ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions
Tidende
C 113
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
61. årgang
27. marts 2018
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2018/C 113/01 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8694 — Hochtief/Abertis) ( 1 ) |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
|
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/1 |
Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion
(Sag M.8694 — Hochtief/Abertis)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 113/01)
Den 6. februar 2018 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:
|
— |
under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor |
|
— |
i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32018M8694. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/2 |
Euroens vekselkurs (1)
26. marts 2018
(2018/C 113/02)
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,2411 |
|
JPY |
japanske yen |
130,47 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4482 |
|
GBP |
pund sterling |
0,87248 |
|
SEK |
svenske kroner |
10,1868 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,1739 |
|
ISK |
islandske kroner |
121,90 |
|
NOK |
norske kroner |
9,5613 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
25,446 |
|
HUF |
ungarske forint |
312,73 |
|
PLN |
polske zloty |
4,2300 |
|
RON |
rumænske leu |
4,6593 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
4,9464 |
|
AUD |
australske dollar |
1,6048 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,5997 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
9,7384 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,7029 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,6274 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 336,99 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
14,4937 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
7,7924 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,4420 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
17 045,27 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,8425 |
|
PHP |
filippinske pesos |
64,820 |
|
RUB |
russiske rubler |
70,6897 |
|
THB |
thailandske bath |
38,660 |
|
BRL |
brasilianske real |
4,0932 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
22,8777 |
|
INR |
indiske rupee |
80,5105 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/3 |
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Rådets direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler
(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 113/03)
I henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (1) må medlemsstaterne ikke forhindre tilgængeliggørelse på markedet af produkter, som er omfattet af Rådets direktiv 89/686/EØF (2) og er i overensstemmelse hermed, og som blev bragt i omsætning inden den 21. april 2019. De harmoniserede standarder, hvis reference er blevet offentliggjort i henhold til direktiv 89/686/EØF, som er opført i kolonne 2 i denne meddelelse fra Kommissionen, vil derfor fortsat give formodning om overensstemmelse med bestemmelserne udelukkende i det pågældende direktiv og kun indtil den 20. april 2019. En sådan formodning om overensstemmelse i henhold til direktiv 89/686/EØF ophører den 21. april 2019.
|
ESO (3) |
Standardens reference og titel (Referencedokument) |
Første offentliggørelse EFT/EUT |
Reference for erstattet standard |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1 |
||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
||||||||
|
CEN |
EN 132:1998 Åndedrætsværn. Definitioner af termer og piktogrammer |
4.6.1999 |
EN 132:1990 Anm. 2.1 |
30.6.1999 |
||||||||
|
CEN |
EN 133:2001 Åndedrætsværn — Klassifikation |
10.8.2002 |
EN 133:1990 Anm. 2.1 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 134:1998 Åndedrætsværn — Terminologi for komponenter |
13.6.1998 |
EN 134:1990 Anm. 2.1 |
31.7.1998 |
||||||||
|
CEN |
EN 135:1998 Åndedrætsværn. Ordliste |
4.6.1999 |
EN 135:1990 Anm. 2.1 |
30.6.1999 |
||||||||
|
CEN |
EN 136:1998 Åndedrætsværn — Helmasker. Krav, prøvning, mærkning |
13.6.1998 |
EN 136:1989 EN 136-10:1992 Anm. 2.1 |
31.7.1998 |
||||||||
|
|
EN 136:1998/AC:2003 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 137:2006 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat med helmaske — Krav, prøvning, mærkning |
23.11.2007 |
EN 137:1993 Anm. 2.1 |
23.11.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 138:1994 Åndedrætsværn — Selvsugermasker med eller uden blæser samt slange til frisk luft — Helmaske, halvmaske eller bidemundstykke — Krav, prøvning, mærkning |
16.12.1994 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 140:1998 Åndedrætsværn — Halvmasker og kvartmasker. Krav, prøvning, mærkning |
6.11.1998 |
EN 140:1989 Anm. 2.1 |
31.3.1999 |
||||||||
|
|
EN 140:1998/AC:1999 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 142:2002 Åndedrætsværn — Bidemundstykker — Krav, prøvning, mærkning |
10.4.2003 |
EN 142:1989 Anm. 2.1 |
10.4.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 143:2000 Åndedrætsværn — Partikelfiltre. Krav, prøvning og mærkning |
24.1.2001 |
EN 143:1990 Anm. 2.1 |
24.1.2001 |
||||||||
|
|
EN 143:2000/A1:2006 |
21.12.2006 |
Anm. 3 |
21.12.2006 |
||||||||
|
|
EN 143:2000/AC:2005 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 144-1:2000 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 1: Gevindtilslutninger |
24.1.2001 |
EN 144-1:1991 Anm. 2.1 |
24.1.2001 |
||||||||
|
|
EN 144-1:2000/A1:2003 |
21.2.2004 |
Anm. 3 |
21.2.2004 |
||||||||
|
|
EN 144-1:2000/A2:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
31.12.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 144-2:1998 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 2: Ventilafgange |
4.6.1999 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 144-3:2003 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 3: Ventilafgange for Nitrox- og oxygen-dykkerblandinger |
21.2.2004 |
|
|
||||||||
|
|
EN 144-3:2003/AC:2003 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 145:1997 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat med komprimeret oxygen eller komprimeret oxygen-nitrogen — Krav, prøvning, mærkning |
19.2.1998 |
EN 145:1988 EN 145-2:1992 Anm. 2.1 |
28.2.1998 |
||||||||
|
|
EN 145:1997/A1:2000 |
24.1.2001 |
Anm. 3 |
24.1.2001 |
||||||||
|
CEN |
EN 148-1:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker. Del 1: Standardgevind |
4.6.1999 |
EN 148-1:1987 Anm. 2.1 |
31.8.1999 |
||||||||
|
CEN |
EN 148-2:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 2: Centralgevind |
4.6.1999 |
EN 148-2:1987 Anm. 2.1 |
31.8.1999 |
||||||||
|
CEN |
EN 148-3:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 3: Gevindforbindelse M 45 × 3 |
4.6.1999 |
EN 148-3:1992 Anm. 2.1 |
31.8.1999 |
||||||||
|
CEN |
EN 149:2001+A1:2009 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler — Krav, prøvning, mærkning |
6.5.2010 |
EN 149:2001 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 166:2001 Øjenværn — Almene krav |
10.8.2002 |
EN 166:1995 Anm. 2.1 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 167:2001 Øjenværn — Optiske prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
EN 167:1995 Anm. 2.1 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 168:2001 Øjenværn — Ikke optiske prøvningsmetoder |
10.8.2002 |
EN 168:1995 Anm. 2.1 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 169:2002 Øjenværn — Filtre til svejsning og beslægtede processer — Transmissionskrav og anbefalet anvendelse |
28.8.2003 |
EN 169:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 170:2002 Øjenværn — Ultraviolette filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse |
28.8.2003 |
EN 170:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 171:2002 Øjenværn — Infrarøde filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse |
10.4.2003 |
EN 171:1992 Anm. 2.1 |
10.4.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 172:1994 Øjenværn. Solbeskyttelsesfiltre for erhvervsmæssig brug |
15.5.1996 |
|
|
||||||||
|
|
EN 172:1994/A2:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
10.8.2002 |
||||||||
|
|
EN 172:1994/A1:2000 |
4.7.2000 |
Anm. 3 |
31.10.2000 |
||||||||
|
CEN |
EN 174:2001 Øjenværn — Skibriller til alpin skisport |
21.12.2001 |
EN 174:1996 Anm. 2.1 |
21.12.2001 |
||||||||
|
CEN |
EN 175:1997 Personlige værnemidler — Udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer |
19.2.1998 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 207:2017 Øjenværn — Filtre og øjenværn til beskyttelse mod laserstråling (laserbeskyttelsesbriller) |
13.10.2017 |
EN 207:2009 Anm. 2.1 |
30.10.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 208:2009 Øjenværn — Øjenværn til brug ved justeringsarbejde af laser og lasersystemer (laserjusteringsbriller) |
6.5.2010 |
EN 208:1998 Anm. 2.1 |
30.6.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 250:2014 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat — Krav, prøvning, mærkning |
12.12.2014 |
EN 250:2000 Anm. 2.1 |
31.12.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 269:1994 Åndedrætsværn — Hætte med slange til blæser i frisk luft — Krav, prøvning, mærkning |
16.12.1994 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 342:2017 Beskyttelsesbeklædning — Beklædningssystemer og -genstande til beskyttelse mod kulde |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 342:2004 Anm. 2.1 |
31.5.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 343:2003+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod regn |
8.3.2008 |
EN 343:2003 Anm. 2.1 |
8.3.2008 |
||||||||
|
|
EN 343:2003+A1:2007/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 348:1992 Beskyttelsesbeklædning — Bestemmelse af stoffers opførsel ved påvirkning med små sprøjt af smeltet metal |
23.12.1993 |
|
|
||||||||
|
|
EN 348:1992/AC:1993 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-1:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 1: Høreværn af koptypen |
28.8.2003 |
EN 352-1:1993 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 352-2:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 2: Ørepropper |
28.8.2003 |
EN 352-2:1993 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 352-3:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm |
28.8.2003 |
EN 352-3:1996 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 352-4:2001 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 4: Niveauafhængige ørekopper |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 352-4:2001/A1:2005 |
19.4.2006 |
Anm. 3 |
30.4.2006 |
||||||||
|
CEN |
EN 352-5:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
|
EN 352-5:2002/A1:2005 |
6.5.2010 |
Anm. 3 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 352-6:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-7:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 7: Niveauafhængige ørepropper |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-8:2008 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvning — Del 8: Ørekopper til underholdningsformål |
28.1.2009 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 353-1:2014+A1:2017 Faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 353-1:2014 Anm. 2.1 |
30.6.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 353-2:2002 Faldsikringsmateriel — Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline |
28.8.2003 |
EN 353-2:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 354:2010 Faldsikringsmateriel — Liner |
9.7.2011 |
EN 354:2002 Anm. 2.1 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN 355:2002 Faldsikringsmateriel — Energiabsorbere |
28.8.2003 |
EN 355:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 358:1999 Faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner |
21.12.2001 |
EN 358:1992 Anm. 2.1 |
21.12.2001 |
||||||||
|
CEN |
EN 360:2002 Faldsikringsmateriel — Automatiske fangindretninger |
28.8.2003 |
EN 360:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 361:2002 Faldsikringsmateriel — Seler |
28.8.2003 |
EN 361:1992 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 362:2004 Faldsikringsmateriel — Forbindelsesled |
6.10.2005 |
EN 362:1992 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 363:2008 Faldsikringsmateriel — Faldsikringssystemer |
20.6.2008 |
EN 363:2002 Anm. 2.1 |
31.8.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 364:1992 Faldsikring — Prøvningsmetoder |
23.12.1993 |
|
|
||||||||
|
|
EN 364:1992/AC:1993 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 365:2004 Personlige værnemidler og faldsikringsmateriel — Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning |
6.10.2005 |
EN 365:1992 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
|
EN 365:2004/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 374-1:2016 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 1: Terminologi og ydeevnekrav (ISO 374-1:2016) |
12.4.2017 |
EN 374-1:2003 Anm. 2.1 |
31.5.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 374-2:2003 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 2: Bestemmelse af modstand mod gennemtrængning |
6.10.2005 |
EN 374-2:1994 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 374-3:2003 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 3: Bestemmelse af modstand mod permeation (gennemtrængning) af kemikalier |
6.10.2005 |
EN 374-3:1994 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
|
EN 374-3:2003/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 374-4:2013 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 4: Bestemmelse af modstandsevne over for nedbrydning gennem kemikalier |
11.4.2014 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 374-5:2016 Beskyttelseshandsker mod farlige kemikalier og mikroorganismer — Del 5: Terminologi og ydeevnekrav for mikroorganisme-risici (ISO 374-5:2016) |
12.4.2017 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 379:2003+A1:2009 Øjenværn — Automatiske svejsefiltre |
6.5.2010 |
EN 379:2003 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 381-1:1993 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 1: Prøvebænk for prøvning af modstandsdygtighed mod gennemsavning med en kædesav |
23.12.1993 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-2:1995 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 2: Prøvningsmetoder for benbeskyttere |
12.1.1996 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-3:1996 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 3: Prøvningsmetoder for fodtøj |
10.10.1996 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-4:1999 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 4: Prøvningsmetoder for beskyttelseshandsker |
16.3.2000 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-5:1995 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 5: Krav til benbeskyttere |
12.1.1996 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-7:1999 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 7: Krav til beskyttelseshandsker |
16.3.2000 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-8:1997 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 8: Prøvningsmetoder for beskyttelsesgamacher |
18.10.1997 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-9:1997 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 9: Krav til beskyttelsesgamacher |
18.10.1997 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-10:2002 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 10: Prøvningsmetode for beskyttelsesbeklædning til overkroppen |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-11:2002 Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndbårne kædesave — Del 11: Krav til beskyttelsesbeklædning til overkroppen |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 388:2016 Beskyttelseshandsker mod mekaniske risici |
12.4.2017 |
EN 388:2003 Anm. 2.1 |
31.5.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 397:2012+A1:2012 Industrisikkerhedshjelme |
20.12.2012 |
EN 397:2012 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 402:2003 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med lungeautomat og helmaske eller bidemundstykke — Krav, prøvning, mærkning |
21.2.2004 |
EN 402:1993 Anm. 2.1 |
21.2.2004 |
||||||||
|
CEN |
EN 403:2004 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Engangshætte med filter til evakuering ved brand — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 403:1993 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 404:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Filtrerende åndedrætsværn til carbonmonoxid — Krav, prøvning og mærkning |
6.10.2005 |
EN 404:1993 Anm. 2.1 |
2.12.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 405:2001+A1:2009 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler — Krav, prøvning, mærkning |
6.5.2010 |
EN 405:2001 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 407:2004 Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og.eller ild) |
6.10.2005 |
EN 407:1994 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 420:2003+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker — Generelle krav og prøvningsmetoder |
6.5.2010 |
EN 420:2003 Anm. 2.1 |
31.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 421:2010 Beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening |
9.7.2011 |
EN 421:1994 Anm. 2.1 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN 443:2008 Brandmandshjelme til brandbekæmpelse i bygninger og andre bebyggelsesanlæg |
20.6.2008 |
EN 443:1997 Anm. 2.1 |
31.8.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 458:2004 Høreværn — Anbefaling for udvælgelse, brug, pasning og vedligeholdelse — Vejledningsdokument |
6.10.2005 |
EN 458:1993 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 464:1994 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige inklusive aerosoler og faste partikler — Prøvning af gastætte dragters tæthed (metode med indre overtryk) |
16.12.1994 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 469:2005 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav til ydeevne for brandindsatsdragter |
19.4.2006 |
EN 469:1995 Anm. 2.1 |
30.6.2006 |
||||||||
|
|
EN 469:2005/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
|
EN 469:2005/A1:2006 |
23.11.2007 |
Anm. 3 |
23.11.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 510:1993 Beskyttelsesklæder — Specifikation af beskyttelsesbeklædning til brug ved risiko for indvikling i bevægelige dele |
16.12.1994 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 511:2006 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker mod kulde |
21.12.2006 |
EN 511:1994 Anm. 2.1 |
21.12.2006 |
||||||||
|
CEN |
EN 530:2010 Beskyttelsesbeklædning — Stofslidstyrke for beskyttelsesbeklædning — Prøvningsmetoder |
9.7.2011 |
EN 530:1994 Anm. 2.1 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN 564:2014 Bjergbestigningsudstyr — Udstyrsreb — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
11.12.2015 |
EN 564:2006 Anm. 2.1 |
31.1.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 565:2017 Bjergbestigningsudstyr — Tape — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
15.12.2017 |
EN 565:2006 Anm. 2.1 |
28.2.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 566:2017 Bjergbestigningsudstyr — Slynger — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
13.10.2017 |
EN 566:2006 Anm. 2.1 |
30.10.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 567:2013 Bjergbestigningsudstyr — Rebbremser — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
28.6.2013 |
EN 567:1997 Anm. 2.1 |
30.9.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 568:2015 Bjergbestigningsudstyr — Isankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
9.9.2016 |
EN 568:2007 Anm. 2.1 |
9.9.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 569:2007 Bjergbestigningsudstyr — Bolte — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
8.3.2008 |
EN 569:1997 Anm. 2.1 |
8.3.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 659:2003+A1:2008 Beskyttelseshandsker til brandmænd |
20.6.2008 |
EN 659:2003 Anm. 2.1 |
30.9.2008 |
||||||||
|
|
EN 659:2003+A1:2008/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 795:2012 Faldsikring — Forankringsudstyr |
11.12.2015 |
EN 795:1996 Anm. 2.1 |
9.9.2016 |
||||||||
|
Advarsel: Denne offentliggørelse vedrører ikke det udstyr, der beskrives i:
For så vidt angår type, A, C og D vedrører denne offentliggørelse ikke punkt: 4.5, 5.2.2, 6, 7; bilag A og bilag ZA. Der er for ovennævnte udstyr ikke nogen formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 89/686/EØF, fordi de ikke betragtes som PV. |
||||||||||||
|
CEN |
EN 812:2012 Hård arbejdshat |
20.12.2012 |
EN 812:1997 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 813:2008 Faldsikringsmateriel — Bælte med siddegjorde |
28.1.2009 |
EN 813:1997 Anm. 2.1 |
28.2.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN 863:1995 Beskyttelsesklæder — Mekaniske egenskaber. Prøvningsmetode: modstand ved gennemstødning |
15.5.1996 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 892:2012+A1:2016 Bjergbestigningsudstyr — Dynamiske bjergbestigningsreb — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
