((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - manglende indbetaling af skyldig moms - sanktioner - national lovgivning, der fastsætter en administrativ sanktion og en strafferetlig sanktion for samme forhold - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 - princippet ne bis in idem - den administrative sanktions strafferetlige karakter - spørgsmålet, om der er tale om samme lovovertrædelse - artikel 52, stk. 1 - begrænsninger af princippet ne bis in idem - betingelser))

(2018/C 166/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bergamo

Part i hovedsagen

Luca Menci

procesdeltager: Procura della Repubblica

Konklusion

Artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der kan indledes straffesag mod en person for undladelse af at indbetale skyldig merværdiafgift inden for de lovbestemte frister, skønt denne person allerede for samme forhold er blevet pålagt en endelig administrativ sanktion af strafferetlig karakter som omhandlet i chartrets artikel 50, forudsat at denne lovgivning

—	forfølger et mål af almen interesse, som kan berettige en sådan kumulation af retsforfølgelse og sanktioner, nemlig bekæmpelse af lovovertrædelser på området for merværdiafgift, idet denne retsforfølgelse og disse sanktioner bør have komplementære mål

—	indeholder regler, som sikrer en koordinering, der begrænser den yderligere byrde, som en kumulation af procedurer medfører for de berørte personer, til det strengt nødvendige, og

—	fastsætter regler, der gør det muligt at sikre, at strengheden af alle pålagte sanktioner er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt i forhold til den pågældende overtrædelses grovhed.

Det tilkommer den nationale ret i lyset af samtlige omstændigheder i hovedsagen at sikre, at den byrde, som anvendelsen af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning og den ved denne lovgivning tilladte kumulation af retsforfølgelse og sanktioner konkret medfører for den pågældende person, ikke er for vidtgående i forhold til den begåede overtrædelses grovhed.

(1) EUT C 414 af 14.12.2015.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — Agnieška Anisimovienė m.fl. (C-688/15) mod »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ (C-109/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Forenede sager C-688/15 og C-109/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - indskudsgaranti- og investorgarantiordninger - direktiv 94/19/EF - artikel 1, nr. 1) - indskud - mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger - direktiv 97/9/EF - artikel 2, stk. 2, andet afsnit - midler, som en investor har til gode eller ejer, og som opbevares for den pågældende af et investeringsselskab i forbindelse med investeringsvirksomhed - kreditinstitut, der udsteder værdipapirer - midler overdraget af enkeltpersoner til dette institut med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer - anvendelse af direktiv 2004/39/EF - det nævnte instituts konkurs inden udstedelsen af de pågældende værdipapirer - offentligt selskab, der har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne - ikke muligt at støtte ret på direktiv 94/19/EF og 97/9/EF over for dette selskab))

(2018/C 166/03)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Agnieška Anisimovienė m.fl.

procesdeltagere: bankas »Snoras« AB, under likvidation, »Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ, bankas »Finasta« AB (sag C-688/15),

»Indėlių ir investicijų draudimas« VĮ

procesdeltagere: Alvydas Raišelis, bankas »Snoras« AB, under likvidation (sag C-109/16)

Konklusion

Bestemmelserne i dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009, skal fortolkes således, at fordringer, som er knyttet til midler, der er blevet hævet fra enkeltpersoners konti i et kreditinstitut, og som er blevet indsat på konti åbnet i dette instituts navn med henblik på tegning af fremtidige værdipapirer, som sidstnævnte skulle udstede, henhører under såvel de i direktiv 97/9 fastsatte investorgarantiordninger som de i direktiv 94/19 fastsatte indskudsgarantiordninger under omstændigheder, hvor udstedelsen af disse værdipapirer i sidste ende ikke blev gennemført som følge af instituttets konkurs.

Artikel 2, stk. 3, i direktiv 97/9 skal fortolkes således, at i en situation, hvor fordringer henhører under såvel de i direktiv 94/19 fastsatte indskudsgarantiordninger som de i direktiv 97/9 fastsatte investorgarantiordninger, og hvor den nationale lovgiver ikke har henført sådanne fordringer til en ordning henhørende under den ene eller den anden af disse to direktiver, kan den påkendende ret ikke på grundlag af denne bestemmelse selv beslutte, hvilken ordning indehaverne af de pågældende fordringer kan påberåbe sig. I en sådan situation tilkommer det derimod de sidstnævnte at vælge garantibeløb i henhold til den ene eller den anden af de ordninger, der er indført i national ret med henblik på gennemførelsen af disse direktiver.

Såvel artikel 1, nr. 1), i direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2009/14, som artikel 1, nr. 4), og artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 97/9 skal fortolkes således, at enkeltpersoner kan påberåbe sig dem for nationale retsinstanser til støtte for krav om betaling af et garantibeløb over for et offentligt selskab, som i en medlemsstat har ansvaret for indskudsgaranti- og investorgarantiordningerne.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016

EUT C 156 af 2.5.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. marts 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-187/16) (1)

((Traktatbrud - direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF - offentlige tjenesteydelseskontrakter - statstrykkeri - fremstilling af identitetsdokumenter og andre officielle dokumenter - tildeling af kontrakter til en privatretlig virksomhed uden forudgående afholdelse af en udbudsprocedure - særlige sikkerhedsforanstaltninger - beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige interesser))

(2018/C 166/04)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Tokár og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved M. Fruhmann, som befuldmægtiget)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, sammenholdt med dette direktivs artikel 11-37, samt artikel 14 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, sammenholdt med dette direktivs artikel 23-55, ved, uden at have foretaget et EU-udbud, direkte at have tildelt Österreichische Staatsdruckerei GmbH en række tjenesteydelseskontrakter om fremstilling af pas med chip, nødpas, opholdstilladelser, identitetskort, kørekort i kreditkortformat og registreringsattester i kreditkortformat, samt ved at have opretholdt nationale bestemmelser, der forpligter de ordregivende myndigheder til at tildele disse tjenesteydelseskontrakter direkte til dette selskab uden at have foretaget et EU-udbud.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

3)	Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 191 af 30.5.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2018 — Industrias Químicas del Vallés, SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-244/16 P) (1)

((Appel - plantebeskyttelsesmidler - gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 - markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution - optagelse af aktivstoffet metalaxyl på denne liste - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - individuelt berørt person))

(2018/C 166/05)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Industrias Químicas del Vallés SA (ved abogadas C. Fernández Vicién, C. Vila Gisbert og I. Moreno-Tapia Rivas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martín og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Industrias Químicas del Vallés SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 260 af 18.7.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. marts 2018 — Deichmann SE mod Hauptzollamt Duisburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-256/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - antagelse til realitetsbehandling - antidumping - gyldigheden af en forordning om opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen, hvorved tidligere forordninger er blevet erklæret ugyldige - opfyldelsesforpligtelse - retsgrundlag - forordning (EF) nr. 1225/2009 - artikel 14 - fastsættelse af kriterierne for medlemsstaternes opkrævning af antidumpingtold - påbud om, at de nationale toldmyndigheder indstiller godtgørelsen af antidumpingtold - genoptagelse af den procedure, som var indledt, før forordningerne blev erklæret ugyldige - artikel 10 - forbud mod tilbagevirkende kraft - EF-toldkodeksen - artikel 221 - forældelse - artikel 236 - godtgørelse af told, som ikke skyldes))

(2018/C 166/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deichmann SE

Sagsøgt: Hauptzollamt Duisburg

Konklusion

Undersøgelsen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse af en procedure for vurdering af en række anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter i Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14.

(1) EUT C 260 af 18.7.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. marts 2018 — Marc Jacob mod Ministre des Finances et des Comptes publics (C-327/16) og Ministre des Finances et des Comptes publics mod Marc Lassus (C-421/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Forenede sager C-327/16 og C-421/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - etableringsfrihed - fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/434/EØF - artikel 8 - aktie- eller anpartsombytningstransaktion - kapitalgevinst ved denne transaktion - udskudt beskatning - kapitaltab ved den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer - bopælsstatens beskatningskompetence - forskelsbehandling - begrundelse - opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne))

(2018/C 166/07)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Marc Jacob (C-327/16) og Ministre des Finances et des Comptes publics (C-421/16)

Sagsøgte: Ministre des Finances et des Comptes publics (C-327/16) og Marc Lassus (C-421/16)

Konklusion

Artikel 8 i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater, som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, tilpasset ved Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF af 1. januar 1995, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter den kapitalgevinst, der opnås ved en aktie- eller anpartsombytningstransaktion omfattet af dette direktiv, konstateres ved denne ombytningstransaktion, men hvis beskatning udskydes indtil det år, i løbet af hvilket den begivenhed, som afslutter den udskudte beskatning, finder sted, i det foreliggende tilfælde afhændelsen af de modtagne aktier eller anparter.

Artikel 8 i direktiv 90/434, som ændret ved akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, tilpasset ved afgørelse 95/1, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som foreskriver beskatning af kapitalgevinsten vedrørende en aktie- eller anpartsombytningstransaktion, der er henført til udskudt beskatning, ved den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer, selv om denne afhændelse ikke henhører under denne medlemsstats beskatningskompetence.

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som i en situation, hvor den senere afhændelse af de modtagne værdipapirer ikke henhører under denne medlemsstats beskatningskompetence, foreskriver beskatning af den kapitalgevinst, der er henført til udskudt beskatning, i forbindelse med denne afhændelse uden at tage hensyn til det eventuelle kapitaltab, der er realiseret i denne forbindelse, hvorimod der tages hensyn til et sådant kapitaltab, når den skattepligtige indehaver af værdipapirerne har sit skattemæssige hjemsted i nævnte medlemsstat på tidspunktet for afhændelsen. Det tilkommer medlemsstaterne, under overholdelse af EU-retten, og i det foreliggende tilfælde navnlig etableringsfriheden, at fastsætte nærmere bestemmelser om modregning og beregning af dette kapitaltab.

