstrumenter (f.eks. obligationer) til en værdi af 12 048 mio. EUR, egenkapitalinstrumenter til en værdi af 1 333 mio. EUR og investeringer i EIB's Unitary Fund (pengemarkedsfond) til en værdi af 251 mio. EUR. Gældsinstrumenterne og enhederne i EIB's Unitary Fund anvendes hovedsagelig til midlertidigt at investere de beløb, der er tildelt EU's garanti- og risikodelingsinstrumenter, indtil de anvendes til at imødekomme anmodninger om garanti.

BUFI-investeringer

Foreløbigt indkasserede bøder vedrørende konkurrencesager overføres til en særlig fond (BUFI-fonden — Budget Fines Fund) og investeres af Kommissionen i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som finansielle AFS-aktiver.

EKSF under afvikling

Hvad angår beløbene under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling, er alle finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, gældsinstrumenter udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EU besidder af en passiv kapitalanbringelse i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) egenkapital. Pr. 31. december 2017 drejede det sig om 90 044 aktier (2016: 90 04 aktier), hvilket svarer til 3 % af den samlede tegnede aktiekapital. EU tegnede aktier til en samlet værdi af 900 mio. EUR, hvoraf 713 mio. EUR endnu ikke er krævet indbetalt. I henhold til stiftelsesoverenskomsten for EBRD er aktionærerne underlagt en række kontraktretlige begrænsninger, f.eks. at aktierne ikke kan overdrages, og at deres indløsningsværdi er begrænset til den oprindelige anskaffelsesværdi.

EU bogfører investeringen i EBRD til dagsværdi. Den oprindelige anskaffelsesværdi anses for at være det bedste skøn over dagsværdien, navnlig i lyset af de kontraktretlige begrænsninger beskrevet ovenfor. Selv om EBRD's aktier ikke er børsnoterede på noget marked, er der for nylig foretaget transaktioner med investors kapital (udstedelse af aktier til pålydende værdi), der indikerer, at anskaffelsesværdien er det bedste skøn over dagsværdien i denne situation.

GARANTIFONDE VEDRØRENDE BUDGETGARANTIER

EFSI-garantifonden

I henhold til forordningen om EFSI blev EFSI-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer mod potentielle tab for EIB i forbindelse med de af fondens finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-EU-garantien for EFSI i medfør af EFSI-aftalen — se bemærkning 4.1.1. EFSI-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet. Den finansieres desuden via afkast fra de investerede garantifondsmidler, de indtægter, EU modtager som betaling for garantien i henhold til EFSI-aftalen, og de beløb, som EIB inddriver fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser i forbindelse med tidligere anmodninger om garanti. Fonden forvaltes af Kommissionen, som er bemyndiget til at investere EFSI-garantifondens aktiver på de finansielle markeder i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under overholdelse af hensigtsmæssige forsigtighedsregler. EFSI-garantifonden indledte sine aktiviteter i april 2016. I overensstemmelse med EFSI-forordningen som ændret i december 2017 (forordning (EU) 2017/2396) tilføres fonden gradvist midler op til 9,1 mia. EUR, dvs. 35 % af EU's samlede EFSI-garantiforpligtelser.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland dækker lån, der er garanteret over EU-budgettet, herunder navnlig EIB's lånetransaktioner uden for EU, der finansieres over EIB's egne indtægter, og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU — se bemærkning 4.1.1. Det er et langfristet instrument (langfristet del: 2 078 mio. EUR), som EIB forvalter, og skal dække misligholdte lån, der er garanteret af EU. Fondens midler stammer fra betalinger over EU's budget, renter af investering af fondens aktiver og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Fonden bør fastholdes på et målbeløb på 9 % af det garanterede lån, der var udestående ved årets udgang. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens aktiver ved årets udgang dækker over EU-budgettet i år n+2, mens eventuelle overskud tilbagebetales til EU-budgettet.

FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER FINANSIERES OVER EU-BUDGETTET

For et overblik over alle de finansielle instrumenter, der finansieres over budgettet, henvises til regnskabsredegørelsen og -analysen.

Horisont 2020

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020), er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er: InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, InnovFin-garanti til SMV'er, herunder SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB), og InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF.

Finansieringsfaciliteten for risikodeling

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) forvaltes af EIB, og Kommissionens investeringsportefølje anvendes til at dække finansielle risici for lån og garantier fra EIB til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt var der på EU's budget afsat op til 1 mia. EUR til RSFF under FFR 2007-2013. Under FFR 2014-2020 er der ikke afsat nye budgetbidrag til RSFF. Det skal bemærkes, at EU's samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til faciliteten.

ETF-iværksætterfaciliteten

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og pilotprojektet for teknologioverførsel, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013 blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. CEF-lånefinansieringsinstrumentet udgør fortsættelsen af lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter og pilotfasen af initiativet for projektobligationer. Den 1. januar 2016 blev disse to samlet i CEF-lånefinansieringsinstrumentet. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer.

2.4.2. Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
Derivattyper	31.12.2017		31.12.2016
Derivattyper	Teoretisk beløb	Dagsværdi	Teoretisk beløb	Dagsværdi
Valutaterminskontrakt	634	6	50	0
EFSI-garanti på egenkapitalporteføljen	258	16	—	—
I alt	892	23	50	0
Langfristede	258	16	—	—
Kortfristede	634	6	50	0

EU indgår valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes af EFSI-garantifonden. Inden for rammerne af valutaterminskontrakter skal EU betale det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta (»betalingssiden«), jf. tabellen ovenfor, og vil modtage et teoretisk beløb i euro (»modtagersiden«) på forfaldsdatoen. Sådanne derivatkontrakter måles til dagsværdien på balancedatoen og klassificeres enten som finansielle aktiver eller finansielle passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, afhængig af om deres dagsværdi er positiv eller negativ. Pr. 31. december 2017 var der kun én aktiv valutaterminskontrakt, hvilket gav en positiv dagsværdi på 6 mio. EUR (dagsværdihierarki niveau 2), som derfor er bogført som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Den EFSI-EU-garanti, der er givet til EIB-gruppen i forbindelse med porteføljer af egenkapitalinvesteringer klassificeres som et afledt finansielt instrument og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (dagsværdihierarki niveau 3), se bemærkning 4.1.1. Pr. 31. december 2017 havde EIB og EIF udbetalt 258 mio. EUR til egenkapitalinvesteringer, og EFSI-EU-garantiens dagsværdi for så vidt angår EFSI-egenkapitalporteføljer beløb sig til i alt 16 mio. EUR.

Dagsværdihierarki for finansielle aktiver målt til dagsværdi

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	11 983	8 910
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	510	231
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1 161	1 302
I alt	13 654	10 442

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2.

Afstemning af finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3):

(mio. EUR)
Åbningsbalance pr. 31.12.2016	1 302
Køb og salg	39
Gevinster eller tab i perioden, der er bogført som finansielle indtægter eller finansieringsomkostninger	(21)
Gevinster eller tab, der er bogført som nettoaktiver	30
Overførsler til niveau 3	—
Overførsler fra niveau 3	(188)
Andet	—
Slutbalance pr. 31.12.2017	1 161

2.4.3. Lån

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Lån i forbindelse med finansiel bistand	2.4.3.1	54 844	55 134
Andre lån	2.4.3.2	137	343
I alt		54 981	55 477
Langfristede		48 205	53 116
Kortfristede		6 776	2 361

2.4.3.1. Lån i forbindelse med finansiel bistand

(mio. EUR)
	EFSM	BOP	MFA	Euratom	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2016	47 456	4 272	2 964	252	191	55 134
Nye lån	—	—	1 013	50	—	1 063
Tilbagebetalinger	—	(1 150 )	(58)	(51)	(76)	(1 335 )
Kursforskelle	—	—	—	(1)	(7)	(8)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	0	(8)	5	0	(8)	(11)
Værdiforringelse	—	—	—	—	—	—
I alt pr. 31.12.2017	47 456	3 114	3 924	250	100	54 844
Langfristede	42 300	1 700	3 846	203	96	48 144
Kortfristede	5 156	1 414	78	47	5	6 700

Den nominelle værdi af lån til finansiel bistand beløb sig pr. 31. december 2017, inkl. lån fra EKSF under afvikling til i alt 54 093 mio. EUR (2016: 54 373 mio. EUR). Ændringen i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

EFSM gør det muligt at yde finansiel bistand til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige forhold, som den ikke selv er herre over. Bistanden kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje. ECOFIN-Rådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, mens den retlige grænse begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter. Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under EFSM, garanteres udelukkende over EU's budget. Det forventes ikke, at EFSM deltager i nye finansieringsprogrammer eller indgår nye lånefacilitetsaftaler.

Betalingsbalancefaciliteten (BOP) er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de EU-medlemsstater, der ikke har indført euroen. Den gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller er i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Den maksimale samlede hovedstol for de lån, der kan ydes under instrumentet, er på 50 mia. EUR. Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres over EU's budget.

Makrofinansiel bistand (MFA) er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der i øjeblikket følger et IMF-program. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af disse og supplerer generelt den finansiering, der ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Disse lån er garanteret af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. I 2017 blev der udbetalt nye lån under MFA til et samlet beløb på 1 103 mio. EUR. Heraf er 600 mio. EUR udbetalt til Ukraine, 300 mio. EUR til Tunesien, 100 mio. EUR til Jordan og 13 mio. EUR til Georgien. Pr. 31. december 2017 var et beløb på 460 mio. EUR vedrørende en lånefacilitetsaftale under MFA tildelt Tunesien (300 mio. EUR), Jordan (100 mio. EUR) og Moldova (60 mio. EUR), men udbetalingen er endnu ikke foretaget — se bemærkning 4.1.2. Ukraine har ikke anmodet om de resterende 600 mio. EUR til rådighed for landet under lånefacilitetsaftalen under MFA inden for rådighedsperioden, der sluttede i januar 2018.

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom, som repræsenteres af Kommissionen) udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande, og til enheder i medlemsstater og tredjelande, for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Pr. 31. december 2017 var der ydet lån på 250 mio. EUR til projekter i Ukraine, som endnu ikke var blevet udbetalt — se bemærkning 4.1.2. Der er modtaget garantier fra tredjeparter på 250 mio. EUR (2016: 252 mio. EUR) til dækning af Euratom-lånene.

Lån fra EKSF under afvikling er ikke lån til finansiel bistand, men gældsbeviser, der skal sikre, at pengestrømmene er parallelle med låntagningen. På samme måde som for lån til finansiel bistand er de imidlertid ydet for lånte midler, jf. artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten, med henblik på projektfinansiering.

Effektiv rente for lån (fordelt på intervaller)

	31.12.2017	31.12.2016
Makrofinansiel bistand (MFA)	0 % — 4,54 %	0 % — 4,54 %
Euratom	0,08 % — 5,76 %	0 % — 5,76 %
Betalingsbalancestøtte (BOP)	2,88 % — 3,38 %	2,37 % — 3,37 %
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)	0,62 % — 3,75 %	0,62 % — 3,75 %
EKSF under afvikling	5,23 % — 5,81 %	5,23 % — 5,81 %

2.4.3.2. Andre lån

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Lån på særlige vilkår	78	93
Lån til boligbyggeri fra EKSF under afvikling	4	5
Tidsindskud (3-12 måneder)	55	245
I alt	137	343
Langfristede	61	77
Kortfristede	76	266

Den nominelle værdi af andre lån udgjorde pr. 31. december 2017 i alt 561 mio. EUR (2016: 673 mio. EUR).

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande.

Værdiforringelse af andre lån

(mio. EUR)
	31.12.2016	Tilgange	Tilbageførsler	Afskrivning	Andet	31.12.2017
Lån på særlige vilkår	7	0	—	—	—	8
Subrogerede lån	332	100	(0)	—	—	432
I alt	339	101	(0)	—	—	440

Subrogerede lån er misligholdte lån, som blev ydet af EIB og garanteret over EU-budgettet, og for hvilke alle rettigheder er blevet subrogeret til EU efter betalingen fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Disse lån er fuldt nedskrevet for et beløb på 432 mio. EUR (2016: 332 mio. EUR). Anmodninger om garantier i 2017 er delvist blevet dækket ved hjælp af finansielle hensættelser fra tidligere år. I henhold til en aftale mellem EU og EIB gennemfører EIB inddrivelsesprocedurer på EU's vegne med henblik på at inddrive skyldige beløb.

2.5. FORFINANSIERING

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Langfristet forfinansiering
Forfinansiering	2.5.1	21 939	20 219
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	3 018	1 651
Bidrag til trustfonde		64	31
		25 022	21 901
Kortfristet forfinansiering
Forfinansiering	2.5.1	22 361	21 386
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	1 645	2 183
		24 005	23 569
I alt		49 027	45 470

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet. Kommissionen har taget behørigt hensyn til alle disse elementer i sine bestræbelser på at forbedre opfølgningen af forfinansieringen.

2.5.1. Forfinansiering

(mio. EUR)
	Bruttobeløb	Afregnet ved cut-off-procedure	Nettobeløb pr. 31.12.2017	Bruttobeløb	Afregnet ved cut-off-procedure	Nettobeløb pr. 31.12.2016
Delt forvaltning
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	3 735	—	3 735	3 955	—	3 955
EFRU og Samhørighedsfonden	20 561	(5 678 )	14 883	19 858	(4 727 )	15 131
ESF	6 792	(1 182 )	5 610	6 477	(617)	5 860
Andet	5 037	(2 267 )	2 770	4 219	(2 393 )	1 826
	36 125	(9 127 )	26 998	34 509	(7 737 )	26 772
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	12 165	(8 331 )	3 834	12 424	(8 843 )	3 581
EU-forvaltningsorganer	13 843	(8 749 )	5 094	13 136	(8 348 )	4 788
Trustfonde	440	(212)	228	142	(82)	60
	26 447	(17 292 )	9 155	25 701	(17 273 )	8 429
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
Andre EU-agenturer og -organer	723	(148)	575	616	(157)	459
Tredjelande	1 586	(956)	630	1 861	(1 135 )	726
Internationale organisationer	9 000	(5 879 )	3 121	7 230	(4 432 )	2 797
Andre enheder	7 753	(3 933 )	3 820	6 498	(4 077 )	2 422
	19 062	(10 916 )	8 146	16 206	(9 801 )	6 404
I alt	81 635	(37 335 )	44 300	76 416	(34 811 )	41 605
Langfristede	21 939	—	21 939	20 219	—	20 219
Kortfristede	59 696	(37 335 )	22 361	56 197	(34 811 )	21 386

Forfinansiering udgør midler, der er betalt og dermed gennemførelse af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er udgiftsført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal bogføres på resultatopgørelsen.

Afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013 og den gradvise etablering af programmer under programmeringsperioden 2014-2020 har haft stor indflydelse på beløbene på balancen: Den forfinansiering, som vedrører de gamle programmer, falder som følge af godkendelsen af omkostninger, efterhånden som programmerne afsluttes, mens der er udbetalt lavere forskud i forbindelse med den nye programmeringsperiode.

For delt forvaltning forklarer denne overgang mellem programmeringsperioderne også bevægelserne mellem kortfristede og langfristede saldi. Med hensyn til programmeringsperioden 2014-2020 bogføres den første udbetalte forfinansiering som langfristet, mens den årlige forfinansiering bogføres som kortfristet.

Stigningen på 0,9 mia. EUR på posterne for delt forvaltning vedrører Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, nærmere betegnet primært støtte til genopbygning i kølvandet på jordskælvene i de italienske regioner Abruzzo, Lazio, Marche og Umbria.

Hvad angår direkte forvaltning vedrører forfinansieringen hovedsageligt Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten.

Forfinansieringen under indirekte forvaltning dækker primært interne politikprogrammer såsom Erasmus, Galileo og EGNOS, men også instrumenter vedrørende eksterne relationer såsom ENI (det europæiske naboskabsinstrument), DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og humanitær bistand.

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, der ikke er medlemsstater, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den »nominelle« værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2017 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 1 620 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 462 mio. EUR (2016: henholdsvis 683 mio. EUR og 496 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 er dækket af en deltagergarantifond. Deltagergarantifonden er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7 og Horisont 2020. Alle deltagere i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det samlede beløb, der modtages fra Deltagergarantifondens kapital.

Pr. 31. december 2017 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af Deltagergarantifonden, i alt 1,9 mia. EUR (2016: 1,8 mia. EUR). EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i Deltagergarantifonden, men fonden ejes af deltagerne.

Ved årets udgang beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 1 997 mio. EUR (2016: 1 951 mio. EUR). Deltagergarantifondens aktiver omfatter også finansielle aktiver, som forvaltes af Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender i Kommissionen. Eftersom Deltagergarantifonden er en særskilt enhed, er fondens aktiver ikke konsolideret i dette EU-årsregnskab.

2.5.2. Andre forskud til medlemsstaterne

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning	2 768	2 534
Støtteordninger	1 895	1 300
I alt	4 663	3 834
Langfristede	3 018	1 651
Kortfristede	1 645	2 183

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud over EU's budget til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, egenkapitalinvesteringer eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance.

Perioden 2014-2020:

Inden for rammerne af samhørighedspolitikken har medlemsstaterne bidraget med 3 714 mio. EUR, hvoraf det anslås, at 2 760 mio. EUR stadig manglede at blive gennemført pr. 31. december 2017. Dette omfatter medlemsstaternes bidrag til SMV-initiativet, et instrument, der har til formål at få banksektoren til i højere grad at låne til små og mellemstore virksomheder (966 mio. EUR er udbetalt, hvoraf det skønnes, at 315 mio. EUR stadig mangler at blive gennemført).

Ved årets udgang var 8 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Perioden 2007-2013:

Alle beløb vedrørende samhørighedspolitikken anses enten for at være brugt eller omfordelt til andre foranstaltninger, og der resterer derfor ingen aktiver på balancen pr. 31. december 2017. Det bør bemærkes, at den faktiske gennemførelse af en række instrumenter vil blive revideret som led i afslutningsproceduren for programmerne.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under posten støtteordninger ovenfor.

Perioden 2014-2020:

De beløb, der ikke er brugt ved årets udgang er anslået til 680 mio. EUR for samhørighedspolitikken og 904 mio. EUR for landbrugspolitikken.

Perioden 2007-2013:

Det anslås, at et beløb på 311 mio. EUR (2016: 461 mio. EUR) i forskud udbetalt til udvikling af landdistrikterne stadig var uudnyttet ved udgangen af 2017.

2.6. KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	594	700
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	17	16
		611	717
Kortfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	11 065	10 347
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	689	558
		11 755	10 905
I alt		12 366	11 621

2.6.1. Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	594	700
		594	700
Kortfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	6 190	8 162
Konkurrencebøder	2.6.1.2	4 225	1 808
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.3	570	329
Andre inddrivelige beløb		81	47
		11 065	10 347
I alt		11 659	11 047

2.6.1.1. Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Traditionelle egne indtægter opført i A-regnskabet	3 113	3 261
Traditionelle egne indtægter opført i et særskilt regnskab	1 617	1 437
Tilgodehavender vedrørende egne indtægter	46	1 764
Værdiforringelse	(997)	(753)
Andet	56	36
Inddrivelige beløb fra egne indtægter	3 836	5 745
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	2 280	2 606
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	955	924
Det midlertidige instrument til udvikling af landdistrikterne	16	30
Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD)	136	167
Værdiforringelse	(804)	(999)
Inddrivelige beløb fra EGFL og udvikling af landdistrikterne	2 583	2 729
Forfinansiering, der forventes inddrevet	182	293
Indbetalt og inddrivelig moms	64	41
Andre inddrivelige beløb fra medlemsstaterne	120	55
I alt	6 784	8 863
Langfristede	594	700
Kortfristede	6 190	8 162

De langfristede udestående beløb fra medlemsstaterne vedrører ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som skal gennemføres i årlige rater og/eller ved hjælp af udsættelser. Inddrivelige beløb omfatter også bøder, der er pålagt medlemsstaterne for overtrædelse af EU-retten (24 mio. EUR).

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

De traditionelle egne indtægter består af told- og sukkerafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne. Medlemsstaterne fastslår størrelsen af de traditionelle egne indtægter og giver Kommissionen meddelelse om de fastslåede fordringer ved hjælp af et månedligt »A-regnskab«. De fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i »A-regnskabet«, fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed for dem (eller hvis der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes), fremgår af et »særskilt regnskab«. Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år.

Pr. 31. december 2016 var der ratificeret justeringer for egne indtægter, jf. de nye bestemmelser i afgørelsen om egne indtægter fra 2014 for regnskabsårene 2014, 2015 og 2016, som var til rådighed som tilgodehavender pr. 1. januar 2017. De resterende beløb vedrører ændringsbudget nr. 6/2017, der blev vedtaget den 30. november 2017. Disse beløb forfaldt den første arbejdsdag i januar 2018.

Den 8. marts 2018 sendte Europa-Kommissionen en åbningsskrivelse (traktatbrudssag nr. 2018/2008) til Det Forenede Kongerige, fordi det nægter at stille toldbeløb til rådighed for EU-budgettet som krævet i henhold til EU-retten. En OLAF-rapport fra 2017 konkluderede, at importører i Det Forenede Kongerige i vidt omfang unddrog sig told ved at anvende fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdideklarationer ved import. Kommissionen har beregnet, at Det Forenede Kongeriges overtrædelse af EU-lovgivningen i perioden fra november 2011 til december 2017 har kostet EU-budgettet et tab på 2,2 mia. (netto, dvs. efter fradrag af inddrivelsesomkostninger, der tilbageholdes af Det Forenede Kongerige, i bruttobeløbet på 2,7 mia. EUR). Dette beløb pålægges desuden morarenter. De pågældende beløb er ikke medtaget i årsregnskabet for 2017, eftersom de først indregnes, når indregningskriterierne for indtægter er opfyldt, jf. EU's regnskabsregler.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne konto omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2017, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2017. Der skal udarbejdes et skøn over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2017. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

2.6.1.2. Inddrivelige beløb fra konkurrencebøder

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Inddriveligt fra bødernes bruttobeløb	7 679	6 510
Fratrukket indkasserede beløb	(3 282 )	(4 524 )
Fratrukket nedskrevne beløb	(172)	(178)
I alt	4 225	1 808
Langfristede	—	—
Kortfristede	4 225	1 808

Det inddrivelige beløb på 4 225 mio. EUR vedrører konkurrencebøder, der endnu ikke var indkasseret ved årets udgang (4 397 mio. EUR), med fradrag af nedskrevne beløb (172 mio. EUR). De indkasserede beløb vedrører hovedsageligt kontantbetalinger fra virksomheder, der imidlertid allerede har anket eller stadig har muligheden for at anke afgørelsen om bødepålæg ved EU's retsinstanser. Der bogføres derfor en eventualforpligtelse med henblik på eventuel tilbagebetaling af disse beløb til de pågældende virksomheder (se bemærkning 4.1.4).

Virksomheder, der er blevet pålagt en bøde, og som har anket eller påtænker at anke, kan vælge enten at foretage en foreløbig betaling til Kommissionen eller stille en bankgaranti.

Det skal bemærkes, at 942 mio. EUR af disse ved årets udgang endnu ikke indkasserede bøder forfaldt til betaling efter den 31. december 2017. For så vidt angår nogle af disse ved årets udgang endnu ikke indkasserede bøder har Kommissionen accepteret garantier til et samlet beløb på 3 124 mio. EUR (2016: 1 012 mio. EUR). Efter den 31. december 2017 har Kommissionen dermed accepteret yderligere garantier til et samlet beløb på 880 mio. EUR.

De nedskrevne beløb afspejler Kommissionens vurdering af hver enkelt bøde, der endnu ikke er indkasseret eller stillet garanti for, og som Kommissionen ikke forventer at kunne inddrive.

Stigningen i inddrivelige konkurrencebøder vedrører primært én bøde af betydelig størrelse (2 424 mio. EUR), som de berørte virksomheder har valgt at dække ved hjælp af bankgarantier accepteret af Kommissionen, hvilket vil sige, at bøden ikke vil kunne indkasseres, før der er afsagt endelig retskendelse.

2.6.1.3. Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Finansielle korrektioner	1	9
Andre påløbne indtægter	327	64
Udskudte omkostninger vedrørende ikkekommercielle transaktioner	241	256
I alt	570	329
Langfristede	—	—
Kortfristede	570	329

Andre påløbne indtægter omfatter 271 mio. EUR, som Kommissionen forventer at inddrive fra medlemsstaterne på samhørighedsområdet. Inddrivelsen foretages på grundlag af gennemgang og efterfølgende godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber, der indsendes den 15. februar 2018. Denne procedure for godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber blev indført for første gang på samhørighedsområdet for programmeringsperioden 2014-2020.

2.6.2. Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede
Andre tilgodehavender	17	16
	17	16
Kortfristede
Kunder	241	246
Værdiforringelse af tilgodehavender hos kunder	(141)	(128)
Udskudte omkostninger vedrørende kommercielle transaktioner	259	250
Andet	331	191
	689	558
I alt	707	574

Ovennævnte værdiforringelser af tilgodehavender hos kunder omfatter en værdiforringelse på 68 mio. EUR fastsat på individuelt grundlag.

2.7. LAGERBEHOLDNINGER

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Videnskabeligt materiale	45	54
Andet	250	111
I alt	295	165

2.8. KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Konti i statskasser og centralbanker		20 078	24 566
Løbende konti		152	127
Forskudskonti		5	5
Overførsler (pengetransport)		0	—
Bankkonti til budgetgennemførelse	2.8.1	20 236	24 698
Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter	2.8.2	1 608	1 390
Kassebeholdning vedrørende bøder	2.8.3	1 234	1 325
Kassebeholdning vedrørende andre institutioner, agenturer og organer		999	1 006
Kassebeholdning vedrørende trustfonde		34	167
I alt		24 111	28 585

2.8.1. Bankkonti til budgetgennemførelse og andre tidsindskud

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti, forskudskonti og i mindre beløb. Likviditetssaldoen ved udgangen af 2017 skyldes først og fremmest følgende:

—	Med hensyn til egne indtægter indgår et samlet nettobeløb på 8,9 mia. EUR på likviditetssaldoen, som skal betales tilbage til medlemsstaterne i begyndelsen af 2018 som følge af et ændringsbudget, der blev vedtaget sent i 2017.

—	Det ekstra beløb fra bøder pålagt af Kommissionen for overtrædelse af konkurrencereglerne på 0,5 mia. EUR, og som blev endeligt indkasseret sent i 2017, indgår også på likviditetssaldoen ved udgangen af året.

—	På likviditetssaldoen indgår også formålsbestemte indtægter i form af betalingsbevillinger på 8,4 mia. EUR.

2.8.2. Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

Beløb på denne post er primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet (se bemærkning 2.4.1). Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

2.8.3. Kassebeholdning vedrørende bøder

Her er der tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Disse beløb står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om modparten vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse, jf. bemærkning 4.1.4.

Siden 2010 forvaltes alle nye foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI-fonden og investeres i finansielle instrumenter, der besiddes med handel for øje (se bemærkning 2.4.1).

FORPLIGTELSER

2.9. PENSION OG ANDRE YDELSER TIL MEDARBEJDERE

Nettoforpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2017 I alt	31.12.2016 I alt
Ydelsesbaserede pensionsforpligtelser	63 951	1 854	7 756	73 560	67 664
Ordningens aktiver	Ikke relevant	(137)	(301)	(438)	(432)
Nettoforpligtelser	63 951	1 717	7 455	73 122	67 231

Stigningen i de samlede medarbejderydelsesforpligtelser beror primært på stigningen i nettoforpligtelserne vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd. Denne stigning skyldes hovedsagelig det forhold, at de supplerende rettigheder, som ordningens medlemmer havde opnået, oversteg de ydelser, der blev betalt via ordningen, samt ajourførte aktuarmæssige forudsætninger og en revision af datakvaliteten, der delvis blev udlignet af stigningen i diskonteringssatsen.

2.9.1. Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede pensionsforpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor bogføres alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis på EU-budgettet hvert år.

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 9,8 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU's udgifter generelt, se også bemærkning 3.6.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2017 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på førnævnte dato. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel 12). Som det allerede blev bemærket i årsregnskabet for 2016, fortsatte de relevante tjenestegrene i Kommissionen i 2017 arbejdet med at styrke dataindsamlingsmetoder og dermed den deraf affødte datakvalitet. Der er opnået forbedringer, og disse afspejles i de samlede medarbejderydelsesforpligtelser. Arbejdet fortsætter.

I 2018 vil den ajourførte EU-regnskabsregel 12, der er baseret på IPSAS 39 finde anvendelse. Virkningen af disse ændringer vil således være at bemærke i årsregnskabet for 2018.

2.9.2. Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Retten), Revisionsretten, Rådets Generalsekretariat, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.9.3. Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de skønnede forpligtelser, som EU har med hensyn til den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal betales, når medarbejdere er gået på pension (med fradrag af deres bidrag). Beregningen af denne forpligtelse ved hjælp af EU-regnskabsregel 12 tager højde for den fulde aktive tjenesteperiode. Den ajourførte EU-regnskabsregel 12, der træder i kraft fra 2018, afspejler IPSAS 39 og kan give anledning til revision af denne metode.

Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger (uden fradrag af pensionsordningens eventuelle aktiver), som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle regnskabsår vises nedenfor:

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2016	58 746	1 882	7 036	67 664
Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	2 637	87	266	2 990
Renteudgifter	1 148	29	134	1 311
Aktuarmæssige nettogevinster og -tab	3 616	(86)	394	3 924
Bidrag fra medlemmer	—	—	21	21
Udbetalte ydelser	(1 417 )	(61)	(94)	(1 572 )
Stigning/(fald) i forpligtelse på grund af skat på pensioner	(778)	1	—	(777)
Nutidsværdi pr. 31.12.2017	63 951	1 854	7 756	73 560

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår er den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteudgifter er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige nettogevinster og -tab omfatter:

—	erfaringsbaserede reguleringer (virkningen af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger for 2017 og de faktiske begivenheder i 2017) og

—	virkningerne af ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger, enten finansielle (f.eks. fremskrevne lønstigninger) eller befolkningsmæssige (f.eks. dødelighed). Disse antagelser ajourføres jævnligt med henblik på at afspejle de underliggende betingelser.

Udbetalte ydelser (f.eks. pensioner eller refusion af sygeforsikringsomkostninger) er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen. Disse udbetalte ydelser fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, da de ikke længere skal betales i fremtiden.

Aktuarmæssige forudsætninger — ydelser til medarbejdere

Det princip for aktuarmæssige forudsætninger, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for medarbejderydelser i EU, vises nedenfor:

	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning
2017
Nominel diskonteringssats	1,9 %	2,0 %
Forventet inflationsrate	1,5 %	1,6 %
Reel diskonteringssats	0,4 %	0,4 %
Forventet lønstigningssats	1,8 %	1,7 %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	Ikke relevant	3,0 %
Pensionsalder	63/64/66	63/64/66
2016
Nominel diskonteringssats	1,7 %	1,9 %
Forventet inflationsrate	1,4 %	1,5 %
Reel diskonteringssats	0,3 %	0,4 %
Forventet lønstigningssats	1,2 %	1,1 %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	Ikke relevant	3,0 %
Pensionsalder	63/64/66	63/64/66

Dødelighed er baseret på EU-dødelighedstabellen for 2018 (EU dødelighedstabel for tjenestemænd) (2016: ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for tjenestemænd 2013)).

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 20 år pr. december 2017 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 25 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationsrate er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode. Den skal fastlægges empirisk på grundlag af forventede værdier som udtrykt ved indeksobligationer på de europæiske finansmarkeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

Bevægelse i nutidsværdien af ordningens aktiver

(mio. EUR)
	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2016	139	293	432
Nettobevægelse i ordningens aktiver	(2)	8	6
Nutidsværdi pr. 31.12.2017	137	301	438

5-års tendens

Mio. EUR
	2013	2014	2015	2016	2017
Forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere	46 818	58 616	63 814	67 231	73 122

Den betydelige stigning i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere i løbet af de angivne fem år kan generelt forklares ved en nedsættelse af den reelle diskonteringssats, der er anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme. Denne nedsættelse hænger sammen med de underliggende økonomiske forhold, særligt rentefaldet. For pensionsordningen for EU-tjenestemænd faldt den reelle diskonteringssats f.eks. fra 1,8 % ved udgangen af 2013 til 0,4 % ved udgangen af 2017.

