22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/2

P8_TA(2015)0286

Situationen for de grundlæggende rettigheder i EU (2013-2014)

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014) (2014/2254(INI))

(2017/C 316/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

—	der bl.a. henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6 og 9, TEU,

—	der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig stk. 7,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

—	der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget på FN's generalforsamling i 1948,

—	der henviser til FN's traktater til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN-traktatorganernes retspraksis,

—	der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, der blev vedtaget i New York den 13. december 2006 og ratificeret den 23. december 2010,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

—

der henviser til følgende generelle bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder: nr. 7 (2005) om gennemførelse af barnets rettigheder i den tidlige barndom, nr. 9 (2006) om handicappede børns rettigheder, nr. 10 (2007) om børns rettigheder i forbindelse med ungdomsretspleje, nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold og nr. 14 (2013) om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

—

der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsprogrammet, til sine beslutninger af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder (1) og af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse »Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer« (2) samt til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

—

der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (konventionen), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis samt konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissær og Venedigkommission,

—

der henviser til rapport af Cephas Lumina, uafhængig ekspert for Menneskerettighedsrådet, med titlen »Effects of foreign debt and other related international financial obligations of States on the full enjoyment of all human rights, particularly economic, social and cultural rights« (Addendum, Mission to Greece, UN A/HRC/25/50/Add.1),

—	der henviser til rapport offentliggjort i april 2013fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder med titlen »Management of the external borders of the European Union and its impact on the human rights of migrants«,

—	der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder,

—	der henviser til de strategiske retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som Det Europæiske Råd vedtog den 27. juni 2014,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til den europæiske socialpagt som ændret i 1996 og retspraksis fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder,

—	der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (3),

—	der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (4),

—	der henviser til pakken af direktiver vedrørende den proceduremæssige ret til et forsvar i EU (5),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (6),

—	der henviser til den strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati og den ledsagende handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 25. juni 2012,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (7),

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets og medlemsstaternes møde i Rådet om sikring af respekten for retsstaten, der blev vedtaget den 16. december 2014,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (8),

—	der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (13),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (COM(2008)0229),

—	der henviser til afgørelser fra og retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol og retspraksis ved de nationale forfatningsdomstole, der benytter chartret om grundlæggende rettigheder som en af deres referencer ved fortolkningen af national lovgivning,

—	der henviser til de politiske retningslinjer for den nye Europa-Kommission, der blev forelagt Europa-Parlamentet af formand Juncker den 15. juli 2014,

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (COM(2012)0011),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger (COM(2012)0010),

—	der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016) (COM(2012)0286), navnlig bestemmelserne vedrørende finansieringen af udviklingen af retningslinjer om børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af bedste praksis,

—	der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013»Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte« (14),

—	der henviser til de retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som vedtoges af Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2013)0454),

—	der henviser til Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

—	der henviser til forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (15),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (16),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutninger om kønsligestilling,

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed (17),

—	der henviser til rapport fra det amerikanske Senat om CIA's tilbageholdelses- og forhørsprogrammer,

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU (18),

—	der henviser til sine beslutninger om de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, især den seneste beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012) (19),

—	der henviser til sine beslutninger om migration, navnlig den seneste beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (20),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og ikkediskriminationspolitikker i et udvidet Europa (21),

—	der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN-konventionen om barnets rettigheder (22),

—

der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om den amerikanske nationale sikkerhedsmyndighed NSA's overvågningsprogram og overvågningsmyndigheder i forskellige medlemsstater samt indvirkningen på privatlivets fred for EU-borgere (23), hvori Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender blev pålagt at kulegrave denne sag, og til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender (24),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske Senats rapport om CIA's anvendelse af tortur (25),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (26),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om at indhente en udtalelse fra Domstolen om foreneligheden med traktaterne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (27),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 (28) og af 10. oktober 2013 (29) om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger,

—	der henviser til sine beslutninger om fangelejren i Guantánamo,

—	der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: Standarder for mediefrihed i EU (30),

—	der henviser til Den Europæiske Unions domstols udtalelse 2/2013 om udkastet til aftale om Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—

der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12, Digital Rights Ireland, og C-594/12, Seitlinger m.fl., hvori Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF blev erklæret ugyldigt,

—	der henviser til høringen af Frans Timmermans i Europa-Parlamentet den 7. oktober 2014 og hans deltagelse i Europa-Parlamentets møde den 11. februar 2015,

—	der henviser til høringen af Dimitris Avramopoulos i Europa-Parlamentet den 30. september 2014,

—

der henviser til den årlige konference i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) den 10. november 2014 om de grundlæggende rettigheder og indvandringen i EU og navnlig til FRA's fokusdokument »Lovlige indrejsekanaler til EU for personer med behov for international beskyttelse: en værktøjskasse«,

—

der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE's) og FRA's arbejde, årsrapporter og undersøgelser og til FRA's omfattende undersøgelser af forskelsbehandling og hadforbrydelser mod jøder i EU-medlemsstaterne, om vold mod kvinder i EU og om LGBT-personers erfaringer med forskelsbehandling, vold og chikane,

—	der henviser til bidrag fra de NGO'er, der deltager i FRA's platform for grundlæggende rettigheder (FRA Fundamental Rights Platform),

—

der henviser til rapporter og undersøgelser fra ikkestatslige organisationer (NGO'er) om menneskerettigheder og de undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har bestilt om dette emne, navnlig studie fra Temaafdeling C om krisens indvirkning på de grundlæggende rettigheder i EU's medlemsstater,

—	der henviser til krisens indvirkning på de grundlæggende rettigheder i EU's medlemsstater,

—	der henviser til principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status (»Parisprincipperne«), der er vedføjet FN's Generalforsamlings resolution 48/134,

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen for grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012) (31),

—	der henviser til Kommissionens meddelelser om strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573) og »Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments« (SEC(2011)0567),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158) og Rådets konklusioner af 16. december 2014 om sikring af respekten for retsstaten,

—	der henviser til Kommissionens beretning for 2013 om anvendelsen af EU's charter for grundlæggende rettigheder (COM(2014)0224) og de tilknyttede arbejdsdokumenter,

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Rapport om unionsborgerskab 2013 — Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid« (COM(2013)0269),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration« (COM(2014)0209) og Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0230/2015),

der henviser til, at den europæiske integration delvis er iværksat for at undgå, at de tragiske følger af Anden Verdenskrig og det nazistiske regimes forfølgelse og undertrykkelse gentager sig, og for at forhindre tilbageskridt for eller omstødning af demokrati og retsstatsprincippet ved at fremme, respektere og beskytte menneskerettighederne;

der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og de værdier og principper, der er forankret i EU-traktaterne og internationale menneskeretsinstrumenter (verdenserklæringen om menneskerettigheder, EMRK, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder mv.), er forpligtelser, der påhviler Unionen og dens medlemsstater, og som bør spille en central rolle i den europæiske integration;

C.	der henviser til, at alle, som bor i EU, skal være sikret disse rettigheder, herunder i tilfælde af overgreb og vold fra offentlige myndigheders side, uanset på hvilket niveau;

der henviser til, at EU ifølge artikel 2 TEU bygger på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, hvilke er fælles værdier for alle medlemsstater, som skal respekteres af EU såvel som af hver enkelt medlemsstat i alle deres politikker, såvel på internt på eksternt plan; der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17 TEU skal sikre anvendelsen af traktaterne;

E.	der henviser til, at EU ifølge artikel 6 TEU skal understøtte og sikre respekt for de grundlæggende rettigheder i gennemførelsen af sine aktioner inden for sine beføjelser; der henviser til, at medlemsstaterne opfordres til at gøre det samme;

F.	der henviser til, at der er behov for en revision af EU-traktaterne for at styrke beskyttelsen af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med præamblen til TEU har bekræftet den betydning, de tillægger de sociale rettigheder som defineret i den europæiske socialpagt; der henviser til, at artikel 151 TEUF også indeholder en eksplicit henvisning til grundlæggende sociale rettigheder såsom dem, der er fastlagt i den europæiske socialpagt;

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev en fuldgyldig del af traktaterne og derfor nu er juridisk bindende for EU's institutioner, agenturer og andre organer samt for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen; der henviser til, at der bør udvikles, fremmes og styrkes en ægte kultur for grundlæggende rettigheder i både EU-institutionerne og medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning, såvel internt som i deres forbindelser med tredjelande;

I.	der henviser til, at artikel 2 og 3 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender retten til livet og retten til respekt for menneskets integritet;

J.	der henviser til, at artikel 4 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder alle former for umenneskelig eller nedværdigende behandling;

der henviser til, at betydningen af grundlæggende sociale rettigheder anerkendes i artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i EU-Domstolens retspraksis, hvilket understreger, at disse rettigheder, herunder retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden, skal beskyttes på lige fod med andre grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret;

L.	der henviser til, at artikel 22 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder fastslår, at »Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed«, og at artikel 21 forbyder forskelsbehandling på grund af sprog og/eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal;

M.	der henviser til, at det i artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsættes, at familien skal nyde juridisk, økonomisk og social beskyttelse;

N.	der henviser til, at artikel 37 og 38 i chartret anerkender, at retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau er uløseligt forbundet med udviklingen af Unionens politikker;

der henviser til, at medlemsstaterne ikke kan begrænse det garantiniveau, der gives i deres respektive forfatninger i forhold til bestemte rettigheder, under påskud af, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller andre EU-retlige instrumenter giver et lavere beskyttelsesniveau på det pågældende område;

P.	der henviser til erkendelsen af, at de nationale myndigheder (de retlige myndigheder, de retshåndhævende organer og forvaltningerne) er nøgleaktører med hensyn til at sikre, at de rettigheder og friheder, der er nedfældet i chartret, får konkret virkning;

Q.	der henviser til, at virkeliggørelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som beskrevet i afsnit V TEUF kræver, at EU og hver enkelt medlemsstat respekterer de grundlæggende rettigheder fuldt ud;

der henviser til, at mennesket, det være sig som statsborger eller bosat, står i centrum for EU, og at de personlige, borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, der er anerkendt i chartret, ikke kun har til formål at beskytte europæiske borgere og bosiddende mod indblanding, overgreb og vold, men også er forudsætninger for at sikre deres fulde og ubesværede personlige udvikling;

S.	der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i det europæiske liberale demokrati og et af de grundlæggende principper i Den Europæiske Union, der udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner;

der henviser til, at den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en afgørende rolle i for den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og deres retssystemer, og at virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som beskrevet i afsnit V TEUF derfor har vital betydning;

U.	der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og er af særlig betydning i EU, da det også er en forudsætning for opretholdelsen af alle rettigheder og forpligtelser, der følger af traktaterne og international ret.

V.	der henviser til, at EU og dens medlemsstater har indledt en global proces hen mod nye mål for bæredygtig udvikling (millenniumudviklingsmål), som understreger, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og umistelige;

W.	der henviser til, at gennemførelsen af disse værdier og principper også skal underbygges af en effektiv kontrol med, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret i chartret, overholdes, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag;

der henviser til, at EU gennemgår en periode med en alvorlig økonomisk og finansiel krise, hvis konsekvenser i kombination med visse foranstaltninger, bl.a. i nogle medlemsstater drastiske budgetnedskæringer for at imødegå den, påvirker EU-borgernes livsbetingelser negativt — med stigende arbejdsløshed, fattigdomsniveauer, ulighed, usikre arbejdsbetingelser og begrænset adgang til tjenester og forringelser i kvaliteten heraf- og dermed borgernes velfærd;

der henviser til, at næsten en tredjedel af de andragender, Parlamentet modtager, vedrører påståede overtrædelser af grundlæggende rettigheder, som er omhandlet i chartret, herunder forhold om borgerskab, de fire frihedsrettigheder, beskæftigelse, økonomiske forhold, miljø- og forbrugerbeskyttelse, retsvæsen, stemmerettigheder og demokratisk deltagelse, åbenhed i beslutningstagning, handicap, børns rettigheder, adgang til uddannelse eller sproglige rettigheder; der henviser til, at nogle af andragenderne rejser spørgsmål vedrørende sundhed og adgang til sundhedspleje og -ydelser, men også vedrørende retten til at arbejde som en direkte følge af den økonomiske krise; der henviser til, at andragender ofte hører til de tidligste indikatorer for situationen for grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne;

der henviser til, at EU er baseret på forudsætningen om og den gensidige tillid til, at EU's medlemsstater respekterer demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og princippet om gensidig anerkendelse;

AA.

der henviser til, at det har betydelig indvirkning på adgangen til og udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, hvis man er arbejdsløshed eller lever i fattigdom eller social udstødelse, og understreger nødvendigheden af at bevare adgangen til basale ydelser, herunder sociale og økonomiske ydelser, for sårbare befolkningsgrupper;

AB.

der henviser til, at visse antiterrorpolitikker og -foranstaltninger efter de seneste terrorhandlinger på EU's territorium risikerer at kompromittere grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU; der henviser til, at det er vigtigt at sørge for at bevare en balance mellem beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og styrkelse af sikkerheden; der henviser til, at EU og dens medlemsstater har pligt til beskytte de europæiske borgere og sikre respekt for deres grundlæggende rettigheder og friheder i fastlæggelsen og anvendelsen af sikkerhedspolitikker; der henviser til, at principperne om nødvendighed og proportionalitet bør have forrang på dette område for at forhindre, at politiaktioner indskrænker frihedsrettighederne;

AC.	der henviser til, at der omkommer tusindvis af mennesker i Middelhavet på en hidtil uset måde, og at det lægger et stort ansvar på EU for at gribe ind og redde liv, stoppe menneskesmuglere, skabe lovlige kanaler for migranter samt bistå og beskytte asylansøgere og flygtninge;

AD.

der henviser til, at nær ved 3 500 migranter omkom eller blev meldt savnet i 2014 under forsøg på at nå frem til Europa, hvorved det samlede antal døde og forsvundne kommer op på næsten 30 000 over de sidste 20 år; der henviser til, at migrationsruten til Europa ifølge Den Internationale Organisation for Migration er blevet verdens farligste rute for migranterne;

AE.	der henviser til, at ca. 1 000 asylansøgninger om året er direkte forbundet med kønslemlæstelse;

AF.	der henviser til, at retten til asyl er sikret i konventionen om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen) fra 1951 samt protokollen af 31. januar 1967;

AG.

der henviser til, at ekstrem nationalisme, racisme, fremmedhad og intolerance endnu ikke er forsvundet fra vores samfund, der henviser til, at det tværtimod lader til at være tiltagende i mange medlemsstater, navnlig efter de nylige terrorangreb, og at dette påvirker de traditionelle minoriteter og de nye nationale minoritetssamfund;

AH.

der henviser til, at i henhold til artikel 49 TEU kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, ansøge om at blive medlem af Unionen; der henviser til, at overholdelse af Københavnskriterierne er en væsentlig forudsætning for tiltrædelse af EU; der henviser til, at de forpligtelser, der påhviler kandidatlande i henhold til Københavnskriterierne, ikke blot er grundlæggende førtiltrædelsesbetingelser, men i medfør af artikel 2 TEU også gælder, efter at et land er blevet optaget i EU; der henviser til, at alle medlemsstater i lyset af dette bør vurderes løbende for at sikre, at de fortsat overholder EU's grundlæggende værdier, for så vidt angår grundlæggende værdier, demokratiske institutioner og retsstatsprincippet; der ligeledes henviser til nødvendigheden af at indføre en trinvis korrigerende mekanisme til at udfylde tomrummet mellem politisk dialog og sanktionerne for grove overtrædelser i artikel 7 TEU og finde en løsning på det såkaldte Københavnsdilemma inden for rammerne af de nugældende traktater;

AI.

der henviser til, at fraværet af klare og fælles benchmarks betyder, at der til stadighed sættes spørgsmålstegn ved selve debatten om retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder i en medlemsstat ud fra politiske og institutionelle betragtninger; der henviser til, at manglen på bindende procedurer alt for ofte fører til permanent træghed og tilsidesættelse af traktaterne og de europæiske værdier med EU-institutionernes indforståethed;

AJ.

der henviser til, at retten til at indgive andragender har knyttet et tæt bånd mellem EU-borgerne og Europa-Parlamentet; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ har skabt en ny direkte forbindelse mellem EU-borgerne og EU-institutionerne, som kan styrke udviklingen af grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder; der henviser til, at borgerrettighederne i henhold til artikel 44 i chartret og artikel 227 TEUF indbefatter retten til at indgive andragender, ved hjælp af hvilket middel borgernes kan forfægte deres grundlæggende rettigheder;

AK.	der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i Unionen og alt for ofte er udsat for overgreb og vold, navnlig af seksuel karakter;

AL.

der henviser til, at vold mod kvinder er den mest udbredte krænkelse af grundlæggende rettigheder i EU og i hele verden, og til, at det berører alle samfundslag uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd;

AM.	der henviser til, at ifølge resultaterne af en undersøgelse udført i 2014 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder melder de fleste kvinder, der har været udsat for vold, det ikke til politiet;

AN.	der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er afgørende elementer i den menneskelige værdighed (32); der henviser til, at nægtelse af abort, der kan redde liv, udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne;

AO.

der henviser til, at menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne, den menneskelige værdighed og de grundlæggende principper om retfærdighed og demokrati; der henviser til, at kvinder i dag er mere sårbare over for sådanne risici som følge af øget økonomisk usikkerhed og større risiko for arbejdsløshed og fattigdom;

AP.

der henviser til, at vold mod kvinder som en form for forskelsbehandling på grund af køn ikke udtrykkeligt er omfattet af europæisk ret, og som særskilt begreb kun findes i tre nationale retssystemer (Spanien, Sverige, Tyskland), og at det som følge heraf ikke opfattes som et væsentligt ligestillingsspørgsmål; der henviser til, at medlemsstaterne har en ad hoc-tilgang til definition af vold mod kvinder og kønsbaseret vold, og at definitionerne er meget forskellige i national lovgivning, hvorved data bliver usammenlignelige;

AQ.	der henviser til, at medlemsstaterne ikke er uberørt af den grusomme praksis med kønslemlæstelse, idet 500 000 personer menes at være blevet ofre herfor i EU og yderligere 180 000 at være i farezonen;

AR.

der henviser til, at der stadig sker talrige overtrædelser af grundlæggende rettighederne i EU og i medlemsstaterne, således som det f.eks. fremgår af domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og af rapporter fra Europa-Kommissionen, FRA, NGO'er, Europarådet og FN, f.eks. i form af krænkelse af civilsamfundsorganisationers ret til forsamlings- og ytringsfrihed, institutionel forskelsbehandling af LGBTI-personer gennem ægteskabsforbud og antipropagandalovgivning samt den fortsat høje grad af forskelsbehandling og hadforbrydelser på grund af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at reaktionerne fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne ikke står mål med krænkelsernes grovhed og hyppighed;

AS.	der henviser til, at samfund, hvor de grundlæggende rettigheder gennemføres og beskyttes fuldt ud, har større mulighed for at udvikle en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi;

AT.	der henviser til, at romaerne, der er det største etniske mindretal i Europa, fortsat er ofre for alvorlig forskelsbehandling, racistiske angreb, hadefulde udtalelser, fattigdom og udstødelse;

AU.

der henviser til, at EU's optræden udadtil er baseret på de principper, som også udgør grundlaget for oprettelsen og udviklingen af EU, det vil sige demokrati, solidaritet, menneskets værdighed og alle de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der er udarbejdet specifikke retningslinjer vedrørende menneskerettigheder i EU's eksterne politikker, men ikke i EU's interne politikker, hvilket kan føre til beskyldninger om dobbeltstandarder; der henviser til, at fremme af grundlæggende rettigheder i EU's optræden udadtil ubetinget bør ledsages af en fast, systematisk intern politik for overvågning af respekten for disse rettigheder også inden for EU;

AV.

der henviser til, at bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger skal overholde principperne om formål, nødvendighed og proportionalitet, herunder i forbindelse med forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler, således som det blev påpeget i Domstolens dom af 6. april 2014, hvori direktiv 2006/24/EF blev erklæret ugyldigt, og i udtalelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

AW.	der henviser til, at retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger er nedfældet i chartret og altså en integrerende del af EU's primære lovgivning;

AX.	der henviser til, at nye teknologier kan få negative følger for grundlæggende rettigheder, især retten til privatliv og til beskyttelse af personoplysninger som omhandlet i chartrets artikel 7 og 8;

AY.	der henviser til, at den udbredte adgang til internettet har åbnet yderligere muligheder for fysisk og psykisk mishandling af kvinder, herunder online-grooming;

AZ.	der henviser til, at den hurtige udvikling i den digitale verden (herunder den øgede brug af internettet, applikationer og sociale netværk) kræver en øget beskyttelse af personoplysninger og privatliv for at sikre deres fortrolige karakter;

BA.	der henviser til, at grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og lige muligheder skal sikres alle EU's borgere, herunder personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal;

BB.	der henviser til, at der ifølge WHO hvert år dør mindst 850 børn under 15 år i Europa som følge af mishandling;

BC.

der henviser til, at næsten halvdelen af de adspurgte LGBTI-personer i en FRA-undersøgelse om forskelsbehandling af og hadforbrydelser mod LGBTI-personer — ud over den forskelsbehandling og vold, de er ofre for — gav udtryk for den opfattelse, at krænkende sprogbrug om LGBTI-personer er udbredt blandt politikere i deres bopælsland;

BD.	der henviser til, at LGBTI-personer er ofre for institutionel forskelsbehandling på grund af forbud mod registreret samliv eller på grund af love, som forbyder hævdelse af seksuel præference;

BE.	der henviser til, at personer med handicap er ofre for mange former for forskelsbehandling, som hindrer dem i at nyde deres grundlæggende rettigheder fuldt ud;

BF.	der henviser til, at fattigdomsraten for handicappede er 70 % højere end gennemsnittet, til dels som følge af deres begrænsede adgang til beskæftigelse;

BG.	der henviser til, at en sekulær og neutral stat er den bedste garant for ikkeforskelsbehandling af de forskellige trossamfund, som findes på dens område;

BH.

der henviser til, at pressefrihed og virkefrihed for samfundsaktører som NGO'er er centrale elementer i principperne om demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder, der henviser til, at denne frihed er bragt i fare gennem vedtagelsen af nationale love eller direkte tiltag fra myndighedernes side i flere medlemsstater;

BI.	der henviser til, at chartret anerkender ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv;

BJ.

der henviser til, at om end straffe, der står i rimeligt forhold til de begåede forbrydelser, virker afskrækkende med hensyn til menneskerettighedskrænkelser, må det primære mål være at forebygge kriminalitet (ved hjælp af uddannelse og kulturelle foranstaltninger) snarere end at gribe ind efterfølgende;

BK.

der henviser til, at effektiviteten af specialiserede institutioner såsom de nationale menneskerettighedsinstitutioner eller ligestillingsorganer er afgørende for at hjælpe borgerne med at opnå en bedre håndhævelse af deres grundlæggende rettigheder, i det omfang medlemsstaterne anvender EU-lovgivningen;

BL.	der henviser til, at stemmeret og valgbarhed til kommunale valg og til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, er anerkendt i chartrets artikel 39 og 40; der henviser til, at udøvelsen af retten til mobilitet ikke må hindre førnævnte ret;

BM.

der henviser til Kommissionens og medlemsstaternes vage reaktioner på Edward Snowdens afsløringer af de omfattende spionageoperationer, der er foretaget ved brug af internettet og telekommunikationsnetværk som led i NSA-PRISM-programmet, og som også er rettet mod europæiske lande, og til deres manglende evne til at håndhæve foranstaltninger til beskyttelse af europæiske borgere og tredjelandsstatsborgere, der bor i Unionen;

finder det afgørende, at der garanteres fuld respekt for de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 TEU og i europæisk lovgivning såvel som i national samt i offentlige politikker og i gennemførelsen af disse, under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle EU-retsakter, herunder det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram, gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt (artikel 151 TEUF);

bemærker, at artikel 6 TEU forpligter Unionen til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention; bemærker EU-Domstolens udtalelse 2/2013; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilvejebringe de instrumenter, der er nødvendige for at sikre, at denne forpligtelse — der er nedfældet i traktaterne — gennemføres uden unødig forsinkelse; mener, at dette bør gøres i fuld åbenhed, således at der kan blive skabt et nyt redskab, der for alvor kan styrke respekten for og håndhævelsen af beskyttelsen af individet mod krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til effektive retsmidler, og sikre, at de europæiske institutioner bliver holdt ansvarlige for deres handlinger eller undladelser i forhold til grundlæggende rettigheder;

påskønner udnævnelsen af en førstenæstformand i Kommissionen med ansvar for retsstatsprincippet og chartret og bemærker, at han vil arbejde på at få den eksisterende ramme håndhævet effektivt; forventer, at der snart vedtages en intern strategi for grundlæggende rettigheder i nært samarbejde med de øvrige institutioner og efter høring af en bred repræsentation af civilsamfundet og andre interesserede aktører; mener, at strategien bør baseres på artikel 2, 6 og 7 TEU og være i overensstemmelse med principperne og målsætningerne i artikel 8 og 10 TEUF; beklager den manglende politiske vilje til at gøre brug af artikel 7 TEU over for medlemsstater, der har gjort sig skyldige i krænkelser af grundlæggende rettigheder, med henblik på sanktionering og afskrækning;

understreger behovet for at udnytte eksisterende redskaber fuldt ud til at sikre, at de grundlæggende rettigheder og værdier TEU's artikel 2 og i chartret om grundlæggende rettigheder respekteres, beskyttes og fremmes; understreger med henblik herpå, at alle de instrumenter, der i øjeblikket er hjemmel for i traktaterne, bør anvendes og gennemføres snarest muligt;

understreger, at de eksisterende mekanismer bør udnyttes fuldt ud, og at der bør iværksættes objektive evalueringer og undersøgelser samt indledes overtrædelsesprocedurer, hvis en sag er velbegrundet;

understreger behovet for mulige ændringer af traktaterne med henblik på yderligere at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-traktaterne;

bemærker Kommissionens meddelelse om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet, hvilket udgør et første forsøg på at overvinde de nuværende mangler i forbindelse med forebyggelse og løsning af krænkelser af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionens agter at holde Europa-Parlamentet og Rådet løbende underrettet om de fremskridt, der gøres på hvert enkelt trin; mener imidlertid, at den foreslåede ramme måske ikke vil være tilstrækkeligt afskrækkende til at kunne forebygge og løse krænkelser af de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, da Kommissionen har forelagt den i form af en ikke-bindende meddelelse, som ikke præciserer, hvornår rammens skal aktiveres;

opfordrer Kommissionen til at gennemføre den omtalte ramme og forbedre den yderligere med det formål at:

a)	gøre den til en del af den interne strategi for de grundlæggende rettigheder, da retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og dens medlemsstater;

b)	udnytte Europarådets ekspertise bedre og etablere en formel samarbejdskanal for spørgsmål om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

definere kriterierne for dens anvendelse i klare vendinger og sikre, at en proaktiv og gennemsigtig gennemførelse af den forhindrer, at der finder krænkelser af grundlæggende rettigheder sted; definere kriterierne for en »klar risiko for overtrædelse« og »grov og vedvarende overtrædelse«, bl.a. på basis af EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; overveje at fastsætte disse kriterier således, at enhver overtrædelse automatisk vil kunne udløse rammens anvendelse;

d)	indledeovertrædelsesprocedurer, der også vil kunne føre til finansielle sanktioner i overensstemmelse med artikel 260 TEUF i tilfælde af, at FRA konstaterer systemiske eller væsentlige overtrædelser af artikel 2 TEU;

sikre, at proceduren under artikel 7 TEU automatisk bliver indledt, hvis det ikke lykkes at løse problemet gennem den tretrinsprocedure, der forudses i rammen, og præcisering af, hvilke af de rettigheder, som den pågældende medlemsstat i medfør af traktaterne er omfattet af, der kan suspenderes, og overveje muligheden af at pålægge yderligere sanktioner for at sikre, at rammen kan komme til at fungere effektivt i overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder;

fastsætte, at alle EU-lovforslag, -politikker og -aktioner, herunder af økonomisk karakter og på området for eksterne forbindelser, og alle aktioner, der finansieres med europæiske midler, skal være i overensstemmelse med chartret og underkastes en detaljeret forudgående og efterfølgende vurdering af deres indvirkning på de grundlæggende rettigheder, samt udvikle en proaktiv plan til sikring af, at eksisterende standarder overholdes, og udpegning af områder, hvor der er behov for ændringer; mener i denne forbindelse, at FRA's eksterne uafhængige ekspertise bør udnyttes fuldt ud af Kommissionen, Rådet og Parlamentet i forbindelse med lovgivningsarbejde og politikudformning;

g)	i samarbejde med FRA og nationale menneskeretsorganer i medlemsstaterne samt med bidrag fra en civilsamfundsrepræsentation udvikle en database, som skal samle og offentliggøre data vedrørende situationen for de grundlæggende rettigheder i EU og de enkelte medlemsstater;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at ovennævnte interne strategi ledsages af en klar og detaljeret ny mekanisme, der med solid forankring i international og europæisk ret og på grundlag af alle de værdier, der beskyttes af artikel 2 TEU, skal sikre kohærens med den strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati, der allerede anvendes i EU's eksterne forbindelser, og holde de europæiske institutioner og medlemsstaterne ansvarlige for deres handlinger og undladelser med hensyn til grundlæggende rettigheder; mener, at denne mekanisme skal muliggøre overvågning af, hvordan de grundlæggende rettigheder efterleves i alle EU-medlemsstater, og udstikke rammer for en systematisk og institutionaliseret dialog i tilfælde af, at grundlæggende rettigheder bliver krænket af en eller flere medlemsstater; mener, at Kommissionen for at opnå fuld udnyttelse af traktaternes bestemmelser bør:

opstille en resultattavle på grundlag af fælles og objektive indikatorer til måling af demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder; disse indikatorer bør afspejle de såkaldte Københavnskriterier for tiltrædelse samt de værdier og rettigheder, der er fastlagt i artikel 2 i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, og udarbejdes på grundlag af eksisterende standarder; i denne forbindelse bør Kommissionen overveje at udvide anvendelsesområdet for EU's resultattavle for retsområdet til at dække den periodiske vurdering af de enkelte landes overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstaten;

sikre en løbende overvågning på basis af den opstillede resultattavle og en ordning med årlige landevurderinger, der bør udvikles sammen med Rådet og Parlamentet, vedrørende overholdelsen af retsstatsprincipperne og situationen for de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater i Den Europæiske Union på grundlag af data fra FRA, Europarådet og dets Venedigkommission og NGO'er;

foreslår i denne sammenhæng en revision af FRA-forordningen med henblik på at udvide FRA's beføjelser og sikre det flere menneskelige og finansielle ressourcer, således at det kan overvåge situationen i medlemsstaterne og offentliggøre en årlig overvågningsrapport med en detaljeret vurdering af hver enkelt medlemsstats resultater;

på basis af den opstillede resultattavle og ovennævnte årlige overvågningsrapport udstede en formel advarsel, hvis indikatorerne viser, at medlemsstater krænker retsstatsprincipper eller grundlægende rettigheder; samen med denne formelle advarsel bør der systematisk indledes en institutionaliseret dialog, som ud over Kommissionen og den berørte medlemsstat også bør inddrage Rådet, Europa-Parlamentet og den berørte medlemsstats parlament;

e)	bidrage til at forbedre koordineringen mellem EU-institutioner og -agenturer, Europarådet, FN og civilsamfundsorganisationer; intensivere samarbejdet mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, herunder mellem Europa-Parlamentet og nationale parlamenter;

11.

glæder sig over, at Rådet vil afholde debatter om retsstatsprincippet; mener dog, at afholdelsen af sådanne debatter ikke er den mest effektive metode til at afhjælpe en eventuel manglende overholdelse af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier; beklager, at Parlamentet hverken informeres eller inddrages i tilrettelæggelsen af disse debatter; opfordrer Rådet til at basere sine debatter på resultaterne af års- og særrapporter fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, civilsamfundet, Europarådet og dets Venedigkommission samt institutionelle og andre involverede aktører;

12.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage undersøgelser af alle påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der er stadfæstet i chartret, og om at følge op på sådanne påstande, såfremt de bevises; opfordrer navnlig Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer, hvis medlemsstater mistænkes for at have krænket disse rettigheder;

13.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at prioritere forberedelsen af Unionens tiltrædelse af den europæiske socialpagt, som blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og revideret i Strasbourg den 3. maj 1996;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette og styrke nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne med henblik på at sikre uafhængig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne på nationalt plan;

15.

ønsker en garanti for en bedre samordning og sammenhæng mellem Europa-Parlamentets, Europarådets, FRA's og EIGE's aktiviteter;

16.

udtrykker bekymring over den foruroligende stigning i antallet af krænkelser af de grundlæggende rettigheder i EU, navnlig med hensyn til indvandring og asyl, forskelsbehandling og intolerance, som især rammer visse befolkningsgrupper, samt i antallet af tilfælde af angreb eller pres på NGO'er, som forsvarer disse befolkningsgrupper; bemærker, at medlemsstaterne er tilbageholdende med at sikre, at disse grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder håndhæves, bl.a. for så vidt angår romaer, kvinder, LGBTI-personer, asylansøgere, migranter og andre sårbare befolkningsgrupper;

17.

opfordrer Rådet til at skabe et fælles grundlag for det præcise indhold af de principper og standarder, der er afledt af retsstatsprincippet, og som varierer på nationalt plan, og til at betragte Domstolens allerede eksisterende definition af retsstatsprincippet som et udgangspunkt for debatten, hvori indgår: legalitetsprincippet, herunder en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhedsprincippet, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og lighed for loven;

18.

minder om, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og at sikkerhedsforanstaltninger ikke må indskrænke disse, jf. artikel 52 i chartret; minder endvidere om, at enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed i henhold til artikel 6 i chartret;

19.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at grundlæggende rettigheder og principper — som fastlagt i traktaterne, chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention — fra starten er indbygget i interne sikkerhedspolitikker og -foranstaltninger, således som det foreslås i FRA's fokuspapir »Embedding fundamental rights in the security agenda«; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at mainstreame foranstaltninger vedrørende social inklusion og ikkeforskelsbehandling i fremtidige interne sikkerhedsstrategier;

20.

opfordrer Kommissionen til med støtte fra FRA at styrke foranstaltninger og programmer til bevidstgørelse, uddannelse og undervisning i grundlæggende rettigheder; mener, at disse programmer bør tage sigte på at skabe samhørighed og tillid mellem alle arbejdsmarkedets parter og inddrage civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutter og nationale kontorer for lighed og ikkeforskelsbehandling;

21.

understreger, at Kommissionens rolle som traktaternes vogter ikke er begrænset til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører lovgivningen, men også dækker fuld og korrekt anvendelse af lovene, navnlig med henblik på at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; beklager den faktiske begrænsning af chartrets anvendelsesområde, der skyldes en alt for snæver fortolkning af artikel 51, der læses, som om den ikke omfatter håndhævelse af EU-lovgivningen; mener, at denne tilgang bør revideres for at opfylde EU-borgernes forventninger i forhold til deres grundlæggende rettigheder; minder om, at borgernes forventninger rækker videre end den snævre fortolkning af chartret, og at målet bør være at sikre disse rettigheder så effektivt som muligt, beklager derfor, at Kommissionen har erklæret sig inkompetent i talrige svar på andragender, der klager over en mulig overtrædelse af grundlæggende rettigheder; opfordrer i den forbindelse til at indføre en mekanisme til overvågning, systematisk evaluering og udstedelse af henstillinger for at fremme en generel overholdelse af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne;

22.

minder om den afgørende betydning af rettidig og korrekt omsætning og gennemførelse af EU-lovgivning, navnlig når den påvirker og udvikler de grundlæggende rettigheder;

Frihed og sikkerhed

Ytringsfrihed og medier

23.

minder om, at ytrings-, informations-, og mediefrihed er afgørende for at sikre demokrati og retsstatsprincipper; fordømmer på det kraftigste vold, tvang og trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med afsløring af deres kilder og information om regeringers og staters overtrædelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende foranstaltninger, der begrænser disse friheder; gentager sin opfordring til Kommissionen om at gennemgå og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester i overensstemmelse med retningslinjerne i Parlamentets betænkning af 22. maj 2013;

24.

understreger, at frie, uafhængige, forskelligartede og pluralistiske medier sammen med journalister, såvel online som offline, er en grundlæggende bestanddel af demokratiet; mener, at medieejerskab og -ledelse ikke må koncentreres; understreger i denne forbindelse, at gennemsigtighed i medieejerskab er afgørende for overvågningen af investeringer, som vil kunne påvirke de oplysninger, der formidles; mener, at der bør udvikles afpassede og rimelige økonomiske regler for også at garantere pluralisme blandt onlinemedier; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der sikrer, at alle medier overholder minimumsstandarder for uafhængighed og kvalitet;

25.

er bekymret over de stadig mere repressive foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater mod sociale bevægelser og demonstrationer, forsamlings- og ytringsfriheden, især hvad angår uforholdsmæssig magtanvendelse mod deltagere i fredelige demonstrationer, og over det lave antal politi- og retsundersøgelser på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte forsamlingsfriheden og ikke træffe foranstaltninger, som bringer udøvelsen af grundlæggende friheder og rettigheder, f.eks. retten til at demonstrere, strejkeretten, forenings- og forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, i fare eller kriminaliserer dem; er dybt bekymret over den nationale lovgivning i en række medlemsstater, der har konsekvenser for de grundlæggende rettigheder i det offentlige rum og begrænser forsamlingsretten; opfordrer Kommissionen til at overvåge og sætte ind over for alvorlige indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder, der skyldes national lovgivning om restriktioner i det offentlige rum af sikkerhedshensyn;

26.

bemærker, at terrorhandlinger har fået EU og dens medlemsstater til at intensivere antiterror- og antiradikaliseringsforanstaltninger; opfordrer EU og de nationale myndigheder til ved vedtagelsen af sådanne foranstaltninger at udvise fuld respekt for principperne med hensyn til demokrati, retsstaten og de grundlæggende rettigheder, især retten til et forsvar, uskyldsformodningen, retten til retfærdig rettergang og retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fuld åbenhed at vurdere foreneligheden af ethvert forslag eller udkast til nationale retsakter og lovgivning om terrorbekæmpelse med artikel 2 TEU og chartret;

27.

noterer sig, at den store udbredelse af international cyberkriminalitet og cyberterrorisme skaber store udfordringer og alvorlige bekymringer med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i onlinemiljøet; mener, at det er afgørende, at EU opbygger en avanceret ekspertise i cybersikkerhed for at sikre en mere fuldstændig efterlevelse af chartrets artikel 7 og 8 i cyberspace;

28.

lykønsker USA's Senat med rapporten over CIA's tilbageholdelses- og forhørsprogrammer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at tolerere nogen form for tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling på deres område; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre placering af ansvaret for overtrædelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med CIA's transport og ulovlige tilbageholdelse af fanger i europæiske lande; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre åbne og gennemsigtige efterforskninger for at finde frem til sandheden om brugen af deres territorium og luftrum og til at tilbyde deres fulde samarbejde i forbindelse med Europa-Parlamentets undersøgelse af sagen, som for nylig er blevet genoptaget, og opfølgningen af den; opfordrer til at beskytte dem, der afslører sådanne overtrædelser, såsom journalister og whistleblowere;

29.

er foruroliget over gentagne rapporter om påstået krænkelse af EU's grundlæggende rettigheder og specielt EU's databeskyttelseslovgivning som følge af efterretningsaktiviteter, der udgår fra medlemsstater og tredjelande, som tillader tilbageholdelse og adgang til europæiske borgeres elektroniske kommunikationsdata; fordømmer kraftigt den masseovervågning, der siden 2013 er blevet afdækket, og beklager, at den fortsætter; forlanger, at der bliver kastet lys over disse aktiviteter og især visse medlemsstaters involvering; opfordrer Kommissionen og dens medlemsstater til at tage fuldt hensyn til Parlamentets krav og henstillinger i dets beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres efterretningstjenesters aktiviteter er i overensstemmelse de grundlæggende rettigheder og underlægges parlamentarisk og juridisk kontrol;

30.

er foruroliget over vedtagelsen af national lovgivning i medlemsstaterne, der tillader masseovervågning, og gentager behovet for sikkerhedsinstrumenter, der er målrettede, strengt nødvendige og rimelige i et demokratisk samfund; gentager sin opfordring til EU og dens medlemsstater om at indføre et whistleblowerbeskyttelsessystem;

31.

er bekymret over, at borgerne ikke er fuldt bekendt med deres databeskyttelsesrettigheder og ret til privatlivets fred og muligheder for domstolsprøvelse; understreger i den forbindelse de nationale databeskyttelsesmyndigheders rolle i forbindelse med beskyttelsen af disse rettigheder og fremme af kendskabet til dem; mener, at det er afgørende at gøre borgerne og især børn bekendt med betydningen af beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. i cyberspace, og de farer, de er udsat for; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner i skolerne; understreger, at der på baggrund af den hurtige teknologiske udvikling og det voksende antal cyberangreb bør rettes en særlig opmærksomhed mod beskyttelsen af personoplysninger på internettet med kraftigt fokus på sikkerheden i forbindelse med behandling og lagring; understreger, at selv om retten til at blive glemt ikke er absolut og må afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder, skal fysiske personer have ret til at få deres online-personoplysninger korrigeret; udtrykker dyb bekymring over, at de fleste internetbrugere har svært ved at sikre respekten for deres rettigheder i den digitale sfære; opfordrer Rådet til at gøre hurtige fremskridt med databeskyttelsespakken for at sikre et højt databeskyttelsesniveau i hele EU;

32.

minder om, at medlemsstaterne skal sikre, at deres efterretningstjenester opererer på fuldt lovlig vis og under fuld overholdelse af traktaterne og chartret; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at den nationale lovgivning alene tillader indsamling og analyse af personoplysninger (inklusive såkaldte metadata) med den pågældende persons samtykke eller på basis af en dommerkendelse afsagt ud fra en begrundet mistanke om, at den pågældende er involveret i strafbare handlinger;

33.

understreger, at ulovlig indsamling og behandling af data bør straffes på samme måde som krænkelse af den traditionelle fortrolighed af korrespondance; fastholder, at oprettelse af »bagdøre« eller anvendelse af enhver anden metode, der svækker eller omgår sikkerhedsforanstaltninger eller udnytter eksisterende svagheder i disse, bør forbydes strengt;

34.

forkaster både offentlige og private aktørers pres på private virksomheder for at få adgang til oplysninger om internetbrugerne, kontrollere indholdet på internettet og bringe internettets neutralitet i fare;

35.

understreger, at beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i nutidens informationssamfund er en vigtig opgave for EU, eftersom den øgede anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) frembyder nye trusler mod de grundlæggende rettigheder i cyberspace, og at beskyttelsen af disse bør styrkes ved at sikre, at de fremmes og beskyttes online på samme måde og i samme udstrækning som i offlineverdenen;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af gældende EU-ret på dette område og mener, at medlemsstaterne bør anvende strafferettens bestemmelser i praksis gennem effektiv efterforskning og retsforfølgning for at sikre respekten for ofrenes grundlæggende rettigheder;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise den allerstørste årvågenhed over for indflydelsen fra visse nye teknologier såsom droner på borgernes grundlæggende rettigheder og nærmere bestemt retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

38.

understreger den afgørende betydning, som uddannelse har for at forebygge radikalisering og stigende intolerance og ekstremisme blandt unge;

39.

beklager forskelsbehandling og endda vold begået af politiet i visse medlemsstater over for mindretal som indvandrere, romaer, LGBTI-personer og handicappede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foranstalte undersøgelser af og straffe disse handlinger; mener, at politiet bør oplyses om og uddannes yderligere i at undgå forskelsbehandling af og vold mod disse mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at genoprette tilliden til politiet hos mindretallene og tilskynde dem til at anmelde overgreb; opfordrer ligeledes medlemsstaternes myndigheder til at bekæmpe den diskriminerende etniske profilering, som visse politistyrker praktiserer;

Religions- og samvittighedsfrihed

40.

henviser til artikel 10 i chartret, som beskytter tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, herunder friheden til at praktisere en religion efter eget valg og til at skifte religion; mener, at dette også dækker frihed for ikke-troende; fordømmer enhver form for forskelsbehandling og intolerance og opfordrer til et forbud mod enhver form for forskelsbehandling af disse grunde; beklager i denne forbindelse de seneste tilfælde af antisemitisk og antiislamisk diskrimination og vold; opfordrer medlemsstaterne, herunder regionale myndigheder, til med alle forhåndenværende midler at beskytte religions- og trosfriheden og fremme tolerance og interkulturel dialog gennem en effektiv politikudformning, som styrker antidiskriminationspolitikken, hvor det er nødvendigt; minder om betydningen af en sekulær og neutral stat som bolværk mod diskrimination af religiøse, ateistiske eller agnostiske samfund og garant for ligebehandling af alle religioner og trosretninger; er bekymret over anvendelsen af love om blasfemi og religionsfornærmelse i EU, der kan have alvorlige følger for ytringsfriheden, og opfordrer medlemsstaterne til at ophæve dem; fordømmer kraftigt angrebene på religiøse steder og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at lade sådanne lovovertrædelser gå ustraffet hen;

41.

opfordrer indtrængende til respekt for religions- og trosfriheden i den besatte del af Cypern, hvor mere end 500 religiøse og kulturelle mindesmærker er på vej til at styrte sammen;

42.

er foruroliget over den tiltagende antisemitisme i Europa og de stadig mere udbredte bestræbelser på at benægte eller relativisere holocaust; er alvorligt bekymret over, at mange medlemmer af det jødiske samfund overvejer at forlade Europa på grund af den stigende antisemitisme og diskrimination og vold mod det jødiske samfund;

43.

er alvorligt bekymret over stigningen i antiislamiske demonstrationer, angreb på moskeer og den udbredte tendens til at sammenkæde islam med et meget lille mindretals religiøse fanatisme; beklager diskrimination og vold mod muslimske samfund; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at fordømme det og udvise nultolerance på dette punkt;

Lighed og ikke-diskrimination

44.

beklager kraftigt, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; glæder sig over, at Kommissionen har prioriteret dette direktiv; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at vedtage forslaget;

45.

minder om, at pluralisme, ikkeforskelsbehandling og tolerance er nogle af EU's grundlæggende værdier i henhold til artikel 2 TEU; mener, at kun politikker, der tager sigte på at fremme både formel og reel lighed og på at bekæmpe enhver form for ulighed og forskelsbehandling, kan fremme et samhørigt samfund, hvor alle fordomme udryddes, der kan skade social integration; beklager, at der selv i dag i EU stadig er tilfælde af forskelsbehandling, marginalisering og endda vold og overgreb på grund af især køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller personlig tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

46.

mener, at EU og medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at bekæmpe forskelsbehandling og beskytte kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed og fremme foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem kønnene, børns, ældres og handicappedes rettigheder samt rettighederne for LGBTI-personer og personer tilhørende nationale mindretal; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at indskrive multidiskrimination i ligestillingspolitikkerne;

47.

fordømmer alle former for vold og diskrimination begået på Den Europæiske Unions territorium og er foruroliget over stigningen i antallet af tilfælde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå specifikke politiske forpligtelser til bekæmpelse af alle former for racisme, herunder antisemitisme, islamofobi, afrofobi og sigøjnerhad;

48.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende behovet for pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata til måling af forskelsbehandling, opdelt på årsagerne til forskelsbehandling, for at støtte den politiske beslutningstagning, evaluere gennemførelsen af EU-lovgivning mod forskelsbehandling og håndhæve den bedre; opfordrer Kommissionen til at definere konsekvente indsamlingsstandarder for ligebehandlingsdata baseret på selvidentifikation, EU-databeskyttelsesstandarder og høring af de relevante samfund; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om alle grunde til forskelsbehandling;

49.

opfordrer EU til at vedtage et direktiv, der fordømmer forskelsbehandling på grund af køn og bekæmper fordomme og kønsklicheer i uddannelsessektoren og i medierne;

Fremme af mindretal

50.

opfordrer til mere konsekvens fra EU's side i forbindelse med mindretalsbeskyttelse; er af den faste overbevisning, at alle medlemsstater og kandidatlande skal være bundet af de samme principper og kriterier for at undgå anvendelse af dobbeltstandarder; opfordrer derfor til, at der indføres en effektiv mekanisme til overvågning og sikring af de grundlæggende rettigheder for alle former for mindretal såvel i kandidatlande som i EU-medlemsstater;

51.

understreger, at EU skal være et område, hvor respekten for etnisk, kulturel og sproglig mangfoldighed har forrang; opfordrer EU-institutionerne til at udarbejde en bred EU-beskyttelsesordning for nationale, etniske og sproglige mindretal for at sikre ligebehandling af disse under hensyntagen til relevante internationale retsstandarder og eksisterende god praksis og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en reel ligestilling blandt disse mindretal, navnlig hvad angår sprog, undervisning og kultur; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at ratificere og effektivt gennemføre rammekonventionen om nationale mindretal; minder ligeledes om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af OSCE;

52.

fordømmer alle former for forskelsbehandling på grund af sprog og opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at ratificere og effektivt gennemføre den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at overvinde alle uforholdsmæssige administrative eller lovgivningsmæssige hindringer, som kan stå i vejen for sproglig mangfoldighed på europæisk eller nationalt plan;

53.

understreger, at principperne om menneskets værdighed, lighed for loven og forbud mod forskelsbehandling, uanset grund, er grundlæggende retsregler; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en national lovramme for at imødegå alle former for forskelsbehandling og garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovramme;

Romaernes situation

54.

beklager den tiltagende negative holdning til romaer i EU og er foruroliget over situationen for romaer i EU og de mange tilfælde af forfølgelse, vold, stigmatisering, forskelsbehandling og ulovlig udvisning, som er i strid med grundlæggende rettigheder og EU-retten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedblive med gribe ind over for de medlemsstater, der tillader institutionaliseret forskelsbehandling og segregering; opfordrer endnu engang medlemsstaterne til effektivt at gennemføre strategier til fremme af reel inklusion, til at træffe styrkede og målrettede foranstaltninger til at fremme integration, navnlig inden for grundlæggende rettigheder, uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje, samt til at bekæmpe vold, hadefulde udtalelser og forskelsbehandling af romaer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne;

55.

understreger vigtigheden af behørigt at gennemføre de nationale strategier for romaernes integration ved at udvikle integrerede politikker, som inddrager lokale myndigheder, ikkestatslige organer og romasamfund i en løbende dialog; opfordrer Kommissionen til at overvågning og bedre samordning af gennemførelsen; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen om forvaltning, overvågning og evaluering af projekter, der berører deres samfund, og til at udnytte disponible midler, herunder EU-midler, og samtidig nøje overvåge overholdelsen af romabefolkningens grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område;

56.

beklager den eksisterende forskelsbehandling af romaer i de nationale uddannelsessystemer og på arbejdsmarkedet; understreger romakvinders og -børns øgede sårbarhed især som følge af de mange og samtidige overtrædelser af deres grundlæggende rettigheder; fastholder vigtigheden af at beskytte og fremme romabørns lige adgang til alle rettigheder;

57.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovændringer med hensyn til sterilisation og til at yde økonomisk kompensation til ofrene for tvangssterilisationer udført på romakvinder og kvinder med psykiske handicap i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

Vold mod kvinder og ligestilling mellem kvinder og mænd

58.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe og forfølge enhver form for vold mod og forskelsbehandling af kvinder; opfordrer specifikt medlemsstaterne til effektivt at bekæmpe problemer med vold i hjemmet og alle former for seksuel udnyttelse, herunder begået mod børn af migranter og flygtninge, og tidlige eller tvungne ægteskaber;

59.

udtrykker bekymring over omfanget af og formerne for vold mod kvinder i EU, således som dokumenter i Agenturet for Grundlæggende Rettigheders EU-dækkende undersøgelse, der viste, at én ud af tre kvinder har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold efter 15-årsalderen, og at skønsmæssigt 3,7 mio. kvinder i EU årligt udsættes for seksuel vold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå den eksisterende lovgivning og fortsat sætte spørgsmålet om vold mod kvinder øverst på dagsordenen, da kønsbaseret vold ikke bør tolereres; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til ratifikation i medlemsstaterne og til at iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen snarest muligt; bemærker, at samtlige medlemsstaters øjeblikkelige tiltrædelse af Istanbulkonventionen vil føre til udvikling af en integreret politik og til fremme af internationalt samarbejde om bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder sexchikane både on- og offline;

60.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk af centre, der tilbyder støtte og ly til kvinder, der er ofre for menneskehandel og prostitution, og til at sikre, at de modtager passende psykologisk, lægelig, social og juridisk støtte samt tilskyndelse til at finde stabil beskæftigelse og tilhørende rettigheder;

61.

udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte praksis med kønslemlæstelse, der er en alvorlig form for vold mod kvinder og piger samt udgør en uacceptabel krænkelse af deres ret til fysisk integritet; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvise størst mulig årvågenhed og bekæmpe en sådan praksis inden for deres egne grænser med henblik på at sætte en stopper for den så hurtigt som muligt; opfordrer især medlemsstaterne til at indtage en fast og afskrækkende holdning ved at uddanne personer, der arbejder med migranter, og systematisk og effektivt retsforfølge og straffe gerningsmænd bag kønslemlæstelse, over for hvilke der bør gælde nultolerance; insisterer på, at dette bør ledsages af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner rettet mod de berørte grupper; glæder sig over, at EU-lovgivningen på asylområdet ser ofre for kønslemlæstelse af piger og kvinder som sårbare personer og lader kønslemlæstelse af piger og kvinder være blandt de kriterier, der tages hensyn til ved tildeling af asyl;

62.

opfordrer Kommissionen til at sikre kontinuitet i indsamlingen af data om hyppighed og arten af vold mod kvinder som basis for effektive politikker til forebyggelse af vold og imødekommelse af ofres behov og til herunder også at evaluere gennemførelsen af EU's offerdirektiv (2012/29/EU) og tilrettelægge bevidstgørelseskampagner mod sexchikane; mener, at indsamlingen af data bør bygge på den første EU-dækkende undersøgelse, som er foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, og bør baseres på et samarbejde mellem Kommissionen (inklusive Eurostat), FRA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder; gentager den anmodning, det rettede til Kommissionen i sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder, om at fremsætte et forslag til retsakt vedrørende foranstaltninger til fremme og støtte af medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af vold mod kvinder og piger, herunder kønslemlæstelse af piger/kvinder; opfordrer Kommissionen til at vælge 2016 som året for bekæmpelse af vold mod piger og kvinder;

63.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe og retsforfølge alle former for vold mod kvinder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovgivningsinitiativ med henblik på at forbyde vold mod kvinder i EU;

64.

opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om behovet for at fremme en kultur af respekt og tolerance med henblik på at sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling af kvinder; opfordrer desuden medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af nationale strategier, der vedrører respekt for og beskyttelse af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; insisterer på Unionens rolle i bevidstgørelse og fremme af bedste praksis på dette område, da sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder;

65.

er foruroliget over underrepræsentationen af kvinder i beslutningsprocesser, virksomheder og deres bestyrelser, forskning og i det politiske liv på både nationalt og internationalt plan (store selskaber, nationale valg og EP-valg) og navnlig på lokalt plan; opfordrer til at støtte kvinder i deres erhvervsmæssige udvikling og deres bestræbelser på at få adgang til ledende stillinger og opfordrer EU-institutionerne til at se med større alvor på den konstatering, at kun 17,8 % af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede selskaber i EU er besat af kvinder;

66.

anmoder om, at der arbejdes videre med direktivet om barselsorlov i Rådet, da denne retsakt vil muliggøre en reel og konkret ligestilling mellem mænd og kvinder og en harmonisering på europæisk plan;

67.

påpeger, at over halvdelen af alle universitetsuddannede er kvinder, men at dette tal ikke er afspejlet på arbejdsmarkedet og navnlig ikke i ledende, beslutningstagende stillinger; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage ethvert påkrævet skridt til at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og til at hjælpe kvinder med at avancere til ledende stillinger og til navnlig snarest muligt at indgå aftale om forslaget til direktiv om forbedret kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer for børsnoterede selskaber samt relaterede foranstaltninger; beklager det faktum, at kvinder i EU fortsat tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd for det samme arbejde; opfordrer derfor EU til at fortsætte arbejdet på at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd med hensyn til løn, jf. artikel 157 TEUF, pensioner og deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder i ledelsesstillinger på øverste plan; bemærker, at dette arbejde skal bidrage til at sikre, at Europa til fulde udnytter alt forhåndenværende talent; beklager, at kvinders arbejdsløshedskvote stadig er markant højere end mænds, og understreger, at kvinders finansielle uafhængighed bør indgå som led i fattigdomsbekæmpelsen;

68.

kræver, at Kommissionen skærper overvågningen af overholdelsen af princippet om kønsligestilling i EU-lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til ligeledes at analysere deres nationale lovgivning;

69.

anerkender, at seksuelle og reproduktive rettigheder er grundlæggende rettigheder og et væsentligt element i menneskelig værdighed, ligestilling og selvbestemmelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som grundlæggende menneskerettigheder i EU’s næste sundhedsstrategi for at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politik for grundlæggende rettigheder som anmodet af Parlamentet den 10. marts 2015;

70.

anerkender, at nægtelse af livreddende abort udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder;

71.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at anerkende retten til adgang til sikker og moderne svangerskabsforebyggelse og seksualundervisning i skolerne; opfordrer Kommissionen til at supplere de nationale politikker for bedre folkesundhed og holde Europa-Parlamentet fuldt informeret;

Børns rettigheder

72.

fordømmer enhver form for vold mod og mishandling af børn; opfordrer medlemsstaterne som parter i FN's konvention om barnets rettigheder til at træffe passende foranstaltninger til at beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysiske og psykologiske overgreb, tvangsægteskaber, børnearbejde, seksuel udnyttelse;

73.

fordømmer kraftigt seksuel udnyttelse af børn og især den stigende udbredelse på internettet af børnepornografi; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at forene deres indsats for at bekæmpe disse alvorlige krænkelser af barnets rettigheder og til at tage hensyn til Europa-Parlamentets krav i beslutningen af 11. marts 2015 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet (33); gentager sit krav til de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om at gennemføre direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer ligeledes Unionen og de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug;

74.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og til at styrke de retshåndhævende myndigheders retlige muligheder for samt tekniske kapacitet og finansielle midler til at øge samarbejdet, herunder med Europol, med henblik på mere effektivt at kunne efterforske og opløse netværk af børnesexforbrydere, samtidig med at de involverede børns rettigheder og sikkerhed prioriteres højt;

75.

understreger den rolle, som fagfolk, der arbejder med børn, såsom lærere, pædagoger og børnelæger, spiller for at opspore tegn på fysisk og psykologisk vold mod, herunder cybermobning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de pågældende fagfolks bevidsthed skærpes, og at de modtager behørig undervisning; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at oprette telefontjenester, hvor børn kan anmelde mishandling, seksuelle overgreb, krænkelser og chikane, som de måtte være blevet udsat for;

76.

mener, at børns personoplysninger online skal beskyttes behørigt, og at børn har brug for at blive informeret på en børnevenlig måde om de risici og konsekvenser, der er forbundet med at anvende personoplysninger online; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner i skolerne; understreger, at onlineprofilering af børn bør forbydes;

77.

fordømmer enhver form for forskelsbehandling af børn og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at udrydde forskelsbehandling af børn; opfordrer navnlig medlemsstaterne og Kommissionen til udtrykkeligt at overveje at prioritere børn, når de programmerer og gennemfører regional- og samhørighedspolitikker;

78.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv adgang til domstolene for alle børn, hvad enten det er i egenskab af mistænkte, lovbrydere, ofre eller procesparter; bekræfter betydningen af at styrke de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for børn i straffesager, navnlig i forbindelse med de igangværende drøftelser om et direktiv om særlige sikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager;

79.

er bekymret over stigningen i antallet af internationale sager om forældres bortførelser af børn; understreger i den forbindelse den betydningsfulde rolle, der varetages af Europa-Parlamentet Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn; understreger betydningen af en fælles EU-tilgang til at finde forsvundne børn i EU; opfordrer medlemsstaterne til at øge politi- og retssamarbejdet i grænseoverskridende sager om forsvundne børn og til at oprette hotlines til eftersøgning af forsvundne børn;

80.

påpeger, at hensynet til barnets tarv i overensstemmelse med artikel 24 i chartret altid bør komme i første række i enhver politik og foranstaltning, der vedtages angående børn; påpeger retten til uddannelse, der er nedfældet i chartret, og at uddannelse både er afgørende for barnets personlige velfærd og udvikling og for samfundets fremtid; mener, at uddannelse af børn fra lavindkomstfamilier er en væsentlig forudsætning for at bringe dem ud af fattigdom; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme kvalitetsuddannelse for alle;

81.

understreger, at EU-borgeres børns interesser og rettigheder bør beskyttes ordentligt, ikke kun inden for Unionen, men også uden for dens grænser, og opfordrer derfor til øget samarbejde med de institutioner, der er ansvarlige for børns velfærd i nordiske lande, der ikke er medlem af EU; mener, at alle EU's partnere (herunder EØS-medlemmer) bør ratificere Haag-konventionen af 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige;

82.

noterer sig, at den finansielle og økonomiske krise har haft en alvorlig negativ indvirkning på virkeliggørelsen af børns rettigheder og velfærd; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at finde en løsning på børnefattigdom og social udelukkelse gennem effektiv gennemførelse af Kommissionens henstilling »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte« gennem integrerede strategier, der støtter adgangen til tilstrækkelige ressourcer, giver adgang til prisoverkommelige kvalitetstjenester og fremmer børns deltagelse i de beslutninger, der vedrører dem; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til overvågning af henstillingens gennemførelse;

83.

opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til en ambitiøs og fyldestgørende efterfølger til EU-dagsordenen for børns rettigheder i 2015; opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv integrering af børns rettigheder i alle EU's lovforslag, politikker og finansielle beslutninger; opfordrer Kommissionen til årligt at rapportere om fremskridt med hensyn til børns rettigheder og fuld gennemførelse af EU's regler om børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mandatet for og ressourcerne til koordinatoren for børns rettigheder på passende vis afspejler EU's forpligtelse til systematisk og effektivt at mainstreame børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vedtage de EU-retningslinjer om integrerede systemer for børns beskyttelse, der er blevet bebudet;

84.

glæder sig over tendensen til at definere tvangsægteskaber som strafbare handlinger medlemsstaterne; anmoder medlemsstaterne om at udvise årvågenhed og uddanne og oplyse personale med børnekontakt, f.eks. lærere og pædagoger, så de bliver i stand til at opdage tilfælde, hvor børn er i risiko for at blive bortført til deres oprindelsesland for at blive tvangsgift;

LGBTI-personers rettigheder

85.

fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling og vold på EU's territorium af LGBTI-personer, der har rod i love og politikker, der begrænser disse personers grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage love og politikker til at bekæmpe homofobi og transfobi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en handlingsplan eller strategi på EU-plan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, således som Parlamentet gentagne gange har krævet, og som kommissær Jourova stillede i udsigt under kommissærhøringerne; henviser i denne forbindelse til sin beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; understreger imidlertid, at denne omfattende politik skal respektere Den Europæiske Unions, EU-agenturernes og medlemsstaternes kompetencer;

86.

mener, at LGBTI-personers grundlæggende rettigheder sandsynligvis vil være bedre beskyttet, hvis disse personer har adgang til juridisk anerkendte samlivsformer såsom papirløst parforhold, registreret partnerskab eller ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at dette i øjeblikket tilbydes i 19 medlemsstater, og opfordrer andre medlemsstater til at overveje at træffe tilsvarende foranstaltninger; gentager desuden sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag til en ambitiøs forordning, der kan sikre gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenter (herunder juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber) og deres retsvirkninger og fjerne diskriminerende retlige og administrative barrierer for borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

87.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvise årvågenhed og fasthed og straffe forhånelse og stigmatisering begået mod LGBTI-personer af offentligt ansatte;

88.

tilskynder EU-medlemsstaterne til at støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i bestræbelserne på at indføre politikker til sikring af forskellighed og ikkeforskelsbehandling med fokus på LGBTI-personer;

89.

mener, at medlemsstaternes myndigheder bør fremme procedurer, der sikrer, at kønsskifteopererede kan få anerkendt deres nye køn i officielle dokumenter; gentager sin fordømmelse af enhver juridisk anerkendelsesprocedure, der fordrer sterilisation af transpersoner;

90.

beklager, at transpersoner fortsat anses for psykisk syge i de fleste medlemsstater, og opfordrer disse til at tage de nationale lister over psykisk sundhed op til revision og til samtidig at sikre, at der er adgang til den fornødne medicinske behandling for alle transpersoner;

91.

glæder sig over Kommissionens initiativ til fremme af depatologisering af transpersonidentiteter i forbindelse med gennemgangen af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Sygdomsklassifikation (ICD); opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at undgå, at kønsvarians i barndommen bliver en ny ICD-diagnose;

92.

beklager stærkt, at genital »normaliseringskirurgi« af interkønnede børn er udbredt, selv om det ikke er lægeligt påkrævet; glæder sig i denne forbindelse over den maltesiske lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fra april 2015, der forbyder sådanne kirurgiske indgreb på spædbørn og styrker princippet om selvbestemmelse for interkønnede personer, og opfordrer andre stater til at følge Maltas eksempel;

Rettigheder for personer med handicap

93.

beklager den forskelsbehandling og udelukkelse, som handicappede stadigvæk udsættes for; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at føre den europæiske handicapstrategi ud i livet og til at overvåge og anvende den europæiske lovgivning på området; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af handicappede, og sikre, at alle EU-politikker er konsekvente i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at forstærke synergierne mellem EU's handicapstrategi og bestemmelserne i CEDAW og FN's konvention om barnets rettigheder for at sikre, at anerkendte rettigheder reelt kan nydes og effektiv udøves, bl.a. gennem harmonisering og gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer og gennem en kulturel og politisk indsats;

94.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne i, hvordan de bedst udnytter de europæiske fonde i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD), og til at støtte og arbejde tæt sammen med NGO'er og organisationer for at sikre, at konventionen gennemføres fuldt ud; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til beskæftigelse og uddannelse for handicappede, herunder personer med psykosociale handicap, og til at støtte uafhængige levevilkår og afinstitutionaliseringsprogrammer, jf. artikel 26 i chartret;

95.

understreger behovet for at respektere handicappedes politiske deltagelse i valg; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage en vurdering af overensstemmelse med konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD) i sin rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/109/EF og 94/80/EF om retten til at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg; beklager, at mange handicappede i EU, som har fået frataget deres rets- og handleevne, også får frataget deres stemmeret; opfordrer derfor medlemsstaterne til at ændre deres nationale lovgivning med henblik på ikke systematisk at fratage handicappede deres stemmeret, selv om de har fået frataget rets- og handleevne, men i stedet at foretage en individuel vurdering og sikre handicappede bistand ved afstemningen;

96.

opfordrer Kommissionen til at evaluere EU-lovgivningens forenelighed med kravene i FN's konvention om handicappedes rettigheder og gennem konsekvensanalyser vurdere ethvert fremtidigt forslag i lyset af denne konvention;

97.

fordømmer anvendelsen af fysisk og medicinsk tvangsbehandling af psykiske handicap og opfordrer EU og medlemsstaterne til at føre politikker, der fremmer social integration;

98.

beklager, at handicappede stadigvæk møder forhindringer for deres adgang til det indre marked for varer og tjenester; mener, at forhindringerne begrænser deres deltagelse i samfundet og udgør en krænkelse af deres rettigheder som EU-borgere; opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med tilgængelighed i Den Europæiske Union, således at der kan vedtages en retsakt hurtigst muligt;

99.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at inddrage handicappede tæt i beslutningsprocesserne på deres respektive kompetenceområder gennem deres repræsentative organisationer på linje med artikel 4, stk. 3, i konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD);

100.

opfordrer EU-medlemsstaterne og -institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i høringsprocesser offentliggøres klart og bredt under anvendelse af tilgængelige kommunikationsmidler, at der kan bidrages med input i andre formater, såsom blindskrift eller letlæselige typer, og at høringer og møder, hvor forslag til love og politikker drøftes, gøres tilgængelige;

101.

opfordrer Kommissionen til at harmonisere dataindsamlingen om handicap gennem EU's sociale undersøgelser på linje med bestemmelserne i artikel 31 i konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD); understreger, at der ved en sådan dataindsamling bør anvendes metoder, som gør, at alle handicappede er omfattet, herunder også personer med alvorlige handicap og de, der lever på institutioner;

Aldersdiskrimination

102.

beklager, at mange ældre personer dagligt udsættes for forskelsbehandling og krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, specielt hvad angår adgangen til passende indkomst, beskæftigelse, sundhedspleje og nødvendige goder og tjenester; minder om, at artikel 25 i chartret om grundlæggende rettigheder erklærer, at Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for demografiske ændringer for at sikre virkeliggørelse af artikel 25 i chartret om grundlæggende rettigheder;

103.

udtrykker bekymring over, at dårlig behandling og forsømmelse af samt overgreb på ældre er udbredt i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af overgreb og alle former for vold mod ældre og fremme deres uafhængighed ved at støtte renovering af og adgang til boliger; minder om, at ældre kvinder oftere lever under fattigdomsgrænsen på grund af lønforskellen mellem kønnene og senere pensionsforskellen;

104.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre inkludering af unge arbejdstagere på arbejdsmarkedet, navnlig dem, som er berørt af den økonomiske krise, herunder via tilrettelæggelse af og tilbud om uddannelse med henblik på at fremme de unges mulighed for social opstigning;

105.

opfordrer til, at borgernes værdighed respekteres ved livets afslutning, især ved at sikre, at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;

106.

udtrykker bekymring over, at medlemsstaternes nedskæringer i offentlige udgifter og pensioner i høj grad bidrager til aldersfattigdom og sænker deres disponible indkomst, forværrer deres leveforhold, skaber uligheder med hensyn til tjenesters prisoverkommelighed og skaber et voksende antal ældre med indkomster lige over fattigdomsgrænsen;

Hadforbrydelser og hadefuld tale

107.

beklager tilfælde af hadefuld tale og hadforbrydelser motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller af forudindtagethed mod en persons handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet, som dagligt forekommer i EU; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte grundlæggende rettigheder og til at fremme forståelse, accept og tolerance mellem de forskellige samfund på deres område; opfordrer EU til at prioritere bekæmpelsen af hadforbrydelser i forbindelse med udarbejdelsen af europæiske politikker mod forskelsbehandling og inden for retsforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser og diskriminerende holdninger ved at udvikle en omfattende strategi til bekæmpelse af hadforbrydelser, vold som følge af fordomme og forskelsbehandling;

108.

er bekymret over den stigende udbredelse af hadefuld tale på internettet og opfordrer medlemsstaterne til at indføre en simpel procedure, der giver borgerne mulighed for at indberette hadefuldt indhold på internettet;

109.

udtrykker bekymring med hensyn til efterforskning og domfældelse i forbindelse med hadforbrydelser i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at tilskynde til indberetning af denne type forbrydelser og herunder sikre behørig beskyttelse, idet resultaterne af FRA's storstilede undersøgelser konsekvent har vist, at ofre for forbrydelser tøver med at træde frem og melde det til politiet;

110.

udtrykker bekymring om, at flere medlemsstater ikke har gennemført bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/913/RIA korrekt, og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at omsætte og gennemføre EU-standarder og sikre håndhævelse af den nationale lovgivning, der indebærer straf for alle former for hadforbrydelser, tilskyndelse til had og chikane, og som systematisk udløser retsforfølgelse af sådanne strafbare handlinger; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at rammeafgørelsen omsættes korrekt, og indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der undlader at omstætte den; opfordrer desuden til, at rammeafgørelsen underkastes revision, så den fuldt ud dækker alle former for hadforbrydelser og forbrydelser begået med et fordomsfuldt eller diskriminerende motiv, og til klart at definere konsekvente standarder for efterforskning og retsforfølgelse;

111.

opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og for de relevante EU-agenturer med hensyn til forebyggelse og håndtering af diskriminerende praksisser og hadforbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at give de ansvarlige myndigheder for efterforskning og retsforfølgelse praktiske værktøjer og færdigheder til at kunne identificere og håndtere de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, og til at interagere og kommunikere med ofre;

112.

bemærker med bekymring stigningen i antallet af politiske partier, hvis politiske programmer bygger på en udelukkelse af etniske, seksuelle og religiøse grunde;

113.

er meget bekymret over den stigende udbredelse af racistiske og fremmedfjendske handlinger og udtalelser på grund af den mere og mere synlige tilstedeværelse i det offentlige rum af racistiske og fremmedfjendske grupper, hvoraf nogle har opnået eller søger at opnå status som politisk parti;

114.

udtrykker stor bekymring over det stigende antal politiske partier, der på baggrund af den nuværende økonomiske og sociale krise fremfører racistiske, fremmedhadske og islamofobiske udtalelser;

115.

fordømmer kraftigt trusler mod og forfølgelse af mindretal, især romaer og indvandrere, begået af paramilitære grupper, hvoraf nogle er direkte tilknyttet et politisk parti; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbyde og straffe en sådan praksis;

Hjemløse

116.

udtrykker bekymring for de mange, som har mistet deres bolig som følge af den økonomiske krise; mener, at de hjemløse skal forblive integreret i samfundet, og at deres isolering og marginalisering skal bekæmpes; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse politikker for at hjælpe disse mennesker; minder om, at hjemløse er sårbare mennesker, og gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at undlade at stemple dem som kriminelle; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe enhver lov eller politik, der fremstiller dem som sådanne; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier til bekæmpelse af hjemløshed på deres område; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes i deres indsats for at bekæmpe hjemløshed ved af fremme udveksling af bedste praksis og omhyggelig dataindsamling; opfordrer Kommissionen til at overvåge menneskerettighedskrænkelser i medlemsstaterne, der opstår som følge af hjemløshed; minder om, at retten til boligstøtte for de socialt dårligst stillede er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder;

Rettigheder for indvandrere og ansøgere om international beskyttelse

117.

er oprørt over, at et stort antal asylansøgere og migranter, der forsøger at nå til Den Europæiske Union, forsat dør i Middelhavet, og over den rolle, der spilles af smuglere og menneskehandlere, som nægter indvandrere deres grundlæggende rettigheder; påpeger, at EU og medlemsstaterne bør træffe energiske og obligatoriske foranstaltninger for at hindre, at tragedierne på havet gentager sig; opfordrer EU og dens medlemsstater til at sætte solidaritet og respekt for migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i centrum for EU's migrationspolitikker og:

—

understreger nødvendigheden af at integrere grundlæggende rettigheder i alle aspekter af EU's migrationspolitikker og af at foretage en grundig evaluering af virkningen på indvandreres grundlæggende rettigheder af alle foranstaltninger og mekanismer vedrørende migration, asyl og grænsekontrol; opfordrer især medlemsstaterne til at respektere sårbare migranters rettigheder;

—

understreger behovet for en holistisk EU-tilgang, som kan sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte fokus på overholdelsen af migranters rettigheder i alle bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler med ikke-EU-lande, herunder tilbagetagelsesaftaler, mobilitetspartnerskaber og aftaler om teknisk samarbejde;

—	minder medlemsstaterne om deres internationale forpligtelser til at komme mennesker i havsnød til undsætning;

—	opfordrer medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs;

—

understreger den grundlæggende ret til at søge asyl; opfordrer EU og medlemsstaterne til at åbne op og afsætte tilstrækkelige midler til at skabe nye sikre og legale muligheder og adgangskanaler til EU for asylansøgere for at begrænse de farer, der er forbundet med forsøgene på at indrejse illegalt, og bekæmpe menneskehandlernes og -smuglernes netværker, som tjener penge på at bringe indvandreres liv i fare og på at udnytte dem seksuelt og arbejdsmæssigt;

—	opfordrer alle medlemsstater til at deltage i EU's genbosættelsesprogrammer og tilskynder til indførelse af humanitære visa;

—

opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige modtagelsesforhold i overensstemmelse med eksisterende grundlæggende rettigheder og asyllovgivning og til at udvise særlig opmærksomhed over for sårbare mennesker og begrænse risikoen for social udelukkelse af asylansøgere; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og navnlig direktiv 2013/32/EU om asyl med særlig opmærksomhed på de asylansøgere, som har behov for særlige proceduremæssige garantier;

—	opfordrer til, at der skabes en effektiv og harmoniseret EU-asylordning, der kan sikre en rimelig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne;

—

beklager de rapporterede tilfælde af voldelige tilbagedrivelser ved EU' grænser; minder medlemsstaterne om deres pligt til at overholde princippet om non-refoulement, der er anerkendt i Geneve-konventionen og af Menneskerettighedsdomstolens, og om forbuddet mod kollektive udvisninger i henhold til artikel 19 i chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen, dens agenturer og medlemsstaterne til at sikre overholdelse af disse og andre internationale og EU-forpligtelser;

118.

anmoder Unionen og medlemsstaterne om at vedtage den nødvendige lovgivning til at kunne iværksætte solidaritetsprincippet som fastsat i artikel 80 TEUF;

119.

fordømmer kraftigt den sikkerhedsmæssige beskyttelse af EU's grænser, der går så vidt som til opførelse af mure og pigtrådshegn, og de manglende lovlige muligheder for at rejse ind i Unionen, som resulterer i, at mange asylansøgere og indvandrere er nødt til at ty til stadigt farligere metoder, hvor de er prisgivet menneskesmuglere og -handlere;

120.

efterlyser grænsekontrolsmetoder, der respekterer de grundlæggende rettigheder, og understreger behovet for demokratisk tilsyn med Frontex-aktioner fra Europa-Parlamentets side;

121.

opfordrer til indstilling af alle aktiviteter, der fastslås som værende i strid med grundlæggende rettigheder i henhold til EU-lovgivningen eller Frontex' mandat;

122.

understreger den negative virkning, som Dublinforordningen har på effektiv adgang til international beskyttelse, da der ikke findes et egentligt fælles europæisk asylsystem, navnlig i lyset af retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; er oprørt over, at revisionen af forordningen ikke førte til dens ophævelse eller i det mindste til afskaffelse af tilbagesendelse til det første indrejseland i EU, samt over Kommissionens og medlemsstaternes manglende indsats for at finde et muligt alternativ baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne;

123.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

124.

fordømmer den konsekvente brug af ulovlige tilbageholdelser af illegale flygtninge, herunder asylansøgere, uledsagede mindreårige og statsløse; opfordrer medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i hjemsendelsesdirektivet, herunder retten til værdighed og princippet om barnets tarv, og internationale og EU-ret; minder om, at tilbageholdelse af migranter bør være sidste udvej, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre andre foranstaltninger; fordømmer de oprørende tilbageholdelsesforhold i nogle medlemsstater og opfordrer Kommissionen til at tage hånd om dem snarest; gentager, at det er nødvendigt at sikre, at illegale indvandrere sikres ret til adgang til effektive retsmidler i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder;

125.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre information om og gennemsigtighed i tilbageholdelsen af indvandrere og asylansøgere i en lang række medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til omgående at foreslå en revision af forordning (EF) nr. 862/2007, således at den kommer til at indeholde statistiske oplysninger om, hvordan tilbageholdelsesordninger og -faciliteter fungerer;

126.

understreger betydningen af demokratisk kontrol med alle former for frihedsberøvelse i henhold til love om indvandring og asyl; opfordrer medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer til regelmæssigt at besøge modtagelses- og tilbageholdelsescentre for indvandrere og asylansøgere og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give NGO'er og journalister lettere adgang til disse centre;

127.

anmoder om bedre overvågning af modtagelses- og tilbageholdelsescentre og af behandlingen af indvandrere samt af asylformaliteter i medlemsstaterne; advarer imod de såkaldte »hot returns« og de voldelige episoder, der finder sted i flere »varme« zoner i Sydeuropa, som har bevirket, at Kommissionen i al hast har måttet indlede en politisk dialog med lande, der benytter disse metoder, for at sikre respekt om retsstatslige principper;

128.

opfordrer EU og dens medlemsstater til at fastlægge konkrete foranstaltninger og bedste praksis med henblik på at fremme ligebehandling og social inklusion for at forbedre integrationen af indvandrere i samfundet; minder i denne henseende om, at det er vigtigt at bekæmpe negative stereotyper og misinformation mod indvandrere ved at udvikle modfortællinger, primært i skolen og rettet mod unge, for at øge den positive virkning af migration;

129.

henviser til, at migrantbørn er særligt sårbare, navnlig når de er uledsagede; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Parlamentets resolution af 12. september 2013 om uledsagede børns situation i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre pakken for et fælles europæisk asylsystem fuldt ud for at forbedre forholdene for uledsagede børn i EU; glæder sig over Domstolens dom i sag C-648/11, hvori det fastslås, at den medlemsstat, som er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der indgives i mere end én medlemsstat af en uledsaget mindreårig, er den stat, hvor den mindreårige befinder sig efter at have indgivet en ansøgning der; minder om, at uledsagede mindreårige først og fremmest er børn, og at beskyttelsen af børn og ikke af immigrationspolitikker bør være det bærende princip for medlemsstaterne og EU, når de beskæftiger sig med dem;

130.

mener, at der bør gennemføres en evaluering af, hvordan midler, der er øremærket og anvendt til indre anliggender, udnyttes, især midler, der er bevilget til modtagelse af asylansøgere; opfordrer EU til at gribe ind, hvis det viser sig, at midler er blevet anvendt til at finansiere aktiviteter, som ikke er forenelige med grundlæggende rettigheder;

131.

opfordrer til at yde bistand til medlemsstaterne ved EU's ydre grænser med henblik på at hjælpe dem med at afhjælpe de systemiske mangler i modtagelsesforholdene og asylprocedurerne, som er forværret på grund af det stigende antal asylansøgere;

132.

anmoder EU om at sikre, at EU's egne tjenestemænd holdes ansvarlige for krænkelser af de grundlæggende rettigheder, de måtte begå; anmoder navnlig om garanti for, at der vil blive indledt en undersøgelse af de påståede krænkelser i forbindelse med Frontex-agenturets koordinerede operationer, og at der træffes passende disciplinære foranstaltninger eller andre foranstaltninger over for dem, der viser sig at have begået sådanne krænkelser; anmoder i den forbindelse om, at der oprettes en intern klagemekanisme i Frontex, sådan som Den Europæiske Ombudsmand anmodede om i sin undersøgelse OI/5/2012/BEH-MHZ, og om offentliggørelse af konklusionerne af de undersøgelser, der foretages på baggrund af de påståede krænkelser af menneskerettighederne; anmoder endvidere om, at Frontex' operationer indstilles, hvis menneskerettighederne er blevet krænket under disse operationer, sådan som der er taget højde for i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1168/2011;

133.

opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel;

134.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvindelige ofre for kønsbestemt forfølgelse har effektiv adgang til international beskyttelse; kræver, at medlemsstaterne følger Kommissionens retningslinjer for anvendelse af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring, især umiddelbar tildeling af selvstændig opholdstilladelse til de familiemedlemmer, der er indrejst i kraft af familiesammenføring, i tilfælde af særligt vanskelige situationer med f.eks. vold i hjemmet;

135.

glæder sig over, at EU-lovgivningen på asylområdet ser ofre for kønslemlæstelse af piger og kvinder som sårbare personer og lader kønslemlæstelse af piger og kvinder være blandt de kriterier, der tages hensyn til ved tildeling af asyl; opfordrer medlemsstaterne til at uddanne personer, der arbejder med migranter, til at finde frem til de piger og kvinder, der risikerer at blive udsat for kønslemlæstelse i deres oprindelseslande;

136.

understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for europæiske borgere og deres familier, som er fastlagt i traktaterne og garanteret af direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed, er en af de europæiske borgeres mest konkrete grundlæggende rettigheder; fordømmer ethvert forsøg på at ændre dette regelværk og navnlig på at genindføre grænsekontrol i Schengenområdet ud over Schengengrænsekodeksen og opfordrer til, at enhver overtrædelse af reglerne medfører et sagsanlæg ved Domstolen; udtrykker bekymring over den voksende tendens til hurtig udvisning af EU-borgere fra deres opholdsland som følge af mistet beskæftigelse og indkomst, hvilket er i strid med den eksisterende ramme; mener, at dette er i uforeneligt med princippet om fri bevægelighed;

Solidaritet under den økonomiske krise

137.

beklager den måde, hvorpå den finansielle og økonomiske krise og statsgældskrisen sammen med budgetbesparelser negativt har indvirket på økonomiske, borgerlige, sociale og kulturelle rettigheder og ofte har medført øget arbejdsløshed, fattigdom og usikre arbejds- og livsvilkår samt udelukkelse og isolation, navnlig i medlemsstater, hvor der er gennemført økonomiske tilpasningsprogrammer, og understreger, at et nyligt notat fra Eurostat viser, at en ud af fire EU-borgere i dag er i risiko for fattigdom og udelukkelse;

138.

bemærker, at den økonomiske krise og foranstaltninger, der er gennemført for at sætte ind over for den, har påvirket retten til adgang til basale fornødenheder såsom uddannelse, bolig, sundhedspleje og social sikkerhed og har en negativ indvirkning på befolkningens samlede sundhedstilstand i nogle medlemsstater; understreger nødvendigheden af respekt for retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse som anført i artikel 30 i den europæiske socialpagt; opfordrer alle medlemsstaterne til at indføre støtteforanstaltninger, i overensstemmelse med national praksis, for at sikre deres borgere værdige levevilkår og bekæmpe social udstødelse;

139.

understreger, at EU-institutionerne samt medlemsstater, der gennemfører strukturelle reformer i deres sociale og økonomiske systemer, altid er forpligtet til at overholde socialpagten og deres internationale forpligtelser og derfor står til ansvar for de beslutninger, de træffer; understreger sin opfordring til at afpasse økonomiske tilpasningsprogrammer efter EU's målsætninger i artikel 151 TEUF, herunder fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkår; understreger nødvendigheden af at sikre fuld demokratisk kontrol gennem en effektiv inddragelse af parlamenterne med de foranstaltninger, som EU-institutionerne og medlemsstaterne har truffet som reaktion på krisen;

140.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at se på indvirkningen på de grundlæggende rettigheder af spareforanstaltninger, der er foreslået eller gennemført, på en kønsbevidst måde under hensyntagen til spareforanstaltningernes uforholdsmæssigt kraftige indvirkning på kvinder; opfordrer EU-institutionerne til straks at træffe afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor spareforanstaltninger har fået negativ indflydelse på kvinders økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

141.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget for at sætte ind over for krisen, indvirker på de grundlæggende rettigheder og friheder, og til at afhjælpe denne indvirkning, såfremt der opstår situationer med en forringelse af rettighedernes beskyttelse eller krænkelser af international ret, herunder ILO-konventioner og -henstillinger;

142.

anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om, når de vedtager og gennemfører korrigerende foranstaltninger og budgetnedskæringer, at foretage en vurdering af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og sikre, at der er tilstrækkelige midler til at sikre respekten for grundlæggende rettigheder og de mindsteniveauer, der er nødvendige for opretholdelsen af de borgerlige, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder med særlig opmærksomhed på de mest sårbare og socialt dårligt stillede grupper;

143.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at anerkende, at langfristede investeringer i social inklusion er en fordel, eftersom de tackler de store omkostninger ved forskelsbehandling og ulighed; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for de nødvendige offentlige investeringer i uddannelse og sundhedspleje og sikre, at adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder i tilfælde af forskelsbehandling ikke bringes i fare af drastiske nedskæringer i ligestillingsorganers budgetter; opfordrer EU og nationale institutioner til ikke at undergrave social inklusion med budgetforanstaltninger, der påvirker arbejdet i samfundsbaserede organisationer, der arbejder for ligebehandling;

144.

opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om tiltrædelse til den europæiske socialpagt for effektivt at beskytte de europæiske borgeres sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at få udvidet de sociale rettigheder i EU's charter, således at de kommer til at omfatte andre af de sociale rettigheder, der er nævnt i Europarådets reviderede socialpagt, såsom retten til at arbejde, retten til et rimeligt vederlag og retten til at blive beskyttet mod fattigdom og social udelukkelse;

Kriminalitet og bekæmpelse af korruption

145.

gentager, at korruption og kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet, krænker de grundlæggende rettigheder i alvorlig grad og er en trussel mod demokratiet og retsstaten; understreger, at korruption, ved at lede offentlige midler bort fra de almennyttige formål, de er tiltænkt, mindsker niveauet og kvaliteten af de offentlige tjenester og derved skader en fair behandling af alle borgere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og europæiske institutioner til at udvikle effektive redskaber til forebyggelse, bekæmpelse og sanktionering af korruption og kriminalitet og til at vedblive med regelmæssigt at undersøge brugen af offentlige såvel europæiske som nationale midler; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af den europæiske anklagemyndighed med tilstrækkelige garantier for uafhængighed og effektivitet;

146.

understreger, at korruption krænker de grundlæggende rettigheder i alvorlig grad; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at udvikle effektive redskaber til bekæmpelse af korruption og til regelmæssigt at undersøge brugen af offentlige såvel europæiske som nationale midler; understreger, at øget gennemsigtighed og adgang til offentlige dokumenter for borgere og journalister er en effektiv metode til at eksponere og bekæmpe korruption;

147.

opfordrer Europa-Kommissionen til at vedtage en strategi for bekæmpelse af korruption, som suppleres af effektive instrumenter; opfordrer alle medlemsstater og EU til at slutte sig til Open Government Partnership og udarbejde konkrete strategier til at fremme gennemsigtighed, give borgerne beføjelser og bekæmpe korruption; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på anbefalingerne i Europa-Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption og på Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (34) og til at styrke politi- og retssamarbejdet om korruptionsbekæmpelse;

148.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at optrappe deres bekæmpelse af alle former for alvorlig organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel, seksuelt misbrug og udnyttelse, tortur og tvangsarbejde, navnlig hvor kvinder og børn er involveret;

149.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde bestemmelser om strafbarhed for at bekæmpe miljøkriminalitet, som begås af enkeltpersoner eller af organiserede kriminelle grupper, og som har indflydelse på menneskers rettigheder — retten til sundhed, livet og et sundt miljø — samt på økonomien og brugen af offentlige ressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den faktiske gennemførelse i EU af retten til adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der er gavnlig for deres sundhed og velbefindende;

150.

foreslår, at der indføres en europæisk kodeks for forebyggelse af korruption og en ordning med gennemsigtige indikatorer for omfanget af korruption i medlemsstaterne og de opnåede fremskridt med henblik på at udrydde korruptionen samt en årlig sammenlignende rapport om status for problemet på europæisk plan;

151.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for skattekonkurrence og effektivt bekæmpe skadelig skattepraksis samt skatteunddragelse og -undgåelse i EU, hvilket skader medlemsstaterne evne til at udnytte deres disponible ressourcer maksimalt til fuldt ud at virkeliggøre de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

152.

fordømmer den stigende menneskehandel, især med henblik på seksuel udnyttelse, og kræver, at EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's direktiv bekæmper efterspørgslen efter udnyttelse, som fremmer alle former for menneskehandel;

Forholdene i fængsler og andre institutioner, hvor der sker frihedsberøvelse

153.

minder om, at de tilbageholdtes grundlæggende rettigheder skal sikres af de nationale myndigheder; beklager de dårlige forhold i fængslerne og andre institutioner, hvor der sker frihedsberøvelse, i mange stater, bl.a. overfyldte fængsler og mishandling af de tilbageholdte; finder det påkrævet, at EU vedtager et redskab, som kan sikre, at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Strafs henstillinger og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme bliver efterlevet;

154.

minder om, at misbrug af frihedsberøvende foranstaltninger medfører overbelægning i fængslerne rundt om i Europa, hvilket krænker individets grundlæggende rettigheder og kompromitterer den gensidige tillid, som er en nødvendig forudsætning for retligt samarbejde i Europa; bekræfter, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne opfylder de i internationale og europæiske fora indgåede tilsagn om at gøre mere brug af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, som udgør et alternativ til fængsling, og gøre resocialisering til det egentlige formål med et fængselsophold; opfordrer derfor medlemsstaterne til at have strategier, der har til formål at fremme personers uddannelse og arbejde under tilbageholdelse;

155.

gentager sine henstillinger til Kommissionen i sin beslutning af 27. februar 2014 om revision af den europæiske arrestordre, navnlig med hensyn til indførelsen af en proportionalitetstest og en undtagelse vedrørende grundlæggende rettigheder i den europæiske arrestordre (35) eller mere generelt gensidige anerkendelsesforanstaltninger;

156.

beklager, at de tre rammeafgørelser om overførsel af fanger, prøvetid og alternative sanktioner og den europæiske kontrolordre, som har et stort potentiale for at reducere overbelægningen i fængslerne, kun er gennemført af nogle medlemsstater;

157.

opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af tilbageholdelsespolitikker og strafferetsplejesystemer på børn; påpeger, at børns rettigheder overalt i EU berøres direkte i tilfælde, hvor børn bor i tilbageholdelsesfaciliteter med deres forældre; fremhæver, at det anslås, at 800 000 børn i EU hvert år skilles fra en fængslet forælder, hvilket på mange måder har indvirkning på børns rettigheder;

Retlige anliggender

158.

påpeger, at udvikling at et europæisk retsområde baseret på fælles anerkendelse og retssikkerhedsgarantier med harmonisering af medlemsstaternes forskellige retssystemer, navnlig i straffesager, bør prioriteres højt af de europæiske institutioner på EU's dagsorden for retlige anliggender i 2020; mener, at en effektiv og eksemplarisk anvendelse af chartret og den sekundære EU-lovgivning om grundlæggende rettigheder i denne forbindelse er afgørende for, at borgerne har tillid til, at det europæiske retsområde fungerer ordentligt;

159.

påpeger, at retten til domstolsprøvelse og til uafhængige og upartiske domstole er vital for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, som kun er effektive, hvis de kan påberåbes ved en domstol, for demokratiet og retsstaten; gentager vigtigheden af at sikre, at både det civile og det strafferetlige retssystem er effektivt, og at domstolenes uafhængighed er garanteret;

160.

glæder sig over den europæiske e-justiceportal, der forvaltes af Kommissionen, og som giver fagpersoner og offentligheden oplysninger om retssystemerne og udgør et praktisk redskab til at forbedre adgangen til domstolene med et særskilt afsnit om grundlæggende rettigheder, der informerer borgerne om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af krænkelser af deres grundlæggende rettigheder;

161.

glæder sig over de skridt, der allerede er taget på europæisk plan i retning af harmonisering af medlemsstaternes garantier i straffesager, og de positive følger heraf for borgerne; gentager betydningen af vedtagelse af EU-lovgivning om proceduremæssige rettigheder, der er i overensstemmelse med den højeste beskyttelsesstandard i chartret, internationale menneskerettighedstraktater og medlemsstaternes forfatningsret;

162.

beklager den manglende adgang til retshjælp i mange medlemsstater, og at dette begrænser retten til domstolsprøvelse for dem, der savner tilstrækkelige ressourcer; mener, det er vigtigt, at EU vedtager et effektivt og omfattende direktiv om retshjælp;

163.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til støtte for og beskyttelse af whistleblowere, som afslører ulovlige handlinger;

Statsborgerskab

164.

mener, at aktivt og deltagende unionsborgerskab bør fremmes gennem aktindsigt i dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og administration, demokratisk deltagelse og repræsentation, med beslutningstagning så tæt som muligt på unionsborgerne; understreger nødvendigheden af at sikre, at civilsamfundet til fulde deltager i beslutningstagningen på EU-plan som garanteret i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union, og understreger betydningen af principperne om gennemsigtighed og dialog; bemærker, at borgernes ret til aktindsigt i offentlige institutioners dokumenter giver borgerne beføjelser og mulighed for at undersøge og evaluere offentlige myndigheder og holde dem ansvarlige; beklager i denne forbindelse den fastlåste situation i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 og gentager sin anmodning til Kommissionen og Rådet om at genoptage arbejdet under hensyntagen til Parlamentets forslag;

165.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der gennemføres oplysningskampagner om unionsborgerskab og de rettigheder, der er knyttet dertil; ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse, ret til at indgive andragende, ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand, ret til at stemme og opstille ved valg til Europa-Parlamentet og ret til at indgive et borgerinitiativ;

166.

påskønner Den Europæiske Ombudsmands beslutsomhed med hensyn til at ville sikre god forvaltning og gennemsigtighed i EU's institutioner og organer;

167.

fordømmer, at mere end 15 mio. tredjelandsstatsborgere og 500 000 statsløse udsættes for forskelsbehandling, idet de nægtes anerkendelse af deres statsborgerskab; kræver, at EU og dens medlemsstater overholder den grundlæggende ret til statsborgerskab og opfordrer navnlig medlemsstaterne til at ratificere og fuldt ud gennemføre konventionen om begrænsning af statsløshed fra 1961 samt den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997;

168.

minder om, at information til borgerne om deres grundlæggende rettigheder er en integreret del af retten til god forvaltning, som er nedfældet i chartret; opfordrer medlemsstaterne til at udvise særlig opmærksomhed over for de mest trængende, sikre, at de får forklaret deres rettigheder, støtte dem og sikre, at disse rettigheder bliver overholdt;

169.

opfordrer Kommissionen til at gå et skridt videre med hensyn til konsolideringen af retten til god forvaltning ved at gøre EU's kodeks for god forvaltningsskik til en juridisk bindende retsakt;

170.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem deres politikker at sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres, garanteres, beskyttes og udvikles korrekt inden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats med hensyn til at anerkende retten til at indgive andragender og til at indbringe en klage for Ombudsmanden som et middel for borgerne til at gøre deres rettigheder gældende;

171.

udtrykker sin bekymring over de hundredvis af andragender, der hvert år modtages om medlemsstaternes manglende gennemførelse i både bogstav og ånd af bestemmelserne i EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet og direktivet om strategisk miljøvurdering; anmoder Kommissionen om nærmere at kontrollere substansen af disse procedurer, især når andragenderne omhandler specifikke sager;

172.

gentager betydningen af det europæiske borgerinitiativ, der giver borgerne en ny rettighed, som blev indført med Lissabontraktaten, og som sigter mod at øge deltagelsesdemokrati i EU; understreger det europæiske borgerinitiativs betydning som et effektivt redskab, der giver EU-borgerne en direkte demokratisk ret til at bidrage til EU's beslutningsproces — i forlængelse af deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og klager til Den Europæiske Ombudsmand;

173.

opfordrer Kommissionen til at styrke det europæiske borgerinitiativs rolle ved at indtage en borgervenlig holdning til at afhjælpe alle mangler ved dette instrument i forbindelse med den kommende revision af forordning (EU) nr. 211/2011 og til samtidig at forbedre oplysningskampagnerne til borgerne om brugen af det europæiske borgerinitiativ og dets mulighed for at påvirke EU's politiske beslutningsproces;

Ofre for kriminalitet

174.

betragter beskyttelse af ofre som en prioritet; opfordrer medlemsstaterne til snarest og på behørig vis at gennemføre EU-direktivet om ofre (2012/29/EU), således at fristen for gennemførelse den 16. november 2015 kan blive overholdt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktivets artikel 28 at sørge for indsamling af sammenlignelige data om dets gennemførelse, navnlig om hvordan ofre, herunder ofre for kriminalitet begået med et diskriminerende motiv, har udøvet deres rettigheder; mener, at der stadig er et stort arbejde at udrette med hensyn til at støtte ofre for kriminalitet, informere dem om deres rettigheder og sikre effektive henvisningssystemer og uddannelse til politi og advokater med henblik på at oprette et fortroligheds- og tillidsforhold til ofre, som FRA's forskning om støtte til ofre har vist; glæder sig over vedtagelsen i 2013 af forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål;

175.

opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre den højest mulige kvalitet i indsamlingen af sammenlignelige data om gennemførelsen af EU's direktiv om ofre (2012/29/EU) og om, hvordan ofre, herunder ofre for kriminalitet begået med et fordomsfuldt eller diskriminerende motiv, har udøvet deres rettigheder, jf. direktivets artikel 28;

176.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den demografiske udvikling og ændringer i husstandenes størrelse og sammensætning, når de fastlægger deres politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres social- og beskæftigelsespolitik ikke diskriminerer på basis af husstandenes størrelse og sammensætning;

177.

påpeger manglerne i lovgivningen med hensyn til borgernes adgang til at gå rettens vej, hvis medlemsstaterne ikke eller kun med forsinkelse gennemfører EU-lovgivning, som berører dem direkte; understreger behovet for at koordinere foranstaltninger på alle niveauer for at beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder med inddragelse af EU-institutionerne, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, ngo'er og civilsamfundet;

178.

understreger behovet for at styrke institutionel gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og åbenhed i EU og opfordrer indtrængende de kompetente EU-institutioner og samtlige medlemsstater til at:

—

intensivere deres indsats med henblik på en omgående revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og forenklede procedurer for offentlig adgang til oplysninger og dokumenter; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at genoptage lovgivningsinitiativet om tilgængelighed i form af et horisontalt instrument, der kan fremme beskyttelsen af handicappede, og sikre, at alle EU-politikker er konsekvente i denne henseende;

—

forelægge en revision af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer inden for denne valgperiode med henblik på at forbedre dens funktionsmåde og gennemføre ændringer for at fjerne alle administrative, organisatoriske og finansielle hindringer, som gør, at ikke alle europæiske borgere rent faktisk kan udøve deres demokratiske indflydelse gennem det europæiske borgerinitiativ som fastsat i traktaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag at medtage de nødvendige bestemmelser for at sætte en stopper for, at bestemte grupper af borgere, f.eks. dem, der er blinde eller bor i udlandet, forhindres i at udøve deres ret til at støtte borgerinitiativer, da en sådan udelukkelse begrænser ligestilling og engagement blandt borgerne;

—

forelægge en revision af direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, med henblik på at hjælpe EU-borgere, der er bosiddende i en anden stat end deres egen, med at deltage i valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland; opfordrer medlemsstaterne til at give alle deres borgere, herunder dem, der bor uden for EU, mulighed for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, navnlig ved hjælp af en oplysningskampagne, der gennemføres i god tid;

—	tage behørigt hensyn til det voksende befolkningssegment, som helt er frataget stemmeretten i forbindelse med nationale valg, fordi de hverken kan stemme i deres hjemland eller deres bopælsland.

o o

179.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105.

