31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/1

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/2

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet« af 2. oktober 2015 (COM(2015)0478),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen »Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet, i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12« (COM(2015)0219),

—

der henviser til »Report on the open public consultation of the 'fitness check' on the Birds and Habitats Directives« (1),

—

der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen fra oktober 2015 om synet på biodiversitet blandt folk i Europa (»Special Eurobarometer 436«),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen »The European environment — state and outlook 2015 (SOER 2015)«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. februar 2014 om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2014)0064),

—

der henviser til den endelige rapport fra Horisont 2020-ekspertgruppen om naturbaserede løsninger og genetablering af natur i byerne med titlen: »Towards an EU Research and Innovation Policy Agenda for Nature-Based Solutions and Re-Naturing Cities«, der blev offentliggjort i 2015,

—

der henviser til »faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)«, som er en del af Life-finansieringsinstrumentet for miljø- og klimaforanstaltninger,

—

der henviser til Kommissionens høring om det fremtidige EU-initiativ under mottoet »intet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester«,

—

der henviser til resultaterne af den 12. partskonference (COP 12) under FN's biodiversitetskonvention (CBD), især midtvejsevalueringen af gennemførelsen af den strategiske handlingsplan for biodiversitet for 2011-2020, herunder fjerde udgave af publikationen »Global Diversity Outlook«, med henblik på at nå Aichi-målene for biodiversitet, og foranstaltningerne til at forbedre gennemførelsen,

—

der henviser til COP 10-afgørelse X/34 om biodiversitet, der understreger betydningen af biodiversiteten på landbrugsområdet for fødevaresikkerhed og ernæring, navnlig i lyset af klimaændringerne og de begrænsede naturressourcer som fastsat i erklæringen fra 2009-verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i Rom,

—

der henviser til konklusionerne fra mødet i Miljørådet den 12. juni 2014, navnlig EU's og medlemsstaternes tilsagn om at øge ressourcerne for at nå Hyderabad-forpligtelserne ved at fordoble den samlede strøm af biodiversitetsrelaterede finansielle ressourcer inden 2015;

—

der henviser til rapporten fra sekretariatet for biodiversitetskonventionen (CBD) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med titlen »Connecting Global Priorities: Biodiversity and Human Health — a State of Knowledge Review«, der blev offentliggjort i 2015,

—

der henviser til det resolutionsforslag, der blev fremlagt under den 69. samling i FN's Generalforsamling, om godkendelse af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015, »Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development«,

—

der henviser til rapporterne om de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB), som er led i et verdensomspændende initiativ, der har til formål at »synliggøre naturens værdier«.

—

der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

—

der henviser til rødlisten over truede dyrearter fra Den Internationale Naturværnsunion (IUCN),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (2),

—

der henviser til IMO's Internationale konvention om kontrol og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter,

—

der henviser til den fælles landbrugspolitik efter 2013 og især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (5).

—

der henviser til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020,

—

der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (6),

—

der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om »Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital« (7),

—

der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om »En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor« (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes undersøgelse fra april 2015 med titlen »Safeguarding biological diversity — EU policy and international agreements«,

—

der henviser til rapporten fra Forest Europe med titlen »Europe's Forests 2015« (9);

—

der henviser til undersøgelsen fra sin Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender af 2009 om national lovgivning og praksis med hensyn til gennemførelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, særlig artikel 6,

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget, vedtaget på det 115. plenarmøde den 3.-4. december 2015, med titlen »bidrag til en kvalitetskontrol af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0003/2016),

A.

der erindrer om, at biodiversitet omfatter den enestående mangfoldighed af økosystemer, habitater, arter og gener, der findes på Jorden, og som mennesker er stærkt afhængige af;

B.

der henviser til, at biodiversiteten har en overvældende iboende værdi, som skal beskyttes af hensyn til de kommende generationer; der henviser til, at biodiversiteten desuden er til gavn for menneskers sundhed og også har en enorm social og økonomisk værdi, og at de socioøkonomiske offeromkostninger ved ikke at nå 2020-biodiversitetsmålene anslås til 50 mia. EUR om året;

C.

der henviser til, at landbruget spiller en stor rolle for opnåelsen af biodiversitetsmålene; der henviser til, at behovet for en effektiv fødevareproduktion — der kan dække behovet hos verdens stærkt voksende befolkning — samt de energipolitiske målsætninger om øget anvendelse af biomasse som energikilde stiller store krav til landbruget;

D.

der minder om, at landbrugs- og skovbrugssektoren bidrager til opretholdelse af biodiversiteten inden for rammerne af den eksisterende lovgivning;

E.

der henviser til, at den mangfoldighed af plantearter og træsorter, som traditionelt er blevet dyrket af små og mellemstore landbrug samt familielandbrug, er af enorm betydning, såvel for de forskellige behov og anvendelser i landbosamfund som for at mindske afgrødernes sårbarhed over for ugunstige vejrforhold, skadedyr og sygdomme;

F.

der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig agerdyrkning og husdyrhold i høj grad bidrager til at bevare biodiversiteten;

G.

der henviser til, at biodiversitet er under alvorligt pres på verdensplan, hvilket medfører uigenkaldelige forandringer, som er dybt skadelige for naturen, samfundet og økonomien,

H.

der henviser til, at Aichi-mål 11 går ud på at beskytte mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder gennem effektivt forvaltede systemer i de beskyttede områder; der påpeger, at andelen af europæiske økoregioner, hvor 17 % af territoriet befinder sig i beskyttede områder, er meget begrænset, hvis man ikke medregner områder, der udelukkende beskyttes af Natura 2000;

I.

der understreger, at en genopretning af økosystemerne kan indvirke positivt på såvel modvirkningen af som tilpasningen til klimaændringer;

J.

der henviser til, at mindst 8 ud af 10 EU-borgere anser følgerne af tabet af biodiversitet for at være alvorlige, og at der deltog 552 470 borgere i den offentlige høring om egnethedskontrollen af naturdirektiverne, hvilket er den mest omfattende respons på en kommisionshøring nogensinde; der henviser til, at borgerne ifølge Eurobarometer-undersøgelsen ønsker flere oplysninger om tab af biodiversitet, og at de fleste ikke kender Natura 2000;

K.

der henviser til, at et stort antal engagerede borgere på eget initiativ eller som medlem af lokale eller regionale aktionsgrupper tager initiativer til fremme af biodiversiteten på lokalt og regionalt plan og opnår gode resultater inden for en relativ kort tidshorisont;

L.

der henviser til, at 65 % af EU's borgere bor inden for 5 km fra et Natura 2000-område, og 98 % bor inden for 20 km, hvilket betyder, at disse områder kan hjælpe med til at højne bevidstheden om biodiversitet og levere økosystemtjenester, der bidrager til trivslen hos en stor del af EU's befolkning;

M.

der understreger, at biodiversitetspolitikker skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, således at regionale forskelle med hensyn til landskaber og leveområder respekteres;

N.

der henviser til betydningen af biodiversitet i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, som udgør enestående reservater for hjemmehørende dyre- og plantearter; der påpeger, at fugle- og habitatdirektivet ikke desto mindre ikke anvendes i visse af disse regioner;

1.

hilser midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien samt rapporterne om »naturens tilstand« og »SOER 2015« velkommen; understreger disse rapporters strategiske betydning for opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål;

2.

udtrykker alvorlig bekymring over det fortsatte tab af biodiversitet; bemærker, at 2020-målene ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der gøres en væsentlig og kontinuerlig ekstra indsats; bemærker samtidig, at det er videnskabeligt bevist, at Europas natur ville være i en langt værre tilstand uden de positive konsekvenser af EU's fugle- og habitatdirektiv, og at målrettede og tilstrækkeligt finansierede bestræbelser rent faktisk giver positive resultater; understreger dog, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer;

3.

fremhæver, at ødelæggelse af habitater er den vigtigste drivkraft for tab af biodiversitet og derfor skal prioriteres i bestræbelserne for at modvirke dette tab, dvs. ved at mindske forringelsen og fragmenteringen;

4.

understreger, at tab af biodiversitet ikke kun henviser til arter og habitater, men også til genetisk diversitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for bevarelse af genetisk diversitet;

5.

understreger den afgørende rolle, som biodiversitet spiller i målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 (om bevaring og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer) og mål 15 (om at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af landbaserede økosystemer, sikre bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelsen og standse tabet af biodiversitet); minder om, at EU har en utrolig biodiversitet, takket være navnlig regionerne i den yderste periferi, men også de oversøiske lande og territorier, som er associeret med EU; opfordrer derfor EU til at fastholde sit stærke engagement i en yderligere styrkelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og til at sikre, at den gennemføres effektivt;

6.

konstaterer, at fragmentering, forringelse og ødelæggelse af levesteder som følge af ændret arealanvendelse, klimaændringer, ikkebæredygtige forbrugsmønstre og havenes anvendelse er nogle af de vigtigste belastninger og drivkræfter, der forårsager tab af biodiversitet såvel i som uden for EU; understreger derfor behovet for at identificere og fastlægge indikatorer, der entydigt og videnskabeligt måler biodiversitetens tilstand i et bestemt område eller region, og for at fremme en rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcer både i EU og på globalt plan, herunder i udviklingslande, og opfordrer især EU indtrængende til i højere grad at forankre sine internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i sin klimaændringsstrategi og i Europa 2020-strategien; understreger, at en mere ressourceeffektiv økonomi og en reduktion af overforbruget kan sætte EU i stand til at nedbringe sin afhængighed af naturressourcer, navnlig fra lande uden for Europa; minder også om, at økosystembaserede tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer kan tilvejebringe omkostningseffektive alternativer til teknologiske løsninger, og at fremskridt inden for mange anvendte videnskaber afhænger af den langsigtede adgang til og diversiteten af naturaktiver;

7.

understreger den afgørende betydning af en øget politisk vilje på højeste niveau til at sikre biodiversiteten og standse tabet af samme; anser gennemførelsen af eksisterende lovgivning, håndhævelse og yderligere inkorporering af biodiversitet i andre politikområder for at være af afgørende betydning; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at informere og højne bevidstheden om biodiversitet på lokalt og regionalt niveau;

8.

konstaterer med beklagelse, at næsten en fjerdedel af de vildtlevende arter i Europa er truet af udryddelse, og at mange økosystemer er skadede, hvilket medfører enorme sociale og økonomiske tab for EU;

9.

understreger, at natur og økonomisk udvikling ikke udelukker hinanden; er overbevist om behovet for at integrere naturen mere fuldstændigt i samfundet, herunder i økonomien og det private erhvervsliv, for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og træffe proaktive foranstaltninger for at beskytte, genoprette og sikre en bedre forvaltning af miljøet; mener navnlig, at en forpligtelse til at mindske ressourceforbruget skal være et centralt element i bestræbelserne for at skabe konvergens mellem miljømålene og de økonomiske mål;

10.

understreger, at tabet af biodiversitet har voldsomme samfundsøkonomiske omkostninger, som indtil nu ikke har været tilstrækkeligt indregnet i økonomiske og andre politikker; finder det vigtigt at erkende, at investering i biodiversitet er af afgørende betydning ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel; påpeger, at hvert sjette job i EU i en eller anden grad er afhængigt af naturen og biodiversiteten; understreger endvidere, at biodiversiteten rummer et stort potentiale for at skabe nye kompetencer, arbejdspladser og erhvervsmuligheder; hilser metoderne til måling af biodiversitetens økonomiske værdi velkommen; mener, at disse instrumenter kan bidrage til at øge bevidstheden, forbedre brugen af de tilgængelige ressourcer og føre til en bedre beslutningstagning;

11.

opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som biodiversitet og økosystemer spiller på det økonomiske område, og opfordrer med henblik på at fremme overgangen til en grøn økonomi Kommissionen til at forstærke sin indsats til fordel for et grønnere europæisk semester; understreger, at biodiversitet er hele samfundets ansvar og derfor ikke udelukkende kan afhænge af offentlige udgifter;

12.

er af den opfattelse, at den økonomiske værdi af biodiversitet bør afspejles i indikatorer, som skal danne grundlag for beslutningstagningen — uden at dette må føre til en kommercialisering af biodiversiteten — og række videre end BNP; er overbevist om, at dette vil gavne opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse til systematisk at inkorporere biodiversitetsværdier i de nationale regnskabssystemer som led i processen for overvågning af målene for bæredygtig udvikling;

13.

understreger, at EU og medlemsstaterne ikke opfyldte biodiversitetsstrategiens mål for 2010; opfordrer i lyset af de manglende fremskridt i opfyldelsen af 2020-målene for biodiversitet Kommissionen til hvert andet år at forelægge Parlamentet en rapport, hvori den selv og Rådet i mere detaljeret form gør status, redegør for årsager til manglende opfyldelse og udstikker strategien for fremtidig opfyldelse;

14.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at prioritere virkeliggørelsen af 2020-målene; opfordrer til at anvende en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter og understreger vigtigheden af de regionale og lokale aktørers rolle og af deres fulde deltagelse i processen; understreger, at også spørgsmålet om finansiering og om højnelse af offentlighedens bevidsthed om, forståelse af og støtte til beskyttelsen af biodiversitet er afgørende, mener derfor, at en god informationspolitik og tidlig inddragelse af alle berørte aktører, herunder samfundsøkonomiske aktører, er en forudsætning for at opnå disse mål;

15.

opfordrer EU til at reducere sit biodiversitetsfodaftryk på verdensplan i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og bringe det inden for økosystemernes økologiske grænser ved at gøre fremskridt med opnåelsen af de overordnede biodiversitetsmål og leve op til tilsagnene om at beskytte biodiversiteten; opfordrer ligeledes EU til at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at bevare biodiversiteten og sikre, at den udnyttes på en bæredygtig måde;

16.

beklager, at medlemsstaterne kun langsomt gør fremskridt med gennemførelsen af EU's miljølovgivning; understreger derfor nødvendigheden af øget information om status for gennemførelsen i medlemsstaterne;

17.

understreger, at fuld gennemførelse og håndhævelse samt tilstrækkelig finansiering af naturdirektiverne er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af strategien som helhed og for opfyldelsen af dens overordnede mål; opfordrer i lyset af den korte tid, der er til rådighed, alle berørte parter til at gøre deres yderste for at nå dette mål og skabe bred opbakning;

18.

opfordrer indtrængende EU's ledere til at lytte til den halve million borgere, som har krævet, at vores stærke naturbeskyttelseslove ikke blot opretholdes, men implementeres bedre;

19.

opfordrer Kommissionen til at forbedre retningslinjerne for at gøre det lettere at gennemføre og håndhæve direktiverne fuldt ud i overensstemmelse med gældende retspraksis; opfordrer Kommissionen til i større udstrækning at prioritere dialogen med medlemsstaterne og de relevante interessenter, inklusive socioøkonomiske aktører, med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis;

20.

anerkender, at en af de største fordele ved naturdirektiverne er, at de i et vist omfang hjælper med at sikre ensartede spilleregler på tværs af EU ved at fastlægge en grundlæggende standard for miljøbeskyttelse, som alle medlemsstaterne skal overholde i overensstemmelse med kravene for fælles standarder og princippet om gensidig anerkendelse på det indre marked;

21.

konstaterer, at kun 58 % af Natura 2000-lokaliteterne i 2012 havde forvaltningsplaner; er bekymret over de forskellige grader af gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre udpegelsen af landbaserede og marine Natura 2000-områder og udarbejde forvaltningsplaner i samråd med alle interessenter;

22.

understreger, at selv om forvaltningen af Natura 2000-områderne i hele EU koster mindst 5,8 mia. EUR, giver de samtidig en miljømæssig og samfundsøkonomisk gevinst til en værdi af mellem 200 og 300 mia. EUR om året; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Natura 2000-områderne forvaltes på en gennemsigtig måde;

23.

påpeger det afgørende bidrag, som de beskyttede havområder under Natura 2000-nettet vil yde til opnåelsen af en god miljøtilstand i henhold til havstrategirammedirektivet samt til realiseringen af det globale mål om senest i 2020 at nå op på beskyttelse af 10 % af kyst- og havområderne (Aichi-biodiversitetsmål nr. 11); beklager, at dette mål endnu langt fra er nået;

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsamlingen af data og overvågningen af habitater og arter, navnlig hvor der er store mangler, med henblik på en vurdering af, om der gøres fremskridt i forhold til at nå disse mål;

25.

udtrykker bekymring over, at der stadig ikke er nogen detaljeret indsigt i, hvor store beløb de enkelte medlemsstater rent faktisk anvender til naturbevarelse; mener, at dette er et stort hul i vores viden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at identificere og skabe overblik over de relevante nationale budgetposter;

26.

gentager sin tidligere opfordring til EU om at medfinansiere forvaltningen af Natura 2000-områder, hvilket skal være komplementært i forhold til landdistriktsudviklings-, struktur- og fiskerifondene og til de midler, medlemsstaterne bidrager med;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at håndhæve naturdirektiverne samvittighedsfuldt; understreger, at overholdelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen skal forbedres ved f.eks. at anvende forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner;

28.

opfordrer i den forbindelse til, at der gøres en ekstra indsats for at standse alle former for ulovligt drab på, fældefangst af og handel med fugle og løse de lokale konflikter, der måtte opstå som følge heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye værktøjer til opdagelse af ulovlige aktiviteter i Natura 2000-områder;

29.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at forelægge et specifikt forslag til udvikling af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G); opfordrer den til, sammen med medlemsstaterne, at udarbejde en strategi for europæiske vildtkorridorer for specifikke arter;

30.

opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til straks at udvikle og gennemføre prioriteringsrammer for genoprettelse af økosystemer;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere målet om at genoprette 15 % af de forringede økosystemer inden 2020 og til at anvende de bevillinger, der er til rådighed inden for FFR, til det formål; opfordrer Kommissionen til at fremlægge retningslinjer om, hvordan sådanne bevillinger kan anvendes til at genoprette forringede økosystemer og beskytte biodiversiteten generelt;

32.

henleder opmærksomheden på land- og skovbrugets store betydning for at nå dette mål og på nødvendigheden af bæredygtige løsninger for land- og skovbruget;

33.

påpeger de negative konsekvenser, som luftforurening har for biodiversitet og økosystemtjenester, når tålegrænserne for kvælstof og forsuring anvendes som målestok for presset på de naturlige økosystemer og artsdiversiteten;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i biodiversitet med henblik på at støtte erhvervslivets innovationskapacitet, særlig inden for miljøteknologi;

35.

påpeger den altoverskyggende vigtighed af at inkorporere naturbevarelse i andre politikområder og understreger den afgørende rolle, som landbrug og skovbrug skal spille i denne forbindelse;

36.

understreger, at bevarelse af biodiversitet er vigtig for produktionen af fødevarer og foder og derfor også i landbrugernes interesse; understreger vigtigheden af en multiinteressenttilgang, der også aktivt inddrager land- og skovbrugerne og tilskynder dem til at tage disse udfordringer op i fællesskab;

37.

minder om, at den fælles landbrugspolitik allerede har instrumenter til genopretning, bevarelse og styrkelse af biodiversitet, såsom miljøfokusområder (MFO); påpeger, at genoprettelse, bevarelse og styrkelse af økosystemer i forbindelse med landbrug og skovbrug, herunder i Natura 2000-områder, fremhæves som et af de seks prioritetsområder for udviklingen af landdistrikterne i EU;

38.

