15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/1

1.

tager Kommissionens »Hvidbog om Europas fremtid — EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier« til efterretning som et af de væsentlige bidrag til de igangværende drøftelser om EU's fremtidige udvikling, der skal føre til konkrete resultater inden europaparlamentsvalget i 2019 og i tiden derefter;

2.

hilser Romerklæringen velkommen, hvori de underskrivende parter erklærer, at de »vil samarbejde på de niveauer, der gør en reel forskel, hvad enten det er Den Europæiske Union, eller det er på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og i en ånd af tillid og loyalt samarbejde, både medlemsstaterne imellem og mellem dem og EU-institutionerne, i overensstemmelse med nærhedsprincippet«;

3.

går ind for en betingelsesløs respekt for de grundlæggende værdier menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt respekt for EU's målsætninger, herunder ambitionen om at skabe en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk som fastlagt i traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

4.

påpeger, at den centrale rolle for de decentrale myndigheder, som Lissabontraktaten lægger op til, endnu ikke har udmøntet sig i et reelt nærhedsperspektiv og deltagelse i den europæiske lovgivningsproces. Det er derfor næsten altid sådan, at de lokale og regionale myndigheder først og fremmest er endestationer for EU-politikkerne og ikke reelle hovedaktører i politikudformningen, herunder og især i lovgivningsarbejdet;

5.

minder om, at EU's politikker og institutioner ikke er blevet skabt som mål i sig selv, men at de kun ved at tjene borgerne kan virkeliggøre EU's overordnede målsætninger og værdier. Udvalget understreger, at disse institutioner og politikker er baseret på de kompromiser, der er nødvendige for at afveje forskellige interesser og synspunkter og afspejle resultaterne af demokratiske processer. Udvalget håber derfor, at der i denne stræben efter den bredest mulige konsensus ikke vælges kompromiser med den laveste fællesnævner, men at der tilstræbes politiske løsninger præget af fælles solidaritet, som er det grundlæggende princip i det forenede Europa, også for at imødegå den nuværende skepsis og således genvinde borgernes tro på det europæiske projekt;

6.

tror i sin egenskab af EU's politiske forsamling af regionale og lokale repræsentanter på betydningen af, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt og med delt suverænitet på EU-plan, idet alle EU-borgere på den måde bliver bedre i stand til at forme deres fremtid;

7.

understreger, at økonomisk, social og territorial samhørighed i EU har central betydning, og betoner, at en effektiv og afbalanceret økonomisk og social udvikling er afgørende for at reducere forskellene mellem EU's forskellige regioner. Samhørighedspolitikken er i denne henseende den, der mest direkte sætter de lokale og regionale myndigheder i stand til at deltage i den europæiske integrationsproces og opbygge solidaritet og samtidig demonstrere fordelene ved EU-medlemskab på lokalt og regionalt niveau. Samhørighedspolitikken er en absolut nødvendig EU-politik, der er kendetegnet ved en særlig europæisk merværdi. Udvalget afviser derfor på det kraftigste enhver forestilling om et fremtidigt EU, hvor samhørighedspolitikken er indskrænket eller helt afskaffet, og finder det chokerende, at Kommissionen i et officielt dokument overhovedet overvejer et sådant scenarie;

8.

er af den opfattelse, at de scenarier, der præsenteres i hvidbogen, er et alarmsignal, hvor risici og muligheder for EU belyses, og som indeholder en advarsel om, at ingen del af det såkaldte »acquis« kan tages for givet. Udvalget understreger, at debatten om EU-integrationsprocessens hastighed og intensitet ikke må fjerne opmærksomheden fra, at den virkelige udfordring går ud på at forhindre et EU i flere retninger. Det er udvalgets overbevisning, at fokus skal være på det sammenhold og den respekt for mangfoldighed og lokale særpræg, der er nødvendig for at sikre en holdbar fremtid for alle EU-borgere;

9.

fremhæver, at et af Den Europæiske Unions unikke aspekter er dets struktur med flerniveaustyring, og beklager, at dette aspekt ikke anerkendes i hvidbogen. Det beklager endvidere, at hvidbogen ikke redegør for de lokale og regionale følgevirkninger af de forskellige scenarier, der præsenteres. Udvalget betoner, at byerne og regionerne som helhed nyder større tillid fra borgerne. Udvalget mener derfor, at borgerne og disses håb, forventninger og bekymringer bør stå i centrum for alle politiske tiltag, og understreger, at diskussionerne om Den Europæiske Unions fremtid og de reformer, der kommer ud af disse diskussioner, skal være bundstyrede og inddrage alle styringsniveauer. Det påpeger dog, at den »fællesskabelige« arbejdsmetode og arbejdsånd bør foretrækkes frem for den »mellemstatslige« i alle EU's beslutningsfaser;

10.

er enig i de centrale prioriterede områder, der identificeres i hvidbogen og Romerklæringen, og er af den klare overbevisning, at Kommissionen som EU-traktaternes overnationale vogter og den institution, der har til opgave at fremme EU's almindelige interesser, bør fremlægge detaljerede forslag om disse spørgsmål. RU er rede til at komme med sit politiske svar og sine forslag fra et lokalt og regionalt perspektiv;

11.

opfordrer til revision og forenkling af det europæiske borgerinitiativ med det sigte at skabe basis for et stærkere repræsentativt og deltagelsesbaseret europæisk demokrati. Det betoner, at det er nødvendigt at indføre en juridisk forpligtelse for Kommissionen til ikke blot at undersøge, men også indlede en debat efterfulgt af en afstemning i Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet om godtagne borgerinitiativer, der er blevet underskrevet af 1 million borgere, og foreslår, at der ses på andre metoder, der kan gøre det nemmere at deltage i beslutningstagningen i EU (1);

12.

fremhæver en række elementer, som er af vital betydning for at definere et troværdigt og ambitiøst scenario for EU's fremtid set fra regionernes og byernes synspunkt:

12.1.

et aktivt unionsborgerskab, som fremmer udveksling og samarbejde med og mellem borgerne for at skabe en europæisk identitet og en følelse af medejerskab af det europæiske integrationsprojekt;

12.2.

anvendelse af partnerskab, flerniveaustyring og subsidiaritet inden for alle politikområder samt tilskyndelse til samarbejde mellem alle samfundets sektorer for at opnå et mere demokratisk, effektivt og reformeret EU;

12.3.

styrkelse af EU's og den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension. Udvalget forventer, at et lovgivningsmæssigt forslag til en europæisk søjle for sociale rettigheder vil give mulighed for at se nærmere på arbejdstagerrettigheder og arbejdskraftmobilitet i et skiftende arbejdsmarked, samtidig med at man overholder nærhedsprincippet, og at dette forslag ikke får karakter af »soft law«, som blot tjener til at supplere gældende ret, men at det drejer sig om foranstaltninger, der er lige så effektive som de foranstaltninger, der vedrører Den Økonomiske og Monetære Union. Borgerne bør opfatte EU som mere socialt og som værende i stand til at løse deres problemer;

12.4.

et EU, der står fuldt til ansvar hvor der er fuld gennemsigtighed, og hvor borgerne klart kan se, hvem der har det politiske ansvar for de beslutninger, der træffes i EU, og hvor alle myndighedsniveauer påtager sig et ansvar for at træffe og gennemføre beslutninger;

12.5.

en sammenhængende, tilstrækkeligt finansieret, langsigtet og troværdig strategi for at opnå og styrke forudsætningerne for økonomisk og social samhørighed samt konvergens mellem regioner i EU og sikre opadgående social konvergens med menneskers sikkerhed som hjørnesten, idet FN's mål for bæredygtig udvikling indarbejdes i EU's egne programmer på kort og mellemlangt sigt, og foranstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med parametrene i 2030-dagsordenen;

12.6.

Større inddragelse af regionerne i EU's beslutningsproces — dvs. i lovgivningsarbejdet og den politiske beslutningsproces såvel som i gennemførelsen og formidlingen — er en ufravigelig betingelse for en positiv og reel europæisk integration og for at styrke EU-borgernes tillid. Derfor bør man i arbejdet med udformningen af nye politiske og institutionelle rammer for Europa også overveje muligheden for at oprette et lovgivende kammer, som skal repræsentere regionerne og de lokale selvstyreområder;

12.7.

et socialt EU, som fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd og lige rettigheder og muligheder for alle, og som bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom; et EU, hvor de unge får en bedre uddannelse og undervisning og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet; et EU, som bevarer vores kulturarv og fremmer den kulturelle mangfoldighed;

12.8.

et innovativt, digitalt og iværksættende Europa med byer og regioner, der virker som katalysatorer og motorer for skabelse af nye arbejdspladser og bæredygtig vækst, navnlig for unge mennesker;

12.9.

et EU-budget baseret på egentlige egne ressourcer, som er gearet til EU's ambitioner, og som styrker den rolle, offentlige og private investeringer spiller for en styrkelse af vækst og beskæftigelse for EU's borgere;

12.10.

en dybere, mere fair og mere inklusiv Økonomisk og Monetær Union, som er udstyret med de politikinstrumenter, der er nødvendige for at forebygge asymmetriske chok og fremme social, økonomisk og territorial samhørighed, herunder en finanspolitisk kapacitet, der supplerer EU-budgettet;

12.11.

et fuldt integreret område med frihed, sikkerhed og retfærdighed baseret på grundlæggende rettigheder, fuld fri bevægelighed, fælles beskyttelse af ydre grænser og en fælles migrations- og asylpolitik baseret på menneskerettigheder og fælles forpligtelser, især vedrørende indsatsen for håndtering af den nuværende migrationssituation;

12.12.

sikring af fuld gennemsigtighed og demokratisk kontrol på alle myndighedsniveauer i forbindelse med udformningen af fair og afbalancerede internationale handelsaftaler;

12.13.

en fælles udenrigs-, naboskabs- og forsvarspolitik med sigte på global stabilitet og udbredelse af EU's værdier; åbenhed i forhold til udvidelse, når betingelserne er opfyldt, og uden at EU's integrationskapacitet sættes over styr;

12.14.

et EU, der er tæt på sine borgere og i stand til at formidle sine resultater og fremtidige udfordringer til dem på en klar og forståelig måde;

13.

ønsker i de kommende måneder at indgå i en bundstyret proces med borgere og valgte repræsentanter i EU's regioner, byer og landsbyer og med andre relevante aktører med henblik på at identificere deres behov og forventninger i forhold til EU. Udvalget understreger, at resultatet af denne proces sammen med konkrete anbefalinger vil indgå i RU's udtalelse om »Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders syn på, hvordan man kan genskabe tilliden til Den Europæiske Union«;

14.

opfordrer derfor Europa-Parlamentet til at gentage processen med spidskandidater med henblik på europaparlamentsvalget i 2019 og tilbyder via sit netværk af lokale og regionale politikkere at bidrage til at skabe opmærksomhed om processen og dens betydning;

15.

er fast besluttet på at bidrage til en gennemsigtig og demokratisk institutionel og politisk reformproces, der sætter EU-borgerne i centrum, og som tager det europæiske, det nationale, det regionale og det lokale styringsniveau i betragtning i rette tid til, at resultaterne kan fremlægges for Europas borgere ved europaparlamentsvalget i 2019;

16.

betoner, at de lokale og regionale myndigheder som det niveau, der er tættest på borgerne, og hovedleverandør af offentlige tjenester, skal tildeles en mere fremtrædende rolle i EU's beslutningsproces, hvis EU også fremover skal beskæftige sig med områder, der henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetencer. Det opfordrer derfor til, at lovgivning, der har virkninger for lokale og regionale myndigheder, forelægges RU til godkendelse;

17.

gør opmærksom på, at nogle af ændringer, som borgerne måske opfatter som de vigtigste, kan nødvendiggøre en revision af traktaterne, og insisterer på, at man i så tilfælde anvender metoden med et konvent i henhold til artikel 48, stk. 3, og at RU bliver fuldgyldigt repræsenteret på et sådant konvent.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/5

—

der henviser til sin udtalelse om Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III — Kommissionen (2016/2323(BUD)),

1.

glæder sig over, at der i det vedtagne EU-budget for 2017 er taget hensyn til RU's anbefaling om øgede investeringer i forskning, innovation og infrastruktur, tilstrækkelige forpligtelses- og betalingsbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og flere midler til udbedring af manglende grænseoverskridende transportforbindelser (1). Udvalget påpeger dog, at der stadig er mange områder, hvor der primært som følge af EU-budgettets begrænsede størrelse ikke er blevet taget hensyn til udvalgets henstillinger, men hvor der er behov for en yderligere indsats;

2.

understreger, at der er behov for, at EU's budget for 2018 sikrer EU de nødvendige midler til at håndtere presserende fælles europæiske udfordringer, navnlig med hensyn til migration, sikkerhed, klimaforandring samt økonomisk og social genopretning, og derved skaber en europæisk merværdi til de europæiske borgere, der er til at tage og føle på;

3.

påpeger endnu en gang, at EU-budgettet stadig mangler en vis fleksibilitet, så det vil være i stand til at reagere på mange uforudsete begivenheder på samme tid, og at den foreslåede midtvejsgennemgang af FFR er blevet udformet med henblik på at tackle dette spørgsmål;

4.

beklager, at det har taget Rådet så lang tid at fastlægge sin holdning til Kommissionens forslag til midtvejsgennemgangen, og at budgetmyndigheden derfor ikke kunne udnytte alle de foranstaltninger, Kommissionen havde lagt op til i budgetproceduren for 2017. Udvalget bifalder ikke desto mindre den aftale, der til slut blev indgået den 5. april 2017 af Europa-Parlamentet og Rådet, og som indebærer supplerende bevillinger på 6,009 mia. euro (15 % omfordelinger og 85 % ikketildelte midler), herunder 3,9 mia. euro til migrationsrelaterede foranstaltninger inden for EU (2,55 mia. euro) og tackling af de underliggende eksterne årsager til migration (1,39 mia. euro) samt 2,1 mia. euro til beskæftigelse og vækst, hvoraf 1,2 mia. euro til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

5.

bifalder, at finansieringen til løsning af migrations- og flygtningekrisen er blevet øget i 2017. Udvalget efterlyser endnu en forhøjelse af de midler, der er møntet på at skabe en systematisk og bæredygtig tilgang til migrationsstyring og grænsekontrol, såsom Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Udvalget gentager sin opfordring til, at de lokale og regionale myndigheder sikres mere direkte adgang til de midler, der er til rådighed til håndtering af flygtningekrisen og integration. Udvalget foreslår også, at der stilles passende midler til rådighed for gennemførelse af frivillig tilbagevenden samt til at hjælpe oprindelseslandene med at reintegrere tilbagetagne statsborgere. Udvalget mener desuden, at regningslinjer for mulige synergieffekter mellem eksisterende midler til dette formål er vigtige;

6.

noterer sig med bekymring, at der i forbindelse med EU's budget for 2017 er sket et hidtil uset kraftigt fald i betalingsbevillingerne til programmerne under samhørighedspolitikken, og at kun ændringsbudget nr. 4 for 2016 har gjort det muligt at undgå et endnu kraftigere fald. Udvalget understreger, at det er bydende nødvendigt, at alle berørte parter gør en maksimal indsats for at fremskynde gennemførelsen, og at det er af afgørende betydning at sikre, at der er tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2018, med henblik på at undgå, at der opstår endnu et efterslæb af betalinger. Udvalget glæder sig i den sammenhæng over, at Kommissionen har fremlagt et betalingsoverslag frem til 2020 i forbindelse med forslaget til en midtvejsgennemgang af FFR. Udvalget vil bestræbe sig på at finde frem til bedste praksis indtil videre med hensyn til at fremskynde udnyttelsesgraden for programmerne under samhørighedspolitikken samt oplyse budgetmyndigheden om denne praksis;

7.

gentager, at det er nødvendigt at øge EU's økonomiske støtte til udvikling af landdistrikterne med tanke på den vigtige rolle, som landdistrikterne spiller i Europa, og efterlyser umiddelbart tilgængelige økonomiske midler til de europæiske landbrugere, som har lidt under forskellige katastrofer og kriser (2). Især understreges nødvendigheden af at styrke indsatsen for at garantere fødevaresikkerheden og støtte landbrugere, som er ramt af krisen i navnlig mejerisektoren, men også inden for kød-, frugt og grøntsagssektorerne;

8.

anmoder om, at der afsættes tilstrækkelige midler til styrkelsen af politikkerne for territorialt samarbejde for at sikre, at de kan bidrage til en harmonisk økonomisk, social og territorial udvikling i hele EU;

9.

bifalder Kommissionens forslag om at forlænge EFSI indtil 2020, men insisterer på, at synergierne med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) afklares og forbedres yderligere. Udvalget minder om, at EFSI 2.0 ikke er designet til at erstatte eksisterende EU-fonde, og anmoder om, at definitionen på additionalitetsprincippet afklares, og at der opmuntres til en ligelig geografisk fordeling ved at fremme udviklingen af regionale investeringsstrategier og udnyttelsen af investeringsplatforme. Udvalget gentager sin stærke modstand mod, at en forlængelse af EFSI finansieres gennem Connecting Europe-faciliteten;

10.

henviser til punkt 25 i Regionsudvalgets udtalelse SEDEC-VI/008 »EU's svar på de demografiske udfordringer«, hvori EU opfordres til at søge at inddrage demografiske overvejelser på tværs af alle politikområder og i sit budget medtage poster, der kan muliggøre udvikling af disse politikker og tiltag, og til at udarbejde prioriterede foranstaltninger for de regioner, hvor konsekvenserne af de demografiske forandringer har særlig stor betydning;

11.

opfordrer til, at der sikres et passende niveau af forpligtelsesbevillinger til Horisont 2020 i 2018, men bemærker med bekymring, at mange berørte parter, herunder SMV'er, afskrækkes fra at indsende projektforslag under Horisont 2020 som følge af begrænsede ressourcer;

12.

understreger behovet for, at bevillingerne til COSME øges for at sikre, at SMV'erne har ordentlig adgang til finansiering, og for at stimulere jobskabelsen inden for EU;

13.

hilser Kommissionens hensigt om at tilføje 500 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet velkommen. Udvalget understreger endvidere betydningen af, at ungdomsgarantien fortsat udvikles, da de resultater, der er opnået under dette program, endnu ikke kan anses for at være fuldt tilfredsstillende;

14.

minder om, at der i 2018 vil blive foretaget en midtvejsevaluering af Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020, og at der vil blive fremsat forslag til det næste rammeprogram (FP9). Eftersom hele denne proces kædes sammen med de kommende forhandlinger om FFR, understreger udvalget, at der vil skulle løses en række afgørende spørgsmål i forbindelse med drøftelserne om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

15.

fremhæver, at Erasmus-programmet har enorm succes med at gøre noget ved de unges problemer med at få adgang til passende uddannelse, erhvervsuddannelse og jobmuligheder. Udvalget opfordrer til, at det europæiske solidaritetskorps tildeles passende finansiering. At hjælpe de unge med at erhverve nye færdigheder gennem arbejde og frivilligt arbejde gavner den offentlige og private sektor. Udvalget fremhæver derfor vigtigheden af at samarbejde med den private sektor for at knytte offentlige og private midler til initiativer som f.eks. det europæiske solidaritetskorps (3);

16.

understreger, at EU i vidt omfang bør bestræbe sig på at opfylde sine forpligtelser på miljøområdet gennem iværksættelse af konkrete og troværdige klimaforanstaltninger med udgangspunkt i en sammenhængende lovgivningsramme og ledsaget af massive økonomiske midler. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at stille tilstrækkelige bevillinger til rådighed i sit budgetforslag for 2018 og fremkomme med en foreløbig vurdering af fremskridtene i forbindelse med opfyldelsen af målet om at anvende 20 % af midlerne på klima som en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020;

17.

bemærker med bekymring, at uden en betydelig ekstraindsats vil EU's biodiversitetsmål for 2020 ikke blive opfyldt. Udvalget understreger derfor, at det er vigtigt at indarbejde biodiversitetsbeskyttelse i hele EU's budget, øge finansieringen i henhold til artikel 9, stk. 4, i LIFE-forordningen under det nuværende LIFE-program for Natura 2000 og tilvejebringe yderligere midler til nye foranstaltninger under den kommende handlingsplan for forbedret gennemførelse af naturdirektiverne frem til 2020. Udvalget understreger i den sammenhæng, at lanceringen af Kommissionens peer-to-peer-instrument i forbindelse med initiativet vedrørende revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR-initiativet) vil kræve en tilstrækkelig budgetbevilling i 2018, som i tråd med dagsordenen for bedre regulering bør komme oven i de eksisterende budgetmidler til støtte for en effektiv gennemførelse af EU's miljølovgivning;

18.

støtter Kommissionens forslag om at øge finansieringssatsen til 90 % for inden for rammerne af EFRU's investeringsprioriteter at støtte foranstaltninger til at forudsige, forebygge og komme sig over større naturkatastrofer;

19.

imødeser lanceringen i 2017 af Kommissionens peer-to-peer-instrument i forbindelse med initiativet vedrørende revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR-initiativet) og forventer, at der i 2018 allokeres tilstrækkelige bevillinger til dette instrument, uden at dette skader andre budgetposter, som støtter gennemførelsen af EU's miljølovgivning;

20.

opfordrer til, at den del af naboskabspolitikkens økonomiske midler, der er koncentreret om samarbejde, gradvist koncentreres om finansiering af projekter på subnationalt niveau med henblik på at tilpasse EU's økonomiske midler til de lokale og regionale interessenters behov;

21.

fremhæver betydningen af at udnytte synergier mellem eksisterende fonde såsom Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (3 mia. EUR), EU’s nødtrustfond for Afrika (1,8 mia. EUR), EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise (1 mia. EUR) samt andre finansielle instrumenter, som potentielt kan give op til 8 mia. EUR i perioden 2016-2020 til gennemførelse af pagterne. Yderligere mulige synergier med ESI-fondene bør også undersøges;

22.

foreslår, at Kommissionen overvejer at genindføre lokalforvaltningsordningen (LAF), der blev anvendt af tiltrædelseslandene, og udvide anvendelsesområdet til ENP-landene med strengere godtgørelsesregler og krav om mere specifikke og bæredygtige projekter;

23.

opfordrer til, at der iværksættes en fælles stabiliseringsfacilitet med henblik på ved hjælp af kapacitetsopbygningsprogrammer at sætte f.eks. libyske lokale myndigheder i stand til at forbedre deres egen kapacitet til at levere tjenesteydelser til borgerne og skabe territorial udvikling og beskæftigelse. I den sammenhæng kan en trustfund, der forvaltes i et fællesskab med europæiske byer og regioner, være et værdifuldt instrument, navnlig hvis der anvendes innovative retsinstrumenter;

24.

efterlyser økonomiske midler til et »Erasmusprogram for lokale og regionale folkevalgte«, som har til formål at øge de folkevalgtes evne til at udveksle idéer og bedste praksis med ligestillede med henblik på at fremme bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt niveau;

25.

minder om kravene om lige muligheder i forbindelse med budgetplanlægningen og opfordrer til, at dette princip indarbejdes i hele budgettet for 2018;

26.

peger på nødvendigheden af, at der i EU's budget for 2018 sættes tydeligt fokus på kønsaspektet i overensstemmelse med de grundlæggende principper for den europæiske sociale model i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder;

27.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Revisionsretten og formanden for Det Europæiske Råd.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/8

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at politikken til fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed er en af de vigtigste og mest omfattende af EU's politikker, da den berører hele EU's befolkning og alle aspekter af borgernes dagligdag. Denne politik er også en uomgængelig traktatbestanddel og grundsten i den europæiske integrationsproces og den økonomiske vækst i Europa — på lige fod med det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union. Ved hjælp af samhørighedspolitikken bliver der skabt retfærdige konkurrencevilkår som et nødvendigt modstykke til reglerne vedrørende det indre marked, samtidig med at eksisterende arbejdspladser sikres, og nye skabes gennem strategiske investeringer i realøkonomien, navnlig når det traditionelle marked ikke slår til. Den bidrager til, at de svagere medlemsstater, regioner og kommuner i det hele taget får mulighed for at få del i fordelene ved integrationen i EU. Herigennem yder samhørighedspolitikken et væsentligt solidarisk bidrag til styrkelsen af EU generelt og til en markant styrkelse af den europæiske merværdi, som den enkelte borger i EU kan registrere;

2.

påpeger, at ulighederne mellem regionerne siden starten af den økonomiske krise i 2007 igen er blevet forøget på en langt mere uforholdsmæssig måde end ulighederne mellem lande. Denne tendens er blevet analyseret i den 6. samhørighedsrapport og blev derudover bekræftet af de seneste tal fra OECD. De tre aspekter af samhørighedspolitikken — økonomisk, social og territorial udvikling — er derfor mere aktuelle end nogensinde før. Samtidig har samhørighedspolitikken brug for en ny vitalisering for at kunne håndtere de enkelte regioners specifikke udfordringer mere effektivt som en del af en territorial tilgang;

3.

mener endvidere, at samhørighedspolitikkens fremtid bør udgøre en del af en indsats for at styrke solidariteten til gavn for borgerne med henblik på at genoprette EU's svækkede legitimitet. Mistilliden, intolerancen og den stigende afvisning af fællesskabet tærer på samfundet og bør bekæmpes ved at reducere alle former for uligheder, som europæerne støder på i hverdagen. Bekæmpelse af ulighed, opretholdelse af en anstændig levestandard og respekt for menneskerettigheder kræver imidlertid en koordineret indsats på flere niveauer, hvilket samhørighedspolitikken er selve symbolet på. Samhørighedspolitikken bør ikke kun handle om at udnytte mulighederne i forbindelse med teknologiske forandringer eller klimaforandringer. Den bør også gøre det muligt for de lokale og regionale myndigheder at skabe muligheder for deres borgere;

4.

bemærker, at den strategiske anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i tråd med en decentral bottom-up-strategi har medvirket væsentligt til positiv økonomisk, social og territorial udvikling i mange regioner i EU. Talrige undersøgelser dokumenterer merværdien og betydningen af ESI-fondene i forbindelse med skabelsen af nye arbejdspladser, bæredygtig vækst og moderne infrastruktur, overvindelse af strukturelle hindringer, styrkelse af den menneskelige kapital og en forbedret livskvalitet. Samhørighedspolitikkens regionale og lokale støtteområder bidrager med deres positive udvikling og opnåelsen af de strategiske mål, der er fastsat i de pågældende programmer under ESI-fondene, til realiseringen af de tværeuropæiske vækstmål som helhed og til tydeliggørelsen af den europæiske integrations positive følgevirkninger;

5.

er overbevist om, at resultaterne af ESI-fondenes anvendelse bekræfter, at samhørighedspolitikken er i stand til at reagere fleksibelt på målene i Europa 2020-strategien, og nye udfordringer som de dukker op på områder som energisikkerhed, demografi, migration og eksterne grænser, eller som de fremgår af flygtningemodtagelsen. En stærk og effektiv samhørighedspolitik er samtidig en forudsætning for, at kriser kan overvindes. For at dette forbliver således, skal der udformes en ny udviklingsstrategi som ramme for den næste programmeringsperiode. Desuden skal det garanteres, at samhørighedspolitikken bevarer sin strategiske profil som en stabil ramme for investeringer ved også fremover at tilbyde langsigtet programmeringssikkerhed for lande, regioner og lokale myndigheder, samtidig med at det bliver muligt at ændre de operationelle programmer, så de bedre kan tilpasses den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling. Derudover er det vigtigt, at samhørighedspolitikken råder over en passende budgetramme, dvs. at den også efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union har samme procentvise andel af budgettet i den næste flerårige finansielle ramme;

