5.7.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/1

---

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for ikke-finansiel rapportering

(metode til rapportering af ikke-finansielle oplysninger)

(2017/C 215/01)

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

1

2.

Formål

4

3.

Nøgleprincipper

5

3.1.

Offentliggørelse af væsentlige oplysninger

5

3.2.

Retvisende, afbalanceret og forståelig

7

3.3.

Omfattende, men koncis

7

3.4.

Strategisk og fremadskuende

8

3.5.

Interessentorienteret

9

3.6.

Konsekvent og sammenhængende

9

4.

Indhold

9

4.1.

Forretningsmodel

10

4.2.

Politikker og due diligence-procedurer

10

4.3.

Resultat

12

4.4.

Væsentligste risici og håndteringen heraf

12

4.5.

Nøgleresultatindikatorer

13

4.6.

Tematiske aspekter

14

5.

Rapporteringsrammer

19

6.

Oplysninger om mangfoldighed i bestyrelsen

19

1.   INDLEDNING

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU (1) om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (herefter »direktivet«) trådte i kraft den 6. december 2014. Dette direktiv ændrer direktiv 2013/34/EU (2) om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer. De berørte virksomheder skal anvende direktivet fra 2018 for så vidt angår oplysninger vedrørende regnskabsåret 2017.

Større gennemsigtighed forventes at gøre virksomhederne (3) mere modstandsdygtige og få dem til at klare sig bedre i både finansiel og ikke-finansiel henseende. Over tid vil dette føre til mere robust vækst og beskæftigelse og øget tillid blandt interessenterne, herunder investorer og forbrugere. Gennemsigtig virksomhedsledelse er også i overensstemmelse med mere langsigtede investeringer.

Kravene til offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger gælder for visse store virksomheder med mere end 500 ansatte, da omkostningerne ved at forpligte små og mellemstore virksomheder til at anvende dem kunne overstige fordelene. Denne tilgang begrænser den administrative byrde til et minimum. Virksomhederne har pligt til at fremlægge relevante, hensigtsmæssige oplysninger, der er nødvendige for at forstå deres udvikling, resultat, situation og deres aktiviteters påvirkning, snarere end en udtømmende, detaljeret rapport. Endvidere kan offentliggørelsen finde sted på koncernniveau, frem for at hvert enkelt datterselskab i en koncern skal gøre det. Direktivet giver også virksomhederne betydelig fleksibilitet til at offentliggøre relevante oplysninger på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig, herunder i en særskilt rapport. Virksomhederne kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller internationale rammer.

Passende offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger er afgørende for, at der kan sikres bæredygtig finansiering. Europa-Kommissionen besluttede den 28. oktober 2016 at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan vedrørende bæredygtig finansiering. Dette bygger på Kommissionens mål om at udvikle en overordnet og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering som led i kapitalmarkedsunionen. Gruppen forventes at forelægge Kommissionen et sæt politiske anbefalinger inden udgangen af 2017.

FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen

Som reaktion på den globale dagsorden for 2030, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i september 2015, offentliggjorde Kommissionen den 22. november 2016 sin meddelelse om »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« (4). De offentliggørelseskrav, der følger af direktivet, yder et vigtigt bidrag til målene for bæredygtig udvikling, f.eks. mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer (5) og udviklingsmål 5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder (6).

Disse krav bidrager også til gennemførelsen af klimaaftalen fra Paris. Navnlig større gennemsigtighed forventes at føre til finansielle strømme, der er mere forenelige med en strategi for lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

Rådet for Finansiel Stabilitet

Efter anmodning fra G20-finansministrene og -centralbankcheferne nedsatte Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) i december 2015 en industristyret taskforce, der skulle udarbejde anbefalinger om frivillig offentliggørelse af oplysninger om klimarelaterede finansielle risici. Den supplerer det arbejde, der udføres af G20-landenes studiegruppe vedrørende grøn finansiering.

Taskforcens arbejde er blevet fulgt nøje og tages så vidt muligt i betragtning i disse retningslinjer (7). Generelt vedrører taskforcens anbefalinger områder, der allerede er identificeret i direktivet, såsom virksomhedsledelse, strategi samt risikostyring og -parametre.

De ikke-bindende retningslinjer

Artikel 2 i direktivet vedrører »vejledning om rapportering« og fastsætter, at »Kommissionen udarbejder ikke-bindende retningslinjer for metodologien for rapportering af ikke-finansielle oplysninger, herunder generelle og sektorbaserede ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, med henblik på at fremme virksomhedernes relevante, hensigtsmæssige og sammenlignelige offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. […]«

I henhold til betragtning 17 i direktivet bør Kommissionen ved udarbejdelsen af de ikke-bindende retningslinjer »tage hensyn til eksisterende bedste praksis, den internationale udvikling og resultaterne af relaterede EU-initiativer.«

Uanset dette kan virksomhederne vælge at anvende alment accepterede rapporteringsrammer af høj kvalitet, delvist eller i fuld overensstemmelse med reglerne. De kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller internationale rammer, og i givet fald præcisere den eller de rammer, de anvender.

Kommissionen opfordrer virksomhederne til at benytte sig af fleksibiliteten i direktivet ved offentliggørelsen af ikke-finansielle oplysninger. Formålet med retningslinjerne er ikke at kvæle innovation i forbindelse med rapporteringspraksis.

Offentlig høring  (8)

Kommissionen har gennemført omfattende offentlige høringer, herunder en bred, webbaseret offentlig høring. Høringsprocessen omfattede også samtaler med eksperter, workshopper med interessenter og en høring af ovennævnte ekspertgruppe på højt plan vedrørende bæredygtig finansiering.

Nationale, EU-baserede og internationale rammer

Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer har Kommissionen gennemgået de nationale, EU-baserede og internationale rammer. Retningslinjerne er i høj grad resultatet af det lederskab og den viden, der findes i organisationerne bag disse rammer. Navnlig de principper og det indhold, der er beskrevet i dette dokument, bygger i vid udstrækning på rammer såsom:

—	CDP (tidligere Carbon Disclosure Project)

—	Climate Disclosure Standards Board

—	OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder og tillæggene hertil

—	Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og de dertil knyttede sektorreferencedokumenter

—	European Federation of Financial Analysts Societies' nøgleresultatindikatorer for kriterier inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG), retningslinjer for integration af ESG i finansiel analyse og virksomhedsvurdering

—	Global Reporting Initiative

—	FAO-OECD's retningslinjer for ansvarlige landbrugsforsyningskæder

—	Vejledning om den strategiske rapport fra Det Forenede Kongeriges Financial Reporting Council

—	Retningslinjer for multinationale virksomheder fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)

—	Rapporteringsramme for vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder

—	ISO 26000 fra Den Internationale Standardiseringsorganisation

—	Den internationale ramme for integreret rapportering

—	Modelvejledning for rapportering om ESG-oplysninger til investorer inden for rammerne af FN's initiativ vedrørende bæredygtige børser

—	Protokollen om naturkapital

—	Vejledninger om produkters og organisationers miljøaftryk

—	Sustainability Accounting Standards Board

—	Bæredygtighedskodeks fra det tyske råd for bæredygtig udvikling

—	ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik

—	De Forenede Nationers Global Compact-initiativ

—	FN's mål for bæredygtig udvikling, resolution af 25. september 2015 om ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling

—	FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder om gennemførelse af FN's »Protect, Respect and Remedy«-ramme.

Vigtigt Dette dokument er udarbejdet i medfør af artikel 2 i direktiv 2014/95/EU med henblik på at hjælpe virksomhederne med at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger på en relevant, hensigtsmæssig, sammenhængende og mere sammenlignelig måde. Denne meddelelse indeholder ikke-bindende retningslinjer og skaber ikke nye retlige forpligtelser. I det omfang denne meddelelse kan fortolke direktiv 2014/95/EU, foregriber Kommissionens holdning ikke en fortolkning af dette direktiv, som kan gives af Den Europæiske Unions Domstol. Virksomheder, der anvender disse retningslinjer, kan også henholde sig til internationale, EU-baserede eller nationale rammer. Dette dokument udgør ikke en teknisk standard, og hverken virksomheder, der udarbejder ikke-finansielle redegørelser, eller andre parter, uanset om de handler på vegne af en virksomhed, der udarbejder sådanne redegørelser, eller på anden vis, bør påberåbe sig, at ikke-finansielle redegørelser er i overensstemmelse med dette dokument.

2.   FORMÅL

Formålet med disse retningslinjer er at hjælpe virksomheder med at offentliggøre relevante, hensigtsmæssige, sammenhængende og mere sammenlignelige ikke-finansielle (miljømæssige, sociale og ledelsesrelaterede) oplysninger af høj kvalitet på en måde, der fremmer robust og bæredygtig vækst og beskæftigelse og skaber gennemsigtighed for interessenterne. Disse ikke-bindende retningslinjer foreslås inden for rammerne af de rapporteringskrav, der er fastsat i direktivet. De har til formål at hjælpe virksomheder med at udarbejde relevante, hensigtsmæssige og koncise ikke-finansielle redegørelser i henhold til kravene i direktivet. Der er gjort en betydelig indsats for at undgå unødige administrative byrder, standardoplysninger eller en ren »afkrydsningsøvelse«.

I disse ikke-bindende retningslinjer lægges der vægt på relevante, hensigtsmæssige og sammenlignelige ikke-finansielle oplysninger i overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 2014/95/EU om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner.

Denne vejledning henvender sig til virksomheder, der i henhold til direktivet skal offentliggøre ikke-finansielle oplysninger i deres ledelsesberetning. De ikke-bindende retningslinjer kunne udgøre bedste praksis for alle virksomheder, der offentliggør ikke-finansielle oplysninger, herunder andre virksomheder, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Europa-Kommissionen har udarbejdet disse retningslinjer med henblik på at udvikle en principbaseret metode, der er relevant for virksomheder i alle økonomiske sektorer, og som hjælper dem med at offentliggøre relevante, hensigtsmæssige og sammenlignelige ikke-finansielle oplysninger. Kommissionen har i denne forbindelse taget hensyn til bedste praksis, relevante udviklingstendenser og resultaterne af beslægtede initiativer både inden for EU og på internationalt plan.

Disse retningslinjer ligger inden for ledelsesberetningens rammer. Artikel 1 i direktivet åbner dog mulighed for en alternativ fremlæggelse af ikke-finansielle redegørelser.

Hensigten er at tilvejebringe en afbalanceret og fleksibel vejledning om rapportering af ikke-finansielle oplysninger på en måde, der hjælper virksomhederne med at offentliggøre væsentlige oplysninger på en konsekvent og sammenhængende måde. Disse retningslinjer bør så vidt muligt bidrage til at sikre sammenlignelighed mellem virksomheder og sektorer.

Med denne tilgang anerkendes den store mangfoldighed af involverede virksomheder og sektorer og af forhold, som virksomhederne skal medtage i deres rapportering. Der er gjort en betydelig indsats for at undgå en »standardtilgang« og en for bindende metode.

Retningslinjerne anerkender betydningen af forbindelser og indbyrdes sammenhæng mellem oplysninger (konnektivitet), uanset om det er mellem forskellige aspekter af ikke-finansielle oplysninger eller mellem finansielle og ikke-finansielle oplysninger.

3.   NØGLEPRINCIPPER

3.1.   Offentliggørelse af væsentlige oplysninger

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at de berørte virksomheder:

Væsentlighed er et begreb, der allerede er almindeligt udbredt blandt personer, der udarbejder oplysninger, revisorer og brugere af finansielle oplysninger. En virksomheds grundige forståelse af nøgleelementerne i dens værdikæde bidrager til at identificere nøglespørgsmål og vurdere, hvad der gør oplysningerne væsentlige.

I artikel 2, nr. 16), i regnskabsdirektivet (2013/34/EU) defineres væsentlige oplysninger som »oplysninger, hvis udeladelse eller fejlagtige angivelse med rimelighed kan forventes at påvirke beslutninger, som brugerne tager på grundlag af virksomhedens regnskaber. Væsentligheden af enkelte poster vurderes på baggrund af andre tilsvarende poster«.

Med direktivet indføres et nyt element, der skal tages i betragtning ved vurderingen af væsentligheden af ikke-finansielle oplysninger ved at henvise til oplysninger »i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af […] (virksomhedens) aktivitets påvirkning« (9).

Det hedder i betragtning 8 i direktivet, at »[d]e virksomheder, som er omfattet af dette direktiv, bør fremlægge tilstrækkelige oplysninger om forhold, der springer i øjnene som dem, der med størst sandsynlighed vil føre til, at de væsentligste risici for alvorlige påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der allerede har manifesteret sig (10) […]«.

Virkningen af et selskabs aktivitet er en relevant betragtning ved offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. Virkningerne kan være positive eller negative. Offentliggørelse af væsentlige oplysninger bør omfatte begge på en klar og afbalanceret måde. Den ikke-finansielle redegørelse forventes at afspejle en virksomheds retvisende billede af oplysninger, som de relevante interessenter har brug for.

Væsentlige oplysninger skal vurderes i en sammenhæng. Oplysninger, der kan være relevante i én sammenhæng, er det ikke nødvendigvis i en anden. De spørgsmål, som det skal overvejes at medtage i den ikke-finansielle redegørelse, er specifikke for virksomhedens forhold under hensyntagen til konkrete situationer og sektorspecifikke overvejelser. Virksomheder inden for én branche vil normalt stå over for de samme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige udfordringer, f.eks. på grund af de ressourcer, de kan trække på ved fremstillingen af varer og leveringen af tjenesteydelser, eller de virkninger, de kan have for mennesker, samfundet og miljøet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at foretage en direkte sammenligning af relevante ikke-finansielle oplysninger mellem virksomheder inden for samme sektor.

Virksomheder kan rapportere om en bred vifte af potentielle emner. En virksomhed vurderer, hvilke oplysninger er væsentlige på grundlag af dens analyse af, hvor vigtige disse oplysninger er for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og påvirkning. Denne væsentlighedsvurdering bør tage hensyn til interne og eksterne faktorer (11).

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En bank kan mene, at dens eget vandforbrug i kontorer og filialer ikke er et væsentligt spørgsmål, der skal indgå i dens ledelsesberetning. På den anden side kan banken vurdere, at de sociale og miljømæssige konsekvenser af projekter, som den finansierer, og dens rolle med hensyn til at støtte realøkonomien i en by, en region eller et land er væsentlige oplysninger.

Der kan tages hensyn til en række faktorer ved vurderingen af oplysningernes væsentlighed. Disse omfatter:

—	Forretningsmodel, forretningsstrategi og vigtigste risici: Virksomhedens målsætninger, strategier, ledelsestilgang og systemer, værdier, materielle og immaterielle aktiver, værdikæde og største risici er relevante overvejelser.

—

Vigtigste sektorspecifikke problemstillinger: Tilsvarende problemstillinger vil sandsynligvis være væsentlige for virksomheder, der opererer inden for samme sektor eller har samme forsyningskæder. Emner, som allerede er identificeret af konkurrenter, kunder eller leverandører, vil sandsynligvis være relevante for en virksomhed (12).

—	De relevante interessenters interesser og forventninger: Virksomhederne forventes at samarbejde med de relevante interessenter og søge at opnå en god forståelse af deres interesser og bekymringer.

—	Virkningen af aktiviteterne: Virksomhederne forventes at overveje virkningernes faktiske og potentielle alvor og hyppighed. Dette omfatter virkningerne af deres produkter, tjenesteydelser og forretningsforbindelser (herunder aspekter vedrørende forsyningskæden).

—	Politiske og reguleringsmæssige faktorer: Offentlige politikker og regulering kan have indflydelse på de specifikke forhold i en virksomhed og kan påvirke væsentligheden.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan mene, at virkninger, der opstår opad i dens forsyningskæde, er relevante og væsentlige spørgsmål, og rapportere om dem i overensstemmelse hermed. Virkningerne kan være direkte eller indirekte. F.eks. kan en virksomhed, der fremstiller mineralvand, overveje specifikke foranstaltninger, der træffes for at beskytte de vandressourcer, den er afhængig af.

Virksomhederne kan redegøre for de ledelsesmæssige foranstaltninger og processer, der anvendes til at udføre deres væsentlighedsvurdering (13).

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed, der har konsekvenser for arealanvendelsen og ændringer i økosystemet (f.eks. skovrydning), direkte eller gennem dens forsyningskæde, kan overveje at offentliggøre relevante oplysninger om den due diligence-procedure, der er anvendt.