(3) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(4) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.

(5) Direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010, direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012, direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013.

(6) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(7) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(9) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(10) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(11) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(12) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.

(13) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(14) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594.

(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0062.

(17) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.

(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0387.

(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.

(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

(21) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.

(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070.

(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0322.

(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0031.

(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0350.

(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0058.

(28) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 1.

(29) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.

(30) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0203.

(31) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315.

(32) ICPD-handlingsprogrammet, punkt 7.2 og 7.3.

(33) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0070.

(34) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.

(35) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0174.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/40

P8_TA(2015)0288

Menneskerettigheder og teknologi i tredjelande

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande (2014/2232(INI))

(2017/C 316/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 19,

—	der henviser til den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012 (1),

—	der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 12. maj 2014 (2),

—	der henviser til den vejledning for IKT-sektoren om gennemførelse af FN's principper for virksomheder og menneskerettighederne, som blev offentliggjort af Kommissionen i juni 2013,

—	der henviser til rapporten fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) af 15. december 2011»Freedom of Expression on the Internet« (3) og til den ordinære beretning fra OSCE's særlige repræsentant om mediefrihed til OSCE's Permanente Råd af 27. november 2014 (4),

—	der henviser til den rapport, som FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse forelagde den 23. september 2014 (A/69/397) (5),

—	der henviser til rapporten fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder af 30. juni 2014»The right to privacy in the digital age« (6),

—	der henviser til rapporten af 17. april 2013 fra FN's særlige rapportør om retten til ytrings- og meningsfrihed (A/HRC/23/40) om den indvirkning, som staternes overvågning af kommunikation har på udøvelsen af menneskerettighederne vedrørende privatlivets fred og menings- og ytringsfrihed,

—	der henviser til betænkningen af 26. januar 2015 fra Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling om »Masseovervågning« (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender (8),

—

der henviser til rapporten fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant af 21. marts 2011 om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder »Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the United Nations »Protect, Respect and Remedy« Framework« (9),

—	der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber (10) og årsrapporten for 2014 om OECD's retningslinjer for multinationale selskaber (11),

—	der henviser til årsrapporten for 2013 fra Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (12),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. februar 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Internetpolitik og -forvaltning: EU's rolle i udformningen af fremtidens internetforvaltning« (13),

—	der henviser til erklæringen fra NETmundial-flerpartsmødet, der blev vedtaget den 24. april 2014 (14),

—	der henviser til formandens sammendrag fra det niende Internet Governance Forum, som blev holdt i Istanbul den 2.-5. september 2014,

—	der henviser til de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har indført, hvoraf nogle omfatter embargoer på telekommunikationsudstyr, informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er) og overvågningsredskaber,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 599/2014 af 16. april 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (15),

—	der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemgangen af ordningen for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse af 16. april 2014 (16),

—	der henviser til beslutningerne fra den 19. plenarforsamling i Wassenaar-arrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse, som blev afholdt i Wien den 3.-4. december 2013,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. april 2014»Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring« (17),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. november 2014 om revision af eksportkontrolpolitikken,

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik (18),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden (19),

—	der henviser til sine beslutninger om uopsættelige sager om krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, når de giver anledning til bekymring vedrørende digitale frihedsrettigheder,

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015 (20),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om fornyelsen af mandatet for Internet Governance Forum (21),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati (22),

—	der henviser til Edward Snowdens skriftlige erklæring indgivet til LIBE-udvalget i marts 2014 (23),

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de igangværende forhandlinger om EU's tiltrædelse af denne konvention,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0178/2015),

der henviser til, at den teknologiske udvikling og adgang til det åbne internet spiller en mere og mere vigtig rolle for at sikre virkeliggørelse af og fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og har en positiv virkning ved at øge rækkevidden af ytringsfrihed, adgangen til information samt retten til privatlivets fred og forenings- og forsamlingsfrihed i hele verden;

B.	der henviser til, at teknologiske systemer kan misbruges som redskaber til menneskerettighedskrænkelser gennem censur, overvågning, uautoriseret adgang til anordninger, støjsending, aflytning samt eftersporing af information og personer;

C.	der henviser til, at dette foretages af offentlige og private aktører, herunder stater og retshåndhævende organer, samt af kriminelle organisationer og terroristnetværk for at krænke menneskerettighederne;

der henviser til, at den kontekst, hvori IKT'erne designes og anvendes, i høj grad afgør, hvilken betydning de kan få med hensyn til at fremme — eller krænke — menneskerettighederne; der henviser til, at informationsteknologi, især software, sjældent har én enkelt anvendelse og normalt har dobbelt anvendelse for så vidt angår deres potentiale til at krænke menneskerettighederne, alt imens software også er en form for tale;

E.	der henviser til, at IKT'er har været centrale redskaber, der har hjulpet folk til at kunne organisere sociale bevægelser og protester i forskellige lande, særligt i lande med autoritære regimer;

der henviser til, at vurderingen af betydningen for menneskerettighederne af den kontekst, hvori teknologierne anvendes, afgøres af de nationale og regionale lovrammers styrke til at regulere anvendelsen af teknologier og de politiske og retslige institutioners evne til at overvåge denne anvendelse;

der henviser til, at private aktører spiller en stadig vigtigere rolle på det digitale område inden for alle sociale aktivitetsområder, men at der stadig ikke findes sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre dem i at indføre for strenge begrænsninger af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at private aktører som følge heraf spiller en mere aktiv rolle i vurderingen af indholds lovlighed og i udviklingen af cybersikkerhedssystemer og overvågningssystemer, hvilket kan have en skadelig indvirkning på menneskerettighederne overalt i verden;

H.	der henviser til, at internettet har revolutioneret mulighederne for at udveksle data, information og viden af enhver art;

I.	der henviser til, at kryptering er en vigtig metode, der bidrager til at sikre kommunikation og de mennesker, der anvender denne;

der henviser til, at internetforvaltning har været omfattet af en beslutningsproces, der involverer mange interessenter — en proces, der sikrer en meningsfuld, inkluderende og ansvarlig deltagelse af alle interessenter, herunder stater, civilsamfund, tekniske og akademiske miljøer, den private sektor og brugerne;

der henviser til, at efterretningsagenturer systematisk har undermineret kryptografiske protokoller og produkter for at kunne opfange kommunikation og data; der henviser til, at det amerikanske nationale sikkerhedsagentur (NSA) har indsamlet store mængder såkaldte »zero-day exploits« — sikkerhedsmæssige sårbarheder i IT-applikationer, som endnu ikke kendes af offentligheden eller af produktleverandøren; der henviser til, at sådanne aktiviteter undergraver de globale bestræbelser på at forbedre IT-sikkerheden;

L.	der henviser til, at efterretningstjenester baseret i EU deltager i aktiviteter, der skader menneskerettighederne;

M.	der henviser til, at retlig og demokratisk kontrol og sikkerhedsforanstaltninger i høj grad er underudviklede i lyset af den hurtige teknologiske udvikling;

der henviser til, at (cyber-)sikkerheds- og terrorbekæmpelsesforanstaltninger, der involverer IKT'er, og overvågning af internettet kan have en væsentlig skadelig indvirkning på menneskers menneskerettigheder og frihedsrettigheder i hele verden, også for EU-borgere, der bor eller rejser i udlandet, og navnlig når der mangler et retsgrundlag, der hviler på forskrifterne om nødvendighed, proportionalitet samt demokratisk og retslig kontrol;

der henviser til, at internetfiltre og overvågning af kommunikation undergraver menneskerettighedsforkæmpernes mulighed for at gøre brug af internettet og for at kommunikere følsomme oplysninger og er i strid med flere artikler i verdenserklæringen om menneskerettighederne, som sikrer alles ret til privatliv og ytringsfrihed;

P.	der henviser til, at digital sikkerhed og digital frihed begge er meget vigtige og ikke kan erstatte hinanden, men bør styrke hinanden;

Q.	der henviser til, at Den Europæiske Union, når det handler om digitale frihedsrettigheder, kun kan gå foran med et godt eksempel, hvis disse beskyttes i EU; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning, at EU's databeskyttelsespakke vedtages;

R.	der henviser til, at det, der er på spil, er vidtrækkende samfundsmæssige interesser — såsom beskyttelsen af grundlæggende rettigheder — som ikke må overlades til markedet alene, men kræver regulering;

S.	der henviser til, at respekten for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og en effektiv parlamentarisk kontrol af efterretningstjenesterne ved hjælp af digital overvågningsteknologi er vigtige elementer i det internationale samarbejde;

T.	der henviser til, at EU-baserede virksomheder tegner sig for en stor del af det globale marked for IKT, særlig når det gælder eksportkontrol-, sporings-, indtrængnings- og overvågningsteknologi;

U.	der henviser til, at indførelsen af eksportkontrol ikke bør være til skade for lovlig forskning i IT-sikkerhedsspørgsmål eller udviklingen af IT-sikkerhedsværktøjer, når der ikke er tale om kriminelle hensigter;

anerkender, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og derfor må forsvares overalt, uanset hvordan de kommer til udtryk; understreger, at overvågning af kommunikation i sig selv griber ind i retten til privatlivets fred og ytringsfriheden og dermed truer selve grundlaget for et demokratisk samfund, hvis den gennemføres uden for en passende lovramme;

opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og dets interne politikker vedrørende IKT'er;

mener, at nogle EU-medlemsstaters aktive medvirken i NSA's masseovervågning af borgere og udspionering af politiske ledere, som Edward Snowden afslørede, i alvorlig grad har skadet troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik og har undermineret den generelle tillid til fordelene ved IKT;

minder medlemsstaterne og EU's berørte agenturer, herunder Europol og Eurojust, om deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning og EU's udenrigspolitiske målsætninger, der forbyder dem at udveksle efterretningsoplysninger, som kan føre til krænkelser af menneskerettighederne i et tredjeland, eller at anvende oplysninger indhentet gennem en overtrædelse af menneskerettighederne, som f.eks. ulovlig overvågning, uden for EU;

understreger, at teknologiernes betydning for forbedring af menneskerettighederne bør integreres i alle EU-politikker og -programmer, hvor det er relevant, for at der kan gøres fremskridt med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne, og for at fremme demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse samt fredelig konfliktløsning;

opfordrer til aktiv udvikling og udbredelse af teknologier, der bidrager til at beskytte menneskerettighederne og fremme folks digitale rettigheder og frihedsrettigheder såvel som deres sikkerhed, og som fremmer bedste praksis og passende lovrammer, samtidig med at de garanterer sikkerheden for og integriteten af personoplysninger; opfordrer navnlig indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme den generelle brug og udvikling af åbne standarder og af gratis og open source-software samt kryptografiske teknologier;

opfordrer EU til at øge sin støtte til aktører, der arbejder på at styrke sikkerheden og standarderne for beskyttelse af privatlivets fred inden for IKT på alle niveauer, herunder hardware, software og kommunikationsstandarder, samt på at udvikle hardware og software inden for rammerne af indbygget databeskyttelse;

opfordrer til, at der oprettes en menneskerettigheds- og teknologifond under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

opfordrer EU selv og navnlig EU-Udenrigstjenesten til at anvende kryptering i dets kommunikation med menneskerettighedsforkæmpere for at undgå, at forkæmperne bringes i fare, og for at beskytte EU's egen kommunikation med eksterne partnere mod overvågning;

10.

opfordrer EU til at indføre gratis og open source-software og til at tilskynde andre aktører til at gøre det samme, da denne type software åbner mulighed for bedre sikkerhed og større respekt for menneskerettighederne;

11.

henleder opmærksomheden på betydningen af at udvikle IKT i konfliktområder for at fremme fredsskabende aktiviteter med henblik på at levere sikker kommunikation mellem parter, der er involveret i fredelig konfliktløsning;

12.

opfordrer til, at betingelser, benchmarks og indberetningsprocedurer gennemføres med henblik på at sikre, at EU's finansielle og tekniske støtte til udvikling af nye teknologier i tredjelande ikke anvendes på en måde, der krænker menneskerettighederne;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at gå i aktiv dialog med tredjelandes regeringer og yderligere at støtte, uddanne og styrke menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og uafhængige journalister, der på sikker vis bruger IKT i deres aktiviteter, ved hjælp af de eksisterende europæiske støttemekanismer og politikinstrumenter og til at fremme de relaterede grundlæggende rettigheder til privatliv, såsom uhindret adgang til information på internettet, retten til privatlivets fred og databeskyttelse, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed samt pressefrihed og publiceringsfrihed online;

14.

henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for whistleblowere og deres støtter, herunder journalister, efter deres afsløringer af overvågningsmisbrug i tredjelande; mener, at sådanne personer bør betragtes som menneskerettighedsforkæmpere, og at de derfor fortjener EU's beskyttelse i henhold til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om grundigt at undersøge muligheden for at yde whistleblowere international beskyttelse mod forfølgelse;

15.

beklager, at sikkerhedsforanstaltninger, herunder terrorbekæmpelsesforanstaltninger, i stigende grad anvendes som påskud til at tilsidesætte retten til privatlivets fred og til at slå ned på menneskerettighedsforkæmperes, journalisters og politiske aktivisters lovlige aktiviteter; gentager sin stærke overbevisning om, at national sikkerhed aldrig kan være en begrundelse for ikke-målrettede, hemmelige programmer eller masseovervågningsprogrammer; insisterer på, at sådanne foranstaltninger gennemføres i streng overensstemmelse med retsstatsprincippet og menneskerettighedsstandarderne, herunder retten til privatlivets fred og databeskyttelse;

16.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fremme den demokratiske overvågning af sikkerheds- og efterretningstjenester i deres politiske dialog med tredjelande og i forbindelse med deres udviklingssamarbejdsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte civilsamfundsorganisationer og lovgivende organer i tredjelande, der arbejder på at øge kontrollen med de interne sikkerhedstjenester og deres åbenhed og ansvarlighed; opfordrer til, at specifikke forpligtelser desangående indgår i den fremtidige EU-handlingsplan for demokrati og menneskerettigheder;

17.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at fremme de digitale frihedsrettigheder og uhindret adgang til internettet i forbindelse med enhver form for kontakt med tredjelande, herunder i associeringsforhandlinger, handelsforhandlinger, menneskerettighedsdialoger og diplomatiske kontakter;

18.

anerkender, at internettet er blevet et offentligt rum og et marked, hvor den frie informationsstrøm og adgang til IKT er en nødvendighed; understreger derfor, at digital frihed og frihandel skal fremmes og beskyttes samtidigt;

19.

opfordrer til, at der medtages klausuler i alle aftaler med tredjelande med udtrykkelig henvisning til nødvendigheden af at fremme, garantere og respektere de digitale frihedsrettigheder, netneutralitet, ucensureret og uhindret adgang til internettet, ret til privatlivets fred og databeskyttelse;

20.

opfordrer indtrængende EU til at imødegå kriminalisering af menneskerettighedsforkæmperes brug af kryptering, omgåelse af censur og værktøjer til sikring af privatlivets fred ved at nægte at begrænse brugen af kryptering inden for EU og ved at gøre indsigelser over for tredjelandes regeringer, der retter sådanne anklager mod menneskerettighedsforkæmpere;

21.

opfordrer indtrængende EU til at imødegå kriminalisering af brugen af kryptering, omgåelse af censur og værktøjer til sikring af privatlivets fred ved at nægte at begrænse brugen af kryptering inden for EU og ved at gøre indsigelser over for tredjelandes regeringer, der kriminaliserer sådanne værktøjer;

22.

understreger, at en effektiv EU-udviklings- og menneskerettighedspolitik vil kræve integration af IKT og mindskelse af den digitale kløft gennem tilvejebringelse af grundlæggende teknologisk infrastruktur, gennem fremme af adgangen til viden og information for at fremme digitale færdigheder og gennem fremme af brugen af åbne standarder i dokumenter og brugen af gratis, open-source software, hvor det er hensigtsmæssigt, for at sikre åbenhed og gennemsigtighed (navnlig i offentlige institutioner) — herunder sikring af databeskyttelse på det digitale område i hele verden — samt en bedre forståelse af IKT's mulige risici og fordele;

23.

opfordrer Kommissionen til at støtte fjernelsen af digitale barrierer for personer med handicap; finder det yderst vigtigt, at EU's politikker for udvikling og udbredelse af menneskerettigheder i verden bør sigte mod at mindske den digitale kløft for personer med handicap og tilvejebringe en bredere ramme af rettigheder, navnlig hvad angår adgang til viden, digital deltagelse og inklusion i de nye økonomiske og sociale muligheder, som nettet byder på;

24.

fremhæver, at den lovlige digitale indsamling og formidling af beviser på menneskeretskrænkelser kan bidrage til den globale kamp mod straffrihed og terrorisme; mener, at sådant materiale i behørigt begrundede tilfælde bør kunne anvendes i forbindelse med den internationale (straffe)ret som bevis i retssager i overensstemmelse med internationale, regionale og forfatningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger; anbefaler, at der skabes internationale strafferetlige mekanismer til at indføre procedurer til at godtgøre ægtheden af og indsamle sådanne data, så de kan bruges som bevis i retssager;

25.

beklager dybt det forhold, at nogle informations- og kommunikationsteknologier og -tjenesteydelser med oprindelse i EU sælges og i tredjelande kan anvendes af privatpersoner, virksomheder og myndigheder med den specifikke hensigt at krænke menneskerettighederne gennem censur, masseovervågning, støjsending, aflytning og overvågning og gennem eftersporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet og på internettet; er bekymret over, at nogle EU-baserede virksomheder muligvis leverer teknologier og tjenesteydelser, der kan muliggøre sådanne menneskerettighedskrænkelser;

26.

bemærker, at trusler mod EU's, dets medlemsstaters og tredjelandes sikkerhed ofte kommer fra enkeltpersoner eller små grupper, der bruger de digitale kommunikationsnetværk til at planlægge og udføre angreb, og at de værktøjer og taktikker, der kræves for at bekæmpe sådanne trusler, hele tiden skal revurderes og ajourføres;

27.

betragter masseovervågning, som ikke er begrundet i en øget risiko for terrorangreb og -trusler, som en krænkelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet og derfor en krænkelse af menneskerettighederne;

28.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme fuld demokratisk kontrol med efterretningstjenesternes operationer i tredjelande, til at sikre, at disse tjenester opererer under fuld respekt for retsstatsprincippet, og til at stille de tjenester og enkeltpersoner, der begår ulovlige handlinger, til ansvar;

29.

opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af det øgede samarbejde og den øgede informationsudveksling mellem medlemsstaterne og tredjelande (herunder gennem brug af digital overvågning) at sikre demokratisk kontrol med disse tjenester og deres aktiviteter gennem et passende internt, forvaltningsmæssigt, retsligt og uafhængigt parlamentarisk tilsyn;

30.

understreger, at principperne om virksomheders sociale ansvar og kriterierne for »human rights by design«, som er teknologiske løsninger og innovationer med sigte på at beskytte menneskerettighederne, bør indføres i EU-lovgivningen for at sikre, at internettjenesteudbydere, softwareudviklere, hardwareproducenter, sociale netværkstjenester og -medier, mobiltelefonoperatører og andre tager menneskerettighederne for slutbrugere i hele verden med i betragtning;

31.

opfordrer indtrængende EU til at sikre større gennemsigtighed i forholdet mellem mobiltelefonoperatører eller internettjenesteudbydere og regeringer og til at kræve en sådan gennemsigtighed i sine forbindelser med tredjelande ved at kræve, at operatører og internettjenesteudbydere offentliggør detaljerede årlige gennemsigtighedsrapporter, herunder rapporter om foranstaltninger, som kræves af myndighederne, samt finansielle forbindelser mellem offentlige myndigheder og operatører/internettjenesteudbydere;

32.

minder virksomhederne om deres ansvar for at overholde menneskerettighederne i alle deres globale transaktioner, uanset hvor deres brugere befinder sig, og uanset om værtslandet opfylder sine egne menneskerettighedsforpligtelser eller ej; opfordrer IKT-virksomhederne, navnlig dem, der er beliggende i EU, til at gennemføre FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder, herunder gennem fastlæggelse af due diligence-politikker og risikostyringsforanstaltninger og tilvejebringelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når deres aktiviteter har forårsaget eller bidraget til en negativ påvirkning af menneskerettighederne;

33.

understreger, at det er nødvendigt at gennemføre og overvåge EU-forordninger og -sanktioner vedrørende IKT'er mere effektivt, bl.a. gennem anvendelse af »catch-all«-mekanismer, for at sikre, at alle parter, herunder medlemsstaterne, overholder lovgivningen, og at der opretholdes lige vilkår for alle;

34.

understreger det forhold, at respekt for grundlæggende rettigheder er et vigtigt element i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, herunder anvendelsen af digitale overvågningsteknologier;

35.

hilser den beslutning om eksportkontroller inden for overvågning og retshåndhævelse/værktøjer til indsamling af efterretninger, der blev vedtaget på Wassenaar-arrangementets plenarforsamling i december 2013, velkommen; minder om den fortsat meget ufuldstændige karakter af EU-ordningen for produkter med dobbelt anvendelse, nemlig EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse, når det gælder en effektiv og systematisk eksportkontrol af skadelige IKT-teknologier til ikke-demokratiske lande;

36.

opfordrer på baggrund af den kommende evaluering og fornyelse af politikken vedrørende dobbelt anvendelse indtrængende Kommissionen til hurtigt at forelægge et forslag til intelligente og effektive politikker til begrænsning og regulering af den kommercielle eksport af tjenester i tilknytning til gennemførelse og anvendelse af såkaldte teknologier med dobbelt anvendelse, som imødegår potentielt skadelig eksport af IKT-produkter og -tjenester til tredjelande, som der var enighed om i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fra april 2014; opfordrer Kommissionen til at medtage effektive sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at denne eksportkontrol på nogen måde skader forskning, herunder videnskabelig forskning og forskning i IT-sikkerhed;

37.

understreger, at Kommissionen hurtigt bør kunne tilbyde virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt de skal ansøge om en eksporttilladelse, præcise og ajourførte oplysninger om lovligheden eller de potentielt skadelige virkninger af potentielle transaktioner;

38.

opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om en gennemgang af, hvordan EU-standarderne for IKT kan anvendes til at forhindre potentielt skadelige virkninger af eksporten af sådanne teknologier eller andre tjenester til tredjelande, hvor begreber såsom »lovlig aflytning« ikke kan anses for at svare til definitionen heraf i EU, eller som f.eks. har dårlige forhold på menneskerettighedsområdet, eller hvor der slet ikke eksisterer retsstatsforhold;

39.

fastslår endnu en gang, at EU-standarder, særlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør have forrang i forbindelse med vurderingen af hændelser, hvor teknologier med dobbelt anvendelse anvendes på en måde, der kan begrænse menneskerettighederne;

40.

opfordrer til, at der udvikles politikker med henblik på at regulere salget af såkaldte »zero-day exploits« og sårbarheder for at forhindre, at de benyttes til cyberangreb eller uautoriseret adgang til anordninger med menneskerettighedskrænkelser til følge, uden at denne regulering har en indvirkning af betydning på akademisk og anden pålidelig forskning i sikkerhed;

41.

beklager dybt, at visse europæiske virksomheder og internationale virksomheder, som handler med teknologier med dobbelt anvendelse, der potentielt har en skadelig indvirkning på menneskerettighederne, samtidigt med at de opererer i EU, aktivt samarbejder med regimer, hvis handlinger krænker menneskerettighederne;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til offentligt at udelukke virksomheder, der deltager i sådanne aktiviteter, fra EU's udbudsprocedurer, fra forsknings- og udviklingsfinansiering og fra enhver anden form for økonomisk støtte;

43.

opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på menneskerettighedsaspektet i offentlige udbudsprocedurer i forbindelse med teknologisk udstyr, navnlig i lande med upålidelig praksis på dette område;

44.

opfordrer Kommissionen og Rådet til aktivt at forsvare det åbne internet, beslutningsprocesser, der involverer mange interessenter, netneutralitet, digitale frihedsrettigheder og databeskyttelsesmekanismer i tredjelande via fora om internetforvaltning;

45.

fordømmer svækkelsen og undermineringen af krypteringsprotokoller og -produkter, særlig i efterretningstjenester, der forsøger at opfange krypteret kommunikation;

46.

advarer mod privatisering af retshåndhævelse via internetvirksomheder og internettjenesteudbydere;

47.

opfordrer til en tydeliggørelse af de normer og standarder, som private aktører anvender til at udvikle deres systemer;

48.

minder om, at det er vigtigt at se på den sammenhæng, som teknologierne anvendes i, for fuldt ud at kunne vurdere deres indvirkning på menneskerettighederne;

49.

opfordrer udtrykkeligt til fremme af redskaber, som muliggør anonym anvendelse af internettet og/eller anvendelse under pseudonym, og sætter spørgsmålstegn ved den ensidige opfattelse, at sådanne redskaber udelukkende tjener til at muliggøre kriminelle handlinger og ikke til at styrke menneskerettighedsaktivister uden for og i EU;

50.

opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle intelligente og effektive politikker til regulering af eksporten af teknologier med dobbelt anvendelse, der imødegår potentielt skadelig eksport af IKT-produkter og -tjenester på internationalt plan og inden for multilaterale eksportkontrolordninger og andre internationale organer;

51.

understreger, at alle lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at forbedre effektiviteten af eksportkontrol med overførsel af immateriel teknologi, ikke må hindre lovlig forskning eller adgang til og udveksling af information, og at eventuelle foranstaltninger, såsom brug af generelle fællesskabsudførselstilladelser til forskning med dobbelt anvendelse, ikke bør have en afskrækkende virkning på enkeltpersoner og SMV'er;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at eksisterende og fremtidige eksportkontrolpolitikker ikke begrænser legitime sikkerhedsforskeres aktiviteter, og at eksportkontrollen udføres i god tro og kun på klart definerede teknologier, der skal anvendes til masseovervågnings-, censur-, støjsendings-, aflytnings- eller overvågningsformål eller til eftersporing af borgere og deres aktiviteter på (mobil)telefonnet;

53.

minder om, at mesh-baserede trådløse ad hoc-teknologier tilvejebringer et stort potentiale for backup-netværk i områder, hvor internettet er utilgængeligt eller blokeret, og kan bidrage til at fremme menneskerettighederne;

54.

opfordrer Kommissionen til at udpege en uafhængig ekspertgruppe, som kan foretage en vurdering af den indvirkning, som eksisterende EU-standarder for IKT har på menneskerettighederne, med det formål at fremsætte henstillinger til tilpasninger, som vil øge beskyttelsen af menneskerettighederne, særlig når systemer eksporteres;

55.

erkender, at teknologisk udvikling udgør en udfordring for retssystemerne, der skal tilpasse sig nye omstændigheder; understreger endvidere betydningen af, at lovgiverne lægger større vægt på spørgsmål i tilknytning til den digitale økonomi;

56.

opfordrer Kommissionen til at inddrage civilsamfundet såvel som uafhængige eksperter, herunder sikkerhedsforskere, på IKT-området i tredjelande for at sikre opdateret ekspertise, som bør resultere i fremtidssikret politikudvikling;

57.

understreger, at det er nødvendigt at undgå utilsigtede konsekvenser, såsom begrænsning af eller afskrækning fra hhv. forskning og udvikling, udveksling af og adgang til information, udvikling af viden om sikkerhed eller eksport af teknologier, som er til gavn for erhvervelsen af de nødvendige digitale kompetencer og for fremme af menneskerettighederne;

58.

mener, at samarbejde mellem regeringer og private aktører på det digitale område overalt i verden, herunder Internet Governance Forum, kræver klare kontrolforanstaltninger og ikke må føre til, at den demokratiske og retlige kontrol undergraves;

59.

bemærker, at en frivillig tilgang ikke er tilstrækkelig, men at der er behov for bindende bestemmelser for at tilskynde virksomhederne til at tage hensyn til et lands menneskerettighedsforhold, før de eksporterer deres produkter dertil, og gennemføre en konsekvensvurdering af, hvilken virkning deres teknologier har for menneskerettighedsforkæmpere og regeringskritikere;

60.

er af den opfattelse, at eksporten af stærkt følsomme varer skal kontrolleres, før de forlader EU, og at der er behov for sanktioner i tilfælde af overtrædelser;

61.

kræver, at retten til kryptering skal tilkomme ethvert individ, og at der skabes de nødvendige forudsætninger for at kunne foretage kryptering; er af den opfattelse, at kontrollen bør ligge hos den endelige bruger, som også skal have mulighed for at gennemføre en ordentlig kontrol;

62.

kræver, at der indføres end-to-end-krypteringsstandarder som en selvfølge hos alle kommunikationstjenester, så regeringer, efterretningstjenester og overvågningsorganer får vanskeligere ved at læse indholdet;

63.

understreger, at statslige efterretningstjenester har et særligt ansvar for at skabe tillid og kræver, at masseovervågningen bringes til ophør; finder, at indenlandske og udenlandske efterretningstjenesters overvågning af europæiske borgere må imødegås og bringes til ophør;

64.

modsætter sig salg og udbredelse af europæisk overvågningsteknologi og censurværktøjer til autoritære regimer, under hvilke retsstatsprincippet ikke finder anvendelse;

65.

kræver, at mulighederne for international beskyttelse af whistleblowere udvides, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love om beskyttelse af whistleblowere;

66.

kræver, at der udnævnes en FN-repræsentant for digitale frihedsrettigheder og databeskyttelse, og kræver en udvidelse af arbejdsområdet for EU's kommissær med ansvar for menneskerettigheder, således at også teknologi anskues ud fra et menneskerettighedsaspekt;

67.

kræver foranstaltninger som sikrer, at aktivisters, journalisters og borgeres privatliv beskyttes i hele verden, og at de kan netværke via internettet;

68.

fastholder, at retten til internetadgang bør anerkendes som en menneskerettighed og kræver foranstaltninger med henblik på at overvinde den digitale kløft;

69.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1) http://eeas.europa.eu/delegations/un_geneva/press_corner/focus/events/2012/20120625_en.htm.

(2) http://eeas.europa.eu/delegations/documents/eu_human_rights_guidelines_on_freedom_of_ expression_online_and_offline_en.pdf

(3) http://www.osce.org/fom/80723?download=true.

(4) http://www.osce.org/fom/127656?download=true.

(5) http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N14/545/19/PDF/N1454519.pdf?OpenElement.

(6) http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session27/Documents/A-HRC-27-37_en.doc.

(7) http://website-pace.net/documents/19838/1085720/20150126-MassSurveillance-EN.pdf/df5aae25-6cfe-450a-92a6-e903af10b7a2.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(9) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf?v=1392752313000/_/jcr:system/jcr:versionstorage/12/52/13/125213a0-e4bc-4a15-bb96-9930bb8fb6a1/1.3/jcr:frozennode

(10) http://www.oecd.org/daf/inv/mne/48004323.pdf

(11) http://www.oecd-ilibrary.org/docserver/download/2014091e.pdf?expires=1423160236&id=id&accname=ocid194994&checksum=D1FC664FBCEA28FC856AE63932715B3C

(12) https://www.icann.org/en/system/files/files/annual-report-2013-en.pdf

(13) COM(2014)0072.

(14) http://netmundial.br/wp-content/uploads/2014/04/NETmundial-Multistakeholder-Document.pdf

(15) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 79.

(16) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 82.

(17) COM(2014)0244.

(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.

(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.

(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0079.

(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0033.

(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(23) http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201403/20140307ATT80674/ 20140307ATT80674EN.pdf.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/64

P8_TA(2015)0291

Forskning og innovation i den blå økonomi for at skabe vækst og beskæftigelse

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse (2014/2240(INI))

(2017/C 316/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2014 med titlen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (COM(2014)0254),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen »Europa 2020-flagskibsinitiativ — Innovation i EU« (COM(2010)0546),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 med titlen »En integreret EU-havpolitik«, (COM(2007)0575),

—	der henviser til Limassolerklæringen af 8. oktober 2012 om en dagsorden for vækst og beskæftigelse i den maritime sektor ,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen »Blå vækst — mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi« (COM(2012)0494),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2013 med titlen »Handlingsplan for en havstrategi for Atlanterhavsområdet — Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle« (COM(2013)0279),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 med titlen »Viden om havene 2020 — fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser« (COM(2012)0473),

—	der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst — fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU (3),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om viden om havene 2020: Kortlægning af havbunden til fremme af bæredygtigt fiskeri (4),

—	der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om specifikke foranstaltninger inden for den fælles fiskeripolitik til udvikling af kvinders rolle (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa (8),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. oktober 2014 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (9),

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. december 2014 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086),

—	der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 4. december 2014 med titlen »Strengthening tourism by leveraging Europe's cultural, natural and maritime heritage«,

—	der henviser til sluterklæringen, som blev vedtaget på FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20) i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Fiskeriudvalget (A8-0214/2015),

der henviser til, at begrebet blå økonomi omfatter en bred vifte af økonomiske sektorer med tilknytning til havet, herunder både traditionelle eller etablerede sektorer og nye vækstsektorer, såsom fiskeri, akvakultur, transport til søs og ad indre vandveje, havne og logistik, turisme, fritidssejlads og krydstogter, skibsbygning og skibsreparation, maritime anlæg og kystsikringsanlæg, prospektering efter og udvinding af mineraler (offshore), udvinding af vind- og havenergi (offshore) samt bioteknologi;

B.	der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi bør fokusere på bæredygtige økonomiske aktiviteter, der opfylder nuværende og fremtidige generationers behov og skaber velstand for samfundet;

C.	der henviser til, at der i udviklingen af den blå økonomi er brug for en stærk inddragelse af videnskabelig viden, som er grundlaget for forskning og innovation, og at de videnskabelige og teknologiske områder med tilknytning til den blå økonomi er meget forskelligartede;

der henviser til, at beskyttelse og bevarelse af det naturlige havmiljø er en grundlæggende forudsætning for at kunne bibeholde, støtte og udvikle den blå økonomi, og at levedygtige havøkosystemer desuden er en forudsætning for at kunne udnytte havenes ressourcer; der henviser til, at innovation og bæredygtighed bør være grundpillerne i den blå økonomi til skabelse af vækst og beskæftigelse;

der henviser til, at der er alvorlig mangel på data, information og viden om havene, deres ressourcer og biodiversitet, deres respektive samspil med menneskelige aktiviteter samt de miljømæssige og kumulative virkninger af disse aktiviteter — både dem, som allerede finder sted, og dem, som er under udvikling — og at dette udgør en stor begrænsning for den bæredygtige udnyttelse af disse ressourcer, en hindring for innovation og en begrænsning af havenes fulde potentiale i en situation med hastig befolkningstilvækst på verdensplan, hvilket indebærer, at havene i stigende grad anvendes til fremskaffelse af fødevarer, rum, energi og mineraler og således kræver en mere systematisk tilgang af hensyn til en bæredygtig anvendelse;

der henviser til, at havøkosystemer er særligt vigtige for biodiversiteten, at de er skrøbelige og følsomme over for menneskelige aktiviteter, og at det i stigende grad er vigtigt at indhente og udveksle præcise oplysninger om de forskellige habitattypers beliggenhed og omfang for at lette en forsvarlig forvaltning, udvikling og beskyttelse af følsomme områder;

der henviser til, at hindringer for vellykket innovation i den blå økonomi ikke alene beror på den videnskabelige videnkløft, som universiteter, virksomheder og forskningsinstitutioner søger at overvinde gennem frontlinjeforskning, men også i væsentlig grad på hindringerne for både offentlig og privat finansiering;

H.	der henviser til, at potentialet til at udnytte havressourcerne til udvikling af bæredygtige vedvarende energiressourcer i væsentlig grad kan bidrage til EU's energisikkerhedsstrategi ved at mindske medlemsstaternes afhængighed af energi fra tredjelande;

der henviser til, at bæredygtig udvikling af den blå økonomi kan fremme vækst, økonomisk udvikling og jobskabelse betydeligt, især i kystområder, regioner i den yderste periferi og østater, idet der tages højde for de enkelte geografiske områders specifikke og forskelligartede behov og deres indbyrdes forskelle;

der henviser til, at øget investering i forskning og innovation i tilknytning til havene kan være et nyttigt redskab til at understøtte målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, tackle asymmetrier og voksende indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne og til at styrke EU's globale stilling inden for havpolitik og blå økonomi (f.eks. gennem eksport af miljøteknologi), idet der tages hensyn til små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) og familieforetagenders betydning for innovation og beskæftigelse;

der henviser til, at der skal tages højde for de forskellige passende kompetenceniveauer i forbindelse med aktiviteterne i den blå økonomi, navnlig på internationalt og europæisk niveau samt på medlemsstatsniveau; der henviser til, at de sektorspecifikke prioriteringer for udviklingen af den blå økonomi kan variere fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af, på den ene side, den respektive udvikling af traditionelle og etablerede sektorer og, på den anden side, de disponible ressourcer og udviklingspotentialet for nye vækstsektorer i de enkelte medlemsstater;

L.	der henviser til, at udnyttelse af innovationsmuligheder i den blå økonomi kræver en veluddannet, kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke; der henviser til, at der i dag er en kvalifikationskløft, som skal overvindes;

der henviser til, at man ikke — under påskud om udnyttelse af den blå økonomis potentiale — må anvende ubæredygtige former for ressourceudnyttelse og vækstmodeller i havene, der allerede har vist sig ikke at være bæredygtige, og at der i forbindelse med udnyttelsen af havenes ressourcer skal tages nøje hensyn til behovet for at sikre en forsvarlig forvaltning og bevaring af disse ressourcer, idet balancen i havøkosystemerne opretholdes, og den genoprettes, hvor den måtte være forrykket, f.eks. ved gennem innovative metoder at sætte ind mod forureningen af havene, navnlig det tiltagende plastikaffald, plastiglomerater og mikroplastik, og ved at genanvende affaldet uden at opbruge ressourcerne;

der henviser til, at en lang række forvaltningsværktøjer for kyst- og havmiljøet understøttes af kortlægning af havbunden, herunder planlægning af overvågningsundersøgelser gennem kortlægning af områder, som kan tænkes at understøtte et særligt habitat af interesse, eller tilvejebringelse af oplysninger, der kan hjælpe med at placere og planlægge offshore-projekter, såsom udvikling af moler og lystbådehavne, kystsikringsanlæg, havvindmølleparker og landindvinding, på en miljømæssigt bæredygtig måde;

O.	der henviser til, at forsigtighedsprincippet og en økosystembaseret tilgang i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 190 og Rio+20-erklæringen bør være i fokus i forbindelse med forvaltningen af alle aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet;

der henviser til, at EU har udarbejdet en række programmer og retningslinjer, som skaber en ramme for aktiviteter og innovation i den blå økonomi; der henviser til, at denne ramme bør vurderes på grundlag af dens praktiske anvendelighed med hensyn til at støtte medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for at udvikle den blå økonomi;

der henviser til, at støtte til og udvikling af en ny, bæredygtig blå økonomi skal indgå i EU's udviklingspolitik, udenrigspolitik og politikken for Middelhavsunionen, og at de afrikanske middelhavslande, de østafrikanske østater i Det Indiske Ocean samt de østater, der er parter i den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) for AVS-området, skal betragtes som partnere i forbindelse med opbygningen af en bæredygtig blå økonomi;

R.	der henviser til, at kyst- og øsamfundene samt de lokale og regionale myndigheder er uundværlige aktører i debatten om potentialet i den blå økonomi og indfrielsen heraf;

S.	der henviser til, at kystområderne har særlige kendetegn, som skiller dem ud og er afgørende for deres udviklingspotentiale på mellemlang og lang sigt;

T.	der henviser til, at de europæiske have er meget forskelligartede, fra Atlanterhavets dybder ud for Irland til Sortehavets dybder ud for Rumænien, og fra de kolde farvande i Arktis til Middelhavets varme farvande;

der henviser til, at turisme tegner sig for 5 % af EU's BNP, 12 mio. arbejdspladser og 2,2 mio. virksomheder; der henviser til, at kulturturisme tegner sig for knap 40 % af den fælleseuropæiske turisme; der henviser til, at hav- og kystturisme tegner sig for en tredjedel af alle turistaktiviteter i Europa og beskæftiger 3,2 mio. arbejdstagere;

V.	der henviser til, at det for indeværende skønnes, at mellem 3 % og 5 % af EU's BNP stammer fra den samlede maritime sektor, som beskæftiger omkring 5,6 mio. mennesker og bidrager med 495 mia. EUR til den europæiske økonomi;

W.	der henviser til, at det for indeværende menes, at antallet af molekyler i havet er langt større end antallet af molekyler på land, og at de udgør et ufatteligt stort potentiale for forskning inden for sundhed, kosmetik og bioteknologi;

X.	der henviser til, at en integreret havpolitik fungerer som en kraftig løftestang for aktiviteterne i den blå økonomi, navnlig når det drejer sig om at reagere på en integreret måde på alle de udfordringer, som de europæiske havområder står over for i dag;

der henviser til, at fiskeriudviklingsgrupperne inden for rammerne af den tidligere version af den fælles fiskeripolitik viste sig at være et meget nyttigt redskab til at skabe beskæftigelse og velstand samt social og territorial samhørighed samt med hensyn til at træffe beslutninger og spille en aktiv rolle i deres egen udviklingsproces;

noterer sig Kommissionens meddelelse med titlen »Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse«; påpeger, at denne meddelelse har et begrænset anvendelsesområde, og at den ikke dækker alle de sektorer, som tilsammen udgør den blå økonomi; anmoder Kommissionen om at anlægge en integreret og mere bredtfavnende tilgang, som omfatter udfordringerne for innovation og jobskabelse i alle de forskellige interagerende sektorer;

går ind for en specifik definition af den blå økonomi, som omfatter alle de sektorielle og tværsektorielle aktiviteter, der er forbundet med havene, økosystemerne ved kysterne, det tilknyttede bagland og kystområderne, herunder også direkte og indirekte støtteforanstaltninger; henleder opmærksomheden på innovationens gennemgående betydning for alle disse — både traditionelle og nye — aktiviteter;

understreger behovet for en strategisk planlægning af aktiviteterne i den blå økonomi, direkte finansieringsmetoder, fastsættelse af prioriteringer og en handlingsplan med det formål at stimulere sektoren frem mod 2020, bl.a. ved at udtænke konkrete ideer vedrørende samarbejdsmekanismer og investeringer i infrastruktur;

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre en analyse og kvantificering af omfanget af deres eksisterende aktiviteter inden for den blå økonomi og opfordrer til, at der udvikles en strategi, som kan sammenføre initiativer for samtlige sektorer med tilknytning til det maritime område; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opgørelse over de talrige projekter med relevans for den blå økonomi, som den tidligere har finansieret, samt til at iværksætte en omfattende undersøgelse af betydningen og vægten af den blå økonomi;

understreger, at havene allerede er under et væsentligt menneskeskabt pres og lider under følgerne heraf (forurening, miljø-og klimaændringer, overudnyttelse af ressourcer, overfiskning, osv.), men at de fortsat rummer vigtige økosystemreserver, som er utilgængelige og dermed intakte; mener, at den blå økonomi derfor bør være opmærksom på at beskytte, genoprette og bevare havenes økosystemer, biodiversitet, modstandsdygtighed og produktivitet, herunder de tjenester, der har tilknytning til havenes biodiversitet og økosystemernes funktionsmåde; mener, at forsigtighedsprincippet og en økosystembaseret tilgang bør være i fokus inden for den blå økonomi;

understreger den vigtige rolle, som ny teknologi spiller med hensyn til at modvirke forringelsen af havøkosystemerne, og understreger forbindelserne mellem den blå økonomi og den grønne økonomi, navnlig når det gælder innovative metoder til rensning af havene, herunder genanvendelse af miljøskadelig plastik på en omkostningseffektiv måde;

påpeger, at en bedre forståelse af havene, bl.a. af havbunden og livet i havet, samt miljøindvirkningsvurderinger vil gøre det muligt at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde og samtidig forbedre det videnskabelige grundlag, som EU's forskellige havpolitikker er baseret på;

opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne (efter færdiggørelsen af ovennævnte videnskabelige analyse og opgørelse) at vurdere den blå økonomis finansieringsbehov (i sektorerne og på regionalt, nationalt og europæisk niveau) med henblik på at udnytte dens potentiale med hensyn til bæredygtig vækst, udvikling og jobskabelse, navnlig i de regioner, der er stærkt afhængige af fiskeri, idet der tages særlig hensyn til nystartede virksomheder, SMV'er og familieforetagender;

understreger, at en bæredygtig udvikling af den blå økonomi kræver en større investering i viden og forskning; beklager dybt de kort- og langsigtede konsekvenser for de nationale forskningsprogrammer af nedskæringerne i de offentlige investeringer i FoU; er af den opfattelse, at EU og medlemsstaterne — med henblik på at opnå en bedre forståelse af havmiljøet og dets økonomiske potentiale — skal yde betydelig finansiering med garanti for fortsættelsen heraf og forudsigelighed på lang sigt, idet finansieringen af eksisterende og igangværende programmer ikke bringes i fare;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde til indsamling af periodiske, ajourførte videnskabelige data om de marine organismers tilstand, både i og uden for de europæiske farvande, i samarbejde med andre internationale organisationer; minder om havforskningens tværfaglige natur og understreger, at det er vigtigt at støtte en tværgående indsats, som omfatter de forskellige sektorer og discipliner inden for havforskning;

11.

opfordrer indtrængende til, at der fastsættes helt konkrete mål og tidsfrister med henblik på at sikre gennemsigtige, mere tilgængelige og fuldt ud interoperable og harmoniserede data om såvel havbunden som vandsøjlen og de levende ressourcer; opfordrer til, at offentligheden får information om havene med henblik på at fremme innovation, samtidig med at det sikres, at midlerne ikke ødsles bort, og dobbeltarbejde undgås i forbindelse med projekterne; mener, at investering i dataindsamlingsprojekter også vil bidrage til produktivitet og øget innovation;

12.

opfordrer til, at resultaterne af offentligt finansieret forskning gøres offentligt tilgængelige til ikke-kommercielle formål (idet data af strategisk betydning for medlemsstaterne beskyttes), og til, at dette princip skal være bindende for deltagerne i EU's forskningsprogrammer; opfordrer til, at der ydes fri adgang til de data, der understøtter resultaterne af den nævnte forskning; opfordrer til, at der iværksættes et EU-initiativ, der kan anspore private virksomheder inden for den maritime sektor til at udveksle oplysninger, som ikke er økonomisk følsomme, til forskningsformål, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en platform med information vedrørende forskning inden for rammerne af Horisont 2020;

13.

opfordrer til, at projektet for et europæisk havobservations- og -datanetværk (EMODnet) i den del, som vedrører menneskeskabte påvirkninger, udtrykkeligt medtager en undersøgelse af data vedrørende kumulative virkninger, havaffald, havstøj og opløselige hormonforstyrrende stoffer;

14.

forkaster de af Kommissionen foreslåede budgetnedskæringer for Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning;

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage regelmæssige evalueringer af gennemførelsen af Horisont 2020-programmet inden for områder med tilknytning til den blå økonomi og til at offentliggøre resultaterne heraf; støtter oprettelsen af et specifikt partnerskab for de maritime erhverv inden for rammerne af Horisont 2020 og opfordrer til, at det medtages i arbejdsprogrammet for Horisont 2020 for perioden 2016-2017; mener, at der bør gøres større bestræbelser på at forbedre forbindelsen mellem forskning og industrien under udviklingen af nye produkter og processer, vækst og beskæftigelse;

16.

påpeger, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder spiller en central rolle i forbindelse med udviklingen af den blå økonomi, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og fremme alle former for samarbejde mellem medlemsstaterne og de regionale myndigheder (som tager fat på de aktuelle mangler på dette område), såsom initiativer til fælles programmering, samtidig med at maritime klynger, fiskerisektoren og lokalsamfundene inddrages; fremhæver den rolle, som makroregionale strategier spiller med hensyn til at tackle fælles udfordringer og udnytte fælles muligheder (f.eks. strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav), og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på vellykkede regionale forskningsprojekter (f.eks. BONUS);

17.

opfordrer til samarbejde og partnerskaber mellem medlemsstaterne med henblik på at bidrage til en mere effektiv tildeling af de midler, der er til rådighed via EU-instrumenter og nationale instrumenter; understreger, at der i forbindelse med fastsættelsen af prioriteringer bør tages højde for midlernes direkte indvirkning på og direkte bidrag til den blå økonomi;

18.

fremhæver medlemsstaternes interesse i at udbygge samarbejdet med de sydlige Middelhavslande og opfordrer medlemsstaterne til at overveje den blå økonomi som et yderligere samarbejdsområde; opfordrer til forskellige former for samarbejde med tredjelande (f.eks. Middelhavsunionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet) og opfordrer Kommissionen til at medtage støtte til udvikling af en bæredygtig blå økonomi som et mål for EU's udviklingspolitik;

19.

opfordrer Kommissionen til at skabe gunstige forskrifts- og lovgivningsmæssige vilkår for investeringer i vedvarende energi inden for rammerne af den blå økonomi og til at forelægge en klar og stabil støtteramme for forskning, virksomheder og offentlige myndigheder, der kan sikre øgede investeringer i innovative projekter til udvikling af vedvarende energi;

20.

understreger, at de europæiske have er meget forskelligartede, og at det derfor er afgørende, at Kommissionen ikke anlægger en »universaltilgang«; gør opmærksom på behovet for at fremme en integreret tilgang til den blå økonomis forskellige sektorer, baseret på fælles principper såsom bæredygtighed, som anerkender og respekterer de enkelte regioners særlige forhold og behov og de enkelte medlemsstaters prioriteringer og støtter dem i udviklingen af disse prioriteringer;

21.

opfordrer Kommissionen og dens agenturer til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af nationale og regionale udviklingsstrategier for den blå økonomi;

22.

henleder opmærksomheden på den negative udvikling og åbenlyse forværring, der er sket inden for nogle af den blå økonomis mere traditionelle sektorer (såsom fiskeri samt skibsbygning og skibsreparation), navnlig i de regioner, hvor disse fungerede som reelle nøglesektorer, der skabte økonomisk aktivitet såvel opad som nedad i produktionskæden, skabte beskæftigelse og fremmede udviklingen; mener, at der i forbindelse med alle EU's strategier for den blå økonomi bør tages hensyn til disse aktiviteter og regioner, og at strategierne bør fremhæve innovationspotentialet i forbindelse hermed og udnytte den europæiske knowhow (f.eks. inden for modernisering af skibe) med henblik på at vende denne negative udvikling;

23.

fremhæver betydningen af havforskning og af større samarbejde om disse sektorer blandt forskere, medlemsstater og regioner med henblik på at overvinde den aktuelle kløft medlemsstaterne imellem og den geografiske koncentration i visse områder og for at fremme kystområdernes konkurrenceevne og skabelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser af høj kvalitet;

24.

mener, at manglen på kvalificerede fagfolk inden for forskellige fagområder og aktivitetsområder — herunder forskere, ingeniører, teknikere og arbejdere — udgør en enorm hindring for den fulde indfrielse af den blå økonomis potentiale; fastholder, at denne mangel er tæt forbundet med medlemsstaternes stigende ansvarsløshed og afvikling af investeringer inden for videnskab og uddannelse samt med den manglende anerkendelse af de eksisterende fagfolk, navnlig i de medlemsstater, som blev hårdest ramt af den økonomiske krise, og anbefaler derfor, at disse to tendenser hurtigst muligt vendes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at investere i en ambitiøs social dimension i forbindelse med vækst i den blå økonomi og i maritime kompetencer med henblik på at fremme unges uddannelse inden for og adgang til de maritime erhverv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte såvel videregående uddannelse som programmer for erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesprogrammer samt sikre, at den blå økonomi indgår heri;

25.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne, de regionale myndigheder, uddannelsesinstitutionerne og industrien til at koordinere, skabe synergier og kortlægge tværgående forskningsområder inden for den blå økonomi med henblik på at fremme unges uddannelse inden for og adgang til erhverv, der er knyttet til vækst i den blå økonomi;

26.

mener, at en passende udvikling af den blå økonomi kræver respekt for de tilknyttede erhverv og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet med rettigheder, herunder sundheds- og sikkerhedsmæssige rettigheder for arbejdstagere i den maritime sektor, samt opmærksomhed omkring disse rettigheder, således at det sikres, at sektoren fortsat er attraktiv; mener desuden, at det nu — i betragtning af at den blå økonomi traditionelt set har været og stadig i høj grad er mandsdomineret — er passende, at EU erkender, at dette er det rette tidspunkt at anspore kvinder til at engagere sig i denne økonomiske niche; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage kønsperspektivet i alle faser af udviklingen af den blå økonomi og fremme og styrke kvinders aktive deltagelse heri;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme arbejdstagernes rettigheder og sikre arbejdsvilkår inden for alle den blå økonomis sektorer, uanset om de allerede er veletablerede eller er helt nye;

28.

opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere data om maritime karrierer på alle niveauer (fra det juridiske område til ingeniørarbejde og miljøforvaltning, fra dykkerinstruktører til søfolk og marineteknikere) og til at anvende sådanne data til at udforske beskæftigelsesmuligheder på forskellige niveauer — traditionelle, nye og fremtidige;

29.

opfordrer Kommissionen til at udpege alle de EU-midler, der er til rådighed til finansiering af aktiviteter i den blå økonomi, og samle dem på en enkelt platform, som er tilgængelig for borgerne; opfordrer også Kommissionen til at øremærke midler til innovation og vækst i den blå økonomi til finansiering af grundforskning, FoU, erhvervsuddannelse, jobskabelse, oprettelse af nye virksomheder, SMV'er, sociale virksomheder, kooperativer, uddannelse og lærlingeuddannelse, bekæmpelse af fattigdom i kystområder, bioteknologisk udvikling, transportforbindelser, sammenkoblinger på energiområdet, skibsbygning og skibsreparation, adgang til bredbånd i kystområder, miljøbeskyttelse og salg af innovative produkter, tjenesteydelser og processer;

30.

mener, at investeringer i den blå økonomi bl.a. bør fokusere på »økoinnovation«, der ikke beror på udtømmelige ressourcer, effektiv ressourceudnyttelse, en cirkulær økonomi, naturbeskyttelse, beskyttelse af havmiljøet og kystbeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (idet det sikres, at deres udnyttelsesgrad ikke på lang sigt er større, end at den giver mulighed for naturlig genopretning); opfordrer Kommissionen til at medtage disse principper i de eksisterende og fremtidige støtteprogrammer;

31.

opfordrer til, at der oprettes en passende finansiel ramme med henblik på at fremme innovation, bæredygtig udvikling af den blå økonomi og jobskabelse, som kombinerer, koordinerer og letter adgangen til de forskellige til rådighed værende finansielle instrumenter, dvs. struktur- og investeringsfondene (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden), rammeprogrammet for forskning, et eventuelt fremtidigt videns- og innovationsfællesskab (VIF) med fokus på den blå økonomi, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) m.fl.; påpeger, at instrumenterne bør være bedre tilpassede til behovene hos de forskellige aktører — herunder offentlige institutioner, lokale myndigheder, virksomheder, navnlig SMV'er, ikke-statslige organisationer osv., og at de eksisterende muligheder bør formidles bredt;

32.

beklager dybt forsinkelserne i programmeringen i forbindelse med EHFF i visse medlemsstater;

33.

mener, at offentlige investeringer, navnlig i visse medlemsstater, spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme udviklingen og den fulde udnyttelse af potentialet i den blå økonomi, men at den rolle, som private investeringer spiller, ikke må forglemmes; understreger, at investering i den blå økonomi kræver en kombination af projekter med forskellige formål — fra store infrastrukturprojekter til forskellige, mindre investeringer i SMV'er, som har behov for ekstra bistand for at få adgang til kapital;

34.

understreger, at onshore-erhvervene, der støtter den blå offshore-økonomi, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre innovation på det marine område, og opfordrer Kommissionen til at yde større støtte til disse onshore-erhverv;

35.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme strategier for intelligent specialisering med henblik på skabelse og udnyttelse af værdikæder knyttet til de mange forskelligartede aktiviteter i den blå økonomi; mener, at udviklingen af klynger eller »hyperklynger« kræver en aktiv rolle fra medlemsstaternes side med henblik på at fremme synergier i og på tværs af sektorerne; mener, at strategier for havforskning og teknologisk udvikling i første omgang kunne iværksættes som pilotprojekter og derved tjene som eksempel på bedste praksis for den blå økonomi i bredere forstand;

36.

mener, at gennemførelsen af strategier, planer og programmer samt særlig national lovgivning kan tilvejebringe en politisk og institutionel ramme, der er mere gunstig for udviklingen af den blå økonomi i de forskellige medlemsstater; understreger, at disse strategier, planer og programmer i tillæg til den særlige nationale lovgivning bør bidrage til et harmonisk og bæredygtigt samspil mellem de menneskelige aktiviteter og hav- og kystmiljøet; fremhæver betydningen af maritim fysisk planlægning for en bæredygtig og koordineret udvikling af maritime aktiviteter, idet der på en retfærdig måde tages hensyn til alle de berørte sektorers interesser, samt samspillet mellem land og hav og integreret kystzoneforvaltning; minder om direktivet om maritim fysisk planlægning, havstrategirammedirektivet og den integrerede havpolitik på EU-niveau og havområdeniveau;

37.

henleder opmærksomheden på betydningen af offentlige virksomheder eller virksomheder, hvor aktiemajoriteten er offentligt ejet, inden for områder som handelsflåden, havneforvaltning, skibsfartsindustrien, maritime anlægsarbejder og kystsikring; forkaster en strategi, der har tendens til udelukkende at fokusere på den private sektor, og mener, at en styrkelse og modernisering af den offentlige sektor kan være en vigtig faktor til fremme af den blå økonomi;

38.

mener, at man for at sikre en bæredygtig udvikling af den blå økonomi bør tilstræbe en bedre integration og koordinering af indsatsen og kompetencerne på EU-niveau gennem sammenhængende og konsekvente foranstaltninger; påpeger behovet for at sammenføre de relevante agenturer og de spredte kompetencer, som allerede findes i eksisterende agenturer med maritime kompetencer, som et middel til at styrke koordineringen, samarbejdet og støtten til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen og den fulde udnyttelse af den blå økonomis potentiale;

39.

mener, at kyst- og øsamfundene bør inddrages fuldt ud i alle faser af udviklingen af den blå økonomi, og at dette er en grundlæggende forudsætning for indfrielsen af dens potentiale med hensyn til innovation, beskæftigelse, fremgang og bæredygtig udvikling; erkender potentialet i og behovet for innovative løsninger vedrørende udbredelse af flydende byer;

40.

erkender kyst- og øsamfundenes forskelligartethed og særlige forhold og opfordrer til, at der vedtages ekstraordinære foranstaltninger for effektivt at fremme udviklingen af den blå økonomi i disse områder ved at mindske investeringsbarriererne og skabe gunstige vækstbetingelser;

En sektorbaseret tilgang

41.

opfordrer til, at der ydes aktiv støtte til modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren og forarbejdning af fiskevarer med henblik på at skabe øget merværdi, idet der lægges vægt på ikke-industrielt fiskeri og sigtes mod at gøre fiskeredskaberne mere selektive, reducere energiforbruget og fiskeriets indvirkning på miljøet, samtidig med at der tilvejebringes mere effektive metoder til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri; minder om, at kortlægning og klassificering af ressourcehabitater er afgørende for etableringen af en levedygtig, bæredygtig og velforvaltet fiskerisektor; fastholder, at alle videnskabelige data om fiskeri, der tjener som grundlag for den politiske beslutningstagning, bør offentliggøres;

42.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at styrke den rolle, der spilles af grupperne for fiskeriudvikling inden for rammerne af den nye fælles fiskeripolitik, ved at bevilge dem flere ressourcer, således at de kan fortsætte med at udvikle deres rolle og fremme dette interterritoriale samarbejde;

43.

fremhæver behovet for at kortlægge og fremme naturlige og kulturelle attraktioner; fremhæver den rolle, som forbudte områder spiller med hensyn til at hjælpe uberørte områder med at overleve og overudnyttede områder af havbunden med at regenerere og således bidrager til havenes fremtidige bæredygtighed;

44.

mener, at en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur kræver øget støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling inden for opdræt af nye arter, især naturligt hjemmehørende arter — idet der sikres bæredygtige foderkilder, der undgås udslip, indvirkningen på biodiversiteten minimeres, og indvirkningen af anvendelsen af kemikalier og medicin mindskes — samt inden for udvikling af nye eller væsentligt forbedrede produkter, således at der gives mulighed for at diversificere produktionen og fødevareudbuddet og forbedre fødevarernes kvalitet, samtidig med at der opnås større miljøsikkerhed; påpeger, at præcis viden om dybdemåling og havbundens sammensætning er af afgørende betydning for udvælgelsen af de bedst egnede steder til udvidelsen af den lokale akvakulturindustri, for at anslå deres bæreevne samt opstille modeller for forureningen fra akvakulturaktiviteter;

45.

slår til lyd for at integrere miljø- og bæredygtighedskriterier i bred forstand i produktionsstandarder og produktmærkning, at belønne ansvarlige producenter og at forbedre informationsgrundlaget for forbrugervalg i takt med denne sektors ekspansion; kræver en passende regulering på akvakulturområdet og foranstaltninger til afbødning af forringelse af vandkvaliteten; efterlyser støtte til omstilling fra konventionelle metoder inden for akvakulturproduktion til økologisk akvakultur;

46.

mener, at handelsskibsfart og flodtransport — af årsager forbundet med energiforbruget og en teknisk nem omstilling til flydende gas (LPG) — får større og større betydning i forhold til de øvrige former for godstransport; opfordrer til, at der kanaliseres ressourcer til støtte for innovationen inden for denne sektor med henblik på at opnå bedre energieffektivitet, diversificering af de primære energikilder og reduktion af forurenende emissioner;

47.

gentager, at der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger inden for søtransport i form af effektivitetsforbedringer og en hurtigere dekarbonisering af denne sektor, og at der for denne sektors vedkommende bør tilskyndes til udvikling og anvendelse af flydende naturgas (LNG) som et renere overgangsbrændstof;

48.

understreger den strategiske betydning af skibsbygning og skibsreparation og deres forbindelse til andre sektorer, herunder stålindustrien, handelsflåden, fiskeriet og krydstogtturismen; mener, at satsningen på teknologisk innovation og et højt niveau af specialisering — med mulighed for deraf følgende øget merværdi — kan skabe en situation, hvor sektoren er mindre udsat for konkurrence på internationalt plan, i håbet om at vende nedgangstendensen inden for denne sektor; fastholder, at der bør ydes specifik støtte til at puste nyt liv i og modernisere den europæiske skibsbygning og specialstålsindustrien i dens forskellige former;

49.

opfordrer Kommissionen til at tage hele sin politik over for den europæiske skibsbygningsindustri op til revision og går kraftigt ind for en særlig støtte til at sætte skub i og modernisere skibsbygningen i Europa;

50.

mener, at der bør fokuseres kraftigere på havets rolle for turisme og på bæredygtigheden heraf; noterer sig, at europæisk hav- og kystturisme møder konkurrence fra tredjelande; påpeger, at EU bør kapitalisere på sin kulturrigdom og tilbyde bæredygtige tjenester af høj kvalitet inden for hav- og kystturisme; mener, at kulturarv og hav- og kystturisme kan spille en særskilt rolle med hensyn til at tiltrække flere forbrugere og virksomheder ved at diversificere turismeudbuddet; fremhæver kulturarvens og hav- og kystturismens positive bidrag til Europas målsætning om bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer til øget støtte til SMV'erne, som tegner sig for langt størstedelen af akvaturismesektoren, idet det sikres, at eksisterende og nye arbejdspladser er bæredygtige, af høj kvalitet og helårlige;

51.

understreger, at det er vigtigt at fremme socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige former for turisme, der kan udgøre en betragtelig kilde til merværdi for havområderne;

52.

mener, at det er af afgørende betydning, at der inden for den blå økonomi lægges behørig vægt på undervandskulturarven, navnlig eftersom undervandskulturarven bl.a. kan oplyse nutidige samfund om tidligere tiders udnyttelse af havet og om menneskers reaktioner på klimaændringer og stigende havniveau, og eftersom undervandskulturarven udgør en ressource i turismeøjemed;

53.

understreger, at EU stadig er førende på verdensplan inden for den blå økonomi, men at den internationale konkurrence i denne sektor er hård, og at kun lige konkurrencevilkår på verdensplan kan sikre bæredygtig vækst og europæisk jobskabelse inden for denne komplekse sektor yderligere;

54.

mener, at studier af forringelse af kystsystemerne (forurening og tab af biodiversitet), økosystemernes modstandsdygtighed og genoprettelse, kysterosion, afbødning af årsagerne hertil og opførelse af maritime kystsikringsanlæg (herunder naturligt baserede løsninger såsom grønne infrastrukturer) er afgørende for den blå økonomi og får endnu større betydning i forbindelse med klimaændringer; opfordrer til, at EU's støtte til disse områder øges, og til, at der indføres fleksibilitet for områder med en særskilt kystlinje og gentagne katastrofer som følge af kysterosion;

55.

påpeger, at havenergi indebærer et stort potentiale med henblik på at udnytte egne ressourcer, diversificere energikilder og bidrage til opfyldelse af klima- og energimål; understreger, at vedvarende havenergi vil være en af fremtidens industrisektorer, og henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af at udvikle innovative kilder til ren energi og »blå« energi, såsom energi fra tidevandsstrøm, bølgeenergi og osmotisk energi, som nævnt i Kommissionens meddelelse af 20. januar 2014 om blå energi; påpeger, at offshore-net mellem medlemsstaterne er af stor betydning; understreger, at det er nødvendigt at tage højde for og yderligere at undersøge potentialet til CO2-opsamling og -lagring;

56.

understreger, at der i forbindelse med prospektering efter og udnyttelse af havenes energiressourcer skal tages hensyn til behovet for overførsel af teknologi, navnlig med hensyn til uddannelse af faglært og højt kvalificeret arbejdskraft, samt overholdelse af strenge kriterier hvad angår miljømæssig bæredygtighed; henleder opmærksomheden på disse aktiviteters potentielle multiplikatoreffekt for så vidt angår beskæftigelse og tilknyttede aktiviteter, både i forudgående og efterfølgende led;

57.

fremhæver den vigtige rolle, som ny teknologi spiller, f.eks. med hensyn til at imødegå forringelsen af havøkosystemerne eller at opsamle og lagre CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere, hvordan teknologien og den dertil knyttede infrastruktur til transport af CO2 på en sikker og omkostningseffektiv måde kan anvendes på en økonomisk levedygtig måde;

58.

påpeger, at den optimale placering af el-generatorer til udnyttelse af blå energi, såsom vind-, bølge- eller solenergi, havstrømme, osmotisk energi og omdannelse af termisk energi, kan afhænge af en række faktorer, herunder vanddybde, havbundsforhold, oceanografiske forhold og afstanden fra land; mener derfor, at man ved at harmonisere de data, der indsamles inden for rammerne af forskellige nationale programmer vedrørende dybdemåling, havbundsforhold eller vertikale profiler, kan bidrage til udvælgelsen af beliggenhed og licenspolitikker for udvikling af vedvarende energi; understreger endvidere, at det er nødvendigt med yderligere forskning i havenergiløsninger for at kunne udvikle økonomisk overkommelige, omkostningseffektive og ressourceeffektive løsninger for energiteknologi;

59.

mener, at prospektering efter og udvinding af mineralske ressourcer i kontinentalsoklen kræver staternes konstante medvirken, især med hensyn til oplysning, kortlægning af områder, inden for hvilke der ikke må gennemføres minedrift, miljøindvirkningsvurdering, analyse og minimering af risici samt udøvelse af suverænitet; opfordrer Kommissionen til at foreslå og ajourføre en ikke-udtømmende liste over maritime aktiviteter (f.eks. offshore-energiproduktion, dybhavsminedrift, udnyttelse af sand og grus til søs), der forudsætter en forudgående vurdering af indvirkningen på miljøet og af den socioøkonomiske indvirkning; opfordrer til, at der lægges vægt på genbrug og genvinding af mineraler — som et alternativ til dybhavsminedrift — og på det potentiale, som disse aktiviteter indebærer med hensyn til at integrere videnskabelig viden og udvikling samt overførsel af teknologi;

60.

slår til lyd for et koordineret og stærkt EU-engagement i Den Internationale Havbundsmyndighed for at sikre en effektiv retlig ramme på miljøområdet, der er baseret på forsigtighedsprincippet, med henblik på at forebygge negative virkninger af efterforskning og udvinding i forbindelse med dybhavsminedrift, herunder på områder af særlig miljømæssig interesse, samt samfundsmæssige virkninger af dybhavsminedrift og bioprospektering på lokalsamfund og sikre fuld datagennemsigtighed;

61.

mener, at bioteknologi med tilknytning til havet er en yderst diversificeret sektor, der som helhed har et enormt potentiale med hensyn til at skabe og anvende ny viden og frembringe nye produkter og processer med stor merværdi (nye materialer, fødevarer, lægemiddelbestanddele osv.); henleder opmærksomheden på behovet for uddannelse og erhvervsuddannelse i denne sektor, hvilket kræver, at medlemsstaterne påtager sig et stort ansvar sammen med den private sektor, samt et omfattende internationalt samarbejde;

62.

fremhæver betydningen af social dialog og mener, at alle de af arbejdsmarkedets parter, der er involveret i den blå økonomi, bør være repræsenteret; fremhæver betydningen af høringer af de relevante aktører om udviklingen af den blå økonomi generelt, herunder af civilsamfundet samt regionale og lokale myndigheder;

63.

støtter på det kraftigste Kommissionens initiativ, jf. dens meddelelse, til fremme af en alliance vedrørende kvalifikationer og et viden- og innovationscenter inden for blå økonomi;

64.

mener, at en »Erika IV«-pakke om sikkerhed til søs bør lanceres for at forebygge yderligere større katastrofer i og ved havet; mener, at denne pakke bør anerkende miljøskader på havområder i EU-lovgivningen;

65.

fremhæver behovet for at skærpe civilsamfundets opmærksomhed omkring havets betydning som en økonomisk, kulturel og samfundsmæssig ressource og betydningen af forskning og dialog mellem de relevante aktører og borgerne med henblik på at opnå integreret bæredygtighed;

66.

mener, at havet og kysterne er værdifulde ressourcer, som bør udgøre en af hjørnestenene i EU's politik for en industriel renæssance; påpeger, at der bør træffes foranstaltninger til at puste nyt liv i den blå industri, samtidig med at samhørigheden i den europæiske økonomi og en bæredygtig udvikling støttes, navnlig i regioner, hvor dette potentiale er blevet marginaliseret som følge af globaliseringsprocessen;

67.

mener, at udvekslingen af oplysninger og bedste praksis kan bidrage til en hurtig og bæredygtig udvikling af denne sektor;

o o

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.

(2) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0300.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0438.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0178.

(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174.

(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 892.

(9) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 93.

(10) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 24.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/76

P8_TA(2015)0292

Fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse (2015/2006(INI))

(2017/C 316/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 12. december 2014 Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inddragelse af unge (2),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (3),

—	der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om indførelse af en ungdomsgaranti (4),

—	der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (5),

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011»Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet« (6),

—	der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010–2018) (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2013»Fælles indsats for EU's unge: En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden« (COM(2013)0447),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013»2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa« (COM(2012)0795),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012»Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater« (COM(2012)0669),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011»Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa« (COM(2011)0902),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 28. januar 2015 om iværksætteruddannelse: En vej til succes.

