16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/2

P8_TA(2016)0297

Flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet (2015/2321(INI))

(2018/C 101/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til artikel 78 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

—	der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU’s migrations- og asylpolitik (1),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa (2),

—	der henviser til Kommissionens tipunktshandlingsplan om migration, som blev præsenteret på den fælles samling i Rådet for Udenrigsanliggender og Rådet for Retlige og Indre Anliggender i Luxembourg den 20. april 2015,

—	der henviser til Kommissionen meddelelse med titlen »En europæisk dagsorden for migration« (COM(2015)0240),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 med titlen: »Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere« (COM(2016)0377),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (COM(2016)0378),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen: »En dagsorden for nye kvalifikationer for Europa« (COM(2016)0381),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (modtagelsesdirektivet),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter« (COM(2015)0453),

—	der henviser til Kommissionens henstilling om udarbejdelse af en fælles »håndbog om tilbagesendelse«, der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udfører opgaver i forbindelse med tilbagesendelse (C(2015)6250),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise« (COM(2015)0454),

—	der henviser til fælles meddelelse af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle« (JOIN(2015)0040),

—	der henviser til Kommissionens afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Håndtering af flygtningekrisen: Øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration« (COM(2015)0490),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med titlen »EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020)« (COM(2015)0285),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration« (COM(2015)0510),

—

der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på dets møde i juni 2014, på dets ekstraordinære møde den 23. april 2015, på mødet den 25. og 26. juni 2015, på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på mødet den 15. oktober 2015, på møderne den 17. og 18. december 2015 og på møderne den 18. og 19. februar 2016,

—

der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet om sikre oprindelseslande på mødet den 20. juli 2015, om migration på mødet den 20. juli 2015, om tilbagesendelsespolitikkens fremtid på mødet den 8. oktober 2015, om migration på mødet den 12. oktober 2015, om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen på mødet den 9. november 2015 og om statsløshed på mødet den 4. december 2015,

—	der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, om genbosættelse gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse,

—	der henviser til EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan af 15. oktober 2015,

—	der henviser til erklæringen fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev vedtaget den 8. oktober 2015, samt til ledernes erklæring fra mødet om flygtningestrømmene ad ruten over det vestlige Balkan i Bruxelles den 25. oktober 2015,

—	der henviser til handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet om migration i Valletta den 11. og 12. november 2015,

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring,

—	der henviser til Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport, som ledsagede Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2016,

—	der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution nr. 1994 (2014),

—	der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO’s) arbejde og rapporter og navnlig til årsrapporten om situationen på asylområdet i EU i 2014,

—	der henviser til artikel 33, stk. 1 og 2, i FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

—	der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA’s) arbejde, årsrapporter og undersøgelser, navnlig dets undersøgelser om alvorlige former for udnyttelse af arbejdskraft,

—

der henviser til Temaafdeling A’s undersøgelse af integrationen af migranter og konsekvenserne på arbejdsmarkedet, Temaafdeling C’s undersøgelser af gennemførelsen af artikel 80 i TEUF, om nye strategier, alternative løsninger og veje til adgang til asylprocedurer for personer, der søger international beskyttelse, om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om arbejdskraftmigration til EU, om forbedring af det fælles europæiske asylsystem og alternativer til Dublin og om EU’s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og til Temaafdeling A’s og Temaafdeling D’s arbejdspapirer og dokumenter om EU-midler til migrationspolitikker og integration af flygtninge: analyse af effektivitet og bedste praksis for fremtiden samt til Temaafdeling EXPO’s undersøgelse om migranter i Middelhavet: beskyttelse af menneskerettighederne,

—	der henviser til de undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), navnlig dets undersøgelse om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige,

—	der henviser til FN’s højkommissær for flygtninges arbejde og rapporter,

—	der henviser til FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheders arbejde og rapporter,

—	der henviser til Den Internationale Organisation for Migrations arbejde og rapporter,

—	der henviser til Det Europæiske Flygtninge- og Eksilråds arbejde og rapporter,

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse »En europæisk dagsorden for migration«, som blev vedtaget på den 115. plenarforsamling den 3.- 4. december 2015,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser af 10. december 2015 om den europæiske dagsorden for migration og om EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 27. april 2016 om integration af flygtninge i EU,

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (3),

—	der henviser til de indhøstede erfaringer fra Equal-programmet,

—	der henviser til de fælles grundprincipper for medlemsstaternes politik for integration af indvandrere i EU fra 2004, der vedtoges af Rådet for Retlige og Indre Anliggender i november 2004, navnlig principperne 3, 5 og 7,

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger (4),

—

der henviser til relevante publikationer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), navnlig »Indicators of immigrant integration 2015: Settling in«, »Making Integration Work: Refugees and others in need of protection« og »A New Profile of Migrants in the Aftermath of the Recent Economic Crisis«,

—	der henviser til relevante publikationer fra Eurofound, navnlig »Challenges of policy coordination for third-country nationals« og »Approaches towards the labour market integration of refugees in the EU«,

—	der henviser til IMF’s diskussionsoplæg »The Refugee Surge in Europe: Economic Challenges«,

—	der henviser til årsberetningen 2014-2015 fra Asylum Information Database med titlen »Common Asylum System at a turning point: Refugees caught in Europe's solidarity crisis« (»Det fælles asylsystem ved et vendepunkt: flygtninge fanget i Europas solidaritetskrise«),

—	der henviser til UNHCR's »International Protection Considerations with regard to people fleeing the Syrian Arab Republic, Update II« af 22. oktober 2013,

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (5),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed (6),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (7),

—	der henviser til en undersøgelse udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling C i februar 2016 med titlen »Female refugees and asylum seekers: the issue of integration« (Kvindelige flygtninge og asylansøgere: integrationsspørgsmålet),

—	der henviser til konklusionerne af 16. marts 2016 fra det europæiske sociale trepartstopmøde, navnlig arbejdsmarkedets parters erklæring om flygtningekrisen,

—	der henviser til de internationale forpligtelser i konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og FN's konvention om barnets rettigheder og til alle børns grundlæggende ret til adgang til gratis grundskoleuddannelse, uanset deres køn, racemæssige, etniske eller sociale oprindelse,

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (8),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0204/2016),

der henviser til, at flygtningekrisen først og fremmest er en humanitær krise, der bl.a. skyldes destabiliseringen af stater i EU's nabolag, og at den også har langtrækkende konsekvenser for EU's arbejdsmarked og civilsamfund, som kræver langsigtede og velovervejede svar, der kan bidrage til at sikre den sociale samhørighed på lokalt plan og en vellykket integration af nyankomne i vores samfund;

B.	der henviser til, at Genève-konventionen blev indgået for at beskytte europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig, og til, at den definerer, hvem der er flygtning, og fastsætter en række flygtningerettigheder samt staters forpligtelser;

der henviser til, at personer med tre former for retsstatus har eller kan få international beskyttelse, nemlig personer med flygtningestatus, asylansøgere og personer med subsidiær beskyttelsesstatus; der henviser til, at politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør være skræddersyet til deres specifikke behov;

der henviser til, at det er nødvendigt at analysere årsagerne til flygtningekrisen for effektivt at kunne iværksætte en omgående indsats; der desuden henviser til, at konflikter er de vigtigste årsager til flygtningekrisen, og at en løsning af dem drastisk ville nedbringe antallet af flygtninge og gøre det muligt for dem at vende tilbage til deres egne lande;

der henviser til, at antallet af asylansøgere og flygtninge, som blev registreret i Europa i 2014 og 2015, er uden fortilfælde og skyldes den vanskelige humanitære situation i visse lande i EU's nabolag; der henviser til, at bedre adgang til information ved hjælp af ny teknologi ville kunne bidrage til at forhindre menneskehandlere og -smuglere i at trives;

F.	der henviser til, at handlingsplanen og den politiske erklæring, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Afrika om migration i Valletta den 11.-12. november 2015, ikke førte til praktiske og konkrete tiltag;

G.	der henviser til, at integration af flygtninge i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet kun kan opnås, hvis der er solidaritet mellem, og hvis der ydes en fælles indsats af alle medlemsstater og deres befolkninger;

H.	der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i EU forventes at falde med 7,5 millioner frem til 2020; der henviser til, at prognoserne for udviklingen i arbejdsmarkedets behov i EU peger på begyndende og kommende mangel på arbejdskraft på specifikke områder;

I.	der henviser til, at faglig integration er et springbræt til social inklusion;

der henviser til, at social inklusion og integration af flygtninge i værtssamfundene og navnlig på deres arbejdsmarkeder er en dynamisk dobbeltrettet proces, der også er todimensionel (med både rettigheder og pligter), og som både udgør en udfordring og en chance, idet inklusion af flygtninge kræver samordnede, men præcist afgrænsede ansvarsområder og indsats af flygtningene såvel som af medlemsstaterne, deres lokale og, hvor det er relevant, regionale myndigheder og værtssamfund og desuden kræver inddragelse af og støtte fra arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og frivillige organisationer;

K.	der henviser til, at vellykket integration ikke kun kræver inklusion på arbejdsmarkedet, men også adgang til sprogkurser ved ankomsten, indkvartering, undervisning og uddannelse, social beskyttelse og sundhedspleje, herunder psykisk støtte;

der henviser til, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er afgørende for en vellykket integration af flygtninge; der henviser til, at arbejdsløsheden i EU, navnlig ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, stadig ligger på foruroligende niveauer, og at afstemning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er en vedvarende udfordring;

der henviser til, at hver eneste flygtning er et enkeltindivid med sin egen personlige baggrund, viden, færdigheder, kvalifikationer, arbejds- og livserfaring og behov, som alt sammen fortjener anerkendelse; der henviser til, at flygtninge kan udføre og skabe økonomisk aktivitet, som vil kunne bibringe værtssamfundene positive resultater;

N.	der endvidere henviser til, at 24,4 % af den samlede befolkning i EU lever i risiko for fattigdom og social udstødelse, og at næsten 10 % lider under alvorlige materielle afsavn;

O.	der henviser til, at tredjelandsstatsborgere har mange vanskeligheder med at få anerkendt deres færdigheder og kvalifikationer; der henviser til, at anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande går hånd i hånd med screening af færdigheder;

P.	der henviser til, at anerkendelse af voksne flygtninges uddannelse og kvalifikationer samt særlige bestemmelser for deres opnåelse af akademiske kvalifikationer og specifikke kompetencer er af afgørende betydning for deres indtræden på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at dét at give flygtninge og asylansøgere effektiv adgang til arbejdsmarkedet er vigtigt for at genoprette deres menneskelige værdighed og selvværd og er omkostningseffektivt, og at det desuden er udtryk for en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet det mindsker udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale myndigheder, samtidig med at flygtningene får mulighed for at blive aktive skatteydere;

R.	der henviser til, at kvinder og mindreårige, både flygtninge og asylansøgere, har specifikke behov for beskyttelse; der henviser til, at alle politikker for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet bør omfatte et køns- og børnebeskyttelsesperspektiv;

S.	der henviser til, at mindst 10 000 uledsagede børn ifølge tal fra Europol er forsvundet, efter at de er ankommet til Europa;

T.	der henviser til, at tvangsfordrivelser, konflikter, menneskerettighedskrænkelser og krige kan have alvorlige virkninger på de berørte personers fysiske og psykiske helbred; der henviser til, at kvindelige flygtninge og asylansøgere derudover er udsat for meget hyppige tilfælde af kønsbaseret vold;

U.	der henviser til, at en stor andel af de asylansøgere, der er kommet til Europa, er udsat for umenneskelige og usikre betingelser og lever i lejre uden adgang til ressourcer og tjenester af en tilstrækkelig kvalitet til at dække deres grundlæggende behov;

der henviser til, at det i artikel 33, stk. 1, i FN's konvention af 1951 om flygtninges retsstilling fastsættes, at»Ingen kontraherende stat må på nogen som helst måde udvise eller afvise (»refouler«) en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser«;

der henviser til, at artikl 3, stk.1 og 2, i konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fastslår, at »Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (»refouler«) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur« og at »[…] de kompetente myndigheder [skal] tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne«;

X.	der henviser til, at forskelsbehandling sammen med sproglige, uddannelsesmæssige og institutionelle faktorer er en af de væsentligste hindringer for migranters fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet (9);

der henviser til, at halvdelen af de asylansøgere og flygtninge, der kom til EU i 2015, er mellem 18 og 34 år, og hver fjerde er et barn; der henviser til, at disse børn kommer fra konfliktramte områder, hvor deres skolegang er blevet afbrudt eller indskrænket, nogle gange i lange perioder, eller fra flygtningelejre, hvor kun et fåtal af dem har været i stand til at opnå nogen som helst form for uddannelse eller gå i lokale skoler;

Z.	der henviser til, at det i direktiv 2003/86/EF om flygtninges ret til familiesammenføring bestemmes, at EU-medlemsstaterne ikke må stille betingelser om en mindsteperiode for ophold i landet, før flygtninge kan blive ført sammen med deres familiemedlemmer;

understreger nødvendigheden af, at EU i henhold til artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) baserer sin umiddelbare reaktion på den aktuelle situation på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling og på en holistisk tilgang, der lægger vægt på at forbedre sikre og lovlige migrationsveje, og som sikrer fuld respekt for eksisterende love og grundlæggende europæiske rettigheder og værdier; fremhæver, at det for at forvalte tilstrømningen af flygtninge og asylansøgere er nødvendigt straks at oprette en permanent flytningsordning for alle medlemsstater;

noterer sig, at begrebet »flygtning« anvendes meget forskelligt og mangler klarhed i den offentlige og politiske diskurs; understreger vigtigheden af en klar definition af flygtninge i overensstemmelse med den juridiske definition, der er fastsat i Genève-konventionen af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og i EU-lovgivningen, særlig artikel 2, litra c), d), e), f), og g), i kvalifikationsdirektivet (2011/95/EU) (10), og artikel 2, litra a), b) og c), i modtagelsesdirektivet; understreger vigtigheden af at foretage en klar sondring mellem flygtninge og økonomiske migranter med henblik på gennemførelse af de forskellige europæiske og internationale politikker;

påpeger, at en person, som er berettiget til subsidiær beskyttelse, er en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som ikke kan anerkendes som flygtning, men som ligeledes befinder sig i en reel risiko for lidelse, tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf eller en civilperson, mod hvis liv eller fysiske integritet der består en alvorlig og individuel trussel som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt (se kvalifikationsdirektivet);

understreger, at der er betydelige forskelle med hensyn til tidsfrister og metoder for behandling af anmodninger om international beskyttelse i de enkelte medlemsstater; fremhæver, at langsomme og overdrevent bureaukratiske procedurer kan hindre flygtninges og asylansøgeres adgang til undervisning og uddannelse, beskæftigelsesvejledning og arbejdsmarkedet, igangsættelsen af EU- og medlemsstatsprogrammer og den effektive og koordinerede anvendelse af midler på dette område samt øge flygtninges og asylsøgeres sårbarhed over for sort arbejde og usikre arbejdsvilkår; påpeger det presserende behov for indførelse af en fælles asylordning, der kan forbedre anerkendelsesprocedurerne og samtidig sikre det højeste sikkerhedsniveau for flygtninge og de europæiske borgere; anbefaler, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at støtte de medlemsstater, som af geografiske grunde er mere intensivt involveret i den første modtagelse; anerkender, at varigheden af den tildelte opholdstilladelse (især for personer med subsidiær beskyttelse) fungerer som en hindring for integration på arbejdsmarkedet, hvis den kun er af forholdsvis kort varighed;

opfordrer endvidere til, at der uden for EU's område træffes effektive foranstaltninger, således at de, der er berettigede, kan nå sikkert frem til værtslandene, ansøgninger om international beskyttelse kan behandles og udefinerede migrationsstrømme kan standses;

understreger, at det med henblik på at befordre flygtninges sociale inklusion og integration på arbejdsmarkedet er nødvendigt at udvikle en tilgang, der foreskriver hensigtsmæssig tilpasning, og som forudsætter samarbejde, og at finde løsninger på en række alvorlige og mangesidede problemer såsom: alle former for forskelsbehandling, sprogbarrierer, som er den første hindring for integration, validering af færdigheder, forskelle i henseende til socioøkonomisk, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, boligsituation, sundhedsmæssige behov, herunder psykosocial og posttraumatisk støtte, familiesammenføring, og den betragtelige andel af sårbare grupper blandt flygtninge, navnlig de bekymrende mange børn, herunder uledsagede børn, personer med handicap, ældre og kvinder (11), som alle har behov for løsninger, der er afpasset efter deres særlige behov;

afviser idéen om at oprette særlige arbejdsmarkeder for flygtninge;

slår til lyd for, at de respektive nationale mindstelønninger også forbliver gyldige for flygtninge;

minder om den yderst foruroligende situation for kvinderne i flygtningelejrene i Europa, navnlig med hensyn til deres leve- og hygiejneforhold, der kræver akutte sundhedsforanstaltninger; understreger, at kvinder har andre behov for sundhedspleje end mænd, da de er mere udsat for flere risici, herunder kønsbestemt vold, komplikationer i reproduktiv sundhed og kulturelle hindringer i adgangen til sundhedspleje; mener derfor, at politikken på dette område ikke kan være kønsneutral;

10.

understreger vigtigheden af at skelne mellem nødforanstaltninger og foranstaltninger, der skal træffes på mellemlang til lang sigt for effektivt at løse problemet med forskellige behov;

11.

gentager, at det i forbindelse med behandling af ansøgninger om flygtningestatus er vigtigt lige fra begyndelsen at anerkende kønsdimensionen og at anerkende behovene blandt kvinder, der anmoder om international beskyttelse, og de særlige udfordringer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, som gør sig gældende for kvinder; opfordrer til lige muligheder for mænd og kvinder i alle politikker og procedurer i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, asyl og migration og til opmærksomhed omkring, at kvinder oftere end mænd har ansvar for omsorg for børn og ældre, syge og andre plejekrævende familiemedlemmer; minder om, at adgang til kvalitetsbetonet og tilgængelig børnepasning og pleje for andre afhængige personer samt fleksible arbejdsordninger er vigtige eksempler på, hvordan adgangen til arbejdsmarkedet kan forbedres for alle forældre, og hvordan deres økonomiske og sociale situation kan blive styrket;

12.

fremhæver de positive virkninger af uddannelse for social inklusion og integration på arbejdsmarkedet; understreger betydningen af at sikre alle flygtninge, navnlig piger og kvinder adgang til formel, uformel og ikke-formel uddannelse og livslang uddannelse kombineret med erhvervserfaring (12); opfordrer desuden til solide og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet uden for Den Europæiske Union;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette et sprogundervisningssystem, der knytter en tæt forbindelse mellem almen og erhvervsrettet sprogundervisning;

14.

understreger betydningen af en skræddersyet integrationstilgang, der er baseret på lige muligheder, og som tager det nødvendige hensyn til de forskellige målgruppers behov og udfordringer; understreger i denne forbindelse den store efterspørgsel efter alfabeteringsprogrammer;

Udfordringer og muligheder

15.

mener, at det vil kunne spille en vigtig rolle for genoprettelsen af flygtninges og asylansøgeres menneskelige værdighed og selvværd, hvis deres adgang til bolig, sundhedspleje, undervisning, socialbeskyttelse og arbejdsmarkedet gøres lettere, og der samtidig sikres respekt for deres grundlæggende rettigheder, og arbejdsmarkedet gøres mere inklusivt på lokalt og nationalt plan, og understreger, at dette også er omkostningseffektivt, eftersom det vil sætte dem i stand til at blive selvhjulpne og økonomisk uafhængige og til at bidrage til samfundet på en positiv måde, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at inkludere dem i samfundet og en ansvarlig tilgang til offentlige finanser, idet udgiftspresset på medlemsstaterne og lokale dermed mindskes, da integreringen af flygtninge samtidig sætter dem i stand til at blive aktive skatteydere, hvilket vil kunne anses for at gavnlig for deres individuelle vækst, udvikling, selvagtelse og anerkendelse i samfundet samt for samfundet og nærmiljøet som helhed; påpeger, at ikke alle flygtninge, der kommer til EU, er i stand til at arbejde på grund af helbred, alder eller andre omstændigheder; minder om, at kvalifikationsdirektivet og direktivet om modtagelsesforhold giver ret til adgang til arbejdsmarkedet og faglig uddannelse, både for asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse;

16.

anmoder medlemsstaterne om at arbejde med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der er fastsat inden for rammerne af det europæiske semester;

17.

påpeger, at tidlig og kontinuerlig handling er afgørende for bestræbelserne på at sikre social inklusion og integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet så effektivt som muligt, hvilket bidrager til at mindske risikoen for, at de senere føler sig isoleret, utilstrækkelige og utilpasset; minder om, at en tidlig indsats bl.a. kan omfatte tidlig inddragelse gennem frivilligt arbejde, praktikophold, mentorordninger og lokalsamfundsengagement;

18.

anerkender betydningen af det arbejde, der udføres af civilsamfundet og frivilligorganisationer, der yder støtte til alle asylansøgeres og flygtninges myndiggørelse, integration og selvhjulpenhed, såvel før som under deres integration på arbejdsmarkedet; understreger, at der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til ordentlig uddannelse af de personer, der frivilligt beskæftiger sig med integration og uddannelse af flygtninge; påpeger betydningen af at oprette og opbygge sociale og lokalsamfundsbaserede netværk blandt og med flygtninge og indvandrere med henblik på at lette deres adgang til arbejdsmarkedet;

19.

fremhæver, at vilkårene på værtslandenes arbejdsmarkeder er en af de afgørende faktorer for en varig og vellykket integration af flygtninge; er opmærksom på, at flygtninge er forskellige med hensyn til alder, færdigheder og viden; understreger, at arbejdsløsheden i EU, i særdeleshed ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, fortsat er alarmerende høj i nogle lande og regioner, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsætte med at prioritere politikker og investeringer, der tilsigter at skabe kvalitetsbeskæftigelse for hele samfundet, med særlig fokus på de mest udsatte grupper, og økonomisk vækst; mindre om, at foranstaltninger for at skabe kvalitetsbeskæftigelse, fremme aktive arbejdsmarkeder samt tackle arbejdsløsheden skal give mening i den lokale sammenhæng, da de ellers ikke vil være effektive;

20.

understreger, at der er store forskelle i de sociale og økonomiske forhold internt i EU; understreger, at det er vigtigt at tage højde herfor i forbindelse med flytning af flygtninge for at maksimere deres muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet, da de alt for ofte først flyttes til steder, hvor de ikke kan blive integreret på arbejdsmarkedet;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at modtagelsen af flygtninge går hånd i hånd med en solid integrationspolitik, f.eks. sprog- og orienteringskurser, som bibringer et omfattende indblik i EU's grundlæggende rettigheder og værdier og social inklusion; understreger, at tilegnelse af sprogfærdigheder spiller en vigtig rolle for en succesfuld integration af flygtninge, især på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at flygtninge, der har udsigt til opnå opholdstilladelse og finde arbejde i værtslandet, følger grundige både generelle og arbejdsrelaterede sprogkurser; mener, at der allerede bør gives sprogundervisning i hotspots og modtagelsescentre;

22.

understreger behovet for en tidlig, retfærdig, gennemsigtig og gratis vurdering af flygtninges og asylansøgeres formelle og uformelle færdigheder og anerkendelse og validering af deres kvalifikationer med henblik på at fremme deres adgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig gennem uddannelse og beskæftigelsesvejledning, herunder foranstaltninger, der sikrer deres adgang til arbejdsmarkedet og til ikkediskriminerende arbejdsbetingelser samt skræddersyede foranstaltninger, der gør det muligt for dem at udnytte deres potentiale fuldt ud, og med henblik på at matche arbejdskraftudbud og -efterspørgsel i værtslandene; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at styrke den europæiske referenceramme for kvalifikationer og af, at der hurtigt indføres mere effektive ordninger for anerkendelse og validering af kvalifikationer, erfaring og færdigheder; påpeger, at EU's borgere som helhed ville have gavn af sådanne effektive ordninger; understreger imidlertid, at en sådan vurdering under ingen omstændigheder må resultere i, at asylansøgere forskelsbehandles med hensyn til kvalifikationer, og at kompetencer og potentiel beskæftigelsesegnethed ikke må være et kriterium ved afgørelser om asylansøgninger; understreger, at de begrænsede ressourcer bør bruges fornuftigt på en rettidig håndtering af asylprocedurerne og på en hurtig og effektiv integration af flygtningene;

23.

fremhæver, at det er sandsynligt, at en offentlig finanspolitik, som dækker de ekstraordinære investeringer i social inklusion og foranstaltninger og programmer til integration på arbejdsmarkedet, på kort sigt vil påvirke det nationale BNP i positiv retning, mens virkningerne på mellemlang og lang sigt vil afhænge af, hvor effektive disse tiltag er;

24.

bifalder i denne forbindelse Kommissionens beslutning om at tage højde for de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge, som for medlemsstaterne er forbundet med ekstraordinære udgifter, inden for rammerne af stabilitets- og vækstpakkens præventive og korrigerende del, når de overvejer eventuelle midlertidige afvigelser fra stabilitets- og vækstpagtens krav (13);

25.

fremhæver, at de primære EU-fonde, som kan anvendes til social inklusion og integration på arbejdsmarkedet, især Den Europæiske Socialfond (ESF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), har forskelligt fokus, forskellige målgrupper og forvaltes forskelligt på medlemsstatsniveau; understreger, at disse fonde støtter målrettede initiativer til at forbedre sproglige og faglige kompetencer, fremme adgangen til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og støtte oplysningskampagner rettet mod både migranter og værtssamfund; minder om vigtigheden af, at integrationsmidlerne anvendes til reelle integrationsforanstaltninger, og minder medlemsstaterne om betydningen af partnerskabsprincippet for at sikre en effektiv og mere koordineret udnyttelse af disse midler; påpeger imidlertid, at det for at nå målet om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er nødvendigt at tillægge Den Europæiske Socialfond større vægt;

26.

understreger, at disse fonde er utilstrækkelige, at der er brug for yderligere offentlige investeringer og supplerende ressourcer for at kunne give lokale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, sociale og økonomiske aktører, civilsamfundet og frivillige organisationer direkte finansiel støtte til foranstaltninger, der tager sigte på en hurtig integration af flygtninge og asylansøgere i samfundet og på arbejdsmarkedet, ikke mindst for at undgå sociale spændinger i de områder, hvor arbejdsløsheden er størst;

27.

anerkender Kommissionens indsats for at forenkle og øge synergierne mellem de tilgængelige finansieringsinstrumenter; understreger imidlertid behovet for yderligere at udvikle disse fondes tilgængelighed, komplementaritet og gennemsigtighed med henblik på at styrke medlemsstaternes kapacitet til at modtage og integrere flygtninge og asylansøgere;

28.

understreger i den forbindelse, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden har opbrugt alle sine midler; opfordrer derfor indtrængende til, at denne fond bevares, når den flerårige finansielle ramme revideres;

29.

fremhæver, at der altid bør tages hensyn til principperne om lige behandling, ikkediskrimination, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene ved udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger med henblik på social inklusion og integration;

30.

fremhæver desuden, at integrations- og inklusionsforanstaltninger rettet mod flygtninge og asylansøgere ikke bør finansieres med midler, der er afsat til programmer, som er målrettet andre ugunstigt stillede grupper, men nødvendigvis må kræve yderligere sociale investeringer, som afspejler behovet for supplerende foranstaltninger; understreger desuden, at de tilgængelige EU-midler bør bruges mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at tage dataene vedrørende arbejdsmarkedet og de sociale forhold i betragtning ved udformningen af sådanne integrationspolitikker for at sikre, at integrationsprocessen ikke forværrer den sociale og økonomiske situation i værtsregionerne;

31.

opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at indføre en mindsteandel på 25 % af budgettet til samhørighedspolitik til Den Europæiske Socialfond ved revisionen af den flerårige finansielle ramme for at sikre passende ressourcer til arbejdsmarkedsintegration på lang sigt; opfordrer Rådet til i forbindelse med den kommende revision af den flerårige finansielle ramme at justere lofterne for de samlede bevillinger og for de enkelte udgiftsområder for at tage højde for de interne og eksterne udfordringer, der er opstået i forbindelse med flygtningekrisen, og bringe dem på linje med behovene i de medlemsstater, der står over for den største integrationsudfordring (14);

32.

påpeger, at medlemsstaterne for at sikre en hensigtsmæssig tildeling inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond bør tilpasse deres relevante nationale regler, når det er nødvendigt for at sikre, at asylansøgere behandles på lige fod med EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har adgang til arbejdsmarkedet;

At få integrationen til at lykkes

33.

understreger behovet for en snæver koordinering af alle de retsakter, der udgør EU’s dagsorden for migration (15), med henblik på at sikre en god håndtering af flygtninge og migranter;

34.

påpeger, at deltagelse af alle samfundets aktører er afgørende, og foreslår derfor at styrke udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet, samtidig med at medlemsstaternes beføjelser hvad angår integrationsforanstaltninger respekteres; understreger, at integrationsforanstaltninger for alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold, bør fremme inklusion fremfor isolation; bemærker, at lokale og regionale myndigheder, herunder byer, spiller en central rolle i integrationsprocessen;

35.

er af den faste overbevisning, at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet vil være vanskelig uden en aktiv, massiv støtte fra mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i EU; er af den opfattelse, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne bør give SMV'er en omfattende, skræddersyet støtte og rådgivning i forbindelse med integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet;

36.

støtter Kommissionens bestræbelser på at ajourføre EU’s dagsorden for migration, særligt ved at revidere Dublin III-forordningen, med henblik på at forbedre solidariteten, ansvarsdelingen og harmoniseringen af beskyttelsesstandarder i medlemsstaterne; understreger den positive virkning, som flygtninges mobilitet vil kunne få for på løsninger på behovet for arbejdskraft og arbejdskraftmangel samt for flygtninges inklusion på arbejdsmarkedet, hvori også omfatter aspekter, der kan tilskynde medlemsstaterne til at tillade familiesammenføringer; understreger, at der er brug for flere bestræbelser på at skabe et fuldstændigt ensartet fælles europæisk asylsystem og en omfattende og holdbar EU-politik for lovlig migration med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter færdigheder, og at social inklusion og aktiv integrationspolitik spiller en central rolle heri;

37.

beklager, at Kommissionen var nødsaget til at vedtage 40 afgørelser om traktatbrud mod mange medlemsstater, som havde undladt at gennemføre centrale bestemmelser i det fælles europæiske asylsystem, herunder åbningsskrivelser til 19 medlemsstater for ikke at have informeret om foranstaltninger til gennemførelsen af direktivet om modtagelsesforhold, hvori der er fastsat mindstemål for adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, mindreåriges skolegang og uddannelse, ernæring, boligforhold, sundhedspleje, læge- og psykologhjælp samt bestemmelser vedrørende ugunstigt stillede personer; er af den faste overbevisning, at Kommissionen må gøre mere for at sikre, at de gældende regler gennemføres fuldt ud og effektivt; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at rette op på denne situation i overensstemmelse med menneskerettighederne og de europæiske principper om solidaritet, en rimelig ansvarsfordeling og loyalt samarbejde, som er nedfældet i traktaterne;

38.

noterer sig Jean-Claude Junckers erklæring (16) i hans tale om Unionens tilstand i 2015, hvori han udtrykte sin støtte til at lade asylansøgere få adgang til arbejdsmarkedet, mens deres ansøgning behandles; beklager dog, at Kommissionen har udvist manglende beslutsomhed med hensyn til gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet; er bekymret over, at nogle medlemsstater har valgt at lukke deres interne grænser eller indføre midlertidig grænsekontrol, hvilket bringer den frie bevægelighed inden for Schengenområdet i fare;

39.

beklager, at aftalen fra september 2015 om fordeling af flygtninge blandt medlemsstaterne ikke gennemføres på tilfredsstillende vis; understreger, at kvoterne for modtagelse af flygtninge ikke opfyldes i størstedelen af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre aftalerne og fremskynde processerne for modtagelse og genbosætning af flygtninge;

40.

peger på, at en langvarig behandling af ansøgninger om international beskyttelse og manglende registrering af asylansøgere ved ankomsten ikke alene hindrer flygtninges og asylansøgeres rettidige og lovlige adgang til arbejdsmarkedet, men også genererer betingelserne for, at der udvikles praksis for sort arbejde og alle former for udbytning af arbejdstagere; understreger nødvendigheden af at støtte de medlemsstater, der står i frontlinjen, med håndteringen af registrering af asylansøgere;

41.

understreger, at alle, der er ofre for udbytning og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse; fremhæver det vigtige arbejde, som udføres af arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, økonomiske og sociale aktører og frivillige organisationer med at nå ud til disse arbejdstagere og give dem de oplysninger, navnlig om deres rettigheder og forpligtelser og den beskyttelse, de har ret til, og den støtte, som de har behov for, bl.a. i betragtning af at flygtningenes ophold måske kun er midlertidigt;

42.

fremhæver vigtigheden af at undgå ghettodannelser for at sikre, at flygtninge integreres effektivt i samfundet;

43.

påskønner, at Kommissionen vil igangsætte et »Redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler«, der skal bidrage til at styrke tidlig identifikation og dokumentation af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og kvalifikationer, indføre en vejledning i bedste praksis til at støtte arbejdsmarkedsintegration i medlemsstaterne og forbedre online sprogundervisning for nyankomne asylansøgere gennem Erasmus+ -online sprogkurser;

44.

påskønner Kommissionens »Handlingsplan for integration af tredjelandsstatsborgere«, der omhandler foranstaltninger forud for afrejse og ankomst, undervisning, beskæftigelse og erhvervsuddannelse, adgang til basale tjenester, aktiv deltagelse og social inklusion;

Henstillinger og bedste praksis

45.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge hurtig og fuldstændige integration på arbejdsmarkedet og social inklusion i overensstemmelse med princippet om lige behandling, situationen på det nationale arbejdsmarked og EU- og national lovgivning og til at oplyse dem om og tilstå dem adgang til offentlige tjenester, navnlig bolig, sundhedspleje og social beskyttelse, integrationskurser, sprogindlæringsmoduler og andre undervisnings- og uddannelsesforanstaltninger;

46.

opfordrer Kommissionen til at overveje en målrettet revision af direktivet om modtagelsesforhold for at sikre, at personer, der søger om international beskyttelse, får adgang til arbejdsmarkedet hurtigst muligt efter, at de har indgivet deres ansøgning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme opadgående konvergens inden for sociale beskyttelsesstandarder og en hurtig udstedelse af arbejdstilladelser i medlemsstaterne;

47.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at flygtninge og asylansøgere får effektiv adgang til arbejdsmarkedet, navnlig ved at kontrollere, at medlemsstaterne ikke indfører for restriktive betingelser for adgang til beskæftigelse, hvilket vil gøre adgangen til beskæftigelse urimeligt vanskelig; opfordrer desuden medlemsstaterne til at mindske bureaukratiet med henblik på at gøre det nemmere for beskæftigelsesegnede personer at komme ind på arbejdsmarkedet; påpeger, at en sådan foranstaltning både vil være fremmende for integrationen af flygtninge og mere generelt komme alle EU-borgere til gavn;

48.

tilskynder medlemsstaterne til at nedbringe behandlingstiden for ansøgninger om international beskyttelse med behørig hensyntagen til de pågældende personers rettigheder og uden at gå på kompromis med beslutningstagningens kvalitet, til at vurdere uddannelsesniveauer og kvalifikationer i modtagefaciliteterne og til dermed mere målrettet at udvide de tidlige foranstaltninger, f.eks. sprogundervisning, vurdering af færdigheder og integrationskurser, herunder kurser i grundlæggende europæiske rettigheder, værdier og kultur, især for de asylansøgere, som har gode chancer for at blive bevilget international beskyttelse, og opfordrer til, at der gives lige adgang til disse foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med specifikke og effektive foranstaltninger, der kan bidrage til at strømline behandlingen af ansøgninger;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre flygtninge og asylansøgere en tidlig, let og lige adgang til uddannelse, herunder praktikforløb, med henblik på at sikre en hurtig, effektiv og fuldstændig integration i vore samfund og på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at udruste dem med de nødvendige færdigheder til at opbygge en ny fremtid efter deres tilbagevenden; understreger, at dette bør ske i form af initiativer, der træffes i fællesskab af den private sektor, fagforbund og civilsamfundet; opfordrer desuden medlemsstaterne til at anerkende og validere flygtningenes eksisterende færdigheder og formelle og uformelle kompetencer, talenter og knowhow på individuelt basis; minder om, at den første barriere, som flygtninge skal overvinde, er sproget; anbefaler derfor, at der træffes effektive foranstaltninger, der ikke alene sætter dem i stand til at lære og forstå sproget i værtslandet, men også fremmer et gensidigt kendskab mellem forskellige kulturer for at undgå, at der spredes fremmedfjendske og racistiske holdninger;

50.

opfordrer til, at der oprettes en GD EMPL-taskforce i Kommissionen med henblik på hurtigst muligt at udvikle paneuropæiske standarder for bløde kompetencer samt metoder til at katalogisere dem;

51.

bifalder løsninger på flersproget information om muligheder for formel og ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse, praktikophold og frivilligt arbejde for migranter, flygtninge og asylansøgere; opfordrer derfor til, at disse tilbud udvides;

52.

fremhæver, at innovative instrumenter baseret på nye medier såsom sociale medier og applikationer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at lette adgangen til tjenester og udveksling af information om registrering af flygtninge, vurderingen af færdigheder, jobsøgning, sprogundervisning samt direkte bistand til mennesker i nød; opfordrer desuden medlemsstaterne til at oprette særlige platforme og flersprogede internetportaler, der skal give kortfattede og lettilgængelige oplysninger om anerkendelsesmuligheder, eksisterende integrationsprogrammer og lister over de ansvarlige institutioner, da alle EU- og EØS-lande har udpeget nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, som giver mulighed for at sammenligne eksamensbeviser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fremme denne tjeneste;

53.

henleder opmærksomheden på udbuddet af tilgængelige uddannelsesmuligheder og -modeller i medlemsstaterne og navnlig på den kombinerede uddannelses- og erhvervsuddannelsesmodel, som er ukendt eller så godt som ukendt i visse medlemsstater og blandt flygtninge og asylansøgere, men som i høj grad kan bidrage til integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet ved at lette overgangen fra uddannelse og erhvervsuddannelse til beskæftigelse, hvorfor arbejdstagere også kan uddannes i ekspertisefag, inden for hvilke der er mangel på nytilkomne;

54.

opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for, hvordan flygtninges eksisterende kvalifikationer og færdigheder kan anerkendes; påpeger i denne forbindelse, at erhvervsuddannelse og processen med at tilegne sig kvalifikationer i flygtninges hjemlande i mange tilfælde ikke lever op til europæiske standarder; foreslår, at Kommissionen udarbejder henstillinger, der sætter medlemsstaterne i stand til nemmere, hurtigere og mere effektivt at identificere flygtninges færdigheder, kompetencer, talenter og viden; påpeger i denne forbindelse forskellene mellem arbejdsmarkederne i medlemsstaterne og deres forskellige behov og håber, at man ved at tage dette i betragtning hurtigere, nemmere og mere effektivt kan opfylde arbejdskravbehov i visse områder, og at flygtninge samtidig integreres hurtigere på arbejdsmarkedet;

55.

opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af direktivet om det blå kort;

56.

understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne forstærker bestræbelserne på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, fremmedhad og racisme, blandt andet ved at øge bevidstheden om lovgivningen mod forskelsbehandling, ved at støtte lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og nationale ligestillingsorganer i deres arbejde og ved at intensivere deres kommunikationsindsats over for medierne og EU-borgerne med henblik på at bekæmpe enhver form for misinformation eller fremmedhad, som strider imod grundlæggende europæiske værdier, hvilket alt sammen vil bidrage til social accept og inklusion af flygtninge; tilskynder medlemsstaterne til at anvende midler fra programmet for ligestilling, rettigheder og unionsborgerskab til at undervise i mangfoldighed og til at uddanne og informere flygtninge og migranter, der kommer ind på arbejdsmarkedet, om deres juridiske rettigheder som arbejdstagere for at undgå, at de udsættes for udnyttelse eller udnyttende arbejdsgivere; understreger, at der bør tages højde for flere forskellige former for forskelsbehandling i alle migrations- og integrationspolitikker;

57.

glæder sig over den fælles erklæring af 16. marts 2016 om flygtningekrisen fra arbejdsmarkedets parter på det sociale trepartstopmøde, hvori de understreger deres tilsagn om og vilje til at samarbejde med myndigheder og andre aktører om at udforme og udvikle politikker til at støtte inklusion; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er uerstattelige aktører, som har en vigtig rolle at spille med hensyn til inklusion af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter baseret på en afbalanceret repræsentation af interesser med henblik på at påpege arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmuligheder for flygtninge;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at tage ved lære af og lette udvekslingen af erfaringer og praksisser på byplan for at fremme inklusive arbejdsmarkeder for alle borgere, herunder modtagere af international beskyttelse, og til at inddrage byer og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af politikker om social og økonomisk inklusion; mener, at der er behov for et mere effektivt partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer, og at EU- og nationale initiativer skal supplere og styrke bymæssige tiltag, der er rettet mod vore borgeres reelle behov; mener, at medlemsstaternes gode praksis inden for effektiv koordination og inddragelse af byer bør anerkendes og synliggøres;

59.

mener, at det er nødvendigt, at såvel flygtninge som myndigheder tilbydes passende undervisning i beskæftigelseslovgivning og ikkeforskelsbehandling for at sikre, at flygtninge ikke udnyttes gennem praksisser for sort arbejde og andre former for grov udnyttelse af arbejdskraft eller udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen;

60.

opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til tværnationale ordninger, der sikrer overførbarhed og tilpasning af god praksis — såsom peer-to-peer-mentor- og vejledningsprojekter, som inddrager alle forvaltningsniveauer og mange forskellige aktører, og som er udformes og gennemføres af forskellige aktører på EU-plan — og til at sikre, og at de gennemføres effektivt;

61.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad og det nye direktiv om ofre for kriminalitet og til at sikre rettidig efterforskning og retsforfølgelse af enhver tilskyndelse til vold, herunder kønsbaseret vold, mod migranter og asylansøgere, uanset deres opholdsstatus;

62.

fremhæver fremvæksten af hadefulde udtalelser, indvandrerfjendske holdninger og fremmedfjendtlig vold fra både institutioner og enkeltpersoner;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske forbindelser og til at træffe alle nødvendige økonomiske og sociale foranstaltninger, der gør det muligt at sikre stabilisering i flygtningenes hjemlande, således at de kan blive i deres egne lande eller vende tilbage dertil;

64.

opfordrer til, at midler inden for ESF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, EFRU og Den Europæiske Fond for Bistand til De Socialt Dårligst Stillede omfordeles hurtigst muligt, således at de medlemsstater, som bærer de største byrder i forbindelse med flygtningekrisen, får mere effektiv støtte;

Kultur, uddannelse og sport

65.

understreger det presserende behov for at sikre, at uledsagede mindreårige modtager særlig beskyttelse mod udnyttelse på arbejdspladsen, vold og menneskehandel; understreger, at der er behov for mentorer og særlige foranstaltninger for især piger, der ofte er mere sårbare og udsatte for forskellige former for udnyttelse, menneskehandel og seksuelt misbrug og i højere grad fratages uddannelsesmuligheder;

66.

opfordrer Kommissionen til at styrke aspekterne kultur, undervisning og uddannelse i de operationelle foranstaltninger, der iværksættes som led i den europæiske dagsorden for migration; opfordrer Kommissionen til at vedtage en særlig politik for interkulturel dialog;

67.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at give forrang til integration igennem tidlige målrettede foranstaltninger inden for undervisning, uddannelse, kultur og sport, samt til værtslandenes udfordringer i forbindelse med navnlig at garantere børns ret til uddannelse, uanset deres flygtningestatus, jf. art. 22 i FN's konvention om barnets rettigheder, der sætter barnets tarv i højsædet;

68.

understreger behovet for en grundig analyse på grundlag af undersøgelser, forskning og statistikker for at nå frem til de bedste forslag til politiske initiativer og foranstaltninger med henblik på at bestemme, hvordan uddannelsesstrategien skal være for flygtninge, navnlig med hensyn til voksenuddannelse, under hensyntagen til deres nuværende kvalifikationer;

69.

understreger den afgørende rolle, som gratis offentlig uddannelse, kultur, interkulturel og interreligiøs dialog, ikke-formel og uformel uddannelse, livslang læring samt ungdoms- og sportspolitik spiller for fremme af integration og social inklusion af flygtninge og asylansøgere i Europa såvel som forståelse og solidaritet i værtslandene i forbindelse med bekæmpelse af racisme, fremmedhad og ekstremisme og i forbindelse med at bidrage til at opbygge et mere sammenhængende og inklusivt samfund, der er baseret på kulturel mangfoldighed og fremme af de fælles europæiske værdier og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder; understreger behovet for at sikre kulturel og sproglig formidling, imens flygtninge og asylansøgere udvikler deres kendskab til værtslandets sprog samt kulturelle og sociale værdier;

70.

understreger sportens vigtige rolle som instrument til fremme af social og interkulturel dialog, der befordrer indgåelse af positive forbindelser mellem lokalbefolkningen og flygtninge og asylansøgere, og opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at gennemføre programmer med sigte på social integration af flygtninge gennem fælles kultur- og sportsbegivenheder; støtter derfor de eksisterende initiativer fra sportsorganisationers side og opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem de forskellige enheder, der deltager i sportsaktiviteter, der tager sigte på social integration af flygtninge;

71.

beklager dybt, at kulturelle netværk i øjeblikket forsvinder som følge af kursændringen for programmet Et Kreativt Europa;

72.

understreger, at der er behov for effektive procedurer til at muliggøre en smidig overgang mellem de uddannelsesfaciliteter, der stilles til rådighed i flygtningelejre, og uddannelsessystemerne i de medlemsstater, de er anbragt i;

73.

insisterer på nødvendigheden af, at medlemsstaterne letter adgangen for studerende flygtninge til alle uddannelsesniveauer, og opfordrer til en større indsats for at fordele eleverne og placere dem effektivt i de nationale skolesystemer;

74.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at etablere »uddannelseskorridorer« ved at fremme aftaler med europæiske universiteter og universiteter i Middelhavsområdet (UNIMED) om at være vært for studerende flygtninge fra konfliktområder med henblik på at lette adgang og fremme støtte fra ligestillede samt frivillige tiltag; bifalder de initiativer, som i denne forbindelse er blevet truffet af en række europæiske universiteter og disses partnerskaber;

75.

glæder sig over de europæiske og nationale programmer såvel som de private initiativer iværksat af non-profit-institutioner, der yder bistand til akademisk uddannede migranter inden for naturvidenskab og andre fagområder, og opfordrer til, at de udvikles og støttes;

76.

opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sikre, at integrationen påbegyndes straks, at sørge for løsninger for praksisorienteret og forståelig forberedende uddannelsesoplysning på flere sprog;

77.

opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet støtte til flygtninge- og asylsøgende børn og unge, når de indtræder i skolesystemet, f.eks. gennem intensive sprogkurser og almene forberedelsesprogrammer, herunder pædagogisk støtte, så de kan deltage i almindelige klasser så hurtigt som muligt; understreger nødvendigheden af at imødekomme de forskellige former for behov og sårbarhed, der findes i specifikke grupper, navnlig uledsagede mindreårige og voksne uden almen grunduddannelse;

78.

minder EU og medlemsstaterne om deres pligt til at sikre særlig beskyttelse af mindreårige, herunder flygtningebørn i nødsituationer, i overensstemmelse med internationale bestemmelser og navnlig for at sikre deres adgang til skoler og uddannelsesinstitutioner; glæder sig over målet om, at 4 % af EU's samlede budget til humanitære hjælpeforanstaltninger for 2016 skal tildeles finansiering af uddannelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat på internationalt plan at arbejde for en forøgelse af midlerne til uddannelse i nødsituationer inden for eksisterende bistandsprogrammer i forbindelse med det humanitære verdenstopmøde i Istanbul i maj 2016;

79.

anbefaler, at der gives supplerende sprogundervisning i hjemlandets sprog til flygtningebørn;

80.

understreger betydningen af at iværksætte pædagogiske støtteforanstaltninger, navnlig med henblik på at sørge for passende faciliteter i EU's hotspots og knudepunkter, der understøtter den indsats, som udføres af humanitære organisationer og NGO'er, der allerede er begyndt at tilrettelægge undervisningsaktiviteter og andre aktiviteter i lejrene, og at tilskynde til og støtte udviklingen af formelle undervisningsstrukturer i flygtningelejre, herunder dem, der ligger i tredjelande;

81.

glæder sig over de nye indkaldelser af forslag vedrørende kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsmobilitetsprogrammer og -projekter med sigte på interkulturel dialog, kulturel og social inklusion og integration under Et kreativt Europa og Erasmus+; understreger behovet for at tackle udfordringer og fjerne eksisterende hindringer for anvendelsen af projekter, der tager sigte på integration af flygtninge, og at lette adgangen til programmerne for alle;

82.

anmoder medlemsstaterne om at fremme initiativer, der sikrer større samarbejde, sammenhæng mellem de forskellige politikker og dialog mellem offentlige myndigheder, relevante NGO'er, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og flygtningegrupper, med henblik på at øge den gensidige viden og forståelse, og om at evaluere yderligere potentielle initiativer til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og dermed integrere migranter og flygtninge i et positivt læringsmiljø;

83.

understreger den afgørende rolle, som undervisere spiller for integrationen af flygtninge- og migrantbørn og unge i undervisningssystemet, og understreger behovet for specialiserede undervisere og videreuddannelse for lærere til at kvalificere dem; opfordrer i denne forbindelse til, at EU og medlemsstaterne overvejer at etablere samarbejdskanaler for lærere, således at de kan dele deres erfaringer, udveksle bedste praksis og modtage støtte fra ligestillede;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe lærere og undervisere blandt migranterne med at finde undervisningsarbejde, både for at forbedre deres situation og for at stille deres sprog- og undervisningsfærdigheder til rådighed for skolesystemerne;

85.

støtter idéen om at oprette helpdeske for lærere, der tilbyder rettidig støtte til håndtering af de forskellige former for mangfoldighed i klasseværelset, tilskynder til interkulturel dialog og tilbyder vejledning, når de konfronteres med konflikter eller elever, der er i risiko for at blive radikaliseret; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvide deres tilbud om politisk uddannelse og til at sørge for passende yderligere uddannelsesmuligheder og undervisningsmateriale om middel til at afklare, hvorfor folk flygter, og til at bekæmpe ekstremisme;

86.

understreger, at skoler spiller en vigtig rolle ved at yde rådgivning og sproglig og kulturel formidling, herunder i demokratiske værdier, gennem undervisningsprogrammer i medborgerskab og aktivt medborgerskab, og at de spiller en central rolle for fremme og sikring af social og kulturel inklusion og integration, ikke kun af elever og studerende, men også af deres familier;

87.

glæder sig over Rådets beslutning om at dedikere specifikke foranstaltninger i arbejdsplanen for kulturområdet 2015-2018 til den rolle, som kultur, kunst og interkulturel dialog spiller for integration af migranter, og om at gøre status over eksisterende god praksis i medlemsstaterne;

88.

understreger, at brugen af kunst som et middel til integration bør fremmes på en bedre måde, og at flygtninges deltagelse i kunstneriske aktiviteter bør lettes og styrkes;

89.

glæder sig over den nye ekspertgruppe om interkulturel dialog og integration af migranter og flygtninge gennem kunst og dialog (17), der er oprettet af Kommissionen, og som forventes at offentliggøre en håndbog om god praksis ved udgangen af 2017;

90.

fremhæver betydningen af at fremme og videreudvikle uddannelsesrelaterede applikationer, videoer og øvelser samt læringsplatforme for flygtninge med henblik på at fremme og supplere deres uddannelse;

o o

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

(4) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 91.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0418.

(9) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/note/join/2014/518768/IPOL-EMPL_NT%282014%29518768_EN.pdf

(10) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.

(11) http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/social-issues-migration-health/making-integration-work-humanitarian-migrants_9789264251236-en

(12) Se udkast til betænkning af 8.3.2016, P8_TA(2016)0073.

(13) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6067_en.htm

(14) http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/20131118IPR25534/MEPs-approve-new-cohesion-policy-%E2%82%AC325bn-to-invest-in-Europe’s-regions

(15) COM(2015)0240.

(16) http://ec.europa.eu/avservices/video/player.cfm?ref=I107934

(17) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14444-2015-INIT/da/pdf

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/19

P8_TA(2016)0298

Sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (2015/2038(INI))

(2018/C 101/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 3, 6 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 11, 153, 191, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—	der henviser til konklusionerne fra WTO’s 10. ministerkonference (1),

—	der henviser til Parisaftalen (30. november — 11. december 2015) (2),

—	der henviser til EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden (2014) (3),

—	der henviser til EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) med titlen »Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU’s dagsorden«,

—	der henviser til retningslinjerne for analyse af konsekvensanalyser af menneskerettigheder i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer (4),

—	der henviser til undersøgelsen om »Menneskerettigheds- og demokratiklausuler i internationale aftaler«, som Europa-Parlamentets Temaafdeling offentliggjorde i 2015,

—	der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 25. september 2015, Transforming our World: the 2030 agenda for sustainable development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling) (5),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (7),

—	der henviser til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber (8),

—	der henviser til OECD’s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder (9),

—	der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder — status (SWD(2015)0144),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (COM(2011)0681),

—	der henviser til UNCTAD’s investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015) (10),

—	der henviser til undersøgelsen »EU’s handelspolitik: Fra kønsblind til kønsbevidst?« fra Europa-Parlamentets Temaafdeling,

—	der henviser til den uafhængige eksperts fjerde rapport om »Fremme af en demokratisk og retfærdig international orden« — meddelelse fra FN’s generalsekretær til Generalforsamlingen af 5. august 2015 (A/70/285),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomheders sociale ansvar i internationale handelsaftaler (11),

—	der henviser til FN-resolution nr. 64/292, hvori FN’s Generalforsamling udtrykkeligt anerkender vand og sanitet som menneskerettigheder, og hvori det erklæres, at rent drikkevand og sanitet er afgørende for virkeliggørelsen af samtlige menneskerettigheder,

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (12),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (13),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (14),

—	der henviser til undersøgelsen »Gender Mainstreaming in Committees and Delegations of the European Parliament« (Integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets udvalg og delegationer), som blev offentliggjort i 2014 af Europa-Parlamentets Temaafdeling C,

—

der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds resolution nr. 26/9 (15), hvorved det blev besluttet »at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til inden for den internationale menneskerettighedslovgivning at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter«,

—	der henviser til EU's generelle toldpræferencearrangement (GSP) som fastlagt i forordning (EU) nr. 978/2012,

—	der henviser til beretningen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Beretning om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2014-2015 (COM(2016)0029),

—

der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, OECD's reviderede retningslinjer for multinationale selskaber, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik, rammen udviklet af International Integrated Reporting Council, de ti principper i FN's Global Compact samt ISO 26000-retningslinjerne for socialt ansvar,

—	der henviser til Frankrigs lovforslag om passende omhu ved fremme af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og formand Junckers erklæring ved G7-topmødet i 2015,

—	der henviser til projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, som gennemføres inden for rammerne af FN-initiativet »Principles for Responsible Investment« (PRI) og FN's Global Compact,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til Udvalget om International Handels betænkning og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0217/2016),

A.	der henviser til, at Parlamentet rettede henstillinger til Europa-Kommissionen om sociale standarder og miljøstandarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar i 2010; der henviser til, at en række af disse henstillinger er blevet gennemført, mens andre ikke er;

der henviser til, at Parlamentet fungerer som medlovgiver for så vidt angår foranstaltninger, der fastlægger rammerne for gennemførelsen af EU's fælles handelspolitik; der påpeger, at ratificeringen af handelsaftaler, som er forhandlet på plads af Unionen, kræver Parlamentets godkendelse, der henviser til, at gennemførelsen af Parlamentets henstillinger derfor er nødvendig for at sikre, at alle Kommissionens initiativer på området for fælles handelspolitik bliver vellykkede;

C.	der henviser til, at handel spiller en væsentlig rolle med hensyn til at fremme forretningsmuligheder, skabe fremgang og øget beskæftigelse, samt til at fremme økonomisk udvikling, sociale fremskridt, levestandarder, livskvalitet og forbedring af menneskerettighederne på lang sigt;

der henviser til, at EU understreger sit klare tilsagn om at fremme bæredygtig udvikling, som blev bekræftet på ny i »Handel for alle«-strategien samt menneskerettigheder og god regeringsførelse gennem incitamentsbaserede metoder, såsom GSP+ og bestemmelserne om præferenceadgang til markedet i lande, der forpligter sig til at gennemføre centrale internationale konventioner på disse områder;

der henviser til, at EU har mulighed for at bidrage positivt til større respekt for menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på globalt plan gennem sin handelspolitik; der henviser til, at Kommissionen skal fortsætte sin indsats med dette mål for øje; der henviser til, at handels- og investeringsaftaler har en indvirkning på menneskerettigheder og bæredygtig udvikling og derfor bør udformes på en sådan måde, at de støtter sociale og miljømæssige fremskridt, og samtidig sikrer, at de europæiske standarder ikke forringes, og at menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder overholdes;

F.	der henviser til, at handel og udenlandske investeringer fra internationale virksomheder bidrager til et øget engagement til fordel for menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagernes rettigheder i de lande, hvor virksomhederne opererer;

der henviser til, at Parlamentets bidrag kan måles i form af den effektive gennemførelse af dets henstillinger; der henviser til, at aftalernes gennemførelse bør overvåges regelmæssigt med hensyn til opfyldelsen af mål og forpligtelser i handelsaftalerne, navnlig på området beskyttelse af menneskerettigheder;

H.	der henviser til, at EU og medlemsstaterne i henhold til artikel 208 i TEUF faktisk har en juridisk pligt til at sikre, at deres politikker er forenelige med udviklingsmålene;

der henviser til, at Kommissionen i sit forslag om en ny handels- og investeringsstrategi »Handel for alle« anerkender sammenhængen mellem handel, menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder og insisterer på behovet for at gøre disse rettigheder og standarder til en integrerende del af EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser;

J.	der henviser til, at transnationale globale detailhandlende og virksomheder bærer et ansvar for at forbedre arbejdsvilkår og lønforhold i produktionslandene;

der henviser til, at kvinders rettigheder er en grundlæggende del af menneskerettighederne; der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder falder ind under handelsaftalernes kapitler om bæredygtig udvikling; der henviser til, at der henviser til, at handels- og investeringsaftalernes specifikke indvirkning påvirker kvinder og mænd forskelligt som følge af strukturelle kønsbestemte uligheder, og som henviser til, at bæredygtig og inklusiv udvikling, vækst og handelsaftaler skal inddrage menneskerettighederne, herunder fra et kønsmæssigt perspektiv;

L.	der henviser til, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling anerkender handelspolitikkernes afgørende betydning for gennemførelsen af målene, idet den omfatter en lang række politikområder såsom oprindelsesregler, regulering af fødevarer, råvaremarkeder og ligestilling mellem kønnene;

der henviser til, at GSP- og GSP+-systemets potentiale til at sikre ratificering og gennemførelse af menneskerettigheds- og arbejdsrettighedskonventioner i udviklingslandene kan forbedres ved at knytte økonomiske incitamenter sammen med den effektive vedtagelse og konstante overvågning af gennemførelsen af centrale menneskerettigheds- og arbejdsretskonventioner;

der henviser til, at EU i samarbejde med regeringen i Bangladesh og ILO, som følge af Rana Plaza-katastrofen indførte et »Global Compact«-initiativ for forbedring af arbejdsrettigheder og fabrikssikkerhed i Bangladesh, som sigter mod at forbedre arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagerne; der henviser til, at disse bestræbelser har ført til større offentlig bevågenhed samt innovative løsninger på håndteringen af spørgsmål vedrørende handel og bæredygtig udvikling, såsom aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh;

der henviser til, at den private sektor sideløbende med den offentlige sektor skal bidrage til bæredygtig udvikling; der henviser til, at virksomhederne bør handle på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde; der henviser til, at den nye generation af EU's handels- og investeringsaftaler indeholder kapitler om bæredygtig udvikling, der aftaleparterne til at forpligte sig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne, efterleve de sociale og miljømæssige standarder og sikre virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at sådanne kapitler har påvist forskelle i deres ambitionsniveau i flere på hinanden følgende EU-handelsaftaler; der henviser til, at Kommissionen opfordres til at efterstræbe det højest mulige ambitionsniveau;

der henviser til, at Kommissionens »Handel for alle«-strategi fra 2015 gør handel og bæredygtig udvikling til en prioritet for EU; der henviser til, at Kommissionen nu skal omsætte sine særdeles velkomne ambitioner til beslutsomme og konkrete foranstaltninger, hvis denne strategi skal tilføre dagsordenen for handel og bæredygtig udvikling ny fremdrift;

der henviser til, at projektet om langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN-initiativet »Principles for Responsible Investment« og FN's Global Compact-initiativ, viser, at økonomisk genopretning i Europa og i verden er forenelig med og gensidigt styrker principperne om social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne;

R.	der henviser til, at artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at EU's fælles handelspolitik vil blive ført inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil;

der henviser til, at det i artikel 21 i TEU bekræftes, at EU's optræden udadtil bygger på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten og folkeretten;

der henviser til, at forbindelsen mellem handel og menneskerettigheder på den ene side og sociale standarder og miljøstandarder på den anden side er blevet en integrerende del af EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser; der henviser til, at EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande fortsat bør integreres via andre EU-politikker med en ekstern dimension, herunder handelspolitikken; der henviser til, at EU bør bruge handelspolitik til yderligere at fremme målet om at fastsætte høje globale standarder inden for menneskerettigheder og sociale rettigheder, forbrugerbeskyttelse og miljøspørgsmål;

der henviser til, at handelspolitik og ambitiøse handelsaftaler fremmer og styrker handelssystemet, der er baseret på globale regler; der henviser til, at menneskerettighedsspørgsmål også bør inddrages forud for indledning af handelsforhandlinger på en forsvarlig og gennemsigtig måde; der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne sammen med alle andre relevante instrumenter, herunder fremme af virksomhedernes sociale ansvar har til formål at fremme menneskerettighedsbestemmelserne i forbindelse med handelspolitikken;

der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd den 26. juni 2014 vedtog en resolution om nedsættelse af en mellemstatslig arbejdsgruppe, der har til opgave at iværksætte en proces, der skal føre til indførelse af et internationalt retligt bindende instrument til regulering af aktiviteterne i transnationale selskaber og andre virksomheder inden for rammerne af folkeretten;

der henviser til, at handels- og menneskerettighederne kan styrke hinanden, og erhvervslivet, der selv om det er forpligtet til at respektere menneskerettighederne, også kan have en vigtig rolle at spille med hensyn til at tilbyde positive incitamenter til at fremme menneskerettigheder, demokrati, miljøstandarder og virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at EU har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder, bl.a. social retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at det anerkendes, at de europæiske virksomheder, som driver virksomhed på verdensplan og foregår som et godt eksempel via en ikke-diskriminatorisk virksomhedskultur, har en langsigtet positiv indvirkning på menneskerettighederne; der henviser til, at styrkelsen af handelsforbindelser baseret på beskyttelse og håndhævelse af menneskerettigheder øger gensidig forståelse og fælles værdier som f.eks. retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne;

Generelle principper

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til indarbejde kønsaspektet i alle deres politikker, herunder i handelspolitik, og til blandt andet at garantere effektiv overholdelse af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW-konventionen); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til aspekter vedrørende kønsligestilling i sin konsekvensvurdering af EU's handelsstrategi med hensyn til kvinders rettigheder og opfordrer Kommissionen til at vurdere eksisterende handels- og investeringsaftaler systematisk med henblik på at identificere deres konsekvenser for kønsligestillingen;

opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre sammenhæng med hensyn til udvikling, at sikre en effektiv politikevaluering og koordinering mellem udviklingsbistand og handelspolitik og bestræbe sig på at sikre, at alle interessenter overholder de internationale standarder for menneskerettigheder, kønsligestilling, arbejdsret og respekt for miljøet;

opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN's Generalforsamlings 70. samling;

opfordrer EU og dets medlemslande til at fremme bindende foranstaltninger med henblik på at sikre, at virksomheder betaler skat, der hvor de er økonomisk aktive, og hvor værdien skabes, at fremme obligatorisk landeopdelt rapportering fra den private sektor, sådan som det anbefales af OECD, og til at fremme god forvaltning, navnlig i skattesager og effektiv skatteinddrivelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette emne prioriteres på dagsordenen i den politiske dialog (på politisk plan om udvikling og om handel) og til at støtte civilsamfundets rolle ved at sikre en offentlig gennemgang af forvaltningen på skatteområdet samt overvågning af sager om skattesvig; mener, at firmaskattepolitik bør betragtes som en integreret del af VSA, og derfor at socialt ansvarlig adfærd ikke levner plads til strategier, der sigter mod skatteunddragelse eller skattely;

erkender, at adgang til almene goder som vand, sundhedspleje og uddannelse er afgørende beviser for staternes evne til at garantere sociale rettigheder og respekt for menneskerettigheder;

understreger, at EU's langvarige tradition for at tage højde for sociale og miljømæssige spørgsmål inden for rammerne af sit handelsdiplomati allerede ligger foran andre større globale aktører på handelsområdet; understreger, at vores handelspartneres engagement i menneskerettigheder udgør et solidt grundlag for en løbende dialog, samarbejdsprocesser og gradvise forbedringer på lang sigt;

understreger betydningen af handel og udenlandske investeringer som vigtige redskaber til at opnå økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, god forvaltning og beskyttelse af menneskerettighederne;

minder om, at handel og direkte udenlandske investeringer øger velstanden i fattigere lande; minder om, at der er en ikke ubetydelig sammenhæng mellem øget velstand og bedre beskyttelse af menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og en stærk miljøbeskyttelse;

minder om, at EU har forpligtet sig til konsekvent at fremme og respektere menneskerettigheder og demokrati i sine forbindelser med tredjelande i alle sine politikker, herunder handelspolitikken, og i alle sine relevante eksterne finansieringsinstrumenter;

10.

anbefaler derfor, at EU's handelsstrategi bliver et instrument for fremme af demokratiske værdier i tredjelande; glæder sig derfor over styrkelsen af handelsaftaler og handelspræferenceprogrammer som løftestænger til at fremme menneskerettigheder, afskaffe tvangsarbejde og børnearbejde, og sikre fødevaresikkerheden og retten til sundhed, bæredygtig udvikling og høje sikkerheds- og miljøstandarder samt økonomiske muligheder for alle;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på multilateralt plan

11.

understreger, hvor vigtigt det er, at EU opbygger et samarbejde på multilateralt plan og gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at indtage en førerrolle i reformen af WTO's forvaltning, navnlig med hensyn til at nå følgende mål:

at styrke det effektive samarbejde og den regelmæssige dialog mellem WTO og de relevante FN-organer, navnlig FN's højkommissær for menneskerettigheder, FN's Konference om Handel og Udvikling og Den Internationale Arbejdsorganisation, især ved at give ILO observatørstatus i WTO og ved at inddrage den i handelstvister vedrørende overtrædelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og arbejdskonventioner; er af den opfattelse, at ILO fortsat bør inddrages i bilaterale, multilaterale og plurilaterale handelsaftaler

at reformere WTO's revisionsmekanismer for handelspolitikken, således at de omfatter de sociale, miljømæssige og menneskerettighedsmæssige aspekter baseret på ILO's retningslinjer, FN's menneskerettigheder og multilaterale miljøaftaler (MMA) og at fremme bæredygtig udvikling, navnlig gennem nedsættelse af en komité for handel og ordentlige arbejdsvilkår inden for WTO ved siden af den eksisterende komité for handel og miljø, i overensstemmelse med Parlamentet henstillinger fra 2010

at vurdere, hvorvidt WTO's komité om handel og miljø har udført sin opgave i henhold til WTO's ministerielle afgørelse om handel og miljø, der blev truffet i Marrakesh den 15. april 1994, og dens konklusioner om, hvad der mangler at blive gjort, navnlig i forbindelse med den globale dialog om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og WTO, i overensstemmelse med Parlamentets oprindelige anmodning

d)	at indgå konstruktivt i FN's arbejdsgruppe om en traktat om erhvervslivet og menneskerettigheder som følge af undersøgelsen om virksomhedernes alvorlige krænkelser af menneskerettighederne gennem søgsmål, som blev foretaget af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder;

12.

opfordrer desuden Kommissionen til aktivt at fremme yderligere reformer af WTO for at fastsætte og håndhæve multilaterale regler for bæredygtig udvikling af globale forsyningskæder på en ansvarlig måde, hvilket navnlig bør omfatte:

a)	krav om rettidig omhu og gennemsigtighed i forsyningskæden, der er effektive og som kan håndhæves, på grundlag af FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder

b)	standarder for sundhed og sikkerhed, især med anerkendeles af arbejdstagernes ret til sikkerhedsudvalg

c)	social mindstebeskyttelse

d)	overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder

13.

gentager sin anmodning om, at det sikres, at alle foranstaltninger, som en part indfører inden for rammerne af Paris-aftalen eller i forbindelse med et af principperne eller forpligtelserne i artikel 3 og 4 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, også vil blive sikret ved tilvejebringelsen af en i retslig henseende mere solid beskyttelse af retten til at lovgive i handelsaftalerne;

14.

opfordrer indtrængende Kommission til at gøre hurtigere fremskridt i udviklingen af programmer til differentiering af produkterne efter deres produktionsprocesser og -metoder (PPM) og kriterier for bæredygtighed inden for rammerne af handelsaftaler;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser på at opfylde deres forpligtelse til at udfase subsidiering af fossile brændstoffer i henhold til G20-tilsagnet;

16.

mener, at handelspolitikken kan bidrage mere til energiomstillingen, og at EU's handelsinstrumenter bør fremme vækst og udvikling af vedvarende energi og bidrage til at skabe miljøgoder og -teknologi i Europa; anerkender Kommissionens bestræbelser på at forhandle en plurilateral aftale om grønne varer (aftalen om miljøvenlige varer — EGA) og henstiller, at disse forhandlinger munder ud i en ambitiøs og afbalanceret aftale; anmoder Kommissionen om inden for rammerne af EGA-forhandlingerne at udvikle kvantitative og kvalitative kriterier til identificering af »grønne varer« og til at fremme en troværdig og gennemsigtig metodologi i EGA-forhandlingerne; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til faktorer, der påvirker handlen med grønne varer såsom antidumpingpolitik i sektoren for vedvarende energi, regler om intellektuel ejendom, stramme finansieringsprogrammer og nationale miljøpolitikker, som skaber efterspørgsel efter disse varer;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på bilateralt plan

