9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/1

—

Kommissionens meddelelse om sit arbejdsprogram for 2017 af 25. oktober 2016

—

sine resolutioner af 4. juni 2015 om prioriteterne for 2015-2020 og af 15. juni 2016 om bidraget til Kommissionens arbejdsprogram for 2017

—

samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012,

1.

bemærker med bekymring, at Den Europæiske Union 60 år efter sin grundlæggelse befinder sig i en dyb krise som følge af offentlighedens fortsat lave tillid til det europæiske projekt og må reformeres; fremhæver samtidig, at det år efter år viser sig, at EU-borgerne betragter det lokale og regionale niveau som det mest pålidelige forvaltningsniveau i EU. RU har derfor indledt borgerdialoger, med aktiv deltagelse af lokale og regionale ledere, om temaer valgt på baggrund af lokale behov og karakteristika og bidrager således til overvejelserne om Europa;

2.

er enig med Kommissionen i, at de generelle udfordringer, EU står over for vedrører:

3.

deler Kommissionens overbevisning om, at disse udfordringer kræver en bottom-up, borgerbaseret tilgang på flere myndighedsniveauer, og understreger, at EU's indsats skal fokusere på at give borgerne større indflydelse;

4.

fremhæver behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af hvidbogen om Europas fremtid og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for RU's udtalelser om dette emne og inddrage udvalget i høringsfasen.

5.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at arbejdsprogrammet stort set ikke fokuserer på den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) spiller i indsatsen for at nå ud til alle borgere og regioner i Europa, styrke samhørigheden, fremme innovation og give udtryk for en reel europæisk solidaritet til gavn for en harmonisk udvikling af EU som helhed; opfordrer Kommissionen til at forberede samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020, idet der er tale om EU's vigtigste investeringspolitik, som skal baseres på en stedbaseret tilgang og en ajourført territorial vision. Parallelt hermed anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at videreføre indsatsen for at forbedre og forenkle ESI-procedurerne med det formål at reducere de administrative byrder og optimere udnyttelsen;

6.

gentager kravet om ikke at medregne medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter til medfinansiering af ESI-fondene i de strukturelle udgifter, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, eftersom disse investeringer bidrager til de europæiske prioriteter med en supplerende løftestangseffekt for den økonomiske vækst i EU;

7.

bifalder den foreslåede udvidelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) både tidsmæssigt og finansieringsmæssigt, men bemærker, at denne udmelding er kommet uden en samlet konsekvensanalyse eller en uafhængig evaluering forud for Kommissionens forslag; understreger behovet for fortsat at bygge på synergier mellem EFSI- og andre EU-fonde, navnlig ESI-fondene, og for at forenkle procedurerne, således at bureaukratiet kan nedbringes og absorptionen af EU-fondene kan øges; fremhæver, at den tredje søjle i investeringsplanen ligeledes bør styrkes; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at intensivere indsatsen for at øge synligheden og imødegå problemet med EFSI's manglende geografiske balance for at give mulighed for størst mulig integration og synergi mellem investeringerne med henblik på en overordnet planlægning af den samhørighedspolitiske indsats og gøre flere detaljerede oplysninger om EFSI-finansierede projekter offentligt tilgængelige, navnlig under fremhævelse af deres additionalitet;

8.

forpligter sig til på et tidligt stadium at bidrage til drøftelserne af forslaget til den fremtidige flerårige finansielle ramme efter 2020, herunder reformen af egne indtægter;

9.

opfordrer til en hurtig vedtagelse af »omnibusforordningen« med henblik på at øge virkningen og sikre en bedre anvendelse af de programmer under ESI-fondene, der allerede er omfattet af den nuværende programmeringsperiode;

10.

fremhæver behovet for at følge op på gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne og understreger betydningen af at integrere den bymæssige dimension i de øvrige EU-politikker; gentager i den forbindelse sin anmodning om, at der udarbejdes en hvidbog om EU's dagsorden for byerne;

11.

gentager sin efterlysning af en EU-dagsorden for boliger, som på horisontal vis håndterer den indtil i dag fragmenterede tilgang til boligspørgsmålet gennem sektorspecifikke politikker såsom dagsordenen for byer, bæredygtig udvikling, samhørighedspolitik, konkurrencepolitik eller sociale initiativer som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder;

12.

understreger behovet for en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester 2017 og opfordrer til, at den årlige vækstundersøgelse suppleres med en territorial analyse, herunder et specifikt territorialt kapitel i landerapporterne; opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne inddrager de lokale og regionale myndigheder i de nationale reformprogrammer;

13.

støtter Kommissionens fortsatte fokus på investeringer, navnlig i form af en kortlægning af foranstaltninger, der kan styrke investeringerne i tilknytning til det europæiske semester. I den henseende henvises der til udvalgets Bratislavaerklæring »Investere og sammenkoble«, der understreger, at den lokale og regionale vækst drevet af investeringer skal tage udgangspunkt i territoriale udviklingsstrategier; fremhæver betydningen af, at offentlige budgetmidler til støtte for kvalitetsinvesteringer agerer i synergi med andre finansieringskilder på regionalt, lokalt, nationalt og europæisk niveau;

14.

bifalder Kommissionens tilsagn om at videreføre indsatsen for at opfylde målene for bæredygtig udvikling og fremhæver, at Europa har brug for en langsigtet strategi til sikring af en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der kan fungere som rettesnor for det europæiske semester. En sådan strategi bør tage udgangspunkt i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien;

15.

glæder sig over Kommissionens fokus på ungdomsarbejdsløshed gennem en styrkelse af EU's ungdomsgaranti, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og iværksættelsen af det europæiske solidaritetskorps, som bør drage fordel af en tidlig, proaktiv og reel inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, ungdomsorganisationer og civilsamfundet generelt;

16.

beklager manglen på initiativer til imødegåelse af langtidsledigheden, bl.a. en vurdering af forskellige former for arbejdsløshedsforsikring på europæisk plan, der kan supplere de nationale ordninger i tilfælde af en alvorlig konjunkturnedgang og bidrage til at forhindre omdannelsen af asymmetriske chok til strukturelle ulemper for hele Europa;

17.

efterspørger, at de lokale og regionale styrker og udfordringer, herunder forskellige lokale og regionale arbejdsmarkedsbehov, tages i betragtning i den nye dagsorden for færdigheder i Europa, og ser frem til at samarbejde om en kvalitetsramme for lærepladser og et forslag om øget mobilitet for lærlinge;

18.

afventer Kommissionens forslag til en bedre håndtering af udfordringerne med at forene arbejds- og privatliv, navnlig set i relation til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

19.

vil under optakten til det europæiske år for kulturarv i 2018 fokusere på kultur og kulturarv såvel som på EU's internationale kulturelle forbindelser, som er vigtige elementer i styrkelsen af den europæiske identitet og formidlingen af EU's grundlæggende værdier, social inklusion, innovation og interkulturel dialog samt kultur- og historieturisme;

20.

understreger behovet for at betragte midtvejsevalueringen af Horisont 2020 og den kommende høring vedrørende det næste rammeprogram for forskning og innovation som én sammenhængende proces, der skal bygge bro over innovationskløften i Europa; gør opmærksom på, at udvalget vil yde et rettidigt bidrag til den revision af handlingsplanen for bioøkonomien, der er planlagt til 2017.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at hvidbogen om Europas fremtid også vil omfatte forslag vedrørende ØMU'ens fremtid, og udvalget ser gerne, at der gennemføres reformer, som styrker den demokratiske legitimitet af ØMU'ens styring;

22.

fremhæver, at det for at forbedre ØMU'ens sociale dimension er afgørende at imødegå såvel de sociale som de regionale forskelle; bifalder Kommissionens intention om at foreslå en europæisk søjle for sociale rettigheder, der opstiller principperne for en Union, der bygger på social retfærdighed og respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet;

23.

glæder sig over den foreslåede revision af stabilitets- og vækstpagten, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for behovet for at gøre pagten mere vækstorienteret, især hvad angår investeringer møntet på vækst; minder om sin tidligere opfordring til en gennemgribende vurdering af den territoriale indvirkning af de europæiske statistiske regler på offentlige investeringer.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme energieffektivitet og vedvarende energi inden for rammerne af en samlet politik for energiunionen, hvilket sammenholdt med hensigtsmæssige forvaltningsregler, passende foranstaltninger til støtte for innovation, en revision af udformningen af elektricitetsmarkedet og en yderligere forbedring af energiinfrastrukturen til sikring af interregionale og grænseoverskridende forbindelser samt støtte til decentralisering af energisystemerne er et skridt i retning af et bæredygtigt og fleksibelt indre marked for energi;

25.

anbefaler navnlig, at EU's politikker vedrørende udformningen af elmarkedet og vedvarende energi bør være koordinerede og afbalancerede på en måde, der tager behørigt hensyn til de lokale og regionale interesser som f.eks. adgang til distributionsnettet for mindre energileverandører;

26.

støtter gennemførelsen af Parisaftalen og påpeger, at hvis der skal slås bro over kløften mellem de nationale tilsagn og den indsats, der er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 oC, vil det kræve en integration af byer og regioners indsats i de nationale tilsagn samt en både horisontal og vertikal koordinering, herunder på EU- og UNFCCC-niveau. Regionsudvalget anmoder derfor Kommissionen om at støtte udvalgets anmodning om at medtage dette aspekt i de nationalt bestemte tilsagn, forbedre institutionaliseringen af NAZCA og klimaforkæmpernes arbejde i UNFCCC's sekretariat samt fremme erfaringsudveksling på lokalt og regionalt plan; opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde til forskningsprojekter om byer, regioner og klimaændringer, der kan bidrage til det fremtidige arbejde i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer;

27.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med RU om at udvikle ideen om regionalt og lokalt fastsatte bidrag for at tilskynde til handling på det lokale og det regionale niveau for at nå de mål, der blev fastlagt under COP21 i Paris;

28.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine klima- og energimål, med henblik på at opnå en reduktion på 50 % af drivhusgasemissionerne inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne, og indarbejde tilpasning i politikker og finansiering på alle niveauer. Kommissionen bør støtte frivillige initiativer til fremme af en kulstoffattig og klimarobust omstilling i byer og regioner. I Kommissionens evalueringsrapport om EU's strategi for tilpasning til klimaændringerne er der behov for en præcisering af regioner og byers beføjelser.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af strategier til mindskelse af katastroferisici i byer og regioner, navnlig i grænseoverskridende regioner, og sikre, at EU-investeringer overholder standarder for katastroferisikobegrænsning;

30.

bifalder lanceringen af EU's platform vedrørende fødevaretab og madspild og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger på området madspild ved at fastsætte et ambitiøst reduktionsmål. Dette aspekt bør indarbejdes i en EU-strategi for bæredygtige fødevaresystemer, der omfatter emner som beskyttelse af biodiversitet, miljø, sundhed, handel, ressourceforbrug og fysisk planlægning samt de sociale og kulturelle værdier i tilknytning til fødevarer;

31.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for udvalgets anbefalinger ved gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og tidligt i 2017 præsentere den planlagte revision af drikkevandsdirektivet, forslaget til en forordning om mindstekrav til kvaliteten af genbrugt vand og strategien for brug, genbrug og genanvendelse af plast, som bør opstille klare og ambitiøse mål for plastaffald og -udvaskning; anmoder om, at Kommissionen foreslår yderligere initiativer møntet på bygge- og nedrivningssektoren, miljøvenligt design og anvendelsen af sekundære råstoffer, materialer og komponenter;

32.

er parat til at intensivere sit samarbejde med Kommissionen om de længe ventede foranstaltninger vedrørende mål 4 i Den Europæiske Unions 7. miljørammeprogram for perioden 2014-2020 gennem den tekniske platform for samarbejde om miljøspørgsmål; beklager, at de planlagte initiativer i 2017 er ikkelovgivningsmæssige og gentager sin opfordring til, at der fremsættes et forslag til EU-direktiv indeholdende bestemmelser, der skal sikre overholdelsen af hele EU's miljølovgivning og et nyt direktiv om domstolsadgang i miljøsager;

33.

gentager i overensstemmelse med den nylige Cork 2.0-erklæring sin anmodning om en hvidbog om landdistrikter, der skal tjene som udgangspunkt for en politik til udvikling af landdistrikterne efter 2020 og opfordrer til, at der træffes praktiske foranstaltninger til »en landdistriktsvurdering« af EU's politikker, idet landdistrikterne ofte overses og kobles af de vigtigste politiske udviklingstendenser;

34.

betoner — som led i forberedelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020 — den stærke sammenhæng, der er mellem udvikling af landdistrikterne og landbruget, og efterlyser derfor understøttende tiltag for familiebedrifter, navnlig for at tackle landbrugsprodukternes prisudsving;

35.

vil fortsat arbejde for en bæredygtig havforvaltning til gavn for de europæiske kyst- og havregioner og deres maritime økonomier. Med det formål at tilskynde til blå vækst og beskæftigelse vil udvalget arbejde tæt sammen med regionerne og samtlige interessenter om forvaltning og kapacitetsopbygning, imødegåelse af udfordringer i fødevarekæden, nedbringelse af det pres på miljøet, der forårsages af ulovligt fiskeri og forurening samt marin viden, forskning og innovation;

36.

beklager, at Kommissionens arbejdsprogram for 2017 ikke lægger tilstrækkelig vægt på sundhed, når Kommissionen bør støtte medlemsstaterne og deres regioner i deres bestræbelser på at øge forebyggelsesindsatsen, reformere og optimere deres sundhedssystemer, navnlig gennem e-sundhedsløsninger, og udvikle sammenhængende strategier for de demografiske udfordringer.

37.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser det velkommen, at Kommissionen agter at fremskynde foranstaltninger til styrkelse af det indre marked for varer, navnlig hvad angår gensidig anerkendelse og produkter, der ikke opfylder kravene, og understreger behovet for at fortsætte arbejdet med fuldførelsen af det indre marked for tjenesteydelser, hvilket med rette er et vigtigt fokusområde i strategien for det indre marked;

38.

gentager sin opfordring til, at søjlen med det indre marked optages i det europæiske semester med et system for regelmæssig overvågning og evaluering;

39.

noterer sig Kommissionens hensigt om at gå i brechen for Europas industri og fremhæver, at den europæiske industrielle konkurrenceevne også afhænger af en konkurrencedygtig forsyningskæde, og at handelspolitikken spiller en vigtig rolle i den henseende;

40.

understreger betydningen af at sikre intelligent regulering og reducere de administrative byrder for SMV'er, navnlig ved yderligere at styrke REFIT-programmet og sikre, at konsekvenserne for SMV'er systematisk tages med i betragtning, når nye regler udformes;

41.

støtter oprettelsen af et »Forum for byer om den kollaborative økonomi« med Regionsudvalget som en central aktør; noterer samtidig med beklagelse manglen på forslag til sikring af rettighederne ved nye former for beskæftigelse, der er en konsekvens af digitaliseringen;

42.

fremhæver behovet for en revision af beslutningen og rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) og opfordrer Kommissionen til at iværksætte en offentlig høring i 2017 med det formål at give de regionale og lokale myndigheder mulighed for at fremsætte deres synspunkter om de vanskeligheder, de står over for i forbindelse med statsstøttekontrollen ved finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

43.

understreger, at effektive systemer for offentlige indkøb spiller en central rolle med hensyn til de regionale og lokale myndigheders muligheder for at opfylde EU's investeringsmål, og opfordrer Kommissionen til at yde bistand til sikring af en fuldstændig gennemførelse af direktiverne om offentlige indkøb samt foretage en vurdering af de vanskeligheder, som regionale og lokale myndigheder står over for ved anvendelsen af direktiverne om offentlige indkøb;

44.

minder om sin efterlysning af en ny europæisk strategi for turisme under en særlig budgetpost for turisme i EU og opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore turistvirksomheder;

45.

bifalder Kommissionens indsats for at fuldføre gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked, herunder e-indkøb, og vil give et input gennem den nyetablerede fælles deltagerorienterede bredbåndsplatform; understreger behovet for, at alle europæiske områder får gavn af det digitale indre marked gennem adgangen til højhastighedsbredbånd.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at migration er en kompleks proces, der foregår på mange niveauer, hvor lande, regioner og byer i henholdsvis bestemmelses- og oprindelsesområder spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt at fremme en intensiveret dialog og et tættere samarbejde mellem medlemsstater og institutioner i både EU og migranternes oprindelses- og transitlande samt deres respektive regionale og lokale niveauer;

47.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til udvalgets anbefalinger vedrørende beskyttelse af flygtninge i deres oprindelseslande og den nye ramme for partnerskabsaftaler;

48.

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder modtager støtte ved gennemførelsen af reformen af det fælles europæiske asylsystem og de øvrige EU-instrumenter, der er udviklet på grundlag af den europæiske dagsorden for migration såsom de reviderede bestemmelser om lovlig migration og handlingsplanen for integration; opfordrer Kommissionen til at inkludere RU's anbefalinger vedrørende integration af migranter i midtvejsevalueringen af den europæiske dagsorden for migration; minder om, at integration er en proces, der er baseret på såvel rettigheder som pligter;

49.

udtrykker bekymring over vanskelighederne forbundet med at overvåge uledsagede mindreårige og risikoen for, at de bliver genstand for menneskehandel og udnyttelse; opfordrer til, at der gennemføres integrations- og uddannelsesprogrammer for både de mindreårige selv og de lokale og regionale forvaltninger, der modtager dem; opfordrer til at indføre en modtagelsespraksis, der inddrager grupper fra de mindreåriges hjemlande, som allerede opholder sig i værtslandet og etablere et system, som kan garantere, at de mindreårige får mulighed for at bo midlertidigt hos en familie eller under ordnede forhold, hvor deres sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling kan støttes;

50.

opfordrer Kommissionen til at give de lokale og regionale myndigheder en række specifikke og praktiske oplysninger om støttemulighederne ved modtagelse og integration af migranter og gentager sin opfordring til at fremme de lokale og regionale myndigheders direkte adgang til EU's finansieringsinstrumenter;

51.

opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale og regionale myndigheder ved udviklingen af forebyggelsesstrategier til imødegåelse af radikalisering, fortsætte indsamlingen og udbredelsen af bedste praksis for forebyggelse af radikalisering gennem en politisk indsats på regionalt og lokalt niveau og støtte samarbejde mellem byer om at tackle radikalisering.

52.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig, at Kommissionen agter at videreføre handelsforhandlingerne med USA, Japan, Mercosur, Mexico, Tunesien og ASEAN-landene samt søge nye mandater til at indlede forhandlinger med Tyrkiet, Australien, New Zealand og Chile, men mener, at Kommissionen bør gøre en yderligere indsats for at bevise deres merværdi;

53.

minder, navnlig på baggrund af den ambitiøse fremtidige handelsdagsorden, om, at Kommissionen bør sikre, at alle vigtige initiativer på det handelspolitiske område ledsages af territoriale konsekvensanalyser.