Væsentlighedsvurderingerne forventes at blive revideret med regelmæssige mellemrum for at sikre, at de forhold, der rapporteres om, fortsat er væsentlige. Revisionerne bør være mere hyppige i de mest dynamiske og innovative virksomheder og sektorer eller i virksomheder, der ændrer og tilpasser deres forretningsmodeller eller -politikker, herunder vedrørende due diligence. De kan dog være mindre hyppige under mere stabile forhold.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed, der er involveret i forsyningskæden for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, kan overveje at offentliggøre passende oplysninger om den due diligence-procedure, der er anvendt for at sikre, at den respekterer menneskerettighederne og ikke bidrager til konflikter.

3.2.   Retvisende, afbalanceret og forståelig

I den ikke-finansielle redegørelse bør der tages rimeligt hensyn til gunstige og ugunstige aspekter, og oplysningerne bør vurderes og fremlægges på en objektiv måde.

Den ikke-finansielle redegørelse bør overveje alle tilgængelige og pålidelige input under hensyntagen til de relevante interessenters informationsbehov. Brugere af oplysningerne må ikke vildledes af væsentlig fejlinformation i form af udeladelse af væsentlige oplysninger eller offentliggørelse af irrelevante oplysninger.

Den ikke-finansielle redegørelse bør klart sondre mellem faktiske forhold og synspunkter eller fortolkninger.

Oplysninger kan gøres mere retvisende og mere koncise gennem f.eks.:

—	passende ordninger for virksomhedsledelse (f.eks. visse uafhængige bestyrelsesmedlemmer eller et bestyrelsesudvalg med ansvar for bæredygtighed og/eller gennemsigtighed)

—	robust og pålidelig dokumentation, interne kontrol- og rapporteringssystemer

—	effektiv involvering af interessenter og

—	uafhængig ekstern revision.

Oplysningerne kan også gøres mere forståelige ved at benytte et klart sprog og en ensartet terminologi, undgå standardformuleringer og, når det er nødvendigt, give definitioner af tekniske udtryk.

Væsentlige oplysninger bør gives i den relevante sammenhæng for at gøre dem lettere at forstå. En virksomheds resultat kan f.eks. fremlægges med henvisning til dens strategier og overordnede målsætninger. Virksomhederne forventes at beskrive, hvordan ikke-finansielle spørgsmål vedrører deres langsigtede strategi, væsentligste risici og politikker.

En virksomhed bør redegøre for omfanget af og grænserne for de offentliggjorte oplysninger, navnlig når visse oplysninger kun vedrører et eller flere af dens segmenter eller udelukker bestemte segmenter.

Forståeligheden kan også øges ved at forklare de vigtigste dele af de offentliggjorte oplysninger såsom målemetoder, udgangshypoteser og kilder.

Den ikke-finansielle redegørelse handler ikke kun om at opstille lister over nøgleresultatindikatorer. For rigtigt at forstå en virksomheds udvikling, resultat, situation og påvirkning bør der offentliggøres både kvalitative og kvantitative oplysninger. Mens kvantitative oplysninger kan være effektive ved rapporteringen om visse ikke-finansielle områder (nøgleresultatindikatorer, mål osv.), giver kvalitative oplysninger en sammenhæng og gør den ikke-finansielle redegørelse mere hensigtsmæssig og lettere at forstå. En kombination af beskrivende rapporter, kvantitative oplysninger og visuel præsentation (14) gør kommunikationen mere effektiv og gennemsigtig.

Offentliggørelse af oplysninger på et sædvanligt benyttet virksomhedssprog ud over en virksomheds nationale sprog vil sandsynligvis forbedre virksomhedens gennemsigtighed og bidrage til at gøre oplysningerne mere tilgængelige for relevante investorer og andre interessenter.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed, der offentliggør visse nøgleresultatindikatorer, kan øge gennemsigtigheden ved at stille oplysninger til rådighed om formål og tilknytning til virksomhedsstrategien, definitioner og metoder, informationskilder, antagelser og begrænsninger, omfanget af de pågældende aktiviteter, benchmarks, mål, tendenser, ændringer i metoder (hvis relevant) og kvalitative forklaringer af tidligere og forventede resultater.

3.3.   Omfattende, men koncis

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at de berørte virksomheder:

Væsentlige oplysninger om visse kategorier af spørgsmål, der udtrykkeligt fremgår af direktivet, bør offentliggøres som et minimum. Disse omfatter:

—	miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål

—	respekt for menneskerettighederne

—	bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Virksomhederne bør også offentliggøre eventuelle andre væsentlige oplysninger.

Offentliggørelse af væsentlige oplysninger forventes at give et samlet billede af en virksomhed i det pågældende rapporteringsår. Dette vedrører bredden af de offentliggjorte oplysninger. Men dybden af de oplysninger, der rapporteres om vedrørende et bestemt spørgsmål, afhænger af deres væsentlighed. En virksomhed bør fokusere på at levere oplysninger, i bredden og dybden, der vil hjælpe interessenterne med at forstå dens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning.

Den ikke-finansielle redegørelse forventes også at være koncis og undgå uvæsentlige oplysninger. Videregivelse af irrelevant information kan gøre den ikke-finansielle redegørelse vanskeligere at forstå, fordi det ville sløre væsentlige oplysninger. Generiske oplysninger eller standardoplysninger, som ikke er væsentlige, bør undgås.

Den ikke-finansielle redegørelse kan omfatte interne krydsreferencer eller skiltning for at være koncis, begrænse gentagelser og indeholde links til andre oplysninger (15).

Eksempel En virksomhed kan sammenfatte oplysninger, fokusere på væsentlige oplysninger, fjerne generiske oplysninger, begrænse detaljer, undgå elementer, som ikke længere er relevante, anvende krydsreferencer og skiltning osv.

3.4.   Strategisk og fremadskuende

Redegørelsen forventes at give indblik i en virksomheds forretningsmodel og strategi samt gennemførelsen heraf og forklare de kortsigtede, mellemsigtede og langsigtede konsekvenser af de oplysninger, der rapporteres om.

Virksomhederne forventes at offentliggøre relevante oplysninger om deres forretningsmodel, herunder deres strategi og målsætninger. Oplysningerne bør give indsigt i den strategiske tilgang til relevante ikke-finansielle spørgsmål om, hvad en virksomhed gør, hvordan og hvorfor den gør det.

Dette er ikke til hinder for, at der tages passende hensyn til kommercielt følsomme oplysninger. Relevante oplysninger kan gives i bredere vendinger, der stadig formidler nyttige oplysninger til investorer og andre interessenter.

Ved at offentliggøre mål, benchmarks og forpligtelser kan en virksomhed hjælpe investorer og andre interessenter med at se dens resultat i en sammenhæng. Dette kan være hensigtsmæssigt ved vurderingen af fremtidige projekter. Ekstern overvågning af forpligtelser og fremskridt mod målene skaber større gennemsigtighed over for interessenterne. Mål og benchmarks kan præsenteres kvalitativt eller kvantitativt. Virksomhederne kan, hvor det er relevant, offentliggøre relevante oplysninger på grundlag af videnskabeligt funderede scenarier.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan oplyse, hvordan dens tilgang er til en bæredygtig forretningsstrategi, og hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige resultater kan bidrage til at nå dens mål. Den kunne også offentliggøre mål vedrørende nøgleresultatindikatorer og forklare de usikkerhedsmomenter og faktorer, der kan understøtte fremadskuende oplysninger og fremtidige projekter.

Fremadskuende oplysninger gør det muligt for brugere af oplysninger bedre at vurdere modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af en virksomheds udvikling, situation, resultat og påvirkning over tid. De hjælper også brugerne med at måle virksomhedens fremskridt hen imod de langsigtede målsætninger.

Eksempel En virksomhed kan offentliggøre relevante oplysninger på grundlag af den forventede virkning af videnskabeligt funderede klimaændringsscenarier for dens strategier og aktiviteter. Alternativt kan den oplyse mål for reduktion af antallet af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.

3.5.   Interessentorienteret

Virksomhederne forventes at tage hensyn til informationsbehovet hos alle relevante interessenter. De bør fokusere på informationsbehovet hos interessenterne som en samlet gruppe snarere end på behovene og præferencerne hos individuelle eller atypiske interessenter eller interessenter med urimelige informationsbehov.

Disse kan, hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. omfatte investorer, arbejdstagere, forbrugere, leverandører, kunder, lokalsamfund, offentlige myndigheder, sårbare grupper, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Virksomhederne bør fremlægge relevante og hensigtsmæssige oplysninger om deres samarbejde med relevante interessenter og om, hvordan der tages hensyn til deres informationsbehov. F.eks. indeholder ISO 26000 og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder nyttig vejledning herom.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan offentliggøre væsentlige oplysninger om sit samarbejde med interessenterne og forklare, hvordan dette influerer på dens beslutninger, resultat og dens aktivitets påvirkning.

3.6.   Konsekvent og sammenhængende

Den ikke-finansielle redegørelse forventes at være i overensstemmelse med andre elementer i ledelsesberetningen.

Tilvejebringelse af klare forbindelser mellem oplysningerne i den ikke-finansielle redegørelse og andre oplysninger, der gives i ledelsesberetningen, gør oplysningerne mere hensigtsmæssige, relevante og sammenhængende. Ledelsesberetningen bør betragtes som et samlet, afbalanceret og sammenhængende sæt af oplysninger.

Da indholdet af redegørelsen og beretningen er indbyrdes forbundet, gør en orientering om de centrale forbindelser det lettere for investorer og andre interessenter at forstå væsentlige oplysninger og den indbyrdes afhængighed.

Indholdet af den ikke-finansielle rapport bør være konsekvent over tid. Dette gør det muligt for brugerne af oplysningerne at forstå og sammenligne tidligere og nuværende ændringer i en virksomheds udvikling, situation, resultat og påvirkning og forholde sig til fremadskuende oplysninger på et mere sikkert grundlag.

Konsekvens i valget af nøgleresultatindikatorer og deres metode er vigtigt for at sikre, at den ikke-finansielle redegørelse er forståelig og pålidelig. Der kan dog være behov for opdateringer, da nøgleresultatindikatorer kan blive forældede, eller der kan blive udviklet nye og bedre metoder, som forbedrer kvaliteten af oplysningerne. Virksomhederne forventes at redegøre for eventuelle ændringer i rapporteringspolitikken eller -metoden, begrundelsen for at ændre dem og virkningerne heraf (f.eks. ved at gentage tidligere oplysninger, som tydeligt viser virkningen af at ændre rapporteringspolitikker eller -metoder).

Eksempel En virksomhed kan udpege relationer og bånd mellem sin forretningsmodel og korruptions- og bestikkelsesaspekter.

4.   INDHOLD

Virksomhederne forventes at identificere de specifikke tematiske aspekter og væsentlige oplysninger, der skal indgå i deres offentliggjorte oplysninger, på en retvisende, afbalanceret og samlet måde, herunder ved at samarbejde med relevante interessenter.

Oplysningerne i den ikke-finansielle redegørelse er indbyrdes forbundne. For eksempel afspejler resultatet ikke blot, hvad en virksomhed gør (gennem dens forretningsmodel, politikker og strategier), men også virksomhedens særlige forhold og risici, og hvor effektiv den er til at håndtere disse risici. En belysning af de centrale forbindelser og det indbyrdes afhængighedsforhold forbedrer kvaliteten af beretningen.

Ved udarbejdelsen af den ikke-finansielle redegørelse bør virksomhederne tage behørigt hensyn til reglerne om beskyttelse af personoplysninger (16).

4.1.   Forretningsmodel

Det fremgår af artikel 1 i direktivet, at den ikke-finansielle redegørelse indeholder oplysninger, herunder:

a)   »en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel«.

En virksomheds forretningsmodel beskriver, hvordan den skaber og bevarer værdi gennem sine produkter eller tjenesteydelser på længere sigt. Forretningsmodellen udgør rammen for ledelsesberetningen som helhed. Den giver et overblik over, hvordan en virksomhed opererer, og begrundelsen for dens struktur ved at beskrive, hvordan den omdanner input til output gennem sine forretningsaktiviteter. Eller udtrykt mere enkelt, hvad en virksomhed gør, og hvorfor og hvordan den gør det.

Ved beskrivelsen af forretningsmodellen kan virksomhederne overveje at medtage relevante oplysninger om:

—	deres erhvervsmiljø

—	deres organisation og struktur

—	de markeder, hvor de opererer

—	deres målsætninger og strategier og

—	de vigtigste tendenser og faktorer, der kan påvirke deres fremtidige udvikling.

Virksomheder kan overveje at benytte nøgleresultatindikatorer til at forklare deres forretningsmodel, de vigtigste tendenser osv.

Virksomhederne forventes at gøre rede for deres forretningsmodel på en klar, forståelig og faktuel måde. En forretningsmodel er noget helt faktuelt. Virksomhederne bør undlade at offentliggøre uvæsentlige oplysninger, der har karakter af reklame eller giver udtryk for ambitioner, som bortleder opmærksomheden fra de væsentlige oplysninger.

Virksomhederne forventes at fremhæve og give en begrundelse, når væsentlige ændringer i deres forretningsmodel har fundet sted i det pågældende år.

Eksempel En virksomhed kan overveje at offentliggøre særlige oplysninger, der forklarer: — de vigtigste produkter, den fremstiller, og hvordan de opfylder forbrugernes eller kundernes behov — hvordan disse produkter er fremstillet, og hvad der gør dens produktionstilgang konkurrencedygtig og bæredygtig — de særlige forhold på markedet, hvor den opererer, og hvordan det kan udvikle sig.

4.2.   Politikker og due diligence-procedurer

Det fremgår af artikel 1 i direktivet, at den ikke-finansielle redegørelse indeholder oplysninger, herunder:

b)   »en beskrivelse af virksomhedens politikker i forhold til disse spørgsmål, herunder de due diligence-procedurer, der er gennemført«.

Virksomhederne bør offentliggøre væsentlige oplysninger, som giver et retvisende billede af deres politikker. De bør overveje at offentliggøre oplysninger om deres tilgang til centrale, ikke-finansielle aspekter, vigtigste målsætninger og om, hvordan de påtænker at opfylde disse målsætninger og gennemføre disse planer. Eventuelle oplysninger skal tage hensyn til virksomhedens særlige forhold. I disse oplysninger kan en virksomhed redegøre for sin ledelse og bestyrelsens ansvar og beslutninger og for, hvordan ressourcefordelingen står i forhold til målsætningerne, risikostyringen og af de tilstræbte resultater. En virksomhed kan f.eks. forklare de relevante ledelsesaspekter (17), herunder bestyrelsens tilsyn.

Eksempel En virksomhed kan overveje at offentliggøre oplysninger om, hvem der i dens organisation og ledelsesstruktur er ansvarlig for at udarbejde, gennemføre og overvåge en bestemt politik, f.eks. om klimarelaterede emner (18). Den kan også beskrive bestyrelsens/tilsynsrådets rolle og ansvar i forbindelse med miljøpolitik, socialpolitik og menneskerettighedspolitik.

Due diligence-procedurer vedrører politikker, risikostyring og resultater. Due diligence-procedurer gennemføres af en virksomhed for at sikre, at den opfylder en konkret målsætning (f.eks. for at sikre, at kulstofemissioner ligger under et bestemt niveau, eller at forsyningskæder ikke er forbundet med menneskehandel). De bidrager til at identificere, forebygge og afbøde eksisterende og potentielle negative virkninger.

Virksomhederne bør fremlægge væsentlige oplysninger om de due diligence-procedurer, de har gennemført, herunder, hvor det er relevant og forholdsmæssigt, om deres leverandører og underleverandørkæder. De kan desuden overveje at offentliggøre passende oplysninger om de beslutninger, der er truffet for at oprette dem, og om, hvordan det er hensigten, at processerne skal fungere, navnlig for så vidt angår forebyggelse og afbødning af negative virkninger. Virksomhederne kan også overveje at give relevante oplysninger om fastsættelsen af mål og måling af fremskridt.

F.eks. indeholder OECD's retningslinjer for flere sektorer, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, trepartserklæringen om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik eller ISO 26000 nyttig vejledning herom.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre oplysninger om sine politikker, der tager sigte på at undgå brug af farlige kemikalier, særligt problematiske stoffer eller biocider i sine produkter og aktiviteter samt i sin forsyningskæde. Den kan også offentliggøre sin politik for forskning, udvikling og anvendelse af sikre alternativer. Virksomhederne kan forklare, hvordan de vurderer den kvalitets-, sikkerheds- og miljømæssige virkning af de kemikalier, de anvender, og hvordan de opfylder kravene til kemikaliesikkerhed (f.eks. REACH, CLP-klassificering, mærkning og emballering).