6.

fremhæver, at det med henblik på at styrke planlægningssikkerheden i samhørighedspolitikken efter 2020 er vigtigt, at der findes en strategisk vision, der kan tjene som referencepunkt for bæredygtige fremskridt i realiseringen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som, når det er relevant, kan tage højde for den internationale kontekst (som f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling og FN's HABITAT III aftale) og de regionale og lokale myndigheders behov for en territorial tilgang;

7.

mener, at samhørighedspolitikkens fremtid er uløseligt forbundet med EU's fremtid generelt. Der er brug for en stærk og effektiv samhørighedspolitik og en effektiv formidling af politikkens resultater til EU-borgerne for at kunne sikre en stærk og handlekraftig union. Samhørighedspolitikken har en konkret og håndgribelig betydning for borgernes livskvalitet som demonstreret ved de hundredtusindvis af vellykkede projekter under ESI-fondene, der er gennemført i hele Europa, og som bl.a. har taget regionernes og kommunernes konkrete behov i betragtning og bidraget til at afbøde krisens virkninger. Regionsudvalget er derfor en stærk fortaler for, at samhørighedspolitikkens vigtige rolle i EU sikres efter 2020 og tilskynder til udviklingen af en stærk alliance bestående af alle relevante aktører på EU, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at opfylde dette mål;

8.

finder det nødvendigt, at der findes en balance mellem kontinuitet og nødvendig fornyelse i den forestående reform af samhørighedspolitikken. På grundlag af erfaringerne fra de hidtidige støtteperioder skal den nuværende samhørighedspolitiks styrker og svagheder benævnes, og der skal findes metoder til at forøge dens virkning. I den forbindelse har både opfyldelsen af opgaven i overensstemmelse med traktaten og hensynet til de langsigtede strategiske mål for den intelligente, inklusive og bæredygtige vækst central betydning. Den fleksible gennemførelse af samhørighedspolitikken hos de lokale og regionale myndigheder skal styrke disses effektivitet og nærhed til borgerne samt bidrage til en større synlighed for EU på lokalt plan. Samhørighedspolitikken skal derfor med udgangspunkt i en fleksibel gennemførelse hos de lokale og regionale myndigheder også fremover leve op til sit potentiale som en af de mest synlige EU-politikker. Fabrizio Barcas rapport om »En dagsorden for en reformeret europæisk samhørighedspolitik« vedrørende den territoriale tilgang er stadig gyldig;

9.

konstaterer, at samhørighedspolitikkens særlige betydning består i at forbinde de strategiske forlæg til løsninger af udfordringer på europæisk og globalt plan med langsigtede udviklingsstrategier på regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne og deres gennemførelse på lokalt plan. Således er samhørighedspolitikken — til forskel fra de nationale strukturpolitikker — et udtryk for aktiv europæisk solidaritet, og den sørger for en harmonisk territorial udvikling af EU generelt;

10.

er af den opfattelse, at de i traktaterne forankrede centrale opgaver og grundlæggende målsætninger for samhørighedspolitikken samt den tilknyttede beskrivelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde fortsat vil gælde og også i fremtiden vil sikre opfyldelsen af de samhørighedspolitiske opgaver og muliggøre en bedre retlig afstemning og indholdsmæssig koordinering, så man opnår synergieffekter, undgår huller, overlapninger og uoverensstemmelser og opnår en harmoniseret udvikling af alle by- og landområder. Den fælles rammeforordnings inkluderende funktion bør i denne forbindelse styrkes (se punkt 71);

11.

er af den opfattelse, at udviklingen af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik i højere grad skal koordineres med ESI-fondene for at sikre en afbalanceret behandling af alle territoriale dimensioner af hensyn til borgerne, og således at der tages højde for samspillet mellem de forskellige områder.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at samhørighedspolitik ikke begrænser sig til udligningen af regionale forskelle og udviklingsefterslæb, selvom det forbliver en prioriteret opgave som fastsat i artikel 174 i EUT (mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder), men at den også bør fungere som en strategi til fremme af innovation, konkurrencedygtighed og bæredygtig vækst i de mindre udviklede regioner, i overgangsregionerne og i de stærkere regioner i Europa. Gennem betydelige investeringer i det regionale og lokale niveaus økonomiske og sociale fremtid skal den også i fremtiden bidrage til beskæftigelse, produktivitet, bæredygtighed og social samhørighed i EU. Prioriteterne, der følges inden for rammerne af Europa 2020-strategien, bidrager i den nuværende støtteperiode til tematisk koncentration og til at forøge samhørighedspolitikkens resultatorientering. Det er af afgørende betydning, at der findes en europæisk handlingsramme. ESI-fondenes effektive anvendelse kræver også i fremtiden en strategisk tilgang, der garanterer samhørighedspolitikkens planlægningssikkerhed, og som fungerer som ramme for ESI-fondenes programlægning til fordel for de lokale og regionale myndigheder. Derfor bør programmeringsperioden for samhørighedspolitikken fortsat være syv år, hvis dette stemmer overens med perioden for den næste flerårige finansielle ramme;

13.

gør dog opmærksom på, at den strategiske tilgang på EU-niveau ikke må være for ufleksibel eller føre til en ensidig fokusering på EU-mål, hvor der ikke tages højde for de virkelige udfordringer på lokalt og regionalt niveau eller i de enkelte geografiske områder. Derimod skal samhørighedspolitikken også i fremtiden sikre integrerede, fleksible og differentierede problemløsninger på regionalt og lokalt plan, idet den rækker ud over de enkelte politiske områder og emner, ikke mindst for at kunne reagere hurtigt på nye udfordringer. På samme måde som alle andre EU-politikker skal samhørighedspolitikken understøtte opfyldelsen af de centrale EU-mål i henhold til traktaterne. Omvendt skal de øvrige EU-politikker bidrage til opnåelsen af de samhørighedspolitiske mål, der er fastlagt i traktaten. Hertil bør der rettidigt, før påbegyndelsen af en ny støtteperiode og til styrkelse af den territoriale tilgang i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring, føres en samarbejdsorienteret dialog mellem de myndigheder, der har ansvaret for regionalpolitikken og sektorpolitikkerne om, hvordan de planlagte tiltag kan forbindes med hinanden (især med henblik på synergierne med de sektorspecifikke EU-programmer såsom Horisont 2020, COSME osv.);

14.

opfordrer til, at der udvikles en ny fælles strategisk ramme, der dækker alle EU-politikker og midler, der har en territorial dimension. Dette gælder hovedsageligt for ESI-midler, men også for efterfølgerne til Connecting Europe-faciliteten, LIFE og Horisont 2020 samt låneinstrumenter, navnlig EFSI og EIB-lånepolitikker. Denne ramme bør sikre en strategisk sammenhæng mellem mål og investeringer, så man undgår overlapninger og manglende koordinering af disse foranstaltninger på både EU- og nationalt niveau;

15.

er af den opfattelse, at det rigtige forhold mellem samhørighedspolitikkens forskellige mål, bestemmelser og instrumenter i sidste ende skal findes inden for rammerne af et reelt tresidet partnerskab, hvor Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder under delt forvaltning samarbejder med hinanden i deres søgen efter de bedste løsninger. Råderummet for de regionale og lokale myndigheder, som fastlagt i bestemmelserne, skal udnyttes bedst muligt og må ikke begrænses i forbindelse med godkendelsesprocessen. Endvidere bør forholdet mellem forvaltningsmyndigheder og Kommissionen udformes således, at der etableres et egentlig tillidsforhold mellem de to parter. Regionsudvalget ser gerne, at Kommissionen deltager mere aktivt i den delte forvaltning og bliver en egentlig partner i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og ikke begrænser sig til blot at overvåge forvaltningsmyndighederne;

16.

opfordrer til at udvikle programmeringsprocessen til en partnerskabsforhandling mellem Kommission, medlemsstater og de regionale og kommunale myndigheder, som står for forvaltningen af de operationelle programmer, i henhold til nærhedsprincippet. Dette forudsætter, at de kompetente offentlige forvaltningsniveauer får medindflydelse i forhandlingerne om mål og prioriteter for støtten. Elementerne i adfærdskodeksen for partnerskaber bør derfor udgøre en retligt bindende del af de fremtidige forordninger og indarbejdes i disse forordninger, i stedet for at der er tale om en særskilt »adfærdskodeks«, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved dens juridiske status.

17.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at samhørighedspolitikkens stabiliserende effekt, navnlig til støtte for de vigtigste investeringer i bæredygtig vækst, beskæftigelse og innovation i alle medlemsstater, har stor strategisk betydning;

18.

mener derfor principielt, at EU-midlerne bør anvendes til gennemførelse af de politiske langsigtede strategier, der er vedtaget inden for rammerne af partnerskabet med medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, som supplement til tacklingen af store udfordringer i hele Europa, f.eks. den aktuelle migration, med henblik på at øge den strukturelle effektivitet. Regionsudvalget minder dog på ny om, at den årlige procedure, møntet på landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester, hidtil ikke tager højde for den mellem- og langsigtede programplanlægning, der kræves af ESI-fondene. De landespecifikke henstillinger fremviser endvidere ofte ingen saglig sammenhæng med ESI-programmerne;

19.

mener derfor, at inddragelsen af samhørighedspolitikken i de nationale reformprogrammer med udgangspunkt i det europæiske plan skal udformes på ny, således at den territoriale dimension, partnerskabstilgangen og den decentrale tilgang bliver bibeholdt. Som udgangspunkt kunne en årlig »strukturel dialog om samhørighedens tilstand i Europa« integreres i det europæiske semester. Det skal også sikres, at både de lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedsparterne medvirker, og at der hersker fleksibilitet ved anvendelsen af ESI-fondene på lokalt plan. Det gælder også for fristerne, de fastlagte afstemningsprocedurer såvel som retssikkerheden for vedtagne planer og programmer. Regionsudvalget bekræfter, at det er en stærk modstander af en negativ model for makroøkonomisk konditionalitet, hvor de regionale og kommunale myndigheder »straffes« for forsømmelser på nationalt niveau som følge af forbindelsen mellem ESI-fondene og den økonomiske styring. Samhørighedspolitikken må ikke underlægges en række betingelser, som de lokale og regionale myndigheder og andre støttemodtagere ikke har nogen indflydelse på overholdelsen af;

20.

anmoder Kommissionen om at berette om inddragelsen af samhørighedspolitikken i den økonomiske styring, da der for øjeblikket endnu foreligger utilstrækkelige oplysninger om og hvorvidt det lykkes at afstemme de operationelle programmer med de nationale reformprogrammer.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at beslutninger omkring EU's fremtid, uddybelsen af den Økonomiske og Monetære Union, den økonomiske styring, finansieringen af EU og yderligere spørgsmål vil påvirke den fremtidige samhørighedspolitik i lige så høj grad som de nuværende diskussioner om emner som nærhedsprincippet, bedre lovgivning, effektiv udnyttelse af midler og konsekvensanalyser. Derudover vil der opstå en række udfordringer forbundet med krisestyring, globalisering, migration, demografiske udviklingstendenser og forandringer inden for økonomien, arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, f.eks. på grund af den fortsatte digitalisering;

22.

er derfor fortaler for en forøgelse af samhørighedspolitikkens fleksibilitet i den næste støtteperiode uden at påvirke den strategiske tilgang og planlægningssikkerheden i de flerårige programmer for de regionale og lokale myndigheder negativt. For de forvaltningsmyndigheder, som måtte ønske det, skal en fleksibel reaktion på kriser og uforudsete hændelser også være mulig med kort varsel uden at opgive den strategiske orientering;

23.

fremhæver, at en større fleksibilitet i EU's flerårige finansielle ramme ikke må føre til, at omstruktureringer eller nye initiativer bliver finansieret på bekostning af allerede godkendte programmer. Udvalget afviser at anvende samhørighedsmidler til dækning af kortfristede finansielle behov uden for samhørighedspolitikken. Det gælder bl.a. med hensyn til sikkerhed, terrorbekæmpelse, forvaltning af migrationsstrømme, grænsekontrol osv.;

24.

mener, at det har afgørende betydning for forøgelsen af samhørighedspolitikkens fleksibilitet og reaktionsevne, at der tages et effektivt skridt fremad med hensyn til forenkling af procedurerne vedrørende forvaltning, opfølgning, evaluering, verificering og kontrol af strukturfondene, idet man skal undgå, at de belastes af et mylder af regler. I denne forbindelse er det nødvendigt med forenklede procedurer til ændring af de operationelle programmer, mekanismer (ITI osv.) og instrumenter. Hertil er der brug for et partnerskab og et tillidsfuldt forhold mellem de ansvarlige for programmer, mekanismer og instrumenter på de forskellige niveauer. Fremtidige planer og programmer skal desuden indeholde en »planlægningsreserve« til pilot- og forsøgsforanstaltninger samt til uforudsete opgaver, hvis anvendelse der først træffes beslutning om i løbet af støtteperioden, og kun i det omfang de er nødvendige som følge af samhørighedspolitikken;

25.

anmoder Kommissionen om at foreslå en forenklet revisionsprocedure for planer og programmer i den næste støtteperiode, som gør det muligt at reagere fleksibelt og målrettet på krisesymptomer eller uforudsete udviklinger, og som navnlig også letter og fremskynder afstemningerne i Kommissionen;

26.

finder det nødvendigt at sikre, at forvaltningen på flere niveauer og botttom-up-metoden også fungerer i tilfælde af nye udfordringer eller en uforudset udvikling og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, samt at centraliseringstendenser modvirkes ved hjælp af en delt forvaltning, således at der kan findes effektive og hensigtsmæssige løsninger på lokalt plan.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at samhørighedspolitikken er en af de EU-politikker, der gennem længere tid er blevet målt og analyseret bedst. Kommissionens jævnlige rapporter præsenterer samhørighedspolitikkens resultater i detaljeret form. Udvalget henviser til de mange regioner, der på grund af støtten fra ESI-fondene, overvinder deres særlige udviklingsefterslæb, opnår EU-gennemsnittet, og som på grund af deres positive udvikling kan forlade den højeste støttekategori. Det blev også bekræftet i den efterfølgende evaluering af EFRU og Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, at samhørighedspolitikkens mål realiseres;

28.

er af den opfattelse, at samhørighedspolitikkens grundlæggende struktur med tre områdekategorier — mere udviklede regioner, overgangsregioner og mindre udviklede regioner — har bevist sit værd og derfor bør bibeholdes. Den er konkret og samtidig tilstrækkelig fleksibel til at omfatte nye udfordringer, hovedpunkter, instrumenter og indikatorer. Inddelingen af områdekategorierne modsvarer den samhørighedspolitiske opgave, som går på at forbinde støtte til de mindst udviklede og de mest problemtyngede områder med et tilbud til alle regioner for at kunne fremme en harmonisk udvikling af EU som helhed;

29.

bekræfter sin opfattelse af, at de mindst udviklede, de dårligst stillede og de ultraperifere områder fortsat har brug for en større støtte for på mellemlang og lang sigt at fjerne strukturelle og økonomiske udviklingsunderskud. Dette bør også i fremtiden være hovedpunktet i ESI-fondenes indsats. Samtidig er det nødvendigt at fastsætte passende foranstaltninger i henhold til overgangskategorien for de regioner, der har forladt den højeste støttekategori for ikke at bringe det opnåede i fare. Der bør findes en løsning, som forhindrer en drastisk reduktion af samhørighedsstøtten til de regioner, der lige netop har overskredet den tærskel, der berettiger dem til støtte i overgangskategorien. De mere udviklede regioner skal styrkes og fortsat fremmes i deres rolle som drivkraft for vækst i regionsudviklingen, således at disse områder fortsat kan udnytte de tilgængelige muligheder og konkurrere på globalt plan. Alt i alt bør der vælges en model, der støtter et afbalanceret forhold mellem samhørighed, konvergens og konkurrenceevne;

30.

understreger under henvisning til sine egne udtalelser og Kommissionens arbejde i forbindelse med emnet »BNP og mere« nødvendigheden af at planlægge og gennemføre samhørighedspolitik på grundlag af pålidelige, sammenlignelige og solide statistikker. Det regionale bruttonationalprodukt, der er målt i købekraftspariteter i forhold til EU-gennemsnittet, har bevist sit værd som hovedindikator for områdeafgrænsningen og skal bibeholdes. Regionsudvalget har understreget behovet for at medtage BNP-supplerende foranstaltninger i forbindelse med oprettelsen af den nye generation af europæiske struktur- og investeringsfonde i den næste flerårige finansielle ramme. I den forbindelse og på grundlag af supplerende ensartede og sammenhængende kriterier bør de regionale og lokale demografiske udfordringer samt andre specifikke udfordringer (som f.eks. sociale, miljømæssige, geografiske og naturlige), der fremgår af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i højere grad tages i betragtning i samhørighedspolitikken efter 2020;

31.

minder om, at rent statistiske virkninger, som dem der ville opstå ved Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU, ikke må resultere i, at nogen EU27-region mister sin klassifikation som en mindre udviklet eller overgangsregion, da de pågældende regioners socioøkonomiske situation reelt ikke forandres. Kommissionen bør derfor udarbejde robuste forordningsforslag vedrørende forvaltningen af ESI-fondene efter 2020, der foregriber statistiske virkninger og indeholder et »sikkerhedsnet«;

32.

henleder opmærksomheden på, at regional støtteberettigelse på NUTS II-niveau i visse lande skygger for intraregionale og supraregionale sociale og territoriale uligheder. Det er vigtigt, at EU-kort får en passende målestok, som afspejler de praktiske problemer i lokalområderne, så de kan medvirke til at målrette støtte til disse områder;

33.

opfordrer Det Forenede Kongerige og EU til at indgå en aftale om, at de britiske regioner og lokale myndigheder får mulighed for fortsat at deltage i det europæiske territoriale samarbejde og andre EU-programmer på samme måde som Norge og Island, der ikke er EU-medlemsstater;

34.

insisterer på behovet for tematisk koncentration for at sikre europæisk merværdi og en reel effekt på lokalt plan. Det konkrete valg af tematiske målsætninger behøver dog ikke at være det samme i hele EU. Det gælder nemlig om at sikre, at de er relevante og tackler de reelle lokale udfordringer i de enkelte geografiske områder og behovene i forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde;

35.

insisterer på den stedbaserede tilgang som grundlag for ESI-fondene. EU's politik og foranstaltninger bør fokusere på de lokale problemer, uanset om der er tale om et by- eller et landområde, et område med andre geografiske særtræk eller regioner såsom de ultraperifere, hvis strukturelle sociale og økonomiske situation i henhold til TEUF berettiger til vedtagelse af særlige foranstaltninger;

36.

erindrer om, at en central hindring for ESI-programmernes succes hos mange lokale og regionale myndigheder er manglen på tilstrækkelig kapacitet og en robust forvaltning. Regionsudvalget slår derfor til lyd for en ny tilgang til kapacitetsopbygning for de ESI-fonde, der er til rådighed for myndigheder, som får til opgave at forvalte eller gennemføre ESI-fonde. Derigennem sikres det, at den økonomiske forvaltning er forsvarlig, at offentlige indkøb og regler for statsstøtte gennemføres korrekt og vidensoverførslen mellem forvaltnings-og gennemførelsesorganer lettes;

37.

anerkender, at effektiviteten og gennemslagskraften af ESI-fondenes anvendelse også skal forøges i fremtiden. Udvalget går ind for, at den tematiske koncentration opretholdes. De tematiske mål, der skal vedtages for samhørighedspolitikken efter 2020, bør ikke forhindre økonomisk støtte til infrastrukturer med relation til prioriterede områder, når en sådan er nødvendig, og skal afspejle den nødvendige fleksibilitet, ikke mindst de nye udfordringer, styrkelsen af samhørighedens territoriale dimension og flerniveaustyringen i forbindelse med programmernes udformning. Dette skal bidrage til, at beslutninger om støtteberettigelse til projekter er forståelige for borgerne;

38.

er fortaler for først og fremmest at måle ESI-fondenes effektivitet i henhold til de i fondsforordningerne vedtagne kriterier, der gælder i hele EU. Vedrørende udarbejdningen og gennemførelsen af planerne og programmerne skal der sammen med de ansvarlige for ESI-fondenes indsats rettidigt, før påbegyndelsen af den nye støtteperiode, udvikles et overskueligt katalog af økonomiske, sociale og miljømæssige indikatorer og udvalgte forhåndsbetingelser, som er egnet til at afbilde den samhørighedspolitiske fremgang og de resultater, der blev opnået ved gennemførelsen af programmerne på passende vis, således at de nye programmeringsvalg kan blive truffet på grundlag af de indhøstede erfaringer fra den foregående periode. I denne proces må man tage hensyn til ikke blot de nationale, men også de lokale og regionale forhold. Udvalget henviser i den forbindelse til den aktuelle rapport fra Kommissionen (SWD(2017) 127 final), hvoraf det fremgår, at 86 % af forhåndsbetingelserne nu er opfyldt, og at dette har en klar merværdi for gennemførelsen af de nødvendige reformer og samtidig har forbedret anvendelsen af støttemidler;

39.

anbefaler, at operationelle programmer udformes på grundlag af indikatorerne og som følge af forhandlingsforløbet, og først og fremmest har karakter af strategiske dokumenter. Kommissionen bør fremover følge gennemførelsen af disse programmer gennem en strategisk partnerskabsdialog med de lokale og regionale myndigheder, hvor der fokuseres på fastlæggelsen af bindende mål og de dertil knyttede resultatindikatorer, og hvor de regionale og lokale myndigheder i tråd med princippet om flerniveaustyring kan udvælge og bruge de mest hensigtsmæssige metoder;

40.

glæder sig over initiativet for tilbagestående regioner, som blev lanceret af Kommissionen med henblik på at bringe disse regioner op på omgangshøjde ved at yde bistand til at overvinde forhindringer og frigøre deres vækstpotentiale. Udvalget opfordrer til at tage sådanne initiativer i betragtning i den nye programmeringsperiode.

41.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at den europæiske merværdi uden tvivl er et af de vigtigste kriterier for den succesfulde udnyttelse af EU-midler og dermed også for samhørighedspolitikkens resultater. Der har dog hidtil ikke eksisteret en universel definition heraf. Det ville derfor være en fordel, hvis de specifikke kriterier, som samhørighedspolitikkens europæiske merværdi skal måles ud fra, fremover diskuteres og besluttes sammen med fondsforordningerne;

42.

opfordrer for at begrænse bureaukratiet Kommissionen til at fritage forvaltningsmyndighederne for at kontrollere forhåndsbetingelserne og i stedet lægge større vægt på nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt udvikle en tilgang, hvor der er større fokus på resultaterne;

43.

er derfor fortaler for udviklingen af et samordnet koncept, hvor samhørighedspolitiske foranstaltninger kan blive målt gennem den europæiske merværdi, og henviser også til sit studie »The EU Added Value Test to Justify EU Spending: What Impact for Regions and Local Authorities?« (1). Væsentlige kriterier kan være EU-midlernes impulser til opfyldelsen af traktaternes samhørighedsmål for bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed såvel som deres bidrag til løsning af fælles udfordringer. I den forbindelse bør der også tages hensyn til, at den territoriale tilgang i på forhånd definerede områder er mere effektiv, og at den i sammenligning med sektorspecifikke henholdsvis centrale støtte- og finansieringsinstrumenter giver en merværdi;

44.

tilskynder i den sammenhæng til, at et sådant koncept tager udgangspunkt i en styrkelse af samhørighedspolitikken. Regionsudvalget forstår herunder overvindelsen af socioøkonomiske forskelle, den anticykliske effekt af vækststabilisering og -stimulering samt krisestyring gennem offentlige investeringer, den vigtige rolle ved opnåelsen af fælles EU-mål, resultatorienterede incitamenter og mekanismer, den positive indflydelse på kvaliteten af den administrative kapacitet på lokalt plan, den europæiske og grænseoverskridende dimension samt gennemførelsen inden for rammerne af forvaltning på flere niveauer og bottom-up-metoden;

45.

minder om, at samhørighedspolitikkens territoriale dimension muliggør gennemførelsen af foranstaltninger, der i henhold til nærhedsprincippet ikke kan virkeliggøres i tilstrækkeligt omfang af medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder alene, som for eksempel det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde;

46.

påpeger, at når de lovgivningsmæssige krav gøres mere komplicerede, belaster det i høj grad aktørerne, herunder de projektansvarlige. Udvalget anbefaler, at man vælger en præstations- og resultatorienteret styring af samhørighedspolitikken. Udvalget er desuden forbeholdent over for resultatreserven, da dennes gennemførelsesbestemmelser ikke tager hensyn til de langsigtede resultater og virkninger;

47.

bekræfter i den forbindelse sin opfattelse af, at svagere medlemsstater og regioner først gennem udnyttelsen af samhørighedspolitiske instrumenter får mulighed for at få gavn af den europæiske merværdi ved integration, og at disse instrumenter på den anden side giver stærkere områder mulighed for at tackle de globale udfordringer bedst muligt. Gennem samhørighedspolitikken bindes kommuner og regioner sammen med det europæiske projekt, og samhørighedspolitikken giver EU legitimitet på lokalt og regionalt niveau;

48.

taler derfor for at forøge synligheden af samhørighedspolitiske interventioner betragteligt ved hjælp af en hensigtsmæssig formidlingsindsats, idet disse interventioner udgør en af de ubestridelige fordele ved EU-integration for borgerne på lokalt plan. Regioner og byer kan også yde et væsentligt bidrag i den henseende. Samhørighedspolitikkens økonomiske, sociale, arealmæssige, miljømæssige og kulturelle resultater skal fremhæves. Dens potentiale med hensyn til at overvinde EU's identitetskrise bør ligeledes udnyttes, eftersom der er mange gode eksempler på denne politiks langsigtede resultater og merværdi.

