4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/1

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/2

1)

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. december 2014, Saint-Gobain Glass Deutschland mod Kommissionen (T-476/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1059), ophæves.

2)

Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013 om afslag på fuld aktindsigt i den liste, som Forbundsrepublikken Tyskland har fremsendt til Europa-Kommissionen inden for rammerne af proceduren i artikel 15, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011, der fastlægger midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for så vidt som denne oversigt indeholder oplysninger om visse af Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH’s anlæg på tysk område, hvilke oplysninger vedrører foreløbige tildelinger samt aktiviteter og kapacitetsniveauer med hensyn til emissioner af kuldioxid (CO2) i årene 2005 til 2010, anlæggenes effektivitet og de årlige emissionskvoter tildelt foreløbigt for perioden fra 2013 til 2020, annulleres.

3)

Europa-Kommissionen betaler de omkostninger, der afholdt af Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH såvel i første instans som i appelsagen.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/3

1)

Artikel 133, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter fritagelsen for merværdiafgift (moms) til fordel for offentligretlige organer, som leverer ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning som omhandlet i nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra m), er underlagt betingelsen i direktivets artikel 133, stk. 1, litra d), selv om denne medlemsstat dels ikke havde momsbelagt alle disse tjenesteydelser pr. 1. januar 1989, og leveringen af de omhandlede tjenesteydelser dels ikke var blevet momsfritaget, inden denne betingelse blev pålagt.

2)

Artikel 133, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen foreliggende, hvorefter momsfritagelsen til fordel for offentligretlige organer, som leverer ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning som omhandlet i nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra m), er underlagt betingelsen i direktivets artikel 133, stk. 1, litra d), uden at denne betingelse også anvendes i forhold til andre organer end offentligretlige, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som leverer sådanne tjenesteydelser.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/3

1)

Appellen forkastes.

2)

Verein zur Wahrung von Einsatz und Nutzung von Chromtrioxid und anderen Chrom-VI-Verbindungen in der Oberflächentechnik eV (VECCO) og de øvrige appellanter, hvis navne er anført i bilag I til nærværende dom, bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)

Den Franske Republik og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer hver deres egne omkostninger.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/4

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/5

1)

Artikel 47, stk. 1, litra a), og artikel 47, stk. 4, i Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en ordregivende myndighed udelukker en tilbudsgiver fra en offentlig kontrakt, fordi tilbudsgiveren ikke opfylder den betingelse for økonomisk og finansiel formåen, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen, vedrørende fremlæggelsen af en erklæring fra en bank, ifølge hvilken banken forpligter sig til at yde et lån svarende til det i denne udbudsbekendtgørelse fastsatte beløb og til at sikre, at denne tilbudsgiver har rådighed over dette beløb under hele perioden for kontraktens gennemførelse.

2)

Artikel 47, stk. 5, i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at den omstændighed, at de banker, som tilbudsgiveren har anmodet om et lån — når en udbudsbekendtgørelse kræver, at der fremlægges en erklæring fra en bank, hvorefter banken forpligter sig til at yde et lån svarende til det beløb, der er fastsat i denne udbudsbekendtgørelse, og til at sikre, at tilbudsgiveren har rådighed over dette beløb under hele perioden for kontraktens gennemførelse — ikke ser sig i stand til at udstede en sådan erklæring til denne tilbudsgiver på de således fastsatte betingelser, kan udgøre en »gyldig grund« som omhandlet i denne artikel, som i givet fald giver den nævnte tilbudsgiver tilladelse til at bevise sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed måtte finde passende, for så vidt som det var objektivt umuligt for denne tilbudsgiver at fremlægge den af den ordregivende myndighed krævede dokumentation, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/6

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/6

1)

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, sammenholdt med artikel 191 TEUF og 193 TEUF, skal fortolkes således, at de — for så vidt som den i hovedsagen omhandlede situation er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2004/35, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve — ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der — ud over operatørerne af de grunde, hvorpå der er sket en ulovlig forurening — udpeger en anden kategori af personer, der er solidarisk ansvarlige for en sådan miljøskade, nemlig grundejerne, uden at det er nødvendigt at fastslå en årsagssammenhæng mellem ejernes adfærd og den konstaterede forurening, forudsat at denne lovgivning er forenelig med de generelle principper i EU-retten og enhver relevant bestemmelse fra EU-traktaten og EUF-traktaten og afledte EU-retsakter.

