Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. marts 2017 — Doux SA, under insolvensbehandling mod Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Rennes — Frankrig)

(Sag C-141/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 543/2008 - artikel 15, stk. 1 - artikel 16 - frosne eller dybfrosne kyllinger - maksimale grænseværdier for vandindhold - forældelse af denne grænse - praktiske foranstaltninger med henblik på kontrollen - modanalyser - forordning nr. 612/2009 - artikel 28 - eksportrestitutioner for landbrugsprodukter - betingelser for ydelse - sund og sædvanlig handelskvalitet - produkter, der kan afsættes på normale vilkår))

(2017/C 144/02)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Rennes

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Doux SA, under insolvensbehandling

Sagsøgt: Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer)

Konklusion

Undersøgelsen af det tredje spørgsmål har ikke påvist forhold, der kan påvirke gyldigheden af de lofter for vandindhold i frossent kyllingekød, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i Kommissionen forordning (EF) nr. 543/2008 af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød — og bilag VI og VII hertil — som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2012 af 19. december 2012.

Artikel 28, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 173/2011 af 23. februar 2011, skal fortolkes således, at frosne eller dybfrosne kyllinger, hvis vandindhold overskrider grænseværdierne fastsat i forordning nr. 543/2008, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 1239/2012, ikke kan afsættes på Unionens område på normale betingelser og ikke opfylder kravet om sund og sædvanlig handelskvalitet, selv om de ledsages af et sundhedscertifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder.

Eftersom bilag VI og VII til forordning nr. 543/2008, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 1239/2012, er tilstrækkeligt præcise til, at der kan gennemføres kontroller af frosne og dybfrosne kyllinger, der er bestemt til eksport med eksportrestitution, betyder den omstændighed, at en medlemsstat ikke har vedtaget de praktiske foranstaltninger, hvis vedtagelse foreskrives i denne forordnings artikel 18, stk. 2, ikke, at disse kontroller ikke kan gøres gældende over for de berørte virksomheder.

Eksportøren af frosne eller dybfrosne kyllinger har i henhold til artikel 118, stk. 2, og artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) dels ret til personligt at overvære eller lade sig repræsentere ved undersøgelsen af varerne og prøveudtagningerne, dels ret til anmode om en yderligere undersøgelse eller prøveudtagning af varerne, når han skønner, at de resultater, de kompetente myndigheder har opnået, ikke gælder.

(1) EUT C 190 af 8.6.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2017 — GE Healthcare GmbH mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-173/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EF-toldkodeksen - artikel 32, stk. 1, litra c) - fastsættelse af toldværdien - royalties eller licensafgifter vedrørende varer, der skal værdiansættes - begreb - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 160 - »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes - betaling af royalties eller licensafgifter til fordel for et selskab, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen af varerne - artikel 158, stk. 3 - justerings- og fordelingsforanstaltninger))

(2017/C 144/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GE Healthcare GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Düsseldorf

Konklusion

Artikel 32, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, skal fortolkes således dels, at bestemmelsen ikke kræver, at beløbet for royalties eller licensafgifter fastsættes på tidspunktet for indgåelsen af licensaftalen eller på tidspunktet for toldskyldens opståen, for at disse royalties eller licensafgifter kan anses for at vedrøre de varer, der skal værdiansættes, dels, at disse royalties eller licensafgifter i henhold til denne bestemmelse kan »vedrøre de varer, der skal værdiansættes«, selv om disse royalties eller licensafgifter kun delvist vedrører disse varer.

Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 160 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at royalties eller licensafgifter udgør en »betingelse for salg« af de varer, der skal værdiansættes, når betalingen af disse royalties eller licensafgifter inden for den samme koncern kræves af en virksomhed, der er forbundet med såvel sælgeren som køberen, og de erlægges til fordel for denne virksomhed.

Artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, og artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1875/2006, skal fortolkes således, at de justerings- og fordelingsforanstaltninger, der omhandles i disse bestemmelser, kan gennemføres, når toldværdien af de omhandlede varer ikke er blevet fastsat i henhold til artikel 29 i forordning nr. 2913/92, som ændret, men i henhold til den subsidiære metode, der foreskrives i denne forordnings artikel 31.

(1) EUT C 236 af 20.7.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. marts 2017 — ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod État du Grand-duché de Luxembourg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Luxembourg)

(Sag C-321/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union - direktiv 2003/87/EF - artikel 3, litra a) - artikel 11 og 12 - indstilling af et anlægs drift - returnering af ubrugte kvoter - perioden 2008-2012 - ingen erstatning - opbygning af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner))

(2017/C 144/04)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA

Sagsøgt: État du Grand-duché de Luxembourg

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den kompetente myndighed kan kræve fuldstændig eller delvis returnering uden erstatning af ubrugte kvoter, som fejlagtigt er blevet tildelt en driftsleder som følge af sidstnævntes tilsidesættelse af forpligtelsen til rettidigt at meddele den kompetente myndighed, at driften af et anlæg er ophørt.

Kvoter, som er tildelt, efter at en driftsleder har indstillet driften af det anlæg, som berøres af disse kvoter, uden at driftslederen først har underrettet den kompetente myndighed om denne indstilling, kan ikke kvalificeres som emissions-»kvoter« som omhandlet i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87, som ændret ved forordning nr. 219/2009.

(1) EUT C 294 af 7.9.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts — Leopoldine Gertraud Piringer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-342/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - advokaters fri udveksling af tjenesteydelser - medlemsstaternes mulighed for at forbeholde bestemte kategorier af advokater retten til at udfærdige officielt bekræftede dokumenter, hvorved der stiftes eller overdrages rettigheder over fast ejendom - en medlemsstats lovgivning, hvorefter det kræves, at underskriftens ægthed på en tingslysningsanmeldelse er bekræftet af en notar))

(2017/C 144/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Leopoldine Gertraud Piringer

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters frie udveksling af tjenesteydelser skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det er forbeholdt notarer at foretage bekræftelser vedrørende ægtheden af underskrifter på dokumenter, der er nødvendige med henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, og dermed udelukker muligheden for i denne medlemsstat at anerkende en sådan bekræftelse, der er foretaget af en advokat, der er etableret i en anden medlemsstat.

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det er forbeholdt notarer at foretage bekræftelser af ægtheden af underskrifter, der er påført dokumenter, som er nødvendige med henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, og dermed udelukker muligheden for i denne medlemsstat at anerkende en sådan bekræftelse, der er foretaget af en advokat — i henhold til dennes nationale ret — som er etableret i en anden medlemsstat.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. marts 2017 — i sagen anlagt af Rzecznik Praw Obywatelskich (RPO) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Trybunał Konstytucyjny w Warszawie — Polen)

(Sag C-390/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - nr. 6) i bilag III - gyldighed - retspleje - ændring af et forslag til Rådets direktiv efter, at Parlamentet har afgivet udtalelse - manglende fornyet høring af Parlamentet - artikel 98, stk. 2 - gyldighed - udelukket at anvende en nedsat momssats på elektronisk levering af digitale bøger - ligebehandlingsprincippet - to situationers sammenlignelighed - elektronisk levering af digitale bøger og levering af bøger på alle fysiske medier))

(2017/C 144/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Trybunał Konstytucyjny w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rzecznik Praw Obywatelskich (RPO)

Sagsøgt: Marszałek Sejmu Rzeczypospolitej Polskiej, Prokurator Generalny

Konklusion

Gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af nr. 6) i bilag III til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009, eller af artikel 98, stk. 2, i dette direktiv, sammenholdt med nr. 6) i direktivets bilag III.

(1) EUT C 346 af 19.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Lecce mod Salvatore Manni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-398/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - personoplysninger - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af disse personoplysninger - direktiv 95/46/EF - artikel 6, stk. 1, litra e) - oplysninger, der er offentligt tilgængelige i selskabsregistret - første direktiv 68/151/EØF - artikel 3 - opløsning af det pågældende selskab - begrænsning af tredjemands aktindsigt i disse oplysninger))

(2017/C 144/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Lecce

Sagsøgt: Salvatore Manni

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, litra e), artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, sammenholdt med artikel 3 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, skal fortolkes således, at det på EU-rettens nuværende udviklingstrin tilkommer medlemsstaterne at fastslå, om de fysiske personer, der er omfattet af sidstnævnte direktivs artikel 2, stk. 1, litra d) og j), kan anmode den myndighed, der har ansvaret for at føre henholdsvis det centrale register, handelsregistret eller selskabsregistret, på grundlag af en konkret vurdering at undersøge, om det af vægtige legitime grunde, der vedrører deres særlige situation, undtagelsesvis er berettiget, efter at der er gået tilstrækkelig lang tid efter det pågældende selskabs opløsning, at give aktindsigt i personoplysninger, der vedrører dem, og som er optaget i registret, til tredjemand, der kan godtgøre at have en særlig interesse i at foretage søgninger i disse oplysninger.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Petya Milkova mod Izpalnitelen direktor na Agentsiata za privatizatsia i sledprivatizatsionen kontrol (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-406/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder - artikel 5 og 27 - direktiv 2000/78/EF - artikel 7 - skærpet afskedigelsesbeskyttelse for almindelige lønmodtagere, der er handicappede - ingen sådan beskyttelse for tjenestemænd, der har et handicap - det almindelige ligebehandlingsprincip))

(2017/C 144/08)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Petya Milkova

Sagsøgt: Izpalnitelen direktor na Agentsiata za privatizatsia i sledprivatizatsionen kontrol

Konklusion

Artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009, og sammenholdt med det almindelige ligebehandlingsprincip, der er knæsat i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den tillader en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter almindelige lønmodtagere med visse handicap ydes en særlig forudgående beskyttelse i tilfælde af afskedigelse, mens tjenestemænd med samme handicap ikke ydes en sådan beskyttelse, medmindre det fastslås, at der er sket en krænkelse af ligebehandlingsprincippet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. I forbindelse med denne efterprøvelse skal sammenligningen af situationerne baseres på en analyse med fokus på samtlige de relevante nationale retsregler, der regulerer forholdene for almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap på den ene side og forholdene for tjenestemænd, der har samme handicap, på den anden side, navnlig henset til formålet med den i hovedsagen omhandlede beskyttelse mod afskedigelse.

Såfremt artikel 7, stk. 2, i direktiv 2000/78, sammenholdt med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og det almindelige ligebehandlingsprincip, er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, kræver forpligtelsen til at overholde EU-retten, at anvendelsesområdet for de nationale regler, der beskytter almindelige lønmodtagere med et bestemt handicap, skal udvides, således at disse beskyttelsesregler ligeledes gælder for tjenestemænd med samme handicap.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. marts 2017 — Belgische Staat mod Wereldhave Belgium Comm. VA, Wereldhave International NV og Wereldhave NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien)

(Sag C-448/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - moder- og datterselskaber, der har hjemsted i forskellige medlemsstater - fælles beskatningsordning - selskabsskat - direktiv 90/435/EØF - anvendelsesområde - artikel 2, litra c) - selskab, der uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en skat - beskatning med en nulsats))

(2017/C 144/09)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Belgische Staat

Sagsøgte: Wereldhave Belgium Comm. VA, Wereldhave International NV og Wereldhave NV

Konklusion

Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at dets artikel 5, stk. 1, ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der opkræves forskudsskat af det udbytte, som et datterselskab med hjemsted i en medlemsstat udlodder til et udloddende investeringsinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, som er undergivet en selskabsbeskatning med en nulsats på den betingelse, at hele dets overskud udloddes til dets aktionærer, eftersom et sådant investeringsinstitut ikke udgør et »selskab i en medlemsstat« i dette direktivs forstand.

(1) EUT C 363 af 3.11.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Ibrica Zulfikarpašić mod Slaven Gajer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Novom Zagrebu — Kroatien)

(Sag C-484/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EF) nr. 805/2004 - europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav - betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument - begrebet »ret« - notar, der har udstedt en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et »autentisk dokument« - officielt bekræftet dokument))

(2017/C 144/10)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Općinski sud u Novom Zagrebu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ibrica Zulfikarpašić

Sagsøgt: Slaven Gajer

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal fortolkes således, at notarer, der i Kroatien handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem i henhold til national ret i tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et »autentisk dokument«, ikke er omfattet af begrebet »ret« i nævnte forordnings forstand.