49.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at samhørighedspolitikken med sin territoriale tilgang støtter de europæiske regioner og kommuner i forbindelse med de fremtidige investeringer til fremme af konkurrencedygtighed, beskæftigelse og livslang læring samt netværksdannelsen, det interregionale samarbejde og erfaringsudvekslingen i hele Europa. Den er den eneste EU-politik, der har et regionalt fokus baseret på en styring på flere niveauer. Det betyder, at samhørighedspolitikkens territoriale dimension og de regionale myndigheders rolle i dens forvaltning skal styrkes yderligere;

50.

er af den opfattelse, at der — for at styrke samhørigheden på regionalt og lokalt plan, også på tværs af grænserne, er brug for udvidede gennemførelsesmuligheder til udvikling af skræddersyede løsninger på lokalt plan. Samhørighedspolitikken skal indeholde et fleksibelt tilbud, ud fra hvilket de involverede parter kan vælge de mest målrettede løsninger for deres regioner eller kommuner inden for rammerne af de europæiske regler;

51.

opfordrer eftertrykkeligt til at fortsætte og forenkle støtten til grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde i forbindelse med målet om europæisk territorialt samarbejde, inklusive støtte til nuværende og kommende makroregionale og maritime strategier, øer, områder med maritime grænser samt områder i den yderste periferi. Den europæiske merværdi er særlig synlig her. Den er et resultat af den umiddelbare realisering af målene for integrationspolitikken og styrkelsen af et godt naboskab. Samarbejdet mellem projektpartnere fra forskellige medlemsstater, udveksling af viden i hele Europa såvel som den fælles udarbejdelse af nye løsninger til optimering af den offentlige administration og udvikling af den private sektor er vigtige elementer af integrationen i EU. I betragtning af den åbenlyse europæiske merværdi bør støtten til territorialt samarbejde styrkes inden for rammerne af et passende budget;

52.

henleder opmærksomheden på den vigtige rolle som intelligent specialisering spiller for styrkelsen af regionale innovationssystemer, interregional udveksling af viden samt fremme af synergier med især den europæiske forskningsstøtte og henviser desuden til sin udtalelse »Intelligente specialiseringsstrategier (RIS3): konsekvenser for regionerne og det interregionale samarbejde« (SEDEC-VI/021);

53.

peger på det nødvendige i en øget indsats for at fremme samarbejdet ved EU's ydre grænser i et samspil mellem samhørighedspolitikkens territoriale dimension og EU's naboskabspolitik. I den forbindelse bør samarbejdet langs EU's ydre grænser finansieres af naboskabspolitikken i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens regler;

54.

er i denne forbindelse overbevist om, at makroregionale og maritime strategier udgør en betydelig merværdi for de deltagende regioner og deres borgere, forudsat at de eksisterende og fremtidige støtteinstrumenter kan udnyttes koordineret i strategierne, og opfordrer de europæiske institutioner til at sikre, at målsætningerne for de makroregionale strategier tilpasses de fremtidige støtteinstrumenter under samhørighedspolitikken, men også andre af EU's støtteinstrumenter (CEF, Horisont 2020, EFSI);

55.

er fortaler for, at væsentlige udfordringer for de lokale myndigheder (f.eks. miljøbeskyttelse, social inklusion, migration, digital omstilling, bæredygtig transport, klimaforandringer og revitalisering) også bliver et særligt fokusområde i samhørighedspolitikken fremover. Samhørighedspolitikken skal være det vigtigste europæiske instrument til fremme af et samarbejde om vækst, et miljø, der er værd at leve i, innovation i Europas kommuner og skabelsen af de nødvendige forudsætninger herfor, som f.eks. på områderne bredbåndsinfrastruktur og cirkulær økonomi, og en optimal udnyttelse af vækstpotentialet i kommunerne. Med hensyn til den bæredygtige lokale udvikling bør der fastsættes et støttespektrum, der er så bredt som muligt, og ud fra hvilket de bedste pakker med foranstaltninger kan udvikles på lokalt plan. Disse udfordringer vedrører udover byerne alle kommunale myndigheder på forskellig vis. Derfor bør der også fremover anvendes integrerede modeller (f.eks. CLLD og ITI), som kan sikre, at der findes skræddersyede løsninger. Dette forudsætter imidlertid, at der i forbindelse med programplanlægningen sikres et tilstrækkeligt råderum, som giver mulighed for fleksible løsninger i praksis;

56.

argumenterer for styrkelsen af storbyområdernes og byernes rolle i henhold til en harmonisk territorialudvikling i betragtning af, at disse områder står over for en række specifikke problemer med relation til blandt andet miljøkvalitet, diffus byspredning, social udstødelse, transport og boliger. For at bidrage til en forbedring af forholdet mellem land og by skal mindre byer og lokale myndigheder i landkommuner også kunne inddrages. Endvidere skal de gældende bestemmelser på området forenkles radikalt. I forlængelse af sin udtalelse om EU's dagsorden for byerne (COTER-VI/010) henleder Regionsudvalget opmærksomheden på, at EU's foranstaltninger ikke må opmuntre til konkurrence mellem byer, landdistrikter og kystområder. Det er vigtigt at insistere på en helhedsorienteret territorial vision for by- og landdistrikter som komplementære funktionelle områder. I forbindelse med lokaludviklingsforanstaltninger styret af lokalsamfundet, som finansieres af europæiske fonde, bør der sikres en bedre integration mellem de forskellige fonde;

57.

støtter en øget og forenklet anvendelse af de nye instrumenter til styrkelse af bottom-up-tilgangen og en forvaltning på flere myndighedsniveauer, f.eks. CLLD-tilgangen (Community-Led Local Development) og integrerede territoriale investeringer (»ITI«) med henblik på at opnå en endnu stærkere integration på lokalt og regionalt niveau og dermed en integreret og holistisk tilgang i regionaludviklingen. Opfyldelsen af disse målsætninger kræver en tilsvarende overdragelse af beslutningstagningsbeføjelserne og en bred inddragelse af alle relevante aktører på stedet;

58.

anbefaler, at der ydes støtte til udviklingen af landdistrikter, og at der lanceres integrerede strategier for at styrke disse områder gennem bedre konnektivitet, både med hensyn til transport og digitalt bredbånd, uden at det går ud over det naturlige miljø, således som det bemærkes i Cork 2.0-erklæringen. Udvalget gentager endvidere den opfordring, det fremsatte i sin udtalelse om »Innovation og modernisering af økonomien i landdistrikterne« (NAT-VI/004), om at der burde udarbejdes en hvidbog om landdistrikterne, som skulle behandle de udfordringer, som landdistrikterne står over for, og fremhæve deres potentialer, med henblik på at bevare den værdifulde arv med hensyn til kultur, arkitektur, natur, gastronomi og økonomi, som disse områders indbyggere tager hånd om, og som hele det europæiske samfund nyder godt af;

59.

opfordrer til, at der i samhørighedspolitikken efter 2020 gives mulighed for en specifik behandling af regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres særlige begrænsninger, som er unikke på europæisk område. Opmærksomheden henledes på, at TEUF i sin artikel 349 anerkender disse begrænsninger og udtrykkeligt foreskriver vedtagelse af særlige foranstaltninger til gavn for disse regioner, især når det gælder deres adgang til strukturfondene;

60.

anerkender også, at en afbalanceret territorial udvikling kræver en passende støtte til udvikling af landdistrikter og bynære områder i baglandet samt ugunstigt stillede områder (f.eks. bjergområder, grænseområder eller andre områder med naturlige eller demografiske ulemper) med henblik på at sikre de nødvendige investeringer i vækst, beskæftigelse, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. De berørte områder bør inddrages i udformningen af instrumenterne og skabe forudsætningerne for effektive tværsektorielle projekter, som fører til, at funktionelle områder i by og på land i højere grad integreres i de regionale økonomier;

61.

mener, at man i betragtning af de affolkede områders behov og krav med hensyn til større synlighed burde etablere et forum på europæisk niveau, som kunne mødes en gang om året, for at disse lokalmyndigheder kan følge op på gennemførelsen af specifikke politikker i disse områder, fremsætte forslag og udveksle god praksis indbyrdes. Dette ville ikke alene gøre dem mere synlige, men også få dem ud af den isolation, de lider under, ligesom deres stemme ville blive hørt direkte i EU-institutionerne. Dette forum skal respektere hver regions særkender og sikre en ligelig repræsentation;

62.

mener, at den fremtidige samhørighedspolitik ligeledes bør være det vigtigste instrument til at sikre bæredygtig udvikling i områder med vedvarende naturlige eller demografiske særligt ugunstige forhold, f.eks. de nordligste regioner med meget lav befolkningstæthed samt ø-, grænse- og bjergregioner gennem specifikke tiltag ud fra en integreret territorial tilgang for at kompensere for forskellene i omkostninger og for de dårlige betingelser for fastholdelse af befolkninger og virksomheder. For at modvirke tendensen til affolkning bør der også garanteres adgang til basale tjenester og infrastrukturer af kvalitet. Man bør være særligt opmærksom på at få styrket landbruget, som spiller en central rolle for bæredygtigheden af bjergområdernes andre økonomiske aktiviteter og for beskyttelsen mod hydrogeologiske risici, hvilket også er i lavlandets interesse;

63.

slår til lyd for mere konkrete foranstaltninger til at styrke ansvarligheden på lokalt og regionalt niveau og ESI-fondenes synlighed på lokalt niveau, herunder sikring af demokratisk kontrol på det relevante niveau af regionale eller nationale ESI-programmer.

64.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at der på lang sigt vil være et stort behov for unionsmidler på EU-plan for at sætte gang i investeringer. Midlerne, der er til rådighed hertil, vil også fremover befinde sig i skæringsfeltet mellem konsolideringen af de nationale budgetter og medlemsstaternes beredvillighed til at finansiere EU-opgaver. I forbindelse med samhørighedspolitikken vil det være afgørende, at opgaven med at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed løses på en måde, der bidrager til at styrke regionerne i Europa og EU generelt, og at midlerne anvendes effektivt. En tilstrækkelig velfinansieret samhørighedspolitik er i den forbindelse uundværlig, og det er nødvendigt at sikre en fordeling af midlerne, der tager hensyn til specifikke ønsker fra regioner og kommuner. Udvalget henleder i øvrigt opmærksomheden på BREXIT's negative konsekvenser for EU-budgettet. Med henblik på at værne mest muligt om EU's budget og især samhørighedspolitikkens budget bekræfter udvalget sit krav om, at Det Forenede Kongerige skal opfylde samtlige retlige forpligtelser i forbindelse med den løbende finansielle ramme på mellemlang sigt. Det henviser i den forbindelse til sin beslutning af 22. marts 2017 (RESOL-VI/022) og opfordrer Kommissionen til at konkretisere de forslag fra Gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter, som nævnes i rapporten om EU's fremtidige finansiering;

65.

minder om, at ESI-fondene ikke kan sammenlignes med initiativer som EFSI, der administreres centralt. Mens EFSI genererer investeringer på europæisk og nationalt plan i form af enkeltprojekter uden en territorial komponent, sørger ESI-fondenes anvendelse i kombination med de regionale innovationsstrategier for en bæredygtig styrkelse af det økonomiske, sociale og territoriale samarbejde i regioner og kommuner og derigennem for en alsidig og harmonisk udvikling af EU generelt. Det gælder om yderligere at styrke dette aspekt, der er specifikt for ESI-fondene, i forbindelse med en strategisk, synergi-fremmende metode, der gennem et passende system for tilsyn og evaluering samt målrettede udvælgelsesmetoder styrker incitamenterne til fordel for effektivitet og gennemslagskraft. Begge instrumenter — ESI-fonde og EFSI — komplementerer hinanden og bør derfor ikke komme i konflikt, og sidstnævnte kan heller ikke erstatte førstnævnte;

66.

henviser i den forbindelse også til sin udtalelse »EFSI 2.0« af 7.-8. december 2016 (COTER-VI/019);

67.

er af den opfattelse, at finansielle instrumenter er fornuftige og kan udgøre et alternativ eller et supplement til tilskud og kan bidrage til at øge samhørighedspolitikkens effektivitet på grund af deres enestående løftestangseffekt, men de må ikke medføre en gradvis udfasning af finansiering fra ESI-fondene til fordel for lån. Brugen af finansielle instrumenter skal i betragtning af de dertil hørende høje administrationsomkostninger også kun finde sted der, hvor det på lokalt plan bliver anset for at være fornuftigt. Når det gælder offentlige myndigheder, navnlig regioner, byer og kommuner, må en større brug af finansielle instrumenter ikke bringe deres finansielle stabilitet i fare. Regionsudvalget afviser derfor en eventuel forpligtelse til en yderligere forøgelse af andelen af de finansielle instrumenter i den kommende støtteperiode. Bestemmelserne om anvendelsen af ESI-fondene i de finansielle instrumenter er krævende og komplekse og vidner om vanskeligheder med gennemførelsen af de finansielle instrumenter. Derfor bør de relevante gennemførelsesbestemmelser set i forhold til støtteperioden 2014-2020 forenkles på gennemgribende vis. Regionsudvalget så desuden gerne, at synergieffekterne mellem tilskud og finansielle instrumenter blev mere attraktive, og at betingelserne for brugen af finansielle instrumenter så vidt muligt bygger på markedsøkonomiske principper;

68.

er fortaler for at styrke de gensidige synergier mellem samhørighedspolitik og andre støtteinstrumenter og programmer gennem fælles strategiske mål og vurderingskriterier. Det ville være muligt at afstemme forløbet af og kravene til de enkelte administrations- og kontrolsystemer for at optimere gennemsigtighed og adgang til de forskellige støttemuligheder uden at udvande instrumenternes forskellige målsætninger. Dette skal der også tages hensyn til ved gennemgangen af EU's finansforordning ved, at der f.eks. ved evalueringen af forskningsprojekter under Horisont 2020 bliver mulighed for at give en højere score til dem, der inddrager et europæisk partnerskab og anvender strukturfondsmidler til at sikre bedre integration mellem de forskellige EU programmer;

69.

henviser i forbindelse med forslagene til en revision af EU's finansforordning desuden til sin udtalelse om »De finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget« af 11.-12. maj 2017 (COTER-VI/20).

70.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret for, at samhørighedspolitikken truer opfyldelsen af sine egne mål, da administrations- og kontrolsystemernes kompleksitet ikke længere står i et rimeligt forhold til den planlægningsmæssige merværdi. Som følge heraf er der en risiko for, at samhørighedspolitikken ikke længere vil blive anset som en succes — heller ikke i borgernes og modtagernes øjne — men som endnu et symbol på påstanden om, at EU er fjernt fra borgerne. Dette skal af hensyn til den almene interesse undgås. Unødige bureaukratiske/administrative byrder i forbindelse med programudvikling, administration, kontrol og gennemførelse skal reduceres radikalt for såvel de regionale og kommunale myndigheder som for de endelige modtagere af støtten;

71.

er fortaler for, at de fremtidige reformovervejelser skal fokusere på at fjerne bureaukratiske forhindringer både i forbindelse med udformningen af samhørighedspolitikkens generelle retningslinjer samt realiseringen og gennemførelsen af de specifikke programmer og projekter. Der skal navnlig mindes om, at Kommissionens forskellige generaldirektorater og tjenestegrene bør være med til at forenkle samhørighedspolitikken. Nærhedsprincippet skal derfor anvendes mere konsekvent end hidtil. Vigtige aspekter er den nye regelrammes rettidige fremlæggelse før påbegyndelsen af den nye støtteperiode, dvs. senest medio 2019, afkaldet på tilbagevirkende anvendelse af nye normer, udviklingen af en stabil og rutineret retspraksis og fokus på væsentlige, præcise og pålidelige regler ved samtidig henvisning til nationale normer, hvor dette er muligt. De vanskeligheder, som forvaltningsmyndighederne støder på i begyndelsen af hver programmeringsperiode, bør således kunne håndteres med henblik på at skabe større sammenhæng og kontinuitet samt undgå forsinkede betalinger. For at øge gennemsigtigheden og begrænse lovgivningens kompleksitet skal de forskellige EU-fonde anvende ensartede regler i ensartede situationer, og der skal så vidt muligt fastlægges et fælles regelsæt. De mange afledte retsakter og retningslinjer skal reduceres. Af hensyn til retssikkerheden skal godkendelser være gyldige i hele løbetiden;

72.

påpeger, at de bureaukratiske krav til samarbejdsprogrammer inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde skal reduceres betydeligt med henblik på at tilskynde til samarbejde og ikke afskrække fra det. Til det formål er der brug for en særskilt forordning. Den bør i betydeligt højere grad være baseret på tillid og partnerskaber mellem Kommissionen og regionerne og i mindre grad på kontrol og fejlforebyggelse. Desuden bør der set i lyset af det europæiske territoriale samarbejdes multilaterale karakter ses bort fra forhåndsbetingelser. Der bør i forbindelse med udviklingen af de specifikke kriterier, som samhørighedspolitikkens europæiske merværdi skal måles ud fra, tages højde for, at det europæiske territoriale samarbejde allerede som følge af det tætte samarbejde i sig selv bidrager til samhørigheden mellem EU's medlemsstater og mellem medlemsstaterne og regioner uden for Den Europæiske Union;

73.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende territorial konsekvensanalyse af forslagene til den fremtidige samhørighedspolitik, som omfatter et overslag over de administrative byrder og tilbyder på grundlag af punkt 23 i samarbejdsaftalen mellem Kommissionen og Regionsudvalget sit samarbejde på dette område;

74.

minder også om, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i mellemtiden er stærkt overreguleret som følge af overlapningen mellem europæiske og nationale retsregler, og at grænsen for rimeligt kontrol- og forvaltningsarbejde ved gennemførelsen af operationelle programmer allerede er overskredet. Derved er balancen mellem ESI-fondenes positive virkninger på den ene side og udgifterne til gennemførelsen på den anden side stadig mindre givet;

75.

anser derfor en omfattende revision af de krav, der bliver stillet til ESI-fondenes administrations- og kontrolsystemer for absolut nødvendig. Der er brug for større retssikkerhed og juridisk klarhed og forebyggelse af overregulering ved gennemførelsen af ESI-fondene. På den baggrund bifalder Regionsudvalget ethvert initiativ, der kan forenkle støtten, og indkaldelsen fra Gruppen på højt plan af uafhængige eksperter i administrativ forenkling (High Level Group on Simplification). Udvalget foreslår f.eks. en lettelse af kravet om opfølgning, rapportering og evaluering. Desuden bør der skabes et tillidsforhold mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne med henblik på at afpasse kontrollerne bedre og give forvaltningsmyndigheder og projektansvarlige større tryghed. Med henblik herpå er det nødvendigt at indføre et differentieringsprincip i den delte forvaltning, skelne mellem svig og utilsigtede fejl samt forhøje den acceptable fejlmargin til 5 %;

76.

påpeger, at en konsekvent overholdelse af nærhedsprincippet ikke blot indebærer reduktion af de administrative byrder og af lovgivningens kompleksitet, men også at de lokale og regionale myndigheder får støtte til at styrke forvaltnings- og ledelseskapaciteten i forbindelse med programplanlægningen og gennemførelsen af de respektive foranstaltninger og projekter;

77.

minder ligeledes om, at tidligere forsøg på at identificere og konsekvent begrænse årsagerne til kompleksitet og omfattende administrations- og kontrolarbejde, endda delvist har medført yderligere vanskeligheder for forvaltninger og støttemodtagere. Ofte har krav om større retssikkerhed ført til yderligere gennemførelsesforanstaltninger, gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer ved Kommissionen og medlemsstaterne og i sidste ende yderligere forøget kompleksiteten af programmets gennemførelse. Dermed stiger fejlsandsynligheden og fejlfrekvensen på ny;

78.

foreslår derfor at undersøge, om en principiel omlægning af programplanlægningen og gennemførelsen kan realiseres.- I fremtiden bør medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne have mulighed for at beslutte, at den administrative gennemførelse af deres programmer skal foregå enten efter ren europæisk eller efter national ret. Tilsvarende bestemmelser bør indarbejdes i EU's finansforordning. Dermed forsvinder sammenblandingen af nationale og europæiske bestemmelser;

79.

opfordrer desuden til fremover at følge en konsekvent model ved gennemførelse af procedurer for kontrol og revision for at undgå gentagne efterprøvninger og gennemførelse af dobbelt kontrol, hvor modtagerne anmodes om samme oplysninger flere gange, for at udelukke modsigende fortolkninger mellem kontrolorganerne og for at reducere omkostningerne. EU-institutionernes revisioner skal begrænse sig til målopfyldelse såvel som bekæmpelse af svig og korruption;

80.

er fortaler for at erklære ESI-fondene støttekonforme pr. definition hvad angår den fremtidige støtteordning, udvide ikkeanvendelsen af traktatens artikel 107 og følgende artikler, som er indrømmet i forbindelse med ELFUL og EHFF til samtlige fonde, eller — hvis dette ikke er muligt — forenkle brugen af støttereglerne for ESI-fondenes anvendelse betydeligt, for eksempel gennem indførelsen af simple kriterier (f.eks. overensstemmelse med godkendte, operationelle programmer) for støtteoverensstemmelse ved finansiering fra ESI-fondene. Forskelsbehandlingen af direkte administrerede EU-fonde, såsom EFSI, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020, og ESI-fondene i støttemæssig henseende er ikke retfærdiggjort, den forøger det administrative arbejde og hæmmer synergier mellem instrumenterne, ud over at den skaber juridisk usikkerhed i fraværet af et ensartet kriterium med hensyn til nøgleemner såsom tilskyndelsesvirkningen;

81.

går ind for, at der via lovgivning tilskyndes til fælles programplanlægning mellem forskellige forvaltningsmyndigheder for at gøre det nemmere at gennemføre foranstaltninger på makroregionalt — herunder maritime makroregioner — og tværeuropæisk plan;

82.

opfordrer derudover Kommissionen til at overveje en forenkling af de offentlige kontrakter, der involverer midler fra EU's budget. En sådan foranstaltning ville lette slutmodtagernes adgang til kontrakterne, udbudsproceduren og retspraksis;

83.

opfordrer til i forbindelse med krav vedrørende programmering, gennemførelse og kontrol af ESI-fondene fremover at følge differentieringsprincippet, idet grundlæggende forskellige rammebetingelser også kræver forskellige strukturer for gennemførelsen. Særligt programmets omfang, risikoprofil, kvaliteten af den administrative gennemførelse, andelen af de offentlige udgifter og egenandelens størrelse kunne være centrale kriterier, der inkorporeres i overvejelserne om den forholdsmæssige og differentierede udformning af administrations- og kontrolsystemer efter 2020. Dette gælder især også for det territoriale samarbejde;

84.

henviser i tilknytning til den administrative forenkling og gennemførelsen også til sin udtalelse »Forenkling af de europæiske struktur- og investeringsfonde set i de lokale og regionale myndigheders perspektiv« fra den 10.-12. oktober 2016 (COTER-VI/012).

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/20

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at ungdomsarbejdsløsheden stadig både udgør en større socioøkonomisk udfordring trods bestræbelserne på at nedbringe den og underminerer den retfærdighed, lighed og solidaritet, som danner grundlag for det europæiske projekt;

2.

glæder sig over Kommissionens initiativ, der bygger på den bekymring, som Kommissionens formand har givet udtryk for angående den vanskelige situation, som en stor del af de unge, som er hårdt ramt af krisen, befinder sig i, og som har skabt grundlag for to initiativer, nemlig »Investering i Europas unge« og »Et europæisk solidaritetskorps«;

3.

understreger, at inddragelse af såvel myndigheder som den private sektor og aktørerne i den tredje sektor er vigtige for gennemførelsen af foranstaltninger til sikring af unges integration på arbejdsmarkedet;

4.

opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde med den private sektor og aktørerne i den tredje sektor og til i samarbejde med disse at udarbejde programmer, der skal sikre, at arbejdstagernes kvalifikationer i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov;

5.

understreger, at ungdomsarbejdsløsheden har konsekvenser på både lokalt, nationalt og europæisk niveau, at uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at EU i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag, eftersom fremme af beskæftigelsen er et område af fælles interesse. Udvalget henviser til, at successen af de relevante EU-foranstaltninger, som skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, derfor afhænger af samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder.

6.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at sikring af lige muligheder, fremme af social inklusion og forbedring af unges konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet samt fremme af de unges deltagelse og selvbestemmelse i deres uddannelsesforløb og beskæftigelse, styrkelse af ungdomsarbejde arbejde, ikke-diskrimination og interkulturel forståelse skal stå i centrum for målene i EU's ungdomspolitik. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på, at adgang til transport og information også er vigtige faktorer i at sikre lige muligheder, og at dette skal tages i betragtning;

7.

støtter et integreret incitament til aktivt partnerskab på alle regerings- og forvaltningsniveauer, der samarbejder med unge og ungdomsorganisationer;

8.

er ligeledes overbevist om, at der bør træffes foranstaltninger til at give unge en bedre start på et aktivt liv ved at investere i deres tekniske og adfærdsmæssige viden, arbejdsmæssige færdigheder og kompetencer og erfaring i social interaktion og ved at hjælpe dem med at blive integreret på arbejdsmarkedet ved at skabe deres eget arbejde eller gennem ansættelse i et job, der passer til deres profil, eller investere i en model, som fremmer muligheden for videreuddannelse, der kan give dem nye muligheder for beskæftigelse;

9.

foreslår, at man som en specifik foranstaltning udvikler og støtter workshops, hvor unge kan afprøve forskellige erhverv og således potentielt opdage et nyt, interessant arbejdsområde;

10.

er af den opfattelse, at de forskellige former for investering i ungdommen — på såvel det formelle som ikkeformelle uddannelsesområde — er grundlaget for udformningen af et mere retfærdigt, åbent, inklusivt og velfungerende demokratisk samfund, der er kendetegnet af social mobilitet, interkulturel integration samt bæredygtig udvikling og bæredygtig vækst. Det er endvidere overbevist om vigtigheden af at skabe muligheder for de unge, som gør, at de har en rimelig adgang til de fælles goder, der skabes af EU, og af, at de sættes i stand til at bidrage mere aktivt til solidaritetsprojekter og til at forme Europas fremtid;

11.

henviser til, at arbejdsmarkedssituationen for unge i mange af medlemsstaterne har forbedret sig markant i de seneste år, men at de 4 mio. unge arbejdsløse giver anledning til stor bekymring, idet der forekommer betydelige afvigelser, både mellem medlemsstaterne og inden for samme stat. Udvalget konstaterer, at der trods de foranstaltninger og projekter, der er truffet på europæisk og nationalt niveau i de senere år med henblik på en stærkere erhvervsmæssig aktivering og en forhøjelse af de unges beskæftigelsesgrad, fortsat er brug for en indsats fra medlemsstaternes og EU's side;

12.

er især bekymret over, at en væsentlig del af de unge har gennemført en uddannelse, som ikke kan leve op til det moderne arbejdsmarkeds udfordringer, at der ikke findes tilstrækkelig støtte til at gennemføre iværksætterprojekter, innovation og forskning, og at udviklingen i medlemsstaternes uddannelsessystemer halter bagefter de dynamiske økonomiske og samfundsmæssige forandringer. Resultatet er, at mange unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, ikke lever op til samfundets og deres egne forventninger;

13.

mener, at de forskningsresultater, der viser, at mere end halvdelen af de unge europæere betragter sig selv som samfundsmæssigt, økonomisk og politisk udstødte, selv om de samtidig tydeligt giver udtryk for, at de er parate til at engagere sig på disse områder i deres hjemland, giver anledning til stor bekymring. Udvalget påpeger endvidere, at de unge samtidig forholder sig stadig mere passivt til samfundsproblemerne samt den økonomiske og politiske situation;

14.

bemærker med tilfredshed Kommissionens erkendelse af, at foranstaltninger på ovennævnte område hovedsageligt bør koncentreres om medlemsstaterne. Udvalget er enigt i, at det først og fremmest er medlemsstaternes og deres regionale og lokale myndigheders opgave at finde passende metoder og midler til at opfylde de opstillede mål. Derfor bør Kommissionen yde mest mulig støtte til disse foranstaltninger og effektivt koordinere de enkelte medlemsstaters indsats med henblik på at sikre en positiv multiplikatoreffekt i hele EU;

15.

henviser i den forbindelse navnlig til, at myndighederne bør spille en afgørende rolle i gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger i de enkelte medlemsstater;

16.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bedst kender til de specifikke forhold på lokalt, supralokalt og regionalt plan, da de befinder sig tæt på de mest presserende samfundsproblemer. Samtidig råder de over allerede eksisterende, som regel effektive institutioner, som gennem flere år har beskæftiget sig med udfordringerne på området. Udvalget mener, at forenede kræfter og midler via disse velafprøvede og af lokalsamfundene demokratisk legitimerede institutioner er den mest effektive måde, hvorpå de planlagte foranstaltninger kan gennemføres hurtigst muligt og effektivt;

17.

påskønner den lange række foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det forventer, at den kommende revision af FFR også efter 2020 vil tage behørigt højde for EU's mange sociale udfordringer, bl.a. uddannelse, ungdomsbeskæftigelse og social inklusion, og at der vil være særlig fokus på de mindst begunstigede regioner i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF;

18.

hilser også den Europæiske Investeringsbanks (EIB) foranstaltninger vedrørende unge iværksættere velkommen og understreger vigtigheden af adgang til finansiering samtidig med, at det kraftigt opfordrer til at fortsætte sådanne foranstaltninger;