Beløb bogført på resultatopgørelsen

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
2017
Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	2 360	89	266	2 715
Renteudgifter	1 027	29	134	1 190
Omkostninger vedrørende tidligere regnskabsår	—	—	—	—
Ændring i ordningens aktiver	—	(15)	(81)	(96)
Personale- og pensionsomkostninger	3 387	103	318	3 808
Aktuarmæssige gevinster og tab	3 236	(86)	394	3 544
I alt bogført	6 623	17	712	7 353

Den fælles sygeforsikringsordnings følsomhed

En ændring på et procentpoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	Stigning på et procentpoint	Fald på et procentpoint
De samlede omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteudgiftselementerne af periodiske nettosygeforsikringsomkostninger efter fratrædelse	166	(141)
Den akkumulerede forpligtelse vedrørende sygeforsikringsomkostninger efter fratrædelse	2 538	(1 867 )

2.10. HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2016	Ekstra hensættelser	Tilbageførte uudnyttede beløb	Udnyttede beløb	Overførsel mellem kategorier af aktiver	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2017
Retssager:
Landbrug	149	49	(26)	(122)	—	—	49
Samhørighed	217	2	—	(198)	—	—	20
Andet	102	21	(3)	(2)	—	3	120
Nedlukning af atomkraftværker	1 113	—	—	(32)	—	853	1 934
Finansielle	880	378	(46)	(94)	—	(3)	1 115
Bøder	23	7	(4)	—	—	—	27
Andet	127	191	(39)	(8)	—	1	272
I alt	2 611	648	(118)	(456)	—	853	3 538
Langfristede	1 936	440	(30)	(128)	(194)	856	2 880
Kortfristede	675	208	(88)	(328)	194	(3)	659

Hensættelser er beløb, der opstår som følge af tidligere begivenheder, og som sandsynligvis skal betales over EU-budgettet fremover.

Retssager

Denne post omfatter et skøn over de beløb, der sandsynligvis skal betales efter årets udgang i forbindelse med en række verserende retssager.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2017 blev grundlaget for hensættelsen opdateret i overensstemmelse med »JRC Decommissioning & Waste Management Programme Strategy (D&WMP) — Updated in 2017«. Gennemgangen af strategien, parallelt med budget- og personalebehovene, er udført i samarbejde med den uafhængige D&WM ekspertgruppe. Der er tale om opfølgning på de bemærkninger fremsat af eksterne eksperter efter en revision af JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering i 2012 og henstillingerne i forbindelse med JRC's interne revision af dekommissioneringen i 2015. Denne giver det bedst tilgængelige overslag over, hvilke midler og hvor meget personale, der er brug for til afslutningen af dekommissioneringen af JRC-anlæggene i Ispra, Geel, Karlsruhe og Petten.

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres denne hensættelse, hvorefter den diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af swapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2017 er således et beløb på 1 934 mio. EUR opdelt i beløb, der forventes udnyttet henholdsvis i 2018 (30 mio. EUR) og senere (1 904 mio. EUR). Stigningen på 821 mio. EUR sammenlignet med 31. december 2016 skyldes hovedsageligt den udvidede tidsplan (på nuværende tidspunkt 40 år, tidligere ca. 20 år).

Det skal bemærkes, at store usikkerheder, der typisk er forbundet med langsigtet planlægning af nuklear dekommissionering, kan få indvirkning på dette skøn, der således kan tænkes at blive reduceret betydeligt i fremtiden. Den primære kilde til denne usikkerhed har at gøre med tilstanden af det anlæg, der lukkes ned, de nukleare materialer, affaldshåndtering og spørgsmål vedrørende bortskaffelse, ufuldstændige eller manglende definitioner i forbindelse med national lovgivning, komplicerede og tidskrævende licensprocesser og den fremtidige udvikling på markedet for industriel dekommissionering.

Finansielle hensættelser

Der er primært tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet under de forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EU's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EU's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier. Denne post omfatter også hensættelser til udestående lån til Syrien, der er udstedt af EIB under EIB's eksterne lånemandat og dermed garanteres over EU's Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi.

Stigningen i finansielle hensættelser vedrører stigningen i mængden af garanterede transaktioner under Horisont 2020 og finansielle instrumenter under COSME.

2.11. FINANSIELLE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til amortiseret anskaffelsesværdi	2.11.1	50 061	55 067
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.11.2	2	—
		50 063	55 067
Kortfristede finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til amortiseret anskaffelsesværdi	2.11.1	6 850	2 283
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.11.2	—	1
		6 850	2 284
I alt		56 913	57 351

2.11.1. Finansielle forpligtelser til amortiseret anskaffelsesværdi

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Lån i forbindelse med finansiel bistand	2.11.1.1	54 841	55 128
Andre finansielle forpligtelser	2.11.1.2	2 070	2 222
I alt		56 911	57 350
Langfristede		50 061	55 067
Kortfristede		6 850	2 283

2.11.1.1. Lån i forbindelse med finansiel bistand

(mio. EUR)
	EFSM	BOP	MFA	Euratom	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2016	47 456	4 272	2 964	252	184	55 128
Ny låntagning	—	—	1 013	50	—	1 063
Tilbagebetalinger	—	(1 150 )	(58)	(52)	(76)	(1 336 )
Kursforskelle	—	—	—	(1)	(7)	(8)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	0	(8)	5	—	(4)	(7)
I alt pr. 31.12.2017	47 456	3 114	3 924	250	97	54 841
Langfristede	42 300	1 700	3 846	203	93	48 141
Kortfristede	5 156	1 414	78	47	5	6 700

Låntagningen omfatter primært gældsbeviser på i alt 54 674 mio. EUR (2016: 54 951 mio. EUR). Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

Bortset fra EKSF under afvikling garanteres tilbagebetalingen af ovennævnte lån i sidste ende over EU-budgettet, se bemærkning 4.1.2, og i videre forstand af hver medlemsstat.

Lånenes effektive rente (fordelt på intervaller)

	31.12.2017	31.12.2016
Makrofinansiel bistand (MFA)	0 % — 4,54 %	0 % — 4,54 %
Euratom	0 % — 5,68 %	0 % — 5,68 %
Betalingsbalancestøtte (BOP)	2,88 % — 3,38 %	2,37 % — 3,37 %
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)	0,62 % — 3,75 %	0,62 % — 3,75 %
EKSF under afvikling	6,91 % — 8,97 %	6,92 % — 9,78 %

2.11.1.2. Andre finansielle forpligtelser

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Langfristede
Finansielle leasingforpligtelser	1 456	1 545
Bygninger betalt i rater	305	329
Andet	159	160
	1 920	2 034
Kortfristede
Finansielle leasingforpligtelser	89	84
Bygninger betalt i rater	24	22
Tilbagebetaling af bøder	13	25
Andet	24	58
	150	189
I alt	2 070	2 222

Finansielle leasingforpligtelser

(mio. EUR)
Beskrivelse	Beløb, der skal betales i fremtiden
Beskrivelse	< 1 år	1-5 år	> 5 år	Forpligtelser i alt
Grunde og bygninger	85	424	1 023	1 532
Andre materielle aktiver	4	9	—	13
I alt pr. 31.12.2017	89	433	1 023	1 545
Renteelementet	69	249	247	565
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2017	158	682	1 271	2 111
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2016	156	678	1 439	2 274

Ovennævnte beløb vedrørende leasing og bygninger vil skulle finansieres over fremtidige budgetter.

2.11.2. Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
Derivattyper	31.12.2017		31.12.2016
Derivattyper	Teoretisk beløb	Dagsværdi	Teoretisk beløb	Dagsværdi
Valutaterminskontrakt	—	—	101	1
Valutaoption (put spread)	9	2	—	—
I alt	9	2	101	1
Langfristede	9	2	—	—
Kortfristede	—	—	101	1

Pr. 31. december 2017 besidder EU et afledt finansielt instrument (valutaoption af typen put spread), som dækker devalueringen af den fremmede valuta (ukrainske grynia, UHA), der er knyttet til lån ydet af finansielle institutioner til små og mellemstore virksomheder i Ukraine med henblik på at øge adgangen til finansiering og gøre lånebetingelserne i Ukraine mere attraktive. I henhold til kontraktens betingelser giver EU sine partnere muligheden for pr. støtteberettiget lån at udnytte en option på et EU-bidrag op til maksimalt 30 %, for det tilfælde at den ukrainske grynia devaluerer over for euroen.

Den 31. december 2017 blev alle finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen kategoriseret på niveau 2 i dagsværdihierarkiet (værdiansættelse, som bygger på andre observerbare inputfaktorer end noterede priser).

2.11.3. Finansielle garantiforpligtelser

EFSI-garantien på den gældsportefølje, der er udbetalt af EIB under EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue (II-vinduet) kategoriseres som en finansiel garantiforpligtelse. Den 31. december 2017 beløb den finansielle garantiforpligtelse under EFSI sig til 0 EUR, da de indkomne indtægter under garantien oversteg de forventede tab (se bemærkning 4.1.1).

2.12. BETALINGSFORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2017	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2016
Betalingsanmodninger og fakturaer modtaget fra:
Medlemsstaterne:
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	481	—	481	500	(34)	467
EFRU og Samhørighedsfonden	12 602	(883)	11 719	10 663	(793)	9 871
ESF	4 183	(264)	3 919	4 145	(95)	4 050
Andet	746	(280)	466	793	(47)	747
Private og offentlige foretagender	1 563	(144)	1 419	1 677	(169)	1 507
Samlede betalingsanmodninger og modtagne fakturaer	19 574	(1 571 )	18 004	17 779	(1 138 )	16 641
EGFL	11 534	Ikke relevant	11 534	12 193	Ikke relevant	12 193
Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter	8 836	Ikke relevant	8 836	10 441	Ikke relevant	10 441
Diverse betalingsforpligtelser	341	Ikke relevant	341	364	Ikke relevant	364
Andet	333	Ikke relevant	333	364	Ikke relevant	364
I alt	40 618	(1 571 )	39 048	41 142	(1 138 )	40 005

Betalingsforpligtelser omfatter fakturaer og betalingsanmodninger, der er modtaget, men endnu ikke betalt ved årets udgang. De bogføres i første omgang oprindeligt på det tidspunkt fakturaen/betalingsanmodningen modtages. Betalingsforpligtelserne justeres efterfølgende i forbindelse med cut-off-proceduren med henblik på kun at afspejle de beløb, der godtages efter gennemgang af omkostningerne, og de beløb, der skønnes at være støtteberettigede. De beløb, der ikke skønnes at være støtteberettigede, opføres i kolonnen »Justeringer«. De største beløb vedrører strukturforanstaltninger.

Hvad angår programmeringsperioden 2014-2020, er det i forordningen om fælles bestemmelser, der finder anvendelse på strukturfondene (EFRU og ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), fastsat, at EU-budgettet skal beskyttes ved systematisk at tilbageholde 10 % af de mellemliggende betalinger. Senest i februar efter afslutningen af regnskabsåret for forordningen om fælles bestemmelser (1. juli-30. juni) er kontrolcyklussen, der omfatter både forvaltningsmyndighedernes forvaltningskontrol og revisionsmyndighedernes revision, fuldstændig. Kommissionen gennemgår de dokumenter vedrørende sikkerhed og årsregnskaber, der er fremlagt af de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Betalingen/inddrivelsen af den endelige saldo sker først, efter at denne vurdering er afsluttet, og årsregnskabet er godkendt. Det beløb, der i henhold til denne bestemmelse blev tilbageholdt ved udgangen af 2017, beløb sig til 3,1 mia. EUR. En del af dette beløb (0,6 mia. EUR) skønnes ikke at være støtteberettiget på baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne har afgivet i deres årsregnskaber, og opføres således også i kolonnen »Justeringer«.

Den sidste andel af justeringerne af betalingsforpligtelserne udgøres af de beløb, der svarer til andre forskud til medlemsstaterne (se bemærkning 2.5.2), og som endnu ikke var udbetalt ved udgangen af året (0,3 mia. EUR).

Hvad angår samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden, ESF) beløber betalingsanmodningerne for perioden 2007-2013 sig fortsat til et betydeligt beløb, nemlig 10 mia. EUR, eftersom Kommissionen er i gang med at kontrollere de endelige betalingsanmodninger indsendt af medlemsstaterne. Samtidig er betalingsanmodningerne for perioden 2014-2020 steget til 5 mia. EUR som følge af udviklingen i gennemførelsen af programmerne.

Anmodninger om forfinansiering

Ud over de ovenfor nævnte beløb er der modtaget anmodninger om 0,5 mia. EUR i forfinansiering, som endnu ikke var udbetalt ved årets udgang. Ifølge EU's regnskabsregler bogføres disse beløb ikke som betalingsforpligtelser.

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter vedrører de medlemsstatsbidrag til EU's budget, som skal tilbagebetales ved årets afslutning i henhold til ændringsbudget nr. 6/2017. Ændringsbudgetter gennemføres i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Det store beløb pr. 31. december 2017 skyldes vedtagelsen af ændringsbudget nr. 6/2017 af 30. november 2017. I henhold til den nævnte bestemmelse blev de beløb, der fremkom som følge heraf, tilbageført til medlemsstaterne den første arbejdsdag i januar 2018.

2.13. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Påløbne udgifter	63 588	66 800
Udskudt indkomst	111	638
Andet	203	143
I alt	63 902	67 580

De påløbne udgifter fordeler sig således:

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
EGFL	33 303	33 033
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	17 464	17 024
EFRU og Samhørighedsfonden	4 249	7 157
ESF	2 870	3 473
Andet	5 702	6 112
I alt	63 588	66 800

Den største bevægelse vedrører samhørighedspolitikken, nærmere betegnet et fald på 2,9 mia. EUR under EFRU og Samhørighedsfonden og 0,6 mia. EUR under ESF. Dette skyldes et fald i periodiseringsbeløbene for den forrige programmeringsperiode 2007-2013, idet programmerne nu er i deres afsluttende fase.

NETTOAKTIVER

2.14. RESERVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Dagsværdireserve	2.14.1	278	325
Garantifondsreserve	2.14.2	2 663	2 643
Andre reserver	2.14.3	1 935	1 873
I alt		4 876	4 841

2.14.1. Dagsværdireserve

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler benyttes dagsværdireserven til justering af finansielle AFS-aktiver til dagsværdi.

Bevægelser i dagsværdireserven i perioden

(mio. EUR)
	2017	2016
Medtaget i dagsværdireserven	(8)	34
Medtaget i resultatopgørelsen	6	—
I alt	(2)	34

2.14.2. Garantifondsreserve

Denne reserve afspejler målbeløbet på 9 % af de udestående beløb, der garanteres over EU-budgettet under EIB's eksterne lånemandat, og som skal holdes som aktiver i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (se bemærkning 2.4.1).

2.14.3. Andre reserver

Dette beløb vedrører primært reserven for EKSF under afvikling (1 515 mio. EUR) med hensyn til aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden, der blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.15. BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2016	76 881
Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2016 til medlemsstaterne	6 405
Bevægelser i Garantifondens reserve	20
Andre reservebevægelser	11
Regnskabsårets økonomiske resultat	(8 082 )
Samlet beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2017	75 234

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU har afholdt frem til 31. december, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i år n, selv om de måske først reelt bliver betalt i år n+1 (eller senere) og derfor finansieres via budgettet for år n+1 (eller senere). Denne postering under passiverne i årsregnskabet resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i passiver, der langt overstiger aktiverne ved årets udgang. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er beløbene til EGFL-aktiviteterne og forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere.

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægter skal altid være lig med eller større end budgettets udgifter, og overskydende indtægter tilbageføres til medlemsstaterne.

3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER EGNE INDTÆGTER

3.1. BNI-BASEREDE INDTÆGTER

Egne indtægter udgør den vigtigste andel af EU's driftsindtægter. De BNI-baserede indtægter (BNI: bruttonationalindkomst) beløber sig i 2017 til 78 620 mio. EUR (2016: 95 578 mio. EUR) og er den vigtigste af de tre typer egne indtægter. Der opkræves den samme procentandel af hver enkelt medlemsstats BNI. De BNI-baserede indtægter balancerer indtægter og udgifter, dvs. finansierer den del af budgettet, der ikke dækkes af andre typer indtægter. Faldet i BNI-baserede indtægter forklares hovedsageligt ved en betydelig nedsættelse af betalingsbevillingerne og det relativt store budgetoverskud i det foregående regnskabsår (6 405 mio. EUR). Begge elementer har reduceret de BNI-bidrag, som medlemsstaterne er blevet anmodet om i 2017, eftersom dette bidrag er et balanceringsbeløb.

3.2. TRADITIONELLE EGNE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2017	2016
Told	20 475	20 301
Sukkerafgifter	45	138
I alt	20 520	20 439

De traditionelle egne indtægter består af told- og sukkerafgifter. Medlemsstaterne tilbageholder 20 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af inddrivelsesomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter at disse omkostninger er trukket fra.

3.3. MOMSINDTÆGTER

Momsindtægterne opkræves fra medlemsstaternes momsgrundlag, som til det formål er harmoniseret teoretisk i henhold til EU-reglerne. Momsbidraget beregnes ved at anvende en ensartet sats på 0,3 % af det harmoniserede momsgrundlag i hver enkelt medlemsstat. Hvad angår perioden 2014-2020, er der i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom fastsat en nedsat bidragssats på 0,15 % for Tyskland, Nederlandene og Sverige.

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER OVERFØRSLER

3.4. BØDER

Disse indtægter på 4 664 mio. EUR (2016: 3 858 mio. EUR) vedrører bøder, som Kommissionen har pålagt virksomheder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler, og bøder, som Kommissionen har pålagt medlemsstaterne for overtrædelse af EU-retten. Kommissionen indregner indtægter fra bøder, når der vedtages en afgørelse om at pålægge en bøde, og adressaten officielt meddeles dette. I 2017 var der i forbindelse med bøder primært tale om konkurrencebøder (4 568 mio. EUR). De største sager vedrørte overtrædelse af EU's konkurrenceregler, dvs. bøder pålagt Alphabet Inc. og Google Inc. for at misbruge deres markedsposition i deres kapacitet af søgemaskiner (2 424 mio. EU), en bøde pålagt Scania for at deltage i et kartel i lastbilsektoren (881 mio. EUR) og bøder pålagt 11 luftfragtselskaber for at deltage i et priskartel (776 mio. EUR).

3.5. INDDRIVELSE AF UDGIFTER

(mio. EUR)
	2017	2016
Delt forvaltning	1 775	1 876
Direkte forvaltning	81	56
Indirekte forvaltning	23	15
I alt	1 879	1 947

Denne post omfatter hovedsagelig de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger bogført i Kommissionens regnskabssystemer. De har til formål at tilbagesøge udgifter, der tidligere er udbetalt over det almindelige budget. Det sker efter kontroller, revisioner eller analyser af udgifternes berettigelse, og disse inddrivelser spiller derfor en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's budget. Disse foranstaltninger beskytter EU's budget mod retsstridige udgifter og er særlig vigtige, fordi Den Europæiske Revisionsret i sin revision har konstateret en betydelig fejlprocent i udbetalinger fra EU's budget — se nærmere herom i Revisionsrettens årsberetning med revisionserklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af EGFL-udgifter, og forskellene i overslagene over påløbne indtægter fra det foregående år til det indeværende år er også omfattet.

Beløbene i tabellen ovenfor udgør indtægter opnået i forbindelse med udstedelse af indtægtsordrer. Derfor viser disse beløb ikke det fulde omfang af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte EU's budget, især for samhørighedspolitikken, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer korrektionen af ikkestøtteberettigede udgifter, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. Ikke medregnet er beløb, der er inddrevet ved udligning i udgifter, beløb, der er inddrevet gennem tilbagetrækninger, og inddrivelse af forfinansieringsbeløb.

Inddrivelser i forbindelse med delt forvaltning udgør størstedelen:

Landbrug: EGFL og udvikling af landdistrikterne

For så vidt angår EGFL og ELFUL udgøres de beløb, der bogføres som årets indtægter under denne post, af årets finansielle korrektioner og tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, samt nettostigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, der er anmeldt af medlemsstaterne, og som skal inddrives ved årets udgang.

Samhørighedspolitikken

Hovedbeløbene vedrørende samhørighedspolitikken omfatter indtægtsordrer udstedt af Kommissionen til inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år og fradrag i udgifter minus faldet i påløbne indtægter ved udgangen af året.

3.6. ANDRE INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

(mio. EUR)
	2017	2016
Budgetjusteringer	5 806	1 956
Bidrag fra tredjelande	1 269	953
Personaleskatter og -bidrag	1 218	1 189
Bidrag fra medlemsstaterne til bistand til tredjelande	988	732
Overførsel af aktiver	208	147
Justering af hensættelser	29	14
Landbrugsafgifter	4	5
Andet	854	744
I alt	10 376	5 740

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2016 (6 405 mio. EUR). Budgetoverskuddet fra forrige år overføres til det følgende år og bogføres således som en indtægt i 2017.

Bidrag fra tredjelande er bidrag fra EFTA-lande og tiltrædelseslande.

Indtægterne fra personaleskatter og -bidrag opstår primært ved indeholdelser i personalets løn og består af to betydelige beløb, nemlig personalets pensionsbidrag og indkomstskat.

Bidragene fra medlemsstaterne til ekstern støtte udgøres hovedsagelig af de beløb, der indkom til oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

Indtægter fra overførsel af aktiver vedrører hovedsagelig overførsel af satellitter under Copernicusprogrammet (tidligere GMES-programmet) fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til Kommissionen (se bemærkning 2.2). Denne overførsel er ifølge EU's regnskabsregler en ikkekommerciel transaktion og vil finde sted i fremtiden for de resterende Copernicus-satellitter, der på nuværende tidspunkt er ved at blive bygget.

Landbrugsafgifter vedrører mælkeafgifter, som er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, som overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter.

I 2017 beløber andre indtægter fra ikkekommercielle transaktioner sig til 300 mio. EU, der er indkaldt af EUF, og som repræsenterer fondens bidrag til EFSD's garantifond, som oprettes i 2018 ved forordning (EU) 2017/1601.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.7. FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2017	2016
Renter på:
Lån	1 379	1 446
Forsinkede betalinger	217	108
Andet	41	38
Præmie for finansielle garantiforpligtelser (EFSI)	61	16
Finansielle indtægter fra finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	57	0
Realiserede gevinster på finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	38	35
Udbytte	23	13
Andet	28	112
I alt	1 845	1 769

Renteindtægter fra lån vedrører primært lån, der er ydet med henblik på finansiel bistand (se bemærkning 2.4.3).

Renteindtægter i form af morarenter stammer hovedsageligt fra bøder og egne indtægter i form af bidrag, der er forfaldet og ikke betalt til tiden.

3.8. ANDRE INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

(mio. EUR)
	2017	2016
Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser (agenturer)	557	267
Valutakursgevinster	281	331
Gebyr- og præmieindtægter i forbindelse med finansielle instrumenter	51	48
Indtægter vedrørende materielle anlægsaktiver	43	17
Salg af varer	42	46
Andel af EIF's nettoresultat	21	2
Andet	338	288
I alt	1 332	998

Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser omfatter primært gebyrer for markedsføringstilladelser, der opkræves af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og varemærkegebyrer, der opkræves af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.

UDGIFTER

3.9. DELT FORVALTNING

(mio. EUR)
Gennemført af medlemsstaterne	2017	2016
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	44 289	44 152
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	11 359	12 604
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	17 650	35 045
Den Europæiske Socialfond	7 353	9 366
Andet	1 253	1 606
I alt	81 905	102 772

Overgangen fra den tidligere programmeringsperiode for 2007-2013 til den aktuelle programmeringsperiode for 2014-2020 forklarer faldet i udgifterne med 17,4 mia. EUR på samhørighedsområdet: de omkostninger, der er anmeldt for perioden 2007-2013 faldt betydeligt (28,6 mia. EUR), eftersom gennemførelsen er afsluttet og programmerne nu er i deres afsluttende fase. Samtidig steg de anmeldte omkostninger for perioden 2014-2020 (dog kun med 11,2 mia. EUR), idet gennemførelsen af programmerne skrider frem.

Andre udgifter omfatter hovedsageligt: asyl og migration (485 mio. EUR), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (378 mio. EUR) og intern sikkerhed (226 mio. EUR).

3.10. DIREKTE FORVALTNING

(mio. EUR)
	2017	2016
Gennemført af Kommissionen	8 831	9 254
Gennemført af EU's forvaltningsorganer	6 699	6 259
Gennemført af trustfonde	208	97
I alt	15 738	15 610

Disse beløb vedrører navnlig gennemførelsen af forskningspolitikken (7,2 mia. EUR), netværksprogrammerne (1,3 mia. EUR), instrumenterne inden for udviklingssamarbejde (1,3 mia. EUR), samt den europæiske naboskabspolitik (1,3 mia. EUR), og humanitær bistand (0,7 mia. EUR).

3.11. INDIREKTE FORVALTNING

(mio. EUR)
	2017	2016
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	2 667	2 547
Gennemført af tredjelande	1 101	876
Gennemført af internationale organisationer	3 014	2 382
Gennemført af andre enheder	1 478	2 035
I alt	8 260	7 840

Af udgifterne til indirekte forvaltning vedrører 4,2 mia. EUR foranstaltninger udadtil (primært på områderne førtiltrædelse, humanitær bistand, internationalt samarbejde og naboskabsområder). Yderligere 3,6 mia. EU vedrører Europas øgede konkurrenceevne (på områder såsom forskning, satellitnavigationssystemer og uddannelse).

3.12. PERSONALE- OG PENSIONSOMKOSTNINGER

(mio. EUR)
	2017	2016
Personaleomkostninger	6 193	6 074
Pensionsomkostninger	3 808	3 702
I alt	10 002	9 776

Pensionsomkostningerne afspejler de bevægelser, der har fundet sted efter den aktuarmæssige vurdering af forpligtelserne vedrørende ydelser til medarbejdere, og som ikke kun er begrænset til ændringer i de aktuarmæssige antagelser. De repræsenterer derfor ikke de faktiske pensionsudbetalinger i løbet af året, der er betydeligt lavere.

3.13. ÆNDRINGER I DE AKTUARMÆSSIGE ANTAGELSER VEDRØRENDE PERSONALEYDELSER

Det aktuarmæssige tab på 3 544 mio. EUR netto, som er opført under denne post, henviser til de på balancen bogførte forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere (se bemærkning 2.9).

3.14. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

(mio. EUR)
	2017	2016
Renteudgifter:
Låntagning	1 373	1 440
Andet	22	57
Tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender	324	184
Finansiel leasing	81	67
Værdiforringelse af finansielle AFS-aktiver	39	40
Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	12	1
Realiserede tab på finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	2	0
Andet	42	116
I alt	1 896	1 904

Renteudgifterne fra låntagning svarer hovedsageligt til renteindtægterne fra långivning til finansiel bistand (back-to-back-transaktioner).

Værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender omfatter et beløb på 243 mio. EUR, der vedrører traditionelle egne indtægter (se bemærkning 2.6.1.1).

3.15. ANDRE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2017	2016
Administrationsudgifter og IT-udgifter	2 521	2 455
Udgifter vedrørende materielle anlægsaktiver	1 423	1 021
Justering af hensættelser	1 377	685
Valutakurstab	446	505
Udgifter vedrørende operationel leasing	414	383
Domstolens nedsættelse af bøder	67	18
Andet	509	419
I alt	6 756	5 486

Stigningen i udgifter vedrørende hensættelser skyldes hovedsageligt det ændrede skøn over hensættelser til nedlukning af atomkraftværker (se bemærkning 2.10)

Udgifter vedrørende forskning og udvikling er omfattet af administrationsudgifter og IT-udgifter og består af følgende:

(mio. EUR)
	2017	2016
Forskningsomkostninger	376	344
Ikkekapitaliserede udviklingsomkostninger	81	88
I alt	456	431

3.16. SEGMENTOPLYSNINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

(mio. EUR)
	Intelligent og inklusiv vækst	Bæredygtig vækst	Sikkerhed og medborgerskab	Et globalt Europa	Administration	Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde (9)	I alt
BNI-baserede indtægter	—	—	—	—	—	78 620	78 620
Traditionelle egne indtægter	—	—	—	—	—	20 520	20 520
Moms	—	—	—	—	—	16 947	16 947
Bøder	—	—	—	—	—	4 664	4 664
Inddrevne udgifter	357	1 488	5	28	0	0	1 879
Andet	1 172	244	43	414	4 827	3 676	10 376
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner	1 529	1 732	48	443	4 827	124 428	133 006
Finansielle indtægter	147	(4)	0	17	1	1 684	1 845
Andet	196	(12)	(6)	10	338	805	1 332
Indtægter fra kommercielle transaktioner	343	(15)	(6)	27	338	2 489	3 177
Indtægter i alt	1 873	1 716	42	470	5 166	126 917	136 183
Udgifter gennemført af medlemsstaterne:
EGFL	—	(44 289 )	—	—	—	—	(44 289 )
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	—	(11 359 )	—	—	—	—	(11 359 )
EFRU og Samhørighedsfonden	(17 650 )	—	—	—	—	—	(17 650 )
ESF	(7 353 )	—	—	—	—	—	(7 353 )
Andet	(439)	74	(897)	9	—	0	(1 253 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	(9 809 )	(525)	(1 080 )	(4 337 )	(12)	25	(15 738 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	(2 530 )	(121)	(754)	(24)	—	762	(2 667 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	(434)	0	(177)	(3 504 )	—	—	(4 115 )
Gennemført af andre enheder	(819)	15	1	(675)	(0)	—	(1 478 )
Personale- og pensionsomkostninger	(1 638 )	(360)	(426)	(615)	(5 977 )	(986)	(10 002 )
Ændringer i de aktuarmæssige antagelser vedrørende personaleydelser	—	—	—	—	(3 544 )	—	(3 544 )
Finansieringsomkostninger	(88)	(16)	(0)	(18)	(106)	(1 668 )	(1 896 )
Øvrige udgifter	(2 453 )	(88)	(196)	(113)	(3 386 )	(521)	(6 756 )
Udgifter i alt	(43 213 )	(56 669 )	(3 528 )	(9 277 )	(13 025 )	(2 389 )	(128 101 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(41 341 )	(54 953 )	(3 486 )	(8 807 )	(7 859 )	124 528	8 082

Visningen af indtægter og udgifter efter FFR-udgiftsområde bygger på skøn, eftersom det ikke er alle forpligtelser, der vedrører et FFR-udgiftsområde.

4. EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

4.1. EVENTUALFORPLIGTELSER

Eventualforpligtelser er mulige fremtidige betalingsforpligtelser for EU, som kan opstå som følge af tidligere begivenheder eller retlige bindende forpligtelser, men som vil afhænge af fremtidige begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. De vedrører primært finansielle garantier (for programmer om lån og finansielle bistandsprogrammer) og retlige risici. Alle eventualforpligtelser, dog undtaget forpligtelser der vedrører bøder og garantier, der dækkes af fonde (se bemærkning 2.4.1), finansieres over EU-budgettet (og dermed medlemsstaterne) i de kommende år, hvis de forfalder.

4.1.1. Budgetgarantier

(mio. EUR)
	31.12.2017			31.12.2016
	Loft	Undertegnet	Udbetalt	Loft	Undertegnet	Udbetalt
EIB's eksterne lånemandatgarantier	37 479	28 950	19 972	40 645	30 161	21 145
EFSI-garantier	16 000	13 473	10 128	16 000	11 245	4 392
I alt	53 479	42 423	30 100	56 645	41 406	25 537

Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EU-budgettet er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, EIB-gruppen har givet. Udbetalte beløb repræsenterer de beløb, der allerede er betalt til slutmodtagerne, mens undertegnede beløb omfatter de udbetalte beløb plus aftaler, der allerede er undertegnet med støttemodtagere, men hvor beløbet endnu ikke er udbetalt. Loftet udgør den samlede garanti, som EU-budgettet og dermed medlemsstaterne er forpligtet til at dække.

EIB's eksterne lånemandatgarantier

EU's budget garanterer de lån, som EIB havde undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande. Pr. 31. december 2017 beløb udestående lån, der dækkes af EU-garantien, sig i alt til 19 972 mio. EUR (2016: 21 145 mio.). EU-budgettet garanterer:

—	18 583 mio. EUR (2016: 19 481 mio. EUR) via Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (se bemærkning 2.4.1) og

—	1 389 mio. EUR (2016: 1 664 mio. EUR) direkte til lån ydet til medlemsstater før deres tiltrædelse.

