		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 277

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	60. årgang 21. august 2017

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2017/C 277/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2017/C 277/02	Sag C-258/14: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — Eugenia Florescu m.fl. mod Casa Judeţeană de Pensii Sibiu m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Alba Iulia — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 143 TEUF — en medlemsstats vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance — finansiel støtte fra Den Europæiske Union — aftalememorandum indgået mellem Den Europæiske Union og den støttemodtagende medlemsstat — socialpolitik — ligebehandlingsprincippet — national lovgivning, der forbyder kumulering af offentlig alderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves hos en offentlig institution — forskelsbehandling mellem personer, hvis mandat tidsmæssigt er fastsat i forfatningen, og retsembedsmænd)	2
2017/C 277/03	Sag C-368/15: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juni 2017 — sag indledt af Ilves Jakelu Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 97/67/EF — artikel 9 — fri udveksling af tjenesteydelser — posttjenester — begreberne befordringspligt og væsentlige krav — generelle og individuelle tilladelser — tilladelse til at levere posttjenester i henhold til individuelt indgåede aftaler — pålagte vilkår)	3
2017/C 277/04	Sag C-436/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juni 2017 — Lietuvos Respublikos aplinkos ministerijos Aplinkos projektų valdymo agentūra mod Alytaus regiono atliekų tvarkymo centras UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3, stk. 1 — støtte fra Samhørighedsfonden — projekt om udvikling af et regionalt system til håndtering af affald — uregelmæssigheder — begrebet flerårigt program — det flerårige programs endelige afslutning — forældelsesfrist)	4
2017/C 277/05	Sag C-513/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. juni 2017 — sag indbragt af Agrodetalė UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — det indre marked — EF-typegodkendelse — direktiv 2003/37/EF — anvendelsesområde — landbrugs- eller skovbrugstraktorer — markedsføring og registrering i Den Europæiske Union af brugte køretøjer, der importeres fra et tredjeland — begreberne nyt køretøj og ibrugtagning)	5
2017/C 277/06	Sag C-549/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. juni 2017 — E.ON Biofor Sverige AB mod Statens energimyndighet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Förvaltningsrätten i Linköping — Svergie) (Præjudiciel forelæggelse — fremme af energi fra vedvarende energikilder — biobrændstof til transport — direktiv 2009/28/EF — artikel 18, stk. 1 — massebalancesystem, som har til formål at sikre, at biogas opfylder de foreskrevne bæredygtighedskriterier — gyldighed — artikel 34 TEUF og artikel 114 TEUF — national lovgivning, som kræver, at massebalancen opstilles på et klart afgrænset sted — den kompetente nationale myndigheds praksis, hvorefter dette krav anses for opfyldt, når bæredygtig biogas transporteres via det nationale gasnet — denne myndigheds påbud, hvorefter dette krav ikke anses for overholdt ved import af bæredygtig biogas fra andre medlemsstater via sammenkoblede nationale gasnet — frie varebevægelser)	5
2017/C 277/07	Sag C-587/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. juni 2017 — Lietuvos Respublikos transporto priemonių draudikų biuras mod Gintaras Dockevičius og Jurgita Dockevičienė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — motorkøretøjsansvarsforsikring — ulykke, som fandt sted i 2006, mellem motorkøretøjer, som er hjemmehørende i forskellige medlemsstater — intern overenskomst mellem medlemsstaternes nationale forsikringsbureauer — Domstolen ikke kompetent — direktiv 2009/103/EF — ingen tidsmæssig anvendelse — direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF og 2000/26/EF — ingen anvendelse ratione materiae — artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — ikke anvendelig — manglende gennemførelse af EU-retten)	6
2017/C 277/08	Sag C-591/15: Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — The Queen, på vegne af: The Gibraltar Betting and Gaming Association Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs og Her Majesty’s Treasury (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales) Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 355, stk. 3, TEUF — Gibraltars status — artikel 56 TEUF — fri udveksling af tjenesteydelser — rent intern situation — afvisning)	7
2017/C 277/09	Sag C-610/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2017 — Stichting Brein mod Ziggo BV og XS4ALL Internet BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — direktiv 2001/29/EF — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder — artikel 3, stk. 1 — overføring til almenheden — begreb — online delingsplatform — deling af beskyttede filer uden tilladelse fra indehaveren)	8
2017/C 277/10	Sag C-621/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. juni 2017 — N. W, L. W og C. W mod Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d’assurance maladie des Hauts-de-Seine og Carpimko (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 85/374/EØF — produktansvar — artikel 4 — lægemiddellaboratorier — vaccine mod hepatitis B — multipel sklerose — beviser for vaccinens defekt og årsagsforbindelsen mellem defekten og den lidte skade — bevisbyrde — bevismidler — mangel på videnskabelig enighed — vurderingen af bestyrkede, præcise og samstemmende indikationer overladt til den ret, der træffer afgørelse om realiteten — lovlig — betingelser)	8
2017/C 277/11	Sag C-678/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2017 — Mohammad Zadeh Khorassani mod Kathrin Pflanz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/39/EF — markeder for finansielle instrumenter — artikel 4, stk. 1, nr. 2) — begrebet investeringsservice — bilag I, afsnit A, nr. 1) — modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter — eventuel inddragelse af formidling, der er rettet mod indgåelse af en porteføljeplejeaftale)	9
2017/C 277/12	Sag C-685/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2017 — Online Games Handels GmbH m.fl. mod Landespolizeidirektion Oberösterreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Oberösterreich — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 49 TEUF — etableringsfrihed — artikel 56 TEUF — fri udveksling af tjenesteydelser — hasardspil — restriktiv lovgivning i en medlemsstat — administrative sanktioner af strafferetlig karakter — tvingende almene hensyn — proportionalitet — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47 — retten til en effektiv domstolsbeskyttelse — national lovgivning, der fastsætter en pligt for domstolen til at foretage en undersøgelse ex officio af de forhold, som er indbragt for den i forbindelse med retsforfølgningen af administrative lovovertrædelser af strafferetlig karakter — forenelighed)	10
2017/C 277/13	Sag C-9/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juni 2017 — straffesag mod A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Kehl — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — forordning (EF) nr. 562/2006 — fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) — artikel 20 og 21 — passage af de indre grænser — kontrol inden for medlemsstaternes område — national lovgivning, der tillader kontroller med henblik på at fastslå identiteten af personer, der pågribes i et område på 30 km fra den fælles grænse med andre stater, der er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen — mulighed for kontrol, uafhængigt af den pågældende persons adfærd eller af, om der foreligger særlige omstændigheder — national lovgivning, der tillader bestemte personkontrolforanstaltninger på jernbaneanlæg)	10
2017/C 277/14	Sag C-19/16 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juni 2017 — Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Ghunia Abdrabbah, Taher Nasuf og Sanabel Relief Agency Ltd mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union (Appel — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) — terrorbekæmpelse — specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban — forordning (EF) nr. 881/2002 — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer tilhørende fysiske og juridiske personer, der er opført på en liste opstillet af FN’s sanktionskomité — genopførelse af disse personers navne på listen i bilag I til forordning nr. 881/2002 efter annullation af den oprindelige opførelse på listen — den juridiske person ophørt med at bestå under retssagen — partsevne)	11
2017/C 277/15	Sag C-20/16: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. juni 2017 — Wolfram Bechtel og Marie-Laure Bechtel mod Finanzamt Offenburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — arbejdskraftens frie bevægelighed — indtægter fra en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten — fritagelsesmetode med progressionsforbehold i bopælsmedlemsstaten — bidrag til pensions- og sygeforsikring, der indeholdes i indtægter fra en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten — fradrag for disse bidrag — betingelse om, at der ikke må være direkte økonomisk forbindelse med skattefrie indtægter)	12
2017/C 277/16	Sag C-26/16: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juni 2017 — Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 138, stk. 2, litra a) — betingelserne for fritagelse for leveringer inden for Fællesskabet af et nyt transportmiddel — erhververens bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten — midlertidig indregistrering i bestemmelsesmedlemsstaten — risiko for afgiftssvig — sælgers gode tro — sælgers diligenspligt)	12
2017/C 277/17	Sag C-38/16: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2017 — Compass Contract Services Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — tilbagebetaling af med urette indbetalt moms — momsfradragsret — betingelser — ligebehandlingsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet — effektivitetsprincippet — nationale bestemmelser, der indfører en forældelsesfrist)	13
2017/C 277/18	Sag C-49/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2017 — Unibet International Ltd. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Hivatala (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — betingelser for udstedelse af en koncession til foranstaltning af online hasardspil — praktisk umuligt for private erhvervsdrivende med hjemsted i andre medlemsstater at opnå en sådan tilladelse)	14
2017/C 277/19	Sag C-75/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2017 — Livio Menini og Maria Antonia Rampanelli mod Banco Popolare — Società Cooperativa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Ordinario di Verona — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — forbrugerbeskyttelse — procedurer for alternativ tvistbilæggelse (ATB) — direktiv 2008/52/EF — direktiv 2013/11/EU — artikel 3, stk. 2 — indsigelse fra forbrugere i forbindelse med en betalingspåkravsprocedure indledt af en kreditinstitution — ret til adgang til retssystemet — national lovgivning, som fastsætter obligatorisk brug af en mæglingsprocedure — pligt til advokatbistand — betingelse for antagelse af søgsmålet til realitetsbehandling)	15
2017/C 277/20	Sag C-126/16: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2017 — Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl. mod Smallsteps BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2001/23/EF — artikel 3-5 — overførsel af virksomheder — varetagelse af arbejdstagernes rettigheder — undtagelser — insolvensbehandling — pre-pack-procedure — en virksomheds overlevelse)	15
2017/C 277/21	Sag C-249/16: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juni 2017 — Saale Kareda mod Stefan Benkö (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse — retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EU) nr. 1215/2012 — artikel 7, nr. 1 — begreberne sager om kontraktforhold og tjenesteydelseskontrakt — regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale — fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for kreditaftalen)	16
2017/C 277/22	Sag C-279/16 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juni 2017 — Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen og Republikken Letland (Appel — annullationssøgsmål — EUGFL, EGFL og ELFUL — udgifter, som er udelukket fra EU-finansiering — udgifter, der er afholdt af Kongeriget Spanien)	17
2017/C 277/23	Sag C-349/16: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juni 2017 — T.KUP SAS mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — dumping — forordning (EF) nr. 1472/2006 — import af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina og Vietnam — gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 — genoptagelse af undersøgelsen af antidumpingforanstaltninger, der udløber — ikke forretningsmæssigt forbundne importører — stikprøver — Den Europæiske Unions interesse)	17
2017/C 277/24	Sag C-422/16: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 14. juni 2017 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod TofuTown.com GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Trier — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — fælles markedsordning for landbrugsprodukter — forordning (EU) nr. 1308/2013 — artikel 78 og bilag VII, del III — afgørelse 2010/791/EU — definitioner, betegnelser og varebetegnelser — mælk og mejeriprodukter — betegnelser, der anvendes til salgsfremstød for og markedsføring af rent vegetabilske fødevarer)	18
2017/C 277/25	Forenede sager C-444/16 og C-445/16: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. juni 2017 — Immo Chiaradia SPRL (sag C-444/16) og Docteur De Bruyne SPRL (sag C-445/16) mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 78/660/EØF — årsregnskaber for visse selskabsformer — princippet om et pålideligt billede — forsigtighedsprincippet — aktieoptionsudstedende selskab, der bogfører prisen for tildeling af optionen som indtægt i løbet af det regnskabsår, hvor optionen annulleres, eller efter udløbet af optionens varighed)	19
2017/C 277/26	Sag C-449/16: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 21. juni 2017 — Kerly Del Rosario Martinez Silva mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) og Comune di Genova (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Genova — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — social sikring — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 3 — familieydelser — direktiv 2011/98/EU — artikel 12 — retten til ligebehandling — tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af en kombineret tilladelse)	19
2017/C 277/27	Sag C-662/16 P: Appel iværksat den 21. december 2016 af Laboratoire de la mer til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 18. oktober 2016 i sag T-109/16 — Laboratoire de la mer mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	20
2017/C 277/28	Sag C-37/17 P: Appel iværksat den 24. januar 2017 af Rudolf Keil til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. december 2016 i sag T-330/15 — Rudolf Keil mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	20
2017/C 277/29	Sag C-87/17 P: Appel iværksat den 17. februar 2017 af CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 19. december 2016 i sag T-655/16, CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH mod Den Europæiske Unions Domstol	20
2017/C 277/30	Sag C-177/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 5. april 2017 — Demarchi Gino S.a.s. mod Ministero della Giustizia	21
2017/C 277/31	Sag C-178/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 5. april 2017 — Graziano Garavaldi mod Ministero della Giustizia	21
2017/C 277/32	Sag C-207/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria di primo grado di Bolzano (Italien) den 21. april 2017 — Rotho Blaas Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli	22
2017/C 277/33	Sag C-216/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 24. april 2017 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato — Antitrust og Coopservice Soc. coop. arl mod Azienda Socio-Sanitaria Territoriale della Vallecamonica — Sebino (ASST) m.fl.	23
2017/C 277/34	Sag C-270/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 18. maj 2017 — Openbaar Ministerie mod Tadas Tupikas	24
2017/C 277/35	Sag C-271/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 18. maj 2017 — Openbaar Ministerie mod Slawomir Andrzej Zdziaszek	24
2017/C 277/36	Sag C-272/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 18. maj 2017 — K.M. Zyla mod Staatssecretaris van Financiën	25
2017/C 277/37	Sag C-322/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 30. maj 2017 — Eugen Bogatu mod Minister for Social Protection	26
2017/C 277/38	Sag C-323/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Ireland) den 30. maj 2017 — People Over Wind og Peter Sweetman mod Coillte Teoranta	26
2017/C 277/39	Sag C-345/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 12. juni 2017 — Sergejs Buivids mod Datu valsts inspeckcija	27
2017/C 277/40	Sag C-382/17: Sag anlagt den 26. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	27
2017/C 277/41	Sag C-383/17: Sag anlagt den 26. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	28
2017/C 277/42	Sag C-415/17: Sag anlagt den 10. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Republikken Kroatien	28
	Retten
2017/C 277/43	Sag T-67/14: Rettens dom af 11. juli 2017 — Viraj Profiles mod Rådet (Dumping — import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien — fastlæggelse af produktionsomkostningerne — salgsomkostninger, administrationsomkostninger og andre generalomkostninger — begrundelsespligt — skade — årsagsforbindelse — klage — indledning af undersøgelsen — åbenbart urigtigt skøn)	30
2017/C 277/44	Sag T-74/14: Rettens dom af 6. juli 2017 — Frankrig mod Kommissionen (Statsstøtte — Frankrigs statsstøtte til SNCM — omstruktureringsstøtte og foranstaltninger truffet inden for rammerne af en privatiseringsplan — kriteriet om den private investor i en markedsøkonomi — afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked — genåbning af den formelle undersøgelsesprocedure — begrundelsespligt)	30
2017/C 277/45	Sag T-343/14: Rettens dom af 29. juni 2017 — Cipriani mod EUIPO — Hotel Cipriani (CIPRIANI) (EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-ordmærket CIPRIANI — ingen ond tro — artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — ingen tilsidesættelse af en ret til en kendt persons navn — artikel 53, stk. 2, litra a), i forordning nr. 207/2009)	31
2017/C 277/46	Sag T-1/15: Rettens dom af 6. juli 2017 — SNCM mod Kommissionen (Statsstøtte — Frankrigs statsstøtte til SNCM — omstruktureringsstøtte og foranstaltninger truffet inden for rammerne af en privatiseringsplan — kriteriet om den private investor i en markedsøkonomi — afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked — medlemsstaternes socialpolitik — genoptagelse af den formelle undersøgelsesprocedure — begrundelsespligt — ligebehandling — artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder)	32
2017/C 277/47	Sag T-215/15: Rettens dom af 7. juli 2017 — Azarov mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer — opretholdelse af sagsøgerens navn på listen — begrundelsespligt — ret til forsvar — ejendomsret — ret til at udøve økonomisk virksomhed — proportionalitet — magtfordrejning — princippet om god forvaltningsskik — åbenbart urigtigt skøn)	32
2017/C 277/48	Sag T-221/15: Rettens dom af 7. juli 2017 — Arbuzov mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer — opretholdelse af sagsøgerens navn på listen — princippet om god forvaltningsskik — ret til forsvar — begrundelsespligt — åbenbart urigtigt skøn — ejendomsret)	33
2017/C 277/49	Sag T-234/15: Rettens dom af 4. juli 2017 — Systema Teknolotzis mod Kommissionen (Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) — tilskudsaftaler vedrørende PlayMancer-, Mobiserv- og PowerUp-projekterne — artikel 299 TEUF — afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes — annullationssøgsmål — anfægtelig retsakt — formaliteten — proportionalitet — pligt til at udvise fornøden omhu — begrundelsespligt)	34
2017/C 277/50	Sag T-287/15: Rettens dom af 28. juni 2017 — Tayto Group mod EUIPO — MIP Metro (real) (EU-varemærker — fortabelsessag — EU-figurmærket real — reel brug — en form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg — artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — tredjemands brug af varemærket — artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 — bevis for reel brug — artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 — begrundelsespligt)	34
2017/C 277/51	Sag T-333/15: Rettens dom af 28. juni 2017 — Josel mod EUIPO — Nationale-Nederlanden Nederland (NN) (EU-varemærker — indsigelsessag — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret — ordmærket NN — det ældre nationale ordmærke NN — relativ registreringshindring — manglende reel brug af det ældre varemærke — artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 — form, der afviger ved enkeltheder, som forandrer varemærkets særpræg)	35
2017/C 277/52	Sag T-392/15: Rettens dom af 4. juli 2017 — European Dynamics Luxembourg m.fl. mod Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (Offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure — eksterne tjenesteydelser med henblik på udvikling af informationssystemet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur — indplaceringen af en tilbudsgivers bud — afvisning af en tilbudsgivers bud — begrundelsespligt — unormalt lavt bud)	36
2017/C 277/53	Sag T-623/15: Rettens dom af 11. juli 2017 — Lidl Stiftung mod EUIPO (JEDE FLASCHE ZÄHLT!) (EU-varemærker — ansøgning om EU-figurmærket JEDE FLASCHE ZÄHLT! — varemærke, som består af et reklameslogan — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	36
2017/C 277/54	Sag T-3/16: Rettens dom af 5. juli 2017 — Allstate Insurance mod EUIPO (DRIVEWISE) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket DRIVEWISE — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)	37
2017/C 277/55	Sag T-27/16: Rettens dom af 29. juni 2017 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen (EGFL og ELFUL — udgifter, der er udelukket fra finansiering — frugt og grøntsager — retlig fejl — artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1433/2003 — artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1580/2007 — legalitetsprincippet — retssikkerhed — ligebehandling — princippet om forbud mod forskelsbehandling — begrundelsespligt)	37
2017/C 277/56	Sag T-63/16: Rettens dom af 29. juni 2017 — E-Control mod ACER (Energi — betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling — afgørelser fra de nationale reguleringsmyndigheder om at godkende fremgangsmåder for tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet — forenelighed med forordning (EF) nr. 714/2009 — udtalelse fra ACER — begrebet afgørelse, der kan gøres til genstand for klage for ACER — artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009 — afgørelse fra ACER’s klagenævn om afvisning af klagen — retlig fejl — begrundelsespligt)	38
2017/C 277/57	Sag T-81/16: Rettens dom af 4. juli 2017 — Pirelli Tyre mod EUIPO (to kurvede striber på siden af et dæk) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærke, der gengiver to kurvede striber på siden af et dæk — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — fornødent særpræg ikke opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 — artikel 75 i forordning nr. 207/2009 — artikel 76 i forordning nr. 207/2009)	39
2017/C 277/58	Sag T-90/16: Rettens dom af 4. juli 2017 — Murphy mod EUIPO — Nike Innovate (Elektronisk armbånd) (EF-design — ugyldighedssag — registreret EF-design, der gengiver et elektronisk armbånd — tidligere EF-design — ugyldighedsgrund — individuel karakter — anderledes helhedsindtryk — artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) no 6/2002 — begrundelsespligt — artikel 62 i forordning nr. 6/2002)	39
2017/C 277/59	Sag T-306/16: Rettens dom af 5. juli 2017 — Gamet mod EUIPO — Metal-Bud II Robert Gubała (dørhåndtag) (EF-design — ugyldighedssag — registreret EF-design, der gengiver et dørhåndtag — tidligere design — ugyldighedsgrund — manglende individuel karakter — designerens grad af frihed — andet helhedsindtryk foreligger ikke — artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 — beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist — fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret — appelkammerets skønsbeføjelse — artikel 63 i forordning nr. 6/2002)	40
2017/C 277/60	Sag T-359/16: Rettens dom af 7. juli 2017 — Axel Springer mod EUIPO — Stiftung Warentest (TestBild) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket TestBild — de ældre nationale figurmærker test — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — varer og tjenesteydelser af lignende art — lighed mellem tegnene — iboende fornødent særpræg — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	41
2017/C 277/61	Sag T-406/16: Rettens dom af 11. juli 2017 — Dogg Label mod EUIPO — Chemoul (JAPRAG) (EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-ordmærket JAPRAG — ældre nationalt figurmærke JAPAN-RAG — relativ registreringshindring — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	41
2017/C 277/62	Forenede sager T-427/16 — T-429/16: Rettens dom af 29. juni 2017 — Martín Osete mod EUIPO — Rey (AN IDEAL WIFE M.FL.) (EU-varemærker — fortabelsessag — EU-ordmærker AN IDEAL WIFE, AN IDEAL LOVER og AN IDEAL HUSBAND — ingen reel brug af varemærkerne — artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted)	42
2017/C 277/63	Sag T-448/16: Rettens dom af 29. juni 2017 — Mr. Kebab mod EUIPO — Mister Kebap (Mr. KEBAB) (EU-varemærke — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket Mr. KEBAB — det ældre spanske figurmærke MISTER KEBAP — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	43
2017/C 277/64	Sag T-470/16: Rettens dom af 28. juni 2017 — X-cen-tek mod EUIPO (gengivelse af en trekant) (EU-varemærker — ansøgning om EU-figurmærke, der gengiver en trekant — absolutte registreringshindringer — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	43
2017/C 277/65	Sag T-479/16: Rettens dom af 28. juni 2017 — Colgate Palmolive mod EUIPO (AROMASENSATIONS) (EU-varemærker — ansøgning om EU-figurmærket AROMASENSATIONS — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)	44
2017/C 277/66	Sag T-506/16: Rettens dom af 6. juli 2017 — Bodson m.fl. mod EIB (Personalesag — ansatte i EIB — ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter — løn — ændring af Den Europæiske Investeringsbanks lønsystem og lønstigningsordning — berettiget forventning — retssikkerhed — åbenbart urigtigt skøn — proportionalitet — omsorgspligt — artikel 11, stk. 3, i EIB’s forretningsorden)	44
2017/C 277/67	Sag T-508/16: Rettens dom af 6. juli 2017 — Bodson m.fl. mod EIB (Personalesag — ansatte ved EIB — ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter — løn — ændring af præmieordningen — berettiget forventning — retssikkerhed — åbenbart urigtigt skøn — proportionalitet — omsorgspligt — artikel 11, stk. 3, i Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden — ligebehandling)	45
2017/C 277/68	Sag T-282/17: Sag anlagt den 11. maj 2017 — UI ( *1 ) mod Rådet	46
2017/C 277/69	Sag T-338/17: Sag anlagt den 30. maj 2017 — Air France mod Kommissionen	46
2017/C 277/70	Sag T-377/17: Sag anlagt den 15. juni 2017 — SQ mod EIB	48
2017/C 277/71	Sag T-399/17: Sag anlagt den 28. juni 2017 — Dalli mod Kommissionen	49
2017/C 277/72	Sag T-402/17: Sag anlagt den 27. juni 2017 — Vienna International Hotelmanagement mod EUIPO (Vienna House)	50
2017/C 277/73	Sag T-403/17: Sag anlagt den 27. juni 2017 — Vienna International Hotelmanagement mod EUIPO (VIENNA HOUSE)	51
2017/C 277/74	Sag T-411/17: Sag anlagt den 30. juni 2017 — Landesbank Baden-Württemberg mod SRB	51
2017/C 277/75	Sag T-413/17: Sag anlagt den 29. juni 2017 — Karl Storz mod EUIPO (3D)	52
2017/C 277/76	Sag T-414/17: Sag anlagt den 3. juli 2017 — Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank mod SRB	53
2017/C 277/77	Sag T-416/17: Sag anlagt den 3. juli 2017 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (fino)	53
2017/C 277/78	Sag T-417/17: Sag anlagt den 3. juli 2017 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (fino Cyprus Halloumi Cheese)	54
2017/C 277/79	Sag T-418/17: Sag anlagt den 4. juli 2017 — Eduard Meier mod EUIPO — Calzaturificio Elisabet (Safari Club)	55
2017/C 277/80	Sag T-419/17: Sag anlagt den 4. juli 2017 — Mendes mod EUIPO — Actial Farmaceutica (VSL#3)	55
2017/C 277/81	Sag T-420/17: Sag anlagt den 10. juli 2017 — Portigon mod SRB	56
2017/C 277/82	Sag T-425/17: Sag anlagt den 3. juli 2017 — Capo d’Anzio mod Kommissionen	57
2017/C 277/83	Sag T-426/17: Sag anlagt den 5. juli 2017 — Item Industrietechnik mod EUIPO (EFUSE)	59
2017/C 277/84	Sag T-427/17: Sag anlagt den 5. juli 2017 — Item Industrietechnik mod EUIPO (EFUSE)	59
2017/C 277/85	Sag T-428/17: Sag anlagt den 11. juli 2017 — Alpine Welten Die Bergführer mod EUIPO (ALPINEWELTEN Die Bergführer)	60
2017/C 277/86	Sag T-778/15: Rettens kendelse af 29. juni 2017 — It Works mod EUIPO — KESA Holdings Luxembourg (IT it WORKS)	60
2017/C 277/87	Sag T-53/17: Rettens kendelse af 30. juni 2017 — Austrian Power Grid mod ACER	61