konstaterer med beklagelse, at der endnu ikke er sket en målbar forbedring af biodiversiteten i landbruget, men anerkender, at det stadig er for tidligt at vurdere den reelle virkning af den reformerede fælles landbrugspolitik; finder det glædeligt, at Kommissionen vil foretage en evaluering af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge, vurdere og om nødvendigt forbedre effektiviteten af forgrønnelsesforanstaltninger — herunder vurderingen af medlemsstaternes fleksibilitet — og relevante foranstaltninger for landdistriktsudvikling i den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at tage sine konklusioner i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af de eksisterende instrumenter i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken for at hjælpe land- og skovbrugere med at opfylde biodiversitetsmålene; fremhæver behovet for at fremme bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og traditionelle landbrugsplantearter sammen med bæredygtige løsninger for land- og skovbrug;

40.

fremhæver, at MFO'er i princippet bør være områder til beskyttelse og fremme af agroøkologiske processer, såsom bestøvning og jordbevaring; anmoder Kommissionen om at offentliggøre data om, hvor mange medlemsstater der tillader brug af pesticider og gødningsstoffer i disse MFO'er, siden forordning (EU) nr. 1307/2013 trådte i kraft;

41.

opfordrer Kommissionen til i gennemsigtighedens interesse at offentliggøre de begrundelser, som medlemsstaterne har fremført for deres valg af forgrønnelsesforanstaltninger;

42.

fastholder, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at finansielle ressourcer fra den fælles landbrugspolitik omdirigeres fra støtte til miljøskadelige aktiviteter til finansiering af bæredygtig landbrugspraksis og bevarelse af den tilknyttede biodiversitet;

43.

understreger behovet for at beskytte biodiversiteten i udviklingslandenes landbrug med henblik på at opnå fødevaresikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i agroøkologi i udviklingslandene i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad;

44.

opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtig forvaltning af verdens skove ved at sikre økologiske processer samt skovenes biodiversitet og produktivitet og ved at respektere oprindelige folks ret til at opretholde skovressourcer; opfordrer derudover Kommissionen til at forbyde ødelæggelse af naturlig skov, beskytte truede arter og forbyde giftige pesticider og udplantning af genmodificerede træer;

45.

opfordrer Kommissionen til i sin strategi for biodiversitet at tage større hensyn til de tropiske skove i lyset af deres høje koncentration af økosystemer, habitater og særligt truede arter, den afgørende rolle, de spiller for miljøbalancen og klimaet, og deres sociale og kulturelle funktion for oprindelige folk;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre skovforvaltningsplaner med det formål at forbedre skovhabitaternes og -arternes bevaringsstatus og øge tilgængeligheden af oplysninger; anmoder Kommissionen om at udvikle kriterier og standarder for indsamling af oplysninger om skovbiodiversitet for at sikre konsekvensen og sammenligneligheden;

47.

gør opmærksom på, at den øgede efterspørgsel efter agrobrændstoffer og det stadig mere intense pres, der lægges på udviklingslandene for at producere dem, udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten som følge af omlægning og forringelse af habitater og økosystemer som f.eks. vådområder og skove;

48.

opfordrer indtrængende til, at sociale og miljømæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse gøres til en integreret del af de rammer, der er fastlagt i direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet); anser det for afgørende, at der udarbejdes bæredygtighedsstandarder for alle de sektorer, hvor der kan anvendes biomasse, samt kriterier for bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre, at bioenergi ikke bidrager til klimaændringer eller bliver en yderligere drivkraft for »land grabbing« og fødevareusikkerhed;

49.

bemærker med bekymring, at 90 % af den palmeolie, der forbruges i verden, er fremstillet i Indonesien og Malaysia på bekostning af tørvemoseskove, der brændes for at gøre plads til store akacie- og palmeolieplantager; påpeger, at Indonesien ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken er blevet den tredje største udleder af drivhusgasser på grund af netop skovbrande;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den reformerede fælles fiskeripolitik korrekt og rettidigt samt under anvendelse af økosystembaseret fiskeriforvaltning for at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte, bl.a. ved at fremme bæredygtige og innovative fangstmetoder; understreger betydningen af at nedbringe forureningen med henblik på at beskytte bl.a. havenes biodiversitet og fiskebestande og fremme den økonomiske vækst via den blå økonomi;

51.

understreger den grundlæggende betydning af havenes økosystemer og ressourcer som grundlag for bæredygtig udvikling af kystlande; opfordrer medlemsstaterne til at implementere tidligere afgivne tilsagn fuldt ud og arbejde sammen med myndigheder på globalt, regionalt og nationalt plan med sigte på at højne ambitions- og aktivitetsniveauet væsentligt omkring opnåelse et afbalanceret samt økonomisk og økologisk bæredygtigt fiskeri;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU spiller en ledende rolle i sikringen af en aftale under FN's havretskonvention (UNCLOS) om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havenes biodiversitet i områder, der befinder sig uden for staters jurisdiktion;

53.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater og tredjelande at forbedre gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

54.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre miljøkvaliteten af vores have ved hjælp af projekter, der tager sigte på at reducere den kemiske, fysiske og mikrobiologiske forurening, optimere skibsfartsaktiviteternes bæredygtighed og beskytte biodiversiteten, der bliver truet som følge heraf; minder i den forbindelse om, at 12,7 mio. ton plast (5 % af den samlede produktion) hvert år ender i havene via kloaksystemer, vandløb og lossepladser ved kysten, hvilket er til skade for miljøet og biodiversiteten i hele verden;

55.

opfordrer indtrængende Kommissionen til straks og i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 at udarbejde en nøjagtig og udtømmende liste over invasive fremmede arter, som giver anledning til bekymring på EU-plan, baseret på en forudsætning om, at en sådan liste ikke må begrænses til et bestemt antal arter og skal indbefatte komplette og sammenhængende implementeringstiltag — understøttet af passende ressourcer — med henblik på at nå målene; understreger betydningen af løbende at ajourføre denne liste og foretage supplerende risikovurderinger for arter, således at lovgivningen om invasive fremmede arter kan fungere som en stærk løftestang;

56.

opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere IMO's ballastvandkonvention for at forhindre, at invasive fremmede arter spredes via transport ad søvejen og indre vandveje, og bidrage til at gennemføre og nå målet;

57.

anmoder medlemsstaterne om at overvåge og med jævne mellemrum at informere Kommissionen og de øvrige medlemsstater om importen af fremmede arter til deres territorium; anmoder om skærpede restriktioner for import og privat besiddelse af truede arter så som primater, krybdyr og padder;

58.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase miljøskadelige tilskud inden udgangen af 2020 og sikre, at evalueringerne af sådanne tilskud er tilendebragt inden udgangen af 2016, og at der indarbejdes rapporteringskrav i EU's relevante sektorpolitiske områder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og lette overgangen til en cirkulær økonomi;

59.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, forud for COP-MOP2 i december 2016, at ratificere Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer;

60.

minder om, at EU på globalt plan yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af tab af biodiversitet, og at EU med sine medlemsstater er den største donor af midler til støtte for bevarelsen af biodiversitet og den største yder af officiel udviklingsbistand til biodiversitet;

61.

hilser Kommissionens B4Life-flagskibsprojekt for 2014-2020 velkomment, men mener, at EU bør intensivere sit bidrag til kampen for at standse tabet af biodiversitet på globalt plan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til deres Hyderabad-tilsagn om at fordoble de samlede biodiversitetsrelaterede finansieringsstrømme til udviklingslandene inden udgangen af 2015 og opretholde dette niveau indtil mindst 2020;

62.

understreger, at kriminalitet i relation til vilde dyr og planter og tab af levesteder udgør en direkte og meget udbredt trussel mod den globale biodiversitet; anerkender, at udeladelsen af ulovlig handel med vilde dyr og planer og manglen på handling i forbindelse med EU's deltagelse i CITES udgør en alvorlig mangel i EU's biodiversitetsstrategi, understreger det tvingende behov for en koordineret indsats for at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs plan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter samt heraf afledte produkter og opfordrer til, at der træffes tilsvarende foranstaltninger for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse;

63.

understreger, at naturdirektiverne er milepæle for naturpolitikken, ikke kun i EU-regi, men også internationalt; mener, at disse naturdirektiver takket være deres koncise, sammenhængende og konsekvente form så at sige kan betragtes som værende »smart regulering« fra tiden før, dette begreb blev taget i brug;

64.

understreger, at Natura 2000 stadig er et relativt ungt netværk, hvis fulde potentiale langt fra er udnyttet; mener, at naturdirektiverne fortsat er relevante, og at deres effektivitet fremgår af den bedste praksis på gennemførelsesområdet; understreger, at der er rigelig fleksibilitet i naturdirektiverne, herunder mulighed for tilpasning i overensstemmelse med de tekniske og videnskabelige fremskridt; bemærker, at »smart implementering« og internationalt samarbejde er afgørende for at nå biodiversitetsmålene;

65.

modsætter sig en eventuel revision af naturdirektiverne, eftersom dette vil bringe gennemførelsen af biodiversitetsstrategien i fare, føre til en lang periode med manglende retssikkerhed og med risiko for svækket lovgivningsmæssig beskyttelse og finansiering, ligesom det vil være til skade for naturen, befolkningen og erhvervslivet; fremhæver i den forbindelse, at den igangværende Refit-kontrol af naturdirektiverne bør fokusere på at forbedre gennemførelsen;

66.

er overbevist om, at eventuelle problemer med hensyn til at nå målene i naturdirektiverne og i EU's biodiversitetsstrategi i det hele taget ikke ligger i lovgivningen, men først og fremmest i dens ufuldstændige, divergerende og utilstrækkelige gennemførelse, håndhævelse og integration i andre politikområder;

67.

understreger, at naturdirektiverne giver rig mulighed for at tage hensyn til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale behov i forbindelse med gennemførelsen, som fastsat i habitatdirektivet; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at præcisere retningslinjerne for deres fortolkning og gennemførelse for at undgå og afklare stridspunkter;

68.

opfordrer til en grundig undersøgelse af store rovdyrs rolle og spørgsmålet om en eventuel indførelse af regulerende foranstaltninger, således at biodiversiteten, landbrugslandskabet og den århundredegamle tradition med at lade husdyr græsse i bjergområder kan bevares;

69.

anerkender de fordele, som EU-lovgivningen om natur medfører for beskyttelsen af økosystemer, habitater og arter i beskyttede områder; beklager imidlertid, at de franske regioner i den yderste periferi, der udgør enestående reservater for arter og økosystemer og repræsenterer en væsentlig del af Europas og verdens biodiversitet, ikke er omfattet af denne lovgivning eller nogen anden lovgivning tilpasset deres særlige karakteristika; understreger dog, at alle de projekter, der er finansieret af Life+-programmet i disse regioner og af EU's BEST-initiativ med det formål at styrke bevarelsen af biodiversitet og tilpasningen til klimaændringerne i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier har haft succes;

70.

opfordrer Kommissionen til i forlængelse af det forberedende arbejde, der er gjort i BEST-regi, at indføre en bæredygtig finansieringsmekanisme for beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

71.

anser det for en mangel i strategien, at den ikke omfatter tabet af biodiversitet uden for beskyttede naturområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle oplysninger om disse habitater og arter og udvikle passende rammer til at forhindre habitatfragmentering og nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester i samarbejde med lokale myndigheder og civilsamfundet;

72.

mener, at sådanne rammer skal omfatte en række supplerende foranstaltninger, der kan gøre det muligt at angribe de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og forbedre integrationen af biodiversitet i sektorpolitikker, herunder landbrug, skovbrug, fiskeri, energi og transport;

73.

opfordrer medlemsstaterne til at tage byplanlægningsinitiativer, der kan sikre en nøje overvejet arealanvendelse og tilstrækkelig beskyttelse af Natura 2000-nettet, til at bevare åbne landskaber — navnligt ved at satse på pastorale løsninger som alternativ til opgivelse af landbrugsdrift, der øger risikoen for naturfænomener såsom jordskred, mudderskred og jordbevægelser — og til at oprette et sammenhængende netværk af blå-grøn infrastruktur mellem land- og byområder og samtidig skabe den fornødne retssikkerhed for erhvervsvirksomhed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over bedste praksis i denne henseende;

74.

mener, at det for at anvende de tilgængelige ressourcer mere effektivt og mere målrettet er vigtigt, at Kommissionen udarbejder specifikke kriterier for faciliteten til finansiering af naturkapital, som skal sikre, at projekterne giver hensigtsmæssige, positive og videnskabeligt dokumenterbare resultater til gavn for biodiversiteten; mener, at Life-projekter bør knyttes til finansiering fra andre programmer som f.eks. strukturfondene for at opgradere og gentage vellykkede projekter gennem EU og dermed skabe en større multiplikatoreffekt;

75.

opfordrer Kommissionen til at udbygge strategien med anvendelse af flere forskellige fonde til finansiering af biodiversitet og opfordrer til en bedre sammenkædning af de forskellige finansielle instrumenter;

76.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sammenhængen mellem relevante sektorpolitikker med henblik på inkorporering af biodiversitetsmålene og samtidig sikre, at den næste FFR garanterer, at der ikke sker et samlet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester;

77.

opfordrer Kommissionen til at nedsætte en gruppe på højt plan om naturkapital, som skal arbejde for at nå disse mål ved at sikre dem øget politisk bevågenhed og prioritering;

78.

beklager, at EU's miljølovgivning ikke er underlagt en sammenhængende og effektiv miljøkontrol og -overvågning med henblik på at afsløre og forebygge overtrædelser af miljølovgivningen i forskellige sektorer, herunder for beskyttede naturbevaringsområder; glæder sig over det forberedende arbejde, der er gjort i retning af en EU-ramme for miljøkontrol, og opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at fremsætte et lovgivningsforslag;

79.

understreger betydningen af innovation, forskning og udvikling for at nå målene i naturdirektiverne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelsen af biodiversiteten og dennes gavnlige virkninger for menneskers sundhed og den økonomiske trivsel, og til at koordinere dataindsamling; understreger, at der stadig er store huller i vores viden om de marine økosystemers og fiskeressourcernes tilstand; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der indsamles data om fiskeriets og akvakulturens konsekvenser for miljøet generelt, og at disse offentliggøres;

80.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at iværksætte et europæisk initiativ om bestøvende insekter, med særlig fokus på skadedyrsresistens i planter og dennes indvirkning på bier og andre bestøvere og på grundlag af de politikker, som allerede føres i medlemsstaterne, og til at fremsætte forslag vedrørende direktivet om jordbundsbeskyttelse, om et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse og om revision af EU’s retlige rammer for miljøinspektioner uden yderligere forsinkelse;

81.

fremhæver med bekymring den stigende mængde videnskabelige beviser for den negative indvirkning, som neonicotinoid-pesticider kan have på essentielle tjenester som bestøvning og naturlig skadedyrsbekæmpelse; opfordrer derfor Kommissionen til at fastholde sit forbud mod brug af neonicotinoid-pesticider;

82.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud, når de godkender brug og miljømæssig frigivelse af genetisk modificerede organismer, for at forhindre enhver negativ indvirkning på biodiversiteten;

83.

understreger den betydning, som Life-programmet for miljøet, og navnlig delprogrammet vedrørende natur og biodiversitet, har for beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske biodiversitet;

84.

er af den faste overbevisning, at miljø og innovation er indbyrdes komplementære, og påpeger navnlig, at naturbaserede løsninger er en både økonomisk og miljømæssigt intelligent måde at løse udfordringerne vedrørende bl.a. klimaændringer, råstofknaphed, forurening og antimikrobiel resistens på; opfordrer medlemsstaterne til at tage disse opfordringer op under Horisont 2020; opfordrer medlemsstaterne til mere målrettet at skabe et råderum i deres regulering, der kan bane vejen for intelligente løsninger med positive virkninger på biodiversiteten;

85.

understreger, at spørgsmålene om biodiversitet, klimaændringer og råstofknaphed hænger uløseligt sammen; minder om, at opfyldelse af målet om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2o C i forhold til det førindustrielle niveau vil være af afgørende betydning for at forhindre tab af biodiversitet; påpeger imidlertid, at en række økosystemer fungerer som en stødpude mod naturkatastrofer og dermed bidrager til strategierne for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer;

86.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn hertil ved at sikre, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 er fuldt ud integreret i EU's holdning i drøftelserne om en ny international klimaaftale, især når biodiversitet ifølge det EU-finansierede projekt Robin er en del af løsningen i forhold til at modvirke og tilpasse sig klimaændringer, særligt i lyset af, at tropiske skove rummer et potentiale for at optage 25 % af de samlede drivhusgasemissioner;

87.

opfordrer Kommissionen til at inddrage miljø- og klimaændringsspørgsmål i de internationale aftaler, som den indgår, og til at foretage miljøanalyser, der fokuserer på mulighederne for at beskytte og forbedre biodiversiteten; understreger vigtigheden af, at de potentielle virkninger for biodiversiteten systematisk identificeres og evalueres; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i undersøgelsen med titlen »Identification and mitigation of the negative impacts of EU demand for certain commodities on biodiversity in third countries« ved at foreslå måder, hvorpå man eventuelt kan bidrage til at undgå eller minimere det globale tab af biodiversitet, som skyldes visse produktions- og forbrugsmønstre i EU;

88.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til — på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet, der er involveret i hydrofraktur med henblik på udvinding af ukonventionelle kulbrinter, samt manglerne i EU's regelsæt for skifergasaktiviteter — ikke at tillade nye hydrofrakturprojekter i EU;

89.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af Guadeloupe-køreplanen, der blev vedtaget i oktober 2014, og til at indføre de nødvendige værktøjer til beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

90.

understreger den globale rolle, som EU's biodiversitetsstrategi spiller; opfordrer Kommissionen til at indføje biodiversitetsbestemmelser i de igangværende handelsforhandlinger og integrere biodiversitetsmål i EU's handelspolitikker;

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/14

—

der henviser til andragender fra læsehandicappede EU-borgere og særlig til andragende nr. 924/2011 af Dan Pescod, britisk statsborger, for EBU (Den Europæiske Blindeorganisation) og RNIB (det kongelige nationale blindeinstitut), om blindes adgang til bøger og andre trykte produkter,

—

der henviser til Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede (i det følgende benævnt »Marrakeshtraktaten«),

—

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.

der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen i 2010 anslog, at der i Europa findes 2 550 000 blinde og 23 800 000 svagsynede, således at der i alt er 26 350 000 synshæmmede personer;

B.

der henviser til, at kun 5 % af alle offentliggjorte bøger i de udviklede lande og mindre end 1 % i udviklingslandene nogensinde bliver produceret i tilgængelige formater;

C.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne er parter i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

D.

der henviser til, at EU og medlemsstaterne undertegnede Marrakeshtraktaten i april 2014 og derfor har givet et politisk tilsagn om at ratificere denne traktat;

E.

der henviser til, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap har opfordret Den Europæiske Union til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at ratificere og gennemføre Marrakeshtraktaten snarest muligt i sine afsluttende bemærkninger om Den Europæiske Unions indledende rapport om gennemførelsen af konventionen;

F.

der henviser til, at Kommissionen har forelagt et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Marrakeshtraktaten (COM(2014)0638);

1.

minder om, at det i artikel 24 og artikel 30 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap understreges, at personer med handicap har ret til uddannelse uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder, og at det skal sikres, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan få adgang til kulturstof;

2.

noterer sig med dyb forargelse, at syv EU-medlemsstater har dannet en mindretalsblok, som stiller sig i vejen for ratificering af traktaten; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fremskynde ratificeringsprocessen uden at gøre ratificering betinget af en revision af EU's retlige rammer eller en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol;

3.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og FN's komité for rettigheder for personer med handicap.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/15

—

der henviser til udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 stemte om ikke at afgive udtalelse,

—

der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 16. juli 2015 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Bayer CropScience AG den 24. juni 2011 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Belgiens kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønne FG72;

B.