Ud over de 19 972 mio. EUR, der er anført ovenfor, garanterer EU for udestående lån på 258 mio. EUR til Syrien, for hvilke der allerede er foretaget hensættelser.

EU's eksterne lånemandatgaranti vedrørende lån ydet af EIB er begrænset til 65 % af den udestående balance for aftaler undertegnet efter 2007 (mandat 2007-2013 og 2014-2020). For aftaler før 2007 er EU-garantien begrænset til en procentdel af loftet for de godkendte kreditlinjer, i de fleste tilfælde 65 %, men også 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien.

For at vise EU's maksimale eksponering pr. 31. december 2017 er det dog nødvendigt også at medtage lån, der er godkendt til at blive undertegnet, men endnu ikke er undertegnet (8 529 mio. EUR) og lån, der er undertegnet, men endnu ikke udbetalt (8 978 mio. EUR).

I marts 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2018/412, der gør det muligt at hæve loftet for EIB-finansieringstransaktioner under EU-garantien. Dette vil blive afspejlet i en ajourført garantiaftale med EIB, som når den er ændret, vil betyde, at EU's maksimale eksponering udvides med 3,4 mia. EUR.

Garantien fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

EFSI er et initiativ, der har til formål at øge EIB-gruppens risikokapacitet, således at EIB kan udvide sine investeringer i EU. Formålet med EFSI er at understøtte yderligere investeringer i EU samt små virksomheders adgang til finansiering. EFSI er ikke en særskilt retlig enhed eller en investeringsfond i snæver forstand. EFSI's risikoreserve beskytter EIB mod potentielle tab ved underliggende transaktioner. Den består af en tildeling på 5 mia. EUR af EIB's egne midler og en budgetgaranti fra EU på op til 16 mia. EUR (»EFSI-EU-garantien«). EFSI-EU-garantien ydes til EIB i henhold til en aftale mellem EU og EIB (»EFSI-aftalen«).

De beløb, der vedrører EFSI's eventualforpligtelser, herunder garantiens loft, som omhandlet i denne bemærkning, er baseret på den EFSI-aftale, der var i kraft den 31. december 2017. Det bør imidlertid bemærkes, at den ændrede EFSI-forordning (forordning (EU) 2017/2396), som vedtaget i december 2017, har gjort det muligt at hæve EFSI-EU-garantien på til 26 mia. EUR. EFSI-aftalen blev således ændret i marts 2018.

EFSI's transaktioner gennemføres inden for to vinduer: infrastruktur- og innovationsvinduet (II-vinduet), som gennemføres af EIB (EFSI-EU-garanti på 13 mia. EUR), og SMV-vinduet, som gennemføres af EIF (EU-garanti på 3 mia. EUR), som begge har en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje. EIF handler i henhold til en aftale med EIB på grundlag af en EIB-garanti, som selv modgaranteres af EFSI-EU-garantien, jf. EFSI-aftalen.

Med henblik på anvendelsen af EFSI-EU-garantien overvåges gennemførelsen af EFSI af et styringsråd, som træffer afgørelse ved konsensus og består af fire medlemmer, hvoraf tre er udpeget af Kommissionen og et af EIB. I henhold til den ændrede EFSI-forordning består EFSI's styringsråd af fem medlemmer, heriblandt et medlem uden stemmeret, der udpeges af Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse ved konsensus eller — hvis der ikke kan opnås konsensus — med enstemmighed blandt de stemmeberettigede medlemmer. EFSI's styringsråd træffer ikke afgørelser om investeringer.

EU og EIB har hver deres rolle inden for EFSI. EFSI er etableret inden for rammerne af EIB, som finansierer transaktionerne (låne- og egenkapitalinvesteringer) og til dette formål låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne. For II-vinduet træffer EIB investeringsbeslutningerne selvstændigt og forvalter transaktionerne i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer. Det samme gælder for transaktioner under SMV-vinduet, der forvaltes af EIF.

Med henblik på at sikre, at investeringer, der foretages under EFSI, fastholder den specifikke målsætning om at afhjælpe de markedssvigt, der hæmmer investeringerne i EU, og at de er berettigede til at modtage støtte i form af EU-garantien, er der indført en særlig forvaltningsstruktur. Et investeringsudvalg bestående af tværfaglige eksperter undersøger hvert af de projekter, som EIB foreslår under II-vinduet for at kontrollere, at det er berettiget til dækning under EU-garantien. Når et projekt er blevet godkendt som en EFSI-garanteret transaktion, træffes afgørelsen om at gå videre med projektet og om dets forvaltning efter EIB's sædvanlige projektcyklus- og forvaltningsproces. Hvad angår SMV-vinduet er investeringsudvalgets rolle begrænset til en høring om beskrivelsen af produkterne under SMV-vinduet, der godkendes af EFSI's styringsråd og EFSI's administrerende direktør.

EU's rolle vedrører tilvejebringelsen af EU-budgetgarantien for den del af de potentielle tab, som EIB kan pådrage sig som følge af sine investeringer i låne- og egenkapitalinstrumenter. Som følge deraf deltager EU ikke i udvælgelsen og forvaltningen af EFSI-transaktioner, investerer ingen midler i EFSI-transaktionerne og er ikke en direkte part i de underliggende instrumenter. Eftersom de kontrol- og regnskabskriterier, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt, er disse garanterede aktiver ikke medtaget i EU's konsoliderede årsregnskab.

Den EU-garanti, der er givet til EIB-gruppen i forbindelse med EFSI bogføres, i overensstemmelse med EU's regnskabsregler, som en finansiel garantiforpligtelse for så vidt angår gældsporteføljen under II-vinduet, som en finansiel hensættelse for så vidt angår gældsporteføljen under SMV-vinduet og som et derivat (finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen) for så vidt angår begge egenkapitalporteføljer. Derudover omhandler denne bemærkning også en eventualforpligtelse i forbindelse med den stillede EFSI-garanti.

Under EFSI's gældsportefølje under II-vinduet dækker EU-garantien »first loss piece«-tabet for en portefølje af finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, og som primært består af standardlån og -garantier. EU-garantien udløses, når debitor ikke foretager en forfalden betaling, eller ved gældsomlægning. Der betales en modydelse for EU-garantien i forhold til den risiko, som EU tager, og dette sker ved en fordeling mellem EIB og EU af de risikorelaterede indtægter, som de EFSI-garanterede transaktioner giver EIB. EU's indtægter bør først dække tabene ved de garanterede transaktioner. EU-garantien bogføres derfor som en finansiel garantiforpligtelse og måles ved første indregning til dagsværdi, dvs. nettonutidsværdien af præmieindtægterne (EU's indtægter). På efterfølgende balancedatoer måles den finansielle garantiforpligtelse til de forventede tab eller det oprindeligt bogførte beløb med fradrag af eventuelle akkumulerede amortiseringer af indtægter, idet det højeste beløb anvendes. Den finansielle garantiforpligtelse præsenteres fratrukket udestående EU-indtægter, der stadig mangler at blive modtaget — nul pr. 31. december 2017 — se bemærkning 2.11.3.

Under EFSI's egenkapitalportefølje under II-vinduet, som består af direkte egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller efterstillede lån, investerer EIB pari-passu for egen risiko og også for EU's risiko. Som følge deraf dækker EU-garantien vedrørende den del af egenkapitalinvesteringerne, der er garanteret af EU, de negative værditilpasninger (ikke-realiserede tab) på hver balancedato, de realiserede tab ved afhændelse af investeringerne og EIB's finansieringsomkostninger. I de tilfælde, hvor værdien af en investering, som tidligere har været genstand for en negativ værditilpasning, stiger på efterfølgende indberetningsdatoer, tilbagebetaler EIB beløbet op til den oprindelige investeringsomkostning til EU. Når investeringen afhændes har EU også ret til den gevinst af investeringen, der overstiger den oprindelige investeringsomkostning. Modydelsen for EU-garantien betales af de indtægter, EIB modtager fra de garanterede transaktioner, inkl. renter, udbytte og realiserede gevinster. Afregningen mellem EU og EIB sker årligt med fradrag af tab og indtægter.

Under EFSI's egenkapitalportefølje under SMV-vinduet garanterer EU egenkapitalinvesteringer i risikokapitalfonde og private equity-fonde, der finansieres af EIB, og som er udsprunget af og forvaltes af EIF. EU-garantien ydes på porteføljebasis til to porteføljer: delvindue 1 og delvindue 2. EFSI-garantien indkaldes til at dække værdiforringelser og realiserede tab i forbindelse med garanterede investeringer samt EIB's finansieringsomkostninger. EU har ret til godtgørelse for den risiko, der løbes, i form af udbytte og realiserede gevinster fra de garanterede egenkapitaltransaktioner. Under delvindue 2 investerer EU's forskningsprogram Horisont 2020 også delvist i den samme egenkapitalportefølje (investeringer under Horisont 2020, der finansieres af EU, bogføres i EU's årsregnskab som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje) og dækker de første tab fra investeringerne, mens yderligere tab dækkes af EU-garantien og EIF.

Den EFSI-garanti, der ydes i forbindelse med EFSI's egenkapitalportefølje klassificeres som et afledt finansielt instrument og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Pr. 31. december 2017 beløb dagsværdien af EFSI-EU-garantien på EFSI's egenkapitalportefølje sig til 16 mio. EUR — se bemærkning 2.4.2.

Ovennævnte eventualforpligtelse omfatter også transaktioner vedrørende programmer under COSME, Horisont 2020, garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EaSI for så vidt angår den del, der er omfattet af EFSI-EU-garantien for gældsporteføljen under SMV-vinduet.

Betalinger under EU-garantier foretages af EFSI-garantifonden — se bemærkning 2.4.1. Ved udgangen af 2017 udgjorde aktiverne i garantifonden i alt 3,5 mia. EUR (2016: 1 mia. EUR), mens der var indgået forpligtelser for 2,6 mia. EUR (2016: 2,4 mia. EUR), som endnu ikke var udbetalt og er medtaget i det beløb, der er anført som uindfriede forpligtelser i bemærkning 5.1.

4.1.2. Garantier vedrørende finansiel bistand (ind- og udlån)

(mio. EUR)
	31.12.2017			31.12.2016
	Udnyttet	Ikkeudnyttet	I alt	Udnyttet	Ikkeudnyttet	I alt
EFSM	47 456	—	47 456	47 456	—	47 456
BOP	3 114	—	3 114	4 272	—	4 272
MFA	3 924	460	4 384	2 964	1 313	4 277
Euratom	250	250	500	252	300	552
I alt	54 744	710	55 454	54 944	1 613	56 557

EU-budgettet garanterer de lån, Kommissionens tager for at finansiere lån til medlemsstater og tredjelande ved back-to-back-transaktioner. Disse lån er allerede bogført som forpligtelser på EU-balancen — se bemærkning 2.11.1. Hvis disse back-to-back-lån, som ydes gennem disse indlån, misligholdes, vil EU-budgettet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 dog skulle dække hele det ikke tilbagebetalte beløb:

—	Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under EFSM, garanteres udelukkende over EU's budget.

—	Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres udelukkende over EU's budget.

—	MFA-lån garanteres først af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (se bemærkning 2.4.1) og dernæst over EU-budgettet og

—	garantier fra tredjeparter er den første dækning for de samlede udestående Euratom-lån. Garantifonden dækker lån til tredjepart, hvis tredjepartsgarantierne ikke dækker dem.

Lån under EKSF under afvikling, der ydes på grundlag af lånte midler, er ikke omfattet af EU-budgetgarantien. De er i stedet dækket af de finansielle aktiver under EKSF under afvikling — se bemærkning 2.4.1.

4.1.3. Garantier til andre af EU's finansielle instrumenter

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Horisont 2020	1 297	921
Finansieringsfaciliteten for risikodeling	654	711
Connecting Europe-faciliteten	490	465
Andet	32	3
I alt	2 473	2 101

Som omhandlet i finansforordningens artikel 140, stk. 3, må budgetudgifterne i tilknytning til et finansielt instrument og EU's finansielle forpligtelse aldrig overstige det beløb, den pågældende budgetforpligtelse andrager, og dette udelukker således eventualforpligtelser for budgettet. I praksis betyder det, at disse forpligtelser har et modsvarende beløb på balancens aktivside eller er dækket af udestående budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført. Ovennævnte eventualforpligtelser vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser til disse instrumenter — se bemærkning 2.10.

4.1.4. Retssager

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Bøder	3 242	1 834
Landbrug	1 737	1 711
Samhørighed	3	3
Andet	481	600
I alt	5 463	4 148

Bøder

Beløbene vedrører primært bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt af virksomheden, og hvor der er indgivet appel, eller hvor det ikke vides, om der vil blive appelleret. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet endelig afgørelse, eller indtil klagefristen er udløbet. Renterne af de foreløbige betalinger er indregnet i regnskabsårets økonomiske resultat og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker.

Hvis EU taber nogle af disse sager vedrørende pålæggelse af bøder, vil det ikke medføre omkostninger for EU-budgettet, da bøderne er betalt foreløbig, og disse likvide midler deponeres på særlige bankkonti (se bemærkning 2.8) eller i den BUFI-fond, der er oprettet til formålet (se bemærkning 2.4.1). Bøder bogføres først som indtægter på budgettet, når de er endelige (finansforordningens artikel 83).

Landbrug

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til overensstemmelsesbeslutninger vedrørende EGFL, udvikling af landdistrikterne og finansielle korrektioner vedrørende førtiltrædelse, hvor Domstolen endnu ikke har afsagt dom. Fastsættelsen af dem endelige forpligtelse og af det år, hvor virkningerne af, at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe retssagen varer.

Samhørighed

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i forbindelse med retssager under samhørighedspolitikken, hvor man afventer datoen for den mundtlige forhandling eller Domstolens dom.

Andre retssager

Denne post vedrører erstatningssager, der i øjeblikket er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger i erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 288) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

4.2. EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	352	369
Andre garantier	22	28
Andre eventualaktiver	34	34
I alt	409	431

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5. BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

Denne bemærkning indeholder oplysninger om budgetproceduren og fremtidige finansieringsbehov, men ikke om forpligtelserne pr. 31. december 2017.

I den flerårige finansielle ramme (FFR), som vedtages af medlemsstaterne, fastsættes programmerne og udgiftsområdernes lofter for forpligtelsesbevillinger og de samlede betalingsbevillinger, som EU kan indgå budgetforpligtelser eller retlige forpligtelser for og i sidste instans foretage betalinger med i en periode på syv år — se tabel 1.1 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet.

FFR-lofterne er vedtaget af Rådet (medlemsstaterne) med Europa-Parlamentets godkendelse, mens artikel 16 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering af den fælles landsbrugspolitik skaber en direkte forbindelse mellem det årlige loft over udgifterne under EGFL og FFR-forordningen. Europa-Parlamentet og Rådet har desuden vedtaget de enkelte basisretsakter for udgifter under EGFL, som fastsætter udgifterne pr. medlemsstat for hele perioden 2014-2020.

De retlige forpligtelser vedrører de programmer, projekter, aftaler eller kontrakter, der er aftalt, og som således er bindende for EU. En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse (for EU), der medfører udgifter (jf. finansforordningens artikel 85).

En budgetforpligtelse indgås i princippet før den retlige forpligtelse, men for visse flerårige programmer/projekter er det omvendt, idet de pågældende budgetforpligtelser opdeles i årlige rater, som udbetales over flere år, hvis dette er fastsat i basisretsakten. I forbindelse med samhørighedspolitikken er det f.eks. fastsat i artikel 76 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013), at Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand, men at Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer opdeles i årlige rater for hver fond mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Andre retsgrundlag kan indeholde lignende bestemmelser. EU kan derfor have en retlig forpligtelse til at udbetale beløb, for hvilke der endnu ikke er indgået en budgetforpligtelse — se bemærkning 5.2 og 5.3 nedenfor.

Hvis budgetforpligtelsen er blevet indgået, men de deraf følgende udbetalinger endnu ikke er foretaget, kaldes de forpligtelser, der henstår til betaling, »uindfriede forpligtelser« (reste à liquider, RAL). Dette kan være tilfældet for (typisk flerårige) programmer eller projekter, der er blevet vedtaget, men endnu ikke er blevet (fuldt) gennemført. De udgør dermed betalingsforpligtelser for kommende år. Eftersom årsregnskabet udarbejdes efter periodiseringsprincippet, og beretningen om gennemførelse af budgettet udarbejdes efter kasseregnskabsprincippet, er en del af det samlede ikkeudbetalte beløb (de uindfriede forpligtelser) allerede blevet udgiftsført og bogført som passiver på balancen (se bemærkning 2.12 og 2.13). Beregningen af disse udgifter foretages enten på grundlag af ubetalte betalingsanmodninger/fakturaer eller det anslåede gennemførelsesniveau for et program eller projekt, hvis der endnu ikke er indgivet nogen betalingsanmodning til EU — se bemærkning 5.1 nedenfor. Så snart betalingen vedrørende den uindfriede forpligtelse er blevet foretaget efter den 31. december 2017, indregnes den ikke længere i passiverne på balancen. Den del af den uindfriede forpligtelse, der endnu ikke er blevet udgiftsført, indregnes ikke i passiverne, men er i stedet anført i nedenstående tabel.

Nedenstående beløb svarer således til de beløb, som EU pr. 31. december 2017 har indgået forpligtelser for som led i aftaler/kontrakter, og som derfor skal finansieres over fremtidige EU-budgetter.

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2017	31.12.2016
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	5.1	221 391	189 881
Retlige forpligtelser under delt forvaltning i den gældende FFR, som endnu ikke er opfyldt	5.2	211 688	276 351
Væsentlige retlige forpligtelser på andre områder	5.3	20 030	22 275
I alt		453 109	488 507

5.1. UINDFRIEDE BUDGETFORPLIGTELSER, SOM ENDNU IKKE ER UDGIFTSFØRT

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	221 391	189 881

Det beløb, der er anført ovenfor, er de budgetterede uindfriede forpligtelser på 267 258 mio. EUR (se tabel 4.4 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet), minus dertil knyttede beløb, der er bogført som passiver på balancen og som udgifter på resultatopgørelsen. De budgetterede uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Som nævnt ovenfor er dette den normale følge af forekomsten af flerårige programmer.

Det skal bemærkes, at den udestående forfinansiering pr. 31. december 2017 beløb sig til 49 mia. EUR (se bemærkning 2.5). Det er budgetforpligtelser, der er blevet udbetalt, hvilket mindsker de uindfriede forpligtelser, men hvor de udbetalte beløb stadig anses for at tilhøre EU og ikke modtageren, indtil de aftalemæssige forpligtelser er opfyldt. Ligesom de ovenfor anførte uindfriede forpligtelser er de således endnu ikke udgiftsført.

5.2. RETLIGE FORPLIGTELSER UNDER DELT FORVALTNING I DEN GÆLDENDE FFR, SOM ENDNU IKKE ER OPFYLDT

(mio. EUR)
Fonde	Den finansielle ramme for 2014-2020 (A)	Indgåede retlige forpligtelser (B)	Budgetforpligtelser (C)	Frigørelser (D)	Disponible budgetmidler under FFR (=A-C)	Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser (=B-C+D)
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	262 058	262 058	140 302	—	121 756	121 756
Den Europæiske Socialfond	91 991	91 991	51 813	—	40 178	40 178
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede	3 814	3 814	2 114	—	1 699	1 699
UDGIFTSOMRÅDE 1B: SAMHØRIGHEDSPOLITIK	357 862	357 862	194 229	—	163 633	163 633
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	99 343	99 343	56 401	—	42 942	42 942
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	5 749	5 749	3 210	—	2 539	2 539
UDGIFTSOMRÅDE 2: NATURRESSOURCER	105 093	105 093	59 611	—	45 482	45 482
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	5 391	4 233	2 794	—	2 597	1 439
Fonden for Intern Sikkerhed	2 812	2 635	1 500	—	1 311	1 134
UDGIFTSOMRÅDE 3: SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB	8 202	6 868	4 294	—	3 908	2 573
I alt	471 157	469 822	258 134	—	213 023	211 688

Det er retlige forpligtelser, som EU har forpligtet sig til at betale ved vedtagelsen af operationelle programmer under delt forvaltning. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 84, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

I artikel 76 i forordningen om fælles bestemmelser vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) hedder det:

»Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås i årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Budgetforpligtelserne vedrørende resultatreserven i hvert program foretages separat fra den øvrige tildeling til programmet.«

Ovenstående tabel viser den samlede FFR i første kolonne (A) og de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetforpligtelser, samt til oplysning de maksimale forpligtelser vedrørende de lofter, der er fastsat for udgiftsområde 1B, 2 og 3 i FFR 2014-2020. Disse retlige forpligtelser svarer således til de udestående beløb, som EU forpligter sig til at betale efter den 31. december 2017. Kolonne B viser de retlige forpligtelser, der var indgået af Kommissionen ved udgangen af året, og kolonne C viser budgetforpligtelserne i forbindelse med disse retlige forpligtelser ved udgangen af året. Der er ikke foretaget nogen frigørelser (kolonne D) pr. 31. december 2017.

5.3. VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER PÅ ANDRE OMRÅDER

(mio. EUR)
	31.12.2017	31.12.2016
Connecting Europe-faciliteten	12 676	13 799
Copernicusprogrammet	1 841	2 393
ITER	1 496	1 891
Galileoprogrammet	253	523
Fiskeriaftaler	133	247
Forpligtelser vedrørende operationel leasing	2 577	2 419
Andre kontraktlige forpligtelser	1 054	1 003
I alt	20 030	22 275

Disse beløb afspejler de langfristede retlige forpligtelser, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet ved udgangen af året. Disse bindende forpligtelser vil blive budgetteret i årlige rater i kommende år og udbetalt.

Visse vigtige programmer (se nedenfor) kan gennemføres ved hjælp af årlige rater, jf. finansforordningens artikel 85, stk. 4. Det giver EU mulighed for at indgå retlige forpligtelser (tilskudsaftaler, delegationsaftaler og offentlige kontrakter) for beløb, der er højere end de disponible forpligtelsesbevillinger for et givet år. Der kan således allerede være indgået forpligtelser for en betydelig del af den samlede gældende FFR-tildeling. Det gælder især følgende programmer:

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Connecting Europe-faciliteten yder finansiel bistand til transeuropæiske net til støtte for projekter af fælles interesse inden for transport, telekommunikation og energiinfrastruktur. De retlige forpligtelser vedrørende CEF dækker perioden mellem 2014 og 2020 for CEF Transport og frem til 2021 for CEF Energi. Retsgrundlaget for disse forpligtelser er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20. december 2013), som indeholder bestemmelser om anvendelsen af årlige rater, jf. artikel 19.

Copernicusprogrammet

Copernicus er det europæiske jordovervågningsprogram — se også bemærkning 2.2. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2020. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 (EUT L 122 af 24. april 2014, s. 44) indgået delegationsaftaler med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser. I henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 377/2014 kan der gøres brug af årlige rater.

ITER — den internationale termonukleare forsøgsreaktor

Forpligtelserne skal dække ITER's fremtidige finansieringsbehov frem til 2021. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet »Fusion for Energy« og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Forpligtelserne indgås på grundlag af Rådets afgørelse 2013/791/Euratom af 13. december 2013 om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele dertil, som giver mulighed for årlige rater. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte og fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. Deltagerne i ITER er EU, Kina, Indien, Rusland, Sydkorea, Japan og USA.

Galileoprogrammet

Der er tale om beløb, som er afsat til Galileoprogrammet til udvikling af et europæisk globalt satellitnavigationssystem — se også bemærkning 2.2. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2020. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20. december 2013, s. 1) indgået en delegationsaftale med ESA. I henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1285/2013 kan der gøres brug af årlige rater.

Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser, som er indgået med tredjelande frem til 2020 vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler. Forpligtelserne indgås på grundlag af Rådets afgørelser vedrørende hvert enkelt tredjeland (f.eks. afgørelse (EU) 1894/2015 af 5. oktober 2015 om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (EUT L 277 af 22. oktober 2015)). Det drejer sig om særlige internationale aftaler, som medfører flerårige rettigheder og forpligtelser.

Forpligtelser vedrørende operationel leasing

De minimumsbeløb, der er indgået forpligtelser for, og som skal betales i den resterende del af leasingaftalernes løbetid, er som følger:

(mio. EUR)
	Minimumsbetalinger på leasingaftaler
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Bygninger	374	1 106	1 078	2 558
IT-udstyr og andet udstyr	7	13	0	21
I alt	380	1 120	1 078	2 577

Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Det største beløb på denne post vedrører Europa-Parlamentets bygningskontrakter (175 mio. EUR).

6. FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EU's finansielle risikostyring vedrører:

—

långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand gennemført af Kommissionen ved hjælp af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), betalingsbalancestøtte (BOP), makrofinansiel bistand (MFA), Euratom-foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende lån ydet for lånte midler under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF — under afvikling)

—	likviditetstransaktioner, som Kommissionen har foretaget for at gennemføre EU-budgettet, herunder modtagelse af bøder

—	aktiver, der indehaves i garantifonde: Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland og EFSI-garantifonden og

—	finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet.

6.1. RISIKOTYPER

Markedsrisikoen er risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af variationer i markedspriser. Markedsrisikoen omfatter ikke kun muligheden for tab, men også muligheden for gevinst. Den omfatter valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko (EU er ikke udsat for anden prisrisiko af betydning).

—	Valutarisikoen er risikoen for, at EU's transaktioner eller dets investeringers værdi påvirkes af ændringer i valutakurserne. Risikoen opstår som følge af ændringen i kursen for én valuta i forhold til en anden.

—	Renterisikoen er muligheden for en forringelse af værdipapirers og navnlig obligationers værdi som følge af en rentestigning. Generelt fører højere renter til lavere kurser på obligationer med fast rente og omvendt.

Kreditrisikoen er risikoen for tab som følge af en skyldners eller låntagers manglende betaling af et lån eller en anden kreditlinje (enten hovedstol eller renter eller begge dele), eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse. Misligholdelsesbegivenhederne omfatter forsinket tilbagebetaling, omlægning af låntagers tilbagebetalinger og konkurs.

Likviditetsrisikoen er den risiko, der opstår som følge af vanskeligheden ved at sælge et aktiv, f.eks. risikoen for, at et bestemt værdipapir eller aktiv ikke kan handles tilstrækkeligt hurtigt på markedet til at undgå et tab eller overholde en forpligtelse.

6.2. RISIKOSTYRINGSPOLITIKKER

Gennemførelsen af EU-budgettet hviler i stigende grad på brugen af finansielle instrumenter, som bygger på operationelle programmer. I modsætning til den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten. En sådan anvendelse af EU's budget maksimerer effekten af de midler, der stilles til rådighed. Der gives yderligere oplysninger om de pågældende beløb i bemærkning 2.4.1.

Fælles for de fleste finansielle instrumenter er, at gennemførelsen uddelegeres til enten EIB-gruppen (herunder EIF) eller andre finansielle institutioner på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og den finansielle institution. De aftaler, som indgås med disse finansielle institutioner, indeholder strenge betingelser og forpligtelser for at sikre, at EU's midler er genstand for korrekt forvaltning og rapportering. Når et finansielt bidrag til et af instrumenterne er blevet aftalt, overføres midlerne til en særligt oprettet bankkonto, som tilhører den finansielle institution (dvs. en forvaltningskonto). Den finansielle institution kan afhængigt af det pågældende instrument anvende midlerne på denne forvaltningskonto til at yde lån, udstede gældsinstrumenter, investere i egenkapitalinstrumenter eller dække anmodninger om garantier. Indtægterne fra finansielle instrumenter skal som hovedregel betales tilbage til EU-budgettet.

Risikoen med hensyn til disse finansielle instrumenter har en øvre grænse, som er angivet i aftalegrundlaget, og denne er det budgetterede beløb, der er afsat til instrumentet. Eftersom Kommissionen ofte dækker »first loss«-tabet (første tranche af et tab), og da instrumenterne har til formål at finansiere mere risikable modtagere (som har svært ved at opnå finansiering fra kommercielle långivere), vil EU's budget sandsynligvis være udsat for visse tab.

Måling af finansielle instrumenter

Følgende klasser af finansielle aktiver og passiver måles ikke til dagsværdi: kassebeholdning og tilsvarende likvide midler, lån, kommercielle tilgodehavender og andre ikkekommercielle inddrivelige beløb, optagne lån og andre finansielle forpligtelser målt til amortiserede anskaffelsesværdi. Disse finansielle aktivers og passivers regnskabsmæssige værdi betragtes som en rimelig tilnærmelse af deres dagsværdi.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Långivnings- og låntagningstransaktionerne såvel som den dertil knyttede likviditetsstyring gennemføres af EU i henhold til de respektive forordninger fra Rådet og Europa-Parlamentet, afgørelser truffet af Rådet og, hvis sådanne findes, interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, lån og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante driftsenheder. Generelt foretages der ingen risikodækning med hensyn til rente- og kursændringer (hedging), eftersom lånetransaktioner generelt gennemføres som enslydende låntagnings- og långivningstransaktioner (»back-to-back«), og der ikke eksisterer nogen åbne rente- eller valutapositioner. Det kontrolleres regelmæssigt, at »back-to-back«-princippet overholdes.

Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 804/2016) og i finansforordningen samt gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på konti, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller centralbank. Kommissionen kan udelukkende disponere over ovennævnte konti for at dække sit likviditetsbehov

—	egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i euro

—

bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes. Denne begrænsning gælder ikke for Kommissionens konti til egne indtægter i tilfælde af misligholdelse af lån, som er indgået eller garanteret i henhold til Rådets forordninger og afgørelser, og under visse omstændigheder, hvis likviditetsbehovene overstiger aktiverne på kontiene

—	beløb på bankkonti i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over kontiene til egne indtægter har Kommissionen oprettet andre bankkonti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage andre betalinger end medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at garantere systemsikkerheden og funktionsadskillelse i overensstemmelse med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Det omfatter forskellige operationelle områder (f.eks. gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme og forretningskontinuitet), og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne kontrolleres regelmæssigt. Desuden udveksler Generaldirektoratet for Budget og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender oplysninger om risikoforvaltning og god praksis.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indlån

Beløb, der er modtaget før 2010, forbliver på bankkonti i banker, der er specifikt udvalgt til indlån af foreløbigt indkasserede bøder. Udvælgelsen af disse banker sker i overensstemmelse med de udbudsprocedurer, der er fastsat i finansforordningen. Anbringelsen af midler i bestemte banker sker i overensstemmelse med den interne risikostyringspolitik, der fastsætter kravene til kreditvurdering og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Fra og med 2010 investeres pålagte og foreløbigt indkasserede bøder i BUFI, en portefølje, der er oprettet til formålet. Porteføljens hovedmålsætninger er at mindske de risici, der er forbundet med finansielle markeder, og sikre lige behandling af virksomheder, der er blevet pålagt bøder, ved at tilbyde et garanteret afkast, der beregnes på samme måde. Kapitalforvaltningen af de foreløbigt indkasserede bøder gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med interne retningslinjer for kapitalforvaltning. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder såsom likviditetsstyring, som anvendes af de relevante driftsenheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt.

Formålet med kapitalforvaltningen er at investere de bøder, der foreløbigt er indbetalt til Kommissionen, på en måde, der

—	sikrer, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

—	sigter mod under normale omstændigheder at give et afkast, som i gennemsnit svarer til afkastet af det såkaldte BUFI Benchmark minus de afholdte omkostninger, og samtidig bevare bødernes nominelle værdi.

Investeringerne er grundlæggende begrænset til følgende kategorier: tidsindskud hos medlemsstaternes centralbanker, agenturer for forvaltning af offentlig gæld, 100 % statsejede eller statsgaranterede banker eller overnationale institutioner samt obligationer, veksler og indskudsbeviser, der er udstedt af suveræne stater eller overnationale institutioner.

