24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/1

(1)

I det moderne samfund skal enhver have et bredt sæt færdigheder, viden og kompetencer, herunder et tilstrækkeligt niveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder samt digitale kompetencer for at kunne udnytte sit fulde potentiale, tage aktivt del i samfundet og påtage sig sit sociale og medborgerlige ansvar. Sådanne færdigheder, sådan viden og sådanne kompetencer er også afgørende for at få adgang til arbejdsmarkedet, for at kunne udvikle sig der og for at deltage i videreuddannelse.

(2)

At få jobmuligheder kræver i stadig højere grad både et højere niveau og mere varierede færdigheder og kompetencer. I fremtiden vil der være færre ufaglærte job. Selv job, der traditionelt har krævet kvalifikationer på lavt niveau eller ikke har krævet kvalifikationer, bliver stadig mere krævende. Langt de fleste job vil kræve et vist niveau af digitale kompetencer, og flere og flere ufaglærte job kræver visse kernekompetencer eller generiske kompetencer (som f.eks. kommunikation, problemløsning, samarbejde og personlige kompetencer).

(3)

I 2015 havde 64 mio. mennesker, mere end en fjerdedel af Unionens befolkning i alderen 25-64 år, forladt skolesystemet med højst en afsluttet grundskoleuddannelse. Der findes ikke noget middel til at måle disse personers grundlæggende færdigheder, men Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) undersøgelse af voksnes færdigheder (»PIAAC«), som undersøgte læse-, regne- og problemløsningsfærdigheder i teknologirige miljøer, viser, at et tilsvarende antal voksne i alderen 16-65 år kun opnåede det laveste færdighedsniveau i 20 medlemsstater.

(4)

Data for 2013 fra undersøgelsen fra OECD's program for international elevevaluering (PISA) fremhæver endvidere det betydelige antal 15-årige, der ikke lever op til kravene i læsning (17,8 %), matematik (22,1 %) og naturvidenskab (16,6 %). Disse resultater ligger over benchmarket på 15 % for Uddannelse 2020 (ET 2020).

(5)

PIAAC viser, at voksne med bedre færdigheder i læsning, regning og problemløsning i teknologirige miljøer synes at have bedre resultater på arbejdsmarkedet. Samtidig hermed er 20-25 % af voksne europæere i alderen 16-65 år med et lavt niveau i disse færdigheder mindre tilbøjelige til at deltage i læring eller deltage fuldt ud i den digitale økonomi og det digitale samfund. De står over for en højere risiko for ledighed, en højere forekomst af fattigdom og social udstødelse, større sundhedsrisici og en kortere forventet levetid, mens deres børn risikerer dårlige uddannelsesmæssige resultater.

(6)

Lavtuddannede med betydelige mangler i grundlæggende færdigheder kan udgøre en høj andel blandt ledige (navnlig langtidsledige) og andre sårbare grupper, f.eks. ældre arbejdstagere, ikkeerhvervsaktive og tredjelandsstatsborgere. Disse mangler gør det vanskeligere for dem at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(7)

Medlemsstaternes politikker vedrørende mindskelse af skolefrafaldet, jf. Rådets henstilling af 28. juni 2011 (1) og Rådets konklusioner af 23. november 2015 om politikker, som skal mindske skolefrafald på grundlag af forebyggende, intervenerende og kompenserende foranstaltninger har en positiv virkning. I 2015 var det gennemsnitlige skolefrafald i alderen 18-24 år i Unionen ca. ét procentpoint under Europa 2020-hovedmålet på 10 %, men der var store forskelle mellem medlemsstaterne. Selv om hovedmålet skulle blive nået, ville de sidste 10 % i denne aldersgruppe have alvorlige problemer med som voksne at få adgang til varig beskæftigelse. Desuden er der fortsat et stort antal personer på 25 år eller derover, som forlod skolen tidligt, mange af dem tredjelandsstatsborgere og andre personer med migrantbaggrund eller ugunstig baggrund.

(8)

Lavtuddannedes deltagelse i livslang læring er fire gange lavere end deltagelsen blandt personer med en videregående uddannelse. Mulighederne for at få adgang til livslang læring er stadig ujævnt fordelt mellem de socioøkonomiske grupper, og for nogle grupper i den arbejdsdygtige alder, navnlig tredjelandsstatsborgere, er adgangen mindre. Tilskyndelse til bred og inklusiv deltagelse er derfor nøglen til at få succes med opkvalificeringsforanstaltninger. Indsatsen for at nå ud til mennesker, som har behov for særlig motivation, støtte og livslang vejledning, navnlig dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet eller uddannelse, er afgørende.

(9)

Opkvalificeringsforløbene vil blive rettet mod voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer, og som ikke er berettigede til støtte under ungdomsgarantien (2), og vil give dem fleksible muligheder for at forbedre deres læse, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og bevæge sig imod højere niveauer i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), der er relevante for arbejdsmarkedet og for aktiv deltagelse i samfundet. Dette vil kunne opnås ved at levere uddannelse i de rette læringsmiljøer, hvor kvalificerede lærere og undervisere benytter alderstilpassede undervisningsmetoder og udnytter potentialet ved digital læring.

(10)

Under hensyn til national lovgivning, nationale forhold og de disponible ressourcer kan medlemsstaterne rette opkvalificeringsforløbene mod de prioriterede målgrupper, de har identificeret. De kan udformes i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført, og baseres på den enkeltes engagement og interesse i at deltage.

(11)

En forstærkelse af voksnes færdigheder og kompetencer bidrager markant til opfyldelsen af de strategiske mål for Europa 2020, som det fremgår af politikcyklussen for det europæiske semester.

(12)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender retten til uddannelse og til adgang til erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelse for alle.

(13)

De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling fra 2015 opfordrer til at sikre, at alle unge og en betydelig del af de voksne, både mænd og kvinder, kan læse, skrive og regne inden 2030.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (3) tilvejebringer en referenceramme, som støtter medlemsstaterne i deres arbejde med at sikre, at unge efter grunduddannelsen har udviklet deres nøglekompetencer i et sådant omfang, at de er rustet til voksenlivet, og at disse danner grundlag for yderligere læring og beskæftigelse i livet. Den nævnte ramme hjælper desuden medlemsstaterne med at sikre, at voksne kan udvikle og ajourføre deres nøglekompetencer gennem hele livet.