der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MST-FGØ72-2, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet 2mEPSPS, som giver tolerance over for herbicidet glyphosat, og proteinet HPPD W336, som giver tolerance over for isoxaflutol-herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015 (5);

C.

der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.

der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning var blevet vedtaget af Kommissionen uden at være bakket op af en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt — var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.

der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 (6) med den begrundelse, at GMO-handel — i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område — foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod »salg og brug«, som Kommissionen foreslår, kan være umulig at håndhæve, uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, idet det ikke er foreneligt med formålet med forordning (EF) nr. 1829/2003 og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.

anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

4.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/17

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø8-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 vedtog ikke at afgive udtalelse,

—

der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 18. juni 2015 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 23. marts 2012 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønnen MON 87708 × MON 89788;

B.

der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MON-877Ø8-9 × MON-89788-1, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker de DMO-proteiner, som giver tolerance over for dicambabaserede herbicider, og proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015 (5);

C.

der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.

der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning, var blevet vedtaget af Kommissionen, uden en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt — var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.

der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 (6) med den begrundelse, at GMO-handel — i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område — foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod »salg og brug«, som Kommissionen foreslår, kan være umulig at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 396/2005 (7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.

anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

4.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/19

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—

der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 vedtog ikke at afgive udtalelse,

—

der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 16. juli 2015 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (4),

—

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.

der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 11. august 2011 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønnen MON 87705 × MON 89788;

B.

der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MON-877Ø5-6 × MON-89788-1, der er beskrevet i ansøgningen, har en reduceret ekspression af fedtsyre-Δ12-desaturase (FAD2) og palmitoyl-acyl-bæreprotein-thioesterase-enzymer (FATB), som resulterer i øget oliesyre- og reduceret linolsyreprofil, og udtrykker et CP4 EPSPS-protein, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015 (5);

C.

der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.

der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning, var blevet vedtaget af Kommissionen uden en positiv udtalelse fra den komité, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse — i høj grad en undtagelse fra beslutningstagningen generelt — var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.

der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015 (6) med den begrundelse, at GMO-handel — i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område — foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod »salg og brug«, som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det er i modstrid med målsætningen for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 396/2005 (7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8), er at skabe grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet og forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.

anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med de sikkerhedsmæssige aspekter af GMO'er i forhold til sundheden eller miljøet;

4.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/21

—

der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) (1), der trådte i kraft i januar 1995 som et resultat af forhandlingerne ved Uruguay-runden inden for rammerne af WTO,

—

der henviser til rapport af 21. april 2011 fra formanden for WTO’s Råd for Handel med Tjenesteydelser, ambassadør Fernando de Mateo, til WTO’s Handelsforhandlingskomité om den særlige forhandlingssession om handel med tjenesteydelser (2),

—

der henviser til erklæring af 5. juli 2012 fra gruppen »Really Good Friends of Services« (RGF) (3),

—

der henviser til EU's forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA), som blev vedtaget af Rådet den 8. marts 2013 og afklassificeret og gjort tilgængelige for offentligheden af Rådet den 10. marts 2015 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser (5),

—

der henviser til kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer for den nye Europa-Kommission af 15. juli 2014 med titlen »En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring«

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—

der henviser til »Final Inception Report« (»opstartsrapporten«) af 17. juli 2014 fra ECORYS til Kommissionen med titlen: »Trade Sustainability Impact Assessment in support of negotiations of a plurilateral Trade in Services Agreement (TISA)« (6) (konsekvensvurdering af samhandelsbæredygtigheden til understøttelse af forhandlingerne om en flersidet aftale om handel med tjenesteydelser),

—

der henviser til forhandlingsdokumenterne, som alle TISA-parter har fremlagt, navnlig de dokumenter, som Kommissionen deklassificerede og offentliggjorde den 22. juli 2014, herunder EU's indledende tilbud (7),

—

der henviser til kommissær Malmstrøms erklæring af 5. februar 2015 om patientmobilitet i TISA (8),

—

der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA af 20. marts 2015 om offentlige tjenesteydelser (9) i forbindelse med TISA- og TTIP-forhandlingerne,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter,

—

der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om beskyttelse af personoplysninger og artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—

der henviser til artikel 2 og 3 i TEU og til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastslår ligestilling mellem kvinder og mænd som en af EU's grundlæggende værdier,

—

der henviser til artikel 14 og 106 i TEUF samt protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse,

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2003 om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) inden for rammerne af WTO, herunder den kulturelle mangfoldighed (10),

—

der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 207 og 218 i TEUF,

—

der henviser til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som formuleret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om den lokale og regionale dimension af aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) (CDR 2700/2015),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0009/2016),

A.

der henviser til, at der med TISA-forhandlingerne bør opnås effektiv international regulering, ikke mindre indenlandsk regulering;

B.

der henviser til, at TISA i sin nuværende form og med de eksisterende forhandlingsdeltagere er en plurilateral aftale, men at målet bør være, at den aftale, der er indgået, kan nå den kritiske masse til at kunne blive en multilateral aftale inden for WTO-rammen;

C.

der henviser til, at enhver handelsaftale skal sikre de europæiske forbrugere flere rettigheder og lavere priser, flere arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne; der henviser til, at disse handelsaftaler også skal bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling og virksomhedernes sociale ansvar på verdensplan samt ensartede spilleregler for europæiske virksomheder; der henviser til, at handelspolitikken bør bidrage til og være fuldt ud i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

D.

der henviser til, at der med enhver handelsaftale skal åbnes udenlandske markeder for vores virksomheder og skabes et sikkerhedsnet for borgerne hjemme; der henviser til, at TISA bør medføre øget adgang til udenlandske markeder, fremme af bedste praksis og at globaliseringen formes med henblik på at sikre, at den afspejler EU's værdier, principper og interesser, samt at den bidrager til, at EU's virksomheder trives i en tid præget af globale værdikæder; der henviser til, at forbrugerrettigheder samt sociale og miljømæssige standarder ikke udgør handelshindringer, men indiskutable byggesten i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at EU's handelspolitik skal fastholde målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF; der henviser til, at levering af tjenesteydelser i EU er baseret på principperne om universel adgang, kvalitet, sikkerhed, økonomisk overkommelighed og ligebehandling, som til enhver tid skal sikres i alle byer og regioner; der henviser til, at EU bør fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på internationalt plan;

E.

der henviser til, at der i forbindelse med globaliseringen, tjenesteficeringen og digitaliseringen af vores økonomier såvel som af den internationale handel er et presserende behov for politisk handling for at forbedre de internationale regler; der henviser til, at EU har en vital interesse i at styrke de globale handelsbestemmelser med henblik på at regulere de globale forsyningskæder; der henviser til, at det multilaterale handelssystem fortsat udgør den mest effektive ramme til at opnå en åben og fair samhandel på verdensplan;

F.

der henviser til, at TISA giver EU mulighed for at konsolidere sin position som verdens største eksportør af tjenesteydelser, idet det i 2013 tegnede sig for 25 % af den globale eksport af tjenesteydelser og havde et handelsoverskud på 170 mia. EUR; der henviser til, at værdien af EU's eksport af tjenesteydelser er fordoblet i løbet af de seneste 10 år, idet den i 2014 nåede en værdi af 728 mia. EUR; der henviser til, at næsten 70 % af EU's arbejdsstyrke er beskæftiget inden for tjenesteydelser, og at disse repræsenterer 40 % af værdien af de varer, der eksporteres fra Europa; der henviser til, at 90 % af de nye arbejdspladser, der vil blive skabt i EU mellem 2013 og 2025, vil være baseret på servicesektorerne; der henviser til, at denne aftale har potentiale til at sætte skub i jobskabelsen i EU;

G.

der henviser til, at handel med tjenesteydelser skaber job og vækst i EU, og at dette kan blive styrket af TISA;

H.

der henviser til, at mange vigtige markeder, ikke mindst i nye vækstøkonomier, stadig er lukkede for europæiske virksomheder; der henviser til, at unødvendige hindringer for handel med tjenesteydelser, som, hvis de omregnes til toldsatser, udgør 15 % for Canada, 16 % for Japan, 25 % for Sydkorea 44 % for Tyrkiet og 68 % for Kina, fortsat hindrer europæiske virksomheder i at høste alle fordelene ved deres konkurrenceevne; der henviser til, at EU, hvor toldsatsen, svarende til begrænsningerne af samhandlen med tjenester, kun er på 6 %, er betydeligt mere åben end de fleste af sine partnere; der henviser til, at EU bør udnytte sin position som den førende importør og eksportør af tjenesteydelser til at sikre ensartede spilleregler ved hjælp af gensidig markedsadgang og fair konkurrence;

I.

der henviser til, at ikketoldmæssige hindringer, der i gennemsnit udgør mere end 50 % af omkostningerne ved grænseoverskridende tjenesteydelser, i uforholdsmæssig grad påvirker små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør en tredjedel af EU's eksportører af tjenesteydelser, og som ofte savner de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at klare disse hindringer; der henviser til, at fjernelsen af unødvendige hindringer vil lette SMV'ernes internationalisering, såfremt disse hindringer kan fjernes, uden at opfyldelsen af de offentlige politiske mål, som underbygger dem, sættes på spil; der henviser til, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne opfylde legitime mål for den offentlige politik, bør bevares;

J.

der henviser til, at globaliseringen af værdikæder øger importindholdet af såvel det indenlandske output som den indenlandske eksport; der henviser til, at handel med varer og handel med tjenesteydelser er indbyrdes forbundne, og at der er behov for globale regler for at regulere disse forsyningskæder; der henviser til, at bindende centrale internationale standarder bliver endnu mere nødvendige netop i forbindelse med globale værdikæder for at undgå et yderligere kapløb mod bunden samt social og miljømæssig dumping;

K.

der henviser til, at borgernes tillid til EU's handelspolitik skal fremmes ved ikke alene at sikre positive resultater i form af beskæftigelse og velstand for borgere og virksomheder, men også ved at sikre den højeste grad af gennemsigtighed, engagement og ansvarlighed, ved at opretholde en konstant dialog med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder og enhver anden relevant interessehaver og ved at fastsætte klare retningslinjer for forhandlingerne;

L.

der henviser til, at de fleste tilsagn på EU's liste refererer til medlemsstaternes nationale lovgivning; der henviser til, at gennemførelsen af tilsagn især berører regionale og lokale myndigheder;

M.

der henviser til, at databeskyttelse ikke er en økonomisk byrde, men en kilde til økonomisk vækst; der henviser til, at det er meget vigtigt at genskabe tilliden til den digitale verden; der henviser til, at datastrømme er uundværlige for handel med tjenesteydelser, men aldrig må tilsidesætte den gældende EU-ret om databeskyttelse og retten til privatlivets fred;

N.

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 4. juli 2013 om indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser krævede, at Kommissionen fulgte op på sin »hensigtserklæring om at udarbejde en bæredygtighedsvurdering«;

O.

der henviser til, at TISA vil medføre, at fysiske personer bevæger sig rundt i de lande, der er parter i aftalen, og til, at alle europæiske borgere i denne henseende skal behandles ens med hensyn til at få adgang til de øvrige aftaleparters territorium;

P.

der henviser til, at Parlamentet gennem godkendelsesproceduren har det sidste ord i forbindelse med handelsaftaler, og at dets medlemmer først skal tage stilling til, om de vil godkende eller afvise TISA, når forhandlingerne er afsluttet; der henviser til, at ratificeringen i visse medlemsstater kan kræve ratificering af regionale parlamenter og/eller parlamentskamre, som repræsenterer det regionale niveau;

Q.

der henviser til, at Parlamentet forbeholder sig ret til at give udtryk for sin holdning efter at have gjort sig bekendt med alle fremtidige tekstforslag og udkast til TISA;

1.

retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om aftalen om handel med tjenesteydelser følgende henstillinger til Kommissionen, der:

2.

anmoder Kommissionen om fuldt ud at tage hensyn til denne beslutning og give et svar senest seks måneder efter dens vedtagelse;

3.

pålægger sin formand at sende denne beslutning med Parlamentets henstillinger til Kommissionen samt til Rådet, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og alle TISA-parters myndigheder parlamenter til orientering.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/35

—

der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 1996»Integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og -aktioner« (COM(1996)0067), hvori den forpligtede sig til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine aktiviteter og politikker på alle niveauer og dermed reelt indføre princippet om kønsmainstreaming,

—

der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

—

der henviser til Kommissionens forskningsrapport af 21. september 2010 med titlen »Evaluation of the strengths and weaknesses of the strategy for equality between women and men 2010-2015« (evaluering af styrker og svagheder ved strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010»Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder — Et kvindecharter« (COM(2010)0078),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010»Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (1),

—

der henviser til analysen af den offentlige høring om »ligestilling mellem mænd og kvinder i EU«, som blev offentliggjort i oktober 2015,

—

der henviser til den nye køreplan »Et nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier«, der er en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen offentliggjorde i august 2015,

—

der henviser til resultatet af mødet i Europa-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder den 26. november 2015,

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen »Strategic engagement for gender equality 2016-2019« (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

—

der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO) den 7. december 2015, særlig stk. 35,

—

der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder efter 2015 (O-000006/2016 — B8-0103/2016),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU — som det anerkendes i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder — som EU har forpligtet sig til at integrere i alle sine aktiviteter, og til, at ligestilling er afgørende som et strategisk mål for at nå Europa 2020-målene om vækst, beskæftigelse og social inklusion;

B.

der henviser til, at retten til ligebehandling er en afgørende grundlæggende rettighed, som er anerkendt i Den Europæiske Unions traktater og er dybt forankret i det europæiske samfund, og til, at den er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af dette samfund og bør anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i hverdagslivet;

C.

der henviser til, at EU traditionelt har taget nogle vigtige skridt til at styrke kvinders rettigheder og ligestilling, men at der har været en opbremsning hvad angår politisk handling og politiske reformer for ligestilling på EU-plan i løbet af det seneste årti; der henviser til, at Kommissionens tidligere strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd for 2010-2015 ikke var omfattende nok til at bidrage til ligestilling på europæisk og internationalt plan, og til, at de mål, der var fastsat deri, ikke er blevet opfyldt på en effektiv måde; der henviser til, at en ny strategi for perioden efter 2015 vil være nødt til at skabe ny drivkraft og levere konkrete tiltag for at styrke kvinders rettigheder og fremme ligestillingen;

D.

der henviser til, at det i vurderingen af strategien for 2010-2015 og af interessenternes holdninger, som fremlægges i Kommissionens forskningsrapport med titlen »Evaluation of the strengths and weaknesses of the strategy for equality between women and men 2010-2015«, understreges, at det er behov for en yderligere styrkelse af den strategiske tilgang, som blev indført i 2010;

E.

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 9. juni 2015 i klare vendinger opfordrede til en ny, separat strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder; der henviser til, at resultaterne af den offentlige høring viste, at 90 % af respondenterne gik ind for en ny strategi;

F.

der henviser til, at konklusionerne fra samlingen i EPSCO-Rådet den 7. december 2015 (stk. 35) opfordrer Kommissionen til »at vedtage en meddelelse om en ny strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015«; der henviser til, at formandskabstrioen i sin erklæring af 7. december 2015 forpligtede sig til at forelægge EPSCO-Rådet et udkast til Rådets konklusioner om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015;

1.

minder om, at Kommissionen i medfør af artikel 2 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder er forpligtet til at træffe foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.

bemærker, at Kommissionen tidligere klart givet sin opbakning til en klar, åben, legitim og offentlig meddelelse om en strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd, som skulle godkendes af alle EU's institutioner på højeste politiske niveau;

3.

finder det beklageligt, at Kommissionens arbejdsprogram for 2016, som blev offentliggjort i november 2015, ikke specifikt nævner EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015; beklager dybt, at Kommissionen den 3. december 2015 kun offentliggjorde et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Strategic engagement for gender equality 2016-2019« og derved ikke bare fremlagde et nedjusteret internt dokument, men også begrænsede varigheden af sine foranstaltninger;

4.

hilser det velkomment, at Kommissionen i august 2015 offentliggjorde sin køreplan »Et nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier«, der er en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at tage fuldt ansvar for at forbedre gennemførelsen af principperne for lige behandling og lige muligheder for mænd og kvinder på nationalt plan;

6.

beklager, at EPSCO-Rådet den 7. december 2015 ikke kunne nå til enighed om en officiel holdning til flere spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som Parlamentet har ventet længe på;

7.

glæder sig over Kommissionens tilgang som præsenteret i ovennævnte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om en strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd, men beklager dybt, at der mangler konkrete benchmarks og et øremærket budget, uden hvilke man hverken kan måle eller opnå fremskridt i forhold til mål og indikatorer;

8.

opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin beslutning og vedtage en meddelelse om en ny strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder 2016-2020, som adresserer ligestillingsproblematikker, og som er i overensstemmelse med den internationale dagsorden, nemlig slutdokumentet fra Beijing+20 fra 2015 og den nye ramme for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser (2016-2020);

9.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet og Rådet og opfordrer til et EU-topmøde om ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder med henblik på at indkredse de fremskridt, der er opnået, og give fornyede tilsagn i forbindelse med det snarlige EPSCO-Råd i marts 2016;

10.

erindrer om, at gennemførelsen af EU-lovgivning og EU's politiske instrumenter skal ske i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om »merværdi«, at ensartede regler ikke altid er nødvendige for at sikre det indre markeds praktiske og konkurrencedygtige funktion, og at Kommissionen skal tage hensyn til, hvilke administrative byrder der følger af dens lovgivningsmæssige forslag, og til en forskellig kulturel kontekst og praksis i forskellige medlemsstater;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/38

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Østpartnerskabet, Ukraine og Den Russiske Føderation,

—

der henviser til rapporterne fra menneskerettighedsvurderingsmissionen for Krim, udarbejdet af OSCE’s Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og OSCE’s højkommissær for nationale mindretal (HCNM),

—

der henviser til Det Europæiske Råds beslutninger (af 21. marts, 27. juni og 16. juli 2014) om indførelse af sanktioner mod Den Russiske Føderation som følge af den ulovlige annektering af Krim,

—

der henviser til rapporten om menneskerettighedssituationen i Ukraine i perioden 16. august — 15. november 2015 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet,

—

der henviser til Freedom House’s rapport om frihed i verden i 2016, hvori det ulovligt annekterede Krim kategoriseres som »ikke frit« for så vidt angår situationen for de politiske og borgerlige frihedsrettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at Den Russiske Føderation ulovligt har annekteret Krim og Sevastopol og dermed krænket folkeretten, herunder FN-pagten, Helsingforsslutakten, Budapestmemorandummet fra 1994 samt venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftalen mellem Den Russiske Føderation og Ukraine fra 1997;

B.

der henviser til, at ukrainere, herunder krimtatarer, samt den ukrainske hær under Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim i marts 2014 udviste stærkt mod og loyalitet over for Ukraine og tilkendegav deres modstand mod den krigeriske annektering på fredelig vis; der henviser til, at en række internationale organisationer og menneskerettighedsgrupper har klaget over, at beskyttelsen af menneskerettighederne på Krim er blevet alvorligt indskrænket efter Den Russiske Føderations besættelse og ulovlige annektering af halvøen i begyndelsen af 2014;

C.

der henviser til, at der er rapporteret om målrettede overgreb på tatarsamfundet, hvoraf de fleste var imod den russiske overtagelse og boykottede den såkaldte folkeafstemning den 16. marts 2014, navnlig via håndhævelse af Ruslands vage og ekstremt brede »antiekstremistiske« lovgivning for at intimidere kritikere eller bringe dem til tavshed; der henviser til, at disse overgreb omfatter bortførelse tvangsforsvindinger, vold, tortur og udenretslige drab, som de facto-myndighederne har undladt at efterforske og retsforfølge;