Eksempel En virksomhed kan offentliggøre relevante oplysninger om, hvordan den identificerer, vurderer og håndterer klimarelaterede risici (19) og/eller naturkapital.

Virksomhederne forventes at fremhæve og redegøre for enhver væsentlig ændring i deres overordnede politikker og due diligence-procedurer i rapporteringsåret.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre følgende sundheds- og sikkerhedsoplysninger: — arbejdsmiljøpolitikker — kontraktlige forpligtelser, der er forhandlet med leverandører og underleverandører — ressourcer, der er afsat til risikostyring, information, uddannelse, tilsyn, revision, samarbejde med de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Det kan forekomme, at en virksomhed ikke har udviklet politikker vedrørende bestemte forhold, som den fortsat betragter som væsentlige. En sådan virksomhed skal i så fald fremlægge en klar og velunderbygget begrundelse for ikke at have udviklet disse politikker. Andre rapporteringskrav gælder fortsat (f.eks. forretningsmodel, væsentligste risici osv.).

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at »[h]vis virksomheden ikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder, skal den ikke-finansielle redegørelse indeholde en klar og begrundet forklaring på, hvorfor den ikke forfølger sådanne politikker.«

4.3.   Resultat

Det fremgår af artikel 1 i direktivet, at den ikke-finansielle redegørelse bl.a. skal indeholde oplysninger om:

c)   »resultatet af disse politikker«.

Virksomhederne bør give et passende, retvisende og afbalanceret billede af resultatet af deres politikker.

De ikke-finansielle oplysninger, som virksomhederne offentliggør, bør gøre det lettere for investorer og andre interessenter at forstå og følge virksomhedens resultater.

Relevante oplysninger om resultaterne af politikkerne kan give nyttig information om virksomhedens styrker og svagheder. Den ikke-finansielle redegørelse bør på en alsidig og koncis måde afspejle resultaterne af en virksomheds drift og aktiviteter.

Virksomhederne kan overveje at forklare forholdet mellem finansielle og ikke-finansielle resultater, og hvordan dette håndteres over tid.

Analysen af resultaterne bør omfatte relevante ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer. Virksomhederne forventes at offentliggøre de nøgleresultatindikatorer, som de anser for mest nyttige med hensyn til at overvåge og vurdere fremskridt og understøtte sammenligneligheden mellem virksomheder og sektorer. Virksomhederne kan, hvor det er relevant, også overveje at fremlægge og forklare disse oplysninger i forhold til mål og benchmarks.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at medtage særlige oplysninger, der forklarer: — de faktiske kulstofemissioner og kulstofintensiteten — anvendelsen af farlige kemikalier og biocider — påvirkningen af og afhængigheden af naturkapital — sammenligning med mål og udvikling over tid — afbødende virkninger af de gennemførte politikker — planer om at reducere kulstofemissionerne.

4.4.   Væsentligste risici og håndteringen heraf

Det fremgår af artikel 1 i direktivet, at den ikke-finansielle redegørelse bl.a. skal indeholde oplysninger om:

d)   »de væsentligste risici, som er forbundet med disse spørgsmål i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, dens forretningsforbindelser, produkter eller tjenesteydelser, som kan forventes at ville have negative påvirkninger på disse områder, og hvordan virksomheden håndterer disse risici.«

Virksomhederne bør offentliggøre oplysninger om deres væsentligste risici og om, hvordan de håndteres og afbødes. Disse risici kan vedrøre deres aktiviteter, deres produkter eller tjenesteydelser, deres forsyningskæde og forretningsforbindelser eller andre aspekter. Dette ville omfatte en passende kort-, mellem- og langsigtet oversigt de væsentligste risici. Virksomhederne forventes at forklare, hvordan væsentlige risici kan påvirke deres forretningsmodel, aktiviteter og finansielle resultater og virkningerne af deres aktiviteter.

En virksomhed forventes at offentliggøre væsentlige oplysninger om væsentlige risici, uanset om de skyldes egne beslutninger eller handlinger eller eksterne faktorer, og at forklare de processer, der anvendes til at identificere og vurdere sådanne risici.

Oplysninger, der offentliggøres, bør, hvor det er relevant og forholdsmæssigt, indeholde væsentlig information om leverandør- og underleverandørkæder. De bør også indeholde væsentlige oplysninger om, hvordan en virksomhed håndterer og afbøder væsentlige risici.

En virksomhed forventes at fremhæve og redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i sine væsentlige risici eller i den måde, hvorpå den forvalter dem, i rapporteringsåret.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at medtage særlige oplysninger om: — defekte produkter med mulige konsekvenser for forbrugernes sikkerhed — politikker, der gennemføres for at løse dette problem — afhjælpende foranstaltninger, der imødekommer behovene hos forbrugere, som allerede er berørt af disse produkter.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger om klimarelaterede virkninger for dens aktiviteter og strategi, der tager hensyn til dens særlige forhold og omfatter passende sandsynlighedsvurderinger og anvendelse af scenarieanalyser (20).

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger om risici for skade i relation til menneskerettigheder, arbejdstager- og miljøbeskyttelse i sin leverandør- og underleverandørkæde og om, hvordan virksomheden håndterer og afbøder eventuelle negative virkninger.

4.5.   Nøgleresultatindikatorer

Det fremgår af artikel 1 i direktivet, at den ikke-finansielle redegørelse bl.a. skal indeholde oplysninger om:

e)   »ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for den specifikke forretningsaktivitet.«

Den ikke-finansielle redegørelse bør indeholde væsentlige beskrivelser og indikatorbaserede oplysninger, der normalt betegnes som nøgleresultatindikatorer.

Virksomhederne forventes at rapportere om nøgleresultatindikatorer, der er hensigtsmæssige under hensyntagen til deres særlige forhold. Nøgleresultatindikatorerne bør være i overensstemmelse med de parametre, som virksomheden faktisk anvender i sine interne forvaltnings- og risikovurderingsprocesser. Dette gør oplysningerne mere relevante og hensigtsmæssige og forbedrer gennemsigtigheden. Offentliggørelse af almindeligt anerkendte nøgleresultatindikatorer af høj kvalitet (f.eks. parametre, der er almindeligt udbredt i en sektor, eller som anvendes i forbindelse med specifikke tematiske spørgsmål) kan også forbedre sammenligneligheden, navnlig for virksomheder inden for den samme sektor eller værdikæde.

En virksomhed bør offentliggøre nøgleresultatindikatorer, der er nødvendige for at forstå dens udvikling, resultat, situation og virkningerne af dens aktivitets. Nogle nøgleresultatindikatorer kan være nyttige for en bred vifte af virksomheder og erhvervsforhold. Andre nøgleresultatindikatorer vedrører snarere spørgsmål og forhold i en given sektor. Virksomhederne opfordres til at offentliggøre væsentlige nøgleresultatindikatorer, såvel generelle som sektorbestemte. I betragtning af deres særlige forhold og investorernes og andre interessenters informationsbehov forventes virksomhederne at give et retvisende og afbalanceret billede ved hjælp af generelle, sektorspecifikke og virksomhedsspecifikke nøgleresultatindikatorer.

Informationsbrugere sætter generelt stor pris på kvantitative oplysninger, da de sætter dem i stand til at måle fremskridt, kontrollere sammenhæng over tid og drage sammenligninger. Passende beskrivelser af nøgleresultatindikatorerne medvirker til at gøre den ikke-finansielle redegørelse mere forståelig.

Nøgleresultatindikatorerne betragtes også som effektive værktøjer til at sammenkæde kvalitative og kvantitative oplysninger og til at etablere forbindelser. De gør det muligt for virksomhederne at give et afbalanceret og samlet billede på en koncis og effektiv måde.

Nøgleresultatindikatorerne bør anvendes konsekvent fra den ene rapporteringsperiode til den næste, for at de kan give pålidelige oplysninger om fremskridt og tendenser. Nøgleresultatindikatorerne kan naturligvis ændre sig over tid af erhvervsmæssige eller tekniske årsager. I disse tilfælde bør virksomhederne forklare grundene til, at nøgleresultatindikatorerne er blevet ændret. De kan overveje at trække tidligere oplysninger tilbage, hvor det er relevant, og klart og effektivt forklare virkningen af disse ændringer.

Virksomhederne kan redegøre for den dataindsamling og de metoder og rammer, de har benyttet. De kan også give en analyse af de offentliggjorte nøgleresultatindikatorer og f.eks. forklare, hvorfor nøgleresultatindikatorerne er steget eller faldet i rapporteringsåret, og hvordan de kunne udvikle sig fremadrettet.

Virksomhederne kan fremlægge nøgleresultatindikatorer i relation til mål, tidligere resultater og sammenligning med andre virksomheder, alt efter hvad der er relevant.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje passende oplysninger om parametre og mål, der anvendes til at vurdere og tackle relevante miljømæssige og klimarelaterede spørgsmål (21).

4.6.   Tematiske aspekter

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at de pågældende virksomheder »i ledelsesberetningen [skal] medtage en ikke-finansiel redegørelse, der indeholder oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning, som minimum vedrørende miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse[…]«.

Væsentlige oplysninger bør give et afbalanceret og samlet billede af en virksomheds udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning.

Under visse omstændigheder kan virksomhederne konkludere, at offentliggørelse af detaljerede oplysninger om truende udvikling eller anliggender under forhandling ville være til væsentlig skade. Offentliggørelse af sammenfattede oplysninger, der ikke er til væsentlig skade, kan dog være et stort skridt på vejen hen imod opfyldelse af den overordnede målsætning om gennemsigtighed.

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at »[m]edlemsstaterne kan tillade, at oplysninger vedrørende truende udvikling eller anliggender under forhandling udelades i undtagelsestilfælde, når […] offentliggørelsen af sådanne oplysninger vil være til væsentlig skade for virksomhedens handelsmæssige position […].«

Tematiske aspekter er ofte indbyrdes forbundne. F.eks. kan et miljømæssigt spørgsmål vedrørende en virksomheds drift, produkter eller forsyningskæde også have indvirkning på sikkerheden og/eller sundheden for forbrugere, ansatte eller leverandører eller på varemærkets omdømme. Virksomhederne forventes at give et klart, retvisende og samlet billede, der omfatter alle relevante aspekter af et spørgsmål.

Følgende punkter udgør en ikke-udtømmende liste over tematiske aspekter, som virksomhederne forventes at tage i betragtning ved offentliggørelsen af ikke-finansielle oplysninger:

a.   Miljøspørgsmål

En virksomhed forventes at offentliggøre relevante oplysninger om sin aktivitets faktiske og potentielle virkninger for miljøet og om, hvordan nuværende og fremtidige miljøspørgsmål kan påvirke virksomhedens udvikling, resultat eller situation.

Dette kan omfatte:

—	væsentlige oplysninger om forebyggelse og bekæmpelse af forurening

—	miljømæssige virkninger af energiforbrug

—	direkte og indirekte atmosfæriske emissioner (22)

—	anvendelse og beskyttelse af naturressourcer (f.eks. vand, jord) og hertil knyttet beskyttelse af biodiversiteten

—	affaldshåndtering

—	miljømæssige virkninger af transport eller anvendelse og bortskaffelse af produkter og tjenesteydelser og

—	udvikling af grønne produkter og tjenesteydelser.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan offentliggøre væsentlige oplysninger på grundlag af de metoder, der er omhandlet i specifik lovgivning. F.eks. omfatter bilagene til Kommissionens henstilling 2013/179/EU metoder vedrørende produkters og organisationers miljøaftryk. Der er tale om livscyklusvurderingsmetoder, der for hvert produkt eller en hel organisation gør det muligt for virksomhederne at identificere: i) de mest relevante virkninger og ii) deres medvirkende processer og emissioner i forsyningskæden. Der kan rapporteres om de miljømæssige virkninger separat eller som ét samlet resultat.

Virksomheder kan, hvor det er hensigtsmæssigt, henvise til væsentlige oplysninger, som gives inden for rammen af specifikke miljømæssige rapporteringskrav (23).

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje nøgleresultatindikatorer såsom: — energimæssig ydeevne og forbedringer af den energimæssige ydeevne — energiforbruget fra ikke-vedvarende energikilder og energiintensitet — drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter og drivhusgasintensitet — emissioner af andre forurenende stoffer (målt i absolutte værdier og intensitet) — udvinding af naturressourcer — påvirkning af og afhængighed af naturkapital og biodiversitet — affaldshåndtering (f.eks. genanvendelsesrater).

b.   Sociale spørgsmål og personalespørgsmål

Virksomhederne forventes at offentliggøre væsentlige oplysninger om sociale spørgsmål og personalespørgsmål (24). Disse omfatter:

—	gennemførelsen af ILO's grundlæggende konventioner

—	mangfoldighedsspørgsmål såsom kønsdiversitet og ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (herunder alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, etnisk oprindelse og andre relevante aspekter)

—	beskæftigelsesspørgsmål, herunder høring af arbejdstagere og/eller medarbejderindflydelse, beskæftigelse og arbejdsvilkår

—	forbindelser med fagforeninger, herunder respekt for fagforeningsrettigheder

—	styring af menneskelig kapital, herunder styring af omstrukturering, karriereplanlægning og beskæftigelsesegnethed, aflønningssystemer, uddannelse

—	arbejdsmiljø

—	forbrugerrelationer, herunder forbrugertilfredshed, tilgængelighed, produkter med mulige virkninger for forbrugernes sundhed og sikkerhed

—	virkninger for sårbare forbrugere

—	ansvarlig markedsføring og forskning og

—	samfundsrelationer, herunder social og økonomisk udvikling af lokalsamfund.

Virksomhederne vil måske finde det nyttigt at henholde sig til almindeligt anerkendte kvalitetsrammer f.eks. OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik eller ISO 26000.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre nøgleresultatindikatorer baseret på aspekter såsom: — kønsdiversitet og andre aspekter af mangfoldighed — medarbejdere, der har ret til forældreorlov, efter køn — arbejdstagere, der deltager i aktiviteter med en høj risiko for ulykker eller sygdomme — antallet af arbejdsulykker, typer af skader eller erhvervssygdomme — personaleomsætning — andelen af medarbejdere med tidsbegrænsede kontrakter, efter køn — gennemsnitligt antal uddannelsestimer pr. år og pr. medarbejder, efter køn — høring af arbejdstagerne — antal beskæftigede personer med handicap.

c.   Respekt for menneskerettighederne

Virksomhederne forventes at offentliggøre væsentlige oplysninger om deres aktiviteters potentielle og faktiske virkninger for rettighedshavere.

Det anses for bedste praksis for en virksomhed at give udtryk for dens tilsagn om at respektere menneskerettighederne. Dette tilsagn kan fastlægge, hvad virksomheden forventer af sin ledelse, sine medarbejdere og forretningspartnere med hensyn til menneskerettigheder, herunder grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Oplysningerne kan forklare, hvis rettigheder tilsagnet vedrører, f.eks. rettigheder for børn, kvinder, oprindelige folk (25), personer med handicap (26), lokalsamfund, mindre landbrugere, ofre for menneskehandel og rettigheder for arbejdstagere, herunder dem, der arbejder under tidsbegrænsede kontrakter, arbejdstagere i forsyningskæder eller hos underleverandører, vandrende arbejdstagere og deres familier.

Virksomhederne bør overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger om due diligence-procedurer i forbindelse med menneskerettigheder og om de procedurer og ordninger, der er indført for at forhindre krænkelser af menneskerettighederne. Dette kan f.eks. omfatte spørgsmålet om, hvordan en virksomheds kontrakter med virksomheder i dens forsyningskæde håndterer menneskerettighedsspørgsmål, og hvordan en virksomhed afbøder eventuelle negative virkninger for menneskerettighederne og sørger for passende retsmidler, hvis menneskerettighederne er blevet krænket.

Væsentlige oplysninger kan indeholde overvejelser om, hvordan en virksomhed bl.a. tackler de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder til gennemførelse af FN's »Protect, Respect and Remedy«-ramme, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger og nøgleresultatindikatorer vedrørende: — forekomsten af alvorlige virkninger for menneskerettighederne som følge af dens aktiviteter eller beslutninger — proceduren for modtagelse og behandling af klager og afbødning af samt retsmidler for menneskerettighedskrænkelser — aktiviteter og leverandører, der er særligt sårbare over for menneskerettighedskrænkelser — processer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel i forbindelse med alle former for udnyttelse, tvangs- eller pligtarbejde og børnearbejde, usikre ansættelsesforhold og usikre arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til geografiske områder, hvor der er højere risiko for at blive udsat for overgreb — hvor tilgængelige dens faciliteter, dokumenter og websteder er for personer med handicap — respekt for foreningsfriheden — samarbejde med relevante interessenter.

d.   Bekæmpelse af korruption og bestikkelse

Virksomhederne forventes at offentliggøre væsentlige oplysninger om, hvordan de håndterer spørgsmål om bekæmpelse af korruption og bestikkelse og tilfælde heraf.