12.4.2017 |
EN 892:2012 Anm. 2.1 |
31.5.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 893:2010 Bjergbestigningsudstyr — Klatrejern — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
9.7.2011 |
EN 893:1999 Anm. 2.1 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN 943-1:2015 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler — Del 1: Ydeevnekrav til ventilerede og ikke ventilerede »gastætte« (type 1) og »ikke-gastætte« (type 2) kemikaliebeskyttelsesdragter |
9.9.2016 |
EN 943-1:2002 Anm. 2.1 |
9.9.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 943-2:2002 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive aerosoler og faste partikler — Del 2: Krav til ydeevne for gastætte (type 1) kemikaliebeskyttelsesdragter til redningsfolk |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 958:2017 Bjergbestigningsudstyr — Energiabsorberende systemer til klettersteigklatring (via ferrata) — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
13.10.2017 |
EN 958:2006+A1:2010 Anm. 2.1 |
13.10.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 960:2006 Hovedforme til brug ved prøvning af beskyttelseshjelme |
21.12.2006 |
EN 960:1994 Anm. 2.1 |
31.12.2006 |
||||||||
|
CEN |
EN 966:2012+A1:2012 Luftsportshjelme |
20.12.2012 |
EN 966:2012 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 1073-1:1998 Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening — Del 1: Krav og prøvningsmetoder for ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening |
6.11.1998 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1073-2:2002 Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening — Del 2: Krav og prøvningsmetoder for ikke-ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1077:2007 Hjelme til alpine skiløbere og til brugere af snowboards |
8.3.2008 |
EN 1077:1996 Anm. 2.1 |
8.3.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 1078:2012+A1:2012 Cykelhjelme og hjelme til brugere af skateboards og rulleskøjter |
20.12.2012 |
EN 1078:2012 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 1080:2013 Beskyttelseshjelme til småbørn |
28.6.2013 |
EN 1080:1997 Anm. 2.1 |
31.8.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 1082-1:1996 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 1: Brynjehandsker og armværn |
14.6.1997 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1082-2:2000 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskytttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 2: Handsker og armværn fremstillet af andre materialer end ringbrynje |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1082-3:2000 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 3: Slagsnitsprøvning for stof, læder og andre materialer |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1146:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med hætte — Krav, prøvning, mærkning |
19.4.2006 |
EN 1146:1997 Anm. 2.1 |
30.4.2006 |
||||||||
|
CEN |
EN 1149-1:2006 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 1: Prøvningsmetode til måling af overflademodstandsevne |
21.12.2006 |
EN 1149-1:1995 Anm. 2.1 |
31.12.2006 |
||||||||
|
CEN |
EN 1149-2:1997 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 2: Prøvningsmetode til måling af den elektriske modstand gennem et materiale (gennemgangsmodstand) |
19.2.1998 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1149-3:2004 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 3: Prøvningsmetoder til måling af elektrisk afladning |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1149-5:2008 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 5: Krav til materialets ydeevne og design |
20.6.2008 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1150:1999 Beskyttelsesbeklædning — Synlig beklædning til ikke-arbejdsmæssig brug — Prøvningsmetoder og krav |
4.6.1999 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1385:2012 Kanohjelme og hjelme til fossejlads |
20.12.2012 |
EN 1385:1997 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 1486:2007 Beskyttelsesbeklædning for brandmænd — Prøvningsmetoder og krav til reflekterende beklædning til specialiseret bekæmpelse af brand |
8.3.2008 |
EN 1486:1996 Anm. 2.1 |
30.4.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 1497:2007 Faldsikring — Redningsseler |
8.3.2008 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1621-1:2012 Beskyttelsesbeklædning — Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning — Del 1: Motorcyklisters stødbeskyttere — Krav og prøvningsmetoder |
13.3.2013 |
EN 1621-1:1997 Anm. 2.1 |
30.6.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 1621-2:2014 Beskyttelsesbeklædning — Motorcyklistbeklædning med beskyttelse mod mekanisk påvirkning — Del 2: Krav og prøvningsmetoder til rygbeskyttere |
12.12.2014 |
EN 1621-2:2003 Anm. 2.1 |
31.12.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 1731:2006 Øjenværn — Øjen- og ansigtsbeskyttelse af nettypen |
23.11.2007 |
EN 1731:1997 Anm. 2.1 |
23.11.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 1809:2014+A1:2016 Dykkerudstyr — Afbalanceringsvest — Krav og prøvningsmetoder |
9.9.2016 |
EN 1809:2014 Anm. 2.1 |
30.9.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 1827:1999+A1:2009 Åndedrætsværn — Halvmasker uden indåndingsventiler og med udskiftelige filtre til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler eller partikler alene — Krav, prøvning, mærkning |
6.5.2010 |
EN 1827:1999 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 1868:1997 Faldsikringsmateriel. Ækvivalente termer |
18.10.1997 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1891:1998 Faldsikringsmateriel. Kernmantelreb med lav strækevne |
6.11.1998 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1938:2010 Øjenværn — Beskyttelsesbriller til motorcyklister og knallertkørere |
9.7.2011 |
EN 1938:1998 Anm. 2.1 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 4869-2:1995 Akustik — Høreværn — Del 2: Beregning af det A-vægtede lydtrykniveau ved øret ved brug af høreværn (ISO 4869-2:1994) |
15.5.1996 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 4869-2:1995/AC:2007 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 4869-3:2007 Akustik — Høreværn — Del 3: Måling af høreværns dæmpning (kop-type) under anvendelse af en test opsats (ISO 4869-3:2007) |
8.3.2008 |
EN 24869-3:1993 Anm. 2.1 |
8.3.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 6529:2001 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod kemikalier — Bestemmelse af modstand for materialer til beskyttelsesbeklædning mod indtrængning (permeation) af væsker og gasser (ISO 6529:2001) |
6.10.2005 |
EN 369:1993 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 6530:2005 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod flydende kemikalier — Prøvningsmetoder for modstand i materialer mod gennemtrængning af flydende stoffer (ISO 6530:2005) |
6.10.2005 |
EN 368:1992 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 6942:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Prøvningsmetoder: Bedømmelse af materialer og materialekombinationer, der bliver udsat for strålevarme (ISO 6942:2002) |
28.8.2003 |
EN 366:1993 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 9151:2016 Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild — Bestemmelse af varmegennemgang ved flammepåvirkning (ISO 9151:2016, Corrected version 2017-03) |
12.4.2017 |
EN 367:1992 Anm. 2.1 |
30.6.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 9185:2007 Beskyttelsesbeklædning — Vurdering af materialers modstandsevne ved påførsel af smeltet metal i sprøjt (ISO 9185:2007) |
8.3.2008 |
EN 373:1993 Anm. 2.1 |
8.3.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 10256:2003 Hoved- og ansigtsbeskyttelse til ishockeyspillere (ISO 10256:2003) |
6.10.2005 |
EN 967:1996 Anm. 2.1 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 10819:2013 Mekaniske vibrationer og chok — Hånd-arm-vibrationer — Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen (ISO 10819:2013) |
13.12.2013 |
EN ISO 10819:1996 Anm. 2.1 |
13.12.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 10862:2009 Fritidsbåde — Hurtigudløsningssystem for trapezstrop (ISO 10862:2009) |
6.5.2010 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 11611:2015 Beskyttelsesbeklædning til brug ved svejseprocesser (ISO 11611:2015) |
11.12.2015 |
EN ISO 11611:2007 Anm. 2.1 |
31.1.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 11612:2015 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod varme og ild — Minimumkrav til ydeevne (ISO 11612:2015) |
11.12.2015 |
EN ISO 11612:2008 Anm. 2.1 |
31.1.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 12021:2014 Åndedrætsværn — Trykluft egnet til indånding (åndemiddelluft) |
12.12.2014 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12083:1998 Åndedrætsværn — Filtre med luftslange (ikke-maskemonterede filtre) — Partikelfiltre, gasfiltre og kombinerede filtre. Krav, prøvning, mærkning |
4.7.2000 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12083:1998/AC:2000 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12127-1:2015 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Prøvningsmetode: Bestemmelse af kontaktvarmeoverførsel gennem beskyttelsesbeklædning eller lignende materialer (ISO 12127-1:2015) |
9.9.2016 |
EN 702:1994 Anm. 2.1 |
9.9.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12127-2:2007 Beskyttelsesbeklædning — Bestemmelse af beskyttelsesmaterialers opførsel ved udsættelse for intens varme som ved svejsning og lignende processer (ISO 12127-2:2007) |
8.3.2008 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12270:2013 Bjergbestigningudstyr — Kiler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
11.4.2014 |
EN 12270:1998 Anm. 2.1 |
31.5.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 12275:2013 Bjergbestigningsudstyr — Forbindelsesklemmer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
13.12.2013 |
EN 12275:1998 Anm. 2.1 |
13.12.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 12276:2013 Bjergbestigningsudstyr — Friktionsankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
11.4.2014 |
EN 12276:1998 Anm. 2.1 |
31.5.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 12277:2015 Bjergbestigningsudstyr — Seler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
12.4.2017 |
EN 12277:2007 Anm. 2.1 |
31.5.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 12278:2007 Bjergbestigningsudstyr — Remskiver — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
23.11.2007 |
EN 12278:1998 Anm. 2.1 |
30.11.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12311:2013 Prøvningsmetoder for solbriller (ISO 12311:2013, Corrected version 2014-08-15) |
13.12.2013 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12312-1:2013 Øjen- og ansigtsbeskyttelse — Solbriller og lignende briller — Del 1: Solbriller til generelle formål (ISO 12312-1:2013) |
13.12.2013 |
EN 1836:2005+A1:2007 Anm. 2.3 |
28.2.2015 |
||||||||
|
|
EN ISO 12312-1:2013/A1:2015 |
15.12.2017 |
Anm. 3 |
15.12.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12312-2:2015 Øjen- og ansigtsbeskyttelse — Solbriller og lignende briller — Del 2: Øjenbeskyttelse for direkte observation af solen (ISO 12312-2:2015) |
11.12.2015 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12401:2009 Fritidsbåde — Sikkerhedssele til brug på dæk og sikkerhedsliner — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12401:2009) |
6.5.2010 |
EN 1095:1998 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-2:2006 Personligt flydeudstyr — Del 2: Redningsveste, ydeevneniveau 275 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-2:2006) |
21.12.2006 |
EN 399:1993 Anm. 2.1 |
31.3.2007 |
||||||||
|
|
EN ISO 12402-2:2006/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-3:2006 Personligt flydeudstyr — Del 3: Redningsveste, ydeevneniveau 150 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-3:2006) |
21.12.2006 |
EN 396:1993 Anm. 2.1 |
31.3.2007 |
||||||||
|
|
EN ISO 12402-3:2006/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-4:2006 Personligt flydeudstyr — Del 4: Redningsveste, ydeevneniveau 100 — Sikkerhedskrav (ISO 12402-4:2006) |
21.12.2006 |
EN 395:1993 Anm. 2.1 |
31.3.2007 |
||||||||
|
|
EN ISO 12402-4:2006/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-5:2006 Personligt flydeudstyr — Del 5: Svømmeveste (niveau 50) — Sikkerhedskrav (ISO 12402-5:2006) |
21.12.2006 |
EN 393:1993 Anm. 2.1 |
31.3.2007 |
||||||||
|
|
EN ISO 12402-5:2006/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-5:2006/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-6:2006 Personligt flydeudstyr — Del 6: Redningsveste og svømmeveste til specielle formål — Sikkerhedskrav og yderligere prøvningsmetoder (ISO 12402-6:2006) |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-6:2006/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-8:2006 Personligt flydeudstyr — Del 8: Tilbehør — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12402-8:2006) |
2.8.2006 |
EN 394:1993 Anm. 2.1 |
31.8.2006 |
||||||||
|
|
EN ISO 12402-8:2006/A1:2011 |
11.11.2011 |
Anm. 3 |
11.11.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-9:2006 Personligt flydeudstyr — Del 9: Prøvningsmetoder (ISO 12402-9:2006) |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-9:2006/A1:2011 |
11.11.2011 |
Anm. 3 |
11.11.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-10:2006 Personligt flydeudstyr — Del 10: Udvælgelse og anvendelse af flydeudstyr og andet relevant udstyr (ISO 12402-10:2006) |
2.8.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12477:2001 Beskyttelseshandsker til svejsere |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12477:2001/A1:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
31.12.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 12492:2012 Bjergbestigningsudstyr — Hjelme til bjergbestigere — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
20.12.2012 |
EN 12492:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 12628:1999 Dykkerudstyr — Kombinerede opdrifts- og redningsanordninger. Funktions- og sikkerhedskrav, prøvningsmetoder |
4.7.2000 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12628:1999/AC:2000 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12841:2006 Faldsikringsmateriel — Rebadgangssystem — Anordning til regulering af reb |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12941:1998 Åndedrætsværn — Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter — Krav, prøvning, mærkning |
4.6.1999 |
EN 146:1991 Anm. 2.1 |
4.6.1999 |
||||||||
|
|
EN 12941:1998/A1:2003 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
6.10.2005 |
||||||||
|
|
EN 12941:1998/A2:2008 |
5.6.2009 |
Anm. 3 |
5.6.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN 12942:1998 Åndedrætsværn— Åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske — Krav, prøvning, mærkning |
4.6.1999 |
EN 147:1991 Anm. 2.1 |
4.6.1999 |
||||||||
|
|
EN 12942:1998/A1:2002 |
28.8.2003 |
Anm. 3 |
28.8.2003 |
||||||||
|
|
EN 12942:1998/A2:2008 |
5.6.2009 |
Anm. 3 |
5.6.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN 13034:2005+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Ydeevnekrav til kemikaliebeskyttelsesbeklædning, som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6- og type PB [6]-udstyr) |
6.5.2010 |
EN 13034:2005 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 13061:2009 Beskyttelsesbeklædning — Skinnebensbeskyttere til fodboldspillere — Krav og prøvningsmetoder |
6.5.2010 |
EN 13061:2001 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-1:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 1: Betingelser og forbehandling |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13087-1:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-2:2012 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 2: Stødabsorption |
20.12.2012 |
EN 13087-2:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-3:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 3: Modstand mod indtrængning |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13087-3:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-4:2012 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 4: Effektiviteten af fastspændingssystemet |
20.12.2012 |
EN 13087-4:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-5:2012 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 5: Fastspændingssystemets styrke |
20.12.2012 |
EN 13087-5:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-6:2012 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 6: Synsfelt |
20.12.2012 |
EN 13087-6:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-7:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 7: Antændelighed |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13087-7:2000/A1:2001 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
10.8.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-8:2000 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 8: Elektriske egenskaber |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13087-8:2000/A1:2005 |
6.10.2005 |
Anm. 3 |
6.10.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 13087-10:2012 Beskyttelseshjelme — Prøvningsmetoder — Del 10: Modstand mod strålevarme |
20.12.2012 |
EN 13087-10:2000 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13089:2011 Bjergbestigningsudstyr — Isredskaber — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
9.7.2011 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13138-1:2008 Flydemidler til svømmeundervisning — Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for flydemidler til at tage på kroppen |
5.6.2009 |
EN 13138-1:2003 Anm. 2.1 |
5.6.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN 13158:2009 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesjakker, krops- og skulderbeskyttelse for brug i ridesporten: For ryttere og ved arbejde med heste, og for kuske — Krav og prøvningsmetoder |
6.5.2010 |
EN 13158:2000 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 13178:2000 Øjenværn — Øjenbeskyttelse til motorslædebrugere |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-1:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 1: Bestemmelse af maskelækage og total lækage |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-2:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 2: Praktiske funktionsprøvninger |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-3:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 3: Bestemmelse af åndingsmodstand |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-4:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 4: Flammeprøvning |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-5:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 5: Parametre ved klimatisk konditionering |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-6:2001 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 6: Bestemmelse af carbondioxidindholdet i indåndingsluft |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13274-7:2008 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 7: Bestemmelse af partikelfilterpenetration |
20.6.2008 |
EN 13274-7:2002 Anm. 2.1 |
31.7.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 13274-8:2002 Åndedrætsværn — Prøvningsmetoder — Del 8: Bestemmelse af tilstopning med dolomitstøv |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-1:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 1: Generelle krav og prøvningsmetoder |
24.2.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-2:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 2: Yderligere krav og prøvningsmetoder til vristbeskyttere, skinnebensbeskyttere og underarmsbeskyttere |
24.2.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-3:2013 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 3: Yderligere krav og prøvningsmetoder til beskyttelse af overkroppen |
11.4.2014 |
EN 13277-3:2000 Anm. 2.1 |
30.6.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 13277-4:2001 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 4: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hovedbeskyttelse |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13277-4:2001/A1:2007 |
23.11.2007 |
Anm. 3 |
31.12.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 13277-5:2002 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 5: Yderligere krav og prøvningsmetoder til genital- og underlivsbeskyttelse |
10.8.2002 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-6:2003 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 6: Yderligere krav og prøvningsmetoder til brystbeskyttelse til kvinder |
21.2.2004 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-7:2009 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 7: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hånd- og fodbeskyttere |
6.5.2010 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-8:2017 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 8: Yderligere krav og prøvningsmetoder til ansigtsbeskyttelse til karate |