2)

Artikel 16 i direktiv 2004/35 og artikel 193 TEUF skal fortolkes således, at de — for så vidt som den i hovedsagen omhandlede situation er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2004/35 — ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter ejerne af de grunde, hvorpå der er sket en ulovlig forurening, ikke alene holdes solidarisk ansvarlige med operatørerne af disse grunde for en sådan miljøskade, men også kan pålægges en bøde af den kompetente nationale myndighed, forudsat at en sådan lovgivning er egnet til at bidrage til opfyldelsen af formålet med den skærpede beskyttelse, og at fremgangsmåden for fastsættelsen af bøden ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/7

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/8

1)

Artikel 14, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, finder anvendelse på brændstof, der anvendes til at sejle et skib uden last fra en havn i en medlemsstat, i det foreliggende tilfælde den medlemsstat, hvor det blev bygget, til en havn i en anden medlemsstat med henblik på dér at blive lastet med varer, der efterfølgende skal transporteres til en tredje medlemsstat.

2)

Artikel 14, stk. 1, litra c, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, der udelukker en anvendelse af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, hvis leveringen af energiprodukter til et skib er blevet foretaget, uden at den pågældende lovgivnings formelle krav er blevet overholdt, selv om leveringen er i overensstemmelse med alle de betingelser for anvendelse, der er fastsat i den pågældende bestemmelse.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/9

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/9

1)

§ 4, stk. 1 og 2, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er indgået den 6. juni 1997, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som ændret, og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der for så vidt angår beregningen af størrelsen af en erhvervstilknyttet pensionsordning fastsætter en sondring mellem arbejdsindkomst, der ligger under bidragsberegningsgrænsen for den obligatoriske pensionsforsikring, og arbejdsindkomst, der ligger over denne, og som ikke behandler indkomst fra deltidsbeskæftigelse således, at der først foretages en beregning af indkomsten ved en tilsvarende fuldtidsbeskæftigelse, på grundlag af hvilken der dernæst foretages en beregning af, hvilken del af denne der ligger henholdsvis over og under bidragsberegningsgrænsen, hvorefter dette forhold til slut overføres på den lavere indkomst fra deltidsbeskæftigelsen.

2)

Rammeaftalens § 4, stk. 1 og 2, og artikel 4 i direktiv 2006/54 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som med henblik på beregningen af størrelsen af en erhvervstilknyttet pensionsordning for en ansat, der har haft perioder med fuldtidsarbejde og perioder med deltidsarbejde, fastsætter en ensartet beskæftigelsesgrad for hele ansættelsesforholdets varighed, for så vidt som denne metode til beregning af alderspensionen ikke er i strid med reglen om pro rata temporis. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, at dette er tilfældet.

3)

Artikel 1 og 2 samt artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en erhvervstilknyttet pension, hvis størrelse svarer til forholdet mellem ancienniteten og varigheden af perioden mellem påbegyndelsen af ansættelsen i virksomheden og den normale pensionsalder, der er fastsat i den obligatoriske pensionsforsikring, og begrænser de pensionsgivende tjenesteår, der kan medregnes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/10

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/11

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det på datoen for udløbet af den frist, som var fastsat i den af Europa-Kommissionen fremsendte åbningsskrivelse, dvs. den 20. september 2015, ikke havde truffet foranstaltninger til gennemførelse af dom af 11. december 2014, Kommissionen mod Spanien (C-576/13, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2430).

2)

Kongeriget Spanien betaler Europa-Kommissionen et fast beløb på 3 mio. EUR.

3)

Kongeriget Spanien betaler sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/11

1)

Artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en formalitetsindsigelse om manglende kompetence hos den ret, som sagen er indbragt for, der er blevet fremsat i første svarskrift, men subsidiært i forhold til de øvrige formalitetsindsigelser, der er fremsat i samme processkrift, ikke kan betragtes som en accept af denne rets kompetence og således som en udvidelse af kompetencen i henhold til denne bestemmelse.

2)

Artikel 82 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at hvis sagsøgte har sin bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union, skal søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i denne forordnings artikel 81, litra b), indbringes for EF-designdomstolene i denne medlemsstat, medmindre der er indgået en værnetingsaftale som omhandlet i artikel 23 eller 24 i forordning nr. 44/2001, og med forbehold for tilfælde af litispendens og indbyrdes sammenhængende krav som omhandlet i de pågældende forordninger.

3)

Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i artikel 81, litra b), i forordning nr. 6/2002.

4)

Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på sager angående misbrug af dominerende stilling og illoyal konkurrence, som hænger sammen med et søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-design, idet medhold i disse sager forudsætter, at der forudgående gives medhold i søgsmålet for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/12

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/12

1)

Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet projekt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (1) af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, fordi den ikke er et fysisk indgreb i det naturlige miljø, være et projekt som omhandlet i artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter […], da følgerne af aktiviteten kan have væsentlige følger for et Natura 2000-område?

2)

Såfremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et projekt, og såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […] fandt anvendelse på et Natura 2000-område, og såfremt gødskning på eller i jorden stadig finder sted, må det da antages, at der er tale om et og samme projekt, uanset gødskningen ikke altid har fundet sted på de samme parcellér, med samme mængder og med samme teknikker?

Har det ved afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt, betydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra tilførslen af gødning på eller i jorden ikke er øget, efter at Rådets direktiv 92/43/EØF […] har fundet anvendelse på Natura 2000-området?