(1) EUT C 305 af 22.8.2016

EUT C 392 af 24.10.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2018 — Christian Picart mod Ministre des Finances et des Comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-355/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - direkte beskatning - flytning af bopæl fra en medlemsstat til Schweiz - beskatning af latente kapitalgevinster af betydelige kapitalandele i selskaber med hjemsted i oprindelsesmedlemsstaten i anledning af en sådan flytning - aftalens anvendelsesområde))

(2018/C 166/08)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christian Picart

Sagsøgt: Ministre des Finances et des Comptes publics

Konklusion

Eftersom en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af det personelle anvendelsesområde for begrebet »selvstændige« som omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, skal bestemmelserne i denne aftale fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning i en stat, der er part i denne aftale, som den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver, at der, når en fysisk person flytter sin bopæl fra denne stat til en anden stat, som er part i den nævnte aftale, samtidig med, at den pågældende opretholder sin økonomiske aktivitet i den første af de to stater, uden at han hver dag eller mindst én gang om ugen foretager en rejse fra stedet for sin økonomiske aktivitet til sin bopæl, skal ske en umiddelbar beskatning af latente kapitalgevinster af de betydelige kapitalandele, som denne person ejer i selskaber, der er stiftet i henhold til førstnævnte stats ret, i anledning af denne flytning af bopæl, og som kun giver mulighed for udskudt opkrævning af den skyldige skat på betingelse af, at der stilles tilstrækkelig garanti for at sikre opkrævningen af den nævnte skat, mens en person, som også er indehaver af sådanne andele, men som fortsat har bopæl på den første af disse staters område, først beskattes på tidspunktet for afhændelsen af disse andele.

(1) EUT C 335 af 12.9.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. marts 2018 — European Union Copper Task Force mod Europa-Kommissionen

(Sag C-384/16 P) (1)

((Appel - plantebeskyttelsesmidler - gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 - markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution - optagelse af aktivstoffet »kobberforbindelser« på denne liste - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 263, stk. 4, TEUF - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - individuelt berørt person))

(2018/C 166/09)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: European Union Copper Task Force (ved abogadas C. Fernández Vicién, C. Vila Gisbert og I. Moreno-Tapia Rivas, og abogado M. Miserendino)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	European Union Copper Task Force betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 314 af 29.8.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/8

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 15. marts 2018 — Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) mod José Blanco Marqués (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

(Sag C-431/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 12 og 46a-46c - ydelser af samme art - begreb - antikumulationsreglen - begreb - betingelser - national regel, der fastsætter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed for arbejdstagere på 55 år eller derover - berostillelse af tillægget i tilfælde af beskæftigelse eller modtagelse af en alderspension))

(2018/C 166/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS)

Sagsøgt: José Blanco Marqués

Konklusion

En national bestemmelse som den, der er omhandlet i hovedsagen, i henhold til hvilken tillægget til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed sættes i bero i den periode, hvor den person, der har krav på denne pension, modtager en alderspension i en anden medlemsstat eller i Schweiz, udgør en bestemmelse om nedsættelse som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 af 17. juni 2008.

Artikel 46a, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, skal fortolkes således, at begrebet »lovgivningen i førstnævnte medlemsstat« skal forstås således, at det omfatter den fortolkning, som en national domstol, der er den øverste domstol, har foretaget af en national lovgivningsbestemmelse.

Et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed, som tildeles en arbejdstager i henhold til en medlemsstats lovgivning således som den i hovedsagen omhandlede, og en alderspension, som samme arbejdstager har opnået i Schweiz, skal anses for at være af samme art som omhandlet i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008.

Artikel 46b, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, skal fortolkes således, at en national antikumulationsregel som den, der følger af artikel 6 i Decreto 1646/1972 para la aplicación de la ley 24/1972, de 21 de junio, en materia de prestaciones del Régimen General de la Seguridad Social (dekret nr. 1646/1972 om anvendelsen af lov nr. 24/1972 af 21.6.1972 om ydelser fra den almindelige ordning for social sikring) af 23. juni 1972, ikke finder anvendelse på en ydelse, der beregnes i henhold til den nævnte forordnings artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), når denne ydelse ikke er anført i bilag IV, afsnit D, til samme forordning.

(1) EUT C 402 af 31.10.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2018 — North East Pylon Pressure Campaign Limited og Maura Sheehy mod An Bord Pleanála, Minister for Communications, Climate and Environment, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) — Irland)

(Sag C-470/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet - direktiv 2011/92/EU - adgang til klage og domstolsprøvelse for medlemmer af den berørte offentlighed - klage indgivet eller søgsmål anlagt for tidligt - begreberne ikke uoverkommeligt dyre og afgørelser, handlinger eller undladelser omfattet af bestemmelserne i direktivet om offentlig deltagelse - spørgsmålet om, hvorvidt Århuskonventionen finder anvendelse))

(2018/C 166/11)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: North East Pylon Pressure Campaign Limited og Maura Sheehy

Sagsøgte: An Bord Pleanála, Minister for Communications, Climate and Environment, Irlande og Attorney General

procesdeltager: EirGrid plc

Konklusion

Artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at kravet om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, finder anvendelse på en procedure ved en ret i en medlemsstat, såsom den i hovedsagen omhandlede procedure, hvorunder det skal afgøres, om der skal gives bevilling til anlæggelse af et søgsmål under en tilladelsesprocedure, og dette så meget desto mere når denne medlemsstat ikke har afgjort, på hvilket stadium domstolsprøvelse kan iværksættes.

I en situation, hvor en sagsøger både har fremsat anbringender om tilsidesættelse af reglerne om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og om tilsidesættelse af andre regler, finder det i artikel 11, stk. 4, i direktiv 2011/92 fastsatte krav om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, anvendelse på de omkostninger, som kan henføres til den del af prøvelsen, som vedrører reglerne om offentlig deltagelse.

Artikel 9, stk. 3 og 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 skal fortolkes således, at med henblik på at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, som er omfattet af EU’s miljølovgivning, finder kravet om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt, dyre anvendelse på den del af en tvist, som ikke er omfattet af det krav, der — således som det fremgår af besvarelsen af det andet spørgsmål — følger af direktiv 2011/92, i det omfang sagsøgeren hermed søger at sikre overholdelsen af national ret, der vedrører miljøet. Artikel 9, stk. 3 og 4, har ikke direkte virkning, men det tilkommer den nationale ret at anlægge en fortolkning af national procesret, der i videst muligt omfang er i overensstemmelse med de nævnte stykker.

En medlemsstat kan ikke fravige det krav om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og artikel 11, stk. 4, i direktiv 2011/92, når et søgsmål anses for grundløst eller chikanøst, eller når der ikke foreligger en forbindelse mellem den hævdede tilsidesættelse af national ret, der vedrører miljøet, og en skade på miljøet.

(1) EUT C 428 af 21.11.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. marts 2018 — Georg Stollwitzer mod ÖBB Personenverkehr AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-482/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - artikel 45 TEUF - princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21, stk. 1 - direktiv 2000/78/EF - artikel 2, 6 og 16 - skæringsdato med henblik på oprykning - diskriminerende lovgivning i en medlemsstat, hvorefter medregning af beskæftigelsesperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på lønfastsættelse er udelukket - ophævelse af de bestemmelser, der er i strid med princippet om ligebehandling))

(2018/C 166/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Georg Stollwitzer

Sagsøgt: ÖBB Personenverkehr AG

Konklusion

Artikel 45 TEUF samt artikel 2, 6 og 16 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der med henblik på at bringe en forskelsbehandling på grundlag af alder, der er opstået ved anvendelsen af en national lovgivning, som med henblik på indplaceringen af en virksomheds arbejdstagere i løntabellen kun tager hensyn til de tjenesteperioder, der er tilbagelagt efter det fyldte 18. år, til ophør med tilbagevirkende kraft og for samtlige disse arbejdstagere ophæver denne aldersgrænse, men udelukkende tillader en hensyntagen til den erfaring, der er erhvervet hos virksomheder, der opererer inden for samme erhvervssektor.

(1) EUT C 428 af 21.11.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. marts 2018 — Volkswagen AG mod Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet)

(Sag C-533/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167-171 - ret til momsfradrag - ret til tilbagebetaling af moms for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten - artikel 178, litra a) - detaljerede regler for udøvelsen af retten til momsfradrag - direktiv 2008/9/EF - detaljerede regler for tilbagebetaling af moms - præklusionsfrist - princippet om afgiftsneutralitet - moms betalt og faktureret flere år efter de omhandlede varers levering - nægtelse af ret til tilbagebetaling som følge af udløbet af præklusionsfristen, som begyndte at løbe fra tidspunktet for varernes levering))

(2018/C 166/13)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Volkswagen AG

Sagsøgt: Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky

Konklusion

EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor merværdiafgiften (moms) blev faktureret den afgiftspligtige person og betalt af denne person flere år efter de omhandlede varers levering, nægtes ret til tilbagebetaling af moms med den begrundelse, at den i denne lovgivning fastsatte præklusionsfrist for udøvelse af denne ret begyndte at løbe fra leveringstidspunktet og udløb inden indgivelsen af tilbagebetalingsanmodningen.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/12

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. marts 2018 — Garlsson Real Estate SA, under likvidation, Stefano Ricucci og Magiste International SA mod Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-537/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/6/EF - kursmanipulation - sanktioner - national lovgivning, der fastsætter en administrativ sanktion og en strafferetlig sanktion for samme forhold - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 - princippet ne bis in idem - den administrative sanktions strafferetlige karakter - spørgsmålet, om der er tale om samme lovovertrædelse - artikel 52, stk. 1 - begrænsninger af princippet ne bis in idem - betingelser))

(2018/C 166/14)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Garlsson Real Estate SA, under likvidation, Stefano Ricucci og Magiste International SA

Sagsøgt: Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob)

Konklusion

Artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der tillader fortsættelsen af en procedure med henblik på pålæggelse af administrative bøder af strafferetlig karakter over for en person som følge af ulovlig adfærd i form af kursmanipulation, for hvilken den samme person allerede er blevet domfældt ved en endelig straffedom, for så vidt som denne straffedom — henset til den skade, som samfundet er forvoldt ved den begåede overtrædelse — er egnet til at straffe denne overtrædelse på en effektiv, rimelig og præventiv måde.

