OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos teismas (Litauen) den 3. januar 2017 — TE, UD, YB og ZC mod Luminor Bank AB

(Sag C-8/18)

(2018/C 152/03)

Processprog: litausk

Den forelæggende ret

Vilniaus apygardos teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TE, UD, YB og ZC

Sagsøgt: Luminor Bank AB

Præjudicielle spørgsmål

Skal en fysisk person, der forud for den i artikel 70 i direktiv 2004/39/EF (1) fastsatte dato, dvs. den 1. november 2007, har erhvervet et afledt finansielt instrument fra en bank med midler udlånt af samme bank efter sikkerhedsstillelse til banken anses for en forbruger i henhold til EU-retten med den begrundelse, at det følger af artikel 3, stk. 3, litra d), i direktiv 2011/83/EU (2) om forbrugerrettigheder, at dette direktiv ikke finder anvendelse på aftaler »om finansielle tjenesteydelser«?

Skal en fysisk person, der forud for den i direktiv 2004/39/EF fastsatte dato, dvs. den 1. november 2007, har erhvervet et afledt finansielt instrument fra en bank med midler udlånt af samme bank efter sikkerhedsstillelse til banken, anses for en detailkunde og en privat investor i finansielle instrumenter i henhold til EU-retten, og — hvis dette er tilfældet — finder EU-rettens bestemmelser om oplysningsforpligtelser over for forbrugere og om forbud mod interessekonflikter, når en bank tilbyder og sælger et finansielt instrument, såsom bestemmelserne i direktiv 2003/6/EF (3), direktiv 2003/71/EF (4), direktiv 2001/34/EF (5), forordning (EF) nr. 809/2004 (6), MiFID II-direktivet (7) og andre EU-retlige bestemmelser om beskyttelse af rettighederne for forbrugere, som erhverver finansielle tjenesteydelser, anvendelse i nærværende sag?

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) fortolkes således, at manglende oplysning om, at udbyderen af det finansielle instrument ikke har tilladelse til at udbyde denne finansielle tjenesteydelse, manglende videregivelse af væsentlige oplysninger i et prospekt og i et prospekttillæg og en mulig interessekonflikt hos udbyderen af det finansielle instrument i forbindelse med indgåelse af aftaler om et finansielt instrument kan påvirke kursen på de pågældende finansielle instrumenter direkte (i en bestemt retning), og at modparten således har ret til kræve aftalerne annulleret eller ændret eller kræve erstatning for de lidte tab?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT 2004, L 145, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28.1.2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EFT 2003, L 96, s. 16).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.11.2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT 2003, L 345, s. 64).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.5.2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT 2001, L 184, s. 1).

(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29.4.2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/E[F] for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (EUT 2004, L 149, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.5.2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT 2014, L 173, s. 349).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht (Tyskland) den 16. januar 2018 — Federal Express Corporation, Deutsche Niederlassung mod Hauptzollamt Frankfurt am Main

(Sag C-26/18)

(2018/C 152/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hessisches Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federal Express Corporation, Deutsche Niederlassung

Sagsøgt: Hauptzollamt Frankfurt am Main

Præjudicielle spørgsmål

Forudsætter indførsel af varer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 30 i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (1), at den vare, der er ankommet til Unionens område, indgår i Unionens økonomiske kredsløb, eller er det tilstrækkeligt, at der er risiko for, at den ankomne vare vil indgå i Unionens økonomiske kredsløb?

Såfremt en indførsel forudsætter, at varen indgår i Unionens økonomiske kredsløb:

Indgår en vare, der er ankommet til Unionens område, allerede i Unionens økonomiske kredsløb, såfremt varen i strid med toldreglerne ikke henføres under en ordning som omhandlet i direktivets artikel 61, stk. 1, eller ganske vist i første omgang henføres under en sådan ordning, men på grund af en forkert toldretlig adfærd senere ikke længere er omfattet af denne ordning, eller er det en forudsætning for, at varen indgår i Unionens økonomiske kredsløb, at det kan lægges til grund, at varen på grund af denne forkerte toldretlige adfærd i den medlemsstats toldområde, hvor den forkerte adfærd blev begået, indgik i Unionens økonomiske kredsløb og har kunnet forbruges eller anvendes?

(1) EUT L 347, s. 1.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 18. januar 2018 — Tiroler Gebietskrankenkasse mod Michael Moser

(Sag C-32/18)

(2018/C 152/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tiroler Gebietskrankenkasse

Sagsøgt: Michael Moser

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (1) af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter »forordning nr. 883/2004«) fortolkes således, at en subsidiært kompetent medlemsstat (Østrig) til en forælder med bopæl og lønnet beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004 primært kompetent medlemsstat (Tyskland) som familieydelse skal udbetale forskellen mellem den i den primært kompetente medlemsstat udbetalte forældreydelse og den anden medlemsstats indkomstbestemte børnepasningsydelse, hvis begge forældre bor med de fælles børn i den primært kompetente medlemsstat, og kun den anden forælder har lønnet beskæftigelse i den subsidiært kompetente medlemsstat som grænsearbejder?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2)	Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk oppebårne indkomst eller på grundlag af den indkomst, der hypotetisk kunne oppebæres fra en sammenlignelig erhvervsmæssig beskæftigelse i den subsidiært kompetente medlemsstat (Østrig)?

(1) EUT 2009, L 284, s. 1.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/5

Appel iværksat den 26. januar 2018 af Toontrack Music AB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 22. november 2017 i sag T-771/16 — Toontrack Music AB mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-48/18 P)

(2018/C 152/07)

Processprog: svensk

Parter

Appellant: Toontrack Music AB (ved advokat L.-E. Ström)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Principalt træffes der endelig afgørelse i sagen ved at give medhold i påstandene nedlagt for Retten.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellantens anbringender til støtte for appellen er, at den appellerede dom for så vidt angår det første appelanbringende er i strid med gældende ret i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 7, stk. 1, litra c) og artikel 7, stk. 2, for så vidt angår det andet appelanbringende er i strid med artikel 76, og for så vidt angår det tredje appelanbringende i strid med artikel 65 og 75 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (1), som ændret (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (2)).

Med det første appelanbringende anføres det, at den appellerede dom er ukorrekt, idet Retten fejlagtigt fastslog, at ansøgningen om registrering af EU-varemærke nr. 13 945 423 EZMIX var beskrivende som omhandlet i EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), og ikke havde tilstrækkeligt særpræg som omhandlet i denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2. Henset til at EZMIX i dets helhed har særpræg, tog Retten fejl, da den fastslog, at der i henhold til forordningen var grundlag for afslag. Retten undlod at tage hensyn til alle sagens relevante omstændigheder for så vidt angår ansøgningens betydning, anvendelse og tilknytning i forhold til den relevante kundekreds. Retten begik derfor en retlig fejl.

Med det andet appelanbringende anføres det, at Retten ligeledes begik en retlig fejl, da den undlod at tage hensyn til forordningens artikel 86, og idet den gengav beviserne forkert. Retten antog, at lethed er et godt salgsargument i forbindelse med musikoptageudstyr og –software og en af nøglefaktorerne. Der savnes en undersøgelse af og beviser for, at disse antagelser er korrekte. Retten anvendte artikel 76 fejlagtigt, således at beviserne i sagen blev gengivet forkert. Manglende undersøgelse førte til en ubegrundet og fejlagtig konklusion, der ikke var støttet på de faktiske omstændigheder, der blev tillagt afgørende vægt i Rettens deraf følgende dom.

Med det tredje appelanbringende anføres det, at Retten tilsidesatte forordningens artikel 65 og 75 og derved begik en retlig fejl, da den undlod at give appellanten mulighed for mundtligt at fremføre argumenter vedrørende den omstændighed, som lå til grund for den appellerede dom og afgørelsen truffet af EUIPO’s appelkammer.

Omstændigheden blev for første gang præsenteret i EUIPO’s appelkammers afgørelse, den blev ikke begrundet af EUIPO, og virkede overrumplende på appellanten. De beviser, som appellanten fremførte for at anfægte gyldigheden af denne omstændighed, kunne derfor først tages i betragtning for Retten, og appellanten kunne dermed ikke føre fuldt bevis i strid med princippet om processuel ligestilling mellem parterne.

(1) EUT 2009, L. 78, s. 1.

(2) EUT 2017, L. 154, s. 1.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Cataluña den 26. januar 2018 — Carlos Escribano Vindel mod Ministerio de Justicia

(Sag C-49/18)

(2018/C 152/08)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Cataluña

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Carlos Escribano Vindel

Sagsøgt: Ministerio de Justicia

Præjudicielle spørgsmål

Skal det almindelige EU-retlige princip om forbud mod enhver forskelsbehandling fortolkes således, at det er til hinder for en national forskrift, indeholdt i artikel 31, stk. 1, i lov nr. 39/2010 af 22. december 2010 om statsbudgettet for 2011 (Ley 39/2010, de 22 de diciembre, de Presupuestos Generales del Estado para el año 2011), som fastsætter forskellige procentsatser for lønnedsættelse, der er mere byrdefulde for den del af dommerstanden, der oppebærer den laveste løn, og dermed indebærer, at de lider et større afsavn af hensyn til bæredygtigheden af de offentlige udgifter (princippet om forbud mod forskelsbehandling)

Skal det almindelige EU-retlige princip om at sikre domstolenes uafhængighed ved hjælp af en aflønning, som er rimelig, stabil og i overensstemmelse med de funktioner, der udøves af dommerstanden, fortolkes således, at det er til hinder for en national forskrift som den, der er indeholdt i artikel 31, stk. 1, i lov nr. 39/2010 af 22. december 2010 om statsbudgettet (Ley 39/2010, de 22 de diciembre, de Presupuestos Generales del Estado), der ikke tager hensyn til karakteren af de funktioner, som udøves af dens medlemmer, deres anciennitet eller betydningen af deres opgaver og indebærer et større afsavn af hensyn til bæredygtigheden af de offentlige udgifter alene for den del af dommerstanden, der tjener mindst (princippet om domstolenes uafhængighed)

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Norderstedt (Tyskland) den 29. januar 2018 — Christian Fülla mod Toolport GmbH

(Sag C-52/18)

(2018/C 152/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Norderstedt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christian Fülla

Sagsøgt: Toolport GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv 1999/44/EF (1) fortolkes således, at en forbruger altid kun skal tilbyde en erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering på det sted, hvor forbrugsvaren befinder sig? [Org. s. 2]

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en forbruger altid skal tilbyde en erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering på den erhvervsdrivendes forretningssted?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Hvilke kriterier kan der udledes af artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv 1999/44/EF for, hvordan det sted bestemmes, hvor forbrugeren skal tilbyde den erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering?

Er det foreneligt med artikel 3, stk. 3, første afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv 1999/44/EF, at en forbruger skal lægge ud for omkostningerne til fremsendelse og/eller returnering, eller følger det af pligten til »gratis afhjælpning«, at sælgeren er forpligtet til at yde et forskud?

Såfremt det sted, hvor forbrugeren skal tilbyde den erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg, med henblik på undersøgelse og eventuel afhjælpning eller omlevering — altid eller i det konkrete tilfælde — er den erhvervsdrivendes hjemsted, og en forskudspligt for forbrugeren er forenelig med artikel 3, stk. 3, første afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv 1999/44/EF:

Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 5, andet led, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en forbruger, der kun har underrettet den erhvervsdrivende om manglen uden at tilbyde at transportere forbrugsvaren til den erhvervsdrivendes sted, ikke er berettiget til at hæve aftalen?

Såfremt det sted, hvor forbrugeren skal tilbyde den erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg, med henblik på undersøgelse og eventuel afhjælpning eller omlevering — altid eller i det konkrete tilfælde — er den erhvervsdrivendes hjemsted, men [org. s. 3] en forskudspligt for forbrugeren ikke er forenelig med artikel 3, stk. 3, første afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv 1999/44/EF:

Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 5, andet led, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en forbruger, der blot har underrettet den erhvervsdrivende om manglen uden at tilbyde at transportere forbrugsvaren til den erhvervsdrivendes sted, ikke er berettiget til at hæve aftalen?

(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25.5.1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171, s. 12).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) den 29. januar 2018 — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE

(Sag C-55/18)

(2018/C 152/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Nacional

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO)

Sagsøgt: Deutsche Bank SAE

Procesdeltagere: Federación Estatal de Servicios de la Unión General de Trabajadores (FES-UGT), Confederación General del Trabajo (CGT), Confederación Solidaridad de Trabajadores Vascos (ELA) og Confederación Intersindical Galega (CIG)

Præjudicielle spørgsmål

Skal Kongeriget Spanien anses for med artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores, som de fortolkes i retspraksis, at have truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre effektiviteten af de begrænsninger af arbejdsdagens varighed og den ugentlige og daglige hviletid, der er fastsat i artikel 3, 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 (1), for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overarbejde, og som ikke opfylder betingelsen for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernbanerne?

Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (2), fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores, hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et system til registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overarbejde, eller som ikke opfylder betingelserne for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernbanerne?

