8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/1

---

Meddelelse fra Kommissionen om spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne

(2018/C 196/01)

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

1

2.

Generel mærkning

2

2.1.

Fair oplysningspraksis

2

2.2.

Obligatorisk fødevareinformations tilgængelighed og placering

2

2.3.

Præsentation af obligatorisk fødevareinformation og læselighed

2

2.4.

Obligatoriske oplysninger (artikel 9 og afdeling 2 i forordningen)

3

2.5.

Supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer

5

3.

Næringsdeklaration

6

3.1.

Anvendelse af næringsdeklarationen

6

3.2.

Obligatorisk næringsdeklaration

6

3.3.

Valgfri angivelser

7

3.4.

Udtryks- og præsentationsformer til næringsdeklarationen

10

3.5.

Supplerende udtryks- og præsentationsformer

12

3.6.

Undtagelser fra den obligatoriske næringsdeklaration

12

3.7.

Kosttilskud

14

3.8.

Særlige produkter

14

1.   Indledning

Den 25. oktober 2011 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) nr. 1169/2011 (1) om fødevareinformation til forbrugerne (i det følgende benævnt »forordningen«). Forordningen ændrer de eksisterende EU-bestemmelser om mærkning af fødevarer og har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg og anvende fødevarer på sikker vis og samtidig sikre fri bevægelighed i Unionen for fødevarer, der er lovligt produceret og markedsført. Den trådte i kraft den 13. december 2014, bortset fra bestemmelserne om næringsdeklaration, der først trådte i kraft den 13. december 2016.

Denne meddelelse er tænkt som en hjælp til fødevarevirksomhedsledere og nationale myndigheder ved anvendelsen af forordningen, idet den giver svar på en række spørgsmål, der er opstået efter forordningens ikrafttræden.

Meddelelsen afspejler de drøftelser i arbejdsgruppen, som Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) har afholdt med medlemsstaternes eksperter om forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Denne meddelelse berører ikke fortolkninger, som EU-Domstolen måtte fremkomme med.

2.   Generel mærkning

2.1.   Fair oplysningspraksis

2.1.1.   I forordningens artikel 7, stk. 1, litra d), bestemmes det, at fødevareinformation ikke må være af en sådan art, at den vildleder, »ved gennem udseendet, betegnelsen eller en visuel præsentation at give indtryk af, at der er tale om en bestemt fødevare eller om forekomsten af en bestemt ingrediens, selv om en naturligt forekommende bestanddel eller en ingrediens, der normalt anvendes i den pågældende fødevare, i virkeligheden er blevet erstattet med en anden bestanddel eller en anden ingrediens«. Hvilken type tilfælde ville som udgangspunkt falde ind under denne bestemmelse? Hvordan bør fødevarer så mærkes korrekt?

Relevante bestemmelser : artikel 2, stk. 2, litra f), artikel 7, stk. 1, litra d), artikel 13, stk. 2, bilag VI, del A, punkt 4

Denne anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra d), ville være aktuel, hvis man mener, at den gennemsnitlige forbruger ville forvente, at en bestemt fødevare normalt fremstilles med en bestemt ingrediens, eller en bestemt ingrediens naturligt findes i denne fødevare, selv om denne ingrediens er blevet erstattet med en anden bestanddel eller en anden ingrediens.

Følgende eksempler er værd at nævne:

—

En fødevare, hvori en ingrediens, der normalt bruges heri, er blevet erstattet med en anden bestanddel eller en anden ingrediens, f.eks. en pizza, som man forventer, at der er ost på, takket være et billede på etiketten, mens osten faktisk er blevet erstattet med et andet produkt, der har en anden betegnelse og er fremstillet af råvarer, der er beregnet til helt eller delvist at erstatte mælk.

—	En fødevare, hvori en bestanddel, der er naturligt forekommende, er blevet erstattet med en anden bestanddel eller en anden ingrediens, f.eks. et produkt, der ligner ost, men hvori mælkefedtet er blevet erstattet med vegetabilske fedtstoffer.

For så vidt angår mærkningen i tilfælde med fødevarer, hvori der bruges en erstatningsingrediens i produktet, skal varebetegnelsen umiddelbart efterfølges af betegnelsen for erstatningsingrediensen, trykkes på emballagen eller etiketten på en let læselig måde med typer i en skriftstørrelse, der har en x-højde på mindst 75 % af x-højden på typerne i produktbetegnelsen, som er mindst 1,2 mm.

Det påhviler fødevarevirksomhedslederen at finde en passende betegnelse for denne erstatningsfødevare i overensstemmelse med reglerne for fødevarens betegnelse.

Desuden skal de gældende produktspecifikke bestemmelser også overholdes i relevant omfang. F.eks. er det forbudt at anvende betegnelsen »erstatningsost«, fordi ordet »ost« alene er forbeholdt mælkeprodukter (2).

2.2.   Obligatorisk fødevareinformations tilgængelighed og placering

2.2.1.   For færdigpakkede fødevarers vedkommende skal obligatorisk fødevareinformation angives på emballagen eller på en vedhæftet etiket. Hvilke typer etiketter kan anvendes til en vedhæftet etiket?

Relevante bestemmelser : artikel 2, stk. 2, litra i), artikel 12

Etiketterne må ikke være lette at fjerne af hensyn til tilgængeligheden af eller adgangen til den obligatoriske fødevareinformation til forbrugeren.

For så vidt angår etiketter på emballagen, der kan tages af (peel-off-etiketter), skal det vurderes fra sag til sag, om de generelle krav til tilgængelighed og placering af de obligatoriske oplysninger opfyldes.

Alle typer etiketter, der anses for at opfylde ovennævnte kriterier, kan anvendes.

2.3.   Præsentation af obligatorisk fødevareinformation og læselighed

2.3.1.   Hvorledes bestemmes den »største yderflade«, navnlig i forbindelse med dåser eller flasker?

Relevante bestemmelser : artikel 13, stk. 3, artikel 16, stk. 2, bilag V, punkt 18

Ved en rektangulær eller kasseformet emballage er det ligetil at bestemme den »største yderflade«, nemlig hele den pågældende emballages længste side ganget med højden.

Ved cylinder- (f.eks. dåser) eller flaskeformet emballage, der ofte har ujævne former, kunne den »største yderflade« f.eks. forstås sådan, at den er eksklusive top, bund og kanter i toppen og bunden af dåser og kanter og hals på flasker og krukker.

Ifølge den internationale henstilling nr. 79 fra Den Internationale Organisation for Retslig Metrologi (3) fastsættes som udgangspunkt emballagens primære informationsflade på cylinderformet eller næsten cylinderformet emballage til 40 % af produktet af emballagens højde ganget med omkredsen eksklusive top, bund og kanter i toppen og bunden af dåser og kanter og hals på flasker og krukker.

2.3.2.   Hvordan defineres skriftstørrelsen for store bogstaver og tal?

Relevante bestemmelser : bilag IV

Størrelsen på store bogstaver og tal skal svare til bogstavet »A«, der indleder ordet »Appendix«, hvor x-højden er lig med eller større end 1,2 mm.

2.3.3.   Gælder den obligatoriske skriftstørrelse ifølge artikel 13, stk. 2, også for yderligere obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer såsom dem, der er anført i bilag III?

Relevante bestemmelser : artikel 13, stk. 2, bilag III

Minimumsskriftstørrelsen som fastlagt i artikel 13, stk. 2, gælder kun for de obligatoriske oplysninger, der er angivet i artikel 9, stk. 1.

Når de yderligere obligatoriske oplysninger, der er anført i bilag III, er præsenteret på en måde, der danner en del af betegnelsen på fødevaren, gælder kravet om den obligatoriske skriftstørrelse som fastlagt i artikel 13, stk. 2.

I andre tilfælde finder den obligatoriske skriftstørrelse ikke anvendelse.

2.3.4.   Gælder den obligatoriske skriftstørrelse ifølge artikel 13, stk. 2, også for yderligere obligatoriske oplysninger, der ledsager fødevarens betegnelse, såsom dem, der er anført i bilag VI, del A (f.eks. »optøet«, »røget« og »bestrålet«)?

Relevante bestemmelser : artikel 13, stk. 2, bilag VI, del A

Ja, eftersom disse obligatoriske oplysninger forbindes med fødevarens betegnelse, som minimumsskriftstørrelsen i artikel 13, stk. 2, er gældende for.

Med hensyn til bilag VI, del A, punkt 4, kræver forordningen en skriftstørrelse, hvor x-højden er mindst 75 % af x-højden på varebetegnelsen, som under alle omstændigheder ikke er mindre end den minimumsskriftstørrelse, der er fastsat i artikel 13, stk. 2.

2.4.   Obligatoriske oplysninger (artikel 9 og afdeling 2 i forordningen)

2.4.1.   Fødevarens navn

Hvornår skal varebetegnelsen indeholde angivelse af forekomsten af tilsat vand, der udgør over 5 % af det færdige produkts vægt?

Relevante bestemmelser : bilag VI, del A, punkt 6

Forekomsten af tilsat vand, der udgør over 5 % af det færdige produkts vægt, skal angives i varebetegnelsen i følgende tilfælde:

—	Kødprodukter og tilberedt kød, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af kød eller som en slagtekrop.