Forordning nr. 805/2004 skal fortolkes således, at en fuldbyrdelsesordre, der er udstedt af en notar i Kroatien på grundlag af et »autentisk dokument«, og som er ubestridt, ikke kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, eftersom den ikke vedrører et ubestridt krav som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1.

(1) EUT C 389 af 23.11.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Pula Parking d.o.o. mod Sven Klaus Tederahn (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Puli-Pola — Kroatien)

(Sag C-551/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EU) nr. 1215/2012 - tidsmæssigt og materielt anvendelsesområde - det civil- og handelsretlige område - tvangsfuldbyrdelsesprocedure med henblik på inddrivelse af et ubetalt krav for offentlig parkering - omfattet - begrebet »ret« - notar, der har udstedt en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et »autentisk dokument«))

(2017/C 144/11)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Općinski sud u Puli-Pola

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pula Parking d.o.o.

Sagsøgt: Sven Klaus Tederahn

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en tvangsfuldbyrdelsesprocedure, som er indledt af et selskab, der er ejet af en lokal myndighed, mod en fysisk person, der har bopæl i en anden medlemsstat, med henblik på inddrivelse af et ubetalt krav for parkering i et offentligt parkeringsanlæg, hvis drift er overdraget til dette selskab af den nævnte myndighed, ikke har karakter af straf, men blot udgør modydelsen for den tjenesteydelse, der er leveret, er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

2)	Forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at notarer, der i Kroatien handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem i henhold til national ret i tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et »autentisk dokument«, er omfattet af begrebet »ret« i nævnte forordnings forstand.

(1) EUT C 48 af 8.2.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/10

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. marts 2017 — État belge mod Oxycure Belgium SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Liège — Belgien)

(Sag C-573/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 98, stk. 2 - bilag III, nr. 3) og 4) - princip om afgiftsneutralitet - lægebehandling ved hjælp af ilt - reduceret momssats - iltflasker - normalsats for moms - iltkoncentratorer))

(2017/C 144/12)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge

Sagsøgt: Oxycure Belgium SA

Konklusion

Artikel 98, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets bilag III, nr. 3) og 4), henset til princippet om afgiftsneutralitet, er ikke til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter normalsatsen for merværdiafgift finder anvendelse på levering eller udlejning af iltkoncentratorer, mens lovgivningen foreskriver en nedsat momssats på levering af iltflasker.

(1) EUT C 38 af 1.2.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/10

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 9. marts 2017 — Samsung SDI Co. Ltd og Samsung SDI (Malaysia) Bhd mod Europa-Kommissionen

(Sag C-615/15 P) (1)

((Appel - karteller - verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme - aftaler og samordnet praksis vedrørende priser, opdeling af markeder og kunder og produktionsbegrænsning - bøder - retningslinjer for beregningen af bøder (2006) - punkt 13 - fastlæggelse af værdien af den afsætning, der vedrører overtrædelsen))

(2017/C 144/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Samsung SDI Co. Ltd og Samsung SDI (Malaysia) Bhd (ved advokaterne M. Struys, A. Fall, L. Eskenazi og C. Erol)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Biolan, G. Meessen og H. van Vliet, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Samsung SDI Co. Ltd og Samsung SDI (Malaysia) Bhd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 27 af 25.1.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. marts 2017 — Viasat Broadcasting UK Ltd mod Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark og TV2/Danmark A/S

(Sag C-660/15 P) (1)

((Appel - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - artikel 106, stk. 2, TEUF - de danske myndigheders foranstaltninger til fordel for det danske public service tv-selskab TV2/Danmark - kompensation for de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af public service-forpligtelserne - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked))

(2017/C 144/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Viasat Broadcasting UK Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne M. Honoré og S.E. Kalsmose-Hjelmborg)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Grønfeldt, L. Flynn og B. Stromsky, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved C. Thorning, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Holdgaard) og TV2/Danmark A/S (Odense, Danmark) (ved advokat O. Koktvedgaard)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Viasat Broadcasting UK Ltd betaler de sagsomkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen og af TV2/Danmark A/S.

3)	Kongeriget Danmark bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 59 af 15.2.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. marts 2017 — Euro Park Service, indtrådt i SCI Cairnbulg Nanteuils rettigheder og forpligtelser mod Ministre des finances et des comptes publics (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)

(Sag C-14/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - selskaber i forskellige medlemsstater - fælles beskatningsordning - fusion ved overtagelse - skattemyndighedens forudgående godkendelse - direktiv 90/434/EØF - artikel 11, stk. 1, litra a) - skattesvig eller skatteunddragelse - etableringsfrihed))

(2017/C 144/15)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Euro Park Service, indtrådt i SCI Cairnbulg Nanteuils rettigheder og forpligtelser

Sagsøgt: Ministre des finances et des comptes publics

Konklusion

For så vidt som artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater ikke indfører en udtømmende harmonisering, gør EU-retten det muligt at bedømme, om en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede er forenelig med den primære ret, selv om denne lovgivning er blevet vedtaget for at gennemføre muligheden i henhold til denne bestemmelse i national ret.

Artikel 49 TEUF og artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde af en grænseoverskridende fusion underlægger tildelingen af de skattefordele, der finder anvendelse på en sådan transaktion i henhold til dette direktiv — i det foreliggende tilfælde udskydelse af beskatningen af kapitalvinding fra de aktiver, som et fransk selskab tilfører et selskab etableret i en anden medlemsstat — en forudgående godkendelsesprocedure, inden for rammerne af hvilken den skattepligtige for at opnå godkendelsen skal godtgøre, at den pågældende transaktion er økonomisk begrundet, at den ikke har skattesvig eller skatteunddragelse som hovedformål eller som et af sine hovedformål, og at den gennemføres på en måde, som sikrer fremtidig beskatning af kapitalvinding, for hvilken beskatningen er blevet udskudt, hvorimod en sådan udskydelse af beskatningen indrømmes i tilfælde af en intern fusion, uden at den skattepligtige er underlagt en sådan procedure.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/12

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 9. marts 2017 — Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou mod Den Hellenske Republik og Europa-Kommissionen

(Sag C-100/16 P) (1)

((Appel - statsstøtte - overdragelse af miner til en pris, der er lavere end den reelle markedsværdi - fritagelse for skatter på overdragelsen - vurdering af størrelsen af den indrømmede fordel))

(2017/C 144/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou (ved dikigoroi V. Christianos og I. Soufleros)

De andre parter i appelsagen: Den Hellenske Republik og Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier og A. Bouchagiar, som befuldmægtigede)

Konklusion

Den Europæiske Unions Rets dom af 9. december 2015, Grækenland og Ellinikos Chrysos mod Kommissionen (T-233/11 og T-262/11, EU:T:2015:948), ophæves, for så vidt som Retten med denne dom undlod at tage stilling til det af Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou fremførte argument vedrørende formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport vedrørende vurderingen af minerne i Kassandra (Grækenland), som var udarbejdet i løbet af 2004.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

3)	Europa-Kommissionen frifindes i det søgsmål, som Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou har anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/452/EU af 23. februar 2011 om Grækenlands statsstøtte C 48/08 (ex NN 61/08) til Ellinikos Chrysos AE.

4)	Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 175 af 17.5.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/13

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 9. marts 2017 — Republikken Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag C-105/16 P) (1)

((Appel - EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udvikling af landdistrikterne - forordning (EF) nr. 1257/1999 - artikel 33b - støtte til delvist selvforsynende landbrug under omstrukturering - forpligtelse til at anvende mindst 50 % af støtten til omstruktureringstransaktioner))

(2017/C 144/17)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Stobiecka-Kuik og J. Aquilina, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) EUT C 136 af 18.4.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/13

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. marts 2017 — X og X mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil du Contentieux des Étrangers — Belgien)

(Sag C-638/16 PPU) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 810/2009 - artikel 25, stk.1, litra a) - visum med begrænset territorial gyldighed - udstedelse af et visum af humanitære hensyn eller på grund af internationale forpligtelser - begrebet »internationale forpligtelser« - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder - Genèvekonventionen - udstedelse af et visum i tilfælde, hvor der er påvist en risiko for tilsidesættelse af artikel 4 og/eller artikel 18 i chartret om grundlæggende rettigheder - ingen forpligtelse))

(2017/C 144/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil du Contentieux des Étrangers

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X og X

Sagsøgt: État belge

Konklusion

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013, skal fortolkes således, at en ansøgning om visum med begrænset territorial gyldighed, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger af humanitære hensyn på grundlag af visumkodeksens artikel 25 ved bestemmelsesmedlemsstatens repræsentation i et tredjeland med den hensigt ved ankomsten til denne medlemsstat at indgive en ansøgning om international beskyttelse og dernæst opholde sig i nævnte medlemsstat længere end 90 dage inden for en periode på 180 dage, ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin er omfattet af anvendelsesområdet for visumkodeksen, men alene af anvendelsesområdet for national ret.

(1) EUT C 38 af 6.2.2017.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/14

Appel iværksat den 14. november 2016 af TVR Italia Srl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. september 2016 i sag T-277/16 — TVR Italia mod EUIPO — TVR Automotive (TVR ITALIA)

(Sag C-576/16 P)

(2017/C 144/19)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: TVR Italia Srl (ved avvocato F. Caricato)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og TVR Automotive Ltd

Ved kendelse af 2. marts 2017 har Domstolen (Ottende Afdeling) forkastet appellen og truffet afgørelse om, at TVR Italia Srl bærer sine egne omkostninger.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/14

Appel iværksat den 29. december 2016 af Guccio Gucci SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. oktober 2016 i sag T-753/15 — Guccio Gucci SpA mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-674/16 P)

(2017/C 144/20)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Guccio Gucci SpA (ved avvocati V. Volpi, P. Roncaglia, F. Rossi og N. Parrotta)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Guess? IP Holder LP

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	EUIPO tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen.

—	Guess tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål ønsker Guccio Gucci S.p.A. (herefter »Gucci« eller »appellanten«), at Domstolen skal ophæve dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) i sag T-753/15 (herefter »den appellerede dom«), hvorved Retten frifandt EUIPO for Guccis påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. oktober 2015 af Fjerde Appelkammer i sag R 1703/2014-4, der havde ændret indsigelsesafdelingens afgørelse af 1. juli 2014, hvorved der blev givet medhold i Guccis indsigelse mod registrering som EU-varemærke af den internationale registrering nr. 1090048 i klasse 9 (»det anfægtede varemærke«) til fordel for Guess? IP Holder L.P. (herefter »Guess«).

Nærværende søgsmål skal vise, at Retten tog fejl, da den konkluderede, at afslagsgrundene i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) af 26. februar 2009, inden dens ændring, ikke finder anvendelse på det anfægtede varemærke. Navnlig gengav Retten de faktiske omstændigheder og beviser åbenlyst forkert i forbindelse med dennes vurdering af ligheden mellem de omtvistede tegn, og anvendte derved både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 ukorrekt, og gav ikke nogen begrundelse i den appellerede dom.

Retten udelukkede lighed mellem de omtvistede varemærker på grundlag af en formodning om, at den relevante kundekreds… ikke i [det omtvistede] varemærke opfatter blokbogstavet G som i de ældre varemærker, men snarere som et abstrakt og dekorativt motiv. Med hensyn desuden til stiliseringen af tegnet og til den omstændighed, at dets bestanddele er snoet ind i hinanden, kan tegnet både opfattes således, at det gengiver stiliserede bogstaver, såsom blokbogstavet »X« eller bogstavet »e« og som en kombination af figurer og bogstaver, såsom figuren »3« og bogstavet »e« (jf. den appellerede doms præmis 32). Denne formodning er den centrale præmis i den appellerede dom, idet den medførte, at Retten udelukkede enhver lighed mellem de omtvistede varemærker og dermed anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 på den foreliggende sag.

