4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/2

P8_TA(2015)0218

EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (2014/2152(INI))

(2016/C 407/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979,

—	der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution fra 1949,

—

der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der vedtoges på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som vedtoges på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing + 5 (2000), Beijing + 10 (2005) og Beijing + 15 (2010), og slutdokumentet fra Beijing + 20-revisionskonferencen,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (6),

—	der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (8),

—

der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (9),

—	der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (10) og Den Europæiske Domstols dom af 1. marts 2011 i Test Achats-sagen (C-236/09) (11),

—	der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011 (12),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010»Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder: Et kvindecharter« (COM(2010)0078),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010»Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»EU 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen »Fremme af vækst og beskæftigelse — en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser« (COM(2011)0567),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. september 2013 om midtvejsevaluering af strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (Mid-term review of the Strategy for equality between women and men) (2010-2015)" (SWD(2013)0339),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 8. marts 2010 om EU’s handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (EU Plan of Action on Gender Equality and Women’s Empowerment in Development (2010-2015)" (SWD(2010)0265),

—	der henviser til konklusionerne fra mødet den 19. og 20. juni 2014 i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik),

—

der henviser til undersøgelsesrapporten fra Europa-Parlamentet, Temaafdeling C, om undersøgelsesrapport om evalueringen af strategien for lighed mellem kvinder og mænd (Study on the Evaluation of the Strategy for Equality between Women and Men 2010-2015 as a contribution to achieve the goals of the Beijing Platform for Action), der blev offentliggjort i 2014,

—	der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om vold mod kvinder: en EU-dækkende undersøgelse (»Violence against Women — an EU-wide survey. Main results«), offentliggjort i marts 2014,

—

der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om forskelsbehandling af og levevilkår for romakvinder i 11 EU-medlemsstater (»Discrimination against and living conditions of Roma women in 11 EU Member States«), som blev offentliggjort i oktober 2014,

—	der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om at være transkønnet i EU (»Being Trans in the EU — Comparative analysis of the EU LGBT survey data’«), offentliggjort i december 2014,

—

der henviser til sin beslutning af 15. juni 1995 om den fjerde internationale kvindekonference i Beijing: »Ligestilling, udvikling og fred« (13), af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference — Handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10) (14) samt af 25. februar 2010 om Beijing + 15 — FN's handlingsplan for ligestilling (15),

—

der henviser til sine beslutninger af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union — 2009 (16), af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union — 2010 (17), af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union — 2011 (18) og af 10. marts 2015 om fremskridt vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013 (19),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (20),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (21),

—	der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen (22) og beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder (23),

—	der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger (24),

—	der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (25),

—	der henviser til sin beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (26),

—	der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder (27),

—	der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2014 (28),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0163/2015);

der henviser til, at retten til ligebehandling er en fastsat grundlæggende rettighed, som er anerkendt i Den Europæiske Unions traktater, dybt forankret i det europæiske samfund og af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af dette samfund og bør anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i det virkelige liv;

der henviser til, at EU traditionelt har taget nogle vigtige skridt til at styrke kvinders rettigheder og ligestilling, men at der har været en afdæmpning i politisk handling og politiske reformer for ligestilling i løbet af det seneste årti på EU-plan; der henviser til, at Kommissionens foregående strategi var for svag, og ikke resulterede i tilstrækkelige foranstaltninger for så vidt angår ligestilling; der henviser til, at en ny strategi skal give nye impulser til og levere konkrete tiltag for at styrke kvinders rettigheder og fremme ligestilling;

der henviser til, at nogle af de mål, der var blevet fastsat, blev nået med Kommissionens foregående strategi, men at fuld ligestilling mellem kønnene ikke blev nået, samtidig med at beviser for samspillet mellem de forskellige former for forskelsbehandling, præcise mål og effektive evalueringsforanstaltninger ofte manglede og kønsmainstreaming fortsat kun anvendes i begrænset omfang;

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi i EU, som er anerkendt i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at EU har påtaget sig den specifikke opgave at integrere den i alle sine aktiviteter; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er afgørende som strategisk mål med henblik på at nå EU’s overordnede mål, såsom målsætningen i Europa 2020-strategien om erhvervsfrekvensen, og er en stor økonomisk fordel, der kan fremme en ligelig og inklusiv økonomisk vækst; der henviser til, at reducering af de beskæftigelsesmæssige uligheder ikke blot er et mål med hensyn til ligestilling, men også med hensyn til effektivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at kløften mellem romaer og det almindelige samfund stadig er stor for så vidt angår uddannelse, beskæftigelse, sundhed og forskelsbehandling, og at situationen for romakvinder i EU er endnu værre som et resultat af de mange eksisterende former for forskelsbehandling baseret på både etnicitet og køn;

F.	der henviser til, at den økonomiske og politiske situation i Europa kun kan forbedres, og følgerne af de demografiske ændringer afværges, hvis evner og muligheder for alle kvinder og mænd anvendes;

der henviser til, at vi ikke fortsat kan være bundet til overflødige økonomiske modeller, der ikke er miljømæssigt bæredygtige og bygger på en forældet fordeling af arbejdet efter køn, som er overflødiggjort af kvindernes integration på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er behov for en ny og socialt bæredygtig model baseret på viden og innovation, der fuldt ud integrerer kvinders evner i produktionsstrukturen, herunder ved at sætte spørgsmålstegn ved visse industrielle normer og de faktorer, der tildeler mænd og kvinder forskellige erhverv, der genopretter ansvarsbalancen mellem mænd og kvinder i den offentlige og private sfære, og som harmoniserer privatliv og arbejdsliv for arbejdstagere af begge køn;

H.	der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og støtte til de ældre og andre omsorgskrævende personer for at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og inden for uddannelsesområdet;

I.	der henviser til, at dette år markerer 20-årsdagen for Beijinghandlingsplanen, og at dennes mål og fuldstændige gennemførelse er mere aktuel end nogensinde;

der henviser til, at vold mod kvinder, uanset om der er tale om fysisk, seksuel eller psykologisk vold, er en af de største hindringer for lighed mellem kvinder og mænd og fortsat er den mest udbredte krænkelse af menneskerettighederne, idet den rammer alle samfundslag, men er en af de mindst anmeldte forbrydelser; der henviser til, at 55 % af kvinderne har været udsat for en eller flere former for seksuel chikane i løbet af deres liv, og at 33 % af kvinderne har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, siden de var 15, til trods for de foranstaltninger, der ifølge FRA-undersøgelsen foretaget i marts 2014 er truffet for at imødegå dette; der henviser til, at et liv uden vold er en forudsætning for fuld deltagelse i samfundet, og at stærke foranstaltninger skal indføres til bekæmpelse af vold mod kvinder;

K.	der henviser til, at tvungen prostitution er vold, der navnlig påvirker de mest sårbare og for det meste er knyttet til organiseret kriminalitet og menneskehandel, og at den er en hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd;

der henviser til, at kvinder på grund af traditionelle strukturer og skattemæssige hindringer har været påhæftet en status som sekundær forsørger, både i form af den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet, et ufuldstændigt erhvervsforløb og kønsspecifikke lønforskelle, og der desuden henviser til, at lønnet pleje, børnepasning, pleje af ældre og andre omsorgskrævende personer og husholdningsarbejde langt hyppigere udføres af kvinder, som derfor har mindre tid til rådighed til at udøve lønnet arbejde, hvilket igen resulterer i en meget lavere pension, hvilket er grunden til, at foreneligheden af arbejde og familieliv, navnlig for at nå målene i Europa 2020-strategien, fortsat bør understøttes af konkrete foranstaltninger — en proces, hvor især mænd er nødt til at involvere sig mere;

der henviser til, at beskæftigelsen blandt kvinder er på 63 %, eller 53,5 %, hvis beskæftigelsen måles i fuldtidsækvivalenter (29); der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel er på 16,4 %, og at den kønsbestemte pensionsforskel i gennemsnit er på 39 %; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ikke altid fører til indflydelse, idet stillinger med magt og beslutningstagning overvejende besættes af mænd, hvilket begrænser kvinders evne til at gøre deres indflydelse gældende og udgør et demokratisk underskud i beslutningstagningen, eftersom kvinder udgør halvdelen af befolkningen; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene rækker ud over forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af køn, og at positiv særbehandling til fordel for kvinder har vist sig at være afgørende for deres fulde integration på arbejdsmarkedet, i den politiske og økonomiske beslutningsproces og samfundet generelt; der henviser til, at udelukkelse af kvinder fra magtfulde stillinger og beslutningstagende organer har en skadelig indvirkning på deres evne til at påvirke både deres egen udvikling og frigørelse og samfundsudviklingen;

N.	der henviser til, at kønskvoter og lukkede lister i den politiske beslutningsproces, har vist sig at være særdeles effektive redskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling og kønsmæssige ubalancer og forbedring af den demokratiske repræsentation i beslutningstagende politiske organer;

der henviser til, at den manglende indsats for at fremme politikker til afbalancering af arbejds- og privatliv, den utilstrækkelige indsats for at fremme fleksible arbejdstider, navnlig blandt mænd, og den lave udnyttelsesgrad af forældre- og fædreorlov udgør store hindringer for kvinders økonomiske uafhængighed og en ligelig fordeling af ansvaret for familie og hjem;

der henviser til, at det i uforholdsmæssig grad er kvinder, der rammes af fattigdom i Europa, og at dette især gælder enlige mødre, kvinder med handicap, unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal, som alle rammes af fattigdom og social udstødelse, en situation, der er blevet forværret af den økonomiske krise og de økonomiske stramninger, som ikke må være en undskyldning for en mindre indsats for ligestilling, og af jobusikkerhed, deltidsarbejde, lave lønninger og pensioner, vanskeligheder med at få adgang til grundlæggende sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser, og den omstændighed, at det især er stillinger i den offentlige sektor og tjenesteydelser i plejesektoren, der nedlægges, hvilket gør ligestillingsaspektet endnu vigtigere;

der henviser til, at kvinder i landdistrikterne lider mere under forskelsbehandling af forskellig art og kønsstereotyper end kvinder i byområderne; der ligeledes henviser til, at disse kvinders beskæftigelsesprocent er meget lavere end for kvinder i byerne; der henviser til, at landdistrikter påvirkes af manglen på muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet; der endvidere henviser til, at mange kvinder står uden for det officielle arbejdsmarked og derfor ikke er registreret som arbejdsløse eller figurerer i statistikkerne over samme, hvilket giver særlige økonomiske og juridiske problemer i forbindelse med barsel og sygdom, med hensyn til optjening af pensionsrettigheder og adgang til socialsikring samt i tilfælde af skilsmisse;

R.	der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper stadig har stor indflydelse på opgavefordelingen i hjemmet, i uddannelsen, i karrieren, på arbejdspladsen og i samfundet generelt;

der henviser til, at kønsstereotyper og traditionelle strukturer har en negativ indflydelse på sundhed og universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, som er grundlæggende menneskerettigheder og derfor aldrig bør begrænses; der henviser til, at retten til kontrol over sin egen krop og selvbestemmelse er en grundlæggende forudsætning for ligestilling for alle;

der henviser til, at ét ud af seks par på verdensplan oplever en eller anden form for ufrugtbarhed; der henviser til, at Kommissionen bør forelægge en ny sammenlignende analyse af medicinsk assisteret reproduktion i EU, idet undersøgelsen fra 2008 (SANCO/2008/C6/051), som viste en betydelig ulighed i adgangen til fertilitetsbehandling, er forældet;

der henviser til, at der stadig er uddannelsesinstitutioner, der praktiserer kønsopdeling, og at uddannelsesmaterialerne ofte indeholder kønsstereotyper, der bidrager til at opretholde de traditionelle særskilte roller, der gives piger og drenge, som har en negativ indvirkning på deres valg; der henviser til, at disse rollemønstre styrkes yderligere, især gennem den måde, som kvinder fremstilles og skildres på i medierne og i materiale tilgængeligt via internettet og reklamer;

V.	der henviser til, at transkønnede personer er udsat for hyppig forskelsbehandling, chikane og vold i EU i dag på grund af deres kønsidentitet eller kønsudtryk;

der henviser til, at EU har et ansvar og en rolle som forbillede for kønsligestilling og kvinders rettigheder, som bør spille en central rolle i EU's optræden udadtil; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af kønsbestemt vold og styrkelse af kvinders status er altafgørende, hvis de internationale mål for udvikling skal nås, og for en vellykket EU-politik på områderne udenrigsanliggender, udviklingssamarbejde og international handel; der henviser til, at kvinder ikke blot er mere sårbare over for påvirkninger fra energi, miljø og klimaændringer, men også er effektive aktører i forhold til modvirkning af klimaforandringer og tilpasningsstrategier, samt en drivkraft for en retfærdig og bæredygtig vækstmodel;

der henviser til, at de institutionelle mekanismer udgør et nødvendigt grundlag for virkeliggørelsen af ligestillingen; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene også skal behandles som et vigtigt, tværgående aspekt på alle politikområder i EU og dets medlemsstater sammen med begreberne kønsmainstreaming, kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse;

Y.	der henviser til, at en opdeling af data efter køn er et afgørende værktøj til opnåelse af reelle fremskridt og effektiv evaluering af resultater;

Z.	der henviser til, at anti-ligestillingsbevægelser i de seneste år har vundet terræn i offentligheden i en række medlemsstater og forsøgt at styrke de traditionelle kønsroller og så tvivl om eksisterende resultater på ligestillingsområdet;

AA.

der henviser til, at de aktuelle udfordringer og de indhøstede erfaringer viser, at manglen på en sammenhængende politik mellem de forskellige områder hidtil har gjort det vanskeligt at opnå ligestilling mellem kønnene, og at en passende fordeling af midler og bedre samordning, udbredelse samt fremme af kvinders rettigheder er nødvendig, idet der tages hensyn til de forskellige situationer;