Dette er den første offentliggørelse |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13287:2012 Fodværn — Fodtøj — Prøvningsmetode til bestemmelse af skridsikkerhed (ISO 13287:2012) |
13.3.2013 |
EN ISO 13287:2007 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13356:2001 Beskyttelsesbeklædning — Synligt tilbehør til ikke-professionelt brug (personreflekser) — Prøvningsmetoder og krav |
21.12.2001 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13484:2012 Hjelme til brugere af kælke |
20.12.2012 |
EN 13484:2001 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13506-1:2017 Beskyttelsesbeklædning mod varme og flammer — Del 1: Prøvningsmetode til heldragter — Måling af overført energi ved hjælp af en mannequin udstyret med sensorer (ISO 13506-1:2017) |
15.12.2017 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13546:2002+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, overkrop-, ben-, fod- og skridtbeskyttelse til hockeymålmænd og skinnebensbeskyttere til hockeyspillere — Krav og prøvningsmetoder |
23.11.2007 |
EN 13546:2002 Anm. 2.1 |
31.12.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 13567:2002+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, underlivs-, ben-, skridt- og ansigtsbeskyttelse til fægtere — Krav og prøvningsmetoder |
23.11.2007 |
EN 13567:2002 Anm. 2.1 |
31.12.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 13594:2015 Beskyttelseshandsker til professionelle motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
11.12.2015 |
EN 13594:2002 Anm. 2.1 |
31.8.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 13595-1:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 1: Generelle krav |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13595-2:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 2: Prøvningsmetoder til bestemmelse af modstandsdygtighed mod stød |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13595-3:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 3: Prøvningsmetoder til bestemmelse af bristestyrke |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13595-4:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 4: Prøvningsmetoder til bestemmelse af slagsnitsmodstand |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13634:2017 Sikkerhedsfodtøj til motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 13634:2010 Anm. 2.1 |
30.6.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13688:2013 Beskyttelsesbeklædning — Generelle krav (ISO 13688:2013) |
13.12.2013 |
EN 340:2003 Anm. 2.1 |
31.1.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 13781:2012 Beskyttelseshjelme til førere af og passagerer på snescootere og bobslæder |
20.12.2012 |
EN 13781:2001 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 13794:2002 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat for evakuering — Krav, prøvning, mærkning |
28.8.2003 |
EN 400:1993 EN 401:1993 EN 1061:1996 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 13819-1:2002 Høreværn — Prøvning — Del 1: Fysiske prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13819-2:2002 Høreværn — Prøvning — Del 2: Akustiske prøvningsmetoder |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13832-1:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 1: Terminologi og prøvningsmetoder |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13832-2:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 2: Krav til fodtøj, som er modstandsdygtige mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13832-3:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 3: Krav til fodtøj, som har en høj modstandsevne mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13911:2017 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav til og prøvningsmetoder for røgdykkerhætter |
15.12.2017 |
EN 13911:2004 Anm. 2.1 |
28.2.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 13921:2007 Personlige værnemidler — Ergonomiske principper |
23.11.2007 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13949:2003 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat til komprimeret Nitrox eller oxygen — Krav, prøvning, mærkning |
21.2.2004 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13982-1:2004 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler — Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5-dragter) (ISO 13982-1:2004) |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 13982-1:2004/A1:2010 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13982-2:2004 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler — Del 2: Prøvningsmetode til bestemmelse af indvendig lækage ind i tøjet af aerosoler af fine partikler (ISO 13982-2:2004) |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13995:2000 Beskyttelsesbeklædning — Mekaniske egenskaber — Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne mod gennemboring og dynamisk rivning af materialer (ISO 13995:2000) |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13997:1999 Beskyttelsesbeklædning. Mekaniske egenskaber. Bestemmelse af modstand mod skæring med skarpe genstande (ISO 13997:1999) |
4.7.2000 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 13997:1999/AC:2000 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13998:2003 Beskyttelsesbeklædning — Forklæder, bukser og veste til beskyttelse mod knivsnit og knivstik (ISO 13998:2003) |
28.8.2003 |
EN 412:1993 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN 14021:2003 Skærme til offroad-motorcykling beregnet til at beskytte motorcyklisten mod sten og små klippestykker — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14052:2012+A1:2012 Industrisikkerhedshjelme med høj ydeevne |
20.12.2012 |
EN 14052:2012 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 14058:2017 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 14058:2004 Anm. 2.1 |
31.5.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 14116:2015 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod flammer — Materialer, materialekombinationer og beklædning med begrænset flammespredning (ISO 14116:2015) |
11.12.2015 |
EN ISO 14116:2008 Anm. 2.1 |
31.1.2016 |
||||||||
|
CEN |
EN 14120:2003+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Vrist-, håndflade-, knæ- og albuebeskyttere til brugere af rullesportsudstyr — Krav og prøvningsmetoder |
23.11.2007 |
EN 14120:2003 Anm. 2.1 |
31.12.2007 |
||||||||
|
CEN |
EN 14126:2003 Beskyttelsesbeklædning — Krav til ydeevne og prøvningsmetoder for beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
|
EN 14126:2003/AC:2004 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14143:2013 Åndingsudstyr — Kredsløbsapparat til dykning — Krav, prøvning, mærkning |
13.12.2013 |
EN 14143:2003 Anm. 2.1 |
31.1.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN 14225-1:2017 Dykkerdragter — Del 1: Våddragter — Krav og prøvningsmetoder |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 14225-1:2005 Anm. 2.1 |
30.6.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 14225-2:2017 Dykkerdragter — Del 2: Tørdragter — Krav og prøvningsmetoder |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 14225-2:2005 Anm. 2.1 |
30.6.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 14225-3:2017 Dykkerdragter — Del 3: Aktivt opvarmede eller nedkølede dragtsystemer og -komponenter — Krav og prøvningsmetoder |
Dette er den første offentliggørelse |
EN 14225-3:2005 Anm. 2.1 |
30.6.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN 14225-4:2005 Dykkerdragter — Del 4: Dykkerdragter til en atmosfære — Krav til menneskelige faktorer og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14325:2004 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier — Prøvningsmetoder og ydelsesklassificering af materialer til kemisk beskyttelsesbeklædning, sømme og samlinger |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14328:2005 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snitsår med motordrevne knive — Krav og prøvningsmetoder |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14360:2004 Beskyttelsesbeklædning mod regn — Prøvningsmetoder for færdigsyet beklædning — Påvirkning fra højenergidråber fra oven |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14387:2004+A1:2008 Åndedrætsværn — Gasfiltre og kombinerede filtre — Krav, prøvning, mærkning |
20.6.2008 |
EN 14387:2004 Anm. 2.1 |
31.7.2008 |
||||||||
|
CEN |
EN 14404:2004+A1:2010 Personlige værnemidler — Knæbeskyttere for arbejde i knælende position |
6.5.2010 |
EN 14404:2004 Anm. 2.1 |
31.7.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 14435:2004 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat med halvmaske til anvendelse udelukkende med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14458:2004 Øjenværn — Ansigtsskærme (visirer) på hjelme til brand-, ambulance- og redningsmandskab |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 14460:1999 Beskyttelsesbeklædning til racerkørere — Beskyttelse mod varme og ild — Krav til ydeevne og prøvningsmetoder (ISO 14460:1999) |
16.3.2000 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 14460:1999/AC:1999 |
|
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 14460:1999/A1:2002 |
10.8.2002 |
Anm. 3 |
30.9.2002 |
||||||||
|
CEN |
EN 14529:2005 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat til evakueringsbrug med halvmaske og lungeautomat med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
19.4.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14593-1:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat — Del 1: Udstyr med helmaske — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 139:1994 Anm. 2.1 |
2.12.2005 |
||||||||
|
CEN |
EN 14593-2:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat — Del 2: Udstyr med halvmaske med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 139:1994 Anm. 2.1 |
2.12.2005 |
||||||||
|
|
EN 14593-2:2005/AC:2005 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14594:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow — Krav, prøvning, mærkning |
6.10.2005 |
EN 139:1994 EN 270:1994 EN 271:1995 EN 1835:1999 EN 12419:1999 Anm. 2.1 |
2.12.2005 |
||||||||
|
|
EN 14594:2005/AC:2005 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14605:2005+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Ydeevnekrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB [3] og PB [4]) |
6.5.2010 |
EN 14605:2005 Anm. 2.1 |
6.5.2010 |
||||||||
|
CEN |
EN 14786:2006 Beskyttelsesbeklædning — Bestemmelse af modstanden mod gennemtrængning af flydende sprøjte kemikalier, emulsion og dispersion — Forstøvningsprøve |
21.12.2006 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 14877:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesklæder for sandblæsningsarbejde med kornede slibemidler (ISO 14877:2002) |
28.8.2003 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15025:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod varme og ild — Prøvning af begrænset flammespredning (ISO 15025:2000) |
28.8.2003 |
EN 532:1994 Anm. 2.1 |
28.8.2003 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15027-1:2012 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 1: Dragter til daglig brug, krav inklusive sikkerhed (ISO 15027-1:2012) |
13.3.2013 |
EN ISO 15027-1:2002 Anm. 2.1 |
31.5.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15027-2:2012 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 2: Evakueringsdragter, krav inklusive sikkerhed (ISO 15027-2:2012) |
13.3.2013 |
EN ISO 15027-2:2002 Anm. 2.1 |
31.5.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15027-3:2012 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 3: Prøvningsmetoder (ISO 15027-3:2012) |
13.3.2013 |
EN ISO 15027-3:2002 Anm. 2.1 |
31.5.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 15090:2012 Fodtøj til brandmænd |
20.12.2012 |
EN 15090:2006 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN 15151-1:2012 Bjergbestigningsudstyr — Bremser — Del 1: Bremser med hjælpe-lukning, sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
20.12.2012 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15333-1:2008 Åndingsudstyr — Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange — Del 1: Lungeautomat |
20.6.2008 |
|
|
||||||||
|
|
EN 15333-1:2008/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15333-2:2009 Åndingsudstyr — Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange og lungeautomat — Del 2: Free flow udstyr |
6.5.2010 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15613:2008 Knæ- og albuebeskyttere til indendørs sport — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
5.6.2009 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15614:2007 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Laboratorieprøvningsmetoder og ydelseskrav til beskyttelsesbeklædning til brug i ødemarken |
23.11.2007 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15831:2004 Beklædning — Fysiologiske effekter — Bestemmelse af varmeisolering ved hjælp af en termisk dukke (ISO 15831:2004) |
6.10.2005 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16027:2011 Beskyttelsesbeklædning — Handsker med beskyttende effekt for målmænd i klubfodbold |
16.2.2012 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16350:2014 Beskyttelseshandsker — Handsker mod elektrostatiske risici |
12.12.2014 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16473:2014 Hjelme til brandmænd — tekniske redningshjelme |
11.12.2015 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16689:2017 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav til ydeevne for beskyttelsesbeklædning beregnet til redningsindsatser |
13.10.2017 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16716:2017 Bjergbestigningsudstyr — Lavineairbagsystemer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
13.10.2017 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 17249:2013 Sikkerhedsfodtøj til forebyggelse af snit fra kædesave (ISO 17249:2013) |
11.4.2014 |
EN ISO 17249:2004 Anm. 2.1 |
30.11.2015 |
||||||||
|
|
EN ISO 17249:2013/AC:2014 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 17491-3:2008 Beskyttelsesbeklædning — Prøvningsmetoder for beklædning til beskyttelse mod kemikalier — Del 3: Bestemmelse af dragters væsketæthed (jet-metode) (ISO 17491-3:2008) |
28.1.2009 |
EN 463:1994 Anm. 2.1 |
28.2.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 17491-4:2008 Beskyttelsesbeklædning — Prøvningsmetoder for beklædning til beskyttelse mod kemikalier — Del 4: Bestemmelse af dragters væsketæthed (påsprøjtningsmetode) (ISO 17491-4:2008) |
28.1.2009 |
EN 468:1994 Anm. 2.1 |
28.2.2009 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 19918:2017 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod flydende kemikalier — Måling af kumulativ permeation af kemikalier med lavt damptryk gennem materialer (ISO 19918:2017) |
Dette er den første offentliggørelse |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20344:2011 Fodværn — Prøvningsmetoder for fodtøj (ISO 20344:2011) |
16.2.2012 |
EN ISO 20344:2004 Anm. 2.1 |
30.6.2012 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20345:2011 Fodværn — Sikkerhedsfodtøj (ISO 20345:2011) |
16.2.2012 |
EN ISO 20345:2004 Anm. 2.1 |
30.6.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20346:2014 Personlige værnemidler — Beskyttelsesfodtøj (ISO 20346:2014) |
12.12.2014 |
EN ISO 20346:2004 Anm. 2.1 |
31.12.2014 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20347:2012 Fodværn — Arbejdsfodtøj (ISO 20347:2012) |
20.12.2012 |
EN ISO 20347:2004 Anm. 2.1 |
30.4.2013 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20349-1:2017 Personlige værnemidler — Fodtøj til beskyttelse mod risici i støberier og ved svejsning — Del 1: Krav og prøvningsmetoder til beskyttelse mod risici i støberier (ISO 20349-1:2017) |
15.12.2017 |
EN ISO 20349:2010 Anm. 2.1 |
20.4.2019 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20349-2:2017 Personlige værnemidler — Fodtøj til beskyttelse mod risici i støberier og ved svejsning — Del 2: Krav og prøvningsmetoder for beskyttelse mod risici ved svejsning og lignende processer (ISO 20349-2:2017) |
15.12.2017 |
EN ISO 20349:2010 Anm. 2.1 |
31.3.2018 |
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20471:2013 Beskyttelsesbeklædning — Tydeligt synlig advarselsbeklædning — Prøvningsmetoder og krav (ISO 20471:2013, Corrected version 2013-06-01) |
28.6.2013 |
EN 471:2003+A1:2007 Anm. 2.1 |
30.9.2013 |
||||||||
|
|
EN ISO 20471:2013/A1:2016 |
12.4.2017 |
Anm. 3 |
31.5.2017 |
||||||||
|
CEN |
EN 24869-1:1992 Akustik — Høreværn — Del 1: Subjektiv metode til måling af lyddæmpning (ISO 4869-1:1990) |
16.12.1994 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 27065:2017 Beskyttelsesbeklædning — Ydeevnekrav til beskyttelsesbeklædning til anvendere af pesticider såvel som efterfølgende eksponerede arbejdstagere (ISO 27065:2017) |
Dette er den første offentliggørelse |
|
|
||||||||
|
Cenelec |
EN 50286:1999 Elektrisk isolerende beskyttelsesbeklædning til lavspændingsinstallationer |
16.3.2000 |
|
|
||||||||
|
Cenelec |
EN 50321:1999 Elektrisk isolerende fodtøj til brug på lavspændingsinstallationer |
16.3.2000 |
|
|
||||||||
|
Cenelec |
EN 50365:2002 Elektriske isolerende hjelme til brug på lavspændingsinstallationer |
10.4.2003 |
|
|
||||||||
|
Cenelec |
EN 60743:2001 Arbejde under spænding — Terminologi for værktøj og udstyr IEC 60743:2001 |
10.4.2003 |
EN 60743:1996 Anm. 2.1 |
1.12.2004 |
||||||||
|
|
EN 60743:2001/A1:2008 IEC 60743:2001/A1:2008 |
9.7.2011 |
Anm. 3 |
9.7.2011 |
||||||||
|
Cenelec |
EN 60895:2003 Arbejde under spænding — Ledende beklædning til brug ved nominel spænding op til 800 kV a.c. og ± 600 kV d.c. IEC IEC 60895:2002 (ændret) |
6.10.2005 |
EN 60895:1996 Anm. 2.1 |
1.7.2006 |
||||||||
|
Cenelec |
EN 60903:2003 Arbejde under spænding — Handsker af isolerende materialer IEC IEC 60903:2002 (ændret) |
6.10.2005 |
EN 50237:1997 EN 60903:1992 + A11:1997 Anm. 2.1 |
1.7.2006 |
||||||||
|
Cenelec |
EN 60984:1992 Ærmer af isolerende materialer til arbejde under spænding IEC 60984:1990 (ændret) |
4.6.1999 |
|
|
||||||||
|
|
EN 60984:1992/A11:1997 |
4.6.1999 |
Anm. 3 |
4.6.1999 |
||||||||
|
|
EN 60984:1992/A1:2002 IEC 60984:1990/A1:2002 |
10.4.2003 |
Anm. 3 |
6.10.2005 |
||||||||
|
Anm. 1: |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af den europæiske standardiseringsorganisation, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt. |
|
Anm. 2.1: |
Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. |
|
Anm. 2.2: |
Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. |
|
Anm. 2.3: |
Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter eller tjenesteydelser, der falder ind under den nye standards anvendelsesområde, medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. Formodningen om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen gælder fortsat for produkter eller tjenesteydelser, der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde. |
|
Anm.3: |
I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. Den erstattede standard (kolonne 3) består derfor af EN CCCCC:YYYY og dens eventuelle tidligere tillæg, men ikke det nye anførte tillæg. På den angivne dato vil den erstattede standard ophøre med at give formodning om overensstemmelse væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. |
BEMÆRK:
|
— |
Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganisationer eller hos de nationale standardiseringsorganer, som der offentliggøres en fortegnelse over i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (4). |
|
— |
Standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på standarderne til alle de øvrige officielle EU-sprog. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte. |
|
— |
Henvisninger til berigtigelse »…/AC: YYYY« offentliggøres udelukkende til orientering. En berigtigelse fjerner trykfejl, sproglige fejl og lignende fejl fra standardens tekst og kan vedrøre en eller flere sprogudgaver (engelsk, fransk og/eller tysk) af en standard som vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation. |
|
— |
Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke at standarderne findes på alle officielle EU-sprog. |
|
— |
Denne fortegnelse erstatter alle tidligere fortegnelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
— |
Yderligere information om harmoniserede standarder og andre europæiske standarder kan findes på internettet: http://ec.europa.eu/growth/single-market/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm |
(1) EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51.
(2) EFT L 399 af 30.12.1989, s. 18.
(3) ESO: Europæisk standardiseringsorganisation:
|
— |
CEN: Rue de la Science 23, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien, tlf. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cen.eu) |
|
— |
Cenelec: Rue de la Science 23, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien, tlf. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cenelec.eu) |
|
— |
ETSI: 650, route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, Frankrig, tlf. +33 492944200; fax +33 493654716, (http://www.etsi.eu) |
(4) EFT C 338 af 27.9.2014, s. 31.