Den ovenfor nævnte formodning er åbenlyst forkert. Dette ses klart af de dokumenter, der blev fremlagt i sagen, og som tydeligt viser, at den relevante kundekreds ikke opfatter blokbogstaverne »G« i det anfægtede varemærke ifølge resultaterne af en undersøgelse af offentlighedens opfattelse af det anfægtede varemærke, som Gucci har fremlagt. Denne klart ukorrekte gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser påvirkede Rettens vurdering af Guccis klage: Såfremt Retten havde anerkendt, at den relevante kundekreds, eller i det mindste en del deraf, ville opfatte det anfægtede varemærke som en kombination af blokbogstaverne »G«, kunne den ikke have udelukket ligheden mellem de omtvistede varemærker og dermed anvendelsen af både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

Endvidere tilsidesatte Retten sin forpligtelse til at begrunde sin konklusion, idet den fuldstændigt overså den ovenfor nævnte undersøgelse i sin vurdering, uden at give nogen begrundelse herfor, end ikke implicit, der ville kunne gøre det muligt at forstå, hvorfor Retten tilsidesatte dette vigtige bevis.

6.	I lyset af det ovenstående gør appellanten gældende, at Domstolen bør ophæve den appellerede dom og tilpligte både EUIPO og Guess at betale de af appellanten afholdte omkostninger under denne sag.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (EUT 2009, L 78, s. 1).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/16

Appel iværksat den 29. december 2016 af Guccio Gucci SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. oktober 2016 i sag T-461/15 — Guccio Gucci SpA mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-675/16 P)

(2017/C 144/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Guccio Gucci SpA (ved avvocati V. Volpi, P. Roncaglia, F. Rossi og N. Parrotta)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Guess? IP Holder LP

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at betale de omkostninger, som appellanten har afholdt i forbindelse med sagen.

—	Guess tilpligtes at betale de omkostninger, som appellanten har afholdt i forbindelse med sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål har Guccio Gucci S.p.A. (herefter »Gucci« eller »appellanten«) nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) i sag T-461/15 (herefter »den appellerede dom«), hvorved Retten forkastede Guccis indsigelse mod afgørelse truffet den 27. maj 2015 af Fjerde Appelkammer (sag R 2049/2014-44), der stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse af 31. juli 2014, hvorved denne afslog begæringen om, at EU-varemærkeregistrering nr. 5538012 i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 25 og 35 (»det anfægtede varemærke«) til fordel for Guess? IP Holder L.P. (herefter »Guess«) blev erklæret ugyldig.

Denne appel har til formål at vise, at Retten tog fejl, da den konkluderede, at ugyldighedsbegrundelsen i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) af 26. februar 2009, før ændring, ikke finder anvendelse på det anfægtede varemærke. Navnlig gengav Retten klart ukorrekt de faktiske omstændigheder og beviser i forbindelse med vurderingen af ligheden mellem de omtvistede tegn og anvendte som følge deraf både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 fejlagtigt, og den begrundede ikke den appellerede dom.

Retten udelukkede, at der forelå lighed mellem de omtvistede varemærker, på grundlag af en formodning om, at den relevante kundekreds….ikke i [det omtvistede] varemærke vil opfatte blokbogstavet »G«, der er gengivet i de ældre varemærker, men snarere et abstrakt pyntemotiv. Med hensyn til tegnets stilisering og den omstændighed, at dets bestanddele er sammensat og indbyrdes forbundet, kan tegnet opfattes således, at det både gengiver stiliserede bogstaver såsom blokbogstavet »X« eller bogstavet »e«, og at det udgør en kombination af figurer og bogstaver såsom figuren »3« og bogstavet »e« (jf. herom præmis 30 i den appellerede dom). Denne formodning er det afgørende punkt i den appellerede dom, idet Retten derved udelukkede enhver lighed mellem de omtvistede varemærker og dermed anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 på den omhandlede sag.

Den ovennævnte formodning er imidlertid åbenbart urigtig. Dette fremgår klart af de dokumenter, der er blevet indgivet i sagen, og som klart viser, at den relevante kundekreds ifølge en undersøgelse af offentlighedens opfattelse af Guccis anfægtede varemærke opfatter blokbogstaverne »G« i det varemærke, som Gucci har fremlagt. Denne åbenbart forkerte gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne havde betydning for Rettens vurdering af Guccis ansøgning: såfremt Retten havde anerkendt, at den relevante kundekreds, eller i det mindste en del af den, ville opfatte det anfægtede varemærke som en kombination af blokbogstaver »G«, kunne den ikke have udelukket ligheden mellem de omtvistede varemærker og dermed af anvendelsen af både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (EUT 2009, L 78, s. 1).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/17

Appel iværksat den 29. december 2016 af Monster Energy Company til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 20. oktober 2016 i sag T-407/15 — Monster Energy Company mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-678/16 P)

(2017/C 144/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Monster Energy Company (ved solicitor P. Brownlow)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den dom, der blev afsagt af Retten den 20. oktober 2016 i sag T-407/15, ophæves.

—	Den afgørelse, der blev truffet af appelkammeret den 4. maj 2015 i sag R1208/2014-5, annulleres.

—	Den afgørelse, der blev truffet af indsigelsesafdelingen den 21. februar 2014 i indsigelsessag 2 178567, annulleres.

—	Der gives afslag på registrering af det varemærke, indsigelsen vedrører, for alle varer i klasse 29, 30 og 33.

—	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten anvendte EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b) (1) fejlagtigt, da den vurderede de dominerende og/eller særprægede elementer i et sammensat varemærke og den vægt, der skulle tillægges disse. Hvis Retten havde anvendt en korrekt tilgangsvinkel, ville det have ført til en konklusion om, at der var en risiko for forveksling mellem det varemærke, indsigelsen vedrører, og det ældre varemærke.

Retten anvendte EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, fejlagtigt, da den vurderede de dominerende og/eller særprægede elementer i et sammensat varemærke og den vægt, der skulle tillægges disse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009 L 78, s. 1).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Münster (Tyskland) den 27. december 2016 — EV mod Finanzamt Lippstadt

(Sag C-685/16)

(2017/C 144/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Münster

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EV

Sagsøgt: Finanzamt Lippstadt

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne om fri bevægelighed for kapital og betalinger i henhold til artikel 63 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelsen i § 9, nr. 7, i Gewerbesteuergesetz 2002 som affattet i Jahressteuergesetz 2008 (den tyske lov om samtlige skattetiltag i 2008) af 20.12.2007 (BGBl. I 2007, s. 3150), for så vidt som denne bestemmelse indebærer, at der gælder strengere betingelser for nedsættelse af eller medregning i resultatet af indtægter, der hidrører fra andele i et kapitalselskab, hvis ledelse og hjemsted befinder sig uden for Forbundsrepublikken Tyskland, som sker i henhold til erhvervsskatteloven, end for nedsættelse af eller medregning i resultatet af indtægter, der hidrører fra andele i et indenlandsk kapitalselskab, der ikke er fritaget for skat, eller nedsættelse med den del af en indenlandsk virksomheds resultat af den erhvervsmæssige virksomhed, der kan henregnes til et fast driftssted, der ligger i udlandet?

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 16. januar 2017 — Danieli & C. Officine Meccaniche SpA m.fl. mod Arbeitsmarktservice Leoben

(Sag C-18/17)

(2017/C 144/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Danieli & C. Officine Meccaniche SpA, Dragan Panic, Ivan Arnautov, Jakov Mandic, Miroslav Brnjac, Nicolai Dorassevitch og Alen Mihovic

Sagsøgt: Arbeitsmarktservice Leoben

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF (1) af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed for personer, i bilag V til akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at begrænse udstationeringen af arbejdstagere, som er ansat hos et selskab med hjemsted i Kroatien, ved at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstationering foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådighed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2] med henblik på, at det italienske selskab leverer en tjenesteydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstageres arbejde for det italienske selskab i Østrig begrænser sig til at udføre denne tjenesteydelse ved opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og der ikke består noget arbejdsforhold mellem dem og det italienske selskab?

Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser fortolkes således, at Østrig har ret til at begrænse udstationeringen af russiske og hviderussiske arbejdstagere, som er ansat hos et selskab med hjemsted i Italien, ved at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstationering foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådighed for et andet selskab med hjemsted i Italien med henblik på, at det andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i Østrig, og den russiske henholdsvis hviderussiske arbejdstagers arbejde i Østrig for det andet italienske selskab begrænser sig til at udføre dette selskabs tjenesteydelse i Østrig, og der ikke består noget arbejdsforhold mellem dem og det andet italienske selskab?

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landsarbeitsgericht Bremen (Tyskland) den 30. januar 2017 — Hubertus John mod Freie Hansestadt Bremen

(Sag C-46/17)

(2017/C 144/25)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landsarbeitsgericht Bremen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hubertus John

Sagsøgt: Freie Hansestadt Bremen

Præjudicielle spørgsmål

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der uden yderligere betingelser giver ansættelseskontraktens parter mulighed for ved aftale indgået under ansættelsen uden tidsmæssig begrænsning at udsætte det aftalte tidspunkt for ansættelsesforholdets ophør som følge af den normale pensionsalders indtræden, eventuelt også flere gange, alene af den grund, at arbejdstageren som følge af den normale pensionsalders indtræden har ret til alderspension?

2)	Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende: Er den i første spørgsmål nævnte bestemmelse også uforenelig med rammeaftalens § 5, stk. 1, i forbindelse med den første udsættelse af ophørstidspunktet?

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF (2) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF) og/eller de generelle principper i fællesskabsretten fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, der uden yderligere betingelser giver ansættelseskontraktens parter mulighed for ved aftale indgået under ansættelsen uden tidsmæssig begrænsning at udsætte det aftalte tidspunkt for ansættelsesforholdets ophør som følge af den normale pensionsalders indtræden, eventuelt også flere gange, alene af den grund, at arbejdstageren som følge af pensionsalderens indtræden har ret til alderspension?

(1) EUT L 175, s. 43.

(2) EUT L 303, s. 16.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 1. februar 2017 — Teréz Ilyés og Emil Kiss mod OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt.

(Sag C-51/17)

(2017/C 144/26)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Teréz Ilyés og Emil Kiss

Sagsøgt: OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt.

Præjudicielle spørgsmål

Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, og der — som følge af fjernelsen af et urimeligt kontraktvilkår, som fastsatte en forskel mellem sælgerkurs og køberkurs samt forpligtelsen til at bære den deraf følgende kursrisiko — er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af lovgivers indgriben, der udspringer af retssager om ugyldighed, der har påvirket et stort antal aftaler, anses for at være et vilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1 (1), og som derfor er omfattet af direktivets anvendelsesområde?

Hvis det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal undtagelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, da fortolkes således, at den også gør sig gældende for et kontraktvilkår, som er i overensstemmelse med [bindende] love som omhandlet i præmis 2[5] i Domstolens dom RWE Vertrieb AG (C-92/11), som er blevet vedtaget eller er trådt i kraft efter aftalens indgåelse? Skal anvendelsesområdet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte et kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex tunc efter aftalens indgåelse som følge af en lov, der afhjælper den ugyldighed, som udspringer af den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der forhindrer, at aftalen opfyldes?

Såfremt der i overensstemmelse med svarene på de foregående spørgsmål kan foretages en undersøgelse af den urimelige karakter af det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, skal kravet om en klar og forståelig affattelse, som direktivets artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at dette krav også er opfyldt, når den lovbestemte og nødvendigvis generelt affattede oplysningspligt er opfyldt på de vilkår, der er beskrevet under de faktiske omstændigheder, eller skal der ligeledes fremlægges oplysninger om risikoen for forbrugeren, som finansieringsinstituttet er bekendt med, eller som det kan have adgang til på tidspunktet for aftalens indgåelse?

Er den omstændighed, at kontraktvilkårene vedrørende muligheden for ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og køberkurs — som flere år senere viste sig at være urimelige — på tidspunktet for aftalens indgåelse indgik i aftalen sammen med vilkåret vedrørende placering af kursrisikoen, relevant for så vidt angår kravet om klarhed og gennemsigtighed og det i stk. 1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, således at forbrugeren, som kumulativ virkning af disse vilkår, reelt på ingen måde kunne forudse, hvordan hverken betalingsforpligtelserne eller ordningen for ændring af disse forpligtelser ville ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages højde for kontraktvilkår, som efterfølgende er blevet erklæret urimelige i forbindelse med undersøgelsen af den urimelige karakter af det vilkår, der fastlægger kursrisikoen?