(15)

Den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne udgør en fælles europæisk referenceramme for, hvad det vil sige at være digitalt begavet i dagens samfund, og definerer kompetencer og kompetenceniveauer på fem centrale områder.

(16)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (4) blev der etableret en fælles referenceramme for kvalifikationer bestående af otte niveauer udtrykt som læringsresultater, som kan opnås via forskellige forløb bestående af formel, ikkeformel og uformel læring.

(17)

I Rådets og Kommissionens fælles rapport om gennemførelsen af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) blev der inden for voksenuddannelse bl.a. givet prioritet til at sikre læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og give tilstrækkeligt med nye chancer til at få en anerkendt EQF-kvalifikation til dem, der ikke har EQF-kvalifikationer på niveau 4. I den nævnte fælles rapport opstilles der også resultatmål på mellemlang sigt for erhvervsuddannelser, herunder at give øget adgang til kvalifikationer for alle gennem mere fleksible systemer for erhvervsuddannelse, hvor det er muligt at skifte mellem forskellige retninger, navnlig ved at tilbyde effektive og integrerede vejledningstjenester og ved at gøre validering af ikkeformel og uformel læring mulig.

(18)

I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5) opfordres medlemsstaterne til inden 2018 at indføre nationale ordninger for valideringen (kortlægning, dokumentation, vurdering og certificering) af ikkeformel og uformel læring. Dette omfatter muligheden for, at ledige og personer med risiko for ledighed kan få foretaget en »kompetencevurdering« med henblik på at få et overblik over deres viden, færdigheder og kompetencer.

(19)

I Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti anbefales det, at unge i alderen under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en læreplads eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Medlemsstaterne opfordres til at tilbyde unge, der forlader skolen tidligt, og lavtuddannede unge måder, hvorpå de igen kan komme i uddannelse eller voksenuddannelse, som tilbyder undervisningsmiljøer, der opfylder deres specifikke behov og sætter dem i stand til at opnå den kvalifikation, de ikke fik.

(20)

I Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (6) henstilles der til, at langtidsledige får tilbudt en tilbundsgående individuel vurdering og vejledning og en aftale om jobintegration bestående af et individuelt tilbud og angivelse af ét personligt kontaktpunkt senest efter 18 måneders arbejdsløshed.

(21)

I Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (7), opfordres medlemsstaterne til at øge og forbedre investeringerne i menneskelig kapital ved hjælp af integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, herunder effektive strategier for livslang uddannelse, og til at tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer som reaktion på nye kompetencekrav og behovet for digitale kompetencer.

(22)

I konklusionerne af 5. og 6. juni 2014 vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Unionen bekræftede Rådet igen de fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i EU, som blev vedtaget i 2004, herunder at »en indsats på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at forberede indvandrerne, og navnlig deres efterkommere, på at blive mere aktive deltagere i samfundet og få succes med det«.

(23)

I Rådets resolution af 21. november 2008 om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring (8) opfordres medlemsstaterne til at anvende fire vejledende principper for at ledsage overgangene hele vejen gennem borgernes liv: fremme af evnen til selv at orientere sig gennem hele livet, lettelse af adgangen til vejledningstjenester for alle borgere, udvikling af kvalitetssikringen af vejledningstjenester og fremme af koordineringen af og samarbejdet mellem de forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan.

(24)

På trods af denne indsats er lavtuddannede voksnes adgang til og deltagelse i uddannelse stadig en udfordring. Aktive arbejdsmarkedspolitikker har til formål at bringe ledige tilbage i beskæftigelse så hurtigt som muligt, men omfatter ikke altid fleksible og personligt tilpassede muligheder for opkvalificering. Kun få offentlige politikker omhandler behovet for at opkvalificere personer, der allerede er i beskæftigelse, og de udsættes for risikoen for, at deres kompetencer forældes, og de mister deres job, mens de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, har det største behov for opkvalificering, men er de vanskeligste at nå ud til.

(25)

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til en ny dagsorden for kvalifikationer for Europa, som bl.a. ser på, hvordan udviklingen af kvalifikationer og tilegnelsen af viden kan fremmes, og som anerkender, at færdiggørelse af en ungdomsuddannelse eller tilsvarende ofte anses for at være det minimumskrav, der sikrer en vellykket overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og giver adgang til yderligere læring.

(26)

Den videnbase, som de politiske beslutningstagere og de involverede fagpersoner har brug for, udvides løbende, men er ufuldstændig. EU's organer, navnlig Eurostat, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), vil kunne udvikle yderligere relevant forskning, ekspertise og analyser. Resultaterne af det arbejde, der udføres i forbindelse med det europæiske samarbejde på beskæftigelses- og uddannelsesområdet kan bidrage yderligere til udvikling af videnbasen og den gensidige læring.

(27)

Arbejdsgiverorganisationer, arbejdsgivere, fagforeninger, industri-, handels- og håndværkskamre, nationale organer, der er involveret i planlægning, tilrettelæggelse eller fremme af uddannelse, og i politikker for integration af migranter og arbejdsformidlinger, uddannelsesudbydere, formidlende organer og brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, lokale og regionale økonomiske aktører, biblioteker, kollektive tjenester og de voksne lærende selv er blandt de vigtigste interessenter i den fælles indsats, der er nødvendig for at nå ud til, engagere, vejlede og støtte de enkelte personer, efterhånden som de gør fremskridt med deres opkvalificeringsforløb.

(28)

Målgruppens uensartede sammensætning og fragmenteringen og kompleksiteten af de politiske foranstaltninger på dette område bevirker, at der ofte mangler systematiske tilgange til opkvalificering af arbejdsstyrken og manglende bevidsthed om de socioøkonomiske fordele, der er forbundet hermed. Derfor vil en sammenhængende politisk indsats på grundlag af effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politikområder være velkommen.