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/41 |
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF
(Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 113/04)
Dette er den første liste over referencer for harmoniserede standarder, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (1)
|
ESO (2) |
Standardens reference og titel (Referencedokument) |
Formodning om overensstemmelse begynder den (dato) Anm. 0 |
Reference for erstattet standard |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af den erstattede standard ophører den (dato) Anm. 1 |
||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
||||||||
|
CEN |
EN 136:1998 Åndedrætsværn — Helmasker — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 136:1998/AC:2003 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 137:2006 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat med helmaske — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 140:1998 Åndedrætsværn — Halvmasker og kvartmasker — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 140:1998/AC:1999 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 142:2002 Åndedrætsværn — Bidemundstykker — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 143:2000 Åndedrætsværn — Partikelfiltre — Krav, prøvning og mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 143:2000/AC:2005 |
|
|
|
||||||||
|
|
EN 143:2000/A1:2006 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 144-1:2000 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 1: Gevindtilslutninger |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 144-1:2000/A1:2003 |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 144-1:2000/A2:2005 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 144-2:1998 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 2: Ventilafgange |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 144-3:2003 Åndedrætsværn — Trykflaskeventiler — Del 3: Ventilafgange for Nitrox- og oxygen-dykkerblandinger |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 144-3:2003/AC:2003 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 145:1997 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat med komprimeret oxygen eller komprimeret oxygen-nitrogen — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 145:1997/A1:2000 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 148-1:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 1: Standardgevind |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 148-2:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 2: Centralgevind |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 148-3:1999 Åndedrætsværn — Gevind til ansigtsmasker — Del 3: Gevindforbindelse M 45 x 3 |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 149:2001+A1:2009 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse mod partikler — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 166:2001 Øjenværn — Almene krav |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 169:2002 Øjenværn — Filtre til svejsning og beslægtede processer — Transmissionskrav og anbefalet anvendelse |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 170:2002 Øjenværn — Ultraviolette filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 172:1994 Øjenværn — Solbeskyttelsesfiltre for erhvervsmæssig brug |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 172:1994/A1:2000 |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 172:1994/A2:2001 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 174:2001 Øjenværn — Skibriller til alpin skisport |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 175:1997 Personlige værnemidler — Udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 207:2017 Øjenværn — Filtre og øjenværn til beskyttelse mod laserstråling (laserbeskyttelsesbriller) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 208:2009 Øjenværn — Øjenværn til brug ved justeringsarbejde af laser og lasersystemer (laserjusteringsbriller) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 250:2014 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 342:2017 Beskyttelsesbeklædning — Beklædningssystemer og -genstande til beskyttelse mod kulde |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 343:2003+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelse mod regn |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 343:2003+A1:2007/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-1:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 1: Høreværn af koptypen |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-2:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 2: Ørepropper |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-3:2002 Høreværn — Generelle krav — Del 3: Høreværn af koptypen fæstnet på en industrisikkerhedshjelm |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-4:2001 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 4: Niveauafhængige ørekopper |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 352-4:2001/A1:2005 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-5:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 5: Ørekopper med aktiv lyddæmpning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 352-5:2002/A1:2005 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-6:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 6: Ørekopper med audio-kommunikation |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-7:2002 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder — Del 7: Niveauafhængige ørepropper |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 352-8:2008 Høreværn — Sikkerhedskrav og prøvning — Del 8: Ørekopper til underholdningsformål |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 353-1:2014+A1:2017 Faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 353-2:2002 Faldsikringsmateriel — Del 2: Glidesystemer med en fleksibel ankerline |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 354:2010 Faldsikringsmateriel — Liner |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 355:2002 Faldsikringsmateriel — Energiabsorbere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 358:1999 Faldsikringsmateriel — Støttebælter og støtteliner |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 360:2002 Faldsikringsmateriel — Automatiske fangindretninger |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 361:2002 Faldsikringsmateriel — Seler |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 362:2004 Faldsikringsmateriel — Forbindelsesled |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 365:2004 Personlige værnemidler og faldsikringsmateriel — Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 365:2004/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 374-1:2016 Beskyttelseshandsker mod kemikalier og mikroorganismer — Del 1: Terminologi og ydeevnekrav (ISO 374-1:2016) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 374-5:2016 Beskyttelseshandsker mod farlige kemikalier og mikroorganismer — Del 5: Terminologi og ydeevnekrav for mikroorganisme-risici (ISO 374-5:2016) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 379:2003+A1:2009 Øjenværn — Automatiske svejsefiltre |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-5:1995 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 5: Krav til benbeskyttere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-7:1999 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 7: Krav til beskyttelseshandsker |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-9:1997 Beskyttelsesklæder for brugere af håndbårne kædesave — Del 9: Krav til beskyttelsesgamacher |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 381-11:2002 Beskyttelsesbeklædning for brugere af håndbårne kædesave — Del 11: Krav til beskyttelsesbeklædning til overkroppen |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 388:2016 Beskyttelseshandsker mod mekaniske risici |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 397:2012+A1:2012 Industrisikkerhedshjelme |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 402:2003 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med lungeautomat og helmaske eller bidemundstykke — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 403:2004 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Engangshætte med filter til evakuering ved brand — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 404:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Filtrerende åndedrætsværn til carbonmonoxid — Krav, prøvning og mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 405:2001+A1:2009 Åndedrætsværn — Filtrerende ansigtsmasker med ventiler til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 407:2004 Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og/eller ild) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 420:2003+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker — Generelle krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 421:2010 Beskyttelseshandsker mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 443:2008 Brandmandshjelme til brandbekæmpelse i bygninger og andre bebyggelsesanlæg |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 469:2005 Beskyttelsesbeklædning til brandmænd — Krav til ydeevne for brandindsatsdragter |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 469:2005/A1:2006 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
|
EN 469:2005/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 511:2006 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelseshandsker mod kulde |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 564:2014 Bjergbestigningsudstyr — Udstyrsreb — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 565:2017 Bjergbestigningsudstyr — Tape — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 566:2017 Bjergbestigningsudstyr — Slynger — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 567:2013 Bjergbestigningsudstyr — Rebbremser — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 568:2015 Bjergbestigningsudstyr — Isankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 569:2007 Bjergbestigningsudstyr — Bolte — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 659:2003+A1:2008 Beskyttelseshandsker til brandmænd |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 659:2003+A1:2008/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 795:2012 Faldsikring — Forankringsudstyr |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
Advarsel: Denne offentliggørelse vedrører ikke det udstyr, der beskrives i:
For så vidt angår type, A, C og D vedrører denne offentliggørelse ikke punkt: 4.5, 5.2.2, 6, 7; bilag A og bilag ZA. Der er for ovennævnte udstyr ikke nogen formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2016/425, fordi de ikke betragtes som PV. |
||||||||||||
|
CEN |
EN 812:2012 Hård arbejdshat |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 813:2008 Faldsikringsmateriel — Bælte med siddegjorde |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 943-1:2015 Beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler — Del 1: Ydeevnekrav til »gastætte« (type 1) kemikaliebeskyttelsesdragter |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 958:2017 Bjergbestigningsudstyr — Energiabsorberende systemer til klettersteigklatring (via ferrata) — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 966:2012+A1:2012 Luftsportshjelme |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1073-2:2002 Beskyttelsesbeklædning mod radioaktiv forurening — Del 2: Krav og prøvningsmetoder for ikke-ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikulær radioaktiv forurening |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1077:2007 Hjelme til alpine skiløbere og til brugere af snowboards |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1078:2012+A1:2012 Cykelhjelme og hjelme til brugere af skateboards og rulleskøjter |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1080:2013 Beskyttelseshjelme til småbørn |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1082-1:1996 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 1: Brynjehandsker og armværn |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1082-2:2000 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snit- og stiksår ved arbejde med knive — Del 2: Handsker og armværn fremstillet af andre materialer end ringbrynje |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1146:2005 Åndedrætsværn til evakueringsbrug — Trykflaskeapparat med hætte — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1149-5:2008 Beskyttelsesbeklædning — Elektrostatiske egenskaber — Del 5: Krav til materialets ydeevne og design |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1150:1999 Beskyttelsesbeklædning — Synlig beklædning til ikke-arbejdsmæssig brug — Prøvningsmetoder og krav |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1385:2012 Kanohjelme og hjelme til fossejlads |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1486:2007 Beskyttelsesbeklædning for brandmænd — Prøvningsmetoder og krav til reflekterende beklædning til specialiseret bekæmpelse af brand |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1497:2007 Faldsikring — Redningsseler |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1731:2006 Øjenværn — Øjen- og ansigtsbeskyttelse af nettypen |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1827:1999+A1:2009 Åndedrætsværn — Halvmasker uden indåndingsventiler og med udskiftelige filtre til beskyttelse mod gasser eller gasser og partikler eller partikler alene — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1891:1998 Faldsikringsmateriel — Kernmantelreb med lav strækevne |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 1938:2010 Øjenværn — Beskyttelsesbriller til motorcyklister og knallertkørere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 10819:2013 Mekaniske vibrationer og chok — Hånd-arm-vibrationer — Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen (ISO 10819:2013) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 10862:2009 Fritidsbåde — Hurtigudløsningssystem for trapezstrop (ISO 10862:2009) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12021:2014 Åndedrætsværn — Trykluft egnet til indånding (åndemiddelluft) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12083:1998 Åndedrætsværn — Filtre med luftslange (ikke-maskemonterede filtre) — Partikelfiltre, gasfiltre og kombinerede filtre — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12083:1998/AC:2000 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12270:2013 Bjergbestigningsudstyr — Kiler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12275:2013 Bjergbestigningsudstyr — Forbindelsesklemmer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12276:2013 Bjergbestigningsudstyr — Friktionsankre — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12277:2015 Bjergbestigningsudstyr — Seler — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12278:2007 Bjergbestigningsudstyr — Remskiver — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12312-1:2013 Øjen- og ansigtsbeskyttelse — Solbriller og lignende briller — Del: Solbriller til generelle formål (ISO 12312-1:2013) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12312-1:2013/A1:2015 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12312-2:2015 Øjen- og ansigtsbeskyttelse — Solbriller og lignende briller — Del 2: Øjenbeskyttelse for direkte observation af solen (ISO 12312-2:2015) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12401:2009 Fritidsbåde — Sikkerhedssele til brug på dæk og sikkerhedsliner — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12401:2009) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-5:2006 Personligt flydeudstyr — Del 5: Svømmeveste (niveau 50) — Sikkerhedskrav (ISO 12402-5:2006) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-5:2006/AC:2006 |
|
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-5:2006/A1:2010 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-6:2006 Personligt flydeudstyr — Del 6: Redningsveste og svømmeveste til specielle formål — Sikkerhedskrav og yderligere prøvningsmetoder (ISO 12402-6:2006) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-6:2006/A1:2010 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 12402-8:2006 Personligt flydeudstyr — Del 8: Tilbehør — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (ISO 12402-8:2006) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 12402-8:2006/A1:2011 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 12477:2001 Beskyttelseshandsker til svejsere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12477:2001/A1:2005 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 12492:2012 Bjergbestigningsudstyr — Hjelme til bjergbestigere — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12841:2006 Faldsikringsmateriel — Rebadgangssystem — Anordning til regulering af reb |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 12941:1998 Åndedrætsværn — Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12941:1998/A1:2003 |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12941:1998/A2:2008 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 12942:1998 Åndedrætsværn — Åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt helmaske, halvmaske eller kvartmaske — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12942:1998/A1:2002 |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 12942:1998/A2:2008 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 13034:2005+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Ydeevnekrav til kemikaliebeskyttelsesbeklædning, som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6- og type PB [6]-udstyr) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13061:2009 Beskyttelsesbeklædning — Skinnebensbeskyttere til fodboldspillere — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13158:2009 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesjakker, krops- og skulderbeskyttelse for brug i ridesporten: For ryttere og ved arbejde med heste, og for kuske — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13178:2000 Øjenværn — Øjenbeskyttelse til motorslædebrugere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-1:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 1: Generelle krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-2:2000 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 2: Yderligere krav og prøvningsmetoder til vristbeskyttere, skinnebensbeskyttere og underarmsbeskyttere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-3:2013 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 3: Yderligere krav og prøvningsmetoder til beskyttelse af overkroppen |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-4:2001 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 4: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hovedbeskyttelse |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 13277-4:2001/A1:2007 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-5:2002 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 5: Yderligere krav og prøvningsmetoder til genital- og underlivsbeskyttelse |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-6:2003 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 6: Yderligere krav og prøvningsmetoder til brystbeskyttelse til kvinder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-7:2009 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 7: Yderligere krav og prøvningsmetoder til hånd- og fodbeskyttere |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13277-8:2017 Beskyttelsesudstyr til kampsport — Del 8: Yderligere krav og prøvningsmetoder til ansigtsbeskyttelse til karate |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13356:2001 Beskyttelsesbeklædning — Synligt tilbehør til ikke-professionelt brug (personreflekser) — Prøvningsmetoder og krav |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13484:2012 Hjelme til brugere af kælke |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13546:2002+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, overkrop-, ben-, fod- og skridtbeskyttelse til hockeymålmænd og skinnebensbeskyttere til hockeyspillere — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13567:2002+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Hånd-, arm-, bryst-, underlivs-, ben-, skridt- og ansigtsbeskyttelse til fægtere — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13594:2015 Beskyttelseshandsker til professionelle motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13595-1:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 1: Generelle krav |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13595-3:2002 Beskyttelsesbeklædning til professionelle motorcyklister — Jakker, bukser og heldragter eller todelte dragter — Del 3: Prøvningsmetoder til bestemmelse af bristestyrke |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13634:2017 Sikkerhedsfodtøj til motorcyklister — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13688:2013 Beskyttelsesbeklædning — Generelle krav (ISO 13688:2013) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13781:2012 Beskyttelseshjelme til førere af og passagerer på snescootere og bobslæder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13794:2002 Åndedrætsværn — Kredsløbsapparat for evakuering — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13832-2:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 2: Krav til fodtøj, som er modstandsdygtige mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13832-3:2006 Fodværn — Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier — Del 3: Krav til fodtøj, som har en høj modstandsevne mod kemikalier under laboratoriebetingelser |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 13949:2003 Åndingsudstyr — Dykkerudstyr — Trykflaskeapparat til komprimeret Nitrox eller oxygen — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13982-1:2004 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler — Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5 -dragter) (ISO 13982-1:2004) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 13982-1:2004/A1:2010 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 13998:2003 Beskyttelsesbeklædning — Forklæder, bukser og veste til beskyttelse mod knivsnit og knivstik (ISO 13998:2003) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14021:2003 Skærme til offroad-motorcykling beregnet til at beskytte motorcyklisten mod sten og små klippestykker — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14052:2012+A1:2012 Industrisikkerhedshjelme med høj ydeevne |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14058:2017 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14120:2003+A1:2007 Beskyttelsesbeklædning — Vrist-, håndflade-, knæ- og albuebeskyttere til brugere af rullesportsudstyr — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14126:2003 Beskyttelsesbeklædning — Krav til ydeevne og prøvningsmetoder for beskyttelsesbeklædning mod smitsomme agenter |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 14126:2003/AC:2004 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14143:2013 Åndingsudstyr — Kredsløbsapparat til dykning — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14225-1:2017 Dykkerdragter — Del 1: Våddragter — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14225-2:2017 Dykkerdragter — Del 2: Tørdragter — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14225-3:2017 Dykkerdragter — Del 3: Aktivt opvarmede eller nedkølede dragtsystemer og -komponenter — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14328:2005 Beskyttelsesbeklædning — Handsker og armværn til beskyttelse mod snitsår med motordrevne knive — Krav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14387:2004+A1:2008 Åndedrætsværn — Gasfiltre og kombinerede filtre — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14435:2004 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat med halvmaske til anvendelse udelukkende med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 14460:1999 Beskyttelsesbeklædning til racerkørere — Beskyttelse mod varme og ild — Krav til ydeevne og prøvningsmetoder (ISO 14460:1999) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 14460:1999/A1:2002 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
|
EN ISO 14460:1999/AC:1999 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14529:2005 Åndedrætsværn — Trykflaskeapparat til evakueringsbrug med halvmaske og lungeautomat med overtryk — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14593-1:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med lungeautomat — Del 1: Udstyr med helmaske — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14594:2005 Åndedrætsværn — Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow — Krav, prøvning, mærkning |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 14594:2005/AC:2005 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 14605:2005+A1:2009 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier — Ydeevnekrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB [3] og PB [4]) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 14877:2002 Beskyttelsesbeklædning — Beskyttelsesklæder for sandblæsningsarbejde med kornede slibemidler (ISO 14877:2002) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15027-1:2012 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 1: Dragter til daglig brug, krav inklusive sikkerhed (ISO 15027-1:2012) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 15027-2:2012 Beskyttelsesbeklædning — Redningsdragter — Del 2: Evakueringsdragter, krav inklusive sikkerhed (ISO 15027-2:2012) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15090:2012 Fodtøj til brandmænd |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15151-1:2012 Bjergbestigningsudstyr — Bremser — Del 1: Bremser med hjælpe-lukning, sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15333-1:2008 Åndingsudstyr — Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange — Del 1: Lungeautomat |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN 15333-1:2008/AC:2009 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15333-2:2009 Åndingsudstyr — Dykkerapparat med trykluftforsyningsslange og lungeautomat — Del 2: Free flow udstyr |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 15613:2008 Knæ- og albuebeskyttere til indendørs sport — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16027:2011 Beskyttelsesbeklædning — Handsker med beskyttende effekt for målmænd i klubfodbold |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16350:2014 Beskyttelseshandsker — Handsker mod elektrostatiske risici |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16473:2014 Hjelme til brandmænd — tekniske redningshjelme |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN 16716:2017 Bjergbestigningsudstyr — Lavineairbagsystemer — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 17249:2013 Sikkerhedsfodtøj til forebyggelse af snit fra kædesave (ISO 17249:2013) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 17249:2013/AC:2014 |
|
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20345:2011 Fodværn — Sikkerhedsfodtøj (ISO 20345:2011) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20346:2014 Personlige værnemidler — Beskyttelsesfodtøj (ISO 20346:2014) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 20347:2012 Fodværn — Arbejdsfodtøj (ISO 20347:2012) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 2471:2013 Beskyttelsesbeklædning — Tydeligt synlig advarselsbeklædning — Prøvningsmetoder og krav (ISO 2471:2013, Corrected version 2013-06-01) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
|
EN ISO 2471:2013/A1:2016 |
21.4.2018 |
Anm. 3 |
|
||||||||
|
CEN |
EN ISO 27065:2017 Beskyttelsesbeklædning — Ydeevnekrav til beskyttelsesbeklædning til anvendere af pesticider såvel som efterfølgende eksponerede arbejdstagere (ISO 27065:2017) |
21.4.2018 |
|
|
||||||||
|
Anm. 0: |
Dette er den dato, fra hvilken overholdelse af den harmoniserede standard eller dele deraf giver formodning om overensstemmelse med de relevante krav i EU-lovgivningen. |
|
Anm. 1: |
Formodning om overensstemmelse ved efterlevelse af standarden vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af den europæiske standardiseringsorganisation, men brugerne af disse standarder gøres opmærksom på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt. |
|
Anm. 2.1: |
Den nye (eller ændrede) standard har samme anvendelsesområde som den erstattede standard. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af den erstattede standard ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. |
|
Anm. 2.2: |
Den nye standard har et bredere anvendelsesområde end de erstattede standarder. Fra og med den anførte dato medfører efterlevelse af de erstattede standarder ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. |
|
Anm. 2.3: |
Den nye standard har et snævrere anvendelsesområde end den erstattede standard. For produkter eller tjenesteydelser, der falder ind under den nye standards anvendelsesområde, medfører efterlevelse af den (delvis) erstattede standard fra og med den anførte dato ikke længere formodning om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen. Formodningen om overensstemmelse med væsentlige eller andre krav i EU-lovgivningen gælder fortsat for produkter eller tjenesteydelser, der falder inden for den (delvis) erstattede standards anvendelsesområde, men ikke inden for den nye standards anvendelsesområde. |
|
Anm.3: |
I tilfælde af tillæg til standarder er referencestandarden EN CCCCC:YYYY, inkl. eventuelle tidligere tillæg, og det nye anførte tillæg. |
BEMÆRK:
|
— |
Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganisationer eller hos de nationale standardiseringsorganer, som der offentliggøres en fortegnelse over i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (3). |
|
— |
Standarder vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer på engelsk (CEN og Cenelec offentliggør også standarder på fransk og tysk). Derefter oversætter de nationale standardiseringsorganer titlerne på standarderne til alle de øvrige officielle EU-sprog. Europa Kommissionen er ikke ansvarlig for, om de titler, der forelægges med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er korrekte. |
|
— |
Henvisninger til berigtigelse »…/AC: YYYY« offentliggøres udelukkende til orientering. En berigtigelse fjerner trykfejl, sproglige fejl og lignende fejl fra standardens tekst og kan vedrøre en eller flere sprogudgaver (engelsk, fransk og/eller tysk) af en standard som vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation. |
|
— |
Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke, at standarderne findes på alle officielle EU-sprog. |
|
— |
Europa-Kommissionen sørger for at ajourføre listen. |
|
— |
Yderligere information om harmoniserede standarder og andre europæiske standarder kan findes på internettet: http://ec.europa.eu/growth/single-market/european-standards/harmonised-standards/index_en.htm |
(1) EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51.
(2) ESO: Europæisk standardiseringsorganisation:
|
— |
CEN: Rue de la Science 23, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien, tlf. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cen.eu) |
|
— |
Cenelec: Rue de la Science 23, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien, tlf. +32 25500811; fax +32 25500819 (http://www.cenelec.eu) |
|
— |
ETSI: 650, route des Lucioles, 06921 Sophia Antipolis, Frankrig, tlf. +33 492944200; fax +33 493654716, (http://www.etsi.eu) |
(3) EFT C 338 af 27.9.2014, s. 31.