Virksomhederne kan overveje at offentliggøre oplysninger om organisation, beslutninger og forvaltningsinstrumenter og om de ressourcer, der er afsat til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Virksomhederne kan også overveje at forklare, hvordan de vurderer bekæmpelsen af korruption og bestikkelse, træffer foranstaltninger til at forebygge eller afbøde negative virkninger, overvåger effektiviteten og formidler information om spørgsmålet internt og eksternt.

Virksomhederne kan finde det nyttigt at henholde sig til almindeligt anerkendte kvalitetsrammer, f.eks. OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder eller ISO 26000.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger og nøgleresultatindikatorer vedrørende aspekter som: — politikker, procedurer og standarder for bekæmpelse af korruption — kriterier, der anvendes ved korruptionsrelaterede risikovurderinger — interne kontrolprocedurer og ressourcer, der er afsat til forebyggelse af korruption og bestikkelse — medarbejdere, der har modtaget passende uddannelse — brug af whistleblowermekanismer — antallet af verserende eller afsluttede retssager om konkurrencebegrænsende adfærd.

e.   Andre

Forsyningskæder

Virksomhederne forventes, hvor det er relevant og forholdsmæssigt, at offentliggøre væsentlige oplysninger om spørgsmål vedrørende forsyningskæden, som har betydelige konsekvenser for deres udvikling, resultat, situation eller påvirkning. Disse ville omfatte oplysninger, der er nødvendige for den generelle forståelse af virksomhedens forsyningskæde og af, hvor relevante ikke-finansielle spørgsmål anses for at være for forvaltningen af forsyningskæden.

Hvis en virksomhed mener, at offentliggørelse af detaljerede oplysninger vedrørende truende udvikling eller anliggender under forhandling kan være til væsentlig skade, kan den opfylde den overordnede målsætning om gennemsigtighed ved at offentliggøre sammenfattede oplysninger, der ikke er til væsentlig skade.

Væsentlige oplysninger kan indeholde overvejelser om, hvordan en virksomhed bl.a. tackler OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og relevante sektorspecifikke rammer såsom FAO-OECD's retningslinjer for ansvarlige landbrugsforsyningskæder.

Eksempel og nøgleresultatindikatorer En virksomhed kan overveje at offentliggøre væsentlige oplysninger og nøgleresultatindikatorer vedrørende aspekter såsom overvågning af leverandører på følgende områder: — arbejdspraksis, herunder børnearbejde og tvangsarbejde, usikre ansættelsesforhold, lønninger, usikre arbejdsvilkår (herunder bygningers sikkerhed, personlige værnemidler, arbejdstagernes sundhed) (27) — menneskehandel og andre menneskerettighedsspørgsmål — drivhusgasemissioner og andre former for vand- og miljøforurening — skovrydning og andre biodiversitetsrelaterede risici og overvågning af virksomhedens påvirkning af leverandører, f.eks. dens betalingsbetingelser og gennemsnitlige betalingsfrister.

Konfliktmineraler

Virksomheder forventes, hvor det er relevant og forholdsmæssigt, at offentliggøre relevante oplysninger om due diligence-procedurer for at sikre ansvarlige forsyningskæder for tin, tantal, wolfram og guld fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

Oplysningerne bør være i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder og tillæggene hertil. I en sådan sammenhæng forventes virksomhederne at offentliggøre relevante oplysninger om gennemførelsen af deres politikker, praksis og resultater for due diligence-procedurer i forbindelse med konfliktmineraler. De bør også oplyse, hvilke skridt der er taget til at gennemføre »femtrins-rammen« (28) for risikobaserede due diligence-procedurer i mineralforsyningskæden som omhandlet i OECD's due diligence-retningslinjer under hensyntagen til deres placering i forsyningskæden.

Virksomhederne forventes derefter at offentliggøre nøgleresultatindikatorer vedrørende arten og antallet af de identificerede risici og de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og afbøde disse risici, og om, hvordan virksomhederne har styrket deres due diligence-indsats over tid.

Specifikke nøgleresultatindikatorer Disse omfatter andelen af direkte relevante leverandører, der har vedtaget og gennemført en due diligence-politik for konfliktmineraler i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer, andelen af ansvarligt udvundet tin, tantal, wolfram eller guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder og andelen af relevante kunder med kontraktlige krav på oplysninger om due diligence i forbindelse med konfliktmineraler i henhold til OECD's due diligence-retningslinjer.

5.   RAPPORTERINGSRAMMER

En virksomhed kan henholde sig til almindeligt anerkendte, nationale, EU-baserede eller internationale kvalitetsrammer ved udarbejdelsen af den ikke-finansielle redegørelse. Nogle rammer omfatter en bred vifte af sektorer og tematiske spørgsmål (horisontale rammer), mens andre er sektor- eller emnespecifikke. Nogle fokuserer udelukkende på offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, mens andre vedrører gennemsigtighed i bredere forstand.

Ved at henholde sig til en almindeligt anerkendt ramme, der er udviklet efter de gældende regler, opnår virksomhederne normalt en struktureret platform for rapportering om nøglespørgsmål af almen interesse, begrænsede administrative byrder og oplysninger, der er lettere at sammenligne.

Det hedder i artikel 1 i direktivet, at »[…] virksomhederne kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller internationale rammer, og […] i givet fald skal præcisere, hvilken ramme de har henholdt sig til«.

En virksomhed, der henholder sig til en eller flere rammer, bør oplyse, hvilken ramme eller hvilke rammer den har benyttet til sine specifikke oplysninger. Dette forbedrer klarheden og sammenligneligheden.

Betragtning 9 i direktivet indeholder eksempler på eksisterende rapporteringsrammer. Denne liste bør dog ikke betragtes som udtømmende.

Det hedder som følger i betragtning 9:

Virksomhederne kan også overveje at anvende andre rapporteringsrammer som f.eks. dem, der er nævnt i indledningen til disse retningslinjer.

6.   OPLYSNINGER OM MANGFOLDIGHED I BESTYRELSEN

Dette afsnit indeholder specifik vejledning, der skal hjælpe store børsnoterede virksomheder (29) med at udarbejde en beskrivelse af deres politik for mangfoldighed i bestyrelsen, som skal indgå i deres redegørelse for virksomhedsledelse (30). Beskrivelsen af politikken for mangfoldighed i bestyrelsen indgår ikke i den ikke-finansielle redegørelse (31). Dette afsnit berører ikke behovet for at offentliggøre væsentlige oplysninger om mangfoldighed som led i den ikke-finansielle redegørelse.

I henhold til artikel 1 i direktivet skal store børsnoterede virksomheder i deres redegørelse for virksomhedsledelse offentliggøre:

Mangfoldighedsaspekter

En beskrivelse af mangfoldighedspolitikken bør præcisere, hvilke mangfoldighedskriterier der anvendes, og begrundelsen for at vælge dem. Ved udvælgelsen af disse kriterier bør alle relevante mangfoldighedsaspekter tages i betragtning for at sikre, at bestyrelsen rummer en tilstrækkelig mangfoldighed af synspunkter og ekspertise, som er nødvendig for en god forståelse af de løbende sager og de mere langsigtede risici og muligheder i relation til virksomhedens drift. Arten og kompleksiteten af virksomhedens drift bør tages i betragtning ved vurderingen af de profiler, der er nødvendige for en optimal mangfoldighed i bestyrelsen, samt de sociale og miljømæssige forhold, hvorunder virksomheden opererer.

Mangfoldighedsaspekterne bør generelt omfatte alder, køn eller uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. På grund af virksomhedens geografiske placering og den erhvervssektor, hvori den opererer, kan det også være hensigtsmæssigt at medtage geografisk herkomst, international erfaring, ekspertise inden for relevante bæredygtighedsspørgsmål, medarbejderrepræsentation og andre aspekter såsom socioøkonomiske baggrund.

Ved udvælgelsen af en ansøger på grundlag af de fastlagte mangfoldighedskriterier bør der tages hensyn til reglerne og de almindeligt anerkendte principper om ikkeforskelsbehandling (32).

Målsætninger

Virksomheder bør offentliggøre specifikke målbare mål for relevante mangfoldighedsaspekter. Det er især hensigtsmæssigt at opstille kvantitative mål og tidsrammer, navnlig med hensyn til kønsbalancen.

Gennemførelse og resultater

Virksomhederne skal angive, hvordan der tages hensyn til målsætningerne i deres mangfoldighedspolitik ved arvefølgeplanlægning, udvælgelse, udnævnelse og evaluering. De bør også oplyse om den rolle, som de kompetente bestyrelsesudvalg spiller i disse processer. Virksomhederne bør også i givet fald oplyse, om oplysningerne om mangfoldighedskriterier og målsætninger blev givet til aktionærerne ved udvælgelsen eller udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer.

Virksomhederne bør offentliggøre status for gennemførelsen og resultaterne af de forskellige aspekter af politikken, i det mindste siden den sidste redegørelse. Hvis mangfoldighedsmålsætningerne ikke er opfyldt, bør virksomheden oplyse, hvordan den agter at opfylde målsætningerne, herunder den forventede tidsramme, inden for hvilken disse målsætninger skal opfyldes.

---

(1)  EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1

(2)  EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.

(3)  I retningslinjerne anvendes udtrykket »virksomhed« af hensyn til læseligheden, når der henvises til den rapporterende »enhed«, hvad enten det er en enkelt »virksomhed« eller en »koncern« via dens modervirksomhed.

(4)  COM(2016) 739 final.

(5)  Mål 12.6: »Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtigt og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus«.

(6)  Mål 5.5: »Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv«.

(7)  Taskforcens endelige rapport forventes at blive forelagt på G20-topmødet den 7.-8. juli 2017.

(8)  Yderligere oplysninger om den offentlige høringsproces findes på http://ec.europa.eu/finance/company-reporting/non-financial_reporting/index_en.htm#related-documents.

(9)  Artikel 1, nr. 1), i direktivet.

(10)  Det hedder også i betragtning 8 i direktivet, at »[a]lvoren af sådanne påvirkninger bør vurderes på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen for negativ påvirkning kan stamme fra virksomhedens egne aktiviteter eller kan hænge sammen med dens drift, og, hvor det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør- og underleverandørkæder«.

(11)  F.eks. vil virksomheder kunne anvende den indledende analyse, der er henvist til i bilag I til EMAS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32009R1221).

(12)  F.eks. identificerer EMAS' sektorreferencedokumenter bedste praksis og indikatorer vedrørende miljøaspekter.

(13)  F.eks. kan virksomheder, der implementerer et kvalitetsstyringssystem eller et miljøledelsessystem (f.eks. ISO 14001 eller EMAS), eller som udfører en miljømæssig livscyklusvurdering, benytte dem som grundlag for deres væsentlighedsvurdering og offentliggøre oplysninger om væsentlige aspekter.

(14)  Grafer, diagrammer, oversigter osv.

(15)  Krydsreferencer og skiltning skal være intelligente og brugervenlige, f.eks. ved at anvende en praktisk regel om »højst et »klik« fra rapporten«.

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(17)  F.eks. om aspekter vedrørende klimarelaterede forhold eller ansættelsesvilkår.

(18)  For yderligere oplysninger henvises til konklusionerne fra den industristyrede taskforce vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede finansielle oplysninger, som er oprettet af Rådet for Finansiel Stabilitet.

(19)  For yderligere oplysninger henvises til konklusionerne fra den industristyrede taskforce vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede finansielle oplysninger, som er oprettet af Rådet for Finansiel Stabilitet.

(20)  For yderligere oplysninger henvises til konklusionerne fra den industristyrede taskforce vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede finansielle oplysninger, som er oprettet af Rådet for Finansiel Stabilitet.

(21)  For yderligere oplysninger henvises til konklusionerne fra den industristyrede taskforce vedrørende offentliggørelse af klimarelaterede finansielle oplysninger, som er oprettet af Rådet for Finansiel Stabilitet.

(22)  Herunder emissioner af drivhusgasser, giftstoffer, forsurende og eutrofierende stoffer osv.

(23)  Såsom forpligtelser, der følger af EU's direktiver (direktivet om industrielle emissioner, emissionshandelssystemet, vandrammedirektivet, REACH, direktivet om deponering af affald, direktivet om udrangerede køretøjer, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og begrænsning af farlige stoffer) og det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

(24)  Oplysninger om en fysisk persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller seksuelle orientering betragtes som en særlig kategori af personoplysninger i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679, som ikke bør behandles, medmindre en af betingelserne i denne artikel er opfyldt. Derfor bør virksomheder kun offentliggøre anonymiserede eller aggregerede data (der forhindrer identifikation af enkeltpersoner) vedrørende disse spørgsmål.

(25)  F.eks. i overensstemmelse med ILO's konvention (nr. 169) om oprindelige folk og stammefolk fra 1989.

(26)  F.eks. i overensstemmelse med FN's handicapkonvention.

(27)  F.eks. under henvisning til resolutionen om ordentligt arbejde i globale forsyningskæder, der blev vedtaget på 105. Internationale Arbejdskonference (ILO, 2016) http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/105/texts-adopted/WCMS_497555/lang--en/index.htm

(28)  OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder (OECD (2016): Tredje udgave, OECD Publishing, Paris. http://dx.doi.org/10.1787/9789264252479-en

(29)  Mens offentliggørelseskravene vedrørende ikke-finansielle oplysninger finder anvendelse på store virksomheder af interesse for offentligheden med mere end 500 ansatte, finder offentliggørelseskravene vedrørende mangfoldighed i bestyrelsen kun anvendelse på store børsnoterede virksomheder.

(30)  Jf. artikel 20 i direktiv 2013/34/EU.

(31)  Jf. artikel 19a direktiv 2013/34/EU.

(32)  På grund af etnisk oprindelse, race, handicap eller seksuel orientering.

---

5.7.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/21

---

EU'S NARKOTIKAHANDLINGSPLAN (2017-2020)

(2017/C 215/02)

INDHOLD

Indledning

1.

Begrænsning af narkotikaefterspørgslen

2.

Begrænsning af narkotikaudbuddet

3.

Koordinering

4.

Internationalt samarbejde

5.

Oplysning, forskning, overvågning og evaluering

BILAG I — 15 overordnede indikatorer for EU's narkotikahandlingsplan 2017-2020

BILAG II — Liste over akronymer/forkortelser

Indledning

Brugen af ulovlige narkotika og narkotikamisbrug generelt er et stort problem for enkeltpersoner, familier og samfund i hele Europa. Ud over de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af narkotikamisbrug udgør det ulovlige narkotikamarked en vigtig faktor i den kriminelle aktivitet i hele det europæiske samfund og endda på verdensplan.

I december 2012 vedtog Rådet EU's narkotikastrategi for 2013-2020. Strategien har til formål at bidrage til en begrænsning af narkotikaefterspørgslen og -udbuddet i EU. Den har også til formål at begrænse de sundhedsmæssige og sociale risici og skader, der forårsages af narkotika, gennem en strategisk tilgang, der støtter og supplerer de nationale politikker, udgør rammerne for en koordineret og fælles indsats samt danner grundlaget og de politiske rammer for EU's eksterne samarbejde på dette område. Dette vil blive opnået gennem en integreret, afbalanceret og evidensbaseret tilgang.

Målene for strategien er:

—	at bidrage til en målelig begrænsning af efterspørgslen efter narkotika, af narkotikaafhængighed og af sundhedsmæssige og sociale risici og skader, der er relateret til narkotika

—	at bidrage til en optrevling af det ulovlige narkotikamarked og en målelig begrænsning af tilgængeligheden af ulovlig narkotika

—	at opfordre til koordinering gennem en aktiv diskurs og analyse af tendenser og udfordringer på narkotikaområdet på EU-plan og internationalt plan

—	yderligere at styrke dialogen og samarbejdet mellem EU og tredjelande, internationale organisationer og fora med hensyn til narkotikaspørgsmål

—	at bidrage til en bedre formidling af overvågnings-, forsknings- og evalueringsresultater og en bedre forståelse af alle aspekter af narkotikaproblematikken samt af virkningerne af tiltag med henblik på at skabe et solidt og omfattende evidensgrundlag for politikker og indsats.