Generelle henstillinger

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og vedtage en ny særskilt strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i Europa som sigter på at skabe lige jobmuligheder, og som er baseret på de prioriterede områder i den foregående strategi med henblik på at sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling, som kvinder lider under på arbejdsmarkedet med hensyn til lønninger, pensioner, beslutningstagning, adgang til varer og tjenesteydelser, forening af familie- og arbejdsliv, og alle former for vold mod kvinder, og på at fjerne kønsdiskriminerende strukturer og praksisser; understreger, at den nye særlige strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene skal tage nøje hensyn til de mange forskellige og tværgående former for forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har fælles underliggende faktorer, men påvirker kvinder forskelligt, og udvikle specifikke tiltag til at styrke rettighederne blandt forskellige grupper af kvinder, herunder kvinder med handicap, indvandrere og kvinder fra etniske mindretal, romakvinder, ældre kvinder, enlige mødre og LGBTI-personer;

opfordrer Kommissionen til også at udarbejde foranstaltninger med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling af alle kvinder i deres mangfoldighed under en bredere strategi til bekæmpelse af forskelsbehandling og en særlig og særskilt LGBTI-køreplan; opfordrer endvidere indtrængende Rådet til så hurtigt som muligt at nå frem til en fælles holdning om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder, køn eller seksuel orientering, som har været blokeret, siden det blev vedtaget af Parlamentet i april 2009;

beklager, at strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 ikke specifikt behandler handicap, selv om kvinder med handicap ofte er mere ugunstigt stillet end mænd med handicap og i højere grad risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse; opfordrer derfor Kommissionen til at se på behovene hos kvinder med handicap for at sikre deres øgede deltagelse på arbejdsmarkedet; beklager i den henseende, at den europæiske handicapstrategi 2010-2020 ikke ligeledes omfatter et integreret kønsaspekt eller et særskilt kapitel om handicappolitikker med et særligt fokus på kønsaspektet;

opfordrer Kommissionen til på en struktureret måde at inddrage civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i udviklingen og den løbende evaluering af strategien;

opfordrer medlemsstaterne til at styrke og håndhæve fuld udøvelse af kollektive overenskomstforhandlinger i den private og den offentlige sektor, som et uundværligt redskab til regulering af arbejdsmarkedsforholdene, bekæmpelse af løndiskrimination og fremme af ligestilling;

opfordrer Kommissionen til ved vurderingen af anvendelsen af direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, at tage hensyn til tilfælde af forskelsbehandling;

opfordrer Kommissionen til at præcisere den rolle, den ønsker, at EU skal spille i verden og i samarbejdet med medlemsstaterne, herunder deres kompetente myndigheder, med hensyn til fremme af ligestilling mellem kønnene, både inden for og uden for EU's grænser, og til at tilstræbe disse mål både gennem begrebet om kønsmainstreaming på alle områder og gennem individuelle målrettede og specifikke foranstaltninger; understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet og bekæmpelsen af kønsbestemt vold i EU's udenrigspolitik, udviklingssamarbejdspolitik og internationale handelspolitik og sikre de nødvendige finansielle instrumenter og menneskelige ressourcer;

beklager endnu en gang, at Europa 2020-strategien ikke på tilfredsstillende vis indeholdt et kønsaspekt, og opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at sikre, at ligestilling mellem kønnene integreres i alle programmer, foranstaltninger og initiativer under denne strategi, og til at indføre en specifik søjle for ligestilling mellem kønnene i strategien, til at betragte den fremtidige strategis mål som et aspekt af det europæiske semester samt til at indføje et ligestillingsperspektiv i de landespecifikke henstillinger og den årlige vækstundersøgelse;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle, analysere og offentliggøre pålidelige statistiske data, der er opdelt efter køn, og ligestillingsindikatorer i alle politikområder og på alle forvaltningsniveauer, der bygger på arbejdet i Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, for at gøre det muligt at analysere udformningen og anvendelsen af ligestillingsstrategier i EU og medlemsstaterne, opdatere disse strategier og evaluere gennemførelsen af integreringen af kønsaspektet i alle relevante nationale og europæiske politikområder, og, hvor det er muligt, yderligere at opdele disse data efter race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, for at gøre en tværsektoriel analyse mulig for alle politikområder, og derved dokumentere de mange forskellige former for forskelsbehandling, som visse grupper af kvinder udsættes for; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede kønsspecifikke konsekvensanalyser af medlemsstaternes politikker, særlig med hensyn til udformningen af arbejdsmarkeds- og pensionsreformer;

10.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategien i form af en praktisk handlingsplan med en klar identifikation af ansvarlige aktører og sikre, at der tages et særligt hensyn til de specifikke forslag, der er beskrevet ovenfor, som dækker områderne vold mod kvinder, arbejde og tid, kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, finansielle midler, sundhed, viden, uddannelse og medier, den øvrige verden og institutionelle mekanismer og kønsmainstreaming; understreger behovet for, når det er relevant og under fuld overholdelse af EU’s kompetencer, at indføre lovgivningsmæssige input for at styrke de retlige rammer for ligestilling mellem kønnene;

Vold mod kvinder og kønsbestemt vold

11.

gentager den opfordring til Kommissionen, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 25. februar 2014, der indeholdt henstillinger til bekæmpelse af vold mod kvinder, om at udarbejde en retsakt som både giver et sammenhængende system til indhentning af statistiske data og en styrket tilgang for medlemsstaterne til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger og af kønsbestemt vold og som gør let adgang til domstolene mulig;

12.

opfordrer Kommissionen til at medtage en definition af kønsbestemt vold i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU i den fremtidige strategi og til så hurtigt som muligt at forelægge en omfattende strategi om vold mod kvinder og piger og kønsbestemt vold, der indeholder en bindende retsakt; anmoder Rådet om at aktivere passerellebestemmelsen ved at vedtage en enstemmig beslutning om at tilføje kønsbestemt vold til de kriminalitetsområder, der er nævnt i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

13.

opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for, at EU tiltræder Istanbulkonventionen og til at indlede denne procedure så hurtigt som muligt, samt til at fremme medlemsstaternes ratificering af Istanbulkonventionen gennem den nye strategi og til at arbejde aktivt for at bekæmpe vold mod kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen snarest muligt;

14.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at udpege 2016 til det europæiske år for bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, under hvilket der bør gives prioritet til at fremme vidtrækkende og effektive strategier for en betydelig nedbringelse af vold mod kvinder og piger;

15.

opfordrer EU til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af kampagner og strategier mod den daglige chikane af kvinder i det offentlige liv og i processen for at formidle bedste praksis til medlemsstaterne;

16.

finder det tvingende nødvendigt yderligere at overvåge omsættelsen og gennemførelsen af direktivet om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål og direktivet om den europæiske beskyttelsesordre frem mod 2015 og i tiden derefter;

17.

opfordrer Kommissionen til at forankre kampagner for »nultolerance« i strategien og til at støtte medlemsstaterne i at gøre samfundet mere bevidst om problemet med vold mod kvinder og i at fremme årlige oplysningskampagner om årsagerne til vold og misbrug og med hensyn til forebyggelse, adgang til domstolsprøvelse samt støtte til ofre; understreger betydningen af at inddrage hele samfundet, og navnlig mænd og drenge, mere konkret i kampen mod vold mod kvinder; opfordrer desuden Kommissionen til at følge op på sine initiativer i bekæmpelsen af kvindelig kønslemlæstelse;

18.

fremhæver, at det — med henblik på en effektiv bekæmpelse af vold mod kvinder og straffrihed herfor — er nødvendigt med en ændret holdning over for kvinder og piger i samfundet, hvor kvinder alt for ofte fremstilles i underordnede roller, og vold imod dem alt for ofte tolereres eller ikke tillægges betydning; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forebyggelsen og bekæmpelsen af vold i dens mange former og årsager og i beskyttelsen af misbrugte kvinder og til at vedtage specifikke foranstaltninger for de mange forskellige aspekter, herunder øget støtte til krisecentre for kvinder og organisationer, der arbejder for at støtte kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold, og forebyggende foranstaltninger som f.eks. bekæmpelse af kønsstereotyper og diskriminerende sociokulturelt betingede holdninger fra en tidlig alder, samt til at straffe gerningsmændene;

19.

bemærker, at feminisering af fattigdom kan medføre en stigende handel med kvinder, seksuel udnyttelse og tvungen prostitution, og at kvinder bliver mere økonomisk afhængige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge årsagerne til, hvorfor kvinder tyr til prostitution, og hvordan efterspørgslen kan modvirkes; understreger vigtigheden af programmer til at komme ud af prostitution;

20.

påpeger betydningen af systematisk uddannelse af kvalificeret personale, der plejer kvinder, som er ofre for fysisk, seksuel eller psykisk vold; understreger, at denne uddannelse er nødvendig for aktører i første og anden række, som omfatter tjenester for sociale nødsituationer og læge-, civilbeskyttelses- og polititjenester;

21.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og opfordrer Kommissionen til at evaluere og overvåge gennemførelsen og fastlægge bedste praksisser til udveksling mellem medlemsstaterne med henblik på vedtagelse af en ny strategi til bekæmpelse af menneskehandel, når den nuværende strategi udløber i 2016, som bør integrere et kønsaspekt og prioritere rettighederne for ofrene for menneskehandel, med en særlig søjle om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og med særligt fokus på nye metoder for menneskehandel, der er under udvikling, idet andre mere etablerede metoder lukkes ned, samt til at sikre, at alle medlemsstaternes politikker, budgetter og resultater i forbindelse med udviklingen af strategien er gennemsigtige og tilgængelige;

22.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne ved at sikre, at ofrene for forfølgelse kan drage fordel af den beskyttelse, der gives med de eksisterende foranstaltninger, såsom den europæiske beskyttelsesordre, forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, og EU’s direktiv om ofre, når de flytter fra en EU-medlemsstat til en anden, og til at overveje yderligere foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af ofre for forfølgelse, i betragtning af at tal viser, at 18 % af kvinderne i EU har været udsat for forfølgelse siden de var 15 år, og at et ud af fem ofre for forfølgelse sagde, at den ulovlige adfærd varede i to år eller længere (30);

23.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder i udarbejdelsen af deres handlingsprogrammer for ligestilling mellem mænd og kvinder, og til at lægge særlig vægt på nye former for vold mod kvinder og piger, såsom cyberchikane, cyberforfølgelse (31) og cybermobning, og foretage løbende evalueringer; understreger i denne forbindelse også vigtigheden af et tæt samarbejde med civilsamfundet for at anerkende problemområder på et tidligere tidspunkt og behandle dem mere effektivt;

24.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne sikrer fuld retlig anerkendelse af en persons foretrukne køn, herunder ændring af fornavn, CPR-nummer eller tilsvarende samt andre kønsindikatorer på identitetspapirer;

25.

opfordrer på ny Kommissionen til hurtigst muligt at etablere et europæisk observationscenter for vold mod kvinder i Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinders lokaler under ledelse af en EU-koordinator for vold mod kvinder og piger;

Arbejde og tid

26.

opfordrer Kommissionen til med den nye strategi at lægge særlig vægt på de forskellige muligheder for at forene familie- og arbejdsliv; beklager i denne forbindelse, at forhandlingerne om vedtagelse af direktivet om barselsorlov er gået i stå, og gentager Parlamentets uindskrænkede vilje til at samarbejde; opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne til at sikre deres barselsrettigheder, træffe foranstaltninger til at forhindre uberettiget afskedigelse af arbejdstagere under graviditet og til at beskytte kvinder og mænd med omsorgsforpligtelser mod uberettiget afskedigelse;

27.

henleder opmærksomheden på, at nogle medlemsstater, på trods af de tilgængelige EU-midler, har foretaget budgetnedskæringer, der påvirker tilgængeligheden, kvaliteten og udgifterne til børnepasning, med de deraf følgende negative virkninger for foreningen af familie- og arbejdsliv, som især rammer kvinder; opfordrer Kommissionen til at overvåge opnåelsen af Barcelonamålene og til fortsat at støtte medlemsstaterne ved skabelsen af prisoverkommelige børnepasningsmuligheder af høj kvalitet og med rimelige åbningstider samt til kontinuerligt at udvikle nye mål på området børnepasningsstrukturer; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at øge muligheden for, kvaliteten af og adgangen til prisoverkommelige pleje- og pasningsmuligheder for børn, ældre og personer, der kræver særlig pleje, herunder støtte til omsorgskrævende personer, og af at sikre, at muligheden for disse ydelser er forenelig med fuldtidsarbejde for både kvinder og mænd; konstaterer, at bedre ordninger med dagpleje- og vuggestuefaciliteter afhænger af de nødvendige offentlige politikker, men også af incitamenter til arbejdsgiverne til at foreslå sådanne løsninger;

28.

understreger vigtigheden af fleksible former for arbejde, der giver kvinder og mænd mulighed for af forene arbejds- og familieliv, som forudsætter at arbejdstageren frit kan vælge, og pålægger Kommissionen at koordinere og fremme udveksling af bedste praksis; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af oplysningskampagner for en ligelig fordeling af husligt arbejde og pasning og pleje, bedre investeringer i plejeinfrastruktur og fremme af mænds deltagelse og indførelse af fædreorlov på mindst 10 dage og forældreorlov, som er tilgængelig for begge forældre, men indeholder stærke incitamenter for fædrene, f.eks. forældreorlov, som ikke kan overføres; understreger, at lige forældreorlov er til gavn for alle familiemedlemmer og kan fungere som et incitament for at mindske forskelsbehandling i forbindelse med forældreorlov;

29.