54.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder det faktum, at EU's globale strategi udtrykkeligt opfordrer til modernisering af de eksterne partnerskaber og fastslår, at EU vil støtte forskellige veje til modstandsdygtighed i sit nabolag med fokus på de mest akutte tilfælde af skrøbelighed i regeringsapparat, økonomi, samfund og klima-/energisituationen og udvikle mere effektive migrationspolitikker for Europa og dets partnere;

55.

fremhæver, at udvalget gennem sine blandede rådgivende udvalg og arbejdsgrupper samt tilrettelæggelsen af Udvidelsesdage med partnere fra tiltrædelseslandene bidrager til Kommissionens udvidelsespolitiske mål om at fremme fælles stabilitet og velstand i samarbejde med kandidatlande og potentielle kandidatlande;

56.

understreger, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) kun kan yde et vedvarende bidrag, hvis den har en konkret nytteværdi for alle støttemodtagere, og fremhæver, at der skal fastholdes en balance mellem det østlige og sydlige naboskab; peger på de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til forankringen af demokratiske og retsstatslige principper i samfundet og efterspørger i høj grad, at der ydes en større støtte til decentraliseringsreformer i naboskabslandene;

57.

understreger, at regionalt samarbejde yder et betydeligt bidrag til den globale stabilitet og opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere samarbejdet med Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) samt Regionsudvalgets Taskforce vedrørende Ukraine, navnlig ved gennemførelsen af regionale programmer og nye initiativer;

58.

understreger behovet for i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik at give høj prioritet til initiativer, der fremmer decentraliseringsprocesser, venskabsprogrammer og kapacitetsopbygning på subnationalt niveau; henleder opmærksomheden på Nicosiainitiativet, der blev lanceret af RU til støtte for libyske byer, og som har hjulpet til at matche behovene med den tekniske støtte for at genetablere libyske kommuners kapacitet som tjenesteudbydere; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte denne form for bottom-up-samarbejde og til at skabe de nødvendige forvaltningsmæssige og finansielle forudsætninger for denne indsats; minder på ny om behovet for at indføre nye værktøjer til kapacitetsopbygning i tiltrædelses- og ENP-landene til erstatning af den tidligere lokalforvaltningsordning;

59.

bifalder den seneste udvikling efter fusionen mellem EU's borgmesteraftale om klima og energi og »Compact of Mayors« møntet på at skabe den største sammenslutning af byer, der har forpligtet sig til klimaindsatsen, og er villig til at udnytte sine internationale kanaler, kontakter, modparter og partnerskaber (ARLEM for borgmesteraftalen i syd og i Afrika, CORLEAP for borgmesteraftalen i øst, ICLEI og partnerskabet om urbanisering mellem EU og Kina for Nordamerika og Sydøstasien, osv.) til yderligere at forstærke indsatsen for modvirkning af, tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer og tackling af udfordringerne i tilknytning til en bæredygtig udvikling;

60.

anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med udvalget om at inddrage konkrete problemer, erfaringer og bidrag fra de europæiske byer i den nye forvaltningsstruktur for den globale borgmesterpagt;

61.

glæder sig over den foreslåede nye ramme for partnerskaber med tredjelande og den nye plan for europæiske eksterne investeringer og opfordrer til, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i denne proces;

62.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte en aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udviklingssamarbejdet under forhandlingerne om den reviderede europæiske konsensus om udvikling og gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling, og om aftalen efter Cotonou, som vil være i fokus på Regionsudvalgets konference om decentralt samarbejde i marts 2017.

63.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen om det europæiske borgerinitiativ (ECI) med det formål at forenkle og forbedre den retlige ramme for dette redskab;

64.

glæder sig over Kommissionen REFIT-initiativ, navnlig forslaget om at vurdere gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol af procedurerne for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og for visse afledte retsakter;

65.

gentager sin anmodning om, at territoriale konsekvensanalyser om nødvendigt inkluderes i konsekvensanalysefasen i forbindelse med ny EU-lovgivning; foreslår et tættere samarbejde mellem RU og Det Fælles Forskningscenters nyetablerede kompetencecenter for territoriale politikker, når gennemførelsen af EU's lovgivning skal vurderes;

66.

opfordrer til øget gennemsigtighed, samarbejde og effektivitet i EU-institutionerne og bifalder deres tilsagn om fælles fastsættelse af overordnede mål og prioriteter, navnlig vedrørende lovforslag, i den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning; opfordrer til, at udvalget inddrages i alle faser af lovgivningsproceduren, så det fuldt ud kan udnytte sit potentiale i lovgivningscyklussen;

67.

forventer et stadig tættere samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet om overvågningen af nærhedsprincippet og i tilknytning til konferencen om nærhedsprincippet i 2017;

68.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det slovakiske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/8

1.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens indsats for at sikre, at europæiske politikker afspejler de nationale, regionale og lokale myndigheders interesser bedre, og påpeger endnu en gang, at dette må være et fælles ansvar for alle forvaltningsniveauer;

2.

støtter det synspunkt, at bedre regulering ikke kun handler om at have mindre lovgivning på EU-plan, men ligeledes om at bestemme det niveau, hvor de tilsigtede mål bedst kan opnås. Udvalget understreger, at den effektive anvendelse af nærhedsprincippet er en hovedbestanddel inden for bedre regulering;

3.

understreger, at al regulering er nødt til at finde den rette balance mellem ligeberettigede bekymringer og forventninger om »tryghed« på den ene side (individuelt, lovgivningsmæssigt, administrativt, økonomisk) og om »effektivitet« og »frihed« eller fleksibilitet på den anden side. At skabe en sådan balance i konkrete sammenhænge er en opgave, som skal varetages i den demokratiske proces, og demokratisk valgte repræsentanter på alle niveauer har ansvaret for at forklare borgerne de uundgåelige afvejninger og kompromisser;

4.

er opmærksom på arbejdet i gruppen på højt plan vedrørende administrative byrder (Stoibergruppen), gruppens endelige rapport og afvigende udtalelser;

5.

noterer sig Rådets, Kommissionens og Parlamentets underskrivelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning den 13. april 2016 og håber, at denne nye aftale vil bidrage til at styrke EU's beslutningstagning i alle faser — planlægning, udformning, vedtagelse, gennemførelse og evaluering. Udvalget er imidlertid bekymret over, at den særlige rolle, der spilles af demokratisk valgte repræsentanter på lokalt og regionalt niveau samt af Regionsudvalget, ikke nævnes i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning andet end som »interessenter«, og det på trods af den vægt og det mandat, de har fået tildelt i medfør af Lissabontraktaten;

6.

ønsker at blive involveret i yderligere initiativer om fortolkningen og gennemførelsen af den nye aftale, så dets potentiale som et rådgivende organ i den lovgivningsmæssige cyklus kan udnyttes fuldt ud. Udvalget minder om, at mange RU medlemmer har kompetence til at gennemføre EU's politikker;

7.

glæder sig over anmodningen fra Kommissionen om en »bredere perspektivudtalelse«, som giver »yderligere forslag til de krav, der pålægges af EU's regulering, og enklere måder at opnå det samme eller endnu bedre resultater på«;

8.

glæder sig over Kommissionens politisk specifikke anmodninger om udvalgets perspektivudtalelser på områder såsom, men ikke begrænset til, miljø, energi, finansielle tjenesteydelser og landbrug, hvor lokale og regionale myndigheder kan kortlægge byrder og komme med forslag til forbedringer, der modsvarer deres behov;

9.

bemærker, at denne bredere perspektivudtalelse er en oversigt over virkningerne af regulering for lokale og regionale myndigheder, og opfordrer til specifik politikanalyse og sektororienteret analyse med henblik på at afdække flaskehalse og byrder;

10.

glæder sig over den generelle tilgang, hvor regionale og lokale aktører specifikt inddrages i høringer relateret til bedre EU-regulering. Det glæder sig i denne sammenhæng f.eks. over rapporten »Dutch provinces for better EU regulation« og gør opmærksom på de flaskehalse, der afdækkes, og de specifikke løsninger, der foreslås;

11.

bifalder i den forbindelse vedtagelsen af Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne, eftersom spørgsmålet om bedre regulering spiller en vigtig rolle i de tematiske partnerskaber. I sammenhæng hermed er der også blevet gennemført en undersøgelse, »Bridge, bedre EU-regulering for lokale og regionale myndigheder«, som indeholder eksempler på konkrete situationer, hvor lokal og regional praksis kommer i karambolage med EU-lovgivningen;

12.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå de foreslåede løsninger, der er relateret til sektorspecifikke reguleringer, proportionalitet, grænseoverskridende flaskehalse, statsstøtte og revisionspres, og tage højde for dem ved udarbejdelsen af nye regler;

13.

anerkender den specifikke funktion, som lokale og regionale myndigheder udgør på en række områder, der påvirkes betydeligt af EU-regulering, og deres funktion som myndigheder, der udmønter EU-lovgivning og forvalter EU-midler, og understreger, at deres specifikke ansvar giver dem gode muligheder for at vurdere, hvilke områder af reguleringsrammerne der er problematiske og eventuelt bør ændres;

14.

mener, at alle forvaltningsniveauer skal sikre, at lovgivningen er passende og effektiv og ikke skaber unødvendige omkostninger og byrder, samtidig med at borgerne, forbrugerne, bæredygtigheden og miljøet beskyttes;

15.

forstår, at EU-institutionerne skal bevise værdien af reguleringsrammerne og EU-lovgivningens merværdi for alle borgere, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres;

16.

anerkender, at den seneste tids økonomiske vanskeligheder har skabt et klima, hvor ekstra udgifter forårsaget af overregulering har ført til større budgetnedskæringer for mange lokale og regionale myndigheder, samtidig med at der sket en reduktion i de tilgængelige ressourcer. Dette har vist sig byrdefuldt for og ført til større pres på disse myndigheder i form af krav om en reduktion af de administrative udgifter, samtidig med at de står over for stigende krav om offentlige foranstaltninger. RU gentager det synspunkt, at der er behov for forenkling og mindre bureaukrati, hvor dette øver indflydelse på de nøgleopgaver, som de lokale og regionale myndigheder skal varetage;

17.

sætter pris på, at de betænkninger og udtalelser, der tidligere er vedtaget af Parlamentet, EØSU og Regionsudvalget har bekræftet betydningen af koordinerede tiltag fra EU i partnerskab med nationale institutioner og EU-institutioner samt lokale og regionale myndigheder;

18.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle med hensyn til at støtte borgerne i at overvinde nød, der skyldes langvarige økonomiske problemer, ikke mindst gennem EU-programmer, og minder om, at retssikkerhed og lettere adgang til EU-programmerne samt anerkendelse af nødvendigheden af strukturelle reformer er væsentlige forudsætninger for, at de kan udfylde denne rolle;

19.

bemærker, at finansiering fra EU er vigtig for mange lokale og regionale myndigheder for at gennemføre EU-love og navnlig for gennemførelsen af en samhørighedspolitik, der er differentieret efter økonomisk styrke;

20.

anerkender, at tilgængeligheden af EU programmer og de påkrævede reguleringssystemer kan forårsage væsentlige vanskeligheder med hensyn fortolkning af de retlige rammer samt gennemførelses-, revisions- og indberetningsbestemmelser, og gør opmærksom på, at navnlig revisionssystemet ofte volder problemer for sponsorer af projekter med hensyn til langsigtet registerføring, hvilket også fremgår af RU's udtalelse om en forenkling af ESI-fondene;

21.

glæder sig over Europa-Parlamentets beslutning om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (1), hvor RU's vigtige rolle som politisk institution bekræftes. Udvalget er enigt i, at REFIT-programmet ikke må udnyttes til at sænke standarderne;

22.

understreger, at REFIT ikke må betragtes som et påskud for at sænke ambitionsniveauet, navnlig på områder som miljø, fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerrettigheder, samtidig med at målet om at mindske bureaukratiet og fjerne unødvendige reguleringsmæssige byrder støttes;

23.

støtter målet om så vidt muligt at gennemføre EU-lovgivning 1:1 på nationalt plan og kun indføre standarder, der er højere end EU-lovgivningens, når det er nødvendigt af objektive og tekniske grunde. Det skal dog stadig være muligt for medlemsstaterne og regionerne at afgøre, hvad der er nødvendigt til sikring af en hensigtsmæssig gennemførelse fra sag til sag. Kommissionens forslag om, at »overregulering« skal begrundes i hvert enkelt tilfælde, kan bidrage til at øge gennemsigtigheden. Imidlertid må skærpede kontrolkrav til den nationale og regionale gennemførelse ikke føre til indblanding i spørgsmål, der vedrører tilrettelæggelsen af den nationale forvaltning og de nationale forvaltningsprocedurer;

24.

understreger betydningen af, at der i evalueringer af lovgivningen tages hensyn til både omkostninger og fordele — samfundsmæssige, miljømæssige og andre — for borgerne og økonomien såvel som de såkaldte omkostninger ved ikke at virkeliggøre EU (2), dvs. de omkostninger, der er foranlediget af manglende fælles handling på europæisk plan i en bestemt sektor;

25.

opfordrer i den henseende Kommissionen til at fastlægge en standarddefinition af overregulering gældende for hele EU af hensyn til retssikkerheden ved gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen og med henblik på at begrænse overdrevent bureaukrati (3).

26.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af digitale metoder og IKT-redskaber, bl.a. inden for EU's handlingsplan for e-forvaltning, med henblik på at tilvejebringe et fælles format og en fælles proces for indsamling af de data, der er påkrævet for at overvåge og indberette behov, for at reducere administrative byrder i form af indberetning til både national og EU databaser;

27.

fremhæver betydningen af kvalitetskontroller, der kan klarlægge overlapninger og uoverensstemmelser, som i tidens løb er opstået fra en række målsætninger og nye politiske initiativer, navnlig med hensyn til indberetnings- og efterlevelseskrav;

28.

understreger behovet for en bedre forståelse af omfanget af indberetningsforpligtelser, der er blevet indført for at sikre efterlevelse af EU-lovgivningen. Udvalget foreslår, at der laves en liste over indberetningskravene for de lokale og regionale myndigheder, og at de standardiseres mest muligt, samt at de anvendte indberetningsmetoder indrettes på at reducere den administrative byrde for borgere og SMV'er samt for de lokale og regionale myndigheder.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at sprog og sprogbrug kan være enten en hindring eller en invitation til deltagelse; et lettilgængeligt og forståeligt sprog er en central del af lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige ændringer;

30.

mener, at involvering kræver enkelt og klart sprog samt simple og klare strukturer og bestemmelser for at sikre, at EU og EU's formål, programmer, politikker, lovgivning og praktisk hjælp er tilgængelig for alle;

31.

opfordrer derfor Kommissionen til at forenkle sit sprog og gøre det forståeligt for den brede befolkning og foreslår, at anvendelsen af teknisk sprog begrænses til et minimum i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav;

32.

mener, at en mere brugervenlig og konsekvent fortolkning af EU's regler og bestemmelser er påkrævet, herunder for eksempel forholdsmæssige revisionskrav, større brug af faste priser, forenklede ansøgninger, krav og indberetninger samt klarere fortolkning af bestemmelserne (f.eks. statsstøtte og lovgivningen om offentligt udbud);

33.

forstår, at EU er nødt til at have sin opmærksomhed passende rettet mod en aktiv kommunikationsstrategi, som er udformet til at forpligte partnere, opretholde aktivitet og tiltrække investeringer;

34.

fremhæver de opgaver mht. uddannelse og oplysning om EU's politikker og programmer, der udføres af såvel lokale som regionale myndigheder, for at gøre disse mere tilgængelige for deres borgere;

35.

fremhæver den rolle, som Europe Direct-informationscentrene spiller for oplysningen af borgerne om EU's lovgivning og programmer ved at tilpasse indholdet og sprogbrugen til borgernes udtryksmåde;

36.

bemærker, at videncentre såsom Europa Decentraal i Nederlandene spiller en vigtig rolle med hensyn til at lette den korrekte gennemførelse og fortolkning af EU-lovgivning. Deres eksperter spiller en vigtig rolle i leveringen af gratis information og rådgivning til lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger. På den anden side beviser den store efterspørgsel efter videncentrenes bistand behovet for forenkling af EU's lovgivning;

37.

sætter pris på, at den nuværende praksis indbyder borgerne til at deltage i høringer. Imidlertid er bidrag fra borgere som enkeltpersoner sjældne, da de fleste høringer er begrænsede som følge af sprogtilgængelighed samt anvendelsen af tekniske begreber og sammenhænge, og derfor er meget ugæstfrie. Høringerne er således lukkede for alle med undtagelse af nogle få borgere, som har de nødvendige færdigheder og sprog til at kunne deltage. Det er vigtigt at sikre, at alle interessenter, og ikke mindst civilsamfundet, får lige adgang til forhandlingsdokumenterne, som bør oversættes til alle officielle EU-sprog og affattes så enkelt, klart og forståeligt som muligt for at tilvejebringe så meget information som muligt om de reguleringer, som der satses på;

38.

mener, at de borgerbaserede høringer bør supplere, men ikke erstatte, den strukturerede offentlige høring, og de bør heller ikke formindske den rolle, som de relevante institutionelle organer, der er anerkendt i Lissabontraktaten, spiller;

39.

bekræfter betydningen af at høre de lokale og regionale lovgivende forsamlinger via RU, når der tages initiativ til ny lovgivning, eftersom disse lokale myndigheder er det demokratiske talerør for borgernes reelle behov samt behovene hos dem, der ikke er i stand til at udtrykke deres holdning på individuel basis;

40.

det er i den forbindelse nødvendigt, at de lokale og regionale institutioner får højere prioritet end private sammenslutninger dels fordi deres rolle anerkendes i Lissabontraktaten, dels fordi de inkarnerer demokrati og politisk repræsentation.