2)	Princippet ne bis in idem, der er sikret i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, tillægger borgerne en ret, som finder direkte anvendelse i en tvist som den i hovedsagen omhandlede.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. marts 2018 — J. Klein Schiphorst mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)

(Sag C-551/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 7, 63 og 64 - arbejdsløshedsydelser - arbejdsløs, som rejser til en anden medlemsstat - bevarelse af retten til ydelserne - varighed))

(2018/C 166/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. Klein Schiphorst

Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

Konklusion

Artikel 64, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger den kompetente institution principielt at afslå enhver ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af arbejdsløshedsydelser ud over tre måneder, medmindre den omhandlede institution vurderer, at afslaget på denne ansøgning ville medføre et urimeligt resultat.

(1) EUT C 30 af 30.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/13

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. marts 2018 — sag indledt af Astellas Pharma GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-557/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/83/EF - humanmedicinske lægemidler - artikel 28 og 29 - decentraliseret procedure for tilladelse til markedsføring af et lægemiddel - artikel 10 - generisk lægemiddel - referencelægemidlets databeskyttelsesperiode - de berørte medlemsstaters kompetente myndigheders beføjelse til at fastlægge beskyttelsesperiodens begyndelsestidspunkt - de berørte medlemsstaters retters kompetence til at kontrollere fastlæggelsen af beskyttelsesperiodens begyndelsestidspunkt - effektiv domstolsbeskyttelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47))

(2018/C 166/16)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Astellas Pharma GmbH

Procesdeltager: Helm AG og Lääkealan turvallisuus- ja kehittämiskeskus (Fimea)

Konklusion

Artikel 28 og artikel 29, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EF af 25. oktober 2012, skal fortolkes således, at den kompetente myndighed i en medlemsstat, der er berørt af den decentraliserede procedure for tilladelse til markedsføring af et generisk lægemiddel, inden for rammerne af denne procedure ikke selv kan fastlægge, hvornår referencelægemidlets databeskyttelsesperiode begynder at løbe, når den træffer sin afgørelse i medfør af dette direktivs artikel 28, stk. 5, om markedsføring af det pågældende generiske lægemiddel i denne medlemsstat.

Artikel 10 i direktiv 2001/83, som ændret ved direktiv 2012/26, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en ret, som — i en medlemsstat, der er berørt af en decentraliseret markedsføringstilladelsesprocedure — skal behandle en sag anlagt af indehaveren af markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet til prøvelse af afgørelsen om markedsføringstilladelse for et generisk lægemiddel i denne medlemsstat, der er truffet af den kompetente myndighed heri, har kompetence til at kontrollere fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor referencelægemidlets databeskyttelsesperiode begynder at løbe. Derimod har denne ret ikke kompetence til at prøve, om den oprindelige markedsføringstilladelse for referencelægemidlet, der blev udstedt i en anden medlemsstat, blev meddelt i overensstemmelse med dette direktiv.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/14

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — straffesag mod Faiz Rasool (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Nürtingen — Tyskland)

(Sag C-568/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - betalingstjenester - direktiv 2007/64/EF - artikel 3, litra e) og o) - artikel 4, nr. 3) - bilag - punkt 2 - anvendelsesområde - drift af multifunktionelle terminaler, der muliggør kontanthævning i hasardspillehaller - sammenhæng i de nationale myndigheders retshåndhævelsespraksis - konfiskation af beløb, der er opnået ved ulovlig aktivitet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 17))

(2018/C 166/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Nürtingen

Part i hovedsagen

Faiz Rasool

procesdeltager: Rasool Entertainment GmbH

Konklusion

Artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, sammenholdt med punkt 2 i bilaget hertil, skal fortolkes således, at en kontanthævningstjeneste, som en spillehalsoperatør tilbyder sine kunder via multifunktionelle terminaler, der er opstillet i nævnte haller, ikke udgør en »betalingstjeneste« i dette direktivs forstand, når operatøren ikke foretager nogen transaktion på nævnte kunders betalingskonti, og de aktiviteter, som operatøren i denne forbindelse udøver, begrænser sig til at stille disse terminaler til rådighed og fylde dem op med kontanter.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/15

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. marts 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-575/16) (1)

((Traktatbrud - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 51 TEUF - deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed))

(2018/C 166/18)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller, J. Vláčil og A. Kasalická, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 i TEUF, idet den har fastsat et krav om statsborgerskab for udøvelsen af notarerhvervet.

2)	Den Tjekkiske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/15

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. marts 2018 — Enzo Di Puma mod Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) (C-596/16) og Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) mod Antonio Zecca (C-597/16) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Forenede sager C-596/16 og C-597/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/6/EF - insiderhandel - sanktioner - national lovgivning, der fastsætter en administrativ sanktion og en strafferetlig sanktion for samme forhold - en endelig straffedoms retskraft i forhold til den administrative procedure - endelig staffedom om frifindelse for insiderhandel - sanktionernes effektivitet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 - princippet ne bis in idem - den administrative sanktions strafferetlige karakter - spørgsmålet, om der er tale om samme lovovertrædelse - artikel 52, stk. 1 - begrænsninger af princippet ne bis in idem - betingelser))

(2018/C 166/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Enzo Di Puma (C-596/16) og Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) (C-597/16)

Sagsøgte: Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob) (C-596/16) og Antonio Zecca (C-597/16)

Konklusion

Artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en procedure med henblik på pålæggelse af administrative bøder af strafferetlig karakter ikke kan fortsættes efter afsigelsen af en endelig straffedom om frifindelse, hvorved det er blevet fastslået, at de faktiske omstændigheder, der kan udgøre en overtrædelse af lovgivningen om insiderhandel, på grundlag af hvilke denne procedure ligeledes er blevet indledt, ikke er godtgjort.

(1) EUT C 63 af 27.2.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/16

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. marts 2018 — SC Cali Esprou SRL mod Administraţia Fondului pentru Mediu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Piteşti — Rumænien)

(Sag C-104/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 94/62/EF - emballage og emballageaffald - nyttiggørelse og genanvendelse af affald - afgift til en national miljøfond - markedsføring på det nationale marked af emballerede produkter og emballage uden at ændre disse - princippet om, at forureneren betaler - egenskab af forurener))

(2018/C 166/20)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Piteşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Cali Esprou SRL

Sagsøgt: Administraţia Fondului pentru Mediu

Konklusion

Artikel 15 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald og princippet om, at forureneren betaler, som denne artikel gennemfører, er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger en økonomisk beslutningstager, der ikke ændrer de emballager, som denne markedsfører, en afgift beregnet på grundlag af differencen i vægt mellem på den ene side mængden af emballageaffald, der svarer til mindstemålene for energiudnyttelse og nyttiggørelse ved genanvendelse, og på den anden side mængden af emballageaffald, der reelt er blevet udnyttet eller genanvendt.

(1) EUT C 168 af 29.5.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/17

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 21. marts 2018 — Dănuţ Podilă m.fl. mod Societatea Naţională de Transport Feroviar de Călători »CFR Călători« SA Bucureşti (C-133/17) og Costel Nicuşor Mucea mod SMDA Mureş Insolvency SPRL, der handler i egenskab af kurator for SC Industria Sârmei SA Câmpia Turzii (C-134/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)

(Forenede sager C-133/17 og C-134/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 89/391/EØF - arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet - klassificering som arbejdssted, der er belastende eller særligt belastende for arbejdstagerne - vurdering af risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet - arbejdsgiverens forpligtelser))

(2018/C 166/21)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Dănuţ Podilă, Vasile Oniţă, Dumitru Cornel Bara, Gheorghe Podilă, Alexandru Daniel Coneru, Mihai Călin Junc, Dănuţ Bungău, Francisc Chudi, Ioan Iancu, Ionel Negruţ og Dan Florin Roxin (C-133/17) og Costel Nicuşor Mucea (C-134/17)

Sagsøgte: Societatea Naţională de Transport Feroviar de Călători »CFR Călători« SA Bucureşti (C-133/17), SMDA Mureş Insolvency SPRL, der handler i sin egenskab af kurator for SC Industria Sârmei SA Câmpia Turzii (C-134/17)

Konklusion

Artikel 114, stk. 3, TEUF, artikel 151 TEUF og 153 TEUF samt Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet skal fortolkes således, at de ikke finder anvendelse i forhold til en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, som fastsætter strenge frister og procedurer, der ikke gør det muligt for de nationale retter at efterprøve eller fastsætte klassificeringen af arbejdstagernes aktiviteter i forskellige risikogrupper, på grundlag af hvilken disse arbejdstageres alderspension beregnes.

(1) EUT C 202 af 26.6.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/17

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 22. februar 2018 — Luigi Bisignani mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale 1 di Roma (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Roma — Italien)

(Sag C-125/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - fri bevægelighed for kapital - artikel 64 TEUF og 65 TEUF - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - overførsel af kapital til Vatikanstaten - indberetningspligt vedrørende overførsel af midler til eller fra udlandet - ophævelse))

(2018/C 166/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Roma

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Luigi Bisignani

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale 1 di Roma

Konklusion

Artikel 64, stk. 1, TEUF og artikel 65, stk. 1, litra a), TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der endeligt ophæver overtrædelser bestående i manglende indberetning af overførsler af midler til udlandet.

(1) EUT C 213 af 3.7.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Justice de Paix du canton de Visé (Belgien) den 30. januar 2018 — Michel Schyns mod Belfius Banque SA

(Sag C-58/18)

(2018/C 166/23)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Justice de Paix du canton de Visé

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Michel Schyns

Sagsøgt: Belfius Banque SA

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (1), hvis formål er at sikre, at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la consommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på tidspunktet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for så vidt som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en generel forpligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren til at tilvejebringe den mest passende kredit for forbrugeren, som ikke fremgår af det nævnte direktivs ordlyd?

Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid med ordlyden af artikel 15, stk. 2, i loi sur le crédit à la consommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at kreditgiveren kun kan indgå en kreditaftale, hvis vedkommende i betragtning af de oplysninger, som denne råder over eller bør råde over, navnlig på grundlag af den søgning, der kræves i artikel 9 i loi du 10 août 2001 relative à la Centrale des crédits aux particuliers, og på grundlag af de i artikel 10 nævnte oplysninger, med rimelighed må formode, at forbrugeren vil kunne opfylde de forpligtelser, der følger af aftalen, for så vidt som det følger heraf, at kreditgiveren selv tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler da fortolkes således, at det alligevel forpligter kreditgiveren og kreditformidleren til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, s. 6).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italiensk) den 1. februar 2018 — Vitali SpA mod Autostrade per l’Italia SpA

(Sag C-63/18)

(2018/C 166/24)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vitali SpA

Sagsøgt: Autostrade per l’Italia SpA

Præjudicielt spørgsmål

Er princippet om etableringsfriheden og princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (1) af 24. februar 2014, der ikke fastlægger kvantitative begrænsninger for underentreprise, samt det EU-retlige proportionalitetsprincip til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser om offentlige kontrakter, såsom den italienske bestemmelse i artikel 105, stk. 2, tredje afsnit, i lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter underentreprise ikke må overskride en andel på 30 % af den samlede værdi for en bygge- og anlægskontrakt, tjenesteydelseskontrakt eller vareindkøbskontrakt?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94, pag. 65).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 12. februar 2018 — Idi Srl mod Arcadis — Agenzia Regionale Campana Difesa Suolo

(Sag C-101/18)

(2018/C 166/25)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Idi Srl

Sagsøgt: Arcadis — Agenzia Regionale Campana per la Difesa del Suolo

Præjudicielle spørgsmål

Er det foreneligt med artikel 45, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004, at blot en ansøgning om tvangsakkord, som debitor har indgivet ved den relevante retsinstans, bevirker, at virksomheden anses for at være »under behandling?

Er det foreneligt med ovenstående bestemmelser, at debitors erkendelse af, at vedkommende er insolvent og vil indgive ansøgning om »blanko«-tvangsakkord (med de ovenfor præciserede kendetegn), anses som grund til udelukkelse fra deltagelse i udbudsproceduren ved anlæggelse af en vid fortolkning af begrebet »under behandling« i den nævnte EU-bestemmelse (direktivets artikel 45) og den omhandlede nationale bestemmelse (artikel 38 i lovdekret nr. 163/2006)?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif de Montreuil (Frankrig) den 20. februar 2018 — Sea Chefs Cruise Services GmbH mod Ministre de l’Action et des Comptes publics

(Sag C-133/18)

(2018/C 166/26)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Montreuil

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sea Chefs Cruise Services GmbH

Sagsøgt: Ministre de l’Action et des Comptes publics

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/9/EF (1) af 12. februar 2008 fortolkes således, at de medfører en regel om præklusion, som indebærer, at en afgiftspligtig person fra en medlemsstat, der ansøger om tilbagebetaling af merværdiafgift fra en medlemsstat, hvori han ikke er etableret, ikke kan berigtige sin ansøgning om tilbagebetaling for domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, hvis vedkommende ikke har overholdet fristen for at besvare en anmodning om oplysninger fra myndigheden i overensstemmelse med bestemmelserne i samme artikels stk. 1, eller tværtimod således, at denne afgiftspligtige person, inden for rammerne af den ret til at gøre indsigelse, der er fastsat i direktivets artikel 23, og henset til princippet om merværdiafgiftens neutralitet og proportionalitet, kan berigtige sin ansøgning for domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager?

(1) Rådets direktiv 2008/9/EF af 12.2.2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44, s. 23).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 22. februar 2018, Skatteministeriet mod Estron A/S

(Sag C-138/18)

(2018/C 166/27)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Skatteministeriet

Sagsøgte: Estron A/S

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelse 2, litra a, til kapitel 90 i den kombinerede nomenklatur (1) sammenholdt med de almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 forstås således, at »dele og tilbehør, der i sig selv er varer henhørende under en position i dette kapitel eller i kapitel 84, 85 eller 91«, henviser til varer i de firecifrede positionstekster i disse kapitler, eller skal bestemmelsen forstås således, at den tillige henviser til underpositionsteksterne (de første seks cifre) i kapitel 84, 85, 90 og 91?

2.	Skal connectorer som de i sagen omhandlede tariferes i KN-underposition 8544 42 90, i KN-underposition 9021 40 00 eller i KN-underposition 9021 90 10?

3.	Skal bestemmelse 1, litra m, til afsnit XVI fortolkes således, at hvis en vare henhører under kapitel 90, så kan den ikke tillige henhøre under kapitel 84 og 85?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987 L 256, s. 1)

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Almería (Spanien) den 23. februar 2018 — Banco Mare Nostrum S.A. mod Ignacio Jesús Berenguel Nieto og Carmen Sonia Salinas López

(Sag C-147/18)

(2018/C 166/28)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Almería

Parter i hovedsagen

Appellant: Banco Mare Nostrum S.A.

Indstævnte: Ignacio Jesús Berenguel Nieto og Carmen Sonia Salinas López

Præjudicielle spørgsmål

Er den omstændighed, at det ved dom er fastslået, at et urimeligt kontraktvilkår ikke er bindende, som omhandlet i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), til hinder for, at samtlige virkninger, som anerkendes ved [Domstolens dom af 21. december 2016, Gutiérrez Naranjo m.fl., sag C-154/15, C-307/15 og C-308/15, EU:C:2016:980], finder anvendelse?

Er anvendelsen af den restituerende virkning af et kontraktvilkår, der er erklæret urimeligt, som omhandlet i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, påvirket, begrænset eller udelukket i medfør af dispositionsprincippet, forhandlingsprincippet, princippet om materiel retskraft og forbuddet mod reformatio in pejus?

Er den kompetence, der tilkommer en ret i anden instans, begrænset af den omstændighed, at den i første instans afsagte dom har tillagt konstateringen af, at der foreligger et urimeligt kontraktvilkår, begrænset virkning, men denne dom ikke er blevet appelleret af forbrugeren, men derimod kun af den erhvervsdrivende, som er den konciperende part, med henblik på at anfægte, at vilkåret er urimeligt, eller at konstateringen af, at vilkåret er urimeligt, har nogen som helst virkning?

Omfatter den kompetence, der tilkommer en ret i anden instans, muligheden for at drage alle de konsekvenser, der er fastsat i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 og den retspraksis, som fortolker dette, også i en situation, hvor forbrugerens oprindelige påstand i stævningen ikke omfatter samtlige konsekvenser, der er forbundet med konstateringen af, at det omhandlede vilkår er urimeligt?

(1) EFT L 95 af 21.4.1993.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af The Labour Court (Irland) den 27. februar 2018 — Tomás Horgan og Claire Keegan mod Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Irland og Attorney General

(Sag C-154/18)

(2018/C 166/29)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

The Labour Court, Irland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tomás Horgan og Claire Keegan

Sagsøgte: Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Irland og Attorney General

Præjudicielle spørgsmål

Udgør det indirekte forskelsbehandling som følge af alder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF (1) om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, når en medlemsstat i sin egenskab af arbejdsgiver fastsætter lavere løntrin for nyansatte i professionen som national lærer, mens lønnen for allerede ansatte lærere forbliver uændret, når:

a)	de reviderede lønskalaer og de eksisterende lønskalaer gælder for alle lærere i de respektive kategorier uafhængigt af de pågældendes alder;

b)	der på det tidspunkt, hvor ansættelsen og indplaceringen på løntrin fandt sted, ikke var nogen forskel mellem aldersprofilen for de personer, der tilhører den højest betalte gruppe, og aldersprofilen for de personer, der tilhører den lavest betalte gruppe;

c)	introduktionen af de reviderede lønskalaer har resulteret i en væsentlig lønforskel mellem de to grupper af lærere, der er beskæftiget med arbejde, der tillægges samme værdi;

d)	gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de reducerede lønskalaer, er lavere end gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de oprindelige lønskalaer;

e)	statslige statistikker for det tidspunkt, hvor de lavere lønskalaer blev indført, viser, at 70 % af de lærere, der blev udnævnt, var 25 år eller yngre, og at det er en typisk aldersprofil for nyansatte nationale lærere i et givet år; og

f)	nationale lærere, der blev ansat i professionen i 2011 og derefter, finansielt er stillet klart ufordelagtigt i sammenligning med deres lærerkolleger, der er ansat før 2011?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan indførelsen af de lavere lønskalaer da objektivt begrundes i behovet for at opnå mellem- til langfristede strukturelle omkostningsreduktioner inden for offentlige ydelser som følge af betydelige budgetmæssige begrænsninger for staten og/eller i vigtigheden af at bevare gode forhold mellem arbejdsgivere og daværende arbejdstagere i form af statsansatte og andre offentligt ansatte?

3)	Ville spørgsmål 2 skulle besvares anderledes, såfremt staten kunne have opnået en tilsvarende besparelse ved at nedsætte lønnen for alle lærere med et betydeligt lavere beløb end den nedsættelse, der udelukkende fandt anvendelse over for nyansatte lærere?

Ville spørgsmål 2 og 3 skulle besvares anderledes, såfremt beslutningen om ikke at foretage reduktioner i lønskalaerne for de lærere, der allerede var i ansættelse, blev truffet af hensyn til en kollektiv overenskomst mellem regeringen som arbejdsgiver og fagforeninger, der repræsenterer offentligt ansatte, hvori regeringen havde forpligtet sig til at undlade at foretage yderligere lønnedsættelser for daværende offentligt ansatte, der allerede havde været udsat for lønnedsættelser, og [af hensyn til] de konsekvenser, det kunne få for forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis overenskomsten ikke blev overholdt, under henvisning til det forhold, at den nye lønskala, der blev indført i 2011, ikke var omfattet af en sådan kollektiv overenskomst?