Hvis den nationale ret erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er urimeligt, er den da forpligtet til af egen drift — i forbindelse med fastlæggelsen af retsvirkningerne i overensstemmelse med national lovgivning — også at tage højde for den urimelige karakter af de øvrige kontraktvilkår, som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres søgsmål, idet den respekterer parternes ret til at fremsætte bemærkninger i den kontradiktoriske procedure? Finder officialmaksimen som omhandlet i Domstolens praksis ligeledes anvendelse, hvis sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker dispositionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere omstændigheder, i givet fald, at der foretages en undersøgelse af egen drift?

(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 1. februar 2017 — VTB Bank (Austria) AG

(Sag C-52/17)

(2017/C 144/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Appellant: VTB Bank (Austria) AG

Sagsøgt myndighed: Österreichische Finanzmarktaufsicht

Præjudicielle spørgsmål

Finder afledte EU-retlige bestemmelser (navnlig f.eks. artikel 64 eller 65, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), EUT L 176/338 af 27.6.2013) anvendelse på myndighedens pålæggelse af renter i henhold til en medlemsstats lovbestemmelse, hvorefter et kreditinstitut i tilfælde af overskridelse af grænsen for store eksponeringer i henhold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (2) skal pålægges renter på to procent af overskridelsen af grænsen for store eksponeringer, beregnet pr. år, i 30 dage?

Er EU-retten (navnlig artikel 395, stk. 1 og stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, [udelades], som ændret ved berigtigelse EUT L 321/6 af 30.11.2013) til hinder for en national bestemmelse som den, der fandtes i § 97, stk. 1, nr. 4, i Bankwesengesetz (lov om bankvirksomhed, som affattet ved BGBl. I, nr. 532/2014), såfremt der pålægges (udlignings)renter ved overtrædelse af artikel 395, stk. 1, selv om betingelserne i undtagelsesbestemmelsen i artikel 395, stk. 5, er opfyldt?

Skal artikel 48, stk. 3, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (SSM-rammeforordningen) (3) fortolkes således, at der foreligger en »formelt indledt tilsynsprocedure«, allerede når en virksomhed afgiver en indberetning til tilsynsmyndigheden, eller kan det anses for en »formelt indledt tilsynsprocedure«, at tilsynsmyndigheden i en parallel sag om lignende overtrædelser i tidligere perioder allerede har vedtaget en afgørelse?

(1) EUT L 176, s. 338

(2) EUT L 176, s. 1.

(3) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16.4.2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141, s. 1).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 2. februar 2017 — Bericap Záródástechnikai Cikkeket Gyártó Bt. mod Nemzetgazdasági Minisztérium

(Sag C-53/17)

(2017/C 144/28)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bericap Záródástechnikai Cikkeket Gyártó Bt.

Sagsøgt: Nemzetgazdasági Minisztérium

Præjudicielle spørgsmål

Skal det underafsnit i artikel 3, stk. 3, i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (1) af 6. august 2008, hvorefter »virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, [også betragtes] som tilknyttede virksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på det samme relevante marked eller på tilgrænsende markeder«, fortolkes således, at de virksomheder, som udøver deres aktiviteter på det samme marked som medlemmer af en overordnet virksomhedskoncern, der ejes af den samme koncern af ejere, på forhånd og uden, at der tages hensyn til andre omstændigheder, anses for at være indbyrdes »tilknyttede virksomheder«, uden at det er nødvendigt at foretage en detaljeret undersøgelse af, om der faktisk foreligger de i artikel 3, stk. 3, [første afsnit], litra a)-d), omhandlede forbindelser, eller om virksomhedens aktiviteter på det samme marked udøves i fællesskab,

eller skal det nævnte afsnit fortolkes således, at det blandt de virksomheder, som udøver deres aktiviteter på det samme marked som medlemmer af en virksomhedskoncern, der ejes af den samme koncern af ejere, alene er dem, med hensyn til hvilke en af de i artikel 3, stk. 3, [første afsnit], litra a)-d), omhandlede forbindelser kan fastslås, som anses for at være »tilknyttede virksomheder«?

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6.8.2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) (EØS-relevant tekst) (EUT 2008, L 214, s. 3).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 3. februar 2017 — INEOS Köln GmbH mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-58/17)

(2017/C 144/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: INEOS Köln GmbH

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielt spørgsmål

Skal Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2011/278/EU) (1) fortolkes således, at definitionen af »procesemissionsdelinstallation« i henhold til artikel 3, litra h), i afgørelse 2011/278/EU kræver, at det ufuldstændigt oxiderede kulstof skal være gasformigt, eller omfatter den også ufuldstændigt oxideret kulstof i flydende tilstand?

(1) EUT L 130, s. 1.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 6. februar 2017 — Miriam Bichat mod APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

(Sag C-61/17)

(2017/C 144/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Miriam Bichat

Sagsøgt: APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

Skal en virksomhed med bestemmende indflydelse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i Rådets direktiv 98/59/EF (1) af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16) kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder, eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser til at give instrukser) også tilstrækkelig?

Såfremt det første spørgsmål besvares således, at der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder:

Foreligger der også en »beslutning om kollektiv afskedigelse« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i direktiv 98/59/EF, såfremt virksomheden med bestemmende indflydelse stiller krav til arbejdsgiveren, der gør de kollektive afskedigelser hos arbejdsgiveren til en økonomisk nødvendighed?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2, stk. 3, litra a) og litra b), nr. 1), samt artikel 2, stk. 1, i direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og andre årsager, der ligger til grund for de beslutninger, som virksomheden med bestemmende indflydelse har truffet, og som har medført, at arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

Er det foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammenholdt med artikel 2, stk. 3, litra a) og litra b), nr. i), samt artikel 2, stk. 1, i direktiv 98/59/EF at arbejdstagere, der ad rettens vej gør gældende, at deres opsigelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse er ugyldig, med henvisning til, at den opsigende arbejdsgiver ikke har gennemført høringsproceduren med arbejdstagernes repræsentanter korrekt, pålægges en oplysningspligt og bevisbyrde, der går videre end at oplyse om holdepunkter for en bestemmende indflydelse?

5)	Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i henhold til de nævnte bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det foreliggende tilfælde?

(1) ABl. L 225, S. 16.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 6. februar 2017 — Daniela Chlubna mod APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

(Sag C-62/17)

(2017/C 144/31)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Daniela Chlubna

Sagsøgt: APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

Skal en virksomhed med bestemmende indflydelse som omhandlet i artikel 2, stk. 4, første afsnit, i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1) kun forstås som en virksomhed, hvis indflydelse er sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder, eller er en indflydelse, der er sikret ved aftale eller de facto (f.eks. gennem fysiske personers beføjelser til at give instrukser) også tilstrækkelig?

Såfremt det første spørgsmål besvares således, at der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder:

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit, sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og andre årsager, der ligger til grund for de beslutninger, som virksomheden med bestemmende indflydelse har truffet, og som har medført, at arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

Er det foreneligt med artikel 2, stk. 4, sammenholdt med [artikel 2,] stk. 3, litra a) og litra b), nr. i), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF at arbejdstagere, der ad rettens vej gør gældende, at deres opsigelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse er ugyldig, med henvisning til, at den opsigende arbejdsgiver ikke har gennemført høringsproceduren med arbejdstagernes repræsentanter korrekt, pålægges en oplysningspligt og bevisbyrde, der går videre end at oplyse om holdepunkter for en bestemmende indflydelse?

5)	Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i henhold til de nævnte bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det foreliggende tilfælde?

(1) EFT L 225, s. 16.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’instance de Limoges (Frankrig) den 6. februar 2017 — Banque Solfea SA mod Jean-François Veitl

(Sag C-63/17)

(2017/C 144/32)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Limoges

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banque Solfea SA

Sagsøgt: Jean-François Veitl

Præjudicielt spørgsmål

Betyder den regel, der følger af direktiv 98/7/EF (1) af 16. februar 1998 og af direktiv 2008/48/EF (2) af 23. april 2008, hvorefter »beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den bestemmende decimal med én«, at ÅOP, der er oplyst til 6,75 %, kan anses for at være korrekt, selv om de reelle årlige omkostninger i procent er på 6,75772 %?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16.2.1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (EFT 1998, L 101, s. 17).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66)

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 6. februar 2017 — Oftalma Hospital Srl mod C.I.O.V. — Commissione Istituti Ospitalieri Valdesi og Regione Piemonte

(Sag C-65/17)

(2017/C 144/33)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Oftalma Hospital Srl

Sagsøgte: C.I.O.V. — Commissione Istituti Ospitalieri Valdesi og Regione Piemonte

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 9 i Rådets direktiv 92/50/EØF (1) af 18. juni 1992, hvorefter aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser, skal indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16, fortolkes således, at de nævnte aftaler under alle omstændigheder er underlagt princippet om etableringsfrihed, princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, gennemsigtighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling som fastlagt i artikel 43 EF, 49 EF og 86 [EF]?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 27 i direktiv 92/50/EØF, hvorefter antallet af ansøgere, der har adgang til at forhandle i tilfælde af indgåelse af en aftale ved udbud efter forhandling, ikke må være mindre end tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere, fortolkes således, at den også finder anvendelse på aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser?

Er artikel 27 i direktiv 92/50/EØF, hvorefter antallet af ansøgere, der har adgang til at forhandle i tilfælde af indgåelse af en aftale ved udbud efter forhandling, ikke må være mindre end tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere, til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, der med hensyn til offentlige aftaler indgået inden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (2) af 31. marts 2004, og hvis genstand er de i bilag I B til direktiv 92/50/EØF opførte tjenesteydelser, ikke sikrer fri konkurrence i tilfælde af aftale ved udbud efter forhandling?

(1) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 9. februar 2017 — IR mod JQ

(Sag C-68/17)

(2017/C 144/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IR

Sagsøgt: JQ

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 4, stk. 2, andet led, i Rådets direktiv 2000/78/EF (1) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (herefter »direktiv 2000/78/EF«) fortolkes således, at kirken for en organisation som den, sagsøgte i den foreliggende sag udgør, på bindende vis kan bestemme, at der for så vidt angår krav om en redelig indstilling og loyal opførsel, som stilles til arbejdstagere i en ledende stilling, skelnes mellem arbejdstagere, der er medlemmer af kirken, og arbejdstagere, der er medlem i en anden kirke eller ikke er medlem i nogen kirke?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a)	Består der i den foreliggende retstvist en pligt til at undlade at anvende en bestemmelse i national ret, her AGG’s § 9, stk. 2, hvorefter en sådan ulige behandling på grund af arbejdstagerens konfession er begrundet i henhold til kirkens selvforståelse?

b)	Hvilke betingelser stilles der i henhold til artikel 4, stk. 2, andet led, i direktiv 2000/78/EF til krav til arbejdstagere i en kirke eller en anden organisation, der er nævnt i denne bestemmelse, om, at disse har en redelig indstilling til og er loyale over for organisationens etik?

(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (Rumænien) den 8. februar 2017 — Gamesa Wind România S.R.L. mod Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor og Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

(Sag C-69/17)

(2017/C 144/35)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gamesa Wind România S.R.L.

Sagsøgte: Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor og Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

Præjudicielle spørgsmål

Er Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i særdeleshed artikel 213, 214 og 273) under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder til hinder for nationale bestemmelser eller en skatteretlig praksis, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kan udøve retten til at fradrage moms i forbindelse med flere momsangivelser efter genaktivering af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer, fordi den omhandlede moms vedrører køb gennemført i en periode, hvor den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer var inaktivt?

Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i særdeleshed artikel 213, 214 og 273) under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder til hinder for nationale bestemmelser eller en skatteretlig praksis, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kan udøve retten til at fradrage moms i forbindelse med flere momsangivelser efter genaktivering af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer, fordi den omhandlede moms vedrører køb gennemført i en periode, hvor den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer var inaktivt, selv om den omhandlede moms fremgår af fakturaer udstedt efter genaktiveringen af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer?