41.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at oprette en kvikskranke for rådgivning om bestemmelser for at sikre, at ansøgere til EU-midler gives rettidig, passende, entydig og klar rådgivning;

42.

foreslår, at fagfolks synspunkter bør opsøges under en programperiodes forløb, således at forbedringer af den lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige ramme kan baseres på praktisk erfaring;

43.

foreslår en specifik mekanisme for at anvende midler til teknisk bistand til at oprette et juridisk team for hvert program, hvortil alle ansøgere skal have fri adgang, og som leverer robust og konsistent rådgivning baseret på en vedtaget ensartet fortolkning af lovgivningen som anbefalet af Kommissionen og med udgangspunkt i gældende praksis om EU's finansieringsbestemmelser, så man fjerner meget af den usikkerhed og det ansvar, som i øjeblikket pålægges den endelige støttemodtager;

44.

foreslår, at forvaltningsordninger skal skabe en klar adskillelse mellem administration af programmer og levering af projekter/programmer for at undgå potentielle interessekonflikter og vurderingspartiskhed;

45.

foreslår at man inden for rammerne af det eksisterende budgetloft maksimerer størrelsen på »finansieringspuljer«, der gør en programbaseret tilgang til gennemførelse mulig, hvor en række lignende projekter forbindes, og succes måles ud fra samlede resultater frem for særskilte projektresultater, inden for områder som energi, for nu blot at nævne et muligt eksempel;

46.

foreslår at undersøge mulighederne for at udvikle og forbedre modeller for finansieringsteknik, herunder specialiserede venturekapitalfonde til de centrale sektorer, mere effektiv tilpasning af finansiering via tilskud med JESSICA med henblik på at stimulere markedet for ejendomsinvestering og muligheden for en JASMINE-baseret ordning for mikrokredit til at støtte nyetablerede og små virksomheder;

47.

foreslår at styrke mulighederne for match funding, navnlig fra den private sektor for at sikre, at finansiering er til rådighed for at gøre det muligt for lokale og regionale myndigheder at håndtere lokale behov;

48.

anmoder Kommissionen om at overveje et forslag til en foranstaltning, hvorved ubrugte og frigjorte midler returneres til EU-budgettet i form af en formålsbestemt indtægt til den medlemsstat, der oprindeligt fik tildelt midlerne for at sikre, at de tildeles og anvendes til at støtte de sektorpolitikker, som de var øremærket til i den pågældende medlemsstat;

49.

manglende udnyttelse af tilgængelig finansiering skyldes i øjeblikket især et dårligt, kompliceret og alt for detaljeret gennemførelsessystem samt utilstrækkelig prioritering. Det er nødvendigt at sikre ordentlig kommunikation med de lokale og regionale myndigheder og med de nationale organer for at omdefinere og præcisere prioriteterne, så det ikke kommer til at gå ud over støttemodtagerne;

50.

det er derfor helt afgørende at sikre, at planlægningssikkerhed og pålidelighed er indbygget i de flerårige finansieringsprogrammer, hvis målene skal opfyldes. Større fleksibilitet i den flerårige finansielle ramme må derfor ikke føre til, at reallokeringer eller nye politiske initiativer bliver finansieret på bekostning af allerede godkendte programmer;

51.

foreslår en klar opgavefordeling mellem parterne i forbindelse med indberetning og overvågning af EU-finansierede programmer inden for kommunen eller regionen herunder en gennemgang af udgifter og resultater samt af udformningen af afhjælpende foranstaltninger, og anmoder Kommissionen om at yde støtte, herunder finansiering, til lokale og regionale myndigheder, når forenklingen — hvad enten den er lovgivningsmæssig eller ej — medfører øgede offentlige udgifter til levering af de offentlige tjenester.

52.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder Kommissionen om at tage yderligere skridt til at forenkle samhørighedspolitikken ved at tage højde for forslagene fra lokale og regionale myndigheder, således som det kommer til udtryk i udtalelsen om Forenkling af de europæiske struktur- og investeringsfonde set i de lokale og regionale myndigheders perspektiv, ordfører: Petr Osvald (CZ/PES) (4);

53.

minder om, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) er EU's hovedredskaber til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed i alle medlemsstaterne, og at en forenkling af dem er grundlæggende for at opnå de politiske mål; omgående forbedringer i den aktuelle programmeringsperiode såvel som langsigtede forenklingsforanstaltninger, der potentielt fører til en væsentlig revision af den eksisterende leveringsmekanisme og -lovgivning, bør overvejes;

54.

gør særligt opmærksom på nødvendigheden af forenkling, herunder lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige ændringer, inden for områder, der er relateret til revision, indberetningskrav og -vejledning, statsstøtte, offentligt udbud og overregulering;

55.

bemærker, at forenklingsindsatsen kræver målrettet samarbejde mellem alle de relevante tjenestegrene i Kommissionen, navnlig GD REGIO, GD EMPL, GD COMP og GD GROW;

56.

opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger samt støtte til videreuddannelse af de lokale og regionale myndigheder i synergier mellem på den ene side de europæiske struktur- og investeringsfonde og på den anden Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

57.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder om en forenkling af ansøgnings- og indberetningsprocedurerne for forsknings- og innovationsmidler, blandt andet gennem øget anvendelse af standardomkostninger, navnlig hvad angår revision.

58.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver anbefalingerne i sin udtalelse om Forenkling af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i oktober 2015 (5);

59.

understreger behovet for at styrke tillidsprincippet i forhold til de endelige modtagere ved at lempe kravet om fremlæggelse af udgiftsbilag i forbindelse med slutindberetningen og ved, at der i kontrolfasen fokuseres på resultaterne af de finansierede projekter;

60.

er betænkelig ved, at Kommissionens regelproduktion via delegerede retsakter er øget trods den nye fælles landbrugspolitiks erklærede mål om at begrænse EU-lovgivningen;

61.

gentager sin anmodning om større overensstemmelse og komplementaritet mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker såsom miljøpolitikken (og fonde). Der er frem for alt et behov for større overensstemmelse mellem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde, som tilsammen udgør en fælles strategisk ramme baseret på Europa 2020-strategiens brede politiske målsætninger;

62.

mener, at den fælles landbrugspolitik bør være kompatibel med målet om territorial samhørighed, der er fastlagt i Lissabontraktaten, og at det bør undgås, at territoriale skævheder øges på grund af EU-foranstaltninger, samt at offentlige tjenester trues i landdistrikterne.

63.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det er af meget stor betydning, at der i den igangværende arbejdsproces om bedre regulering for SMV'er tages fuldt ud hensyn til de behov, som aktørerne i det regionale og lokale erhvervsmiljø har;

64.

påpeger, at REFIT-platformen også bør være tilstrækkelig opmærksom på den regelbyrde, som tynger offentlige myndigheder. Det er vigtigt at forhindre, at regelbyrden skubbes frem og tilbage mellem virksomheder og myndigheder;

65.

bemærker efter en høring af vinderne af Regionsudvalgets konkurrence »Europæisk Iværksætterregion«, at områder, hvor forenkling skal prioriteres, eller områder, hvor graden af den forenkling, der er indført ved hjælp af regulering, endnu ikke er tilstrækkelig, omfatter SMV'ers deltagelse i projekter finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, SMV'ers adgang til offentlige udbud, forbrugerrettigheder og REACH. Indberetningskrav for handelsstatistikker (Intrastat) er ligeledes blevet fastlagt som en prioritet for yderligere foranstaltninger;

66.

mener, at der er behov for foranstaltninger inden for administrativ forenkling for SMV'er, navnlig angående moms;

67.

anmoder om, at der vedtages foranstaltninger med henblik på at forenkle adgangen til offentligt udbud for SMV'er. Udvalget er bekymret over, at graden af den forenkling, som vil blive indført gennem de nye direktiver og det fælles europæiske udbudsdokument, muligvis ikke er tilstrækkelig til at sikre gunstige udbudsregler for SMV'er;

68.

gør opmærksom på, at forenklingstiltagene ikke må undergrave de lokale og regionale myndigheders mulighed for at vedtage højere standarder under hensyntagen til deres særlige forhold og deres borgeres behov, især på områder såsom ligestilling og social-, industri- og miljøpolitik;

69.

understreger, at den europæiske retlige ramme for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er blevet for detaljeret og for kompleks på grund den omfattende sekundære lovgivning og »soft law«-tekster om statsstøtte. Yderligere forenkling vil øge retssikkerheden, fremskynde gennemførelsen af investeringsprojekter, sikre rettidig levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse samt fremme vækst og beskæftigelse;

70.

understreger behovet for at øge bevidstheden blandt innovative små virksomheder om de nye procedurer for offentlige indkøb, deres fordele og begrænsninger og den støtte, der er til rådighed. EU-reglerne om offentlige indkøb skal om tre år underkastes en konsekvensanalyse for at kontrollere, om de har resulteret i, at adgangen til udbud er blevet lettere for SMV'er, at de bureaukratiske hindringer er blevet reduceret, og at de har bidraget til at udvikle langsigtede partnerskaber for leverancer af varer og tjenesteydelser, der for nærværende ikke findes på markedet;

71.

gentager sin opfordring til at forhøje tærsklen for de minimis-reglerne for statsstøtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse samt tærsklen for fritagelse fra forpligtelsen (i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF) til at oplyse om statsstøtte i form af kompensation for offentlige tjenester, der bevilges visse enheder, der er betroet opgaven med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, eftersom disse foranstaltninger vil føre til yderligere forenkling for lokale og regionale myndigheder samt for enheder, der modtager kompensation.

72.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på sin udtalelse om EU's miljølovgivning: bedre indberetning og regelefterlevelse, som blev vedtaget i april 2016 (6), og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at følge dens anbefalinger i kvalitetskontrollen af overvågnings- og indberetningsforpligtelser inden for miljøpolitikken;

73.

gør særligt opmærksom på de specifikke anbefalinger, der foreslås i udtalelsen, med hensyn til alt for byrdefulde revisions- og indberetningskrav, og opfordrer navnlig til automatisering af indberetningsredskaberne og til at finde synergier på tværs af indberetningsforpligtelser i henhold til forskellige direktiver. Det gentager sit forslag om at oprette »gennemførelsesresultattavler« for kommende direktiver inden for miljølovgivningen;

74.

støtter muligheden for et horisontalt EU-direktiv, som ville fastlægge bestemmelser for efterlevelsesgarantier på tværs af EU's gældende miljøret baseret på principperne som nævnt i Regionsudvalgets udtalelse, der henvises til ovenfor;

75.

bemærker, at Den Europæiske Union i 2013 havde et stort antal mål: 63 bindende og 68 ikkebindende, hvoraf hovedparten skal opfyldes inden 2015 og 2020. Der skal gøres status over og tages højde for indvirkningen af disse mål på de lokale og regionale myndigheder og erhvervslivet, når målene bliver foreslået og ændret. Uhensigtsmæssige mål, der allerede er iværksat, bør fjernes, således at de lokale myndigheder får tilstrækkelig autonomi til at tilpasse foranstaltningerne til de lokale økonomiske og miljømæssige forhold;

76.

gentager, at der er brug for en passende fordeling af ansvar og ressourcer samt tydelige informationsstrømme i medlemsstaternes krav til miljømæssig overvågning og indberetning mellem kommuner, regioner og det nationale niveau for at sikre, at indberetninger om og indikatorer for miljøets tilstand er konsekvente, effektive og pålidelige.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/15

1.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter EU's politik, der har til formål at fastholde Europas position som verdens mest besøgte region, der i 2015 tog imod 51,4 % af alle internationale turister svarende til omkring 609 mio. personer (1), og maksimere sektorens bidrag til bæredygtighed, innovation, økonomisk vækst og beskæftigelse;

2.

understreger, at i henhold til EUF-traktatens artikel 195 har EU kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag, herunder de regionale og lokale myndigheders tiltag, på dette område. De regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i kraft af deres kompetencer, da mange regioner har enekompetencer i denne sektor. I betragtning af turistsektorens betydning for det indre marked er der brug for et samarbejde mellem medlemsstaterne og de regionale og lokale forvaltningsniveauer under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og behovet for flerniveaustyring samt fælles europæiske principper, kriterier og foranstaltninger med europæisk merværdi;

3.

opfordrer Kommissionen til at revidere strategien for turistsektoren fra 2010, udarbejde en integreret EU-politik for turisme under hensyntagen til alle relevante EU-politikker, forbedre turisternes tillid til turistsektoren som helhed, styrke Kommissionens strategi vedrørende sæsonafhængighed og fremlægge et flerårigt arbejdsprogram med klare mål, indikatorer og foranstaltninger for turisme;

4.

opfordrer EU's medlemsstater til at udvikle nationale turismepolitikker i samråd med de lokale og regionale myndigheder og med udgangspunkt i EU's strategi for turisme;

5.

opfordrer til, at alle makroregionale strategier suppleres med et kapitel om turisme (2). Kommissionen anmodes om at udarbejde en dagsorden med potentielle målsætninger for turismen i makroregionerne i samarbejde med Regionsudvalget;

6.

understreger, at turisme for nærværende er en af de hurtigst voksende økonomiske sektorer i Europa. Det er en sektor, som er drivkraft for global vækst og udvikling, skaber millioner af arbejdspladser, fremmer eksport og investeringer og ændrer borgernes liv. Sektoren støtter udvekslingen af kulturel diversitet og værdier og bidrager aktivt til, at der efterhånden opbygges en europæisk identitet hos de yngre generationer;

7.

opfordrer regioner og byer til efterfølgende at udarbejde strategier for turisme, der stemmer overens med de europæiske og makroregionale strategier, og opfordrer til oprettelse af offentlige/offentlige samarbejdsmodeller og offentlige/private partnerskaber med det formål at udvikle, fremme og realisere ny turismeinfrastruktur, der tager højde for behovene hos en aldrende befolkning i Europa og giver ældre borgere mulighed for at rejse uden hindringer i hele EU. Disse strategier bør gå hånd i hånd med udviklingen af planer for styrkelse af turismen i rejsemålene for at forbedre ressourcer og installationer, såvel offentlige som private, der fremmer dens konkurrenceevne. Der bør også sættes gang i forbedringer af etablerede destinationer, hvor de eksisterende ressourcer som tiltrækningsfaktorer for de rejsende med tiden er blevet slidt;

8.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme og aktivt støtte grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder inden for turisme;

9.

opfordrer til etablering af tværsektorielle lokale og regionale platforme  (3) møntet på netværkssamarbejde, strategisk udvikling og markedsføring af destinationer (4) og med det formål at fremme en dialog samt udveksling af bedste praksis og knowhow om brugen af EU's finansielle instrumenter;

10.

minder om, at turismen er et af de vigtigste politikområder hvad angår grænseoverskridende samarbejde i Europa. EGTS'erne og euroregionerne opfordres til at lette det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde ved hjælp af grænseoverskridende turismekoncepter (f.eks. transport- eller marketingkoncepter) med henblik på at fremme værditilvækst, beskæftigelse og det regionale udbud til forbrugerne. I den forbindelse bør de tage alle tilgængelige EU-midler (f.eks. EFSI, ESI-fondene, Interreg, Horisont 2020) i brug og inddrage yderst erfarne organisationer, grupper eller netværk med tilknytning til sektoren.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser offentlige og private midler til en vedvarende forbedring af rejse- og turismeinfrastruktur (5), som i mange tilfælde også fungerer som tjenesteydelser af almen interesse, i fjerntliggende områder, bjergrige regioner, øsamfund og kystområder for at sikre og forbedre turistregionernes tilgængelighed, forsyningskæde og konkurrenceevne og opfordrer til

12.

opfordrer til, at der i europæiske, nationale og regionale strategier for turistsektoren tages højde for spørgsmål vedrørende bekæmpelse af terrorisme, sikkerhed — især på offentlige steder — og civilbeskyttelse, navnlig krisekommunikation og -styring i nationale, regionale og lokale beredskabsplaner og -procedurer.

13.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme grundigt at genoverveje sin tilgang til turismen inden for rammerne af ESI-fondene, idet støtte til turisme via disse fonde i praksis nu er udelukket i visse lande, selv om mange regioner i disse lande har mindre udviklede områder, hvor turismen praktisk talt er det eneste udviklingsinstrument (for eksempel nationalparker og miljøbeskyttede områder);

14.

understreger, at det er nødvendigt at investere i den europæiske turistsektors konkurrenceevne. Navnlig små og mellemstore virksomheder må forbedre udnyttelsen af strategien for det digitale indre marked og de dertil knyttede støttepakker (EFSI, ESI-fondene, EHFF, Interreg, Urbact, Life, Horisont, COSME, Et Kreativt Europa, Erasmus+, EaSI) (9). I dette øjemed bør der tages initiativer i form af støtte og uddannelse for SMV'er med henblik på en mere effektiv udnyttelse af fondene;

15.

støtter opfordringen til, at der indføres en budgetpost til fremme af europæisk turisme i det årlige EU-budget, der kan finansiere innovative, konkurrencedygtige, bæredygtige, tværregionale og grænseoverskridende projekter og støtter en større hensyntagen til turismerelaterede investeringer i EU's regionalpolitik efter 2020. EU's støtte skal bidrage til at gøre livet lettere for SMV'erne, og det bureaukrati, der er forbundet med udbetalingen af støtte, skal reduceres betydeligt;

16.

opfordrer medlemsstaterne og deres regionale myndigheder til at inkludere turismerelaterede prioriteter i deres operationelle programmer efter 2020, således at offentlige myndigheder og den private sektor får adgang til midler, der kan finansiere deres projekter. Set i lyset af de demografiske ændringer, der sker i højt tempo, anbefaler udvalget, at initiativer, der har til formål at tilpasse turismeinfrastrukturen og transportformerne til behovene hos en aldrende befolkning, prioriteres;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at:

18.

beklager, at SMV'erne på grund af manglende viden ikke udnytter EFSI i tilstrækkelig grad og støtter oprettelsen af regionale investeringsplatforme under EFSI, således at SMV'er kan få adgang til oplysninger og knowhow med regionaludviklingen som forbillede (f.eks. »theALPS« (10)). I forbindelse med realiseringen af sin erklæring »Investere og sammenkoble« (11) fra det 7. topmøde for regioner og byer i Bratislava foreslår Regionsudvalget derfor Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, at man i fællesskab opretter en europæisk investeringsplatform for turismerelaterede SMV'er og fælles gennemførelse af lokale turismeinvesteringsfora under EFSI. I praksis bør der inden 2018 gennemføres fem pilotprojekter i pilotregioner (landdistrikter/fjerntliggende eller ultraperifere områder, bjergområder, grænseområder, ø-/kystregioner og byer), der om muligt også inddrager netværk som NECSTouR, Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab, europæiske grupper for territorialt samarbejde eller euroregioner;

19.

opfordrer regioner og EGTS'er til i fællesskab med EFSI's Styringsråd og EIB at motivere bankerne i deres regioner til at udarbejde investeringsprogrammer, der letter grænseoverskridende investeringer og turismerelaterede SMV'ers adgang til EU-midler og midler fra den private sektor (OPP-modeller);

20.

opfordrer Kommissionen til at støtte grænseoverskridende mikro- og små projekter i turistsektoren samt »mellemfolkelige« projekter, der navnlig i grænseområder yder et væsentligt bidrag til at skærpe den europæiske bevidsthed;

21.

gentager sin opfordring til at forhøje tærsklerne for de minimis-reglerne for statsstøtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der ofte også gavner turismen, til 1 mio. EUR i hvert enkelt tilfælde for tre skatteår. I regioner, hvis økonomiske og sociale stabilitet i høj grad afhænger af turisme, og som er kendetegnet ved høj arbejdsløshed, bør disse tærskler også gælde for offentlige investeringer i turismerelaterede infrastrukturer, såfremt disse regelmæssigt benyttes af lokalbefolkningen. Udvalget minder samtidig om, at den nuværende generelle gruppefritagelsesforordning nr. 651/2014, der gælder indtil den 31. december 2020, allerede dækker støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter;

22.