3)

Er artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […] til hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivitet, der hænger uløseligt sammen med et projekt og derfor også må anses for et projekt, såsom en malkekvægsbedrifts græsning af kvæg, er undtaget fra godkendelsespligten, og aktiviteten således ikke behøver en individuel godkendelse, såfremt følgerne af den aktivitet, der er blevet tilladt uden godkendelse, har været genstand for en vurdering med henblik på fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

4)

Opfylder den vurdering, der er lagt til grund for undtagelsen fra godkendelsespligten for græsning af kvæg og tilførsel af gødning på eller i jorden, og hvorunder det faktiske og forventede omfang af disse aktiviteter og deres intensitet blev lagt til grund, og hvoraf resultatet er, at gennemsnitligt set kan en stigning i kvælstofaflejringen udelukkes, kravene efter 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […]?

5)

Må vurderingen i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […] som er gennemført med henblik på et program som Programma Aanpak Stikstof 2015-2021, omfatte de positive følger af bevaringsforanstaltninger og passende foranstaltninger for eksisterende områder med habitattyper og levesteder, som træffes i sammenhæng med de forpligtelser, der flyder af habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, og 2?

Såfremt vurderingen med hensyn til disse foranstaltninger indeholder endelige konstateringer, der er støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at gennemførelsen og resultatet af foranstaltningerne overvåges, og, såfremt det heraf fremgår, at følgerne ikke er så gunstige, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

6)

Må de positive følger af den selvstændige reduktion af kvælstofaflejringen, der vil vise sig i den periode, hvori Programma Aanpak Stikstof 2015-2021 gælder, indgå i vurderingen i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […]?

Såfremt vurderingen med hensyn til disse udviklinger indeholder endelige konstateringer, der er støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at den selvstændige reduktion overvåges, og, såfremt det heraf fremgår, at reduktionen ikke er så gunstig, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

7)

Må genoprettelsesforanstaltninger, der træffes inden for rammerne af Programma Aanpak Stikstof 2015-2021, og hvormed det forhindres, at en bestemt naturbelastende faktor såsom kvælstofaflejring kan have skadelige følger for eksisterende arealer af habitattyper eller levesteder, anses for beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i præmis 28 i Domstolens dom af 15. maj 2014, Briels, ECLI:EU:C:2014:330, og hvilke må tages hensyn til i en vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF […]?

Såfremt vurderingen med hensyn til følgerne af disse foranstaltninger indeholder endelige konstateringer, der er støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at gennemførelsen og resultatet af foranstaltningerne overvåges, og, såfremt det heraf fremgår, at følgerne ikke er så gunstige, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

8)

Er beføjelsen til at pålægge forpligtelser som omhandlet i Nbw’s artikel 2.4, og som den kompetente instans skal udøve, såfremt dette er nødvendigt ud fra bevaringsformålene for et Natura 2000-område, et tilstrækkeligt præventivt middel til gennemførelse af artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF […] for så vidt angår græsning af kvæg og tilførsel af gødning på eller i jorden?

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/14

1)

Er artikel 6, stk. 2, og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (1) af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter projekter og andre handlinger, der forårsager en kvælstofaflejring, der ikke overskrider en tærskel eller grænseværdi, er undtaget fra godkendelsespligten og derfor tilladt uden individuel godkendelse, såfremt følgerne af alle projekter sammen med andre handlinger, der vil kunne benytte denne lovgivning, har været gestand for en vurdering med henblik på fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

2)

Er artikel 6, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) til hinder for, at en vurdering til et program, i hvilket en bestemt samlet mængde kvælstofaflejringer er blevet vurderet, lægges til grund for meddelelse af en godkendelse (individuel tilladelse) til et projekt eller en anden handling, der forårsager en kvælstofaflejring, der passer inden for den aflejringsvolumen, der er blevet vurderet inden for programmets rammer?

3)

Må vurderingen i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) som er gennemført med henblik på et program som Programma Aanpak Stikstof 2015-2021, omfatte de positive følger af bevaringsforanstaltninger og passende foranstaltninger for eksisterende områder med habitattyper og levesteder, som træffes i sammenhæng med de forpligtelser, der flyder af habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, og 2?

Såfremt vurderingen med hensyn til disse foranstaltninger indeholder endelige konstateringer, der et støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at gennemførelsen og resultatet af foranstaltningerne overvåges, og såfremt det heraf fremgår, at følgerne ikke er så gunstige, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

4)

Må de positive følger af den selvstændige reduktion af kvælstofaflejringen, der vil vise sig i den periode, hvori Programma Aanpak Stikstof 2015-2021 gælder, indgå i vurderingen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206)?