(1) EUT 2006 L 347, s. 1.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 9. februar 2017 — Isabelle Walkner mod APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

(Sag C-72/17)

(2017/C 144/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Isabelle Walkner

Sagsøgt: APSB — Aviation Passage Service Berlin GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt det første spørgsmål besvares således, at der ikke kræves en indflydelse, der er sikret gennem kapitalandele og stemmerettigheder:

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det et krav i henhold til artikel 2, stk. 4, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2, stk. 3, litra a) og litra b), nr. 1), samt [artikel 2,] stk. 1, i direktiv 98/59/EF, at arbejdstagernes repræsentanter også skal informeres om, hvilke driftsøkonomiske og andre årsager, der ligger til grund for de beslutninger, som virksomheden med bestemmende indflydelse har truffet, og som har medført, at arbejdsgiveren påtænker kollektive afskedigelser?

5)	Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke yderligere oplysnings- og bevismæssige forpligtelser må der i henhold til de nævnte bestemmelser pålægges arbejdstagerne i det foreliggende tilfælde?

(1) EFT L 225, s. 16

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil du Contentieux des Étrangers (Belgien) den 13. februar 2017 — X mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

(Sag C-77/17)

(2017/C 144/37)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil du Contentieux des Étrangers

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 14, stk. 5, i direktiv 2011/95/EU (1) forenelig med artikel 18 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

Og i denne forbindelse:

A.	Skal artikel 14, stk. 5, i direktiv 2011/95/EU fortolkes således, at der herved skabes en ny bestemmelse om udelukkelse fra flygtningestatus som omhandlet i samme direktivs artikel 13 og følgelig i Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A?

Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende, skal artikel 14, stk. 5, da fortolkes således, at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen, hvis bestemmelse om udelukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret udtømmende og skal fortolkes snævert?

Såfremt spørgsmål A besvares benægtende, skal artikel 14, stk. 5, i direktiv 2011/95/EU da fortolkes således, at der herved indføres en begrundelse for at nægte flygtningestatus, som ikke er fastsat i Genèvekonventionen, hvis iagttagelse er påkrævet i henhold til chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

Såfremt spørgsmål C besvares bekræftende, skal førnævnte direktivs artikel 14, stk. 5, da fortolkes således, at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret er i overensstemmelse med Genèvekonventionen, idet der ved bestemmelsen indføres en begrundelse for at nægte flygtningestatus uden nogen form for undersøgelse af frygten for forfølgelse, således som det kræves i henhold til Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A?

Såfremt spørgsmål A og C besvares benægtende, hvorledes skal førnævnte direktivs artikel 14, stk. 5, da fortolkes, for at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337, s. 9).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil du Contentieux des Étrangers (Belgien) den 13. februar 2017 — X mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

(Sag C-78/17)

(2017/C 144/38)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil du Contentieux des Étrangers

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides ansøgningen

Præjudicielle spørgsmål

A.	Skal artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/95/EU (1) fortolkes således, at der herved skabes en ny bestemmelse om udelukkelse fra flygtningestatus som omhandlet i samme direktivs artikel 13 og følgelig i Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A?

Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende, skal artikel 14, stk. 4, da fortolkes således, at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen, hvis bestemmelse om udelukkelse i artikel 1, afsnit F, er formuleret udtømmende og skal fortolkes snævert?

Såfremt spørgsmål A besvares benægtende, skal artikel 14, stk. 4, i direktiv 2011/95/EU da fortolkes således, at der herved indføres en begrundelse for at inddrage flygtningestatus, som ikke er fastsat i Genèvekonventionen, hvis iagttagelse er påkrævet i henhold til chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

Såfremt spørgsmål C besvares bekræftende, skal førnævnte direktivs artikel 14, stk. 4, da fortolkes således, at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret er i overensstemmelse med Genèvekonventionen, idet der ved bestemmelsen indføres en begrundelse for at inddrage flygtningestatus, som ikke alene ikke er fastsat i Genèvekonventionen, men som endvidere ikke på nogen måde er hjemlet i denne?

Såfremt spørgsmål A og C besvares benægtende, hvorledes skal førnævnte direktivs artikel 14, stk. 4, da fortolkes, for at bestemmelsen er forenelig med chartrets artikel 18 og artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der navnlig kræver, at afledt EU-ret skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen?

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal de Justiça (Portugal) den 14. februar 2017 — Fundo de Garantía Automóvel mod Alina Antonia Destapado Pão Mole Juliana, Cristiana Micaela Caetano Juliana

(Sag C-80/17)

(2017/C 144/39)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fundo de Garantía Automóvel

Sagsøgte: Alina Antonia Destapado Pão Mole Juliana og Cristiana Micaela Caetano Juliana

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3 i Rådets direktiv 72/166/EØF (1) af 24. april 1972 (der var i kraft på datoen for ulykken) fortolkes således, at pligten til at tegne en ansvarsforsikring for motorkøretøjer også gælder i situationer, hvor ejeren har valgt at parkere køretøjet i en privat gård væk fra offentlig vej?

eller

skal bestemmelsen fortolkes således, at køretøjets ejer under sådanne omstændigheder ikke har pligt til at forsikre dette, uanset det erstatningsansvar som Fundo de Garantia Automóvel påtager sig over for skadelidte tredjeparter, navnlig i de tilfælde hvor køretøjet var genstand for brugstyveri?

Skal artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 84/5/EØF (2) af 30. december 1983 (der var i kraft på datoen for ulykken) fortolkes således, at Fundo de Garantia Automóvel — der på grund af en manglende ansvarsforsikring betalte erstatning til tredjeparter, der led skade som følge af en færdselsulykke forårsaget af et motorkøretøj, som uden ejerens samtykke og vidende var blevet fjernet fra den private grund, hvor det var parkeret — har ret til subrogation over for køretøjets ejer, uanset om sidstnævnte har et ansvar for ulykken?

eller

skal bestemmelsen fortolkes således, at Fundo de Garantia Automóvels subrogation over for ejeren afhænger af, om betingelserne for at ifalde erstatningsansvar er opfyldt, herunder navnlig den omstændighed, at ejeren faktisk rådede over køretøjet, da ulykken fandt sted?

(1) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24.4.1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT L 103, s. 1).

(2) Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30.12.1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 8, s. 17).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 21. februar 2017 — Turbogás — Produtora Energética, S.A. mod Autoridade Tributaria e Aduaneira

(Sag C-90/17)

(2017/C 144/40)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Turbogás — Produtora Energética, S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributaria e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

Skal enheder, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, i henhold til artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2003/96/EF (1) være mindre producenter for at kunne […] betragtes som distributører og dermed pålægges afgift i henhold til samme direktivs artikel 21, stk. 5, første afsnit, mens øvrige enheder (dvs. dem, som ikke er mindre producenter), der fremstiller elektricitet til eget forbrug, ikke er omfattet af betegnelsen som distributør, eller skal samtlige enheder, der fremstiller elektricitet til eget forbrug (uanset deres respektive størrelse, og uanset om fremstillingen udgør deres hovedvirksomhed eller en accessorisk aktivitet), betragtes som distributører og pålægges afgift i henhold til samme direktivs artikel 21, stk. 5, første afsnit, hvorfor de således ikke fritages, selv om de udgør mindre producenter i henhold til direktivets artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, andet punktum?

Kan en enhed som den i den foreliggende sag omhandlede, som er en betydelig elektricitetsproducent, og som står for op mod 9 % af den nationale energiproduktion, i forbindelse med salg af energi til det nationale forsyningsnet nærmere bestemt anses for en »enhed, der fremstiller elektricitet til eget forbrug« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 21, stk. 5, i direktiv 2003/96/EF, når det alene er en lille del af den producerede elektricitet, der forbruges ved selve fremstillingen af ny elektricitet som en integrerende del af produktionsprocessen?

(1) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad — Varna (Bulgarien) den 28. februar 2017 — Komisia za zashtita na potrebitelite mod Evelina Kamenova

(Sag C-105/17)

(2017/C 144/41)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Komisia za zashtita na potrebitelite (kommissionen for forbrugerbeskyttelse)

Sagsøgt: Evelina Kamenova

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2, litra b), og litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis fortolkes således, at en fysisk persons virksomhed, som på et websted er registreret med henblik på salg af varer og samtidig har offentliggjort i alt otte annoncer om salg af forskellige varer via dette websted, er en erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 2, litra b), udgør virksomheders handelspraksis over for [org. s. 9] forbrugerne som omhandlet i artikel 2, litra d), og er omfattet af direktivets anvendelsesområde i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikeio Athinon (Grækenland) den 7. marts 2017 — O.L. mod P.Q.

(Sag C-111/17)

(2017/C 144/42)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikeio Athinon (Grækenland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: O.L.

Sagsøgt: P.Q.

Præjudicielt spørgsmål

Hvorledes skal udtrykket »sædvanlig[t] opholdssted« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/2003 »om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar« fortolkes, når der er tale om et spædbarn, der som følge af hændelige begivenheder eller på grund af force majeure er født et andet sted end det, som barnets forældre, der i fællesskab udøver forældreansvar over for barnet, havde tiltænkt skulle udgøre barnets sædvanlige opholdssted, og som efterfølgende er blevet ulovligt tilbageholdt af en af forældrene i den stat, hvor barnet er født, eller som er blevet fjernet til et tredje land [?]. Mere specifikt, er den fysiske tilstedeværelse under alle omstændigheder en nødvendig og åbenlys betingelse for at fastlægge en persons, og navnlig et nyfødt barns, sædvanlige opholdssted?

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/33

Sag anlagt den 10. marts 2017 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-130/17)

(2017/C 144/43)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wils og I. Zalogin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sin forpligtelse til at etablere et enkelt kontaktpunkt for udveksling af elektroniske certifikater for adgang til biometriske data i identitetspapirer i henhold til Kommissionens beslutning K(2009) 7476 af 5. oktober 2009 om ændring af Kommissionens beslutning K(2008) 8657 om fastsættelse af en certifikatpolitik som krævet i de tekniske specifikationer for standarderne for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, og Kommissionens afgørelse K(2011) 5478 af 4. august 2011 om ændring af Kommissionens beslutning K(2002) 3069 om ændring af de tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

—	Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Bulgarien har undladt at sørge for at etablere et enkelt kontaktpunkt for udveksling af elektroniske certifikater for adgang til biometriske data i identitetspapirer og har dermed tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens ovennævnte beslutning og afgørelse.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/34

Rettens dom af 24. marts 2017 — Estland mod Kommissionen

(Sag T-117/15) (1)

((Annullationssøgsmål - landbrug - fælles markedsordning - foranstaltninger, som skal træffes på grund af nye medlemsstaters tiltrædelse - beløb, der skal afkræves for de overskudsmængder af sukker, der ikke er fjernet fra markedet - anmodning om ændring af en endelig kommissionsbeslutning - afvisning af anmodningen - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - bekræftende retsakt - ingen nye væsentlige oplysninger - afvisning))

(2017/C 144/44)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Republikken Estland (ved K. Kraavi-Käerdi, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved L. Naaber-Kivisoo og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede, derefter ved avocat M. Ondrůšek, bistået af M. Kärson)

Intervenient til støtte for sagsøgeren/sagsøgerne: Republikken Letland ved I. Kalniņš og D. Pelše, som befuldmægtigede

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af den beslutning, der angiveligt er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 22. december 2014, hvorved den afviste at ændre sin beslutning 2006/776/EF af 13. november 2006 om de beløb, der skal afkræves for de mængder overskudssukker, der ikke er fjernet fra markedet (EUT 2006, L 314, s. 35).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Republikken Estland bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 171 af 26.5.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/34

Rettens dom af 14. marts 2017 — IR mod EUIPO — Pirelli Tyre (popchrono)

(Sag T-132/15) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket popchrono - manglende reel brug af varemærket - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 144/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: IR (ved advokat C. de Marguerye)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (først ved S. Palmero Cabezas, derefter ved D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Pirelli Tyre SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne T. Malte Müller og F. Togo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. februar 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 217/2014-5) vedrørende en fortabelsessag mellem Pirelli Tyre og IR

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	IR betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 311 af 21.9.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/35

Rettens dom af 22. marts 2017 — Haswani mod Rådet

(Sag T-231/15) (1)

((Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - tilpasning af stævningen - begrundelsespligt - ret til forsvar - urigtigt skøn - proportionalitet - ansvar uden for kontraktforhold))

(2017/C 144/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: George Haswani (Yabroud, Syrien) (ved advokat G. Karouni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved G. Étienne og S. Kyriakopoulou, som befuldmægtigede, derefter ved S. Kyriakopoulou, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Havas og R. Tricot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 64, s. 41), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 64, s. 10), af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af 28. maj 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 132, s. 82), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/828 af 28. maj 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 132, s. 3), af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2016, L 141, s. 125), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2016, L 141, s. 30), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels en påstand nedlagt i henhold til artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse retsakter.