gør opmærksom på, at turisme spiller en central rolle i strategien for mange mindre udviklede regioner, der har et stort og stadig ikke fuldt ud udnyttet økonomisk og økologisk potentiale.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på vanskeligheder vedrørende de lovgivningsmæssige rammer og anbefaler, at medlemsstaterne ikke gennemfører national lovgivning, der unødvendigt skærper EU-lovgivningen (overregulering). Regionsudvalget anbefaler, at Kommissionen inden for rammerne af Refit træffer følgende turismerelaterede initiativer:

24.

opfordrer til, at man i forbindelse med byfornyelsesstrategier for bykerner nøje overvejer den eventuelle effekt af disse investeringer i henseende til beskyttelse eller forbedring af den lokale evne til at tiltrække turismeaktiviteter og sikring af adgang for borgere og besøgende med nedsat mobilitet, når omfanget af de fremtidige behov for investeringer i byfornyelse eller infrastruktur skal fastlægges.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår at fremme temarelaterede turismeprojekter  (13) i tråd med intelligent specialisering (intelligente regioner/byer) med henblik på at imødegå masseturismens negative følger samt at introducere en titel som »European Capital of Smart Tourism«, der årligt tildeles til maksimalt tre af EU's byer/regioner ved repræsentanter for turistsektoren, Kommissionen, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget. I den forbindelse bør man især være opmærksom på at fremme bæredygtige og konkurrencedygtige rejsemål som en merværdi til Fremtrædende Europæiske Rejsemål (EDEN). Der bør tages højde for områder uden for bykerner og veletablerede bymæssige turistmagneter, således at byknudepunkter i periferien af storbyområder eller små og mellemstore byer også gavnes;

26.

understreger, at turismen i byer giver impulser til byplanlægningen hvad angår fornyelse af det offentlige rum, infrastruktur, konnektivitet, udvikling af lokale faciliteter og rekreative anlæg. Dette gavner ikke kun turisterne, men også lokalsamfundene og borgerne;

27.

opfordrer til fremme af kulturturisme, naturturisme, historisk turisme og religiøs turisme, der bidrager til beskæftigelse, multikulturel forståelse samt lokal og regional udvikling og udvikling af landdistrikter og opfordrer til at forbinde turiststederne for at skabe tematiske turistruter på europæisk, nationalt og lokalt plan, som f.eks. byer og lokaliteter, der er opført på UNESCO's kulturarvsliste. I denne forbindelse bør der i EU etableres et europæisk netværk af kulturarvsbyer og gennemføres specifikke foranstaltninger for at beskytte disse og udbrede kendskabet til netværket;

28.

gentager, at sundheds- og wellnessturisme er en af de hurtigst voksende sektorer inden for turismen, som tiltrækker ældre europæere og gæster fra tredjelande, og anbefaler, at samspillet mellem turismen og dagsordenen for seniormarkedet styrkes;

29.

understreger, at landboturisme bevarer lokalsamfund ved at skabe arbejdspladser, fremme lokal udvikling, beskytte miljøet, støtte kultur, kunst og håndværk i landdistrikterne og opfordrer til,

30.

understreger den vigtige rolle, som gastronomisk turisme spiller med hensyn til at skabe nye varige arbejdspladser, og bemærker, at hensigten med at udvikle dette turismesegment er at fremme traditionelle og lokale kvalitetsprodukter. I betragtning af, at mere end en tredjedel af de penge, der gives ud af turister, bruges på fødevarer, udgør gastronomisk turisme en sikker og væsentlig indtægtskilde;

31.

bekræfter sin støtte til initiativerne vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og det europæiske kulturarvsmærke samt de europæiske kulturarvsdage og EU's kulturarvspris.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at turismen i mange regioner udgør et sikkerhedsmæssigt anker for økonomisk vækst, indkomst og beskæftigelse. Regionsudvalget opfordrer regionerne til at tage højde for bæredygtighed  (14) i deres planer for turismen  (15) med anvendelse af innovative instrumenter for at overvåge turismen og gøre den mere bæredygtig ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk synspunkt (ETIS — European Tourism Indicators System) og anlægge en helhedsorienteret tilgang, som foregriber og tackler øget pres på miljøet som følge af turismerelaterede aktiviteter. Udviklingen af disse koncepter bør støttes målrettet af EU's samhørighedspolitik;

33.

opfordrer til, at der findes en europæisk lovgivningsmæssig løsning vedrørende udviklingen af deleøkonomien, som ud over positive virkninger også indebærer risici såsom manglende social beskyttelse for arbejdstagerne, manglende regler for indkvartering af kunder/turister, overførsel af risici fra arbejdsgivere til arbejdstagere, negative skattemæssige konsekvenser og manglende kontrol med destinationens kvalitet;

34.

støtter udviklingen af en bæredygtig kulturel turisme i byer, som kan være en vigtig katalysator til generering af indtægter, der kan anvendes til at fremme en innovativ praksis inden for kulturarvsbevarelse og -forvaltning. Turisme i byer stimulerer også innovation. Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier og konceptet om intelligente byer skaber ikke blot kvalitetsoplevelser for de besøgende, men forbedrer også livskvaliteten for lokalbefolkningen;

35.

opfordrer turistregioner til at diversificere deres økonomiske fokusområder set i lyset af klimaændringerne, især bjerg- og kystområder har gode forudsætninger for fremstillingen af vedvarende energi (vand-/vindkraft, solenergi, jordvarme, biomasse), og investere i klimavenlige projekter i samarbejde med sektoren og ved hjælp af redskaber som Hotel Energy Solutions (HES) (16) og Nearly Zero Energy Hotels (neZEH) (17);

36.

opfordrer Kommissionen til at støtte kampagner til styrkelse af branchens bevidsthed om bæredygtig forvaltning af naturressourcer (med henblik på at reducere vandforbrug, fødevarespild og anvendelsen af rengøringsmidler og hygiejniske artikler).

37.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til en grænseoverskridende formel anerkendelse af kvalifikationer inden for turistsektoren samt alsidige uddannelser, der mindsker konsekvenserne af sæsonudsving. Anerkendelsen af kvalifikationer skal tage udgangspunkt i et højt niveau (18);

38.

understreger behovet for at bekæmpe brugen af sort eller utilstrækkeligt deklareret arbejde, hvilket er særlig udbredt i turistsektoren (19);

39.

opfordrer Kommissionen til at udvikle turismespecifikke programmer til en Europa-dækkende formidling af faglært arbejdskraft til turistområder inden for rammerne af Euresnettet og i samarbejde med de nationale arbejdsformidlingsagenturer;

40.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder og arbejdsformidlinger til at samarbejde med turistsektoren om opkvalificering, således at der ved hjælp af livslang læring kan tilbydes efter- og videreuddannelse til fremme af kvalitet (bæredygtighed, kundepleje, sikkerhed m.m.) og markedsføring (digitalisering) i turistsektoren;

41.

glæder sig over vedtagelsen af de nye mål for bæredygtig udvikling (SDG) (20), på det 70. møde i De Forenede Nationers Generalforsamling og fremhæver, at blandt de 17 mål for bæredygtig udvikling nævnes turisme udtrykkeligt under mål 8, 12 og 14 i forbindelse med sektorens evne til at fremme økonomisk vækst, inklusion og anstændigt arbejde for alle, fremme bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og fremme bevarelse og bæredygtig udvikling af vandressourcer. Udvalget fremhæver de centrale tiltag — promovering og bevidstgørelse, vidensdannelse og -formidling, politikudformning, kapacitetsopbygning og uddannelse;

42.

foreslår inden for rammerne af den europæiske uddannelsesoffensiv,

43.

opfordrer medlemsstaterne, regionerne og byerne til hurtigere at integrere migranter og asylansøgere på arbejdsmarkedet samt udnytte migranternes sproglige og faglige kompetencer og styrke disse ved hjælp af kurser.

44.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den europæiske borger, når vedkommende er turist i EU, ser sig selv som en forbruger, der er beskyttet af EU-retten, og som kan bevæge sig frit i EU's indre marked og Schengenområdet. Turismen har dermed stor betydning for skabelsen af en følelse af europæisk medborgerskab og fremme af den gensidige forståelse. Derfor bør der skabes incitamenter, som i højere grad får europæerne til at holde ferie i Europa. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje følgende idéer under iagttagelse af nærhedsprincippet og anvendelse af flerniveaustyring:

45.

fremhæver, at turistsektoren yder et vigtigt bidrag til den mellemfolkelige forståelse og en bedre forståelse for andre kulturer;

46.

foreslår, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Regionsudvalget udskriver en mediepris (en Oscar for turisme), der belønner dokumentation (skriftlige og audiovisuelle medier), der formidler viden om den europæiske kultur- og naturarv samt regionale og lokale turistattraktioner i Europa og bidrager til at skabe en følelse af europæisk medborgerskab.

47.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den rolle, som det indre marked og Schengenområdet spiller for grænseoverskridende turisme og nærmarkederne. Regionsudvalget opfordrer udtrykkeligt EU's medlemsstater til at sikre det grænseløse Schengenområde;

48.

bifalder Kommissionens »visumpakke« (23), der blev vedtaget i april 2014, og fremhæver, at lempelsen af visumreglerne er af afgørende betydning for at få turister til at besøge Europa (24). Der bør i den forbindelse foretages en nøje afvejning mellem sikkerhedshensyn og de økonomiske bidrag fra turisme. Udvalget bifalder i den forbindelse oprettelsen af et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS) (25), der styrker sikkerheden ved rejser til Schengenområdet under visumfri ordninger;

49.

foreslår, at spørgsmål vedrørende turisme, og navnlig foranstaltninger til forbedring af sikkerheden for europæiske turister i tredjelande, tages op i en rapport fra Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM);

50.

støtter de nyligt oprettede samarbejdsplatforme mellem EU og internationale partnere som Kina under initiativer som udvalget til udvikling af kultur og turisme mellem Europa og Kina »One Belt, One Road« (OBOR) (26).

51.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter fuldt ud beslutningen om at gøre 2018 til »Det europæiske år for kulturarv«, idet turisme vil være en vigtig faktor i de relevante initiativer. Udvalget efterlyser endvidere et europæisk år for turisme;

52.

opfordrer til koordinering af fælles salgsfremstød for Europa i tredjelande mellem paraplyorganisationerne for de nationale turistorganisationer og »European Travel Commission«;

53.

anbefaler, at udbuddet i turistsektoren udvides og målrettes mod de enkelte lande, målgrupper, sektorer osv. Der bør især fokuseres på den globale formidling af information på en attraktiv og forståelig måde, så vidt muligt under anvendelse af de nyeste kommunikationsværktøjer. Gennem en bedre adgang til oplysninger om tilbud i den europæiske turistsektor kan antallet af turister fra såvel Europa som fra geografisk fjerntliggende lande styrkes;

54.

opfordrer Kommissionen til at se nærmere på interferensen mellem turisme og migrations- og flygtningestrømme, undersøge de kulturelle, økonomiske og sociale virkninger og kortlægge potentialet i de berørte regioner (arbejdsmarked m.m.) i et samarbejde med Regionsudvalget;

55.

anbefaler, at Kommissionen

56.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at integrere Regionsudvalget i det årlige europæiske forum for turisme og i den europæiske turismedag;

57.

opfordrer til en årlig drøftelse af emnet turisme mellem de relevante udvalg og organer i Europa-Parlamentet og Regionsudvalget. Debatten bør inkludere en fælles høring af aktører i sektoren;

58.

opfordrer de kommende EU-formandskaber til at sætte emner med relation til den europæiske turisme på dagsordenen og inddrage repræsentanter for Regionsudvalget;

59.

støtter erklæringen om turisme for vækst og beskæftigelse (29), et initiativ iværksat af offentlige og private aktører i Europas turistsektor, og foreslår, at udvalget skriver under på denne erklæring med det formål at støtte indsatsen for at fastholde Europa som et attraktivt rejsemål og sikre, at turistsektoren fortsat kan bidrage til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Europa;

60.

opfordrer Verdensturistorganisationen (UNWTO) til at støtte sit initiativ møntet på at udvikle turismen i Europa;

61.

opfordrer regeringer og den private sektor til at fremme politikker og praksis for ansvarlig turisme i tråd med principperne i Verdensturistorganisationens »Global Code of Ethics for Tourism«, der udgør en omfattende ramme for udviklingen af bæredygtig, ansvarlig og universelt tilgængelig turisme, der tager hensyn til alle økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige dimensioner;

62.

lægger særlig vægt på turismens sociale ansvarlighed og opfordrer europæiske og ikke-europæiske borgere til at være velinformerede og ansvarlige turister og rejsende, der respekterer lokale traditioner og kulturer.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/24

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen ved at navngive sin meddelelse af 2. juni 2016»En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi« har foretrukket at anvende udtrykket »kollaborativ økonomi« frem for det mere altomfattende »deleøkonomi«;

2.

finder henvisningen til den kollaborative økonomis »almennyttige« karakter i sætningen: »Transaktioner inden for den kollaborative økonomi involverer normalt ikke et ejerskifte og kan udføres med henblik på fortjeneste eller uden fortjeneste« utilstrækkelig, idet de forandringer og den innovation, som den kollaborative økonomi fremmer, ikke begrænser sig til virkningerne af det frie spil mellem udbud og efterspørgsel af tjenesteydelser;

3.

understreger, at det sætter pris på, at Kommissionen med dette dokument viser en åbenhed i forhold til den kollaborative økonomi. Der er behov for fælles rammebestemmelser, der kan vejlede og støtte medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

4.

understreger, at det, i lyset af at den kollaborative økonomi så tydeligt slår igennem på mange forskellige niveauer, er vigtigt med en flerstrenget tilgang, der bør ledsages af et tæt og konstant samspil og samarbejde mellem de forskellige institutionelle niveauer;

5.

beklager, at Kommissionen arbejdsprogram for 2017 ikke indeholder nogen forslag om en opfølgning på den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi. Den relevante EU-lovgivning synes nemlig ikke at være konsolideret, og rammen for kontraktforholdene mellem platformene og deres bidragydere virker usikker;

6.

mener, at eftersom denne nye økonomi på mange måder bygger på, at borgerne og forbrugerne tager selvstændige initiativer, er der behov for en lovgivningsmæssig tilgang baseret på forvaltning på flere niveauer, deltagelse, proportionalitet og undgåelse af bureaukrati.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at Kommissionen foretager en grundig territorial konsekvensanalyse af de kommende initiativer på dette område. Nødvendigheden af den slags konsekvensanalyser blev understreget på et seminar arrangeret af RU for eksperter inden for konsekvensanalyser for byer (1). Udvalget understreger den kollaborative økonomis stærke lokale og regionale dimension, da mange af initiativerne især har stor virkning i byerne og ofte udformes, reguleres og til tider også beskattes på lokalt og/eller regionalt niveau;

8.

er enigt med Kommissionen i, at man bør undgå uensartet lovgivning, og anmoder om, at dette mål forfølges med henblik på at sikre, at den lokale og regionale økonomi høster fordelene af den kollaborative økonomi. Derfor anmodes Kommissionen om at tage hensyn til den lokale og regionale dimension i forbindelse med de »tvingende almene hensyn« som defineret i artikel 4, stk. 8, i tjenesteydelsesdirektivet;

9.

understreger behovet for at tackle et tværgående fænomen som den kollaborative økonomi inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU, og især i tilknytning til digitaliseringen, som er et af de prioriterede temaer i Amsterdampagten;

10.

finder det helt afgørende, at der anlægges en holistisk tilgang, som sikrer udnyttelsen af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, som skabes af de allerede eksisterende systemer til forvaltning/deling/udveksling af varer og tjenesteydelser, og som nu leveres af nye teknologier;

11.

understreger, at en tidlig indsats med det primære sigte at undgå fragmentering nok vil være en kompleks opgave, men alligevel betydeligt mindre vanskelig end en efterfølgende harmonisering af de 28 nationale rammer og utallige lokale og regionale regler;

12.

bemærker, at alt for mange lovgivningstiltag kan undertrykke innovation. På den anden side kan fraværet af lovgivningstiltag skabe usikkerhed, som kan hæmme investeringer og udvikling af sektoren;

13.

mener, at dette spørgsmål også er vigtigt i forhold til behovet for at mindske den digitale kløft. Risikoen ved at tackle disse økonomier på uensartet vis er, at kløften mellem land- og byområder forøges;

14.

bemærker, at amerikanske virksomheder er dominerende inden for den kollaborative økonomi, og understreger, at en indførelse af klare regler på EU-niveau, der er proportionelle og respekterer nærhedsprincippet, vil give europæiske nyetablerede virksomheder mulighed for at vokse og blive mere konkurrencedygtige på internationalt plan. Udvalget mener i øvrigt, at der bør tages højde for omkostningerne ved det manglende Europa i forbindelse med kollaborativ økonomi og deleøkonomi (2).

