15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/1

—

hvor nye arbejdsmetoder, automatisering og robotisering påvirker de typer viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige i en stadig mere konkurrencepræget, kompleks og multikulturel verden, hvor mange økonomiske sektorer undergår hurtige teknologiske og strukturelle ændringer, og hvor digitale og tværfaglige kompetencer er blevet nødvendige for at overvinde kompetencekløften og kompetencemismatch og for at sætte folk i stand til at gennemføre og tilpasse sig til fremtidige job og samfundsmæssige ændringer

—

hvor ringe grundlæggende færdigheder, tværfaglige færdigheder og digitale kompetencer kan bringe beskæftigelsesegnethed og aktiv deltagelse i samfundet i fare

—

hvor dele af Europa, på samme tid og i forskellig grad, er underlagt forskellige fænomener, såsom langvarige perioder med lav økonomisk vækst og lav beskæftigelsesfremgang, der i særlig grad påvirker unge, en aldrende befolkning og de stigende migrationsstrømme, en lav grad af innovation og nye sikkerhedsrisici,

1.

NOTERER SIG meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En ny dagsorden for færdigheder i Europa — En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen« (1), GLÆDER SIG OVER dets bidrag til fælles bestræbelser på udvikling af kompetencer inden for EU og til at bringe arbejdsliv og uddannelse tættere på hinanden, og MINDER OM, at individuelle forslag under den nye dagsorden for kompetencer i Europa vil blive behandlet i Rådets respektive organer,

2.

ER ENIGT OM, at følgende aspekter bør fremhæves på grund af deres afgørende betydning:

3.

OPFORDRER Kommissionen til at tage hensyn til denne resolution, når den forelægger yderligere punkter under den nye dagsorden for kompetencer i Europa.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/3

—

Den Europæiske Union er et fælles rum til at opbygge et velstående og fredeligt område med sameksistens og respekt for mangfoldighed, der bygger på fælles værdier og principper, som er anerkendt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union;

—

Europas udfordringer i forbindelse med de seneste terrorhandlinger understreger vigtigheden af at forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme (2). Mange terrormistænkte var radikaliserede EU-statsborgere, der ofte var blevet forledt af eksternt styrede ideologiske påvirkninger under anvendelse af effektive og fleksible teknologiske hjælpemidler til rekruttering og ansporing som supplement til ansigt til ansigt-metoder;

—

De menneskelige og sociale forhold, der giver grobund for radikalisering, navnlig blandt unge, er komplekse og mangesidede og kan omfatte: en dyb følelse af personlig og/eller kulturel fremmedgørelse, reel og/eller opfattet utilfredshed, fremmedhad og diskrimination, begrænsede uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder, social marginalisering, forringede forhold i by eller på land, geopolitiske interesser, fordrejede ideologiske og religiøse overbevisninger, ustrukturerede familiebånd, personlige traumer eller mentale sundhedsproblemer;

—

Udfordringerne med at mindske samfundets underliggende sårbarheder over for radikalisering og fastlægge og deaktivere de ideologiske udløsende faktorer for voldelig ekstremisme kræver en tværinstitutionel alliance af aktører, der går på tværs af forskellige politikområder;

—

Det er afgørende at tackle alle former for radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, uanset hvilken religiøs og/eller politisk ideologi, der ligger til grund herfor,

—

BEMÆRKER, at radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, skaber betydelige og nye udfordringer i forbindelse med borgernes sikkerhed, som skal håndteres samlet, først og fremmest af medlemsstaterne, især på lokalt plan, men også med koordineret støtte på EU-plan i overensstemmelse med traktaterne;

—

BEMÆRKER, at de seneste terrorangreb og forsøg på terrorangreb i Europa afspejler, at den globale terrortrussel er blevet mere decentraliseret, mere kompleks og i mange henseender vanskeligere at opdage, delvis som følge af en stadig hurtigere radikaliseringsproces;

—

TAGER HENSYN TIL, at antallet af tilbagevendte, herunder navnlig tilbagevendende fremmedkrigere, deres familier og mindreårige, måske vil stige;