(29)

Da uddannelsessystemerne og situationen på arbejdsmarkedet varierer betydeligt mellem medlemsstaterne og regionerne, findes der ikke en standardtilgang til beskæftigelsesegnethed. I denne sammenhæng er fremskridt hen imod et specifikt kvalifikationsniveau et middel til at øge menneskers beskæftigelsesegnethed og aktive deltagelse i samfundet snarere end et mål i sig selv,

1.

tilbyder voksne med et lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer, som f.eks. voksne, der har forladt grunduddannelsen uden at afslutte en ungdomsuddannelse eller tilsvarende, og som ikke er omfattet af ungdomsgarantien, adgang til opkvalificeringsforløb, som afhængigt af deres individuelle behov giver dem mulighed for:

2.

tager hensyn til nationale forhold, disponible ressourcer og eksisterende nationale strategier ved identificeringen af prioriterede målgrupper i forbindelse med tilbuddene om opkvalificeringsforløb på nationalt plan. Der tages i denne forbindelse også hensyn til køn, mangfoldighed og forskellige delgrupper i målgruppen

3.

hvor det er relevant, baserer udformningen af opkvalificeringsforløbene på tre trin: en kompetencevurdering, et skræddersyet, fleksibelt læringstilbud af høj kvalitet samt validering og anerkendelse af opnåede færdigheder og kompetencer. Disse trin kan fremmes gennem vejledende og understøttende foranstaltninger som omhandlet i punkt 12-14 og ved at gøre bedst mulig brug af potentialet ved digitale teknologier, hvor det er relevant

4.

tilbyder voksne i den prioriterede målgruppe, der er defineret i henhold til punkt 2, mulighed for at få foretaget en vurdering, f.eks. en kompetencevurdering, med henblik på at kortlægge eksisterende færdigheder og kompetencer og behov for opkvalificering

5.

hvor det er relevant, anvender de valideringsordninger, der er etableret i henhold til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring, på lavtuddannede voksne med henblik på at kortlægge, dokumentere, vurdere og/eller certificere eksisterende kompetencer

6.

udbyder et uddannelsestilbud i overensstemmelse med punkt 1, der opfylder de behov, der er fundet ved kompetencevurderingen. For migranter fra tredjelande skal dette i givet fald indeholde mulighed for sproglæring og forberedelse til uddannelse

7.

i overensstemmelse med nationale systemer og forhold skaber mulighed for øget anvendelse af moduler bestående af læringsresultater, som kan dokumenteres, vurderes og valideres med henblik på at registrere deltagernes fremskridt i forskellige faser

8.

så vidt muligt overvejer lokale, regionale og nationale arbejdsmarkedsbehov, når de fremkommer med tilbud i henhold til punkt 1, og leverer det i tæt samarbejde med relevante interessenter, navnlig arbejdsmarkedets parter og lokale, regionale og nationale økonomiske aktører

9.

tager udgangspunkt i eksisterende valideringsordninger i henhold til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring, når den viden og de færdigheder og kompetencer, der er opnået, herunder læring på arbejdspladsen, skal vurderes og certificeres, og tilskynder til, at de certificeres som en kvalifikation i overensstemmelse med de nationale kvalifikationsrammer og -systemer

10.

i overensstemmelse med national lovgivning, nationale forhold og disponible ressourcer baserer tilbuddene om opkvalificeringsforløb på principperne i punkt 11-18

11.

sikrer effektiv koordinering med henblik på gennemførelsen af denne henstilling, og, hvor det er relevant, støtter inddragelsen af relevante offentlige og private aktører inden for uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale, kulturelle og andre relevante politikområder samt sikrer fremme af partnerskaber mellem dem, herunder grænseoverskridende og regionalt samarbejde

12.

gennemfører motiverende og opsøgende foranstaltninger, herunder styrkelse af kendskabet til fordelene ved opkvalificering, formidling af oplysninger om eksisterende vejledning, støtteforanstaltninger, opkvalificeringsmuligheder og ansvarlige organer og foranstaltninger, der tilskynder de mindst motiverede til at udnytte disse

13.

etablerer vejlednings- og/eller mentortjenester, som skal støtte de lærendes bestræbelser i alle etaper af opkvalificeringsprocessen

14.

overvejer at udforme og gennemføre understøttende foranstaltninger på en retfærdig måde vedrørende hindringer for deltagelse i opkvalificeringsforløb. Der kan være tale om bl.a. direkte støtte til deltagerne eller indirekte støtte til arbejdsgivere med henblik på efteruddannelse af deres ansatte

15.

yder støtte til faglig grund- og videreuddannelse af det personale, der er involveret i tilbuddet om opkvalificeringsforløb, navnlig lærere og undervisere

16.

skitserer, hvor det er muligt inden et år efter vedtagelsen af denne henstilling og senest midt i 2018, og på grundlag af relevante eksisterende nationale ordninger og eksisterende finansielle rammer passende foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af denne henstilling på nationalt plan

17.

evaluerer inden for de eksisterende nationale rammer alle de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 16, og deres indvirkning på målgruppens fremskridt i forbindelse med tilegnelsen af læse-, skrive- og regnefærdigheder samt digitale kompetencer og/eller hen imod kvalifikationer på EQF-niveau 3 eller 4, afhængigt af de nationale forhold

18.

anvender resultaterne af evalueringen til efter behov at præge udformningen af og tilbuddet om opkvalificeringsforløb på nationalt niveau og præge evidensbaserede politikker og reformer.