DA	På grund af beskyttelse af personoplysninger kan enkelte af denne udgaves informationer ikke længere offentliggøres. Derfor er der offentliggjort en ny autentisk udgave.

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2017/C 277/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 269 af 14.8.2017

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 256 af 7.8.2017

EUT C 249 af 31.7.2017

EUT C 239 af 24.7.2017

EUT C 231 af 17.7.2017

EUT C 221 af 10.7.2017

EUT C 213 af 3.7.2017

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — Eugenia Florescu m.fl. mod Casa Judeţeană de Pensii Sibiu m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Alba Iulia — Rumænien)

(Sag C-258/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 143 TEUF - en medlemsstats vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance - finansiel støtte fra Den Europæiske Union - aftalememorandum indgået mellem Den Europæiske Union og den støttemodtagende medlemsstat - socialpolitik - ligebehandlingsprincippet - national lovgivning, der forbyder kumulering af offentlig alderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves hos en offentlig institution - forskelsbehandling mellem personer, hvis mandat tidsmæssigt er fastsat i forfatningen, og retsembedsmænd))

(2017/C 277/02)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Alba Iulia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Eugenia Florescu, Ioan Poiană, Cosmina Diaconu (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă), Anca Vidrighin (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă) og Eugenia Elena Bădilă (i egenskab af arving efter Mircea Bădilă)

Sagsøgte: Casa Judeţeană de Pensii Sibiu, Casa Naţională de Pensii şi alte Drepturi de Asigurări Sociale, Ministerul Muncii, Familiei şi Protecţiei Sociale, Statul român og Ministerul Finanţelor Publice

Konklusion

1)	Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal anses for en retsakt udstedt af en af Den Europæiske Unions institutioner som omhandlet i artikel 267 TEUF, der kan fortolkes af Domstolen.

Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal fortolkes således, at det ikke pålægger vedtagelse af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget.

Artikel 6 TEU og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger et vist niveau.

Artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på fortolkningen af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det heri omhandlede forbud mod at kumulere nettoalderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt størrelsen af denne pension overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget, finder anvendelse på retsembedsmænd, men ikke på personer udnævnt i kraft af et mandat, der er fastsat i den nationale forfatning.

(1) EUT C 292 af 1.9.2014.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/3

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juni 2017 — sag indledt af Ilves Jakelu Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-368/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 97/67/EF - artikel 9 - fri udveksling af tjenesteydelser - posttjenester - begreberne befordringspligt og væsentlige krav - generelle og individuelle tilladelser - tilladelse til at levere posttjenester i henhold til individuelt indgåede aftaler - pålagte vilkår))

(2017/C 277/03)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Ilves Jakelu Oy

Procesdeltager: Liikenne- ja viestintäministeriö

Konklusion

Artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008, skal fortolkes således, at virksomhed med postforsendelse som den i hovedsagen omhandlede ikke henhører under befordringspligten, hvis brugerne ikke til enhver tid overalt på medlemsstatens område har adgang til et udbud af posttjenester af nærmere fastlagt kvalitet til priser, der er overkommelige for alle brugere. Levering af postforsendelsestjenester, som ikke henhører under befordringspligten, kan alene være underlagt et krav om udstedelse af en generel tilladelse.

2)	Artikel 9, stk. 1, i direktiv 97/67, som ændret ved direktiv 2008/6, skal fortolkes således, at levering af posttjenester, som ikke henhører under befordringspligten, kan være underlagt krav som dem, der er fastlagt i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, andet led, i dette direktiv som ændret.

(1) EUT C 311 af 21.9.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juni 2017 — Lietuvos Respublikos aplinkos ministerijos Aplinkos projektų valdymo agentūra mod »Alytaus regiono atliekų tvarkymo centras« UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-436/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 3, stk. 1 - støtte fra Samhørighedsfonden - projekt om udvikling af et regionalt system til håndtering af affald - uregelmæssigheder - begrebet »flerårigt program« - det flerårige programs endelige afslutning - forældelsesfrist))

(2017/C 277/04)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lietuvos Respublikos aplinkos ministerijos Aplinkos projektų valdymo agentūra

Sagsøgt:»Alytaus regiono atliekų tvarkymo centras« UAB

Procesdeltagere: Lietuvos Respublikos finansų ministerija, »Skirnuva« UAB, »Parama« UAB, »Alkesta« UAB og »Dzūkijos statyba« UAB

Konklusion

Et projekt som det i hovedsagen omhandlede, der består i etablering af et system til håndtering af affald i en bestemt region, og hvis gennemførelse har været planlagt gennem flere år og finansieret med EU-midler, er omfattet af begrebet »flerårigt program« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at forældelsesfristen for en uregelmæssighed, der har fundet sted i forbindelse med et »flerårigt program« som det i hovedsagen omhandlede projekt, løber fra det tidspunkt, hvor den pågældende uregelmæssighed fandt sted i henhold til artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95, idet det præciseres, at forældelsesfristen, såfremt der er tale om en »vedvarende eller gentagen« uregelmæssighed, løber fra den dag, hvor uregelmæssigheden er ophørt i henhold til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95.