—

ANERKENDER, at en handlekraftig reaktion på den tværnationale radikaliseringstrussel, ud over EU-interne forebyggende foranstaltninger, kræver hurtig gennemførelse af EU's eksterne indsats for at tackle dens underliggende årsager, navnlig med fokus på samarbejde med og støtte til den vestlige Balkanregion, Tyrkiet og Nordafrika;

—

BEMÆRKER behovet for at inddrage og samarbejde med tjenesteudbydere i bekæmpelsen af ulovlig hadefuld tale online (9) med fuld respekt for ytringsfriheden i betragtning af den rolle, som sociale medier spiller som et vigtigt redskab til målretning, grooming og aktivering af potentielt radikale til at udføre voldelige handlinger, og UNDERSTREGER betydningen af en tilgang, der involverer flere interessenter (10);

—

UNDERSTREGER den rolle, som EU's internetforum spiller i at udvikle metoder til at begrænse adgangen til terroristisk indhold online og i at styrke civilsamfundsaktører i forhold til levering af alternative fortællinger online;

—

ANERKENDER det værdifulde arbejde, der udføres af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) og dets ekspertisecenter samt rådgivningsholdet for strategisk kommunikation om Syrien (SSCAT) og UNDERSTREGER vigtigheden af en passende sammenhæng mellem nationale og lokale aktører;

—

MENER, at online- og offlineinitiativer, som fremlægger alternative, positive og moderate fortællinger, kan være afgørende for at fremme gensidig respekt og forebygge radikalisering; BEMÆRKER behovet for yderligere evaluering og analyse af virkningerne af modfortællinger,

—

at tilskynde til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund, lokale og regionale forvaltninger, forældre, familien i bred forstand, aktører på ungdomsområdet, frivillige og civilsamfundet for at styrke inklusionen og en følelse af tilhørsforhold og positiv identitet;

—

at øge læreres, underviseres og andet undervisningspersonales kompetencer, så de kan genkende tidlige tegn på radikaliseret adfærd og holde »vanskelige samtaler« (11), som åbner for en dialog med studerende og andre unge om følsomme emner med tilknytning til personlige følelser, principper og overbevisninger;

—

om nødvendigt at anvende eksisterende eller udvikle nye redskaber og materialer til lærere, undervisere og andet undervisningspersonale, herunder netværk, hvor de kan dele råd og vejledning om, hvordan man håndterer vanskelige sager, samt hjælpe-hotlines for unge;

—

at fremme global undervisning og undervisning i medborgerskab samt frivilligt arbejde med henblik på at styrke sociale, civile og interkulturelle kompetencer;

—

at fremme inklusiv (12) uddannelse for alle børn og unge og samtidig bekæmpe racisme, fremmedhad, mobning og diskrimination af enhver art;

—

med støtte fra Kommissionen og de berørte EU-agenturer at modvirke brugen af internettet til radikalisering, der fører til terrorisme og rekruttering, navnlig ved at udvikle samarbejde med tjenesteudbydere og samarbejde om strategisk kommunikation samt, hvor det er relevant, enheder for indberetning af internetindhold, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres, og i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til folkeretten;

—

at støtte arbejdet i EU's internetforum og arbejdet i Europols Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC), navnlig det arbejde, der udføres af EU IRU;

—

at støtte civilsamfundsorganisationer for at fremme gensidig respekt og bekæmpe hadforbrydelser, hadefuld tale og terrorpropaganda med positive alternativer til voldelige ekstremistiske fortællinger og ideologier samt udvikling af modfortællinger til voldelige ekstremistiske ideologier;

—

at bruge de EU-dækkende netværk til at fortsætte udvekslingen af »bedste praksis« i forbindelse med bekæmpelsen af radikalisering, såsom RAN-ekspertisecenteret;

—

med overgangen fra SSCAT (rådgivningsholdet for strategisk kommunikation om Syrien) til det europæiske strategiske kommunikationsnet (ESCN) fortsat at gøre brug af ESCN-rådgivnings- og informationsudvekslingstjenester til at forstå og bedre reagere på radikalisering og polarisering i Europas samfund, f.eks. ved at tilknytte ansatte i ESCN i Bruxelles;