D.

der henviser til, at krimtatarernes ledere, heriblandt medlem af det ukrainske parlament (Verkhovna Rada), Mustafa Dzhemiliev, og formanden for Mejlis-forsamlingen, Refat Chubarov, har haft indrejseforbud til Krim; der henviser til, at de i øjeblikket har lov til at rejse ind, men med risiko for at blive arresteret; der henviser til, at en russisk domstol nu har udstedt en arrestordre mod Mustafa Dzhemiliev, som tidligere har tilbragt 15 år i sovjetiske fængsler for sin kamp for at sikre sit folk mulighed at vende tilbage til deres fødeland på Krim;

E.

der henviser til, at alle religiøse samfund, herunder kristne kirker, der er uafhængige af Moskva, er blevet pålagt restriktioner; der påpeger, at disse vanskeligheder skyldes den alvorlige begrænsning af foreningsfriheden, ekspropriationer, ikke-fornyelse af dokumenter og hyppige gennemsøgninger af de religiøse organisationer tilbageværende lokaler;

F.

der henviser til, at personer, som efter annekteringen har nægtet at tage russisk statsborgerskab, oplever diskrimination og alvorlige vanskeligheder på alle områder af deres politiske, sociale og økonomiske liv;

G.

der henviser til, at Rusland har begrænset adgangen til Krim for OSCE, FN og Europarådet for ikke at nævne menneskerettigheds-NGO'er og uafhængige journalister; der henviser til, at den manglende adgang gør overvågningen af og rapporteringen om menneskerettighederne i Krim meget vanskelig;

H.

der henviser til, at den samlede befolkning af krimtatarer, som oprindelig beboede Krim, i 1944 blev tvangsdeporteret til andre dele af det daværende USSR og først i 1989 fik lov til at vende tilbage; der henviser til, at Ukraines Verkhovna Rada den 12. november 2015 vedtog en beslutning, hvori deporteringen af krimtatarerne i 1944 blev betegnet som folkedrab, og den 18. maj blev udråbt til mindedag;

1.

bekræfter sin stærke støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og dets frie og suveræne beslutning om at vælge en europæisk vej; minder om sin kraftige fordømmelse af Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen og tilsagnet fra EU, dets medlemsstater og det internationale samfund om fuldt ud at implementere en politik for ikke-anerkendelse af den ulovlige annektering af Krim; minder ligeledes om, at genetablering af Ukraines kontrol over halvøen er en af forudsætningerne for at genoptage samarbejdet med Den Russiske Føderation, herunder suspendere de hermed forbundne sanktioner;

2.

fordømmer på det stærkeste de uhørte menneskerettighedskrænkelser, der begås mod de af Krims beboere, navnlig krimtatarer, der ikke følger de regler, de pålægges af de såkaldte lokale myndigheder, især under påskud af at bekæmpe ekstremisme og terrorisme;

3.

fordømmer de alvorlige begrænsninger af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, bl.a. i forbindelse med traditionelle mindehøjtideligheder, herunder på årsdagen for Stalins totalitære sovjestyres deportering af krimtatarerne, og krimtatarernes kulturelle arrangementer; understreger, at tatarerne som Krimhalvøens oprindelige folk i henhold til folkeretten har ret til at bevare og styrke deres særlige politiske, juridiske, økonomiske, sociale og kulturelle institutioner; kræver, at Mejlis-forsamlingen respekteres som legitim repræsentant for krimtatarsamfundet, og at chikaneringen og den systematiske forfølgelse af dens medlemmer bringes til ophør; udtrykker bekymring over krænkelsen af deres ejendoms- og frihedsrettigheder, intimideringen og fængslingen af dem samt den manglende respekt for deres borgerlige, politiske og kulturelle rettigheder; bemærker ligeledes med med bekymring de restriktive krav om genregistrering for medier samt for civilsamfundsorganisationer;

4.

opfordrer indtrængende de russiske myndigheder og de facto-myndighederne på lokalt plan til på effektiv, upartisk og gennemsigtig vis at efterforske alle tilfælde af forsvindinger, tortur og menneskerettighedskrænkelser begået af politiet og de paramilitære styrker, som har været aktive på Krimhalvøen siden februar 2014;

5.

erindrer om, at Den Russiske Føderation som besættelsesmagt har ansvaret for at garantere sikkerheden for hele befolkningen og respekten for menneskerettighederne samt de kulturelle og religiøse rettigheder for de indfødte tatarer og alle andre mindretal på Krim samt for opretholdelsen af lov og orden på Krim;

6.

minder om, at OSCE's, FN's og Europarådets institutioner og uafhængige eksperter enten helt eller delvis er blevet forment adgang til Krimhalvøen og derfor har været forhindret i at overvåge menneskerettighedssituationen på trods af deres mandat til at udøve sådanne aktiviteter på Krim;

7.

opfordrer Den Russiske Føderation og de facto-myndighederne på Krim — som er bundet af den internationale humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning — til at give uhindret adgang til Krim for internationale institutioner og uafhængige eksperter fra OSCE, FN og Europarådet samt for alle menneskerettighedsorganisationer og nyhedsmedier, der ønsker at besøge samt vurdere og rapportere om situationen på Krim; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at lægge pres på Rusland i denne henseende; finder det glædeligt, at Europarådets generalsekretær har besluttet at sende sin særlige repræsentant for menneskerettigheder til Krim, hvilket er det første besøg efter den russiske annektering og forventes at give en frisk vurdering af situationen på stedet; ser frem til hans konklusioner; understreger, at enhver international tilstedeværelse på stedet bør koordineres med Ukraine;

8.

påskønner Ukraines initiativ til etablering af en international forhandlingsmekanisme om genoprettelse af Ukraines suverænitet over Krim i et »Genève plus«-format, herunder med direkte inddragelse af EU; opfordrer Rusland til at indlede forhandlinger med Ukraine og andre parter om tilbagetrækning fra Krim og ophævelse af handels- og energiembargoer og til at ophæve undtagelsestilstanden på Krim;

9.

beklager de hindringer, der lægges i vejen for tatarledernes tilbagevenden til Krim, retsforfølgningen af dem samt det stigende og uacceptable pres, der lægges på andre medlemmer af Mejlis; beklager ligeledes den arbitrære lukning af mediet ATR, som når ud til en stor del af krimtatarsamfundet; opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige finansielle bistand, der kan gøre det muligt for dette og andre medier at fungere i eksil i Ukraine; mener, at lukningen af krimtatarskoler og -klasser og restriktionerne for brugen af deres sprog er en alvorlig indskrænkning af de grundlæggende rettigheder for dette samfunds medlemmer, hvilket også gælder for det forhold, at det ukrainske sprog er fjernet fra den offentlige sfære;

10.

opfordrer til bevarelse af Krims multikulturelle miljø og til fuld respekt for ukrainernes, tatarernes og andre mindretals sprog og særlige kultur;

11.

beklager de facto-administrationens bestræbelser for at forhindre Mejlis-forsamlingen, som er krimtatarernes øverste udøvende og repræsentative organ, i at fungere ved at lukke Mejlis' hovedsæde og beslaglægge nogle af dens ejendomme samt ved andre intimideringsforsøg;

12.

fordømmer de hyppige anslag mod uafhængige medier, journalister og civilsamfundsaktivister på Krim; beklager Den Russiske Føderations massive udstedelse af russiske pas til ukrainske statsborgere på Krim; fordømmer ligeledes de facto-myndigheders praksis med at påtvinge Krimhalvøens beboere russisk statsborgerskab;

13.

gentager sin støtte til EU’s beslutning om at forbyde import af varer fra Krim, medmindre de er forsynet med et oprindelsescertifikat udstedt af de ukrainske myndigheder, samt til de restriktive foranstaltninger i forbindelse med eksport af visse varer og teknologier, investeringer, handel og tjenesteydelser til Krim; opfordrer Rådet til at videreføre disse sanktioner, indtil Krim er fuldt reintegreret i Ukraines retsorden;

14.

opfordrer Den Russiske Føderation til at efterforske alle sager om tortur af fanger, der er ulovligt frihedsberøvet i Krim, og til at løslade fanger såsom Oleg Sentsov og Oleksandr Kolchenko samt Ahtem Chiigoz, næstformand for Mejlis-forsamlingen, samt Mustafa Degermendzhi og Ali Asanov, der blev arresteret på Krim på grund af deres fredelige protester mod besættelsen, og garantere for, at de kommer sikkert tilbage til Ukraine; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af dissidenter og borgerretsaktivister; fordømmer deres efterfølgende overførsel til Rusland og påtvingelse af russisk statsborgerskab;

15.

fordømmer militariseringen af Krimhalvøen, der har betydelige negative virkninger for økonomien og samfundslivet, og Ruslands trusler om at anvende kernevåben på Krim, hvilket udgør en betydelig trussel for den regionale, europæiske og globale sikkerhed; gentager sin opfordring om tilbagetrækning af alle russiske styrker på Krim og i det østlige Ukraine;

16.

understreger, at det økonomiske samarbejde samt udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem Ukraine og det midlertidigt besatte Krim bør foregå inden for rammerne af Ukraines retsorden og respekteres af alle parter, så man undgår negative konsekvenser for befolkningen på Krim; opfordrer, i tilfælde af manglende respekt herfor, myndighederne til at efterforske og sætte en stopper for alle overtrædelser;

17.

udtrykker dyb bekymring over situationen for LGBTI-personer på Krim, som er blevet væsentligt forværret efter den russiske annektering, samt over undertrykkelsen og truslerne fra de facto-myndighederne og de paramilitære grupper;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til NF/HR, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ukraines præsident, regering og parlament, Europarådet, OSCE, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt krimtatarfolkets Mejlis-forsamling.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/42

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, særlig beslutningen af 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab (1),

—

der henviser til Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, der blev nedsat ved kongeligt dekret til at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, og følgerne heraf, og som aflagde rapport i november 2011,

—

der henviser til den anden årsrapport 2014, som lederen af Det Nationale Menneskerettighedsinstitut, dr. Abdulaziz Abul forelagde for indenrigsministeren, generalløjtnant Shaikh Rashid bin Abdullah Al-Khalifa den 27. januar 2016

—

der henviser til den fælles erklæring om Bahrain fra 33 stater, afgivet på FN's Menneskerettighedsråds 30. samling den 14. september 2015,

—

der henviser til den fælles erklæring om Bahrain af 16. juli 2015 fra FN’s særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, FN’s særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed og FN’s særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

—

der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

—

der henviser til appellen om øjeblikkelig løsladelse af samvittighedsfangen dr. Abduljalil al-Singace, der er i sultestrejke,

—

der henviser til den beslutning, Den Arabiske Ligas ministerråd traf på et møde i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

—

der henviser til samarbejdsaftalen af 1988 mellem Den Europæiske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd,

—

der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, revideret den 12. april 2013,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle har undertegnet,

—

der henviser til resolution 68/178 fra FN’s Generalforsamling og resolution 25/7 fra FN’s Menneskerettighedsråd om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at Bahrain er en af EU’s vigtigste partnere i Den Persiske Golf, bl.a. inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at vi har en fælles interesse i at uddybe vores partnerskab yderligere for bedre at kunne tackle fremtidige udfordringer;

B.

der henviser til, at Bahrains myndigheder siden begyndelsen af optøjerne i 2011 har optrappet brugen af repressive foranstaltninger baseret på beskyldninger om terrorisme mod fredelige demonstranter, herunder anvendelse af dødsstraf; der henviser til, at domstole i Bahrain i 2015 afsagde syv nye dødsdomme;

C.

der henviser til, at Mohammed Ramadan, en 32-årig sikkerhedsvagt i lufthavnen, den 18. februar 2014 blev arresteret af de bahrainske myndigheder under anklage for — sammen med Hussain Ali Moosa, der tidligere var blevet anholdt — at have deltaget i et bombeattentat den 14. februar 2014 i Al Dair, hvor en sikkerhedsvagt var blevet dræbt og flere andre såret;

D.

der henviser til, at Ramadan angiveligt var blevet arresteret uden en arrestordre, og at begge mænd har erklæret, at de blev gennempryglet og tortureret, indtil de tilstod, men at de senere trak deres tilståelse tilbage over for den offentlige anklager; der henviser til, at disse tilståelser, som angiveligt blev opnået under tortur, var hovedbeviset i retssagerne mod Ramadan og Moosa;

E.

der henviser til, at Bahrains kriminalret den 29. december 2014 dømte Mohammed Ramadan og Husain Ali Moosa til døden, og at de blev dømt sammen med ti andre tiltalte, hvoraf ni blev idømt seks års fængsel og den sidste blev idømt livsvarigt fængsel; der henviser til, at Bahrains antiterrorlovgivning blev brugt som begrundelse for dødsstraffen;

F.

der henviser til, at dødsdommene over Ramadan og Moosa blev stadfæstet af kassationsdomstolen, der er Bahrains højeste appelinstans, den 16. november 2015, selv om de havde trukket deres tilståelser tilbage og fastholdt, og at de var fremtvunget under tortur; der henviser til, at Bahrains domstole undlod at tage deres påstande i betragtning eller overhovedet iværksætte en undersøgelse;

G.

der henviser til, at Ramadan blot er en af 10 personer på dødsgangen i Bahrain og den første, der er dømt til døden siden 2011; der henviser til, at Ramadan er en af de første, der har udtømt alle retlige appelmuligheder, og derfor er i overhængende fare for at blive henrettet; der henviser til, at der så vidt vides ikke har været foretaget nogen undersøgelse af Ramadans påstande om tortur;

H.

der henviser til, at fem FN-menneskerettighedseksperter den 14. august 2014 over for Bahrains regering tilkendegav foruroligelse over påstande om vilkårlig anholdelse, frihedsberøvelse og tortur af ni bahrainske statsborgere, herunder Ramadan, og deres efterfølgende domfældelse efter retssager, som ikke levede op til de internationale standarder for retfærdig rettergang og retfærdig procedure;

I.

der henviser til, at flere menneskerettigheds-NGO'er har fremlagt dokumentation for uretfærdige retssager og brug af tortur og dødsstraf i Bahrain i strid med forskellige internationale konventioner, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Bahrain tiltrådte i 2006;

J.

der henviser til, at Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission (BICI), der blev nedsat den 29. juni 2011 i Kongeriget Bahrain ved kongeligt dekret nr. 28 med henblik på at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, har fremsat en række henstillinger om menneskerettigheder og politiske reformer;

K.

der henviser til, at de 26 BICI-henstillinger bl.a. omfattede strafforvandling af alle dødsdomme, der var afsagt for handlinger i tilknytning til begivenhederne i februar og marts 2011; der henviser til, at dette var den ene af de to henstillinger, der blev gennemført fuldt ud, hvilket udgjorde et positivt skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf;

L.

der henviser til, at disse henstillinger har foranlediget Bahrains regering til at nedsætte tre organer siden 2012 — Ombudsmandsinstitutionen inden for indenrigsministeriet, SIU (en særlig undersøgelsesenhed) under statsadvokaturen, og PDRC (kommission for frihedsberøvedes rettigheder) — med et kollektivt mandat til at standse brugen af forhør og tortur i centre for frihedsberøvelse;

M.

der henviser til, at mange skridt, den bahrainske regerings har truffet i den seneste tid, fortsat krænker og begrænser befolkningsgruppers rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig individers ret til fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed; der henviser til, at menneskerettighedsaktivister til stadighed og systematisk gøres til mål for chikane og frihedsberøvelse;

N.

der henviser til, at der ifølge rapporter stadig befinder sig mange samvittighedsfanger i Bahrain;

O.

der henviser til, at de bahrainske sikkerhedsstyrker angiveligt fortsat torturerer frihedsberøvede;

1.

udtrykker sin bekymring og skuffelse over, at Bahrain har genoptaget sin praksis med dødsstraf; opfordrer til genindførelse af moratoriet for dødsstraf som et første skridt til afskaffelse af samme; opfordrer regeringen i Bahrain, og navnlig hans majestæt Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa, til at benåde Mohammed Ramadan eller forvandle hans straf;

2.

fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af tortur og anden grusom eller nedværdigende behandling eller straf over for fanger fra sikkerhedsstyrkernes side; er stærkt bekymret for fangernes fysiske og psykiske integritet;

3.

udtrykker sin bekymring over anvendelsen af antiterrorlove i Bahrain for at straffe politiske overbevisninger og forhindre borgerne i at udføre politisk arbejde;

4.

understreger forpligtelsen til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere beskyttes og gives mulighed for at udføre deres arbejde uhindret og uden intimidering eller chikane;

5.

noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer indtrængende regeringen i Bahrain til at overholde de internationale standarder vedrørende retten til en retfærdig rettergang og til at overholde internationale minimumsstandarder som fastsat i artikel 9 og 14 i ICCPR;

6.

opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en hurtig og upartisk undersøgelse af alle påstande om tortur, retsforfølge mistænkte gerningsmænd til tortur og omstøde alle domfældelser baseret på tilståelser, der er opnået under tortur;

7.

minder de bahrainske myndigheder om, at artikel 15 i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf forbyder anvendelse af enhver ytring, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i nogen retssag; opfordrer til øjeblikkelig ratifikation af den valgfri protokol til konventionen mod tortur og den anden valgfrie protokol til ICCPR, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

8.

opfordrer den bahrainske regering til at udstede en umiddelbar og åben indbydelse til FN’s særlige rapportør om tortur til at aflægge besøg i landet, og til at tillade uhindret adgang til frihedsberøvede og til alle centre for frihedsberøvelse;

9.

noterer sig de anbefalinger, som Ombudsmanden, PDRC og Det Nationale Menneskerettighedsinstitut har afgivet, navnlig med hensyn til frihedsberøvedes rettigheder og vilkår i fængslerne, herunder i forbindelse med påstået mishandling og tortur; opfordrer imidlertid regeringen i Bahrain til at sikre uafhængigheden af Ombudsmanden og PDRC og af den særlige undersøgelsesenhed (SIU) under statsadvokaturen;

10.

understreger betydningen af den støtte, der er ydet til Bahrain, navnlig for så vidt angår landets retsvæsen, med henblik på at sikre overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer indtrængende til, at der oprettes en EU-Bahrain-arbejdsgruppe for menneskerettigheder;

11.

opfordrer de bahrainske myndigheder til at ophæve det arbitrære rejseforbud for Nabeel Rajab og frafalde alle ytringsfrihedsrelaterede anklager mod ham;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/46

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, navnlig beslutningerne af henholdsvis 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina (1) og af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd (2),

—

der henviser til erklæringen af 7. januar 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de forsvundne personer med tilknytning til forlaget Mighty Current i Hongkong,

—

der henviser til EU-Udenrigstjenestens erklæring af 29. januar 2016 om EU's bekymringer over menneskerettighedssituationen i Kina,

—

der henviser til Kommissionens årsberetning for 2014 om Det Særlige Administrative Område Hongkong, som blev offentliggjort i april 2015,

—

der henviser til, at der har været diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina siden den 6. maj 1975,

—

der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev indledt i 2003,

—

der henviser til den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, der blev vedtaget den 21. november 2013,

—

der henviser til forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som er blevet suspenderet,

—

der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af den nye lov om national sikkerhed af 1. juli 2015 og til offentliggørelsen af det andet udkast til en ny lov om udenlandske NGO'er den 5. maj 2015,

—

der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 34. runde i Beijing den 30. november og 1. december 2015,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedskomités afsluttende bemærkninger om den tredje periodiske rapport om Hongkong, Kina, som blev vedtaget af komitéen på dens 107. samling (11.-28. marts 2013),