17.

bifalder Kommissionens beslutning om at foretage forudgående og efterfølgende bæredygtighedsvurderinger af alle handelsaftaler i overensstemmelse med retningslinjerne for analyse af konsekvensanalyser af menneskerettigheder i forbindelse med handelsrelaterede politiske initiativer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til:

a)	at anvende retningslinjerne i udviklingen af bæredygtighedsvurderinger i forbindelse med alle nuværende og fremtidige forhandlinger

b)	også i disse bæredygtighedsvurderinger at afspejle de vejledende principper, der er udviklet af FN's særlige rapportør om retten til mad

at tage hensyn til handels- og investeringsaftalernes konsekvenser for særligt sårbare befolkningsgrupper såsom de, der tilhører et mindretal eller er isolerede i geografisk henseende, fattige eller socialt udstødte; henleder ligeledes i den forbindelse opmærksomheden på Kommissionens tilsagn om at vurdere frihandelsaftalernes konsekvenser for EU-regioner i den yderste periferi

d)	at sikre, at civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedet parter inddrages på behørig vis i udarbejdelsen af bæredygtighedsvurderinger, samt at Parlamentets inddrages i alle processens etaper

e)	at tage fuldstændigt hensyn til resultaterne af disse vurderinger under forhandlingerne

at sikre den rettidige offentliggørelse af bæredygtighedsvurderingerne, således at der kan tages hensyn til disse i forhandlingspositionerne, før disse formuleres, for på denne måde at informere befolkningen og give de folkevalgte repræsentanter mulighed for at foretage en korrekt vurdering af alle forslag til aftaler;

18.

anerkender Den Europæiske Ombudsmands konklusioner vedrørende Kommissionens beslutning om færdiggøre aftalen med Vietnam, inden menneskerettighedskonsekvensanalysen er afsluttet, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage denne analyse snarest muligt på basis af den nye metodologi med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at træffe en informeret afgørelse;

19.

gentager sin støtte til indførelsen af menneskerettighedskonditionaliteter i handelsaftaler og minder om vigtigheden af, at menneskerettighedsklausulerne overholdes og gennemføres; bifalder Kommissionens og Rådets bestræbelser på at indføje sådanne juridisk bindende menneskerettighedsklausuler i alle handels- og investeringsaftaler i overensstemmelse med den fælles tilgang, og anmoder om, at Rådets fælles tilgang offentliggøres; noterer sig, at menneskerettighedsklausulerne ikke er blevet indarbejdet i alle EU-aftaler, og opfordrer til, at der i de igangværende handelsforhandlinger med EU's øvrige partnere, især aftalerne i forbindelse med TTIP, indarbejdes en juridisk bindende menneskerettighedsklausul;

20.

er imidlertid af den opfattelse, at de nuværende klausuler har en begrænset indvirkning på opfyldelsen af forpligtelser og tilsagn med hensyn til menneskerettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at gennemføre følgende justeringer:

a)	at indarbejde handelsmæssige beskyttelsesbestemmelser for at bevare den enkelte part i aftalens mulighed for at opfylde sine menneskerettighedsforpligtelser på de områder, hvor den har hovedansvaret i tilfælde af dokumenteret overtrædelse af menneskerettighedsklausulerne

regelmæssigt at foretage grundig overvågning af gennemførelsen af menneskerettighedsklausuler i handels- og associeringsaftalerne, især gennem offentliggørelsen af regelmæssige fælles rapporter fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne og gennem oprettelsen af et interinstitutionelt udvalg

at overveje inddragelsen af komité for menneskerettigheder og handel i alle EU's handelsaftaler med henblik på at sikre en seriøs og systematisk opfølgning af menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med aftalen; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at inddrage offentligheden i forhandlingerne for at sikre gennemsigtighed

d)	at sikre, at EU har et internt retsinstanssystem, der gør det muligt at indgive klager i tilfælde af manglende overholdelse af handelsaftaler og menneskerettighedsklausuler;

21.

minder om den anmodning, det fremsatte i sine henstillinger fra 2010 om, at alle EU's handelsaftaler, både bilaterale og multilaterale, skal indeholde omfattende, ambitiøse kapitler om handel og bæredygtig udvikling, som kan håndhæves; gør opmærksom på uoverensstemmelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's forskellige handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at opretholde den størst mulige konsekvens i alle handelsforhandlinger og til at indføre kapitlerne om handel og bæredygtigudvikling med følgende karakteristika:

a)	et tilsagn fra alle parter om at ratificere og effektivt at gennemføre de otte grundlæggende og de fire prioriterede ILO-konventioner samt de internationale miljøaftaler

dækning af menneskerettighedsklausuler og kapitler om handel og bæredygtig udvikling via den generelle tvistbilæggelsesmekanisme på lige fod med de andre parter i aftalen, som det blev krævet i henstillingerne fra 2010, med det formål at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder

c)	mulighed for at klage og søge erstatning gennem en klageprocedure for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet

afskrækkende foranstaltninger, herunder i form af monetære foranstaltninger, i tilfælde af påviste alvorlige krænkelser af aftalens kapitel om bæredygtig udvikling; sådanne foranstaltninger kunne gennemføres ved som en sidste udvej midlertidigt at bremse, reducere eller endog ophæve visse handelsmæssige fordele, som er fastsat i aftalen, i tilfælde af grove og vedvarende overtrædelser af disse standarder, og indførelsen af handlingsplaner med vores partnere kan bidrage til at afhjælpe manglende overholdelse af visse forpligtelser i handels- og investeringsaftaler;

22.

gentager sin anmodning om oprettelse af fora om bæredygtig udvikling eller rådgivende grupper på de forskellige trin i aftaleforløbet, fra forhandling til gennemførelse; minder om nødvendigheden af, at alle interne rådgivende grupper er fuldstændigt uafhængige og har adgang til de fornødne ressourcer; noterer sig den kritik, som ofte fremføres af visse deltagere i de interne rådgivende grupper, som EU har oprettet under de eksisterende handelsaftaler, om, at deres drøftelser ikke har nogen praktisk betydning, og foreslår, at Kommissionen gennemfører følgende foranstaltninger;

a)	at oprette et rapporteringssystem, som gør det muligt for Parlamentet at vurdere arbejdet i de rådgivende grupper

b)	at reagere systematisk på en konkret måde på problemer, der tages op i EU's interne rådgivende grupper og til at følge op på de initiativer, der foreslås af EU's civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter inden for disse rammer

c)	at fastsætte grundlæggende logistiske bestemmelser i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, idet disse aspekter i visse tilfælde har vist sig at være alvorlige hindringer, samt relaterede ledsageforanstaltninger såsom teknisk bistand og samarbejdsprogrammer

23.

efterlyser øget gennemsigtighed og ansvarlighed for græsrodsorganisationer i forbindelse med udformningen af internationale handelsregler og nationale handelspolitikker, såvel som sikring af konsekvens for så vidt angår respekt for arbejdstagernes rettigheder og menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder;

24.

opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet nærmere i opfølgningen på gennemførelsen af overvågningen af handels- og investeringsaftaler med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder og opfordrer Rådet til at høre Parlamentet om enhver beslutning om at revidere eller endog suspendere anvendelsen af en aftale, hvis dette er nødvendigt;

Menneskerettigheder, miljømæssige og sociale standarder på unilateralt plan

25.

glæder sig over ikrafttrædelsen af det nye arrangement med generelle toldpræferencer (GSP) (forordning (EU) nr. 978/2012) den 1. januar 2014 og offentliggørelsen af den første overvågningsrapport om GSP for perioden 2014-2015; mener, at handelspolitikken bør være et middel til at tilskynde EU's partnerlande til at vedtage højere sociale og miljømæssige standarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre følgende korrigerende foranstaltninger;

at afklare, enten via en delegeret retsakt eller via den kommende revision af forordning (EU) nr. 978/2012, definitionerne af en »grov forsømmelighed med den effektive gennemførelse af« en international konvention og »systematisk overtrædelse af principperne« i henhold til en international konvention

at indhente synspunkter fra alle relevante tilsynsorganer med henblik på bedre at kunne vurdere overholdelsen af de internationale konventioner, der henvises til i GSP-forordningen; især at fokusere sin vurdering på udtalelserne fra ILO's ekspertkomité om anvendelse af konventioner i forbindelse med både tildeling og suspendering af handelspræferencer i overensstemmelse med GSP-forordningen

i forbindelse med den kommende revision af forordning (EU) nr. 978/2012 at styrke overvågningen af de forpligtelser, som modtagerlandene har påtaget sig; arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør gives en formel rolle i overvågningen af GSP og GSP+, især via en procedure, som gør det muligt at høre og reagere på de spørgsmål, som rettes til Kommissionen

d)	også at lade VSA i GSP-forordningen indgå i den revision, som der blev anmodet om i 2010, for at sikre, at transnationale selskaber overholder de nationale og internationale juridiske forpligtelser på områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøregler

e)	at overvåge og vurdere udviklinger i forbindelse med gennemførelsen og effektiviteten af »alt undtagen våben-«initiativet og GSP-standardarrangementerne og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet

26.

støtter Kommissionens tilsagn om at arbejde henimod afskaffelsen af børnearbejde; glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens arbejdsdokument og gentager sin anmodning fra 2010 om et afbalanceret og realistisk lovgivningsforslag, herunder foranstaltninger som mærkning af produkter fremstillet uden børnearbejde, handelspræferencer til lande, der opfylder visse arbejdsstandarder, og horisontale importforbud for produkter, der er fremstillet ved hjælp børnearbejde; understreger betydningen af at medtage målet om bekæmpelse af tvangsarbejde og børnearbejde i kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler sammen med de øvrige seks grundlæggende ILO-konventioner, samt EU's engagement i internationale drøftelser på WTO-, OECD- og ILO-plan med henblik på at fremme den multilaterale dimension;

27.

bekræfter sin modstand mod enhver direkte eller indirekte bestemmelse, som påvirker handel med energirelaterede tjenester, og som kunne indebære neutralitet i støtten til forskellige former for teknologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at de stigende CO2-emissioner fra international handel undergraver den europæiske klimastrategi, og understreger, at en omlægning til lokale produktions- og forbrugsmønstre kan understøtte målene i Paris-aftalen;

28.

minder om den iboende sammenhæng mellem klimaændringer og skovrydning, der forårsages af ikkebæredygtig og ulovlig udvinding af råvarer; opfordrer Kommissionen til at garantere den effektive gennemførelse og håndhævelse af FLEGT og EUTR, herunder forpligtelsen om lovlighed i forsyningskæder for tømmer;

29.

bifalder Kommissionens beslutning om at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på en europæisk handlingsplan om skovrydning og skovforringelse;

Virksomhedernes sociale ansvar (VSA)

30.

minder om Parlamentets anmodning fra 2010 om at medtage VSA i alle EU's handelsaftaler og bestemmelser med henblik på at bedre håndhævelse, navnlig Kommissionens mulighed for at gennemføre undersøgelser af påståede overtrædelser af VSA-forpligtelserne og udviklingen af EU-kontaktpunkter, som bygger på og styrker OECD's kontaktpunkter: anmoder Kommissionen om at forstærke sin indsats for at opnå, at virksomhederne overholder disse gennem hele deres forsyningskæde og fuldt ud respekterer ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder samt internationalt anerkendte VSA-standarder, navnlig de nyligt ajourførte OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og arbejdsmarkedspolitik samt De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder, især beklædningssektoren og udvindingssektoren, hvor risikoen for overtrædelser af menneskerettigheder og sociale standarder er mere almindelig; minder om, at Kommissionen efter ulykken i Rana Plaza i Bangladesh i 2013 lancerede bæredygtighedsaftalen i samarbejde med Bangladesh, ILO og USA; understreger vigtigheden af at forfølge bæredygtighedsaftalens mål for at fremme forbedringen af arbejdstagernes rettigheder samt nødvendigheden af en mere ansvarlig forvaltning af forsyningskæderne på internationalt plan; anmoder Kommissionen om at udbrede denne type programmer og tiltag til andre EU's handelspartnere;

31.

mener, at det er af afgørende betydning at tilslutte sig OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder, idet det sikres, at retningslinjerne nævnes specifikt i alle nye aftaler mellem EU og tredjelande, og idet der skiftes fra en »passiv« tilgang til en »aktiv« tilgang for så vidt angår gennemførelsen af disse; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed med hensyn til adgang til oplysninger om virksomheders adfærd og til at indføre et effektivt indberetningssystem, der kan håndhæves, som giver oplysninger om produkters værdikæder; minder om sin holdning fra 2010 om at anmode virksomhederne om at offentliggøre deres VSA-regnskaber og at anmode alle virksomheder om at udvise rettidig omhu; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre sin strategi vedrørende VSA for at etablere stærkere indberetnings- og overensstemmelseskrav og sikre bedre gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte fremme af VSA i handelsaftaler;

32.

opfordrer EU til at oprette dialogplatforme om virksomhedernes sociale ansvar med deltagelse af civilsamfundet, virksomheder, internationale organisationer og andre berørte aktører;

33.

opfordrer Kommissionen til at anvende de nye resultater af projektet vedrørende langsigtet værdi for virksomheder og investorer, der gennemføres i henhold til FN's principper for ansvarlige investeringer og FN's Global Compact-initiativ, på sin egen Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, i sin dialog med investorer ved forhandlinger om handelsaftaler og som støtte for konceptet om en »bæredygtig kapitalmarkedsunion« gennem støtte til bæredygtig handel;

34.

minder om, at ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og arbejdsmarkedspolitik, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og arbejdselementerne i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er centrale tekster i forbindelse med virksomhedernes sociale ansvar; anmoder Kommissionen om at følge op på initiativer fra OECD og FN ved at indarbejde nye og nyligt udformede internationale standarder i EU-retten og fremme afbalancerede og omfattende politiske henstillinger, herunder en stærk dimension for bæredygtig udvikling i den globale værdikæde, på G20-mødet mellem handelsministrene i Shanghai;

35.

erindrer om, at EU er den førende aktør på verdensplan med hensyn til nationale handlingsplaner for VSA; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd hos EU-virksomheder, der er aktive uden for Unionens område, med særligt fokus på at sikre nøje overholdelse af alle deres juridiske forpligtelser i medfør af enten nationale love eller bilaterale eller internationale juridiske forpligtelser, som deres forretningsaktiviteter måtte være underlagt, ikke mindst overholdelse af internationale standarder og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø; foreslår endvidere med henblik at nå dette mål, at Kommissionen indgår i et aktivt samarbejde med sine partnerlande med henblik på at udveksle bedste praksis og knowhow om metoder og midler til forbedring af forretningsmiljøet og bevidstheden om ansvarlig virksomhedsadfærd;

36.

bemærker, at VSA-dagsordenen skal tilpasses de specifikke behov i regioner og lande for at bidrage til at forbedre bæredygtig økonomisk og social udvikling;

37.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger inden for handel og investering, som tilskynder og belønner virksomheder, der indfører VSA-strategier, gennem tildeling af mærker, indførelse af præferenceadgang til offentlige EU-kontrakter og støtteprogrammer for SMV'er;

38.

glæder sig meget over, at menneskerettighedsrapportering fra store virksomheder er medtaget i EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering; opfordrer EU's medlemsstater til at gennemføre direktivet hurtigt og effektivt; henleder opmærksomheden på FN's vejledende principper for regnskabsaflæggelse, virksomhedernes menneskerettighedsbenchmark og målsætningen om »integreret rapportering« og opfordrer alle børsnoterede virksomheder i EU og deres interessenter til at overholde direktivets ånd inden for EU og ved handel uden for EU;

39.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig aktivt i arbejdet i FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Miljøprogram (UNEP) om en international traktat, der skal holde transnationale selskaber ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af miljømæssige standarder;

40.

understreger, at den effektive gennemførelse af disse henstillinger udgør et centralt aspekt af Parlamentets vurdering af handelsaftaler, som forhandles af Kommissionen; anmoder om et detaljeret og rettidigt svar fra Kommissionen på alle de punkter, der tages op i denne beslutning;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) https://www.wto.org/english/news_e/news15_e/mc10_19dec15_e.htm

(2) http://unfccc.int/resource/docs/2015/cop21/eng/l09r01.pdf

(3) http://eeas.europa.eu/human_rights/docs/2014-hr-annual-report_en.pdf

(4) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_153591.pdf

(5) Resolution vedtaget af FN’s Generalforsamling den 25. september 2015 (A/RES/70/1),

(http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E)

(6) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(7) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.

(8) http://mneguidelines.oecd.org/text/

(9) http://www.oecd.org/daf/inv/mne/GuidanceEdition2.pdf

(10) http://unctad.org/en/pages/PublicationWebflyer.aspx?publicationid=1437

(11) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.

(13) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(14) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.

(15) A/HRC/RES/26/9. http://www.ihrb.org/pdf/G1408252.pdf

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/30

P8_TA(2016)0299

En fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (2015/2105(INI))

(2018/C 101/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om status for Doha-udviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-ministerkonference (1),

—	der henviser til sine henstillinger til Kommissionen vedrørende forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og aftalen om handel med tjenesteydelser af henholdsvis 8. juli 2015 (2) og 3. februar 2016 (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling i New York i 2015,

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande (4),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (5),

—	der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om toårsdagen for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen i Bangladesh og fremskridtene i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale »Bangladesh Sustainability Compact« (6),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2/2014 »Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?«,

—	der henviser til retningslinjerne for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

—	der henviser til EU-forordningen om ulovligt høstet tømmer, EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering, Kommissionens forslag til en forordning om konfliktmineraler, bestemmelsen om gennemsigtighed i forsyningskæder i den britiske lov om moderne slaveri og den franske lov om rettidig omhu,

—	der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien (7),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020 (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (9),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (10)

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (11),

—	der henviser til de EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle personer, som vedtoges af Rådet for udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013, dets konklusioner om handel af 21. november 2014 og konklusionerne fra Rådet for udenrigsanliggender den 27. november 2015,

—	der henviser til udtalelsen fra Udvalget om International Handel til betænkningen om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne,

—	der henviser til Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen,

—	der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om den fælles importordning,

—	der henviser til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som formuleret i TEUF,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0220/2016),

A.	der henviser til, at handel ikke er et mål i sig selv, men et middel til at opnå velstand og lighed, fremme forretningsmuligheder, bæredygtig økonomisk udvikling, socialt fremskridt og kulturel forståelse, øge beskæftigelsen og forbedre levestandarden uden at øge de offentlige udgifter;

der henviser til, at den fælles handelspolitik har undergået store forandringer siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009; der henviser til, at handelen ikke fungerer isoleret, men snarere er knyttet til og afhængig af mange andre politikker; der henviser til, at forhandlinger om handel og investeringsaftaler skal omfatte mere end blot reduktion af toldsatser, eftersom der i dag findes komplekse udfordringer med hensyn til regulering og overholdelse af internationale standarder;

der henviser til, at der ikke har været en seriøs debat i Den Europæiske Union om omkostningerne ved frihandelspolitikker (såsom tilpasninger af industrien: virksomhedslukninger, jobtab i fremstillingssektoren, udflytning af hele brancher til tredjelande og stigende import) og en overordnet cost-benefitanalyse af frihandelspolitikkerne; der henviser til, at manglen på en sådan åben debat betyder, at forskellige interessenter stiller spørgsmålstegn ved logikken bag og retningen for EU's handelspolitik og EU's politikker i almindelighed, og der henviser til, at en åben debat vil forhindre dette uheldige resultat;

D.	der henviser til, at global overkapacitet inden for nøgleindustrier og den deraf resulterende ubalance i samhandelen er begyndt at undergrave EU's virksomheders og industriers tiltro til det forsvarlige i EU's handelspolitik;

der henviser til, at i en tid med lav økonomisk vækst er udenrigshandelens bidrag til genopretningen af den europæiske økonomi af afgørende betydning for at opnå konkrete og målbare resultater og for at bidrage til anstændige arbejdspladser og bæredygtig økonomisk vækst og lighed i og uden for Europa;

der henviser til, at den nye generation af handelspolitik skal imødekomme folks betænkeligheder i forbindelse med gennemsigtighed og deltagelse, velfærd og jobs samt erhvervslivets forventninger om en global og sammenkoblet økonomi, at den skal bekæmpe fattigdom og garantere en mere ligelige fordeling af handelsgevinsterne samt tage fat på nye spørgsmål såsom digital handel og SMV'ernes vigtige rolle;

der henviser til, at igangværende handelsforhandlinger i stigende grad har bragt EU's handelspolitik til offentlighedens opmærksomhed, og at flere og flere borgere er interesserede i handelspolitik og er bekymrede over, at europæiske og nationale bestemmelser og standarder kan undermineres af den fælles handelspolitik;

H.	der henviser til Kommissionens løfte om, at ingen handelsaftale nogen sinde vil mindske graden af reguleringsmæssig beskyttelse, at enhver ændring af beskyttelsesniveauet kun kan ske i opadgående retning, og at retten til at regulere altid vil være beskyttet;

I.	der henviser til, at det reguleringsmæssige samarbejde i handelsaftaler skal sikre det højst mulige niveau for beskyttelse af sundhed og sikkerhed i henhold til forsigtighedsprincippet i artikel 191 TEUF;

J.	der henviser til, at der fra EU's borgere, virksomheder og SMV'er rejses tvivl om, hvorvidt de store industrisammenslutninger virkelig varetager interesserne hos EU's borgere, virksomheder og Den Europæiske Union i almindelighed;

K.	der henviser til, at gennemsigtighed kræver, at EU-institutionerne kontrollerer, at synspunkter, der fremføres på EU-industriens vegne, rent faktisk afspejler EU-industriens holdning;

der henviser til, at EU's handels- og investeringspolitik skal fremmes ved ikke alene at sikre positive resultater i form af beskæftigelse og velstand for borgere og virksomheder, men også ved at styrke rettigheder på miljøområdet og sociale rettigheder og sikre den højeste grad af gennemsigtighed, engagement og ansvarlighed, ved at opretholde en konstant dialog med virksomheder, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, alle andre relevante interessenter og lokale og regionale myndigheder og ved at fastsætte klare retningslinjer for forhandlingerne;

der henviser til, at oprindelsesreglerne er afgørende for det reelle omfang af handelsliberalisering, eftersom de er bestemmende for, hvilke varer der rent faktisk er omfattet af frihandelsaftaler, men ofte udelades fra de offentlige diskussioner om handelspolitik og hidtil ikke har været genstand for en analyse i Parlamentet;

N.	der henviser til, at EU i sin handelspolitik og sine handelsforhandlinger bør tage hensyn til, at visse sektorer, især landbrugssektoren, er følsomme over for en markedsåbning;

O.	der henviser til, at EU-28 i 2050 kun ventedes at tegne sig for 15 % af verdens BNP, hvilket er et fald fra 23,7 % i 2013, og til, at 90 % af verdens økonomiske vækst siden 2015 er blevet skabt uden for EU, samt at vækstøkonomiernes vækstrate bliver betydeligt langsommere;

P.	der henviser til, at EU i øjeblikket er den største handelsblok i verden, der kontrollerer en tredjedel af verdenshandelen, og at dette tal ventes at falde til ca. 26 % inden 2020;

Q.	der henviser til, at andre variabler såsom demografiske forandringer også vil få en negativ indflydelse på EU's position på den internationale handelsscene; der henviser til, at EU's andel af verdens befolkning forventes at falde fra 7,1 % i 2013 til 5,3 % i 2060;

R.	der henviser til, at fremtidige handelsaftaler og -forhandlinger bør tage hensyn til og være i overensstemmelse med standpunkterne i Parlamentets beslutninger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA);

der henviser til, at centrum for velstandsskabelse tydeligvis flyttes i østgående retning mod Asien og Stillehavsområdet og Kina, som allerede har overhalet Japan, og som formentlig vil overhale USA og blive verdens største økonomi i 2025; der henviser til, at dette tyder på, at vækstøkonomierne og udviklingslandene er ved at indhente gruppen af industrialiserede lande og bevæge sig ind i en fase, hvor de er modne økonomier;

der henviser til, at det skønnes, at grænseoverskridende strømme af kapital, varer, tjenester og data bidrog med yderligere 7,8 billioner USD til den globale økonomi i 2014, og at merværdien af datastrømmene alene udgjorde 2,8 billioner USD af det samlede beløb, mere end det skønnede tal for varehandel på 2,7 billioner USD;

Hurtigere tilpasning til hurtigt skiftende tendenser i den globale handel

glæder sig over Kommissionens nye strategi »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« og især over det nye fokus på elementer såsom ansvarlig forvaltning af forsyningskæder, det globale digitale marked, handel med digitale varer og tjenesteydelser, retfærdig og etisk handel og de sociale omkostninger ved handelsliberalisering; er overbevist om, at enhver fremtidig handelspolitik skal bekæmpe forskellige former for protektionisme, herunder reduktion af unødvendige, ikke-toldmæssige handelshindringer og sikre ny markedsadgang, navnlig for SMV'er, minder om, at en handelsliberalisering skal gennemføres på behørig måde for at sikre en bæredygtig udvikling; beklager Kommissionens forsinkede fremlæggelse af en ny strategi, eftersom Parlamentet anmodede om, at der senest i sommeren 2012 skulle fremlægges en revideret mellem- og langsigtet handelsstrategi;

er overbevist om, at selv om tjenesteydelser udgør 70 % af EU's BNP og vil skabe 90 % af de fremtidige arbejdspladser, er EU's fremstillingssektor en vigtig komponent for genindustrialiseringen af Europa, og at strategien derfor mere bør fokusere på fremstillingssektorens rolle i den fælles handelspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde med handelspartnere om at sikre, at deres markeder er mere åbne for EU-virksomheder, navnlig på områder som transport, telekommunikation og offentlige indkøb, medens deres egne virksomheder stadig har en meget omfattende adgang til EU's indre marked;

anerkender, at EU's handelspolitik er af den største geopolitiske og økonomiske betydning for Europa med henblik på at forme globaliseringen, styrke de internationale standarder og øge adgangen til udenlandske markeder; bemærker, at de internationale regler vil blive fastlagt af andre, hvis vi ikke handler nu; understreger, at bæredygtig og ansvarlig handel — i betragtning af EU's status som verdens største økonomi — er det mest markante politiske redskab til både at støtte europæiske interesser, investeringer og firmaer i udlandet og fremme europæiske værdier i udlandet, samtidig med at den skaber økonomisk vækst, investeringer og beskæftigelse i EU; støtter Kommissionens mål om at forbedre synergierne mellem handelspolitikken og politikkerne for det indre marked og anbefaler, at disse politikker prioriterer foranstaltninger, der sigter mod at skabe arbejdspladser;

glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at ingen handelsaftale vil medføre forbrugerbeskyttelsesstandarder, der ligger under de europæiske, herunder i forbindelse med den digitale revolution; understreger, at Parlamentet vil fortsætte med nøje at overvåge, at de igangværende forhandlinger respekterer dette tilsagn;

understreger forbindelsen mellem det indre marked og EU's handelspolitik, som bør være i fuld overensstemmelse med hinanden og med EU' s øvrige politikker og værdier; mener, at åben, ansvarlig og fri handel på verdensplan baseret på effektive, gennemsigtige og stærke globale regler er afgørende for at få det indre marked til at udnytte sit dets fulde potentiale ved at fungere effektivt, vokse og arbejde til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder; minder om, at liberalisering af samhandel fører til højere produktivitet, tilskynder til øget ekstern konkurrenceevne og allerede nu bidrager til næsten et ud af syv job inden for det indre marked og medfører betydelige fordele for forbrugerne;

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre sin handels- og investeringsstrategi og til offentligt at forelægge en detaljeret gennemførelsesberetning for Parlamentet hvert andet år, fra og med 2017, for at sikre, at den holder sine løfter; opfordrer Kommissionen til i disse beretninger at medtage fremskridtene i de igangværende handelsforhandlinger og gennemførelsen af de gældende handelsaftaler;

opfordrer indtrægende Kommissionen til at fremskynde sine procedurer, så de færdigforhandlede handelsaftaler kan forelægges Parlamentet inden for en kortere frist og dermed kan anvendes foreløbigt eller træde i kraft hurtigere;

Gennemsigtig handelspolitik og større lydhørhed over for borgerne

glæder sig over Kommissionens øgede gennemsigtighed og åbenheden på alle stadier af handelsforhandlingerne og støtter Kommissionens TTIP-gennemsigtighedsinitiativ; anerkender, at Kommissionen efter en række anmodninger fra Parlamentet har øget gennemsigtigheden i forhandlingerne ved at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter adgang til fortrolige forhandlingsdokumenter og ved at give interessenter flere oplysninger; minder om, at udvidet adgang til fortrolige oplysninger for medlemmer af Parlamentet i TTIP-forhandlingerne har styrket den parlamentariske kontrol og dermed givet Parlamentet mulighed at påtage sig sit ansvar i henhold til den fælles handelspolitik endnu bedre; opfordrer derfor til, at Kommissionens gennemsigtighedsinitiativ udvides, således at fuld gennemsigtighed og muligheden for offentlig kontrol udstrækkes til at omfatte alle igangværende og fremtidige handelsforhandlinger, og opfordrer Kommissionen til at føre samråd med sine partnerlande for at tilskynde til de højeste gennemsigtighedsstandarder med henblik på at sikre, at dette er en gensidig proces, hvor EU's forhandlingsposition ikke kompromitteres, og at aftaler opnås med den tilstræbte grad af gennemsigtighed i drøftelserne om afgrænsningen af forhandlingsgrundlaget; understreger, at en meningsfyldt gennemsigtighed kan styrke den globale opbakning til regelbaseret handel;

opfordrer Rådet til at offentliggøre alle tidligere vedtagne og fremtidige forhandlingsmandater hurtigst muligt;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre en stærk og afbalanceret inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, herunder gennem passende offentlige høringer og kommunikationskampagner online, for at forbedre indholdet af EU's handelspolitik og dreje den i retning af forsvar for borgernes rettigheder og dermed styrke dens legitimitet;

11.

understreger i forbindelse med den nuværende debat om omfanget af handelsforhandlinger, at det lovgivningsmæssige samarbejde skal beholde sin primære funktion med at beskytte almenvellet; understreger, at et udvidet samarbejde mellem reguleringsmyndighederne burde lette handel og investeringer ved at identificere unødvendige tekniske handelshindringer og overlappende eller overflødige administrative byrder og formaliteter, som påvirker SMV'erne uforholdsmæssigt, uden at hæmme de tekniske procedurer i forbindelse med grundlæggende standarder og bestemmelser, idet det sikrer europæiske standarder for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse samt arbejdsmarkeds-, social- og miljølovgivning og kulturel mangfoldighed og fuldt ud beskytter forsigtighedsprincippet og nationale, regionale og lokale myndigheders reguleringsmæssige autonomi; minder om, at de pågældende mekanismer skal baseres på øget informationsudveksling og forbedret vedtagelse af internationale tekniske standarder og føre til øget konvergens, medens de under ingen omstændigheder må underminere eller forsinke nogen handelspartners demokratisk legitimerede beslutningsprocesser; opfordrer til anvendelse og etablering af yderligere internationale tekniske standarder baseret på konsekvensanalyser og støtter alle bestræbelser på at sikre fuld inddragelse af vores handelspartnere i internationale standardiseringsorganer; mener imidlertid ikke, at manglen på fælles internationale standarder bør kunne forhindre en gensidig anerkendelse af ækvivalens, hvor dette er relevant, ej heller, at der arbejdes for fælles transatlantiske tekniske standarder;

12.

opfordrer med henblik på at sikre gennemsigtighed og EU's handelsinteresser Kommissionen til i forbindelse med dens høringer af industrien om handelsinitiativer at sikre, at EU's sammenslutninger i øjeblikket repræsenterer EU's handelsinteresser ved at afspejle de nationale industriers reelle interesser; understreger, at EU-institutionernes dokumenter så vidt muligt bør offentliggøres, fordi gennemsigtighed er af afgørende betydning for at opnå offentlig støtte til den fælles handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at gennemføre Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger fra juli 2015 især hvad angår aktindsigt i alle dokumenter vedrørende forhandlinger;

Bedre sammenhæng mellem EU's handelsmål og andre aspekter af EU's eksterne politik for handel for udvikling

13.

minder om, at den fælles handelspolitik skal gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU og artikel 208 i TEUF, og bør fremme EU's værdier som defineret i artikel 2 i TEU; minder om, at der skal sikres konsekvens mellem eksterne politikker og interne politikker med en ekstern dimension; understreger, at EU har en juridisk forpligtelse til at respektere menneskerettighederne og bør fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af handelslande; er af den opfattelse, at EU har et ansvar for at gøre alle nødvendige bestræbelser på at forudse, forhindre og imødegå enhver potentiel negativ virkning af sin fælles handelspolitik ved at foretage regelmæssige forudgående og efterfølgende vurderinger af menneskerettigheder og konsekvensanalyser af bæredygtighed og om nødvendigt revidere handelsaftalerne i overensstemmelse hermed; minder om, at kun fair og ordentligt reguleret handel, såfremt den er bragt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, kan reducere ulighed og fremme udvikling; minder om, at målene for bæredygtig udvikling omfatter flere handelsrelaterede delmål inden for en række politikområder, hvoraf et af de mest konkrete delmål er at øge eksporten fra udviklingslandene med henblik på at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport senest i 2020;

14.

glæder sig over det store fald siden 1990 i antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom, som defineret af Verdensbanken; bemærker imidlertid, at der skal gøres mere for at katalysere både private og offentlige investeringer i de mindst udviklede lande for at skabe de institutionelle og infrastrukturmæssige rammer, der vil give de mindst udviklede lande mulighed for bedre at udnytte fordelene ved samhandel og bidrage til en diversificering af deres økonomier og integrere dem i globale værdikæder, således at de kan specialisere sig i produkter med større værditilvækst;

15.

noterer sig Kommissionens bekendtgørelse om at ville styrke bæredygtig udvikling og fremme menneskerettigheder, arbejdsstandarder og sociale standarder og miljømæssig bæredygtighed på verdensplan gennem sine handels- og investeringsaftaler, men opfordrer indtrængende til, at der gøres vedholdende bestræbelser på fuldt ud at gennemføre og håndhæve de dertil svarende kapitler i praksis; deler Kommissionens synspunkt om, at EU har et særligt ansvar hvad angår virkningerne af sin handelspolitik på udviklingslandene og navnlig på de mindst udviklede lande;

16.

mener, at migration er en af de største udfordringer, som EU står over for i det 21. århundrede; understreger, at det er afgørende at sikre den politiske sammenhæng i EU's handel og investeringer for at tackle årsagerne til migration; beklager, at dette ikke i tilstrækkelig grad er afspejlet i strategien »Handel for alle«;

17.

mener, at målet for de vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA) — især for partnerlande, der befinder sig i økonomisk krise — først og fremmest må være at sikre konkrete og holdbare forbedringer af levevilkårene for almindelige mennesker;

18.

understreger, at bestemmelser om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder, forpligtelser vedrørende arbejdstagerrettigheder baseret på ILO's grundlæggende konventioner og principper vedrørende socialt ansvar (VSA), herunder OECD's principper for multinationale selskaber og FN's principper om virksomheder og menneskerettigheder, skal udgøre en væsentlig del af EU's handelsaftaler ved hjælp af bindende forpligtelser; opfordrer Kommissionen til at medtage kapitler om bæredygtig udvikling i alle EU's handels- og investeringsaftaler; mener, at der for at gøre disse bestemmelser for bæredygtig udvikling bindende er behov for at benytte en »tre-trins-metode« med høringer af regeringer, indenlandske rådgivningsgrupper og ekspertpaneler, der involverer ILO, og med aftalens generelle tvistbilæggelsesbestemmelse som en sidste udvej til at løse tvister med mulighed for økonomiske sanktioner; påpeger, at arbejds- og miljøstandarder ikke er begrænset til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, men skal gælde på alle områder i handelsaftalerne;

19.

understreger vigtigheden af effektive beskyttelsesmekanismer i handelsaftaler; opfordrer samtidig til, at der medtages en effektiv håndhævelsesmekanisme for arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder, som menneskerettighedsklausulen ikke finder anvendelse på; opfordrer Kommissionen til at indføre en struktureret og afpolitiseret proces, hvor samtaler med en partner vedrørende mistanke om overtrædelser af forpligtelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal indledes i henhold til klare kriterier;

20.

understreger inddragelsen af civilsamfundet i frihandelsaftaler og muligheden for at anvende mere avancerede medier med henblik på at fremme civilsamfundets deltagelse;

21.

understreger endnu en gang vigtigheden af at overholde europæiske og internationale regler om våbenhandel, navnlig FN's traktat om våbenhandel og EU's adfærdskodeks for våbeneksport; understreger, at EU's handelspolitik er et instrument til økonomisk diplomati, som også kan yde et bidrag til at håndtere de grundlæggende årsager til terrorisme; understreger, at en effektiv eksportkontrollovgivning også er et centralt element i EU's handelspolitik; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at ajourføre EU-lovgivningen om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse med henblik på at forfølge EU's strategiske mål og de universelle værdier;

22.

minder om, at ILO anslår, at 865 millioner kvinder rundt om i verden ville kunne bidrage mere effektivt til den økonomiske vækst, hvis de fik bedre støtte; bemærker, at virksomheder, som ejes af kvinder, udgør en underudnyttet løftestang til at styrke konkurrenceevnen, fremme erhvervslivet og støtte væksten; anfører, at handelspolitik kan have forskellige kønsbestemte virkninger på tværs af de forskellige sektorer af økonomien, og at der er behov for flere data om køn og handel; bemærker, at Kommissionen ikke behandler kønsaspektet ved handelsaftaler i sin meddelelse »Handel for alle«; opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at bruge handelsforhandlinger som et redskab til at fremme ligestilling mellem kønnene på verdensplan samt til at sikre, at både kvinder og mænd kan drage nytte af fordelene ved handelsliberalisering og blive beskyttet mod dens negative virkninger; mener med henblik herpå, at Kommissionen bør sikre, at kønsperspektivet medtages horisontalt i alle fremtidige handelsaftaler, og at Kommissionen bør overvåge de kønspolitiske virkninger af de gældende handelsaftaler;

23.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil gennemføre en midtvejsrevision af den generelle præferenceordning (GSP) og navnlig vurdere muligheden for at udvide præferencer inden for systemet til også at omfatte tjenesteydelser; understreger, at GSP, herunder ordningerne EBA og GSP+, er redskaber, der gør det muligt at opretholde grundlæggende værdier, og at de skal gennemføres og overvåges effektivt;

Gennemsigtige globale værdikæder med respekt for grundlæggende værdier og standarder verden over

24.

anerkender, at internationaliseringen af verdens produktionssystem har bidraget til nye muligheder for økonomisk udvikling og en beskæftigelsesbaseret vej ud af fattigdom for hundredvis af millioner af mennesker; minder om, at ca. 780 millioner erhvervsaktive kvinder og mænd ifølge ILO ikke tjener nok til at blive løftet ud af fattigdom; understreger, at udvidelsen af globale værdikæder har skabt beskæftigelsesmuligheder, men at den svage håndhævelse af den eksisterende arbejdslovgivning og arbejdsmiljøstandarderne — der blev indført for at beskytte arbejdstagerne mod udmattende arbejdstider og uacceptable betingelser — i sælgerlandene fortsat er et presserende problem; bemærker, at de globale værdikæder også har drevet visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivningen, omplacere deres økonomiske aktiver uden for EU, ansætte arbejdstagere under usikre og uacceptable forhold, kræve særdeles lange arbejdstider og nægte arbejdstagere deres grundlæggende rettigheder; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale arbejds- og miljøstandarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; opfordrer Kommissionen til undersøge virkningen af forøgelsen af de globale værdikæder og til at fremsætte konkrete forslag til at forbedre forholdene i dem i samarbejde med ILO og OECD; understreger, at EU's yderligere integration i de globale værdikæder skal være drevet af det dobbelte princip om beskyttelse af den europæiske sociale og lovgivningsmæssige model samt sikre og skabe bæredygtig og ligelig vækst og anstændige arbejdspladser i EU og for EU's partnere; anerkender, at globaliseringen af værdikæder øger importindholdet af både det indenlandske output og eksporten, hvorved omkostningerne ved protektionistiske foranstaltninger øges betydeligt;

25.

mener, at handelspolitikken skal bidrage til en gennemsigtig produktionsproces i hele værdikæden samt opfyldelse af grundlæggende miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder; opfordrer Kommissionen til fremme initiativer til lovgivning om standarder for rettidig omhu i forsyningskæderne; glæder sig over Kommissionens ønske om at arbejde tæt sammen med ILO og OECD for at udvikle en global tilgang til at forbedre arbejdsvilkårene, navnlig i beklædningssektoren; understreger vigtigheden af at indkredse og vurdere nye sektorspecifikke eller geografiske muligheder for yderligere ansvarlige initiativer for forsyningskæder; ser frem til Kommissionens kommende meddelelse om VSA;

26.

opfordrer Kommissionen til at fremme UNCTAD's omfattende investeringspolitiske rammer for bæredygtig udvikling;

27.

kræver, at den handelsrelaterede bistand og tekniske bistand fokuseres på at styrke fattige producenters, mikrovirksomheders og mindre virksomheders, andelsvirksomheders og kvinders stilling og på ligestilling med henblik på at øge deres udbytte af handel på lokale og regionale markeder;

28.

opfordrer Kommissionen til at udforme lovgivning med henblik på at forbyde import af varer, der er fremstillet ved hjælp af nogen form for tvangsarbejde eller moderne slaveri, og til i mellemtiden at styrke importkontrollen og kontrollen af forsyningskæder af etiske grunde;

29.

understreger, at en bedre beskyttelse af hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og en mere effektiv håndhævelse er af grundlæggende betydning for yderligere integration i de globale værdikæder;

30.

opfordrer Kommissionen til at støtte alle udviklingslande i at gøre fuld og effektiv brug af den fleksibilitet, der er indbygget i TRIPS-aftalen, og anerkendt og bekræftet i Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som blev vedtaget den 14. november 2001, for at sikre, at de kan give adgang til væsentlige lægemidler til overkommelige priser i forbindelse med deres nationale offentlige sundhedsprogrammer; minder i denne forbindelse Rådet om at opfylde sine forpligtelser i henhold til Dohaerklæringen ved at sikre, at Kommissionen udtrykkeligt garanterer adgang til lægemidler, når den forhandler om lægemiddelrelaterede bestemmelser inden for rammerne af fremtidige bilaterale og regionale handelsaftaler med udviklingslande, eller når udviklingslande forhandler om tiltrædelse af WTO; glæder sig over Kommissionens støtte til de mindst udviklede landes anmodning om en forlængelse med hensyn til lægemiddelrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, men beklager WTO's TRIPS-Råds endelige beslutning om kun at bevilge en begrænset forlængelse på 17 år;

31.

glæder sig over, at Kommissionen er opmærksom på »fair trade« i sin meddelelse »Handel for alle«, og opfordrer Kommissionen til at prioritere opfyldelsen af sine forpligtelser til at benytte den eksisterende struktur til gennemførelse af frihandelsaftaler til at fremme ordninger om retfærdig handel for småproducenter i tredjelande gennem EU's delegationer og til at udvikle bevidstgørelsesaktiviteter i EU som f.eks. en pris til en »EU-by for retfærdig og etisk handel«;

32.

mener, at nye teknologier og internettet giver mulighed for at benytte nye redskaber til sporbarhed for produkter i værdikæden;

33.

påpeger banktjenesternes rolle i udviklingen af handel og investeringer; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger med henblik på at fremme adgangen til banktjenester i udviklingslandene;

34.

hilser Kommissionens meddelelse om modernisering af oprindelsesreglerne velkommen, eftersom oprindelsesregler udgør en stadig større handelshindring i handelsmønstre, der domineres af globale værdikæder; understreger, at modernisering af oprindelsesregler skal være et prioriteret spørgsmål i samtlige frihandelsaftaler, som EU forhandler; opfordrer navnlig Kommissionen til at arbejde for fleksible oprindelsesregler, herunder lave krav til værditilvækst og ændring af underpositioner i det harmoniserede system;

Overvågning, evaluering og opfølgning af eksisterende aftaler som en central prioritet i EU's handelspolitik

35.

glæder sig over Kommissionens forslag til et styrket partnerskab med Parlamentet og interessenter i forbindelse med gennemførelsen af handelsaftaler; understreger, at Parlamentet skal inddrages og informeres fuldt ud i god tid på alle trin i proceduren, herunder ved hjælp af systematisk høring af Parlamentet forud for udarbejdelse af forhandlingsmandater; påpeger, at Kommissionen er forpligtet til at underrette Parlamentet om sine aktiviteter vedrørende gennemførelse, kontrol og opfølgning af handels- og investeringsaftaler;

36.

opfordrer Kommissionen til ikke at anmode om midlertidig anvendelse af handelsaftaler, herunder kapitlerne om handel i associeringsaftaler, inden Parlamentet har givet sit samtykke; minder om, at det i alvorlig grad vil undergrave Parlamentets rettigheder og skabe potentiel retsusikkerhed over for aftalens øvrige signatarer og de berørte økonomiske aktører; erindrer om og glæder sig over handelskommissærens løfter i denne forbindelse, men opfordrer på det kraftigste til, at dette formaliseres i den nye interinstitutionelle aftale;

37.

mener, at der i tilfælde af blandede aftaler sikres den bedste balance mellem demokratisk kontrol og effektivitet med den allerede afprøvede praksis, hvor en aftale først anvendes foreløbigt, når Europa-Parlamentet har godkendt den, mens ratificeringen i de nationale parlamenter afventes;

38.

insisterer på, at kontrol, evaluering og opfølgning af eksisterende aftaler bør gøres til en central prioritet i den fælles handelspolitik; anmoder Kommissionen om at omfordele passende midler, således at GD Handel sættes i stand til at forbedre kontrollen af handelsaftaler, der skal gennemføres, i lyset af den voksende forhandlingsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke indikatorer med henblik på at sikre overvågning af handelsaftalernes gennemførelse og til offentligt og regelmæssigt at forelægge Parlamentet en væsentlig og detaljeret gennemførelsesrapport med angivelse af f.eks. EU-industriernes resultater og handelsaftalerne indvirkning på forskellige sektorer og deres respektive markedsandele;

39.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kvaliteten og nøjagtigheden af både forudgående og efterfølgende vurderinger, der er baseret på den reviderede metodologi; understreger, at det altid er nødvendigt at fremlægge en tilbundsgående og samlet bæredygtighedsvurdering for handelspolitiske initiativer, navnlig i lyset af Ombudsmandens seneste anbefaling i klage 1409/201/JN om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam; understreger, at vurderingerne mindst bør omfatte: følsomme økonomiske sektorer, menneskerettigheder, sociale og miljømæssige rettigheder og landbrugsproduktion og lokale produktioner i fjerntliggende regioner; udtrykker sin bekymring over manglen på midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer og over den dårlige kvalitet af dem, der bliver foretaget, sådan som det fremgår af Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 02/2014; insisterer på, at der skal gennemføres midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer af højere kvalitet for alle handelsaftaler, således at politiske beslutningstagere, interessenter og europæiske skatteydere har mulighed for at vurdere, om handelsaftalerne har opnået de forventede resultater; anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger om konsekvenserne af de handelsaftaler, der er indgået, især med henblik på SMV'er, skabelse af anstændige jobs, menneskerettigheder og miljø, også i partnerlandene, og om at iværksætte yderligere foranstaltninger til at sikre, at de mindst udviklede lande får gavn af vores handelspolitikker;

40.

opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om dobbelte prissystemer og andre prisforvridende former for praksis hos EU's vigtige handelspartnerlande med særlig fokus på energiressourcer med angivelse af, hvilke økonomiske konsekvenser denne praksis har for EU's økonomi, og hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet på bilateralt, multilateralt og WTO-plan for at udrydde denne praksis; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at eliminere brug af dobbelte prissystemer og andre former for prisforvridende praksis i handelsrelationerne med alle vores handelspartnerlande;

Fremme af global handel via en multilateral strategi inden for WTO

41.

understreger, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er den bedste mulighed for at sikre et åbent, fair og regelbaseret system, som tager højde for og afvejer dets medlemmers mange forskellige interesser; gentager, at Parlamentet er en stærk fortaler for den multilaterale dagsorden; glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om aftalen om handelslettelser, som vil bidrage til at forenkle og modernisere toldprocedurerne i mange lande, hvilket til gengæld gør det lettere for udviklingslandene at blive integreret i det globale handelssystem; opfordrer til, at alle parter gennemfører aftalen hurtigt og korrekt;

42.

bemærker, at der blev opnået begrænsede forbedringer på WTO's 10. ministerkonference i Nairobi i 2015; anerkender forskellene i WTO-medlemmernes holdning til, hvordan man skal forholde sig til Doharunden, herunder at det er nødvendigt at overveje nye strategier til at løse udestående spørgsmål med respekt for de forskellige interesser i udviklingslandene og hos de mindst udviklede lande og i erkendelse af et voksende ansvar for vækstøkonomier med henblik på afslutningen af Doharunden; glæder sig over EU's tilsagn om et finansieringsmål på 400 mio. EUR over fem år til at støtte udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i deres bestræbelser på at gennemføre WTO-aftalen om handelslettelser; noterer sig, at visse WTO-medlemmer er interesserede i at begynde at sætte fokus på nye forhandlingsområder såsom — men ikke udelukkende — investering, statsejede virksomheder, konkurrence og digital handel; mener, at resultatet af ministerkonferencen i Nairobi giver mulighed for at puste nyt liv i WTO's forhandlingsfunktion; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ til at reformere og styrke WTO, også med henblik på at styrke koordineringen med ILO og andre FN-organer, som beskæftiger sig med miljø og menneskerettigheder, for at sikre større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; minder om den afgørende rolle, som »bistand til handel« spiller for handelsrelateret kapacitetsopbygning og teknisk bistand til udviklingslandene og de mindst udviklede lande; opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til at øge bistanden til handel, så udviklingslandene kan få en større andel af merværdien i de globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om fair og etisk handel op i forbindelse med den nært forestående revision af »bistand til handel«-strategien;

43.

mener, at flersidige forhandlinger, fortrinsvis inden for WTO (såsom aftalen om handel med informationsteknologiprodukter (ITA), aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)), giver mulighed for at skabe flere fremskridt på WTO-niveau, men kun ved at holde en dør åben, så alle interesserede WTO-medlemmer kan slutte sig til; finder det vigtigt, at sådanne aftaler så vidt muligt skal være ambitiøse nok til at blive anvendt på grundlag af mestbegunstigelsesprincippet blandt alle WTO-medlemmer, og at de bør bruges som byggesten til fremtidige multilaterale aftaler; understreger, at handelspolitik også bør anvendes som et værktøj til at øge konkurrenceevnen for miljøvenlige produkter, både med hensyn til brugen af dem og metoderne til fremstilling af dem; understreger, at det er vigtigt at gøre initiativet om »grønne varer« multilateralt og overveje, hvorvidt handelsaftaler kunne give forrang til reelt miljøvenlige varer; understreger, at aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) kan udgøre en mulighed for igen at gøre fremskridt inden for denne form for handel på WTO-plan;

44.

efterlyser en stærk og effektiv parlamentarisk dimension i WTO for at øge organisationens gennemsigtighed og styrke og garantere den globale handelspolitiks demokratiske legitimitet; opfordrer indtrængende WTO til at udnytte den parlamentariske konference om organisationen fuldt ud, så det sikres, at parlamentarikere har adgang til alle de oplysninger, som de behøver for at foretage effektivt tilsyn og yde et vigtigt bidrag til handelspolitikken;

En skræddersyet tilgang i valget af fremtidige forhandlinger om frihandelsaftaler

45.

opfordrer Kommissionen til på afbalanceret måde og med behørig respekt for gensidighed og gensidige fordele at fokusere på afslutningen af de igangværende handelsforhandlinger, og opfodrer Kommissionen til at vurdere den mulige kumulerede virkning, især for de følsomme varer, der er omfattet af kontingenter eller liberalisering under igangværende forhandlinger og allerede indgåede handelsaftaler; anmoder om, at de aktuelle og potentielle virkninger af de indgåede handelsaftaler vurderes og formidles bedre, med henblik på at finde en passende balance mellem beskyttelse af følsomme landbrugssektorer og fremme af EU's offensive interesser som en af de største eksportører af landbrugsfødevarer, bl.a. ved at tage højde for passende overgangsperioder og kvoter for — eller i enkelte tilfælde udelukkelse af — de mest følsomme produkter; minder Kommissionen om at foretage screeningsundersøgelser og upartiske og fordomsfrie ex-ante bæredygtighedsvurderinger, der tager hensyn til EU's interesser, inden den udarbejder udkast til forhandlingsmandater;

46.

mener, at det er afgørende først og fremmest at sikre, at handelsaftaler, der er blevet afsluttet med succes, ratificeres så hurtigt som muligt; opfordrer navnlig til indgåelse af aftaler med Canada og Singapore for at sikre åbning af to store markeder, som vil være afgørende for interesserne hos EU's virksomheder i fremtiden; opfordrer til en velinformeret debat i hele EU under de politiske drøftelser;

47.

understreger, at det i alle EU's handelsforhandlinger er af stor betydning af at fokusere på følsommer og offensive interesser såsom at fremme investeringer, fjerne unødvendige ikke-toldmæssige hindringer for handel, anerkende og beskytte geografiske betegnelser og arbejdstagerrettigheder, forbedre adgang til offentlige indkøb (navnlig i forbindelse med de nuværende forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og frihandelsaftalen mellem EU og Japan), sikre anstændige jobs af høj kvalitet, integrere SMV'er i de globale værdikæder, udelukke offentlige tjenesteydelser og audiovisuelle tjenester og retlig sikre retten til regulering, når der forhandles om frihandelsaftaler som led i ambitiøse og afbalancerede helhedsorienterede pakker;

48.

insisterer på, at handelsforhandlinger skal følge en skræddersyet regional handelsstrategi, og at der sikres fuld overensstemmelse med den regionale integration, især over for Asien, Afrika og Latinamerika, som Kommissionen har udpeget som regioner, der uden at underminere den vigtige rolle, som EU og USA spiller som strategisk partnerskab, er af afgørende betydning for EU's økonomiske interesser; opfordrer Kommissionen til omgående at indlede forhandlinger om en investeringsaftale med Taiwan; minder om, at Europa og Latinamerika er naturlige allierede med en samlet befolkning på én milliard mennesker, der genererer en fjerdedel af det globale BNP; påpeger, at potentialet i dette partnerskab ikke er blevet udnyttet i et tilstrækkeligt omfang; glæder sig over, at Kommissionens nye handels- og investeringsstrategi sætter særligt fokus på Latinamerika; opfordrer Kommissionen til at drage fordel af den nuværende fremdrift i handelsforhandlinger med Mercosur med henblik på at opnå en samlet, afbalanceret og ambitiøs aftale; går ind for modernisering af aftalerne med Mexico og Chile; anmoder om, at der sættes yderligere skub i forhandlingerne om frihandelsaftaler med både Australien og New Zealand, og minder om, at det er vigtigt at udvikle EU's handelsforbindelser med Indien i betragtning af dette markeds store potentiale; opfordrer indtrængende Kommissionen til at blæse nyt liv i forhandlingerne med Malaysia og hurtigst muligt indlede forhandlinger med Indonesien efter afslutningen af de indledende drøftelser om et omfattende økonomisk partnerskab;

49.

understreger, at der i forbindelse med de nuværende udfordringer bør sættes særligt fokus på rammerne efter Cotonouaftalen, med fremhævelse af dens forbindelse med menneskerettighedsbestemmelserne i de økonomisk partnerskabsaftaler, og på støtte til etableringen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika som katalysator for stabilitet, regional integration, lokal vækst, beskæftigelse og innovation; minder om, at der er nødvendigt for EU at sikre stabilitet i sine østlige og sydlige naboområder, og opfordrer til større handelsmæssig og økonomisk integration, således at der opnås en fuldstændig, hurtig og hensigtsmæssig gennemførelse af de vidtgående og brede frihandelsaftaler (DCFTA) med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova samt gøres konkrete fremskridt med Tunesien, Marokko og Jordan;

50.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage nationale virksomheder i alle stadier af handelsforhandlinger, også ved at afholde samråd med nationale sammenslutninger, på linje med høringerne af EU's paraplyorganisationer, og til at følge tekster til forhandlede handelsaftaler op med en liste, der klart angiver forhandlingernes resultater for de forskellige sektorer og årsagerne til de valg, som Kommissionen har truffet;

Modstand mod tildeling af status som markedsøkonomi til Kina og behovet for effektive handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

51.

understreger, at yderligere handelsliberaliseringsforanstaltninger — der kan føre til illoyal handelspraksis og konkurrence mellem lande om ikke-toldmæssige hindringer, arbejdstagerrettigheder og miljø- og folkesundhedsmæssige standarder — kræver, at EU skal kunne reagere endnu mere effektivt på illoyal handelspraksis og sikre lige konkurrencevilkår; understreger, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fortsat skal være en uundværlig del af EU's handelsstrategi og bidrage til at forbedre EU's konkurrenceevne ved at genoprette loyale konkurrencevilkår, når det er påkrævet; minder om, at EU's nuværende handelspolitiske lovgivning går tilbage til 1995; understreger, at det er nødvendigt at modernisere EU's handelsbeskyttelsessystem hurtigst muligt uden at svække det; påpeger, at EU's handelspolitiske lovgivning skal være mere effektiv, mere tilgængelig for SMV'er og tilpasset nutidens udfordringer og handelsmønstre, at undersøgelser skal foretages hurtigere, og gennemsigtighed og forudsigelighed øges; beklager, at forslaget om modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er blokeret i Rådet, som ikke har været i stand til at komme videre med denne vigtige lovgivning; beklager, at Kommissionen overhovedet ikke omtaler behovet for en modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i sin meddelelse »Handel for alle«; opfordrer indtrængende Rådet til komme ud af dødvandet i forbindelse med moderniseringen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter på grundlag af Europa-Parlamentets holdning, navnlig i betragtning af, at Kina står fast på sin anmodning om anerkendelse af sin status som markedsøkonomi;

52.

gentager betydningen af EU's partnerskab med Kina, hvori fri og fair handel og investering spiller en vigtig rolle; er overbevist om, at EU, indtil Kina opfylder alle fem kriterier for at være en markedsøkonomi, bør anvende en ikke-standardiseret metode i forbindelse med sin antidumping- og antisubsidie-undersøgelser af import fra Kina med henblik på at bestemme prissammenlignelighed, i overensstemmelse med og under fuld anvendelse af de dele af afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, der giver plads til anvendelse af en ikke-standardiseret metode; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag i overensstemmelse med dette princip og minder om, at det er nødvendigt med en nøje koordination med andre WTO-partnere om dette spørgsmål;

53.

opfordrer Kommissionen til ikke at træffe foranstaltninger på dette område uden en forudgående vidtgående og bred konsekvensanalyse, der behandler alle de mulige indvirkninger på og konsekvenser for beskæftigelse og bæredygtig vækst i alle sektorer i EU samt de mulige virkninger og konsekvenser for miljøet;

Større sammenhæng mellem EU's handels- og industripolitik og bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

54.

mener, at der skal gøres mere for at finde en samlet løsning på de europæiske industriers behov, og at EU's fremstillingsindustri alt for ofte må træde i baggrunden for sektoren for tjenesteydelser; understreger, at handelspolitikken skal sikre lige konkurrencevilkår for den europæiske industri, sikre adgang til nye vækstmarkeder, fremme opadgående konvergens om standarder og samtidig mindske dobbeltcertificering; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's handels- og industripolitik og til at fremme den europæiske industris udvikling og konkurrenceevne med særlig henvisning til genindustrialiseringsstrategien;

55.

understreger den centrale rolle, som oprindelsesregler spiller med hensyn til at fastslå, hvilke industrier der vinder eller taber på grund af EU's frihandelsaftaler; erkender, at oprindelsesreglerne hidtil ikke er blevet analyseret fuldt ud af Europa-Parlamentet, opfordrer Kommissionen om at udarbejde en rapport, hvori den på 4-cifret KN-niveau udpeger de ændringer, som den inden for de seneste ti år har foretaget af sin foretrukne standardposition ved forhandlinger om oprindelsesregler i forbindelse med frihandelsaftaler, idet den redegør for årsagerne til eventuelle ændringer;

56.

er af den opfattelse, at manglen på en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bringer hele sektorers overlevelse i den europæiske industri i fare; understreger, at falskmøntneri resulterer i tab af arbejdspladser og undergraver innovation; gentager, at passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og effektiv håndhævelse udgør grundlaget i en global økonomi; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at øge beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i frihandelsaftaler og i WTO og om at samarbejde med partnere for at bekæmpe svig; støtter Kommissionen i dens mål om at beskytte hele spektret af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker, ophavsret, design, geografiske betegnelser, mærkning af oprindelse og lægemidler;

Åbning af nye markedsmuligheder for EU-tjenesteudbydere og anerkendelse af faglige kvalifikationer som et væsentligt element i EU's handelsstrategi

57.

minder om, at EU spiller en ledende rolle i servicesektoren; understreger, at åbningen af nye markedsmuligheder skal være et væsentligt element i EU's internationale handelsstrategi; understreger, at det er af allerstørste betydning at medtage tjenesteydelser i handelsaftaler, da det skaber muligheder for europæiske virksomheder og arbejdstagere, men samtidig i tråd med artikel 14 og 106 TEUF og protokol 26 at udelukke nuværende og fremtidige tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra enhver aftales anvendelsesområde, uanset om de er offentligt eller privat finansieret; anmoder Kommissionen om at fremme og medtage anerkendelse af faglige kvalifikationer i handelsaftaler, hvilket vil skabe nye muligheder for europæiske virksomheder og arbejdstagere; efterlyser specifikt, at det overvejes at indarbejde visse fordele fra direktivet om virksomhedsintern udstationering i handels- og investeringsaftalerne til gengæld for denne anerkendelse;

58.

deler Kommissionens opfattelse af, at midlertidig bevægelighed for erhvervsudøvere er blevet afgørende for at udvide forretningsaktiviteter i udlandet og fortsat er af stor interesse for EU; understreger, at et kapitel om arbejdskraftens mobilitet bør integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler; minder dog om, at forpligtelserne i henhold til leveringsmåde 4 kun gælder bevægeligheden for højtkvalificerede fagfolk (såsom personer med en universitetseksamen eller lignende eller i ledende stillinger) med et specifikt formål i et begrænset tidsrum og på præcise betingelser, der fremgår dels af den nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen udføres, og dels af en kontrakt, der er i overensstemmelse med denne nationale lovgivning, jf. artikel 16 i tjenesteydelsesdirektivet, idet det sikres, at intet vil forhindre EU og dets medlemsstater i at opretholde og forbedre arbejdsmarkedsstandarder og kollektive overenskomster;

59.

glæder sig over, at Kommissionen agter at anvende handelspolitikken til at tackle nye former for digital protektionisme og til at fastsætte regler for e-handel og grænseoverskridende datastrømme i overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse og privatlivets fred og under beskyttelse af grundlæggende rettigheder; mener, at der bør gøres meget mere for at skabe et gunstigt klima for E-handel og iværksættervirksomhed inden for EU ved at reducere monopoler og misbrug af monopolistiske situationer på telekommarkedet, praksis med geografisk blokering og indføre konkrete klagemuligheder; understreger, at sikring af lovgivningsmæssigt samarbejde, begrænsning af bedrageri på internettet, gensidig anerkendelse og harmonisering af standarder i den digitale handelssektor er af afgørende betydning; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny model for kapitler om e-handel, der fuldstændigt udelukker alle eksisterende og fremtidige EU-retlige rammer for databeskyttelse fra alle handelsforhandlinger med henblik på at sikre udveksling af oplysninger i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i den registreredes oprindelsesland; efterlyser øget samarbejde mellem de håndhævende myndigheder, navnlig om urimelig handelspraksis på internettet;

Den digitale økonomis afgørende betydning for fremtidens globale handel

60.

bemærker den digitale økonomis øgede betydning nu og i fremtiden — ikke kun i Europa, men på verdensplan — idet antallet af internetbrugere anslås til 3,3 mia. på verdensplan svarende til 40 % af verdens befolkning; mener, at tendenser såsom cloudcomputing, mobile netværkstjenester, intelligente netværk og sociale medier fører til et radikalt ændret erhvervslandskab; understreger, at EU's handelspolitik skal holde trit med den digitale og teknologiske udvikling;

61.

anmoder om, at Kommissionen sammen med WTO-partnerne ikke blot nedsætter en arbejdsgruppe om digital handel i WTO-regi, som skal undersøge de nuværende rammers egnethed for elektronisk handel nærmere, idet der ses på konkrete anbefalinger, præciseringer og tilpasninger, men også ser på mulighederne for at fastlægge nye rammer for fremme af handel med tjenesteydelser, hvor der bygges videre på bedste praksis fra gennemførelsen af aftalen om handelslettelser;

Støtte til Kommissionen i dens bekæmpelse af korruption

62.

er klar over, at medtagelsen af bestemmelser vedrørende finansielle tjenesteydelser i handelsaftaler har givet anledning til bekymring over deres potentielle negative virkninger for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bekæmpe korruption, som er en væsentlig ikke-toldmæssig hindring i både udviklede lande og udviklingslande; fastholder, at handels- og investeringsaftaler giver god mulighed for at øge samarbejdet om bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattesvig og skatteunddragelse; mener, at der skal medtages forpligtelser baseret på internationale standarder, landespecifikke indberetningskrav og automatisk udvekling af oplysninger i dermed forbundne internationale aftaler med henblik på yderligere at fremme liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser;

63.

mener, at der er et påtrængende behov for at undersøge forbindelsen mellem handels- og investeringsaftaler og dobbeltbeskatningsaftaler, og opfordrer Kommissionen til at undersøge nærmere, hvilken indvirkning sådanne værktøjer kan have på hinanden og på den mere overordnede politiske sammenhæng i bekæmpelsen af skatteunddragelse;

En fremadskuende handelspolitik under hensyntagen til SMV'ers særlige behov

64.

understreger, at en fremadskuende handelspolitik skal lægge større vægt på mikrovirksomheders og SMV'ers særlige behov og sikre, at de fuldt ud kan drage nytte af handels- og investeringsaftaler; minder om, at kun en lille del af de europæiske SMV'er er i stand til at kortlægge og udnytte de muligheder, som globaliseringen og handelsliberaliseringen tilbyder; noterer sig, at kun 13 % af de europæiske SMV'er har været internationalt aktive uden for EU, men de tegner sig for en tredjedel af EU's eksport; støtter initiativer, som kan fremme internationaliseringen af europæiske SMV'er, og insisterer derfor på fordelene ved at indføre et kapitel om SMV'er i alle fremtidige frihandelsaftaler; mener, at der bør findes nye måder til, hvordan man bedre kan bistå SMV'er i deres salg af varer og tjenester i udlandet; understreger, at SMV'er har behov for mere målrettet støtte, med udgangspunkt i medlemsstaterne, brugervenlig onlineinformation om handelsmæssige foranstaltninger og specifikke og klare vejledninger om de muligheder og fordele, som de forskellige nuværende eller fremtidige handelsaftaler, der indgås af EU, frembyder;

65.

anmoder Kommissionen om at tage hensyn til SMV'ernes behov horisontalt i alle kapitler i handelsaftalerne, herunder men ikke udelukkende ved hjælp af etablering af online-kvikskranker, hvor SMV'er kan lære om relevant lovgivning, hvilket er af særlig interesse for udbydere af grænseoverskridende tjenester, navnlig med hensyn til licenser og andre administrative krav; påpeger, at disse værktøjer, hvor det er relevant, også bør omfatte nye muligheder for markedsadgang for SMV'er, navnlig adgang til udbud med lav værdi; understreger behovet for at sænke SMV'ernes handelsomkostninger ved at forenkle toldprocedurerne, mindske unødvendige ikke-toldmæssige hindringer og lovgivningsmæssige byrder og forenkle oprindelsesreglerne; mener, at SMV'er kan spille en rolle ved at hjælpe Kommissionen med at udforme disse værktøjer for at sikre, at handelsaftalerne opfylder deres behov; opfordrer Kommissionen til at opretholde en tæt dialog med SMV'ernes repræsentanter på alle stadier i handelsforhandlingerne;

66.

understreger, at hurtigere adgang for europæiske SMV'er til antidumpingprocedurer er afgørende for at beskytte dem mod illoyal handelspraksis; understreger, at der er behov for en reform af WTO's multilaterale ramme for bedre at kunne inddrage SMV'er og sikre en hurtigere bilæggelse af tvister;

67.

opfordrer Kommissionen til at vurdere og forbedre de eksisterende redskaber med hensyn til subsidiaritet, ikke-overlapning og komplementaritet i forbindelse med de respektive medlemsstaters programmer og europæisk merværdi, inden der udvikles yderligere enkeltstående foranstaltninger til at støtte internationaliseringen af SMV'er; understreger, at Kommissionen bør forelægge en uafhængig evaluering af alle eksisterende programmer for Parlamentet;

Investeringer

68.

fremhæver den vigtige rolle, som investeringer ind i og ud af EU spiller for EU's økonomi, og behovet for, at EU's virksomheder beskyttes, når de investerer på markeder i tredjelande; anerkender i denne forbindelse Kommissionens bestræbelser i forbindelse med det nye investeringsdomstolssystem (ICS); understreger, at der er behov for en yderligere drøftelse med de interesserede parter og Parlamentet om investeringsdomstolssystemet; understreger, at systemet skal være i overensstemmelse med EU's retsorden, navnlig EU-domstolenes beføjelser, og mere specifikt EU's konkurrenceregler; deler ambitionen om på mellemlang sigt at fastlægge en multilateral løsning på investeringstvister, beklager, at ICS-forslaget ikke omfatter en bestemmelse om investorers forpligtelser;

69.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at følge henstillingerne fra UNCTAD's omfattende investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling om at fremme mere ansvarlige og gennemskuelige investeringer;

70.

noterer sig kravet i Kommissionens Investeringsplan for Europa om at øge investeringerne i EU og anser handelspolitiske strategier for at være et uundværligt instrument til at nå dette mål; bemærker, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer mangler en ekstern dimension; anmoder Kommissionen om kun at overveje at oprette en ekstern enhed efter at have foretaget en omhyggelig analyse af fondens effektivitet og anvendelighed i lyset af den eksisterende långivning fra Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt Den Europæiske Udviklingsfonds foranstaltninger; understreger, at disse fonde skal bidrage til bæredygtig udvikling og anstændige arbejdspladser, fattigdomsbekæmpelse og bekæmpelse af de underliggende årsager til migration;

71.

minder om behovet for at forbedre udviklingsfinansieringsinstitutionernes og de offentlig-private partnerskabers (OPP'ers) gennemsigtighed og ansvarlighed for effektivt at kunne spore og overvåge pengestrømmene, gældsbæredygtigheden og merværdien af deres projekter for den bæredygtige udvikling;

Handel og landbrug

72.

understreger, at EU's høje standarder for miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sociale forhold er af stor betydning for EU-borgerne, især med hensyn til den offentlige moral og informeret forbrugervalg, og mener at handelsaftaler bør fremme fair konkurrence for at sikre, at EU's landbrugere får fuld gavn af toldindrømmelser og ikke stilles økonomiske ugunstigt sammenlignet med deres kolleger i tredjelande; understreger behovet for at sikre, at EU's standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd beskyttes ved at bevare forsigtighedsprincippet, bæredygtigt landbrug samt en høj grad af sporbarhed og mærkning af produkter og ved at sikre, at al import opfylder den gældende EU-lovgivning; bemærker de store forskelle på dyrevelfærdsstandarder på internationalt plan; understreger i denne forbindelse, at der er behov for at regulere eksporten af levende husdyr i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning og de dyrevelfærdsstandarder, der er fastsat af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE);

73.

mener, at det med hensyn til den aktuelle landbrugskrise er af afgørende betydning at få åbnet nye markeder for EU's landbrugsprodukter, såsom mejeriprodukter, kød og frugt og grøntsager; understreger, at det er nødvendigt at finde nye afsætningsmuligheder med et højt købspotentiale;

74.

mener, at det er nødvendigt at øge merværdien af landbrug og gennemføre salgsfremstød med henblik på at åbne nye markeder; understreger især, at det er vigtigt at styrke europæiske kvalitetsordninger, idet de sikrer det bedst mulige image for EU's produkter på verdensmarkedet, hvilket giver indirekte fordele for europæisk landbrug som helhed;

75.

understreger behovet for strammere importkontrol ved grænserne og mere stringente inspektioner fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets side af produktions- og afsætningsvilkårene i de lande, der eksporterer til EU, med henblik på at sikre overholdelse af EU-lovgivningen;

76.

understreger, at det er vigtigt at opnå fremskridt for så vidt angår sundhedsmæssige, plantesundhedsmæssige og andre ikke-toldmæssige hindringer for handel med landbrugsprodukter i alle forhandlinger om frihandelsaftaler, især hvad angår de absolutte grænser, som EU har sat for forhandlingerne vedrørende aspekter, der kan have en indvirkning på forbrugernes sundhed;

77.

minder om geografiske betegnelsers store betydning med hensyn til at fremme traditionelle europæiske landbrugsfødevarer, beskytte dem mod skadeligt snylteri, sikre forbrugernes rettigheder og bevidste valg, samt beskytte landbrugere og andre producenter i landdistrikterne med særlig henvisning til SMV'er; bemærker, at beskyttelse og anerkendelse af geografiske betegnelser i tredjelande potentielt er meget værdifuldt for hele EU's landbrugsfødevaresektor, og mener, at alle handelsaftaler bør omfatte beskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning;

Bedre adgang til offentlige kontrakter for europæiske erhvervsdrivende

78.

opfordrer til, at de nuværende ubalancer med hensyn til graden af åbenhed af markederne for offentlige indkøb mellem EU og andre handelspartnere fjernes; opfordrer Kommissionen til at gå endnu videre i bestræbelserne på at opnå en ambitiøs og mere gensidig åbning af de internationale markeder for offentlige indkøb, samtidig med at udelukkelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse garanteres, og det sikres, at staterne frit kan vedtage sociale og miljømæssige standarder, såsom kriterierne om det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT), til procedurer i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at europæiske erhvervsdrivende, både selskaber og SMV'er, har brug for bedre adgang til offentlige kontrakter i tredjelande ved hjælp af instrumenter som f.eks. »Small Business Act«, og for at få fjernet det nuværende niveau af asymmetri; minder i denne forbindelse om, at EU er et af de mest åbne markeder for offentlige indkøb blandt alle WTO-medlemmer;

79.

bemærker Kommissionens ændrede forslag til en forordning om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb, som er et vigtigt redskab til at sikre lige vilkår for markedsadgang i tredjelande, og beklager dybt, at medlemsstaternes regeringer har forhalet det oprindelige forslag; opfordrer Kommissionen til at opnå reel gensidighed i adgangen til markeder for offentlige indkøb med alle større handelspartnere;

Lige adgang til ressourcer for fair konkurrence på det globale marked

80.

fremhæver, at naturressourcerne er begrænsede og bør udnyttes på økonomisk og miljømæssigt bæredygtig vis, idet genbrug prioriteres; anerkender, at udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande er meget afhængige af naturressourcer; minder om, at EU's handelspolitik er nødt til at forfølge en konsekvent, bæredygtig, omfattende og tværpolitisk strategi for råvarer som allerede nævnt af Parlamentet i sin beslutning om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien.