EU's narkotikahandlingsplan er lige som EU's narkotikastrategi baseret på EU-lovgivningens grundlæggende principper og respekterer de værdier, som Unionen bygger på, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og menneskerettighederne. Strategien bygger ligeledes på de FN-konventioner, som udgør de internationale retlige rammer bl.a. for håndtering af problematikken med brug af ulovlig narkotika, og verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Handlingsplanen fastlægger de tiltag, der skal gennemføres for at nå strategiens mål. Tiltagene er fordelt på to politikområder i strategien:

—	Begrænsning af narkotikaefterspørgslen og

—	Begrænsning af narkotikaudbuddet

og de tre tværgående temaer i strategien:

—	Koordinering

—	Internationalt samarbejde og

—	Information, forskning, overvågning og evaluering.

Tiltagene er bragt på linje med målene i EU's narkotikastrategi for 2013-2020. Ved udarbejdelsen af tiltagene blev der taget hensyn til behovet for evidensbaserede, videnskabeligt velfunderede, realistiske, tidsbestemte, tilgængelige og målelige resultater med klar relevans og merværdi for EU. Handlingsplanen angiver tidsplaner, ansvarlige parter, indikatorer og dataindsamlings-/vurderingsmekanismer.

På grundlag af eksisterende rapporteringsmekanismer er der i bilag I anført en række overordnede indikatorer. De gør det lettere at vurdere den samlede effektivitet af EU's narkotikahandlingsplan og medfører ikke en yderligere rapporteringsbyrde. En række indikatorer er anført i hele planen, når det er relevant. Desuden er der i hele planen anført indikatorer, der bygger på programmer, evalueringer og andre datakilder. Anvendelsen af disse indikatorer afhænger af dataindsamlingsprocedurerne i hver medlemsstat eller i EU-institutionerne.

I overensstemmelse med betingelsen i strategien om, at den nærmere gennemførelse heraf skal fastsættes i to på hinanden følgende handlingsplaner, hvoraf den første handlingsplan om gennemførelse af den nuværende narkotikastrategi blev vedtaget i 2013 og udløb i 2016. I 2016 blev der foretaget en ekstern midtvejsevaluering af EU's narkotikastrategi, og gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan 2013-2016 blev fuldført. Evalueringen konkluderede, at de fleste af de tiltag, der var planlagt i denne handlingsplan, var afsluttet eller i gang. Resultatet af evalueringen viste også behovet for den anden handlingsplan til gennemførelse af EU's narkotikastrategi 2013-2020, der bør være den ajourførte udgave af EU's narkotikahandlingsplan for 2013-2016. EU's narkotikahandlingsplan 2017-2020 nedenfor tager hensyn til resultaterne af denne evaluering og de store ændringer i narkotikasituationen og -politikkerne siden vedtagelsen af den seneste handlingsplan.

1.   Begrænsning af narkotikaefterspørgslen

Bidrage til en målelig begrænsning af brugen af ulovlige narkotika, af problematisk brug af narkotika, af narkotikaafhængighed og af sundhedsmæssige og sociale risici og skader, der er relateret til narkotika, samt bidrage til at udsætte narkotikabrugens begyndelse

Formål	Tiltag	Tidsplan	Ansvarlig part	Indikator(er)	Dataindsamlings-/vurderingsmekanismer
1. At forebygge brugen af narkotika og dernæst at udsætte dens begyndelse	1. Forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af evidensbaserede (1) forebyggelsesforanstaltninger, der tager hensyn til risici og beskyttelsesfaktorer som beskrevet nedenfor a) befolkningsmæssige faktorer såsom alder, køn uddannelse, kulturelle og sociale faktorer b) situationsbetingede faktorer såsom hjemløshed, migration og asylsøgning, narkotika i nattelivet og i fritidsmiljøet, arbejdspladsen og kørsel under påvirkning af stoffer og c) individuelle faktorer såsom psykisk sundhed, adfærd og psykosocial udvikling og andre faktorer, der er kendt for at påvirke den individuelle sårbarhed over for narkotikabrug, f.eks. genetisk påvirkning og familieforhold	Igangværende	MS	— Overordnede indikatorer 1, 11, 12 — Tilgængelighed og omfanget på MS-niveau af evidensbaserede universelle og miljømæssige forebyggelsesforanstaltninger — Tilgængelighed og omfanget på MS-niveau af evidensbaserede målrettede forebyggelsesforanstaltninger, herunder familie- og lokalsamfundsbaserede foranstaltninger — Tilgængelighed og omfanget på MS-niveau af evidensbaserede anførte forebyggelsesforanstaltninger	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke MS' indberetning af resultaterne af foranstaltninger
	2. Ud over forebyggelsen af narkotikabrug, styrke og i højere grad målrette forebyggende og alternative foranstaltninger med henblik på at udsætte alderen for førstegangsbrugere af ulovlig narkotika og andre psykoaktive stoffer	Igangværende	MS	— Overordnede indikatorer 1, 5, 11, 12 — Tilgængelighed og omfanget på MS-niveau af evidensbaserede forebyggende og alternative foranstaltninger, der er målrettet unge i familier og lokalsamfundet og i det formelle/uformelle uddannelsesmiljø	EONN's indberetning MS' indberetning af resultaterne af foranstaltninger
	3. Udveksling af bedste praksis vedrørende alle former for forebyggende foranstaltninger, der er målrettet børn og unge, forældre og skole- og uddannelsessystemet, mens der også tages hensyn til kønsspecifikke behov, herunder skole- og uddannelsesaktiviteter, lokalsamfundsbaserede programmer, programmer, der bruger internet, og sociale medier.	Igangværende	MS EONN	— Oversigt over udvekslinger af bedste praksis mellem MS — Positive evalueringer af adfærdsmæssige resultater af tiltag, der bygger på bedste praksis (hvis en sådan findes)	EONN's portal for bedste praksis Komm.'s indberetning MS' indberetning Indberetning fra civilsamfundsforum om narkotika
	4. Skabe bedre kendskab til risici og konsekvenser ved brug af ulovlig narkotika og andre psykoaktive stoffer og forbedre færdigheder og kompetencer til at forebygge narkotikabrug.	Igangværende	MS Komm. EONN	— Overordnede indikatorer 5, 12 — Kendskabet generelt og blandt unge til en sund livsstil og til risici og konsekvenser ved brug af ulovlig narkotika og andre psykoaktive stoffer og niveauet for færdigheder og kompetencer hos dem, der arbejder med forebyggelse af narkotikabrug	EONN's indberetning Eurobarometerundersøgelser ESPAD HBSC/WHO Europa
	5. Muliggøre en mere velfunderet håndtering af udfordringen med misbrug af psykoaktive lægemidler.	2017-2020	MS Rådsgruppe (HDG Lægemidler og medicinsk udstyr) EMA EONN	— Antal initiativer med fokus på at fremme en passende brug af psykoaktive lægemidler — Sammenligning af dokumentation og internationale eksempler på, hvordan risiciene ved ulovlig anvendelse og misbrug af psykoaktive lægemidler kan mindskes — Antal kurser for praktiserende læger og andet sundhedsfagligt personale i brugen af medicin til behandling af smerter og lidelser	MS' indberetning EONN Indberetning EMA
2. Øge effektiviteten af narkotikabehandling og rehabilitering, herunder tjenester til personer med ledsagesygdomme, for at mindske brugen af ulovlige narkotika, problematisk narkotikamisbrug, narkotikaafhængighed og narkotikarelaterede sundhedsmæssige og sociale risici og skader og til at støtte restitution og den sociale (re)integration af problematiske og afhængige narkotikabrugere.	6. Udvikle og øge mangfoldigheden, tilgængeligheden og omfanget af og adgangen til evidensbaserede, omfattende og integrerede behandlingstjenester. Sikre, at disse tjenester retter sig mod blandingsmisbrug (kombineret brug af ulovlige og lovlige stoffer, bl.a. psykoaktiv medicin, alkohol og tobak) og den aldrende gruppe af narkotikamisbrugeres nye behov samt kønsspecifikke problemstillinger. a) Gennemføre og forbedre uddannelsen for sundheds- og plejepersonale i misbrugsadfærd. b) Udvikle og gennemføre tidlig påvisning og indgriben, kort indgriben og behandlingsprogrammer for børn og unge, der bruger narkotika.	Igangværende	MS	— Overordnede indikatorer 1, 6, 11 — Omfanget og mangfoldigheden af evidensbaserede, omfattende og integrerede behandlingstjenester på MS-niveau, herunder dem, der retter sig mod blandingsmisbrug, og den aldrende gruppe af narkotikamisbrugeres behov — MS' data om gennemførelse af behandling og resultater	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke EONN's portal for bedste praksis Endelig evaluering af EU's narkotikastrategi og -handlingsplan MS' indberetning
	7. Øge udbuddet af rehabiliterings-/reintegrations- og restitutionstjenester, navnlig tjenester, der: a) lægger vægt på at yde en sammenhængende pleje for enkeltpersoner ved hjælp af sagsforvaltning og samarbejde mellem instanser b) lægger vægt på at støtte den sociale reintegration (herunder beskæftigelsesegnethed og bolig) af problematiske og afhængige narkotikamisbrugere herunder indsatte og aldrende narkotikamisbrugere, hvor det er relevant c) styrker diagnoseprocessen og behandlingen af psykiske og fysiske ledsagesygdomme som følge af narkotikabrug, f.eks. med hurtige test for hepatitis B og C og hiv såvel som andre seksuelt overførte infektioner og tuberkulose d) tager hensyn til kønsspecifikke behov og e) opsøger sårbare samfund/dele af befolkningen.	Igangværende	MS	— Overordnet indikator 11 MS' data om: — Omfanget af stigningen i rehabiliterings-/reintegrations- og restitutionstjenester, der gør brug af sagsforvaltning og samarbejde mellem instanser — Omfanget af stigningen i antallet af kønsspecifikke rehabiliterings-/reintegrations- og restitutionsprogrammer — Omfanget af stigningen i antallet af lokale omsorgsprogrammer og fængselsprogrammer, der specifikt er målrettet mod narkotikabrugere med ledsagesygdomme, og som indebærer partnerskaber mellem mentale sundhedstjenester og rehabiliterings-/reintegrations- og restitutionstjenester — Omfanget og varigheden af afholdenhed fra forbruget af ulovlige og/eller lovlige stoffer hos personer, der forlader narkotikabehandling — Tilgængeligheden af behandlingsmuligheder med hensyn til at opfylde behov hos personer, der oplever tilbagefald til narkotikabrug, og hos aldrende narkotikamisbrugere	EONN's indberetning MS' indberetning om resultaterne af tjenester
	8. a) Eventuelt udbygge tilgængelighed, dækning og adgang til risiko- og skadesbegrænsning, f.eks. programmer til bytning af nåle og sprøjter, opioidsubstitutionsbehandling, programmer til behandling af opioidoverdoser, for at mindske de negative følger af narkotikamisbrug og forebygge og væsentligt mindske antallet af direkte og indirekte narkotikarelaterede dødsfald og blodbårne smitsomme sygdomme forbundet med narkotikamisbrug, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis, samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose i overensstemmelse med WHO's henstilling om en omfattende pakke af sundhedsydelser for stiknarkomaner b) Bedre forebyggelse af narkotikarelaterede dødsfald i henhold til nationale forhold som f.eks. i forbindelse med opiater ved at give adgang til tilladte doseringsformer for lægemidler, der indeholder naloxon, og som er specifikt godkendt til behandling af symptomer på opioidoverdoser ved uddannede lægmænd i mangel af sundhedspersonale c) Identificere og overvinde hindringer for sporing af og adgang til behandling af hiv og hepatitis C blandt stiknarkomaner, herunder indsatte og andre sårbare grupper d) Udveksle oplysninger og, hvor det er relevant, bedste praksis om foranstaltninger til risiko- og skadesbegrænsning som f.eks. programmer til bytning af nåle og sprøjter, opioidsubstitutionsbehandling, sprøjterum, naloxonprogrammer, peerbaserede interventioner, opsøgende behandlingsprogrammer, behandling af hepatitis C, pilleprøver, selvtestning for hiv/aids i overensstemmelse med national lovgivning	Igangværende	MS EONN Komm.	— Overordnede indikatorer 2, 3, 4, 11 — Omfanget af øget tilgængelighed af og adgang til evidensbaserede foranstaltninger til risiko- og skadesbegrænsning i MS, hvor det er relevant — Oversigt over udvekslinger af bedste praksis for foranstaltninger til risiko- og skadesbegrænsning — Antal MS, der opfylder WHO's henstilling om en omfattende pakke af sundhedsydelser for stiknarkomaner: — nåle-/sprøjteprogrammer — opioidsubstitutionsbehandling — hiv-testning og -rådgivning — hiv-behandling og pleje — kondomprogrammer — adfærdsmæssige foranstaltninger — forebyggelse og behandling af hepatitis, tuberkulose og psykiske problemer — interventioner vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed — naloxonuddannelse for lægmænd som en uerstattelig forudsætning for sikre programmer til brug i hjemmet — Dækning af programmer til opioidsubstitutionsbehandling blandt mennesker med opioidafhængighed — Omfanget af tilgængeligheden, hvor det er relevant, af skadesbegrænsningstjenester såsom naloxonprogrammer, foranstaltninger til skadesbegrænsning i nattelivet og programmer, der er rettet mod sårbare grupper/dele af befolkningen — Antal programmer, der letter stiknarkomaners adgang til behandling for hepatitis C-virus (HCV), og omfattede personer — Graden af gennemførelse af ECDC- og EONN-vejledning om forebyggelse af og kontrol med smitsomme sygdomme blandt stiknarkomaner	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke MS' indberetning Civilsamfundsforum om narkotika Civilsamfundsforummet om hiv/aids, viral hepatitis og tuberkulose
	9. Udbygge udviklingen, tilgængeligheden og omfanget af sundhedsforanstaltninger for narkotikabrugere i fængsel og efter løsladelse med henblik på at opnå en kvalitet i plejen, der svarer til den, der leveres i lokalsamfundet	Igangværende	MS	— Overordnet indikator 10 — Tilgængeligheden af tjenester for narkotikabrugere i fængsler (som f.eks. opioidsubstitutionsbehandling og, hvis det er relevant, naloxonprogrammer og programmer til bytning af nåle og sprøjter i overensstemmelse med national lovgivning og forebyggelse og behandling af hiv, hepatitis B, hepatitis C og tb), og i hvilket omfang fængslers sundhedsplejepolitik og praksis indeholder plejemodeller, der omfatter bedste praksis for vurdering af behov og kontinuitet i plejen for indsatte under fængselsophold — Omfanget af tjenester i fængsler og i lokalsamfundet, der sikrer kontinuitet i plejen for indsatte efter løsladelse med særlig fokus på at forhindre narkotikaoverdoser	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke MS' indberetning om tjenester
3. Indføje koordinerede tilgange, tilgange baseret på bedste praksis og kvalitetstilgange i begrænsningen af narkotikaefterspørgsel	10. Gennemførelse af de europæiske minimumskvalitetsstandarder, som Rådet vedtog i 2015 (2), der medvirker til at bygge bro mellem videnskab og praksis, for: a) forebyggelsesforanstaltninger af miljømæssig, almen, selektiv og individuel karakter b) foranstaltninger til tidlig påvisning og indgriben c) foranstaltninger til risiko- og skadesbegrænsning og d) foranstaltninger til behandling, rehabilitering, social integration og restitution og overvågning af deres gennemførelse.	2017-2020	Rådet Rådsgruppe (HDG) MS Komm. EONN	— vidensgennemgang af foranstaltninger og programmer til begrænsning af narkotikaefterspørgslen i overensstemmelse med standarderne — Antal specialuddannelsesprogrammer, der er tilgængelige for sundhedspersoner inden for begrænsning af narkotikaefterspørgslen, og/eller anslået antal sundhedspersoner, som har deltaget i specialuddannelsesprogrammer — Inddragelse af civilsamfundet i gennemførelsen af standarderne, herunder i planlægningen og opstarten — Antal projekter og programmer, der er støttet på EU-plan, og som fremmer udveksling af bedste praksis for gennemførelsen af disse standarder — Engagement i interministerielt samarbejde med henblik på at støtte gennemførelsen af disse standarder.	EONN's portal for bedste praksis MS' indberetning Endelig evaluering af EU's narkotikastrategi og -handlingsplan

2.   Begrænsning af narkotikaudbuddet

Bidrage til en målelig begrænsning af tilgængeligheden og udbuddet af ulovlig narkotika i EU