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/65 |
Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Fusionskontrol på mødet den 21. september 2016 om et udkast til afgørelse i sag M.7801 — Wabtec/Faiveley Transport
Referent: Estland
(2018/C 113/05)
Fusion
|
1. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion udgør en fusion som defineret i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). |
|
2. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har en EU-dimension, jf. fusionsforordningens artikel 1, stk. 3. |
Relevante markeder
|
3. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens afgrænsning af de relevante produktmarkeder og geografiske markeder i afgørelsesudkastet. |
|
4. |
Navnlig er det rådgivende udvalg enigt med Kommissionen i følgende:
|
Konkurrencevurdering
|
5. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at markederne for udstyr til rullende materiel bør vurderes på OEM-niveau (fabrinkanter af originaludstyr), undtagen de komponenter, der ofte skal udskiftes (f.eks. friktionsmaterialer og bremseskiver), for hvilke der bør foretages en særskilt vurdering på IAM-niveau (selvstændige eftermarkeder). |
|
6. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den påtænkte fusion som oprindeligt anmeldt af den anmeldende part sandsynligvis vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt i det indre marked eller en væsentlig del heraf, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling med hensyn til:
|
|
7. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion ikke vil hæmme den effektive konkurrence væsentligt på de øvrige markeder, som er berørt af den anmeldte fusion. |
Tilsagn
|
8. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at tilsagnene er tilstrækkelige til at løse de konkurrenceproblemer, som den anmeldte fusion giver anledning til med hensyn til:
|
Forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen
|
9. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion, forudsat at tilsagnene opfyldes til fulde, næppe vil hæmme den effektive konkurrence væsentligt i det indre marked eller en væsentlig del heraf. |
|
10. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion bør erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen, jf. fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57. |
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/67 |
Høringskonsulentens endelige rapport (1)
Sag M.7801 — Wabtec/Faiveley Transport
(2018/C 113/06)
|
1. |
Den 4. april 2016 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) i overensstemmelse med artikel 4 i fusionsforordningen (2) anmeldelse af en planlagt fusion (»den anmeldte fusion«), hvorved Westinghouse Air Brake Technologies Corporation (»Wabtec«) gennem opkøb af aktier erhverver indirekte enekontrol over hele Faiveley Transport S.A. (»Faiveley«). Wabtec benævnes herefter »den anmeldende part«, mens Wabtec og Faiveley tilsammen benævnes »parterne«. |
|
2. |
Den 12. maj 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse om at indlede proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), idet den fandt, at der var alvorlig tvivl om den anmeldte fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen med hensyn til markederne for hele pneumatiske bremsesystemer og delsystemer heraf (bogiebremser og pneumatiske bremskontroller), strømaftagere, bremseskiver og friktionsmaterialer. |
|
3. |
Den 17. juni 2016 vedtog Kommissionen efter aftale med den anmeldende part en afgørelse efter fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, om at forlænge andenfasebehandlingen af den anmeldte fusion og fristen for vedtagelse af den endelige afgørelse med 20 dage. |
|
4. |
Den 8. juli 2016 blev fristen afbrudt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i fusionsforordningen og artikel 9 i gennemførelsesbestemmelserne til fusionsforordningen (3). Fristafbrydelsen ophørte den 13. juli 2016. |
|
5. |
Den 25. juli 2016 afgav den anmeldende part nogle tilsagn til Kommissionen (»de første tilsagn«), hvorefter Kommissionen indledte en markedstest for at undersøge, om disse første tilsagn ville løse de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde konstateret under andenfasebehandlingen på markederne for produktion og levering af sintrede bremsepuder og bremseklodser på det selvstændige eftermarked (»IAM«) i EØS. |
|
6. |
Efter at have modtaget Kommissionens bemærkninger vedrørende gennemgangen af de første tilsagn og resultatet af markedstesten afgav den anmeldende part den 16. august 2016 nogle reviderede tilsagn til Kommissionen (»de endelige tilsagn«). |
|
7. |
Der blev i denne sag ikke fremsat nogen anmodning om at blive hørt som interesseret tredjepart. |
|
8. |
Kommissionen udsendte ikke nogen klagepunktsmeddelelse efter fusionsgennemførelsesforordningens artikel 13, stk. 2. Der var ingen formel mundtlig høring efter samme forordnings artikel 14. |
|
9. |
I udkastet til afgørelse erklæres den anmeldte fusion forenelig med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at den anmeldende part opfylder de tilsagn, som er knyttet til udkastet til afgørelse i form af betingelser og forpligtelser. |
|
10. |
Jeg har i henhold til artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU undersøgt, om udkastet til afgørelse kun omhandler klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til, og jeg konkluderer, at det er tilfældet. |
|
11. |
Jeg har ikke modtaget andre procedureanmodninger eller klager i forbindelse med sagsbehandlingen, og jeg finder som helhed, at parternes ret til en effektiv udøvelse af deres procedurerettigheder er blevet overholdt i denne sag. |
Bruxelles, den 22. september 2016.
Joos STRAGIER
(1) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (»afgørelse 2011/695/EU«).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1) (»fusionsforordningen«).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1) (»fusionsgennemførelsesforordningen«).
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/68 |
Resumé af Kommissionens afgørelse
af 4. oktober 2016
om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen
(Sag M.7801 — Wabtec/Faiveley Transport)
(meddelt under nummer C(2016) 6325)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
(2018/C 113/07)
Den 4. oktober 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse i en fusionssag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1) (»fusionsforordningen«), særlig artikel 8, stk. 2. En ikke-fortrolig, og eventuelt midlertidig, version af afgørelsens fulde ordlyd kan findes på engelsk på Generaldirektoratet for Konkurrences websted: http://ec.europa.eu/comm/competition/index_en.html.
I. PARTERNE
|
1. |
Westinghouse Air Brake Technologies Corporation (»Wabtec«) er en international virksomhed beliggende i USA, der beskæftiger sig med fremstilling og salg af jernbanemateriel og levering af tjenesteydelser til jernbanesektoren. Wabtec er markedets førende virksomhed på det amerikanske kontinent. |
|
2. |
Faiveley Transport S.A. (»Faiveley«) er en fransk virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling og salg af integrerede systemer og tjenesteydelser til jernbanesektoren. Virksomhedens aktiviteter er koncentreret om det europæiske marked. |
|
3. |
Wabtec benævnes herefter »den anmeldende part«, mens Wabtec og Faiveley tilsammen benævnes »parterne«. |
II. TRANSAKTIONEN
|
4. |
Transaktionen består i, at Wabtec som defineret i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), gennem opkøb af aktier erhverver indirekte enekontrol over hele Faiveley (»transaktionen«). |
III. EU-DIMENSION
|
5. |
Parterne har tilsammen en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 2 500 mio. EUR (2) (Wabtec 2 292 mio. EUR og Faiveley 1 048 mio. EUR). Den samlede omsætning for begge berørte virksomheder overstiger 100 mio. EUR, og hver virksomheds samlede omsætning overstiger 25 mio. EUR i hvert af landene Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige. Hver af de berørte virksomheder har en omsætning på EU-plan på over 100 mio. EUR (Wabtec […] mio. EUR, og Faiveley […] mio. EUR), men de opnår ikke over to tredjedele af deres samlede omsætning på EU-plan inden for en og samme medlemsstat. |
|
6. |
Fusionen har derfor en EU-dimension i henhold til artikel 1, stk. 3, i fusionsforordningen. |
IV. SAGSFORLØB
|
7. |
Den 4. april 2016 modtog Kommissionen anmeldelsen i sagen. |
|
8. |
Den 12. maj 2016 vedtog Kommissionen en afgørelse efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), om at indlede proceduren. |
|
9. |
Den 17. juni 2016 vedtog Kommissionen efter aftale med den anmeldende part en afgørelse efter fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, om at forlænge fristen for vedtagelse af den endelige afgørelse med 20 dage. |
|
10. |
Den 8. juli 2016 blev fristen for vedtagelse af en endelig afgørelse afbrudt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i fusionsforordningen og artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 (3) om gennemførelse af fusionsforordningen. Fristafbrydelsen ophørte den 13. juli 2016. |
|
11. |
Den 25. juli 2016 afgav den anmeldende part et antal tilsagn til Kommissionen (»de første tilsagn«). |
|
12. |
Den 25. juli 2016 iværksatte Kommissionen en markedstest for at undersøge, om de første tilsagn kunne løse de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påvist. |
|
13. |
Den 16. august 2016 afgav den anmeldende part de reviderede tilsagn til Kommissionen (»de endelige tilsagn«). |
V. RELEVANTE PRODUKTMARKEDER (4)
a. Originaludstyrsmarked (»OEM«) og selvstændigt eftermarked (»IAM«)
|
14. |
I togindustrien foregår handelen generelt på to niveauer: i) salg til originaludstyrsfabrikanter (»OEM'er«), herunder både producenter af rullende materiel og producenter af delsystemer, og ii) salg på det selvstændige eftermarked (»IAM«) til jernbaneselskaber. |
|
15. |
I overensstemmelse med resultaterne af en tidligere sag (5) konkluderede Kommissionen, at eftersom IAM i store træk følger og afspejler situationen på OEM-markedet, er det hensigtsmæssigt at vurdere markederne for togsystemer og togdelsystemer på OEM-niveauet. Imidlertid har Kommissionen vurderet IAM-niveauet separat for de komponenters vedkommende, som skal udskiftes regelmæssigt i et togs levetid (f.eks. friktionsmaterialer og bremseskiver). |
b. Pneumatiske friktionsbremsesystemer og delsystemer heraf
|
16. |
Der findes en række forskellige tekniske metoder til at bremse eller standse et tog, f.eks. friktionsbremser, magnetiske bremser og dynamiske bremser. Kun friktionsbremser er relevante for vurderingen af transaktionen. |
|
17. |
I overensstemmelse med resultaterne i en tidligere sag (6) konkluderede Kommissionen, at fremstilling og salg af hele friktionsbremsesystemer til jernbanekøretøjer udgør et særskilt marked (i modsætning til andre bremsetyper), og at der kan skelnes mellem pneumatiske og hydrauliske systemer. |
|
18. |
Kommissionen konkluderede endvidere, at markedet for hele friktionsbremsesystemer sandsynligvis i det mindste er opdelt i elektroniske (»elektropneumatiske«) og ikke-elektroniske bremsesystemer, og at det ikke kan udelukkes, at yderligere differentiering er relevant alt efter typen af det berørte rullende materiel (højhastighedstog, regionaltog, undergrundstog osv.). Kommissionen traf imidlertid ikke en afgørelse om dette spørgsmål, da resultatet af vurderingen af konkurrencen var det samme ved alle alternativer. |
|
19. |
Desuden konkluderede Kommissionen, at der findes særskilte markeder for delsystemer af pneumatiske friktionsbremsesystemer: i) bogiebremser, ii) bremsekontroller og iii) lufttilførselsenheder. Kommissionen bemærkede endvidere, at der ville gøre sig lignende overvejelser gældende for bremsekontroller med hensyn til at sondre mellem elektroniske og ikke-elektroniske som for de hele pneumatiske bremsesystemer. Bogiebremser, skivebremser (7) og klodsbremser (8) udgør nemlig sandsynligvis særskilte markeder. Kommissionen traf imidlertid ikke en afgørelse om de nøjagtige produktmarkedsdefinitioner, da resultatet af vurderingen af konkurrencen var det samme ved alle alternativer. |
c. Strømaftagere og kontaktstykker
|
20. |
En strømaftager er det udstyr, der bruges til at overføre elektrisk strøm fra køreledninger til et køretøj, der kører i spor (9). Oven på strømaftageren er der placeret et kontaktstykke med henblik på den faktiske kontakt med køreledningen. |
|
21. |
Kommissionen konkluderede, at de relevante marked enten skulle være fremstilling og salg af strømaftagere til alle tre typer rullende materiel, eller at markedet skulle segmenteres efter typen af det berørte rullende materiel. Markedsundersøgelsen tydede på, at navnlig strømaftagere til højhastighedstog kan udgøre et særskilt marked (i modsætning til f.eks. strømaftagere til eldrevne fjern- og regionaltogsæt). Kommissionen traf imidlertid ikke en afgørelse om dette spørgsmål, da resultatet af vurderingen af konkurrencen var det samme ved alle alternativer. |
|
22. |
Desuden konkluderede Kommissionen, at der findes et særskilt marked for kontaktstykker. |
d. Friktionsmaterialer
|
23. |
Friktionsbremsesystemer får et tog til at tage farten af eller standse ved at omdanne kinetisk energi til varme. Friktionsmaterialer er væsentlige dele i et sådant bremsesystem, idet de ved at blive trykket mod en bremseskive eller løbeflade tilvejebringer den fornødne friktion til at omdanne energien. |
|
24. |
Friktionsmaterialer til togsystemer er primært enten organiske eller sintrede (10). De optræder også i to primære udformninger, nemlig enten bremsepuder til skivebremser (trykkes mod en bremseskive) eller bremsesko/-klodser til klodsbremser (trykkes direkte mod en løbeflade). |
|
25. |
Kommissionen konkluderede, at der findes særskilte produktmarkeder for i) organiske puder, ii) sintrede puder, iii) organiske klodser og iv) sintrede klodser. Hvert af disse markeder bør også segmenteres i OEM-salg og IAM-salg. Kommissionen lod spørgsmålet om, hvorvidt et marked for sintrede puder burde segmenteres yderligere i stive og bøjelige puder og i pucker og puder, stå ubesvaret. |
e. Bremseskiver
|
26. |
Bremseskiver er komponenter i en mekanisk bogiebremse. Bremsepuder trykkes ind mod bremseskiverne og sørger for, at kinetisk energi omdannes til varme for at tage farten af eller standse toget. |
|
27. |
Kommissionen konkluderede, at bremseskiver udgør et særskilt marked. Markedet bør også segmenteres i OEM-salg og IAM-salg. |
VI. GEOGRAFISK RELEVANTE MARKEDER
|
28. |
Kommissionen konkluderede, at de relevante geografiske markeder for alle de af transaktionen berørte produkter er sammenfaldende med EØS. |
VII. VURDERING
a. Væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence
|
29. |
Kommissionen er nået frem til den konklusion, at transaktionen i betydelig grad ville hindre den effektive konkurrence på
|
|
30. |
Den effektive konkurrence på disse markeder ville i betydelig grad blive hæmmet af transaktionen af følgende primære grunde: |
|
31. |
For det første ville parternes kombinerede markedsandele være høje: [60-70] % inden for sintrede puder med en stigning på [10-20] procentpoint og [90-100] % inden for klodser med en stigning på [0-5] procentpoint. De resterende konkurrenter ville udgøre et fåtal — i praksis Federal Mogul og Knorr-Bremse — og de ville være betydeligt mindre. Desuden stammer Knorr-Bremses salg delvist fra salg af sintrede materialer fremstillet af Wabtec til Knorr-Bremse. |
|
32. |
For det andet er parterne nære konkurrenter. De er ofte godkendte leverandører til de samme flåder af rullende materiel, og de ligger i skarp konkurrence om større projekter. F.eks. indgav parterne for nylig bud i talrige runder med konstant faldende priser i konkurrence med hinanden i forbindelse med et udbud lanceret af det franske jernbaneselskab SNCF om levering af sintrede bremsepuder til TGV-flåden. |
|
33. |
For det tredje presser leverandørerne af organiske friktionsmaterialer ikke i betydelig grad leverandørerne af sintrede materialer. Det er sjældent forekommende og teknisk besværligt at skifte mellem sintrede og organiske friktionsmaterialer. |
|
34. |
For det fjerde er der massive hindringer for adgang. Udvikling af sintrede friktionsmaterialer kræver betydelige investeringer, og da produkterne er centrale sikkerhedskomponenter i et tog, er de omfattet af strenge lovkrav. At nye konkurrenter opnår adgang til markedet efter transaktionen, forekommer usandsynligt. |
|
35. |
For det femte har flere markedsdeltagere — herunder jernbaneselskaber, producenter af rullende materiel, konkurrenter inden for friktionsmaterialer og en konkurrent inden for bremsesystemer — udtrykt bekymring. De har anført, at transaktionen ville indskrænke konkurrencen og øge priserne på disse markeder. |
b. Ingen væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence
Hele friktionsbremsesystemer
|
36. |
Parternes aktiviteter inden for hele friktionsbremsesystemer overlapper kun hinanden, hvis man ser på det potentielle segment for godsvogne/(ikke-elektro)pneumatiske friktionssystemer. Men de kombinerede markedsandele ligger fortsat under 20 %, hvorfor der ikke opstår påvirkede markeder. |
|
37. |
Med hensyn til passagersegmentet retter efterspørgslen i EØS sig mod elektropneumatiske bremsesystemer, som er blevet en de facto-standard i alle nye projekter med rullende materiel til passagerbefordring. Parternes aktiviteter overlapper ikke hinanden med hensyn til sådanne bremsesystemer i EØS, idet Wabtec mangler den type elektronisk bremsekontrol, der kræves i EØS, og derfor ikke kan udbyde dem (11). |
|
38. |
Efter fase I-undersøgelsen var Kommissionen ikke desto mindre bekymret over, at Wabtec kunne have været en potentiel ny aktør på markedet for hele (elektro)pneumatiske friktionsbremsesystemer, hvor Knorr-Bremse i øjeblikket er klar markedsleder (med mindst [70-80] % af markedet), og Faiveley er den eneste konkurrent. Wabtec havde været i færd med at udvikle to elektroniske bremsekontrolsystemer, […] og […], og der var dokumentation for, at Wabtec havde haft til hensigt at lancere dem i EØS. Efter fase II-undersøgelsen konkluderede Kommissionen imidlertid, at dens bekymringer ikke var fuldt underbyggede, og at det ikke kunne fastslås, således som det kræves i lovgivningen, at der forelå væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence. Grundene hertil var primært følgende: |
|
39. |
For det første ville Wabtecs produkt […] være teknisk og kommercielt uegnet til EØS. Produktet var blevet udviklet som et USA-ledet projekt uden hensyntagen til de tekniske krav på EØS-markedet, og det var også for […] sammenlignet med konkurrenternes produkter. Wabtecs interne dokumenter viste yderligere, at man hos Wabtec internt ikke troede på produktet. |
|
40. |
For det andet ville […] ganske vist sandsynligvis være teknisk og kommercielt mere på højde med de produkter, som konkurrenterne i øjeblikket sælger i EØS, men det befinder sig stadig på et tidligt udviklingstrin og vil kræve en betydelig, yderligere konstruktionsmæssig indsats at færdiggøre. |
|
41. |
For det tredje er den tekniske innovation på markedet dynamisk og ikke kun stigende i modsætning til, hvad Kommissionen fandt i fase I. Under fase II-undersøgelsen oplyste Faiveley Kommissionen, at virksomheden lancerer et nyt bremsekontrolprodukt i 2016. Produktet er teknisk og kommercielt betydeligt mere avanceret end Faiveleys aktuelle produkter. Kommissionen konkluderede, at en sådan udvikling ville gøre det endnu vanskeligere for Wabtec at trænge ind på markedet, da Wabtec ikke blot ville skulle nå op på det aktuelle markedsniveau, men også følge med de eksisterende konkurrenters nyskabelser. Det blev sandsynliggjort, at f.eks. […] ville blive forældet og kræve betydelig fornyelse i konstruktionen, hvilket gjorde produktets markedsadgang mindre sikker og i hvert fald forsinket i forhold til det forventede. |
|
42. |
For det fjerde udøver leverandører af delsystemer et konkurrencepres. Selv om disse leverandører ikke kan tilbyde hele friktionsbremsesystemer, har mange producenter af rullende materiel kapacitet til at integrere delsystemer i hele friktionsbremsesystemer og har førhen brugt dette i forhandlinger. |
|
43. |
For det femte har et antal markedsdeltagere udtrykt en vis bekymring med hensyn til hele friktionsbremsesystemer, mens andre har haft den opfattelse, at transaktionen kunne være positiv i den forstand, at den satte Faiveley i stand til at konkurrere skarpere med den klare markedsleder Knorr-Bremse. |
Delsystemer til friktionsbremsesystemer
|
44. |
Kommissionen konkluderede, at transaktionen ikke ville give anledning konkurrencemæssige problemer i forbindelse med delsystemer til friktionsbremsesystemer. |
|
45. |
Med hensyn til mekaniske bogiebremser overlapper parternes aktiviteter hinanden inden for levering af skivebremser, hvor de opnår en kombineret markedsandel på ca. [30-40] %. De primære konkurrenter, Knorr-Bremse og Dako, er fortsat stærke. Et flertal af producenterne af rullende materiel mente også, at de ville have tilstrækkelige alternativer selv efter transaktionen. |
|
46. |
Med hensyn til bremsekontrollerne konkluderede Kommissionen, at de samme overvejelser gør sig gældende her som for hele (elektro)pneumatiske friktionsbremsesystemer. |
|
47. |
Med hensyn til lufttilførselssystemer overlapper parternes aktiviteter ikke hinanden i EØS, idet Wabtec ikke udbyder sådanne systemer i øjeblikket. Kommissionen fandt heller ikke dokumentation for, at Wabtec er en potentiel ny aktør på dette marked. |
Strømaftagere og kontaktstykker
|
48. |
Inden for strømaftagere når parternes kombinerede markedsandele op på [30-40] %, hvis man ser på alle typer rullende materiel under ét. For visse potentielle delsegmenter ville markedsandelen være højere, f.eks. [40-50] % inden for højhastighedstog og [60-70] % inden for lokomotiver. Ikke desto mindre konkluderede Kommissionen af nedenstående hovedårsager, at transaktionen ikke giver anledning til konkurrencemæssige problemer med hensyn til strømaftagere. |
|
49. |
For det første konkluderede Kommissionen, at markedsandelene alene ikke er fuldstændig beskrivende for markedsdeltagernes stilling. Det skyldes f.eks. det lave antal udbud pr. år (især inden for højhastighedstog) og den deraf følgende volatilitet i markedsandelene. Desuden afhænger salgsmængderne og dermed markedsandelene ikke så meget af producenten af strømaftagerne, men meget mere af, om den platform på toget (standardiserede tog solgt i serier, typisk for f.eks. lokomotiver), hvorpå strømaftagerne monteres, er velfungerende. |
|
50. |
For det andet forekommer parterne ikke at være meget nære konkurrenter, og kun i de færreste udbud optræder de begge. De synes at være stærke inden for strømaftagere til forskellige typer rullende materiel, idet Faiveley fokuserer på højhastighedstog, mens Wabtec er stærkere inden for f.eks. fjerntog. |
|
51. |
For det tredje vil en række konkurrenter fortsat være til stede (f.eks. Schunk, Contact, Richard, EC Engineering og Sécheron). Selv de mindre konkurrenter synes motiverede for og i stand til at udvikle deres produkter yderligere og dermed øge deres tilstedeværelse i alle de forskellige potentielle segmenter. |
|
52. |
For det fjerde forekommer producenter af rullende materiel at spille en betydelig rolle inden for strømaftagere. De har nemlig førhen samarbejdet med leverandører af strømaftagere om at udvikle strømaftagere til nye tog, og mange af dem anførte, at de kunne påbegynde egen intern produktion eller yde støtte til leverandører af strømaftagere, hvis det var nødvendigt. Generelt synes producenter af rullende materiel at være købestærke. |
|
53. |
Endelig bemærker Kommissionen, at kontaktstykkerne ikke ville give anledning til horisontale overlapninger, idet Faiveley ikke producerer dem. Kommissionen konkluderede endvidere, at transaktionen ikke ville give anledning til vertikale problemer. Dette skyldes primært det forhold, at i) Wabtecs markedsandel inden for kontaktstykker fortsat er lav og under [10-20] %, hvilket tyder på manglende evne til input-afskærmning, og at ii) parterne allerede dækker [50-60] % af deres forbrug af kontaktstykker ved indkøb hos Wabtec. En række betydelige leverandører ville forblive på markedet, herunder Schunk, sammen med en række uafhængige leverandører uden egen produktion af strømaftagere (f.eks. Morgan og Mersen). |
Vertikale forbindelser skabt af friktionsmaterialer
|
54. |
Transaktionen giver anledning til vertikale forbindelser mellem i) upstream-forsyningen af friktionsmaterialer (OEM) og ii) downstream-forsyningen af bremsesystemer (samt bogiebremser). Af nedenstående årsager konkluderede Kommissionen, at de vertikale forbindelser ikke giver anledning til væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence. |
|
55. |
Med hensyn til input-afskærmning konkluderede Kommissionen, at den fusionerede enhed hverken ville have evnen eller incitamentet til at afskærme, og at input-afskærmning sandsynligvis ikke ville få en væsentlig skadelig virkning for konkurrencen downstream. |
|
56. |
Navnlig ville den fusionerede enhed mangle evnen til at afskærme sine downstream-konkurrenter, idet den primære konkurrent — og den eneste, som ville være berørt af afskærmning — nemlig Knorr-Bremse, har produktionskapacitet til friktionsmaterialer (via sit ICER-joint venture) og kunne øge produktionen. Kommissionen bemærkede også, at Knorr-Bremse har indgået en aftale med Wabtec om, at […], hvilket giver Knorr-Bremse tid til at udvikle sin egen produktion. |
|
57. |
Kommissionen konkluderede endvidere, at den fusionerede enhed ville mangle incitament til at indlede input-afskærmning, da den sandsynligvis ikke ville kunne øge sit downstream-salg nok til at dække sin tabte upstream-fortjeneste. |
|
58. |
Sluttelig ville de endelige tilsagn, der skulle fjerne betænkeligheder med hensyn til horisontal konkurrence inden for sintrede friktionsmaterialer, også tilvejebringe en potentiel alternativ forsyningskilde for downstream-konkurrenter. |
|
59. |
Med hensyn til kundeafskærmning, som primært ville vedrøre organiske friktionsmaterialer, konkluderede Kommissionen, at den fusionerede enhed hverken ville have evnen eller incitamentet til at afskærme, og at kundeafskærmning sandsynligvis ikke ville få en væsentlig skadelig virkning for konkurrencen downstream. |
|
60. |
Navnlig ville den fusionerede enhed mangle evnen til at gennemføre kundeafskærmning, idet parterne ikke er de vigtigste kunder hos OEM-leverandører af friktionsmaterialer (den samlet set største kunde er Knorr-Bremse med ca. [70-80] % af downstream-markedet). Desuden sælges op til 95 % af friktionsmaterialerne på IAM og ikke OEM. Da IAM-salget ikke forekommer at være fuldstændig afhængigt af OEM-salget, kunne den fusionerede enheds leverandører, f.eks. Federal Mogul, fortsætte med at sælge på IAM, der udgør langt størstedelen af det samlede marked. Med hensyn til organiske materialer bruges desuden stadig oftere to leverandører, og det er lettere med organiske end med sintrede materialer. Derfor kunne kunderne imødegå enhver afskærmningsstrategi ved at vælge to leverandører. |
|
61. |
Kommissionen konkluderede yderligere, at den fusionerede enhed ville mangle incitament til at gennemføre kundeafskærmning, da den sandsynligvis hverken ville kunne opnå nogen betydende gevinst ved en sådan strategi på upstream-markedet (på grund af Federal Moguls stærke stilling og tilstedeværelsen af andre leverandører af organiske friktionsmaterialer) eller på downstream-markedet (bl.a. på grund af Knorr-Bremses stærke stilling). |
Bremseskiver
|
62. |
Parternes aktiviteter overlapper hinanden inden for levering af bremseskiver på IAM i EØS. Ikke desto mindre konkluderede Kommissionen, at overlapningen ikke giver anledning til væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence. |
|
63. |
Navnlig forbliver parternes kombinerede markedsandel beskeden ([30-40] %), og der vil fortsat være et antal alternative konkurrenter, såsom Ibre og Kovis, på markedet. De fleste jernbaneselskaber anførte også, at de fortsat ville have tilstrækkelige alternative leverandører efter transaktionen. |
VIII. TILSAGN
a. Beskrivelse af de endelige tilsagn
|
64. |
For at afhjælpe ovennævnte konkurrenceproblemer på markederne for sintrede friktionsbremsepuder og -klodser/-sko i EØS afgav den anmeldende part de endelige tilsagn den 16. august 2016. De endelige tilsagn omfattede ændringer, der skulle tage højde for resultaterne af den markedstest, som Kommissionen foretog vedrørende de første tilsagn. |
|
65. |
I sine endelige tilsagn foreslår den anmeldende part at afhænde hele Faiveleys friktionsmaterialeforretning, Faiveley Transport Gennevilliers (»FTG«), til en egnet køber (»den frasolgte virksomhed«). FTG er den tidligere Carbon Lorraine-forretning, som Faiveley købte i 2008. |
|
66. |
Den frasolgte virksomhed vil omfatte alle FTG's materielle og immaterielle aktiver og det samlede personale. Det salgsarbejde, der i øjeblikket foregår i andre af Faiveleys datterselskaber, vil blive flyttet til FTG, og den fusionerede enhed vil i en overgangsfase henvise kunder til den frasolgte virksomhed, når de efterspørger friktionsmaterialer, der i øjeblikket fremstilles af FTG. Den fusionerede enhed vil også lægge en del af produktionen af den mængde TGV-bremsepuder, som Wabtec leverer til SNCF efter at have vundet over Faiveley i et nyligt udbud (med forbehold af SNCF's samtykke), ud i underentreprise til den frasolgte virksomhed. |
|
67. |
Den anmeldende part forpligter sig yderligere til at sikre, at: i) køberen efter ønske vil kunne overtage FTG's koncerninterne gæld til en fastsat maksimal pris, at ii) salgs- og købsaftalen omfatter en incitamentsordning møntet på køberen, så denne finder det fordelagtigt at investere i den frasolgte virksomhed, og iii) at køberen vil være i stand til at sælge internationalt til kunderne i jernbanesektoren. |
b. Vurdering af de endelige tilsagn
|
68. |
Kommissionen konkluderede, at de endelige tilsagn er tilstrækkelige og egnede til at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har påvist. Navnlig vil tilsagnene fjerne alle overlapninger mellem parterne inden for levering af sintrede bremsepuder og -klodser/-sko. |
|
69. |
De endelige tilsagn rummer tilstrækkelige foranstaltninger til at tage hensyn til de tilbagemeldinger, der er modtaget i forbindelse med markedstesten af de første tilsagn. Navnlig er der medtaget foranstaltninger til i) at styrke den frasolgte virksomheds kapitalstruktur ved til køberen på gunstige betingelser at overføre den fulde koncerninterne gæld, som FTG i øjeblikket har til Faiveley, ii) at give køberen de korrekte incitamenter til at investere i den frasolgte virksomhed og iii) at kræve, at den frasolgte virksomhed overtages af andre, som har den fornødne adgang til de internationale jernbanekunder. |
|
70. |
Endelig bemærkede Kommissionen, at den frasolgte virksomhed havde været en rentabel konkurrent inden for sintrede friktionsmaterialer forud for den vertikale integration med Faiveley. Derfor vurderede Kommissionen, at den frasolgte virksomhed kunne blive en rentabel selvstændig forretning uden at blive vertikalt integreret, og at den ville fortsætte med at udøve samme grad af konkurrencepres på markedet for sintrede friktionsmaterialer efter transaktionen. |
|
71. |
I sit udkast til afgørelse er Kommissionen derfor nået frem til den konklusion, at transaktionen som ændret ved de endelige tilsagn, der er indgivet af den anmeldende part, ikke ville føre til væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence med hensyn til produktion og levering af sintrede bremsepuder eller -klodser/-sko. |
IX. KONKLUSION OG FORSLAG
|
72. |
Udkastet konkluderer, at den anmeldte fusion under forudsætning af fuldstændig overholdelse af de endelige tilsagn ikke i betydelig grad vil hindre den effektive konkurrence på det indre marked eller en væsentlig del heraf. Fusionen bør derfor erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, og EØS-aftalens artikel 57. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(2) Omsætningen er beregnet i overensstemmelse med artikel 5 i fusionsforordningen og Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion (EUT C 95 af 16.4.2008, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1).
(4) Ud over de markeder, der er beskrevet i dette afsnit, overlapper parternes aktiviteter hinanden med hensyn til i) togdøre, ii) energimålere og iii) event-recordere. Imidlertid vil parternes markedsandele inden for togdøre og energimålere i EØS tilsammen forblive under 20 % og giver dermed ikke anledning til påvirkede markeder. Med hensyn til event-recordere vil parternes kombinerede markedsandele ved én alternativ markedsafgrænsning nå op på [20-30] %, men stigningen i markedsandele vil fortsat blot være [0-5] procentpoint. Disse markeder vil derfor ikke blive drøftet yderligere i dette notat.
(5) M.7538 — Knorr-Bremse/Vossloh, betragtning 36.
(6) M.7538 — Knorr-Bremse/Vossloh, betragtning 48. Spørgsmålet blev i sidste ende ikke afgjort.
(7) En skivebremse består af en bremseskive og en bremsekaliber, som typisk omfatter en bremsecylinder, et bremsetøj og en justeringsanordning. En skivebremse udløser bremsevirkningen ved at trykke et friktionsmateriale (kaldet »bremsepuden«) mod bremseskiven, som enten er monteret på en af bogiens aksler eller på et hjul.
(8) En klodsbremse består typisk af en bremsecylinder, et bremsetøj, en justeringsanordning og en bremseklodsholder. En klodsbremse udløser bremsevirkningen ved at trykke et friktionsmateriale (kaldet »bremsesko« eller »bremseklods«) direkte mod løbefladens overflade.
(9) I visse systemer, f.eks. typisk undergrundstog, kan der anvendes andre tekniske løsninger såsom strømskinner med tilhørende kontaktstykker. Transaktionen vedrører kun strømaftagere til køreledninger.
(10) Tidligere blev der også i vidt omfang brugt støbejern, men det er ved at blive erstattet af sintrede og organiske materialer på grund af f.eks. støjregulering.
(11) Wabtec sælger elektroniske bremsekontroller uden for EØS, f.eks. i USA. Men lovkravene og kundeforventningerne er strengere og væsentligt anderledes i EØS.
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/75 |
Udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner på mødet den 8. januar 2018 om et udkast til afgørelse i sag M.8306 — Qualcomm/NXP Semiconductors
Referent: Slovakiet
(2018/C 113/08)
Fusion
|
1. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion udgør en fusion som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1). |
|
2. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte transaktion har EU-dimension, jf. fusionsforordningens artikel 1, stk. 2. |
Markedsafgrænsning
|
3. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i dens afgrænsning af de relevante produktmarkeder og geografiske markeder i udkastet til afgørelse. |
|
4. |
Det rådgivende udvalg er navnlig enigt med Kommissionen i, at der bør skelnes mellem følgende produktmarkeder:
|
Konkurrencevurdering
|
5. |
Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den fusionerede enheds strategi om at øge royalty-afgiften for MIFARE eller helt ophøre med at meddele licens på MIFARE til konkurrenter sammen med en blandet bundtning af LTE-baseband-chips og MIFARE-enable-chips ville medføre en afskærmning af markedet for baseband-chipsæt og NFC- og SE-chips, og derfor giver transaktionen anledning til en væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence på markederne for LTE-baseband-chipsæt og NFC- og SE-chips. |
|
6. |
Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den fusionerede enheds strategi om at forringe interoperabiliteten ville forværre den afskærmning af markedet, som øgede MIFARE-royaltyafgifter eller ophør af meddelelse af licens på MIFARE til konkurrenter ville medføre, i tillæg til den blandede bundtning af LTE-baserede chipsæt, NFC-chips og MIFARE-enable-chips. |
|
7. |
Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af, at den fusionerede enhed sandsynligvis vil udnytte den kombinerede portefølje af intellektuelle rettigheder til NFC til at pålægge uforholdsmæssigt højere royaltyafgifter for den fusionerede enheds NFC-patenter i forhold til de samlede royaltyafgifter, som parterne kunne have fået for de relevante patenter uden transaktionen, og derfor vil transaktionen medføre en væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence på de relevante teknologimarkeder. |
Tilsagn
|
8. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn fra den anmeldende part den 12. december 2017 fjerner den væsentlige begrænsning af den effektive konkurrence i relation til markederne for LTE-basebandchipsæt og NFC- og SE-chips. |
|
9. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at de endelige tilsagn fra den anmeldende part den 12. december 2017 fjerner den væsentlige begrænsning af den effektive konkurrence i relation til markederne for NFC-patenter. |
|
10. |
Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den anmeldte fusion derfor skal erklæres forenelig med det indre marked efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/77 |
Høringskonsulentens endelige rapport (1)
Qualcomm/NXP Semiconductors
(M.8306)
(2018/C 113/09)
|
1. |
Den 28. april 2017 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Qualcomm Incorporated gennem sit datterselskab Qualcomm River Holdings B.V. (samlet »Qualcomm«) gennem opkøb af aktier (»den anmeldte transaktion«) erhverver kontrol, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2) (»fusionsforordningen«), over hele NXP Semiconductors N.V. (»NXP«). Qualcomm og NXP benævnes herefter »parterne«. |
|
2. |
Den 9. juni 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse om at indlede proceduren i fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c). I afgørelsen anførte Kommissionen, at den anmeldte transaktion falder inden under fusionsforordningen og rejste alvorlig tvivl om foreneligheden med det indre marked og EØS-aftalen. |
|
3. |
Den 28. juni 2017 fremsendte Qualcomm skriftlige bemærkninger til åbningsafgørelsen. |
|
4. |
Under fase II-undersøgelsen sendte Kommissionen adskillige anmodninger om oplysninger til parterne i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 2. Den 28. juni 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, hvorved Qualcomm blev pålagt at indgive visse oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om den 14. juni 2017 i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 2, og som Qualcomm havde undladt at indgive inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Med afgørelsen blev fristen i henhold til fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, også suspenderet indtil udløbet af den dag, hvor Kommissionen modtog den påkrævede information. Suspensionen af fristen ophørte den 16. august 2017, efter at Qualcomm havde sendt Kommissionen de ønskede oplysninger. |
|
5. |
Den 5. september 2017 vedtog Kommissionen en anden afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, hvorved Qualcomm blev pålagt at indgive oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om den 14. juni 2017 i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 2, og som Qualcomm havde undladt at indgive inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Med afgørelsen blev fristen i henhold til fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, også suspenderet fra den 17. august 2017 indtil udløbet af den dag, hvor Kommissionen ville modtage den påkrævede information. |
|
6. |
Den 4. oktober 2017 vedtog Kommissionen en tredje afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 15, hvorved Qualcomm blev pålagt at indgive visse informationer og dokumenter, som Kommissionen havde anmodet om den 14. juni 2017, og som endnu ikke var blevet indgivet, og samtidig ville Qualcomm blive pålagt en tvangsbøde, hvis virksomheden ikke indgav de anmodede oplysninger inden for den fastsatte frist. Den 17. november 2017 færdiggjorde Qualcomm sit svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 14. juni 2017, og suspensionen af fristen ophørte ved udløbet af den dag. |
|
7. |
Qualcomm indgav en første række forslag til formelle tilsagn den 5. oktober 2017. Kommissionen igangsatte en markedstest af disse forslag til tilsagn den 6. oktober 2017. På baggrund af feedback fra Kommissionens markedstest af tilsagnene indgav Qualcomm formelt reviderede tilsagn den 10. november 2017 (de »endelige tilsagn«). Qualcomm indgav let reviderede udgaver af de endelige tilsagn den 15. november 2017, den 12. december 2017 og den 18. december 2017. |
|
8. |
Der blev i denne sag ikke fremsat nogen anmodning om at blive hørt som interesseret tredjepart. |
|
9. |
Kommissionen fremsendte ingen klagepunktsmeddelelse efter artikel 13, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 (3). Der var ingen formel mundtlig høring efter samme forordnings artikel 14. |
|
10. |
I udkastet til afgørelse erklæres den anmeldte fusion forenelig med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at Qualcomm lever op til visse betingelser og forpligtelser. |
|
11. |
Jeg har i overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU undersøgt, om udkastet til afgørelse kun omhandler klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til. Jeg konkluderer, at det er tilfældet. |
|
12. |
Som helhed finder jeg, at parternes ret til en effektiv udøvelse af deres procedurerettigheder er blevet respekteret i denne sag. |
Bruxelles, den 10. januar 2018.
Joos STRAGIER
(1) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (»afgørelse 2011/695/EU«).