opfordrer til vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til at fremme højere beskæftigelse blandt kvinder, såsom omsorg og børnepasning til overkommelige priser, passende barsels-, fædre- og forældreorlovsordninger og fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og arbejdssted; understreger betydningen af gode, sikre arbejdsvilkår, der giver både kvinder og mænd mulighed for at forene arbejds- og privatliv, og opfordrer Kommissionen til at koordinere og fremme styrkelsen af arbejdstagerrettigheder for øget ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at forbedringen af balancen mellem familieliv, privatliv og arbejdsliv er et vigtigt element i et økonomisk opsving, bæredygtig demografi og personligt og socialt velvære og bemærker, at en ligelig deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet vil kunne øge EU’s økonomiske potentiale og samtidig sikre dets retfærdige og inklusive karakter; minder om, at en fuldstændig konvergens mellem deltagelsesfrekvenserne ifølge OECD's prognoser ville resultere i en stigning på 12,4 % i BNI pr. indbygger frem til 2030; påpeger, at det — til trods for at deltidsarbejde, der for størstedelen udføres af kvinder, kan gøre det lettere at forene familie- og arbejdsliv — ikke desto mindre er et faktum, at det også medfører færre karrieremuligheder, lavere løn og pensioner, underudnyttelse af menneskelige ressourcer og dermed lavere økonomisk vækst og velstand;

30.

understreger, at det er vigtigt at anmode EIGE om at indsamle omfattende, kønsspecifikke data vedrørende tildelingen af tid til pleje, sygepleje og husligt arbejde og fritid med sigte på at foretage en regelmæssig vurdering;

31.

henstiller, at familie- og arbejdslovgivningen, eftersom familiernes sammensætning og definition har ændret sig med tiden, gøres mere altomfattende med hensyn til familier med enlige forældre og LGBT-forældre;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvindernes stemme i den sociale dialog og repræsentationen af kvinder i fagforeninger på tværs af alle sektorer;

33.

opfordrer Kommissionen til som en del af strategien at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 189 for at styrke rettighederne for personer, der arbejder med hushjælp eller pleje;

34.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes kompetente myndigheder ved at skabe incitamenter til arbejdsgiverne til at omsætte sort arbejde til officiel beskæftigelse; fremhæver de høje niveauer af sort arbejde, der kan konstateres især i kvindedominerede sektorer, såsom arbejde i private hjem; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold og sort arbejde udført af kvinder, som medvirker til fuldstændig deregulering af kvinders lønstrukturer og medfører øget fattigdom blandt kvinder, særligt senere i livet, og har negative konsekvenser for både kvinders sociale sikring og EU’s BNP, og til at sikre en passende social beskyttelse for alle arbejdstagere; opfordrer til en hurtig oprettelse af den europæiske platform, for bedre at kunne hindre og modvirke sort arbejde;

35.

understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af flere faktorer, herunder kvinders afbrydelser af karrieren, den kønsbestemte lønforskel (16,4 %), pensionsforskellen (39 %), kønsbestemte uligheder for så vidt angår karriereudvikling, den kendsgerning, at kvinder ofte ansættes på ikkestandardiserede kontrakter (såsom ufrivillig deltid, vikaransættelse eller kontrakter uden timetal), den manglende socialsikringsstatus for partnere, der hjælper selvstændige, og fattigdom i husholdninger med enlige mødre; understreger, at reduktionen af antallet af fattige med 20 mio. inden 2020 kan opnås gennem fattigdomsbekæmpende og diskriminationsbekæmpende politikker, som er baseret på kønsmainstreaming, gennem handlingsplaner, der sætter særligt fokus på ugunstigt stillede kvinder, og støttes af aktioner målrettet mod fattigdom blandt kvinder, og gennem forbedring af arbejdsforholdene i lavindkomstsektorer, som kvinder er overrepræsenterede i; understreger, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på grundlag af handicap, racemæssig og etnisk baggrund, socioøkonomisk status, kønsidentitet og andre faktorer, bidrager til feminisering af fattigdommen; understreger vigtigheden af at overvåge ligestillingskonsekvenserne af beskatning og arbejdstidsmodeller for kvinder og familier;

36.

forventer, at Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, som den har mulighed for, for at sikre overholdelse i alle detaljer af EU-direktiverne om ligebehandling mellem mænd og kvinder, også blandt arbejdsmarkedets parter, som forhandler overenskomster, og til at tilskynde til dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på at behandle emner som løngennemsigtighed, kvinders kontraktlige vilkår i forbindelse med deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde og fremme kvinders ansættelse i grønne og innovative sektorer; understreger, at pensioner er afgørende for modtagernes økonomiske uafhængighed, og at pensionsforskellene afspejler de kumulerede ulemper ved en karriere på et kønsdiskriminerende arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at reducere forskellene i mænds og kvinders pensioner, der er en direkte konsekvens af lønforskellene mellem kønnene, og til at vurdere pensionssystemernes konsekvenser for kvinder, idet der i særlig grad fokuseres på deltidskontrakter og atypiske kontrakter;

37.

understreger vigtigheden af at øge bevidstheden omkring begrebet medejerskab på EU-plan med henblik på at sikre fuld anerkendelse af kvinders rettigheder i landbrugssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til at fremme en strategi, der ville medføre jobskabelse for kvinder i landområder og, indirekte, til at sikre anstændige pensioner for pensionerede kvinder i EU, der lever under usikre forhold, og kræver støtte til politiske bestræbelser på at styrke kvinders rolle i landbruget og til, at de repræsenteres på passende vis i alle politiske, økonomiske og sociale forum inden for landbrugssektoren;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til de socioøkonomiske hindringer, som kvinder møder under særlige omstændigheder, såsom i landdistrikter, i mandsdominerede sektorer, og de hindringer, som ældre og handicappede kvinder støder på; understreger, at kvinder fortsat oplever større jobusikkerhed end mænd, og at jobusikkerheden er steget som følge af krisen, og udtrykker bekymring over antallet og andelen af kvinder, der lider under fattigdom blandt personer i beskæftigelse; er af den opfattelse, at mangesidige politiske løsninger, der omfatter livslang læring, bekæmpelse af usikre job og fremme af arbejde med rettigheder samt forskellige former for tilrettelæggelse af arbejdet er nødvendige for at hjælpe kvinderne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kønsaspektet i alle jobskabelsesprogrammer ved at skabe arbejdspladser af høj kvalitet i overensstemmelse med ILO’s dagsorden for anstændigt arbejde;

39.

understreger, at den økonomiske vækst og konkurrenceevnen i EU er afhængige af, at kløften mellem kvinders uddannelsesniveau (60 % af universitetskandidaterne i Europa er kvinder) og deres deltagelse og position på arbejdsmarkedet bliver lukket; fremhæver behovet for at bekæmpe alle aspekter af vertikal og horisontal opdeling, fordi en sådan opdeling begrænser kvinders beskæftigelse til visse sektorer og udelukker dem fra højere niveauer i virksomhedshierarkiet; understreger, at eksisterende lovgivning indeholdende positiv særbehandling, navnlig i den offentlige sektor i nogle medlemsstater, har forbedret ligestillingen på ansættelsesniveau, men at den bør udvides til at omfatte alle karriereniveauer;

Deltagelse i beslutningstagning og kvinders iværksætteri

40.

påpeger, at langt den største stigning i andelen af kvinder i selskabsbestyrelser er sket i lande, der allerede har vedtaget lovgivning om obligatoriske kvoter, og at virksomhederne i medlemsstater, hvor ingen obligatoriske foranstaltninger er gennemført, stadig er langt fra at nå en acceptabel kønsbalance; fremhæver behovet for at støtte gennemsigtige procedurer for udnævnelse af kvinder til menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskabers bestyrelser; tilskynder de offentlige og private sektorer til at overveje frivillige ordninger til fremme af kvinder i lederstillinger; opfordrer Kommissionen til at medtage specifikke foranstaltninger til fremme af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i lederstillinger i strategien og støtte Rådet i forhandlingerne om vedtagelsen af direktivet for en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i ikke-administrerende bestyrelser; opfordrer Rådet til at nå frem til en fælles holdning snarest muligt til dette forslag til direktiv;

41.

opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter for medlemsstaterne til at skabe en mere afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i kommunalbestyrelser, regionale og nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, og understreger i denne forbindelse betydningen af kønsafbalancerede valglister, der ledes på skift af en mand og en kvinde; fremhæver betydningen af kvoter for at øge kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces; opfordrer alle EU’s institutioner til at træffe interne foranstaltninger for at øge ligestillingen inden for deres egne besluttende organer ved at foreslå både en kvindelig og en mandlig kandidat til EU’s stillinger på højt plan; mener, at ligestilling bør være et krav for Kommissionen, og at udnævnelsen af Kommissionen på grundlag af ligestilling er en vigtig indikator for det fremtidige ligestillingsarbejde;

42.

henleder opmærksomheden på den nuværende ubalance for så vidt angår antallet af mænd og kvinder, der beklæder beslutningstagende stillinger inden for politik, forvaltning og økonomi, og på at hindringer for kvinders deltagelse kan tilskrives en kombination af kønsbestemt forskelsbehandling og stereotype adfærdsmønstre, der stadig eksisterer i virksomhederne, inden for politik og i samfundet; påpeger, at kvinderne udgjorde 60 % af de nyuddannede med en videregående uddannelse, men at de er underrepræsenteret i visse sektorer, f.eks. inden for videnskab og forskning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre kvinderne opmærksom på denne type uddannelsesmuligheder og sikre kvinder samme muligheder som mænd for at få adgang til det tilsvarende erhverv og gøre karriere inden for dette område; bemærker, at kvinder generelt har karriereforløb uden bemærkelsesværdig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre og støtte kvinder, så de kan få en succesrig karriere, herunder gennem positive tiltag, såsom netværkssamarbejde og mentorprogrammer, samt til at skabe passende forhold og sikre dem samme muligheder som mænd i alle aldre for uddannelse, forfremmelse, efteruddannelse og omskoling; understreger betydningen af politikker, der sigter mod ligestilling mellem mænd og kvinder inden for beskæftigelse og som anerkender kvinder i lederstillingers potentielle sårbarheder; understreger, at Kommissionen især bør fremme politikker mod chikane på arbejdspladsen (32);

43.

understreger, at kvinder udgør 52 % af den samlede europæiske befolkning, men kun en tredjedel af de selvstændige eller af de nystartede virksomheder i EU; understreger betydningen af støtteprogrammer for kvindelige iværksættere samt for kvinder inden for videnskab og den akademiske verden, og opfordrer indtrængende EU til at støtte sådanne programmer på en mere konkret måde; opfordrer Kommissionen til at analysere og udarbejde forslag til, hvordan kvinder kan gøres interesserede i at etablere virksomheder; understreger, at potentielle kvindelige iværksættere, forskere og akademikere, bør gøres bekendt med støtteprogrammer og finansieringsmuligheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag for at bistå og råde kvinder, der beslutter at blive iværksættere og til at støtte kvindelige iværksættere, lette og forenkle adgang til finansiering og anden støtte og reducere bureaukrati og andre hindringer for kvinders nystartede virksomheder;

Finansielle ressourcer

44.

henleder opmærksomheden på, at der er stadig er en kønsbestemt lønforskel, der næsten ikke er blevet reduceret i de seneste år; understreger, at den kønsbestemte lønforskel skyldes kvinders utilstrækkelige deltagelse på arbejdsmarkedet, vertikal og horisontal opdeling samt den kendsgerning, at de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret, ofte har lavere lønninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af direktiv 2006/54/EF og til at forelægge specifikke foranstaltninger, der tager hensyn til strukturelle lønforskelle, både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige, for at sikre løngennemsigtighed og anvende sanktioner og derved reducere den kønsbestemte lønforskel, og til at indgive en årlig statusrapport om dette emne; tilskynder medlemsstaterne til at anerkende potentialet i det seneste direktiv om offentlige udbud som et redskab til at fremme og styrke politikken for kønsmainstreamning ved at overveje at fastlægge krav på grundlag af den eksisterende nationale lovgivning i medlemsstaterne om ligebehandling og ligestilling som en forudsætning for offentlige kontrakter, hvor det er muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt sociale klausuler i offentlige udbud kan anvendes som et potentielt værktøj til styrkelse af politikker for social inklusion; anerkender, at EU's konkurrenceret skal overholdes i forbindelse med udviklingen af denne ide;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den demografiske udvikling og ændringer i størrelsen og sammensætningen af husholdninger, når de udformer deres finanspolitikker, socialsikringsordninger og offentlige tjenester;

46.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i bekæmpelsen af fattigdom, som især rammer enlige mødre og er blevet forværret yderligere af krisen, hvilket resulterer i øget social udstødelse;

47.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes øgede anvendelse af strukturfondene til investering i offentlig børnepasning og ældrepleje som en kernestrategi til forøgelse af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet;

48.

gentager, at direktiv 2006/54/EF i sin nuværende form ikke er tilstrækkeligt effektivt til at tackle lønforskellen mellem kønnene og nå målet om ligestilling inden for beskæftigelse og erhverv; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at revidere dette direktiv;

49.

mener, at politikker og instrumenter, der tager sigte på at tackle ungdomsarbejdsløshed, såsom ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, bør opfylde de specifikke behov hos unge mænd og kvinder for at give dem mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet; bemærker, at andelen af unge kvinder, der hverken er i arbejde, under uddannelse eller under erhvervsuddannelse (NEET), er højere end andelen af unge mænd; opfordrer også til indsamling af kønsopdelte data på området ungdomsarbejdsløshed, for at der kan udformes skræddersyede, faktabaserede politikker;

50.

opfordrer Kommissionen til at nøjere at tilpasse både den investeringspakke, der blev vedtaget i 2014, og ungdomsgarantien til den specifikke situation og behovene hos piger og kvinder;

51.

understreger, at det er vigtigt at udveksle eksempler på bedste praksis og initiativer med henblik på at modvirke tendensen til at nedkvalificere kvinder, at udvikle deres kvalifikationer eller uddanne dem således, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode, hvor de udelukkende har passet deres børn eller andre omsorgskrævende personer; understreger ligeledes vigtigheden af at forbedre og lette anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer for at forhindre, at velkvalificerede kvinders kompetencer ikke udnyttes tilstrækkeligt, hvilket ofte er tilfældet for indvandrerkvinder;

Sundhed

52.

opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at sikre geografisk passende, let tilgængelige tjenester af høj kvalitet inden for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder og sikker og legal abort og prævention samt almindelig sundhedspleje;

53.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder i sin næste EU-sundhedsstrategi for at sikre lighed mellem kvinder og mænd og supplere nationale politikker for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og forebyggelsesmetoder samt på forebyggelse og forskning med henblik på at forbedre tidlig diagnosticering af sygdomme, såsom kvindekræftsygdomme (bryst- og livmoderhalskræft samt kræft i æggestokkene), gennem regelmæssig gynækologisk kontrol/undersøgelse;

55.

gentager sin opfordring til Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen om at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over mentale og adfærdsmæssige sygdomme og til at sikre, at de ikke klassificeres som en sygdom under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD- 11), og for at sikre, at kønsdiversitet i barndommen ikke betragtes som en sygdom;

56.

anerkender vigtigheden af seksuelle og reproduktive rettigheder og opfordrer Kommissionen til at skabe modeller for bedste praksis for undervisning i sex og samliv for unge mennesker i Europa;

57.

understreger, Kommissionen skal foretage en ligestillingsgennemgang for at sikre, at EU's sundhedspolitikker og EU-finansieret forskning i stigende grad behandler kvinders sundhedstilstand og -diagnose;

58.

understreger vigtigheden af oplysningskampagner om kønsspecifikke symptomer på sygdom, samt kønsroller og stereotyper, der har indvirkning på sundheden, og opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til kønssensitive forskningsprogrammer;

59.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme (medicinsk) frugtbarhedsstøtte og til at sætte en stopper for forskelsbehandling i adgangen til fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning; noterer sig ligeledes i denne forbindelse vigtigheden af at støtte adoption;

60.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at gennemføre seksualoplysningsprogrammer i skoler og sikre rådgivning og adgang til prævention for unge;

Viden, uddannelse og medier

61.

opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter for kompetent uddannelse i kritisk anvendelse af medierne i medlemsstaterne for at tilskynde til, at der sættes spørgsmålstegn ved stereotyper og strukturer og til at udveksle eksempler på bedste praksis med henblik på en gennemgang af den stereotype fremstilling af roller i det hidtil anvendte undervisningsmateriale; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at støtte programmer for at øge bevidstheden om stereotyper, kønsdiskrimination og traditionelle kønsroller inden for uddannelses- og mediesektoren samt til at gennemføre kampagner for positive kvindelige og mandlige rollemodeller; understreger i denne forbindelse, at bekæmpelse af mobning og fordomme mod LGBTI-personer i skoler, uanset om det er af studerende, forældre eller lærere, bør være en del af EU’s indsats for at bekæmpe kønsstereotyper; understreger i den forbindelse vigtigheden af kønsneutrale undervisningsmetoder for lærere, således at de klart kan forklare fordelene ved kønsneutralitet og et mangfoldigt samfund;

62.

opfordrer medlemsstaterne, og især de medietilsynsførende organer, til at overveje den plads, der gives kvinderen, både i kvantitativ og kvalitativ betydning, og til at fremme et balanceret, ikke-stereotyperet billede af kvinder, på en måde der respekterer kvinders værdighed, deres mangfoldige roller og deres identitet, og til at sikre, at kommercielle audiovisuelle medier ikke indeholder kønsdiskrimination eller ydmygende afbildninger af kvinder med særlig henvisning til internetbaserede medier, som ofte er rettet mod kvinder og piger; understreger, at medlemsstaterne også bør forbedre kvinders adgang til jobmuligheder inden for medierne, og især til beslutningstagende stillinger; opfordrer Kommissionen til at gøre medlemsstaterne bevidste om, at det er nødvendigt, at offentlige og lovlige medier handler som en rollemodel i fremstillingen af mangfoldighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en mere beslutsom indsats for at udrydde de kønsstereotyper, der kommunikeres af medierne, og henleder opmærksomheden på de vigtige foranstaltninger, der slås til lyd for i Parlamentets betænkning om »afskaffelse af kønsstereotyper i EU«, der blev vedtaget i 2013;

63.

peger på den afgørende rolle, som uddannelse og myndiggørelse spiller for bekæmpelsen af kønsstereotyper og eliminering af kønsbestemt forskelsbehandling, og på den positive indvirkning for kvinder samt for samfundet og økonomien generelt; understreger, at det er afgørende at videregive disse værdier fra en tidlig alder og organisere oplysningskampagner på arbejdspladserne og i medierne, der lægger vægt på mænds rolle for så vidt angår fremme af lighed og lige fordeling af de familiemæssige forpligtelser og opnåelsen af balance mellem arbejde og privatliv;

64.

understreger, at overholdelse af ligestilling mellem kønnene bør betragtes som et kriterium for alle EU-finansierede kultur-, uddannelses- og forskningsprogrammer, og anmoder Kommissionen om at medtage et specifikt område for kønsforskning under Horisont 2020-programmet;

65.

pålægger Kommissionen at gennemføre en undersøgelse af de daglige konsekvenser af den kønsmæssige fremstilling i det offentlige liv, medierne og uddannelsesinstitutioner, især med fokus på mobning i skolen, hadefuld tale og kønsbestemt vold;

66.

opfordrer Kommissionen til at støtte kampagner og initiativer for at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet, særligt for kvinder og indvandrerkvinder;

Globale perspektiver

67.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med det europæiske naboskabssamarbejde følges en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder og understreger vigtigheden af ligestilling mellem kønnene, uddannelse for kvinder, bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og udryddelse af børnearbejde; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder er en grundlæggende menneskerettighed, og understreger retten til frivillig adgang til familieplanlægningsydelser, herunder pleje i forbindelse med sikker og lovlig abort, og oplysning og uddannelse for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden og afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

68.

understreger, at det er absolut nødvendigt at integrere kønsaspektet i alle elementer af fødevaresikkerhedsprogrammeringen, idet kvinder er ansvarlige for 80 % af landbruget i Afrika;

69.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udvidelses- og naboskabspolitikken og på områderne udviklingssamarbejde, handelsforbindelser og diplomatiske forbindelser at arbejde for at indføre en standard, der fastsætter kvinders rettigheder som en menneskerettighed og gør respekten for denne ret obligatorisk og til en del af strukturerede dialoger i alle EU’s partnerskaber og bilaterale forhandlinger; understreger betydningen af et deltagerbaseret samarbejde med alle aktører, især med kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer og lokal- og regionalforvaltningssammenslutninger i forbindelse med udviklingssamarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende, at man ved at sætte piger i front for den globale udvikling skaber en ramme for at sikre, at pigers menneskerettigheder overholdes, fremmes og opfyldes, og opfordrer til, at »pige-erklæringen« og dennes mål integreres i hjertet af ligestillingsstrategien efter 2015; understreger vigtigheden af gennemførelsen af oplysnings- og bevidsthedskampagner i samfund, hvor kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted;

70.

opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes fastlæggelse af en handlingsplan baseret på FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; minder det internationale samfund om de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for kvinder og børn, navnlig beskyttelse mod voldtægt anvendt som et krigsvåben og tvungen prostitution; fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; understreger, at det er nødvendigt at gøre en større indsats for at sikre respekten for folkeretten, beskyttelsen af ofre, adgangen til læge- og psykologhjælp for kvinder og piger, som i forbindelse med konflikter har været udsat for mishandling;

71.

opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, hvad angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt under væbnede konflikter;

72.

understreger vigtigheden af en kønssensitiv asyl- og migrationspolitik, anerkendelsen af truslen om kønslig lemlæstelse som en grund til asyl, samt udvikling af passende retningslinjer og samordning af eksempler på bedste praksis; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af en individuel ret til ophold, idet der ellers vil være ubalance i magtfordelingen, med særlig henvisning til indvandrerkvinder i tilfælde af vold i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at vurdere og identificere specifikke foranstaltninger, der kan sikre, at kvindelige asylansøgeres rettigheder styrkes og overholdes til fulde i løbet af asylproceduren;

73.

opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsspecifikke data med henblik på at foretage en konsekvensanalyse vedrørende kvinder på områderne klima, miljø og energipolitik;

74.

påpeger, at det, selv om der er rådgivere i kønsspørgsmål i både militære og civile krisestyringsmissioner, hvor EU deltager, er nødvendigt at øge antallet af kvinder, der deltager i operationer og missioner på alle beslutningsniveauer og i forhandlingerne om freds- og genopbygningsprocesser; insisterer på, at der bør udarbejdes en særlig strategi for pigers og kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene for hver enkelt mission; er endvidere af den opfattelse, at det er nødvendigt at forankre et særligt kapitel om ligestilling mellem kønnene i EU-Udenrigstjenestens næste handlingsplan om menneskerettighederne; understreger i denne forbindelse vigtigheden af et fortsat og intensivt samarbejde mellem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og EU-Udenrigstjenesten;

Institutionelle ordninger og kønsmainstreaming

75.

opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af integrering af kønsaspektet, kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse på alle områder og til hvert enkelt lovgivningsforslag på alle forvaltningsniveauer og derved sikre specifikke mål for ligestilling mellem kønnene; anmoder Revisionsretten om ligeledes at indarbejde kønsaspektet i vurderingen af gennemførelsen af Unionens budget; anmoder medlemsstaterne om tilsvarende at indarbejde kønsaspektet i deres budgetter med henblik på at analysere regeringsprogrammer og -politikker, deres indvirkning på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder;

76.

opfordrer også Kommissionen til at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstater, kvinderettighedsorganisationer og arbejdsmarkedets parter;

77.

understreger, at det er vigtigt at stille de økonomiske ressourcer til rådighed, der er nødvendige for nationale organer for ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af ligestillingsdirektiverne; opfordrer i denne forbindelse også Kommissionen til at støtte gennemførelsen af det europæiske charter for ligestilling mellem mænd og kvinder på lokalt plan og kontinuiteten af NGO'er, navnlig kvinderettighedsorganisationer og andre organisationer, der arbejder med ligestillingsspørgsmål, gennem passende og forudsigelig finansiel bistand; opfordrer i denne forbindelse også til fortsat finansiel støtte til Daphneprogrammet og til opretholdelse af programmets profil med henblik på fortsat at gøre det muligt for især kvinderettighedsorganisationer på stedet i medlemsstaterne at bekæmpe vold mod kvinder;

78.

understreger betydningen af partnerskabet mellem Kommissionen og Parlamentet og foreslår derfor, at kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder indgiver en årlig statusrapport i mundtlig og skriftlig form til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling — set fra både Kommissionens og medlemsstaternes synspunkt og med en landespecifik tilgang i indberetningen med specifikke oplysninger for hver enkelt medlemsstat — om de mål, der er fastsat i strategien;

79.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet og Rådet og til at indkalde til et årligt EU-topmøde om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder med henblik på at indkredse de opnåede fremskridt og at indgå nye forpligtelser;

o o

80.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.

(2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.

(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(4) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.

(5) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(6) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.

(7) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.

(8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(9) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

(10) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(11) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.

(12) Bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011.

(13) EFT C 166 af 3.7.1995, s. 92.

(14) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247.

(15) EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 11.

(16) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.

(17) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.

(18) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.

(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.

(20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0375.

(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.

(22) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.

(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0073.

(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045.

(25) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.

(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0488.

(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.

(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0128.

(29) Kommissionens rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd i 2012 (SWD(2013)0171), s. 8.

(30) Violence against women: an EU-wide survey. Main results — rapport fra FRA, s. 83-84 og 92-93.

(31) Violence against women: an EU-wide survey. Main results — report fra FRA, s. 87.

(32) Violence against women: an EU-wide survey. Main results — report by FRA, s. 96.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/18

P8_TA(2015)0219

Intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (2014/2206(INI))

(2016/C 407/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 1. juli 2014 om »Handel, vækst og intellektuel ejendom — Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande« (COM(2014)0389),

—	der henviser til Kommissionens strategi for håndhævelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande (1) og den uafhængige evaluering heraf fra november 2010,

—	der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 11, stk. 1, og artikel 17, stk. 2,

—	der henviser til Europa 2020-strategien (COM(2010)2020),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 21. marts 2014,

—	der henviser til rapport fra 2008 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »The economic impact of counterfeiting and piracy«, som opdateret i 2009,

—	der henviser til rapport fra 2009 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »Piracy of digital content«,

—	der henviser til den fælles undersøgelse fra 2013 af Den Europæiske Patentmyndighed og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (EPO/OHIM) med titlen »Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union«,

—	der henviser til OECD's Trade Policy Working Paper fra 2010 med titlen »Policy Complements to the Strengthening of IPRS in Developing Countries«,

—	der henviser fra undersøgelse fra 2013 af Verdenshandelsorganisationen, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og Verdenssundhedsorganisationen med titlen »Promoting Access to Medical Technologies and Innovation«,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (2) (forordningen om handelshindringer),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 816/2006 af 17. maj 2006 om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (7),

—	der henviser til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og til Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som blev vedtaget af WTO’s ministerkonference den 14. november 2001,

—	der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om TRIPS-aftalen og adgang til medicin (8),

—	der henviser til sin betænkning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel (9),

—	der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (10),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 31. juli 2014 om »EU customs enforcement of intellectual property rights — Results at the EU border 2013« (11),

—	der henviser til Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017 (12),

—	der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0161/2015),

A.	der henviser til, at EU's konkurrenceevne har været og i stigende grad vil være baseret på kreativitet og innovation, og at »intelligent vækst« — udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation — er et af de tre prioriterede områder i Europa 2020-strategien;

der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder bidrager til udviklingen af innovation og kreativitet, at beskyttelsen heraf er af afgørende betydning for Europas konkurrenceevne, og at EU derfor har brug for en mere ambitiøs strategi om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i forhold til sine handelspartnere;

der henviser til, at det er afgørende at styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsliv, forskning og innovation og intellektuelle ejendomsrettigheder; der henviser til, at procedurerne for bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er dyre og tidskrævende, navnlig for SMV’er, herunder individuelle rettighedshavere;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater som medlemmer af Verdenshandelsorganisationen er bundet af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og derved forpligtet til at vedtage og gennemføre minimumsstandarder for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

der henviser til, at debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder bør baseres på og afspejle tidligere erfaringer og fremtidige teknologiske tendenser og samtidig bevare sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter, idet der, hvor det er relevant, sondres mellem fysiske og digitale miljøer under hensyntagen til alle interessenter, herunder SMV'er og forbrugerorganisationer, og med det formål at sikre fuld gennemsigtighed for så vidt angår interesser og tilstrækkelig legitimitet i bestræbelserne på at opnå en rimelig balance mellem alle berørte interesser;