—

fortsat at udvikle afradikaliseringsprogrammer, exitprogrammer og rehabiliteringsprogrammer for tilbagevendte, herunder især tilbagevendende fremmedkrigere, deres familier og mindreårige,

—

i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte arbejdet med en særlig værktøjskasse (13) baseret på bedste praksis for ungdomsarbejdere for at hjælpe unge med at udvikle deres demokratiske robusthed, mediekendskab, tolerance, kritiske tænkning og konfliktløsningsfærdigheder;

—

at fremme og støtte peerlæring og forskning for lærere, undervisere og andet undervisningspersonale, eksperter, politiske beslutningstagere og forskere for at muliggøre udveksling af bedste praksis og opnå en bedre forståelse af spørgsmålet om radikalisering, herunder at udvikle en policyramme og et onlinekompendium over god praksis (14);

—

i betragtning af den presserende og uhyre mangesidede udfordring med at forebygge og bekæmpe radikalisering at tilrettelægge en multistakeholderkonference (15), der samler forskellige sektorer og relevante interessenter (f.eks. på området for retlige anliggender, indre anliggender, uddannelse, ungdom, sport, kultur og sociale anliggender) og unge;

—

at fremme gensidig forståelse og respekt mellem studerende og andre unge fra EU og tredjelande gennem direkte og virtuelle udvekslinger, f.eks. en udvidelse af eTwinning Plus-nettet til udvalgte lande i EU's naboskabsområde og virtuelle udvekslinger af unge gennem Erasmus+;

—

at tilskynde til direkte kontakt mellem dårligt stillede unge og positive rollemodeller, såsom kunstnere, sportsfolk eller iværksættere og succeshistorier, der er relevante for unge, med henblik på at inspirere dem gennem erfaringer fra det virkelige liv (16). For at bidrage til at skabe troværdige positive alternativer til voldelige ekstremistiske fortællinger kunne tidligere radikaliserede personer også tale om deres egne erfaringer;

—

at styrke samarbejdet med tjenesteudbyderne, glæde sig over den digitale industris og civilsamfundets store deltagelse og udviklingen af initiativer til yderligere at styrke den effektive fjernelse af terrorindhold (navnlig gennem udvikling af en fælles indberetningsplatform) samt udbredelsen af alternative fortællinger, navnlig gennem det annoncerede program til styrkelse af civilsamfundet;

—

at bygge videre på arbejdet i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder med at fremme gensidig respekt, ikkediskrimination, grundlæggende frihedsrettigheder og solidaritet i hele EU;

—

at tage hensyn til disse konklusioner i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af de foreslåede tiltag.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/8

1.

den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner;

2.

Unge kvinder og mænd har et indre potentiale og talent, der kan være til gavn for dem såvel som for samfundet som helhed. Unge kvinders og mænds potentiale kan betragtes som kompetencer (viden, kvalifikationer, holdninger), der bygger på deres kreativitet og mangfoldighed;

3.

De unge søger at udvikle deres potentiale, talenter og kreativitet i forbindelse med et aktivt medborgerskab, personlig udvikling og beskæftigelsesegnethed. Mens udvikling af talent indebærer, at ekstraordinære evner omdannes til topkvalitet, indebærer udvikling af potentiale udviklingen af latente kvaliteter eller evner, der kan føre til fremtidig succes eller nyttevirkning, idet der skal tages højde for den unge kvindes eller mands individuelle situation;

4.

For at afdække og udvikle alle unges potentiale og talenter bør EU og dets medlemsstater støtte og fremme gennemførelsen af effektive tværsektorielle politikker, som kan tilskynde og støtte de unge og hjælpe dem med at realisere deres fulde potentiale. Der bør lægges særlig vægt på personer i vanskelige livssituationer;

5.

Ungdomsarbejde er blevet brugt til at nå ud til unge, herunder dem, der er marginaliseret eller er i fare for at blive marginaliseret. Da unges livsstil og adfærd ændrer sig i takt med den nye sociale og teknologiske udvikling, er det dog afgørende, at der fortsat udvikles nye metoder og tilgange inden for ungdomsarbejde. For at forstå og skabe kontakt til de unge bør ungdomsarbejde også forbedre kontakten og udbredelsen til den digitale verden;

6.