—	Fiskevarer og tilberedte fiskevarer, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af fisk eller som en fiskefilet eller en hel fisk.

Vurderingen af, om et fødevareprodukt opfylder disse krav, skal foretages fra sag til sag af fødevarevirksomhedslederne. Der skal i denne forbindelse tages højde for fødevarens fremtræden. Fødevarer som pølser (f.eks. mortadella og hotdog), blodpølse, farsbrød, kød-/fiskepaté og kød-/fiskeboller kræver som udgangspunkt ikke en sådan angivelse.

2.4.2.   Ingrediensliste

—

Skal industrielt fremstillet nanomateriale anføres på ingredienslisten? Er der undtagelser? Relevante bestemmelser : artikel 18, stk. 3, og artikel 20 Alt industrielt fremstillet nanomateriale, der er anvendt som ingrediens, skal tydeligt anføres i ingredienslisten. I artikel 20, litra b), c) og d), fastlægges undtagelser fra kravet om optagelse i ingredienslisten for fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer og bærestoffer og stoffer. Disse undtagelser gælder også, når disse stoffer forekommer i form af industrielt fremstillet nanomateriale.

—

Angivelse af og betegnelse for ingredienser — Er det muligt at placere følgende oplysning på en etiket: »rapsplanteolie eller palmeplanteolie delvis hærdet«, hvis producenten udskifter planteoliekilden? Relevante bestemmelser : artikel 7 og 18, bilag VII, del A, punkt 8 og 9 Nej, denne angivelse vil ikke være i overensstemmelse med forordningen. Det er ikke muligt at angive oplysninger på etiketten, der ikke er tilstrækkelig nøjagtige eller specifikke med hensyn til fødevarens karakteristika, da de kan vildlede forbrugeren. — Er angivelse af den specifikke vegetabilske oprindelse obligatorisk for fødevarer, der indeholder olier eller fedtstoffer af vegetabilsk oprindelse, uanset fødevarens olie- eller fedtindhold? Relevante bestemmelser : artikel 18, bilag VII, del A, punkt 8 og 9 Ja, den er obligatorisk, uanset den pågældende fødevares olie- eller fedtindhold.

2.4.3.   Angivelse af nettoindholdet

Det fremgår af forordningen, at »såfremt fødevaren er glaseret, angives fødevarens nettovægt ekskl. glasering«. Det betyder, at i sådanne tilfælde er fødevarens nettovægt identisk med den drænede nettovægt. Skal både »nettovægt« og »drænet nettovægt« angives på etiketten?

Relevante bestemmelser : bilag IX, punkt 5

Såfremt en fødevare i fast form præsenteres i en lage, angives den drænede nettovægt ligeledes ud over nettovægten/-indholdet. I denne forbindelse betragtes frosset eller hurtigfrosset vand som en lage, hvilket indebærer, at oplysninger om såvel nettovægten som den drænede vægt skal angives på etiketten. Derudover præciseres det i forordningen, at såfremt en frosset eller hurtigfrosset fødevare er glaseret, skal nettovægten ikke må omfatte selve glaseringen (nettovægt ekskl. glasering).

Derfor bliver den angivne nettovægt for den glaserede fødevare identisk med fødevarens drænede nettovægt. På denne baggrund og for at undgå at vildlede forbrugeren kan følgende nettoangivelser anvendes:

—	dobbelt angivelse: — nettovægt: X g og — drænet nettovægt: X g

—	sammenlignende angivelse: — nettovægt = drænet vægt = X g

—	enkelt angivelse: — nettovægt (ekskl. glasering): X g.

2.4.4.   »Bedst før«-dato eller »sidste anvendelsesdato«

Skal cider være mærket med en bedst før-dato?

Relevante bestemmelser : artikel 24, bilag X, punkt 1, litra d)

Nej, cider fremstillet ved gæring behøver ikke at være mærket med en dato for mindste holdbarhed, da cider er i kategorien »vine, hedvine, mousserende vine, aromatiserede vine og lignende produkter, der er fremstillet af andre frugter end druer, samt drikkevarer, der henhører under KN-kode 2206 00, og som er fremstillet af druer eller druemost«, som er undtaget fra dette krav.

Men et produkt, der er fremstillet ved blanding af alkohol og frugtsaft, ville ikke blive betragtet som »lignende produkter, der er fremstillet af andre frugter end druer« ifølge ovennævnte kategori, hvorfor det vil være omfattet af kravet om at angive en dato for mindste holdbarhed (»Bedst før«), medmindre produktets alkoholindhold i volumen er 10 % eller mere (angivelse af bedst før-datoen er ikke påbudt for drikkevarer med et alkoholindhold i volumen på 10 % eller mere).

2.4.5.   Brugsanvisning

Kan ledere af fødevarevirksomheder i forbindelse med en brugsanvisning anvende symbolet for en pande eller en ovn uden ordene »pande« eller »ovn« i brugsanvisningen?

Relevante bestemmelser : Artikel 9, stk. 2, og artikel 27

Nej, det er ikke muligt. Obligatoriske oplysninger som f.eks. brugsanvisning skal anføres med ord og tal. Piktogrammer eller symboler er udelukkende et yderligere middel til at udtrykke disse oplysninger.

Kommissionen kan imidlertid på et senere tidspunkt vedtage gennemførelsesretsakter, der giver mulighed for at udtrykke en eller flere obligatoriske oplysninger ved hjælp af piktogrammer eller symboler i stedet for ord eller tal.

2.5.   Supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer

2.5.1.   Mærkning af frosne fødevarer

—

Er nedfrysningsdatoen eller datoen for den første nedfrysning, såfremt produktet har været frosset flere gange, obligatorisk på mærkningen af ikke-færdigpakket frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer? Relevante bestemmelser : bilag III Nej. Nedfrysningsdatoen er kun obligatorisk på mærkningen af færdigpakket frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer. Medlemsstaterne kan beslutte at udvide dette krav til også at omfatte ikke-færdigpakkede fødevarer.

—

Hvordan defineres »uforarbejdede fiskevarer«? Fiskevarer (4) omfatter alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle samt alle pattedyr, krybdyr og frøer), hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr. Uforarbejdede (5) fiskevarer er fiskevarer, der ikke er blevet forarbejdet, og omfatter produkter, som f.eks. er blevet adskilt, parteret, kløvet, udskåret, udbenet, hakket, afhudet, flået, formalet, opskåret, renset, afpudset, afskallet, pillet, knust, kølet, frosset, dybfrosset eller optøet.

—

Kan angivelsen »hurtigfrosset den [DATO]« anvendes til at oplyse nedfrysningsdatoen på frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer? Relevante bestemmelser : bilag III, punkt 6, og bilag X, punkt 3 Nej, angivelsen »Hurtigfrosset den …« må ikke anvendes, da bilag X klart bestemmer, at det rette udtryk er »Nedfrosset den …«.

3.   Næringsdeklaration

3.1.   Anvendelse af næringsdeklarationen

3.1.1.   Finder bestemmelserne om næringsdeklaration i forordningen anvendelse på alle fødevarer?

Relevante bestemmelser : artikel 29

Bestemmelserne finder ikke anvendelse på følgende fødevarer, som er omfattet af særskilte bestemmelser om næringsdeklaration:

—	kosttilskud (6)

—	naturligt mineralvand (7).

I henseende til fødevarer til specifikke befolkningsgrupper finder forordningen anvendelse uden at tilsidesætte reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (8) eller eventuelle specifikke foranstaltninger i henseende til denne retlige ramme.

3.2.   Obligatorisk næringsdeklaration

3.2.1.   Hvad skal angives?

Relevante bestemmelser : artikel 13, 30, 32, 34 og 44, bilag IV og XV

Den obligatoriske næringsdeklaration skal indeholde alle følgende oplysninger: energiværdi og mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.

Energiværdien skal udtrykkes både i kJ (kilojoules) og kcal (kilokalorier). Værdien i kilojoules skal angives først efterfulgt af værdien i kilokalorier. Forkortelsen kJ/kcal kan anvendes.

Oplysningerne skal angives i følgende rækkefølge:

energi fedt heraf — mættede fedtsyrer kulhydrat heraf — sukkerarter protein salt

Hvis pladsen tillader det, skal deklarationen opstilles i tabelform med tallene under hinanden. Er pladsen ikke tilstrækkelig til at opstille oplysningerne i tabelform, opstilles de i linjeformat.

Bestemmelserne om minimumsskriftstørrelse finder anvendelse på næringsdeklarationen, der skal trykkes med typer i en skriftstørrelse, hvor x-højden er lig med eller større end 1,2 mm. For så vidt angår emballager eller beholdere, hvis største yderflade har et flademål på under 80 cm2, skal x-højden være lig med eller større end 0,9 mm. X-højden defineres i bilag IV til forordningen.

(NB: Fødevarer i emballager eller beholdere, hvis største yderflade har et flademål på under 25 cm2, er undtaget fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration (bilag V, punkt 18, se punkt 3.6.1 nedenfor)).

Hvis energiværdien eller mængden af næringsstof(fer) i et produkt er ubetydelig, kan oplysningerne vedrørende disse elementer erstattes af en erklæring som f.eks. »Indeholder ubetydelige mængder af …«, som anbringes i nær tilknytning til næringsdeklarationen (se punkt 3.2.2 vedrørende begrebet ubetydelig mængde).