—	der henviser til Kommissionens vejledning om et socialt Europa af marts 2013 om social økonomi og sociale virksomheder (ISBN: 978-92-79-26866-3),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen (9),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om almen uddannelse, erhvervsuddannelse og Europa 2020 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt (11),

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union (12),

—	der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden i forandring: gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse af 2010 (13),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation — gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0239/2015),

A.	der henviser til, at unges iværksættervirksomhed skal være en vigtig integral del af den politiske strategi for støtte til nutidens unge generation, for så vidt angår EU-målene for vækst, beskæftigelse og social inddragelse og med henblik på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i EU;

B.	der henviser til, at iværksætterånd bør forstås i ordets brede forstand som evnen til at omsætte idéer til handling;

C.	der henviser til, at 4,85 millioner unge pr. februar 2015 var arbejdsløse i EU-28, hvilket er et uacceptabelt højt tal, og til at ungdomsarbejdsløsheden ganske vist er faldende — med 494 000 i forhold til februar 2014 — men i et alt for langsomt tempo;

der henviser til den høje ungdomsarbejdsløshed og til den omstændighed, at den finanspolitiske konsolidering i de medlemsstater, der primært er ramt af krisen, ikke bør gennemføres på bekostning af jobs besat af unge; der henviser til, at unge som følge af den høje ungdomsarbejdsløshed oplever stigende fattigdom og social udstødelse, særligt hvad angår unge fra dårligt stillede og sårbare befolkningsgrupper; anerkender og glæder sig imidlertid over, at der er indgået forpligtelser om at fremskynde udbetalingen af midler til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet til medlemsstaterne, men opfordrer Kommissionen til at gøre en endnu større indsats for at løse dette alvorlige problem;

der henviser til, at kløften mellem uddannelse og arbejdsmarked er en af årsagerne til ungdomsledigheden og til det store antal ledige jobs i EU, og at dette blandt andet bør afhjælpes ved at udstyre unge med de nøglekompetencer, herunder fornemmelse for initiativ og iværksætterånd, som er nødvendige, hvis de skal kunne tag veludrustet del i vor tids videnbaserede økonomi og samfund;

der henviser til, at EU med Europa 2020-strategien og dets flagskibsinitiativer »Nye kvalifikationer og job«, »En digital dagsorden for Europa«, »Innovation i EU« og »Unge på vej« såvel som målrettet støtte til kvindelige iværksættere og dårligt stillede personer og handicappede gør et fremstød for iværksætterinitiativer ved at fostre iværksætterånd og hermed forbunden viden, færdigheder og kompetencer, der kan højne konkurrenceevne og vækst, der vil være intelligent, bæredygtig og inklusiv;

der henviser til, at iværksætterånd er en vigtig drivkraft i at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse, da den skaber nye virksomheder og jobs, åbner op for nye markeder, styrker konkurrenceevnen, forbedrer produktivitet og innovation, styrker EU's konkurrenceevne og skaber velstand, og at alle derfor bør have lige adgang til den;

H.	der henviser til, at iværksætterinitiativer, navnlig social iværksætterånd, er en vigtig drivkraft i social samhørighed og bæredygtighed, der kan fremme økonomisk vækst og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer;

I.	der henviser til, at iværksætterinitiativer og især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i EU's økonomi og udgør den største og vigtigste kilde til ny beskæftigelse; der henviser til, at kvinders iværksætterpotentiale er en underudnyttet kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse;

der henviser til, at kulturer, der værdsætter og belønner iværksætterkompetencer og iværksætteradfærd — såsom kreativitet, innovation, initiativlyst, afvejet risikotagning, selvstændig tænkning og evnen til at øjne muligheder samt lederskabsevner — er fremmende for tendensen til at udvikle nye løsninger på økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer ved at integrere videnkomponenter i uddannelse, som samler teori og praksis og derved mindsker barriererne mellem erhvervsliv og uddannelse; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning, at disse personlige kompetencer indarbejdes i uddannelsessystemet og er en del af dagligdagen på alle niveauer;

der henviser til, at virksomhedsstart (af alle typer, herunder sociale iværksætterinitiativer eller private profitforetagender) i enkelte medlemsstaters uddannelsessystemer ikke er tilstrækkeligt anerkendt eller inkluderet som karrierevej, og at håbefulde iværksættere ikke nyder nævneværdig opbakning;

L.	der henviser til, at unge iværksættere står over for talrige udfordringer og vanskeligheder, herunder mangel på erfaring, relevante færdigheder og adgang til finansiering og infrastruktur;

der henviser til, at nylige undersøgelser indikerer, at iværksætterkompetencer er noget, der kan tilegnes gennem læring, og at en sådan undervisning, hvis tilrettelagt og gennemført rigtigt, og hvis den er tilgængelig for alle, kan have en yderst positiv effekt på menneskers liv beskæftigelsesegnethed såvel som for virksomhedsstart og virksomheders overlevelse;

N.	der henviser til, at måling af virkningen af iværksætteruddannelse, såfremt den skal kunne føre til holdbare konklusioner, skal foretages med en kritisk tilgang og baseres på velfunderede beviser og ansete statistiske redskaber og teknikker;

O.	der henviser til, at iværksætteruddannelse bør omfatte en social dimension, herunder undervisning i retfærdig handel, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer med henblik på at opnå en social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

der henviser til, at iværksætterånd gør en ung person mere beskæftigelsesegnet og giver dem de fornødne færdigheder til at kunne håndtere de udfordringer, de møder i både deres arbejds- og privatliv, samt forhindrer en stigning i fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at lettere adgang til mikrofinansieringsmekanismer kan bidrage til indfrielse af disse mål;

der henviser til, at uddannelse og erhvervsrettet oplæring som helhed er af tungtvejende betydning for så vidt angår individets personlige udvikling, og derfor skal være dels tilstrækkelig bred til at lægge et grundlag for livslang udvikling og uddybning af viden og tilegnelse af tværgående færdigheder, og dels tilstrækkelig praktisk til at sætte individet i stand til at følge egentlige karriereveje og have et rigt arbejds- og privatliv; der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem den rette kombination af disse to aspekter af uddannelse og en sænket risiko for ungdomsarbejdsløshed;

der henviser til, at iværksætterånd og -færdigheder kan erhverves, læres og udvikles af ethvert menneske; der henviser til, at hver type uddannelse og uddannelsesniveau åbner op for specifikke muligheder for opbygning af visse færdigheder og kompetencer, der er relevante for iværksættervirksomhed som en del af den generelle erhvervelse af nøglekompetencer;

S.	der henviser til, at iværksætterfærdigheder er forbundet med andre færdigheder såsom IKT-færdigheder, problemløsningsfærdigheder og finansiel forståelse, som bør fremmes;

T.	der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for så vidt angår motivation og unges mulighed for at iværksætte deres egne iværksætterprojekter;

U.	der henviser til, at uddannelse som et offentligt gode skal være inkluderende og integreret med særlig vægt på at sikre lige adgang for studerende med forskellig socioøkonomisk baggrund;

V.	der henviser til, at unge vil være bedre kvalificeret til at gøre forretninger på tværnationalt niveau, hvis de behersker fremmedsprog;

der henviser til, at underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper skal have særlig opmærksomhed og støtte under hele deres uddannelse, også ved at inddrage forældre og lokalsamfund i uddannelsesforløbet, og vedrørende assistance til at starte, drive eller udbygge en forretning eller et erhvervsforetagende;

der henviser til, at unge har gavn af uddannelse og kurser i iværksættervirksomhed samt af praktisk iværksættererfaring, hvad der bidrager til udviklingen af deres færdigheder og talenter og sætter dem i stand til at udvikle selvtillid og til at skabe nye virksomheder, beskæftigelsesegnethed og innovation; der henviser til, at iværksættervirksomhed er en stærkt underudnyttet valgmulighed for mange handicappede unge;

Y.	der henviser til, at sociale og inklusive virksomheder deltager aktivt i innovativ bæredygtig vækst, fremmer øget samhørighed inden for lokalsamfund og samfundet som helhed og skaber beskæftigelsesmuligheder for unge, herunder socialt udsatte og unge længst væk fra arbejdsmarkedet;

der henviser til, at for få mennesker følger op på deres ideer om at starte egen virksomhed, og at der i uforholdsmæssig grad findes endnu færre kvindelige end mandlige iværksættere (en endnu mere udpræget tendens for kvinder fra socialt udsatte grupper, som oplever dobbelt diskrimination), og at selv om kvindelige iværksættere i gennemsnit har en bedre uddannelse end mandlige iværksættere, er de samtidig ofte mere aktive inden for mindre innovative og mindre hurtigtvoksende sektorer med færre virksomheder end for mandlige iværksætteres vedkommende; der henviser til, at metoder til at overvinde de faktorer, der i særlig grad afskrækker kvinder fra at forfølge eller få øget gavn af iværksættermuligheder, skal nyde aktiv fremme (15);

AA.	der henviser til, at håndværks-, industri- og handelskamrene i nogle medlemsstater stiller målrettede tilbud til rådighed med henblik på at yde bistand i forbindelse med virksomhedsetablering;

AB.

der henviser til, at uddannelse primært er et nationalt kompetenceområde, og at nogle medlemsstater endnu ikke har opstillet en tværgående politik eller strategisk tilgang til iværksætteruddannelse eller -undervisningsplaner og -læringsmetoder; der henviser til, at ikke alle lærere og uddannelsesledere i EU er tilstrækkeligt uddannet til at forestå iværksætteruddannelse, hverken i kraft af løbende videreuddannelse eller deres oprindelige uddannelse, hvad der kan have en indvirkning på potentialet til at indarbejde iværksætterånd i tilstrækkelig grad i uddannelsessystemet (16);

AC.	der henviser til, at lærere bør kunne samarbejde med iværksættere og definere læringsmål sammen med dem og bør have den rette støtte og de rette ressourcer til at kunne gennemføre tilgange med de studerende i centrum og tilpasse deres undervisningsmetoder til de sårbare studerendes behov;

AD.	der henviser til, at ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter supplerer og beriger den formelle læring ved at tilbyde forskelligartede læringserfaringer, der giver flere kompetencer, og derfor bør anerkendes som primære kilder til erhvervelse og udvikling af iværksætterkompetencer;

AE.	der henviser til, at formel og uformel læring kan spille en central rolle med hensyn til at udvikle og bevare iværksætterfærdigheder, særlig hos marginaliserede grupper;

AF.	der henviser til, at ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter især er relevante for unge med færre muligheder, idet de giver dem en yderligere læringsmulighed og er en mulig vej til formel uddannelse og erhvervsuddannelse;

AG.	der henviser til, at undervisning ved erfarne iværksættere skaber en positiv opfattelse i samfundet af iværksætterkulturen og fremmer skridt hen imod iværksættervirksomhed;

AH.	der henviser til, at iværksætterånd, herunder social iværksætterånd, bør integreres i uddannelsen af lærere og karriererådgivere;

AI.	der henviser til, at de nationale uddannelsessystemer har udviklet sig i forskellige tempi som reaktion på forandringer inden for arbejdsmarkedet;

AJ.

der henviser til, at Erasmus+-programmet, der løber fra 2014 til 2020, har til formål at modernisere uddannelse og ungdomsarbejde over hele EU og er åbent for uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer fra alle sektorer tilknyttet livslang læring; der henviser til, at det vil skabe muligheder for over 4 millioner europæere til at studere, uddanne sig, få arbejdserfaring og udføre frivilligt arbejde i udlandet;

AK.	der henviser til, at iværksætterånd allerede spiller en rolle i Erasmus+-programmet og forventes at blive et af resultaterne af mobilitetstiltagene;

AL.

der henviser til, at det er vigtigt at fremme og tilskynde til mobilitet hos unge iværksættere gennem programmer, som f.eks. Erasmus for unge iværksættere (2009–2015), der sætter unge iværksættere i stand til at deltage i tværnationale udvekslingsordninger og lære om drift af mindre virksomheder fra erfarne iværksættere såvel som skabe muligheder for at rette op på uligheder mellem kønnene inden for iværksætterinitiativer; der henviser til, at der er brug for flere finansielle midler til sådanne programmer for at højne deltagelsen af unge;

AM.	der henviser til, at unge udtrykker præference for selvstændig beskæftigelse og at op mod 45 % af unge i alderen 15–24 år angiver, at de ville foretrække at være selvstændigt beskæftigede (17);

AN.	der henviser til, at erhvervslivet på lokalt, nationalt og europæisk plan vil kunne yde et mere betydeligt bidrag i form af kvalifikationsbaseret frivilligt arbejde, partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og samarbejde med politiske beslutningstagere;

AO.

der henviser til, at civilsamfundsorganisationer (ikke-statslige grupper såsom fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre sociale grupper) har ydet et betydeligt bidrag, heriblandt initiativet »Junior Achievement — Young Enterprise Europe«, der yder uformel og livslang iværksætteruddannelse; der henviser til, at disse bidrag har behov for yderligere anerkendelse, omend de måske ikke kan føre til et egentligt diplom; der henviser til, at sådanne bidrag også kan gøres af virksomheder, der organiserer interne kurser;

Vægt på iværksætterevner og -kompetencer

anerkender, at livslang læring og international mobilitet indtager en central rolle i Europas reaktion på globaliseringen og skiftet til videnbaserede økonomier; bemærker specielt betydningen af en »fornemmelse for initiativ og iværksætterånd« blandt de otte »Nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme«, som alle mennesker har behov for med henblik på deres personlige opfyldelse og udvikling, aktive europæiske medborgerskab og deltagelse, sociale inddragelse og beskæftigelse;

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterfærdigheder til unge gennem lovgivningsmæssige tiltag med sigte på at sikre praktikophold af høj kvalitet, der fokuserer på læring af høj kvalitet og passende arbejdsvilkår som redskaber til fremme af beskæftigelsesegnetheden, som omhandlet i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold;

fremhæver nødvendigheden af en bred og klar definition af nøglekompetencen »initiativ og iværksætterånd«, der omfatter fremme af en iværksætterånd kendetegnet ved proaktiv tænkning, kreativitet, innovation og risikotagning såvel som evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål og endda ideen om, at individet er bevidst om sin arbejdsmæssige kontekst og er rustet til at udnytte muligheder, der opstår, og som vedrører både iværksætter- og beskæftigelsesaktivitet (hvad man kunne kalde "intern iværksætterånd); har tiltro til den kreative industri og til virksomheder, der beskæftiger sig med kultur, idet de fremhæver forretningsmuligheder for især de unge;

minder om, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, som udvikler færdigheder, der kan videregives såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed;

understreger nødvendigheden af at anlægge en bred tilgang til iværksætterånd som et sæt af tværgående nøglekompetencer til fremme af målsætninger i både privat- og arbejdsliv;

understreger betydningen af organisatoriske overvågnings- og revisionsfærdigheder; opfordrer navnlig til udvikling af social revision og miljørevision som et innovativt overvågningsredskab;

er overbevist om, at iværksætterevner og -kompetencer såvel som tværgående, tværsektorielle, fag- og jobspecifikke færdigheder og kompetencer bør fremmes med henblik på at højne antallet af selvstændigt beskæftigede unge og give den unge generation en reel mulighed for at starte egen virksomhed og dermed hjælpe både sig selv og samfundet generelt;

er overbevist om, at det som næste skridt skal fastsættes i detaljer, hvordan nøglekompetence-rammerne yderligere kan implementeres hensigtsmæssigt på hvert niveau i uddannelse for iværksætterkompetencen ved at medtage iværksætterviden, -kvalifikationer og -holdninger som et læringsresultat af hvert enkelt uddannelses- og lærlingeprogram;

understreger, at der for alle niveauer og typer af uddannelse skal tilsikres undervisning i praktiske iværksætterfærdigheder og fremme af motivation, initiativlyst og forudsætninger, tillige med en fornemmelse for socialt ansvar; mener, at moduler i grundlæggende finansforhold, økonomi og erhvervsliv bør indarbejdes i læseplanerne og skal suppleres med mentor- og tutorordninger og karriererådgivning for studerende, herunder dårligt stillede elever, med henblik på at understøtte og lette deres forståelse af iværksætterprocessen og udvikle deres iværksætterånd; fremhæver den vigtige rolle, som uafhængig læring, herunder frivilligt arbejde, spiller for unge mennesker, idet den bidrager til at fremme iværksætterånd og -færdigheder;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremhæve rollen og styrke betydningen af modeller for social iværksættervirksomhed, idet de ofte udgør de første former for iværksættererfaring for mange unge i Europa;

11.

understreger behovet for at udvikle innovative pædagogikker, som er mere deltagelsesorienterede og sætter de studerende i centrum for at tilskynde til erhvervelse af en række tværfaglige kompetencer, der er nødvendige for at udvikle iværksætterånd;

12.

anbefaler, at der skal tilskyndes til iværksætterånd som led i videregående uddannelser og i kandidatprojekter, herunder også modeller for social iværksættervirksomhed;

13.

der henviser til, at fremme af iværksætterånd gennem uddannelse kun kan lykkes på meningsfuld vis, så længe der tages afbalanceret hensyn til økonomiske, sociale og samfundsmæssige synspunkter i uddannelsesstrategierne;

14.

fremhæver, at social inddragelse og bekæmpelsen af fattigdom kan få et vellykket udfald navnlig gennem social iværksættervirksomhed, hvad der kan højne beskæftigelsen, og ved at fostre iværksætterånd, der kan være af betydelig gavn for dårligt stillede mennesker;

15.

understreger, at tosporede uddannelsessystemer og arbejdsbaserede uddannelser har vist sig hensigtsmæssige som centrale systemer i formidlingen af iværksætterkulturens kernekompetencer i de medlemsstater, hvor sådanne systemer anvendes;

16.

opfordrer til fuld inddragelse og partnerskab blandt alle interessehavere og særligt lokale iværksætterorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, med henblik på at udveksle bedste praksis og erfaringer og forbedre de unges iværksætterfærdigheder og uddannelse i medlemsstaterne;

17.

understreger på det kraftigste, at en tæt forbindelse mellem teoretisk og praktisk uddannelse er en succesmodel, der bør styrkes og fremmes i hele Europa og på tværs af grænserne;

18.

opfordrer til et tættere samarbejde med den private sektor og arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en kultur præget af risikotagning, iværksætterånd og innovation (f.eks. gennem strukturelle tilsagn såsom faciliteter for innovation og udveksling af idéer);

19.

er overbevist om, at en vellykket udbredelse af iværksætterfærdigheder i stadig større grad afhænger af, at der samtidig foreligger mediemæssige og digitale færdigheder, og at der i større grad bør tages højde for denne vekselvirkning i uddannelsesregi; fremhæver vigtigheden af at udstyre alle unge med IKT-kompetencer og tværgående og iværksætterrelevante færdigheder, der sætter dem i stand til at drage fuld fordel af den digitale verdens potentiale med henblik på at hjælpe dem med at skabe nye former for udvikling, videregivelse og fremme af iværksættervirksomhed, så de sættes bedre i stand til at konkurrere om jobs, blive selvstændigt beskæftigede, få bedre føling med deres potentielle arbejdsgiveres adfærd og behov og bidrage til de innovative og konkurrencemæssige kapacitet ved arbejdsgiverorganisering;

20.

understreger, at iværksætterkompetence bør udvikles og forbedres ved en livsforløb-tilgang, herunder via arbejdserfaring og ikke-formel og uformel læring, og at valideringen heraf bør styrkes og underbygges, da den bidrager til karriereudvikling;

21.

anerkender, at et nøgleelement i iværksætteruddannelse består i en grundig uddannelse af lærerne, og navnlig det presserende behov for kyndig undervisning med henblik på at sikre en autentisk læringsproces;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe hindringer for unge, handicappede iværksættere gennem tilbud om kurser for tjenesteudbydere, der blandt andet har ansvar for at støtte mennesker med handicap og gennem tilpasning af de lokaler, hvor der ydes støtte, med det formål at gøre dem tilgængelige for bevægelseshæmmede personer;

23.

bemærker, at fremme af samarbejde mellem gymnasiale og videregående uddannelser vil muliggøre bedre dialog mellem unge og fremme innovation;

24.

understreger behovet for at forbedre iværksætterkulturen inden for videregående uddannelser ved at støtte og gøre det lettere for unge at etablere nye selskaber på grundlag af akademisk forskning (spin-offs), reduktion af den bureaukratiske byrde, der gør sig gældende ved etablering af nye selskaber og skabelse af klare og understøttende reguleringsmæssige rammer for studenter-iværksættere; mener i denne forbindelse, at skoler og universiteter bør give tilstrækkelig tid og plads til samt anerkende unges initiativer for at give dem den nødvendige tillid til at iværksætte nye projekter, der kan vise sig nyttige med henblik på etablering af uafhængige virksomheder; glæder sig over initiativer, der belønner unge for succesrige forretningsinitiativer (f.eks. prisen for årets bedste studentervirksomhed); fremhæver yderligere betydningen af, at virksomheder giver unge muligheden for at opnå deres først interne arbejdserfaring; gentager nødvendigheden af at fremme virksomhedsbesøg og praktikordninger til disse formål, for dermed at give unge et overblik over forretningsverdenen;

25.

understreger, at erhvervslivet spiller en central rolle i iværksætteruddannelse, da det giver en erfaringsbaseret læring, som supplerer de unges teoretiske uddannelse;

26.

understreger den afgørende rolle, som en række sammenslutninger af unge erhvervsfolk spiller i at fremme iværksætterkultur blandt unge ved at give dem mulighed for at udvikle innovative projekter og opnå erfaring fra erhvervslivet og give dem de redskaber og den fornødne tillid til at springe ud som iværksættere;

EU-institutionernes rolle — samordning, metodologi og finansielle redskaber

27.

opfordrer Rådet og Kommissionen til, inden for deres respektive kompetenceområder og under nøje iagttagelse af nærhedsprincippet, at udvikle metodologisk støtte og redskaber til rådighed for de nationale uddannelsessystemer inden for området iværksætteruddannelse, herunder social iværksættervirksomhed, og til at anlægge en koordineret tilgang, der ansporer medlemsstaternes offentlige forvaltninger til et tættere samarbejde med virksomheder med henblik på at kortlægge de faktorer, der har afgørende betydning for en styrkelse af iværksætterkulturen; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til unge iværksættere gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde;

28.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at anlægge et kønsperspektiv med hensyn til metodologi, kommunikation og finansielle redskaber med henblik på at tilskynde piger og unge kvinder til større deltagelse i iværksættervirksomhed;

29.

opfordrer Kommissionen til at etablere og højne iværksætterorienterede praktikophold og udvekslingsprogrammer for at give de unge mulighed for at få praktisk erfaring og gøre det lettere at udveksle viden og erfaring;

30.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende strategi for udvikling af tværfaglige færdigheder såsom kritisk tænkning, problemløsning, initiativ, samarbejde, selvstyring, planlægning, lederskab og teambuilding, på alle niveauer og typer af uddannelse og erhvervsuddannelse, og tage højde for, at de er til gavn for en bred vifte af erhverv og sektorer;

31.

opfordrer Kommissionen til at sætte øget fokus på forbedringen af udvikling og bedømmelse af tværgående færdigheder, herunder iværksætterånd og digitale kompetencer, inden for Erasmus+-programmet, samtidig med at det understreges, at dette program ikke ensidigt bør være rettet mod beskæftigelsesmæssige hensyn, og at den lavt satte tærskel for adgang til iværksætteraktiviteter bør fastholdes, navnlig inden for ikke-formel og uformel uddannelse; opfordrer også Kommissionen til at fremme uddannelsespolitiske reformer i medlemsstaterne ved at skabe sammenhængende politiske rammer for medlemsstaterne og EU i denne henseende;

32.

opfordrer Kommissionen til at støtte tilsynet med færdigheder inden for IKT, problemløsning og finansforståelse; opfordrer Kommissionen til at foretage en langtidsundersøgelse på dette område;

33.

opfordrer Kommissionen til at støtte partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennem anvendelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og navnlig Den Europæiske Socialfond, til at tilskynde til arbejdsbaseret læring i virksomheder og fremme iværksætterkompetencer på nationalt og lokalt niveau;

34.

opfordrer Kommissionen til at støtte et EU-netværk for iværksætteruddannelse i stil med dem, der findes inden for EU-netværket for iværksætteruddannelse (EE-HUB), der blev oprettet i maj 2015 og støttes af europæiske organisationer og andre interessehavere på EU-, medlemsstats- og lokalt niveau, såvel som af de nationale uddannelsesmyndigheder, der skal indsamle og udveksle bedste praksis mellem uddannelsesinstitutioner, uddannelsesorganisationer, erhvervsfaglige læreanstalter, virksomheder, myndigheder og arbejdsmarkedets parter;

35.

opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for en sammenhængende og virkningsfuld samordning inden for iværksætteruddannelse inden for rammerne af den overordnede EU-strategi for livslang læring, EU's globale strategier og Juncker-Kommissionens plan;

36.

foreslår, at Kommissionen fastholder iværksætteruddannelse som et af målene for et fremtidigt Erasmus+-program i den næste finansieringsperiode (efter 2020) inden for alle tiltag, herunder mobilitet, der skal indeholde følgende elementer:

i)	omhyggelig vurdering af virkningen af eksisterende foranstaltninger, der fremmer iværksætterånd via uddannelse og eventuelt tilpasse dem, samtidig med at der rettes særlig opmærksomhed mod virkningerne på underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper

ii)	fremme af bedre defineret læringsindhold og -redskaber til formel og ikke-formel uddannelse for alle studerende — både teoretiske og praktiske moduler såsom iværksætterprojekter for studerende

iii)	støtte til grundlæggende kvalifikationskrav for lærere, undervisere, ungdomsarbejdere, instruktører og uddannelsesledere og løbende faglig udvikling og styrkelse af kompetencer på iværksætteruddannelsesområdet

iv)	fremme af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, nonprofitorganisationer, regionale og lokale myndigheder og ikke-formelle uddannelsesudbydere med henblik på at udvikle hensigtsmæssige kurser og give studerende praktisk erfaring og praktiske modeller

udvikling af færdigheder inden for områderne iværksætterprocesser, finansforståelse, IKT-forståelse og -færdigheder, kreativ tænkning, kreativitet, kreativ anvendelighed, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tillid til egne idéer, tilpasningsevne, teambuilding, projektledelse, risikotagning samt specifikke erhvervskompetencer og -viden

vi)	fjernelse af alle de fysiske og digitale hindringer, der stadig findes i forhold til handicappede, eftersom denne gruppes fulde inddragelse på arbejdsmarkedet kan være afgørende for at fremme en bæredygtig og sammenhængende virksomhedskultur

vii)	fremhævelse af ikke-formel og uformel læring som et privilegeret miljø til erhvervelse af iværksætterkompetencer;

37.

opfordrer Kommissionen til at undersøge og imødegå de faktorer, der afskrækker kvinder fra at vælge iværksættermuligheden, og især forbedre unge kvindelige iværksætteres adgang til finansiering og støttetjenester;

38.

opfordrer Kommissionen til at koordinere og fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne;

39.

opfordrer Kommissionen til at opfordre til bedre samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstater, der allerede har integreret iværksætteruddannelse i deres undervisningsplaner og har opnået bedre fremskridt med at fremme unges iværksættervirksomhed, og de medlemsstater, der stadig er ved begyndelsen af denne proces;

40.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at udarbejde en »bedste praksis« med henblik på formidling af iværksætterfærdigheder og fremme af unges iværksætterkultur i medlemsstaterne, til at fremlægge en rapport herom til Parlamentet og til at tage højde for resultatet af dette arbejde i evalueringen af egne finansieringsprocedurer;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætteruddannelse som en måde til at fremme tværfaglige kompetencer med henblik på en bedre forvaltning af de studerendes privat- og arbejdsliv;

42.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konkrete foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at støtte iværksættervirksomhed blandt unge, og til at lægge særlig vægt på at fremme og offentliggøre oplysninger om resultater og tilskynde til og støtte institutioner og organisationer i udveksling af god praksis, udveksling af idéer, viden og erfaring, og indgåelse af tværsektorielle strategiske partnerskaber; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle benchmarks, modeller og fælles instrumenter og projekter med henblik på at fremme unges iværksætterånd;

43.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ingen af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, hæmmer den fri bevægelighed for arbejdstagere, således at unge, der har valgt forretningskarrierer, er i stand til at gennemføre deres aktiviteter, hvor som helst de ønsker i EU;

Medlemsstaternes rolle

44.

opfordrer medlemsstaterne såvel som de regionale og lokale myndigheder til at bestræbe sig på at fremme udvikling af kurser om iværksættelse og ledelse af virksomhedsstart, herunder ekspert-mentorordninger, virksomhedskuvøser og fremdriftsmekanismer, projekter for social iværksætterordninger i lokalsamfundet og alle iværksættervenlige miljøer, der vil lette unges virksomhedsstarter og muliggøre hurtig genopretning i tilfælde af skolefrafald eller indledningsvis fiasko, og dermed bidrage til at skabe en positiv forretningskultur, forebygge negative opfattelser af forretningsfiaskoer og tilskynde til at forsøge igen, endvidere med særlig vægt på indsatsen for at nå ud til dårligt stillede unge;

45.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at drage omsorg for, at vores unge iværksættere har adgang til den finansiering, de har brug for, og at de får støtte på alle stadier;

46.

opfordrer medlemsstaterne såvel som de regionale og lokale myndigheder til at gøre brug af midlerne i EU's strukturfonde, især Den Europæiske Socialfond, med henblik på at fremme iværksætteruddannelse og udvikling af digitale færdigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan;

47.

opfordrer medlemsstaterne til sammen med de regionale og lokale myndigheder at anvende alle eksisterende EU-finansieringsressourcer — såsom den Europæiske Socialfond, EU's ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Erasmus for unge iværksættere og EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) — til at tilskynde til og understøtte initiativer, der forfølger mere virkningsfulde og mere målrettede forbindelser mellem virksomheder og uddannelsessektoren;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis, tilskynde til både nationale og grænseoverskridende partnerskaber og støtte nystartede virksomheder og arbejdet inden for relevante netværk af små og mellemstore virksomheder og udviklingsagenturer;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for specifikke innovative metoder til at oplære lærere og mentorer i iværksættervirksomhed for dermed at sætte dem i stand til at fremme og tilskynde til iværksætterfærdigheder og til at overveje at indarbejde iværksætterånd som en del af undervisningsplanerne;

50.

opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle deres systemer for anerkendelse og validering af kompetencer erhvervet ved ikke-formel og uformel læring, således at deres forpligtelse for 2018 overholdes, med henblik på at give enkeltpersoner en ny orientering og mulighed for omskoling samt fremme selvudfoldelse og yderligere læring;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til inddragelse af private partnere i iværksætteruddannelse via finansiering eller ved at stille uddannelse til rådighed som et led i deres virksomheds sociale ansvar;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at fjerne bureaukratiet i forbindelse med de unges gennemførelse af forretningsplaner og undersøge muligheden for skattelettelser og motiverende foranstaltninger til udtænke deres egne forretningsideer; understreger nødvendigheden af sikkerhedsventiler for fejlslagne nystartede virksomheder;

53.

understreger behovet for at tage hånd om de finansielle vanskeligheder, der berører unge iværksættere, at lette deres adgang til låntagning og særlige tilskud for at reducere de eksisterende administrative bryder og skabe reguleringsmæssige rammer og skatteincitamenter, der tilskynder til udvikling af ungdomsiværksætterinitiativer og øger jobskabelsen med henblik på at lette virksomhedsstart og stabilisering af unge iværksætteres forretningsprojekter;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at være proaktive i forbedringen af de reguleringsmæssige rammer og rationaliseringen af de administrative procedurer for virksomheder, navnlig SMV'er og sociale foretagender, og til at fremme og overvåge kvaliteten af beskæftigelsespraksis ved sådanne virksomheder; påpeger, at sociale og inklusive virksomheder skaber bæredygtige jobs, bidrager til udviklingen i lokalsamfundene og til fremme af et bæredygtigt miljø og sikring af social modstandskraft i krisetider;

55.

opfordrer til, at arbejdsformidlingerne bliver mere proaktive i at yde bistand og rådgivning til virksomheder og navnlig til unge iværksættere;

56.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilbyde innovative studerende øget adgang til stipendier og ministudielån, tillige med støtte, information, mentorordninger, tværfaglig bistand og platforme for peer-to-peer-evaluering, så de kan starte deres egne forretningsforetagender og projekter, i lighed med dem der støttes under EaSI-aksen for mikrofinansiering og social iværksætterånd; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgang til og tilbagebetaling af lån, til at fremme anvendelsen af crowdfunding, udvikle partnerskaber mellem den lokale økonomi, erhvervsliv og universiteter, fremme virksomheders rolle i integrationen af unge på arbejdsmarkedet og til at konsolidere iværksætterkvalifikationspasset (ENP) på forskellige trin i skole- og universitetsuddannelse, især i partnerskaber med SMV'er; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til etablering inden for universiteterne af virksomhedskuvøser beregnet til bæredygtig udvikling og fremtidsorienterede studieretninger;

57.

opfordrer medlemsstaterne til at forenkle procedurerne for ikke-svigagtig virksomhedsafvikling og til at skabe et støttende afviklingsmiljø, for således at sende et klart signal til unge om, at et tilbageslag ikke vil få varige konsekvenser;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til at tage iværksætterinitiativer ved at befordre projektbaserede undersøgelser inden for uddannelsessystemet, der går på tværs af fagområder, og realiseres i samarbejde med virksomheder;

59.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterånd som en positiv karrieremulighed i karriererådgivning inden for gymnasial og videregående uddannelse, og til at håndtere den negative opfattelse, der klæber sig til iværksættervirksomhed som en karrieremulighed, hvilket er et udbredt fænomen i visse medlemsstater;

60.

opfordrer medlemsstaterne til at øge kendskabet til selvstændig beskæftigelse og virksomhedsetablering for unge handicappede, gennem foranstaltninger såsom fremme af karrieremuligheder for handicappede, der allerede er integreret på arbejdsmarkedet, og offentlig anerkendelse af iværksættere med handicap;

Skridt til opfølgning

61.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på og videreudvikle dens arbejde med Entrepreneurship360 (skoler og erhvervsfaglige uddannelser) og med HEInnovate (videregående uddannelse);

62.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde foranstaltninger vedrørende iværksætteruddannelse i evalueringsindikatorerne for det europæiske semester med start i 2016;

63.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af denne valgperiode at fremlægge en evalueringsrapport for Parlamentet om de fremskridt, der er gjort for at fremme unges iværksætterånd gennem uddannelse, og i hvor høj grad det lykkedes den at nå ud til medlemmer af sårbare sociale grupper;

64.

opfordrer Kommissionen til at sikre koordination og samarbejde på EU-plan ved den systematiske evaluering af iværksætterprogrammer og -aktiviteter med henblik på at give mulighed for at sammenligne resultaterne, f.eks. at sammenligne de forskellige mønstre i unges iværksættervirksomhed i medlemsstaterne og unge iværksætteres karakteristika, hvad angår sociodemografiske faktorer såsom alder, køn og uddannelse;

65.

opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde om politikker i EU og til at opfordre medlemsstaterne til at deltage i udvekslinger af god praksis;

o o

66.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og EØS-landenes regeringer og Europa-Rådet.

(1) EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2.

(2) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 18.

(3) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(4) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.

(5) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(6) EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(7) EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(8) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0107.

(10) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 56.

(11) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 7.

(12) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 89.

(13) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 8.

(14) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33.

(15) Kommissionens rapport om lighed mellem kvinder og mænd i 2013 (SWD(2014)0142), Kommissionens publikation om statistiske data om kvindelige iværksættere i Europa, september 2014.

(16) Konklusioner fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts symposier i Budapest og Istanbul.

(17) Kommissionen: Eurobarometer FL354, »Entrepreneurship in the EU and beyond«, 9. januar 2013.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/88

P8_TA(2015)0293

På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 på vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2014/2149(INI))

(2017/C 316/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), i hvilken det står, at de undertegnende lande »har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv«, og til artikel 3, stk. 3, i TEU,

—	der henviser til artikel 167 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

—	der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af UNESCO den 20. oktober 2005,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (6),

—	der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 13. oktober 2005 (7),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (8),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (9) og arbejdsplanen på kulturområdet for perioden 2015-2018 (10) samt til det europæiske år for kulturarv som nævnt i konklusionerne,

—	der henviser til Kommissionens henstilling 2011/711/EU af 27. oktober 2011 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« (COM(2014)0477),

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0207/2015),

der henviser til, at kultur og kulturarv er fælles ressourcer og fælles goder og værdier, der ikke kan gøres til genstand for eksklusiv anvendelse, og deres fulde potentiale med hensyn til bæredygtig menneskelig, social og økonomisk udvikling er endnu ikke blevet fuldt ud anerkendt og ordentligt udnyttet, hverken inden for rammerne af EU's strategier eller FN's udviklingsmål efter 2015;

B.	der henviser til, at der i beslutningsprocessen skal tages hensyn til, at kulturen påvirker samfundene på flere måder;

der henviser til, at kulturarv i sin natur er heterogen, afspejler kulturel og sproglig mangfoldighed og pluralisme og påvirker regionaludvikling, social samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljøet, turisme, uddannelse, den digitale dagsorden, eksterne forbindelser, toldsamarbejde samt forskning og innovation;

D.	der henviser til, at fremme af kultur, kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog fungerer som en katalysator for medlemsstaternes samarbejde;

E.	der henviser til, at fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, promovering af Europas kulturarv og styrkelse af de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne har til formål at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

F.	der henviser til, at kulturarvsressourcer er langsigtede aktiver, som er værdiskabende og bidrager til at udvikle færdigheder og øge den økonomiske vækst ved at fremme turismen og skabe arbejdspladser;

G.	der henviser til, at projekter til styrkelse af kulturarven ofte er eksempler på innovative og bæredygtige økonomiske aktiviteter, som udvikler forretnings- og forskningskapaciteten hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

H.	der henviser til, at kulturarv, både den materielle og immaterielle, spiller en afgørende rolle for dannelse, bevarelse og fremme af en europæisk kultur og europæiske værdier og en national, regional, lokal og personlig identitet samt en samtidig identitet for de europæiske folkeslag;

der henviser til, at politikker for vedligeholdelse, restaurering og bevarelse samt adgang til og udnyttelse af kulturarven primært er de nationale, regionale eller lokale myndigheders ansvar, men at kulturarv også har en klar europæisk dimension og behandles direkte i flere EU-politikker, herunder politikkerne for landbrug, miljø samt forskning og innovation;

J.	der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF bidrager Unionens tiltag til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig »fremhæver den fælles kulturarv«;

der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF tager Unionens indsats sigte på at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning;

L.	der henviser til, at den arbejdsplan på kulturområdet, der blev vedtaget af Rådet den 25. november 2014, omfatter kulturarv som et af de fire prioriterede områder for EU’s indsats på kulturområdet for perioden 2015-2018;

M.	der henviser til, at manglen på kønsopdelte kulturdata også på kulturarvsområdet er en faktor, der skjuler de eksisterende kønsbestemte skævheder og udfordringer for de politiske beslutningstagere;

N.	der henviser til, at oplysninger om finansieringsmuligheder gennem EU-programmer på områder med relation til kulturarven — såsom lokal- og regionaludvikling, kulturelt samarbejde, forskning, uddannelse, støtte til SMV’er og civilsamfundet samt turisme — findes, men er fragmenterede;

O.	der henviser til, at den kulturelle og turistmæssige værdi af Europarådets kulturruter med hensyn til at fremme den fælleseuropæiske kulturarv og udvikle den bæredygtige kulturturisme bør styrkes;

P.	der henviser til, at EU's kulturarvspris/Europa Nostra-priserne fremmer ekspertisen, inspirerer gennem eksemplets magt og stimulerer udvekslingen af bedste praksis på kulturarvsområdet i Europa;

der henviser til, at Venedig-charteret om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder og Granada-konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv samt Vallettakonventionen om beskyttelse af den arkæologiske arv klart fastsætter internationalt anerkendte standarder for restaurering af kulturarven og arkæologisk arbejde (12);

Integreret tilgang

mener, at det er af afgørende betydning at anvende de disponible ressourcer til støtte, styrkelse og fremme af kulturarven via en integreret tilgang, idet der tages hensyn til de kulturelle, økonomiske, sociale, historiske, uddannelsesmæssige, miljømæssige og videnskabelige komponenter;

finder, at der med hensyn til kulturarv er brug for en integreret tilgang, hvis man ønsker at opnå kulturel dialog og gensidig forståelse; er overbevist om, at en sådan tilgang kan føre til øget social, økonomisk og territorial samhørighed og samtidig bidrage til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

retter i forbindelse med udviklingen af den nye integrerede tilgang til kulturarv følgende specifikke henstillinger til Kommissionen:

i overensstemmelse med Kommissionens nuværende arbejdsmetoder, hvorved der arbejdes på tværs af sektorer og på en fleksibel måde, at fastlægge en fælles tilgang i Kommissionen gennem et forbedret samarbejde mellem de forskellige politikområder, som beskæftiger sig med kulturarv, og at melde tilbage til Europa-Parlamentet om resultaterne af dette tættere samarbejde

b)	at informere potentielle støttemodtagere på en ligefrem og tilgængelig måde, som f.eks. via en fælles platform for information og udveksling af bedste praksis i EU, om de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder til kulturarv

helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for kulturarv med et tilstrækkeligt budget og med den målsætning at udbrede og øge fremtidige generationers bevidsthed om og uddannelse i værdierne ved den europæiske kulturarv og dens beskyttelse, og senest i 2016 at forelægge et foreløbig program for det europæiske år for kulturarv for Parlamentet

d)	i sin politiske og tværfaglige tilgang at anerkende kulturarv som både kulturarvsgenstande og fast kulturarv, materiel og immateriel kulturarv, og som en ikkevedvarende ressource, hvis autenticitet skal bevares;

anmoder om, at der inden for den nærmeste fremtid opstilles en politisk ramme for det historiske miljø, også kendt som immateriel kulturarv, der indeholder en lovgivningsramme for monumenter, arkæologi og historiske landskaber i overensstemmelse med artikel 4 i TEUF;

at fremme kreativ samtidig innovation inden for arkitektur og design på basis af respekt for både fortiden og nutiden og samtidig sikre høje kvalitet og sammenhæng;

Europæisk finansiering til kulturarv

noterer sig Unionens engagement med hensyn til at bevare og styrke Europas kulturarv gennem forskellige programmer (Et Kreativt Europa, Horisont 2020, Erasmus+, Europa for Borgerne), finansiering (de europæiske struktur- og investeringsfonde) og tiltag, som f.eks. de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske kulturarvsdage og det europæiske kulturarvsmærke; foreslår et endnu større engagement fra EU's og medlemsstaternes side inden for forskningsfremme;

opfordrer Kommissionen til:

at oprette en fælles EU-portal vedrørende materiel og immateriel kulturarv, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som struktureres omkring de tre vigtigste aspekter: en database over materielle og immaterielle kulturgenstande med eksempler på bedste praksis for bevarelse og promovering med alle relevante henvisninger; finansieringsmuligheder til kulturarv samt oplysninger om den europæiske kulturarvs tilstand og data af betydning for konservering, som f.eks. klimaoplysninger og oplysninger om allerede gennemførte restaureringer; nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet

med dedikeret finansiering at støtte undersøgelser, forskning og pilotprojekter, der udtrykkeligt tager sigte på analysere indvirkningerne af processerne for fremme af kulturarv, fastlægge præcise indikatorer og benchmarks for det direkte og indirekte bidrag til de økonomiske og sociale udviklingsprocesser samt yde direkte støtte til kulturel og social innovation integreret i de lokale sammenhænge, hvor kulturarven kan fremme udviklingen og bidrage til befolkningens livskvalitet

c)	at styrke det nyoprettede multifunding-princip, som giver mulighed for komplementær anvendelse af forskellige europæiske fonde inden for samme storskalaprojekt

d)	at fremme offentlig-private partnerskaber

e)	at tilpasse projektstyringens tidsmæssige krav til strukturfondene med henblik på bedre at kunne imødekomme de særlige krav til projekter inden for bevarelse, restaurering og beskyttelse

f)	at evaluere det benchmark på 5 mio. EUR i forbindelse med kulturarvsprojekter, der indsendes inden for rammerne af investeringer i infrastruktur i mindre målestok (13), og bringe det op på mindst samme niveau som for UNESCO-projekter, dvs. 10 mio. EUR;

bemærker, at tanken bag reformen af EFRU-forordningen og navnlig princippet om integreret finansiering i specifikke tilfælde også kan føres ud i livet gennem støtte til store projekter; erkender dog nødvendigheden af at fremme og støtte kulturelle initiativer i mindre målestok, som er af særlig betydning for den endogene udvikling og kan bidrage til at bevare kulturarven og fremme den lokale og regionale udvikling og den samfundsøkonomiske vækst generelt;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at lade retningslinjerne for den næste generation af strukturfonde for kulturarv omfatte et obligatorisk kvalitetskontrolsystem, der skal gælde i hele et projekts livscyklus;

10.

understreger medlemsstaternes rolle med hensyn til at sikre både et højt niveau for kapaciteten og de ansattes faglige viden samt en virksomhedsstruktur, der er i stand til at sikre bedste praksis for kulturarvens beskyttelse, også ved hjælp af passende kvalitetskontrolsystemer, som krævet i henhold til de internationale chartre;

11.

anmoder Kommissionen om at sikre, at innovative tiltag til bevarelse af kulturarven samt løsninger med lav påvirkning med henblik på at opnå energieffektivitet i historiske bygninger betragtes som støtteberettigede i delegerede retsakter, indkaldelser af interessetilkendegivelser og initiativer til videreudvikling af forordningerne for samhørighedspolitikken (i perioden 2014-2020);

12.

opfordrer medlemsstaterne til at undersøge eventuelle skattemæssige incitamenter i forbindelse med restaurerings-, beskyttelses- og bevarelsesarbejderne, såsom nedsat moms eller andre afgifter, idet den europæiske kulturarv også forvaltes af privatpersoner;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre status over bedste praksis på skatteområdet i Europa og anbefale medlemsstaterne de mest hensigtsmæssige; opfordrer medlemsstaterne til at følge disse anbefalinger og udveksle bedste praksis med hinanden med henblik på at sikre størst mulige fremme af privat støtte til materielle og immaterielle kulturarvsprojekter og maksimere deres indvirkning på den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed i lokal sammenhæng;

Nye styringsmodeller

14.

glæder sig over Rådets initiativ til at udarbejde retningslinjer for de nye deltagerorienterede forvaltningsmodeller på kulturarvsområdet, idet man udnytter deres dimension som fælles ressource ved at styrke forbindelserne mellem de lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer;

15.

anmoder medlemsstaterne om at sikre udviklingen af retlige instrumenter, der giver mulighed for alternativ finansiering og alternative administrationsmodeller, såsom inddragelse af lokalsamfund, civilsamfundets deltagelse og offentlig-private partnerskaber, med henblik på at gennemføre foranstaltninger vedrørende kulturarven (bevarelse, restaurering, beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarven);

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en dialog i hele Europa mellem de politiske beslutningstagere på alle styringsniveauer og de kulturelle og kreative brancher, netværk af erhvervsdrivende inden for turisme, partnerskaber mellem private og offentlige aktører såvel som NGO'er;

17.

opfordrer alle interessenter, der deltager i forvaltningen af kulturarv, til at finde en balance mellem bæredygtig bevarelse og udvikling af kulturarvens økonomiske og sociale potentiale;

18.

understreger, at EFRU-kulturarvsprojekter udgør et praktisk eksempel på flerniveaustyring og anvendelse af nærhedsprincippet, ligesom de er et vigtigt element i EFRU's udgifter; understreger vigtigheden af grænseoverskridende kulturelle projekter, der bidrager til at øge den økonomiske og sociale samhørighed og ansporer til inklusion; opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger til at styrke og udvide støtten til finansiering gennem offentlig-private partnerskabsaftaler;

19.

understreger behovet for, at nye forvaltningsmodeller omfatter et system til kvalitetskontrol i alle alternative former for finansiering og forvaltning af kulturarv;

20.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skærpe kontrollen med udgifterne til kulturarvsrelaterede komponenter og til at styrke samarbejdet om bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter på dette område;

21.

foreslår, at alle europæiske lovgivningsmæssige forslag suppleres med en analyse af konsekvenserne for kulturarven, og at såfremt analysen påviser negative konsekvenser, bør kulturarven udelukkes fra det lovgivningsmæssige forslags anvendelsesområde som en undtagelse;

Det økonomiske og strategiske potentiale i kulturarv

22.

bemærker, at kulturarv bidrager til innovative beskæftigelsesmuligheder, produkter, tjenester og processer og kan blive en kilde til kreative idéer, der nærer den nye økonomi, samtidig med, at det — med en hensigtsmæssig forvaltning — har en relativ lille indvirkning på miljøet;

23.

erkender, at kulturarven spiller en afgørende rolle i flere af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer som f.eks. den digitale dagsorden, innovation i EU, dagsordenen for nye kvalifikationer og job og en industripolitik for globaliseringens tidsalder; anmoder derfor om større anerkendelse af den europæiske kulturarvs rolle som en strategisk ressource for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien;

24.

bemærker, at kulturarvsområdet har kapacitet til at skabe højtkvalificerede arbejdspladser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at formidle initiativer til udvikling af forvaltnings- og bevarelsesrelaterede uddannelser for medarbejdere og forskere inden for kulturarvsområdet; glæder sig især over de langsigtede finansieringsperspektiver for forskernetværk, som f.eks. Marie Sklodowska Curie-stipendier;

25.

understreger den vigtige rolle, som den af UNESCO udpegede materielle og immaterielle kulturarv og naturarv spiller for europæisk turisme;

26.

fremhæver muligheden for i højere grad at fokusere på kulturturisme i forbindelse med udvikling af makroregionale strategier for bedre at forankre den i strategirammen for europæisk samarbejde;

27.

opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at fremme og støtte initiativer inden for bløde transportformer (cykel-, vandre- og rideruter) og dermed bane vej for nye muligheder inden for kultur- og naturturisme;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at maksimere værdien af kulturarven i vores samfund og dens bidrag til vækst og beskæftigelse i EU;

29.

påpeger, at kulturturismen, som udgør 40 % af den europæiske turisme, er en nøglefaktor i den økonomiske sektor for så vidt angår vækst- og beskæftigelsesmuligheder, og at udviklingen heraf bør styrkes yderligere ved brug af nye teknologier; understreger dog vigtigheden af at bevare natur- og kulturarven ved at udforme bæredygtige, mindre invasive former for turisme med højere merværdi, hvor turistsektoren er integreret i lokale udviklingsstrategier;

30.

udtrykker bekymring over politikkerne til bevarelse, restaurering og fremme af kulturarven, som er af største betydning for den europæiske identitet; understreger, at midlerne til bevarelse af kulturarv er faldet drastisk i nogle medlemsstater som følge af den økonomiske og finansielle krise; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler og indføres passende initiativer til værdsættelse af Europas kulturarv;

31.

opfordrer Kommissionen til at fremme de kulturelle og kreative sektorers ekspertise, innovation og konkurrenceevne ved at støtte kunstnernes, kulturskabernes og kulturarbejdernes arbejde;

32.

fastholder, at der er et akut behov for at give kulturarv en fremtrædende plads i Kommissionens investeringsplan for Europa;

33.

henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre det metodologiske grundlag for at få bedre statistikker vedrørende kulturarv; opfordrer Kommissionen til at foreslå et sæt indikatorer, der kan anvendes til overvågning og evaluering af situationen på kulturarvsområdet, og som er de samme for alle medlemslande; understreger nødvendigheden af at styrke indsamlingen af forskningsresultater for samtlige aspekter af kulturarv og knytte dem sammen for at modvirke opsplitning på dette område; peger i denne forbindelse på, at »big data« har potentiale til at bidrage til at udvinde større viden af forskningsprojekter; understreger, at det med henblik på at vurdere kulturarvens nuværende og potentielle økonomiske værdi er vigtigt med en mere systematisk indsamling af statistiske oplysninger;

34.

mener, at Kommissionen bør betragte virksomheder og foretagender, der beskæftiger sig med bevarelse af kulturarven i alle dens former, som en specifik sektor, da de behersker de traditionelle teknikker, der indebærer en merværdi og muliggør en økologisk og bæredygtig bevarelse;

35.

erkender det presserende behov for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og understreger, at kulturarven er et område med potentiale for nye og bedre beskæftigelsesmuligheder, hvor broen mellem uddannelse og arbejdslivet kan styrkes, for eksempel gennem udvikling af kvalitetslærepladser, praktikpladser og nystartede virksomheder inden for SMV'er og den sociale økonomi; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle nye og innovative finansieringsmuligheder til støtte for forvaltning- og bevarelsesrelateret uddannelse og mobilitet blandt fagfolk og forskere inden for denne sektor;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme fælles programmer om kulturarv og turisme med en integreret tilgang og på et videnskabeligt grundlag, der kan bruges som reference og model for god praksis;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en strategisk planlægning af kulturarvsrelaterede projekter, der kan føre til generel regional og lokal udvikling, internationale og interregionale samarbejdsprogrammer, skabelse af nye arbejdspladser, bæredygtig sanering af byområder og landdistrikter og bevarelse og fremme af traditionelle færdigheder inden for restaurering af kulturarven;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en økonomisk og statistisk undersøgelse af virksomheder, forvaltningsorganer og særlige erhverv inden for den sektor, der beskæftiger sig med bevarelse og udbredelse af kulturarven, og af deres specifikke bidrag for så vidt angår produktion og jobskabelse;

39.

henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at skabe, udvikle og fremme mobilitets- og udvekslingsmulighederne for dem, der arbejder i kulturarvssektoren, ved at sikre en reel gensidig anerkendelse af kvalifikationer, sådan som det er fastlagt i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ved at identificere nogle fælles minimumskvalifikationsniveauer for medlemsstaterne (med hensyn til kapacitet og viden), navnlig når det gælder erhvervet som restaurator og konservator; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag om at udvide de relevante programmer til også at omfatte mobilitet for forvaltere af kulturarv og ansatte inden for denne sektor (f.eks. slotsforvaltere) med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at understrege sektorens værdi som »formueaktiv« ved at fremme undersøgelser, der gør det muligt at fastlægge kulturarvens økonomiske og kulturelle værdi, således at »udgifterne« til bevarelsen bliver til »investeringer« i kulturarvens værdi;

41.

opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i sin næste strategiske innovationsdagsorden opretter videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) inden for området kulturarv og kreative industrier og dermed direkte understøtte et helhedsorienteret syn på forskning og innovation;

42.

gentager vigtigheden af, at man i skolernes pensum fremmer medtagelsen af undervisning i kunst, musik, teater og filmkundskab som et væsentligt element til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk udøvelse og udtryk samt de bløde færdigheder, der er rettet mod kreativitet og innovation;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre tværfaglige emner vedrørende kulturarv på de forskellige uddannelsesniveauer;

44.

fremhæver det betydelige eksisterende potentiale for udvikling af iværksætteraktiviteter og for en deltagerorienteret tilgang inden for turistsektoren, især for små og mellemstore turistvirksomheder, men tillige for nystartede virksomheder, non-profitforetagender og andre organisationer, der bidrager til bevarelse, beskyttelse og fremme af den europæiske kulturarv; understreger, at foruden de kulturelle ressourcer, kvaliteten af tjenesteydelser og professionelle færdigheder på højt plan er tilstedeværelsen af veluddannede specialister på fagområdet samt internetbaseret promovering centrale faktorer for den europæiske turistbranches succes og konkurrenceevne; fremhæver, at forskning, innovation og nye teknologier, især inden for telekommunikation, er væsentlige for at bringe kulturarven tættere på befolkningen; mener desuden, at unødvendige byrder for SMV'er bør afskaffes af hensyn til deres konkurrenceevne, og at lovgivning, der har negative virkninger på SMV'er i turistindustrien, bør revideres;

Muligheder og udfordringer

45.

fremhæver potentialet i digitalisering af kulturarven, både som et middel til at bevare vores fortid og som en kilde til uddannelse, forskningsmuligheder, skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet, bedre social integration, lettere adgang for handicappede og personer, der bor i fjerntliggende områder, og bæredygtig økonomisk udvikling; understreger, at kulturarvens digitalisering kræver en stor finansiel indsats for små og mellemstore eller isolerede kulturinstitutioner, og at tilstrækkelig finansiering er afgørende for at sikre et større publikum for og mere omfattende formidling af denne kulturarv; understreger, at de muligheder, som digitaliseringen og nye teknologier indebærer, som aldrig vil kunne erstatte adgangen til original kulturarv eller de sociale fordele, som den traditionelle form for deltagelse i kultur indebærer, bør ikke føre til forsømmelighed for så vidt angår bevarelse af originaler eller tilsidesættelse af traditionelle former for fremme af kulturen, hverken under eller efter digitalisering;

46.

støtter digital innovation i kunst- og kulturarvsindustrien og bemærker, at anvendelsen af e-infrastrukturer kan bidrage til at nå ud til et nyt kulturpublikum og sikre bedre adgang til og udnyttelse af den digitale kulturarv; understreger relevansen af eksisterende værktøjer såsom webstedet Europeana, og opfordrer til, at dets søgekriterier forbedres og gøres mere brugervenlige;

47.

understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for kulturarvens digitalisering, bevarelse og online tilgængelighed, navnlig den filmiske kulturarv i Europa;

48.

understreger vigtigheden af at udvikle en ægte demokratisk og participativ narrativ om europæisk kulturarv, herunder om religiøse og etniske mindretals kulturarv; henleder opmærksomheden på, at der findes kulturarvssteder, som er forbundet med anderledes eller bestridte dele af vores fortid, og understreger, at forsoningsprocesserne ikke bør medføre undertrykkelse af fællesskabers historiske bevidsthed; opfordrer medlemsstaterne til at overveje det etiske aspekt og de måder, hvorpå kulturarven præsenteres, og til at tage hensyn til forskellige fortolkningsmuligheder;

49.

bekræfter, at religiøs kulturarv udgør en immateriel del af den europæiske kulturarv; understreger, at betydningen af steder, praksisser og genstande med religiøs tilknytning ikke bør forbigås i debatten om europæisk kulturarv eller udsættes for nogen som helst form for forskelsbehandling;

50.

mener, at den historisk-religiøse kulturarv, herunder arkitektur og musik, bør bevares på grund af dens kulturelle værdi, uanset hvilket religiøst trossamfund, der har skabt den;

51.

understreger vigtigheden af den interkulturelle dialog både i og uden for Europa og mener, at Unionen bør fremme en sådan dialog som et passende værktøj til bekæmpelse af enhver form for radikalisering;

52.

henleder opmærksomheden på de specifikke kendetegn ved medlemsstaternes nationale mindretals kulturarv; opfordrer følgelig til, at deres kulturarv bevares, og at den kulturelle mangfoldighed fremmes og beskyttes;

53.

understreger, at kulturel forskelsbehandling af religiøse og etniske mindretal skal undgås;

54.

understreger vigtigheden af at støtte indvandrersamfundenes kulturelle aktiviteter;

55.

bekræfter kulturarvens vigtige bidrag til de kulturelle og kreative brancher samt til den sociale integration gennem kultur;

56.

fremhæver vigtigheden af at forbedre handicappedes adgang til kulturarvssteder;

57.

påpeger vigtigheden af at bevare kulturlandskaberne og især den immaterielle kulturarv, som repræsenterer den levende kultur og giver traditionelle håndværk nyt liv, og opfordrer Kommissionen til i højere grad at indlemme den i de forskellige programmer;

58.

fremhæver betydningen af den gastronomiske arv, som bør beskyttes og støttes; mener, at de ressourcer, der afsættes til dette formål, kan optimeres gennem samspillet med andre EU-politikker såsom den fælles landbrugspolitik eller forbrugerbeskyttelsespolitikken;

59.

bemærker, at kulturarv og turisme gensidigt gavner hinanden, idet kulturarven skaber betydelige indtægter for turismen, mens turismen har en positiv indvirkning på kulturen i form af fremvisning og bevaring af kulturværdier, hvorved der skabes en indtægtskilde, der er nødvendig for bevarelsen af kulturværdierne;

60.

understreger, at kulturturismen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bevarelsen og realiseringen af vores kulturarvs værdi, hvilket ikke blot omfatter fysisk arv og landskab, men også den uhåndgribelige kulturarv såsom sprog og religiøse og kulinariske traditioner;

61.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om på alle relevante niveauer at implementere de tiltag til fremme af kulturarv og kulturturisme, der fremgår af Kommissionens meddelelsen af 30. juni 2010»En ny turismepolitik for Europa — verdens førende rejsemål« (COM(2010)0352);

62.

fremhæver i lyset af de dybtgående demografiske og samfundsmæssige ændringer betydningen af vores fælles europæiske kulturarv og det planlagte temaår for borgernes identificering med EU og styrkelsen af fællesskabsfølelsen i Unionen;

63.

er af den opfattelse, at en forståelse for den fælles kulturarv i Europa netop også giver navnlig de kommende generationer noget at orientere sig efter og en mulighed for at udvikle en europæisk identitet og værdier som respektfuld sameksistens ud over deres eget lands grænser; anbefaler derfor også, at der tages særligt hensyn til den unge generation bl.a. ved udformningen af det europæiske år for kulturarv;

64.

glæder sig over, at de europæiske kulturhovedstæder er blevet en stor succes; opfordrer til, at disse byer sammenknyttes i et netværk, så fokus på de pågældende steder udvides, med det formål at udveksle erfaringer og god praksis, bl.a. for at hjælpe de nye kandidatbyer og lette tilrettelæggelsen af arrangementer og særlige ruter;

65.

opfordrer til, at kulturarven anvendes som et undervisningsværktøj i forbindelse med samfundsmæssige spørgsmål med henblik på at bringe folk, der bor i Europa, tættere på hinanden;

66.

henleder opmærksomheden på klimaændringerne, som truer et betydeligt antal kulturarvssteder i EU, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres langsigtede finansieringsstrategier for kulturarvsbevarelses- og restaureringsmetoder at tage højde for konsekvenserne af klimaændringer og menneskets pres; anbefaler derudover, at medlemsstaterne og EU i højere grad fremmer forskning på dette område, bl.a. for nærmere at udforske klimaændringernes mange konsekvenser for kulturarven og udvikle modtræk;

67.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at videreudvikle initiativet »de syv mest truede«, der er udviklet af Europa Nostra i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, ved at opstille en liste over yderligere eksempler på truet europæisk kulturarv og ved at udarbejde handlingsplaner og afdække mulige finansieringskilder; understreger, at videreudviklingen af dette initiativ er en måde til at tiltrække private investeringer til fremme af kulturarven;

68.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at koordinere og støtte medlemsstaternes indsats for at bekæmpe tyveri, smugling af samt ulovlig handel med kulturarvsgenstande i og uden for EU; opfordrer til, at kulturarvsgenstande, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område, leveres tilbage;

69.

minder om vigtigheden af at beskytte og bevare kulturarven, ikke kun imod tidens tand, men også imod hærværk og plyndring; gør opmærksom på, at mange arkæologiske områder stadig er i fare for at blive plyndret af organiserede skattejægere, især på undersøiske lokaliteter, som er svært tilgængelige og vanskelige for myndighederne at overvåge; opfordrer i denne forbindelse til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på identifikation og genfinding af kulturgenstande samt forebyggelse af illegal handel med sådanne genstande;

70.

understreger den rolle, som kulturarven spiller i Unionens eksterne forbindelser gennem politisk dialog og samarbejde med tredjelande, og opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at genoptage kulturdiplomatiet; peger endvidere på potentialet i tværfaglige forskningsprojekter for at bevare kulturarven mellem EU's medlemslande og tredjelande;

71.

opfordrer til en kraftig indsats fra medlemsstaternes, EU's og det internationale samfunds side for at sørge for forebyggelse, beskyttelse, dokumentation og restaurering, når kulturarv i Europa og tredjelande bevidst trues og skades som en krigshandling og for at krænke kulturel og religiøs identitet, også gennem et samarbejde med internationale organer som ICCROM, ICBS (International Committee of the Blue Shield), civile og militære myndigheder, kulturinstitutioner og erhvervsorganisationer;

72.

opfordrer til, at der indgås internationale aftaler med henblik på at forhindre ulovlig handel med kulturarv; understreger behovet for, at EU sammen med FN og UNESCO forsvarer truet kulturarv og bekæmper plyndring og ødelæggelse af kulturgenstande i konfliktområder;

73.

fremhæver potentialet i den knowhow, der findes i EU med hensyn til bevarelse af kulturgenstande, som er blevet beskadiget eller ødelagt af terror og krig;

74.

støtter skabelsen af tværnationale kulturturismeprodukter, der afspejler fælleseuropæiske værdier og kulturarv; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe et større samarbejde med medlemsstaterne og andre organisationer, der udarbejder kultur- og turistpolitikker, såsom FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) og UNESCO, og til fortsat — i nært samspil med Europarådet — at medfinansiere og fremme de europæiske kulturruter, som er det bedste eksempel på tværnationale, paneuropæiske tematiske turismeprojekter;

o o

75.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(5) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1.

(6) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.

(7) Vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 13. oktober 2005; åbnet for undertegnelse for medlemsstaterne i Faro (Portugal) den 27. oktober samme år; trådte i kraft den 1. juni 2011.

(8) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36.

(9) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1.

(10) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4.

(11) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.

(12) Venedig-charteret vedtaget af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites — det internationale råd for monumenter og bevarelsesværdige steder under UNESCO i 1965; Granada-konventionen vedtaget af Europarådet i 1985; Valletta-konventionen vedtaget af Europarådet i 1992.

(13) Se: Artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1301/2013.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/99

P8_TA(2015)0294

Opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«)

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (2014/2239(INI))

(2017/C 316/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (1) (i det følgende benævnt »drikkevandsdirektivet«),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2) (i det følgende benævnt vandrammedirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2012 med titlen »En plan for at beskytte Europas vandressourcer« (COM(2012)0673),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 om det europæiske borgerinitiativ »Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare!« (COM(2014)0177) (i det følgende benævnt »meddelelsen«),

—	der henviser til Kommissionens Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv 98/83/EF (COM(2014)0363),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 19. marts 2014 (5),

—	der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs sammenfattende rapport »The European environment — state and outlook 2015«,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 28. juli 2010 om menneskers ret til vand og sanitet (6) og til FN's Generalforsamlings resolution af 18. december 2013 om menneskers ret til rent drikkevand og sanitet (7),

—	der henviser til alle FN's Menneskerettighedsråd resolutioner om menneskers ret til rent drikkevand og sanitet,

—	der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (8),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om gennemførelse af EU's vandlovgivning før en nødvendig overordnet tilgang til de europæiske udfordringer angående vand (9),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 (10),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0228/2015),

A.	der påpeger, at »Right2Water« er det første europæiske borgerinitiativ (ECI), der har opfyldt de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer, og som har været i høring i Parlamentet, efter at have modtaget støtte fra næsten 1,9 mio. borgere;

B.	der henviser til, at menneskers ret til vand og sanitet omfatter tilgængelighed, adgang, acceptabilitet, prisoverkommelighed og kvalitet;

der henviser til, at fuld gennemførelse af menneskers ret til vand og sanitet, som er anerkendt af FN og nyder opbakning fra EU’s medlemsstater, er en forudsætning for liv, og at god forvaltning af vandressourcerne spiller en afgørende rolle for sikringen af en bæredygtig vandanvendelse og beskyttelsen af jordens naturkapital; der henviser til, at de kombinerede konsekvenser af menneskelig aktivitet og klimaændringer betyder, at hele EU's Middelhavsregion og visse centraleuropæiske regioner nu er klassificeret som halvørkenregioner med vandknaphed;

D.	der henviser til, at det fremgår af miljøagenturets 2015-rapport om miljøets tilstand, at svindet som følge af udsivning fra rør i Europa aktuelt udgør mellem 10 % og 40 %;

der henviser til, at adgang til vand er en af nøglerne til at opnå bæredygtig udvikling; der henviser til, at en fokusering af udviklingsbistanden på forbedring af forsyningen af drikkevand og sanitet er en effektiv måde at forfølge de grundlæggende mål om udryddelse af fattigdom såvel som til at fremme social lighed, folkesundhed, fødevaresikkerhed og økonomisk vækst;

der henviser til, at mindst 748 mio. mennesker ikke har holdbar adgang til rent drikkevand, og at en tredjedel af verdens befolkning mangler basal sanitet; der henviser til, at retten til sundhed dermed trues, og at sygdomme spredes og forårsager lidelse og død samt udgør alvorlige hindringer for udviklingen; der henviser til, at omkring 4 000 børn dagligt dør af vandbårne sygdomme eller grundet utilstrækkelig adgang til vand, sanitet og hygiejne; der henviser til, at manglende adgang til drikkevand dræber flere børn end aids, malaria og kopper tilsammen; der påpeger, at der imidlertid er en klart nedadgående tendens i disse tal, og at denne nedgang kan og skal fremmes;

G.	der henviser til, at adgang til vand også har en sikkerhedsdimension, som kræver forbedret regionalt samarbejde;

der henviser til, at adgang til vand og sanitet har konsekvenser for udøvelsen af andre menneskerettigheder; der henviser til, at udfordringerne med hensyn til vand i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder, da de i mange udviklingslande traditionelt er ansvarlige for vandforsyningen til husholdningen; der henviser til, at kvinder og piger lider mest under den manglende adgang til passende og ordentlig sanitet, som ofte begrænser deres adgang til uddannelse og gør dem mere sårbare over for sygdomme;

I.	der henviser til, at tre en halv million mennesker hvert år dør af vandbårne sygdomme;

der henviser til, at der med den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der trådte i kraft i 2013, indførtes en klagemekanisme, som giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at indgive formelle klager over krænkelser af menneskers ret til vand og sanitet, blandt andre rettigheder;

der henviser til, at efterspørgslen efter vand stiger i alle sektorer i udviklingslandene og vækstøkonomierne, navnlig til energi og landbrug; der henviser til, at klimaændringer, byudvikling og demografiske udviklinger kan udgøre en alvorlig trussel mod tilgængeligheden af vand i mange udviklingslande, og at omkring to tredjedele af verdens befolkning forventes at leve i vandstressede lande inden 2025;

der henviser til, at EU er den største donor inden for vand-, sanitets- og hygiejnesektoren med 25 % af dets årlige globale humanitære støtte afsat til udelukkende at støtte udviklingspartnere på dette område; der imidlertid henviser til, at en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret fra 2012 om Den Europæiske Unions udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara understregede behovet for at forbedre bistandseffektiviteten og bæredygtigheden af de projekter, der støttes af EU;

M.	der henviser til, at Europarådets parlamentariske forsamling erklærede, »at adgang til vand skal anerkendes som en grundlæggende menneskeret, fordi det er vigtigt for livet på jorden og en ressource, som menneskeheden skal dele«;

der henviser til, at privatiseringen af forsyningspligtydelser i Afrika syd for Sahara i 1990’erne bl.a. har vanskeliggjort opnåelsen af 2015-målene (MDG-målene) både inden for vand og sanitet, idet investorernes fokus på omkostningsdækning, blandt andet har intensiveret uligheder i udbuddet af sådanne tjenester på bekostning af husholdninger med lav indkomst; der henviser til, at overdragelse af vandforsyningstjenester fra private virksomheder til lokale myndigheder i lyset af en mislykket privatisering er en stigende tendens inden for vandsektoren i hele verden;

der henviser til, at vandforsyning er et naturligt monopol, og at indtægter fra vandforvaltningscyklussen bør kunne dække og altid være øremærket til såvel omkostningerne ved som beskyttelsen af vandforsyningstjenester og en forbedring heraf under forudsætning af at offentlighedens interesser varetages;

der henviser til, at fraværet af passende vandforsynings- og sanitetsforhold har alvorlige konsekvenser for sundheden og den sociale udvikling, navnlig for børn; der henviser til, at forurening af vandressourcer er en væsentlig årsag til diarré, som er den næsthyppigste årsag til børnedødelighed i udviklingslandene, og fører til andre alvorlige sygdomme, såsom kolera, schistosomiasis og trachom;

Q.	der henviser til, at vand har sociale, økonomiske og økologiske funktioner, og at en korrekt og solidarisk vandforvaltningscyklus vil sikre en fortsat og stabil tilgængelighed af denne ressource i den nuværende situation med klimaændringer;

R.	der henviser til, at Europa er særlig følsomt over for klimaændringer, og at vandet er et af de første områder, der påvirkes;

der påpeger, at det europæiske borgerinitiativ blev oprettet som en mekanisme for et deltagelsesdemokrati med henblik på at fremme debat på EU-niveau og borgernes direkte inddragelse i EU’s beslutningstagning, og at mekanismen er en glimrende mulighed for EU’s institutioner til at genoptage forbindelserne med borgerne;

T.	der henviser til, at Eurobarometerundersøgelser i de senere år konsekvent har vist, at der er meget ringe tillid til EU blandt EU-borgerne;

Det europæiske borgerinitiativ som et redskab til et deltagelsesdemokrati

har den holdning, at det europæiske borgerinitiativ er en enestående demokratisk mekanisme, der har betydeligt potentiale til at hjælpe med at bygge bro mellem europæiske og nationale sociale bevægelser og civilsamfundsbevægelser og til at fremme deltagelsesdemokratiet på EU-plan; mener imidlertid, at det for at kunne udvikle den demokratiske mekanisme endnu mere er bydende nødvendigt med en evaluering af tidligere erfaringer og en reform af borgerinitiativet, og mener, at Kommissionens indsats, som — hvor dette er hensigtsmæssigt, kan omfatte muligheden af at indføre passende elementer i lovgivningsmæssige revisioner eller nye lovforslag — i højere grad skal afspejle det europæiske borgerinitiativs behov, når disse falder inden for dens kompetenceområde, og navnlig når de udtrykker menneskerettighedsbekymringer;

understreger, at Kommissionen bør sikre den størst mulige gennemsigtighed i de to måneder, som dens analysefase varer, at et godkendt europæisk borgerinitiativ bør modtage ordentlig juridisk bistand og rådgivning fra Kommissionens side og bør offentliggøres på passende vis, samt at initiativtagere og støtter bør holdes fuldt orienteret og ajourført gennem hele proceduren for det europiske borgerinitiativ;

kræver, at Kommissionen gennemfører forordningen om borgerinitiativer effektivt og fortsætter med at fjerne alle administrative hindringer, som borgerne møder, når de indgiver eller støtter et europæisk borgerinitiativ, og opfordrer den indtrængende til at overveje at indføre en fælles registreringsordning for europæiske borgerinitiativer i alle medlemsstater;

glæder sig over, at støtten til dette europæiske borgerinitiativ fra næsten 1,9 mio. EU-borgere fra alle medlemsstater falder sammen med Kommissionens beslutning om at udelukke vand- og sanitetsforsyningstjenester fra koncessionsdirektivet;

opfordrer Kommissionen til at fastholde og bekræfte udelukkelsen af vand- og sanitetsforsyningstjenester fra koncessionsdirektivet i enhver eventuel revision af dette direktiv;

finder det beklageligt, at Kommissionens meddelelse mangler ambition, ikke kommer med svar på borgerinitiativets konkrete krav og begrænser sig til at gentage eksisterende forpligtelser; understreger, at Kommissionens reaktion på borgerinitiativet »Right2Water« er utilstrækkeligt, idet den ikke yder noget nyt bidrag og ikke lancerer alle de tiltag, der kunne medvirke til at nå disse mål; anmoder Kommissionen om i forbindelse med dette specifikke borgerinitiativ at stå i spidsen for en omfattende oplysningskampagne om de foranstaltninger, der allerede er truffet på vandområdet, og om, hvordan disse foranstaltninger kan bidrage til opfyldelsen af målene med borgerinitiativet »Right2Water«;

mener, at mange af de andragender, der vedrører vandkvalitet og vandforvaltning, kommer fra medlemsstater, som ikke er velrepræsenteret i den offentlige høring på EU-plan, der blev lanceret i juni 2014, og understreger, at der derfor kan være tale om uoverensstemmelser mellem resultaterne af den offentlige høring og den situation, som beskrives af andragerne;

håber, at Kommissionen og næstformanden med ansvar for bæredygtighed vil give et klart politisk tilsagn om at foretage det fornødne på baggrund af de betænkeligheder, som er kommet til udtryk i dette europæiske borgerinitiativ;

henviser igen til Udvalget for Andragenders tilsagn om at lade andragere komme til orde i spørgsmål om grundlæggende rettigheder, og minder om, at initiativtagerne til borgerinitiativet »Right2Water« har givet udtryk for deres støtte til at erklære vand for en menneskeret, der er sikret på EU-plan;

10.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med den overordnede målsætning bag borgerinitiativet »Right2Water« at fremsætte lovgivningsforslag, og — såfremt dette er nødvendigt — en revision af vandrammedirektivet, der anerkender den universelle adgang og menneskers ret til vand; opfordrer desuden til, at den universelle adgang til rent drikkevand og sanitet anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

11.

understreger, at EU som sådan vil miste troværdighed i borgernes øjne, hvis Kommissionen ignorerer godkendte og bredt støttede borgerinitiativer, der er taget gennem den ved Lissabontraktaten fastsatte demokratiske mekanisme;

12.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte informations- og uddannelsesforanstaltninger på EU-plan for at fremme opfattelsen af vand som et fælles gode, bevidstgørelsesforanstaltninger, som fremmer en mere bevidst individuel adfærd (med henblik på at spare på vandet), foranstaltninger til en bevidst fastlæggelse af politikker for naturressourceforvaltning og støtte til offentlig, participatorisk og gennemsigtig forvaltning;

13.

mener, at det er nødvendigt at udarbejde vandpolitikker, der tilskynder til rationel brug, genbrug og genanvendelse af vandressourcerne, hvilket er vigtige elementer for en integreret forvaltning; mener, at dette vil gøre det muligt at reducere omkostningerne, bidrage til en besparelse af naturressourcen og sikre en korrekt miljøforvaltning;

14.

opfordrer Kommissionen til at modvirke vandhamstring og hydraulisk frakturering og til at foretage undersøgelser af disse fænomeners indvirkning på miljøet;

Retten til vand og sanitet

15.

minder om, at FN bekræfter, at menneskers ret til vand og sanitet giver enhver ret til vand, som er af god kvalitet, sikkert, fysisk tilgængeligt, prismæssigt overkommeligt, tilstrækkeligt og acceptabelt, til personligt brug og til brug i husholdningerne; påpeger, at det af en anden FN-henstilling fremgår, at en betaling svarende til 3 % af en husstands indkomst bør anses for at være den maksimale betaling for vandforsyningstjenester, såfremt der skal betales for disse;

16.

giver sin støtte til FN's særlige rapportør om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet og understreger betydningen af rapportørens og dennes forgængers arbejde, for så vidt angår anerkendelsen af denne ret;

17.

beklager, at der i EU's 28 medlemsstater stadig findes over 1 million mennesker, som ikke har adgang til en sikker og ren drikkevandsforsyning, og at næsten 2 % af befolkningen ifølge programmet for vurdering af verdens vandressourcer (World Water Assessment Programme) ikke har adgang til sanitet, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at gribe til handling;

18.

opfordrer Kommissionen til at anerkende vigtigheden af menneskers ret til vand og sanitet som et offentligt gode og en grundlæggende værdi for alle EU-borgere og ikke som en vare; udtrykker sin bekymring over, at et stigende antal personer siden 2008 har fået problemer med at betale deres vandregninger som følge af den finansielle og økonomiske krise og sparepolitikker, der har øget fattigdommen i Europa og antallet af lavindkomsthusholdninger, og at overkommelige priser er ved at blive et anliggende af stigende bekymring; tager afstand fra vandafbrydelser og tvangslukning af vandforsyning og anmoder medlemsstaterne om at sætte en stopper for disse situationer, når de skyldes socioøkonomiske forhold i lavindkomsthusholdninger; glæder sig over, at der i nogle medlemsstater bruges »vandbanker« eller minimumsvandkvoter i et forsøg på at hjælpe de mest sårbare med deres forsyningsomkostninger for at sikre vand som en umistelig del af de grundlæggende rettigheder;

19.

opfordrer Kommissionen til i lyset af følgerne af den nylige økonomiske krise at samarbejde med medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder om at gennemføre en undersøgelse om vandfattigdom, herunder spørgsmål om adgang og overkommelige priser; opfordrer indtrængende Kommissionen til i øget grad at støtte og lette samarbejde mellem vandværker for at hjælpe vandværkerne i mindre udviklede områder og landdistrikter med henblik på at støtte adgangen til vand af god kvalitet for alle borgere i disse områder;

20.

opfordrer Kommissionen til at udpege områder, hvor vandmangel er et aktuelt eller potentielt problem, og til at hjælpe de pågældende medlemsstater, regioner og områder, navnlig landdistrikter og fattige byområder, med at finde en ordentlig løsning på dette problem;

21.

understreger, at Kommissionens påståede neutralitet med hensyn til ejendomsretten over og forvaltningen af vand er i strid med de privatiseringsprogrammer, som trojkaen har påtvunget visse medlemsstater;

22.

anerkender, at vand — som det fremgår af vandrammedirektivet — ikke er en vare, men et offentligt gode, der er afgørende for menneskers liv og værdighed, og minder Kommissionen om, at EU i henhold til Traktatens bestemmelser skal forblive neutral i forhold til nationale bestemmelser vedrørende ejerskabsordninger for vandforsyningsselskaber, og at EU derfor på ingen måde bør fremme privatisering af vandforsyningsselskaber inden for rammerne af et økonomisk tilpasningsprogram eller nogen anden EU-procedure for koordinering af økonomisk politik; opfordrer — i betragtning af, at der er tale om forsyningspligtydelser, og at de dermed overvejende er af almen interesse — Kommissionen til permanent at holde vand, sanitet og behandling af spildevand uden for interne markedsregler og eventuelle handelsaftaler og stille dem til rådighed til overkommelige priser, og opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de teknisk, finansielt og administrativt forvaltes på en virkningsfuld, effektiv og gennemsigtig måde;

23.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at genoverveje forvaltningen af vandpolitikken og reetablere den på basis af aktiv deltagelse, forstået som gennemsigtighed i beslutningsprocessen og åbenhed over for borgerne;

24.

mener, at det for så vidt angår spørgsmål om regulering og kontrol er nødvendigt at beskytte det offentlige vandejerskab ved at fremme offentlige, gennemsigtige og participative forvaltningsmodeller, hvor den offentlige myndighed, der har vandejerskabet, kun i visse særlige tilfælde kan tildele koncessionskontrakter vedrørende forvaltningsopgaver til private foretagender på nøje regulerede betingelser og altid med sikring af retten til ressourcen og en passende sanitet;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en dækkende vandforsyning karakteriseret ved overkommelige priser, høj kvalitet og fair arbejdsbetingelser og underlagt demokratisk kontrol;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte fremme af uddannelses- og bevidstgørelseskampagner rettet mod borgerne med henblik på at bevare og beskytte vandressourcer og sikre et mere aktivt medborgerskab;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre ikke-forskelsbehandling i adgangen til vandforsyningstjenester og sikre denne for alle, herunder marginaliserede brugergrupper;

28.

opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne til at støtte kommunale myndigheder i EU, der ikke har den nødvendige kapital, til at få adgang til teknisk bistand, disponible EU-midler og langfristede lån med en præferentiel rentesats, især med henblik på at vedligeholde og forny vandinfrastruktur for at sikre levering af vand af høj kvalitet og udbrede vand- og sanitetsforsyningstjenester til de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder de fattige og indbyggere i de meget afsides beliggende regioner og afsidesliggende områder; understreger vigtigheden af en åben, demokratisk og deltagerorienteret forvaltning for at sikre, at der gennemføres de mest omkostningseffektive løsninger til forvaltning af vandressourcer til gavn for samfundet som helhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed af de økonomiske ressourcer, der genereres gennem vandforvaltningscyklussen;

29.

anerkender, at vand- og sanitetsforsyningstjenester er forsyningspligtydelser, og at vand ikke er en vare, men et offentligt gode, og at det derfor bør stilles til rådighed til overkommelige priser, der respekterer menneskers ret til vand af en minimumskvalitet og giver mulighed for at anvende en forholdsmæssig tarif; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at der anvendes et rimeligt, retfærdigt, gennemsigtigt og velegnet prissystem for vand- og sanitetsafgifter, således at alle borgere sikres adgang til forsyning af høj kvalitet, uanset deres indkomst;

30.

bemærker, at vand skal betragtes som et økosocialt aktiv og ikke blot som et led i en produktion;

31.

minder om, at adgang til vand er af afgørende betydning for landbruget for at sikre retten til tilstrækkelig ernæring;

32.

opfordrer Kommissionen til kraftigt at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle og forbedre infrastruktur, som sikrer adgang til vandings-, kloak- og drikkevandsforsyningstjenester;

33.

mener, at drikkevandsdirektivet i høj grad har medvirket til at gøre drikkevand af høj kvalitet tilgængeligt i hele EU, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til resolut at realisere de miljø- og sundhedsmæssige fordele, der er ved at fremme forbruget af postevand;

34.

minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at gennemføre EU-lovgivningen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre drikkevandsdirektivet og al tilknyttet lovgivning i fuld udstrækning; minder om, at de bør fastlægge deres udgiftsprioritering og i fuld udstrækning udnytte de muligheder for at få økonomisk støtte fra EU inden for vandsektoren, der findes i den nye finansielle programmeringsperiode (2014-2020), navnlig gennem prioriterede investeringer, der specifikt vedrører vandforvaltning;

35.

minder om konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets særlige rapport om integration af EU's mål for vandpolitikken i den fælles landbrugspolitik, hvori det fastslås, at de instrumenter, som den fælles landbrugspolitik for nuværende gør brug af for at afhjælpe vandrelaterede problemer, hidtil ikke har medført tilstrækkelige fremskridt med hensyn til opfyldelse af de ambitiøse politiske mål, der er opstillet for vand; mener, at en bedre integration af vandpolitikken i andre politikker, såsom politikker vedrørende landbruget, er afgørende for at forbedre vandkvaliteten i hele Europa;

36.

fremhæver betydningen af en fuldstændig og effektiv gennemførelse af vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand, og finder det nødvendigt at forbedre koordineringen af gennemførelsen af disse direktiver med direktiverne om havmiljø, biodiversitet og oversvømmelsessikring; er bekymret over, at EU's sektorpolitiske instrumenter ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at opfylde miljøkvalitetsstandarderne for prioriterede stoffer og udfasningsmålet for udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 6, i vandrammedirektivet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på, at vandforvaltning skal indarbejdes som et tværgående element i lovgivning om andre områder, der er afgørende for denne ressource, f.eks. energi, landbrug, fiskeri, turisme osv. med henblik på at forebygge forurening heraf, f.eks. fra ulovlige og uregulerede deponeringsanlæg med giftigt affald eller olieudvinding eller -efterforskning; minder om, at krydsoverensstemmelse under den fælles landbrugspolitik fastsætter lovgivningsbestemte forvaltningskrav baseret på eksisterende EU-lovgivning med relevans for landmænd og regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder for vand; minder om, at landmænd skal overholde disse regler for at kunne modtage fuld landbrugsstøtte;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at

—	fastlægge en forpligtelse for vandværkerne til at angive vandets fysiokemiske egenskaber på vandregninger

—	udarbejde byplaner i henhold til tilgængeligheden af vandressourcer

—	øge kontrollen med og overvågningen af forurenende stoffer og planlægge umiddelbare tiltag til fjernelse og sanering af giftige stoffer

—	gribe ind for at mindske de betydelige lækager fra rør i Europa og for at få fornyet de utilstrækkelige vandforsyningsnet;

38.

mener, at det er nødvendigt at fastlægge en prioriteret rækkefølge eller et hierarki for bæredygtig vandanvendelse; opfordrer Kommissionen til at fremlægge relevante analyser og forslag i denne henseende;

39.

påpeger, at medlemsstater har forpligtet sig til at støtte menneskers ret til vand gennem deres opbakning til FN-erklæringen, og at denne ret støttes af størsteparten af borgerne og operatørerne i EU;

40.

understreger, at støtten til borgerinitiativet »Right2Water« og dets målsætninger er blevet yderligere understreget af det store antal borgere i lande som Tyskland, Østrig, Belgien, Slovakiet, Slovenien, Grækenland, Finland, Spanien, Luxembourg, Italien og Irland, der har udtalt sig om spørgsmålet om vand og dets ejerskab samt forsyningen af det;

41.

bemærker, at Udvalget for Andragender siden 1988 har modtaget et betydeligt antal andragender fra EU-borgere i mange medlemsstater, hvori der gives udtryk for bekymring over vandforsyning, vandkvalitet og spildevandshåndtering; gør opmærksom på en række negative faktorer, som andragerne har påpeget — såsom lossepladser, myndighedernes forsømmelse af at kontrollere vandkvaliteten effektivt og forkert eller ulovlig praksis inden for landbrug og industri — som er ansvarlige for en dårlig vandkvalitet og dermed har konsekvenser for miljøet og menneskers og dyrs sundhed; er af den opfattelse, at disse andragender er bevis på, at der er en reel interesse fra befolkningens side for en fuldstændig håndhævelse og en yderligere udvikling af en bæredygtig EU-vandlovgivning;

42.

opfordrer kraftigt Kommissionen til at tage borgernes bekymringer og advarsler i sådanne andragender alvorligt og reagere på dem, navnlig i betragtning af det akutte behov for at afhjælpe problemet med svindende vandressourcer som følge af overforbrug og klimaændringer, mens der stadig er tid til at forhindre forurening og dårlig forvaltning; giver udtryk for sin bekymring over antallet af traktatbrudssager vedrørende vandkvalitet og -forvaltning;

43.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt og som et nøgleelement i gennemførelsen af vandrammedirektivet at færdiggøre deres vandområdeplaner og gennemføre dem korrekt med fuld respekt for de overordnede økologiske kriterier; gør opmærksom på, at visse medlemsstater i stadig større omfang rammes af ødelæggende oversvømmelser, som har alvorlige følger for lokalbefolkningen; påpeger, at vandområdeplanerne i henhold til vandrammedirektivet og risikostyringsplanerne for oversvømmelser i henhold til oversvømmelsesdirektivet er en enestående mulighed for at udnytte synergieffekterne mellem disse instrumenter og dermed bidrage til tilvejebringelse af rent vand i tilstrækkelige mængder, samtidig med at man begrænser risikoen for oversvømmelser; minder endvidere om, at hver enkelt medlemsstat bør oprette et centralt websted med oplysninger om gennemførelsen af vandrammedirektivet med henblik på at lette oversigten over vandforvaltning og vandkvalitet;

Vandforsyningstjenester og det indre marked

44.

noterer sig, at lande i hele EU, herunder Spanien, Portugal, Grækenland, Irland, Tyskland og Italien, har oplevet, at en potentiel eller faktisk fortabelse af det offentlige ejerskab over vandforsyningstjenester har skabt stor bekymring blandt borgerne; minder om, at valget af vandforvaltningsmåden bygger på nærhedsprincippet som fastsat i artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde og i protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, hvori offentlige tjenesters særlige betydning for den sociale og territoriale samhørighed fremhæves; minder om, at offentlige virksomheder inden for vandforsyning og spildevandsbortskaffelse udfører tjenester af almen interesse og har den almene opgave at sikre hele befolkningen en dækkende vandforsyning af høj kvalitet til socialt overkommelige priser og at minimere de negative miljøpåvirkninger fra spildevand;

45.

understreger, at Kommissionen i overensstemmelse med nærhedsprincippet skal forblive neutral i forhold til medlemsstaternes bestemmelser vedrørende ejerskabet af vandforsyningstjenester og ikke bør fremme privatisering af vandforsyningstjenester enten gennem lovgivning eller på anden vis;

46.

minder om, at muligheden for genkommunalisering af vandforsyningstjenester også fremover bør sikres uindskrænket og fortsat kan høre under en lokal forvaltning, såfremt de kompetente offentlige myndigheder vælger denne mulighed; minder om, at vand er en grundlæggende menneskerettighed og skal være tilgængeligt og økonomisk overkommeligt for alle; fremhæver, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at sikre, at der er vand til alle uanset hvilket vandværk, der forestår leveringen, og at de skal sikre, at vandværkerne leverer sikkert drikkevand og forbedret sanitet;

47.

understreger, at den særlige karakter af vand- og sanitetsforsyningstjenester, såsom produktion, distribution og behandling, gør det afgørende nødvendigt, at de fjernes fra alle handelsaftaler, som EU forhandler om eller overvejer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indrømme en juridisk bindende udelukkelse for vandforsyningstjenester, sanitetsforsyningstjenester og behandling af spildevand i de igangværende forhandlinger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og aftalen om handel med tjenesteydelser; understreger, at alle fremtidige handels- og investeringsaftaler bør indeholde klausuler om reel adgang til drikkevand for befolkningen i det tredjeland, som er berørt af aftalen, i overensstemmelse med Unionens langvarige engagement i bæredygtig udvikling og menneskerettigheder, og at reel adgang til drikkevand for befolkningen i det tredjeland, som er berørt af aftalen, skal være en forudsætning for enhver ny frihandelsaftale;

48.

minder om det betydelige antal andragender mod medtagelsen af grundlæggende offentlige tjenesteydelser som vand og sanitet i forhandlingerne om (TTIP); opfordrer Kommissionen til at skærpe vandværkernes ansvarlighed;

49.