Ungdomsarbejde foregår i mange forskellige former og sammenhænge, der opfylder de unges forskellige behov, drømme, håb og levevilkår. Dets kapacitet med henblik på opsøgende arbejde og lydhørhed over for nye ændringer tilfører de unges liv og samfundet kvalitative ændringer;

7.

Læringsprocesserne i ungdomsarbejde hjælper unge med at udvikle deres kompetencer på en helhedsorienteret måde, der omfatter viden, kvalifikationer og holdninger. Ungdomsarbejde anvendes ofte til at hjælpe unge med at imødegå forskellige udfordringer i livet, både under overgangen fra uddannelse til arbejde, arbejdsløshedsperioder, forskellige nye trusler, som f.eks. radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, eller i deres søgen efter positiv identitet og følelsen af at høre til;

8.

Ungdomsarbejdsmiljøet bør være stimulerende, fleksibelt, attraktivt og lydhørt over for nye tendenser i unges liv og dermed hjælpe dem med at afdække og udvikle deres potentiale, som ofte kan være skjult og usynligt i den formelle uddannelse eller i andre sektorer. Dette miljø bør være et sted, hvor man kan eksperimentere med og afprøve nye ting, og hvor nederlag er tilladt og betragtes som en del af læringsprocesserne og de sociale integrationsprocesser;

9.

De aktiviteter, der udvikles inden for ungdomsarbejde, har vist sig at være effektive for den positive udvikling af unges personlighed, og de skal støttes og styrkes yderligere. Det bør ses som en del af tilpasningen til de konstante forandringer at fremme innovation inden for ungdomsarbejde, og det skal tiltrække alle unges interesse, herunder dem, der endnu ikke deltager aktivt i ungdomsarbejdsaktiviteter. Innovation bør indgå som en del af den løbende kvalitetsudvikling af ungdomsarbejde for at imødekomme de unges behov, interesser og erfaringer, sådan som de selv opfatter dem (1);

10.

For at appellere til unge og sikre en større indvirkning på deres liv bør de nye miljøer, hvor unge bruger deres tid, som f.eks. moderne byinfrastruktur og virtuelle rum, samt de nye tilgange, der anvender innovative online og offline værktøjer (f.eks. gamification (2), GPS-baserede aktiviteter (3) samt belønningsbadges (4) eller designtænkning (5)), tages op til overvejelse og tages i betragtning i videreudviklingen af uddannelsen af ungdomsarbejdere;

11.

De unge bør selv spille en afgørende rolle i udformningen, udviklingen og gennemførelsen af innovationsprocessen inden for ungdomsarbejde for at gøre denne innovation til en succes.

12.

Ungdomsarbejderes kompetencer (som frivillig eller som ansat) kan øges gennem uddannelse, kurser og netværksmuligheder, vejledning samt finansiel støtte for at finde frem til og gennemføre nye og innovative tilgange i ungdomsarbejdet med henblik på at nå ud til flere unge, især dem, der er vanskelige at få kontakt til, og på at opnå større indflydelse på deres liv;

13.

Udformningen af evidensbaseret ungdomspolitik kræver regelmæssige opdateringer og ajourførte og relevante oplysninger, der indsamles på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Oplysninger om unges livsstil og nuværende livstendenser (6) bør også medtages;

14.

Ud over udviklingen af selve ungdomsarbejdssektoren er det tværsektorielle samarbejde af afgørende betydning for udviklingen af nye tilgange inden for ungdomsarbejde. I forbindelse med gennemførelsen af nye tilgange til praksis inden for ungdomsarbejde og ungdomspolitik bør samarbejdet mellem interesserede parter, der repræsenterer forskellige sektorer, lettes og fremmes for at sikre en effektiv kortlægning af samarbejdsmuligheder (7) og bidrage til kvaliteten af praksis inden for ungdomsarbejde og en bedre opfyldelse af de unges behov;

15.