Må det endegyldige pålæg, der er rettet til medlemsstaterne, og som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, om generelt at begrænse alle arbejdstageres arbejdsdage anses for at være opfyldt for almindelige arbejdstagere med den nationale lovgivning, der er indeholdt i artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores, hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et system til registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overarbejde, eller som ikke opfylder betingelserne for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernbanerne?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

(2) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.6.1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT 1989, L 183, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/9

Appel iværksat den 29. januar 2018 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. november i sag T-263/15, Gmina Miasto Gdynia i Port Lotniczy Gdynia Kosakowo mod Kommissionen

(Sag C-56/18 P)

(2018/C 152/11)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, D. Recchia og S. Noë, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Gmina Miasto Gdynia, Port Lotniczy Gdynia Kosakowo sp. z o.o. og Republikken Polen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 17. november 2017 i sag T-263/15, Gmina Miasto Gdynia og Port Lotniczy Gdynia Kosakowo sp. z o.o. mod Kommissionen ophæves.

—	Det tredje klagepunkt i det sjette anbringende forkastes som ugrundet.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling af de øvrige fem anbringender. Subsidiært,

—	Rettens dom af 17. november 2017 i sag T-263/15, Gmina Miasto Gdynia og Port Lotniczy Gdynia Kosakowo sp. z o.o. mod Kommissionen ophæves, for så vidt som der i domskonklusionens punkt 1 også tages stilling til investeringsstøtte.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling af de øvrige fem anbringender.

—	Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at Rettens dom i sag T-263/15 bør ophæves, idet den er behæftet med retlige fejl, og nævnte institution har gjort tre appelanbringender gældende.

1. Der er foretaget en urigtig retlig kvalificering af »parternes ret til at fremkomme med deres bemærkninger« og af retsvirkningerne af en tilsidesættelse af denne ret i lyset af Domstolens dom i sag C-49/05 P, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen

I den omtvistede afgørelse 2015/1586/EU (1) blev den deri indeholdte afgørelse om, at driftsstøtten til selskabet PLGK var uforenelig med det indre marked, støttet på to indbyrdes uafhængige grunde. Hovedgrunden for den manglende forenelighed det indre marked var, at investeringsstøtten var uforenelig med det indre marked (jf. 244. betragtning til den omtvistede afgørelse). Den manglende opfyldelse af det første af de i retningslinjerne fra 2014 anførte kriterier, hvorefter der med driftsstøtten skal ydes et bidrag til opnåelse af et veldefineret mål af fælles interesse, var alene en yderligere, supplerende begrundelse for konklusionen om, at denne støtte er uforenelig med det indre marked.

Retten lagde derimod i den appellerede doms præmis 71-89 til grund, at den omstændighed, at driftsstøtten til selskabet PLGK er uforenelig med det indre marked, udelukkende fulgte af en anvendelse af retningslinjerne fra 2014, og den orienterede sig derfor mod dom i sag C-54/09 P, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen. Denne antagelse beror på en urigtig fortolkning af den omtvistede afgørelse, navnlig af 244. og 245. betragtning (jf. nedenfor om det andet appelanbringende). Såfremt Retten havde fortolket den omtvistede afgørelse korrekt, ville den have fastslået, at det tredje klagepunkt i det sjette anbringende var uvirksomt (inopérant), eftersom det ikke kunne føre til en annullation af den omtvistede afgørelse.

I den appellerede doms præmis 69-89 begik Retten to retlige fejl, idet den anvendte den »ret til at fremkomme med deres bemærkninger«, som parterne har i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF i strid med Domstolens dom i sag C-49/05, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen, præmis 78-84. Det første appelanbringende er opdelt i to led:

»Parternes ret til at fremkomme med deres bemærkninger« er i den situation, der ligger til grund for den appellerede dom, retligt urigtigt blevet kvalificeret som et væsentligt formkrav, hvor den manglende overholdelse heraf automatisk fører til, at Kommissionens afgørelse skal erklæres for ulovlig, uden at der skal føres bevis for, at denne tilsidesættelse har påvirket en parts situation og den omtvistede afgørelses konklusion (præmis 70. 81 og 83).

ii)

Selv hvis det lægges til grund — som Retten gjorde — at den omstændighed, at driftsstøtten til selskabet PLGK er uforenelig med det indre marked, følger af en anvendelse af retningslinjerne fra 2014 — hvilket ikke er tilfældet — har Retten imidlertid fortolket og anvendt Domstolens dom i sag C-49/05, Ferriere Nord SpA mod Kommissionen, urigtigt. Bestemmelserne i de retningslinjer, der blev anvendt ved efterprøvelsen af driftsstøtten, er således i det væsentlige identiske med de bestemmelser, der blev anvendt i den tilbagekaldte afgørelse på grundlag af retningslinjerne fra 2005, hvorfor parternes bemærkninger til retningslinjerne fra 2014 for så vidt ikke kunne have indvirket på afgørelsens konklusion.

2. Urigtig fortolkning af den omtvistede afgørelse og Kommissionens tilbagekaldte afgørelse

Rettens konklusion i den appellerede doms præmis 89 om, at den omtvistede afgørelse er ulovlig, beror på den omstændighed, at den begrundelse, der er angivet i 244. betragtning til den omtvistede afgørelse for, at støtten er uforenelig med det indre marked, i den appellerede doms præmis 84-87 urigtigt er blevet fortolket således, at denne uforenlighed følger af såvel retningslinjerne fra 2014 som af den tilbagekaldte afgørelse 2014/883/EU (2). Den urigtige fortolkning af 244. betragtning til den omtvistede afgørelse er resultatet af den urigtige fortolkning af 245. betragtning til denne afgørelse.

I 244. betragtning til den omtvistede afgørelse henviste Kommissionen til 227. betragtning til den tilbagekaldte afgørelse 2014/883/EU og gentog den i denne afgørelse indeholdte konklusion om, at »tildeling af driftsstøtte med henblik på at sikre driften af et investeringsprojekt, der modtager uforenelig investeringsstøtte, er principielt uforenelig med det indre marked«. I den følgende sætning fra 244. betragtning begrundede Kommissionen denne konklusion som følger: »Uden den uforenelige investeringsstøtte ville Gdynia lufthavn ikke eksistere, da den udelukkende finansieres af den støtte, og der kan ikke ydes driftsstøtte til ikkeeksisterende lufthavnsinfrastruktur«.

Kommissionen anførte derefter i 245. betragtning følgende: »Den konklusion, der blev truffet på grundlag af luftfartsretningslinjerne fra 2005, gælder også i medfør af luftfartsretningslinjerne fra 2014 og er tilstrækkelig til at konstatere, at den driftsstøtte, der ydes til lufthavnsoperatøren, er uforenelig med det indre marked«.

Den i 245. betragtning til den omtvistede afgørelse anvendte formulering »[…] i medfør af luftfartsretningslinjerne fra 2014 […]« indebærer ikke, at den omhandlede konklusion følger af disse retningslinjer. Der menes hermed, at en anvendelse af anvisningerne i retningslinjerne fra 2014 ikke kan ændre denne konklusion. Der redegøres i 245. betragtning til den omtvistede afgørelse for det forhold, at den omstændighed, at driftsstøtten er uforenelig med det indre marked, hvilket følger af investeringsstøttens uforenelighed med det indre marked, gælder uanset retningslinjerne fra 2014 (beror på en anden argumentation). Den »uklarhed«, som Retten i den appellerede doms præmis 85 henviste til i forhold til den tilbagekaldte afgørelse, kan ikke rejse tvivl om, at den ovenfor nævnte konklusion, der er anført i den omtvistede afgørelse, er lovlig.

3. Domskonklusionens punkt 1 er uforholdsmæssig

For det tilfælde, at Domstolen måtte forkaste de ovenstående appelanbringender, har Kommissionen subsidiært gjort gældende, at domkonklusionens punkt 1, hvormed den omtvistede afgørelses artikel 2-5 annulleres, er uforholdsmæssig. Domskonklusion går, idet den indeholder en afgørelse om investeringsstøtte, ud over omfanget af den i den appellerede doms præmis 71-89 fastslåede ulovlighed af den omtvistede afgørelse, idet denne ulovlighed omhandler driftsstøtte. Retten fastslog med urette, at den omtvistede afgørelse som følge af ordlyden af artikel 2 ikke kan opdeles. Efter fast retspraksis omhandler kriteriet om, at en retsakt kan opdeles, derimod spørgsmålet, om en retsakts materielle indhold ændres som følge af en delvis annullation. Den omtvistede afgørelses materielle indhold ville ikke ændre sig ved en annullation af afgørelsen for så vidt angår driftsstøtten, idet afgørelsen fortsat ville vedrøre investeringsstøtten til selskabet PLGK.

(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1586 af 26.2.2015 om foranstaltning SA.35388 (13/C) (ex 13/NN og ex 12/N) — Polen — Etablering af Gdynia-Kosakowo-lufthavnen (meddelt under nummer C(2015) 1281) (EUT 2015, L 250, s. 165)

(2) Kommissionens afgørelse 2014/883/EU af 11.2.2014 om foranstaltning SA.35388 (13/C) (ex 13/NN og ex 12/N) — Polen — Etablering af Gdynia-Kosakowo-lufthavnen (EUT 2014, L 357, s. 51).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 30. januar 2018 — AX mod BW

(Sag C-57/18)

(2018/C 152/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AX

Sagsøgt: BW

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 1, første led, litra a), i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1) (herefter »direktiv 98/59/EF«) fortolkes således, at antallet af arbejdstagere på tidspunktet for afskedigelsen ved normal arbejdsgang er afgørende for beregningen af antallet af arbejdstagere, som en virksomhed normalt beskæftiger?

2)	Skal artikel 1, stk. 1, første led, litra a), i direktiv 98/59/EF fortolkes således, at der ved beregningen af antallet af arbejdstagere, som en virksomhed normalt beskæftiger, kan medregnes vikaransatte, som brugervirksomheden anvender?

Såfremt det andet spørgsmål skal besvares bekræftende:

3)	Hvilke betingelser skal være opfyldt for at kunne medregne vikaransatte ved beregningen af antallet af arbejdstagere, som brugervirksomheden normalt beskæftiger?

(1) EFT L 225, s. 16.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 2. februar 2018 — SC Petrotel-Lukoil SA mod Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor

(Sag C-68/18)

(2018/C 152/13)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Petrotel-Lukoil SA

Sagsøgt: Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor

Præjudicielle spørgsmål

Er bestemmelserne i artikel 21, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1) til hinder for bestemmelserne i artikel 175 i Codul fiscal — Legea nr. 571 (skatteloven — lov nr. 571) af 22. december 2003 (i den indtil den 31.3.2010 gældende affattelse) eller i samme lovs artikel 20616 (i den siden den 1.4.2010 gældende affattelse) samt efterfølgende bestemmelser?

Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet til hinder for bestemmelserne i artikel 175 i Codul fiscal — Legea nr. 571 (i den indtil den 31.3.2010 gældende affattelse) eller i samme lovs artikel 20616 (i den siden den 1.4.2010 gældende affattelse) samt efterfølgende bestemmelser?

Er proportionalitetsprincippet til hinder for, at en medlemsstat ikke tager hensyn til, at et selskab efter skattekontrollen har modtaget en afgørelse, ifølge hvilken produktet »brændselsolie i halvforarbejdet tilstand« kan sidestilles med produktet »brændselsolie [păcură]«, og at den oprindeligt for produktet »dieselolie« beregnede punktafgift derfor fastholdes i forbindelse med vurdering af skatteyderens/selskabets klage?

(1) EUT L 283, s. 51.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/13

Sag anlagt den 1. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-69/18)

(2018/C 152/14)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk, G. von Rintelen og M. Žebre)

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT 2014, L 158, s. 196), idet den ikke senest den 17. juni 2016 har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Republikken Slovenien pålægges at betale dagbøder på 7 986,60 EUR fra den dag, hvor der afsiges dom i nærværende sag.

—	Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber skulle Republikken Slovenien senest den 17. juni 2016 have vedtaget og offentliggjort de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. Eftersom Republikken Slovenien på denne dato ikke havde underrettet Kommissionen om gennemførelsen af samtlige dette direktivs bestemmelser, har Kommissionen besluttet at indbringe sagen for Domstolen.

I stævningen har Kommissionen nedlagt påstand om at pålægge Republikken Slovenien at betale dagbøder på 7 986,60 EUR. Ved beregningen af dette beløb har Kommissionen taget hensyn til såvel grovheden og varigheden af overtrædelsen af EU-retten som den afskrækkende virkning på baggrund af Republikken Sloveniens betalingsevne.

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 17. juni 2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Oradea (Rumænien) den 8. februar 2018 — CV mod DU

(Sag C-85/18)

(2018/C 152/15)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Oradea

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CV

Sagsøgt: DU

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet barnets sædvanlige opholdssted i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 (1) fortolkes således, at det sædvanlige opholdssted svarer til det sted, hvor barnet i en vis grad er integreret i et socialt og familiært miljø, uanset at der foreligger en retsafgørelse fra en anden medlemsstat, der er truffet efter barnets flytning med faren til den medlemsstat, hvor den mindreårige er integreret i det sociale og familiære miljø? Eller skal bestemmelserne i artikel 13 i forordning nr. 2201/2003, hvorefter kompetencen er baseret på barnets aktuelle opholdssted, finde anvendelse i dette tilfælde?