Der findes produkter, som er undtaget fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration (se punkt 3.6.1).

3.2.2.   Hvis et produkt indeholder ubetydelige mængder af næringsstof(fer), der er omfattet af obligatorisk mærkning eller har en ubetydelig energiværdi, skal disse næringsstoffer eller energiværdien da angives i tabellen over næringsstoffer (artikel 34, stk. 5)?

Relevante bestemmelser : Artikel 34, stk. 5

Nej. Hvis energiværdien eller mængden af et næringsstof er ubetydelig, kan næringsdeklarationen vedrørende næringsstoffet erstattes af en erklæring som f.eks. »Indeholder ubetydelige mængder af …« i nær tilknytning til næringsdeklarationen.

3.2.3.   Hvornår kan erklæringen om, at saltindholdet udelukkende skyldes forekomsten af naturligt forekommende natrium, anvendes?

Relevante bestemmelser : Artikel 30, stk. 1

Erklæringen om, at saltindholdet udelukkende skyldes forekomsten af naturligt forekommende natrium, kan eventuelt anbringes i nær tilknytning til næringsdeklarationen for fødevarer, der ikke er tilsat salt, f.eks. mælk, grøntsager, kød og fisk. Såfremt saltindholdet er blevet tilsat under forarbejdningen eller i forbindelse med tilsætningen af ingredienser, der indeholder salt, f.eks. skinke, ost, oliven, ansjoser mv., må erklæringen ikke anvendes.

3.2.4.   Mængden af »salt« angivet i den obligatoriske næringsdeklaration beregnes efter formlen: salt = natrium × 2,5. Skal al natrium i enhver ingrediens, f.eks. natriumsaccharinat og natriumascorbat, medtages i denne beregning?

Relevante bestemmelser : bilag I, punkt 11

Ja, det tilsvarende saltindhold skal altid udledes af fødevarens samlede natriumindhold ved formlen: salt = natrium × 2,5.

3.3.   Valgfri angivelser

3.3.1.   Hvilke andre næringsstoffer kan angives?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 2, artikel 32, 33 og 34, bilag XV

Den obligatoriske næringsdeklaration kan desuden suppleres med oplysninger om mængden af et eller flere af følgende elementer:

a)	enkeltumættede fedtsyrer

b)	flerumættede fedtsyrer

c)

polyoler

d)

stivelse

e)

kostfibre

f)	vitaminer og mineraler.

Oplysningernes rækkefølge skal i givet fald være som følger:

energi fedt heraf — mættede fedtsyrer — enkeltumættede fedtsyrer — flerumættede fedtsyrer kulhydrat heraf — sukkerarter — polyoler — stivelse kostfibre protein salt vitaminer og mineraler

Hvis pladsen tillader det, skal deklarationen opstilles i tabelform med tallene under hinanden. Er pladsen ikke tilstrækkelig til at opstille oplysningerne i tabelform, opstilles de i linjeformat.

Disse næringsstoffer skal angives i gram (g) (9) pr. 100 g eller pr. 100 ml og kan desuden angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed af produktet.

3.3.2.   Hvis et stof, der er ledsaget af en ernærings- eller sundhedsanprisning, ikke indgår i næringsdeklarationen, hvordan skal denne oplysning da angives?

Relevante bestemmelser : Artikel 30 og 49

Såfremt næringsstoffet med ernærings- eller sundhedsanprisningen er omfattet af næringsdeklarationen, skal der ikke angives yderligere mærkningsoplysninger.

Såfremt næringsstoffet eller et andet stof med en ernærings- eller sundhedsanprisning ikke er omfattet af næringsdeklarationen, skal mængden af næringsstoffet eller et andet stof angives i samme synsfelt, dvs. i nær tilknytning til næringsdeklarationen (se også punkt 3.3.5 nedenfor).

3.3.3.   Når mængden af kostfibre (eller et andet næringsstof, der er omhandlet i artikel 30, stk. 2) angives på færdigpakkede fødevarer, hvilke andre næringsoplysninger skal der da også angives?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 1, 2 og 5, og artikel 49

Hvis en fødevarevirksomhedsleder er interesseret i at angive mængden af kostfibre i et produkt eller mængden af ethvert andet næringsstof angivet i artikel 30, stk. 2, er den fulde næringsdeklaration obligatorisk. Det omfatter følgende:

—	energiværdien og

—	mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt.

Når en ernærings- eller sundhedsanprisning vedrører et næringsstof, der er omhandlet i artikel 30, stk. 2, skal mængden af dette næringsstof også angives i næringsdeklarationen.

3.3.4.   Er det muligt at angive kostfiberindholdet ved hjælp af en procentangivelse af referenceindtaget, selv om der ikke er fastlagt et harmoniseret referenceindtag for kostfibre i forordningen?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 2, og artikel 35, stk. 1, litra e)

Nej. De eneste næringsstoffer, hvis mængde kan udtrykkes som en procentdel af et referenceindtag, er de næringsstoffer, for hvilke der er fastlagt et referenceindtag i bilag XIII, selv når der anvendes yderligere måder at udtrykke eller præsentere næringsdeklarationen på.

3.3.5.   Er det muligt at mærke indholdet af bestanddele af næringsstoffer, der angives på frivilligt grundlag, f.eks. »omega 3-fedtsyrer«, som bestanddele af enkeltumættede fedtsyrer?

Relevante bestemmelser : artikel 30

Nej. Næringsdeklarationen er en lukket liste over energiværdier og næringsstoffer, og der kan ikke tilføjes yderligere oplysninger om det ernæringsmæssige indhold (se dog også punkt 3.3.2 ovenfor).

3.3.6.   Hvilke oplysninger om det ernæringsmæssige indhold kan gentages på emballagen?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 3, artikel 32, stk. 2, artikel 33 og artikel 34, stk. 3

En række af oplysningerne i den obligatoriske næringsdeklaration kan gentages på emballagen i det primære synsfelt, almindeligvis betegnet som »forsiden af pakken«, i et af følgende formater:

—	energiværdi

—	energiværdi og mængden af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt.

Bestemmelserne om minimumsskriftstørrelse finder anvendelse på denne gentagne deklaration (artikel 13, stk. 2, og bilag IV, se også punkt 3.2.1).

Den gentagne deklaration er fortsat en liste med defineret og afgrænset indhold. Det er ikke tilladt at anføre yderligere oplysninger i næringsdeklarationen i det primære synsfelt.

Det er tilstrækkeligt at angive oplysningerne i den gentagne deklaration pr. portion eller pr. forbrugsenhed (forudsat at den anvendte portion eller enhed anføres i nær tilknytning til næringsdeklarationen, og antallet af portioner eller enheder angives på emballagen). Energiværdien skal imidlertid ligeledes anføres pr. 100 g eller pr. 100 ml.

3.3.7.   Hvis de gentagne oplysninger om det ernæringsmæssige indhold i det primære synsfelt (»forsiden af pakken«) udtrykkes som en procentdel af referenceindtagene, skal disse oplysninger da også anføres i den obligatoriske næringsdeklaration (»bagsiden af pakken«)?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 3, artikel 32, stk. 4, og artikel 33, bilag XIII

Oplysninger om det ernæringsmæssige indhold gentaget på frivilligt grundlag i det primære synsfelt (»forsiden af pakken«) må kun omfatte oplysninger om energiværdien eller om mængden af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt. Disse oplysninger skal også angives i den obligatoriske næringsdeklaration (»bagsiden af pakken«). Det er imidlertid muligt at angive disse oplysninger på forsiden af pakken som en procentdel af referenceindtag (ud over de absolutte værdier), selv om denne udtryksform ikke anvendes i den obligatoriske næringsdeklaration.

3.3.8.   Er det muligt at gentage næringsdeklarationen én gang i form af en forenklet deklaration af energiværdien og en anden gang i form af energiværdien sammen med mængden af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 3, og artikel 34, stk. 3

Næringsdeklarationen kan gentages med angivelse af energiværdien alene eller energiværdien samt mængderne af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt. Det er også muligt at gentage disse oplysninger mere end én gang.

Disse frivillige tilføjelser af næringsdeklarationen skal være anført i det primære synsfelt og overholde bestemmelserne om minimumsskriftstørrelse.

3.3.9.   Er det tilladt at mærke forsiden af pakken med indholdet af et enkelt næringsstof, f.eks. X % fedt?

Relevante bestemmelser : artikel 30, stk. 3

Den frivillige gentagelse af næringsdeklarationen gør det ikke muligt at angive et enkelt næringsstof, idet de oplysninger, der skal angives, ville være enten energiværdien alene eller energiværdien samt mængderne af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt.

Imidlertid må etiketten indeholde deklarationen af et enkelt næringsstofindhold, når denne deklaration er påbudt ved lov, såsom fedtindholdet i:

—	visse typer konsummælk, der er angivet i bilag VII, del IV, punkt III, afsnit 1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (10) om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

—	visse typer smørbare fedtstoffer, der er angivet i bilag VII, del VII, punkt I og tillæg II dertil, til forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Det vil også være muligt at påføre angivelser såsom »fedtfattig« eller »fedtindhold < 3 %«, såfremt betingelserne for at benytte denne anprisning og de øvrige relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (11) om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er opfyldt, og såfremt artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1169/2011 også er overholdt.