(2) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 133 af 30.4.2004, s. 1; berigtiget i EUT L 172 af 6.5.2004, s. 9).
|
27.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/79 |
Resumé af Kommissionens afgørelse
af 18. januar 2018
om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (sag M.8306 — Qualcomm/NXP Semiconductors)
(2018/C 113/10)
I. SAGSFORLØB
|
1. |
Den 28. april 2017 modtog Kommissionen en anmeldelse af en planlagt fusion i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (»fusionsforordningen«), hvorved virksomheden Qualcomm Incorporated (USA) gennem sit indirekte helejede datterselskab Qualcomm River Holdings B.V. (Nederlandene) (under ét »Qualcomm« eller »den anmeldende part«) gennem opkøb af aktier (»transaktionen«) erhverver kontrol, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen, over NXP Semiconductors N.V. (»NXP«, Nederlandene). Qualcomm og NXP benævnes under ét »parterne«. |
|
2. |
På grundlag af fase I-markedsundersøgelsen rejste Kommissionen alvorlig tvivl om transaktionens forenelighed med det indre marked og vedtog den 9. juni 2017 en afgørelse om at indlede proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c). Den 28. juni 2017 fremsendte den anmeldende part sine kommentarer til afgørelsen efter artikel 6, stk. 1, litra c). |
|
3. |
Den 28. juni 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, hvorved den anmeldende part blev pålagt at indgive de oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om den 14. juni 2017 ved anmodning nr. 18 i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 2, og som Qualcomm havde undladt at indgive inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Med afgørelsen blev fristen i henhold til fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, også suspenderet indtil udløbet af den dag, hvor Kommissionen modtog de ønskede oplysninger. Den 16. august 2017 indgav den anmeldende part et svar på anmodning nr. 18, og suspensionen af fristen ophørte ved udløbet af den dag. |
|
4. |
Den 5. september 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, hvorved den anmeldende part blev pålagt at indgive de oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om den 14. juni 2017 med anmodning nr. 20 i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 2, og som Qualcomm havde undladt at indgive inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Med afgørelsen blev fristen i henhold til fusionsforordningens artikel 10, stk. 3, også suspenderet fra den 17. august 2017 indtil udløbet af den dag, hvor Kommissionen ville modtage de ønskede oplysninger. Den 4. oktober 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 15, hvorved den anmeldende part blev pålagt at indgive visse informationer og dokumenter som svar på anmodning nr. 20, som Kommissionen endnu ikke havde modtaget, og hvorved en tvangsbøde ville blive pålagt, hvis den anmeldende part ikke indgav de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist. Den 17. november 2017 indgav den anmeldende part sit svar på anmodning nr. 20, og suspensionen af fristen ophørte ved udløbet af den dag. |
|
5. |
Den 5. oktober 2017 foreslog den anmeldende part formelle tilsagn, der skulle ophæve Kommissionens konklusioner om, at transaktionen ville give anledning til en væsentlig begrænsning af den effektive konkurrence Den 6. oktober 2017 iværksatte Kommissionen en markedstest af disse tilsagn. Under hensyntagen til Kommissionens kommentarer og feedback fra markedstesten indgav den anmeldende part efterfølgende et endeligt sæt tilsagn den 10. november 2017 (1). |
|
6. |
Det rådgivende udvalg drøftede udkastet til denne afgørelse den 8. januar 2018 og afgav en positiv udtalelse (2). |
II. PARTERNE OG FUSIONEN
|
7. |
Qualcomm driver virksomhed inden for udvikling og salg af integrerede kredsløb (»IC'er«) og systemsoftware. Qualcomm udvikler og leverer IC'er til mobile enheder, navnlig basebandchipsæt. Qualcomm meddeler også licens på intellektuel ejendom (»IP«). Qualcomms IP-portefølje indeholder standardessentielle patenter vedrørende celleteknologi. |
|
8. |
NXP driver virksomhed inden for fremstilling og salg af halvledere, navnlig IC'er og diskrete halvledere. NXP sælger højtydende anordninger til blandede signaler (High Performance Mixed Signal devices), som indeholder applikationsspecifikke halvledere og systemløsninger. |
|
9. |
Den 27. oktober 2016 indgik Qualcomm en købsaftale med NXP, ifølge hvilken Qualcomm vil påbegynde et bud på erhvervelse af alle udstedte og cirkulerende stamaktier i NXP for at vinde enekontrol over NXP. Transaktionen er derfor en fusion i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i fusionsforordningen. |
III. EU-DIMENSION
|
10. |
De pågældende virksomheder har tilsammen en samlet omsætning på verdensplan på over 5 mia. EUR. De har hver især en omsætning inden for EU på over 250 mio. EUR, men ingen af dem skaber over to tredjedele af deres samlede EU-omsætning i én og samme medlemsstat. Den anmeldte transaktion har derfor EU-dimension. |
IV. DE RELEVANTE MARKEDER
|
11. |
Transaktionen vedrører halvledere til mobile enheder, halvledere til biler og halvledere til tingenes internet (»IoT«). |
|
12. |
Transaktionen giver anledning til konkurrencemæssige problemer i forbindelse med halvledere til mobile enheder, navnlig basebandchipsæt, NFC-teknologi (Near Field Communication) og SE-teknologi (Secure Element), transporttjenesteteknologier og IP i forbindelse med NFC-teknologi. |
a) Basebandchipsæt
|
13. |
Med henblik på mobiltelefonkonnektivitet baseres mobile enheder på en basebandprocessor, som muliggør forbindelsen mellem den mobile enhed og telekommunikationsnettet til mobiltelefoner. En basebandprocessor/et modem parres med en radiofrekvens-IC og en strømstyrings-IC, og tilsammen betegnes de tre komponenter som et »basebandchipsæt«. Basebandchipsæt sælges enten enkeltstående eller sammen med en applikationsprocessor (»integrerede basebandchipsæt«), som driver operativsystemet og applikationerne i de mobile enheder. Basebandchipsæt bygger på en eller flere cellebaserede standarder, idet basebandchipsæt af senere generationer ofte er bagudkompatible med tidligere cellebaserede standarder (»multimode«). |
|
14. |
Efter Kommissionens opfattelse består det relevante produktmarked af enkeltstående og integrerede basebandchipsæt segmenteret efter cellebaseret standard (LTE, UMTS, CDMA og GSM). Navnlig bliver chipsæt, der overholder LTE-standarden, ikke udsat fra konkurrencepres fra chipsæt, der overholder andre celle- og ikkecellebaserede konnektivitetsteknologier. Desuden udøver singlemode-LTE-basebandchipsæt ikke konkurrencepres på multimode-LTE-chipsæt, som også overholder UMTS- og GSM-standarderne. Det relevante produktmarked udelukker bunden produktion, som sandsynligvis ikke effektivt kan udøve konkurrencepres på det almindelige marked. |
|
15. |
Det geografiske marked for basebandchipsæt er sandsynligvis globalt. |
b) NFC-/SE-teknologi
NFC-chips
|
16. |
NFC-chips er radiochips, som understøtter standarden for nærfeltkommunikation (NFC), dvs. trådløs kommunikation over korte afstande, der af originaludstyrsfabrikanter anses for at have en række anvendelsesmuligheder, herunder mobilbetalinger og mobilbilletkøb. |
|
17. |
Efter Kommissionens opfattelse består det relevante produktmarked i NFC-chips (og den underliggende teknologi), som ikke udsættes for konkurrencepres fra andre teknologier såsom Bluetooth Low Energy (»BTLE«), QR-koder (Quick Response) og Magnetic Secure Transaction (»MST«). Det relevante produktmarked udelukker bunden produktion. |
|
18. |
Det geografiske marked for NFC-chips er sandsynligvis globalt. |
SE-chips
|
19. |
For at sikre NFC-baseret kommunikation kan NFC-chips kombineres med forskellige teknologier og navnlig SE'er, som er forfalskningssikrede chips, der garanterer, at data, der lagres og overføres, beskyttes af et ekstra hardwarebaseret sikkerhedslag. SE-microcontrolleren indeholder et sikkert operativsystem (»SE OS«). I en SE-sikret NFC-løsning er der tre forskellige elementer: i) NFC-controller/chip, ii) SE og iii) SE OS. |
|
20. |
Selv om SE'er (herunder SE OS) kan skelnes fra andre teknologier, navnlig Host Card Emulation (»HCE«) og Trusted Execution Environment (»TEE«), finder Kommissionen, at spørgsmålet om, hvorvidt det relevante produktmarked bør være bredere end SE'er for også at omfatte andre teknologier, står åbent. Den konkurrencemæssige vurdering er foretaget ud fra det mulige produktmarked for indbyggede SE'er (herunder SE OS), som er det marked, hvor NXP har den stærkeste markedsposition. |
|
21. |
Det geografiske marked for SE-chips er sandsynligvis globalt. |
Kombinerede NFC/SE-løsninger
|
22. |
Originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder har forskellige indkøbsstrategier med hensyn til NFC-løsninger. I det omfang de vælger en SE-sikret NFC-løsning, kan de enten købe enkeltstående komponenter eller en kombineret NFC/SE-løsning. Originaludstyrsfabrikanter vælger som oftest den kombinerede løsning, som særskilt efterspørges. |
|
23. |
Kommissionen vurderer, at kombinerede NFC/SE-løsninger udgør et separat produktmarked i forhold til markedet for enkeltstående NFC-chips og SE-chips (herunder SE OS). |
|
24. |
Det geografiske marked for kombinerede NFC/SE-løsninger er sandsynligvis globalt. |
c) Transporttjenesteteknologier
|
25. |
Kommissionen vurderer, at transporttjenesteteknologier udgør et separat produktmarked med ikke blot NXP's egen kontaktløse sikkerhedsteknologiplatform MIFARE, men også andre teknologier som Calypso, FeliCa og CIPURSE Alle disse teknologier kan installeres på mobile enheder med henblik på mobilbilletkøb ved hjælp af NFC. |
|
26. |
Kommissionen mener, at markedet for transporttjenesteteknologier sandsynligvis er globalt. |
d) Intellektuel ejendomsret
|
27. |
Standardessentielle patenter er patenter, der gælder teknologi, som en standard henviser til, og som producenter, der gennemfører standarden, typisk ikke kan undgå at bruge i produkter, der overholder standarden. Derimod kan patenter, der ikke er essentielle for en standard (ikke-standardessentielle patenter), ofte undgås ved fremstilling af et produkt, der overholder en standard. |
|
28. |
Kommissionen finder i tråd med sin tidligere afgørelsespraksis, at hvert standardessentielt patent vedrørende cellebaseret teknologi og NFC-teknologi bør anses for at være et separat marked. Kommissionen finder ligeledes, at intellektuel ejendomsret til ikke-standardessentielle patenter på NFC-teknologi kan opfattes som et produktmarked, der adskiller sig fra markedet for intellektuel ejendomsret til ikke-standardessentielle patenter vedrørende andre teknologier. Den nøjagtige definition af produktmarkedet for intellektuel ejendomsret til ikke-standardessentielle patenter vedrørende NFC-teknologi står imidlertid åben. |
|
29. |
Kommissionen finder, at markedet for udstedelse af licenser til standardessentielle patenter i det mindste omfatter EØS. Markedet for udstedelse af licenser til intellektuel ejendomsret til ikke-standardessentielle patenter på NFC-teknologi omfatter sandsynligvis også i det mindste EØS, men den nøjagtige definition står åben. |
e) Andre relevante markeder
|
30. |
Kommissionen har også identificeret andre relevante markeder, men finder ikke, at transaktionen giver anledning til problemer i henseende til nogen af disse markeder. |
|
31. |
Inden for halvledere til biler og til IoT har Kommissionen undersøgt en mulig segmentering af markedet efter i) halvledertype og ii) anvendelsesområde/slutbrug. Inden for biler har Kommissionen identificeret et marked for halvledere til infotainment og et andet for halvledere til sikkerhedssystemer i biler, men har ladet den nøjagtige definition af produktmarkederne stå åben. Inden for IoT undersøgte Kommissionen nærmere en eventuel segmentering efter halvledertype (herunder et marked for Bluetooth-konnektivitetschips anvendt i IoT-applikationer) og efter slutbrug, men lod den nøjagtige definition af produktmarkedet stå åben. |
|
32. |
Kommissionen finder, at det geografiske marked for sådanne halvlederprodukter sandsynligvis er globalt. |
|
33. |
Inden for mobilteknologi har Kommissionen også identificeret markeder for mobile lydløsninger, nemlig intelligente forstærkerchips og taleforstærkningssoftware. |
|
34. |
Kommissionen finder, at det geografiske marked for intelligente forstærkerchips sandsynligvis er globalt. Med hensyn til taleforstærkningssoftware står den nøjagtige definition af det geografiske marked åben. |
V. KONKURRENCEVURDERING — HORISONTALE IKKE-KOORDINEREDE VIRKNINGER
a) Halvledere til biler
|
35. |
Både Qualcomm og NXP driver virksomhed inden for fremstilling og salg af halvledere til biler. Transaktionen berører alene markederne i henseende til segmenteringen efter anvendelse og navnlig i) mikroprocessorer til infotainment, ii) radio-/audiochips til infotainment, iii) konnektivitetschips til infotainment og iv) chips til anvendelse i biler, som bygger på ikke-cellebaseret V2X-teknologi (Vehicle-to-Everything). |
|
36. |
Kommissionen konkluderer, at transaktionen ikke giver anledning til konkurrencemæssige problemer på disse markeder (og eventuelt yderligt indsnævret segmenter) af følgende årsager: |
i) Mikroprocessorer til infotainment
|
37. |
i) Qualcomms markedsandel er faldende, og transaktionen medfører kun en mindre stigning (ca. [0-5] %), ii) en række etablerede konkurrenter vil forblive aktive på markedet, iii) nye aktører forventes at trænge ind på markedet, iv) parterne er ikke nære konkurrenter, og v) størstedelen af respondenterne i markedsundersøgelsen mener ikke, at transaktionen vil påvirke markedet. |
ii) Radio-/audiochips til infotainment
|
38. |
i) Selv om parternes kombinerede markedsandel ligger på [60-70] %, medfører transaktionen kun en minimal stigning (ca. [0-5] %), ii) andre etablerede konkurrenter vil forblive aktive på markedet, iii) parterne er ikke nære konkurrenter, og iv) næsten alle respondenterne i markedsundersøgelsen mener, at transaktionen ikke vil påvirke markedet. |
iii) Konnektivitetschips til infotainment
|
39. |
i) Parternes kombinerede markedsandel ligger på [20-30] %, men NXP har kun en mindre markedsandel (ca. [0-5] %), ii) andre konkurrenter vil forblive aktive på markedet, iii) parterne er ikke nære konkurrenter, og iv) størstedelen af respondenterne i markedsundersøgelsen mener, at transaktionen ikke vil påvirke markedet. |
iv) Chips til anvendelse i biler, som bygger på ikke-cellebaseret V2X-teknologi
|
40. |
i) Parterne er ikke nære konkurrenter. Selv om både Qualcomm og NXP er aktive i segmentet, har de fokus på forskellige typer V2X (Qualcomm har primært fokus på cellebaseret V2X, mens NXP kun sælger ikke-cellebaseret V2X), ii) der vil fortsat findes alternativer, og iii) der er ikke betydelige hindringer for indtrængen på markedet for udvikling af ikke-cellebaseret V2X, og andre leverandører, især bilmarkedets leverandører af Wi-Fi-chips, kan komme ind på markedet i løbet af de kommende år. |
|
41. |
Kommissionen konkluderer, at Qualcomm efter transaktionen ikke vil have noget incitament til at begunstige udviklingen af cellebaserede chips til V2X og forsinke udviklingen af ikke-cellebaserede chips til V2X, fordi i) dette vil være til gavn for konkurrenterne i det ikke-cellebaserede segment, ii) begge parter forventer, at de to teknologier vil eksistere parallelt, og iii) der ikke er dokumentation i sagen for, at Qualcomm vil beslutte at ophøre med at levere ikke-cellebaserede chips til V2X. |
b) Halvledere til IoT
|
42. |
Med hensyn til segmenteringen af halvledertyper til IoT-området giver transaktionen anledning til ét horisontalt berørt marked: Bluetooth-konnektivitetschips |
|
43. |
Kommissionen konkluderer, at transaktionen ikke giver anledning til konkurrencemæssige problemer, fordi i) Qualcomms markedsandel er faldende, og transaktionen medfører kun en minimal stigning (ca. [0-5] %), og ii) andre konkurrenter vil forblive aktive på markedet. Ligeledes vil konkurrenterne også forblive aktive på det potentielle, snævrere marked for BTLE-chips. |
c) Mobil lyd
i) Taleforstærkningssoftware
|
44. |
Transaktionen giver anledning til et horisontalt berørt marked for taleforstærkningssoftware. |
|
45. |
Kommissionen konkluderer, at transaktionen ikke giver anledning til konkurrencemæssige problemer, fordi i) andre konkurrenter vil forblive aktive på markedet, ii) NXP's produkter ikke anses for at være bedre end konkurrenternes, iii) hindringerne for indtrængen ikke er uoverstigelige, og iv) de fleste respondenter i markedsundersøgelsen mener, at transaktionen ikke vil påvirke markedet. |
ii) Intelligente forstærkere
|
46. |
Transaktionen giver anledning til et horisontalt berørt marked for intelligente forstærkerchips. |
|
47. |
Kommissionen konkluderer, at transaktionen ikke giver anledning til konkurrencemæssige problemer, fordi i) markedsandelen kun øges i minimal grad, ii) andre konkurrenter vil forblive aktive på markedet, iii) NXP's produkter ikke anses for at være bedre end konkurrenternes, og iv) de fleste respondenter i markedsundersøgelsen mener, at transaktionen ikke vil påvirke markedet. |
VI. KONKURRENCEVURDERING — IKKE-KOORDINEREDE KONGLOMERATVIRKNINGER
a) Markedsposition
i) LTE-basebandchipsæt
|
48. |
Kommissionen konkluderer, at Qualcomm har en dominerende stilling på markedet for LET-basebandchipsæt af nedenstående grunde. |
|
49. |
Qualcomms markedsandel ligger på [60-70] % (i indtægter), og den andenstørste aktør (MediaTek) har en andel på under det halve af Qualcomms og er den eneste konkurrent med en markedsandel på over 5 %. Endvidere er der ingen alternative leverandører af basebandchipsæt, som ville kunne begrænse Qualcomms markedsstyrke. Desuden er der hindringer for indtrængen og ekspansion, herunder med hensyn til i) forsknings- og udviklingsaktiviteter, ii) certificering og forbindelser til originaludstyrsfabrikanter og mobilnetoperatører, og iii) hvor meget det betyder for leverandørerne at levere chipsæt, der understøtter en række standarder. |
ii) NFC-chips, SE-chips og kombinerede NFC/SE-løsninger
|
50. |
Kommissionen finder, at NXP har en vis markedsstyrke inden for NFC-chips, SE-chips og kombinerede NFC/SE-løsninger. |
|
51. |
NXP's markedsandel er særlig stor inden for både NFC-chips og SE-chips (henholdsvis [70-80] % og [60-70] % opgjort efter omsætning). Imidlertid er NXP's høje markedsandel sandsynligvis overvurderet i forhold til virksomhedens reelle markedsstyrke, eftersom en tilbundsgående undersøgelse har vist, at NXP's omsætning afhænger af nogle få store kunder, som aftager en stor del af NXP's salgsvolumen af NFC og SE. Beslutter disse kunder sig for at skifte komponentleverandør fra NXP til andre leverandører (i en »mix and match«-tilgang), vil NXP's markedsandel blive væsentligt indskrænket. |