opfordrer Kommissionen til at agere som mægler med henblik på at fremme samarbejde mellem vandværker gennem udveksling af bedste praksis og initiativer på det lovgivningsmæssige og øvrige områder, gensidig læring og fælles erfaringer og ved at styrke frivillig benchmarking; glæder sig over opfordringen i Kommissionens meddelelse til øget gennemsigtighed inden for vandsektoren og anerkender de bestræbelser, der er gjort hidtil, samtidig med at det bemærkes, at enhver form for benchmarking bør være frivillig i betragtning af de store forskelle mellem vandforsyningstjenester og de regionale og lokale særlige forhold i Europa; bemærker endvidere, at denne form for benchmarking, som udelukkende omfatter finansielle indikatorer, ikke bør betragtes som gennemsigtighedsforanstaltninger, og at der bør inddrages andre kriterier af afgørende betydning for borgerne, såsom vandkvalitet, foranstaltninger til afhjælpning af problemer med prisoverkommelighed, oplysninger om, hvilken andel af befolkningen, der har adgang til tilstrækkelig vandforsyning, og omfanget af offentlig deltagelse i vandforvaltning, alt sammen på en måde, der er forståelig for såvel borgere som lovgivere;

50.

understreger betydningen af de nationale tilsynsmyndigheder i forhold til sikring af retfærdig og åben konkurrence mellem tjenesteudbydere, afhjælpning af hurtigere gennemførelse af innovative løsninger og tekniske fremskridt, fremme af vandforsyningstjenesternes effektivitet og kvalitet og beskyttelse af forbrugernes interesser; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til lovgivningsmæssigt samarbejde i EU for at fremskynde benchmarking, gensidig læring og udveksling af bedste praksis på lovgivningsområdet;

51.

mener, at der bør foretages en vurdering af de europæiske vand- og sanitetsprojekter og -programmer ud fra et menneskerettighedssynspunkt med henblik på at udvikle passende politikker, retningslinjer og praksisser; anmoder Kommissionen om at etablere et benchmarkingsystem (for vandkvalitet, prisoverkommelighed, bæredygtighed, dækningsgrad osv.) for at forbedre kvaliteten af offentlige vandforsyning og sanitetsforsyningstjenester i hele EU og dermed styrke borgernes stilling;

52.

minder om, at koncessioner inden for vand- og sanitetsforsyningstjenester er underlagt principperne i traktaten og derfor bør tildeles under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling;

53.

understreger, at produktion, distribution og behandling af vand- og sanitetsforsyningstjenester fortsat skal holdes uden for koncessionsdirektivet, også i forbindelse med en eventuel fremtidig revision af dette;

54.

minder om, at direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked på mange områder allerede har mødt stor modstand fra civilsamfundet, herunder i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såsom tjenesteydelser i forbindelse med vanddistribution, vandforsyningstjenester og spildevandshåndtering;

55.

fremhæver betydningen af offentlig-offentlige og offentlig-private partnerskaber i forbindelse med udveksling af bedste praksis på basis af nonprofit-samarbejde mellem vandværker, og glæder sig over, at Kommissionen i meddelelsen for første gang anerkender betydningen af offentlig-offentlige partnerskaber;

56.

glæder sig over de vellykkede bestræbelser, som nogle kommuner har gjort for at forbedre offentlighedens deltagelse i forbedring af vandforsyningstjenester og beskyttelse af vandressourcerne, og minder om, at lokale institutioner spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen vedrørende vandforvaltning;

57.

opfordrer Regionsudvalget til at engagere sig mere i dette europæiske borgerinitiativ for efterfølgende at tilskynde de regionale myndigheder til at engagere sig mere i sagen;

58.

minder om forpligtelsen til at garantere adgang til domstolsprøvelse og oplysninger på miljøområdet samt offentlig deltagelse i beslutningsprocesser som fastsat i Århuskonventionen; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder til at overholde de principper og rettigheder, der er nedfældet i Århuskonventionen; minder om, at det er afgørende for at sikre den størst mulige inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen, at de er klar over deres grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til proaktivt at iværksætte en kampagne for at informere EU-borgerne om de resultater, der er opnået i forbindelse med Århuskonventionen for så vidt angår gennemsigtighed, og de effektive redskaber, der allerede er til rådighed, samt at overholde de bestemmelser, der vedrører EU-institutionerne; opfordrer Kommissionen til at udvikle kriterier for gennemsigtighed, ansvarlighed og medvirken med henblik på at forbedre vandforsyningstjenesternes funktion, bæredygtighed og omkostningseffektivitet;

59.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tage skridt hen imod en egentlig social aftale om vandressourcer for at sikre tilgængelighed, stabilitet og sikker forvaltning af denne ressource, i særdeleshed ved at vedtage politikker såsom oprettelsen af vandsolidaritetsfonde og andre sociale aktionsmekanismer til støtte for personer, som ikke har råd til adgang til vand- og sanitetsforsyningstjenester for at tage højde for aspektet om forsyningssikkerhed og for ikke at bringe menneskers ret til vand i fare; opfordrer alle medlemsstaterne til at indføre sociale aktionsmekanismer på linje med dem, der allerede findes i visse EU-lande, til at sikre borgere, der befinder sig i en vanskelig situation, adgang til vand;

60.

opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge erfaringsudveksling mellem medlemsstater om vandpolitikkens sociale dimension;

61.

fordømmer det faktum, at det at nægte dårligt stillede og sårbare befolkningsgrupper forsyning med vand og sanitet anvendes som en tvangsforanstaltning i visse medlemsstater; gentager, at myndighedernes nedlukning af offentlige brønde i nogle medlemsstater har vanskeliggjort adgangen til vand for de mest sårbare befolkningsgrupper;

62.

bemærker, at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov og mod at sikre, at de, der har behov for det, får adgang til vand af høj kvalitet til en overkommelig pris;

63.

opfordrer hver enkelt medlemsstat til at udnævne en ombudsmand for vandforsyningstjenester for at sikre, at vandrelaterede spørgsmål som f.eks. klager over og forslag om kvaliteten af og adgangen til vandforsyningstjenester kan behandles af et uafhængigt organ;

64.

opfordrer vandforsyningsselskaber til at geninvestere økonomiske overskud fra vandforvaltningscyklussen i opretholdelse og forbedring af vandforsyningstjenesterne og beskyttelse af vandressourcerne; minder om, at princippet om omkostningsdækning til vandforsyningstjenester omfatter miljø- og ressourceomkostninger med samtidig respekt for såvel princippet om retfærdighed og gennemsigtighed som menneskers ret til vand og medlemsstaternes forpligtelser til at opfylde deres forpligtelser vedrørende omkostningsdækning på bedst mulige måde så længe dette ikke strider mod formålet med og opfyldelsen af målene med vandrammedirektivet; anbefaler at ophøre med enhver praksis, hvor økonomiske ressourcer omdirigeres fra vandsektoren til at finansiere andre politikker, herunder når vandregninger påføres koncessionsafgifter, der ikke er øremærket til vandinfrastruktur; minder om infrastrukturernes bekymrende tilstand i visse medlemsstater, hvor der er vandtab på grund af lækager fra uegnede og forældede distributionsnet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge investeringen i forbedring af infrastruktur såvel som andre vandforsyningstjenester som en forudsætning for at sikre menneskers ret til vand i fremtiden;

65.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de kompetente myndigheder stiller alle oplysninger om vandkvalitet og vandforvaltning til rådighed for de berørte borgere i en let tilgængelig og forståelig form, og at borgerne informeres fuldt ud og høres i god tid om alle vandforvaltningsprojekter; påpeger desuden, at 80 % af deltagerne i den offentlige høring, som blev lanceret af Kommissionen, mente, at det var afgørende at sikre mere gennemsigtighed i forbindelse med kontrollen med vandkvaliteten;

66.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af direkte og indirekte EU-finansiering til vandforvaltningsprojekter og sikre, at disse midler kun anvendes til de projekter, som de er bestemt til, idet der henvises til, at adgang til vand er afgørende for at mindske forskellene mellem EU's borgere og øge den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU; opfordrer i denne henseende Revisionsretten til at kontrollere, at kriterierne for effektivitet og bæredygtighed i tilstrækkelig grad opfyldes;

67.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for den aktuelle mangel på investeringer i en afbalanceret vandforvaltning, under hensyntagen til at vand er et af EU-borgernes fælles goder;

68.

opfordrer derfor til øget gennemsigtighed mellem vandværker, navnlig ved at udvikle en privat og offentlig ledelseskodeks for vandforsyningsselskaber i EU; mener, at denne kodeks bør baseres på princippet om effektivitet og altid overholde bestemmelserne i vandrammedirektivet om miljø, økonomi, infrastrukturer og offentlig deltagelse; opfordrer endvidere til oprettelse af et nationalt reguleringsorgan;

69.

opfordrer Kommissionen til at overholde nærhedsprincippet og respektere beføjelser og forpligtelser på vandområdet, såvel beføjelser på de forskellige regeringsniveauers som beføjelser hos lokale vandsammenslutninger, der forvalter vandforsyningstjenester (kilder og vedligeholdelse);

70.

beklager, at direktivet om rensning af byspildevand endnu ikke er fuldt ud gennemført i medlemsstaterne; opfordrer til, at EU's økonomiske midler prioriteres på områder, hvor kravene i EU's miljølovgivning ikke er opfyldt, herunder rensning af spildevand; påpeger, at opfyldelsesprocenten har vist sig at være højere i tilfælde, hvor omkostningerne blev dækket, og hvor princippet om, at »forureneren betaler« er fulgt, og opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstrækkeligheden af de nuværende instrumenter til opnåelse af et højt beskyttelsesniveau og forbedring af kvaliteten af miljøet;

71.

påpeger, at servicesektoren for vands vedkommende har et enormt potentiale for at skabe beskæftigelse gennem miljømæssig integration og fremme af innovation ved hjælp af teknologioverførsel mellem sektorerne samt forskning, udvikling og innovation i forbindelse med hele vandkredsløbet; anmoder derfor om, at fremme af bæredygtig brug af vand som vedvarende energi ydes særlig opmærksomhed;

72.

opfordrer Kommissionen til at udforme en europæisk retlig ramme for genanvendelse af behandlet spildevand især med henblik på at beskytte sårbare aktiviteter og områder; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme udvekslingen af erfaring mellem sundhedsagenturerne i de forskellige medlemsstater;

73.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i enhver revision af vandrammedirektivet at sikre, at kvantitative vurderinger af problemer forbundet med prisoverkommelighed for vand indgår som et obligatorisk krav i medlemsstaternes indberetningsforanstaltninger vedrørende gennemførelsen af vandrammedirektivet;

74.

anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for, at Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) kan overvåge og indberette ethvert spørgsmål om prisoverkommelighed for vand i de 28 medlemsstater;

75.

påpeger, at en forsvarlig vandforvaltning bliver en prioritet i de kommende årtier — både fra et økologisk og et miljømæssigt perspektiv — da den opfylder behovene inden for både energi- og landbrugssektoren og løser økonomiske og sociale problemstillinger;

Internalisering af omkostninger ved forurening

76.

minder om, at EU-borgerne gennem deres vandregninger oppebærer omkostningerne til rensning af vand og vandbehandling, og understreger, at vedtagelse af politikker, der effektivt kombinerer og forener målsætninger til beskyttelse af vandressourcer med omkostningsbesparelser, f.eks. foranstaltninger til »kontrol ved kilden«, er mere effektive og finansielt set at foretrække; minder om, at det af miljøagenturets 2015-rapport om miljøets tilstand fremgår, at over 40 % af floderne og kystfarvandene er berørt af omfattende forurening fra landbruget, og at mellem 20 % og 25 % er berørt af forurening fra punktkilder, såsom industrielle strukturer, kloaksystemer og spildevandsbehandlingssystemer; understreger betydningen af en effektiv gennemførelse af vandrammedirektivet og drikkevandsdirektivet, bedre koordinering for så vidt angår deres gennemførelse, større sammenhæng, når der udarbejdes lovgivning og mere proaktive foranstaltninger til at spare vandressourcer og en væsentlig forøgelse af effektiviteten af vandforbruget på tværs af alle sektorer (industrier, husholdninger, landbrug og distributionsnetværk); minder om, at sikring af bæredygtig beskyttelse af naturområder såsom ferskvandsøkosystemer også er vigtig for udviklingen og af afgørende betydning for forsyningen af drikkevand og reducerer omkostningerne for borgere og aktører;

EU's udenrigs- og udviklingspolitik inden for vandsektoren

77.

understreger, at EU's udviklingspolitik fuldt ud bør integrere universel adgang til vand og sanitet gennem fremme af offentlig-offentlige og offentlig-private partnerskaber baseret på solidaritet mellem vandværker og arbejdstagere i forskellige lande og gøre brug af en række instrumenter til fremme af udveksling af bedste praksis og viden samt udviklings- og samarbejdsprogrammer i denne sektor; gentager, at det i EU-medlemsstaternes udviklingspolitikker bør anerkendes, at adgangen til sikkert drikkevand og sanitet er en menneskeret, og at en rettighedsbaseret tilgang kræver støtte til retsgrundlag, finansiering og styrkelse af civilsamfundets stemme for at udøve disse rettigheder i praksis;

78.

bekræfter på ny, at adgang til drikkevand i en tilstrækkelig mængde og af tilstrækkelig kvalitet er en grundlæggende menneskeret, og mener, at de nationale regeringer har pligt til at efterleve denne forpligtelse;

79.

fremhæver i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning og tilhørende lovkrav betydningen af regelmæssig evaluering af vandkvalitet, -renhed og -sikkerhed og vandressourcer i EU såvel som uden for EU's grænser;

80.

understreger, at bistand til forsyning med sikkert drikkevand og sanitet bør prioriteres højt i fordelingen af EU-midler og i bistandsprogrammeringen; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig økonomisk bistand til kapacitetsudviklingstiltag på vandområdet på grundlag af og i samarbejde med eksisterende internationale platforme og initiativer;

81.

insisterer på, at vand-, sanitets- og hygiejnesektoren i udviklingslandene bør prioriteres højt både i den offentlige udviklingsbistand (ODA) og i nationale budgetter; minder om, at vandforvaltning er et fælles ansvar; går ind for åbenhed over for forskellige bistandsformer, men for streng overholdelse af principperne for udviklingseffektivitet, for sammenhæng i politikkerne for udvikling og for et urokkeligt fokus på fattigdomsudryddelse og maksimering af udviklingseffekten; støtter i denne henseende inddragelsen af lokale samfund i gennemførelsen af projekter i udviklingslande samt princippet om fælles ejerskab;

82.

understreger, at fremskridtene i retning af 2015-målet for sikkert drikkevand ganske vist er på rette vej, men at 748 mio. mennesker på verdensplan mangler adgang til en forbedret vandforsyning, og at det vurderes, at mindst 1,8 mia. mennesker drikker vand, der er kontamineret med fæces samt at sanitetsmålet langt fra er opfyldt;

83.

minder om, at sikring af bæredygtig forvaltning af grundvand er en ufravigelig forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og fælles velstand, fordi grundvand har potentiale til at sikre en forbedret kilde til drikkevand til millioner af fattige i byerne og på landet;

84.

opfordrer Kommissionen til at opføre vand på dagsordenen for forandring sammen med bæredygtigt landbrug;

85.

mener, at vand bør være et centralt emne i arbejdet forud for de to store internationale begivenheder i 2015, nemlig topmødet om dagsordenen for tiden efter 2015 og klimatopmødet, COP21; støtter i denne forbindelse kraftigt medtagelsen af ambitiøse og langtrækkende mål for vand og sanitet, såsom mål nr. 6 for bæredygtig udvikling om sikring af adgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle mennesker i 2030, blandt de ting, der skal vedtages i september 2015; gentager, at bekæmpelse af fattigdom gennem processen for perioden efter 2015 kun er mulig, hvis vi sikrer, at alle mennesker overalt har adgang til rent vand, grundlæggende sanitet og hygiejne; understreger, at gennemførelsen af alle mål for bæredygtig udvikling kræver mobilisering af meget mere finansiering til udvikling, end der aktuelt gives, såvel fra udviklede lande som fra udviklingslande; opfordrer til, at der etableres en global overvågningsmekanisme til at spore fremskridt med at opnå universel adgang til sikkert drikkevand, bæredygtig anvendelse og udvikling af vandressourcer og styrkelse af retfærdig, participatorisk og ansvarlig forvaltning af vandressourcerne i alle lande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at bistandsmidler bruges effektivt og målrettes bedre mod vand-, sanitets- og hygiejnesektoren i perspektivet for udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015;

86.

understreger den øgede risiko for vandknaphed som følge af klimaændringer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lade planer om strategisk forvaltning af vandressourcer og langsigtet tilpasning indgå i punkterne på COP21 med henblik på at inkorporere klimarobuste vandtiltag i den fremtidige globale klimaaftale; understreger, at klimarobuste vandinfrastrukturer er afgørende for udvikling og for bekæmpelse af fattigdom; gentager, at fremskridtene i relation til målsætningerne om bekæmpelse af fattigdom, 2015-målene og bæredygtig udvikling i alle de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner heraf kan blive bragt i fare, såfremt der ikke ydes en kontinuerlig indsats for at mindske konsekvenserne af miljøændringerne og forbedre forvaltningen af vandressourcerne;

87.

bemærker med bekymring, at manglende adgang til vand og sanitet i udviklingslandene kan have uforholdsmæssigt store konsekvenser for piger og kvinder, navnlig piger i skolealderen, hvor fraværs- og frafaldsprocenten er forbundet med manglen på ren, sikker og tilgængelig sanitet;

88.

opfordrer til, at fordelingen af midler fra EU og medlemsstaterne afspejler henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til sikkert drikkevand og sanitet, navnlig for så vidt angår støtte til infrastruktur i lille målestok og tildeling af flere midler til drift og vedligeholdelse, kapacitetsopbygning og bevidstgørelse;

89.

bemærker med bekymring, at mennesker, der lever i slumområder, ifølge FN’s særlige rapportør om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet normalt må betale mere end dem, der lever i formelle boligområder, for at modtage uregulerede tjenester af dårlig kvalitet; opfordrer indtrængende udviklingslandene til at prioritere budgetbevillinger til tjenesteydelser for dårligt stillede og isolerede mennesker;

90.

minder om, at verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret, at det som udgangspunkt, uden anvendelse af de nyeste innovative vandrensnings- og vandbevaringsteknologier, er optimalt med mellem 100 og 200 liter vand pr. dag pr. person, og bemærker, at der kræves 50-100 liter for at sikre, at de grundlæggende behov opfyldes, og at der kun opstår få sundhedsproblemer; påpeger, at der ifølge de anerkendte grundlæggende menneskerettigheder skal fastsættes en minimumskvote pr. person for at opfylde befolkningens grundlæggende behov for vand;

91.

understreger, at adgang til vand bør være en ubestridelig grundlæggende menneskerettighed, der implicit og eksplicit underbygges af folkeretten, erklæringer og statspraksis;

92.

opfordrer regeringer, internationale bistandsorganisationer, ikke-statslige organisationer og lokalsamfund til at arbejde for at forsyne alle mennesker med en vis mængde vand og sikre, at vand er en menneskeret;

93.

opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med retningslinjerne fra Verdenssundhedsorganisationen at indføre en prispolitik, der respekterer folks ret til den livsnødvendige minimumsmængde vand, og som er målrettet mod spild, ved at anvende en forholdsmæssig tarif, der er proportional med mængden af anvendt vand;

94.

opfordrer til at træffe foranstaltninger for at sikre rationelt vandforbrug med henblik på at undgå spild;

95.

roser de vandværker, der afsætter en procentdel af deres årlige omsætning til vandpartnerskaber i udviklingslandene, og opfordrer medlemsstaterne og EU til at skabe det nødvendige retsgrundlag for oprettelsen af sådanne partnerskaber;

96.

opfordrer til effektiv overvågning af projekter, der gennemføres ved hjælp af ekstern bistand; understreger behovet for at overvåge finansieringsstrategier og budgetter for at sikre, at tildelte midler retter op på eksisterende forskelle og uligheder i adgangen til vand og respekterer menneskerettighedsprincipperne om ikkeforskelsbehandling, adgang til oplysninger og deltagelse;

97.

anmoder Kommissionen om at prioritere fornyelsen af de forældede drikkevandsforsyningsnet i investeringsplanen for Europa og opføre disse projekter på Unionens projektfortegnelse; fremhæver den løftestangseffekt, som disse projekter vil have på arbejdspladser, som ikke kan udflyttes, hvilket vil bidrage til at stimulere den grønne økonomi i Europa;

98.

opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af viden med henblik på, at medlemsstaterne kan gennemføre diagnosticeringer af forsyningsnettenes stand, hvilket bør gøre det muligt at iværksætter fornyelsesarbejder, der kan sætte en stopper for vandspildet;

99.

opfordrer til større gennemsigtighed for at sikre en mere fuldstændig forbrugeroplysning om vand og bidrage til en mere ressourceeffektiv vandforvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at videreføre sit arbejde med medlemsstaterne om at udveksle nationale erfaringer om indførelse af informationssystemer om vand;

100.

opfordrer Kommissionen til at undersøge det ønskelige i at udvide de finansielle støtteordninger inden for sektoren for internationalt samarbejde om vand og sanitet til europæisk plan;

101.

understreger, at effektiv og retfærdig forvaltning af vandressourcer er afhængig af de lokale myndigheders evne til at levere tjenesteydelser; opfordrer derfor EU til at øge støtten til styrkelse af forvaltningspraksis for vandressourcer og infrastruktur i udviklingslandene, idet der navnlig tages hensyn til behovene hos sårbare befolkningsgrupper i landdistrikter;

102.

støtter den globale platform for vandsolidaritet »Global Water Solidarity Platform«, der blev oprettet gennem De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) med henblik på at inddrage lokale myndigheder i at finde løsninger på udfordringer angående vand; glæder sig også over princippet om »1 % solidaritet på vand- og sanitetsområdet« og andre initiativer truffet af borgere og myndigheder i visse medlemsstater med henblik på at støtte projekter i udviklingslande med midler fra forbrugsafgifter; bemærker, at sådanne initiativer er blevet omsat i praksis af flere vandforsyningsværker; gentager sin opfordring til Kommissionen om at tilskynde til solidaritetsordninger på dette og andre områder, f.eks. gennem formidling af oplysninger, fremme af partnerskaber og udveksling af erfaringer, herunder gennem et potentielt partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne, med supplerende EU-midler til projekter, der gennemføres via dette initiativ; opfordrer navnlig til fremme af offentlig-offentlige partnerskaber i vandfaciliteter i udviklingslandene i tråd med partnerskabsalliancen »Global Water Operators’ Partnerships Alliance« (GWOPA), der koordineres af UN-Habitat;

103.

opfordrer Kommissionen til at genetablere det vandfacilitetsinstrument, som har vist sig at være effektiv til at fremme bedre adgang til vandforsyningstjenester i udviklingslande ved at fremme foranstaltninger til opbygning af kapacitet for lokalsamfundene;

104.

glæder sig over, at der er betydelig opbakning i hele Europa til FN’s beslutning om at anerkende adgangen til rent vand og sanitet som en menneskeret;

o o

105.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

(2) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(3) EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

(4) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.

(5) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 33.

(6) A/RES/64/292.

(7) A/RES/68/157.

(8) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 33.

(9) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 9.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/124

P8_TA(2015)0307

Den bymæssige dimension af EU's politikker

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker (2014/2213(INI))

(2017/C 316/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (3),

—	der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken (4),

—	der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret — mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (5),

—	der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 om den bymæssige dimension af EU's politikker — centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne (COM(2014)0490),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2014 om Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM(2014)0368),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juli 2012, »Det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om intelligente byer og lokalsamfund« (C(2012)4701),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 1998 om »Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: Rammer for handling« (COM(1998)0605),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, »En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union« (COM(1997)0197),

—	der henviser til Kommissionens »Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst — Fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer« fra juli 2014,

—	der henviser til Kommissionens rapport om »Cities of tomorrow: Investing in Europe«, Bruxelles 17.-18. februar 2014,

—	der henviser til Kommissionens rapport »Digital Futures — a journey into 2050 visions and policy challenges, cities, villages and communities« fra 2014,

—	der henviser til Kommissionens rapport om »Cities of tomorrow: Challenges, visions, way forward«, Bruxelles, oktober 2011,

—	der henviser til den ministererklæring om EU's dagsorden for byerne, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU-ministrene med ansvar for territorial samhørighed og byanliggender den 10. juni 2015 i Riga,

—	der henviser til Rådets konklusioner vedtaget den 19. november 2014 om den Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: Investering i job og vækst",

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra det det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for samhørighedspolitik den 24.-25. april 2014 i Athen,

—

der henviser til det polske rådsformandskabs konklusioner om den territoriale dimension af EU's politikker og den fremtidige samhørighedspolitik, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for EU's samhørighedspolitik, territorial og bymæssig udvikling den 24.-25. november 2011 i Poznan,

—	der henviser til EU's territoriale dagsorden 2020, som der blev opnået enighed om på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő,

—	der henviser til »Toledo-erklæringen«, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling, der blev afholdt i Toledo den 22. juni 2010,

—	der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling den 24.-25. maj 2007 i Leipzig,

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 25. juni 2014»Mod en integreret dagsorden for byerne i EU«,

—	der henviser til udtalelse af 23. april 2015 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om »den bymæssige dimension af EU's politikker — centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne« (COM(2014)0490),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0218/2015),

A.	der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning (6) og 72 % den europæiske befolkning i 2014 boede i byområder (7), og at næsten 80 % af jordens befolkning i 2050 vil bo i byområder (8);

der henviser til, at funktionelle byområder i EU omfatter en unik polycentrisk struktur, der er opbygget omkring store, mellemstore og små byer og deres opland og dermed strækker sig ud over de traditionelle administrative grænser og rummer forskellige territorier, der er knyttet sammen via deres økonomiske, sociale, miljømæssige og demografiske udfordringer;

der henviser til, at større og mindre byer og funktionelle byområder, såsom storbyområder, ikke alene spiller en vigtig rolle i et deltagelsesdemokrati, men at de også er afgørende økonomiske centre og drivkraft for beskæftigelsen i EU, eftersom innovation og ny økonomisk aktivitet ofte har sin oprindelse i byen; der henviser til, at de derfor er et vigtigt aktiv for EU i dets forbindelser med andre dele af verden, men at de også er centrale områder, hvor det er nødvendigt at overvinde hindringer for vækst og beskæftigelse, og hvor social udgrænsning (for eksempel af unge mennesker med ringe uddannelse på arbejdsmarkedet), manglende tilgængelighed og miljøforringelse skal bekæmpes;

der henviser til, at byer, funktionelle byområder og regioner er ansvarlige for den største andel af energiforbruget og CO2-emissionerne i EU; der henviser til, at de på den anden side spiller en væsentlig rolle i opnåelse af forbedret energieffektivitet og selvforsyning og i udvikling af nye initiativer (såsom nye former for økonomisk aktivitet) til fremme af mobiliteten i byerne og konkurrencedygtige, miljøvenlige transportsystemer, hvorved man fremmer vækst, beskæftigelse, social og territorial samhørighed, sundhed og sikkerhed;

der henviser til, at nogle byer oplever en aldrende befolkning og et fald i befolkningstallet og står over for problemer på grund af omfanget af de faciliteter og den offentlige service, de leverer, medens andre har en voksende befolkning, hvilket øger presset på de eksisterende faciliteter og offentlige tjenesteydelser (for eksempel uddannelse) og forværrer andre problemer såsom (ungdoms)arbejdsløshed, social marginalisering, trafikal overbelastning, diffus byvækst og forurening, hvilket i væsentlig grad øger transporttiden til og fra arbejde og forringer livkvaliteten for mange europæere;

der henviser til, at nogle af de væsentligste problemer, som byerne står over for i form af økonomisk og social udvikling, klimaændring, transport og demografiske ændringer, kun kan overvindes gennem partnerskaber mellem byerne og deres opland; der henviser til, at udvidelsen af de indbyrdes forbundne områder i de senere år på grund af udviklingen inden for transport og kommunikation skaber behov for udvikling af værktøjer til at fremme sammenkoblingen;

G.	der henviser til, at europæiske politiske initiativer har direkte eller indirekte konsekvenser for den bæredygtige udvikling af byer og byudviklingspolitikken;

H.	der henviser til, at ca. 70 % af EU's politikker og lovgivning gennemføres på lokalt og regionalt plan;

der henviser til, at der på EU-plan bør sikres bedre overensstemmelse mellem EU's forskellige politiske initiativer og støtteprogrammer, idet der fuldt ud skal gøres brug af den fælles strategiske ramme (anden del, afsnit I, artikel 10, i forordning (EU) nr. 1303/2013 — forordningen om fælles bestemmelser) og gennem bedre politisk samordning blandt og med interesserede parter og forvaltningsniveauer, eftersom EU-politikkens sektorspecifikke tilgang kan føre til politikker og lovgivning, der måske ikke er til gavn for funktionelle byområder;

J.	der henviser til, at Kommissionen i 1997 offentliggjorde en dagsorden for byerne i EU (9), men at det stadig diskuteres, hvilken rolle Europas byer skal spille i udformningen af forskellige politikker i EU;

K.	der henviser til, at Parlamentet tidligere har støttet Kommissionens forslag om at præsentere en »dagsorden for byerne« som ramme for den fremtidige byudviklingspolitik på europæisk plan;

der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i TEUF samt flerniveaustyring, der er baseret på en samordnet indsats fra EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, samt partnerskabsprincippet er væsentlige elementer i en korrekt gennemførelse af alle EU-politikker, og der henviser til, at indkoblingen af lokale og regionale myndigheders ressourcer og kompetencer bør styrkes i overensstemmelse hermed;

der henviser til, at forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) (forordning (EU) nr. 1301/2013) styrker den bymæssige dimension i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) ved at afsætte mindst 5 % af fondens finansielle støtte til integrerede foranstaltninger til bæredygtig byudvikling og uddelegere forvaltningsopgaver til byforvaltningerne, så de i det mindste får mere ansvar for udvælgelsen af operationer, ved at skabe redskaber som integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet CLLD) med afsættelse af et særligt budget for »innovative foranstaltninger« med henblik på at afprøve nye løsninger i forbindelse med bæredygtig byudvikling og ved at oprette et netværk for byudvikling;

N.	der henviser til, at det partnerskabsprincip, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) og EU's adfærdskodeks forpligter medlemsstaterne til at sikre, at byforvaltningerne tidligt inddrages i EU's politikudformning;

Den bymæssige dimension ved EU's politikker

mener, at EU's politikker bør støtte byerne og de funktionelle byområder og sætte dem i stand til at udtrykke og virkeliggøre deres fulde potentiale som drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse, social inklusion og bæredygtig udvikling; mener derfor, at byerne og de funktionelle byområder i højere grad skal inddrages i hele den politiske beslutningsproces i EU;

opfordrer Kommissionen og, hvor dette er relevant, medlemsstaterne til at foreslå metoder til indførelse af en tidlig varslingsmekanisme ved at tilpasse de forhåndenværende redskaber og anvende artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet til at give myndigheder under medlemsstatsniveau mulighed for at kontrollere, hvorvidt der er taget hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket ville gøre det muligt at inddrage disse myndigheder i de politiske processer på et tidligt tidspunkt og sikre velbegrundede territoriale udviklingsstrategier og en mere effektiv gennemførelse af fremtidig lovgivning;

Mod en integreret dagsorden for byerne i EU

glæder sig over Kommissionens initiativ til at arbejde hen imod en dagsorden for byerne i EU; støtter indførelsen af den som en sammenhængende ramme for EU-politikker med en bymæssig dimension med det formål at knytte bymæssige løsninger bedre sammen med generelle EU-problemer, at tilpasse sektorspecifikke politikker og styringsniveauer bedre, i højere grad at målrette EU-finansiering mod de relevante problemer i byerne og at vurdere de sektorspecifikke politikkers territoriale indvirkning bedre; mener, at dagsordenen for byerne i EU navnlig bør fremme udviklingen af forvaltningsløsninger, som på bedst mulig vis er gearet til at løse problemerne og opnå målsætningerne i forbindelse med en bæredygtig, økonomisk og socialt inklusiv udvikling af byer og funktionelle bycentre i Europa;

anerkender, at et bredt udsnit af EU-initiativer, selvom EU ikke har nogen udtrykkelig kompetence på byudviklingsområdet, har direkte eller indirekte konsekvenser for byer og funktionelle byområder; er derfor af den opfattelse, at veludviklede og etablerede nationale og regionale bypolitikker er en forudsætning for en EU-dagsorden for byerne; mener, at sidstnævnte bør udgøre en strategi, der er rettet mod byer og funktionelle byområder i EU, og som på lang sigt ville kunne udvikle sig til en bypolitik på EU-plan; understreger i denne forbindelse, at territorial udvikling af byer bør være baseret på en afbalanceret territorial organisation med en polycentrisk bystruktur på linje med EU's territoriale dagsorden 2020;

mener, at dagsordenen for byerne i EU skal bestå i en fælles indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes, de lokale myndigheders og andre interesserede parters side med henblik på at rationalisere, koordinere og gennemføre EU-politikker med en bymæssige dimension ved hjælp af en praktisk, integreret og koordineret, men alligevel fleksibel fremgangsmåde »i og med« byerne og de funktionelle byområder, idet der skal tages hensyn til de territoriale særpræg, og de enkelte medlemsstaters institutionelle struktur skal respekteres;

mener, at dagsordenen for byerne i EU fuldt ud bør være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og strategier, især Europa 2020-strateigen og med målene for den territoriale samhørighed; understreger, at administrative grænser bliver mindre og mindre relevante, når man forsøger at tackle udviklingsproblemer på regionalt og lokalt plan; mener derfor, at dagsordenen for byerne i EU bør være inklusiv og tage klart hensyn til de mange forskellige former for territoriale enheder i EU og forbindelserne på tværs af grænserne og mellem landdistrikterne og byerne, herunder den service, som de funktionelle byområder yder til deres opland;

opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse med enkeltheder om den kommende dagsorden for byerne i EU med udgangspunkt i det eksisterende regelsæt for byerne (det såkaldte »urban acquis«) og den omfattende høring af forskellige interesserede parter, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at medtage dagsordenen for byerne i EU i sit årlige arbejdsprogram;

Inddragelse af en integreret territorial udviklingstilgang i EU's udformning af politikker og lovgivning

opfordrer Kommissionen til at anvende en mere stedbaseret integreret territorial tilgang, når den udarbejder et koncept for nye politiske initiativer til byområder, for at sikre konsekvens og for at sætte byer og funktionelle byområder i stand til at opfylde Europa 2020-målsætningerne om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, blandt andet ved at anlægge en integreret EU-tilgang for at understøtte intelligente og bæredygtige projekter i europæiske byer, der skal bidrage til at fremme en social og økonomisk udvikling;

opfordrer Kommissionen til som en generel regel at indføre en territorial konsekvensanalyse for den bymæssige dimension for at sikre den praktiske gennemførlighed af alle relevante politiske initiativer fra EU's side på regionalt og lokalt plan, at være modtagelig for input fra decentrale myndighedsniveauer, når den udformer konsekvensanalyser og nye politikker (»bottom-up«-tilgang), og at sikre, at alle relevante sektorspecifikke EU-politikker i tilstrækkelig grad svarer til de problemer, som byer og funktionelle byområder står overfor; opfordrer Kommissionen til at lade disse territoriale konsekvensanalyser fokusere på følgende elementer: afbalanceret territorial udvikling, territorial integration, forvaltningsaspekter, regulering, gennemførelse på lokalt plan og sammenhæng med andre politiske mål;

10.

opfordrer Kommissionen til at systematisere og analysere alle til rådighed stående data og fælles rammekoncepter (»urban acquis«) for at forebygge overlapning og manglende konsekvens og tilvejebringe en klar definition af integreret bæredygtig byudvikling og dermed identificere de fælles sammenhængende og gennemskuelige EU-mål på dette område;

11.

er overbevist om, at der for at gøre det muligt at vurdere byområder mere nøjagtigt end blot på basis af BNP-indikatoren skal stilles tilstrækkelige oplysninger til rådighed; mener derfor, at Eurostat bør indsamle mere detaljerede oplysninger på lokalt niveau, og at oversigter som Urban Audit bør videreudvikles; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde på instrumenter, der kan måle fremskridt i forbindelse med og virkningerne af en integreret dagsorden for byerne i EU;

12.

ansporer Kommissionen til at formindske bureaukratiet i forbindelse med gennemførelsen af den nuværende EU-lovgivning på lokalt niveau og at sikre, at al fremtidig regulering grundigt analyserer konsekvenserne af gennemførelsen af den på lokalt plan;

Den bymæssige dimension af EU's politiske instrumenter og finansiering af politikker

13.

minder om, at EU's samhørighedspolitik og instrumenterne til finansiering af den som regel er bedre egnet til at understøtte komplekse integrerede territoriale strategier for funktionelle byområder ved hjælp af fælles strategisk planlægning og regler; tilskynder medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de nye instrumenter, der er til rådighed, såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet samt de nye fleksible operationelle programmer med henblik på sikring af en vellykket gennemførelse af integrerede byudviklingsplaner; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme et sammenhængende sæt af passende indikatorer for bedre at vurdere den bymæssige dimension af de gennemførte aktioner og initiativer, som finansieres over de europæiske struktur- og investeringsfonde;

14.

understreger nødvendigheden af en maksimal udnyttelse af de muligheder, som de makroregionale strategier indebærer, med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af den integrerede strategi for byerne; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at inkludere og integrere aspekterne af EU's dagsorden for byerne og til at lægge vægt på den bymæssige dimension i EU's makroregionale strategier, der udgør en model for planlægning og forvaltning på mange niveauer;

15.

beklager, at repræsentanter for byer, selv om den nye samhørighedspolitik har retligt bindende byrelaterede aspekter, navnlig med hensyn til at inddrage byer i programmeringsfasen, kun i beskedent omfang deltager i udformningen af denne politik; mener, at denne situation kan forbedres gennem tidlig inddragelse af dem i den politiske proces, for eksempel gennem høring, evaluering og udveksling af bedste praksis og erfaringer; opfodrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anvendelse af partnerskabsprincippet (også under hensyntagen til den europæiske adfærdskodeks for partnerskab (artikel 5.3 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013)) i forbindelse med gennemførelsen af programmer og projekter, der støttes med EU-midler, idet der lægges særlig vægt på inddragelse af byer og funktionelle byområder i forberedelse, styring og forvaltning af programmer, herunder på grænseoverskridende plan;

16.

slår til lyd for, at byerne i højere grad inddrages i programmerne under struktur- og investeringsfondene; mener, at de indhøstede erfaringer vil kunne give indholdsmæssig substans til en vægtig politisk henstilling vedrørende udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at afprøve gennemførelsen af dagsordenen for byerne i EU inden for udvalgte tematiske områder, som afspejler byområdernes problemer (»by-pilotprojekter«), navnlig ved at sikre en tværsektoriel samordning af forskellige EU-politikker, idet de eksisterende overlapninger fjernes, og modellen med forvaltning på flere niveauer følges, og der foretages territoriale konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om fremskridtene og resultaterne af dette;

17.

opfordrer til en bedre koordinering og integrering af EU's investeringspolitikker, som har mulighed for at sikre en bæredygtig, integreret og socialt inklusiv byudvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de lovgivningsmæssige bestemmelser til at skabe synergi mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), de EU-støttede programmer (såsom Life, Horisont 2020, Intelligent Energi i Europa osv.) og samhørighedspolitikken såvel som de offentlige (dvs. nationale) investeringer, privat kapital og finansielle instrumenter med henblik på at opnå den størst mulige løftestangseffekt af offentligt investerede penge; understreger nødvendigheden af at sikre komplementaritet af alle investeringspolitikker og en styrket synergi og af at undgå dobbeltfinansiering og overlapning;

En ny model med flerniveaustyring

18.

minder om, at vore dages vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer overskrider traditionelle administrative grænser, og at det voksende misforhold mellem administrative og territoriale strukturer (samarbejde mellem byer og bynære områder, mellem land og by osv.) kræver nye former for fleksibel styring for at fortsætte den integrerede territoriale udvikling af funktionelle områder;

19.

mener, at dagsordenen for byerne i EU bør baseres på en ny metode med flerniveaustyring, der i højere grad inddrager det lokale niveau på alle stadier i den politiske proces og dermed bringer politikkerne tættere på realiteterne og bringer dem i større overensstemmelse med de konstante ændringer i funktionelle byområder og gør dem bedre egnet til at reagere på disse ændringer; mener i denne forbindelse, at Regionsudvalget som det organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder, bør spille en rolle i denne proces;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslår elementer til en ny model med flerniveaustyring, der er baseret på partnerskaber og ægte samarbejde, som rækker ud over høringer af berørte parter, en model, der kombinerer formelle styringsstrukturer med uformelle fleksible styringsstrukturer, der svarer til de nye realiteter i det digitaliserede »netværkssamfund«, og som er tilpasset det niveau, hvor problemerne findes, og en model, der forbedrer flerniveausamarbejdet — både vertikalt og horisontalt — med statslige og ikke-statslige aktører på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau og således bringer de offentlige myndigheder tættere på borgerne og forbedrer det europæiske projekts demokratiske legitimitet; anbefaler, at denne »sui generis«-skræddersyede model bliver arbejdsmetoden for dagsordenen for byerne i EU, efter accept fra partnernes side, og efter høring af alle relevante berørte parter;

Vidensstyring og fælles dataanvendelse

21.

mener, at platforme og netværk for byer (såsom Urbact, programmet for netværk til byudvikling) og andre programmer for vidensudveksling mellem byer (f.eks. Civitas, borgmesteraftalen, Mayors Adapt, intelligente byer og samfund, referencerammen for bæredygtige byer, ManagEnergy) har skabt glimrende muligheder for at inddrage lokale og regionale aktører i byudvikling og vidensdeling mellem aktører; opfordrer Kommissionen til at konsolidere og sikre bedre koordination mellem disse platforme med henblik på at give lokale aktører mulighed for bedre at forstå dem og engagere sig i dem på en mere effektiv måde;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at få mest muligt ud af de aktiviteter med vidensdeling og kapacitetsopbygning, som EU-finansierede projekter og andre netværksaktiviteter mellem byer skaber mulighed for; tilskynder Kommissionen til at udvikle mekanismer, der kan sikre bedre deling af projektresultater inden for sine tjenestegrene, og til at sikre, at resultaterne inddrages i udviklingen af politikker på både nationalt og EU-niveau;

23.

mener, at Urban Audit-databasen bør udvikles og forbedres for at udforme mere målrettede politikker; tilskynder Eurostat og Kommissionen til at tilvejebringe og samle mere detaljerede data, som indsamles der, hvor politikkerne gennemføres — ofte på lokalt niveau; understreger, at indsamling af flowdata — der måler forholdet mellem byer og deres opland og inden for funktionelle byområder- også bliver vigtigere og vigtigere for at forbedre forståelsen af disse komplekse funktionelle områder, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at samle og analysere disse data og bruge dem som dokumentation for udvikling af politikker;

Gennemførelse af den kommende dagsorden for byerne i EU

24.

mener, at dagsordenen for byerne i EU for at blive til et effektivt redskab bør være et fælles og regelmæssigt opdateret rammekoncept med tematisk fokus på et begrænset antal problemer inden for rammerne af de overordnede Europa 2020-målsætninger om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst;

25.

er overbevist om, at disse problemer bør opfylde følgende kriterier: 1) de skal ligge inden for det fælles rammekoncept; 2) de skal udgøre alvorlige bymæssige problemer med betydelige konsekvenser for byer og funktionelle byområder i medlemsstaterne; 3) de må ikke kunne løses af medlemsstaterne alene; 4) det skal give en klar merværdig at anvende en fælles fremgangsmåde for EU; opfordrer Kommissionen til at starte med at kortlægge sådanne problemer, men også til at identificere flaskehalse, manglende sammenhænge mellem politikker eller kapacitet og mangler på viden, der eventuelt stadig findes, i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter, især på lokalt niveau;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en højere grad af tværsektoriel koordinering af politikker med en bymæssig dimension på alle forvaltningsniveauer for at opnå en bedre mainstreaming af integreret bymæssig udvikling; opfordrer Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), der har ansvaret for EU's bypolitik, til i nært samarbejde med Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling at sætte gang i denne proces og sikre, at der tages hensyn til den bymæssige dimension i alle relevante nye initiativer; opfordrer Kommissionens formand til at udpege en politisk leder i Kommissærkollegiet, der skal give strategiske retningslinjer for politikker i forbindelse med dagsordenen for byer i EU og årligt aflægge beretning til Parlamentet om dagsordenen for byer;

27.

opfordrer Kommissionen til at udnævne en særlig EU-koordinator for byer baseret på allerede eksisterende tjenester eller organer inden for Kommissionen til at overvåge og evaluere den praktiske gennemførelse af en sådan koordinering på horisontal (inddragelse af alle relevante politiksektorer) og vertikal (inddragelse af alle forvaltningsniveauer) måde; mener, at denne særlige EU-koordinator for byer bistået af Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling bør oprette en kvikskranke for bypolitik inden for Kommissionen og sikre korrekt indsamling, forvaltning og udbredelse af oplysninger om bypolitik inden for og mellem Kommissionens tjenestegrene og med forskellige berørte parter på en sådan måde, at der oprettes en mekanisme til at skabe bevidsthed om mulighederne for tidlig varsling og tidlig inddragelse af lokale og regionale myndigheder i politiske processer, der har indvirkning på byer og funktionelle byområder;

28.

opfordrer Kommissionen til med anvendelse af de eksisterende strukturer, og for eksempel som en del af »by-pilotprojektet« at udvikle centrale informationskontorer i medlemsstaterne om EU-politikkernes bymæssige dimension (»by-kvikskranker«) med henblik på navnlig at give omfattende oplysninger om forskellige EU-initiativer, retningslinjer og finansielle muligheder i forbindelse med byudvikling;

29.

opfordrer Kommissionen til at afholde regelmæssige by-topmøder, idet den trækker på »Cities of Tomorrow«-forummet og samler interesserede parter fra alle forvaltningsniveauer og forskellige sektorer; mener, at sådanne topmøder vil skabe reelle muligheder for byerne for at indgå i en konstruktiv dialog med politiske beslutningstagere fra alle relevante politikområder og bidrage til at vurdere EU-politikkernes indvirkning på byer og funktionelle byområder, og hvordan de bedst kan involveres i kommende initiativer;

30.

opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at inddrage byerne og de funktionelle byområder i og tvinge dem til at medvirke ved den strategiske politiske udvikling og programmering (såsom nationale reformprogrammer, partnerskabsaftaler og operationelle programmer); opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres udveksling af erfaringer med nationale byudviklingsprogrammer, hvorved byerne får mulighed for at opfylde Europa 2020-målene, ved at afholde regelmæssige uformelle rådsmøder mellem ministrene for byudvikling;

Den eksterne dimension ved den europæiske dagsorden for byerne

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til det igangværende forberedelsesarbejde til dagsordenen for Habitat III og til at sikre, at den fremtidige dagsorden for byerne i EU er fuldstændig forenelig og koordineret med målene for denne globale dagsorden for byer; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om den eksterne dimension af den europæiske dagsorden for byerne og mener, at denne dagsorden kan blive EU's bidrag til den internationale debat om FN's »nye dagsorden for byer« og Habitat III-konferencen om boliger og bæredygtig byudvikling i 2016;

32.

mener, at der bør være et klart, sammenhængende og åbent engagement fra EU's og medlemsstaternes side med høring og bidrag fra de lokale myndigheder i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), hvad angår udviklingen af nye standarder for en bæredygtig byudvikling, idet FN's generelle retningslinjer for byplanlægning og territorial planlægning respekteres; understreger, at de nye ISO-standarder bør ses som et støtteredskab og ikke som et normativt redskab;

o o

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(4) EUT C 390 E af 18.12.2012, s. 10.

(5) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 95.

(6) Parag Khanna, Beyond City Limits, Foreign Policy, 6. august 2010.

(7) Eurostat — City Statistics, 2014.

(8) The Vertical Farm, www.verticalfarm.com.

(9) Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, »En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union« (COM(1997)0197).

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/132

P8_TA(2015)0308

Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen (2014/2245(INI))

(2017/C 316/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen »Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer« af 23. juli 2014 (»den sjette samhørighedsrapport«),

—	under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (6),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (8),

—	der henviser til »EU's territoriale dagsorden 2020 — Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner«, vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

—	der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen »Krisens regionale og bymæssige dimension«,

—	der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om »Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik« (9),

—	der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken (10),

—	der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 (11),

—	der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer (12),

—	der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020 (13),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011: »En ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter« (COM(2011)0662),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014: »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015: »Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten« (COM(2015)0012),

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning om »Finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling« (særberetning nr. 2/2012),

—	der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (14),

—

der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst (15),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2015 om EU's resultattavle for retsområdet (COM(2015)0116),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. januar 2015: »Forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2015« (COM(2015)0016),

—	der henviser til årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — bekæmpelse af svig,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2015),

der henviser til, at EU-samhørighedspolitikkens afgørende rolle i at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne i medlemsstaterne og at understøtte jobskabelse er ubestridelig; der henviser til, at samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realøkonomien på EU-plan og et etableret redskab til vækst og arbejdspladser i Europa med et budget på mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at samhørighedspolitikken under den økonomiske krise har vist sig at være et vigtigt instrument til bevarelse af investeringer i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den i nogle medlemsstater udgør den primære kilde til offentlige investeringer; der henviser til, at den konkrete og synlige karakter af samhørighedspolitikkens resultater er blevet bekræftet af mange forskellige vurderingsmetoder;

der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen lå på et historisk højt niveau på 5,1 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgørende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdsløshed, især i randregioner;

der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald på 15 % i de offentlige investeringer i Unionen målt i faste priser, og til, at mange regioner, især dem med demografiske udfordringer, ikke har været i stand til at bidrage tilstrækkeligt til målene i Europa 2020-strategien, især ikke det overordnede mål om, at 75 % skal være i beskæftigelse senest i 2020, målet om at få 20 mio. borgere ud af fattigdom og målet om at begrænse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;

der henviser til, at det er berettiget, at målene for samhørighedspolitikken har udviklet sig over tid som respons på de nye udfordringer og trusler, EU står over for, og at selve politikken er blevet tættere knyttet til den overordnede politiske dagsorden i EU; der henviser til, at samhørighedspolitikkens oprindelige rolle — styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle EU-regioner, navnlig de mindre udviklede og de mindst begunstigede regioner — ikke desto mindre bør styrkes; der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke blot bør betragtes som et redskab til at nå målene i Europa 2020-strategien og andre EU-udviklingsstrategier, men også som en investeringspolitik i områderne;

der henviser til, at den økonomiske krise ifølge den sjette samhørighedsrapport har haft en negativ indvirkning på den langsigtede tendens til en indsnævring af de regionale forskelle, og at der trods visse positive tendenser i begyndelsen af den nye programmeringsperiode stadig i mange forskellige henseender er store forskelle mellem regionerne;

F.	der henviser til, at samhørighedspolitikkens ressourcer gennem tematisk koncentration målrettes mod et begrænset antal strategiske mål med potentiale for at fremme vækst, jobskabelse, social inklusion samt miljø- og klimabeskyttelse;

der henviser til, at der ikke kan opnås høje vækstrater og regional økonomisk konvergens uden god forvaltning, da der er behov for en mere effektiv inddragelse af alle parter på nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske værktøjer til at styre investeringerne i medlemsstaterne og regionerne, som omhandlet i artikel 14, 16 og 29 i forordningen om de generelle bestemmelser, med en tidsplan for forelæggelse og vedtagelse, hvorefter partnerskabsaftalerne senest skulle have været vedtaget ved udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015;

der henviser til, at det uformelle rådsmøde, der fandt sted i Gödöllő, Ungarn, i 2011, har bedt de efterfølgende formandskaber i 2015 og 2016 om at evaluere og overveje, om EU's territoriale dagsorden 2020 burde revideres, under hensyntagen til hvordan den fungerer i praksis, og derefter påtage sig at foretage en sådan revision;

der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 175 i TEUF skal føre deres økonomiske politik og samordne denne med henblik på at nå målene om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og at den nye investeringsplan for Europa derfor også skal bidrage til disse mål;

Resultater og udfordringer for samhørighedspolitikken i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise (programmeringsperioden 2007-2013)

understreger, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste instrument med henblik på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem de europæiske regioner, styrke deres konkurrenceevne, håndtere klimaændringer og energiafhængighed, samtidig med at den bidrager til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål; understreger, at samhørighedspolitikkens investeringer, selv om de har været vanskelige for nogle medlemsstater og regioner at medfinansiere, har afbødet de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise betydeligt og har givet regionerne stabilitet ved at sikre strømmen af midler, da de nationale og regionale offentlige og private investeringer faldt kraftigt; understreger, at finansieringen af samhørighedspolitikken svarede til 21 % af de offentlige investeringer i EU som helhed og til 57 % i samhørighedslandene samlet set;

fremhæver, at samhørighedspolitikken har vist sin evne til at reagere hurtigt med fleksible foranstaltninger til at afbøde medlemsstaters og regioners investeringsmangel, f.eks. ved at reducere den nationale medfinansiering og give yderligere forskud, samt ved at omdirigere 13 % af den samlede finansiering (45 mia. EUR) for at støtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen med direkte virkning; mener derfor, at det er meget vigtigt at gennemføre en omfattende grundig midtvejsrevision af målene og finansieringsniveauerne i overensstemmelse med udviklingen i den sociale og økonomiske situation i medlemsstaterne eller en af deres regioner;

understreger, at traktaten om Den Europæiske Union medtager økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU);

glæder sig over den nylige reform af samhørighedspolitikken, der tager sigte på at tackle disse udfordringer på basis af en sammenhængende strategisk ramme for 2014-2020 med klare mål og incitamenter for alle operationelle programmer; opfordrer alle aktører, især de vigtigste involverede myndigheder, til at sikre, at den nye lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken bliver gennemført effektivt, med stærkt fokus på opnåelse af bedre resultater; opfordrer alle involverede aktører til at etablere velfungerende flerniveaustyrings- og koordineringsmekanismer for at sikre sammenhæng mellem programmerne, støtte til Europa 2020-strategien og de landespecifikke henstillinger;

understreger, at et stabilt finanspolitisk og økonomisk — samt et effektivt lovgivningsmæssigt, administrativt og institutionelt — miljø er afgørende for samhørighedspolitikkens effektivitet, men at dette ikke må undergrave opfyldelsen af dens målsætninger; minder i denne forbindelse om, at en suspension af betalinger, jf. artikel 23 forordningen om fælles bestemmelser, kan undergrave de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlægge og gennemføre de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020; understreger, at politikken for at opfylde både samhørigheds- og Europa 2020-målsætningerne skal nøje tilpasses sektorpolitikkerne, ligesom der skal opnås synergier med andre EU-investeringsordninger; minder dog om, at alle økonomiske politikker i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF skal sigte mod at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed;

understreger, at det er afgørende for en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken, at den administrative kapacitet med hensyn til programmering, gennemførelse og evaluering i medlemsstaterne øges;

understreger, at selv om samhørighedspolitikken har afbødet krisens indvirkning, er de regionale uligheder fortsat store, og at samhørighedspolitikkens mål om at reducere de økonomiske, sociale og territoriale uligheder ved at yde særlig støtte til de mindre udviklede regioner endnu ikke er nået overalt;

påpeger, at lokale og regionale myndigheder på trods af krisen og det forhold, at lokale finanser er blevet sat under stort pres, fortsat har imødekommet borgernes krav om mere tilgængelige offentlige tjenesteydelser af højere kvalitet;

understreger betydningen af en genindustrialisering af Europa for at sikre, at industriproduktionen udgør en andel på mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at støtte og styrke konkurrenceprincippet, bæredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmæssig pålidelighed med henblik på at fremme beskæftigelse og vækst i Europa;

Gennemførelses- og betalingsproblemer

10.

udtrykker sin alvorlige bekymring over de betydelige strukturelle forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikkens programmeringsperioder som følge af forsinkelse med vedtagelsen af de operationelle programmer, herunder gennem proceduren for fremførsel; bemærker, at denne forsinkelse kan øge presset på betalingerne, især i 2017 og 2018, og dermed bidrage til bekymringerne over det beklagelige efterslæb i betalingerne på ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013; bemærker, at selv om situationen inden for samhørighedspolitikken — set i en bredere sammenhæng — er bedre end inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri, er der stadig en sådan bekymring, eftersom et stort antal programmer for flere medlemsstaters vedkommende endnu mangler at blive vedtaget; understreger, at disse forsinkelser kan undergrave troværdigheden af EU’s budget og samhørighedspolitikken, dens effektivitet og bæredygtighed, og sætter spørgsmålstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at færdiggøre gennemførelsen af perioden 2007-2013 og til effektivt at planlægge og gennemføre ESI-fondene for perioden 2014-2020; glæder sig over de nylige bestræbelser fra medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende, men opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at alle tilbageværende operationelle programmer vedtages uden yderligere forsinkelser, idet den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der er nødvendig for at anvende uudnyttede 2014-midler, og det ledsagende forslag til ændringsbudget allerede er godkendt af Parlamentet;

11.

minder om, at spørgsmålet om det vedvarende betalingsefterslæb vedrører samhørighedspolitikken mere end noget andet EU-politikområde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europæiske Socialfonds (ESF’s), Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhørighedsfondens programmer, hvilket er en stigning på 5,6 % i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rådighed værende midler til at dække disse udestående regninger; understreger, at denne situation først og fremmest rammer de mindste og mest sårbare modtagere af midler fra Samhørighedsfonden, som f.eks. SMV'er, NGO'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrænset;

12.

glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet er nået til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhørighedspolitikken, ved årets udgang til et holdbart niveau i løbet af FFR, som fastsat i den fælleserklæring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til på et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden forelæggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremsætte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemføre en sådan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuværende FFR;

13.

understreger, at den foreslåede revision af lofterne i FFR (16), der overfører 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsområde 1b i medfør af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen, og fremførslen (17) på 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfør af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsområde 1b bortfalder, men den løser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ændrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemførelse og systematisk forsinket betaling kan udgøre betydelige udfordringer for de endelige støttemodtagere;

14.

understreger, at førnævnte efterslæb under udgiftsområde 1b i EU-budgettet i virkeligheden er den vigtigste umiddelbare faktor, der truer gennemførelsen af samhørighedspolitikken, både i det foregående og — fremadrettet — i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020; gentager, at dette efterslæb mærkes kraftigt blandt samhørighedspolitikkens aktører på stedet, nogle gange i meget høj grad; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en køreplan bestående af en specifik tidsplan med konkrete, trinvise politiske tiltag, som bakkes op af særligt udvalgte budgetmidler, med henblik på at reducere og derefter fjerne efterslæbet; håber, at Rådet endelig vil indse, at situationen er alvorlig og uholdbar, og være parat til at bidrage aktivt til at finde en stabil løsning på problemet; er overbevist om, at det første mål med disse tiltag bør være at gøre 2015 til det år, hvor reduktionen af dette efterslæb mærkes på en konkret måde;

15.

understreger, at det er bydende nødvendigt at påbegynde gennemførelsen af de operationelle programmer, så snart de er vedtaget, med henblik på at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og øge produktivitetsvæksten og bidrage til EU’s klima- og energimål, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at fremskynde deres vedtagelse uden at forringe deres kvalitet; kræver, at Kommissionen — samtidig med at den bevarer et højt fokus på behovet for at opretholde bekæmpelsen af svig — analyserer alle muligheder for at strømline sine interne procedurer for at fremskynde procedurerne baseret på de to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer for at undgå yderligere forsinkelser i opstarten af gennemførelsen;

16.

anmoder Kommissionen om, på baggrund af ovenstående, at forelægge Parlamentet de foranstaltninger, den påtænker med henblik på at fremme gennemførelsen af de operationelle programmer snarest muligt, navnlig for at undgå frigørelser af midler i 2017, sammen med en foreslået tidsplan, at redegøre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemførelsen af de nye operationelle programmer og at foreslå løsninger med henblik på at begrænse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhørighedspolitikken 2014-2020 på vækst og arbejdspladser, og at den kommer med anbefalinger på grundlag af de opnåede erfaringer;

17.

mener, at den FFR for 2014-2020, der følger af Kommissionens forslag om ændring af FFR-forordningen, idet den alene fremfører bevillinger, der ikke er tildelt i 2014, til 2015, i betydelig grad øger risikoen for frigørelse af midler i 2018 for programmer, der ikke blev vedtaget i 2014, og dermed ikke tilskynder til fuld udnyttelse af EU-midler og effektiv støtte til EU’s investeringer i vækst og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for 2017 som omhandlet i artikel 53 forordningen om fælles bestemmelser i tilstrækkelig god tid at foreslå passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for frigørelse;

18.

er bekymret over den lave udnyttelse af midler i programmeringsperioden 2007-2013 i nogle medlemsstater og advarer om, at de underliggende årsager bør tackles med henblik på at undgå gentagelser af de samme problemer i den næste periode; understreger, at den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; understreger, at manglende stabilitet inden for det offentlige kombineret med en svag samordning af politikerne kan underminere en vellykket gennemførelse af ESIF-fondene og udgøre en trussel mod en effektiv forvaltning af politikken generelt;

19.

foreslår, at der i forbindelse med forberedelsen af den næste programmeringsperiode særskilt og forud for budgetforslagene indføres bestemmelser om programmering, således at man skiller debatterne om indhold og penge ad og giver tilstrækkelig tid til en grundig forberedelse af programmerne; minder om, at dette, selv om bestemmelserne er meget omfattende, ikke vil give medlemsstaterne og regionerne nogen fuldstændige garantier og kan give anledning til forskellige fortolkninger; bemærker, at der stadig er plads til forenkling af bestemmelserne;

20.

opfordrer Kommissionen til nøje at overveje anvendelsen af finansielle korrektioner og suspension af betalinger — under hensyntagen til de mulige konsekvenser for vækst og beskæftigelse;

Samhørighedspolitikken i centrum af intelligente, bæredygtige og inklusive investeringer 2014-2020

21.

gentager samhørighedspolitikkens oprindelige rolle, som er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og mindske de regionale uligheder og herved navnlig yde støtte til de mindre udviklede regioner; understreger, at politikken — i sagens natur og i henhold til den oprindelige udformning, som fastsat i traktaten — i sig selv bidrager til Unionens målsætninger, navnlig Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt til traktatens grundlæggende mål om at styrke den territoriale samhørighed;

22.

glæder sig over den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og dens potentielle løftestangseffekt; understreger, at EFSI’s vigtigste målsætning bør være at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den derfor bør være til gavn for alle regioner i EU; fremhæver behovet for at sikre additionaliteten af EFSI’s midler — og dermed komplementariteten og synergien mellem dem og ESIF, samtidig med de holdes finansielt adskilt fra hinanden — og råder tilsvarende de berørte parter til at bygge videre på erfaringerne fra gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan i 2008, navnlig med hensyn til intelligente investeringer;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU’s investerings- og udviklingspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken, såvel som mellem ESIF og andre EU-fonde og nationale og regionale finansieringsinstrumenter for at sikre komplementaritet og øget synergi, undgå overlapninger af og dobbelt støtte og sikre en høj europæisk merværdi i forbindelse med EU-finansieringen; opfordrer Kommissionen til at rapportere om synergier i de kommende samhørighedsrapporter; foreslår, at gennemførelsen af den nye EU-investeringsplan bygger videre på erfaringerne fra de tre fælles initiativer Jeremie, Jessica og Jasmine, som medførte en stigning i strukturfondenes resultater fra 1,2 mia. EUR i perioden 2000-2006 til 8,4 mia. EUR i 2007-2012; opfordrer til, at der foretages en bred og detaljeret analyse i samråd med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

24.

understreger, at lovgivningen om samhørighedspolitikken giver mulighed for udvidet anvendelse af finansielle instrumenter — med henblik på at fordoble deres bidrag til omkring 25-30 mia. EUR i 2014-2020 — ved at udvide deres tematiske anvendelsesområde og tilbyde mere fleksibilitet til medlemsstaterne og regionerne; fremhæver de finansielle instrumenters rolle med at mobilisere supplerende offentlige eller private medinvesteringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt i tråd med Europa 2020-strategien og de samhørighedspolitiske prioriteter; støtter især »SMV-initiativet« med risikodeling og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at gøre de finansielle instrumenter let anvendelige og fristende for medlemsstaterne og regionerne og således sikre, at fordoblingen af bidrag til finansielle instrumenter opnås på sine egne forudsætninger, og at interessenternes ejerskab af dette mål er veletableret; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, der involverer EU-midler;

25.

advarer imidlertid om, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhørighedspolitikken; understreger, at en omdirigering af strukturfondene ville være kontraproduktiv og derfor ikke kan accepteres, da det vil sætte deres effektivitet — og udviklingen i regionerne — på spil; påpeger, at de finansielle tildelinger til medlemsstaterne, der er opnået enighed om under udgiftsområde 1b i FFR for 2014-2020, ikke kan ændres af hensyn til EFSI; understreger, at selv om der er visse fordele knyttet til udskiftning af tilskud med lån, egenkapital eller garantier, skal dette ske med forsigtighed og under hensyntagen til regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer mellem regionerne hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter; påpeger, at de regioner, der har størst behov for investeringsstimuli, ofte har lav administrations- og absorptionskapacitet;

26.

advarer om, at den fleksibilitet, der tillades i udvælgelsen af projekter til EFSI-finansiering, udgør en risiko for, at investeringer kanaliseres til mere udviklede medlemsstater, hvilket undergraver den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; anmoder Kommissionen om at overvåge forholdet mellem EFSI og ESIF nøje;

Effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik 2014-2020

27.

understreger betydningen af alle foranstaltninger med sigte på at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, enkel og resultatorienteret, som bør sikre et skift væk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en høj merværdi af de medfinansierede aktioner; foreslår i denne henseende, at der fremsættes tekniske justeringer af de pågældende ESIF-forordninger;

28.

glæder sig over den tematiske koncentration i støtten af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse, imødegå klimaforandringer og energiafhængigheden samt mindske fattigdom og social udstødelse, og at der er et øget fokus på resultater og målbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket bør bidrage til yderligere at øge effektiviteten af samhørighedspolitikken; fastholder samtidig kravet om mere fleksibilitet for regionerne, afhængigt af de lokale og regionale forhold, især med tanke på den alvorlige krise, med henblik på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i EU; opfordrer til en reelt integreret og territorial tilgang til at målrette programmer og projekter, der opfylder behovene på stedet;

29.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem nationale reformprogrammer og operationelle programmer med det formål at håndtere de landespecifikke henstillinger korrekt og sikre tilpasning til procedurerne for økonomisk styring og dermed begrænse risikoen for hurtig omprogrammering;

30.

minder i denne forbindelse om, at Parlamentet oprindelig var imod, og understreger, at det har et ansvar for at blive involveret fuldt ud, kontrollere og overvåge; kræver, at Kommissionen og Rådet giver fuld, gennemsigtig og rettidig information om kriterierne for — og om hele proceduren, der kan udløse — en omprogrammering eller en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger efter artikel 23, stk. 15, i forordningen om fælles bestemmelser; påpeger, at beslutningen om suspension af forpligtelser eller betalinger bør anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, og efter at der er foretaget vurderinger af eventuelle konsekvenser for vækst og beskæftigelse, fordi en suspension af forpligtelser eller betalinger kan have alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale myndigheder samt for opnåelsen af samhørighedspolitikkens mål som helhed; mener, at formålet med den makroøkonomiske konditionalitet bør være at gøre samhørighedspolitikken mere bæredygtig og effektiv, og afviser tanken om, at regioner, kommuner og borgere bør straffes for makroøkonomiske beslutninger, der træffes af de nationale regeringer; henleder opmærksomheden på den måske betydelige administrative arbejdsbyrde i forbindelse med omprogrammering af midler; minder om, at et forslag om omprogrammering i henhold til nævnte forordnings artikel 23, stk. 4, kræver forudgående høring af overvågningsudvalget som omhandlet i samme forordnings artikel 49, stk. 3;

31.

påpeger, at uregelmæssigheder i vid udstrækning skyldes komplekse krav og bestemmelser; understreger, at antallet af uregelmæssigheder i gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne kunne mindskes gennem en forenkling af forvaltningen og procedurerne, en tidlig gennemførelse af de nyligt vedtagne relevante direktiver og en styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig i de mindre udviklede regioner; fremhæver derfor nødvendigheden af at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne ved at sikre den kontrol, der er nødvendig for at sikre, at bevillingerne fra ESIF anvendes korrekt, samt behovet for bestræbelser på at udbygge og forbedre fleksibiliteten i forvaltnings- og kontrolsystemerne, lægge større vægt på risikovurdering og korrigere ansvarsfordelingen mellem alle myndigheder, uden samtidig at undergrave etablerede skærpede kontrolprocedurer, for at forhindre uregelmæssigheder mere effektivt og dermed undgå finansielle korrektioner og afbrydelser i, og suspensioner af, betalinger; er bekymret over de lave niveauer for udbetaling via finansieringsinstrumenter til modtagerne, navnlig i betragtning af målsætningen om at øge brugen af disse instrumenter; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og andre relevante interessenter, der arbejder med disse finansielle instrumenter, om at gøre fuld brug af den tekniske bistand, der ydes via Financial Instruments-Technical Advisory Platform (FI-TAP) og FI-compass;

Beskæftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse

32.

understreger, at ESIF kunne yde et væsentligt bidrag til at vende de negative sociale følger af krisen, og at der, for at dette kan ske, bør lettes og forenkles en integreret tilgang med programmering for flere fonde og en mere effektiv koordinering af — og større fleksibilitet mellem — fondene for således at give mulighed for en bedre udnyttelse af synergierne mellem især ESF og EFRU; understreger, at investeringer, der finansieres af ESF, ikke kan producere optimale resultater, hvis den relevante infrastruktur og egnede institutioner ikke er på plads; henleder opmærksomheden på, at ESIF effektivt kan understøtte den sociale inklusion og derfor bør mobiliseres for at hjælpe integrationen af dårligt stillede og sårbare grupper, såsom romaer og handicappede, og for at støtte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser for børn og voksne;

33.

opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrænsning og derfor har større risiko for at blive udsat for strukturel arbejdsløshed; mener, at al politisk planlægning til fordel for den sociale samhørighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for øje;

34.

understreger den centrale rolle, som SMV’er spiller i jobskabelse, og fremhæver deres potentiale til at fremme intelligent vækst og de digitale og kulstoffattige økonomier; kræver gunstige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer etableringen og driften af sådanne virksomheder, navnlig virksomheder startet af unge og virksomheder beliggende i landdistrikter; understreger betydningen af at skære ned på de bureaukratiske byrder, der pålægges SMV'er, og lette deres adgang til finansiering, samt behovet for at støtte programmer og kurser, der fremmer udviklingen af iværksætterfærdigheder;

35.

understreger, at SMV'er udgør 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;

36.

udtrykker sin bekymring over det alt for lave loft (5 mio. EUR), der er fastsat af Kommissionen for støtte fra EFRU til kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur i mindre omfang, og som desuden er defineret som samlede udgifter i stedet for støtteberettigede omkostninger, og fremhæver de betydelige positive virkninger, som sådanne projekter kan have for den regionale udvikling i form af socioøkonomiske konsekvenser, social inklusion og tiltrækningskraft;

37.

er enig med Kommissionen i, at økonomiske og sociale prioriteringer, navnlig hvad angår økonomisk vækst på den ene side og social inklusion, uddannelse og bæredygtig udvikling på den anden side, kan være mere afbalanceret i visse medlemsstater og understøttet af en meningsfuld dialog med partnere og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaternes institutionelle rammer hvad angår den administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen er en afgørende faktor for at opfylde disse prioriteringer;

38.

understreger betydningen af ESF, med ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal støtte så mange levedygtige jobskabelsesprojekter som muligt, f.eks. i form af forretningsinitiativer;

39.

advarer om, at de alarmerende ungdomsarbejdsløshedstal truer med at føre til tabet af en hel generation, især i de mindre udviklede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af krisen og arbejdsløshed; insisterer på, at fremme af integrationen af de unge på arbejdsmarkedet fortsat skal være en topprioritet, som ikke kan opfyldes uden et aktivt bidrag fra EU, og som en integreret anvendelse af ESF, EFRU, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan yde et vigtigt bidrag til; mener, at der bør vælges en mere resultatorienteret tilgang i denne forbindelse med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og derved sætte skub i beskæftigelsen og konkurrenceevnen, generere flere indtægter og gavne hele EU’s økonomi; fremhæver i denne sammenhæng ungdomsgarantiens afgørende rolle, når det drejer sig om at hjælpe unge under 25 med at finde arbejde af god kvalitet eller at erhverve den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendige for at finde beskæftigelse; understreger, at der så hurtigt som muligt skal stilles alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre ungdomsgarantien og de andre foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, til rådighed; mener, at der bør anvendes klare og forståelige virkningsindikatorer, hvormed EU-midlers bidrag til vækst og beskæftigelse kan vurderes korrekt;

40.

fastholder, at der skal fortsat gøres en indsats for at finde yderligere metoder til at skabe bedre resultater for så vidt angår ungdomsbeskæftigelsen, da resultaterne trods vedtagelsen af ESF-forordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke har været gode; påpeger, at EU har givet et politisk tilsagn om omgående at yde støtte til integration af unge på arbejdsmarkedet;

41.

fremhæver, at som følge af ændrede produktionsmønstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt større; er fast overbevist om, at ESF i denne henseende bør være komplementær til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rådighed værende ressourcer anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt med henblik på at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, også bør skræddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere på ledelsesniveau for at sikre en bæredygtig udvikling af virksomhederne — især SMV'erne — som skaber størstedelen af jobmulighederne i Unionen;

42.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre især på at forsøge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, især den grænseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjælpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte EURES-netværk, ikke mindst i anerkendelse af, at grænsegængere er de første, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at få erhvervskvalifikationer anerkendt; bemærker, at disse netværk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktører sammen fremmer og understøtter grænseoverskridende mobilitet;

43.

understreger, at det er nødvendigt at understøtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjælp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen bør knytte mindskelsen af arbejdsløsheden sammen med værktøjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;

44.

gør opmærksom på, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget højt i Unionen, og at dette påvirker ungdomsarbejdsløshedsraten; understreger, at det er nødvendigt at løse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at ESF kan anvendes til det formål;

45.

påpeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører vil det være umuligt at rette op på den høje arbejdsløshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge er øget og de sociale forskelle indsnævret gennem undervisning i den viden og de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet;

46.

understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggør mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer på dette område;

47.

bekræfter, at det er nødvendigt at etablere børnepasningsfaciliteter til små børn for at øge kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte innovative projekter i denne retning; påpeger, at investering i offentlig infrastruktur såsom børnepasningsfaciliteter øger kvinders chance for aktivt at deltage i økonomien og arbejdsmarkedet;

48.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til — med henblik på at opnå mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion — at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang læring), således at kvinder får mulighed for gnidningsløst at genoptage deres karriere;

Forvaltning af politikken

49.

understreger, at samhørighedspolitikken skal gennemføres i en ånd af velfungerende flerniveaustyring, kombineret med en effektiv struktur til at reagere på anmodninger fra borgere og virksomheder, og med gennemsigtige og innovative offentlige indkøb, hvilket alt sammen er afgørende for at styrke politikkens virkning; understreger i denne forbindelse, at uanset betydningen af beslutninger, der træffes på EU-plan og i medlemsstaterne, har de lokale og regionale myndigheder ofte det primære administrative ansvar for offentlige investeringer, og at samhørighedspolitikken er et afgørende redskab, hvormed disse myndigheder kan spille en central rolle i EU; påpeger herved igen behovet for en bred gennemførelse af partnerskabsprincippet som beskrevet i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen for partnerskab;

50.

anbefaler, at ressourcer og viden i forbindelse med samhørighedspolitikken anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem øget anvendelse af ny teknologi og indførelse af mere strømlinede procedurer, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres; opfordrer Kommissionen til at fastsætte former for administrativ bistand i vigtige spørgsmål, såsom at opstille mål for initiativer, vurdere resultaterne ved hjælp af passende indikatorer og bestemme de næste skridt, der skal tages, for at hjælpe med at etablere en administrativ kultur baseret på overvågning og evaluering i hele EU; finder det vigtigt at sikre, at der ydes bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgørende for at øge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkøb, som i stigende grad bør tjene som den offentlige administrations værktøj til at anspore innovation og kreativitet;

51.

beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke indeholder en tilbundsgående vurdering af de resultater, der er opnået med ordningen for faglig bistand JASPERS, som i perioden 2007-2013 gav medlemsstaterne den nødvendige tekniske ekspertise til udarbejdelse af store kvalitetsprojekter til samfinansiering med EU-midler; glæder sig over lanceringen af JASPERS-netværksplatformen for kapacitetsopbygningsaktiviteter i 2013 og oprettelsen af afdelingen netværks- og kompetencecenter til levering af specialiseret ekspertise i projektforberedelse for programmeringsperioden 2014-2020 i 2014; glæder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med ESIF, som bør bidrage til at udbygge kapaciteten hos alle myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af ESIF;

52.

glæder sig over, at Kommissionen i stigende grad lægger vægt på forvaltningens rolle, og er enig i, at god forvaltning og offentlige tjenester af høj kvalitet — herunder fravær af korruption — er afgørende for et stabilt investeringsklima; kræver et højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at sikre, at udgifter under samhørighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekæmpelse af svig anvendes strengt;

53.

er overbevist om, at adfærdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i regionerne i alle faser, i både form og indhold, og at den skal gennemføres fuldt ud, da den har en fundamental rolle at spille i at øge samhørighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning på stedet; lykønsker de medlemsstater og regioner, der har formået at inddrage deres partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab; er imidlertid alvorligt bekymret over de talrige tilfælde af utilstrækkelig anvendelse af partnerskabsprincippet og opfordrer Kommissionen til ikke at godkende programmer, hvor inddragelsen af partnerne ikke har været tilstrækkelig; understreger vigtigheden af at formidle eksempler på god praksis for tilrettelæggelsen af partnerskaber, som nærmere beskrevet i adfærdskodeksen; anmoder endvidere Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Europa-Parlamentet en rapport med en vurdering af status for gennemførelsen af partnerskabsprincippet;

Det territoriale aspekt

54.

bemærker med bekymring den relative mangel på henvisninger til den territoriale tilgang, og navnlig til grænseoverskridende samarbejde, i den sjette samhørighedsrapport, selv om det er et vigtigt redskab til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; påpeger, at inddragelse af alle grænseoverskridende og overregionale aspekter ville have haft en berigende effekt, for så vidt angår f.eks. infrastruktur, arbejdsmarkeder og mobilitet, miljø (herunder en fælles beredskabsplan), vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshåndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer, da alle disse områder omfatter bemærkelsesværdige grænseoverskridende elementer og potentiale; er af den opfattelse, at europæiske grænseregioners og grænseoverskridende regioners evner til at håndtere krisen — ved at blive mere intelligente, mere inklusive og mere bæredygtige — i programmeringsperioden 2014-2020 vil blive forbedret betydeligt;

55.

understreger, at den integrerede og territoriale tilgang er vigtig, særlig når det drejer sig om miljø- og energispørgsmål;

56.

bifalder indførelsen af nye redskaber til at integrere koordineringen af de berørte parter og EU-politikkerne og fokusere investeringerne på de reelle behov på stedet, såsom integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, for at opnå en afbalanceret territorial udvikling; peger på betydningen af at vedtage redskaber til vurdering af politikkernes territoriale virkninger, hvis hovedformål er at overveje EU-politikkernes territoriale virkninger for de lokale og regionale myndigheder og at lægge større vægt på denne virkning i lovgivningsprocessen, samtidig med at det noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale strategier, i betragtning af de tilbageværende lovgivningsmæssige forskelle på tværs af EU-fondene og den stærkt varierende indflydelse hos de regionale og lokale samfund blandt medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne; opfordrer til en overordnet integreret EU-investeringsstrategi og en styrkelse af EU’s territoriale dagsorden 2020, som blev vedtaget under det ungarske formandskab i 2011 og efter planen skulle evalueres af formandskaberne i 2015, og som indeholder en EU-dagsorden for byerne; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på at styrke små og mellemstore byområders rolle;

57.

bemærker med bekymring den manglende henvisning til, hvordan der er taget hensyn til principperne og prioriteterne i EU’s territoriale dagsorden 2020 ved gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013; opfordrer til, at der gennemføres passende evalueringsmekanismer i løbet af perioden 2014-2020, således at der kan foretages en vurdering af samhørighedspolitikkens territoriale dimension;

58.

bifalder ikke desto mindre, at bymæssige spørgsmål er fremhævet i rapporten, i betragtning af byernes betydning i den globaliserede økonomi og deres potentielle effekt med hensyn til bæredygtighed; noterer sig europæiske regioners og byers engagement i at gennemføre overgangen til grønnere vækst, således som det kommer til udtryk ved borgmesteraftalen; mener, at de store forskelle i udviklingen mellem land- og byområder også bør behandles på behørig vis, på linje med problemerne i storbyområder, der viser modstandsdygtighed, men stadig er sårbare;

59.

beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke henviser til polycentrisk territorial udvikling som et centralt element for opnåelse af territorial samhørighed og territorial konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s territoriale dagsorden 2020 og ESPON's rapport fra 2013 »Making Europe Open and Polycentric«; fremhæver små og mellemstore byers rolle og betydningen af at øge bycentrenes funktionelle forbindelser med de omkringliggende områder for at opnå en afbalanceret territorial udvikling;

60.

opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, især i landdistrikterne, med særlig vægt på den vigtige forbindelse mellem samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom fjernområder, de nordligste tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder; anbefaler, at der også tages hensyn til andre demografiske udfordringer, som har en stor indvirkning på regioner, såsom affolkning, en aldrende befolkning og stærkt spredte befolkninger; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

61.

er af den opfattelse, at sjette samhørighedsrapport ikke er tilstrækkelig opmærksom på europæisk territorialt samarbejde, med tanke på at det har været et fuldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programperioden 2007-2013; minder om potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ikke kun som et instrument til forvaltning af grænseoverskridende styring, men også som et middel til at bidrage til en fuldstændig integreret territorial udvikling;

62.

opfordrer til tættere samordning af samhørighedspolitikken, førtiltrædelsesinstrumentet og EU's naboskabspolitik samt til bedre vurdering og formidling af resultaterne af projekterne;

Samhørighedspolitikken i det langsigtede perspektiv

63.

minder på baggrund af ovenstående om, at det er nødvendigt at tilføre debatten om EU's samhørighedspolitik en ny dynamik; erklærer, at Europa-Parlamentets valgår 2019 vil være afgørende, da det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskæftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og sikre den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020 med et passende budget samt forberede nye regler for samhørighedspolitikken; bemærker, at debatten om samhørighedspolitikken skal tage hensyn til det alvorlige tidspres og forsinkelserne i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode;

64.

understreger den afgørende betydning af administrativ kapacitet; opfordrer de politiske beslutningstagere på alle forvaltningsniveauer til at favorisere målrettet teknisk bistand til gennemførelsen af samhørighedspolitikken i almindelighed og navnlig til den udvidede anvendelse af finansielle instrumenter i kombination med ESIF;

65.

mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken har en afgørende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gøre det nemmere for de berørte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed respekteres;

66.

opfordrer medlemsstaterne til at afholde regelmæssige politiske debatter på højt niveau i de nationale parlamenter om effektiviteten og den rettidige gennemførelse af ESIF og om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af de makroøkonomiske målsætninger;

67.

opfordrer til regelmæssige møder i Rådet, der skal afholdes med ministrene for samhørighedspolitikken, for at imødekomme behovet for at overvåge, og reagere på, de konstante udfordringer, som den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU står over for;

o o

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.

(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.

(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.

(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.

(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.

(14) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.

(15) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 43.

(16) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2015)0015, 20.1.2015).

(17) Kommissionens afgørelse om ikke-automatisk fremførsel fra 2014 til 2015 og genopførsel af forpligtelsesbevillinger i 2015 (C(2015)0827, 11.2.2015).