Finansielle garantier

Kommissionen har et stort antal garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med de bøder, den pålægger virksomheder, der overtræder EU's konkurrenceregler (se bemærkning 2.6.1.2). Der er tale om garantier, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden. Garantierne forvaltes i overensstemmelse med den interne risikostyringspolitik. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Reglerne og principperne for forvaltningen af garantifondens aktiver er fastsat i aftalen mellem Kommissionen og EIB af 25. november 1994 og de senere ændringer af 17. og 23. september 1996, 8. maj 2002, 25. februar 2008 og 9. november 2010. Garantifonden anvender kun euro. Den investerer udelukkende i denne valuta for at undgå enhver valutarisiko. Forvaltningen af fondens aktiver skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt kan overføres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifonden er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 (som ændret ved forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017). Reglerne og principperne for forvaltningen af fondens aktiver er fastsat i Kommissionens afgørelse C(2016)165 af 21. januar 2016. De forvaltede aktiver skal sikre tilstrækkelig likviditet til at dække eventuelle anmodninger om garanti og samtidig optimere afkastet og risikoniveauet, der skal være foreneligt med en høj grad af sikkerhed og stabilitet.

6.3. VALUTARISICI

Valutarisikoeksponering for EU's finansielle instrumenter ved årets udgang — nettoposition

(mio. EUR)
	31.12.2017
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	680	57	17	56	12 806	16	13 632
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(632)	—	—	—	655	—	23
Lån (10)	6	0	—	—	123	7	137
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	15	549	63	86	11 591	62	12 366
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	49	3 180	27	693	18 468	1 694	24 111
	118	3 787	107	835	43 642	1 779	50 268
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	—	—	—	—	—	(2)	(2)
Betalingsforpligtelser	(4)	(2)	(0)	(1)	(39 029 )	(12)	(39 048 )
	(4)	(2)	(0)	(1)	(39 029 )	(14)	(39 050 )
I alt	114	3 785	107	834	4 613	1 765	11 218

(mio. EUR)
	31.12.2016
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	228	58	14	42	10 080	21	10 442
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(49)	—	—	—	50	—	0
Lån (10)	4	0	—	—	329	10	343
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	1	593	51	81	10 888	8	11 622
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	39	2 394	428	1 220	22 387	2 117	28 585
	222	3 045	493	1 342	43 734	2 156	50 993
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(100)	—	—	—	100	—	(1)
Betalingsforpligtelser	(1)	(5)	(0)	(0)	(39 983 )	(16)	(40 005 )
	(101)	(5)	(0)	(0)	(39 883 )	(16)	(40 005 )
I alt	121	3 040	493	1 342	3 851	2 140	10 987

Hvis euroen var blevet 10 % stærkere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

(mio. EUR)
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
2017	(5)	(339)	(8)	(71)
2016	(4)	(272)	(43)	(118)

(mio. EUR)
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2017	(5)	(5)	(2)	(5)
31.12.2016	(7)	(5)	(1)	(4)

Hvis euroen var blevet 10 % svagere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

(mio. EUR)
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
2017	6	414	10	87
2016	5	332	53	145

(mio. EUR)
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
31.12.2017	7	6	2	6
31.12.2016	9	6	2	5

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

De fleste finansielle aktiver og passiver er i euro, så i disse tilfælde er EU ikke udsat for nogen valutarisiko. EU yder imidlertid lån i amerikanske dollar gennem det finansielle instrument Euratom, som finansieres gennem låntagning med et tilsvarende beløb i amerikanske dollar (»back-to-back«-transaktioner). På balancedagen var EU ikke udsat for nogen valutarisiko i forbindelse med Euratom-lån.

Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indsættes på konti til egne indtægter i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 804/2016). De omregnes til euro, når der er behov for dem for at dække gennemførelsen af betalinger i euro. Procedurerne for forvaltningen af disse midler er omhandlet i ovennævnte forordning. I et begrænset antal tilfælde anvendes midlerne direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end euro samt i amerikanske dollar og schweiziske franc hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i disse valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres, og derfor er deres saldi ikke eksponeret for nogen valutarisiko.

Når der modtages diverse indtægter (bortset fra egne indtægter) i andre valutaer end euro, overføres beløbene enten til Kommissionens konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelsen af betalinger, eller de omregnes til euro og overføres til konti i euro. Der overføres midler til forskudskonti i andre valutaer end euro afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i de samme valutaer. Saldi på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder (indlån og BUFI-porteføljen) og bankgarantier

Da alle bøder pålægges og betales i euro, er der ingen valutarisiko.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Fondens finansielle aktiver er i euro, så der er ingen valutarisiko. De lån, der ved subrogation overføres til EU som følge af træk på garantifonden, efter en lånmodtagers misligholdelse, tilbagebetales i deres oprindelige valuta og eksponerer derfor EU for en valutarisiko. Der er ingen risikodækning med hensyn til kursændringer i udenlandsk valuta (hedging) pga. usikkerheden vedrørende tilbagebetaling af lånene.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifonden anvender i øjeblikket både euro og amerikanske dollar. I december 2016 blev den første investering i fastforrentede gældsinstrumenter i amerikanske dollar (amerikanske statsobligationer) foretaget for at forbedre afkastet og sprede markedsrisikoen gennem eksponering for det amerikanske marked. Valutarisikoen styres ved at indgå derivatkontrakter (valutaterminskontrakter) og således kurssikre markedsværdien af investeringsporteføljen i amerikanske dollar. Grænsen for maksimal udækket eksponering for valutarisiko er fastsat til 1 % af porteføljens samlede værdi, inden for benchmarket og årlige strategiske fordelinger. Stigninger eller fald i markedsværdien af investeringer i amerikanske dollar over eller under grænsen på 1 % vil således udløse en udligningshandel (en ny terminskontrakt i samme eller modsat retning), som tilpasser eller ændrer den afdækkede position. Tilpasningen af den afdækkede position kan også ske som følge af udsving i vekselkursen mellem euro og amerikanske dollar.

6.4. RENTERISICI

Følgende tabel viser rentefølsomheden for finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver), ved en renteændring på +/- 100 basispoint (1 %).

(mio. EUR)
	Stigning (+)/fald (-) i basispoint	Virkning for nettoaktiverne
31.12.2017: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	+100	(359)
	-100	382
31.12.2016: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	+100	(291)
	-100	313

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. Imidlertid opvejes renterisikoen ved låntagning af de tilsvarende udlån med samme vilkår (»back-to-back«-transaktioner).

Likviditetstransaktioner

Kommissionens likviditetsstyringsafdeling låner ikke penge og er derfor ikke udsat for nogen renterisiko. Dog beregnes der rente for saldi på de forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor iværksat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes finansforvaltninger til indbetaling af egne indtægter, er ikkerentebærende og gebyrfri. Konti hos nationale centralbanker kan forrentes med den kurs, som de enkelte institutioner anvender. Eftersom kursen for nogle af disse konti i øjeblikket kan være negativ, er der indført likviditetsstyring for at begrænse saldi på disse konti.

Kontiene til egne indtægter beskyttes desuden mod eventuelle følger af negative renter, jf. Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 804/2016.

For dag-til-dag-indskud hos bankkonti has forretningsbanker beregnes renten dagligt. Den er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ). Bankernes satser er normalt kontraktmæssigt sat til nul som minimum. Som følge heraf er der ingen risiko for, at Kommissionens renteindtægter er lavere end markedsrenten.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder (indlån og BUFI-porteføljen) og bankgarantier

Foreløbigt indkasserede bøder investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og langfristede obligationer, der har en samlet gennemsnitlig løbetid på 2,6 år.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifondens midler investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og lange obligationer, og porteføljen har en samlet gennemsnitlig løbetid på 2,93 år.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifondens midler investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og lange obligationer, og porteføljen har en samlet gennemsnitlig løbetid på 3,5 år.

6.5. KREDITRISIKO

De beløb, som udgør EU's eksponering for kreditrisiko ved regnskabsårets afslutning, er de finansielle instrumenters regnskabsmæssige værdi, som er omhandlet i bemærkning 2.

Analyse af alderen for finansielle aktiver, som ikke er værdiforringede

(mio. EUR)
	I alt	Hverken forfaldne eller værdiforringede	Forfaldne, men ikke værdiforringede
	I alt	Hverken forfaldne eller værdiforringede	< 1 år	1-5 år	> 5 år
Lån	54 981	54 980	0	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	12 366	8 905	2 894	359	208
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	23	23	—	—	—
I alt pr. 31.12.2017	67 369	63 908	2 894	359	208
Lån	55 477	55 476	1	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	11 622	10 310	130	909	273
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	0	0	—	—	—
I alt pr. 31.12.2016	67 099	65 786	131	909	273

Tilgodehavender og inddrivelige beløb på mellem et og fem år omfatter inddrivelige beløb vedrørende konkurrencebøder på 278 mio. EUR (2016: 870 mio. EUR), som i vid udstrækning er dækket af bankgarantier, og Kommissionen er derfor kun eksponeret for en lav kreditrisiko. Der er tale om garantier, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden.

Kreditkvaliteten af finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller værdiforringede

(mio. EUR)
	31.12.2017
	AFS (11)	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (12)	Lån og tilgodehavender (13)	Kontantbeholdning	I alt
Modparter med ekstern kreditvurdering
Prime and high grade	8 068	16	3 132	19 261	30 477
Upper medium grade	1 794	—	23 879	3 977	29 650
Lower medium grade	2 186	—	28 041	463	30 691
Non-investment grade	—	—	4 087	389	4 476
	12 048	16	59 139	24 090	95 293
Modparter uden ekstern kreditvurdering
Gruppe 1	—	6	4 745	21	4 772
Gruppe 2	—	—	1	—	1
	—	6	4 746	21	4 773
I alt	12 048	23	63 885	24 111	100 067

(mio. EUR)
	31.12.2016
	AFS (11)	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (12)	Lån og tilgodehavender (13)	Kontantbeholdning	I alt
Modparter med ekstern kreditvurdering
Prime and high grade	6 451	—	3 386	21 990	31 828
Upper medium grade	1 412	—	23 826	5 325	30 563
Lower medium grade	1 056	—	4 532	492	6 081
Non-investment grade	—	—	27 724	744	28 468
	8 920	—	59 469	28 552	96 941
Modparter uden ekstern kreditvurdering
Gruppe 1	—	0	6 238	33	6 272
Gruppe 2	—	—	79	—	79
	—	0	6 317	33	6 351
I alt	8 920	0	65 786	28 585	103 292

I ovenstående tabel er der ikke medtaget finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, i form af egenkapitalinstrumenter uden ekstern kreditvurdering. De fire risikokategorier, der er nævnt ovenfor, er i princippet baseret på de kategorier, som anvendes af eksterne kreditvurderingsbureauer og svarer til:

—	Prime og high grade: Moody P-1, Aaa — Aa3; S&P A-1+, A-1, AAA — AA -; Fitch F1+, F1, AAA — AA- og tilsvarende

—	Upper medium grade: Moody P-2, A1 — A3; S&P A-2, A+ — A-; Fitch F2, A+ — A- og tilsvarende

—	Lower medium grade: Moody P-3, Baa1 — Baa3, S&P A-3, BBB+ — BBB-; Fitch F-3, BBBB+ — BBB- og tilsvarende

—	Non-investment grade: Moody not prime, Ba1 — C; S&P B, C, BB+ — D; Fitch B, C, BB+ — D og tilsvarende

EU anvender disse eksterne bureauers ratingkategorier som referencer for navnlig finansielle instrumenter og forretningsbanker, men kan, efter at have foretaget sin egen analyse af individuelle sager, fastholde beløb i en af ovenstående risikokategorier, uanset om et eller flere af kreditvurderingsbureauerne måtte have nedjusteret den pågældende modpart. For så vidt angår modparter uden kreditvurderede består gruppe 1 af skyldnere, som ikke tidligere har misligholdt gæld, og gruppe 2 af skyldnere med tidligere misligholdt gæld.

De beløb, der er anført under lån og tilgodehavender og kategoriseret som »non-investment grade«, vedrører primært lån i forbindelse med finansiel bistand, som Kommissionen yder medlemsstater i finansielle vanskeligheder, og tilgodehavender hos visse medlemsstater på grundlag af forordningen om egne indtægter eller anden lovgivning. Beløbet under kontanter vedrører konti til egne indtægter, som er oprettet i medlemsstaternes finansforvaltninger eller centralbanker til bidragene til egne indtægter i overensstemmelse med ovennævnte forordningen. Kommissionen må udelukkende trække på disse konti for at dække de likviditetsbehov, der følger af gennemførelsen af budgettet.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Eksponeringen over for kreditrisikoen styres i første omgang ved at indhente garantier fra de berørte lande, når det drejer sig om Euratom-lån, dernæst ved hjælp af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (makrofinansiel bistand og Euratom-lån), dernæst ved hjælp af muligheden for at hæve de nødvendige midler på Kommissionens konti til egne indtægter midler hos medlemsstaterne og endelig over EU-budgettet.

I henhold til lovgivningen om egne indtægter er loftet for betalinger af egne indtægter fastsat til 1,20 % af medlemsstaternes BNI, og i 2017 blev 0,76 % anvendt til at dække betalingsbevillingerne. Det betyder, at der pr. 31. december 2017 var en rådighedsmargen på 0,44 % til dækning af disse garantier. I den forbindelse er EU berettiget til at kræve, at alle medlemsstaterne sikrer opfyldelsen af EU's retlige forpligtelse over for långiverne.

Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler holdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 804/2016) om egne indtægter på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle sådanne konti er oprettet hos medlemsstaternes finansforvaltninger eller centralbanker. Disse institutioner udgør den laveste kreditrisiko/modpartsrisiko for Kommissionen, da risikoen for eksponering ligger hos medlemsstaterne. Det gælder for den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker, at de med henblik på gennemførelse af betalinger krediteres på grundlag af »just-in-time«-princippet, og at denne kreditering forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige gennemførte betalinger, der foretages over kontiene. Som følge heraf er de samlede beløb på disse konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (samlet mindre end 80 mio. EUR i gennemsnit fordelt på 21 konti), hvorfor Kommissionens risiko for eksponering er begrænset. Disse beløb skal ses i forhold til de daglige samlede likviditetssaldi, der i 2017 svingede mellem 4 mia. og 40 mia. EUR, og i forhold til de samlede betalinger fra Kommissionens konti i 2017, som beløb sig til over 134 mia. EUR.

Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbanker for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen:

—	Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at få adgang til udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditvurdering på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende. Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder accepteres et lavere niveau.

—	Kreditvurderingen for de forretningsbanker, hvor Kommissionen har konti, gennemgås dagligt.

—

I delegationer uden for EU holdes forskudskonti hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Kravene til kreditvurdering afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellige fra det ene land til det andet. For at begrænse risikoen for ekspnoering holdes saldiene på disse konti på det lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indlån

De banker, hvor indlånene af foreløbigt indkasserede bøder før 2010 er placeret, udvælges efter en udbudsprocedure i overensstemmelse med risikostyringspolitikken, hvori der fastsættes krav til kreditvurdering og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital.

For forretningsbanker, der specifikt udvælges til placering af foreløbigt indkasserede bøder, kræves der også som hovedregel en langfristet kreditvurdering på mindst A (S&P eller tilsvarende) og en kortfristet kreditvurdering på mindst A-1 (S&P eller tilsvarende). Der anvendes specifikke foranstaltninger, hvis banker i denne gruppe nedvurderes. Desuden er det beløb, der indsættes i hver bank, begrænset til en bestemt procentdel af dens egenkapital, som varierer afhængigt af den enkelte institutions vurderingsniveau. Ved beregningen af disse grænser tages der også hensyn til beløbet for udestående garantier, som samme institution har udstedt til Kommissionen. Det kontrolleres jævnligt, at udestående indlån overholder de gældende politiske krav.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Med hensyn til investeringer i statsobligationer foretaget med foreløbigt indkasserede bøder, der er pålagt fra og med 2010, påtager Kommissionen sig eksponeringen for kreditrisikoen. Den højeste risikokoncentration vedrører Frankrig, som tegner sig for 26 % af porteføljen. De fem største eksponeringer (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Belgien) tegner sig samlet for 72 % af investeringsporteføljen. Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A (S&P eller tilsvarende).

Finansielle garantier

Den risikostyringspolitik, der anvendes for accept af sådanne garantier, sikrer en høj kreditkvalitet for Kommissionen. Det kontrolleres jævnligt, at de udestående garantier overholder de gældende politiske krav.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

De vedtagne retningslinjer for fondens kapitalforvaltning og/eller investeringsstrategien fastlægger bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens eksponering for kreditrisiko. Disse lofter og restriktioner omfatter særlige udvælgelseskriterier, absolutte nominelle kreditlofter afhængigt af udstederkategori, relative koncentrationsgrænser afhængigt af udstederkategori og koncentrationsgrænser pr. udstedelse. Alle investeringer er som mindst vurderet til investment grade.

EFSI-garantifonden

De vedtagne retningslinjer for fondens kapitalforvaltning, risiko- og investeringsstrategier fastlægger bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens kreditrisiko, som normalt er begrænset til investment grade. Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A (S&P eller tilsvarende).

Eftersom Banken for Internationale Betalinger (BIS) er den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2017, er der indtil videre ikke foretaget nogen kreditforbedringer i form af f.eks. yderligere sikkerhedsstillelse, nettingaftaler eller garantier. Den maksimale eksponering for kreditrisikoen for valutaderivater med en positiv dagsværdi ved udgangen af regnskabsperioden svarer til den regnskabsmæssige værdi på balancen.

6.6. LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

(mio. EUR)
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Låntagning	(6 700 )	(14 862 )	(33 279 )	(54 841 )
Betalingsforpligtelser	(39 048 )	—	—	(39 048 )
Andet	(150)	(665)	(1 255 )	(2 070 )
I alt pr. 31.12.2017	(45 898 )	(15 527 )	(34 534 )	(95 959 )
Låntagning	(2 094 )	(18 084 )	(34 950 )	(55 128 )
Betalingsforpligtelser	(40 005 )	—	—	(40 005 )
Andet	(189)	(637)	(1 397 )	(2 222 )
I alt pr. 31.12.2016	(42 288 )	(18 721 )	(36 346 )	(97 355 )

Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Derivater — betalingssiden	(634)	(2)	—	(635)
Derivater — modtagersiden	638	—	—	638
Nettopengestrømme pr. 31.12.2017	5	(2)	—	3
Derivater — betalingssiden	(150)	—	—	(150)
Derivater — modtagersiden	149	—	—	149
Nettopengestrømme pr. 31.12.2016	(1)	—	—	(1)

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån på samme vilkår (»back-to-back«-transaktioner). For makrofinansiel bistand og Euratom-lån fungerer Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland som en likviditetsreserve (eller et sikkerhedsnet) i tilfælde af låntagernes misligholdelse eller forsinkede betaling. For betalingsbalancestøtte fastlægger Rådets forordning (EF) nr. 431/2009 en procedure, der sikrer tilstrækkelig tid til at anvende midler på Kommissionens konti til egne indtægter i medlemsstaterne. For EFSM fastlægger Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 en tilsvarende procedure.

Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for et givet år altid er tilstrækkelig til at gennemføre alle betalinger. De samlede bidrag fra medlemsstaterne er lig med de samlede betalingsbevillinger for budgetåret. Medlemsstaternes bidrag modtages imidlertid i 12 månedlige rater i løbet af året, mens betalingerne er mere sæsonbestemte. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (om metoderne og procedurerne for overdragelse af egne indtægter som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 804/2016) er medlemsstaternes bidrag vedrørende (ændrings-)budgetter godkendt efter den 16. i en given måned (n) desuden først til rådighed i måned n+2, mens de dertil knyttede betalingsbevillinger er til rådighed med det samme. For at sikre, at den disponible likviditet altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og om nødvendigt kan egne indtægter eller supplerende midler op til en vis grænse og på visse betingelser indkræves fra medlemsstaterne på forhånd. Udgifternes sæsonbetonede karakter og de senere års samlede budgetmæssige begrænsninger har resulteret i et behov for øget overvågning af betalingsrytmen hen over året. Hvad angår Kommissionens likviditetstransaktioner fra dag til dag, sikrer automatiske likviditetsstyringsredskaber i tillæg til ovennævnte, at der fra dag til dag er tilstrækkelige midler på hver af Kommissionens bankkonti.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Porteføljen udgøres primært af højlikvide værdipapirer, som kan sælges for at dække uventede udgående pengestrømme. Derudover er andelen af indskud, værdipapirer, der forfalder inden for et år, og obligationer med variabel rente på 38 %.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Fonden skal have mindst 100 mio. EUR i en kortfristet portefølje med en løbetid på mindre end 12 måneder, der skal investeres i pengepolitiske instrumenter. Pr. 31. december 2017 beløb disse investeringer, inklusive likvide midler, sig til 244 mio. EUR. Mindst 20 % af fondens nominelle værdi skal endvidere bestå af pengepolitiske instrumenter, obligationer med fast rente med en restløbetid på mindre end et år og obligationer med variabel rente. Pr. 31. december 2017 udgjorde denne andel 23 %.

EFSI-garantifonden

Garantifonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Porteføljen udgøres primært af højlikvide aktiver, som kan sælges for at dække uventede udgående pengestrømme, herunder de mest likvide aktiver i amerikanske dollar, dvs. amerikanske værdipapirer, som på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen udgør 16 % af den samlede portefølje.

Afregningen af derivatkontrakter sker brutto på grundlag af deres aftalte løbetid. Forpligtelser opfyldes ved hjælp af salg af aktiver i amerikanske dollar og/eller en swap-transaktion, som kan indebære en udadgående pengestrøm som følge af kursforskelle.

Der kræves ingen likviditetsstyring i forbindelse med krav til sikkerhedsstillelse/margen, eftersom den aktuelle modpart accepterer at handle med Kommissionen uden krav til sikkerhedsstillelse/margen.

Andre finansielle instrumenter — valutaoptioner

I løbet af det år, der sluttede den 31. december 2017, indgik EU en derivatkontrakt (valutaoption), der dækker devalueringen af fremmed valuta knyttet til lån ydet til finansielle institutioner (se bemærkning 2.11.2). For så vidt angår de andre finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, kan det beløb, som EU hæfter for i henhold til denne option, ikke overstige det forpligtede beløb, hvilket mindsker likviditetsrisikoen.

7. OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

7.1. NÆRTSTÅENDE PARTER

Den Europæiske Unions nærtstående parter er de konsoliderede enheder i EU, tilknyttede organer og nøglepersoner i disse enheders ledelser. Transaktioner med disse enheder finder sted som led i EU's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

7.2. VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter vedrørende nøglepersoner i EU's ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol

Kategori 2: Næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, dommere og generaladvokater i Den Europæiske Unions Domstol, præsidenten for og medlemmerne af Retten, præsidenten for og medlemmerne af Retten for EU-personalesager, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: Institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg. Yderligere oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på Europa-webstedet, og som er det officielle dokument, der beskriver rettigheder og forpligtelser for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

EUR
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	27 436,90	24 852,26 -	19 881,81 -	21 472,36 -	12 641,93 -
		25 846,36	22 367,04	22 864,09	19 881,81

Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	0-4 %-16 %

Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2 % + 184,55	2 % + 184,55	2 % + 184,55	2 % + 184,55	2 % + 184,55
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	403,25	403,25	403,25	403,25	403,25
Førskoletillæg	98,51	98,51	98,51	98,51	98,51
Uddannelsestillæg eller	273,6	273,6	273,6	273,6	273,6
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	547,2	547,2	547,2	547,2	547,2
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	627,76	Ikke relevant	Ikke relevant

Repræsentationstillæg	1 486,84	955,58	627,76	Ikke relevant	Ikke relevant

Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant

Overførsler til en medlemsstat:
Uddannelsestillæg (14)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen (14)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Udgifter til repræsentation	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Ikke relevant	Ikke relevant

Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	54 873,80	48 969,98 -	39 763,62 -	42 944,71 -	Godtgjort
		50 928,78	44 734,07	45 728,19
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge efter fratræden	27 436,90	24 852,26 -	19 881,81 -	21 472,36 -	Godtgjort
		25 846,36	22 367,04	22 864,09
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Overgangsydelse (% af grundlønnen) (15)	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	40 % — 65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket
Pension (% af grundløn, før skat)	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %

Indeholdelser:
Skat	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %	8 % — 45 %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %
Særligt fradrag i lønnen	7 %	7 %	7 %	7 %	6-7 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	9,8 %
Antal personer ved årets udgang	3	6	93	28	112

8. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab havde Kommissionens regnskabsfører ikke konstateret eller fået meddelelse om andre væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Som forklaret i bemærkning 4.1.1 er EFSI-aftalen blevet ajourført i marts 2018 efter ændring af forordning EU 2017/2396.

Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

9. ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

A. KONTROLLEREDE ENHEDER (52)

1. Institutioner og rådgivende organer (11)

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Unions Domstol

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Regionsudvalget

Rådet for Den Europæiske Union

2. EU-agenturer (39)

2.1. Forvaltningsorganer (6)

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer

Forvaltningsorganet for Forskning

Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder

Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

2.2. Decentrale agenturer (33)

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed

Det Europæiske Lægemiddelagentur

Det Europæiske GNSS-Agentur

Det Europæiske Kemikalieagentur

Fusion for Energy (Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling)

Eurojust

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

Det Europæiske Miljøagentur

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Det Europæiske Asylstøttekontor

Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

eu-LISA (Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Den Europæiske Unions Jernbaneagentur

EF-Sortsmyndigheden

EU-Fiskerikontrolagenturet

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Den Europæiske Politienhed (Europol)

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)

3. Andre kontrollerede enheder (2)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

B. TILKNYTTEDE ORGANER (1)

Den Europæiske Investeringsfond

MINDRE ENHEDER

De enheder, der er nævnt nedenfor, er på grund af deres ubetydelighed ikke bogført ved hjælp af den indre værdis metode i EU's konsoliderede årsregnskab for 2017:

Fællesforetagendet for biobaserede industrier (BBI)

Fællesforetagendet er et offentlig-privat partnerskab mellem EU og Bio-based Industries Consortium (BIC). BBI har til formål at sikre den fulde udnyttelse af Europas bioøkonomiske potentiale via omdannelse af biologiske rest- og affaldsprodukter til grønnere hverdagsprodukter ved brug af innovativ teknologi og bioraffinaderier, som er selve kernen i bioøkonomien.

Fællesforetagendet Clean Sky

Fællesforetagendet er det største europæiske forskningsprogram til udvikling af innovativ og banebrydende teknologi til at nedbringe CO2, gasemissioner og støjniveauet, som forårsages af luftfartøjer. Clean Sky finansieres over Horisont 2020-programmet og bidrager til at øge samarbejdet i den europæiske luftfartsindustri og styrke dens globale lederskab og konkurrenceevne.

Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

IMI er Europas største offentlig-private initiativ og har til formål at sætte skub i udviklingen af bedre og mere sikre lægemidler til patienterne. IMI er et fællesforetagende mellem Den Europæiske Union og en sammenslutning af medicinalindustriforeninger.

Fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (ECSEL) (sammenlægning af de tidligere fællesforetagender Artemis og ENIAC)

Fællesforetagendet ECSEL er et offentlig-privat partnerskab inden for elektroniske komponenter og systemer, der skaber forbindelse mellem forskning og udnyttelse heraf, strømliner strategier for at øge europæiske og nationale investeringer og bidrager til opbygningen af et avanceret økosystem.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint

Fællesforetagendet er et offentlig-privat partnerskab, som støtter forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for brændselscelle- og brintteknologi i Europa. Formålet er at bidrage til at få disse teknologier hurtigere ud på markedet og udnytte deres potentiale som midler til at opnå et kulstoffattigt energisystem.

Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR)

SESAR er et offentlig-privat partnerskab, som har til opgave at modernisere det europæiske lufttrafikstyringssystem (ATM) ved at koordinere og samle al relevant forskning og innovation inden for ATM i EU.

Fællesforetagendet Shift2Rail

Shift2Rail er det første europæiske fælles teknologiinitiativ inden for jernbaner, som har til formål at understøtte målrettet forskning og innovation og markedsbaserede løsninger ved at styrke integrationen af ny og avanceret teknologi i innovative løsninger til jernbaneprodukter.

De ovennævnte enheders årsregnskaber er offentligt tilgængelige på deres respektive websteder.

REGNSKABSREDEGØRELSE OG -ANALYSE

REGNSKABSÅRET 2017 (16)

INDHOLDSFORTEGNELSE

EU'S KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB: DEN ØKONOMISK SITUATION FOR 2017

1.1.

INDTÆGTER

1.2.

UDGIFTER

1.3.

AKTIVER

1.4.

FORPLIGTELSER

102

BESKYTTELSE AF EU-BUDGETTET:

103

FORVALTNING AF RISICI OG USIKKERHEDER I EU's BUDGETGENNEMFØRELSE

105

3.1.

MAKROØKONOMISK KONTEKST

105

3.2.

BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORLPIGTELSER I FORBINDELSE MED FINANSIEL BISTAND

106

3.3.

EVENTUALFORLPIGTELSER I FORBINDELSE MED BUDGETGARANTIER

107

3.4.

SKUB I BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG INVESTERINGER

107

3.5.

RESERVEN FOR NYTILKOMNE 300 (NER300)

108

Formålet med denne regnskabsredegørelse og -analyse er at øge læsernes forståelse af balancen, resultatopgørelsen og pengestrømmene, som præsenteres i EU's konsoliderede årsregnskab. Oplysningerne i denne diskussion og analyse er ikke blevet revideret.

1. EU'S KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB: DEN ØKONOMISK SITUATION FOR 2017

1.1. INDTÆGTER

EU's konsoliderede indtægter omfatter beløb vedrørende kommercielle transaktioner og ikkekommercielle transaktioner, hvoraf de sidste er de mest interessante.

Nedenstående giver en oversigt over hovedkategorierne af ikkekommercielle transaktioner.

Udviklingen i indtægter fra de vigtigste ikkekommercielle transaktioner over fem år (i mio. EUR):

I 2017 faldt de konsoliderede indtægter 7 % til 136,2 mia. EUR. Sammenlignet med året før skyldes det primært følgende:

—

et fald i de BNI-baserede indtægter på 17 mia. EUR, eller 18 %, sammenlignet med året før. Effekten heraf kan ses i ovenstående diagram og afspejler hovedsageligt virkningen af nedsættelsen af betalingsbevillingerne på budgettet for 2017. De BNI-baserede indtægter anvendes til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægtskilder — og

—

ovenstående fald blev delvist kompenseret af »Andre indtægter« fra ikkekommercielle transaktioner, der beløber sig til 6,4 mia. EUR, omfatter virkningen af budgetoverskuddet for 2016, og som præsenteres på kontoen for budgetjusteringer. Dette budgetoverskud er stort som følge af underudnyttelsen af bevillinger til programmer i 2016, se bemærkning 2.2 i beretningen om gennemførelsen af budgettet for 2016. Der er tale om en mekanisme, der indirekte godtgør medlemsstaterne, idet den nedsætter beløbet for egne indtægter det efterfølgende år (i dette tilfælde nedsat for regnskabsåret 2017), fordi budgetoverskud bogføres som en indtægt.

1.2. UDGIFTER

Det primære element i de udgifter, der bogføres i det konsolideret årsregnskab, er overførsler i forbindelse med delt forvaltning, som omfatter følgende fonde: i) Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), ii) ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne, iii) EFRU og Samhørighedsfonden og iv) Den Europæiske Socialfond (ESF).

Disse fonde står for næsten 63 % af alle udgifterne for det år, der sluttede den 31. december 2017. Fordelingen fremgår af diagrammet nedenfor.

Den relative vægtning af de vigtigste udgifter afholdt af medlemsstaterne i regnskabsåret 2017

Udgifter under direkte forvaltning repræsenterer Kommissionens, forvaltningsorganers og trustfondes budgetgennemførelse. Under indirekte forvaltning gennemføres budgettet af EU-agenturer, EU-organer, tredjelande, internationale organisationer og andre enheder.

Udgifterne under direkte og indirekte forvaltning udgjorde samlet set ca. 19 % af de samlede udgifter (24 mia. EUR) og lå på et stabilt niveau i forhold til det foregående regnskabsår.

EU bogfører fremtidige betalingsforpligtelser som udgifter, selv om de endnu ikke fremgår af det kontantbaserede regnskab. De vigtige beløb er bogført som betalingsforpligtelser og påløbne udgifter inden for landbrug og udvikling af landdistrikter og udgifter til pensioner og andre medarbejderydelser, som kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet og ansatte i almindelighed optjener.