19.

med støtte fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse følger op på gennemførelsen af denne henstilling, navnlig gennem udvekslinger, såsom gensidig læring, i overensstemmelse med relevante europæiske koordineringsorganer og processer vedrørende beskæftigelses- og uddannelsespolitikker

20.

fremmer anvendelsen af eksisterende relevante kompetencerammer, såsom den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne, og vurderingsværktøjer

21.

fremmer gensidig læring på tværs af medlemsstaterne og stiller centrale ressourcer og oplysninger til rådighed på den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE)

22.

støtter og i samarbejde med Unionens organer og internationale organisationer, såsom OECD eller UNESCO, gennemfører relevant forskning og analyse inden for voksnes læring og vurdering af voksnes færdigheder og kompetencer (f.eks. PIAAC)

23.

støtter anvendelsen af nuværende og fremtidige europæiske finansieringsprogrammer inden for kompetenceudvikling, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde og Erasmus+, til gennemførelsen af denne henstilling i overensstemmelse med deres retsgrundlag, hvor det er relevant, og uden at det berører forhandlingerne vedrørende den næste flerårige finansielle ramme og i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020

24.

senest den 31. december 2018 inden for rammerne af de eksisterende rapporteringsprocedurer gør status over de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har skitseret

25.

i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af interessenterne vurderer og evaluerer de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne henstilling, og senest fem år efter dens vedtagelse aflægger rapport til Rådet om de opnåede fremskridt med hensyn til at hæve niveauet af læse-, skrive-, regnefærdigheder eller digitale kompetencer blandt lavtuddannede voksne og om de opnåede erfaringer og følgerne for fremtiden.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/7

1.

Ny fremdrift i beskæftigelse, vækst og investeringer, navnlig gennem: fordobling og styrkelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI 2.0), modernisering af defensive handelsinstrumenter, forbedring af affaldshåndteringen i en cirkulær økonomi, fuldførelse af Bankunionen som led i bestræbelserne på at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union på en måde, der skaber ligevægt mellem risikodeling og -reduktion, og skabelse af sikrere og mere gennemsigtige markeder for securitisation og forbedrede prospekter for værdipapirer med henblik på at etablere en kapitalmarkedsunion;

2.

Hensyntagen til Den Europæiske Unions sociale dimension, især gennem fremme af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, forbedret koordinering af den sociale sikring, den europæiske retsakt om tilgængelighed og oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps;

3.

Bedre beskyttelse af vores borgeres sikkerhed, navnlig gennem en bedre beskyttelse af EU's ydre grænser via ind- og udrejsesystemet, intelligente grænser og EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), gennem styrkelse af kontrollen med erhvervelse og besiddelse af skydevåben, gennem bedre instrumenter til at kriminalisere terrorisme og bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og gennem udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS);

4.

Reformering og udvikling af vores migrationspolitik i en ånd af ansvarlighed og solidaritet, navnlig gennem en reform af det fælles europæiske asylsystem (herunder Dublinmekanismen), pakken om lovlig migration og planen for europæiske eksterne investeringer for at bidrage til at håndtere de grundlæggende årsager til migration ved at styrke investeringer og jobskabelse i partnerlandene;

5.

Opfyldelse af vores tilsagn om at gennemføre et forbundet digitalt indre marked, især ved hjælp af reformer inden for telekommunikation og ophavsrettigheder i EU, anvendelse af 700 MHz-båndet i Unionen, forhindring af uberettiget geografisk blokering, revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og afslutning af arbejdet med at modernisere vores fælles databeskyttelsesregler;

6.

Opfyldelse af vores målsætning om en ambitiøs energiunion og en fremadskuende klimapolitik, navnlig gennem implementering af klima- og energirammen for 2030, opfølgning af Parisaftalen og pakken om ren energi for alle europæere.

—

fortsættelse af vores engagement i fælles europæiske værdier, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder vores fælles forpligtelse til at bekæmpe forskelsbehandling og fremmedhad

—

bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt sikring af et fornuftigt og retfærdigt skattesystem

—

bevarelse af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, navnlig ved at sikre rimelighed, et passende niveau af social beskyttelse og sociale rettigheder

—

styrkelse af Europas rolle for at beskytte og forsvare vores interesser uden for Europas grænser og for at bidrage til stabilitet, sikkerhed og fred.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/9

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/17

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/18

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32016M7930. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/19

(1)

I overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2) (»gennemførelsesbestemmelserne«) kan Præsidiet foretage en årlig indeksering af beløbene for godtgørelse af rejseudgifter, dagpenge og generelle udgifter, idet den årlige indeksering ikke kan være højere end den årlige inflation i Den Europæiske Union siden oktober måned i det forudgående år som offentliggjort af Eurostat.

(2)

Som meddelt af Eurostat den 17. november 2016 var inflationen i perioden fra den 1. november 2015 til den 31. oktober 2016 på 0,5 %. De nye beløb, der fremkommer som følge af justeringen til dette inflationsniveau, bør anvendes fra den 1. januar 2017, og gennemførelsesbestemmelserne bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

I overensstemmelse med artikel 69, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne foretages der efter omstændighederne en årlig indeksering af den maksimale månedlige godtgørelse af udgifter til assistance fra personlige medarbejdere som omhandlet i artikel 33, stk. 4, i disse gennemførelsesbestemmelser på grundlag af oplysninger, der er indsamlet i medfør af artikel 65 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (3).

(4)

Kommissionen har i denne forbindelse fastsat tilpasningssatsen for 2016 til 3,3 %. Det maksimale månedlige beløb for godtgørelse af medlemmernes udgifter til assistenter bør derfor forhøjes til 24 164 EUR med virkning fra den 1. juli 2016 —

1)

Artikel 15, litra c), affattes således:

2)

Artikel 20, stk. 1, litra a), affattes således:

3)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 24, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvis den officielle aktivitet finder sted inden for Unionens område, modtager medlemmerne en fast godtgørelse på 307 EUR«.

5)

Artikel 26, stk. 2, affattes således:

»2.   Den månedlige godtgørelse i henhold til artikel 25 er 4 342 EUR«.

6)

Artikel 33, stk. 4, affattes således:

»4.   Den maksimale månedlige godtgørelse af udgifter til alle de i artikel 34 omhandlede personlige medarbejdere udgør 24 164 EUR«.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/21

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/22

1.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at afgørelsens adressater bør pålægges en bøde.

2.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen om bødernes grundbeløb.

3.

Det Rådgivende Udvalg er enigt i varigheden af den periode, der skal ligge til grund for beregningen af bøderne.

4.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i de specifikke forhøjelser af bødernes grundbeløb med henblik på at sikre en afskrækkende virkning.