Såfremt vurderingen med hensyn til disse udviklinger indeholder endelige konstateringer, der et støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at den selvstændige reduktion overvåges, og, såfremt det heraf fremgår, at reduktionen ikke så gunstig, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

5)

Må genoprettelsesforanstaltninger, der træffes inden for rammerne af Programma Aanpak Stikstof 2015-2021, og hvormed det forhindres, at en bestemt naturbelastende faktor såsom kvælstofaflejring kan have skadelige følger for eksisterende arealer af habitattyper eller levesteder, forstås som beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i præmis 28 i Domstolens dom af 15. maj 2014, Briels, ECLI:EU:C:2014:330, og hvilke der kan tages hensyn til i en vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206)?

Såfremt vurderingen med hensyn til følgerne af disse foranstaltninger indeholder endelige konstateringer, der er støttet på den bedste videnskabelige viden på området, har det da betydning, at gennemførelsen og resultatet af foranstaltningerne overvåges, og, (såfremt) det herved fremgår, at følgerne ikke er så gunstige, som det blev antaget ved vurderingen, der om nødvendigt sker korrektioner?

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/16

1)

Finder Rådets direktiv 1999/37/EF (1) af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer anvendelse på motorkøretøjer, som fandtes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administrative bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (2) af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263)?

2)

Er et motorkøretøj, som på den ene side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af direktiv 2007/46/EF, og på den anden side af væsentlige komponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anvendelsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før påbegyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anvendelsen af direktivet?

3)

Henset til artikel 3, stk. 2, i direktiv 1999/37/EF gælder registreringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fællesskabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger er lette at finde?

4)

Er det i henhold til artikel 4 i direktiv 1999/37/EF tilladt at anerkende en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i direktiv 2007/46/EF, og, såfremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske forskrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af registreringsattesten nægtes?

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/16

1)

Skal angivelsen af flybilletpriser i henhold til artikel 23, stk. 1, andet og tredje punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF (1) for flytrafik inden for Fællesskabet, såfremt den ikke udtrykkes i euro, ske i en bestemt valuta?

2)

Hvis første spørgsmål besvares bekræftende:

I hvilken national valuta kan de i artikel 2, nr. 18), og artikel 23, stk. 1, andet og tredje punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF nævnte priser angives, når et luftfartsselskab med hjemsted i en medlemsstat (i den foreliggende sag Tyskland) over for en forbruger på internettet reklamerer for og tilbyder en trafikflyvning med afgangssted i en anden medlemsstat (i den foreliggende sag Det Forenede Kongerige)?

Er det i denne forbindelse afgørende, at der til tilbuddet anvendes en internetadresse med et landespecifikt top level-domæne (i den foreliggende sag www.germanwings.de), som refererer til den medlemsstat, hvor luftfartsselskabet har hjemsted, og forbrugeren opholder sig i denne medlemsstat?

Har det betydning, om alle eller den overvejende del af luftfartsselskaberne angiver de omhandlede priser i den valuta, som gælder på afgangsstedet?

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/17

1)

Skal afgørelsen vedrørende en ansøgning om ændring af specifikationen for en beskyttet geografisk betegnelse således, at opskæring og pakning af produktet (i den foreliggende sag Schwarzwälder Schinken) kun må ske i produktionsområdet, som er indgivet til den kompetente nationale myndighed den 15. februar 2007, træffes på grundlag af forordning nr. 510/2006 (1), som gjaldt på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, eller på grundlag af den nugældende forordning nr. 1151/2012 (2)?

2)

Såfremt afgørelsen skal træffes på grundlag af den gældende forordning nr. 1151/2012:

3)

Såfremt afgørelsen skal træffes på grundlag af forordning nr. 510/2006 (det første spørgsmål), anmoder den forelæggende ret om, at de under det andet spørgsmål stillede spørgsmål besvares på grundlag af forordning nr. 510/2006, navnlig artikel 4, stk. 2, litra e), i denne forordning, sammenholdt med artikel 8 og ottende betragtning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (5).

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/19

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/19

1)

Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2004/17/EF (1) fortolkes således, at der foreligger et net til transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt forvaltet jernbanenet til national og international jernbanetrafik leveres i henhold til bestemmelser i national lovgivning, som gennemfører direktiv 2012/34/EU (2), hvilke bestemmelser indebærer, at tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet baseres på ansøgninger fra jernbanevirksomheder, og at samtlige ansøgninger skal imødekommes i videst muligt omfang?

2)

Skal artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at en virksomhed, der udføres af en jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv 2012/34/EU, og som indebærer, at offentligheden tilbydes transporttjenester på et jernbanenet, udgør tilrådighedsstillelse eller drift af net som omhandlet i bestemmelsen?

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/20

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/20

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (1) ved ikke at sikre, at TPS-NOLO (Geobal) materiale overført fra Den Tjekkiske Republik til Katowice, Polen, blev transporteret tilbage til Den Tjekkiske Republik.

—

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Det TPS-NOLO (Geobal) materiale, der blev transporteret fra Den Tjekkiske Republik til Polen, som kommer fra farligt affald fra en affaldsplads (Ostramo lagoons), er oplagret på et andet sted i Den Tjekkiske Republik og er klassificeret som tjærerester fra raffinering, destillation og pyrolytisk behandling af organisk materiale, er ifølge de polske myndigheder affald, der henhører under bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (»forordningen om overførsel af affald«).

2.

Henset til den omstændighed, at Den Tjekkiske Republik har bestridt klassificeringen af det pågældende stof som affald på grund af registreringen af materiale i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (2) (REACH), er der opstået en konfliktsituation, som er omfattet af artikel 28, stk. 1, i forordningen om overførsel af affald, hvori bestemmes, at det pågældende materiale skal anses for at være affald.

3.

Registrering af materialet i overensstemmelse med registreringen i henhold til REACH-forordningen sikrer ikke, at brug af stoffet ikke vil føre til en skadefuld overordnet virkning på miljøet eller menneskers sundhed, eller at stoffet automatisk ophører med at være affald. Når der ikke foreligger en national afgørelse om, at det pågældende stof har nået et punkt, hvor affald ophører med at være affald, kan registreringen af dette stof i henhold til REACH-forordningen ikke anses som gyldig i henhold til artikel 2, stk. 2, i REACH-forordningen.

4.

Da det pågældende stof blev transporteret over grænsen uden meddelelse, skal transporten anses for en »ulovlig overførsel« i henhold til artikel 2, nr. 35), litra a), i forordningen om overførsel af affald. I dette tilfælde skal den kompetente afsendelsesmyndighed indhente oplysninger ved en hensigtsmæssig procedure med henblik på at sikre, at det pågældende affald tages tilbage i overensstemmelse med forordningens artikel 24, stk. 2, hvilket Den Tjekkiske Republik uberettiget nægter at gøre. Denne forpligtelse udelukkes ikke ved artikel 128 i REACH-forordningen, som sikrer fri bevægelighed af stoffer, blandinger og artikler som omhandlet i artikel 3 i REACH-forordningen, eftersom affald udtrykkeligt er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde (jf. artikel 2, stk. 2, i REACH-forordningen).

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/21

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/22

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet og i henhold til artikel 49, artikel 63 og artikel 267, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at opretholde virkningerne af de bestemmelser, der har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte, som tillader et moderselskab at modregne den skattegodtgørelse, som er tilknyttet udbytte udloddet af datterselskaber, hvis det hidrører fra et datterselskab etableret i Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet skal betale, når det til sine aktionærer videreudlodder dette udbytte, men som ikke giver en tilsvarende modregningsadgang, hvis udbyttet stammer fra et datterselskab, der er etableret i en anden medlemsstat, eftersom denne lovgivning i dette tilfælde ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning af udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der ifølge Conseil d’États retspraksis er givet medhold i anmodningerne om tilbagebetaling af forskudsskat opkrævet i strid med EU-retten som omhandlet i Domstolens dom i sag C-310/09 Accor  (1) med følgende tre begrænsninger:

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Frankrig har ikke taget hensyn til den beskatning, der allerede er betalt af de ikke-franske datterdatterselskaber.

—

Frankrig har for at begrænse de omhandlede selskabers adgang til tilbagebetaling opretholdt beviskravene, som ikke overholder de af Domstolen fastsatte kriterier.

—

Frankrig har på en absolut måde begrænset skattegodtgørelsesordningen til en tredjedel af det videreudloddede udbytte fra et ikke-fransk datterselskab.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/23

—

Rettens dom af 11. maj 2017 i sag T-115/15 ophæves.

—

ECHA’s afgørelse nr. ED/108/2014 af 12. december 2014 annulleres.

—

ECHA tilpligtes at betale de af appellanten afholdte sagsomkostninger i appelsagen for Domstolen og i den tidligere sag for Retten.

1.

Retten fortolkede og anvendte REACH-forordningen forkert.

Retten fortolkede og anvendte REACH-forordningen forkert. Appellanten har fortsat gjort gældende, at ECHA’s afgørelse blev vedtaget ultra vires, eftersom i) ECHA ikke har beføjelse til at supplere den eksisterende identifikation af stoffet DEHP i henhold til artikel 57, litra c), i REACH-forordningen med en ny identifikation af dette stof i henhold til artikel 57, litra f), i REACH-forordningen; ii) vedtagelsen af ECHA’s afgørelse skete efter en ulovlig procedure; og iii) ECHA’s afgørelse er en omgåelse af den lovligt bindende procedure, der er fastsat af Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelsen af generelt bindende/harmoniserede kriterier for identifikation af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber.

2.

Retten fortolkede og anvendte retssikkerhedsprincippet forkert.

Eftersom i) ECHA’s afgørelse skabte en uklar, upræcis og uforudseelig retlig situation, som gør det umuligt for appellanten at udlede det præcise omfang af de forpligtelser, der er pålagt selskabet; ii) der ikke er nogen generelt bindende/harmoniserede kriterier med henblik på identifikationen af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber; og iii) ECHA ikke har beføjelse til at supplere den eksisterende identifikation af stoffet DEHP i henhold til artikel 57, litra c), i REACH-forordningen med en identifikation af dette stof i henhold til artikel 57, litra f), i REACH-forordningen, er Rettens konklusion om, at ECHA’s afgørelse ikke er i strid med retssikkerhedsprincippet, ukorrekt.

3.

Retten prøvede ECHA’s afgørelse på en måde, som er i strid med kravene om retslig prøvelse af afgørelser fra EU-institutioner og EU-organer, og fordrejede faktiske forhold og beviser.

4.

Som en konsekvens af førnævnte fejl og mangler tilsidesatte Retten appellantens rettigheder og de principper, der er fastsat i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til en retfærdig rettergang, retten til uforstyrret nydelse af sin ejendom og retssikkerhedsprincippet.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/24

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, bilag 1, litra A, og fodnote 1 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (1), idet det ikke har sikret, at vand opsamlet i et kombineret byspildevands- og regnvandssystem i 14 byområder opbevares og ledes til rensning i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF.

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med kravene i artikel 10 og bilag 1, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, enten ved ikke at tilvejebringe sekundær eller lignende rensning eller ved ikke at fremlægge tilstrækkeligt bevis til at godtgøre overensstemmelse i denne henseende med direktiv 91/27/EØF med hensyn til 25 byområder.

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2 og 3, sammenholdt med kravene i artikel 10 og bilag 1, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sikret, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra 21 byområder, renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4 og i overensstemmelse med kravene i bilag 1, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, før det udledes til følsomme områder.

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sikret, at bortskaffelse af spildevand fra rensningsanlæg for byspildevand i byområderne Arklow (IEAG_547) og Castlebridge (IEAG_515) foregår i henhold til forudgående bestemmelser og/eller særlige godkendelser.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/25

—

Dommen afsagt den 4. maj 2017 i sag T-744/14, Meta Group mod Kommissionen, ophæves og/eller ændres, idet den er retligt urigtig eller ubegrundet.

—

Det fastslås derfor, at Kommissionen har tilsidesat sine økonomiske forpligtelser i henhold til tilskudsaftale FP5-6 og CIP for i alt 566 377,63 EUR i form af skyldige, ikke-udbetalte tilskud, og det fastslås, at de foretagne kompensationer vedrørende appellantens fordringer er ulovlige.

—

Følgelig tilpligtes Kommissionen at betale appellanten det ovennævnte beløb på 566 377,63 EUR med morarenter og reevaluering.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det tab, som appellanten er påført, svarende til i alt 815 000,00 EUR eller til et større beløb, som Domstolen måtte fastsætte ved dommen i denne sag, samt erstatning for det tab, der følger af de ovennævnte kompensationers ulovlighed.

I.

Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel 1134 og 1135 i den civile belgiske lovbog hvad angår aftalernes bindende karakter og deres gennemførelse i god tro. Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel 1156, 1157 og 1161 i den civile belgiske lovbog hvad angår fortolkningen af aftalerne. Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af de EU-retlige principper vedrørende aftalers bindende virkninger, god tro ved gennemførelsen og fortolkningen af aftalerne samt retssikkerheden.

Den appellerede dom er ved at forkaste det tredje anbringende i strid med reglerne i den civile belgiske lovbog og med EU-retten hvad angår aftalers bindende karakter, for så vidt som vilkåret på s. 47 i tillægget til Ecolink+-aftalen ikke er givet den obligatoriske virkning mellem parterne, og for så vidt som det i dommen fastslås, at den heri indeholdte henvisning til metoden knyttet til aftalen ikke vedrørte den af META fastsatte metode, som blev fremsendt til Kommissionen den 21. december 2009.

II.

Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel II.20 i vejledning FP6. Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel 179 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende fællesskabsprogrammerne. Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel 1134, 1135, 1156, 1157 og 1161 i den civile belgiske lovbog. Tilsidesættelse af princippet om ikke-kontradiktion.

Ved at forkaste det fjerde og femte anbringende har den appellerede dom tilsidesat princippet om ikke-kontradiktion, kriterierne i vejledning FP6 og reglerne i den civile belgiske lovbog vedrørende god tro ved gennemførelsen af aftaler, for så vidt som Retten, selv om bestemmelserne i vejledningen FP6 kvalificeres som ikke-bindende, har fastslået, at de fandt, at der blev foretaget en snæver og ufravigelig anvendelse af disse i den sag, der var forelagt Retten, navnlig hvad angår udgifterne til interne konsulenter.

III.

Tilsidesættelse af principperne i europæisk procesret vedrørende retten til forsvar og fuldstændig kontradiktion. Tilsidesættelse af procesreglementets artikel 64. Fuldstændig mangel på begrundelse hvad angår de væsentlige dele af tvisten.

Den appellerede dom har ved at forkaste de to første anbringender tilsidesat de europæiske principper om fuldstændig kontradiktion og retten til forsvar samt procesreglementets artikel 64, idet der ikke er foretaget en vurdering af appellantens retlige argumenter fremsat i bemærkningerne til dokumentet »Bilag E.4«, som Kommissionen indgav til Retten under den mundtlige forhandling, hvorved Retten ukritisk godtog det af modparten fremførte og foretog en utilstrækkelig begrundelse af sin afgørelse.

IV.

Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af Guide to Financial Issues relating to Indirect Actions of the Sixth Framework Programmes og af bestemmelserne i det syvende rammeprogram. Åbenbar fejl i forståelsen af et afgørende forhold i den sag, der lå til grund for dommen.

Den appellerede dom har ved at forkaste de to første anbringender endvidere tilsidesat den finansielle vejledning for det sjette program og har fordrejet de faktiske forhold, der er fremlagt for Retten, idet den beregnede den samlede ydelse i Bridge-aftalen urigtigt eller vildledende, dvs. på grundlag af det heri anførte, for hvilket arbejdets tjenesteydende part havde arbejdet otte timer i træk hver dag hele måneden alene på aktiviteter, der vedrørte den ovennævnte aftale.

V.

Ulovlig og/eller urigtig anvendelse af artikel 1134, 1135, 1156, 1157 og 1161 i den civile belgiske lovbog. Tilsidesættelse af det EU-retlige princip om den berettigede forventning, eftersom dette princip også gælder for en privat part, der deltager i et kontraktforhold med en offentlig myndighed.

Ved at forkaste det sjette anbringende har den appellerede dom tilsidesat de civilretlige regler vedrørende aftalers bindende karakter og princippet om god tro ved gennemførelsen af aftaler, for så vidt som det ikke fastslås, at Kommissionens adfærd, som kulminerede med vedtagelsen af tillægget, medførte, at der opstod en berettiget forventning for appellanten, da denne accepterede den af Kommissionen foreslåede metode.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/27

—

Dom afsagt af Retten den 16. maj 2017 i sag T-122/15 ophæves.

—

ECB’s afgørelse af 5. januar 2015 (ECB/SSM/15/1 — 0SK1ILSPWNVBNQWU0W18/3) annulleres, og det fastslås, at virkningerne af erstatningen af ECB’s afgørelse af 1. september 2014 (ECB/SSM/14/1 — 0SK1ILSPWNVBNQWU0W18/1) opretholdes.

—

Subsidiært ophæves Rettens dom og sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1)

Første anbringende: tilsidesættelse af EU-retten i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af artikel 6, stk. 4, i FTM-forordningen (1) og artikel 70 i SSM-rammeforordningen (2):

Retten fortolkede de relevante bestemmelser i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i FTM-forordningen, sammenholdt med artikel 70 i SSM-rammeforordningen, forkert. Retten fastslog fejlagtig, at der alene foreligger »særlige omstændigheder« — hvilke skal føre til, at et kreditinstitut klassificeres som mindre signifikant — når direkte tilsyn fra de nationale myndigheder er bedre egnede til at opnå formålene med FTM-forordningen end direkte tilsyn fra ECB. Retten støttede sig ved sin fortolkning alene på den engelske sprogversion af SSM-rammeforordningen og tilsidesatte princippet om, at alle sprogversionerne har samme gyldighed. Retten undlod fejlagtigt at fortolke reglerne i lyset af trinhøjere retsregler i form af det kompetencebaserede proportionalitetsprincip. Retten anlagde et åbenbart urigtig skøn, da den fastslog, at ECB ikke havde foretage en forkert analyse af de faktiske omstændigheder, og den har ikke i højere grad end ECB efterprøvet, om appellanten — som følge af de specifikke og faktuelle omstændigheder, som appellanten gjorde gældende — på grund af »særlige omstændigheder« i henhold til FTM-forordningens artikel 6, stk. 4, andet afsnit, sammenholdt med SSM-rammeforordningens artikel 70, stk. 1, skal klassificeres som et mindre signifikant institut. Retten tilsidesatte derved sin pligt til at foretage en omfattende efterprøvelse af, om den anfægtede afgørelse er behæftet med et urigtigt skøn.

2)

Andet anbringende: fordrejning af den anfægtede afgørelse og urigtig bedømmelse af begrundelseskravene:

Retten fordrejede den anfægtede afgørelses begrundelse og erstattede ECB’s begrundelse med sin egen. I og med, at Retten fordrejede indholdet af den anfægtede afgørelse, undlod den at tage hensyn til, at ECB ikke opfylder de EU-retlige krav til begrundelsespligten. Den anfægtede afgørelses begrundelse er inkonsekvent og selvmodsigende.