81.

understreger, at det er nødvendigt at bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvide samarbejdet om forskning, udvikling og innovation på energiområdet med henblik på at fremme en diversificering af energileverandører, -ruter og -kilder, identifikation af nye energihandelspartnere, forøgelse af konkurrencen og sænkning af priserne for energiforbrugerne; understreger, at udviklingen af vedvarende energikilder samt fremme af energieffektivitet er afgørende for at øge energisikkerheden og mindske afhængigheden af import; understreger betydningen både af, at frihandelsaftaler indeholder bestemmelser om at opbygge bæredygtige energipartnerskaber og forbedre det teknologiske samarbejde, især inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet og sikkerhedsbestemmelser, og af at forhindre kulstoflækage med henblik på at opfylde de mål, der blev opstillet på COP21;

Bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og produkter fra disse

82.

er fortsat dybt bekymret over den seneste tids kraftige stigning i kriminaliteten med relation til ulovlig handel med vilde dyr og planter, som ikke blot har en ødelæggende indvirkning på biodiversiteten og antallet af arter, men også indebærer klar og overhængende fare for livsvilkår og lokale økonomier, navnlig i udviklingslandene; bifalder EU's engagement med hensyn til at afskaffe ulovlig handel med vilde dyr og planter som led i EU's svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 15 for bæredygtig udvikling, som understreger behovet for ikke blot at sikre afvikling af krybskytteri og handel med beskyttede arter inden for flora og fauna, men også at imødegå problemet med udbud og efterspørgsel på området for ulovlige produkter fra vilde dyr og planter; forventer i denne henseende, at Kommissionen i samråd med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne efter en tænkepause overvejer, hvordan vi bedst kan medtage bestemmelser om ulovlig handel med vilde dyr og planter i alle fremtidige EU-handelsaftaler;

Bedre toldsamarbejde og bekæmpelse af ulovlig handel ved EU's grænser

83.

understreger, at bedre, harmoniserede og effektive toldprocedurer i og uden for Europa kunne bidrage til at lette handelen og opfylde de respektive krav om handelsfremmende foranstaltninger og til at forhindre forfalskninger og ulovlige og forfalskede varer i at komme ind i det indre marked, hvilket underminerer EU's økonomiske vækst og udsætter forbrugerne i EU for alvorlige risici; glæder sig over, at Kommissionen agter at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne; opfordrer endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en fælles EU-toldtjeneste med henblik på en mere effektiv anvendelse af toldreglerne og -procedurerne i hele EU's toldområde;

84.

understreger, at Kommissionen i forbindelse med forhandling af handelsaftaler bør forsøge at få handelspartnere til at vedtage et fælles kontaktsystem for overholdelse af told- og grænsebestemmelser, der om nødvendigt skal ledsages af kapacitetsopbyggende bistand til handel;

85.

fremhæver, at der kræves hensigtsmæssig kommunikation og effektiv koordinering for at sørge for, at afskaffelse af told ledsages af passende tekniske, institutionelle og politiske foranstaltninger, som sikrer fortsat sikker handel;

86.

anmoder Kommissionen om at overveje de vigtigste resultatindikatorer for at vurdere resultatet af toldadministrationen hjemme og i udlandet; beklager, at der i øjeblikket er meget få offentlige oplysninger til rådighed; påpeger, at det ville være nyttigt at forstå, hvordan toldmyndigheder og andre grænsemyndigheder løbende klarer sig i hjemlandet såvel som i handelspartnerlande med henblik på at udveksle bedste praksis og samordne forenklede handelsprocedurer af særlig interesse inden for de europæiske institutioner — under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 13 i WTO's aftale om handelslettelser;

87.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indlede åbne drøftelser om en eventuel flytning af toldmyndighederne fra nationalt plan til EU-plan;

Sikring af konkrete fordele for forbrugerne

88.

anerkender, at handelsaftaler rummer et stort potentiale for at gavne forbrugerne, navnlig ved at skærpe konkurrencen, sænke priserne, øge valgmulighederne og sætte skub i innovationen; opfordrer med henblik på at frigøre dette potentiale Kommissionen til i alle forhandlinger at presse på for at opnå en begrænsning af geografisk blokering, en sænkning af de internationale roamingtakster og en styrkelse af passagerrettighederne;

89.

opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til støtte for forbrugerne i forbindelse med grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser med tredjelande, f.eks. i form af online helpdeske, som tilbyder oplysning eller rådgivning i forbindelse med tvister;

90.

insisterer på, at forbrugerne skal have korrekte oplysninger om de handlede produkters karakteristika;

Handel for alle: ledsagepolitikker i åbne handels- og investeringspolitikker, der er nødvendige for at maksimere fordele og minimere tab

91.

deler OECD's synspunkt om, at åbne og retfærdige handels- og investeringspolitikker bør følges af en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere fordelene og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre meget mere for at supplere handelsåbning med hjælp af en række støtteforanstaltninger med henblik på at sikre bæredygtig udvikling — såsom på området for offentlige tjenester og investering, inden for uddannelse og sundhed, aktive arbejdsmarkedspolitikker, forskning og udvikling, udvikling af infrastruktur og passende regler, der sikrer sociale og miljømæssige rettigheder;

92.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage grundige forudgående og efterfølgende analyser for hver enkelt sektor og regionale konsekvensanalyser for alle handelsaftaler og relevante lovgivningsspørgsmål for at foregribe negative følger på arbejdsmarkedet i EU og finde mere avancerede måder til at indføre afbødende foranstaltninger for at genudvikle industrier og regioner, som har haltet bagefter, med det mål at opnå en mere ligelig fordeling og sikre bredt funderede gevinster fra handel; understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde, og navnlig både Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, i denne forbindelse kan spille en fremtrædende rolle; påpeger, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen også kunne være et vigtigt instrument, hvis den reformeres og udformes på en sådan måde, at den er tilstrækkeligt finansieret til at yde bistand til virksomheder og producenter i EU, der er berørt af handelsrelaterede sanktioner over for tredjelande, og bistand til ansatte i SMV'er, der er direkte ramt af globaliseringseffekten;

o o

93.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til UNCTAD og WTO.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0415.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0041.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0250.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0219.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0175.

(7) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 87.

(8) EFT C 188 E af 28.6.2012, s. 42.

(9) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.

(10) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(11) EFT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/47

P8_TA(2016)0300

Bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser (2015/2340(INI))

(2018/C 101/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og samtlige relevante internationale menneskerettighedstraktater,

—	der henviser til FN-konventionen om børns rettigheder,

—	der henviser til den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,

—

der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (2000) og protokollerne hertil, navnlig protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2000) og protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen (2000),

—	der henviser til den internationale konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990),

—

der henviser til det arbejde, der udføres af internationale menneskerettighedsmekanismer, herunder FN's særlige rapportør om menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, og andre relevante særlige FN-rapportører, den universelle regelmæssige gennemgang og det arbejde, der udføres af FN's menneskerettighedsorganer,

—	der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2014),

—	der henviser til den globale rapport om menneskehandel (2014) fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse,

—	der henviser til FN's model til lovgivning mod menneskehandel, der har til formål at bistå landene med at revidere og ændre gældende lovgivning og vedtage ny lovgivning til bekæmpelse af menneskehandel (2009),

—	der henviser til de anbefalede principper og retningslinjer om menneskerettigheder og menneskehandel, som blev forelagt for Det Økonomiske og Sociale Råd som et addendum til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) (E/2002/68/Add. 1),

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, der gennemfører FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning (Protect, Respect and Remedy),

—	der henviser til FN's grundlæggende principper om retten til effektive retsmidler for ofre for menneskehandel,

—	der henviser til UNICEF's retningslinjer for beskyttelse af børn, der er ofre for menneskehandel,

—	der henviser til ILO's konvention om tvangsarbejde fra 1930 (nr. 29), protokol fra 2014 til konventionen om tvangsarbejde fra 1930, konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde fra 1957 (nr. 105) og henstilling om tvangsarbejde (supplerende foranstaltninger) fra 2014 (nr. 203),

—	der henviser til konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse fra 1973 (nr. 138) og konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde fra 1999 (nr. 182),

—	der henviser til ILO's konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere fra 2011 (nr. 189),

—	der henviser til ILO's rapport med titlen »Profits and Poverty: The Economics of Forced Labour« (2014);

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 5,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler,

—	der henviser til det indsatsorienterede dokument om styrkelse af EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel (2009) og de to gennemførelsesrapporter hertil (2011 og 2012),

—	der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016),

—	der henviser til midtvejsrapporten om gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (COM(2014)0635),

—	der henviser til det arbejde, der udføres af EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel,

—	der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området (1),

—	der henviser til rammerne for EU's aktiviteter vedrørende ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status som led i EU's eksterne forbindelser 2016-2020,

—	der henviser til Europols situationsrapport fra februar 2016 med titlen »Trafficking in human beings in the EU« (Menneskehandel i EU);

—	der henviser til den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM),

—	der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015,

—	der henviser til handlingsplanen fra november 2015 fra topmødet i Valetta,

—	der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (2005),

—	der henviser til den seneste almindelige beretning om de aktiviteter, som Ekspertgruppen til Bekæmpelse af Menneskehandel (Greta) har gennemført, hvori der redegøres for gennemførelsen af Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel (2014),

—	der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af handel med menneskelige organer, der har været åben for undertegnelse siden marts 2015,

—	der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: konventionen om menneskerettigheder og biomedicin;

—	der henviser til Istanbul-erklæringen om handel med organer og organturisme (2008),

—	der henviser til OSCE's vejledende principper om menneskerettigheder i forbindelse med hjemsendelse af ofre for menneskehandel (2014),

—	der henviser til betænkning fra den mellemstatslige Finansielle Aktionsgruppe (FATF) (2011),

—	der henviser til Haag-konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,

—	der henviser til aktivitetsrapporten fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) om bekæmpelse af menneskehandel og bistand til sårbare migranter (2012),

—	der henviser til IOM's rapport om håndtering af problemet med menneskehandel og udnyttelse i krisetider (2015),

—	der henviser til ASEAN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (2015),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0205/2016),

der henviser til, at menneskehandel, som er en del af den organiserede kriminalitet, udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser, fordi den reducerer mennesker til handelsvarer og påfører ofrene varig skade med hensyn til værdighed, integritet og rettigheder og berører hele familier og samfund, samtidig med at den bevidst misbruger mennesker i sårbare situationer såsom fattigdom eller isolation;

der henviser til, at FN (i Palermoprotokollen) definerer menneskehandel som det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende; der henviser til, at udnyttelse som minimum omfatter tvangsprostitution af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, slaveri eller slavelignende praksis, herunder børneslaveri med henblik på rekruttering af børnesoldater, trældom eller fjernelse af organer; der henviser til, at dette er en modbydelig praksis, navnlig når børn er genstand for den værste form for udnyttelse af mennesker;

der henviser til, at termen »salg af børn« i artikel 2, litra a) i den valgfri protokol til FN's konvention om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi defineres som »enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag«;

der henviser til, at ifølge den globale rapport om menneskehandel (2014) fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) er 70 % procent af de påviste ofre kvinder og piger; der henviser til, at kvinder udgør 79 % af de påvist ofre for seksuel udnyttelse, hvilket svarer til 53 % af de påviste former for udnyttelse globalt, og der henviser til, at mænd udgør 83 % af de påviste ofre for tvangsarbejde, hvilket svarer til 40 % af de påviste former for udnyttelse globalt;

der henviser til, at komplekse og indbyrdes forbundne faktorer såsom systematisk og strukturel forskelsbehandling, menneskerettighedskrænkelser, fattigdom, ulighed, korruption, voldelige konflikter, beslaglæggelse af jord, manglende uddannelse, arbejdsløshed og dysfunktionelle ordninger for arbejdskraftsmigration gør mennesker mere sårbare over for udnyttelse og misbrug, fordi de står tilbage med indskrænkede valgmuligheder og ressourcer; der henviser til, at det i EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016) anføres, at vold mod kvinder er en grundlæggende årsag til menneskehandel;

F.	der henviser til, at menneskehandel er en kønsspecifik forbrydelse; der henviser til, at kvinder og børn også udgør en vigtig procentdel af ofrene for andre former for menneskehandel, såsom tvungen udnyttelse inden for hus-og omsorgsarbejde, produktion, fødevarer, rengøring og andre sektorer;

der henviser til, at menneskehandel er en af de mest indbringende organiserede kriminelle aktiviteter i verden foruden handel med ulovlig narkotika og våben; der henviser til, at den ulovlige årlige fortjeneste på tvangsarbejde, herunder via hvidvaskning af penge, i henhold til ILO's seneste skøn er på ca. 150 milliarder US$, hvor 90 % af ofrene skønnes at blive udnyttet i den private økonomi og to tredjedele af fortjenesten stammer fra kommerciel seksuel udnyttelse, hvilket gør det til den mest lukrative form for udnyttelse;

H.	der henviser til, at menneskehandel skal forstås med udgangspunkt både i efterspørgsel og fortjeneste, eftersom udnyttelsen af kvinder til især seksuelle ydelser fremmes af efterspørgslen efter sådanne ydelser og den fortjeneste, der opnås;

I.	der henviser til, at utilstrækkelig gennemførelse af de retlige rammer på området for menneskehandel på nationalt plan og manglen på tilsvarende retlige rammer i tredjelande udgør en af de vigtigste hindringer for bekæmpelsen af menneskehandel;

J.	der henviser til, at adgangen til domstolsprøvelse for ofre for menneskehandel går fra blot at være problematisk til at være noget, som er afskåret; der henviser til, at korruption og manglende kapacitet fortsat er et stort problem for politi og retsvæsen i mange lande;

K.	der henviser til, at udbredelsen af internetadgang over hele verden ifølge Europol i stigende grad sætter den ulovlige handel i stand til at vokse i onlinemiljøet; der henviser til, at dette fremmer nye former for rekruttering og udnyttelse af ofre;

L.	der henviser til, at der er en forbindelse mellem handel med migranter og menneskehandel; der henviser til, at netværk af menneskesmuglere bl.a. benytter internettet til at reklamere for deres tjenesteydelser til potentielle migranter;

der henviser til, at menneskehandel og menneskesmugling beklageligvis ikke er et forbigående fænomen og måske endda vil øges i de kommende år, fordi konfliktområder, repressive styrer eller økonomiske situationer overalt i verden skaber grobund for menneskehandleres og menneskesmugleres kriminalitet;

der henviser til, at irregulære migrationsstrømme øger risikoen for menneskehandel, idet irregulære migranter — i kraft af, at de er sårbare og lever skjult — i særlig grad risikerer at blive udsat for menneskehandel; der henviser til, at blandt disse migranter er uledsagede mindreårige — som udgør en stor del af de migranter, der ankommer til Europa — en målgruppe for menneskehandlernetværk;

O.	der henviser til, at menneskehandel er et regionalt og globalt problem, som ikke altid kun kan bekæmpes på nationalt plan;

P.	der henviser til, at 35,8 millioner mennesker ifølge det seneste globale slaveriindeks skønnes at være fanget i moderne slaveri på verdensplan, hvilket betyder, at menneskehandel er af endemisk karakter og berører alle dele af verden;

Q.	der henviser til, at hidtidige og nye tendenser inden for menneskehandel antager forskellige former og varierer meget regionerne imellem såvel som internt i delregioner;

R.	der henviser til, at menneskehandel ikke er et fænomen, der begrænser sig til lande, der betragtes som mindre udviklede, men også, i mere skjult form, findes i udviklede lande;

S.	der henviser til, at Asien-Stillehavsregionen ifølge ILO tegner sig for 56 % af det anslåede antal ofre for tvangsarbejde globalt, herunder seksuel udnyttelse, som udgør langt den største andel på verdensplan;

T.	der henviser til, at anslået 300 000 børn er involveret i væbnede konflikter rundt om i verden; der henviser til, at Afrika er det kontinent i verden, hvor handel med børn med henblik udnyttelse af børnene som børnesoldater er mest udbredt;

der henviser til, at 95 % af de registrerede ofre i Nordafrika og Mellemøsten er voksne mennesker; der henviser til, at lande i Mellemøsten primært er bestemmelseslande for vandrende arbejdstagere, hvor det såkaldte Kafala-sponsorsystem knytter arbejdstagerne til en bestemt arbejdsgiver og skaber betingelser for, at arbejdskraften kan misbruges og udnyttes, hvilket undertiden udgør egentligt tvangsarbejde;

der henviser til, at seksuel udnyttelse er hovedårsagen til de indberettede tilfælde af menneskehandel i EU's østlige nabolande; der henviser til, at systematisk diskrimination og racisme har ført til, at romaernes samfund — herunder både mænd og kvinder — af forskellige årsager er særligt sårbare over for menneskehandel;

W.	der henviser til, at samarbejde mellem medlemsstaterne, Europol og oprindelses- og transitlandene for ofrene for menneskehandel er et centralt redskab i bekæmpelsen af netværk af menneskesmuglere;

X.	der henviser til, at EU har udpeget en række prioriterede lande og regioner med det formål yderligere at styrke og strømline samarbejdet med dem om bekæmpelse af menneskehandel;

Y.	der henviser til, at Kommissionen i 2010 udnævnte en koordinator for bekæmpelse af menneskehandel for at forbedre koordinationen og sammenhængen mellem EU's institutioner, EU's agenturer, medlemsstaterne, lande uden for EU og internationale aktører;

Globale tendenser inden for menneskehandel

fordømmer og afviser udtrykkeligt menneskehandelen, der udgør en voksende industri baseret på menneskelig lidelse, og som berører alle samfund og økonomier på en gennemgribende og varig måde;

understreger den kendsgerning, at menneskehandel er en moderne form for slaveri og en alvorlig forbrydelse, der udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser, som ikke kan accepteres i samfund, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder; mener endvidere, at menneskehandel skal forstås ud fra et holistisk synspunkt, hvormed der ikke kun sættes fokus på seksuel udnyttelse, men også på tvangsarbejde, organhandel, tvangstiggeri, tvangsægteskaber, børnesoldater og handel med spædbørn;

minder om, at menneskehandel er en international forbrydelse af global karakter, og at alle foranstaltninger til bekæmpelse heraf bør tage hensyn til de tilgrundliggende årsager og globale tendenser; understreger i denne forbindelse betydningen af en konsekvent tilgang til de interne og eksterne dimensioner ved EU's politikker til bekæmpelse af menneskehandel;

erkender, at menneskehandel som organiseret forbrydelse foregår både på tværs af ydre grænser og inden for de indre grænser, hvilket kræver solide interne love mod menneskehandel samt samarbejde mellem landene;

beklager dybt, at der i mange lande verden over fortsat mangler passende lovgivning til at kriminalisere og bekæmpe menneskehandel effektivt;

beklager yderligere den store kløft mellem den eksisterende lovgivning og gennemførelsen af den, herunder dels den begrænsede eller ikke eksisterende adgang til domstolsprøvelse for ofre og dels den manglende retsforfølgning af gerningsmænd;

beklager navnlig den kendsgerning, at antallet af ofre, der er identificeret, fortsat ligger langt under det anslåede antal af personer, der er ofre for menneskehandel, og at det fortsat kun er ekstremt få sager, der indbringes for domstolene; er fortsat dybt bekymret over, at et stort antal ofre for menneskehandel overlades til sig selv uden passende støtte, beskyttelse eller foranstaltninger, der tager sigte på at rette op på krænkelsen af deres grundlæggende rettigheder;

minder om, at ofre for menneskehandel ofte er »usynlige mennesker« i det land, hvor de udnyttes, at de står over for vanskeligheder på grund af kultur- og sprogforskelle, og at alt dette gør det endnu mere vanskeligt for dem at anmelde de forbrydelser, som de er offer for; kritiserer den kendsgerning, at disse vanskeligheder er endnu større for sårbare kategorier af ofre såsom kvinder og børn;

understreger, at efterspørgslen efter seksuelle ydelser i industrilandene driver menneskehandelen fra udviklingslandene og bringer mennesker i en sårbar position, især kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere bevidst anvendelse af tjenesteydelser fra et offer for menneskehandel;

10.

minder om, at internationalt organiserede grupper transporterer ofre — enten i hemmelighed eller med billigelse fra ofrene, som føres bag lyset med falske løfter — til mere velstående områder, især til sexhandel, og her står de europæiske lande øverst på listen, idet der her findes mere velhavende kunder;

11.

fordømmer den kendsgerning, at mere end 10 000 uledsagede flygtninge- og migrantbørn er forsvundet i Europa ifølge en presseerklæring fra Europols stabschef; henleder EU's og medlemsstaternes opmærksomhed på den kendsgerning, at mange af disse børn er blevet tvunget ind i sexhandelsnetværk, tiggeri, det ulovlige og lukrative marked for organtransplantation eller slavehandel;

12.

understreger, at det er nødvendigt at foretage en kritisk sondring mellem begreberne menneskehandel og smugling af migranter; der henviser til, at smugling også indgår i kriminelle netværks og den organiserede forbrydelses aktiviteter og kan føre til en situation med menneskehandel, men fremhæver imidlertid, at de to begreber kræver forskellige retlige og praktiske modforanstaltninger og omfatter forskellige statslige forpligtelser; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstaterne til at uddanne personale med ansvar for at modtage og identificere migranter/asylansøgere, under anvendelse af specifikke opmærksomhedsskærpende programmer, der fokuserer på korrekt skelnen mellem menneskesmugling og menneskehandel, navnlig med hensyn til identifikation og beskyttelse af børn, der er ofre for menneskehandel, og uledsagede børn, der risikerer at blive det;

13.

minder om, at migranter har givet samtykke til smuglingen, som ender, når de ankommer til deres bestemmelsessted, i modsætning til ofre for menneskehandel, der udnyttes ved hjælp af tvang, bedrag eller misbrug uden mulighed for samtykke; understreger den kendsgerning, at der også kan være et indbyrdes samspil mellem de to, på grund af risikoen for, at kriminelle grupper, som smugler flygtninge og andre migranter ind i EU, kan tvinge dem til udnyttelse som ofre for menneskehandel, navnlig uledsagede mindreårige og kvinder, der rejser alene; opfordrer indtrængende medlemsstaternes kompetente myndigheder til at være opmærksom på denne overlapning inden for rammerne af deres politimæssige og retlige samarbejde og retshåndhævende virksomhed;

14.

bemærker, at internettet og de sociale netværk i stigende grand anvendes af kriminelle netværk til at rekruttere og udnytte ofre; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til i deres bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel at investere tilstrækkeligt i teknologi og ekspertise til at påvise, spore og bekæmpe kriminelle netværks misbrug af internettet både til rekruttering af ofre og til at tilbyde tjenester, der har til formål at udnytte ofre;

15.

anerkender informations- og kommunikationsteknologiernes vigtighed og betydning i forbindelse med menneskehandel, og at den teknologi, som anvendes til at lette rekruttering og udnyttelse af ofrene, ligeledes kan bruges som et redskab til at forebygge menneskehandel; er af den opfattelse, at mere forskning bør fokusere på informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i forbindelse med menneskehandel;

16.

opfordrer Kommissionen til at evaluere anvendelsen af internettet i forbindelse med menneskehandel, især med hensyn til seksuel udnyttelse på nettet; kræver, at Europol styrker bekæmpelsen af ulovlig onlinehandel inden for rammerne af EU IRU (europæisk enhed for indberetning af internetindhold) med henblik på at afsløre, indberette og fjerne onlinemateriale om menneskehandel;

17.

anmoder Kommissionen om at tilpasse sit samarbejde med tredjelande for at tage hensyn til den nye udvikling af handel via internettet; opfordrer Kommissionen og Europol til at overveje mulighederne for samarbejde mellem de europæiske organer til bekæmpelse af cyberkriminalitet (især inden for rammerne af Europol) og organer i tredjelande; anmoder om, at Kommissionen også overvejer alle nyttige former for samarbejde med internetudbydere med henblik på afsløring og bekæmpelse af onlineindhold vedrørende ulovlig handel; anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet behørigt orienteret;

Økonomien i menneskehandelen

18.

fordømmer det forhold, at menneskehandel er en yderst lukrativ forretning, og at udbyttet fra denne kriminelle aktivitet i vid udstrækning pumpes tilbage i den globale økonomi og det finansielle system; fordømmer den kendsgerning, at de mest strukturerede og magtfulde internationale kriminelle organisationer er involveret i menneskehandel og har skabt et reelt internationalt og forgrenet kriminelt netværk; opfordrer alle stater og relevante aktører, der har engageret sig på dette område til at sigte mod at ændre menneskehandel fra en aktivitet med lav risiko og stor fortjeneste til en med høj risiko og lav fortjeneste;

19.

er af den opfattelse, at finansiel efterforskning, som sporer, beslaglægger og inddriver aktiver, der hidrører fra kriminelle aktiviteter, samt foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af menneskehandel; minder om, at der er behov for flere data og en stærkere fokusering på hvidvaskning af penge; beklager den kendsgerning, at anvendelsen af foranstaltninger til indsamling, analyse og udveksling af finansielle oplysninger med henblik på at støtte strafferetlig efterforskning af menneskehandel fortsat er begrænset og ofte skaber vanskeligheder med hensyn til fuldt ud at integrere strafferetlig efterforskning af tilfælde af menneskehandel; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke samarbejde, koordination og udveksling af information med tredjelande for at lokalisere og beslaglægge udbyttet fra sådanne kriminelle aktiviteter; opfordrer til, at konfiskerede aktiver anvendes til at støtte og kompensere ofre for menneskehandel;

20.

opfordrer regeringerne til at udvise rettidig omhu med hensyn til at bekæmpe korruption, som bidrager til menneskehandel, og til at finde frem til og standse den offentlige sektors involvering i eller medvirken til menneskehandel, bl.a. ved at sikre, at personer, der arbejder i den offentlige sektor, er uddannet i at identificere sådanne tilfælde og råder over interne retningslinjer til at hjælpe sig med at behandle mistænkelige tilfælde;

21.

minder om, at rekrutteringsrelateret misbrug synes at forekomme i mange lande og regioner over hele verden, og bemærker, at ligegyldigt hvor denne form for misbrug forekommer, er den tæt knyttet til menneskehandel, enten ved at rekrutteringsbureauer er direkte involveret i menneskehandel via vildledende eller tvangsbetonet rekrutteringspraksis, eller ved at der skabes forudsætninger for udnyttelse, idet der kræves store rekrutteringsgebyrer, hvorved især migranter og lavtuddannede arbejdstagere gøres økonomisk sårbare eller afhængige;

22.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge samarbejdet med tredjelande for at undersøge alle faser i menneskehandlen, herunder rekrutteringsfasen, forbedre udvekslingen af oplysninger og iværksætte proaktive foranstaltninger, (finansiel) efterforskning og retsforfølgning; opfordrer alle stater til at forbedre tilsynet med og reguleringen af rekrutteringsbureauer;

23.

finder, at der ikke kan være noget gyldigt samtykke i en situation, hvor et tredjelandsborger fjernes fra sit land og bringes til EU (eller når en EU-borger bringes til en anden medlemsstat) med henblik på prostitution eller enhver anden form for seksuel udnyttelse eller tvangsarbejde;

24.

mener, at regeringerne bør opfordre til dialog mellem de forskellige interesserede parter og til partnerskaber med henblik på at samle virksomheder, eksperter i bekæmpelse af menneskehandel og NGO'er og gennemføre fælles aktioner mod menneskehandel, og med henblik på at sikre, at arbejdstagernes rettigheder, herunder deres centrale arbejdstagerrettigheder, respekteres; opfordrer også regeringerne til at indføre retlige foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i forsyningskæden for produkter og virksomhederne til bedre at indberette deres bestræbelser på at udrydde menneskehandel fra deres forsyningskæder; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at involvere sig i nationale og internationale virksomheder for at sikre, at der ikke forekommer udnyttelse i forbindelse med deres produkter noget sted på vejen gennem forsyningskæden, og drage dem til ansvar for enhver form for menneskehandel, der måtte forekomme på noget stadium i deres forsyningskæde, herunder i forbindelse med tilknyttede virksomheder og underleverandører;

25.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne i den åbne, mellemstatslige arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde et internationalt juridisk bindende instrument vedrørende multinationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders forhold til menneskerettighederne, samt til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

Forskellige former for udnyttelse

26.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre den nødvendige indsats for at bekæmpe tvangsarbejde i EU's industrier i udlandet og i forhold til tredjelande ved at anvende og håndhæve arbejdstagerrettigheder og bistå regeringer i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsmarkedslovgivning, der fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af arbejdstagere, herunder udenlandske arbejdstagere, og til at sikre for, at europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, respekterer disse standarder; opfordrer indtrængende regeringerne til at håndhæve arbejdsretten og behandle alle arbejdstagere retfærdigt ved at garantere alle arbejdstagere de samme rettigheder uanset deres nationalitet eller oprindelse og udrydde korruption; opfordrer til yderligere internationalt samarbejde for at styrke politikken for arbejdskraftmigration og til, at der udarbejdes og gennemføres bedre regulering af rekrutteringen af arbejdskraft;

27.

opfordrer til en øget global overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder i alle faser, herunder ved at styrke den sociale sikkerhed og arbejdstilsynet; opfordrer ligeledes til ratifikation og gennemførelse af ILO's konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere fra 2011 (nr. 189) og gennemførelse af dens bestemmelser i national ret, herunder for tjenestefolk i diplomatiske husholdninger;

28.

understreger, at den klare forbindelse mellem menneskehandel med seksuelle formål og prostitution kræver, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at sætte en stopper for efterspørgslen efter prostitution;

29.

påpeger, at ofre for tvungen prostitution i de fleste medlemsstater finder det vanskeligt at få adgang til psykologisk bistand og derfor næsten udelukkende er henvist til støtte fra velgørende organisationer; opfordrer derfor til, at disse organisationer får større tilskud, og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer for adgang til psykologisk behandling;

30.

understreger, at tvangsægteskab kan ses som en form for menneskehandel, hvis det indeholder et element af udnyttelse af ofret, og opfordrer alle medlemsstaterne til at medtage denne dimension i deres definition af menneskehandel; understreger, at udnyttelse kan være seksuel (voldtægt inden for ægteskabet, tvungen prostitution og pornografi) eller økonomisk (husarbejde og tvangstiggeri), og at det endelige mål med menneskehandel kan være tvangsægteskab (at sælge et offer som en ægtefælle eller indgå et ægteskab under tvang); erindrer om tvangsægteskabers potentielle internationale karakter; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at de nationale myndigheder med ansvar for migration er tilstrækkeligt uddannede i spørgsmålet om tvangsægteskaber i forbindelse med menneskehandel; opfordrer Kommissionen til også at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende;

31.

fordømmer menneskehandel med henblik på at blive tvunget til at fungere som rugemor som en krænkelse af kvindens og barnets rettigheder; henviser til, at efterspørgslen kommer fra de udviklede lande på bekostning af sårbare og fattige mennesker, som ofte bor i udviklingslande, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje konsekvenserne af deres egen restriktive reproduktionspolitik;

32.

fastholder, at børn, der er ofre for menneskehandel, skal identificeres som sådanne, og at deres tarv, rettigheder og behov altid anses for at være af største betydning; opfordrer til, at der ydes juridisk, fysisk, psykologisk og anden støtte og beskyttelse både på kort og lang sigt, og til, at der træffes foranstaltninger til at lette familiesammenføring, når dette er relevant og i overensstemmelse med barnets tarv og med respekt for dets værdighed og rettigheder, eller at der sørges for passende plejeordninger;

33.

minder om, at handel med børn ofte fører til tilfælde med seksuelt misbrug, prostitution, tvangsarbejde eller organhøst og -handel, og understreger, at intet samtykke til at udføre arbejde eller tjenester bør anses for gyldigt for handlede børn; beklager, at udsatte børn ofte behandles som forbrydere eller irregulære migranter af retshåndhævende personale, der ikke systematisk søger efter indikatorer for menneskehandel til identificering af ofre;

34.

mener, at det er af afgørende betydning for så vidt angår uledsagede mindreårige at opnå en bedre og mere proaktiv identificering af børn, der er ofre for menneskehandel, navnlig ved grænseovergange og i modtagelsescentre samt et styrket tværfagligt samarbejde for at sikre, at barnets tarv beskyttes effektivt; anser det for nødvendigt at styrke værgemålsordningerne i medlemsstaterne for at forebygge, at uledsagede og adskilte børn falder i hænderne på organiserede menneskehandelsorganisationer;

35.

opfordrer til styrkelse af de nationale værgemålsordninger for børn i Europa, som led i EU's strategi til bekæmpelse af menneskehandel, der anerkender den afgørende rolle, som værger spiller med hensyn til at beskytte børn;

36.

opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe fænomenet med børnesoldater, navnlig ved at bistå regeringer med at gøre noget ved dette problem og støtte lokale civilsamfundsgrupper, der er aktive på stedet, til at iværksætte foranstaltninger til at forhindre rekruttering og anvendelse af børnesoldater i fremtiden, til at støtte udvikling af lovgivningen om børnebeskyttelse, herunder kriminalisering af rekruttering af børn og til at mobilisere ressourcer til at opbygge modstandsdygtighed og fremme beskyttede miljøer for børn; opfordrer EU til at tilskynde tredjelande til ratificere og gennemføre relevante internationale standarder, herunder den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter;

37.

understreger, at børn og personer med handicap bør betragtes som sårbare ofre for menneskehandel; fremhæver den kendsgerning, at ofre for menneskehandel kan udvikle handicap som følge af menneskehandlerens misbrug af dem, men også, at en person med et handicap kan blive mål for en menneskehandler på grund af denne sårbarhed;

38.

glæder sig over medtagelsen af tvangstiggeri som en form for menneskehandel i henhold til direktiv 2011/36/EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at harmonisere de nationale lovgivninger og til at anmode regeringerne i tredjelande om at vedtage og håndhæve retlige bestemmelser i denne henseende; fordømmer enhver kriminalisering af ofre for tvangstiggeri og efterlyser adgang til beskæftigelsesmuligheder og boliger; fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre uddannelse for politi og andre embedsmænd i korrekt identifikation og viderebehandling med henblik på at sikre passende bistand til ofre for tvangstiggeri; understreger, at mange af ofrene kommer fra et fattigt og marginaliseret miljø; opfordrer til, at forebyggende foranstaltninger fokuserer på at nedbringe risikogruppers sårbarhed, idet man starter med grundlæggende strukturer såsom uddannelse eller integration på arbejdsmarkedet, og på at øge antallet af beskyttelsesområder og tilflugtssteder for sårbare personer;

39.

understreger, at FN's Palermo-protokol indeholder krav om, at gældsslaveri kriminaliseres som en form for menneskehandel; opfordrer indtrængende regeringerne til at håndhæve loven og sikre, at personer, der tjener på gældsslaveri, straffes;

40.

noterer sig udviklingen af en ny form for menneskehandel, hvor personer handles for en løsesum med anvendelse af voldsomme torturmetoder; bemærker, at denne nye form for kommercialisering af mennesker er kendetegnet ved pengeafpresning, vold og voldtægt som et middel til at gennemtvinge betaling af gæld fra familie og slægtninge, der bor i og uden for EU;

41.

fordømmer ulovlig handel med menneskelige organer, menneskeligt væv og menneskelige celler, herunder ulovlig handel med forplantningsceller (æg og sæd), fostervæv og -celler samt stamceller fra voksne og fostre;

42.

understreger, at organhandel ifølge en rapport fra Global Financial Integrity er en af verdens ti mest lukrative ulovlige aktiviteter med en fortjeneste på mellem 600 mio. og 1,2 mia. USD om året og foregår i mange lande; understreger endvidere, at folk i alle aldre ifølge FN kan fungere som målgruppe, men at migranter, hjemløse og analfabeter er særligt udsatte;

43.

understreger, at økonomisk stagnation, huller i lovgivningen og mangler ved retshåndhævelsen i udviklingslandene sammen med en stigende globalisering og forbedret kommunikationsteknologi skaber de perfekte forudsætninger for kriminel organhandel; påpeger, at manglende økonomiske udsigter tvinger folk til at overveje muligheder, som de ellers ville have anset for farlige eller forkastelige, mens utilstrækkelig retshåndhævelse gør det muligt for handlerne at drive deres virksomhed med ringe risiko for retsforfølgelse;

44.

fremhæver, at køb af menneskelige organer, menneskeligt væv og menneskelige celler er ulovligt; henviser til, at mennesker, der handles med henblik på fjernelse af organer, oplever særlige udfordringer, og at ofrene ofte ikke kender til de langsigtede og invaliderende helbredsmæssige konsekvenser af organfjernelse og manglende postoperativ pleje eller de psykologiske virkninger af operationen; opfordrer til mere målrettede bevidstgørelseskampagner for at øge kendskabet til de skader, der er forbundet med salg af organer, navnlig blandt de fattigste og mest udsatte grupper, som muligvis anser salget af et organ som en pris, som det er værd at betale for at opnå en bedre økonomisk situation;

45.

opfordrer Kommissionen til at fordømme menneskehandel med henblik på fjernelse af organer og indtage et klart standpunkt over for ulovlig handel med organer, væv og celler; opfordrer EU til at tilskynde lægeforeninger og transplantationsorganisationer til at udvikle en etisk adfærdskodeks for fagfolk i sundhedsvæsenet og transplantationscentre i forbindelse med spørgsmål om at opnå en organtransplantation i udlandet og proceduren for pleje efter en transplantation; understreger, at borgere i verdens fattigste samfund er særlig sårbare over for at blive ofre for ulovlig organhandel;

46.

opfordrer til ratifikation og gennemførelse af Europarådets konvention om bekæmpelse af handel med menneskelige organer; anmoder EU om at opfordre regeringerne i tredjelande til at retsforfølge sundhedspersonale, hospitaler og private klinikker, der er involveret i det ulovlige og lukrative marked for organtransplantation;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til yderligere bestræbelser på at inddrage lægeverdenen i at forbedre indsatsen for at bekæmpe denne form for menneskehandel ved at skabe større bevidsthed omkring spørgsmål vedrørende menneskehandel og ved at tilbyde obligatorisk uddannelse;

48.

understreger betydningen af forebyggelse og af en tværfaglig tilgang på tværs af alle sektorer i kampen mod ulovlig handel med menneskelige organer, herunder handel med mennesker med henblik på fjernelse af organer, der har udviklet sig til et verdensomspændende problem; opfordrer til mere målrettede bevidstgørelseskampagner for at øge kendskabet til de skader, der er forbundet med salg af organer, og for bedre at oplyse ofrene og potentielle ofre om de fysiske og psykologiske risici, navnlig blandt de fattigste og mest udsatte grupper for så vidt angår ulighed og fattigdom, som muligvis anser salget af et organ for en pris, som det er værd at betale for at opnå en bedre økonomisk situation; understreger den kendsgerning, at bevidstgørelseskampagner bør være et obligatorisk element i både den europæiske naboskabspolitik og EU's udviklingssamarbejde;

49.

påpeger betydningen af den rolle, som læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andet sundhedspersonale spiller, idet de befinder sig i den enestående situation, at de fagligt er i kontakt med ofre, der tilbageholdes, og spiller en central rolle med hensyn til at forebygge menneskehandel; er bekymret over, at denne mulighed for at gribe ind ikke udnyttes for øjeblikket; noterer sig behovet for at uddanne sundhedspersonalet i at opdage advarselssignalerne for menneskehandel og i indberetningsprocedurerne for bedre at hjælpe ofrene og indføre strenge straffe for enhver form for medvirken ved ulovlig organhandel;

50.

tilskynder til indførelse af programmer med formodet samtykke i de forskellige lande eller ordninger, hvor borgerne har mulighed for direkte at lade sig registrere i et organdonorregister ved at udføre forskellige administrative procedurer, hvilket vil mindske patienternes afhængighed af det sorte marked og samtidig øge antallet af til rådighed værende transplantater med henblik på at mindske udgifterne ved transplantationer og de attraktive aspekter ved medicinsk turisme;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind for at forhindre »organturisme« ved at vedtage foranstaltninger, der øger tilgængeligheden af lovligt indhøstede organer, med henblik på at forbedre forebyggelsen af ulovlig handel med organer og indføre en gennemsigtig ordning for at kunne spore transplanterede organer, idet donorernes anonymitet samtidig skal sikres; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i samarbejdspartnerskaber, som f.eks. Eurotransplant eller Scandiatransplant;

52.

påpeger, at der ifølge Verdenssundhedsorganisationen kun findes begrænsede videnskabelige oplysninger om menneskehandel og sundhed, navnlig vedrørende den mentale og psykologiske sundhed; påpeger ligeledes, at ofrenes og de overlevendes behov ofte undervurderes; opfordrer derfor Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at indføre en observationsordning og udsende oplysninger om konsekvenserne af menneskehandel og ofrenes behov både med hensyn til den fysiske og psykologiske sundhed;

Ofrenes rettigheder, herunder adgang til retsmidler

53.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende en menneskerettighedsbaseret og offerorienteret tilgang og sætte ofrene og udsatte befolkningsgrupper i centrum for alle deres bestræbelser på at bekæmpe og forebygge menneskehandel samt beskytte ofrene;

54.

fordømmer den foruroligende kløft, der er mellem staternes forpligtelser, og det omfang, hvori disse forpligtelser opfyldes i praksis, når det gælder ofrenes rettigheder; glæder sig over direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse; håber, at direktivet er blevet korrekt gennemført af medlemsstaterne, i betragtning af at gennemførelsesfristen var den 16. november 2015; opfordrer medlemsstaterne, herunder oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, til at give eller gøre det lettere at få adgang til retsmidler, der er rimelige, tilstrækkelige og hensigtsmæssige, for alle ofre for menneskehandel inden for deres respektive områder og under deres respektive jurisdiktioner, herunder tredjelandsstatsborgere;

55.

minder om, at en hurtig og præcis identificering af ofrene er afgørende med hensyn til at opfylde de rettigheder, som de er juridisk berettiget til; kræver, at der træffes foranstaltninger til kapacitetsopbygning for så vidt angår identificering af ofre for menneskehandel, navnlig med henblik på migrations- og sikkerhedstjenester samt grænsekontrol;

56.

opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udveksle bedste praksis med tredjelande, for det første om uddannelse af politimyndigheder og hjælpearbejdere i forståelsen af den bedste måde at nærme sig ofrene på, og for det andet i anvendelsen af princippet om individuel vurdering af ofre med henblik på at fastlægge deres specifikke behov for hjælp og beskyttelse;

57.

understreger betydningen af princippet om gensidig anerkendelse, der er fastlagt i artikel 82, stk. 1, i TEUF; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne til at styrke status for ofrene for menneskehandel gennem fuld gensidig anerkendelse af retsafgørelser og administrative afgørelser, herunder dem, der vedrører foranstaltninger til beskyttelse af ofre for menneskehandel, hvilket betyder, at et offers status, når den er etableret i en medlemsstat, skal være gældende i hele Den Europæiske Union, og at ofre (eller sammenslutninger, der repræsenterer dem) derfor bør hjælpes og bistås i tilfælde af manglende anerkendelse af deres status, når de rejser inden for Den Europæiske Union;

58.

insisterer på, at den strafferetlige respons bør sikre ofrene lige og effektiv adgang til domstolsprøvelse og oplysninger om deres juridiske rettigheder; opfordrer alle stater til at overholde deres internationale forpligtelse til at respektere rettighederne for ofre under deres jurisdiktion og til at sikre fuld støtte til ofre, herunder ved at yde psykologisk støtte, uanset om de er villige til at samarbejde i straffesager eller ej;

59.

bekræfter, at ofre for menneskehandel har ret til at få adgang til effektive retsmidler, herunder adgang til domstolsprøvelse, anerkendelse af deres juridiske identitet og statsborgerskab, tilbagegivelse af ejendom, en passende erstatning, læge- og psykologhjælp, juridisk og social bistand og langsigtet støtte til (re)integration i samfundet, herunder økonomisk støtte;

60.

noterer sig betydningen af universel adgang til sundhedspleje og til seksuel og reproduktiv sundhed, især for ofre for menneskehandel, som kan slås med mange fysiske og psykologiske problemer, som et direkte resultat af deres udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at skabe lettilgængelige sundhedsydelser og efterbehandling af ofre for menneskehandel;

61.

opfordrer medlemsstater, hvori udnyttelsen af ofre for menneskehandel har fundet sted, til at tilbyde passende og nødvendig kønsspecifik lægebehandling baseret på individuelle behov, idet der tages særligt hensyn til ofre for menneskehandel med seksuel udnyttelse som formål;

62.

bemærker, at personer, der har handicap, eller som får handicap, mens de er genstand for menneskehandel, har behov for yderligere beskyttelse mod udnyttelse, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at bistanden til identificerede ofre på passende vis tager hensyn til deres specifikke behov;

63.

understreger behovet for at reintegrere ofre for menneskehandel og værne om deres ret til beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at skabe og styrke netværk af centre, der yder støtte og husly, og sikre adgang til tjenester, på et sprog, ofret kan forstå, og give dem adgang til uddannelse; opfordrer til en fælles indsats med hensyn til social inklusion og samarbejde mellem NGO'er, internationale organisationer, statslige organer og agenturer fra bestemmelses- og oprindelseslandene, navnlig i situationer, hvor ofrene vender tilbage til deres hjemlande;

64.

understreger vigtigheden af at garantere sikkerheden for ofre for menneskehandel, som vidner i retten mod menneskehandlere;

65.

opfordrer til, at man er mere opmærksom på ofrene i straffesager; opfordrer de kompetente myndigheder til ikke at tilbageholde ofre for menneskehandel og til at sørge for, at de ikke risikerer at blive straffet for overtrædelser, der er begået inden for rammerne af deres situation som ofre for menneskehandel, navnlig i forbindelse med prostitution og andre former for seksuel udnyttelse og tvangsarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at respektere princippet om ikke-kriminalisering;

66.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre retlige instrumenter, der gør det lettere for ofre for menneskehandel at kontakte myndighederne uden at bringe deres egen sikkerhed og deres rettigheder som offer i fare;

67.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2011/36/EU, særlig artikel 8, samt andre relevante retlige rammer om menneskehandel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage retlige skridt over for medlemsstater, der ikke gennemfører direktivet, og til hurtigst muligt at offentliggøre den beretning om gennemførelsen, som skulle have været offentliggjort i april 2015;

68.

opfordrer regeringerne til at oprette brandmure mellem indvandringsmyndighederne og arbejdstilsynene for at tilskynde ofrene til at indgive klager og for at sikre, at man ikke behøver at frygte, at indvandringsmyndighederne træffer foranstaltninger over for ofrene, hvis der opdages sager om menneskehandel;

69.

opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere deres borgeres anvendelse af enhver ydelse fra et offer for menneskehandel, når en sådan handling begås uden for medlemsstaten og/eller uden for EU, herunder prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold, trældom eller udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer;

70.

mener, at det at være flygtning, asylansøger, indehaver af et humanitært visa eller en person med behov for international beskyttelse bør betragtes som en sårbarhedsfaktor, når der er tale om ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder og asylmyndighederne samarbejder med henblik på at hjælpe ofre for menneskehandel, som har behov for international beskyttelse, med at indgive en ansøgning om beskyttelse; bekræfter, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel ikke bør have negative konsekvenser for rettighederne for ofre for menneskehandel, migranter, flygtninge og personer med behov for international beskyttelse;

71.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kønsbestemte foranstaltninger med henblik på bedre at kunne opdage ofre for menneskehandel i asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, føre nogle mere detaljerede og kønsopdelte registre og sikre, at sådanne ofre også henvises til passende støttemuligheder;

72.

minder medlemsstaterne om, at direktiv 2011/36/EU ikke berører princippet om non-refoulement, jf. konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling;

73.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre asylansøgere, der er ofre for menneskehandel, de samme rettigheder som dem, der gives til andre ofre for menneskehandel;

74.

bemærker, at tilbagesendelse af indvandrere og flygtninge ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) indebærer iboende sikkerhedsrisici med hensyn til gentagen menneskehandel, som skal identificeres, vurderes og afhjælpes, idet den trussel, som migranterne udsættes for af dem, der har udnyttet dem, ofte forstærkes, når de har haft held med at flygte, har kommunikeret med retshåndhævelsespersonale eller har vidnet i retten (2);

75.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelsen af menneskehandel mere synlig for offentligheden, med særligt fokus på lufthavne, togstationer, busser, skoler, universiteter og relevante arbejdspladser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt deres embedsmænd om EU's retningslinjer for identifikation af ofre for menneskehandel og om Kommissionens publikation om de rettigheder, som ofre for menneskehandel har i EU, og tilskynder til aktiv brug heraf;

76.

opfordrer til målrettet finansiering fra EU til lokale NGO'er med henblik på identificering af og støtte til ofre for menneskehandel og bevidstgørelse blandt befolkningsgrupper, der er sårbare over for udnyttelse og menneskehandel; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, der spilles af medierne, som kan bidrage til at øge bevidstheden og oplyse om risici;

Samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel på regionalt og internationalt plan

77.

er bekymret over det utilstrækkelige internationale samarbejde om sager om menneskehandel, navnlig når oprindelses- og transitlandene er involveret, og mener, at en sådan situation udgør en alvorlig hindring for en effektiv bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer til øget koordinering og samarbejde og systematisk udveksling af oplysninger med henblik på at undersøge og bekæmpe den tværnationale menneskehandel ved at øge den finansielle og tekniske bistand og styrke den grænseoverskridende kommunikation, samarbejde og kapacitetsopbygning på regeringsplan og fra de retshåndhævende myndigheders side, herunder grænsevagter, embedsmænd, der beskæftiger sig med udlændinge- og asylspørgsmål, strafferetlige efterforskere og organer, der yder støtte til ofre, samt civilsamfundet og FN-organisationer; mener, at det bl.a. bør undersøges, hvordan ofrene kan identificeres og beskyttes, og at det bør drøftes, hvordan man håndterer oprindelses-, transit- og bestemmelseslande, der ikke har ratificeret FN's Palermoprotokol; opfordrer EU til at udvikle en regional tilgang, der fokuserer på »menneskehandelsruterne« og tilbyder løsninger, som er tilpasset den form for udnyttelse, der er tale om i de forskellige regioner; understreger desuden hensigtsmæssigheden af internationale udvekslingsprogrammer for fagfolk inden for bekæmpelse af menneskehandel;

78.

opfordrer Kommissionen, de kompetente EU-agenturer og medlemsstaterne til at udvikle kønsbestemt uddannelse for personale, der arbejder med retshåndhævende myndigheder og grænsemyndigheder, med henblik på bedre at kunne identificere og bistå mulige ofre for menneskehandel, navnlig menneskehandel med seksuel udnyttelse som formål;

79.

insisterer på, at det er nødvendigt, at EU øger politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande — især med oprindelses- og transitlande for ofre for menneskehandel — i forbindelse med forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel, især via Europol og Eurojust, herunder informationsudveksling, navnlig med hensyn til kendte smuglerveje, deltagelse i fælles efterforskningshold og i forbindelse med bekæmpelse af rekruttering af mennesker til menneskehandel via internettet og andre digitale midler; understreger vigtigheden af medlemsstaternes systematiske udveksling af data og deres bidrag til Europols databaser, Focal Point Phoenix og Focal Point Twins; tilskynder til et øget samarbejde mellem Europol og Interpol i bekæmpelsen af menneskehandel og minder om, at udveksling af data mellem medlemsstaterne og med tredjelande fuldt ud bør overholde EU's standarder om databeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle flere sammenlignelige data om bekæmpelsen af menneskehandel og til at forbedre udvekslingen af data mellem dem og med tredjelande;

80.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at forsyne deres retshåndhævende myndigheder og politimyndigheder med det nødvendige personale og ressourcer til, at agenturerne også kan modtage oplysninger fra familie eller andre kilder, til at udveksle disse oplysninger med de relevante europæiske og nationale myndigheder og til behørigt at behandle og analysere disse oplysninger;

81.

understreger, at transitlandene er afgørende i kampen mod menneskehandel, da udnyttelsen af ofrene endnu ikke er indledt på dette stadium; understreger vigtigheden af at give grænsepolitibetjente yderligere uddannelse for at forbedre deres færdigheder inden for identifikation;

82.

fremhæver de mange udfordringer, der er forbundet med grænseoverskridende arbejdskraftmigration, navnlig risikoen for, at indvandrere bliver gjort illegale og fratages deres mest grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at der oprettes mekanismer for grænseoverskridende arbejdskraftmigration i EU og på internationalt plan med henblik på at øge og formalisere den regulære arbejdskraftmigration;

83.

anerkender den indsats, EU har gjort for at skabe kanaler for formaliseret grænseoverskridende arbejdskraftmigration, som bør få mere opmærksomhed, og opfordrer til en yderligere sammenhængende og styrket indsats i denne henseende; fremhæver potentialet ved formaliseret arbejdskraftmigration som et middel til at forebygge menneskehandel og til at redde liv;

84.

opfordrer indtrængende EU til at styrke sit samarbejde med NGO'er og andre relevante internationale organisationer, bl.a. ved at sikre tilstrækkelig finansiering og koordinering af bistanden, med henblik på at øge udvekslingen af bedste praksis, udviklingen af politikker og gennemførelsen heraf, og til at øge forskningen, bl.a. sammen med lokale aktører, navnlig med fokus på adgang til domstolsprøvelse for ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene;

85.

minder om, at i henhold til direktiv 2011/36/EU bør medlemsstaterne støtte og arbejde tæt sammen med organisationer i civilsamfundet, navnlig om politiske initiativer, informations- og bevidstgørelseskampagner, forsknings- og uddannelsesprogrammer og om uddannelse samt i forbindelse med overvågning og evaluering af virkningen af foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel; påpeger endvidere, at NGO'er også bør yde bistand i forbindelse med tidlig identifikation af, bistand og støtte til ofrene; insisterer på, at medlemsstaterne bør sikre, at NGO'erne beskyttes mod hævnaktioner, trusler og intimidering, og endnu vigtigere at de er fritaget for retsforfølgelse, når de bistår ofre for menneskehandel, der befinder sig i en irregulær administrativ situation;

86.

opfordrer EU, medlemsstaterne og det internationale samfund til at lægge særlig vægt på spørgsmålet om at forebygge og bekæmpe menneskehandel i humanitære krisesituationer såsom naturkatastrofer og væbnede konflikter med henblik på at mindske ofrenes sårbarhed over for menneskehandlere og andre kriminelle netværk; understreger, at der skal ydes beskyttelse til alle, der er berettiget til det i overensstemmelse med internationale og regionale konventioner;

87.

påpeger, at personer, der som følge af pludselige eller gradvise klimaforandringer, som har negative konsekvenser for deres liv og leveforhold, er tvunget til at forlade deres vante hjem, løber en stor risiko for at blive ofre for menneskehandel; understreger, at denne form for menneskelig mobilitet som følge af klimaforandringer har en stærk økonomisk dimension i form af tab af levebrød og et fald i husstandsindkomsten, hvorfor der er en direkte og høj risiko for, at de pågældende personer bliver ofre for tvangsarbejde eller slaveri;

EU's politik vedrørende menneskehandel som led i dets optræden udadtil

88.

anerkender og støtter det arbejde, der udføres af EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel, som skal forbedre koordineringen og sammenhængen mellem EU- institutionerne og -agenturerne og medlemsstaterne samt tredjelande og internationale aktører, og opfordrer koordinatoren til at videreudvikle konkrete fælles tiltag og foranstaltninger mellem EU, medlemsstaterne, tredjelande og internationale aktører med henblik på at oprette et mere sammenhængende og effektivt samarbejde om at etablere systemer, som kan identificere, beskytte og bistå ofre for menneskehandel, intensivere forebyggelsen af menneskehandel, tilstræbe en øget retsforfølgning af menneskehandlere og etablere et netværk, der kan reagere på nye problemer;

89.

opfordrer indtrængende EU til at gøre den nødvendige indsats på internationalt plan for at forebygge og bekæmpe slavehandelen, så man gradvist og så hurtigt som muligt opnår en fuldstændig afskaffelse af slaveri i alle dets former;

90.

finder det afgørende, at der i strategier, der sigter mod at forebygge menneskehandel, tages fat på de faktorer, der letter menneskehandel, og de underliggende årsager og omstændigheder bag dette fænomen, og følges en integreret tilgang, som forener forskellige aktører, mandater og perspektiver, både på nationalt og på internationalt plan; mener, at forebyggelsesstrategierne bør omfatte foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom, undertrykkelse, manglende respekt for menneskerettighederne, væbnede konflikter og økonomiske og sociale uligheder, og bør tage sigte på at gøre de potentielle ofre mindre sårbare, begrænse efterspørgslen efter tjenester fra ofrene for menneskehandel, som også kan betragtes som en grundlæggende årsag, øge den offentlige uddannelse og udrydde korruptionen blandt embedsmænd; opfordrer ligeledes alle stater til effektivt at gennemføre deres forpligtelser i henhold til Palermoprotokollen;

91.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere alle relevante internationale instrumenter, aftaler og retlige forpligtelser, herunder Istanbulkonventionen, og til at øge indsatsen for at gøre kampen mod menneskehandel mere effektiv, koordineret og sammenhængende; tilskynder EU til at opfordre til ratificering af alle relevante internationale instrumenter;

92.

opfordrer EU's repræsentanter til at lægge særlig vægt på menneskehandel i EU's politiske dialog med tredjelande og også gennem sine samarbejdsprogrammer og i multilaterale og regionale fora, herunder gennem offentlige erklæringer;

93.

opfordrer EU til at revidere sine bistandsprogrammer med hensyn til menneskehandel, gøre støtten mere målrettet og gøre menneskehandel til et samarbejdsområde for sig; tilskynder i denne sammenhæng til en forøgelse af ressourcerne til tjenester, der beskæftiger sig med menneskehandel inden for EU-institutionerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til regelmæssigt at revurdere sin liste over prioriterede lande, herunder udvælgelseskriterierne, for at sikre, at de afspejler de faktiske forhold på stedet, og gøre dem mere fleksible og nemmere at tilpasse efter de skiftende omstændigheder og nye tendenser;

94.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de retlige foranstaltninger mod menneskehandel intensiveres, også at udvide definitionen på menneskehandel ved at lade nye former for menneskehandel indgå heri;

95.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af menneskehandel i EU's nuværende handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og i overensstemmelse med EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel;

96.

opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere mandatet for den fremtidige europæiske anklagemyndighed, således at dens beføjelser, så snart den er oprettet, vil omfatte bekæmpelse af menneskehandel;

97.

opfordrer til, at EU's politik til bekæmpelse af menneskehandel gøres mere effektiv ved at forankre den dybere i de bredere EU-strategier for sikkerhed, ligestilling mellem kvinder og mænd, økonomisk vækst, cybersikkerhed, migration og eksterne forbindelser;

98.

opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at føre en sammenhængende politik både internt og eksternt ved i overensstemmelse med Unionens grundlæggende værdier at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande og til navnlig at anvende økonomiske og handelsmæssige forbindelser som løftestang;

99.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af menneskehandel forbliver kernen i EU's udviklingspolitikker og partnerskaber med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at indføre kønsspecifikke foranstaltninger, når den udvikler nye udviklingspolitikker og gennemgår eksisterende politikker;

100.

understreger, at en styrkelse af den økonomiske og sociale position for kvinder og piger ville mindske risikoen for, at disse bliver ofre, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin målrettede indsats for at integrere ligestilling mellem kønnene i alle udviklingsforanstaltninger og sikre, at den sammen med kvinders rettigheder forbliver på dagsordenen under den politiske dialog med tredjelande;

101.

understreger vigtigheden af målene for bæredygtig udvikling, især mål 5.2, som kræver udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger i den offentlige og i den private sfære, herunder menneskehandel samt seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse;

102.

opfordrer EU til at støtte tredjelande i deres bestræbelser på at forbedre identificeringen af, bistanden til og reintegrationen af ofre og retsforfølgningen i sager om menneskehandel ved at iværksætte og gennemføre passende lovgivning og harmonisere retlige definitioner, procedurer og samarbejde i overensstemmelse med internationale standarder;

103.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retshåndhævende personale, herunder agenturer som Frontex, Europol og EASO, samt andre embedsmænd, der kan forventes at komme i kontakt med ofre eller mulige ofre for menneskehandel, modtager den fornødne uddannelse for at kunne behandle sager om menneskehandel ud fra en integreret tværsektoriel synsvinkel med vægt på særlige behov hos handlede kvinder, børn og andre grupper i sårbare situationer, såsom romaer og flygtninge, og med vægt på, hvordan ofre for menneskehandel og andre kan tilskyndes til at anmelde menneskehandlere og tilbydes fuld beskyttelse;

104.

mener, at ofre for menneskehandel fra tredjelande skal kunne identificeres i den tidligst mulige fase i netværket, og at der derfor bør gøres en større indsats ved grænserne for at identificere ofre, når de rejser ind i EU; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande for at forbedre de eksisterende retningslinjer, som kan hjælpe de konsulære tjenester og grænsevagter med at identificere ofre for menneskehandel, og understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis, navnlig med hensyn til interviews ved grænserne; understreger også, at det er nødvendigt, at grænse- og kystvagter har adgang til Europols databaser;

105.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande med henblik på at bekæmpe alle former for menneskehandel, idet der lægges særlig vægt på den kønsbestemte dimension af menneskehandel for specifikt at bekæmpe børneægteskaber, seksuel udnyttelse af kvinder og piger og sexturisme; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fordoble indsatsen under Khartoumprocessen ved at gennemføre mere målrettede projekter og sikre aktiv deltagelse fra et større antal lande.