3.3.10.   Hvis produkterne er bestemt til salg i mere end et land, er det da muligt at angive næringsdeklarationen i det format, der kræves i USA og Canada, ud over næringsdeklarationen, der opfylder kravene i forordningen?

Relevante bestemmelser : artikel 30, 34 og 36, bilag XIV og XV

Nej. En næringsdeklaration i det format, der kræves i USA og Canada, opfylder ikke EU-kravene, da både obligatoriske og frivillige oplysninger skal være i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. En sådan mærkning kan også vildlede forbrugeren som følge af de forskellige omregningsfaktorer, der anvendes i USA til at beregne energiværdien og mængden af næringsstoffer.

3.4.   Udtryks- og præsentationsformer til næringsdeklarationen

3.4.1.   Hvilke udtryksformer til de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen findes der?

Relevante bestemmelser : artikel 32 og 33 og bilag XIII og XV

Mængderne af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt skal udtrykkes i gram (g) pr. 100 g eller pr. 100 ml, og energiværdien i kilojoules (kJ) og kilokalorier (kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af fødevaren.

De kan desuden angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed af fødevaren. Portionen eller forbrugsenheden skal være letgenkendelig for forbrugeren, den skal anføres på etiketten i nær tilknytning til næringsdeklarationen, og antallet af portioner eller enheder i pakningen skal angives på etiketten.

Energiværdien og mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt kan desuden også udtrykkes som en procentdel af de referenceindtag, der er fastsat i nedenstående tabel pr. 100 g eller pr. 100 ml. Foruden eller i stedet for en sådan deklaration pr. 100 ml eller pr. 100 g kan procentdelene af referenceindtagene udtrykkes pr. portion eller pr. forbrugsenhed.

Energi eller næringsstof	Referenceindtag
Energi	8 400 kJ/2 000 kcal
Fedt i alt	70 g
Mættede fedtsyrer	20 g
Kulhydrat	260 g
Sukkerarter	90 g
Protein	50 g
Salt	6 g

Såfremt procentdelene af referenceindtagene udtrykkes pr. 100 g eller pr. 100 ml, skal næringsdeklarationen indeholde følgende erklæring: »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2 000 kcal)«.

I forbindelse med ikke-færdigpakkede fødevarer er det tilstrækkeligt at angive oplysningerne i næringsdeklarationen pr. portion eller pr. forbrugsenhed.

3.4.2.   Må akronymet RI for referenceindtag angives i mærkningen af fødevarer?

Relevante bestemmelser : artikel 32 og 33

Akronymet RI for referenceindtag må bruges i mærkningen af fødevarer, såfremt det forklares fuldt ud på emballagen og let kan findes af forbrugeren. Erklæringen »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2 000 kcal)« kan ikke ændres.

3.4.3.   Må udtrykket »vejledende dagligt indtag« eller akronymet GDA anvendes?

Relevante bestemmelser : artikel 32 og 33

Formålet med forordningen er at harmonisere indholdet og udtryks- og præsentationsformen af de oplysninger om det ernæringsmæssige indhold, der gives til forbrugerne, herunder frivillige oplysninger. I lyset af dette formål er det ikke muligt at anvende udtrykkene »vejledende dagligt indtag« eller akronymet GDA i forbindelse med anvendelsen af forordningens artikel 32 og 33 (se også punkt 3.4.2). Det skal bemærkes, at begrebet »referenceindtag« adskiller sig fra begrebet »vejledende dagligt indtag«, da udtrykket »referenceindtag« ikke er et ernæringsråd som udtrykket »vejledende«. Der er ikke tale om et ernæringsråd om at indtage f.eks. 20 g mættet fedt pr. dag, og forbrugerne bør ikke få den opfattelse, at det er den nødvendige minimumsmængde for at bevare helbredet.

3.4.4.   Skal den supplerende erklæring »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2 000 kcal)« tilføjes i nær tilknytning til næringsdeklarationen?

Relevante bestemmelser : artikel 32 og 33

Ja, når oplysningerne angives som en procentdel af referenceindtagene pr. 100 g eller pr. 100 ml.

Nej, ikke når oplysningerne angives pr. portion.

3.4.5.   Referenceværdierne for indtaget af energi og næringsstoffer er opstillet for voksne. Kan energiværdien og mængderne af næringsstoffer angives på frivilligt grundlag som en procentdel af referenceindtag for børn i stedet for eller som supplement til procentdele af referenceindtag for voksne?

Relevante bestemmelser : artikel 32, stk. 4, artikel 36, stk. 3, og artikel 43, bilag XIII

Nej. Den frivillige angivelse af referenceindtag for specifikke befolkningsgrupper er kun tilladt, hvis der er vedtaget EU-bestemmelser eller i fravær heraf nationale bestemmelser.

Energiværdien og mængderne af næringsstoffer må kun angives som en procentdel af referenceindtag for voksne samt som absolutte værdier. I henhold til forordningen skal Kommissionen imidlertid vedtage gennemførelsesretsakter om angivelsen af referenceindtag for specifikke befolkningsgrupper ud over de referenceindtag, der er fastsat for voksne, og der bliver således muligvis fastsat referenceindtag for børn på et senere tidspunkt. Indtil disse EU-bestemmelser er vedtaget, kan medlemsstaterne vedtage nationale bestemmelser om fastsættelse af videnskabeligt baserede referenceindtag for sådanne befolkningsgrupper. Det er ikke tilladt at angive referenceindtag for andre specifikke befolkningsgrupper, f.eks. børn, på varer, der er markedsført eller mærket efter den 13. december 2014, medmindre der fastsættes videnskabeligt baserede referenceindtag for sådanne befolkningsgrupper i EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser.

3.4.6.   Hvad er en forbrugsenhed? Kan piktogrammer anvendes til at definere en portion? Kan symbolet ≈ eller ~, der betyder »tilnærmelsesvis lig med«, anvendes til at angive antallet af portioner i en pakke?

Relevante bestemmelser : artikel 33

»Forbrugsenheden« skal være letgenkendelig for forbrugeren og skal kunne forbruges enkeltvis. En enkelt forbrugsenhed er ikke nødvendigvis en portion. F.eks. kan et stykke chokolade fra en plade chokolade være en forbrugsenhed, men portionen kan omfatte mere end ét stykke chokolade.

Symboler eller piktogrammer kan anvendes til at definere portionen eller forbrugsenheden. Forordningen stiller kun krav om, at forbrugsenheden eller portionen skal være letgenkendelig og anføres på etiketten. De anvendte symboler eller piktogrammer skal være let forståelige for forbrugeren, og de må ikke være vildledende.

Mindre variationer i antallet af forbrugsenheder eller portioner i et produkt kan angives ved hjælp af de relevante symboler før antallet af portioner eller forbrugsenheder.

3.5.   Supplerende udtryks- og præsentationsformer

3.5.1.   Kan ikoner alene anvendes til at symbolisere næringsstoffer og/eller energiværdien i stedet for ord?

Relevante bestemmelser : artikel 34, bilag XV

Nej. Obligatoriske og frivillige oplysninger om det ernæringsmæssige indhold skal angives i et bestemt format, og energiværdier og næringsstoffer skal anføres ved ord.

Det generelle princip om, at obligatoriske oplysninger skal angives i ord og tal, finder også anvendelse, hvis oplysningerne om det ernæringsmæssige indhold tilvejebringes på frivillig basis. Piktogrammer og symboler kan anvendes som et supplement.

3.5.2.   Kan energiværdien udelukkende udtrykkes i kcal, såfremt oplysningerne om det ernæringsmæssige indhold på frivilligt grundlag gentages i det primære synsfelt?

Relevante bestemmelser : artikel 32, stk. 1, bilag XV

Nej. Oplysningerne om energiværdien skal altid angives både i kJ (kilojoule) og kcal (kilokalorier).

3.6.   Undtagelser fra den obligatoriske næringsdeklaration

3.6.1.   Hvilke undtagelser gælder?

Relevante bestemmelser : artikel 16, stk. 3 og 4, artikel 30, stk. 4 og 5, og artikel 44, stk. 1, litra b), bilag V

Produkterne i bilag V er undtaget fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration, undtagen i forbindelse med en ernærings- eller sundhedsanprisning.

Desuden gælder undtagelsen for alkoholholdige drikkevarer (der indeholder over 1,2 % alkohol) og for ikke-færdigpakkede fødevarer (medmindre det er påbudt ifølge en specifik EU-lov eller national foranstaltning).

Såfremt oplysningerne om det ernæringsmæssige indhold angives på frivilligt grundlag, skal bestemmelserne om obligatorisk næringsdeklaration følges. Dog:

—	For alkoholholdige drikkevarer kan næringsdeklarationen begrænses til energiværdien. Ingen krav til særligt format.

—

For ikke-færdigpakkede fødevarer kan indholdet af næringsdeklarationen begrænses til energiværdien alene eller energiværdien sammen med mængden af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt. Det er tilstrækkeligt at angive oplysningerne i næringsdeklarationen pr. portion eller pr. forbrugsenhed, forudsat at den anvendte portion eller enhed anføres, og antallet af portioner eller enheder angives.