5.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i, at der ikke foreligger skærpende omstændigheder i denne sag.

6.

Det Rådgivende Udvalg er enigt i anvendelsen af formildende omstændigheder i denne sag.

Et mindretal er uenigt heri.

7.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i de nedsættelser af bøderne, der foretages i medfør af samarbejdsmeddelelsen fra 2006.

8.

Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionen i de endelige bødebeløb.

9.

Det Rådgivende Udvalg henstiller til, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/23

(1)

Udkastet til afgørelse vedrører et kartel bestående af visse globale leverandører af optiske diskdrev. I henhold til udkastet til afgørelse samordnede disse leverandører deres adfærd i forbindelse med afgivelse af tilbud på optiske diskdrev organiseret af to producenter af computere, nemlig Dell Inc. (»Dell«) og Hewlett Packard (»HP«).

(2)

De virksomheder eller joint ventures, der i udkastet til afgørelse findes at have deltaget i kartellet, er: Philips (2), Lite-On (3), Philips-Lite-On (4), Hitachi-LG (5), Toshiba-Samsung (6), Sony (7), Sony Optiarc (8) og Quanta Storage Inc.

(3)

Sagen blev indledt på baggrund af en anmodning om bødefritagelse indgivet i fællesskab af Philips, Lite-On og Philips & Lite-On. Kommissionen modtog efterfølgende en anmodning om bødenedsættelse fra Hitachi-LG. Ingen af de andre berørte parter anmodede om bødenedsættelse.

(4)

Kommissionen gennemførte ingen kontrolundersøgelser. I juni 2009 sendte Kommissionen målrettede anmodninger om oplysninger til flere virksomheder i sektoren for optiske diskdrev.

(5)

Den 18. juli 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Den blev sendt til visse enheder i de virksomheder, som er omfattet af udkastet til afgørelse, samt til en anden virksomhed.

(6)

Den 18. februar 2014 vedtog Kommissionen to supplerende klagepunktsmeddelelser (»klagepunktsmeddelelser af februar 2014«): én rettet til Koninklijke Philips N.V., Lite-On IT Corporation og Philips & Lite-On Digital Solutions Corporation, og en anden til en anden virksomhed. Formålet med klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 var at præcisere, ændre og supplere klagepunktsmeddelelserne mod adressaterne for så vidt angår deres ansvar for den påståede overtrædelse.

(7)

Den 1. juni 2015 vedtog Kommissionen endnu en supplerende klagepunktsmeddelelse (9). Eneste formål med den (»klagepunktsmeddelelse af juni 2015«) var at supplere den oprindelige klagepunktsmeddelelse og klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 ved at lade de samme klagepunkter omfatter flere juridiske enheder, hvis modervirksomheder (eller deres forgængere) allerede var omfattet af den oprindelige klagepunktsmeddelelse. Klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 var også rettet til modervirksomhederne for disse supplerende juridiske enheder. Der var ikke andre adressater, der var omfattet af klagepunktsmeddelelsen af juni 2015, som ikke ændrede eller udvidede de klagepunkter, der var rejst mod dem i den oprindelige meddelelse.

(8)

I deres svar på klagepunktsmeddelelsen kritiserer de berørte parter generelle henvisninger til et bilag til klagepunktsmeddelelsen, hvori specifikke kontakter mistænkt for ulovlig samordning blev opført i en tabel. Jeg gennemlæste omtalte klagepunktsmeddelelse og bilag. I modsætning til hvad parterne indvendte, gav bilaget de virksomheder, som klagepunktmeddelelsen var rettet til, mulighed for at identificere specifikke begivenheder og beviser, som blev brugt imod dem, og for at udlede de konklusioner, som Kommissionen påtænkte at træffe på grundlag af hver enkelt af kontakterne i bilaget. Denne vurdering underbygges af, at de berørte parter havde mulighed for at fremlægge modargumenter mod alle påstandene i klagepunktsmeddelelsen. Eftersom den oprindelige klagepunktsmeddelelse og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 er næsten identiske bortset fra listen med adressater, men også for så vidt angår det pågældende bilag, bør der foretages en vurdering, som var lig vurderingen af klagepunktsmeddelelsen af juni 2015.

(9)

Generaldirektoratet for Konkurrence (»GD Konkurrence«) gav adskillige af klagepunktsmeddelelsens adressater fristforlængelser på 8 uger i forhold til den oprindeligt fastsatte frist for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen. Jeg modtog begrundede anmodninger fra to andre af klagepunktsmeddelelsens adressater om forlængelse af fristen, som GD Konkurrence tidligere havde afvist. Jeg tillod fristforlængelser på en uge og en arbejdsdag.

(10)

Adressaterne for klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 svarede inden for fristen (fire uger fra modtagelsen) for deres skriftlige bemærkninger.

(11)

GD Konkurrence fastsatte en frist for klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 på næsten fem uger fra modtagelsen af den supplerende klagepunktsmeddelelse. Alle adressater svarede inden for denne frist.

(12)

Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen gjorde adressaterne brug af deres mulighed for at tilgå de dele af Kommissionens sagsakter, der kun var tilgængelige i Kommissionens lokaler. GD Konkurrence udleverede resten af de tilgængelige akter til disse adressater på en elektronisk lagerenhed.

(13)

GD Konkurrence modtog flere anmodninger om yderligere aktindsigt.

(14)

I et brev vedlagt klagepunktsmeddelelsen af februar 2014 forklarede GD Konkurrence, at de beviser, der dannede grundlag for sagerne mod de supplerende klagepunktsmeddelelsers respektive adressater, enten var blevet fremsendt af adressaterne selv, eller havde været tilgængelige for dem som en del af aktindsigten efter vedtagelsen af klagepunktsmeddelelsen. Derfor fandt GD Konkurrence ikke yderligere aktindsigt nødvendig efter vedtagelse af klagepunktsmeddelelserne af februar 2014.

(15)

Adressaterne for klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 gjorde brug af deres ret til indsigt i Kommissionens sagsakter.