—

der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité mod Tortur om den femte periodiske rapport om Kina, som blev vedtaget på dets 1391. og 1392. møde den 2. og 3. december 2015,

—

der henviser til forfatningen Det Særlige Administrative Område Hongkong i Folkerepublikken Kina (herefter »forfatningen«), navnlig til artiklerne om personlige frihedsrettigheder og pressefrihed og til Hongkongs anordning om borgerrettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at fem boghandlere (Lui Bo, Gui Minhai, Zhang Zhiping, Lin Rongji og Lee Po), hvoraf fire er bosiddende i Hongkong og én er ikkebosiddende, med tilknytning til forlaget Mighty Current og dets boghandel, som har solgt kritiske litterære værker om Beijing, over de sidste fire måneder er forsvundet under mystiske omstændigheder; der henviser til, at to af dem er EU-borgere — Gui Minhai, en svensk statsborger, og Lee Po, en britisk statsborger; der henviser til, at det i januar 2016 blev bekræftet, at begge EU-borgere befandt sig på det kinesiske fastland, og til, at der er mistanke om, at de resterende tre personer også befinder sig der; der henviser til, at Lee Po blev midlertidig genforenet med sin kone den 23. januar 2016 på et ukendt sted på det kinesiske fastland; der henviser til, at den fortsatte mangel på oplysninger om deres velbefindende og opholdssted er yderst bekymrende;

B.

der henviser til, at der har været overbevisende mediebeskyldninger, og at lovgivere, menneskerettighedsorganisationer og talrige civile har udtrykt bekymring over, at de fem boghandlere er blevet bortført af Kinas myndigheder på fastlandet; der henviser til, at Lee Po blev bortført fra Hongkong, og at Giu Minhai forsvandt fra sit hjem i Thailand;

C.

der henviser til, at tusinder af demonstranter i Hongkong den 10. januar 2016 samledes i gaderne for at kræve, at byrådet greb ind og forklarede de fem boghandleres forsvinden; der henviser til, at disse forsvindinger kommer efter en række voldelige angreb i 2013 og 2014 mod journalister fra Hongkong, der var kritiske over for Beijing;

D.

der henviser til, at Hongkong værner om og beskytter ytrings-, tale- og trykkefriheden; der henviser til, at offentliggørelsen af al kritisk materiale om den kinesiske ledelse er lovlig i Hongkong, selv om det er forbudt på det kinesiske fastland; der henviser til, at princippet »ét land, to systemer« sikrer Hongkongs uafhængighed fra Beijing med hensyn til sådanne frihedsrettigheder, som er forankret i forfatningens artikel 27;

E.

der henviser til, at der er blevet offentliggjort afsløringer om, at 14 forlæggere og 21 publikationer i Hongkong var blevet udpeget som mål i et internt dokument fra kommunistpartiet i april 2015, hvori en strategi om at »udrydde« forbudte bøger ved deres kilde i Hongkong og Macao blev røbet; der henviser til, at frygten for repressalier har fået nogle boghandlere i Hongkong til at fjerne Kina-kritiske bøger fra deres hylder;

F.

der henviser til, at Kinas regering på fastlandet kraftigt begrænser og kriminaliserer ytringsfriheden, navnlig gennem censur; der henviser til, at den såkaldte »Great Firewall of China« gør det muligt for regeringen at censurere alle politisk uacceptable oplysninger; der henviser til, at Kina opretholder strenge begrænsninger af ytringsfriheden, og at Kina-kritiske bøgers popularitet blandt læsere på det kinesiske fastland betragtes som en trussel mod den sociale stabilitet;

G.

der henviser til, at Gui Minhai den 17. januar 2016 udsendte en udtalelse i medierne, hvori han hævdede, at han frivilligt rejste til det kinesiske fastland og indrømmede — i hvad der forekom at være en tvungen tilståelse — at han havde en tidligere dom for spirituskørsel;

H.

der henviser til, at både de svenske og britiske myndigheder har anmodet de kinesiske myndigheder om deres fulde støtte til at beskytte deres to borgeres samt de andre »forsvundne« personers rettigheder;

I.

der henviser til, at FN's Komité mod Tortur har rapporteret om sine alvorlige bekymringer over vedvarende rapporter fra forskellige kilder vedrørende en vedvarende praksis med ulovlig tilbageholdelse på ukendte og uofficielle tilbageholdelsessteder, de såkaldte »sorte fængsler«; der henviser til, at det ligeledes har udtrykt alvorlig bekymring over vedvarende rapporter, som indikerer, at udøvelsen af tortur og mishandling er dybt forankret i det strafferetlige system, der anvender overdreven afhængighed af tilståelser som grundlag for domsfældelse;

J.

der henviser til, at Kina officielt og formelt har anerkendt menneskerettighedernes universalitet og i de seneste tre årtier har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af menneskerettighedstraktater, hvorved landet er blevet deltager i de internationale retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder;

K.

der henviser til, at artikel 27 i forfatningen, Hongkongs de facto-forfatning, sikrer »ytrings-, presse- og trykkefriheden samt forenings-, forsamlings-, og demonstrationsfriheden«; der henviser til, at forfatningen, som blev forhandlet mellem Kina og Det Forenede Kongerige, sikrer disse rettigheder for en 50-årig periode indtil 2047;

L.

der henviser til, at det 17. topmøde den 29. juni 2015 mellem EU og Kina løftede bilaterale forbindelser til et nyt niveau, og til, at EU i sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om, at det vil sætte menneskerettighederne i centrum for sine forbindelser med alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere;

M.

der henviser til, at EU og Kina har deltaget i menneskerettighedsdialoger siden 1995, og til, at begge parter betragter menneskerettighederne som en vigtig del af deres bilaterale forbindelser;

N.

der henviser til, at 2014 ifølge den 21. årsrapport (juli 2014) fra Hongkong-journalisternes forbund har været det mørkeste år for pressefriheden i Hongkong i flere årtier; der henviser til, at nogle journalister er blevet fysisk overfaldet eller fyret, mens andre med kritiske holdninger er blevet flyttet til mindre følsomme områder;

1.

udtrykker sin alvorlige bekymring over manglen på oplysninger om de fem forsvundne boghandleres opholdssted og velbefindende; opfordrer til øjeblikkelig offentliggørelse af detaljerede oplysninger om Lee Pos og Gui Minhais opholdssted og velbefindende og opfordrer til deres øjeblikkelige sikre frigivelse og til, at de får ret til kommunikation; opfordrer til den øjeblikkelige frigivelse af alle andre personer, som er blevet vilkårligt arresteret for at udøve deres ret til ytrings- og trykkefrihed, herunder de tre andre boghandlere;

2.

opfordrer den kinesiske regering til hurtigst muligt at indberette enhver form for oplysninger vedrørende de forsvundne boghandlere og til at indgå i en øjeblikkelig inklusiv og gennemsigtig dialog og kommunikation om sagen mellem myndighederne på fastlandet og myndighederne i Hongkong; noterer sig som en positiv udvikling meddelelsen fra Lee Po og genforeningen med hans hustru;

3.

opfordrer de relevante myndigheder i Kina, Hongkong og Thailand til at undersøge og præcisere omstændighederne i forbindelse med forsvindingerne i overensstemmelse med retsstatsprincippet og til i videst muligt omfang at hjælpe med at bringe forlæggerne sikkert hjem;

4.

udtrykker bekymring over beskyldningerne fra Kinas retshåndhævende myndigheder på fastlandet, som opererer i Hongkong; minder om, at det ville være en overtrædelse af forfatningen, hvis de retshåndhævende myndigheder på fastlandet har opereret i Hongkong; mener, at dette ville være uforeneligt med princippet »ét land, to systemer«; opfordrer Kina til at respektere garantierne om autonomi, som Hongkong er tildelt i forfatningen;

5.

fordømmer på det kraftigste alle sager om menneskerettighedskrænkelser, navnlig vilkårlige anholdelser, overførsler, tvungne tilståelser, hemmelige tilbageholdelser, isolationsvaretægt og krænkelser af trykke- og ytringsfrihed; minder om, at forlæggeres, journalisters og bloggeres uafhængighed skal beskyttes; opfordrer til, at menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering bringes til ophør øjeblikkeligt;

6.

fordømmer restriktioner og kriminalisering af ytringsfriheden og beklager stramningen af restriktioner af ytringsfriheden; opfordrer den kinesiske regering til at holde op med at undertrykke den frie informationsstrøm, bl.a. ved at begrænse brugen af internettet;

7.

udtrykker sin bekymring over den umiddelbart forestående vedtagelse af udkastet til den nye lov om udenlandske NGO'er, eftersom den i sin nuværende form drastisk ville hæmme det kinesiske civilsamfunds aktiviteter og alvorligt begrænse forenings- og ytringsfriheden i landet, herunder ved at nægte oversøiske NGO'er, som ikke er registreret i det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed, og forbyde provinsernes offentlige sikkerhedstjenester, at yde finansiering til enhver kinesisk person eller organisation og forbyde kinesiske grupper at gennemføre »aktiviteter« på vegne af eller efter tilladelse fra ikkeregistrerede udenlandske NGO'er, herunder dem, der har base i Hongkong og Macao; opfordrer de kinesiske myndigheder til at ændre denne lov væsentligt for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, herunder internationale forpligtelser indgået af Folkerepublikken Kina;

8.

udtrykker sin bekymring over det nye udkast til en lov om cybersikkerhed, som kan styrke og institutionalisere censurerings- og overvågningspraksisserne og over den vedtagne lov om national sikkerhed og udkastet til lov om terrorbekæmpelse; bemærker kinesiske reformadvokater og civilrettighedsforkæmperes frygt for, at disse love vil begrænse ytringsfriheden yderligere, og at selvcensuren vil vokse;

9.

mener, at stærke og vedvarende forbindelser mellem EU og Kina skal udgøre et effektivt grundlag for en moden, meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt;

10.

understreger Den Europæiske Unions tilsagn om at styrke demokrati, herunder retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, gennemsigtighed samt informations- og ytringsfrihed i Hongkong;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament og Statsoverhovedet og Forsamlingen for Det Særlige Administrative Område Hongkong.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/50

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan indtræde i Den Europæiske Union,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/213/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien og om ophævelse af afgørelse 2006/56/EF (1),

—

der henviser til Kommissionens udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union (SEC(2011)1208),

—

der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side, som trådte i kraft den 1. september 2013,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 22. juli 2010 om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring og FN's Generalforsamlings resolution A/RES/64/298 af 9. september 2010, hvori udtalelsens indhold anerkendtes, og hvori EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo blev hilst velkommen,

—

der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det fjerde møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Serbien den 7.-8. oktober 2015,

—

der henviser til resultatet af konferencen på højt plan om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan den 8. oktober 2015 i Luxembourg,

—

der henviser til konklusionerne af 9. november 2015 fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen og til Udenrigsrådets konklusioner om migration af 12. oktober 2015,

—

der henviser til den 17-punktsplan, der opnåedes enighed om på det møde om migrationsruten gennem det vestlige Balkan, som lederne af de EU-medlemsstater og tredjelande, der er berørt af tilstrømningen af flygtninge og migranter, holdt den 25. oktober 2015,

—

der henviser til Kommissionens statusrapport 2015 for Serbien af 10. november 2015 (SWD(2015)0211),

—

der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om statusrapport 2014 for Serbien (2),

—

der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 (3) i anledning af den internationale romadag — romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

—

der henviser til David McAllisters arbejde som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Serbien,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at Det Europæiske Råd den 28. juni 2013 besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Serbien; der henviser til, at den første regeringskonference fandt sted den 21. januar 2014; der henviser til, at screeningsprocessen blev afsluttet i marts 2015; der henviser til, at Serbien endeligt havde nedsat sit forhandlingsteam i september 2015;

B.

der henviser til, at Kommissionen i sin 2015-rapport om Serbien beretter om de fremskridt, Serbien har gjort hen imod europæisk integration, idet den vurderer landets indsats for at opfylde Københavnskriterierne og betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen; der henviser til, at Kommissionen har indført en ny rapporteringstilgang, som giver de pågældende lande meget klarere retningslinjer for, hvad de skal fokusere på;

C.

der henviser til, at Serbien som ethvert land, der ønsker EU-medlemskab, skal vurderes ud fra dets egne resultater med hensyn til opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt kriterier, og til, at landenes engagement i de nødvendige reformer og deres kvalitet bestemmer tidsplanen for tiltrædelsen;

D.

der henviser til, at Serbien har taget vigtige skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Kosovo, hvilket har ført til den første aftale om principper for en normalisering af forbindelserne af 19. april 2013; der henviser til, at der opnåedes enighed om fire vigtige aftaler den 25. august 2015; der henviser til, at de fremskridt, der gøres i Serbiens tiltrædelsesforhandlinger, skal forløbe parallelt med fremskridtene i processen hen imod en normalisering af forbindelserne med Kosovo i overensstemmelse med forhandlingsrammen; der henviser til, at en yderligere indsats fortsat er afgørende for at skabe permanent ro mellem disse forbindelser; der henviser til, at det er yderst vigtigt, at alle aftalerne gennemføres fuldt ud af begge parter;

E.

der henviser til, at Serbien i juli 2015 blev den 33. deltagerstat i EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

F.

der henviser til, at EU har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring, retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings kapacitet i alle landene på Vestbalkan;

G.

der henviser til, at EU har bragt retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsespolitik;

H.

der henviser til, at Serbien i januar 2015 overtog forsædet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE);

1.

glæder sig over indledningen af forhandlingerne og åbningen af kapitel 32 (Finansiel kontrol) og 35 (Andre spørgsmål — punkt 1: normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo) på regeringskonferencen i Bruxelles den 14. december 2015; glæder sig over Serbiens fortsatte engagement i den europæiske integrationsproces; opfordrer Serbien til aktivt at fremme denne strategiske beslutning i den serbiske offentlighed; bemærker med tilfredshed, at Serbien er gået i gang med en ambitiøs reformdagsorden; opfordrer Serbien til at håndtere de systemiske og socioøkonomiske reformer stålsat og direkte; tilskynder Serbien til at lægge særlig vægt på landets unge i forbindelse med gennemførelsen af reformer;

2.

glæder sig over, at Serbien har forberedt sig til reelt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med afslutningen af screeningprocessen og udarbejdelsen og fremlæggelsen af den omfattende handlingsplan for kapitel 23 (Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed); udtrykker håb om, at disse kapitler kan åbnes i begyndelsen af 2016; understreger, at indgående forhandlinger om kapitel 23 og 24 er afgørende for at tage fat på de reformer, der skal foretages og gennemføres inden for områderne retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed; minder om, at de fremskridt, der gøres på disse områder, skal forløbe parallelt med fremskridtene i forhandlingerne generelt; understreger, at forhandlingerne om kapitel 35 er af afgørende betydning for Serbiens fremskridt på dets vej mod EU-integration; mener i denne forbindelse, at en fuld normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo er en vigtig betingelse for Serbiens tiltrædelse af EU;

3.

understreger, at en omhyggelig gennemførelse af lovgivning og politikker fortsat vil være en central indikator for en vellykket integrationsproces; opfordrer Serbiens politiske ledere til at fortsætte de reformer, som er nødvendige for en tilpasning til EU's standarder; opfordrer Serbien til at forbedre planlægningen, koordineringen og overvågningen af gennemførelsen af ny lovgivning og nye politikker;

4.

glæder sig over Serbiens fremskridt med hensyn til erhvervsklima, nedbringelse af budgetunderskuddet og arbejdsmarkedet, herunder arbejdsmarkedslovgivning og beskæftigelsespolitik; tilskynder de serbiske myndigheder til yderligere at forbedre investeringsklimaet i hele Serbien og mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem landets regioner, til at sikre beskyttelsen af udenlandske investeringer og til at løse langvarige investeringstvister og påpeger — selv om det anerkender fremskridtene med hensyn til omstruktureringen af offentlige virksomheder — betydningen af yderligere relevante fremskridt og gennemsigtigheden i privatiseringsprocessen; understreger nødvendigheden af, at Serbien bringer sin lovgivning om statsstøttekontrol i overensstemmelse med gældende EU-ret;

5.

glæder sig over fremskridtene med hensyn til økonomiske reformer, som har forbedret Serbiens budgetsituation, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte regeringen i dens planer om at gennemføre yderligere reformer, navnlig med hensyn til håndtering af finanspolitiske ubalancer og reformer af vigtige sektorer inden for økonomien;

6.

roser Serbien for landets konstruktive tilgang til håndtering af migrationskrisen; bemærker dog, at en konstruktiv tilgang med nabolandene bør fremmes; bemærker, at Serbien er en afgørende og vigtig partner for EU på Balkan, og at det derfor er absolut nødvendigt, at EU stiller ressourcer til rådighed og yder passende økonomisk hjælp; noterer sig med tilfredshed Serbiens betydelige bestræbelser på at sikre, at tredjelandsstatsborgere får tag over hovedet og nødhjælpsforsyninger med støtte fra EU og det internationale samfund; opfordrer Serbien til hurtigt at forøge landets modtagekapacitet; bemærker, at der er behov for omfattende reformer for at rationalisere hele asylsystemet og bringe det i overensstemmelse med gældende EU-ret og internationale standarder; bemærker, at Serbien har truffet yderligere foranstaltninger til at håndtere de grundløse asylansøgninger, som serbiske statsborgere har indgivet i EU-medlemsstater og associerede Schengenlande; opfordrer Serbien til at bidrage til et yderligere fald i antallet af grundløse asylansøgninger; fremhæver, at kapaciteten og ressourcerne, der skal gøre det muligt for hjemvendte statsborgere at blive reintegreret, fortsat er begrænsede;

7.

opfordrer Serbien til at gøre en større indsats og til i stigende grad at tilpasse dets udenrigs- og sikkerhedspolitik til EU's, herunder politikken over for Rusland; finder i denne forbindelse gennemførelsen af fælles serbisk-russiske militærøvelser beklagelig; glæder sig over Serbiens aktive deltagelse i internationale fredsbevarende operationer;

8.

fremhæver den centrale betydning af retsstatsprincippet; understreger den afgørende betydning af et uafhængigt retsvæsen; bemærker, at skønt der er gjort visse fremskridt inden for retsvæsenet, idet der er vedtaget regler for bedømmelse af dommere og anklagere, er der stadig stor indblanding fra politisk hold; bemærker, at de professionelle retlige organer kræver at få tilstrækkelige ressourcer; opfordrer myndighederne til at gennemføre den nationale strategi for reform af domstolene som fastsat i handlingsplanen for kapitel 23 og til at sikre retsvæsenets uafhængighed, og at dommere og anklagere kan udføre deres arbejde uden politisk indblanding; opfordrer regeringen til at vedtage en ny lov om gratis retshjælp og til at indføre lovændringer for at forbedre kvaliteten og konsistensen i retspraksis og juridisk uddannelse; udtrykker bekymring over den fortsatte pukkel af retssager, på trods af den øverste kassationsrets program for at mindske dette problem, og tilskynder Serbien til at tage yderligere skridt med henblik på at øge tilliden til retsvæsenet;

9.

minder den serbiske regering om at gennemføre loven om rehabilitering fuldstændigt og uden forskelsbehandling; foreslår den serbiske regering at foretage yderligere ændringer af loven om tilbagegivelse med henblik på at fjerne alle proceduremæssige og retlige hindringer vedrørende tilbagegivelse i naturalier;

10.