3.6.2.   Er følgende fødevarer fritaget fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration?

Relevante bestemmelser : bilag V

—

Uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser — Mel (f.eks. hvedemel) ja, på følgende betingelser Mel, som ikke indeholder tilsatte ingredienser, f.eks. tilsætningsstoffer, vitaminer og mineraler, og som ikke er blevet forarbejdet ud over afskalling og formaling, betragtes som et uforarbejdet produkt (12). — Parboiled ris og forkogt ris nej Parboiled ris bliver forkogt og kan derfor ikke anses for at være et uforarbejdet produkt. Men ris er omfattet af undtagelsen for uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser. — Vegetabilske olier nej Vegetabilske olier er forarbejdede produkter og er derfor ikke omfattet af undtagelsen for uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser. — Sukkerarter nej Sukker er et forarbejdet produkt og er derfor ikke omfattet af undtagelsen for uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser. — Honning ja Honning betragtes som en uforarbejdet fødevare og består af bestanddele og ikke ingredienser som forklaret i betragtning 3 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/63/EU (13) om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF (14) om honning. Honning er derfor omfattet af undtagelsen fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration.

—

Krydderurter, krydderier eller blandinger heraf — krydderurte- og krydderiprodukter med indhold af aromaer og/eller surhedsregulerende midler ja Krydderurter, krydderier eller blandinger heraf er undtaget fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet de forbruges i små mængder og ikke har nogen betydende ernæringsmæssig virkning på kosten. Ligeledes er sådanne produkter med aromaer og/eller surhedsregulerende midler omfattet af undtagelsen, forudsat at aromaerne og/eller de surhedsregulerende midler ikke har en betydende ernæringsmæssig virkning.

—

Salt og salterstatninger — Salt tilsat jod nej Ifølge artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 (15) om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer stilles der krav om obligatorisk næringsdeklaration for produkter, hvori der er tilsat vitaminer og mineraler. Imidlertid er obligatorisk tilsætning af jod til salt ikke omfattet af forordning (EF) nr. 1925/2006, og de specifikke bestemmelser om mærkning af mængden af tilsat jod findes i national lovgivning.

—	Gæret eddike og eddikeerstatninger, inkl. dem, der udelukkende er tilsat aromaer — gæret eddike med tilsat salt nej Undtagelsen for gæret eddike og eddikeerstatninger gælder kun for produkter, hvortil der alene er tilsat aromaer.

3.7.   Kosttilskud

3.7.1.   Hvilken terminologi i forbindelse med referenceværdier skal der bruges til deklaration af vitaminer og mineraler i kosttilskud?

Relevante bestemmelser : artikel 29, bilag XIII

Forordningens regler for næringsdeklarationen gælder ikke for kosttilskud.

I henhold til artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (16) om kosttilskud skal oplysninger om vitaminer og mineraler også udtrykkes som en procentdel af de referenceværdier, der er nævnt i bilaget til Rådets direktiv 90/496/EØF (17), som blev erstattet af forordningen fra 13. december 2014.

Direktiv 90/496/EØF krævede anvendelse af en procentdel, der kunne knytte den til anbefalet daglig tilførsel (ADT), som i bilag XIII, del A, til forordningen er blevet erstattet af »referenceindtag (RI)« eller »næringsstofreferenceværdier (NRV)«. Selv om udtrykket »næringsstofreferenceværdier« eller akronymet »NRV« må bruges, såfremt betydningen forklares fuldt ud på emballagen og let kan findes af forbrugeren, anbefales det af hensyn til sammenhæng at anvende den samme terminologi i deklarationen på kosttilskud som for andre næringsstoffer i fødevarer (18) og henvise til »referenceindtag«.

3.7.2.   Skal kosttilskud med en ernærings- eller sundhedsanprisning være mærket med en næringsdeklaration i henseende til forordningen?

Relevante bestemmelser : artikel 29 og 49

Nej. Forordningens bestemmelser om obligatorisk næringsdeklaration gælder ikke for kosttilskud. Ifølge artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (19) om ernærings- og sundhedsanprisninger skal de ernæringsmæssige oplysninger i forbindelse med kosttilskud angives i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (20) om kosttilskud.

3.8.   Særlige produkter

3.8.1.   Skal næringsdeklarationen på fødevarer emballeret sammen med en væske dække det drænede produkt (uden væsken) eller hele varen (sammen med væsken)?

Relevante bestemmelser : artikel 31, stk. 3

Fødevarer i fast form kan præsenteres i en lage som defineret i punkt 5 i bilag IX (f.eks. saltlage og frugtsaft) eller andre væsker (f.eks. olie). Nogle forbrugere indtager hele produktet, mens andre kun den drænede vare. Næringsdeklarationen bør derfor beregnes for produktets samlede indhold, dvs. både den faste form og væsken, når produktet sandsynligvis vil blive indtaget i sin helhed. Denne information kan på frivilligt grundlag suppleres med en næringsdeklaration for det drænede produkt. For andre produkter, hvor væsken ikke forventes indtaget, er ernæringsoplysningerne baseret på den drænede nettovægt mere relevant.

Under alle omstændigheder skal næringsdeklarationen gøre det klart, om den henviser til de drænede produkter eller produktet i dets helhed.

---

(1)  EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, bilag VII, del III (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(3)  Den Internationale Organisation for Retslig Metrologi, »International Recommendation R79«, Udgave 1997(E): https://www.oiml.org/en/files/pdf_r/r079-e15.pdf.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, bilag I, punkt 3.1 (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(5)  På grundlag af definitionen af uforarbejdede fødevarer i artikel 2, stk. 1, litra n), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).

(8)  EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35.

(9)  Se også de særlige måleenheder for vitaminer og mineraler i bilag XIII, del A, punkt 1.

(10)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(11)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(12)  I artikel 2, stk. 1, litra b), i forordningen henvises til definitionen af »uforarbejdede produkter«, der er fastlagt i artikel 2, stk. 1, litra n), i forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne: »»uforarbejdede produkter«: fødevarer, der ikke er blevet forarbejdet, og omfatter produkter, der f.eks. er blevet adskilt, parteret, kløvet, udskåret, udbenet, hakket, afhudet, flået, formalet, opskåret, renset, afpudset, afskallet, pillet, knust, kølet, frosset, dybfrosset eller optøet«.

(13)  EUT L 164 af 3.6.2014, s. 1.

(14)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.

(15)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

(16)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(17)  EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40.

(18)  Artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(19)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(20)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/15

---

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.8902 — 3i Group/Deutsche Alternative Asset Management/Attero Holding)

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 196/02)

Den 31. maj 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8902. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/15

---

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.8918 — AEA Investors/BCI/Springs)

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 196/03)

Den 1. juni 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8918. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/16

---

Rådets konklusioner om unges rolle i tacklingen af de demografiske udfordringer i Den Europæiske Union

(2018/C 196/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM

1.

den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner,

2.

at en af de fire overordnede prioriteter for det bulgarske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er »Europas fremtid og unge - økonomisk vækst og social samhørighed«,

SOM NOTERER SIG

3.

de politiske initiativer inden for Den Europæiske Union, såsom de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (EU-strategien for unge 2010-2018), Erasmus+, ungdomsgarantien, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomspartnerskabet med Europarådet, som illustrerer de forskellige tilgange til at opbygge et samfund, hvor alle unges potentiale udvikles, og hvor de tilegner sig de færdigheder og kompetencer, som de behøver for at klare sig godt, både som borgere i et demokratisk samfund og i deres arbejdsliv og privatliv uanset deres baggrund,

4.

Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2017, i hvilke stats- og regeringscheferne opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til blandt andet »at intensivere mobilitet og udvekslinger« i EU,

5.

årsrapporten 2016 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU, der blev offentliggjort i maj 2017,

SOM ANERKENDER,

6.

at Den Europæiske Union står over for demografiske udfordringer, som delvis skyldes stigende mobilitet i og mellem landene og en aldrende befolkning samt forårsages af regional ustabilitet og følgerne af den finansielle og økonomiske krise,

7.

at de demografiske udfordringer især kan berøre de unge. For øjeblikket er ungdomsarbejdsløsheden stadig meget høj (1) i visse europæiske medlemsstater til trods for de bestræbelser, f.eks. oprettelsen af ungdomsgarantien, der udfoldes både på EU-plan og nationalt plan for at tackle dette problem. Unge kan beslutte at forlade deres hjemegn for at studere eller arbejde i udlandet af forskellige årsager, som for eksempel følgerne af den økonomiske krise, ungdomsarbejdsløsheden eller deres personlige valg, og søge bedre personlig og/eller faglig udvikling,

8.

at fri mobilitet for unge er et grundlæggende princip i Unionen og et nøgleinstrument i indsatsen for at fremme gensidig forståelse og partnerskab, eftersom det giver de unge den relevante viden og de relevante færdigheder og kompetencer, som kan hjælpe dem til at få en bred forståelse af de forskellige holdninger til livet og de forskellige situationer, som de kan komme ud for. Derudover bidrager det også til forståelsen af den europæiske identitet og de europæiske værdier,

9.