19.

gentager sin støtte til »ungdomsgarantiordningen«. I lyset af nogle af de lokale og regionale udfordringer, der skal tackles, opfordrer det Rådet til at arbejde hen imod en forenkling af procedurerne for aflønning under praktikophold for at sikre, at procedurerne ikke får afskrækkende virkning;

20.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de lokale og regionale myndigheders synspunkter i forbindelse med revisionen af EU's strategi for unge efter 2018;

21.

understreger endvidere, at Kommissionen i sine bestræbelser på at sikre faglige uddannelser af høj kvalitet og udvikle erhvervsuddannelsessystemer, der letter unges overgang til arbejdsmarkedet, også bør tage hensyn til spørgsmålet om unges erhvervelse af viden og færdigheder, navnlig praktiske færdigheder, der kan opnås gennem uformel læring og ikkeformel uddannelse. Udvalget gentager i denne forbindelse sin opfordring til at udvikle et samarbejde på grundlag af et partnerskab mellem myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau, virksomheder, arbejdstagere og deres organisationer samt aktører inden for civilsamfundet for dermed i højere grad at udnytte færdigheder og kvalifikationer, som opnås gennem ikkeformel og uformel læring (1). Desuden er det vigtigt at fastlægge harmoniserede valideringssystemer, der giver mulighed for anerkendelse og formalisering af tværgående kompetencer erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, og tilskynde arbejdsmarkedet til at anerkende deres værdi på linje med formelle uddannelsesbeviser;

22.

bifalder især, at Kommissionen anerkender Erasmus+-programmets betydning som et af de vigtigste instrumenter til udvikling af de unges internationale aktiviteter samt faglige og personlige uddannelse og bevidstgørelse om Europa og det globale marked. Udvalget påskønner de internationale aktiviteter, der udøves af alle aktører, som er centralt placeret i denne udveksling, heriblandt skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Udvalget understreger, at dette program bør udvikles yderligere, bl.a. ved at forhøje de midler, der er afsat hertil i de aktuelle budgetrammer. Udvalget påpeger i den forbindelse, at en samtidig styrkelse af den rolle, som de højere læreanstalter og organisationerne i den tertiære sektor (som er direkte involveret i gennemførelsen af dette program) spiller, bør udgøre en af metoderne til at fremme effektiviteten af mobilitets- og (formelle og ikkeformelle) uddannelsesinstrumenter inden for rammerne af Erasmus+. Udvalget opfordrer derfor til løsninger, som giver højere læreanstalter og NGO'er mulighed for at udvikle endnu mere effektive instrumenter til udbygningen af internationale mobilitets- og uddannelsesinstrumenter.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser idéen om at oprette et europæisk solidaritetskorps (ESC) velkommen og sætter stor pris på, at der med en speciel internetportal er valgt en tidssvarende måde til registrering af personer, der interesserer sig for det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter. Denne registreringsform bør kunne suppleres med andre kanaler, som gør det muligt og lettere for alle unge at deltage, især de mest sårbare. En sådan metode bør føre til en større udbredelse af det europæiske solidaritetskorps' idéer, navnlig solidaritetens betydning som den vigtigste værdi, der binder Det Europæiske Fællesskab sammen. Udvalget understreger i den forbindelse, at der bør vælges løsninger, som gør det muligt for unge at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset hvilken socioøkonomisk situation de befinder sig i og deres uddannelsesniveau. Derudover bør det sikres, at unge med begrænset internetadgang kan deltage i det europæiske solidaritetskorps;

24.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til hurtigt at etablere retsgrundlaget for et europæisk solidaritetskorps (ESC) og foreslå en bæredygtig måde at finansiere korpset på i tiden efter 2017 for derigennem at undgå at overbebyrde eksisterende finansieringsprogrammer som f.eks. Erasmus+ og kunne leve op til forventningerne hos et hurtigt voksende antal unge, som ønsker at slutte sig til ESC;

25.

påpeger, at dette initiativ ikke må skabe overflødige administrative byrder for unge, der ønsker at deltage, og at det bør omfatte medlemsstaternes allerede eksisterende ungdomsorganisationer og de institutioner, der især findes på lokalt, supralokalt og regionalt niveau, og som beskæftiger sig med ungdomspolitik og støtte til ungdomsorganisationer;

26.

peger på det nødvendige i at fremme det europæiske solidaritetskorps ved at indføre et forvaltningssystem, som forenkler deltagelsen i frivillige aktiviteter både for deltagerne og for civilsamfundets organisationer;

27.

understreger, at de to søjler i det europæiske solidaritetskorps (erhvervsarbejde og frivilligt arbejde) bør supplere hinanden, men klart bør holdes adskilt med det mål at indføre de nødvendige mekanismer til forebyggelse af sort arbejde. Samtidig bør ESC ikke anvendes til at erstatte lønnede job med ulønnet frivilligt arbejde;

28.

påpeger, at der i det europæiske solidaritetskorps' charter bør lægges særlig vægt på de praktiske aspekter af europæisk solidaritet, dvs. etablering af varige forbindelser mellem de folk, som udgør Det Europæiske Fællesskab, hvilket styrker følelsen af europæisk identitet;

29.

bemærker med tilfredshed, at værdien af interregionalt og grænseoverskridende samarbejde fremhæves, men insisterer på, at det europæiske solidaritetskorps også bør fokusere på frivilligt arbejde på lokalt niveau. En væsentlig del af det frivillige arbejde finder sted der, hvor de frivillige bor. En fokusering på en sådan form for frivilligt arbejde, der gavner den lokale befolkning, kan samtidig bidrage til at styrke arbejdsmarkedet, forebygge social udstødelse og forebygge affolkning af landdistrikterne;

30.

støtter det europæiske solidaritetskorps' målsætning om at hjælpe, hvor der er behov for det. Udvalget er af den opfattelse, at den lokale befolknings behov og forventninger bør være et vigtigt kriterium ved vurderingen af projekternes kvalitet;

31.

bemærker, at der bør udarbejdes en fælles ramme for samarbejde mellem det europæiske solidaritetskorps, FN's program for frivilligt arbejde (UNV — United Nations Volunteers Programme), United States Peace Corps og andre lignende organisationer;

32.

understreger, at det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter bør udformes således, at de europæiske ungdomsorganisationers eksisterende potentiale og det frivillige arbejde, der udføres af disse organisationers medlemmer, kan udnyttes. Udvalget mener, at det europæiske solidaritetskorps hverken skal have til formål at overtage disse organisationers aktiviteter eller erstatte dem, men blot supplere disse, og påpeger, at det europæiske solidaritetskorps' succes afhænger af, om de ungdomsorganisationer, der udøver deres aktiviteter i Europa, inddrages og derigennem tilskyndes til at samarbejde med dette korps. Udvalget understreger endvidere det vigtige i, at man i forbindelse med udformningen af strategien for det europæiske solidaritetskorps anerkender, at den erfaring inden for organisering af frivillige og udvikling af lokalsamfundet, som de europæiske ungdomsorganisationer har samlet gennem flere årtier, spiller en uhyre vigtig rolle, og at man udnytter denne videnbase;

33.

fremhæver nødvendigheden af at fastlægge instrumenter, der giver mulighed for opfølgning og ledsagelse af de unge deltagere, for at sikre kvaliteten af de aktiviteter, der udbydes af Det Europæiske Solidaritetskorps. Man må også sørge for, at de unge udstyres med de nødvendige færdigheder og forberedes på deres deltagelse i korpsets forskellige aktiviteter. Desuden bør de værtsorganisationer, der deltager i den beskæftigelsesmæssige del, især i forbindelse med praktikophold og lærlingeforløb, overholde principper og standarder lig dem, der er beskrevet i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser, for at garantere, at jobtilbuddene er af kvalitet;

34.

mener, at det desuden bør præciseres, hvilke relationer der bør være mellem det europæiske solidaritetskorps og den europæiske volontørtjeneste for at undgå overlapninger og sikre kontinuitet og fleksibilitet i de muligheder, som EU stiller til rådighed;

35.

påpeger, at der ud over oprettelsen af det europæiske solidaritetskorps også bør udvikles et system til anerkendelse af færdigheder, der erhverves i forbindelse med frivilligt arbejde, både i den offentlige og private sektor og i de videregående uddannelsesinstitutioner. Sådanne færdigheder hører under ikkeformel uddannelse, som i øjeblikket ikke hører under noget passende system for officiel anerkendelse af færdigheder;

36.

understreger, at foranstaltninger, der giver unge mulighed for at erhverve nye færdigheder gennem erhvervsarbejde eller frivilligt arbejde, har en positiv indvirkning både på den offentlige og den private sektor, idet de øger unges beskæftigelsesegnethed ved at skabe en mere konkurrencedygtig talentmasse for udvælgelse af nye medarbejdere. Udvalget opfordrer derfor til at samarbejde med den private sektor med henblik på at undersøge, hvordan de erhvervede færdigheder bedre kan tilpasses arbejdsmarkedets behov.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/24

1.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at det europæiske semester er det vigtigste værktøj til koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken på EU-niveau. Det er i forbindelse med det europæiske semester, at medlemsstaterne tilpasser deres budgetpolitikker og økonomiske politikker til de henstillinger, der er vedtaget på EU-niveau. Det europæiske semester påvirker de offentlige myndigheders politikudformning på EU-, nationalt, lokalt og regionalt niveau i hele den årlige cyklus. Udvalget fremhæver også forbindelsen mellem semestret og samhørighedspolitikken, idet de lokale og regionale myndigheders adgang til EU's struktur- og investeringsfonde er underlagt EU's regler for økonomisk forvaltning;

2.

mener, at en vellykket gennemførelse af det europæiske semester også afhænger af komplementariteten mellem alle offentlige finansieringsinstrumenter på EU-, nationalt og lokalt niveau;

3.

bemærker, at det europæiske semester ikke lever op til løfterne. Det ses både ved den ringe gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og den ikke særligt udprægede følelse af ejerskab på nationalt niveau. Desuden kæmper det europæiske semester — på trods af Kommissionens indsats for at forbinde det med Europa 2020-strategien, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de europæiske struktur- og investeringsfonde — med de mange forskellige referencerammer og disses kompleksitet;

4.

mener endvidere, at tidspunktet for overgangen til en ny europæisk strategisk ramme, der skal afløse Europa 2020-strategien, vil være befordrende for reformerne af det europæiske semesters forvaltning. En fremtidig langsigtet udviklingsstrategi vil også kræve politisk sammenhæng og en konsekvent forvaltningsramme. Udvalget fremhæver det faktum, at en sådan ramme endnu ikke stilles til rådighed under 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

5.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder og de organisationer, som repræsenterer dem hos de nationale regeringer, ikke er en blandt flere interessenter, men derimod — set i lyset af den nuværende magt- og kompetencefordeling i de enkelte medlemsstater — en yderst væsentlig institutionel deltager i den politiske beslutningsproces. Udvalget understreger, at mere end 40 % af de landespecifikke henstillinger fra 2016 ikke ville kunne gennemføres fuldt ud, hvis ikke de lokale og regionale myndigheder, som har ansvaret for mere end 50 % af de offentlige investeringer, spillede en aktiv rolle heri. Disse myndigheder er også til dels ansvarlige for gennemførelsen af EU's politikker og dagsorden for investeringer;

6.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, og at deres viden om de territoriale muligheder og udfordringer samt deres evne til at gå i dialog med borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er en vigtig trumf i en tid med stadig større skepsis over for offentlige institutioner og repræsentativt demokrati på EU- og medlemsstatsniveau. Udvalget bemærker, at en nylig Eurobarometerundersøgelse viste, at lokale og regionale politikere kan spille en afgørende rolle i forhold til at styrke forbindelserne mellem EU og borgerne (1);

7.

beklager, at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester, herunder i udformningen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, hverken er struktureret eller eksplicit anerkendt i alle EU's medlemsstater. Udvalget bemærker, at den nuværende praksis, som er yderst forskellig fra land til land, primært er baseret på interessenthøringer, hvor de lokale og regionale myndigheder står på lige fod med andre organer, der anerkendes som værende interessenter, uden at der tages behørigt hensyn til deres beføjelser, kompetencer og rolle som et uundværligt forvaltningsniveau;

8.

beklager, at det europæiske semester bygger på analyser, som ikke systematisk tager højde for en territorial differentiering af udfordringer og muligheder internt i medlemsstaterne, som skyldes regionernes og byernes forskellige udgangspunkter og ressourcer, herunder den offentlige forvaltnings institutionelle og administrative kapacitet.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at hvis man giver det europæiske semester en territorial dimension — både på analytisk niveau (ved at supplere den årlige vækstundersøgelse, de nationale reformprogrammer og de landespecifikke henstillinger med analyser af territoriale tendenser og EU-politikkernes territoriale virkninger) og på operationelt niveau (ved at sørge for øget og mere systematisk inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og dermed bygge videre på strategierne med partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer) — vil det bidrage til at gøre det europæiske semester mere effektivt og øge ejerskabsfølelsen i lokalområdet. Det vil også være med til at styrke forbindelserne mellem EU's politik og den europæiske dagsorden for investeringer. Udvalget bemærker, at de lokale og regionale myndigheder allerede bidrager med omfattende data som en del af ESI-fondene. Desuden er anden relevant information umiddelbart tilgængeligt og kan benyttes til at give det europæiske semester en territorial dimension;

10.

er af den opfattelse, at øget inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester bør betyde, at de inddrages fra begyndelsen, bl.a. ved at lade dem være med til at bestemme udformningen af de nationale reformprogrammer gennem en blandet top-down og bottom-up planlægningsproces. Udvalget mener, at gennemførelsen af de nationale reformprogrammer bør ske i form af en koordineret indsats fra alle forvaltningsniveauer baseret på en tilgang med forvaltning på flere myndighedsniveauer (2). Udvalget understreger, at det bør sikres, at der er gennemsigtighed og ansvarlighed i hele processen, som bør være mere evidensbaseret og i højere grad gøre brug af territoriale konsekvensanalyser;

11.

mener desuden, at det for at styrke rækkevidden af de nationale reformprogrammer og fjerne nogle af de eksisterende begrænsninger er afgørende, at de regionale/nationale investeringer, herunder medfinansiering af ESI-fondene, holdes uden for beregningen af de offentlige udgifter i medfør af stabilitets- og vækstpagten og mener, at dette vil sikre en konsekvent tilpasning af de nationale reformprogrammer til ESI-fondene set i lyset af deres fælles målsætninger;

12.

anbefaler, at der vedtages en adfærdskodeks med henblik på at give det europæiske semester en territorial dimension ved både at indarbejde territoriale analyser i dets centrale dokumenter og sikre, at de lokale og regionale myndigheder inddrages løbende og på en struktureret måde i planlægningen og gennemførelsen af semestret;

13.

foreslår, at en sådan adfærdskodeks fastlægger de mindstekrav, som alle myndighedsniveauer skal leve op til. Udvalget bemærker, at adfærdskodeksen bør inddrage relevante erfaringer fra den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (3) såvel som eksisterende god praksis fra en række lande, hvor de lokale og regionale myndigheder i vidt omfang inddrages i det europæiske semester;

14.

bemærker, at diversiteten på nationalt og subnationalt plan med hensyn til institutionelle ordninger, kompetencer, traditioner og ressourcer er stor, og understreger, at adfærdskodeksen bør respektere de eksisterende forskelle mellem medlemsstaterne, når det gælder forfatningsmæssig konstruktion og kompetencefordelingen mellem det nationale og de subnationale forvaltningsniveauer. Udvalget mener derfor, at den konkrete gennemførelse af adfærdskodeksens bestemmelser for det nationale niveau bør overlades til medlemsstaterne;

15.

opfordrer til, at adfærdskodeksen fuldt ud respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget mener, at adfærdskodeksen bør hente inspiration i principperne om bedre forvaltning og udgøre en del af en strategi for bedre forvaltning og af en overordnet indsats for et mere strømlinet og mindre komplekst semester, som fokuserer på færre større spørgsmål, som er mindre indviklede. Det betyder, at man skal respektere de lokale og regionale myndigheders kompetencer og undgå, at disse pålægges unødvendige administrative byrder. Endvidere bør man så vidt muligt udnytte eksisterende strukturer og processer som dem, der blev oprettet i medfør af forordningerne om samhørighedspolitikken;

16.

glæder sig over, at Europa-Parlamentet i sin beslutning om det europæiske semester 2016, vedtaget den 26. oktober 2016, bakker op om RU's forslag om en adfærdskodeks. Udvalget bifalder endvidere, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 15. februar 2017 om den årlige vækstundersøgelse 2017 anerkender, at en bedre implementering af de landespecifikke henstillinger kræver klart formulerede prioriteter på europæisk niveau og en reel offentlig debat på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt en struktureret inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

17.

bifalder den indsats, der er blevet gjort for nylig med henblik på at forbedre processen med det europæiske semester via Kommissionens semester-ansvarlige i de enkelte medlemsstater, og understreger merværdien af disse semester-ansvarlige, der fungerer som et kontaktpunkt for alle myndighedsniveauer og interessenter. Udvalget fremhæver behovet for at supplere disse bestræbelser med et stærkere engagement i forhold til de lokale og regionale myndigheder på områder inden for semestret, som har med deres kompetencer at gøre.

18.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at adfærdskodeksen kommer til at omfatte følgende to dele og grundlæggende elementer, som henvender sig til de relevante institutionelle aktører på alle niveauer. Udvalget anbefaler endvidere, at adfærdskodeksens indhold udvikles i et partnerskab mellem de relevante EU-institutioner, og at det sikres, at der er tilstrækkelig plads til, at bestemmelserne for det nationale niveau kan tilpasses de specifikke nationale og subnationale forhold i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

19.

Med henblik på at sikre et solidt territorialt grundlag for det europæiske semester, som vil skabe rum for et klarere fokus på vigtige spørgsmål for de enkelte forvaltningsniveauer, anbefaler Det Europæiske Regionsudvalg, at adfærdskodeksen fastlægger følgende:

20.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at adfærdskodeksen for så vidt angår inddragelse af de subnationale forvaltningsniveauer fastlægger følgende:

21.

Det Europæiske Regionsudvalg forestiller sig, at adfærdskodeksen gennemføres på EU-niveau, så snart den er vedtaget, og på medlemsstatsniveau inden for et tidsrum på to år, så de nationale og subnationale myndighedsniveauer kan indføre den, efter at den er blevet tilpasset deres specifikke forhold;

22.

foreslår, at EU-institutionerne inden for den eksisterende retlige ramme lancerer adfærdskodeksen så hurtigt som muligt gennem en interinstitutionel aftale med deltagelse af RU;

23.

anbefaler, at Kommissionen i mellemtiden — i princippet på baggrund af artikel 121 i TEUF — foreslår en ændring af den lovgivning, der gælder for det europæiske semester, med henblik på eksplicit at skabe et retsgrundlag for fremover at gøre adfærdskodeksen retligt bindende;

24.

påpeger, at gennemførelsen af adfærdskodeksen kan styrkes gennem brug og forbedring af de eksisterende strukturer eller aktiviteter såsom: den europæiske uge for regioner og byer, genoptagelse af den territoriale dialog mellem RU, repræsentanter for regioner og kommuner og EU-institutioner samt udnyttelse af data, der allerede er stillet til rådighed af Eurostat eller regionale og lokale myndigheder;

25.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på udfordringen med administrativ og institutionel kapacitet på alle myndighedsniveauer og navnlig på subnationalt niveau, som er en barriere for en fuld gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. I den forbindelse gentager udvalget sin opfordring til Kommissionen om at udstede et samlet strategisk dokument om fastsættelse af retningslinjer og koordineringsprincipper for alle strømme af EU-finansieret kapacitetsopbyggende teknisk bistand;

26.

efterlyser foranstaltninger, der kan opmuntre medlemsstaterne til at vedtage adfærdskodeksen;

27.

opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at påbegynde arbejdet med adfærdskodeksen i samråd med RU og under hensyntagen til ovennævnte struktur og hovedindhold samt under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/28

1.

Det Europæiske Regionsudvalg oplever, at Europa står over for store samfundsmæssige udfordringer. De europæiske borgere er usikre på deres fremtid, arbejdsløsheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, er stadig højere end før den økonomiske og finansielle krise, konsekvenserne af klimaforandringerne bliver stadig tydeligere, befolkningen bliver ældre og ældre, og tilstrømningen af flygtninge, asylansøgere og migranter stiller de lokale og regionale myndigheder over for nye udfordringer.

2.

Regionsudvalgets medlemmer er vidner til, at samfundet ændrer karakter. EU-borgerne er i dag blevet mere fordringsfulde og har en bedre uddannelse. Dette fører til, at de stadig oftere selv vil styre deres liv i den ønskede retning, vil forbedre deres levestandard og lægger større vægt på deltagelse i behandlingen af socialt relevante spørgsmål. Samtidig er vi som lokale og regionale myndigheder på det rene med, at borgernes interesser kan være meget forskellige.

3.

Derudover bliver de samfundsmæssige udfordringer stadig mere komplekse. Disse udfordringer løses ikke i lukkede politiske fora, tager ikke hensyn til administrative grænser og er ikke begrænset til bestemte mandatperioder. Der er brug for direkte foranstaltninger og for en langsigtet vision og strategi såvel som for et paradigmeskift med hensyn til den sociale dimension i EU-politikkerne, bl.a. i ØMU'en, for at kunne nå ud til alle borgere og styrke solidariteten mellem borgerne og medlemsstaterne.

4.

Samtidig råder lokale og regionale myndigheder over færre økonomiske midler til at løfte disse nye og komplekse udfordringer i et samfund i hastig forandring, så enhver indsats på området kræver en objektiv, pragmatisk og effektiv interaktion mellem de forskellige forvaltningsniveauer.

5.

Udvalget konstaterer, at den nuværende tilgang og de aktuelle politiske instrumenter har visse begrænsninger, når det gælder tilvejebringelsen af løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi i øjeblikket står over for. Samtidig er denne udvikling imidlertid en chance for at skabe et moderne og innovativt Europa.

6.

Udvalget ser social innovation som et vigtigt redskab til tackling af de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og forbedring af EU-borgernes livskvalitet, som inddrager den offentlige sektor, den private sektor og den tredje sektor. Socialt innovative projekter har større gennemslagskraft i samfundet og i økonomien generelt, når de kombineres med teknologisk støtte, da de skaber bedre løsninger for borgerne.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i definitionen af social innovation som: nye idéer (produkter, tjenesteydelser og modeller), der samtidig opfylder samfundsmæssige behov (på mere effektiv vis end alternative løsninger), og som skaber nye sociale forbindelser og partnerskaber (1).

8.

Social innovation kan udgøre et vigtigt redskab i relation til alle samfundsmæssige udfordringer. Det gælder f.eks. til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, til fremme af ældrepleje og ældres uafhængighed, til inklusion af personer, der har meget vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og til at sætte nyt liv i fjerntliggende regioner og regioner, som står over for forskellige demografiske udfordringer, samt kriseramte byområder.

9.

En bottom-up-tilgang, hvor løsningerne søges i fællesskab og ude blandt borgerne (2), tilvejebringelse af skræddersyede løsninger, nye forbindelser og samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og borgernes interesseorganisationer (3) er set med RU's øjne nogle af de ting, der karakteriserer social innovation.

10.

Udvalget fremhæver forbrugerpaneler som et godt eksempel på en bundstyret tilgang. Forbrugerpaneler udgør et kontaktpunkt med forbrugere, som er fortrolige med bestemte tjenesteydelser. Forbrugerpaneler er velegnede til at indhente feedback fra forbrugerne (f.eks. brugererfaringer), udvikle tjenesteydelser og produkter og til at skabe og afprøve nye idéer (på basis af »bottom-up«-princippet). Forbrugerpaneler fremmer inklusion og giver forbrugerne en reel mulighed for at blive hørt.

11.

Social innovation er en anden måde at arbejde på for de offentlige myndigheder. Det kræver, at de lokale og regionale myndigheder har en imødekommende holdning over for initiativer og idéer fra borgere, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Det er vigtigt, at man erkender, at løsningerne på en lang række aktuelle spørgsmål ikke kun skal findes hos myndighederne. Men en imødekommende holdning er ikke det samme som en passiv holdning. Fremme af social innovation kræver ofte lederskab og koordination fra de lokale myndigheder, som skal formidle partnerskaber, skabe forbindelser mellem forskellige parter, skabe socialt innovative økosystemer, sætte skub i gode initiativer, der iværksættes af borgere og lokalsamfund, skabe fleksible juridiske rammer, sørge for udveksling af viden og opmuntre til dialog.

12.

Kommissionen fastslår med rette, at EU er nødt til at levere konkrete resultater, som kommer borgernes behov og ønsker i møde. Ved at støtte og fremme social innovation på et tidligt stadium, dvs. allerede i beslutningsprocessen og i forbindelse med udformningen af politikker, når vi frem til bedre løsninger, som også har større opbakning.

13.

Det er vigtigt med borgernes støtte i en tid, hvor tilliden til vores demokratiske institutioner er under pres. Social innovation udgår fra borgerne og lokalsamfundene og spænder lige fra høring af borgerne med henblik på at identificere de samfundsmæssige behov, formulering af løsninger og til gennemførelsesfasen gennem inddragelse, deling, fælles ansvar, gensidighed og etablering af multiinteressentnetværk. Denne dimension skal integreres med den territoriale dimension så tæt som muligt på den enkeltes, familiernes og lokalsamfundenes behov.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Kommissionen anerkender vigtigheden af social innovation. Det gælder navnlig det potentiale, som ligger i det sociale innovationsfællesskabs portal og den årlige europæiske konkurrence om social innovation. Udvalget vil gerne understrege, at social innovation ikke kun handler om økonomisk vækst og om at skabe arbejdspladser. Det er vigtigt, at social innovation anerkendes som et instrument, og at man erkender, at det skal gennemføres på forskellige politiske områder, herunder bekæmpelse af fattigdom og økonomisk marginalisering, hvorved det kan forbedre EU-borgernes livskvalitet.

15.

Vellykkede sociale innovationsprojekter sikrer da også komplementaritet mellem styrkelse af den sociale inklusion og solidariteten på den ene side og skabelse af vækst og arbejdspladser på den anden side. Udvalget fremhæver derfor behovet for at indarbejde social innovation i de lokale og regionale udviklingsstrategier.

16.

Desuden fører social innovation til bedre innovation. Den teknologiske udvikling går stadig hurtigere, og tendenser såsom digitalisering og automatisering er i færd med på en grundlæggende måde at omdanne arbejdsmarkedet og økonomien generelt i byer og regioner. På den ene side forsvinder der job som følge af automatisering og robotisering. På den anden side opstår der andre nye job. Big data krænker borgernes privatliv, og ikke alle er lige gode til at følge med i og udnytte den teknologiske udvikling. Social innovation kan bidrage til at øge modstandskraften i samfundet. Udvalget ser overalt i EU gode eksempler på social innovation fra de lokale og regionale myndigheders side (4).

17.

Man forspilder en mulighed, hvis man ikke deler vellykket social innovation, men beholder den i lokalområdet. Innovation starter ofte lokalt og i det små, men kan vise sig at være værdifuld og anvendelig for alle Europas borgere. For at udnytte det fulde potentiale af social innovation er der brug for et omgivende miljø, som gør det muligt at udbrede og formidle den.

18.

Der er mange eksempler på god praksis inden for social innovation, som hjælper både kvinder og børn, der befinder sig i en udsat situation. Disse eksempler på god praksis bør fremhæves med henblik på at udbrede dem til hele Europa for at hjælpe personer, der befinder sig i sådanne situationer, om nødvendigt ved at lette finansieringen heraf over strukturfondene.