bemærker, at korruption og organiseret kriminalitet er udbredt i regionen og også udgør en hindring for Serbiens demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; bemærker, at der er gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af korruption, som imidlertid fortsat er en bekymring i Serbien, gennem løbende gennemførelse af lovgivning og vedtagelsen af loven om beskyttelse af whistleblowere; understreger, at det er nødvendigt at opbygge en resultattavle over undersøgelser af og endelige domfældelser i korruptionssager, herunder korruption på højt plan, og at det er nødvendigt at samordne og overvåge den fulde gennemførelse af korruptionsbekæmpelsesstrategien som fastsat i handlingsplanen for kapitel 23 i alle centrale institutioner; opfordrer myndighederne til at sikre, at Agenturet for Korruptionsbekæmpelse og Korruptionsbekæmpelsesrådet kan udøve deres mandat fuldstændigt og effektivt, og at statslige institutioner følger op på deres anbefalinger; mener, at en regional strategi og øget samarbejde mellem alle lande i regionen er afgørende for at løse disse problemer på en mere effektiv måde; opfordrer akademiske institutioner til sammen med statslige myndigheder og embedsmænd at vedtage regler på dette område for at undersøge tilfælde af plagiering og forhindre fremtidige tilfælde;

11.

opfordrer de serbiske myndigheder til at ændre og gennemføre den del af strafferetten, der omhandler økonomisk kriminalitet og korruption, med henblik på at tilvejebringe en troværdig og forudsigelig strafferetlig ramme; gentager på ny sin dybe bekymring over bestemmelserne i og gennemførelsen af strafferettens artikel 234 om misbrug af ansvarsfulde stillinger; opfordrer på ny til, at der foretages en uafhængig og grundig gennemgang af de omklassificerede sager vedrørende misbrug af ansvarsfulde stillinger, så mangeårige uretfærdige retsforfølgninger kan opgives straks;

12.

bemærker, at der skal gøres en større indsats i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og at der skal opbygges en resultattavle over endelige domfældelser som fastsat i handlingsplanen for kapitel 24; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde ekspertbistand til oprettelsen af en institutionel ramme og ekspertise til effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer i den henseende til et direkte samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder i Serbien og Kosovo og deres forbindelseskontorer i Beograd og Pristina;

13.

noterer sig indsatsen for at forbedre høringsprocessen i parlamentet og for yderligere at øge inddragelsen af parlamentet i forhandlingsprocessen om EU-tiltrædelse; er fortsat bekymret over den udbredte anvendelse af hasteprocedurer til vedtagelse af lovgivning, herunder lovgivning, der vedrører EU-tiltrædelsesprocessen, da sådanne procedurer ikke altid giver mulighed for tilstrækkelig høring af interessenterne og den brede offentlighed; understreger, at parlamentets kontrol med den udøvende magt skal styrkes yderligere; understreger betydningen af aktiv og konstruktiv deltagelse af oppositionen i beslutningsprocessen og demokratiske institutioner; understreger, at finansieringen af politiske partier skal være gennemsigtig og i overensstemmelse med de højeste internationale standarder;

14.

fremhæver betydningen af civilsamfundsorganisationers arbejde i et demokratisk samfund; bemærker, at samarbejdet mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne er blevet bedre; tilskynder de serbiske myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre en gennemsigtig dialog mellem civilsamfundet og statslige institutioner og til at øge den effektive inddragelse af civilsamfundsrepræsentanter og nationale minoriteter i beslutningsprocessen; opfordrer myndighederne til at garantere tilstrækkelig økonomisk støtte, for at civilsamfundsorganisationer kan fungere effektivt; opfordrer til en rettidig og gennemsigtig kommunikation med borgere, organisationer og den brede offentlighed om udviklingen i tiltrædelsesforhandlingsprocessen for at lette en bred deltagelse i denne proces;

15.

gentager sin opfordring til den serbiske regering om fuldt ud at rette sig efter anbefalingerne fra OSCE/ODIHR-valgobservationsmissionerne, navnlig dem, som sikrer, at finansieringen af valgkampagner og valghandlingerne er gennemsigtige; opfordrer myndighederne til grundigt at undersøge tilfælde, der er opstået under kommunalvalg og andre kampagnearrangementer, som har været præget af vold og anklager om intimidering og uregelmæssigheder;

16.

gentager betydningen af uafhængige reguleringsorganer, herunder Ombudsmanden, for at sikre kontrol med og ansvarliggørelse af den udøvende magt; opfordrer myndighederne til at give Ombudsmanden fuld politisk og administrativ støtte til hans arbejde samt til at afstå fra at udsætte ham for uberettiget kritik;

17.

glæder sig over vedtagelsen af en omfattende handlingsplan for reform af den offentlige forvaltning, en lov om inspektion og tilsyn, en national uddannelsesstrategi for lokale forvaltninger og loven om det maksimale antal offentligt ansatte og opfordrer til, at de gennemføres straks; fremhæver, at det er nødvendigt at afpolitisere og professionalisere den offentlige forvaltning og gøre ansættelses- og afskedigelsesprocedurerne mere gennemsigtige med henblik på at sikre professionalisme, neutralitet og kontinuitet i den offentlige forvaltning;

18.

glæder sig over den kendsgerning, at Serbien har passende retlige og institutionelle rammer til at beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; bemærker imidlertid, at gennemførelsen stadig er mangelfuld, navnlig med hensyn til at forebygge forskelsbehandling af sårbare grupper, bl.a. personer med handicap, personer med HIV/AIDS og LGBTI- personer; glæder sig over den vellykkede Pride March den 20. september 2015; understreger imidlertid, at forskelsbehandling af og vold mod LGBTI-personer stadig giver anledning til bekymring; opfordrer i denne forbindelse regeringen til at gennemføre henstilling CM/Rec(2010)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne; udtrykker bekymring over det antal angreb på medlemmer af sårbare grupper, som endnu ikke er blevet undersøgt fuldstændigt; udtrykker ligeledes bekymring over det vedvarende problem med vold i hjemmet; opfordrer myndighederne til aktivt at fremme respekt for menneskerettighederne for alle;

19.

udtrykker bekymring over, at der ikke er gjort fremskridt med at forbedre situationen med hensyn til ytrings- og mediefrihed; bemærker med bekymring det vedvarende politiske pres, som underminerer mediernes uafhængighed og fører til voksende selvcensur hos medieforetagender; er bekymret over, at journalister udsættes for politisk pres, intimidering, vold og trusler, når de udøver deres erhverv; opfordrer myndighederne til at undersøge alle tilfælde af angreb på journalister og medieforetagender, som har fremkaldt voldsomme protester fra Det Internationale Journalistforbund; gentager, at det er nødvendigt at sørge for en fuldstændig gennemførelse af den nye medielov; understreger, at der er behov for fuldstændig gennemsigtighed hvad angår medieejerskab og finasiering af medier samt ikke-diskrimination i forbindelse med statslig annoncering;

20.

er alvorlig bekymret over gentagne lækager til medierne om igangværende undersøgelser, i strid med uskyldsformodningen; opfordrer de serbiske myndigheder til seriøst at efterforske en række højt profilerede sager, hvor medierne har forelagt dokumentation for påståede uregelmæssigheder;

21.

understreger betydningen af de nationale mindretalsråds rolle i forbindelse med gennemførelsen af de nationale mindretals rettigheder og fremhæver den demokratiske karakter af disse mindretalsråd, og tilskynder også til, at de finansieres på passende og verificerbar måde; glæder sig over, at Serbien har forpligtet sig til at udarbejde en særskilt handlingsplan for nationale mindretal, hvilket yderligere vil forbedre gennemførelsen og udviklingen af foranstaltninger og retlige rammer for nationale mindretal; gentager sin opfordring til Serbien om at sikre, at de erhvervede rettigheder og kompetencer fastholdes på samme niveau i processen med den juridiske tilpasning af dem til afgørelsen fra Serbiens forfatningsdomstol, og opfordrer indtrængende til, at loven om nationale mindretalsråd vedtages hurtigst muligt for at få en afklaring af deres retlige status og kompetence; udtrykker alvorlig bekymring over afbrydelsen af udsendelsen af programmer på mindretallenes sprog efter den bebudede privatisering af medierne; opfordrer Serbien til at øge sine bestræbelser på at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af lovgivningen om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminerende behandling af nationale mindretal overalt i Serbien, herunder på uddannelsesområdet, især med hensyn til rettidige finansiering og oversættelse af lærebøger på mindretallenes modersmål, anvendelse af mindretalssprog, repræsentation i den offentlige forvaltning og repræsentative organer på lokalt, regionalt og nationalt niveau samt adgang til medier og gudstjenester på mindretalssprog; opfordrer den serbiske regering til at gennemføre alle internationale traktater og bilaterale aftale om mindretalsrettigheder;

22.

bemærker, at Vojvodinas kulturelle mangfoldighed også bidrager til Serbiens identitet; understreger, at Vojvodinas autonomi ikke bør svækkes, og at loven om Vojvodinas ressourcer bør vedtages hurtigst muligt som foreskrevet i forfatningen;

23.

opfordrer Serbiens myndigheder til at iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre romaernes forhold, særlig for så vidt angår fremskaffelse af personlige dokumenter, uddannelse, boliger, sundhedspleje og beskæftigelse; opfordrer desuden de serbiske myndigheder til at sikre lige repræsentation af romaer i offentlige institutioner og i det offentlige liv, bl.a. ved at være særligt opmærksom på at inddrage romakvinder; understreger, at det er nødvendigt at styrke politikken for integration af romaer yderligere, og at forskelsbehandling i betragtning af den vold, som repræsentanter for mindretals-NGO'er udsættes for, skal bekæmpes effektivt; ser derfor frem til foranstaltningerne i den kommende strategi og handlingsplan for inklusion af romaer; glæder sig i denne forbindelse over »Pristina-erklæringen«, hvori regeringer og internationale, mellemstatslige og civilsamfundsorganisationer opfordres til med omhu at anvende principperne om ikke-forskelsbehandling og ligestilling, når de arbejder med og vedtager foranstaltninger til fremme af og respekt for romaers rettigheder;

24.

værdsætter den serbiske regerings konstruktive tilgang til forbindelserne med nabolandene, fordi den har gjort det muligt at opnå væsentlige fremskridt både med hensyn til det regionale samarbejde og til at opnå tættere forbindelser til EU, og opfordrer indtrængende Serbien til fortsat at udvikle sine gode forbindelser til nabolandene; opfordrer Serbien til at fremme et godt forhold til nabolandene og en fredelig løsning af uoverensstemmelser, hvilket omfatter fremme af et klima af tolerance og fordømmelse af alle former for hadefuld tale eller krigsretorik og at afstå fra symbolske handlinger såsom offentligt at byde personer, der er dømt for krigsforbrydelser, velkommen hjem; bemærker, at uløste uoverensstemmelser og spørgsmål, navnlig spørgsmål om grænsedragning, arv, tilbagelevering af kulturgoder og åbning af jugoslaviske arkiver bør løses i overensstemmelse med folkeretten og etablerede principper, herunder via gennemførelse af retligt bindende aftaler, bl.a. aftalen om arvespørgsmål, og at bilaterale tvister bør behandles på et tidligt tidspunkt i tiltrædelsesprocessen i overensstemmelse med folkeretten; fremhæver Serbiens konstruktive rolle inden for rammerne af »Berlinprocessen« og initiativet »Western Balkans Six« og dets dagsorden for konnektivitet; glæder sig over andre initiativer, der tager sigte på Vestbalkans fremtid, navnlig Brdo-processen, som udgør en vigtig ramme for samarbejde både på det politiske og tekniske område, og mener, at konkret samarbejde på områder af fælles interesse kan bidrage til at stabilisere Vestbalkan; glæder sig i denne forbindelse over det første fælles ministermøde mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, der fandt sted den 4. november 2015 i Sarajevo; opfordrer Serbien til yderligere at fremme stabiliseringen og den institutionelle styrkelse af Bosnien-Hercegovina via sine eksisterende kontakter og sit gode naboskabsforhold til landet; gentager sin opfordring til de serbiske myndigheder om at iværksætte yderligere foranstaltninger til et grænseoverskridende samarbejde med nabolande, der er medlemmer af EU, herunder de grænseoverskridende og transnationale samarbejdsprogrammer 2014-2020 og EU-strategien for Donauområdet; glæder sig over tanken om at indlede forhandlinger om undertegnelse af en traktat om gode naboforbindelser med dets naboer og håber, at dette vil føre til en mere positiv udvikling i regional sammenhæng; glæder sig over samarbejdsmødet om energi- og transportinfrastruktur mellem den bulgarske, rumænske og serbiske premierminister;

25.

opfordrer Serbien til at samarbejde yderligere med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), i en ånd af forsoning og godt naboskab; fremhæver betydningen af en overordnet national strategi for landets egen håndtering af krigsforbrydelser; opfordrer indtrængende myndighederne til fortsat at arbejde med spørgsmålet om, hvad der er sket med savnede personer, samt på at udarbejde en erstatningsordning for ofre og deres familier som en vigtig forudsætning for forsoning, hvorved ofres familier sikres ret til at få at vide, hvilken skæbne deres savnede familiemedlemmer har lidt; påpeger, at der uden unødig forsinkelse bør vedtages en lov om civile ofre, i betragtning af at der er adskillige grupper af ofre for krigsforbrydelser, som ikke anerkendes i den eksisterende lovgivning; bemærker, at der stadig forekommer uoverensstemmelser, navnlig med hensyn til forskellige fortolkninger af den nyere historie; gentager sin støtte til RECOM-initiativet, den regionale kommissionen for påvisning af kendsgerninger vedrørende krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien;

26.

glæder sig over offentliggørelsen af et udkast til en national strategi for krigsforbrydelser, der indeholder planer om håndtering af retsforfølgelse af forbrydelser, der blev begået i 1990'erne i det tidligere Jugoslavien; understreger, at det er nødvendigt at styrke og afpolitisere serbiske institutioner, der behandler krigsforbrydelser; opfordrer Serbien til at oprette et effektiv system til beskyttelse af vidner og ofre og give ofrene og deres familier ret til erstatning; efterlyser en forbedring af det regionale samarbejde i krigsforbrydelsessager; gentager sin opfordring til Serbien om at gennemgå sin lovgivning om retlig kompetence i krigsforbrydelsessager i en ånd af forsoning og godt naboskab sammen med Kommissionen og sine naboer;

27.

glæder sig over, at Serbien fortsat er engageret i normaliseringsprocessen med Kosovo, og over, at man den 25. august 2015 lagde sidste hånd på nogle centrale aftaler, nemlig om oprettelse af sammenslutningen/fællesskabet af kommuner med serbisk majoritet i Kosovo, om energi, om telekommunikation og om Mitrovica-broen; opfordrer indtrængende Serbien til hurtigt at gennemføre sin del af disse aftaler og til at indgå i en konstruktiv dialog med Kosovo om at udforme og gennemføre fremtidige aftaler; bemærker, at der er gjort fremskridt på områder som politi og civilbeskyttelse, forsikring af køretøjer, told, forbindelsesarrangementer og matrikelregistreringer; gentager, at fremskridt i dialogen bør måles ved, hvordan den gennemføres på stedet; opfordrer Serbien og Kosovo til at afholde sig fra negativ retorik og til rettidigt og i god tro at gå videre med den fuldstændige gennemførelse af alle de aftaler, der allerede er indgået, og til målbevidst at fortsætte normaliseringsprocessen; opfordrer til, at både regering og EU-institutioner fortsætter deres bestræbelser på at kommunikere og forklare bestemmelserne i de aftaler, der er indgået, med henblik på at bringe de etniske albanske og serbiske samfund i Kosovo tættere sammen; roser de bestræbelser, der gøres af erhvervslivet, under ledelse af handelskamrene, for at bidrage til en normalisering af forholdet ved at indgå i en dialog mellem handelskamrene i Serbien og Kosovo med henblik på at fjerne hindringerne for at drive forretning mellem de to parter og lette kontakt og samarbejde mellem virksomhederne; opfordrer Kommissionen til at støtte opretholdelse og udvikling af disse aktiviteter i fremtiden; tilskynder Serbien og Kosovo til at finde frem til nye emneområder, der kan drøftes under dialogen, med henblik på at forbedre folks liv og normalisere forbindelserne i udstrakt grad; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre en evaluering af begge parters resultater med hensyn til at overholde deres forpligtelser; opfordrer indtrængende Serbien til at optræde i god naboskabsånd og håber, at spørgsmålet om Kosovos mislykkede anmodning om medlemskab af UNESCO ikke vil hæmme dialogen og Kosovos yderligere integration i regionale og internationale organisationer, og at samarbejdet om og bestræbelserne på at beskytte kulturarven vil fortsætte; opfordrer indtrængende Beograd og Pristina til at opretholde et godt naboskab; konstaterer med tilfredshed, at Serbiens premierminister Vučić og Kosovos premierminister Mustafa genoptog forhandlingerne den 27. januar 2016; bemærker, at drøftelserne bl.a. omfattede gensidig anerkendelse af akademiske og erhvervsfaglige eksamensbeviser samt forbedring af vej- og jernbaneforbindelser; understreger, at konkrete fremskridt vil være til gavn for hele regionen;

28.

støtter Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som blev oprettet i regi af Berlinprocessen og som giver civilsamfundsrepræsentanter i regionen lejlighed til at udveksle idéer, komme frem med deres bekymringer og formulere konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces på det næste topmøde i Paris i 2016, og at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen;

29.

understreger, at Serbien som kontraherende part i Energifællesskabet fortsat bør deltage aktivt i arbejdet i Energifællesskabets institutioner og fortsætte med at gennemføre gældende EU-ret for at opbygge bæredygtige og sikre energisystemer; opfordrer myndighederne til at påbegynde gennemførelsen af de mål, der er opstillet i strategien for udvikling af energisektoren, eftersom der ikke sker nogen investering af betydning i sektoren for vedvarende energi; tilskynder Serbien til at udvikle konkurrence på gasmarkedet og træffe foranstaltninger til at forbedre tilpasningen til gældende EU-ret på området for vedvarende energi og energieffektivitet, og opfordrer Serbien til i højere grad at fokusere på grøn energi; opfordrer Kommissionen til at støtte den serbiske regering i dens bestræbelser på at nedbringe landets afhængighed af importeret energi og diversificere Serbiens gasforsyning; bemærker, at IPA II 2015-pakken, der blev vedtaget for nylig, specielt indeholder et program på 155 mio. EUR, der skal hjælpe med at finansiere større regionale infrastrukturprojekter i energi- og transportsektoren på Vestbalkan; tilskynder Serbien til at tilpasse sig de gennemsnitlige EU-forpligtelser i forbindelse med klimaændringerne og den aftale, man nåede frem til i Paris på COP 21;

30.

opfordrer i betragtning af den betydning, som de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS'er) har for den videre udvikling af det grænseoverskridende samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og deres naboer, den serbiske regering til at skabe det nødvendige retlige grundlag for en serbisk deltagelse i EGTS'er;

31.

udtrykker bekymring over manglende håndhævelse af affaldslovgivningen og opfordrer de serbiske myndigheder til at øge deres bestræbelser på at lukke og rense ulovlige lossepladser og til at udvikle en troværdig affaldsbegrænsningspolitik i overensstemmelse med rammedirektivet om affald;

32.

glæder sig over planen om at rekonstruere, opgradere og modernisere dele af jernbanenetværket og tilskynder de serbiske myndigheder til fortsat at forbedre den offentlige transport yderligere i samarbejde med nabolandene;

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Republikken Serbiens regering og parlament.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/58

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan indtræde i Den Europæiske Union,

—

der henviser til Rådets afgørelse af 22. oktober 2012, hvori Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Kosovo om deltagelse i Unionens programmer,

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2013, hvori afgørelsen om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Kosovo blev vedtaget,