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/145

P8_TA(2015)0309

Vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (2014/2255(INI))

(2017/C 316/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 25 om ældres rettigheder,

—	der henviser til Kommissionens endelige rapport om det europæiske topmøde om innovation for aktiv og sund aldring, der blev afholdt den 9.-10. marts 2015,

—	der henviser til Kommissionens baggrundsdokument af 23. februar 2015 med titlen »Growing the Silver Economy in Europe«,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 15. september 2014 om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (COM(2014)0562),

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)« (European Economy 3\|2015),

—

der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. januar 2014 med titlen »Fælles beretning om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (»direktivet om racelighed«) og af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (»direktivet om beskæftigelseslighed«)« (COM(2014)0002),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013»Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083),

—	der henviser til Kommissionens politiske køreplan for gennemførelsen af den sociale investeringspakke i 2014,

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner« (COM(2012)0055),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 med titlen »Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet« (COM(2012)0083),

—	der henviser til Rådets erklæring af 7. december 2012 om »det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012): Vejen frem«,

—	der henviser til rapport udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Kommissionen af 10. oktober 2014 med titlen »Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund«,

—	der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 31. oktober 2014 om adgang til sundhedsydelser i krisetider,

—	der henviser til det arbejde, der for øjeblikket udføres i FN's arbejdsgruppe vedrørende aldring for at nå frem til en konvention om beskyttelse af ældres rettigheder,

—	der henviser til Eurofounds Foundation Findings rapport med titlen »Work preferences after 50« (2014),

—	der henviser til Eurofounds Foundation Findings dokument med titlen »Focus on Sustainable work: Toward better and longer working lives« (December 2014),

—	der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes dybdegående analyse fra marts 2015 med titlen »Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)«,

—	der henviser til Ecorys endelige rapport af 15. april 2014 med titlen »Evaluation of the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations«,

—	der henviser til køreplan af 10. december 2012 fra koalitionen af interessenter i det europæiske år 2012 »Roadmap towards and beyond the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations 2012 (EY2012)«,

—	der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 med titlen »Aktiv aldring«,

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om »Krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje« (3),

—	der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om en dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner (4),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0241/2015),

der henviser til, at målet med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (det europæiske år 2012) var at skabe opmærksomhed om værdien af aktiv aldring, fremme informationsudvekslingen og politikker for aktiv aldring samt skabe en ramme for konkrete tiltag fra Unionens, medlemsstaternes og alle relevante offentlige og private aktørers side;

B.	der henviser til, at prognoserne viser, at befolkningens gennemsnitsalder i EU vil være over 50 år i 2050;

der henviser til, at EU står over for hidtil usete demografiske, sociale og strukturelle forandringer, der skal håndteres hurtigst muligt; der henviser til, at den generelle tendens til befolkningens aldring ledsages af stigende sociale behov samt pleje- og sundhedsbehov hos ældre og deres familier, og at den langsigtede kvalitet og bæredygtighed af de offentlige tjenesteydelser i EU i høj grad vil afhænge af de foranstaltninger, der træffes i de kommende år;

D.	der henviser til, at stigningen i den gennemsnitlige forventede levealder bør betragtes som en sejr for civilisationen og en faktor for social fremgang;

der henviser til, at der i 2006 blev etableret et regionalt netværk for demografiske ændringer (DCRN) med deltagelse af ca. 40 europæiske regioner, hvis formål er at øge opmærksomheden om, hvor vigtige sådanne udfordringer som aldring og det faldende befolkningstal er for EU og Unionens økonomiske og sociale samhørighed;

F.	der henviser til, at det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde i EU er lavere end tærsklen for generationernes fornyelse, at den økonomiske krise har bidraget til et fald i fødselstallet, og at den forventede levetid vil kunne stige med yderligere fem år indtil 2050;

G.	der henviser til, at aktiv aldring er en af det 21. århundredes store udfordringer;

der henviser til, at der er stadig flere europæiske regioner, hvor der ud over den aldrende befolkning sker et fald i befolkningstallet på grund af faldende fødselsrater, hvortil kommer en demografisk tilbagegang, en høj grad af aldring og afhængighed samt et fald i den erhvervsaktive befolkning; der henviser til, at alle disse forhold forværres i landdistrikterne i disse regioner, eftersom landbobefolkningen ofte forlader landdistrikterne til fordel for de store og mellemstore byer;

I.	der henviser til, at aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er afgørende for at realisere Europa-2020-målene og få skabt et konkurrencedygtigt, blomstrende og inklusivt Europa;

J.	der henviser til, at et vellykket resultat af politikkerne for aktiv aldring hænger nøje sammen med effektiviteten af en række politikker for ikkeforskelsbehandling, social beskyttelse, social inklusion og folkesundhed udviklet gennem EU-borgeres og -arbejdstageres aktive livscyklus;

der henviser til, at begrebet »aktiv« i henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) handler om fortsat at kunne deltage i sociale, økonomiske, kulturelle, religiøse og samfundsmæssige aktiviteter og ikke kun om evnen til at være fysisk aktiv eller deltage på arbejdsmarkedet, og der derfor henviser til, at ældre, der går på pension, og personer, der går på pension på grund af uarbejdsdygtighed eller sygdom, fortsat kan yde et aktivt bidrag til deres familier, omgangskreds, lokalsamfund og land;

L.	der henviser til, at der er behov for en holistisk tilgang, som tager højde for de forskellige elementer, der er med til at gøre arbejdet bæredygtigt i alle livets faser for alle enkeltpersoner og for samfundet som helhed;

M.	der henviser til, at forskellige arbejdstagergrupper oplever forskellige arbejdsvilkår, hvilket giver uligheder med hensyn til sundheden på arbejdspladsen;

N.	der henviser til, at der eksisterer enorme synlige forskelle mellem medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders politikker for aktiv aldring og social beskyttelse i alderdommen, støtteinfrastrukturer og budgetmidler;

der henviser til, at aktiv og sund aldring skaber nye sociale behov, som kræver investeringer i forskellige offentlige tjenesteydelser, der enten allerede findes, eller som skal etableres, og naturligvis inden for sundheds- og ældreplejeområdet, hvilket åbner op for nye muligheder inden for det rekreative område og på området for fritid og afslapning;

P.	der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har påvirket stigningen i fattigdommen blandt ældre, og at fattigdom og truslen om fattigdom og social udstødelse ikke blot er forbundet med sundhedsrisici, men også står i vejen for enhver mulighed for aktiv aldring;

Q.	der henviser til, at der findes omkring 125 000 arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i EU, som ligger inde med aktiver til en værdi af 2 500 mia. EUR på vegne af ca. 75 mio. europæere, hvilket repræsenterer 20 % af EU's erhvervsaktive befolkning;

der henviser til, at et af de grundlæggende principper for et menneskeligt samfund er solidaritet mellem generationerne; der henviser til, at forholdet mellem generationerne bliver mere og mere vigtigt, i takt med at den gennemsnitlige forventede levetid gradvist øges; der henviser til, at økonomien og samfundet har brug for alle generationers livserfaring, engagement og idérigdom for at nå deres målsætninger;

der henviser til, at aktiv deltagelse i programmer for livslang læring og idræt i høj grad er med til at skabe en egentlig kultur for aktiv aldring, som ikke blot giver borgerne mulighed for at tilpasse deres færdigheder til de skiftende krav på arbejdsmarkedet i de forskellige livsfaser, men også for at holde sig sunde og aktive og deltage i samfundet på et mere overordnet plan;

der henviser til, at ældre kvinder udgør 20 % af EU's befolkning, og at denne procentdel vil blive ved med at stige i henhold til de aktuelle demografiske tendenser; der henviser til, at ældre kvinder i de fleste EU-medlemsstater er mere fattigdomstruede end ældre mænd, i gennemsnit 21 % for kvinder og 16 % for mænd; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU er på 39 %;

der henviser til, at tilgængelige teknologier kan fremme og lette adgangen til arbejdsmarkedet, en uafhængig tilværelse og deltagelse i alle samfundets aspekter; der henviser til, at over 69 % af dem, der mangler grundlæggende digitale færdigheder, i dag er over 55 år; der henviser til, at mange ældre og handicappede på grund af den manglende tilgængelighed, den hastige udvikling inden for IKT og deres begrænsede digitale kompetencer i høj grad risikerer ikke at få det fulde udbytte af det fremtidige digitale indre marked;

1.	anerkender, at det europæiske år 2012 har skabt et vigtigt politisk momentum, som har bidraget til at indlede en debat om udfordringerne ved aktiv aldring og om solidaritet mellem generationerne i Europa;

2.	definerer retfærdighed mellem generationerne som en ligelig fordeling af goder og byrder mellem generationerne; er af den opfattelse, at et velfungerende samspil mellem generationerne bygger på solidaritet og skal være præget af gensidig respekt, ansvarlighed og imødekommenhed;

3.	bemærker, at de særlige målsætninger for det europæiske år 2012 til dels blev realiseret, med størst succes inden for opmærksomhedsskabende initiativer og arrangementer;

konstaterer og glæder sig over, at arrangementerne og initiativerne i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) viste, at ældre ikke er en byrde, men at de tværtimod i kraft af deres erfaring, livsværk og viden er en gevinst for økonomien og for samfundet;

påpeger, at det europæiske år 2012 havde succes med sit mål om at mobilisere de relevante aktører inden for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne; finder det imidlertid beklageligt, at målet om at etablere nye netværk til deling af ressourcer, projekter og idéer mellem det offentlige, det private og civilsamfundet kun i sjældne tilfælde blev realiseret; beklager det faktum, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter var svingende, og at man ikke nåede ud til de private virksomheder i væsentligt omfang; understreger behovet for at forbedre kapacitetsopbygningen for at fremme seniorernes aktive deltagelse i samfundet;

6.	glæder sig over, at det europæiske år 2012 har bidraget til at finjustere nationale politiske dagsordner for aktiv aldring, fremmet udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, øget antallet af initiativer til fremme af aktiv aldring og styrket aktørernes viden og færdigheder;

understreger, at der er behov for pålidelige statistikker over ældres situation og demografiske forandringer for at udvikle mere målrettede og effektive strategier for aktiv aldring; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der indsamles omfattende data af høj kvalitet om ældres status i samfundet, deres sundhed, rettigheder og levestandarder;

anser det yderst vigtigt, at der følges op på de initiativer, der er blevet iværksat af medlemsstaterne som led i det europæiske år 2012, og at de omsættes i et stærkt politisk engagement, der efterfølges af en konkret indsats for at sikre social inklusion og trivsel for alle generationer under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder om, at EU-lovgivningen for så vidt angår politikker for aldring skal gennemføres effektivt med henblik på at bekæmpe og forhindre forskelsbehandling af såvel unge som ældre på alle livets områder;

fremhæver behovet for at intensivere koordineringstrekanten bestående af beslutningstagerne (herunder på EU-niveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau), civilsamfundet og den private sektor, herunder de erhverv, der tilbyder innovative varer og tjenesteydelser til støtte for en uafhængig tilværelse;

10.

opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af det faldende befolkningstal, der berører et voksende antal regioner i flere af Unionens medlemsstater, og til at udarbejde en meddelelse om problemet og om de foranstaltninger, der kan træffes på europæisk plan samt i medlemsstaterne og i de berørte regioner for at tackle udfordringen med det faldende befolkningstal;

11.

påpeger, at de områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom områder med lav befolkningstæthed samt ø- og bjergområder, er særligt hårdt ramt af aldringsbetingede problemer og råder over færre midler og infrastrukturer til at fremme en aktiv alderdom; opfordrer til at undersøge, om stimuleringsplaner eventuelt kan anvendes til at tackle aldringsproblemet, der generelt forværres af den samtidige affolkning, som mange af disse områder lider under, og som kan bringe deres overlevelse i fare;

12.

anser det for beklageligt, at den relativt sene godkendelse af det europæiske år 2012 medførte forsinkelser i kontraktindgåelsen og gennemførelsen, hvilket medførte, at visse arrangementer — såsom Seniorforce Day-initiativet — ikke fik udfoldet deres fulde potentiale; bemærker, at budgettet til det europæiske år 2012 var lavere end til de tidligere europæiske år, og at der derfor var færre ressourcer til at opfylde målsætningerne for det europæiske år 2012;

13.

minder om, at aktiv aldring bl.a. er en proces, der består i at optimere mulighederne for sundhed og for deltagelse i samfundet for at sørge for, at mennesker kan opretholde en god levestandard og livskvalitet, efterhånden som de ældes; mener, at politikker for aktiv aldring bør øge borgernes potentiale for fysisk, social og mental trivsel livet igennem for at muliggøre en bedre social inklusion og øget deltagelse i samfundet; fremhæver, at aktiv aldring også omfatter at sikre bedre adgang til offentlige sundhedsydelser og sociale ydelser, som er kommet under pres under krisen, samt til livslang læring, øget deltagelse i samfundet og i kulturelle aktiviteter, forbedring af de eksisterende sociale infrastrukturer som plejehjem og dagcentre, forebyggelse af forskelsbehandling og stereotyper baseret på alder, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og en øget opmærksomhed om værdien af aktiv og sund aldring;

14.	anbefaler alle medlemsstaterne til via deres socialsikringsordninger at fremme og styrke offentlige geriatriske infrastrukturer af høj kvalitet (plejehjem, dagcentre og hjemmepleje), hvor den ældre anses for en aktiv aktør og ikke som en passiv aktør i de initiativer, vedkommende deltager i;

15.	mener, at der bør udarbejdes en europæisk strategi for demens, som omfatter foranstaltninger til støtte for patienternes familier, oplysningskampagner, bevidstgørelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

16.

opfordrer Kommissionen til at undersøge det bekymrende problem med arbejdsløshed blandt personer over 50 år og det konstant stigende langtidsarbejdsløshedsniveau samt til i samarbejde med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter at undersøge ældre arbejdsløses livsomstændigheder og livssituation og udvikle effektive redskaber til at beholde arbejdstagere, der tilhører denne sårbare kategori, på arbejdsmarkedet ved at tilbyde muligheder for livslang læring og fornyet udbygning af kvalifikationer, sikre efteruddannelsesmuligheder og tilgængelige og prisoverkommelige læringsprogrammer samt fremme uddannelsesforanstaltninger og overførsel af viden mellem generationerne på arbejdspladsen;

17.

understreger, at man i denne forbindelse især bør tænke på programmer som f.eks. mentorordninger mellem generationer, hvor man fremmer udveksling mellem ældre eksperter og den yngre generation inden for erhverv og uddannelse; påpeger, at aldersblandede teams bør støttes i arbejdsprocessen, og at fremragende projekter bør belønnes; mener, at medlemsstaterne bør indføre incitamenter, som tilskynder virksomhederne til at ansætte flere ældre arbejdstagere og, at ældre arbejdstagere principielt ikke bør behandles mindre gunstigt i forhold til yngre hvad angår efteruddannelse; understreger især vigtigheden af at tilpasse arbejdspladserne efter de ældre arbejdstageres behov og af at give ældre flere muligheder for deltidsarbejde i overensstemmelse med deres præferencer og til at gøre det lettere at få et længere arbejdsliv for dem, der ønsker det og er i stand til at arbejde længere; er af den opfattelse, at der bør udarbejdes særlige pensionsordninger for langtidsledige ældre ved at skabe balance mellem disse personers behov for social stabilitet og socialsikringsordningerne;

18.

finder det beklageligt, at ældre fortsat ofte udsættes for forskelsbehandling, stereotyper og barrierer baseret på alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på korrekt vis; noterer sig, at forslaget til direktivet om horisontal ligebehandling (6) er blevet blokeret i Rådet siden 2008 og opfordrer medlemsstaterne til at finde en løsning hurtigst muligt;

19.

afviser imidlertid på det kraftigste opfattelsen af, at politikker for aktiv aldring udelukkende er et instrument til at opretholde ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage alle de nødvendige vurderinger og tage alle nødvendige skridt til at gå over til en livscyklustilgang og til, hvor det er hensigtsmæssigt, at reformere pensionssystemet, samtidig med at de gør deres yderste for at stabilisere pensionsreglerne, idet de tager hensyn til den nuværende arbejdsløshed blandt personer over 50 år, inden de hæver den obligatoriske pensionsalder; understreger, at en kobling alene mellem pensionsalderen og den forventede levealder ikke tager højde for betydningen af arbejdsmarkedstendenser og derfor ikke bør være det eneste instrument til at håndtere udfordringen med et aldrende samfund; mener, at medlemsstaterne i stedet gennem deres lovgivning om beskæftigelsessikkerhed og løndannelsessystemerne bør støtte ansættelsen af ældre arbejdstagere — navnlig før den lovbestemte pensionsalder — eftersom arbejdsløshed vil have yderligere negative virkninger for deres pensionsindkomst, samt at medlemsstaterne bør sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre bæredygtigheden af offentlige pensionsordninger og garantere individuelle og tilstrækkelige pensionsindkomster og -rettigheder for alle med henblik på at sikre ældre et værdigt liv — herunder ældre, der med behørig begrundelse har afbrudt deres karriere, især kvinder; understreger betydningen af passende overvågning og uafhængig kontrol af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde for sikre og bæredygtige pensioner;

21.	understreger, at ældre skal have mulighed for at udfylde den frivillige og yderst vigtige mission at hjælpe til i deres familie, og påpeger, at ældre, som arbejder frivilligt, spiller en værdifuld rolle;

22.

understreger vigtigheden af tilgængelige teknologier for de aldrende europæiske samfund, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en inklusiv strategi for et digitalt indre marked ved at sikre, at tilgængeligheden bliver integreret overalt i strategien og forbundet med det at fremme det nye seniormarked i Europa;

23.

glæder sig over, at aktiv og sund aldring er en af Den Europæiske Socialfonds investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020, som anført i forordning (EU) nr. 1304/2013; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de tildelte midler effektivt; minder om, at støtte til projekter til fremme af aktiv aldring også er tilgængelig under programmer som f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), Horisont 2020, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og sundhedsprogrammet; opfordrer til en bedre samordning mellem de programmer og forskellige instrumenter, som EU stiller til rådighed til fremme af aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, og opfordrer i overensstemmelse med prioriteringerne i Horisont 2020 til, at der etableres et europæisk prioriteret forskningsområde for »Applied Health and Active-Aging Sciences«;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af finansiering fra Den Europæiske Socialfond (ESF), ESIF og EaSI til at yde økonomisk støtte til selvhjælpsprogrammer, der drives af ældreorganisationer, som deler deres energi, viden, erfaringer og visdom med hinanden og hjælper mennesker i nød, hvorved de bidrager til aktiv og sund aldring og til, at de ældre kan leve uafhængigt i længere tid;

25.

minder om Kommissionens budgetgennemgang fra 2010, hvor »EU-merværdien« blev identificeret som et af budgettets kerneprincipper; fastholder, at dette princip skal være det grundlæggende princip for alle udgifter, og at EU's midler, navnlig under ESF, ikke bør bruges til at støtte nationale tilgange, men til yderligere at støtte programmer for aktiv aldring i medlemsstaterne;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre målretningen af midler til aktiv aldring og samtidig sikre effektiviteten af udnyttelsen af midlerne; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af og merværdien ved et nyt europæisk finansielt instrument til at løse problemet med at reintegrere afskedigede midaldrende arbejdstagere;

27.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle fuldstændige og pålidelige data, som gør det muligt at vurdere effektiviteten af ESF-midler, der bruges på ældre arbejdstagere;

28.	opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af og merværdien i et nyt europæisk finansielt instrument til at garantere en minimumsindkomst for samtlige europæiske borgere under fattigdomsgrænsen;

29.	anbefaler medlemsstaterne at udforme og gennemføre offentlige politikker og programmer, der ikke kun forbedrer den fysiske sundhed, men også fremmer den psykiske sundhed og de sociale bånd;

30.

anser det for afgørende at støtte ældre i at leve uafhængigt så længe som muligt i overensstemmelse med artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ved at udvikle og opretholde støtte- og plejetjenester, der fokuserer på mennesket og er efterspørgselsorienterede, bistands- og plejetjenester og ved at forbedre forbindelserne mellem disse tjenester; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for tilgængelige og ikkediskriminerende sundhedsydelser til en overkommelig pris og til at prioritere forebyggelse i deres sundhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre den sociale investeringspakke og sørge for, at sund aldring og langtidsplejens hensigtsmæssighed og kvalitet fortsat sættes højt på den politiske dagsorden og opfordrer den til at analysere sundhedsydelsernes prismæssige overkommelighed for ældre, indsamle data om ventetider i sundhedssystemerne på tværs af EU og stille forslag til retningslinjer for maksimale ventetider; anser det for afgørende at fremme det personlige og individuelle egenansvar for egen sundhed med en markant forbedring af informationsniveauet om sundhedsforebyggelse og nationale motivationskampagner samt til at tilskynde til et samarbejde om sundhedskompetencer for at sætte ældre i stand til at passe på deres helbred; minder om, at vi bør lægge større vægt på innovative teknologiske løsninger og værktøjer; anerkender vigtigheden af effektiv udbredelse af oplysninger om lokale tjenester og rettigheder for at nå dette mål;

31.	opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i den fælles rapport med titlen »Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund« og til at fremsætte konkrete forslag hurtigst muligt;

32.	mener, at det skal prioriteres at integrere de ældre i deres familie; foreslår Kommissionen at undersøge potentialet i familieforetagender og det tilsvarende arbejde på ældreplejeområdet;

33.

påpeger, at mere effektiv offentlig transport er en af hovedprioriteterne for ældre i forbindelse med etableringen af ældrevenlige miljøer (7), som støtter et uafhængigt liv og adgangen til grundlæggende tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre transportsystemernes tilgængelighed og interoperabilitet;

34.

glæder sig over Kommissionens baggrundsdokument med titlen »Growing the Silver Economy in Europe« og gentager, at der er behov for at videreudvikle »seniormarkedet«, som imødekommer ønskerne og behovene i den aldrende befolkning på grundlag af de økonomiske muligheder, der følger af det offentliges og forbrugernes forbrug i forbindelse med befolkningens aldring og af bestemte produkter, tjenesteydelser, innovative løsninger og behov, som fører til nye arbejdspladser og vækst og tager højde for de mest sårbare samfundsøkonomiske gruppers behov;

35.	bemærker, at en ensidig foryngelse af arbejdsstyrken ikke fører til mere innovation, men er spild af erfaring, viden og kompetencer;

36.

er af den opfattelse, at ældre bør være fuldgyldige medlemmer af samfundet, og at deres deltagelse i det daglige liv, herunder også i deres offentlige liv, bør støttes; mener endvidere, at en aktiv dialog og udveksling af erfaringer mellem unge og ældre bør fremmes; fremhæver den rolle, som projekter på tværs af generationerne spiller i denne forbindelse; støtter endvidere ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv, således som det fremgår af artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener også, at man desuden bør fremme aktiv politisk medbestemmelse for interesserepræsentanterne for de yngre og ældre generationer på alle EU-niveauer alle steder, hvor generationsinteresser kan blive berørt;

37.	henleder opmærksomheden på, at ældre endvidere udfører en vigtig rolle i samfundet, når de videregiver værdier og erfaringer og opstiller referencepunkter for, hvordan man klarer sig i samfundet;

38.

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at vedtage en positiv holdning inden for rammerne af FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring for at sikre, at ældre kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med FN's uafhængige ekspert for ældre menneskers rettigheder og med ældreorganisationer i EU;

39.	beklager, at menneskers beskæftigelsesmønster bliver stadig mere ustabilt og usikkert som et resultat af midlertidige ansættelser, stigningen i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, marginal beskæftigelse eller arbejdsløshed;

40.

glæder sig over EU's kommende konvention om demografiske forandringer som et vigtigt resultat af det europæiske år 2012 og Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring; anmoder Kommissionen om at identificere områder på EU-budgettet, inden for hvilke der kan spares og effektiviseres for at tilvejebringe midler til konventionen, som er et åbent, stort og uafhængigt netværk, der samler lokale og regionale aktører, som arbejder for at bekæmpe europæiske demografiske forandringer ved at fremme ældrevenlige miljøer i tæt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

41.

opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-strategi for demografisk forandring for at koordinere EU's tiltag inden for forskellige områder med henblik på at sikre synergier og maksimere deres positive indvirkning på Europas borgere, økonomi og jobskabelse samt for at beskytte ældres menneskerettigheder i alle EU-politikker;

42.	mener ikke, at de demografiske udfordringer håndteres hensigtsmæssigt på europæisk plan; opfordrer derfor de kommende EU-formandskaber for Rådet til igen at sætte dette punkt på EU's dagsorden og til at udarbejde en stærk politisk reaktion herpå;

43.	understreger, at de demografiske forandringer ikke må bruges som begrundelse for at fjerne sociale rettigheder og ydelser;

44.

glæder sig over de vejledende principper om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, der er udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget; glæder sig især over den rolle, Udvalget for Social Beskyttelse spiller i at sikre en direkte udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår langtidspleje og pensioner;

45.

glæder sig over indekset for aktiv aldring, som har til formål at registrere det uudnyttede potentiale blandt ældre mennesker til mere aktivt at deltage på arbejdsmarkedet og i det sociale liv samt for en uafhængig tilværelse, sammen med det igangværende opfølgende projekt, der gennemføres af Kommissionen i samarbejde med FN's Økonomiske Kommission for Europa; opfordrer medlemsstaterne til at opstille mål baseret på indekset for aktiv aldring, som skal opnås gennem omfattende strategier for aktiv aldring, og til at overvåge fremskridtene hen imod disse mål;

46.

påpeger, at fremme af ældrevenlige miljøer er et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO, der sigter mod at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst;

47.

mener, at en FN-konvention til beskyttelse af ældre menneskers rettigheder vil give ældre et bedre liv ved at sikre dem lige adgang til politiske, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle rettigheder, og at den ville udgøre et vigtigt udgangspunkt for en holdningsændring med hensyn til aldring på globalt plan;

48.	opfordrer Kommissionen til at vedtage en handlingsplan for ældremisbrug, hvor der gøres status over den europæiske kvalitetsramme for langtidspleje, som er udarbejdet af WeDO-partnerskabet, og hvor der tages fat på spørgsmålet om rettigheder for ældre, som har behov for pleje og bistand;

49.

beklager, at Kommissionen endnu ikke har taget fat på aldersbestemte uligheder i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og handicapstrategien; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe opmærksomhed omkring og behandle spørgsmålet om handicappede ældres rettigheder og den aldersdiskrimination de oplever med henblik på at sikre, at anvendelsen af UNCRPD ikke lader de ældre i stikken;

50.	opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede europæiske lov om tilgængelighed for at sikre, at produkter og tjenesteydelser inden for transport, bolig og IKT, herunder dem, der tilbydes på seniormarkedet, er tilgængelige for ældre;

51.

opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger vedrørende egnetheden, bæredygtigheden og retfærdigheden af de økonomiske reformer inden for områder som beskæftigelse, pensioner, social inklusion og langtidspleje inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre vurdering af de økonomiske reformers sociale indvirkning, navnlig i forbindelse med befolkningens aldring;

52.

understreger betydningen af frivilligt arbejde, som ikke må tages for givet og hvis sociale merværdi bør tages mere i betragtning, idet det fremmer tværkulturel læring og solidaritet mellem generationerne, bidrager til aktiv aldring og borgerdeltagelse igennem hele livet og giver ældre mennesker mulighed for at udvise et engagement over for samfundet, hvorved deres livskvalitet, trivsel og generelle sundhedstilstand forbedres; tilskynder til udvikling af mere fleksible og inklusive tilgange til deltagelse i frivilligt arbejde; beklager i denne forbindelse, at Grundtvig-programmet, som støttede ældre frivillige, er blevet indstillet; minder om betydningen af de europæiske og tværnationale netværk af offentlige og private sammenslutninger og foretagender, der arbejder for integrering af de ældre, og som bør nyde særlig støtte, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende værdien af tidligere succesfulde EU-programmer, som kombinerede aktivt medborgerskab med udveksling af grupper på tværs af EU, der også omfattede ældre;

53.

understreger, at målet for en generationsretfærdig politik må være at skabe instrumenter til at føre en åben og ærlig dialog mellem generationerne, som skaber win-win-situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde intensivt for sådanne instrumenter med henblik på at skabe solidaritet;

54.	understreger vigtigheden af sociale virksomheder, der bidrager til at udbyde tjenester for ældre, pleje deres sundhed og tage sig af deres deltagelse i samfundslivet;

55.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0328.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0204.

(5) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.

(6) Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).

(7) Kommissionen (2012). Den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 om aktiv aldring.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/155

P8_TA(2015)0310

Gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet (2015/2005(INI))

(2017/C 316/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens hvidbog »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (COM(2011)0144),

—	der henviser til den offentlige høring om »Hvidbog om transport: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet«, der blev afholdt af dets Udvalg om Transport og Turisme af 17. marts 2015,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 22. april 2015 om »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — Fremskridt og udfordringer«,

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (1),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten (2),

—	der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007»Hold Europa i bevægelse — Bæredygtig mobilitet på vores kontinent« (3),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om Kommissionens hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (4),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog »Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (COM(2001)0370),

—	der henviser til den kommende COP21-klimakonference i december 2015 i Paris,

—	der henviser til energiunion-pakken og meddelelsen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« (COM(2015)0080),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik« (COM(2013)0913),

—	der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om færdselssikkerhed på europæisk plan for perioden 2011–2020 (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0246/2015),

A.	der henviser til, at hvidbogen om transport opstiller en ambitiøs dagsorden for omformningen af det europæiske transportsystem og skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde;

der henviser til, at transportsektoren udgør en drivkraft i EU-økonomien, der beskæftiger omkring 10 millioner mennesker og skriver sig for ca. 5 % af BNP, og bør føre an i skabelsen af yderligere økonomisk vækst og beskæftigelse og i at fremme konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og territorial samhørighed;

der henviser til, at transport er en sektor, hvor EU er førende på verdensplan, både inden for fremstilling og transportoperationer, og at det er afgørende, at EU-transporten fortsat udvikles, investerer og fornyer sig selv på bæredygtig vis med henblik på at fastholde sit teknologiske forspring på verdensplan og sin konkurrencedygtige position inden for alle transportformer i den globale økonomi, der er stadig mere kendetegnet ved fremvæksten af mægtige nye aktører og forretningsmodeller;

D.	der henviser til, at præmisserne for vores samfund er under forandring som følge af digitalisering, urbanisering, globalisering og demografisk forandring, og at vi har brug for et paradigmeskift i den eksisterende transportpolitik for at kunne håndtere fremtidens udfordringer;

der henviser til, at transport er en grundlæggende forudsætning for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, som det indre marked hviler på, og at fri bevægelighed både er en kraftig drivkraft for integration inden for Unionen og en nøglefaktor i dens resultatopnåelse inden for industri og handel;

F.	der henviser til, at transportsektoren fortsat er næsten fuldstændig afhængig af fossilt brændstof og er den eneste sektor, hvor drivhusgasudledningen er steget over de sidste 25 år, en stigning der kunne have været endnu højere, hvis det ikke havde været for den seneste økonomiske lavkonjunktur;

der henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden ved transportsystemet og reducere dets afhængighed af olie og fossile energiressourcer på omkostningseffektiv vis uden samtidig at sætte konkurrenceevnen over styr eller begrænse mobiliteten, i tråd med de mål der er fastsat i hvidbogen;

der henviser til, at forbedrede bæredygtige biobrændstoffer, navnlig dem der fremstilles ved bearbejdning af affald og spildprodukter, jf. affaldshierarkiet (6), udgør et uudnyttet potentiale for at reducere det europæiske transportsystems afhængighed af olie og for at nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren;

der henviser til, at det er essentielt at sikre en vellykket udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden for de fastlagte tidsrammer, at skabe reel sammenknytning mellem transportnetværkene i alle EU-regioner, så geografisk perifere regioner forbindes med EU's centre og at udjævne ulighederne mellem forskellige niveauer af infrastrukturudvikling og -vedligeholdelse, navnlig mellem de østlige og vestlige dele af Europa;

J.	der henviser til, at investeringer i transportinfrastruktur har en positiv indvirkning på økonomisk vækst, jobskabelse og handel, og er derfor nødvendigt for at eliminere barrierer, der er hindrende for privat investeringer i transportinfrastruktur;

K.	der henviser til, at transportinfrastruktur generelt set kræver langsigtet finansiering, og at omfanget af investeringer er faldet på det seneste på grund af mangel på tillid blandt lovgivere, projektudviklere og den finansielle sektor;

L.	der henviser til, at der i mange år er blevet investeret for lidt i den offentlige transportinfrastruktur i hele EU, og til at forbedrede faciliteter for fodgængere, ældre og bevægelseshæmmede passagerer er en del af EU's mål og kræver yderligere midler;

M.	der henviser til, at et af de primære mål med hvidbogen bør være at gøre mennesker og deres rettigheder som passagerer centrale mål for transportpolitikken;

N.	der henviser til, at innovation og intelligente transportsystemer bør spille en betydelig rolle i udviklingen af et moderne, effektivt, bæredygtigt og interoperabelt transportsystem i Europa, der er tilgængeligt for alle;

O.	der henviser til, at flermodale netværk og integrationen af forskellige transportformer og -tjenester potentielt set er gavnligt for forbedringen af passager- og godstransportforbindelser og -effektivitet og dermed hjælper til med at reducere kulstof- og andre skadelige udledninger;

P.	der henviser til, at skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde ikke er muligt, uden at medlemsstaterne på virkningsfuld vis implementerer EU-retten og i fornødent omfang forenkler de gældende retlige rammer for at sikre retssikkerhed og forbedret håndhævelse;

der henviser til, at det er nødvendigt at fjerne alle de resterende hindringer, tekniske uoverensstemmelser og tyngende administrative procedurer, der er hindrende for opnåelsen af et fuld integreret transportsystem og at modsætte sig alle nye foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der hæmmer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser;

R.	der henviser til, at yderligere markedsåbninger skal gå hånd i hånd med kvalitetsjobs og anstændige arbejdsvilkår, en høj standard for tjenesteydelser og rimelig konkurrence i alle medlemsstater;

S.	der henviser til, at det af den seneste rapport fra Kommissionen om færdselssikkerhed i EU (7) fremgår, at antallet af dødsfald i trafikken i EU faldt med 1 % i 2014, et betydeligt lavere tal end det fald på 8 %, der blev konstateret i 2012 og igen i 2013;

Implementering og midtvejsevalueringen af hvidbogen

glæder sig over Kommissionens intention om at foretage en midtvejsevaluering af hvidbogen med det formål at vurdere de opnåede fremskridt og foreslå nye skridt til opnåelse af målsætningerne; mener, at selvom det er for tidligt at foretage en fuld vurdering af indvirkningen af en række politikker, der er indført siden vedtagelsen af hvidbogen, er det nu nødvendigt at foretage en statusopgørelse for at få overblik over implementeringen af de 40 initiativer og 131 tiltag, der er opstillet i bilaget;

tilslutter sig fortsat de mål, der er opstillet i hvidbogen og de 10 mål for et konkurrencestærkt og ressourceeffektivt transportsystem: referencemærker for indfrielse af 60 %-reduktionen af drivhusgasudledning; understreger, at midtvejsevalueringen mindst bør fastholde et ambitionsniveau for de mål, der blev fastsat i 2011, og foreslå konkrete foranstaltninger og initiativer til forøgelse, fremskyndelse og rationalisering af indsatsen for at nå dem; opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang de tiltag, der er opstillet i hvidbogen, er tilstrækkelige til at indfri de overordnede mål og til at foreslå yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger;

opfordrer Kommissionen til at opdatere emissionsreduktionsmålene i hvidbogen i tråd mod Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om 2030-rammerne for klima og energipolitik (8) og det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030 og til at foreslå foranstaltninger, der sigter mod yderligere reduktion af emissionerne fra transport med det formål at bistå medlemsstaterne med at indfri de overordnede »EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet« (idet reduktionerne i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet skal være på henholdsvis 43 % og 30 % i 2030 i forhold til 2005");

understreger, at 2030-reduktionsmålet for drivhusgasemissioner fra transport bør sættes på en niveau, der vil gøre det muligt at indfri de langsigtede mål i hvidbogen om en mindst 60 % reduktion af drivhusgasemissioner fra transportsektoren pr. 2050; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en altomfattende strategi for dekarbonisering af transport;

Generelle principper: modalt skift og samordnet modalitet

understreger, at en europæisk bæredygtig mobilitetspolitik skal være funderet på en bred vifte af politiske redskaber for at bevirke skiftet til de mindst forurenende og mest energieffektive transportformer på omkostningseffektiv vis; gør opmærksom på, at et skift i balancen mellem transportformer ikke er et mål i sig selv, men en forudsætning for at afkoble mobiliteten fra den skadelige virkninger ved de aktuelle transportformer såsom trængsel, luftforurening, støj, ulykker og klimaforandringer; anerkender, at modalskifte-politikken hidtil ikke har givet tilfredsstillende resultater; understreger derfor, at alle transportformer skal optimeres og gøres mere miljøvenlige, sikre og energieffektive for at kunne opnå et højt niveau af både mobilitet og miljøbeskyttelse;

mener, at udviklingen af passager- og godstransport i vid udstrækning er afhængig af effektiv brug af transport, og at EU's transportpolitik derfor bør baseres på effektiv samordnet modalitet, idet anvendelse af den mest energieffektive og bæredygtige transportformer i videst muligt omfang bør prioriteres; mener, at dette vil udvirke en optimal genskabelse af balancen mellem forskellige transportformer og vil udvirke interoperabilitet inden for og mellem transportformer, fremme mere bæredygtig transport og logistikkæder samt forbedre uproblematisk bevægelse mellem transportformer og trafikknudepunkter;

Moderne infrastruktur og intelligent finansiering

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om internalisering af de eksterne omkostninger ved alle former for gods- og passagertransport, ved at anvende en fælles, sammenhængende og gennemskuelig EU-metodologi og under hensyntagen til særtrækkene ved hver transportform, herunder en sammenhængende analyse af eksterne omkostninger, der allerede er blevet internaliseret for således at undgå dobbelt afgiftsbelægning; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at sikre bredere anvendelse af brugerbetalings- og forureneren-betaler-principperne, herunder retningslinjer og bedste praksis, og for at der sikres lige vilkår mellem transportformerne, idet miljøskadelige tilskud fjernes i hensigtsmæssigt omfang, samtidig med at konkurrenceevnen bevares for alle EU's regioner;

opfordrer Kommissionen til at foreslå generelle rammer for nationale vejafgiftsordninger for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bør være ikke-diskriminerende for tredjelandsbosiddende og prioritere afstandsbaseret opkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at øremærke indtægter fra infrastrukturafgifter til anlæggelse og vedligeholdelse af sikker transportinfrastruktur og afbødning af transportrelaterede miljøproblemer;

fremhæver, at færdiggørelsen af TEN-T fortsat er en forudsætning for et mere bæredygtigt, effektivt, problemfrit, flermodalt transportsystem og en mere afbalanceret fordeling af gods og passagerer mellem transportformerne; fremhæver, at udvælgelsen af projekter til modtagelse af EU-finansiering skal fokusere på de ni kernenetværkskorridorer, færdiggørelsen af manglende forbindelser, navnlig grænsekrydsende strækninger, fjernelse af flaskehalsproblemer, opgradering af eksisterende infrastruktur, innovative transportløsninger, interoperabilitet og udvikling af flermodale terminaler og bytrafikknudepunkter; der skal også lægges større vægt på europæisk merværdi, på udviklingen af infrastruktur til forbindelser til perifere områder, øer, bjergegne og udkantsregioner samt på støtte til projekter, der sammenknytter TEN-T med infrastrukturnetværk i nabolande og kandidatlande;

10.

mener, at EU-finansiering skal afspejle investeringsbehovene for færdiggørelse af TEN-T-kernenetværk pr. 2030 og at CEF-instrumentet (Connecting Europe-faciliteten) og andre finansieringsmetoder bør stimulere investeringer i transportinfrastruktur, der følger de kriterier, som er opstillet i TEN-T-retningslinjerne og CEF-instrumentet, idet der gives prioritet til bæredygtige transportformer såsom tog, indre vandveje og kortere transport over vand; fremhæver, at samfinansierede projekter bør afspejle behovet for infrastruktur, der gavner EU for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed, minimerer indvirkningen på miljøet, er modstandsdygtigt over for den eventuelle indvirkning af klimaforandringer og som forbedrer sikkerheden for brugerne;

11.

opfordrer til en betydelig forhøjelse af de midler, der afsættes til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og for flere EU-kompetencer inden for udarbejdelse, implementering og finansiering af tværnational transportplanlægning og infrastrukturfinansiering;

12.

understreger, at kvaliteten af vejinfrastruktur, som har en direkte betydning for færdselssikkerheden, varierer stærkt på tværs af EU, og at mere end 90 % af dødsulykker i trafikken i medlemsstaterne sker på veje i byer og landdistrikter; understreger, at effektiv finansiering af denne type infrastruktur skal fremmes yderligere gennem forskellige EU-politikker og -instrumenter, navnlig i lande omfattet af samhørighedspolitikken; understreger endvidere behovet for grundig vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur, herunder af sekundære vejnet;

13.

fremhæver, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der blev foreslået med Juncker-investeringsplanen for Europa, bør opprioritere bæredygtig transport og infrastrukturprojekter af afgørende betydning for at skabe høj samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig værdi, og målrettes mod projekter, der fremmer kvalitetssikret jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrenceevne, innovation og territorial samhørighed, herunder bæredygtige by-projekter og jernbaneprojekter i tråd med EU's transportpolitiske mål og lovgivning (TEN-T-retningslinjer, CEF); mener, at nye finansieringsmåder såsom offentlig-private partnerskaber og koncessioner i denne forbindelse fortjener øget opmærksomhed og anvendelse; understreger, at processen til udvælgelse af projekter, der skal finansieres af EFSI, bør være gennemsigtig og inddrage relevante interessehavere fra den offentlige og private sektor;

14.

mener, at der skal gives prioritet til finansiering af EFSI fra ikke-tildelte ressourcer inden for EU-budgettet og kun som en sidste udvej fra de ubrugte midler under programmer under udgiftsområde 1A i de flerårige finansielle rammer (FFR) 2014–2020; fremhæver, at finansieringen af garantifonden bør gennemgås inden for rammerne af midtvejsevalueringen af FFR i 2016, og at der på grundlag af denne analyse af resultatopnåelse og gennemførelsesgrad for de forskellige programmer bør indkredses alternative finansieringsmuligheder med henblik på i videst muligt omfang at minimere genopstilling af midler fra udgiftsområde 1A for perioden 2016–2020; understreger, at Parlamentet og Rådet også bør afsøge måder til i videst muligt omfang at kompensere for genopførelse af midler fra EU-programmer, der er blevet aftalt inden for rammerne af den årlige budgetprocedure som en finansieringskilde til EFSI i årene forud for FFR-midtvejsevalueringen;

15.

fastslår atter sin støtte til innovative finansielle instrumenter, der muliggør optimering af offentlige udgifter gennem bedre anvendelse af privat finansiering, men minder om, at mange projekter inden for transportsektoren ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at kunne forlade sig helt på disse typer instrumenter og derfor fordrer støtte i form af subsidier;

16.

understreger, at den hurtige opstilling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer er nødvendig for at muliggøre en mere effektiv anvendelse af køretøjer og af den eksisterende infrastruktur og for at tilvejebringe yderligere kapacitet uden den tid, de udgifter og den arealinddragelse, der kræves til anlæggelse af ny infrastruktur; understreger betydningen af virkningsfuld anvendelse af frekvenser og samdrift mellem intelligente transportsystemer for at muliggøre problemfrie trafikstrømme på tværs af transportformer og -knudepunkter; opfordrer til rettidig implementering af opstilling og udnyttelsesfaserne for EU-satellitnavigationsprogrammerne og virkningsfuld udvikling af transportapplikationer inden for Galileo- og Egnos-systemerne;

Bæredygtig transport og bymobilitet

17.

understreger, at forbedring af energieffektiviteten bør være en af nøgleprioriteterne for EU's transportpolitik; fastslår, at der er et akut behov for at forbedre ressourceeffektiviteten ved transportsystemet som helhed med henblik på at effektivisere udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, forbedre udnyttelsesgraden for køretøjer og sikre, at offentlig finansiering tildeles på nationalt niveau og EU-plan til foranstaltninger med den højeste indvirkning;

18.

fremhæver betydningen af at fremme elektromobilitet og elektriske offentlige transportsystemer, kombineret med ibrugtagningen af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren, så der gives prioritet til yderligere elektrificering af jernbanenet og fremme af sporveje, trolleybusser, el-biler, to-, tre- og fire-hjulet el-køretøjer og små elektriske både; fremhæver potentialet ved moderne svævebaner som en billig transportform, der er let at anlægge, til udvidelse af kapaciteten i byers offentlige transportsystemer;

19.

fremhæver betydningen af at fremme indførelsen af alternative brændstof- og fremdriftssystemer, navnlig dem hvor EU har et betydelig teknologisk forspring, med henblik på at nedbringe transportens afhængighed af fossile brændstoffer, forbedre luftkvaliteten og nedbringe drivhusgasudledningen; beklager den omstændighed, at disse teknologier endnu ikke er blevet taget i brug i behørigt omfang, navnlig inden for offentlig transport;

20.

bemærker, at benyttelsen af offentlig transport i byområder ikke fremgår klart af de 10 mål i hvidbogen; er af den opfattelse, at der bør formuleres et nyt mål om at fordoble benyttelsen af offentlig transport pr. 2030; understreger i denne sammenhæng, at der bør tages skridt til at opstille faciliteter og infrastruktur, der kan gøre sikker dør-til-dør-mobilitet for brugere af offentlig transport nemmere, herunder ældre eller handicappede personer og cyklister, der anvender offentlig transport på en del af deres rejse; understreger, at indfrielsen af dette mål kræver behørige investeringer navnlig for at sikre konsekvent vedligeholdelse og udbygning af den offentlige transportinfrastruktur; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at tilsikre tilstrækkelig, langsigtet, pålidelig finansiering til projekter for offentlig transportinfrastruktur i byer;

21.

opfordrer Kommissionen til at bistå lokale, regionale og nationale myndigheder og interessehavere med at udnytte de eksisterende og nye EU-finansieringsmuligheder for offentlig transport og udvikle innovative ordninger for offentlig-private partnerskaber; henleder opmærksomheden på de lektier, der kan drages af Revisionsrettens særberetning (nr. 1/2014) om virkningsgraden af EU-støttede offentlige bytransportprojekter, der vurderede implementeringen og effektiviteten af offentlige bytransportprojekter, der blev samfinansieret af EU-strukturfondene og i hvilket omfang de indfriede brugernes behov og mål for så vidt angår benyttelse;

22.

fremhæver betydningen af bæredygtige bymobilitetsplaner som et redskab til at bistå byer med i mere effektiv grad at anvende transportinfrastruktur og -tjenesteydelser og forbedre integrationen i byområder af de forskellige mobilitetsformer på bæredygtig vis, og dermed bidrage til nedbringelsen af luft- og støjforurening, CO2-udledning, trængsel og trafikulykker; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udvikling og tiltag til fremme af bæredygtige bymobilitetsplaner; understreger, at EU's struktur- og investeringsfonde bør anvendes mere systematisk for byer, der har udviklet en integreret, lokal transportplan såsom bæredygtige bymobilitetsplaner og indkredset de hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet i den relevante lovgivning;

23.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med offentlige transportoperatører og myndigheder med det formål at yde rejseinformation til brugere gennem forskellige medier, herunder information der imødekommer handicappedes behov, og til at spille en større rolle i at indkredse EU-dækkende bedste praksis og vilkår for at forbedre offentlig transport i byer; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at stå vagt om forpligtelsen påhvilende offentlige transportsystemer i byer til at forbinde bycentre med yderliggende områder;

24.

understreger, at byområder har brug for en vis grad af fleksibilitet for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser under EU-retten med fuld respekt for nærhedsprincippet og for at sikre, at mobilitetsløsninger tilpasses deres specifikke omstændigheder;

25.

fremhæver, at transportbrugernes adfærd er nøglen til at udvikle et mere bæredygtigt transportsystem; opfordrer til initiativer, der motiverer brugerne, især unge, og sætter dem i stand til at bruge sikrere og mere bæredygtige transportformer (gåben, cykel, herunder delecykler og cykeludlejning, offentlig transport, delebil, samkørsel), der bør opstilles inden for en sikker infrastruktur og rejseplanlægning og realtidsinformation, der stilles til rådighed med henblik på at lette intermodal brug af forskellige transportformer gennem intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til at indkredse eksempler på bedste praksis i at kombinere flere transportformer med potentialet til at blive implementeret i andre byområder;

26.

fremhæver behovet for bedre national- og EU-transportdata om adfærd blandt transportbrugere, navnlig for så vidt angår fodgængere, cykling og kønsdifferentierede rejsemønstre, der skal bruges af de lokale myndigheder, når de definerer deres bymobilitetspolitikker;

27.

understreger vigtigheden af at tage skridt til at støtte regionale programmer til skabelse og udvidelse af cykelnetværk i store EU-regioner med henblik på at tilskynde borgerne til at påtage sig større ansvar i miljøspørgsmål, give alle mulighed for at cykle og til at nedbringe støjforurening, trængsel og forurening i byer;

28.

fremhæver betydningen af at analysere de positive virkninger på samfundet af nye former for mobilitet støttet af modellen for delingsøkonomi, herunder risikodeling; anser det for vigtigt, at der finder en deling af bedste praksis sted mellem medlemsstaterne, således at der foretages reguleringsmæssige justeringer for at tage hensyn til disse for dør-til-dør-mobilitet;

29.

opfordrer Kommissionen til at holde øje med situationen i de forskellige medlemsstater for så vidt angår driften inden for transportvirksomheder, der matcher chauffører med passagerer (med Uber som det mest fremtrædende eksempel), og til at foretage en vurdering af de juridiske, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af sådanne virksomheders drift, hvis hensigtsmæssigt ledsaget af relevante foranstaltninger og anbefalinger for udvikling af innovative nye tjenesteydelser i Europa under hensyntagen til de eksisterende taxiservicer;

30.

opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne at tilsikre betingelser for rimelig konkurrence mellem delte transportselskaber og traditionel taxi- og byforbindelsesselskaber for så vidt angår overensstemmelse med skattelovgivning, sikkerhed, public service-forpligtelser og beskæftigelsesvilkår;

31.

fremhæver, at motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler, scootere og knallerter) og i tiltagende grad el-drevne to- og trehjulede køretøjer spiller en betydelig rolle for den bæredygtige mobilitet, navnlig i byområder hvor de bidrager til at overvinde trafiktrængsels- og parkeringsproblemer og udgør en løsning for mindre logistik; fastholder derfor, at den specifikke udformning og de tilhørende fordele ved disse køretøjer bør tages behørigt i betragtning og afspejles i EU's transportlovgivning og retningslinjer;

32.

opfordrer til bedre optimering af forsyningskæden i byområder; godskøretøjer i byer bidrager i uforholdsmæssig voldsom grad til luft- og støjforureningen og har en negativ indvirkning på trængsel; bylogistik bør fremme optimering af transport og omkostningseffektiv indførelse af nye driftsformer, former for teknologi og forretningsmodeller; bedre udvælgelse af former og køretøjer kan sikre, at en transportløsning er optimalt tilpasset de specifikke krav for godsforsendelsen og den pågældende by;

33.

fremhæver betydningen af logistikdepoter, der er beliggende i byers yderkanter, som muliggør transport af gods til dets bestemmelsessted på koordineret vis ved brug af de mest energieffektive transportformer;

Mennesker i centrum for transportpolitikken

34.

opfordrer, for så vidt angår trafiksikkerhed, til:

—

at der omgående vedtages et 2020-mål om, at antallet af alvorligt tilskadekomne nedbringes med 40 % ledsaget af en fuldt udbygget EU-strategi; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at fremlægge alle relevante statistikker for at sætte Kommissionen i stand til at opstille dette mål og denne strategi,

—	en styrkelse af tiltag til reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, med særlig opmærksomhed på de primære årsager, herunder kørsel i spiritus- eller stofpåvirket tilstand, for høj fart og manglende brug af sikkerhedssele,

—	tiltag til at indfri 2020-færdselssikkerhedsmålet på under 15 000 trafikdræbte gennem indførelse og implementering af omkostningseffektive vejsikkerhedsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsniveau,

—	tiltag til at nedbringe antallet af færdselsulykker blandt sårbare brugere af tohjulede køretøjer, fodgængere i byområder og ældre bilister,

—	færdselssikkerhedsforanstaltninger i den kommende færdselspakke og en midtvejsrevision af Kommissionens færdselssikkerhedsprogram 2011–2020,

—	en gennemgang af direktiv (EU) 2015/413, der letter grænseoverskridende udveksling af information om færdselssikkerhedsrelaterede forseelser og bestræbelser på at udvide anvendelsen heraf til EU's nabolande,

—	udvidelse, inden for rammerne af revisionen af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, af dets fire hovedforanstaltninger til andre dele af vejnettet, herunder alle dele af motorveje og landeveje og veje i byområder,

—	tiltag, der skal prioriteres, som foreslået af handlingsplanen og defineret af direktivet (2010/40/EU) om intelligente transportsystemer (ITS), hvad angår sårbare trafikanter,

—	en gennemgang af direktivet om chaufføruddannelse og -kvalifikationer med henblik på at afklare dets bestemmelser og fremme og udvikling af kursusordninger efter autorisationsudstedelse for alle køretøjsbrugere,

—

at der senest i 2016 fremsættes forslag om gennemgang af den generelle sikkerhedsforordning ((EF) nr. 661/2009) og fodgængerbeskyttelsesforordningen ((EF) nr. 78/2009) med henblik på at opstille obligatoriske regler for tunge godskøretøjers førerhusudformning og sikkerhed, direkte udsyn, kollisionsmodstandsevne og fodgængerbeskyttelse, idet sårbare trafikanter opprioriteres,

—

øget anvendelse i nye personbiler og erhvervskøretøjer af førerassisterende sikkerhedssystemer såsom automatiseret nødopbremsning (AEA), distanceadvarsel, vognbaneskiftalarmer (LDW), dækslidningsindikatorer, intelligent farttilpasning (ISA) der kan tilsidesættes, og eCall i kombination med samarbejdende intelligente transportsystemer,

—

en gennemgang af det tredje kørekortsdirektiv med henblik på at indføre:

—	obligatoriske kurser for førere i nye køretøjsfunktioner (førerassistance-systemer),

—	en anden fase i forløbet til at tage kørekort,

—	livslang læring om færdselssikkerhed,

—	en egnethedsprøve for bilister, og

—	læge-/psykologundersøgelse af personer, der har begået trafikforseelser, vedrørende f.eks. spiritus, stoffer eller aggressiv adfærd,

—	en harmoniseret EU-promillegrænse for alkohol i blodet på 0,0 for nye førere i de første to år og for professionelle chauffører;

35.

fremhæver, at selvom der er gjort betydelige fremskridt inden for færdselssikkerhed i de senere år, findes der stadig forskelle mellem medlemsstaterne, og der er behov for yderligere tiltag for at kunne indfri det langsigtede Vision Zero-mål; bemærker, at færdselssikkerhed går hånd i hånd med, at alle trafikanter udviser respektfuld adfærd, og at oplæring inden for familiens og skolens rammer bør spille en større rolle i indfrielsen af dette mål;

36.

fremhæver behovet for at færdiggøre den etablerede lovgivningsramme for passagerrettigheder med foranstaltninger, der tager sigte på at eliminere alle eventuelle smuthuller i lovgivningen, og som dækker passagerrettigheder på flermodale rejser og sikrer rimelig intermodal konkurrence og samtidig tager hensyn til de specifikke forskelle mellem transportformer, juridisk ansvar for de individuelle rejseetaper og interaktionen mellem de forskellige transportformer; gentager sin opfordring til skabelsen af et charter om passagerrettigheder, der opstiller de grundlæggende passagerrettigheder gældende for alle transportformer under hensyntagen til særtrækkene ved hver enkelt transportform og som indeholder et særskilt afsnit om flermodale rejser med henblik på at forbedre EU-reglernes synlighed og sikre bedre håndhævelse; opfordrer til initiativer, der skal fremme og gøre flermodal rejseinformation, -planlægning og billetsalg tilgængelig for passagerer; anmoder også om foranstaltninger til fremme af kvaliteten af transportydelserne og lettelse af adgangsforholdene for ældre, passagerer med nedsat mobilitet og handicappede passagerer og til større hensyntagen til passagerers særlige behov, såsom cyklister der skal have cyklen med i toget;

37.

opfordrer i forbindelse med alles grundlæggende ret til individuel transport, navnlig for handicappede og ældre, til øget investering i forskning og udvikling af hensigtsmæssige førerassisterende systemer;

38.

bemærker, at en forbedring af tilgængeligheden af gratis eller billig bredbånd, mobilnet, Wi-Fi og andre digitale tjenester i offentlig transport og på stationer vil medføre en forbedring af personmobiliteten;

39.

opfordrer til en EU-køreplan, der sigter mod at opstille rammerne for et flermodalt passagertransportsystem; denne køreplan vil skulle indkredse centrale europæiske flermodale passagerkorridorer under de eksisterende TEN-T-netværk, der samler offentlige og private ressourcer, samstemmer eksisterende initiativer og koncentrerer EU-finansieringsstøtte;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om kvaliteten af arbejdet inden for alle transportformer, navnlig hvad angår oplæring, certificering, arbejdsvilkår og karriereudvikling, med det formål at skabe kvalitetsjobs, udvikle de fornødne færdigheder og styrke EU's transportoperatørers konkurrenceevne og mobilitet; fremhæver betydningen af at løse spørgsmålet vedrørende udskiftning af arbejdskraften og den aldrende arbejdsstyrke inden for transportsektoren og det presserende behov for at gøre arbejdet i denne sektor attraktivt for nye generationer;

41.

understreger den afgørende betydning af at sikre lige og rimelige behandling, gode vilkår og arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø for arbejdstagerne i transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger/initiativer til at tage hånd om de sociale aspekter af de forskellige transportformer og arbejdsbetingelser for transportansatte og til at sikre ret og rimelig konkurrence mellem transportoperatører; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen og håndhævelsen af EU's sociallovgivning af medlemsstaterne inden for alle transportformer;

42.

fremhæver, at det også er nødvendigt med foranstaltninger til at fremme kvinders deltagelse på transportarbejdsmarkedet, fjerne eventuelle eksisterende hindringer og sikre lige adgang for mænd og kvinder ved at tage hånd om de eksisterende løn- og forfremmelsesforskelle;

43.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag om at åbne op for tjenesteydelser inden for alle transportmarkedet går hånd i hånd med ordentlig håndhævelse af EU's sociallovgivning og, om nødvendigt, med støtteforanstaltninger mellem sociale betingelser inden for forskellige medlemsstater; understreger, at åbningen af transportmarkederne ikke bør føre til social dumpning, ringere service, mindre offentlig service, unødvendige administrative byrder, urimelig konkurrencepraksis eller forvridning af lige konkurrenceforhold; det bør også sætte en stopper for opsplitningen af det indre marked og forhindre monopoldannelse eller et nedadgående kapløb om forringelse i overholdelse af social beskyttelse for transportarbejdere;

Et konkurrencepræget, effektivt, sikkert, integreret og interoperabelt transportsystem

44.

fremhæver, at digitaliseringen er vital for forbedringen af transportsektorens effektivitet og produktivitet; fremhæver behovet for at gøre bedre brug af de muligheder, som de digitale teknologier giver, og til at fremme nye transporttjenester såvel som nye forretnings- og distributionsmodeller med henblik på at fremme vækst, konkurrencevene og jobs; fremhæver desuden behovet for at opstille fremmende reguleringsmæssige rammer for pilotprojekter, der sigter mod opstilling af intelligent automatiseret transport i Europa; bemærker i denne forbindelse den centrale rolle, som SMV'er og nystartede virksomheder spiller i at fostre innovation inden for transportsektoren;

45.

opfordrer Kommissionen til at stille en integreret tilgang (interoperabilitet, sammenkobling og intermodalitet) inklusive IKT-systemer i centrum af gennemgangen af hvidbogen; minder endvidere Kommissionen om at kombinere teknologiske fremskridt med adfærdsmæssige ændringer med henblik på at bevirke et ambitiøst modalt skifte gennem grøn logistik, konkrete mobilitetsstyringsredskaber og anvendelse af digitalisering;

46.

fremhæver, at en bæredygtig EU-mobilitetspolitik skal anlægge et syn på synergierne mellem alle transportformer, -korridorer og -netværk og fokusere på behovene i knudepunkter, byområder, sammenkoblingspunkter, omlastningsplatforme og havne; mobilitet bør betragtes som et system snarere end som en samling af individuelle transportformer;

47.

opfordrer til standardisering af intermodale lasteenheder under hensyntagen til de lasteenheder, der anvendes ved global transport, og transportkøretøjers rummål, og til ensartede bestemmelser for lastesikkerhed, med henblik på at optimere den flermodale transport;

48.

fastholder, at de bureaukratiske hindringer bør reduceres for alle transportformers vedkommende; opfordrer til større forenkling og harmonisering af dokumenter og administrative procedurer og toldprocedurer, der bør være praktiske, effektive og kunne fungere for alle parter i den logistiske kæde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om etablering af et elektronisk netværk for flermodal godstransport (e-Freight) for at udvirke papir- og gnidningsløse informationsstrømme langs hele transportlogistikkæden under hensyntagen til eksisterende, velfungerende redskaber og synergier, globale udviklingstendenser og bedste praksis;

49.

opfordrer til indførelse af et nyt mål ledsaget af de fornødne foranstaltninger om at overføre 50 % af den nuværende transport af farligt gods inden for EU til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og indre vandveje pr. 2030 i fuld overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods;

50.

opfordrer Kommissionen til at rationalisere reglerne for intermodal transport af farligt gods i den hensigt at sikre interoperabilitet mellem forskellige transportformer;

51.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsøge potentialet og støtte udviklingen af godsfragttransport og cykellogistik som lovende koncepter for et bæredygtigt transportsystem;

52.

fremhæver den centrale rolle, som transportsektoren udgør for udvikling af turisme, navnlig i de regioner i EU der er langt fra alfarvej og i øjeblikket er særdeles vanskelige at få adgang til;

53.

understreger, at de europæiske trafikknudepunkter forbinder Europa med resten af verden, og at Europa er nødt til at fastholde sin direkte sammenkobling med alle dele af verden ved at tilsikre direkte flyvninger med europæiske selskaber fra disse knudepunkter til oversøiske destinationer og ved at fastholde jobs og vækst i den europæiske luftfartssektor; fremhæver, at flyvninger inden for EU ikke blot giver mobilitet til det indre marked, men tillige spiller en afgørende rolle som tilføringsflyvninger, der opretholder EU-knudepunkternes sammenkoblingsgrad; EU-politikken skal sikre et effektivt og konkurrencedygtigt tilslutningsnetværk, der skal styrke de europæiske knudepunkter ved at reducere omkostningerne til globalt konkurrencedygtigt niveau og tilsikre rimelig konkurrence med flyselskaber uden for EU; EU's medlemsstater har brug for en sammenhængende og fælles politik med henblik på ikke at miste yderligere direkte sammenkobling mellem Europa, Asien og Afrika til knudepunkter i Golfen og Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen til at implementere disse mål i al EU-luftfartslovgivning og til at fremføre dem i forhandlinger med tredjelande;

54.

opfordrer til en udvidet forsknings- og teknologipolitik med det formål at fremme innovation inden for transportsektoren; mener, at denne politik, der skal ledsages af hensigtsmæssig finansiering, bør udarbejdes i samarbejde med alle relevante interessehavere, herunder borgere og brugerrepræsentanter, med det formål at forstå sektorens behov og i forlængelse heraf forbedre tilførslen af EU-finansiering, navnlig gennem Horisont 2020-programmet; er af den opfattelse, at der bør gives prioritet til projekter med en klar europæisk merværdi, der sigter mod dekarbonisering af transporten og fremme af energieffektive transportformer (herunder at gå og cykle), der højner effektiviteten og gennemsigtigheden i forsyningskæden, fremmer transportadgangsforhold, sikkerhed og tryghed, forbedret trafikstyring og reduktion af de administrative byrder; er af den opfattelse, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod forstyrrende teknologier på transportområdet, f.eks. i form af automatiserede eller fjernstyrede køretøjer såsom droner og førerløse køretøjer;

55.

opfordrer til tilsvarende niveau af indsats på uddannelsesområdet for at tilskynde til fremvækst af nye studier og læringsprocesser, navnlig på professionelt og videregående niveau, der fokuserer på de nye færdigheder og professioner, der vil opstå som resultat af intelligent mobilitet;

56.

understreger betydningen af at støtte EU's rammeprogrammer for forskning, udvikling og innovation med henblik på at opnå renere brændstof og en højere grad af teknologisk forspring, f.eks. i forbindelse med raffineret biobrændsel;

57.

anmoder inden for rammerne af Refit-programmet og under efterfølgende evalueringer af EU-retten om en generel gennemgang af de europæiske kørekorts- og sikkerhedsbetingelser og transportrelateret krav med henblik på at opnå en betydelig indskrænkning af de administrative byrder;

58.

anerkender betydningen af interferens-frie radiofrekvenser, navnlig hvad angår håndhævelse af køre- og hviletidsbestemmelser for lastvognsførere og installering af intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til i fornødent omfang at skabe relevante reguleringsmæssige rammer;

Transportens globale dimension

59.

understreger, at opbygningen af et europæisk transportområde er en vigtig prioritet, der i vid udstrækning afhænger af international accept i henhold til globalt forhandlet aftaler med vores handelspartnere vedrørende alle transportformer, navnlig i forbindelse med luft- og søtransport, og at EU bør spille en stadig mere formativ rolle i de relevante internationale organer;

60.

er af den opfattelse, at EU skal fastholde sin ledende rolle i de globale bestræbelser på at reducere transportemissioner inden for rammerne af klimakonferencen i Paris i 2015 (COP21) ved på globalt niveau at fremme dekarbonisering af transporten og udvikling af bæredygtige transportformer og dermed bidrage til at nå det internationalt vedtagne mål om at holde den globale opvarmning på under 2 oC;

61.

opfordrer til en mere integreret tilgang mellem medlemsstaterne om muligheden for at anvende et gensidighedsprincip i vores kommercielle relationer med tredjelande og til en afdækning inden for EU-finansieringspolitikken for transport af, hvorvidt supplerende finansiering fra tredjelande er hensigtsmæssigt;

62.

fremhæver, at udnyttelsen af internationale ressourcer til udvikling af vores transportsystem (olie, litium, kostbare metaller, biobrændsel) bør respektere de legitime interesser blandt indbyggerne i de områder, hvorfra disse ressourcer handles og importeres;

Integration af alle transportformer inden for visionen om et mere effektivt, bæredygtigt, tilgængeligt, konkurrencepræget og borgervenligt transportsystem

63.

opfordrer, for så vidt angår lufttransport, til

—

at der tages hånd om de betydelige udfordringer for konkurrencen inden for den europæiske luftfartssektor, som afstedkommes af nedgangen i direkte sammenkobling mellem Europa og resten af verden, begrænset lufthavnskapacitet i forhold til den forventede stigning i lufttrafik og udvidelsen af viften af luftfartstjenester, som udbydes af selskaber baseret uden for EU,

—	en revision af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at tilsikre fair konkurrence i EU's eksterne luftfartsforbindelser og styrke den EU-baserede luftfartsbranches konkurrenceposition, sikre gensidighed og eliminere urimelige praksisser, herunder markedsforvridende tilskud,

—

en luftfartsdialog med Golfstaterne og Tyrkiet i den hensigt at udvide den finansielle gennemsigtighed og værne om rimelige konkurrencevilkår; indføjning af klausuler om »rimelige konkurrencevilkår« i lufttransportaftaler, detaljeret bestemmelser om tilskud, urimelige praksisser og konkurrence og effektive midler til indgriben i tilfælde af manglende efterlevelse af disse bestemmelser,

—	fremskyndelse af processen til færdiggørelse, hvor det er nødvendigt, af nye luftfartsaftaler med EU's primære handelspartnere såsom nabolande, BRIC-landene, ASEAN-landene og Mexico, herunder bestemmelser om forbedret markedsadgang for luftfragtstjenester,

—

en gennemgang af EU's og medlemsstaterne s regulerings- og skattepolitikker med det formål at styrke konkurrenceevnen i den europæiske luftfartsbranche og sikre rimelig konkurrence med flyselskaber fra tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemgå og eliminere ensidige EU-bestemmelser, der skævvrider konkurrencen og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre tilsvarende for så vidt angår lignende, nationale bestemmelser,

—	færdiggørelse af det indre marked for luftfart ved at fjerne de hindringer, som medlemsstaterne har opstillet for EU-baserede selskaber, der ønsker at operere med base i den medlemsstat, hvor de er registreret, til at tredjeland via en anden medlemsstat,

—

sammenhængende og virkningsfuld udvikling af et EU-lufthavnsnetværk, der skal omfatte, for det første, de primære lufthave (knudepunkterne) og, for det andet, et rimeligt befløjet, levedygtigt og understøttet netværk af lokale, provinsbaserede og regionale lufthavne, hvilket er essentielt for vækst og udvikling af de pågældende territorier, navnlig fjerntliggende og perifere områder, der ofte kun er tilgængelige med lufttransport; opstilling af lovgivningsrammer for udvikling og maksimering af det uudnyttede potentiale ved regionale lufthavne og af ny infrastruktur i stærkt trafikerede lufthavne,

—	prioritering af godkendelse af EU-finansierede projekter, der er en del af TEN-T-kernenetværket,

—

en grundig forberedelse og øjeblikkelig vedtagelse af en altomfattende luftfartspakke, der omfatter: nye reguleringsmæssige rammer for civile droner, der tilsikrer tryghed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder og samtidig fostrer det økonomiske potentiale, som civile droner giver til europæiske virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, revision af EASA-forordningen med henblik på at tydeliggøre dennes rolle i forhold til de nationale luftfartsmyndigheder og styrke dens evne til at føre tilsyn med luftfartssikkerheden i alle medlemsstaterne, herunder de fjerntliggende regioner, samt fremme EU-regler og -standarder globalt,

—

alle fornødne skridt fra medlemsstaternes side til at fremskynde implementeringen af det fælleseuropæiske luftrum gennem vedtagelse af SES2+-pakken, fuldstændig gennemførelse og drift af de funktionelle luftrumsblokke og opstilling af det fremtidige lufttrafikstyringssystem SESAR, for således at modvirke fragmenteringen af EU's luftrum med henblik på at reducere flyforsinkelser, forbedre sikkerhed og afbøde lufttrafikkens indvirkninger på miljøet;

—	Rådets omgående vedtagelse af sin holdning til revisionen af forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 2027/97 om passagerrettigheder og forordning (EØF) nr. 95/93 om slottildeling,

—	udvidelse af forhandlingerne med den Internationale Luftfartsorganisation ICAO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international luftfart,

—	indførelse af internationale bæredygtighedskriterier for vedvarende jetflybrændstof,

—

støtte til aeronautisk forskning og udvikling gennem Horisont 2020 og Clean Sky-programmerne med henblik på at udvikle nye og renere teknologier, der kan resultere i mindre støjende og mere brændstofeffektive flyvemaskiner, fremme nye former for luftfartøjer såsom droner og skabe vækst og beskæftigelse inden for den europæiske luftfartsbranche,

—	en grundig gennemgang foretaget af Kommissionen og medlemsstaterne af deres strategier og politikker for luftfartssikkerhed med henblik på et gradvist skifte hen imod en risikobaseret tilgang til gavn for passagererne,

—	forbedring af luftfartssikkerhedsresultaterne på EU-plan inden for konstruktion af flyvemaskiner, uddannelse og certificering af besætninger, flyoperationer, lufttrafikstyring og luftfartstjenester,

—	en vurdering af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at undgå flyulykker såsom Germanwings Flight 9525, der styrtede ned i Alperne i marts 2015,

—	et forslag fra Kommissionen indeholdende foranstaltninger til at forbedre sikkerhed og arbejdsmarkedsregler, navnlig flyve- og hviletidsregler med henblik på at undgå træthed og forbedre kvaliteten af luften i kabinen,

—	udviklingen af et samordnet regelsæt for flyskoler og registrering af arbejdstimer for piloter i EU til sikring af mere effektiv kontrol og evaluering af beskæftigelsesvilkårene i luftfartsbranchen,

—	medlemsstaterne skal dele generelle luftfartsdata med Eurostat, navnlig vedrørende antal fly, piloter og flyvetid med henblik på at forbedre de gældende forordninger med særligt blik for luftfartssikkerheden,

—	en konstruktiv social dialog mellem luftfartsinteressehavere med henblik på at imødegå de nye udfordringer, som indførelsen af nye teknologier afstedkommer, og som kræver tilpasning af jobs inden for luftfartssektoren,

—

forholdsregler mod en forøgelse af social problematiske forretningspraksis såsom »bekvemmelighedsflag« og forskellige former for atypisk ansættelse og outsourcing; revision af forordning (EF) nr. 1008/2008 for at sikre behørig håndhævelse og anvendelse af nationale arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster for flyselskaber, der opererer fra baser på EU's territorium; en revideret definition af et selskabs hovedsæde, således at et flyselskab skal kunne påvise væsentlige luftfartsaktiviteter i et land; EASA-anbefalinger der kræver, at mindst 50 % af vedligeholdelsesmekanikere er direkte ansat for at dække alle kategorier af jordpersonale, piloter og kabinepersonale;

64.

opfordrer, for så vidt angår vejtransport, til:

—

virkningsfulde nationale politiske rammer, der sigter mod markedsudvikling for så vidt angår elektriske køretøjer og alternative brændstoffer (naturgas, hydrogen, naturgas (komprimeret naturgas (CNG) og flydende naturgas (LNG), flydende gas (LPG), syntetiske og paraffinholdige brændstoffer og bæredygtige biobrændstoffer, navnlig fremstillet ved affaldsbearbejdning, herunder melassebaseret ætanol) og hurtig anlæggelse af den fornødne infrastruktur til påfyldning/genopladning; udveksling af bedste praksis mellem eksisterende projekter i medlemsstaterne for så vidt angår markedet for alternative brændstoffer og bydistribution; en EU-handlingsplan for implementering af den strategi, der er opstillet i Kommissionens meddelelse »Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer« med henblik på at opnå den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer til transport og fremme bæredygtig elektrisk mobilitet i hele EU,

—	en samlet stigning på 40 % inden 2020 i forhold til 2010-tal i antallet af sikre rastepladsfaciliteter for tungtlastede køretøjer i TEN-T og forbedringer af kvaliteten og de hygiejniske standarder af disse,

—	initiativer til at sikre interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer,

—	at Kommissionen foretager en evaluering af vejafgiftsordninger for biler og foreneligheden heraf med EU-traktaterne, navnlig hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling på grundlag af bopæl,

—	at der gives prioritet til godkendelse af EU-finansieret infrastrukturprojekter til færdiggørelse af vejnettet som et led i TEN-T-kernenetværket,

—	en EU-køreplan for cykling som led i Kommissionens arbejdsprogram for 2016,

—	et lovforslag om obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-udslip fra nye personbiler og varevogne for tiden efter 2020 med fastholdelse af en klar, langsigtet retning hen imod emissionsreduktion,

—

rettidig færdiggørelse af et simuleringsredskab, der på nøjagtig, pålidelig og omkostningseffektiv vis måler brændstofforbrug og CO2-emissioner fra tunge køretøjer (lastbiler og busser), der om hensigtsmæssigt skal følges op af et lovforslag, som opstiller obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-emissioner fra nyregistrerede tunge køretøjer, som det allerede er tilfældet for biler og varevogne; yderligere foranstaltninger til at anspore markedet til at tage de mest effektive køretøjer til sig og fremme bedste praksis til reduktion af brændstofforbrug,

—	foranstaltninger til at højne brændstofeffektiviteten ved og nedbringe CO2-udslippet fra tunge køretøjer, herunder yderligere brug af kurser i øko-kørsel, forbedret transportlogistik og intelligente infrastrukturer samt mere udbredt anvendelse af alternative brændstoffer,

—

en revideret testprocedure med mere robuste konformitetstestkrav til måling af CO2- og forureningsstof-udledning fra køretøjer til erstatning af den nugældende New European Driving Cycle for at sikre, at emissioner og brændstofforbrug i køretøjer måles ved hjælp af en testprocedure, der afspejler faktiske kørselsforhold,

—

at Kommissionen påbegynder arbejde uden unødig udsættelse om revisionen af direktiv (EU) 2015/719 om maksimalt tilladt vægt- og rummål, så der senest pr. 2020 kan fremlægges en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der tager hensyn til specifikke karakteristika ved visse markedssegmenter såsom specialiserede biltransporter anvendt inden for sektoren for færdige køretøjers logistik,

—	tilpasning af en arbejdsmarkedskodeks for arbejdstagere inden for mobil vejtransport, der skal omfatte problemet med skjult selvstændig beskæftigelse for i øget grad at tage hensyn til særtrækkene ved international vejtransport og sikre fair konkurrence,

—	bedre håndhævelse, evaluering og, om nødvendigt, afklaring eller gennemgang af de fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning (EF) nr. 1072/2009),

—	foranstaltninger til sikring af nationale bestemmelsers overensstemmelse med EU-retten inden for grænseoverskridende transport,

—	overvejelser om oprettelse af et EU-vejtransportagentur, der skal have til opgave at sikre behørig implementering af EU-retten og fremme standardisering på tværs af alle medlemsstater,

—

foranstaltninger til at sikre juridisk klarhed og bedre implementering af regler vedrørende arbejdsforhold, arbejdstager- og velfærdsrettigheder, løn og social ansvarlighed i den hensigt at garantere høje sociale standarder inden for godskørsel i EU; opfordrer Kommissionen til at træffe forholdsregler mod ulovlige praksisser, der medfører urimelig konkurrence og ansporer til social dumpning; godskørselssektoren anses for en specifik sektor i betragtning af dens arbejdstageres høje mobilitet og behovet for, at førere tilbringer ugentlige hvileperioder hjemme,

—	tilpasning af anvendelsen af principperne for det indre marked, der reelt set adskiller friheden til at udbyde tjenesteydelser fra friheden til at etablere virksomhed, med det formål at sikre, at et foretagendes aktiviteter i en medlemsstat, hvor den ikke er etableret, er absolut midlertidige;

65.

opfordrer, for så vidt angår jernbanetransport, til

—

færdiggørelse af det fælles europæiske jernbaneområde ved omgående at vedtage den 4. jernbanepakke, sikre en afbalanceret åbning af markedet for indenlandsk passagertogdrift, uafhængighed for infrastrukturforvaltningsorganer, konkurrencepræget udbud af public service-kontrakter, det højest mulige niveau af jernbanesikkerhed og -samdrift samt tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer tildelt Det Europæiske Jernbaneagentur for at sikre, at det kan fungere efter hensigten og er i stand til varetage sine opgaver som en kvikskranke for køretøjsautorisation og sikkerhedscertificering; at den 4. jernbanepakke skal sikre et højt niveau af kvalitet og effektivitet inden for jernbanetjenester, værne om den økonomiske balance ved public service-forpligtelser og fremme høje standarder for arbejdsforhold og territorial samhørighed; vedtagelsen heraf bør efterfølges af øjeblikkelig gennemførelse i national ret og implementering,

—	at Kommissionen vedtager en jernbanestrategi, der foreslår nye metoder til at realisere 2030- og 2050-målene om modale skifter som fastsat i de »ti mål for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« i hvidbogen,

—

solid, fyldestgørende, gennemsigtigt og forudsigelig, langsigtet finansiering med forenklede regler og procedurer for adgang til EU-finansieringsmidler i den hensigt at forbedre national og grænsekrydsende jernbaneinfrastruktur og -kapacitet, med opprioritering af vedligeholdelse og opgradering af eksisterende infrastruktur og skabelse af betingelserne for pålidelige, ufarlige, tilgængelige og bæredygtig togdrift for gods- og passagertogsoperatører,

—

en detaljeret analyse af grundene til, at det europæiske jernbaneområde er karakteriseret ved et højt antal manglende forbindelser på tværs af medlemsstaternes grænser; opfordrer til foranstaltninger og incitamenter fra Kommissionens side til som et hasteanliggende at revitalisere lokale, regionale og nationale grænsekrydsende jernbaneforbindelser, der blev nedlagt eller opgivet under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden til trods for deres økonomiske interesse eller gavn for offentligheden såvel som omgående anlæggelse af dem, der er blevet planlagt, men ikke færdiggjort, i den hensigt at fjerne eksisterende flaskehalse og manglende forbindelse i grænseregioner; revitalisering og vedligeholdelse af sekundære jernbanelinjer, der tilfører trafik til de nationale hovednetværk og de europæiske korridorer; initiativer til at finde nye funktioner til nedlagte netværk såsom godstransport eller nye tjenesteydelser til turister,

—	at prioritere godkendelse af EU-finansierede infrastrukturprojekter, der fuldstændiggør jernbanenet, som indgår i TEN-T-kernenetværket og af projekter godkendt under CEF,

—	udvidelse af Kommissionens rolle med henblik på at opnå en virkningsfuld og snarlig færdiggørelse af TEN-T-jernbanekorridorerne, der er blevet planlagt, men forsinket af medlemsstaterne til trods for deres gavn i social og økonomisk henseende,

—

en afdækningsundersøgelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved fortsat støtte til nationale og internationale nattog og, i hensigtsmæssigt omfang, genopstilling af denne drift, såvel som grænseoverskridende intercity-togdrift, eksempelvis i forbindelse med public service-forpligtelser og udbudsprocedurer,

—

at medlemsstaterne, Kommissionen og jernbane-interessehavere tager alle fornødne skridt til implementering af fællesforetagendet Shift2Rail med henblik på at fremskynde integrationen af avancerede teknologier til innovative jernbaneløsninger, højne jernbanetransportens tiltrækningskraft og forstærke den europæiske jernbaneindustris position,

—	tiltag til at gøre de europæiske jernbanenet reelt interoperable, nedbringe omfanget af bestående tekniske hindringer, fremme tekniske løsninger der sætter toge i stand til at køre på forskellige sporvidder og sikre, at de forskellige højderestriktioner i EU ikke udgør en yderligere forhindring,

—	at prioritere opstillingen af det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) i samtlige TEN-T-hovednetskorridorer, inklusive det hertil svarende udstyr installeret i lokomotiver,

—	omgående anvendelse af forordning (EU) nr. 913/2010 vedrørende etableringen af de internationale jernbanekorridorer for konkurrencedygtig godstransport og udvikling eller forbedring af kvikskrankerne for samordning af disse korridorer,

—	reduktion af godstogsstøj ved eftermontering af godsvogne og forbedring af jernbaneinfrastrukturen gennem målrettet offentlig finansiering; at Kommissionen fremlægger et forslag om et EU-dækkende forbud mod ekstremt støjende godsvogne inden 2020,

—	at udvikle og implementere et integreret system for billetudstedelse for national og international togtransport samt eliminering af de tillægsafgifter, der pålægges passager ved grænsekrydsende rejser,

—	afvikling af de forhold, der forhindrer den europæiske jernbaneindustri (fabrikanter af rullende materiel, jernbaneinfrastruktur og signalsystemer) i at byde ind på offentlige udbud i lande uden for EU;

66.

opfordrer, for så vidt angår skibstransport, til:

—	foranstaltninger til at lette formaliteterne for skibe, der sejler mellem EU-havne med henblik på at etablere et konkret europæisk søtransportområde uden barrierer (»det blå bælte«),

—	bedre samordning mellem maritime myndigheder og toldvæsen på alle niveauer med det formål at rationalisere informationsstrømmene og begrænse de unødvendige administrative byrder og toldformaliteter,

—	foranstaltninger til at udvikle potentialet ved sømotorveje som et led i det transeuropæiske transportnet,

—	yderligere tiltag til at bibeholde og videreudvikle attraktiv, sikker og bæredygtig kvalitetsshipping og sikre åbne, maritime markeder og adgang til last uden restriktioner,

—

foranstaltninger til støtte og koordination af tilpasningen af havneadgange og logistiske systemer for større skibe og for at fremme bedre havneforbindelser navnlig med jernbane og indre vandveje; lettelse af investeringer i havne gennem mobilisering af forskellige EU-finansieringskilder for dermed at højne kapaciteten ved EU-havne og opgradere den eksisterende infrastruktur, udvikle flermodale terminaler og fremme skabelsen af smarte havne, der anvender intelligente transportsystemer samt af intelligente havnebyer; foranstaltninger til forbedring af havnebyinfrastrukturen, navnlig i Middelhavet og Sortehavet med henblik på at flytte godshåndtering fra vej til skib i disse områder,

—	at garantere, at søhavnene i hovednetværket forbindes med jernbaner og vej samt, hvor muligt, transportinfrastrukturen på de indre vandveje i TEN-T-netværket frem mod 2030, undtagen hvor de fysiske forhold forhindrer en sådan sammenkobling,

—	mere klarhed og sammenhæng vedrørende anvendelse af statsstøtteregler for havne med henblik på at skabe et pragmatisk, forudsigeligt og stabilt klima, der muliggør langsigtede havneinvesteringsstrategier, nedbringer de administrative byrder og minimerer de proceduremæssige tidsforløb,

—

at der gøres fremskridt med Kommissionens forslag til forordning om opstilling af rammer for markedsadgang til havnetjenesteydelser og finansiel gennemsigtighed for havne med henblik på at modernisere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af havnetjenesteydelser, styrke konkurrence og skabe rammebetingelser for tiltrækning af investeringer i havne,

—

at der fastsættes et samlet, bindende mål i Den Internationale Søfartsorganisation IMO's regi om at realisere hvidbogens målsætning om at reducere CO2-udledningen fra brændselsolie til skibe med mindst 40 % pr. 2050, der skal ledsages af et mellemliggende EU-mål for 2030; udvidelse af forhandlingerne med den IMO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international søfart såsom en mekanisme for emissionsprisfastsættelse; i tilfælde af at der indgås en international aftale om global overvågning, indberetning og verifikationssystem for drivhusgasudledning eller om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasudledningen af søtransport skal Kommissionen gennemgå forordning (EU) 2015/757 og, hvis hensigtsmæssigt, fremsætte forslag til ændringer af forordningen med henblik på at afstemme den med den internationale aftale,

—	at det overvejes at udvide svovlgrænseværdierne for skibsbrændstof gældende for SOx-emissionskontrolområderne og de relevante IMO-regler til hele det europæiske maritime område,

—

fremme af emissionsreducerende teknologi og energieffektivitetsforanstaltninger gennem finansielle incitamenter og målrettede støtteforanstaltninger med særligt fokus på anvendelsen af alternative brændstoffer såvel som på fremme af foranstaltninger for nedsat fart, som angivelig har stort potentiale for at reducere brændstofforbruget og drivhusgasudledningen,

—	tiltag til støtte af opstilling af alternativ brændstofinfrastruktur i havne ved havet og indre vandveje, herunder en etablering af faciliteter til LNG-bunkring og strømforsyning på land,

—	et lovforslag om modernisering af lovgivning på området skibspassagersikkerhed; bedre implementering og om hensigtsmæssig gennemgang af den tredje søfartssikkerhedspakke til styrkelse af forebyggelsen af ulykker til søs og indsats til håndtering af konsekvenserne af ulykker,

—	et lovforslag beregnet til at afklare ordningen for ansvarsplacering og kompensation i betragtning af det voksende fænomen med skibscontainere, der forsvinder til havs, baseret på et system der muliggør identifikation af ejerne af sådanne containere;

67.

opfordrer, for så vist angår transport ad indre vandveje, til:

—	opstilling af hensigtsmæssige rammer for optimering af det indre marked for transport ad indre vandveje og til fjernelse af hindringerne for øget anvendelse heraf,

—	fuldstændig implementering af handlingsprogrammet Naiades II med særlig opmærksomhed rettet mod infrastruktur, flod-informationsservice og innovation; en vurdering af programmet inden 2017 og, hvis nødvendigt, tilpasning af de foreslåede tiltag for at sikre, at programmets målsætninger realiseres,

—	godkendelse af EU-finansieret projekt vedrørende indre vandveje som indgår i TEN-T-hovednettet,

—	grundig opgradering og vedligeholdelse året rundt samt eliminering af flaskehalsproblemer indenfor indre vandveje, der er omfattet af TEN-T-hovednettet inden 2015 i overensstemmelse med EU's miljølovgivning, i den hensigt at tilsikre rimelige driftsniveauer,

—	at Kommissionen og medlemsstaterne yder mere støtte til fremme af innovation i indre vandvejstransport under Horisont 2020 og CEF, anvendelse af alternative brændstoffer og teknisk og miljømæssig tilpasning af skibsflåden til reduktion af drivhusgasudledninger,

—	integration af indre vandvejstransport i flermodal transport og logistik såvel som i bæredygtige bymobilitetsplaner og -politikker i europæiske byer, der gennemskæres af vandveje, samt forbedring af indre havnes rolle i fordelingen af bygodstransport,

—	en hurtig gennemgang af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS), der tilsikrer fuld opstilling af RIS pr. 2020 og sammenkobling med andre samarbejdende intelligente transportsystemer,

—	i hensigtsmæssigt omfang konvergens mellem styrings- og reguleringsmæssige systemer for Rhinen og Donau til udvikling af en effektiv, flermodal, bæredygtig transportsystem langs Europas primære indre vandveje,

—	at Kommissionen involverer sig i tildelingen af EU-midler og i samordningen af implementeringen af projekter inkluderet i EU-strategien for Donauregionen,

—	et lovforslag om anerkendelse og modernisering af professionelle kvalifikationer for sejlads på indre vandveje og overvejelser om foranstaltninger til at tiltrække unge til denne sektor;

o o

68.

opfordrer Kommissionen til at tage de i denne beslutning fremsatte forslag i betragtning i sin midtvejsevaluering af hvidbogen og de fremtidige initiativer på transportområdet;

69.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde øje med fremskridtene til indfrielse af hvidbogens mål og til at aflægge rapport hvert femte år om implementeringen heraf;

70.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.

(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 13.

(3) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 556.

(4) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 250.

(5) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 54.