106.

anmoder om, at Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten i deres forhandlinger med tredjelande om internationale aftaler, tilbagetagelsesaftaler og samarbejdsaftaler lægger vægt på behovet for, at tredjelandene effektivt bekæmper menneskehandel, intensiverer retsforfølgelser af gerningsmændene og forbedrer beskyttelsen af ofre;

107.

opfordrer indtrængende EU til på en effektiv måde at koncentrere indsatsen om både at tackle menneskehandel og bekæmpe menneskesmugling; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at investere i identificeringen af ofre for menneskehandel blandt flygtninge og migranter og blandt ofre for krænkelser og misbrug som led i menneskesmugling, der er kontrolleret af kriminelle netværk;

108.

understreger nødvendigheden af forberedende arbejde og uddannelse for internationale civile politimissioner og uddannelse af diplomater, forbindelsesofficerer, konsulære embedsmænd og embedsmænd, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde, med henblik på at forbedre identificeringen af ofre for menneskehandel; mener, at uddannelse af disse grupper er nødvendigt, fordi de ofte er det første kontaktpunkt for ofre for menneskehandel, og at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at disse embedsmænd har adgang til relevant materiale til at informere personer, som risikerer at blive ofre for menneskehandel;

109.

minder om, at lanceringen af den anden fase af EUNAVFOR MED, også kendt som operation Sophia, den 7. oktober 2015 har gjort det muligt at træffe konkrete foranstaltninger mod menneskehandel, da den giver bemyndigelse til at gennemføre bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering på åbent hav af fartøjer, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehandel; minder om, at 48 mistænkte menneskesmuglere og menneskehandlere indtil nu er blevet arresteret og behandles i det italienske retssystem; opfordrer EU til at fortsætte og intensivere sine operationer i Middelhavet;

110.

opfordrer EU til at finde konkrete løsninger på, hvordan migranter og flygtninge kan komme til EU på en sikker måde, der er i overensstemmelse med reglerne, og som ikke indebærer udnyttelse; minder medlemsstaterne og EU om, at de skal overholde folkeretten, herunder princippet om non-refoulement, i alle deres politikker og navnlig migrationspolitikkerne; minder om, at modtager- og oprindelseslandet bør garantere ofre for menneskehandel en sikker frivillig tilbagevenden og lovlige alternativer i de tilfælde, hvor hjemsendelse ville udgøre en risiko for ofrenes sikkerhed og/eller for deres familie; fastholder, at modtager- og oprindelseslandet skal sikre forudsætningerne for ofrenes sikkerhed og reintegration ved deres tilbagevenden;

111.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere FN-pagten og principperne i asyllovgivningen;

112.

opfordrer EU til at fremme programmer til støtte for integration af migranter og flygtninge med inddragelse af centrale aktører fra tredjelande, og også af kulturmæglere, som skal bidrage til at øge bevidstheden i lokalsamfundene omkring menneskehandel og gøre dem mere modstandsdygtige over for den organiserede kriminalitets indtrængen;

113.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at beskytte og finde alle flygtninge eller migranter, navnlig børn, der er forsvundet efter ankomsten på europæisk jord;

114.

roser det arbejde, som Europol udfører, navnlig gennem Focal Point Twins, med at afsløre personer, der rejser til tredjelande med det formål at begå børnemisbrug; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Europol ved at sikre en systematisk og hurtig udveksling af oplysninger;

115.

minder om, at Kommissionen inden indgåelse af en visumliberaliseringsaftale skal foretage en vurdering af de risici, der er forbundet med det pågældende tredjeland, navnlig med hensyn til illegal indvandring; understreger, at menneskehandlernetværkene også kan benytte lovlige migrationskanaler; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage de relevante tredjelandes samarbejde for så vidt angår menneskehandel blandt de kriterier, der skal være opfyldt for enhver visumliberaliseringsaftale;

116.

påpeger, at EU har brug for en bindende og obligatorisk lovgivningsmæssig tilgang til genbosættelse, jf. Kommissionens dagsorden for migration; påpeger, at humanitær indrejsetilladelse kan bruges som supplement til genbosættelse for at give øjeblikkelig beskyttelse til de mest sårbare, ofte på midlertidigt grundlag, når der er behov for det, f.eks. til uledsagede mindreårige eller handicappede flygtninge eller flygtninge med akut behov for medicinsk evakuering;

117.

opfordrer EU til at samarbejde med tredjelande om udarbejdelse af et standardiseret system til indsamling af kvalitative og kvantitative data og analyse af menneskehandel med henblik på at udvikle en fælles eller i det mindste sammenlignelig model i EU og tredjelande for indsamling og analyse af data vedrørende alle aspekter af menneskehandel; understreger indtrængende nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til dataindsamling og forskning i menneskehandel;

118.

opfordrer EU til at udvikle en ny strategi for bekæmpelse af menneskehandel for perioden efter 2016 med en stærkere og mere målrettet ekstern dimension, der lægger større vægt på udvikling af partnerskaber med lokale civilsamfund i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande uden for EU samt med regeringer og den private sektor og på at håndtere de finansielle og økonomiske aspekter af menneskehandel;

o o

119.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

(2) Jf. s. 23 i den årlige aktivitetsrapport fra den Internationale Organisation for Migration (IOM) med titlen »Counter Trafficking and Assistance to Vulnerable Migrants Annual Report of Activities 2011«.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/64

P8_TA(2016)0309

Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (2015/2353(INI))

(2018/C 101/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (1), særlig artikel 2,

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (3),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5),

—	der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem (6),

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om Europa-Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer (7),

—	der henviser til sine beslutninger af 19. november 2013 om FFR 2014-2020 (8) samt til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (9),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om den flerårige finansielle ramme (11),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (12),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011»Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa« (13),

—	der henviser til den interinstitutionelle fælleserklæring om integration af ligestillingsaspektet, som er vedlagt FFR'en,

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. juni 2016 om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0224/2016),

der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for første gang blev vedtaget i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, ifølge hvilke Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure, vedtager FFR-forordningen med enstemmighed efter at have indhentet Parlamentets godkendelse;

der henviser til, at den nuværende FFR, som der blev opnået enighed om i 2013, afspejler Unionens prioriteringer på tidspunktet for vedtagelsen; der henviser til, at EU i de kommende år fortsat vil stå over for udfordringer, som ikke kunne forudses, da FFR'en blev vedtaget; der henviser til, at EU's finansieringsprioriteringer er mangedoblet, mens FFR'en er forblevet uændret;

der henviser til, at Parlamentet anmodede om en klausul om revision efter valget for at sikre den nye FFR's demokratiske legitimitet og for at give den nye Kommission og det nyvalgte Parlament mulighed for at genbekræfte og revurdere EU's politiske prioriteringer ved at tilpasse FFR i overensstemmelse hermed;

der henviser til, at aftalen om FFR 2014-2020 var resultatet af en lang og anstrengende forhandlingsproces, som fandt sted på en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel baggrund; der henviser til, at den flerårige finansielle rammes samlede niveau som følge heraf i realiteten blev reduceret i sammenligning med den foregående programmeringsperiode;

der henviser til, at Parlamentet, som politisk ikke kunne ændre på de samlede FFR-beløb, der var fastsat af Det Europæiske Råd, havde held med at forhandle sig frem til medtagelsen af en bestemt artikel i FFR-forordningen vedrørende en obligatorisk og omfattende gennemgang/revision af FFR'en, fastlæggelsen af nye og forbedrede fleksibilitetsbestemmelser og oprettelsen af en Gruppe på Højt Plan om Egne Indtægter;

Retlige rammer for og omfang af midtvejsgennemgangen/-revisionen

minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 2 i FFR-forordningen skal forelægge en obligatorisk gennemgang af, hvordan FFR fungerer, inden udgangen af 2016, i hvilken der fuldt ud tages højde for den økonomiske situation på det pågældende tidspunkt og til de seneste makroøkonomiske forudsigelser, og at denne gennemgang om nødvendigt skal ledsages af et forslag til retsakt om revision af FFR-forordningen;

mener i denne forbindelse, at mens en gennemgang har til formål at vurdere og evaluere FFR'ens funktion i forhold til gennemførelsen, nye økonomiske omstændigheder og anden ny udvikling, og dermed kan bevare et lovgivningsmæssigt status quo, indebærer en revision en ændring af FFR-forordningen, som også (ud over de lovgivningsmæssige bestemmelser) omfatter FFR-lofterne, på grundlag af behørig respekt for artikel 312 i TEUF og de begrænsninger af FFR-revisionens omfang, som er fastsat i FFR-forordningens artikel 2, sidste punktum; minder om, at det i denne artikel foreskrives, at de på forhånd tildelte nationale rammebeløb ikke nedsættes ved en revision; fremhæver, at der ikke er fastsat andre begrænsninger for revisionen af FFR'en, og at en forhøjelse af FFR'ens lofter således er mulig; understreger i denne forbindelse, at der i artikel 323 i TEUF stilles krav om, at de økonomiske midler til opfyldelse af Unionens retlige forpligtelser over for tredjeparter skal sikres;

minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik; mener derfor, at det vil være et primærretligt krav at forhøje lofterne, såfremt man ved gennemgangen når frem til den konklusion, at de nuværende lofter er for lave;

understreger, at artikel 17 i FFR-forordningen åbner mulighed for at revidere FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder; påpeger omfanget af de kriser, der har berørt Unionen siden vedtagelsen af den nuværende FFR i 2013;

understreger, at rammerne for denne beslutning er at analysere de rent budgetmæssige aspekter af FFR's funktionsevne, og at den ikke vil komme ind på sektorlovgivningens retsgrundlag; bemærker imidlertid, at mange EU-politikker og -programmer har fastsat deres egne krav om gennemgang/revision, som for hovedpartens vedkommende er planlagt til at finde sted i 2017;

I. Gennemgang af FFR — vurdering af de første år

mener, at en gennemgang af FFR i 2016 bør gøre status over en række alvorlige kriser og nye politiske initiativer og de respektive budgetmæssige konsekvenser heraf, som ikke var forudset, på det tidspunkt hvor FFR'en blev vedtaget; bemærker bl.a. migrations- og flygtningekrisen, eksterne nødsituationer, interne sikkerhedsspørgsmål, krisen i landbruget, finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), EU-budgettets betalingskrise, det vedvarende høje arbejdsløshedsniveau, særlig blandt unge, samt fattigdom og social eksklusion; peger endvidere på den nylige internationale aftale vedrørende klimaforandringerne og det tiltagende pres på udviklingspolitikken; konstaterer, at det i et hidtil uset omfang blev anset for nødvendigt at ty til FFR's fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter for at finansiere de ekstra, presserende behov, idet FFR-lofterne viste sig at være sat for lavt for nogle udgiftsområders vedkommende; mener, at FFR'en i de seneste to år i bund og grund har været presset til det yderste;

understreger, at EU-budgettet er nødt til at matche EU's politiske og strategiske prioriteringer og sikre en balance mellem langsigtede prioriteringer og nye udfordringer; fremhæver i denne henseende den centrale rolle, som EU's budget skal spille i opfyldelsen af den i fælleskab aftalte Europa 2020-strategi, som udgør EU's primære rettesnor og overordnede prioritering; mener derfor, at gennemgangen af FFR'en bør omfatte en kvalitativ analyse af, om og i hvilken udstrækning de mål, der er fastsat i denne strategi, er nået; insisterer på, at denne vurdering kombineres med en fremskrivning af, hvorvidt de økonomiske midler, der er øremærket til at understøtte denne strategi i den resterende del af den nuværende FFR, vil være tilstrækkelige til, at det er muligt at gennemføre den;

A. Centrale hændelser og udfordringer

Migrations- og flygtningekrisen

understreger, at konflikterne i Syrien, Mellemøsten og flere regioner i Afrika har haft humanitære og migrationsmæssige konsekvenser af et hidtil uset omfang; minder om, at EU er blevet direkte berørt, idet over en million flygtninge er kommet til Europa alene i 2015, og flere forventes i de kommende år; minder om, at denne krise har medført en stor økonomisk udskrivning fra EU's side og således har haft en betydelig indvirkning på EU-budgettet, navnlig på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa);

minder om, at de ekstra foranstaltninger, der i løbet af 2015 blev godkendt i overensstemmelse med den europæiske dagsorden for migration, har haft øjeblikkelige budgetmæssige konsekvenser, hvilket navnlig afspejles i ændringsbudget 5/2015 og 7/2015; minder endvidere om, at anvendelsen af yderligere 1 506 mio. EUR på EU-budgettet for 2016 gennem mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet blev godkendt for at tilvejebringe yderligere ressourcer til migrations-/flygtningerelaterede foranstaltninger under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab), som f.eks. tilførsel af ekstra midler til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt midler til tre migrationsrelaterede agenturer, nemlig Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Europol;

10.

bemærker, at ovennævnte budgetafgørelser helt har opbrugt den lille margen, der var til rådighed under dette udgiftsområde, og har medført en de facto-revision af lofterne under udgiftsområde 3; gør endvidere opmærksom på de nye forslag fra Kommissionen, som forventes at få indvirkning på EU-budgettet, navnlig forslaget om omarbejdning af »Dublin III«-forordningen med en samlet budgetmæssig virkning på 1 829 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden, forslaget om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med et samlet budget på 1 212 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden og den nye nødhjælpsmekanisme med en anslået virkning på mindst 700 mio. EUR i perioden 2016-2018; understreger, at situationen er så kritisk, at de ekstra bevillinger, der blev godkendt til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i november 2015, måtte reduceres i marts 2016 med henblik på at finansiere endnu mere presserende behov, såsom behovet for at yde humanitær bistand i EU, hvilket blev håndteret ved hjælp af ovennævnte nye nødhjælpsmekanisme;

11.

mener, at en løsning på den europæiske migrations- og flygtningekrise kræver en fælles europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og en rimelig byrdefordeling; understreger i denne forbindelse, at EU-budgettet bør hjælpe medlemsstaterne med at afbøde omkostningsbyrden i forbindelse med modtagelse af flygtninge, da dette vil lette trykket på budgetterne i de medlemsstater, der oplever en særlig høj tilstrømning af flygtninge; understreger, at denne tilgang vil skabe synergier og både er effektiv og omkostningseffektiv for alle medlemsstater;

12.

understreger, at der er anvendt betydelige, men stadig utilstrækkelige, budgetmidler til at tackle de underliggende årsager til flygtninge- og migrationskrisen ved at styrke bestemte EU-programmer under udgiftsområde 4; minder om de foranstaltninger, der er truffet, f.eks. omfordelingerne til fordel for migrations-/flygtningerelaterede tiltag på 170 mio. EUR i løbet af 2015 og godkendelsen i 2016 af yderligere 130 mio. EUR under udgiftsområde 4 til migrations-/flygtningerelaterede aktiviteter såvel som omfordelingen af 430 mio. EUR under instrumentet for førtiltrædelsesbistand, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument; minder endvidere om, at Kommissionen for at håndtere den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen har stillet forskellige yderligere forslag, der har indvirkning på EU-budgettet, som f.eks. dem om oprettelse af EU-trustfonde (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika, med en anslået indledende budgetmæssig virkning på hhv. 570 mio. EUR og 405 mio. EUR) og af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, hvoraf 1 mia. EUR skal finansieres over EU-budgettet, ikke iberegnet eventuel yderligere finansiering; understreger, at der vil opstå yderligere pres på Unionens budget fra andre planlagte foranstaltninger, som Kommissionen har annonceret, som f.eks. »Londontilsagnet«, eller fra begivenheder som EU-Tyrkiet-topmødet den 18. marts 2016; understreger, at de kommende ekstra budgetmidler også bør give mulighed for inklusion af de mest udsatte migranter, navnlig kvinder og børn og LGBTI-personer; er imidlertid bekymret for, at der på grund af omfanget af de problemer, EU står over for, stadig vil være behov for yderligere foranstaltninger;

13.

konkluderer, at migrant- og flygtningekrisens omfang og den økonomiske effekt af de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat for at afhjælpe problemet, ikke kunne have været forudset på det tidspunkt, hvor FFR 2014-2020 blev færdiggjort; fremhæver, at EU på grund af manglen på tilstrækkelige midler har været nødt til at oprette ad hoc-»satellit«-instrumenter, der finansieres i fællesskab af medlemsstaterne, EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond, nemlig EU-trustfondene (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika) og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; minder om, at fraværet af en overordnet budgetstrategi til håndtering af migrant- og flygtningekrisen har ført til, at Parlamentet er blevet kørt ud på et sidespor for så vidt angår beslutningen om anvendelse af EU-budgetmidler; fremhæver, at det øgede antal af sådanne instrumenter skaber et problem i EU med hensyn til ansvarlighed og demokratisk kontrol, som det er nødvendigt at gøre noget ved; fordømmer endvidere, at medlemsstaterne langt fra har leveret de bidrag, de forventede, til trustfondene og dermed undergraver disse fondes succes; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om straks at leve op til deres forpligtelser og deres ansvar;

Lavt investeringsniveau

14.

minder om, at EU har lidt under et lavt og utilstrækkeligt investeringsniveau, siden den globale økonomiske og finansielle krise begyndte; bemærker navnlig, at de samlede investeringer i 2014 lå 15 % under niveauet i 2007, hvilket svarer til et fald i investeringerne på 430 mia. EUR; mener, at de ringe investeringer forsinker den økonomiske genopretning og har direkte negative konsekvenser for vækst, jobs og konkurrenceevne;

15.

understreger, at den nye Kommission som modsvar til dette presserende problem i 2014 fremsatte forslag om en investeringsplan for Europa og oprettelsen af EFSI med sigte på at mobilisere 315 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien; gentager sit stærke engagement i forhold til EFSI, som forventes at sætte kraftigt skub i netop de dele af den økonomiske sektor, der er befordrende for vækst og jobs; bemærker, at en række projekter allerede er blevet godkendt og er ved at blive gennemført; bemærker, at den garanti, Unionen gav for EFSI, er omfattet af en garantifond på 8 mia. EUR, som er afsat i EU-budgettet;

16.

minder om, at der for at sikre denne ekstra finansiering er foretaget nedskæringer i bevillingen til to vigtige EU-programmer, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), med hhv. 2,2 mia. EUR og 2,8 mia. EUR, mens de resterende 3 mia. EUR dækkes af uudnyttede FFR-margener; fremhæver Parlamentets engagement under EFSI-forhandlingerne i så vidt muligt at mindske de negative følgevirkninger for disse to programmer, hvis finansieringsrammer først blev fastlagt i 2013, og som blev udsat for betydelige nedskæringer allerede under forhandlingerne om FFR 2014-2020;

17.

beklager, at den andel af EU-budgettet, der er øremærket til forskning og innovation, ofte har været den første, der er blevet ramt af budgetnedskæringer; bemærker, at forsknings- og innovationsprogrammer skaber EU-merværdi, og fremhæver disse programmers centrale rolle med hensyn til at støtte konkurrenceevnen og dermed at sikre yderligere vækst og Unionens velstand på lang sigt;

18.

fremhæver i denne forbindelse, at der i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling i 2014-2015 af midlerne til Horisont 2020 (200 mio. EUR til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Curie-foranstaltninger) og COSME (50 mio. EUR) for delvis at kompensere for nedskæringen af bevillingerne fra 2013 til 2014; bemærker, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført mindre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; fremhæver imidlertid, at den fremskyndede udbetaling til Horisont 2020 og COSME blev absorberet fuldt ud og dermed beviste disse programmers stærke præstationsevne og deres kapacitet til at absorbere endnu mere;

19.

bemærker ligeledes med stor bekymring, at succesraten for Horisont 2020 er faldet til 13 % fra de 20-22 %, som programmets forgænger (RP7) oplevede i den foregående programmeringsperiode; beklager, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-midler som konsekvens heraf; bemærker ligeledes, at der gives afslag på mange ansøgninger af høj kvalitet vedrørende CEF på grund af utilstrækkelige budgetmidler;

Ungdomsarbejdsløshed

20.

understreger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er dramatisk høj og udgør et af de mest presserende og alvorlige problemer, som EU står over for på nuværende tidspunkt; fremhæver, at 4,4 millioner unge under 25 år var arbejdsløse i Unionen i februar 2016, og at dette svarer til en andel på over 40 % i flere medlemsstater og mere end 60 % i nogle af EU's regioner; understreger, at beskæftigelsesfrekvensen i EU på nuværende tidspunkt er et godt stykke under Europa 2020-målet; fremhæver følgelig, at alt for mange unge mennesker er i risiko for social udstødelse, og at der derfor bør træffes mere konkrete foranstaltninger for at integrere »NEETs« (unge, som ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse); påpeger, at mængden af højt- og veluddannede menneskelige ressourcer har en kraftig indvirkning på Europas konkurrenceevne, innovative kapacitet og produktivitet, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at investere i almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og kultur; anerkender desuden betydningen af EU's ungdomsstrategi 2010-2018;

21.

understreger, at EU-budgettet yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af arbejdsløshed, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; henviser til Kommissionens antydning af, at udpegelsen af gennemførelsesinstanser har været en afgørende udfordring for de finansielle strømme i programmet; understreger endvidere, at trods de indledende forsinkelser med denne udpegelse og gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet viser de aktuelle tal den fulde absorptionskapacitet (som til dels er opnået i kraft af en betragtelig forøgelse af forfinansieringen af dette program); bemærker, at Kommissionen snart vil færdiggøre en evaluering af dette initiativ, og forventer, at man indfører de nødvendige justeringer med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse; mener, at det foreslåede strukturreformstøtteprogram muligvis kan yde et værdifuldt bidrag til at forbedre medlemsstaternes administrative kapacitet i denne forbindelse; understreger vigtigheden af, at relevante interessenter, herunder ungdomsorganisationer, fortsat vurderer ungdomsbeskæftigelsesinitiativets resultater;

22.

er særligt bekymret over manglen på nye forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra og med 2016 i betragtning af, at hele dets oprindelige finansieringsramme blev fremrykket til udbetaling i 2014-2015 (artikel 15 i FFR-forordningen); understreger, at Parlamentet, da det støttede denne fremskyndede udbetaling, aldrig havde til hensigt, at initiativet skulle afsluttes efter blot to års finansiering, og at der blev etableret andre FFR-mekanismer, såsom den samlede margen for forpligtelser, med henblik på at sikre, at initiativet kunne fortsætte; minder imidlertid om, at den samlede margen for forpligtelser allerede er anvendt udelukkende til finansieringen af EFSI; bemærker ligeledes den fremskyndede udbetaling af bevillinger på grundlag af samme artikel til Erasmus+ (150 mio. EUR) — et andet EU-program, der yder et vigtigt bidrag til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed — som blev gennemført fuldt ud i løbet af de første to år af denne periode; minder om, at en effektiv ungdomsgaranti på EU-plan ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vil koste 21 mia. EUR om året for landene i euroområdet;

Intern sikkerhed

23.

minder om de nylige terrorangreb i Frankrig og Belgien og de forhøjede trusselsniveauer i andre medlemsstater, som kræver mere koordinerede og øgede foranstaltninger og midler på EU-plan; understreger, at Unionen har Fonden for Intern Sikkerhed som et passende instrument og har flere agenturer, der opererer inden for dette område, som er under stigende pres; mener, at der er behov for flere EU-foranstaltninger og dermed flere midler på dette område for at tilvejebringe et passende modsvar til denne trussel; understreger, at øget samarbejde på dette område kræver en styrkelse af medarbejderstaben i de relevante agenturer, hvilket kan forøge presset på EU-budgettet yderligere, og minder om den begrænsede forøgelse af medarbejderantallet i det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, som blev finansieret ved hjælp af en omfordeling fra Fonden for Intern Sikkerhed;

24.

understreger, at der på grund af de aktuelle foranstaltninger og lovforslag med fokus på øget retligt samarbejde gradvist vil blive behov for ekstra økonomiske og menneskelige ressourcer også til Eurojust, hvilket vil få konsekvenser for EU-budgettet;

Kriser i landbrugssektoren

25.

understreger, at de stramme lofter for den fælles landbrugspolitik frem til 2020 medfører meget lavere margener end i den foregående FFR, til trods for at sektoren står over for flere udfordringer; minder om, at denne politik er afgørende for mange landbrugeres indkomstsituation, navnlig i krisetider, og påpeger den høje årlige udnyttelsesgrad på næsten 100 %; minder om de forskellige kriser, som europæiske landbrugere har oplevet siden begyndelsen af den nuværende FFR, først og fremmest i mejerisektoren, svinekøds-, oksekøds- samt frugt- og grøntsektoren, og de langsigtede negative konsekvenser for de europæiske landbrugere af de tab, der er forårsaget af den russiske embargo på landbrugsprodukter; gør opmærksom på afskaffelsen af sukkerkvoterne i 2017 og dens mulige indvirkning på sukkersektoren under behørig hensyntagen til de særlige behov i regionerne i den yderste periferi; fremhæver de budgetmæssige konsekvenser af de hasteforanstaltninger, der er truffet som reaktion på disse kriser, som omfatter 500 mio. EUR på budgettet for 2016 og 300 mio. EUR på budgettet for 2015, og som blev finansieret ved hjælp af margenerne under udgiftsområde 2; understreger, at enhver nedskæring på dette område vil bringe EU's territoriale samhørighed i fare, navnlig for så vidt angår landdistrikterne; er desuden imod ethvert skridt i retning af en renationalisering af landbrugspolitikken, som ville skabe markedsforvridninger og urimelig konkurrence for landbrugerne;

Miljømæssige udfordringer

26.

er bekymret over, at målet om at anvende mindst 20 % af EU-budgettet (under den nuværende FFR) på klimarelaterede foranstaltninger ikke er blevet nået, og at blot 12,7 % af EU's årsbudget ifølge Kommissionens mainstreamingmetode er blevet anvendt til dette formål; påpeger det store behov for finansiering af klimaforanstaltninger, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som vil blive yderligere forøget på grund af effekterne af den igangværende globale opvarmning; bemærker navnlig COP 21-klimaaftalen, som blev indgået på den nylige partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Paris i 2015;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

27.

minder om, at samhørighedspolitikken er Unionens primære investeringspolitik, som sigter mod at mindske forskellene mellem alle EU's regioner og dermed forbedre EU-borgernes livskvalitet; fremhæver dens vigtige rolle med hensyn til at levere resultater inden for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig gennem en klar øremærkning af midler til klimarelaterede foranstaltninger og til sociale mål, især bekæmpelse af den øgede fattigdom, herunder børns fattigdom, ulighed og social udstødelse, samt til at sætte skub i beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at ovennævnte mål gennemføres fuldt ud; mener endvidere, at strukturfondene også kan yde et værdifuldt bidrag i forhold til de nye udfordringer, såsom konsekvenserne af flygtningekrisen, samtidig med at de forhåndstildelte nationale rammebeløb respekteres;

Det tiltagende pres på udviklings- og naboskabspolitikken

28.

noterer sig det stigende pres på det globale behov for humanitær bistand og katastroferisikoreduktion, der opstår som følge af konflikter og krige; henleder opmærksomheden på Addis Abeba-aftalen, i hvilken stats- og regeringscheferne bekræftede deres stærke politiske engagement i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), og er opmærksom på, at der nødvendigvis vil være udgifter forbundet hermed; minder om, at EU for nylig har fornyet sit kollektive tilsagn om at forhøje sin officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af sit BNI og om at afsætte mindst 20 % af sin ODA til grundlæggende sociale tjenester, med fokus på uddannelse og sundhed; er stærk modstander af enhver brug af udviklingsbistand til ikke-udviklingsrelaterede formål;

29.

minder om, at den geopolitiske situation i det østlige naboskabsområde også er skrøbelig; fremhæver EU-budgettets vigtige rolle med hensyn til at bidrage til en stabilisering af situationen i både det sydlige og det østlige naboskabsområde og med hensyn til at imødegå disse udfordringer ved at yde støtte til lande, der i øjeblikket gennemfører associeringsaftaler, for at fremme reformer og sikre en uddybning af forbindelserne mellem EU og de respektive lande;

Integration af kønsaspektet

30.

glæder sig over midtvejsgennemgangen af FFR'en som en lejlighed til at gøre betragtelige fremskridt i retning af en mere effektiv integration af ligestillingsaspektet i FFR'en og i gennemførelsen af og tilsynet med den fælles erklæring, der er knyttet til FFR'en i dette øjemed;

Betalingsefterslæbet

31.

minder om, at der i løbet af den foregående FFR (2007-2013) blev opbygget et efterslæb af ubetalte regninger, som voksede fra et niveau på 5 mia. EUR ved udgangen af 2010 til hidtil uset niveauer på hhv. 11 mia. EUR ved udgangen af 2011, 16 mia. EUR ved udgangen af 2012 og 23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013; advarer om, at dette efterslæb har bredt sig til den nuværende FFR (2014-2020) og nåede et hidtil uset højdepunkt på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014; understreger, at der efter vedholdende krav fra Parlamentet er opnået enighed om en betalingsplan med henblik på at nedbringe efterslæbet af udestående betalingskrav i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 til et »normalt« niveau på 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; påpeger, at der ved udgangen af 2015 blev identificeret ubetalte regninger for mindst 8,2 mia. EUR i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 — et tal der forventes at falde til under 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; bemærker, at denne reduktion kun afhjælper problemet midlertidigt, eftersom den udelukkende skyldes, at der har været færre indsendelser af betalingsberettigede fordringer for både 2007-2013- og 2014-2020-programmerne, end der var bebudet; beklager, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger for at imødegå det »skjulte efterslæb« under de andre udgiftsområder; henleder opmærksomheden på, at situationen fra 2012-2014 forventes at opstå igen ved udgangen af den nuværende FFR, hvis der ikke træffes konkrete foranstaltninger;

32.

beklager, at konsekvenserne af denne betalingskrise har været alvorlige og har ramt modtagere af støtte fra EU-budgettet, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er, forskere, NGO'er, lokale og regionale myndigheder og andre relevante instanser; minder navnlig om den dramatiske mangel på betalinger i forbindelse med humanitære operationer i 2014, som havde negativ indvirkning på EU's livreddende operationer; minder om, at Kommissionen var nødt til at ty til »afbødende foranstaltninger«, som f.eks. at reducere forfinansieringssatserne og udskyde indkaldelser af forslag/udbudsbekendtgørelser og dertil hørende kontraktindgåelser; minder om, at der skete en kunstig opbremsning i gennemførelsen af 2014-2020-programmerne som følge af den generelle mangel på betalinger, hvoraf ét eksempel var en kunstig forsinkelse af indkaldelsen af forslag til en værdi af 1 mia. EUR under Horisont 2020 i 2014, som havde til formål at sikre, at betalingerne ville forfalde i 2015 i stedet for i 2014; understreger desuden, at der over EU-budgettet er afholdt udgifter, der beløb sig til omkring 3 mio. EUR både i 2014 og 2015, i form af sanktioner for forsinkede betalinger;

B. Betydelig brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR

33.

understreger, at budgetmyndigheden for at sikre de yderligere bevillinger, der har været nødvendige for at sætte ind over for kriser eller til at finansiere nye politiske prioriteter siden 2014, har godkendt en betydelig anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, efter at have opbrugt alle disponible margener; minder om, at flere af disse bestemmelser var et direkte resultat af forslag fra Europa-Parlamentet, som gjorde kravet om den størst mulige fleksibilitet til et af sine centrale krav i FFR-forhandlingerne;

34.

bemærker navnlig, at de særlige instrumenter blev mobiliseret med henblik på at tackle flygtninge- og migrationskrisen (fleksibilitetsinstrumentets fulde beløb blev opbrugt i 2016 — 1 530 mio. EUR, nødhjælpsreserven i 2016 — 150 mio. EUR), problemet med manglende betalinger (margenen til uforudsete udgifter blev aktiveret i 2015 — 3,16 mia. EUR) og finansieringen af EFSI-garantifonden (fuld udnyttelse af den samlede margen for forpligtelser 2014 — 543 mio. EUR); minder om, at beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter til betalinger er koblet sammen med en nedsættelse af betalingslofterne for årene 2018-2020;

35.

forventer, at eventuelle yderligere behov, der opstår i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen i 2016, herunder tranchen på 200 mio. EUR til det nye instrument til levering af nødhjælp i Unionen, bør føre til, at margenen til uforudsete udgifter anvendes, så snart det bliver nødvendigt; minder om, at der ikke er flere disponible margener under udgiftsområde 3, og at fleksibilitetsinstrumentet allerede er blevet helt opbrugt for i år; foreslår, at man undersøger yderligere muligheder for at skabe fleksibilitet i tilfælde af nye udfordringer;

36.

minder om, at den lovgivningsmæssige fleksibilitet, som er fastsat i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), muliggør en forhøjelse af den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, på op til +/- 10 % i løbet af den syvårige periode; bemærker, at »nye omstændigheder af objektiv og varig karakter« giver budgetmyndigheden mulighed for at fravige den oprindelige finansieringsramme i endnu højere grad; glæder sig over, at denne bestemmelse allerede er blevet anvendt for at give Unionen mulighed for at reagere på uforudsete hændelser ved hjælp af en betydelig forhøjelse af de oprindelige årlige bevillinger til programmer som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

II. Midtvejsrevision af FFR — et ufravigeligt krav

37.

er på baggrund af ovenstående analyse overbevist om, at gennemgangen af, hvordan den nuværende FFR fungerer, fører til den konklusion, at det er fuldstændig uomgængeligt at foretage en egentlig midtvejsrevision af FFR som fastsat i FFR-forordningen, hvis Unionen effektivt skal kunne imødegå en række udfordringer og samtidig opfylde sine politiske mål; minder om, at opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien fortsat er den vigtigste prioritering, der skal støttes af EU-budgettet; understreger, at det er nødvendigt, at EU's budget bliver tilført tilstrækkelige ressourcer til reelt at sikre investeringer, der er befordrende for vækst og jobs, for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed og for at fremme solidariteten;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder sit forslag til retsakt, at tage hensyn til følgende krav fra Parlamentet vedrørende ændringer af FFR-forordningen, både hvad angår beløbene og flere bestemmelser vedrørende FFR's funktionsmåde, som er nødt til at gælde allerede for den nuværende FFR;

39.

understreger, at der i efteråret 2016 forventes to lovgivningsmæssige forslag med væsentlige budgetmæssige konsekvenser, nemlig forlængelsen af EFSI og fastlæggelsen af en ekstern investeringsplan; forventer, at alle oplysninger vedrørende finansieringen af disse to forslag gøres tilgængelige snarest muligt, således at der kan tages behørigt højde for dem under forhandlingerne om midtvejsrevisionen af FFR'en; gentager sit principielle standpunkt om, at nye politiske initiativer ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker;

40.

understreger, at de ændringer, der opnås enighed om under midtvejsrevisionen af FFR'en bør gennemføres så hurtigt som muligt og allerede indarbejdes i EU-budgettet for 2017; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge sit lovgivningsmæssige forslag om revision af FFR-forordningen snarest muligt, således at forhandlingerne om FFR-revisionen og EU-budgettet for 2017 kan foregå parallelt, og der kan opnås en aftale herom i rette tid;

41.

tager udfaldet af den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016 til efterretning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forsyne budgetmyndigheden med alle relevante oplysninger om de mulige budgetmæssige konsekvenser af denne folkeafstemning med forbehold af resultaterne af de kommende forhandlinger mellem Det Forenede Kongerige og EU;

42.

bemærker det væsentlige bidrag, som EU har ydet med hensyn til at tilskynde til fred og forsoning i Irland, navnlig gennem PEACE-programmerne, der er rettet mod Nordirland og grænsegrevskaberne i den sydlige del; bemærker, at resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige kan skabe alvorlige problemer for fredsprocessen og undergrave integriteten af denne og af langfredagsfredsaftalen; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til fredsprocessen gennem fortsat finansiering af PEACE-programmet;

A. Parlamentets krav til anden halvdel af FFR'en

Beløbene i FFR'en (forpligtelser)

43.

mener fuldt og fast, selv om Parlamentet fuldt ud bekræfter sin opbakning til ideen om en storstilet politisk og økonomisk støtte til EFSI, at EU-budgettet ikke bør finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; agter at leve op til sit tilsagn om at kompensere fuldt ud for de EFSI-relaterede nedskæringer, der har ramt Horisont 2020 og CEF, således at de får mulighed for at opfylde deres mål, som blev vedtaget for bare to år siden, og så Unionen kan nå sine mål for forskning og innovation; understreger i denne forbindelse, at finansieringsniveauet for de andre programmer under underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) ikke bør berøres af denne kompensation, og peger på deres uomtvistelige bidrag til vækst, jobs og konkurrenceevne; mener ikke, at margenerne i underudgiftsområde 1a er tilstrækkelige til at opfylde disse behov, og efterlyser derfor en forhøjelse af loftet for dette underudgiftsområde;

44.

støtter kraftigt videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som et middel til at sikre en hurtig indsats i kampen mod ungdomsarbejdsløshed — efter de nødvendige justeringer, som den igangværende evaluering giver anledning til; mener, at dette kun kan opnås ved at yde mindst det samme niveau af forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende FFR, som det, der blev bevilget årligt til programmet i de første to år af denne periode (6 mia. EUR fremrykket til 2014-2015), afhængigt af resultatet af Kommissionens kommende vurdering; bemærker, at dette bør indebære en forhøjelse af lofterne for underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed), da der ikke er nogen disponible margener;

45.

er af den faste overbevisning, at den samlede budgetbevilling og de forhåndstildelte nationale rammebeløb for den fælles landbrugspolitik, herunder de direkte betalingsbevillinger, skal forblive uberørte under FFR-revisionen; understreger endvidere betydningen af, at det sikres, at bevillingen til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ikke reduceres, for at det bliver muligt at opfylde målene i den nylige reform af den fælles fiskeripolitik;

46.

mener, at migrations- og flygtningekrisens størrelse, som skyldes konflikter og klimaforandringer, viser, at der kan forventes at opstå yderligere behov med betydelige budgetmæssige konsekvenser til dette formål i de kommende år under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab); understreger desuden, at der under samme udgiftsområde vil blive behov for ekstra midler til at understøtte forstærkede foranstaltninger på EU-plan med henblik på intern sikkerhed i EU og terrorbekæmpelse; anmoder Kommissionen om snarest muligt at udarbejde et ajourført overslag over de nødvendige budgetmidler frem til udgangen af den nuværende FFR til at tackle alle udfordringer på disse områder;

47.

er derfor af den faste overbevisning, at de midler, der er til rådighed, selv ved anvendelse af de små disponible margener under udgiftsområde 3 og de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, vil være utilstrækkelige til at tackle de øgede behov under dette udgiftsområde; kræver derfor betydelige forstærkninger til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt til de EU-agenturer (Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)), der har påtaget sig nye ansvarsområder inden for dette felt, såvel som til andre initiativer, der kan iværksættes; mener, at der er behov for en forhøjelse af lofterne for udgiftsområde 3;

48.

forventer, at den fælles indsats for at sætte effektivt ind over for den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen, navnlig den politiske stabilisering af det europæiske naboskabsområde og Afrika syd for Sahara samt afhjælpningen af de humanitære og økonomiske årsager til migration, vil blive optrappet i de kommende år og vil blive ledsaget af et stigende antal anmodninger om finansiering under udgiftsområde 4 (Et globalt Europa); understreger, at sådanne finansieringsanmodninger ikke bør fremsendes på bekostning af EU's allerede igangværende eksterne foranstaltninger, herunder dets udviklingspolitik; kræver derfor en forhøjelse af lofterne under udgiftsområde 4;

49.

opfordrer til en forhøjelse af bevillingerne til de tre EU-programmer, som direkte vedrører borgerne — Det Kreative Europa, Borgernes Europa og Erasmus+ — da disse programmer er ved at udvikle nye tilskudsordninger som reaktion på den aktuelle situation med integrering og uddannelse af flygtninge og står i spidsen for EU's og medlemsstaternes indsats for at forbedre den almindelige situation i samfundet, den gensidige forståelse og sameksistensen i vore forskellige samfund;

Beløbene i FFR'en (betalinger)

50.

mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at skride til handling for at forhindre, at der opstår en ny betalingskrise hen imod afslutningen af den nuværende FFR; er af den faste overbevisning, at man bør gøre sig alle bestræbelser på at forhindre, at der opbygges et efterslæb af ubetalte regninger som det, der blev konstateret i den foregående periode; understreger imidlertid, at samtidig med at betalingsbehovene bør nå deres normale højdepunkt, kan der allerede forventes et betydeligt pres på betalingerne i anden halvdel af FFR'en; mener, at dette ekstra pres bl.a. skyldes modregningen af margenen til uforudsete udgifter mod de i forvejen stramme betalingslofter for 2018-2020, den betydelige forsinkelse med igangsættelsen af de nye programmer under delt forvaltning, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, EFSI's betalingsprofil og de ekstra betalinger, der svarer til de nylige forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen;

51.

minder om, at betalingsbevillinger er den normale konsekvens af tidligere forpligtelser; forventer derfor, at nye forstærkninger af forpligtelsesbevillingerne vil blive ledsaget af en tilsvarende forhøjelse af betalingsbevillingerne, herunder en forhøjelse af betalingslofterne; mener i øvrigt, at midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en giver en glimrende mulighed for at gøre status over betalingsgennemførelsen og de opdaterede prognoser for den forventede udvikling i betalingerne frem til udgangen af den nuværende FFR; mener, at de tre institutioner bør udarbejde og nå til enighed om en fælles, bindende betalingsplan for 2016-2020; insisterer på, at en sådan ny betalingsplan bør være baseret på forsvarlig økonomisk forvaltning og fastlægge en klar strategi for opfyldelse af alle betalingsbehov inden for alle udgiftsområder til og med udløbet af den nuværende FFR, og på at undgå et »skjult efterslæb«, som skyldes en kunstig opbremsning i gennemførelsen af visse flerårige programmer og andre afbødende foranstaltninger, såsom nedbringelse af forfinansieringen;

52.

er fast besluttet på at nå frem til en klar løsning på spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra FFR's særlige instrumenter på budgettet og minder om den uløste fortolkningsmæssige konflikt mellem Kommissionen og Parlamentet på den ene side og Rådet på den anden, som har været fremherskende i budgetforhandlingerne i de senere år; gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalingsbevillinger, der hidrører fra anvendelsen af særlige instrumenter i forpligtelsesbevillinger, også bør lægges oveni de årlige betalingslofter i FFR;

Betingelser med henblik på at sikre grundlæggende rettigheder i EU

53.

insisterer på, at alle lande skal påtage sig deres fulde andel af ansvaret i forbindelse med flygtningekrisen og beslutningen om en særlig omfordelingsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at indføre en økonomisk bonus/strafmekanisme, for så vidt angår medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser som led i de foranstaltninger, EU har vedtaget; fastholder, at ethvert økonomisk bidrag, som hidrører fra sanktioner mod en medlemsstat, der ikke efterlever disse foranstaltninger, bør føres tilbage til EU-budgettet som en ekstra indtægt;

Ekstraordinære indtægter

54.

er af den faste overbevisning, at et eventuelt overskud hidrørende fra underudnyttelse af EU-budgettet eller bøder, som virksomheder er blevet pålagt for overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning, bør opføres på budgettet som en ekstra indtægt i EU's budget uden nogen tilsvarende justering af BNI-bidragene; mener, at denne foranstaltning vil bidrage væsentligt til at afhjælpe betalingsproblemet for EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

55.

er overbevist om, at frigørelser på alle udgiftsområder, som skyldes (delvist) manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure; mener klart, at en sådan bestemmelse i betragtning af de aktuelle begrænsninger, der rammer EU-budgettet, og de øgede finansieringsbehov, som Unionen står over for, også bør gælde for frigørelser, der stammer fra gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013, herunder lukning af programmer under samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

Fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter

56.

understreger, at selve hyppigheden og niveauet af anvendelsen af FFR's særlige instrumenter i de seneste to år beviser, at værdien af de fleksibilitetsbestemmelser og mekanismer, der er fastsat i FFR-forordningen, er hævet over enhver tvivl; understreger Parlamentets mangeårige synspunkt om, at fleksibiliteten bør muliggøre maksimal udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

57.

mener derfor, at midtvejsrevisionen af FFR-forordningen bør åbne mulighed for at fjerne en række hindringer og begrænsninger, som Rådet opstillede for fleksibilitetsbestemmelserne, da FFR'en blev vedtaget; mener navnlig at alle begrænsninger på overførsel af uudnyttede bevillinger og margener ved enten at fastlægge årlige lofter (den samlede margen for betalinger) eller ved at indføre tidsbegrænsninger (den samlede margen for forpligtelser) bør ophæves; mener, i betragtning af de aktuelle budgetmæssige begrænsninger på flere udgiftsområder, at der ikke bør fastlægges noget bestemt anvendelsesområde med hensyn til udnyttelse af ressourcer under den samlede margen for betalinger;

58.

fremhæver især anvendelsen af hele beløbet under fleksibilitetsinstrumentet i 2016; bemærker, at dette instrument gør det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere udgiftsområder, og som ikke er knyttet til en bestemt EU-politik; mener derfor, at det giver en reel fleksibilitet i EU-budgettet, navnlig i tilfælde af en større krise; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af dets finansieringsramme op til en årlig bevilling på 2 mia. EUR og påpeger, at dette beløb kun opføres på budgettet, hvis der foreligger en afgørelse fra budgetmyndigheden om anvendelse af dette instrument; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til et bestemt politikområde og kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt;

59.

påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af dens finansieringsramme op til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

60.

bemærker de forskellige regler, der gælder med hensyn til tidsfristen for overførsel af uudnyttede bevillinger til FFR's særlige instrumenter, nemlig fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; opfordrer til, at disse regler harmoniseres, således at der kommer til at gælde en generel N+3-regel for disse instrumenter;

61.

tillægger margenen til uforudsete udgifter særlig betydning som et instrument, der kan anvendes som en sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder; understreger, at denne ifølge Kommissionen er det eneste særlige instrument, der kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og dermed til at forhindre en betalingskrise i EU-budgettet som i 2014; beklager dybt, at der i modsætning til i den foregående periode er fastsat en obligatorisk modregning af bevillingerne i FFR-forordningen; er af den faste overbevisning, at dette krav skaber en uholdbar situation, som faktisk vil sænke de årlige beløb for FFR-lofterne i de sidste år af perioden og dermed vil sætte EU-budgettet under yderligere pres; understreger, at margenen til uforudsete udgifter under alle omstændigheder er et instrument, der kun benyttes som en sidste udvej, og at anvendelsen heraf sker efter fælles aftale mellem budgetmyndighedens to parter; opfordrer derfor til, at reglen om obligatorisk modregning ophæves omgående med tilbagevirkende kraft, og efterlyser en forhøjelse af det maksimale årlige beløb til 0,05 % af EU's BNI;

Opfølgning på de internationale aftaler om miljømæssige forandringer

62.

bemærker, at COP 21-aftalen, der blev indgået i Paris, er en universel, dynamisk og differentieret aftale, som har til formål at imødegå udfordringerne ved klimaforandringerne; understreger, at det ifølge denne aftale er nødvendigt at bevilge EU-midler til at støtte klimatiltag i udviklingslande; understreger, at alle midler til de mulige tiltag, der følger af COP 21, bør lægges oven i de aktuelle udgifter til klimatiltag, og opfordrer Kommissionen til i god tid før revisionen at fremlægge sin gennemførelsesstrategi og første vurdering af COP21-aftalens potentielle indvirkning på EU's budget; fremhæver endvidere, at revisionen af FFR skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet om at anvende 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag nås, og til at sørge for en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, EU påtog sig under COP 21; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mekanismen til integrering af klimaaspektet er fuldt operationel, og at den nuværende metode til at spore sådanne udgifter forbedres; minder desuden om, at EU også har forpligtet sig til at gennemføre FN's strategiske plan for konventionen om biodiversitet, og understreger, at det bør afsætte tilstrækkelige midler til at opfylde sine forpligtelser i denne henseende;

Forenkling

63.

mener, at midtvejsgennemgangen/-revisionen giver en glimrende mulighed for at foretage den første vurdering og evaluering af, hvordan de pågældende EU-politikker og -programmer og FFR'ens fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter fungerer, og forventer, at Kommissionen fremlægger en analyse, der indkredser manglerne ved det nuværende implementeringssystem; er særligt optaget af, hvordan indvirkningen på gennemførelsen af de nye elementer, der introduceres i indeværende programmeringsperiode, såsom forhåndsbetingelser under samhørighedspolitikken, vurderes; mener, at der ved midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en også bør gøres status over, hvorvidt de tildelte midler giver resultater med henblik på at nå de tilsigtede mål; anmoder Kommissionen om at komme med konkrete forslag til, hvordan man imødegår eventuelle mangler og forbedrer gennemførelsesforholdene i de resterende år af den nuværende FFR for at sikre den mest effektive udnyttelse af de knappe finansielle ressourcer og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne;

Resultatbaseret budgetlægning / Et resultatorienteret budget

64.

understreger, at det er vigtigt at påvise merværdien af EU-budgettets gennemførelse, og er tilhænger af, at man sætter en resultatorienteret kultur i centrum for EU's anvendelse af budgetmidlerne; understreger, at vurdering af effektivitet og resultater bør være et centralt princip, hvor det er relevant, og fremhæver, at dette princip navnlig er på sin plads i forbindelse med programmer, hvor der fokuseres på innovation; anerkender Kommissionens arbejde inden for rammerne af initiativet »et resultatorienteret EU-budget«, som stadig skal udvikles yderligere, og ser frem til at modtage resultaterne af arbejdet i den interinstitutionelle ekspertarbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning; mener, at denne tilgang kan være et middel til at opnå flere resultater fra ineffektive programmer; understreger imidlertid, at tekniske eller programmeringsmæssige mangler ikke må føre til en reduktion af EU-budgettet eller til, at politiske prioriteringer opgives, og at en bedre anvendelse af midlerne ikke i sig selv vil løse problemet med manglende økonomiske midler til at tackle presserende og voksende behov; minder Kommissionen om, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part skal inddrages i udviklingen af Kommissionens strategi i denne henseende;

Finansielle instrumenter

65.

erkender, at de finansielle instrumenter spiller en øget rolle i Unionens budget som en supplerende finansieringsform i forhold til subsidier og tilskud; anerkender disse instrumenters potentiale med hensyn til at forøge den økonomiske, og dermed den politiske, betydning af Unionens budget; understreger imidlertid, at et skift fra traditionel finansiering til mere innovative instrumenter ikke er tilrådelig på alle politikområder, eftersom ikke alle politikker er fuldstændigt markedsdrevne; fremhæver, at finansielle instrumenter udgør en alternativ og supplerende finansieringsmåde og ikke bør anvendes til projekter, der kun må modtage tilskud, som er særligt vigtige for de mindre udviklede regioner;

66.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen at gennemføre en dybtgående analyse af anvendelsen af de finansielle instrumenter siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode; understreger, at gearingsdimensionen ikke må være det eneste evalueringskriterium ved vurdering af et finansielt instrument; minder i denne forbindelse om betydningen af »additionalitets« kriterierne og vurderingen af bidraget til opfyldelsen af EU's politiske mål;

67.

tilskynder Kommissionen til at udpege alle EU-politikområder, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at angive en behørig balance mellem de to; er af den faste overbevisning, at muligheden for at kombinere forskellige EU-midler under harmoniserede forvaltningsregler ville bidrage til at optimere synergierne mellem de finansieringskilder, der er adgang til på EU-plan; understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke bør føre til en nedskæring af Unionens budget; minder om sit gentagne krav om større gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

B. Parlamentets betragtninger vedrørende den FFR, der kommer efter 2020

68.

minder om, at Kommissionen i henhold til FFR-forordningens artikel 25 skal forelægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. januar 2018; understreger derfor, at en række centrale elementer i forbindelse med den næste FFR allerede bør drøftes inden for rammerne af den kommende gennemgang/revision;

69.

mener, at de centrale prioriteringer, der skal tages stilling til, skal omfatte FFR'ens varighed, en grundig reform af dens ordning for egne indtægter, større vægt på budgettets enhed og større fleksibilitet i budgettet; er desuden af den overbevisning, at det er nødvendigt at se på fremgangsmåden i beslutningsproceduren for at sikre demokratisk legitimitet og overholde traktatens bestemmelser;

70.

minder om budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

71.

understreger, at et afgørende element i medlemsstaternes vanskeligheder med at nå til enighed om en flerårig finansiel ramme er deres primære fokus på nettobalancer; gentager sit standpunkt om, at Unionens budget ikke er et simpelt nulsumsspil, men derimod en vigtig trigger for konvergens og et udtryk for fælles politikker, der skaber fælles merværdi; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at ændre deres opfattelse af og tilgang til Unionens budget, dvs. fastlægge budgettets størrelse baseret på en grundig vurdering af de finansielle behov, som følger af Unionens juridiske forpligtelser, af de politiske mål, der er fastsat i dens programmer og politikker, samt af dens internationale forpligtelser, med henblik på at sikre, at resultatet ikke bliver endnu et dødvande, som blot vil distancere Unionen yderligere fra dens borgere; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af, hvilke besparelser, medlemsstaterne har opnået på nationalt plan som følge af de politiske tiltag, der finansieres på EU-plan;

72.

understreger den politiske nødvendighed af at udarbejde en beslutningsprocedure, der sikrer tilvejebringelsen af de nødvendige finansielle midler, enten på EU-plan eller på nationalt plan, for at sikre den fuldstændige gennemførelse af de politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd træffer;

Varighed

73.

minder om, at de tre institutioner ifølge betragtning 3 i FFR-forordningen har aftalt i fællesskab at undersøge spørgsmålet om, hvad der er den mest passende varighed, i forbindelse med gennemgangen/revisionen; gentager sit standpunkt om, at FFR's varighed bør bringes i overensstemmelse med både Parlamentets og Kommissionens politiske cyklus, således at valgene til Europa-Parlamentet kan blive et forum for debat om de fremtidige udgiftsprioriteter;

74.

understreger imidlertid, at forudsigelighed på lang sigt er afgørende, især for programmer under delt forvaltning inden for samhørighedspolitikken og udviklingen af landdistrikterne, på grund af den tid det tager at nå til enighed om sektorlovgivning og operationelle programmer på nationalt og regionalt plan;

75.

mener i betragtning af det hastigt skiftende politiske klima og med henblik på at sikre større fleksibilitet, at nogle elementer af FFR bør aftales for fem år ad gangen, mens andre — navnlig dem der vedrører programmer, som kræver mere langsigtet programmering, og/eller politikker, der fastsætter komplekse procedurer for fastlæggelse af gennemførelsesordninger, som f.eks. samhørighedspolitikken eller udvikling af landdistrikterne — bør aftales for en periode på 5+5 år med obligatorisk midtvejsrevision;

Reform af ordningen for egne indtægter

76.

understreger, at der er behov for en fuldt udbygget reform af ordningen for egne indtægter med enkelhed, retfærdighed og gennemsigtighed som de styrende principper; forventer derfor en ambitiøs endelig rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter ved udgangen af 2016 og en lige så ambitiøs lovpakke om egne indtægter fra og med 2021 fra Kommissionen ved udgangen af 2017;

77.

understreger, at det er nødvendigt at mindske BNI-bidragenes andel af Unionens budget for at slippe af med medlemsstaternes tilgang med »rimelige modydelser«; understreger, at dette ville mindske byrden på de nationale statskasser og derved gøre de pågældende midler tilgængelige for medlemsstaternes nationale budgetter; minder om, at den nuværende ordning med momsbaserede egne indtægter er alt for kompleks og i bund og grund er endnu et BNI-bidrag, og opfordrer derfor til, at de egne indtægter enten reformeres væsentligt eller helt afskaffes; finder det imidlertid nødvendigt at fastholde BNI-bidragene som en del af budgettet, idet der er behov for deres funktion som bidrag til udligning;

78.

opfordrer til, at der indføres en eller flere former for nye egne indtægter, ideelt set med en klar tilknytning til EU-politikker, der skaber merværdi; bemærker, at en lang række mulige nye egne indtægter allerede er blevet drøftet af Gruppen på Højt Plan, såsom en reform af momsordningen, en afgift på finansielle transaktioner og ECB's møntningsgevinst, en reform af EU's emissionskvotehandelsordning og CO2-beskatning, en afgift på vejtransport, selskabsbeskatning, elektricitetsbeskatning eller beskatning af det digitale område; afventer spændt anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan, således at Parlamentet kan gå videre og forberede sin holdning i denne henseende; opfordrer i denne forbindelse til, at alle former for rabatter udfases;

Budgettets enhed

79.

understreger betydningen af princippet om budgettets enhed og minder om, at alle Unionens indtægter og udgifter ifølge artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet; er bekymret over den seneste tids skift væk fra fællesskabsmetoden over til mellemstatslig beslutningstagning, som det er set siden 2014 med oprettelsen af Bêkou-trustfonden for Den Centralafrikanske Republik, den regionale Madad-trustfond som reaktion på krisen i Syrien og EU's nødtrustfond for Afrika samt faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger, at denne finansieringsform medfører en omfordeling af midlerne under de eksisterende flerårige finansielle programmer, som er forhandlet og aftalt mellem de tre institutioner; fremhæver, at dette bringer den demokratiske ansvarlighed i fare, eftersom Parlamentet har været holdt udenfor i forbindelse med oprettelsen af disse fonde;

80.

understreger, at Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten fastlægger Unionens budget på lige fod som budgetmyndighedens to parter; mener desuden, at fuldstændig parlamentarisk kontrol med alle udgifter er et afgørende element i alle EU's udgifter; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og betragte den som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;

81.

gentager sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) bør integreres i EU-budgettet, samtidig med at finansieringen af fredsfaciliteten for Afrika og sikkerhedsrelaterede operationer bør sikres;

82.

understreger, at enhver fremtidig opførelse af EUF eller sådanne ad hoc-instrumenter på EU's budget indebærer, at deres respektive rammebeløb lægges oven i FFR-lofterne, som vil skulle revideres i overensstemmelse hermed for ikke at bringe finansieringen af andre EU-politikker og EU-programmer i fare;

Øget fleksibilitet

83.

understreger, at EU-budgettets rigide struktur fratager budgetmyndigheden muligheden for i tilstrækkelig grad at kunne reagere på skiftende omstændigheder; opfordrer derfor til større fleksibilitet i den næste FFR, navnlig mellem udgiftsområder, i form af fleksibilitet i forbindelse med ubrugte margener, og mellem år, med henblik på at udnytte FFR-lofterne fuldt ud;

84.

understreger, at der udover muligheden for at reagere fleksibelt på skiftende omstændigheder, uden at det berører den aftalte programmering, også er behov for, at Unionen kan reagere hurtigt på kriser, der er ved at opstå, såsom den aktuelle migrationskrise; opfordrer derfor til, at der ud over de allerede eksisterende særlige FFR-instrumenter oprettes en permanent EU-krisereserve i EU-budgettet for at undgå ad hoc-løsninger som oprettelsen af trustfonde; understreger, at en sådan mekanisme, som tilsigter at reagere på kriser og uforudsete situationer, i kraft af selve sin karakter bør fungere som et særligt FFR-instrument og lægges oven i de årlige betalingslofter i FFR;

Beslutningsproceduren

85.

minder om Parlamentets kritiske holdning til måden, hvorpå proceduren frem til vedtagelsen af FFR-forordningen for 2014-2020 blev gennemført; minder om, at vedtagelsen af forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger derfor, at Parlamentet skal inddrages fuldt ud i de relevante forhandlinger helt fra begyndelsen; mener, at EU-institutionerne bør formalisere fremgangsmåden for den næste FFR-procedure i en aftale, som indgås på tidspunktet for midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en, og som fuldt ud tager højde for manglerne i de tidligere forhandlinger og beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; mener, at denne fremgangsmåde i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

86.

mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel processuel hindring; opfordrer i denne henseende Det Europæiske Råd til at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

87.

minder om, at Det Europæiske Råd ifølge traktaten ikke har beføjelser til at udøve lovgivende funktioner; gentager i denne sammenhæng sin stærke misbilligelse af Det Europæiske Råds indgriben i lovgivningen under de sidste FFR-forhandlinger; kræver af Det Europæiske Råd, at det begrænser sig til at udøve de i traktaten definerede opgaver og afholder sig fra proaktivt at komme med politiske ændringer, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og således respekterer Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure;

88.

fastholder, at lovgivningsprocessen for vedtagelsen af den næste FFR bør være afsluttet ved udgangen af 2018 efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet; understreger, at en rettidig aftale om FFR vil gøre det muligt at få vedtaget alle sektorforordninger hurtigt, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter og EU-borgerne informeres bedre om udfordringerne ved den kommende FFR, ved at der på et passende tidspunkt organiseres en interinstitutionel og interparlamentarisk konference;

o o

89.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige berørte institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(2) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.

(3) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0378.

(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0599.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0455.

(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0456.

(10) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 47.

(11) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 49.

(12) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 1.

(13) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/79

P8_TA(2016)0310

Afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2)

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (2016/2038(INI))

(2018/C 101/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 4 og artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 107, 108, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

—	der henviser til sin afgørelse af 2. december 2015 om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 2) og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode (1),

—	der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af skatteafgørelser og andre skadelige praksisser i Luxembourg, kendt under betegnelsen »LuxLeaks«,

—	der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af anvendelsen af »offshore«-selskaber, kendt under betegnelsen »Panama-papirerne«, navnlig de dokumenter, der blev offentliggjort den 9. maj 2016,

—	der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål, navnlig Ise-Shima-topmødet den 26. og 27. maj 2016, og til resultatet af G20-finansministrenes og centralbankchefernes møde den 14.-15. april 2016 i Washington,

—	der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen,

—	der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) af 30. november 2015 med titlen »G20/OECD, Principles of Corporate Governance«,

—

der henviser til ØKOFIN-konklusionerne om udveksling af skatterelaterede oplysninger om multinationale selskabers aktiviteter og om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning af 8. marts 2016, om selskabsbeskatning, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud af 8. december 2015, om erhvervsbeskatning af 9. december 2014 og om skattepolitik af 1. december 1997 samt til notatet fra ØKOFIN's uformelle drøftelse om »Panama-papirerne« den 22. april 2016;

—	der henviser til Rådets direktiv af 8. december 2015 (2) om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (3),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (4),

—	der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (6),

—

der henviser til Kommissionens fælles opfølgning, vedtaget den 16. marts 2016, med henstillinger til Europa-Parlamentets beslutninger om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198) (forslaget til landeopdelt rapportering),

—

der henviser til Kommissionens forslag om pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, som består af en overordnet meddelelse (7), et forslag til Rådets direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse (8), et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (9), en henstilling om beskatningsoverenskomster (10), og en undersøgelse af aggressiv skatteplanlægning (11),

—	der henviser til Kommissionens forslag fra 2011 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2011)0121) og til Parlamentets holdning hertil af 19. april 2012 (12),

—	der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (13), og til de regelmæssige rapporter til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning),

—	der henviser til aftalen om skattegennemsigtighed, om hvilken der blev indledt forhandlinger mellem EU og Fyrstendømmet Monaco den 22. februar 2016,

—	der henviser til den aftale, der blev undertegnet mellem EU og Fyrstendømmet Andorra den 12. februar 2016,

—	der henviser til aftalen om beskatning af indtægter fra opsparing, der blev undertegnet mellem EU og Republikken San Marino den 8. december 2015,

—	der henviser til aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, som er indgået mellem EU og Fyrstendømmet Liechtenstein den 28. oktober 2015,

—	der henviser til skatteaftalen om forbedring af efterlevelsen af skatteregler, som blev indgået mellem EU og Det Schweiziske Forbund den 27. maj 2015,

—	der henviser til den ajourførte aftale mellem Jersey og Det Forenede Kongerige af 30. november 2015 og den såkaldte »Change of view on the interpretation of paragraph 2 of the Jersey-UK Double Taxation Arrangement«,

—	der henviser til aftalen om dobbeltbeskatningsordninger mellem Guernsey og Det Forenede Kongerige som ændret ved 2009-ordningen, undertegnet den 20. januar 2009 og gældende siden den 27. november 2009, om udveksling af oplysninger,

—

der henviser til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige holdning af 8. juli 2015 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (15),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (16),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene (17),

—	der henviser til de forskellige parlamentariske høringer og efterfølgende rapporter om skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev afholdt i nationale parlamenter, navnlig i Det Forenede Kongeriges Underhus, USA's Senat, Australiens Senat og den franske Nationalforsamling og Senat,

—	der henviser til Europarådets henstilling CM/Rec(2014)7 af 30. april 2014 om beskyttelse af whistleblowere,

—	der henviser til retssagen i Luxembourg mod Antoine Deltour, Raphaël Halet og Édouard Perrin, som er tiltalt for deres rolle i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte »LuxLeaks-dokumenter«,

—	der henviser til Kommissionens beslutninger vedrørende statsstøtte til Fiat (18) og Starbucks (19) og til den belgiske praksis med »excess-profit rulings« (20) samt beslutninger om åbne undersøgelser af statsstøtte til McDonalds, Apple og Amazon;

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE 2) (A8-0223/2016),

Overordnede overvejelser, fakta og tal

der henviser til, at afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne og LuxLeaks, som blev publiceret af det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), har vist, at det er bydende nødvendigt, at EU og dets medlemsstater bekæmper skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og gør en indsats for et øget samarbejde og for øget gennemsigtighed for at genetablere skatteretfærdigheden ved at gøre vores skattesystemer mere retfærdige og sikre, at selskabsskat betales der, hvor værdien skabes, ikke kun i medlemsstaterne men også globalt;

der henviser til, at Kommissionen anslår omfanget af skatteunddragelse og -undgåelse til at udgøre op til 1 billion (21) EUR om året, mens OECD anslår (22) de tabte indtægter på globalt plan til at udgøre mellem 4 % og 10 % af alle selskabsskatteindtægter, hvilket svarer til mellem 75 og 180 mia. EUR årligt på 2014-niveau; der henviser til, at der kun er tale om skønstal; der henviser til, at sådanne praksissers negative virkning på medlemsstaternes budgetter og på borgerne er indlysende og kan undergrave tilliden til demokratiet; der henviser til, at skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning udhuler skattegrundlaget i medlemsstaterne og dermed fører til tab af skatteindtægter, hvilket svækker økonomierne og regeringernes kapacitet til at yde offentlig service, investeringer og social sikkerhed;

C.	der henviser til, at det inden for en budgetramme med gensidig kontrol er uacceptabelt, at ressourcer, der skulle hidrøre fra skatter til opkrævning i en medlemsstat, faktisk genereres i en anden medlemsstat på grund af uretfærdig og aggressiv skatteplanlægning;

der henviser til, at udviklingslandene påvirkes i uforholdsmæssig høj grad af virksomhedernes skatteundgåelse, der resulterer i mistede skatteindtægter, der estimeres til 100 mia. USD (23), således at udviklingslandene mangler afgørende midler til at finansiere grundlæggende tjenester, og EU's politik for udviklingssamarbejde modvirkes;

E.	der henviser til, at »Panama-papirernes« afsløringer har mindet os om, at skatteundgåelse rækker videre end de multinationale selskaber, er tæt forbundet med kriminelle aktiviteter, og at omfanget af offshoreformuer estimeres til at være ca. 10 billioner USD;

der henviser til, at G20-lederne traf foranstaltninger i april 2009 og specifikt anmodede offshoreområderne om at undertegne mindst 12 traktater om informationsudveksling med det mål at bringe systemer med bankhemmelighed til ophør; der henviser til, at økonomerne har udtrykt stærk skepsis med hensyn til foranstaltningernes virkning og har redegjort for, at traktaterne har medført overførsel af bankindskud mellem skattely men ikke i væsentligt omfang medført hjemtagelse af kapital (24); der henviser til, at der ikke er nogen dokumentation for, at porteføljeinvesteringer i offshoreområder var aftagende i det mindste indtil 2014 trods den seneste tids internationale indsats for at skabe øget gennemsigtighed i den finansielle sektor; der henviser til, at det er for tidligt at vurdere, om vedtagelsen af et system til automatisk udveksling af skatteoplysninger (den fælles indberetningsstandard) kan vende tendensen;

der henviser til, at ifølge oplysninger fra Den Internationale Betalingsbank er indskud fra andre lande til offshorecentre i perioden 2008 til 2015 gennemsnitligt steget med 2,81 % årligt sammenlignet med kun 1,24 % i resten af verden (25); der henviser til, at de finansielle offshorecentre med størst omfang af indskud fra andre lande er Caymanøerne (663 milliarder USD), Luxembourg (360 milliarder USD), Schweiz (137 milliarder USD), Hong Kong (125 milliarder USD), Singapore (95 milliarder USD), Bermuda (77 milliarder USD), Panama (67 milliarder USD), Jersey (58 milliarder USD) og Bahamas (55 milliarder USD); der henviser til, at indskud fra andre lande i europæiske skattely som f.eks. Andorra, Gibraltar, Liechtenstein og Schweiz er aftaget eller stagneret over de seneste år, hvilket indikerer en omlægning af offshoreaktiviteterne til andre retsområder og en omstrukturering af offshoresektoren som følge af et stigende antal bilaterale skatteoplysningsaftaler;

der henviser til, at investeringsstrømme til offshore finanscentre estimeres til 72 milliarder USD i 2015 (26) med en stigning over de seneste år på grund af øgede pengestrømme fra multinationale selskaber beliggende i udviklings- og overgangsøkonomier, i nogle tilfælde i form af round-tripping af investeringer; der henviser til, at investeringsstrømme til specialbanker udgør størstedelen af offshoreinvesteringsstrømmene; der henviser til, at Luxembourg i 2015 var den største modtager af investeringsstrømme til specialbanker, og at tilgangen til specialbanker også var særligt højt i Nederlandene i 2015; der henviser til, at de fortsatte finansielle strømme via finansielle offshoremekanismer understreger behovet for at skabe større sammenhæng mellem skatte- og investeringspolitikken på europæisk og globalt plan;

der henviser til, at OECD i april 2016 har fået fornyet mandat til at oprette en sortliste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; der henviser til, at Kommissionen aktuelt udarbejder kriterier til identifikation af skattely og anerkender vigtigheden af ikke udelukkende at anvende kriterier for gennemsigtighed og samarbejde men ligeledes inddrage skadelige skattesystemer;

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er de vigtigste jobskabere i EU, idet de har skabt ca. 85 % af alle nye jobs i EU (27) i de seneste fem år; der henviser til, at undersøgelser (28) har vist, at en grænseoverskridende virksomhed gennemsnitligt betaler 30 % mindre skat end en virksomhed, der kun er aktiv i ét land; der henviser til, at dette forvrider konkurrencen i alvorlig grad, fører til tab af arbejdspladser og ligestilling i Unionen og står i vejen for bæredygtig vækst;

der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning af Kommissionen defineres som det at udnytte teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat; der henviser til, at Kommissionen anerkender, at aggressiv skatteplanlægning kan antage mange former, hvilket fører til en situation, hvor skattelovgivningen ikke anvendes ifølge lovgivernes intentioner; der henviser til, at de primære former for aggressiv skatteplanlægning omfatter overførsel af gæld, placering af immaterielle aktiver og intellektuelle ejendomme, strategi for interne afregningspriser, hybride mismatch-arrangementer og offshorelåns struktur; der henviser til, at størstedelen af de virksomheder, der blev hørt af det særlige udvalg, gentog, at de betaler store skatter, og at de anvender lovlige metoder; der henviser til, at kun en lille andel af virksomhederne hidtil offentligt har vedkendt sig, at skatteundgåelse er et område, hvor tiltag bør prioriteres;

der henviser til, at tæt på en tredjedel af alle grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer kanaliseres gennem offshore-finansieringskonstruktioner; der henviser til, at Kommissionen angiver, at 72 % af overførsler af overskud i EU benytter interne afregningspriser og skatteoptimering ved placering af intellektuel ejendom, og at de øvrige systemer til overførsel af overskud anvender overførsel af gæld (29);

der henviser til, at bilaterale beskatningsoverenskomster fordeler beskatningsretten mellem kilde- og bopælsstat; der henviser til, at kildelandene ofte tildeles ret til at beskatte aktive erhvervsindkomster, forudsat at virksomheden er permanent etableret i kildelandet, og bopælsstaterne opnår beskatningsret vedrørende passive indtægter såsom dividende, licenser og renter; der henviser til, at en sådan opdeling af beskatningsretten er væsentlig for at forstå de aggressive skatteplanlægningssystemer;

der henviser til, at regnskabspraksis består i at give et billede af virksomhedens økonomiske situation ved at redegøre for indtægter og udgifter, indtjening og tab i den kalenderperiode, hvor de opstår, og ikke i den periode, hvor de egentlige pengestrømme gennemføres; der henviser til, at hvis skattepligtige indkomster overføres fra en retskreds til en anden, hvor den behandles anderledes, opstår der mulighed for at udnytte de forskellige forhold; der henviser til, at licensbetalinger, selv om de kan berettiges ved forretningsmæssige formål, uden en tilstrækkelig skattemæssig samordning kan opnå skattefordele i et land, hvilket fører til udhuling af skattegrundlaget i andre lande;

O.	der henviser til, at 60 % af den globale handel er koncernintern og derfor underlagt systemer for interne afregningspriser; der henviser til, at 70 % af alle overførsler af overskud sker via interne afregningspriser;

der henviser til, at en tilnærmelse af skattepolitikken også bør ledsages af øget kontrol og flere undersøgelser af skadelige skattepraksisser der henviser til, at Kommissionen har indledt nye formelle undersøgelser vedrørende den skattemæssige behandling af multinationale selskaber; der henviser til, at en vurdering af de skattepolitiske tiltag med et statsstøtteperspektiv på det seneste er blevet en stadig vigtigere metode; der henviser til, at yderligere overvejelser og tiltag til at skabe et bedre indblik i og en effektiv håndtering af sammenhængen mellem beskatning og konkurrence er nødvendige; der henviser til, at Kommissionen har mulighed for at undersøge alle formodede sager om ulovlig statsstøtte i form af fordelagtig skattebehandling på en ikke-selektiv og upartisk måde; der henviser til, at en række af Kommissionens undersøgelser vedrørende statsstøtte stadig var i gang på tidspunktet for vedtagelsen af betænkning A8-0223/2016; der henviser til, at visse medlemsstater har indledt inddrivelsesprocedurer over for visse multinationale selskaber; der henviser til, at kun nogle få medlemsstater har gennemført analyser af den nationale skattepolitiks afsmittende effekt for at vurdere dens virkninger for udviklingslandene;

Q.	der henviser til, at det bedste redskab til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning er en veludformet lovgivning, der gennemføres korrekt og koordineret;