Fremme, støtte og evaluere den udnyttelse, udformning, udvikling, afprøvning og udbredelse af nye værktøjer og tilgange, der skal anvendes inden for ungdomsarbejde, ved hjælp af tværsektorielt samarbejde for at reagere hensigtsmæssigt på de unges og samfundets aktuelle behov og kommende udfordringer, interesser og forventninger. For at sikre kvaliteten bør unge, ungdomsforskere, ungdomsarbejdere og ungdomsorganisationer opfordres til at tage aktivt del i alle faser af processen;

16.

Øge ungdomsarbejderes (som frivillig eller som ansat) innovationskompetencer og udviklingen af unges potentiale og talenter ved at tilvejebringe uddannelsesmuligheder med særligt fokus på:

17.

Om nødvendigt tilskynde til bæredygtig støtte, herunder finansiel støtte, til de organisationer, der arbejder med og for unge, navnlig på kollektive projekter, og som følger principperne (8) for ungdomsarbejde, med henblik på at opbygge deres innovationskompetencer;

18.

Arbejde tæt sammen med repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, ungdomsråd og ungdomsorganisationer, unge og andre aktører på ungdomsområdet, således at budskaberne i disse konklusioner i vid udstrækning indarbejdes i praksis på regionalt og lokalt plan;

19.

Fremme og støtte rum og muligheder i partnerskab med de lokale myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, så de unge kan mødes personligt og udvikle fælles initiativer;

20.

Overveje indførelsen af fleksible rum og muligheder for at eksperimentere og at prøve sig frem, hvor ungdomsarbejdere og unge kan lære at reagere på hurtigt skiftende vilkår og livsformer og lære at håndtere kompleksitet;

21.

Overveje en regelmæssig indsamling og analyse af oplysninger vedrørende unges livstendenser og støtte formidlingen af resultaterne til de relevante aktører, herunder de nationale, regionale og lokale beslutningstagere, frivillige inden for ungdomsarbejde, ungdomsledere og ungdomsarbejdere;

22.

Være opmærksom på innovative tilgange, der er gennemført i praksis inden for ungdomsarbejde, herunder på andre relevante områder, f.eks. uddannelse, sport og kultur, sociale tjenester, informations- og kommunikationsteknologi m.m., og skabe mulighed for at tilpasse de innovative tilgange, der anvendes på andre politikområder, til området for ungdomsarbejde samt udveksle eksempler på god praksis;

23.

Hvis det er relevant, identificere de nye kompetencer, som ungdomsarbejdere skal have, og udvikle uddannelsesmoduler, som letter ungdomsarbejderes erhvervelse af nye kompetencer, herunder digitale kompetencer;

24.

Gennem udformning, overvågning og evaluering af ungdomspolitikker, ungdomsstrategier og ungdomsinitiativer på nationalt, regionalt og lokalt niveau, identificere nye tilgange inden for ungdomsarbejde, der bidrager til at afdække og udvikle alle unges potentiale og talenter;

25.

Foretage regelmæssige analyser og indsætte et afsnit i ungdomsrapporten med ajourførte og nøjagtige oplysninger om unges nyeste livsstil og livstendenser;

26.

Støtte udvekslingen af oplysninger om unges livsstil og livstendenser samt eksempler på god praksis og innovative tilgange, der er gennemført inden for ungdomsarbejde i EU's medlemsstater samt uden for EU. Afholde ekspertmøder, konferencer og andre gensidige læringsaktiviteter og overveje at anvende platforme såsom den europæiske konvention om ungdomsarbejde til fremme af innovative tilgange inden for ungdomsarbejde;

27.

Gøre bedst mulig brug af EU's eksisterende programmer såsom Erasmus+ ved at støtte gennemførelsen af innovative tilgange til praksis inden for ungdomsarbejde.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/12

1.

SOM MINDER OM den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget,

2.

SOM ANERKENDER, at sport er et potentielt redskab til at støtte interkulturelt, økonomisk og politisk samarbejde og forståelse mellem nationer og kulturer, og at dette potentiale kan bidrage til at udvide og styrke kontakter mellem EU og tredjelande,

3.

SOM ANERKENDER, AT

4.