|
52. |
Markedsundersøgelsen gav indikationer på, at »mix and match«-løsninger øver et konkurrencemæssigt pres på NXP, idet flertallet af respondenterne mener, at disse løsninger udgør reelle alternativer til NXP's kombinerede løsning. |
iii) Transporttjenesteteknologier
|
53. |
Kommissionen finder, at den fusionerede enhed vil have en dominerende stilling på markedet for transporttjenesteteknologier i kraft af NXP's MIFARE. MIFARE er den mest relevante og udbredte teknologi til transporttjenester målt i installerede enheder og befordringer. Desuden har MIFARE stor betydning for originaludstyrsfabrikanter og NFC/SE-leverandører med hensyn til mobile transporttjenester, som er ved at blive udviklet og taget i brug bl.a. parterne selv. Alternative transporttjenesteteknologier såsom FeliCa og Calypso har ikke samme tilstedeværelse og betydning som MIFARE. |
iv) IP
|
54. |
Kommissionen finder, at NXP og Qualcomm begge har markedsstyrke med hensyn til deres standardessentielle patenter vedrørende NFC-teknologi, eftersom producenter, der gennemfører standarden, i princippet ikke kan udforme et design uden dem, hvorfor potentielle licenstagere ikke kan skifte til andre leverandører. |
b. Konglomeratvirkninger i forbindelse med Qualcomms basebandchipsæt og NXP's NFC- og SE-chips
i) Blandet bundtning
|
55. |
Kommissionen finder, at Qualcomm efter transaktionen vil have både evne og incitament til at vælge en strategi med blandet bundtning med brug af Qualcomms LTE-basebandchipsæt samt NXP's NFC- og SE-produkter (herunder blandet bundtning med integration af SE'en på basebandchipsættet). I en kontekst med blandet bundtning ville virksomheden også have både evne og incitament til at hæve licensafgifterne for MIFARE eller helt ophøre med at meddele licens på MIFARE. |
|
56. |
Denne adfærd med blandet bundtning ville have to faser. Først ville den fusionerede enhed udbyde parternes produkter i kommercielle bundter til nedsat pris sammenlignet med summen af priserne på de enkeltstående komponenter. Bundtet ville bestå af Qualcomms LTE-basebandchipsæt sammen med NXP's (MIFARE-forberedte) NFC-/SE-produkter, og prisen på dette bundt ville være lavere end summen af priserne på de respektive enkeltstående komponenter. Dernæst ville den fusionerede enhed teknisk integrere NXP's MIFARE-forberedte SE på LTE-basebandchipsættet (Snapdragon-platformen). Efter denne integration ville Qualcomm tilbyde originaludstyrsfabrikanter både et bundtet produkt med LTE-basebandchipsæt (integreret med MIFARE-forberedt SE) og NFC-controlleren og et sæt enkeltstående komponenter, og det bundtede produkt ville blive solgt til nedsat pris i forhold til summen af priserne på de enkeltstående komponenter. |
|
57. |
Samtidig og ud over ovenstående ville den fusionerede enhed forringe betingelserne for adgang til MIFARE for andre NFC-/SE-leverandører enten ved at hæve licensafgifterne eller helt ophøre med at meddele licens på MIFARE. |
|
58. |
Den fusionerede enheds evne til at gennemføre denne adfærd styrkes bl.a. ved det forhold, at de relevante produkter er komplementære og købes af en fælles kundegruppe. Den fusionerede enhed ville også være i stand til at hæve licensafgifterne eller helt ophøre med at meddele licens på MIFARE, når de eksisterende licensaftaler med tredjeparter udløber. MIFARE er NXP's egen teknologi, i relation til hvilken NXP ikke har nogen forpligtelse til at meddele licens til teknologien på et (fair), rimeligt og ikkediskriminerende (F(RAND)) grundlag eller til overhovedet at meddele licens. Den fusionerede enheds evne underbygges af resultaterne af markedsundersøgelsen og afspejles i parternes interne dokumenter. |
|
59. |
Den fusionerede enheds incitament til at gennemføre denne adfærd styrkes bl.a. ved det forhold, at blandet bundtning sandsynligvis vil være en rentabel strategi for den fusionerede enhed på kort sigt. |
|
60. |
Respondenterne i markedsundersøgelsen bekræfter den fusionerede enheds incitament til at foretage en sådan blandet bundtning, forringe licensvilkårene for MIFARE og i næste fase udbyde et bundt bestående af en integreret løsning med baseband-/SE-chipsæt. Den fusionerede enheds incitament til at vælge denne strategi afspejles også i parternes interne dokumenter. |
|
61. |
En strategi med blandet bundtning omfattende Qualcomms LTE-basebandchipsæt og NXP's NFC- og SE-produkter (herunder blandet bundtning med integration af SE'en på basebandchipsættet) alene vil sandsynligvis ikke medføre afskærmningsvirkninger i det påkrævede omfang i henseende til leverandørerne af basebandchipsæt, NFC- og SE-chips. Der vil fortsat være alternative muligheder i henseende til disse produkter til rådighed for originaludstyrsfabrikanter, og konkurrenterne vil kunne reagere på den fusionerede enheds bundtningsstrategi. |
|
62. |
Men hvis licensafgifterne for MIFARE øges for konkurrerende NFC- og SE-leverandører, eller hvis meddelelsen af licens på MIFARE helt ophører, ændres konkurrencevilkårene på markedet. Gennem denne adfærd ville den fusionerede enhed sandsynligvis i) direkte øge rivalernes omkostninger i NFC-/SE-segmentet, fordi et afgørende input for disse rivaler, nemlig MIFARE-licensen, ville blive dyrere, og ii) indirekte øge omkostningerne for de rivaliserende leverandører af basebandchipsæt, fordi de komplementære komponenter til disse basebands, dvs. enkeltstående NFC-/SE-chips, ville bliver dyrere. |
|
63. |
Den fusionerede enheds konkurrenter ville ikke kunne reagere på den fusionerede enhed ved at udbyde et bundt med MIFARE-forberedt SE eller ville kun kunne udbyde det til en for høj pris sammenlignet med prisen hos den fusionerede enhed. |
|
64. |
Som følge heraf ville konkurrenternes rentabilitet falde, og de ville måske finde det vanskeligere at investere i videreudvikling af disse produkter. I betragtning af F&U-intensiteten på disse markeder kunne det ringere incitament til at investere i F&U svække konkurrencepresset fra den fusionerede enheds rivaler. |
|
65. |
Den fusionerede enheds strategi om at hæve licensafgiften for MIFARE eller helt at ophøre med at meddele licens på MIFARE til konkurrenterne ville, forstærket af virkningerne af forringet interoperabilitet, medføre afskærmning af konkurrenterne inden for baseband-chipsæt og NFC- og SE-chips, som ikke ville kunne iværksætte rettidige modstrategier og overvinde forhindringer i tilknytning til de mere restriktive vilkår for licens på MIFARE. |
ii) Ren bundtning og koblingssalg
|
66. |
Kommissionen vurderer, at den fusionerede enhed efter transaktionen vil være i stand til at gennemføre ren bundtning og kommercielt eller teknisk koblingssalg af LTE-basebandchipsæt og NFC-/SE-chips og ikke længere udbyde disse komponenter enkeltstående. |
|
67. |
Trods evnen (i lyset af f.eks. markedsstyrke, betydningen af de komplementære produkter og den fælles kundegruppe) til at gennemføre en sådan adfærd vil den fusionerede enhed ikke have incitament til at gøre det. Det bekræftes af parternes interne dokumenter. |
|
68. |
Men selv hvis den fusionerede enhed skulle vælge denne adfærd, ville det sandsynligvis ikke medføre afskærmningsvirkninger i det påkrævede omfang. Originaludstyrsfabrikanter har mange leverandører og ville handle strategisk for at sikre opretholdelse af tilgængelige muligheder. Originaludstyrsfabrikanter ville stadig have interesse i at sikre adgang til enkeltstående komponenter frem for at købe den fusionerede enheds rene bundter eller koblingssolgte produkter. Originaludstyrsfabrikanter af enheder kunne benytte intern produktionskapacitet, og konkurrenter, der sælger enkeltstående komponenter, kunne benytte »mix and match«-løsninger. |
iii) Forringet interoperabilitet
|
69. |
Kommissionen vurderer, at den fusionerede enhed vil have evne og incitament til at forringe interoperabiliteten mellem Qualcomms LTE-basebandchipsæt og NXP's NFC- og SE-chips på den ene side og de rivaliserende leverandørers enkeltstående komponenter på den anden side. Virkningen af denne strategi ville være, at kunderne ville foretrække den fusionerede enheds produkter frem for de rivaliserende leverandørers. Strategien ville forstærke virkningerne af den fusionerede enheds strategi om at hæve licensafgiften eller ophøre med at meddele licens på MIFARE i forbindelse blandet bundtning. |
|
70. |
Den fusionerede enhed har evnen til bevidst at omkonstruere grænseflader på en sådan måde, at det forringer tredjepartsprodukters ydeevne, men også til at undlade at give den nødvendige information og støtte, som er nødvendig for at sikre interoperabilitet i det hele taget. |
|
71. |
Hvis den fusionerede enhed skulle vælge at forringe interoperabiliteten, ville kunder, der køber Qualcomms basebandchipsæt, være mindre tilbøjelige til at købe NFC-/SE-løsningen hos en anden leverandør. Betydningen af basebandchipsættet i forhold til NFC-/SE-chipsene gør det usandsynligt, at en kunde helt ville gå bort fra den fusionerede enheds produkt blot for at kunne kombinere det med sin foretrukne leverandørs NFC-/SE-chips. |
|
72. |
For så vidt som det vil være bekosteligt for den fusionerede enhed at levere interoperabilitetsoplysninger og -support til tredjepartsleverandører, er det sandsynligt, at den fusionerede enhed vil finde det mindre rentabelt at investere i støtte til tredjepartsprodukter med henblik på et vellykket samspil med dens egne LTE-basebandchipsæt henholdsvis NFC-/SE-chips sammenlignet med situationen før fusionen. Før transaktionen havde den anmeldende part ikke nogen intern produktion af NFC-/SE-chips, hvorfor den havde et meget stærkere incitament til at sikre interoperabiliteten med tredjeparternes NFC-/SE-chips. |
|
73. |
Respondenterne i markedsundersøgelsen bekræfter også, at den fusionerede enhed ville have et sådant incitament. |
|
74. |
Den fusionerede enheds strategi om at forringe interoperabiliteten ville sandsynligvis forstærke afskærmningsvirkningerne af en stigning i MIFARE-licensafgifterne (eller afvisning af at meddele licens på MIFARE) i en kontekst med blandet bundtning. |
|
75. |
Hverken tredjepartsleverandører eller originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder ville kunne imødegå den fusionerede enheds strategi om forringelse af interoperabilitet. Det ville forringe den værdi, som originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder ville få ud af en »mix and match«-tilgang, og derfor reducere efterspørgslen på de pågældende produkter. Respondenterne i markedsundersøgelsen mener også, at de konkurrerende komponentproducenters evne til at konkurrere ville blive negativt påvirket, og at de i sidste ende ville blive afskærmet fra markedet. |
c. Konglomeratvirkninger i forbindelse med IP-licens på NFC-teknologi
|
76. |
Parterne ejer betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig inden for NFC-teknologi. På grund af den komplementære karakter af den berørte teknologi kan konglomeratvirkninger udspringe af den måde, hvorpå der forhandles om IP-licenser med potentielle licenstagere. I denne henseende konkluderer Kommissionen, at transaktionen vil sætte den fusionerede enhed i stand til at øge licensafgiftsniveauet for patentlicenser i forhold til det lavere licensafgiftsniveau, som parterne ville kunne have opnået hver for sig uden fusionen. |
i) Licensmeddelelsespraksis før fusionen
|
77. |
Parterne har forskellig praksis med hensyn til licensmeddelse, herunder især med hensyn til det trin i værdikæden, hvor de meddeler patentlicenser, og anvendelsesområdet for IP-rettigheder, som er knyttet til salget af de komponenter, som de leverer til deres kunder. |
|
78. |
NXP sælger chips til originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder på udtømmende vis, dvs. salget af chips »udtømmer« NXP's IP-fordringer på patenter, der indgår i chips, over for kunderne. NXP meddeler også licens på sine NFC-patenter til visse rivaliserende komponentproducenter og kunder (herunder originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder). |
|
79. |
Qualcomm sælger ikke basebandchipsæt til originaludstyrsfabrikanter på udtømmende vis. I stedet kræver Qualcomm, at originaludstyrsfabrikanter, som ønsker at købe Qualcomms basebandchipsæt, søger licens til Qualcomms cellebaserede standardessentielle patenter. Den praksis er blevet kaldt no license-no chip-politikken ((ingen licens, ingen chip) i en verserende retssag mod Qualcomm i USA. |
|
80. |
Qualcomm meddeler kun licens til kunder, dvs. originaludstyrsfabrikanter, som producerer mobile enheder og køber basebandchipsæt enten hos Qualcomm eller dennes konkurrenter (en praksis kaldet »licensmeddelelse på enhedsniveau«). |
|
81. |
Qualcomm meddeler licens på sine IP på porteføljebasis og ikke patent for patent. Siden begyndelsen af 1990'erne har den standardlicensafgift, som Qualcomm har opkrævet, ligget stabilt. Licensafgiften skal betales af licenstagerne, uanset om deres enheder fremstilles ved hjælp af et basebandchipsæt fra Qualcomm eller fra en anden leverandør. |
ii) Konglomeratvirkninger i forbindelse med IP-licens på NFC-teknologi
|
82. |
Integrationen af NXP's NFC-IP i Qualcomms portefølje vil sætte den fusionerede enhed i stand til af kombinere begge parters NFC-patenter i en enkelt, stærkere NFC-portefølje. Den fusionerede enhed vil dermed have den største NFC-patentportefølje på verdensplan og derved opnå en kritisk masse af patenter til licensformål. Dette vil give den fusionerede enhed en uforholdsmæssigt større forhandlingsstyrke og sætte den i stand til at opkræve betydeligt højere licensafgifter for NFC-patenter, end parterne til sammen kunne opkræve for de samme patenter i øjeblikket. Qualcomms betydelige kapacitet til retssager vil forstærke transaktionens licensafgiftsforhøjende virkning. |
|
83. |
Den uforholdsmæssige forbedring af den fusionerede enheds forhandlingsstyrke vil skade licenstagerne, uanset om der meddeles licens på den fusionerede enheds NFC-patentportefølje separat, eller de erhvervede NFC-patenter indlemmes i puljen af Qualcomms bredere patentporteføljelicenser. |
iii) No licence-no chip-politik
|
84. |
Ifølge visse originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder kunne den fusionerede enhed udvide Qualcomms no licence-no chip-strategi ved at gøre salget af et af NXP's NFC- eller SE-produkter betinget af, at kunden har søgt licens til en af Qualcomms IP'er, og/eller af, at kunden har søgt licens til en af NXP's NFC-IP'er. Desuden kunne salget af et af Qualcomms produkter i princippet være betinget af, at kunden har søgt licens til en af NXP's NFC-IP'er. |
|
85. |
Kommissionen vurderer, at det ikke er nødvendigt at nå til en konklusion om, hvorvidt den fusionerede enhed ville have evne eller incitament til at lade NXP's NFC-IP (herunder de standardessentielle patenter vedrørende NFC-teknologi) omfatte af en no licence-no chip-strategi. Med de tilsagn, som Qualcomm har foreslået Kommissionen, vil den fusionerede enhed ikke have evne til at tvinge tredjeparter til at søge licens på NXP's NFC-IP på bekostelige vilkår. |
|
86. |
Desuden har Qualcomm som nævnt gentagne gange over for Kommissionen forpligtet sig til, at virksomheden efter fusionen fortsat vil: 1) sælge NFC's chips på udtømmende vis og 2) efterleve tilsagnene i forbindelse med de standardessentielle patenter vedrørende NFC-teknologi om at meddele licens på dem på et (fair), rimeligt og ikkediskriminerende (F(RAND)) grundlag til enhver, der gennemfører dem, herunder NFC-chipproducenter. |
|
87. |
Hvad angår den fusionerede enheds evne og incitament til at gøre salget af et af NXP's produkter betinget af, at originaludstyrsfabrikanter af mobile enheder har søgt en licens på en af Qualcomms IP'er, finder Kommissionen, at Qualcomm nok ville have evnen, men sandsynligvis ikke incitamentet til at vælge den adfærd. Desuden vil de sandsynlige virkninger af denne adfærd i givet fald sandsynligvis være begrænset. |
d) Forslag til afgørelse
|
88. |
Kommissionen konkluderer derfor, at den anmeldte fusion giver anledning til en betydelig begrænsning af den effektive konkurrence i relation til markederne for LTE-basebandchipsæt, NFC- og SE-chips og IP vedrørende NFC-teknologi. |
VII. TILSAGN FRA DEN ANMELDENDE PART
|
89. |
For at løse de konkurrenceproblemer, som Kommissionen konstaterede i sin tilbundsgående undersøgelse, indsendte den anmeldende part et sæt tilsagn den 5. oktober 2017, som Kommissionen har underkastet en markedstest. Efter markedstesten indsendte den anmeldende part på basis af Kommissionens feedback et revideret sæt tilsagn den 10. november 2017, som er beskrevet i det følgende. |
|
90. |
Tilsagnene består af fire elementer. De første to elementer skal afhjælpe konkurrenceproblemerne ved transaktionen med hensyn til licensmeddelelse af NXP's NFC-patenter. Det tredje element skal afhjælpe interoperabilitetsproblemerne med hensyn til LTE-basebandchipsæt, NFC-chips og SE-chips. Det fjerde element skal afhjælpe problemerne ved afvisning af at meddele licens på MIFARE eller ved meddelelse af licens på MIFARE til en højere licensafgift i tillæg til blandet bundtning af LTE-basebandchipsæt, NFC- og SE-chips og MIFARE. |
|
91. |
Navnlig har Qualcomm forpligtet sig til:
|
Vurdering af tilsagnene
|
92. |
Kommissionen finder, at:
|
|
93. |
Kommissionen vurderer, at de tilsagn, som den anmeldende part har indgivet, helt kan fjerne de konkurrenceproblemer, som udspringer af transaktionen med hensyn til MIFARE, forringelse af interoperabiliteten og licensmeddelelsen af IP-rettigheder vedrørende NFC-teknologi. |
|
94. |
Kommissionen konkluderer derfor på grundlag af parternes tilsagn, at den anmeldte fusion ikke i betydelig grad vil hindre den effektive konkurrence. |
VIII. KONKLUSION
|
95. |
Med forbehold af den anmeldende parts overholdelse af tilsagnene vil den anmeldte fusion ikke i betydelig grad hindre den effektive konkurrence på det indre marked eller en væsentlig del heraf. Derfor erklærer Kommissionen fusionen for forenelig med det indre marked og EØS-aftalen. |
(1) Den 15. november 2017 indgav den anmeldende part en let revideret version af plan 3 til det endelige sæt tilsagn som erstatning for den plan 3, der var vedlagt tilsagnene den 10. november 2017. Den 18. december 2017 indgav den anmeldende part en let revideret version af tilsagnene med ændring af en enkelt definition for at sikre konsistens med andre definerede termer.
(2) Alle tilstedeværende medlemsstater i Det Rådgivende Udvalg var enige om, at transaktionen skal erklæres forenelig med det indre marked efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2.