19.

Hvis man skal udnytte det fulde potentiale af den sociale innovation er det også nødvendigt at forenkle og at mindske samhørighedspolitikkens administrative byrde. De nuværende lovgivningsmæssige rammers kompleksitet og omfang afskrækker ansøgere. Udvalget har ved flere lejligheder opfordret EU-institutionerne til at gennemføre en reel forenkling af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken (5).

20.

EU's samhørighedspolitik gør det svært at anvende social innovation som instrument. Mindre projekter, små og utraditionelle partnere og det forhold, at social innovation ikke altid anvendes som kriterium for en ansøgning om EU-midler, hæmmer EU-finansieringen af projekter med social innovation.

21.

Det betyder, at ikke alle EU-fonde og -programmer er egnede til projekter med social innovation. Lige så vel som ved teknologisk innovation er der ved social innovation brug for plads til at kunne eksperimentere, ligesom man skal være parat til at acceptere, at det ikke er al innovation, der vil lykkes.

22.

Udvalget understreger, at social innovation med held kan fremmes gennem bl.a. den sociale økonomi. Udvalget minder i den forbindelse om, at socialøkonomiske initiativer, som er baseret på, at enkeltpersoner i lokalsamfundet samarbejder og udviser aktivt medborgerskab, bidrager til at øge den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt graden af tillid i hele EU. Det er derfor af afgørende betydning at støtte social innovation, også gennem at frigøre socialøkonomiens potentiale ved at forbedre dens adgang til forskellige finansieringsformer og ved at mobilisere tilstrækkelige finansielle midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan (6).

23.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at innovation er vigtig for Den Europæiske Union, for at borgerne kan få den bedste uddannelse, og der kan sikres tilstrækkelig beskæftigelse, og for at vi kan tage nutidens samfundsmæssige udfordringer op og opretholde velstanden og en høj livskvalitet. I den forbindelse understreger udvalget den betydning, initiativet »Innovation i EU« har med hensyn til at gøre EU mere innovationsvenligt i den forstand, at idéer hurtigere kan omsættes til produkter og tjenesteydelser.

24.

Udvalget bifalder de forskellige initiativer, som Kommissionen har taget for at fremme social innovation, inden for områderne EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), modeller for deleøkonomi, Horisont 2020, platforme for kulturel bevidsthed og programmer for SMV-instrumentet.

25.

Udvalget mener dog, at selv om EaSI-programmet blandt andet har til formål at bekæmpe langtidsledighed såvel som fattigdom og marginalisering, findes der endnu ingen mekanismer på europæisk plan, som er i stand til at tackle disse fælles problemer effektivt.

26.

Trods denne indsats mener udvalget, at der i Europa 2020-strategien for ensidigt er sat fokus på den teknologiske side af innovationen, og at der ikke er lagt tilstrækkelig vægt på den sociale side. Udvalget betoner, at social innovation og teknologisk innovation er komplementære størrelser, der supplerer hinanden og, at det er igennem initiativer, der sikrer deres komplementaritet, at man kan opnå resultater, der får betydning for samfundet.

27.

Nutidens samfundsmæssige udfordringer går på tværs af grænser og havner ofte hos EU's lokale og regionale myndigheder. Social innovation kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe social, økonomisk og territorial samhørighed. I den forbindelse bør EU have en formidlende og koordinerende rolle med løftestangseffekt.

28.

Udvalget opfordrer Kommissionen til i udformningen af sin politik at tage udtrykkeligt hensyn til gennemførligheden på lokalt og regionalt niveau. Dette er i tråd med gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne, hvor Kommissionen, medlemsstaterne og byerne kortlægger EU-politikkernes og EU-lovgivningens gennemførlighed på lokalt plan. Dette er så meget desto mere relevant, når det drejer sig om projekter til social innovation, der ofte støttes af lokale og regionale myndigheder under hele innovationsprocessen (udformning, eksperimenteren, udbredelse og evaluering).

29.

Udvalget anmoder Kommissionen om at identificere og anerkende social innovation som et instrument, der skal overvinde meget forskellige samfundsmæssige udfordringer og forbedre borgernes livskvalitet.

30.

Kommissionen bør være drivkraft for udvikling af social innovation og for udveksling af viden og god praksis på dette område. Med tanke på socialøkonomiske organer bør Kommissionen f.eks. sikre vedtagelse af politikker, herunder integrerede foranstaltninger på sundheds- og boligområdet og inden for aktiv jobsøgning, der munder ud i social innovation mellem de respektive forvaltningsniveauer og skabelsen af et egentligt europæisk socialt innovationssamfund.

31.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at fjerne de nævnte hindringer og gøre social innovation til et kriterium ved ansøgninger om EU-midler, til at stille fonde og programmer til rådighed for utraditionelle organisationer og grupper og til at skabe råderum for eksperimenter og dermed acceptere, at et eksperiment kan mislykkes.

32.

Udvalget anmoder Kommissionen om at udvikle et system med klare indikatorer for overvågning og vurdering af den skiftende karakter i de sociale innovationsprocesser i de respektive medlemsstater, især ved hjælp af den sociale økonomi. Ved at gøre resultaterne af social innovation målbare vil det kunne konstateres, hvilken effekt innovationen har haft, og man vil kunne udbrede kendskabet hertil og til »succeshistorierne«. Dette gør det lettere at tiltrække finansiering.

33.

For at udnytte det fulde potentiale i social innovation retter udvalget også klart blikket mod sig selv. Udvalget opfordrer sine medlemmer til at eksperimentere med social innovation på lokalt plan, inddrage andre myndigheder, virksomheder, vidensinstitutioner og borgere og udveksle erfaringer med dem.

34.

Udvalget understreger betydningen af sociale klausuler, når det gælder evalueringen af bud i forbindelse med offentlige udbud, og opfordrer Kommissionen til at holde øje med, at disse indarbejdes og gennemføres ordentligt af medlemsstaterne. Udvalget efterlyser desuden fleksibilitet i de nuværende statsstøtteregler med henblik på at fremme social innovation. Det foreslår endvidere, at man undersøger potentialet for medlemskapital og deltagelsesbaseret innovation for eksisterende sociale innovations- og sociale investeringsprogrammer, som normalt er baseret på investorstyrede modeller.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/32

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den hidtidige indsats, som Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne har ydet for at fremme bioøkonomien på regionalt niveau gennem en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, herunder jorden, samt af indvand og havvand og anbefaler, at denne indsats styrkes yderligere;

2.

ser i udbygningen af bioøkonomien, især i landdistrikter og velegnede skovdistrikter i EU, et meget stort udviklingspotentiale for vækst og beskæftigelse og henviser til, at dette potentiale kun kan realiseres, hvis aktørerne i regionerne og på lokalt plan arbejder sammen og forfølger fælles mål;

3.

foreslår derfor, at en fremtidig ajourføring af strategien og handlingsplanen for bioøkonomi fokuserer på at udnytte bioøkonomiens potentiale og fordele, herunder bioteknologi og biomasse set i relation til lokal og regional udvikling, både i byområder og landdistrikter;

4.

er overbevist om, at det i flerniveaustyringens ånd er nødvendigt med flere synergier mellem europæiske, nationale, regionale og lokale bioøkonomiinitiativer for således at skabe de mest optimale betingelser for udviklingen af bioøkonomien i Europa;

5.

opfordrer især til at satse på de regionale strategier til en intelligent specialisering, som har fokus på bioøkonomien, og være opmærksom på dette ved evalueringen af bioøkonomistrategien;

6.

opfordrer til en evaluering af det aktuelle regelsæt for udbygningen af bioøkonomien med henblik på initiativet for en bedre lovgivning, for herved også at fjerne eventuelle investeringshindringer i EU-bestemmelser;

7.

anbefaler offensive kommunikationsstrategier fra Kommissionens, medlemsstaternes og de europæiske regioners side for at styrke bevidstheden om bioøkonomiens potentiale i regionerne, og foreslår i denne sammenhæng at anvende begreberne »bioregion« og »biokommuner« til at betegne landdistrikter, byer og regioner, som har særligt fokus på udbygningen af bioøkonomien;

8.

går ind for at integrere initiativerne til fremme af bioøkonomien i udviklingen af den bæredygtige, cirkulære økonomi på regionalt og lokalt niveau og anbefaler at støtte bioregioner og biokommuner samt virksomheder og foreninger, som udnytter deres lokale biologiske ressourcer til at skabe nye værdikæder, bl.a. gennem direkte finansiering af deres regionale forskningscentre, der arbejder i de forskellige sektorer af bioøkonomien herunder landbrugsfødevaresektoren;

9.

opfordrer til at ændre EU's og medlemsstaternes støttepolitik således, at løsningen af eksisterende lokale problemer og udfordringer står i centrum, og betingelserne for støtte til bioøkonomien fra EU tilrettelægges på en sådan måde, at regionalt tilpassede løsninger vil kunne støttes, hvor man også tager højde for de særlige udfordringer, som øer og fjerntliggende regioner står overfor;

10.

understreger, at udbygningen af investeringer i bioøkonomi kun kan opnås, hvis adgangen til de vigtigste EU-finansieringsinstrumenter som bl.a. EFSI, ESIF, Horisont 2020 og COSME forbedres;

11.

opfordrer til, at nye kombinationsmuligheder mellem forskellige EU-støtteprogrammer muliggøres for at opfylde kravene til en integreret strategi for udviklingen af bioøkonomien (støtte til forskning, udvikling og innovation, investeringsstøtte, garantier);

12.

går ind for, at det gøres lettere at varetage regionernes interesser i forbindelse med fællesforetagendet »biobaserede industrier« med henblik på at forbedre sammenhængen mellem foranstaltninger, optimere udnyttelsen af synergier og udveksle god praksis for støtte af investeringer i bioøkonomien;

13.

opfordrer den europæiske investeringsbank til at udnytte de muligheder for finansiering af bioøkonomien, som er skabt inden for rammerne af EFSI 2.0, og proaktivt at søge kontakt til bioregionerne og biokommunerne;

14.

går ind for, at fremme af interregionalt samarbejde og benchlearning mellem bioregioner og biokommuner ved hjælp af Horisont 2020, Interreg og andre programmer fortsat støttes, og foreslår i den sammenhæng også at anvende den europæiske gruppe for territorialt samarbejde som retsinstrument i samarbejdet mellem bioregioner og biokommuner;

15.

opfordrer Kommissionen til allerede tidligt, før starten på den næste støtteperiode, at træffe foranstaltninger til at støtte en koordineret anvendelse af EU-midler, især inden for landbrugspolitikken, herunder landbrugsfødevare- og skovbrugssektoren, og samhørighedspolitikken, gennem passende foranstaltninger og ved at afstemme indholdet i de operationelle programmer for bioregionerne i Europa;

16.

opfordrer til, at der udarbejdes forslag til indførelse i en begrænset periode af relevante efterspørgselsorienterede incitamenter for biobaserede produkter for at udligne høje udgifter i starten ved lanceringen på markedet. Udvalget appellerer i den forbindelse til medlemsstaterne og EU-regionerne om at sikre præference for biobaserede materialer inden for rammerne af offentlige indkøb;

17.

er af den overbevisning, at Europas regioners store potentiale på området for bioøkonomi kan udnyttes bedre ved, at byerne og regionerne og deres interregionale foreninger bliver vægtet højere i interessentpanelet for bioøkonomi, og opfordrer derfor til en gang om året at gennemføre et »europæisk forum for bioregionerne, biosamfundene og biokommunerne« i skiftende bioregioner eller biokommuner i Europa, hvor repræsentanter fra medlemsstaterne, Det Europæiske Regionsudvalg og Europa-Parlamentet også deltager;

18.

understreger, at det til udbygningen af bioøkonomien vil være hensigtsmæssigt med tilpasninger i medlemsstaternes uddannelsessystemer, og at uddannelser, erhvervsmæssige videreuddannelser og kvalificeringer samt universitetsuddannelser skal give borgerne mulighed for at leve op til de ændrede kvalifikationskrav. Udvalget foreslår derfor, at der også tages hensyn til disse krav i den europæiske uddannelsesdagsorden;

19.

minder om, at bioøkonomien også udgør en mulighed for sundhedssektoren, idet det takket være avancerede forskningsteknologier nu er muligt at udvikle innovative terapeutiske produkter på grundlag af komplekse naturlige stoffer, der giver opmuntrende resultater og ligeledes er fordelagtige for økosystemet. Produktionen af kvalitetsfødevarer og funktionelle fødevarer bidrager også til at forbedre folkesundheden;

20.

foreslår, at der i højere grad end hidtil tages hensyn til udviklingen af bioøkonomien i næste forskningsrammeprogram samt ved fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik og den fremtidige samhørighedspolitik, og at bioøkonomiens bidrag til den territoriale samhørighed i EU anerkendes;

21.

er af den opfattelse, at en omfattende territorial konsekvensanalyse er af væsentlig betydning for evalueringen af handlingsplanen for bioøkonomi, og at opnåede fremskridt inden for rammerne af den næste handlingsplan bør undersøges regelmæssigt i form af en gennemførelsesrapport.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at man i lyset af de globale udfordringer som f.eks. befolkningsvækst, ressourceknaphed og -udtømning og klimaændringer er nødt til at gå nye veje for også fremover at kunne sikre en bæredygtig vækst og en effektiv udnyttelse af de ressourcer, der er så afgørende for menneskeheden og for konkurrenceevnen i Europa og dets regioner. Udvikling af miljøvenlige landbrugsmetoder spiller en vigtig rolle i denne henseende. Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er overbevist om, at en vidensbaseret bioøkonomi, der i fuldt omfang respekterer miljøet, kan yde et vigtigt bidrag hertil. Bioøkonomien er et vigtigt fremtidsspørgsmål, hvis særlige potentiale blandt andet ligger i at fremme miljømæssig bæredygtighed ved at fremme uafhængigheden af fossile brændstoffer og modvirke klimaændringerne gennem et neutralt CO2-regnskab. Produkter og tjenesteydelser, der er bæredygtigt produceret med anvendelse af biologiske ressourcer, kan forene de tre aspekter af bæredygtig udvikling, nemlig økonomisk vækst, social udvikling og miljøbeskyttelse;

23.

benægter ikke, at anvendelsen af bioteknologiske metoder også indebærer risici. Således truer der i spørgsmålet om anvendelse af biomasse som udgangspunkt for biobaserede produkter med at opstå konkurrence om land og vand (»mad-eller-brændstof-diskussion«). Netop derfor skal de eksisterende råstoffer anvendes bæredygtigt, uden spild og mangfoldigt. En intelligent materialeanvendelse af biomasse i henhold til kaskadeprincippet flere gange og så ofte som muligt kan bidrage hertil. Dette princip bør overholdes ved de fortsatte strategiske tilrettelæggelser af støtten til bioøkonomi. Brugen af bioteknologi kan også bidrage til reduktion af den biologiske mangfoldighed, bl.a. som følge af anvendelsen af GMO'er. Det er derfor nødvendigt med en nøje anvendelse af forsigtighedsprincippet i overensstemmelse med EU-lovgivningen ved alle projekter, som fastsat i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

24.

konstaterer, at størst mulig brug af biobaserede produkter i så mange sektorer som muligt er med til at sikre og skabe arbejdspladser på nye, bæredygtige markeder, navnlig også i førhen mindre begunstigede og mindre industrialiserede regioner samt i landdistrikter og bjerg- og kystregioner. Den højteknologiske komponent i den biobaserede kemikalieindustri og den bioteknologiske lægemiddelindustri kan ikke blot regenerere afindustrialiserede områder og områder i alvorlig krise, men også indvirke positivt på borgernes sundhed og livskvalitet. Herved får bioøkonomien også en social dimension, da den kan være drivmiddel for og skabe muligheder for regionale og lokale strukturændringer;

25.

forfølger målet om en betydelig stigning i de innovative biobaserede industriers andel af bruttonationalproduktet inden for de næste ti år, og er overbevist om, at dette mål kan nås med hjælp fra regionerne;

26.

konstaterer, at både de regionale forudsætninger (tilgængelige naturlige ressourcer, graden af økonomisk udnyttelse, udvikling af værdikæder, tilstedeværelsen af et innovativt miljø) og strategiske beslutninger truffet af lokale aktører er afgørende for udbygningen af bioøkonomien. Det betyder, at der konkret er mulighed for indflydelse på videreudviklingen af bioøkonomien, som man bør udnytte, inden for følgende områder: videnskab, primærproduktion, industriel teknologi og infrastruktur, efterspørgsel og incitamenter, forbrugervaner og bevidsthed, kultur, politik og lovgivning.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at der i mange EU-regioner findes tiltag til udbygningen af bioøkonomien, men påpeger dog samtidig de store udviklingsforskelle i udbygningen af bioøkonomien i regionerne og ser her fortsat et stort udviklingspotentiale. I EU-regionerne er der stor forskel på spørgsmålet om, hvad der forstås ved bioteknologi. RU mener derfor, at det er nødvendigt med relevante kommunikationsstrategier for at informere om bioøkonomiens potentiale og for at skabe en tilsvarende bevidsthed herom. RU beder Kommissionen, men også medlemsstaterne og EU-regionerne om at blive aktive i den henseende eller øge deres bestræbelser. Det er nødvendigt med en åben og transparent diskussion om målene, udfordringerne og mulighederne for gennemførelse af bioøkonomien, og om de negative eller skadelige følger af ikke at gennemføre den, med alle relevante lokale aktører. Befolkningen skal også informeres om bioøkonomien og have mulighed for, i modsætning til bioteknologien, at deltage aktivt heri;

28.

ser hindringer i udviklingen af bioøkonomien inden for følgende områder: usikker markeds- og teknologiudvikling, hermed forbundne projektrisici og lange amortiseringsperioder for opbygningen af infrastrukturen, høje omkostninger på området for forskning og udvikling, højere omkostninger til biobaserede produkter, som på trods af bæredygtighed er svære at formidle til slutforbrugeren, mange individuelle aktører (inden for produktion, politik, videnskab), retlige rammebetingelser og manglen på en langsigtet strategi, der kan støtte samtlige faser af udviklingen og etableringen af et gunstigt miljø til begrænsning af den høje iværksætterrisiko i denne sektor.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at der i Horisont 2020-programmet afsættes 3,85 mia. EUR til investering i forskning og udvikling inden for bioøkonomi, at det blev besluttet at oprette fællesforetagendet for biobaserede industrier, og at EFSI 2.0-finansiering også tildeles til bioøkonomirelevante projekter;

30.

understreger, at det er nødvendigt med yderligere investeringer i op- og udbygningen af en biobaseret økonomi, slår til lyd for en lettere adgang til de forskellige finansieringsinstrumenter (ESIF, EFSI, Horisont 2020, GAP) med anvendelse af komplementariteter og synergier, og opfordrer til skabelse af nye og forbedrede kombinationsmuligheder mellem EU-støtteprogrammerne (innovationsstøtte, investeringsstøtte, garantier) for at reducere risici for private investorer og hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV) med at lancere biobaserede produkter på markedet;

31.

anbefaler bedre støttemuligheder og tilstrækkelig risiko- og innovationskapital til udviklingen af markedskonforme løsninger til serieproduktion for at reducere den særlige økonomiske risiko for SMV'er, især i lanceringsfasen/kommercialiseringsfasen;

32.

henviser til, at de regionale betingelser for udbygningen af bioøkonomien er meget heterogene, og beder Kommissionen om forslag til, hvordan de regionale tiltag på et tidligt tidspunkt kan inddrages i de politiske planer om tilrettelæggelse af støttemulighederne. Målet er at finde metoder, som tilrettelægger støttemulighederne således, at de med succes kan anvendes under de heterogene regionale betingelser, så de kan overvinde de geografiske udfordringer, der er forbundet med regioners økarakter eller afsides beliggenhed, og bedre kan knyttes sammen med nationale, regionale og lokale støtteprogrammer;

33.

beder om en undersøgelse af, hvilke støtteordninger til bioøkonomien og hvilke instrumenter til biobaserede produkter, der kunne indføres på efterspørgselssiden. Udvalget er af den opfattelse, at markedsincitamentprogrammer for biobaserede produkter ville kunne yde et bidrag til delvist at udligne de omkostningsmæssige ulemper for forbrugerne og således på lang sigt støtte en forbedret markedsadgang for biobaserede bæredygtige produkter.

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at regionerne og kommunerne spiller en særlig og stadig vigtigere rolle i udbygningen af bioøkonomien, da lokalt tilgængelige biobaserede råstoffer er udgangspunktet for bioøkonomiens værdikæder;

35.

påpeger, at EU-regionerne ved udarbejdelsen af regionale bioøkonomistrategier og deres udførelse har brug for stærkere støtte og hilser i denne sammenhæng initiativer som f.eks. »European Sustainable Chemicals Support Service« velkommen. Udvalget foreslår, at sådanne initiativer også udbredes til andre økonomiske sektorer på området for bioøkonomi (f.eks. medicinalindustrien, bilindustrien, byggebranchen, energisektoren, bioteknologi, landbrugsfødevare- og skovbrugssektoren, anlægsbyggeri, informations- og kommunikationsteknologi);

36.

opfordrer til, at landsbyer, byer og regioner og deres interregionale foreninger vægtes højere med henblik på at kunne udpege modeller for bedste praksis og opnå benchlearning-effekter mellem bioøkonomiregioner. Udvalget slår desuden til lyd for, at der træffes behørige foranstaltninger til styrkelse af kommunernes rolle i udviklingen af bioøkonomien, for eksempel i forbindelse med aktiviteter, som de organiserer. Det er værd at bemærke, at det ofte er på lokalt niveau og i mindre målestok, at de bioøkonomiske processer har deres oprindelse, og at det derfor er vigtigt at støtte sådanne initiativer;

37.

understreger, at interregionale netværk som f.eks. den europæiske bioøkonomiklynge 3BI, Vanguardinitiativet eller det europæiske netværk af kemiregioner ECRN og andre netværk knyttet til landbruget og landdistrikter (f.eks. Euromontana, AREPO, ERIAFF…) yder et vigtigt bidrag til udbygningen af bioøkonomien. De er vigtige institutioner for udvikling af strategier og organisation af udveksling af viden på lokalt og regionalt niveau. Herved er de ofte formidlingsled mellem det lokale, regionale og nationale niveau og EU-niveauet;

38.

støtter initiativer som eksempelvis Lodz-erklæringen fra bioregioner (1) (udarbejdet af central- og østeuropæiske regioner samt interessenter fra erhvervslivet, den akademiske verden, ngo'er og landbrugere på den europæiske kongres om bioøkonomi, der blev afholdt i Lodz i 2016), og glæder sig over det styrkede interregionale netværkssamarbejde mellem bioregioner langs grænseoverskridende værdikæder og via det makroregionale samarbejde;

39.

er overbevist om, at det er nødvendigt med en holistisk tilgang til udbygningen af den biobaserede økonomi, som forbinder forskellige politikområder med hinanden, og at klynger med globalt potentiale, netværk og andre platforme skal støttes kraftigere for at organisere overførslen af viden og dialogen langs værdikæderne;

40.

ser fortsat et presserende behov for bedre koordinering mellem de forskellige politiske og nationale niveauer for at fremme bioøkonomien, navnlig med hensyn til de retlige rammebetingelser. De 28 medlemsstater anvender på nuværende tidspunkt forskellige regler for anvendelse af biomasse som udgangspunkt for bioøkonomiens værdikæder. Endvidere behandles mange af de bioøkonomiske slutprodukter forskelligt i EU's medlemsstater. Fra RU's synsvinkel er der behov for en harmonisering og forenkling af lovgivningen under hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

41.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at udbredelse af vidensgrundlaget for bæredygtig anvendelse af biomasse som udgangspunkt for bioøkonomiens værdikæde er afgørende for udviklingen af bioøkonomien. Styrkelse af forskning, udvikling af nye produkter og deres markedsføring er en langsigtet proces, som lægger beslag på mange menneskelige og finansielle ressourcer;

42.

opfordrer til, at støtten til forskningsnetværk og samarbejdet mellem de forskellige aktører i de forskellige værdikæder, herunder universiteter og forskningsinstitutioner uden for universitetssektoren, styrkes yderligere, og at potentialet på områderne videnskab, produktion og erhverv knyttes tættere sammen. Især bør man styrke nationale og regionale klynger, der overfører innovationsresultater til markedet, ved at udvikle et interaktivt synergibaseret netværk af producenter, forskere, iværksættere, investorer og politiske beslutningstagere;

43.

går ind for, at der udarbejdes en omfattende oversigt over eksisterende bioøkonomirelevante initiativer. Der skal skabes flere incitamenter til finansiering af pilotanlæg og demonstrations- og produktionsanlæg i denne sektor i EU-regionerne for at fremme udviklingen af kulstoffattige produktions- og industriprocesser og udveksle erfaringer og knowhow. Denne strategi har til formål at undgå overlapninger og gøre udviklingen af processer og produkter mere økonomisk;

44.

påpeger at, udbygningen af bioøkonomien indebærer en ændring af uddannelsesstrukturen, at det er nødvendigt med en højere grad af tværfaglighed, og at nye uddannelsesretninger skal have større opmærksomhed i læseplanerne.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/37

1.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender, at sundhed er af væsentlig betydning for velfærden i et samfund, og at sundhed ikke blot handler om fysisk overlevelse eller fravær af sygdom, men også om psykologiske aspekter, natur- og miljøforhold, klima og boliger, arbejde og økonomi, sociale og kulturelle forhold, sådan som det er blevet slået fast af Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

2.

fremhæver, at byerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme sundhed som følge af urbaniseringen, der betyder, at 70 % af verdens befolkning kommer til at bo i byerne;

3.

gør opmærksom på, at EU's foranstaltninger, finansieringsordninger og prioriteter ofte er indrettet med de store byer for øje, og at der i højere grad bør være fokus på den vigtige samlede effekt af små og mellemstore byer med mellem 5 000 og 100 000 indbyggere, hvor over halvdelen af EU's befolkning bor (1), og deres betydelige råderum for udformning og gennemførelse af bestemmelser for at forbedre folkesundheden i EU;

4.

fremhæver, at udtrykket »healthy city« (jf. WHO) bygger på tanken om et fællesskab, der er bevidst om sundhedens betydning som et fælles gode, og som er i stand til at fremme og gennemføre klare politikker for at beskytte og forbedre de nuværende støttebaserede velfærdssystemer og til at forebygge med det sigte at styrke modstandsdygtigheden og forlænge de forventede leveår ved godt helbred og mindske risikoen for handicap og samtidig fremme målene for bæredygtig udvikling;

5.

bemærker, at selvom mange af de 12 partnerskaber, der er blevet etableret med Amsterdampagten fra 2016 med henblik på gennemførelse af EU's dagsorden for byerne, vedrører sundhedsanliggender, er der endnu ikke noget partnerskab, der specifikt beskæftiger sig med sundhed. Udvalget beklager, at EU's dagsorden for byerne ikke omfatter et tværgående samarbejde mellem forskellige myndighedsniveauer om tidlig evaluering af sundhedspåvirkninger. Det opfordrer derfor til, at definitionen af sundhed, sundhedsvurdering og sundhedsfremme medtages i EU's dagsorden for byerne for at fremhæve indvirkningen på sundheden;

6.

bemærker, at folkesundhed er et nationalt ansvar, og at EU's rolle overvejende er at supplere medlemsstaternes politikker og således hjælpe regeringerne med at nå fælles mål og skabe stordriftsfordele;

7.