at det er afgørende at bygge videre på det eksisterende partnerskab blandt interessenterne i og uden for ungdomssektoren, når og hvor det er muligt, for at fremme modstandsdygtighed, ligevægt og lighed inden for Unionen. I den sammenhæng er det vigtigt yderligere at fremme fælles europæiske værdier som det grundlæggende princip for fremme af social samhørighed og trivsel blandt unge, navnlig dem med færre muligheder,

SOM ANERKENDER,

10.

at unges mobilitet har væsentlig betydning for deres faglige og personlige udvikling. Den understøtter deres tværkulturelle forståelse og øger de unges forståelse, således at de kan leve i et harmonisk og lige samfund. Samtidig kan fri bevægelighed have en intern påvirkning i landene i form af for eksempel få unge blandt befolkningen i nogle landdistrikter,

11.

at læringsmobilitet yderligere kan styrke de unges forståelse af, hvad aktivt medborgerskab og solidaritet indebærer, deres rettigheder og ansvar, deres anerkendelse af og respekt for demokratiske værdier og den kulturelle mangfoldighed og deres garanti for ytrings- og trosfrihed, gennem erhvervelse af de nødvendige livsfærdigheder,

12.

at de unge, uanset om de beslutter at blive i værtslandet eller vende tilbage til deres hjemegn, bør få mulighed for at leve i et inkluderende miljø, hvor de let kan bidrage til samfundet med deres nye færdigheder og kompetencer, som de har erhvervet gennem deres frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union. Dette kan være til gavn for deres personlige og faglige udvikling og deres aktive rolle i det samfund, de vælger at bo i,

SOM UNDERSTREGER,

13.

at professionel vejledning spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe unge til at identificere deres kompetencer og træffe velfunderede valg. Det er vigtigt at udstyre de unge med de relevante færdigheder, f.eks. kommunikationskompetencer og sprogkundskaber samt interkulturelle kompetencer, så de lettere kan tilpasse sig i deres hjemegn eller værtslande. I den forbindelse er ungdomsarbejde af afgørende betydning som et af instrumenterne til at udvikle vigtige livsfærdigheder, der er nødvendige for at klare de økonomiske, politiske, sociale og kulturelle udfordringer, der kan opstå i forbindelse med unges stadig større mobilitet. Det kan også have indflydelse på deres adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, social inklusion og aktivt medborgerskab,

14.

at ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring kan hjælpe unge med at maksimere deres potentiale og hjælpe dem med at opnå og fastholde et tilfredsstillende og produktivt privatliv, socialt liv og arbejdsliv, uanset om de har besluttet at blive i værtslandet eller vende tilbage til deres hjemegn,

15.

at tilstrækkelige oplysninger og data om de udfordringer, som unge står overfor som følge af den øgede mobilitet, ville bidrage til at tegne et mere detaljeret billede af forholdene,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

16.

at fremme tværsektorielle partnerskaber og muligheder for, hvor det er relevant, effektiv inklusion og/eller integration af unge i værtslandet, eller når de vender hjem,

17.

at befordre bidraget fra ungdomsarbejdsorganisationer, og arbejder for og med unge, til udviklingen af unges livsfærdigheder, herunder kommunikationskompetencer og sprogkundskaber, for at lette deres deltagelse i samfundslivet og det civile liv i en europæisk kontekst,

18.

at overveje at medtage og yderligere udvide drøftelserne om indvirkningen af de demografiske udfordringer, som unge i Unionen står overfor,

19.

at gøre ugunstigt stillede områder mere attraktive, herunder uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og faciliteter og tjenester for unge,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

20.

at lette adgangen til og formidlingen af data såvel som udvekslingen af god praksis med hensyn til at håndtere de demografiske udfordringer som en konsekvens af den frie mobilitet for unge via forskellige kanaler, herunder EU-ungdomsrapporten, Youth Wiki og andre etablerede kanaler og platforme,

21.

at overveje at afholde et internationalt arrangement med henblik på nærmere at undersøge indvirkningen af de demografiske udfordringer gennem unges frie bevægelighed mellem berørte medlemsstater og interessenter,

22.

at fortsætte samarbejdet for at sikre, at disse konklusioner følges op i det igangværende arbejde med strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på og uden for ungdomsområdet,

23.

at gøre ugunstigt stillede områder mere attraktive, evt. ved hjælp af europæiske regionale fonde,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

24.

at undersøge muligheden for at fremme alle former for online og offline dialog mellem unge, der bor uden for deres hjemegn, og ligeledes med unge fra værtslande med støtte fra det internationale ungdomsnetværk Eurodesk i hele Den Europæiske Union eller via andre etablerede netværk,

25.

at fastholde og videreudvikle den forberedende fase (herunder sprogkurser og interkulturel bevidsthed) i EU's mobilitetsprogrammer for unge.

---

(1)  http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Unemployment_statistics.

---

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/20

---

Rådets konklusioner om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU

(2018/C 196/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MINDER OM FØLGENDE:

1.

Lederne af EU's medlemsstater og EU's institutioner proklamerede i Romerklæringen af 25. marts 2017 en vision for »en Union, hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling«, der »bevarer vores kulturarv og fremmer den kulturelle mangfoldighed« (1);

2.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 14. december 2017 (2) medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at fremme arbejdet med henblik på at benytte det europæiske år for kulturarv 2018 (3) til at øge kendskabet til den sociale og økonomiske betydning af kultur og kulturarv;

SOM ERKENDER FØLGENDE:

3.

I dag står kultur højt på EU's politiske dagsorden, hvilket blev bekræftet af stats- og regeringschefernes drøftelser i Göteborg i november 2017, hvor stats- og regeringscheferne anerkendte kulturens betydning med hensyn til at opbygge inklusive og sammenhængende samfund og opretholde Europas konkurrenceevne (4);

4.

Denne udvikling bekræfter vigtigheden af at integrere kulturarven i andre sektorpolitikker og -tiltag for at maksimere dens sociale og økonomiske fordele;

5.

De seneste sociale og økonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union har stået over for, kræver at der iværksættes tiltag for at styrke båndene mellem og internt i vores samfund. Kulturarv som en kilde til viden og gensidig forståelse har potentialet til at blive en af drivkræfterne bag denne proces, idet den fremmer følelsen af at være en del af det fælles europæiske rum. Desuden kunne sådanne tiltag blive et grundlag for at opretholde europæisk solidaritet og bevare Den Europæiske Unions integritet og samtidig fremme og beskytte kulturel mangfoldighed;

6.

Kulturarv i al dens mangfoldighed og alle dens — håndgribelige og uhåndgribelige, rørlige og urørlige, digitale og digitaliserede (5) — former — er en værdi i sig selv, en arv fra vores fortid og en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa i fremtiden, idet den bidrager til at løse sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer på forskellige planer — fra det lokale, nationale og regionale plan og til det europæiske og endog globale plan;

7.

Europas kulturarv er dynamisk af natur og beriges yderligere gennem udforskningen af europæiske folkeslag og nationers fælles fortid og af initiativer og programmer, som konstant udvikles. Kulturarven er således også en inspirationskilde for samtidskunst og kreativitet, som efterfølgende kan blive morgendagens kulturarv;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I BEHØRIG OVERENSSTEMMELSE MED SUBSIDIARITETSPRINCIPPET:

8.

at fremhæve kulturarven i relevante EU-politikker og fremme bevidstheden blandt interessenterne om de gensidige fordele ved at integrere den i andre sektorpolitikker, samt om finansieringsmulighederne i forbindelse kulturarv (6), ved blandt andet at tilvejebringe rettidig information til interessenterne om de EU-midler, der står til rådighed for kulturarven;

9.

uden at foregribe forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme at undersøge mulighederne for, hvor det er relevant, at få indført et mere eksplicit fokus på bevarelse og fremme af Europas fælles kulturarv i relevante EU-programmer. Dette kunne gøres ved at tage kulturarven med i betragtning i forberedelsen og gennemførelsen af programmerne, men også ved at tage kulturarven med som en strategisk målsætning i deres prioriteter;

10.

at fremme innovation, bæredygtighed og social inklusion gennem specifikke kulturarvsorienterede projekter med en europæisk dimension og samfundsmæssig merværdi ved blandt andet at tage hensyn til kønsligestillingsperspektivet;

11.

at fremme samarbejdet mellem europæiske forskere, fagfolk og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme færdigheder og kompetencer af høj kvalitet, uddannelse og vidensoverførsel inden for de traditionelle og nye kulturarvserhverv;

12.

at styrke princippet om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven ved at analysere den nuværende praksis inden for forvaltning af kulturen, ved om nødvendigt at pege på tiltag, der kan gøre forvaltningen af kulturen mere åben, deltagerorienteret, effektiv og sammenhængende og ved at dele bedste praksis;

13.

at indkredse og lette udvekslingen af god national og international praksis ved at fremme mobilitet blandt fagfolk fra kultursektoren i Europa (7);

14.

at uddybe og udvide dialogen med civilsamfundsorganisationerne, de europæiske borgere og navnlig de unge europæere med henblik på at opnå en dybere forståelse af det bidrag, som Europas kulturarv har ydet til en styrkelse af den fælles europæiske identitet med alle dens mangfoldige kulturer, sprog og kulturværdier;

15.

fortsat at støtte kulturarven som et vigtigt element i EU's strategiske tilgang til internationale kulturelle forbindelser samt i fremme af den interkulturelle dialog;