De konsoliderede udgifter er steget med 11 %, til 128,1 mia. EUR. Sammenlignet med 2016 skyldes det primært følgende:

—	udgifterne til EFRU og Samhørighedsfonden faldt med ca. 50 % eller 17,4 mia. EUR, som følge af færre udgifter til den foregående programmeringsperiode (2007-2013) — og

—	af samme årsag faldt udgifterne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) samt for andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne ligeledes med 1,2 mia. EUR.

1.3. AKTIVER

De væsentligste poster på balancens aktivside vedrører finansielle aktiver (lån, finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, kontanter) og forfinansieringsbeløb, som udgør ca. 85 % af EU's aktiver.

Sammensætningen af EU's konsoliderede aktiver

Pr. 31. december 2017 beløb de samlede aktiver sig til 166,2 mia. EUR, hvilket afspejler en stigning på ca. 2 %. De vigtigste ændringer er:

—	en stigning i forfinansieringen på 6,3 mia. EUR, der skyldes små stigninger på næsten alle politikområder

—

en stigning i de finansielle instrumenter på 2,5 mia. EUR, der skyldes finansieringen af garantifonden for EFSI-transaktioner. Denne fond blev oprettet for at skabe en likviditetsbuffer mod potentielle tab for EIB i forbindelse med de af dets finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-EU-garantien i medfør af EFSI-aftalen. Fonden tilføres gradvist midler op til 9,1 mia. EUR, som skal dække 35 % af EU's samlede fremtidige EFSI-garantiforpligtelser — og

—	en stigning i materielle anlægsaktiver på 0,7 mia. EUR, der skyldes udvikling af de rumbaserede aktiver (Galileo og Copernicus).

EU's institutioner og organer bestræber sig normalt på at holde deres kassebeholdning og likvide midler på et lavt niveau. Kassebeholdningen på 24,1 mia. EUR ved årets udgang er mindre end i 2016 og udgøres af følgende elementer:

—	egne indtægter. Der indgår et samlet nettobeløb på 8,9 mia. EUR på balancen, som skal betales tilbage til medlemsstaterne i begyndelsen af 2018 som følge af ændringsbudgetter, som blev vedtaget sidst i 2017

—	bøder pålagt af Kommissionen for overtrædelse af konkurrencereglerne på 0,5 mia. EUR, og som blev endeligt indkasseret sent i 2017, indgår også i likviditetssaldoen ved udgangen af året, og

—	på likviditetssaldoen indgår også formålsbestemte indtægter i form af betalingsbevillinger på 8,4 mia. EUR.

Forfinansiering

Det skal bemærkes, at omfanget af forfinansiering i betydelig grad påvirker den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode kan man f.eks. forvente, at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at omfanget af forfinansiering fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekterne og en hurtig godkendelse af udgifter.

Den samlede forfinansiering (minus andre forskud til medlemsstaterne og bidrag til Bekou- og Afrika-trustfondene) på EU's balance beløber sig til 44,3 mia. EUR (2016: 41,6 mia. EUR), hvoraf størstedelen vedrører Kommissionens aktiviteter. Omkring 61 % af Kommissionens forfinansiering er knyttet til delt forvaltning, dvs. at gennemførelsen af budgettet er uddelegeret til medlemsstaterne (Kommissionen har en tilsynsfunktion).

Kommissionens forfinansiering efter forvaltningsmetode

De største forfinansieringsbeløb under delt forvaltning vedrører EFRU og Samhørighedsfonden (14,9 mia. EUR).

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Følgende elementer er bogført som finansielle instrumenter i EU's konsoliderede årsregnskab:

—

finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet: i forbindelse med denne type budgetgennemførelse udbetales midlerne enten til forvaltningskonti, der forvaltes af bemyndigede enheder, og forbliver disponible (som kassebeholdning og tilsvarende likvide midler og obligationer) til dækning af fremtidige anmodninger om garanti, eller investeres i egenkapital

—

finansielle aktiver, der indehaves i garantifonde i forbindelse med budgetgarantier: i forbindelse med denne type budgetgennemførelse yder EU garantier til bemyndigede enheder, for hvilke finansieringen kun delvist ydes gennem garantifonde, der er oprettet af Kommissionen, hvorved disse midler udgør eventualforpligtelser på EU-budgettet — se bemærkning 3.3 — og

—	lån og tilknyttet låntagning i forbindelse med programmer for finansiel bistand.

Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet

Betydningen og størrelsen af finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet under direkte og indirekte forvaltning, vokser år for år. I modsætning til den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten. Formålet med en sådan anvendelse af EU's budget er at maksimere effekten af de midler, der stilles til rådighed. Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, findes i form af garantiinstrumenter, egenkapitalinstrumenter og låneinstrumenter — se oversigten pr. FFR nedenfor. De aktiver, der indehaves i disse instrumenter, opbevares enten som kassebeholdning og tilsvarende likvide midler eller investeres i egenkapitalinstrumenter eller gældsinstrumenter og bogføres i EU's konsoliderede årsregnskab som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Finansielle instrumenter finansieret over EU-budgettet, som indeholder finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (værdi ved årets udgang):

I nedenstående tabeller gives en oversigt over de finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, pr. FFR-periode, og værdien heraf pr. 31. december 2017:

(mio. EUR)
Vedrører mere end én FFR	Aktiver (17)	Passiver (18)	Garantier (19)
Garanti- og risikodelingsinstrumenter:
Garantifaciliteten under Vestbalkanfaciliteten (EDIF)	28	(26)	—
	28	(26)	—
Egenkapitalinstrumenter:
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE)	119	—	—
Den Grønne Vækstfond for de østlige nabolande	70	0	—
Virksomhedsinnovationsfonden (ENIF)	18	—	—
Fonden for MSMV'er i SANAD — MENA	18	—	—
Virksomhedsudvidelsesfonden (ENEF)	10	—	—
MIFA-gældsfonden (mikrofinansieringsinitiativet for Asien)	8	—	—
	245	0	—
I alt	273	(26)	—

FFR 2014-2020	Aktiver	Passiver	Garantier
Garanti- og risikodelingsinstrumenter:
Horisont 2020 — InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation	941	(30)	(813)
Horisont 2020 — InnovFin-garanti til SMV'er	694	(205)	(484)
Connecting Europe-facilitetens låneinstrument (CEF DI)	524	(3)	(490)
COSME-lånegarantifacilitet	224	(331)	(2)
Garantifaciliteten for EaSI	56	(25)	—
Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE)	31	(1)	(2)
Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer	17	(4)	—
Lånegarantifaciliteten for studielån	14	(1)	—
SEMED MSMV-programmet for finansiel inklusion	14	—	(6)
Faciliteten til finansiering af naturkapital	12	—	(1)
Finansieringsfaciliteten for SMV'er (det østlige partnerskab)	5	(5)	—
Programmet for kvinders erhvervsdeltagelse (det østlige partnerskab)	4	—	(4)
Støtte til økonomisk diversificering i Mongoliet	2	—	—
	2 538	(604)	(1 802 )
Egenkapitalinstrumenter:
Horisont 2020 — InnovFin-egenkapitalfacilitet til FoI	312	(9)	—
COSME-egenkapitalfaciliteten for vækst	45	(2)	—
Risikokapitalfaciliteten for de sydlige nabolande	20	—	—
Climate Investor One	16	—	—
Investeringsfaciliteten for Latinamerika (LAIF)	13	—	—
Africa Agriculture Trade and Investment Fund	10	—	—
	416	(12)	—
Blandede instrumenter:
EU-faciliteten for et vidtgående og bredt frihandelsområde	70	—	(18)
ElectriFI	32	0	—
	102	0	(18)
I alt	3 056	(615)	(1 820 )

FFR før 2014	Aktiver	Passiver	Garantier
Garanti- og risikodelingsinstrumenter:
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)	763	(70)	(654)
SMV-garantifaciliteten under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation CIP	90	(167)	—
Flerårigt program (MAP) for virksomheder	32	(32)	—
SMV-garantifaciliteten	12	(5)	—
Europæisk mikrofinansieringsmandat (Progress)	6	(5)	—
	904	(279)	(654)
Egenkapitalinstrumenter:
Facilitet for hurtigtvoksende og innovative SMV'er under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation	428	(4)	—
Flerårigt rammeprogram — egenkapitalfacilitet	217	—	—
Den europæiske fond for energieffektivitet	100	—	—
Margueritefonden	79	—	—
Global Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi	72	—	—
Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet (PMF) for EaSI	67	—	—
Den europæiske teknologifacilitet for iværksættere af 1998 (ETF)	10	—	—
Pilotprojekter for teknologioverførsel	1	—	—
	974	(4)	—
Blandede instrumenter:
Instrument til økonomisk og finansielt samarbejde MEDA	179	(2)	—
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)	125	(3)	—
SMV-støttelån	16	—	—
	320	(5)	—
I alt	2 198	(288)	(654)
Totalbeløb	5 526	(930)	(2 473 )

Finansielle aktiver, der indehaves i garantifonde i forbindelse med budgetgarantier:

Kommissionen har oprettet garantifonde til at dække budgetgarantier (se bemærkning 4.1.1 til det konsoliderede regnskab), som ydes til EIB-gruppen. Disse garantifonde tilføres midler fra EU-budgettet, så de kan agere som likviditetsbuffer i tilfælde af tab på sikrede transaktioner. Betalinger til garantifondene investeres i finansielle instrumenter, herunder gældsinstrumenter, kassebeholdninger og tidsindskud. Pr. 31. december 2017 ejer Kommissionen finansielle aktiver i:

—	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland til en værdi af 2,4 mia. EUR og

—	EFSI-garantifonden til en værdi af 3,5 mia. EUR.

Lån og tilknyttet låntagning i forbindelse med programmer for finansiel bistand

Finansiel støtte til medlemsstaterne og tredjelande i form af bilaterale lån, der finansieres gennem kapitalmarkederne og garanteres over EU-budgettet, ydes af Kommissionen i overensstemmelse med afgørelser truffet af Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen, der handler på vegne af EU, forvalter i øjeblikket tre overordnede låneprogrammer:

—	den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM),

—	betalingsbalancestøtte (BOP) og

—	makrofinansiel bistand (MFA), under hvilke der kan ydes lån.

Den kapital, der er nødvendige for at finansiere EU's långivning, tilvejebringes via kapitalmarkederne eller finansielle institutioner. MFA-lån ydes til partnerlande uden for EU.

P. 31. december 2017 var de nominelle beløb på de lån, der er ydet som finansiel bistand under EFSM og som betalingsbalancestøtte på:

Mia. EUR
	BOP			EFSM (20)			I ALT
	Letland	Rumænien	I alt	Irland	Portugal	I alt	I ALT
Tildelt støtte i alt	3,1	5,0 (21)	8,1	22,5	26,0	48,5	56,6
Udbetalt støtte i alt pr. 31.12.2017	2,9	5,0	7,9	22,5	24,3	46,8	54,7
Tilbagebetalt støtte i alt pr. 31.12.2017	(2,2 )	(2,7 )	(4,9 )	—	—	—	(4,9 )
Udestående beløb pr. 31.12.2017	0,7	2,3	3,0	22,5	24,3	46,8	49,8

EFSM

EFSM blev oprettet med henblik på at yde finansiel bistand til alle medlemsstater, som befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. EFSM blev således brugt til at yde finansiel bistand til Irland og Portugal mellem 2011 og 2014 på betingelse af, at der blev gennemført reformer.

Dette program er afsluttet, og der kan ikke ydes yderligere lån herunder, om end det stadig eksisterer med henblik på specifikke formål såsom forlængelsen af løbetiden på lån, der er ydet til Irland og Portugal, samt overgangslån.

EFSM-programmet tager primært sigte på:

Irland

—	Irland anmodede om at få udbetalt det fulde beløb på i alt 22,5 mia. EUR ydet under EFSM i december 2010. Dette beløb blev udbetalt i otte rater mellem januar 2011 og marts 2014

—	Irland har mulighed for at forlænge løbetiden på disse EFSM-lån baseret på en forlængelse af den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid — og

—

fristen for det første afdrag på 3,4 mia. EUR var april 2018. Irland har imidlertid anmodet om at få løbetiden forlænget. Denne forlængelse blev godkendt, og der er taget lån på markederne hertil i løbet af første kvartal 2018. Afdragen skal nu falde i to rater på 2,4 mia. EUR og 1 mia. EUR i henholdsvis 2025 og 2033. fristen for det andet afdrag på 0,5 mia. EUR er oktober 2018, men der er også mulighed for at anmode om forlængelse af løbetiden herpå.

Portugal

—	Portugal anmodede om at få udbetalt 24,3 mia. EUR af det fulde beløb på 26,0 mia. EUR ydet under EFSM i maj 2011. Dette beløb blev udbetalt i syv rater mellem maj 2011 og november 2014 — og

—	fristen for det første afdrag på 0,6 mia. EUR er oktober 2018, men som i tilfældet med Irland har Portugal også mulighed for at anmode om forlængelse af løbetiden.

BOP

Betalingsbalancestøtte er et bistandsprogram beregnet på lande uden for euroområdet, som har eller er i fare for at få problemer med betalingsbalancen. Betalingsbalancestøtte tager form af mellemfristede lån, som er betingede af, at der gennemføres en række politikker, som skal løse underliggende økonomiske problemer. Betalingsbalancestøtte fra EU tilbydes typisk i samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF) og andre internationale institutioner eller lande.

EU's mellemfristede finansielle bistand under betalingsbalancefaciliteten blev reaktiveret i november 2008 for at hjælpe Ungarn og derefter i januar og maj 2009 for at hjælpe Letland og Rumænien med at genskabe markedets tillid med et samlet lånetilsagn på 14,6 mia. EUR. Betalingsbalancestøtteprogrammet for Ungarn udløb i 2010 og lånene var fuldt tilbagebetalt i 2016. Programmerne for både Letland og Rumænien udløb i 2012, og der kan således ikke udbetales yderligere rater.

Desuden udløb de to programmer for forebyggende bistand til Rumænien i henholdsvis 2013 og 2015 uden at være blevet fuldt udnyttet.

De vigtigste punkter er:

—	I 2017 har de medlemsstater, der har modtaget betalingsbalancestøtte, rettidigt tilbagebetalt det fulde beløb på 1,3 mia. EUR, hvoraf 1,2 mia. EUR vedrører et afdrag betalt af Rumænien, mens resten vedrører renter — og

—	i april 2018 betalte Rumænien et afdrag på 1,2 mia. EUR, og landet forventes at betale et yderligere afdrag på 0,1 mia. EUR i oktober 2018.

MFA

Makrofinansiel bistand er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande uden for EU, der har problemer med betalingsbalancen. Makrofinansiel bistand tager form af mellemfristede/langfristede lån eller tilskud, eller en kombination heraf, og er kun til rådighed for lande, der drager fordel af et IMF-program, der foretager udbetalinger.

Pr. 31. december 2017 beløb de udestående lån under MFA-programmet sig til 3,9 mia. EUR i nominelle beløb.

1.4. FORPLIGTELSER

De vigtigste poster på balancens passivside består primært af fire centrale elementer: i) pensionsforpligtelser og andre medarbejderydelsesforpligtelser, ii) lån, iii) betalingsforpligtelser overfor tredjeparter og iv) påløbne udgifter.

Sammensætningen af forpligtelserne på EU's konsoliderede balance

Pr. 31. december 2017 beløb de samlede forpligtelser sig til 236,5 mia. EUR, hvilket afspejler en stigning på ca. 1 % sammenlignet med året før.

De vigtigste ændringer skyldes følgende:

—	at stigningen i de samlede medarbejderydelsesforpligtelser på 5,9 mia. EUR beror primært på stigningen i nettoforpligtelserne til pensionsordningen for EU-tjenestemænd

—

at hensættelserne steg med 1 mia. EUR som følge af en ajourført undersøgelse vedrørende hensættelser til nedlukning af atomkraftværker fra Det Fælles Forskningscenter, der medførte et højere skøn for denne forpligtelse. Ændringen vedrører beregningens primære input — tidsplanen — der tidligere er blevet anslået til 20 år, men nu er ajourført til 40 år — og

—	at de påløbne udgifter faldt med 3,7 mia. EUR, hvilket delvist kompenserer for ovenstående virkninger. Dette fald i de påløbne udgifter skyldes det faktum, at samhørighedsprogrammerne under den forrige FFR nu er langt fremme i afslutningsfasen.

Samlet set ligger de resterende passiver stabilt. Det er vigtigt at bemærke, at de finansielle forpligtelser er faldet på længere sigt som følge af et fald i låntagningen kombineret med en stigning for den kortfristede del, der skyldes afdrag på betalingsbalancestøtte og EFSM-lån i 2018 foretaget af Rumænien (1,35 mia. EU), Irland (3,9 mia. EUR) og Portugal 0,6 mia. EUR) som forventet på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Samlede betalingsanmodninger og fakturaer bogført under gældsposten på balancen

Nettoaktiver

At passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, men derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er i 2017 bogført i henhold til periodiseringsprincippet, selv om de måske først reelt bliver betalt i 2018 eller senere og finansieres via fremtidige budgetter, og de tilknyttede indtægter først bogføres i fremtidige perioder. De vigtigste beløb at fremhæve er dem, der vedrører EGFL-aktiviteter (udbetalt i 2018) og medarbejderydelsesforpligtelser (som skal betales i løbet af de næste 30 år og mere).

2. BESKYTTELSE AF EU-BUDGETTET:

Oversigt over finansielle korrektioner og inddrivelser i 2017

Ved gennemførelsen af EU's budget er det nødvendigt at sikre forebyggelse, registrering og korrektion af systemsvagheder, der fører til svig og uregelmæssigheder. Revisionsretten afgiver i sin årsberetning en revisionserklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af regnskabets underliggende transaktioner og væsentlige fejlforekomster i årsregnskabets betalinger. Revisionserklæringen er medtaget i offentliggørelsen af EU's årsregnskab i EU-Tidende.

Kommissionens beskyttelsesforanstaltninger afbøder effekten af disse fejl gennem to mekanismer:

1)	forebyggende mekanismer (f.eks. forudgående kontrol og afbrydelse og suspension af betalinger) og

2)	korrektionsmekanismer (primært finansielle korrektioner, der pålægges eller aftales med medlemsstaterne, og inddrivelser fra modtagere af EU-betalinger).

Under delt forvaltning (dvs. landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger) er medlemsstaterne primært ansvarlige for gennem hele udgiftscyklussen at sikre, at udgifter, der betales over EU-budgettet er lovlige og formelt rigtige.

Beskyttende foranstaltninger følger af det tilsyn og de kontroller, som udføres af både Kommissionen og — i tilfælde af udgifter med delt forvaltning — medlemsstaterne for at afdække, hvorvidt de udgifter, der finansieres over EU-budgettet, er støtteberettigede. Når Kommissionen fastsætter beløbet for en finansiel korrektion eller inddrivelse, tager den hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den gældende lovgivning og de finansielle konsekvenser for EU-budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer.

Korrigerende mekanismer:

Finansielle korrektioner og inddrivelser præsenteres i to hovedfaser i processen. Begge faser kan finde sted i samme år eller i forskellige år:

Finansielle korrektioner og inddrivelser i bekræftelsesfasen: Disse beløb er enten accepteret af den berørte medlemsstat eller vedtaget ved en Kommissionsafgørelse. I 2017 beløb de samlede bekræftede finansielle korrektioner og inddrivelser sig til 2 662 mio. EUR (2016: 3 777 mio. EUR), hvoraf 1 826 mio. EUR er resultatet af korrigerende foranstaltninger.

Finansielle korrektioner og inddrivelser bekræftet i 2017 (*1) — fordelt på politikområder

Finansielle korrektioner og inddrivelser i gennemførelsesfasen: Disse beløb repræsenterer den sidste fase i processen, hvor uretmæssigt udbetalte beløb for udgifter bliver endegyldigt rettet. Den sektorbaserede rammelovgivning indeholder bestemmelser om adskillige gennemførelsesmekanismer. I 2017 beløb de samlede gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser sig til 2 845 mio. EUR (2016: 3 389 mio. EUR), hvoraf 1 949 mio. EUR er resultatet af korrigerende foranstaltninger. Gennemførelsen af finansielle korrektioner og inddrivelser kan tage flere år primært som følge af afdragsordninger eller udsættelser, der indrømmes medlemsstaterne under landbrugspolitikken. Den retlige ramme for samhørighedspolitikken indeholder bestemmelser vedrørende gennemførelsen ved eller efter afslutningen af programmeringsperioden.

Finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2017 (*1) — fordelt på politikområder

3. FORVALTNING AF RISICI OG USIKKERHEDER I EU's BUDGETGENNEMFØRELSE

3.1. MAKROØKONOMISK KONTEKST

Den makroøkonomiske situation i EU (22) påvirker EU-medlemsstaternes evne til at opfylde deres finansieringsforpligtelser over for EU's institutioner og organer og dermed EU's evne til fortsat at gennemføre EU's politikker.

Mens den bredt forankrede fremgang i den globale økonomiske aktivitet og handel det sidste år har været til gavn for euroområdet, er den indenlandske efterspørgsel også steget, styrket af en erhvervs- og forbrugertillid, der nu ligger over middel, fortsat politisk støtte og forbedrede arbejdsmarkeder. Den europæiske økonomi ser således ud til at være klar til udvidelse i et solidt tempo. Det forventes, at der fortsat skabes arbejdspladser på et robust grundlag, som dermed vil anspore til vækst i forbruget. Samtidig vurderes investeringsbetingelserne til fortsat at være gunstige, og det forventes, at både de indenlandske og den udenlandske efterspørgsel vil stige, og at finansieringsbetingelserne forbliver rimelige. Det resterende uudnyttede potentiale i økonomien bør give mulighed for, at BNP fortsat stiger på niveauer, der er højere end den skønnede potentielle vækst (på 1,5 %), i prognoseperioden. Det cykliske momentum i euroområdet forventes imidlertid at stabilisere sig en smule i løbet af 2018, i takt med at den kraftige stigning i beskæftigelsen stilner af.

Det anslås, at Euroområdets BNP og EU's BNP er steget med 2,4 % i 2017 og vil stige med yderligere 2,3 % i 2018, inden væksten stilner af på ca. 2,0 % i 2019.

Mens arbejdsmarkedsbetingelserne er forbedret i alle medlemsstaterne, er der stadig betydelig forskel på ledighedstallene. Ikke desto mindre er prognoserne for vækst i BNP blevet opjusteret i mange af medlemsstaterne i euroområdet for hvert af de år, der er omfattet af prognosen, og vækstraterne forventes at konvergere yderligere. Som følge af det resterende uudnyttede potentiale på arbejdsmarkedet forventes lønpresset og den underliggende inflation kun at stige gradvist. Midlertidige faktorer vedrørende energipriserne vil derfor fortsat spille en stor rolle for udviklingen i inflationen og fastholde inflationsraten for det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over niveauet for den underliggende inflation i det meste af 2018. Efter at have ligget på 1,5 % i 2017, forventes HICP at ligge på gennemsnitligt 1,5 % i 2018, inde den stiger til små 1,6 % i 2019.

De risici, der truer prognoserne for BNP og inflation, er fortsat bredt afbalancerede. Mens der ser ud til at være plads til, at væksten kan overgå forventningerne i de kommende kvartaler, kan dette også føre til, at væksthæmmende begrænsninger på udbuds- og efterspørgselssiden får virkning tidligere end forventet. Samtidig ser det ud til, at de gunstige markedsforventninger til fastsættelsen af priser på aktiver er sårbare overfor revurderingen af tilliden og de grundlæggende forudsætninger. Risici knyttet til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU består, og det gør ulemperne forbundet med de geopolitiske spændinger og skiftet mod en mere indadvendt og protektionistisk politik også.

Momentummet i den globale økonomi er fortsat stærkt, idet det bredt forankrede cykliske opsving fortsætter, understøttet i opadgående retning af opsvinget i investeringer og handel, stadig mere gunstige finansielle betingelser og et støttende politikmiks. Højere råvarepriser viser sig også at være en god støtte for råvareeksportørerne. Den kortsigtede prognose er en anelse mere optimistisk end i efteråret 2017, idet væksten i det globale BNP uden for EU nu forventes at ligge på 4,1 % i både 2018 og 2019 sammenlignet med 3,8 % i 2017.

3.2. BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORLPIGTELSER I FORBINDELSE MED FINANSIEL BISTAND

EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med finansielle bistandsprogrammer er ikkebudgetrelevante transaktioner. De rejste midler videreudlånes oftest »back-to-back« til modtagerlandet, dvs. med samme kupon, løbetid og beløb. Uanset metoden med »back-to-back«-videreudlån påhviler betalingen af afdrag og renter på finansieringsinstrumentet EU, som skal sikre, at alle betalinger foretages fuldt ud og rettidigt. Kommissionen har indført procedurer for at sikre tilbagebetalingen af lån, selv når de misligholdes.

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af EU-medlemsstaterne (budgetmæssige eventualforpligtelser). Lån, der optages for at finansiere lån til lande uden for EU, dækkes af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Hvis en modtagende medlemsstat misligholder lånet, dækkes afdrag og renter om muligt via Kommissionens disponible likviditetssaldo. Hvis dette ikke er muligt, henter Kommissionen de nødvendige midler hos medlemsstaterne. EU's medlemsstater er i henhold til EU's lovgivning om egne indtægter (artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014) forpligtet til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til, at EU kan opfylde sine forpligtelser. Investorerne er således kun eksponeret for EU's kreditrisiko og ikke for kreditrisikoen for modtagerne af de lån, de finansierer. Ved »back-to-back«-videreudlån sikres det, at EU-budgettet ikke løber nogen rente- eller kursrisiko.

For hvert landeprogram fastlægges det samlede støttebeløb, det antal rater, som skal udbetales, og den maksimale (gennemsnitlige) løbetid for lånepakken i EP's, Rådets og Kommissionens afgørelser. Derefter vedtager Kommissionen og modtagerlandet låne-/finansieringsparametrene, navnlig løbetiden for rater. Desuden afhænger alle raterne på nær den første rate af, at en række politiske betingelser overholdes inden for rammerne af fælles finansiel bistand fra EU/Den Internationale Valutafond (IMF), hvilket er endnu en faktor, som har betydning for tidsplanen for finansieringen. Det betyder, at tidsplaner og løbetider for emissionerne bestemmes af EU's dertil svarende udlånsaktivitet. Finansieringen ydes udelukkende i euro, og løbetidsspektret er fra 3 til 30 år.

Nedenstående tabel giver et overblik over den fastsatte tilbagebetalingsplan med beløb i nominelle værdier for udestående EFSM-lån og betalingsbalancelån pr. 31. december 2017:

(mia. EUR)
	BOP			EFSM			I ALT
	Letland	Rumænien	I alt	Irland	Portugal	I alt	I ALT
2018	—	1,3 (23)	1,3	3,9 (24)	0,6	4,5	5,8
2019	0,5	1,0	1,5	—	—	—	1,5
2021	—	—	—	3,0	6,8	9,8	9,8
2022	—	—	—	—	2,7	2,7	2,7
2023	—	—	—	2,0	1,5	3,5	3,5
2024	—	—	—	0,8	1,8	2,6	2,6
2025	0,2	—	0,2	—	—	—	0,2
2026	—	—	—	2,0	2,0	4,0	4,0
2027	—	—	—	1,0	2,0	3,0	3,0
2028	—	—	—	2,3	—	2,3	2,3
2029	—	—	—	1,0	0,4	1,4	1,4
2031	—	—	—	—	2,2	2,2	2,2
2032	—	—	—	3,0	—	3,0	3,0
2035	—	—	—	2,0	—	2,0	2,0
2036	—	—	—	—	1,0	1,0	1,0
2038	—	—	—	—	1,8	1,8	1,8
2042	—	—	—	1,5	1,5	3,0	3,0
I alt	0,7	2,3	3,0	22,5	24,3	46,8	49,8

Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) er mellemstatslige finansielle stabilitetsmekanismer, som ligger uden for rammerne af EU-traktaten, og derfor er de ikke omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab.

3.3. EVENTUALFORLPIGTELSER I FORBINDELSE MED BUDGETGARANTIER

EU har stillet garanti for EIB-gruppens lån uden for EU og for låne- og egenkapitaltransaktioner under EFSI-garantien. Pr. 31. december 2017 har EU i henhold til bemærkningerne til det konsoliderede årsregnskab (se bemærkning 4.1.1) eventualforpligtelser vedrørende begge garantier. For at afbøde den risiko, som EIB-gruppens træk på garantien kunne have for EU's budget, har EU etableret særlige garantifonde, dvs. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland og EFSI-garantifonden.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland tilføres midler fra EU-budgettet, således at 9 % af de garanterede lån under EIB's eksterne lånemandat vedrørende tredjelande er dækket ved årets udgang. Pr. 31. december 2017 dækker den samlede aktivværdi på 2,2 mia. EUR en eksponering for udbetalte beløb på 20,0 mia. EUR og for undertegnede beløb på 28,9 mia. EUR med et loft på 37,5 mia. EUR.

EFSI-garantifonden påbegyndte sin aktivitet i 2016, og det var oprindeligt meningen, at den skulle finansieres op til i alt 50 % af den maksimale eksponering for EU på 16 mia. EUR, og fonden vil således gradvist (inden 2022) nå op på 8 mia. EUR. EFSI-forordningen blev ændret i december 2017, og som følge heraf blev EU's maksimale EFSI-garanti hævet op til 26 mia. EUR, mens grænsen for garantifonden blev nedsat med 35 %. På grundlag af virkningen af denne ændring forventes EFSI-garantifonden derfor nu at nå op i alt 9,1 mia. EUR.

De samlede aktiver, der udgør EFSI-garantifonden, har pr. 31. december 2017 en værdi af 3,5 mio. EUR, hvilket dækker en eksponering for udbetalte beløb på 10,1 mia. EUR og for undertegnede beløb på 13,5 mia. EUR (inkl. udbetalte beløb). EFSI-garantifonden anvender i øjeblikket både euro og amerikanske dollar.

3.4. SKUB I BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG INVESTERINGER

Investeringsplanen for Europa

I 2015 lancerede Kommissionen sammen med EIB investeringsplanen for Europa, der omfatter Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som er oprettet med en startkapital på 21 mia. EUR og med det hovedformål at tiltrække private investeringer. Prognoser tyder på, at der kan skabes yderligere 700 000 job og opnås en vækst på 0,7 % i EU's bruttonationalprodukt frem til 2020 takket været de investeringer, der blev godkendt i 2015 og 2016. Dette viser, at strategiske investeringer, selv i sektorer og regioner, som blev hårdt ramt af krisen for et årti siden, fremmer beskæftigelse og vækst i hele EU. Efter at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne nåede til principiel enighed i september, stemte Parlamentet i december for at vedtage en forordning, der udvider og forbedrer Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Fristen for den nye og forbedrede EFSI 2.0 er blevet ændret fra midten af 2018 til slutningen af 2020, og investeringsmålet er blevet hævet fra 315 mia. EUR til mindst 500 mia. EUR.

I 2017 var fonden fortsat godt på vej til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden midten af 2018. Den var aktiv i alle 28 medlemsstater, og det forventedes, at den ville udløse omkring 256 mia. EUR i samlede investeringer frem til udgangen af 2017.

Ved årets udgang var der blevet godkendt i alt 357 infrastruktur- og innovationsprojekter, der repræsenterer finansiering på 39,2 mia. EUR. Derudover var 347 finansieringsaftaler for små og mellemstore virksomheder blevet godkendt, til en værdi af 11,9 mia. EUR. Dette forventedes at komme 539 000 virksomheder til gode.

Derudover blev rådgivningen i forbindelse med projektudvikling og -forberedelse intensiveret gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, og projekter, der havde brug for finansiering, opnåede den nødvendige synlighed på den europæiske portal for investeringsprojekter.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer understøtter investeringer i sektorer, der er strategisk vigtige for EU's økonomi, bl.a. energi, transport, digitale teknologier, forskning, udvikling og innovation, miljø og ressourceeffektivitet, social infrastruktur og små virksomheder. Dette omfatter investeringer i socialt iværksætteri, social indvirkning og social innovation.