påpeger, at der er et behov for at få undersøgt og analyseret sundhedsdeterminanterne, især når det gælder sundhed i byer, og vurdere de muligheder og de problemstillinger, der følger af stigningen i forventet levetid;

8.

gør opmærksom på behovet for at tage velfærdssystemerne op til revision på grundlag af de tal for varierende behov og forudsætninger i forskellige grupper af befolkningen, som viser, at de ældre befolkningsgrupper vokser i takt med stigningen i den forventede levetid, og at ulighederne mellem sociale grupper bliver større, samtidig med at migrationen udgør en yderligere udfordring for social- og sundhedssystemerne;

9.

peger på de lokale og regionale myndigheder som garanter for et netværk af retfærdighed og samarbejdsbaseret styring på flere niveauer, hvor institutioner, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere kan bidrage til planlægningen af et fælles, retfærdigt og harmonisk bymiljø;

10.

bemærker, at man for at fremme »Sundhed i byerne« som et fælles gode vil kunne foreslå og indføre konkrete instrumenter på følgende prioriterede politikområder:

11.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kraftigt til, at sundhed og en definition heraf bliver en del af indholdet i EU's dagsorden for byerne, og at der indføres en ny kultur, hvor planer udvikles i fællesskab og bidrager til at sikre, at den fysiske planlægning fremmer sundheden og skaber miljøer, der er gunstige for sundheden;

12.

opfordrer de lokale myndigheder til at benytte sig af »Innovative aktioner i byer«, der er et kommissionsinitiativ med et samlet budget fra EFRU på 372 mio. EUR for perioden 2014-2020 (»sundhed« nævnes ikke specifikt som et prioriteret område), som giver byområder midler til at afprøve nye løsninger på udfordringerne i byerne og gøre sig overvejelser om innovative aktioner, der kan give svaret på nogle af de sundhedsmæssige udfordringer;

13.

opfordrer til, at der iværksættes politikker for integration af social- og sundhedsområdet og forbedring af de sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i belastede og dårligt stillede kvarterer;

14.

gør opmærksom på, at beskyttelse af velfærden for de svageste grupper, især mødre og børn, og for de grupper, der er mest udsatte for at udvikle mentale sundhedsproblemer, sygdomme og handicap, skal være en prioritet for den sociale samhørighed i byerne i kampen mod den socioøkonomiske kløft og den voksende ulighed. Sammenhængen mellem sundheds- og socialindikatorer (såsom generel dødelighed, handicap og subjektiv sundhed) tyder på, at ulighederne er tiltagende (Gini-koefficienten): for hvert trin på den sociale rangstige bliver sundhedsniveauet ringere end på det foregående højere trin, samtidig med at det er bedre end på det lavere trin. Heraf kan udledes, at for at indsatspolitikkerne kan føre til solide resultater på sundhedsområdet, er det ikke nok at anvende selektive tilgange, der har fokus på dem, der er mest udsatte. Der er derimod behov for ændringer på alle trin;

15.

finder det afgørende, at der udvikles politikker, som garanterer sund og aktiv aldring af kvalitet målt på fysisk, mentalt og socialt velvære og relationer, og som fremmer de pågældendes deltagelse i byens rekreative aktiviteter og programmer for alle generationer for at imødegå ensomhed og isolation;

16.

understreger, at det er nødvendigt at styrke politikkerne for fremme af sundheden, forebyggelse, social integration og sundhedspleje for migrantgrupper som en prioritet for den sociale integration, og at man tillige bør gøre brug af de kulturelle formidlere, der findes i byen (f.eks. RE-HEALTH (2)), og have særligt fokus på dem, der har været udsat for traumatiske oplevelser, især børn;

17.

foreslår, at der i de store byer foretages en evaluering af de potentielle gevinster og omkostninger ved oprettelse af observatorier for sundhedsdeterminanter, som følger harmoniserede europæiske definitioner og metodologier, dvs. et informationscenter (fokus på integration af sundhedsaspekter i alle politikker), som ville give de lokale og regionale myndigheder adgang til god praksis, casestudier, rapporter, finansieringsmuligheder osv. på området;

18.

foreslår, at byer, som endnu ikke råder over et sådant center, foretager en evaluering af de potentielle gevinster og omkostninger ved oprettelse af en funktion som Health City Manager, der udlægger behovene i byen og guider forbedringsindsatsen sammen med de lokale myndigheder, som koordinerer politikkerne og sikrer, at de gennemføres;

19.

mener, at en korrekt fysisk planlægning med det formål at forbedre borgernes sundhed ikke kun bør omfatte udpegning af grønne områder, men også en generel vurdering af byernes og regionernes økosystemer.

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af at udvikle lokale politikker for planlægning af den offentlige transport i byerne, aktiv transport og bymobilitet, som tager udgangspunkt i bæredygtighed og borgernes sundhed. Det gør i den forbindelse opmærksom på det reviderede Horisont 2020-arbejdsprogram for 2016-2017 om »Intelligent, grøn og integreret transport« (med et budget på mere end 6,3 mia. EUR for perioden 2014-2020) og især afsnittet om mobilitet i byer og anbefaler, at politikerne udforsker mulighederne for at investere i lokale mobilitetsprojekter under dette program;

21.

gentager sin støtte til bæredygtige bymobilitetsplaner og opfordrer til, at politikker for transport og fysisk planlægning/arealanvendelse udformes efter et hierarki for bæredygtig mobilitet, hvor incitamenter og foranstaltninger for at gøre aktiv transport til fods eller på cykel sikrere og mere attraktiv og fremme af multimodal offentlig transport prioriteres. Det beder om at blive inkluderet i koordinationsgruppen for den europæiske platform for planer for bymobilitetsplaner;

22.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at bakke op om de europæiske politikker, der skaber incitamenter for brug af offentlige og private, elektriske og elektrificerede transportmidler, og som gradvist gør det mere og mere ufordelagtigt at anvende fossile brændstoffer, og til at fremme rene brændstoffer;

23.

understreger, at sunde byer kun er et realistisk mål, hvis byerne er bæredygtige. Udvalget understreger, at livskvaliteten og de overordnede miljøforhold afhænger af bymiljøets tilstand, hvorfor en holistisk og bæredygtig tilgang vil være en forudsætning for den fremtidige byudvikling (3);

24.

efterlyser nye vidtspændende transportpolitikker, således at der i alle byer bliver mulighed for, at lokaliteter og tjenesteydelser kan opfylde de højeste standarder for tilgængelighed og brugervenlighed for handicappede;

25.

efterlyser oplysningsinitiativer rettet mod at orientere borgerne bedre om de muligheder for mobilitet i byerne, som er mere effektive i forhold til økonomien, miljøet og indvirkningen på deres sundhed;

26.

tilskynder Kommissionen til at inkludere brug af bæredygtige transportmidler i forbindelse med revisionen af betingelserne for grønne offentlige indkøb i transportsektoren i EU og til at fremme udviklingen af innovative teknologier i transportsektoren og sikre, at de vinder indpas i medlemsstaterne;

27.

glæder sig virkelig over god praksis, såsom DEN EUROPÆISKE MOBILITETSUGE, som er en veletableret kampagne, der blev søsat i 2002 og finder sted hvert år fra 16.-22. september og nåede sit højdepunkt deltagermæssigt i 2016, hvor 2 427 større og mindre byer organiserede oplysningsaktiviteter, det EU-støttede projekt Pasta (4) (Physical Activity Through Sustainable Transport Approaches), der er et program, der udtrykkeligt anerkender sammenhængen mellem sundhed og mobilitet i byer og offentlig-private partnerskaber om udvikling af tjenester for pendlere;

28.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder har de juridiske kompetencer til at udpege fredede områder, støtte EU's Natura 2000-netværk og integrere biodiversitet i byplanlægningen og den fysiske planlægning, og gør opmærksom på den stadigt mere omfattende videnskabelige forskning, der viser, at naturen kan bidrage til at tackle sundhedsmæssige og sociale udfordringer ved at modvirke effekterne af klimaændringerne, fremme fysisk aktivitet og social integration og mindske stress.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens beslutning af 7. december 2016 om at udarbejde en handlingsplan med henblik på en bedre gennemførelse af fugle- og habitatdirektiverne og om at anerkende vigtigheden af en integreret forvaltning af og planlægning i byerne med henblik på at opfylde målsætningerne om at bevare deres biodiversitet (5);

30.

gentager sin henstilling og sit løfte om at øge budgettet til LIFE-programmet for natur og biodiversitet for perioden efter 2020. Programmet har til formål at udvikle grøn infrastruktur og grønne løsninger i byer, hvilket har helt fundamental betydning i lyset af klimaændringerne, klima- og energimålene i EU's dagsorden for 2020-2030, Parisaftalen, FN's og FAO's dagsordener og målene for bæredygtig udvikling. På den baggrund efterlyser udvalget en stærkere støtte til initiativer på lokalt og regionalt niveau om klimatilpasning i de europæiske byer (6) med henblik på det 8. miljøprogram 2020-2027;

31.

opfordrer til, at der gribes ind over for de miljømæssige og klimatiske faktorer for at fremme sundheden i byerne. Igangsatte undersøgelser har påvist urbaniseringens indvirkning på forekomsten af sygdomme, så som hjerte-kar- og luftvejssygdomme, men også fedme og type 2-diabetes. Det opfordrer derfor til at gennemføre cost-benefit analyser af en manglende indsats for luft- og støjforurening, der påvirker og er bestemmende for sundhedstilstanden i byerne med det sigte at øge bevidstheden og vælge den offentlige politik, der i økonomisk forstand er den bedste løsning (7);

32.

tilskynder initiativer, der fremmer samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder, sundhedssektoren og natursektoren med det sigte at forbedre borgernes sundhed og velvære ved at sætte borgerne i kontakt med naturen, sikre dem regelmæssig adgang til naturområder i nærheden af, hvor de bor, fremme regelmæssig fysisk aktivitet og anvende naturområder i behandlingsmæssig henseende ved siden af andre behandlinger;

33.

bifalder varmt god praksis som Europas miljøhovedstad, det nyoprettede europæiske solidaritetskorps, som vil give unge europæere mulighed for at medvirke direkte til forvaltningen af Natura 2000-områder gennem frivilligt arbejde og dermed bringe dem tættere på naturen, øge miljøbevidstheden og udnytte naturens og biodiversitetens positive indvirkning på sundheden;

34.

henstiller, at boligforhold, boligrelaterede sundhedsspørgsmål samt sundheden og sikkerheden, herunder luftkvaliteten indendørs, tages i betragtning ved opførelsen og vedligeholdelsen af offentlige bygninger såsom skoler og daginstitutioner;

35.

henstiller til størst muligt fokus på vigtigheden af sunde kostvaner ved hjælp af klare retningslinjer, der tager højde for forskellige kontekster og målgrupper (hensigtsmæssig mad i skoler og på arbejdspladser og sociale restauranter). Det bifalder i den henseende offentliggørelsen af den tekniske rapport om offentlige indkøb af sunde fødevarer (Public Procurement of Food for Health) i skolerne og anbefaler, at alle lokale og regionale myndigheder, der indkøber fødevarer og fødevarerelaterede tjenester i eller for skoler, anvender dette støttedokument til at sikre, at sundhed og ernæring integreres bedre i specifikationerne for indkøb af fødevarer;

36.

anbefaler fremme af politikker, der belønner miljøansvarlig adfærd i produktionssektoren med sigte på såvel producenter som produkter, herunder også affaldssektoren;

37.

anbefaler, at der især fokuseres på forebyggelse af spiseforstyrrelser, skadeligt alkoholmisbrug, rygning og andre former for afhængighed, og at der fremlægges forslag til konkrete løsninger på lokalt og regionalt plan ikke alene gennem fremme af innovativ forskning af høj kvalitet, udveksling af dokumentation og evaluering af lovgivningsmæssige foranstaltninger, men også gennem vedtagelse af politikker for kontrol og forebyggende foranstaltninger i offentlige rum.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at fysisk aktivitet er en af de mest effektive metoder til at forebygge ikkeoverførbare sygdomme og bekæmpe fedme og til at opretholde en sund livsstil. I lyset af den stadigt mere omfattende dokumentation for den positive sammenhæng mellem motion og mental sundhed og de kognitive processer i denne henseende opfordrer det de lokale og regionale myndigheder til at indsamle og dele eksempler på god praksis som inspiration og eksempel til efterfølgelse og for at lære af hinanden;

39.

opfordrer Kommissionen til at styrke kommunernes og regionernes rolle med hensyn til at iværksætte bedre politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som giver mulighed for at stimulere en kultur af fysisk aktivitet inden for alle områder af den enkelte borgers liv, skole, arbejdsplads, fritid og sport og for at imødekomme de nylige opfordringer fra Rådet og Europa-Parlamentet til at træffe foranstaltninger for at fremme en sund levevis;

40.

gentager, at der er et behov for at fremme undervisning og kapacitetsopbygning inden for sundhed på uddannelsessteder, da det er godtgjort, at undervisning i sundhed i skolerne er effektiv med hensyn til at mindske sundhedsskadelig adfærd blandt de unge;

41.

bifalder indholdet i Kommissionens første rapport om gennemførelsen af Rådets henstillinger om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet i alle sektorer, der blev offentliggjort i december 2016 (8), og anbefaler, at Kommissionen fastlægger et mål om at få nedbragt omkostningerne ved fysisk inaktivitet, som ligger på mere end 80 mia. EUR om året i de 28 EU-lande (9), ved at øge bestræbelserne på at fremme fysisk aktivitet og undgå stillesiddende aktiviteter samt ved at støtte udviklingen af overvågningsindikatorer på lokalt og regionalt niveau og på EU-niveau;

42.

bifalder i høj grad god praksis og opfordrer til udveksling heraf på lokalt plan: der kan bl.a. være tale om at skabe betingelser for anlæg af flere cykel- og gangstier til løb og gang og for bymobilitet, hvor sikkerheden er i orden, brug af offentlige grønne områder som »motionsrum under åben himmel«, flere og bedre idrætstimer i skolen »for alle« samt udnyttelse af skolernes sportsinfrastruktur til andre grupper af borgere uden for skoletiden og støtter initiativer som den årlige udpegning af europæiske sportshovedstæder og -byer, som er et arrangement, der koordineres af ACES Europe, den europæiske uge for sport, der i 2017 løber af stablen under overskriften »Sport og sundhed«, Erasmus+-programmet Sport og en bedre promovering af HEPA (sundhedsfremmende aktiviteter);

43.

anerkender, at den finansielle og økonomiske krise har haft alvorlige konsekvenser for de offentlige sundhedssystemers kapacitet til at levere tilstrækkelige ydelser, hvilket også skal ses på baggrund af det voksende behov som følge af bl.a. den aldrende befolkning. Det gør opmærksom på, at IKT kan være et effektivt redskab til at bevare et omkostningseffektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet, idet borgere i alle aldre får bedre muligheder for at forvalte deres sundhed og livskvalitet, uanset om de bor i byer eller landdistrikter.

44.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at det sammen med Kommissionen undersøger konkrete værktøjer til at få de lokale og regionale myndigheder til at deltage aktivt i netværk af byer som Intelligente byer og borgmesterpagten eller de netværk til forebyggelse og sundhedsfremme, som WHO står bag (WHO Healthy Cities Network, WHO Healthy Ageing Task Force, WHO Age-Friendly Cities Project, WHO Regions for Health Network, Schools for Health in Europe Network osv.), inden for centrale områder under Kommissionens flagskibsinitiativ Et ressourceeffektivt Europa (10) såsom biodiversitet, arealanvendelse, affaldshåndtering, vandforvaltning og luftforurening;

45.

opfordrer til i højere grad at støtte lokale initiativer med henblik på at fremme oplysning af borgerne og disses deltagelse i programmer for primær forebyggelse, der især har fokus på livsstilssygdomme, kroniske, overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, som i dag udgør den største risiko for menneskets sundhed og udvikling. Det opfordrer til støtte til programmer for sekundær forebyggelse, der er blevet videnskabeligt efterprøvet, og som henvender sig til borgerne og har deltagelse af institutioner og uddannelsessteder;

46.

ser gerne, at der etableres en stærk alliance mellem kommuner, regioner, universiteter, sundhedsinstanser, forskningscentre, virksomheder, fagfolk, frivillige organisationer og organisationer i lokalsamfundet om på byniveau at analysere og overvåge determinanterne for borgernes sundhed for at få gang i en mere effektiv og reaktiv styring på flere niveauer med henblik på at forbedre sundhedspolitikkerne;

47.

understreger, at det er alle myndighedsniveauers og borgernes eget ansvar at yde et væsentligt bidrag til at nedbringe indvirkningen af overførbare sygdomme ved at fremme og opmuntre til vaccinationsprogrammer, forebyggelse og en sund levevis samt undersøge, hvor i byerne (behandlingssteder, arbejdspladser, rekreative områder, sportsfaciliteter, virtuelle rum som myndighedernes websteder), der er størst mulighed for at informere og motivere borgerne;

48.

påpeger, at der indtil videre er blevet gjort meget lidt for at vurdere den cirkulære økonomis indvirkning på sundheden. I relation til det fortsatte arbejde med og gennemførelsen af Kommissionens pakke om den cirkulære økonomi samt nationale projekter for at fremme den cirkulære økonomi bør sundhedspåvirkningerne analyseres mere indgående, og dialogen mellem myndigheder med ansvar for affaldshåndtering, miljøbeskyttelse og sundhedsbeskyttelse (f.eks. om brugen af vand i forbindelse med jordarbejde og genbrug af vand) optrappes;

49.

anbefaler, at fremme af trivsel og sundhed gøres til et element i de lokale og regionale strategier, så der tages bedre højde herfor i beslutningstagningen i forskellige sektorer. Gennemførelsen kunne blive overvåget med onlinetrivselsrapporter med indikatorer, der fastlægges på nationalt niveau.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/43

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fastholder, at udvidelsesstrategien og nye medlemmers tiltrædelse til EU sikrer gennemførelsen af EU's politikker og resultaterne for EU som helhed og bekræfter, at udvidelse er EU's mest effektive udenrigspolitiske redskab;

2.

konstaterer, at den nuværende Kommissions vision — i løbet af dens mandatperiode (2014-2019) vil der ikke komme nogen ny udvidelse af Den Europæiske Union, men den igangværende udvidelsesproces videreføres — nu har nået et punkt, hvor indholdet af udvidelsesdrøftelserne med Tyrkiet af forskellige politiske grunde er indefrosset. Samtidig er landene på det vestlige Balkan, der er omgivet af EU-medlemsstater, begyndt at deltage på direkte vis i Kommissionens politiske foranstaltninger, idet de udover udvidelsesprocessen også er stærkt involveret i EU's migrationspolitik (Vestbalkanruten) og de dertil knyttede politikområder, herunder sikkerhed;

3.

påpeger, at landene på det vestlige Balkan, der ønsker at blive medlemmer af EU, arbejder konstruktivt sammen med EU's institutioner om at tackle udfordringerne (herunder intensiverede forsøg på udefra at modarbejde den europæiske kurs) og glæder sig over deres vilje til at være en del af løsningen på de problemer, som EU står overfor på områderne indvandring og sikkerhed;

4.

understreger, at det nye samarbejde mellem Kommissionen og landene på det vestlige Balkan kræver en ansvarlig forvaltning af de afgivne løfter om og betingelser for EU-udvidelse. Regionsudvalget understreger, at forhandlingerne skal baseres på en objektiv vurdering af kandidatlandenes grad af forberedelse og fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de politiske og økonomiske kriterier. Betingelserne må ikke ændres i løbet af processen med det formål at imødegå betænkeligheder hos en af forhandlingsparterne;

5.

mener, at det er vigtigt, at de resultater og fremskridt, som kandidat- og potentielle kandidatlande har opnået under udvidelsesprocessen, offentligt betragtes som en bekræftelse af, at Den Europæiske Union fortsat er åben for alle, der har de samme målsætninger og deler de samme værdier;

6.

glæder sig over, at Kommissionen henviser til de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle. Udvalget bekræfter, at det er nødvendigt at fokusere mere indgående på den lokale og regionale forvaltning i meddelelser og rapporter, også selv om der ikke er noget separat kapitel i EU-retten herom, ej heller en etableret EU-model for spørgsmålet om decentralisering og forvaltning på flere myndighedsniveauer;

7.

konstaterer, at det set i forhold til de nye globale udfordringer og store forandringer i international sammenhæng, specielt i umiddelbar nærhed af landene på det vestlige Balkan, er nødvendigt med en kontinuerlig og offentlig drøftelse af spørgsmålet om EU-udvidelsen (på møder, konferencer osv.) på både regionalt og europæisk niveau for at sikre, at disse landes europæiske perspektiv fortsat er et punkt på dagsordenen;

8.

mener, at der ligesom ved Kommissionens beslutninger med en direkte EU-dimension også i høj grad skal tages hensyn til ungdomsperspektivet i drøftelserne og beslutningerne vedrørende udvidelsesstrategien, så de nye generationer formidles et indtryk af, at vores nuværende og fremtidige »hjem« — Den Europæiske Union — sikrer alle unge mulighed for uddannelse, kultur og beskæftigelse;

9.

glæder sig over, at det på topmødet i Paris (4. juli 2016) blev besluttet at oprette et regionalt kontor for ungdomssamarbejde, der allerede har påbegyndt sit arbejde, og anbefaler, at også kontorer for ungdomsrådgivning fra de nye og velfungerende medlemsstater inddrages i dette arbejde;

10.

støtter udtrykkeligt udarbejdelsen af årlige økonomiske reformprogrammer og anbefaler, på grundlag af de indhøstede erfaringer, at de lokale og regionale myndigheder og borgerne inddrages i budgetplanlægning og projektudformning, idet det især er det lokale og regionale plan, der mærker konsekvenserne;

11.

understreger betydningen af de lokale og regionale myndigheders indsats i forbindelse med informationspolitikken for udvidelsesprocessen som helhed, idet der kan sikres bred offentlig støtte, hvis den almindelige borger informeres om, hvordan fordelene ved udvidelsen kan udnyttes.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at retsstaten, effektive grundlæggende rettigheder og en ærlig og gennemsigtig politik udgør de grundlæggende forudsætninger for udvidelsen. Regionsudvalget forventer, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande gør en ihærdig indsats for at opfylde disse mål;

13.

støtter udvidelsesstrategiens fokus på »grundprincipperne først«. Alle kandidatlande og potentielle kandidatlande skal på den måde opnå hurtigere fremskridt set i relation til retsstatens og retsvæsenets udvikling, sikring af de grundlæggende rettigheder, frihed og sikkerhed samt forankring af mindretalsbeskyttelse og ligestilling mellem kønnene. Udvalget understreger betydningen af samarbejde internt i og med Europarådet og Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder om de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og lokalt demokrati;

14.

glæder sig over, at der fokuseres på ytringsfriheden, men understreger, at dette bør ledsages af en mere overordnet politisk kultur, hvor en ansvarlig adfærd hos de politiske beslutningstagere på især lokalt og regionalt niveau er den bedste garanti for fremskridt i så henseende (ingen konfrontationer og provokationer over for nabolande, ingen negative ytringer, bevidsthed om behovene hos sårbare og ugunstigt stillede befolkningsgrupper, hensyntagen til situationen for mindretal osv.);

15.

anser presse- og mediefriheden for at være afgørende med henblik på at sikre pluralismen i et demokratisk samfund. Ejerskabsforholdene for medierne udgør et alvorligt problem. Hvis borgernes ret til uafhængig information ikke garanteres, vil det vanskeliggøre etableringen af politisk neutrale og gennemsigtige forvaltninger og styrkelsen af demokratiet som helhed;

16.

bifalder oprettelsen af kontoret til bekæmpelse af korruption i Montenegro som et eksempel for alle lande i regionen og fremhæver vigtigheden af at bekæmpe korruption i den offentlige og den private sektor på alle niveauer i samfundet;

17.

understreger, at bekæmpelse af racisme, fremmedhad, ekstremisme, radikalisering og terrorisme er en nødvendighed, idet dette problem underminerer alle menneskers værdier og rettigheder. Forebyggende arbejde blandt unge er vigtigt for at øge deres forståelse for, at EU's medlemsstater arbejder for at kunne tilbyde alle unge en sikker verden med gode uddannelses- og beskæftigelsesperspektiver.

18.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at der stilles finansiering og ressourcer til rådighed for kandidatlande og potentielle kandidatlande, men bistanden skal være på et hensigtsmæssigt niveau, og dennes anvendelse og forvaltning skal være effektiv og gennemsigtig;

19.

bifalder EU's fokus på dagsordenen for konnektivitet og på regionale initiativer, som bør være mere inklusive (Berlinprocessen osv.). Udvalget understreger, at det er nødvendigt at inddrage de lokale, regionale og nationale myndigheder i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Udvalget opfordrer endvidere til, at der tages højde for erfaringerne fra de nye medlemslande og inddrages EU-eksperter fra især disse lande i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af investeringsprojekter (på områderne transport, energi, digital telekommunikation, uddannelse, ungdom og andre temaer med relation til den digitale udvikling);

20.

støtter indsatsen hos de nationale investeringsudvalg i modtagerlandene på Vestbalkan for at skabe en fælles projektplanlægning og opfordrer til en bedre koordinering af de strukturpolitiske instrumenter. Udvalget ser dette som en mulighed for at påbegynde projekter møntet på digital udvikling i landene på det vestlige Balkan.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter alle positive udviklingstendenser i de gensidige forbindelser mellem kandidatlande og potentielle kandidatlande, navnlig forsoning og opbygning af gensidig tillid, men opfordrer imidlertid til, at der sker mærkbare fremskridt i forbindelse med de udestående spørgsmål, således at der kan skabes holdbare resultater under overholdelse af princippet om godt naboskab. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at formidle deres fremskridt og initiativer i denne proces til offentligheden på mere effektiv vis og bifalder formidlingen af nyttige former for praksis og erfaringer;

22.

henleder opmærksomheden på potentialet i lokale og tværnationale fælles tiltag, som f.eks. kampagnen »Let's do it« for at bevare et rent miljø;

23.

opfordrer kandidatlandene og de potentielle kandidatlande til at gøre brug af de eksisterende partnerskabs- og TAIEX-programmer og overveje nye former for samarbejde, for herefter at iværksætte relevante initiativer;

24.

bifalder de gode resultater af de seneste møder i de blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupperne fra Det Europæiske Regionsudvalg med disse lande. Udvalget roser den anden udvidelsesdag (1.-2. juni 2016) og anbefaler, at der regelmæssigt gennemføres lignende arrangementer;

25.

glæder sig over Kommissionens initiativ til afholdelse af konferencer under overskriften »Speak Up!« og kampagnen for tilrettelæggelse af mediedage i regionen. Disse arrangementer udgør en lejlighed til at styrke medierne, herunder de sociale medier, på både nationalt og regionalt plan og sammenligne de enkelte landes fremskridt i udvidelsesprocessen for på den måde at gøre bedst mulig brug af nabolandenes erfaringer;

26.

anser det for muligt, at det faktum, at hele regionen deltager i den samme proces, også på det vestlige Balkan, kan skabe et momentum, som kan overbevise borgerne om, at ét lands succes er alle landes succes. Dette har hidtil altid resulteret i en større interesse for nabolandene og forbindelserne til disse samt en sund konkurrence og gensidig bistand.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg roser, at Kommissionen optrådte beslutsomt på migrationsområdet og i forbindelse med beslutningerne i 2015 og 2016, idet den aktuelle situation vedrørende flygtninge og økonomiske migranter har konsekvenser for hele regionen og især for ruterne via det vestlige Balkan, der opstod meget hurtigt. Uden en fælles indsats, solidaritet og en gensidig ansvarsfølelse kan der ikke findes en løsning;

28.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at reformere det fælles europæiske asylsystem (anden pakke, den 13. juli 2016), som indeholder detaljerede løsninger (sikkert tredjeland, første asylland, sikkert oprindelsesland) for alle aktører, der er berørt af migrationskrisen, bl.a. garantier vedrørende uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl og et retshjælpssystem for asylansøgere;

29.

bifalder medlemsstaternes og især kandidatlandenes indsats for at håndtere krisen og stille ressourcer til rådighed. Udvalget gør opmærksom på, at det er nødvendigt med yderligere støtte fra EU og investeringer i modtagelsen og integrationen af migranter og flygtninge i de vestlige Balkanlande, således at der skabes bedre beskæftigelsesmuligheder i disse lande;

30.

takker alle kommuner langs migrationsruten for deres hidtidige, uvurderlige bistand og samarbejdsvilje og opmuntrer dem til at samle deres erfaringer og videreformidle disse samt offentliggøre eksempler på optimale fremgangsmåder og knowhow, der kan være nyttig i forbindelse med den uventede ankomst af mennesker i nød. Udvalget opfordrer de lokale myndigheder til at støtte bekæmpelsen af menneskesmugling og -handel og fremhæver samtidig, at de lokale myndigheders kapacitet er begrænset og uensartet, og at der må skabes mulighed for at yde dem supplerende bistand;

31.

bekræfter, at det, med udgangspunkt i de prioriteter og foranstaltninger, der blev fastsat i Rådets konklusioner fra 2015, fortsat er nødvendigt at træffe forebyggende foranstaltninger og navnlig koncentrere sig om de flygtninge, der har et berettiget behov for international beskyttelse;

32.

forventer samtidig, at EU giver mulighed for en større grad af medbestemmelse og medvirken med hensyn til de initiativer og politiske foranstaltninger, der er rettet mod migranters oprindelsesområder, og som har til formål at begrænse tilstrømningen af flygtninge, der er tvunget til at forlade hjemlandet, og økonomiske migranter til Europa. Samtidig skal fredsprocesserne i konfliktstater støttes mere effektivt ved hjælp af diplomatiske initiativer.