2)	Er det relevant for fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, at den mindreårige er statsborger i den medlemsstat, hvori han har etableret sig med sin far, når forældrene kun er rumænske statsborgere?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT 2003, L 338, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 9. februar 2018 — Ermira Bajratari mod Secretary of State for the Home Department

(Sag C-93/18)

(2018/C 152/16)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal in Northern Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ermira Bajratari

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i henhold til national lovgivning, helt eller delvist tages i betragtning med henblik på at fastslå, at der rådes over tilstrækkelige ressourcer i henhold til unionsborgerdirektivets (1) artikel 7, stk. 1, litra b)?

2)	I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT 2004, L 158, s. 77).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 12. februar 2018 — Nalini Chenchooliah mod Minister for Justice and Equality

(Sag C-94/18)

(2018/C 152/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nalini Chenchooliah

Sagsøgt: Minister for Justice and Equality

Præjudicielle spørgsmål

Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv 2004/38/EF (1), er blevet nægtet opholdsret i henhold til artikel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-borger ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder efter EU-traktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og når ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den under medlemsstatens rent nationale lovgivning?

Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i direktivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28, eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes artikel 14 og 15?

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/16

Appel iværksat den 13. februar 2018 af Koton Mağazacilik Tekstil Sanayi ve Ticaret AŞ til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. november 2017 i sag T-687/16 — Koton Mağazacilik Tekstil Sanayi ve Ticaret AŞ mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-104/18 P)

(2018/C 152/19)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Koton Mağazacilik Tekstil Sanayi ve Ticaret AŞ (ved advokaterne J. Güell Serra og E. Stoyanov Edissonov)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Joaquín Nadal Esteban

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Den omtvistede afgørelse annulleres.

—	Det anfægtede EU-varemærke nr. 9917436 erklæres ugyldigt.

—	Joaquín Nadal Esteban og EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten fastslog i den appellerede dom for så vidt angik bedømmelsen af betingelserne for anvendelsen af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1), at det fremgik af Domstolens dom af 11. juni 2009 Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli, C-529/07, EU:C:2009:361, at ond tro forudsatte, at der forelå en risiko for forveksling, og at det som følge deraf krævedes,, at de omhandlede varer og tjenesteydelser var af lignende eller samme art.

Appellanten gør gældende, at det ikke følger af dom Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli, at det for, at ansøgeren om registreringen kan anses for at være i ond tro, forudsættes, at der foreligger en risiko for forveksling mellem parternes varemærker/ tegn, men at eksistensen af en sådan risiko for forveksling alene er et eksempel på faktorer, der kan tages i betragtning, og ikke en ufravigelig betingelse for anvendelsen af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

Appellanten gør således gældende, at Retten, idet den fastslog, at artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 forudsatte eller krævede, at der forelå en risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed og således, at de omhandlede varer eller tjenesteydelser var af lignende eller samme art, fortolkede dom Chocoladefabriken Lindt & Sprüngli forkert og anvendte artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 forkert. Retten begik følgelig en retlig fejl.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) den 14. februar 2018 — Sandoz Ltd og Hexal AG mod G.D. Seale LLC og Janssen Sciences Ireland

(Sag C-114/18)

(2018/C 152/20)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Appellanter: Sandoz Ltd og Hexal AG

Appelindstævnte: G.D. Seale LLC og Janssen Sciences Ireland

Præjudicielt spørgsmål

I tilfælde, hvor den eneste aktive ingrediens i genstanden for et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt i henhold til [forordning (EF) nr. 469/2009] (1) tilhører en gruppe af kemiske forbindelser, som falder inden for en Markush-definition i et patentkrav, og hvor samtlige medlemmer af gruppen omfattes af det centrale nyskabende tekniske element i patentet, er det da tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i forordningens artikel 3, litra a), at forbindelsen omgående ville blive genkendt som faldende inden for gruppen (og derfor omfattet af patentet ifølge national patentret) ved en granskning af dens struktur, eller skal de specifikke substituenter, som er nødvendige for at danne den aktive ingrediens, være blandt dem som en fagmand ville kunne udlede af patentkravene på baggrund af den almindeligt tilgængelige viden på området?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.5.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT 2009, L 152, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal correctionnel de Saint-Brieuc — Chambre détachée de Guingamp (Frankrig) den 12. februar 2018 — Den offentlige anklager / Tugdual Carluer m.fl.

(Sag C-115/18)

(2018/C 152/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal correctionnel de Saint-Brieuc — Chambre détachée de Guingamp

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Den offentlige anklager

Sagsøgte: Tugdual Carluer, Yann Latouche, Dominique Legeard, Thierry Leleu, Dimitri Pinschof, Brigitte Plunian og Rozenn Marechal

Præjudicielle spørgsmål

Er EU-forordning nr. 1107/2009 (1) i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den undlader præcist at definere, hvad et aktivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge det, der skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og idet denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et enkelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt indeholder flere stoffer?

2)	Garanteres forsigtighedsprincippet og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de tests, analyser og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af dossieret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i deres fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig dobbeltanalyse?

3)	Garanteres forsigtighedsprincippet og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når rapporterne om ansøgning om godkendelse under påskud af beskyttelse af forretningshemmeligheder ikke offentliggøres?

Er EU-forordning nr. 1107/2009 i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke tager hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige anvendelse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig specifik analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse af aktive stoffer i et og samme produkt?

Er EU-forordning nr. 1107/2009 i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den i kapitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres kommercielle formulering, således som de markedsføres og således som forbrugerne og miljøet udsættes for dem, fra toksicitetsanalyser (genotoksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af hormonforstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves summariske tests, som altid udføres af ansøgeren?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Barcelona (Spanien) den 16. februar 2018 — Marc Gómez del Moral Guasch mod Bankia S.A.

(Sag C-125/18)

(2018/C 152/22)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Gómez del Moral Guasch

Sagsøgt: Bankia S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Bør IRPH (1) Cajas-indekset underkastes domstolsprøvelse, således at det skal undersøges, om det er forståeligt for forbrugeren, uden at det er en hindring, at det er underlagt administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, idet der ikke er tale om et af de i artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 (2) omhandlede tilfælde, eftersom det ikke drejer sig om en obligatorisk bestemmelse, men den erhvervsdrivende kan vælge at indføje denne variable ordinære rente i aftalen?

2.1

Er det i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, som ikke er gennemført i spansk ret, i strid med direktiv 93/13 og artikel 8 heri, at en spansk domstol henviser til og anvender artikel 4, stk. 2, i nævnte direktiv, når denne bestemmelse ikke er blevet gennemført i spansk ret efter lovgivers ønske, idet denne ønskede en fuldstændig beskyttelse af alle de vilkår, som den erhvervsdrivende kan indføje i en forbrugeraftale, herunder dem, der berører aftalens hovedgenstand, også selv om de er affattet klart og forståeligt?

2.2

Er det under alle omstændigheder nødvendigt at fremkomme med oplysninger eller reklame om følgende omstændigheder eller forhold eller nogle af disse med henblik på forståelsen af det væsentlige vilkår, dvs. IRPH?

(i)

En forklaring af, hvordan referencesatsen beregnes, dvs. at det skal oplyses, at dette indeks omfatter gebyrer og øvrige omkostninger ud over den nominelle rente, at der er tale om et simpelt ikke-vægtet gennemsnit, at den erhvervsdrivende bør vide og oplyse om, at han burde anvende en negativ margen, samt at de formidlede oplysninger ikke er offentlige, modsat Euribor-satsen, der normalt anvendes.

(ii)

En redegørelse for indeksets tidligere og mulige fremtidige udvikling, herunder oplysning og offentliggørelse af grafer, der klart og tydeligt forklarer forbrugeren udviklingen i denne specifikke rentesats i forhold til Euribor, som normalt anvendes i forbindelse med lån sikret ved pant i fast ejendom.

2.3

Og såfremt Domstolen konkluderer, at det påhviler den forelæggende ret at vurdere, om kontraktvilkårene er urimelige, og udlede alle konsekvenserne heraf i henhold til national ret, ønskes oplyst, om manglende oplysninger om ovenstående ikke udgør en manglende forståelse af vilkåret, idet vilkåret ikke fremgår klart for den gennemsnitlige forbruger (artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13), eller at udeladelsen af disse oplysninger indebærer en urimelig behandling fra den erhvervsdrivendes side, og at forbrugeren, såfremt denne havde fået de relevante oplysninger, ikke havde valgt at optage et lån på grundlag af IRPH.

Såfremt IRPH Cajas erklæres ugyldigt, hvilken af de to følgende konsekvenser er da i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13, hvis aftalen ikke består, eller hvis den er mere skadelig for forbrugeren?

3.1	Kontrakten tilpasses under anvendelse af det normale erstatningsindeks, Euribor, idet der er tale om en aftale, der i det væsentlige er knyttet til en rente, der er til fordel for virksomheden, [som er] erhvervsdrivende.

3.2	Rentesatsen bortfalder, og låntageren eller debitoren er kun forpligtet til at tilbagebetale den lånte kapital inden for den fastlagte frist.

(1) Índice de Referencia de Préstamos Hipotecarios (Referenceindeks for realkreditlån).

(2) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 16. februar 2018 — A-PACK CZ, s r.o. mod Odvolací finanční ředitelství

(Sag C-127/18)

(2018/C 152/23)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Appellant (sagsøger i første instans): A-PACK CZ, s.r.o.

Indstævnte (sagsøgte i første instans): Odvolací finanční ředitelství

Præjudicielle spørgsmål

Kan artikel 90, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem under hensyn til princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at medlemsstaterne kan fastsætte undtagelsesbestemmelser, som i visse tilfælde udelukker nedsættelse af afgiftsgrundlaget i tilfælde af hel eller delvis ikke-betaling af købesummen?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er national lovgivning, som ikke tillader en momsindbetaler at berigtige afgiftsgrundlaget i tilfælde, hvor afgiftspligten indtrådte for så vidt angår en momspligtig levering til en anden afgiftspligtig, som kun delvist eller slet ikke betalte for leveringen, og som efterfølgende ophørte med at være afgiftspligtig, da i strid med formålet med artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem?

(1) EUT 2006, L 347, s. 1.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/20

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-164/18)

(2018/C 152/24)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Ondrůšek, E. Sanfrutos Cano og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 (1), idet det ikke inden den 18. april 2016 har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser.

—

Kongeriget Spanien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF dagbøder på 61 964,32 EUR med virkning fra afsigelsen af den dom, hvormed det fastslås, at det ikke har opfyldt forpligtelsen til at vedtage, eller under alle omstændigheder at give Kommissionen meddelelse om, de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktiv 2014/23/EU.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU i national ret udløb den 18. april 2016.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/20

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-165/18)

(2018/C 152/25)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Ondrůšek, E. Sanfrutos Cano og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 106, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (1), idet det ikke inden den 18. april 2016 har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser.

—

Kongeriget Spanien pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF dagbøder på 123 928,64 EUR med virkning fra afsigelsen af den dom, hvormed det fastslås, at det ikke har opfyldt forpligtelsen til at vedtage, eller under alle omstændigheder at give Kommissionen meddelelse om, de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktiv 2014/25/EU.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU i national ret udløb den 18. april 2016.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.2.2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT 2014, L 94, s. 243).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/21

Appel iværksat den 5. marts 2018 af Republikken Polen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. december 2017 i sag T-849/16, PGNiG Supply & Trading mod Europa-Kommissionen

(Sag C-181/18 P)

(2018/C 152/26)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: PGNiG Supply & Trading GmbH og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den af Den Europæiske Unions Ret (Første Afdeling) den 14. december 2017 afsagte kendelse i sag T-849/16, PGNiG Supply & Trading mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.

—	Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—	Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved den appellerede kendelse afviste Retten PGNiG Supply & Trading GmbH’s søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober 2016 om ændring af de i henhold til direktiv 2003/55/EF fastsatte betingelser for undtagelse af OPAL-gasrørledningen fra reglerne om tredjepartsadgang og takstbestemmelser med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde søgsmålskompetence.

Efter Republikken Polens opfattelse foretog Retten i den appellerede kendelses præmis 6, 10, 11 og 43 samtidig konstateringer vedrørende sagens realitet angående gyldigheden af Kommissionens anfægtede afgørelse. I denne sammenhæng fremsætter Republikken Polen følgende anbringender mod den appellerede kendelse fra Retten:

For det første tilsidesatte Retten procesreglementets artikel 130, stk. 1 og 7, Republikken Polens ret til adgang til en effektiv domstolsbeskyttelse og til en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt kontradiktionsprincippet, fordi den inddrog faktiske og retlige konstateringer i den appellerede kendelse vedrørende sagens realitet, der angik gyldigheden af den anfægtede afgørelse, før der kunne træffes en realitetsafgørelse i sag T-883/16, Republikken Polen mod Kommissionen.