F.	der henviser til, at forfalskninger ikke længere kun er forbeholdt luksusvarer, men også omfatter almindelige varer, som f.eks. legetøj, lægemidler, kosmetik og fødevarer, der, hvis de forfalskes, kan forårsage skader eller udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for forbrugerne;

G.	der henviser til, at toldmyndighederne i EU i 2013 tilbageholdt næsten 36 mio. varer, som mistænktes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og at værdien af de tilbageholdte varer oversteg 760 mio. EUR;

H.	der henviser til, at 72 % af alle tilbageholdelser i 2013 vedrørte små forsendelser; der henviser til, at medicin for fjerde år i træk lå i toppen og tegnede sig for 19 % af disse tilbageholdelser og for 10 % af alle tilbageholdelser;

der henviser til, at det er nødvendigt at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for at mindske de risici, de kan udgøre for forbrugernes sundhed og sikkerhed og for miljøet, for at beskytte værdiskabelse i EU og i tredjelande, for at undgå økonomiske og sociale konsekvenser for virksomheder og udviklere i EU samt for at beskytte den kulturelle mangfoldighed i Europa og i tredjelande; der henviser til, at kampen mod organiseret kriminalitet, der drager fordel af handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, kræver særlig opmærksomhed;

der henviser til, at en omfattende retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder bør kombineres med en effektiv håndhævelse, hvor det er relevant med henvisning til håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner, samtidig med at det sikres, at foranstaltninger til håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke i urimelig grad belaster den lovlige samhandel;

K.	der henviser til, at et af de vigtigste elementer i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er korrekt håndhævelse af gældende lovgivning og internationale forpligtelser, herunder bestemmelserne vedrørende sanktioner;

Generelle bemærkninger

påskønner den tilgang, Kommissionen har anlagt, navnlig med hensyn til kravet om balance mellem divergerende interesser;

mener, at debatten om en rimelig balance mellem rettighedshaveres og slutbrugernes interesser er mangesidet og meget kompleks med kommercielle interesser hos alle parter; mener, at Kommissionen bør undersøge, hvordan der kan skabes en informeret og gennemsigtig offentlig debat om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om, hvad dette betyder for forbrugerne; mener, at kravet om forbedret inddragelse af interessenter i debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder nødvendigvis skal ledsages af foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og legitimitet for alle deltagere; mener, at der ikke er nogen evaluering af meddelelsen, der tager hensyn til såvel strategien fra 2004 for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande som til afvisningen af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA);

understreger, at det ikke er tilstrækkeligt klart, hvordan og ved hvilken metode de resultater, der er indeholdt i meddelelsen, kan nås, navnlig med hensyn til hvilke ressourcer der skal anvendes, og hvor de skal komme fra, også i betragtning af de begrænsede ressourcer, som stilles til rådighed til støtte for EU-rettighedshavere, der eksporterer til eller etablerer sig på markeder i tredjelande;

mener ikke, at der foreligger en klar indikation af koordineringen mellem interne og eksterne politikker vedrørende beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og understreger betydningen af interne forbedringer på dette område; anerkender, at sammenhæng mellem interne og eksterne politikker ikke fjerner behovet for en skræddersyet tilgang, der anerkender de specifikke forhold og omstændigheder på et tredjelands marked;

understreger, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal ses som et første skridt — et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt skridt — hen imod etableringen af adgang til et tredjelands marked, og at muligheden for effektivt at udøve de anerkendte intellektuelle ejendomsrettigheder er afhængig af reel beskyttelse, herunder en effektiv håndhævelse og retsmidler i det pågældende land;

understreger, at den kommercielle karakter af mange krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og den organiserede kriminalitets stadig større medvirken i krænkelser af sådanne rettigheder er blevet et vigtigt spørgsmål; beklager, at FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen) stadig ikke omfatter en protokol om forfalskning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser i den retning;

påskønner og støtter målet om en bedre sammenhæng mellem beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre politikker samt mellem Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til at nå dette mål; mener, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og en håndfast bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse og er afgørende for udviklingen af et retfærdigt, bæredygtigt, fremtidssikret og innovationsvenligt digitalt marked;

støtter Kommissionen i dens arbejde med at identificere geografiske prioriteter, idet der tages udgangspunkt i dens halvårlige rapporter om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

mener ikke, at strategien giver tilstrækkelig anerkendelse til sondringen mellem på den ene side den fysiske forfalskning af varemærker og patenter og på den anden side krænkelser af ophavsretten, især i det digitale miljø; bemærker, at spørgsmålet om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i den digitale verden i takt med den stadig hurtigere udvikling af digitalisering vil få stigende betydning på verdensplan;

10.

mener, at strategien bør tilpasses bedre til det digitale miljø og indeholde et stærkt samarbejde med toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne for at sikre horisontal sammenhæng;

11.

understreger, at geografiske betegnelser og beskyttelsen heraf er lige så vigtig som andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder, idet de sikrer, at produkter kan spores frem til forbrugstidspunktet, og beskytter producenters knowhow;

12.

mener, at Kommissionen bør sikre, at geografiske betegnelser anerkendes og reelt beskyttes, når der forhandles frihandelsaftaler med tredjelande, navnlig med hensyn til det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP);

13.

mener, at TRIPS-aftalen bør implementeres på en afbalanceret og effektiv måde, og at enhver fleksibilitet i aftalens ordlyd fuldt ud bør overholde det grundlæggende princip om ligebehandling af alle teknologiområder som fastsat i artikel 27, stk. 1; mener, at der også bør tages hensyn til Doha-erklæringen, samtidig med at det understreges, at forstærket beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun er til gavn for EU-landene, men også hjælper udviklingslandene med at opbygge og udvikle de nationale rammer, der er nødvendige for at tilskynde til og beskytte innovation og forskning, og at dette er et aspekt af voksende betydning på deres vej op i de internationale værdikæder;

Håndhævelse og bevidstgørelse af offentligheden

14.

understreger behovet for en oplyst, afbalanceret og mere åben offentlig debat om håndhævelse, der inddrager alle interesserede parter og afvejer alle private og offentlige interesser;

15.

erkender nødvendigheden af at øge bevidstheden hos forbrugerne om de materielle tab, om den negative påvirkning af innovation og kreativitet og om de til tider sundheds- og sikkerhedsmæssige farer, der følger af køb af varer, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at strengere håndhævelse alene ikke løser eksisterende og fremtidige problemer vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelse, og at det bør supplere en øget bevidsthed blandt forbrugerne; understreger den rolle, som erhvervslivet spiller i denne henseende;

16.

mener, at det står klart, at der skal opnås offentlig støtte til forsvar af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM), der omfatter oplysningskampagner for borgerne om konsekvenserne af erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

Internettet og intellektuelle ejendomsrettigheder

17.

bifalder det aftalememorandum, der blev underskrevet den 4. maj 2011, mellem rettighedshavere og internetplatforme i en fælles indsats for at nedbringe salget af varemærkeforfalskede varer via e-handelsplatforme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå i en struktureret dialog med onlineplatforme om, hvordan man bedst kortlægger og bekæmper salg af forfalskede varer;

18.

bemærker, at problemet med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er mangedoblet i de seneste år på grund af digitaliseringen og det stigende antal platforme for digitalt salg, hvor der sælges og distribueres forfalskede produkter over hele verden uden mulighed for effektiv kontrol; opfordrer i denne forbindelse til, at der indledes dybere overvejelser med henblik på vedtagelse af mere effektive redskaber til kontrol af onlinesalg af fysiske varer;

19.

mener, at formuleringen af strategien vedrørende fremme af forsvarlig beskyttelse af geografiske betegnelser på internettet burde være mere specifik, for at der kan fremlægges konkrete mål;

20.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med henblik på at etablere en beskyttelsesordning for geografiske betegnelser på internettet;

21.

mener, at mellemmændenes ansvar nøje bør evalueres; ville i denne forbindelse have hilst en mere sofistikeret strategi velkommen, men anerkender samtidig, at dette spørgsmål er genstand for en særskilt debat;

Udvikling og de nye vækstøkonomier

22.

opfordrer Kommissionen til at bidrage til at skabe et miljø, hvor medlemsstaternes og tredjelandes interesser konvergerer, og hvor der er en gensidig interesse i at skabe en struktur med høje beskyttelsesstandarder forbundet med effektive retsmidler til at lukke hullerne i ordningerne til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker, at det er nødvendigt nøje at skelne mellem omstændighederne i de forskellige »udviklingslande« og mellem de handelsspørgsmål, der er involveret, samtidig med at der tages højde for de særlige omstændigheder i det enkelte udviklingsland;

23.

glæder sig over Kommissionens indsats for på grundlag af en vurdering fra sag til sag at støtte udviklingslande, der ønsker at forbedre deres systemer til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere denne indsats ved at yde fortsat og hensigtsmæssig teknisk bistand i form af bevidstgørelsesprogrammer, lovgivningsmæssig bistand og uddannelse af embedsmænd under hensyntagen til de enkelte landes udviklingsniveau;

Adgang til lægemidler

24.

er enig i opfordringen til en bred respons på det komplekse og mangesidede problem vedrørende forholdet mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og universel adgang til lægemidler til overkommelige priser, samtidig med at det understreger betydningen af en patientorienteret tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder i lægemiddelsektoren;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte en konstruktiv dialog om adgang til lægemidler med inddragelse af alle relevante aktører og til at finde måder til at lette adgangen til lægemidler for befolkningerne i de fattigste lande, der ikke er i stand til at skaffe sig adgang til de bedste behandlingsmetoder, der findes i dag;

26.

mener, at det, selvom EU's medicinalfirmaers interesser og konkurrencedygtighed skal beskyttes ved at bevare deres innovationsevne, og under hensyntagen til, at nogle EU-virksomheder giver adgang til lægemidler via bistandsprogrammer og nedsatte differentierede priser, er nødvendigt, at priserne på lægemidler er overkommelige for menneskene i det land, hvor de sælges, hvorfor det er af afgørende betydning at støtte anvendelsen af den fleksibilitet, der findes i TRIPS-aftalen og anerkendes i Doha-erklæringen, samtidig med at der tages hensyn til markedsforvridninger, som er forårsaget af videresalg af lægemidler i tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at grænseforanstaltninger, der har til formål at blokere for import af forfalskede lægemidler, ikke får negative konsekvenser for transit af generiske lægemidler;

27.

understreger, at virksomheder bør tilskyndes til at samarbejde på en bedre måde inden for deres konkurrencemæssige miljø og til at arbejde sammen med de offentlige myndigheder for at sikre øget og bedre adgang til lægemidler i medlemsstaterne og i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at overveje at støtte innovative mekanismer såsom patentpuljer med henblik på at stimulere forskning og samtidig sikre generisk produktion;

28.

mener, at Unionen er nødt til at engagere sig i den bredere debat om fremme af sundhedsydelser i hele verden, herunder strategier til styrkelse af sundhedssystemerne;

29.

opfordrer Kommissionen til at sætte skub i eksporten af EU-fremstillede generiske og biologisk tilsvarende lægemidler, så snart de ikke længere er patentbeskyttede i tredjelande;

Tilvejebringelse af bedre data

30.

finder, at nogle af de statistiske data, der anføres i meddelelsen, er udledt ved anvendelse af en kontroversiel og tidligere kritiseret metode, og at de statiske data skal forbedres for i højere grad at afspejle den aktuelle situation med hensyn til betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder samt beskyttelsen og håndhævelsen heraf for EU’s økonomi, ikke kun for at informere og forbedre eksisterende politikker, men for yderligere at støtte princippet om evidensbaseret politikudformning;

31.

er enig i Kommissionens begrundelse for oprettelsen af et Europæisk Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og anmoder om, at der afsættes øremærkede midler hertil;

32.

påpeger, at observationscentret bør sammensættes bredt og bør ikke overlappe allerede eksisterende organer;

33.

opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at observationscentret bevarer sin uafhængighed for at sikre, at dets arbejde ikke undergraves af reel eller formodet forudindtagethed;

EU-lovgivningen og samarbejde inden for EU

34.

anerkender, at bedre og hensigtsmæssigt harmoniserede interne politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder kunne være nyttige i bestræbelserne på at forbedre standarderne for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på globalt plan;

35.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om ratifikationen af WIPO’s traktat om varemærkeret, Genèveaftalen under Haagarrangementet, Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering og andre internationale aftaler relateret til intellektuelle ejendomsrettigheder;

36.

opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i overensstemmelse med resultatet af den offentlige høring om grønbogen »Den bedste udnyttelse af Europas traditionelle knowhow« (COM(2014)0469) vedrørende en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til at omfatte ikke-landbrugsprodukter;

Beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande

37.

støtter Kommissionens løfte om at prioritere fremme af bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelsen heraf i WTO og i andre internationale fora og dermed åbne op for nye markeder for europæiske eksportører og forbedre den nuværende markedsadgang;

38.

bemærker, at indrømmelsen af status som markedsøkonomi for så vidt angår handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter bl.a. er betinget af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det pågældende land;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at forsvare intellektuelle ejendomsrettigheder i alle relevante multilaterale organisationer (WTO, Verdenssundhedsorganisationen og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret) og til at arbejde hen imod i WTO’s system at optage internationale aftaler med relation til intellektuelle ejendomsrettigheder, som endnu ikke er en del heraf, såsom WIPO’s traktat om varemærkeret, WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer, WIPO's traktat om ophavsret, Genèveaftalen under Haagarrangementet og Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering;