Konklusion

Påstanden om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/840 af 27. maj 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien kan ikke antages til realitetsbehandling.

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2015/383 af 6. marts 2015 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/375 af 6. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af 28. maj 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/828 af 28. maj 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører George Haswani.

3)	Den af George Haswani nedlagte påstand om erstatning tages ikke til følge.

Ud over at bære sine egne omkostninger i forbindelse med de krav om annullation af gennemførelsesafgørelse 2015/383, gennemførelsesforordning 2015/375, afgørelse 2015/837 og gennemførelsesforordning 2015/828, som George Haswani har fremsat, skal Rådet for Den Europæiske Union betale en tredjedel af de af George Haswani afholdte omkostninger i forbindelse med disse krav.

5)	Ud over at bære sine egne omkostninger i forbindelse med kravet om annullation af afgørelse 2016/850 og gennemførelsesforordning 2016/840 samt kravet om erstatning, skal George Haswani betale to tredjedele af de af Rådet afholdte omkostninger i forbindelse med disse krav.

6)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 213 af 29.6.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/36

Rettens dom af 23. marts 2017 — Cryo-Save mod EUIPO — MedSkin Solutions Dr. Suwelack (Cryo-Save)

(Sag T-239/15) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket Cryo-Save - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - reel brug af varemærket - bevisbyrde - erklæring om fortabelse))

(2017/C 144/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Cryo-Save AG (Freienbach, Schweiz) (ved advokat C. Onken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Schifko og W. Schramek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: MedSkin Solutions Dr. Suwelack AG (Billerbeck, Tyskland) (ved advokat A. Thünken)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. marts 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2567/2013-4) vedrørende en fortabelsessag mellem MedSkin Solutions Dr. Suwelack og Cryo-Save.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Cryo-Save AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 236 af 20.7.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/37

Rettens dom af 22. marts 2017 — Windrush Aka mod EUIPO — Dammers (The Specials)

(Sag T-336/15) (1)

((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket The Specials - reel brug - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - varemærkeindehaverens samtykke - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 144/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Windrush Aka LLP, London (Det Forenede Kongerige) (ved S. Malynicz, QC, og solicitor S. Britton)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Crespo Carillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Jerry Dammers (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor C. Fehler og barristers H. Cuddigan og B. Brandreth)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. marts 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1412/2014-1) vedrørende en fortabelsessag mellem Windrush Aka og Jerry Dammers.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Windrush Aka LLP betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 294 af 7.9.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/37

Rettens dom af 16. marts 2017 — Capella mod EUIPO — Abus (APUS)

(Sag T-473/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EU-ordmærke APUS - det ældre nationale ordmærke ABUS - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - risiko for forveksling - på hinanden følgende begrænsninger af registreringsansøgningen for appelkammeret - artikel 43, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 - appelkammerets kompetence - artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 - retten til at blive hørt - artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009 - regel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95))

(2017/C 144/49)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Capella EOOD (Sofia, Bulgarien) (ved advokat F. Henkel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Abus August Bremicker Söhne KG (Wetter, Tyskland) (ved advokat G. Hallwachs)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. juni 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 117/2014–4) vedrørende en indsigelsessag mellem Abus August Bremicker Söhne og Capella.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 2. juni 2015 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R117/2014-4) annulleres.

2)	EUIPO bærer sin egne omkostninger og betaler de af Capella EOOD afholdte omkostninger.

3)	Abus august Bremicker Söhne KG bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/38

Rettens dom af 16. marts 2017 — Sociedad agraria de transformación no 9982 Montecitrus mod EUIPO — Spanish Oranges (MOUNTAIN CITRUS SPAIN)

(Sag T-495/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket MOUNTAIN CITRUS SPAIN - det ældre EU-figurmærke monteCitrus - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - varer af samme art - ingen lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 144/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sociedad agraria de transformación no 9982 Montecitrus (Pulpí, Spanien) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko og K. Sidat Humphreys, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Spanish Oranges, SL (Castellón, Spanien) (ved advokat F. Perez Arnau)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. juni 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 871/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Sociedad agraria de transformación no 9982 Montecitrus og Spanish Oranges.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sociedad agraria de transformación no 9982 Montecitrus betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/39

Rettens dom af 14. marts 2017 — Wessel-Werk mod EUIPO — Wolf PVG (sugedysser til støvsuger)

(Sag T-74/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en sugedyser til støvsuger - tidligere EF-design - ugyldighedsgrund - individuel karakter - informeret bruger - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002))

(2017/C 144/51)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wessel-Werk GmbH (Reichshof, Tyskland) (ved advokat C. Becker)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Wolf PVG GmbH & Co. KG (Vlotho, Tyskland) (ved advokat J. Künzel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. februar 2016 af Tredje Appelkammer (sag R 1652/2014-3), som berigtiget, vedrørende en ugyldighedssag mellem Wolf PVG og Wessel-Werk.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Wessel-Werk GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 13.6.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/39

Rettens dom af 14. marts 2017 — Wessel-Werk mod EUIPO — Wolf PVG (sugedyser til støvsuger)

(Sag T-175/16) (1)

((EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en sugedyse til støvsuger - tidligere EF-design - ugyldighedsgrund - individuel karakter - informeret bruger - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002))

(2017/C 144/52)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wessel-Werk GmbH (Reichshof, Tyskland) (ved advokat C. Becker)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Wolf PVG GmbH & Co. KG (Vlotho, Tyskland) (ved advokat J. Künzel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. februar 2016 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1725/2014-3) som berigtiget, vedrørende en ugyldighedssag mellem Wolf PVG og Wessel-Werk.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret frifindes.

2)	Wessel-Werk GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 13.6.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/40

Rettens dom af 23. marts 2017 — Vignerons de la Méditerranée mod EUIPO — Bodegas Grupo Yllera (LE VAL FRANCE)

(Sag T-216/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket LE VAL FRANCE - det ældre EU-ordmærke VIÑA DEL VAL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 144/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vignerons de la Méditerranée (Narbonne, Frankrig) (ved advokaterne M. Karsenty-Ricard og M. Merli)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Bodegas Grupo Yllera SL (Rueda, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 427/2015-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Bodegas Grupo Yllera og Vignerons de la Méditerranée.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Vignerons de la Méditerranée betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 243 af 4.7.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/40

Rettens dom af 22. marts 2017 — Hoffmann mod EUIPO (Genius)

(Sag T-425/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Genius - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 144/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Karl Hoffmann (Bad Schwalbach, Tyskland) (ved advokat C. Jonas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 31. maj 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1631/2015-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket Genius som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Karl Hoffmann betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 343 af 19.9.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/41

Rettens dom af 22. marts 2017 — Intercontinental Exchange Holdings mod EUIPO (BRENT INDEX)

(Sag T-430/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket BRENT INDEX - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 144/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intercontinental Exchange Holdings, Inc. (Atlanta, Georgia, De Forenede Stater) (ved advokat P. Heusler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. juni 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 8/2016-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet BRENT INDEX som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Intercontinental Exchange Holdings, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 371 af 10.10.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/42

Rettens dom af 15. marts 2017 — Fernández González mod Kommissionen

(Sag T-455/16 P) (1)

((Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - ansættelse - ansættelse af midlertidigt ansatte i faste stillinger - ulovlighedsindsigelse - retlig fejl))

(2017/C 144/56)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Elia Fernández González (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Casado García Hirschfeld og É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron, derefter af advokat A. Duron)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 14. juni 2016, Fernández González mod Kommissionen (F-121/15,EU:F:2016:128), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 14. juni 2016, Fernández González mod Kommissionen (F-121/15,EU:F:2016:128), ophæves.

2)	Sagen henvises til en anden af Rettens afdelinger end den, der har truffet afgørelse i nærværende appelsag.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 383 af 17.10.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/42

Rettens kendelse af 9. marts 2017 — Pure Fishing mod EUIPO — Łabowicz (NANOFIL)

(Sag T-323/13) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket NANOFIL - det ældre EU-figurmærke NANO’s ugyldighed - ufornødent at træffe afgørelse))

(2017/C 144/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pure Fishing, Inc. (Spirit Lake, Iowa, De Forenede Stater) (ved solicitor J. Dickerson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Edward Łabowicz (Kłodzko, Polen) (ved advokat M. Żygadło)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. april 2013 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1241/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem M. Łabowicz og Pure Fishing.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 252 af 31.8.2013.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/43

Rettens kendelse af 8. marts 2017 — Merck mod EUIPO — Société des produits Nestlé (HEALTHPRESSO)

(Sag T-747/14) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ufornødent at træffe afgørelse))

(2017/C 144/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Merck KGaA (Darmstadt, Tyskland) (ved advokaterne M. Best, U. Pfleghar og S. Schäffner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Société des produits Nestlé SA (Vevey, Schweiz) (ved advokaterne A. Jaeger Lenz, A. Lambrecht og S. Cobet Nüse)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. august 2014 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1880/2013-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Société des Produits Nestlé SA og Merck KGaA.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Merck KGaA og Société des Produits Nestlé SA bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de omkostninger, der er blevet afholdt af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

(1) EUT C 462 af 22.12.2014.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/43

Rettens kendelse af 14. marts 2017 — Karl Conzelmann mod EUIPO (LIKE IT)

(Sag T-21/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om registrering af ordmærket LIKE IT - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009))

(2017/C 144/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Karl Conzelmann GmbH + Co. KG (Albstadt, Tyskland) (ved advokat J. Klink)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Graul og M. Fischer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. november 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 223/2015-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket LIKE IT som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret frifindes.

2)	Karl Conzelmann GmbH + Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 98 af 14.3.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/44

Rettens kendelse af 9. marts 2017 — Comprojecto Projectos e Construções et Gomes de Azevedo mod ECB

(Sag T-22/16) (1)

((Passivitets-, annullations- og erstatningssøgsmål - økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask af penge - korrigerende foranstaltninger - manglende opfordring til at handle - manglende klarhed i stævningen - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet))

(2017/C 144/60)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøgere: Comprojecto-Projectos e Construções, Lda (Lissabon, Portugal), Julião Maria Gomes de Azevedo (Lissabon), Paulo Eduardo Matos Gomes de Azevedo (Lissabon) og Isabel Maria Matos Gomes de Azevedo (Lissabon) (ved advokat M. Ribeiro)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved A. Karpf, P. Ferreira Jorge og K. Kaiser, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første søgsmål i henhold til artikel 265 TEUF med påstand om, at det fastslås, at ECB med urette har undladt at handle over for portugisiske kreditinstitutter i forbindelse med forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask af penge, for det andet søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af den akt, hvorved ECB sendte den opfordring til at handle, som sagsøgerne havde sendt til ECB, tilbage til sagsøgerne, og for det tredje søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af den manglende handling.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	Comprojecto — Projectos e Construções, Lda, Julião Maria Gomes de Azevedo, Paulo Eduardo Matos Gomes de Azevedo og Isabel Maria Matos Gomes betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 106 af 21.3.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/45

Rettens kendelse af 7. marts 2017 — SymbioPharm mod EMA

(Sag T-295/16) (1)

((Annullationssøgsmål - humanmedicinske lægemidler - indledning af indbringelsesproceduren for EMA - artikel 31-34 i direktiv 2001/83/EF - lægemidlet Symbioflor 2 og andre lægemidler med lignende navne - akt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - forberedende akt - afvisning))

(2017/C 144/61)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: SymbioPharm GmbH (Herborn, Tyskland) (ved advokat A. Sander)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved T. Jabłoński, N. Rampal Olmedo og I. Ratescu, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til 263 TEUF om annullation af EMA’s skrivelse af 1. april 2016, hvorved det blev besluttet at indlede proceduren omhandlet i artikel 32-34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår lægemidlet Symbioflor 2 og andre lægemidler med lignende navne, efter at have modtaget en underretning fra Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af nævnte direktivs artikel 31.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	SymbioPharm GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 279 af 1.8.2016.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/45

Rettens kendelse af 8. marts 2017 — Popescu mod Rumænien

(Sag T-380/16)

((Retten åbenbart inkompetent))

(2017/C 144/62)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Doina Popescu (Slatina, Rumænien) (ved advokat M. Ispas)

Sagsøgt: Rumænien

Sagens genstand

Påstand dels om at flere nationale rumænske myndigheder dømmes for angivelige strafferetlige forhold, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)	Rumænien frifindes.