Fortsat støtte til EU's medlemsstater

Støtteprogrammet for strukturreformer blev oprettet i maj 2017 med et budget på 142,8 mio. EUR for perioden 2017-2020. På anmodning fra medlemsstaterne finansierer programmet skræddersyet teknisk støtte for at hjælpe dem på de vigtigste områder i deres reformbestræbelser. Gennem programmet yder Kommissionen målrettet støtte, der styrker medlemsstaternes kapacitet til at udarbejde og gennemføre reformer, som de mener er nødvendige for at gøre deres økonomier mere konkurrencedygtige og investeringsvenlige. Den tekniske støtte omfatter reformer på områderne regeringsførelse og offentlig forvaltning, forvaltning af offentlige finanser, erhvervsmiljø, arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og sociale tjenester, den finansielle sektor og adgang til finansiering. Alle EU-medlemsstater har adgang til støtten, som er efterspørgselsbaseret og ikke kræver samfinansiering.

Programmet gennemføres af Strukturreformtjenesten i samarbejde med andre af Kommissionens relevante tjenestegrene. Strukturreformtjenesten har hidtil samarbejdet med 15 medlemsstater for at gennemføre over 150 støtteprojekter. For projektperioden 2018 har den modtaget over 400 anmodninger om bistand fra over 20 medlemsstater, og dermed overstiger efterspørgslen betydeligt tjenestens budget, der er fastsat til 30,5 mio. EUR for året.

EU fortsatte med at yde støtte efter gennemførelsen af programmer til Irland, Spanien, Cypern, Portugal og Rumænien. I årets løb blev der igen gjort gode fremskridt med at gennemføre det græske program, som blev udformet for at skabe de rette betingelser for en genopbygning af tilliden og for at støbe fundamentet til en varig økonomisk genopretning i Grækenland. Den anden gennemgang blev afsluttet i juli, og derefter kunne den tredje rate på 8,5 mia. EUR af finansiering under den europæiske stabilitetsmekanisme udbetales. Den tredje gennemgang var fortsat i gang i december, og der blev først på måneden indgået en aftale på embedsmandsplan. Grækenland modtog også fortsat økonomisk støtte via investeringsplanen for Europa.

Strukturreformtjenesten varetog også særlige opgaver for at hjælpe med at koordinere indsatsen i forbindelse med flygtningekrisen i Grækenland og for at gennemføre EU's støtteprogram for det tyrkisk-cypriotiske samfund.

3.5. RESERVEN FOR NYTILKOMNE 300 (NER300)

NER300 finansieres af salget af kvoter under emissionshandelssystemet og tilhører medlemsstaterne, som bruger pengene på at finansiere innovative kulstoffattige energidemonstrationsprojekter. Kommissionen forvalter programmet på vegne af medlemsstaterne, mens EIB er ansvarlig for NER3-300-fondens kapitalforvaltning og agerer teknisk rådgiver, jf. samarbejdsaftalen med Kommissionen. Eftersom hverken indtægterne fra salget af kvoter eller udgifterne til projekterne finansieres over EU-budgettet, er de ikke bogført i EU's årsregnskab.

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (25)

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESULTAT AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

111

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

112

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

115

EU'S BUDGETRAMME

115

1.1.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

115

1.2.

UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

117

1.3.

DET ÅRLIGE BUDGET

117

1.4.

INDTÆGTER

117

1.5.

BEREGNING AF RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

119

1.6.

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

119

GENNEMFØRELSE AF EU'S BUDGET FOR 2017 — KOMMENTAR

121

2.1.

INDTÆGTER

121

2.2.

UDGIFTER

121

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

123

3.1.

OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

123

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

124

4.1.

FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

124

4.2.

FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

125

4.3.

FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

127

4.4.

FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

128

4.5.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

129

4.6.

FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

130

4.7.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

136

4.8.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

143

4.9.

FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

149

4.10.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

154

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

159

5.1.

GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

159

5.2.

GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

160

5.3.

GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

161

GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

162

6.1.

INDTÆGTER

162

6.2.

FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER FORDELT PÅ AGENTUR/ORGAN

164

RESULTAT AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

(mio. EUR)
	2017	2016
Regnskabsårets indtægter	139 691	144 717
Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger	(135 764 )	(135 180 )
Betalingsbevillinger fremført til år n+1	(1 796 )	(1 655 )
Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra år n-1	40	63
Udvikling i formålsbestemte indtægter	(1 450 )	(1 367 )
Valutakursforskelle i regnskabsåret	(166)	(173)
Resultat af budgetgennemførelsen	555	6 405

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

INDTÆGTER

(mio. EUR)
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Fastslåede fordringer	Indtægter
1	Egne indtægter	131 718	115 484	115 455	115 416
	11 — Sukkerafgift	133	133	134	134
	12 — Told	21 334	20 374	20 364	20 325
	13 — Moms	16 599	16 620	16 584	16 584
	14 — BNI	93 652	78 356	78 279	78 279
	15 — Korrektion af uligevægte på budgettet	—	—	94	94
	16 — Nedsættelse af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag	—	—	(0)	(0)
3	Overskud, saldi og tilpasninger	—	6 405	6 416	6 416
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til institutionerne og andre EU-organer	1 490	1 490	1 495	1 484
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	70	70	611	587
6	Bidrag og refusioner i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	60	60	12 504	12 179
7	Morarenter og bøder	1 120	3 230	11 387	3 573
8	Låntagning og långivning	7	7	43	28
9	Diverse indtægter	25	25	15	8
I alt		134 490	126 771	147 926	139 691

UDGIFTER: FORPLIGTELSER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser
1	Intelligent og inklusiv vækst	74 899	75 399	85 181	83 268
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	21 312	21 312	24 508	22 654
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	53 587	54 087	60 673	60 614
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 584	58 569	62 806	60 859
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	42 613	42 611	45 830	44 759
3	Sikkerhed og medborgerskab	4 284	4 284	4 472	4 124
4	Et globalt Europa	10 162	10 713	12 382	11 814
5	Administration	9 395	9 395	10 190	9 794
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 921	3 921	4 344	4 142
6	Kompensationer	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	534	1 472	1 544	1 291
I alt		157 858	159 831	176 576	171 150

UDGIFTER: BETALINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
1	Intelligent og inklusiv vækst	56 522	49 840	61 168	57 030
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	19 321	20 065	24 370	21 376
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	37 201	29 775	36 797	35 654
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	54 914	54 467	58 575	56 743
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	42 563	42 558	45 975	44 695
3	Sikkerhed og medborgerskab	3 787	2 793	2 994	2 867
4	Et globalt Europa	9 483	8 938	10 944	9 793
5	Administration	9 395	9 392	10 977	9 656
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 921	3 921	4 841	4 085
6	Kompensationer	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	390	1 341	1 414	1 291
I alt		134 490	126 771	146 071	137 379

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

1. EU'S BUDGETRAMME

Regnskaberne føres i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Det almindelige budget er det instrument, hvormed Unionens indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes, inden for de lofter og andre bestemmelser, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme, og i overensstemmelse med retsakterne vedrørende flerårige programmer, der vedtages inden for rammerne heraf.

1.1. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

(mio. EUR)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

1.	Intelligent og inklusiv vækst

52 756

77 986

69 304

73 512

76 420

79 924

83 661

513 563

1a	Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16 560

17 666

18 467

19 925

21 239

23 082

25 191

142 130

1b	Økonomisk, social og territorial samhørighed

36 196

60 320

50 837

53 587

55 181

56 842

58 470

371 433

2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer

49 857

64 692

64 262

60 191

60 267

60 344

60 421

420 034

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

43 779

44 190

43 951

44 146

44 163

44 241

44 264

308 734

3.	Sikkerhed og medborgerskab

1 737

2 456

2 546

2 578

2 656

2 801

2 951

17 725

4.	Et globalt Europa

8 335

8 749

9 143

9 432

9 825

10 268

10 510

66 262

5.	Administration

8 721

9 076

9 483

9 918

10 346

10 786

11 254

69 584

heraf: institutionernes administrative udgifter

7 056

7 351

7 679

8 007

8 360

8 700

9 071

56 224

6.	Kompensationer

—

8.	Negativ reserve

—

9.	Særlige instrumenter

—

Forpligtelsesbevillinger

121 435

162 959

154 738

155 631

159 514

164 123

168 797

1 087 197

Betalingsbevillinger i alt

135 762

140 719

130 694

142 906

154 565

159 235

162 406

1 026 287

Tabellen ovenfor viser lofterne for den flerårige finansielle ramme (FFR-lofterne) i løbende priser. 2017 er det fjerde regnskabsår, som er omfattet af FFR for 2014-2020. Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2017 var 155 631 mio. EUR, hvilket svarer til 1,04 % af EU's BNI, mens det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillinger var på 142 906 mio. EUR eller 0,95 % af EU's BNI for hele budgetåret 2017.

Der er vedtaget nye fleksibilitetsbestemmelser for FFR 2014-2020. En af de nye bestemmelser er muligheden for at overføre uudnyttede margener under betalingslofterne til efterfølgende år — via den samlede margen for betalinger inden for rammerne af den tekniske justering af FFR det efterfølgende år. De ubrugte beløb fra 2015 (1 288 mio. EUR i løbende priser) og 2016 (13 991 mio. EUR i løbende priser) er derfor blevet overført til 2018-2020, og lofterne for 2015, 2016 og 2018-2020 er blevet tilpasset i overensstemmelse hermed — se ovennævnte tekniske justering af FFR for 2017 og den tekniske justering for 2018 (COM(2017) 220 af 24.5.2017).

Den 24. maj 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om den tekniske justering af den finansielle ramme for 2018 på grundlag af udviklingen i BNI (ENS 2010) (COM(2017) 220 af 24.5.2017). Efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123 om ændring af FFR-forordningen (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (EUT L 163 af 24.6.2017) på grundlag af midtvejsgennemgangen/-revisionen er de tal, der indgår i meddelelsen af 24. maj 2017 for så vidt angår nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet blevet ajourført og erstattet i meddelelsen af 15. september 2017 (COM(2017) 473 final). Justeringerne af tallene i denne meddelelse er en direkte følge af ændringen af FFR-forordningen ved forordning (EU, Euratom) 2017/1123 og afveg ikke fra bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, i FFR-forordningen, i henhold til hvilke der ikke foretages andre tekniske justeringer end dem, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, hverken i løbet af året eller efterfølgende. Den nyligt indførte tekniske justering af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f), anvendes for første gang.

Nedenfor gives en forklaring for de forskellige udgiftsområder i FFR:

Udgiftsområde 1 — Intelligent og inklusiv vækst

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

1a	Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, Connecting Europe-faciliteten, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker.

1b	Økonomisk, social og territorial samhørighed, som skal fremme konvergens i de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og miljøforanstaltninger, navnlig programmet LIFE+.

Udgiftsområde 3 — Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftsområde 3 afspejler den stigende betydning af visse områder, hvor EU har fået særlige opgaver — retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne.

Udgiftsområde 4 — Et globalt Europa

Udgiftsområde 4 omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder udviklingssamarbejde, humanitær bistand, førtiltrædelses- og naboskabsinstrumenter. EUF indgår fortsat ikke i EU's budget og er ikke en del af FFR.

Udgiftsområde 5 — Administration

Dette udgiftsområde omfatter administrationsudgifterne for alle institutionerne, pensioner og Europaskolerne. Når man ser bort fra Kommissionen, udgør disse omkostninger institutionernes samlede udgifter.

Udgiftsområde 6 — Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. De kunne gennem overførsler udnytte dette beløb til at udligne deres budgetindtægter og budgetbidrag.

Udgiftsområde 9 — Særlige instrumenter

Fleksibilitetsmekanismer sætter EU i stand til at mobilisere de nødvendige midler til at reagere på uforudsete begivenheder såsom kriser og nødsituationer. FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale indeholder nærmere bestemmelser om deres anvendelsesområde, rammebeløb og forvaltning. I den nuværende situation med færre udgifter er de desuden med til at sikre, at budgetressourcerne kan gå til nyopståede prioriteter, således at hver eneste euro anvendes der, hvor behovet er størst. De fleste fleksibilitetsmekanismer holdes derfor uden for FFR og giver mulighed for at mobilisere finansiering ud over udgiftslofterne.

1.2. UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

Udgiftsområderne i FFR opdeles yderligere i underområder, der svarer til de største udgiftsprogrammer (f.eks. Horisont 2020, Erasmus+ osv.). Det underliggende retsgrundlag for budgetgennemførelsen vedtages på dette programniveau. Det er også på prograniveau, der rapporteres om gennemførelsen af programmerne og udbyttet af dem. Af denne grund er der også blevet indført tabeller med programoversigter i nærværende beretning om gennemførelsen af budgettet (se tabel 4.6-4.10 nedenfor).

1.3. DET ÅRLIGE BUDGET

Hvert år udarbejder Kommissionen på grundlag af et overslag over det kommende års indtægter og udgifter for alle EU-institutionerne et budgetforslag, som den forelægger for budgetmyndigheden. På grundlag af dette budgetforslag fastlægger Rådet sin holdning, som budgetmyndighedens to parter derefter forhandler om. Det er formanden for Europa-Parlamentet, der fastslår, at det fælles udkast er endelig vedtaget, hvorefter det er retsgyldigt. I løbet af det pågældende år vedtages der ændringsbudgetter. Kommissionen har hovedansvaret for gennemførelsen af budgettet.

For Kommissionens vedkommende består budgetstrukturen af administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De øvrige institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter desuden to forskellige former for bevillinger, nemlig ikke-opdelte og opdelte bevillinger. De ikke-opdelte bevillinger dækker de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger anvendes med henblik på at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger:

—

forpligtelsesbevillinger: dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser vedrørende aktioner, der løber over mere end ét regnskabsår, kan imidlertid opdeles på flere år i årlige rater, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

—	betalingsbevillinger: dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det aktuelle regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

I årsregnskabet opdeles finansieringen på to overordnede poster:

—	endeligt vedtagne budgetbevillinger og

—

tillægsbevillinger bestående af

—	fremførte beløb fra foregående år (finansforordningen giver i særligt, afgrænsede tilfælde mulighed for at fremføre uudnyttede beløb fra det foregående år til indeværende år) og

—	formålsbestemte indtægter fra tilbagebetalinger, bidrag fra tredjeparter/tredjelande til EU-programmer og arbejde udført for tredjeparter tilføres direkte til de tilsvarende udgiftsposter på budgettet og udgør en tredje finansieringssøjle.

Alle finansieringstyperne udgør tilsammen de disponible bevillinger.

1.4. INDTÆGTER

1.4.1. Egne indtægter

Langt størsteparten af indtægterne kommer fra egne indtægter, som består af følgende kategorier:

1)	Traditionelle egne indtægter: de udgør typisk +/- 15 % af de samlede egne indtægter.

2)	Momsbaserede indtægter: de udgør typisk +/- 13 % af de samlede egne indtægter.

3)	BNI-baserede indtægter: de udgør typisk +/- 72 % af de samlede egne indtægter.

EU's egne indtægter fordeles efter bestemmelserne i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. Afgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2016 og anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014. Der er taget hensyn til dens virkninger for 2014 og 2015 i budgetåret 2016.

De samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til at dække de årlige bevillinger til betalinger, må ikke overstige 1,20 % af summen af alle medlemsstaternes BNI.

1.4.2. Traditionelle egne indtægter

De traditionelle egne indtægter består af told (på import fra tredjelande) og sukkerafgifter (betalt af sukkerproducenterne til finansiering af udgifterne i forbindelse med den fælles markedsordning for sukker), som opkræves af de økonomiske aktører og inddrives af medlemsstaterne på vegne af EU. Medlemsstaterne beholder dog 20 % af de traditionelle egne indtægter til at dække deres inddrivelsesomkostninger. Alle fastslåede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder:

—	I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014: Alle beløb, der er inddrevet eller garanteret.

—	I det særskilte regnskab, der er omhandlet i samme artikel: Alle beløb, der endnu ikke er inddrevet, og/eller garanteret; beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, bogføres også i dette regnskab.

Medlemsstaterne skal registrere de traditionelle egne indtægter på Kommissionens konto hos den nationale finansforvaltning eller centralbank senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev fastslået (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab).

1.4.3. Merværdiafgift (moms)

Moms opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. Momsgrundlaget kan dog aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI. Den harmoniserede momsbidragssats er sat til 0,30 %, undtagen i perioden 2014-2020 hvor satsen for Tyskland, Nederlandene og Sverige er fastsat til 0,15 %.

1.4.4. Bruttonationalindkomst (BNI)

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Alle medlemsstaterne opkræves den samme sats af deres BNI, som er fastsat efter EU-reglerne.

Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på basis af de prognoser for de relevante grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af budgetforslaget. Prognoserne ændres og ajourføres efterfølgende i løbet af regnskabsåret ved hjælp af et ændringsbudget. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i juni i det andet år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav over for medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med beregningen af moms- og BNI-saldiene eller ved separate indkaldelser.

1.4.5. Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige

Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige (som reducerer landets indbetalinger af egne indtægter og øger de andre medlemsstaters indbetalinger) blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984). Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene deltager i finansieringen af korrektionen med en nedsat andel (en fjerdedel af deres normale andel).

1.4.6. Bruttonedsættelse

Det Europæiske Råd konkluderede den 7.-8. februar 2013, at Danmark, Nederlandene og Sverige skulle indrømmes bruttonedsættelser af deres årlige BNI-baserede bidrag i perioden 2014-2020, og at Østrig skulle indrømmes en bruttonedsættelse i perioden 2014-2016. De årlige nedsættelser er som følger: Danmark 130 mio. EUR, Nederlandene 695 mio. EUR og Sverige 185 mio. EUR.

1.5. BEREGNING AF RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal betale det pågældende år.

Egne indtægter konteres i regnskabet med de beløb, som i løbet af året krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår, såfremt der er tale om overskud. Andre indtægter konteres i regnskabet med de beløb, der faktisk modtages i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger, hvortil kommer bevillinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For så vidt angår EGFL er der tale om de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober i år n-1 og den 15. oktober i år n, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar i år n+1. I forbindelse med EGFL-udgifter kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

Resultatet af gennemførelsen af budgettet består af to dele: EU's regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter består dette resultat af differensen mellem:

—	de samlede indkasserede indtægter i regnskabsåret og

—	de samlede betalinger foretaget over regnskabsårets bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	udviklingen i formålsbestemte indtægter og

—	nettoresultatet af valutakursgevinster og -tab i løbet af regnskabsåret.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet som tillægsbevillinger for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n, og de bevillinger, der er fremført til det følgende regnskabsår i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n-1. Betalingsbevillinger, der genopføres som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter: automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved afgørelse. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår viser annullering af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved afgørelse.

1.6. AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

(mio. EUR)
	2017	2016
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	8 082	1 733
Indtægter
Fordringer fastslået i indeværende regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet	(4 408 )	(1 969 )
Fordringer fastslået i foregående år, som er inddrevet i indeværende regnskabsår	10 739	3 363
Påløbne indtægter (netto)	(257)	611
Udgifter
Påløbne udgifter (netto)	3 725	10 678
Udgifter fra foregående år betalt i indeværende regnskabsår	(3 574 )	(7 656 )
Nettoresultat af forfinansiering	(12 059 )	(468)
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(3 373 )	(3 102 )
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	1 784	1 379
Bevægelser i hensættelser	6 752	3 962
Andet	(6 676 )	(2 142 )
Økonomisk resultat for agenturer og EKSF	(179)	16
REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT	555	6 405

I overensstemmelse med finansforordningen skal årets økonomiske resultat beregnes på grundlag af periodiseret regnskabsførelse, mens budgettet bygger på det ændrede kasseregnskabsprincip. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere deres overensstemmelse på.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der er inddrevet på grundlag de fastslåede fordringer i løbet af regnskabsåret, og de beløb, der er inddrevet på grundlag af fordringer fastslået i tidligere regnskabsår. Ved afstemningen skal de fordringer, der fastslås i det aktuelle regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Påløbne indtægter består primært af indtjente, men endnu ikke modtagne indtægter fra landbrug, egne indtægter samt renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede indtægter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af periodiserede indtægter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Påløbne udgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af periodiserede udgifter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning. Betalinger, der foretages i det aktuelle regnskabsår i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere regnskabsår, er en del af det aktuelle regnskabsårs budgetudgifter og skal derfor lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af forfinansieringen ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger i løbet af regnskabsåret. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i regnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregningen af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014). Det samme gælder budgetbetalinger foretaget i regnskabsåret via fremførte bevillinger fra tidligere år og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelserne i hensættelser er baseret på skøn foretaget ved årets udgang i årsregnskabet (primært ydelser til medarbejdere), som ikke har nogen indvirkning på regnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivninger, anskaffelser, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt i budgetregnskabet og den periodiske regnskabsførelse.

2. GENNEMFØRELSE AF EU'S BUDGET FOR 2017 — KOMMENTAR

2.1. INDTÆGTER

Betalingsbevillingerne på det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 1. december 2016, var på 134 490 mio. EUR og skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløber sig til 131 718 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter på det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret, og disse ændringer fremgår af ændringsbudgetterne. Justeringer af de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at de budgetterede indtægter svarer nøjagtigt til de budgetterede udgifter. Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger).

I 2017 blev der vedtaget seks ændringsbudgetter. Når disse medregnes, beløb de endelige budgetterede indtægter for 2017 sig til 126 771 mio. EUR. Overskuddet fra det foregående regnskabsår, den betydelige reduktion i betalingsbevillingerne, en betydelig inddrivelse af bøder og andre bidrag medførte en nedsættelse af medlemsstaternes BNI-budgetudligningsbidrag i 2017 (115 484 mio. EUR).

For så vidt angår resultatet for egne indtægter svarede de inddrevne traditionelle egne indtægter stort set til det anslåede beløb. Det skyldes primært, at budgetoverslagene blev ændret i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ændringsbudget nr. 6/2017 (i overensstemmelse med de seneste prognoser fra foråret 2017).

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarer også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt ved budgetlægningen, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

For så vidt angår moms- og BNI-saldiene anvendes der nu en ny procedure. De relevante bestemmelser er fastsat i artikel 10b i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Den nye procedure indebærer ingen ændringsbudgetter, og Kommissionen anmoder derfor medlemsstaterne direkte om at indbetale nettobeløbene. Virkningerne for EU-budgettet var tæt på nul som følge af det nye nettingsystem.

Udgiftsområdet »Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer« vedrører primært indtægter fra finansielle korrektioner (ESI-fonde, EGFL og ELFUL) og tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af det samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der typisk giver anledning til opførelse af tillægsbevillinger på udgiftssiden. I 2017 stammede disse bidrag og refusioner hovedsageligt fra tilbagebetalinger for strukturfonde (6,7 mia. EUR), regnskabsafslutningen i landbrugsfondene (1,9 mia. EUR), medlemsstaters eller tredjeparters bidrag til særlige aftaler (1,6 mia. EUR) og bidrag til EU's programmer (1 mia. EUR).

Indtægter fra bøder vedrører primært bøder pålagt i konkurrencesager.

2.2. UDGIFTER

I budgetforslaget for 2017 var det hensigten at ramme den rette balance mellem gennemførelsen af igangværende programmer og håndteringen af nyere udfordringer. Det byggede derfor på forpligtelser fra foregående år og udnyttede den eksisterende fleksibilitet til at imødegå udfordringer i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR).

I overensstemmelse med den årige udvikling, der forudsættes i FFR, blev de bevillinger, der er foreslået i forslaget til budget, fastsat til 157,7 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (1,7 % mere sammenlignet med budgettet for 2016) og 134,9 mia. EUR i betalingsbevillinger (-6,2 %) svarende til henholdsvis 1,0 % og 0,90 % af EU's BNI. Efter »neutralisering« af virkningerne af omprogrammeringen af den årlige tranche for 2014 for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed steg forpligtelsesbevillingerne med 4,8 %. Det betydelige fald i de samlede betalinger afspejlede hovedsageligt, at programmerne under FFR 2007-2013 var ved at være gennemført samt en langsom gennemførelse af den nye generation af programmer inden for visse politikområder.

I løbet af året blev forpligtelsesbevillingerne forhøjet med 500 mio. EUR ved ændringsbudget nr. 3/2017 til fordel for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ændringsbudget nr. 5/2017, hvorved EFSD's garantifond fik en oprindelig tildeling på 275 mio. EUR.

Efter den vanskelige situation i 2016, et år hvor betalingsbevillingerne oversteg betalingsbehovet, og regnskabet blev afsluttet med et stort overskud, bemærkede Kommissionen samme tendens, dvs. langsom udvikling i betalingerne, i begyndelsen af 2017 og tilpassede derfor budgettet derefter. Som følge heraf blev ændringsbudget nr. 6/2017 fremlagt den 9. oktober 2017, hvori det blev foreslået at nedsætte betalingsbevillingsniveauet med 7,7 mia. EUR, heraf 5,9 mia. EUR fra budgetposter under underudgiftsområde 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed og i mindre grad under udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: naturressourcer, udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab og udgiftsområde 4 Et globalt Europa og under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Anvendelse af disponible bevillinger i 2017

I 2017 lå gennemførelsen for så vidt angår alle typer bevillinger (budgetbevillinger, fremførsler fra 2017 og formålsbestemte indtægter) på 97 % for forpligtelser og 93,9 % for betalinger. Budgetbevillingerne blev fuldt gennemført i 2017 (98,35 % for betalinger), hvilket er en god præstation i betragtning af de usikekrhed, der herskede i 2016 og 2017. Gennemførelsesgraden er stiger til 99,9 % for forpligtelsesbevillinger og 99,8 % for betalingsbevillinger, hvis det antages at alle beløb, der fremføres til 2018, udnyttes fuldt ud.

Hvad angår underudgiftsområde 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed skred den finansielle gennemførelse af 2014-2020-programmerne betydeligt fremad sammenlignet med 2016, mens de første afsluttende betalinger for 2007-2013-programmerne fandt sted. Nedsættelsen af betalingsbevillingerne ved ændringsbudget nr. 6/2017 blev fuldt udlignet af anvendelsen af formålsbestemte indtægter fra regnskabsafslutningen og det endelige beløb, der blev brugt på betalinger, udlignede næsten det oprindeligt lagte budget.

Under udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: naturressourcer steg den finansielle gennemførelse af ELFUL-programmerne også sammenlignet med 2016.

Uindfriede forpligtelser

De uindfriede forpligtelser (RAL, forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt) beløb sig til 267 mia. EUR ved udgangen af 2017. Stigningen på over 28 mia. EUR sammenlignet med udgangen af 2016 er større end forventet, fordi hullet mellem forpligtelser og foretagne betalinger var større end oprindeligt forventet, hvilket skyldes nedsættelsen af betalinger ved ændringsbudget nr. 6/2017. En stigning i RAL er imidlertid en normal udvikling, eftersom forpligtelsesbevillingerne stiger hvert år, jf. prognoserne i den flerårige finansielle ramme. I 2018 ventes RAL at stige yderligere, som følge af forskellen mellem budgetterede forpligtelses- og betalingsbevillinger. Denne stigning bør dog være betydeligt lavere end i 2017, fordi hullet mellem forpligtelser og betalinger er mindre i det budget, der er vedtaget for 2018. Derudover forventes betalingsanmodninger under udgiftsområde 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed at stige, som følge af anvendelsen af reglen om automatisk frigørelse (»n+3«).

En mere detaljeret analyse af budgettilpasningerne, de relevante omstændigheder herfor, begrundelsen for tilpasningerne og deres virkning kan findes i Kommissionens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2017; del A indeholder en oversigt over budgettet som helhed, mens del B giver en gennemgang af de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

Resultat af budgetgennemførelsen

Budgetoverskuddet var historisk lavt i 2017 og beløber sig til 0,56 mia. EUR, der primært stammer fra indtægtssiden, hvor indtægter fra bidrag og refusioner har været af væsentlig betydning i 2017 (12,2 mia. EUR). Disse indtægter stammer således primært fra tilbagebetalinger for strukturfonde (6,7 mia. EUR), regnskabsafslutningen i landbrugsfondene (1,9 mia. EUR) medlemsstaters eller tredjeparters bidrag til særlige aftaler (1,6 mia. EUR) og bidrag til EU's programmer (1 mia. EUR). Betalingsbevillingerne blev udnyttet fuldt ud (98,35 %). De uudnyttede beløb er ubetydelige, og det blev godkendt, at de blev fremført til 2018.

3. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

3.1. OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

(mio. EUR)
		Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
Afsnit		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fordringer fremført	I alt		Udestående
1	Egne indtægter	131 718	115 484	115 429	26	115 455	115 414	2	115 416	100 %	39
3	Overskud, saldi og tilpasninger	—	6 405	6 416	—	6 416	6 416	—	6 416	100 %	—
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til institutionerne og andre EU-organer	1 490	1 490	1 488	7	1 495	1 478	7	1 484	100 %	11
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	70	70	590	21	611	572	15	587	836 %	24
6	Bidrag og refusioner i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	60	60	12 228	275	12 504	12 061	118	12 179	20 299 %	324
7	Morarenter og bøder	1 120	3 230	4 823	6 564	11 387	541	3 032	3 573	111 %	7 814
8	Låntagning og långivning	7	7	39	5	43	24	5	28	410 %	15
9	Diverse indtægter	25	25	6	9	15	4	4	8	30 %	7
I alt		134 490	126 771	141 020	6 906	147 926	136 509	3 182	139 691	110 %	8 235

4. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

4.1. FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger						FFR-udgiftsområde
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+10+11
1	Intelligent og inklusiv vækst	74 899	500	75 399	0	9 782	85 181	56 522	(6 682 )	49 840	130	11 198	61 168
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	21 312	—	21 312	0	3 195	24 508	19 321	744	20 065	117	4 188	24 370
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	53 587	500	54 087	—	6 586	60 673	37 201	(7 426 )	29 775	13	7 009	36 797
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 584	(15)	58 569	433	3 804	62 806	54 914	(447)	54 467	635	3 473	58 575
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	42 613	(2)	42 611	433	2 786	45 830	42 563	(5)	42 558	630	2 786	45 975
3	Sikkerhed og medborgerskab	4 284	—	4 284	—	188	4 472	3 787	(994)	2 793	11	189	2 994
4	Et globalt Europa	10 162	551	10 713	109	1 560	12 382	9 483	(545)	8 938	120	1 887	10 944
5	Administration	9 395	0	9 395	2	794	10 190	9 395	(2)	9 392	786	798	10 977
	heraf: institutionernes administrative udgifter	3 921	—	3 921	0	423	4 344	3 921	—	3 921	494	426	4 841
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	534	938	1 472	31	41	1 544	390	951	1 341	32	41	1 414
I alt		157 858	1 974	159 831	575	16 169	176 576	134 490	(7 720 )	126 771	1 714	17 585	146 071

4.2. FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde			Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2018			Bortfaldne bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Intelligent og inklusiv vækst	85 181	75 356	0	7 912	83 268	98 %	1 870	27	1 897	16	—	0	16
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	24 508	21 301	0	1 353	22 654	92 %	1 842	4	1 846	8	—	0	8
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	60 673	54 056	—	6 559	60 614	100 %	28	23	51	8	—	—	8
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	62 806	58 100	426	2 334	60 859	97 %	1 470	451	1 920	19	8	—	27
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	45 830	42 150	426	2 183	44 759	98 %	603	451	1 054	10	8	—	18
3	Sikkerhed og medborgerskab	4 472	4 035	—	89	4 124	92 %	99	247	345	2	—	0	2
4	Et globalt Europa	12 382	10 710	108	997	11 814	95 %	563	2	565	1	1	0	3
5	Administration	10 190	9 270	2	522	9 794	96 %	272	—	272	125	0	—	125
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 344	3 838	0	303	4 142	95 %	120	0	120	83	0	0	83
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	1 544	1 259	31	—	1 291	84 %	41	62	103	151	—	—	151
I alt		176 576	158 730	567	11 854	171 150	97 %	4 315	788	5 103	314	9	0	323

4.3. FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde			Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2018				Bortfaldne bevillinger
		Disponible bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter afgørelse	Formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14=11+12+13
1	Intelligent og inklusiv vækst	61 168	49 698	111	7 220	57 030	93 %	121	—	3 977	4 098	21	19	0	40
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	24 370	19 945	101	1 330	21 376	88 %	108	—	2 858	2 966	12	16	0	28
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	36 797	29 754	11	5 890	35 654	97 %	13	—	1 119	1 132	9	3	—	11
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	58 575	53 889	626	2 228	56 743	97 %	111	451	1 245	1 806	17	9	—	26
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	45 975	41 992	621	2 081	44 695	97 %	103	451	705	1 259	12	8	—	21
3	Sikkerhed og medborgerskab	2 994	2 767	10	90	2 867	96 %	11	5	99	115	11	1	0	12
4	Et globalt Europa	10 944	8 610	116	1 067	9 793	89 %	314	2	820	1 136	12	4	—	16
5	Administration	10 977	8 486	720	451	9 656	88 %	781	1	348	1 129	125	67	—	191
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 841	3 363	448	274	4 085	84 %	475	0	152	627	83	46	—	128
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	1 414	1 241	32	18	1 291	91 %	0	—	23	24	99	0	—	99
I alt		146 071	124 691	1 615	11 073	137 379	94 %	1 338	458	6 512	8 308	284	99	0	384

4.4. FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
FFR-udgiftsområde		Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ revalueringer/ annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
1	Intelligent og inklusiv vækst	174 938	(4 337 )	(49 231 )	121 370	83 268	(7 799 )	(3)	75 467	196 837
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	35 622	(1 321 )	(13 887 )	20 414	22 654	(7 489 )	(3)	15 162	35 576
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	139 316	(3 015 )	(35 345 )	100 956	60 614	(310)	(0)	60 304	161 260
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	33 947	(180)	(11 860 )	21 907	60 859	(44 882 )	(0)	15 977	37 883
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	247	(2)	(211)	33	44 759	(44 484 )	—	275	309
3	Sikkerhed og medborgerskab	4 167	(231)	(1 650 )	2 286	4 124	(1 217 )	—	2 908	5 194
4	Et globalt Europa	24 974	(517)	(6 662 )	17 795	11 814	(3 131 )	(1)	8 682	26 478
5	Administration	732	(2)	(726)	4	9 794	(8 931 )	(0)	863	867
	heraf: institutionernes administrative udgifter	431	20	(448)	3	4 142	(3 637 )	0	505	507
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	0	(0)	(0)	—	1 291	(1 290 )	—	0	0
I alt		238 759	(5 268 )	(70 129 )	163 362	171 150	(67 250 )	(4)	103 896	267 258

4.5. FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		< 2011	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	I alt
1	Intelligent og inklusiv vækst	1 575	532	1 464	13 556	6 680	41 805	55 759	75 467	196 837
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	741	294	829	2 754	3 620	4 893	7 283	15 162	35 576
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	834	238	635	10 802	3 060	36 912	48 475	60 304	161 260
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	227	58	76	992	496	5 470	14 588	15 977	37 883
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	—	—	—	—	0	12	22	275	309
3	Sikkerhed og medborgerskab	40	34	74	114	77	278	1 669	2 908	5 194
4	Et globalt Europa	1 036	543	1 054	2 232	2 675	4 226	6 030	8 682	26 478
5	Administration	—	—	—	0	0	0	4	863	867
	heraf: institutionernes administrative udgifter	0	0	0	0	0	0	3	505	507
9	Særlige instrumenter	—	—	—	—	—	—	—	0	0
I alt		2 878	1 166	2 668	16 893	9 928	51 779	78 050	103 896	267 258

4.6. FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		I alt bevillinger disponible	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		I alt bevillinger disponible
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+10+11
1.1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	2 661	0	2 661	—	39	2 700	2 317	150	2 467	—	39	2 506
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	897	—	897	—	148	1 045	688	162	850	3	255	1 108
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	323	(0)	322	—	19	341	426	298	724	0	19	743
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	607	—	607	—	17	625	697	(60)	637	2	19	658
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	138	—	138	—	—	138	150	204	354	—	—	354
	Horisont 2020	10 346	78	10 424	—	1 828	12 251	10 196	(97)	10 100	71	2 689	12 860
	Euratoms program for forskning og uddannelse	341	(0)	341	—	112	452	348	(1)	347	20	152	518
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	349	0	349	—	32	381	369	(119)	250	2	71	324
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	2 064	6	2 070	—	388	2 458	1 887	40	1 927	7	441	2 375
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	136	—	136	—	10	146	97	(7)	90	2	10	102
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	137	7	144	—	5	149	117	(0)	117	5	5	127
	CEF — Energi	700	(77)	622	—	1	623	123	(40)	83	2	0	85
	CEF — Transport	1 723	(1)	1 723	—	120	1 843	971	279	1 249	2	103	1 354
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	124	1	125	—	3	128	118	(54)	63	0	3	67
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	—	—	—	—	16	16	110	32	142	—	16	157
	Decentrale agenturer	344	(7)	338	—	18	356	336	(16)	319	—	18	337
	Andre aktioner og programmer	220	(2)	218	—	435	653	196	2	198	1	344	543
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	56	(0)	56	—	1	57	44	(15)	29	—	0	30
	Kommissionens særlige beføjelser	144	(5)	139	0	5	143	131	(13)	118	—	4	123
FFR-udgiftsområde 1.1 i alt		21 312	(0)	21 312	0	3 195	24 508	19 321	744	20 065	117	4 188	24 370
1,2	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	26 122	(30)	26 092	—	3 405	29 496	19 315	(4 613 )	14 702	—	3 375	18 078
	Overgangsregioner	5 627	(15)	5 613	—	677	6 289	3 314	(1 247 )	2 067	—	542	2 609
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	8 251	45	8 296	—	1 095	9 391	5 853	(1 441 )	4 413	—	1 259	5 672
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	222	—	222	—	29	251	140	(14)	126	—	35	161
	Samhørighedsfonden	9 056	—	9 056	—	1 133	10 189	5 981	1 107	7 088	—	1 260	8 348
	Europæisk territorialt samarbejde	1 940	—	1 940	—	185	2 124	969	(392)	577	—	53	630
	Teknisk bistand	216	(0)	216	—	1	217	190	(23)	167	13	1	180
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	546	—	546	—	6	553	441	(150)	291	0	6	298
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	—	500	500	—	56	556	600	(551)	49	—	476	525
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	1 593	—	1 593	—	—	1 593	383	(93)	290	—	2	292
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	13	—	13	—	0	13	14	(9)	5	—	0	5
FFR-udgiftsområde 1.2 i alt		53 587	500	54 087	—	6 586	60 673	37 201	(7 426 )	29 775	13	7 009	36 797
FFR-udgiftsområde 1 i alt		74 899	500	75 399	0	9 782	85 181	56 522	(6 682 )	49 840	130	11 198	61 168
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	42 613	(2)	42 611	433	2 786	45 830	42 563	(5)	42 558	630	2 786	45 975
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	14 366	(2)	14 364	—	862	15 226	11 208	(215)	10 994	1	532	11 527
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)	912	—	912	—	133	1 045	577	(192)	385	0	133	519
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	138	(11)	127	—	2	129	133	3	136	—	2	139
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	494	—	494	—	10	504	364	(33)	331	4	8	343
	Decentrale agenturer	55	(1)	54	—	10	65	55	(1)	54	—	10	65
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	8	—	8	—	0	8	13	(6)	8	—	0	8
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—	0	—	0
FFR-udgiftsområde 2 i alt		58 584	(15)	58 569	433	3 804	62 806	54 914	(447)	54 467	635	3 473	58 575
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 620	(6)	1 614	—	46	1 661	1 182	(559)	623	2	45	671
	Forbruger	27	—	27	—	1	28	21	(0)	21	1	1	22
	Et Kreativt Europa	208	1	209	—	13	222	177	10	187	2	15	204
	Nødhjælp i Unionen	200	(1)	199	—	—	199	219	(1)	218	0	—	218
	Fonden for Intern Sikkerhed	739	(4)	735	—	61	796	748	(350)	398	2	60	460
	IT-systemer	20	16	35	—	3	38	17	12	28	—	3	31
	Retlige anliggender	54	(0)	54	—	3	56	41	(4)	37	1	3	41
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	63	1	64	—	2	65	47	6	53	1	2	55
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	31	(2)	30	—	2	31	31	(3)	28	—	2	30
	Europa for Borgerne	26	—	26	—	1	27	26	—	26	0	1	27
	Fødevarer og foder	256	3	259	—	3	262	234	6	241	1	4	246
	Sundhed	65	—	65	—	2	67	58	1	59	1	2	62
	Decentrale agenturer	863	(6)	858	—	51	909	864	(99)	765	—	51	816
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	12	(2)	10	—	0	10	19	(6)	14	—	1	14
	Specifikke aktioner	101	—	101	—	1	102	102	(7)	96	1	0	97
FFR-udgiftsområde 3 i alt		4 284	(0)	4 284	—	188	4 472	3 787	(994)	2 793	11	189	2 994
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	2 115	4	2 118	—	76	2 195	1 716	(330)	1 386	4	414	1 805
	Makrofinansiel bistand	46	(6)	40	—	—	40	46	(35)	10	—	—	10
	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	241	—	241	—	110	351	241	—	241	—	110	351
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	21	(9)	11	—	1	13	20	(10)	10	—	2	11
	Initiativet EU-bistandsfrivillige	22	(5)	17	—	—	17	24	(7)	17	—	—	17
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	—	275	275	—	300	575	—	275	275	—	300	575
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 440	40	2 481	—	54	2 535	2 358	(374)	1 984	5	59	2 048
	Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	3 168	(17)	3 151	—	47	3 198	2 769	(140)	2 629	13	74	2 716
	Partnerskabsinstrumentet	134	5	138	—	2	140	136	(39)	97	1	2	99
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	189	(5)	184	—	4	188	168	(9)	159	3	3	166
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	273	(13)	260	—	11	272	294	(36)	258	3	10	271
	Humanitær bistand	945	335	1 280	99	769	2 148	1 146	247	1 393	91	728	2 211
	Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	327	(41)	287	9	55	351	294	(35)	259	0	55	313
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	62	(11)	51	—	3	54	81	(11)	71	0	3	74
	Decentrale agenturer	20	—	20	—	0	20	20	—	20	—	0	20
	Andre aktioner og programmer	84	(1)	83	—	126	209	93	(27)	66	0	127	193
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	(1)	8	1	0	9	11	(3)	9	—	0	9
	Specifikke aktioner	66	(0)	66	—	0	66	67	(12)	56	—	0	56
FFR-udgiftsområde 4 i alt		10 162	551	10 713	109	1 560	12 382	9 483	(545)	8 938	120	1 887	10 944
5	Pensioner	1 790	12	1 802	—	0	1 802	1 790	12	1 802	—	0	1 802
	Europaskolerne	185	(1)	184	—	14	198	185	(1)	184	1	14	199
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	5	—	5	—	—	5	5	(3)	2	—	—	2
	Kommissionens administrationsudgifter	3 494	(11)	3 483	1	357	3 841	3 494	(10)	3 484	292	358	4 134
	De resterende institutioners administrationsudgifter	3 921	—	3 921	0	423	4 344	3 921	—	3 921	494	426	4 841
FFR-udgiftsområde 5 i alt		9 395	0	9 395	2	794	10 190	9 395	(2)	9 392	786	798	10 977
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	315	(253)	62	—	—	62	315	(216)	99	—	—	99
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	169	—	169	—	41	210	25	(25)	0	0	41	42
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	50	1 191	1 241	31	—	1 273	50	1 191	1 241	31	—	1 273
FFR-udgiftsområde 9 i alt		534	938	1 472	31	41	1 544	390	951	1 341	32	41	1 414
I alt		157 858	1 974	159 831	575	16 169	176 576	134 490	(7 720 )	126 771	1 714	17 585	146 071

4.7. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program			Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2018			Bortfaldne bevillinger
		I alt, bevillinger, disponible	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1.1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	2 700	2 661	—	39	2 700	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 045	897	—	32	929	89 %	116	—	116	—	—	—	—
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	341	322	—	1	323	95 %	18	—	18	0	—	—	0
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	625	607	—	17	624	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	138	138	—	—	138	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Horisont 2020	12 251	10 422	—	882	11 304	92 %	946	—	946	1	—	0	2
	Euratoms program for forskning og uddannelse	452	341	—	17	357	79 %	95	—	95	0	—	—	0
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	381	349	—	27	376	99 %	5	—	5	0	—	—	0
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	2 458	2 070	—	192	2 263	92 %	195	—	195	0	—	—	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	146	135	—	3	138	94 %	7	—	7	1	—	0	1
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	149	144	—	1	145	97 %	4	—	4	0	—	—	0
	CEF — Energi	623	621	—	1	622	100 %	0	—	0	1	—	—	1
	CEF — Transport	1 843	1 722	—	31	1 753	95 %	89	—	89	0	—	—	0
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	128	120	—	3	124	97 %	0	4	4	0	—	0	0
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	16	—	—	—	—	0 %	16	—	16	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	356	338	—	13	351	99 %	5	—	5	0	—	—	0
	Andre aktioner og programmer	653	218	—	92	309	47 %	343	—	343	1	—	—	1
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	57	55	—	1	56	97 %	1	—	1	1	—	—	1
	Kommissionens særlige beføjelser	143	137	0	3	140	98 %	1	—	1	2	—	—	2
FFR-udgiftsområde 1.1 i alt		24 508	21 301	0	1 353	22 654	92 %	1 842	4	1 846	8	—	0	8
1.2	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	29 496	26 092	—	3 378	29 470	100 %	27	—	27	—	—	—	—
	Overgangsregioner	6 289	5 613	—	677	6 289	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	9 391	8 296	—	1 095	9 391	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	251	222	—	29	251	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Samhørighedsfonden	10 189	9 056	—	1 133	10 189	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Europæisk territorialt samarbejde	2 124	1 917	—	185	2 101	99 %	0	23	23	—	—	—	—
	Teknisk bistand	217	209	—	—	209	96 %	1	—	1	7	—	—	7
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	553	546	—	6	552	100 %	—	—	—	1	—	—	1
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	556	500	—	56	556	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	1 593	1 593	—	—	1 593	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	13	13	—	—	13	100 %	0	—	0	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 1.2 i alt		60 673	54 056	—	6 559	60 614	100 %	28	23	51	8	—	—	8
FFR-udgiftsområde 1 i alt		85 181	75 356	0	7 912	83 268	97 %	1 870	27	1 897	16	—	0	16
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	45 830	42 150	426	2 183	44 759	98 %	603	451	1 054	10	8	—	18
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	15 226	14 360	—	0	14 360	94 %	861	—	861	4	—	—	4
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)	1 045	909	—	133	1 042	100 %	0	—	0	3	—	—	3
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	129	125	—	2	128	99 %	—	—	—	2	—	—	2
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	504	494	—	6	500	99 %	4	—	4	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	65	54	—	10	64	99 %	1	—	1	—	—	—	—
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	8	7	—	—	7	90 %	0	—	0	1	—	—	1
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		62 806	58 100	426	2 334	60 859	97 %	1 470	451	1 920	19	8	—	27
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 661	1 408	—	14	1 422	86 %	32	207	239	0	—	—	0
	Forbruger	28	27	—	1	28	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Et Kreativt Europa	222	209	—	9	218	98 %	5	—	5	0	—	—	0
	Nødhjælp i Unionen	199	199	—	—	199	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Fonden for Intern Sikkerhed	796	695	—	35	730	92 %	26	40	66	0	—	—	0
	IT-systemer	38	35	—	0	36	94 %	2	—	2	0	—	—	0
	Retlige anliggender	56	53	—	0	54	95 %	3	—	3	0	—	—	0
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	65	64	—	0	64	97 %	2	—	2	0	—	—	0
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	31	29	—	1	30	96 %	1	—	1	1	—	0	1
	Europa for Borgerne	27	26	—	0	27	98 %	0	—	0	0	—	—	0
	Fødevarer og foder	262	259	—	2	261	100 %	1	—	1	0	—	—	0
	Sundhed	67	65	—	2	66	99 %	1	—	1	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	909	858	—	25	882	97 %	27	—	27	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	9	—	—	9	97 %	0	—	0	0	—	—	0
	Specifikke aktioner	102	101	—	0	101	100 %	0	—	0	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 3 i alt		4 472	4 035	—	89	4 124	92 %	99	247	345	2	—	0	2
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	2 195	2 117	—	34	2 151	98 %	43	1	44	0	—	—	0
	Makrofinansiel bistand	40	40	—	—	40	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	351	241	—	—	241	69 %	110	—	110	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	13	11	—	1	12	92 %	1	—	1	0	—	0	0
	Initiativet EU-bistandsfrivillige	17	17	—	—	17	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	575	275	—	—	275	48 %	300	—	300	—	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 535	2 481	—	34	2 515	99 %	20	—	20	0	—	—	0
	Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	3 198	3 151	—	24	3 175	99 %	23	—	23	0	—	—	0
	Partnerskabsinstrumentet	140	138	—	2	140	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	188	184	—	3	187	99 %	1	—	1	0	—	—	0
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	272	260	—	8	268	99 %	3	—	3	0	—	—	0
	Humanitær bistand	2 148	1 280	99	722	2 101	98 %	47	—	47	—	—	—	—
	Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	351	287	8	45	340	97 %	9	—	9	0	1	—	1
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	54	51	—	3	54	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	20	20	—	0	20	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	Andre aktioner og programmer	209	83	—	121	204	97 %	6	—	6	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	8	1	—	9	94 %	0	1	1	—	—	—	—
	Specifikke aktioner	66	66	—	0	66	99 %	0	—	0	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 4 i alt		12 382	10 710	108	997	11 814	95 %	563	2	565	1	1	0	3
5	Pensioner	1 802	1 797	—	0	1 797	100 %	0	—	0	5	—	—	5
	Europaskolerne	198	184	—	12	196	99 %	2	—	2	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	5	5	—	—	5	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Kommissionens administrationsudgifter	3 841	3 446	1	207	3 654	95 %	150	—	150	37	—	—	37
	De resterende institutioners administrationsudgifter	4 344	3 838	0	303	4 142	95 %	120	0	120	83	0	0	83
FFR-udgiftsområde 5 i alt		10 190	9 270	2	522	9 794	96 %	272	—	272	125	0	—	125
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	62	—	—	—	—	0 %	—	62	62	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	210	18	—	—	18	9 %	41	—	41	151	—	—	151
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	1 273	1 241	31	—	1 273	100 %	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		1 544	1 259	31	—	1 291	84 %	41	62	103	151	—	—	151
I alt		176 576	158 730	567	11 854	171 150	97 %	4 315	788	5 103	314	9	0	323

4.8. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program			Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2018				Bortfaldne bevillinger
		I alt, bevillinger, disponible	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter afgørelse	Formåls-bestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14=11+12+13
1.1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	2 506	2 467	—	39	2 506	100 %	0	—	0	0	0	—	—	0
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 108	848	3	45	895	81 %	2	—	210	212	0	0	—	0
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	743	723	0	1	724	97 %	1	—	18	19	0	0	—	0
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	658	635	2	19	655	100 %	2	—	1	3	(0)	0	—	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	354	354	—	—	354	100 %	—	—	—	—	0	—	—	0
	Horisont 2020	12 860	10 025	63	775	10 863	84 %	68	—	1 914	1 982	7	8	0	15
	Euratoms program for forskning og uddannelse	518	327	18	27	371	72 %	20	—	125	145	0	2	—	2
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	324	248	2	18	268	83 %	2	—	53	55	0	0	0	0
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	2 375	1 920	6	226	2 153	91 %	7	—	215	222	0	0	(0)	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	102	87	1	3	92	90 %	2	—	6	8	1	1	0	2
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	127	116	2	1	119	94 %	0	—	4	4	1	3	—	4
	CEF — Energi	85	81	1	0	83	97 %	1	—	0	1	1	0	—	2
	CEF — Transport	1 354	1 248	1	62	1 311	97 %	2	—	41	43	0	0	0	0
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	67	63	0	3	66	99 %	0	—	0	1	(0)	0	—	0
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	157	142	—	7	149	94 %	0	—	9	9	—	—	—	0
	Decentrale agenturer	337	319	—	13	333	99 %	0	—	5	5	0	—	—	0
	Andre aktioner og programmer	543	197	1	87	285	52 %	1	—	257	258	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	30	29	—	0	29	99 %	0	—	0	0	0	—	—	0
	Kommissionens særlige beføjelser	123	117	—	3	120	98 %	0	—	1	1	1	—	—	1
FFR-udgiftsområde 1.1 i alt		24 370	19 945	101	1 330	21 376	88 %	108	—	2 858	2 966	12	16	0	28
1,2	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	18 078	14 702	—	2 622	17 325	96 %	0	—	753	753	—	—	—	0
	Overgangsregioner	2 609	2 067	—	453	2 520	97 %	0	—	89	89	—	—	—	0
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	5 672	4 413	—	991	5 403	95 %	0	—	269	269	—	—	—	0
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	161	126	—	35	161	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Samhørighedsfonden	8 348	7 088	—	1 260	8 348	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Europæisk territorialt samarbejde	630	576	—	53	629	100 %	0	—	—	—	1	—	—	1
	Teknisk bistand	180	147	11	0	158	88 %	12	—	1	13	7	2	—	9
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	298	291	0	—	291	98 %	0	—	6	7	0	0	—	0
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	525	49	—	475	524	100 %	0	—	1	1	—	—	—	—
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	292	290	—	2	291	100 %	—	—	—	—	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	5	5	—	—	5	96 %	0	—	0	0	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 1.2 i alt		36 797	29 754	11	5 890	35 654	97 %	13	—	1 119	1 132	9	3	—	11
FFR-udgiftsområde 1 i alt		61 168	49 698	111	7 220	57 030	94 %	121	—	3 977	4 098	21	19	0	40
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	45 975	41 992	621	2 081	44 695	97 %	103	451	705	1 259	12	8	—	21
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	11 527	10 990	1	122	11 113	96 %	2	—	410	412	2	0	—	2
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)	519	384	0	4	389	75 %	1	—	129	130	0	0	—	0
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	139	135	—	2	137	99 %	0	—	—	—	1	—	—	1
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	343	326	4	8	337	98 %	4	—	1	5	1	0	—	1
	Decentrale agenturer	65	54	—	10	64	99 %	0	—	1	1	0	—	—	0
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	8	7	—	0	7	96 %	0	—	0	0	0	—	—	0
	Specifikke aktioner	0	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	0	—	0
FFR-udgiftsområde 2 i alt		58 575	53 889	626	2 228	56 743	97 %	111	451	1 245	1 806	17	9	—	26
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	671	616	2	13	631	94 %	2	—	32	34	5	0	—	5
	Forbruger	22	20	0	1	21	95 %	1	—	0	1	0	0	—	0
	Et Kreativt Europa	204	185	2	7	194	95 %	2	—	8	10	0	0	—	0
	Nødhjælp i Unionen	218	217	0	—	217	100 %	0	—	—	0	0	0	—	0
	Fonden for Intern Sikkerhed	460	395	2	37	433	94 %	2	—	24	26	1	0	—	1
	IT-systemer	31	28	—	1	29	92 %	0	—	2	2	0	—	—	0
	Retlige anliggender	41	36	1	2	39	95 %	1	—	1	1	0	0	0	1
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	55	52	0	1	53	96 %	0	—	1	2	0	0	—	1
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	30	23	—	1	24	79 %	0	5	1	5	1	—	—	1
	Europa for Borgerne	27	26	0	0	27	97 %	0	0	0	1	0	—	—	0
	Fødevarer og foder	246	239	1	2	241	98 %	1	—	2	3	1	0	—	1
	Sundhed	62	58	1	1	60	97 %	1	—	0	1	0	0	0	0
	Decentrale agenturer	816	764	—	25	789	97 %	0	—	26	26	1	—	—	1
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	14	14	—	—	14	95 %	0	—	1	1	0	—	—	0
	Specifikke aktioner	97	95	1	0	96	99 %	1	—	0	1	0	0	—	0
FFR-udgiftsområde 3 i alt		2 994	2 767	10	90	2 867	96 %	11	5	99	115	11	1	0	12
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	1 805	1 376	4	216	1 596	88 %	7	—	199	205	3	1	—	4
	Makrofinansiel bistand	10	10	—	—	10	99 %	0	—	—	—	0	—	—	0
	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	351	241	—	—	241	69 %	—	—	110	110	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	11	7	—	1	8	73 %	0	2	0	2	1	—	—	1
	Initiativet EU-bistandsfrivillige	17	17	—	—	17	97 %	—	0	—	0	0	—	—	0
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	575	—	—	—	—	0 %	275	—	300	575	—	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 048	1 978	5	31	2 014	98 %	5	—	28	33	0	0	—	0
	Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	2 716	2 614	12	16	2 642	97 %	14	—	58	72	1	2	—	2
	Partnerskabsinstrumentet	99	95	1	1	96	97 %	1	—	1	1	1	0	—	2
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	166	156	3	2	161	97 %	3	—	1	4	0	1	—	1
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	271	253	2	4	259	96 %	3	—	7	10	2	0	—	2
	Humanitær bistand	2 211	1 388	90	644	2 123	96 %	5	—	83	88	0	0	—	0
	Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	313	258	0	32	290	93 %	0	—	23	23	0	0	—	0
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	74	70	0	2	72	98 %	1	—	1	1	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	20	20	—	0	20	100 %	0	—	0	0	—	—	—	0
	Andre aktioner og programmer	193	64	0	117	181	94 %	0	—	10	10	2	—	—	2
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	8	—	0	8	95 %	0	—	0	0	0	—	—	0
	Specifikke aktioner	56	55	—	0	55	98 %	0	—	0	0	1	—	—	1
FFR-udgiftsområde 4 i alt		10 944	8 610	116	1 067	9 793	89 %	314	2	820	1 136	12	4	—	16
5	Pensioner	1 802	1 797	—	0	1 797	100 %	—	—	0	0	5	—	—	5
	Europaskolerne	199	184	1	12	197	99 %	0	—	2	2	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	1	—	—	1	53 %	0	1	—	1	0	—	—	0
	Kommissionens administrationsudgifter	4 134	3 141	271	165	3 577	87 %	305	—	193	499	37	21	—	58
	De resterende institutioners administrationsudgifter	4 841	3 363	448	274	4 085	84 %	475	0	152	627	83	46	—	128
FFR-udgiftsområde 5 i alt		10 977	8 486	720	451	9 656	88 %	781	1	348	1 129	125	67	—	191
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	0 %	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	99	—	—	—	—	0 %	0	—	—	—	99	—	—	99
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	42	0	0	18	18	43 %	0	—	23	24	0	0	—	0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	1 273	1 241	31	—	1 273	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		1 414	1 241	32	18	1 291	91 %	0	—	23	24	99	0	—	99
I alt		146 071	124 691	1 615	11 073	137 379	94 %	1 338	458	6 512	8 308	284	99	0	384

4.9. FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

(mio. EUR)
Program		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				I alt uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
Program		Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ revalueringer/ annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
1.1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	2 460	(0)	(2 451 )	9	2 700	(55)	—	2 645	2 654
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 267	(1)	(738)	528	929	(157)	—	772	1 300
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	2 128	(0)	(668)	1 460	323	(56)	(0)	267	1 727
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	205	(0)	(192)	13	624	(464)	—	161	174
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	867	(0)	(353)	514	138	(1)	—	137	651
	Horisont 2020	19 940	(458)	(7 173 )	12 309	11 304	(3 689 )	(3)	7 612	19 921
	Euratoms program for forskning og uddannelse	226	(14)	(106)	106	357	(265)	(0)	92	198
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	874	(74)	(209)	591	376	(59)	—	317	908
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	652	(59)	(258)	336	2 263	(1 895 )	—	368	704
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	187	(10)	(61)	115	138	(30)	—	107	222
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	141	(8)	(82)	52	145	(38)	—	107	159
	CEF — Energi	1 140	(1)	(77)	1 062	622	(6)	—	616	1 678
	CEF — Transport	3 892	(661)	(1 022 )	2 210	1 753	(289)	—	1 464	3 673
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	304	(1)	(65)	237	124	(1)	—	123	360
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	694	(0)	(149)	545	—	—	—	—	545
	Decentrale agenturer	31	(0)	(25)	6	351	(308)	—	44	49
	Andre aktioner og programmer	411	(23)	(166)	221	309	(119)	—	191	412
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	41	(2)	(15)	25	56	(15)	—	41	66
	Kommissionens særlige beføjelser	162	(9)	(78)	75	140	(42)	—	99	174
FFR-udgiftsområde 1.1 i alt		35 622	(1 321 )	(13 887 )	20 414	22 654	(7 489 )	(3)	15 162	35 576
1.2	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	71 813	(1 537 )	(17 260 )	53 015	29 470	(64)	—	29 406	82 421
	Overgangsregioner	12 382	—	(2 494 )	9 888	6 289	(26)	—	6 263	16 151
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	22 235	(352)	(5 340 )	16 542	9 391	(64)	—	9 327	25 870
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	523	—	(152)	371	251	(9)	—	242	613
	Samhørighedsfonden	23 497	(940)	(8 341 )	14 216	10 189	(7)	—	10 182	24 398
	Europæisk territorialt samarbejde	2 218	(176)	(620)	1 421	2 101	(9)	—	2 092	3 514
	Teknisk bistand	176	(8)	(57)	111	209	(101)	(0)	107	218
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	840	(0)	(267)	573	552	(24)	—	528	1 101
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	2 215	—	(523)	1 692	556	(0)	—	556	2 248
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	3 402	(0)	(286)	3 117	1 593	(5)	—	1 588	4 704
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	15	(1)	(5)	9	13	(0)	—	13	22
FFR-udgiftsområde 1.2 i alt		139 316	(3 015 )	(35 345 )	100 956	60 614	(310)	(0)	60 304	161 260
FFR-udgiftsområde 1 i alt		174 938	(4 337 )	(49 231 )	121 370	83 268	(7 799 )	(3)	75 467	196 837
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	247	(2)	(211)	33	44 759	(44 484 )	—	275	309
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	29 641	(145)	(10 928 )	18 567	14 360	(185)	—	14 175	32 742
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)	2 595	(30)	(374)	2 191	1 042	(14)	(0)	1 028	3 218
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	31	(0)	(22)	9	128	(115)	—	12	21
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	1 404	(2)	(315)	1 087	500	(23)	—	477	1 564
	Decentrale agenturer	3	—	(3)	—	64	(61)	—	3	3
	Andre aktioner og foranstaltninger	6	—	—	6	—	—	—	—	6
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	21	(1)	(7)	13	7	—	—	7	20
	Specifikke aktioner	0	—	—	0	—	—	—	—	0
FFR-udgiftsområde 2 i alt		33 947	(180)	(11 860 )	21 907	60 859	(44 882 )	(0)	15 977	37 883
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 734	(77)	(582)	1 075	1 422	(49)	—	1 373	2 447
	Forbruger	35	(0)	(16)	19	28	(5)	—	22	41
	Et Kreativt Europa	177	(8)	(82)	87	218	(112)	—	105	193
	Nødhjælp i Unionen	109	(0)	(78)	31	199	(140)	—	59	90
	Fonden for Intern Sikkerhed	1 191	(68)	(421)	703	730	(12)	—	718	1 420
	IT-systemer	43	(3)	(25)	15	36	(4)	—	32	47
	Retlige anliggender	93	(18)	(31)	44	54	(7)	—	46	90
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	117	(12)	(52)	53	64	(1)	—	63	115
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	49	(11)	(16)	22	30	(8)	—	22	44
	Europa for Borgerne	23	(1)	(14)	9	27	(13)	—	13	22
	Fødevarer og foder	323	(27)	(189)	108	261	(53)	—	208	316
	Sundhed	127	(0)	(48)	78	66	(12)	—	54	133
	Decentrale agenturer	41	(3)	(24)	15	882	(765)	—	117	132
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	31	(2)	(12)	16	9	(1)	—	8	24
	Specifikke aktioner	74	(2)	(61)	11	101	(35)	—	66	77
FFR-udgiftsområde 3 i alt		4 167	(231)	(1 650 )	2 286	4 124	(1 217 )	—	2 908	5 194
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	6 400	(56)	(1 408 )	4 936	2 151	(187)	(0)	1 963	6 899
	Makrofinansiel bistand	10	(0)	(10)	0	40	(0)	—	40	40
	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	—	—	—	—	241	(241)	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	15	(0)	(7)	8	12	(2)	—	10	18
	Initiativet EU-bistandsfrivillige	17	—	(4)	13	17	(12)	—	5	18
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	—	—	—	—	275	—	—	275	275
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	7 344	(182)	(1 678 )	5 484	2 515	(336)	(0)	2 178	7 662
	Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	8 282	(173)	(2 377 )	5 732	3 175	(264)	—	2 911	8 643
	Partnerskabsinstrumentet	340	(7)	(83)	250	140	(14)	(0)	126	376
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	346	(2)	(113)	230	187	(47)	—	140	370
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	626	(12)	(224)	390	268	(35)	(0)	233	623
	Humanitær bistand	964	(43)	(575)	346	2 101	(1 548 )	(0)	553	899
	Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	204	(10)	(65)	129	340	(225)	—	115	243
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	145	(5)	(46)	93	54	(26)	—	29	122
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	20	(20)	—	—	—
	Andre aktioner og programmer	148	(16)	(23)	109	204	(158)	—	45	154
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	23	(2)	(8)	14	9	(1)	—	8	22
	Specifikke aktioner	111	(9)	(40)	62	66	(15)	—	51	113
FFR-udgiftsområde 4 i alt		24 974	(517)	(6 662 )	17 795	11 814	(3 131 )	(1)	8 682	26 478
5	Pensioner	—	—	—	—	1 797	(1 797 )	—	—	—
	Europaskolerne	1	(0)	(1)	—	196	(196)	—	0	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	2	(0)	(1)	1	5	(0)	—	4	6
	Kommissionens administrationsudgifter	299	(22)	(276)	1	3 654	(3 301 )	(0)	353	354
	De resterende institutioners administrationsudgifter	431	20	(448)	3	4 142	(3 637 )	0	505	507
FFR-udgiftsområde 5 i alt		732	(2)	(726)	4	9 794	(8 931 )	(0)	863	867
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	0	(0)	(0)	—	18	(18)	—	0	0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	—	—	—	—	1 273	(1 273 )	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		0	(0)	(0)	—	1 291	(1 290 )	—	0	0
I alt		238 759	(5 268 )	(70 129 )	163 362	171 150	(67 250 )	(4)	103 896	267 258