16.

at gennemføre fælles og koordinerede tværnationale tiltag (8) sammen med internationale organisationer for på en bæredygtig måde at beskytte og bevare kulturarven i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (9);

17.

at fremme støtte til digitaliseringen af kulturarven som et redskab til åben adgang til kultur og viden og således stimulere innovation, kreativitet og deltagerorienteret forvaltning af kulturarven;

18.

at gøre resultaterne, rapporterne og evalueringerne af EU-finansierede initiativer og projekter vedrørende kulturarv tilgængelige online på en mere systematisk og lettilgængelig måde;

19.

at bruge det europæiske år for kulturarv 2018 som en mulighed for at opbygge en fælles og samlet strategisk vision for kulturarven og sikre de blivende resultater heraf ved at udvikle konkrete tiltag. Hvor det er muligt, kan der tilstræbes synergier med Europarådets europæiske kulturarvsstrategi for det 21. århundrede;

20.

at understøtte udviklingen af evidensbaserede politikker ved at fortsætte samarbejdet med Eurostat og nationale statistiske kontorer om indsamlingen af pålidelige oplysninger om kulturarvens sociale og økonomiske bidrag og bidrage til lignende bestræbelser på internationalt plan i organisationer som f.eks. UNESCO og Europarådet (10);

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I BEHØRIG OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

21.

at anerkende kulturarvens rolle i relevante nationale sektorprogrammer, der medfinansieres af EU, med henblik på at bevare kulturarvens værdi og betydning for lokalbefolkningen og fremtidige generationer og fuldt ud udvikle kulturarvens potentiale som en ressource til økonomisk udvikling, social samhørighed og kulturel identitet;

22.

at fortsætte deres samarbejde og tage højde for prioriteter og aktiviteter vedrørende integration af kulturarven i andre EU-politikker i den nye arbejdsplan på kulturområdet efter 2019;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

23.

i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af EU-politikker at blive ved med at tage hensyn til deres direkte og indirekte indvirkning på styrkelsen, bevaringen og beskyttelsen af Europas kulturarv, og navnlig behovet for retningslinjer af høj kvalitet, som kan sikre, at EU-investeringer ikke skader eller forværrer kulturarvens værdier;

24.

at fortsætte den løbende dialog og samarbejdet med eksisterende netværk på kulturarvsområdet, som har opbygget værdifulde erfaringer og bevist deres evner på området (11);

25.

at videreudvikle samarbejdet med UNESCO og Europarådet om spørgsmål af fælles interesse inden for kulturarvspolitik og -praksis, herunder om bekæmpelse af den ulovlige handel med kulturgenstande, navnlig i konfliktområder;

26.

at tilstræbe synergier med UNESCO's og Europarådets konventioner, som fastsætter internationale principper for bevarelse, beskyttelse og forvaltning af kulturarven, f.eks. Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Faro 2005).

---

(1)  https://europa.eu/european-union/eu60_da.

(2)  EUCO 19/1/17 REV 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).

(4)  EUCO 19/1/17 REV 1 og Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (Meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur), dok. 14436/17.

(5)  Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36).

(6)  Mapping of cultural heritage actions in European Union policies programmes and activities — http://ec.europa.eu/assets/eac/culture/library/reports/2014-heritage-mapping_en.pdf.

(7)  EUCO 19/1/17 REV 1.

(8)  http://undocs.org/S/RES/2347(2017)20.

(9)  I overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/21252030%20Agenda%20for%20Sustainable%20Development%20web.pdf.

(10)  F.eks. Compendium on Cultural Policies and Trends.

(11)  F.eks. European Heritage Heads Forum og European Heritage Legal Forum og Refleksionsgruppen om EU og Kulturarven.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/23

---

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af EU's fælles værdier gennem sport

(2018/C 196/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM

1.

at Den Europæiske Union er et fælles rum til opbygning af et velstående og fredeligt område med sameksistens og respekt for mangfoldighed, der bygger på EU's fælles værdier, dvs. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal som anerkendt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd

2.

at Unionen i henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bidrager til fremme af sport i Europa og i den forbindelse tager hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion

3.

den tredje EU-arbejdsplan for sport (2017-2020) vedtaget i maj 2017, hvori social inklusion defineres som et centralt spørgsmål under det prioriterede emne sport og samfundet, og hvori fremme af EU's fælles værdier gennem sport gøres til en af de centrale opgaver

4.

Rådets henstilling om fremme af fælles værdier og inklusiv uddannelse, der skal vedtages i maj

5.

at sport har indgået i EU's program Erasmus+ siden 2011. Siden det første program blev påbegyndt for 30 år siden, har mere end ni millioner europæere draget nytte af muligheden for at studere, uddanne sig, undervise eller udføre frivilligt arbejde i et andet land og har på den måde styrket deres bevidsthed om de værdier, der er fælles

6.

EU's nylige initiativ til fremme af solidariteten blandt unge europæere, samarbejde og partnerskab på ungdomsområdet gennem forskellige solidaritetsaktiviteter, herunder sport

7.

den politiske baggrund som anført i bilaget,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

8.

Værdier er kernen i Den Europæiske Union. Disse konklusioner har til formål at styrke den gensidige forståelse af begrebet fælles værdier blandt medlemsstaterne, udvikle følelsen af at tilhøre Den Europæiske Union samt, hvis det er relevant, fremme disse værdier uden for EU, samtidig med at der skabes et solidt grundlag for en mellemfolkelig dialog på tværs af de europæiske grænser.

9.

Den Europæiske Union og dens medlemsstater står lige nu over for betydelige økonomiske, politiske og sociale udfordringer, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Sport kan bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling og til på passende vis at tackle de overordnede socioøkonomiske og sikkerhedsrelaterede udfordringer, som EU står over for.

10.

I hvidbogen om Europas fremtid understreges det, at de europæiske værdier, som vi har kær, altid vil være de samme. Vi ønsker et samfund, hvor fred, frihed, tolerance og solidaritet går frem for alt andet. Disse værdier knytter os europæere sammen og er værd at kæmpe for (1).

11.

I Europa-Kommissionens hvidbog om idræt (2007) fremhæves det vigtige bidrag, idræt yder til den økonomiske og sociale samhørighed og til samfundets integration ved at udnytte idrættens potentiale for social integration og lige muligheder; det understreges bl.a. også, at racisme og fremmedhad og udnyttelse af unge spillere er uforenelig med EU's fælles værdier.

12.

Det europæiske år for kulturarv i 2018 har til formål at øge bevidstheden om vores fælles historie og værdier og tilskynde folk til at udforske den rige og mangfoldige europæiske kulturarv, som traditionelle sportsgrene og lege er en del af.

13.

Organiseret og ikkeorganiseret sport kan ligesom uddannelse, ungdomsarbejde og kultur bidrage til at fremme EU's fælles værdier.

14.

Alle større internationale organisationer, der beskæftiger sig med sport, såsom UNESCO, Europarådet, Den Internationale Olympiske Komité, Den Internationale Paralympiske Komité og Det Internationale Antidopingagentur (WADA), anerkender, at sport kan formidle værdier som fairness, teambuilding, demokrati, tolerance, ligestilling, disciplin, inklusion, vedholdenhed og respekt, der kan bidrage til at fremme og udbrede EU's fælles værdier,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

15.

Alle mennesker bør frit kunne dyrke sport og føle sig som en del af samfundet, og de forskellige sektorer, der er knyttet til sport, kan gøre deres bedste for at fremme integration og sikre lige muligheder for at deltage i sport og undgå forskelsbehandling og social udstødelse.

16.

Sport kan bidrage til at opbygge og udvikle civilsamfundet og den sociale bæredygtighed. Der er behov for at fremme et fælles tilhørsforhold blandt europæerne — politisk såvel som kulturelt. Eftersom sport er et universelt sprog, der forstås af alle, kan formidling og fremhævelse af fælles værdier gennem sport med brug af innovative metoder for ikkeformel og uformel læring bidrage til at forebygge intolerance, social udstødelse, herunder kønsstereotyper og kvindehad, racisme, fremmedhad og marginalisering.

17.

Sport kan styrke værdier på en naturlig måde og i en positiv atmosfære. Værdier såsom gensidig respekt, fairplay, venskab, solidaritet, tolerance og lighed bør være naturlige for alle, der er involveret i foreningsidræt, skoleidræt og inden for motionsidræt og professionel sport.

18.

Sportens bidrag til social samhørighed og opbygning af inklusive og stærke samfund kan, ansporet af værdierne om ligestilling, også bidrage til udviklingen af et effektivt, demokratisk og retfærdigt samfund. Sportsinstruktører og -trænere kan bidrage til at styrke EU's fælles værdier gennem sport.

19.