40.

mener, at der i forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler bør lægges behørig vægt på kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder, og at forhandlingsparterne bør anerkende, at retten til at drive virksomhed bør tage hensyn til respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder og overensstemmelse med de eksisterende retlige rammer; glæder sig over Kommissionens hidtidige succes med at integrere kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelse i bilaterale frihandelsaftaler;

41.

mener, at ratificeringen af WIPO-traktaterne, der er nævnt tidligere, vedrørende deres optagelse i WTO-systemet, bør medtages i de bilaterale frihandelsaftaler, som Unionen indgår;

42.

støtter Kommissionens strategi om at etablere dialoger og arbejdsgrupper om intellektuelle ejendomsrettigheder med prioriterede lande, med hvilke omfattende forhandlinger ikke er i gang, med det formål at opnå og styrke specifikke forpligtelser hvad angår beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger behovet for at sætte de intellektuelle ejendomsrettigheder på dagsordenen for politiske møder på et højere niveau, hvis der ikke sker fremskridt i forbindelse med dialoger om intellektuelle ejendomsrettigheder eller ved interinstitutionelle møder;

43.

understreger, at samarbejde om intellektuelle ejendomsrettigheder mellem Unionen og andre regionale blokke bør styrkes, hvor det er muligt;

44.

opfordrer Kommissionen til oftere at anvende relevante tvistbilæggelsesmekanismer, herunder WTO’s tvistbilæggelsesinstans, når EU-erhvervsdrivendes, herunder indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheders, rettigheder krænkes;

45.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde tredjelande til gensidigt at anerkende juridiske eksperter i intellektuelle ejendomsrettigheders ret til at praktisere;

46.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere toldsamarbejdet inden for Unionen og med tredjelandene, når det gælder beslaglæggelse af forfalskede varer, og til at forenkle toldprocedurerne;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde tættere med tredjelande om spørgsmål om ophavsret og udstedelse af licenser;

48.

er overbevist om, at en bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og en effektiv gennemførelse af de relevante regler i tredjelande vil give investorer fra EU og andre steder et stærkt incitament til at investere, dele ny teknologisk viden og modernisere eksisterende teknologier;

Bistand i tredjelande og geografisk fokus

49.

bemærker, at nogle medlemsstater har attachéer for intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-attachéer) i deres delegationer i vigtige lande; mener, at bedre koordinering og informationsdeling medlemsstaterne imellem kan skabe nye muligheder for at opfylde fælles mål for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

50.

mener, at erhvervsdrivende i EU og forbrugere i tredjelande, hvor krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er mere almindeligt, bør nyde særlig beskyttelse gennem en udvidelse af helpdesken for intellektuelle ejendomsrettigheder;

o o

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 129 af 26.5.2005, s. 3.

(2) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.

(3) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.

(4) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 1.

(5) EUT L 135 af 3.6.2003, s. 5.

(6) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(7) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15.

(8) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 591.

(9) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 47.

(10) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 48.

(11) http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/customs_controls/ counterfeit_piracy/statistics/2014_ipr_statistics_en.pdf.

(12) EUT C 80 af 19.3.2013, s. 1.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/25

P8_TA(2015)0220

Intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om »Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan« (2014/2151(INI))

(2016/C 407/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (1) (direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED)),

—	der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003,

—	der henviser til rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked og Det Europæiske Patentkontor fra september 2013 om Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union",

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Tænk småt først« En »Small Business Act« for Europa" (COM(2008)0394),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. september 2009 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om »Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked« (COM(2009)0467),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 22. december 2010 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder« (COM(2010)0779) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (3),

—	der henviser til den sammenfatning, som Kommissionen har lavet af svarene på den offentlige høring »Civil enforcement of intellectual property rights: public consultation on the efficiency of proceedings and accessibility of measures« fra juli 2013 (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om »Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan« (COM(2014)0392),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 1. juli 2014 om »Handel, vækst og intellektuel ejendom — Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande« (COM(2014)0389),

—	der henviser til Kommissionens planer om at skabe et indre digitalt marked i EU og til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt marked (5)

—	der henviser til Rådets konklusioner af 4.-5. december 2014 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (6),

—	der henviser til Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (8),

—	der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 24. marts 2011 om rapporten om anvendelse af direktiv 2004/48/EF,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, hvori det bestemmes, at enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt;

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0169/2015),

A.	der henviser til, at der lægges særlig vægt på intellektuel ejendomsret i artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 17 i chartret om de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union;

der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder er en af drivkræfterne bag innovation og kreativitet og spiller en central rolle for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den kulturelle mangfoldighed; der henviser til, at et produkts ægthed ikke altid borger for produktets sikkerhed og kvalitet, og at håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en væsentlig rolle for sikringen af forbrugernes sundhed og sikkerhed; der henviser til, at efterligninger generelt bringer ved til den sorte økonomi og den organiserede kriminalitet;

der henviser til, at EU oplever et stort antal krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og til, at omfanget og værdien af disse krænkelser er alarmerende, hvilket fremgår af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2010)0779); der henviser til, at disse tal også viser, hvilken merværdi intellektuelle ejendomsrettigheder repræsenterer for den europæiske økonomi i den internationale konkurrence;

D.	der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder efterligninger, har negative konsekvenser for vækst, jobskabelse, innovation og kreativitet;

E.	der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder medfører både ikkematerielle og økonomiske tab for de europæiske virksomheder og forårsager omfattende økonomiske tab og tab af skatte- og afgiftsindtægter for staterne;

F.	der henviser til, at en hensigtsmæssig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en forudsætning for udviklingen af den digitale økonomi og for virkeliggørelsen af det digitale indre marked;

G.	der henviser til, at udviklingen af e-handel og online aktiviteter har ændret den måde, man bør overveje håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på, især fordi de bringer nye muligheder for krænkelser med sig, ikke mindst som følge af ændringer i brugernes adfærdsmønstre;

konstaterer med bekymring, at rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked påpeger, at der findes en vis tolerance blandt et betydeligt mindretal af europæere over for, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan anses for acceptable (9); der henviser til, at der er et manglende kendskab til den sociale og kulturelle betydning af intellektuelle ejendomsrettigheder og til en adfærd, som må anses som en krænkelse af dem, samt en manglende bevidsthed, navnlig blandt unge europæere, om de mulige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU og for borgernes sikkerhed generelt; der henviser til, at det er nødvendigt og muligt at føre passende bevidstgørelses- og oplysningskampagner;

I.	der henviser til, at det er nødvendigt at fordoble indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med efterligninger, og til, at ingen må opnå en fortjeneste ved at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder;

J.	der henviser til, at retshåndhævelse er vigtig ud fra princippet om lovgivningens forudsigelighed, og at det er af største betydning at finde effektive, forholdsmæssige og afskrækkende midler til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder med på tværs af grænserne;

K.	der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, også når de handler med andre erhvervsdrivende, og kan føre til tab af markeder og konkurs;

L.	der henviser til, at det er af afgørende betydning for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage internationale aspekter i betragtning, eftersom krænkelse af disse rettigheder er et globalt fænomen;

M.	der henviser til, at såvel online som offline krænkelser bør tænkes ind i de politiske foranstaltninger mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

glæder sig over Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 med en handlingsplan for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; støtter tilgangen deri til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er baseret på forebyggende tiltag og politiske redskaber, hvis formål er at fratage personer, der foretager krænkelser i kommerciel målestok, deres indtægter og gøre det vanskeligere at bringe rettighedskrænkende varer på markedet;

understreger, at det primære ansvar for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder påhviler medlemsstaternes myndigheder;

understreger, at den centrale målsætning med handlingsplanen bør være at sikre en effektiv, evidensbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der spiller en central rolle for fremme af innovation, kreativitet, konkurrenceevne, vækst og kulturel mangfoldighed; påpeger, at foranstaltningerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være baseret på præcise og pålidelige data:

understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder i økonomiske krisetider, hvor der bliver foretaget omfattende nedskæringer i den økonomiske støtte til kultursektoren, ofte udgør de enkelte ophavsretshaveres vigtigste indtægtskilde; understreger derfor, at sikring af en retfærdig aflønning af ophavsretshavere bør være et afgørende element i EU's handlingsplan;

mener, at det af hensyn til innovation, kreativitet og konkurrenceevne er afgørende, at beskyttelsesforanstaltningerne for intellektuelle ejendomsrettigheder er gennemskuelige, og at offentligheden og alle andre berørte aktører har fuld adgang til alle oplysninger;

anerkender, at håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun er en drivkraft for jobs og vækst i Unionen, men også er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt, navnlig i betragtning af faktorer som andelen af EU's BNP og beskæftigelse, omfanget af brancher, der har gavn af og udnytter intellektuelle ejendomsrettigheder, men også fordi det spiller en central rolle for stimulering af innovation, kreativitet, konkurrenceevne og kulturel mangfoldighed;

understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder sikrer kreativitet, innovation og konkurrenceevne, navnlig inden for de kulturelle og kreative sektorer, men også ingen for andre industrisektorer, som det understreges i Kommissionens meddelelse om en industriel renæssance i Europa; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at medregne til intellektuelle ejendomsrettigheder som en faktor i den europæiske økonomis konkurrenceevne;

understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun omfatter ophavsret, men bl.a. også varemærker og patenter, og at hver af disse er afgørende for værdien af Europas varer og tjenester;

bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer, hvor intellektuelle ejendomsrettigheder ofte spiller en vigtig rolle, ifølge Kommissionen allerede tegner sig for op til 4,5 % af BNP og for op til 8,5 mio. arbejdspladser i EU og ikke kun er afgørende for den kulturelle mangfoldighed, men også i betydeligt omfang bidrager til den samfundsmæssige og økonomiske udvikling;

Inddragelse af alle aktører i forsyningskæden både online og offline

10.

mener, at alle aktører i forsyningskæden har en rolle at spille i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og bør inddrages i denne proces; understreger, at der bør udvikles en tilgang med inddragelse af alle aktører i såvel online som offline sammenhæng; mener, at der skal ske en afvejning med grundlæggende rettigheder, for at dette kan lykkes, da foranstaltninger, som krænker grundlæggende rettigheder, ikke kan gennemføres vilkårligt at erhvervsvirksomheder, men skal have et retsgrundlag og være underkastet domstolskontrol;

11.

understreger, at inddragelse af online-aktører i bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

12.

konstaterer, at forfalskede og fysiske varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, i stadig større grad handles og sælges via online-markedspladser, hvor medlemsstaternes myndigheder har begrænsede muligheder for at kontrollere salget; understreger nødvendigheden af at inddrage ejere af markedsplads-platforme i alle bestræbelser på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i bestræbelserne på at fjerne falske varer og forhindre sælgere af forfalskninger i at få adgang til deres platforme;

13.

understreger betydningen af at sikre, at der anvendes fornøden omhu i alle forsyningskæder, herunder den digitale forsyningskæde og alle dens centrale aktører og operatører, såsom skabere, kunstnere og rettighedshavere, producenter, mellemmænd, internetudbydere, onlinesalgsplatforme, slutbrugere og offentlige myndigheder;

14.

mener, at anvendelse af behørig omhu hele vejen gennem forsyningskæden sammen med et skærpet tilsyn med markedet og udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne vil forbedre erhvervsklimaet og bidrage til at forebygge, at rettighedskrænkende varer og tjenesteydelser kommer på markedet; understreger dog, at cost/benefit-forholdet ved og effektiviteten af kvalitative revisionsordninger bør vurderes grundigt inden de iværksættes, og at det i høj grad bør overvejes at yde støtte til små og mellemstore virksomheder i den forbindelse;

15.

bemærker desuden de forslag, der i samråd med alle relevante interessentgrupper er fremsat om anvendelse af en EU-ordning for udvisning af fornøden omhu i hele forsyningskæden, herunder på leverandører af betalingstjenester, for at forhindre krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og anmoder om, at Parlamentet orienteres som resultatet af samrådene og den frivillige EU-ordning hvert år og ikke kun hvert andet år;

16.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle samråd med interessehaverne er gennemsigtige og rettidige, og for, at resultaterne af samrådene bliver analyseret både kvalitativt og kvantitativt og delt med interessehaverne, herunder med Parlamentet og andre EU-institutioner;

17.

understreger betydningen af sektorbaserede aftaler og bedste praksis-retningslinjer for bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer sektorens aktører til at udveksle oplysninger om platforme, der giver adgang til indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger såsom »notice and takedown«-procedurer for at begrænse indtjeningen fra sådant indhold og sådanne platforme; påpeger, at sådanne foranstaltninger ikke bør omfatte blokering af websteder uden retskendelse;

18.

påpeger, at »cyberlocker«-platforme er et af de vigtigste knudepunkter for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de indirekte tjener penge på gennem reklamer og/eller abonnementer;

19.

glæder sig over tilgangen med at fratage personer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, deres indtægter ved hjælp af aftaler mellem rettighedshaverne og deres partnere; støtter udformning af aftalememoranda som en soft law-foranstaltning til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering såvel som ideen om at udvikle sådanne foranstaltninger yderligere blandt aktørerne; henstiller i den forbindelse, at Kommissionen gennemføre en undersøgelse af, hvordan disse forfalskningsaktiviteter finansierer hinanden (salg af forfalskede varer og levering af ulovligt indhold);

20.

minder om, at der siden maj 2011 har eksisteret et aftalememorandum om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet, og opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af gennemførelsen af dette memorandum og aflægge beretning til Parlamentet;

21.

mener, at Kommissionen også bør overveje effektiviteten af eksisterende initiativer og mulige fremtidige foranstaltninger i forhold til mellemmænds rolle i forbindelse med bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

22.

påpeger, at samarbejdet også og især i den kulturelle og kreative sektor, bl.a. i form af selvregulering, mellem rettighedshavere, ophavsmænd, platformsoperatører, mellemmænd og slutbrugerne bør fremmes med henblik på tidlig opsporing af mulige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; fremhæver, at effektiviteten af en sådan selvregulering bør vurderes af Kommissionen i en nær fremtid, og at yderligere lovtiltag kan vise sig nødvendige;