(1) EFT 2000, L 303, s. 16.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Justice de paix du troisième canton de Charleroi (Belgien) den 27. februar 2018 — André Moens mod Ryanair Ltd

(Sag C-159/18)

(2018/C 166/30)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Justice de paix du troisième canton de Charleroi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: André Moens

Sagsøgt: Ryanair Ltd

Præjudicielle spørgsmål

Afgørelsen vedrørende sagens realitet udsættes med henblik på at forelægge Den Europæiske Unions Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 3, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1), der har følgende ordlyd:

Er den i nærværende tvist omhandlede omstændighed, dvs. benzinudslippet på en startbane, som førte til denne banes lukning, omfattet af begrebet »begivenhed« som omhandlet i præmis 22 i dom af 22. december 2008, Wallentin-Hermann (C-549/07, EU:C:2008:771), eller af begrebet en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i 14. betragtning til nævnte forordning, således som det er fortolket i dom af 31. januar 2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43), eller overlapper disse to begreber hinanden.

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at en begivenhed som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. benzinudslippet på en startbane, som førte til denne banes lukning, skal anses for en begivenhed, som er et led i et transporterende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og følgelig ikke kan kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed«, der fritager det transporterende luftfartsselskab for forpligtelsen til at betale kompensation til passagerer i tilfælde af en lang forsinkelse på en flyvning, der foretages af dette fly.

Såfremt en begivenhed, som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. benzinudslippet på en startbane, som førte til denne banes lukning, skal anses for en begivenhed, der udgør en »usædvanlig omstændighed«, følger det da heraf, at der for det transporterende luftfartsselskab er tale om en »usædvanlig omstændighed«, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet?

(1) EFT L 46, s. 1.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Irland) den 2. marts 2018 — Atif Mahmood, Shabina Atif, Mohammed Ahsan, Noor Habib, Mohammed Haroon og Nik Bibi Haroon mod Minister for Justice and Equality

(Sag C-169/18)

(2018/C 166/31)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Atif Mahmood, Shabina Atif, Mohammed Ahsan, Noor Habib, Mohammed Haroon og Nik Bibi Haroon

Sagsøgt: Minister for Justice and Equality

Præjudicielle spørgsmål

Med forbehold af de mulige begrundelser, der er anført i spørgsmål 2-4, handler en medlemsstat da i strid med det i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF (1) (»direktivet af 2004«) fastsatte krav om at udstede et visum så hurtigt som muligt til ægtefællen og familiemedlemmerne til en unionsborger, der udøver sin ret til fri bevægelighed i den pågældende medlemsstat eller agter at udøve denne ret, når forsinkelsen i behandlingen af en sådan ansøgning er på 12 måneder eller mere?

Uanset spørgsmål 1, kan forsinkelser i behandlingen af eller anden afgørelse om en visumansøgning i henhold til artikel 5, stk. 2, der skyldes et behov for at sikre, navnlig gennem baggrundstjek, at ansøgningen ikke er udtryk for svig eller misbrug af rettigheder, herunder om ægteskabet er et proformaægteskab, [være berettigede] under henvisning til artikel 35 i direktivet af 2004 eller på anden vis, og udgør de dermed ikke en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2?

Uanset spørgsmål 1, kan forsinkelser i behandlingen af eller afgørelsen om en visumansøgning i henhold til artikel 5, stk. 2, der skyldes et behov for at foretage grundige baggrunds- og sikkerhedstjek af personer hidrørende fra bestemte tredjelande som følge af specifikke sikkerhedsbetænkeligheder med hensyn til rejsende fra disse tredjelande, være berettigede under henvisning til artikel 27 eller 35 i direktivet af 2004 eller på anden vis, og udgør de dermed ikke en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2?

Uanset spørgsmål 1, kan forsinkelser i behandlingen af eller afgørelsen om en visumansøgning i henhold til artikel 5, stk. 2, der skyldes en pludselig og uventet stigning i antallet af sådanne ansøgninger fra bestemte tredjelande, som anses for at rejse reelle sikkerhedsbetænkeligheder, være berettigede, og udgør de dermed ikke en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT 2004, L 158, s. 77).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Liège (Belgien) den 5. marts 2018 — Jean Jacob og Dominique Lennertz mod État belge

(Sag C-174/18)

(2018/C 166/32)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jean Jacob og Dominique Lennertz

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union til hinder for, at det belgiske skattesystem i artikel 155 i CIR/92 — og det uanset om cirkulæret af 12. marts 2008 nr. Ci.RH.331/575 420 finder anvendelse — har til følge, at den pension, som den mandlige sagsøger oppebærer fra Luxembourg, og som er fritaget i henhold til artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Belgien og Luxembourg, medtages ved beregningen af den belgiske skat og tjener som beregningsgrundlag ved tildelingen af skattefordele i henhold til CIR/92, og at disse fordele, såsom den andel, der er fritaget for skat, langsigtet opsparing, udgifter, der er afholdt til depotadministration, til energibesparende foranstaltninger i boligen, til sikring af boligen mod tyveri og brand og til den mandlige sagsøgers donationer, reduceres eller tildeles i et mindre omfang, end hvis sagsøgerne begge havde indkomst af belgisk oprindelse, og hvis den kvindelige sagsøger — snarere end den mandlige sagsøger — udelukkende havde oppebåret pension i Belgien?

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Justice de paix de Schaerbeek (Belgien) den 13. marts 2018 — Société nationale de chemins de fer belges (SNCB) mod Gherasim Sorin Rusu

(Sag C-190/18)

(2018/C 166/33)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Justice de paix de Schaerbeek

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société nationale de chemins de fer belges (SNCB)

Sagsøgt: Gherasim Sorin Rusu

Præjudicielt spørgsmål

Finder Rådets direktiv 93/13/EØF om kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (2) anvendelse på forholdet mellem SNCB og rejsende, der ikke er forsynet med gyldig rejsehjemmel?

(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23.10.2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT 2007, L 315, s. 14).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/27

Rettens dom af 22. marts 2018 — Shire Pharmaceuticals Ireland mod EMA

(Sag T-80/16) (1)

([Humanmedicinske lægemidler - validering af en ansøgning om udpegelse som lægemiddel til sjældne sygdomme - væsentlig gavn - afgørelse fra EMA om nægtelse af at validere en ansøgning om udpegelse som lægemiddel til sjældne sygdomme - artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 1, 2 og 4 i forordning (EF) nr. 141/2000])

(2018/C 166/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Shire Pharmaceuticals Ireland Ltd (Dublin, Irland) (ved D. Anderson, QC, barrister M. Birdling og solicitors G. Castle og S. Cowlishaw)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved T. Jabłoński, N. Rampal Olmedo og M. Tovar Gomis, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Europa-Kommissionen (ved K. Petersen og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om, EMA’s afgørelse af 15. december 2015 om nægtelse af at validere den af Shire Pharmaceuticals Ireland forelagte ansøgning om udpegelse af Idursulfase-IT som lægemiddel til sjældne sygdomme annulleres.

Konklusion

1)	Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) afgørelse af 15. december 2015 om nægtelse af at validere den af Shire Pharmaceuticals Ireland Ltd forelagte ansøgning om udpegelse af Idursulfase-IT som lægemiddel til sjældne sygdomme annulleres.

2)	EMA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Shire Pharmaceuticals Ireland afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/27

Rettens dom af 22. marts 2018 — Popotas mod Ombudsmanden

(Sag T-581/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - indkaldelse af interessetilkendegivelser - generalsekretær ved Den Europæiske Ombudsmands kontor - udtalelse fra det rådgivende udvalg - ingen hensyntagen til denne udtalelse - tilsidesættelse af udvælgelsesproceduren - åbenbart urigtigt skøn - ligebehandling - princippet om god forvaltningsskik - ansvar))

(2018/C 166/35)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Costas Popotas (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne V. Christianos og S. Paliou)

Sagsøgt: Den Europæiske Ombudsmand (ved L. Papadias, P. Dyrberg og A. Antoniadis, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Duron)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen om udnævnelse af G. til stillingen som generalsekretær ved Ombudsmandens kontor, af Ombudsmandens afgørelse af 9. november 2015 om afslag på de af sagsøgeren indgivne klager over den nævnte afgørelse samt af Ombudsmandens afgørelse om ikke at indbyde sagsøgeren til en samtale, dels om erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)	Den Europæiske Ombudsmand frifindes.

2)	Costas Popotas og Den Europæiske Ombudsmand bærer hver deres omkostninger.