Der findes allerede positive initiativer på EU-plan, der bidrager til en bedre forståelse af EU's fælles værdier, bl.a. sportsprojekter, der er udarbejdet og støttet af EU's strukturfonde og programmet Erasmus+,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

20.

hvis det er relevant, at undersøge og støtte initiativer og tiltag til fremme af sport som et middel til at opbygge sociale kompetencer, medborgerkompetencer og interkulturelle kompetencer for personer i alle aldre, af alle køn og med enhver baggrund. Dette kan gøres ved at støtte og opmuntre lokale og regionale myndigheder i samarbejde med sportsklubber, skoler og ungdomsorganisationer, herunder ikkestatslige organisationer

21.

hvis det er relevant, at fremme EU's fælles værdier i forbindelse med større sportsarrangementer, der tilrettelægges af idrætsbevægelsen, ofte i samarbejde med de offentlige myndigheder. Større sportsarrangementer kan være en god mulighed til at øge bevidstheden blandt sportsudøvere, frivillige og tilhængere

22.

hvis det er relevant, at fremme EU's fælles værdier i forhold til idrætsbevægelsen på nationalt plan som en del af den strukturerede dialog

23.

at drage nytte af internationalt samarbejde til at fremme og formidle behovet for at respektere EU's fælles værdier på internationalt plan, hvis det er relevant

24.

at tilskynde til og, hvor det er muligt, at støtte idrætsorganisationer for at styrke god forvaltningspraksis inden for deres organisationer og, hvis det er relevant, behandle disse værdier i deres etiske retningslinjer eller tilsvarende dokumenter

25.

at tilskynde uddannelsesinstitutioner til at fremme aktiviteter med forbindelse til fælles værdier inden for sport

26.

hvis det er relevant, at fremme kampen mod racisme og fremmedhad, kønsstereotyper og kvindehad, udnyttelsen af unge idrætsudøvere, alle former for forskelsbehandling og vold på stadioner og krænkelser af sportens integritet; at støtte idrætsorganisationer i bekæmpelsen af disse krænkelser ved for eksempel at udvikle og fremme initiativer, der inddrager tilhængerne. Dette kan omfatte uddannelsesprogrammer eller oplysningskampagner i samarbejde med idrætsorganisationer, der oplyser om respekt for den menneskelige værdighed, fred og ikkeforskelsbehandling,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

27.

at udvikle og undersøge de allerede eksisterende initiativer, såsom den europæiske sportsuge, med henblik på at fremme af EU's fælles værdier

28.

at inddrage sport som en del af de eksterne forbindelser, hvis det er relevant, for at fremme EU's fælles værdier, f.eks. ved at inddrage mobilitet og kapacitetsopbygning eller støtte sportens integritet samt integrere den i drøftelser og dialoger på højt plan med tredjelande

29.

at formidle viden om vellykkede projekter og initiativer mellem medlemsstaterne samt uden for EU som et redskab til at fremme EU's fælles værdier

30.

at bruge mulighederne inden for den nuværende og fremtidige Europæiske Socialfond, programmet Erasmus+ og fremtidige EU-programmer til at fremhæve og fremme betydningen af EU's fælles værdier

31.

at fremme den rolle, som idrætsorganisationer kan spille i forbindelse med solidaritets-, mobilitets- og kapacitetsopbygningsinitiativer, der støttes af Europa-Kommissionen, og at gøre idrætsorganisationer bevidste om disse muligheder

32.

at tilskynde idrætsorganisationer til at fremme inddragelsen af tredjelande, herunder kandidatlande, i almennyttige sportsbegivenheder og -initiativer,

OPFORDRER IDRÆTSBEVÆGELSEN TIL

33.

at benytte lejligheden til at fremme EU's fælles værdier, når den er vært for større internationale sportsbegivenheder og i forbindelse med idrætsorganisationers eksisterende initiativer

34.

aktivt at deltage i strukturerede dialoginitiativer for bedre at orientere regeringerne og EU-institutionerne om sine politikker

35.

at overveje at inddrage moduler om betydningen og en bedre forståelse af EU's fælles værdier gennem sport i uddannelsesprogrammer og træningsmetoder for trænere, støttepersonale, frivillige og andre relevante aktører

36.

at tilskynde til oplysningskampagner og -initiativer henvendt til sportstilskuere og -tilhængere, så de fremmer og gentager EU's fælles værdier, med henblik på at bekæmpe vold på stadioner. Det er i den forbindelse afgørende at inddrage organisationer på græsrodsniveau

37.

hvis det er relevant, at anvende innovative metoder til ikkeformel og uformel læring til at overføre EU's fælles værdier gennem sport

38.

at fortsætte med at udvikle gensidigt berigende forbindelser og udvekslinger mellem breddeidrætsorganisationer fra EU-lande og tredjelande, dele værdier og principper og tydeliggøre den diplomatiske værdi af mellemfolkelige forbindelser.

---

(1)  Dok. ST 6952/17.

---

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/27

---

Euroens vekselkurs (1)

7. juni 2018

(2018/C 196/07)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1836
JPY	japanske yen	130,26
DKK	danske kroner	7,4483
GBP	pund sterling	0,88123
SEK	svenske kroner	10,2515
CHF	schweiziske franc	1,1613
ISK	islandske kroner	124,30
NOK	norske kroner	9,5013
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,640
HUF	ungarske forint	317,36
PLN	polske zloty	4,2603
RON	rumænske leu	4,6555
TRY	tyrkiske lira	5,2910
AUD	australske dollar	1,5457
CAD	canadiske dollar	1,5313
HKD	hongkongske dollar	9,2868
NZD	newzealandske dollar	1,6789
SGD	singaporeanske dollar	1,5757
KRW	sydkoreanske won	1 266,42
ZAR	sydafrikanske rand	15,1353
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,5660
HRK	kroatiske kuna	7,3848
IDR	indonesiske rupiah	16 425,02
MYR	malaysiske ringgit	4,7036
PHP	filippinske pesos	62,175
RUB	russiske rubler	73,3086
THB	thailandske bath	37,792
BRL	brasilianske real	4,5872
MXN	mexicanske pesos	24,0536
INR	indiske rupee	79,4380

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/28

---

Likvidation

Afgørelse om indledning af likvidation af Alpha Insurance A/S

(Offentliggørelse i henhold til artikel 280 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II))

(2018/C 196/08)

Forsikringsselskab	Alpha Insurance A/S Sundkrogsgade 21 c/o Harbour House 2100 København Ø DANMARK
Afgørelsens dato, ikrafttrædelsestidspunkt og art	8. maj 2018, konkurs
Kompetente myndigheder	Sø- og Handelsretten Amaliegade 35, 2. 1256 København K DANMARK
Tilsynsmyndighed	Ingen
Udpeget administrator	Boris K. Frederiksen Vester Farimagsgade 23 1606 København V DANMARK
Den lovgivning, der finder anvendelse	Danmark Konkurslovens §17 og § 22

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/29

---

PASSAGERLISTER (PNR)

Liste over medlemsstater, der har besluttet at anvende direktivet om passagerlister på flyvninger inden for EU som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

(Hvis en medlemsstat beslutter at anvende dette direktiv på flyvninger inden for EU, giver den Kommissionen skriftlig meddelelse herom. En medlemsstat kan når som helst give eller tilbagekalde en sådan meddelelse. Kommissionen offentliggør meddelelsen og en eventuel tilbagekaldelse af den i Den Europæiske Unions Tidende)

(2018/C 196/09)

De følgende medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de vil anvende direktivet om passagerlister på flyvninger inden for EU:

—

Belgien

—

Tyskland

—

Kroatien

—

Italien

—

Litauen

—

Ungarn

—

Μalta

—

Polen

—

Slovakiet

—	Det Forenede Kongerige

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/30

---

Ændring af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

GECT Eurométropol Lille-Kortrijk-Tournai

(2018/C 196/10)

I.   EGTS'ens navn, adresse og kontaktpunkt

Registreret navn: Groupement européen de coopération territoriale Eurométropole Lille-Kortrijk-Tournai

Hjemsted: Lille

Kontaktperson: Loïc Delhuvenne, direktør for l’Agence de l’Eurométropole Lille-Kortrijk-Tournai

Adresse:

Gruppens internetadresse: www.eurometropolis.eu

II.   Ændringer vedrørende EGTS'ens kontaktpunkt, direktør, hjemsted, internetadresse

Nyt kontaktpunkt:

Ny ansvarshavende (direktør):

Nyt hjemsted:

Ny internetadresse:

III.   Nye medlemmer (1)

Registeret navn:

Postadresse:

Internetadresse:

Medlemstype:

Stat:

IV.   Ændringer vedrørende medlemmernes navn, kontaktpunkt, direktør, hjemsted, internetadresse (2)

Registreret navn: La Région Hauts-de-France

Hjemsted:

Kontaktpunkt:

E-mail:

Gruppens internetadresse:

Registreret navn: la Métropole Européenne de Lille (MEL)

Hjemsted:

Kontaktpunkt:

E-mail:

Gruppens internetadresse:

Registreret navn: West Vlaamse Intercommunale

Hjemsted:

Kontaktpunkt:

E-mail:

Gruppens internetadresse:

Registreret navn: l’Agence intercommunale de développement

Hjemsted:

Kontaktpunkt:

E-mail:

Gruppens internetadresse:

Registreret navn: L’intercommunale d’Etude et de Gestion

Hjemsted:

Kontaktpunkt:

E-mail:

Gruppens internetadresse:

---

(1)  Udfyldes for hvert nyt medlem.

(2)  Udfyldes for hver ny ændring.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/32

---

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8957 — Silver Lake/ZPG)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 196/11)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

---

8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/34

---

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8922 — Phoenix PIB Austria/Farmexim og Help Net Farma)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 196/12)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

---