Formål	Tiltag	Tidsplan	Ansvarlig part	Indikator(er)	Dataindsamlings-/vurderingsmekanismer
4. Gøre koordineringen af og samarbejdet om retshåndhævelse mere effektiv i EU for at bekæmpe ulovlig narkotikavirksomhed, om nødvendigt i overensstemmelse med relevante tiltag, der fastsættes i medfør af EU's politikcyklus	11. Udnytte de anvendte retshåndhævelsesinstrumenter, kanaler og kommunikationsværktøjer, herunder udveksling af efterretninger og oplysninger, bedst muligt for at sammenligne og analysere narkotikarelaterede oplysninger	Igangværende	MS Europol Eurojust Rådsgruppe (COSI)	— Overordnede indikatorer 7, 15 — Omfanget af virkningsfulde efterretningsstyrede og målrettede aktiviteter, fælles operationer, fælles efterforskningshold og grænseoverskridende samarbejdsinitiativer, der fokuserer på kriminelle organisationer, som er involveret i ulovlig narkotikavirksomhed — Øget anvendelse af Europols narkotikarelaterede systemer til informationsdeling, analysesystemer og ekspertsystemer eller andre retshåndhævelsesmyndigheder — Resultater fra Empactprojekter samt bilaterale og multilaterale initiativer — Antallet af narkotikarelaterede sager, der henvises til Eurojust og Europol, herunder kvalitative, kontekstuelle oplysninger om sager	Europols indberetning Eurojusts indberetning EONN's indberetning Empacts lederrapporter
	12. Identificere og prioritere de mest presserende trusler, der er forbundet med narkotikarelateret organiseret kriminalitet	2017	Rådet Rådsgruppe (COSI) Europol MS Komm.	— EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet for perioden 2018-2021 er på plads	EU SOCTA Flerårige strategiske planer (MASPs) Operationelle planer Empacts lederrapporter Europols indberetning
	13. Styrke Cepols uddannelse af retshåndhævelsespersonale i forbindelse med ulovlig narkotikaproduktion, -handel og økonomisk kriminalitet, navnlig uddannelsesmetoder og -teknikker til at a) gå i gang med anvendelsen af nye kommunikationsteknologier inden for ulovlig narkotikaproduktion og -handel b) øge konfiskation af udbytte c) bekæmpe hvidvaskning af penge d) afsløre og demontere ulovlige hemmelige laboratorier og arealer til dyrkning af cannabis.	2017-2020	MS Cepol Europol Rådsgruppe (COSI) Komm.	— Vurdering af uddannelsesbehov foretaget regelmæssigt — Tilgængeligheden af og deltagelsen i relevante uddannelseskurser — Antallet af retshåndhævelsesmedarbejdere, der er blevet uddannet og indsat som følge heraf	Cepols årsrapport Cepols uddannelsesprogrammer Empacts lederrapporter
	14. Forbedre narkotikabekæmpelsen ved at styrke og overvåge effektiviteten af regionale platforme til udveksling af oplysninger og sikkerhed med henblik på at optrevle og forhindre nye trusler fra skiftende narkotikahandelsruter	Igangværende	Komm. MS Europol Rådsgruppe (COSI) Regionale platforme til informationsudveksling Regionale platforme til udveksling af sikkerhed	— Overordnet indikator 7 — Antallet af efterretningsstyrede aktiviteter, der fører til optrevling og forhindring af narkotikahandelsruter — Omfanget af informationsudveksling via effektive tiltag i forbindelsesofficernetværk	Platforme til udveksling af oplysninger og sikkerhed samt evalueringsrapporter EONN's indberetning EU SOCTA Empacts lederrapporter Europols indberetning MAOC-N (3)
	15. Styrke tiltag for at forebygge afledningen af narkotikaprækursorer og forstadier til prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika	Igangværende	MS Europol Komm. Rådsgruppe (CUG COSI)	— Antallet af sager og mængden af forsendelser af prækursorer bestemt til ulovlig anvendelse — Resultater fra Empactprojekter — Anvendelse af et onlinesystem til forudgående eksportanmeldelse (PEN) og øget brug af systemet Precursors Incident Communication System (PICS) — Antallet af fælles opfølgningsmøder og andre aktiviteter med henblik på at forebygge afledningen af prækursorer og forstadier til prækursorer	Rapporter fra EU's og MS' retshåndhævelsesinstanser Empact Lederrapporter Europols indberetning
	16. Bekæmpe grænseoverskridende ulovlig narkotikahandel, herunder for container- og pakkeforsendelser, og forbedre grænsesikkerheden navnlig ved EU's søhavne, lufthavne og landgrænseovergangssteder gennem en intensiveret indsats i de relevante retshåndhævende myndigheder, herunder udveksling af oplysninger og efterretninger	Igangværende	MS Europol Rådsgruppe (CCWP COSI)	— Antal tværfaglige fælles operationer mellem flere instanser og grænseoverskridende samarbejdsinitiativer — Intensiveret udveksling af oplysninger som f.eks. aftalememoranda (MOU), der er indgået mellem retshåndhævende myndigheder og relevante organer såsom flyselskaber, ekspres luftfragtselskaber, rederier, havnemyndigheder og kemikalievirksomheder — Resultater fra Empactprojekter — Forbedret udveksling af efterretninger og oplysninger om grænseoverskridende ulovlig narkotikahandel, bl.a. med brug af tilgængelige grænseovervågningssystemer — Gennemførelse af EU's direktiv om passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger)	Empacts lederrapporter Europols indberetning Rapporter fra CCWP MS' indberetning MAOC-N Frontex
	17. Gennemføre de nøgleindikatorer for begrænsning af narkotikaudbuddet, som Rådet vedtog i 2013 (4)	2017-2020	Komm. MS Rådet Rådsgruppe (HDG) EONN Europol	Omfanget af gennemførelsen af følgende indikatorer: — antal og mængde af narkotikabeslaglæggelser — narkotikas renhed og indhold — narkotikapriser — demonterede narkotikaproduktionsfaciliteter — overtrædelser af narkotikalovgivningen — adgang til narkotika i befolkningsundersøgelser — overslag over markedets størrelse	Oversigt over MS' eksisterende nationale indsamling af data om narkotikaudbud EONN's indberetning Europols indberetning
5. Effektivisere det retlige samarbejde og lovgivningen i EU	18. Styrke EU's retlige samarbejde rettet mod grænseoverskridende ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge og konfiskation af udbytte fra narkotikarelateret organiseret kriminalitet	2017-2020	Rådet Komm. MS Eurojust	— Rettidig gennemførelse af vedtagne EU-foranstaltninger og lovgivning vedrørende a) konfiskation og inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold (5), b) hvidvaskning af penge (6), c) tilnærmelse af strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor i hele EU (7) — Øget antal finansielle efterforskninger og konfiskationer i forbindelse med udbytte fra narkotikarelateret organiseret kriminalitet gennem EU's retshåndhævende myndigheder og retlige samarbejde — Rettidig og effektiv reaktion på anmodninger om gensidig retshjælp og europæiske arrestordrer i forbindelse med ulovlig narkotikahandel	Eurojusts indberetning MS' indberetning
	19. Vedtage og gennemføre nye lovgivningsforanstaltninger på EU-plan for at tackle fremkomsten, anvendelsen og den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer	2017-2020	Komm. Rådet Rådsgruppe (HDG) MS EONN Europol Eurojust	— Gældende EU-lovgivning — Gennemførelse af EU-lovgivning i MS — Ajourføring af EU-retningslinjer for udvekslingen af oplysninger og risikovurderingsprocedurer — Overvågning af virkningerne af nye lovgivningsmæssige foranstaltninger med særligt fokus på virkninger af fornyelsen på det ulovlige narkotikamarked	MS' indberetning EONN's indberetning Komm. (EU-foranstaltninger)
	20. Gennemføre EU-lovgivningen om narkotikaprækursorer for at forhindre afledningen heraf uden at forstyrre den lovlige handel	Igangværende	Rådet Komm. MS	— Oplysninger om sager og mængden af opbragte eller beslaglagte forsendelser af prækursorer bestemt til ulovlig anvendelse — Resultater fra Empactprojekter — Anvendelse af et onlinesystem til forudgående eksportanmeldelse (PEN) og øget brug af systemet Precursors Incident Communication System (PICS) — Antallet af fælles opfølgningsmøder og andre aktiviteter med henblik på at forebygge afledningen af prækursorer og forstadier til prækursorer.	Årlig INCB-rapport om prækursorer Europa-Kommissionens og EONN's indberetning
	21. Bekæmpe brugen af visse farmakologisk virksomme stoffer (som defineret i direktiv 2011/62/EU) som fyldstoffer i ulovlig narkotika	Igangværende	MS Komm. EMA Europol	— Oplysninger om beslaglæggelser af aktive stoffer brugt som fyldstoffer i ulovlig narkotika — Rettidig gennemførelse af nye lovkrav på EU-plan med henblik på at sikre forsyningskæden for aktive stoffer i henhold til direktiv 2011/62/EU (direktivet om forfalskede lægemidler)	Rapporter fra CCWP og CUG MS' indberetning
	22. Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres lovgivning, indføre og anvende alternativer til tvangsforanstaltninger for stofbrugende lovovertrædere, som f.eks.: a) Uddannelse b) (Strafudsættelse med) behandling c) Udsættelse af efterforskning eller retsforfølgning d) Rehabilitering og restitution e) Efterbehandling og social integration	2017-2020	MS Rådsgruppe (HDG DROIPEN)	— Øget tilgængelighed og gennemførelse af alternativer til tvangsforanstaltninger for stofbrugende lovovertrædere inden for uddannelse, behandling, rehabilitering, efterbehandling og social integration — Øget overvågning, gennemførelse og evaluering af alternativer til tvangsforanstaltninger — Type og antal alternativer til tvangsforanstaltninger, der findes i og er gennemført af MS — Oplysninger om effektiviteten af brugen af alternativer til tvangsforanstaltninger	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke MS' indberetning
6. Reagere effektivt på nuværende og nye tendenser inden for ulovlig narkotikavirksomhed	23. Identificere strategiske løsninger for at håndtere de nye informationskommunikationsteknologiers (IKT's) rolle og dertil knyttede websteder i forbindelse med fremstilling, markedsføring, erhvervelse og distribution af ulovlig narkotika og nye psykoaktive stoffer på nationalt niveau og i EU.	2017-2020	Rådet Komm. Rådsgruppe (HDG COSI CCWP) MS Europol Cepol EONN Eurojust	— Opnåede resultater gennem retshåndhævelse Tiltag rettet mod narkotikarelateret kriminalitet via internettet — Øget antal fælles operationer og grænseoverskridende samarbejdsinitiativer — Antal og virkning af de finansierede forskningsprojekter og redskaber, der er udviklet til at støtte retshåndhævelsen — Antal aftaler/drøftelser med relevante partnere i sektoren — Etablering af en ordliste — Etablering af en fortegnelse over overvågningsværktøjer — Antal uddannelseskurser for relevante interessenter — Antal møder med internationale partnere, hvor tiltaget blev drøftet	Midtvejsrapport om EU's politikcyklus Empact Lederrapporter Europols indberetning Cepols statistik/årsrapport EONN's indberetning MS' indberetning Rapporter fra EU-agenturer Komm.

3.   Koordinering

Medlemsstaterne og EU skal sikre en effektiv koordinering af narkotikapolitikken

Formål	Tiltag	Tidsplan	Ansvarlig part	Indikator(er)	Dataindsamlings-/vurderingsmekanismer
7. Sikre en effektiv EU-koordinering på narkotikaområdet	24. Øge udvekslingen af oplysninger mellem HDG og andre relevante arbejdsgrupper i Rådet og navnlig COSI for at styrke koordinationen for så vidt angår søjlen for begrænsning af narkotikaudbuddet Øge udvekslingen af oplysninger mellem HDG og andre relevante geografiske og tematiske arbejdsgrupper i Rådet, herunder f.eks. COSI, COAFR, COASI, COEST, COLAC, COTRA, COWEB, CONUN COHOM, CCWP, COSCE, CUG og DROIPEN	Igangværende	Formandskabet Rådet EEAS Rådsgruppe (HDG)	— I hvilket omfang EU's narkotikastrategi og handlingsplan tages i betragtning i programmer fra andre af Rådets arbejdsgrupper som f.eks. COSI, COAFR, COASI, COEST, COLAC, COTRA, COWEB, CONUN, COHOM, CCWP, COSCE, CUG og DROIPEN. — regelmæssigt informationspunkt på HDG's dagsorden 1) aktiviteter i forbindelse med narkotikarelaterede prioriteter i EU's politikcyklus, (baseret på rapport fra Empact én gang pr. formandskabsperiode), og 2) relevante aktiviteter i andre af Rådets grupper eventuelt under tilstedeværelse af andre relevante gruppeformænd	Indberetning fra Rådets arbejdsgruppe (HDG) Rapport fra formandskabet
	25. Hvert formandskab kan indkalde til møde mellem de nationale koordinatorer på narkotikaområdet og mellem andre grupper, hvor det er relevant, for at drøfte nye tendenser, effektive tiltag og andre politiske udviklinger med merværdi for EU's narkotikastrategi og for MS	Hvert andet år	Formandskabet MS	— I hvilket omfang dagsordenen for møderne mellem de nationale koordinatorer på narkotikaområdet afspejler udviklingen, tendenser og ny indsigt i den politiske indsats og forbedrer kommunikationen og udvekslingen af oplysninger	Rapport fra formandskabet
	26. HDG skal lette a) overvågningen af handlingsplanens gennemførelse ved hjælp af temadebatter og b) en årlig dialog om status for narkotikaproblematikken i Europa	a) Igangværende b) Årligt	Formandskabet Rådsgruppe (HDG) MS Komm. EONN Europol	— Omfanget af handlingsplanens gennemførelse — En række af tiltagene fra handlingsplanen håndteres i tematiske debatter i HDG — Dialogens aktuelle karakter i HDG med hensyn til de seneste narkotikarelaterede tendenser og data	Rapport fra formandskabet
	27. Sikre konsekvens og kontinuitet i MS' og EU's tiltag på tværs af formandskaberne for at styrke en integreret, afbalanceret og evidensbaseret tilgang til narkotika i EU	Igangværende	Formandskabet Formandskabstrioen MS Komm. Rådsgruppe (HDG) EONN Europol	— Omfanget af tiltagenes konsekvens og kontinuitet på tværs af formandskaberne — Status for gennemførelsen af prioriteterne i EU's narkotikastrategi på tværs af formandskaberne	Rapport fra formandskabet
	28. Sikre koordination af EU's narkotikapolitikker og -indsats for at støtte internationalt samarbejde mellem EU, tredjelande og internationale organisationer	Igangværende	EEAS Komm. Rådsgruppe (HDG) MS	— Omfanget af overensstemmelse og sammenhæng mellem målsætninger, forventede resultater og foranstaltninger forudset i EU's narkotikaforanstaltninger — Optagelse af narkotikarelaterede prioriteter i relevante EU-organers strategier — Tættere samarbejde mellem HDG og de geografiske/regionale og tematiske arbejdsgrupper i Rådet, herunder COSI, COAFR, COASI, COEST, COLAT, COTRA, COWEB, CONUN COHOM, CCWP, COSCE, CUG og DROIPEN — Antal rapporter fra Dublingruppen	Periodisk indberetning fra EEAS og Komm. til Rådets arbejdsgruppe (HDG) Dublingruppen
	29. a) Opnå et koordineret og passende ressourceniveau på EU- og medlemsstatsniveau for at opfylde prioriteterne i EU's narkotikastrategi b) styrke samarbejdet med henblik på at tackle den stigende tendens med afhængighed af stimulanser, navnlig metamfetamin, mellem relevante regeringsorganer og NGO'er med fokus på at skabe og udveksle bedste praksis inden for forebyggelse af spredning af lokale epidemier, herunder bestræbelser på at begrænse udbud og efterspørgsel, og udveksling af oplysninger om forebyggelse af misbrug af lægemidler til metamfetaminproduktion.	Årlig 2017-2020	MS Komm. EEAS Rådet Rådsgruppe (HDG)	— Overordnet indikator 14 — Finansieringens omfang på EU-niveau og eventuelt på MS-niveau — Omfanget af koordination af narkotikarelaterede finansielle programmer i Rådets arbejdsgrupper og Komm. — Omfang af netværkssamarbejde mellem fagfolk fra såvel den institutionelle som den ikkeinstitutionelle sektor — Tilgængelighed af de interventioner, der er adgang til — Antal udarbejdede interventioner	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke Komm.'s indberetning EONN's portal for bedste praksis
8. Sikre effektiv koordination af narkotikarelateret politik på nationalt niveau	30. Koordinere narkotikapolitiske foranstaltninger mellem regeringsmyndigheder/ministerier og relevante agenturer på MS-niveau og sikre passende tværfaglig repræsentation i eller input til delegationerne i HDG	Igangværende	MS	— Overordnet indikator 14 — Effektiviteten af en horisontal koordineringsmekanisme for MS' narkotikapolitik — Antallet af tværgående tiltag til begrænsning af efterspørgslen efter og udbuddet af narkotika i medlemsstaterne	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke MS' indberetning
9. Sikre, at civilsamfundet deltager i narkotikapolitikken	31. Fremme og styrke dialogen med og inddragelsen af civilsamfundet og det videnskabelige miljø i formuleringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af narkotikapolitikker på MS- og EU-niveau	Igangværende	MS Komm. Rådsgruppe (HDG) Formandskabet	— Rettidig dialog mellem EU's civilsamfundsforum vedrørende narkotika og HDG i hver formandskabsperiode — EU's civilsamfundsforums deltagelse i revisionen af gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan — Omfanget af civilsamfundets og det videnskabelige miljøs inddragelse i MS' og EU's formulering, gennemførelse, overvågning og evaluering af narkotikapolitikken — Rettidig dialog mellem det videnskabelige miljø (natur- og samfundsvidenskab, herunder neurovidenskab og adfærdsforskning) og HDG	Feedback fra EU's civilsamfundsforum om narkotika og fra civilsamfundsrepræsentanter på MS- og EU-plan MS' indberetninger Feedback fra det videnskabelige miljø via EONN's videnskabelige udvalg