Særlige skattejurisdiktioners rolle

der henviser til, at Parlamentet har afholdt møder med regeringsrepræsentanter fra Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey; der henviser til, at Caymanøerne kun er mødt op til et koordinatormøde og ikke til en formel høring i det særlige udvalg; der henviser til, at Isle of Man har afvist at give møde for det særlige udvalg, men i stedet har sendt et skriftligt bidrag;

der henviser til, at visse specifikke skattejurisdiktioner aktivt bidrager til udformningen af aggressive skattepolitikker på vegne af multinationale selskaber, som derved undgår beskatning; der henviser til, at selskabsskatten i visse jurisdiktioner er tæt på eller lig 0 %; der henviser til, at kompleksiteten af forskellige skattesystemer skaber en mangel på gennemsigtighed, som samlet set er skadelig;

der henviser til, at disse jurisdiktioner alle har forpligtet sig til at indføre automatisk informationsudveksling inden 2017 med undtagelse af Andorra og Monaco, der skal gøre dette i 2018; der henviser til, at det er vigtigt at overvåge, om der allerede nu er effektive lovændringer undervejs, der kan sikre en effektiv, automatisk informationsudveksling fra og med 2017;

der henviser til, at smuthuller i lovgivningen, ineffektiv udveksling af oplysninger og — mere generelt — manglende overholdelse af kontrolkrav, manglende oplysninger om endelige støttemodtagere samt bank- og selskabshemmelighed til trods for den gradvise afskaffelse af lovene om bankhemmelighed udgør hindringer for, at der kan sættes en stopper for skatteunddragelse og skatteundgåelse; der henviser til, at visse skatteeksperter i den finansielle sektor anvender denne uigennemsigtighed til aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at der først for nylig er taget initiativer til indførelse af automatisk udveksling af oplysninger mellem stater ud over de allerede eksisterende bilaterale skatteaftaler; der henviser til, at svaghederne i systemet uden effektiv håndhævelse vil tilskynde til skatteunddragelse og skatteundgåelse;

V.	der henviser til, at visse særlige skattejurisdiktioner inden for og uden for EU ikke er villige til at reformere deres skattesystemer på trods af de igangværende globale initiativer, og på trods af at nogle af dem har været involveret i OECD's arbejde;

der henviser til, at de høringer, der blev afholdt med Andorra, Guernsey, Jersey, Liechtenstein og Monaco (jf. bilag 1) viste, at betingelserne for registrering af offshoreselskaber og de oplysninger, der i denne henseende skal afgives, varierer fra den ene jurisdiktion til den anden; der henviser til, at det ikke vides, hvorvidt de offentlige skattemyndigheder i nogle af disse jurisdiktioner er fuldt ud bekendt med de endelige modtagere af truster, fonde og virksomheder, eller om disse oplysninger indhentes og offentliggøres; der henviser til, at Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz har undertegnet aftaler om udveksling af oplysninger med EU; der henviser til, at Kanaløerne har undertegnet aftaler med Det Forenede Kongerige og har erklæret sig rede til at indgå lignende aftaler med andre medlemsstater;

X.	der henviser til, at den gældende lovgivning i visse jurisdiktioner hverken sikrer god forvaltningspraksis eller garanterer overholdelse af de internationale standarder med hensyn til endelige støttemodtagere, gennemsigtighed og samarbejde;

der henviser til, at nogle af disse jurisdiktioner er tilknyttet eller underlagt medlemsstater og, også i tilfælde af selvstyre, derved delvist er underlagt både national og europæisk lovgivning; der henviser til, at medlemsstaterne derfor bør overveje at indføre lovgivning for at sikre, at deres tilknyttede eller underlagte områder overholder de strengeste standarder;

der henviser til, at nogle medlemsstater har udarbejdet deres egne lister over usamarbejdsvillige jurisdiktioner og/eller væsentlige definitioner på »skattely« eller »privilegerede skattejurisdiktioner«; der henviser til, at der er store forskelle mellem disse lister med hensyn til, hvordan »usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner« eller »skattely« defineres og vurderes; der henviser til, at OECD's liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner ikke tjener sit formål; der henviser til, at Kommissionen i skattepakken af 17. juni 2015 offentliggjorde en liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev udarbejdet efter fællesnævnerprincippet på grundlag af eksisterende, nationale lister; der henviser til, at der stadig mangler en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, selv om der er hårdt brug for den; der henviser til, at ingen af disse lister omfatter klare, målbare og udtømmende kriterier for, hvor omfattende oplysninger særlige jurisdiktioner skjuler;

De finansielle institutioners rolle i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning

AA.

der henviser til, at visse finansielle institutioner samt revisions- og advokatfirmaer har spillet en rolle som mellemled i forbindelse med oprettelsen af komplekse retlige strukturer, som multinationale selskaber derefter har anvendt til aggressiv skatteplanlægning, således som det er blevet dokumenteret i forbindelse med »LuxLeaks« og »Panama-papirerne«; der henviser til, at juridiske smuthuller, mismatch og mangel på samordning, samarbejde og gennemsigtighed mellem landene skaber et miljø, der fremmer skatteunddragelse; der henviser til, at de finansielle institutioner trods alt er centrale og uundværlige redskaber i kampen mod skattesvig i betragtning af de oplysninger om finansieringskonti og egentligt ejerskab, de råder over, og at det derfor er afgørende, at de samarbejder fuldt og effektivt ved udveksling af sådanne oplysninger;

AB.

der henviser til, at flere skatteskandaler, hvor banker har været involveret, blev afdækket i løbet af undersøgelsen; der henviser til, at finansielle institutioner kan benytte forskellige, aggressive skatteplanlægningsordninger for at hjælpe kunderne med at undgå eller unddrage sig beskatning; der henviser til, at bankerne kan agere på markedet på vegne af deres kunder og hævde at være den egentlige transaktionsejer over for skattemyndighederne, så kunderne derved opnår uretmæssige fordele i form af skattefordele tildelt til bankerne på grund af deres bankstatus eller hjemsted; der henviser til, at bankerne (navnlig banker, der driver investeringsbankvirksomhed) i forbindelse med udformning og udførelse af aggressiv skatteplanlægning bør anses for at spille en dobbelt rolle, dels i form af at tilbyde kunderne aggressiv skatteplanlægning — ofte i form af finansielle produkter som lån, derivater, genkøbsaftaler eller andre værdipapirinstrumenter — dels i form af deres egen anvendelse af aggressiv skatteplanlægning via egne interbank- og særligt konstruerede finansielle transaktioner;

AC.	der henviser til, at alle banker, der gav møde for det særlige udvalg, officielt nægtede, at de rådgiver deres kunder med henblik på at undgå eller unddrage sig skatter under nogen form, og nægtede at have tilknytning til revisions- eller advokatfirmaer med samme formål;

AD.

der henviser til, at nogle store finansielle institutioner har oprettet et betydeligt antal datterselskaber i særlige skattejurisdiktioner eller i jurisdiktioner med lave eller meget lave selskabsskattesatser med henblik på at undgå skatter på vegne af deres private samt erhvervskunder og til egen fordel; der henviser til, at et antal finansielle institutioner for nylig har lukket visse af deres filialer i disse jurisdiktioner; der henviser til, at flere finansielle institutioner er blevet retsforfulgt for skattesvig eller hvidvaskning af penge i USA og er blevet pålagt store bøder, men at der kun er anlagt meget få sager i Europa;

AE.

der henviser til, at bankerne arbejder i et konkurrencepræget marked og tilskyndes til at fremme attraktive skatteordninger for at tiltrække nye kunder og betjene de eksisterende; der henviser til, at bankernes ansatte ofte er under enormt pres for at validere kundekontrakter, der muliggør skatteunddragelse og -undgåelse, og trues med afskedigelse, hvis de nægter; der henviser til, at der foreligger interessekonflikter og svingdørsproblematikker, der involverer ledende medarbejdere i banker og konsulentfirmaer samt repræsentanter for skattemyndighederne; der henviser til, at skattemyndighederne ikke altid har tilstrækkelig adgang til oplysninger eller midler til at foretage undersøgelser af bankerne og afsløre tilfælde af skatteunddragelse;

AF.

der henviser til, at det er vigtigt at anerkende, at ikke alle komplekse finanstransaktioner (CSFT) er primært skattemotiverede, og at primært skattemotiverede produkter kun udgør en lille del af de samlede CSFT-aktiviteter; der henviser til, at de beløb, der indgår i transaktioner forbundet med aggressiv skatteplanlægning, imidlertid kan være meget store, hvor enkelttransaktioner sommetider indebærer finansiering af flere milliarder euro og skattefordele til en værdi af flere hundrede millioner euro (30); der henviser til, at skattemyndighederne er bekymrede over den manglende gennemsigtighed i komplekse finansielle transaktioner, der benyttes til aggressiv skatteplanlægning, navnlig hvor separate dele af ordningerne udføres i forskellige jurisdiktioner;

AG.

der henviser til, at kreditinstitutionerne i EU allerede er underlagt offentlige landeopdelte rapporteringskrav i henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD IV); der henviser til, at det skal bemærkes, at der har været forskelle i de landeopdelte indberetninger, som bør afhjælpes; der henviser til, at ingen af de finansielle institutioner, der gav møde for det særlige udvalg, rejste nogen væsentlige indsigelser med hensyn til oplysningskravene; der henviser til, at nogle af dem klart gav udtryk for, at de gik ind for dette krav og ville bakke op om at gøre det til en global standard;

AH.

der henviser til, at offentlig landeopdelt rapportering vedrørende visse finansielle institutioners dokumenter har afsløret betydelige uoverensstemmelser mellem den samlede fortjeneste i oversøiske jurisdiktioner og aktiviteter, den skat, som de har betalt, og det antal ansatte, de har i disse jurisdiktioner; der henviser til, at den samme rapportering også har afsløret en diskrepans mellem de territorier, hvor de opererer og har ansatte, og de virksomheder, hvorfra de opnår deres økonomiske gevinst;

AI.

der henviser til, at de banker og multinationale selskaber, som gav møde for det særlige udvalg, ikke gav fyldestgørende svar på alle spørgsmålene fra udvalgsmedlemmerne, hvorfor nogle af de rejste spørgsmål aldrig blev besvaret eller forblev uklare; der henviser til, at nogle af disse banker og multinationale selskaber har fremsendt skriftlige bidrag (jf. bilag 2) på et senere tidspunkt;

Patent-, viden- og FoU-bokse

AJ.

der henviser til, at der i hele Unionen i vidt omfang anvendes ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret, patenter samt forskning og udvikling (FoU); der henviser til, at multinationale selskaber anvender disse ordninger til på kunstig vis at nedbringe deres samlede skattebidrag; der henviser til, at foranstaltning nr. 5 i OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) refererer til »den ændrede nexustilgang«; der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen også har til opgave at analysere og effektivt overvåge sådanne praksisser i medlemsstaterne;

AK.

der henviser til, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har analyseret europæiske ordninger for patentbokse men ikke har afsluttet sin analyse af specifikke ordninger; der henviser til, at foranstaltning 5 i OECD's handlingsplan refererer til den ændrede neksustilgang som den nye standard for at oprette FoU-incitamenter; der henviser til, at medlemsstaterne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vedtog at gennemføre den ændrede neksustilgang i deres nationale lovgivning fra 2015; der henviser til, at de også vedtog, at de eksisterende ordninger for patentbokse bør udfases inden 2021; der henviser til, at medlemsstaterne er alvorligt forsinkede med hensyn til gennemførelsen af den ændrede neksustilgang på nationalt plan;

AL.

der henviser til, at adskillige undersøgelser fra Kommissionen klart har vist, at forbindelsen mellem patentboksen og FoU ofte er vilkårlig og/eller kunstig; der henviser til, at denne uoverensstemmelse kan føre til den antagelse, at disse ordninger i de fleste tilfælde er oprettet og anvendes med skatteundgåelse for øje; der henviser til, at skattelettelser for indkomster, der stammer fra FoU, først og fremmest patentbokse, ofte resulterer i store fald i skatteindtægter for alle regeringer, herunder dem der deltager i en sådan politik; henviser til, at det bør analyseres bedre, hvordan det bedst kan lade sig gøre at stimulere FoU samt innovation i EU, hvilket der er hårdt brug for, uden at skabe skadelig skattepraksis; der henviser til, at OECE og Den Internationale Valutafond (IMF) ligeledes flere gange har bekræftet, at de ikke mener, at patentbokse er det rette redskab til at fremme FoU;

AM.

der henviser til, at den centrale rolle, som patentbokse spiller i forbindelse med skadelige skattepraksisser, oprindeligt blev observeret i de undersøgelsesmissioner, som Parlamentets tidligere særlige udvalg (TAXE 1) gennemførte i Nederlandene og i Det Forenede Kongerige, og som efterfølgende blev bekræftet i forbindelse med udvalgets besøg i Cypern; der henviser til, at der findes lignende ordninger i andre medlemsstater;

AN.

der henviser til, at et særligt presserende problem opstår på grund af den fuldstændige mangel på en harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne til spørgsmålet om udgående betalinger; der henviser til, at kombinationen af en fjernelse af kildeskatten i henhold til direktiverne om renter, royalties samt moder- og datterselskaber og mangel på kildeskat i visse medlemsstater på udbytte, licens- og royaltyafgifter samt udgående rentebetalinger skaber smuthuller i den aktuelle ukoordinerede ramme, hvorved fortjenester effektivt kan bevæge sig fra en medlemsstat og ud af EU, uden at de bliver beskattet mindst en gang;

Dokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen på Højt Plan (beskatning) og Fiskalgruppen

AO.

der henviser til, at mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er defineret i konklusionerne fra ØKOFIN-Rådets møde den 1. december 1997; der henviser til, at dokumenterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udgør en afgørende kilde til information for arbejdet i det særlige udvalg (som allerede beskrevet i Parlamentets beslutning af 25. november 2015);

AP.

der henviser til, at visse mødedokumenter og mødereferater fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen først blev stillet til rådighed for Europa-Parlamentets medlemmer for lukkede døre i Parlamentets lokaler fem måneder efter, at det særlige udvalg indledte sin mandatperiode; der henviser til, at visse dokumenter og mødereferater — selv om yderligere dokumenter er blevet gjort tilgængelige — stadig ikke er offentliggjort, ikke er tilgængelige eller mangler; der henviser til, at Kommissionen på et uformelt møde har erklæret, at den har stillet alle de dokumenter, som stammede fra Kommissionen, og som den rådede over, til rådighed for det særlige udvalg, og at eventuelle yderligere relevante mødedokumenter, der stammer fra Kommissionen — såfremt sådanne dokumenter nogensinde har været i Kommissionens besiddelse — derfor må være gået tabt;

AQ.

der henviser til, at medlemsstaterne ikke har givet tilfredsstillende svar på Parlamentets gentagne anmodninger om at få fuld aktindsigt i de pågældende dokumenter; der henviser til, at dette har været praksis i flere måneder; der henviser til, at disse dokumenter er blevet givet til forskere fra universitetet i Amsterdam efter en anmodning baseret på det europæiske gennemsigtighedsperspektiv; der henviser til, at disse dokumenter ikke desto mindre for nylig er blevet stillet til rådighed, dog kun på et fortroligt grundlag, og at de ikke kan anvendes i den offentlige debat; der henviser til, at gennemsigtighed og adgang til oplysninger er afgørende elementer i det parlamentariske arbejde;

AR.

der henviser til, at specifikke problemstillinger er blevet undersøgt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen uden at føre til konkrete reformer; der henviser til, at drøftelser om afgørelser for eksempel har gået på i hvert fald siden 1999, og at der stadig er vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre de anbefalinger, som er vedtaget, selv efter »Luxleaks-afsløringerne«; der henviser til, at undersøgelser af ordninger for patentbokse aldrig blev fuldstændig afsluttet i 2014, og at der ikke er blevet påbegyndt en anden undersøgelse, på trods af at medlemsstaterne er forsinkede med hensyn til at gennemføre den nye ændrede neksustilgang;

Den eksterne dimension: G20, OECD og FN; Inddragelse af og konsekvenser for udviklingslande

AS.

der henviser til, at OECD, De Forenede Nationer og andre internationale organisationer er interesserede parter i kampen mod virksomheders udhuling af skattegrundlaget; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre global harmonisering af praksis og anvendelse af fælles standarder, såsom de standarder, som OECD har forslået i BEPS-pakken; der henviser til, at et mellemstatsligt forum på FN-plan med et mindre selektivt medlemskab end OECD eller G20 bør oprettes, så alle lande, herunder udviklingslande, får mulighed for at deltage på lige fod; der henviser til, at finansministrene og centralbankcheferne på G20-mødet i Washington den 14.-15. april 2016 gentog deres opfordringer til, at alle lande og jurisdiktioner gennemfører Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) standarder om gennemsigtighed og reelt ejerskab for juridiske personer og juridiske ordninger; der henviser til, at visse G20-medlemmer har opfordret til automatisk udveksling af oplysninger med hensyn til reelt ejerskab og anmodet FATF og Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet om at fremsætte indledende forslag herom inden oktober 2016;

AT.

der henviser til, at der er en mangel på gennemsigtighed og en fælles definition af reelt ejerskab på globalt plan, som det observeredes på undersøgelsesmissionen i USA; der henviser til, at denne mangel på gennemsigtighed har været særlig åbenlys, hvad angår skuffeselskaber og advokatfirmaer; der henviser til, at USA i øjeblikket planlægger gennemførelsen af OECD's BEPS-handlingsplan;

AU.

der henviser til, at BEPS-processen ikke inkluderer udviklingslandene som ligeværdige forhandlingspartnere og ikke har kunnet levere effektive løsninger til de fattigste landes fiskale problemer, som det fremgår af det globale netværk af beskatningsoverenskomster, som ofte forhindrer udviklingslande i at beskatte fortjenester, der genereres på deres territorium;

AV.	der henviser til, at samarbejde om fælles fiskale spørgsmål allerede eksisterer mellem relevante myndigheder i EU og USA, men lignende samarbejde mangler på det politiske plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk samarbejde;

AW.	der henviser til, at et symposium om beskatning er planlagt til at finde sted i juli 2016 med henblik på at opnå en stærk, bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst; der henviser til, at G20 har opfordret alle internationale organisationer, herunder EU, til at imødegå de pågældende udfordringer;

AX.

der henviser til, at høringen af det blandede særlige udvalg TAXE 2 og Udviklingsudvalget om »konsekvenserne af aggressiv skattetænkning i udviklingslandene« har vist, at udviklingslandene står over for lignende problemer med hensyn til udhuling af skattegrundlaget, overførsel af overskud, mangel på gennemsigtighed, forskellige skattesystemer på globalt plan og mangel på sammenhængende og effektiv international lovgivning; der henviser til, at udviklingslande lider under aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at udviklingslandenes skatteadministrationer mangler ressourcer og ekspertise til at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse;

AY.

der henviser til, at G20-medlemmerne har genbekræftet deres forpligtelse til at sikre, at der gøres en indsats for at styrke udviklingslandenes økonomiske kapaciteter med henblik på at tilskynde udviklede lande til at overholde principperne i Addis-skatteinitiativet, som blev fastsat på FN's møde den 27. juli 2015; der henviser til, at udviklingslandenes holdninger og prioriteter er en afgørende forudsætning for at opnå en effektiv global samordning;

AZ.

der henviser til, at IMF og Verdensbanken yder teknisk bistand, som omfatter redskaber til udviklingslandenes skatteadministrationer vedrørende internationale fiskale spørgsmål med henblik på at forbedre udviklingslandenes evne til at håndtere skatteunddragelse, skatteundgåelse og spørgsmål om hvidvaskning af penge, navnlig relateret til interne afregningspriser;

BA.	der henviser til, at den australske regering har bebudet, at den agter at indføre en »omdirigeret skat på overskud« (Diverted Profits Tax) for multinationale selskaber, som undgår skat, der skal træde i kraft den 1. juli 2017, og at den agter at oprette en ny skattetaskforce;

Arbejdet i Parlamentets særlige udvalg (TAXE 2)

BB.

der henviser til, at en række af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er en direkte opfølgning på Parlamentets beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015; der henviser til, at nogle af de vigtige initiativer, som indgår heri, således nu er blevet fremsat af Kommissionen — i det mindste delvist; der henviser til, at andre afgørende foranstaltninger, der opfordres til i disse beslutninger, stadig mangler, såsom f.eks. en reform af rammen for skattemæssig statsstøtte, effektive lovbestemmelser for beskyttelsen af whistleblowere og foranstaltninger til at dæmpe bistand til og fremme af aggressiv skatteplanlægning af rådgivere eller af den finansielle sektor;

BC.

der henviser til, at konsekvenserne for Unionen er blevet analyseret og vurderet af især Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art (TAXE 1), hvis arbejde resulterede i en beslutning, der blev vedtaget med et overvældende flertal den 25. november 2015; der henviser til, at Parlamentets beslutning af 16. december 2015 blev vedtaget med et lignende overvældende flertal; der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde et fælles svar på de ovennævnte beslutninger af 16. december 2015 og 25. november 2015;

BD.

der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg TAXE 2, som blev oprettet den 2. december 2015, har afholdt 11 møder, heraf nogle sammen med Økonomi- og Valutaudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Udvikling, hvor det hørte kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, Pierre Moscovici, kommissæren for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen Jonathan Hill, den nederlandske statssekretær for finanser, Eric Wiebes (repræsentant for rådsformandskabet), skatteeksperter og udviklingseksperter, repræsentanter for multinationale selskaber, repræsentanter for banker samt medlemmer af de nationale parlamenter i EU; der henviser til, at det også afholdt møder med repræsentanter for regeringerne i Andorra, Liechtenstein, Monaco, Guernsey og Jersey samt modtog et skriftligt indlæg fra Isle of Man's regering i (jf. bilag 1); der henviser til, at det ligeledes arrangerede undersøgelsesmissioner til USA (se bilag 6 til betænkning A8-0223/2016) med henblik på at se nærmere på specifikke aspekter af dets mandats tredjelandsdimension samt til Cypern (se bilag 5 til betænkning A8-0223/2016); der henviser til, at medlemmerne af det særlige udvalg er blevet personligt inviteret til at deltage i arbejdet i OECD's højtstående interparlamentariske »TAXE«-gruppe; der henviser til, at det særlige udvalg holdt møder for lukkede døre på koordinatorniveau, hvor det hørte repræsentanter for Caymanøerne, undersøgende journalister og Kommissionens tjenestemænd; der henviser til, at alle disse aktiviteter, som har tilvejebragt et væld af yderst nyttig information om praksisser og skattesystemer både inden for og uden for Unionen, har bidraget til at klarlægge nogle af de relevante spørgsmål, mens andre fortsat er ubesvaret;

BE.	der henviser til, at kun 4 ud af 7 multinationale selskaber takkede ja ved den første opfordring til at give møde for medlemmerne (se bilag 2);

BF.

der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg stadig besidder utilstrækkelige beføjelser, når man sammenligner med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes parlamenter og USA's Kongres, som f.eks. retten til at indkalde vidner og håndhæve adgang til dokumenter, på grund af Kommissionens og Rådets fortsatte afslag på at give samtykke til Europa-Parlamentets forslag om en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse;

BG.	der henviser til, at Rådet ved flere lejligheder for nylig har vedtaget omfattende, forudgående politiske holdninger vedrørende skattespørgsmål uden at tage hensyn til eller blot afvente Europa-Parlamentets udtalelser;

Konklusion og henstillinger

gentager konklusionerne fra sin beslutning af 25. november 2015 og fra sin beslutning af 16. december 2015;

Kommissionens og medlemsstaternes opfølgning

beklager, at 13 medlemsstater ikke har passende regler til at modvirke aggressiv skatteplanlægning baseret på skattefri gennemstrømning af udbytter; beklager også, at 13 medlemsstater ikke anvender test af reelt ejerskab, når de accepterer et krav om nedbringelse af eller fritagelse fra kildeskat; beklager endvidere, at 14 medlemsstater indtil videre stadig ikke har kontrolleret reglerne om udenlandske virksomheder for at forebygge aggressiv skatteplanlægning, og at 25 medlemsstater ikke har nogen regler for at modvirke en anden stats uforenelige skattemæssige kvalificering af en lokal virksomhed; beklager, at ikke én eneste medlemsstat hidtil har opfordret til et forbud mod aggressive skatteplanlægningsstrukturer;

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage yderligere lovgivningsforslag om virksomheders skatteundgåelse, siden der eksisterer råderum for medlemsstaterne til at skærpe deres anti-misbrugsregler for at modvirke udhuling af skattegrundlaget; beklager kraftigt, at medlemsstaterne ikke drøftede Parlamentets anbefalinger i nogen af Rådets arbejdsgrupper;

glæder sig over pakken om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAP), som Kommissionen offentliggjorde den 28. januar 2016, samt over alle de siden fremsatte lovforslag og udsendte meddelelser (se bilag 4 til betænkning A8-0223/2016); glæder sig over Rådets vedtagelse af direktivet om ændring af direktiv om administrativt samarbejde med henblik på at oprette landeopdelt rapportering, og beklager samtidig, at Rådet ikke ventede på at få kendskab til og tage Europa-Parlamentets holdning i betragtning, før det enedes om sin egen holdning, og at det ikke påtænkte at inddrage Kommissionen i udvekslingen af oplysninger; opfordrer Rådet til at nå til enighed om en samlet og ambitiøs holdning til ATAP og til at bevare direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse som et enkelt direktiv med henblik på effektivt at gennemføre OECD's henstillinger og række ud over dem for at opnå EU's ambitioner og sikre en effektiv funktion af det indre marked i stedet for at svække det; beklager stærkt, at Rådets aktuelle holdningsudkast er blevet svækket, navnlig med en grandfather-klausul om rentefradrag og en snævrere tilgang til reglen om kontrollerede udenlandske selskaber; glæder sig over initiativet om at oprette en fælles EU-definition og EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner i den eksterne strategi for effektiv beskatning; understreger, at denne liste bør baseres på objektive, udtømmende og kvantificerbare kriterier; gentager, at der i fremtiden vil være behov for flere og bindende foranstaltninger for effektivt og systematisk at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

mener, at direktivet om administrativt samarbejde, efter at have gennemgået adskillige efterfølgende ad hoc-ændringer om automatisk udveksling af afgørelser i skattespørgsmål og landeopdelt rapportering, nu bør omarbejdes i sin helhed, navnlig, men ikke kun, med henblik på at formindske og til sidst fjerne de nuværende undtagelser fra princippet om udveksling af oplysninger;

gentager sin holdning om, at multinationale selskaber på en klar og forståelig måde bør offentliggøre på deres balancer, efter den medlemsstat og det tredjeland, hvor de er etableret, en række oplysninger, heriblandt fortjeneste eller tab før skat, afgifter på overskud eller underskud, antal ansatte, aktiver; understreger betydningen af at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) inden udgangen af 2016, som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen; mener, at konsolidering er det centrale element i FKSSG’et; er af den opfattelse, at konsolidering bør indføres snarligst muligt, og at ethvert mellemliggende system, der kun sikrer en harmonisering af skattegrundlaget med en mekanisme til udligning af tab, blot kan være midlertidigt; mener, at indførelsen af et fuldt obligatorisk FKSSG er stadig mere påtrængende nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om FKSSG-forslaget, når det bliver fremsat, og til hurtigt derefter at gennemføre lovgivningen; minder medlemsstaterne om, at smuthuller og mismatch mellem selskabsskattegrundlaf og forskelle i administrativ praksis kan skabe ulige konkurrencevilkår og illoyal skattekonkurrence, også i EU;

glæder sig over, at Kommissionen den 12. april 2016 vedtog et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU vedrørende offentliggørelse af virksomheders, deres datterselskabers og filialers oplysninger om indkomstskat samt øget gennemsigtighed i selskabsbeskatning; beklager imidlertid, at det af Kommissionen foreslåede anvendelsesområde, kriterier og tærskelværdier ikke er i overensstemmelse med de holdninger, som Parlamentet tidligere har vedtaget, og derfor ikke vil kunne give resultater;

glæder sig over den enighed, som blev opnået i Rådet den 8. december 2015, vedrørende automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser; beklager imidlertid, at Rådet ikke tog hensyn til de henstillinger, Parlamentet fremsatte i sin betænkning fa 20. oktober 2015 vedrørende Kommissionens oprindelige forslag til en sådan foranstaltning; understreger, at Kommissionen skal have fuld adgang til den nye EU-database over skatteafgørelser; insisterer på behovet for en omfattende og effektiv database over alle skatteafgørelser med potentielle grænseoverskridende virkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for automatisk udveksling af information om skatteafgørelser;

10.

understreger, at automatisk udveksling af oplysninger vil medføre en stor mængde data, der skal behandles, og fastholder, at alle aspekter vedrørende selve databehandlingen af de pågældende oplysninger skal koordineres, ligesom det er nødvendigt at samordne de nødvendige menneskelige ressourcer med henblik på at analysere dataene; opfordrer til at styrke Kommissionens rolle i dette arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omhyggeligt at overvåge og fuldt ud varetage gennemførelsen af direktivet om administrativt samarbejde på nationalt plan, særligt med henblik på at kontrollere, hvor mange medlemsstater, der indhenter skattemæssige oplysninger igennem bilaterale skatteaftaler snarere end på dette retsgrundlag; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltninger med tilstrækkelig personalekapacitet for at sikre en effektiv opkrævning af skatteindtægter og gribe ind over for skadelig skattepraksis, eftersom manglende midler og personalenedskæringer foruden mangel på relevant uddannelse, tekniske redskaber og undersøgelsesbeføjelser i alvorlig grad hindrer skattemyndighederne i nogle medlemsstater i deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at integrere de informationer, der udveksles med skattemyndighederne, med dem, der udveksles med finansielle tilsynsmyndigheder;

11.

bifalder bekendtgørelsen fra den 12. maj 2016 fra Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige om, at de vil indføre offentlige registre over virksomheders retmæssige ejere; bifalder, at Frankrig har forpligtet sig til at oprette et offentligt register over truster; støtter Det Forenede Kongeriges tilsagn om at få alle virksomheder fra lande uden for Det Forende Kongerige til enten at foretage ejendomsinvesteringer i landet eller indgå en kontrakt med staten om tilkendegivelse af virksomhedens retmæssige ejer; opfordrer alle medlemsstater til at vedtage lignende initiativer;

12.

beklager, at OECD's nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger ikke omfatter en overgangsperiode for udviklingslande, og at man ved at gøre standarden gensidig risikerer at udelukke de lande, der stadig har utilstrækkelig kapacitet til at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til indsamling, forvaltning og deling af de krævede oplysninger;

13.

bemærker, at det fælles forum for interne afregningspriser har inkluderet udviklingen af god praksis i sit arbejdsprogram for 2014-2019 med henblik på at sikre, at OECD's retningslinjer på området er i overensstemmelse med de særlige forhold i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionen overvåger, hvorledes dette arbejde skrider frem;

14.

understreger, at 70 % af alle overførsler af overskud foregår gennem afregningspriser, og at den bedste måde at gribe problemet an på er at vedtage et komplet FKSSG; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at fremsætte et konkret lovgivningsforslag om afregningspriser under hensyntagen til OECD's retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger fra 2010; understreger endvidere, at der kunne være behov for yderligere bestræbelser på at mindske risikoen for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) mellem Unionens medlemsstater og tredjelande, opstået af den interne afregningsprisramme, navnlig hvad angår prisfastsættelse af immaterielle aktiver, og at omfattende alternativer til det nuværende armslængdeprincip bør undersøges og afprøves aktivt for deres potentiale for at sikre et mere retfærdigt og effektivt, omfattende skattesystem.

15.

glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, har kategoriseret interne afregningspriser som et særligt fokusområde i forbindelse med statsstøttesager, eftersom det forlyder at være et gængs redskab, som multinationale selskaber anvender med henblik på skatteunddragelsesmekanismer, såsom koncerninterne lån; bemærker, at der aktuelt ikke findes retningslinjer, der gør det muligt at identificere og regulere skatterelateret statsstøtte, omend denne type statsstøtte har vist sig at være et foruroligende skatteunddragelsesværktøj; opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer og opstille kriterier for bedre at definere, hvad grænserne er for afregningspriser, for bedre at kunne vurdere sager om statsstøtte; støtter konklusionerne af Kommissionens undersøgelser i sagerne vedrørende Starbucks, Fiat og Amazon; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen får adgang til alle relevante data;

16.

beklager, at mange af de multinationale selskaber, der er blevet hørt, ikke på det kraftigste har fordømt skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at multinationale selskaber nemt kan udstede fiktive, koncerninterne lån med aggressiv skatteplanlægning for øje; understreger, at præferencen for finansiering via lån er til skade for skatteyderne såvel som for finansiel stabilitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udrydde dette skæve forhold mellem gæld og egenkapital i deres respektive skattelove;

17.

understreger kraftigt, at det arbejde, der udføres af whistleblowere, er af helt afgørende betydning for at afsløre omfanget af skatteundgåelse, og at det derfor er nødvendigt at sikre retlig beskyttelse af whistleblowere i EU; bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet har påbegyndt arbejdet med dette spørgsmål; mener, at domstolene og medlemsstaterne bør sikre beskyttelsen af lovlige forretningshemmeligheder, samtidig med at de på ingen måde hindrer, hæmmer eller kvæler whistlebloweres og journalisters kapacitet til at dokumentere og afsløre ulovlige, uretmæssige eller skadelige praksisser i de tilfælde, hvor dette klart og i overvældende grad er i offentlighedens interesse; beklager, at Kommissionen ikke har planer om en prompte reaktion i denne henseende, i lyset af de seneste og meget betydelige whistleblower-afsløringer, som almindeligvis går under betegnelserne hhv. »Luxleaks« og »Panama-papirerne«;

18.

glæder sig over, at Kommissionen har lanceret en offentlig høring om forbedring af mekanismer til bilæggelse af tvister i tilfælde af dobbeltbeskatning; understreger, at fastsættelsen af en klar tidsramme for tvistbilæggelsesprocedurer er af central betydning for effektiviseringen af systemerne;

19.

glæder sig over meddelelsen »Ekstern strategi for effektiv beskatning«, der opfordrede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at gennemføre god regeringsførelse i sine kontrakter med alle udvalgte, finansielle formidlere; opfordrer EIB til at etablere en ny ansvarlig beskatningspolitik, som tager udgangspunkt i den revision af dens politik for usamarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev foretaget i 2016 i tæt dialog med civilsamfundet; gentager, at EIB bør styrke sine due diligence-aktiviteter for at forbedre kvaliteten af oplysningerne om de endelige modtagere og mere effektivt undgå transaktioner med finansielle formidlere, der har negative resultater med hensyn til gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og negativ påvirkninger af miljøet eller sociale forhold, eller som er registreret i offshorefinanscentre og skattely, som gør brug af aggressiv skatteplanlægning;

20.

opfordrer Kommissionen til at indføre en klar lovgivning om definitionen på »økonomisk indhold«, »værdiskabelse« og »fast driftssted«, med henblik på at håndtere navnlig problemet med såkaldte skuffeselskaber;

Sortlistning af og konkrete sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner samt kildeskat

21.

bemærker, at de eneste konkrete initiativer, som Kommissionen hidtil har iværksat vedrørende usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder oversøiske lande og territorier, er den eksterne strategi for effektiv beskatning; bemærker, at OECD's kriterier for at opliste usamarbejdsvillige jurisdiktioner indtil nu ikke har været effektiv med hensyn til at løse dette spørgsmål og ikke har haft en afskrækkende virkning; understreger, at der stadig er tredjelande, som beskytter ulovligt erhvervede aktiver, hvilket gør det umuligt for EU's myndigheder at inddrive dem;

22.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde en fælles EU-definition og liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner (dvs. en »sortliste over skattely«) baseret på velfunderede, gennemsigtige og objektive kriterier, der omfatter gennemførelse af OECD's retningslinjer, skattegennemsigtighedsforanstaltninger, BEPS-foranstaltninger og standarder for automatisk udveksling af oplysninger, aktiv udøvelse af skadelig skattepraksis, tildeling af fordele til enkeltpersoner eller juridiske enheder, der ikke er residenter, manglende krav om økonomisk soliditet og hemmeligholdelse af juridiske enheders virksomhedsstruktur (herunder truster, velgørenhedsorganisationer, fonde osv.) eller ejerskab af aktiver eller rettigheder, og glæder sig over Kommissionens hensigt om at nå til enighed om sådan en liste i løbet af de næste seks måneder; opfordrer medlemsstaterne til at godkende denne aftale senest ved udgangen af 2016; mener, at en eskalationsprocedure, der starter med en reel konstruktiv dialog med jurisdiktionen, hvis der er konstateret mangler, skal fastlægges inden registreringen for også at opnå, at processen får en præventiv virkning; mener, at der bør skabes en mekanisme for at muliggøre afregistrering af jurisdiktionerne, hvis og når det er lykkedes at opnå eller genetablere overholdelse; mener, at denne vurdering også bør omfatte OECD-medlemmer;

23.

efterlyser en konkret lovgivningsmæssig EU-ramme for sanktioner mod sortlistede usamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder muligheden for at gennemgå og, som en sidste udvej, at suspendere frihandelsaftaler, forbyde aftaler om dobbeltbeskatning og forbyde adgang til EU-midler; bemærker, at formålet med sanktioner er at tilvejebringe ændringer i lovgivningen i de berørte jurisdiktioner; opfordrer til også at lade sanktionerne gælde for virksomheder, banker, revisions- og advokatfirmaer samt skatterådgivere, som bevisligt har været involveret i ulovlige, skadelige eller uretmæssige aktiviteter med disse jurisdiktioner eller har befordret illegale, skadelige eller uretmæssige selskabsskatteordninger, der har indbefattet lovlige ordninger i de pågældende jurisdiktioner;

24.

opfordrer Kommissionen til at forberede bindende lovgivning, der forbyder, at EU-institutioner åbner konti eller opererer i de jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at genforhandle deres bilaterale beskatningsoverenskomster med tredjelande ved hjælp af et multilateralt instrument for at indføre tilstrækkelig solide antimisbrugsbestemmelser og således forebygge »treatyshopping«, herunder en fordeling af beskatningsrettigheder mellem oprindelses- og bopælsland, der afspejler det økonomiske indhold, og en passende definition af fast forretningssted; understreger endvidere, at denne proces ville blive fremskyndet betydeligt, hvis medlemsstaterne gav Kommissionen bemyndigelse til at forhandle sådanne beskatningsoverenskomster på vegne af Unionen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslande under forhandlingen af sådanne overenskomster;

26.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til en EU-dækkende kildeskat, der skal forvaltes af medlemsstaterne, for at sikre, at fortjenester, der genereres inden for Unionen, beskattes mindst én gang, inden de forlader den; bemærker, at et sådant forslag bør indeholde en refusionsordning for at undgå dobbeltbeskatning; understreger, at en sådan generel kildeskatteordning baseret på credit-metoden har den fordel, at den undgår dobbelt ikkebeskatning og BEPS uden samtidigt at afstedkomme tilfælde med dobbeltbeskatning;

27.

beklager, at Andorra og Monaco har forpligtet sig til automatisk udveksling af oplysninger inden 2018 i stedet for 2017; påpeger, at nogle usamarbejdsvillige jurisdiktioner såsom Andorra overholder standarderne for udveksling af oplysninger, men bevæger sig i retning af jurisdiktioner med lav beskatning; er bekymret over, at dobbeltbeskatningsordningen mellem Andorra og Spanien ikke i øjeblikket effektivt sikrer automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, at automatisk udveksling af oplysninger anvendes effektivt i medlemsstaternes aftaler indgået med tidligere eller nuværende usamarbejdsvillige jurisdiktioner;

28.

mener, at europæisk lovgivning effektivt bør håndtere det hybride mismatch mellem EU's medlemsstater og tredjelande i forbindelse med udnævnelsen af enheder, som fører til dobbelt ikkebeskatning, idet dette bør være et supplement til Kommissionens forslag til en pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse;

Patent-, viden- og FoU-bokse

29.

bemærker, at patent-, viden- og FoU-bokse indtil nu ikke har vist sig at være så effektive med hensyn til at fremme innovation i Unionen, som de burde være; beklager, at de i stedet anvendes af multinationale selskaber til at overføre overskud gennem aggressive skatteplanlægningsordninger, såsom den velkendte »Double Irish« med en »hollandsk sandwich«; er af den opfattelse, at patentbokse er et uegnet og ineffektivt redskab til at nå økonomiske mål; insisterer på, at FoU kan fremmes gennem mere bredt anlagte politiske foranstaltninger, der fremmer langsigtet innovation og uafhængig forskning, og ved hjælp af subsidier, som bør foretrækkes frem for patentbokse, eftersom risikoen for, at subsidier bliver misbrugt af skatteundgåelsesordninger, er mindre; bemærker, at forbindelsen mellem patentboksordninger og FoU-aktiviteter ofte er vilkårlig, og at de nuværende modeller fører til et kapløb mod bunden, når det drejer sig om effektive skattebidrag fra multinationale selskaber;

30.

beklager, at visse medlemsstater, navnlig inden for rammerne af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, indtil nu har ignoreret dette spørgsmål og stadig mangler at fastsætte en passende tidsramme for håndteringen af problemet;

31.

opfordrer Kommissionen til med henblik på at forbyde misbrug af patentbokse i skatteomgåelsesøjemed og sikre, at disse, hvis og når de anvendes, er knyttet til en egentlig økonomisk aktivitet, at fremsætte forslag til bindende EU-lovgivning om patentbokse, der bygger på samt forsøger at afhjælpe svaghederne ved OECD's ændrede neksustilgang; understreger, at Kommissionens forslag bør gælde alle nye patentbokse udstedt af medlemsstaterne, og at alle eksisterende patentbokse, der stadig er i kraft, skal ændres tilsvarende;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere en bestemmelse om effektiv mindstebeskatning i direktivet om renter og royalties samt i moder- og datterselskabsdirektivet og til at sikre, at Rådet ikke indrømmer fritagelser;

Banker, skatterådgivere og formidlere

33.

beklager dybt, at visse banker, skatterådgivere, advokat- og revisionsfirmaer samt andre formidlere kraftigt har medvirket til og spillet en central rolle i udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger for deres klienter, og at de også har hjulpet nationale regeringer med at udforme skattelovgivningen, hvorved der er opstået store interessekonflikter;

34.

er bekymret over manglen på gennemsigtighed og tilstrækkelig dokumentation inden for finansielle institutioner, blandt rådgivere og hos advokatfirmaer, hvad angår de specifikke modeller for ejerskab af virksomheder og kontrolformer, som anbefales af skatterådgivere og finansielle samt juridiske rådgivere, således som den nylige afsløring af Panama-papirerne har bekræftet; anbefaler med henblik på at håndtere problemet med skuffeselskaber at styrke kravene til gennemsigtighed i forbindelse med oprettelse af private virksomheder;

35.

er bekymret over manglen på gennemsigtighed og passende dokumentation inden for nationale skatteforvaltninger i forbindelse med de konkurrencemæssige virkninger af afgørelser om transferpriser, patentboksordninger, skatteafgørelser og andre elementer af skønsmæssig virksomhedsbeskatning;

36.

opfordrer til, at de eksisterende adfærdskodekser for skatterådgivningssektoren styrkes, navnlig for at tage højde for potentielle interessekonflikter på en sådan måde, at de bliver offentliggjort på en klar og tydelig måde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en adfærdskodeks for alle rådgivningstjenester for at sikre, at situationer med potentielle interessekonflikter klart offentliggøres; mener, at dette bør omfatte en EU-ordning om uforenelighed for skatterådgivere, med henblik på at forhindre interessekonflikter, når de rådgiver både den offentlige og den private sektor, og for at forebygge andre interessekonflikter;

37.

henleder opmærksomheden på de risici for interessekonflikter, der skyldes, at de samme virksomheder tilbyder både juridiske tjenester, skatterådgivningstjenester og revisionstjenester; understreger derfor betydningen af, at der klart sondres mellem disse tjenester; anmoder Kommissionen om at sikre korrekt overvågning og gennemførelse af den lovgivning, der har til formål at forebygge sådanne konflikter, og om at undersøge behovet for at gennemgå revisionsdirektivet, især bestemmelserne i dets artikel 22, og revisionsforordningen, især bestemmelserne i dens artikel 5, samt definitionen af »betydelig virkning« af ikkerevisionsydelser deri;

38.

anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af sammenblandingen af den akademiske verden og skatterådgivernes verden, idet den som minimum ser på interessekonflikter;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive, forholdsmæssige og præventive sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for virksomhedsledere, der er involveret i skatteunddragelse, samt muligheden for at tilbagekalde erhvervslicenser for fagfolk og virksomheder, der bevisligt har været involveret i udformningen af, rådgivning om brugen af eller anvendelsen af ulovlige skatteplanlægnings- og skatteunddragelsesordninger; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for skatterådgivere, der deltager i ulovlige skattepraksisser;

40.

opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at indføre et forholdsmæssigt finansielt ansvar for banker og finansielle institutioner, som fremmer overførsler til kendte skattely, som defineret af den fremtidige fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

41.

opfordrer Kommissionen til at skærpe kravene om, at bankerne skal foretage indberetning om overførsler til og fra jurisdiktioner, der er opført på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til medlemsstaternes skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at banker og andre finansielle institutioner giver ensartede oplysninger til tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres skatteforvaltningers kapacitet til at undersøge sager om skatteunddragelse og -undgåelse;

42.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til lovgivning om indførsel af et obligatorisk oplysningskrav for banker, skatterådgivere og andre formidlere vedrørende komplekse strukturer og særlige tjenesteydelser, der har forbindelse til jurisdiktioner, der er med på den fælles EU-liste over skattely og usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som er udformet til og benyttes af klienter til at fremme skatteunddragelse, skattesvig, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme;

43.

opfordrer Kommissionen (31) til at indføre specifikke fælles minimumsregler til bekæmpelse af misbrug, og som har til formål at forhindre fordele ved visse overførsler af hybride aktiver (32), hvis virkning ofte er en fratrækning af indkomsten i én stat uden at den medtages i en anden eller generering af uberettigede overførsler af udenlandske skattegodtgørelser;

Whistleblowere

44.

gentager den afgørende rolle, som whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre fejl, herunder ulovlige eller uretmæssige praksisser; mener, at sådanne afsløringer, som kaster lys over omfanget af skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvaskning af penge, klart er i offentlighedens interesse, således som det blev demonstreret i forbindelse med de nylige »Luxleaks« og »Panama-papirer«, der viste det store omfang af fænomenet med overførsler af aktiver til jurisdiktioner med lav beskatning; minder om, at muligheden for at afsløre og retsforfølge overtrædere af skattelovgivningen i afgørende grad afhænger af de tilgængelige oplysninger og kvaliteten af disse;

45.

beklager, at Kommissionen begrænser sin reaktion til at overvåge udviklingen på Unionens forskellige kompetenceområder uden at planlægge konkrete skridt til at løse problemet; er bekymret over, at den manglende beskyttelse kan bringe offentliggørelsen af nye afsløringer i fare, hvilket potentielt kan føre til, at medlemsstaterne mister legitime skattegrundlag; beklager dybt, at Kommissionen ikke har givet et tilfredsstillende svar på de krav, der er anført i punkt 144 og 145 i Parlamentets beslutning af 25. november 2015 eller på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 16. december 2015 og navnlig anmodningen om at forelægge en klar retlig ramme for beskyttelse af whistleblowere og ligesindede inden udgangen af 2016;

46.

gentager sin opfordring til Kommissionen til snarest muligt at foreslå en klar retlig ramme, som skal sikre effektiv beskyttelse af whistleblowere, journalister og andre personer, som er knyttet til den pågældende presse, som har støttet og fremmet dem; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres nuværende lovgivning om beskyttelse af whistleblowere ved at inkludere muligheden af at afstå fra retsforfølgning i tilfælde, hvor whistleblowere har handlet i offentlighedens interesse; opfordrer den til at se et forbillede i de bedste eksempler på lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, der allerede er i kraft i nogle medlemsstater;

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og interinstitutionelle spørgsmål

47.

beklager, at der — til trods for at både det første og det andet særlige udvalg (TAXE 1 og TAXE 2) gentagne gange har anmodet om at få fuld adgang til dokumenterne og mødereferaterne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen — kun er blevet stillet et begrænset antal nye dokumenter til rådighed, som medlemmerne af Parlamentet kan konsultere for lukkede døre, og at dette først blev muligt fem måneder efter begyndelsen af mandatperioden for TAXE 2; bemærker, at nogle af disse dokumenter skulle have været gjort offentligt tilgængelige med henblik på offentlig kontrol og en åben politisk debat om deres indhold; bemærker endvidere, at Rådets vilje til at imødekomme denne anmodning stadig er utilfredsstillende;

48.

beklager dybt, at Kommissionen — til trods for, at den har fremlagt nogle interne referater fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen — ikke var i stand til at føre registre over alle udleverede dokumenter; mener, at det påhviler Kommissionen at holde styr på alle spor efter og registre over alle de oplysninger og dokumenter, der er omdelt inden for rammerne af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med henblik på at vurdere, om medlemsstaternes foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaten; opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger til at forbedre denne situation ved at få alle dokumenterne tilbage; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om dette spørgsmål;

49.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af de af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen anvendte arbejdsmetoder, da de er en af de faktorer, der hæmmer konkret potentiel forbedring med hensyn til bekæmpelsen af skadelige skattepraksisser; beklager ikke at have modtaget adskillige mødedokumenter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, der hører under Rådet eller medlemsstaterne, da disse er afgørende for god gennemførelse af det særlige udvalgs mandat; opfordrer til regelmæssig offentliggørelse af resultaterne af Gruppens overvågning af graden af medlemsstaternes opfyldelse af de anbefalinger, der er givet; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at fremlægge en offentligt tilgængelig årlig rapport, der beskriver de mest skadelige skattepraksisser, der er blevet anvendt af medlemsstaterne i det pågældende år; gentager sin opfordring til Rådet til i 2015 at oprette et »beskatningsudvalg« på politisk plan;

50.

kan på baggrund af de offentligt tilgængelige oplysninger fastslå, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen gennemgik 421 foranstaltninger mellem 1998 og 2014 og vurderede, at 111 disse var skadelige (26 %), men at to tredjedele af disse foranstaltninger imidlertid allerede var blevet undersøgt i de første fem år af Gruppens eksistens; bemærker, at undersøgelsen af medlemsstaters foranstaltninger er faldet gennem årene, og kun 5 % af de samlede foranstaltninger blev undersøgt i 2014, og beklager ligeledes, at Gruppen ikke har fundet skadelige skatteforanstaltninger siden november 2012; konkluderer, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen ikke har været arbejdsdygtig og fungeret fuldt ud i det seneste årti, og at der er behov for en øjeblikkelig revision af dens ledelse og beføjelser;

51.

gentager sin opfordring fra 2015 til Kommissionen om at fremlægge en opdatering af Simmons & Simmons- rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i 1999-rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99));

52.

understreger, at medlemsstaternes egenindberetning af potentielt skadelige foranstaltninger ikke er effektiv, at kriterierne for identificering af skadelige foranstaltninger er forældede, og at enstemmighedsprincippet for vedtagelse af beslutninger vedrørende foranstaltningers skadelighed har vist sig ikke at være effektivt, selv om Adfærdskodeksen har muliggjort visse forbedringer; beklager, at adskillige medlemsstater er imod en nødvendig reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt at reformere kriterierne og forvaltningen for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (herunder beslutningstagningsstrukturen og overvågningen af rollback og standstill, undgåelse af potentiel udskydelse, sanktioner i tilfælde af manglende opfyldelse), med henblik på at øge dens gennemsigtighed og ansvarlighed over for offentligheden og sikre effektiv inddragelse af og adgang til information for Europa-Parlamentet; påpeger manglerne og anden relevant information, som er nævnt i bilag 3; bemærker endvidere, at hvis man sammenligner Kommissionens liste over alle skatteordninger, der formelt er blevet vurderet af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, med de respektive mødedokumenter på beslutningstidspunktet og derefter, fremgår det for det første i mange tilfælde ikke tydeligt, hvordan man er nået frem til en beslutning, eksempelvis hvorfor skatteordninger, hvor der var grund til at tro, at de ville være skadelige, alligevel blev erklæret for ikke-skadelige, og for det andet, i tilfælde hvor en ordning blev vurderet til at være skadelig, hvorvidt de efterfølgende »rollback«-procedurer er blevet gennemført på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne; fremhæver derfor, at nogle medlemsstater ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i Rådets direktiver 77/799/EØF og 2011/16/EU, idet de ikke spontant har udvekslet skatteoplysninger, selv i tilfælde, hvor der var klare grunde, på trods af den skønsmargen, som disse direktiver giver, til at forvente, at der kan være skattemæssige tab i andre medlemsstater, eller at skattebesparelser kan være et resultat af koncerners kunstige overførsler af overskud; understreger, at Kommissionen ikke har udfyldt sin rolle som traktaternes vogter, jf. artikel 17, stk. 1, i TEU, på dette område, idet den undlod at handle og tage alle nødvendige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres forpligtelser, navnlig forpligtelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, selv om der var tegn på, at dette ikke var tilfældet;

53.

bemærker, at det blev klart for det særlige udvalg, at visse medlemsstater systematisk forsøger at hindre enhver form for fremskridt vedrørende bekæmpelse af skatteunddragelse; bemærker, at drøftelser om administrativ praksis (afgørelser) fandt sted i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen i næsten to årtier; fordømmer, at flere medlemsstater var tøvende over for at acceptere udveksling af information om deres domspraksis før Luxleaks, og at de fortsat tøver med at gennemføre den modelinstruktion, der blev udarbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, i deres nationale lovgivning, på trods af deres forpligtelser efter Luxleaks-afsløringerne;

54.

opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet permanent, rettidig og regelmæssig adgang til mødedokumenter og mødereferater fra Rådets grupper, der arbejder med skatteanliggender, herunder Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), Gruppen På Højt Plan og Fiskalgruppen; foreslår Kommissionen at anvende den indgåede aftale med Parlamentet om adgang til referater hos FTM/ECB som et eksempel til dette formål;

55.

opfordrer Kommissionen til helst i henhold til artikel 116 i TEUF eller artikel 352 i TEUF eller ved et styrket samarbejde at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om at forbedre effektiviteten af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, såfremt medlemsstaternes reaktion ikke er tilfredsstillende;

56.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til omgående at sætte ind over for skattesvig, skatteunddragelse, skattely og aggressiv skatteplanlægning på både udbuds- og efterspørgselssiden; beklager, at Rådet og specielt nogle medlemsstater i en årrække ikke har gjort en beslutsom indsats på disse områder, og minder medlemsstaterne om deres mulighed for at indføre systemer, der muliggør et forstærket samarbejde (mellem mindst 9 medlemsstater) med henblik på at fremskynde bekæmpelsen af skadelige og ulovlige skattepraksisser;

57.

opfordrer til, at der oprettes et nyt EU-organ for sammenhæng i og samordning af skattepolitikken (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre) inden for Kommissionens struktur med henblik på at sikre en korrekt og sammenhængende gennemførelse af det indre marked og gennemførelse af internationale standarder; mener, at dette nye center bør være ansvarligt for vurderingen og overvågningen af medlemsstaternes skattepolitik på EU-plan med henblik på at sikre, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne, at overvåge, at medlemsstaterne overholder EU's fælles liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner, at sikre og fremme samarbejdet mellem de nationale skatteadministrationer (f.eks. med hensyn til uddannelse og udveksling af bedste praksis) og iværksætte akademiske programmer på området; mener, at organet på denne måde kan bidrage til at forhindre, at der opstår nye skattesmuthuller som følge af ukoordinerede initiativer mellem medlemsstaterne, og til at imødegå indførelsen af skattepraksisser og standarder, som ville underminere, hindre eller gribe ind i det indre markeds funktion og formålet hermed; mener, at dette center også kan udgøre et kontaktpunkt for whistleblowere i tilfælde, hvor medlemsstater og nationale skatteforvaltninger ikke handler, når der registreres skatteunddragelse, eller ikke undersøger sagerne tilstrækkelig grundigt; mener, at organet ville kunne drage fordel af at samle ekspertisen på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at reducere byrden for skatteyderne;

Den eksterne dimension

58.

glæder sig over det fornyede fokus på skattespørgsmål på G8- og G20-plan, som bør føre til nye henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indtage en sammenhængende holdning på Unionens vegne på de kommende G20-møder og ad hoc-symposier; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at underrette Parlamentet om resultaterne og de eventuelle konsekvenser af G20's beslutninger om at bekæmpe udhuling af selskabsskattegrundlag, aggressive skatteplanlægningspraksisser og eventuelle ulovlige finansielle strømme;

59.

opfordrer EU, G20, OECD og FN til at samarbejde yderligere med henblik på at fremme globale retningslinjer, som også vil være til gavn for udviklingslandene;

60.

bakker op om etableringen af et globalt organ under FN's auspicier, som skal udrustes godt og forsynes med tilstrækkelige ekstra ressourcer, så det sikres, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformning og reform af globale skattepolitikker; opfordrer EU og medlemsstaterne til at begynde at arbejde hen imod et ambitiøst globalt skatterelateret topmøde og bestræbe sig på at etablere et sådant mellemstatsligt organ;

61.

efterlyser, at der i internationale fora opnås enighed om en mere præcis definition af begrebet reelt ejerskab for at sikre øget gennemsigtighed;

62.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at foretage analyser af den afsmittende virkning fra skattepolitikker på nationalt plan og EU-plan for at vurdere indvirkningen på udviklingslandene;

63.

påpeger, at ulovlig udstrømning af kapital er en af de vigtigste forklaringer på udviklingslandenes gæld, og at aggressiv skatteplanlægning er i modstrid med princippet om virksomhedernes sociale ansvar;

64.

opfordrer Kommissionen til at inkludere bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis, idet den navnlig henviser til overholdelse af de relevante henstillinger fra OECD vedrørende området for beskatning (f.eks. BEPS-initiativet), og sikrer, at disse handels- og partnerskabsaftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller formidlere til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske indtægter fra ulovlige aktiviteter;

65.

opfordrer OECD og andre internationale organer til at påbegynde arbejdet med en ambitiøs BEPS II, som primært skal baseres på minimumsstandarder og konkrete mål for gennemførelsen;

66.

understreger, at koordineringen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af (FATF), bør forbedres, så EU kan komme til orde; understreger behovet for såvel detaljerede gennemførelsesretningslinjer for især udviklingslande, samt for overvågning af udviklingen af nye foranstaltninger til bekæmpelse af nye, skadelige skattemæssige foranstaltninger;

67.

opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en parlamentarisk overvågningsgruppe på OECD-niveau med henblik på at observere og kontrollere udformningen og gennemførelsen af dette initiativ;

68.

efterlyser, at der åbnes en velstruktureret dialog mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres om internationale skattespørgsmål; foreslår, at der oprettes formelle interparlamentariske fora, der skal afklare disse spørgsmål, og at der også gøres brug af de eksisterende rammer for den transatlantiske dialog mellem lovgivere i denne henseende; opfordrer EU og USA til at samarbejde om gennemførelsen af OECD's BEPS-projekt; bemærker en udtalt mangel på gensidighed mellem USA og EU i forbindelse med FATCA-aftalen; opfordrer til øget samarbejde mellem USA og EU inden for rammerne af FATCA-aftalen for at sikre gensidighed og tilskynder alle involverede parter til at deltage proaktivt i gennemførelsen af den;

69.

glæder sig over pilotprojektet om automatisk udveksling af oplysninger om reelt ejerskab mellem skattemyndighederne, som de fem største EU-medlemsstater iværksatte i april 2016; opfordrer i overensstemmelse med disse landes erklærede hensigt til, at dette initiativ udvides og udgør grundlaget for en global standard for udveksling af oplysninger, som minder om den, der findes for oplysninger om finansielle konti;

70.

opfordrer til, at der som det næste skridt i processen med at lette adgangen til oplysninger om reelt ejerskab og effektivisere udvekslingen af disse oplysninger etableres et EU-register over reelt ejerskab, herunder harmoniserede standarder for adgang til oplysninger om reelt ejerskab og sikring af alle nødvendige garantier for databeskyttelse, hvilket kan danne grundlag for et globalt initiativ i denne henseende; understreger den afgørende rolle, som institutioner som OECD og FN spiller i denne forbindelse;

71.

anmoder om en undersøgelse af muligheden af at oprette et globalt register over alle finansielle aktiver ejet af privatpersoner, virksomheder og alle enheder, såsom truster og fonde, hvortil skattemyndighederne vil have fuld adgang, og som vil være omfattet af passende garantier for beskyttelse af fortrolige oplysninger i det;

72.

understreger behovet for en fælles og omfattende EU/USA-tilgang for så vidt angår gennemførelsen af OECD's standarder og vedrørende reelt ejerskab; understreger endvidere, at bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis bør indgå i samtlige fremtidige handelsaftaler for at sikre lige vilkår, skabe mere værdi for samfundet som helhed og bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse samt opnå lederskab hos de transatlantiske partnere med hensyn til at fremme god skatteforvaltningsskik;

Øvrige henstillinger

73.

opfordrer alle de nationale parlamenter til at arbejde sammen om at sikre en hensigtsmæssig kontrol af og sammenhæng i skattesystemerne mellem medlemsstaterne; opfordrer de nationale parlamenter til fortsat at være opmærksomme på de beslutninger, som deres regeringer træffer i denne sag, og til at øge deres eget engagement i det arbejde, som finder sted i de interparlamentariske fora om skatteanliggender;

74.

opfordrer Kommissionen til at undersøge alle tilfælde af ulovlig statsstøtte, som den bliver opmærksom på, for at sikre lighed for loven i Unionen; opfordrer Kommissionen til at reagere med en »afgørelse om tilbagebetaling« i alle tilfælde, hvor den påståede skattefordel betragtes som ulovlig statsstøtte; er bekymret over påstandene om, at Luxembourg måske afsiger mundtlige kendelser for at omgå sin forpligtelse til at dele oplysninger i henhold til direktivet om administrativt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om, hvorvidt medlemsstater erstatter én skadelig form for praksis med en anden, efter at der er opnået lovgivningsmæssige fremskridt på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om eventuelle tilfælde med markedsforvridning som følge af tildeling af særlige skattefordele;

75.

understreger digitale løsningers potentiale til effektiv skatteopkrævning i kraft af indsamling af skatteoplysninger direkte fra virksomheder i deleøkonomien og nedbringelse af den samlede arbejdsbyrde hos skattemyndighederne i medlemsstaterne;

76.

noterer sig afsløringerne i de såkaldte »Panama-papirer«, der har dokumenteret virksomheders såvel som private borgeres systematiske anvendelse af postkasseselskaber for at skjule skattepligtige aktiver og handlinger i forbindelse med korruption og organiseret kriminalitet; bifalder Parlamentets beslutning om at nedsætte et undersøgelsesudvalg i denne henseende og fortsat bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; understreger den overordentlige politiske vigtighed af at analysere den fremgangsmåde, som er blevet anvendt af de skattemyndigheder og virksomheder, som er involveret i den beskrevne praksis, med henblik på at tackle smuthuller i lovgivningen;

77.

bemærker, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet for så vidt angår adgangen til dokumenter fra medlemsstaterne, Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; gentager, at det er nødvendigt at foretage yderligere analyser af de dokumenter, som allerede er blevet stillet til rådighed for Parlamentet, med henblik på at gennemføre en passende vurdering af behovet for yderligere politisk handling og politiske initiativer; opfordrer det kommende undersøgelsesudvalg til at fortsætte dette arbejde og vedtage et andet format end det, der gjaldt for det særlige udvalg, idet det lægger sig tættere op af modellen for et undersøgelsesudvalg såsom Public Accounts Committee i Det Forenede Kongerige;

78.

opfordrer Rådet til fuldt ud at drage nytte af høringsproceduren med Parlamentet, hvilket betyder, at det afventer bidraget fra Parlamentet, før der indgås en politisk aftale, og bestræber sig på at tage hensyn til Parlamentets holdning;

79.

forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der blev indledt af dets særlige udvalg, ved at se nærmere på de hindringer, som det har mødt ved varetagelsen af dets mandat, og ved at sikre en passende opfølgning på dets henstillinger; pålægger sine kompetente myndigheder at identificere den bedste institutionelle struktur til at opnå dette;

80.

opfordrer sit kompetente udvalg til at følge op på disse henstillinger i sin kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om det samme emne;

o o

81.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, FN, G20 og OECD.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0420.

(2) Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 1).

(3) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1) om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter.

(4) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(5) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.

(6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU (COM(2016)0023).

(8) Forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (COM(2016)0026).

(9) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU hvad angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (COM(2016)0025).

(10) Kommissionens henstilling af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster (C(2016)0271).

(11) Undersøgelse af strukturer for aggressiv skatteplanlægning og indikatorer, Den Europæiske Union, 2016.

(12) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 134.

(13) EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0257.

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0457.

(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265.

(18) SA.38375 — Statsstøtte, som Luxembourg har ydet til Fiat.

(19) SA.38374 — Statsstøtte, som Nederlandene har ydet til Starbucks.

(20) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om den belgiske skatteordning for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) gennemført af Belgien (under dokument (C(2015)9837) (EUT L 260 af 27.9.2016, s. 61).

(21) http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_fraud_evasion/a_huge_problem/ index_en.htm, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016.

(22) »Measuring and Monitoring BEPS, Action 11 — 2015 Final Report, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project«.

(23) [1] World Investment Report 2015 — Reforming International Investment Governance, UNCTAD, 2015.

(24) http://gabriel-zucman.eu/files/JohannesenZucman2014

(25) BIS 2016 — statistik over bankers placering.

(26) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/webdiaeia2016d2_en.pdf

(27) http://ec.europa.eu/growth/smes/, Europa-Kommissionen, 10. maj 2016.

(28) http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-1351_en.htm#_ftnref8 og Egger, P., W. Eggert og H. Winner (2010), ‘Saving Taxes through Foreign Plant Ownership', Journal of International Economics 81: 99–108; Finke, K. (2013), Tax Avoidance of German Multinationals and Implications for Tax Revenue Evidence from a Propensity Score Matching Approach, mimeo.

(29) https://polcms.secure.europarl.europa.eu/cmsdata/upload/a0cf64ee-8e0d-4b5f-b145-6ffbaa940e10/TheRoleFinancialSectorTaxPlanning_Draft_210316.pdf

(30) OECD, 2008, »Study into the role of tax intermediaries«; http://www.oecd.org/tax/administration/39882938.pdf

(31) Kommissionens tjenestegrene har bekræftet, at artikel 10 (»hybride mismatch«) i Kommissionens forslag til direktiv af 28. januar 2016 om bekæmpelse af skatteundgåelse »var baseret på en tilgang med gensidig anerkendelse med det formål at løse forskelle i den juridiske egnethed af hybride enheder og hybride finansielle instrumenter, men at den ikke dækkede overførsler af hybride aktiver, der ikke berører den juridiske egnethed af mismatch«.

(32) OECD definerer »hybride mismatch« som »arrangementer, der behandles som overdragelse af et aktivs ejerskab af hensyn til skat i ét land, men ikke med henblik på skat i et andet land, der normalt ser et lån med sikkerhed«. Se OECD, marts 2012,:Hybrid Mismatch Arrangements: Tax Policy and Compliance Issues', http://www.oecd.org/

BILAG 1

LISTE OVER FREMMØDTE PERSONER (UDVALGSMØDER, KOORDINATORER OG TJENESTEREJSER)

Dato

Talere

11.1.2016

—	Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

17.2.2016

—	Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

29.2.2016

Drøftelse med Rådets formandskab

Med tilstedeværelse af Eric Wiebes, nederlandsk statssekretær for finansielle anliggender

14-15.3.2016

Drøftelse med jurisdiktioner

Rob Gray, direktør for Income Tax, Guernsey

Colin Powell, konsulent om internationale anliggender for førsteministeren på Jersey

Claudia Cornella Durany, statssekretær med ansvar for internationale finansanliggender, Andorra

Katja Grey, direktør for Kontoret for Internationale Finansanliggender, Liechtenstein

Jean Castllini, finans- og økonomiminister, Monaco

Drøftelse med multinationale selskaber

Cathy Kearney, næstformand med ansvar for virksomheden i Europa, Apple

Julia Macrae, direktør for skatteanliggender i Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika, Apple

Adam Cohen, leder af Afdelingen for Økonomisk Politik (Europa, Mellemøsten og Afrika), Google

Søren Hansen, administrerende direktør, Inter-IKEA-Gruppen

Anders Bylund, leder af Kommunikationsgruppen, Inter-Ikea Group;

Irene Yates, næstformand med ansvar for selskabsbeskatning, McDonald's.

Udveksling af synspunkter med undersøgende journalister — for lukkede døre

Véronique Poujol, Paperjam;

Markus Becker, Der Spiegel.