2)	Doina Popescu betaler sine egne omkostninger.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/46

Rettens kendelse af 3. marts 2017 — GX mod Kommissionen

(Sag T-556/16) (1)

((Personalesag - ansættelse - meddelelse om udvælgelsesprøve - almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13 - afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2017/C 144/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GX (ved advokat G.-M. Enache)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13 den 20. august 2014 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten, dels om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	GX betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-89/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/46

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 10. marts 2017 — Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej mod ECHA

(Sag T-625/16 R)

((Særlige rettergangsformer - Det Europæiske Kemikalieagentur - REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - afgørelse om at pålægge en administrationsafgift og et supplerende gebyr - begæring om udsættelse af gennemførelsen - ingen uopsættelighed))

(2017/C 144/64)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Przedsiębiorstwo Energetyki Cieplnej sp. z o.o. (Grajewo, Polen) (ved advokat T. Dobrzyński)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved E. Maurage, J. Trnka og M. Heikkilä, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 og artikel 279 TEUF med påstand om anordning af foreløbige forholdsregler dels om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse nr. SME (2016)2851 af 23. juni 2016, hvorefter sagsøgeren ikke kunne få nedsættelser af det gebyr, der finder anvendelse på mellemstore virksomheder, dels om, at sagsøgte tilpligtes at annullere de fakturaer, der er udstedt på grundlag af den nævnte afgørelse, dvs. ECHA’s fakturaer nr. 10058238 og nr. 10058239 af 23. juni 2016.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/47

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 10. marts 2017 — Fertisac mod ECHA

(Sag T-855/16 R)

((»Særlige rettergangsformer - REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - afgørelse, der pålægger et administrativt gebyr og en yderligere afgift - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed«))

(2017/C 144/65)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fertisac, SL (Atarfe, Spanien) (ved advokat J. Gomez Rodriguez)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved E. Maurage, J.P. Trnka og M. Heikkilä, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Molyneux)

Sagens genstand

Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF vedrørende udsættelse af gennemførelse af afgørelse nr. SME (2016) 5150 af 15. november 2016, hvorved det bestemmes, at sagsøgeren ikke kunne drage fordel af den nedsættelse af afgifter, der er fastsat for mellemstore virksomheder, og de fakturaer, der var blevet udstedt på grundlag af nævnte afgørelse, dvs. ECHA’s faktura nr. 10060160 og nr. 10060161 af 15. november 2016.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/47

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 14. marts 2017 — ADDE mod Parlamentet

(Sag T-48/17 R)

((Særlige rettergangsformer - finansiering af et politisk parti - regler for institutionerne - bankgaranti - ingen uopsættelighed))

(2017/C 144/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance for Direct Democracy in Europe ASBL (ADDE) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Defalque)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål baseret på artikel 278 og artikel 279 TEUF med påstand om anordning af foreløbige forholdsregler med henblik på at opnå fritagelse fra forpligtelsen til at oprette en bankgaranti som sikkerhed for forfinansiering af den støtte, der følger af Parlamentets afgørelse FINS-2017-13 af 15. december 2016 om den finansiering, der er tildelt sagsøgeren.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler forkastes.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/48

Sag anlagt den 16. februar 2017 — Eutelsat mod GSA

(Sag T-99/17)

(2017/C 144/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eutelsat SA (Paris, Frankrig) (ved advokat L. de la Brosse)

Sagsøgt: European Global Navigation Satellite Systems Agency

Sagsøgerens påstande

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—	Sagsøgerens begæring om undersøgelsesmæssige foranstaltninger tages til følge.

—

Afgørelsen om afslag på sagsøgerens endelige tilbud, der blev truffet af GSA vedrørende udbudsbekendtgørelse nr. GSA/CD/14/14 — »Galileo service operator« og meddelt den 29. november 2016, og afgørelsen om at tildele kontrakten om at drive og vedligeholde Galileo systemet til en anden tilbudsgiver annulleres.

—	GSA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.	Med det første anbringende gøres gældende, at den tilbudsgiver, der blev placeret på førstepladsen, ændrede sin ansøgning under proceduren i strid med udbudsbetingelserne og princippet om ligebehandling af tilbudsgivere.

2.	Med det andet anbringende gøres gældende, at GSA under proceduren ændrede indholdet af de økonomiske kriterier for udvælgelsen af tilbud.

3.	Med det tredje anbringende gøres gældende, at den metode, som GSA anvendte til at rangordne priskriterierne, ikke gjorde det muligt at vælge det tilbud, som var økonomisk mest fordelagtigt.

4.	Med det fjerde anbringende gøres gældende, at sammensætningen af bedømmelsesudvalget ikke var i overensstemmelse med reglerne, og at dets upartiskhed ikke kan garanteres.

5.	Med det femte anbringende gøres gældende, at den tilbudsgiver, der blev placeret på førstepladsen, afgav et unormalt lavt tilbud.

6.	Med det sjette anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af reglerne om gennemsigtighed og ligebehandling af tilbudsgiverene og en fordel i strid med reglerne om interessekonflikter.

7.	Med det syvende anbringende gøres gældende, at GSA begik en række fejl vedrørende de kvalitative tildelingskriterier.

8.	Med det ottende anbringende gøres gældende, at GSA tilsidesatte sin pligt til at give en tilstrækkelig begrundelse for de anfægtede afgørelser.

9.	Med det niende anbringende gøres gældende, at kontraktens værdi er meget lavere end den samlede værdi, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen, som blev offentliggjort af GSA, og Eutelsats endelige tilbud.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/49

Sag anlagt den 2. marts 2017 — Hércules Club de Fútbol mod Kommissionen

(Sag T-134/17)

(2017/C 144/68)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hércules Club de Fútbol, SAD (Alicante, Spanien) (ved advokaterne S. Rating og Y. Martínez Mata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 736 final af 2. februar 2017 i sagen GESTDEM 2016/6034-2016/6044 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af den afgørelse, som bekræfter den afgørelse, hvormed der blev givet afslag på en anmodning om aktindsigt, som Hércules CF havde fremsat med hensyn til visse dokumenter i den sag, der gav anledning til afgørelse C (2016) 4060 final af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende vedrører den fejlagtige konklusion om, at der i henhold til artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 4) kan gives afslag på aktindsigt i de begærede dokumenter.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen automatisk har anvendt den generelle formodning om fortrolighed i administrative procedurer om statsstøtte, som er anerkendt i Unionens retsinstansers praksis, og at Kommissionen fejlagtigt har anvendt retspraksis om fusionssager analogt med hensyn påvirkningen af tredjemands forretningsmæssige interesser.

Andet anbringende vedrører en forkert anvendelse af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at retspraksis om fusionssager heller ikke her kan finde anvendelse analogt. Mens det i disse tilfælde er forståeligt, at oplysningernes følsomme karakter bevares til efter Kommissionens afgørelse, er dette ikke tilfældet med hensyn til et enkelt lån, hvis lånebetingelser Kommissionen anser for at være uforenelige med TEUF.

Tredje anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører den omstændighed, at selv om de af Kommissionen anførte fortrolighedshensyn er begrundede i den konkrete sag, er sikringen af en korrekt udøvelse af retten til forsvar, som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, en mere tungtvejende offentlig interesse, som begrunder aktindsigt i de begærede dokumenter.

4.	Fjerde anbringende, som ligeledes fremsættes subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som Kommissionen i sidste instans er forpligtet til som minimum at tilbyde delvis aktindsigt i de begærede oplysninger.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/50

Sag anlagt den 28. februar 2017 — Scor mod Kommissionen

(Sag T-135/17)

(2017/C 144/69)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Scor SE (Paris, Frankrig) (ved advokaterne N. Baverez, N. Autet, M. Béas og G. Marson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Litra »i) Den ubegrænsede garanti til Caisse Centrale de Réassurance (CCR) i forbindelse med dennes genforsikringsaktiviteter vedrørende risikoen for naturkatastrofer i Frankrig« i statsstøttesag SA.37649 (2013/CP); SA.45860 (2016/PN); SA.45860 (2016/N) — Frankrig af 26. september 2016, C(2016) 5995 final annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse hviler på et urigtigt retsgrundlag med henblik på at vurdere foreneligheden af garantien til Caisse Centrale de Réassurance.

2.	Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med flere begrundelsesmangler.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Første led om retlige fejl vedrørende anvendelsen af proportionalitetsprøvelsen.

—	Andet led om garantiens uforholdsmæssige karakter.

4.	Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens processuelle rettigheder.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/51

Sag anlagt den 3. marts 2017 — Kakol mod Kommissionen

(Sag T-137/17)

(2017/C 144/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Danuta Kakol (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat R. Duta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af udvælgelseskomitéens afgørelser af 25. november 2016 og af 2. maj 2016, i henhold til hvilke sagsøgerens ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10-AUDIT2013-Administratorer-D5 blev afvist.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 5 000 EUR, eller et andet, endog større, beløb, der fastsættes efter ret og billighed af Retten, i erstatning for den fornærmende behandling af hendes ansøgning.

—	Kommissionen tilpligtes at efterkomme alle gældende retsregler.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er nærmere bestemt rettet mod afgørelserne af 25. november 2016 og af 5. maj 2016, i henhold til hvilke sagsøgerens ansøgning til udvælgelsesprøve »EPSO/AD/177/10-AUDIT2013-Administratorer-D5«, blev afvist med den begrundelse, at hun ikke opfyldte adgangsbetingelserne vedrørende den krævede uddannelse.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende vedrører udvælgelseskomitéens manglede delegering vedrørende afgørelsen af 2. maj 2016.

—	Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at flere indicier viser, at det ikke er muligt, at afgørelsen af 2. maj 2016 blev truffet af udvælgelseskomiteen.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af retssikkerhedsprincippet og af princippet om afskæring af indsigelser.

—

Sagsøgeren har anført, at administrationen afgav præcise forsikringer i forbindelse med den udvælgelsesprøve, som hun tidligere havde været ansøger til, dvs. udvælgelsesprøve EPSO/AD/172/09, idet denne udvælgelsesprøve havde de samme adgangsbetingelser som udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10. I forbindelse med udvælgelsesprøve EPSO/AD/172/09 havde udvælgelseskomitéen imidlertid konkluderet, at sagsøgeren opfylder de betingelser, der kræves for så vidt angår erhvervserfaring/uddannelse.

3.	Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Fjerde anbringende er, at der i det foreliggende tilfælde er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

—	Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at det følger af de fremlagte uddannelsesbeviser, at hun har en uddannelse på universitetsniveau af mindst tre års varighed, der er afsluttet med et eksamensbevis, med relevans for arbejdet.

Femte anbringende er, at der foreligger magtfordrejning og manglende proportionalitet.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at det er åbenbart, at hendes ansøgning ikke blev afvist på grundlag af overvejelser vedrørende hendes kvalifikationer og eksamensbeviser, men på grundlag af et generelt politisk spørgsmål, som ikke har noget at gøre med de ansættelsesmæssige målsætninger.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/52

Sag anlagt den 7. marts 2017 — Troszczynski mod Parlamentet

(Sag T-148/17)

(2017/C 144/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mylène Troszczynski (Noyon, Frankrig) (ved advokat M. Ceccaldi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 6. januar 2017 fra Europa-Parlamentets kvæstorer, for så vidt som generalsekretærens afgørelse af 23. juni 2016 om at tilbagesøge et beløb på 56 554 EUR fra Mylène Troszczynski herved bekræftes.

—

Annullation af Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 23. juni 2016, truffet i medfør af artikel 33, 43, 62, 67 og 68 i Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse 2009/C 159/01 af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som ændret, hvori der blev konstateret en fordring mod sagsøgeren på et beløb af 56 554 EUR som følge af fejlagtigt udbetalte beløb i forbindelse med parlamentarisk assistance, hvori tilbagesøgningen blev begrundet og hvori den kompetente anvisningsberettigede blev pålagt i samarbejde med institutionens regnskabsansvarlige at foretage tilbagesøgning heraf i medfør af artikel 78, 79 og 80 i finansforordningen.

—

Annullation af debetnota nr. 2016-888, udateret, hvori sagsøgeren fik meddelelse om, at der var konstateret en fordring mod hende ifølge generaldirektørens afgørelse af 23. juni 2016, tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb i parlamentarisk assistance, anvendelse af artikel 68 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og finansforordningens artikel 78, 79 og 80.

—	Annullation af debetnota af 29. juni 2016.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale Mylène Troszczynski et beløb på 50 000 EUR i godtgørelse for de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De beløb, der er genstand for denne tvist, vedrører en tidsubegrænset kontrakt indgået mellem sagsøgeren og en lokal assistent, der arbejder som parlamentarisk assistent på fuld tid i den medlemsstat, hvori nævnte sagsøger er valgt. Europa-Parlamentet har imidlertid på grundlag af visse indicier, der vedrører de opgaver, som udføres af den lokale assistent i det politiske parti, som sagsøgeren tilhører, stillet spørgsmålstegn ved, om denne overholder de forpligtelser, der følger af artikel 33, 43 og 62 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at de omtvistede retsakter i det foreliggende tilfælde er behæftet med fejl, som dels berører deres eksterne lovlighed, navnlig på grund af retsaktens ophavsmands inkompetence ratione materiae, manglende begrundelse og manglende overholdelse af væsentlige formkrav.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de omtvistede retsakters interne lovlighed er behæftet med fejl, der vedrører den omstændighed, at de anfægtede forhold ikke foreligger, fastsættelsen af den part, der har bevisbyrden, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, indgreb i de lokale assistenters politiske rettigheder, magtfordrejning, de omtvistede afgørelsers diskriminerende karakter, og eksistensen af fumus persecutionis, indgreb i et parlamentsmedlems uafhængighed og forbud mod ethvert bundet mandat, tilsidesættelse af principperne una via electa et non bis in idem, for så vidt som Europa-Parlamentets formand til OLAF fremsendte faktiske elementer, som lader formode, at de angivelige ulovligheder vedrørende sagsøgeren foreligger.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/53

Sag anlagt den 6. marts 2017 — Sumner mod Kommissionen

(Sag T-152/17)

(2017/C 144/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Loreto Sumner (Leixlip, Irland) (ved solicitor J. MacGuill)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afslaget af 10. januar 2017 fra generalsekretæren på vegne af Kommissionen, meddelt den 17. januar 2017, på at give sagsøgeren aktindsigt i de ansøgninger, der er indgivet af en af parterne i den verserende retssag vedrørende Irlands angivelige tilsidesættelse af arbejdstidsdirektivet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.	Første anbringende vedrører manglende anlæggelse af en konkret vurdering af anmodningen om aktindsigt i dokumenter i henhold til forordning nr. 1049/2001.

2.	Andet anbringende vedrører en ulovlig anvendelse af en generel formodning i strid med de principper, der er fastsat i den nævnte retspraksis.

3.	Tredje anbringende er, at der ikke er foretaget en specifik og effektiv undersøgelse af risikoen for hvert af de pågældende dokumenter i strid med den nævnte retspraksis.

4.	Fjerde anbringende er, at der ikke er foretaget en specifik og effektiv undersøgelse af mulig delvis aktindsigt i strid med den nævnte retspraksis.

5.	Femte anbringende er, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til, om der er en tungtvejende offentlig interesse i strid med nævnte principper i retspraksis.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/54

Sag anlagt den 13. marts 2017 — Post Telecom mod EIB

(Sag T-158/17)

(2017/C 144/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Post Telecom SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne M. Thewes, C. Saettel og T. Chevrier)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Sagsøgerens påstande

—

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse indeholdt i e-mail af 6. januar 2011, hvorved sagsøgeren blev underrettet om afvisningen af det bud, som den havde afgivet i forbindelse med udbudsproceduren OP-1305 med overskriften »Metropolitan area network and wide area network communication services for the European Investment Bank Group«, samt afgørelsen om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, annulleres.

—

Som led i en af foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse, som er omhandlet i artikel 89 i Rettens procesreglement, eller et af bevismidlerne i medfør af reglementets artikel 91, anmodes EIB om at præcisere, om den har haft nogen som helst kontakt med TELINDUS vedrørende udbudsproceduren enten før eller efter afgivelsen af buddene, bl.a. med henblik på at opnå en nærmere redegørelse for TELINDUS’ tekniske løsning, og i givet fald pålægges EIB at fremlægge ethvert dokument herom; og EIB pålægges at fremlægge ethvert dokument i sagsakterne til indgåelsen af kontrakten, hvori er angivet den kontakt, som fandt sted mellem EIB og TELINDUS SA vedrørende udbudsproceduren enten før eller efter afgivelsen af buddene.

—	EIB pålægges at betale sagsøgeren en erstatning på 1 247 415,60 EUR i overensstemmelse med et erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

—	EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet med hensyn til den i udbudsbetingelserne fastsatte vurderingsmetode.

2.	Andet anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten eller en begrundelsesmangel med hensyn til på den ene side vurderingen af buddet fra den tilbudsgiver, der fik tildelt kontrakten, og på den anden side vurderingen af sagsøgerens bud.

Tredje anbringende om EIB’s åbenbart urigtige skøn, tilsidesættelse af bestemmelserne i udbudsbetingelserne og tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet med hensyn til vurderingen af buddet fra den tilbudsgiver, der fik tildelt kontrakten, og navnlig vurderingen af dennes bud i forhold til det første tekniske kriterium.

Fjerde anbringende om EIB’s materielle fejl, åbenbart urigtige skøn, tilsidesættelse af udbudsbetingelserne, tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet og magtfordrejning med hensyn til vurderingen af sagsøgerens bud. Dette anbringende kan opdeles i to led:

—	Første led om en fejl i den materielle konstatering af de faktiske omstændigheder eller et åbenbart urigtigt skøn, en tilsidesættelse af udbudsbetingelserne, magtfordrejning og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—	Andet led om et åbenbart urigtigt skøn.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/55

Sag anlagt den 10. marts 2017 — RY mod Kommissionen

(Sag T-160/17)

(2017/C 144/74)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RY (ved advokaterne J. N. Louis og N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen af 27. april 2016 truffet af generaldirektøren for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (GD HR) om opsigelse af sagsøgerens tidsubegrænsede kontrakt som midlertidig ansat i medfør af artikel 47, litra c), nr. i, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af dennes ret til at blive hørt før vedtagelsen af afgørelsen om opsigelse af hans tidsubegrænsede kontrakt. Ifølge sagsøgeren blev den anfægtede afgørelse vedtaget i strid med artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder. Afgørelsen blev desuden vedtaget i strid med begrundelsespligten og nærmere bestemt med sagsøgerens ret til at blive oplyst om alle de objektive klagepunkter, som danner grundlag for den anfægtede afgørelse, og navnlig om grundene til, at der angiveligt foreligger et brud på tillidsforholdet.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/55

Sag anlagt den 14. marts 2017 — Apple and Pear Australia and Star Fruits Diffusion mod EUIPO — Pink Lady America (WILD PINK)

(Sag T-164/17)

(2017/C 144/75)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøgere: Apple and Pear Australia Ltd (Victoria, Australien) og Star Fruits Diffusion (Caderousse, Frankrig) (ved advokaterne T. de Haan og P. Péters)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pink Lady America (Yakima, Washington, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Pink Lady America

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »WILD PINK« — registreringsansøgning nr. 11 701 216

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 87/2015-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger for Fjerde Appelkammer ved EUIPO.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 og af retten til forsvar.

—	Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009 og artikel 296 TEUF.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og/eller artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/56

Sag anlagt den 16. marts 2017 — RV mod Kommissionen

(Sag T-167/17)

(2017/C 144/76)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RV (ved advokaterne J.-N. Louis og N. De Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen af 21. december 2016 truffet af generaldirektøren for GD HR om ex officio at sende sagsøgeren på orlov i tjenestens interesse i medfør af vedtægtens artikel 42c, stk. 5, og om ex officio at pensionere ham med virkning fra den 1. april 2017, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formkrav og at en ikke afgrænset delegering af ansættelsesmyndighedens beføjelser i forbindelse med anvendelsen af vedtægtens artikel 42c er ulovlig. Der er ligeledes sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Andet anbringende er, at vedtægtens artikel 42c er ulovlig, for så vidt som bestemmelsen tilsidesætter betragtningerne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 287, s. 15) og navnlig muligheden for at gøre det lettere for tjenestemænd at arbejde indtil de fylder 67 år, og, i undtagelsestilfælde til det fyldte 70. år.

3.	Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af omsorgspligten. Ligeledes er der i det foreliggende tilfælde anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/57

Sag anlagt den 17. marts 2017 — M & K mod EUIPO — Genfoot (KIMIKA)

(Sag T-171/17)

(2017/C 144/77)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: M & K Srl (Prato, Italien) (ved advokat F. Caricato)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Genfoot, Inc. (Montreal, Québec, Canada)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: M & K Srl

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »KIMIKA« — registreringsansøgning nr. 13 233 391

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1206/2016-4)

Påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. Som følge heraf

—	ændres den anfægtede afgørelse

—	hjemvises sagen til EUIPO til fornyet afgørelse, hvormed EU-varemærke nr. 13 233 391 registreres endeligt, selv med hensyn til de anfægtede klasser

—	EUIPO tilpligtes at betale de gebyrer og omkostninger, der er opstået i forbindelse med de tre sager.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 15 i forordning nr. 207/2009

—	Appelkammeret begik en fejl, da det vurderede risikoen for forveksling mellem varemærkerne.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/58

Sag anlagt den 13. marts 2017 — Sequel Naturals mod EUIPO — Fernandes (VeGa one)

(Sag T-176/17)

(2017/C 144/78)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sequel Naturals ULC (Port Coquilam, British Columbia, Canada) (ved advokat H. Lindström)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Carlos Fernandes (Gross-Umstadt, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Sequel Naturals ULC

Det omtvistede varemærke: Et EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »VeGa one« — registreringsansøgning nr. 12 649 612

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. januar 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2466/2015-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/58

Sag anlagt den 21. marts 2017 — W&O medical esthetics mod EUIPO — Fidia farmaceutici (HYALSTYLE)

(Sag T-178/17)

(2017/C 144/79)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: W&O medical esthetics GmbH (Oberursel, Tyskland) (ved advokat A. Finkentey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fidia farmaceutici SpA (Abano Terme, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Fidia farmaceutici SpA

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »HYALSTYLE« — EU-varemærke nr. 11 645 471

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. januar 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 872/2016-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

8.5.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/59

Sag anlagt den 17. marts 2017 — Laboratoire Nuxe mod EUIPO — Camille og Tariot (NYOUX)

(Sag T-179/17)

(2017/C 144/80)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Laboratoire Nuxe (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Wilhelm og J. Roux)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Elisabeth Camille (Alicante, Spanien) og Jean Yves Tariot (Alicante, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger om det omtvistede varemærke: Elisabeth Camille og Jean Yves Tariot

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »NYOUX« — registreringsansøgning nr. 12 931 739

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. januar 2017 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 718/2016-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 144

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	60. årgang 8. maj 2017

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2017/C 144/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1