4.   Internationalt samarbejde

Styrke dialogen og samarbejdet mellem EU og tredjelande og internationale organisationer om narkotikaspørgsmål på en samlet og afbalanceret måde

Formål	Tiltag	Tidsplan	Ansvarlig part	Indikator(er)	Dataindsamlings-/vurderingsmekanismer
10. Integrere EU's narkotikastrategi i EU's overordnede udenrigspolitiske ramme som led i en samlet tilgang, som gør fuldt brug af de forskellige politikker og diplomatiske, politiske og finansielle instrumenter, der er til EU's rådighed, på en sammenhængende og koordineret måde	32. Sikre politisk sammenhæng mellem de interne og eksterne aspekter af EU's narkotikapolitikker og fuldt ud integrere narkotikaspørgsmål i de politiske dialoger og rammeaftaler mellem EU og dets partnere og i EU's fremme af globale spørgsmål eller udfordringer	Igangværende	Komm. EEAS Formandskabet Rådsgruppe (HDG) MS	— Overordnet indikator 13 — Narkotikapolitiske prioriteter, som i stigende grad afspejles i EU's eksterne politikker og foranstaltninger — Optagelse af narkotikarelaterede prioriteter i EU-strategier med tredjelande og regioner — Antallet af aftaler, strategipapirer, handlingsplaner, som er indført	EEAS' indberetning
	33. Sikre, at de politiske prioriteter og balancen mellem begrænsning af efterspørgslen og udbuddet afspejles korrekt i de politiske valgmuligheder og i programmering, gennemførelse og overvågning af ekstern bistand, navnlig i oprindelses- og transitlande, gennem projekter, som omfatter: a) udvikling af integrerede, afbalancerede og evidensbaserede narkotikapolitikker b) begrænsning af udbuddet forhindring af afledningen af narkotikaprækursorer og forstadier til prækursorer c) begrænsning af narkotikaefterspørgslen og d) alternative udviklingsforanstaltninger	Igangværende	Komm. MS EEAS	— I hvilket omfang EU's narkotikapolitiske prioriteter, navnlig balancen mellem begrænsning af efterspørgslen og udbuddet afspejles i finansierede prioriteter og projekter — I hvilket omfang der er gennemført koordinerede tiltag i handlingsplaner mellem EU og tredjelande og regioner — Antallet af nationale strategier og handlingsplaner i tredjelande, som inkorporerer integrerede narkotikapolitikker	Komm.‘s, EEAS’ og MS' programlægnings-, programovervågnings- og evalueringsrapporter
	34. Forbedre kapaciteten og styrke EU-delegationernes rolle, så de proaktivt kan engagere sig i narkotikapolitiske spørgsmål og effektivt kan aflægge rapport om den lokale situation vedrørende narkotika	2017-2020	EEAS Komm. MS	— Relevant ekspertise, uddannelse og politisk vejledning til EU-delegationer — Styrket regional netværksopbygning blandt EU-delegationer om narkotikaspørgsmål — Koordination med MS styrket	EEAS' og Komm.'s indberetning EU-delegationer Dublingruppens rapporter
	35. Fremme og gennemføre EU's tilgang til alternativ udvikling (i overensstemmelse med EU's narkotikastrategi for perioden 2013-2020, EU's tilgang til alternativ udvikling og FN's vejledende principper om alternativ udvikling 2013) i samarbejde med tredjelande under hensyn til menneskerettigheder, menneskers sikkerhed, kønsaspekter og specifikke rammevilkår, herunder: a) inkorporere alternativ udvikling i medlemsstaternes bredere dagsorden, som tilskynder interesserede tredjelande til at integrere alternativ udvikling i deres nationale strategier b) bidrage til initiativer, hvis formål er at bekæmpe fattigdom, konflikter og sårbarhed ved at støtte bæredygtige, lovlige og kønssensitive indtjeningsmuligheder for mennesker, som tidligere eller fortsat deltager i ulovlig dyrkning af narkotikaafgrøder c) sikre et passende omfang af EU- og MS-finansiering og ekspertise for yderligere at styrke og støtte tredjelandes bestræbelser på at sætte fokus på og forebygge ulovlig dyrkning af narkotika gennem foranstaltninger til landbrugsudvikling og styrkelse af retsstatsprincippet for at tackle udfordringerne med hensyn til fattigdomsbekæmpelse, den offentlige sundhed, sikkerhed og tryghed	Igangværende	MS Komm. EEAS	— Antal nationale politikker, strategier og handlingsplaner i tredjelande, som inkorporerer: — integrerede tilgange til problemet med ulovlig dyrkning af narkotikaafgrøder og — effektivt tilrettelagte initiativer med henblik på alternativ udvikling — Antal evaluerede projekter, som har givet positive resultater vedrørende bæredygtige, lovlige og kønssensitive indtjeningsmuligheder — Forbedringer i indikatorerne for den menneskelige udvikling — Antallet af projekter og programmer til landbrugsudvikling finansieret af EU og MS i regioner, hvor ulovlige narkotikaafgrøder dyrkes, eller i regioner, hvor der er risiko for dyrkning af ulovlige afgrøder — Indberettet lokalt fald i dyrkningen af ulovlige narkotikaafgrøder på lang sigt	UNODC- og INCB-rapporter om narkotikapolitik i tredjelande EU's og MS' projekt- og programovervågnings- og evalueringsrapporter UNDP's rapport om den menneskelige udvikling Dublingruppens indberetning om tredjelande
	36. Støtte tredjelande, herunder civilsamfundet i disse lande, med at udvikle og gennemføre foranstaltninger til risiko- og skadesbegrænsning, navnlig hvor der er en voksende fare for overførsel af narkotikarelaterede blodbårne vira knyttet til brug af narkotika, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis, samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose	Igangværende	MS Komm. EEAS	— Antallet og kvaliteten af udviklede initiativer til risiko- og skadesbegrænsning — Forekomsten af narkotikarelaterede dødsfald i tredjelande og narkotikarelaterede blodbårne vira knyttet til narkotikamisbrug, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis, samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose	WHO-rapporter Dublingruppens indberetning om tredjelande EEAS', Komm.‘s og MS’ udvekslinger om politikker i tredjelande
	37. Støtte tredjelande med at tackle narkotikarelateret organiseret kriminalitet, herunder ulovlig narkotikahandel, gennem: a) udveksling af efterretninger og god praksis b) styrkelse af kapaciteten til narkotikabekæmpelse og udviklingsekspertise i oprindelses- og transitlande c) samarbejde med internationale partnere for at få bugt med katalysatorerne for ulovlig narkotikahandel, f.eks. korruption, svage institutioner, dårlig forvaltningsskik og mangel på finanstilsyn d) styrket samarbejdet om identifikation og inddrivelse af aktiver, navnlig gennem oprettelse af særlige nationale platforme og e) tættere regionalt og tværregionalt samarbejde f) indarbejdelse af retsstats- og internationale menneskerettighedsstandarder og -principper i narkotikarelaterede retshåndhævende foranstaltninger	Igangværende	MS EEAS Komm. Europol	— Antal projekter og programmer iværksat af EU og MS i tredjelande og deres effektivitet — Vedvarende begrænsning af narkotikahandlen	Komm.‘s og MS’ indberetning Europols indberetning EEAS' indberetning UNODC's årlige rapport om narkotika i verden
	38. a) Styrke samarbejdet og/eller føre dialoger med partnere, herunder: — tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande — lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik — Amerikas Forenede Stater — Den Russiske Føderation — Andre prioriterede lande eller regioner, navnlig: — Afghanistan, Pakistan og Iran — de centralasiatiske republikker — Kina — Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) — Afrika, navnlig Vestafrika — Andre lande afhængigt af den nationale og internationale udvikling b) Undersøge mulighederne for samarbejde (såsom bilaterale dialoger og fælles projekter) med andre tredjelande om alvorlige narkotikarelaterede spørgsmål	Igangværende	Formandskabstrioen Komm. EEAS MS	— Overordnet indikator 13 — Styrket samarbejde på narkotikaområdet med relevante partnere — Afholdte dialoger — Vedtagne erklæringer — Gennemførte programmer og handlingsplaner	EEAS' indberetning Gennemførelsesrapporter for de relevante handlingsplaner, hvis sådanne findes
	39. Forbedre Dublingruppens høringsmekanisme gennem tættere EU-koordination og deltagelse, bedre formulering, gennemførelse og udbredelse af henstillingerne	Igangværende	Dublingruppen Komm. EEAS MS	— Aktivitetsniveauer i alle Dublingruppens strukturer, herunder antallet af anbefalinger fra Dublingruppen, som er blevet ført ud i livet — Opnået modernisering af Dublingruppens arbejdsmetoder	Dublingruppens rapporter
	40. Afholde en årlig dialog om EU's og MS' narkotikarelaterede bistand til tredjelande ledsaget af en skriftlig opdatering	Fra 2017	Komm. EEAS MS	— Forelæggelse for Den Horisontale Narkotikagruppe ved Komm. og EEAS mindst en gang om året	Komm.‘s og EEAS’ indberetning MS' indberetning System til overvågning og evaluering af projekter og programmer samt rapporter
	41. Sikre, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder er fuldt integreret i de politiske dialoger og i planlægning og gennemførelse af relevante narkotikarelaterede programmer og projekter, herunder gennem implementering af den rettighedsbaserede tilgang og af et skræddersyet værktøj til vejledning om menneskerettigheder og konsekvensanalyse	Igangværende	Komm. COHOM/EEAS MS	— Menneskerettigheder er effektivt integreret i EU's eksterne narkotikarelaterede politikker og tiltag — Et værktøj til vejledning om menneskerettigheder og evaluering er gennemført	EU's årsberetning om menneskerettigheder MS' indberetning
11. Forbedre konsekvensen i EU's tilgang og EU's synlighed i FN og styrke EU's koordination med internationale organer vedrørende narkotika	42. Bidrage til at udforme dagsordenen for den internationale narkotikapolitik, herunder gennem: a) Mere bekræftende tiltag fra EU's og MS' delegationer i FN's Generalforsamling og i Narkotikakommissionen (CND) b) EU's og MS' delegationers koordinerede tiltag i alle andre FN-fora, der behandler narkotikarelaterede spørgsmål (f.eks. i Verdenssundhedsforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling) c) udarbejdelse, koordination og vedtagelse af EU's fælles holdninger og fælles resolutioner i FN's Generalforsamling og i CND, herunder, inden CND, om en liste over stoffer og sikring af, at EU taler med én stærk stemme i disse og andre internationale fora d) fremme og overvågning af gennemførelsen af henstillingerne i slutdokumentet fra UNGASS i 2016 som et centralt referencedokument for drøftelser af relevans for international narkotikapolitik i alle relevante fora e) det ministersegment, der skal holdes under CND's 62. samling i Wien i 2019, og f) sikre en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet og det videnskabelige miljø i revisionsprocessen	Igangværende	EEAS Formandskabet MS Komm. Rådet Rådsgruppe (HDG)	— Overordnet indikator 13 — Antal af EU-erklæringer fremsat i CND og i andre FN-fora — Antal fælles EU-holdninger, der støttes af andre regioner og internationale organer — Antal fælles EU-holdninger vedrørende afgørelser fra CND om registrering af stoffer — Resultat af afgørelser fra CND om registrering af stoffer — I hvilken grad EU's resolutioner vedtages i FN, herunder i CND — Effektiv fremme af EU-politikker i FN, herunder i CND — Vedtagelse af et fælles EU-holdningsdokument til evalueringsprocessen i 2019; EU's bidrag til CND's definition af vilkårene for processen i 2019 — Gennemførelsen af EU's fælles holdning om processen efter UNGASS — Resultatet af revisionen i 2019 af FN's politiske erklæring og handlingsplan om internationalt samarbejde hen imod en integreret og afbalanceret strategi til bekæmpelse af verdens narkotikaproblem — Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af narkotikarelaterede mål for bæredygtig udvikling (SDG)	EEAS' indberetning Konvergensindikator Resultaterne af revisionen i 2019 Årlige rapporter om målene for bæredygtig udvikling
	43. Styrke partnerskaberne med UNODC, WHO-UNAIDS og andre relevante FN-agenturer, internationale og regionale organer og organisationer og initiativer (f.eks. Europarådet og Parispagtinitiativet)	Igangværende	Rådet EEAS Komm. Formandskabet Rådsgruppe (HDG) EONN	— Overordnede indikatorer 13, 15 — Antal informationsudvekslinger og aktiviteter mellem EU og relevante internationale og regionale organer og organisationer og initiativer — Effektiviteten af partnerskaber med relevante organer	MS', EEAS' og Komm.'s indberetning
12. Støtte til processen for tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande med at tilpasse sig til og overtage gældende EU-ret på narkotikaområdet gennem målrettet bistand og overvågning	44. Yde målrettet teknisk bistand og anden bistand og støtte, hvis det er relevant, til tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande for at lette deres tilpasning til og overtagelse af gældende EU-ret på narkotikaområdet	Igangværende	Komm. MS EONN Europol Eurojust Frontex EEAS	— Overordnet indikator 15 — Landenes øgede overholdelse af gældende EU-ret — Antallet og kvaliteten af fuldførte projekter — Etablerede nationale narkotikastrategier og nationale koordinationsstrukturer vedrørende narkotika	EONN's indberetning Landerapporter om tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande

5.   Oplysning, forskning, overvågning og evaluering

Bidrage til en bedre forståelse af alle aspekter af narkotikaproblematikken samt af virkningerne af tiltag med henblik på at skabe solid og omfattende dokumentation for politikker og indsats