SOM ANERKENDER, at sportsdiplomati kan realiseres i tæt samarbejde med sportsbevægelsen, samtidig med at dens autonomi respekteres. Det omfatter områder såsom fremme af positive sportslige værdier, og det bidrager til udvikling af samarbejde og forbindelser på det politiske, sociale og økonomiske område,

5.

SOM ANERKENDER de værdier, som sport kan fremme, f.eks. fairplay, ligestilling, respekt for mangfoldighed, integritet, disciplin, dygtiggørelse, venskab, tolerance og gensidig forståelse, som kan bringe forskellige mennesker og lande sammen. Sportsdiplomati bruger det universelle ved sport som en måde, hvorpå der kan bygges bro mellem sproglige, sociokulturelle og religiøse forskelle, og har derved et stort potentiale til at fremme multikulturel dialog og bidrage til udvikling og fred,

6.

SOM FREMHÆVER, at sportsfolk og sportsbegivenheder kan bidrage væsentligt til udviklingen af sportsdiplomati. De kan skabe et positivt image i den udenlandske offentlighed og blandt udenlandske organisationer samt forme opfattelsen for at støtte opnåelsen af mere overordnede udenrigspolitiske mål. I den forbindelse kan sport bidrage til at styrke og supplere det nationale diplomati og EU's diplomati,

7.

SOM ANSER sport for at kunne være en platform for at opbygge mellemfolkelige forbindelser, f.eks. ved at støtte udvekslingsprogrammer for atleter, unge, trænere og eksperter eller ved at arrangere internationale sportskonkurrencer, både på eliteplan og inden for breddeidrætten,

8.

at øge bevidstheden i medlemsstaterne og i Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (herunder EU-delegationerne) om sportens potentiale til at bidrage til offentlighedsdiplomatiet,

9.

at tilskynde til samarbejde mellem offentlige myndigheder og sportsbevægelsen for at udnytte sportens potentiale i udenrigspolitikken,

10.

at styrke forbindelserne med relevante sportsorganisationer og internationale statslige organisationer samt øvrige berørte parter gennem EU's strukturerede dialog om sport inden for rammerne af Rådets møder samt EU's sportsforum og andre strukturer,

11.

bedre at udnytte sportens potentiale, herunder gennem uddannelse og inddragelse af kendte atleter som budbringere for at fremme positive sportslige og europæiske værdier,

12.

at fremme større sportsbegivenheder som et vigtigt element i EU's interkulturelle, sociale og økonomiske diplomati i tilfælde, hvor de kan bidrage til EU's økonomiske mål for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne,

13.

at sikre, at sportsdiplomati stadig er på EU's politiske dagsorden,

14.

at undersøge muligheden for at anvende netværket af ambassadører for den europæiske idrætsuge til at fremme positive sportslige værdier og europæiske værdier med det mål at højne EU's tiltrækningskraft, anerkendelse og synlighed i tredjelande,

15.

at støtte og deltage i aktiviteter, såsom konferencer, seminarer, peerlæringsaktiviteter eller uformelle ad hoc-grupper, som kan bidrage til forberedelsen af den strategiske tilgang til sportsdiplomati inden for rammerne af EU,

16.

at sikre, at sporten og dens bidrag til at nå EU's ambitioner inden for eksterne forbindelser tages i betragtning i aftaler med tredjelande, herunder inden for rammerne af tiltrædelses-, associerings- og samarbejdsaftaler samt europæiske naboskabsaftaler,

17.

at indsamle og formidle empiriske beviser på sportens effektivitet som et middel til at fremme værdier, interkulturel dialog, udvikling og fred,

18.

at afholde en konference på højt plan for at drøfte mulighederne for samarbejde på det sportsdiplomatiske område, herunder ved hjælp af en mulig platform eller et muligt netværk for at styrke kendskabet på det sportsdiplomatiske område, især gennem indsamling og udveksling af bedste praksis om sportsdiplomatiets rolle i samfundet, og undersøge muligheden for at udarbejde uddannelsesvejledning eller moduler for offentlige myndigheder og relevante interessenter i spørgsmål om sportsdiplomati,

19.

at undersøge muligheden for at finansiere idrætsrelaterede aktiviteter over finansieringsprogrammer for EU's eksterne forbindelser og overveje at støtte projekter vedrørende sportsdiplomati med deltagelse af tredjelande gennem EU's finansieringsprogrammer inden for EU's eksterne forbindelser samt gennem programmet Erasmus+,

20.

at overveje at inddrage tredjelande i den europæiske idrætsuge.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/15

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/16

(1)

Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (i det følgende benævnt »stabiliserings- og associeringsaftalen«) blev undertegnet den 16. juni 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2015 (1).