For det andet er den retslige prøvelse af den anfægtede afgørelse behæftet med en fejl, idet det dels lægges til grund, at det i den anfægtede afgørelse foreskrives, at tredjeparter skal have adgang til 50 % af kapaciteten i OPAL-gasrørledningen på strækningen mellem Greifswald og Brandov i forbindelse med en gennemsigtig og ikke-diskriminerende auktion, således at andre personer får mulighed for at erhverve denne kapacitet, dels at den anfægtede afgørelse ikke indebærer, at der indføres en yderligere undtagelse, men at en del af den eksisterende undtagelse ophæves. Efter Republikken Polens opfattelse er bedømmelsen af den anfægtede afgørelses retlige karakter og virkninger urigtig, fordi denne afgørelse kun tilsyneladende indfører en angiveligt transparent og ikke-diskriminerende løsning. I realiteten tilvejebringer den anfægtede afgørelse en mekanisme, der gør det muligt for virksomhederne i Gazprom-koncernen at opnå eksklusiv udnyttelse af mindst 90 % af den overførselskapacitet i OPAL-gasrørledningen, der er omfattet af den anfægtede afgørelse (50 % af denne kapacitet er fuldstændig undtaget fra reglerne om tredjepartsadgang, mens 40 % af denne kapacitet er dynamisk allokerbar kapacitet, der kun kan reserveres af Gazprom).

For det tredje tilsidesatte Retten sin forpligtelse til behørigt at begrunde den appellerede kendelse. Den angav ikke, på grundlag af hvilke forhold den foretog konstateringerne vedrørende sagens realitet for så vidt angår den anfægtede afgørelse. Det er derfor ikke muligt at være bekendt med grundene til, at Retten fastslog, at den anfægtede afgørelse gør OPAL-gasrørledningens kapacitet tilgængelig for virksomheder, der ikke er tilknyttet Gazprom-koncernen, og vil have en gavnlig virkning på konkurrencen på naturgasmarkedet.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/22

Sag anlagt den 12. marts 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-188/18)

(2018/C 152/27)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Ondrůšek, G. von Rintelen, M. Žebre)

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1), idet den ikke senest den 18. april 2016 har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Republikken Slovenien pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 8 992,32 EUR pr. dag regnet fra afsigelsen af dommen i denne sag.

—	Republikken Slovenien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter skulle Republikken Slovenien have vedtaget og givet meddelelse om de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, senest den 18. april 2016. Eftersom Republikken Slovenien ikke inden for denne frist har givet Kommissionen meddelelse om gennemførelsen af alle bestemmelserne i direktivet, har Kommissionen besluttet at indbringe sagen for Domstolen.

Med dette søgsmål har Kommissionen nedlagt påstand om, at Domstolen skal pålægge Republikken Slovenien at betale en tvangsbøde på 8 992,32 EUR pr. dag. Kommissionen har ved beregningen af dette beløb taget hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed samt til bødens afskrækkende virkning i forhold til den pågældende medlemsstats, dvs. Republikken Sloveniens, betalingsevne.

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 18. april 2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/24

Rettens dom af 13. marts 2018 — Alouminion tis Ellados mod Kommissionen

(Sag T-542/11 RENV) (1)

((Statsstøtte - elektricitet - afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked og pålægger tilbagesøgning heraf - fordelagtig elpris indrømmet ved kontrakt indgået med den oprindelige leverandør - den oprindelige leverandørs opsigelse af kontrakten - retslig udsættelse i form af en foreløbig forholdsregel af virkningerne af kontraktens opsigelse - Rettens annullation af Kommissionens afgørelse - Domstolens ophævelse af Rettens dom - hjemvisning af sagen til Retten - sagens omfang efter hjemvisningen - kvalificering som ny støtte ved kendelse - Kommissionens kompetenceområde - effektiv retsbeskyttelse - kvalificering af fordelagtig pris som statsstøtte - fordel - berettiget forventning - støttemodtagers ret til forsvar - tilbagesøgningsforpligtelse - begrundelsespligt))

(2018/C 152/28)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Alouminion tis Ellados VEAE, tidligere Alouminion AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne G. Dellis, N. Korogiannakis, E. Chrysafis, D. Diakopoulos og N. Keramidas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) (Athen, Grækenland) (ved advokaterne E. Bourtzalas, C. Synodinos, A. Oikonomou og H. Tagaras)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2012/339/EU af 13. juli 2011 om Grækenlands statsstøtte SA.26117 — C 2/10 (ex NN 62/09) til Aluminium of Greece SA (UET 2012, L 166, s. 83).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Alouminion tis Ellados VEAE bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 370 af 17.12.2011.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/25

Rettens dom af 15. marts 2018 — Polen mod Kommissionen

(Sag T-507/15) (1)

((EGFL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - forordning (EF)nr. 2200/96, direktiv 2002/55/EF, forordning (EF) nr. 1432/2003, (EF) nr. 1433/2003, (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 885/2006, (EF) nr. 1182/2007, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 1580/2007 og (EU) nr. 1306/2013 - udgifter afholdt af Polen - risiko for EGFL - kontroller på stedet - kriterier for anerkendelse af en producentorganisation - uoverensstemmelse mellem sprogversionerne - finansiel korrektion))

(2018/C 152/29)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, K. Straś, M. Pawlicka og B. Paziewska, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 182, s. 39).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Polen betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/25

Rettens dom af 14. marts 2018 — Kim m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Forenede sager T-533/15 og T-264/16) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Nordkorea med henblik på at forhindre nuklear spredning - liste over de personer og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - sagsøgernes navne omfattet - bevis for berettigelsen af opførelsen på listen - begrundelsespligt))

(2018/C 152/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere i sag T-533/15: Il-Su Kim (Pyongyang, Nordkorea) og de fem andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget (ved M. Lester og S. Midwinter, QC, samt solicitors T. Brentnall og A. Stevenson)

Sagsøger i sag T-264/16: Korea National Insurance Corporation (Pyongyang) (ved M. Lester, S. Midwinter, T. Brentnall og A. Stevenson)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (først ved A. de Elera-San Miguel Hurtado og A. Vitro, derefter ved M. Vitro og F. Naert, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved L. Havas, S. Bartelt og D. Gauci, som befuldmægtigede, i sag T-533/15 og ved L. Havas og S. Bartelt, som befuldmægtigede, i sag T-264/16, derefter ved L. Havas og D. Gauci, som befuldmægtigede, i sag T-533/15 og ved L. Havas, som befuldmægtiget, i sag T-264/16)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved V. Kaye, derefter ved S. Brandon, derefter ved S. Brandon og C. Crane og endelig ved S. Brandon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For så vidt angår sag T-533/15 et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1066 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (EUT 2015, L 174, s. 25), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1062 af 2. juli 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (EUT 2015, L 174, s. 16), Rådets afgørelse (FUSP) 2016/475 af 31. marts 2016 om ændring af afgørelse 2013/183/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (EUT 2016, L 85, s. 34), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/659 af 27. april 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea (EUT 2016, L 114, s. 9), Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (EUT 2016, L 141, s. 79) og enhver gennemførelsesforordning fra Rådet i tilknytning hertil, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne og, for så vidt angår sag T-264/16 et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse 2016/475, gennemførelsesforordning 2016/659, afgørelse 2016/849 og enhver gennemførelsesforordning fra Rådet i tilknytning hertil, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

2)	I sag T-533/15 betaler Il-Su Kim og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, sagsomkostningerne, med undtagelse af de omkostninger, som Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har afholdt.

3)	I sag T-264/16 betaler Korea National Insurance Corporation sagsomkostningerne.

4)	I sag T-533/15 bærer Det Forenede Kongerige sine egne omkostninger.

(1) EUT C 381 af 16.11.2015.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26

Rettens dom af 14. marts 2018 — TestBioTech mod Kommissionen

(Sag T-33/16) (1)

((Miljø - genetisk modificerede produkter - forordning (EF) nr. 1367/2006 - forordning (EF) nr. 1829/2003 - genetisk modificerede sojabønner MON 87769, MON 87705 og 305423 - anmodning om intern prøvelse af afgørelser om tilladelse til markedsføring afslået - begrebet »miljølovgivning« - artikel 10 i forordning nr. 1367/2006))

(2018/C 152/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TestBioTech eV (München, Tyskland) (ved solicitor R. Stein, K. Smith, QC, og barrister J. Stevenson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Tomkin, L. Pignataro-Nolin og C. Valero, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Monsanto Europe (Antwerpen, Belgien) og Monsanto Company (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokat M. Pittie) og Pioneer Overseas Corp. (Johnston, Iowa, De Forenede Stater) og Pioneer Hi-Bred International, Inc. (Johnston) (ved advokat G. Forwood, barrister J. Killick og solicitor S. Nordin)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af skrivelsen af 16. november 2015 fra kommissæren for sundhed og fødevaresikkerhed om afslag på anmodningen om intern prøvelse på grundlag af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13) af afgørelser om tilladelse til markedsføring af de genetisk modificerede sojabønner MON 87769, MON 87705 og 305423.

Konklusion

Skrivelsen af 16. november 2015 fra det medlem af Europa-Kommissionen, som har ansvaret for sundhed og fødevaresikkerhed, med referencenummeret Ares(2015) 5145741 om anmodningen om intern prøvelse på grundlag af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer af afgørelserne om tilladelse til markedsføring af de genetisk modificerede sojabønner MON 87769, MON 87705 og 305423 annulleres.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af TestBioTech eV afholdte omkostninger.

3)	Monsanto Europe, Monsanto Company, Pioneer Overseas Corp. og Pioneer Hi-Bred International, Inc. bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/27

Rettens dom af 15. marts 2018 — Naviera Armas mod Kommissionen

(Sag T-108/16) (1)

((Statsstøtte - betingelser for et rederis benyttelse af infrastrukturen i Puerto de Las Nieves - eksklusiv benyttelse af infrastruktur, som er finansieret med offentlige midler, uden for en koncessionskontrakt - delvis fritagelse for havneafgifter - klage fra en konkurrent - afgørelse, hvorved det efter afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af de pågældende foranstaltninger - ændring af den omhandlede situation under den administrative procedure - begrebet fordel, som tildeles ved hjælp af statsmidler - fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder og retlige fejl - en national rets afgørelse om at udsætte virkningerne af et udbud - krav om en omhyggelig og upartisk undersøgelse af klagen))

(2018/C 152/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Naviera Armas, SA (Las Palmas de Gran Canaria, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra og Á. Givaja Sanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, G. Luengo og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Fred Olsen, SA (Santa Cruz de Tenerife, Spanien), (ved advokat F. Marín Riaño)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 8655 final af 8. december 2015 om statsstøtte SA.36628 (2015/NN) (ex 2013/CP) — Spanien — Fred Olsen.

Konklusion

Kommissionens afgørelse C(2015) 8655 final af 8. december 2015 om statsstøtte SA.36628 (2015/NN) (ex 2013/CP) — Spanien — Fred Olsen annulleres, for så vidt som det heri efter afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure fastslås, at Fred Olsen, SA’s eksklusive benyttelse af havneinfrastrukturen i Puerto de Las Nieves ikke har indebåret, at dette rederi er blevet tildelt statsstøtte.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Naviera Armas, SA, bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger, idet Kommissionen betaler den øvrige del af disse omkostninger.

4)	Kommissionen og Fred Olsen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 175 af 17.5.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/28

Rettens dom af 15. marts 2018 — Caviro Distillerie m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-211/16) (1)

((Dumping - import af vinsyre med oprindelse i Kina og produceret af Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd - gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/176 - endelig antidumpingtold ikke indført - artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 - stikprøver - væsentlig skade foreligger ikke - åbenbart urigtigt skøn - konstatering af skade - EU-erhvervsgrenens rentabilitet))

(2018/C 152/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Caviro Distillerie Srl (Faenza, Italien), Distillerie Bonollo SpA (Formigine, Italien), Distillerie Mazzari SpA (Sant’Agata sul Santerno, Italien) og Industria Chimica Valenzana (ICV) SpA (Borgoricco, Italien) (ved advokat A. Bochon og solicitor M.R. MacLean)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og A. Demeneix, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/176 af 9. februar 2016 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd (EUT 2016, L 33, s. 14).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Caviro Distillerie Srl, Distillerie Bonollo SpA, Distillerie Mazzari SpA og Industria Chimica Valenzana (ICV) SpA bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 260 af 18.7.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/29

Rettens dom af 20. marts 2018 — Grupo Osborne mod EUIPO — Ostermann (DONTORO dog friendship)

(Sag T-390/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket DONTORO dog friendship - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - varers eller tjenesteydelsers indbyrdes supplerende karakter - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 152/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Grupo Osborne, SA (El Puerto de Santa María, Spanien) (ved advokat J.M. Iglesias Monravá)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Daniel Ostermann (Leipzig, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. april 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2002/2015-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Grupo Osborne og Daniel Ostermann.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Grupo Osborne, SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 364 af 3.10.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/29

Rettens dom af 14. marts 2018 — Gifi Diffusion mod EUIPO — Crocs (sko)

(Sag T-424/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en sko - tidligere EF-design - ugyldighedsgrunde - begrundelsespligt - artikel 62 i forordning (EF) nr. 6/2002 - appelkammerets prøvelse ex officio af en ugyldighedsgrund - appelkammerets kompetence - artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002))

(2018/C 152/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gifi Diffusion (Villeneuve-sur-Lot, Frankrig) (ved advokat C. de Chassey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Crocs, Inc. (Niwot, Colorado, De Forenede Stater) (ved solicitors H. Seymour, L. Cassidy, J. Guise og D. Knight samt advokaterne N. Hadjadj Cazier, M. Berger og H. Haouideg

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. april 2016 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 37/2015-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Gifi Diffusion og Crocs.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 25. april 2016 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 37/2015-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Gifi Diffusion og Crocs, Inc. annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Gifi Diffusion afholdte omkostninger i forbindelse med proceduren for Retten.