33.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig resultatet af folkeafstemningen den 16. april om ændringer i Tyrkiets forfatning, og konklusionerne fra den internationale valgobservationsmission til folkeafstemningen, som fastslog, at de to parter i valgkampagnen ikke havde lige muligheder, og at vælgerne ikke fik adgang til upartiske oplysninger;

34.

minder om den veletablerede internationale praksis på lokalt niveau, ifølge hvilken tvister om stemmeoptællingen kan løses ved hjælp af en delvis genoptælling, og anbefaler denne fremgangsmåde, hvor det er hensigtsmæssigt og nyttigt;

35.

beklager, at den seneste politiske udvikling i Tyrkiet skaber tvivl om den tyrkiske regerings fulde opbakning til de værdier og principper, som EU bygger på, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og bemærker, at der derfor opstår tvivl om, hvorvidt tiltrædelsesprocessen bør videreføres;

36.

opfordrer den tyrkiske regering til klart og utvetydigt at afvise dødsstraf og give garantier og klare beviser for, at den fuldt ud respekterer retsstatsprincippet og menneskerettighederne for medlemmer af den tyrkiske opposition samt tyrkiske og internationale mediers frihed og uafhængighed;

37.

opfordrer de tyrkiske nationale myndigheder til at sikre, at gennemførelsen af eventuelle fremtidige forfatningsændringer ikke undergraver nærhedsprincippet og de tyrkiske lokale myndigheders selvstyre og kapacitet;

38.

fremhæver Tyrkiets formelle status som kandidat til at tiltræde EU og minder om sine mange invitationer og opfordringer til den tyrkiske regering om at etablere et blandet rådgivende udvalg med RU, hvor valgte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i begge lande, som repræsenterer en balance mellem køn, geografi og politiske holdninger, kan mødes regelmæssigt og føre en permanent dialog. Set i lyset af en videre tiltrædelsesproces mener Regionsudvalget, at de lokale og regionale myndigheder i både Tyrkiet og EU kan have stor gavn af formelle forbindelser inden for rammerne af et blandet rådgivende udvalg;

39.

henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for de næsten tre millioner syriske flygtninge, der for nærværende befinder sig i Tyrkiet, og giver udtryk for sin anerkendelse af og solidaritet med de borgere og borgmestre, især langs den tyrkiske grænse med Syrien, som skal finde praktiske løsninger i forbindelse med modtagelsen af et stort antal flygtninge, der i nogle tilfælde modsvarer antallet af indbyggere i kommunen selv. Regionsudvalget fremhæver, at sådanne udfordringer for enhver kommune vil have store konsekvenser for forskellige tjenester såsom vandforsyning og affaldshåndtering, skoler, sundhedsydelser, transport og erhvervsliv samt den lokale infrastruktur og understreger, at situationen ikke er bæredygtig;

40.

noterer sig den tyrkiske regerings kritik af, at EU ikke har opfyldt sin del af aftalen fra 2016 med henblik på at styre strømmen af migranter og flygtninge, der rejser til Europa via Tyrkiet, og bemærker også, at mange provinser og kommuner har været nødt til at yde bistand til migranter og flygtninge uden EU-bistand. påpeger samtidig, at EU via humanitære partnerorganisationer har ydet en meget betydelig finansiel bistand til syriske flygtninge i Tyrkiet, og at midlerne udbetales på grundlag af faktiske behov og opfyldelsen af forpligtelser. noterer sig de problemer med integration, der er opstået på lokalt niveau, og understreger den vigtige rolle, som kompetenceudvikling kan spille for at lette integrationen;

41.

beklager, at de lovende forhandlinger om Cypern synes at være gået i stå, og mener, at en vellykket afslutning af disse forhandlinger ville yde et vigtigt bidrag til at genopbygge tillid mellem Tyrkiet og EU;

42.

er overbevist om, at et effektivt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder på begge sider også kan bidrage — gennem udveksling af bedste praksis om praktiske spørgsmål — til genopbygning af tillid mellem Tyrkiet og EU;

43.

bekræfter sin hensigt om at fortsætte udviklingen af en dialog med tyrkiske borgmestre i de relevante organer i Regionsudvalget med henblik på at udveksle bedste praksis og forsvare nærhedsprincippet;

44.

beklager dybt kupforsøget og tabet af menneskeliv og er solidarisk med de demokratiske institutioner. Udvalget giver imidlertid udtryk for sin bekymring over den brede vifte af foranstaltninger, der er iværksat siden kupforsøget, herunder de omfattende afskedigelser, arrestationer og tilbageholdelser, især tilbageholdelsen og afsættelsen af valgte borgmestre, der erstattes med ikke-valgte »borgmestre udpeget af de centrale myndigheder«, hvilket i alvorlig grad svækker det pluralistiske demokrati på lokalt niveau;

45.

forventer, at Tyrkiet — navnlig som kandidatland — respekterer de højeste standarder for demokrati, retsstatsprincip og de grundlæggende friheder. Udvalget er især bekymret over de fortsatte tilbageskridt i såvel retsvæsenets uafhængighed og funktionsdygtighed som med hensyn til ytringsfrihed. Udvalget er desuden bekymret over restriktionerne og foranstaltningerne rettet mod journalister, akademikere og menneskerettighedsforkæmpere samt de hyppige og proportionsløse forbud mod medier og sociale medier;

46.

opfordrer til fuld og ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle EU-medlemsstater, herunder Republikken Cypern. Udvalget opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at arbejde for gode naboskabsforbindelser med alle nabolande og overholde princippet om fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med FN-pagten. I den henseende giver Regionsudvalget udtryk for sin dybe bekymring og opfordrer Tyrkiet til at undgå enhver form for trussel eller tiltag rettet mod medlemsstater. Regionsudvalget understreger nødvendigheden af at respektere alle medlemsstaters ret til at indgå bilaterale aftaler og til at efterforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, herunder FN's havretskonvention. Udvalget understreger endvidere behovet for at respektere medlemsstaternes suverænitet og suveræne rettigheder over deres eksklusive økonomiske zoner, territorialfarvand og luftrum;

47.

opfordrer Tyrkiet til at begynde at trække sine styrker tilbage fra Cypern og overføre det afspærrede område af Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's sikkerhedsråds resolution 550 (1984). Udvalget fremhæver, at en sådan tillidsskabende foranstaltning vil skabe muligheder for økonomisk, social og regional vækst i begge samfund. Udvalget bemærker endvidere, at dialog mellem lokalsamfundenes civilsamfund kan fremme aftalen.

48.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Montenegro arbejder ihærdigt for EU-tiltrædelsen, kan fremvise resultater i den henseende og har underskrevet protokollen om tiltrædelse til NATO, således at Montenegro bliver medlem af NATO i 2017. Udvalget glæder sig desuden over undertegnelsen af grænseaftaler med Bosnien-Hercegovina og Kosovo;

49.

glæder sig over det store engagement hos vælgere og politiske partier ved parlamentsvalget i oktober 2016, hvis vellykkede afholdelse under vanskelige forhold er resultatet af den konsekvente indførelse af retsstatsprincippet. Valgresultatet bekræftede den hidtidige indenrigs- og udenrigspolitik;

50.

understreger, at det nu gælder om at sikre en troværdig overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder på lokalt niveau. Udvalget forventer, at oprettelsen af et kontor til bekæmpelse af korruption vil give et incitament til at gennemføre lokale handlingsplaner for korruptionsforebyggelse og et hensigtsmæssigt kontrolsystem;

51.

glæder sig over indsatsen for faglig udvikling for lokale embedsmænd, men understreger trods alt behovet for yderligere fremskridt (f.eks. (efter)uddannelse og mere gennemsigtige rekrutteringsprocedurer baseret på fortjenesteprincippet). Udvalget hilser de vedtagne ændringer til loven om finansiering af lokalt selvstyre velkommen og opmuntrer til, at der gøres en yderligere indsats for at sikre, at det lokale selvstyre bliver økonomisk uafhængigt.

52.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at der i Serbien i 2016 ikke blot er afholdt kommunale og regionale valg men også et tidligt parlamentsvalg, hvor den stigende politiske mangfoldighed i samfundet og den nødvendige støtte til flertallet bag regeringspartiet blev bekræftet. Regeringspartiet vil som valgets vinder fortsat prioritere målet om tiltrædelse til EU i en kompliceret udenrigspolitisk situation;

53.

tilskynder Serbien til at videreføre de nødvendige reformer med henblik på en tiltrædelse og i den forbindelse prioritere retssystemet og korruptionsbekæmpelsen. Udvalget bifalder udarbejdelsen af en konkret handlingsplan for gennemførelsen af de enkelte kapitler og glæder sig over, at Serbien som det første land i tiltrædelsesprocessen har indført EU's kønsligestillingsindeks, hvilket har nydt bred anerkendelse;

54.

bifalder fremskridtene i gennemførelsen af regeringens handlingsplan for nationale mindretal og konstaterer med tilfredshed, at regeringens højeste repræsentanter i deres offentlige optrædener hovedsageligt udtaler sig tolerant om etniske og andre mindretal;

55.

bifalder normaliseringen af forbindelserne mellem Serbien og Kroatien og dialogen mellem Beograd og Pristina (genåbning af broen i Mitrovica), hvilket giver konkrete resultater til glæde for borgerne, og opmuntrer til yderligere fremskridt ved at opfylde forpligtelser og gennemføre aftaler og derved styrke samarbejdet og tilliden. Udvalget opfordrer myndigheder og opinionsdannere til aktivt at fremme normalisering;

56.

bifalder strategien for en reform af den offentlige forvaltning og uddannelsesstrategien for lokalt selvstyre. Udvalget ser positivt på arbejdet i det nationale konvent om europæisk integration og de lokale høringer i den henseende.

57.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien var det første land, som underskrev en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA), og i lyset af dette udtrykker udvalget bekymring over, at integrationsprocessen samt overholdelsen af forpligtelser og gennemførelsen af reformer befinder sig i et dødvande. Udvalget er bekymret over den vedvarende politiske krise i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og efterlyser en fornyet politisk vilje i landet til at tiltræde EU og opfylde sine forpligtelser;

58.

konstaterer, at der på grundlag af den politiske aftale, der blev indgået i juni/juli 2015 ved hjælp af international mægling, og de nye aftaler fra juli/august 2016 blev afholdt et tidligt parlamentsvalg (samt nyvalg i to distrikter, som var et positivt skridt for genoprettelsen af tilliden). Det kan forventes, at den hidtidige politik og først og fremmest den aftalte gennemførelse af de presserende reformprioriteter vil blive videreført. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bør fuldt ud gennemføre den politiske aftale fra juni/juli 2015 og træffe umiddelbare og konkrete foranstaltninger til at fremme og gennemføre de presserende reformprioriteter;

59.

understreger, at spørgsmålet om, hvorvidt det anbefales, at landet indleder tiltrædelsesforhandlinger med henblik på at bringe det hidtil opnåede til en logisk konklusion afhænger af opfyldelsen af de kriterier, som EU har opstillet i henhold til Rådets konklusioner fra december 2015 og det slovakiske formandskabs konklusioner i Rådet (almindelige anliggender) den 13. december 2016;

60.

noterer sig landets indsats for at håndtere migrationskrisen og understreger, at alle dertil relaterede problemer skal løses i samarbejde med EU og andre internationale organisationer. Udvalget gør udtrykkeligt opmærksom på, at opretholdelsen af gode naboskabsforbindelser, herunder en gensidigt accepteret forhandlingsløsning på navnespørgsmålet i FN-regi, fortsat er af afgørende betydning.

61.

Det Europæiske Regionsudvalg udtrykker tilfredshed med Albaniens relative fremskridt hvad angår de vigtigste reformprioriteter. Albanien bør dog gøre yderligere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af reformer, navnlig på områder, der hører ind under de fem nøgleprioriteringer, på en bæredygtig, samlet og inkluderende måde og med særlig vægt på retsstaten og beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder. I den sammenhæng var navnlig den enstemmige vedtagelse af reformen af retsvæsenet i parlamentet den 22. juli 2016 vigtig. Dermed opstår der nye muligheder for en bedre beskyttelse af menneskerettighederne (herunder ikkediskriminationspolitik, mindretalsrettigheder og håndhævelse af ejendomsrettigheder på hele det albanske territorium), en afklaring af ejendomsforholdene, en forbedring af erhvervs- og investeringsmiljøet samt bekæmpelse af den sorte økonomi. Udvalget glæder sig desuden over strategien og handlingsplanen for korruptionsbekæmpelse og tilskynder til yderligere fremskridt inden for de politiske og juridiske tiltag og en korrekt gennemførelse, samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder fremstilling og handel med narkotika, ikke mindst cannabis. Udvalget understreger vigtigheden af, at Albanien realiserer håndgribelige og varige resultater på disse områder;

62.

bemærker, at Albaniens fremskridt i tiltrædelsesprocessen begunstiges af NATO-medlemskabet, som har været i kraft siden maj 2009, og som har haft en positiv indvirkning på de nationale reformer samt på forbedringen af forbindelserne mellem Albanien og Grækenland;

63.

bemærker, at lokalvalget i 2015, som fandt sted efter reformen af den offentlige forvaltning, blev afviklet uden alvorlige problemer, men opfordrer til større uvildighed og professionalisme. Udvalget glæder sig også over det ad hoc-udvalg vedrørende valgreformer, der er blevet nedsat af parlamentet. Udvalget understreger i den henseende henstillingerne fra OSCE/ODIHR samt henstillingerne fra Europarådets Kommunalkongres/Regionsudvalgets valgobservationsmission med opfordring til en afpolitisering af den offentlige forvaltning og sikring af uvildighed. Samtidig forventer udvalget, at der tages højde for ovennævnte henstillinger ved de næste parlamentsvalg, der skal være frie, retfærdige og troværdige og gennemføres i overensstemmelse med internationale standarder;

64.

opfordrer til, at reformprocessen også fremover gennemføres på inklusiv vis og inddrager alle berørte politiske aktører, herunder også mindretallene, samt civilsamfundets aktører, herunder oppositionen og relevante interessenter, og roser det arbejde, som nationalrådet for europæisk integration har udført i denne henseende, som et godt eksempel;

65.

glæder sig ligeledes over, at medlemmerne af det nationale råd for civilsamfundet blev valgt, og at rådet har påbegyndt sit arbejde.

66.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina er tilbage på sporet, når det gælder integrationsprocessen og mener, at det europæiske perspektiv er et afgørende incitament for Bosnien-Hercegovina. Udvalget opfordrer til, at der leveres yderligere resultater i forbindelse med reformdagsordenen, idet ikrafttrædelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen viser, at engagement kan skabe resultater;

67.

bifalder endvidere, at Bosnien-Hercegovina indgav en ansøgning om EU-medlemskab den 15. februar 2016, hvilket giver et skub i den rigtige retning til både landet og udvidelsesprocessen. Udvalget understreger derfor behovet for at holde fast i dette momentum, således at der kan skabes de nødvendige meningsfulde fremskridt i gennemførelsen af reformdagsordenen for at komme videre ad denne vej;

68.

konstaterer, at offentliggørelsen af resultaterne af folketællingen i oktober 2013 den 30. juni 2016 har bidraget til, at borgerne har fået en bedre forståelse for de ændringer i det politiske landskab, der opstod som følge af kommunalvalget i september 2016. Det politiske landskab er udsat for et konstant pres, også fra lande uden for regionen;

69.

opfordrer alle politiske beslutningstagere i Bosnien-Hercegovina til, at de benytter perioden efter valget til at indlede nye drøftelser med EU og relevante internationale institutioner med henblik på at løse historiske problemer og skabe en ny, positiv atmosfære i forholdet mellem befolkningsgrupperne. På baggrund af de nye politiske rammevilkår gør udvalget opmærksom på, at de politiske beslutningstagere og opinionsdannere i regionen kan gøre meget for at fremme den lokale udvikling ved at gå forrest og udvise initiativ;

70.

understreger betydningen af koordinering mellem alle myndigheder og forvaltningsniveauer med henblik på at fjerne hindringer for landets funktionsevne, den effektive gennemførelse af reformdagsordenen, mobilitet, investeringer og forbindelser mellem de forskellige politikområder samt skabelsen af et fælles økonomisk område. Udvalget gør opmærksom på, at decentralisering ikke er ensbetydende med fragmentering, og at gennemførelsen af reformer kræver en koordineret rammestrategi, der inddrager alle niveauer. Udvalget opfordrer til, at der opstilles fælles mål, der er indbyrdes forenelige, men som rækker ud over individuelle interesser;

71.

er overbevist om, at den koordineringsmekanisme vedrørende EU-anliggender, der blev oprettet i august 2016, vil bidrage til, at landet og dets forskellige myndigheder kan samarbejde bedre med EU og dets institutioner og dermed få fuld fordel af EU's midler.

72.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser undertegnelsen og ratificeringen af stabiliserings- og associeringsaftalen og dens ikrafttræden den 1. april 2016 velkommen. Dette markerer indledningen på et nyt kapitel i Kosovos forhold til EU. Udvalget bifalder desuden oprettelsen af specialiserede afdelinger. Det tilskynder Kosovo til at fortsætte gennemførelsen af EU-relaterede reformer (f.eks. vedtagelse af lovgivningspakken om menneskerettigheder, igangsættelse af gennemførelsen af den europæiske reformdagsorden) og andre positive foranstaltninger (f.eks. normaliseringsprocessen);

73.

hilser resultaterne i forbindelse med liberaliseringen af visumpolitikken velkommen. Udvalget understreger betydningen af at opfylde alle relevante betingelser og tilskynder til yderligere fremskridt;

74.

betoner betydningen af en fredelig og multilateral politisk dialog i parlamentet og hos de lokale myndigheder, så Kosovo kan opnå et bedre image i resten af verden;

75.

bifalder og støtter den positive udvikling i dialogen mellem Beograd og Pristina (genåbning af broen i Mitrovica og telekommunikationsaftalen), hvilket giver konkrete resultater til glæde for borgerne, og opmuntrer til yderligere fremskridt ved at opfylde forpligtelser og gennemføre aftaler og derved styrke samarbejdet og tilliden. Udvalget opfordrer myndigheder, politiske beslutningstagere og opinionsdannere til at gå forrest med et godt eksempel for aktivt at fremme normalisering og sikre en problemfri overgang til tiltrædelsesprocessen.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/51

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det maltesiske rådsformandskab har bedt udvalget medvirke til at overveje mulige løsninger til at fremme iværksætteri og stimulere den økonomiske, sociale og territoriale udvikling på øerne i EU;

2.

henviser til EU's forpligtelse til at arbejde for at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

3.

henviser til, at artikel 174 i TEUF fastsætter, at EU skal tage særligt hensyn til øområder og arbejde på at mindske forskellene i de forskellige regioners udviklingsniveauer i medlemsstaterne og mellem dem;

4.

henviser til, at der i EU er 362 øer med over 50 indbyggere, som i alt repræsenterer 17,7 millioner borgere (heraf 3,7 millioner i regionerne i den yderste periferi). BNP pr. indbygger (i 2010) for disse øer lå på ca. 79,2 % af gennemsnittet for hele EU, og mange af dem kategoriseres stadig som mindre udviklede regioner;

5.

bemærker, at størstedelen af øområderne ikke har gennemgået en økonomisk konvergensproces i perioden efter 2000 ifølge EUROISLAND-undersøgelsen (ESPON 2013), og at situationen i flere områder er forværret som følge af finanskrisen, migrationskrisen, udsving i turismen eller mangel på innovation;

6.

understreger, at øområderne har særlige geografiske, økonomiske, demografiske og sociale kendetegn, som dels adskiller sig fra regionerne på fastlandet dels kan være fælles for forskellige øområder, og som kan skabe særlige udfordringer, der skal løses inden for rammerne af de EU-politikker, der vedrører dem, idet øområderne er:

7.

påpeger, at disse tre faktorer skaber territoriale, økonomiske og sociale ulemper, som omhandlet i artikel 174 i TEUF, der hæmmer en rimelig integration af øerne i det fælles marked og den fulde territoriale integration af øboerne. Disse forhold kan navnlig føre til følgende situationer:

8.

påskønner det arbejde, der er udført af Parlamentets tværpolitiske gruppe for have, floder, øer og kystregioner og af udvalget for øerne under konferencen for EF's maritime randområder (CRPM).

9.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at iværksættere og iværksætterånd spiller en vigtig rolle for jobskabelsen og dynamikken i EU's økonomi, men at iværksætteri er underlagt særlige strukturelle vanskeligheder på øerne;

10.

minder om, at flere øer har iværksat økonomiske vækststrategier baseret på udnyttelsen af økonomiske, sociale, kulturelle og naturlige fordele, f.eks.:

11.

understreger, at disse strategier, der udpeger og udnytter enestående økonomiske aktiver, ofte er udviklet af kreative, risikovillige og udholdende virksomhedsledere på øerne. Udvalget opfordrer til at udvise den nødvendige fleksibilitet ved udarbejdelsen af offentlige politikker for at fremme iværksætteri på øerne;

12.

konstaterer, at øernes økonomi er karakteriseret ved en erhvervsstruktur med lav diversifikation og et stort antal små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder samt mange iværksættere med flere aktiviteter. Dette økosystem eksisterer ved siden af nogle enkelte store virksomheder med en monopolstilling i specialiserede sektorer (turisme, transport, udvinding, fiskeri osv.);

13.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fokusere mere på at opretholde et frit marked inden for de enkelte sektorer i øregionerne, samtidig med at der rettes op på markedssvigtene;

14.

minder om, at øernes produkter — herunder råstoffer — kan afsættes på nichemarkeder, til en begrænset målgruppe og til en høj salgspris, hvor produktdifferentiering gør det muligt at opretholde en tilstrækkelig indtjening til at sikre rentabilitet i øernes aktiviteter. Navnlig etableres produktets værdi gennem genkendelige kvalitetsmærker og kulturelle kendetegn på de globale markeder for varer og tjenesteydelser;

15.

påpeger dog de forskellige typer af meromkostninger, som påhviler iværksættervirksomheder på øerne alene som følge af deres økarakter (råvarer, udbud af tjenesteydelser, logistik osv.), som i sidste ende belaster varernes og tjenesteydelsernes konkurrenceevne;

16.

understreger, at selvom produkterne er konkurrencedygtige og af høj kvalitet, oplever iværksætterne mangel på F&U-kapacitet, teknologi, der egner sig til forholdene på øerne, passende finansieringsordninger og kvalificeret arbejdskraft på grund af høj udvandring, især på øer med lavt befolkningstal;

17.

bifalder derfor de foranstaltninger, der er gennemført på EU-plan på disse områder, men opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger til at forbedre de grundlæggende vilkår på øerne, så de kan blive i stand til at bidrage til en inklusiv vækst i EU. Dette indebærer, at enhver EU-politik til fremme af iværksætteri skal tage højde for øernes særlige forhold og udfordringer for at sikre rimelighed og effektivitet.