(16)

Den 13. marts 2015 sendte GD Konkurrence et brev til de berørte parter med supplerende dokumentation fra Dell og HP. I en sagsfremstillingsmeddelelse af 3. juni 2015 fremsendte GD Konkurrence oplysninger om Kommissionens påtænkte brug af denne dokumentation i den nærværende sag til parterne.

(17)

GD Konkurrence fastsatte en frist for eventuelle skriftlige bemærkninger som svar på sagsfremstillingsmeddelelsen på to uger fra modtagelsen e-mailen. Alle på nær én af parterne svarede inden for fristen. GD Konkurrence forlængede svarfristen for denne part med en uge.

(18)

Den 31. oktober 2012 modtog jeg en begrundet anmodning fra Dell om at blive hørt som en interesseret tredjepart i henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1/2003 (10) og artikel 13 i forordning (EF) nr. 773/2004 (11). I henhold til artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2011/695/EU fandt jeg, at Dell havde godtgjort en »tilstrækkelig interesse« som omhandlet i disse bestemmelser. Jeg godkendte derfor Dell som en interesseret tredjepart.

(19)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 oplyste GD Konkurrence Dell skriftligt om procedurens art og genstand og Dell fremsendte efterfølgende sine synspunkter skriftligt.

(20)

Den mundtlige høring tog halvanden dag og blev afholdt den 29. og 30. november 2012. Alle de virksomheder, som klagepunktsmeddelelsen var rettet til, deltog undtaget én. Dørene blev ikke lukket under høringen.

(21)

Jeg afviste Dells anmodning om at deltage i den mundtlige høring. Jeg fandt ikke, at den i henhold til artikel 6 i afgørelse 2011/695/EU var »hensigtsmæssig« (12). For det første ville Dells tilstedeværelse sandsynligvis have afholdt ansøgerne om bødefritagelse og bødenedsættelse fra at deltage aktivt og fuldstændigt i den mundtlige høring. For det andet, hvilket er mere generelt, kan det have en afdæmpende virkning på Kommissionens bødelempelsesprogram at lade en potentiel sagsøger i en erstatningssag deltage i en mundtlig høring. For det tredje kunne Dells tilstedeværelse have begrænset åbenheden i udvekslingerne mellem Kommissionen og klagepunktsmeddelelsens adressater, og den kunne således have risikeret at underminere de berørte parters mulighed for at fremføre et effektivt forsvar. For det fjerde fandt jeg det usandsynligt, at Dell, som var den virksomhed, den ulovlige samordning var blevet skjult for, ville have været i stand til at bidrage væsentligt til afklaringen af sagens omstændigheder ved den mundtlige høring (13). For det femte havde Dell ikke adgang til klagepunktsmeddelelsen eller sagens akter, og det virkede sandsynligt, at drøftelserne under høringen ville fokusere på fortolkningen af klagepunktsmeddelelsen og beviserne i sagsakterne. Slutteligt skal det i den forbindelse bemærkes, selv om det ikke er en væsentlig grund til min afgørelse, at ansøgninger fra tredjeparter som f.eks. Dell på et fremskredent stadium i forberedelserne af den mundtlige høring sandsynligvis ville have påvirket gennemførelsen af den mundtlige høring (14).

(22)

Under høringen stillede GD Konkurrence en joint venture-virksomhed et spørgsmål om en udtalelse i forbindelse med en fusionsanmeldelse (CO-formularen), som blev indsendt af modervirksomhederne i overensstemmelse med EU's gældende regler for kontrol med fusioner, da den pågældende joint venture-virksomhed blev dannet. Jeg advarede den relevante part om, at spørgsmålet efter min opfattelse var en procedurefejl, og at den pågældende part kunne vælge at undlade at besvare det. I henhold til EU's regler for kontrol med fusioner må Kommissionen ikke anvende oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med en sag om fusionskontrol, i en separat (kartel-)sag (15). Eftersom den berørte part valgte at besvare spørgsmålet, konkluderede jeg, at partens effektive udøvelse af sin ret til et forsvar ikke blev kompromitteret.

(23)

I deres skriftlige besvarelser af klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 anmodede de berørte adressater ikke om mulighed for at uddybe deres argumenter ved en mundtlig høring (16).

(24)

Efter høring af de berørte parter frafaldt Kommissionen sagen over for en af virksomhederne. For så vidt angår to af virksomhederne og en joint venture-virksomhed bevaredes klagepunkterne i klagepunktsmeddelelsen, klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 (samlet »klagepunktsmeddelelserne«) ikke, idet klagepunkterne vedrørte adfærd i forbindelse med en af de to berørte kunder for optiske diskdrev.

(25)

I modsætning til klagepunktsmeddelelserne opretholdes der ingen skærpende omstændigheder over for adressaterne i udkastet til afgørelse.

(26)

I udkastet til afgørelse angives det, at adressaterne for afgørelsen var involveret i et kartel fra 23. juni 2004 til 25. november 2008. Den samlede varighed af overtrædelsen er kortere end angivet i klagepunktsmeddelelserne. Varigheden af de perioder, som de enkelte adressater i udkastet til afgørelse holdes ansvarlige for, er kortere end de tilsvarende perioder i klagepunktsmeddelelserne. Afkortningen af de perioder, som virksomhederne holdes ansvarlige for, varierer fra ca. syv måneder til lige over fire år og otte måneder.

(27)

Ydermere gav klagepunktsmeddelelserne de berørte parter mulighed for at fremsætte bemærkninger til den planlagte metode til at fastsætte bøderne, jf. punkt 85 i Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TEUF (17). I lyset af de bemærkninger, som Kommissionen modtog i den forbindelse, anvendes der i udkastet til afgørelse en ændret tilgang til vurdering af afsætningens værdi med henblik på at udregne bøderne.

(28)

I overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU har jeg undersøgt, om udkastet til afgørelse kun beskæftiger sig med klagepunkter, hvortil parterne har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger. Det har jeg konkluderet, at den gør.