4.10. FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

(mio. EUR)
Program		< 2011	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	I alt
1.1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	—	—	—	—	—	2	7	2 645	2 654
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	—	0	3	4	0	58	463	772	1 300
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	—	—	—	796	98	260	306	267	1 727
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	—	—	—	—	0	2	11	161	174
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	—	—	16	193	90	80	134	137	651
	Horisont 2020	165	222	601	1 374	2 479	3 364	4 103	7 612	19 921
	Euratoms program for forskning og uddannelse	0	8	1	4	12	30	51	92	198
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	2	2	32	254	10	77	213	317	908
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	0	0	1	5	46	99	185	368	704
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	1	1	4	8	13	33	56	107	222
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	—	—	0	—	3	13	36	107	159
	CEF — Energi	6	2	5	3	330	314	401	616	1 678
	CEF — Transport	29	17	157	82	467	447	1 009	1 464	3 673
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	—	—	0	0	30	49	158	123	360
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	515	30	—	—	—	—	(0)	—	545
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	0	5	44	49
	Andre aktioner og programmer	22	8	7	23	30	39	92	191	412
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	2	1	2	1	6	12	41	66
	Kommissionens særlige beføjelser	0	0	1	6	11	17	41	99	174
FFR-udgiftsområde 1.1 i alt		741	294	829	2 754	3 620	4 893	7 283	15 162	35 576
1.2	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	519	229	509	7 711	1 079	19 224	23 744	29 406	82 421
	Overgangsregioner	38	—	—	—	305	4 671	4 874	6 263	16 151
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	58	9	58	1 663	611	6 621	7 523	9 327	25 870
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	—	—	—	—	23	142	206	242	613
	Samhørighedsfonden	178	—	58	1 257	436	3 870	8 418	10 182	24 398
	Europæisk territorialt samarbejde	41	—	9	170	—	284	917	2 092	3 514
	Teknisk bistand	1	—	1	1	8	42	59	107	218
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	—	—	—	—	2	181	391	528	1 101
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	—	—	—	—	123	1 148	420	556	2 248
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	—	—	—	—	472	728	1 917	1 588	4 704
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	0	1	1	7	13	22
FFR-udgiftsområde 1.2 i alt		834	238	635	10 802	3 060	36 912	48 475	60 304	161 260
FFR-udgiftsområde 1 i alt		1 575	532	1 464	13 556	6 680	41 805	55 759	75 467	196 837
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	—	—	—	—	0	12	22	275	309
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	34	—	1	623	303	4 228	13 378	14 175	32 742
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)	84	0	11	268	8	971	847	1 028	3 218
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	—	—	—	—	—	—	9	12	21
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	108	57	63	100	180	258	321	477	1 564
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	3	3
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	6	—	6
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	0	1	1	5	1	6	7	20
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	0	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 2 i alt		227	58	76	992	496	5 470	14 588	15 977	37 883
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	14	10	19	64	6	67	896	1 373	2 447
	Forbruger	—	—	0	0	1	4	13	22	41
	Et Kreativt Europa	0	1	1	4	8	17	56	105	193
	Nødhjælp i Unionen	—	—	—	—	—	—	31	59	90
	Fonden for Intern Sikkerhed	9	14	43	28	14	109	485	718	1 420
	IT-systemer	0	1	0	0	6	2	6	32	47
	Retlige anliggender	0	1	2	4	7	9	21	46	90
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	0	3	4	3	7	9	26	63	115
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	—	—	0	0	3	6	13	22	44
	Europa for Borgerne	0	0	—	0	0	1	6	13	22
	Fødevarer og foder	15	0	0	3	11	23	55	208	316
	Sundhed	1	3	3	6	11	23	32	54	133
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	1	14	117	132
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	1	1	3	5	5	8	24
	Specifikke aktioner	—	0	0	0	0	0	10	66	77
FFR-udgiftsområde 3 i alt		40	34	74	114	77	278	1 669	2 908	5 194
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	356	119	154	622	686	1 225	1 773	1 963	6 899
	Makrofinansiel bistand	—	—	—	—	—	—	0	40	40
	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	—	—	—	—	2	3	3	10	18
	Initiativet EU-bistandsfrivillige	—	—	—	—	7	4	2	5	18
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	—	—	—	—	—	—	—	275	275
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	381	215	441	735	794	1 252	1 666	2 178	7 662
	Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	229	168	359	756	943	1 397	1 879	2 911	8 643
	Partnerskabsinstrumentet	0	0	20	17	59	66	87	126	376
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	4	4	6	12	34	61	108	140	370
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	10	11	24	41	64	103	138	233	623
	Humanitær bistand	26	13	13	14	8	19	253	553	899
	Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	4	1	17	14	34	32	27	115	243
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	9	6	10	11	16	17	24	29	122
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Andre aktioner og programmer	11	4	7	9	20	27	32	45	154
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	0	2	0	1	5	1	8	22
	Specifikke aktioner	0	0	2	1	5	16	37	51	113
FFR-udgiftsområde 4 i alt		1 036	543	1 054	2 232	2 675	4 226	6 030	8 682	26 478
5	Pensioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Europaskolerne	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	1	4	6
	Kommissionens administrationsudgifter	—	—	—	0	0	0	1	353	354
	De resterende institutioners administrationsudgifter	0	0	0	0	0	0	3	505	507
FFR-udgiftsområde 5 i alt		—	—	—	0	0	0	4	863	867
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		—	—	—	—	—	—	—	0	0
I alt		2 878	1 166	2 668	16 893	9 928	51 779	78 050	103 896	267 258

5. GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

5.1. GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

(mio. EUR)
Institution	Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
Institution	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budget indbetalt	Udestående
Europa-Parlamentet	159	159	207	21	227	204	3	207	130 %	20
Det Europæiske Råd og Rådet	52	52	79	1	80	77	1	78	149 %	2
Kommissionen	134 139	126 419	140 350	6 883	147 234	135 846	3 177	139 023	110 %	8 210
Domstolen	54	54	52	0	52	52	0	52	96 %	0
Revisionsretten	20	20	21	0	21	21	0	21	103 %	0
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	11	11	16	0	16	16	0	16	140 %	—
Regionsudvalget	9	9	12	0	12	12	0	12	137 %	—
Ombudsmanden	1	1	1	0	1	1	0	1	82 %	—
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	1	1	1	0	1	1	0	1	74 %	—
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	44	44	282	1	282	280	1	281	643 %	2
I alt	134 490	126 771	141 020	6 906	147 926	136 509	3 182	139 691	110 %	8 235

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution inden for rammerne af EU's budget har et særskilt budget. Agenturerne har ikke et særskilt budget inden for EU's budget, og de finansieres delvis med budgetstøtte fra Kommissionen.

Med hensyn til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal det bemærkes, at den ud over sit eget budget også modtager bidrag fra Kommissionen på 144 mio. EUR (140 mio. EUR i 2016) og EUF på 72 mio. EUR (44 mio. EUR i 2016). Disse budgetbevillinger stilles til rådighed for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (som formålsbestemte indtægter) for især at dække omkostningerne til de af Kommissionens medarbejdere, som arbejder i EU's delegationer, idet disse delegationer rent administrativt forvaltes af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

5.2. GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
Institution	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2018			Bortfaldne bevillinger
	Disponible bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt	%	Fra formåls-bestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+ 11+12
Europa-Parlamentet	1 999	1 890	0	49	1 938	97 %	41	0	41	20	0	0	20
Det Europæiske Råd og Rådet	609	518	0	24	542	89 %	23	0	23	44	0	0	44
Kommissionen	172 231	154 892	566	11 551	167 009	97 %	4 195	788	4 983	231	9	0	240
Domstolen	401	394	0	1	395	98 %	1	0	1	5	0	0	5
Revisionsretten	141	138	0	0	138	98 %	0	0	0	3	0	0	3
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	138	129	0	4	133	96 %	0	0	0	5	0	0	5
Regionsudvalget	97	91	0	4	95	98 %	0	0	0	2	0	0	2
Ombudsmanden	11	10	0	0	10	94 %	0	0	0	1	0	0	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	11	10	0	0	10	89 %	0	0	0	1	0	0	1
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	937	658	0	221	880	94 %	55	0	55	2	0	0	2
I alt	176 576	158 730	567	11 854	171 150	97 %	4 315	788	5 103	314	9	0	323

5.3. GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Institution	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2018				Bortfaldne bevillinger
	Disponible bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter afgørelse	Fra formåls-bestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14
Europa-Parlamentet	2 285	1 600	263	41	1 904	83 %	290	0	48	338	20	22	0	42
Det Europæiske Råd og Rådet	671	466	57	23	547	81 %	52	0	24	75	44	6	0	50
Kommissionen	141 230	121 328	1 167	10 800	133 294	94 %	862	458	6 359	7 680	201	54	0	255
Domstolen	423	373	19	1	393	93 %	21	0	1	22	5	3	0	8
Revisionsretten	151	130	8	0	138	92 %	8	0	0	8	3	1	0	4
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	147	120	7	3	131	89 %	9	0	1	10	5	1	0	6
Regionsudvalget	105	84	7	2	93	88 %	8	0	2	9	2	1	0	3
Ombudsmanden	12	9	1	0	10	87 %	1	0	0	1	1	0	0	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	12	9	1	0	9	77 %	1	0	0	1	1	0	0	1
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil	1 035	572	85	203	859	83 %	86	0	77	163	2	11	—	13
I alt	146 071	124 691	1 615	11 073	137 379	94 %	1 338	458	6 512	8 308	284	99	0	384

6. GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

6.1. INDTÆGTER

(mio. EUR)
Agentur/organ	Kommissionens politikområde	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder — ACER	6	13	13
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation — BEREC	9	4	4
EF-Sortsmyndigheden	17	16	16
Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer — CHAFEA	17	10	10
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur — EACEA	15	50	50
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur — EU-OSHA	4	15	15
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed — eu-LISA	18	68	70
Det Europæiske Asylstøttekontor — EASO	18	79	80
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur — EASA	6	192	153
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed — EBA	12	38	39
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning — Frontex	18	281	294
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme — ECDC	17	58	59
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse — Cedefop	15	18	18
Det Europæiske Kemikalieagentur — ECHA	2	112	114
Det Europæiske Miljøagentur — EEA	7	70	68
EU-Fiskerikontrolagenturet — EFCA	11	17	17
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet — EFSA	17	81	81
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene — Eurofound	4	20	20
Det Europæiske GNSS-Agentur	6	28	704
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder — EIGE	4	8	8
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi — EIT	15	303	304
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger — EIOPA	12	24	24
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur — EMSA	6	79	78
Det Europæiske Lægemiddelagentur — EMA	2	331	317
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug — EMCDDA	18	16	16
Den Europæiske Politienhed	18	118	120
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd — ERCEA	8	47	47
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed — ESMA	12	42	42
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut — ETF	15	20	20
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder — FRA	18	23	23
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse — Cepol	18	9	10
Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed — ENISA	9	11	11
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	6	31	32
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret — EUIPO	12	401	245
Den Europæiske Unions Enhed for Strafferetligt Samarbejde — Eurojust	33	48	49
Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder — EASME	6	43	43
Fusion for Energy — F4E	8	848	860
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk — INEA	6	24	24
Forvaltningsorganet for Forskning — REA	8	67	67
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	15	49	44
I alt		3 714	4 212

(mio. EUR)
Indtægtstype	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Tilskud fra Kommissionen	2 429	2 429
Gebyrindtægter	677	664
Andre indtægter	608	1 118
I alt	3 714	4 212

6.2. FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER FORDELT PÅ AGENTUR/ORGAN

(mio. EUR)
Agentur/organ	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Agentur/organ	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder — ACER	13	13	19	16
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation — BEREC	4	4	5	4
EF-Sortsmyndigheden	19	17	17	15
Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer — CHAFEA	10	9	11	8
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur — EACEA	50	49	55	48
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur — EU-OSHA	16	15	20	15
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed — eu-LISA	158	155	78	67
Det Europæiske Asylstøttekontor — EASO	91	86	87	75
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur — EASA	227	160	236	147
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed — EBA	38	37	41	36
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning — Frontex	310	297	384	264
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme — ECDC	59	58	70	58
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse — Cedefop	18	18	19	17
Det Europæiske Kemikalieagentur — ECHA	112	109	126	110
Det Europæiske Miljøagentur — EEA	90	74	95	56
EU-Fiskerikontrolagenturet — EFCA	18	17	19	14
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet — EFSA	80	80	90	83
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene — Eurofound	21	20	24	20
Det Europæiske GNSS-Agentur	3 744	1 895	1 192	668
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder — EIGE	8	8	10	8
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi — EIT	317	289	308	306
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger — EIOPA	24	24	26	23
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur — EMSA	101	91	94	72
Det Europæiske Lægemiddelagentur — EMA	331	302	374	292
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug — EMCDDA	17	16	17	16
Den Europæiske Politienhed	129	125	139	119
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd — ERCEA	47	47	50	47
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed — ESMA	46	45	50	44
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut — ETF	20	20	21	20
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder — FRA	23	23	29	22
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse — Cepol	11	10	12	10
Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed — ENISA	11	11	12	11
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	32	31	34	29
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret — EUIPO	417	236	437	230
Den Europæiske Unions Enhed for Strafferetligt Samarbejde — Eurojust	50	49	58	49
Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder — EASME	43	42	47	40
Fusion for Energy — F4E	879	879	869	835
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk — INEA	24	24	25	24
Forvaltningsorganet for Forskning — REA	67	67	70	66
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	49	46	53	46
I alt	7 726	5 501	5 323	4 033

(mio. EUR)
Udgiftstype	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Udgiftstype	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Administrationsudgifter	364	350	436	339
Aktionsudgifter	6 227	4 045	3 737	2 593
Aktionsudgifter til specifikke projekter	3	2	3	2
Personale	1 133	1 104	1 148	1 099
I alt	7 726	5 501	5 323	4 033

GLOSAR

Administrationsbevillinger

Administrationsbevillinger dækker institutionernes og andre organers løbende udgifter (personale, bygninger, kontorudstyr).

Afbrydelse og suspension

Hvis Kommissionen ud fra sit eget arbejde eller ud fra oplysninger fra revisionsmyndighederne finder, at en medlemsstat har undladt at rette op på alvorlige mangler i sine forvaltnings- eller kontrolsystemer og/eller at korrigere uregelmæssige udgifter, som er blevet anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller suspendere betalinger.

Aktuarmæssige forudsætninger

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af omkostningerne i forbindelse med fremtidige begivenheder, der påvirker pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab

Ændringer i aktuarmæssige underskud eller overskud i forbindelse med en ydelsesbaseret ordning. De opstår som følge af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger og de faktiske begivenheder og som følge af virkningerne af ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger.

Annullering af bevillinger

Uudnyttede bevillinger, der ikke længere må benyttes.

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne

Disse udgør påløbne udgifter i løbet af regnskabsperioden, som skal finansieres over fremtidige budgetter, dvs. af EU-medlemsstaterne. Dette er konsekvensen af at udarbejde årsregnskaber efter periodiseringsprincippet og budgetter efter den kontantbaserede metode.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Bevillinger

Budgetmidler. Budgettet indeholder både forpligtelser og betalinger (kontantudbetaling eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er typisk forskellige (opdelte bevillinger), eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem. Ikke-opdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, landbrugsstøtte og direkte betalinger, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Bevillingsfremførsel

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling. For så vidt angår fællesforetagender, jf. deres egne finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

Budgetpost

Hvad angår budgettets struktur vises indtægter og udgifter på budgettet i overensstemmelse med en bindende kontoplan, som afspejler hver posts art og formål som pålagt af budgetmyndigheden. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Delt forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved delt forvaltning overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Omkring 80 % af EU's udgifter henhører under denne gennemførelsesmetode.

Derivater

Finansielle instrumenter, hvis værdi er knyttet til ændringer i værdien af et underliggende finansielt instrument, en indikator eller en råvare. I modsætning til indehaveren af et primært finansielt instrument (f.eks. en statsobligation), som har en ubetinget ret til at modtage kontanter (eller en anden form for økonomisk udbytte) i fremtiden, har indehaveren af et derivat alene en betinget ret til at modtage et sådant udbytte. Et eksempel på et derivat er en valutaforwardkontrakt.

Direkte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved direkte forvaltning gennemføres budgettet direkte af Kommissionens tjenestegrene, forvaltningsorganer eller trustfonde.

Diskonteringssats

Den sats, der anvendes til at justere for den tidsmæssige værdi af penge. Diskontering er en metode til at sammenligne omkostninger og gevinster, som opstår på forskellige tidspunkter.

Effektiv rente

Den sats, som tilbagediskonterer forventede fremtidige ind- og udbetalinger i det finansielle aktivs eller finansielle passivs forventede løbetid til aktivets eller passivets regnskabsmæssige nettoværdi.

Egne indtægter

Disse udgør EU-institutionernes og -organernes primære finansiering og er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om egne indtægter. Egne indtægter omfatter BNI-baserede indtægter, momsbaserede indtægter og traditionelle egne indtægter.

Finansiel korrektion

Formålet med finansielle korrektioner er at beskytte EU-budgettet mod fejlbehæftede eller uregelmæssige udgifter. Ved udgifter under delt forvaltning påhviler opgaven med at inddrive fejlagtigt foretagne udbetalinger primært medlemsstaterne.

En »bekræftet« finansiel korrektion er blevet godkendt af den berørte medlemsstat. En »vedtagen« finansiel korrektion er blevet vedtaget ved en Kommissionsafgørelse og består altid i en nettokorrektion, hvor medlemsstaten skal tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte midler til EU-budgettet, hvilket fører til en definitiv nedsættelse af det rammebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Bekræftede og vedtagne finansielle korrektioner indberettes i dette dokument under samme kategori.

En »gennemført« finansiel korrektion har rettet op på den konstaterede uregelmæssighed.

Finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Alle finansielle aktiver eller passiver, som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i overskuddet eller underskuddet for perioden (dvs. derivater).

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Alle finansielle aktiver (undtagen derivater), som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i en reserve af nettoaktiver, indtil de ikke længere indregnes (eller nedskrives).

Forebyggende foranstaltning

Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte EU's budget, hvis den har kendskab til eventuelle mangler, herunder afbrydelser eller suspensioner af betalinger fra EU-budgettet til det operationelle program.

Forfinansiering

En betaling, hvis formål er at yde modtageren et kontant forskud. Den kan opdeles i et antal betalinger i henhold til bestemmelserne i den underliggende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales.

Formålsbestemte indtægter

Specifikke indtægter, som modtages med henblik på finansiering af bestemte former for udgifter. Den primære kilde til eksterne formålsbestemte indtægter er finansielle bidrag fra tredjelande til programmer, der finansieres af Unionen. Den primære kilde til interne formålsbestemte indtægter er indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller arbejder på dennes anmodning, samt indtægter fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb og indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier.

Forpligtelse

Retligt tilsagn om at yde finansiering på visse betingelser. EU forpligter sig til at tilbagebetale sin del af omkostningerne i forbindelse med et EU-finansieret projekt. De forpligtelser, der indgås i dag, skal betales i morgen. De betalinger, der foretages i dag, skal dække gårsdagens forpligtelser.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede udgifter til de retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler/afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Frigørelse

En handling hvorved en tidligere forpligtelse (eller en del heraf) annulleres.

Indirekte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved indirekte forvaltning overdrager Kommissionen opgaven med at gennemføre budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer.

Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår

Stigning i forpligtelser i henhold til ordningen som følge af ydelser i det indeværende regnskabsår.

Overførsler (mellem budgetposter)

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering. De er imidlertid udtrykkeligt tilladt i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de betingelser, der er fastlagt i finansforordningen. Finansforordningen fastsætter de forskellige former for overførsler, alt efter om de foretages inden for eller mellem budgetafsnit, -kapitler, -artikler eller -konti, og om de skal godkendes på flere niveauer.

Traditionelle egne indtægter

Disse udgør EU's indtægter og indgår i de »egne indtægter«, som finansierer EU's aktiviteter. De egne indtægter er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om egne indtægter og består af told og sukkerafgifter.

Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«, RAL)

Et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Uregelmæssighed

En uregelmæssighed er en handling, der ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne og har potentiel negativ indvirkning på EU's finansielle interesser, men som kan skyldes reelle fejl begået af støttemodtagere, når de anmoder om midler, eller af de betalingsansvarlige myndigheder. Hvis en uregelmæssighed begås forsætligt, er der tale om svig.

Vedtaget budget

Forslaget til budget bliver til det vedtagne budget, i det øjeblik det godkendes af budgetmyndigheden.

Ydelsesbaseret ordning

En pensions- eller anden tilbagetrædelsesordning, hvor reglerne for ordningen fastlægger ydelserne uafhængigt af de bidrag, der skal indbetales, og hvor ydelserne ikke er direkte relateret til ordningens investeringer. Ordningen kan være finansieret eller ikkefinansieret.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Årlig aktivitetsrapport

Den årlige aktivitetsrapport redegør for resultatet af aktiviteter under henvisning til bl.a. de fastlagte mål, de tilknyttede risici og arten af intern kontrol. Siden regnskabsåret 2001 for Kommissionen og 2003 for alle EU-institutionerne skal den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, indgive en årlig aktivitetsrapport vedrørende sin virksomhed til sin institution, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold.

LISTE OVER FORKORTELSER

AAR	Årlig aktivitetsrapport
ABB	Aktivitetsbaseret budgetlægning
ABM	Aktivitetsbaseret ledelse
ACER	Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
AMIF	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
AOD	Ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
ARTEMIS	Advanced Research an Technology for Embedded Intelligent Systems
ATM	Lufttrafikstyring
BBI	Fællesforetagendet for biobaserede industrier
BCB	Fællesforetagendet for brændselsceller og brint
BEREC	Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
BIC	Bio-based Industries Consortium
BIS	Banken for Internationale Betalinger
BNI	Bruttonationalindkomst
BNP	Bruttonationalprodukt
BOP	Betalingsbalancestøtte
BUFI-fonden	Fond til budgetbøder
CAP	Den fælles landbrugspolitik
CCS LGF	Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
CEDEFOP	Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
CEF	Connecting Europe-faciliteten
CEF DI	Connecting Europe-facilitetens låneinstrument
CEPOL	Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse
CF	Samhørighedsfonden
CHAFEA	Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer
CIP	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
COM	Kommissionen
COSME	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er
COSO	Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission
CPR	Forordningen om fælles bestemmelser
CPVO	EF-Sortsmyndigheden
D&WM	Programmet for dekommissionering og affaldshåndtering
EACEA	Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur
EASA	Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur
EaSI	Programmet for beskæftigelse og social innovation
EASME	Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder
EASO	Det Europæiske Asylstøttekontor
EBA	Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
EBRD	Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
ECA	Den Europæiske Revisionsret
ECB	Den Europæiske Centralbank
ECDC	Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
ECHA	Det Europæiske Kemikalieagentur
ECOFIN	Rådet for Økonomi og Finans
ECSEL	Fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab
EDIF	Garantifaciliteten under Vestbalkanfaciliteten
EEA	Det Europæiske Miljøagentur
EEAS	Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
EFCA	EU-Fiskerikontrolagenturet
EFF	Den Europæiske Fiskerifond
EFRU	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
EFSA	Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
EFSD	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling
EFSE	Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa
EFSF	Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
EFSI	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFTA	Den Europæiske Frihandelssammenslutning
EGFL	Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EGNOS	Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste
EHFF	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
EIB	Den Europæiske Investeringsbank
EIF	Den Europæiske Investeringsfond
EIGE	Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder
EIOPA	Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
EIT	Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
ElectriFI	Finansieringsinitiativet for elektrificering i landdistrikterne
EKSF	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
ELFUL	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
EMA	Det Europæiske Lægemiddelagentur
EMCDDA	Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
EMSA	Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
ENEF	Virksomhedsudvidelsesfonden
ENIAC	Den Europæiske Teknologiplatform for Nanoelektronik
ENIF	Virksomhedsinnovationsfonden
ENISA	Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed
ENPI	Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument
EP	Europa-Parlamentet
ERCEA	Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd
ESA	Den Europæiske Rumorganisation
ESF	Den Europæiske Socialfond
ESI-fondene	De europæiske struktur- og investeringsfonde
ESM	Den europæiske stabilitetsmekanisme
ESMA	Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
ETF	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
ETF	Den europæiske teknologifacilitet for iværksættere af 1998
EU	Den Europæiske Union
EU-LISA	Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
EU-OSHA	Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
EUF	Den Europæiske Udviklingsfond
EUGFL	Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget
EUIPO	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
EUMETSAT	Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter
EURATOM	Det Europæiske Atomenergifællesskab
EUROFOUND	Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
EUROJUST	Den Europæiske Unions Enhed for Strafferetligt Samarbejde
EUROPOL	Den Europæiske Politienhed
EØS	Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
F4E	Fusion for Energy
FFR	Den flerårige finansielle ramme
FIFO	Først ind — først ud
FIUF	Det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet
FoI	Forskning og innovation
FR	Finansforordningen
FRA	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
FRONTEX	Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
FSDA	Regnskabsredegørelse og -analyse
FTU	Forskning, teknologisk udvikling og demonstration
GMES	Global miljø- og sikkerhedsovervågning
GNSS	Globalt satellitnavigationssystem
H2020	Horisont 2020
ICSLT	ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for tjenestemænd)
IFRP	Integreret regnskabsaflæggelsespakke
II-vinduet	Infrastruktur- og innovationsvinduet
IMF	Den Internationale Valutafond
IMI	Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler
INEA	Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk
IPA II	Instrumentet til førtiltrædelsesbistand
IPSAS	De internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
ISF	Fonden for Intern Sikkerhed
IT	Informationsteknologi
ITER	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor
JAP	Fælles handlingsplan
JRC	Det Fælles Forskningscenter
JU	Fællesforetagende
LGTT	Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter
MAP	Det flerårige program for finansiel inklusion af mellemstore virksomheder
MEP	Medlem af Europa-Parlamentet
MFA	Makrofinansiel bistand
MOMS	Merværdiafgift
MSMV	Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
NEET	Ikke i beskæftigelse eller under uddannelse
OPP	Offentligt-privat partnerskab
ORD	Afgørelsen om egne indtægter
PBI	Initiativet for projektobligationer
PF4EE	Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet
PGF	Deltagergarantifonden
PMF	Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet
PSEO	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
RAL	Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«)
REA	Forvaltningsorganet for Forskning
RP7	Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
RSFF	Finansieringsfaciliteten for risikodeling
S&P	Standard & Poor's Financial Services LLC
SANAD	MENA-fonden for mikro-, små og mellemstore virksomheder
SAPARD	Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter
SEMED	Programmet for finansiel inklusion af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i det sydlige og østlige Middelhavsområde
SESAR	Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum
SIUGI	SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft
SMV	Små og mellemstore virksomheder
SMV-VINDUET	Vinduet for små og mellemstore virksomheder
TEUF	Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
TOR	Traditionelle egne indtægter
TRDI	Midlertidigt instrument til udvikling af landdistrikterne
YEI	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
ØMU	Den Økonomiske og Monetære Union

(1) Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige formelt sin hensigt om at forlade Den Europæiske Union ved at udløse artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og dermed indlede udtrædelsesproceduren. Det Forenede Kongerige træder ud af Den Europæiske Union den 29. marts 2019.

(2) I henhold til nærhedsprincippet handler Unionen kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. I henhold til proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, jf. artikel 5 i TEUF.

(3) Se meddelelse fra Kommissionen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010).

(4) Kommissionens meddelelse »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid — En europæisk indsats for bæredygtighed« (SWD(2016) 390 final af 22. november 2016).

(5) Den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1).

(6) For yderligere oplysninger se formand Jean-Claude Junckers og førstenæstformand Frans Timmermans' meddelelse til Kommissionen: Governance in the European Commission (C(2017) 6915 final af 11. oktober 2017, URL: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/c_2017_6915_final_en.pdf).

(7) F.eks. bygger de interne kontrolstandarder på de kontrolprincipper, der er udarbejdet af COSO 2013.

(8) Som følge heraf anvendes ordet »Europa-Kommissionen« til både at betegne institutionen — kollegiet — der består af Kommissionens medlemmer, og dens administration, der forvaltes af generaldirektørerne for direktoraterne (og lederne af andre administrative strukturer såsom tjenester, kontorer og forvaltningsorganer).

(1) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(2) Europa-Parlamentet vedtog den 18. november 2017 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2018. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(9) »Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde« omfatter konsoliderede enheders budgetgennemførelse og konsoliderede elimineringer, ikkebudgetmæssige transaktioner og ikkeallokerede programmer med uvæsentlige beløb.

(10) Undtagen »back-to-back«-lån i forbindelse med finansiel bistand.

(11) Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (undtagen egenkapitalinstrumenter og Unitary Fund).

(12) Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

(13) Lån og tilgodehavender omfatter inddrivelige beløb.

(14) Med anvendelse af justeringskoefficient.

(15) Udbetales de første tre år efter fratrædelsen.

(16) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(17) De aktiver, der er medtaget i denne oversigt, omfatter adskillige poster fra årsregnskabet (aktiver, der besiddes med handel for øje, til en værdi af 4 014 mio. EUR (hvoraf 1 145 mio. EUR vedrører egenkapitalinstrumenter), kassebeholdning og tilsvarende likvide midler til en værdi af 1 325 mio. EUR, lån til en værdi af 93 mio. EUR og andre poster til en værdi af 94 mio. EUR.

(18) De passiver, der er medtaget i denne oversigt, omfatter adskillige poster fra årsregnskabet (hensættelser til en værdi af 857 mio. EUR, betalingsforpligtelser til en værdi af 66 mio. EUR og andre poster til en værdi af 7 mio. EUR).

(19) For visse garantier er EU's risiko fuldstændig dækket af hensættelserne.

(20) Uden refinansieringstransaktioner.

(21) Ekskl. forebyggende bistand.

(*1) Ovenstående figurer afspejle den finansielle virkning af såvel forebyggelses- og korrektionsmekanismer. Yderligere oplysninger herom kan findes i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2017, afsnit 2.

(22) Yderligere oplysninger findes på: Europa-Kommissionen, »European Economic Forecast, Winter 2018«, 2014, URL: https://ec.europa.eu/info/publications/economic-and-financial-affairs-publications_en.

(23) I april 2018 betalte Rumænien et afdrag på 1,2 mia. EUR, og landet forventes at betale et yderligere afdrag på 0,1 mia. EUR i oktober 2018.

(24) Irland har anmodet om at få løbetiden for et afdrag på 3,4 mia. EUR forlænget. Denne forlængelse blev godkendt, og der er taget lån på markederne hertil i løbet af første kvartal 2018. Afdragen skal nu falde i to rater på 2,4 mia. EUR og 1 mia. EUR i henholdsvis 2025 og 2033.

(25) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 348

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 28. september 2018

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2018/C 348/01	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten — Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for 2017	1
2018/C 348/02	Revisionsrettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning	175