18.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at samhørighedspolitikken er grundlæggende vigtig for at sikre en afbalanceret regionaludvikling i EU, og at samhørighedspolitikken er den af EU's politikker, som bedst kan tilgodese de udviklingsmæssige forskelle mellem øerne og EU's andre regioner, og understreger samtidigt, at øområderne ikke nyder godt af en særstatus under samhørighedspolitikken, sådan som den aktuelt er udformet;

19.

minder ligeledes om de særlige karakteristika, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, hvoraf 8 er øer. Som anerkendt i den primære ret er disse regioner underlagt særlige begrænsninger, som alvorligt hæmmer dem i deres økonomiske og sociale udvikling, og som derfor bør tages med i betragtning;

20.

anbefaler derfor, at øerne tildeles særlig opmærksomhed i samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 under anvendelse af artikel 174 og 175 i TEUF. En første fase hen imod opfyldelsen af denne målsætning kunne være at indarbejde øerne som en yderligere kategori i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 vedrørende territoriale typologier (Tercet);

21.

anbefaler oprettelse af et enkelt kontaktpunkt (Island Desk) for øerne under Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik, som foreslået i Parlamentets beslutning af 4. februar 2016, hvor aktørerne på øerne — virksomheder og lokalsamfund — i øjeblikket kun i begrænset omfang har indsigt i instrumenter og finansieringsmuligheder i EU, som er fordelt på flere generaldirektorater og hører under en række forskellige forordninger;

22.

bifalder initiativet »Innovative aktioner i byer« og foreslår, at der på lignende måde oprettes et websted og træffes EU-foranstaltninger, der skal skabe netværk mellem øerne i EU, således at de kan udveksle erfaringer og dele viden om administration og innovation;

23.

understreger, at det er vigtigt, at synergierne mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og EU's øvrige instrumenter (især ESI-fondene) bliver udnyttet i videst mulig udstrækning for at kompensere for de økonomiske konsekvenser af de naturlige ulemper, som præger øerne;

24.

konstaterer dog, at fordi mange af de projekter, der gennemføres på øerne, er af begrænset størrelse, er finansiering via EFSI og lån fra EIB i praksis ikke tilgængelige for mikrovirksomheder og lokalsamfundene på øerne. Udvalget anbefaler derfor, at der udvikles programmer for teknisk bistand specifikt rettet mod øerne for at øge kendskabet til EU's finansieringsinstrumenter og lette adgangen hertil;

25.

opfordrer Kommissionen og EIB til at undersøge, om den faglige bistand via Jaspersinitiativet kan udvides til at omfatte øerne og tilpasses til projekter af mindre målestok;

26.

understreger fordelene og mulighederne ved EGTS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013) for de lokale og regionale enheder og for øerne i EU, idet forordningen giver øer i forskellige medlemsstater og lande uden for EU mulighed for at etablere en fælles retlig enhed, som giver dem mulighed for at forfølge en fælles ambition og få adgang til EU-finansiering, hvilket samtidig vil lette den administrative byrde, som et sådant samarbejde normalt indebærer;

27.

foreslår, at der etableres et system for driftsstøtte til virksomheder på øer for at udligne meromkostningerne til transport; inden for rammerne af retningslinjerne for regionalstøtte og den generelle gruppefritagelsesordning bør støtten tildeles og fritages på samme måde som for fjernområderne og de tyndt befolkede områder;

28.

mener, at der bør gøres mere for at udnytte det potentiale, der ligger i deleøkonomien, bl.a. med henblik på at løse problemer forbundet med øregionernes afsides beliggenhed;

29.

påpeger vigtigheden af at øge den offentlige finansieringsandel i projekterne under fællesskabsprogrammerne og at gøre det mere attraktivt at indskyde private midler, når projekterne skaber beskæftigelse og indtægter på øerne og samtidigt er miljømæssigt bæredygtige;

30.

understreger, at mange hindringer for udvikling på øerne ikke kan forklares ved hjælp af BNP pr. indbygger som indikator, og foreslår derfor at udvide viften af indikatorer, som samhørighedspolitikken anvender, så de giver et bedre billede af den socioøkonomiske situation på øerne samt deres attraktivitet;

31.

foreslår, at man som mulige indikatorer anvender indekset for regional konkurrenceevne (RCI) og indekset for tilgængelighed, men anbefaler at videreføre arbejdet med at finde frem til andre indikatorer, som fyldestgørende kan påvise øsamfundenes meromkostninger. Udvalget anbefaler derfor, at Kommissionen igangsætter nogle sammenlignende undersøgelser af virksomhedernes resultater på øerne sammenlignet med tilsvarende virksomheder på fastlandet, selv hvor fastlandet udelukkende udgøres af en ømedlemsstat;

32.

opfordrer til at rette opmærksomheden mod ikkefinansielle og vanskeligt målbare aspekter, herunder naturmiljøet (dets kvalitet og tilgængelighed), når man evaluerer øbefolkningernes socioøkonomiske situation og afgør områdernes økonomiske tiltrækningskraft;

33.

noterer, at den årlige rapport om SMV'erne i EU fra Generaldirektoratet for Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er er et nyttigt redskab, men anbefaler dog, at fremtidige rapporter udbygges med territoriale data, så der opnås en større indsigt i de udfordringer, som SMV'erne på øerne står over for, samt i andelen af SMV'er, der overlever henholdsvis lukker ned igen sammenlignet med tilsvarende virksomheder på fastlandet;

34.

noterer, at værktøjer som territoriale konsekvensanalyser (TIA) er nyttige redskaber til evaluering af effekten af EU's politikker for øområderne, og foreslår, at der indbygges en »øsamfundsfaktor« i Kommissionens konsekvensanalysemetode, som kan gøre det muligt at forudse de forskellige politikkers mulige negative konsekvenser for øerne;

35.

bemærker, at selv om anvendelsen af strategier for intelligent specialisering som forudsætning ved tildeling af midler fra EU's strukturfonde (ESI-fondene) kan bidrage til udviklingen af strategier på nationalt og regionalt plan, kalder de faktorer, som er specifikke for øernes økonomi, på skræddersyede løsninger. I denne forbindelse kan en overdreven afhængighed af en specifik sektor eller en enkelt aktivitet resultere i en stor risiko for at udvikle sig til en økonomisk monokultur med deraf følgende negative økonomiske konsekvenser (Dutch disease);

36.

mener, at Kommissionen bør sætte særligt fokus på tiltag til intelligent diversificering eller omstilling, f.eks. fra masseturisme til bæredygtig turisme, udvikling af kreative industrier, integration af informations- og kommunikationsteknologi i traditionelle aktiviteter og målrettet markedsføring af øernes ressourcer;

37.

efterlyser en indsats, som skal styrke politikker til bevidstgørelse af borgerne i EU-landene om de muligheder for turisme, der findes i EU, og opfordrer til oprettelse af et stærkere netværk af forbindelser mellem EU's områder, som sætter befolkningen i EU's storbyområder i stand til at tage på ferie i øregioner med naturmæssige attraktioner;

38.

fremhæver vigtigheden af partnerskabsprincippet, jf. artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser, ved fastlæggelse af områdernes behov med henblik på den strategiske planlægning under samhørighedspolitikken (bottom-up-metode). På den baggrund beder Regionsudvalget Kommissionen om som forhåndsbetingelse effektivt at indarbejde den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber i lovforslaget vedrørende samhørighedspolitikken efter 2020;

39.

opfordrer medlemsstaterne til straks at indføre anvendelse af partnerskabsprincippet for at sikre, at der tages højde for øområdernes specifikke behov i partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer;

40.

påpeger nødvendigheden af, at de lokale og regionale myndigheder fremover deltager i udarbejdelsen af de nationale og europæiske politikker, der vedrører dem, således at de lovgivningsmæssige rammer for intervention afstemmes med øområdernes konkrete behov i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

41.

bifalder mulighederne for finansiering under Connecting Europe-faciliteten, i det omfang de kan omfatte øerne, men konstaterer samtidigt, at finansieringsrammen for blå motorveje primært fokuserer på centrale og globale transportnet og dermed ikke i tilstrækkeligt omfang omfatter forbindelserne mellem øerne og de regionale centre samt mellem øerne, og foreslår derfor, at der indarbejdes en øremærket finansiering til øerne i den generelle finansieringsramme for blå motorveje;

42.

anerkender Kommissionens indsats for at støtte iværksættere gennem programmer som COSME og InnovFin under »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur« og Horisont 2020 på innovationsområdet samt arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsunion. Regionsudvalget vurderer dog, at det er væsentligt at indarbejde den territoriale dimension (og især øernes særlige karakter) i disse programmer og planer for dermed:

43.

anbefaler, at Kommissionen udarbejder et program, der skal fremme innovation i øernes økonomi, skabe merværdi i anvendelsen af lokale ressourcer, støtte anvendelsen af vedvarende energi, affaldshåndtering og vandforvaltning, fremme udnyttelse af kultur- og naturarv samt fortsat udvikling af en cirkulær økonomi, idet termen »innovation« dækker både teknologisk, organisatorisk, social og miljømæssig innovation;

44.

påpeger vigtigheden af statsstøtte for at afhjælpe øsamfundenes udfordringer som følge af deres ringe størrelse, fjerne beliggenhed og isolation fra resten af EU. Disse naturgivne og permanente vilkår hæmmer effektiviteten og organiseringen af en række sektorer af strategisk betydning for øerne, f.eks. transport, energi og digitale forbindelser;

45.

minder om, at infrastruktur og etablering af en intern og ekstern transport, der er stabil og omkostningsmæssigt sammenlignelig med transportmulighederne på fastlandet, er nødvendige forudsætninger for øernes økonomiske udvikling og konkurrenceevne;

46.

foreslår, at kriterierne for støtteberettigelse til infrastruktur og transportnetværk (byggeri, modernisering, udstyr) lempes for øernes vedkommende for at sikre en tilslutning til transportsystemerne på fastlandet, der er så effektiv som mulig, og bedst mulig integration i det europæiske område og de europæiske markeder;

47.

opfordrer til, at denne støtte går til at fremme forbindelserne mellem øer i øgrupper eller internt på bjergrige øer og til at mobilisere investeringer i transportmidler med lav CO2-udledning (LNG-fartøjer (flydende naturgas-fartøjer), ladestationer til elbiler osv.);

48.

understreger, at det ofte ikke er attraktivt for virksomhederne på fastlandet at forsyne øernes markeder, da de ofte er små og afsides liggende, og det afskærer reelt forbrugerne og virksomhederne på øerne fra at nyde godt af det indre markeds konkurrencefordele. Det gælder navnlig for transportforbindelser og energiforsyning, som er afgørende for ø-virksomhedernes konkurrenceevne, og udvalget anbefaler derfor, at disse sektorer for øernes vedkommende kan nyde godt af undtagelser fra statsstøttereglerne;

49.

foreslår endvidere i samme ånd, at de minimis-forordningen med tanke på øerne gøres mere fleksibel, og at kravene til offentlige indkøb lempes, da det i mange tilfælde er umuligt at indhente mere end ét tilbud i forbindelse med udbudsprocedurer;

50.

bifalder den fleksibilitet, der aktuelt udvises gennem ordninger, som giver øerne mulighed for at nyde godt af særlige skatteincitamenter eller skattenedsættelser for virksomhederne for dermed at kompensere for meromkostningerne på øer, og håber, at denne fleksibilitet bliver opretholdt. Udvalget anbefaler derfor et system til fremme af innovation og investeringer, som kan stimulere produktionen og fremme både lokalt forbrug og eksport;

51.

bifalder Kommissionens hensigt om at medtage et kapitel om øerne i den kommende samhørighedsrapport. Regionsudvalget beder allerede nu Kommissionen om i dette kapitel at beskrive, hvordan anbefalingerne i denne udtalelse kan gennemføres;

52.

opfordrer det maltesiske rådsformandskab til at imødekomme disse politiske anbefalinger og til at indgå i et tæt samarbejde med Regionsudvalget for at gennemføre dem.

15.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/57

1.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Den Europæiske Union til at gøre havene til et nyt fælles ambitionsområde og et centralt element i relanceringen af den europæiske integrationsproces;

2.

opfordrer Den Europæiske Union til at gøre havene til et politisk anliggende og ikke kun et projekt. Inden for rammerne af havpolitikken bør støtten til den blå økonomi danne grundlag for en bred og proaktiv indsats inden for alle delområder og ikke kun de fem områder, der oprindeligt blev udpeget i strategien for blå vækst;

3.

opfordrer Den Europæiske Union til hurtigt at iværksætte et initiativ, der kan igangsætte nye politikker og danne grundlag for en ny ambition for havpolitikken efter 2020. Ministererklæringen vedrørende EU's havpolitik, som skal vedtages den 20. april 2017 på Malta, kan og bør være anledning hertil.

4.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Den Europæiske Union til at udvikle en ny havpolitik for EU, som:

5.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at havene og oceanerne er nødvendige for alt liv på jorden. De producerer 50 % af den ilt, vi indånder. De spiller en vigtig rolle i reguleringen af klimaet. De er en vigtig biodiversitetsreserve og rummer vigtige ressourcer, der kan sikre fødevareforsyningen og menneskers sundhed;

6.

konstaterer med beklagelse, at de marine økosystemers funktion i dag trues af klimaforandringerne, forurening og overudnyttelse af ressourcerne;

7.

påpeger, at den blå økonomis vækst- og beskæftigelsespotentiale er uden sidestykke. Ifølge Kommissionen står den blå økonomi for et stigende antal arbejdspladser, der i dag skønnes at ligge på 5 millioner i Europa. I sin rapport »Ocean economy in 2030« fra 2016 anslår OECD, at havøkonomien i 2010 bidrog til den globale velstand med 1,3 billion EUR, og at dette tal kan blive fordoblet frem til 2030;

8.

bemærker, at maritime anliggender tiltrækker sig stigende opmærksomhed på internationalt niveau. Oceanerne nævnes også specifikt i FN's mål for bæredygtig udvikling fra september 2015. I maj 2016 blev lederne af G7-landene enige om at forstærke det internationale samarbejde om havforskning Oceanerne indgår som tema i konklusionerne fra COP21 og 22;

9.

understreger, at Europa er den førende maritime aktør globalt og også fortsat vil være det efter Brexit. Tilsammen råder EU-medlemsstaterne over verdens største eksklusive økonomiske område. Inden for sektorer som havenergi besidder EU den største og mest omfattende økonomi på verdensplan. Inden for miljøbeskyttelse har EU de højeste standarder;

10.

vurderer, at Europa skal konsolidere sin position på den internationale scene og gøre havpolitikken til et vidtrækkende instrument;

11.

mener, at en ny ambition for EU på havområdet kan få opbakning i befolkningen på følgende baggrund:

12.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at den integrerede havpolitik og politikken for blå vækst har dannet grundlag for EU's havpolitik;

13.

vurderer, at der under Maltas EU-formandskab er gode muligheder for at give EU's havpolitik nyt momentum gennem ministererklæringen af 20. april 2017.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at der udarbejdes en hvidbog med titlen »Havenes centrale betydning for EU«, som skal indeholde en køreplan for havene for hvert af EU's politikområder;

15.

mener, at næste fase af EU's integrerede havpolitik bør bidrage til en løsning af følgende udfordringer for EU:

16.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den blå økonomi udmøntes lokalt og regionalt. Havpolitikken bør derfor ledsages af en mobilisering af regionerne og byerne.

17.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at fysisk planlægning er nødvendig, at den skal omfatte samspillet mellem land og hav og inddrage byer, regioner og alle berørte parter, og at den skal sigte mod en bæredygtig udvikling af alle maritime aktiviteter;

18.

mener, at udviklingen af infrastruktur i kystområder, der pr. definition er fjerntliggende, skal være en prioritet i Europa. Dette indebærer muligheden for til fordel for kystområder i alle regioner at anvende midler fra samhørighedspolitikken og Junckers plan til at investere i havne og højhastighedsbredbånd;

19.

opfordrer til, at der indledes en debat om anerkendelsen af et fælles europæisk havområde for at styrke samhørigheden på det sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige område.

20.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at strategierne for havområderne udgør nødvendige referencerammer. De er et af en række elementer, der skal inddrages ved udarbejdelsen af strategier for intelligent specialisering og i EU-fondenes programplanlægning. Den aktuelle udvikling af West Med-initiativet hilses velkommen;

21.

mener, at strategierne for intelligent specialisering bør muliggøre, at der på eget initiativ udvikles fælles strategier for intelligent specialisering for flere regioner i samme havområde;

22.

understreger, at regionerne og byerne er nøgleaktører i udviklingen af den blå økonomi. Et stort antal regioner har indarbejdet temaer vedrørende blå vækst i deres strategier for intelligent specialisering. Mobiliseringen af EHFF og midler under samhørighedspolitikken har gjort det muligt at finansiere et stort antal beskæftigelsesfremmende projekter;

23.

foreslår, med henblik på at sætte fornyet skub i investeringer i den blå økonomi, at der i tillæg til strategierne for intelligent specialisering og de operationelle programmer udarbejdes et særligt bilag for den blå økonomi med henblik på at redegøre for effekten af de fastlagte retningslinjer vedrørende havspørgsmål og sikre opfølgning på de tilknyttede projekter;

24.

håber, at lokalsamfundene på øerne og i kystområderne kan mobilisere alle EU-fondene, herunder EHFF, for inden for en fælles ramme at finansiere deres udviklingsstrategier for havområderne med inspiration fra Leader-programmet;

25.

mener, at de valg, der afspejles i strategierne for intelligent specialisering, som udgør virkeligheden for den maritime økonomi, der er baseret på synergier mellem aktører og sektorer, skal kunne følges op over tid og udgøre Den Europæiske Unions udgangspunkt for at styre sine investeringer i blå vækst. Navnlig bør den europæiske forskningspolitik tage bedre højde for denne særlige regionale opbakning til den blå økonomi;

26.

opfordrer til, at tværregionale, nationale og overnationale projekter, der er i overensstemmelse med strategierne for havområderne og strategierne for intelligent specialisering, skal kunne finansieres ved fælles udnyttelse af regionale og nationale fonde samt EU-fonde under en forenklet ramme og tildeles EU-støtte uden at skulle deltage i nye projektindkaldelser;

27.

vurderer, at regionerne i den yderste periferi fortsat skal være omfattet af en særlig ramme for udviklingsstøtte. Disse områder er et fremragende springbræt til at bekræfte EU's tilstedeværelse i havområderne og opbygge samarbejder om havene på globalt plan.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at havene gradvist har vundet en ny position i »Horisont 2020-initiativet«. Initiativer som det fælles initiativ til programplanlægning for havene har ligeledes bidraget til EU's havforskning. Denne metode bør udbredes til alle sektorer i den blå økonomi under en global køreplan for forskning og udvikling. Udvalget fremhæver betydningen af den særlige støtte til SMV'er, der påtænker at udvikle og anvende innovative løsninger i forskellige sektorer, herunder inden for kyst- og havturismen;

29.

anbefaler, at der til det næste rammeprogram vedtages en målsætning om, at 10 % af projekterne i væsentlig grad skal bidrage til indsatserne inden for marin og maritim forskning; Den fortsatte gennemførelse af Horisont 2020-initiativet bør allerede nu bidrage hertil.

30.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til udarbejdelse af en søjle for det maritime område under den nye dagsorden for færdigheder i Europa;

31.

foreslår, at der indledes en debat på europæisk plan om interessen i at finansiere et pilotprojekt om efterforskning og udnyttelse af dybhavsmiljøet;

32.

understreger, at innovation i de maritime erhverv ofte først kan afprøves, efter et produkt er blevet markedsført. Fællesskabets innovationspolitikker skal gøre det muligt at finansiere sådanne demonstrationsprojekter. Man bør også fremme det offentlig-private partnerskab vedrørende tværgående teknologier for de maritime erhverv;

33.

vurderer, at initiativer som »blå karrierer«, der hører under EHFF, og den fremtidige udvikling af en plan for samarbejde på det maritime område bør styrkes med henblik på at:

34.

ønsker, at EU's system til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer styrkes med henblik på at fremme den frie bevægelighed og skabe rammer for udstationering af arbejdstagere. Systemet skal suppleres med en tilsvarende ordning for godkendelse af faglige kvalifikationer og fagområder, som ikke er diplomgivende (1).

35.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at EU ligeledes bør investere massivt i sektorer som havindustri og marin bioteknologi, hvor udfordringen er at være førende på globalt plan;

36.

mener, at EU også skal foretage digitale, miljømæssige og energimæssige omlægninger af den blå økonomi og støtte moderniseringen af traditionelle sektorer som fiskeri og hav- og kystturisme (2);

37.

understreger, at det er vigtigt, at EU støtter udviklingen af marine bioteknologier, som bygger på udnyttelse af alger og mikroalger, fisk, skaldyr og havbakterier. Marine bioteknologier udgør et meget vigtigt økonomisk potentiale, der er under udvikling i mange regioner i Europa. EU's støtte bør omfatte støtte til forskning, infrastrukturer til forskning og etablering af netværk mellem disse og med industrien, samt adgang til kapital, udvikling og markedsføring af innovative produkter;

38.

understreger betydningen af fiskeri og akvakultur samt aktiviteter inden for fangst, opdræt, forarbejdning og markedsføring af produkter, som udspringer heraf for økonomien i de pågældende områder og fødevarerne for EU's befolkning. Fiskeri- og akvakultursektoren er også fremtidens sektorer, og den støtte, som EU yder dem, skal være baseret på en positiv og ambitiøs vision med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, navnlig for unge. Inden for rammerne af gennemførelsen af den nye fælles fiskeripolitik bør EU samarbejde med økonomiske aktører og offentlige myndigheder, navnlig regioner, med henblik på at fremskynde og lette gennemførelsen af EHFF, som er blevet stærkt forsinket;

39.

understreger behovet for en integreret tilgang til udnyttelse af havprodukter gennem udvikling af korte forsyningskæder, der involverer producenter og gennem styrkede aktiviteter inden for industriel forarbejdning i kystområderne. Denne strategi, hvor der skabes værdier og job omkring produkter fra havet i kystområderne, skal gøres til et prioriteret mål og finansieres bedre, såvel af EHFF som inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

40.

foreslår, at der etableres en EU-ordning for »maritime opstartsvirksomheder« for at støtte projekter vedrørende økonomisk, social og territorial innovation;

41.

understreger, at de mange fremtidige aktiviteter skal bygge på udviklingen af ny infrastruktur til havs langt fra kysten. Et målrettet program kunne gøre det muligt at se nærmere på fordelene ved nye reversible infrastrukturer og undersøge deres miljøpåvirkning og spørgsmål vedrørende deres energiuafhængighed;

42.

mener, at havnene udgør et vigtigt udgangspunkt for udvikling af den blå økonomi. De bør støttes, så de opfylder behovene inden for de nye aktiviteter, og det bør så ofte som muligt ske i form af netværk. Deres ligevægt afhænger ligeledes af samspillet mellem long-sea- og short-sea-søhandel og udviklingen af blå motorveje;

43.

understreger de mærkbare positive virkninger, som den blå vækst har på kyst- og havturismen i regionerne, og bakker især op om initiativer, der kan fremme de økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige og ansvarlige former for turisme;

44.

understreger betydningen af at gennemføre princippet om den cirkulære økonomi i den blå økonomi, ikke mindst med henblik på at nedbringe mængden af affald og forurenende stoffer i havene og omdanne dem til en nyttig ressource.

45.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at EU skal prioritere industriel udvikling af vedvarende energiformer. Derfor bør målsætningerne for produktion af vedvarende energi i EU i 2030 ligge højere end de 27 %, som Kommissionen har foreslået. Princippet om teknologineutralitet bør opblødes for at prioritere industriel udvikling af den eneste sektor for vedvarende energi, hvor EU har mulighed for at tage rollen som globalt førende og skabe et stort antal nye job;

46.

anbefaler, at der gennemføres finansieringsaktioner inden for forskning og udvikling og demonstrationsprojekter som NER300 og opfordrer til en bedre finansiering af de første faser af kommercialiseringen;

47.

understreger, at udviklingen af havenergi er baseret på et sæt af tværgående færdigheder og teknologier, der er nedarvet fra de store, historiske sektorer som olie og gas og skibsbygning. Der er behov for øget støtte til innovation og diversificering inden for disse områder. I den forbindelse skal vejledningen »LeaderSHIP 2020« for skibsbygning og maritime erhverv munde ud i en europæisk køreplan på tværs af de forskellige fællesskabspolitikker;

48.

håber, at Den Europæiske Union i de kommende fem år vil fokusere sin indsats på følgende mål:

49.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Juncker-planen allerede har åbnet mulighed for finansiering af en lang række projekter inden for den blå økonomi;

50.

mener, at det er nødvendigt at øge støtten for at afhjælpe investeringsunderskuddet, når det gælder de mange mulige projekter i områderne, og samtidig sikre den nødvendige risikodækning, som er vigtig i en innovativ sektor som den blå økonomi, samt give prioritet til SMV'er og opstartsvirksomheder;

51.

foreslår etablering af regionale eller tværregionale platforme for den blå økonomi. Platformene skal sikre samordning af projekterne, fokus på gennemførelsen og aktivering af lokale, nationale og europæiske finansieringsredskaber. De skal være forankret i regionerne og samle sektorerne i den maritime økonomi, medlemsstaterne og EU, og finansieringen af deres drift kan påhvile disse tre parter i samspil med partnere fra den private sektor. Platformene kan indgå som primære samarbejdspartnere i gennemførelsen af Juncker 2.0-planen;

52.

opfordrer til etablering af en EU-»mekanisme/fond« for investeringer i den blå økonomi. Fonden, som er udmøntningen af Juncker 2.0-planens maritime dimension, kan udstyres med to supplerende interventionsmuligheder:

53.

Det Europæiske Regionsudvalg vurderer, at EU bør inddrage borgerne tættere i drøftelser vedrørende havene. Debatter om havene kan gennemføres inden for rammerne af Regionsudvalgets dialog med borgerne;

54.

opfordrer til, at der oprettes et forsknings- og kommunikationsprogram om den kulturelle og maritime arv i Europas hav- og kystområder;

55.

foreslår, at der oprettes et EU-program med titlen »Børn og havet« for at skabe en fælles bevidsthed om de udfordringer, der foreligger vedrørende havene, og formidle udveksling mellem børn i kyst- og fastlandsområder;

56.

mener, at der igen bør igangsættes en debat om mulighederne for at finansiere en eller flere EU-havforskningsstationer til videnskabelig udforskning af verdenshavene, som skal skabe symbolværdi for at henlede borgernes opmærksomhed på havenes muligheder.

57.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at behovet for viden om kyster og have er enormt. Denne viden er absolut nødvendig for at skabe fundamentet for en bæredygtig maritim udvikling og skal samtidig sikre opbygning af økonomisk, teknologisk, miljømæssig, menneskelig og social kapital;

58.

minder Kommissionen om sit forslag om at etablere et viden- og innovationsfællesskab for den blå økonomi, som kan fremme overførsel af idéer fra havforskning til den private sektor (3);

59.

foreslår, at EU støtter en »europæisk maritim udstilling« på tværs af kultur, videnskab, miljø og økonomi, eksempelvis med udgangspunkt i projektet »La Mer XXL«, der efter planen, vil blive afholdt i Nantes i 2018;

60.

vurderer, at det er nødvendigt at indarbejde en EU-strategi for viden om havenes biodiversitet og dybhavsbunden i Horisont 2020-initiativet og det fremtidige rammeprogram og at indsamle data om hav- og kystområderne, f.eks. dybdemålinger;

61.

understreger, at i lyset af Kommissionens og Det Europæiske Regionsudvalgs undersøgelser vedrørende den manglende viden om den blå økonomi vil det være nødvendigt at etablere et europæisk ressourcecenter for den blå økonomi i partnerskab med medlemsstaterne, regionerne, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter.

62.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at maritime anliggender gøres til et ansvarsområde under en af Kommissionens næstformænd, som bistås af en taskforce og får ansvar for at udarbejde og gennemføre en tværgående hvidbog med titlen »Havenes centrale betydning for EU«;

63.

vurderer, at der bør afholdes halvårlige møder vedrørende maritime anliggender i et specialiseret Råd vedrørende havanliggender. Europa-Parlamentet og Regionsudvalget bør i samarbejde overveje en videreudvikling af forvaltningen af havanliggender;

64.

mener, at den øgede politiske prioritering af havene bør afspejles i den flerårige finansielle ramme, nærmere betegnet EHFF-sektorerne fiskeri, havpolitik og territorialpolitik, samt med bredere sigte i EU's politikker og programmer;

65.

mener, at udmeldingen om en ny havpolitik for EU bør indebære en større anerkendelse af de maritime aktører, samt at de i højere grad inddrages i debatter og beslutninger. Om nødvendigt bør der også ydes støtte til deres strukturer på europæisk plan. Den tværgående tilgang, der ikke mindst anvendes af regionale, nationale og europæiske klynger, bør støttes;

66.

opfordrer regionerne og byerne til at gå forrest og påvise den blå økonomis potentiale og de mange aktuelle, værdiskabende projekter, der bør finansieres over de kommende år.

67.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil få direkte indvirkning på EU's havpolitik. Effekten for de mest berørte regioner og for EU's offentlige politikker bør vurderes præcist, og der bør udvikles nødvendige tilpasningstiltag. Især bør regeringstiltag samt sikkerhedsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan tilpasses EU's nye havgrænser;

68.

opfordrer til, at EU inden for rammerne af de igangværende forhandlinger beskytter økonomien og varetager de maritime områders interesser. EU bør bestræbe sig på at undgå, at der opstår en platform for social og skattemæssig dumping og deregulering, der kan påvirke økonomien og de maritime ressourcer. EU bør bevare og varetage fiskernes interesser inden for rammerne af folkeretten;

69.

mener på baggrund af disse principper, at det, såfremt den generelle ramme for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU gør det muligt, og hvis det er i overensstemmelse med den overordnede sammenhæng, især ville være nyttigt for de europæiske maritime aktører fortsat at arbejde tæt sammen i lyset af det fælles havområde og de fælles interesser i at beskytte og bevare marine økosystemer samt arbejde hen imod en global markedsøkonomi, som er retfærdig og tilgængelig for alle.