Formål	Tiltag	Tidsplan	Ansvarlig part	Indikator(er)	Dataindsamlings-/vurderingsmekanismer
13. Sikre tilstrækkelig investering i forskning, dataindsamling, overvågning, evaluering og informationsudveksling om alle narkotikaproblematikkens aspekter	45. Fremme passende finansiering af tværfaglig forskning og undersøgelser på EU-niveau vedrørende narkotika, herunder gennem EU-relaterede finansielle programmer (2014-2020)	2017-2020	MS Komm.	— Omfanget og typen af EU-finansiering ydet på tværs af de forskellige programmer og projekter	Komm. Indberetning ved den årlige forskningsdialog
	46. Sikre, at EU-støttede projekter: a) tager hensyn til prioriteterne i EU's narkotikastrategi og -handlingsplan b) tager hensyn til mangler i politikformuleringen c) leverer klar merværdi og sikrer sammenhæng og synergi samt og d) undgår gentagelse af forskning under andre programmer og organer e) tager hensyn til vigtigheden af neurovidenskab og adfærdsforskning (8) f) indeholde klare indikatorer til at måle deres indvirkning	2017-2020	Komm. EONN	— Medtagelse af prioriteterne i EU's narkotikastrategi og -handlingsplan i finansierings- og evalueringskriterier for forskning støttet af EU vedrørende narkotika — Antal, virkning, komplementaritet og værdi af tildelte EU-støttede bevillinger og kontrakter vedrørende narkotikaforskning — Antal EU-støttede artikler og forskningsrapporter vedrørende narkotika offentliggjort i fagfællebedømte tidsskrifter med høj gennemslagskraft — Årlig debat i HDG om narkotikarelaterede forskningsprojekter støttet af EU, herunder EONN's videnskabelige udvalgs henstillinger vedrørende forskningsprioriteter	Forskningsprojektrapporter EONN's videnskabelige udvalgs henstillinger om forskningsprioriteter Videnskabelige citationsindekser og tilsvarende bibliometriske værktøjer Strategisk forskningsdagsorden udviklet af ERANID
	47. Fremme af evidensbaserede evalueringer af politikker og tiltag nationalt, i EU og internationalt	2017-2020	Komm. MS EONN	— Overordnet indikator 14 — EONN's vejledning om evaluering anvendes til at støtte nationale processer — Udarbejdelse af særlige undersøgelser om effektiviteten og virkningen af EU's og internationale narkotikapolitikker	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke
	48. Styrke analyse (herunder kortlægning af informationskilder) og udveksling af oplysninger om forholdet mellem ulovlig narkotikahandel og: a) finansiering af terrorgrupper og -aktiviteter, herunder enhver overlapning mellem de fastlagte ruter for narkotikaproduktion og -handelsområder samt konfliktramte områder og finansieringskilder for terrorceller i EU fra ulovlige aktiviteter, herunder ulovlig narkotikahandel b) smugling af migranter (idet der opbygges synergier med EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020), der omfatter forskning og risikoanalyse mellem smugling og andre forbrydelser såsom ulovlig narkotikahandel), herunder: — fokus på sårbare migranter og eventuel udnyttelse af dem til ulovlig handel med narkotika og/eller slutbrugere af stoffer, navnlig mindreårige og kvinder — udforskning af overlapning mellem ulovlig narkotikahandel og kriminelle netværk for smugling af migranter, deres modus operandi og ruter c) menneskehandel, idet der opbygges synergier med EU's retlige rammer og politikrammer til imødegåelse af menneskehandel, herunder EU-strategien for perioden 2012-2016 for bekæmpelse af menneskehandel	2017-2020	MS Komm. EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel EONN Europol Frontex FRA EIGE Rådsgruppe (COSI COTER TWP HLWG)	— I hvilket omfang forståelsen er øget med hensyn til de mulige forbindelser mellem ulovlig narkotikahandel og: — Finansiering af terrorisme — Smugling af migranter — Menneskehandel — EU- og nationale resultater (f.eks. rapporter, undersøgelser og artikler, der behandler disse emner)	MS' indberetning Komm.'s indberetning Indberetning fra EU-agenturer (EONN, Europol) Frontex og FRA som led i deres regelmæssige rapporteringsaktiviteter EIGE som led i deres regelmæssige rapporteringsaktiviteter Risikovurderinger fra FATF
14. Fortsætte netværksopbygning og samarbejde og udvikle kapacitet i og på tværs af EU's vidensinfrastruktur for information, forskning, overvågning og evaluering af narkotika, navnlig ulovlige stoffer	49. I samarbejde med relevante parter fortsætte med at foretage omfattende analyser af: a) narkotikasituationen i EU b) dynamikken i narkotikamisbruget generelt og i målgrupper c) indsatsen over for narkotikamisbruget og på et tidspunkt levere en ajourføring fra EONN af 2017-oversigten over cannabislovgivningen i EU samt fortsat overvåge og rapportere om cannabislovgivningen på nationalt plan og i tredjelande	Igangværende	EONN Europol MS Komm.	— Overordnede indikatorer 1-15 — De nuværende mangler i det etablerede vidensgrundlag og en ramme på EU-niveau udviklet med henblik på at maksimere analyserne fra nuværende dataregistre — Antal af oversigter og emneanalyser vedrørende narkotikasituationen	EONN's indberetning MS' indberetning Civilsamfundsforum om narkotika Komm.
	50. Bedre evidensbaseret uddannelse til personer, som deltager i indsatsen over for narkotikaproblematikken	2017-2020	MS EONN Cepol	— Antal initiativer på MS- og EU-niveau med henblik på at uddanne fagfolk i aspekter vedrørende begrænsning af hhv. efterspørgslen efter og udbuddet af narkotika — Antal initiativer på MS- og EU-niveau gennemført med henblik på at uddanne fagfolk vedrørende dataindsamling og indberetning om begrænsning af hhv. efterspørgslen efter og udbuddet af narkotika	MS' indberetninger Cepols årsrapport EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke
	51. Forstærke dataindsamling, forskning, analyse og indberetning vedr.: a) begrænsning af narkotikaefterspørgslen b) begrænsning af narkotikaudbuddet c) nye tendenser, f.eks. blandingsmisbrug og misbrug af psykoaktive lægemidler, som udgør en risiko for sundhed og sikkerhed d) blodbårne vira forbundet med narkotikamisbrug, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis, samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose e) psykiske og fysiske ledsagesygdomme f) narkotikaproblemer blandt indsatte i fængsler samt adgang til og dækning af aktiviteter og tjenester til begrænsning af efterspørgslen efter narkotika i fængselsmiljøerne samt g) andre problemer og konsekvenser i forbindelse med ulovlige stoffer samt blandingsmisbrug (kombineret brug af ulovlige og lovlige stoffer, herunder psykoaktive lægemidler, alkohol og tobak) h) narkotikapolitikkens overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og -principper	Igangværende	MS Komm. EONN Europol ECDC EMA	— Øget tilgængelighed og gennemførelse af evidensbaserede og videnskabeligt forsvarlige indikatorer vedrørende begrænsning af hhv. udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika — Omfanget af ny forskning, der er iværksat på MS-niveau vedrørende nye tendenser som blandingsmisbrug og misbrug af psykoaktive lægemidler, blodbårne sygdomme, der er forbundet med narkotikamisbrug, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis, samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose psykiske og fysiske ledsagesygdomme og andre problemer og konsekvenser i forbindelse med både lovlige og ulovlige stoffer — EU-dækkende undersøgelse gennemført vedrørende narkotikarelateret intimidering af lokalsamfundet og indvirkningen på enkeltpersoner, familier og de lokalsamfund, som er mest berørt, samt effektive tiltag over for dette — Vedtagelse af evidensbaserede og videnskabeligt forsvarlige indikatorer for narkotikaproblemer blandt fanger	EONN's indberetning EMA's indberetning MS' indberetning Harmoniseret dataindberetning fra EU-organer, herunder EONN EU SOCTA
	52. Bedre kapacitet til at spore, evaluere og reagere effektivt på fremkomsten og misbruget af nye psykoaktive stoffer og overvåge, i hvilket omfang sådanne nye stoffer påvirker antallet af brugere og deres profil	Igangværende	Komm. MS EONN Europol	— Overordnet indikator 6 — Omfanget af ny epidemiologisk, farmakologisk og toksikologisk forskning, der er iværksat vedrørende nye psykoaktive stoffer og som støttes af forskningsprogrammer i MS og EU — Omfanget af information, god praksis og udveksling af efterretninger — Omfanget af udveksling mellem toksikologiske laboratorier og forskningsinstitutter af toksikologiske analyser og analyser af sundhedsdata vedrørende nye psykoaktive stoffer	EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke EONN-Europols gennemførelsesrapport Rapporter fra laboratorier og forskningsinstitutter
	53. Styrke bestræbelserne på at dele kriminaltekniske data, herunder støtte til at identificere nye psykoaktive stoffer, laboratoriemæssige referencestandarder, vedrørende nye psykoaktive stoffer, og udviklingen af en fælles metode til at identificere nye stoffer ved at forstærke samarbejdet med Kommissionens Fælles Forskningscenter, og gennem eksisterende netværk såsom narkotikaarbejdsgruppen i Det Europæiske Netværk af Retsmedicinske/Kriminaltekniske Institutter inden for rammerne af RIA-Rådets konklusioner om en vision for europæisk kriminalteknik 2020 og det europæiske netværk af toldlaboratorier	2017-2020	Komm. MS EONN	— Overordnet indikator 15 — Omfang af udvekslingen af kriminaltekniske data om nye psykoaktive stoffer, idet identifikationen af nye psykoaktive stoffer støttes — Lette adgangen til laboratoriemæssige referencestandarder i kriminaltekniske laboratorier, toldlaboratorier og institutter — Fremskridt med hensyn til udvikling af en fælles metode til at identificere nye psykoaktive stoffer	EONN's/Europols indberetning Komm.'s indberetning
	54. Forbedre og øge evnen til på MS- og EU-niveau at identificere, evaluere og træffe forholdsregler over for a) adfærdsændringer inden for narkotikamisbrug og b) narkotikarelaterede epidemiske udbrud	Igangværende	MS EONN ECDC	— Antallet og effektiviteten af nye narkotikarelaterede folkesundhedsinitiativer, som er udviklet og gennemført — Antallet og effektiviteten af eksisterende foranstaltninger og initiativer, som justeres af hensyn til narkotikamisbrug eller epidemiske udbrud — Antallet og effekten af rapporter om tidlig varsling, risikovurdering og advarsler	Rapporter fra systemer for tidlig varsling EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke EMA's indberetning
15. Forstærke udbredelsen af overvågnings-, forsknings- og evalueringsresultater på EU-niveau og nationalt	55. Medlemsstaterne fortsætter med at støtte EU's tiltag til overvågning og informationsudveksling, herunder samarbejde med og tilstrækkelig støtte til Reitox' nationale kontaktpunkter a) Organisering af europæiske arrangementer med fokus på overførsel og udbredelse af viden fra forskning til beslutningstagere og fagfolk	Igangværende	MS EONN Komm.	— Offentligt tilgængelige resultater fra EU-støttede undersøgelser er blevet udbredt — I hvilket omfang finansiering af Reitox' nationale kontaktpunkter og andre ressourcer opfylder kravene — Antallet og effektiviteten af Reitox' nationale kontaktpunkters formidlingsinitiativer — Antallet af organiserede EU-arrangementer om overførsel og udbredelse af viden fra forskning til beslutningstagere og fagfolk	Udbredelse via internettet, herunder OpenAire, Cordis EONN's websted EONN's indberetning/Reitoxnettets nationale rapporteringspakke

---

(1)  Evidensbaseret bør i denne sammenhæng læses som »baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation og erfaring«.

(2)  Rådets konklusioner om gennemførelse af EU's narkotikahandlingsplan 2013-2016 vedrørende minimumskvalitetsstandarder inden for begrænsning af narkotikaefterspørgslen i Den Europæiske Union, 11985/15.

(3)  MAOC-N, der er etableret i Lissabon, er et initiativ fra 7 af EU's medlemslande: Frankrig, Irland, Italien, Spanien, Nederlandene, Portugal og UK og medfinansieret af Den Europæiske Unions Fond for Intern Sikkerhed Centret er et forum for multilateralt samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel ad luft- og søvejen.

(4)  Rådets konklusioner om forbedring af overvågningen af narkotikaudbuddet i Den Europæiske Union, den 15. november 2013.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union; Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet; Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation; Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation (COM(2016) 819); Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold; Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF; Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold; Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2016) 826); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet; Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005.

(7)  Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene for så vidt angår definitionen af narkotika.

(8)  Under Horisont 2020 (2014-2020) er ca. 27 mio. EUR allerede blevet bevilget til projekter rettet mod narkotikamisbrug omfattende neurovidenskab og adfærdsforskning.

---

---

---

5.7.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/59

---

Euroens vekselkurs (1)

4. juli 2017

(2017/C 215/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1353
JPY	japanske yen	128,57
DKK	danske kroner	7,4367
GBP	pund sterling	0,87805
SEK	svenske kroner	9,6735
CHF	schweiziske franc	1,0954
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,4850
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,132
HUF	ungarske forint	308,30
PLN	polske zloty	4,2426
RON	rumænske leu	4,5884
TRY	tyrkiske lira	4,0377
AUD	australske dollar	1,4922
CAD	canadiske dollar	1,4730
HKD	hongkongske dollar	8,8646
NZD	newzealandske dollar	1,5594
SGD	singaporeanske dollar	1,5701
KRW	sydkoreanske won	1 307,61
ZAR	sydafrikanske rand	15,0182
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7220
HRK	kroatiske kuna	7,4165
IDR	indonesiske rupiah	15 174,42
MYR	malaysiske ringgit	4,8790
PHP	filippinske pesos	57,343
RUB	russiske rubler	67,3400
THB	thailandske bath	38,617
BRL	brasilianske real	3,7503
MXN	mexicanske pesos	20,6761
INR	indiske rupee	73,4970

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

5.7.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/60

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4. juli 2017

om finansiering af arbejdsprogrammet for 2017 vedrørende uddannelse inden for foder- og fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed inden for rammerne af programmet »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed«

(2017/C 215/04)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 84,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (2), særlig artikel 36, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (3) er der fastsat generelle regler for offentlig kontrol med, om bestemmelserne overholdes korrekt, navnlig med henblik på at forebygge eller fjerne risici for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau og at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel med foderstoffer og fødevarer og beskyttelse af forbrugernes interesser. I henhold til forordningens artikel 51 kan Kommissionen arrangere kurser for det personale fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, der har ansvaret for offentlig kontrol som omhandlet i forordningen; deltagere fra tredjelande, især udviklingslande, kan deltage i kurserne. Kurserne kan omfatte undervisning i Den Europæiske Unions foderstof- og fødevarelovgivning samt i dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser.

(2)	Artikel 2, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2000/29/EF (4) danner retsgrundlag for tilrettelæggelse af kurser i plantesundhed.

(3)

Programmet »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed« blev etableret af Kommissionen i 2006 for at opfylde målsætningerne i forordning (EF) nr. 882/2004. I Kommissionens meddelelse »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed« (5) af 20. september 2006 undersøges mulighederne for den fremtidige tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter.

(4)

Ved forordning (EU) nr. 652/2014 er der fastsat bestemmelser om forvaltning af udgifter fra Den Europæiske Unions almindelige budget inden for fødevare- og fodersikkerhed og dyresundhed og -velfærd samt bestemmelser om plantesundhed. I henhold til artikel 31 kan Unionen finansiere undervisning af det personale fra de kompetente myndigheder, der har ansvaret for offentlig kontrol, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 882/2004, med henblik på at udvikle en harmoniseret metode til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker, dyr og planter.

(5)

For at sikre gennemførelsen af programmet »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed« i medlemsstaterne er det nødvendigt at vedtage en finansieringsafgørelse og arbejdsprogrammet for 2017 vedrørende uddannelse inden for foder- og fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed. Ved artikel 94 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (6) er der fastsat nærmere regler om finansieringsafgørelser.

(6)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU (7) oprettes »Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer« (i det følgende benævnt »forvaltningsorganet«). Ved denne afgørelse overdrages visse forvaltnings- og programgennemførelsesopgaver i forbindelse med de uddannelsesforanstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed, der gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 og direktiv 2000/29/EF, til forvaltningsorganet.

(7)	Det er nødvendigt at muliggøre betaling af skyldig rente som følge af for sen betaling, jf. artikel 92 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 111, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

(8)	For at sikre fleksibilitet i gennemførelsen af dette arbejdsprogram bør »væsentlig ændring« defineres i overensstemmelse med artikel 94, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

(9)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Arbejdsprogrammet

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelse i 2017 af programmet »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed«, jf. bilaget, vedtages.

Det årlige arbejdsprogram udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 2

EU-tilskud

1.   Det maksimale tilskud til gennemførelse af arbejdsprogrammet for 2017 fastsættes til 16 500 000 EUR og finansieres over de bevillinger, der er opført under budgetpost 17 04 03 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2017:

2.   Bevillingerne i stk. 1 kan også dække skyldig rente som følge af for sen betaling.

Artikel 3

Fleksibilitetsbestemmelse

Kumulerede ændringer af de beløb, der er tildelt specifikke foranstaltninger, som ikke overstiger 20 % af det i artikel 2, stk. 1, anførte maksimale tilskud, betragtes ikke som væsentlige, jf. artikel 94, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, forudsat at ændringerne ikke i betydelig grad påvirker arbejdsprogrammets karakter og målsætninger. Stigningen i det maksimale tilskud, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i denne afgørelse, må ikke overstige 20 %.

Ved gennemførelsen af denne afgørelse kan den ansvarlige anvisningsberettigede foretage de i stk. 1 omhandlede ændringer. Ændringerne foretages i overensstemmelse med principperne om forsvarlig finansiel forvaltning og proportionalitet.

---

(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. »Bedre uddannelse — større fødevaresikkerhed«, KOM(2006) 519 endelig af 20.9.2006.

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF (EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69).

---

---