21.3.2016

Drøftelse med europæiske banker (del I)

Jean-Charles Balat, økonomidirektør, Crédit Agricole SA

Rob Schipper, overordnet leder af skatteafdelingen, ING

Eva Jigvall, leder af skatteafdelingen, Nordea

Monica Lopez-Monís, chef for regelefterlevelse og øverste næstformand, Banco Santander;

Christopher St. Victor de Pinho, administrerende direktør, overordnet leder af skatteafdelingen, UBS Group AG

Stefano Ceccacci, leder af Skatteafdelingen, Unicredit

4.4.2016

—	Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence

Drøftelse med europæiske banker (del II)

Brigitte Bomm, administrerende direktør, overordnet leder af skatteafdelingen, Deutsche Bank AG

Grant Jamieson, leder af skatteafdelingen, Royal Bank of Scotland

Graeme Johnston, leder af international skat, Royal Bank of Scotland

15.4.2016

Besøg i Cypern

Ioannis Kasoulides, udenrigsminister

Michael Kammas, generaldirektør, Aristio Stylianou, formand og George Appios, næstformand for sammenslutningen af cypriotiske banker

Christos Patsalides, departementschef i finansministeriet

George Panteli, leder af skatteafdelingen, finansministeriet

Yannakis Tsangaris, skattekommissær

Alexander Apostolides, Cyperns universitet

Maria Krambia-Kapardis, formand for Eksekutivkomitéen for Transparency International

Costas Markides, bestyrelsesmedlem, international skat, KPMG Limited og Cyprus Investment Funds Association

Natasa Pilides, generaldirektør, Cyprus Investment Promotion Agency

Kyriakos Iordanou, generaldirektør, Pieris Marcou, Panicos Kaouris og George Markides, Institute of Certified Public Accountants of Cyprus

Christos Karidis, leder af afdelingen for økonomisk forskning (Confederation Department) og sekretær for Association of Employed Consumers

Nikos Grigoriou, leder af afdelingen for den økonomiske og sociale politik i Pan-Cyprian Federation of Labour

18.4.2016

Interparlamentarisk møde om »EU-Pakken til bekæmpelse af skatteunddragelse og andre udviklingstendenser i EU og internationalt: behandlingen og den demokratiske kontrol i de nationale parlamenter«

Drøftelse med jurisdiktioner (del II) — for lukkede døre

Wayne Panton, minister for finansielle tjenesteydelser, handel og miljø, Caymanøerne

20.4.2016

Fælles ECON/JURI/TAXE-møde

—	Jonathan Hill, kommissær med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen

2.5.2016

Møde på højt plan mellem OECD's Parliamentary Group on Tax og Europa-Parlamentets særlige udvalg om skatteaftaler og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, Paris

Pascal Saint-Amans, direktør for OECD's Center for Skattepolitik og skatteforvaltning

Valère Moutarlier, Direktør, Kommissionens Generaldirektør for Beskatning og Toldunion

Michèle André, formand for Senatets Finansudvalg

Meg Hillier, formand for Statsrevisoratet

17-20.5.2015

Delegationsrejse til De Forenede Stater (Washington DC)

David O'Sullivan, EU-ambassadør

Elise Bean, tidligere direktør og chefkonsulent i det permanente underudvalg om efterforskning (Permanent Subcommittee on Investigations)

Orrin Grant Hatch, formand for Senatets Finansudvalg, midlertidig formand for Senatet

Dr Charles Boustany, formand for Underudvalget om Skattepolitik (Tax Policy Subcommittee)

Sander Levin, medlem af Kongressen, ledende medlem af Repræsentanternes Hus' Ways and Means Committee (Udvalget om Måder og Midler)

Richard Neal, ledende medlem af Repræsentanternes Hus' Subcommittee on Tax Policy (Underudvalg om Skattepolitik)

Earl Blumenauer, medlem af Repræsentanternes Hus' Committee on Ways and Means

Lloyd Doggett, medlem af Ways and Means Committee, ledende medlem af Subcommittee on Human Resources (og eventuelt flere medlemmer af Democrats)

Anders Aslund, bosiddende seniorstipendiat, Dinu Patriciu Eurasia Center, Atlantic Council

Gianni Di Giovanni, formand for Eni USA R&M, Eni

Hon. Boyden Gray, medgrundlægger, Boyden Gray& Associates

Jillian Fitzpatrick, direktør, Government Affairs and Public Policy, S&P Global

Marie Kasparek, vicedirektør, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Benjamin Knudsen, intern, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Jennifer McCloskey, direktør, Government Affairs, Information Technology Industry Council

Susan Molinari, næstformand, Public Policy and Government Affairs, Google

Andrea Montanino, direktør, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Álvaro Morales Salto-Weis, intern, Global Business and Economics Program, Atlantic Council

Hon. Earl Anthony Wayne, ikke-bosiddende stipendiat, Atlantic Council

Alexander Privitera, seniorstipendiat, Johns Hopkins University

Bill Rys, direktør, Federal Government Affairs, Citigroup

Pete Scheschuk, ledende næstformand, Taxes, S&P Global

Garret Workman, direktør, Europæiske Anliggender, US Chamber of Commerce

Caroline D. Ciraolo, Acting Assistant Attorney General (fungerende assistent for Anklagemyndigheden), leder af skatteafdelingen, Justitsministeriet

Thomas Sawyer, Senior Litigation Counsel (tvistbilæggelseskonsulent) i internationale skattesager

Todd Kostyshak, rådgiver for Deputy Assistant Attorney-General for Criminal Tax Matters (viceassistent for Anklagemyndigheden i kriminelle skattesager), Justitsministeriet (DoJ)

Mark J. Mazur, Assistant Secretary (ministerassistent) (Skattepolitik)- US Department of the Treasury (Finansministeriet)

Robert Stack, Deputy Assistant Secretary (Internationale skattespørgsmål) — US Department of the Treasury

Scott A. Hodge, formand for Tax Foundation — Tax Foundation

Gavin Ekins, Research Economist (økonomisk forsker) — Tax Foundation

Stephen J. Entin, seniorstipendiat — Tax Foundation

Scott Greenberg, analytiker — Tax Foundation

John C. Fortier, direktør for Democracy Project, Bipartisan Policy Center

Shai Akabas, vicedirektør for Bipartisan Policy Center, Economic Policy Project

Eric Toder, meddirektør, Urban-Brookings Tax Policy Center -

Gawain Kripke, direktør for of Policy and Research — OXFAM America

Didier Jacobs, cheføkonom — OXFAM America

Nick Galass, leder af Oxfams forskning i økonomisk ulighed, OXFAM America

Robbie Silverman, seniorrådgiver OXFAM America

Vicki Perry, vicedirektør i Fiscal Affairs Department og leder af afdelingen for skattepolitik, (IMF)

Ruud De Mooij, viceafdelingsleder for Tax Policy Division, (IMF)

Hamish Boland-Rudder, ICIJ's onlineredaktør

Jim Brumby, direktør, Public Service and Performance, Governance Global Practice

Marijn Verhoeven, økonom i Global Practice on Governance

Guggi Laryea, European Civil Society and European Parliament Relations Lead External and Corporate Relations

Rajul Awasthi, ledende ekspert i den offentlige sektor i Governance Global Practice

Xavier Becerra, kongresmedlem, formand for Democratic Conference i Repræsentanternes Hus

Ron Kind, kongresmedlem, medlem af Repræsentanternes Hus' Committee on Ways and Means

24.5.2015

Fælles TAXE/DEVE-høring om konsekvenserne af aggressiv skattetænkning i udviklingslandene

Dr Attiya Waris, lektor, Det Juridiske Fakultet, Nairobis Universitet

Dr Manuel Montes, chefkonsulent om Finans og Udvikling, The South Centre

Aurore Chardonnet, OXFAM, rådgiver om EU-politik, beskatning og ulighed

Savior Mwambwa, leder af ActionAid Internationals »Tax Power«-kampagne

Tove Ryding, EURODAD, leder for politik- og fortalervirksomhed, Tax Justice

Sol Picciotto, Professor, Lancaster University

BILAG 2

MULTINATIONALE SELSKABER OG BANKER INDBUDT TIL AT DELTAGE I UDVALGSMØDER

Bilag 2.1: Liste over indbudte multinationale selskaber

Virksomhed

Indbudte/repræsentanter

Situationen (11.3.2016)

Apple Inc.

Timothy D. Cook

Administrerende direktør

Deltagere

Cathy Kearney, næstformand med ansvar for virksomheden i Europa

Julia Macrae, direktør for skatteanliggender i Europa, Mellemøsten, Indien og Afrika

Google Inc.

Nicklas Lundblad

Ledende direktør med ansvar for offentlig politik og forbindelserne med offentlige forvaltninger (EMEA)

Deltagere

Adam Cohen, leder af Afdelingen for Økonomisk Politik (EMEA)

Fiat Chrysler

Automobiles

Sergio Marchionne

Administrerende direktør

Afslået den 11.3.2015:

»Som De måske er bekendt med indgav vi den 29. december 2015 en klage til Den Europæiske Unions Ret, i hvilken vi bestrider Kommissionens beslutning om, at en af vores virksomheder i Luxembourg havde modtaget statsstøtte. Luxembourg anfægter ligeledes denne afgørelse ved Den Europæiske Unions Ret. Selv om vi er stærkt overbevist om, at vi ikke har modtaget nogen statsstøtte i Luxembourg i strid med EU-retten, ville det i dette tilfælde ikke være passende for os at deltage i mødet i det særlige udvalg eller fremsætte yderligere kommentarer. Selv om vi har stor forståelse for udvalgets arbejde og dets ønske om at høre synspunkter fra virksomheder, må vi derfor beklage, at vi desværre ikke er i stand til at deltage i denne debat, før vores retssag er afgjort.«

Inter-IKEA-Gruppen

Søren Hansen

Administrerende direktør

Deltagere

Søren Hansen, administrerende direktør

Anders Bylund, leder af Kommunikationsgruppen

McDonald's Corporation

Irene Yates,

Næstformand med ansvar for selskabsbeskatning

Deltagere

Irene Yates, næstformand med ansvar for selskabsbeskatning

Starbucks Coffee

Virksomhed

Kris engskov

Formand for Starbucks Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA)

Afslået den23.2.2015:

»Eftersom Starbucks planlægger at appellere en afgørelse fra Kommissionen, der blev bekendtgjort den 21. oktober 2015 om, at Nederlandene har givet særlige skattefordele til vort kaffebrænderi i Amsterdam (Starbucks Manufacturing EMEA BV), er vi ikke i stand til at tage imod en indbydelse fra Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med lignende virkning.

Når dette spørgsmål er blevet løst — og Starbucks er overbevist om, at Kommissionens beslutning vil blive omstødt ved appel — vil vi med glæde mødes.

Såfremt det kan bidrage til Deres informationsindsamling er det værd at bemærke, at Starbucks opfylder alle OECD's regler, retningslinjer og love og støtter dets skattereformproces, herunder handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Starbucks har i gennemsnit haft en samlet effektiv skattesats på omkring 33 %, som ligger et godt stykke over den gennemsnitlige skattesats på 18,5 %, som andre store amerikanske virksomheder har haft.« '

Bilag 2.2: Liste over indbudte banker

Navn

Indbudte/repræsentanter

Situationen (4.4.2016)

Crédit Agricole (FR)

Dominique Lefebvre

Formand

Accepteret (15.3.2016)

Jean-Charles Balat

Finansdirektør, Groupe Crédit Agricole

Deutsche Bank AG

Paul Achleitner

Formand

Accepterede (16.3.2016)

at deltage i et møde den

Den 4. april 2016

Deltagende repræsentant

Brigitte Bomm, administrerende direktør og leder af skatteafdelingen, Deutsche Bank

ING Group (NL)

Ralph Hamers

Administrerende direktør

Accepteret (8.3.2016)

Drs. R.N.J. Schipper

Overordnet leder af skatteafdelingen, ING

Nordea (SW)

Casper von Koskull

Formand og administrerende direktør

Accepteret (9.3.2016)

Eva Jigvall

Nordea's Head of Group Taxes

Royal Bank of Scotland (UK):

Ross McEwan

Administrerende direktør

Accepterede (16.3.2016)

at deltage i et møde den

Den 4. april 2016

Deltagende repræsentant

Grant Jamieson, leder af skatteafdelingen, Royal Bank of Scotland

Graeme Johnston, leder af international skat, Royal Bank of Scotland

Santander (ES)

Ana Patricia Botín

Formand

Accepteret (11.3.2016)

Monica Lopez-Monis Gallego

Overordnet tilsynsansvarlig (Chief Compliance Officer) og øverste næstformand, Banco Santander

Antonio H. Garcia del Riego

administrerende direktør

Direktør for europæiske anliggender

UBS (CH)

Axel A. Weber

Formand

Accepteret (14.3.2016)

Christopher Pinho,

Administrerende direktør, Global Head of Group Tax

UniCredit (IT)

Giuseppe Vita

Formand

Accepteret (8.3.2016)

Stefano Ceccacci

UC, leder af skatteafdelingen

Costanza Bufalini

Leder af europæiske og juridiske anliggender

BILAG 3

DOKUMENTER FRA GRUPPEN VEDRØRENDE ADFÆRDSKODEKSEN

Dokument (1)	Dato	Fund
Mødedokument nr. 1, Bilag 1	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006	Kommissionen bemærkede, at den foreslåede »rollback«, navnlig i visse afhængige og forbundne områder, inkluderede indførelsen af en skattesats på 0 % eller en fuldstændig afskaffelse af selskabsskat, og det er derfor ikke alle dele af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejde, der har givet et ensartet og tilfredsstillende resultat;
Mødedokument nr. 1, Bilag 1	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006	Kommissionen bemærkede, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen som følge af politiske kompromiser havde vurderet visse »rollback«-forslag som værende tilstrækkelige, der let kunne vurderes til at være utilstrækkelige i henhold til principperne i Adfærdskodeksen;
Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til Rådet	Den 7. juni 2005	Det blev udtrykkeligt erklæret, at Luxembourg i ét tilfælde ikke havde gennemført den aftalte »rollback«.
Mødedokument nr. 1, Bilag 1	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006	Rådet havde ikke truffet nogen foranstaltninger på trods af denne klare manglende overholdelse, og Luxembourg var ikke blevet udfordret politisk eller anmodet om at overholde Adfærdskodeksens principper og aftaler.
Mødedokument nr. 1, Bilag 1	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006	Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen accepterede i 1999 at udelade ordninger, der favoriserede shippingsektoren, samt vurderingen af kollektive investeringsinstitutter.
Mødedokument nr. 1, Bilag 1	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, april 2006	Adskillige medlemsstater afviste at bekendtgøre deres holdning til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens fremtid, for så vidt angår gennemsigtighed, beføjelser, omfang og kriterier for det fremtidige arbejde; Ungarn og Litauen gav udtryk for forbehold mod ændringer af kriterierne i Adfærdskodeksen. Irland og Polen var imod en udvidelse af Adfærdskodeksens omfang på andre skatteområder.
Mødedokument nr. 2 og protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 11. april 2011	Kommissionen kom med adskillige forslag til nye indsatsområder, såsom en udvidelse af arbejdet med manglende overensstemmelse, beskatning af udstationeret personale, beskatning af velhavende enkeltpersonser, revision af ejendomsinvesteringsforeninger og kollektive investeringsinstitutter. Nederlandene og Luxembourg var imod en udvidelse af arbejdet vedrørende manglende overensstemmelse, Frankrig udtrykte forbehold for arbejdet med udstationerede, rige enkeltpersoner og investeringsfonde, og Det Forenede Kongerige støttede et fokus på selskabsskat frem for en udvidelse.
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 22. oktober 2013 og i maj 2013	Væsentlige dele af Gibraltars skattelovgivning, der har været drøftet siden 11. april 2011 og stadig ikke er færdigbehandlet;
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 8. november 2013	Isle of Man's detailskatteordning blev ikke vurderet til at være skadelig, til trods for at mange medlemsstater gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til dens uskadelighed;
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 29. maj, 22. oktober og 20. november 2013	Nederlandene, Luxembourg og i mindre grad Belgien har, for så vidt angår patentbokse, været imod en omfattende vurdering af alle EU-patentboksordninger på trods af rimelig grund til at formode, at de eksisterende ordninger vil være skadelige i henhold til Adfærdskodeksens kriterier.
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 3. juni 2014	Spanien, Nederlandene, Luxembourg og Det Forenede Kongerige har yderligere forsinket reformprocessen for patentboksordninger ved gentagne gange at indføre yderligere krav i beslutningsprocessen.
Offentlig rapport til Rådet	Økofinrådets samling i juni 2015	Medlemsstaterne har på trods af forpligtelserne om en fuld gennemførelse af nationale lovbestemmelser senest den 30. juni 2016 fortsat gjort meget få fremskridt, for så vidt angår gennemførelsen af den ændrede neksustilgang, der blev vedtaget af ministre allerede i december 2014, i national lovgivning, og visse lande, såsom Italien, har endda indført nye patentboksordninger, der ikke er kompatible med den ændrede neksustilgang, efter vedtagelsen af denne, for at kunne udnytte de alt for generøse bestemmelser om gældende lovgivning indtil 2021.
Mødeprotokol og mødedokument nr. 3	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 25. maj 2010 og mødet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 17. oktober 2012:	I udarbejdelsesfasen for den vedtagne vejledning var Det Forenede Kongerige imod enhver form for koordineret tilgang.
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 25. maj 2010	Manglende vilje til at opnå enighed om en opfølgning på undergruppen til bekæmpelse af misbrugs arbejde
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 15. maj 2009	Erklæringer fra Belgien og Nederlandene, hvoraf det fremgår, at de er modstandere af ethvert tiltag, der har til formål at koordinere forsvarsforanstaltninger til bekæmpelse af overførsler af ubeskattede udgående overskudsoverførsler
Protokol	Mødet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens undergruppe i september og april 2014 og juli 2015	Medlemsstaterne enedes om en vejledning vedrørende misbrug af hybride mismatches i september 2014, til trods for at gentagne og systematiske initiativer fra visse medlemsstater forhindrede, at der langt tidligere blev indgået en aftale om disse skadelige praksisser, der har været drøftet aktivt i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen siden mindst 2008, og at dette derfor var med til at øge de vedvarende skattemæssige skader som følge af den tilbagevendende brug af disse ordninger til aggressive skatteplanlægningsformål;
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 15. maj og 29j. juni 2009 og 25. maj 2010 Møde i undergruppen for bekæmpelse af misbrug den 25. marts og 22. april 2010	Hvad angår hybride mismatches har Nederlandene, Luxembourg og Belgien samt i mindre grad Malta og Estland længe forsinket en hurtig, fælles indsats ved at hævde, at hybrider slet ikke skulle behandles i henhold til Adfærdskodeksen
Protokol	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 13. september 2011 Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 11. april og 26. maj 2011	For så vidt angår investeringsfonde blev medlemsstaterne enige om at afbryde drøftelserne om disse ordningers påståede og potentielle skadelighed. Initiativer fra Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Nederlandene, der effektivt pressede gruppen til ikke at forfølge dette spørgsmål og område yderligere
Mødedokument nr. 2	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 4. marts 2010	Med hensyn til administrativ praksis har ingen medlemsstat spontant og systematisk udvekslet oplysninger om sine tidligere afgørelser
Mødedokument nr. 4	Møde i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen den 10. september 2012	Der blev i praksis ikke udvekslet nogen oplysninger om afgørelser spontant
Rådets konklusioner	Økofinrådets samling i juni 2015	Hvad angår bestemmelserne om effektiv mindstebeskatning, kunne medlemsstaterne ikke nå til enighed om en revision af direktivet om renter og royalties, så det sikres, at privilegier, der indrømmes inden for det indre marked med det formål at forhindre dobbeltbeskatning, ikke i realiteten fører til en nulbeskatning eller en næsten nulbeskatning, til trods for, at Kommissionen fremsatte forslag herom i 2011; Medlemsstaterne opfordrede blot Fiskalgruppen til at se nærmere på sagen i stedet for øjeblikkeligt at træffe effektive foranstaltninger
Rådets konklusioner	Økofinrådets samling, marts 2016	Medlemsstaterne kunne ikke blive enige om en nødvendig reform af Gruppen Vedrørende Adfærdskodeksen og udskød beslutningen om eventuelle reformer til 2017

(1) På grundlag af offentligt tilgængelige dokumenter og kilder

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/116

P8_TA(2016)0312

Forberedelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2017

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP))

(2018/C 101/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen, med titlen »En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring«, som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2015 med titlen »Kommissionens arbejdsprogram 2016 — Tiden er ikke til »business as usual«« (COM(2015)0610) og bilag I og VI dertil,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016,

—	der henviser til Udvalgsformandskonferencens sammenfattende rapport, der giver supplerende input til denne beslutning fra de parlamentariske udvalgs synspunkter, og som Kommissionen bør tage behørigt hensyn til, når den udarbejder og vedtager sit arbejdsprogram for 2017,

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige (1),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2016,

—	der henviser til Regionsudvalgets bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2017,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,

A.	der henviser til, at den europæiske integrationsproces har skabt fred og bidraget til sikkerhed og fremgang i Europa i årtier;

der henviser til, at Europa nu står over for mange fælles og globale udfordringer, men også voksende frustration og bekymring blandt mange borgere om et usikkert eksistensperspektiv og manglende muligheder, som borgerne forventer, at beslutningstagerne reagerer på; der henviser til, Den Europæiske Union, hvis den skal lykkes, ikke kan reduceres til et økonomisk projekt; der henviser til, at det haster med at genvinde europæernes hjerte og få dem til at bakke op om det europæiske projekt og med at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

der henviser til, at EU's overlappende kriser kræver effektive europæiske løsninger, som er stærkt forankrede i en mere demokratisk proces ved hjælp af fællesskabsmetoden, under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og i overensstemmelse med artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

der henviser til, at EU er vores fælles hjem, som skal give borgerne et sikkert sted at være og et stabilt økonomisk miljø; der henviser til, at bæredygtighed og økonomisk vækst er kompatible størrelser, som kan styrke hinanden gensidigt; der henviser til, at det er vigtigt at få bragt EU ud af den langvarige økonomiske krise ved at øge bæredygtige investeringer, mindske uligheder og gennemføre vedtagne politikker og udvikle bedre politikker, navnlig ved at uddybe det indre marked og forbedre Den Økonomiske og Monetære Union;

der henviser til, at vi har valgt at stræbe efter en fælles fremtid som et fællesskab baseret på fælles værdier, som værdsætter vores traditioners og histories rigdom og mangfoldighed; der henviser til, at vi ønsker, at Europa skal spille sin rolle og påtage sig sit ansvar på den globale scene, og være forpligtet til solidaritet, multilateralisme og vores eksterne partnerskaber og fremme global konvergens hen imod bedre standarder; der henviser til, at vi vil sikre vores fælles projekt om fælles fred, fremgang og demokrati med henblik på at skabe en attraktiv fremtid for alle generationer;

Forbedring af arbejds- og levevilkårene for de europæiske borgere

minder om, at Europas økonomiske opsving har været begrænset og ubalanceret, med mange regioner i EU, der stadig står over for en uacceptabelt høj arbejdsløshed, fattigdom, ulighed og en alvorlig mangel på fremtidsudsigter for de yngre generationer; der henviser til, at EU derfor må arbejde hen imod et dynamisk og inklusivt arbejdsmarked, der er rodfæstet i den europæiske sociale markedsøkonomiske model, og som forbedrer borgernes levevilkår og mulighed for fair mobilitet; er overbevist om, at alle EU-borgere skal kunne regne med et grundlæggende sæt af retfærdige arbejdsvilkår og adgang til uddannelse af høj kvalitet, social beskyttelse og væsentlige tjenester, der sikrer balance mellem arbejds- og privatliv og opfylder behovene på et moderne arbejdsmarked i EU; anerkender, at det er afgørende for en konkurrencedygtig og inklusiv økonomi, at den kan udnytte kvinders og mænds talent inden for alle aktiviteter;

opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at tage udgangspunkt i den igangværende offentlige høring og Parlamentets kommende betænkning ved i overensstemmelse med nærhedsprincippet og traktatens mål at fremsætte forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder, som skal udmøntes i konkrete initiativer, navnlig for at:

—	fremme tilgængeligheden og kvaliteten af tidlig uddannelse, børnepasning og sundhedspleje, der er afgørende for at sikre, at intet barn lades i stikken; Kommissionen bør derfor overveje yderligere tiltag for at udvikle sociale investeringer og navnlig for at begrænse børnefattigdom;

—	afhjælpe manglen på færdigheder og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og livslang læring for alle;

—	reducere sociale uligheder og fremme kvalitetsbeskæftigelse, især for unge og langtidsledige, med henblik på at fremme økonomisk vækst;

—	tackle udfordringer vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv og den kønsbestemte forskel i løn og pension;

understreger, at Kommissionen bør overvåge, fremme og støtte medlemsstaternes effektive anvendelse af midler til at fremme ungdomsbeskæftigelsen og skabe kvalitetsjob, især i områder med høj arbejdsløshed, gennem programmer for job og vækst såsom dem, der finansieres via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank;

understreger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter også bør styrke den europæiske sociale dialog med henblik på en bedre forening af arbejdsmarkedernes behov og behovet for social beskyttelse, således at sociale uligheder og udfordringerne for konkurrenceevnen kan imødegås;

Styrkelse af den økonomiske genopretning og konkurrenceevne på lang sigt med henblik på at skabe job og velstand

er overbevist om, at EU kan indtage en førerposition på verdensplan ved at udnytte det fulde potentiale i det indre marked og fremme iværksætteri, fair konkurrence og investering i innovation;

er af den opfattelse, at EU skal fremme et stærkt og diversificeret europæisk erhvervsliv; påpeger, at EU's konkurrencepolitik bidrager til, at dets sociale markedsøkonomi er velfungerende; understreger, at den europæiske industri for at forblive konkurrencedygtig, egnet til sit formål og fremsikret må blive bæredygtig og digitaliseret; deler Kommissionens filosofi om, at Europa skal være stort, når det gælder store ting, og lille, når det gælder små ting;

opfordrer til, at Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst og beskæftigelse relanceres med en egentlig ambition for fremtiden, navnlig for at forbedre vores model for social markedsøkonomi og gennemføre strukturreformer til modernisering af medlemsstaternes økonomi og skabe udbredt fælles fremgang; er overbevist om, at førsteprioriteten fortsat er at øge beskæftigelsen og produktiviteten, og at EU har behov for målrettede investeringer for at fremskynde overgangen til en innovativ, ressourceeffektiv og digital økonomi med henblik på at genindustrialisere Europa og flytte arbejdspladser tilbage;

anmoder Kommissionen om at udforme en ny, ambitiøs industristrategi, som bygger på og supplerer pakken om cirkulær økonomi; påpeger, at yderligere private og offentlige investeringer er nødvendige for en energiomstilling, miljømæssigt innovative SMV'er, forskning og uddannelse;

opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for at fremme forskning og udvikling, innovation, kulturel mangfoldighed og kreativitet som centrale drivkræfter for jobskabelse under hensyntagen til, at virksomhedernes og især SMV'ernes adgang til kapital er afgørende for at tilskynde til udvikling og produktion af nye produkter og tjenester i både traditionelle og nye vækstsektorer og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

10.

mener, at det indre marked bør yderligere integreres, særlig på det digitale område, således at der skabes et fair miljø for forbrugere og SMV'er, og uberettigede barrierer nedbrydes; er stærkt overbevist om, at et globalt, konkurrencedygtigt, innovativt, borgerorienteret indre digitalt marked er en mulig vej frem med henblik på at imødegå det 21. århundredes udfordringer;

11.

forventer, at Kommissionen mobiliserer alle sine beføjelser og kompetencer med henblik på at fremme en overgang til en bedre vækstmodel, der er i overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling, som omfatter dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner;

Reaktion på klimaændringer og sikring af energisikkerhed

12.

minder om, at bestræbelserne må intensiveres for at skabe en energiunion, der vil garantere energisikkerhed og prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi for alle borgere og virksomheder;

13.

bemærker de menneskelige og økonomiske konsekvenser af klimakatastrofer i Europa; understreger, at det er vigtigt fortsat at tackle de grundlæggende årsager til klimaændringer, samtidig med at vores industris konkurrenceevne sikres med en ambitiøs klimastrategi, herunder energieffektivitet;

14.

opfordrer til, at der fastsættes nødvendige ambitiøse mål på EU-plan for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet i overensstemmelse med Paris COP 21-aftalen;

15.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en fælles strategi for energi- og klimadiplomati, som tager fat på disse globale problemer;

16.

opfordrer Kommissionen til at pege på bestræbelser, der kan udfase subsidier til fossile brændstoffer, samtidig med at eventuelle økonomiske og sociale virkninger mildnes;

Sikring af en konsekvent reaktion på den stigende tilstrømning af flygtninge

17.

mener, at Den Europæiske Union skal udarbejde konkrete løsninger for at imødegå flygtningekrisen, navnlig ved at gøre noget ved de årsager, der ligger til grund for den, ved at styrke samarbejdet med flygtningestrømmenes transit- og oprindelseslande og ved at anvende alle til rådighed værende politikker og instrumenter til at sikre stabilisering, rehabilitering og udvikling af disse lande;

18.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at yde den nødvendige humanitære bistand og sikre anstændige levevilkår i flygtningelejrene, kombineret med mere langsigtede udviklingsprogrammer, navnlig på uddannelsesområdet;

19.

påpeger, at EU's asyl- og migrationspolitik ikke er egnet til formålet, og at der er brug for en fundamental nytænkning heraf, baseret på artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; fastholder, at en reform af det fælles europæiske asylsystem ikke må føre til, at det nuværende beskyttelsesniveau i EU's asyllovgivning sænkes;

20.

opfordrer til, at der hurtigst muligt tilrettelægges systematiske og gennemførlige programmer med henblik på direkte genbosættelse og flytning af asylansøgere;

21.

kræver, at der skabes rammevilkår i EU for en veladministreret modtagelse af asylansøgere, som garanterer deres sikkerhed og en human behandling med særligt fokus på de særlige behov hos udsatte grupper; understreger, at der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til integration på arbejdsmarkedet og social inklusion af flygtninge;

22.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at indføre en egentlig EU-politik for økonomisk og lovlig migration, som bygger på eksisterende instrumenter for studerende, forskere og højt uddannede arbejdstagere og på længere sigt om at fastsætte mere generelle regler vedrørende indrejse og ophold for de tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse i EU, med henblik på at udfylde de huller, der er konstateret på EU's arbejdsmarked;

23.

mener, at da den internationale migration er et globalt fænomen, hvis omfang, kompleksitet og konsekvenser er tiltagende, må EU og resten af det internationale samfund påtage sig deres respektive ansvar på dette område;

Håndtering af borgernes sikkerhedsmæssige betænkeligheder

24.

påpeger, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen;

25.

opfordrer indtrængende Kommissionen til efter vedtagelse af forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt at sikre, at den hurtigt kommer i gang og får tildelt den nødvendige menneskelige og logistiske kapacitet;

26.

opfordrer Kommissionen til med henblik på at imødegå truslerne fra terrorisme og voldelig ekstremisme nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terror, herunder et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen, rettidig udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder og gennem Europol og Eurojust, og foranstaltninger til imødegåelse af nye tendenser inden for finansiering af terrorisme;

27.

opfordrer Kommissionen til at benytte sig af ekspertise og tekniske og finansielle ressourcer for at sikre samordning på EU-plan og udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorpropaganda, radikale netværk og terrororganisationers rekruttering ved hjælp af offline- og online-midler, idet der sættes særligt fokus på strategier for forebyggelse, integration og reintegration;

28.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af den sikkerhedslovgivning, der allerede er vedtaget; gentager sin opfordring til en dybdegående evaluering af EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der både vurderer anvendelsen af de vedtagne foranstaltninger og deres effektivitet; forventer, at Kommissionen om nødvendigt opdaterer dagsordenen om sikkerhed i lyset af den voksende terrortrussel;

29.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge de bebudede forslag til et ordentligt retsgrundlag for det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, forslag til at forbedre og udvikle eksisterende informationssystemer, løse problemet med manglende oplysninger og gå i retning af interoperabilitet samt forslag om obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan ledsaget af nødvendige databeskyttelsesregler;

Etablering af en ambitiøs dagsorden for EU's optræden udadtil: om naboskab og om det globale system

30.

opfordrer til en ambitiøs global EU-strategi, der præsenterer EU som en geopolitisk aktør i en verden i hastig forandring, og forventer, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil på en sammenhængende måde mobiliserer alle EU's udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at opnå en bedre global styring, bred enighed om højere standarder, øget sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne i verden; understreger i den forbindelse, at følgende centrale elementer bør stå øverst på EU's udenrigspolitiske dagsorden:

—

fremme af stabilitet og velstand i EU's naboskabsområde gennem initiativer til fremme af udvikling, demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet ved at forbedre civil konfliktforebyggelse og forsoningstiltag, og aktiviteter i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder med passende inddragelse af NATO, der — for de stater, der er medlemmer — fortsat er grundlaget for deres fælles forsvar og forum for gennemførelsen af det;

—

med støtte fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at genoplive den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som ikke længere kan være det svageste led i EU's integrationsproces; de sikkerhedsmæssige forhold kræver, at europæisk forsvar bliver en fuldt funktionsdygtig politik, der giver samme sikkerhed for og tager samme hensyn til alle medlemsstaternes vitale sikkerhedsmæssige bekymringer; strukturer, mekanismer eller redskaber, der allerede findes, skal anvendes i praksis;

—	fremskridt i udvidelsesforhandlingerne ved at styrke social, politisk og økonomisk stabilitet og demokrati i kandidatlandene, uden at slække på København-kriterierne for tiltrædelse;

—

at gøre politikken for udviklingssamarbejde mere effektiv og forbedre dens koordinering og sammenhæng med andre af EU's udenrigspolitiske instrumenter; at sikre konsekvens og sammenhæng mellem udvikling og sikkerhedspolitikker, da de alle er indbyrdes forbundne, indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende;

—

at integrere 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og udviklingsvenlig politikkohærens i EU's eksterne og interne politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at aflægge rapport om sin plan for gennemførelse, overvågning, opfølgning og integrering af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtige udvikling;

—

at fremme handel som et vigtigt instrument til at fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og fremme EU's standarder vedrørende menneskerettigheder og bæredygtig udvikling; EU's instrumenter til beskyttelse af handlen skal moderniseres og anvendes på overbevisende måde, og ikke-standardiserede metoder må om nødvendigt tages i brug;

—	at finde løsninger til at modvirke hybride trusler og styrke modstandsdygtigheden hos EU og dets medlemsstater samt hos EU's partnere, navnlig i EU's nabolande;

Retfærdige skattepolitikker for tilstrækkelige ressourcer

31.

understreger, at der aldrig har været et mere presserende behov for at intensivere kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse, som repræsenterer potentielle indtægter til de nationale budgetter på op mod 1 billion EUR; mener, at disse midler kunne have været brugt på at investere i fremtiden, fremme beskæftigelsen og mindske uligheder;

32.

understreger, at Kommissionen fortsat hurtigst muligt skal sikre, at overskud beskattes i de europæiske lande, hvor den økonomiske aktivitet faktisk finder sted, og værdien skabes; mener, at EU bør arbejde hen imod et obligatorisk fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, øge indsatsen for at efterforske overtrædelser af skatterelateret statsstøtte, anvende fælles regler om anvendelse af og gennemsigtighed i forbindelse med skatteafgørelser og følge en konsekvent fælles tilgang til at lukke skattely;

33.

opfordrer Kommissionen til i sin kamp mod skatteunddragelse og skatteundgåelse at medtage en ekstern dimension, herunder hvad angår overskud, der føres ud af EU uden at være beskattet;

Styrkelse af EU's budget og finansielle instrumenter

34.

er af den opfattelse, at EU for at kunne fungere effektivt har brug for en ny finansiel og finanspolitisk strategi; mener, at Kommissionen derfor bør foreslå foranstaltninger på grundlag af de følgende principper og elementer:

—

hurtig tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer; det er uundgåeligt at reformere systemet for finansiering af Unionen ved at styrke reelt egne indtægter eller indføre nye med henblik på at gøre EU-budgettet mere bæredygtigt og mere forudsigeligt; det er samtidig vigtigt at respektere princippet om bruttoopgørelse og øge gennemsigtigheden

—	EU's budgetinstrumenter skal — med henblik på at kunne opnå de bedst mulige resultater — håndteres med særlig vægt på resultater og omkostningseffektivitet, idet der samtidig sikres overholdelse og beskyttelse af EU's finansielle interesser

—	EU bør tage skridt til at sammenlægge ressourcer for at tackle udfordringerne ved den høje ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed samt de interne og eksterne dimensioner af flygtningenødsituationen

—

den flerårige finansielle ramme (FFR) har efter kun to års gennemførelse nået sine grænser; EU-budgettet vil desuden ikke være i stand til at håndtere yderligere finansielle behov og nye politiske prioriteter eller være i stand til at forhindre en ny betalingskrise uden en omfattende midtvejsrevision af FFR; opfordrer Kommissionen til at forelægge en gennemgang af, hvordan FFR fungerer, inden udgangen af 2016 og til at træffe afgørende foranstaltninger til at revidere FFR's lofter og udvide dens fleksibilitet for at reagere på de omstændigheder, der ikke var forudset i 2013;

—

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) skal forvaltes på en måde, der giver alle medlemsstaterne mulighed for at foretage strategiske investeringer på et højt niveau i overensstemmelse med EFSI-forordningen og sikrer, at finansieringen af investeringer bidrager til overgangen til en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund; Kommissionens forslag om EFSI's næste fase bør være baseret på disse mål

—

effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 bør ledsages af forberedelser til perioden efter 2020 og respektere dens sande natur som fastsat i traktaterne, dens betydning for udviklingen af det indre marked og dens potentiale som et investeringsredskab, der er tilgængeligt for alle regioner i EU; synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde, EFSI og andre EU-finansieringsinstrumenter bør styrkes med henblik på at fremskynde intelligent, grøn og inklusiv vækst, idet der skabes en troværdig balance mellem tilskud og finansielle instrumenter, og enhver nedskæring på budgettet for samhørighedspolitikken undgås

—

Kommissionen bør fremsætte forslag til at reducere den fælles landbrugspolitiks bureaukratiske kompleksitet for landbrugerne; Kommissionen bør endvidere udforme bedre instrumenter til at håndtere ekstreme kriser på landbrugsmarkederne; mener, at rammelovgivning på EU-plan er nødvendig for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, således at det sikres, at de europæiske landbrugere og forbrugere kan nyde godt af retfærdige salgs- og købsvilkår;

Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union

35.

insisterer på overholdelse af kravene i EU-lovgivningen om demokratisk ansvarlighed for afgørelser inden for rammerne af den europæiske økonomiske styring;

36.

er af den opfattelse, at EU er nødt til at arbejde hen imod stigende økonomisk og social konvergens i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og forvaltningsrammen for det europæiske semester;

37.

mener, at Kommissionen konsekvent bør forbedre sin overvågning af gæld, underskud og makroøkonomiske ubalancer på en måde, der respekterer stabilitets- og vækstpagten og fremmer økonomisk vækst og jobskabelse, med øget opmærksomhed på euroområdets samlede finanspolitiske kurs;

38.

mener, at EU må forbedre troværdigheden, sammenhængen, det nationale ejerskab og den demokratiske legitimitet af det europæiske semester for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger med strukturreformer og investeringer, der har til formål at modernisere deres økonomier og styrke konkurrencedygtigheden, forfølge finanspolitisk ansvarlighed og tackle uligheder og ubalancer;

39.

opfordrer til tættere samordning af de økonomiske politikker for at håndtere euroområdets investeringsmangler og styrke reformindsatsen med henblik på at styrke konkurrenceevnen og understøtte efterspørgslen;

40.

mener, at bankunionen skal fuldendes med risikobegrænsende foranstaltninger, der går hånd i hånd med risikodelingen;

41.

bemærker, at der bør tages hensyn til resultaterne af de igangværende overvejelser om at udvikle en finanspolitisk kapacitet til den Økonomiske og Monetære Union;

42.

anmoder Kommissionen om at forelægge en række sammenhængende og velfunderede forslag med henblik på at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union som angivet i de fem formænds rapport;

Styrkelse af de grundlæggende rettigheder og demokratiet

43.

er bekymret over, at de aktuelle kriser ikke kun har skadet samhørigheden i de europæiske samfund, men også rystet tilliden blandt de europæiske borgere til demokratiske institutioner på EU-plan og nogle gange på nationalt plan; mener derfor, at styrkelsen af EU's demokratiske legitimitet og genoprettelsen af tilliden til dets evne til at tjene borgernes interesser skal være Europas højeste prioritet;

44.

minder om, at mange af nutidens udfordringer — fra klimaændringer til asyl- og migrationsspørgsmål, fra de finansielle markeder til selskabers forsyningskæder og fra terrornetværk til stater i opløsning og slyngelstater — er tværnationale og kræver europæiske løsninger fastlagt gennem fællesskabsmetoden, med fuld inddragelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet;

45.

minder om, at Kommissionen som traktaternes vogter skal fremme Unionens almene interesser (artikel 17 i TEU), nemlig fred, dens værdier og befolkningernes velfærd (artikel 3 i TEU); påpeger, at Parlamentet også har et særligt politisk ansvar for at hjælpe med at overvinde uenighed mellem medlemsstater, forsvare europæernes almene interesse og sikre demokratisk legitimitet af beslutninger, der træffes på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle initiativer, bl.a. fra Det Europæiske Råd, er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser;

46.

anmoder Kommissionen om at tage initiativer til at styrke EU-institutionerne og tilskynde EU-borgerne til at deltage mere i det politiske liv på EU-plan; opfordrer alle EU-institutioner til at skabe bedre kontakt med de yngre generationer og deres debatfora; mener, at stærkere foranstaltninger også er en mulighed med hensyn til at oplyse EU-borgerne om deres rettigheder, udnytte det europæiske borgerinitiativs potentiale og styrke Den Europæiske Ombudsmands rolle;

47.

understreger, at Kommissionen bør fremsætte forslag om demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, idet den tager hensyn til Parlamentets kommende betænkning; mener, at Kommissionen også bør fortsætte med at gøre fremskridt i retning af EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), idet der tages hensyn til Domstolens udtalelse i sagen, og de resterende retlige udfordringer tackles;

48.

opfordrer alle EU-institutionerne til at stræbe efter de højeste standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet og til at bekæmpe interessekonflikter;

49.

er fast besluttet på at anvende alle sine redskaber og ressourcer til at fungere som en drivkraft for en fornyet demokratisk proces hen imod en reform af Den Europæiske Union;

o o

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0294.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/138

P8_TA(2016)0318

Gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (2015/2258(INI))

(2018/C 101/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 3, 15, 21, 23 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1),

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport (2),

—	der henviser til den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget den 15. maj 2015 i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (3),

—	der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (CRC),

—	der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (5),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (6),

—	der henviser til Domstolens afgørelser i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 HK Danmark og i sagerne C-363/12 Z og C-356/12 Glatzel,

—

der henviser til fælles meddelelse af 28. april 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019): Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU's dagsorden« (JOIN(2015)0016),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 2. december 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juni 2015 om EU's svar på listen over problemområder i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport om gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2015)0127),

—	der henviser til arbejdsdokument af 5. juni 2014 fra Kommissionens tjenestegrene om rapport om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2014)0182),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri: At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer« (COM(2010)0636),

—	der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på (8),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed (9),

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014) (10),

—	der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (11),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (12),

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje (13),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (14),

—	der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (15),

—	der henviser til den tilbundsgående analyse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/8/2014/AN vedrørende Europa-Kommissionen,

—	der henviser til den kommende årsberetning for 2015 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse fra december 2015 med titlen »Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU« (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU),

—	der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget for Andragender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0203/2016),

A.	der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi, støtte fra offentligt finansierede ordninger og fuld deltagelse i samfundet;

der henviser til, at der er omkring 80 millioner personer med handicap i EU, hvoraf kvinder og piger udgør ca. 46 millioner, dvs. ca. 16 % af den kvindelige befolkning i EU, hvilket gør forekomsten af handicap blandt kvinder i Den Europæiske Union højere end blandt mænd; der henviser til, at kvinder med handicap ofte er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, idet de står over for betydelige hindringer med hensyn til at udøve deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, såsom retten til adgang til uddannelse og beskæftigelse, hvilket kan føre til social isolation og psykiske traumer; der henviser til, at kvinder også er uforholdsmæssigt hårdt ramt af handicap som plejere af familiemedlemmer med handicap;

der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.	der henviser til, at artikler 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres ligelig deltagelse i samfundslivet;

der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 EU-medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; opfordrer den medlemsstat, der endnu ikke har gjort det, til at afslutte sine reformer med henblik på en ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

der henviser til, at det er første gang, at EU er blevet overvåget af et FN-organ i opfyldelsen af sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at de i 2015 offentliggjorte afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og overholdelse af menneskerettighederne og tilvejebragte et sæt retningslinjer for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger på de områder, der hører under EU's kompetence;

der henviser til, at EU-Domstolens retspraksis understreger, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning, da konventionen er »en integrerende del af Unionens retsorden«, som har »forrang for afledte EU-retsakter« (16);

H.	der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

I.	der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

J.	der henviser til, at et handicap kan forårsages af en gradvis og undertiden usynlig forringelse af en persons sundhedstilstand, hvilket er tilfældet for personer med neurodegenerative og andre sjældne sygdomme, som kan have en negativ indvirkning på vedkommendes uafhængige tilværelse;

K.	der henviser til, at 80 % af alle personer med handicap skønnes at leve i udviklingslande; der henviser til, at EU støtter fremme af handicappedes rettigheder på internationalt plan og er verdens største donor af officiel udviklingsbistand (ODA);

L.	der henviser til, at børn med handicap sammenlignet med ikke-handicappede børn har 17 gange så stor sandsynlighed for at bo på en institution, hvor risikoen for vold, forsømmelse og misbrug er meget højere, end hvis de boede hjemme (17);

der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos (deres) familier eller i (et) familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

N.	der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser og for at fremme den fulde udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

O.	der henviser til, at ligebehandling og positive foranstaltninger og politikker til fordel for handicappede kvinder og mødre til handicappede børn er en grundlæggende rettighed og en moralsk forpligtelse;

der henviser til, at kvinder og piger med handicap er udsat for forskelsbehandling på mange områder i deres hverdag; der henviser til, at denne forskelsbehandling kan antage forskellige former — fysisk, følelsesmæssig, seksuel og økonomisk — og omfatter vold i parforhold, vold begået af plejeydende personer, seksuel vold og institutionel vold;

Q.	der henviser til, at kvinder med handicap i højere grad risikerer at blive udsat for vold i hjemmet og seksuelle overgreb, som angiveligt strækker sig over længere tid og er værre end for kvinder uden handicap (18);

R.	der henviser til, at kvinder med handicap, især migranter, er udsat for en større risiko for fattigdom og social udstødelse på grund af flere former for forskelsbehandling;

der henviser til, at et handicap både er en årsag til og kan være en følge af fattigdom, og at omkring 30 % af den hjemløse befolkning har et handicap og risikerer at blive overset (19); der henviser til, at den sociale beskyttelse, som staten yder i visse lande, spiller en væsentlig rolle med hensyn til at forebygge fattigdom blandt personer med handicap, og der henviser til, at data fra 2012 viser, at hele 68,5 % af alle personer med et handicap ville have levet i fattigdom uden deres overførselsindkomst fra staten (20);

T.	der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

der henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33; der henviser til, at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

der henviser til, at en af grundpillerne for handicappede personer er deltagelse i og adgang til arbejdsmarkedet, hvilket stadig er problematisk, idet handicappedes beskæftigelsesfrekvens er 58,5 % i sammenligning med 80,5 % for personer uden handicap, og at mange personer med handicap derfor stadig er forhindret i at leve et uafhængigt og aktivt liv;

der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden handicap ligger på 65 % sammenlignet med 44 % for kvinder med handicap; der henviser til, at handicappede kvinder oftere forskelsbehandles i forhold til handicappede mænd for så vidt angår adgang til beskæftigelse og uddannelse; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt handicappede fortsat er uacceptabelt høj; der henviser til, at handicappede kvinder og piger har vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet; der henviser til, at hindringer for mobilitet og større afhængighed af familiemedlemmer og omsorgspersoner skal overvindes for at fremme sådanne kvinders og pigers aktive deltagelse i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundets sociale og økonomiske liv;

der henviser til, at lønnet beskæftigelse er af afgørende betydning for at gøre det muligt for handicappede at få en uafhængig tilværelse og støtte deres familie og husholdning; der henviser til, at handicappede kvinder og piger ofte er ofre for underbetaling; der henviser til, at denne sårbare gruppe af mennesker er mere udsat for fattigdom og har større risiko for social udstødelse;

der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der skal gennemføre konventionen, og i alle beslutningsprocesser vedrørende spørgsmål med relation til handicappede;

Z.	der henviser til, at flere medlemsstaters økonomiske stramninger har ført til nedskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og tjenester i lokalområdet og har haft en uforholdsmæssigt negativ indvirkning på levestandarden hos handicappede, navnlig handicappede børn og deres familier;

AA.	der henviser til, at Kommissionen har trukket sit direktivforslag om barselsorlov tilbage;

AB.	der henviser til, at direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ikke udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap;

AC.

der henviser til, at der som følge af demografiske og samfundsmæssige ændringer er en øget efterspørgsel efter husarbejdere og omsorgspersoner, og navnlig efter husarbejdere og omsorgspersoner inden for familien; der henviser til, at pleje af handicappede og plejekrævende personer oftest udføres af kvinder inden for familien, hvilket i mange tilfælde fører til udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

AD.

der henviser til, at FN’s komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport anbefaler, at EU integrerer handicapperspektivet i sine kønsrelaterede politikker og programmer samt kønsperspektivet i sine handicapstrategier, og at EU udvikler positive foranstaltninger, etablerer en overvågningsmekanisme og finansierer dataindsamling og forskning vedrørende handicappede kvinder og piger; der henviser til, at komitéen endvidere anbefaler, at Den Europæiske Union yder effektiv beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, at politikken for balance mellem arbejds- og familieliv imødekommer handicappede børns og voksnes behov, herunder deres plejeres, og at der træffes foranstaltninger med henblik på at mindske den høje arbejdsløshed blandt handicappede, hvoraf flertallet er kvinder;

AE.

der henviser til at Kommissionen i sin reaktion på Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa (21) — verdens førende rejsemål, der blev vedtaget af Kommissionen den 13. december 2011, erkender behovet for at sikre en ubrudt kæde af tilgængelige tjenester for alle (transport, indkvartering, forplejning og seværdigheder) og med henblik herpå er begyndt at indføre tiltag for at øge bevidstheden om og forbedre kompetencerne i turismesektoren og i sidste ende øge kvaliteten af turismefaciliteter for personer med særlige behov eller personer med handicap;

AF.

der henviser til, at behovene hos personer med handicap, funktionsnedsættelse eller nedsat mobilitet vedrørende transport, mobilitet og turisme giver erhvervslivet muligheder for at innovere og skabe nye transport- og mobilitetstjenester og kan gavne både erhvervslivet og mennesker med alle typer handicap (herunder, men ikke begrænset til, personer med nedsat mobilitet, blinde, døve og hørehæmmede, personer med autisme og personer, der har intellektuelle eller psykosociale handicap) samt alle andre brugere af disse tjenester i overensstemmelse med ånden i princippet om »udformning for alle brugere«;

Generelle principper og forpligtelser

minder om, at fuld inklusion af personer med handicap ikke blot er en ret og et berettiget gode for de pågældende, men et aktiv for samfundet som helhed, fordi det kan nyde godt af disse personers individuelle egenskaber og kvalifikationer;

understreger, at alle personer med handicap har ret til at leve i et samfund, hvor de har samme muligheder som andre, således at de er sikret fuld integration og deltagelse i samfundet;

understreger, at integration af handicappede i samfundet uanset et lands socioøkonomiske, politiske eller kulturelle status ikke blot er et udviklingsspørgsmål, men også et menneskerettighedsspørgsmål;

henleder opmærksomheden på, at handicap bliver mere og mere udbredt i takt med, at befolkningen ældes;

mener, at EU bør gå forrest for så vidt angår respekt for og fremme af menneskerettigheder; glæder sig over, at EU's opfyldelse af dets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet for første gang er blevet kontrolleret af et FN-traktatorgan; mener, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap med dens afsluttende bemærkninger om EU's gennemførelse af konventionen, som blev offentliggjort i 2015, sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og respekt for menneskerettighederne og udstikker en retning for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger inden for hele EU's kompetenceområde;

støtter konklusionerne og anbefalingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og understreger, at det er nødvendigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne tager hensyn til handicappede kvinder og piger i deres ligestillingspolitikker, -programmer og -strategier samt til kønsperspektivet i deres handicapstrategier; opfordrer desuden til, at der etableres mekanismer for en regelmæssig gennemgang af de fremskridt, der gøres;

opfordrer Parlamentet, Rådet og Kommissionen til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og til at sikre, at konventionen overholdes i al fremtidig lovgivning;

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og den valgfrie protokol til den;

beklager, at EU ikke har foretaget en tilstrækkelig, formel høring af handicaporganisationer i sine forberedelser til revisionen af FN's komité for rettigheder for personer med handicap i 2015 og i forbindelse med udarbejdelsen af sin statusrapport; opfordrer til, at handicaporganisationer bidrager aktivt til møder i komitéen for rettigheder for personer med handicap som en uafhængig part, herunder gennem deltagelse i officielle EU-delegationer til fremtidige evalueringer;

10.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremsætte et forslag til en ægte struktureret dialog mellem EU og handicaporganisationerne, hvortil der afsættes tilstrækkelig finansiering til at sikre fuld deltagelse på lige vilkår for handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem;

11.

fremhæver vigtigheden af systematisk og tæt konsultation mellem organisationer, der repræsenterer personer med handicap, politiske beslutningstagere, repræsentanter for erhvervslivet og andre relevante interessenter i forbindelse med alle nye initiativer, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og tiltag vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport og unge;

12.

opfordrer til en styrkelse af de eksisterende ligestillingsorganer, sålledes at de bidrager til at integrere, fremme og overvåge konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder EU og medlemsstaterne om kravet om at indgå i en meningsfuld dialog med civilsamfundet, navnlig med organisationer for personer med handicap;

13.

opfordrer indtrængende EU til at ratificere den valgfri protokol til konventionen;

14.

opfordrer indtrængende til, at der foretages en omfattende og tværgående gennemgang af den eksisterende og kommende EU-lovgivning og EU's finansieringsprogrammer, herunder kommende programmeringsperioder, med henblik på fuldt ud at overholde konventionen ved på en konstruktiv måde at inddrage handicaporganisationer og medlemmer af EU's ramme for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt »EU-rammen«), herunder ved at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier;

15.

opfordrer til at medtage rettighederne for personer med handicap i EU's overordnede socioøkonomiske dagsorden, navnlig i Europa 2020-strategien og i det europæiske semester; anbefaler, at der vedtages en pagt om handicap for at sikre, at rettighederne for personer med handicap integreres i alle EU-initiativer;

16.

opfordrer Kommissionen til, at den i sin evaluering af den sociale situation i medlemsstaterne (landerapporter og landespecifikke henstillinger) også i forbindelse med det europæiske semester fokuserer på overvågning af situationen for personer med handicap som en del af EU's fælles forpligtelse til at skabe et Europa uden barrierer;

17.

mener, at EU-institutionerne, navnlig Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør arbejde for at sikre, at eksisterende og fremtidig lovgivning er '»menneskerettighedssikret« og fuldt ud overholder konventionen om rettigheder for personer med handicap;

18.

anmoder Kommissionen om at fremlægge en fortegnelse over lovgivning med henblik på at foreslå en regelmæssig opdatering af erklæringen om kompetence i lyset af de afsluttende bemærkninger med formel inddragelse af handicaporganisationer og Europa-Parlamentet;

19.

opfordrer Kommissionen til i den henseende at overveje, om der er behov for at etablere EU-rammer, der garanterer handicappede effektiv gennemførelse af deres rettigheder og fremmer personlig autonomi, tilgængelighed, adgang til beskæftigelse, social integration og en uafhængig tilværelse, og som sikrer udryddelse af alle former for forskelsbehandling;

20.

deler den bekymring, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap giver udtryk for med hensyn til EU's mangel på en klar strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

21.

opfordrer institutionerne til at handle eksemplarisk på integrationspolitikområdet;

22.

opfordrer Kommissionen til at bruge gennemgangen af den europæiske handicapstrategi til at udvikle en omfattende EU-strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, herunder forpligtelser på området for eksterne aktioner, med en klar tidsramme samt specifikke benchmarks og indikatorer for gennemførelsen;

23.

beklager den forskelsbehandling og udelukkelse, som personer med handicap fortsat udsættes for i dag; opfordrer Kommissionen til bl.a. gennem harmonisering og gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer og gennem en kulturel og politisk indsats at forstærke synergierne mellem EU's handicapstrategi 2010-2020 og bestemmelserne i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og FN's konvention om barnets rettigheder for at sikre, at disse personer reelt kan nyde og udøve anerkendte rettigheder;

24.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe klarhed med hensyn til den brede definition af handicap på EU-plan;

25.

opfordrer Kommissionen til at revidere håndbogen om varetagelse af sociale hensyn i forbindelse med offentlige indkøb for at fremhæve de sociale forpligtelser, men også for at påpege mulighederne og fordelene ved at investere i støttetjenester af høj kvalitet for handicappede;

26.

opfordrer Kommissionen til at revidere retningslinjerne for konsekvensanalyse, så de omfatter flere punkter, der sikrer bedre vurdering af overholdelsen af konventionen;

Specifikke rettigheder

27.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til med henblik på at forhindre viktimisering at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af flere grunde, via association og tværgående former for diskrimination på grund af handicap, især hvad angår kvinder og børn med handicap, ældre personer og andre, som har komplekse behov for støtte, herunder personer med intellektuelle og psykosociale handicap, samt personer, hvis handicap ændres med tiden;

28.

beklager, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette hurtigst muligt;

29.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at integrere princippet om handicappede kvinders og børns rettigheder, bl.a. i den næste dagsorden for børns rettigheder, og til at sikre, at drenge og piger med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, høres i alle spørgsmål, der berører dem, idet der ydes passende støtte, som afspejler deres handicap og alder;

30.

understreger, at såfremt handicappede børns rettigheder skal beskyttes, bør handicappede børns familier kunne få passende støtte gennem en styrkelse og videreudvikling af de lovgivningsmæssige instrumenter, som EU råder over, såsom den ordning, der giver forældre med handicappede børn mulighed for udvidet forældreorlov;

31.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle handicappede har mulighed for at udøve deres ret som EU-borger til fri bevægelighed ved i nuværende og fremtidig lovgivning at sikre lige muligheder, grundlæggende rettigheder, lige adgang til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og de samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til adgang til socialsikring som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de er dækket, i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til, for så vidt angår lige adgang til beskæftigelse, fuldt ud at overholde bestemmelserne i EU's omarbejdede direktiv om ligebehandling (2006/54/EF);

32.

fremhæver behovet for at støtte handicappede indvandrerkvinder og -piger med henblik på at udvikle kvalifikationer, som vil give dem mulighed for at opnå passende beskæftigelse;

33.

understreger, at for at opnå en selvstændig og uafhængig tilværelse for handicappede, især for kvinder, er (personlig eller offentlig) bistand et middel, som kan støtte dem og deres familier og give dem mulighed for at få adgang til en arbejdsplads, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og støtte dem i forbindelse med graviditet og barsel;

34.

gentager, at der er et presserende behov for at tage fat om spørgsmålet om vold mod handicappede kvinder og piger både i private og i institutionelle miljøer, og opfordrer medlemsstaterne til at oprette støttetjenester, der er tilgængelige for kvinder og piger med alle former for handicap; anbefaler, at EU tilslutter sig Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) som endnu et skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger;

35.

minder om betydningen af den grundlæggende ret til deltagelse for handicappede i de politiske processer og beslutningsprocesser vedrørende handicap på alle niveauer, som det understreges i konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at handicappede kvinder og piger, herunder fra marginaliserede og sårbare grupper, der er udsat for flere former for forskelsbehandling, skal have mulighed for og sættes i stand til at deltage i beslutningsprocesser med henblik på at sikre, at deres interesser og rettigheder er udtrykt, støttet og beskyttet for reelt at sikre kønsaspektet på græsrodsplan; opfordrer medlemsstaterne til at stille passende tilpassede tjenester og faciliteter til rådighed, som kan styrke deres aktive inddragelse og deltagelse, og til at investere i hjælpemiddelteknologi og fleksible teknologier samt e-integration;

36.

opfordrer EU-institutionerne til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre handicappede kvinders liv i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende revisionen af EU's gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

37.

er bekymret over, at opdragelse af børn med handicap først og fremmest er en opgave, der tilfalder kvinder;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at øge bevidstheden om konventionen om rettigheder for personer med handicap og til at bekæmpe fordomme og fremme en bedre forståelse for personer med handicap, så beslutninger træffes på grundlag af deres reelle behov;

39.

støtter initiativer med henblik på at gøre samfundet bevidst om de vanskeligheder, som personer med handicap oplever, og gøre personer med handicap mere bevidste om deres potentiale og dét, de kan bidrage med, bl.a. gennem særlige uddannelsesprogrammer i skolerne; fremhæver, at betydningen af konventionen om rettigheder for personer med handicap i bund og grund ligger i, at den medfører et kulturelt holdningsskift ved at anerkende, at hindringer i samfundsmæssige og økonomiske miljøer er det, der påfører folk handicap, snarere end selve personens handicap;

40.

opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udarbejde oplysningsstrategier om rettigheder for personer med handicap, at fremme kendskabet til ligestilling af personer med handicap hos transport- og turismepersonale og tilskynde til samarbejde og udveksling af god praksis mellem europæiske organisationer, der beskæftiger sig med handicapspørgsmål, og offentlige og private organer med ansvar for transport; opfordrer indtrængende til, at undervisningsmaterialer også stilles til rådighed i tilgængelige formater;

41.

understreger, at luftfartsselskabers personale bør pålægges en grundig efteruddannelse, således at luftfartsselskaberne kan yde hensigtsmæssig service til personer med handicap; understreger, at der skal lægges særlig vægt på at sikre, at medarbejderne kan håndtere kørestole uden at beskadige dem;

42.

glæder sig over forslaget om en europæisk lov om tilgængelighed (22) og går ind for en hurtig vedtagelse, med henblik på at sikre tilgængelighed af varer og tjenesteydelser, herunder bygninger, hvor disse tjenesteydelser leveres, samt effektive og tilgængelige nationale håndhævelses- og klagemekanismer; minder om, at der er brug for en sammenhængende tilgang til tilgængelighed, og at retten til tilgængelighed som anført i artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder skal sikres for personer med alle slags handicap;

43.

understreger behovet for at vedtage den europæiske lov om tilgængelighed, som er et redskab til at tackle alle forhold om adgangsmuligheder for bevægelseshæmmede på områderne transport, mobilitet og turisme, og sikre, at fly-, bus-, jernbane- og søtransport er fuldt ud tilgængelige for personer med handicap og kan bruges af dem, især for så vidt angår skift og trinfri adgang på alle offentlige metrostationer og jernbanestationer, websteder, mobile tjenester, intelligente billetsystemer, tidstro oplysninger, selvbetjeningsterminaler, billetudstedelsesmaskiner og check-in-maskiner;

44.

glæder sig over, at små og mellemstore virksomheder vil få gavn af at efterleve EU's standardkrav i stedet for at skulle tilpasse sig forskellige nationale regler; beklager imidlertid, at turismeprodukter og turismetjenester af grænseoverskridende karakter ikke er omfattet af forslaget til en EU-lov om tilgængelighed; understreger den kendsgerning, at ingen yderligere foranstaltninger er blevet truffet på EU-plan om turismefaciliteter og -tjenester med henblik på gradvist at harmonisere en indkvarteringsklassifikation, der omfatter kriterier om tilgængelighed;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning og udvikling, især med henblik på at gøre nye og innovative teknologier tilgængelige for personer med handicap;

46.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kendsgerning, at tilgængelighed er lige så vigtig i det fysiske miljø som på IKT-området, når fremtidig lovgivning udarbejdes inden for relevante områder som f.eks. den digitale dagsorden;

47.

opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med anvendelse af princippet om tilgængelighed at sikre, at der anvendes »universelt design« til eksisterende og nye byggeprojekter, arbejdspladser og navnlig offentlige bygninger; f.eks. skolebygninger, der finansieres med offentlige midler;

48.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at levere et utvetydigt og effektivt direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder med et bredt anvendelsesområde og en effektiv håndhævelsesmekanisme i tråd med den foreslåede europæiske lov om tilgængelighed og konventionen om handicappedes rettigheder, således at det sikres, at de 80 millioner personer med handicap og de 150 millioner ældre i EU får lige adgang til websteder og offentlige onlinetjenester;

49.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at sikre, at det EU-dækkende alarmnummer 112 er fuldt ud tilgængeligt og pålideligt ved at anvende den nyeste teknologi på nationalt plan og til roaming, især for døve og hørehæmmede, således at unødvendige dødsfald og tilskadekomst undgås; fremhæver behovet for at gennemføre foranstaltninger på nationalt plan, bl.a. for at sikre kompatibilitet mellem de forskellige medlemsstater, herunder lettilgængelige nationale beredskabscentre;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at elektroniske og mobile sundhedstjenester, applikationer og instrumenter, herunder alarmnummeret 112, som skal være let at anvende overalt i Europa, og det avancerede system til lokalisering af mobiltelefoner (AML), er fuldt tilgængelige for handicappede patienter og deres plejere, og at den udnytter potentialet i telemedicin yderligere for at forbedre adgang og pleje i denne sammenhæng;

51.

fremhæver behovet for at øge støtten til handicappede, navnlig børn, og skærpe de særlige bestemmelser om dem i humanitære sammenhænge, og opfordrer Kommissionen til at kortlægge investeringerne og finansieringen til støtte for handicappede i nødsituationer, bl.a. i form af data, der er opdelt efter køn og alder;

52.

understreger, at vedvarende konflikter og naturkatastrofer også er faktorer, der bidrager til det stigende antal personer med handicap;

53.

støtter eksperthenstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap om, at EU skal være mere tilgængeligt og inklusivt for at opnå en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risiko- og nødsituationer, herunder gennem implementeringen af Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030; opfordrer indtrængende til at integrere menneskerettighederne for personer med handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker, idet disse personer udsættes for dobbelt forskelsbehandling; understreger, at disse foranstaltninger bør give et passende svar på de særlige behov hos personer med handicap og tage hensyn til kravet om behovsbaserede og rimelige boligforanstaltninger; tilskynder til yderligere integration af behovene hos personer med handicap i den humanitære indsats, der ydes af medlemsstaterne og EU;

54.

opfordrer EU til at gå i spidsen for fremme af handicappedes rettigheder i gennemførelsen af Sendai-rammen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling over for sine partnerlande, de regionale organisationer og på globalt plan;

55.

opfordrer Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesplan i overensstemmelse med Rådets konklusioner om handicapvenlig katastrofehåndtering fra februar 2015 og Sendai-rammen;

56.

gentager betydningen af Rådets konklusioner om integration af handicapvenlig katastrofehåndtering på tværs af EU's civilbeskyttelsesordning og i medlemsstaterne; opfordrer til at øge bevidstheden blandt og at give oplysninger til personer med handicap og til rednings- og civilbeskyttelsestjenester om initiativer til nedbringelse af katastroferisici, og til, at der ydes psykologisk støtte til personer med handicap i genopretningsfasen efter en katastrofe;

57.

understreger vigtigheden af at yde særlig støtte til personer med handicap efter katastrofer;

58.

erkender, at sårbare medlemmer af samfundet er yderligere marginaliseret, hvis de har et handicap, og understreger følgelig, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør styrke deres indsats for fuldt ud at tage højde for udøvelse af rettigheder og tjenesteydelser for alle personer med handicap, herunder statsløse personer, hjemløse, flygtninge og asylansøgere og personer, der tilhører mindretal; understreger, at det er nødvendigt at integrere handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker;

59.

anmoder Kommissionen og Rådet om i overensstemmelse med artikel 11 i konventionen om handicappedes rettigheder at sørge for særlig omsorg for personer med handicap, når de fremsætter forslag til løsning af flygtningeproblemet, finansiering eller andre støtteforanstaltninger;

60.

understreger, at EU bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle personer med handicap, som er berøvet deres rets- og handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er forankret i EU's traktater og lovgivning, herunder adgang til domstolsprøvelse, til varer og tjenesteydelser og til banktjenester, beskæftigelse og sundhedspleje samt til stemmeret og forbrugerrettigheder;

61.

anerkender, at konventionen om rettigheder for personer med handicap har vist sig at være et positivt og vigtigt instrument, der fremmer reformer af lovgivningen og pålægger medlemsstaterne på ny at undersøge, hvordan personer med handicap bliver opfattet; beklager imidlertid de vanskelige udfordringer, som personer med handicap fortsat møder inden for strategiske områder såsom strafferet og politisk deltagelse; mener, at fuld og ubegrænset adgang til det politiske system for alle handicappede bør være en prioritet; erkender, at denne adgang skal være mere end blot fysisk adgang til at afgive en stemme og bør omfatte en lang række initiativer for at åbne den demokratiske proces for alle borgere: mener, at dette bør omfatte valgmateriale på tegnsprog, i blindskrift og i et letlæseligt format samt fuldstændig ydelse af den nødvendige bistand til personer med handicap ved afstemningen, fremme af brevafstemning og stemmeafgivning ved fuldmagt, når det er muligt, fjernelse af barrierer for de handicappede, der ønsker at opstille til valg, samt foranstaltninger til at ændre de eksisterende regler om retsevne og deres indvirkning på den enkeltes evne til at deltage fuldt ud i den demokratiske proces; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og i direktiverne 2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager og 2012/13/EU om ret til information under straffesager og navnlig direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen gennemføres korrekt og i fuldt omfang, navnlig for personer med handicap;

62.

beklager dybt, at mange medlemsstater fortsat ad rettens vej nægter eller begrænser rets- og handleevnen for personer med psykiske problemer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at tage fat på spørgsmålet om rets- og handleevne på en positiv måde og bevæge sig i retning af større inklusion i stedet for automatisk udelukkelse;

63.

er bekymret over de vanskeligheder, som personer med handicap stadig støder på med hensyn til adgang til domstolsprøvelse; minder om, at retten til domstolsprøvelse er en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i retsstatsprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre fuld adgang til retlige procedurer for personer med handicap og tilpasse procedurerne til dem; mener, at Kommissionen bør overveje at medtage særlige uddannelsesprogrammer om konventionen om rettigheder for personer med handicap i programmet for retlige anliggender for perioden 2014-2020; foreslår, at EU's retsinstanser bør anvende deres interne regler og instrukser på en måde, der letter domstolsprøvelse for personer med handicap, og at de generelle henstillinger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap også bør tages i betragtning i retsplejen;

64.

anerkender de mange forskellige måder, hvorpå Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne kan bidrage til at gennemføre og støtte de internationale forpligtelser for parterne i konventionen om rettigheder for personer med handicap; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen har undladt at følge op på Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retlig beskyttelse af voksne (23);

65.

understreger, at handicappede børn er mere sårbare over for vold, intimidering og seksuel mishandling i skolen, i hjemmet og i institutioner; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at handle mere håndfast og bekæmpe vold mod handicappede børn ved hjælp af specifikke foranstaltninger og tilgængelige støttetjenester;

66.

opfordrer Kommissionen til at vedtage effektive foranstaltninger, som er rettet mod familier, lokalsamfund, fagfolk og institutioner, med henblik på at forhindre vold mod børn med handicap; bemærker, at skoler spiller en central rolle med hensyn til at fremme social inklusion, og fremhæver behovet for en passende mekanisme, der muliggør inklusion i almindelige skoler og sikrer, at undervisere og lærere er ordentligt forberedt og uddannet til at genkende og reagere på vold mod børn med handicap;

67.

opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at ufrivillig behandling og indespærring er forbudt ved lov i overensstemmelse med de seneste internationale standarder;

68.

opfordrer indtrængende til, at princippet om fri bevægelighed for personer med handicap i EU sikres ved at fjerne alle de resterende hindringer for udøvelsen af denne frihed;

69.

understreger, at EU-borgernes frie bevægelighed bør garanteres for personer med handicap, og at deres situation og deres sociale rettigheder (artikel 18 i konventionen) derfor må anerkendes af medlemsstaterne;

70.

beklager, at Rådet ikke accepterede medtagelsen af dokumenter vedrørende handicap inden for rammerne af forordningen om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i EU;

71.

glæder sig over pilotprojektet om EU-handicapkortet; beklager medlemsstaternes begrænsede deltagelse i projektet vedrørende det europæiske handicapkort, som gennem praktiske foranstaltninger fremmer mobilitet for borgere med handicap og gensidig anerkendelse af deres rettigheder i medlemsstaterne;

72.

understreger, at såfremt rettighederne for personer med handicap skal beskyttes fuldt ud, er det afgørende, at personer med handicap garanteres retten til at vælge, hvordan de ønsker at leve, og hvordan de ønsker at maksimere deres potentiale, f.eks. ved at gøre større brug af ordninger med plejere;