Derudover anses et »flerårigt program« for at være »endeligt afsluttet« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i forordning nr. 2988/95 på den slutdato for programmet, som er fastsat i de bestemmelser, der regulerer det. Særligt skal et flerårigt program, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden, som ændret ved Rådets forordning nr. 1264/1999 af 21. juni 1999, og ved Rådets forordning nr. 1265/1999 af 21. juni 1999, samt ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, anses for at være »endeligt afsluttet« som omhandlet i den pågældende bestemmelse på den dato, der er angivet i Europa-Kommissionens beslutning om godkendelse af projektet, som slutdatoen for afslutningen af byggearbejdet og for gennemførelsen af betalingerne af de dertilhørende støtteberettigede udgifter, med forbehold for en eventuel forlængelse gennem en ny beslutning fra Kommissionen i denne anledning.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. juni 2017 — sag indbragt af »Agrodetalė« UAB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-513/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - det indre marked - EF-typegodkendelse - direktiv 2003/37/EF - anvendelsesområde - landbrugs- eller skovbrugstraktorer - markedsføring og registrering i Den Europæiske Union af brugte køretøjer, der importeres fra et tredjeland - begreberne »nyt køretøj« og »ibrugtagning«))

(2017/C 277/05)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

»Agrodetalė« UAB

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, som ændret ved Kommissionens direktiv 2014/44/EU af 18. marts 2014, skal fortolkes således, at brugte traktorer, der importeres fra et tredjeland, skal opfylde de tekniske krav i nævnte direktiv for at kunne blive markedsført og registreret i en medlemsstat for første gang.

Artikel 23, stk. 1, litra b), i direktiv 2003/37, som ændret ved direktiv 2014/44, skal fortolkes således, at bestemmelserne heri finder anvendelse på brugte køretøjer i klasse T1, T2 og T3, som importeres til Den Europæiske Union fra et tredjeland, når de tages i brug i EU for første gang efter den 1. juli 2009.

(1) EUT C 414 af 14.12.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. juni 2017 — E.ON Biofor Sverige AB mod Statens energimyndighet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Förvaltningsrätten i Linköping — Svergie)

(Sag C-549/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fremme af energi fra vedvarende energikilder - biobrændstof til transport - direktiv 2009/28/EF - artikel 18, stk. 1 - »massebalancesystem«, som har til formål at sikre, at biogas opfylder de foreskrevne bæredygtighedskriterier - gyldighed - artikel 34 TEUF og artikel 114 TEUF - national lovgivning, som kræver, at massebalancen opstilles på et klart afgrænset sted - den kompetente nationale myndigheds praksis, hvorefter dette krav anses for opfyldt, når bæredygtig biogas transporteres via det nationale gasnet - denne myndigheds påbud, hvorefter dette krav ikke anses for overholdt ved import af bæredygtig biogas fra andre medlemsstater via sammenkoblede nationale gasnet - frie varebevægelser))

(2017/C 277/06)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Förvaltningsrätten i Linköping

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E.ON Biofor Sverige AB

Sagsøgt: Statens energimyndighet

Konklusion

Artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF skal fortolkes således, at den ikke har til formål at opstille en forpligtelse for medlemsstaterne til at tillade import via deres sammenkoblede nationale gasnet af bæredygtig biogas, der opfylder bæredygtighedskriterierne i direktivets artikel 17, og som er bestemt til anvendelse som biobrændstof.

2)	Gennemgangen af det andet spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 18, stk. 1, i direktiv 2009/28.

Artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for et påbud som det i hovedsagen omhandlede, hvormed en national myndighed tilsigter at udelukke, at en økonomisk aktør anvender et massebalancesystem som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2009/28 på bæredygtig biogas, som transporteres i sammenkoblede nationale gasnet, i medfør af en bestemmelse, som er vedtaget af denne myndighed, og hvorefter en sådan massebalance skal opstilles »på et klart afgrænset sted«, selvom nævnte myndighed på grundlag af denne bestemmelse tillader, at der anvendes et massebalancesystem på bæredygtig biogas, som transporteres via det nationale gasnet i den medlemsstat, som denne myndighed henhører under.

(1) EUT C 7 af 11.1.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. juni 2017 — Lietuvos Respublikos transporto priemonių draudikų biuras mod Gintaras Dockevičius og Jurgita Dockevičienė (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Sag C-587/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - motorkøretøjsansvarsforsikring - ulykke, som fandt sted i 2006, mellem motorkøretøjer, som er hjemmehørende i forskellige medlemsstater - intern overenskomst mellem medlemsstaternes nationale forsikringsbureauer - Domstolen ikke kompetent - direktiv 2009/103/EF - ingen tidsmæssig anvendelse - direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF og 2000/26/EF - ingen anvendelse ratione materiae - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ikke anvendelig - manglende gennemførelse af EU-retten))

(2017/C 277/07)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lietuvos Respublikos transporto priemonių draudikų biuras

Sagsøgte: Gintaras Dockevičius og Jurgita Dockevičienė

Konklusion

Domstolen har ikke kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om den del af den forelæggende rets spørgsmål, som vedrører fortolkningen af den interne overenskomst vedtaget af »Council of Bureaux« ved aftale af 30. maj 2002 mellem de nationale forsikringsbureauer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes medlemsstater og andre associerede stater, der er indeholdt i bilaget til Kommissionens beslutning 2003/564/EF af 28. juli 2003 om anvendelse af Rådets direktiv 72/166/EØF om kontrol af ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

—	Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse ikke finder tidsmæssig anvendelse på tvisten i hovedsagen

—

eftersom Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, Rådets direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, som ændret ved direktiv 2005/14, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF ikke finder tidsmæssig anvendelse på tvisten i hovedsagen, og

—	eftersom artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet der ikke foreligger en gennemførelse af EU-retten som omhandlet i dettes artikel 51, stk. 1, dermed heller ikke finder anvendelse på denne tvist,

skal de nævnte direktiver og chartrets artikel 47 fortolkes således, at de i det foreliggende tilfælde ikke er til hinder for de konsekvenser, der følger af den forelæggende rets praksis, hvorefter bevisbyrden for alle de forhold, der godtgør de sagsøgte i hovedsagens ansvar for den ulykke, der indtraf den 20. juli 2006, i søgsmålet, hvor Lietuvos Respublikos transporto priemonių draudikų biuras (motorkøretøjsforsikringsbureau i Republikken Litauen) er indtrådt i tredjemands rettigheder, påhviler dette bureau.

(1) EUT C 27 af 25.1.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017 — The Queen, på vegne af: The Gibraltar Betting and Gaming Association Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs og Her Majesty’s Treasury (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales) Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-591/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 355, stk. 3, TEUF - Gibraltars status - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - rent intern situation - afvisning))

(2017/C 277/08)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales) Queen’s Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen, på vegne af: The Gibraltar Betting and Gaming Association Limited

Sagsøgte: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs og Her Majesty’s Treasury

Konklusion

Artikel 355, stk. 3, TEUF, sammenholdt med artikel 56 TEUF, skal fortolkes således, at levering af tjenesteydelser fra erhvervsdrivende, etableret i Gibraltar, til personer, etableret i Det Forenede Kongerige, i EU-retlig henseende udgør en situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat.

(1) EUT C 27 af 25.1.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2017 — Stichting Brein mod Ziggo BV og XS4ALL Internet BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-610/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel og industriel ejendomsret - direktiv 2001/29/EF - harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder - artikel 3, stk. 1 - overføring til almenheden - begreb - online delingsplatform - deling af beskyttede filer uden tilladelse fra indehaveren))

(2017/C 277/09)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Brein

Sagsøgte: Ziggo BV og XS4ALL Internet BV

Konklusion

Begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at det under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede omfatter tilrådighedsstillelse og forvaltning på internettet af en delingsplatform, som ved indeksering af meta-informationer vedrørende de beskyttede værker og ved at udbyde en søgemaskine gør det muligt for brugerne af denne platform at lokalisere disse værker og dele dem inden for rammerne af et peer-to-peer-netværk.

(1) EUT C 48 af 8.2.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. juni 2017 — N. W, L. W og C. W mod Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d’assurance maladie des Hauts-de-Seine og Carpimko (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-621/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 85/374/EØF - produktansvar - artikel 4 - lægemiddellaboratorier - vaccine mod hepatitis B - multipel sklerose - beviser for vaccinens defekt og årsagsforbindelsen mellem defekten og den lidte skade - bevisbyrde - bevismidler - mangel på videnskabelig enighed - vurderingen af bestyrkede, præcise og samstemmende indikationer overladt til den ret, der træffer afgørelse om realiteten - lovlig - betingelser))

(2017/C 277/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: N. W, L. W og C. W

Sagsøgte: Sanofi Pasteur MSD SNC, Caisse primaire d’assurance maladie des Hauts-de-Seine og Carpimko

Konklusion

Artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bevisbyrderegel som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter den ret, som træffer afgørelse om sagens realitet, og for hvilken der er indbragt en sag med påstand om, at producenten af en vaccine, som hævdes at være defekt, pålægges ansvar, ved udøvelsen af det skøn, retten er tillagt i denne henseende, kan fastslå, at visse faktiske omstændigheder, som sagsøgeren har påberåbt sig, udgør bestyrkede, præcise og samstemmende formodninger, som kan bevise tilstedeværelsen af en defekt ved vaccinen og en årsagsforbindelse mellem denne defekt og den pågældende sygdom, uanset at det er konstateret, at medicinsk forskning hverken be- eller afkræfter, at der består en forbindelse mellem indsprøjtningen af vaccinen og indtræden af den sygdom, som skadelidte lider af. De nationale retsinstanser skal imidlertid sikre, at deres konkrete anvendelse af denne bevisbyrderegel hverken fører til, at bevisbyrden fastsat i artikel 4 vendes, eller berører effektiviteten af den i direktivet fastlagte ansvarsordning.

Artikel 4 i direktiv 85/374 skal fortolkes således, at den er til hinder for en bevisbyrderegel, der hviler på den antagelse, at når medicinsk forskning hverken be- eller afkræfter, at der består en forbindelse mellem indsprøjtningen af den omhandlede vaccine og indtræden af den sygdom, som skadelidte lider af, skal det altid lægges til grund, at der er en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og den skade, som skadelidte har lidt, når visse forudbestemte faktuelle indikationer på årsagsforbindelse foreligger.

(1) EUT C 48 af 8.2.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2017 — Mohammad Zadeh Khorassani mod Kathrin Pflanz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-678/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/39/EF - markeder for finansielle instrumenter - artikel 4, stk. 1, nr. 2) - begrebet »investeringsservice« - bilag I, afsnit A, nr. 1) - modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter - eventuel inddragelse af formidling, der er rettet mod indgåelse af en porteføljeplejeaftale))

(2017/C 277/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mohammad Zadeh Khorassani

Sagsøgt: Kathrin Pflanz

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, sammenholdt med afsnit A, nr. 1), i bilag I til dette direktiv, skal fortolkes således, at en investeringsservice, der består i modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter, ikke omfatter formidling, der er rettet mod indgåelse af en aftale, som omhandler porteføljepleje.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. juni 2017 — Online Games Handels GmbH m.fl. mod Landespolizeidirektion Oberösterreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Oberösterreich — Østrig)

(Sag C-685/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - hasardspil - restriktiv lovgivning i en medlemsstat - administrative sanktioner af strafferetlig karakter - tvingende almene hensyn - proportionalitet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - retten til en effektiv domstolsbeskyttelse - national lovgivning, der fastsætter en pligt for domstolen til at foretage en undersøgelse ex officio af de forhold, som er indbragt for den i forbindelse med retsforfølgningen af administrative lovovertrædelser af strafferetlig karakter - forenelighed))

(2017/C 277/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Oberösterreich

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Online Games Handels GmbH, Frank Breuer, Nicole Enter og Astrid Walden

Sagsøgt: Landespolizeidirektion Oberösterreich

Konklusion

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF, som fortolket i bl.a. dom af 30. april 2014, Pfleger m.fl. (C-390/12, EU:C:2014:281), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national processuel ordning, hvorefter den domstol, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en lovgivning, som indskrænker udøvelsen af en grundlæggende frihedsrettighed i EU, såsom etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser inden for EU, er forenelig med EU-retten, er forpligtet til — inden for rammerne af administrative procedurer af strafferetlig karakter — at foretage en undersøgelse ex officio af forholdene i den sag, som er indbragt for den i forbindelse med efterprøvelsen af, om der foreligger administrative lovovertrædelser, forudsat at en sådan ordning ikke har til følge, at den nævnte domstol er forpligtet til at træde i stedet for den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, som det tilkommer at tilvejebringe de beviser, der er nødvendige for, at domstolen kan efterprøve, om denne restriktion er begrundet.

(1) EUT C 118 af 4.4.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juni 2017 — straffesag mod A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Kehl — Tyskland)

(Sag C-9/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 562/2006 - fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) - artikel 20 og 21 - passage af de indre grænser - kontrol inden for medlemsstaternes område - national lovgivning, der tillader kontroller med henblik på at fastslå identiteten af personer, der pågribes i et område på 30 km fra den fælles grænse med andre stater, der er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - mulighed for kontrol, uafhængigt af den pågældende persons adfærd eller af, om der foreligger særlige omstændigheder - national lovgivning, der tillader bestemte personkontrolforanstaltninger på jernbaneanlæg))

(2017/C 277/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Part i hovedsagen

procesdeltager: Staatsanwaltschaft Offenburg

Konklusion

Artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til at kontrollere enhver persons identitet, uafhængigt af den pågældende persons adfærd og af, om der foreligger særlige omstændigheder, i et område på 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til andre parter til konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til nævnte medlemsstats område, eller at forebygge bestemte lovovertrædelser, som er rettet mod grænsesikkerheden, medmindre denne lovgivning fastsætter den nødvendige afgrænsning af denne beføjelse, der sikrer, at den praktiske udøvelse heraf ikke har tilsvarende virkning som ind- og udrejsekontrol, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006, som ændret ved forordning nr. 610/2013, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til, i tog og på jernbaneanlæg tilhørende jernbanerne i denne medlemsstat, at foretage identitetskontrol af eller kontrol af grænsepassagedokumenter for enhver person og kortvarigt at standse enhver person i dette øjemed og udspørge denne, når disse kontroller er baseret på kendskab til situationen eller grænsepolitiets erfaringer, på den betingelse, at udførelsen af nævnte kontroller i national ret er undergivet præciseringer og begrænsninger, der fastsætter intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af samme kontroller, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juni 2017 — Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Ghunia Abdrabbah, Taher Nasuf og Sanabel Relief Agency Ltd mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union

(Sag C-19/16 P) (1)

((Appel - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - terrorbekæmpelse - specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban - forordning (EF) nr. 881/2002 - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer tilhørende fysiske og juridiske personer, der er opført på en liste opstillet af FN’s sanktionskomité - genopførelse af disse personers navne på listen i bilag I til forordning nr. 881/2002 efter annullation af den oprindelige opførelse på listen - den juridiske person ophørt med at bestå under retssagen - partsevne))

(2017/C 277/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Ghunia Abdrabbah, Taher Nasuf og Sanabel Relief Agency Ltd (ved solicitor N. Garcia-Lora og barrister E. Grieves)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Ronkes Agerbeek, D. Gauci og J. Norris-Usher, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved G. Étienne, J.-P. Hix og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Ghunia Abdrabbah og Taher Nasuf betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/12

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. juni 2017 — Wolfram Bechtel og Marie-Laure Bechtel mod Finanzamt Offenburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-20/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - indtægter fra en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - fritagelsesmetode med progressionsforbehold i bopælsmedlemsstaten - bidrag til pensions- og sygeforsikring, der indeholdes i indtægter fra en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - fradrag for disse bidrag - betingelse om, at der ikke må være direkte økonomisk forbindelse med skattefrie indtægter))

(2017/C 277/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Wolfram Bechtel og Marie-Laure Bechtel

Sagsøgt: Finanzamt Offenburg

Konklusion

Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en skattepligtig person, der er bosiddende i denne medlemsstat, og som arbejder for den offentlige administration i en anden medlemsstat, ikke kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten i sin bopælsmedlemsstat med bidrag til pensions- og sygeforsikring, der indeholdes i arbejdslønnen i beskæftigelsesmedlemsstaten, men godt kan nedsætte beregningsgrundlaget med tilsvarende bidrag til socialsikringen i bopælsmedlemsstaten, når arbejdslønnen i henhold til aftalen til undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået mellem de to medlemsstater, ikke må beskattes i arbejdstagerens bopælsmedlemsstat og blot forhøjer den skatteprocent, der finder anvendelse på yderligere indtægter.