(2)

Republikken Kroatien blev medlem af Unionen den 1. juli 2013.

(3)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, andet afsnit i akten fra 2012 vedrørende vilkårene for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union bør Kroatiens tiltrædelse af stabiliserings- og associeringsaftalen vedtages ved, at en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og af det pågældende tredjeland.

(4)

Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Bosnien-Herzegovina med henblik på at indgå en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen.

(5)

Forhandlingerne blev vel afsluttet, og protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »protokollen«) blev paraferet den 18. juli 2016.

(6)

Protokollen vedrører anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence.

(7)

Protokollen bør indgås af Kommissionen på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne for så vidt angår anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence.

(8)

Rådet vedtog den 21. november 2016 en afgørelse om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse af protokollen på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne (2).

(9)

Protokollens undertegnelse og indgåelse er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender, der henhører under traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(10)

Protokollen bør godkendes —

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/18

—

at kickstarte langsigtede ændringer og praktiske afprøvninger af innovative løsninger på udfordringer inden for uddannelsesområdet, som har potentiale til at blive integreret i uddannelsespolitik og skabe en bæredygtig og systemisk indvirkning på uddannelsessystemerne

—

at støtte tværnationalt samarbejde og gensidig læring om fremadrettede spørgsmål mellem nøgleaktører

—

at støtte indsamling og analyse af dokumentation for at underbygge innovativ politik og praksis.

—

opnåelse af grundlæggende færdigheder for lavt uddannede voksne

—

fremme af resultatbaserede tilgange på erhvervsuddannelsesområdet

—

fremme af innovativ teknologi inden for erhvervsvejledningsområdet

—

professionalisering af personalet (skoleuddannelse, herunder dagtilbud)

—

opnåelse af målene i EU's reviderede strategi for videregående uddannelse.

—

offentlige myndigheder på nationalt/regionalt/lokalt niveau med ansvar for uddannelsespolitik

—

nonprofitorganisationer (ngo'er), private eller offentlige

—

forskningscentre

—

skoler eller andre uddannelsesinstitutioner

—

videregående uddannelsesinstitutioner

—

handelskamre

—

aktørnetværk

—

anerkendelsescentre

—

evaluerings-/kvalitetssikringsorganer

—

handelsorganisationer og arbejdsgivere

—

fagforeninger og faglige sammenslutninger

—

erhvervsvejledningstjenester

—

civilsamfundets organisationer og kulturelle organisationer

—

virksomheder

—

internationale organisationer

—

Den Europæiske Unions 28 medlemsstater

—

EFTA-/EØS-landene: Island, Liechtenstein og Norge

—

EU-kandidatlandene: Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet.

—

analyser, undersøgelser, kortlægning

—

forskningsaktiviteter

—

uddannelsesaktiviteter

—

udarbejdelse af rapporter, projektkonklusioner, politiske anbefalinger

—

workshopper

—

konferencer/seminarer

—

afprøvninger og vurderinger af innovative tilgange på græsrodsniveau

—

oplysnings- og formidlingsaktioner

—

aktioner med henblik på oprettelse og forbedring af netværk, udveksling af god praksis

—

udvikling af ikt-værktøjer (software, platforme, apps osv.) eller læringsressourcer

—

udvikling af andre intellektuelle resultater.

1.

Relevansen af projektet (30 %)

2.

Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse (30 %)

3.

Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne (20 %)

4.

Indvirkning på politikudvikling og formidling (20 %).