(29)

Jeg finder overordnet set, at alle de processuelle rettigheder er blevet overholdt i denne sag.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/27

(1)

Den 21. oktober 2015 vedtog Kommissionen en afgørelse om overtrædelse af traktatens artikel 101 og EØS-aftalens artikel 53 inden for inden for sektoren for optiske diskdrev. Virksomhederne, som afgørelsen er rettet til, samordnede deres adfærd under offentlige indkøb af optiske diskdrev til bærbare og stationære computere hos to producenter, nemlig Dell, Inc. (»Dell«) og Hewlett Packard »HP«.

(2)

Efter en fælles anmodning om bødefritagelse fra Koninklijke Philips Electronics N.V., Lite-On IT Corporation og Philips & Lite-On Digital Solutions Corporation i henhold til samarbejdsmeddelelsen fra 2006, fremsendte Kommissionen den 29. juni 2009 målrettede anmodninger om oplysninger til de virksomheder, der var aktive i sektoren, og den modtog efterfølgende en anmodning om bødenedsættelse fra Hitachi-LG Data Storage, Inc.

(3)

Den 18. juli 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse i denne sag. Alle klagepunktmeddelelsens adressater fremsatte skriftligt deres synspunkter til de klagepunkter, der var rejst imod dem, og fik lejlighed til at udøve deres ret til at blive hørt ved at deltage i en mundtlig høring den 29. og 30. november 2012.

(4)

Kommissionen vedtog den 18. februar 2014 to supplerende klagepunktsmeddelelser (»klagepunktsmeddelelse af 18. februar 2014«), som supplerer, ændrer og/eller præciserer de oprindelige klagepunktsmeddelelser til visse virksomheder for så vidt angår deres ansvar i forbindelse med den påståede overtrædelse.

(5)

Den 1. juni 2015 vedtog Kommissionen endnu en supplerende klagepunktsmeddelelse (»klagepunktsmeddelelse af 1. juni 2015«). Eneste formål med klagepunktsmeddelelsen af 1. juni 2015 var at supplere den oprindelige klagepunktsmeddelelse og klagepunktsmeddelelsen af 18. februar 2014 ved at lade den oprindelige klagepunktsmeddelelse omfatte flere juridiske enheder, der hørte under de koncerner, som meddelelsen var rettet til.

(6)

De virksomheder, som klagepunktsmeddelelserne af 18. februar 2014 og af 1. juni 2015 var rettet til, fremsatte skriftligt deres synspunkter for Kommissionen, men bad ikke om en mundtlig høring.

(7)

Den 3. juni 2015 vedtog Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse, der var rettet til alle parterne. Sagsfremstillingsmeddelelsens adressater fremsendte skriftligt deres synspunkter til Kommissionen.

(8)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 5. og den 15. oktober 2015.

(9)

Overtrædelsen omfattede ulovlig samordning i forbindelse med offentlige indkøb organiseret af Dell og HP i perioden 2004-2008. Undersøgelsen afslørede et netværk af parallelle, bilaterale kontakter, som havde til formål at manipulere tilbud og erstatte den iboende usikkerhed ved fri konkurrence med ulovlig samordning. Parterne fortalte hinanden om deres hensigter for så vidt angår rangorden og/eller priser i forbindelse med de offentlige indkøb og udvekslede andre kommercielt følsomme oplysninger i forbindelse med indkøbene.

(10)

Følgende virksomheder har overtrådt traktatens artikel 101 og EØS-aftalens artikel 53 ved i nedenstående perioder at have deltaget i en kartelovertrædelse inden for sektoren for optiske diskdrev:

(11)

I afgørelsen anvendes retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 (2).

(12)

For bedre at afspejle de faktiske konsekvenser af kartellet anvendes en indikator for afsætningens årlige værdi (baseret på den faktiske værdi af virksomhedernes salg af optiske diskdrev i EØS i den relevante periode, hvor de deltog i overtrædelsen) til beregning af bødernes grundbeløb i forbindelse med de enkelte overtrædelser.

(13)

I betragtning af overtrædelsens art og dens geografiske udstrækning fastsættes det variable bødebeløb og tillægsbeløbet (ekstrabeløbet for at have indtrådt i kartellet) til 16 % af afsætningens værdi for overtrædelsen.

(14)

For at tage fuldt hensyn til, hvor længe de enkelte virksomheder har deltaget i overtrædelsen, multipliceres det variable beløb med det antal år eller dele af et år, virksomheden har deltaget i overtrædelsen. Kommissionen tager hensyn til, hvor længe parterne faktisk har deltaget i overtrædelsen på et (nedrundet) månedligt pro rata grundlag.

(15)

Eftersom kontakterne vedrørende Dell startede før kontakterne med HP, beregnes afsætningens værdi separat per kunde, og der multipliceres med to forskellige varigheder.

(16)

Afsætningens værdi for Philips, Sony og Optiarc blev kun beregnet på grundlag af afsætningen til Dell, fordi det ikke er konstateret, at disse tre virksomheder deltog i den konkurrencebegrænsende adfærd over for HP.

(17)

Kommissionen har ikke taget nogen skærpende omstændigheder i betragtning i denne sag.

(18)

En formildende omstændighed er taget i betragtning i forbindelse med Philips, Sony og Optiarc for at afspejle virksomhedernes manglende kendskab til og ansvar for den del af den samlede og vedvarende overtrædelse, der har at gøre med HP.

(19)

I den foreliggende sag anvendes en afskrækkelsesfaktor på 1,2 for Sony.

(20)

De endelige bødebeløb er på under 10 % af adressaternes omsætning på verdensplan for alle virksomhederne, undtagen for TSST.

(21)

Philips, Lite-On og PLDS var de første, der gav oplysninger og udleverede bevismateriale og dermed opfyldte betingelserne i punkt 8(a) i samarbejdsmeddelelsen fra 2006. Bøden nedsættes med 100 % for alle tre virksomheder.

(22)

HLDS får en bødenedsættelse på 50 % for overtrædelsen samt en yderligere nedsættelse i henhold til samarbejdsmeddelelsens punkt 26, sidste afsnit, fordi HLDS oplysninger gav Kommissionen mulighed for at påvise en længere varighed for overtrædelsens vedkommende.