(1) EUT C 118 af 4.4.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. juni 2017 — Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-26/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 2, litra a) - betingelserne for fritagelse for leveringer inden for Fællesskabet af et nyt transportmiddel - erhververens bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten - midlertidig indregistrering i bestemmelsesmedlemsstaten - risiko for afgiftssvig - sælgers gode tro - sælgers diligenspligt))

(2017/C 277/16)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Artikel 138, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem er til hinder for nationale bestemmelser, som gør fritagelse af en levering inden for Fællesskabet af et nyt transportmiddel betinget af, at erhververen af transportmidlet er etableret eller har bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten for det pågældende transportmiddel.

Artikel 138, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at fritagelse af en levering af et nyt transportmiddel ikke kan nægtes i leveringsmedlemsstaten alene med den begrundelse, at dette transportmiddel kun har været genstand for en midlertidig indregistrering i bestemmelsesmedlemsstaten.

Artikel 138, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112 er til hinder for, at sælgeren af et nyt transportmiddel, som erhververen har transporteret til en anden medlemsstat og midlertidigt indregistreret i denne medlemsstat, efterfølgende er forpligtet til at betale merværdiafgift, når det ikke er godtgjort, at ordningen med midlertidig indregistrering er bragt til ophør, og merværdiafgiften er eller vil blive betalt i bestemmelsesmedlemsstaten.

Artikel 138, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112 og retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er til hinder for, at sælgeren af et nyt transportmiddel, som erhververen har transporteret til en anden medlemsstat og midlertidigt indregistreret i denne medlemsstat, efterfølgende er forpligtet til at betale merværdiafgift i tilfælde af, at erhververen har begået afgiftssvig, medmindre det på baggrund af objektive forhold godtgøres, at sælgeren vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig fra erhververens side, og sælgeren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om dette er tilfældet på grundlag af den samlet vurdering af alle forhold og faktiske omstændigheder i hovedsagen.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/13

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2017 — Compass Contract Services Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-38/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - tilbagebetaling af med urette indbetalt moms - momsfradragsret - betingelser - ligebehandlingsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet - effektivitetsprincippet - nationale bestemmelser, der indfører en forældelsesfrist))

(2017/C 277/17)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Compass Contract Services Limited

Sagsøgt: Commissioners for Her Majest’s Revenue & Customs

Konklusion

Principperne om afgiftsneutralitet, ligebehandling og effektivitet er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der i forbindelse med en forkortelse af forældelsesfristen dels for krav om tilbagebetaling af med urette indbetalt merværdiafgift, dels for anmodninger om fradrag for indgående merværdiafgift gælder forskellige overgangsperioder, således at krav vedrørende to regnskabsperioder på tre måneder er underlagt forskellige forældelsesfrister alt afhængigt af, om kravenes genstand er tilbagebetaling af med urette indbetalt merværdiafgift eller fradrag for indgående merværdiafgift.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/14

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2017 — Unibet International Ltd. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Hivatala (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)

(Sag C-49/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - betingelser for udstedelse af en koncession til foranstaltning af online hasardspil - praktisk umuligt for private erhvervsdrivende med hjemsted i andre medlemsstater at opnå en sådan tilladelse))

(2017/C 277/18)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unibet International Ltd.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Hivatala

Konklusion

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af online hasardspil, når denne lovgivning indeholder regler, som er diskriminerende over for erhvervsdrivende med hjemsted i andre medlemsstater, eller når den fastsætter regler, der ikke er diskriminerende, men som anvendes på en ikke-gennemsigtig måde eller gennemføres på en sådan måde, at ansøgningen fra visse tilbudsgivere med hjemsted i andre medlemsstater afskæres eller vanskeliggøres.

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for sanktioner som de i hovedsagen omhandlede, der pålægges som følge af en overtrædelse af den nationale lovgivning, hvorved der er indført en ordning med koncessioner og tilladelser til foranstaltning af hasardspil, såfremt en sådan national lovgivning viser sig at være i strid med den nævnte artikel.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/15

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2017 — Livio Menini og Maria Antonia Rampanelli mod Banco Popolare — Società Cooperativa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Ordinario di Verona — Italien)

(Sag C-75/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - procedurer for alternativ tvistbilæggelse (ATB) - direktiv 2008/52/EF - direktiv 2013/11/EU - artikel 3, stk. 2 - indsigelse fra forbrugere i forbindelse med en betalingspåkravsprocedure indledt af en kreditinstitution - ret til adgang til retssystemet - national lovgivning, som fastsætter obligatorisk brug af en mæglingsprocedure - pligt til advokatbistand - betingelse for antagelse af søgsmålet til realitetsbehandling))

(2017/C 277/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Verona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Livio Menini og Maria Antonia Rampanelli

Sagsøgt: Banco Popolare — Società Cooperativa

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter brug af en mæglingsprocedure i de tvister, der er omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 1, som betingelse for, at et søgsmål vedrørende disse samme tvister kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som et sådant krav ikke forhindrer parterne i at udøve deres ret til adgang til retssystemet.

Derimod skal det nævnte direktiv fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter, at forbrugerne i forbindelse med en sådan mægling skal være repræsenteret ved en advokat, og at de kun kan trække sig ud af en mæglingsprocedure, hvis de godtgør, at der foreligger en gyldig grund til støtte for denne afgørelse.

(1) EUT C 156 af 2.5.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/15

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2017 — Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl. mod Smallsteps BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene)

(Sag C-126/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/23/EF - artikel 3-5 - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - undtagelser - insolvensbehandling - »pre-pack-procedure« - en virksomheds overlevelse))

(2017/C 277/20)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Midden-Nederland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Federatie Nederlandse Vakvereniging, Karin van den Burg-Vergeer, Lyoba Tanja Alida Kukupessy, Danielle Paase-Teeuwen og Astrid Johanna Geertruda Petronelle Schenk

Sagsøgt: Smallsteps BV

Konklusion

Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter og navnlig dette direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at den beskyttelse af arbejdstagere, der er sikret ved dette direktivs artikel 3 og 4, varetages i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor overførslen af en virksomhed sker efter en konkurserklæring i forbindelse med en pre-pack-procedure, der er forberedt inden denne konkurserklæring og gennemført umiddelbart efter konkurserklæringen, inden for hvis ramme bl.a. en »påtænkt kurator« udpeget af en ret undersøger mulighederne for en tredjemands eventuelle fortsættelse af denne virksomheds aktiviteter og træffer forberedelse til handlinger, der skal foretages kort efter konkurserklæringen, for at gennemføre denne fortsættelse og i øvrigt, at det i denne henseende ikke har betydning, at det formål, der forfølges ved denne pre-pack-procedure, ligeledes tilsigter provenumaksimering for alle den omhandlede virksomheds kreditorer.

(1) EUT C 165 af 10.5.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/16

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juni 2017 — Saale Kareda mod Stefan Benkö (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-249/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 7, nr. 1 - begreberne »sager om kontraktforhold« og »tjenesteydelseskontrakt« - regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale - fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for kreditaftalen))

(2017/C 277/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saale Kareda

Sagsøgt: Stefan Benkö

Konklusion

Artikel 7, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale er omfattet af de i denne bestemmelse omhandlede »sager om kontraktforhold«.

Artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en kreditaftale som den i hovedsagen omhandlede, der er indgået mellem et kreditinstitut og to solidariske debitorer, skal kvalificeres som en »kontrakt om levering af tjenesteydelser« i henhold til denne bestemmelse.

Artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at såfremt et kreditinstitut har accepteret at yde to solidariske debitorer et lån, er »det sted i en medlemsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret« som omhandlet i denne bestemmelse, medmindre andet er aftalt, dette instituts hjemsted, herunder med henblik på at fastlægge den stedlige kompetence for den ret, som skal påkende regressøgsmålet mellem disse to medskyldnere.

(1) EUT C 305 af 22.8.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/17

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juni 2017 — Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen og Republikken Letland

(Sag C-279/16 P) (1)

((Appel - annullationssøgsmål - EUGFL, EGFL og ELFUL - udgifter, som er udelukket fra EU-finansiering - udgifter, der er afholdt af Kongeriget Spanien))

(2017/C 277/22)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved M.J. García-Valdecasas Dorrego og V. Ester Casas, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og I. Galindo Martín, som befuldmægtigede) og Republikken Letland

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C-279 af 1.8.2016

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/17

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 15. juni 2017 — T.KUP SAS mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel — Belgien)

(Sag C-349/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - dumping - forordning (EF) nr. 1472/2006 - import af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina og Vietnam - gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 - genoptagelse af undersøgelsen af antidumpingforanstaltninger, der udløber - ikke forretningsmæssigt forbundne importører - stikprøver - Den Europæiske Unions interesse))

(2017/C 277/23)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.KUP SAS

Sagsøgt: Belgische Staat

Konklusion

Behandlingen af de præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96.

(1) EUT C 335 af 12.9.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/18

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 14. juni 2017 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod TofuTown.com GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Trier — Tyskland)

(Sag C-422/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles markedsordning for landbrugsprodukter - forordning (EU) nr. 1308/2013 - artikel 78 og bilag VII, del III - afgørelse 2010/791/EU - definitioner, betegnelser og varebetegnelser - »mælk« og »mejeriprodukter« - betegnelser, der anvendes til salgsfremstød for og markedsføring af rent vegetabilske fødevarer))

(2017/C 277/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Trier

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verband Sozialer Wettbewerb eV

Sagsøgt: TofuTown.com GmbH

Konklusion

Artikel 78, stk. 2, i og bilag VII, del III, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at betegnelsen »mælk« og de betegnelser, som udelukkende er forbeholdt mejeriprodukter, anvendes til angivelse af et rent vegetabilsk produkt i forbindelse med afsætning eller i reklamer, og at dette gælder, selv hvis disse betegnelser ledsages af præciserende eller beskrivende tilføjelser med angivelse af det pågældende produkts vegetabilske oprindelse, medmindre dette produkt er opført i bilag I til Kommissionens afgørelse 2010/791/EU af 20. december 2010 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i del III, nr. 1), andet afsnit, i bilag XII til Rådets forordning nr. 1234/2007.

(1) EUT C 350 af 26.9.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/19

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. juni 2017 — Immo Chiaradia SPRL (sag C-444/16) og Docteur De Bruyne SPRL (sag C-445/16) mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)

(Forenede sager C-444/16 og C-445/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 78/660/EØF - årsregnskaber for visse selskabsformer - princippet om et pålideligt billede - forsigtighedsprincippet - aktieoptionsudstedende selskab, der bogfører prisen for tildeling af optionen som indtægt i løbet af det regnskabsår, hvor optionen annulleres, eller efter udløbet af optionens varighed))

(2017/C 277/25)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Immo Chiaradia SPRL (sag C-444/16) og Docteur De Bruyne SPRL (sag C-445/16)

Sagsøgt: État belge

Konklusion

Princippet om et pålideligt billede og forsigtighedsprincippet, der er fastsat i henholdsvis artikel 2, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af artikel [50, stk. 2, litra g), TEUF] om årsregnskaberne for visse selskabsformer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en bogføringsmetode, hvorefter et selskab, der udsteder en ret til en aktieoption, bogfører prisen for tildeling af denne option som indtægt i løbet af det regnskabsår, i hvilket nævnte option annulleres, eller efter udløbet af optionens varighed.

(1) EUT C 410 af 7.6.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/19

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 21. juni 2017 — Kerly Del Rosario Martinez Silva mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) og Comune di Genova (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Genova — Italien)

(Sag C-449/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 3 - familieydelser - direktiv 2011/98/EU - artikel 12 - retten til ligebehandling - tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af en kombineret tilladelse))

(2017/C 277/26)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kerly Del Rosario Martinez Silva

Sagsøgt: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) og Comune di Genova

Konklusion

Artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en tredjestatsborger, der er indehaver af en kombineret tilladelse i henhold til dette direktivs artikel 2, litra c), ikke kan opnå en ydelse såsom et tilskud til familier med mindst tre mindreårige børn, der er indført ved legge n. 448 — Misure di finanza pubblica per la stabilizzazione e lo sviluppo (lov nr. 448 om offentlige finansforanstaltninger med henblik på stabilisering og udvikling) af 23. december 1998.

(1) EUT C 410 af 7.11.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/20

Appel iværksat den 21. december 2016 af Laboratoire de la mer til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 18. oktober 2016 i sag T-109/16 — Laboratoire de la mer mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-662/16 P)

(2017/C 277/27)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Laboratoire de la mer (ved avocat J. Blanchard)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Domstolen (Sjette Afdeling) har ved kendelse af 20. juni 2017 afvist appellen.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/20

Appel iværksat den 24. januar 2017 af Rudolf Keil til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. december 2016 i sag T-330/15 — Rudolf Keil mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-37/17 P)

(2017/C 277/28)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Rudolf Keil (ved Rechtsanwalt J. Sachs)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Den Europæiske Unions Domstol (Tiende Afdeling) har ved kendelse af 31. maj 2017 forkastet appellen og truffet afgørelse om, at appellanten bærer sine egne omkostninger.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/20

Appel iværksat den 17. februar 2017 af CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 19. december 2016 i sag T-655/16, CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag C-87/17 P)

(2017/C 277/29)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH (ved Rechtsanwalt A. Schuster)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol

Den Europæiske Unions Domstol (Tiende Afdeling) har ved kendelse af 5. juli 2017 forkastet appellen og truffet afgørelse om, at appellanten bærer sine egne omkostninger.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 5. april 2017 — Demarchi Gino S.a.s. mod Ministero della Giustizia

(Sag C-177/17)

(2017/C 277/30)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Demarchi Gino S.a.s.

Sagsøgt: Ministero della Giustizia

Præjudicielt spørgsmål

Er princippet om, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, som er fastsat i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og er blevet gjort til et EU-retligt princip ved artikel 6, stk. 3, TEUF, sammenholdt med det princip, som kan udledes af artikel 67 TEUF, ifølge hvilket Unionen udgør et fælles område med retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder respekteres, samt det princip, som fremgår af artikel 81 TEUF og 82 TEUF, ifølge hvilket Unionen etablerer et retligt samarbejde om civilretlige og strafferetlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser, til hinder for nationale bestemmelser som den italienske bestemmelse, der er indeholdt i artikel 5e i lov nr. 89/2001, hvorefter personer, som allerede er blevet tilkendt beløb i form af en »rimelig erstatning« fra den italienske stat som følge af en urimeligt lang sagsbehandlingstid, pålægges en række forpligtelser med henblik på at opnå betalingen samt at afvente, at fristen i den nævnte artikel 5e, stk. 5, i lov nr. 89/2001 udløber, uden at de i mellemtiden kan træffe nogle retslige fuldbyrdelsesforanstaltninger, og uden at de på et senere tidspunkt kan gøre krav på erstatning for den skade, som er forbundet med den forsinkede betaling, selv i det tilfælde, hvor den »rimelige erstatning« er blevet tilkendt som følge af en urimeligt lang behandlingstid i en civilretlig sag med grænseoverskridende virkninger, eller under alle omstændigheder på et område, som falder ind under Den Europæiske Unions kompetence, og/eller et område, inden for hvilket Den Europæiske Union fastsætter en gensidig anerkendelse af retsafgørelser?

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 5. april 2017 — Graziano Garavaldi mod Ministero della Giustizia

(Sag C-178/17)

(2017/C 277/31)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Graziano Garavaldi

Sagsøgt: Ministero della Giustizia

Præjudicielt, spørgsmål

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria di primo grado di Bolzano (Italien) den 21. april 2017 — Rotho Blaas Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

(Sag C-207/17)

(2017/C 277/32)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria di primo grado di Bolzano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rotho Blaas Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Præjudicielle spørgsmål

Er forordning (EF) nr. 91/2009 om »indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina« (1) [,] gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012 om »ændring af forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina« (2) [og] gennemførelsesforordning (EU) 2015/519 om »indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009« (3) ugyldige/ulovlige/uforenelige med artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 og afgørelsen af 28. juli 2011 fra WTO’s tvistbilæggelsesorgan?

Såfremt forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af antidumpingtold og [de] hermed forbundn[e] gennemførelsesforordninger (EU) nr. 924/2012 og (EU) 2015/519 erklæres for ugyldige/ulovlige/uforenelige med de nævnte bestemmelser, skal ophævelsen af den antidumpingtold, der blev indført på grundlag af de anfægtede foranstaltninger, da have virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/278 (4) eller datoen for ikrafttrædelsen af den anfægtede foranstaltning, dvs. grundforordning (EF) nr. 91/2009?

(1) Rådets forordning af 26.1.2009 (EUT L 29, s. 1).

(2) Rådets forordning af 4.10.2012 (EUT L 275, s. 1).

(3) Kommissionens forordning af 26.3.2015 (EUT L 82, s. 78).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/278 af 26.2.2016 om ophævelse af den endelige antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 52, s. 24).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 24. april 2017 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato — Antitrust og Coopservice Soc. coop. arl mod Azienda Socio-Sanitaria Territoriale della Vallecamonica — Sebino (ASST) m.fl.

(Sag C-216/17)

(2017/C 277/33)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato — Antitrust og Coopservice Soc. coop. arl

Sagsøgte: Azienda Socio-Sanitaria Territoriale della Vallecamonica — Sebino (ASST), Azienda Socio-Sanitaria Territoriale del Garda (ASST) og Azienda Socio-Sanitaria Territoriale della Vallecamonica (ASST)

Præjudicielle spørgsmål

Kan artikel [1], stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/EF (1) samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU (2) fortolkes således, at det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor

en ordregivende myndighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt angivne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke direkte deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale;

mængden af de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af efterfølgende kontrakter baseret på denne rammeaftale, ikke er fastlagt?

Såfremt spørgsmål 1) besvares benægtende,

kan artikel [1], stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/EF samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU da fortolkes således, at det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor

en ordregivende myndighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt angivne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke direkte deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale;

mængden af de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af efterfølgende kontrakter baseret på denne rammeaftale, fastlægges med henvisning til deres sædvanlige behov?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF EØS-relevant tekst (EUT L 94, s. 65).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 18. maj 2017 — Openbaar Ministerie mod Tadas Tupikas

(Sag C-270/17)

(2017/C 277/34)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Tadas Tupikas

Præjudicielt spørgsmål

Er en appelsag

—	hvorunder sagens realiteter er blevet behandlet, og

—	som har ført til en (ny) dom over den pågældende og/eller til stadfæstelse af afgørelsen fra første instans,

—	og den europæiske arrestordre vedrører denne doms fuldbyrdelse

»den retssag, der førte til afgørelsen« som omhandlet i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA (1)?

(1) Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1)

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 18. maj 2017 — Openbaar Ministerie mod Slawomir Andrzej Zdziaszek

(Sag C-271/17)

(2017/C 277/35)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Slawomir Andrzej Zdziaszek

Præjudicielle spørgsmål

Er en retssag

—	i hvilken retten i den udstedende medlemsstat lægger særskilte frihedsstraffe, som den pågældende tidligere retskraftig er blevet idømt, sammen til en enkelt frihedsstraf og/eller ændrer en kumuleret frihedsstraf, som den pågældende tidligere retskraftigt er blevet idømt, og

—	hvori retten ikke igen har behandlet skyldsspørgsmålet,

såsom den sag, der har ført til den cumulative sentence af 25. marts 2014, en sag, der »førte til afgørelsen« i den forstand, der omhandles i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA (1)?

Kan den fuldbyrdende judicielle myndighed:

—	i et tilfælde, hvor den eftersøgte person ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen,

—

men hvor den udstedende judicielle myndighed hverken i den europæiske arrestordre eller i de på grundlag af artikel 15 i rammeafgørelse 2002/584/RIA indhentede supplerende oplysninger har givet meddelelse om anvendeligheden af en eller flere af de omstændigheder, der omhandles i litra a) — d) i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, i overensstemmelse med formuleringen af en eller flere af de kategorier, der omhandles i punkt i litra d), i formularen til den europæiske arrestordre,

allerede af disse grunde slutte, at ingen af betingelserne i rammeafgørelsens artikel 4a, stk. 1, litra a) til d), er opfyldt, og allerede af disse grunde afslå at fuldbyrde den europæiske arrestordre?

Er en appelsag

—	hvorunder sagens realiteter er blevet behandlet, og

—	som har ført til en (ny) dom over den pågældende og/eller til stadfæstelse af afgørelsen fra første instans,

—	og den europæiske arrestordre vedrører denne doms fuldbyrdelse

den »retssag, der førte til afgørelsen« som omhandlet i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA?

(1) Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne — Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT 2002, L 190, s. 1).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 18. maj 2017 — K.M. Zyla mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-272/17)

(2017/C 277/36)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.M. Zyla

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en arbejdstager, der på grundlag af forordning nr. 1408/71 (1) eller forordning nr. 883/2004 (2) har været forsikret efter den almindelige sociale sikringsordning i den pågældende medlemsstat i en del af kalenderåret, med hensyn til bidraget til denne forsikringsordning kun er berettiget til en del af det skattemæssige standardfradrags bidragsandel, der fastsættes i forhold til forsikringsperiodens længde, såfremt arbejdstageren i resten af kalenderåret ikke har været forsikret efter den almindelige sociale sikringsordning i medlemsstaten, og i resten af kalenderåret har haft bopæl i en anden medlemsstat og har erhvervet (så godt som) hele sin årlige indtægt i den førstnævnte medlemsstat?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971, L 149, s. 2).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1)

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 30. maj 2017 — Eugen Bogatu mod Minister for Social Protection

(Sag C-322/17)

(2017/C 277/37)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eugen Bogatu

Sagsøgt: Minister for Social Protection

Præjudicielle spørgsmål

Kræver forordning nr. 883/2004 (1), og særligt forordningens artikel 67, sammenholdt med dens artikel 11, stk. 2, at en person for at være berettiget til »familieydelse« som defineret i forordningens artikel 1, litra z), enten skal være arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i den kompetente medlemsstat som defineret i forordningens artikel 1, litra s), eller modtage en kontantydelse i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 11, stk. 2?

Skal henvisningen til »kontantydelser« i forordningens artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den alene omfatter en periode, i hvilken ansøgeren faktisk modtog kontantydelser, eller omfatter begrebet enhver periode, i hvilken en ansøger fremtidigt har ret til en kontantydelse, uanset om der er blevet gjort krav på denne ydelse på det tidspunkt, hvor ansøgningen om familieydelsen indgives?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Ireland) den 30. maj 2017 — People Over Wind og Peter Sweetman mod Coillte Teoranta

(Sag C-323/17)

(2017/C 277/38)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Ireland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: People Over Wind og Peter Sweetman

Sagsøgt: Coillte Teoranta

Præjudicielt spørgsmål

Om og under hvilke omstændigheder afhjælpende foranstaltninger kan tages i betragtning ved gennemførelsen af en undersøgelse af vurderingen af virkningerne på lokaliteten i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 (1)?

(1) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 12. juni 2017 — Sergejs Buivids mod Datu valsts inspeckcija

(Sag C-345/17)

(2017/C 277/39)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sergejs Buivids

Sagsøgt: Datu valsts inspeckcija

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er aktiviteter som de i den foreliggende sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af polititjenestemænd, der udfører proceduremæssige foranstaltninger, og offentliggørelse af videooptagelsen på webstedet www.youtube.com, omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 95/46 (1)?

2)	Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte aktiviteter kan anses for behandling af personoplysninger i journalistisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel 9?

(1) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 1995, L 281, s. 31).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/27

Sag anlagt den 26. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-382/17)

(2017/C 277/40)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og L. Nicolae, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (1), idet den ikke senest den 17. juni 2012 har udviklet, gennemført og opretholdt et kvalitetsstyringssystem for de operationelle dele af sin administrations flagstatsrelaterede aktiviteter, certificeret i overensstemmelse med gældende internationale kvalitetsstandarder.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktivets artikel 8, stk. 1, fastsætter klart, at medlemsstaterne skal udvikle, gennemføre og opretholde det nævnte kvalitetsstyringssystem, der skal være certificeret senest den 17. juni 2012.

Det er nu juni 2017, og Den Portugisiske Republik har endnu ikke opfyldt den nævnte artikel.

Med en sådan adfærd tilsidesætter de portugisiske myndigheder formålene med direktivet, hvorved de bringer sikkerheden for skibsfarten og beskyttelsen af miljøet i fare. Desuden indebærer de portugisiske myndigheders adfærd en risiko for, at der skabes en urimelig konkurrencefordel for den portugisiske flåde i forhold til andre medlemsstaters flåder.

(1) EUT 2009, L 131, s. 132.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/28

Sag anlagt den 26. juni 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-383/17)

(2017/C 277/41)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og L. Nicolae, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF (1) af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, idet den ikke har tilstillet Kommissionen nogen beretning om resultatet af kontrolaktiviteterne ved alle de anerkendte organisationer, der handler på denne medlemsstats vegne.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktivets artikel 9, stk. 2, fastslår klart, at hver medlemsstat mindst hvert andet år skal kontrollere alle anerkendte organisationer, der handler på dens vegne, og tilstille Kommissionen og de øvrige medlemsstater en beretning om resultatet af disse kontrolaktiviteter senest den 31. marts i året efter de år, hvor disse aktiviteter har fundet sted.

Efter udløbet af fristen for gennemførelse af direktivet i national ret den 17. juni 2011, jf. artikel 13, stk. 1, skulle Den Portugisiske Republik have fremsendt sin første beretning senest den 31. marts 2013, idet den kunne have valgt at foretage kontrollen i 2011 eller i 2012.

Vi befinder os nu i juni 2017, og Den Portugisiske Republik har endnu ikke fremsendt nogen beretning.

(1) EUT 2009, L 131, s. 47.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/28

Sag anlagt den 10. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Republikken Kroatien

(Sag C-415/17)

(2017/C 277/42)

Processprog: kroatisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk, M. Mataija og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Kroatien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT 2014, L 158, s. 196), idet den ikke, pr. 17. juni 2016, har vedtaget de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller idet den under alle omstændigheder ikke har meddelt disse bestemmelser til Kommissionen.

—	Republikken Kroatien tilpligtes i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 9 275,20 EUR pr. dag at regne fra datoen for afsigelsen af den dom, hvori det fastslås, at forpligtelsen til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til det førnævnte direktiv er tilsidesat.

—	Republikken Kroatien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Kroatien har ikke overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltningerne til direktiv 2014/56/EU inden for den frist, der er fastsat i direktivets artikel 2.

Retten

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/30

Rettens dom af 11. juli 2017 — Viraj Profiles mod Rådet

(Sag T-67/14) (1)

((Dumping - import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien - fastlæggelse af produktionsomkostningerne - salgsomkostninger, administrationsomkostninger og andre generalomkostninger - begrundelsespligt - skade - årsagsforbindelse - klage - indledning af undersøgelsen - åbenbart urigtigt skøn))

(2017/C 277/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viraj Profiles Ltd (Maharashtra, Indien) (ved advokaterne V. Akritidis og Y. Melin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved B. Driessen, derefter ved H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne R. Bierwagen, C. Hipp og D. Reich)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (EUT 2013, L 298, s. 1), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 af 5. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien og om endelig opkrævning af den midlertidige told annulleres, for så vidt som den vedrører Viraj Profiles Ltd.

2)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Viraj Profiles afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 112 af 14.4.2014.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/30

Rettens dom af 6. juli 2017 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-74/14) (1)

((Statsstøtte - Frankrigs statsstøtte til SNCM - omstruktureringsstøtte og foranstaltninger truffet inden for rammerne af en privatiseringsplan - kriteriet om den private investor i en markedsøkonomi - afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked - genåbning af den formelle undersøgelsesprocedure - begrundelsespligt))

(2017/C 277/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (først ved G. de Bergues, D. Colas, E. Belliard og J. Bousin, som befuldmægtigede, derefter ved C. Colas, E. Belliard og J. Bousin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 7066 final af 20. november 2013 om Frankrigs statsstøtte SA.16237 (C58/2002) (ex N118/02) til SNCM.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Franske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 135 af 5.5.2014.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/31

Rettens dom af 29. juni 2017 — Cipriani mod EUIPO — Hotel Cipriani (CIPRIANI)

(Sag T-343/14) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket CIPRIANI - ingen ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen tilsidesættelse af en ret til en kendt persons navn - artikel 53, stk. 2, litra a), i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 277/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Arrigo Cipriani (Venedig, Italien) (ved advokaterne A. Vanzetti, G. Sironi og S. Bergia)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hotel Cipriani Srl (Venedig) (først ved solicitor C. Hoole, derefter ved barristers T. Alkin og B. Brandreth samt solicitors W. Sander, P. Cantrill, M. Pearce, A. Hall og A. Ward og endelig ved barrister B. Brandreth samt solicitors A. Poulter og P. Brownlow)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. marts 2014 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 224/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Arrigo Cipriani og Hotel Cipriani Srl.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Arrigo Cipriani bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og af Hotel Cipriani Srl. afholdte omkostninger.