(1) EUT C 191 af 30.5.2016. (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-10/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016)

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/28

Rettens dom af 22. marts 2018 — Agricola J.M. mod EUIPO — Miguel Torres (CLOS DE LA TORRE)

(Sag T-806/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket CLOS DE LA TORRE - det ældre EU-ordmærke TORRES - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - risiko for forveksling))

(2018/C 166/36)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Agricola J.M., SL (Girona, Spanien) (ved advokat J. Clos Creus)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Miguel Torres, SA (Vilafranca del Penedès, Spanien) (ved advoket J. Güell Serra)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. juli 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2099/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres og Agricola J.M.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Agricola J.M., SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 14 af 16.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/29

Rettens dom af 22. marts 2018 — Dometic Sweden mod EUIPO (MOBILE LIVING MADE EASY)

(Sag T-235/17) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket MOBILE LIVING MADE EASY - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning nr. 2017/1001)])

(2018/C 166/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dometic Sweden AB (Solna, Sverige) (ved solicitors R. Furneaux og E. Humphreys)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved G. Sakalaite-Orlovskiene og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. februar 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1832/2016-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet MOBILE LIVING MADE EASY som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Dometic Sweden AB betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 195 af 19.6.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/29

Rettens kendelse af 19. marts 2018 — Pio De Bragança mod EUIPO — Ordem de São Miguel da Ala (QUIS UT DEUS)

(Sag T-229/16) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket QUIS UT DEUS - mangel på ansøgning om fornyelse af registreringen af varemærket - slettelse af et varemærke ved udløbet af registreringen - ufornødent at træffe afgørelse))

(2018/C 166/38)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Duarte Pio De Bragança (Sintra, Portugal) (ved advokat J. Sardinha)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Zaera Cuadrado, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ordem de São Miguel da Ala (Lissabon, Portugal) (ved advokat J. Motta Veiga)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. februar 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 621/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Duarte Pio De Bragança og Ordem de São Miguel da Ala.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 270 af 25.7.2016.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/30

Rettens kendelse af 16. marts 2018 — Kik Textilien und Non Food mod EUIPO — FF Group Romania (_kix)

(Sag T-822/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket _kix - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse - artikel 173, stk. 1 og 2, i procesreglementet - den anden part i sagen for appelkammerets intervention - svarskrift indgivet efter fristens udløb))

(2018/C 166/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KiK Textilien und Non-Food GmbH (Bönen, Tyskland) (ved advokaterne S. Körber og L. Pechan)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved K. Zajfert og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: FF Group Romania SRL (Bukarest, Rumænien) (ved advokat A. Cavescut)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2323/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem KiK Textilien und Non-Food og FF Group Romania.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de af KiK Textilien und Non-Food GmbH afholdte omkostninger.

3)	FF Group Romania SRL bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/31

Rettens kendelse af 15. marts 2018 — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen

(Sag T-130/17) (1)

((Annullationssøgsmål - det indre marked for naturgas - direktiv 2009/73/EF - Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for fravigelse af EU’s regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen for så vidt angår tredjepartsadgang og takstbestemmelser - ikke umiddelbart berørt - afvisning))

(2018/C 166/40)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Jeżewski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

En påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober 2016 om ændring af de i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT 2003, L 176, s. 57) fastsatte betingelser for undtagelse af OPAL-gasrørledningen fra reglerne om tredjepartsadgang og takstbestemmelser.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om anmodningerne om intervention.

3)	Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

5)	Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo, Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, OPAL Gastransport GmbH & Co. KG og Gazprom Eksport LLC bærer hver især deres egne omkostninger i forbindelse med anmodningerne om intervention.

(1) EUT C 121 af 18.4.2017.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/32

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 20. marts 2018 — Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-134/17 R)

((Særlige rettergangsformer - aktindsigt - dokumenter vedrørende den administrative procedure før vedtagelsen af en Kommissionsafgørelse om statsstøtte gennemført af Spanien til fordel for tre professionelle fodboldklubber - ret til forsvar - afslag på aktindsigt - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed))

(2018/C 166/41)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hércules Club de Fútbol, SAD (Alicante, Spanien) (ved advokaterne S. Rating og Y. Martínez Mata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Stromsky, G. Luengo og P. Němečková, derefter ved J. Baquero Cruz, G. Luengo og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning støttet på artikel 278 og 279 TEUF om at Kommissionen tilpligtes at give aktindsigt i de dokumenter, der er indeholdt i sagsakterne vedrørende statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) ydet af Spanien til Valencia Club de Fútbol SAD, Hércules Club de Fútbol og Elche Club de Fútbol SAD for så vidt som de vedrører sagsøgeren og er grundlæggende for et tilstrækkeligt forsvar af dennes rettigheder.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/32

Sag anlagt den 22. februar 2018 — Universität Koblenz-Landau mod Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

(Sag T-108/18)

(2018/C 166/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Universität Koblenz-Landau (Mainz, Tyskland) (ved advokaterne C. von der Lühe og I. Michel)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

Sagsøgerens påstande

—	De sagsøgtes afgørelse af 21. december 2017 med sagsnummer OF/2016/0720-EACEA UKOLD annulleres.

—	De sagsøgtes afgørelse af 7. februar 2018 med sagsnummer OF/2016/0720 annulleres.

—

Tvangsfuldbyrdelsen i henhold til de sagsøgtes afgørelser af 21. december 2017 og 7. februar 2018 med sagsnummer OF/2016/0720 og de sagsøgtes debitnota nr. 3241802552 af 13. februar 2018 udsættes, indtil søgsmålet om annullation af de afgørelser, der er anfægtet ved nærværende søgsmål, er retskraftigt afsluttet.

—	Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende: tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet

—

Sagsøgeren gør gældende, at der for tidligt blev truffet en endelig afgørelse, selv om der var kendskab til, at det på tidspunktet for afgørelsen uforskyldt var objektivt umuligt for sagsøgeren at fremlægge dokumentation for en korrekt anvendelse af midlerne. Derudover var den omstændighed, at det uforskyldt var objektivt umuligt at fremskaffe yderligere oplysninger og dokumentation, alene af forbigående karakter.

Andet anbringende: forkert retsanvendelse af EU-retten

—	Afgørelserne om tilbagesøgning tilsidesætter også artikel 5, stk. 4, TEUF og finansforordningens artikel 135, stk. 4, samt aftalen mellem parterne, da de materielle betingelser for tilbagesøgningen ikke forelå.

Tredje anbringende: mangelfuld begrundelse af tilbagesøgningsforanstaltninger

—	Afgørelserne om tilbagesøgning indeholder kun overfladiske, generelle bemærkninger uden individuel forklaring og er derfor indholdsmæssigt uforståelige.

Fjerde anbringende: tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

—	Tilbagesøgningen af hele beløbet kan kun ske som sidste udvej under særlige omstændigheder, der ikke foreligger.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/33

Sag anlagt den 22. februar 2018 — Grange Backup Power mod Kommissionen

(Sag T-110/18)

(2018/C 166/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Grange Backup Power Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne M. Segura Catalán og M. Clayton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2017) 7789 final af 24. november 2017 vedrørende den irske kapacitetsmekanisme (SA.44464 (2017/N)), der er gennemført af Irland, annulleres.

—	Kommissionens afgørelse C(2017) 7789 final af 24. november 2017 vedrørende den nordirske kapacitetsmekanisme (SA.44464 (2017/N)), der er gennemført af Det Forenede Kongerige, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende, der er baseret på den omstændighed, at Kommissionen har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 4, stk. 4, i procedureforordningen (1), til trods for den tvivl, der var rejst med hensyn til, om kapacitetsgodtgørelsesmekanismen, der dækker hele øen, er forenelig med bestemmelserne om statsstøtte og det indre marked, hvorved sagsøgerens fik frataget sine processuelle rettigheder. Dette anbringende er opdelt i fire led.

—	Med det første led henvises til den omstændighed, at der består alvorlige vanskeligheder, hvilket påvises af varigheden af proceduren og omstændighederne herved.

—	Med det andet led gøres det gældende, at Kommissionen burde have næret tvivl med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt finansieringsmekanismen i kapacitetsgodtgørelsesmekanismen er forenelig med TEUF.

—	Med det tredje led gøres det gældende, at Kommissionen burde have næret tvivl med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kapacitetsgodtgørelsesmekanismen er forenelig med det indre marked, navnlig retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2).

—	Med det fjerde led af dette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen burde have næret tvivl ved sin bedømmelse af kapacitetsgodtgørelsesmekanismen som følge af virkningerne af Det Forenede Kongeriges meddelelse om, at det forlader Den Europæiske Union.

(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

(2) Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT 2014, C 200, s. 1).

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/34

Sag anlagt den 1. marts 2018 — Kuota International mod EUIPO — Sintema Sport (K)

(Sag T-136/18)

(2018/C 166/44)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Kuota International Corp. Ltd (De Britiske Jomfruøer) (ved advokat C. Herissay Ducamp)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sintema Sport Srl (Albiate, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Sintema Sport Srl (Albiate, Italien)

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket K — EU-varemærkeregistrering nr. 11 380 771

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. december 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 3111/2014-1)

Påstande

—	Det foreliggende søgsmål antages til realitetsbehandling.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for ond tro og at ugyldighedsbegæringen i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 59, stk. 1, litra b), ikke kunne tages til følge.

—	EU-varemærke nr. 11 380 771 annulleres i henhold til artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/35

Sag anlagt den 2. marts 2018 — Chrome Hearts mod EUIPO — Shenzhen Van St. Lonh Jewelry (Gengivelse af et kors)

(Sag T-137/18)

(2018/C 166/45)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Chrome Hearts LLC (Hollywood, Californien, De Forenede Stater) (ved advokat M. de Justo Bailey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Shenzhen Van St. Lonh Jewelry Co. Ltd (Shenzhen, Kina)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger / Indehaver af det omtvistede varemærke: Shenzhen Van St. Lonh Jewelry Co. Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket (gengivelse af et kors) — registreringsansøgning nr. 13 845 871

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. december 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 766/2017-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist.

—	EUIPO (og intervenienten, såfremt selskabet intervenerer I sagen) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 for så vidt angår de anfægtede varer »duftpræparater til luft« og »tandplejemidler«.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/36

Sag anlagt den 1. marts 2018 — APG Intercon m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-147/18)

(2018/C 166/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: APG Intercon Ltd (Nicosia, Cypern) og 147 andre (ved advokaterne A. Markides, K. Scordis, A. Gavrielides, C. Velaris og C. Velaris samt ved A. Robertson, QC (Queen’s Counsel), og barrister G. Rothschild)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen (ved Rådet for Den Europæiske Union) og Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)

Sagsøgernes påstande

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne de beløb, der fremgår af bilaget til stævningen med tillæg af de renter, der påløber fra den 26. marts 2013 indtil domsafsigelsen, som kompensation for det tab, der er lidt som følge af Eurogruppens afgørelser om afvikling af Cyprus Popular Bank Public Co Ltd (»Laiki Bank«), bail-in foretaget af Bank of Cyprus Public Company Limited (»Bank og Cyprus«) og salget af de nævnte bankers aktiver og forretninger i Grækenland, og/eller som følge af den likviditetsstøtte, som er tilkendt Laiki Bank med samtykke fra Den Europæiske Centralbank, og den efterfølgende overførsel af denne støtte til Bank of Cyprus efter Den Europæiske Centralbanks anvisninger.

Subsidiært:

—	Det fastslås, at de sagsøgte har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og det fastsættes, hvilken procedure der skal følges med henblik på at fastslå det tab, som sagsøgerne faktisk har lidt, og som kan godtgøres.

Under alle omstændigheder:

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af det grundlæggende princip om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling:

—	Der blev begået en ulovlig forskelsbehandling mellem Laiki Banks kreditorer og/eller mellem Bank of Cyprus’ kreditorer som følge af foranstaltninger truffet af Den Europæiske Unions institutioner.

—	De nævnte overtrædelser var tilstrækkeligt alvorlige, for så vidt som institutionerne åbenbart og groft overskred grænserne for deres skøn.

—	Der er en direkte årsagsforbindelse mellem disse overtrædelser og det tab, som sagsøgerne har lidt.

Det andet anbringende vedrører overtrædelse af det grundlæggende princip om beskyttelse af ejendomsrettigheder:

—	De indskydende sagsøgere er blevet frataget deres ejendomsrettigheder som følge af foranstaltninger truffet af Den Europæiske Unions institutioner.

—	De indskydende sagsøgere har ikke fået en rimelig kompensation for det deraf følgende tab, hvilket udgør en overtrædelse af det grundlæggende princip om beskyttelse af ejendomsrettigheder.

—	De nævnte overtrædelser var tilstrækkeligt alvorlige, idet institutionerne åbenbart og groft overskred grænserne for deres skøn.

—	Der er en direkte årsagsforbindelse mellem disse overtrædelser og det af sagsøgerne lidte tab.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/37

Sag anlagt den 2. marts 2018 — EU mod Kommissionen

(Sag T-148/18)

(2018/C 166/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EU (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Champetier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 20. november 2017 om afvisning af sagsøgerens klage vedrørende en anmodning om erstatning for det tab, som denne har lidt, annulleres.

—	Der indrømmes erstatning for den immaterielle skade, der kan tilregnes sagsøgte, og som er blevet vurderet til et beløb på 10 000 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og chartrets artikel 41 om princippet om en rimelig frist.

2.	Andet anbringende om, at sagsøgeren i forbindelse med indgivelsen af anmodningen om bistand overholdt princippet om en rimelig frist.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/37

Sag anlagt den 7. marts 2018 — Scordis, Papapetrou & Co m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-179/18)

(2018/C 166/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Scordis, Papapetrou & Co LLC (Nicosia, Cypern) og 5 andre (ved advokat A. Markides, A. Robertson, QC, og barrister G. Rothschild)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen (ved Rådet for Den Europæiske Union) og Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)

Sagsøgernes påstande

—

Subsidiært:

—	Det fastslås, at de sagsøgte har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og det fastsættes, hvilken procedure der skal følges med henblik på at fastslå det tab, som sagsøgerne faktisk har lidt, og som kan godtgøres.

Under alle omstændigheder:

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller ligner dem, der er anført i sag T-147/18, APG Intercon m.fl. mod Rådet m.fl.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/38

Sag anlagt den 12. marts 2018 — VL m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-183/18)

(2018/C 166/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: VL, VM, VN og VO (ved advokaterne P. de Bandt, M. Gherghinaru og J. Probst)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Sagsøgte tilpligtes, i overensstemmelse med artikel 89 i Rettens procesreglement, at fremlægge optagelsen af det pågældende plenarmøde.

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold, og følgelig:

—	tilpligtes sagsøgte at betale erstatning til VL for det økonomiske og ikke-økonomiske tab som følge af sagsøgtes ulovlige adfærd og forsømmelse.

—	tilpligtes sagsøgte at betale erstatning til VM, VN og VO for det økonomiske og ikke-økonomiske tab som følge af sagsøgtes ulovlige adfærd og forsømmelse.

—	Sagen høres i overensstemmelse med artikel 31 i statutten for Domstolen og artikel 109 i Rettens procesreglement, i tilfælde af, at Retten måtte finde, at afholdelsen af en høring er nødvendig i den pågældende sag.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål gjort gældende:

—

Sagsøgte tilsidesatte artikel 31 og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og, mere generelt, den almindelige forpligtelse til at udvise agtpågivenhed og omhu, for så vidt som sagsøgte undlod at sikre, at VL havde gode og rimelige arbejdsvilkår og passende lægelig omsorg og bistand.

—

På grund af sagsøgtes ulovlige adfærd led VL et økonomisk tab, som bestod i en væsentlig reduktion af hans (nuværende og fremtidige) erhvervsmæssige indkomst samt et ikke-økonomisk tab som følge af den uoprettelige og alvorlige forringelse af hans fysiske og psykiske helbredstilstand, tabet af hans politiske og akademiske karriere og den meget væsentlige forringelse af hans sociale og personlige liv.

—	På grund af sagsøgtes ulovlige adfærd led VM et økonomisk tab, som består i et indkomsttab.

—	På grund af sagsøgtes ulovlige adfærd led VM, VN og VO et økonomisk tab, som består i betaling af diverse administrative og retlige honorarer og månedlige plejeudgifter, og et ikke-økonomisk tab.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/39

Sag anlagt den 9. marts 2018 — VP mod Cedefop

(Sag T-187/18)

(2018/C 166/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: VP (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelserne (Cedefop)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

—	Annullation af sagsøgtes afgørelse af 12. maj 2017 om afslag på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af ansættelseskontrakten på ubestemt tid.

—	Annullation af sagsøgtes afgørelse af 1. december 2017 om afslag på sagsøgerens klage af 9. august 2017 over afgørelsen af 12. maj 2017.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, som efter ret og billighed er opgjort til 100 000 (et hundrede tusinde) EUR.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning for det af sagsøgeren lidte økonomiske tab.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender: sagsøgtes afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt blev vedtaget i strid med retten til at blive hørt, omsorgspligten og begrundelsespligten og er i strid med pligten til at høre den umiddelbart overordnede, ligesom den er behæftet med anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og magtmisbrug.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/40

Sag anlagt den 12. marts 2018 — Papaconstantinou m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-188/18)

(2018/C 166/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Adonis Papaconstantinou (Nicosia, Cypern) og 722 andre (ved advokaterne A. Markides, M. Ioannides, C. Velaris og C. Velaris samt ved A. Robertson, QC, og barrister G. Rothschild)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen (ved Rådet for Den Europæiske Union) og Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)

Sagsøgernes påstande

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne de beløb, der fremgår af bilaget til stævningen med tillæg af de renter, der påløber fra den 26. marts 2013 indtil domsafsigelsen, som kompensation for det tab, der er lidt som følge af Eurogruppens afgørelser om afvikling af Cyprus Popular Bank Public Co Ltd (»Laiki Bank«), bail-in foretaget af Bank of Cyprus Public Company Limited (»Bank og Cyprus«) og salget af de nævnte bankers aktiver og forretninger i Grækenland, og/eller som følge af den likviditetsstøtte, som er tilkendt Laiki Bank med samtykke fra Den Europæiske Centralbank og den efterfølgende overførsel af denne støtte til Bank of Cyprus efter Den Europæiske Centralbanks anvisninger.

Subsidiært:

—	Det fastslås, at de sagsøgte har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og det fastsættes, hvilken procedure der skal følges med henblik på at fastslå det tab, som sagsøgerne faktisk har lidt, og som kan godtgøres.

Under alle omstændigheder:

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller ligner dem, der er anført i sag T-147/18, APG Intercon m.fl. mod Rådet m.fl.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/40

Sag anlagt den 15. marts 2018 — Lipitalia 2000 og Assograssi mod Kommissionen

(Sag T-189/18)

(2018/C 166/52)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Lipitalia 2000 SpA (Torino, Italien) og Assograssi — Associazione Nazionale Produttori Grassi e Proteine Animali (Buccinasco, Italien) (ved advokat M. Moretto)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 999/2001, nr. 178/2002 og nr. 1069/2009 samt de almindelige principper om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet, idet den ikke i medfør af artikel 5a i beslutning 1999/648/EF forelagde forskriftsudvalget et forslag til foranstaltninger med henblik på at foretage en fornyet undersøgelse af det forbud mod eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere, som nu er fastsat i bilag IV, kapitel V, del E, punkt 2, i forordning nr. 999/2001, til afstemning.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har gjort gældende, at selv om Kommissionen fra den 1. juli 2017 atter godkendte eksporten af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere for at tage hensyn til den markante forbedring af den epidemiologiske status for BSE (bovin spongiform encephalopati) i EU, er eksporten af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der indeholder det samme forarbejdede animalske protein fra drøvtyggere, af uforklarlige årsager stadig forbudt i henhold til bilag IV, kapitel V, del E, punkt 2, i forordning nr. 999/2001. Dette forbud gælder fortsat, selv om næsten alle medlemsstaterne nu er blevet anerkendt som lande med en ubetydelig BSE-risiko, og selv om den internationale standard fastsat af OIE (Verdensorganisationen for Dyresundhed) ikke fastsætter et lignende forbud mod organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med oprindelse i lande, der har en sådan status.

Det er ligeledes sagsøgernes opfattelse, at Unionen, mens den har forbudt eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (med forarbejdet protein fra drøvtyggere), selv om de stammer fra medlemsstater med en ubetydelig BSE-risiko, hvilket er i strid med den internationale standard fastsat af OIE, tillader markedsføring af de samme produkter på sit territorium. Dette tillader ikke blot import fra tredjelande, herunder lande med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko, af protein fra dyr drøvtyggere og af produkter, som indeholder dette, såsom organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler.