—

mindst 50 % af hvert kriterium (dvs. mindst 15 point for henholdsvis »Relevansen af projektet« og »Kvaliteten af projektets udformning og gennemførelse«, 10 point for henholdsvis »Kvaliteten af partnerskabet og samarbejdsaftalerne« og »Indvirkning på politikudvikling og formidling« og

—

mindst 70 % af det samlede antal point (dvs. den samlede pointscore for de 4 tildelingskriterier)

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/21

EPSO/AST/139/16 — Assistenter (AST 3)

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/22

1.

Kongeriget Norge har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er omhandlet i punkt 14c i bilag XX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa), idet det

2.

Norge betaler sagens omkostninger.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/23

1.

Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til punkt 21au i kapitel III i bilag XX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer) som tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til EØS-aftalens artikel 7, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte retsakt

2.

Island betaler sagens omkostninger.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/24

1.

Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 7a, 7e og 7i i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte retsakt.

2.

Island betaler sagens omkostninger.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/25

1.

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning af 27. juli 2016 i sag nr. 79116 hviler på en fejlagtig fortolkning af de relevante retskilder, og er derfor ugyldig.

2.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har kompetence og pligt til at føre tilsyn med statsstøtte til fiskerisektoren, jf. artikel 4, stk. 1, i protokol 9 til EØS-aftalen, og er derfor forpligtet til at tage stilling til de krav, som sagsøger fremsatte i sin formelle klage af 2. maj 2016.

3.

EFTA-Tilsynsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning af 27. juli 2016 i sag nr. 79116.

—

Marine Harvest har gjort gældende, at Tilsynsmyndigheden har den nødvendige kompetence til at foretage en prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt støtte til produktion og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter er forenelig med EØS-aftalen, og til at foretage overvågning i henhold til artikel 62 EØS, jf. protokol 26 til EØS-aftalen, og endvidere, at Tilsynsmyndigheden i medfør af samme bestemmelse er forpligtet til at foretage en sådan overvågning.

—

Et afgørende punkt i tvisten er fortolkningen af protokol 26 til aftalen, hvori EFTA-Tilsynsmyndighedens kompetenceområde er fastlagt, dog uden at der specifikt henvises til fiskeri- og akvakultursektoren. Det fremgår af Tilsynsmyndighedens beslutning, at den anser den ovennævnte liste for at være udtømmende.

—

Sagsøgeren anser denne fortolkning for at tillægge protokol nr. 26 en kvalitet, som ikke har støtte i aftalens formål eller de grundlæggende bestemmelser, som opregnes i protokollen.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/26

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 17h i kapitel II i bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/30/EF af 6. juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Fællesskabets område), idet Island ikke har indført syn ved vejsiden, således som det kræves efter retsaktens artikel 3, stk. 1.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har i stævningen gjort gældende, at Island ikke inden den 16. september 2014 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 16. juli 2014 om denne stats manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 17h i kapitel II i bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/30/EF af 6. juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Fællesskabets område), idet Island ikke har indført syn ved vejsiden, således som det kræves efter retsaktens artikel 3, stk. 1.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/27

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 17, litra d), i kapitel II i bilag XIII til EØS-aftalen (Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, idet Island

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har i stævningen gjort gældende, at Island ikke inden den 16. november 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 16. september 2015 om denne stats manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 17, litra d), i kapitel II i bilag XIII til EØS-aftalen (Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil.

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/28

1.

Den 8. december 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Barloworld South Africa Proprietary Limited (»Barloworld«, Sydafrika) og BayWa Aktiengesellschaft (»BayWa«, Tyskland) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Barloworlds divisioner for landbrugsmekanisering og materialehåndtering i Sydafrika, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8204 — Barloworld South Africa/BayWa/JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/29

1.

Den 8. december 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved KKR & Co. L.P. (»KKR«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Hilding Anders Holdings 3 AB (»Hilding Anders«, Sverige), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   KKR: kapitalforvaltning i hele verden og udbyder af finansiel rådgivning

—   Hilding Anders: udvikling, fremstilling og markedsføring af senge, madrasser og tilhørende produkter.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8325 — KKR/Hilding Anders sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: