OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/2

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. januar 2017 — Istituto di Ricovero e Cura a Carattere Scientifico (IRCCS) — Fondazione Santa Lucia mod Cassa conguaglio per il settore elettrico m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-189/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - afgift på energiprodukter og elektricitet - lavere afgifter - materielt anvendelsesområde - fordele med hensyn til det bidrag, der skal betales med henblik på dækning af de generelle omkostninger forbundet med el-systemet - artikel 17 - energiintensive virksomheder - fordele, der forbeholdes sådanne virksomheder i fremstillingssektoren - lovlighed))

(2017/C 070/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Istituto di Ricovero e Cura a Carattere Scientifico (IRCCS) — Fondazione Santa Lucia

Sagsøgte: Cassa conguaglio per il settore elettrico, Ministero dello Sviluppo Economico, Ministero dell'Economia e delle Finanze og Autorità per l'energia elettrica e il gas

Procesdeltager: 2M SpA

Konklusion

Artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at begrebet »lavere afgifter« omfatter fordele, som i henhold til national ret indrømmes energiintensive virksomheder, således som defineret i denne bestemmelse, med hensyn til bidrag som de i hovedsagen omhandlede, der skal betales med henblik på dækning af de generelle omkostninger forbundet med el-systemet, med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse af de faktiske omstændigheder og de bestemmelser i national ret, som Domstolens svar tager udgangspunkt i.

2)	Artikel 17, stk. 1, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som forbeholder lavere afgifter for el-forbruget alene for energiintensive virksomheder, således som omhandlet i denne bestemmelse, i fremstillingssektoren.

(1) EUT C 228 af 13.7.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. januar 2017 — Quisser Pharma GmbH & Co. KG mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Braunschweig — Tyskland)

(Sag C-282/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 34 TEUF til 36 TEUF - rent intern situation - fødevaresikkerhed - forordning (EF) nr. 178/2002 - artikel 6 - risikoanalyseprincippet - artikel 7 - forsigtighedsprincippet - forordning (EF) nr. 1925/2006 - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter fremstilling og markedsføring af kosttilskud, der indeholder aminosyrer, er forbudt - situation, hvor en midlertidig dispensation fra dette forbud beror på den nationale myndigheds skøn))

(2017/C 070/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Braunschweig

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Quisser Pharma GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Konklusion

Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der forbyder fremstilling, behandling eller markedsføring af ethvert kosttilskud, der indeholder aminosyrer, medmindre der meddeles dispensation af en national myndighed, som i denne henseende råder over en skønsbeføjelse, såfremt denne lovgivning er baseret på en risikoanalyse, der kun vedrører visse aminosyrer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Under alle omstændigheder skal disse artikler fortolkes således, at de er til hinder for en sådan national lovgivning, såfremt den bestemmer, at der, selv i tilfælde, hvor det er fastslået, at et stof er uskadeligt, kun kan meddeles dispensation fra det forbud, som er omhandlet i den nævnte lovgivning, for en begrænset periode.

(1) EUT C 294 af 7.9.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/3

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. januar 2017 — National Roads Authority mod The Revenue Commissioners (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Commissioners — Irland)

(Sag C-344/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 13, stk. 1, andet afsnit - virksomhed bestående i forvaltning og tilrådighedsstillelse af vejinfrastrukturer mod betaling af en vejafgift - virksomhed, som udøves af et offentligretligt organ i sin egenskab af offentlig myndighed - tilstedeværelse af private erhvervsdrivende - konkurrenceforvridning af en vis betydning - foreliggelse af en aktuel eller potentiel konkurrence))

(2017/C 070/04)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Appeal Commissioners

Parter i hovedsagen

Sagsøger: National Roads Authority

Sagsøgt: The Revenue Commissioners

Konklusion

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et offentligretligt organ, der udøver virksomhed bestående i at give adgang til en vej mod betaling af en vejafgift, i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke skal anses for at konkurrere med private erhvervsdrivende, som opkræver vejafgifter på andre betalingsveje i medfør af en aftale med det pågældende offentligretlige organ i henhold til nationale lovbestemmelser.

(1) EUT C 311 af 21.9.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2017 — Europa-Kommissionen mod Total SA og Elf Aquitaine SA

(Sag C-351/15 P) (1)

((Appel - karteller - markedet for methacrylater - bøder - moderselskabers og deres datterselskabs solidariske ansvar for sidstnævntes ulovlige adfærd - datterselskabets betaling af bøden - nedsættelse af datterselskabets bøde som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret - Europa-Kommissionens regnskabsførers skrivelser, hvori det kræves af moderselskaberne, at de betaler det beløb, som Kommissionen har tilbagebetalt datterselskabet, med tillæg af morarenter - annullationssøgsmål - anfægtelige retsakter - effektiv domstolsbeskyttelse))

(2017/C 070/05)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og F. Dintilhac, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Total SA og Elf Aquitaine SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og E. Lagathu)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Autorité de surveillance AELE (ved C. Perrin, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Total SA og Elf Aquitaine SA.

3)	EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 294 af 7.9.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2017 — Wortmann KG Internationale Schuhproduktionen mod Hauptzollamt Bielefeld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-365/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - toldunion og fælles toldtarif - tilbagebetaling af importafgifter - forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeks) - artikel 241, stk. 1, første led - en medlemsstats forpligtelse til at fastsætte bestemmelse om betaling af renter selv i mangel af et søgsmål for de nationale domstole))

(2017/C 070/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wortmann KG Internationale Schuhproduktionen

Sagsøgt: Hauptzollamt Bielefeld

Konklusion

Når importafgifter, herunder antidumpingtold, tilbagebetales med den begrundelse, at de er blevet opkrævet i strid med EU-retten, hvilket det tilkommer til forelæggende ret at efterprøve, er der for medlemsstaterne en forpligtelse, der følger af EU-retten, til heraf til de borgere, der har krav på tilbagebetaling, at betale renter, som påløber fra tidspunktet for disse borgeres betaling af de tilbagebetalte afgifter.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/5

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. januar 2017 — NEW WAVE CZ, a.s. mod ALLTOYS, spol. s r. o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-427/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuelle ejendomsrettigheder - direktiv 2004/48/EF - sag om en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed - ret til oplysninger - anmodning om oplysninger i en sag - sag forbundet med et søgsmål, der førte til, at der fastslås en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed))

(2017/C 070/07)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud České republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NEW WAVE CZ, a.s.

Sagsøgt: ALLTOYS, spol. s r. o.

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den finder anvendelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en sagsøger, efter den endelige afslutning af en sag, hvor det er blevet fastslået, at en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, i en særskilt sag kræver oplysninger om oprindelsen af og distributionskanalerne for de varer eller tjenesteydelser, der krænker denne rettighed.

(1) EUT C 371 af 9.11.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2017 — Schaefer Kalk GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-460/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - miljø - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union - direktiv 2003/87/EF - overvågningsplan - forordning (EU) nr. 601/2012 - artikel 49, stk. 1, og punkt 10 i bilag IV - beregning af et anlægs emissioner - fratrækning af overført kuldioxid (CO2) - undtagelse for så vidt angår CO2, som anvendes til fremstilling af udfældet kalciumkarbonat - undtagelsens gyldighed))

(2017/C 070/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Schaefer Kalk GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Konklusion

Bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, andet punktum, i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, og punkt 10, afsnit B, i bilag IV til denne forordning, er ugyldige, for så vidt som de systematisk i et kalkforbrændingsanlægs emissioner inkluderer kuldioxid (CO2), som overføres til et andet anlæg til fremstilling af PCC, uanset om denne kuldioxid udledes i atmosfæren eller ej.

(1) EUT C 389 af 23.11.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2017 — Sjelle Autogenbrug I/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)

(Sag C-471/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - særordning med moms af fortjenstmargenen - begrebet »brugte genstande« - salg af reservedele fra udrangerede køretøjer))

(2017/C 070/09)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sjelle Autogenbrug I/S

Sagsøgt: Skatteministeriet

Konklusion

Artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør »brugte genstande« i denne bestemmelses forstand, med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.

(1) EUT C 363 af 3.11.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/7

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. januar 2017 — Minister Finansów mod Stowarzyszenie Artystów Wykonawców Utworów Muzycznych i Słowno-Muzycznych SAWP (SAWP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-37/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - afgiftspligtige transaktioner - begrebet levering af tjenesteydelser mod vederlag - betaling af gebyrer til kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsret eller beslægtede rettigheder som rimelig kompensation - ikke omfattet))

(2017/C 070/11)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Stowarzyszenie Artystów Wykonawców Utworów Muzycznych i Słowno-Muzycznych SAWP (SAWP)

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, skal fortolkes således, at indehaverne af reproduktionsrettighederne ikke leverer en tjenesteydelse som omhandlet i dette direktiv til producenter og importører af tomme medier og apparater til optagelse og gengivelse af værker, hvoraf kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsret eller beslægtede rettigheder for disse rettighedshaveres regning, men i eget navn, opkræver gebyrer for salg af disse apparater og medier.

(1) EUT C 145 af 25.4.2016.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Viseu (Portugal) den 5. december 2016 — João Ventura Ramos mod Fundo de Garantia Salarial

(Sag C-627/16)

(2017/C 070/13)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Viseu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: João Ventura Ramos

Sagsøgt: Fundo de Garantia Salarial

Præjudicielle spørgsmål

Er en forældelsesfrist for indgivelse af en anmodning om betaling af forfaldne løntilgodehavender til garantiinstitutionen gunstigere for arbejdstagerne som omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF (1) af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, såfremt udbetalingen af disse løntilgodehavender alene garanteres, når der indgives anmodning herom til garantiinstitutionen inden for fristen på et år regnet fra datoen for opsigelsen af ansættelseskontrakten, eller ville det være gunstigere, såfremt fristen blev regnet fra datoen for iværksættelsen af insolvensbehandlingen under hensyn til, at garantiinstitutionen alene garanterer betaling af de af arbejdstagerens tilgodehavender, der er forfaldet inden for de seks måneder, der går forud for iværksættelsen af insolvensbehandlingen?

Såfremt fristen er udløbet for en arbejdstager af grunde, som denne ikke er ansvarlig for, skal medlemsstaternes lovgivninger da i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 fastsætte en yderligere frist for indgivelse af anmodningen til garantiinstitutionen, forudsat at arbejdstageren godtgør, at han ikke er ansvarlig for den manglende overholdelse af forældelsesfristen?

(1) EFT 2008, L 283, s. 36.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/9

Appel iværksat den 8. december 2016 af Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. oktober 2016 i sag T-564/15, Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV mod Europa-Kommissionen

(Sag C-635/16 P)

(2017/C 070/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV (ved advocaat Y. de Vries)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens kendelse af 11. oktober 2016 i sag T-564/15 ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at sagen burde afvises, idet søgsmålet var rettet mod Kommissionen, som ikke er udsteder af den anfægtede retsakt.

Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at sagen burde afvises, fordi den anfægtede retsakt alene var af foreløbig karakter og derfor ikke en endelig retsakt.

Retten begik en retlig fejl, da den afviste Spliethoffs anmodning om at behandle dets annullationssøgsmål, som om det var rettet mod afgørelsen af 31. juli (1).

(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 5274 final om fastsættelse af listen over forslag, der udvælges til at modtage finansiel bistand fra EU i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten (CEF) — Transportsektoren efter indkaldelse af forslag iværksat den 11.9.2014 på grundlag af det flerårige arbejdsprogram.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif de Lille (Frankrig) den 15. december 2016 — Adil Hassan mod Préfet du Pas-de-Calais

(Sag C-647/16)

(2017/C 070/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Lille

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Adil Hassan

Sagsøgt: Préfet du Pas-de-Calais

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 26 i Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1) af 26. juni 2013 til hinder for, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der over for en anden medlemsstat, som den anser for ansvarlig i henhold til de i denne forordning fastsatte kriterier, har fremsat en anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, eller en anden person som omhandlet i denne forordnings artikel 18, stk. 1, litra c) eller d), træffer afgørelse om overførsel og giver den pågældende meddelelse herom, før den anmodede stat har accepteret anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180, s. 31).

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/11

Sag anlagt den 23. december 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-668/16)

(2017/C 070/18)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes, A.C. Becker og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/40/EF (1) (klimaanlægsdirektivet) og direktiv 2007/46/EF (2) (rammedirektivet),

—	idet den ikke har truffet de fornødne foranstaltninger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter kunne blive bragt i overensstemmelse med de godkendte typer (rammedirektivets artikel 12 og artikel 30),

—	idet den ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at iværksætte sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel 5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17. maj 2013 imødekom en ansøgning fra Daimler AG om udvidelse af den gældende køretøjstype 245G til køretøjer, for hvilke der allerede før var meddelt en anden typegodkendelse, som de nye betingelser i klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på, og derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 12 i og bilag X til rammedirektivet er medlemsstaterne i tilfælde af manglende overensstemmelse med hensyn til produktionen forpligtede til at træffe de fornødne foranstaltninger, til sikring af, at de producerede køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type. Ligeledes skal der i henhold til rammedirektivets artikel 30, i tilfælde af at nye køretøjer ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at disse atter bringes i overensstemmelse hermed. Daimler AG’s produktion og færdigbyggede nye køretøjer af bestemte køretøjstyper har med hensyn til anvendelsen af et bestemt kølemiddel afveget fra Damiler AG’s godkendte type. De tyske myndigheder har i strid med rammedirektivets artikel 12 og artikel 30 ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør.

De tyske myndigheder har endvidere tilsidesat rammedirektivets artikel 46, idet de ikke har fastsat sanktioner for Daimler AG’s tilsidesættelser af rammedirektivets artikel 5, stk. 1, og artikel 18.

Endelig har de tyske myndigheder ved udvidelsen af en ældre køretøjstype til de ovenfor nævnte køretøjstyper på ulovlig vis omgået klimaanlægsdirektivet.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17.5.2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF, EUT L 161, s. 12.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, EUT L 263, s. 1.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 30. december 2016, BEI ApS mod Skatteministeriet

(Sag C-682/16)

(2017/C 070/19)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: BEI ApS

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets forstand?

1.1	Skal begrebet »den retmæssige ejer« i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i artikel 11 i modeloverenskomsten af 1977?

1.2

Hvis spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, skal begrebet da fortolkes alene under inddragelse af kommentarerne til artikel 11 i modeloverenskomsten af 1977 (punkt 8), eller kan senere kommentarer inddrages ved fortolkningen, herunder de tilføjelser, der er foretaget i 2003 om »gennemstrømningsenheder« (punkt 8.1, nu punkt 10.1), og de tilføjelser, der er foretaget i 2014 om »kontraktuelle og juridiske forpligtelser« (punkt 10.2)?

1.3

Hvis 2003-kommentarerne kan inddrages ved fortolkningen, er det da en betingelse for at anse et selskab for ikke at være »retmæssig ejer« i direktiv 2003/49/EF's forstand, at der er sket faktisk gennemstrømning af midler til de personer, der af den stat, hvor rentebetaleren er hjemmehørende, anses som »de retmæssige ejere« af de pågældende renter, og — i givet fald — er det da yderligere en betingelse, at den faktiske gennemstrømning sker i en tidsmæssig nær tilknytning til rentebetalingen, og/eller at den sker som rentebetalinger?

1.3.1

Hvilken betydning har det i denne forbindelse, om der er anvendt egenkapitalmidler til udlånet, om de pågældende renter tilskrives hovedstolen (»oprulles«), om rentemodtageren er blevet beskattet af den modtagne rente til den stat, hvor rentebetaleren er hjemmehørende, om rentemodtageren efterfølgende har ydet et koncernbidrag til sit i samme stat hjemmehørende moderselskab med henblik på at opnå en skattemæssig resultatudjævning efter de i den pågældende stat gældende regler herom, om de pågældende renter efterfølgende er konverteret til egenkapital i det låntagende selskab, og om rentemodtageren har haft en kontraktuel eller juridisk forpligtelse til at viderebetale renterne til en anden person?

1.4

Hvilken betydning har det for vurderingen af, om rentemodtageren må anses for en »retmæssig ejer« i direktivets forstand, at den forelæggende ret efter en bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder måtte finde, at modtageren — uden at være bundet af en kontraktuel eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne renter til en anden person — »substantielt« ikke havde rettighederne til at »bruge og nyde« renterne som anført i kommentarerne fra 2014 til modeloverenskomsten af 1977?

Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets artikel 5, stk. 1, om anvendelsen af nationale bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug, eller direktivets artikel 5, stk. 2, at den pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 5, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser eller grundsætninger om svig, misbrug og skatteunddragelse, der kan fortolkes i overensstemmelse med artikel 5?

2.1

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra d, der foreskriver, at den begrænsede skattepligt af renteindtægter ikke omfatter »renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes … efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater«, da anses for en sådan specifik national bestemmelse som omhandlet i direktivets artikel 5?

Er en bestemmelse i en mellem to medlemsstater indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er udfærdiget i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst, hvorefter beskatningen af renter afhænger af, om rentemodtageren anses for den retmæssige ejer af renterne, en sådan overenskomstmæssig anti-misbrugsbestemmelse, som er omfattet af direktivets artikel 5?

Er en medlemsstat, der ikke vil anerkende, at et selskab i en anden medlemsstat er retmæssig ejer af renter, og som gør gældende, at selskabet i den anden medlemsstat er et såkaldt kunstigt gennemstrømningsselskab, forpligtet i medfør af direktiv 2003/49/EF eller artikel 10 EF til at oplyse, hvem medlemsstaten i så fald anser for at være retmæssige ejer?

(1) Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater

EUT 2003 L 157, s. 49

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/15

Rettens dom af 24. januar 2017 — Rath mod EUIPO — Portela & Ca. (Diacor)

(Sag T-258/08) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Diacor - det ældre nationale figurmærke Diacol PORTUGAL - reel brug af det ældre varemærke - artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009) - beviser på et andet sprog end sagsbehandlingssproget - regel 22, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2868/95 (nu regel 22, stk. 6, i forordning nr. 2868/95 med senere ændringer) - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009]))

(2017/C 070/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Matthias Rath (Kapstaden, Sydafrika) (ved advokaterne U. Vogt, C. Kleiner og S. Ziegler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Portela & Ca., SA (São Mamede do Coronado, Portugal)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 30. april 2008 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1630/2006–2) vedrørende en indsigelsessag mellem Portela & Ca. og Matthias Rath.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Matthias Rath betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/15

Rettens dom af 25. januar 2017 — ANKO mod Kommissionen

(Sag T-768/14) (1)

((Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - projektet Pocemon - støtteberettigede omkostninger - modkrav - tilbagebetaling af betalte beløb - morarenter))

(2017/C 070/21)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og P. Arenas, som befuldmægtigede, bistået af advokat O. Lytra)

Sagens genstand

For det første en påstand støttet på artikel 272 TEUF om at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af aftalerne nr. 216088 til finansiering af projektet »Platform til overvågning og diagnosticering af autoimmune sygdomme«, indgået inden for rammerne af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), erklæres ugrundet, og for det andet et modkrav om at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er udbetalt i forbindelse med denne kontrakt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler et beløb på 377 733,93 EUR til Europa-Kommissionen forhøjet med morarenter på 3,75 % regnet fra den 3. maj 2014 og indtil fuldstændig betaling af ovennævnte beløb.

3)	ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 65 af 23.2.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/16

Rettens dom af 25. januar 2017 — ANKO mod Kommissionen

(Sag T-771/14) (1)

((Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006) - projektet Doc@Hand - støtteberettigede omkostninger - modkrav - tilbagebetaling af betalte beløb - morarenter))

(2017/C 070/22)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokaterne V. Christianos og S. Paliou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og P. Arenas, som befuldmægtigede, bistået af advokat O. Lytra)

Sagens genstand

For det første en påstand støttet på artikel 272 TEUF om at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af aftalerne nr. 508015 til finansiering af projektet »Vidensdeling og hjælp til beslutningstagning for sundhedspersonale«, indgået inden for rammerne af sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006), erklæres ugrundet, og for det andet et modkrav om at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er udbetalt i forbindelse med denne kontrakt.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler et beløb på 377 733,93 EUR til Europa-Kommissionen forhøjet med morarenter på 3,75 % regnet fra den 3. maj 2014 og indtil fuldstændig betaling af ovennævnte beløb.

3)	ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 65 af 23.2.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/17

Rettens dom af 25. januar 2017 — Sun System Kereskedelmi és Szolgáltató mod EUIPO — Hollandimpex Kereskedelmi és Szolgáltató (Choco Love)

(Sag T-325/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Choco Love - de ældre EU-ord- og -figurmærker og de ældre nationale ord- og figurmærker CHOCOLATE, CSOKICSŐ og Chocolate Brown - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2017/C 070/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sun System Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokat Á. László)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved I. Moisescu og A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Hollandimpex Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. (Budapest)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. marts 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1369/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Sun System Kereskedelmi és Szolgáltató og Hollandimpex Kereskedelmi és Szolgáltató.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sun System Kereskedelmi és Szolgáltató Kft. Bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/17

Rettens dom af 17. januar 2017 — LP mod Europol

(Sag T-719/15 P) (1)

((Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - tidsbegrænset kontrakt - afgørelse om ikke-forlængelse - stiltiende afgørelse om afslag - afgørelse om afslag på klagen - begrundelsespligt - omsorgspligt))

(2017/C 070/24)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: LP (ved advokat M. Velardo)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Politienhed (Europol) (ved D. Neumann og C. Falmagne, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten [fortroligt] (2), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	LP bærer sine egne omkostninger og betaler de sagsomkostninger, som Den Europæiske Politienhed (Europol) har afholdt under appelsagen.

(1) EUT C 59 af 15.2.2016.

(2) Fortrolige oplysninger udeladt.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/18

Rettens dom af 23. januar 2017 — Justice & Environment mod Kommissionen

(Sag T-727/15) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en traktatbrudsprocedure indledt af Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning - tungtvejende offentlig interesse - Århuskonventionen - konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder))

(2017/C 070/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Association Justice & Environment, z.s. (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Podskalská)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin, F. Clotuche-Duvieusart og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål baseret på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens oprindelige afgørelse af 19. august 2015 og Kommissionens bekræftende afgørelse af 15. oktober 2015, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i visse dokumenter i sagsakterne vedrørende overtrædelsesprocedure 2008/2186 mod Den Tjekkiske Republik og vedrørende anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Association Justice & Environment, z.s., betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 59 af 15.2.2016.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/19

Rettens dom af 24. januar 2017 — Nausicaa Anadyomène og Banque d’escompte mod ECB

(Sag T-749/15) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - ECB - nationale centralbanker - omstrukturering af den græske offentlige gæld - program om køb af værdipapirer - aftale om ombytning af værdipapirer udelukkende for Eurosystemets centralbanker - inddragelse af den private sektor - klausuler om kollektiv optræden - forbedret sikkerhedsstillelse i form af en tilbagekøbsordning med henblik på at understøtte kvaliteten af værdipapirer som garantier - private kreditorer - kommercielle banker - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - berettiget forventning - ligebehandling))

(2017/C 070/26)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Nausicaa Anadyomène SAS (Paris, Frankrig) og Banque d’escompte (Paris) (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Tymen)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved O. Heinz, G. Varhelyi og F. von Lindeiner, som befuldmægtigede, bistået af advokat H. G. Kamann)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt efter bl.a. vedtagelsen af Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2012/153/EU af 5. marts 2012 om belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af den græske stat, i forbindelse med den græske stats gældsombytningstilbud (ECB/2012/3) og af andre foranstaltninger fra ECB, der var knyttet til omlægningen af Grækenlands offentlige gæld.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	Nausicaa Anadyomène SAS og Banque d’escompte betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 68 af 22.2.2016.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/19

Rettens dom af 24. januar 2017 — Solenis Technologies mod EUIPO (STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS.)

(Sag T-96/16) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS. - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - Artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) nr. 207/2009))

(2017/C 070/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Solenis Technologies LP (Wilmington, Forenede Stater) (ved advokat A. Sanz Cerralbo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer og A. Kusturovic, som befuldmægtigede, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 613/2015-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS. som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Solenis Technologies LP betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 156 af 2.5.2016.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/20

Rettens dom af 25. januar 2017 — Anton Riemerschmid Weinbrennrei und Likörfabrik mod EUIPO — Viña y Bodega Botalcura (LITU)

(Sag T-187/16) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket LITU - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem tegnene - Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 207/2009))

(2017/C 070/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Anton Riemerschmid Weinbrennrei und Likörfabrik GmbH & Co. KG (Erding, Tyskland) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Viña y Bodega Botalcura SA (Las Condes, Chile)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. februar 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 719/2015-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Anton Riemerschmid Weinbrennerei und Likörfabrik og Viña y Bodega Botalcura

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret frifindes.

2)	Anton Riemerschmid Weinbrennrei und Likörfabrik GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

(1) EUT C 243 af 4.7.2016.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/21

Rettens kendelse af 12. januar 2017 — ACDA m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-242/15) (1)

((Annullationssøgsmål - statsstøtte - forlængelse af koncessionernes varighed - plan for relancering af motorvejene på fransk territorium - beslutning om ikke at gøre indsigelser - sammenslutning - ikke individuelt berørt - en regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - afvisning))

(2017/C 070/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Automobile club des avocats (ACDA) (Paris, Frankrig), Organisation des transporteurs routiers européens (OTRE) (Bordeaux, Frankrig), Fédération française des motards en colère (FFMC) (Paris), Fédération française de motocyclisme (Paris) og Union nationale des automobile clubs (Paris) (ved advokat M. Lesage)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 7850 final af 28. oktober 2014 vedrørende statsstøtte SA.2014/N 38271 — Frankrig — plan for relancering af motorvejene.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Den Franske Republiks anmodning om intervention.

3)	Automobile club des avocats (ACDA), Organisation des transporteurs routiers européens (OTRE), Fédération française des motards en colère (FFMC), Fédération française de motocyclisme og Union nationale des automobile clubs bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

4)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

(1) EUT C 236 af 20.7.2015.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/21

Sag anlagt den 22. december 2016 — MS mod Kommissionen

(Sag T-435/16)

(2017/C 070/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: MS (Castries, Frankrig) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at sagen fremmes til realitetsbehandling og der gives sagsøgeren medhold.

Følgelig:

—	annulleres Kommissionens afgørelse af 16. juni 2016 om afslag på at fremsende personoplysninger vedrørende sagsøgeren

—	tilpligtes Kommissionen at erstatte det ikke-økonomiske tab som følge af Kommissionens culpøse adfærd, der efter ret og billighed er opgjort til 20 000 EUR.

—	tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1), og navnlig af forordningens artikel 8, artikel 13 og artikel 20. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af den grundlæggende ret til aktindsigt i personoplysninger og af retten til privatlivets fred, samt tilsidesættelse af princippet om ret til forsvar, af princippet om ligestilling af parterne og af retten til god forvaltning. Den anfægtede afgørelse er i øvrigt behæftet med en ulovlig og grundløs begrundelse. Alle disse ulovligheder udgør fejl, som har forvoldt sagsøgeren et faktisk og reelt tab.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/22

Sag anlagt den 14. september 2016 — PJ mod EUIPO — Erdmann & Rossi (Erdmann & Rossi)

(Sag T-664/16)

(2017/C 070/31)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: PJ (ved advokat B. Schürmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Erdmann & Rossi GmbH (Berlin, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: PJ

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Erdmann & Rossi« — EU-varemærkeregistrering nr. 10 310 481

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. juli 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1670/2015-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med annullationssagen for Retten samt ugyldighedssagen for appelkammeret og ugyldighedsafdelingen.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 52, 56, 63, 75 og 76 i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af regel 50, 55 og 94 i forordning nr. 2868/95

—	Tilsidesættelse af artikel 12 i forordning nr. 216/96

—	Tilsidesættelse af artikel 6 i EMRK

—	Tilsidesættelse af artikel 47 og 48 i grundrettighedschartret.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/23

Sag anlagt den 28. december 2016 — Collins mod Parlamentet

(Sag T-919/16)

(2017/C 070/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jane Maria Collins (Hotham, Det Forenende Kongerige) (ved advokat I. Anderson)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 25. oktober 2016 om ikke at beskytte Jane Maria Collins immunitet og privilegier.

—	Der træffes afgørelse om sagsøgerens påstand om, at Parlamentet skal beskytte hendes immunitet og privilegier i henhold til artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

—	Sagsøgeren tilkendes erstatning for den ikke-økonomiske skade, hun har lidt som følge af afgørelsen.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention som følge af, at Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Europa-Parlamentet undlod at tage de af sagsøgeren fremlagte beviser i betragtning.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, idet Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Europa-Parlamentet undlod at give en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen om ikke at beskytte sagsøgerens immunitet i henhold til artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 6 og artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention, idet Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Europa-Parlamentet undlod at afholde en upartisk høring.

4.	Fjerde anbringende om, at Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Europa-Parlamentet har begået en alvorlig retlig fejl.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/24

Sag anlagt den 5. januar 2017 — RI mod Rådet

(Sag T-9/17)

(2017/C 070/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RI (Paris, Frankrig) (ved advokaterne T. Bontinck et A. Guillerme)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen truffet af Rådets ansættelsesmyndighed den 8. februar 2016 om afslag på at anerkende, at sagsøgerens invaliditet følger af en erhvervssygdom som omhandlet i artikel 78, stk. 5, i vedtægten for tjenestemænd i den europæiske Union.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

Første anbringende er, at invaliditetsudvalget og Rådets ansættelsesmyndighed har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og har tilsidesat begrebet erhvervssygdom. Sagsøgeren har navnlig bestridt det nævnte udvalgs konklusioner, hvorefter:

—	karpaltunnelsyndrom ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom

—	det ikke er sagsøgerens karpaltunnelsyndrom, der er årsagen til hans manglende evne til at genoptage arbejdet, men udelukkende det algoneurodystrofisyndrom, der udviklede sig efter operationen af hans venstre hånd.

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som invaliditetsudvalget ikke gav tilstrækkelige forklaringer hvad angår begrundelsen for, at udvalget bortså fra de tidligere lægelige rapporter, hvoraf det klart fremgik, at sagsøgerens sygdom var en erhvervssygdom, idet der var tale om »et karpaltunnelsyndrom kompliceret af en algoneurodystrofi«.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/24

Sag anlagt den 11. januar 2017 — Constantinescu mod Parlamentet

(Sag T-17/17)

(2017/C 070/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Radu Constantinescu (Kreuzweiler, Tyskland) (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Det fastslås, at sagen fremmes til realitetsbehandling og der gives sagsøgeren medhold.

Følgelig:

—	Annullation af afgørelsen af 27. maj 2016 truffet af infrastruktur- og logistikkontoret i Luxembourg om indskrivning af sagsøgerens barn i børnehaven i Bertrange Mamer og følgelig om afslag på at indskrive barnet i børnehaven på Kirchberg.

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 7. oktober 2016 om afslag på sagsøgerens klage af 6. juni 2016 over denne afgørelse.

—	Sagsøgeren tildeles en erstatning for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 21 i Den Europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og af artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde. Sagsøgeren har i denne forbindelse foreholdt sagsøgte, at denne har tildelt dispensationer til andre familier, mens sagsøgte afslog at indrømme sagsøgeren en sådan dispensation, uden at en sådan forskelsbehandling var begrundet i objektive omstændigheder.

2.	Andet anbringende er, at der er anlagt åbenbart urigtige skøn og at den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, af omsorgspligten og af chartrets artikel 41.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/25

Sag anlagt den 13. januar 2017 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(Sag T-18/17)

(2017/C 070/35)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1867 af 20. oktober 2016 om ændring af bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU og artikel 27, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Med vedtagelsen af den omtvistede forordning har Kommissionen angiveligt blandet sig i de nationale tjekkiske forskrifter for fuldstændig denaturering af alkohol, selv om Den Tjekkiske Republik ikke har sendt nogen meddelelse til Kommissionen i henhold til artikel 27, stk. 3, i direktiv 92/83, og Kommissionen derimod gentagne gange meddelte, at den ikke var enig i denne tilgang. Det er dog i henhold til artikel 27, stk. 4, i direktiv 92/83 ikke tilladt at blande sig i en medlemsstats nationale forskrifter for fuldstændig denaturering af alkohol uden en underretning fra denne medlemsstat.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83, eftersom eurodenatureringsmiddel 1:1:1 ikke opfylder denne bestemmelses formål, for så vidt som den ikke giver tilstrækkelige garantier i kampen mod skattesvig. Eurodenatureringsmiddel 1:1:1 er en meget svag denatureringsblanding, og alkohol, der er fuldstændig denatureret med denne blanding, kan let misbruges til fremstilling af alkoholiske drikke.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/26

Sag anlagt den 14. januar 2017 — Fastweb mod Kommissionen

(Sag T-19/17)

(2017/C 070/36)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Fastweb SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Merola, L. Armati, A. Guarino og E. Cerchi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fastweb S.p.A. har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 1. september 2016, hvorved Kommissionen gav tilladelse til fusion i sag M.7758 Hutchinson 3 Italia/Wind/JV, i medfør af artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT 2004, L 24, s. 1), idet den erklærede den operation, hvormed Hutchinson Europe Telecommunications (HET) og Vimpel/Com Luxembourg Holdings (VIP) sammen erhverver kontrol med en nyoprettet fælles virksomhed (joint venture eller JV) ved at overdrage dette JV deres respektive aktiviteter i telekommunikationssektoren i Italien, for forenelig med det indre marked, idet Kommissionen gjorde foreneligheden betinget af, at visse betingelser og forpligtelser, som skulle give en ny netværksoperatør (MNO) mulighed for adgang til det indre marked, blev overholdt.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, princippet om god forvaltningsskik, gennemsigtighedsprincippet og tilsidesættelse af den nævnte forordnings artikel 8.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionens sagsoplysning er behæftet med alvorlige og åbenlyse, navnlig processuelle, undladelser, nærmere bestemt af: (A) mangler indtruffet inden fremsættelsen af de endelige tilsagn, der består i en manglende tilgængelighed, når der findes forskellige seriøse ansøgere, der berøres af rækken af foranstaltninger, af en gennemsigtig og ikke-forskelsbehandlende procedure, der kan sikre, at den bedste ansøger vælges, og kan medføre en urigtig accept af en forebyggende foranstaltning, såkaldt »fix-it-first«, som er fremsat for sent under proceduren; og (B) manglende sagsoplysning efter fremsættelsen af de endelige tilsagn, navnlig undladelsen af at vurdere visse aspekter ved disse (f.eks. vedrørende roamingaftalen) og en mangel på passende uddybelse angående den erhvervende ansøgers egnethed, hvilke mangler er blevet mere åbenlyse ved fraværet af en markedstest.

Andet anbringende om en åbenbar urigtig vurdering og Kommissionens undersøgelsesmangel ved at have fundet adgangen af en ny MNO tilstrækkelig til i sig selv at opløse fusionens horisontale virkninger, uden at den tog hensyn til de faktorer, som var afgjort ved H3G’s tidligere adgang, som er et selskab, der er helejet af Hutchinson, hvorigennem det virker.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen navnlig ikke har kontrolleret, om den nye MNO (både på detailmarkedet og på engrosmarkedet) havde de operative evner, økonomiske vilkår og i hvert fald tilsvarende incitamenter samlet set som dem, H3G var begunstiget af, der i de første år virkede på et marked under voldsom udvidelse. Desuden burde Kommissionen have taget hensyn til den virkning på konkurrencedynamikken, som blev skabt af ensidigheden ved den fastsættelsessats, som H3G havde adgang til, hvilket begunstigede den væsentligt i forhold til de andre MNO.

Tredje anbringende om en åbenbart urigtig vurdering af de foreslåede tilsagn.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at sammenligningen med H3G’s levering af frekvenser inden fusionen i sig selv rejser væsentlig tvivl om, hvorvidt den fastsatte spekterfordeling var tilstrækkelig. Derudover har Kommissionen knyttet forventninger til fremtidige, usikre hændelser, herunder den nye MNO’s deltagelse i fremtidige udbud, uden at Kommissionen imidlertid tog hensyn til de betydelige omkostninger forbundet med den umiddelbare fornyelse og refarming af de overførte frekvenser. Kommissionen har accepteret overførsel af et utilstrækkeligt antal steder, idet den har knyttet forventninger til usikre aftaler med tårnvirksomhederne. Endelig formindsker den overgangsaftale, som de anmeldende parter indgik, og som er støttet på kapacitet, i væsentligt omfang incitamentet til at investere.

Fjerde anbringende om manglende sagsoplysning, idet analysen af fusionen og tilsagnene er støttet på den urigtige forudsætning om, at prisen er den eneste væsentlige konkurrencefaktor på det relevante marked.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har set bort fra, at netværkskvaliteten og -dækningen har en sammenlignelig betydning, og den skulle ikke have begrænset sig til at foretage en statisk analyse af præferencerne hos en meget delvis stikprøve af kunderne, som tilhørte kategorien småforbrugere. Desuden har Kommissionen set bort fra det betydelige perspektiv ved konvergens, som er afgørende for en ny markedsdeltager, der har brug for yderligere vægt i forhold til en fast operatør (hvilket H3G var). Valg af en køber, som kunne imødegå den konvergerende efterspørgsel, ville have sikret tilsagnene større effektivitet og bæredygtighed over tid.

Femte anbringende om en urigtig vurdering af tilsagnenes egnethed til at fjerne betænkelighederne vedrørende de samordnede virkninger på detailmarkedet.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at den nye markedsdeltager for reelt at kunne handle aggressivt og »bryde« samordningen nemlig skal kunne handle uafhængigt af de andre MNO. Den forudbestemte formel for at stille midler til rådighed (roamingaftaler og national MOCN) skaber imidlertid en snæver afhængighed mellem den nye MNO og JV for en længere periode. Afgørelsen er endvidere behæftet med en manglende undersøgelse af roamingaftalerne/nationalt MOCN’s forenelighed med artikel 101 TEUF.

Sjette anbringende om tilsagnenes egnethed til at imødekomme de konkurrencemæssige betænkeligheder på engrosmarkedet.

—

Det gøres i denne forbindelse navnlig gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den opbyggede det kontrafaktiske scenarie og ved ikke at kræve nogen konkret foranstaltning, idet den alene støttede sig på forventningen om, at Iliad har incitament til at udbyde sådanne tjenester, på trods af at der ikke findes foranstaltninger i denne retning og erfaring med denne operatør i Frankrig. Tilsagnene giver tværtimod den nye MNO incitament til kun at fokusere på og skaffe sig MVNO’s kunder.

Syvende anbringende om en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 139/2004 og tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har accepteret Iliad som egnet køber uden at tage hensyn til de iboende risici for tilsagnenes virkning, som lå i en økonomisk aktørs adgang med dennes kendetegn, og idet der ikke var fastsat passende garantier i tilsagnene, navnlig hvad angår netværkets kvalitet/dækning.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/28

Sag anlagt den 18. januar 2017 — Jalkh mod Parlamentet

(Sag T-26/17)

(2017/C 070/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-François Jalkh (Gretz-Armainvillers, Frankrig) (ved advokat J.-P. Le Moigne)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2016 om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet og om vedtagelse af X’s rapport nr. A8-3019/2016.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale Jean-François Jalkh et beløb på 8 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale Jean-François Jalkh et beløb på 5 000 EUR i erstatning for de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført ni anbringender.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Sagsøgeren har gjort gældende, at Parlamentet har anvendt reglerne vedrørende de franske parlamentsmedlemmers immunitet forkert og har sammenblandet artikel 8 og artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Andet anbringende er, at det er nødvendigt at anvende artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. De ytringer og meninger, der blev fremsat af Jean-Marie Le Pen på Front National’s websted, fandt sted i forbindelse med Jean-Marie Le Pens og sagsøgerens politiske aktiviteter.

3.	Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af selve begrebet parlamentarisk immunitet. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Parlamentet foregiver ikke at vide, at parlamentarisk immunitet i et demokrati omfatter en dobbelt fritagelse for retsforfølgning: ansvarsfrihed og ukrænkelighed.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af fast retspraksis fra Europa-Parlamentets retsudvalg for så vidt angår:

—	ytringsfrihed

—	fumus persecutionis

5.	Femte anbringende vedrører manglende overholdelse af EU’s retssikkerhed og tilsidesættelse af den berettigede forventning.

6.	Sjette anbringende vedrører krænkelse af et parlamentsmedlems uafhængighed.

Syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets forretningsorden om den procedure, der kan føre til mandatbortfald for et parlamentsmedlem (nævnte forretningsordens artikel 3, nyt stk. 4, andet afsnit). Ifølge sagsøgeren gælder, at selv om fransk lov foreskriver en supplerende straf i form af fortabelse af valgbarhed, som medfører bortfald af valgmandatet, for den lovovertrædelse, som kan tilskrives denne, har den franske regering ikke underrettet Parlamentets formand herom, selv om proceduren kræver dette, og intet kompetent organ i Parlamentet (formand, retsudvalg, forsamlingen) har anmodet ham om en redegørelse herfor. Den manglende iagttagelse af denne væsentlige formforskrift er tilstrækkelig til, at rapporten og den anfægtede afgørelse er ugyldig.

Ottende anbringende vedrører en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. Sidstnævnte blev ikke inviteret til afstemningen på plenarmødet i Parlamentet om anmodningen om ophævelse af hans immunitet. Derfor rådede han kun over 10 minutter til at gøre sine indsigelser gældende for så vidt angik to sager, der vedrører ham, for retsudvalget, efter afslutningen af udvalgets aktiviteter, ca. kl. 18:00.

Niende anbringende er, at retsforfølgningen er grundløs og at anmodningen om ophævelse af immuniteten er grundløs. Den oprindelige klage og den franske anklagemyndigheds retsforfølgning af sagsøgeren er grundløs. Ifølge sagsøgeren er den af Parlamentet vedtagne rapport i denne henseende dobbelt løgnagtig. Den omstændighed at retsforfølge sagsøgeren, selv om han selv er ophørt med den påståede lovovertrædelse, som han ikke er ophavsmand til, og at beslutte at ophæve hans parlamentariske immunitet falder helt klart ikke ind under retssystemet, men er et ønske om at tilsmudse, skade og forfølge sidstnævnte og hans bevægelse.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/29

Sag anlagt den 18. januar 2017 — Jalkh mod Parlamentet

(Sag T-27/17)

(2017/C 070/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean François Jalkh (Gretz Armainvillers, Frankrig) (ved advokat J. P. Le Moigne)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2016 om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet og om vedtagelse af rapport nr. A8-3018/2016 de M. [X].

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale Jean François Jalkh et beløb på 8 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomisk skade, han har lidt.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale Jean François Jalkh et beløb på 5 000 EUR til dækning af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ni anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Parlamentet har anvendt reglerne om immuniteten for medlemmerne af det franske parlament forkert, og har foregivet at sammenblande artikel 8 og artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Andet anbringende om den nødvendige anvendelse af artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Sagsøgeren har gjort gældende, at de franske judicielle myndigheder har anklaget denne for udtalelser, som han ikke er ophavsmand til, og som de nævnte myndigheder ikke har bestridt falder inden for rammerne af hans politiske aktiviteter.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af selve begrebet parlamentarisk immunitet. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Parlamentet har foregivet at se bort fra, at den parlamentariske immunitet i et demokrati giver en dobbelt immunitet fra retsforfølgelse: ukrænkelighed og ansvarsfrihed.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets retsudvalgs faste retspraksis med hensyn til:

—	ytringsfriheden

—	fumus persecutionis

5.	Femte anbringende om manglende overholdelse af Unionens retssikkerhedsprincip og tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

6.	Sjette anbringende om tilsidesættelse af et parlamentsmedlems uafhængighed.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets forretningsordens bestemmelser om procedurer, der kan føre til mandatbortfald for et medlem (artikel 3, stk. 4 (ny), andet afsnit, i den nævnte forretningsorden). Sagsøgeren har fremført, at selv om der i den franske lovgivning er fastlagt en tillægsstraf om fortabelse af valgbarhed, der medfører mandatbortfald, for den lovovertrædelse, han hævdes at have begået, så har den franske regering ikke underrettet Parlamentets formand herom, selv om proceduren kræver det, og ingen af Parlamentets kompetente organer (formanden, Retsudvalget, forsamlingen) har udbedt sig en forklaring fra ham. Den manglende iagttagelse af denne væsentlige formforskrift er tilstrækkelig til, at rapporten og den anfægtede afgørelse er ugyldig.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. Sagsøgeren blev ikke inviteret i forbindelse med afstemningen i Parlamentets plenarforsamling vedrørende ansøgningen om at få hans immunitet ophævet. Således havde han kun 10 minutter til rådighed til at tage til genmæle foran Retsudvalget i forhold til to sager, der vedrørte ham, efter at dette havde afsluttet sine aktiviteter omkring klokken 18.

Niende anbringende om manglende grundlag for strafforfølgning i forbindelse med anmodningen om ophævelse af immunitet, for så vidt som:

—

Sagsøgeren for det første hverken er den ansvarshavende redaktør for papirudgaverne af Front national (herefter »FN«) og dens afdelinger eller den ansvarshavende redaktør for FN-afdelingernes websteder, og i konsekvens heraf heller ikke er den ansvarshavende redaktør for FN-afdelingen i departement 66 (de østlige Pyrenæer), og den af Parlamentet vedtagne rapport er således i denne forbindelse dobbelt løgnagtig.

—	desuden er sagsøgeren ikke ophavsmand til den omtvistede brochure, men brochurens forfattere er kendte og er alligevel ikke blevet retsforfulgt, da sidstnævntes immunitet blev ophævet.

—	indledningen af retsforfølgning af folkevalgte under påskud af, at de i deres valgprogram efterspørger en ændring af den eksisterende lovgivning, udgør desuden en ekstremt farlig antidemokratisk tendens, for så vidt som den i særligt alvorlig grad gør indgreb i meningsfriheden.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/30

Sag anlagt den 20. januar 2017 — Weber-Stephen Products mod EUIPO (iGrill)

(Sag T-35/17)

(2017/C 070/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Weber-Stephen Products LLC (Palatine, Illinois, De Forenede Stater) (ved advokaterne R. Niebel og A. Jauch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket »iGrill«

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. november 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 538/2016-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/31

Sag anlagt den 23. januar 2017 — Forest Pharma mod EUIPO — Ipsen Pharma (COLINEB)

(Sag T-36/17)

(2017/C 070/40)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Forest Pharma BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor T. Holman)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ipsen Pharma SAS (Boulogne Billancourt, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Forest Pharma BV

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »COLINEB« — registreringsansøgning nr. 13 191 671

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. oktober 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 500/2016-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

6.3.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 70/32

Berigtigelse af anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 7. november 2016 — Saras Energía S.A. mod Administración del Estado (Sag C-561/16)

( »Den Europæiske Unions Tidende« C 22 af 23. januar 2017 )

(2017/C 070/42)

S. 12, meddelelsen i sag C-561/16, Saras Energía, skal læses som følger:

Forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parterne i sagen

Sagsøger: Saras Energía S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Andre parter i sagen: Endesa S.A., Endesa Energía S.A., Endesa Energía XXI S.L.U., Viesgo Infraestructuras Energéticas S.L., Hidroeléctrica del Cantábrico S.A.U., Nexus Energía S.A., Nexus Renovables S.L.U., Engie España S.L., Villar Mir Energía S.L., Energya VM Gestión de Energía og Estaciones de Servicio de Guipúzcoa S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Er en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en national ordning for energibesparelsesforpligtelser, der primært opfyldes ved et årligt bidrag til en national energisparefond, der er oprettet i henhold til artikel 20, stk. 4, i direktiv 2012/27 (1), forenelig med dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 9?

2)	Er en national lovgivning, der fastsætter en mulighed for at opfylde energibesparelsesforpligtelserne ved akkreditering af de opnåede besparelser som et alternativ til bidragene til den nationale energisparefond, forenelig med artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er reglen om den nævnte alternative mulighed for at opfylde energibesparelsesforpligtelserne da forenelig med direktivets artikel 7, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, når denne regels faktiske eksistens afhænger af, at regeringen efter eget skøn fastsætter nærmere bestemmelser herom?

Er den pågældende lovgivning desuden forenelig med de to nævnte direktivbestemmelser, når regeringen ikke fastsætter nærmere bestemmelser for den nævnte alternative mulighed?

Er en national ordning, der alene anser gas- og elektricitetsforhandlere og leverandører af olieprodukter og flydende propangas på engrosmarkedet for parter, der er bundet af energispareforpligtelserne, og ikke gas- og elektricitetsdistributører og detailforhandlere af olieprodukter og flydende propangas, forenelig med direktivets artikel 7, stk. 1 og 4?

Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det da foreneligt med det nævnte direktivs artikel 7, stk. 1 og 4, at gas- og elektricitetsforhandlere og leverandører af olieprodukter og flydende propangas på engrosmarkedet udpeges som forpligtede parter, uden at det begrundes, hvorfor gas- og elektricitetsdistributører og detailforhandlere af olieprodukter og flydende propangas ikke anses for forpligtede parter?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.10.2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT 2012, L 315, s. 1).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 70

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	60. årgang 6. marts 2017

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2017/C 70/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2017/C 70/02	Sag C-189/15: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. januar 2017 — Istituto di Ricovero e Cura a Carattere Scientifico (IRCCS) — Fondazione Santa Lucia mod Cassa conguaglio per il settore elettrico m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2003/96/EF — afgift på energiprodukter og elektricitet — lavere afgifter — materielt anvendelsesområde — fordele med hensyn til det bidrag, der skal betales med henblik på dækning af de generelle omkostninger forbundet med el-systemet — artikel 17 — energiintensive virksomheder — fordele, der forbeholdes sådanne virksomheder i fremstillingssektoren — lovlighed)	2
2017/C 70/03	Sag C-282/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. januar 2017 — Quisser Pharma GmbH & Co. KG mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Braunschweig — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — frie varebevægelser — artikel 34 TEUF til 36 TEUF — rent intern situation — fødevaresikkerhed — forordning (EF) nr. 178/2002 — artikel 6 — risikoanalyseprincippet — artikel 7 — forsigtighedsprincippet — forordning (EF) nr. 1925/2006 — lovgivning i en medlemsstat, hvorefter fremstilling og markedsføring af kosttilskud, der indeholder aminosyrer, er forbudt — situation, hvor en midlertidig dispensation fra dette forbud beror på den nationale myndigheds skøn)	3
2017/C 70/04	Sag C-344/15: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 19. januar 2017 — National Roads Authority mod The Revenue Commissioners (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Commissioners — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 13, stk. 1, andet afsnit — virksomhed bestående i forvaltning og tilrådighedsstillelse af vejinfrastrukturer mod betaling af en vejafgift — virksomhed, som udøves af et offentligretligt organ i sin egenskab af offentlig myndighed — tilstedeværelse af private erhvervsdrivende — konkurrenceforvridning af en vis betydning — foreliggelse af en aktuel eller potentiel konkurrence)	3
2017/C 70/05	Sag C-351/15 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2017 — Europa-Kommissionen mod Total SA og Elf Aquitaine SA (Appel — karteller — markedet for methacrylater — bøder — moderselskabers og deres datterselskabs solidariske ansvar for sidstnævntes ulovlige adfærd — datterselskabets betaling af bøden — nedsættelse af datterselskabets bøde som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret — Europa-Kommissionens regnskabsførers skrivelser, hvori det kræves af moderselskaberne, at de betaler det beløb, som Kommissionen har tilbagebetalt datterselskabet, med tillæg af morarenter — annullationssøgsmål — anfægtelige retsakter — effektiv domstolsbeskyttelse)	4
2017/C 70/06	Sag C-365/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2017 — Wortmann KG Internationale Schuhproduktionen mod Hauptzollamt Bielefeld (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — toldunion og fælles toldtarif — tilbagebetaling af importafgifter — forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeks) — artikel 241, stk. 1, første led — en medlemsstats forpligtelse til at fastsætte bestemmelse om betaling af renter selv i mangel af et søgsmål for de nationale domstole)	5
2017/C 70/07	Sag C-427/15: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 18. januar 2017 — NEW WAVE CZ, a.s. mod ALLTOYS, spol. s r. o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuelle ejendomsrettigheder — direktiv 2004/48/EF — sag om en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed — ret til oplysninger — anmodning om oplysninger i en sag — sag forbundet med et søgsmål, der førte til, at der fastslås en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed)	5
2017/C 70/08	Sag C-460/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2017 — Schaefer Kalk GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — miljø — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union — direktiv 2003/87/EF — overvågningsplan — forordning (EU) nr. 601/2012 — artikel 49, stk. 1, og punkt 10 i bilag IV — beregning af et anlægs emissioner — fratrækning af overført kuldioxid (CO2) — undtagelse for så vidt angår CO2, som anvendes til fremstilling af udfældet kalciumkarbonat — undtagelsens gyldighed)	6
2017/C 70/09	Sag C-471/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2017 — Sjelle Autogenbrug I/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — særordning med moms af fortjenstmargenen — begrebet brugte genstande — salg af reservedele fra udrangerede køretøjer)	6
2017/C 70/10	Sag C-623/15 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. januar 2017 — Toshiba Corp. mod Europa-Kommissionen (Appel — karteller — verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme — aftaler og samordnet praksis vedrørende priser, opdeling af markeder og af kunder samt begrænsning af produktion — begrebet økonomisk enhed i forhold til to selskaber — begrebet afgørende indflydelse — to af moderselskabers fælles kontrol — urigtig gengivelse af beviserne)	7
2017/C 70/11	Sag C-37/16: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. januar 2017 — Minister Finansów mod Stowarzyszenie Artystów Wykonawców Utworów Muzycznych i Słowno-Muzycznych SAWP (SAWP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige transaktioner — begrebet levering af tjenesteydelser mod vederlag — betaling af gebyrer til kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsret eller beslægtede rettigheder som rimelig kompensation — ikke omfattet)	7
2017/C 70/12	Sag C-450/16 P: Appel iværksat den 11. august 2016 (fax af 4. august) af U-R LAB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 25. maj 2016 i de forenede sager T-422/15 og T-423/15 — U-R LAB mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	8
2017/C 70/13	Sag C-627/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Viseu (Portugal) den 5. december 2016 — João Ventura Ramos mod Fundo de Garantia Salarial	8
2017/C 70/14	Sag C-635/16 P: Appel iværksat den 8. december 2016 af Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 11. oktober 2016 i sag T-564/15, Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV mod Europa-Kommissionen	9
2017/C 70/15	Sag C-641/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 12. december 2016 — Tünkers France og Tünkers Maschinenbau GmbH mod Expert France	10
2017/C 70/16	Sag C-645/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 15. december 2016 — Conseils et mise en relations (CMR) SARL mod Demeures terre et tradition SARL	10
2017/C 70/17	Sag C-647/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif de Lille (Frankrig) den 15. december 2016 — Adil Hassan mod Préfet du Pas-de-Calais	11
2017/C 70/18	Sag C-668/16: Sag anlagt den 23. december 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland	11
2017/C 70/19	Sag C-682/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 30. december 2016, BEI ApS mod Skatteministeriet	12
	Retten
2017/C 70/20	Sag T-258/08: Rettens dom af 24. januar 2017 — Rath mod EUIPO — Portela & Ca. (Diacor) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket Diacor — det ældre nationale figurmærke Diacol PORTUGAL — reel brug af det ældre varemærke — artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009) — beviser på et andet sprog end sagsbehandlingssproget — regel 22, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2868/95 (nu regel 22, stk. 6, i forordning nr. 2868/95 med senere ændringer) — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009])	15
2017/C 70/21	Sag T-768/14: Rettens dom af 25. januar 2017 — ANKO mod Kommissionen (Voldgiftsbestemmelse — tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) — projektet Pocemon — støtteberettigede omkostninger — modkrav — tilbagebetaling af betalte beløb — morarenter)	15
2017/C 70/22	Sag T-771/14: Rettens dom af 25. januar 2017 — ANKO mod Kommissionen (Voldgiftsbestemmelse — tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006) — projektet Doc@Hand — støtteberettigede omkostninger — modkrav — tilbagebetaling af betalte beløb — morarenter)	16
2017/C 70/23	Sag T-325/15: Rettens dom af 25. januar 2017 — Sun System Kereskedelmi és Szolgáltató mod EUIPO — Hollandimpex Kereskedelmi és Szolgáltató (Choco Love) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket Choco Love — de ældre EU-ord- og -figurmærker og de ældre nationale ord- og figurmærker CHOCOLATE, CSOKICSŐ og Chocolate Brown — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	17
2017/C 70/24	Sag T-719/15 P: Rettens dom af 17. januar 2017 — LP mod Europol (Appel — personalesag — midlertidigt ansatte — tidsbegrænset kontrakt — afgørelse om ikke-forlængelse — stiltiende afgørelse om afslag — afgørelse om afslag på klagen — begrundelsespligt — omsorgspligt)	17
2017/C 70/25	Sag T-727/15: Rettens dom af 23. januar 2017 — Justice & Environment mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende en traktatbrudsprocedure indledt af Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik — afslag på aktindsigt — undtagelse vedrørende beskyttelse af inspektioner, undersøgelser og revision — generel formodning — tungtvejende offentlig interesse — Århuskonventionen — konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder)	18
2017/C 70/26	Sag T-749/15: Rettens dom af 24. januar 2017 — Nausicaa Anadyomène og Banque d’escompte mod ECB (Ansvar uden for kontraktforhold — økonomisk og monetær politik — ECB — nationale centralbanker — omstrukturering af den græske offentlige gæld — program om køb af værdipapirer — aftale om ombytning af værdipapirer udelukkende for Eurosystemets centralbanker — inddragelse af den private sektor — klausuler om kollektiv optræden — forbedret sikkerhedsstillelse i form af en tilbagekøbsordning med henblik på at understøtte kvaliteten af værdipapirer som garantier — private kreditorer — kommercielle banker — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder — berettiget forventning — ligebehandling)	19
2017/C 70/27	Sag T-96/16: Rettens dom af 24. januar 2017 — Solenis Technologies mod EUIPO (STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS.) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS. — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — Artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) nr. 207/2009)	19
2017/C 70/28	Sag T-187/16: Rettens dom af 25. januar 2017 — Anton Riemerschmid Weinbrennrei und Likörfabrik mod EUIPO — Viña y Bodega Botalcura (LITU) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-ordmærket LITU — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — ingen lighed mellem tegnene — Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 207/2009)	20
2017/C 70/29	Sag T-242/15: Rettens kendelse af 12. januar 2017 — ACDA m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — statsstøtte — forlængelse af koncessionernes varighed — plan for relancering af motorvejene på fransk territorium — beslutning om ikke at gøre indsigelser — sammenslutning — ikke individuelt berørt — en regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger — afvisning)	21
2017/C 70/30	Sag T-435/16: Sag anlagt den 22. december 2016 — MS mod Kommissionen	21
2017/C 70/31	Sag T-664/16: Sag anlagt den 14. september 2016 — PJ mod EUIPO — Erdmann & Rossi (Erdmann & Rossi)	22
2017/C 70/32	Sag T-919/16: Sag anlagt den 28. december 2016 — Collins mod Parlamentet	23
2017/C 70/33	Sag T-9/17: Sag anlagt den 5. januar 2017 — RI mod Rådet	24
2017/C 70/34	Sag T-17/17: Sag anlagt den 11. januar 2017 — Constantinescu mod Parlamentet	24
2017/C 70/35	Sag T-18/17: Sag anlagt den 13. januar 2017 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen	25
2017/C 70/36	Sag T-19/17: Sag anlagt den 14. januar 2017 — Fastweb mod Kommissionen	26
2017/C 70/37	Sag T-26/17: Sag anlagt den 18. januar 2017 — Jalkh mod Parlamentet	28
2017/C 70/38	Sag T-27/17: Sag anlagt den 18. januar 2017 — Jalkh mod Parlamentet	29
2017/C 70/39	Sag T-35/17: Sag anlagt den 20. januar 2017 — Weber-Stephen Products mod EUIPO (iGrill)	30
2017/C 70/40	Sag T-36/17: Sag anlagt den 23. januar 2017 — Forest Pharma mod EUIPO — Ipsen Pharma (COLINEB)	31
2017/C 70/41	Sag T-557/16: Rettens kendelse af 12. januar 2017 — Belis mod Kommissionen	31

	Berigtigelser
2017/C 70/42	Berigtigelse af anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 7. november 2016 — Saras Energía S.A. mod Administración del Estado (Sag C-561/16) ( EUT C 22 af 23.1.2017 )	32