(6) Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

(7) Færdselssikkerhed i Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, marts 2015.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/173

P8_TA(2015)0311

Kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på (2014/2251(INI))

(2017/C 316/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 10, 19 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 med titlen »Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder — Et kvindecharter« (COM(2010)0078),

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2014 med titlen "Det europæiske Forskningsrum — Statusrapport 2014 (COM(2014)0575),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 1999 med titlen »Kvinder og videnskab — mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning« (COM(1999)0076),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2012 med titlen »Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst« (COM(2012)0392),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2014 med titlen »Gender Equality Policies in Public Research« baseret på en undersøgelse foretaget af medlemmerne af Helsinki-gruppen (Kommissionens rådgivende gruppe om ligestilling, forskning og innovation),

—	der henviser til »She Figures 2012 — Gender in Research and Innovation Statistics and Indicators«, offentliggjort af Kommissionen i 2013,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om »Det europæiske Forskningsrum — Statusrapport 2014«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2015 om køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020,

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union — 2013 (2),

—	der henviser til artikel 40 i Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder,

—	der henviser til sin holdning af 21. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (3),

—	der henviser til sin beslutning af 21. maj 2008 om kvinder og videnskab (4),

—	der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse »Kvinder og videnskab — mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning« (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0235/2015),

A.	der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, og at det er en af Unionens målsætninger og opgaver;

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende forudsætning for, at kvinder og piger kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud, og af afgørende betydning for deres myndiggørelse og for at opnå et bæredygtigt og inklusivt samfund; der henviser til, at den utilstrækkelige udnyttelse af menneskelig kapital reducerer de potentielle fordele for forsknings- og innovationsrelaterede virksomheder og for den samlede økonomiske udvikling, samtidig med at det har frygtelige sociale konsekvenser;

C.	der henviser til, at det er af allerstørste betydning at sikre, at kvinder og mænd er ligeværdige partnere, at de har samme rettigheder, forpligtelser og jobmuligheder samt at deres bidrag til samfundet værdsættes i lige høj grad;

der henviser til, at kvinder ifølge de tilgængelige statistikker og undersøgelser er underrepræsenteret i de mest videnskabelige, tekniske og ledelsesmæssige stillinger og på de højere niveauer i hierarkiet, selv inden for sektorer, hvor de udgør et flertal, såsom undervisningssektoren; der henviser til, at kvinder både i uddannelses- og karrieremæssig henseende er stærkt underrepræsenteret inden for fagområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagområderne) og kun tegner sig for 24 % af de videnskabelige og ingeniørmæssige fagkredse; der henviser til, at repræsentationen af kvinder varierer, afhængigt af hvilket STEM-fagområde der er tale om — f.eks. står specialisering inden for kemi over for et frafaldsproblem, mens ingeniør- og fysikområdet står over for et ansættelsesproblem;

der henviser til, at videnskab er af central betydning for Europa i økonomisk forstand, og at der er brug for flere forskerhold, som blandt andet er i stand til at foretage den banebrydende forskning, der er af afgørende betydning for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, og til, at det er en afgørende forudsætning for gennemførelsen af den europæiske dagsorden for vækst og beskæftigelse og målene i Europa 2020-strategien, at der findes et tilstrækkeligt antal personer med videnskabelige kompetencer inden for STEM-fagene; der henviser til, at efterspørgslen efter STEM-fagfolk forventes at stige frem til 2025, selv om de seneste statistikker viser en aldrende forskningssektor; der henviser til, at positive samspil mellem STEM-fagene og kunst og humaniora (STEAM) indeholder et stort økonomisk, socialt og kulturelt potentiale, og at kvindelige forskere og innovatorer har gode muligheder for at udvikle links fra STEM-fagene til STEAM-fagene; der henviser til, at kvindelige forskere er et aktiv for EU, og at der er behov for alle disponible ressourcer til definitivt at komme ud af den økonomiske og finansielle krise og være i stand til at tackle ændringerne i samfundet som helhed; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme og lette kvinders karrieremuligheder og øge forekomsten af unge, især kvindelige studerende og akademikere, inden for STEM-fagområderne;

der henviser til, at der har været en vis positiv udvikling for så vidt angår kvindelige forskere og til, at andelen heraf i de seneste år er steget hurtigere end andelen af mænd, men at antallet af kvindelige forskere stadig er betydeligt lavere end antallet af mandlige forskere, hvor den største forskel findes inden for erhvervssektoren;

der henviser til, at kvinders akademiske karriere fortsat i markant grad er kendetegnet ved en meget stor vertikal opdeling med kun ganske få kvinder i de højeste akademiske stillinger; der henviser til, at den kvindelige andel af universitetsrektorer i henhold til »She Figures 2012« kun udgør 10 %;

H.	der henviser til, at kun få medlemsstater ser ud til at have indført bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i deres retlige rammer for forskning, og at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på integrering af kønsaspektet i nationale forskningsprogrammer;

der henviser til, at kvinder stadig støder på forhindringer, når de etablerer egne virksomheder, som følge af de fortsat eksisterende fordomme og stereotyper; der henviser til, at der er behov for at fremme og støtte større iværksætterånd blandt kvinder og udvikle et miljø, hvor kvindelige iværksættere og familieforetagender kan trives og virksomhed belønnes, ved at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en udveksling af bedste praksis og ved at tage særligt hensyn til mødre;

J.	der henviser til, at årsagerne til denne situation er talrige og komplekse, og at de bl.a. omfatter negative stereotyper, fordomme samt bevidste eller ubevidste skævheder;

der henviser til, at statistikkerne konsekvent viser, at piger fjerner sig fra STEM-fagene i skolen, og at der er mindre sandsynlighed for, at de tager en videnskabsrelateret universitetsgrad; der henviser til, at der ikke kun findes én forklaring på, at niveauet af kvinder inden for STEM-fagene er så lavt, og til, at årsagerne omfatter: skolelærernes manglende viden om STEM-karrierer, mangel på kvindelige rollemodeller, et stort antal usikre tidsbegrænsede kontrakter, ubevidste skævheder i de paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler, den omstændighed, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at stille op til ledende stillinger, samt en tendens til, at kvinder ledes ind i undervisnings- og omsorgsroller snarere end ind i den forskningsmæssige eller akademiske verden;

der henviser til, at kvinder, der arbejder inden for forskning, lige som på alle andre områder, er tvunget til at påtage sig en større andel af forpligtelserne i forbindelse med børneopdragelse og familien end deres mandlige kolleger, og at alle foreslåede foranstaltninger derfor skal tage hensyn til kvindernes mulighed for med held at forene arbejds- og familieliv med henblik på således at inddrage mændene mere i deres sfære;

der henviser til, at kvinder på trods af alle igangværende bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder stadig ikke har lige adgang til forskerstillinger, finansiering, forlagsvirksomhed og akademiske priser, og også er ramt af stramme kriterier for forfremmelse og anerkendelse samt af mangel på finansiering eller egnede politikker til at støtte dem, hvor navnlig udsigterne for unge kvindelige forskere er særligt ringe; der henviser til, at alle disse faktorer potentielt bidrager til »hjerneflugt« og derfor kræver gennemgribende foranstaltninger og ikke blot simple foranstaltninger; der endvidere henviser til, at iværksættelse af et samarbejde på et kollektivt plan er af allerstørste betydning, og at der bør tilskyndes hertil både på det personlige plan og i samfundsmæssig henseende;

der henviser til, at kvinders de facto lave position på det videnskabelige område i samfundet — uden at dette nødvendigvis er begrundet i objektive kriterier — og forholdet mellem kønnene og kønsbaserede stereotyper bør revideres og omvurderes; der henviser til, at et tilbud til kvinder om et bredere spektrum af karrieremuligheder og ændrede uddannelsesmodeller kan yde et væsentligt bidrag til at mindske den kønsbestemte lønforskel, f.eks. ved at øge antallet af kvindelige forskere og ingeniører;

O.	der henviser til, at Kommissionen allerede har forpligtet sig til at sikre, at det underrepræsenterede køn repræsenterer 40 % af medlemmerne i alle dens ekspertgrupper, paneler og udvalg, og navnlig vil gennemføre dette i forbindelse med særprogrammet Horisont 2020;

der henviser til, at Rådets seneste konklusioner om styrkelse af de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi i det europæiske forskningsrum har anerkendt vigtigheden af at fremme ligestilling mellem kønnene inden for forskning og af at inddrage kvinder i ansvarsfulde hverv, og at dette har været tilfældet siden 2005, men at Rådet ikke har fremsat yderligere udtalelser i den anledning;

der henviser til, at køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at omsætte den nationale ligestillingslovgivning til konkret handling med henblik på at modvirke kønsrelaterede skævheder i forskningsinstitutioner og beslutningstagende organer og integrere ligestillingsaspektet i FoU-politikker, -programmer og -projekter;

der henviser til, at Istanbulkonventionen indeholder et tilsagn om at tackle de grundlæggende årsager til vold og fremme større lighed mellem kvinder og mænd ved hjælp af holdningsændringer og udryddelse af stereotyper ikke blot på det personlige plan, men også på højere læreanstalter og universiteter og andre læreanstalter, som ikke er immune over for kønsbaseret vold, således at kvinder kan blive fri for vold og for den frygt, som volden skaber, og som ofte forhindrer dem i at deltage fuldt ud i det akademiske og det sociale liv;

der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder kan spille en vigtig rolle i forbindelse med overvågningen af udviklingen i den kønsbestemte lønforskel inden for videnskab og forskning og i forbindelse med analysen af dens årsager og vurderingen af virkningerne af lovgivning;

Ligestilling mellem kønnene i akademiske stillinger

bemærker, at der stadig ikke er opnået ligestilling inden for videnskaben og den akademiske verden på trods af positive ændringer i de seneste år, og at situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, fra forskningsområde til forskningsområde samt med hensyn til de akademiske grader; minder om den slående lave repræsentation af kvinder i de højeste akademiske og beslutningstagende stillinger i forskningsinstitutioner og universiteter, der tyder på eksistensen af et glasloft, dvs. usynlige barrierer baseret på fordomme, som står i vejen for kvinders adgang til ansvarsfulde stillinger;

beklager, at der er beviser for kønsopdeling i universiteternes og skolernes hierarkier i Europa og andre udviklede økonomier, som både er af horisontal og vertikal karakter, og at mens 59 % af de universitetsuddannede i EU-28 er kvinder, udgør de kun 18 % af universitetsprofessorerne;

gentager, at ligestillingen mellem mænd og kvinder er et af de principper, som EU bygger på, og at det også skal overholdes inden for forskning og i den akademiske verden; understreger, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder skal afskaffes;

bemærker, at manglen på kvinder inden for videnskab og forskning har resulteret i, at normalstandarten inden for disse områder er mænd, og navnlig at: a) der ikke findes nogen kvindelige forsøgsdukker, b) medicinsk forskning normalt udføres på mandlige forsøgspersoner, c) beregningen af strålingsdoser er baseret på en midaldrende mands absorptionsrate og d) billederne i de fleste anatomilærebøger er billeder af mandekroppen;

beklager, at der fortsat er ulige adgang for kvinder til forskerstillinger, finansiering og forlagsvirksomhed, herunder en ukorrigeret kønsbestemt lønforskel inden for videnskab og den akademiske verden, til trods for at der findes lovbestemmelser om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i EU og i medlemsstaterne, herunder bestemmelser om lige løn;

Positive foranstaltninger

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de eksisterende lovbestemmelser med henblik på den korrekte gennemførelse heraf og om nødvendigt revidere dem for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling, der betragtes som en målsætning for Den Europæiske Union i medfør af Lissabontraktaten, i alle typer af ansættelseskontrakter eller finansiering, samt den juridiske ret til lige løn for lige arbejde i forbindelse med enhver aflønning af mænd og kvinder, herunder i forbindelse med stipendier og legater, ved f.eks. at sikre løngennemsigtighed;

bemærker, at det ud over håndhævelsen af lovbestemmelserne også er nødvendigt at fjerne kulturelle og institutionelle hindringer, som medfører direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder i forskerkarrierer og inden for beslutningstagning, med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene; mener, at disse former for forskelsbehandling, negative fordomme og tilsigtede eller utilsigtede stereotyper bygger på holdninger og normer, som konstant gengives, og at institutionelle forandringer kan bidrage til at fjerne dem; opfordrer Kommissionen til at indføre og støtte sensibiliseringskampagner og programmer og initiativer til at reducere disse barrierer, både i den akademiske verden og i samfundet generelt;

kritiserer endnu en gang, at kvinder som følge af den ulige repræsentation fortsat betales dårligere end mænd for samme arbejde, også inden for forskning og videnskab;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage støtte til og fremme af gensidige støttenetværk og udveksling af bedste praksis i og uden for Europa;

10.

understreger, at bevidstgørelseskampagner både bør målrettes mod mænd og kvinder, eftersom de (bevidst eller ubevidst) reproducerer kønsstereotyper, der kan få kvinder til at internalisere kulturelle og institutionelle hindringer for at gøre karriere inden for videnskab;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge på eksisterende programmer og initiativer og til at styrke positive kampagner rettet mod piger og kvinder for at tilskynde dem til at indlede en forsknings- og akademisk karriere inden for alle videnskabelige områder med særligt fokus på ingeniørvirksomhed og teknologi, hvor deltagelsen af kvinder til trods for de seneste positive forandringer stadig er under gennemsnittet;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelsesprogrammer, som tilskynder til synergier og positive forbindelser mellem STEM-fagene og kunst og humaniora, og til at fremme et kønsperspektiv, der fremmer den rolle, kvinder kan spille med hensyn til at skabe disse forbindelser;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme positive kvindelige rollemodeller på alle uddannelsesniveauer, herunder gennem obligatorisk skolegang og gennem videregående og højere uddannelse frem til kandidatniveau samt i forbindelse med uformel uddannelse og ungdomsarbejde; erkender, at fremme af positive kvindelige rollemodeller omfatter, at der træffes foranstaltninger til at fremhæve de historiske og aktuelle resultater, som kvinder har opnået og opnår inden for videnskab og teknologi, iværksætteri og beslutningstagende stillinger; bemærker, at sådanne foranstaltninger eventuelt kan omfatte, at der sættes særlig fokus på den internationale kvindedag og på »videnskabsuger« samt at der gøres brug af eksisterende bedste praksis i medlemsstaterne og i hele verden;

14.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at styrke initiativer og programmer, der tilskynder kvinder til at fortsætte deres videnskabelige og akademiske karriere, såsom coaching- og netværksprogrammer, og til at støtte kvindelige forskere — navnlig unge kvindelige forskere — der deltager i forskningsprogrammer og støtteansøgninger, samt støtte kvindelige forskeres individuelle karriere og karriereudvikling til de højeste niveauer; mener, at kvinder også bør tilskyndes til at ansøge om lederstillinger, samtidig med at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe alle former for barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt at søge sådanne stillinger;

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelsen af enhver strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd inden for de højere uddannelser til også at tage særlig højde for kvinder, der er udsat for flere former for diskrimination, såsom kvinder med LGBTI-baggrund, handicappede kvinder, kvinder med mindretals- eller indvandrerbaggrund, flygtninge samt kvindelige plejere;

16.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive og attraktive STEM-læseplaner og undervisningsmetoder med henblik på at bevare pigers interesse for videnskab og til at anerkende og investere i lærere som drivkraft for kulturel forandring i kraft af deres potentiale til at fremme pigers fortsatte deltagelse i de naturvidenskabelige fag i skolerne;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende potentialet i at sikre erhvervsvejledning af høj kvalitet og i at deltage i erhvervsuddannelse med henblik på at tilskynde piger til at fortsætte STEM-fagene på universitetet;

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

18.

understreger, at behovet for at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser ofte udgør en væsentlig hindring, som især påvirker kvinder med hensyn til at avancere inden for deres videnskabelige og akademiske karriere, og at dette er en af de vigtigste årsager til, at kvinder afbryder deres karriere;

19.

opfordrer til, at der indføres mere fleksible arbejdsvilkår for både kvindelige og mandlige forskere, som gør det muligt for dem at forene arbejde med privatliv, og til at fjerne den kønsbestemte lønforskel med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene;

20.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forskningsfinansierende organisationer og andre interessenter til at udvikle programmer, der aktivt tilskynder kvinder til at fortsætte deres karriere efter barsels- eller forældreorlov, til at yde finansiering til tilbagevendelsesprogrammer, som er skræddersyet til behovene i den enkelte institution, og som omfatter den erhvervsuddannelse, der er nødvendig for at holde trit med den videnskabelige udvikling, til at sikre øget fleksibilitet med hensyn til kvinders videnskabelige produktion efter en barnefødsel eller en adoption, til at sikre tilstrækkelige børnepasningsordninger samt til at fremme integrationen af mænd i familielivet; er af den opfattelse, at disse foranstaltninger også bør gælde for forskere, der arbejder på individuelle stipendier, og for personalet i eksternt finansierede forskningsprojekter;

21.

opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at fremme udviklingen af familievenlige universiteter og forskningsinstitutter;

22.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende behovet for, at der ydes en passende løn under barselsorlov og fædreorlov, således at det er økonomisk overkommeligt for mænd at tage fri for at passe et barn og for at bidrage til at bekæmpe normen om, at det er den kvindelige forælder, der skal holde en pause i karrieren, med henblik på at fjerne én af de meget store hindringer for at kvinder kan avancere inden for den videnskabelige og akademiske verden;

Institutionelle ændringer og projekter

23.

bemærker, at der i tillæg til at anspore de enkelte kvinders karriere er behov for institutionelle ændringer med henblik på at overvinde hindringerne for ligestilling mellem kønnene, navnlig for så vidt angår den vertikale kønsopdeling og kvinders deltagelse i beslutningstagende udvalg;

24.

understreger behovet for et institutionelt engagement med hensyn til at støtte og fremme disse ændringer ved at fastsætte nye normer, tackle eventuelle spørgsmål, der måtte opstå, og ved at overvåge de fremskridt, der gøres, med henblik på at sikre, at kvindelige forskere kan drage fordel af den tilgængelige information og samtidig yde et aktivt bidrag til det europæiske forskningsrum;

25.

opfordrer indtrængende Kommissionens til at fremsætte en henstilling til medlemsstaterne, der indeholder fælles retningslinjer for gennemførelse af institutionelle ændringer, som øger ligestillingen mellem kønnene på universiteter og i forskningsinstitutioner;

26.

mener, at der er behov for en systematisering af den foreliggende information om kønsfordeling og situationen for kvindelige forskere i medlemsstaterne for at fremme ligestilling mellem kønnene i alle offentlige og private forskningsinstitutioner; mener, at der er behov for enighed om yderligere tiltag for at fremme projekter vedrørende kvindelige forskere;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sin koordinerende rolle for så vidt angår ligestillingsprojekter inden for det europæiske forskningsrum og til at skabe bevidsthed og tilbyde relevant uddannelse rettet mod aktører om vigtigheden af ligestilling i de videnskabelige og akademiske kredse; understreger behovet for iværksættelse af foranstaltninger, der fremmer reel ligestilling mellem kønnene for så vidt angår akademisk og videnskabelig karriereudvikling;

28.

glæder sig over, at Kommissionen finansierer udviklingen af ligestillingsplaner gennem projekter under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, og glæder sig også over det fælles projekt mellem Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinder, der går ud på at skabe et onlineværktøj til ligestillingsplaner som et middel til at identificere og udveksle bedste praksis med relevante interessenter; understreger, at foreslåede bedste praksisser bør tage hensyn til universiteters og forskningsinstitutioners uafhængighed og til de forskellige organisatoriske strukturer i medlemsstaterne;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at indgå partnerskaber med forskningsorganisationer og universiteter med henblik på at fremme kulturelle og institutionelle ændringer i forhold til ligestilling mellem kønnene;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på at yde støtte til og øge mulighederne for karriereudvikling i forbindelse med de centrale overgangssituationer, såsom mellem ph.d.-stillinger, forskerstillinger med en doktorgrad og lektoratstillinger;

31.

understreger behovet for fuld integration af kønsdimensionen i forskning og ligelig deltagelse af begge køn i Horisont 2020; mener, at det vil kræve en fornyet indsats at integrere kønsaspektet i udformningen og gennemførelsen af det næste arbejdsprogram; glæder sig over etableringen af den rådgivende gruppe om ligestilling (AGG) inden for rammerne af Horisont 2020; er overbevist om, at målene for Horisont 2020 kun kan nås med fuld deltagelse af kvindelige forskere;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på proaktivt at tilskynde kvinder til at søge stillinger og til, hvor det er muligt, at sikre kvindelig repræsentation i paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler;

33.

er overbevist om, at kønsaspektet er en kilde til merværdi inden for forskning, og at det giver et investeringsafkast; understreger, at kønsspecifik analyse kan fremme innovation og tværfagligt samarbejde inden for videnskab og teknologi;

Næste skridt

34.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for forskningsinstitutter og universiteter til at indføre og anvende ligestillingsplaner, indføre en ligestillingsdimension i deres nationale forskningsprogrammer, fjerne retlige og andre hindringer med hensyn til ansættelse, fastholdelse og karriereudvikling for kvindelige forskere og gennemføre omfattende strategier for strukturelle ændringer med henblik på at udfylde de eksisterende mangler i forskningsinstitutioner og forskningsprogrammer;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at modvirke kønsrelaterede skævheder i beslutningsprocesserne og i de organer, der er ansvarlige for ansættelse og forfremmelse af forskere, og til at overveje at oprette ligestillingsplaner som en forudsætning for adgang til offentlig finansiering af forskning, videnskab og den akademiske verden, navnlig ved at tilskynde forskningsinstitutioner og videnskabelige institutioner til at udarbejde rapporter om deres bestræbelser på at integrere kvindelige forskere og ved at sikre åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer;

36.

erkender, at strategier for ligestilling mellem kønnene i de videregående uddannelser også bør tage spørgsmålet om kønsbestemt vold op; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af kønsbaseret vold på universiteter og universitetsområder, herunder udarbejde oplysningskampagner, som letter de berørte kvinders adgang til domstolsprøvelse, og som inddrager mandlige studerende, akademikere og personale i kampen mod vold;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for mobning på arbejdspladsen, som berører kvinder, hvilket kan føre til, at ofrene mister modet og i sidste ende siger deres stilling op;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme regelmæssig kommunikation mellem nationale ministre for universiteter og videnskab og ministre for ligestilling, eller de relevante tilsvarende ansvarlige, med henblik på at udvikle nationale politikker, der ansporer og støtter kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage medierne og den private sektor i bestræbelserne på at udrydde kønsstereotyper og fremme gensidig respekt; understreger mediernes rolle i forbindelse med at videreføre eller bekæmpe kønsstereotyper og mener, at mediernes mulighed for proaktivt at støtte de positive rollemodeller for kvinder og piger bør fremmes;

40.

opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til yderligere at udvikle de eksisterende metoder for opretholdelse af kønsopdelte statistikker vedrørende alle akademiske og videnskabelige aktiviteter i tillæg til statistikker over menneskelige ressourcer og til at udvikle solide indikatorer til måling af institutionelle ændringer både på nationalt plan og på tværs af hele det europæiske forskningsrum;

41.

opfordrer medlemsstaterne, den akademiske sektor og alle relevante interessenter til at indføre særlige uddannelsesprogrammer, navnlig inden for videregående uddannelse, med henblik på at fremhæve betydningen af ligestilling mellem kønnene;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til konsekvent at anvende kønsbudgettering i forbindelse med alle programmer og foranstaltninger, der yder finansiering til videnskab, universiteter og forskning, og til at udarbejde retningslinjer og metoder til overvågning og vurdering af, at kønsaspektet medtages i disse områder;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle statistiske foranstaltninger til at overvåge, hvor de kvinder, der forlader universiteterne, havner, med henblik på at forbedre akademiske institutioners og regeringers beslutningstagning for så vidt angår beslægtede områder;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give positiv anerkendelse til akademiske institutioner, der har truffet foranstaltninger til at tackle ulighed mellem kønnene;

45.

opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i det videnskabelige og teknologiske indhold med henblik på at sætte en stopper for subtile former for forskelsbehandling ved at indføre incitamenter til at inkludere køns- og ligestillingsaspektet i forskning og udvikling,

Deltagelse

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke netværksaktiviteter blandt kvindelige forskere yderligere på nationalt og regionalt plan og på EU-plan;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre mentorordninger med særlig fokus på at opfordre kvinder til at ansøge om tilskud, forfremmelser eller andre muligheder og støtte dem gennem denne proces;

48.

gentager betydningen af at sikre øget deltagelse af kvinder i beslutningstagningen og af at sikre balance mellem kønnene i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg samt i alle andre relevante råd og udvalg, der træffer beslutninger om ansættelse, finansiering, forskningsprogrammer og forlagsvirksomhed; mener, at forskningsinstitutioner og universiteter bør tilskyndes til at indføre mål for kvinders deltagelse i sådanne organer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til et direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (6) med henblik på at foreslå lignende lovgivningstiltag om ledende stillinger for kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

49.

opfordrer Rådet til under det luxembourgske formandskab at vedtage konklusioner om ligestilling mellem kønnene inden for forskning med henblik på at sikre øget repræsentation og deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen i forskningssektoren;

50.

opfordrer Parlamentet til at indføre en pris for »Kvinder og videnskab i Europa«, som kunne tildeles arbejdsgivere (virksomheder, institutioner eller myndigheder), der går forrest med hensyn til at fremme kvinders muligheder i de akademiske og videnskabelige kredse, støtter kvindelige ledere og sikrer lige løn;

51.

opfordrer Kommissionen til gennem informationskampagner at fremme ordninger og programmer, som har til formål at øge kvinders deltagelse i videnskabelig forskning;

o o

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0499.

(4) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 40.

(5) EFT C 309 af 27.10.2000, s. 57.

(6) COM(2012)0614.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/182

P8_TA(2015)0312

Styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse (2014/2250(INI))

(2017/C 316/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2005), Beijing + 15 (2010) og Beijing + 20 (2015),

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) fra maj 2011,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår,

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union — 2013 (2),

—	der henviser til den uafhængige rapport fra 2009, der blev bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC),

—	der henviser til henstilling CM/Rec(2007)13 af 10. oktober 2007 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om integration af ligestillingsaspektet i undervisningen,

—

der henviser til samlingen af bedste praksis til fremme af en undervisning uden kønsstereotyper og fastlæggelse af måder til at gennemføre foranstaltningerne i Ministerkomitéens henstilling om integration af ligestillingsaspektet i undervisningen (revideret den 12.3.2015), som er udarbejdet af Europarådet,

—	der henviser til henstilling Rec (2003)3 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske og offentlige beslutningsproces, som blev vedtaget den 12. marts 2003,

—	der henviser til meddelelsen fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om kvinder og arbejdsmarkedet fra den internationale kvindedag 2015,

—	der henviser til EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som blev offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2013,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0206/2015),

A.	der henviser til, at uddannelse er grundlaget for et ansvarligt medborgerskab, er af afgørende betydning for at sikre ligestilling og styrkelse af piger og er en grundlæggende menneskerettighed og ethvert barns ret;

der henviser til, at undervisning og uddannelse for piger og kvinder er en vigtig europæisk værdi, en grundlæggende rettighed og et væsentligt element for styrkelsen af piger og kvinder på det sociale, kulturelle og faglige plan samt for en fuld udøvelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

C.	der henviser til, at uddannelse kan ændre et samfund og bidrage til social, økonomisk og politisk ligestilling og ligestilling mellem kønnene;

D.	der henviser til, at 30 mio. piger i grundskolealderen er udelukket fra uddannelsessystemet på verdensplan ifølge en undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker;

E.	der henviser til, at fattigdom, social udstødelse og utilstrækkelig eller ringe adgang til førskole-, skole- og skolefritidsnetværk er blandt de største hindringer for, at piger kan få adgang til uddannelse;

F.	der henviser til, at det kun er stater, der kan levere gratis obligatorisk uddannelse til alle, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder for begge køn;

G.	der henviser til, at budgetnedskæringer i uddannelsessektoren, som i vid udstrækning skyldes de sparepolitikker, som EU slår til lyd for, er en trussel mod gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet og således er med til at forværre ulighederne;

H.	der henviser til, at offentlig uddannelse af høj kvalitet bør være gratis og tilgængelig for alle børn uden nogen form for forskelsbehandling og uanset deres opholdsstatus;

der henviser til, at fattigdom har stor indflydelse på den lige adgang til uddannelse på grund af de direkte og indirekte omkostninger ved at sende børn i skole, og at det er særlig vanskeligt for unge fra lavindkomstfamilier at få adgang til uddannelse, navnlig en videregående uddannelse, hvilket styrker traditionen med at give drenge fortrinsret til uddannelse;

der henviser til, at kønsstereotyper tildeler kvinder og mænd forskellige, bestemte og begrænsede roller, og at disse roller bliver formet gennem en lang række sociale variabler og udbredes eller reproduceres af forældre, uddannelse og medier; disse kønsroller integreres i børn og teenageres socialiseringsfaser og påvirker derfor deres liv og kan begrænse kvinders og mænds personlige udvikling;

der henviser til, at kønsstereotypers betydning for de uddannelsesmæssige beslutninger, der træffes af eleverne i skolen, kan påvirke deres valg gennem hele livet og efterfølgende har en betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet, hvor kvinder stadig står over for både horisontal og vertikal opdeling; dette bidrager til, at visse sektorer stadig betragtes som »mandlige«, og at deres lønniveauer derfor er højere end i sektorer, der betragtes som »kvindelige«;

der henviser til, at det sociale miljø, familiens holdning, kammerater, rollemodeller og lærere samt studievejledningscentre har en betydelig indflydelse på elevernes valg af studieretning i skolen og med hensyn til ændring af kønsstereotyper, og at lærerne i deres egenskab af vektorer for sociale ændringer er af væsentlig betydning for at fremme ligestilling, mangfoldighed og gensidig forståelse og respekt i kraft af deres holdninger og pædagogiske metoder, samt at lærerne kan nå ud til forældre og øge deres bevidsthed om ligestilling og deres børns potentiale;

der henviser til, at ligestilling bør inddrages på alle niveauer og i alle facetter i uddannelsessystemet med henblik på at fremme — blandt piger og drenge, mænd og kvinder — værdierne ved retfærdighed og demokratisk medborgerskab og på at opbygge et ægte partnerskab mellem mænd og kvinder både i offentlig og privat sammenhæng;

N.	der henviser til, at der er behov for flere kvindelige rollemodeller på mandsdominerede områder som f.eks. videnskab, ingeniørvirksomhed, teknologi, matematik og iværksætteri, og at mentornetværk og peer-to-peer-læring er effektive med hensyn til at styrke piger på disse områder;

der henviser til, at de tilgængelige oplysninger viser, at kvinder er lavere aflønnet end mænd for deres kvalifikationer og erfaringer, og at kvinder fortsat har hovedansvaret for at tage sig af familien og andre afhængige personer, hvilket begrænser deres adgang til lønnet fuldtidsbeskæftigelse; ligestilling mellem mænd og kvinder bør omfatte anerkendelse af alt det arbejde, der udføres af kvinder, og uddannelse af drenge og mænd i de opgaver, der traditionelt er kvindedominerede; fremskridt inden for politikker om børnepasning og barsels- og fædreorlov i hele Europa vil give kvinder flere beskæftigelsesmuligheder, fremme kvinders økonomiske indflydelse og bidrage til bekæmpelsen af kønsstereotyper og dermed styrke piger på alle uddannelsesniveauer;

der henviser til, at selv om kvinder har højere sekundær uddannelse og videregående uddannelse, er både deres uddannelsesområder og deres erhvervsmæssige beskæftigelse hovedsagelig forbundet med opgaver, der har til formål at reproducere og udvide eksisterende sociale og økonomiske strukturer, og at der er behov for at øge kvinders repræsentation både på erhvervsuddannelsesområdet og inden for sektorer med relation til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

Q.	der henviser til, at en mere ligelig fordeling af de uddannelsesmæssige ressourcer vil føre til øget adgang for piger til arbejdsmarkedet, og at en afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet kan fremme EU’s økonomiske udsigter;

der henviser til, at de europæiske og nationale myndigheder med alle midler bør anspore til ligestilling på uddannelsesinstitutioner, og at ligestillingsundervisning bør være en grundlæggende del af læreplaner og skoleprogrammer; de europæiske og nationale myndigheder skal sikre, at undervisningsmaterialerne ikke indeholder diskriminerende indhold;

der henviser til, at den formelle læreplan afspejler den enkelte medlemsstats kulturelle og sociale perspektiv og har indflydelse på opbygningen af drenges og pigers identitet; den uformelle læreplan er et supplement til den formelle læreplan, og den skjulte læreplan er fælles for alle situationsbetingede definitioner af læreplanen; alle disse former for læseplaner har betydning for opbygningen af drenges og pigers identitet, og lokale myndigheder har på grund af deres nære forbindelse med uddannelsesinstitutionerne en afgørende rolle at spille i den uformelle uddannelse;

der henviser til, at det for at bekæmpe manglende ligestilling er væsentligt med konstant pædagogisk tilsyn med læreplaner, udviklingsmål og læringsresultater, indhold, strategier, materialer, evaluering, fagplaner og planlægning samt tilsyn og evaluering, der foretages af uddannelsesmæssige forskningscentre og ligestillingseksperter;

U.	der henviser til, at vold mod kvinder er den vigtigste hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd og kan bekæmpes gennem uddannelse; ikke alle EU-lande har ratificeret Istanbulkonventionen, og EU har et ansvar for at tage initiativer til og finansiere projekter til fremme af ligestilling;

V.	der henviser til, at skolerelateret kønsbaseret vold omfatter seksuel, fysisk og/eller psykisk vold, der begås mod børn på grund af kønsspecifikke stereotyper og sociale normer; skolerelateret kønsbaseret vold er en betydelig hindring for adgang, deltagelse og opfyldelse af målene;

der henviser til, at kvinder og piger med handicap og/eller særlige uddannelsesbehov er udsat for flere forskellige former for diskrimination; pigers situation kan kun forbedres, når der bliver lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, og adgangen hertil ikke bestemmes eller begrænses af denne diskrimination og er i fuld overensstemmelse med principperne om inklusion;

der henviser til, at der er betydelige misforhold i identificeringen af særlige undervisningsbehov; drenge har generelt større sandsynlighed for at blive identificeret som havende særlige behov, navnlig »ikke-normative« vanskeligheder såsom opmærksomhedsunderskudsyndromet (ADS) eller dysleksi, hvor faglige skøn spiller en større rolle i identificeringen;

Y.	der henviser til, at 17 % af den voksne befolkning på verdensplan ikke kan læse eller skrive, og at to tredjedele (493 mio.) heraf er kvinder (3);

Generelle henstillinger

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og forbedre foranstaltninger med henblik på at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder på alle niveauer i uddannelsessystemet og til fuldt ud at integrere en øget bevidsthed om kønsaspektet i læreruddannelsen, men også for alle kategorier af skolefagfolk, såsom skolelæger, -sygeplejersker, -psykologer, -socialrådgivere og -pædagoger, samt at sikre, at der på alle områder i uddannelsessystemet oprettes mekanismer for at gøre det lettere at fremme, gennemføre, overvåge og evaluere ligestillingen mellem kønnene i uddannelsesinstitutionerne;

opfordrer medlemsstaterne til at fremme demokratiseringen af uddannelse og de andre betingelser, der er nødvendige for at sikre, at uddannelse — det være sig via skoler eller ved andre former for undervisning — bidrager til at skabe ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, overvinde økonomiske, sociale og kulturelle uligheder, fremme den personlige udvikling og en ånd af tolerance, solidaritet og ansvar og fremme sociale fremskridt og demokratisk deltagelse i samfundslivet;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at målene for deres uddannelsessystemer omfatter uddannelse med respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og med lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd, og at deres systemers kvalitetsprincipper omfatter fjernelse af hindringerne for reel ligestilling mellem kvinder og mænd og fremme fuld ligestilling mellem dem;

opfordrer til at fremme en holistisk tilgang til formel og uformel uddannelse i skoler og af en indfølsom fremgangmåde til inddragelse af menneskerettigheder, menneskelig værdighed, ligestilling og udvikling af selvværd og gennemslagskraft, som ansporer piger og kvinder til at træffe selvstændige og informerede beslutninger både på personligt og professionelt plan; anerkender, at uddannelse i ligestilling mellem kønnene skal supplere folkeoplysning om demokratiske værdier og indgå i et rettighedsbaseret kønsbevidst læringsmiljø, hvor piger og drenge kan lære om deres rettigheder og opleve demokratiske processer i skolen såvel som uformelle undervisningsmiljøer, f.eks. ved at deltage i den demokratiske styring af deres skoler;

opfordrer de ansvarlige for uddannelsespolitikken i Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at forpligtelsen til ligestilling mellem mænd og kvinder rækker ud over erklæringer om principper og politiske hensigter og giver sig udslag i en betydelig stigning i indsatsen og i de ressourcer, der investeres heri, idet der mindes om uddannelses afgørende betydning for tilvejebrindelse af kulturelle ændringer;

påpeger, at hovedparten (60 %) af dem, der har en videregående uddannelse i EU, er kvinder, men at kvinders beskæftigelsesfrekvens og karriereforløb ikke afspejler deres fulde potentiale; understreger, at opnåelse af inklusiv og langsigtet økonomisk vækst forudsætter, at man mindsker misforholdet mellem kvinders uddannelsesniveau og deres stilling på arbejdsmarkedet, først og fremmest ved at overvinde den horisontale og vertikale opdeling;

fremhæver, at uddannelse er et vigtigt redskab til at bistå kvinder i fuldt ud at deltage i den sociale og økonomiske udvikling; understreger, at foranstaltninger til livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsforhold;

opfordrer medlemsstaterne til at øge de vigtige investeringer i uddannelse, så alle kan få gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres uddannelsesmyndigheder garanterer lige ret til uddannelse for kvinder og mænd ved aktivt at indarbejde princippet om ligebehandling i de uddannelsesmæssige mål og tiltag, så man undgår, at der opstår uligheder mellem kvinder og mænd på grund af kønsdiskriminerende adfærd og dermed forbundne sociale stereotyper;

10.

anmoder Kommissionen om at sikre, at denne henstilling rettes til de politiske institutioner, der er ansvarlige for at gennemføre centrale, regionale og lokale uddannelsespolitikker, til skoleforvaltningsorganer samt til regionale og lokale myndigheder;

11.

understreger behovet for at fremme lige repræsentation af mænd og kvinder i ledelsen og forvaltningen af organer, der er ansvarlige for tilsynet med og styringen af uddannelsesinstitutionerne, herunder især blandt skoledirektører og -ledere og på områder, hvor kvinder er underrepræsenteret, som inden for fagene naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, da dette vil skabe rollemodeller for piger;

12.

understreger, at piger, der ikke får lov til at gå i skole, er mere udsatte for vold i hjemmet;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at indlede proceduren for EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere konventionen og opfordrer også EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen om ligestilling i EU’s eksterne forbindelser; understreger den tætte sammenhæng mellem kønsstereotyper og mobning, cybermobning og vold mod kvinder og behovet for at bekæmpe disse fænomener fra en tidlig alder; understreger, at Istanbulkonventionen opfordrer signatarerne til at medtage undervisningsmateriale om spørgsmål som ikkefastlåste kønsrollemønstre, gensidig respekt, ikkevoldelig konfliktløsning i menneskelige relationer, kønsbaseret vold og retten til personlig integritet, tilpasset til undervisernes voksende kapacitet, i de formelle læseplaner og på alle uddannelsesniveauer;

14.

opfordrer alle medlemsstaterne til konsekvent at investere i informations-, bevidstgørelses- og oplysningskampagner og til at forbedre erhvervsvejledningen for piger og drenge, idet de adresserer stereotype opfattelser af kønsrollerne og kønsstereotyperne inden for erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning, især inden for videnskab og nye teknologier; minder om, at dette vil mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og styrke kvinders stilling og samtidig gøre det muligt for dem at drage fuld fordel af den menneskelige kapital, piger og kvinder i EU repræsenterer, og fremme drøftelserne af uddannelses- og karrierevalg i skolen og i klasseværelset;

15.

minder om, at uddannelseshold har den rolle at skulle bistå og rådgive familier vedrørende børns skolegang med det mål at lede dem ind på det spor, der svarer til deres færdigheder, talenter og præferencer; understreger, at det stadie, hvor der rådgives om skolegang, er afgørende og er det tidspunkt, hvor stereotype kønsopfattelser kan komme i spil, og at dette på afgørende vis kan påvirke pigers evne til at slå ind på en professionel løbebane, der kan fremme deres personlige udvikling og frigørelse;

16.

opfordrer Kommissionen til via medlemsstaterne at organisere specifikke uddannelsesprogrammer, der skal skabe øget bevidsthed blandt piger med hensyn til deres deltagelse i videregående uddannelser og mulige studieforløb, med tilsvarende jobmuligheder på grundlag af deres evner, for at tilskynde dem til at forfølge karrieremuligheder, der traditionelt har været mandsdominerede, og styrke selvtilliden hos den nye generation af kvinder; understreger, at uformel uddannelse spiller en vigtig rolle i forbindelse med tillidsskabelse for piger og unge kvinder;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at trække på europæiske struktur- og investeringsfonde til at støtte programmer, som arbejder aktivt med forældre til børn fra udstødte befolkningsgrupper, og til at fremme meningsfyldte og stimulerende aktiviteter uden for skoletiden og i skoleferierne;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til fremme af offentlige netværk af børnehaver og vuggestuer, førskoleuddannelsessystemet og offentlige fritidstilbud til børn;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse for personer med handicap og/eller særlige uddannelsesbehov samt at nedbringe den høje andel af disse personer, der forlader skolen før tid, og til at respektere principperne om inkluderende uddannelse, med fokus på disse elevers aktive deltagelse, og forbedre deres integration i samfundet og i det almindelige uddannelsessystem, hvor det er muligt; opfordrer til en øjeblikkelig forbedring af læreruddannelsen i dette øjemed og integrering af et kønsperspektiv i uddannelsen samt i identificeringen af indlæringsvanskeligheder, herunder udvikling af værktøjer til screening, der tager hensyn til kønsaspektet, og af specifikke uddannelsesprogrammer, der integrerer kønsaspektet, med henblik på at give de pågældende kvinder og piger bedre muligheder, når de søger arbejde, og sætte dem i stand til at overvinde flere forskellige former for diskrimination;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse for piger og drenge, uanset deres alder, køn, socioøkonomisk status, kulturel baggrund eller religion, og understreger behovet for, at europæiske, nationale og lokale institutioner fremmer specifikke programmer for integration af marginaliserede befolkningsgrupper i almindelighed i skolerne og især piger fra disse befolkningsgrupper, da de ofte er udsat for flere forskellige former for diskrimination, og alle mindretal i det europæiske samfund; fremhæver vigtigheden af at sikre, at piger afslutter deres ungdomsuddannelse, og understreger behovet for finansielle støtteprogrammer for økonomisk dårligt stillede familier med henblik på at forhindre elever, navnlig piger, i at forlade skolen for tidligt;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at yde den nødvendige aktive støtte for at sikre, at kvindelige indvandrere og deres familier kan lære værtslandets sprog i lokalt baserede gratis offentlige uddannelsesinstitutioner;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde konkrete programmer, der skal sikre, at romapiger og unge romakvinder bliver i uddannelsesforløbet, fra grundskole over gymnasialt niveau til videregående uddannelse, og desuden etablere særlige foranstaltninger for unge mødre og piger, der forlader skolen tidligt, navnlig med henblik på at støtte et uafbrudt skoleforløb, og til at sørge for uddannelse på arbejdspladsen; opfordrer endvidere medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til disse foranstaltninger i forbindelse med samordning og evaluering af de nationale strategier for romaernes integration;

23.

fremhæver betydningen af, at udviklingssamarbejdsprojekter omfatter foranstaltninger rettet mod uddannelse af piger og kvinder;

24.

fremhæver betydningen af at lægge særlig vægt på princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i læreplaner og på alle uddannelsesstadier;

Læreplaner og erhvervsuddannelse

25.

insisterer på, at der lægges behørig vægt på ligestilling i alle dens afskygninger i læreplaner, udviklingsmål og læringsresultater, indhold, skoleprogrammer og lektionsplaner samt på behovet for at vurdere kvinders plads i skolernes læreplaner i de forskellige fag, idet deres rolle i indlæringsstoffet understreges; mener, at ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet udtrykkeligt bør behandle princippet om ligestilling og skal omfatte en række emner såsom læsefærdighed, mobning, vold, hadefuld tale, menneskerettigheder og folkeoplysning;

26.

understreger, at uddannelse skal bistå piger og drenge til at udvikle sig til mennesker, der er bevidstgjorte, afbalancerede, respektfulde over for andre og i stand til at udvise empati og gensidig respekt, med henblik på at forebygge diskrimination, aggression og mobning;

27.

understreger, at skoler bør medvirke til at udvikle en interkulturel tilgang til uddannelse med henblik på at fremme åbenhed, gensidig respekt og tværkulturel og -religiøs dialog;

28.

tilskynder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i deres omfattende undervisning i sex og samliv, herunder undervisning af piger og drenge om forhold, der er baseret på samtykke, respekt og gensidighed, samt i sports- og fritidsaktiviteter, hvor stereotyper og forventninger baseret på køn kan få indvirkning på pigers og drenges selvopfattelse, sundhed, erhvervelse af færdigheder, intellektuelle udvikling, sociale integration og identitetsopbygning;

29.

anerkender, at følsom, alderssvarende og videnskabeligt korrekt undervisning i sex og samliv er et vigtigt redskab i styrkelsen af piger og drenge, der hjælper dem til at foretage velinformerede valg og bidrager til større folkesundhedsmæssige prioriteter såsom reduktion af uplanlagte graviditeter, nedbringelse af mødre- og spædbørnsdødelighed, forebyggelse og tidligere behandling af seksuelt overførte sygdomme og mindskelse af uligheder på sundhedsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre alderssvarende omfattende obligatorisk undervisning i sex og samliv i skolernes læreplaner for alle skolebørn på primær- og sekundærtrinnet og understreger betydningen af videreuddannelse af lærere med særlig vægt på respekt over for kvinder og piger samt lighed mellem kønnene;

30.

opfordrer til, at der indføres undervisning i sex og samliv i læreplansprogrammer, der tager sigte på at styrke piger gennem bevidstgørelse og kontrol over deres egen krop, idet det samtidig sikres, at alle andre emner i læreplanerne fortsat er i overensstemmelse med disse principper;

31.

opfordrer Kommissionen til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i undervisningsmiljøer; opfordrer Kommissionen til at støtte medtagelse af objektive oplysninger om LGBTI-spørgsmål i skolernes læreplaner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette peerlæring blandt medlemsstaterne i bekæmpelsen af homofobisk og transfobisk mobning og chikane;

32.

tilskynder piger og drenge i uddannelsesprocessen til at interessere sig lige meget for alle fag og ignorere kønsspecifikke stereotyper, navnlig med hensyn til videnskabelige og tekniske fag, hvilket også indebærer, at drenge lærer om aktiviteter, der betragtes som kvindelige, på områder såsom husligt arbejde og pleje, samtidig med at man fremmer lige deltagelse og repræsentation i fælles beslutningstagning og skoleforvaltning samt i alle aktiviteter, der ikke er omfattet af læreplanen; opfordrer de involverede parter til at sikre, at finansieringen af disse effektive aktiviteter beskyttes;

33.

bemærker, at der er behov for foranstaltninger til specifik fremme af kvinder inden for kultur og produktion og udbredelse af kunstneriske og intellektuelle frembringelser, idet man bekæmper den strukturelle og udbredte diskrimination, som kvinder står over for på dette område, og fremmer en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i offentlige kunstneriske og kulturelle aktiviteter, og sørger for økonomisk støtte og positive tiltag for at afhjælpe situationer med ulighed på disse områder;

34.

opfordrer til udvikling af lige adgang, brug af og undervisning i informations- og kommunikationsteknologi for piger og drenge fra førskoleundervisningen og opad, med særlig vægt på børn og unge fra landdistrikterne, marginaliserede befolkningsgrupper og personer med særlige behov, med henblik på at forbedre de digitale færdigheder, udbrede effektive uddannelsespolitiske instrumenter og forbedre læreruddannelsen, så man øger antallet af kvindelige studerende og kandidater inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik; påskønner i denne forbindelse alle initiativer og programmer, der sigter på at tiltrække piger til disse studieområder og de tilsvarende forskerkarrierer;

35.

understreger, at det er vigtigt at indføre pædagogiske foranstaltninger med henblik på at anerkende — og undervise folk i — kvinders rolle i historien, videnskab, politik, litteratur, kunst, uddannelse osv.;

36.

opfordrer til, at der gøres alle bestræbelser på at sikre, at arbejde med undervisning af børn i førskolealderen, i grundskolen og i børnepasningsordninger fremmes som et værdifuldt arbejde for både kvinder og mænd;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde eller styrke den nationale lovgivning med henblik på at imødegå den negative indflydelse på stereotype kønsroller, som stammer fra værdier formidlet gennem medier og reklame, der alt for ofte undergraver skolernes arbejde på disse områder;

38.

efterlyser supplerende aktiviteter til styrkelse af den formelle læreplan med hensyn til ligestilling og uddannelse i forbindelse med iværksættervirksomhed samt til gennemførelse af uformelle uddannelsesprogrammer til ligestillingsuddannelse i samfundet via lokale myndigheder;

39.

opfordrer til, at der gives nye impulser til akkreditering af uformel uddannelse med et kompetencecertifikat, og til at sørge for et standardsikret certifikat for arbejdsbaseret læring inden for erhvervsuddannelser, da dette vil bistå piger og kvinder til at finde bedre arbejde og gøre deres entré på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, samtidig med at det sikres, at personer af hunkøn ligestilles med personer af hankøn med hensyn til værdighed og kompetencer;

40.

opfordrer lærebogsforfattere og -forlag til at være opmærksomme på behovet for at gøre ligestilling til et kriterium for fremstilling af undervisningsmateriale og anbefaler at anvende teams af lærere og elever til at udarbejde undervisningsmateriale om ligestilling, og til at søge rådgivning fra eksperter inden for ligestilling mellem kønnene og kønsbevidst vejledning;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og udbrede retningslinjer til skoler, uddannelsespolitiske beslutningstagere, lærere og personer med ansvar for udarbejdelse af læreplaner med henblik på at inddrage kønsaspekt og ligestilling, og til at sikre, at man fjerner stereotyper og sexistiske forvridninger, som måtte forekomme i undervisningsmaterialets indhold, sprog og illustrationer, og opfordrer dem ligeledes til at bekæmpe denne sexisme i litteratur, film, musik, spil, medier, reklamer og på andre områder, der på afgørende måde kan bidrage til at ændre pigers og drenges holdninger, adfærd og identitet;

42.

anderkender, at lærerne spiller en stor rolle i dannelsen af uddannelsesmæssige identiteter og har en betydelig indflydelse på visse aspekter af kønsspecifik adfærd i skolen; minder om, at der stadig er meget, der skal gøres for at give lærerne den nødvendige viden om, hvordan man bedst fremmer ligestilling mellem kønnene; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at sikre en omfattende grund- og videreuddannelse i ligestilling for lærere på alle niveauer af deres formelle og uformelle uddannelse, herunder peerlæring og samarbejde med eksterne organisationer og agenturer, for at skabe bevidsthed om kønsrollernes og stereotype forestillingers indvirkning på de studerendes selvtillid og deres emnevalg under studiet; understreger, at piger har brug for at have positive kvindelige og mandlige rollemodeller i skolerne og på universiteterne, så de kan indkredse og gøre bedst brug af deres potentiale uden frygt for diskrimination eller tvetydighed på grund af køn;

43.

understreger behovet for at integrere studiet og anvendelsen af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i både grund- og videreuddannelsen af lærere, med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne kan virkeliggøre deres fulde potentiale uanset køn;

44.

tror fuldt og fast på det potentiale til at skabe forandring, som uddannelse har i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder; anerkender, at programmer for formel og uformel uddannelse skal adressere og bekæmpe kønsbestemt vold, kønsdiskrimination, chikane, homofobi og transfobi i alle deres former, herunder former for cybermobning og onlinechikane; erkender, at uddannelse for ligestilling mellem mænd og kvinder og imod kønsbaseret vold forudsætter skolemiljøer, der er sikre og fri for vold;

45.

understreger, at det er nødvendigt at iværksætte bevidsthedsskabende initiativer, undervisning og integration af kønsaspektet for alle, der er involveret i uddannelsespolitik, samt for forældre og arbejdsgivere;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at vælge en generationsoverskridende tilgang til uddannelse og til at sikre lige adgang til formel og uformel uddannelse ved at integrere levering af børnepasning af god kvalitet og til overkommelige priser i deres uddannelsessystemer såvel som pleje af ældre og andre omsorgskrævende personer; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der reducerer de direkte og indirekte uddannelsesudgifter, og til at øge kapaciteten for alle børnehaver og vuggestuer, førskole-, skole- og fritidshjemsnetværk, under overholdelse af principperne om inklusion af børn, der lever i fattigdom eller er truet af fattigdom; understreger vigtigheden heraf med henblik på at hjælpe alle mænd og kvinder, herunder enlige forældre, skabe balance mellem familieliv og arbejde og sikre kvinders deltagelse i livslang læring og erhvervsuddannelse, idet man efterfølgende skaber rollemodeller for styrkelse af piger;

47.

understreger, at en strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene og til styrkelse af piger og kvinder aktivt skal inddrage og engagere drenge og mænd;

48.

fremhæver vigtigheden af, at de offentlige myndigheder fremmer undervisning og forskning i ligestillings betydning og omfang, som del af en videregående uddannelse, navnlig ved at medtage ligestillingsrelaterede emner i læseplaner, indføre særlige kurser på ph.d.-niveau og fremme specialstudier og forskning på området;

49.

opfordrer EU’s institutioner og medlemsstaterne til at gøre fremskridt, hvad angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre beviser på faglige kvalifikationer, som er udstedt i de forskellige medlemsstater, og hvad angår koordinering og harmonisering af de nationale bestemmelser om adgang til forskellige erhverv, således at indvandrerkvinder fra lande i eller uden for Unionen kan få job, som passer til deres uddannelse og kvalifikationer;

Investering, tilsyn og evaluering

50.

påpeger, at det er nødvendigt, at uafhængige organer fører tilsyn med og evaluerer de fremskridt, der gøres i forbindelse med indførelsen af ligestillingspolitikker i uddannelsesinstitutioner, og at lokale, regionale, nationale og europæiske beslutningstagere løbende informeres om alle foranstaltninger, der træffes, og fremskridt, der gøres på dette område, samt det presserende behov for at gøre kønsaspektet til et internt og eksternt evalueringselement for uddannelsesinstitutioner;

51.

fremhæver den vigtige rolle, som samarbejde mellem de forskellige administrative organer på uddannelsesområdet og udveksling af god praksis har med hensyn til udvikling af projekter og programmer til fremme af bevidstheden om principperne om samundervisning og meningsfuld ligestilling mellem kvinder og mænd og udbredelse heraf blandt personer inden for uddannelsesområdet;

52.

opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) til at fortsætte sit arbejde med at samle sammenlignelige kønsopdelte data og resultattavler på alle politikområder, herunder inden for uddannelse, og gentager, at det er vigtigt at gennemføre konsekvensanalyser for uddannelsespolitikker om ligestilling for at behandle kønsbestemte uligheder, idet der tilvejebringes kvalitative og kvantitative instrumenter til vurdering af sådanne konsekvenser, og idet der anvendes en kønsbestemt budgetstrategi til at fremme både adgangen og retten til uddannelsesmæssige ressourcer;

53.

anerkender, at det er af afgørende betydning at vurdere den kommende uddannelseslovgivnings indvirkning på ligestillingen og om nødvendigt at revidere eksisterende love i overensstemmelse med dette princip;

54.

fremhæver, at tilsynsprocedurerne i forbindelse med implementering af ligestillingsprogrammer og de dertil hørende evalueringer skal gennemføres af uddannelsescentrene i tæt samarbejde med ligestillingseksperter, de af EU oprettede organer og lokale myndigheder; opfordrer til, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler kvantitative og kvalitative kønsopdelte data;

55.

foreslår, at der stiftes en årlig europæisk ligestillingspris for uddannelsesinstitutioner, der har udmærket sig ved at opfylde dette mål, og tilskynder medlemsstaterne til at gøre det samme på nationalt plan;

56.

understreger, at det er nødvendigt at udarbejde handlingsplaner og afsætte ressourcer til gennemførelsen af kønsspecifikke uddannelsesprojekter samt kønssensitive uddannelsesstrukturer, idet det anbefaler anvendelse af de EU-instrumenter, der er til rådighed til dette formål, nemlig investeringsplanen, Horisont 2020-programmet og EU's strukturfonde, herunder Den Europæiske Socialfond;

o o

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.

(3) https://europa.eu/eyd2015/da/eu-european-parliament/posts/every-girl-and-woman-has-right-education

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/224

P8_TA(2015)0320

Socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed (2014/2236(INI))

(2017/C 316/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020. En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—	der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 med titlen: »Virksomheders sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst« (1),

—	der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 2013 om andelsselskabers bidrag til løsning af krisen (3);

—	der henviser til artikel 184 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde,

—	der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (4),

—	der henviser til sin erklæring af 10. marts 2011 (5),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge (6),

—	henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«), som indfører aksen »Mikrofinansiering og socialt iværksætteri«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri« (COM(2011)0682),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0247/2015),

der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi giver beskæftigelse til over 14 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring 6,5 % af EU's arbejdsstyrke; der henviser til, at der er to millioner virksomheder i den sociale og solidariske økonomi i EU, hvilket svarer til 10 % af alle Unionens virksomheder;

B.	der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har medført større fattigdom og social udstødelse samt en stigning i langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og den sociale ulighed;

C.	der henviser til, at de personer, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise, er de mest udstødte og dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet, såsom handicappede, unge, ældre, kvinder, langtidsledige og dårligt stillede arbejdstagere;

der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise bør betragtes som en anledning til at arbejde hen imod en mere holdbar økonomiske model i EU, som i højere grad tager hensyn til den sociale og territoriale samhørighed og miljømæssige bæredygtighed; der henviser til, at enhver forbedring af medlemsstaternes økonomiske og finansielle situation bør ledsages af en kraftig støtte til inklusiv og bæredygtig vækst og til skabelsen af kvalitetsbeskæftigelse; der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi kan biddrage til dette mål og desuden bør betragtes som en drivkraft for forandring, der kan hjælpe med at finde en balance mellem de sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn;

der henviser til, at udbydere af social støtte og sundhedstjenester, som for manges vedkommende er sociale virksomheder, repræsenterer et af de vigtigste områder for jobvækst i EU med 1,3 millioner nye job mellem 2009 og 2013; der henviser til, at dette afspejler sektorens evne til både at skabe nye job i krisetider og samtidig styrke den sociale og territoriale samhørighed i Europa, navnlig ved at hjælpe med at få brugerne af tjenesterne i arbejde;

der henviser til konferencen »Frigørelse af den sociale økonomis potentiale til vækst i EU«, der blev afholdt i Rom den 17.-18. november 2014, og hvor det blev anerkendt, at den sociale og solidariske økonomi spiller en afgørende rolle i de europæiske lande, og at den bidrager til at gennemføre flere af EU's hovedmålsætninger, såsom skabelse og bevarelse af arbejdspladser, social samhørighed, social innovation, udvikling af landdistrikter og regioner samt beskyttelse af miljøet;

der henviser til, at blandt de målsætninger i Europa 2020-strategien, som endnu ikke er nået, er at øge beskæftigelsesprocenten for personer mellem 20 og 64 år fra 69 % til mindst 75 % og at reducere antallet af europæere, som lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 % ved at få over 20 millioner mennesker ud af fattigdom;

H.	der henviser til, at Strasbourgerklæringen fra januar 2014 bekræfter, at de socialøkonomiske virksomheder i fremtiden bør spille en større rolle i Europa;

der henviser til, at EU er den region i verden, der har den ældste befolkning og laveste befolkningstilvækst; der henviser til, at gennemsnitsalderen i EU ifølge prognoserne vil være over 50 år i 2050; der henviser til, at befolkningens aldring sammen med de demografiske ændringer udgør en udfordring for de sociale velfærdssystemer;

J.	der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi ikke kun søger at forbedre de økonomiske og sociale vilkår, men også kan tilbyde fleksible og innovative arbejdsvilkår og måske er bedre til at tilpasse sig de økonomiske og sociale omstændigheder;

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er kendetegnet ved deres demokratiske ledelse, en omfattende inddragelse i virksomhedsledelsen af deres medlemmer eller aktionærer og stor gennemsigtighed i forbindelse med deres transaktioner, og at de imødekommer den stigende efterspørgsel fra borgerne efter en etisk, social og miljøvenlig adfærd i erhvervslivet;

L.	der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi omfatter en bred vifte af selskaber, og at størstedelen af disse virksomheder ikke anerkendes af en retlig ramme på EU-plan, men kun på nationalt plan i visse medlemsstater, med forskellige juridiske former;

der henviser til, at kooperative virksomheder tilbyder job af høj kvalitet, som ikke er i risiko for at blive udflyttet, og som er inklusive og modstandsdygtige over for krisen; der henviser til, at de som følge af deres kooperative forretningsmodel øgede deres omsætning og fortsatte med at vokse under krisen med færre konkurser og afskedigelser end andre typer virksomheder;

N.	henviser til, at forordning (EU) nr. 1296/2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) indeholder en definition af »social virksomhed« og »sociale innovationer« i artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5.

der henviser til, at social innovation vedrører udvikling og implementering af nye ideer — det være sig produkter, tjenesteydelser eller modeller for social organisation, der sigter mod at imødekomme nye sociale, territoriale og miljømæssige krav og udfordringer, såsom en aldrende befolkning, balance mellem arbejds- og familieliv, forvaltning af mangfoldighed, ungdomsarbejdsløshed, integration af de personer, der er mest udstødte fra arbejdsmarkedet, eller bekæmpelse af klimaændringer;

der henviser til, at sociale investeringer er investeringer i mennesker med det formål at styrke deres færdigheder og evner og støtte dem i at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og det sociale liv; der henviser til, at sociale investeringer generelt refererer til foranstaltninger inden for uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, uddannelse, jobsøgningsbistand og rehabilitering;

der henviser til, at den manglende anerkendelse af virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi, som til tider end ikke anerkendes som økonomiske aktører, gør det endnu vanskeligere for dem at få adgang til såvel offentlig som privat finansiering; der henviser til, at strukturfondene og EU-programmerne bør bidrage til moderniseringen af de økonomiske strukturer, herunder virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi, som er repræsenteret ved mange forskellige virksomhedstyper og -størrelser (kooperativer, gensidige selskaber, fonde, foreninger og nye former for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi), selv om de hovedsagelig er små og mellemstore virksomheder;

R.	der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse bør være prioritetsområder med hensyn til at fremme iværksætterkultur blandt de unge;

S.	der henviser til, at den kønsbestemte skævhed i socialt iværksætteri er mindre end i traditionelle former for iværksætteri: der henviser til, at kvindelige sociale iværksættere i høj grad bidrager til at mindske social udstødelse og til at skabe nye udviklingsmuligheder;

T.	der henviser til, at det er nødvendigt at sørge for uddannelse og omskoling af langtidsledige i den sociale sektor med henblik på at give dem nye muligheder på et innovativt område som den sociale og solidariske økonomi;

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og især indslusningsvirksomhederne tilbyder beskæftigelsesmuligheder, især til de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, og for hvem ledighed ofte bliver til langtidsledighed; der henviser til, at medlemsstaterne bør overveje, hvordan de kan støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, der ansætter arbejdsløse eller støttemodtagere, eventuelt gennem skattelettelser og sociale præmier;

der henviser til, at den sociale og solidariske økonomis komplementære og supplerende effekt også er vigtig sammen med andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger; der henviser til, at der bør være større fokus på løsninger, som fremmer fornyet integrationen på arbejdsmarkedet af de personer, der mangler de mest basale færdigheder og konkurrencemuligheder, så de senere bliver i stand til at nyde godt af de fordele, som den sociale og solidariske økonomis mere innovative løsninger giver;

der henviser til, at social dialog er afgørende for EU's sociale markedsøkonomis funktion og vigtig i forhold til at fremme såvel konkurrenceevne som retfærdighed; der henviser til, at den sociale dialog og høring af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med EU's politikformulering er en væsentlig social innovation;

X.	der henviser til, at indkøb ofte sker i form af store engangsudbud om tjenester eller leverandører, hvilket kan udelukke mindre aktører;

Indledning

bemærker, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, der ikke nødvendigvis behøver at være nonprofitorganisationer, er virksomheder, hvis hovedformål er at opfylde deres sociale mål, uanset om det drejer sig om jobskabelse for udsatte befolkningsgrupper, levering af tjenesteydelser til deres medlemmer eller mere generelt at skabe en positiv social eller miljømæssig indvirkning, idet de primært geninvesterer deres profit for at nå de pågældende mål; der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er kendetegnet ved deres forpligtelse til at respektere følgende værdier:

—	individets og de sociale måls forrang for kapitalinteresser

—	medlemmernes demokratiske ledelse

—	forening af medlemmernes og brugernes interesser og den almene interesse

—	forsvar og anvendelse af principperne om solidaritet og ansvarlighed

—	geninvestering af overskuddet i langsigtede udviklingsmål eller i ydelsen af tjenester, som er i medlemmernes interesse eller af almen interesse

—	frivilligt og åbent medlemskab

—	selvstændig drift, som er uafhængig af de offentlige myndigheder;

mener, at Kommissionen bør anerkende, at sociale virksomheder er forskellige, og sikre, at der træffes foranstaltninger på EU-plan til støtte af alle typer virksomheder i den sociale og solidariske økonomi;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest og konsekvent at gennemføre alle foranstaltninger i initiativet for socialt iværksætteri, som blev vedtaget i 2012; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundets organisationer og nøgleaktører i den sociale og solidariske økonomi snarest muligt at forelægge anden etape i initiativet for at udvide og uddybe dets anvendelsesområde;

bemærker, at den sociale og solidariske økonomi ikke kan erstatte velfærdsstaten og offentlige ydelser;

bemærker, at modellen for socialt iværksætteri ofte appellerer til unge og giver dem mulighed for at komme med en innovativ reaktion på de aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer;

understreger, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er dybt forankrede lokalt og regionalt, hvilket giver dem den fordel, at de har et bedre kendskab til de konkrete behov og mulighed for at tilbyde produkter og tjenesteydelser, der oftest er lokalt baserede og tilpasset disse behov, samt for at forbedre den sociale og territoriale samhørighed; mener, at samarbejdet mellem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi på tværs af lande og sektorer bør fremmes med henblik på at udveksle viden og metoder, så især disse virksomheders vækst fremmes;

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde forslag til planer og tiltag til forbedring af den territoriale struktur, navnlig i områder med naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, hvilket ikke blot vil bidrage til at skabe og udvikle virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og fremme social innovation og socialt iværksætteri, men også vil styrke den sociale og territoriale samhørighed i EU og gøre det lettere at imødegå de demografiske udfordringer, som EU står overfor;

glæder sig meget over stigningen i antallet af traditionelle virksomheder, som i deres forretningsprogrammer anvender strategier for virksomheders sociale ansvar; understreger dog, at det for at en virksomhed kan betragtes som en virksomhed i den sociale og solidariske økonomi, ikke er tilstrækkeligt, at den anvender strategier for virksomheders sociale ansvar;

mener, at det er vigtigt at fastslå årsagerne til den mindre kønsbestemte skævhed inden for socialt iværksætteri, så politikerne kan tage højde for disse faktorer i forbindelse med fremme af socialt og traditionelt iværksætteri;

10.

mener, at social innovation bidrager væsentligt til at sikre grundlaget for en vækst, der kan skabe et mere bæredygtigt og inklusivt samfund med økonomisk, social og territorial samhørighed; bemærker, at social innovation bør have til formål at øge kvaliteten af tjenesterne på effektiv vis og ikke blot mindske omkostningerne;

11.

glæder sig over, at fire EU-medlemsstater (Spanien, Frankrig, Portugal og Belgien) allerede har en national lovgivning vedrørende den sociale og solidariske økonomi, at Polen har indledt en strategi til udvikling af den sociale og solidariske økonomi, og at Rumænien drøfter vedtagelsen af en lov til regulering af den sociale og solidariske økonomi;

12.

mener, at Kommissionen bør anerkende og støtte den rolle, som nonprofitudbydere af sociale tjenester spiller, både politisk og finansielt;

13.

påpeger behovet for at fremme udveksling af praksis blandt innovative virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, skoler, den akademiske verden og de sociale investorer under hensyntagen til de samfundsmæssige behov for at fremme iværksætterfærdighederne og styrke de betingelser, der sætter virksomheder i den sociale og solidariske økonomi i stand til at udvikle sig og vokse, samt skabe poler for social innovation; mener, at det er vigtigt at tage hensyn til holdningerne hos aktørerne, herunder arbejdsmarkedet parter og forbrugerorganisationerne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme den kooperative model for iværksættervirksomhed;

14.

understreger, at der er behov for et samarbejde mellem alle medlemsstater for at skabe de nødvendige rammebetingelser for et system for social innovation i alle medlemsstater, eftersom den sociale og solidariske økonomi ikke alene kan bekæmpe symptomerne på og årsagerne til de mest presserende sociale problemer;

Europa 2020-strategien

15.

erkender, at EU langt fra har nået de mål, der er udstukket i Europa 2020-strategien, navnlig målene for beskæftigelse, innovation og reduktion af fattigdom og social udstødelse; påpeger, at den sociale og solidariske økonomi ikke blot bidrager til at skabe en mere bæredygtig, intelligent og inklusiv økonomisk model, men også til den europæiske sociale model, og udgør en del af det indre marked og derfor fortjener fuld anerkendelse og støtte fra EU og medlemsstaterne som fastsat i visse medlemsstaters forfatninger og en række grundlæggende EU-bestemmelser; anmoder derfor om, at der tages hensyn til den sociale og solidariske økonomi ved revisionen af Europa 2020-strategien, i betragtning af det vigtige bidrag, som den kan yde til at nå strategiens mål;

16.

påpeger, at de demografiske tendenser er forbundet med nye forbrugsmønstre, og at befolkningsaldringen i de udviklede lande lægger skaber stigende efterspørgsel efter sociale tjenester, men også vil skabe muligheder for at etablere socialt ansvarlige virksomheder;

17.

understreger, at den sociale og solidariske økonomi på grund af sin sociale og inklusive karakter tilbyder beskæftigelse til de grupper, som oftest er udstødt fra arbejdsmarkedet, og dermed bidrager til solidaritet og social samhørighed såvel som økonomisk vækst;

18.

mener, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan udvikle processer, som skaber mulighed for en mere effektiv, ansvarlig og gennemsigtig forvaltning af stadig færre ressourcer, og øge gennemførelsen af socialt ansvarlige foranstaltninger;

19.

opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere virksomheder fra den sociale og solidariske økonomi i handlingsplaner for beskæftigelse og social integration samt i de nationale reformprogrammer med henblik på at frigøre og udnytte deres jobskabelsespotentiale og det bidrag, de kan yde til at nå de overordnede mål for Europa 2020;

20.

glæder sig over, at budgettet for forfinansiering af det europæiske ungdomsinitiativ er blevet forhøjet med 30 %; anmoder medlemsstaterne om at koordinere foranstaltninger til fremme af socialt iværksætteri med deres nationale ungdomsgarantiprogrammer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme socialt iværksætteri og social innovation i ESF's nationale operationelle programmer; henstiller indtrængende, at ungdomsgarantiordningerne gennemføres effektivt;

Offentlige kontrakter

21.

fremhæver, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi har vanskeligt ved at få adgang til offentlige kontrakter bl.a. på grund af hindringer vedrørende deres størrelse og finansielle formåen; opfordrer til en hurtig og effektiv gennemførelse af de nye direktiver om offentlige udbud og koncessionskontrakter (direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2014/23/EU) med henblik på at opnå en højere deltagelse af virksomheder fra den sociale og solidariske økonomi i udbudsprocedurerne for offentlige kontrakter, forbedre øremærkningen af kontrakter til sådanne virksomheder, fremme deres rolle og fremme social inklusion og social innovation; henstiller, at sådanne virksomheders deltagelse i offentlige udbud lettes ved hjælp af passende rådgivning, ved at forenkle procedurerne og ved at udforme udbud på en sådan måde, at de er tilgængelige for små operatører; opfordrer til, at der i forbindelse med offentlige udbud gives forrang til de tilbud, der kan skabe højst økonomisk og samfundsmæssig værdi, snarere end til den laveste pris, idet der indføjes sociale eller miljømæssige kriterier i de offentlige indkøbskontrakter;

22.

glæder sig over reformen af direktiverne om offentlige udbud og koncessionskontrakter, som omfatter sociale klausuler og kriterier med henblik på at fremme social inklusion og social innovation samt kontrakter, der er øremærket til at fremme beskæftigelsen af de mest ugunstigt stillede personer på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse principper i alle udbuds- og udvælgelsesprocedurer med udbredt anvendelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT) i overensstemmelse med de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer at medtage sociale klausuler og kriterier, for at styrke de sårbare gruppers position på arbejdsmarkedet, reducere de administrative byrder, forenkle procedurerne og træffe mere effektive foranstaltninger mod korruption;

23.

beklager, at Kommissionen i sin strategi for et digitalt indre marked i EU ikke nævner virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi og deres potentielle bidrag til at nå Unionens mål; beklager, at der i strategien for et digitalt indre marked ikke tages højde for behovet for at sikre fuldstændig, lige og ubegrænset adgang for alle til nye digitale teknologier, markeder og telekommunikation, navnlig for handicappede; fremhæver, at teknologibaserede virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan spille en afgørende rolle i forhold til at håndtere sociale udfordringer på en let og omkostningseffektiv måde;

Finansiering

24.

beklager, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi har endnu større problemer end traditionelle virksomheder med hensyn til at opnå finansiering ad offentlig eller privat vej; opfordrer derfor de offentlige myndigheder og de finansielle tjenesteydere til at udvikle en bred vifte af passende finansielle instrumenter, som effektivt kan støtte sociale virksomheder i alle faser af deres virksomhedsudvikling, især ved stiftelsen, samt til at skabe en ramme, der kan bringe potentielle investorer og specialiserede fonde sammen;

25.

bemærker, at adgangen til finansiering hæmmes af, at lederne af kreditformidlende organer ikke har tilstrækkelig viden om de forhold, der gøre sig gældende for virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi; understreger behovet for at forbedre disse lederes uddannelse vedrørende sådanne virksomheder med henblik på at lette deres adgang til finansiering; kræver derfor indførelse af et europæisk kvalitetsmærke for socialt iværksætteri, som skal gøre det lettere for investorer at identificere fonde med en portefølje bestående af sociale virksomheder, med særlig reference til den europæiske sociale iværksætterfond;

26.

understreger nødvendigheden af i højere grad at fremme oprettelse af og støtte til netværk af sociale virksomheder med henblik på at opmuntre til synergier inden for tilrettelæggelse, udveksling og udbredelse af teknologier samt udvikling af tjenester mellem virksomheder i forskellige regioner;

27.

understreger nødvendigheden af at fremme en mere struktureret dialog mellem SMV'er, virksomheder i den sociale og solidariske sektor og finansielle institutioner ved hjælp af særlige onlineplatforme;

28.

glæder sig over vedtagelsen af forordningen om europæiske sociale iværksætterfonde;

29.

glæder sig over, at en del af midlerne til EU-programmet for beskæftigelse og social innovation er forbeholdt hjælp til adgang til finansiering af virksomheder i den sociale og solidariske økonomi; fremhæver den rolle, som aksen for socialt iværksætteri i EaSI samt de europæiske strukturfonde og andre relevante EU-programmer bør spille med hensyn til at forbedre driften af sådanne virksomheder; understreger nødvendigheden af at skabe større opmærksomhed med hensyn til finansieringsmulighederne; opfordrer medlemsstaterne til at etablere nationale kontaktpunkter eller kvikskranker for at hjælpe aktører i den sociale og solidariske økonomi med at få adgang til EU's finansieringsordninger;

30.

anmoder Kommissionen om at tage loftet over kreditter til sociale virksomheder, som er fastsat under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, op til fornyet overvejelse og fastslå, om det afspejler markedsforholdene;

31.

understreger, at det er nødvendigt at støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi med tilstrækkelige finansielle midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan ved at skabe gode synergier mellem de forskellige former for virksomheder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til klart at anerkende, at der bør stilles de nødvendige midler til rådighed; mener, at det derfor er nødvendigt at forbedre den sociale og solidariske økonomis adgang til finansiering gennem forskellige midler såsom europæiske fonde, fonde for risikovillig kapital, mikrolån og crowdfunding;

32.

anmoder medlemsstaterne om via de lokale myndigheder at styrke de offentlige tjenesteydelser (f.eks. sundhed og uddannelse) ved at lade dem være drivkraften bag en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet med henblik på at tilbyde jobmuligheder og hæve niveauet for de ydelser, der leveres, med det formål at mindske fattigdom og social udstødelse;

33.

påpeger, at statsstøtteregler ikke bør være en hindring for offentlig finansiering til virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og sociale tjenester; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at være fleksibel med hensyn til anvendelsen af statsstøttereglerne på sådanne virksomheder og tjenester og til at gøre det lettere for lokale og regionale myndigheder at forstå og anvende statsstøtte til disse virksomheder og tjenester korrekt;

34.

beklager, at forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kun nævner den sociale og solidariske økonomi i betragtningerne, opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme den sociale investeringsmodel i henhold til den sociale investeringspakke og til, at der ved vurderingen af projekter under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer tages hensyn til investeringer i den sociale og solidariske økonomi;

35.

beklager, at indslusningsvirksomhederne, som er etableret via et partnerskab mellem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, i reglen er udelukket fra at få adgang til de midler, der er sat af til SMV'er; anmoder Kommissionen om at foreslå en ny undtagelse fra den juridiske definition af »SMV« på samme måde som de undtagelser, der allerede er gældende for offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber og universiteter og forskningscentre uden lukrativt formål, med henblik på at muliggøre, at en indslusningsvirksomhed kan klassificeres som en uafhængig virksomhed, selv når en anden virksomhed ejer, alene eller sammen med andre virksomheder, 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i dens bestyrelse;

Uddannelse

36.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkulturen og den kooperative virksomhedsform og til at medtage socialt iværksætteri samt den sociale og solidariske økonomi i pensum for studier og erhvervsuddannelser; opfordrer dem til at tilskynde til oprettelsen af væksthuse for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi på universiteterne;

37.

påpeger, at den sociale og solidariske økonomi kunne bidrage til at reducere ungdomsarbejdsløsheden i EU væsentligt; anmoder medlemsstaterne om at fremme disse virksomheders deltagelse i medlemsstaternes uddannelses- og undervisningsprogrammer, navnlig via tosporede uddannelsessystemer;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en hensigtsmæssig tilpasning af arbejdsformidlingerne for at være i stand til at formidle effektive oplysninger til personer, der ønsker at finde beskæftigelse i virksomheder inden for den sociale og solidariske økonomi;

39.

bemærker, at visse virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er konkurrencedygtige og har en førende stilling i deres sektor, mens andre har behov for specialiseret knowhow for at kunne etablere, udvikle og lede deres virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle målrettede og skræddersyede uddannelsesprogrammer for iværksættere i den sociale sektor, og navnlig for grupper med lavere en beskæftigelsesprocent som kvinder, unge eller ugunstigt stillede arbejdstagere, med henblik på at udvikle grundlæggende færdigheder og kendskab til virksomhedsledelse;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme livslang læring og karriererådgivning for ældre arbejdstagere, langtidsledige og personer med handicap gennem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi for at lette deres integration på arbejdsmarkedet;

41.

påpeger, at en korrekt forståelse af menneskerettighederne er vigtig for at nå de sociale mål for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde uddannelsesprogrammer, så specialister inden for det sociale område kan blive bekendt med, hvordan menneskerettighedsprincipperne gennemføres korrekt i Europa;

42.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udnytte det fulde potentiale af programmer som Erasmus + og dermed fremme udveksling af studerende og undervisere samt andre innovative iværksættere;

43.

påpeger, at de sektorer, der stor vækst og en bred margin for jobskabelse, såsom de »hvide« og »grønne« sektorer, samtidig er de sektorer, hvor den sociale og solidariske økonomi er meget udbredt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme uddannelse og undervisning i disse sektorer;

Støtte og fremme

44.

beklager dybt, at den sociale og solidariske økonomi kun nyder begrænset anerkendelse på EU-plan; mener, at bedre indsamling af data opdelt efter køn og udveksling af oplysninger og bedste praksis i EU samt større mediedækning om den sociale og solidariske økonomi og dens resultater ville tilskynde til større deltagelse i den sociale og solidariske økonomi fra samfundets side og dermed give sektoren større forståelse, anerkendelse og synlighed;

45.

går ind for at skabe en flersproglig digital platform til udveksling af oplysninger målrettet sociale virksomheder, virksomhedsvæksthuse, virksomhedsklynger og investorer i sociale virksomheder og fremme informationsdeling og adgang til støtte fra EU-programmer; mener, at udviklingen af en sådan platform først bør ske efter høring af interessegrupper;

46.

opfordrer Kommissionen til at foretage en komparativ undersøgelse af de nationale certificerings- og mærkningsordninger for den sociale og solidariske økonomi og til at lette udvekslingen af bedste praksis i tæt samarbejde med virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme etablering af væksthuse for nye virksomheder i den sociale og solidariske økonomi samt til at gennemføre og oplyse effektivt om den allerede aftalte internetplatform for dataudveksling mellem sociale investorer og social iværksættere (Social Innovation Europe Platform);

48.

opfordrer medlemsstaterne til at øge udvekslingen af bedste praksis med hensyn til mulige metoder til at støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og sociale investeringer, herunder, hvor det er relevant, skattelettelser og incitamenter til virksomheder, som beskæftiger sig med sårbare grupper, navnlig personer med handicap;

49.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konkrete foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne for at sikre, at personer, der vælger en karriere inden for socialt og solidarisk iværksætteri, har de samme rettigheder med hensyn til velfærdsydelser og med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

50.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, hindrer den frie bevægelighed for arbejdstagere, således at man sikrer, at alle, der har valgt en karriere inden for socialt og solidarisk iværksætteri, kan udføre deres arbejde, hvor de ønsker det inden for EU;

51.

støtter tanken om, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan udgøre en separat virksomhedskategori med egen retlig status og andre målsætninger end blot at skabe afkast til aktionærerne; anmoder Kommissionen om i henhold til Romstrategien, som blev vedtaget af de europæiske repræsentanter for den sociale og solidariske økonomi, til at gennemføre en fælles europæisk retlig ramme for sådanne virksomheder i form af en europæisk statut for andelsselskaber, foreninger, fonde og gensidige selskaber;

52.

opfordrer Kommissionen til at forbedre den sociale dialog i den sociale og solidariske økonomi for at fremme social innovation, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre fuld anerkendelse af sektorens jobskabelsespotentiale;

o o

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0049.

(2) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0301.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0429.

(5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 187.