23.

understreger, at det i den kulturelle og kreative sektor er nødvendigt at inddrage betalingsformidlere i dialogen for at reducere den profit, der opnås gennem krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i onlinemiljøet;

24.

minder om, at den organiserede kriminalitet er involveret i internationale aktiviteter, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det er uhyre vigtigt, at der findes en koordineret europæisk løsning, der kan styrke kontrollen på stedet under anvendelse af en »følg pengene«-tilgang, for at beskytte forbrugernes interesser og forsyningskædens integritet;

Forbrugerbevidstgørelse og -oplysning

25.

glæder sig over Kommissionens initiativ med at udvikle målrettede bevidstgørelseskampagner; er af den opfattelse, at det er afgørende, at alle forstår, hvilke konkrete følger krænkelser af ejendomsrettighederne har for samfundet som helhed og for den enkelte forbruger og den enkelte borger; mener, at forbrugerne bør informeres bedre om, hvad disse intellektuelle ejendomsrettigheder består i, og hvad der kan gøres eller ikke gøres med beskyttede varer og indhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle yderligere bevidstgørelsesforanstaltninger, der er målrettet bestemte grupper og relevante markeder;

26.

henstiller til, at der gennemføres en bredere oplysningskampagne om platformen for intellektuelle ejendomsretshavere og håndhævende myndigheder, så ophavsretshavere får en mere aktiv rolle i forsvaret af deres rettigheder i EU gennem den håndhævelsesdatabase, der er indarbejdet i det sikre netværk i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen; opfordrer til yderligfere og hurtigere integration med politi- og toldvæsenerne i hele verden for at sikre en bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

27.

understreger nødvendigheden at mere specifikt at nå ud til den unge generation gennem hensigtsmæssige kampagner for at øge dens bevidsthed i betragtning af, at en undersøgelse for nylig af opfattelsen af intellektuel ejendom har vist, at det navnlig er den generation, der udviser mindst respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder;

28.

understreger betydningen af initiativer til vurdering og tilsyn med udviklingen i kendskabet til de unges forståelse af og holdning til intellektuel ejendom for bedre at forstå deres behov og fastlægge den mest hensigtsmæssige indsats;

29.

fremhæver især den indsats, der gøres af Observationscentre om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder under Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) for at øge forbrugernes bevidsthed om fordelene ved at vælge produkter, der respekterer intellektuelle ejendomsrettigheder, og lette adgangen til disse produkter;

30.

mener samtidig, at forbrugerne bør være bedre i stand til at gennemskue rettighedskrænkende tilbud, således at de kan vælge ikke at gennemføre et givent indkøb; beklager, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter tiltag, som kan forbedre forbrugerne evne til at identificere varer og indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af de erfaringer, som Kommissionen og Det Europæiske Observatorium om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder har indsamlet, at fortsætte overvejelserne om udvikling af specifikke værktøjer og henstillinger, til at foretage en evidensbaseret undersøgelse og til eventuelt at udvikle et harmoniseret system af procedurer for indberetning af/fjernelse af varer og indhold, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, så forbrugere og virksomheder har mulighed for at foretage sig noget, når de er blevet vildledt, på samme måde som de kan foretage sig noget for at gøre opmærksom på uønsket indhold, navnlig med hensyn til udveksling af bedste praksis;

31.

bemærker, at systemet, hvor man anmelder og fjerner individuelle URL'er, der rummer indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, har praktiske begrænsninger i lyset af den hastighed, hvormed det pågældende indhold kan stilles til rådighed igen; opfordrer derfor sektorens aktører til at overveje, hvordan systemet for anmeldelse og fjernelse kan gøres mere effektiv på lang sigt;

32.

påpeger, at alle aktører i distributionskæderne bør samarbejde om udformning af oplysningskampagner, som kan give forbrugerne adgang til information om deres rettigheder og pligter, samtidig med at de får let adgang til at bruge kreativt indhold;

33.

mener, at det kun vil være muligt til opnå større gennemsigtighed og bedre oplysning på en effektiv måde gennem et samarbejde med de vigtigste interesserede internetparter, som formilder indhold, der er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at de derfor bør inddrages i bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og spredning af oplysninger;

34.

insisterer på, at det er nødvendigt at koordinere initiativer og kampagner i alle medlemsstater for at undgå dobbeltarbejde og sikre sammenhæng og effektivitet;

35.

anmoder medlemsstaternes myndigheder om at sikre, at varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og som udgør en sikkerhedsrisiko, medtages i Rapex-meddelelser, uanset om varerne sælges lovligt eller ulovligt i den pågældende medlemsstat;

Udvikling af nye forretningsmodeller

36.

er af den opfattelse, at manglen på viden blandt forbrugerne om det lovlige udbud inden for visse sektorer og den undertiden besværlige og bekostelige adgang til produkter og indhold, som ikke krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan gøre det vanskeligt at få forbrugerne til at afholde sig fra at købe ulovlige varer og anvende ulovligt indhold; mener, at der bør gøres yderligere fremskridt på dette område, og gentager sit krav om, at Kommissionen og medlemsstaterne lægger mere pres på erhvervslivet for at få det til i alle medlemsstater at tilbyde lovlige varer og indhold, som er både diversificerede og attraktive, så forbrugerne virkelig har reel mulighed for at købe lovlige produkter og anvende lovligt indhold;

37.

understreger betydningen af en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan efterspørgslen fra forbrugerne kan imødekommes ved at øge adgangen til og forbruget af et innovativt og prismæssigt overkommeligt lovligt udbud baseret på forretningsmodeller, der egner sig for internettet og gør det muligt at fjerne hindringerne for skabelsen af et ægte digitalt indre marked i Europa, men samtidig opretholder balancen mellem forbrugernes rettigheder og beskyttelsen af innovatorer og skabere;

38.

mener endvidere, at udvikling af innovative forretningsmodeller vil være én af måderne, hvorpå de intellektuelle ejendomsrettigheder kan styrkes; understreger, at der inden for visse sektorer bør overvejes en forbedring og en konstant tilpasning af sådanne modeller til den teknologiske udvikling;

Fokus på små og mellemstore virksomheder

39.

understreger betydningen af at forbedre procedurerne for civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder og individuelle skabere, som spiller en central rolle i de kreative og kulturelle sektorer, men ofte ikke har kapacitet til at håndhæve deres rettigheder på grund af kompleksiteten i, omkostningerne ved og varigheden af sådanne procedurer;

40.

glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den vil yde små og mellemstore virksomheder bistand til at håndhæve deres intellektueller ejendomsrettigheder ved at gøre det nemmere at få adgang til civilretlige retsmidler, så de bedre kan bekæmpe markedsmisbrug fra større konkurrenters side, og at den navnlig vil foretag en yderligere vurdering af de små og mellemstore virksomheders behov for fremtidige EU-tiltag;

41.

glæder sig over beslutningen i Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 om en EU-handlingsplan og mere specifikt handlingsplan nr. 4, som tilsigter at forbedre den civilretlige håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder, navnlig for så vidt angår mindre krav og en mulig indsats på dette område;

42.

understreger, at det er afgørende for små og mellemstore virksomheder, at der findes klare og håndterbare strukturer til håndhævelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

43.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle foranstaltninger, der træffes, kun får begrænsede konsekvenser med hensyn til den byrde og de omkostninger, de forårsager for de små og mellemstore virksomheder; opfordrer især Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af, hvordan de små og mellemstore virksomheder vil kunne deltage i kvalitative revisionsordninger, og til at finde frem til, hvilke foranstaltninger der vil kunne træffes til fordel for de små og mellemstore virksomheder med dette for øje;

44.

insisterer på, at det er nødvendigt at tage hensyn til de små og mellemstore virksomheder ved udformning af lovgivning, og gentager, at »tænk småt først«-princippet altid bør anvendes;

45.

understreger betydningen af adgang til retlig prøvelse og af omkostningseffektive retlige prøvelser, især for små og mellemstore virksomheder, og opfordrer til udvikling af mæglingstjenester og andre alternative tvistbilæggelsesordninger mellem forretningsfolk vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder;

46.

understreger betydningen af en regelmæssig analyse at de faktorer, som har afgørende indflydelse på de beslutninger, som små og mellemstore virksomheder træffer om, hvorvidt de skal anvende deres intellektuelle ejendomsrettigheder eller ej, for at identificere, hvor der kan foretages forbedringer i navnlig håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvad enten der er tale om innovative små og mellemstore virksomheder eller små og mellemstore virksomheder, der støder på problemer;

47.

ser frem til i slutningen af 2015 at blive orienteret om eksisterende nationale initiativer vedrørende civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder; ser frem til den kommende grønbog om behovet for en fremtidig EU-indsats på grundlag af bedste praksis blandt de nationalt finansierede ordninger, der bistår små og mellemstore virksomheder med at håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder

48.

udtrykker tilfredshed med udviklingen af aktiviteterne i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder som en nyttig hjælp til overvejelserne blandt de politiske beslutningstagere og som et værktøj til at indsamle og udveksle data og information om alle former for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

49.

understreger, at det påhviler Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked at indhente data fra branchen, der dokumenterer krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at udarbejdelsen af pålidelige data og analyser af disse overtrædelsers konkrete konsekvenser for de økonomiske operatører bør indgå som led i 10-punktshandlingsplanen og danne grundlag for yderligere tiltag inden for de mest berørte sektorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre ACIST-databasen, der er udviklet af Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked, således at der kan fremskaffes oplysninger om falsknere, hvormed ordregivende myndigheder kan undgå at indkøbe falske varer;

50.

understreger, at der for at sikre en reel håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være adgang til fuldstændige oplysninger om, hvilken form for intellektuel ejendomsrettigheder der er tale om i den givne situation (f.eks. patent, varemærke, ophavsret), situationen med hensyn til disse rettigheders gyldighed og rettighedshavernes identitet, bl.a. i form af metadata i tilfælde af digitale filer;

51.

opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de data, som observationscentret har indsamlet, og af resultaterne af observationscentrets aktiviteter til at drage konklusioner og foreslå løsninger til forbedring af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de politiske beslutningstagere kan benytte; tilskynder Kommissionen til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om dette;

52.

bemærker, at uddannelse i udvikling af sektorbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på nationalt plan er afgørende, og at det samme gælder den opgave, som Observationscentret under Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked skal varetage, og som omfatter støtte til uddannelse af de nationale myndigheder og udveksling af bedste praksis og navnlig gennemførelse af digitalt tilgængelige og omkostningseffektive kampagner og samordning heraf med de relevante agenturer og organer;

Kommissionens ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

53.

glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet og i givet fald Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder i højere grad inddrages i gruppens arbejde, og navnlig til, at Parlamentet opfordres til at sende eksperter til at deltage i gruppens møder

Udvikling af de lovgivningsmæssige rammer

54.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (10), men bemærker samtidig, at der kun kan drages begrænsede konklusioner i nogle henseender, fordi nogle medlemsstater har gennemført direktivet i national ret på et sent tidspunkt; opfordrer Kommissionen til at få gennemført yderligere analyser af direktivets virkninger, især for innovation og udvikling af informationssamfundet, således som det kræves i direktivets artikel 18, stk. 1, og som der også opfordres til af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 22. september 2010; minder imidlertid om, at Kommissionen har identificeret en række andre aspekter af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. mellemænds rolle i bekæmpelsen af krænkelser, som kan vise sig nyttige i bekæmpelsen af misbrug;

55.

noterer sig Kommissionens rapport, hvori det antydes, at det omhandlede direktiv i nogle henseender er ude af trit med den digitale tidsalder og er utilstrækkeligt til at bekæmpe online krænkelser med; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret vurdering af begrænsningerne i det nuværende lovgrundlag med hensyn til online aktiviteter og om nødvendigt fremsætte forslag til tilpasning af EU's lovgivningsramme til internetmiljøet; understeger, at sådanne forslag skal gøres til genstand for en detaljeret konsekvensanalyse;

56.

henviser til, at det har vist sig, at indbyrdes afvigende fortolkninger af visse af direktivets bestemmelser resulterer i forskellige måder at anvende det på i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at løse de problemer, der er fastslået i rapporten, bl.a. ved hjælp af yderligere præciseringer af direktivet;

57.

gentager sin opfordring til en strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder en samlet lovramme til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er tilpasset online miljøet, men som også i fuld udstrækning respekter de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, principperne om retfærdig rettergang og proportionalitet og bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger; mener, at der er et presserende behov for retlig beskyttelse af nyskabelser, da det vil fremme investeringerne og føre til yderligere innovation;

58.

understreger, at al lovgivning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder bør afspejle udviklingen på det digitale område og tage højde for online-miljøet og de forskellige distributionsmidler og sikre en afbalanceret tilgang, der afspejler alle involverede aktørers interesser og navnlig forbrugernes og disses ret til adgang til indhold, og samtidig støtter kunstnere, skabere og innovation i Europa;

59.

gentager, at der er behov for en moderne, konkurrencedygtig og forbrugervenlig ophavsretlig ramme, som også er til gavn for kreativitet og innovation ved at garantere et sikkert og velegnet miljø for opfindere og skabere;

60.

understreger, at de kulturelle og kreative sektorer i EU er drivkraften bag den samfundsmæssige og økonomiske udvikling og jobskabelsen i Europa, men minder samtidig om det væsentlige bidrag til den økonomiske vækst, innovationen og jobskabelsen i EU, som ydes af skabere, designere og institutioner, som er afhængige af undtagelser fra og begrænsninger i ophavsretten; understreger, at lovgivningsinitiativer til modernisering af de ophavsretlige bestemmelser bør bygge på uafhængige undersøgelser af konsekvenserne for væksten og beskæftigelsen (navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer) og for adgangen til viden og kultur samt af mulige omkostninger og fordele;