3)

Tredje anbringende: Retten begik en række proceduremæssige fejl ved at tage hensyn til forhold, som ikke var omhandlet af sagen:

Rettens dom tilsidesatte appellantens ret til at blive hørt og kontradiktionsprincippet. I dommens præmisser nævnes omstændigheder, som har været afgørende for påkendelsen, men som ikke selv har været genstand for drøftelse under retssagen.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/29

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

ADR Center SpA betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder denne institutions omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, og bærer halvdelen af sine egne omkostninger, herunder for så vidt angår omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)

Europa-Kommissionen betaler halvdelen af de af ADR Center afholdte omkostninger, herunder halvdelen af de omkostninger, som sidstnævnte har afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/29

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/103 af 16. januar 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den vedrører den finansielle korrektion, der er pålagt Kongeriget Spanien efter undersøgelse AA/2009/007/ES for ansøgningsåret 2009.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Hver part bærer deres egne omkostninger.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/30

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/31

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Cafés Pont, SL betaler sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/31

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Mediaexpert sp. z o.o. betaler sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/32

1)

Sagen afvises.

2)

BPC Lux 2 Sàrl og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag og sagen om foreløbige forholdsregler.

3)

Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/32

1)

Sagen afvises.

2)

Fabio De Masi bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/33

1)

Søgsmålet afvises.

2)

Pfizer Ltd og Pfizer Santé familiale betaler sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/34

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)

Kendelsen af 23. december 2016, PGNiG Supply & Trading mod Kommissionen (T-849/16 R), tilbagekaldes.

3)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/34

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)

Kendelsen af 23. december 2016, Polen mod Kommissionen (T-883/16 R), tilbagekaldes.

3)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/35

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/35

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/36

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/36

—

Afgørelsen om, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig skal indlede en undersøgelse, annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af et grundlæggende EU-retligt princip — nærhedsprincippet.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet ne bis in idem.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/37

—

Delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) 2017/776 af 4. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 (»CLP-forordningen«), for så vidt som den klassificerer og mærker stoffet antraquinon ved at indføre følgende indgang i tabel 3 i del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008: Indeksnummer 606-151-00-4; International kemisk identifikation: antraquinon; EF nr.: 201-549-0; CAS nr.: 84-65-1; Fareklasse- og kategorikode: Carc. IB; Faresætningskode: H350; Piktogram-, signalordskode: GHS08 Dgr; Faresætningskode: H350.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om ulovlig og åbenbar ukorrekt klassifikation og mærkning af stoffet antraquinon som et Kategori 1B kræftfremkaldende stof i overensstemmelse med tabel 3 i del 3 i bilag I til CLP-forordningen.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens rettigheder og af de principper, der er fastsat i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/38

—

Europa-Parlamentets afgørelse af 3. april 2017, hvorved den gav sagsøgeren afslag på aktindsigt i dets afgørelse af 8. juli 2015, der var blevet vedtaget som svar på en genfremsat begæring fra en tredje part i henhold til forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, et åbenbart urigtigt skøn og manglende begrundelse ved anvendelsen af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordningen om aktindsigt.

2.

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, et åbenbart urigtigt skøn og manglende begrundelse i anvendelsen af kriteriet om en mere tungtvejende offentlig interesse i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i forordningen om aktindsigt.

3.

Med et tredje anbringende gøres det subsidiært gældende, at der er begået en retlig fejl, foretaget et åbenbart urigtigt skøn og givet en manglende begrundelse i forbindelse med anvendelsen af artikel 4, stk. 6, i forordningen om aktindsigt.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/38

—

Annullation af EPSO’s afgørelse af 4. april 2017 om at udelukke sagsøgeren fra udvælgelsesprøven EPSO/AD/335/16 til ansættelse af litauisksprogede juristlingvister.

—

Sagsøgte tilpligtes at tillade sagsøgeren at rette en åbenbar fejl ved at ændre kendskabet til polsk fra B1 til C1.

—

Det fastslås, at sagsøgeren kan genoptage udvælgelsesprøven til ansættelse af litauisksprogede juristlingvister.

1.

Første anbringende er, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgerens berettigede forventninger og vildledt ham, da den bekræftede, at hans ansøgning om at deltage i udvælgelsesprøven opfyldte alle krav.

2.

Andet anbringende er, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgerens rettigheder og berettigede forventninger, da den udelukkede ham fra udvælgelsesprøven til ansættelse af litauisksprogede juristlingvister.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/39

—

Kommissionens afgørelse om afvisning af at sende navnene på de portugisisk indregistrerede fartøjer SANTA ISABEL og CALVÃO til sekretariatet for Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav, hvorved disse fra den 1. juli 2017 forhindredes i at operere i fiskeriområderne i det Nordøstlige Atlanterhav for at fiske rødfisk og rejer, og hvorved artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 1236/2010 (1) således er blevet tilsidesat, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/40

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/40

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/40

4.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 293/41