3)	Crocs bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 392 af 24.10.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/30

Rettens dom af 14. marts 2018 — Crocs mod EUIPO — Gifi Diffusion (Fodtøj)

(Sag T-651/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver et fodtøj - ældre EF-design - ugyldighedsgrunde - ingen nyhed - offentliggørelse inden prioritetsdagen - prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder - supplerende beviser fremlagt for appelkammeret - artikel 5, 7 og artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002))

(2018/C 152/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Crocs, Inc. (Niwot, Colorado, De Forenede Stater) (ved solicitors H. Seymour, L. Cassidy, J. Guise og D. Knight, samt advokaterne N. Hadjadj Cazier, M. Berger og H. Haouideg)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Gifi Diffusion (Villeneuve-sur-Lot, Frankrig) (ved advokat C. de Chassey)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. juni 2016 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 853/2014-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Gifi Diffusion og Crocs.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Crocs, Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Gifi Diffusion afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

(1) EUT C 410 af 7.11.2016.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/31

Rettens dom af 13. marts 2018 — Kiosked mod EUIPO — VRT (K)

(Sag T-824/16) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket K - det ældre Benelux figurmærke K - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 152/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kiosked Oy Ab (Espoo, Finland) (ved advokat L. Laaksonen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: De Vlaamse Radio- en Televisieomroeporganisatie (VRT) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne P.Y. Thoumsin og E. Van Melkebeke)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 279/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem VRT og Kiosked.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Kiosked Oy Ab bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og De Vlaamse Radio- en Televisieomroeporganisatie (VRT) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 22 af 23.1.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/31

Rettens dom af 15. marts 2018 — La Mafia Franchises mod EUIPO — Italien (La Mafia SE SIENTA A LA MESA)

(Sag T-1/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke La Mafia SE SIENTA A LA MESA - absolut registreringshindring - i strid med den offentlige orden eller sædelighed - artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 152/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: La Mafia Franchises, SL (Saragosse, Spanien) (ved advokat I. Sempere Massa)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato D. Del Gaizo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. oktober 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 803/2016-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Republikken Italien og La Mafia Franchises, SL.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	La Mafia Franchises, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 53 af 20.2.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/32

Rettens dom af 15. marts 2018 — Marriott Worldwide mod EUIPO — Graf (Gengivelse af en bevinget tyr)

(Sag T-151/17) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke, der gengiver en bevinget tyr - ældre nationale figurmærker og EU-figurmærker, der gengiver en grif - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] - ældre ophavsret, der er beskyttet ved national lovgivning - artikel 53, stk. 2, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning 2017/1001] - prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder - artikel 76, stk. 1, i forordning 207/2009 (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001))

(2018/C 152/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Marriott Worldwide Corp. (Bethesda, Maryland, De Forenede Stater) (ved solicitor A. Reid)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Johann Graf (Gumpoldskirchen, Østrig) (ved advokat S. Salomonowitz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 165/2016-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Marriott Worldwide og Johann Graf

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 17. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 165/2016-4) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Marriott Worldwide Corp. afholdte omkostninger.

3)	Johann Graf bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 129 af 24.4.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/34

Rettens dom af 13. marts 2018 — Hotelbeds Spain mod EUIPO — Guidigo Europe (Guidego what to do next)

(Sag T-346/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Guidego what to do next - det ældre EU-ordmærke GUIDIGO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2018/C 152/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hotelbeds Spain, SL (Palma, Mallorca, Spanien) (ved advokat L. Broschat García)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Guidigo Europe (Paris, Frankrig) (ved advokat S. Lipovetsky)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. marts 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 449/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Guidigo Europe og Hotelbeds Spain.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Hotelbeds Spain, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 239 af 24.7.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/34

Rettens kendelse af 21. februar 2018 — MedSkin Solutions Dr. Suwelack mod EUIPO — Cryo-Save (CryoSafe)

(Sag T-482/13) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse))

(2018/C 152/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MedSkin Solutions Dr. Suwelack AG (Billerbeck, Tyskland) (ved advokat A. Thünken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Cryo-Save AG (Freienbach, Schweiz) (ved advokat C. Onken)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1759/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Cryo-Save AG og MedSkin Solutions Dr. Suwelack AG.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	MedSkin Solutions Dr. Suwelack AG og Cryo-Save AG betaler solidarisk de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger.

3)	MedSkin Solutions Dr. Suwelack AG og Cryo-Save AG bærer deres egne omkostninger i overensstemmelse med det forlig, der er indgået mellem dem.

(1) EUT C 313 af 26.10.2013.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/35

Rettens kendelse af 5. marts 2018 — Estamede mod ECB

(Sag T-124/17) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - ECB - omstrukturering af den græske offentlige gæld - implicering af et græsk offentligretligt organ, der forvalter pensionskassen for ingeniører og entreprenører i den offentlige byggesektor - manglende egeninteresse eller overdragelse af retten til erstatning - tilsidesættelse af formkrav - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2018/C 152/44)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Enosi Syntaxiouchon Tameiou Asfaliseon Michanikon kai Ergolipton Dimosion Ergon (Estamede) (Athen, Grækenland) (ved advokat P. Miliarakis)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved A. Koutsoukou og K. Laurinavičius, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som Eniaios Foreas Koinonikis Asfalisis (EFKA) angiveligt har lidt, og navnlig dets branchefællesskab af ingeniører og entreprenører i den offentlige byggesektor, Tameio Syntaxeon Michanikon kai Ergolipton Dimosion Ergon (TSMEDE) (Tomeis Michanikon Ergolipton Dimosion Ergon) samt dets pensionerede medlemmer, som følge af bl.a. ECB’s vedtagelse af afgørelse 2012/153/EU af 5. marts 2012 om belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af den græske stat, i forbindelse med den græske stats gældsombytningstilbud (EUT 2012, L 77, s. 19), og de øvrige af ECB’s foranstaltninger, der var knyttet til omstruktureringen af den græske offentlige gæld.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Enosi Syntaxiouchon Tameiou Asfaliseon Michanikon kai Ergolipton Dimosion Ergon (Estamede) betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 151 af 15.5.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/36

Rettens kendelse af 9. marts 2018 — Naftogaz of Ukraine mod Kommissionen

(Sag T-196/17) (1)

((Annullationssøgsmål - det indre marked for naturgas - direktiv 2009/73/EF - Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for OPAL-gasrørledningens fritagelse for EU-reglerne om drift for så vidt angår tredjepartsadgang og tarifreguleringer - ikke umiddelbart berørt - afvisning))

(2018/C 152/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NJSC Naftogaz of Ukraine (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne D. Mjaaland, A. Haga, M. Krakowiak og P. Grzejszczak)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Y. G. Marinova, O. Beynet og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober 2016 om revisionen af betingelserne for OPAL-gasrørledningens undtagelse fra forpligtelsen til at anvende reglerne for tredjepartsadgang og de tarifreguleringer, der er godkendt på grundlag af direktiv 2003/55/EF.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse om interventionsbegæringerne.

3)	NJSC Naftogaz of Ukraine bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4)	Naftogaz of Ukraine, Kommissionen, OPAL Gastransport GmbH & Co. KG, Gazprom Eksport LLC og Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringerne.

(1) EUT C 151 af 15.5.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/36

Rettens kendelse af 27. februar 2018 — SD mod EIGE

(Sag T-263/17) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - tidsbegrænset kontrakt - afgørelse om ikke-forlængelse - ansøgning om forlængelse har samme formål som en klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2 - afvisning))

(2018/C 152/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SD (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) (ved V. Langbakk, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af EIGE’s stiltiende afgørelse af 26. august 2016 om afslag på sagsøgerens ansøgning af 26. april 2016 om at opnå en anden forlængelse af hans ansættelseskontrakt og, om fornødent, om annullation af EIGE’s afgørelse af 20. januar 2017 om afslag på sagsøgernes klage af 3. oktober 2016 over den stiltiende afgørelse af 26. august 2016, dels om tildeling af erstatning for de tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	SD bærer sine egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 239 af 24.7.2017.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/37

Sag anlagt den 15. februar 2018 — VG mod Kommissionen

(Sag T-84/18)

(2018/C 152/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: VG (ved advokaterne G. Pandey og V. Villante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Indledningsvis fastslås, om fornødent, at vedtægtens artikel 90 er ugyldig og ikke finder anvendelse i denne sag i henhold til artikel 270 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—	For det første annullation af afgørelsen af 30. oktober 2017 truffet af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) om afslag på sagsøgerens klage indgivet den 31. juli 2017.

—	For det andet annullation af EPSO’s afgørelse af 19. april 2017 om afslag på hendes ansøgning om fornyet gennemgang af afgørelsen fra EPSO/udvælgelseskomitéen om ikke at give hende adgang til den næste fase af udvælgelsesprøven.

—	For det tredje annullation af afgørelsen af 6. februar 2017 på EPSO’s onlinekonto om ikke at opføre sagsøgeren på udkastet til listen over ansøgere udvalgt med henblik på udvælgelsesprøven EPSO/AD/323/16.

—	For det fjerde annullation af udvælgelsesprøve EPSO/AD/323/16, offentliggjort den 26. maj 2016 (1).

—	Endelig annullation af det deraf følgende udkast til liste over tjenestemænd udvalgt til at deltage i førnævnte udvælgelsesprøve i dets helhed.

—	Sagsøgeren tildeles en erstatning på 50 000 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.	Første anbringende om, at EPSO/udvælgelseskomitéen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af sagsøgerens erhvervserfaring samt tilsidesættelse af bilag III til den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøve, hvori der detaljeret redegøres for den krævede erhvervserfaring.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af sagsøgerens ret til at blive hørt samt tilsidesættelse af begrundelsespligten og af artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 2, 3 og 4 i forordning nr. 1/58 (2), tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 1d og 28 og af artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til nævnte vedtægt samt tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

(1) EUT 2016, L 187, s. A/1.

(2) Forordning nr. 1 af 15.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1952-1958, s. 59).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/38

Sag anlagt den 15. februar 2018 — Batchelor mod Kommissionen

(Sag T-85/18)

(2018/C 152/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Edward William Batchelor (Bruxelles, Belgien) (ved advokat B. Hoorelbeke og Solicitor M. Healy,)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse C(2017) 8430 final af 5. december 2017 om afslag på aktindsigt i et dokument, som indeholder en sagsbehandlers etiske erklæring, der er indført i Europa-Kommissionens informationssystem for personaleforvaltning Sysper2 og i andre dokumenter, der er omfattet af den oprindelige begæring om aktindsigt, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, TEUF, artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 (1), sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 (2), idet Kommissionen gav afslag på fuld eller delvis aktindsigt i den etiske erklæring.

—

Med det første anbringendes første led har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke undersøgte eller godtgjorde, at udbredelsen af den etiske erklæring faktisk og konkret ville være til skade for den interesse, der er beskyttet ved artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001. Derfor løftede Kommissionen ikke sin retlige byrde, og begik en retlig fejl, idet den gav afslag på aktindsigt — i det mindste delvist — i den etiske erklæring.

—

Med det første anbringendes andet led har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik en fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001, da den fandt, at sagsøgeren ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at udbredelsen af den etiske erklæring var nødvendig

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 15, stk. 3, TEUF og artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, idet Kommissionen gav afslag på at give aktindsigt i andre dokumenter, der var omfattet af den oprindelige begæring om aktindsigt.

—

Med det andet anbringende har sagsøgeren anført de relevante og konsekvente beviser, der understøtter sagsøgerens overbevisning om, at der findes flere dokumenter, som vil være omfattet af den oprindelige begæring om aktindsigt, end de 71 dokumenter, som Kommissionen har identificeret. Ved at give afslag på aktindsigt i disse andre dokumenter tilsidesatte Kommissionen artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 15, stk. 3, TEUF og artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001.

Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, især pligten til rettidig omhu.

—

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt til rettidig omhu i henhold til artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet den undlod at udøve rettidig omhu, da den besluttede, at der ikke var andre dokumenter, som var omfattet af den oprindelige begæring om aktindsigt. Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren anført, at der ikke er nogen forklaring på, hvorledes Kommissionen har sikret sig, at der ikke findes yderligere dokumenter, eftersom der ikke er fremlagt nogen oplysninger angående de søgemetoder, som Kommissionen har anvendt.

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse begrundelsespligten som fastsat i artikel 296, stk. 2, TEUF.

—

Med det fjerde anbringendes første led har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF, idet den undlod at forklare, hvorfor udbredelsen af den etiske erklæring konkret og faktisk ville være til skade for den interesse, der er beskyttet ved artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, eller hvorfor det må antages, at en sådan udbredelse vil kunne være til skade for den berørte persons legitime interesser i overensstemmelse med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001.

—

Med det fjerde anbringendes andet led har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse ikke indeholder nogen begrundelse for, hvorfor der i aftalen ikke er identificeret yderligere dokumenter, der er omfattet af den oprindelige begæring om aktindsigt, til trods for det af sagsøgeren anførte i dennes genfremsatte begæring. Derfor er også denne del af den anfægtede afgørelse utilstrækkeligt begrundet.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/40

Sag anlagt den 20. februar 2018 — Wehrheim mod ECB

(Sag T-100/18)

(2018/C 152/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christine Wehrheim (Offenbach, Tyskland) (ved advokat N. De Montigny)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgerens påstande

Annullation af:

—	afgørelsen af 3. juli 2017 om afslag på ansøgningen om erstatning for det tab, der er lidt som følge af ophævelsen af sagsøgerens [udlandstillæg] (indgivet den 10. maj 2017).

—	afgørelsen af 21. december 2017 om udtrykkeligt afslag på sagsøgerens klage (indgivet den 3. september 2017) over denne afgørelse, om fornødent.

Sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning som krævet af sagsøgeren i hendes påstande:

—	lønforskellen så længe hun er ansat i institutionen i henhold til hendes kontrakt som fastansat, dvs. 700,53 EUR/md fra april 2017.

—	supplerende flytteudgifter ud over de 1 079,10 EUR, som allerede er accepteret, dvs. yderligere 1 000 EUR.

—	lidte psykiske skader på 2 000 EUR.

—	alle krav med tillæg af lovbestemte renter, indtil fuld betaling sker.

3.	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om, at den sagsøgte administration har begået en fejl ved ikke at overholde sin omsorgspligt, god forvaltning og bistand og ved at skabe en forventning, som ikke kunne opfyldes hos sagsøgeren og som bestod i tildelingen af et udlandstillæg, selv om hun fra starten ikke opfyldte de krævede betingelse i vedtægten for at oppebære dette. Denne fejl har forvoldt et tab, som har direkte årsagsforbindelse til institutionens fejl.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/40

Sag anlagt den 21. februar 2018 — Østrig mod Kommissionen

(Sag T-101/18)

(2018/C 152/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Østrig (ved advokat G. Hesse)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2112 af 6. marts 2017 om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 — 2015/C (ex 2015/N), som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket (meddelt under nummer C(2017) 1486), offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 1. december 2017, L 317, s. 45, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.

1.	Første anbringende: Manglende gennemførelse af en udbudsprocedure For det første er afgørelsen ugyldig på grund af tilsidesættelse grundlæggende udbudsforskrifter, hvis overholdelse er uløseligt forbundet med formålet med støtten.

Andet anbringende: Urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF — der foreligger ikke et mål af fælles interesse

For det andet har Republikken Østrig gjort gældende, at der i modsætning til Kommissionens opfattelse ikke foreligger et mål af fælles interesse, som kræves, for at støtten kan godkendes

Tredje anbringende: Urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF — Urigtig afgrænsning af erhvervsgrenen og en ukorrekt antagelse af, at der foreligger markedssvigt som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF

For det tredje har Kommissionen for så vidt godkendt den påtænkte støtte med urette, idet den ukorrekt har lagt til grund, at der findes et selvstændigt marked for kerneenergi og — ligeledes ukorrekt — er gået ud fra, at der foreligger markeds- henholdsvis kapitalmarkedssvigt på dette marked.

Fjerde anbringende: Foranstaltningen er uforholdsmæssig

For det fjerde er afgørelsen ligeledes ugyldig, fordi Kommissionen har undladt at foretage en proportionalitetsprøvelse, der i overensstemmelse med gældende ret, i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF: in concreto vejer ulemperne tungere end fordelene.

Femte anbringende: Uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger, som efter artikel 107, stk. 3, litra c), er uforenelige med det indre marked

For det femte fører den omhandlede afgørelse til uforholdsmæssige forhold, der medfører konkurrencefordrejninger, som er i strid med EU-retten, og støtteretlig forskelsbehandling på det indre marked for elektricitet.

6.	Sjette anbringende: Der foreligger et »projekt i vanskeligheder« Sagsøgeren har for det sjette anført, at støtte til et »projekt i vanskeligheder« på det liberaliserede indre marked for elektricitet ikke burde være godkendt på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF.

7.	Syvende anbringende: Styrkelse/etablering af en dominerende stilling For det syvende udelukker den dominerende stilling, som støtten forårsager for den — markedsøkonomisk aktive — ungarske stat, at støtten kan være forenelig med fællesmarkedet på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF.

8.	Ottende anbringende: Likviditetsrisiko for engrosmarkedet. For det ottende burde støtten i betragtning af den indbyggede risiko for forringelse af markedslikviditeten ikke være godkendt.

9.	Niende anbringende: Utilstrækkelig fastlæggelse af støtten For det niende har sagsøgeren støttet søgsmålet på den omstændighed, at Kommissionen har fastlagt støttens omfang i utilstrækkelig grad.

10.	Tiende anbringende: Tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF For det tiende har Kommissionen tilsidesat sin begrundelsespligt i flere og alvorlige henseender.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/42

Sag anlagt den 23. februar 2018 — Pink Lady America mod CPVO — WAAA (Cripps Pink)

(Sag T-112/18)

(2018/C 152/51)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pink Lady America LLC (Yakima, Washington, De Forenede Stater) (ved advokaterne R. Manno og S. Travaglio)

Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Western Australian Agriculture Authority (WAAA) (South Perth, Australien)

Oplysninger vedrørende sagen for CPVO

Indehaver af den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: Western Australian Agriculture Authority (WAAA)

Den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: EF-sortsbeskyttelse nr. EU1640, æblesorten Cripps Pink

Sagen for EF-Sortsmyndigheden: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. september 2017 af Appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A007/2016)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Æbletræssorten Cripps Pink nr. EU1640 erklæres ugyldig på grund af manglende nyhed, jf. artikel 10, sammenholdt med artikel 20 i forordning nr. 2100/94.

—	CPVO og Western Australian Agriculture Authority tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 10, sammenholdt med artikel 20, i forordning nr. 2100/94.

—	Tilsidesættelse af artikel 76 i forordning nr. 2100/94 og af de almindelige retsprincipper om retssikkerhed og god retspleje, sammenholdt med artikel 50, stk. 3, i forordning nr. 874/2009.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/44

Sag anlagt den 27. februar 2018 — Darmanin mod EASO

(Sag T-116/18)

(2018/C 152/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Joanna Darmanin (Sliema, Malta) (ved advokat N. De Montigny)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden (Executive Director) den 27. juni 2017, hvorved sagsøgeren opsiges efter prøvetidens udløb, med virkning fra den 15. juli 2017.

—	Om fornødent annullation af den udtrykkelige afgørelse om afslag på klagen af 29. januar 2018.

—	Det Europæiske Asylstøttekontor tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 14 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og af den vejledning, der finder anvendelse på proceduren for interne prøveansatte i Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO).

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 43 i vedtægten for tjenestemænd i Den europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af afgørelsen truffet af EASO’s Management Board den 18. januar 2016 om gennemførelse af vedtægtens artikel 43 og 44 for midlertidigt ansatte.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af afgørelse nr. 11 truffet af EASO’s Management Board den 4. juli 2012 om ansatte mellemledere.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af retssikkerhedsprincippet.

5.	Femte anbringende, som gøres gældende subsidiært, vedrørende en ulovlighedsindsigelse på grund af tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og tilsidesættelse af den effektive ret til at blive hørt.

6.	Sjette anbringende om tilsidesættelse af retten til iværksættelse af en bedømmelsesprocedure, som er lovlig, retfærdig og forudseelig.

7.	Syvende anbringende om tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/45

Sag anlagt den 27. februar 2018 — Wendel m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-124/18)

(2018/C 152/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Wendel GmbH & Co. KG Schuhproduktionen International (Detmold, Tyskland), Jana shoes GmbH & Co. KG (Detmold), Novi International GmbH & Co. KG (Detmold), shoe.com GmbH & Co. KG (Detmold) og Wortmann KG Internationale Schuhproduktionen (Detmold) (ved advokaterne A. Willems, S. De Knop og C. Zimmermann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 af 4. december 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 (1), idet den savner et gyldigt retsgrundlag, tilsidesætter princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 2, TEU, og under alle omstændigheder princippet om institutionel ligevægt, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 266 TEUF, idet der ikke træffes de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i de forenede sager C 659/13 og C 34/14, C&J Clark International.

Tredje anbringende om, at idet der er indført en antidumpingtold på import af fodtøj, »som fandt sted i anvendelsesperioden for Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (2) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (3)«, tilsidesætter Kommissionens gennemførelsesafgørelse artikel 1, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 2016/1037 (4) og retssikkerhedsprincippet (princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft).

Fjerde anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 21 i forordning (EU) nr. 2016/1036, idet der er indført en antidumpingtold, uden at der er foretaget en ny vurdering af Unionens interesser. Under alle omstændigheder ville det have været åbenbart urigtigt at konkludere, at indførelsen af en antidumpingtold var i Unionens interesse.

5.	Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU, idet der er vedtaget en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå sit mål.

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 af 4.12.2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.10.2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT 2006, L 275, s. 1).

(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.12.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT 2009, L 352, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/46

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Associazione — GranoSalus mod Kommissionen

(Sag T-125/18)

(2018/C 152/56)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Associazione Nazionale Granosalus — Liberi — Cerealicoltori & Consumatori (Associazione — GranoSalus) (Foggia, Italien) (ved advokat G. Dalfino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december 2017, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 15. december 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 168 TEUF, 169 TEUF og 191 TEUF, sammenholdt med artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, forordning (EF) nr. 1107/2009, forordning (EU) 2016/429 og forordning (EU) nr. 1305/2013, som ændret ved forordning (UE) 2017/2393, samt direktiv 98/83/EF og direktiv (EU) 2015/1787; desuden er der sket en tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, rimelighedsprincippet og princippet om god styreform, etik og gennemsigtighed i forvaltningen; der foreligger magtmisbrug som følge af urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og manglende sagsoplysning, samt en utilstrækkelig begrundelse; der er tale om en åbenbar mangel på logisk sammenhæng, en falsk forudsætning og ukorrekt anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324.

Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—	Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 er uforenelig med de principper og retsbevarende foranstaltninger, som er indført med forordning (EF) nr. 1107/2009 til beskyttelse af menneskers, forbrugernes og dyrs sundhed samt beskyttelse af miljøet.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet og af såvel Rettens som Domstolens faste praksis.

—	Der mangler oplysninger for så vidt angår virkningerne af glyphosat, navnlig med hensyn til dyr og grundvand, og der er ikke taget hensyn til de procedurer, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1107/2009.

—	Specifikationerne i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324, som fastsættes efter medlemsstaternes skøn, uden at derved er etableret ex ante-benchmarks, er ulovlige.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 er ulovlig, da den krænker retten til sundhed med hensyn til Granosalus’ medlemmer, og idet den er uforenelig med retningslinjerne for den fælles landbrugspolitik i forordning (EU) nr. 1305/2013, som ændret ved forordning (EU) 2017/2393.

Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—	Forekomsten af glyphosat i dagligvarer påvirker sundheden for Granosalus’ medlemmer, der er EU-borgere og forbrugere.

—	Anvendelsen af glyphosat påvirker markedsføringen af Granosalus’ medlemmers varer og en korrekt anvendelse af konkurrencereglerne inden for EU.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/47

Sag anlagt den 27. februar 2018 — adidas International Trading m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-130/18)

(2018/C 152/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: adidas International Trading BV (Amsterdam, Nederlandene) og 27 andre (ved advokaterne E. Vermulst og J. Cornelis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.	Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke havde den retlige kompetence til at vedtage Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 (1)

Med det andet anbringende gøres gældende, at den genåbning af den afsluttede fodtøjssag og den pålæggelse med tilbagevirkende kraft af den udløbne antidumpingtold, der skete ved den anfægtede forordning:

—	mangler retsgrundlag, er baseret på en åbenbar fejl ved anvendelsen af artikel 266 TEUF og forordning (EU) 2016/1036 (2) og tilsidesætter artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036;

—	er uforenelig med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft for så vidt angår sagsøgerne,

—	er baseret på en fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF og magtfordrejning fra Europa-Kommissionens side og tilsidesætter artikel 5, stk. 4, TEU.

3.	Med det tredje anbringende gøres gældende, at pålæggelsen af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft over for sagsøgernes leverandører tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den forhindrer tilbagebetaling til sagsøgerne.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen har misbrugt sin beføjelse ved vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling af sagsøgernes leverandører ved at pålægge en antidumpingtold med tilbagevirkende kraft samt har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionens bedømmelse af de selskaber, der er opregnet i bilag III og IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232, og afgørelsen om afvisning af anmodningen om tilbagebetaling af antidumpingtold vedrørende disse selskabers import er baseret på et åbenbart urigtigt skøn, en fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF og er i strid med forpligtelsen til at udvise omhu og til god forvaltningsskik.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/48

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Deichmann mod Kommissionen

(Sag T-131/18)

(2018/C 152/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Deichmann SE (Essen, Tyskland) (ved advokaterne S. De Knop, B. Natens, A. Willems og C. Zimmermann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 af 4. december 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30).

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 (1), idet der er handlet uden gyldigt retsgrundlag, tilsidesætter princippet om kompetencetildeling i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, TEU, og under alle omstændigheder princippet om institutionel ligevægt i henhold til artikel 13, stk. 2, TEU.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232, idet der ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom i de forenede sager C&J Clark International, C-659/13 og C-34/14 tilsidesætter artikel 266 TEUF.

Tredje anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232, idet der indføres en antidumpingtold på import af fodtøj, »som fandt sted i anvendelsesperioden for Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (2) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (3)«, tilsidesætter artikel 1, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 (4) og retssikkerhedsprincippet (ikke tilbagevirkende kraft).

Fjerde anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232, idet der pålægges en antidumpingtold uden at der foretages en ny vurdering af Unionens interesser tilsidesætter artikel 21 i forordning (EU) 2016/1036, og at det under alle omstændigheder ville have været åbenbart urigtigt at konkludere, at det var i Unionens interesse at pålægge antidumpingtolden.

5.	Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232, idet der vedtages en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå dens mål, tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/49

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Roland mod Kommissionen

(Sag T-132/18)

(2018/C 152/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Roland SE (Essen, Tyskland) (ved advokaterne S. De Knop, A. Willems og C. Zimmermann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 266 TEUF, idet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i de forenede sager C-659/13 og C-34/14, C&J Clark International ikke gennemføres.

Tredje anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 1, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 (2) og retssikkerhedsprincippet (princippet om ikke-tilbagevirkende kraft), idet der er indført en antidumpingtold på import af fodtøj, »som fandt sted i anvendelsesperioden for Rådets forordning (EF) No 1472/2006 (3) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (4)«.

5.	Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU, idet der er vedtaget en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå sit mål.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.10.2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT 2006, L 275, s. 1).

(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.12.2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT 2009, L 352, s. 1).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/50

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Deichmann-Shoes UK mod Kommissionen

(Sag T-141/18)

(2018/C 152/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Deichmann-Shoes UK Ltd (Leicestershire, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. De Knop, B. Natens, A. Willems og C. Zimmermann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 266 TEUF, idet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i de forenede sager C 659/13 og C 34/14, C&J Clark International ikke gennemføres.

5.	Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU, idet der er vedtaget en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå sit mål.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/52

Sag anlagt den 28. februar 2018 — Buffalo mod Kommissionen

(Sag T-142/18)

(2018/C 152/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Buffalo — Boots GmbH (Hochheim am Main, Tyskland) (ved advokaterne S. De Knop, A. Willems og C. Zimmermann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) (EU) 2017/2232 af 4. december 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1. Første anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning(EU) 2017/2232 (1), idet den savner et gyldigt retsgrundlag, tilsidesætter princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 2, TEU, og under alle omstændigheder princippet om institutionel ligevægt, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, TEU.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 266 TEUF, idet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i de forenede sager C 659/13 og C 34/14, C&J Clark International ikke gennemføres.

Tredje anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 1, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 (2) og retssikkerhedsprincippet (princippet om ikke-tilbagevirkende kraft), idet der er indført en antidumpingtold på import af fodtøj, »som fandt sted i anvendelsesperioden for Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 (3) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (4).

5.	Femte anbringende om, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 tilsidesætter artikel 5, stk. 1 og 4, TEU, idet der er vedtaget en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå sit mål.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176, s. 21).

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/53

Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)

(Sag T-152/18)

(2018/C 152/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sona Nutrition Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Solgar Holdings, Inc. (Ronkonkoma, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Solgar Holdings, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farverne violet, lysebrun, beige, mørkebrun og gyldenbrun, SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA — registreringsansøgning nr. 13 781 331

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1319/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Solgar Holdings, Inc., såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), forordning 2017/1001.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/54

Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)

(Sag T-153/18)

(2018/C 152/63)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sona Nutrition Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Solgar Holdings, Inc. (Ronkonkoma, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Sona Nutrition Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farverne rød, lysebrun, beige, mørkebrun og gyldenbrun, SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA — registreringsansøgning nr. 13 781 299

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1321/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Solgar Holdings, Inc., såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), forordning 2017/1001.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/54

Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)

(Sag T-154/18)

(2018/C 152/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sona Nutrition Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Solgar Holdings, Inc. (Ronkonkoma, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Solgar Holdings, Inc

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farverne grøn, lysebrun, beige, mørkebrun og gyldenbrun, SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA — registreringsansøgning nr. 13 781 273

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1322/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Solgar Holdings, Inc., såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/55

Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)

(Sag T-155/18)

(2018/C 152/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sona Nutrition Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Solgar Holdings, Inc. (Ronkonkoma, New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Solgar Holdings, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farverne lysegrøn, lysebrun, beige, mørkebrun og gyldenbrun, SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA — registreringsansøgning nr. 13 781 315

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1323/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Solgar Holdings, Inc., såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/56

Sag anlagt den 6. marts 2018 — Scaloni og Figini mod Kommissionen

(Sag T-158/18)

(2018/C 152/66)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Mario Scaloni (Ancona, Italien) og Ennio Figini (Chiaravalle, Italien) (ved advokat P. Putti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at Unionen og/eller Kommissionen, alt efter den foretagne fortolkning af det omtvistede direktiv og den omtvistede forordning, tilpligtes at betale hele aktiernes pålydende værdi som anført i sagsfremstillingen, og som kan udledes af beviserne, ligesom de tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har gjort gældende, at den italienske stat efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EØS-relevant tekst) (1), efterfulgt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), ikke fik tilladelse til at foretage indgreb til fordel for visse af sine banker, herunder Banca Marche.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om erstatning for Kommissionens ikke-konforme fortolkning af direktiv 59/2014/EU og forordning nr. 806/2014, ulovlig udelukkelse af Banca Marche fra reglerne om statsstøtte og den deraf følgende tilsidesættelse af lighedsprincippet og/eller princippet om forbud mod forskelsbehandling.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen for forskellige medlemsstaters støtte til bankerne fandt, at betingelserne fastsat i artikel 107, stk. 3, litra b), var opfyldt, og støtten blev derfor anset for lovlig. De påtænkte indgreb i Italien skulle vurderes i henhold til den samme bestemmelse, som er den eneste, der regulerer statsstøtte, og ikke i henhold til direktivet eller forordningen. Disse to lovtekster vedrører ikke statsstøtte og kunne ikke have vedrørt statsstøtte som afledt ret. Støtten til de italienske banker skulle ligeledes tillades, eftersom den var støttet på de samme grunde, som ifølge Kommissionen begrundede den allerede udbetalte støtte.

—	Det præciseres endvidere, at såfremt det fastslås, at afledt ret finder anvendelse, tilsidesatte Kommissionen lighedsprincippet ved ikke at tillade støtten.

Andet anbringende om EU-lovgivers tilsidesættelse af princippet om EU-reglernes trinfølge.

—	Det gøres i denne forbindelse gældende, at såfremt Retten finder, at Kommissionens fortolkning er korrekt, følger tilsidesættelsen af de lovgivende retsakter, og ansvaret påhviler Unionen som helhed.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af grundlæggende italienske retsprincipper, og om at EU-retten ikke finder anvendelse.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at såfremt Retten fastslår, at der hverken ved direktivet eller forordningen er sket tilsidesættelse af det EU-retlige lighedsprincip, skal den italienske forfatningsdomstol anmodes om at efterprøve foreneligheden med lighedsprincippet i italiensk ret. I tilfælde af uforenelighed kan den lovgivning, der har tilsidesat dette, ikke gennemføres i italiensk ret.

(1) EUT 2014, L 173, s. 190.

(2) EUT 2014, L 225, s. 1.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/57

Sag anlagt den 2. marts 2018 — Theodorakidi mod EUIPO — Benopoulou (THYREOS VASSILIKI)

(Sag T-160/18)

(2018/C 152/67)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Vassiliki Theodorakidi (Veroia, Grækenland) (ved advokat F. Ikonomidou Ikonomou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vassiliki Benopoulou (Kifissia, Grækenland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Vassiliki Theodorakidi

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket »THYREOS VASSILIKI« — EU-varemærkeregistrering nr. 8 206 963

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 40/2017-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og følgelig forkastes påstanden om ugyldighed.

—	EUIPO og Vassiliki Benopoulou tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for EUIPO’s appelkammer og annullationsafdeling.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001

—	Appelkammeret ved EUIPO begik en retlig fejl, idet det lagde til grund, at Vassiliki Benopoulou er »almindelig kendt«

—	Tilsidesættelse af begrundelsespligten

—	Appelkammeret ved EUIPO begik en fejl, idet det accepterede, at der ikke skulle være nogen begrænsning for så vidt angår de varer/tjenesteydelser, som ugyldigheden skulle omfatte.

30.4.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/58

Sag anlagt den 7. marts 2018 — Beko mod EUIPO — Acer (ALTUS)

(Sag T-162/18)

(2018/C 152/68)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Beko plc (Watford, Det Forenede Kongerige) (ved barrister G. Tritton)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Acer, Inc. (Taipei City, Taiwan)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Beko plc

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket ALTUS — registreringsansøgning nr. 6 490 809

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. december 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1991/2016-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og sagen hjemvises til EUIPO med henblik på, at begæringen om suspension genbehandles.

—	Sagen udsættes.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Beko plc afholdte omkostninger.

Anbringende

EUIPO begik en fejl, da det ikke imødekom begæringen om suspension af indsigelsessagen i afventning af udfaldet af den slovakiske sag. Det gøres navnlig gældende, at Femte Appelkammers begrundelse var åbenbart fejlagtig, og/eller urimelig, og/eller undlod at behandle »problemet i dets helhed«, og appelkammeret var derfor ikke i stand til at foretage en korrekt afvejning af de forskellige interesser og/eller begik magtmisbrug.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 152

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 30. april 2018

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2018/C 152/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2018/C 152/02	Sag C-560/17 P: Appel iværksat den 22. september 2017 af Mediaexpert sp. z o.o. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 20. juli 2017 i sag T-780/16 — Mediaexpert mod EUIPO	2
2018/C 152/03	Sag C-8/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vilniaus apygardos teismas (Litauen) den 3. januar 2017 — TE, UD, YB og ZC mod Luminor Bank AB	2
2018/C 152/04	Sag C-26/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht (Tyskland) den 16. januar 2018 — Federal Express Corporation, Deutsche Niederlassung mod Hauptzollamt Frankfurt am Main	3
2018/C 152/05	Sag C-32/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 18. januar 2018 — Tiroler Gebietskrankenkasse mod Michael Moser	4
2018/C 152/06	Sag C-42/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 24. januar 2018 — Finanzamt Trier mod Cardpoint GmbH som er indtrådt i Moneybox Deutschland GmbH’s rettigheder	5
2018/C 152/07	Sag C-48/18 P: Appel iværksat den 26. januar 2018 af Toontrack Music AB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 22. november 2017 i sag T-771/16 — Toontrack Music AB mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	5
2018/C 152/08	Sag C-49/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Cataluña den 26. januar 2018 — Carlos Escribano Vindel mod Ministerio de Justicia	6
2018/C 152/09	Sag C-52/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Norderstedt (Tyskland) den 29. januar 2018 — Christian Fülla mod Toolport GmbH	7
2018/C 152/10	Sag C-55/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Nacional (Spanien) den 29. januar 2018 — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE	8
2018/C 152/11	Sag C-56/18 P: Appel iværksat den 29. januar 2018 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. november i sag T-263/15, Gmina Miasto Gdynia i Port Lotniczy Gdynia Kosakowo mod Kommissionen	9
2018/C 152/12	Sag C-57/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 30. januar 2018 — AX mod BW	11
2018/C 152/13	Sag C-68/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 2. februar 2018 — SC Petrotel-Lukoil SA mod Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor	12
2018/C 152/14	Sag C-69/18: Sag anlagt den 1. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien	13
2018/C 152/15	Sag C-85/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Oradea (Rumænien) den 8. februar 2018 — CV mod DU	14
2018/C 152/16	Sag C-93/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 9. februar 2018 — Ermira Bajratari mod Secretary of State for the Home Department	14
2018/C 152/17	Sag C-94/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 12. februar 2018 — Nalini Chenchooliah mod Minister for Justice and Equality	15
2018/C 152/18	Sag C-98/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven (Nederlandene) den 12. februar 2018 — T. Boer & Zonen BV mod Staatssecretaris van Economische Zaken	15
2018/C 152/19	Sag C-104/18 P: Appel iværksat den 13. februar 2018 af Koton Mağazacilik Tekstil Sanayi ve Ticaret AŞ til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. november 2017 i sag T-687/16 — Koton Mağazacilik Tekstil Sanayi ve Ticaret AŞ mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	16
2018/C 152/20	Sag C-114/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) den 14. februar 2018 — Sandoz Ltd og Hexal AG mod G.D. Seale LLC og Janssen Sciences Ireland	17
2018/C 152/21	Sag C-115/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal correctionnel de Saint-Brieuc — Chambre détachée de Guingamp (Frankrig) den 12. februar 2018 — Den offentlige anklager / Tugdual Carluer m.fl.	17
2018/C 152/22	Sag C-125/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia de Barcelona (Spanien) den 16. februar 2018 — Marc Gómez del Moral Guasch mod Bankia S.A.	18
2018/C 152/23	Sag C-127/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 16. februar 2018 — A-PACK CZ, s r.o. mod Odvolací finanční ředitelství	19
2018/C 152/24	Sag C-164/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien	20
2018/C 152/25	Sag C-165/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien	20
2018/C 152/26	Sag C-181/18 P: Appel iværksat den 5. marts 2018 af Republikken Polen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. december 2017 i sag T-849/16, PGNiG Supply & Trading mod Europa-Kommissionen	21
2018/C 152/27	Sag C-188/18: Sag anlagt den 12. marts 2018 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien	22
	Retten
2018/C 152/28	Sag T-542/11 RENV: Rettens dom af 13. marts 2018 — Alouminion tis Ellados mod Kommissionen (Statsstøtte — elektricitet — afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked og pålægger tilbagesøgning heraf — fordelagtig elpris indrømmet ved kontrakt indgået med den oprindelige leverandør — den oprindelige leverandørs opsigelse af kontrakten — retslig udsættelse i form af en foreløbig forholdsregel af virkningerne af kontraktens opsigelse — Rettens annullation af Kommissionens afgørelse — Domstolens ophævelse af Rettens dom — hjemvisning af sagen til Retten — sagens omfang efter hjemvisningen — kvalificering som ny støtte ved kendelse — Kommissionens kompetenceområde — effektiv retsbeskyttelse — kvalificering af fordelagtig pris som statsstøtte — fordel — berettiget forventning — støttemodtagers ret til forsvar — tilbagesøgningsforpligtelse — begrundelsespligt)	24
2018/C 152/29	Sag T-507/15: Rettens dom af 15. marts 2018 — Polen mod Kommissionen (EGFL — udgifter, der er udelukket fra finansiering — forordning (EF)nr. 2200/96, direktiv 2002/55/EF, forordning (EF) nr. 1432/2003, (EF) nr. 1433/2003, (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 885/2006, (EF) nr. 1182/2007, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 1580/2007 og (EU) nr. 1306/2013 — udgifter afholdt af Polen — risiko for EGFL — kontroller på stedet — kriterier for anerkendelse af en producentorganisation — uoverensstemmelse mellem sprogversionerne — finansiel korrektion)	25
2018/C 152/30	Forenede sager T-533/15 og T-264/16: Rettens dom af 14. marts 2018 — Kim m.fl. mod Rådet og Kommissionen (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Nordkorea med henblik på at forhindre nuklear spredning — liste over de personer og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer — sagsøgernes navne omfattet — bevis for berettigelsen af opførelsen på listen — begrundelsespligt)	25
2018/C 152/31	Sag T-33/16: Rettens dom af 14. marts 2018 — TestBioTech mod Kommissionen (Miljø — genetisk modificerede produkter — forordning (EF) nr. 1367/2006 — forordning (EF) nr. 1829/2003 — genetisk modificerede sojabønner MON 87769, MON 87705 og 305423 — anmodning om intern prøvelse af afgørelser om tilladelse til markedsføring afslået — begrebet miljølovgivning — artikel 10 i forordning nr. 1367/2006)	26
2018/C 152/32	Sag T-108/16: Rettens dom af 15. marts 2018 — Naviera Armas mod Kommissionen (Statsstøtte — betingelser for et rederis benyttelse af infrastrukturen i Puerto de Las Nieves — eksklusiv benyttelse af infrastruktur, som er finansieret med offentlige midler, uden for en koncessionskontrakt — delvis fritagelse for havneafgifter — klage fra en konkurrent — afgørelse, hvorved det efter afslutningen af den indledende undersøgelsesprocedure fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af de pågældende foranstaltninger — ændring af den omhandlede situation under den administrative procedure — begrebet fordel, som tildeles ved hjælp af statsmidler — fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder og retlige fejl — en national rets afgørelse om at udsætte virkningerne af et udbud — krav om en omhyggelig og upartisk undersøgelse af klagen)	27
2018/C 152/33	Sag T-211/16: Rettens dom af 15. marts 2018 — Caviro Distillerie m.fl. mod Kommissionen (Dumping — import af vinsyre med oprindelse i Kina og produceret af Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd — gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/176 — endelig antidumpingtold ikke indført — artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 — stikprøver — væsentlig skade foreligger ikke — åbenbart urigtigt skøn — konstatering af skade — EU-erhvervsgrenens rentabilitet)	28
2018/C 152/34	Sag T-390/16: Rettens dom af 20. marts 2018 — Grupo Osborne mod EUIPO — Ostermann (DONTORO dog friendship) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket DONTORO dog friendship — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — varers eller tjenesteydelsers indbyrdes supplerende karakter — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]	29
2018/C 152/35	Sag T-424/16: Rettens dom af 14. marts 2018 — Gifi Diffusion mod EUIPO — Crocs (sko) (EF-design — ugyldighedssag — registreret EF-design, der gengiver en sko — tidligere EF-design — ugyldighedsgrunde — begrundelsespligt — artikel 62 i forordning (EF) nr. 6/2002 — appelkammerets prøvelse ex officio af en ugyldighedsgrund — appelkammerets kompetence — artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 6/2002)	29
2018/C 152/36	Sag T-651/16: Rettens dom af 14. marts 2018 — Crocs mod EUIPO — Gifi Diffusion (Fodtøj) (EF-design — ugyldighedssag — registreret EF-design, der gengiver et fodtøj — ældre EF-design — ugyldighedsgrunde — ingen nyhed — offentliggørelse inden prioritetsdagen — prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder — supplerende beviser fremlagt for appelkammeret — artikel 5, 7 og artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002)	30
2018/C 152/37	Sag T-824/16: Rettens dom af 13. marts 2018 — Kiosked mod EUIPO — VRT (K) [EU-varemærker — indsigelsessag — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret — figurmærket K — det ældre Benelux figurmærke K — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]	31
2018/C 152/38	Sag T-1/17: Rettens dom af 15. marts 2018 — La Mafia Franchises mod EUIPO — Italien (La Mafia SE SIENTA A LA MESA) [EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-figurmærke La Mafia SE SIENTA A LA MESA — absolut registreringshindring — i strid med den offentlige orden eller sædelighed — artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001]]	31
2018/C 152/39	Sag T-151/17: Rettens dom af 15. marts 2018 — Marriott Worldwide mod EUIPO — Graf (Gengivelse af en bevinget tyr) (EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-figurmærke, der gengiver en bevinget tyr — ældre nationale figurmærker og EU-figurmærker, der gengiver en grif — relativ registreringshindring — lighed mellem tegnene — artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] — ældre ophavsret, der er beskyttet ved national lovgivning — artikel 53, stk. 2, litra c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 2, litra c), i forordning 2017/1001] — prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder — artikel 76, stk. 1, i forordning 207/2009 (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001)	32
2018/C 152/40	Sag T-205/17: Rettens dom af 15. marts 2018 — SSP Europe mod EUIPO (SECURE DATA SPACE) [EU-varemærker — ansøgning om EU-figurmærket SECURE DATA SPACE — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]]	33
2018/C 152/41	Sag T-279/17: Rettens dom af 15. marts 2018 — Hermann Bock mod EUIPO (Push and Ready) [EU-varemærker — ansøgning om EU-figurmærket Push and Ready — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]	33
2018/C 152/42	Sag T-346/17: Rettens dom af 13. marts 2018 — Hotelbeds Spain mod EUIPO — Guidigo Europe (Guidego what to do next) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket Guidego what to do next — det ældre EU-ordmærke GUIDIGO — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]	34
2018/C 152/43	Sag T-482/13: Rettens kendelse af 21. februar 2018 — MedSkin Solutions Dr. Suwelack mod EUIPO — Cryo-Save (CryoSafe) (EU-varemærker — indsigelsessag — tilbagetagelse af indsigelsen — ufornødent at træffe afgørelse)	34
2018/C 152/44	Sag T-124/17: Rettens kendelse af 5. marts 2018 — Estamede mod ECB (Ansvar uden for kontraktforhold — økonomisk og monetær politik — ECB — omstrukturering af den græske offentlige gæld — implicering af et græsk offentligretligt organ, der forvalter pensionskassen for ingeniører og entreprenører i den offentlige byggesektor — manglende egeninteresse eller overdragelse af retten til erstatning — tilsidesættelse af formkrav — åbenbart afvisningsgrundlag)	35
2018/C 152/45	Sag T-196/17: Rettens kendelse af 9. marts 2018 — Naftogaz of Ukraine mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — det indre marked for naturgas — direktiv 2009/73/EF — Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for OPAL-gasrørledningens fritagelse for EU-reglerne om drift for så vidt angår tredjepartsadgang og tarifreguleringer — ikke umiddelbart berørt — afvisning)	36
2018/C 152/46	Sag T-263/17: Rettens kendelse af 27. februar 2018 — SD mod EIGE (Personalesag — midlertidigt ansatte — tidsbegrænset kontrakt — afgørelse om ikke-forlængelse — ansøgning om forlængelse har samme formål som en klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2 — afvisning)	36
2018/C 152/47	Sag T-84/18: Sag anlagt den 15. februar 2018 — VG mod Kommissionen	37
2018/C 152/48	Sag T-85/18: Sag anlagt den 15. februar 2018 — Batchelor mod Kommissionen	38
2018/C 152/49	Sag T-100/18: Sag anlagt den 20. februar 2018 — Wehrheim mod ECB	40
2018/C 152/50	Sag T-101/18: Sag anlagt den 21. februar 2018 — Østrig mod Kommissionen	40
2018/C 152/51	Sag T-112/18: Sag anlagt den 23. februar 2018 — Pink Lady America mod CPVO — WAAA (Cripps Pink)	42
2018/C 152/52	Sag T-113/18: Sag anlagt den 22. februar 2018 — Miles-Bramwell Executive Services mod EUIPO (FREE)	43
2018/C 152/53	Sag T-114/18: Sag anlagt den 22. februar 2018 — Miles-Bramwell Executive Services mod EUIPO (FREE)	43
2018/C 152/54	Sag T-116/18: Sag anlagt den 27. februar 2018 — Darmanin mod EASO	44
2018/C 152/55	Sag T-124/18: Sag anlagt den 27. februar 2018 — Wendel m.fl. mod Kommissionen	45
2018/C 152/56	Sag T-125/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Associazione — GranoSalus mod Kommissionen	46
2018/C 152/57	Sag T-130/18: Sag anlagt den 27. februar 2018 — adidas International Trading m.fl. mod Kommissionen	47
2018/C 152/58	Sag T-131/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Deichmann mod Kommissionen	48
2018/C 152/59	Sag T-132/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Roland mod Kommissionen	49
2018/C 152/60	Sag T-141/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Deichmann-Shoes UK mod Kommissionen	50
2018/C 152/61	Sag T-142/18: Sag anlagt den 28. februar 2018 — Buffalo mod Kommissionen	52
2018/C 152/62	Sag T-152/18: Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)	53
2018/C 152/63	Sag T-153/18: Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)	54
2018/C 152/64	Sag T-154/18: Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)	54
2018/C 152/65	Sag T-155/18: Sag anlagt den 5. marts 2018 — Sona Nutrition mod EUIPO — Solgar Holdings (SOLGAR Since 1947 MultiPlus WHOLEFOOD CONCENTRATE MULTIVITAMIN FORMULA)	55
2018/C 152/66	Sag T-158/18: Sag anlagt den 6. marts 2018 — Scaloni og Figini mod Kommissionen	56
2018/C 152/67	Sag T-160/18: Sag anlagt den 2. marts 2018 — Theodorakidi mod EUIPO — Benopoulou (THYREOS VASSILIKI)	57
2018/C 152/68	Sag T-162/18: Sag anlagt den 7. marts 2018 — Beko mod EUIPO — Acer (ALTUS)	58
2018/C 152/69	Sag T-688/13: Rettens kendelse af 26. februar 2018 — Deloitte Consulting mod Kommissionen	59
2018/C 152/70	Sag T-155/16: Rettens kendelse af 6. marts 2017 — CFA Institute mod EUIPO — Bloss m.fl. (CERTIFIED FINANCIAL ENGINEER CFE)	59
2018/C 152/71	Sag T-156/16: Rettens kendelse af 6. marts 2018 — CFA Institute mod EUIPO — Ernst og Häcker (CERTIFIED FINANCIAL MODELER CFM)	59
2018/C 152/72	Sag T-641/17: Rettens kendelse af 28. februar 2017 — Ferri mod ECB	59