De EU-erhvervsdrivende har lidt betydelige tab som følge af forbuddet mod at eksportere organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i henhold til EU-retten er forpligtet til at handle for at afhjælpe sådanne situationer.

Sagsøgerne har nærmere bestemt gjort følgende gældende:

Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse i medfør af artikel 7 og artikel 5, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT 2001, L 147, s. 1), artikel 5, stk. 3, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1), og artikel 43, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT 2009 L 300, s. 1).

2.	Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse i medfør af princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet, artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002, samt artikel 23 og 24 i forordning (EF) nr. 999/2001.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/42

Sag anlagt den 19. marts 2018 — Andreas Stihl mod EUIPO — Giro Travel (Kombination af farverne grå og orange)

(Sag T-193/18)

(2018/C 166/53)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Andreas Stihl AG & Co. KG (Waiblingen, Tyskland) (ved advokaterne S. Völker, M. Pemsel og C. Eulenpesch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Giro Travel Company (Roman, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Andreas Stihl AG & Co. KG

Det omtvistede varemærke: EU-farvemærke, der indeholder kombinationen af farverne grå og orange — registreringsansøgning nr. 7 472 723

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. januar 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 200/2017-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 4 i forbindelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/42

Sag anlagt den 16. marts 2018 — Rewe-Beteiligungs-Holding International mod EUIPO — Wessanen Benelux (BonNatura)

(Sag T-194/18)

(2018/C 166/54)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rewe-Beteiligungs-Holding International GmbH (Köln, Tyskland) (ved advokaterne Brandstätter, M. Kinkeldey og J. Rosenhäger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Wessanen Benelux BV (Amsterdam, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Rewe-Beteiligungs-Holding International GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »BonNatura« — registreringsansøgning nr. 14 038 491

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. januar 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 949/2017-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 46 i forordning 2017/1001.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/43

Sag anlagt den 20. marts 2018 — Vital Capital Investments m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-196/18)

(2018/C 166/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Vital Capital Investments LP (Tortola, De Britiske Jomfruøer) og 6 andre sagsøgere (ved advokaterne A. Markides, M. Ioannides, C. Velaris og C. Velaris, samt ved A. Robertson, QC, og barrister G. Rothschild)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen (ved Rådet for Den Europæiske Union) og Den Europæiske Union (ved Europa-Kommissionen)

Sagsøgernes påstande

—

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne de beløb, der fremgår af bilaget til stævningen med tillæg af renter, der påløber fra den 26. marts 2013 indtil domsafsigelsen, som kompensation for det tab, der er lidt som følge af Eurogruppens afgørelser om afvikling Cyprus Popular Bank Public Co Ltd (»Laiki Bank«), bail-in foretaget af Bank of Cyprus Public Company Limited (»Bank og Cyprus«) og salget af de nævnte bankers aktiver og forretninger i Grækenland, og/eller som følge af den likviditetsstøtte, som er tilkendt Laiki Bank med samtykke fra Den Europæiske Centralbank og den efterfølgende overførsel af denne støtte til Bank of Cyprus efter Den Europæiske Centralbanks anvisninger.

Subsidiært:

—	Det fastslås, at de sagsøgte har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og det fastsættes, hvilken procedure der skal følges med henblik på at fastslå det tab, som sagsøgerne faktisk har lidt, og som kan godtgøres.

Under alle omstændigheder:

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller ligner dem, der er anført i sag T-147/18, APG Intercon m.fl. mod Rådet m.fl.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/44

Sag anlagt den 23. marts 2018 — Diusa Rendering og Assograssi mod Kommissionen

(Sag T-201/18)

(2018/C 166/56)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Diusa Rendering Srl (Piacenza, Italien) og Assograssi — Associazione Nazionale Produttori Grassi e Proteine Animali (Buccinasco, Italien) (ved advokat M. Moretto)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1069/2009, nr. 178/2001 og nr. 999/2001 samt de generelle principper om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet, idet den ikke forelagde forskriftsudvalget et udkast til forslag i henhold til proceduren i artikel 5a i beslutning 1999/648/EF til en fornyet vurdering af det forbud mod eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er afledt af kategori 2-materiale, som stadig var fastsat i artikel 43, stk. 3, i forordning nr. 1069/2009.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har gjort gældende, at selv om eksport til tredjelande af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er afledt af animalske biprodukter i kategori 2 (og/eller kategori 3), indtil 2011 var tilladt med undtagelse alene af forbuddet mod eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere som følge af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT 2009, L 300, s. 1) og som følge af Kommissionens manglende vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser, er eksporten til tredjelande af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er afledt af kategori 2-materiale, i dag forbudt. Dette forbud gælder stadig, også selv om næsten samtlige EU’s medlemsstater nu har opnået status som lande med en ubetydelig BSE-risiko, og selv om den internationale standard fastsat af Verdensorganisationen for Dyresundhed ikke foreskriver et tilsvarende forbud for organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler fra lande, der har denne status.

Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at selv om eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er afledt af kategori 2-materiale, også er forbudt fra de medlemsstater, der har status som lande med en ubetydelig BSE-risiko, tillader Den Europæiske Union markedsføring og brug af de samme produkter på EU’s område. EU anerkender således, at af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er afledt af kategori 2-materiale i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EØS-relevant tekst) (EUT 2011, L 54, s. 1), i realiteten ikke udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed.

Sagsøgerne har gjort gældende, at selv om EU har indført et fuldstændigt forbud mod eksport af de omhandlede organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, tillader den import fra tredjelande, herunder fra lande, der har en kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko, ikke kun af fødevarer og foder, der kan være blevet produceret ved anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler fra tredjelande, hvis sikkerhedsniveau ikke nødvendigvis er det samme som sikkerhedsniveauet for organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler produceret i EU, men også import at levende dyr og fersk kød (fra svin og fjerkræ), som kan have været fodret direkte med mel, der også er afledt af materiale fra drøvtyggere.

Den skade, som EU-operatørerne har lidt som følge af forbuddet mod eksport af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler afledt af kategori 2-materiale, er massiv.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter svarer til dem, der blev gjort gældende i sag T-189/18, Lipitalia 2000 og Assograssi mod Kommissionen.

Sagsøgerne har særligt gjort gældende, at der foreligger tilsidesættelse af artikel 43, stk. 3, og artikel 52, stk. 4, i forordning nr. 1069/2009.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/45

Sag anlagt den 23. marts 2018 — Bruel mod Kommissionen

(Sag T-202/18)

(2018/C 166/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Damien Bruel (Paris, Frankrig) (ved advokat H. Hansen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

—

Annullation af afgørelsen dateret den 18. januar 2018 med overskriften »Generalsekretærens afgørelse i henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmelserne til forordning nr. 1049/2001« som følge af tilsidesættelse af artikel 4, 6 og 9 i forordning nr. 1049/2001, chartrets artikel 47, artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og det almindelige princip om processuel ligestilling og begrundelsespligten.

Under alle omstændigheder:

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

—	Sagsøgeren forbeholder sig alle øvrige rettigheder, anbringender og retsskridt.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 1049/2001.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af det almindelige princip om processuel ligestilling, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/46

Sag anlagt den 22. marts 2018 — Porsche mod EUIPO — Autec (Kraftfahrzeuge)

(Sag T-209/18)

(2018/C 166/58)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (Stuttgart, Tyskland) (ved advokat C. Klawitter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Autec AG (Nürnberg, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (Stuttgart, Tyskland)

Det omtvistede design: EF-design nr. 1230593-0001

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. januar 2018 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 945/2016-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og begæringen om, at det anfægtede EF-design nr. 1230593-0001 erklæres ugyldigt, forkastes.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 5 i forordning nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/46

Sag anlagt den 22. marts 2018 — Porsche mod EUIPO — Autec (Personenkraftwagen)

(Sag T-210/18)

(2018/C 166/59)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (Stuttgart, Tyskland) (ved advokat C. Klawitter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Autec AG (Nürnberg, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (Stuttgart, Tyskland)

Det omtvistede design: EF-design nr. 198387-0001

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. januar 2018 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 941/2016-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og begæringen om, at det anfægtede EF-design nr. 198387-0001 erklæres ugyldigt, forkastes.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 5 i forordning nr. 6/2002

—	Tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 6/2002.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/47

Sag anlagt den 27. marts 2018 — Brita mod EUIPO (Formen på en hane til forberedelse og udskænkning af drikkevarer)

(Sag T-213/18)

(2018/C 166/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Brita GmbH (Taunusstein, Tyskland) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Tredimensionalt EU-varemærke i sort og hvid (formen på en hane til forberedelse og udskænkning af drikkevarer) — registreringsansøgning nr. 16 053 068

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. januar 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1864/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det pålægges at imødekomme EU-varemærkeansøgning nr. 16 053 068 for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 7, 11, 21, 37 og 40.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af BRITA GmbH afholdte omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001.

14.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/48

Sag anlagt den 23. marts 2018 — Aliança — Vinhos de Portugal mod EUIPO — Lidl Stiftung (ALIANÇA VINHOS DE PORTUGAL)

(Sag T-222/18)

(2018/C 166/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Aliança — Vinhos de Portugal SA (Anadia, Portugal) (ved advokat J. Mioludo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Aliança — Vinhos de Portugal SA

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke ALIANÇA VINHOS DE PORTUGAL — EU-varemærkeregistrering nr. 13 907 027

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. januar 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1206/2017-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Annullationsafdelingens afgørelse af 4. april 2017 i ugyldighedssag nr. 13433 C annulleres.

—	Begæringen om, at EU-varemærkeregistrering nr. 13 907 027 »ALIANÇA VINHOS DE PORTUGAL (fig.)« erklæres ugyldig, forkastes.

—	EU-varemærkeregistrering nr. 13 907 027 »ALIANÇA VINHOS DE PORTUGAL (fig.)« opretholdes for alle de omfattede varer.

—	EUIPO og Lidl Stiftung & Co. KG tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 166

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 14. maj 2018

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2018/C 166/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1