—

der henviser til den første aftale om principper for en normalisering af forbindelserne, som blev undertegnet den 19. april 2013 af premierministrene Hashim Thaçi og Ivica Dačić, og til gennemførelsesplanen af 22. maj 2013,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2014/349/FUSP af 12. juni 2014 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO,

—

der henviser til undertegnelsen den 27. oktober 2015 af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo og til Kosovos parlaments ratifikation heraf den 2. november 2015,

—

der henviser til FN's generalsekretærs beretninger om de igangværende aktiviteter inden for rammerne af FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) og udviklingen i denne forbindelse, herunder til den seneste beretning af 3. november 2015,

—

der henviser til forlængelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant i Kosovo, Samuel Žbogar, frem til den 28. februar 2017,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 omhandlende EU's udvidelsesstrategi (COM(2015)0611),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen,

—

der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender den 7. december 2009, 14. december 2010 og 5. december 2011, hvori det blev understreget og igen blev bekræftet, at Kosovo — uden at dette berører medlemsstaternes holdning vedrørende dets status — også bør stilles i udsigt at opnå visumliberalisering, når alle betingelser er opfyldt,

—

der henviser til indledningen af en visumdialog i januar 2012, til køreplanen for visumliberalisering fra juni 2012, til Kommissionens anden rapport af 24. juli 2014 om Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering (COM(2014)0488) og til Kommissionens ekspertmission i juli 2015,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol af 22. juli 2010 om Kosovos ensidige uafhængighedserklærings overensstemmelse med folkeretten samt til FN's Generalforsamlings resolution 64/298 af 9. september 2010, som anerkendte Den Internationale Domstols udtalelse, og hvori der blev udtrykt tilfredshed med EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo,

—

der henviser til de fælles erklæringer fra de interparlamentariske møder mellem EU og Kosovo, der blev afholdt den 28.-29. maj 2008, 6.-7. april 2009, 22.-23. juni 2010, 20. maj 2011, 14.-15. marts 2012, 30.-31. oktober 2013 og 29.-30. april 2015,

—

der henviser til Kommissionens statusrapport 2015 om Kosovo af 10. november 2015 (SWD(2015)0215),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger,

—

der henviser til det arbejde, som Ulrike Lunacek har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører om Kosovo,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.

der henviser til, at 110 af FN's 193 medlemsstater, herunder 23 af de 28 EU-medlemsstater, anerkender Kosovos uafhængighed;

B.

der henviser til, at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo blev undertegnet den 27. oktober 2015 og ratificeret af Kosovos parlament den 2. november 2015; der henviser til, at Europa-Parlamentet gav sin godkendelse den 21. januar 2016;

C.

der henviser til, at (potentielle) kandidatlande bedømmes ud fra deres egne resultater, og til, at hastigheden, hvormed de nødvendige reformer gennemføres, og disse reformers kvalitet afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

D.

der henviser til, at EU gentagne gange har givet udtryk for, at det er rede til at støtte den økonomiske og politiske udvikling af Kosovo gennem et klart europæisk perspektiv i overensstemmelse med regionens europæiske perspektiv;

E.

der henviser til, at EU har bragt retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsespolitik;

F.

der henviser til, at EU har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring, retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings kapacitet i alle landene på Vestbalkan;

G.

der henviser til, at EULEX' mandat udløber den 14. juni 2016; der henviser til, at den strategiske revision af EULEX Kosovo-missionen er i gang;

1.

glæder sig over undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo den 27. oktober 2015, som det første aftalemæssige forhold, og over Kosovos parlaments hurtige ratifikation heraf den 2. november 2015; understreger, at stabiliserings- og associeringsaftalen baner vejen for Kosovos integration i EU og vil give et stærkt incitament til at gennemføre og institutionalisere reformer og vil gøre det muligt at etablere et samarbejde med EU inden for en lang række områder med henblik på at forbedre den politiske dialog og opnå tættere integration på handelsområdet foruden at styrke forbindelserne med nabolandene og bidrage til at sikre stabilitet i regionen; opfordrer Kosovos regering til at fokusere på gennemførelsen af de omfattende reformer, der er nødvendige for at opfylde landets forpligtelser i stabiliserings- og associeringsaftalen;

2.

glæder sig over Kommissionens vedtagelse af en pakke med det formål at støtte reformer og regionalt samarbejde på Vestbalkan — en pakke, som afspejler EU's løfte om at støtte Vestbalkanlandenes politiske og økonomiske reformproces på deres vej mod EU-medlemsskab;

3.

understreger, at stabilitets- og associeringsaftalen har til formål at fremme europæiske standarder inden for områder som konkurrence, udbud, intellektuel ejendomsret og forbrugerbeskyttelse såvel som at oprette et frihandelsområde som et konkret skridt på vejen mod Kosovos økonomiske integration i EU;

4.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i 2015 med hensyn til at indgå aftaler inden for rammerne af processen til normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien, navnlig om oprettelsen af sammenslutningen/fællesskabet af kommuner med et serbisk flertal i Kosovo, om energi og om Mitrovicë/Mitrovica-broen, tillige med aftalerne om hhv. telekommunikation af 25. august 2015, køretøjsforsikringer fra juni 2015 og om retsvæsenet fra februar 2015; støtter den fortsatte mæglingsindsats, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) gør med henblik på at opnå en normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo, som stadigvæk ikke er opnået til fulde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en tilbundsgående samlet vurdering af status for gennemførelsen af alle aftaler, der hidtil er indgået, for så vidt angår vedtagelse af love i landet og til regelmæssigt at aflægge rapport herom for Europa-Parlamentet og både Kosovos og Serbiens parlament; opfordrer indtrængende NF/HR til at identificere mangler og kræve, at parterne opfylder deres forpligtelser, og opfordrer Serbien og Kosovo til at afholde sig fra at bruge negativ retorik, til loyalt og rettidigt at gå videre med den fulde gennemførelse af alle de allerede indgåede aftaler og til målbevidst at fortsætte normaliseringsprocessen; understreger, at en fortsat og konstruktiv dialog mellem Pristina og Beograd og fuld gennemførelse af de indgåede aftaler er af afgørende betydning for normaliseringen af deres forbindelser; bifalder genoptagelsen af forhandlingerne mellem Serbiens premierminister Vučić og Kosovos premierminister Mustafa den 27. januar 2016; bemærker, at drøftelserne bl.a. omfattede gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra universiteter og erhvervsdiplomer samt forbedring af vej- og jernbaneforbindelser; understreger, at fremskridt på stedet vil være til gavn for hele regionen:

5.

er bekymret over det store antal forsvundne personer fra krigsperioden og det lille fremskridt, som er gjort på det område; kræver fuldt samarbejde mellem staterne på dette område i betragtning af, at et fuldt samarbejde om at finde frem til sandheden om forsvundne personer er af central betydning for den gensidige forsoning;

6.

noterer sig forfatningsdomstolens afgørelse om gennemførelsen af aftalen om sammenslutningen af serbiske kommuner; opfordrer til fuldstændig og engageret gennemførelse af de indgåede aftaler; opfordrer til at respektere retsstatsprincippet, beklager, at oppositionens kræfter ikke udnyttede denne suspendering til at genoptage den parlamentariske dialog, og opfordrer alle politiske kræfter til at handle konstruktivt til gavn for deres land, dets demokratiske institutioner og dets borgere; anser fuldkommen respekt for demokratiets regler, politisk dialog og uhindret parlamentarisk arbejde for at være af afgørende betydning for gennemførelsen af alle elementer i reformdagsordenen for Kosovo; fordømmer på det stærkeste voldelige afbrydelser i parlamentet, opfordrer til forebyggelse af yderligere voldelige afbrydelser i parlamentet og påpeger, at i parlamentet bør de valgte parlamentsmedlemmer mødes og indgå i drøftelser med fuld respekt for institutionen; fremhæver, at regeringen bør respektere parlamentets beslutninger og afgørelser og bør, førend det beslutter at undertegne aftaler med andre stater, give meddelelse herom, således som det kræves af det lovgivende organ; glæder sig i den forbindelse over det velforberedte forslag af 20. november 2015 fra to kosovoske parlamentsmedlemmer fra henholdsvis den regerende koalition og fra oppositionen; opfordrer alle politiske aktører til at genoptage den politiske dialog for at løse op for hårdknuden og finde en holdbar løsning, som kan få det kosovoske parlament til at fungere normalt igen; opfordrer alle Kosovos ledere til at behandle denne situation som værende af største betydning og til at agere ansvarligt, idet de holder sig for øje, at parlamentet er valgt af det kosovoske folk og for det kosovoske folk; er alvorligt bekymret over gentagne voldshandlinger og opfordrer de retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver i fuld overensstemmelse med de retlige procedurer; noterer sig med bekymring de begivenheder, som førte til anholdelse af nogle parlamentsmedlemmer, og opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse af eventuelt magtmisbrug i forbindelse med anholdelserne; opfordrer indtrængende Kosovos parlament til at præcisere reglerne for ophævelse af dets medlemmers immunitet; noterer sig, at ombudsmanden har anmodet statsanklageren i Pristina om at iværksætte en efterforskning af politiets indgriben den 28. november 2015;

7.

påpeger, at parlamentet er nødt til at blive mere effektivt og overholde sine egne forretningsregler uanset omstændighederne, og at regeringen bør respektere disse regler; understreger, at det er nødvendigt at styrke parlamentets tilsynsrolle, og opfordrer især parlamentet til hurtigst muligt at vedtage lovgivning, som tillægger EU-integrationsudvalget en større rolle i Kosovos integrationsproces og sikrer fuld inddragelse af oppositionen i denne proces; tilskynder parlamentet til regelmæssigt at høre og inddrage Venedigkommissionen under behandling af lovgivning; fremhæver, at det haster med at udnævne kompetente medlemmer af lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige organer for at sikre, at statsforvaltningen fungerer korrekt, og at udnævnelsen skal ske ved meritbaserede, gennemsigtige og ikkepolitiske udvælgelsesprocedurer;

8.

noterer sig, at fem medlemsstater ikke har anerkendt Kosovo formelt, og er af den opfattelse, at yderligere anerkendelser vil bidrage til at styrke stabiliteten i regionen, fremme normaliseringen af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo yderligere og øge EU's troværdighed i dets eksterne politik; ser i den forbindelse positivt på beslutningen truffet af de fem medlemsstater, som ikke har anerkendt Kosovo, om at lette godkendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen i Rådet; opfordrer alle EU's medlemsstater til at gøre deres yderste for at lette de økonomiske, mellemfolkelige kontakter og sociale forbindelser mellem deres egne borgere og borgerne i Kosovo i overensstemmelse med ånden i stabiliserings- og associeringsaftalen og oprettelsen af formelle aftaleforhold; hilser Kosovos indgivelse af det første økonomiske reformprogram velkommen, hvilket skal ses som et første skridt på vejen for så vidt angår intensivering af den økonomiske dialog med EU;

9.

noterer sig med tilfredshed det arbejde, som de kosovoske myndigheder har udført for at standse tendensen med irregulær migration, som toppede i begyndelsen af 2015; understreger, at de kortsigtede foranstaltninger, hvis formål er at forhindre, at befolkningen forlader Kosovo, bør ledsages af socioøkonomisk udvikling og jobskabelse for dermed at anspore borgerne til at blive i Kosovo og skabe sig en fremtid i deres eget land; er overbevist om, at visumliberalisering også vil bidrage til at bremse den irregulære indvandring, fordi den muliggør mellemfolkelige kontakter og giver borgerne mulighed for at tage på ferie i udlandet og besøge familie og venner, uden at de skal gennem lange og dyre visumprocedurer, og fordi den gør noget ved deres følelse af isolation; gentager, at der er en mulig fare for, at Kosovo er det eneste område, som er »lukket inde« og »isoleret« i regionen i alt for lang tid; opfordrer ligeledes Pristina til at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af kriminelle netværk, som bedriver menneskehandel; er af den opfattelse, at opførelse af Kosovo som et sikkert oprindelsesland på den fælles EU-liste over sikre oprindelseslande ville kunne bidrage til bekæmpelsen af irregulær migration;

10.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen for visumliberalisering; opfordrer myndighederne til hurtigt at opfylde de opstillede kriterier til fulde; opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med Kosovos visumliberaliseringsproces; er parat til at godkende den visumfri ordning for Kosovo og opfordrer Rådet til hurtigt at godkende den, så snart Kommissionen med behørig omhu har fastslået, at alle tekniske kriterier er opfyldt; finder det nødvendigt, at man samtidig fortsætter med at finde frem til og retsforfølge menneskehandlere og -smuglere for at fjerne deres incitamenter til ulovlige aktiviteter; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og især Kommissionen til at fremskynde visumliberaliseringsprocessen for Kosovo, og opfordrer indtrængende de kosovoske myndigheder til at indfri deres forpligtelser og gennemføre de resterende benchmarks med det formål, at Kosovo kommer med i den visumfri ordning i løbet af 2016, hvilket vil bringe det kosovoske folk tættere på EU;

11.

støtter fortsættelse af drøftelserne om en rammeaftale, som vil gøre det muligt for Kosovo at deltage i EU-programmer;

12.

glæder sig over vedtagelsen af lovpakken om menneskerettigheder, som styrker de institutionelle rammer for tilsyn med beskyttelse af og respekt for menneskerettighederne; understreger, at det er yderst vigtigt at gennemføre denne lovgivning; hilser især velkommen, at der oprettes en ombudsmandsinstitution og udnævnes en ombudsmand, navnlig med sigte på at etablere social tillid i det kosovoske samfund; beklager dog, at ombudsmandens arbejde hæmmes af manglen på passende lokaler, og opfordrer myndighederne til hurtigt at finde nye lokaler til ombudsmandens kontor, i overensstemmelse med Parisprincipperne; opfordrer myndighederne til at gøre alle eksisterende uafhængige institutioner og myndigheder fuldt ud operationelle;

13.

bemærker med bekymring, at myndighedernes politiske vilje til virkelig at gå i dialog med civilsamfundet fortsat er meget svag; opfordrer myndighederne til loyalt at gennemføre de retlige rammer for samarbejde med civilsamfundet, især ved at give det fælles rådgivende råd alle nødvendige ressourcer; opfordrer EU-kontoret til at tilskynde til og om nødvendigt facilitere gennemførelsen af en sådan høring;

14.

glæder sig endvidere over vedtagelsen i maj 2015 af loven om beskyttelse mod forskelsbehandling, og over det mandat, som ombudsmanden har fået til at fungere som et organ for ligebehandling; er fortsat bekymret over, at der kun behandles og efterforskes en lille andel af tilfældene af hadefulde udtalelser, især dem, der er rettet mod LGBTI-samfundet og minoritetsgrupper; opfordrer den rådgivende og koordinerende gruppe for LGBTI-samfundets rettigheder til aktivt at følge op på disse tilfælde og bekymringer;

15.

glæder sig ligeledes over vedtagelsen af loven om ligestilling mellem kønnene, og opfordrer de kosovoske myndigheder til som en prioritet at tage fat på integration af kønsaspektet og sørge for, at de styrende organer og myndigheder går forrest med et godt eksempel; er bekymret over de strukturelle udfordringer, som hæmmer gennemførelsen af denne lov; er fortsat bekymret over underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger; er bekymret over, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe vold i hjemmet og kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende myndighederne til offentligt at fremme og indføre beskyttelsesmekanismer og tilflugtsfaciliteter for kvinder, der bryder tavsheden og anmelder vold i hjemmet; er bekymret over, at så få kvinder har fast ejendom; opfordrer myndighederne til aktivt at sørge for, at kvinders ejendomsrettigheder sikres, bl.a. gennem registrering af alle medejere af ejendom hos embedsmænd i matrikel- og ejendomsregistret og ved hjælp af en oplysningskampagne;

16.

udtrykker bekymring over, at der i det seneste år kun er sket meget få fremskridt for at sikre ytrings- og mediefriheden; er bekymret over, at journalister udsættes for vold og trusler, når de udøver deres erhverv, og fremhæver behovet for at styrke beskyttelsen af journalister gennem en systematisk reaktion på og offentlig fordømmelse og øjeblikkelig undersøgelse af angreb mod journalister samt rettidige domsafgørelser; understreger, at yderligere fremskridt er nødvendige med hensyn til mediernes uafhængighed; opfordrer myndighederne til hurtigt at få lukket de systematiske huller i lovgivningen og derved sikre mediefrihed, navnlig med henblik på gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne og den offentlige radio-/TV-tjenestes bæredygtighed, efter en grundig og omfattende offentlig høringsproces; opfordrer indtrængende myndighederne til effektivt at gennemføre lovgivningen om injurier, hadefulde udtalelser og ærekrænkelser;

17.

påpeger, at Kosovo og Serbien er nødt til at finde bæredygtige løsninger for flygtninge i overensstemmelse med konklusionerne fra FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i denne forbindelse og rapporten fra 2014 fra FN’s særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer;

18.

bemærker, at en yderligere indsats er nødvendig for at beskytte og i praksis garantere rettighederne for alle etniske mindretal i Kosovo, herunder romaer, ashkalier og egyptere samt goraniere, gennem fuld gennemførelse af den relevante lovgivning, idet der tages hensyn til bedste praksis fra regionen og fra EU’s medlemsstater; opfordrer de nationale og lokale myndigheder til at øge deres bestræbelser på at gennemføre de vedtagne love og derved bidrage til den fortsatte udvikling af et multietnisk samfund, særlig hvad angår uddannelse og beskæftigelse af mindretal, og med sigte på at forebygge direkte og indirekte forskelsbehandling; hilser med tilfredshed »Pristina-erklæringen«, der opfordrer regeringer og internationale og mellemstatslige organisationer samt civilsamfundsorganisationer til fuldt ud at anvende principperne om ikkeforskelsbehandling og lighed i deres bestræbelser på at sikre fremme af og respekt for romaers rettigheder og bekæmpelse af sigøjnerhad i landene på Vestbalkan;

19.

gentager sin bekymring over fraværet af væsentlige fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption på højt plan og organiseret kriminalitet samt etablering af en resultatliste over retsforfølgninger og domfældelser; understreger, at organiseret kriminalitet fortsat giver anledning til alvorlig bekymring; påpeger, at der er behov for et klart og tydeligt signal fra Kosovos regering om, at landet systematisk bekæmper korruption på alle niveauer; opfordrer myndighederne til hurtigt at vedtage en omfattende og strategisk tilgang til bekæmpelse af den rodfæstede korruption, som fortsat udgør en betydelig hindring for Kosovos demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; opfordrer Kosovos antikorruptionsagentur til at iværksætte flere undersøgelser og anklagemyndigheden til at følge op på sager, der er forelagt af antikorruptionsagenturet; understreger, at gennemsigtige procedurer er af væsentlig betydning med hensyn til at bekæmpe korruption og sikre, at de grundlæggende rettigheder beskyttes; fremhæver yderligere den politiske elites rolle og ansvar i korruptionsbekæmpelsen;

20.

glæder sig over de øgede bestræbelser og det stærke engagement med hensyn til terrorbekæmpelse og tilskynder til gennemførelse af strategien til bekæmpelse af terrorisme; opfordrer indtrængende myndighederne til at tage fat på årsagerne til radikalisering, navnlig den høje ungdomsarbejdsløshed og den voldelige ekstremisme; glæder sig over Kosovos deltagelse i koalitionen til bekæmpelse af terrorisme og de foranstaltninger, som myndighederne træffer for at forhindre unge i at blive radikaliserede; opfordrer myndighederne til nøje at overvåge og forhindre mobilisering af potentielle islamiske udenlandske krigere og terrorister; glæder sig over, at Kosovos forfatning fastslår, at Kosovo er en sekulær stat, der er neutral i trosanliggender;