(6) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 18.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/233

P8_TA(2015)0321

Skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede

Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på (2014/2235(INI))

(2017/C 316/27)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen »Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?« (2),

—

der henviser til sin holdning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond, hvad angår en stigning i det forfinansieringsbeløb, som betales til operationelle programmer, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (3),

—	der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse (4),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (5),

—	der henviser til en af prioriteterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 26.-27. juni 2014 om at hjælpe med at udvikle færdigheder og frigøre talent og livsændringer for alle ved at fremme de rigtige færdigheder for den moderne økonomi og livslang læring,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2014 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne (COM(2014)0006),

—	der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0222/2015),

A.	der henviser til, at det er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilke erhverv ledige stillinger ikke kan blive besat i på grund af mangel på kvalificerede arbejdstagere;

der henviser til, at der ifølge Kommissionen (8) er ca. 12,4 mio. mennesker, der har været arbejdsløse i mere end ét år, og at der blandt disse er mere end 6 mio., der har været arbejdsløse i mere end to år; der henviser til, at langtidsarbejdsløshed har negative indvirkninger på den økonomiske vækst og de sociale sikringsordningers bæredygtighed og kan blive et strukturelt problem;

der henviser til, at arbejdsmarkedernes stivheder og mangel på indenlandsk efterspørgsel og investeringer har en negativ indvirkning på jobskabelsen, men at et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked, der tager hensyn til disse tre faktorer, kan bidrage til at opfylde målene for beskæftigelsen og bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse i Europa 2020-strategien;

der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft med et lavt kvalifikationsniveau bliver mindre, mens efterspørgslen efter arbejdskraft med et højt kvalifikationsniveau bliver betydeligt større; der henviser til, at denne udvikling på arbejdsmarkedet i EU kræver en indsats med hensyn til arbejdstagernes kvalifikationer og med hensyn til grunduddannelse og erhvervsuddannelse;

der henviser til, at en ud af tre europæiske medarbejdere i 2012 var enten over- elle underkvalificeret til sit arbejde (9); og der henviser til, at unge medarbejdere typisk har større sandsynlighed for at være formelt overkvalificerede, og at de også har større sandsynlighed end ældre arbejdstagere for at have et arbejde, der ikke til fulde modsvarer deres kvalifikationer;

F.	der henviser til, at visse undersøgelser viser, at en relevant del af de eksisterende job vil forsvinde eller blive langt færre som følge af automatisering;

G.	der henviser til, at indsatsen for at skabe en mere kvalificeret økonomi betyder, at mange flere virksomheder over de næste fem år forventer at øge antallet af job, der kræver lederskab, ledelse og højere kvalifikationer;

H.	der henviser til, at de europæiske arbejdstageres mobilitet gør deres beskæftigelsesevne større og gør det muligt at forbedre konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet i EU;

Den økonomiske krise og dens eftervirkninger

bemærker, at en række medlemsstater i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise og den deraf følgende økonomiske nedgang kæmper med både høje arbejdsløshedstal (EU28: 9,8 %) og offentlig gæld, lav vækst og utilstrækkelige investeringer; noterer sig nedskæringerne i de offentlige udgifter; er også bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden i mange medlemsstater generelt ligger meget højere (EU28: 20,9 %), og at eksempler på forbedringer og lavere tal er sjældne;

er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en ambitiøs økonomisk og social politik og ambitiøse arbejdsmarkedsreformer for at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og skabe flere job og dermed opnå bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet; understreger endvidere behovet for bæredygtige sociale velfærdssystemer, som også omfatter forbedring af de arbejdsløses kvalifikationer, fremme af beskæftigelsesegnetheden hos folk uden kvalifikationer eller med virkeligt svage kvalifikationer, samt behovet for incitamenter og muligheder for at arbejde;

Situationen på EU's arbejdsmarked

bemærker, at selv om der er tilstrækkelig arbejdskraft til at matche efterspørgslen, kan der fortsat være kvalitative mangler, da de arbejdssøgende muligvis ikke passer til en ledig stilling på grund af manglende match mellem sektor-, erhvervs- eller kvalifikationskrav;

er bekymret over, at arbejdsløshedstallene i EU fortsat er forholdsvis høje (EU28: 9,8 % i marts 2015) og kun er faldet betydeligt i nogle få medlemsstater, og gør opmærksom på de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, hvor den laveste arbejdsløshedsprocent findes i Tyskland og Østrig (ca. 5 %) og den højeste i Grækenland og Spanien (hhv. 26 % og 23 % (10)); der henviser til, at disse enorme forskelle øger risikoen for fragmentering af arbejdsmarkedet, såvel internt i de enkelte medlemsstater som mellem medlemsstaterne, hvilket kan underminere EU's økonomiske stabilitet og sociale samhørighed;

gør opmærksom på, at den gennemsnitlige beskæftigelsesandel for kvinder i EU er over 10 procentpoint lavere end for mænd, og understreger, at opnåelse af målet for beskæftigelsesandelen på 75 % som beskrevet i Europa 2020-strategien afhænger af, at beskæftigelsesandelen for kvinder øges ved hjælp af politikker, som navnlig tilsigter forening af arbejdsliv og familieliv;

bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden varierer meget i medlemslandene i EU med en arbejdsløshed blandt unge i alderen 16-25 år på over 50 % i visse medlemsstater; påpeger, at den høje ungdomsarbejdsløshed ud over at berøre en hel generation bringer balancen mellem generationerne i fare;

fremhæver, at der fortsat er en forskel på 26 % i beskæftigelsesandelen for handicappede sammenlignet med den gennemsnitlige EU-beskæftigelsesandel, idet førstnævnte er under 50 %;

er dybt bekymret over den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa; understreger i denne henseende betydningen af vekseluddannelse, f.eks. faglige uddannelser, og lærlingeuddannelser for det at matche de unges kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav;

understreger, at elementer som en kvalificeret arbejdsstyrke, innovationskapacitet, øget købekraft og et stabilt samfundsøkonomisk og politisk miljø er uomgængelige for at få et godt investeringsklima;

10.

bemærker, at langtidsarbejdsløsheden befinder sig på et højt niveau, og advarer om, at der er et presserende behov for at bekæmpe den omgående på grund af den vedholdenhed, som er knyttet til den;

11.

bemærker, at en række vigtige udfordringer påvirker Europas arbejdsmarked, herunder globalisering, aldrende samfund, hurtig teknologisk forandring såsom digitalisering og brug af robotter, manglende match mellem kvalifikationer og jobs og øget behov for højtkvalificeret arbejdskraft samtidig med overskud i udbuddet af lavt kvalificeret arbejdskraft, hvilket medfører lønpolarisering;

12.

bemærker imidlertid de risici, som Cedefop fremhæver med hensyn til vedvarende kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer på grund af den ringe efterspørgsel, som er drivkraft for den høje arbejdsløshed;

13.

fremhæver de store forskelle i ledige stillinger i medlemsstaterne og understreger i denne henseende, at ledige stillinger er afgørende for at skabe et dynamisk arbejdsmarked, som matcher kvalifikationer og job, og som skaber muligheder for virksomheder og medarbejdere, og er dybt bekymret over den statiske situation på arbejdsmarkedet i visse medlemsstater; efterlyser derfor en europæisk benchmark for ledige job i medlemsstaterne; mener, at data til en sådan benchmark vil kunne indsamles hvert år gennem arbejdsstyrkeundersøgelsen og som minimum bør måle antallet af ledige stillinger i en medlemsstat og arbejdsløshedsperioders gennemsnitlige varighed;

14.

påpeger, at Europa har 24 mio. arbejdsløse, herunder på den ene side 7,5 mio. unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og på den anden side 2 mio. ubesatte stillinger, og at europæiske virksomheder lider under stor mangel på kvalificeret arbejdskraft og arbejdstagere med kvalifikationer, som kan overføres;

15.

påpeger, at arbejdskraftens mobilitet internt i EU på trods af stor arbejdsløshed i nogle medlemsstater og ubesatte stillinger i andre fortsat er lav (EU27: 0,29 %), bl.a. som følge af eksisterende hindringer, og at den i international målestok er næsten 10 gange lavere end i USA og 5 gange lavere end i Australien; påpeger, at 7 mio. EU-borgere pr. 2013 boede eller arbejdede i et andet medlemsland end det land, de er statsborgere i; minder om, at der i øjeblikket er over 2 mio. ubesatte stillinger i EU; fremhæver derfor behovet for fair mobilitet hos arbejdstagerne i EU for, at dette hul kan udfyldes;

16.

bemærker, at EU's arbejdsmarked kan bidrage til at få bugt med de store lommer af arbejdsløshed, der findes forskellige steder i Europa;

17.

mener, at EU's arbejdsmarked skal tilpasse sig kulturen, produktionsmodellen og erhvervslivets struktur i de forskellige europæiske regioner, og at forskellene mellem dem skal tages i betragtning, når der træffes foranstaltninger med sigte på at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt;

18.

minder om, at enkeltpersoner under en økonomisk afmatning står over for større udfordringer i forhold til at finde job, og at de til tider må acceptere job med uddannelsesmæssige krav, der er lavere end den uddannelse, de har; understreger, at vækst gennem skabelse af højtkvalificerede job og bestræbelser på at stimulere jobskabelse gennem fremme af investeringer i nye sektorer følgelig er relevante redskaber til at mindske forekomsten af overkvalificering i EU's økonomier;

Fremme af et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i EU

19.

er af den opfattelse, at det for at få et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i EU er nødvendigt med ambitiøse reformer, der øger inklusion, intelligent fleksibilitet samt innovation og mobilitet, styrker arbejdsmarkedsdialogens rolle, tilskynder til skabelse af flere arbejdspladser, der fører til bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet, øger produktiviteten og bidrager til udvikling af menneskelig kapital, og det på baggrund af arbejdsmarkeder og produktionsmønstre under konstant forandring;

20.

understreger behovet for fortsatte bestræbelser på at bringe uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkeder sammen, og gentager, at intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i Europa bør opnås gennem en holistisk tilgang, der afspejler arbejdsmarkedets behov og støtter sårbare grupper ved at forbedre arbejdsvilkår og virke motiverende;

21.

understreger, at offentlige arbejdsformidlinger spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre, at fornyet jobvækst ikke medfører en lavere kvalitet i kvalifikationsmatchene;

22.

minder om vigtigheden af at gøre arbejdslovgivningen mere forståelig for arbejdstagere og arbejdsgivere, at afskaffe hindringer for beskæftigelsen og at fremme retssikkerheden for virksomheder og arbejdstagere;

23.

understreger, at unge ofte står over for stadig større problemer i forbindelse med overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, og at de derfor sædvanligvis er mere sårbare over for arbejdsløshed og med større sandsynlighed kommer til at befinde sig i usikre job af lav kvalitet;

24.

fremhæver betydningen af det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), som afdækker og kategoriserer færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv, som er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelse og erhvervsuddannelse, på 25 europæiske sprog;

25.

understreger vigtigheden af menneskelig udvikling, karrierefleksibilitet og personligt engagement; minder i den forbindelse om, at arbejdskraftens mobilitet er en vigtig faktor, og om nødvendigheden af betydelige investeringer for aktivt at støtte beskæftigelsesevne og tilpasningsevne og forhindre udtømning af kvalifikationer hos de arbejdsløse;

26.

understreger betydningen af sociale investeringer, som har til formål at skabe en aktiverende stat, der giver arbejdstagerne redskaber til let at kunne tilpasse sig de skiftende sociale og økonomiske vilkår og arbejdsmarkedets krav;

27.

mener, at en internationalt konkurrencedygtig kvalifikationsbase vil sætte medlemsstaterne i stand til at erobre segmenter af stor værdi på det globale marked;

28.

understreger, at den cirkulære økonomi har mulighed for at skabe millioner af arbejdspladser overalt i EU og føre til bæredygtig og inklusiv vækst;

29.

minder om, at arbejdstagernes mobilitet på tværs af såvel geografiske som faglige områder er af stor betydning som en valgmulighed for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, og understreger, at det er nødvendigt at mindske de administrative og sproglige barrierer, som er tilbøjelige til at lægge en dæmper på denne, og at videreudvikle redskaber til at fremme mobilitet, f.eks. hurtig anerkendelse af formelle, ikkeformelle og uformelle kvalifikationer medlemsstaterne imellem, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det europæiske cv og det europæiske kvalifikationspas, såvel som at stille fagområdespecifikke sprogkurser og uddannelse i interkulturel kommunikation til rådighed; opfordrer til at øge bevidstheden hos folk om den EU-dækkende jobportal Eures og til at forbedre den yderligere ved navnlig at sikre uddannelse af et tilstrækkeligt antal Eures-rådgivere og ligeligt fordeling af dem over hele EU med henblik på at gøre Eures til et vigtigt redskab på EU's arbejdsmarked; understreger betydningen af øget samarbejde mellem nationale offentlige arbejdsformidlinger og af fremtidig medtagelse af private arbejdsformidlinger og andre aktører i Eures-netværket; understreger betydningen af EU's initiativer, der skal stimulere mobilitet og skabe muligheder, f.eks. Erasmus+, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, Europass-cv'et, det europæiske kvalifikationspas, den europæiske portal for jobmobilitet (Eures), vidensalliancerne og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser; opfordrer til, at disse initiativer fremmes på en bedre måde med henblik på at forbedre arbejdsmarkedet i Europa;

30.

gentager, at man er nødt til at udnytte kvindernes store økonomiske potentiale i Europa, og at det er nødvendigt at skabe passende forhold for kvinder, så de kan gøre fremskridt i deres karrierer og gå efter højere stillinger i virksomheder eller starte deres egen virksomhed; understreger nødvendigheden af at mindske kløften mellem kvinders uddannelsesniveau og deres deltagelse og position på arbejdsmarkedet; minder om betydningen af lighed mellem kønnene, herunder eliminering af kønsbestemte lønforskelle og forøgelse af kvindernes beskæftigelsesfrekvens, såvel som af styrkelse af politikker til skabelse af balance mellem arbejdsliv og fritidsliv som led i at opfylde beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien;

31.

glæder sig over de positive resultater opnået af den nye jobmobilitetsordning Dit første Eures-job, som på effektiv vis kan nå ud til unge og udvikle skræddersyede tjenester for såvel jobsøgende som arbejdsgivere; fremhæver de positive afsmittende virkninger mellem Dit første Eures-job og Eures;

32.

påpeger i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedspolitikker, livslang læring og forbedring af folks evne til at tilpasse sig de teknologiske ændringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge de aktive arbejdsmarkedspolitikkers anvendelsesområde og effektivitet;

33.

mener, at en sammenhængende og omfattende strategi for mere effektive og gensidigt fordelagtige former for tilrettelæggelse af arbejdet ved at gøre fuld brug af arbejdstagernes videnspotentiale og ved at forbedre kvaliteten af deres job vil bidrage til et mere modstandsdygtigt arbejdsmarked; mener endvidere, at der vil kunne udvikles inddragende og udviklende former for tilrettelæggelse af arbejdet for at styrke de ansattes deltagelse i innovationsarbejdet og for at støtte arbejdstagernes involvering og udvikling af deres kvalifikationer og følgelig virksomhedernes resultater;

34.

understreger, at der i lyset af de forventede hastige forandringer på arbejdsmarkedet er behov for investeringer i uddannelse af ungdommen i dag; understreger, at kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde behovene på arbejdsmarkedet, men også at give den enkelte de nødvendige tværgående kompetencer til at udvikle sig som en aktiv og ansvarlig borger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, at uddannelse og videreuddannelse ikke blot er et arbejdsmarkedsinstrument eller et middel til at uddanne fremtidige arbejdstagere, men først og fremmest udgør en grundlæggende rettighed og har en værdi i sig selv;

Foregribelse af fremtidige behov for kvalifikationer

35.

mener, at det for at foregribe fremtidige behov for kvalifikationer er nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets aktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner, intensivt på alle planer og især i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af erhvervsfaglige kvalificeringsprogrammer, som sikrer en effektiv overgang fra formel uddannelse til arbejdsbaseret læring;

36.

opfordrer til en bedre forståelse af det nuværende og fremtidige behov for kvalifikationer og til en forbedring af den eksisterende EU-oversigt over kvalifikationer for bedre at kunne afdække kvalifikationskløfter og -mangler i bestemte sektorer, erhverv og regioner og sikre, at oplysningerne om udviklingen inden for kvalifikationsbehov indsamles, behandles og udbredes blandt beslutningstagere og offentlige myndigheder, uddannelses- og erhvervsuddannelsesudbydere og arbejdsgivere, således at der mere effektivt kan tages højde for fremtidige tendenser;

37.

mener, at uddannelse er afgørende for at skabe forsknings- og innovationsmæssige resultater og således fremme mulighederne for at skabe job i sektorer med et højt fagligt niveau og dermed fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne;

38.

understreger vigtigheden af mere integrerede partnerskaber og tillid mellem skoler, højere uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante myndigheder med henblik på at vurdere de fremtidige behov for arbejdskraft, at revidere og gennemføre nye erhvervsfaglige kvalificeringsprogrammer og at fremme samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder, herunder ved at holde øje med ubalancer på arbejdsmarkedet på regionalt og lokalt plan; minder om, at der samtidig er brug for social ansvarlighed fra alle aktørers side og for at inddrage dem i videreudviklingen af overvågnings- og prognoseværktøjer;

39.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at der er tilstrækkeligt med både naturvidenskabs- og matematiklærere, som kan give unge mennesker viden om og interesse for fag som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik;

40.

understreger betydningen af at tage hånd om børns behov i skolen fra en meget ung alder; anbefaler, at medlemsstaterne vedtager innovative foranstaltninger og indarbejder dem i læringsprocessen i og uden for skolen og reformerer eller ajourfører skolemiljøet, undervisningsmetoderne og undervisernes kompetencer; foreslår, at skolernes undervisningsplaner i medlemsstaterne tilpasses med henblik på at omfatte skolebesøg i andre lande i løbet af skoleåret, således at uddannelsen kommer til at række uden for klasseværelset på et meget tidligt tidspunkt;

Betydningen af vedvarende uddannelse for alle arbejdsmarkedsaktører

41.

minder om, at retten til uddannelse er en grundlæggende rettighed, og understreger, at det er nødvendigt at tilstræbe en mere fleksibel og individuel tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse gennem hele en persons karriereforløb, og anerkender den rolle, som såvel offentlige som private aktører kan spille ved at tilvejebringe dette, og anerkender samtidig, at vejledning og rådgivning, som tager hånd om individuelle behov og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle kvalifikationer, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt;

42.

anerkender betydningen af at fremme arbejdsbaserede lærlingeuddannelser som en alternativ vej til beskæftigelse;

43.

bemærker, at de europæiske politikker for livslang vejledning har haft stor indflydelse på nationale vejledningspolitikker, og at effektiv livslang vejledning kræver programmer med et tværgående perspektiv på alle planer;

44.

bemærker, at der skal være en række veje til rådighed for unge, og at definitionerne af disse veje (interne uddannelsespladser, praktikophold) varierer i hele Europa;

45.

mener, at uddannelses- og omskolingsprogrammer til de arbejdsløse, især langtidsarbejdsløse, samt kvalifikationsvurderingsprogrammer bør tilbydes til folk for at øge deres chancer på arbejdsmarkedet og bør udformes og gennemføres i tæt samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, organisationer, der repræsenterer de arbejdsløse, og private og offentlige arbejdsformidlinger med henblik på bedre at afstemme arbejdstagernes nye kvalifikationer med arbejdsmarkedets fremtidige behov; understreger, at der skal udvikles og gennemføres særlige programmer for at bidrage til genintegration af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

46.

fremhæver behovet for, at Kommissionen styrker overvågningen af de nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien og gennemførelsen af dem i praksis; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udarbejde klare og utvetydige landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien og kvaliteten af beskæftigelse;

47.

fremhæver Revisionsrettens bekymringer, som de er kommet til udtryk i dens rapport »Ung og arbejdsløs i Europa: Hindringer forude for EU's ungdomsgaranti«, nemlig om tilstrækkeligheden af den samlede finansiering af ordningen, definitionen af et »kvalitetstilbud« og den måde, hvorpå Kommissionen overvåger og rapporterer om resultaterne;

48.

minder om, at det er af yderste vigtighed at give jobsøgende skræddersyet vejledning i og rådgivning om, hvordan de skal søge job, eller hvilken videre- og efteruddannelse, de skal tage for at sikre, at deres kvalifikationer og kompetencer kan overføres, anerkendes og valideres ved hjælp af kompetencepas såsom Europasset, der afspejler kvalifikationer og kompetencer fra såvel formelle som ikkeformelle og uformelle læringsomgivelser, og at den vejledning, som jobsøgende modtager, bør have det specifikke formål at optimere deres ansættelsesmuligheder;

49.

understreger behovet for at øge arbejdsstyrkens tilpasningsevne som en metode til at imødegå fremtidige mangler; opfordrer medlemsstaterne til at anvende strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, til dette formål;

50.

understreger, at retten til uddannelse er særlig vigtig for de langtidsledige; minder om, at de langtidsledige har størst gavn af en tilgang, der er målrettet deres specifikke behov, og ikke har gavn af standardforanstaltninger; understreger, at de langtidsledige har behov for at kende til deres ret til uddannelse, at foranstaltninger målrettet dem skal tage højde for udnyttelsesmuligheder, og at uddannelse skal være prisoverkommelig og anstændig og være rettet mod deres faktiske behov; minder om, at hvis disse betingelser er opfyldt, vil de langtidsledige kunne benytte forbedring af deres kvalifikationer som en mulighed for at forbedre deres arbejds- og levevilkår;

51.

understreger betydningen af ungdomsgarantien som et værktøj, der hjælper unge i overgangen fra skole til arbejde, og der giver dem den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, som skal til for at finde et kvalitetsjob gennem en lærlingeuddannelse, praktikuddannelse eller videreuddannelse;

52.

understreger betydningen af at sikre lige muligheder og adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig for dårligt stillede grupper, og af at yde effektiv støtte i forhold til at bekæmpe social udelukkelse og fremme adgangen til arbejde;

Styrkelse af forbindelserne mellem uddannelse og beskæftigelse

53.

understreger behovet for at styrke og bedre at målrette foranstaltninger, der har til formål at nedbringe skolefrafald til under 10 % inden 2020 som fastlagt i Europa 2020-strategien, idet der tages højde for, at skolefrafald er et vedvarende problem i EU, som har en skadelig virkning for beskæftigelsesegnetheden og den sociale integration af de pågældende unge;

54.

mener, at vekseluddannelse ved hjælp af lærlingeforløb og tilsvarende arbejdsbaserede læringssystemer bør indgå mere i overvejelserne og bør have fokus på kvalitet, uden forudindtagethed til fordel for det mere akademiske, eftersom de tenderer til at fremme integration på arbejdsmarkedet og en mere smidig overgang fra uddannelse til arbejde og har vist sig effektive til at fremme beskæftigelse af unge;

55.

mener, at de erhvervsuddannelsessystemer, som findes i dag, er et resultat af visse historiske og kulturelle kræfter og er blevet formet af fremherskende juridiske normer, traditioner, pædagogiske principper og institutionelle strukturer;

56.

fremhæver de yderst bekymrende data om den andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, hvilket i størstedelen af medlemsstaterne er over 10 %; understreger den direkte forbindelse mellem den høje ungdomsarbejdsløshed og skolefrafald; fremhæver, at uden hurtig og beslutsom indgriben på såvel europæisk som nationalt plan risikerer en hel generation af unge europæere at blive frataget et tilstrækkeligt uddannelsesniveau og derfor at blive udelukket fra arbejdsmarkedet med dramatiske følger for den sociale struktur, for den sociale og territoriale samhørighed og for den europæiske økonomiske models bæredygtighed som helhed;

57.

understreger, at de enkelte nationale erhvervsuddannelsessystemer er værktøjer til at nå bestemte mål, som kan være forskellige fra land til land, og at de enkelte systemer derfor kun kan vurderes i forhold til, om de opfylder disse mål; understreger, at det kun er muligt at eksportere et erhvervsuddannelsessystem fra ét land til et andet, hvis forholdene i de respektive lande er sammenlignelige eller kan tilpasses;

58.

gentager betydningen af erhvervsuddannelse med hensyn til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed og give unge mulighed for at opnå erhvervsmæssige kvalifikationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke relevansen af erhvervsuddannelser i forhold til arbejdsmarkedets behov ved at gøre dem til en integreret del af uddannelsessystemerne og til at garantere høje kvalifikationsstandarder og kvalitetssikring i denne henseende;

59.

påpeger, at selv om der findes 2 mio. ubesatte job i EU, er der mange overkvalificerede unge arbejdsløse, hvis kvalifikationer ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet; understreger derfor vigtigheden af bedre synergier mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet, herunder oplevelse af at være på en arbejdsplads, praktikophold og samarbejde med virksomhederne, for at fremme og øge beskæftigelsesniveauet betydeligt og for at skabe innovativonsklynger; understreger den vigtige rolle, som virksomheder kan spille ved at engagere sig i deres medlemsstats uddannelsessystemer; fremhæver, at det er nødvendigt med såvel en omfattende langsigtet strategi som foranstaltninger her og nu for at tilpasse uddannelsessystemerne på alle niveauer, herunder erhvervsuddannelserne, til arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov;

60.

glæder sig over Kommissionens initiativ i den europæiske alliance for lærlingeuddannelse, som har til formål at samle offentlige myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesudbydere, ungdomsrepræsentanter og andre vigtige aktører for at fremme lærepladsordninger og -initiativer i hele Europa;

61.

fremhæver betydningen af tosporede uddannelsesprogrammer, der kombinerer teori og praktisk uddannelse, som et vigtigt element i forhold til at udvikle kvalifikationer og kompetencer, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, og tilskynder medlemsstaterne til at indarbejde sådanne programmer i deres undervisningsplaner for at tilbyde den praktiske erfaring, der er nødvendig for at fremme en smidig overgang fra uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet;

62.

fremhæver betydningen af karrierevejledning og arbejdserfaring ved hjælp af evaluering og karriererådgivning, der fokuserer på individuelle kvalifikationer og behov og gives af velkvalificerede jobkonsulenter og ligestillede rådgivere, for at sikre, at unge får den rigtige information, rådgivning og vejledning til at kunne foretage sunde karrierevalg;

63.

fremhæver den vigtige rolle, som uddannelsesinstitutionerne spiller med hensyn til at udvikle de studerendes kvalifikationer og kompetencer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle målrettet karrierevejledning af høj kvalitet under hele uddannelsesforløbet for at hjælpe unge med at træffe de rigtige beslutninger med hensyn til deres uddannelses- og karrierevalg;

64.

gør opmærksom på, at det for at få en vellykket overgang til beskæftigelse er af største betydning at træffe informerede beslutninger, udvikle en sans for initiativ og øge motivation og selvforståelse, og at der også bør stilles passende støtte i denne henseende til rådighed; understreger betydningen af gode overgange, herunder overgangen fra uddannelse til arbejde, mellem job og mellem beskæftigelse og karrierepauser;

65.

minder om, at investeringer i uddannelse og udvikling af kvalifikationer, der opfylder arbejdsmarkedets og samfundets krav, er af afgørende betydning for vækst og konkurrenceevne samt for europæisk bevidstgørelse, personlig udvikling og selvtillid; påpeger, at iværksætterkultur kræver udvikling af tværfaglige kvalifikationer såsom kreativitet, kritisk tænkning, teamwork og initiativlyst, der bidrager til unges personlige og faglige udvikling og gør det nemmere for dem at få adgang til arbejdsmarkedet tidligere; understreger, at sådanne investeringer bør understøttes af stærkere synergier mellem europæiske og nationale initiativer, der involverer de forskellige uddannelsessektorer og andre relevante sektorer, som f.eks. beskæftigelse, socialpolitik, ungdomspolitik og kultur, sammen med et tættere samarbejde med alle involverede aktører, som f.eks. arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, for at sikre, at undervisningsplanerne stemmer overens med arbejdsmarkedets behov;

66.

gentager medlemsstaternes forpligtelse til at investere i videregående uddannelse og opfordrer i lyset heraf til gradvist at forbedre uddannelsesstandarderne i alle europæiske uddannelsessystemer; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende uddannelse som en vigtig investering, til at forpligte sig til at investere mindst 2 % af deres BNP i denne sektor og til at beskytte sektoren mod udgiftsnedskæringer; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke den rolle, som uddannelse spiller i Europa 2020-strategien, ved at forbinde de overordnede mål i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med revisionen af Europa 2020-strategien;

67.

understreger, at livslang investering i menneskelig kapital og kvalifikationer og navnlig i opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke og ufaglærte arbejdstagere er afgørende for at bekæmpe langtidsarbejdsløshed og give bredere adgang til job af kvalitet; opfordrer EU til at opstille klare mål for metoder for livslang læring ved manglende kvalifikationer og til at udvide erhvervsuddannelser og uddannelser inden for kommunikation, sprog og digitale kvalifikationer til også at omfatte ældre arbejdstagere og navnlig lavtuddannede arbejdstagere over 30 år og unge, der forlader skolen for tidligt;

68.

understreger behovet for tilstrækkelig finansiering og optag fra medlemsstaternes og de enkelte arbejdsgiveres side af praktikant- og lærlingeordninger af høj kvalitet samt skolebaseret læring; minder om, at disse programmer skal opfylde nogle minimumsstandarder for social beskyttelse;

69.

mener, at det er nødvendigt med tætte og systematiske partnerskaber på lokalt, regionalt og nationalt plan mellem offentlige myndigheder og arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, herunder offentlige og private arbejdsformidlinger, og uddannelsesinstitutioner for at finde langsigtede strategier for de pågældende nationale arbejdsmarkeder og de bedste metoder til løsning af problemet med manglende match mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer i alle dets aspekter, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme dette samarbejde;

70.

mener, at ungdomsgarantien er første skridt i retning af en rettighedsbaseret tilgang til unges beskæftigelsesmæssige behov; minder om, at arbejdsgivere er forpligtede til at deltage i processen med at give unge tilgængelige erhvervsuddannelsesprogrammer og praktikophold af høj kvalitet; understreger, at det kvalitative aspekt af anstændigt arbejde for unge ikke må kompromitteres, og at de centrale arbejdsstandarder og andre standarder vedrørende kvaliteten af arbejde, som f.eks. arbejdstid, minimumsløn, social sikring og sundhed og sikkerhed på arbejdet, skal tillægges central betydning i de bestræbelser, som gøres;

Fremme af arbejdskraftens bevægelighed

71.

minder om, at der i øjeblikket er to mio. ubesatte stillinger i EU; fremhæver behovet for mobilitet hos arbejdstagerne i EU for, at dette hul kan udfyldes, og gør igen opmærksom på betydningen af Erasmus+ og Eures i denne sammenhæng;

72.

minder om vigtigheden af at fremme grænsearbejdernes mobilitet ved i højere grad at informere om eksistensen af Eures' grænseoverskridende partnerskaber, der har til opgave at styrke grænsearbejdernes mobilitet og fjerne hindringerne for den ved at give dem information og rådgivning om jobmuligheder og leve- og arbejdsvilkår på begge sider af grænsen; understreger i den forbindelse, at det grænseoverskridende Eures er et vigtigt redskab til bedre at kontrollere potentielle kilder til nye job og arbejde hen imod et mere integreret europæisk arbejdsmarked;

73.

minder om, at mobilitet hos faglærte arbejdstagere fra tredjelande kan være et af svarene på de demografiske udfordringer, manglen på arbejdskraft og manglende match såvel som på, at det er nødvendigt at minimere følgerne af hjerneflugt;

74.

bemærker, at EU er bygget på grundlag af princippet om arbejdstagernes fri bevægelighed; opfordrer til, at undervisning i og brug af fremmedsprog fremmes med henblik på at øge mobiliteten; understreger betydningen af tilskynde til, at tilegnelse af fremmedsprog, særlig de europæiske sprog, gøres til en del af livslang læring som et middel til at fremme arbejdskraftens mobilitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne;

Udveksling og validering af bedste praksis i EU

75.

fremhæver behovet for udveksling og validering af bedste praksis mellem medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder og for at sammenligne og måle deres effektivitet, især vedrørende vekseluddannelser og faglige uddannelser samt lærlinge- og praktikantordninger og dertil hørende undervisningsplaner, tilegnet viden og erfaring fra ikkeformel og uformel læring samt strategier for livslang læring, men anerkender samtidig hvert enkelt arbejdsmarkeds og uddannelsessystems særlige karakteristika; gør opmærksom på Euro-lærlingeplatformen som et af de vigtigste redskaber til at udvikle europæiske partnerskaber og udveksle bedste praksis med hensyn til lærlingeuddannelser

76.

fremhæver den vigtige rolle, som ikkeformel og uformel læring, frivilligt arbejde og livslang læring spiller i forbindelse med at udvikle færdigheder og kvalifikationer, navnlig tværfaglige færdigheder, såsom iværksætteri, IKT og personlige og sproglige kompetencer, der kan anvendes bredt; opfordrer EU til at forbedre adgangen til voksenuddannelser og voksenundervisning; opfordrer til, at arbejdsgivere og uddannelsesudbydere validerer og anerkender ikkeformel og uformel læring;

77.

understreger vigtigheden af at sætte fornyet gang i Bolognaprocessen ved at udnytte den mulighed, som ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 giver, til at påbegynde nye og mere avancerede former for samarbejde, der skal gennemføres hurtigst muligt;

78.

mener, at Kommissionen bør sikre, at Erasmus+-programmet med alle dets forskellige foranstaltninger, herunder den del af programmet, der drejer sig om idræt, gennemføres korrekt; påpeger, at det er vigtigt at forenkle adgangsprocedurerne, således at programmet kan nå ud til flest mulige borgere og virksomheder;

Fremme af iværksætterånd blandt borgerne: SMV'er og mikrovirksomheder

79.

mener, at der er behov for forbedring af lederskab, finansiel styring og fremme af iværksætterundervisning fra en tidlig alder og for understøttende og omfattende førskolesystemer af høj kvalitet for ugunstigt stillede familier for at realisere unges potentiale, så de er udstyret til at blive ikke blot arbejdstagere, men arbejdsgivere, og i stand til at starte nye virksomheder og udnytte nye markeder;

80.

bifalder ordninger som Erasmus for unge iværksættere, der tager sigte på at hjælpe nye iværksættere med at erhverve relevante færdigheder til at lede en virksomhed, og mener, at sådanne programmer bør fremmes yderligere for at hjælpe flere unge iværksættere med at blive veletablerede og få succes; mener, at der bør indføres særlige støtteforanstaltninger for unge iværksættere for at fremme deres adgang til oplysninger og finansiering, herunder kvikskranketjenester, der står til rådighed med oplysninger og støtte til unge i eksisterende iværksætterstøtteorganer;

81.

mener, at ikkeformel uddannelse, navnlig den, der udvikles i ungdomsorganisationer, fremmer kreativitet, initiativ og selvansvarlighed og kan øge unges chancer på arbejdsmarkedet;

82.

understreger behovet for at medtage elementer af iværksætteruddannelse på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, eftersom det at indgyde iværksætterånd hos de unge på et tidligt tidspunkt er en effektiv måde at bekæmpe arbejdsløshed på, navnlig ungdomsarbejdsløshed; opfordrer i denne henseende indtrængende til aktiv dialog og aktivt samarbejde mellem uddannelsesmiljøet og erhvervslivet med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, som giver de unge de krævede kvalifikationer og kompetencer;

83.

opfordrer til en fremadrettet og resultatorienteret europæisk kvalifikationsstrategi, som skal være retningsgivende for nationale kvalifikationsstrategier og integrere dem i de nationale jobplaner og samtidig udgøre en omfattende ramme for de sektormæssige handlingsplaner, som foreslås i beskæftigelsespakken;

84.

fremhæver behovet for støtte- og tilskyndelsesforanstaltninger for nystartede virksomheder, SMV'er, mikrovirksomheder og samfundsøkonomiske aktører med henblik på at gøre etablering og drift nemmere for dem såvel som nødvendigheden af at indarbejde og handle efter princippet om bedre lovgivning og gøre det nemmere at ansætte kvalificeret arbejdskraft og videreuddanne medarbejdere; understreger med henblik herpå, at skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraften til andre skattekilder, som er mindre skadelige for beskæftigelsen og væksten, og at der samtidig skal sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

85.

opfordrer medlemsstaterne til at reducere skattebyrden på beskæftigelse;

86.

minder om, at næsten 99 % af de europæiske virksomheder er SMV'er, og at de er en vigtig drivkraft for skabelsen af et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i Europa; understreger i lyset heraf vigtigheden af at basere EU-lovgivningen på »tænk småt først«-princippet med henblik på at fjerne de bureaukratiske hindringer, som SMV'erne står over for, og give dem mulighed for at frigøre deres fulde jobskabelsespotentiale;

87.

mener, at iværksættere bør investere i uddannelse og lærlingeforløb for de ansatte, og at der overalt, hvor det er hensigtsmæssigt til dette formål, bør indføres og videreudvikles incitamenter hertil, da dette vil sætte dem i stand til at ekspandere og skabe nye arbejdspladser; mener, at udvikling af arbejdsgivernetværk kan hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at få adgang til den uddannelse og den støtte, de har brug for;

Innovation og digitalisering: nye kvalifikationer og job

88.

fremhæver betydningen af innovation og digitalisering for vækst, produktivitet og et mere fair, bæredygtigt og inklusivt samfund og i den forbindelse af behovet for at tilvejebringe viden, kreativitet og færdigheder samt motivation og vilje hos arbejdstagere og fremtidige arbejdstagere og arbejdsgivere med henblik på at skabe innovative, kreative og digitale produkter og tjenester; understreger, at det er nødvendigt at slå bro over den »digitale kløft« og udvikle digitale færdigheder som en del af livslang læring samt at integrere nye medier og nye teknologier i undervisningsplanerne; understreger endvidere behovet for at udvikle innovative måder at lære på og for at udvide mulighederne for online- og fjernundervisning gennem åbne uddannelsesressourcer, der letter lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse for alle;

89.

understreger behovet for at identificere en lang række vækstindustrier og vigtige vækstsektorer, hvor medlemsstaterne skal fokusere på udviklingen af deres kvalifikationsmæssige grundlag;

90.

gør opmærksom på det jobskabelsespotentiale, der ligger i at fuldende det digitale indre marked, opbygge energiunionen, skabe job gennem investering i forskning & udvikling og innovation, fremme socialt iværksætteri og den sociale økonomi, efteruddanne arbejdstagere i sundheds- og socialsektoren og fremme transportnetværk;

91.

understreger den seneste tendens, hvor virksomhederne bringer produktion og tjenester tilbage til EU, og de jobskabelsesmuligheder, dette giver, navnlig for unge; mener, at økonomierne i EU har en unik mulighed for at fremskynde denne tendens med at bringe job tilbage ved at sikre, at vores arbejdsstyrkes kvalifikationer modsvarer virksomhedernes behov;

92.

understreger betydningen af studier i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og fremhæver den rolle, som disse fag spiller i forhold til at give Europa en vigtig rolle at spille på den globale scene med hensyn til at fremskynde den teknologiske udvikling;

93.

støtter Kommissionen initiativ til at samarbejde med formandstrioen om at fremme en iværksættertankegang i Europa og udvikle overførbare kvalifikationer for livet;

94.

understreger, at EU oplever manglende kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, samtidig med at der er for mange nyuddannede inden for samfundsvidenskab; mener, at der er behov for supplerende initiativer på europæisk og nationalt plan for at tage hånd om de flaskehalse, som opstår i job og studier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at gøre fag som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik mere attraktive og værdifulde og tilskynde unge, herunder kvinder, til at påbegynde studier inden for disse områder;

95.

minder om, at det 21. århundrede ikke er uforeneligt med den traditionelle knowhow, som er kilde til stabile job, der ikke kan udflyttes, og som er grundlaget for en række områder, hvor Europa er i verdensklasse; efterlyser støtte, der giver mulighed for, at disse traditionelle færdigheder bevares og videregives til nye generationer via uddannelse, idet de, når det er muligt, kombineres med nye former for knowhow, herunder digitale færdigheder, for at maksimere deres potentiale;

Foranstaltninger for yngre og ældre arbejdstagere og handicappede arbejdstagere

96.

understreger behovet for og vigtigheden af særlige foranstaltninger og særlig støtte til arbejdsgivere, især SMV'er, for at hjælpe dem til at øge bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet, sikre arbejdsbaseret videre- og efteruddannelse for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet såsom unge, ældre arbejdstagere, kvinder, migranter, handicappede og langtidsledige; anerkender og støtter den rolle, som både offentlige og private arbejdsformidlinger spiller med hensyn til at fremme konkurrencedygtige arbejdsmarkeder; minder om betydningen af social og økonomisk ansvarlighed fra arbejdstagernes og uddannelsesinstitutionernes side over for alle arbejdstagere og samfundet; mener, at en sådan social ansvarlighed også bør kræves af institutioner med ansvar for uddannelse;

97.

anerkender de udfordringer, som unge står over for, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, og minder om betydningen af at gøre sig de første arbejdsmæssige erfaringer under studiet for at tilegne sig beskæftigelsesegnethedskvalifikationer og gøre overgangen fra skole til arbejde mere effektiv; gør opmærksom på det potentiale, der ligger i unges iværksætterånd, og opfordrer derfor arbejdsgiverne og medlemsstaterne som ansvarlige til at give unge mulighed for at gøre sig sådanne erfaringer og til at støtte unge i at erhverve de rette kvalifikationer; understreger endvidere det vigtige i, at skoler og arbejdsgivere samarbejder om dette, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at blive mere erhvervsvenlige og støtte unge i at omdanne deres idéer til succesfulde forretningsplaner;

Politiske forslag og henstillinger

98.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at investere i innovative og lovende nye økonomiske sektorer for at tilskynde til investering i EU med henblik på at få gang i væksten og skabe nye, bæredygtige jobmuligheder af god kvalitet, hvilket vil føre til et mere retfærdigt, bæredygtigt og inkluderende samfund; understreger endvidere betydningen af, at medlemsstaterne gennemfører økonomiske og finansielle foranstaltninger og arbejdsmarkedsreformer, som er baseret på klare, databaserede og målbare indikatorer, hvis effektivitet kan dokumenteres;

99.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkedsreformerne udover at fremme skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet har som mål at mindske segmentering, få sårbare grupper ind på arbejdsmarkedet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og mindske fattigdom blandt folk i arbejde samt sikre alle arbejdstagere, herunder selvstændige, passende social sikring;

100.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i førskoleundervisning og i tidlig undervisning i fremmedsprog og informations- og kommunikationsteknologier i grundskolen;

101.

opfordrer medlemsstaterne til at tage fuldt ud højde for betydningen af automatisering som en tendens, der kan udhule den kvantitative betydning af mange job, og til at rette deres uddannelsesprogrammer for arbejdsløse mod tilegnelse af nye kvalifikationer, som er nyttige i ikkerutinemæssige job;

102.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at få viden om bedste praksis og tage skridtet derfra og til politisk handling, der øger beskæftigelsen og reducerer fattigdom og ulighed, og til at gennemføre mere ambitiøse reformer ved hjælp af erfaringerne fra disse praksisser; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sammenligne og måle effektiviteten af sådanne praksisser og sikre den rigtige balance mellem tilpasningsevne og sikkerhed for arbejdstagere og virksomheder og til at tage hensyn til individuelle karakteristika ved medlemsstaternes arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer;

103.

opfordrer byer og regioner til at fokusere på kvalitetsuddannelse og bekæmpe skolefrafald og ungdomsarbejdsløshed, da de unge har et påtrængende behov for fremtidsudsigter, og da man bør gøre sit yderste for at støtte dem;

104.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en kollektiv tilgang som f.eks. arbejdsgivernetværk for at hjælpe med at bryde igennem de barrierer, der forhindrer arbejdsgivere i at forfølge mere ambitiøse planer for udvikling af arbejdsstyrken;

105.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte sociale virksomheder, som tager deres ansvar med hensyn til miljø, forbrugere og medarbejdere alvorligt;

106.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre mindsteløn med det sigte at reducere lønforskellene, og mener, at der skal være et basisniveau for hver enkelt medlemsstat for ved lov eller aftale at sikre en anstændig lønindkomst i overensstemmelse med national praksis;

107.

opfordrer medlemsstaterne til at medtage undervisning i lederskab, forvaltning, iværksætteri og finansielle forhold, rådgivning om virksomhedsetablering og undervisning i kommunikationsteknologier i deres undervisningsprogrammer, herunder strategier for livslang læring, og til at prioritere yderligere udvikling af almene og faglige uddannelsesprogrammer, herunder forbedring af europæiske håndværksfærdigheder, og det under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaternes arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemer og samtidig med, at de undgår en universaltilgang;

108.

anmoder Kommissionen om at udvikle en europæisk platform for anerkendelse og validering af kvalifikationer, der er fælles for specifikke aktiviteter og erhverv, og som medtager anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået i forbindelse med frivilligt arbejde;

109.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring som en måde at anerkende kompetencer erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, navnlig i den frivillige sektor og ungdomssektoren, og støtte gennemførelsen af politikker for livslang læring på;

110.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte tæt og systematisk inddragelse af arbejdsmarkedets aktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, videreuddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner samt offentlige og private arbejdsformidlinger, på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder ved at fremme kommunikation og deling af information mellem dem, for at fremme tættere forbindelser mellem uddannelse og videre- og efteruddannelse og arbejdsplads med henblik på at opnå et bedre match mellem udbud og efterspørgsel og for at foregribe og planlægge fremtidige behov for kvalifikationer på arbejdsmarkedet;

111.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilvejebringe finansielle og økonomiske incitamenter, som støtter deltagelse i vedvarende uddannelse for at sikre en højtkvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden; anbefaler at basere sådanne incitamenter på målbare og databaserede indikatorer med dokumenterbar effekt;

112.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til og sikre løbende faglig udvikling af lærere og uddannelsesledere for at hjælpe dem med at anvende de mest hensigtsmæssige undervisningsmetoder og muliggøre udviklingen af det 21. århundredes kvalifikationer og kompetencer hos Europas unge; understreger endvidere betydningen af at give lærere knowhow, der kombinerer praksis med teori, navnlig med hensyn til nye teknologier og digitalisering, så de kan formidle denne viden videre til eleverne;

113.

opfordrer medlemsstaterne og EU til hurtigt at tage konkrete skridt til at implementere sine politikker og gældende lovgivning om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og akademiske titler i EU som en metode til at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU og tage hånd om problemet med ubesatte stillinger;

114.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde prognoser for arbejdsmarkederne i stadig forandring, især for så vidt angår udfordringerne som følge af globaliseringen, samt prognoser for de forventede job og kvalifikationer på arbejdsmarkedet pr. medlemsstat og sektor;

o o

115.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0110.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0037.

(6) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(7) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(8) Ifølge Kommissionens EU Employment and Social Situation: Quarterly review fra marts 2015.

(9) Europa-Kommissionen (2013), Employment and Social Developments in Europe.

(10) Ifølge Kommissionens EU Employment and Social Situation: Quarterly review fra den 13. april 2015.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/246

P8_TA(2015)0322

30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013)

Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013) (2014/2253(INI))

(2017/C 316/28)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den 30. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012) (COM(2013)0726),

—	der henviser til den 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2013) (COM(2014)0612),

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Evalueringsrapport for EU Pilot« (COM(2010)0070),

—	der henviser til Kommissionens beretning med titlen »Den anden evalueringsrapport om EU Pilot« (COM(2011)0930),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

—	der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (1),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om 29. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2011) (2),

—	der henviser til undersøgelsen: ‘The impact of the crisis on fundamental rights across Member States of the EU — Comparative analysis’ (3),

—	der henviser til pakken om bedre lovgivning, som Kommissionen vedtog den 19. maj 2015,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0242/2015),

A.	der henviser til, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som »traktaternes vogter«;

der henviser til, at charteret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (CFREU) i henhold til EU-traktatens artikel 6, stk. 1, har samme retlige status som traktaterne, og er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i CFREU);

der henviser til, at, Kommissionen i henhold til artikel 258, stk. 1 og 2, i TEUF afgiver en begrundet udtalelse over for en medlemsstat, når den finder, at denne har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til traktaterne, og kan indbringe sagen for Domstolen, såfremt den pågældende medlemsstat ikke efterkommer udtalelsen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen;

der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om alle traktatbrudsprocedurer fra åbningsskrivelsen, men ikke omfatter den uformelle EU-pilotprocedure forud for indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer;

der henviser til, at artikel 41 EU’s charter om grundlæggende rettigheder definerer retten til god forvaltning som retten for enhver til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, mens artikel 298 TEUF bestemmer, at institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen under udførelsen af deres opgaver kan støtte sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

der henviser til, at artikel 51 EU’s charter om grundlæggende rettigheder begrænser medlemsstaternes forpligtelse til at overholde chartret til situationer, hvor de gennemfører EU-retten, mens den ikke indeholder en sådan begrænsning af de forpligtelser, der følger af charteret, for så vidt angår EU’s institutioner, organer, kontorer eller agenturer;

G.	der henviser til, at medlemsstaterne under den aktuelle økonomiske krise har været nødt til at træffe foranstaltninger, som truer EU's primærlovgivning, og navnlig bestemmelserne om beskyttelse af sociale og økonomiske rettigheder;

bemærker, at Kommissionen i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter har aflagt rapport til de to sideordnede lovgivere om gennemførelsen af erklæringen;

glæder sig over Kommissionens 30. og 31. årsberetning om gennemførelsen af EU-retten, og bemærker, at de fire områder, hvor medlemsstater hovedsageligt blev gjort til genstand for klager over manglende gennemførelse i national ret i 2012, i henhold til disse beretninger var transport, sundheds- og forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og spørgsmål vedrørende det indre marked og tjenesteydelser, mens de mest problematiske områder i 2013 var miljøbeskyttelse, sundheds- og forbrugerbeskyttelse, det indre marked og tjenesteydelser samt transport; minder imidlertid om, at denne efterfølgende vurdering ikke erstatter Kommissionens pligt til at føre effektivt og løbende tilsyn med anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten, og konstaterer, at Parlamentet kunne deltage i tilsynsføringen med lovgivningen gennem kontrollen med Kommissionen;

påpeger, at de europæiske borgere i en Europæisk Union, der bygger på retsstatsprincippet, retssikkerhed og lovenes forudsigelighed, ipso jure på en klar, gennemsigtig og hurtig måde (via internettet og andre midler) bør kunne få at vide, om der er vedtaget nationale bestemmelser — og i givet fald hvilke — til omsætning af EU-retten, og hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for, at de gennemføres korrekt;

bemærker, at borgere og erhvervsliv forventer et regelsæt, der er enkelt, forudsigeligt og pålideligt;

opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder og vurderer lovgivning, at være mere opmærksom på de byrder, den kan medføre for små og mellemstore virksomheder;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne deres indsats på et tidligere stadium af lovgivningsprocessen for at sikre, at slutresultatet kan gennemføres mere effektivt;

bemærker, at forsinket omsætning, ukorrekt omsætning og dårlig gennemførelse af EU-lovgivning kan resultere i forskelle mellem medlemsstaterne og føre til ulige konkurrencevilkår i EU;

opfordrer Kommissionen til at behandle medlemsstater lige, uanset størrelse og tiltrædelsestidspunkt;

henviser til, at omsætningen af EU-lovgivningen fortsat er uensartet i medlemsstaterne,; påpeger, at borgere, der ønsker at leve, arbejde eller drive forretning i en anden medlemsstat, i deres dagligdag støder på problemer, der skyldes den uensartede gennemførelse af EU-retten i de forskellige medlemsstaters retssystemer;

10.

minder om, at Kommissionen i henhold til EU-traktatens artikel 17 er ansvarlig for at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten, herunder chartret om grundlæggende rettigheder (EU-traktatens artikel 6, stk. 1), hvis bestemmelser er rettet Unionens institutioner, organer, agenturer og kontorer og til medlemsstaterne, når de gennemfører Unionsretten (artikel 51, stk. 1, i CFREU); minder om, at Kommissionen har beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i medfør af artikel 258 og 260 i TEUF for at sikre overholdelse af EU-lovgivningen; opfordrer imidlertid Kommissionen til at lette Parlamentets udøvelse af sin rolle som sideordnet lovgiver ved at give det tilstrækkelige oplysninger og fortsat være ansvarlig over for det;

11.

bemærker, at i alt 731 traktatbrudssager blev afsluttet, fordi medlemsstaten påviste, at dens lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten; påpeger, at Domstolen i 2013 afsagde 52 domme efter artikel 258 i TEUF, hvoraf 31 (59,6 %) gik imod medlemsstaterne; minder for at sætte disse statistikker i perspektiv om, at 3274 (87,3 %) af de domme, som Domstolen afsagde i traktatbrudssager, faldt ud til fordel for Kommissionen; annmoder Kommissionen om at følge den konkrete håndhævelse af alle disse domme med særlig opmærksomhed;

12.

glæder sig over, at Kommissionen i stigende grad benytter sig af gennemførelsesplaner for nye EU-retsakter, der er rettet til medlemsstaterne, da det giver mindre risiko for, at der ikke sker en rettidig og korrekt gennemførelse, og foregriber problemer i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen, og derfor har følger for på antallet af relevante andragender;

13.

gentager, at det er nødvendigt, at Kommissionen koncentrerer sig om effektiv problemløsning, effektiv forvaltning og forebyggende foranstaltninger, men foreslår nytænkning i Kommissionen, således at der i stedet for formelle traktatbrudsprocedurer sigtes på at forbedre omsætningen og gennemførelsen af EU-retten;

14.

fastholder, at EU-lovgivning skal omsættes korrekt og hurtigt i hver enkelt medlemsstats retsorden; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at undgå overregulering, da dette ofte fører til betydelige forskelle i gennemførelsesprocessen på medlemsstatsplan, hvilket på sin side svækker respekten for EU-lovgivningen, når borgerne bliver klar over, at der er væsentlige variationer i EU; påpeger behovet for yderligere at intensivere samarbejdet mellem Europa-Parlamentets medlemmer og de nationale og regionale parlamenters udvalg for europæiske anliggender; ser med stor tilfredshed på den nyskabelse i Lissabontraktaten, som gør det muligt for Domstolen efter anmodning fra Kommissionen at pålægge medlemsstater sanktioner, hvis de overskrider fristen for gennemførelse, uden at skulle vente på en yderligere afgørelse; opfordrer EU-institutionerne (Rådet, Kommissionen, ECB) til at respektere den primære EU-ret (traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder), når de vedtager afledte bestemmelser eller fastlægger politikker om økonomiske og sociale spørgsmål, som berører menneskerettighederne og almenhedens interesser;

15.

noterer sig Kommissionens brug af ordet »overregulering«, dvs. forpligtelser, der rækker ud over EU-kravene: en ophobning af standarder, retningslinjer og procedurer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der griber forstyrrende ind i de tilsigtede politiske mål; opfordrer Kommissionen til klart at definere begrebet; understreger, at denne definition skal gøre det klart, at medlemsstaterne har ret til om nødvendigt at vedtage strengere standarder, men henviser samtidig til, at det er vigtigt i højere grad at harmonisere gennemførelsen af EU-miljølovgivningen, for at det indre marked kan fungere;

16.

bemærker, at faldet i antallet af forsinkede gennemførelser i 2012 i forhold til det foregående år hovedsageligt skyldtes, at der skulle gennemføres færre direktiver i 2012 end i de foregående år; erkender imidlertid, at statistikkerne for 2013 viser et reelt fald i antallet af forsinkede gennemførelser, og at antallet af sådanne overtrædelser nåede det laveste niveau i 5 år ved udgangen af året, hvilket kan ses som et positivt resultat af indførelsen i artikel 260, stk. 3, i TEUF af hasteproceduren for sanktioner i forbindelse med manglende gennemførelse;

17.

konstaterer, at faldet i antallet af forsinkede gennemførelser i 2013, 2012 og de seneste fem år kan forklares med anvendelsen af EU Pilot og andre mekanismer herunder SOLVIT 2) og af indførelsen i artikel 260, stk. 3, i TEUF af hasteproceduren for sanktioner i forbindelse med manglende gennemførelse; understreger, at den rettidige gennemførelse af direktiverne fortsat bør være én af Kommissionens topprioriteter, og at gennemførelsesfristerne skal håndhæves;

18.

påpeger, at stigningen i antallet af nye EU Pilot-sager, navnlig vedrørende miljø, skatter og afgifter, retlige anliggender og told i den periode, der er under behandling, samt faldet i antallet af ikke-afsluttede traktatbrudssager er udtryk for en positiv tendens i medlemsstaterne for så vidt angår gennemførelsen af EU-retten, hvilket er bevis på, at EU Pilot har vist sig som et effektivt middel til at opnå en hurtig løsning på mulige tilfælde af traktatovertrædelser; mener imidlertid, at der bør gøres en større indsats for at håndhæve EU-retten for at styrke gennemskueligheden af den og tilsynet med den fra klageres og interesserede parter side, og beklager, at Parlamentet på trods af talrige opfordringer stadig ikke har tilstrækkelig adgang til oplysninger om EU Pilot-proceduren og uafsluttede sager; konstaterer, at det er nødvendigt at styrke EU Pilots juridiske status og legitimitet, og mener, at dette kan opnås gennem mere åbenhed og større medvirken fra klagere og Europa-Parlamentet;

19.

opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at foreslå bindende regler i form af en forordning i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF for at sikre fuld respekt for borgernes ret til god forvaltning, som er forankret i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder;

20.

erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, og understreger, at EU-institutionerne har pligt til at respektere EU’s primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret, eller vedtager, gennemfører og pålægge medlemsstaterne sociale, økonomiske eller andre politikker, ligesom det understreger deres pligt til at bistå medlemsstaterne med alle til rådighed stående midler i deres bestræbelser på at respektere de demokratiske og samfundsmæssige værdier og på at omsætte EU-lovgivningen i en tid med en stram finanspolitik og økonomiske begrænsninger; minder om, at EU-institutionerne er bundet af nærhedsprincippet og medlemsstaterne prærogativer;

21.

giver udtryk for bekymring over, at den stramme finanspolitik, som er blevet pålagt dybt forgældede EU-medlemsstater i den periode, som de to foreliggende årsberetninger omhandler, og som efterfølgende er blevet indarbejdet i afledte EU-retsakter for derefter at blive omsat i national lovgivning, herunder navnlig de drastiske nedskæringer i de offentlige udgifter, har bidraget til en kraftig forringelse af de nationale forvaltningers og domstoles evne til at udføre deres opgaver med at sikre en korrekt gennemførelse EU-retten;

22.

mener, at medlemsstater, som er underlagt økonomiske tilpasningsprogrammer, stadig bør være i stand til at opfylde deres pligt til at respektere sociale og økonomiske rettigheder;

23.

minder om, at EU-institutionerne, selv når de optræder som medlemmer af en international långivergruppe (trojka), er bundet af traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

24.

understreger, at det er af allerstørste betydning, at EU-institutionerne overholder traktaterne; henviser til, at Kommissionen skal hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre EU-lovgivningen korrekt for at styrke opbakningen bag EU og tilliden til dens legitimitet; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de indvendinger, som medlemsstaterne har rejst under gennemførelsesprocessen; understreger, at de nationale parlamenters støtte i forbindelse med omsætningen af EU-lovgivningen er af afgørende betydning for at forbedre gennemførelsen af EU-lovgivningen og opfordrer derfor til, at dialogen med de nationale parlamenter styrkes, bl.a. i tilfælde hvor der er rejst tvivl om overholdelse af nærhedsprincippet; henviser til, at den efterfølgende vurdering og indhentningen af de nationale parlamenters synspunkter er af afgørende betydning for at kunne løse problemer eller komplikationer, som man ikke tidligere var klar over;

25.

henviser til, at retten til at indgive andragender til Parlamentet er en af de søjler, som unionsborgerskabet bygger på, jf. artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 227 i TEUF; påpeger, at denne ret er et nødvendigt, men utilstrækkeligt, værktøj til at øge offentlighedens medvirken i Den Europæiske Unions beslutningsproces og spiller en vigtig rolle med hensyn til at identificere og vurdere potentielle smuthuller og overtrædelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne og underrette EU-institutionerne herom; understreger på den baggrund Udvalget for Andragenders afgørende rolle som bindeled mellem EU-borgerne, Parlamentet, Kommissionen og de nationale parlamenter;

26.

glæder sig over, at Kommissionen anerkender den vigtige rolle, klagere spiller, når det drejer sig om at indkredse overtrædelser af EU-retten;

27.

minder om, at EU-institutionerne og navnlig Kommissionen og Rådet fuldt ud skal gennemføre og overholde EU-retten og EU's retspraksis, for så vidt angår gennemsigtighed og aktindsigt; opfordrer i denne forbindelse til en effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (4) og af de dermed forbundne domme, der er afsagt af Den Europæiske Unions Domstol;

28.

understreger, at EU blev oprettet som en union, der bygger på retsstaten og respekt for menneskerettighederne (artikel 2 i EU-traktaten); bekræfter, at det er af allerstørste betydning omhyggelig at overvåge medlemsstaternes og EU-institutionernes handlinger og undladelser, og understreger, at antallet af andragender til Europa-Parlamentet og klager til Kommissionen om problemer, der angiveligt skulle være løst af Kommissionen, viser, at borgerne i stigende grad er opmærksomme på nødvendigheden af en bedre gennemførelse af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at reagere hurtigere og mere klart på indberetninger fra borgerne om overtrædelser af EU-retten;

29.

noterer sig det store antal traktatbrudssager, der blev afsluttet i 2013, før de nåede Domstolen, idet kun ca. 6,6 % af alle sager endte med en afgørelse fra Domstolen; mener derfor, at det er vigtigt at fortsætte med at kontrollere medlemsstaternes handlinger omhyggeligt og i den forbindelse tage i betragtning, at nogle andragender fortsat gør opmærksom på problemer, der varer ved, selv efter at en sag er afsluttet;

30.

glæder sig over, at Kommissionen tillægger andragender stadig større betydning som en kilde til oplysninger om borgernes klager over offentlige myndigheder, herunder EU selv, og potentielle overtrædelser af EU-retten i den konkrete gennemførelse af den, hvilket bekræftes af, at der i de to årsrapporter blev givet særlig opmærksomhed til andragender; bemærker, at dette har været ledsaget af en tilsvarende stigning i antallet af andragender, som Udvalget for Andragender har fremsendt til Kommissionen med anmodninger om oplysninger; beklager imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med en lang række andragender har reageret sent på anmodningerne om en udtalelse;

31.

noterer sig også, at der er behov for en konstruktiv dialog med medlemsstaterne i Udvalget for Andragender, og anmoder de medlemsstater, der er berørt af de enkelte andragender, om at sende repræsentanter, der kan udtale sig på udvalgets møder;

32.

påpeger, at der i de andragender, der indgives af EU-borgere eller personer med bopæl i en medlemsstat, henvises til overtrædelser af EU-retten, navnlig på områderne grundlæggende rettigheder, indre anliggender, retlige anliggender, det indre marked, sundhed, forbrugeranliggender, transport, skatter og afgifter, landbrug og udvikling af landdistrikter og miljø; mener, at andragenderne viser, at der stadig findes hyppige og udbredte tilfælde af ufuldstændig omsætning eller mangelfuld håndhævelse, der i praksis fører til forkert anvendelse af EU-lovgivningen; understreger, at en sådan situation kræver en øget indsats fra medlemsstaternes side og vedvarende kontrol fra Kommissionens side; henleder navnlig opmærksomheden på de mange andragender, der omhandler forskelsbehandling af personer med handicap og de forhindringer, de møder;

33.

påpeger, at der stadig er problemer med dialogen med nogle medlemsstater og regioner, som er utilbøjelige til at levere de dokumenter eller redegørelser, der er anmodet om;

34.

glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene har givet tilsagn om at styrke udvekslingen af oplysninger med Udvalget for Andragender, og vil gerne gentage sine anmodninger om:

a)	bedre kommunikation mellem de to parter, navnlig med hensyn til Kommissionens indledning af traktatbrudsprocedurer og status for sådanne procedurer, herunder EU Pilot-proceduren, for at sikre, at Parlamentet holdes fuldt informeret for løbende at kunne forbedre sit lovgivningsarbejde;

b)	bestræbelser på at give samtlige relevante oplysninger om andragender vedrørende efterforskninger og overtrædelsesprocedurer til Udvalget for Andragender inden for rimelig tid, så udvalget kan reagere mere effektivt på borgernes anmodninger;

c)	tilsagn fra Kommissionen om at tage hensyn til betænkningerne fra Udvalget for Andragender, og navnlig til konklusionerne og anbefalingerne heri, ved udarbejdelsen af sine meddelelser, og når den forbereder ændringer af retsakter;

35.

beklager, at Europa-Parlamentet, der repræsenterer de europæiske borgere direkte, og som nu er en fuldgyldig medlovgiver, som i stigende grad er tæt involveret i klageprocedurer, især via parlamentariske spørgsmål og gennem Udvalget for Andragenders virksomhed, stadig ikke automatisk modtager gennemskuelige og rettidige oplysninger om gennemførelsen af EU-love, selv om sådanne oplysninger ellers er afgørende ikke kun for at kunne øge forståeligheden og retssikkerheden for de europæiske borgere, men også for at kunne vedtage ændringsforslag, der kan forbedre disse love; mener, at bedre kommunikation mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kunne være et nyttigt skridt i denne retning; opfordrer til et mere effektivt samarbejde mellem EU-institutionerne og forventer, at Kommissionen loyalt følger bestemmelsen i den reviderede rammeaftale om forbindelserne med Parlamentet, hvor den forpligter sig til at stille »oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder — efter anmodning […] — oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren«;

36.

foreslår, at der under de kompetente generaldirektorater i Europa-Parlamentet (IPOL, EXPO og Forskning) indføres en autonom ordning til efterfølgende vurdering af indvirkningen af de vigtigste europæiske bestemmelser, der er vedtaget af Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure og den almindelige lovgivningsprocedure, eventuelt i samarbejde med de nationale parlamenter;

37.

henviser til Domstolens bemærkning om, at hvis der er tale om »tab, som forårsages af nationale organer, kan kun disse drages til ansvar, og de nationale domstole er enekompetente til at tilkende erstatning herfor« (5); understreger derfor vigtigheden af at styrke de retsmidler, der er tilgængelige på nationalt plan, og som sætter klagere i stand til at mere direkte og personligt at udøve deres rettigheder;

38.

bemærker, at de fleste klager fra borgerne vedrørende retlige anliggender omhandler fri bevægelighed og databeskyttelse; gentager, at retten til fri bevægelighed er en af EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder, der er knæsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som er garanteret alle unionsborgere; mider om, at EU-borgernes ret til frit at bevæge og bosætte sig og arbejde i andre medlemsstaterne som en af Den Europæiske Unions grundlæggende frihedsrettigheder skal garanteres og beskyttes;

39.

understreger, at en fuldstændig og effektiv gennemførelse i national ret af det fælles europæiske asylsystem er en absolut prioritet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at gennemføre den nye asylpakke korrekt, rettidigt og fuldt ud;

40.

bemærker, at der på området for indre anliggender var 22 verserende traktatbrudssager i 2012 og 44 i 2013; beklager, at de fleste af traktatbrudssagerne i 2013 blev indledt som følge af den forsinkede gennemførelse af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel; bemærker, at asyl fortsat er et område, hvor der indgives et stort antal klager;

41.

bemærker, at der på området for retlige anliggender var der 61 verserende traktatbrudssager i 2012 og 67 i 2013; påpeger, at de fleste af disse sager vedrørte unionsborgerskab og fri bevægelighed for personer; beklager, at de fleste af traktatbrudssagerne vedrørende forsinket gennemførelse blev indledt som følge af den forsinkede gennemførelse af direktiv 2010/64/EU om retten til tolke-og oversætterbistand i straffesager; udtrykker bekymring over den betydelige stigning i antallet af klager på det retlige område i 2013;

42.

glæder sigt over de betydelige fremskridt, der er gjort i de seneste år for at styrke mistænktes eller tiltaltes ret til et forsvar i EU; understreger den afgørende betydning af en rettidig, fuldstændig og korrekt gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er anført i Rådets køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager; påpeger, at disse foranstaltninger er afgørende for, at EU’s retlige samarbejde i straffesager fungerer korrekt;

43.

understreger, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og udtryk for en overtrædelse af menneskerettighederne og af den menneskelige værdighed, hvilket Unionen ikke kan acceptere; beklager, at antallet af mennesker, der bliver handlet til og fra EU, er stigende; påpeger, at selv om de retlige rammer er tilstrækkelige, er den konkrete gennemførelse i medlemsstaterne stadig mangelfuld; understreger, at den nuværende situation i Middelhavet har øget sandsynligheden for menneskehandel, og opfordrer medlemsstaterne til at gå yderst strengt til værks over for gerningsmænd til sådanne forbrydelser og til at beskytte ofrene så effektivt som muligt;

44.

minder om, at den overgangsperiode, der er fastsat i protokol nr. 36 til Lissabontraktaten udløb den 1. december 2014; understreger, at udløbet af denne overgangsperiode skal efterfølges af en grundig evaluering af foranstaltninger iværksat under den tidligere tredje søjle samt deres gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning; påpeger, at Parlamentet siden april 2015 ikke er blevet orienteret om den aktuelle situation for retlige instrumenter — der ligger forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse — inden for politisamarbejde og retligt samarbejde, i hver enkelt medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at efterleve princippet om loyalt samarbejde og stille disse oplysninger til rådighed for Parlamentet hurtigst muligt;

45.

minder om, at Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2014 identificerede en konsekvent og effektiv gennemførelse og konsolidering af de nuværende retlige instrumenter og politiske foranstaltninger som den overordnede prioritet inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for de næste fem år; anmoder Kommissionen om at lægge større vægt på overvågningen og sikringen af medlemsstaternes konkrete gennemførelse af EU-retten; finder, at dette skal være en politisk prioritet i betragtning af det betydelige svælg, der ofte ses mellem politikker vedtaget på EU-plan og gennemførelse heraf på nationalt plan; tilskynder de nationale parlamenter til i højere grad at deltage i den europæiske debat og kontrollen med anvendelsen af EU-retten, navnlig på området for indre anliggender;

46.

understreger, at Parlamentet i sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og sproglig mangfoldighed i Den Europæiske Union (6), mindede om, at Kommissionen bør være opmærksom på, at nogle medlemsstater og regioner med deres politik bringer visse sprog inden for deres grænser i fare, selv om disse sprogs overlevelse ikke trues i europæisk sammenhæng, og opfordrer ligeledes Kommissionen til at tage hensyn til de administrative og lovgivningsmæssige hindringer, der lægges i vejen for projekter vedrørende udryddelsestruede sprog på grund af de pågældende sprogsamfunds ringe størrelse; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage hensyn til de rettigheder, der gælder for personer tilhørende mindretal, når den evaluerer gennemførelsen af EU-retten;

47.

understreger, at der ikke blot på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men også på andre politikområder er behov for at forbedre borgernes adgang til oplysninger og dokumenter vedrørende gennemførelsen af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at finde frem til de bedste måder at opnå dette, til at gøre brug af eksisterende kommunikationsværktøjer for at øge gennemsigtigheden og til at sikre passende adgang til oplysninger og dokumenter om gennemførelsen af EU-retten; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et retligt bindende instrument om den administrative procedure for behandling af borgerklager;

48.

minder om, at det er af afgørende betydning for EU at have et ægte, velfungerende europæisk retsområde med respekt for medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner, og at en fuldstændig, korrekt og rettidig gennemførelse af EU-lovgivningen er en forudsætning for at nå dette mål;

49.

understreger, at forbedring af gennemførelsen er en af prioriteringerne i det syvende miljøhandlingsprogram;

50.

beklager, at EU’s miljø- og sundhedslovgivning fortsat lider under mange tilfælde af forsinket omsætning, ukorrekt omsætning og mangelful gennemførelse fra medlemsstaternes side; bemærker, at Kommissionens 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten viser, at langt hovedparten af overtrædelsesprocedurerne i 2013 var miljørelaterede; minder om, at omkostningerne ved manglende gennemførelse af miljøpolitikken — inklusive omkostningerne ved overtrædelsesprocedurer — er høje og anslås til omkring 50 mia. EUR om året (COWI et al. 2011); understreger endvidere, at gennemførelsen af miljøpolitikken gives mange samfundsøkonomiske fordele, som ikke altid fremgår af lønsomhedsvurderinger;

51.

opfordrer Kommissionen til at være mere stringent i forbindelse med gennemførelsen af EU-miljølovgivningen og til hurtigere og mere effektivt at efterforske overtrædelser, der indebærer miljøforurening;

52.

opfordrer Kommissionen til at sætte hårdere ind over for forsinket gennemførelse af miljødirektiver og til at pålægge bøder i større omfang;

53.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og et forslag om miljøinspektioner, om muligt uden at øge bureaukratiet og administrationsomkostningerne;

54.

understreger nødvendigheden af at opretholde et højt miljøbeskyttelsesniveau og advarer mod at konkludere, at et stort antal overtrædelser betyder, at der er behov for at mindske ambitionsniveauet for miljølovgivningen;

55.

udtrykker bekymring over, at Kommissionens kommunikationspolitik angående programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) overvurderer vanskelighederne ved at gennemføre miljø- og sundhedslovgivning; understreger, at de miljø-, fødevaresikkerheds- og sundhedsmæssige standarder ikke bør undermineres i forbindelse med Refit-programmet; anerkender behovet for bedre lovgivning og er af den opfattelse, at en lovgivningsmæssig forenkling bl.a. bør tackle de problemer, der opstår under gennemførelsen; mener, at Refit bør skabe resultater for borgerne og virksomhederne på den mindst byrdefulde måde;

56.

glæder sig over Kommissionens nye praksis med i visse begrundede tilfælde at anmode medlemsstaterne om at vedlægge forklarende dokumenter, når de underretter Kommissionen om deres gennemførelsesforanstaltninger; gentager imidlertid sin opfordring til at indføre obligatoriske sammenligningstabeller over gennemførelsen af direktiver, som bør offentliggøres på alle EU-sprog, og beklager, at Refit er resultatet af en ensidig beslutning, som Kommissionen traf uden nogen reel dialog med arbejdsmarkedets parter eller Parlamentet;

57.

påpeger, at Kommissionen for så vidt angår REFIT bør fremme dialogen om målrettet regulering med borgerne, medlemsstaterne, virksomhederne og civilsamfundet som helhed for at sikre, at kvaliteten og de sociale aspekter af EU-lovgivningen bevares, og at opfyldelsen af et mål ikke sker på bekostning af et andet;

58.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0051.

(3) Temaafdeling C: Borgernes rettigheder og konstitutionelle anliggender til Udvalget om Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (2015).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(5) Se dom i sag 175/84.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0350.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/254

P8_TA(2015)0323

Forberedelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2016

Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2015 om Kommissionens arbejdsprogram for 2016 (2015/2729(RSP))

(2017/C 316/29)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Kommissionens arbejdsprogram 2015 — En ny start« (COM(2014)0910) og dens bilag 1-4,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,

der henviser til, at Europa er nødt til at reagere med en klar vision, retning, ledelse, ambition og modet til at klare de udfordringer, vi står over for både internt og eksternt, for at vise, at Europa er i stand til at opfylde borgernes forventninger, give dem perspektiver og skabe tillid ved at gøre EU til en ægte demokratisk union, et parlamentarisk demokrati og en arena, hvor borgerne kan styre og forme deres kontinent med henblik på at bevare og konsolidere deres levestandard;

B.	der henviser til, at Europa 2020-strategien fortsat er et gyldigt grundlag for at opbygge intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, og at dens mål forventes at blive bekræftet inden udgangen af 2015, men at instrumenterne til at gennemføre den har behov for at blive opdateret og styrket;

der henviser til, at Kommissionens fremtidige arbejdsprogrammer bør behandle de udfordringer, der karakteriserer det 21. århundrede, såsom klimaændringer, energiuafhængighed, ressourceeffektivitet, overgangen til et digitalt samfund, global konkurrence, ligestilling og voksende ulighed, samtidig med at der tages hensyn til omkostningerne ved ikke at virkeliggøre Europa;

der henviser til, at tabet af europæisk konkurrenceevne i den globale økonomi, høj arbejdsløshed og navnlig en uacceptabelt høj ungdomsarbejdsløshed, demografiske forandringer og en stadig ældre befolkning stiller EU over for nogle hidtil usete udfordringer; der henviser til, at kun konkurrencedygtige økonomier med den rigtige makroøkonomiske politik vil kunne skabe arbejdspladser, hæve levestandarden for deres borgere og skabe den velstand, der kan finansiere investeringer i fremtiden og sikre offentlige tjenester; der henviser til, at forstærket fokus på at fremme fri og fair konkurrence er en nødvendighed for at nå de ambitiøse mål for kvalitetsjob, vækst, investeringer og global konkurrenceevne for den europæiske økonomi, navnlig i lyset af, at andre regioner i verden har en hurtigere vækst med stadig højere produktivitets- og innovationsniveauer;

der påpeger, at EU har lidt under en langvarig økonomisk krise med lav vækst, øgede interne ubalancer og mangel på jobskabelse og investeringer, som ikke vil blive overvundet, med mindre der sker en væsentlig yderligere uddybning af den europæiske integration på de områder, hvor det er berettiget, navnlig på det indre marked og inden for Den Økonomiske og Monetære Union, kombineret med forstærket demokratisk kontrol og ansvarlighed;

der finder, at de finansielle ressourcer bør målrettes EU's politiske prioriteringer, ikke blot med hensyn til beløbene, men også hvad angår fleksibilitet og ligevægt, ikke mindst med hensyn til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, som indeholder bestemmelser om en række fleksibilitetsmekanismer, herunder en revisionsklausul, der gør det muligt at tilpasse EU-budgettet til uforudsete omstændigheder;

G.	der henviser til, at EU’s politikker og aktiviteter skal stemme overens med principperne om subsidiaritet og proportionalitet for at hjælpe borgerne til at foregribe og reagere på et samfund og en økonomi under hastig forandring;

H.	der henviser til, at Europa skal forpligte sig til en økonomisk model, der kan sikre en bæredygtig vækst med henblik på at skabe gode job til denne og den næste generation i stedet for gæld;

der henviser til, at bæredygtighed og økonomisk vækst er kompatible størrelser, som kan styrke hinanden, og der henviser til, at Kommissionen indtrængende opfordres til at gøre bæredygtighed til en hjørnesten i sin dagsorden for vækst og beskæftigelse; der henviser til, at Kommissionen er vogter af EU-traktaterne, hvori bæredygtig udvikling, social retfærdighed, solidaritet og europæernes grundlæggende rettigheder er forankret;

J.	der henviser til, at Europa har brug for, at Kommissionen har et omhyggeligt fokuseret og tilstrækkelig ambitiøst arbejdsprogram, som kan gøre det muligt at tackle de reelle behov, som EU og dets borgere står overfor;

DEL 1

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre fuld brug af sin initiativret til at give EU et klart lederskab og navnlig levere fuldførelsen af det indre marked sammen med den strategiske køreplan for en økonomisk union, en politisk union og EU’s optræden udadtil;

glæder sig over, at Kommissionen retter fokus mod 10 strategiske prioriteter; understreger betydningen af at fremme Fællesskabets interesser og holde EU forenet og sammenhængende, idet nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samtidig respekteres; er derfor stærkt overbevist om, at indsatsen skal koncentreres omkring disse strategiske prioriteter;

glæder sig over, at der er indledt forhandlinger om en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning; mener, at dette bør føre til kvalitative forbedringer af Kommissionens udarbejdelse af lovforslag og en styrkelse af dens konsekvensanalyser af lovforslag, herunder økonomiske, sociale, miljømæssige og SMV-relaterede konsekvensanalyser, og, hvor det er relevant, anvendelse af forordninger frem for direktiver i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; forventer, at Kommissionen behandler den lovgivende myndigheds to parter ens med hensyn til den information og dokumentation, som den leverer i løbet af hele lovgivningsprocessen; forventer et kraftigere engagement med henblik på at sikre grundig interinstitutionel høring, en fuldstændig opfølgning af Parlamentets forslag og henstillinger, samt at der forelægges detaljerede begrundelser for enhver tilbagetrækning af forslag; minder om, at den flerårige programmering, som aftales mellem de tre institutioner, bør fastlægge rammerne for de årlige arbejdsprogrammer og danne grundlag for drøftelserne af det specifikke årlige arbejdsprogram; erindrer om sin holdning gående ud på, at bedre lovgivning ikke bør ses som et redskab til at nedprioritere områder, der falder inden for EU’s kompetencer, og at politiske afgørelser truffet som led i den demokratiske beslutningsproces bør have forrang frem for tekniske vurderinger;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at forbedre sammenhængen i sit lovgivningsprogram og styrke de uafhængige konsekvensanalyser af lovforslag, herunder en SMV-test og en konkurrenceevnetest, som kan bidrage til at fjerne bureaukrati på alle niveauer — europæisk, nationalt og regionalt — og for alle økonomiske aktører og borgere i deres dagligdag og dermed bidrage til at fremme jobskabelse, idet de sociale standarder og miljøstandarderne overholdes; mener, at SMV’er og mikrovirksomheder ikke bør pålægges unødvendige byrder i forbindelse med gennemførelse af lovgivning og overholdelse af standarder; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe forenkling i videst muligt omfang og — hvor dette er muligt — at fremme fuld brug af digitale løsninger med henblik på at lette gennemførelsen af EU-reglerne; mener, at direktiver og forordninger, som viser sig at være uegnede til små virksomheder, muligvis bør revideres for at sikre, at SMV’er ikke belastes; opfordrer til, at mikrovirksomheder så vidt muligt undtages fra al administrationskrævende lovgivning, navnlig for at sikre, at nystartede virksomheder og iværksættere føler sig tilskyndede;

forventer, at Kommissionen som led i programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) forelægger en liste over lovgivning og forslag, der bør revideres eller tilbagekaldes, fordi deres formålstjenlighed eller EU-merværdi ikke længere er indlysende, og hvor de er forældede eller ikke længere opfylder deres formål; understreger imidlertid, at REFIT ikke må anvendes som påskud til at sænke ambitionsniveauet i spørgsmål af vital betydning, til deregulering eller til at sænke de sociale standarder og miljøstandarderne; mener, at en forenkling er et kvalitativt og ikke et kvantitativt mål; noterer sig målet om at nedbringe de administrative og bureaukratiske byrder og hertil knyttede omkostninger med 25 % i forbindelse med nye forslag i hele den politiske cyklus, herunder gennemførelse i national ret, implementering og håndhævelse; opfordrer til at foretage betydelige reduktioner med det formål at tilvejebringe bedre betingelser for at skabe nye arbejdspladser, bevare arbejdspladser i Europa og bringe arbejdspladser tilbage fra udlandet, samt fremme konkurrenceevne og bæredygtig vækst;

forventer, at Kommissionen forelægger et forslag til den næste fase af Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, der imødegår de store udfordringer og muligheder, der ligger foran os, navnlig energiomlægningen, den digitale revolution og forberedelse af europæerne på disse ændringer; mener, at denne strategi bør kombinere de relevante reformer med store investeringsinitiativer, der bygger på den allerede indledte energiunion og det digitale indre marked og et nyt initiativ til social investering og omskoling; mener, at denne strategi bør understøttes af fuld brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og en revideret FFR 2014-20; mener, at alle medlemsstater bør have forudsætningerne for at gennemføre denne strategi, og at Den Økonomiske og Monetære Union bør fuldendes for at skabe konvergens i denne retning; mener, at EU’s eksterne strategiske partnerskaber også bør åbne nye muligheder for, at denne strategi kan lykkes;

opfordrer Kommissionen til at sætte kraftigt ind på at løse EU's sociale problemer, især arbejdsløsheden, manglen på kvalifikationer, sociale uligheder og udelukkelse såvel som risiciene for social dumping og hjerneflugt; mener, at dette kræver økonomisk genopretning og investering, der fremmer skabelse af kvalitetsjob, social investering med fokus på kvalifikationer, børnepasning og andre sociale tjenester samt den sociale økonomi; mener, at det også kræver kraftigere konvergens for at sikre, at en række grundlæggende sociale standarder overholdes overalt i Unionen; mener, at rimelig mobilitet for arbejdskraften i denne forbindelse bør fremmes som en grundlæggende frihed på det indre marked; mener, at der ufortøvet bør tages konkrete skridt i retning af den lovede sociale AAA-kreditvurdering; opfordrer Kommissionen til at fremme øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter på europæisk og national plan i dette øjemed;

understreger den kendsgerning, at arbejdsløshedsniveauet fortsat er urimeligt højt, navnlig for unge og kvinder, og at EU's økonomiske genopsving stadig er skrøbeligt; glæder sig over vedtagelsen af EFSI, opfordrer indtrængende til, at den udnyttes fuldt ud, og forventer, at en række investeringsprojekter snarest muligt vil blive godkendt og udviklet for at bidrage til et solidt opsving og en afbalanceret og bæredygtig vækst, der vil fremme beskæftigelsen og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i hele EU; minder om sine anmodninger, hvad angår gennemsigtighed, demokratisk kontrol og overholdelse af investeringsretningslinjerne;

opfordrer Kommissionen til at gøre vækst og beskæftigelse til en hjørnesten i EU’s sociale markedsøkonomi og i EU’s strategi for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre bæredygtighed til kernen i enhver solid, fremtidsorienteret økonomisk politik med sigte på at løse krisen, og give dette spørgsmål substans i såvel dette som fremtidige arbejdsprogrammer gennem et særskilt afsnit med fokus på en gennemgribende og hurtig gennemførelse af det 7. miljøhandlingsprogram;

10.

glæder sig over vedtagelsen af strategien for det digitale indre marked og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt med klare lovgivningsmæssige retningslinjer og finansielle mål og midler, som sigter på at skabe en digital økonomi, hvor Europa kan blive førende i verden, virksomheder kan operere på tværs af grænserne, og forbrugernes, rettighedshavernes og borgernes rettigheder er beskyttet; er overbevist om, at EU vil give en klar merværdi ved at fremme iværksætterkulturen og den videnbaserede økonomi samt ved at fjerne unødige hindringer; er af den opfattelse, at den også bør være rettet mod at fremme innovation og skabe nye muligheder for borgerne, virksomhederne og forbrugerne i EU og dermed skabe arbejdspladser, idet de grundlæggende sociale standarder sikres; understreger, at fremskridt inden for dette område vil have en direkte indvirkning på borgerne; mener, at såvel forbrugerbeskyttelse som beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er af afgørende betydning for, at europæerne kan have tillid til det digitale indre marked som et led i digitaliseringen af deres hverdag;

11.

mener, at udformning af en balanceret og fair skattepolitik bør betragtes som en integreret del af medlemsstaternes strukturreformer, hvor dette er relevant, og at skatte- og konkurrencepolitik bør betragtes som to sider af samme sag på det indre marked, en fordel for alle EU's forbrugere og borgere og med henblik på at bidrage yderligere til jobskabelse; går ind for, at skattebyrden flyttes fra arbejde over på andre former for bæredygtig beskatning;

12.

opfordrer Kommissionen til at revurdere og styrke mekanismerne og ressourcerne inden for konkurrencepolitik og statsstøtte; mener, at EU's statsstøttepolitik og -kontrol er vigtige redskaber til bekæmpelse af skattemetoder, som fordrejer det indre marked;

13.

gentager den betydning, det tillægger fællesskabsmetoden, gennemsigtighed i lovgivningen, demokratisk legitimitet og de nationale parlamenters rolle og ansvar;

14.

fastholder, at det er nødvendigt fuldstændigt, hurtigt og effektivt at gennemføre den eksisterende lovgivning på alle områder såsom det indre marked, miljølovgivningen, den reviderede fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og samhørighedspolitikken samt finans- og banksektoren; opfordrer Kommissionen til at forbedre kontrollen med, at medlemsstaterne gør fremskridt med gennemførelsen;

15.

opfordrer til vedtagelse af konvergensretningslinjer efter den almindelige lovgivningsprocedure, som sammen med den årlige vækstundersøgelse bør danne grundlag for de landespecifikke henstillinger; er af den opfattelse, at Parlamentets kontrollerende rolle i det europæiske semester bør formaliseres, og at alle euroområdets nationale parlamenter bør følge med i hvert enkelt trin i processen med det europæiske semester;

16.

opfordrer Kommissionen til, sammen med alle interessenter, at udforske alle muligheder for at styrke ØMU’en, forbedre dens modstandsdygtighed og gøre den mere gavnlig for vækst, beskæftigelse og stabilitet, kombineret med en social dimension med sigte på at bevare Europas sociale markedsøkonomi og respekten for forhandlingsretten, i henhold til hvilken koordineringen af de sociale politikker i medlemsstaterne vil blive sikret, herunder en mekanisme for minimumsløn eller -indkomst, som er specifik for, og fastlægges af den enkelte medlemsstat, og støtte til kampen mod fattigdom og social udstødelse, reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, samt frivillig mobilitet og fleksibilitet på tværs af fag og medlemsstater;

17.

understreger, at EU’s budget skal anvendes effektivt til at fremme EU’s prioriteter og politikker, og opfordrer derfor Kommissionen til at skride ind over for forvaltningsmæssige fejl og mangler samt svig; opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at evaluere og forbedre den eksisterende kontrol og at reducere de administrative byrder, hvor det er muligt; understreger, at Kommissionen skal sikre, at EU’s skatteborgeres penge bruges på bedste vis, og understreger, at det er vigtigere at opnå resultater end blot at udnytte de disponible bevillinger; opfordrer derfor til gennemførelse af systematiske, regelmæssige og uafhængige evalueringer for at sikre, at alle udgifter fører til de ønskede resultater på en omkostningseffektiv måde; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at inddrage medlemsstaterne i dette arbejde, navnlig for så vidt angår midler, der er udbetalt af medlemsstaterne selv;

18.

understreger, at det er nødvendigt at anvende skatteydernes penge mere effektivt og at tage yderligere skridt til at beskytte Unionens finansielle interesser, således at legitimiteten af EU’s udgifter sikres på en omkostningseffektiv måde; opfordrer derfor til at sikre en effektiv anvendelse af EU’s budget ved at fokusere på bedre gennemførelse af eksisterende kontrolforanstaltninger, evaluering af kontroller og metoder med henblik på at sikre, at resultater og merværdi anses for vigtigere end den maksimale udnyttelse af bevillingerne; er af den opfattelse, at forslaget om etablering af en kontrolansvarlig for processuelle garantier for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF (COM(2014)0340 — 2014/0173(COD)) bør opretholdes;

19.

glæder sig over Kommissionens europæiske dagsorden for migration og de hertil hørende lovgivningsforslag samt de forslag til budgetmæssige justeringer i 2015 og 2016, der skal sikre, at de mål, der er fastsat i dagsordenen for migration, gennemføres korrekt; minder imidlertid Kommissionen om dens tilsagn om at tackle problemet med det stigende pres på EU's eksterne grænser, herunder i form af håndfaste foranstaltninger mod ulovlig migration og menneskehandel og -smugling, og forbedre håndteringen af migrationspolitikken, hvilket forudsætter en bedre sammenkædning mellem EU's migrationspolitik og udenrigspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle yderligere instrumenter for en menneskerettighedsbaseret tilgang til mennesker, der søger beskyttelse mod krig og forfølgelse i EU;

20.

er alvorligt bekymret over den nylige udvikling i Middelhavsområdet og på ruten gennem det vestlige Balkan, hvor et rekordhøjt antal migranter har krydset EU's grænser, hvad der har stillet Europa og EU-medlemsstaterne over for en udfordring uden fortilfælde, der kræver en fælles og resolut europæisk reaktion; udtrykker sin støtte til de foranstaltninger, som Kommissionen har forelagt, og opfordrer til, at medlemsstaterne hurtigt vedtager og gennemfører dem; glæder sig over Kommissionens initiativer med hensyn til flytning og genhusning, herunder det nye initiativ om hurtig flytning af et stigende antal asylansøgere, som har behov for international beskyttelse, til fordel for Grækenland, Italien og Ungarn, samt Kommissionens forslag om en fast flytningsmekanisme, som træder i kraft i katastrofesituationer under hensyntagen til antallet af flygtninge, der befinder sig i en medlemsstat, og som har hjemmel i artikel 78, tk. 2, i TEUF; opfordrer indtrængende Kommissionen til at aktivere den nødvendige mekanisme, der specifikt er blevet udformet til situationer med massetilstrømning; understreger samtidig behovet for at fremskynde behandlingen af asylansøgninger og hjemsendelse af dem, hvis ansøgninger er blevet afvist; udtrykker sin støtte til den »hotspot«-tilgang, der blev annonceret i dagsordenen for migration, som skal styrke den operationelle støtte i forbindelse med ansøgernes ankomst, herunder i forbindelse med registreringen og den indledende behandling af ansøgninger, også for dem der ikke har behov for beskyttelse; afviser samtlige foranstaltninger, der reelt genindfører grænsekontrollen og bringer Schengenområdet i fare;

21.

minder om Kommissionens tilsagn om at anvende alle tilgængelige redskaber, herunder EU-budgettet, til at fremme beskæftigelse og vækst gennem intelligente investeringer i tæt partnerskab med medlemsstaterne, de nationale parlamenter, regioner og byer med henblik på at forbedre gennemførelsen af eksisterende politikker og gøre indsatsen på stedet mere effektiv, navnlig anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde; understreger, at samhørighedspolitikken i overensstemmelse med den økonomiske styringsproces, fortsat er den vigtigste kilde til offentlige investeringer, og er derfor af den opfattelse, at synergien mellem EFSI og andre fonde, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), bør udnyttes; opfordrer til udforskning af eventuelle synergier mellem ESIF og Horisont 2020; opfordrer indtrængende til at sikre den inddragelse af private partnere og private investorer, der er afgørende for at gøre EFSI til en succes, og fremhæver dens jobskabelsespotentiale; opfordrer samtidig til at føre demokratisk kontrol med EFSI på EU-plan; er af den opfattelse, at enhver finansiering omdirigeret fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten bør udmøntes i en tilsvarende eller større mængde investeringer i henholdsvis forskning og innovation, digital infrastruktur, transport og energi, og opfordrer Kommissionen til at gribe den lejlighed, som den obligatoriske 2016-revision af FFR giver med hensyn til at forberede en kompensation til disse to programmer;

22.

opfordrer til en hurtig gennemførelse af strategien for Connecting Europe-faciliteten med bedre infrastrukturer og projekter med europæisk merværdi inden for transport, energi og telekommunikation, som er afgørende sektorer for et velfungerende indre marked;

23.

bemærker, at Kommissionen er forpligtet til at foretage en grundig og omfattende gennemgang af FFR 2014-2020 i 2016, ledsaget af et forslag til ændring af forordningen om den flerårige finansielle ramme som et middel til at anvende EU’s budget og dermed bidrage til genopretningen af den europæiske økonomi; understreger, at en obligatorisk lovgivningsmæssig revision af FFR var et af Parlamentets vigtigste krav under FFR-forhandlingerne; lægger derfor yderst stor vægt på denne proces; udtrykker sin vilje til at arbejde konstruktivt for at finde løsninger på en række udestående spørgsmål, herunder dem, der vedrører finansieringen af garantifonden for EFSI;

24.

opfordrer Kommissionen til at uddrage en lære af de forventede konklusioner fra gruppen på højt niveau om de egne indtægter inden udgangen af 2016 og at fremsætte konkrete forslag i løbet af sin mandatperiode; bekræfter sit ønske om en reform af EU’s ordning for egne indtægter inden indledningen af den næste FFR;

25.

gentager sin dybe bekymring over det akkumulerede efterslæb i betalingerne, som har undergravet EU’s troværdighed; glæder sig over vedtagelsen af en fælles erklæring fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om en betalingsplan for 2015-2016, der tager sigte på at nedbringe efterslæbet til et holdbart niveau inden udgangen af 2016; minder Kommissionen om dens tilsagn om nøje at følge gennemførelsen af 2014-2020- programmerne, etablere et system for tidlig varsling og foreslå ændring af budgetter uden forsinkelse, såfremt niveauet for godkendte betalinger i 2016 viser sig ikke at være tilstrækkeligt;

26.

opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at forbedre udvekslingen af oplysninger og styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-agenturerne, navnlig vedrørende indberetningskriterierne, og at gøre det obligatorisk at foretage indberetninger vedrørende personer, der er dømt eller mistænkt for terrorisme; opfordrer Kommissionen til at anvende tekniske og finansielle midler til at sikre samordning på EU-plan og udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af terrorpropaganda, radikale netværk og rekruttering på internettet; anmoder i den forbindelse især om, at Europol får alle de nødvendige midler til at tackle terrorisme og organiseret kriminalitet i henhold til sit mandat;

27.

understreger, at indgåelsen af nye handelsaftaler er vigtig for at udvikle en udadvendt og konkurrencedygtig europæisk økonomisk ramme, der er i stand til at levere mærkbare fordele og lavere priser for forbrugerne og skabe nye arbejdspladser ved at åbne op for tredjelandsmarkeder og diversificere eksporten; minder om sit synspunkt om, at afbalancerede handelsaftaler kan tilvejebringe regler for globalisering; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de europæiske standarder ikke sættes på spil, og understreger, at handlen skal spille sin rolle i forbindelse med at bekæmpe fattigdom og øge udviklingen i udlandet; mener, at afskaffelsen af handels- og investeringshindringer i hele verden derfor fortsat skal være en central prioritet i EU's handelsstrategi; støtter derfor Kommissionens indsats i alle igangværende bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger med henblik på at opnå et positivt resultat med hensyn til omfattende og gensidigt gavnlige handelsaftaler i 2016; understreger, at der er behov for en vedholdende EU-indsats for at kunne drage fordel af den proces, som blev indledt i 2013 med Bali-pakken, der blev aftalt i forbindelse med de multilaterale forhandlinger om Doha-runden, som skal bane vejen for global økonomisk stabilitet; understreger nødvendigheden af at indarbejde et kapitel om mere samarbejde i kampen imod skatteomgåelse, skattely, korruption og hvidvaskning af penge i EU’s bilaterale, plurilaterale og multilaterale handel;

28.

opfordrer Kommissionen til at sigte mod en konsekvent og sammenhængende strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som i lyset af den hurtigt skiftende sikkerhedssituation skal sigte på at identificere de nye og kommende udfordringer, som EU skal forholde sig til, de interesser, der skal varetages, og de værdier, der skal fremmes, samt på at give sikkerhed for vores borgere og skabe muligheder for varig fred og stabilitet; minder i den forbindelse om betydningen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og nødvendigheden af, at EU spiller en stærk rolle i verden hvad angår udvikling, fredsskabelse og fredsopbygning, humanitær bistand og fremme af menneskerettigheder over hele verden;