15.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at styrken ved denne nye tilgang, der tager udgangspunkt i deling/samarbejde/deltagelse/forbindelse, ikke kun ligger i de nye teknologier, men også i tillid og ansvar, og at den ud over en økonomisk værdi, også har en social og »erfaringsmæssig« værdi;

16.

understreger, at erhvervsorganisationer inden for deleøkonomien/den kollaborative økonomi med en langsigtet vision bør spille en aktiv rolle i udformningen af fremtidige politikker på området;

17.

anser det for en prioritet at identificere og fastlægge de parametre og værdier, som man ønsker at fremme og forsvare for at undgå, at det nye paradigme antager en form, som vi ikke kan identificere os med, og for at gøre det socialt bæredygtigt. Dette er f.eks. nødvendigt inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er risiko for illoyal konkurrence mellem tjenesteydelserne inden for den kollaborative økonomi og de traditionelle aktiviteter. Der er også en risiko for indvirkning på boligmarkedet, idet priserne øges, eller bygningernes anvendelsesformål ændres. Det spørgsmål, der må løses lokalt, er, i hvor stort omfang platformene inden for den kollaborative økonomi supplerer den eksisterende boligmasse og de traditionelle hoteller;

18.

finder det absolut nødvendigt så vidt muligt og med fuld respekt for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet at anvende samme begreber og definitioner for at sikre beskyttelsen af rettigheder og garantere ensartethed og sikkerhed på europæisk plan. Udvalget mener, at EU bør lave en klarere definition af begreberne tjenesteydere, arbejdsgivere og arbejdstagere samt finde en løsning på forholdet mellem forbruger til forbruger, erhvervsdrivende til erhvervsdrivende inden for onlineplaformene, således at det kan slås fast, hvilke rettigheder og hvilken lovgivning der skal lægges til grund;

19.

mener imidlertid som nævnt i en tidligere udtalelse, »at reguleringen af allerede eksisterende markeder regelmæssigt bør undersøges, således at evnen til at integrere en fortløbende innovationsproces kan verificeres. Deleøkonomien kunne bl.a. omfattes af debatten om den cirkulære økonomi og det digitale indre marked« (3);

20.

beklager imidlertid den manglende henvisning til et ønske om at inddrage de lokale og regionale myndigheder i de fremtidige analyser, og at medlemsstaterne har fået alt for stor handlefrihed, hvilket skaber risiko for en fragmentering, der bør undgås;

21.

mener, at Kommissionens meddelelse indeholder elementer og kriterier, der kan bruges til evalueringer, men ikke giver et komplet svar, hvilket uundgåeligt vil føre til divergerende fortolkninger og til en yderligere fragmentering af det indre marked. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge klare juridiske rammer, som sikrer, at principperne om fair konkurrence holdes i hævd. Udvalget beklager i denne sammenhæng, at Kommissions tilgang synes at være, at EU-lovgiveren kun skal godkende et vist antal juridiske afgørelser (4), bl.a. vedrørende den nøjagtige betydning af udelukkelsen af »transport« fra anvendelsesområdet i artikel 2 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser;

22.

er positiv over for Kommissionens tilgang, som bl.a. takket være oplysningerne i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene formidler det økonomiske potentiale i den kollaborative økonomi. Dog opfordrer det samtidig til en analyse og anerkendelse af ikke blot de gevinster, som kan gøres op i penge, men også de gevinster og besparelser, som de kollaborative aktiviteter skaber i miljømæssig og social henseende. RU foreslår derfor at fastlægge den bedste måde til at undersøge og overvåge de gevinster, som skabes, når der deles, således at de kan blive anerkendt som et aktivt element i den cirkulære økonomi;

23.

bemærker, at kvikskranker for iværksættere inden for deleøkonomien/den kollaborative økonomi, hvor alle virksomhedsstøttetjenester er samlet, vil kunne medvirke til yderligere udbredelse af denne sektors erhvervsaktiviteter.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg sætter spørgsmålstegn ved, om definitionen af »tjenesteyder« i servicedirektivet stadig er hensigtsmæssig, eftersom den nuværende formulering omfatter enhver økonomisk aktivitet, herunder mange yderst sjældne og ikkeerhvervsmæssige aktiviteter mellem ligemænd;

25.

mener, at det især vil være nyttigt at fastlægge kvalitative og kvantitative »adgangstærskler« for at afgøre, hvem der er omfattet af markedsadgangskravene, og forhindre udbredelse af aktiviteter, som under dække af at være omfattet af den kollaborative økonomi omgår regler og bestemmelser.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at Kommissionen bør tydeliggøre retningslinjerne vedrørende definitionen af »erhvervsdrivende«, idet manglende hensigt om at opnå gevinst bør udelukke en leverandør fra at blive klassificeret som erhvervsdrivende, og at der bør anvendes tærskler på EU-plan, som fastlægges på grundlag af hyppigheden af den udbudte tjeneste;

27.

konstaterer, at anmeldelser og vurderinger sammen med lovkrav kan udgøre en vigtig faktor for at sikre forbrugernes tillid og forbrugerbeskyttelse, og understreger, at platformene bør gøre mere for at imødegå falske anmeldelser.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker dog, at mange former for arbejde i den kollaborative økonomi synes at ligge et sted mellem lønnet beskæftigelse og selvstændigt arbejde, hvilket rejser vigtige spørgsmål med hensyn til arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed, sygesikring, sygeorlov med løn, arbejdsløshedsunderstøttelse og alderspension. Udvalget understreger, at det er en situation, der kan give grundlag for en ny kategori af løsarbejdere;

29.

konstaterer, at udviklingen af visse forretningskoncepter i den kollaborative økonomi har stærk negativ ekstern effekt på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, især gennem misbrug af begrebet »selvstændig virksomhed«, idet de sociale forskelle mellem arbejdstagerne i henhold til den gældende nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen leveres, udnyttes. Det opfordrer Kommissionen til at fastsætte en mere konkret ramme for at sikre koordineringen mellem medlemsstaterne;

30.

opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og Kommissionen til at fremme innovative løsninger på de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som følger af den kollaborative økonomi. Et eksempel er kooperativer og gensidige organisationer, der giver status som lønnet arbejdstager til personer, som ellers ville være tvunget til mod deres vilje at vælge status som selvstændig, således at disse personer får adgang til en bred vifte af sociale sikringsrettigheder.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger på den anden side, at enhver aktivitet, der finder sted gennem en onlineformidlingsplatform, er fuldt ud sporbar, og at den kollaborative økonomi med passende politiske foranstaltninger kan være et værktøj, der sikrer bedre overholdelse af skattelovgivningen og mindsker de administrative byrder;

32.

opfordrer platformene inden for den kollaborative økonomi til at kræve, at alle de aktive tjenesteydere overholder den gældende skattelovgivning, og til at samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder for at skabe mekanismer til overførsel af oplysninger med henblik på at håndhæve disse forpligtelser, idet den gældende databeskyttelseslovgivning overholdes til punkt og prikke. Udvalget gør opmærksom på, at der allerede findes eksempler på sådanne systemer, og at disse bør udbredes;

33.

fremhæver her især turistskat, som er årsag til stor bekymring hos mange lokale og regionale myndigheder, da den i mange af de områder, hvor den opkræves, ikke pålægges ophold, der reserveres via platforme inden for den kollaborative økonomi. Det er en overtrædelse af bestemmelserne, som ikke bør tolereres, da den skaber illoyal konkurrence i forhold til traditionelle udbydere af indkvartering og tillige betyder, at de lokale og regionale myndigheder går glip af indtægter. Udvalget bifalder samtidig, at visse byer og platforme har indgået aftaler om systematisk opkrævning af disse skatter.

34.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at platformenes sociale ansvar i de forskellige konstellationer, hvor de indgår, skal defineres mere nøjagtigt, især hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt uddannelse. Udvalget understreger, at arbejdstagernes ret til information og høring på arbejdspladsen samt retten til kollektive forhandlinger og aktioner, som er nedfældet i henholdsvis artikel 27 og 28 i charteret om grundlæggende rettigheder skal garanteres, uanset hvilken forretningsmodel der er tale om;

35.

opfatter onlineplatformenes rolle som yderst vigtig, da de fungerer som løftestang for det pågældende økonomiske paradigme, og udvalget forventer derfor, at de påtager sig et ansvar for at sikre, at brugernes, lokalsamfundets og lokalområdets rettigheder respekteres, således at modellen ikke automatisk bliver en bremse eller en hindring;

36.

bifalder Kommissionens angivelse af, at initiativet om »frie datastrømme« vil gøre det lettere at skifte leverandør og overføre data mellem forskellige onlineplatforme, da dette er afgørende for at kunne sikre loyal konkurrence og forbrugerbeskyttelse i det indre marked;

37.

opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for og gennemførligheden af at pålægge platformene en retlig forpligtelse til at udarbejde et enkelt og brugervenligt resumé af deres generelle vilkår og betingelser ud over de almindeligt anvendte dokumenter, da længden og kompleksiteten af disse afskrækker de fleste brugere fra at læse dem, hvilket skaber et yderst asymmetrisk forhold;

38.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at samarbejde med onlineplatformene med henblik på at indføre en adfærdskodeks mod hadefulde udtalelser på internettet;

39.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at anlægge en holistisk tilgang til spørgsmålet, så udviklingen og følgevirkningerne af deleøkonomien ikke hindres i den nærmeste fremtid;

40.

støtter muligheden for på mellemlangt sigt at oprette en særlig europæisk statut for platforme inden for den kollaborative økonomi. Forud for dette kunne gå en mærkningsproces iværksat af platformene selv eller, hvis dette ikke viser sig muligt, af de offentlige myndigheder. En sådan mærkningsproces skulle sætte platformene i stand til at få afklaret, hvilket ansvar der påhviler dem, og navnlig få fastsat minimumsstandarder vedrørende regler og principper, der gælder for arbejdstagerne inden for den kollaborative økonomi (vederlag, regler vedrørende indplacering og fjernelse af udbydere, bilæggelse af tvister osv.);

41.

understreger nødvendigheden af at finde den rette lovgivningsmæssige balance. De politiske beslutningstagere må ikke kvæle innovationen og regulere den kollaborative økonomi ihjel, og samtidig skal de gribe ind så præcist, at fragmentering undgås, og de socioøkonomiske udfordringer tackles;

42.

opfordrer Kommissionen til at informere og inddrage alle niveauer med det formål at udbrede kendskabet til det »pilotprojekt«, som den har godkendt på forslag af Europa-Parlamentet, vedrørende undersøgelser, overvågning og uddannelsesprogrammer inden for kollaborativ økonomi;

43.

opfordrer til, at der på EU-niveau undersøges og overvejes fastsættelse af tærskler, under hvilke en økonomisk aktivitet forbliver en ikkeerhvervsmæssig aktivitet mellem »ligemænd« og derfor ikke er underlagt noget markedsadgangskrav;

44.

mener, at sådanne tærskler bør være relative og tidsbaserede (f.eks. antal overnatninger pr. ophold, antal arbejdsdage/arbejdstimer i andre brancher) snarere end absolutte og beløbsbaserede for at sikre lige vilkår for alle. De bør endvidere være lave for at undgå misbrug og sikre, at den pågældende aktivitet rent faktisk er af lejlighedsvis og ikkeerhvervsmæssig karakter;

45.

opfordrer til, at platformene inden for den kollaborative økonomi i boligsektoren kræver, at tjenesteyderne overholder reglerne om turistskat og obligatorisk opkræver disse afgifter på alle de bookninger, der foretages via platformene i de berørte byer og regioner, med det formål at indbetale dem til de kompetente myndigheder. Det understreger, at der allerede findes flere eksempler på et sådant samarbejde mellem myndigheder og platforme;

46.

støtter oprettelsen af et »Forum for byer om den kollaborative økonomi«, hvor de kan dele erfaringer og udveksle bedste praksis, og som ud over RU skal involvere de europæiske organisationer og netværk, der er aktive i den lokale og regionale dimension af den kollaborative økonomi, og samarbejde med de relevante tematiske partnerskaber under EU's dagsorden for byerne. Et sådant forum ville være en vigtig ressource og en værdifuld partner i forbindelse med de nødvendige territoriale konsekvensanalyser på dette område;

47.

tilskynder alle de politiske niveauer til at arbejde med udgangspunkt i den nuværende situation uden at glemme, at den virkelige politiske udfordring er at udvikle fremtidens deleøkonomi.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/29

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at spørgsmålet om en ny dagsorden for færdigheder har en afgørende betydning for den fremtidige udvikling i Europa. Økonomiske, sociale og kulturelle investeringer har langvarige virkninger og stor betydning. RU hilser derfor den nye dagsorden for færdigheder velkommen og mener, at der skal gøres alle mulige bestræbelser på at gennemføre denne hurtigt og effektivt. Dette er spørgsmål, som i højeste grad vedrører det lokale og regionale niveau i Europa;

2.

gør opmærksom på, at arbejdsmarkedet bliver mere og mere flydende. Mennesker skal være alsidige og fleksible for at kunne stå imod uventede forandringer og være i stand til at udnytte nye muligheder. Ud over jobspecifikke færdigheder efterspørger arbejdsgiverne også i stadig højere grad »horisontale« eller »bløde« færdigheder. Dette er i tråd med kravene i det moderne samfund, hvor kvalificerede, bredt funderede mennesker ikke blot præsterer bedre på arbejdsmarkedet, men også bliver bedre oplyste, mere engagerede borgere og mere intelligente forbrugere;

3.

understreger nødvendigheden af, at europæiske borgere, som mangler grundlæggende færdigheder, tilbydes forudsætninger for at deltage aktivt i arbejdslivet og muligheder for at forsørge sig selv gennem opkvalificerende tiltag. Dette har betydning både for enkeltpersoner og for samfundet samlet set. Europa har fornylig konstateret tegn på social uro. Dette viser med al ønskelig klarhed, at social inklusion er et uundgåeligt mål for grundlæggende indsatser på uddannelses- og efteruddannelsesområdet som et middel til at modvirke udstødelse. Alle skal indgå i et aktivt medborgerskab, hvilket betyder, at man er indforstået med demokratiske værdier og er bevidst om, hvad det indebærer at tage aktivt ansvar for at opretholde disse værdier. Det er af hensyn til integrationen derfor også vigtigt, at migranter, herunder asylansøgere og flygtninge, omfattes af en færdighedsgaranti;

4.

lægger dog vægt på, at det er vigtigt at fastholde, at de grundlæggende færdigheder primært erhverves på de tidligste skoletrin og under alle omstændigheder under den obligatoriske skolegang;

5.

ser den nye dagsorden for færdigheder som en vigtig indsats for at få lukket kvalifikationskløften i Europa, som spænder over hele spektret af nødvendige færdigheder, fra elementære til komplekse og fra horisontale til sektorspecifikke færdigheder. Det er vigtigt at udvikle et bredt sæt af færdigheder fra en tidlig alder, men dagsordenen for færdigheder er også relevant for forskellige kategorier af voksne: dem, som skal bruge opkvalificering for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet eller fastholde deres arbejde, dem, som har brug for tilbud om at udvikle færdigheder for at kunne arbejde inden for andre arbejdsområder, dem, som ønsker at være mobile over grænserne, samt dem, som har behov for videreuddannelse og efteruddannelse. Regionsudvalget mener også, at det er vigtigt at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem og inden for uddannelses- og efteruddannelsessystemet i almindelighed, navnlig hvad angår erhvervsuddannelse, og efteruddannelse på arbejdspladsen med hensyn til gennemførelsen af opkvalificeringsforanstaltninger.

6.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens forslag om en færdighedsgaranti med henblik på at forbedre mulighederne for beskæftigelse og fuld inklusion i samfundet for voksne med lave kvalifikationer i Europa. Tilbuddet om deltagelse i færdighedsgarantien bør omfatte tydelige målsætninger om det tilstræbte færdigheds- eller kvalifikationsniveau og de forpligtelser, som voksne med lave kvalifikationer skal opfylde. Tilbuddet bør tage hensyn til arten og niveauet af de færdigheder, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, og om muligt gøre brug af folks eksisterende erhvervskompetencer. De lokale og regionale niveauer er i høj grad berørt af disse spørgsmål, eftersom de har ansvar for uddannelses-, efteruddannelses- og beskæftigelsesområdet;

7.

mener, at der er behov for tydelige forbindelser mellem undersøgelser og efterfølgende indsatser på uddannelsesområdet i form af en personlig læringsplan. En grundig personlig læringsplan bør for den enkelte indeholde konkrete oplysninger om planen for studierne, hensigten med dem og deres formål;

8.

mener yderligere, at der i forbindelse med gennemførelsen af en personlig læringsplan er behov for effektive informations- og erhvervsvejledningstjenester af god kvalitet gennem hele livet. Disse tjenester skal informere de berørte personer om læringsmuligheder, der er skræddersyede til deres behov, og som vil give dem mulighed for at erhverve de færdigheder, der er nødvendige for at finde beskæftigelse. De kan omhandle vejledningstiltag, studiebesøg og aktiviteter, der giver praktisk erfaring, rådgivning om studiefinansiering og oplysninger om uddannelsesmuligheder samt oplysninger om adgang til forskellige uddannelsesformer og uddannelsesaktører;

9.

fremhæver, at formålet med indsatser på uddannelsesområdet er, at de enkelte personer opnår de færdigheder, som er nødvendige for, at en voksen kan etablere sig eller forblive på arbejdsmarkedet og i det civile liv. Regionsudvalget understreger, at deltagere dermed også har mulighed for at kombinere studier på forskellige niveauer inden for uddannelsessystemet og i forskellige studiemiljøer, alt efter hvad der passer den enkelte. Dette har til formål hurtigt at tilvejebringe de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet og i det civile liv, især med hensyn til etablering af asylansøgere og flygtninge. Det kan f.eks. være grundlæggende sprogkundskaber kombineret med studier på et grundlæggende, gymnasialt eller videregående niveau. Studier, der kombineres med arbejde, skal også støttes;

10.

understreger, at enkeltpersoner i målgruppen skal sikres muligheder for forskellige former for læring, hvilket er underlagt geografiske og tidsmæssige begrænsninger samt sociale forudsætninger for enkeltpersonen, og muligheder for at kombinere studierne med andre aktiviteter, hvor der tages hensyn til de forskellige måder, som mennesker lærer på. Regionsudvalget fremhæver vigtigheden af at sikre nye muligheder for læring af høj kvalitet gennem forskellige former for IT-baseret læring, såsom fjernundervisning (i realtid), samt blandet læring eller andre åbne uddannelsesformer. Der er grund til at tro, at de tekniske muligheder hertil vil udvikles meget hurtigt i de kommende år. Det vil så være en udfordring at få de pædagogiske aktiviteter til at holde trit med denne udvikling;

11.

understreger, at en sådan struktur også bør omfatte opsøgende aktiviteter for at nå de dårligt stillede grupper, der har behov for opkvalificering og ikke selv tager initiativ til at opsøge uddannelse. Indsatser med denne tilgang kan med fordel udformes som en kombination af instrumenter fra nationale og lokale/regionale niveauer. De kan f.eks. foregå ved, at lokale/regionale myndigheder tildeles ansvaret for at udpege målgrupper for indsatserne og motiverer disse gennem opsøgende aktiviteter, hvorefter de, der kvalificerer sig til deltagelse, får adgang til nationalt fastlagte støtteformer, såsom bedre studiestøtte, skattelettelser eller orlov. Regionsudvalget fremhæver, at civilsamfundets aktører, såsom diverse ungdomsorganisationer, kan spille en afgørende rolle under den opsøgende del af indsatsen;

12.

er enig i det, der konstateres i meddelelsen, nemlig at arbejdsgivere ikke i samme udstrækning som tidligere efterspørger erhvervsspecifikke færdigheder, men i højere grad er interesseret i færdigheder, der kan overføres, såsom evnen til at arbejde i et team, kreativ tænkning, problemløsning og evnen til at arbejde inden for forskellige arbejdsområder. Ved planlægning og gennemførelse af indsatserne på uddannelsesområdet bør der tages hensyn til disse nye forudsætninger. Regionsudvalget anser det dog for nødvendigt at udvikle et specifikt undervisningsindhold, som er tilpasset de nye økonomiske sektorer såsom den grønne og den blå økonomi;

13.

opfordrer til at udvikle et samarbejde på grundlag af partnerskaber mellem myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau, virksomheder, arbejdstagere og deres organisationer samt aktører inden for civilsamfundet for dermed i højere grad at udnytte færdigheder og kvalifikationer, som opnås gennem ikke-formel og uformel læring. Validering af færdigheder, som er erhvervet uden for det formelle skolesystem, kan betydeligt øge bevidstheden om behovet for nye færdigheder og kvalifikationer;

14.

understreger, at mens medlemsstaterne er ansvarlige for uddannelses- og efteruddannelsessystemernes indhold og opbygning, bør færdighedsgarantien udformes på baggrund af nationale, regionale og lokale forhold og tilgængelige ressourcer, hvor investeringer i menneskelig kapital opfattes som sociale investeringer. Regionsudvalget understreger, at muligheden for europæisk samfinansiering — gennem eksisterende eller fremtidige finansieringsprogrammer — får stor betydning for gennemførelsen af en færdighedsgaranti i medlemslandene.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at arbejde videre mod en fælles opfattelse af nøglekompetencer, så disse får en markant rolle i de nationale politikker, får udbredelse i undervisningen samt evalueres under de forskellige niveauer for uddannelsesvæsenets kommandovej. Det er nødvendigt, at spørgsmålene om nøglekompetencernes betydning, som også vedrører spørgsmålet om at give arbejdstagerne mulighed for at imødekomme de hastigt skiftende behov på arbejdsmarkedet, diskuteres på forskellige nationale, regionale og lokale forummer i Europa. Derfor kan denne diskussion med fordel tage form af nære dialoger mellem repræsentanter for samfundsorganisationer, arbejdslivet, uddannelses- og forskningsområdet og civilsamfundet;

16.

finder det meget vigtigt, at lokale og regionale myndigheder — under deres funktion som bl.a. uddannelses- og efteruddannelsesudbydere — samt læreruddannelsesinstitutioner involveres i dette arbejde allerede under udviklingsarbejdet. Hermed kan færdighederne udbredes på den hurtigst mulige måde. Regionsudvalget understreger, at Kommissionens kvalifikationsrammer for digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder er særdeles vigtige skridt mod en sådan udvikling. Regionsudvalget foreslår derfor, at der bør udarbejdes et lignende dokument for andre nøglekompetencer, som f.eks. grundlæggende økonomisk viden, sammen med støttemateriale for deres implementering, vurdering og evaluering.