(23)

For den samlede og vedvarende overtrædelse vedrørende optiske diskdrev pålægges følgende bøder:

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/30

(1)

Enontekiö

(2)

Helsingfors — Hernesaari (udelukkende for helikoptertraffik)

(3)

Helsingfors — Malmi

(4)

Helsingfors — Vantaa

(5)

Ivalo

(6)

Joensuu

(7)

Jyväskylä

(8)

Kajaani

(9)

Kemi — Tornio

(10)

Kittilä

(11)

Kokkola — Pietarsaari

(12)

Kuopio

(13)

Kuusamo

(14)

Lappeenranta

(15)

Mariehamn

(16)

Mikkeli

(17)

Oulu

(18)

Pori

(19)

Rovaniemi

(20)

Savonlinna

(21)

Seinäjoki

(22)

Tammerfors — Pirkkala

(23)

Åbo

(24)

Vaasa

(1)

Eckerö

(2)

Eurajoki

(3)

Färjsundet

(4)

Förby

(5)

Hamina

(6)

Hanko (også lystfartøjer)

(7)

Haukipudas

(8)

Helsingfors

(9)

Inkoo

(10)

Kalajoki

(11)

Kaskinen

(12)

Kemi

(13)

Kemiö

(14)

Kirkkonummi

(15)

Kokkola

(16)

Kotka

(17)

Kristinestad

(18)

Lappeenranta

(19)

Loviisa

(20)

Långnäs

(21)

Mariehamn (herunder lystfartøjer)

(22)

Merikarvia

(23)

Naantali

(24)

Nuijamaa (herunder lystfartøjer)

(25)

Oulu

(26)

Parainen

(27)

Pernaja

(28)

Pietarsaari

(29)

Pohja

(30)

Pori

(31)

Porvoo

(32)

Raahe

(33)

Rauma

(34)

Salo

(35)

Sipoo

(36)

Taalintehdas

(37)

Tammisaari

(38)

Tornio

(39)

Åbo

(40)

Uusikaupunki

(41)

Vaasa

(1)

Ålandsøerne

(2)

Haapasaari

(3)

Hanko

(4)

Helsingfors

(5)

Nuijamaas havn

(6)

Santio

(1)

Ålandsøerne

(2)

Hanko

(3)

Helsingfors

EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1

EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16

EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9

EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10

EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13

EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10

EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10

EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20

EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7

EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28

EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22

EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17

EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13

EUT C 326 af 3.12.2010, s. 17

EUT C 355 af 29.12.2010, s. 34

EUT C 22 af 22.1.2011, s. 22

EUT C 37 af 5.2.2011, s. 12

EUT C 149 af 20.5.2011, s. 8

EUT C 190 af 30.6.2011, s. 17

EUT C 203 af 9.7.2011, s. 14

EUT C 210 af 16.7.2011, s. 30

EUT C 271 af 14.9.2011, s. 18

EUT C 356 af 6.12.2011, s. 12

EUT C 111 af 18.4.2012, s. 3

EUT C 183 af 23.6.2012, s. 7

EUT C 313 af 17.10.2012, s. 11

EUT C 394 af 20.12.2012, s. 22

EUT C 51 af 22.2.2013, s. 9

EUT C 167 af 13.6.2013, s. 9

EUT C 242 af 23.8.2013, s. 2

EUT C 275 af 24.9.2013, s. 7

EUT C 314 af 29.10.2013, s. 5

EUT C 324 af 9.11.2013, s. 6

EUT C 57 af 28.2.2014, s. 4

EUT C 167 af 4.6.2014, s. 9

EUT C 244 af 26.7.2014, s. 22

EUT C 332 af 24.9.2014, s. 12

EUT C 420 af 22.11.2014, s. 9

EUT C 72 af 28.2.2015, s. 17

EUT C 126 af 18.4.2015, s. 10

EUT C 229 af 14.7.2015, s. 5

EUT C 341 af 16.10.2015, s. 19.

EUT C 84 af 4.3.2016, s. 2

EUT C 236 af 30.6.2016, s. 6.

EUT C 278 af 30.7.2016, s. 47.

EUT C 331 af 9.9.2016, s. 2.

EUT C 401 af 29.10.2016, s. 4.

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/34

—

i Østrig

Bundesministerium für Finanzen

—

i Belgien

Algemene Administratie van de Douane en Accijnzen

—

i Bulgarien

Агенция »Митници«

—

i Kroatien

Ministarsvo financija, Carinska uprava, Sektor za trošarine i posebne poreze

—

i Cypern

Τμήμα Τελωνείων

—

i Tjekkiet

Generální ředitelství cel

—

i Danmark

SKAT

—

i Estland

Maksu- ja Tolliamet

—

i Frankrig

Direction Générale des Douanes et Droits Indirects

—

i Finland

Tulli

—

i Tyskland

Generalzolldirektion

—

i Grækenland

Γενική Διεύθυνση Τελωνείων & ΕΦΚ

—

i Ungarn

Nemzeti Adó- és Vámhivatal, Központi Irányítás, Jövedéki Főosztály

—

i Irland

The Revenue Commissioners

—

i Italien

Ministero dell'Economia e delle Finanze — Dipartimento delle Finanze

—

i Letland

Valsts ieņēmumu dienests

—

i Litauen

Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

—

i Luxembourg

Administration des Douanes et Accises — Division Taxud

—

i Malta

Customs Department

—

i Polen

Ministerstwo Finansów, Departament Podatku Akcyzowego

—

i Portugal

AT-Autoridade Tributária e Aduaneira

—

i Rumænien

Agenţia Naţională de Administrare Fiscală, Direcţia Generală a Vămilor

—

i Slovakiet

Finančné riaditeľstvo Slovenskej Republiky, Odbor spotrebných daní

—

i Slovenien

Ministrstvo za finance

—

i Spanien

El Secretario de Estado de Hacienda. Ministerio de Hacienda y Función Pública

—

i Sverige

Skatteverket

—

i Nederlandene

Douane Informatie Centrum

—

i Det Forenede Kongerige

HM Revenue & Customs

24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/36