DEL 2

Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer

29.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til næste fase af Europa 2020-strategien, der kan imødegå udfordringerne i form af global konkurrence, energiomlægning, den digitale revolution og den demografiske udvikling; mener, at dette forslag bør kombinere strukturelle ændringer med store investeringsinitiativer, der bygger på de eksisterende instrumenter (EU-budgettet, EFSI);

30.

fremhæver den væsentlige rolle, som en håndhævelse af konkurrencepolitikken spiller med hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår, hvilket fremmer innovation, produktivitet jobskabelse og investeringer på hele det indre marked og på tværs af alle forretningsmodeller, herunder SMV'er; opfordrer Kommissionen til stringent at håndhæve reglerne om kontrol med karteldannelse, statsstøtte og fusioner for at skabe et velfungerende indre marked;

31.

støtter udviklingen af en kapitalmarkedsunion under henvisning til behovet for at sikre, at de systemiske risici i det finansielle system ikke forøges, og for at udstyre den med den nødvendige infrastruktur og styrket overvågning med henblik på at sætte skub i en bæredygtig kreditgivning uden for bankerne og fremme langsigtet investering i støtte til realøkonomien;

32.

opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringerne i det indre marked med henblik på at forbedre finansieringen af virksomheder, især af SMV'er og mikrovirksomheder, med henblik på at sætte skub i investeringerne i den private sektor; anmoder om en styrkelse og fuld implementering af reglerne for EU’s indre marked og opfordrer indtrængende Kommissionen til konsekvent at udvikle det indre markeds eksterne dimension i EU's handelspolitikker, med henblik på at øge EU's konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse, samtidig med at illoyal konkurrence fra varer og produkter, der ikke opfylder EU's sikkerheds-, miljø- og sociale standarder, undgås;

33.

opfordrer til en ambitiøs EU-industripolitik, der kan gøre det muligt at udvikle nye varer og omlægge industriprocesser gennem innovation med henblik på at modernisere EU’s industri ved at forvalte den digitale omstilling af sektoren og tilvejebringe digitale færdigheder for at drage fordel heraf;

34.

mener, at Europa 2020-strategien, som omfatter konkurrenceevne, vækst og arbejdspladser, i sin sociale dimension bør være rettet mod bevarelse og forbedring gennem koordination af medlemsstaternes socialpolitikker, blandt andet ved hjælp af benchmarks eller, hvis det er nødvendigt, gennem lovgivning, en række grundlæggende sociale standarder, såsom kvaliteten af de offentlige arbejdsformidlinger, ydelse af arbejdsløshedsunderstøttelse i forbindelse med aktiveringsforanstaltninger, adgang til sundhedsydelser, prisoverkommelige børnepasningstjenester af god kvalitet, erhvervsuddannelse og livslang læring; mener, at Europa 2020’s sociale mål og resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer vil kunne bruges til at overvåge gennemførelsen af disse grundlæggende standarder;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldende og forelægge pakken om arbejdskraftens mobilitet ved udgangen af dette år, idet den også tager fat på de negative virkninger af arbejdskraftens mobilitet; slår til lyd for strengt arbejdstilsyn på tværs af grænserne for at bekæmpe misbrug; mener, at mobilitet overalt i Europa er en grundlæggende rettighed; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage skridt til at fremme de europæiske arbejdstageres integration og beskæftigelsesegnethed; minder Kommissionen om dens forpligtelser, hvad angår udstationeringsdirektivet;

36.

efterlyser konkrete foranstaltninger til at afskaffe den stadig eksisterende forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, navnlig af ældre arbejdstagere, langtidsledige, kvinder, arbejdstagere med handicap og unge; minder om behovet for at imødegå problemerne med langtidsledige, ikke alene gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, men også gennem arbejdsmarkedernes rummelighed, bedre rådgivning og støtte til jobsøgende, målrettet støtte til ansættelse og arbejdsbetingede ydelser;

37.

håber, at gennemførelsen af ungdomsgarantien, herunder støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, vil begynde at bære frugt, og erklærer sig villig til at støtte ethvert initiativ, herunder ethvert finansielt initiativ, til at styrke dette EU-program; opfordrer Kommissionen til at sikre, at almen og erhvervsrettet uddannelse forbliver blandt dens topprioriteter, herunder en nytænkning af de færdigheder, der er nødvendige i det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked, med fokus på høj kvalitet, effektivitet, tilgængelighed og lighed; mener, at der bør vises særlig opmærksomhed over for livslang læring, vekseluddannelsessystemer, anerkendelse af eksamensbeviser og støtte til foranstaltninger til begrænsning af skolefrafald for at sikre, at eleverne erhverver de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder som defineret i OECD's program for international elevevaluering (PISA) og i overensstemmelse med kompetencerne i henhold til traktaterne; opfordrer til, at der lægges større vægt på finansiering og lettelse af unges mobilitet, især gennem lærepladser, for i størst mulig grad at skabe overensstemmelse mellem de forhåndenværende kvalifikationer og de job, der tilbydes på det indre marked;

38.

mener, at tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet af uddannelse og børnesundhedsforsorg er afgørende for at sikre, at ingen børn forsømmes, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje yderligere skridt for at fremme social investering og især til at reducere børnefattigdom;

39.

minder om, at en virkelig balance mellem fleksibilitet og sikkerhed for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere bør overvejes i forbindelse med samtlige nye lovgivningsforslag, og at dette også gælder beskæftigelsesmæssige og sociale overvejelser, herunder virkningen af aldring og kvalifikationsbehov; bemærker, at begrebet »arbejdstager« er mangesidet på grund af nye former for beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse, og at det skulle håndteres med henblik på at bekæmpe uligheder, som kan true vores sociale markedsøkonomis retfærdighed og effektivitet; minder Kommissionen om dets opfordring til revision af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener, som skulle være sket inden udgangen af 2012;

40.

fremhæver betydningen af den støtte, som samhørighedspolitikken yder til små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i EU's vækst og beskæftigelse, og opfordrer til etablering af synergier mellem samhørighedspolitikkens midler, programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) og Horisont 2020-programmet;

41.

lægger vægt på den fortsatte gennemførelse af Horisont 2020, navnlig indsatsen for i højere grad at sætte fokus på at forvandle forskning i verdensklasse til produkter og tjenesteydelser, som kan bidrage til at puste nyt liv i de europæiske økonomiers konkurrenceevne;

42.

opfordrer til at der tages initiativer til udvikling af potentialet i den kulturelle og kreative sektor som en kilde til vækst og beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på sin handlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder en revision af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er ude af trit med den digitale tidsalder og utilstrækkeligt til at bekæmpe onlinekrænkelser, samt til at følge op på grønbogen om tilbageførselsordninger og relaterede ordninger som en mulig EU-dækkende ret til at inddrive penge, der uafvidende er blevet brugt til at købe forfalskede varer med; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og glæder sig over Kommissionens nedsættelse af en ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

43.

glæder sig over Kommissionens planer om at trække forslaget om en fælles EU-købelov tilbage og understreger, at det nye forslag fra Kommissionen, som bebudes i meddelelsen om det digitale indre marked, skal være baseret på Parlamentets holdning ved førstebehandlingen;

44.

understreger betydningen af en konkurrencedygtig sektor for finansielle tjenesteydelser, som leverer nyttige produkter og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne; fremhæver, at dette vil øge forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser/produkter;

45.

er foruroliget over de eventuelle konsekvenser af en økonomisk og finansiel krise i Kina, der er udløst af, at boblen er bristet på børsmarkedet; advarer om de mulige følger af systemiske fejl i de kinesiske finansielle tjenesters arkitektur;

Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse

46.

glæder sig over offentliggørelsen af en ny skattepolitisk pakke og anmoder Kommissionen om at være ambitiøs i sine bestræbelser for at sikre et retfærdigt skattesystem ud fra princippet om, at skat skal betales i det land, hvor overskuddet skabes, således at forvridning på det indre marked og illoyal konkurrence undgås;

47.

glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes indsats for aktivt at fremme bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og brugen af skattely, idet de trækker på OECD’s ekspertise med hensyn til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet i alle relevant internationale fora;

48.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om udvikling af en EU-dækkende definition af skattely (ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner) baseret på OECD’s kriterier; mener, at denne politik bør kombineres med klare retningslinjer for, hvordan en sådan liste skal anvendes; opfordrer også Kommissionen til at fremlægge et forbedret EU-initiativ vedrørende et obligatorisk fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag, også selv om konsolideringsdelen i første omgang udsættes, hvilket kan få betragtelige administrative virkninger og vil kræve en gnidningsløs overgangsordning;

Et forbundet og rummeligt digitalt indre marked

49.

retter en kraftig påmindelse til Kommissionen om, at et ambitiøst digitalt indre marked ikke vil være muligt uden en passende mekanisme til at udløse investeringer på lokalt plan, og støtter prioriteringen af det digitale indre marked i betragtning af de muligheder, som digitale aktiviteter kan generere med hensyn til jobskabelse og opstart af nye virksomheder, fremme af innovation, øget produktivitet, forbedret konkurrenceevne og dermed opnåelse af vækst; understreger behovet for at støtte udviklingen af den digitale sektor, der bør sikre alle europæiske borgere en forbindelse med den højest mulige hastighed til den lavest mulige pris;

50.

anerkender Kommissionens indsats for at frigøre potentialet i den digitale økonomi ved at fokusere sin strategi på tre søjler, der sigter mod en bedre adgang for forbrugere og virksomheder og et bedre miljø for udvikling af digitale tjenester; understreger behovet for at arbejde med globale reguleringsmyndigheder for så vidt angår konkurrence, sikkerhed og tryghed; understreger betydningen af at forbedre adgangen til nettet for alle gennem højhastighedsbredbånd for at løse problemet med den digitale kløft; glæder sig over meddelelsen om et europæisk initiativ om »frie datastrømme«, som skal fjerne eksisterende hindringer i det indre marked for data;

51.

støtter Kommissionens bestræbelser på at få vedtaget EU’s forordning om databeskyttelse;

52.

mener, at fjernelse af bureaukrati og af alle uberettigede eller uforholdsmæssige reguleringsmæssige eller ikkereguleringsmæssige hindringer for strategien for det digitale indre marked ligeledes er nødvendig for fuldt ud at udnytte potentialet i en digital omstilling af industrien og e-handel på tværs af grænserne; mener, at mere målrettede foranstaltninger kan overvejes med henblik på at opbygge større forbrugertillid og øge databeskyttelsen ved køb af digitale varer og tjenesteydelser i hele EU, da begge dele er af afgørende betydning for, at europæerne kan fæste lid til det digitale indre marked som led i digitaliseringen af deres hverdag;

53.

anmoder Kommissionen om at tage højde for den igangværende teknologiske konvergens i forbindelse med ændringen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremsætte passende henstillinger med henblik på at tilpasse og fremtidssikre lovrammen; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme de kulturelle og kreative industrier og til at støtte og fremme indførelsen af det europæiske år for kulturarv; understreger i denne forbindelse, at de kulturelle og kreative sektorer tegner sig for op til 4,5 % af EU's BNP og for op til 8,5 mio. arbejdspladser, hvilket ikke kun er afgørende for den kulturelle mangfoldighed, men også bidrager betragteligt til den sociale og økonomiske udvikling i hele EU;

54.

forventer en ambitiøs gennemgang af forsyningspligtdirektivet med henblik på at føre slutbrugerrettighederne ajour;

Ophavsret

55.

opfordrer til yderligere bestræbelser for at udvikle og modernisere EU’s lovgivning om intellektuel ejendomsret, navnlig på området for ophavsret, for at gøre den klar til den digitale tidsalder og lette den grænseoverskridende adgang til kreativt indhold på fair og rimelige vilkår i hele EU, og dermed skabe retssikkerhed og samtidig beskytte ophavsmændenes og de udøvende kunstneres rettigheder og sikre dem et passende vederlag samt at bekæmpe digital privatkopiering vedrørende værdi og beskæftigelse i den kreative og kulturelle sektor; opfordrer Kommissionen til at basere et eventuelt lovgivningsmæssigt initiativ til modernisering af ophavsrettigheder på uafhængig dokumentation; mener, at ophavsretten bør bevare sin primære funktion, nemlig at gøre det muligt for skabere at få udbytte af egne bestræbelser gennem, at andre gør brug af deres arbejde; understreger, at det vigtige bidrag fra de traditionelle metoder til fremme af regional og europæisk kultur ikke bør bremses af moderniserings- eller reformforslag;

En modstandsdygtig energiunion med en fremadrettet politik for klimaforandringer

56.

understreger, at energiunionen kan opnås gennem en forstærket EU-indsats på følgende områder: et konkurrencedygtigt indre marked for energi, et stærkt europæisk forvaltningssystem, forskning og innovation, nye investeringer, der kan forbedre de grænseoverskridende infrastrukturer og sammenkoblingslinjer, der kan levere bæredygtighed og sikkerhed til en energiomstilling, som kan sætte skub i vækst og jobskabelse og på lang sigt give overkommelige energipriser for husholdninger og virksomheder og dermed forebygge og bekæmpe energifattigdom;

57.

opfordrer til at fremme grønne investeringer, herunder gennem den strategiske investeringsplan, og til at skabe en langsigtet og stabil politisk ramme til fremme af en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi, som styrker EU's mål om at mindske CO2-udledningen, øge andelen af vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten, hvilket indebærer investering i et paneuropæisk elnet, og at der sættes fokus på at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder;

58.

opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet fuldt ud i fælles bestræbelser til bekæmpelse af den globale opvarmning og sikre, at der tages højde for klimaindsatsen í alle EU's politikker ved at tilpasse dem til klimaændringens realitet, og anmoder om lovforslag til gennemførelse af 2030 klima- og energipakken under den almindelige lovgivningsprocedure;

59.

opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivet om vedvarende energi (2009/28/EF), såvel som forslagene om effektiv regulering, herunder fra Parlamentet, med henblik på at muliggøre opfyldelsen af ambitiøse mål for vedvarende energi;

60.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en række initiativer med henblik på at opstille en ambitiøs klima- og energiramme for 2030 som EU's bidrag til indgåelsen af en global klimaaftale forud for topmødet om FN's rammekonvention om klimaændringer i Paris; fremhæver betydningen af at skabe fremdrift i retning af en solid, universel, retfærdig og juridisk bindende aftale; opfordrer Kommissionen til at sikre en passende opfølgning af mødet i Paris og til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, der sikrer rettidig ratifikation af aftalen;

61.

anmoder om et lovgivningsmæssigt forslag om fordelingen af drivhusgasemissionsmålene for 2030 i sektorer uden for ETS og om en revision af de lovgivningsmæssige rammer for energieffektivitet, herunder bygningers energimæssige ydeevne, direktivet om energieffektivitet og andre forvaltningsrelaterede aspekter af 2030-rammen, samt om en revision af direktivet om vedvarende energi;

62.

opfordrer Kommissionen til også at prioritere EU’s geopolitiske uafhængighed gennem fælles EU’s forhandlingsposition over for tredjelande, herunder gennem en rettidig revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed og af afgørelsen om oprettelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet; understreger vigtigheden af en prismæssigt overkommelig, bæredygtig og sikker energiforsyning; understreger, at hver enkelt medlemsstats ret at sammensætte sit eget energimiks er garanteret i traktaterne, men at et regionalt samarbejde (f.eks. i Østersøområdet, Sydøsteuropa, Central- og Vesteuropa og Nordsøområdet) ville gøre det muligt at opnå besparelser og andre fordele for det europæiske energisystem;

Miljø- og sundhedsspørgsmål

63.

påskønner Kommissionens forslag om luftkvalitetspakken og den igangværende gennemførelse af REACH-forordningen; opfordrer til en mere afbalanceret tilgang til foranstaltninger inden for miljøvenligt design baseret på deres energibesparelsespotentiale og markedsrelevans; støtter kraftigt en tydelig energimærkning, der giver forbrugerne et valg, og efterlyser et nyt forslag vedrørende pakken om cirkulær økonomi; mener, at investering i og etablering af incitamenter til overgang til en cirkulær økonomi kan være til gavn for Kommissionens dagsorden for job, vækst og konkurrenceevne og, ved at reducere EU’s afhængighed af importerede råstoffer, har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle involverede parter med henblik på at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi gennem closed loop-fabrikation og bæredygtig produktudvikling;

64.

opfordrer til at gennemføre en grundig opfølgning på midtvejsevalueringen af EU's biodiversitetsstrategi og Kommissionens rapport med titlen »Naturens tilstand i Den Europæiske Union« med henblik på at afhjælpe mangler, sikre fuld gennemførelse af strategien og opfylde EU’s biodiversitetsmål; understreger, at denne proces ikke må benyttes som påskud til at sænke ambitionsniveauet i spørgsmål af vital betydning for beskyttelsen af miljøet;

65.

forventer, at Kommissionen vil overveje de nuværende udfordringer på miljø- og sundhedsområdet, hvor miljøets tilstand har negativ indflydelse på menneskers sundhed, og at den vil gøre fremskridt med hensyn til de planlagte strategier, navnlig videnskabeligt baserede horisontale kriterier for hormonforstyrrende stoffer som omtalt i det syvende miljøhandlingsprogram; understreger behovet for at gå et skridt videre hen imod en fælles europæisk medicinsk teknologivurdering (MTV) på EU-plan, som ikke skaber en ekstra administrativ byrde, og behovet for at bekæmpe antimikrobiel resistens; forventer at få forelagt de afledte retsakter, der er omhandlet i tobaksvaredirektivet; understreger behovet for en hurtig revision af direktivet om væv og celler for at bringe det i overensstemmelse med princippet om vederlagsfri donation, og af forordningen om avanceret terapi, som i højere grad bør kunne anvendes på SMV’er;

66.

understreger vigtigheden af at sikre, at alle fremtidige initiativer eller revisioner foreslået af Kommissionen inden for sundhed og sikkerhed er baseret på solid videnskabelig dokumentation;

En integreret og effektiv transportsektor

67.

opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre overvågning og korrekt gennemførelse af politikken for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) fra planlægnings- til gennemførelsesstadiet; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde TEN-T-netkorridorerne for at forbinde transportnettene i alle EU’s regioner, forbedre infrastrukturen og fjerne hindringer, især i øst-vestgående retning; understreger betydningen af en fuld gennemførelse af NAIADES II handlingsprogrammet;

68.

opfordrer til konkrete foranstaltninger, der kan sikre adgang til effektiv offentlig transport, udvikling af intelligente og innovative løsninger og mobilisering af finansielle ressourcer til bæredygtig mobilitet i byer og sammenkoblede transportsysteminfrastrukturer, herunder bæredygtig transport med teknologisk innovation og alternative brændstoffer;

69.

kræver fair og effektiv prissætning for bæredygtig transport gennem en revision af eurovignet-direktivet og rammerne til fremme af elektronisk opkrævning af bompenge på europæisk plan, udarbejdelse af en masterplan for indførelse af intelligente transportsystemer, en revision af direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport og en revision af reglerne om adgang til markedet for vejtransport med henblik på at forbedre dennes energieffektivitet;

70.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at sikre loyal konkurrence mellem transportvirksomheder, tage fat på spørgsmålet om arbejdsvilkårene for de ansatte i vejtransporten og øge trafiksikkerheden;

71.

understreger, at hvad angår luftfartspakken, er de centrale prioriteringer en konkurrencestrategi, en revision af forordning (EF) nr. 868/2004 om illoyal priskonkurrence i luftfart og en revision af forordningen om et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (forordning (EF) nr. 216/2008);

Landbrugs- og fiskeripolitik

72.

noterer sig Kommissionen tilsagn om forenkling og den foreslåede kvalitetskontrol og evaluering af den fælles landbrugspolitik med det formål at mindske bureaukratiet og fjerne reguleringsmæssige byrder; anmoder om et forslag, som kan lette gennemførelsen af reformen for at sikre, at den administrative byrde for landbrugerne og medlemsstaternes myndigheder holdes på et absolut minimum; understreger behovet for at sikre, at den fælles landbrugspolitiks vitale betydning for fødevaresikkerheden opretholdes, for at stimulere væksten i eksporten fra EU’s landbrugsfødevareindustri og for at udvikle nye markeder, hvor der er sikret fair adgang for eksportører, og fremhæver, at EU’s meget høje standarder for fødevaresikkerhed og sundhed ikke må bringes i fare; opfordrer til, at forbindelserne mellem forskning, landbrug og erhvervslivet styrkes gennem innovation;

73.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe landbrugerne med at foregribe kriser på markedet ved hjælp af nye effektive markedsmetoder, som sikrer mod indtægtstab, og ved at give meddelelse om ændringer i markedsvilkårene på grundlag af pålidelige og tidstro data, hvor det er muligt;

74.

understreger behovet for effektive foranstaltninger at modvirke ubalancerne i fødevareforsyningskæden, navnlig for at sikre retfærdighed og gennemsigtighed i forholdet mellem primære producenter, forarbejdningsvirksomheder, leverandører og distributører, og opfordrer Kommissionen til at undersøge ubalancen i forsyningskæden og primærproducentens bæredygtig rolle i denne kæde;

75.

opfordrer Kommissionen til at forelægge flerårige forvaltningsplaner, som er et af de vigtigste redskaber til implementering af den reviderede fælles fiskeripolitik hvad angår bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, og den lovramme om tekniske foranstaltninger, som allerede forventes i 2015, samt et forslag til revision af kontrolforordningen under den almindelige lovgivningsprocedure;

76.

anmoder Kommissionen som led i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst om at fortsætte sine bestræbelser på at skabe beskæftigelse gennem anvendelse af principperne for en cirkulær økonomi og skabelse af synergier i de marine og maritime sektorer som helhed (blå vækst);

77.

understreger, at forordningen om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) har været en succes og fortsat bør implementeres i 2016, navnlig over for ikkesamarbejdsvillige lande og alle organisationer, der bidrager til IUU-fiskeri; opfordrer Kommissionen til at sikre samhørighed i alle EU's politikker, inklusive den fælles fiskeripolitik og handelspolitik;

78.

understreger, at målet om et fælles europæisk miljømærke for fiskevarer og akvakulturprodukter skal forfølges gennem en rapport;

En dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union

79.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på de »fem formænds« rapport og fremlægge en ambitiøs plan indeholdende alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) mere modstandsdygtig og gøre den til en ramme for bedre koordinering og strukturel konvergens ved hjælp af fællesskabsmetoden;

80.

opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i medlemsstaterne og til at fremskynde og styrke gennemførelsen af strukturreformer og investeringer med henblik på at modernisere EU's økonomi under anvendelse af de redskaber, der er indeholdt i sixpacken og twopacken samt lovgivningen om økonomisk styring; opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til sine forpligtelser og beføjelser under »Two Pack«-lovgivningen, når den har at gøre med lande, der er under forstærket overvågning eller under et makroøkonomisk tilpasningsprogram;

International handelspolitik

81.

minder om sit synspunkt, at afbalancerede handelsaftaler kan tilvejebringe regler for globalisering; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de europæiske standarder ikke sættes på spil, og understreger, at handlen skal spille sin rolle i forbindelse med at bekæmpe fattigdom og øge udviklingen i udlandet; mener, at afskaffelsen af handels- og investeringshindringer i hele verden fortsat må være en central prioritet i EU's handelsstrategi; bemærker i denne forbindelse, at Kommissionens rapport fra 2014 om handels- og investeringshindringer peger på betydelige og uberettigede hindringer i EU's handelsforbindelser med betydelige tredjelande; opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at forfølge denne dagsorden og bekæmpe uberettigede protektionistiske foranstaltninger;

82.

påpeger betydningen af aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP); minder Kommissionen om betydningen af samarbejde, gennemsigtighed og udveksling af oplysninger med Parlamentet under hele processen;

Andre handelsrelaterede spørgsmål

83.

opfordrer Kommissionen til at foregribe revisionen af forordningen om overgangsordninger for medlemsstaters bilaterale investeringsaftaler, der er planlagt til 2020, med henblik på at skabe de nødvendige instrumenter for yderligere skridt, der skal tages i udarbejdelsen af EU's investeringspolitik;

84.

anmoder Kommissionen om at fortsætte sit arbejde hen imod nye og reviderede frihandelsaftaler og hilser det velkomment, at Kommissionen har til hensigt at foreslå udkast til direktiver til medlemsstaterne om modernisering af de eksisterende aftaler med Mexico, Chile og Tyrkiet;

85.

noterer sig med bekymring, at der ikke er gjort fremskridt i retning af en frihandelsaftale mellem EU og Indien, og anmoder Kommissionen om at gøre en yderligere indsats for at overvinde de nuværende hindringer i forhandlingerne;

86.

understreger, at multilateralisme fortsat skal være et væsentligt mål for EU's handelspolitik, og opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en aftale på WTO’s 10. ministermøde i Nairobi i december 2015;

Et område med retssikkerhed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid

87.

opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre noget ved de mangler og huller i anvendelsen af artikel 2 i EU-traktaten og de værdier, som EU bygger på, nemlig respekt for menneskets værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatslige forhold og respekt for menneskerettighederne, herunder for personer, som tilhører mindretal, bl.a. gennem en obligatorisk mekanisme, som bygger på en række objektive indikatorer, hvilket vil muliggøre en gradueret reaktion på krænkelser af disse værdier, herunder de grundlæggende rettigheder både i EU og på medlemsstatsniveau; mindre om, at respekten for menneskerettighederne skal sikres effektivt gennem overholdelse af alle traktatens demokratibestemmelser;

88.

opfordrer til færdiggørelse af en omfattende paraplyaftale mellem EU og USA om databeskyttelse, og til, at revisionen af safe harbor-principperne er forenelig og ikke tillader nogen som helst juridiske smuthuller, takket være en ambitiøs EU-databeskyttelsespakke, der fastsætter en ny lovgivningsmæssig ramme på EU-plan for beskyttelse af personoplysninger;

89.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå Bruxelles IIa-forordningen om lovvalgsregler i forbindelse med familieretlige spørgsmål mellem medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at forebygge internationale forældrebortførelser af børn ved hjælp af en mæglingsordning og til at fremme en særlig uddannelse for mæglere og dommere, der beskæftiger sig med grænseoverskridende straffesager, der involverer børn, og opfordrer medlemsstaterne til at henvise sager om bortførelse af børn til specialretter;

90.

glæder sig over vedtagelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed for perioden 2015-2020 og de prioriteter, der er fastlagt inden for terrorbekæmpelse, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og internetkriminalitet, og støtter fuldt ud Kommissionens tilsagn i strategien for den indre sikkerhed om imødegåelse af trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed i forbindelse med udenlandske krigere og terrorisme; fremhæver, at EU står over for en stigende trussel fra hjemmedyrket terrorisme i form af »udenlandske krigere«, dvs. enkeltpersoner der rejser til et andet land, end hvor de har bopæl eller statsborgerskab, med det formål at udføre, planlægge eller forberede terrorhandlinger eller give eller modtage terroristtræning, herunder i forbindelse med væbnede konflikter; er enig i, at forebyggelsen af voldelig ekstremisme bør være en prioritet for EU;

91.

opfordrer Kommissionen til at forhindre terroristers bevægelighed ved at styrke kontrollen ved de ydre grænser, foretage mere systematisk og effektiv kontrol af rejsedokumenter, bekæmpe ulovlig våbenhandel og svigagtig anvendelse af anden identitet og indkredse risikoområder; afventer Kommissionens nye forslag om pakken om intelligente grænser;

92.

opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at sikre bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og EU-agenturerne; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at forbedre, intensivere og fremskynde en informationsudveksling om retshåndhævelse og for et mere effektivt operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne ved hjælp af hurtigere og mere effektiv udveksling af relevante data og oplysninger, med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og principperne om databeskyttelse;

93.

noterer sig Kommissionens forslag i den europæiske dagsorden om sikkerhed til bekæmpelse af cyberkriminalitet, og bemærker, at terrororganisationer i stigende grad anvender internettet og kommunikationsteknologierne til at planlægge angreb, sprede propaganda og skaffe midler; opfordrer Kommissionen til at tilskynde internetvirksomheder og sociale medievirksomheder til at samarbejde med regeringerne og de håndhævende myndigheder om at bekæmpe dette problem, idet de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i fuldt omfang skal overholdes;

94.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til reform af den europæiske arrestordre;

95.

gentager, at Kommissionen bør sikre, at EU-lovgivning gennemføres inden for de fastsatte frister for omsætning, og opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger mod medlemsstater, der ikke har omsat direktiv 2011/93/EU om seksuelt misbrug af børn korrekt; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og øge bestræbelserne på at forbedre procedurerne for at identificere seksuelle krænkere på nettet og beskytte børn imod dem;

96.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Domstolens udtalelse om at gøre fremskridt hen imod EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og løse de resterende juridiske udfordringer;

97.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at drage omsorg for korrekt gennemførelse af EU’s lovgivning inden for retlige anliggender og arbejde mere systematisk for det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål;

98.

opfordrer Kommissionen til at bistå EU med aktivt at fremme dialog med et globalt partnerskab mod terrorisme i tæt samarbejde med de regionale aktører såsom Den Afrikanske Union, Golfstaternes Samarbejdsråd og Den Arabiske Liga, og navnlig med Syriens og Iraks nabolande, og de lande, der er hårdt ramt af konflikten, såsom Jordan, Libanon og Tyrkiet, samt med FN og især FN's Komité for Bekæmpelse af Terrorisme;

99.

støtter kraftigt op om initiativer til eliminering af alle former for forskelsbehandling og forventer, at Kommissionen forelægger initiativer til at styrke bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion eller tro, handicap eller alder;

100.

understreger, at den stigende racisme og det stigende fremmedhad i Europa udgør en af de største udfordringer for EU, da det udgør en trussel mod demokratiet og respekten for menneskerettighederne; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag om initiativer til bekæmpelse af racisme og fremmedhad i EU;

101.

noterer sig Kommissionens beslutning om at trække sit forslag tilbage om revision af direktiv 92/85/EØF om sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide og Kommissionens vilje til at bane vej for et nyt initiativ, der kan opnås enighed om, og som kan føre til reelle forbedringer i tilværelsen for udearbejdende forældre og plejere, med henblik på opnå en bedre balance mellem arbejds-, familie- og privatliv og at lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, yde beskyttelse til mødre og reducere ulighederne mellem mænd og kvinder;

102.

forventer, at Kommissionen gør 2017 til år for afskaffelse af vold mod kvinder og intensiverer sine bestræbelser på at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene herfor; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); opfordrer desuden Kommissionen til at vedtage en ny særskilt strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i Europa for 2015-2020, som tager sigte på at skabe lige muligheder, reducere de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, fattigdom og bekæmpelse af vold mod kvinder; fastholder, at der er behov for yderligere at forbedre kønsbalancen med hensyn til tilsagn i den økonomiske beslutningsproces, og opfordrer Kommissionen til at tage fat på de faktorer, der afholder kvinder fra at deltage i iværksættervirksomhed;

En holistisk tilgang til migration og asyl

103.

gentager sin opfordring til en omfattende og global tilgang til asyl- og migrationspolitik; understreger nødvendigheden af at skabe sikkerhed for asylansøgere under processen med at ansøge om flygtningestatus og til at fjerne flygtningenes behov for at vælge risikable ruter ind i EU, idet man bekæmper de årsager, der ligger til grund for den illegale migration, og effektivt bekæmper menneskesmuglere, styrker solidariteten og ansvarsdelingen mellem alle medlemsstater; støtter behovet for migration knyttes sammen med EU’s eksterne politik gennem samarbejde med oprindelses- og transitlandene; støtter Kommissionens forslag om at tilbyde humanitær bistand; understreger nødvendigheden af en yderligere indsats, hvad angår de nylige tragedier i Middelhavet, for at forhindre tab af menneskeliv til søs; slår til lyd for imødegåelse af mellem- og langsigtede udfordringer og for udvikling af en omfattende reaktion som fastlagt i den europæiske dagsorden for migration; understreger, at direktivet om det blå kort bør revideres for at give udsigt til legal indvandring i EU;

104.

understreger, at det er rede til at behandle den nye ekspresflytningsordning efter en fremskyndet procedure, og erklærer, at det agter at behandle alle andre forslag til foranstaltninger fra Kommissionen samtidig for at sikre, at medlemsstaterne ikke forsinker den permanente flytningsordning; minder Rådet om, at Parlamentet er stærk tilhænger af en bindende flytningsordning, som bygger på klare og veldefinerede kriterier, og som tager hensyn til flygtningenes præferencer;

105.

opfordrer Kommissionen til at tage hånd om manglerne vedrørende kvaliteten af tilbageholdelsesvilkårene og asylprocedurerne i EU, som begge har en væsentlig indflydelse på, hvordan migrationspresset håndteres på virkningsfuld og effektiv vis; støtter med dette formål for øje Kommissionens forslag om at tilbyde øget bistand til de mest udsatte modtagermedlemsstater fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO);

106.

glæder sig over Kommissionens forslag om at gøre tilbagesendelsesordningen for afviste asylansøgere mere effektiv; opfordrer imidlertid Kommissionen til at fremkomme med et forslag om en politik for hurtig tilbagesendelse efter evaluering og revision af de eksisterende foranstaltninger, f.eks. med henblik på at medtage den øgede bistand fra Frontex inden for rammerne heraf; fastholder, at samtlige tilbagesendelsesaktioner bør gennemføres under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder;

En stærkere global aktør

107.

fremhæver betydningen af at understøtte den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) med et egentligt indre marked for forsvar og sikkerhed, et uddybet samarbejde inden for den europæiske forsvarsindustri, en konkurrencedygtig teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar og en mere samarbejdsorienteret tilgang til F&U og indkøb inden for sikkerhed og forsvar; fremhæver, at der er behov for, at Kommissionen forelægger et forslag om en europæisk forsyningssikkerhedsordning, hvilket er afgørende for udvikling, fastholdelse og overførsel af kritisk forsvarskapacitet samt et udtryk for solidaritet og tillid mellem medlemsstater; udtrykker fuld støtte til iværksættelse af den forberedende foranstaltning vedrørende FSFP-relateret forskning på forsvarsområdet og det pilotprojekt, Parlamentet har forslået;

108.

mener, at forsvar og fremme af frihed, støtte til vores allierede og forhindring af grusomheder fortsat skal være i centrum for de udenrigspolitiske mål, herunder beskyttelse af forfulgte religiøse gruppers og andre minoritetsgruppers rettigheder;

109.

minder om sit synspunkt, at Kommissionen for at kunne levere resultater bør iværksætte en revideret naboskabspolitik med en omfattende og konsekvent fremgangsmåde med hensyn til EU's optræden udadtil og interne politikker; anmoder om en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik, hvor følgende punkter bør behandles: a) differentiering og »mere for mere«, b) engagement hinsides nærområdet, c) støtte til demokrati, reform af retsvæsenet, retsstatsprincippet og institutionel kapacitetsopbygning, d) et mangfoldigt udbud: prioriterede sektorer, e) sikkerhedsdimensionen, f) fremme af den regionale integration;

110.

er af den opfattelse, at der bør være en klar sondring mellem naboskabs- og udvidelsespolitikker; er overbevist om, at udvidelsen har været en af EU’s succeshistorier og bør fastholdes på dagsordenen ved at prioritere og objektivt at overvåge reformerne i kandidatlandene indtil udgangen af valgperioden, med henblik på at bevare deres motivation og EU’s evne til at udbrede sine værdier; minder om, at kun et sådant perspektiv kan motivere de berørte lande;

111.

opfordrer til større vægt på religionsdialogen med henblik på at analysere og forstå religiøse udviklingstendenser og med det formål at fremme tolerance og et aktivt engagement inden for EU's udenrigspolitik mod vold og ekstremistisk radikalisering;

112.

støtter fortsat det arbejde, der udføres af internationale partnere for at sikre langsigtet stabilitet, fred og politiske reformer i de sydlige og østlige nabolande, og støtter disse landes forhåbninger om tættere forbindelser med EU, herunder de ansøgerlande, der arbejder på at opfylde kriterierne for EU-medlemskab, herunder økonomiske, politiske og sociale reformer og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

113.

mener, at den nylige uro på det finansielle marked i Kina udgør et vigtigt vendepunkt for Kinas udviklingsmodel, og at et stærkt samarbejde mellem EU og Kina er nødvendigt for at undgå eventuelle negative virkninger for handelen i begge retninger; opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at overveje muligheden af at opdatere det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, vurdere de finansielle risici og optrappe det gensidige samarbejde med henblik på at sikre bedre markedsadgang baseret på gensidighed, hvilket vil være til gavn for både EU og Kina;

114.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og tredjelande om at træffe en række konkrete foranstaltninger til udryddelse af praksis, der er skadelig for kvinder og piger, herunder børneægteskaber og tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af piger/kvinder, æresdrab, tvungen sterilisering, voldtægt i væbnede konflikter, stening og andre former for overgreb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med EU-Udenrigstjenesten om at forbedre den bistand, der ydes til ofre for sådanne overgreb;

Udviklingspolitik

115.

fremhæver, at Kommissionen i det europæiske udviklingsår må levere konkrete resultater og opfordrer Kommissionen til at udvikle og forelægge en handlingsplan til opfølgning af den europæiske konsensus om humanitær bistand med henblik på at sikre kohærens og fortsat fælles gennemførelse af dens forpligtelse i forhold til de humanitære principper for humanitet, uvildighed, neutralitet og uafhængighed;

116.

fremhæver, at udviklingsbistanden skal fokuseres på bestræbelserne på at fremme god forvaltningspraksis, gennemførelse af retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption, illegale kapitalstrømme, hvidvaskning af penge, skattesvig og skatteunddragelse og til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden blandt alle interessehavere, herunder de nationale regeringer i udviklingslande og den private sektor; opfordrer derfor Kommissionen til at formulere en omfattende strategi og handlingsplan til at håndtere dette problem i udviklingslandene, for at sikre, at EU’s dagsorden for udvikling og samarbejde også er tilpasset og betingelsesrammerne opgraderet til effektivt at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse;

117.

henleder opmærksomheden på, at SMV'erne er drivkraften bag arbejdspladser og velstand i udviklingslandene, idet de skaber omkring 90 % af arbejdspladserne; opfordrer Kommissionen til at hjælpe MSMV’er og fokusere på at samarbejde med regeringerne i partnerlandene om at gennemføre reformer, der tager sigte på at nedbringe de reguleringsmæssige byrder, bekæmpe korruption og skatteunddragelse, udvikle den offentlige finansielle forvaltning og effektive offentlige institutioner, fremme iværksætterånd og innovation i denne forbindelse, og yderligere styrke adgangen til mikrokredit og mikrofinansiering;

118.

opfordrer Kommissionen til at fokusere på skrøbelige stater og udarbejde strategier for fredsopbygning og statsopbygning; understreger, at det er uomgængeligt at indgå strukturelle og langsigtede partnerskaber, som prioriterer etablering af retsstatsprincippet og demokratiske institutioner i disse lande;

119.

opfordrer til øgede investeringer i adgang til uddannelse i humanitære nødsituationer, som et middel til beskyttelse af børn i krisesituationer, som også afspejler behovet for at slå bro over kløften mellem humanitær bistand og udviklingsbistand gennem en sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling;

En Union med demokratiske forandringer

Institutionelle spørgsmål

120.

opfordrer Kommissionen til at tilpasse alle igangværende lovgivningsprocedurer, der blev indledt før Lissabon (under forskriftsproceduren med kontrol) til Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

121.

gentager sin anmodning til Kommissionen om på grundlag af artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge et forslag til forordning om en europæisk forvaltningslov;

122.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere genoptagelse af revisionen af forordningen om aktindsigt og til at følge de henstillinger, som Parlamentet har fremsat i flere på hinanden følgende beslutningsforslag om gennemsigtighed og aktindsigt;

123.

støtter kraftigt op om initiativet til et obligatorisk åbenhedsregister baseret på en interinstitutionel aftale; gentager derfor Parlamentets krav om et lovforslag;

124.

opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at sikre EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, idet der tages hensyn til de retlige argumenter, der for nylig er blevet fremført af Den Europæiske Unions Domstol;

125.

opfordrer Kommissionen til at se nærmere på den lave procentdel af velgennemførte europæiske borgerinitiativer, der har en negativ indvirkning på borgernes accept af dette redskab for tværnationalt deltagelsesdemokrati, og til at sikre, at beslutninger om antagelse af borgerinitiativer er i overensstemmelse med EU's retlige beføjelser, og forventer, at Kommissionen giver hver enkelt succesfulde borgerinitiativ behørig opfølgning, når den har forpligtet sig til det, og til mere generelt at tage fat på svaghederne og begrænsningerne i dette redskab gennem en snarlig revision af forordningen om det europæiske borgerinitiativ med det formål at omdanne det til et troværdigt dagsordensbestemmende redskab;

o o

126.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/278

P8_TA(2015)0285

Kloning af dyr, der holdes og reproduceres til landbrugsformål ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kloning af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien, der holdes og reproduceres til landbrugsformål (COM(2013)0892 — C7-0002/2014 — 2013/0433(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2017/C 316/37)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0892),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0002/2014),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 7. juli 2010 om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. 1331/2008 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1),

—	der henviser til udtalelse af 30. april 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0216/2015),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2010)0266.

(2) EUT C 311 af 12.9.2014, s. 73.

P8_TC1-COD(2013)0433

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. september 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv forordning (EU) 2015/… om kloning af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien, dyr, der holdes og reproduceres til landbrugsformål [Ændring 1. Første del af denne ændring, nemlig ændring fra et direktiv til en forordning, finder anvendelse på hele teksten]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)

Ved gennemførelse af EU-politikker og under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør der sikres et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau samt et højt niveau for dyrevelfærd og miljøbeskyttelse. Forsigtighedsprincippet som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (3) bør altid finde anvendelse. [Ændring 2]

(1)

Ved Kloning af dyr er ikke i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/58/EF (4) er der fastsat , som fastsætter generelle minimumsvelfærdsstandarder for dyr, der opdrættes eller holdes til landbrugsformål. I henhold til nævnte direktiv 98/58/EF skal medlemsstaterne sørge for, at dyrene ikke påføres unødig smerte, lidelse eller skade, og mere specifikt bestemmes det i punkt 20 i bilaget hertil, at »der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr lidelse eller skade«. Hvis kloning medfører en unødig smerte, lidelse eller skade, skal medlemsstaterne handle på nationalt plan for at undgå det. Forskellige nationale tilgange til kloning af dyr eller til brug af produkter, der er fremstillet på basis af dyrekloner, kan føre til markedsforvridning. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de samme betingelser finder anvendelse for alle, der er involveret i produktion og distribution af levende dyr og produkter fra dyr, i hele Unionen. [Ændring 3]

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse om kloning af dyr fra 2008 (5) , at sundheden og velfærden hos et betydeligt antal klonede dyr var negativt påvirket, ofte i alvorlig grad og med dødelig udgang. Mere specifikt har EFSA bekræftet, at rugemoderdyr, der anvendes ved kloning, bl.a. lider af moderkagefunktionsforstyrrelser, der bidrager til et øget antal aborter (6) , med eventuel negativ indvirkning på deres helbred . Dette er en af årsagerne til teknikkens lave effektivitet, som er på 6-15 % for kvæg og 6 % for svin, og til behovet for at implantere embryokloner i flere moderdyr for at opnå én klon. Dertil kommer, at klonabnormiteter og usædvanligt store unger fører til vanskelige fødsler og neonatale dødsfald. Høj dødelighed på alle udviklingsstadier er karakteristisk for kloningsteknikken (7) . [Ændring 4]

(2a)

Med hensyn til fødevaresikkerhed understreger EFSA, at det er vigtigt at erkende, at datagrundlaget er begrænset, og EFSA konkluderede i sin udtalelse om kloning af dyr fra 2008: Der opstår usikkerheder i risikovurderingen på grund af det begrænsede antal tilgængelige undersøgelser, det få antal stikprøver og den generelle mangel på en ensartet tilgang, som ville gøre det muligt at behandle alle de spørgsmål, der er relevante for denne udtalelse på tilfredsstillende vis. EFSA har f.eks. udtalt, at der mangler oplysninger om kloners immunologiske kompetence, og har i udtalelsen anbefalet, at det, hvis det bliver dokumenteret, at kloner har reduceret immunokompetence, bør undersøges, om, og i givet fald i hvilket omfang, indtagelse af kød og mælk fra klonede dyr eller deres afkom kan føre til øget eksponering af mennesker for overførbare agenser. [Ændring 5]

(2b)

Med hensyn til den mulige indvirkning på miljøet har EFSA fastslået, at der ikke er tilstrækkelige data til rådighed, og med hensyn til den mulige indvirkning på den genetiske mangfoldighed har EFSA gjort opmærksom på, at der kunne opstå indirekte konsekvenser på grund af et overforbrug af et begrænset antal dyr i avlsprogrammerne, og at øget ensartethed af arvemassen hos en dyrebestand kunne øge bestandens modtagelighed for infektioner og andre risici. [Ændring 6]

(2c)

I særrapporten om kloning fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi fra 2008 (8) blev der udtrykt tvivl om, at kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion kan begrundes i betragtning af det nuværende omfang af lidelser og sundhedsproblemer for rugemoderdyr og dyrekloner. [Ændring 7]

(2d)

Et af målene med Unionens fælles landbrugspolitik, som er nedfældet i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er at »forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling« og »ved rationalisering af landbrugsproduktionen«. Dette mål skal bl.a. bidrage til forbedring af produktionen, og for så vidt angår rationalisering af landbrugsproduktionen omfatter det den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, nemlig en passende produktion med henblik på markedsføring, der tager hensyn til forbrugernes interesser. [Ændring 8]

(2e)

Ifølge Den Europæiske Unions Domstols praksis (9) udgør artikel 43 i TEUF det relevante retsgrundlag for enhver lovgivning om produktion og markedsføring af de i bilag I til TEUF opførte landbrugsprodukter, som bidrager til opfyldelsen af et eller flere af målene med den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i TEUF. Selv i tilfælde, hvor en sådan lovgivning tager sigte på andre mål end den fælles landbrugspolitiks, som — når der ikke findes specifikke bestemmelser — forfølges på grundlag af artikel 114 i TEUF, kan det indebære harmonisering af bestemmelser i national lovgivning på det pågældende område, uden at det er nødvendigt at gøre brug af artikel 114. Foranstaltninger, der træffes i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, kan også påvirke importen af de pågældende produkter. [Ændring 9]

(2f)

Som det klart og konsekvent fremgår af forbrugerundersøgelser, er de fleste EU-borgere modstandere af kloning til landbrugsformål, bl.a. på grund af hensyn til dyrevelfærd og generelle etiske betænkeligheder (10) . Kloning til landbrugsformål kan medføre, at dyrekloner eller efterkommere af dyrekloner kommer til at indgå i fødevarekæden. Forbrugerne er på det kraftigste imod at indtage fødevarer fra dyrekloner eller fra deres efterkommere. [Ændring 10]

(2 g)

Kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion bringer selve den europæiske landbrugsmodel i fare, da denne er baseret på produktkvalitet, fødevaresikkerhed, forbrugersundhed, strenge regler for dyrevelfærd og anvendelsen af miljømæssigt forsvarlige metoder. [Ændring 11]

(3)

Under hensyntagen til målene for Unionens fælles landbrugspolitik, resultaterne af EFSA's seneste videnskabelige vurderinger , der er baseret på de tilgængelige undersøgelser, og de dyrevelfærdsmæssige krav, der er fastsat i traktatens artikel 13 i TEUF , bør det af forsigtighedshensyn midlertidigt forbydes at anvende samt borgernes bekymringer bør kloning til produktion af dyr af bestemte arter til landbrugsformål og markedsføring af dyr og produkter fremstillet ved anvendelse af kloningsteknikken forbydes . [Ændring 12]

(3a)

Dyrekloner produceres ikke til kød- eller mælkeproduktion, men for at anvende deres reproduktionsmateriale til avlsformål. Det er de seksuelt reproducerede efterkommere af dyrekloner, der bliver fødevareproducerende dyr. Selv om dyrevelfærdsspørgsmål ikke er indlysende i tilfælde af dyrekloners efterkommere, da de fødes efter almindelig seksuel reproduktion, er forudsætningen for, at der overhovedet kan være en efterkommer, at der findes en klonet progenitor, hvilket medfører væsentlige dyrevelfærdsmæssige og etiske problemer. Foranstaltninger i tilknytning til dyrevelfærdsspørgsmål og forbrugernes holdninger til kloningsteknikken bør derfor omfatte reproduktionsmateriale fra dyrekloner, efterkommere af dyrekloner og produkter fra efterkommere af dyrekloner. [Ændring 13]

(4)	Kloning til landbrugsformål er i dag relevant for kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien. Dette direktivs anvendelsesområde bør derfor begrænses til anvendelse af kloning til landbrugsformål af disse fem arter. [Ændring 14]

(4a)

Med hensyn til markedsføring af landbrugsprodukter skal det i forbindelse med forbuddet mod anvendelse af kloning samt for at imødekomme forbrugernes holdninger til kloning, som bl.a. er knyttet til dyrevelfærd, utilstrækkelig forskning og generelle etiske betænkeligheder, sikres, at fødevarer fra dyrekloner og deres efterkommere ikke kommer til at indgå i fødevarekæden. Mindre restriktive foranstaltninger, f.eks. mærkning af fødevarer, ville ikke i tilstrækkelig grad imødekomme borgernes betænkeligheder, da det stadig ville være tilladt at markedsføre fødevarer fremstillet med en teknik, der indebærer lidelser for dyr. [Ændring 15]

(4b)

Anvendelse af kloning til produktion af dyr til landbrugsformål finder allerede sted i visse tredjelande. I henhold til forordning (EF) nr. 178/2002 skal fødevarer, der importeres fra tredjelande og er bestemt til markedsføring i Unionen, overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen eller betingelser, som Unionen har anerkendt som mindst svarende hertil. Derfor bør der træffes foranstaltninger for at undgå import fra tredjelande til Unionen af dyrekloner og deres efterkommere og af produkter fra dyrekloner og deres efterkommere. Kommissionen bør supplere eller stille forslag om ændring af den relevante zootekniske lovgivning og den relevante lovgivning om dyresundhed for at sikre, at det af de importcertifikater, der ledsager dyr og reproduktionsmateriale samt fødevarer og foder af animalsk oprindelse, fremgår, hvorvidt de er eller er fremstillet på basis af dyrekloner eller efterkommere af dyrekloner. [Ændring 16]

(4c)

Dyrekloner, embryokloner, efterkommere af dyrekloner, reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere samt fødevarer og foder fremstillet på basis af dyrekloner og deres efterkommere kan ikke betragtes som produkter fra dyr, embryoner, reproduktionsmateriale, fødevarer og foder, der ikke stammer fra anvendelsen af kloningsteknikken, som defineret i artikel III, stk. 4, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen). Forbuddet mod kloning af dyr og markedsføring og import af dyrekloner, embryokloner, efterkommere af dyrekloner, reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere samt fødevarer og foder fremstillet på basis af dyrekloner og deres efterkommere er endvidere en foranstaltning, der er nødvendig for at beskytte den offentlige moral og dyresundheden i henhold til artikel XX i GATT-aftalen. [Ændring 17]

(4d)	Det skal sikres, at de handelsaftaler, der forhandles i øjeblikket, ikke fremmer godkendelse af praksis, der kan have en negativ indvirkning på forbrugernes og landmændenes sundhed, på miljøet eller på dyrevelfærden. [Ændring 18]

(4e)

Anvendelsen af denne forordning kan blive truet, hvis det ikke er muligt at spore fødevarer, der er fremstillet på basis af dyrekloner og deres efterkommere. I henhold til forsigtighedsprincippet og med henblik på at håndhæve forbuddene i denne forordning skal der efter høring af de relevante interessenter derfor oprettes sporbarhedssystemer på EU-plan. Sådanne systemer vil sætte de kompetente myndigheder og de økonomiske operatører i stand til at indsamle oplysninger om dyrekloner, efterkommere af dyrekloner og reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere samt om fødevarer fra dyrekloner og deres efterkommere. Kommissionen bør bestræbe sig på at opnå tilsagn på dette område fra de af Unionens handelspartnere, hvor der foretages kloning af dyr til landbrugsformål, inden for rammerne af igangværende og fremtidige handelsforhandlinger på både bilateralt og multilateralt plan. [Ændring 19]

(4f)

Kommissionen bemærkede i sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet fra 2010, at det ville være hensigtsmæssigt at indføre sporbarhed i forbindelse med import af sæd og embryoner, således at der kan oprettes databanker for afkom i Unionen. Kommissionen bør derfor handle i overensstemmelse hermed. [Ændring 20]

(4 g)

I overensstemmelse med gennemførelsen af forbuddet mod kloning i henhold til denne forordning bør der også gennemføres målrettede salgsfremmende foranstaltninger fra Kommissionens side med henblik på at støtte kødproduktion og dyreopdræt af høj kvalitet i Unionen. [Ændring 21]

(5)

Det forventes, at kendskabet til virkningerne af kloning på velfærden for de dyr, der anvendes, vil blive øget. Kloningsteknikken vil sandsynligvis blive forbedret med tiden. Derfor bør forbuddet kun gælde midlertidigt. Dette direktiv Denne forordning bør derfor tages op til revision inden for et rimeligt tidsrum, idet der tages hensyn til medlemsstaternes erfaringer med dets gennemførelse dens anvendelse , den videnskabelige og tekniske udvikling , udviklingen af forbrugernes holdninger og udviklingen på internationalt plan , navnlig handelsstrømme og Unionens handelsforbindelser . [Ændring 22]

(5a)

Det fremgår af den seneste Eurobarometer-undersøgelse, at størstedelen af europæerne ikke mener, at kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion er sikker for deres og deres familiers sundhed. Når det gælder dyrekloning, er der endvidere flere lande i Europa, som klart foretrækker, at der primært træffes beslutninger på grundlag af moralske og etiske spørgsmål snarere end på grundlag af videnskabelige beviser. Kommissionen bør derfor gennemføre en ny officiel EU-undersøgelse for at vurdere forbrugernes holdninger, inden denne lovgivning revideres. [Ændring 23]

(5b)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelsen af regler for sporbarhedssystemer for dyrekloner, efterkommere af dyrekloner og for reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Ved forberedelse og udarbejdelse af delegerede retsakter bør Kommissionen sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 24]

(6)

I dette direktiv denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig friheden til at oprette og drive egen virksomhed og friheden for videnskab. Direktivet Forordningen skal gennemføres anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. [Ændring 25]

(6a)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — [Ændring 26]

VEDTAGET DETTE DIREKTIV DENNE FORORDNING :

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved dette direktiv denne forordning fastsættes der bestemmelser om:

a)	kloning af dyr i Unionen

b)	markedsføring og import af dyrekloner, embryokloner , efterkommere af dyrekloner, reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere samt fødevarer og foder fra dyrekloner og deres efterkommere . [Ændring 27]

Det Den finder anvendelse på kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien (i det følgende benævnt »dyr«), alle dyrearter, der holdes og reproduceres til landbrugsformål. [Ændring 28]

Artikel 1a

Formål

Formålet med denne forordning er at tage hensyn til bekymringer vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd og forbrugernes holdninger til og etiske betænkeligheder ved kloningsteknikken. [Ændring 29]

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv denne forordning forstås ved:

»dyr, "der holdes og reproduceres til landbrugsformål« (i det følgende benævnt »dyr«) : dyr, der holdes og reproduceres med henblik på produktion af fødevarer, foder, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsformål. Det omfatter ikke dyr, der holdes og reproduceres udelukkende til andre formål som f.eks. forskning, fremstilling af lægemidler og medicinsk udstyr, og bevarelse af truede arter og sjældne racer eller truede arter, sportsbegivenheder og kulturelle arrangementer , der er identificeret som sådanne af medlemsstaternes kompetente myndigheder, i tilfælde hvor der ikke findes nogen alternative metoder [Ændring 30]

»kloning«: ukønnet reproduktion af dyr med bl.a. ved anvendelse af en teknik, hvor kernen i en celle fra et individuelt dyr overføres til en oocyt, hvorfra kernen er fjernet, for at skabe genetisk identiske individuelle embryoner (i det følgende benævnt »embryokloner«), der senere kan implanteres i rugemoderdyr med henblik på at producere populationer af genetisk identiske dyr (i det følgende benævnt »dyrekloner«) [Ændring 31]

ba)	»efterkommere af dyrekloner«: dyr, som ikke er dyrekloner, men hvor mindst én af progenitorerne er en dyreklon [Ændring 32]

bb)	»reproduktionsmateriale«: sæd, oocytter og embryoner, der er opsamlet eller produceret fra dyr med henblik på reproduktion [Ændring 33]

bc)	»sporbarhed«: muligheden for at spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled [Ændring 34]

c)	»markedsføring«: første tilgængeliggørelse af et dyr eller produkt på det indre marked

ca)	»fødevarer«: fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002. [Ændring 35]

Artikel 3

Midlertidigt Forbud [Ændring 36]

Medlemsstaterne forbyder midlertidigt Følgende forbydes : [Ændring 37]

a)	kloning af dyr

b)	markedsføring og import af dyrekloner, embryokloner , efterkommere af dyrekloner, reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere samt fødevarer og foder fra dyrekloner og deres efterkommere . [Ændring 38]

Artikel 3a

Importbetingelser

Dyr må kun importeres fra tredjelande, hvis det fremgår af de importcertifikater, der ledsager disse dyr, at de ikke er dyrekloner eller efterkommere af dyrekloner.

Reproduktionsmateriale og fødevarer og foder af animalsk oprindelse må kun importeres fra tredjelande, hvis det fremgår af de importcertifikater, der ledsager disse produkter, at de ikke er fremstillet på basis af dyrekloner eller efterkommere af dyrekloner.

For at sikre, at det af de importcertifikater, der ledsager dyr samt reproduktionsmateriale og fødevarer og foder af animalsk oprindelse, fremgår, hvorvidt de er eller er fremstillet på basis af dyrekloner eller efterkommere af dyrekloner, vedtager Kommissionen senest… (11) særlige importbetingelser i henhold til artikel 48 eller artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (*1) og fremsætter om nødvendigt forslag til ændring af anden lovgivning om dyresundhed eller de zootekniske og genealogiske betingelser for import. [Ændring 39]

Artikel 3b

Sporbarhed

Med henblik på at tilvejebringe de oplysninger, de kompetente myndigheder og de økonomiske operatører har brug for til anvendelse af artikel 3, litra b), oprettes der sporbarhedssystemer for:

a)	dyrekloner

b)	efterkommere af dyrekloner

c)	reproduktionsmateriale fra dyrekloner og deres efterkommere.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a med henblik på at fastsætte detaljerede regler for medtagelse af de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede oplysninger i de certifikater, der er fastsat i dyresundhedslovgivningen og den zootekniske lovgivning, eller i de af Kommissionen udarbejdede certifikater til disse formål. Disse delegerede retsakter vedtages senest… (*2) . [Ændring 40]

Artikel 4

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf , at de anvendes . Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning , ligesom de skal sikre ensartede konkurrencevilkår . Medlemsstaterne giver senest … (*3) [date for transposition of the Directive] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne heraf . [Ændring 41]

Artikel 4a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … (*4) . Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelserne forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 42]

Artikel 5

Rapportering og revurdering

1. Senest [date = 5 years after the date of transposition of this Directive] … (*5) aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om deres erfaringer med anvendelsen af dette direktiv denne forordning . [Ændring 43]

2. Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv denne forordning under hensyntagen til:

a)	medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1

b)	den alle tilgængelige videnskabelige og tekniske beviser for udvikling, navnlig hvad angår de dyrevelfærdsmæssige aspekter ved kloning og fødevaresikkerhedsspørgsmål og de fremskridt, der er gjort med skabelsen af pålidelige sporbarhedssystemer for kloner og deres efterkommere [Ændring 44]

ba)	udviklingen af forbrugernes holdninger til kloning [Ændring 45]

c)	den internationale udvikling

ca)	forbrugernes bekymringer i forbindelse med folkesundhed og dyrevelfærd [Ændring 46]

cb)	etiske spørgsmål i forbindelse med kloning af dyr. [Ændring 47]

2a. Kommissionen gør den i stk. 2 omhandlede rapport tilgængelig for offentligheden. [Ændring 48]

2b. Kommissionen lancerer via en officiel EU-undersøgelse en offentlig høring med det formål at vurdere eventuelle nye tendenser i forbrugernes holdninger til fødevarer fra klonede dyr. [Ændring 49]

Artikel 6

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [date = 12 month after the date of transposition of this Directive]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. [Ændring 50]

Artikel 7

Ikrafttræden

Dette direktiv Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … (*6) . [Ændring 52]

Artikel 8

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. [Ændring 53]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater. [Ændring 54]

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 311 af 12.9.2014, s. 73.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 8.9.2015.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(4) Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).

(5) http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/sc_op_ej767_animal_cloning_en.pdf

(6) Videnskabelig udtalelse fra Den Videnskabelige Komité: Food Safety, Animal Health and Welfare and Environmental Impact of Animals derived from Cloning by Somatic Cell Nucleus Transfer (SCNT) and their Offspring and Products Obtained from those Animals (http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/cloning.htm?wtrl=01).

(7) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/2794.pdf

(8) Etiske aspekter af kloning af dyr til fødevareforsyning, 16. januar 2008: http://ec.europa.eu/bepa/european-group-ethics/docs/publications/opinion23_en.pdf

(9) Den Europæiske Unions Domstols dom af 23. februar 1988, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber, C-68/86, EU:C:1988:85, Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. november 1989, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber, C-131/87, EU:C:1989:581, Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. november 1989, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber, C-11/88, EU:C:1989:583.

(10) Se f.eks. Eurobarometer-rapporterne fra 2008 og 2010: http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_238_en.pdf and http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_341_en.pdf

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EFT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(*1) 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(*2) 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(*3) 1 år efter denne forordnings ikrafttræden.

(*4) datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(*5) 6 år efter denne forordnings ikrafttræden.

(*6) 1 år efter denne forordnings ikrafttræden.

22.9.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/292

P8_TA(2015)0306

Midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0286 — C8-0156/2015 — 2015/0125(NLE))

(Høring)

(2017/C 316/43)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0286),

—	der henviser til artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0156/2015),

—	der henviser til Rådets skrivelse af 30. juli 2015, hvorved det underrettede Parlamentet om sin generelle indstilling,

—	der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0245/2015),

godkender Kommissionens forslag som ændret;

godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændring 1

Forslag til afgørelse

Henvisning 3 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel I og artikel 18 og 19 heri,

Ændring 2

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)	I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, og artikel 80 i TEUF er de solidaritetsforanstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse, bindende.

Ændring 3

Forslag til afgørelse

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)

De midlertidige foranstaltninger til nødflytning er kun en del af den holistiske tilgang til migration, som blev skitseret i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om »En europæisk dagsorden for migration« og den bebudede initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet understreger, at samtlige aspekter af den holistiske tilgang er vigtige og bør bringes fremad sideløbende med hinanden. På sit møde den 25.-26. juni 2015 nåede Det Europæiske Råd på baggrund af den aktuelle nødsituation og tilsagnet om at styrke solidaritet og ansvarlighed til enighed navnlig om en midlertidig og ekstraordinær flytning over en periode på to år af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater. Medlemsstaterne bør enes om bindende kvoter for fordeling af sådanne personer.

Ændring 4

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

I sin beslutning af 29. april 2015 bekræftede Europa-Parlamentet, at Unionens reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet skal bygge på princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt.

(5)

I sin beslutning af 29. april 2015 gentog Europa-Parlamentet nødvendigheden af, at Unionen baserer sin reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet på et grundlag af solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt , på grundlag af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1bis). Europa-Parlamentet opfordrede til indførelse af bindende kvoter for fordelingen af asylansøgere blandt alle medlemsstaterne.

Ændring 5

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres , hvilket har vist, at forordning (EU) nr. 604/2013 har negative følger for det første indrejseland i Unionen, hvilket beklageligvist endnu ikke har resulteret i ophævelse af denne forordning eller i det mindste i fjernelse af henvisningen til det første indrejseland i Unionen. Der er imidlertid også andre medlemsstater i Unionen, som oplever store stigninger i antallet af asylansøgere, som de modtager.

Ændring 6

Forslag til afgørelse

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)	Ifølge eksperternes prognoser vil der være et øget migrationspres på Unionens ydre hav- og landgrænser på kort og mellemlang sigt.

Ændring 7

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i EU i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013. Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end 50 % af det samlede antal ulovlige grænsepassager i 2014 (ca. 28 000 i løbet af de første fire måneder af 2015, sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke EU's anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.

(8)

Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i Unionen i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013 , og heraf var mere 26 100 børn, hvoraf 13 000 var uledsagede mindreårige, som således udgjorde 7,6 % af det samlede antal migranter . Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Fra januar til juni 2015 var der i Italien en stigning på 5 % i de ulovlige grænsepassager sammenlignet med samme periode sidste år. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end en seksdobling sammenlignet med samme periode året før og en stigning på næsten 140 % sammenlignet med året før som helhed (76 293 fra januar til juni 2015 ifølge data fra Frontex sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke Unionens anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014 ; fra januar til juni 2015 udgjorde syrere og eritreere 30 % af de personer, der ankom til Italien, og næsten 60 % af dem, der ankom til Grækenland ). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.

Ændring 8

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)	Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til EU i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Hovedparten af de migranter, der benytter balkanruten, har dog ikke umiddelbart behov for international beskyttelse, idet 51 % kommer fra Kosovo.

(10)

Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til Unionen i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Antallet af ulovlige grænsepassager er steget drastisk i 2015. Fra januar til juni 2015 benyttede 67 444 migranter og flygtninge sig af ruten over grænsen mellem Tyrkiet og hhv. Grækenland og Bulgarien og Ungarns grænser. Dette svarer til en stigning på 962 % sammenlignet med samme periode året før. Ruten bliver nu i stigende grad også brugt af personer, som flygter fra krig og forfølgelse. Fra januar til juni 2015 kom 17 955 flygtninge fra Afghanistan, 13 225 flygtninge fra Syrien, 3 021 flygtninge fra Irak og 196 flygtninge fra Eritrea ind i Unionen ad denne rute.

Ændring 9

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Der bør ske en hurtig og fuldstændig gennemførelse i national ret og efterfølgende anvendelse af det fælles europæiske asylsystem fra alle deltagende medlemsstaters side for derved at sikre fælles EU-standarder, herunder med hensyn til modtagevilkår for asylansøgere og respekt for de grundlæggende rettigheder, således som det er bestemt i den gældende EU-ret.

Ændring 10

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

(15)

I lyset af den fortsatte ustabilitet og de fortsatte konflikter i Unionens umiddelbare nabolag og af det, at migrationsstrømmene til stadighed forandrer sig, kan Rådet, hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Ændring 11

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1), samt de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29.

(17)

De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013, samt fra de formelle aspekter, herunder tidsfrister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29. Flytningsforanstaltninger bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 til fulde, herunder proaktivt og effektivt at anvende alle kriterier såsom familiesammenføring og særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige samt bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, der anvendes ud fra en skønsmæssig vurdering.

Ændring 12

Forslag til afgørelse

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Det har været nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien og Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans. På den ene side skal denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle de ansøgere, der med størst sandsynlighed har behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Baseret på Eurostat-data om afgørelser i første instans i 2014 bør der i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, svarende til andelen af imødekomne ansøgninger fra syrere og eritreere i samme år.

(18)

Ændring 13

Forslag til afgørelse

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Formålet med de midlertidige foranstaltninger er at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig byrdefordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater.

(19)

Formålet med de midlertidige nødforanstaltninger er at etablere en rimelig og retfærdig flytningsforanstaltning for at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig ansvarsfordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater. Senest seks måneder efter nærværende afgørelses ikrafttræden bør Kommissionen evaluere den andel af personer, der skal flyttes fra Italien og Grækenland, på grundlag af de seneste tilgængelige data med henblik på at foretage en tilpasning af den til de skiftende flygtningestrømme. Nødflytningsforanstaltningen er ikke en løsning på den langsigtede udfordring med asylpresset på Unionens ydre grænser, men snarere en test af en løsning med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på traktatens artikel 78, stk. 2, , og er derfor i første omgang begrænset til 40 000 ansøgere i alt. Det bør imidlertid om nødvendigt tages op til overvejelse at øge antallet af flytningspladser for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode. Et eventuelt forslag til en permanent nødflytningsordning skal være baseret på en væsentlig større indsats for solidaritet og ansvarsdeling blandt medlemsstaterne, herunder en betydelig forøgelse af antallet af de flytningspladser, som er til rådighed, for at tilpasse det til de hurtigt skiftende migrationsstrømme og -tendenser. Ordningen bør være baseret på klart definerede kriterier, herunder for en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og et ekstraordinært asylpres, som giver mulighed for, at nødløsningsordningen bliver udløst, og det på grundlag af gennemsigtige og objektive indikatorer.

Ændring 14

Forslag til afgørelse

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20a)

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til den permanente flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, i TEUF bør Kommissionen medtage en medlemsstats territorium som et kriterium for fastlæggelsen af nøglen til fordeling af migranter.

Ændring 15

Forslag til afgørelse

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (1) yder støtte til byrdefordeling, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til forordningens artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

(21)

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (1), yder støtte til foranstaltninger, hvor der er en rimelig ansvarsfordeling, og som er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til nævnte forordnings artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

Ændring 16

Forslag til afgørelse

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

Kommissionen bør kontrollere brugen af de 6 000 EUR til flytning pr. ansøger.

Ændring 17

Forslag til afgørelse

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere, som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU (10), have forrang. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række.

(25)

Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere – og blandt dem bør der rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige – som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU, have forrang (10). For at tage hensyn til sårbare personers særlige situation er medlemsstaterne i medfør af direktiv 2013/33/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (1 bis) forpligtede til at foretage en individuel vurdering af personernes individuelle sårbarheder for så vidt angår deres særlige modtagelsesmæssige og proceduremæssige behov . Derfor skal medlemsstaterne gøre en aktiv indsats for at vurdere asylansøgeres individuelle behov, og de kan ikke udelukkende henholde sig ansøgernes selvidentificering for på effektiv vis at garantere dem deres rettigheder i medfør af EU-retten. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række i alle procedurer, der indføres i medfør af nærværende afgørelse, og de hovedprincipper, som blev etableret ved Domstolens afgørelse af 6. juni 2013 i sag C-648/11 (1 ter) , bør aldrig bringes i fare.

Ændring 18

Forslag til afgørelse

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens kvalifikationer, f.eks. sprogkundskaber, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere.

(26)

Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens præferencer og kvalifikationer, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten, f.eks. sprogkundskaber, familiemæssige bånd ud over definitionen på familiemedlemmer i forordning (EU) nr. 604/2013, sociale forbindelser, kulturelle bånd, tidligere ophold i en medlemsstat, tidligere studier og tidligere arbejdserfaring i en virksomhed eller organisation i en given medlemsstat samt kvalifikationer, som kan være relevante for ansøgerens integration på arbejdsmarkedet i tilflytningsmedlemsstaten . Medlemsstaterne bør derfor fremme reel anerkendelse af ansøgernes eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder. Derudover kan medlemsstaterne oplyse ansøgerne om deres muligheder på arbejdsmarkedet . Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere. Ansøgere har ganske vist ikke ret til at vælge den medlemsstat, de skal flyttes til, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til deres behov, præferencer og kvalifikationer.

Ændring 19

Forslag til afgørelse

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

Ud fra erfaringerne fra pilotprojektet om flytning fra Malta (Eurema) bør der så vidt muligt tages hensyn til forventninger og præferencer. Ansøgerne bør som et første skridt få mulighed for at give udtryk for deres præferencer. De bør indordne fem medlemsstater på en liste efter deres præferencer og begrunde deres præferencer med faktorer som f.eks. familiemæssige bånd, sociale bånd og kulturelle bånd såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold, tidligere studier og tidligere arbejdserfaringer. Det bør ske i løbet af den indledende behandling. Som næste skridt bør de respektive medlemsstater informeres om ansøgernes præferencer. De bør så få mulighed for at angive deres ansøgerpræferencer blandt de ansøgere, som har udtrykt deres præference for den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne bør begrunde deres præferencer med faktorer såsom familiemæssige, sociale og kulturelle bånd. Forbindelsesofficerer udpeget af medlemsstaterne kunne lette proceduren ved at foretage interviews af de respektive ansøgere. Ansøgerne bør også have mulighed for at konsultere andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration. Endelig bør Italien og Grækenland med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor træffe en beslutning om hver enkelt ansøgers flytning til en bestemt medlemsstat under størst mulig hensyntagen til præferencerne. UNHCR bør konsulteres om den bedste praksis, der er udviklet for genbosætning, herunder om forvaltning af præferencer og specifikke kvalifikationer.

Ændring 20

Forslag til afgørelse

Betragtning 26 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26b)

Princippet om ikkeforskelsbehandling som nedfældet i traktatens artikel 10 bør respekteres til fulde under hele flytningsproceduren. Forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnisk tilhørsforhold, handicap og religion er en klar overtrædelse af traktaten.

Ændring 21

Forslag til afgørelse

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Da EU-lovgivningen ikke giver ansøgerne ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgninger, bør de i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning , dog alene med henblik på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres .

(28)

De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Ansøgerne bør i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning.

Ændring 22

Forslag til afgørelse

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Ansøgerne bør navnlig informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater og om, at de — hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse — i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.

(30)

Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Det er en ukompliceret foranstaltning at tage størst muligt hensyn til ansøgernes præferencer, herunder familiemæssige bånd ud over bestemmelserne om familie i forordning (EU) nr. 604/2013, til sociale og kulturelle bånd, for at ansøgerne kan udvikle et tilhørsforhold til tilflytningsmedlemsstaten. Ansøgerne bør modtage alle nødvendige oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om deres bestemmelsessted og, i tilfælde af at der ikke kunne tages fuldstændigt hensyn til deres præference, om årsagerne hertil. For at undgå sekundære bevægelser bør ansøgerne desuden informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater , jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013, og om, at de — hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse — i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.

Ændring 23

Forslag til afgørelse

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(30a)

Samtykke fra ansøgere eller personer under international beskyttelse til at blive flyttet er et veletableret princip i den afledte EU-ret og er nedfældet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 og analogt i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (1 bis) samt i artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013, hvorimod undtagelser fra EU-retten kun er mulige på meget begrænsede betingelser, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Det er nødvendigt at sikre effektiv gennemførelse af nødflytningsforanstaltningen, og samtidig er det særligt vigtigt at opnå samtykke for at forhindre sekundære flytninger, hvorfor dette samtykke principielt er påkrævet før flytningen. I tilfælde af, at en person ikke giver sit samtykke, bør vedkommende principielt ikke blive flyttet, men en anden person bør få tilbudt den mulighed.

Ændring 24

Forslag til afgørelse

Artikel 1

Kommissionens forslag	Ændring
Ved denne afgørelse fastsættes midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.	Ved denne afgørelse fastsættes bindende midlertidige nødforanstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til disse lande .

Ændring 25

Forslag til afgørelse

Artikel 2 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	»ansøger«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

b)	»ansøger«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, hvorom der endnu ikke er truffet endelig afgørelse , jf. artikel 2, litra i), i direktiv 2011/95/EU

Ændring 26

Forslag til afgørelse

Artikel 2 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	»familiemedlemmer«: familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013

d)	»nære slægtninge«: ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedsteforældre og børnebørn

(Horisontal ændring. Den finder anvendelse i hele Kommissionsforslagets tekst.

Ændring 27

Forslag til afgørelse

Artikel 2 — stk. 1 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)

»præference«: den præference, som en ansøger giver udtryk for at have for en bestemt medlemsstat, eller den præference, som en medlemsstat giver udtryk for at have for en bestemt ansøger, begrundet med faktorer såsom familiemæssige bånd ud over definitionen af familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 604/2013, sociale bånd såsom bånd til etniske og kulturelle samfund og kulturelle bånd til den foretrukne medlemsstat såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold i en medlemsstat eller tidligere studie- eller arbejdsforhold til virksomheder eller organisationer i den pågældende medlemsstat

Ændring 28

Forslag til afgørelse

Artikel 3 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. I betragtning af, at migrationsstrømmene er i stadig forandring, bør det tages op til vurdering hvert kvartal, hvilken gruppe af personer flytning skal målrettes mod.

Ændring 47

Forslag til afgørelse

Artikel 4

Kommissionens forslag	Ændring
	-1. For at tage noget af det betydelige asylpres af Italien og Grækenland og også for at benytte dette som en vigtig test med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på traktatens artikel 78, stk. 2, flyttes i første omgang 110 000 ansøgere ud af Italien og Grækenland. En forøgelse af antallet tages om nødvandigt op til overvejelse for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode.
1. Der flyttes 24 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater, jf. bilag I .	1. Indledningsvist, flyttes der 40 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater.
2. Der flyttes 16 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater , jf. bilag II.	2. Indledningsvist, flyttes der 70 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater.
	2a. Senest [seks måneder efter denne afgørelses ikrafttræden] evaluerer Kommissionen på grundlag af de seneste tilgængelige data fra Frontex den andel af personer, der skal flyttes fra hhv. Italien og Grækenland, med henblik på at foretage en tilpasning af disse andele til de skiftende flygtningestrømme.

Ændring 30

Forslag til afgørelse

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 4a
	Samtykke
	Ansøgerens samtykke til vedkommendes flytning bør principielt være påkrævet.

Ændring 31

Forslag til afgørelse

Artikel 5 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og, hvor det er relevant, fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer, jf. stk. 8, udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/33/EU forrang.

2. Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre relevante agenturer udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU forrang , og der bør rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige .

Ændring 32

Forslag til afgørelse

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.	3. Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor stor en kapacitet de har til rådighed til modtagelse af migranter, og hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.

Ændring 33

Forslag til afgørelse

Artikel 5 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Italien og Grækenland forsyner med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor ansøgere med oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om de medlemsstater, der er med i nødflytningsordningen. Ansøgerne skal også have adgang til oplysninger fra andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration. Under den indledende behandling anmodes ansøgerne om at indordne medlemsstaterne på en liste efter deres præferencer og at begrunde præferencerne.

Ændring 34 + 48

Forslag til afgørelse

Artikel 5 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket.	5. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages og videregives fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket med fuld respekt for deres grundlæggende rettigheder og uden anvendelse af tvang eller frihedsberøvelse .

Ændring 35

Forslag til afgørelse

Artikel 5 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er beskrevet i denne artikel, kan medlemsstaterne beslutte at sende forbindelsesofficerer til Italien og Grækenland.	udgår

Ændring 36

Forslag til afgørelse

Artikel 6 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland den pågældende person skriftligt herom , inden selve flytningen finder sted. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.

4. Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland, inden selve flytningen finder sted , med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre aktører såsom eventuelle forbindelsesofficerer den pågældende person om tilflytningsmedlemsstaten på en forståelig måde og på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed må formodes at forstå, eller, hvis der ikke tages hensyn til ansøgerens præferencer, om årsagerne til denne afgørelse. Italien og Grækenland underretter også den pågældende person skriftligt om afgørelsen om at flytte vedkommende . Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.

Ændring 37

Forslag til afgørelse

Artikel 7 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	den indledende behandling af ansøgningerne

den indledende behandling af ansøgningerne , herunder afklaring af sårbarheder og præferencer, med henblik på udpegelse af potentielle ansøgere til flytning og screening af ansøgerne, herunder entydig identifikation af dem, optagelse af fingeraftryk og registrering af ansøgninger om international beskyttelse

Ændring 38

Forslag til afgørelse

Artikel 7 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten.

d)	gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten. Udgifterne til overførsel til tilflytningsmedlemsstaten bør ikke udgøre en yderligere byrde for Grækenland og Italien.

Ændring 39

Forslag til afgørelse

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.

2. Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen , efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine synspunkter, vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.

Ændring 40

Forslag til afgørelse

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan endvidere , når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Ændring 41

Forslag til afgørelse

Artikel 11

Kommissionens forslag	Ændring
Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.	Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af og den korrekte anvendelse af midler modtaget under denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.

Ændring 42

Forslag til afgørelse

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 11a

Evaluering

Senest i juli 2016 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevaluering af gennemførelsen af denne afgørelse og fremsætter i givet fald de nødvendige henstillinger om en permanent flytningsordning, bl.a. med henblik på det bebudede fitnesstjek af Dublin-systemet.

Senest den … (*1) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en endelig evalueringsrapport om anvendelsen af denne afgørelse.

Medlemsstaterne sender i god tid Kommissionen alle relevante oplysninger til udarbejdelse af denne rapport.

Ændring 43

Forslag til afgørelse

Bilag II a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Bilag IIa

Flytningsproceduren

Procedure som beskrevet i Kommissionens forslag; yderligere proceduremæssige skridt, som er blevet tilføjet af Europa-Parlamentet, har understregninger

1-	Indledende behandling af personer, der søger international beskyttelse

—	Udpegning af personer, for hvilke en anden medlemsstat er (eller burde være) ansvarlig i henhold til Dublin-forordningen

→ Dublin-overførsler

—	Udpegning af sårbare ansøgere

—	Udpegning af nære slægtninge til fælles flytning

—	Fastlæggelse af ansøgernes præferencer for bestemte medlemsstater

↓

2 -	Udvælgelse af ansøgere til flytning

—	Italien/Grækenland bestemmer, hvilke ansøgere der skal flyttes

—	De informerer medlemsstaterne om det nødvendige antal pladser samt om ansøgernes præferencer.

↓

3 -	Medlemsstaternes deltagelse

—	Medlemsstaterne informerer Italien/Grækenland om det til rådighed værende antal flytningspladser

—	Forbindelsesofficerer kan foretage interview af ansøgere, som har udtrykt præference for deres medlemsstat

—	Medlemsstaterne angiver deres ansøgerpræferencer.

↓

4 -	Flytningsafgørelse

—	Italien/Grækenland afgør, hvilke ansøgere der skal flyttes til hvilke medlemsstater under hensyntagen til ansøgernes og medlemsstaternes præferencer

↓

5 -	Information og samtykke

—	Ansøgerne informeres udførligt om deres tilflytningsmedlemsstat

—	Principielt giver ansøgerne deres samtykke til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat

↓

6 -	Overførsel

—	Ansøgerne overføres til tilflytningsmedlemsstaten inden for en måned.

(1bis) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

(1 bis) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(1 ter) Domstolens afgørelse af 6. juni 2013, MA m.fl., C-648/11, ECLI:EU:C:2013:367.

(1 bis) 1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(*1) EUT: Indsæt venligst datoen: 30 måneder efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

BILAG

ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET

I betragtning af at det er nødvendigt at træffe omgående foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der står over for en nødssituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, har Europa-Parlamentet accepteret Kommissions forslag om artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse. Imidlertid kan Europa-Parlamentet kun acceptere artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for en nødsforanstaltning, der skal følges op med et egentligt lovgivningsmæssigt forslag, der kan anvendes som en strukturel løsning i alle fremtidige nødssituationer. Parlamentet fastholder, at det korrekte retsgrundlag er artikel 78, stk. 2, i TEUF, der kræver anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med foranstaltninger til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, sammen med artikel 80, første punktum, i TEUF, hvis bestemmelser omsætter princippet om solidaritet som udtrykt i artikel 80, første punktum. Europa-Parlamentet understreger desuden, at vedtagelse af denne afgørelse ikke på nogen måde berører de forskellige former for retsgrundlag, som medlovgiveren har til rådighed i fremtiden, navnlig for så vidt angår artikel 78 sammenholdt med artikel 80 i TEUF. Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om en permanent flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, og artikel 80 inden udgangen af 2015, sådan som Kommissionen bekendtgjorde i sin europæiske dagsorden for migration. Europa-Parlamentet forbeholder sig ret til at udarbejde en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, hvis Kommissionen ikke fremsætter et sådant lovgivningsmæssigt forslag inden for en rimelig tid.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 316

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	60. årgang 22. september 2017

Informationsnummer	Indhold	Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2015-2016 Mødeperioden fra den 7. til den 10. september 2015 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 387 af 20.10.2016 . VEDTAGNE TEKSTER Mødeperioden fra den 16. til den 17. september 2015 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 397 af 27.10.2016 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 8. september 2015
2017/C 316/30	Europa-Parlamentets afgørelse af 8. september 2015 om anmodning om ophævelse af Janusz Korwin-Mikkes immunitet (2015/2102(IMM))	270
	Onsdag den 9. september 2015
2017/C 316/31	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om forespørgsler til skriftlig besvarelse (fortolkning af forretningsordenens artikel 130, stk. 3) (2015/2152(REG))	272
2017/C 316/32	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om afbrydelse eller hævelse af et møde (fortolkning af forretningsordenens artikel 191) (2015/2153(REG))	273
2017/C 316/33	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om ændring af navnet på en interparlamentarisk delegation (2015/2842(RSO))	274

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 8. september 2015
2017/C 316/34	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 for så vidt angår spørgsmål vedrørende socialpolitik (06732/2015 — C8-0079/2015 — 2014/0259(NLE))	275
2017/C 316/35	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (08257/3/2015 — C8-0159/2015 — 2013/0410(COD))	276
2017/C 316/36	P8_TA(2015)0284 Handel med sælprodukter ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (COM(2015)0045 — C8-0037/2015 — 2015/0028(COD)) P8_TC1-COD(2015)0028 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. september 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om ændring af forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010	277
2017/C 316/37	P8_TA(2015)0285 Kloning af dyr, der holdes og reproduceres til landbrugsformål ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. september 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kloning af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien, der holdes og reproduceres til landbrugsformål (COM(2013)0892 — C7-0002/2014 — 2013/0433(COD)) P8_TC1-COD(2013)0433 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. september 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv forordning (EU) 2015/… om kloning af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien, dyr, der holdes og reproduceres til landbrugsformål [Ændring 1. Første del af denne ændring, nemlig ændring fra et direktiv til en forordning, finder anvendelse på hele teksten]	278
	Onsdag den 9. september 2015
2017/C 316/38	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (11667/2012 — C8-0278/2014 — 2012/0134(NLE))	287
2017/C 316/39	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15848/2014 — C8-0003/2015 — 2014/0329(NLE))	288
2017/C 316/40	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Madagaskar og Det Europæiske Fællesskab (15225/2014 — C8-0002/2015 — 2014/0319(NLE))	289
2017/C 316/41	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union af protokollen om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06040/2015 — C8-0077/2015 — 2015/0029(NLE))	290
2017/C 316/42	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af henholdsvis Kongeriget Belgien og Republikken Polen til at ratificere og Republikken Østrig til at tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) (08223/2015 — C8-0173/2015 — 2014/0345(NLE))	291
2017/C 316/43	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0286 — C8-0156/2015 — 2015/0125(NLE))	292
	Torsdag den 17. september 2015
2017/C 316/44	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international beskyttelse (COM(2015)0451 — C8-0271/2015 — 2015/0209(NLE))	314

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 8. september 2015
2017/C 316/01	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014) (2014/2254(INI))	2
2017/C 316/02	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014 (2015/2040(INI))	37
2017/C 316/03	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande (2014/2232(INI))	40
2017/C 316/04	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser: Mod resultatbaseret kontrol med den fælles landbrugspolitik (2014/2234(INI))	51
2017/C 316/05	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa (2014/2210(INI))	57
2017/C 316/06	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse (2014/2240(INI))	64
2017/C 316/07	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse (2015/2006(INI))	76
2017/C 316/08	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 på vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2014/2149(INI))	88
2017/C 316/09	Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (Right2Water) (2014/2239(INI))	99
	Onsdag den 9. september 2015
2017/C 316/10	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (11667/2012 — C8-0278/2014 — 2012/0134(NLE) — 2015/2119(INI))	114
2017/C 316/11	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssig beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15848/2014 — C8-0003/2015 — 2014/0329(NLE) — 2015/2100(INI))	118
2017/C 316/12	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Unions af protokollen om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06040/2015 — C8-0077/2015 — 2015/0029(NLE) — 2015/2067(INI))	120
2017/C 316/13	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker (2014/2213(INI))	124
2017/C 316/14	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen (2014/2245(INI))	132
2017/C 316/15	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (2014/2255(INI))	145
2017/C 316/16	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet (2015/2005(INI))	155
2017/C 316/17	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på (2014/2251(INI))	173
2017/C 316/18	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse (2014/2250(INI))	182
2017/C 316/19	Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked (2015/2061(INI))	192
	Torsdag den 10. september 2015
2017/C 316/20	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om Rusland, navnlig sagerne vedrørende Eston Kohver, Oleg Sentsov og Olexandr Koltjenko (2015/2838(RSP))	198
2017/C 316/21	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om Angola (2015/2839(RSP))	202
2017/C 316/22	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om Aserbajdsjan (2015/2840(RSP))	207
2017/C 316/23	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa (2015/2833(RSP))	212
2017/C 316/24	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP))	217
2017/C 316/25	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om situationen i Hviderusland (2015/2834(RSP))	221
2017/C 316/26	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed (2014/2236(INI))	224
2017/C 316/27	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på (2014/2235(INI))	233
2017/C 316/28	Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013) (2014/2253(INI))	246
	Onsdag den 16. september 2015
2017/C 316/29	Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2015 om Kommissionens arbejdsprogram for 2016 (2015/2729(RSP))	254