17.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det vigtigt, at Kommissionens arbejde med temauger og samarbejdet med World Skills-organisationen fortsætter. Dette skal stimulere og støtte nationale, regionale og lokale dagsordener med henblik på at fremme erhvervsuddannelser med informationsdage og erhvervsfokuserede konkurrencer, inklusive aktiviteter, der giver praktisk erfaring;

18.

bifalder EU-tiltag for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, som ofte er særlig problematisk for mindre landkommuner og -regioner. Udvalget afventer i den forbindelse gennemførelsen af det nye forslag om en plan for sektorsamarbejde om færdigheder for at se, om den nye ordning kan bidrage til tværsektorielt samarbejde for regionale og lokale myndigheder. En sådan tværsektoriel samarbejdsplatform kan blive til stor hjælp for de lokale økonomier, den lokale arbejdskraft og de lokale offentlige tjenester;

19.

støtter Kommissionens plan om at opfordre medlemsstaterne til at muliggøre trinvise skift fra generelle uddannelser til målrettede uddannelser, der er rettet mod forskellige erhvervsområder, ved at udforme uddannelsessystemet til dette formål;

20.

støtter planen om at opfordre medlemsstaterne til at sørge for efteruddannelsesmuligheder til nyankomne — som hurtigt er kommet ind på arbejdsmarkedet gennem målrettede tiltag — for at modvirke, at de ryger ud af arbejdsmarkedet igen;

21.

støtter op om Kommissionens ambition om at stimulere et øget udbud af videregående erhvervsuddannelser, således at flere erhvervsuddannelser »kommer op« på et bedre niveau. Disse uddannelsesplaner bør baseres på et veludviklet partnerskab mellem uddannelsesudbydere, forskere, virksomheder og lokale/regionale myndigheder;

22.

minder om, at Kommissionen fortsat skal arbejde for, at erhvervsuddannelser støtter livslang læring og åbner op for yderligere læring på et højere niveau.

23.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens forslag om at opfordre medlemsstaterne til at udarbejde omfattende nationale strategier for digitale færdigheder;

24.

fremhæver, at undervisningsmetoder og læringsformer, som er innovative og af høj kvalitet, forudsætter:

25.

betragter digitalisering som en mulighed for at løse mange af skolernes udfordringer. Der kan være tale om:

26.

fremhæver, at effektiv investering i digitale færdigheder kræver, at et stærkt pædagogisk lederskab er til stede på forskellige uddannelsesniveauer. Regionsudvalget mener, at fokus på digitale færdigheder på skolerne kan bidrage til mere attraktive arbejdspladser, hvor lærerenes motivation og evne til at udvikle deres færdigheder styrkes;

27.

henleder opmærksomheden på, at der skal skelnes mellem det, som er grundlæggende digitale færdigheder — som alle skal lære — og det, som er specialiserede digitale færdigheder, der er knyttet til forskellige emne- eller færdighedsområder.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg forventer, at revisionen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil sikre, at de nationale kvalifikationsrammer om nødvendigt bliver ajourført, og at opgørelser udarbejdes i et fælles format. Udvalget minder dog om, at medlemslandene er ansvarlige for at udarbejde principper, der sikrer kvaliteten af de nationale kvalifikationsrammer;

29.

understreger vigtigheden af fortsat kvalitetsarbejde mellem medlemslandene og er enigt med Kommissionen i, at der brug for en trinvis tilgang til samarbejde mellem EU og tredjelande om sammenlignelighed af kvalifikationer;

30.

understreger, at størstedelen af erhverv og erhvervsområder er under stor forandring, at nye erhvervsfunktioner opstår og at andre forældes. Det er derfor vigtigt, at fremtidige beskrivelser af og investeringer i færdigheder afspejler et arbejdsmarked, som gennemgår store forandringer og fornyelser. I denne sammenhæng må navnlig betydningen af nøglekompetencerne være i centrum.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at det ifølge Europa-Parlamentets beslutning (2016) (1) er uhyre vigtigt at støtte inklusion og integration af flygtninge, asylansøgere og personer i lignende omstændigheder. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at hjælpe medlemslandene med at sikre adgang til undersøgelser på området, sprogundervisning, opkvalificerende tiltag og andre tiltag, der understøtter etablering på arbejdsmarkedet og i samfundet. Det er også vigtigt, at personer med uddannelser/eksamensbeviser fra hjemlandet kan få disse vurderet uden forsinkelser.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg ser positivt på Kommissionens løfte om i dagsordenen for færdigheder især at fokusere på innovation inden for det pædagogiske område og forventer, at dette også vil lette erhvervelsen af nøglekompetencer, som er en afgørende bestanddel af uddannelses- og efteruddannelsessystemer i Europa;

33.

mener, at Kommissionen fortsat skal arbejde for udvikling af elevfokuseret indlæring på baggrund af de aspekter for digitaliseret læring, som Regionsudvalget har angivet i sin udtalelse om Kommissionens meddelelse om Åbning af uddannelsessektoren (2014) (2);

34.

påpeger, at resultaterne af den nye dagsorden for færdigheder vil afhænge af en opkvalificering af underviserne på voksenuddannelserne og på de kurser, der udbydes på lokalt plan. Der bør tages ordentlig højde for bistand til undervisningspersonalet i medlemsstaternes gennemførelsesplaner, og der kan iværksættes målrettet oplysning om den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE);

35.

er enige med Kommissionen i, at der er behov for, at medlemsstaterne styrker uddannelse og videreuddannelse af lærere og andre, der arbejder med gennemførelse af færdighedsgarantien.

36.

Det Europæiske Regionsudvalg værdsætter Kommissionens intention om at samarbejde med forskellige interesserede parter i forbindelse med bestræbelserne på at modernisere videregående uddannelser, især med hensyn til spørgsmål om vurdering af færdigheder. Dette arbejde bør tage højde for medlemsstaternes nationale uddannelsesrammer samt de lokale og regionale styrker og udfordringer, herunder forskellige lokale og regionale behov på arbejdsmarkedet. Udvalget insisterer i den forbindelse på, at man skal tage ved lære af tidligere successer og fiaskoer på lignende områder for at sikre det nødvendige engagement i at nå til enighed om at fremme modernisering af de videregående uddannelser;

37.

fremhæver med henblik på Kommissionens initiativ til at følge op på de universitetsuddannedes karriereforløb, at dette initiativ ikke må resultere i en yderligere administrativ byrde for de nationale og regionale myndigheder, højere læreanstalter og studerende. Desuden fremhæves nødvendigheden af, at reglerne om databeskyttelse overholdes. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved idéen om at anvende skatte- og socialsikringsoplysninger til dette formål.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg ser positivt på Kommissionens intentioner om at revidere den nuværende Europass-ramme. For at sikre pålidelige og tidstro oplysninger om udbud af og efterspørgsel efter færdigheder skal den reviderede Europass-ramme tage udgangspunkt i eksisterende lokale og regionale erfaringer. De lokale og regionale myndigheder kan derfor yde et nyttigt bidrag til vidensgrundlaget om færdigheder og det arbejde, der skal udføres af den foreslåede onlinetjenesteplatform.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/36

1.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at handlingsplanen mod volatilitet, der blev udarbejdet på G20-topmødet i juni 2011, indtil nu kun har sikret beskedne fremskridt og opfordrer derfor til en genoptagelse af forhandlingerne om dette emne under det tyske G20-formandskab i 2017;

2.

konstaterer, at de risikostyringsredskaber, som skal beskytte landmændene mod negative virkninger af svingende høstudbytter og prisudsving samt mod sundhedsmæssige og miljømæssige skadevirkninger, stadig er utilstrækkelige trods de reformer af den fælles landbrugspolitik, der er gennemført de senere år. Redskaberne lægger beslag på under 2 % af midlerne under den fælles landbrugspolitiks anden søjle og 0,4 % af det samlede landbrugsbudget. Det er helt op til medlemsstaterne, om og i hvilken udstrækning de vil benytte disse muligheder i ELFUL-forordningen;

3.

mener, at mekanismerne til sikring af landmændenes indtjening bør styrkes betydeligt for at modvirke de negative følger af de store prisudsving på landbrugsvarer samt rå- og hjælpestoffer og for at forbedre den europæiske landbrugsfødevaresektors konkurrenceevne, understøtte landbruget i hele EU, tilskynde til modernisering og innovation og bevare en levende erhvervsstruktur i landområderne;

4.

vurderer, at dette mål kan nås under forudsætning af, at der i fællesskab iværksættes en række tiltag, som skal: i) styrke landbrugsfødevaresektorens private aktørers rolle i reguleringen af landbrugsmarkederne for dermed delvist at kompensere for dereguleringen af den fælles landbrugspolitik; ii) udvide og forenkle adgangen til viften af risikostyringsredskaber, der stilles til rådighed for landmændene, idet de eksisterende redskaber under ELFUL ikke kan anvendes på grund af manglende disponible midler under den anden søjle, og disse bør forhøjes uden at bringe de disponible midler under den første søjle i fare; iii) inden for rammerne af den kommende reform af den fælles landbrugspolitik og både på lokalt og regionalt plan opmuntre til en øget værditilvækst i de europæiske landbrug for at gøre dem mindre sårbare over for udsving i de globale landbrugsvarepriser;

5.

minder om, at det via aftaler kan sikres, at landbrugsproduktionen kan afsættes og forarbejdningsvirksomhederne indkøbe til på forhånd fastlagte priser. De bidrager således til at afbalancere udbud og efterspørgsel og muliggør en bedre styring af produktkvaliteten, hvilket kan medføre højere priser til producenterne og en mere ligelig distribution i hele forsyningskæden;

6.

foreslår at styrke kontraktindgåelse i hele fødevarekæden (og ikke kun mellem landmænd og virksomheder for forarbejdning af landbrugsfødevarer) i de medlemsstater, hvor der ikke findes veletablerede vertikale samarbejdsformer, og give medlemsstaterne mulighed for at gøre det obligatorisk, samt at fremme kontrakter mellem flere parter, f.eks. en producentorganisation, en forarbejdningsvirksomhed og en distributør;

7.

foreslår inden for rammerne af en mere lempelig og ensartet fortolkning af konkurrencereglerne i hele EU, at landbrugsvirksomheder, producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer samt markedsdeltagere og landbrugsfødevarecentre, der er anerkendte som kompetente strukturer til at forsvare offentlighedens interesse, får flere beføjelser til at forebygge kriser. I dette øjemed bør brancheorganisationer, der samler de forskellige led i kæden, samt de ovennævnte markedsdeltagere og landbrugsfødevarecentre kunne levere prognoser over markedsudviklingen til virksomhederne for at hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger uden dermed at fastlægge referencepriser. Denne praksis findes allerede i nogle medlemsstater og derfor bør en udveksling af bedste praksis overvejes;

8.

foreslår, i tilfælde af markedsubalance eller overhængende risiko for markedsubalance ud fra fastlagte indikatorer, at landbrugsbedrifterne, herunder også producentorganisationer og deres sammenslutninger, får mulighed for at gøre brug af deres råderum og foretage en afstemt reduktion af produktionen uden forudgående godkendelse fra Kommissionen under anvendelse af artikel 222 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Markedsordningen bør således eksplicit give landbrugsbedrifterne, herunder producentorganisationerne og deres sammenslutninger, mulighed for forebyggende tiltag med henblik på reetablering af markedsbalancen for at undgå misbrug af dominerende markedsposition. Dette skal meddeles de ansvarlige myndigheder på forhånd;

9.

bemærker, at der er en tæt sammenhæng mellem reguleringen af volatiliteten i landbrugspriserne og indsatsen mod illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, eftersom markedsudsving påvirker styrkeforholdet i fordelingen af værditilvæksten i kæden, og deraf følgende voldgiftsager falder ofte ikke ud til fordel for producenterne, som har en begrænset forhandlingskraft, især på grund af den stigende koncentration i fødevareindustrien, herunder især i store supermarkedskæder, og på grund af producenternes opsplitning og mangelfulde organisering;

10.

anbefaler, at der udarbejdes en EU-lovgivning, der specifikt skal modvirke illoyal handelspraksis i fødevarekæden, som det er foreslået i Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 (2015/2065 (INI)), med den begrundelse, at: aftaler sikrer en vis risikospredning, men ikke afhjælper den grundlæggende ulighed mellem parterne; kartelreglerne ikke er tilstrækkelige til at forhindre illoyal handelspraksis og det ulige styrkeforhold, der kendetegner landbrugsfødevarekæden; de selvregulerende mekanismer for fødevarekædens aktører ikke er effektive, navnlig fordi landmændene og forarbejdningsvirksomhederne undlader at indbringe klager af frygt for at blive ekskluderet fra markedet; der er behov for en rammelov på EU-plan til harmonisering af konkurrencevilkårene og til at sikre, at landmændene og forbrugerne i EU har lige salgs- og købsvilkår;

11.

anbefaler at udvide retten til kollektive aftaler for hele landbrugsproduktionssektoren for at styrke landmændenes forhandlingsposition i kæden;

12.

anerkender, at det ved at gruppere udbuddet kan forhindres, at de mindre producenter underlægges især de store virksomheders stærkere forhandlingsposition, samtidig med at man sikrer forbrugerne større prisgennemsigtighed og bedre sporbarhed af produkter;

13.

bemærker, at en styrkelse af de private aktørers rolle i reguleringen af landbrugsmarkederne kræver mere transparente markeder;

14.

foreslår i den sammenhæng, at der oprettes et europæisk markedsobservatorium for landbrugsvarer baseret på et netværk af nationale observatorier for hver enkelt produktsektor, som trækker på erfaringerne fra det europæiske markedsobservatorium for mælk og resultattavlen for forbrugermarkederne, som Kommissionen regelmæssigt offentliggør. Et sådant nyt markedsobservatorium skal på en klar og rettidig måde tilvejebringe de relevante markedsoplysninger vedrørende markedskonjunkturer (navnlig med henblik på at foregribe kriser) og strukturudvikling (med henblik på at analysere udviklingen i priser og indtjeningen hos de forskellige aktører i kæden);

15.

understreger, at gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID 2), der er planlagt til 2018, bør bidrage til øget kendskab til og regelmæssig opfølgning på de forskellige operatørkategoriers position på finansmarkederne for landbrugsvarer for at mindske risikoen for overdreven spekulation og sikre, at de kommercielle aktører i kæden kan styre prisrisikoen effektivt;

16.

konstaterer, at gennemførelsen og udbygningen af de nuværende redskaber til risiko- og krisestyring under den fælles landbrugspolitik støder på en lang række forhindringer, herunder konkurrence mellem fondene i den anden søjle, hvor hovedparten af redskaberne hører under, krisereservernes utilstrækkelige ressourcer, der, med tanke på at de er nødvendige, ikke burde fastsættes ud fra årlige reduktioner i de direkte betalinger, mangel på aktuelle og prognosticerede data om landbrugsbedrifternes økonomiske resultater osv. Disse forhindringer må mindskes, før der kan iværksættes en ambitiøs og effektiv strategi for risikostyring i landbruget;

17.

mener, at den næste reform af den fælles landbrugspolitik bør tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og iværksætte en bred vifte af supplerende risikostyringsredskaber til en overkommelig pris for landmændene ved at følge en segmenteret metode, hvor risiciene klassificeres efter alvorsgrad (1): i) »normale« risici, som i væsentlig grad kan kompenseres for af landmændene selv gennem en bufferopsparing og skattemæssige tiltag; ii) »middelhøje« risici, som landmændene kan overlade til finansmarkederne (terminskontrakter, optioner, OTC-derivatkontrakter), forsikringsgivere (til risikostyring af udbytte, omsætning og bruttofortjeneste) og gensidige fonde (til styring af sundhedsmæssige og miljømæssige risici og stabilisering af bedriftens indtægter); iii) »katastrofe«-risici, som de offentlige myndigheder primært tager hånd om via prissikkerhedsnet og exceptionelle kriseforanstaltninger. Det bør dog sikres, at forvaltningsomkostningerne ikke stiger som følge af den øgede segmentering af risiciene;

18.

understreger, at udviklingen af risikostyringsredskaber ikke i væsentlig grad må påvirke stabiliteten i den fælles landbrugspolitiks budget, som i dag er sikret ved, at støtten er afkoblet fra produktion og priser. Et budget, hvor udgifterne nøje følger udsvingene i landbrugspriserne og falder konjunkturelt, når markederne fungerer godt, kan risikere at blive væsentligt nedskåret under drøftelserne om EU's flerårige finansielle ramme. Det vil resultere i en ringere beskyttelse under den fælles landbrugspolitik, hvilket vil være skadeligt for landmændene, hvis markedsudviklingen vender igen;

19.

foreslår som en mulighed for modvirkning af markedsforstyrrelser, at landmændene kan opbygge en bufferopsparing ved at sætte en del af grundbetalingen fra første søjle ind på en særlig konto. Denne opsparing af en del af grundbetalingen skal være obligatorisk, når visse markedsindikatorer, f.eks. priserne på landbrugsvarer eller prisforholdet mellem landbrugsprodukter og rå- og hjælpestoffer, er i bedring. En sådan reserveopsparing skal kunne frigives og anvendes af landmændene, når markedsindikatorerne forværres. Det bør under alle omstændigheder undgås at skabe yderligere administrative omkostninger;