21.

påpeger, at ca. 300 statsborgere i Kosovo ifølge landets indenrigsminister har sluttet sig til jihadisterne i Syrien og Irak, og at mange af dem er allerede vendt tilbage til Kosovo; hilser med tilfredshed de foranstaltninger, regeringen har truffet i form af indførelse af fængselsstraffe for statsborgere, der har deltaget i terrorhandlinger;

22.

bemærker, at der er sket visse fremskridt inden for retsvæsenet med vedtagelsen af relevant lovgivning; understreger behovet for straks at gennemføre lovgivningen på konkret og effektiv vis; er fortsat bekymret over den langsomme retspleje og det store antal uafsluttede sager, retsvæsenets manglende ressourcer og det lave niveau af ansvarlighed hos dets ansatte, samt muligheden for politisk påvirkning af de retlige strukturer, alt sammen forhold, som der stadig ikke er taget tilstrækkeligt højde for i lovgivningen, og understreger betydningen af at have et fuldt fungerende retsvæsen, i hvilket der er fastsat regler for behandlingstiden for retssager; glæder sig over de skridt, der er taget for at integrere retsvæsenet i det nordlige Kosovo, idet visse stillinger er blevet besat med kosovoserbiske dommere og anklagere; opfordrer de politiske myndigheder til tydeligt at vise deres fulde støtte til dommeres og anklageres uafhængighed, idet disse fortsat udsættes for forsøg på påvirkning af igangværende efterforskninger og retssager; opfordrer myndighederne til at ændre forfatningen for at sikre, at flertallet af medlemmerne af Kosovos retsråd vælges af deres ligemænd i overensstemmelse med Venedig-kommissionens henstillinger;

23.

opfordrer Kosovo til at følge linjerne i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

24.

noterer sig vedtagelsen af forfatningsændringer for at oprette specialiserede afdelinger og en specialiseret anklagemyndighed; glæder sig over afslutningen af forhandlingerne mellem Kosovo og Nederlandene om værtsstatsaftalen, og forventer, at de specialiserede afdelinger hurtigst muligt bliver fuldt ud operationelle, og at den specialiserede anklagemyndighed får tilstrækkeligt personale til at kunne varetage sine opgaver; opfordrer de specialiserede afdelinger og den specialiserede anklagemyndighed til at udnytte erfaringerne og bedste praksis fra Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i overensstemmelse med de relevante forfatningsmæssige bestemmelser om deres oprettelse; opfordrer Kosovos myndigheder til fuldt ud at samarbejde med den nye domstol; opfordrer EU og dets medlemsstater til at afsætte tilstrækkelige midler til, at afdelingerne kan fungere;

25.

mener, at revisionen af EULEX og dens eventuelle udfasning skal ledsages af en styrkelse og udvidelse af EU's særlige repræsentants mandat for at sikre, at denne har den nødvendige kapacitet til overvågning, vejledning og rådgivning, fremme af Kosovos integration i EU, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption samt retsforfølgning af krigsforbrydelser; kræver i mellemtiden øget effektivitet samt fuld gennemsigtighed og ansvarlighed fra EULEX-missionens side under dens mandat; noterer sig Rådets konklusioner af december 2015 om EULEX's mandat og opfordrer Kosovo til at bidrage til EULEX's fuldstændige og uhindrede udøvelse af sit fornyede mandat; mener, at man i forbindelse med revisionen af mandatet skal anvende konklusionerne fra og gennemføre henstillingerne i rapporten fra professor Jean-Paul Jacqué som følge af beskyldninger om korruption inden for EULEX; opfordrer indtrængende EULEX til at nå til enighed med UNMIK om overdragelsen af uafsluttede sager til de relevante myndigheder i Kosovo; opfordrer medlemsstaterne til at udstationere veluddannede og -kvalificerede eksperter i det nødvendige tidsrum og til at sikre deres tilbagevenden til nationale tjenestegrene, når deres mission er afsluttet;

26.

beklager dybt afvisningen af Kosovos ansøgning om medlemskab af UNESCO, hvilket bl.a. skyldes Serbiens aktive obstruktion — som er i modstrid med landets tilsagn om at ville udvikle gode naboskabsforbindelser — men også manglende enstemmighed blandt medlemsstaterne; glæder sig over vedtagelsen af loven om beskyttelse af den historiske arv i Prizren og opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud, men henviser ikke desto mindre til de trusler, som omfattende ulovligt byggeri udgør mod byens kulturarv; glæder sig over, at flere steder med serbisk religiøs og kulturel arv, som beklageligvis var blevet ødelagt i 2004, er blevet restaureret, f.eks. den ortodokse domkirke, og opfordrer til fortsættelse af restaureringen af den serbiske religiøse og kulturelle arv; opfordrer i denne forbindelse de berørte parter, herunder Kosovos myndigheder og den serbiske regering, det serbiske samfund i Kosovo og den serbiske ortodokse kirke, til at finde et system til fremme, beskyttelse og bevarelse af Kosovos kulturelle og religiøse arv, der bør behandles som en fælles europæisk kulturarv; glæder sig over, at Kosovos forfatning fastslår, at Kosovo har forpligtet sig til at bevare og beskytte sin kulturelle og religiøse arv, og opfordrer til en yderligere indsats for at beskytte samtlige religiøse mindretals, herunder kristne kosovarers, rettigheder; understreger, at opnåelse af medlemskab af internationale og regionale organisationer og mekanismer bør være en prioritet for Kosovo; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at overholde den aftale, der er indgået om regionalt samarbejde; er overbevist om, at oprettelsen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde i landene på Vestbalkan (inden for rammerne af Berlinprocessen), som fremmes aktivt fra mange sider, vil give positive resultater, navnlig hvad angår forbindelserne mellem unge i Serbien og Kosovo;

27.

støtter Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som blev oprettet i regi af Berlinprocessen og som giver civilsamfundsrepræsentanter i regionen lejlighed til at udveksle idéer, komme frem med deres bekymringer og formulere konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces på det næste topmøde i Paris i 2016, og at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen;

28.

glæder sig over indbydelsen til Kosovos parlament til at deltage på permanent basis, på alle niveauer og på lige vilkår i aktiviteterne og møderne i den parlamentariske forsamling for den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP-PA), der blev vedtaget i maj 2015, og betragter den som et vigtigt bidrag til den regionale parlamentariske dialog; beklager, at Kosovos parlament ikke er blevet accepteret som fuldgyldigt medlem af andre regionale parlamentariske samarbejdsinitiativer som f.eks. Vestbalkankonferencen for udvalgene for europæisk integration af de stater, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen (COSAP) og netværket af Vestbalkanlandenes parlamentariske udvalg for økonomi, finansielle anliggender og europæisk integration (NPC); opfordrer alle parlamenter i regionen til at anlægge en mere rummelig tilgang over for anmodninger fra Kosovos parlament om medlemskab af regionale initiativer og dermed bidrage til forbedringen af det regionale samarbejde;

29.

gentager sin opfordring til Kosovo om at færdiggøre de retlige rammer for den offentlige tjeneste og om at gennemføre den strategiske ramme for den offentlige forvaltning samt handlingsplanen fuldt ud; opfordrer myndighederne til at standse politiseringen af den offentlige forvaltning, fremme kvalifikationsbaseret professionalisme i alle offentlige institutioner og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af offentlige institutioner samt gennemsigtighed i forbindelse med parlamentets kontrol med budgetgennemførelsen;

30.

understreger betydningen af at øge projektfinansiering til Kosovos NGO’er, som sigter på at fremme principperne om god forvaltningspraksis, skabe øget gennemsigtighed og ansvarlighed, styrke de institutionelle mekanismer inden for retsvæsenet, konsolidere det institutionelle og sociale demokrati og intensivere bestræbelserne på at beskytte og fremme marginaliserede gruppers og etniske mindretals rettigheder;

31.

gentager sin bekymring over den høje arbejdsløshed, navnlig blandt kvinder og unge, og fordømmer den generelle forskelsbehandling af kvinder i samfundet og på arbejdsmarkedet; understreger behovet for at skabe fremtidsudsigter for Kosovos unge mennesker; opfordrer Kosovo til at fokusere på at afhjælpe kvalifikationskløften på arbejdsmarkedet, fjerne de administrative hindringer, som kan føre til forskelsbehandling og forbedre det generelle erhvervsmiljø i landet, særlig for små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere bistand til unge iværksættere som led i finansieringen under instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) med særlig fokus på uddannelseskurser, workshops og udveksling af knowhow, herunder foranstaltninger til fremme af forbindelserne med iværksættere fra EU’s medlemsstater, samtidig med at der gøres en betydelig indsats for at forhindre hjerneflugt, navnlig efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttrædelse;

32.

påpeger, at strukturreformer fortsat er afgørende for at øge den potentielle vækst, fremme produktiviteten og forbedre fleksibiliteten og konkurrenceevnen i Kosovos økonomi; tilslutter sig Kommissionens konklusion om, at Kosovo bør styrke sin finanspolitiske ramme på mellemlang sigt, forbedre de offentlige finansers gennemsigtighed, omlægge budgetudgifter til vækstfremmende foranstaltninger og kanalisere udenlandske direkte investeringer og pengeoverførsler i retning af produktive sektorer; opfordrer Kosovo til at fremskynde omstruktureringen af offentlige virksomheder, forbedre sine konkurs- og insolvensprocedurer og mindske afhængigheden af toldafgifter ved at udvide sit nationale skattegrundlag og modernisere sin inkassering af indtægter;

33.

understreger, at arbejdsmarkedsreformer, suppleret af uddannelsesreformer, er afgørende i betragtning af de høje arbejdsløshedstal og den lave erhvervsfrekvens; fremhæver, at der er behov for en yderligere indsats med henblik på bedre at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov, navnlig ved at ændre læseplanen for uddannelsessystemet op til universitetsniveau; understreger endvidere betydningen af at udvide erhvervsuddannelsessystemet, der skal suppleres med aktive arbejdsmarkedspolitikker;

34.

påpeger, at Kosovo er i en tidlig fase af udviklingen af en funktionel økonomi; glæder sig over, at der er gjort visse fremskridt på området industri og SMV’er; opfordrer indtrængende til fortsat at reducere byrderne for SMV'er og fremhæver behovet for at gennemføre konsekvensanalyser af lovgivningen for SMV’er i tillæg til støtte for startup-virksomheder og innovative virksomheder, som repræsenterer en betydelig merværdi, for at tilskynde til iværksættervirksomhed, som vil have både sociale og økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen til som en del af finansieringen inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand at yde yderligere bistand til unge iværksættere, herunder foranstaltninger til fremme af kontakten med iværksættere fra EU's medlemsstater og inddragelse af Kosovos iværksætterforeninger i den europæiske sammenslutning af unge iværksættere, navnlig efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden; opfordrer indtrængende Kosovos institutioner til at skabe muligheder for finansiering af investeringer for sociale og bæredygtige virksomheder med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med at imødegå sociale problemer og sikre en bæredygtig vækst;

35.

fastholder, at det er vigtigt at sikre, at Kosovo hurtigst muligt får tildelt sin egen internationale telefonlandekode, hvilket vil bidrage til at give Kosovo større international synlighed; opfordrer Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) til at gøre fremskridt hen imod en sådan aftale;

36.

fremhæver, at det er vigtigt at tage hensyn til alle samfundenes følsomme punkter, når der udsendes invitationer, således som det var tilfældet med general Diković, og opfordrer KFOR til at samarbejde med de kosovoske myndigheder med henblik på at undgå at gøre noget, der kan krænke erindringen om ofrene og skade dialogen mellem Pristina og Beograd; minder om, at forbindelseskontorerne i både Kosovo og Serbien skal informeres behørigt 48 timer forud for sådanne besøg;

37.

bemærker den forbedring af vejtransport- og mobilitetsinfrastrukturen, der har fundet sted, især med hensyn til motorveje, samt den nylige vedtagelse af 2015 IPA II-pakken, som omfatter Kosovos store jernbaneinfrastrukturprojekt; beklager imidlertid de store anlægsomkostninger; håber, at den låneaftale, der for nylig blev indgået mellem Kosovo og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på modernisering af Kosovos andel af det europæiske jernbanerute 10-netværk kan sætte skub i en omfattende plan til forbedring af den offentlige transport og opgradering af jernbaneinfrastrukturen; hilser det i den forbindelse velkomment, at premierministrene Isa Mustafa og Aleksandar Vučić den 27. januar 2016 indgik en aftale om at indlede drøftelser om direkte fly- og togforbindelser mellem Kosovo og Serbien; opfordrer Kosovos myndigheder til — i betragtning af, at Kommissionen har gjort dagsordenen for konnektivitet til en af sine højeste prioriteter og betragter det som en nøglefaktor for regionens økonomiske udvikling — at sikre en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og bløde foranstaltninger på transportområdet, der blev fastlagt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015;

38.

udtrykker sin bekymring over Kosovos nuværende uholdbare energisituation, der påvirker borgernes hverdag negativt; påpeger, at det nuværende niveau af elektricitetstab og dertil knyttede kommercielle tab er meget højt på grund af udtjente elnet, og opfordrer til betydelige reformer for at forbedre energieffektiviteten og forsyningssikkerheden gennem investering i genopbygningen af det eksisterende elnet, da et velfungerende elnet er en forudsætning for, at indenlandske og udenlandske selskaber etablerer virksomhed i Kosovo; opfordrer indtrængende energitilsynet til at være mere fleksibelt med hensyn til at udstede licenser og tilladelser til nye virksomheder, der ønsker at investere i sektoren for vedvarende energi; noterer sig den aftale, der er indgået om opførelse af Kosovos nye kraftværk i samarbejde med det amerikanske selskab Contour Global med en kapacitet på 500 MW, og opfordrer til en gennemsigtig proces ledsaget af en social og miljømæssig konsekvensanalyse af projektet under fuld overholdelse af EU’s standarder;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kosovos regering og nationalforsamling.

31.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/66

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, særlig af 15. september 2011 (1), 22. november 2012 (2), 18. september 2014 (3) og 15. januar 2015 (4),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om oprettelse af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya),

—

der henviser til, afgørelsen om at iværksætte EU NAVFOR MED Sophia-operationen den 18. maj 2015 med det mål at finde, opbringe og bortskaffe fartøjer samt identificere aktiver, der anvendes eller er under mistanke for at blive anvendt af migrantsmuglere og menneskehandlere;

—

der henviser til de seneste redegørelser om Libyen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, navnlig redegørelserne af 30. april, 26. og 27. maj, 30. juni, 12. juli, 17. august, 13. og 22. september, 9. oktober, 19. og 26. november, 14. og 17. december 2015 og af 7., 11. og 18. januar 2016,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 18. januar 2016 om Libyen,

—

der henviser til den libyske politiske aftale, som blev undertegnet den 17. december 2015 i Skhirat i Marokko,

—

der henviser til det fælles kommuniké af den 13. december 2015 fra ministermødet i Rom om Libyen, som er godkendt af Algeriet, Kina, Egypten, Frankrig, Tyskland, Italien, Jordan, Marokko, Rusland, Qatar, Saudi-Arabien, Spanien, Tunesien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Det Forenede Kongerige, USA, Den Europæiske Union, De Forenede Nationer, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union,

—

der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2259 (2015) om situation i Libyen, der blev enstemmigt vedtaget den 23. december 2015,

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (5),

—

der henviser til den nationale konference mellem libyske stammer, der fandt sted i Tripoli i juli 2011, og hvor der blev foreslået en lov om generel amnesti for at bringe borgerkrigen til ophør,

—

der henviser til mødet mellem de politiske ledere og aktivister i Algier den 11. marts 2015,

—

der henviser til erklæringen til støtte for en national samlingsregering i Libyen, som er blevet fremsat af regeringerne i Algeriet, Frankrig, Tyskland, Italien, Marokko, Spanien, Tunesien, De Forenede Arabiske Emirater, Det Forenede Kongerige og USA,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123 stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at Libyen under Gaddafi-diktaturet havde det største våbenarsenal langs Middelhavets sydkyst, og at landet siden diktaturet faldt er blevet et vigtigt omdrejningspunkt for ulovlig våbenhandel og -smugling og fungerer som forsyningsområde for alle terrorister og ekstremister i Sahel-området (Mali, Niger, Nigeria) og for modstandsbevægelserne i Sudan, Tchad og Syrien;

B.

der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser til, at NATO støttede oprørerne, som blev udsat for vilkårlig undertrykkelse fra statens side, og at denne støtte var afgørende med hensyn til at udløse Gaddafi-regimets fald;

C.

der henviser til, at det libyske samfund altid — før og navnlig efter kuppet — har været organiseret på grundlag af et stammesystem; der henviser til, at alliancer mellem stammer af forskellig etnisk identitet (et flertal af arabiske stammer samt mindretal af amazigher, tebuer og tuareger) fortsat spiller en vigtig rolle i den kaotiske situation i nutidens Libyen;

D.

der henviser til, at mange af de militser, der kæmpede mod Gaddafi, var infiltreret af islamister, der gradvist tog over, og nogle af dem har spillet en central rolle i konflikten; der henviser til, at man FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner har klassificeret Daesh, Ansar al-Sharia og al-Qaeda, som alle findes i Libyen, som terrororganisationer;

E.

der henviser til, at NTC i august 2012 overdrog magten til Den Almindelige Nationalkongres (GNC), et valgt parlament, som derefter udpegede et midlertidigt statsoverhoved; der henviser til, at vælgerne i juni 2014 valgte et nyt parlament til at træde i stedet for GNC i skikkelse af Repræsentanternes Hus (HoR), som fik sæde i Tobruk; der henviser til, at det tidligere GNC, som var domineret af det muslimske broderskab, kort efter forsamlede sig og udpegede sin egen premierminister og anfægtede HoR's myndighed i forbindelse med kamphandlinger, hvor selv hovedstaden Tripoli skiftede hænder; der henviser til, at begge krigsførende parter efter sigende modtager støtte fra udenlandske magter, navnlig Egypten, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hvad angår HoR (Tobruk), og Tyrkiet og Qatar, hvad angår den nye GNC (Tripoli);

F.

der henviser til, at disse to politiske organer (HoR i Tobruk, som er anerkendt af det internationale samfund, og det nye GNC, som har etableret sig i Tripoli) siden august 2014 begge hævder, at de har regeringsmagten i landet, og at begge parter støttes af adskillige tungt bevæbnede militser med tilhørsforhold til regioner, byer og stammer med forskellig baggrund;

G.

der henviser til, at det politiske tomrum og manglen på en stabil regering er blevet udnyttet af Daesh, som har fået tilslutning fra udlændinge og libyske terrorister, der er vendt hjem efter kamp i Irak og Syrien; der henviser til, at disse tilbagevendte libyere, der var ledsaget af jihadister fra andre lande, overtog magten i byen Derna øst for Benghazi i november 2014 og aflagde troskabsed til Daesh; der henviser til, at disse styrker eller deres allierede efterfølgende er blevet aktive langs næsten hele kysten fra Derna til Tripoli, inklusive Bayda, Benghazi, Ajdabiya, Abugrein og Misrata, og fuldstændig kontrollerer området omkring Sirte i en omkreds på over 200 km, ligesom de har en træningslejr vest for Tripoli i nærheden af den tunesiske grænse; der henviser til, at Daesh har iværksat en lokal terrorkampagne — med halshugninger, nedskydninger og bombeattentater — og samtidig har udvidet sit territorium og overtaget kontrollen med vejen, således at Daesh kan forhindre forbindelser mellem øst og vest;