(1) EUT C 261 af 11.8.2014.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/32

Rettens dom af 6. juli 2017 — SNCM mod Kommissionen

(Sag T-1/15) (1)

((Statsstøtte - Frankrigs statsstøtte til SNCM - omstruktureringsstøtte og foranstaltninger truffet inden for rammerne af en privatiseringsplan - kriteriet om den private investor i en markedsøkonomi - afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked - medlemsstaternes socialpolitik - genoptagelse af den formelle undersøgelsesprocedure - begrundelsespligt - ligebehandling - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder))

(2017/C 277/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) (Marseille, Frankrig) (ved advokaterne F.-C. Laprévote, C. Froitzheim og A. Dupuis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Comité d’entreprise de la Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) (Marseille) (ved advokat C. Bonnefoi)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Corsica Ferries France (Bastia, Frankrig) (ved advokaterne N. Flandin og S. Rodrigues)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) betaler de af Kommissionen og Corsica Ferries France afholdte omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

3)	Comité d’entreprise de la Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 56 af 16.2.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/32

Rettens dom af 7. juli 2017 — Azarov mod Rådet

(Sag T-215/15) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - begrundelsespligt - ret til forsvar - ejendomsret - ret til at udøve økonomisk virksomhed - proportionalitet - magtfordrejning - princippet om god forvaltningsskik - åbenbart urigtigt skøn))

(2017/C 277/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og F. Naert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Mykola Yanovych Azarov tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

(1) EUT C 221 af 6.7.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/33

Rettens dom af 7. juli 2017 — Arbuzov mod Rådet

(Sag T-221/15) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - princippet om god forvaltningsskik - ret til forsvar - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret))

(2017/C 277/48)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Sergej Arbuzov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne M. Machytková og V. Fišar)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 62, s. 25), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 62, s. 1), af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 76) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Sergej Arbuzov bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/34

Rettens dom af 4. juli 2017 — Systema Teknolotzis mod Kommissionen

(Sag T-234/15) (1)

((Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - tilskudsaftaler vedrørende PlayMancer-, Mobiserv- og PowerUp-projekterne - artikel 299 TEUF - afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes - annullationssøgsmål - anfægtelig retsakt - formaliteten - proportionalitet - pligt til at udvise fornøden omhu - begrundelsespligt))

(2017/C 277/49)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Systema Teknolotzis AE — Efarmogon Ilektronikis kai Pliroforikis (Athen, Grækenland) (ved advokat E. Georgilas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og L. Di Paolo, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Politis)

Sagens genstand

Et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 1677 final af 10. marts 2015, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget for tvangsinddrivelse hos sagsøgeren af et beløb på 716 334,05 EUR med tillæg af renter.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Systema Teknolotzis AE — Efarmogon Ilektronikis kai Pliroforikis betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 270 af 17.8.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/34

Rettens dom af 28. juni 2017 — Tayto Group mod EUIPO — MIP Metro (real)

(Sag T-287/15) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket real - reel brug - en form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - tredjemands brug af varemærket - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 - bevis for reel brug - artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt))

(2017/C 277/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Tayto Group Ltd (Corby, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne G. Würtenberger og R. Kunze)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. marts 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2285/2013-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Tayto Group og MIP Metro Group Intellectual Property.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Tayto Group Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/35

Rettens dom af 28. juni 2017 — Josel mod EUIPO — Nationale-Nederlanden Nederland (NN)

(Sag T-333/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket NN - det ældre nationale ordmærke NN - relativ registreringshindring - manglende reel brug af det ældre varemærke - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 - form, der afviger ved enkeltheder, som forandrer varemærkets særpræg))

(2017/C 277/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Josel, SL (Barcelona, Spanien) (først ved advokat J.L. Rivas Zurdo, derefter ved advokat J. Güell Serra)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Nationale-Nederlanden Nederland BV (‘s-Gravenhage, Nederlandene) (først ved advokaterne E. Morée og A. Janssen, derefter ved advokaterne A. Janssen, R. Sjoerdsma og C. Jehoram)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. april 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1531/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Josel, SL og Nationale-Nederlanden Nederland BV.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Josel, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 262 af 10.8.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/36

Rettens dom af 4. juli 2017 — European Dynamics Luxembourg m.fl. mod Den Europæiske Unions Jernbaneagentur

(Sag T-392/15) (1)

((Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - eksterne tjenesteydelser med henblik på udvikling af informationssystemet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur - indplaceringen af en tilbudsgivers bud - afvisning af en tilbudsgivers bud - begrundelsespligt - unormalt lavt bud))

(2017/C 277/52)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Luxembourg, Luxembourg), Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) og European Dynamics Belgium SA, (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne I. Ampazis, M. Sfyri, C.-N. Dede og D. Papadopoulou, derefter ved advokaterne M. Sfyri, C.-N. Dede og D. Papadopoulou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (først ved J. Doppelbauer, derefter ved G. Stärkle og Z. Pyloridou, som befuldmægtigede, bistået af advokat V. Christianos)

Sagens genstand

En påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs afgørelse om indplaceringen af de af sagsøgerne afgivne bud for parti 1 og 2 i kontrakten »ERA/2015/01/OP ESPEISD 5« — »Levering af eksterne tjenesteydelser til [førstnævntes] informationssystem«.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Jernbaneagentur frifindes.

2)	European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/36

Rettens dom af 11. juli 2017 — Lidl Stiftung mod EUIPO (JEDE FLASCHE ZÄHLT!)

(Sag T-623/15) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket JEDE FLASCHE ZÄHLT! - varemærke, som består af et reklameslogan - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/53)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne M. Wolter, A. Marx og A. Berger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Eberl og A. Schifko, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. september 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 479/2015-4) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet JEDE FLASCHE ZÄHLT! som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Lidl Stiftung & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 16 af 18.1.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/37

Rettens dom af 5. juli 2017 — Allstate Insurance mod EUIPO (DRIVEWISE)

(Sag T-3/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket DRIVEWISE - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 277/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Allstate Insurance Company (Northfield, Illinois, De Forenede Stater) (ved advokaterne G. Würtenberger og N. Martzivanou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral og K. Doherty, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. oktober 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 956/2015-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket DRIVEWISE som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Allstate Insurance Company betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 78 af 29.2.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/37

Rettens dom af 29. juni 2017 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Sag T-27/16) (1)

((EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - frugt og grøntsager - retlig fejl - artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1433/2003 - artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1580/2007 - legalitetsprincippet - retssikkerhed - ligebehandling - princippet om forbud mod forskelsbehandling - begrundelsespligt))

(2017/C 277/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Kraehling og G. Brown, som befuldmægtigede, bistået af barristers S. Lee og M. Gray)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Sauka og K. Skelly, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 303, s. 35), hvorved Kommissionen bl.a. på regnskabsårene 2008-2012 anvendte en finansiel korrektion på 1 849 194,86 EUR efter udelukkelsen af visse udgifter vedrørende driftsprogrammerne for organisationerne for producenterne af frugt og grøntsager i Det Forenede Kongerige for 2008 og 2009 som følge af svagheder ved disse programmers nøglekontroller.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 111 af 29.3.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/38

Rettens dom af 29. juni 2017 — E-Control mod ACER

(Sag T-63/16) (1)

((Energi - betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling - afgørelser fra de nationale reguleringsmyndigheder om at godkende fremgangsmåder for tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet - forenelighed med forordning (EF) nr. 714/2009 - udtalelse fra ACER - begrebet afgørelse, der kan gøres til genstand for klage for ACER - artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009 - afgørelse fra ACER’s klagenævn om afvisning af klagen - retlig fejl - begrundelsespligt))

(2017/C 277/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Energie-Control Austria für die Regulierung der Elektrizitäts- und Erdgaswirtschaft (E-Control) (Wien, Østrig) (ved F. Schuhmacher, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) (ved E. Tremmel, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og J. Vláčil, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget) og Polskie Sieci Elektroenergetyczne S.A. (Konstancin-Jeziorna, Polen) (først ved advokaterne M. Motylewski og A. Kulińska, derefter ved advokaterne H. Napieła og K. Figurska)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse A-001-2015 fra ACER’s klagenævn af 16. december 2015 om afvisning af klage indgivet over ACER’s udtalelse nr. 09/2015 af 23. september 2015 vedrørende foreneligheden af nationale reguleringsmyndigheders afgørelser om at godkende fremgangsmåder for tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet for elektricitet i Central- og Østeuropa med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT 2009, L 211, s. 15) herunder med retningslinjerne for administration og fordeling af ledig overførselskapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer, der er anført i bilag 1 til denne forordning.

Konklusion

1)	Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder frifindes.

2)	Energie-Control Austria für die Regulierung der Elektrizitäts- und Erdgaswirtschaft (E-Control) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) afholdte omkostninger.

3)	Den Tjekkiske Republik, Republikken Polen, Republikken Østrig og Polskie Sieci Elektroenergetyczne S.A. bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 156 af 2.5.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/39

Rettens dom af 4. juli 2017 — Pirelli Tyre mod EUIPO (to kurvede striber på siden af et dæk)

(Sag T-81/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærke, der gengiver to kurvede striber på siden af et dæk - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 - artikel 76 i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 277/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pirelli Tyre SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne T.M. Müller og F. Togo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. december 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1019/2015-1) vedrørende en ansøgning om registrering af positionsmærket, der gengiver to kurvede striber på siden af et dæk.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Pirelli Tyre SpA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 156 af 2.5.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/39

Rettens dom af 4. juli 2017 — Murphy mod EUIPO — Nike Innovate (Elektronisk armbånd)

(Sag T-90/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver et elektronisk armbånd - tidligere EF-design - ugyldighedsgrund - individuel karakter - anderledes helhedsindtryk - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) no 6/2002 - begrundelsespligt - artikel 62 i forordning nr. 6/2002))

(2017/C 277/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Thomas Murphy (Dublin, Irland) (ved N. Travers, SC, barrister J. Gormley og solicitor M. O’Connor)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Nike Innovate CV (Beaverton, Oregon, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Spintig, S. Pietzcker og M. Prasse)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2015 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2014-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Thomas Murphy og Nike Innovate.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Thomas Murphy betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 156 af 2.5.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/40

Rettens dom af 5. juli 2017 — Gamet mod EUIPO — »Metal-Bud II« Robert Gubała (dørhåndtag)

(Sag T-306/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver et dørhåndtag - tidligere design - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - designerens grad af frihed - andet helhedsindtryk foreligger ikke - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - beviser indgivet til støtte for indsigelsen efter udløbet af den fastsatte frist - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 63 i forordning nr. 6/2002))

(2017/C 277/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gamet S.A. (Toruń, Polen) (ved advokat A. Rolbiecka)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Firma produkcyjno-handlowa »Metal-Bud II« Robert Gubała (Świątniki Górne, Polen) (ved advokat M. Mikosza)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. marts 2016 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2040/2014-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Firma produkcyjno-handlowa »Metal-Bud II« Robert Gubała og Gamet.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Gamet S.A. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 296 af 16.8.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/41

Rettens dom af 7. juli 2017 — Axel Springer mod EUIPO — Stiftung Warentest (TestBild)

(Sag T-359/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket TestBild - de ældre nationale figurmærker test - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - varer og tjenesteydelser af lignende art - lighed mellem tegnene - iboende fornødent særpræg - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Axel Springer SE (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne K. Hamacher og G. Müllejans)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Stiftung Warentest (Berlin) (først ved advokaterne R. Mann, J. Smid, T. Brach, H. Nieland og A.-K. Kornrumpf, derefter ved advokat J. Smid)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 555/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Stiftung Warentest og Axel Springer.

Konklusion

Afgørelse truffet den 4. maj 2016 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 555/2015-4) annulleres, idet det deri konstateres, at der foreligger en risiko for forveksling for så vidt angår »tryksager, især testtidsskrifter, forbrugerinformationer, prospekter, kataloger, bøger, aviser og tidsskrifter; instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater)« i klasse 16 i Nicearrangementet af 15. juni 1057 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 296 af 16.8.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/41

Rettens dom af 11. juli 2017 — Dogg Label mod EUIPO — Chemoul (JAPRAG)

(Sag T-406/16) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket JAPRAG - ældre nationalt figurmærke JAPAN-RAG - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dogg Label (Marseille, Frankrig) (ved advokat M. Angelier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part ved EUIPO og intervenient ved Retten: Patrick Chemoul (Paris, Frankrig) (ved advokat E. Hoffman)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. maj 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R-2336/2015-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Dogg Label og Patrick Chemoul.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 13. maj 2016 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R-2336/2015-2) annulleres.

2)	Dogg Label, EUIPO og Patrick Chemoul bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 364 af 3.10.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/42

Rettens dom af 29. juni 2017 — Martín Osete mod EUIPO — Rey (AN IDEAL WIFE M.FL.)

(Forenede sager T-427/16 — T-429/16) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærker AN IDEAL WIFE, AN IDEAL LOVER og AN IDEAL HUSBAND - ingen reel brug af varemærkerne - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted))

(2017/C 277/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Isabel Martín Osete (Paris, Frankrig) (ved advokat V. Wellens)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Danielle Rey (Toulouse, Frankrig) (ved advokaterne P. Wallaert og J. Cockain-Barere)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. april 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sagerne R 1528/2015-2, R 1527/2015-2 og R 1526/2015-2) vedrørende en fortabelsessag mellem Danielle Rey og Isabel Martín Osete.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Isabel Martín Osete betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 343 af 19.9.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/43

Rettens dom af 29. juni 2017 — Mr. Kebab mod EUIPO — Mister Kebap (Mr. KEBAB)

(Sag T-448/16) (1)

((EU-varemærke - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Mr. KEBAB - det ældre spanske figurmærke MISTER KEBAP - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/63)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Mr. Kebab s. r. o. (Košice-Západ, Slovakiet) (ved advokat L. Vojčík)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral og R. Cottrellovú, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Mister Kebap, SL (Finestrat, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. maj 2006 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 987/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Mister Kebap og Mr. Kebab.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Mr. Kebab s. r. o. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 383 af 17.10.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/43

Rettens dom af 28. juni 2017 — X-cen-tek mod EUIPO (gengivelse af en trekant)

(Sag T-470/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærke, der gengiver en trekant - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/64)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: X-cen-tek GmbH & Co. KG (Wardenburg, Tyskland) (ved advokat H. Hillers)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. juni 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2565/2015-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurtegn, der gengiver en trekant, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	X-cen-tek GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 383 af 17.10.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/44

Rettens dom af 28. juni 2017 — Colgate Palmolive mod EUIPO (AROMASENSATIONS)

(Sag T-479/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket AROMASENSATIONS - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 277/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Colgate Palmolive Co. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Zintler og A. Stolz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral og M. Simandlova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. juni 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2482/2015-2) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet AROMASENSATIONS som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Colgate Palmolive Co. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 383 af 17.10.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/44

Rettens dom af 6. juli 2017 — Bodson m.fl. mod EIB

(Sag T-506/16) (1)

((Personalesag - ansatte i EIB - ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter - løn - ændring af Den Europæiske Investeringsbanks lønsystem og lønstigningsordning - berettiget forventning - retssikkerhed - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitet - omsorgspligt - artikel 11, stk. 3, i EIB’s forretningsorden))

(2017/C 277/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Pierre Bodson (Luxembourg, Luxembourg) og 483 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved C. Gómez de la Cruz, G. Nuvoli og T. Gilliams, som befuldmægtigede, derefter ved T. Gilliams og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat de P.-E. Partsch)

Sagens genstand

Søgsmål baseret på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af de afgørelser, der er indeholdt i lønsedlerne for april 2013 og efterfølgende, om på sagsøgerne at anvende afgørelsen truffet af EIB’s bestyrelse den 18. december 2012 og afgørelsen truffet af EIB’s direktion den 29. januar 2013 samt af online informationsskrivelsen af 5. februar 2013, hvori sagsøgerne blev underrettet om vedtagelsen af disse to afgørelser, dels om, at EIB tilpligtes at betale sagsøgerne et beløb svarende til differencen mellem størrelsen af den løn, der blev udbetalt i medfør af de førnævnte afgørelser, og størrelsen af den skyldige løn i medfør af den tidligere ordning samt erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af deres tab af købekraft.

Konklusion

1)	Den Europæiske Investeringsbank frifindes.

2)	Jean-Pierre Bodson og de øvrige ansatte i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvis navne er opført i bilaget, betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 207 af 20.7.2013 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-45/13 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/45

Rettens dom af 6. juli 2017 — Bodson m.fl. mod EIB

(Sag T-508/16) (1)

((Personalesag - ansatte ved EIB - ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter - løn - ændring af præmieordningen - berettiget forventning - retssikkerhed - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitet - omsorgspligt - artikel 11, stk. 3, i Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden - ligebehandling))

(2017/C 277/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Pierre Bodson (Luxembourg, Luxembourg) og 450 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (først ved C. Gómez de la Cruz, G. Nuvoli og T. Gilliams, derefter ved T. Gilliams og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokat de P.E. Partsch)

Sagens genstand

Søgsmål baseret på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af de afgørelser, der er indeholdt i præmielønsedlerne for april 2013, om anvendelse på sagsøgerne af EIB’s bestyrelses afgørelse af 14. december 2010 og af afgørelserne truffet af EIB’s forretningsudvalg den 9. november 2010, den 29. juni 2011, den 16. november 2011 og den 20. februar 2013, dels om, at EIB tilpligtes at betale sagsøgerne et beløb svarende til differencen mellem den løn, der blev udbetalt i medfør af førnævnte afgørelser, og den løn, der skyldes i medfør af den tidligere ordning, eller, subsidiært, den nye ordning, når den er korrekt gennemført, samt erstatning af de økonomiske tab, som følge af sagsøgernes tab af købekraft, og ikke-økonomiske tab, som sagsøgerne angiveligt har ledt.

Konklusion

1)	EIB frifindes.

2)	Jean-Pierre Bodson og de øvrige ansatte i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvis navne er opført i bilaget, betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 274 af 21.9.2013 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-61/13 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/46

Sag anlagt den 11. maj 2017 — UI (*1) mod Rådet

(Sag T-282/17)

(2017/C 277/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UI (*1) (ved advokat J. Diaz Cordova)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at ansætte sagsøgeren i stillingen AST/SC 2 i Rådets Generalsekretariat (DG A3).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige anfægtet lovligheden af de procedurer, der ifølge sagsøgeren har medført, at han ikke er blevet ansat i den omhandlede stilling. Sagsøgeren har navnlig henvist til et af Rådet udarbejdet supplerende dokument, som efter sagsøgerens opfattelse ikke burde være taget i betragtning i forbindelse med bedømmelsen af sagsøgeren, idet det blev fremlagt længe efter udløbet af hans prøvetid. Sagsøgeren har anført, at sagsøgte tilsidesatte visse grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, princippet om kommunikationshemmeligheden og retten til at indgive klager, i forbindelse med vurderingen af sagsøgerens sag.

(*1) Inden for rammerne af beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er der fjernet information.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/46

Sag anlagt den 30. maj 2017 — Air France mod Kommissionen

(Sag T-338/17)

(2017/C 277/69)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société Air France (Tremblay-en-France, Frankrig) (ved advokaterne A. Wachsmann og S. Thibault-Liger)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Principalt annulleres Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017, sag AT.39258 — Luftfragt, i sin helhed på grundlag af artikel 263 TEUF, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og den begrundelse, der understøtter afgørelsens dispositive del, på grundlag af det første, andet og tredje anbringende.

—

Subsidiært, og såfremt Retten ikke annullerer afgørelse C(2017) 1742 final i sin helhed på grundlag af det første, andet og tredje anbringende:

—

for det første

—

i henhold til det første anbringende annulleres artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra c), nr. 2), litra c), nr. 3, litra c), og nr. 4), litra c), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den samlede og vedvarende overtrædelse, som er gjort gældende over for sagsøgeren, er baseret på beviser, der ikke kunne antages til realitetsbehandling, og som var fremlagt af Lufthansa i forbindelse med dennes anmodning om bødefritagelse, samt den begrundelse, der understøtter denne bestemmelse, afgørelsens artikel 3, litra b), for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 182 920 000 EUR, og afgørelsens artikel 4, og bødens størrelse nedsættes derfor i henhold til artikel 261 TEUF.

—

i henhold til det andet anbringende annulleres artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra c), nr. 2), litra c), nr. 3, litra c), og nr. 4), litra c), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den med hensyn til den samlede og vedvarende overtrædelse ikke lod de luftfartsselskaber, der var nævnt i afgørelsens begrundelse som implicerede i overtrædelsen, være omfattet af denne, samt den begrundelse, der understøtter denne bestemmelse, afgørelsens artikel 3, litra b), for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 182 920 000 EUR, og afgørelsens artikel 4, og bødens størrelse nedsættes derfor i henhold til artikel 261 TEUF.

—

i henhold til det tredje anbringende annulleres artikel 1, stk. 1, nr. 2), litra c), og nr. 3), litra c), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den fastslår, at den samlede og vedvarende overtrædelse, som er gjort gældende over for sagsøgeren, omfatter indkommende luftfragttjenester til EØS-området (inbound EØS-flyvninger), samt den begrundelse, der understøtter denne bestemmelse, afgørelsens artikel 3, litra b), for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 182 920 000 EUR, og afgørelsens artikel 4, og bødens størrelse nedsættes derfor i henhold til artikel 261 TEUF.

—

for det andet, i henhold til det fjerde anbringendeannulleres artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra c), nr. 2), litra c), nr. 3), litra c), og nr. 4), litra c), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den fastslår, at afvisningen af at give speditørerne kommission er en separat del af den samlede og vedvarende overtrædelse, som er gjort gældende over for sagsøgeren, samt den begrundelse, der understøtter denne bestemmelse, afgørelsens artikel 3, litra b), for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 182 920 000 EUR, og afgørelsens artikel 4, og bødens størrelse nedsættes derfor i henhold til artikel 261 TEUF.

—

for det tredje annulleres artikel 3, litra b), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde på 182 920 000 EUR med den begrundelse, at der ved beregningen af bøden er taget hensyn til sagsøgerens luftfragtrater og 50 % af sagsøgerens indtægter fra indkommende luftfragttjenester til EØS-området (inbound EØS-flyvninger) (i henhold til det femte anbringende) overvurderer grovheden af den overtrædelse, som er gjort gældende over for sagsøgeren (i henhold til det syvende anbringende), angiver en ukorrekt varighed af den overtrædelse, som er gjort gældende over for sagsøgeren (i henhold til det ottende anbringende), samt den begrundelse, der understøtter denne bestemmelse, og bødens størrelse nedsættes derfor til et passende beløb i henhold til artikel 261 TEUF.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af samarbejdsmeddelelsen af 2002 og dens princip om berettiget forventning, ligebehandlingsprincip og princip om forbud mod forskelsbehandling mellem Air France og Lufthansa, som har betydning for antagelsen til realitetsbehandling af de beviser, som Lufthansa har fremlagt i forbindelse med sin anmodning om bødefritagelse. Dette anbringende er opdelt i fire led:

—	Første led om antagelsen til realitetsbehandling af det første anbringende.

—	Andet led om ophævelse af den bødefritagelse, der er indrømmet Lufthansa.

—	Tredje led om, at de beviser, som denne havde fremlagt i forbindelse med sin anmodning om bødefritagelse, ikke kan antages til realitetsbehandling.

—	Fjerde led om den omstændighed, at afgørelsen som følge af, at de beviser, som Lufthansa havde fremlagt i forbindelse med sin anmodning om bødefritagelse, ikke kan antages til realitetsbehandling, nødvendigvis må annulleres.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten, ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om beskyttelse mod Kommissionens vilkårlige indgriben, om den omstændighed, at luftfartsselskaber, der har deltaget i den pågældende praksis, ikke var medtaget i konklusionerne i afgørelsen. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Første led om det argument, at den omstændighed, at luftfartsselskaber, der har deltaget i den pågældende praksis, ikke var medtaget i konklusionerne i afgørelsen, er behæftet med en begrundelsesmangel.

—

Andet led om det argument, at den omstændighed, at luftfartsselskaber, der har deltaget i den udøvede praksis, ikke var medtaget i konklusionerne i afgørelsen, udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om beskyttelse mod Kommissionens vilkårlige indgriben.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af reglerne om afgrænsning af Kommissionens territoriale kompetence, som følge af den omstændighed at inbound EØS-flyvninger blev omfattet af den samlede og vedvarende overtrædelse. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Første led om den omstændighed, at den udøvede praksis vedrørende inbound EØS-flyvninger ikke havde fundet sted inden for EØS-området.

—	Andet led: Kommissionen havde ikke fastslået, at der forelå kvalificerede virkninger inden for EØS-området, som var forbundet med den udøvede praksis vedrørende inbound EØS-flyvninger.

Fjerde anbringende om, at der til støtte for konklusionen om, at afvisningen af at give speditørerne kommission er en separat del af den samlede og vedvarende overtrædelse, er givet indbyrdes modstridende begrundelser, og om at denne konklusion er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Første led, hvorefter der til støtte for konklusionen er givet indbyrdes modstridende begrundelser.

—	Andet led, hvorefter konklusion er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

Femte anbringende om, at de værdier af afsætningen, der blev anvendt ved beregningen af Air Frances bøde, var urigtige. Anbringendet er opdelt i to led:

—	Første led om, at den omstændighed, at tariffer blev medregnet som en del af værdien af afsætningen, er støttet på indbyrdes modstridende begrundelser, flere retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn.

—	Andet led om, at den omstændighed, at 50 % af inbound EØS-indtægterne blev medregnet som en del af værdien af afsætningen, udgjorde en tilsidesættelse af retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 og princippet om non bis in idem.

Sjette anbringende om en fejlagtig vurdering af overtrædelsens grovhed. Anbringendet består af to led:

—	Første led om det argument, at overvurderingen af den udøvede praksis’ grovhed, er støttet på flere åbenbart urigtige skøn, og om en tilsidesættelse af princippet om proportionalitet ved strafudmåling og ligebehandlingsprincippet.

—	Andet led om det argument, at overvurderingen af den udøvede praksis’ grovhed er en følge af, at kontakterne vedrørende den praksis, som blev udført uden for EØS-området, blev omfattet af overtrædelsen, idet dette udgjorde en tilsidesættelse af reglerne om Kommissionens territoriale kompetence.

7.	Syvende anbringende om, at overtrædelsens varighed er beregnet urigtigt.

8.	Ottende anbringende om en begrundelsesmangel og om, at den nedsættelse på 15 %, som Kommissionen indrømmede i henhold til reglerne, var utilstrækkelig.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/48

Sag anlagt den 15. juni 2017 — SQ mod EIB

(Sag T-377/17)

(2017/C 277/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: SQ (ved advokaterne N. Cambonie og P. Walter)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Sagsøgerens påstande

—

Delvis annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som EIB’s formand heri med urette konkluderede, for det første, at de af direktøren for Kommunikation iværksatte praksis over for sagsøgeren, som er omhandlet i rapportens punkt 20-24, 25, 31, 34, 46, 50 og 51, ikke udgjorde psykisk chikane, for det andet, at det var ufornødent at indlede en disciplinær forfølgning af den nævnte direktør, og, for det tredje, at den anfægtede afgørelse, hvori det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for psykisk chikane skal forblive strengt fortrolig.

—

EIB tilpligtes at udbetale erstatning til sagsøgeren som følge af, for det første, det ikke-økonomiske tab, som hun har lidt som følge af direktøren for Kommunikation’s psykiske chikane, som fastslået i den anfægtede afgørelse, og til i denne forbindelse at tildele hende 121 992 (hundredeog enogtyvetusindenihundredeogtooghalvfems) EUR, for det andet, det ikke-økonomiske tab, som hun har lidt og som kan adskilles fra den ulovlighed, som danner grundlag for den delvise annullation af den anfægtede afgørelse og til i denne forbindelse at tildele hende 25 000 (femogtyvetusinde) EUR og, for det tredje, det ikke-økonomiske tab, der fulgte dels af generaldirektøren for Personales tilsidesættelse af den uafhængige karakter af den anmeldelsesprocedure, der blev ført af direktøren for Compliance, dels af de skræmmehandlinger eller trusler om repressalier, som generaldirektøren for Personale fremsatte over for sagsøgeren, og til i denne forbindelse at tildele hende 25 000 (femogtyvetusinde) EUR.

—	EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om retlige fejl og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med kvalificeringen af visse praksis, som sagsøgeren har påtalt, og som Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse af 20. marts 2017 (herefter »den anfægtede afgørelse«) er behæftet med. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Første led om retlige fejl ved anvendelsen af betingelsen om, at den psykiske chikane skal have fundet sted gentagne gange.

—	Andet led om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn som følge af, at visse af de påtalte praksis objektivt set havde en karakter, som kunne skade selvtillid og selvværd.

Andet anbringende om fejl i forbindelse med indledningen af den disciplinære forfølgning er opdelt i to led:

—	Første led, som gøres gældende principalt, om en retlig fejl.

—	Andet led, som gøres gældende subsidiært, om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og/eller en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

3.	Tredje anbringende om retlige fejl og anlæggelse af åbenbart urigtige skøn hvad angår den omstændighed, at sagsøgeren blev pålagt at holde den anfægtede afgørelse, hvorefter hun havde været udsat for psykisk chikane begået af direktøren for Kommunikation, fortrolig.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/49

Sag anlagt den 28. juni 2017 — Dalli mod Kommissionen

(Sag T-399/17)

(2017/C 277/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: John Dalli (St. Julians, Malta) (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Der fastsættes en erstatning for tab, navnlig et ikke-økonomisk tab, der foreløbigt er opgjort til 1 000 000 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for erstatningssøgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender med hensyn til den påståede ulovlighed.

Med første anbringende gøres gældende, at OLAF’s adfærd var ulovlig.

—

OLAF har navnlig handlet ulovligt på følgende måder: afgørelsen om at indlede undersøgelser var ulovlig; betegnelsen af undersøgelserne var mangelfuld, og omfanget af undersøgelserne var ulovligt; tilsidesættelse af principperne for indsamling af beviser (herunder urigtig gengivelse og forfalskning af beviserne), af retten til forsvar og af flere EU-retlige bestemmelser (artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 4, artikel 8 og artikel 11, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1073/1999, artikel 4 i Kommissionens afgørelse nr. 1999/396, artikel 18 i OLAF’s retningslinjer, og artikel 13, stk. 5, i de regler, der gælder for OLAF’s Overvågningsudvalg), samt af princippet om uskyldsformodning og af retten til beskyttelse af personoplysninger.

Med andet anbringende gøres gældende, at Kommissionens adfærd var ulovlig.