20.

bemærker, at denne ordning vil have flere fordele ud over at forbedre landmændenes selvforsikringsevne: Den kan delvist erstatte den nuværende krisereserve, som helt klart fungerer dårligt, administrationsomkostningerne vil være lave, den vil ikke påvirke stabiliteten i budgettet for den fælles landbrugspolitik, og endelig vil den afkoblede støtte blive mere legitim i offentlighedens øjne, når priserne på landbrugsvarer er høje;

21.

bemærker, at der også kunne overvejes andre mekanismer for at tilskynde til oprettelse af en bufferopsparing, for eksempel inspireret af den ordning, som gælder i Canada, hvor landmænd, der sætter penge ind på en opsparingskonto, modtager et tilsvarende økonomisk bidrag fra de offentlige myndigheder;

22.

understreger vigtigheden af at fremme udvikling og indførelse af nye forsikringsprodukter, der er mere diversificerede og eventuelt billigere, til dækning af bedrifternes økonomiske risici, bl.a. inspireret af de forsikringsordninger, som findes i USA. Disse nye produkter kan for eksempel bestå af: i) en omsætningsgaranti, som sikrer de forudsete indtægter fra afgrøderne på tidspunktet for såning med udgangspunkt i bedriftens tidligere udbytte og priserne på terminsmarkederne, men hvor kun udbyttedelen subventioneres for at overholde reglerne i Verdenshandelsorganisationens (WTO) grønne boks; ii) indeksbaserede forsikringer, som bygger på gennemsnitsudbytte, -omsætning og -bruttofortjeneste i den region, hvor bedriften ligger (hvoraf dog kun udbyttedelen subventioneres), idet denne type forsikring er forbundet med lavere administrationsomkostninger end forsikringer baseret på den enkelte landmands udbytte; iii) en forsikring af bedriftens samlede indtægter, som kan forbeholdes små og mellemstore diversificerede bedrifter med flerafgrøder/dyreavl eller dyrkning af frugt og grøntsager eller specialafgrøder, som ikke eller kun i ringe grad er omfattet af støtte og for hvilke der ikke findes nogen høstudbytteforsikring; iv) specifikke forsikringer til økologiske landbrug, som tager hensyn til det generelt lavere høstudbytte, de højere produktionsomkostninger og de generelt højere markedspriser for disse produkter. Disse foranstaltninger bør underkastes en gennemførlighedsundersøgelse for at evaluere deres mulige omkostninger i forbindelse med en statslig genforsikring;

23.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de nationale, regionale og lokale myndigheder og landbrugssammenslutninger for at øge kendskabet til og forståelsen af de risikostyringsredskaber, der findes under anden søjle af den fælles landbrugspolitik. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at øge de finansielle tilskud til disse redskaber, så de kommer til at udgøre mere end de nuværende 2 % af midlerne under anden søjle;

24.

anbefaler, at der udvikles gensidige fonde inspireret af det instrument til stabilisering af indtægterne, som blev oprettet ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013, men som kun to medlemsstater (Ungarn og Italien) og en enkelt region (Castilla y León, Spanien) har indarbejdet i deres planer for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020. I den forbindelse bør der sikres en passende balance i omfordelingen mellem regioner og sektorer. Disse fonde skal beskytte mod kraftige fald (over 30 %) i bedriftens bruttofortjeneste i forhold til de tre eller fem forudgående år. Tab i denne størrelsesorden kan vanskeligt dækkes udelukkende gennem landmændenes bufferopsparing. De kan heller ikke dækkes af en omsætningsforsikring af den type, der findes i USA, som yder garanti mod et fald i indtægtsprognoserne mellem såning og høst og ikke i sig selv beskytter mod lave priser;

25.

anbefaler, at de indtægtsstabiliserende fonde oprettes på sektorniveau for at fremme integrationen af kæderne og på nationalt eller transnationalt plan for at øge den gensidige risikodækning og nedbringe omkostningerne. Dermed ville der i hver medlemsstat være en fond for markafgrøder, en fond for mælk, en fond for frugt og grønt osv.;

26.

anbefaler medlemsstaterne at gennemføre et pilotforsøg med fonde til stabilisering af indtægterne, før de etableres i stor målestok, for at afdække praktiske etablerings- og driftsvanskeligheder (indsamling af regnskabsoplysninger om bedrifterne, behov for genforsikring osv.);

27.

understreger, at de tre ovennævnte risikostyringsredskaber — bufferopsparing, forsikringer, indtægtsstabiliserende fonde — supplerer hinanden og om muligt skal anvendes sammen, så de udgør et robust og sammenhængende sikkerhedsnet mod prisvolatilitet og bidrager til at begrænse hyppigheden og intensiteten af de kriser, som rammer landmændene;

28.

mener, at satserne for direkte betalinger bør harmoniseres EU-medlemsstaterne imellem, så producenterne kan håndtere prisudsving på sammenlignelige vilkår;

29.

er overbevist om, at de direkte betalinger også efter 2020 bør forblive et instrument under den fælles landbrugspolitik for at støtte og stabilisere landbrugsindkomsterne samt for at udligne de omkostninger, der er forbundet med at overholde de høje EU-standarder;

30.

foreslår, såfremt det ved den næste reform af den fælles landbrugspolitik vedtages at nedsætte den direkte støtte under første søjle og øremærke de frigivne midler til risikostyring, at landmændene tildeles »kuponer« til en værdi, der svarer til en bestemt procentdel af deres grundbetaling. Landmændene skal frivilligt kunne benytte kuponerne til at tilslutte sig deres foretrukne ordning: bufferopsparing, forsikringer, gensidige fonde. Dette system vil gøre det muligt at øge finansieringen af risikostyringsredskaberne uden at påvirke stabiliteten i budgettet for den fælles landbrugspolitiks første søjle (2);

31.

opfordrer Kommissionen til at foretage en indgående undersøgelse af de forskellige alternativer for at udvide viften af risikostyringsredskaber, bl.a. bufferopsparing, forsikringer og gensidige fonde, der har til formål at stabilisere indtægterne. En sådan undersøgelse skulle afdække konsekvenser, fordele og begrænsninger ved hvert enkelt af disse redskaber på baggrund af forskellige kriterier. Den skulle også analysere forskellige finansieringsscenarier for en strategi til udvikling af risikostyring, herunder det kuponsystem, der foreslås i punkt 30;

32.

mener, at de offentlige politikker bør fremme øget værditilvækst i de europæiske landbrugsbedrifter og samtidigt forbedre den miljømæssige bæredygtighed i landbrugets driftsmetoder for at gøre dem mindre sårbare over for udsving i verdensmarkedspriserne og gøre landbruget til en del af den miljøomstilling, som er nødvendig for at afdæmpe klimaændringerne, tilpasse sig til virkningerne heraf og mindske presset på økosystemerne;

33.

understreger i denne forbindelse behovet for at lægge særlig vægt på landbruget i regionerne i den yderste periferi, som kræver særlige, tilpassede og specifikke foranstaltninger med henblik på deres unikke forhold og særlige karakteristika, der er anerkendt i TEUF;

34.

anerkender, at det europæiske landbrug er meget forskelligartet: De fleste bedrifter afsætter deres produktion på markederne i EU, mens andre direkte eller indirekte eksporterer en del af deres produktion til tredjelande;

35.

mener, at det er vigtigt at bevare denne diversitet, da afsætningen af en del af landbrugsproduktionen til tredjelande bidrager til at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel på EU's marked, og at EU som den største eksportør af landbrugsfødevarer globalt kan udnytte de aktuelle stigende tendenser i fødevareefterspørgslen, både i kvalitet og kvantitet;

36.

vurderer, at der hovedsageligt er to veje frem, når det gælder om at øge landbrugsbedrifternes værditilvækst: i) øge produktiviteten i landbruget, som viser bekymrende tegn på nedgang i nogle sektorer, gennem en bæredygtig udvikling i landbrugsproduktionen, ved at producere mere med lavere forbrug af rå- og hjælpestoffer eller ved at reducere indkøb af rå- og hjælpestoffer for at gøre bedrifterne mere uafhængige, hvilket kan ske ved at indføre innovative og robuste produktionssystemer, anvende præcisionsjordbrug, forenkle jordforarbejdningen, sædskifte og diversifikation af afgrøder, en bedre udnyttelse af græsarealer eller andre fremgangsmåder; eller ii) fremme udviklingen af områdespecifik fødevareproduktion for at opfylde de europæiske forbrugeres stigende efterspørgsel og for delvist at blive uafhængig af prisvolatiliteten på de globale landbrugsråvaremarkeder, ved at udvikle lokale forsyningskæder (skolekantiner, restauranter, direkte salg), nichemarkeder og kvalitetsproduktionskæder, som foretrækker miljøvenlige produktionsmetoder (økologisk landbrug og andre metoder);

37.

anbefaler, at den fælles landbrugspolitik og den førte politik i de enkelte lande tilskynder landbruget til at overveje disse to løsningsmodeller med støtte fra de regionale og lokale myndigheder.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/41

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og over, at Kommissionen har set med interesse på flere forslag i den udtalelse om dette emne, som Regionsudvalget vedtog i 2015;

2.

bifalder ændringen af undtagelserne fra oprindelseslandsprincippet, som gennem klarere og enklere procedurer giver mulighed for at tage hensyn til destinationslandets interesser;

3.

beklager dog, at det nye direktiv ikke tager den regionale dimension med i betragtning som tidligere anbefalet af Regionsudvalget, hvilket ville kunne bidrage til at promovere Europas kulturelle identiteter, grænseoverskridende koproduktioner inden for Den Europæiske Union samt kreative lokale innovationer;

4.

understreger endvidere nødvendigheden af at inddrage de lokale og regionale myndigheder i direktivets gennemførelse, eftersom disse instanser spiller en meget vigtig rolle, når det gælder audiovisuelle medietjenester. I flere medlemsstater er de i visse tilfælde ejere af medieselskaber, som dermed ikke nødvendigvis tilhører kategorien af små virksomheder og mikrovirksomheder;

5.

påpeger endnu en gang, at de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed af såvel offentlige myndigheder som audiovisuelle aktører og politiske partier udgør et fundament for lovgivningen om europæiske audiovisuelle medier, som det er hver enkelt medlemsstats opgave at sikre for enhver pris, og som er den vigtigste garanti for informationsdiversitet og et pluralistisk mediemarked på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

6.

glæder sig over, at det ændrede direktivs anvendelsesområde udvides til videodelingsplatforme, som spiller en stadig større rolle blandt udbyderne af audiovisuelle medietjenester;

7.

er bekymret over den omstændighed, at de foreslåede regler om, hvilken jurisdiktion videodelingsplatformene tilhører, ikke afklarer de tilfælde, hvor en udbyder slet ikke ønsker at etablere sig på Den Europæiske Unions område, men alligevel giver EU-borgerne adgang til tjenesten;

8.

bemærker, at formidling af indhold uden egen infrastruktur (over-the-top-tjenester), som udgør et stadigt større segment af markedet for audiovisuelle medietjenester, foregår på et uigennemskueligt retsgrundlag, og opfordrer Kommissionen til i den fremtidige lovgivning om medier og kommunikation — og især ved revisionen af bestemmelserne om elektronisk kommunikation — at være særligt opmærksom på at få afklaret de retlige vilkår for denne praksis;

9.

vil endnu en gang henlede Kommissionens opmærksomhed på de sproglige og kulturelle minoriteter, som støder på hindringer, når de ønsker at få adgang til audiovisuelle medietjenester på deres eget sprog;

10.

anser det for hensigtsmæssigt, at de forskellige procedurer vedrørende ERGA tager hensyn til visse reguleringsmæssige spørgsmåls regionale dimension og afspejler de territoriale principper.

11.

De Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det ændrede direktiv styrker og harmoniserer beskyttelsen af mindreårige, således som udvalget har anmodet om i en tidligere anbefaling. Udvalget anmoder endnu en gang om, at der indføres incitamenter til udvikling af indhold, som er specifikt udformet og tilpasset til børn, og til oprettelse af partnerskaber mellem audiovisuelle aktører og undervisningssektoren på det digitale område.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger endnu en gang, at det anser det for vigtigt at fremme kendskabet til medier, navnlig nye medier;

13.

understreger, at der bør afsættes flere ressourcer til udvikling af mediekundskab, således at de audiovisuelle medietjenester ikke kun tilbyder et indhold, som er homogent, men som også afspejler de forskellige regioners strukturer og særtræk på det økonomiske, kommercielle og kulturelle plan.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over det faktum, at forslaget til lovgivning ikke omhandler spørgsmål vedrørende gennemsigtighed i medieejerskabet, mediekoncentration og interessekonflikter, som alle har en væsentlig indvirkning på mediernes pluralisme og frihed.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at ændringen af direktivet omfatter en lempelse af reglerne om reklametid og nærmere bestemt, at dets anvendelsesområde udvides til ikkelineære audiovisuelle medietjenester.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg går ind for, at mikrovirksomheder og små virksomheder ikke forpligtes til at bidrage finansielt til frembringelsen af europæiske produktioner, men gør dog Kommissionen opmærksom på, at mange lokale og regionale TV-stationer, som sender deres programmer på deres websted i form af audiovisuelle on demand-medietjenester, ikke falder ind under denne kategori;

17.

glæder sig over, at det ændrede direktiv — når det gælder on demand-tjenester — garanterer lige vilkår for europæiske værker, som bør udgøre mindst 20 % af tjenesteudbyderens katalog;

18.

understreger, at det for on demand-tjenesters vedkommende ikke er tilstrækkeligt at fastsætte, at det påhviler tjenesteudbyderen at opfylde kravet om en andel på mindst 20 %. Det bør også sikres, at disse værker er lette at finde og er tilgængelige for brugerne.

19.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at selv om forslaget synes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, skal tilgangen med minimumsharmonisering og samarbejdsmekanismer bevares. De foreslåede regler vedrørende nationale tilsynsmyndigheder skal derfor sikre et tilstrækkeligt spillerum i de nationale og regionale beslutningsprocesser.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/55

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder på baggrund af den stigende mangfoldighed i de europæiske samfund og behovet for fuldt ud at integrere tredjelandsstatsborgere i vores samfund Kommissionens handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere (1) og fremhæver betydningen af integration, der er en gensidig proces, som involverer såvel tredjelandsstatsborgerne som værtssamfundet;

2.

mener, at integration skal opfattes som en dynamisk, interaktiv og midlertidig proces, der gør det muligt for tredjelandsstatsborgere fuldt ud at blive en del af værtssamfundet og klare sig selv, samt en proces som fremmer samspillet med og deltagelsen i værtssamfundet;

3.

understreger, at integration er en medlemsstatskompetence som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2) (TEUF), hvilket gør det muligt at træffe foranstaltninger på EU-plan, der tilskynder til og støtter medlemsstaternes indsats for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Udvalget anmoder om fortsat håndhævelse af nærhedsprincippet og minder om, at medlemsstaternes indsats på dette område skal være i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU's fælles grundprincipper for integration af indvandrere;

4.

påpeger, at den egentlige integrationspolitik først og fremmest gennemføres på de politiske niveauer, der er tættest på borgerne. En tilgang med styring på flere niveauer er derfor i høj grad påkrævet med særlig fokus på de lokale og regionale myndigheder, da de på den mest direkte vis konfronteres med integrationens udfordringer og muligheder;

5.

fremhæver betydningen af, at der i den politiske debat anvendes den korrekte terminologi vedrørende forskellige kategorier af nyankomne. Handlingsplanen vedrører kun nyankomne (migranter, flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus), som er statsborgere i et tredjeland, og som lovligt opholder sig i EU. Den vedrører ikke de statsborgere i EU-medlemsstater, der har baggrund med migration fra et tredjeland via deres forældre eller bedsteforældre, eller EU-borgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed, og disses familiemedlemmer;

6.

understreger, at integration som politikområde ikke kan stå alene, idet de forskellige traditionelle politikområder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, velfærd, folkesundhed, boligforhold m.v. pr. definition er berørt, og integrationspolitik derfor ideelt set bør gennemføres horisontalt, således at der på hvert politikområde fokuseres på integrationens udfordringer og muligheder;

7.

understreger, at integration er en tovejsproces, der skal være baseret på rettigheder og pligter for både tredjelandsstatsborgeren og værtssamfundet, der begge må leve op til deres ansvar;

8.

understreger, at integration ideelt set bør være slutresultatet af en asyl- og migrationspolitik, og at handlingsplanen derfor ikke kan betragtes isoleret fra bl.a. Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem (3) og den nye ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (4);

9.

ser også en sammenhæng med det »blå kort« i Kommissionens forslag om regulær migration indeholdende en revision af direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (5), idet beskæftigelse yder et vigtigt bidrag til tredjelandsstatsborgeres integration i samfundet.

10.