73.

beklager helhjertet de katastrofale forhold, som handicappede i nogle medlemsstater bliver placeret under, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 3 heri, der forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling;

74.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til være mere opmærksom på handicappedes behov og til konsekvent at tage hensyn til sådanne behov i forbindelse med gennemgangen af EU's forordninger såsom forordningerne om passagerrettigheder i forbindelse med forskellige transportformer (forordning (EF) nr. 1107/2006 og (EF) nr. 261/2004 om luftfart, forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanetransport, forordning (EU) nr. 1177/2010 om vandvejstransport og forordning (EU) nr. 181/2011 om bustransport) og i udarbejdelse af lovgivning om f.eks. passagerrettigheder under multimodale rejser; understreger, at EU i 2010 forpligtede sig til et Europa uden barrierer i den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

75.

opfordrer EU til at styrke overvågningen af gennemførelsen af lovgivningen om passagerrettigheder og at harmonisere de nationale retshåndhævende myndigheders arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til gennemførelsen af EU-lovgivning, der tager sigte på at forbedre adgangen til transport på lokalt, regionalt og statsligt plan til transport og turisme (herunder busser og taxaer, offentlig transport i byerne, og jernbane-, luft- og søtransport, jernbanestationer, lufthavne og havne), og at fjerne hindringerne for et Europa uden barrierer, f.eks. ved at styrke kompetencerne hos de relevante håndhævelsesorganer i henhold til lovgivningen om passagerers rettigheder med henblik på at sikre reelle og lige rettigheder for alle personer med handicap i hele EU, herunder vedrørende tilgængelighed og standardisering, harmonisering, tekniske krav og incitamenter til erhvervslivet;

76.

opfordrer Kommissionen til at præcisere det ansvar, der påhviler hver enkelt af de aktører, der tager sig af bevægelseshæmmede, navnlig hvad angår skift mellem forskellige transportformer, og til at give Parlamentet oplysninger om handicaporganisationers inddragelse i gennemførelsen af forordninger om passagerrettigheder og deres rolle heri;

77.

understreger, at barrierefri adgang til transporttjenester, køretøjer, infrastruktur og intermodale knudepunkter især i landdistrikter er nøglen til at sikre transportsystemer uden indbygget forskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at personer med handicap skal have adgang til produkter og tjenester, og at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre transport- og turismetjenesterne og køretøjer og infrastruktur tilgængelige; påpeger, at Connecting Europe-faciliteten giver mulighed for at finansiere foranstaltninger i byområder og foranstaltninger til at forbedre tilgængeligheden for personer med en eller anden form for handicap med op til 10 % af tilpasningsomkostningerne;

78.

opfordrer Kommissionen til i sin årlige rapport om gennemførelsen af TEN-T-midlerne at offentliggøre de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltninger og størrelsen af den ydede støtte til tilpasning af infrastruktur til personer med handicap under Connecting Europe-faciliteten og andre former for EU-finansiering; opfordrer ligeledes Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at skabe et større engagement for projekter, hvor formålet er at tilpasse infrastruktur til personer med handicap, herunder bl.a. informationsaktiviteter og oplysningsmøder for potentielle udviklere;

79.

fremhæver i denne forbindelse betydningen af at finansiere foranstaltninger i byområder, hvor befolkningen er nødt til oftere at skifte mellem forskellige transportformer, og hvor personer med en eller anden form for mobilitetsfunktionsforstyrrelse støder på de fleste vanskeligheder;

80.

understreger den kendsgerning, at systematisk tilgængelige formater bør stå øverst på dagsordenen for politikerne for det digitaliserede mobilitetsmarked, og at der bør være fokus på brugervenligheden for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, dvs. handicapvenlige formater og teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre handicapvenlige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog eller piktogrammer, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til rejseoplysninger, reservations- og billetsystemer, samtidig med at der bør gøres brug af mere end én sensorisk kanal; opfordrer Kommissionen til vedrørende transport og tjenester at etablere passende overvågnings- og kontrolmekanismer for at sikre, at tilgængelighed og hjælpemidler for personer med handicap også bliver tilbudt i de offentlige transporttjenester i alle medlemsstater;

81.

understreger, at personer med handicap bør kunne få adgang til oplysninger om multimodale og grænseoverskridende tjenester, som yder transport fra dør til dør, på en sådan måde, at de kan vælge mellem den mest bæredygtige, billigste eller hurtigste tjeneste samt bestille og betale for disse tjenester online;

82.

opfordrer til, at rejseinformation i realtid stilles til rådighed, således at personer med handicap, inden de starter på en rejse, kan få oplysninger om afbrydelser og alternative rejsemuligheder;

83.

understreger, at personer med handicap må have adgang til information og kommunikation i tilgængelige formater og teknologier, der passer til forskellige slags handicap, heriblandt tegnsprog, Braille, forstørrende og alternativ kommunikation og andre tilgængelige hjælpemidler, metoder og kommunikationsformater efter eget valg, herunder læseletformater og undertekster; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger til at håndhæve gennemførelsen af EU-lovgivningen om adgang til information og kommunikation; anmoder indtrængende Rådet om hurtigst muligt at vedtage afgørelsen om indgåelse af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gennemføre konsekvente og effektive foranstaltninger på linje med bestemmelserne i denne traktat;

84.

minder om, at uafhængighed, integration og adgang til et inklusivt uddannelsessystem, kulturtilbud, samfunds- og kulturaktiviteter, fritidsaktiviteter og sport er rettigheder, som er garanteret i henhold til artikel 19, 24 og 30 i konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder om, at disse rettigheder er beskyttet i henhold til EU’s lovgivning, særligt artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og princippet om fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet (artikel 3 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap); anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at forstærke foranstaltninger, der har til formål at sikre, at personer med handicap har effektiv og lige adgang ikke blot til centrale områder som eksempelvis inklusiv kvalitetsuddannelse, kultur og sport, men også til fritidsaktiviteter såsom teater-, sprog- og kunstaktiviteter; anmoder Kommissionen om at indarbejde særlige handicapindikatorer i Europa 2020-strategien for så vidt angår uddannelsesmål;

85.

minder om udkastet fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap til en generel kommentar til artikel 24 (retten til inklusiv uddannelse), som specificerer dens normative indhold, staters forpligtelser, dens forhold til andre bestemmelser i konventionen og dens gennemførelse på nationalt plan;

86.

minder om, at programmer, der er rettet mod unge, bør tage særligt hensyn til unge med handicap;

87.

bemærker, at der i ungdomsstrategier efter 2018 bør tages højde for behovene hos unge med handicap;

88.

minder om, at personer med handicap ofte er udelukket fra eller ikke har effektiv adgang til uddannelse og uddannelsesydelser, hvor der er behov for skræddersyede uddannelsesprocesser, der tager hensyn til graden af deres af handicap med henblik på at hjælper dem med at udfolde deres fulde sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige potentiale; understreger, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at sikre, at alle elever med handicap nyder godt af de rimelige tilpasninger, som er nødvendige, for at de kan udnytte deres ret til inklusiv uddannelse af god kvalitet; opfordrer medlemsstaterne og de ansvarlige delegerede regionale og lokale myndigheder til at styrke uddannelsesprogrammer og løbende efteruddannelsesmuligheder for alle relevante aktører, der er involveret i ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer, samt disse personers adgang til IKT-infrastrukturer med henblik på at støtte deres arbejde med elever med handicap og bekæmpe fordomme mod personer med handicap, navnlig personer med psykosociale og intellektueller lidelser;

89.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og give dem adgang til fornuftig indkvartering og den støtte, de har behov for, for at gøre det lettere for eleverne at udfolde deres fulde potentiale; fremhæver den kendsgerning, at det kun er muligt at opnå lige muligheder, hvis retten til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse garanteres på alle uddannelsesniveauer og inden for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder livslang læring, og anerkendelsen af handicappedes kvalifikationer derfor garanteres, navnlig kvalifikationer, der er erhvervet via støttende læringsmiljøer, hvor personer med handicap specifikt kan lære kompetencer og færdigheder, der sætter dem i stand til at overvinde deres handicap; påpeger de tekniske og finansielle mangler ved programmerne for specialuddannelse, især i de medlemsstater, der er ramt af krisen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan forholdene kan forbedres;

90.

noterer sig det fremskridt, som er gjort med hensyn til regulering af programmer for udveksling af studerende, navnlig Erasmus+, ved at indføre supplerende økonomisk støtte til gavn for mobiliteten af studerende og personale med handicap, og insisterer på, at det er nødvendigt at fortsætte med at træffe særlige foranstaltninger gennem alle aspekter af programmet; anerkender, at studerende med handicap i praksis fortsat møder talrige forhindringer (holdningsmæssige, kommunikationsmæssige, arkitektoniske, informationsmæssige osv.); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge deres engagement i at fremme deltagelse i EU-udvekslingsprogrammer for personer med handicap, og til at forbedre synligheden og gennemsigtigheden af mulighederne for mobilitet; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis vedrørende adgang til udvekslingsprogrammer for studerende og lærere med handicap;

91.

opfordrer til, at uddannelsessystemerne afholder sig fra at skabe miljøer, hvor eleverne niveaudeles, da dette har en negativ indvirkning på elever med handicap, særligt dem med indlæringsvanskeligheder;

92.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføje et særligt afsnit om handicap i sin evaluering af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af det direktiv, bl.a. med udgangspunkt i de handicappedes behov og deres ret til på lige fod med andre at kende og effektivt udnytte bestemmelserne og instrumenterne i direktivet, som selv den brede befolkning kun har ringe kendskab til;

93.

understreger den stærke sammenhæng mellem handicap — som berører mere end 15 % af EU's befolkning — og sundhedsproblemer, hvor problemer og vedvarende hindringer i forhold til adgang medfører, at sundhedsydelserne til personer med handicap er utilstrækkelige eller ikke bliver opfyldt, f.eks. når handicappet skyldes en bivirkning; bemærker, at den manglende adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet har en negativ indvirkning på handicappedes mulighed for at leve selvstændigt, integreret og på lige fod med andre;

94.

bemærker med bekymring, at personer med handicap væsentligt hyppigere beretter om utilstrækkelig pleje eller afvisning af adgang til pleje og om tilfælde af tvangsbehandling eller mishandling, hvilket understreger, at sundhedspersoners uddannelse i de sundhedsplejebehov, som personer med handicap har, er mangelfuld; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsen af det personale, der behandler og bistår personer med handicap;

95.

understreger, at der bør opnås informeret samtykke fra personer med handicap til alle medicinske indgreb, som kræver det, og at alle de nødvendige foranstaltninger må være på plads for at sikre, at disse personer har adgang til og forstår den relevante information; understreger, at deres samtykke skal gives personligt, på forhånd og på et velinformeret grundlag med støtte fra alle de nødvendige mekanismer til at sikre, at disse principper overholdes, og at der skal træffes lignende, passende foranstaltninger for så vidt angår personer med psykosociale handicap;

96.

opfordrer Kommissionen til at integrere handicaporienterede tilgange i sine sundhedsinstrumenter og -politikker med henblik på at bidrage til bedre sundhedsresultater for personer med handicap i medlemsstaterne gennem bedre fysisk, miljømæssig og sensorisk tilgængelighed, kvalitet og prisoverkommelighed og til — samtidig med at instrumenterne og politikkerne udvikles i denne retning — at gennemføre grundige høringer af personer med handicap;

97.

gentager, at de reproduktive rettigheder er blandt de grundlæggende frihedsrettigheder, der garanteres i Wienererklæringen og -handlingsprogrammet og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, bl.a. retten til lighed og ikke-forskelsbehandling, retten til at indgå ægteskab og stifte familie, retten til omfattende reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning og sundhedstjenester, uddannelse og information til mødre, retten til at give et informeret samtykke til alle medicinske procedurer, herunder sterilisering og abort, og retten til ikke at blive udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

98.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at sikre, at alle sundhedsbehandlinger og -ydelser til kvinder med handicap, herunder alle behandlinger og ydelser vedrørende reproduktiv sundhed og mental sundhed, er tilgængelige og baseret på et frit og informeret samtykke fra den berørte person;

99.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage retningslinjer for at sikre, at alle uddannelser, oplysninger, sundhedsydelser og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed stilles til rådighed for kvinder og piger med handicap i tilgængelige og alderssvarende formater, herunder tegnsprog, blindeskrift, taktil kommunikation, MagnaPrint og andre alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater;

100.

bekræfter sit synspunkt om, at behovet for specialiseret støtte, herunder børnepasning, til handicappede kvinder og mænd, sammen med deres familier, skal udfyldes for at sætte dem i stand til at nyde moderskabet og faderskabet fuldt ud;

101.

understreger, at sygesikringsordningerne skal sikre, at personer med handicap ikke forskelsbehandles;

102.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer på EU-plan til de nationale kontaktpunkter for, hvordan oplysninger vedrørende pleje i andre medlemsstater kan gøres tilgængelige for alle patienter, idet der tages hensyn til den særlige rolle, som patientorganisationer spiller;

103.

tilskynder Kommissionen til at bistå medlemsstaterne og medlemmerne af det europæiske netværk af referencecentre med at udvide netværkets ressourcer og ekspertise til ligeledes at omfatte former for handicap, der, selv om de ikke nødvendigvis er sjældne, også kræver højt specialiserede sundhedsydelser, som ydes af tværfaglige sundhedsgrupper og en koncentration af viden og ressourcer gennem denne ramme;

104.

fastholder, at produkter og tjenesteydelser skal gøres mere tilgængelige for personer med handicap; påpeger, at økonomiske barrierer og cost-benefit-barrierer står i vejen for udvikling og gennemførelse af tilgængelighed; mener, at en større inddragelse af personer med handicap i forbindelse med udviklingen af sundhedsrelaterede produkter og tjenester vil øge sikkerheden og tilgængeligheden;

105.

understreger den kendsgerning, at personer med fysiske handicap også støder på problemer på det digitaliserede mobilitetsmarked, og opfordrer til at lette adgangen for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, i et tilgængeligt format og i en tilgængelig teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, blindeskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre tilgængelige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til sundhedsoplysninger, ved at anvende mere end én sensorisk kanal;

106.

tilskynder Kommissionen til at gøre en vedvarende indsats for at styrke forebyggelse og fremme af den offentlige sundhed med henblik på at afhjælpe de alvorlige skævheder med hensyn til sundhed og adgang, der rammer de mest sårbare personer med handicap;

107.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være fortalere for, at hukommelsesinvaliderende sygdomme bliver klassificeret som et handicap;

108.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på behørig vis at anerkende familieplejeres centrale rolle og sikre, at også de får passende adgang til sundhedstjenester, i betragtning af den betydning, som pleje af personer med handicap har på plejerens egen fysiske og mentale sundhed og trivsel, har;

109.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at beskæftigelsesmæssige rettigheder og tjenester, herunder rimelige tilpasninger på baggrund af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, er overførbare og i overensstemmelse med den frie bevægelighed for personer med handicap som fastsat i traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre arbejdsgiverincitamenter og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at støtte beskæftigelsen af personer med handicap; anerkender både den sociale økonomis og den nye digitale økonomis potentiale for at skabe beskæftigelse for personer med handicap;

110.

er bekymret over den høje arbejdsløshed blandt handicappede, navnlig blandt handicappede kvinder i forhold til andre befolkningsgrupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og sikre politiske rammer for, at handicappede kvinder kan deltage på arbejdsmarkedet, herunder personer med skjulte handicap, kroniske lidelser eller indlæringsvanskeligheder;

111.

er bekymret over, at nægtelse af at foretage rimelige tilpasninger for handicappede i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet ikke udtrykkeligt betragtes som en form for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at gøre status over, hvilken form for klager der modtages, og til i denne forbindelse at overveje, om det er nødvendigt med en revision af direktivet;

112.

understreger fordelene ved at gå ud over rammerne for beskæftigelse på beskyttede værksteder og fastlægge ansættelsesvilkår for personer med handicap, der inddrager dem på det åbne arbejdsmarked; understreger betydningen af at udveksle god praksis mellem offentlige myndigheder, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, udbydere af støttetjenester, erfarne arbejdsgivere og andre relevante aktører;

113.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en øget indsats for at fremme beskæftigelsen af handicappede i virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og dermed hjælpe handicappede med at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer i den henseende Kommissionen til yderligere at fremme det nyligt opståede marked for sociale investeringer ved hjælp af de værktøjer, der er frembragt som en del af initiativet for socialt iværksætteri, og til at informere Parlamentet om resultaterne af midtvejsevalueringen;

114.

minder om, at det for at forhindre afskedigelse af personer med handicap er af afgørende betydning, at de udfører deres arbejde i overensstemmelse med specifik lovgivning; anbefaler, at der udføres passende kontrol og sikres samarbejde med jobcentre og virksomheder med henblik på at fjerne marginalisering af handicappede på arbejdsmarkedet, og at deres potentiale udnyttes fuldt ud;

115.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvide mulighederne for lærlingeuddannelse og faglig uddannelse for personer med handicap, samtidig med at der sikres rimelig tilpasning og tilgængelighed, så der er garanti for social beskyttelse af personer med handicap, og deres integration på arbejdsmarkedet lettes;

116.

opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger til at forebygge og mindske de negative følger, som de økonomiske stramninger har haft for social beskyttelse af personer med handicap;

117.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre effektive mekanismer til at forhindre eller afhjælpe fattigdom, sårbarhed og social udstødelse blandt handicappede og deres familier, med særligt fokus på børn og ældre med handicap, i forbindelse med en europæisk søjle for sociale rettigheder;

118.

opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at foretage nedskæringer i handicapydelser, tjenesteydelser i nærmiljøet, sundhedsydelser og uddannelsesprogrammer, der vil underminere FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og få fattigdomsniveauet og den sociale marginalisering til at vokse yderligere;

119.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, med det formål at bekæmpe social udstødelse af personer med handicap og deres familier, til på grundlag af fælles regler at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af den fattigdom, som mange af de dårligt stillede personers familier befinder sig i, ved at henvise til klare indikatorer, på grundlag af hvilke de nødvendige plejemæssige tiltag kan fastlægges;

120.

understreger, at det i artikel 7 og artikel 96, stk. 7, i forordningen om de fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 kræves, at medlemsstaterne og Kommissionen sikrer lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og inklusion af handicappede personer i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde generelt og navnlig i de operationelle programmer; anmoder om en integreret tilgang til at imødekomme de specifikke behov for personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af de generelle forhåndsbetingelser om ikke-forskelsbehandling og handicap; understreger, at evalueringen skal vurdere tilstrækkeligheden af de planlagte foranstaltninger med hensyn til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af personer med handicap, især hvad angår adgang til finansiering;

121.

opfordrer indtrængende politiske beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt plan og EU-plan til at sikre effektiv overvågning af gennemførelsen af de bestemmelser, der er rettet mod ikke-forskelsbehandling, og sørge for, at de europæiske struktur- og investeringsfondes stilles til rådighed og tjener til at støtte lige adgang til alle tjenester, herunder Internettet, for personer med handicap, og sikre lige og tilstrækkelige levevilkår i lokalsamfundene i alle områder (f.eks. landdistrikter og tyndt befolkede områder og byområder) samt til institutioner, der tager sig af dem; bemærker dog, at sociale politikker og deres finansiering fortsat først og fremmest henhører under medlemsstaternes ansvarsområde;

122.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om princippet om ikke-diskrimination og relateret lovgivning overholdes, når ESI-fonde anvendes; understreger, at de organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion og ikke-forskelsbehandling, herunder handicaporganisationer, skal inddrages i partnerskabet under programmeringen og gennemførelsen af de operationelle programmer for at sikre, at der reelt tages hensyn til interesserne og bekymringerne hos personer med handicap; opfordrer indtrængende til anvendelse af ESI-fondene til at overholde minimumsstandarder vedrørende tilgængelighed, transport og boliger for personer med handicap og bemærker, at dette medfører en vigtig og udfordrende opgave især for de lokale og regionale myndigheder;

123.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond og programmet Et Kreativt Europa, idet de inddrager nationale, regionale og lokale handicaporganisationer mest muligt; understreger desuden, at det er vigtigt at garantere personer med handicap fuld adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse, Erasmus+, ungdomsgarantien og Eures-initiativerne;

124.

opfordrer medlemsstaterne til at udbrede princippet om, at ESIF's kontraherende myndigheder kan udelukke ansøgere pga. manglende opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for adgang for personer med handicap;

125.

glæder sig over forhåndsbetingelserne om social inklusion og investeringsprioriteten vedrørende »overgangen fra institutionelle tjenester til lokalsamfundsbaserede tjenester« i forordningen om fælles bestemmelser; opfordrer medlemsstaterne til at bruge fondene til afinstitutionalisering og som et redskab til at gennemføre FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

126.

er bekymret over, at de europæiske struktur- og investeringsfonde misbruges til at fremme institutionalisering, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke kontrollen i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede; mener, at principper om gennemsigtighed bør styre proceduren som helhed — fra tildelingen af midler til den konkrete anvendelse af dem;

127.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, bl.a. ved brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre relevante EU-fonde, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvikle kvalitetsstøttetjenester til en overkommelig pris i lokalsamfundene for drenge og piger med handicap og deres familier, herunder personer med behov for støtte på højt niveau, til at fremme afinstitutionalisering og forhindre fornyet institutionalisering samt fremme inklusive samfund og adgang til inkluderende kvalitetsuddannelse for drenge og piger med handicap;

128.

mener, at EU-institutionerne bør overveje at åbne fremtidige og eksisterende finansieringsstrømme for organisationer, der aktivt repræsenterer personer med handicap;

129.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde for inklusion af personer med handicap ved at tilvejebringe finansiel støtte til en række græsrodsprojekter og -organisationer;

130.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at give personer med handicap en aktiv rolle i beslutningsprocesserne, også gennem de organisationer, som repræsenterer dem, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i konventionen om rettigheder for personer med handicap; opfordrer endvidere indtrængende til, at der tages behørigt hensyn til synspunkterne hos personer med handicap i løbet af disse processer;

131.

gentager betydningen af, at der findes undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder for personer med handicap; bemærker indgåelsen af Marrakeshtraktaten, der har til formål at fremme adgangen til offentliggjorte værker for personer, som er blinde eller synshæmmede, og gentager sin overbevisning om, at EU har beføjelse til at indgå denne traktat, uden at ratificeringen gøres betinget af en revision af EU-lovgivningen eller af et tidspunkt for Domstolens afgørelse; understreger endvidere i denne forbindelse nødvendigheden af, at Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen for at sikre en hurtig ratifikation af Marrakeshtraktaten;

132.

understreger, at enhver lovgivningsmæssig ændring i forbindelse med ophavsret og beslægtede rettigheder bør give personer med handicap adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder, i ethvert format; minder om, at Kommissionen står for at fremsætte lovforslag om undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder med henblik på at sikre, at personer med forskellige handicap har adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder;

133.

insisterer på vigtigheden af digitale systemer for personer med handicap som et redskab til at lette deres deltagelse på alle samfundslivets områder, og anbefaler at fortsætte med at forske i anvendelsen af velfærdsteknologi i undervisningen; anerkender, at et uforholdsmæssigt højt antal personer med handicap i øjeblikket ikke benytter internettet, og at de er udelukket fra den digitale udvikling og således går glip af information, muligheder, tilegnelse af nye færdigheder og adgang til vigtige tjenester; opfordrer derfor lovgiverne på nationalt plan og EU-plan til at indarbejde bestemmelser om tilgængelighed, når de gennemfører lovgivning om det digitale indre marked, til at indarbejde spørgsmålet om adgang til digitalt indhold i alle relevante politikker, til at igangsætte kurser for »digitale spydspidser« i lokalsamfundene for at tilskynde flere mennesker med handicap til at bruge internettet og til at træffe de fornødne foranstaltninger til bekæmpelse af cyberkriminalitet og cybermobning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende hindring for adgang til kulturelt materiale for personer med handicap, og til at overveje en obligatorisk undtagelse for reglerne om ophavsret i tilfælde, hvor materialer anvendes til gavn for personer med handicap, såfremt denne anvendelse er direkte forbundet med handicappet og er af ikke-kommerciel art, i det omfang det er nødvendigt for det specifikke handicap; opfordrer til, at der anvendes en tværgående tilgang til menneskerettigheder for personer med handicap i alle EU-politikker;

134.

minder om, at sport er et yderst værdifuldt værktøj i forbindelse med social inklusion, da sport giver mulighed for samkvem og opnåelse af sociale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i henhold til artikel 30 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap at iværksætte særlige programmer med sigte på at gøre sportsaktiviteter og sportsbegivenheder lettere tilgængelig for personer med handicap; bemærker, at retten til at have fuld adgang til kultur- eller fritidsaktiviteter er en grundlæggende rettighed, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forbedre tilgængeligheden af sådanne begivenheder, arrangementer, varer og tjenester, herunder på det audiovisuelle område; bifalder initiativerne til at forsyne audiovisuelle værker og andre værker med passende undertekster eller synstolkning med henblik på at gøre dem tilgængelige for personer med handicap;

135.

er af den opfattelse, at digitale værktøjer for handicappede bør udvikles for at fremme integration af sportsfolk med handicap samt platforme for telearbejde og delekontorer og delearbejdspladser; mener desuden, at undervisningens kvalitet og sportsfaciliteter i skolerne bør tilpasses behovene hos børn med handicap, og at der i hver medlemsstat bør indføres en national eller regional strategisk politisk ramme for livslang læring, som indeholder konkrete foranstaltninger til udvikling af færdigheder for personer med handicap;

136.

minder om, at der inden for rammerne af Et Kreativt Europa-delprogrammet »Media« bør være særlig opmærksomhed på projekter, hvori handicapspørgsmålet indgår, og at films og festivalers uddannelsesmæssige magt i denne henseende bør fremhæves;

137.

fastholder, at tilgængelighed er afgørende, hvis personer med handicap fuldt ud skal kunne få gavn af de europæiske turismemuligheder;

138.

understreger, at turismetjenester skal tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap såsom let adgang til information og kommunikation og til faciliteter såsom værelser, badeværelser, toiletter og andre indendørs områder;

139.

fastholder, at princippet om »turisme for alle« bør være udgangspunktet for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller europæisk plan; påpeger, at turismetjenesteudbydere bør tage hensyn til behovene hos personer med handicap ved at fremme tilpasning af faciliteter og uddannelsesaktiviteter for personalet;

Særlige forpligtelser

140.

opfordrer til, at der udvikles menneskerettighedsbaserede indikatorer og opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe kvantitative og kvalitative, sammenlignelige data, som er opdelt efter forskellige faktorer, herunder køn, alder, beskæftigelsesmæssig status og handicap for al virksomhed i EU; opfordrer Kommissionen til at finansiere relevant forskning og dataindsamling om turismemuligheder og adgang til sundhedsydelser samt om vold, misbrug og udnyttelse af alle personer med enhver form for handicap i lokalsamfundet og i institutionerne;

141.

opfordrer Kommissionen til at harmonisere dataindsamlingen om handicap gennem EU's sociale undersøgelser på linje med bestemmelserne i artikel 31 i konventionen om rettigheder for personer med handicap for præcist at informere om og påvise udviklingen i sektoren; understreger, at der ved en sådan dataindsamling bør anvendes metoder, som gør, at alle handicappede er omfattet, herunder personer med alvorlige handicap og dem, der bor på institution; mener, at alle indsamlede data strengt bør overholde menneskerettighederne og databeskyttelsesinitiativer, herunder, men ikke begrænset til, bestemmelser, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesdirektivet; understreger, at sådanne undersøgelser skal være så specifikke og målrettede som muligt, og at de bør følges op med passende undersøgelser og workshopper, der resulterer i passende og effektive former for foranstaltninger;

142.

opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

143.

understreger betydningen af at nå alle handicaprelaterede mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet, og behovet for at øge antallet af skoler med adgang til tilpasset infrastruktur og tilpassede materialer for studerende med handicap og at investere i lærerkompetencer med fokus på inkluderende uddannelse og deltagelse af børn i skolen og samfundet;

144.

fremhæver løftet om ikke at lade nogen i stikken og henvisningerne til handicap i målene for bæredygtig udvikling (SDG), især i afsnittene vedrørende uddannelse, vækst og beskæftigelse, ulighed og adgangen til boliger, og med hensyn til indsamling af data og overvågning af målene for bæredygtig udvikling, og anbefaler, at EU går forrest i gennemførelsen af de handicapintegrerende mål for bæredygtig udvikling; understreger endvidere henvisningerne til Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse;

145.

anbefaler EU at tage føringen, når det gælder en handicapvenlig gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opstille en arbejdsplan og en midtvejsrevision af arbejdsplanen for at sikre en overvågnings- og evalueringsmekanisme og sikre regnskabspligt og ansvarlighed i EU;

146.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en gennemførelsesplan for målene for bæredygtig udvikling og katastrofeforebyggelse i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at en sådan plan bør yde et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af indikatorer på områder i tilknytning til handicap og socioøkonomisk integration; understreger, at fattigdom, social beskyttelse, sygesikring, vold mod kvinder, seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, adgang til vand, sanitet og energi samt modstandsdygtighed over for katastrofer og fødselsregistrering fortjener særlig opmærksomhed i definitionen af indikatorerne for bæredygtige udviklingsmål;

147.

understreger, at alle EU-politikker og -programmer, både eksternt og internt, skal være i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og opstille særlige foranstaltninger, der sikrer, at handicappedes rettigheder integreres på alle områder, herunder humanitære og udviklingsmæssige politikker og programmer; opfordrer EU til med dette for øje at vedtage en harmoniseret politik om handicapvenlig udvikling og anlægge en systematisk og institutionaliseret tilgang til at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

148.

henstiller, at EU-delegationer og -agenturer udviser tilstrækkelig forståelse af EU's handicapstrategier og arbejder på en inklusiv og tilgængelig måde; foreslår, at der oprettes et »kontaktpunkt« for FN's konvention om personer med handicap i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer til, at der hurtigt indføres et handicapperspektiv i alle uddannelseskurser om menneskerettigheder, der udbydes inden for rammerne af missionerne i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

149.

opfordrer desuden EU til at:

—	iværksætte flere udviklingsprojekter, der fokuserer specifikt på personer med handicap

—	etablere en mekanisme til at opbygge kapacitet og udveksle god praksis mellem de forskellige EU-institutioner og mellem EU og dets medlemsstater om handicapvenlig og tilgængelig humanitær bistand

—	etablere kontaktpunkter for handicapspørgsmål i EU-delegationerne og udnævne uddannede forbindelsesofficerer, der kan tilbyde personer med handicap deres ekspertise og fagkundskab

—	tage handicapspørgsmål op i dialoger med partnerlandene og støtte og indgå i et strategisk samarbejde med partnerlandenes handicap-NGO'er

—	revidere den flerårige finansielle ramme (FFR) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) inden for rammerne af konventionen om rettigheder for personer med handicap

—	inkludere en henvisning til integrering af handicapspørgsmål i EU's politikker i den eventuelle nye europæiske konsensus om udvikling

—	overveje at øremærke midler, der er stillet til rådighed for alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer, til de nationale programmer for personer med handicap

—	sikre børn, der sandsynligvis er i risikogruppen, hurtig, tilstrækkelig og omfattende pleje i betragtning af, at det er vigtigt med tidlig indgriben

150.

der henviser til det nye mål 12 i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap systematisk indgår i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at lede og overvåge fremskridtene på dette område, under særlig henvisning til standardiseringsarbejde med hensyn til tilgængelighed;

151.

støtter en effektiv integration af handicappede i samfundet, herunder i lokalsamfundene, og finansiering af tjenesteydelser for personer, der lever uafhængigt, gennem programmer under instrumenterne til finansiering af eksterne aktioner; opfordrer til en mere strømlinet anvendelse af EU's strukturfonde; opfordrer til midtvejsevalueringen af de eksterne finansielle instrumenter med henblik på at vurdere, hvor effektivt de har bidraget til inklusionen af personer med handicap i deres samfund, fjernet hindringer og fremmet tilgængelighed; kræver desuden, at alle udgifter til EU-programmer, der støtter institutionalisering, undgår segregering af personer med handicap; opfordrer til styrkelse og overvågning af udgifter i samråd med handicaporganisationer;

152.

foreslår, at alle personer, der er ansat af EU i forvaltningen af dets ydre grænser og i asylmodtagelsescentre, bør deltage i specifikke uddannelseskurser om behovene hos personer med handicap, for at sikre, at deres behov opfyldes;

153.

glæder sig over Kommissionens tilbagetrækning fra den uafhængige overvågningsmekanisme (EU-rammen); er fast besluttet på at finde den mest hensigtsmæssige opsætning af EU-rammen, så den er i fuld overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og Parisprincipperne, og opfordrer til, at adfærdskodeksen for Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne ordninger for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap revideres og ændres på en sådan måde, at også Europa-Parlamentet inddrages;

154.

understreger behovet for et udvidet politisk samarbejde inden for rammen, der skal omfatte økonomiske og menneskelige ressourcer, for at sikre efterlevelse af forpligtelserne og henstillingerne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

155.

tillægger artikel 33 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (»National gennemførelse og overvågning«) og de afsluttende bemærkninger 76 og 77 fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap den største betydning og glæder sig derfor over, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap tilslutter sig, at Europa-Parlamentet deltager inden for EU-rammen;

156.

opfordrer budgetmyndighederne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer, så EU kan udføre sine opgaver uafhængigt;

157.

minder om, at Udvalget for Andragender yder en aktiv beskyttelse af de europæiske borgere (fysiske eller juridiske personer) i henhold til artikel 227 i TEUF, der giver dem mulighed for at klage over en tilsidesættelse af deres rettigheder fra de europæiske, nationale og lokale myndigheders side, herunder rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker, der har til formål at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder inden for rammerne af erklæringen om afgrænsning af kompetence, der er knyttet som bilag til slutakten om indgåelse af traktaten;

158.

noterer sig anerkendelsen af Udvalget for Andragender som et af EU's institutionelle instrumenter (sammen med Ombudsmanden, der skal beskytte borgerne i tilfælde af fejl og forsømmelser), der kan varetage en beskyttelsesfunktion inden for EU-rammen, i overensstemmelse med principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion (»Parisprincipperne«), der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i resolution 48/134 fra 1993;

159.

påpeger, at Udvalget for Andragender med henblik på at udøve sin beskyttelsesfunktion inden for rammerne af den uafhængige kontrol foretager foreløbige undersøgelser vedrørende overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, fremsender andragender til andre af Parlamentets udvalg, så de kan foretage undersøgelser eller træffe relevante foranstaltninger, og foretager besøg på stedet for at indsamle oplysninger og komme i kontakt med nationale myndigheder;

160.

henviser til, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra personer med handicap, som viser realiteterne for millioner af mennesker i hele Europa, der dagligt støder på vanskeligheder med hensyn til adgang til arbejde og beskæftigelse, uddannelse og transport eller deltagelse i det politiske og offentlige liv og kulturlivet; understreger betydningen af artikel 29 i konventionen om rettigheder for personer med handicap vedrørende deltagelse og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap i det politiske og offentlige liv;

161.

påpeger, at de andragender, der får størst opmærksomhed, ofte støttes af civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer personer med handicap, og at der således er behov for at fremme og udbrede kendskabet til den beskyttende rolle, som andragender om tilsidesættelse af disse rettigheder spiller, og deres effektivitet; roser den rolle, som disse organisationer spiller med hensyn til at fremme social inklusion og forbedring af livskvaliteten for personer med handicap;

162.

noterer sig andragender, der omhandler tilfælde af uregelmæssigheder i visse medlemsstater i forbindelse med sikring af eksistensgrundlaget for personer med handicap, ikke kun med hensyn til manglende udbetaling af lovbestemte tilskud, men selv tilfælde som f.eks. i andragende 1062/2014, hvor myndighederne på grundlag af tvivlsomme medicinske vurderinger, der nedsætter invaliditetsgraden, angiveligt har truffet vilkårlige administrative afgørelser for at reducere allerede bevilligede ydelser; opfordrer de pågældende nationale, regionale og lokale myndigheder til at være mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser sådanne foranstaltninger har for de berørte personers og deres families tilværelse, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de forskellige politikker og de dermed forbundne foranstaltninger på handicapområdet, som iværksættes i de forskellige medlemsstater;

163.

henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33, og at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

164.

opfordrer alle medlemsstater til at tildele de i artikel 33, stk. 2, fastsatte overvågningsrammer tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan udføre deres funktion; mener, at medlemsstaterne ligeledes bør garantere overvågningsnetværkets uafhængighed ved at sikre, at det i sin sammensætning og funktionsmåde tager hensyn til Parisprincipperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners funktion, jf. artikel 33, stk. 2, og at dette kan understøttes ved at etablere et formelt retsgrundlag, som klart fastlægger rammernes rolle og omfang; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der stadig mangler at udpege de i artikel 33 omhandlede organer, til hurtigst muligt at gøre dette og udstyre dem med de nødvendige ressourcer og mandater til effektivt at gennemføre og overvåge deres forpligtelser i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

165.

fremhæver, at der er behov for at styrke netværket vedrørende FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap for at sikre effektiv koordinering af gennemførelsen af konventionen — både internt og blandt institutionerne — og at netværket bør inddrage og føre tæt samråd med personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, i sine aktiviteter og på sine møder;

166.

opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af GD'erne og EU-institutionerne; anmoder om, at vilkårene for dette samarbejde bliver fastlagt i en strategi for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

167.

opfordrer til at styrke den interinstitutionelle koordinering mellem de forskellige EU-institutioners gennemførelsesmekanismer;

EU-institutionernes overholdelse af konventionen (som offentlige administrationer)

168.

finder det vigtigt, at Udvalget for Andragender tilrettelægger målrettede arrangementer, hvor der fokuseres på andragender vedrørende handicap, og understreger den vigtige rolle, som dialog med input fra flere forskellige interessenter spiller, herunder andre relevante udvalg i Europa-Parlamentet, medlemmer af EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer personer med handicap, samt akademikere;

169.

glæder sig over, at den offentlige høring om beskyttelse af rettigheder for personer med handicap i lyset af de modtagne andragender, som Udvalget for Andragender afholdt den 15. oktober 2015, opfyldte høje standarder for tilgængelighed, og henstiller, at alle Parlamentets udvalgsmøder gøres tilgængelige for personer med handicap i fremtiden;

170.

glæder sig over anvendelsen af blindskrift i kommunikationen med andragere og opfordrer alle EU-institutioner til at anvende tegnsprog, letlæselige formater og blindskrift i deres kommunikation med borgerne med henblik på at opretholde og forstærke bestræbelserne på at inddrage borgerne i institutionernes arbejde og i det europæiske projekt;

171.

opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i offentlige høringsprocedurer gøres bekendt effektivt og bredt ved hjælp af kommunikationsmidler, som er tilgængelige for personer med handicap, der benytter sprog som blindskrift og letlæselige typer;

172.

opfordrer EU-medlemsstaterne og -institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i høringsprocesser gøres bekendt klart og bredt under anvendelse af tilgængelige kommunikationsmidler, og at sørge for, at der kan bidrages med input i alternative formater såsom blindskrift eller letlæselige versioner, og at offentlige høringer og møder, hvor forslag til love og politikker drøftes, gøres fuldt tilgængelige for personer med handicap, herunder for dem med intellektuel funktionsnedsættelse og indlæringsvanskeligheder;

173.

understreger, at der er behov for at gøre det lettere for personer med handicap at deltage og gøre brug af deres ytringsfrihed ved offentlige arrangementer og møder, som afholdes af institutionerne eller i deres lokaler, ved at sørge for billedtekstning og tegnsprogstolkning samt dokumenter med blindskrift og i letlæselige formater;

174.

opfordrer Europaskolernes Øverste Råd, herunder Kommissionen, til at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse på Europaskolerne i overensstemmelse med konventionens krav for så vidt angår tværfaglige vurderinger, inklusion af børn med handicap og sikring af rimelige tilpasninger, samtidig med at der sikres en inklusiv deltagelse af forældre med handicap;

175.

opfordrer institutionerne til at støtte og fremme arbejdet i Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning;

176.

opfordrer EU til at revidere reglerne for den fælles sygeforsikringsordning, pensionsordningen og handicaprelaterede sociale sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger for at sikre ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for handicappede, bl.a. ved at anerkende de handicap, der skyldes sundhedsbehov, som værende forskellige fra en sygdom og fremme en uafhængig tilværelse og uafhængigt arbejde gennem refundering af ekstraomkostninger til udstyr eller tjenester, der er nødvendige for at kunne arbejde (f.eks. braille-printer, høreapparater, tegnsprogstolk, billedtekstning osv.);

177.

opfordrer indtrængende institutioner, agenturer og organer til at sikre, at de nuværende personalevedtægter gennemføres fuldt ud og effektivt i overensstemmelse med konventionen, og at interne regler og gennemførelsesbestemmelser udformes under fuld hensyntagen til alle bestemmelser i konventionen som led i en åben og handicapvenlig proces med henblik på at leve op til de afsluttende bemærkninger;

178.

opfordrer til, at der i overensstemmelse med konventionen sikres tilstrækkelige, behovsbaserede tilpasninger i rimeligt omfang for personer med handicap — eller personer med forsørgelsesberettigede familiemedlemmer med handicap — der er ansat i de europæiske institutioner, idet der gives særlig opmærksomhed til behovene hos handicappede forældre;

179.

opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

180.

anbefaler, at der i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede, udarbejdes omfattende uddannelsesmoduler for personale om konventionen, der fokuserer på personale med kontakt udadtil, forvaltning og offentlige indkøb;

181.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre deres internetbaserede indhold og apps, herunder deres intranet og alle væsentlige dokumenter og audiovisuelt indhold, tilgængelige, idet de samtidig sikrer, at deres bygninger er fysisk tilgængelige;

182.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner, -organer og -agenturer samt med medlemsstaterne om at koordinere en effektiv og systematisk opfølgning af de afsluttende bemærkninger ved hjælp af en strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

183.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre struktureret og systematisk høring og inddragelse af organisationer, der repræsenterer personer med handicap, når de tager skridt til at gennemføre deres respektive afsluttende bemærkninger;

184.

finder det på grundlag af artikel 35 i konventionen om rettigheder for personer med handicap, hvori de medlemsstater, der har undertegnet konventionen, pålægges at afgive en indledende beretning og derefter opfølgningsberetninger, hensigtsmæssigt, at disse beretninger udarbejdes hvert fjerde år og med deltagelse af handicaporganisationer;

o o

185.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) CRPD/C/EU/CO/1.

(3) CRPD/C/EU/Q/1.

(4) A/RES/64/142.

(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0208.

(13) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.

(14) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.

(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.

(16) EU-Domstolen, forenede sager C-335/11 og C-337/11, HK Danmark, 11. april 2013, præmis 29-30; EU-Domstolen, sag C-363/12 Z, 18. marts 2014, præmis 73; EU-Domstolen, sag C-356/12, Glatzel, 22. maj 2014, præmis 68.

(17) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU) (http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2015-violence-against-children-with-disabilities_en.pdf)

(18) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: »Violence against women: an EU-wide survey Main results«: http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-main-results-apr14_en.pdf

(19) Van Straaten me.fl. (2015). »Self-reported care needs of Dutch homeless people with and without a suspected intellectual disability: a 1.5-year follow-up study«. I Health Soc Care Community, 2015, 1. oktober, Epub, 2015, 1. oktober.

(20) EU-SILC 2012.

(21) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.

(22) COM(2015)0615.

(23) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 71.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/166

P8_TA(2016)0317

FN's Generalforsamlings 71. samling

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om FN's Generalforsamlings 71. samling (2016/2020(INI))

(2018/C 101/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til henstilling til Rådet om FN's Generalforsamlings 71. samling forelagt af Andrey Kovatchev på vegne af EPP-Gruppen (B8-1374/2015),

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21, 34 og 36,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings 70. samling,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 70. samling,

—	der henviser til FN-pagten,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN's konventioner om menneskerettighederne og de valgfrie protokoller hertil,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forenede Nationers arbejde (1), som giver EU ret til komme med indlæg på FN's Generalforsamling, forelægge mundtlige forslag og ændringsforslag, der kan sættes til afstemning efter anmodning fra en medlemsstat, samt til at gøre brug af retten til at svare,

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed (2),

—	der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet »Responsibility to Protect« (pligt til beskyttelse) (R2P) (3),

—	der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling (4),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om EU's rolle i FN — Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås (5),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016 (6) og af 17. juli 2014 om aggressionsforbrydelser (7),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Da'esh (8),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (9),

—	der henviser til Parisaftalen af 12. december 2015,

—	der henviser til dokumenterne »Handlingsplan for, hvordan EU's FSFP-støtte til FN's fredsbevarende aktiviteter kan forbedres« (10) af 13. juni 2012 og »Strengthening the UN-EU Strategic Partnership on Peacekeeping and Crisis Management: Priorities 2015-2018« (11) af 23. marts 2015,

—	der henviser til retningslinjerne for anvendelsen af udenlandske militær- og civilforsvarsaktiver i forbindelse med katastrofehjælp fra november 2007 (»Osloretningslinjerne«),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dets nylige resolution 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til FN's evalueringsrapport af 15. maj 2015 om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer,

—	der henviser til den første FN-rapport om antibiotikaresistens, som WHO fremlagde i april 2014, hvori antibiotikaresistens karakteriseres som en »alvorlig trussel« mod den globale folkesundhed,

—	der henviser til de nylige afsløringer af det Panama-baserede advokatfirma Mossack Fonsecas aktiviteter og de dermed forbundne initiativer til et tættere internationalt samarbejde om bekæmpelse af skatteunddragelse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 134, stk. 3, og artikel 113,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0146/2016),

der henviser til, at EU's engagement til fordel for effektiv multilateralisme og god global regeringsførelse med FN i centrum er en integreret del af EU's udenrigspolitik og er rodfæstet i overbevisningen om, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er det, der er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

B.	der henviser til, at EU bør spille en proaktiv rolle i opbygningen af et FN, der kan bidrage effektivt til globale løsninger, fred og sikkerhed, udvikling, menneskerettigheder, demokrati og en international orden baseret på retsstatsprincippet;

C.	der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at gøre sig alle bestræbelser på at koordinere deres foranstaltninger via FN-systemets organer i overensstemmelse med det mandat, der er indeholdt i artikel 34, stk. 1, i TEU;

D.	der henviser til, at det globale og regionale sikkerhedsklima hastigt forværres og bliver mere komplekst og udvisker linjerne mellem intern og ekstern sikkerhed; der henviser til, at FN fortsat har en nøglerolle i sikringen af global sikkerhed og stabilitet;

der henviser til, at der er behov for en grundig genovervejelse af redskaberne til effektiv multilateralisme inden for rammerne af FN som følge af skiftende magtkonstellationer og -fordeling på globalt plan; der henviser til, at sådanne redskaber er nødt til i højere grad at inddrage alle aktører, både statslige og ikke-statslige, også i konfliktforebyggelses- og konfliktstyringsprocesser;

F.	der henviser til, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største økonomiske bidragyder til FN-systemet, idet de tegner sig for omkring en tredjedel af FN's almindelige budget, knapt to femtedele af FN's fredsbevarelsesbudget og omkring halvdelen af alle bidrag til FN's fonde og programmer;

G.	der henviser til, at EU arbejder for miljømæssig bæredygtighed, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer, ved at fremme internationale foranstaltninger og tiltag med henblik på at bevare og forbedre miljøets kvalitet og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne;

H.	der henviser til, at EU er en af de mest dedikerede forsvarere og fortalere for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, kulturelle værdier og mangfoldighed, demokrati og retsstatsforhold;

der henviser til, at EU's sikkerhedsmæssige situation er stadig mere ustabil og omskiftelig på grund af det store antal langvarige og nyopståede udfordringer, herunder voldelige konflikter, terrorisme, organiseret kriminalitet, hidtil usete migrationsbølger og klimaforandringer, som er umulige at tackle på nationalt plan, og som kræver regionale og globale modsvar;

der henviser til, at nye udfordringer, herunder hybrid krigsførelse og informationskrigsførelse, cybertrusler, bioteknologi, dødbringende autonome systemer, nanoteknologi, miniaturisering af våben samt udbredelsen af teknologier med dobbelt anvendelse, gør det påkrævet at udarbejde multilaterale aftaler, hvilket FN-rammerne er bedst egnede til;

der henviser til, at den seneste udvikling med hensyn til spredning af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidlerne hertil gør våbenkontrol og nedrustning stadig mere vanskelig og undergraver den globale sikkerhed og stabilitet; der henviser til, at FN udgør en passende ramme for at fremme bestræbelserne på en ny generation af våbenkontrol og nedrustningsforanstaltninger side om side med ligesindede partnere;

retter følgende henstillinger til Rådet:

Fred og sikkerhed

at tage aktive skridt for at sikre, at alle parter, der er direkte eller indirekte involveret i væbnede konflikter, og deres organisationer fuldt ud lever op til deres internationale forpligtelser og de standarder, der er fastsat i folkeretten, og bestræber sig på at sikre fredelige, diplomatiske løsninger på konflikter af enhver art; indtrængende at opfordre til, at dette også indbefatter forpligtelsen til at yde humanitær bistand til mennesker i nød

at fortsætte med at støtte de multilaterale forsøg på at finde varige politiske og fredelige løsninger på de igangværende konflikter i Mellemøsten og Nordafrika; fortsat at støtte det arbejde, der udføres af FN's generalsekretærs særlige udsending til Syrien, den særlige repræsentant og chefen for FN's støttemission i Libyen, FN's generalsekretærs særlige udsending til Yemen, FN's særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten og FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Vestsahara; at opfordre til, at der fortsat ydes humanitær, finansiel og politisk bistand fra det internationale samfund med henblik på at håndtere den humanitære situation, og til, at man arbejder hen imod omgående at få standset volden; at fordømme unilaterale, ikke-koordinerede tiltag i ethvert kriseområde

at støtte de interne syriske forhandlinger, der er styret af FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); at støtte arbejdet i de taskforcer, der er etableret af den internationale støttegruppe for Syrien, som fører tilsyn med leveringen af den stærkt tiltrængte humanitære bistand til tusindvis af syrere i belejrede og vanskeligt tilgængelige områder og den indstilling af kamphandlingerne, som blev godkendt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2268 (2016); kraftigt at fordømme de udbredte menneskerettighedskrænkelser og overtrædelserne af den humanitære folkeret i Syrien og støtte det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, med at nedfælde beviser på krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre menneskerettighedskrænkelser; at understrege, at det er nødvendigt at finde en politisk løsning på konflikten og sikre inddragelsen af kvinder i fredsforhandlingerne; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at stille alle de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe lokalbefolkningen og flygtningene

at sikre sig, at FN's Generalforsamling i samarbejde med EU og USA tilvejebringer alle instrumenter til at sikre en holdbar og effektiv tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad i begge stater og med en sikker israelsk stat med sikre og anerkendte grænser og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed; at handle i overensstemmelse med Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten, som blev vedtaget den 18. januar 2016, hvad angår den fortsatte udvidelse af bosættelserne som en vedvarende forhindring for fred

at understrege, at der er behov for en koordineret humanitær indsats i Yemen under ledelse af FN; indtrængende at opfordre alle parter til at tillade indførsel og levering af mad, medicin, brændstof og anden nødvendig bistand, som der er desperat behov for, gennem FN's og de internationale humanitære organisationers kanaler for at imødekomme den kriseramte civilbefolknings presserende behov i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed; at opfordre til en »humanitær pause«, således at det bliver muligt at få livreddende bistand frem til det yemenitiske folk snarest muligt; at opfordre til en upartisk og uafhængig undersøgelse af alle påståede overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder de seneste angreb rettet mod nødhjælpsinfrastruktur og -arbejdere; at opfordre alle parter til at respektere menneskerettighederne og frihedsrettighederne for alle yemenitiske borgere og understrege vigtigheden af at forbedre sikkerheden for alle, der arbejder på freds- og nødhjælpsmissioner i landet, herunder nødhjælpsarbejdere, læger og journalister; at opfordre til en tilnærmelsespolitik mellem Saudi-Arabien og Iran for at tage brodden af de regionale spændinger og som en vej hen imod konfliktløsning i Yemen og andre steder

at vedblive med at kræve fuld respekt for de internationalt anerkendte grænser og den territoriale integritet i landene i Østeuropa og Sydkaukasus, herunder Georgien, Moldova og Ukraine, i lyset af krænkelserne af folkeretten i disse områder og af hensyn til deres frie og suveræne beslutning om at vælge en europæisk vej; at støtte og give ny kraft til de diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en fredelig bilæggelse af disse vedvarende og fastfrosne konflikter; indtrængende at opfordre det internationale samfund til fuldt ud at implementere politikken med ikke at anerkende den ulovlige annektering af Krim; aktivt at øge presset på Rusland i dets egenskab af permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd for at få løst konflikten i Ukraine

at opfordre til øget støtte til de bestræbelser, der gøres af det internationale samfund og regionale organisationer for at håndtere sikkerhedskriser på det afrikanske kontinent, navnlig i Somalia, Sudan, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Mali, Nigeria, Burundi og De Store Søers Område som helhed; at tilskynde FN's medlemsstater til at optrappe støtten til Den Afrikanske Unions øgede rolle og egne kapaciteter inden for mægling og krisestyring og samtidig stræbe efter komplementariteter med det arbejde, der udføres af FN's Fredsopbygningsstøttekontor (UN Peace Building Support Office); at støtte de bestræbelser, som AU, EAC og FN har udfoldet for at forhindre en yderligere optrapning af krisen i Burundi og at arbejde for at fremme en bydende nødvendig inkluderende og ægte dialog internt i Burundi mellem regeringen og oppositionen; at støtte, at man benytter sig af en uafhængig international undersøgelse, som har undersøgt alle påståede menneskerettighedskrænkelser, og hjælper med at få draget gerningsmændene til ansvar og få dem bragt for en domstol

at støtte den igangværende omfattende indsats for at styrke FN's fredsoperationer og organisationens evne til at håndtere konflikter; at undersøge nye muligheder for og tilskynde til et styrket samarbejde mellem EU og FN i forbindelse med omlægningen af deres strategiske visioner om sikkerhed gennem på den ene side den nye samlede EU-strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og på den anden side FN's revision af sine fredsoperationer, fredsopbygningsstruktur og dagsorden for kvinder og fred og sikkerhed (Sikkerhedsrådets resolution 1325 (2000)) og synergier imellem dem; at sikre, at processen med at evaluere FN's fredsopbygningsstruktur fremmer princippet om beskyttelsesansvar og kvinders rolle i fredsopbygning

at bifalde vedtagelsen af og støtte gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242 (2015), som gør kvinder til en central komponent i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, samt at opfordre til nye bestræbelser på at integrere dagsordenen for kvinder og fred og sikkerhed i alle de forskellige dimensioner af fredsbevarelse; at understrege betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbygningsprocessen; at sikre, at kvindelige ofre for krigsvoldtægter ydes al den nødvendige, sikre lægelige bistand

at fremme en forebyggelseskultur inden for FN-systemet for at forbedre dets kapacitet til at reagere hurtigere på kriser, der er ved at opstå, og potentielle trusler mod fred og sikkerhed, navnlig gennem mere effektivt forebyggende diplomati, tillidsskabelses- og mæglingsbestræbelser; at bestræbe sig på at forbedre systemer for tidlig varsling og tidlig kommunikation og yderligere at udvikle procedurer for krisekonsultation mellem FN, EU og andre regionale og subregionale organisationer, som spiller en stadig vigtigere rolle i international fred og sikkerhed, for bedre at koordinere deres kriseberedskab og undgå unødig overlapning; at samarbejde med FN om at styrke regionale og subregionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning

at øge medlemsstaternes støtte til FN's fredsbevarende og fredsopbyggende operationer, som inkluderer en menneskerettighedskomponent og klare exitstrategier, navnlig ved at bidrage med personale og udstyr, og styrke EU's faciliterende rolle i denne henseende; yderligere at udvikle procedurer for anvendelsen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til støtte for FN-operationer, bl.a. gennem udsendelse af EU's kampgrupper, eller gennem kapacitetsopbygning og sikkerhedssektorreforminitiativer, samtidig med at der rettes særlige opmærksomhed mod spørgsmål som menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og de underliggende årsager til massemigration

at fremme en bred definition af begrebet menneskelig sikkerhed, således at det kommer nærmere på kønsligestilling og menneskerettighederne, og princippet om beskyttelsesansvar (R2P), og fortsat at støtte bestræbelserne på at fremme operationalisering af R2P; at støtte FN i fortsat at spille en afgørende rolle ved at hjælpe lande med gennemførelsen af R2P for at værne om retsstatsprincippet og den humanitære folkeret; at fremme adfærdskodeksen i forbindelse med Sikkerhedsrådets indsats mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, som pålægger FN's medlemsstater at støtte foranstaltninger truffet af Sikkerhedsrådet med sigte på at forhindre eller sætte en stopper for sådanne forbrydelser og ikke at stemme imod en dermed forbundet resolution fra Sikkerhedsrådet

Bekæmpelse af terrorisme

at gentage sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at besejre og udrydde terrororganisationer, navnlig den såkaldte »ISIS/Da'esh«, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed, men samtidig huske på, at disse foranstaltninger altid bør overholde den internationale menneskerettighedslovgivning fuldt ud; at støtte promoveringen af alle aspekter af Sikkerhedsrådets resolution 2178 (2014) om imødegåelse af truslerne fra udenlandske terrorkrigere og om de vejledende principper fra Madrid, der skal dæmme op for strømmen af udenlandske terrorkrigere

at intensivere bestræbelserne på at slå ned på rekruttering og bekæmpe terrorpropaganda gennem sociale medieplatforme, men også gennem netværk af radikaliserede hadprædikanter; at støtte radikaliseringbekæmpelses- og afradikaliseringspolitikker i overensstemmelse med FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme

fortsat at samarbejde med FN om bekæmpelse af finansiering af terrorisme, herunder at anvende eksisterende mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer og styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan under overholdelse af internationale standarder om en behørig rettergang og om retsstatsprincippet

at yde støtte til FN's Taskforce for Terrorbekæmpelse med henblik på at sikre koordinering af og sammenhæng i gennemførelsen af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi ved hjælp af ressourcerne og ekspertisen i 25 enheder i FN-systemet og Interpol, idet der altid huskes på, at bestræbelser på at bekæmpe terrorisme ikke må benyttes som påskud for at undertrykke interne meningsforskelle eller krænke folks rettigheder

at fremme en koordineret international indsats for at imødegå den stigende trussel, som improviserede eksplosive anordninger (IED'er) udgør, navnlig ved at udvikle en forståelse for sammenhængen mellem IED-bekæmpelse og terrorbekæmpelse, gennem anvendelse af ressourcerne og ekspertisen i FN-systemets og Interpols instanser for at muliggøre et øget politimæssigt og militært samarbejde

i denne forbindelse at gentage, at der er behov for et passende miks af sikkerheds-, retshåndhævelses- og menneskerettighedsinstrumenter samt socioøkonomiske instrumenter, som giver mere fyldestgørende muligheder for at reagere på den omskiftelige form for terrorisme og voldelig ekstremisme, som frembydes af Da'esh, al-Qaeda, Al-Shabaab, Boko Haram og andre

s)	at støtte et øget bidrag fra EU's side til FN's kapacitetsopbygningsinitiativer i forbindelse med bekæmpelsen af terrorkrigere og voldelig ekstremisme

Ikkespredning og nedrustning

at støtte FN's indsats for at forhindre ikkestatslige aktører og terrorgrupper i at udvikle, fremstille, erhverve eller overføre masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil og bidrage til den omfattende revision af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) i 2016; at insistere på en fuldstændig overholdelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben, konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben samt på færdiggørelse af ratifikationsprocessen for traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger; at tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion; at bifalde nedsættelsen af en åben arbejdsgruppe som et underorgan under FN's Generalforsamling, der har som målsætning at gå videre med multilaterale forhandlinger om atomvåbennedrustning, og at alle EU's medlemsstater deltager aktivt i dens arbejde; at anmode FN's medlemsstater om at tage aktive skridt i retning af global nedrustning, idet der tages behørigt hensyn til såvel den sikkerhedsmæssige som den humanitære dimension af atomvåben

indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at støtte FN's Generalforsamlings resolution »Effects of the use of arms and ammunitions containing depleted uranium« på den 71. samling og udarbejde en fælles EU-holdning, som bedre afspejler Parlamentets gentagne opfordringer til et globalt forsigtighedsmoratorium og den globale konsensus, der er under udvikling, om de potentielle sundhedsrisici for civile, de komplekse byrder ved håndteringen af radioaktivt affald efter konflikter og de økonomiske omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af sådanne våben; at opfordre til, at projekter om vurdering og oprensning af forarmet uran medtages i EU's finansieringsinstrumenter til minerydning

v)	at fremme en fuldstændig gennemførelse af traktaten om våbenhandel (ATT) og tilskynde alle FN's medlemsstater til at undertegne eller tiltræde ATT

w)	at arbejde hen imod en mere effektiv indsats mod spredning af og ulovlig handel med våben og ammunition, herunder håndvåben og lette våben, navnlig ved at udvikle et system til sporing af våben

at advokere for en politisk reaktion på globalt plan på anvendelsen af væbnede droner med henblik på at holde anvendelsen heraf nøje inden for den internationale menneskerettighedslovgivnings og den humanitære folkerets grænser; at advokere for et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig involvering; at sikre, at menneskerettighederne indgår i alle dialoger med tredjelande om terrorbekæmpelse

y)	i højere grad at støtte FN's igangværende indsats for at undersøge udviklingen af normer for ansvarlig og sikker adfærd i cyberspace, herunder en multilateral ramme imod cyberangreb, med henblik på at sikre anvendelsen af eksisterende folkeret og menneskerettighedslovgivning

Migration

at fremme øget støtte til UNHCR's arbejde med at gennemføre dets internationale mandat til at beskytte flygtninge, idet der sættes særligt fokus på udsatte grupper som kvinder og børn; at fremhæve den store finansieringskløft mellem UNHCR's budgetbehov og de midler, der er modtaget, og anmode om større global solidaritet; at efterlyse flere midler fra FN's almindelige budget til UNHCR's kernefunktioner for at sikre, at det kan fungere

aa)	at minde om, at der er behov for øget sammenhæng og koordination mellem den interne og eksterne dimension af migrationspolitikken og udviklings- og udenrigsdagsordenerne

ab)

at kræve, at der gøres en større indsats for at forhindre irregulær migration og for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, navnlig ved at bekæmpe kriminelle netværk gennem rettidig og effektiv udveksling af relevante oplysninger af efterretningsmæssig art, samtidig med at den internationale menneskerettighedslovgivning overholdes; at forbedre metoderne til at identificere og beskytte ofre og forstærke samarbejdet med tredjelande om at opspore, beslaglægge og inddrive udbyttet af kriminelle aktiviteter i denne sektor; i FN-regi at fastholde vigtigheden af ratificeringen og den fuldstændige gennemførelse af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne dertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn; at støtte det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder

ac)

at støtte plenarmødet på højt plan i FN's Generalforsamling med henblik på at behandle spørgsmålet om store strømme af flygtninge og migranter, som er planlagt til at finde sted den 19. september 2016, og kræve, at der fokuseres på de underliggende årsager til migration, med behørigt fokus på fattigdomsbekæmpelse, virkeliggørelse af menneskerettighederne og stabilitet

Menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten

ad)

klart og bestemt at gentage, at alle de menneskerettigheder, der er opnået enighed om i FN's konventioner, er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at overholdelsen af disse rettigheder skal håndhæves; at gøre opmærksom på menneskerettighedskrænkelser og overgreb overalt i verden; at kræve, at menings- og ytringsfriheden forsvares; at fremhæve betydningen af en fri presse i et sundt samfund og den enkelte borgers rolle deri og forsvare forenings- og forsamlingsfriheden

ae)

fortsat at advokere for religions- og trosfrihed; indtrængende at opfordre til en større indsats for at beskytte religiøse og andre mindretals rettigheder; at opfordre til en øget beskyttelse af religiøse mindretal mod forfølgelse og vold; at opfordre til ophævelse af love, der kriminaliserer blasfemi og apostasi og tjener som påskud for forfølgelse af religiøse mindretal og ikketroende; at støtte det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om religions- og trosfrihed; aktivt at arbejde for, at FN anerkender folkedrabet på mindretal, som begås af det såkaldte ISIS/Da'esh, og for en overdragelse af sager om formodede forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab til Den Internationale Straffedomstol (ICC)

af)

at fortsætte med aktivt at fremme lighed og ikkediskrimination; indtrængende at opfordre FN til aktivt at støtte initiativer til at integrere kønsaspektet i dets aktiviteter og programmer og fortsat at støtte UN Women's arbejde; at støtte foranstaltninger, der styrker kvinders lederskab og deltagelse på alle beslutningsniveauer; at bekæmpe vold og diskrimination mod personer på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk; at opfordre til ophævelse af lovgivning i FN-medlemsstater, som krænker rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI-personer); at hilse det første møde nogensinde i FN's Sikkerhedsråd om LGBTI-rettigheder i 2015 velkommen; at opfordre FN's medlemsstater til at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance

ag)

at fremme børns rettigheder, navnlig ved at medvirke til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, også i konfliktområder og flygtningelejre, og udrydde børnearbejde, tortur, menneskehandel, børneægteskaber og seksuelt misbrug; at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at få standset brugen af børn i væbnede konflikter og mere effektivt at gøre noget ved konsekvenserne af konflikt- og postkonfliktsituationer for kvinder og piger; at støtte en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risiko- og katastrofesituationer i overensstemmelse med FN's konvention om rettighederne for personer med handicap

ah)	indtrængende at opfordre alle stater, herunder EU's medlemsstater, til hurtigt at ratificere den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder om klage og undersøgelsesmekanismer

ai)

at bidrage til et vellykket resultat af arbejdet i den mellemstatslige arbejdsgruppe for transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne; at støtte FN-medlemsstaternes fortsatte gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; at tilskynde FN's medlemsstater til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; at støtte FN's menneskerettighedskommissærs projekt om ansvarlighed og retsmidler, der sigter mod at forbedre de nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove menneskerettighedskrænkelser i erhvervslivet; at opfordre FN's medlemsstater til at tage spørgsmålet om menneskerettighederne op over for internationale og nationale sportsorganer

aj)

fortsat at advokere for nultolerance over for dødsstraf og arbejde videre i retning af en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen ved at vise vejen frem mod vedtagelsen af den næste resolution fra FN's Generalforsamling om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf; at tage skarpt afstand fra stigningen i afsigelsen af dødsdomme for narkotikarelaterede lovovertrædelser og opfordre til, at man udelukker anvendelse af dødsstraf for denne type lovovertrædelser

ak)

at minde om, at generalforsamlingen ved valg af medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) er forpligtet til at tage hensyn til kandidaternes respekt for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet; at opfordre til, at der opstilles klare kriterier for medlemskab af UNHRC, som er baseret på landenes resultater på menneskerettighedsområdet, og i betragtning af tiåret for UNHRC's oprettelse opfordre til, at der foretages en vurdering af Menneskerettighedsrådets arbejdsmetoder og indflydelse

al)

at styrke Den Internationale Straffedomstols (ICC's) arbejde for at gøre en ende på straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; at yde politisk, diplomatisk, finansiel og logistisk støtte til ICC's daglige virke; at opfordre alle FN's medlemsstater til at tiltræde domstolen ved at ratificere Romstatutten og tilskynde til ratificering af Kampalaændringerne; at fremme et stærkt samarbejde mellem domstolen og FN og dets organer og organisationer samt en udvidelse af dens forbindelser med Sikkerhedsrådet; at opfordre til, at FN's Sikkerhedsråd overdrager situationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea til ICC

am)	at gå i dialog med offentligheden og afholde en omfattende drøftelse med alle medlemmer af FN's Generalforsamling om vigtigheden af at respektere de forfatningsmæssige begrænsninger på præsidenters valgperiode overalt i verden

an)	at opfordre FN til at afhjælpe de juridiske mangler i forbindelse med begrebet »klimaflygtning«, herunder at udarbejde en mulig international definition deraf

Udvikling

ao)

at arbejde hen imod gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; at arbejde hen imod at forbedre livet for de kommende generationer og tilskynde og støtte landene i at påtage sig ejerskab og etablere nationale rammer for gennemførelsen af de 17 mål; at tilskynde FN's medlemsstater til at leve op til deres tilsagn om udgifter til udviklingsbistand og opfordre til, at der vedtages en solid ramme af indikatorer og anvendes statistiske data til at overvåge fremskridtene og sikre ansvarliggørelse af alle; at insistere på, at Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF) skal være det primære beslutningsorgan med kompetence til at sikre opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at fremlægge en fælles EU-holdning om gennemførelsen af 2030-dagsordenen forud for HLPF i 2016

ap)

at sikre, at reglerne i Beijinghandlingsplanen om adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskeret ikke undergraves; at forbedre adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, da dette bidrager til at mindske spædbørns- og mødredødeligheden; at fremme familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed som vigtige elementer, der bidrager til at redde kvinders liv og hjælper dem til at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; at sætte disse politikker i centrum for udviklingsarbejdet med tredjelande

aq)

at fastholde, at det er nødvendigt at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens i FN's arbejdsstrukturer med henblik på reelt at integrere alle dimensioner af bæredygtig udvikling heri; at fremhæve betydningen af et universelt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, ikkediskriminerende, inkluderende og retfærdigt multilateralt handelssystem samt behovet for at nå frem til en afslutning på WTO's Dohaudviklingsrunde; at minde om, at udvikling ikke er mulig uden fred, ligesom fred ikke er mulig uden udvikling, og fremhæve betydningen af SDG 16 om fred, retfærdighed og regeringsførelse, som bør være en af prioriteterne ved finansiering af udviklingssamarbejde; at opfordre FN til systematisk at indarbejde kapacitetsopbygning og god regeringsførelse i langsigtede udviklingsstrategier

ar)

at se positivt på FN's Generalforsamlings vedtagelse af den skelsættende resolution 68/304 af 9. september 2014, der anerkendte »enhver stats suveræne ret til at omlægge sin statsgæld, som ikke bør modarbejdes eller hindres af nogen foranstaltninger, der hidrører fra en anden stat«, og hvori det med bekymring blev bemærket, at »det internationale finansielle system ikke har en solid retlig ramme for en velordnet og forudsigelig omlægning af statsgæld«, og der blev indledt en proces for vedtagelse af »en multilateral retlig ramme for statsgældsomlægningsprocesser«; at opfordre FN-systemet som helhed til at støtte denne proces fuldt ud; at opfordre EU og dets medlemsstater til aktivt at deltage i denne proces

as)	at udvikle en langt mere effektiv og strategisk tilgang til FN-organisationerne, navnlig hvad angår programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter, for at sikre en større synlighed af EU-bistanden på stedet

at)	at tage aktive skridt til at forbedre den politiske kontrol med området bæredygtig udvikling ved at styrke FN's miljøprogram (UNEP) og tage forslaget om at etablere en international straffedomstol for miljøforbrydelser op med sigte på at håndhæve miljølovgivningen mere effektivt i hele verden

au)

at arbejde hen imod at få styrket det internationale samarbejde på skatteområdet og støtte oprettelsen af et internationalt skatteorgan inden for rammerne af FN-systemet; at modvirke skatteunddragelse og hvidvaskning af penge gennem en verdensomspændende automatisk udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og udarbejdelse af en fælles overordnet sortliste over skattely

av)	at iværksætte en global plan for bekæmpelse af antimikrobiel resistens for at forebygge en yderligere spredning af resistente superbakterier

Klimaforandringer

aw)	at sikre, at EU forbliver i front i bekæmpelsen af klimaforandringer og fortsat samarbejder med FN på dette område; at sikre en hurtig gennemførelse af de beslutninger, der blev truffet på FN's konference om klimaforandringer i 2015 i Paris

EU og reform af FN-systemet

ax)

at støtte en omfattende reform af FN's Sikkerhedsråd på grundlag af en bred konsensus for bedre at afspejle realiteterne i den nye verdensorden og sikre, at Sikkerhedsrådet er i stand til at tage effektivt hånd om trusler mod den internationale fred og sikkerhed; at arbejde hen imod EU's langsigtede mål om et sæde i et reformeret FN-Sikkerhedsråd; indtrængende at opfordre Sikkerhedsrådets medlemmer til at afstå fra at benytte deres vetoret i situationer, hvor der begås forbrydelser mod menneskeheden

ay)

at fremme en revitalisering af arbejdet i generalforsamlingen og en bedre koordinering og større kohærens i alle FN-institutionernes aktiviteter, hvilket bør kunne styrke systemets effektivitet, legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, kapacitet og repræsentativitet; at støtte og bygge videre på den øgede gennemsigtighed i processen for udvælgelse af FN's næste generalsekretær, hvor kandidaternes fremlæggelser finder sted i FN's Generalforsamling; i forbindelse med indkredsningen og udnævnelsen af den bedste kandidat at fremme lige og fair muligheder på grundlag af kønsbalancen og den geografiske balance og støtte udpegelsen af en kvinde som den næste generalsekretær, såfremt flere kandidater har samme fremragende kvalifikationer

az)

i lyset af FN's rapport fra 2015 og de nylige beskyldninger mod franske tropper og FN-tropper om seksuelt misbrug af børn i Den Centralafrikanske Republik at sikre, at FN, EU's medlemsstater og EU's FSFP-organer hurtigst muligt og med den største beslutsomhed efterforsker, retsforfølger og dømmer enhver FN-, EU- eller nationalt ansat, som har begået seksuel vold

ba)

at anmode Den Europæiske Revisionsret om, at den styrker sit samarbejde med de respektive kontrolinstitutioner i FN-sekretariatet, navnlig FN's Interne Overvågningskontor (OIOS), Det Uafhængige Rådgivende Revisionsudvalg (IAAC) og Revisionsråde (BoA) med henblik på at øge gennemsigtigheden og den gensidige forståelse af finansiering og funktionsmåde

bb)	at etablere et effektivt system til beskyttelse af FN-whistleblowere

bc)	i lyset af den nylige sag om interessekonflikt hos FN's særlige repræsentant for Libyen at iværksætte en bindende adfærdskodeks, der pålægger embedsmænd at opretholde deres upartiskhed som fastsat i FN-vejledningen om effektiv mægling;

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen samt til orientering til FN's Generalforsamling og FN's generalsekretær.