—	Kommissionen har handlet ulovligt på følgende måder: den har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og forpligtelsen til at handle objektivt, upartisk og loyalt og til at overholde uafhængighedsprincippet, og den har tilsidesat OLAF’s uafhængighed.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/50

Sag anlagt den 27. juni 2017 — Vienna International Hotelmanagement mod EUIPO (Vienna House)

(Sag T-402/17)

(2017/C 277/72)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vienna International Hotelmanagement AG (Wien, Østrig) (ved advokat M. Zrzavy)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Vienna House« — registreringsansøgning nr. 14 501 357

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 333/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/51

Sag anlagt den 27. juni 2017 — Vienna International Hotelmanagement mod EUIPO (VIENNA HOUSE)

(Sag T-403/17)

(2017/C 277/73)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vienna International Hotelmanagement AG (Wien, Østrig) (ved advokat M. Zrzavy)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene i farven rød »VIENNA HOUSE« — registreringsansøgning nr. 14 501 308

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 332/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/51

Sag anlagt den 30. juni 2017 — Landesbank Baden-Württemberg mod SRB

(Sag T-411/17)

(2017/C 277/74)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Landesbank Baden-Württemberg (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og K. Rübsamen)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet på Den Fælles Afviklingsinstans’ eksekutivmøde af 11. april 2017 om beregningen af ex ante-bidragene til Den Fælles Afviklingsfond for 2017 (SRB/ES/SRF/2017/05), herunder bilaget dertil annulleres, for så vidt som den anfægtede afgørelse, herunder bilaget dertil, vedrører sagsøgerens bidrag.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.	Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) som følge af, at afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet.

2.	Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at blive hørt i henhold til chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra a), som følge af, at sagsøgeren ikke blev hørt.

3.	Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af den grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47, stk. 1 som følge af, at afgørelsen ikke kunne prøves.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 103, stk. 7, litra h), i direktiv 2014/59/EU (1), af artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 (2), af artikel 6, stk. 5, første punktum, i den delegerede forordning (EU) nr. 2015/63 (3), af chartrets artikel 16 og 20 og af proportionalitetsprincippet som følge af en anvendelse af multiplikatoren for IPS (Institutional Protection Scheme)-indikatoren.

5.	Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af chartrets artikel 16 og proportionalitetsprincippet som følge af en anvendelse af risikojusteringsmultiplikatoren.

6.	Sjette anbringende vedrører en påstået ulovlighed af artikel 4-7 og artikel 9 i den delegerede forordning (EU). 2015/63 og af bilag I til denne delegerede forordning.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante -bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/52

Sag anlagt den 29. juni 2017 — Karl Storz mod EUIPO (3D)

(Sag T-413/17)

(2017/C 277/75)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Karl Storz GmbH & Co. KG (Tuttlingen, Tyskland) (ved advokat S. Gruber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelene »3D« — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 1 272 627

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. april 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1502/2016-2)

Påstande

—

Afgørelse truffet den 11. april 2017 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1502/2016-2) annulleres og varemærket »3D«, IR nr. 1 272 627, hvor Den Europæiske Union er designeret, registreres for alle de ansøgte varer, herunder de varer, der stadig er berørt af den anfægtede afgørelse.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/53

Sag anlagt den 3. juli 2017 — Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank mod SRB

(Sag T-414/17)

(2017/C 277/76)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG (Bregenz, Østrig) (ved advokat G. Eisenberger)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) afgørelse af 11. april 2017 om beregning af ex ante-bidrag til den fælles afviklingsfond i 2017 [»Decision of the Executive Session of the Board of 11 April 2017 on the calculation of the 2017 ex-ante contributions to the Single Resolution Fund (SRB/ES/SRF/2017/05)«] annulleres, og under alle omstændigheder i det omfang afgørelsen vedrører sagsøgeren.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende om en åbenbar tilsidesættelse af væsentlige procedurekrav som følge af mangelfuld meddelelse af afgørelsen.

2.	Andet anbringende om en åbenbar tilsidesættelse af væsentlige procedurekrav som følge af en utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/53

Sag anlagt den 3. juli 2017 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (fino)

(Sag T-416/17)

(2017/C 277/77)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Papouis Dairies LTD (Nicosia, Cypern)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Papouis Dairies LTD

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelen »fino« — registreringsansøgning nr. 11 180 791

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2759/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Papouis Dairies LTD tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/54

Sag anlagt den 3. juli 2017 — Cypern mod EUIPO — Papouis Dairies (fino Cyprus Halloumi Cheese)

(Sag T-417/17)

(2017/C 277/78)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Papouis Dairies LTD (Nicosia, Cypern)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Papouis Dairies LTD

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke i farver indeholdende ordbestanddelene »fino Cyprus Halloumi Cheese« — registreringsansøgning nr. 11 180 791

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2650/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/55

Sag anlagt den 4. juli 2017 — Eduard Meier mod EUIPO — Calzaturificio Elisabet (Safari Club)

(Sag T-418/17)

(2017/C 277/79)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Eduard Meier GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne S. Schicker og M. Knitter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Calzaturificio Elisabet Srl (Monte Urano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Eduard Meier GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Safari Club« — registreringsansøgning nr. 13 186 036

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1158/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/55

Sag anlagt den 4. juli 2017 — Mendes mod EUIPO — Actial Farmaceutica (VSL#3)

(Sag T-419/17)

(2017/C 277/80)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Mendes SA (Lugano, Schweiz) (ved advokat G. Carpineti)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Actial Farmaceutica Srl (Rom, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Actial Farmaceutica Srl

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »VSL#3« EU-varemærkeregistrering nr. 1 437 789

Sagen for EUIPO: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. maj 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1306/2016-2)

Påstande

—	Principalt, den anfægtede afgørelse truffet af appelkammeret ved EUIPO annulleres i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra b).

—	Subsidiært, den anfægtede afgørelse truffet af appelkammeret ved EUIPO annulleres i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra c).

—	Under alle omstændigheder træffes bestemmelse om, at alle sagsøgeren refunderes alle udgifter i forbindelse med denne sag, eller i det mindste alle sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/56

Sag anlagt den 10. juli 2017 — Portigon mod SRB

(Sag T-420/17)

(2017/C 277/81)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Portigon AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne D. Bliesener og V. Jungkind)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—	Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse af 11. april 2017 om beregning af ex ante-bidraget til Den Fælles Afviklingsfond for 2017 (nummer SRB/ES/SRF/2017/05) annulleres, for så vidt som afgørelsen vedrører sagsøgeren.

—	Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, første til tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 (1), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (2), sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (3)

—

Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bridrag til fonden, idet forordning (EU) nr. 806/2014 og direktiv 2014/59/EU ikke foreskriver en bidragspligt for institutter, som er under afvikling. Artikel 114 TEUF indeholder et forbud mod at opkræve bidrag fra institutter såsom sagsøgeren, der afvikler den resterende del af deres drift. Forudsætningerne for at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 114, stk. 1, TEUF er ikke opfyldt med hensyn til sagsøgeren. Opkrævningen af bidrag er ligeledes i strid med artikel 114, stk. 2, TEUF.

—

Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bidrag til fonden, da instituttet ikke er risikoeksponeret, en afvikling af instituttet er udelukket efter forordning (EU) nr. 806/2014, og instituttet ikke har nogen betydning for stabiliteten i det finansielle system. Dette er i strid med artikel 103, stk. 7, litra a), d) og g), i direktiv 2014/59/EU.

—

Sagsøgeren har ikke påbegyndt nye forretninger siden begyndelsen af 2012 og er som følge af en afgørelse om støtte fra Europa-Kommissionen under afvikling. Den største del af de passiver, som sagsøgeren har tilbage, forvalter instituttet på vegne af en anden retlig enhed, der har overtaget mulighederne og risiciene ved denne forretning.

—

Den delegerede forordning (EU) 2015/63 (4) er som væsentlig bestemmelse for beregningen af bidraget i strid med såvel artikel 114 TEUF som artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (artikel 290, stk. 1, andet punktum, TEUF). Desuden kunne sagsøgte ikke videredelegere fastsættelsen af supplerende risikoindikatorer (artikel 290, stk. 1, TEUF).

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 16 og 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), idet afgørelsen som følge af sagsøgerens særlige situation i forhold til andre bidragspligtige kreditinstitutter er i strid med det generelle lighedsprincip. Desuden griber afgørelsen uforholdsmæssigt ind i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed.

Tredje anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, idet sagsøgte ved beregningen af bidragets størrelse med urette undlod at udelade sagsøgerens risikofrie balanceførte forvaltningsaktiviteter fra de passiver, der er relevante for opkrævning af bidraget.

4.	Fjerde anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 5, stk. 3 og 4, i delegerede forordning (EU) 2015/63, idet sagsøgte med urette beregnede sagsøgerens bidrag på grundlag af derivatkontrakternes bruttoværdi.

Femte anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 6, stk. 8, litra a), i delegerede forordning (EU) 2015/63, idet sagsøgte ved beregningen af bidragets størrelse med urette anså sagsøgeren for et institut under omstrukturering, og idet risikoindikatoren efter artikel 6, stk. 5, litra c), i delegerede forordning (EU) 2015/63 burde have været sat til minimumsværdien.

6.	Sjette anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra a), idet sagsøgeren ikke er blevet hørt.

7.	Syvende anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra c), idet afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19.12.2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT 2015, L 15, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/57

Sag anlagt den 3. juli 2017 — Capo d’Anzio mod Kommissionen

(Sag T-425/17)

(2017/C 277/82)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Capo d’Anzio SpA (Anzio, Italien) (ved advokat S. Carloni)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

I medfør af artikel 263 TEUF annulleres Kommissionens afgørelse C (2017) 2953 final af 28. april 2017 vedrørende tilbagebetaling af 193 120 EUR med morarenter, som sagsøgeren oprindeligt blev tildelt som forventet forskudsfinansiering inden for rammerne af tilskudsaftalen LIFE10 ENV/IT/000369 — LCA4PORTS.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender:

Selskabet Capo d’Anzio indgik den 14. oktober 2011 tilskudsaftale LIFE10 — ENV/IT/000369, hvorved Europa-Kommissionen tildelte selskabet Capo d’Anzio S.p.a. et tilskud (svarende til 45,94 % af det samlede beløb og maksimalt 48 300,00 EUR) som led i et projekt med henblik på undersøgelsen af den miljømæssige bæredygtighed af den udvikling af Anzio havn, der var besluttet ved det projekt om gennemførelse, omstrukturering og udvidelse, som de kompetente nationale myndigheder havde vedtaget.

Under gennemførelsen af de ved projektet fastsatte aktiviteter har Kommissionen i forhold til en oprindelig fuldstændig overholdelse af de aftalemæssige og retlige bestemmelser fundet, at visse formelle forpligtelser var tilsidesat, hvilket førte til en afbrydelse af projektet, og hvorefter den ved den anfægtede afgørelse begærede de tildelte beløb tilbagebetalt.

3.	Det gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 11 ff. i de fælles bestemmelser om regler for de procedurer, der skal iværksættes, hvis projektet afbrydes, og tilskudsaftalen herefter ophæves, og forskudsfinansieringen tilbagesøges.

I denne sag har Kommissionen anført, at den fra Capo d’Anzio har modtaget oplysninger, der godtgør, at selskabets økonomisk-finansielle vanskeligheder var midlertidige, hvorved det udtrykkeligt anføres, at disse vanskeligheder var betinget af ulovlige handlinger og omstændigheder, som var uafhængige af selskabets hensigter.

Selskabet Capo d’Anzio S.p.a. har konsekvent og loyalt oplyst om disse vanskeligheder, der ikke kunne tilregnes selskabet, eftersom selskabet senest ved note af 2. november 2015 og efterfølgende note af 7. december 2015 anmodede om, at der blev taget hensyn hertil ved vedtagelsen af afgørelser knyttet til aftalen, og da selskabet begærede et møde for udtrykkeligt at kunne fremlægge sine egne årsager, idet det under alle omstændigheder påtog sig at tilbagebetale forskudsfinansieringen, såfremt selskabet definitivt ikke ville kunne imødekomme den ved projektet begærede projektering.

6.	Kommissionen har i stedet for at tage hensyn til den fremlagte begrundelse og anmode om uddybende oplysninger for at indrømme den ret til forsvar, som sagsøgeren har gjort gældende, anvendt de fælles bestemmelser ved at sammenstille Capo d’Anzio S.p.a.’s adfærd med en culpøs tilsidesættelse.

Selskabet Capo d’Anzio S.p.a. havde ret til at få mulighed for at opnå det begærede møde med Kommissionen med henblik på at bevise, at selskabet ikke havde foretaget en culpøs tilsidesættelse, og for herved at kunne påberåbe sig sin ret til ikke at blive påført skade af en situation, der ikke kunne tilregnes selskabet.

8.	Kommissionens adfærd gav sig således udslag i en begrænsning af Capo d’Anzio S.p.a.’s rettigheder og i en tilsidesættelse af de almindelige retsprincipper, som gør ophævelsen af en kontrakt betinget af en culpøs tilsidesættelse.

Der er sket en tilsidesættelse af de processuelle bestemmelser og af væsentlige formforskrifter, som ses i uligheden af den anfægtede afgørelse, hvorved den forskudsfinansiering, der var delvist tildelt, blev tilbagesøgt, selv om Capo d’Anzio S.p.a. i det væsentlige har anvendt de fra Kommissionen modtagne beløb korrekt med henblik på at betale de fagfolk, der var hyret til gennemførelsen af projektet, idet der blev lagt særlig vægt på den rent formelle omstændighed, at selskabet ikke havde givet rettidig rapportering af den udøvede virksomhed.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/59

Sag anlagt den 5. juli 2017 — Item Industrietechnik mod EUIPO (EFUSE)

(Sag T-426/17)

(2017/C 277/83)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Item Industrietechnik GmbH (Solingen, Tyskland) (ved advokaterne G. Hasselblatt, V. Töbelmann og M. Vitt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »EFUSE« — registreringsansøgning nr. 15 463 003

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1881/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/59

Sag anlagt den 5. juli 2017 — Item Industrietechnik mod EUIPO (EFUSE)

(Sag T-427/17)

(2017/C 277/84)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Item Industrietechnik GmbH (Solingen, Tyskland) (ved advokaterne G. Hasselblatt, V. Töbelmann og M. Vitt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »EFUSE« — registreringsansøgning nr. 15 463 011

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. april 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1882/2016-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/60

Sag anlagt den 11. juli 2017 — Alpine Welten Die Bergführer mod EUIPO (ALPINEWELTEN Die Bergführer)

(Sag T-428/17)

(2017/C 277/85)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Alpine Welten Die Bergführer GmbH & Co. KG (Berghülen, Tyskland) (ved advokat T.-C. Leisenberg)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »ALPINEWELTEN Die Bergführer« — registreringsansøgning nr. 15 187 826

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. april 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1339/2016-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/60

Rettens kendelse af 29. juni 2017 — It Works mod EUIPO — KESA Holdings Luxembourg (IT it WORKS)

(Sag T-778/15) (1)

(2017/C 277/86)

Processprog: engelsk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1) EUT C 90 af 7.3.2016.

21.8.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/61

Rettens kendelse af 30. juni 2017 — Austrian Power Grid mod ACER

(Sag T-53/17) (1)

(2017/C 277/87)

Processprog: engelsk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1) EUT C 95 af 27.3.2017.