Det Europæiske Regionsudvalg er enigt i Kommissionens analyse af, at manglende integration vil betyde et enormt tab for både tredjelandsstatsborgeren og værtssamfundet. De samfundsmæssige og økonomiske omkostninger ved manglende integration kan overstige investeringerne i integrationspolitik og det potentiale, som følger heraf;

11.

er overbevist om, at en vellykket integrationspolitik er en af de nødvendige forudsætninger for at tackle de relativt dårligere resultater for tredjelandsstatsborgere inden for områder som arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, bolig, sundhed, aktivt medborgerskab og social samhørighed, som det fremgår af OECD's indikatorer (6);

12.

støtter Kommissionens opfordring til en mere skræddersyet tilgang og er overbevist om, at integrationspolitik i højere grad må tage højde for den store mangfoldighed hos de forskellige grupper af tredjelandsstatsborgere og deres forskellige behov. En god integrationspolitik er derfor baseret på en skræddersyet indsats og tager ikke udgangspunkt i en ide om at »one size fits all«. Der skal bl.a. tages hensyn til sprogfærdigheder, kulturel baggrund, uddannelsesniveau, opholdets forventede varighed, årsagerne til migration, kvalifikationer, arbejdserfaring og eventuelle traumer m.m. De lokale og regionale myndigheder har gode forudsætninger for at kunne tage hensyn til de store indbyrdes forskelle mellem tredjelandsstatsborgere og deres specifikke behov og kan tilbyde en platform for udveksling af viden og erfaring på dette område. I den forbindelse henviser Regionsudvalget til god praksis, hvor man ud fra et individperspektiv tilbyder integrations- og samfundsorienteringskurser, der er skræddersyet til behovene hos tredjelandsstatsborgere;

13.

bifalder, at Kommissionen og Europa-Parlamentet (7) har den holdning, at integrationspolitikken i almindelighed og navnlig flygtninges integration på arbejdsmarkedet ikke må gennemføres på bekostning af politikken for andre sårbare grupper i værtssamfundet.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det europæiske samfund er baseret på grundlæggende værdier og normer, såsom demokrati, retsstatsprincippet, ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, menneskerettigheder, solidaritet, tolerance osv. Udvalget glæder sig over, at forbindelsen mellem integration og disse værdier og normer blev drøftet på mødet i Det Europæiske Råd (almindelige anliggender) den 24. maj 2016 om retsstatsprincippet (8) og opfordrer de kommende rådsformandskaber (Malta og Estland) til at fortsætte denne dialog med henblik på at udvikle en dybere forståelse blandt medlemsstaterne, EU-institutionerne, de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet for beskyttelsen af disse værdier og normer og af, hvordan de kan bidrage til integrationen;

15.

er overbevist om, at en vellykket integration kræver forståelse og accept af disse europæiske værdier og normer hos både tredjelandsstatsborgere og værtssamfundet. I forlængelse heraf er det også hensigtsmæssigt, at integrationspolitikken kædes sammen med samfundsorientering og opbygning af lokalsamfund, og derfor er der behov for at udvikle og støtte værktøjer til opbygning af gensidig forståelse på de forskellige forvaltningsniveauer med passende støtte fra EU-hold, herunder undervisning i medborgerkundskab, både i form af klassiske kurser og innovative undervisningsformer;

16.

peger på nødvendigheden af at udvikle mekanismer, som kan styrke på den ene side solidariteten og samarbejdet mellem alle europæiske regioner og på den anden side samarbejdet mellem de forskellige myndigheder og specialiserede aktører. Bevidstgørelse af de myndigheder i medlemsstaterne, som har beføjelser på asylområdet, er en uomgængelig udfordring;

17.

henviser i den forbindelse til god praksis for samfundsorientering, hvor tredjelandsstatsborgere tilbydes kurser, der på interaktiv vis giver dem et indblik i europæiske værdier og normer samt levevis i værtssamfundet. Formålet er at støtte deres erhvervelse af de værktøjer, der er nødvendige, for at de kan deltage i samfundet på fuldgyldig vis;

18.

foreslår, at alle initiativer i flere EU-medlemsstater, hvor tredjelandsstatsborgere anmodes om at underskrive en erklæring om engagement og deltagelse, der bl.a. indeholder grundlæggende værdier og normer, kortlægges. Det bør undersøges, hvordan disse initiativer påvirker det pågældende samfund, og resultater og erfaringer med sådanne ordninger bør deles, således at de lokale og regionale myndigheder kan drage fordel heraf. Udvalget fremhæver, at ikke blot tredjelandsstatsborgere, men også lokalbefolkningen aktivt bør værne om disse grundlæggende værdier og normer;

19.

gentager, at integration er en tovejsproces, hvor også værtslandet har en rolle at spille. I den sammenhæng er det hensigtsmæssigt, at værtssamfundet lader tredjelandsstatsborgere deltage aktivt i værtssamfundet ved at fjerne hindringer herfor, sikre adgang til basisydelser og stå for et integrationstilbud, der kan vise tredjelandsstatsborgere vej i samfundet. Navnlig i forbindelse med familiemigration kan værtssamfundet spille en vigtig rolle i integrationsprocessen. Primært er der her tale om medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, men derudover er ikke-statslige organisationer, civilsamfundet, den private sektor, religiøse samfund eller grupper af etniske mindretal i værtssamfundet også nøglepartnere i integrationspolitikken;

20.

henviser også til det ansvar, som disse forskellige aktører har for at forberede værtssamfundet på tredjelandsstatsborgere og accepten heraf og understreger i den forbindelse betydningen af korrekt information til værtssamfundet.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at integrationsprocessen — hvis det kan lade sig gøre — helst skal begynde så tidligt som muligt, selv når tredjelandsstatsborgeren stadig befinder sig i oprindelseslandet;

22.

påpeger, at kendskab til værtslandets sprog er uomgængeligt for en vellykket integration, og at det ofte tager tid at lære et nyt sprog. Flere EU-medlemsstater udbyder allerede i dag sprogkurser eller sprogtest, inden tredjelandsstatsborgerne kommer til værtslandet. På den måde får tredjelandsstatsborgere så kort en periode som muligt, eller endog ingen tid i værtslandet, hvor vedkommende ikke kan kommunikere på det lokale sprog, hvilket letter samspillet med det lokale værtssamfund. Ovenstående må naturligvis ikke være en betingelse for tilkendelse af beskyttelse til flygtninge eller personer med ret til subsidiær beskyttelse;

23.

understreger, at en skræddersyet tilgang kræver orienterende samtaler med tredjelandsstatsborgere som et nødvendigt instrument til en bedre kortlægning af tredjelandsstatsborgernes og værtssamfundets forventninger. Disse orienterende samtaler bør om muligt allerede delvist gennemføres i oprindelseslandet, således at tredjelandsstatsborgeren straks efter ankomsten til værtssamfundet fuldt ud kan koncentrere sig om den egentlige integrationsproces;

24.

fremhæver betydningen af ledsageforanstaltninger i forbindelse med information til værtssamfundet forud for ankomsten, navnlig i lokalsamfund hvor flygtninge genbosættes.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens fokus på uddannelse som et centralt politikområde set i relation til en vellykket integrationspolitik og anmoder i den sammenhæng om overholdelse af nærhedsprincippet;

26.

understreger, at det at lære de officielle sprog i værtssamfundet er en prioritet, således at tredjelandsstatsborgere og deres børn så hurtigt som muligt bliver i stand til at indgå i et samspil med værtssamfundet og dermed nyde godt af deres rettigheder og opfylde deres forpligtelser. Det er vigtigt, at der også her fokuseres på skræddersyede uddannelsestilbud på grundlag af tredjelandsstatsborgerens profil og vedkommendes specifikke behov;

27.

henviser til eksempler på god praksis hvad angår modtagelsesundervisning for fremmedsprogede tredjelandsstatsborgere i primære og sekundære skoleforløb, hvor skoler kan tilbyde skræddersyet undervisning til tredjelandsstatsborgere i særlige klasser, ved hjælp af supplerende støtte i den almindelige klasseundervisning, eller i form af en blanding af de to fremgangsmåder (9);

28.

henviser til eksempler på god praksis med hensyn til tiltag, som skal overvinde sproglige vanskeligheder, f.eks. sociale oversættere og tolke i uddannelsessystemet, der skal bistå lærere og mentorer med at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der endnu ikke behersker værtslandets sprog alligevel kan indgå i et aktivt samspil med de uddannelsesinstitutioner, hvor deres børn undervises;

29.

glæder sig over Kommissionens forslag om at se nærmere på mulighederne for indførelse af undervisning i samfundsorientering på sekundærtrinnet, idet det er nødvendigt, at alle oplyses om fællesskabets lovgivning, kultur, værdier og normer og foreslår, at det også overvejes i forbindelse med voksen- og erhvervsuddannelser;

30.

opfordrer til, at målgruppen af 16-18-årige tredjelandsstatsborgere vies ekstra opmærksomhed, idet denne gruppe nærmer sig slutningen af den skolepligtige alder og ofte ikke er i besiddelse af de rette værktøjer til at påbegynde en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse eller klare sig godt på arbejdsmarkedet.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen prioriterer integration på arbejdsmarkedet som en metode til at give tredjelandsstatsborgere mulighed for at etablere sig og tage del i samfundet. Dette skal ses i lyset af problematikken med, at tredjelandsstatsborgere generelt har en lavere beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med borgere, der er født i værtslandet. Det gælder navnlig kvinder (10);

32.

opfordrer til indførelse af ordninger, eventuelt praktikophold og tilbud om erhvervsvejledning og juridisk bistand, som kan give tredjelandsstatsborgere mulighed for hurtigst muligt at få adgang til arbejdsmarkedet. Dette åbner mulighed for at øve sproget i praksis gennem kontakt med kolleger og dermed skabe netværk, som kan føre til et arbejde og muligheden for at forsørge sig selv;

33.

bifalder, med henblik på integrationen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, foranstaltninger, som giver tredjelandsstatsborgere, der ikke længere er i den skolepligtige alder, mulighed for at få en erhvervsfaglig grunduddannelse og forbedre deres uddannelsesmæssige modenhed;

34.

er overbevist om, at en målrettet økonomisk arbejdskraftmigration kan bidrage til at imødegå de udfordringer, der er forbundet med arbejdsstyrkens aldring, behovet for visse specifikke kategorier af arbejdstagere og presset på vores velfærdssystemer, men understreger, at modtagelsen og integrationen af flygtninge og princippet om familiesammenføring primært skal ses som værende i både værtssamfundets og migrantens interesse og som noget, der bygger på grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser, og ikke uretmæssigt må præsenteres som løsningen på arbejdsmarkedets problemer;

35.

erkender, at det er nødvendigt med en hurtig og korrekt vurdering og validering af tredjelandsstatsborgeres færdigheder og akademiske og faglige kvalifikationer, da dette er en forudsætning for, at de kan deltage på arbejdsmarkedet eller forberedes herpå gennem erhvervsuddannelse. Der ses derfor frem til bl.a. indholdet i Kommissionens forslag som led i den nye dagsorden for færdigheder i Europa (11);

36.

fremhæver i forbindelse med revisionen af direktivet om det blå EU-kort (12), at det er afgørende for vores europæiske økonomier, at vi kan tiltrække højt kvalificerede ansøgere til ledige stillinger;

37.

glæder sig over det sociale trepartstopmøde den 16. marts 2016 om flygtningekrisen, men opfordrer til, at der også tages højde for input fra uddannelsessektoren, idet denne er en vigtig partner, der kan styrke debatten om integration (på arbejdsmarkedet).

38.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sit synspunkt om, at der skal foretages en klar sondring mellem (økonomiske) migranter og flygtninge eller personer med subsidiær beskyttelsesstatus, navnlig i den politiske debat om adgang til basisydelser, eftersom de forskellige målgrupper kan have forskellige behov, hvor en fundamentalt anderledes tilgang er nødvendig. Udvalget understreger imidlertid, at behovet for en vellykket integration er noget, der vedrører alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU;

39.

understreger, at det er op til medlemsstaterne at udforme deres sociale sikringsordninger og noterer sig den politiske debat i flere medlemsstater, hvor forsikringsprincippet gøres gældende, og der derfor vælges en tilgang baseret på en gradvis opbygning af visse sociale rettigheder, også for tredjelandsstatsborgere, på grundlag af bidrag;

40.

opfordrer i forbindelse med sundhedspleje til et større fokus på spørgsmålet om mental sundhedspleje, der først og fremmest kan være vigtigt i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge med krigs- eller andre traumatiske oplevelser, især børn og unge;

41.

er klar over, at medlemsstaterne har ret til at stille krav om, at migranter, som ikke har ret til beskyttelse i henhold til folkeretten, når de ankommer til værtslandet, skal kunne forsørge sig selv og derfor ikke kan påberåbe sig en social sikringsordning;

42.

påpeger, at der altid skal lægges tilstrækkelig vægt på adgangen til sociale boliger, uanset det faktum at beboeren, hvad enten vedkommende er tredjelandsstatsborger eller ej, på sigt bør kunne klare sig selv og finde en bolig på det private marked;

43.

er tilfreds med, at Kommissionen har den holdning, at integrationspolitikken ikke må gennemføres på bekostning af politikken for andre sårbare grupper i værtssamfundet.

44.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionens handlingsplan i denne del lægger vægt på et aktivt medborgerskab, hvor tredjelandsstatsborgere ikke forbliver nyankomne i al evighed, men så hurtigt som muligt bliver en del af værtssamfundet uanset deres nationalitet, og tilskynder derfor ikke blot til integrationspolitik, men også til samfundsorientering og opbygning af lokalsamfund;

45.

er enig med Kommissionen i, at integration ikke kun handler om at lære sproget eller få et arbejde, men også om aktiv deltagelse i samfundet og civilsamfundet. Derfor er det så meget desto vigtigere, at integration af tredjelandsstatsborgere ikke kun tilbydes eller påtvinges fra politisk hold, men at civilsamfundet involveres;

46.

mener, at tredjelandsstatsborgeren, ud over den formelle læring af værtssamfundets officielle sprog gennem uddannelse, har brug for et samspil med civilsamfundet, hvor vedkommende i en uformel ramme kan anvende og øve de nye sprog og på en meget praktisk måde blive fortrolig med værtslandets sprog;

47.

er enig med Kommissionen i, at dialog og gensidig forståelse mellem tredjelandsstatsborgere og værtssamfund styrkes, accepten fra værtssamfundets side øges og diskrimination og racisme mindskes, hvis tredjelandsstatsborgeren engagerer sig i civilsamfundet i værtssamfundet;

48.

støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at sikre håndhævelsen af rettighederne til beskyttelse mod forskelsbehandling og racisme og opfordrer til en aktiv politik for lige muligheder og ikkeforskelsbehandling for at styrke et fælles medborgerskab.

49.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens indsats for, at der i forbindelse med omdannelsen af det nuværende netværk af nationale kontaktpunkter vedrørende integration til et europæisk integrationsnet i højere grad fokuseres på at styrke udvekslingen af god praksis, navnlig i samarbejdet med civilsamfundet og de lokale og regionale myndigheder;

50.

opfordrer Kommissionen til, at det europæiske integrationsnet bliver en platform, der kan opmuntre og støtte samarbejdet og det fælles ansvar mellem de forskellige nationale, regionale og lokale forvaltningsniveauer i forbindelse med udformningen af integrationspolitikker og koordineringen og fordelingen af kompetencer (13).

51.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, uden at gribe ind i medlemsstaternes kompetencer på området, at medlemsstaterne i forbindelse med den flerårige finansielle ramme 2014-2020 har afsat færre midler til integration i deres nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), selv om behovet er blevet større ikke mindst set i lyset af den nuværende migrations-, asyl- og humanitære krise;

52.

glæder sig over, at Kommissionen i budgetforslaget for 2017 søger at øge EU's finansielle bistand til medlemsstaternes integrationspolitik gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

53.

er overbevist om, at der bør findes synergier mellem de forskellige EU-fonde, som kan støtte integrationspolitikken. Der er i første omgang naturligvis tale om AMIF, men også inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) skal visse integrationsprojekter være en mulighed (14);

54.

opfordrer Kommissionen til at overveje at fastlægge et særligt tematisk mål vedrørende integration inden for samhørighedspolitikken efter 2020 for at sikre, at midlerne fra ESI-fondene bruges mere effektivt og målrettet på integrationsprojekter. For programmeringsperioden 2014-2020 bør der for forvaltningsmyndighederne være yderligere retningslinjer, der er så klare og detaljerede som muligt, om integrationstiltag, der kan finansieres med ESI-midler;

55.

opfordrer til at sikre, at det for medlemsstater, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet bliver så enkelt som muligt at forelægge forslag til de nationale programmer inden for rammerne af de forskellige fonde og bifalder bl.a. derfor Kommissionens forslag om at prioritere anvendelsen af partnerskabsmekanismerne højere;

56.

efterlyser mere udbredt og målrettet brug af Interreg til støtte for integrationsprojekter, hvilket bl.a. kan ske ved at ændre bestemmelser og prioriteringer i de relevante operationelle programmer. Det understreger den centrale rolle, som det europæiske territoriale samarbejde kan spille i at forbedre integrationspolitikkerne især på lokalt niveau ved at fremme synergier og udveksling af god praksis;

57.

opfordrer Kommissionen til at begrænse overdrevne forvaltningskrav og bureaukrati i kontrolmekanismerne under de forskellige EU-fonde til integrationsprojekter, således at medlemsstater og lokale og regionale myndigheder kan bruge al deres energi på en effektiv integrationspolitik på stedet med forbehold for den legitime grundige screening, der sikrer, at offentlige midler anvendes på en effektiv måde;

58.

opfordrer Kommissionen til at også at anvende den målrettede tilgang, der er nødvendig i integrationspolitikken, i kontrolmekanismerne under de forskellige EU-fonde, der anvendes til integrationsprojekter med forbehold for den grundige kontrol, der sikrer, at offentlige midler anvendes hensigtsmæssigt.

59.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at den egentlige integrationspolitik hovedsageligt gennemføres på lokalt og regionalt niveau, og at de lokale og regionale myndigheder konfronteres med integrationens udfordringer og muligheder på den mest direkte vis;

60.

anmoder derfor Kommissionen om at tage hensyn til de lokale og regionale myndigheders særlige behov og i højere grad end tidligere inddrage og støtte disse myndigheder i forbindelse med den integrationspolitik, der udarbejdes, føres eller fremmes på europæisk plan;

61.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at gennemføre integrationsfremmende foranstaltninger og til at stille midler til rådighed for disse foranstaltninger. Disse bør især have fokus på almen og erhvervsuddannelse, integration på arbejds- og boligmarkedet og fremme af udveksling af den gode praksis, som allerede findes i de regioner, som har iværksat integrationsforanstaltninger såsom decentral modtagelse;

62.

anmoder i den forbindelse Kommissionen om at betragte Regionsudvalget, i kraft af dets rolle som et rådgivende EU-organ bestående af repræsentanter for EU's regionale og lokale myndigheder, som en privilegeret partner, men også om at satse på andre former for samarbejde med lokale og regionale myndigheder, disses sammenslutninger eller partnerskaber, netværk og platforme (f.eks. den regionale og lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM), Konferencen af regionale og lokale myndigheder i Østpartnerskabet, de blandede rådgivende udvalg, arbejdsgrupperne, Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa, De Europæiske Kommuners og Regioners Råd osv.) med det formål at få så stort et input som muligt fra de lokale og regionale myndigheder;

63.

opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage Regionsudvalget i sin støtte til og udveksling af god praksis med lokale og regionale myndigheder specifikt på områderne integrationspolitik forud for afrejse eller ankomst og integrationspolitik vedrørende uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsuddannelse, adgang til basistjenesteydelser, aktiv deltagelse og social inklusion. Udvalget henviser i den sammenhæng bl.a. til sin sammenlignende undersøgelse om integrationspolitik (15);

64.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at gøre fremskridt med hensyn til de uledsagede mindreårige i migrationsprocessen, som i nogle tilfælde varetages af regionerne, og opfordrer den til over for medlemsstaterne at slå til lyd for en solidarisk fordeling af byrder og ansvar mellem det europæiske, nationale og regionale niveau. Udvalget ser derfor frem til Kommissionens nye omfattende strategi, der skal følge op på handlingsplanen om uledsagede mindreårige (2010-2014) med henblik på at tage situationen for forsvundne eller uledsagede børn med i betragtning;

65.

bifalder Kommissionens specifikke henvisning til SHARE-netværket med »Share City Curriculum«-projektet (16), hvor lokale og regionale myndigheder får adgang til en værktøjskasse, der hjælper dem med integrationsforanstaltninger i værtssamfundet i forbindelse med genbosætning af flygtninge;

66.

opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage Regionsudvalget i det nye europæiske integrationsnet, Det Europæiske Migrationsforum, partnerskabet med fokus på integration af tredjelandsstatsborgere under dagsordenen for byerne i EU (17) og i evalueringen og den yderligere opfølgning af de såkaldte integrationsindikatorer.

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/62