(1) A/RES/65/276 af 3. maj 2011.

(2) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 56.

(3) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 89.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0403.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0020.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0013.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.

(10) EEAS 01024/12, Rådets dokument 11216/12.

(11) EEAS 458/15, Rådets dokument 7632/15.

16.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/182

P8_TA(2016)0304

Energieffektivitetsmærkning ***I

Europa-Parlamentets ændringer af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (COM(2015)0341 — C8-0189/2015 — 2015/0149(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 101/21)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)	Den Europæiske Union er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik. Energieffektivitet er et afgørende element i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik frem til 2030 og er nøglen til at dæmpe efterspørgslen efter energi.

(1)

Den Europæiske Union er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet energi- og klimapolitik. Energieffektivitet er et afgørende element i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik frem til 2030 og er nøglen til at dæmpe efterspørgslen efter energi og begrænse drivhusgasemissioner .

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)	Energieffektivitetsmærkning gør det muligt for forbrugerne at træffe velunderbyggede valg vedrørende produkters energiforbrug og dermed fremme innovation.

(2)

Energieffektivitetsmærkning gør det muligt for forbrugerne at træffe velunderbyggede valg vedrørende effektive og bæredygtige energirelaterede produkter og yder dermed et væsentligt bidrag til energibesparelser og til at mindske energiregninger og fremmer samtidig innovation og investeringer i fremstillingen af mere energieffektive produkter .

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Det er hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 2010/30/EU med en forordning, som bibeholder det samme anvendelsesområde, men som ændrer og forbedrer nogle af direktivets bestemmelser for at tydeliggøre og ajourføre indholdet af disse. En forordning er det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da det fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele EU . En harmoniseret lovramme på EU-plan frem for på medlemsstatsplan nedbringer omkostningerne for producenterne og sikrer lige konkurrencevilkår. Harmonisering i hele Unionen sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 2010/30/EU med en forordning, som bibeholder det samme anvendelsesområde, men som ændrer og forbedrer nogle af direktivets bestemmelser for at tydeliggøre og ajourføre indholdet af disse , under hensyntagen til de hurtige teknologiske fremskridt, der er opnået gennem de seneste år inden for energieffektivitet i produkter . En forordning er det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da det fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som ikke giver mulighed for uensartet gennemførelse i medlemsstaterne og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele Unionen . En harmoniseret lovramme på EU-plan frem for på medlemsstatsplan nedbringer omkostningerne for producenterne i hele værdikæden og sikrer lige konkurrencevilkår. Harmonisering i hele Unionen sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)	Det er hensigtsmæssigt at fritage brugte produkter fra denne forordning, hvilket omfatter alle de produkter, der er blevet taget i brug, før de blev gjort tilgængelige på markedet for anden gang eller mere.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4b)

Eftersom energiforbruget i transportmidler for personer eller varer er direkte eller indirekte reguleret af anden EU-lovgivning og andre EU-politikker, er det hensigtsmæssigt fortsat at lade dem være undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde. Denne undtagelse omfatter transportmidler, hvis motor forbliver på samme sted under drift, såsom elevatorer, rulletrapper og båndtransportører.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)	Forbedring af energirelaterede produkters effektivitet gennem bevidste forbrugervalg vil gavne EU’s økonomi som helhed, fremme innovation og bidrage til opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsmål for 2020 og 2030. Det vil også gøre det muligt for forbrugerne at spare penge .

(7)

Forbedring af energirelaterede produkters effektivitet gennem bevidste forbrugervalg og øget samfundsmæssig bevidsthed vil gavne Unionens økonomi som helhed, reducere energiefterspørgslen og give besparelser på energiregninger. Det bidrager desuden til energisikkerhed, tilvejebringer et incitament for forskning, innovation og investeringer i energieffektivitet og giver de industrier, der udvikler og producerer de mest energieffektive produkter, mulighed for at få en konkurrencefordel . Det vil også bidrage til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål for 2020 og 2030 og Unionens miljø- og klimamål .

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. oktober 2014 er fastsat et vejledende mål på EU-plan på mindst 27 % forbedring af energieffektiviteten i 2030 i forhold til prognoserne for det fremtidige energiforbrug. Dette mål tages op til fornyet overvejelse i 2020 på baggrund af et ønsket EU-mål på 30 %. I konklusionerne er desuden fastsat et bindende EU-mål på mindst 40 % reduktion i drivhusgasemissionerne frem til 2030 i forhold til 1990, herunder 30 % nedbringelse af emissioner i sektorer uden for ETS.

udgår

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Adgang til præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters specifikke energiforbrug letter forbrugerens valg til fordel for disse produkter, der forbruger mindre energi og andre væsentlige ressourcer i brugsfasen. Et standardiseret obligatorisk energimærke er et effektivt middel til at forsyne potentielle kunder med sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energiforbrug. Det bør suppleres med et produktdatablad. Energimærket skal være let genkendeligt , enkelt og kortfattet . Med dette mål for øje bør energimærkets nuværende farveskala fra mørkegrøn til rød bibeholdes som grundlag for oplysninger til forbrugerne om produkternes energieffektivitet. En klassificering med bogstaver fra A til G har vist sig at være mest effektiv for kunderne. I situationer, hvor produkter på grund af kravene til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF ikke længere kan inddeles i klasse »F« eller »G«, bør disse klasser ikke vises på energimærket . I særlige tilfælde bør dette også gælde for klasse »D« og »E«, men denne situation vil dog sandsynligvis ikke opstå, da mærket vil blive nyskaleret, når hovedparten af produktmodellerne ligger i de to bedste klasser .

(9)

Adgang til præcise, relevante , verificerbare og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters specifikke energiforbrug letter forbrugerens valg til fordel for disse produkter, der forbruger mindre energi og andre væsentlige ressourcer i brugsfasen for at opnå en vis ydeevne, og som derfor har lavere livscyklusomkostninger . Et standardiseret obligatorisk energimærke er et effektivt middel til at forsyne potentielle kunder med sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energieffektivitet og absolutte energiforbrug. Det bør suppleres med et produktdatablad , der er benævnt »datablad« i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU, og som kan stilles til rådighed i elektronisk form . Energimærket skal være kortfattet og baseret på korrekte målings- og beregningsmetoder samt være let genkendeligt og forståeligt . Med dette mål for øje bør energimærkets fastlagte sæt af farver fra mørkegrøn til rød bibeholdes som grundlag for oplysninger til forbrugerne om produkternes energieffektivitet. Den kendte klassificering med bogstaver fra A til G har vist sig at være mest effektiv for kunderne. Den ensartede anvendelse heraf på tværs af produktgrupper bør øge gennemsigtigheden og kundernes forståelse heraf. I situationer, hvor produkter på grund af kravene til miljøvenligt design i medfør af direktiv 2009/125/EF (1a) ikke længere kan inddeles i klasse »F« eller »G«, bør disse klasser under alle omstændigheder vises på energimærket i mørkegråt for at fastholde en ensartet skala fra A til G for samtlige produktgrupper. I den forbindelse bør energimærkets farveskala fra mørkegrøn til rød bibeholdes for de resterende øvre klasser og bør kun finde anvendelse på nye produktenheder, der bringes i omsætning .

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Fremskridt inden for digital teknologi giver mulighed for alternative måder at levere og vise mærker elektronisk, f.eks. på internettet, men også på elektroniske skilte i forretninger. Med sigte på at udnytte sådanne fremskridt bør denne forordning gøre det muligt at anvende elektroniske energimærker som erstatning for eller supplement til det fysiske energimærke. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at vise energimærket, som f . eks. ved visse former for fjernsalg og i reklamer og teknisk salgsmateriale, bør potentielle kunder i det mindste få oplysning om produktets energiklasse.

(10)

Fremskridt inden for digital teknologi giver mulighed for alternative måder at levere og vise mærker elektronisk, f.eks. på internettet, men også på elektroniske skilte i forretninger. Med sigte på at udnytte sådanne fremskridt bør denne forordning gøre det muligt at anvende elektroniske energimærker som supplement til det trykte energimærke. Dette har ikke indvirkning på leverandørens pligt til at medsende et trykt energimærke med hver produktenhed til forhandleren. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at vise energimærket, bør potentielle kunder i det mindste få oplysning om produktmodellens energiklasse. I de delegerede retsakter for specifikke produktgrupper kan der også indføres alternative bestemmelser for visning af energimærket for små produkter, og når identiske produkter vises sammen i store mængder .

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Producenterne reagerer på energimærket ved at skabe stadig mere effektive produkter. Denne teknologiske udvikling fører til, at produkter hovedsageligt inddeles i de bedste energieffektivitetsklasser på mærket. Yderligere produktdifferentiering kan blive nødvendig for at give kunderne en korrekt sammenligning, hvilket gør det nødvendigt at nyskalere energimærker. Hvad angår hyppigheden af en sådan nyskalering, vil et tidsrum på ca. ti år være passende , idet der tages hensyn til at undgå unødig belastning af producenterne. Denne forordning bør derfor fastlægge nærmere regler for nyskalering for at opnå størst mulig retssikkerhed for leverandører og forhandlere. Et nyskaleret energimærke vil have tomme topklasser for at opmuntre til teknologiske fremskridt og give mulighed for udvikling og anerkendelse af stadig mere effektive produkter . Når et energimærke nyskaleres, bør det undgås at skabe forvirring hos kunderne ved at erstatte alle energimærker inden for kort tid.

(11)

Producenterne reagerer på energimærket ved at udvikle stadig mere effektive produkter og bringe dem i omsætning. Sideløbende hermed standser de produktionen af mindre effektive produkter og tilskyndes hertil gennem EU-lovgivningen om miljøvenligt design. Denne teknologiske udvikling fører til, at produktmodeller hovedsageligt inddeles i de bedste energieffektivitetsklasser på mærket. Yderligere produktdifferentiering kan blive nødvendig for at give kunderne en korrekt sammenligning, hvilket gør det nødvendigt at nyskalere energimærker. Hvad angår hyppigheden af en sådan nyskalering, vil et tidsrum på ca. ti år være ønskeligt , idet der tages hensyn til at undgå unødig belastning af producenterne og forhandlerne og med særlig fokus på små virksomheder. En sådan fremgangsmåde bør undgå unødvendige eller ineffektive nyskaleringer, som ville være til skade for både producenter og forbrugere . Denne forordning bør derfor fastlægge nærmere regler for nyskalering for at opnå størst mulig retssikkerhed for leverandører og forhandlere. Inden en eventuel nyskalering bør Kommissionen foretage en grundig forberedende undersøgelse. Afhængigt af produktgruppe og baseret på en detaljeret vurdering af dets potentiale bør et nyskaleret energimærke have tom plads øverst på skalaen for at opmuntre til teknologiske fremskridt og give mulighed for udvikling og anerkendelse af stadig mere effektive produktmodeller . Når et energimærke nyskaleres, bør det undgås at skabe forvirring hos kunderne ved at erstatte alle energimærker inden for kort og rimelig tid og ved at gøre det nyskalerede mærkes visuelle fremtræden let at skelne fra det gamle mærke sammen med passende forbrugeroplysningskampagner, der tydeligt angiver, at en ny version er blevet introduceret, hvilket har medført en forbedret klassificering af apparatet .

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

Den nuværende udvikling af mærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU, giver anledning til behovet for en indledende nyskalering af eksisterende mærker for at sikre en ensartet skala fra A til G og tilpasse dem til kravene i denne forordning.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

For at bevare kundernes tillid til energimærket, bør andre mærker, der efterligner energimærkningen, ikke være tilladt for energirelaterede produkter. Yderligere energimærker, mærker, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til energiforbrug, bør heller ikke være tilladt.

(14)

For at bevare kundernes tillid til energimærket, bør brug af andre mærker, der efterligner energimærkningen, ikke være tilladt for energirelaterede produkter. Yderligere energimærker, mærker, symboler eller påskrifter, der ikke er klart differentieret fra energieffektivitetsmærket, og som kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til energiforbrug , eller andre kendetegn, der er omfattet af den relevante delegerede retsakt , bør heller ikke være tilladt.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne om overvågning af EU-markedet og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (21) finder anvendelse på energirelaterede produkter. I betragtning af princippet om varers fri bevægelighed er det tvingende nødvendigt, at medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder samarbejder effektivt gennem en konstant udveksling af oplysninger, navnlig i forbindelse med resultaterne af produktoverensstemmelsesvurderinger og konsekvenserne heraf . Desuden bør medlemsstaternes toldmyndigheder inddrages i udvekslingen af oplysninger om energirelaterede produkter, der er importeret fra tredjelande til Unionen. De Administrative Samarbejdsgrupper (ADCO) om Miljøvenligt Design og Energimærkning bør styrkes og forbedres af Kommissionen som ramme for markedsovervågningsmyndighedernes samarbejde .

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

For at sikre en mere effektiv overvågning af og fair konkurrencebetingelser på EU-markedet og anvende knappe ressourcer på den mest effektive måde bør nationale markedsovervågningsmyndigheder også udføre overensstemmelsesovervågning gennem fysisk produktprøvning og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for at udveksle oplysninger om planlagt og gennemført produktprøvning, gøre prøvningsprotokollen tilgængelig og dele resultaterne af deres prøvninger, således at gentagelser af prøvninger kan undgås, og vejen for regionale ekspertisecentre for fysisk prøvning kan banes. Resultaterne bør også deles, når en prøvning viser, at der ikke har været en overtrædelse.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

For at lette overvågningen af overholdelsen og forelægge ajourførte markedsdata til brug i lovgivningsprocessen for revisioner af produktspecifikke energimærker og oplysningsskemaer bør leverandører indføre deres produktoverensstemmelsesoplysninger elektronisk i en database, der oprettes af Kommissionen. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelig for at give kunderne adgang til oplysninger og for at give mulighed for alternative måder for forhandlere at modtage energimærker . Markedsovervågningsmyndighederne bør have adgang til oplysningerne i databasen .

(16)

For at oprette et nyttigt værktøj for forbrugerne, lette overvågningen af overholdelsen og forelægge ajourførte markedsdata til brug i lovgivningsprocessen for revisioner af produktspecifikke energimærker og oplysningsskemaer bør leverandører , uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til markedsovervågning, indføre de påkrævede produktoverensstemmelsesoplysninger elektronisk i en database, der oprettes og vedligeholdes af Kommissionen. Den del af oplysningerne , der er henvendt til forbrugerne, bør gøres offentligt tilgængelig på produktdatabasens offentlige grænseflade. Disse oplysninger bør stilles tilgængelige som åbne data for at give »app«-udviklere og andre sammenligningsværktøjer mulighed for at anvende dem. Nem direkte adgang til produktdatabasens offentlige grænseflade bør lettes gennem en dynamisk Quick Response-kode (QR-kode) eller andre brugerorienterede redskaber, der er medtaget på det trykte energimærke. Leverandører bør stille yderligere oplysninger til rådighed om produktdatabasens overensstemmelsesgrænseflade, både for markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen. Der bør gælde strenge databeskyttelsesregler for databasen . Hvis de tekniske oplysninger er følsomme, bør markedsovervågningsmyndighederne have beføjelse til i nødvendigt omfang at få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med leverandørernes forpligtelse til at samarbejde .

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

Kommissionen bør etablere og vedligeholde en onlineportal, der giver markedsovervågningsmyndigheder adgang til detaljerede produktoplysninger på leverandørernes servere.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Energiforbrug og andre oplysninger om produkter, der er omfattet af specifikke krav i henhold til denne forordning, bør måles ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder. Det gavner det indre marked, at der findes standarder , der er harmoniseret på EU-plan . I mangel af offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af produktspecifikke krav bør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøre midlertidige måle- og beregningsmetoder for disse produktspecifikke krav. Når en henvisning til en standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overholdelsen af denne skabe en formodning om overensstemmelse med målemetoder for de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning.

(19)

Det absolutte energiforbrug og andre miljø- og resultatoplysninger om produkter, der er omfattet af specifikke krav i henhold til denne forordning, bør måles i overensstemmelse med harmoniserede standarder og metoder og ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder. Disse metoder og dette prøvningsmiljø bør både for leverandører og markedsovervågningsmyndigheder være så tæt som muligt på en gennemsnitlig forbrugers reelle brug af et givet produkt og robuste for at afskrække fra tilsigtet og utilsigtet omgåelse. Energieffektivitetsklassen bør ikke udelukkende være baseret på den mest energieffektive indstilling eller miljøvenlige tilstand, når dette med sandsynlighed ikke afspejler den gennemsnitlige forbrugeradfærd. Toleranceværdier og valgfri testparametre bør etableres på en sådan måde, at de ikke medfører betydelige variationer i effektivitetsgevinster, som eventuelt kan ændre et produkts energieffektivitetsklasse. Tilladte afvigelser mellem afprøvede og erklærede resultater bør begrænses til den statistiske målingsusikkerhed . I mangel af offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af produktspecifikke krav bør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøre midlertidige måle- og beregningsmetoder for disse produktspecifikke krav. Når en henvisning til en standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overholdelsen af denne skabe en formodning om overensstemmelse med målemetoder for de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Kommissionen bør udarbejde en arbejdsplan for revisionen af energimærker for bestemte produkter, herunder en vejledende liste over yderligere energirelaterede produkter, for hvilke der kunne fastsættes en energimærkning. Første led i gennemførelsen af arbejdsplanen bør være en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse af de pågældende produktgrupper. Denne analyse bør også omfatte supplerende oplysninger, herunder muligheden for — og omkostningerne ved — at forsyne forbrugerne med oplysninger om et energirelateret produkts præstationer, såsom dets absolutte energiforbrug, dets holdbarhed og dets miljøpræstationer, i overensstemmelse med målet om at fremme en cirkulær økonomi. Sådanne supplerende oplysninger bør gøre mærket lettere at forstå og mere effektivt for forbrugerne og bør ikke have nogen negative konsekvenser for forbrugerne.

(20)

Baseret på denne forordnings anvendelsesområde bør Kommissionen udarbejde en langsigtet arbejdsplan for revisionen af energimærker for bestemte produkter, herunder en vejledende liste over yderligere energirelaterede produkter, for hvilke der kunne fastsættes en energimærkning , og ajourføre den arbejdsplan periodisk . Kommissionen bør hver år underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med arbejdsplanen.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20a)

Første led i gennemførelsen af arbejdsplanen bør være en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse af de pågældende produktgrupper. Denne analyse bør også omfatte supplerende oplysninger, herunder muligheden for og omkostningerne ved at forsyne forbrugerne med nøjagtige oplysninger om en energirelateret produktmodels præstationer, som f.eks. livscyklusomkostninger, reparationsmuligheder, tilslutningsmuligheder, indhold af genanvendt materiale, holdbarhed og miljøpræstationer eller indeks for kombinerede energieffektivitetspræstationer, i overensstemmelse med målet om at fremme en cirkulær økonomi. Sådanne supplerende oplysninger bør gøre energimærket lettere at forstå og mere effektivt for forbrugerne og bør ikke have negative konsekvenser for forbrugerne.

Ændring 20

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 og 2

Kommissionens forslag

Ændring

1. Denne forordning fastsætter rammevilkår for angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger under anvendelsen samt supplerende oplysninger om energirelaterede produkter for at give forbrugerne mulighed for at vælge mere effektive produkter .

1. Denne forordning fastsætter rammevilkår , der finder anvendelse på energirelaterede produkter og giver dem et energimærke vedrørende energieffektivitet, absolut energiforbrug og andre miljø- og præstationsmæssige karakteristika. Den giver kunderne mulighed for at vælge mere energieffektive produkter for at reducere deres energiforbrug .

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	brugte produkter

a)	brugte produkter

b)	transportmidler for personer eller varer , undtagen dem, der drives af en stationær motor .

b)	transportmidler for personer eller varer.

Ændring 21

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6)	»producent«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et energirelateret produkt eller får et sådant produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette energirelaterede produkt under sit navn eller varemærke

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 22

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9

Kommissionens forslag

Ændring

9)	»forhandler«: en detailhandler eller anden person, som sælger, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder

9)	»forhandler«: en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som sælger, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder

Ændring 23

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 10 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

10a)	»energieffektivitet«: forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 11

Kommissionens forslag

Ændring

11)	»energirelateret produkt«: enhver vare eller system eller tjenesteydelse med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug i Unionen, herunder dele, der skal indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning og tages i brug

11)

»energirelateret produkt« (i det følgende benævnt »produkt«) : enhver vare eller ethvert system med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug i Unionen, herunder dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning og tages i brug som enkeltdele for kunder, og hvis energi- og miljøpræstationer kan vurderes selvstændigt

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 13

Kommissionens forslag

Ændring

13)	»energimærke«: et grafisk diagram, herunder med en klassificering , der anvender bogstaverne fra A til G med syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød med henblik på at vise energiforbruget

13)

»energimærke«: et grafisk diagram i trykt eller elektronisk form , herunder med en lukket skala , der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G , og hvor hver klasse svarer til betydelige energibesparelser, med syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød med henblik på at oplyse forbrugerne om energieffektivitet og energiforbrug

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 13 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

13a)	»produktgruppe«: en gruppe af energirelaterede produkter, som har den samme hovedfunktion;

Ændring 27

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 17

Kommissionens forslag

Ændring

17)	»produktdatablad«: et standardiseret skema med oplysninger om et produkt

17)	»produktdatablad«: et standardiseret skema med oplysninger om et produkt i trykt eller elektronisk form

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 18

Kommissionens forslag

Ændring

18)	»nyskalere« : en periodisk stramning af kravene til at opnå en energiklasse på et energimærke for et bestemt produkt, hvilket for eksisterende energimærker kan indebære fjernelse af visse energiklasser

18)	»nyskalering« : en stramning af kravene til at opnå en energiklasse på et energimærke for en bestemt produktgruppe

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 19

Kommissionens forslag

Ændring

19)	»nyskaleret energimærke«: et energimærke for et bestemt produkt , som er nyskaleret.

19)	»nyskaleret energimærke«: et energimærke for en bestemt produktgruppe , som er nyskaleret , og som tydeligt adskiller sig fra de energimærker, der var gældende før nyskaleringen;

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 19 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(19a)

»intelligent apparat«: et apparat, der ved hjælp af avancerede informations- og kommunikationsteknologier og en standardiseret referenceontologi kan aktiveres til at reagere på eksterne stimuli som f.eks. prisinformation, direkte kontrolsignaler sendt trådløst eller via apps, og/eller lokale målinger, og til automatisk at ændre sit energiforbrugsmønster i en mere effektiv retning

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 20

Kommissionens forslag

Ændring

20)

»supplerende oplysninger«: oplysninger om et energirelateret produkts funktions- og miljømæssige præstationer, såsom dets absolutte energiforbrug og dets holdbarhed , der bygger på data, som kan måles af markedsovervågningsmyndighederne, er entydige og ikke har nogen væsentlige negative konsekvenser for mærkets forståelighed og effektivitet for forbrugerne.

20)

»supplerende oplysninger«: alle oplysninger som fastsat i den relevante delegerede retsakt om et energirelateret produkts funktionsmæssige, miljømæssige og ressourceeffektive præstationer , der bygger på data, som kan måles og verificeres af markedsovervågningsmyndighederne, er let forståelige og ikke har nogen væsentlige negative konsekvenser for mærkets effektivitet for forbrugerne

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 20 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

20a)

»produktdatabase«: en samling af oplysninger om energirelaterede produkter, der er omfattet af denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil, og som er struktureret systematisk og består af en offentlig grænseflade, som er opbygget som et forbrugerorienteret websted, hvor oplysninger kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr, og en overensstemmelsesgrænseflade, der er struktureret som en elektronisk platform, der støtter de nationale markedsovervågningsmyndigheders virksomhed, med klart specificerede tilgængeligheds- og sikkerhedskrav.

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Leverandører skal opfylde følgende krav :

1. Leverandører skal:

a)	de skal sikre , at produkter, der bringes i omsætning, gratis forsynes med nøjagtige energimærker og produktdatablade i overensstemmelse med denne forordning og de relevante delegerede retsakter

a)	sikre , at produkter, der bringes i omsætning, gratis forsynes med nøjagtige trykte energimærker og med produktdatablade for hver enkelt enhed

b)	de skal levere energimærkerne omgående og gratis efter anmodning fra forhandlerne

b)	levere energimærkerne og produktdatabladene gratis senest fem arbejdsdage efter anmodning fra forhandlerne

ba)	tilbyde forhandlerne både de nuværende og de nyskalerede energimærker og produktdatablade i en periode på tre måneder forud for den dato, der er fastsat i den relevante delegerede retsakt

c)	de skal sikre, at oplysningerne på de energimærker og produktdatablade, som de leverer, er nøjagtige, og udarbejde teknisk dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere nøjagtigheden

c)	sikre, at energimærkerne og produktdatabladene er nøjagtige, og udarbejde teknisk dokumentationsmateriale, som gør det muligt at vurdere nøjagtigheden

d)	de skal, før et produkt bringes i omsætning, registrere de oplysninger, der er anført i bilag I, i den produktdatabase, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 8.

d)	indtaste de oplysninger, der er anført i bilag I, i den i henhold til artikel 8 oprettede produktdatabases offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænseflade:

i)	for så vidt angår alle nye modeller, før en enhed af den pågældende model bringes i omsætning

ii)	for så vidt angår alle modeller, der er bragt i omsætning efter den 1. januar 2014, og som fortsat bliver leveret, senest 18 måneder efter, at databasen er fuldt operationel i overensstemmelse med artikel 16

da)	bevare produktdatablade og den tekniske dokumentation i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8, i en periode på mindst ti år efter den sidste enhed af produktet er blevet bragt i omsætning

db)	tilvejebringe energimærker for produktgrupper, hvor produktet består af adskillige delsamlinger eller komponenter, hvis energieffektivitet afhænger af disse komponenters særlige kombination.

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Leverandører må ikke:

a)	bringe produkter i omsætning, der er udformet således, at deres ydeevne automatisk ændres under prøvningsbetingelser, enten gennem hardware eller software, som er indarbejdet i produktet, med det formål at opnå et bedre niveau

b)	når først produktet er taget i brug, indføre ændringer ved hjælp af softwareopdateringer, som vil være til skade for parametrene for det originale energieffektivitetsmærke som defineret i den relevante delegerede retsakt.

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Forhandlere skal opfylde følgende krav :

2. Forhandlere skal:

a)	de skal på en synlig måde vise det energimærke , som er stillet til rådighed af leverandøren eller på anden vis for et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt

a)	når produktet er til salg, herunder online , vise energimærket på en synlig og fremtrædende måde som fastsat i den relevante delegerede retsakt

aa)	erstatte eksisterende energimærker med nyskalerede energimærker, både i forretninger og på internettet, senest tre uger efter den dato, der er fastsat i den relevante delegerede retsakt

b)	de skal, hvis de ikke har et energimærke eller et nyskaleret energimærke

b)	hvis de ikke har et energimærke eller et nyskaleret energimærke , anmode leverandøren herom

i)	anmode leverandøren om energimærket eller et nyskaleret energimærke

ii)	udskrive energimærket fra den produktdatabase, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 8, hvis denne funktion er til rådighed for produktet eller

iii)	udskrive energimærket eller det nyskalerede energimærke fra leverandørens websted, hvis denne funktion er til rådighed for produktet

c)	de skal stille produktdatabladet til rådighed for kunderne.

c)	efter anmodning stille produktdatabladet til rådighed for kunderne , herunder i trykt form .

Ændring 35 + 86

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Leverandører og forhandlere skal opfylde følgende krav :

3. Leverandører og forhandlere:

a)	de skal henvise til produktets energieffektivitetsklasse i al reklame og teknisk salgsmateriale for en bestemt model af produkter i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt

a)	skal henvise til produktets energieffektivitetsklasse i al visuel reklame og teknisk salgsmateriale for en bestemt model af produkter i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt

de skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af kravene i denne forordning og dens delegerede retsakter, der hører under deres ansvarsområde, på eget initiativ, eller når det kræves af markedsovervågningsmyndighederne

b)	skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse i henhold til artikel 5

for produkter omfattet af denne forordning må de ikke levere eller vise andre energimærker, mærker, symboler eller inskriptioner , som ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter , hvis det er sandsynligt , at det vil kunne virke vildledende eller misvisende for kunderne med hensyn til forbruget af energi eller andre væsentlige ressourcer under anvendelse

c)	skal for produkter omfattet af denne forordning afholde sig fra at levere eller vise vildledende, forvirrende eller efterlignende energimærker, mærker, symboler eller inskriptioner vedrørende forbruget af energi eller andre ressourcer under anvendelse

d)	for produkter, der ikke er omfattet af denne forordning, må de ikke levere eller vise energimærker, som efterligner det energimærke, der er defineret i denne forordning.

d)	må for produkter, der ikke er omfattet af denne forordning, ikke levere eller vise energimærker, som efterligner det energimærke, der er defineret i denne forordning.

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Alle generelle forpligtelser vedrørende energimærker, der er fastsat i stk. 1-3, finder ligeledes anvendelse på eksisterende, nye og nyskalerede energimærker.

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne må ikke forbyde, fastsætte restriktioner for eller lægge hindringer i vejen for, at energirelaterede produkter, der opfylder bestemmelserne i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter , bringes i omsætning eller ibrugtages på deres område.	1. Medlemsstaterne må ikke lægge hindringer i vejen for, at produkter, der opfylder bestemmelserne i denne forordning, bringes i omsætning eller ibrugtages på deres område.

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at leverandører og forhandlere overholder forpligtelserne og kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter .	2. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at leverandører og forhandlere overholder forpligtelserne og kravene i denne forordning.

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Når medlemsstaterne yder incitamenter i forbindelse med et energirelateret produkt, der er omfattet af denne forordning og nærmere specificeret i en delegeret retsakt, skal de tilskynde til at nå den bedste energieffektivitetsklasse, der er fastsat i den gældende delegerede retsakt.	3. Når medlemsstaterne yder incitamenter i forbindelse med et produkt, der er omfattet af denne forordning og nærmere specificeret i en delegeret retsakt, skal disse incitamenter tilskynde til at nå de to bedste udnyttede energieffektivitetsklasser som fastsat i den gældende delegerede retsakt.

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne skal sikre, at indførelsen af energimærker, herunder nyskalerede energimærker , og produktdatablade ledsages af uddannelses- og oplysningskampagner , som sigter mod at fremme energieffektivitet og kundernes mere ansvarlige brug af energi, herunder i samarbejde med forhandlerne, hvis det er hensigtsmæssigt .	4. Medlemsstaterne skal sikre, at indførelsen og nyskaleringen af energimærker ledsages af uddannelses- og oplysningskampagner om energimærker .
	Kommissionen koordinerer disse kampagner og støtter et tæt samarbejde med leverandører og forhandlere og udvekslingen af bedste praksis.

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og dens delegerede retsakter og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på anvendelsesdatoen for denne forordning Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

5. Medlemsstaterne fastsætter sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning samt stå i rimeligt forhold til de økonomiske fordele ved manglende overholdelse . Medlemsstaterne giver senest på anvendelsesdatoen for denne forordning Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Kommissionen skal støtte samarbejde og udveksling af oplysninger om markedsovervågning af energimærkning af produkter mellem de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for markedsovervågning eller kontrol ved ydre grænser og mellem disse myndigheder og Kommissionen.	2. Kommissionen skal fremme og koordinere samarbejde og udveksling af oplysninger om markedsovervågning af energimærkning vedrørende produkter omfattet af denne forordning mellem de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for markedsovervågning eller for kontrol med produkter, som kommer ind på EU-markedet, og mellem dem og Kommissionen ved at styrke De Administrative Samarbejdsgrupper (ADCO) om Miljøvenligt Design og Energimærkning .
	En sådan udveksling af oplysninger skal også gennemføres, når prøvningsresultaterne viser, at producenten overholder den relevante lovgivning.

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2018 fastlægge og gennemføre en markedsovervågningsplan for overvågning af håndhævelsen af kravene i denne forordning. Medlemsstaterne skal revidere deres markedsovervågningsplaner som minimum hvert tredje år.
	Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2020 og derefter hvert år udarbejde en rapport om markedsovervågning, som skal vurdere udviklingen i overholdelse af denne forordning og direktiv 2009/125/EF.
	Medlemsstaterne skal gøre brug af informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), der er obligatorisk for alle nationale markedsovervågningsmyndigheder.

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. Nationale markedsovervågningsmyndigheder skal gennemføre fysiske produktprøvninger, der omfatter mindst én produktgruppe pr. år, i overensstemmelse med de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.
	Markedsovervågningsmyndighederne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om deres planlagte og afsluttede fysiske prøvninger gennem overensstemmelsesgrænsefladen i den produktdatabase, der er oprettet i henhold til artikel 8.
	De anvender pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer, jf. artikel 9, der sigter efter at simulere reelle betingelser for anvendelse, og som udelukker forsætlig eller uforsætlig manipulering eller ændring af prøvningsresultaterne.

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2c. Markedsovervågningsmyndighederne skal have ret til at inddrive omkostningerne forbundet med en fysisk produktprøvning hos leverandørerne i tilfælde af en overtrædelse af denne forordning.
	Kommissionen kan uafhængigt kontrollere, om bestemmelserne overholdes, enten direkte eller gennem en tredjepart.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et energirelateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt i medfør af denne forordning, udgør en risiko for beskyttelsen af samfundsinteresser, der er omfattet af denne forordning, skal de foretage en evaluering af det pågældende energirelaterede produkt , der omfatter alle de krav, der er fastlagt i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter. Leverandøren skal i nødvendigt omfang samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne med henblik herpå .

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt i medfør af denne forordning, udgør en risiko for beskyttelsen af samfundsinteresser, der er omfattet af denne forordning, skal de omgående underrette Kommissionen og foretage en evaluering af den pågældende produktmodel , der omfatter alle de krav, der er fastlagt i denne forordning og de relevante delegerede retsakter , og ligeledes vurdere, om det er tilrådeligt at udvide evalueringen til også at omfatte andre produktmodeller . Leverandøren skal i nødvendigt omfang samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne.

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen konstaterer, at det energirelaterede produkt ikke opfylder kravene i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter , skal de straks anmode leverandøren om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe det energirelaterede produkt i overensstemmelse med disse krav eller for at trække det energirelaterede produkt tilbage fra markedet eller tilbagekalde det inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art. Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede foranstaltninger.

2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen konstaterer, at produktmodellen ikke opfylder kravene i denne forordning, skal de anmode leverandøren om at træffe alle fornødne foranstaltninger for straks at bringe produktmodellen i overensstemmelse , og de kan fastsætte at trække produktmodellen tilbage fra markedet eller kalde de enheder, der er taget i brug, tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens art , og udvide sådanne foranstaltninger til ligeledes at omfatte de tilsvarende modeller, som findes på markedet . Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede foranstaltninger.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til deres nationale territorium, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt leverandøren at træffe.	3. Markedsovervågningsmyndighederne underretter gennem ICSMS Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle resultater af evalueringen og om alle de foranstaltninger, de har pålagt leverandøren at træffe i henhold til stk. 2 .

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Leverandøren skal sikre, at alle fornødne afhjælpende foranstaltninger træffes for så vidt angår alle berørte energirelaterede produkter , som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.	4. Leverandøren skal sikre, at alle restriktive foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 2, træffes for så vidt angår alle berørte produktmodeller , som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Hvis den pågældende leverandør ikke inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, træffer de fornødne afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe alle nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af energirelaterede produkter på deres nationale marked eller for at trække det energirelaterede produkt tilbage fra markedet eller tilbagekalde det . Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5. Hvis den pågældende leverandør ikke inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, gennemfører de afhjælpende foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe alle nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse , at produktmodellen gøres tilgængelig på deres nationale marked, eller for at trække produktmodellen tilbage fra markedet eller tilbagekalde den . Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger og uploader informationen i overensstemmelsesgrænsefladen i den produktdatabase, som er oprettet i henhold til artikel 8 .

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det energirelaterede produkt, der ikke opfylder kravene, det energirelaterede produkts oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som leverandøren har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes enten det energirelaterede produkts manglende opfyldelse af krav vedrørende aspekter af beskyttelse af samfundsinteresser som fastlagt i denne forordning eller mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 9, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen.

6. Den i stk. 5 omhandlede meddelelse skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af det produkt, der ikke opfylder kravene, dets oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som leverandøren har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne skal navnlig oplyse, om den manglende opfyldelse af kravene skyldes enten produktmodellens manglende opfyldelse af krav vedrørende aspekter af beskyttelse af samfundsinteresser som fastlagt i denne forordning eller mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 9, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen. I dette tilfælde skal Kommissionen anvende den ved artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsatte procedure.

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende energirelaterede produkts manglende opfyldelse af kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

7. De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende produktmodels manglende opfyldelse af kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Hvis der ikke inden for 60 dage efter modtagelsen af de i stk. 5 omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.	8. Hvis der ikke inden for fire uger efter modtagelsen af den i stk. 5 omhandlede meddelelse er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Medlemsstaterne sikrer, at der omgående træffes passende restriktive foranstaltninger for det pågældende energirelaterede produkt, såsom tilbagetrækning af det energirelaterede produkt fra deres marked .	9. Medlemsstaterne sikrer, at der omgående træffes parallelle restriktive foranstaltninger , der står i et rimeligt forhold til deres særlige nationale situation, for den pågældende produktmodel og underretter Kommissionen i overensstemmelse hermed .

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 10

Kommissionens forslag

Ændring

10. Hvis der efter afslutningen af proceduren i stk. 4 og 5 gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen , skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og leverandøren og vurdere den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

10. Hvis der efter afslutningen af proceduren i stk. 4 og 5 gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en sådan national foranstaltning er i modstrid med EU-retten , skal Kommissionen straks drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne og leverandøren og vurdere den nationale foranstaltning , og på grundlag af resultaterne heraf træffer den afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej , og kan foreslå en passende alternativ foranstaltning .

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 11

Kommissionens forslag	Ændring
11. Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstater og meddeler den straks til medlemsstaterne og leverandøren .	11. Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstater og meddeler den straks til medlemsstaterne og den pågældende leverandør .

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 12

Kommissionens forslag

Ændring

12. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det energirelaterede produkt , der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres marked , og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.

12. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktmodellen , der ikke er i overensstemmelse med kravene, trækkes tilbage fra deres nationale markeder , og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for ikke at være berettiget, trækker den pågældende medlemsstat foranstaltningen tilbage.

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 13

Kommissionens forslag	Ændring
13. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis det energirelaterede produkts manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i stk. 6, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.	13. Hvis en national foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis produktmodellens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i stk. 6, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 13a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	13a. Hvis det dokumenteres, at produktet ikke opfylder kravene fastsat i denne forordning og dens relevante delegerede retsakter, har kunderne ret til gratis at returnere produktet til forhandleren og få den fulde oprindelige købspris refunderet af leverandøren.
	Leverandørerne skal i samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne gøre enhver rimelig indsats for at henvende sig til de berørte kunder i overensstemmelse med den gældende lovgivning om forbrugerrettigheder.

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 7 — overskrift og stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Energimærker og nyskalering	Procedure for indførelse og nyskalering af energimærker
1. Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 12 og 13 indføre energimærker eller nyskalere eksisterende energimærker.	1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med indførelse eller nyskalering af energimærker.
	Energimærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2010/30/EU før den 1. januar 2017, betragtes som energimærker i forbindelse med denne forordning.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis der for en given produktgruppe, ikke må bringes modeller, som hører i energiklasse D, E, F eller G , i omsætning længere på grund af en gennemførelsesforanstaltning, der vedtages i medfør af direktiv 2009/125/EF, må den pågældende energiklasse eller -klasser ikke længere vises på energimærket .	2. Med henblik på at sikre en ensartet skala fra A til G indfører Kommissionen nyskalerede energimærker for eksisterende produktgrupper som omhandlet i stk. 1 senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden under overholdelse af kravene i stk. 4.
	Produktgrupper, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordninger (EU) nr. 811/2013 (1a) og nr. 812/2013 (1b) , skal gennemgås seks år efter denne forordnings ikrafttræden med henblik på nyskalering af dem.
	For produktgrupper, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordninger (EU) nr. 1059/2010 (1c) , nr. 1060/2010 (1d) , nr. 1061/2010 (1e) , nr. 1062/2010 (1f) og nr. 874/2012 (1 g) , skal Kommissionen, når de forberedende undersøgelser er afsluttet, indføre nyskalerede energimærker senest 21 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Kommissionen skal sikre, at der ved indførelse eller nyskalering af et energimærke fastsættes krav, således at ingen produkter forventes at falde inden for energiklasse A eller B på tidspunktet for indførelsen af energimærket, og således at det anslåede tidspunkt , hvor et flertal af modellerne vil falde ind under disse energiklasser, er mindst ti år senere.

3. Kommissionen skal sikre, at enhver efterfølgende nyskalering af nye energimærker eller nyskalerede energimærker som omhandlet i stk. 2 indledes , når følgende betingelser er opfyldt og viser de passende teknologiske fremskridt i den relevant produktgruppe:

a)	25 % af de solgte produkter på EU-markedet falder inden for den øverste energieffektivitetsklasse A eller

b)	50 % af de solgte produkter på EU-markedet falder inden for de to øverste energieffektivitetsklasser A og B.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Kommissionen skal gennem medtagelsen af produktgruppen i arbejdsplanen i henhold til artikel 11 sikre, at:

a)	den forberedende undersøgelse for nyskalering færdiggøres senest 18 måneder, efter de i stk. 3 fastlagte betingelser er blevet opfyldt

b)	nyskaleringen færdiggøres gennem revisionen og ikrafttrædelsen af den relevante delegerede retsakt i overensstemmelse med artikel 13, senest tre år efter de i stk. 3 fastlagte betingelser er blevet opfyldt.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Energimærker nyskaleres periodisk .	4. Kommissionen fastsætter kravene til nye eller nyskalerede energimærker og sigter efter en forventet gyldighed på mindst ti år .
	Med henblik herpå skal Kommissionen sikre, at ingen produkter ved indførelsen eller nyskaleringen af et energimærke forventes at falde inden for energiklasse A på tidspunktet for indførelsen af energimærket.
	For produktgrupper, hvor den i stk. 3a, litra a), omhandlede forberedende undersøgelse viser en hurtig teknologisk udvikling, forventes ingen produkter at falde inden for energiklasse A og B på tidspunktet for energimærkets indførelse.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Når et energimærke nyskaleres:

5. Hvis der for en given produktgruppe ikke længere må bringes modeller, som tilhører energiklasse F eller G, i omsætning på grund af en gennemførelsesforanstaltning for miljøvenligt design, der er vedtaget i medfør af direktiv 2009/125/EF, vises den pågældende energiklasse eller de pågældende energiklasser på energimærket i gråt som angivet i den relevante delegerede retsakt. Energimærkets standardfarvespektrum fra mørkegrøn til rød skal bibeholdes for de resterende øvre klasser. Ændringerne finder kun anvendelse på nye produktenheder, der bringes i omsætning.

a)	skal leverandører tilbyde både de nuværende og de nyskalerede energimærker til forhandlerne i en periode på seks måneder forud for den dato, der er angivet i litra b).

skal forhandlerne skal erstatte de eksisterende energimærker på udstillede produkter, herunder også på internettet, med nyskalerede energimærker inden for en uge efter den dato, der er fastsat herfor i den relevante delegerede retsakt. Forhandlerne må ikke vise det nyskalerede energimærke før denne dato.

Det skal kun være tilladt forhandlere at sælge energirelaterede produkter uden energimærke eller nyskaleret energimærke, hvis der aldrig er blevet produceret et (nyskaleret) energimærke for et givet produkt, og produktets leverandør ikke længere er aktiv på markedet.

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Energimærker, der er indført ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 10 direktiv 2010/30/EU før datoen for anvendelse af denne forordning, betragtes som energimærker i forbindelse med denne forordning. Kommissionen tager disse energimærker op til fornyet overvejelse inden fem år efter ikrafttrædelsen af denne forordning med henblik på nyskalering af dem.	udgår

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 8

Kommissionens forslag	Ændring
Produktdatabase	Produktdatabase
Kommissionen opretter og vedligeholder en produktdatabase, der indeholder de i bilag I omhandlede oplysninger. De oplysninger, som er opført under punkt 1 i bilag I, skal gøres offentligt tilgængelige .	1. Kommissionen opretter og vedligeholder en produktdatabase, der består af to forskellige grænseflader: den offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænsefladen .
	Den offentlige grænseflade skal indeholde de oplysninger, der er angivet i punkt 1 i bilag I, og opfylde de funktionelle krav, der er fastsat i punkt 3 i bilag I.
	Overensstemmelsesgrænsefladen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i punkt 2 i bilag I, og opfylde de funktionelle krav, der er fastsat i punkt 4 i bilag I.
	2. Ved indtastning af oplysninger i produktdatabasen skal leverandørerne bevare adgangs- og redigeringsrettighederne hertil. Alle ændringer skal være dateret og klart synlige for markedsovervågningsmyndighederne.
	Oplysningerne i overensstemmelsesgrænsefladen anvendes udelukkende til formål, der er knyttet til håndhævelsen af denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, og skal beskyttes mod uautoriseret brug.
	Leverandører skal have tilladelse til på deres servere at bevare teknisk dokumentationsmateriale, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), prøvningsrapporter eller lignende dokumentation for overensstemmelsesvurdering som fastsat i punkt 2, litra a), i bilag I, og denne dokumentation skal svare til prøvninger udført af leverandørerne selv og udelukkende være tilgængelig for markedstilsynsmyndighederne og Kommissionen.
	Databasen skal oprettes under hensyntagen til kriterierne om minimering af de administrative byrder for leverandører og andre databasebrugere, brugervenlighed og omkostningseffektivitet.
	Produktdatabasen erstatter eller ændrer ikke markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser.
	3. Kommissionen skal med støtte fra markedsovervågningsmyndigheder og leverandører være særlig opmærksom på overgangsprocessen indtil den fulde gennemførelse af den offentlige grænseflade og overensstemmelsesgrænsefladen.
	4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med præciseringer af de operationelle detaljer vedrørende oprettelsen af produktdatabasen.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkts anvendes sådanne harmoniserede standarder, anses produktet for at opfylde de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt.	2. Hvis der i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af et produkt anvendes sådanne harmoniserede standarder, anses produktmodellen for at opfylde de relevante krav til måling og beregning i den delegerede retsakt.
	2a. Harmoniserede standarder skal sigte efter at simulere reel brug så vidt muligt og samtidig opretholde en standardiseret prøvningsmetode, uden at dette berører sammenligneligheden inden for produktgruppen.
	2b. Måle- og beregningsmetoder, der er medtaget i de harmoniserede standarder, skal være pålidelige, nøjagtige og reproducerbare og være i overensstemmelse med kravene i artikel 3, stk. 1a.

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen sikrer, at den ved udførelsen af sine aktiviteter i forbindelse med denne forordning for hver delegeret retsakt har en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og interesseparter, der er berørt af den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder SMV og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer . Kommissionen opretter i dette øjemed et konsultationsforum , hvor alle parter kan mødes. Dette konsultationsforum kan kombineres med det konsultationsforum, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 2009/125/EF .	1. Kommissionen sikrer, at den ved udførelsen af sine aktiviteter i forbindelse med denne forordning og med henblik på indførelse eller nyskalering af energimærker i henhold til artikel 7 og oprette databasen, jf. artikel 8, har en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter , herunder markedsovervågningsmyndigheder, og interesseparter, der er berørt af den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder SMV'er og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer, og at Europa-Parlamentet inddrages .
	2. Kommissionen opretter et konsultationsforum, hvor de i stk. 1 nævnte parter kan mødes i dette øjemed. Dette konsultationsforum kan helt eller delvis falde sammen med det konsultationsforum, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 2009/125/EF. Referatet fra møder i konsultationsforummet offentliggøres på den offentlige grænseflade i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8.

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis det er relevant, skal Kommissionen inden vedtagelsen af delegerede retsakter forbrugerteste udformningen og indholdet af energimærkerne for specifikke produktgrupper for at sikre, at de har en klar forståelse af energimærkerne.	3. Hvis det er relevant, skal Kommissionen inden vedtagelsen af delegerede retsakter , der vedtages i henhold til denne forordning, teste udformningen og indholdet af energimærkerne for specifikke produktgrupper med repræsentative grupper af EU-forbrugere , for at sikre, at de har en klar forståelse af energimærkerne.

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen opstiller efter høring af det i artikel 10 omhandlede konsultationsforum en arbejdsplan, som gøres offentligt tilgængelig. Arbejdsplanen skal fastsætte en vejledende liste over produktgrupper, som anses for at have prioritet i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter. Arbejdsplanen skal ligeledes angive planerne for en revision og nyskalering af energimærkerne for produkter eller produktgrupper. Arbejdsplanen kan periodisk ændres af Kommissionen efter høring af konsultationsforummet. Arbejdsplanen kan kombineres med den arbejdsplan, der er omhandlet i artikel 16 i direktiv 2009/125/EF.	1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning efter høring af det i artikel 10 omhandlede konsultationsforum for at opstille en langsigtet arbejdsplan, som gøres offentligt tilgængelig , herunder via den offentlige grænseflade i den database, der er oprettet i henhold til artikel 8 .
	2. Kommissionen tilrettelægger arbejdsplanen i afsnit, der indeholder prioriteringer for indførelsen af energieffektivitetsmærker i nye produktgrupper og for nyskaleringen af energimærker for produktgrupper.
	Kommissionen sikrer, at de nødvendige ressourcer står til rådighed for planen og dens sammenhæng.
	Denne arbejdsplan kan kombineres med den arbejdsplan for miljøvenligt design, der er fastlagt i artikel 16 i direktiv 2009/125/EF.
	Kommissionen ajourfører regelmæssigt arbejdsplanen efter høring af konsultationsforummet. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes hvert år om dens fremskridt og underrettes formelt om eventuelle ændringer heraf.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende detaljerede krav til energimærker for specifikke grupper af energirelaterede produkter (»specifikke produktgrupper«) i overensstemmelse med artikel 13 .	1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med fastlæggelsen af detaljerede krav til energimærker for specifikke grupper af energirelaterede produkter (»specifikke produktgrupper«).

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Delegerede retsakter skal specificere produktgrupper, som opfylder følgende kriterier:

a)	produktgruppen skal ifølge de nyeste foreliggende tal og under hensyntagen til, i hvor store mængder de bringes i omsætning på EU-markedet , rumme betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre ressourcer

a)	der er ifølge den reelle indtrængning på EU-markedet betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre ressourcer

b)	produktgrupper med tilsvarende brugsegenskaber skal afvige væsentligt fra hinanden med hensyn til de relevante præstationsniveauer

b)	inden for produktgruppen har modeller med tilsvarende brugsegenskaber væsentligt forskellige energieffektivitetsniveauer

c)	der må ikke være væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne , navnlig hvad angår produktgruppens pris og livscyklusomkostninger.

c)	der er ingen betydelige negative konsekvenser, hvad angår økonomisk overkommelighed, livscyklusomkostninger og produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt.

Ændring 73 + 98

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Delegerede retsakter vedrørende specifikke produktgrupper skal navnlig specificere:

3. Delegerede retsakter vedrørende specifikke produktgrupper skal navnlig for den pågældende produktgruppe specificere:

a)	definitionen af de specifikke produktgrupper , der falder ind under definitionen af »energirelateret produkt« i artikel 2, nr. 11, og som skal være omfattet

a)	definitionen af de energirelaterede produkter , som skal være omfattet

b)	udformningen og indholdet af det i artikel 4 nævnte energimærke, herunder en skala fra A til G, der viser energiforbruget, skal så vidt muligt have en ensartet udformning for alle produktgrupper og i alle tilfælde være klart synlig og læselig

udformningen , dimensionerne og indholdet af energimærket, der i alle tilfælde skal være klart synligt og læseligt og tage hensyn til behovene hos synshæmmede kunder og skal på et iøjnefaldende sted indeholde følgende oplysninger, som er fastlagt i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt:

i)	en skala fra A til G, der viser energieffektivitetsklassen for den tilsvarende produktmodel, som så vidt muligt skal have en ensartet udformning for alle produktgrupper

ii)	det absolutte energiforbrug i kWh, der vises pr. år eller i forhold til alle relevante perioder

c)	i givet fald brugen af andre ressourcer og supplerende oplysninger om energirelaterede produkter, hvorved energimærket skal fremhæve produktets energieffektivitet

c)	i givet fald brugen af andre ressourcer og supplerende oplysninger om energirelaterede produkter, hvorved energimærket skal fremhæve produktets energieffektivitet

ca)	i givet fald en henvisning på energimærket, der sætter forbrugerne i stand til at identificere produkter med konnektivitetsfunktioner (dvs. intelligente apparater)

d)	de steder, hvor energimærket skal vises såsom fastgjort til produktet, trykt på emballagen, i elektronisk format eller vist online

d)	de steder, hvor energimærket skal vises såsom fastgjort til produktet, hvor det ikke kan beskadiges, trykt på emballagen, i elektronisk format eller vist online

e)	hvis relevant, elektroniske midler til energimærkning af produkter

e)	hvis relevant, elektroniske midler til energimærkning af produkter

f)	måden, hvorpå energimærket og tekniske oplysninger skal stilles til rådighed i tilfælde af fjernsalg

f)	måden, hvorpå energimærket og tekniske oplysninger skal stilles til rådighed i tilfælde af fjernsalg

g)	indholdet og i givet fald formatet af samt andre enkeltheder vedrørende den tekniske dokumentation og produktdatabladet

g)	det påkrævede indhold og i givet fald formatet af samt andre enkeltheder vedrørende produktdatabladet og den tekniske dokumentation

h)	at det ved prøvning af overholdelsen af kravene kun er de tolerancer, der er fastsat i den eller de delegerede retsakter, der finder anvendelse

h)	at det ved prøvning af overholdelsen af kravene kun er de tolerancer, der er fastsat i den eller de delegerede retsakter, der finder anvendelse

i)	leverandørers og forhandleres forpligtelser i forhold til produktdatabasen

i)	leverandørers og forhandleres forpligtelser i forhold til produktdatabasen

j)	den nøjagtige angivelse af den energiklasse, der skal inkluderes i reklamer og teknisk salgsmateriale, herunder krav om, at den skal være i en læselig og synlig form

j)	i givet fald den nøjagtige angivelse af den energiklasse, der skal inkluderes i reklamer og teknisk salgsmateriale, herunder krav om, at den skal være i en læselig og synlig form

k)	procedurerne for overensstemmelsesvurdering og de måle- og beregningsmetoder, der anvendes til at fastslå de oplysninger, der fremgår af produktets energimærke og produktdatabladet

procedurerne for overensstemmelsesvurdering og de måle- og beregningsmetoder, der er fastlagt i artikel 9, og som anvendes til at fastslå de oplysninger, der fremgår af produktets energimærke og produktdatabladet , herunder definitionen af energieffektivitetsindekset (EEI) eller et ækvivalent parameter og dets trin fra A til G, der definerer energieffektivitetsklasserne

l)	hvorvidt der for større apparater kræves en højere grad af energieffektivitet for at opnå en given energiklasse

l)	hvorvidt der for større apparater kræves en højere grad af energieffektivitet for at opnå en given energiklasse

m)	formatet for eventuelle yderligere angivelser på energimærket, der gør det muligt for kunder via elektroniske medier at få adgang til mere detaljerede oplysninger om de produktegenskaber, der er angivet i produktdatabladet

m)	formatet for eventuelle yderligere angivelser på energimærket, der gør det muligt for kunder via elektroniske medier at få adgang til mere detaljerede oplysninger om de produktegenskaber, der er angivet i produktdatabladet

n)	hvorvidt og hvordan energiklasser, der beskriver produktets energiforbrug under anvendelse, bør vises på intelligente målere eller på produktets interaktive skærm

n)	hvorvidt og hvordan energiklasser, der beskriver produktets energiforbrug under anvendelse, bør vises på intelligente målere eller på produktets interaktive skærm

o)	datoen for evaluering og eventuel revision af den delegerede retsakt.

o)	datoen for evaluering og eventuel revision af den delegerede retsakt.

For indholdet af energimærket som omhandlet i første afsnit, litra b), skal energiklassificeringens A til G-trin svare til betydelige energi- og omkostningsbesparelser set fra kundens synspunkt.

Med hensyn til formatet af henvisninger, der er omhandlet i første afsnit, litra m), kan disse henvisninger tage form af adressen på et websted, en Quick Response-kode (QR-kode), et link til et online-energimærke eller en anden hensigtsmæssig forbrugerorienteret måde.

Med hensyn til formatet af henvisninger, der er omhandlet i første afsnit, litra m), kan disse henvisninger tage form af adressen på et websted, en dynamisk Quick Response-kode (QR-kode), et link til et online-energimærke eller en anden hensigtsmæssig forbrugerorienteret måde , der forbinder med den offentlige grænseflade af databasen oprettet i henhold til artikel 8 .

Indførelsen af et energimærke for en produktgruppe, der skal omfattes af en delegeret retsakt, må ikke have nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt.

Produktdatabladet som omhandlet i første afsnit, litra g), skal indeholde direkte links til den offentlige grænseflade i databasen oprettet i henhold til artikel 8 og skal stilles til rådighed for kunderne på alle Unionens officielle sprog på de nationale markeder, hvor den tilsvarende produktmodel er stillet til rådighed.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende operationelle detaljer i forbindelse med produktdatabasen, herunder eventuelle forpligtelser for leverandører og forhandlere , i overensstemmelse med artikel 13 .

Kommissionen har beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at supplere denne forordning med fastlæggelsen af operationelle detaljer i forbindelse med produktdatabasen, herunder eventuelle forpligtelser for leverandører og forhandlere.

For så vidt angår de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra g), med henblik på at sikre en korrekt beskyttelse af fortrolige oplysninger og teknisk dokumentation skal disse delegerede retsakter specificere, hvilke oplysninger der skal uploades til produktdatabasen, og hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed efter anmodning fra nationale myndigheder og Kommissionen.

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over alle delegerede retsakter, der supplerer denne forordning, og som udbygger direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design, herunder fuldstændige henvisninger til alle harmoniserede standarder, der opfylder de relevante måle- og beregningsmetoder, jf. artikel 9, og stiller dem til rådighed for offentligheden.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf . artikel 7 og 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden .	2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 7 , artikel 8, stk . 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 tillægges Kommissionen for en periode på seks år fra den 1. januar 2017 .
	Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af seksårsperioden.
	Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den i artikel 7 og 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i denne forordning , til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Den i artikel 7 , artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse , til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 og 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 , artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Senest otte år efter ikrafttrædelsen vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og fremsender en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal omfatte en vurdering af, hvor effektivt denne forordning har givet kunderne mulighed for at vælge mere effektive produkter, under hensyntagen til dens indvirkning på erhvervslivet.	Senest … [seks år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og fremsender en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal omfatte en vurdering af, hvor effektivt denne forordning og dens delegerede retsakter har givet kunderne mulighed for at vælge mere energieffektive produkter, under hensyntagen til kriterier, som f.eks. dens indvirkning på erhvervslivet , energiforbruget, drivhusgasemissioner, markedsovervågningsaktiviteter og omkostningerne ved at oprette og vedligeholde databasen .
	Den i henhold til stk. 1 gennemførte vurdering skal gøre udtrykkelig brug af de årlige opfølgningsrapporter om håndhævelse og markedsovervågning, der er omhandlet i artikel 5.

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 3, stk. 1, litra d), anvendes dog fra den 1. januar 2019 .	Artikel 3, stk. 1, litra d) anvendes dog , så snart den offentlige grænseflade i den produktdatabase, der er oprettet i henhold til artikel 8, er fuldt operationel og under alle omstændigheder ikke senere end den 1. januar 2018 .

Ændring 81

Forslag til forordning

Bilag I — overskrift og nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

OPLYSNINGER, SOM SKAL INDGÅ I PRODUKTDATABASEN

OPLYSNINGER, SOM SKAL INDGÅ I PRODUKTDATABASEN , PLUS FUNKTIONELLE KRAV

1.	Offentligt tilgængelige oplysninger om produktet :

1.	Oplysninger, som skal indgå i databasens offentlige grænseflade :

a)	producentens eller leverandørens navn eller varemærke

a)	leverandørens navn eller varemærke , adresse, kontaktoplysninger og anden lovmæssig identifikation

aa)	kontaktoplysninger for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaten

b)	modelidentifikation(er), herunder af alle ækvivalente modeller

b)	modelidentifikation(er), herunder af alle ækvivalente modeller

c)	energimærket i elektronisk format

c)	energimærket i elektronisk format

d)	energiklasse (r) og andre parametre på energimærket

d)	energieffektivitetsklasse (r) og andre parametre for energimærket

e)	produktdatabladet i elektronisk format.

e)	parametrene for produktdatabladet i elektronisk format

ea)	medlemsstaternes uddannelses- og oplysningskampagner som omhandlet i artikel 4, stk. 4

eb)	Kommissionens arbejdsplan som omhandlet i artikel 11

ec)	konsultationsforummets referater

ed)	fortegnelse over delegerede retsakter og gældende harmoniserede standarder.

Ændring 82

Forslag til forordning

Bilag I — nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.	Information om overholdelse , kun til rådighed for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen :

2.	Oplysninger , som skal indgå i databasens overensstemmelsesgrænseflade :

a)	den tekniske dokumentation, der er angivet i den relevante delegerede retsakt

a)	prøvningsrapport eller lignende dokumentation for overensstemmelsesvurdering , der gør det muligt at vurdere overholdelsen af alle krav i den relevante delegerede retsakt , herunder prøvningsmetoder og målinger

b)	prøvningsrapport eller lignende tekniske beviser, som gør det muligt at vurdere overholdelsen af alle krav i den relevante delegerede retsak

b)	midlertidige foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af markedsovervågning i forbindelse med denne forordning

c)	leverandørens navn og adresse

c)	den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c)

ca)	direkte kontaktoplysninger for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaten og Kommissionens koordinering

cb)	medlemsstaternes og Kommissionens resultater af overensstemmelseskontroller og eventuelt afhjælpningstiltag og restriktionsforanstaltninger, der er taget i brug af markedsovervågningsmyndighederne som omhandlet i artikel 5 og 6.

d)	kontaktoplysninger for en repræsentant for leverandøren.

Ændring 83

Forslag til forordning

Bilag I — nr. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a.	Funktionelle krav til databasens offentlige grænseflade:

a)	hver produktmodel skal struktureres som en individuel datapost

b)	den skal gøre det nemt for forbrugerne at finde den bedste udnyttede energiklasse for hver produktgruppe, således at de kan sammenligne modelkarakteristika og vælge de mest energieffektive produkter

c)	den skal generere energimærket for hvert produkt som en enkelt synlig og printervenlig fil og de sproglige versioner af det samlede produktdatablad, der dækker alle officielle EU-sprog

d)	oplysningerne skal være maskinlæsbare, kunne sorteres og være søgbare og overholde åbne standarder for tredjeparters gratis anvendelse

e)	overflødig registrering skal automatisk undgås

f)	en onlinehelpdesk eller et onlinekontaktpunkt for kunder skal oprettes og vedligeholdes, og der skal være klare henvisninger hertil på grænsefladen.

Ændring 84

Forslag til forordning

Bilag I — nr. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b.	Funktionelle krav til databasens overensstemmelsesgrænseflade:

a)	der skal sikres strenge sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte fortrolige oplysninger

b)	adgangsrettighederne skal baseres på »need-to-know«-princippet

c)	der skal være et link til informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0213/2016).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(21) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(1a) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 1).

(1b) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 812/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af vandvarmere og varmtvandsbeholdere samt pakker med vandvarmer og solvarmekomponent (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 83).

(1c) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af husholdningsopvaskemaskiner (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 1).

(1d) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 17).

(1e) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1061/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af husholdningsvaskemaskiner (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 47).

(1f) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 64).

(1 g) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 101

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 16. marts 2018

Informationsnummer	Indhold	Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2016-2017 Mødeperioden fra den 4. til 7. juli 2016 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 289 af 31.8.2017 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 5. juli 2016
2018/C 101/16	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru om visumfritagelse for kortvarige ophold (12099/2015 — C8-0143/2016 — 2015/0199(NLE))	176
2018/C 101/17	P8_TA(2016)0296 Emissionsgrænser for mobile ikke-vejgående maskiner ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav vedrørende emissionsgrænser for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner (COM(2014)0581 — C8-0168/2014 — 2014/0268(COD)) P8_TC1-COD(2014)0268 Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/… om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF	177
	Onsdag den 6. juli 2016
2018/C 101/18	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om de generelle principper for Republikken Aserbajdsjans deltagelse i Unionens programmer (05616/2014 — C8-0043/2014 — 2013/0420(NLE))	178
2018/C 101/19	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2016 for regnskabsåret 2016: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2015 (09586/2016 — C8-0225/2016 — 2016/2051(BUD))	179
2018/C 101/20	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (05581/1/2016 — C8-0188/2016 — 2013/0027(COD))	181
2018/C 101/21	Europa-Parlamentets ændringer af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energieffektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (COM(2015)0341 — C8-0189/2015 — 2015/0149(COD))	182
2018/C 101/22	P8_TA(2016)0305 Europæisk grænse- og kystvagt ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015)0671 — C8-0408/2015 — 2015/0310(COD)) P8_TC1-COD(2015)0310 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF	222
2018/C 101/23	P8_TA(2016)0306 Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (COM(2015)0667 — C8-0404/2015 — 2015/0313(COD)) P8_TC1-COD(2015)0313 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed	223
2018/C 101/24	P8_TA(2016)0307 EU-Fiskerikontrolagenturet ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (COM(2015)0669 — C8–0406/2015 — 2015/0308(COD)) P8_TC1-COD(2015)0308 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur	224
2018/C 101/25	P8_TA(2016)0308 Sekretariatet for OLAF's Overvågningsudvalg ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (COM(2016)0113 — C8–0109/2016 — 2016/0064(COD)) P8_TC1-COD(2016)0064 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)	225

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 5. juli 2016
2018/C 101/01	Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: Social inklusion og integration på arbejdsmarkedet (2015/2321(INI))	2
2018/C 101/02	Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar (2015/2038(INI))	19
2018/C 101/03	Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (2015/2105(INI))	30
2018/C 101/04	Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser (2015/2340(INI))	47
	Onsdag den 6. juli 2016
2018/C 101/05	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag (2015/2353(INI))	64
2018/C 101/06	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (2016/2038(INI))	79
2018/C 101/07	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer (2016/2695(RSP))	111
2018/C 101/08	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP))	116
2018/C 101/09	Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015–2016 (2016/2600(RSP))	123
	Torsdag den 7. juli 2016
2018/C 101/10	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi (2016/2807(RSP))	126
2018/C 101/11	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om Bahrain (2016/2808(RSP))	130
2018/C 101/12	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne (2016/2809(RSP))	134
2018/C 101/13	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (2015/2258(INI))	138
2018/C 101/14	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 432/2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed (D44599/02 — 2016/2708(RPS))	163
	HENSTILLINGER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 7. juli 2016
2018/C 101/15	Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om FN's Generalforsamlings 71. samling (2016/2020(INI))	166