Internationale forsyningskæder og toldmyndighedernes og det internationale samarbejdes rolle

61.

understreger den vigtige rolle, som toldmyndighederne og det internationale samarbejde spiller i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i den grænseoverskridende handel, og nødvendigheden af at understøtte og lette det arbejde, som toldmyndighederne udfører i et gensidigt samarbejde, ved at skabe klarhed omkring de operationelle bestemmelser, navnlig så dette arbejde kan sikre en effektiv inspektion af varer i transit på medlemsstaternes territorium;

62.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage hensyn til andre initiativer på det område, især EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og strategien til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

63.

opfordrer til er skærpet markedstilsyn, risikostyring og udveksling af oplysningerne mellem toldmyndighederne i forbindelse med toldkontrollens håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. angående opbevaring og destruktion af rettighedskrænkende varer;

64.

understreger betydningen at et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger samt en hensigtsmæssig uddannelse af toldembedsmænd, markedstilsynsmyndigheder og justitsmyndigheder;

Andre spørgsmål

65.

fremhæver den afgørende rolle, som offentlige myndigheder spiller på alle niveauer, herunder lokale, regionale og nationale, i forbindelse med udbud og indkøb, og støtter Kommissionens planer om at udvikle, fremme og offentliggøre en vejledning om bedste praksis for at undgå, at offentlige myndigheder på alle niveauer indkøber forfalskede varer;

66.

glæder sig over Kommissionens foreslåede grønbog om høring af de interesserede parter om konsekvenserne af tilbageført postering og tilknyttede ordninger med det formål at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder af kommercielt omfang og vurdere behovet for at træffe mere konkrete foranstaltninger på dette område både i online- og offline-sammenhæng; mener, at indførelsen af en EU-omfattende ret til »tilbageført postering« for alle forfalskede varer, der er købt imod den pågældendes vilje, vil være til fordel for forbrugerne og tilskynde sælgerne til at kontrollere deres varer, inden de sætter dem til salg;

67.

er enig i understregningen i handlingsplanen af betydningen af et samarbejde med medlemsstaterne, udveksling af oplysninger og bedste praksis og samordning af tværnationale håndhævelsesaktiviteter;

68.

understreger, at det for at fremme innovationen og konkurrenceevnen i videnbaserede sektorer i Unionen på en måde, der er forenelig med intellektuelle ejendomsrettigheder, er nødvendigt at stimulere åben forskning og videndeling, hvilket også er centrale elementer i strategierne »det globale Europa« og »Europa 2020«;

69.

understreger behovet for præcise opsporingssystemer, som kan gøre det muligt hurtigt at bringe erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder til ophør;

70.

påpeger, at de indtægter, som udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder genererer, er en vigtig ekstern finansieringskilde for forskningsprojekter og dermed en drivkraft for innovation og udvikling samt for samarbejde mellem universiteter og virksomheder;

71.

opfordrer til, at handlingsplanen gennemføres hurtigt, således at de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, især i den kulturelle og kreative sektor, om fornødent kan blive revideret i nær fremtid;

72.

opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen af de enkelte tiltag i handlingsplanen, og til at aflægge beretning Parlamentet senest i juli 2016;

o o

73.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.

(2) EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1.

(3) Analyse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (SEC(2010)1589).

(4) http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2012/intellectual-property-rights/summary-of-responses_en.pdf.

(5) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 64.

(6) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15321-2014-INIT/en/pdf.

(7) EUT C 80 af 19.3.2013, s. 1.

(8) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 48.

(9) Se rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked om ‘European Citizens and intellectual property: perception, awareness and behaviour’, november 2013.

(10) COM(2010)0779.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/35

P8_TA(2015)0225

Status over forholdet mellem EU og Rusland

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland (2015/2001(INI))

(2016/C 407/04)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om forhandlingerne om den nye aftale EU-Rusland (1), af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i Det Østlige Partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i Vilnius) (2), af 6. februar 2014 om topmødet mellem EU og Rusland (3), af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland (4), og af 12. marts 2015 om drabet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets tilstand i Rusland (5),

—	der henviser til konklusionerne og erklæringerne fra Det Europæiske Råd, fra Udenrigsrådet og fra G7-landenes ledere i løbet af de seneste 18 måneder om situationen i Ukraine og om forbindelserne med Rusland,

—	der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015 (6) ,

—	der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

—	der henviser til de resolutioner, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 27. marts 2014 (7) og af FN's Sikkerhedsråd den 17. februar 2015 (8),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0162/2015),

der henviser til, at EU i mange år har stræbt efter at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland til gavn for begge parter og baseret på fælles værdier og principper såsom demokrati og retsstat og på fælles interesser; der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et sådant forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, såfremt de russiske myndigheder opfylder deres internationale og retlige forpligtelser;

der henviser til, at EU som reaktion på og på trods af Ruslands krænkelse af Georgiens territoriale integritet i 2008, den vedvarende besættelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og Ruslands manglende opfyldelse af alle dets forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen fra 2008 valgte en model med øget samarbejde som en måde, hvorpå dialogen med Rusland kunne videreføres til fælles bedste; der henviser til, at der i stedet for restriktive foranstaltninger er blevet iværksat eller uddybet en række initiativer med henblik på tættere samarbejde — såsom de fælles rum, moderniseringspartnerskabet, forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland og menneskerettighedsdialogen;

der henviser til, at Rusland — ved ulovligt at annektere Krim, en handling, som er blevet kraftigt fordømt af EU, og som ikke anerkendes, og føre væbnet konflikt mod Ukraine med direkte og indirekte deltagelse af militær og sikkerhedstjenester, og ved bevidst at destabilisere dette suveræne og uafhængige naboland — i meget høj grad har skadet sit forhold til EU ved at bringe de grundlæggende principper for Europas sikkerhed i fare ved ikke at respektere grænser og ved at tilsidesætte landets internationale forpligtelser, navnlig i henhold til FN-pagten, Helsinkislutakten, Budapestmemorandummet, Parischartret af 1990 for et nyt Europa samt den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftale; der henviser til, at den humanitære situation på Krim og i det østlige Ukraine er blevet betydeligt forværret, med flere tusinde dødsofre til følge;

der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte involveret i en række »fastfrosne konflikter« i dets naboskabsområde — i Transdnestrien, Sydossetien, Abkhasien og Nagorno Karabakh — som udgør alvorlige forhindringer for udvikling og stabilitet i de berørte nabolande, og for deres tilnærmelse til Den Europæiske Union;

E.	der henviser til, at Den Russiske Føderation har sortlistet 89 EU-politikere — deriblandt nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet — og EU-tjenestemænd og nægter dem adgang til Rusland;

der henviser til, at Rusland — i strid med god naboskabsånd, folkeretten og internationale regler og standarder — på grundlag af en doktrin, ifølge hvilken det anser sig selv for at have ret til at beskytte russiske landsmænd i udlandet, bevidst har begået handlinger med sigte på at destabilisere sine nabolande gennem ulovlige handelsembargoer eller indgåelse af integrationstraktater med separatist- og udbryderregioner;

G.	der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den hybride krig, Rusland har indledt mod Ukraine, trinvis har vedtaget en række restriktive foranstaltninger; der henviser til, at en række andre lande har vedtaget lignende sanktioner som reaktion på Ruslands aggression;

der henviser til, at der i det lange løb må tilstræbes konstruktive forbindelser mellem EU og Rusland i begge parters interesse og med henblik på at håndtere fælles globale udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, ny teknologisk udvikling og bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og organiseret kriminalitet; der henviser til, at samarbejdet mellem EU og Rusland har ført til positive resultater på nogle områder, som f.eks. den nordlige dimension og grænseoverskridende samarbejde; der henviser til, at Rusland har ageret konstruktivt under de seneste forhandlinger om Iran;

der henviser til, at disse restriktive, målrettede foranstaltninger ikke er rettet mod den russiske befolkning, men mod bestemte personer og virksomheder med tilknytning til den russiske ledelse, som direkte udnytter den nuværende konflikt med Ukraine inden for økonomi- og forsvarssektoren og sigter mod at anspore til en ændring i den russiske politik over for og handlemåde i det fælles naboskabsområde; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til destabiliseringen i det østlige Ukraine, bør ophæves, så snart Rusland har gennemført bestemmelserne i Minskaftalerne fuldt ud; der henviser til, at disse sanktioner bør forstærkes, hvis Rusland beslutter sig for at fortsætte den direkte eller indirekte destabilisering af Ukraine og krænkelse af dets territoriale integritet; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til den ulovlige annektering af Krim, vil fortsætte, indtil halvøen gives tilbage til Ukraine;

der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og signatar af verdenserklæringen om menneskerettigheder har forpligtet sig til at fremme og beskytte de universelle principper om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at EU urokkeligt har støttet Ruslands tiltrædelse af og deltagelse i forskellige internationale organisationer og fora, som f.eks. G8, G20 og WTO; der henviser til, at Ruslands inddragelse i disse organer har ført til spændinger som følge af Ruslands gentagne tilsidesættelser af reglerne, f.eks. når det undlader at overholde WTO-standarder og -forpligtelser (ved at indføre en række diskriminerende foranstaltninger over for enkelte EU-medlemsstater og andre lande i dets naboskabsområde), og når det undlader at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sikre grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland ikke har ført til nogen endelige konklusioner eller konkrete resultater;

der henviser til, at retsstatsprincippet som et af EU's grundlæggende principper ikke bare indbefatter respekt for demokratiet og menneskerettighederne, men også overholdelse af folkeretten, sikkerhed for, at loven håndhæves og anvendes retfærdigt, såvel som domstolenes uafhængighed og upartiskhed; der henviser til, at disse betingelser ikke er opfyldt i Rusland, hvor myndighederne undlader at værne om retsstatsprincippet og respektere de grundlæggende rettigheder, og hvor de politiske rettigheder, de civile frihedsrettigheder og mediefriheden er forringet i de senere år; der henviser til, at der for nylig er vedtaget lovgivning med tvetydige bestemmelser, der benyttes til at lægge yderligere begrænsninger på oppositionen og civilsamfundets aktører; der henviser til, at den nylige vedtagelse af den lov, der kriminaliserer såkaldt »homoseksuel propaganda«, har ført til en stigning i homofobisk og anti-LGBTI vold og hadefuld tale, som myndighederne ikke har gjort noget ved; der henviser til, at respekten for menneskerettighederne, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden som følge af den ulovlige annektering af Krim er blevet alvorligt forringet på Krim-halvøen, hvilket især berører krimtatarerne;

der henviser til, at Aleksej Navalny, en prominent oppositionsleder, er blevet anklaget og dømt på grundlag af forfalsket bevismateriale og udsættes for konstante trusler og chikane, herunder fængslingen af hans bror; der henviser til, at Fremskridtspartiet, som han er formand for, forhindres i at deltage i det kommende parlamentsvalg; der henviser til, at Nadja Savtjenko, et medlem af det ukrainske parlament, tilbageholdes ulovligt i Rusland i strid med folkeretten;

der henviser til, at Rusland ifølge indekset over opfattelsen af korruption rangerer som nr. 136 ud af 175 lande, hvorved Rusland giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår international korruption og hvidvaskning af penge, som udgør en trussel mod de europæiske økonomier og deres integritet;

N.	der henviser til, at Rusland aktivt benytter hybrid krigsførelse, der bevidst udvisker skillelinjerne mellem militær/paramilitær aktivitet og politisk aktivisme;

der henviser til, at Den Russiske Føderation er placeret som nr. 148 ud af 180 i World Media Freedom Index 2014; der henviser til, at finansieringen af statskontrollerede medier er blevet udvidet og forøget betydeligt; der henviser til, at initiativer og aktiviteter iværksat af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige civilsamfundsorganisationer, politiske modstandere, uafhængige medier og almindelige borgere ofte begrænses eller forhindres; der henviser til, at muligheden for at udtrykkeuafhængige og pluralistiske holdninger er blevet indsnævret og konstant er truet; der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond beskæftiger sig med spørgsmålet om pluraliteten af de russiske medier, og til, at fonden er blevet opfordret til i samarbejde med sine partnere at udvikle nye medieinitiativer;

der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU's og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel for sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har gennemført provokerende storstilede militærmanøvrer i EU's umiddelbare nærhed, samtidig med at der er offentliggjort trusler om russiske militær- og sågar atomangreb; der henviser til, at Rusland har sat sin deltagelse i forhandlingerne om traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa i bero og tilsidesat traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter;

der henviser til, at energi, som spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland, er et vigtigt instrument i Ruslands udenrigspolitik; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed;

R.	der henviser til, at Den Russiske Føderation aktivt har fremmet Det Eurasiske Økonomiske Fællesskab; der henviser til, at det økonomiske integrationsprojekt ikke bør betragtes som konkurrent til EU;

gentager, at Ruslands direkte og indirekte involvering i den væbnede konflikt i Ukraine og dets ulovlige annektering af Krim såvel som dets krænkelse af Georgiens territoriale integritet og økonomiske tvang over for og politiske destabilisering af dets europæiske nabolande udgør en bevidst krænkelse af de demokratiske principper og grundlæggende værdier og af folkeretten; mener på denne baggrund ikke, at EU kan forestille sig en tilbagevenden til »business as usual« og derfor er nødt til at foretage en kritisk revurdering af sine forbindelser med Rusland, hvilket indbefatter, at der hurtigst muligt skal udarbejdes en soft-power-beredskabsplan til imødegåelse af de aggressive og splittende politikker, Rusland fører, og en omfattende plan for dets fremtidige forbindelser med Rusland og EU's østeuropæiske partnere; understreger, at en løsning af konflikten i det østlige Ukraine kun kan være af politisk karakter;

understreger, at Rusland på nuværende tidspunkt på grund af dets handlinger på Krim og i det østlige Ukraine ikke længere kan behandles eller betragtes som en »strategisk partner«; påpeger, at strategiske partnerskaber skal være baseret på gensidig tillid og på respekt for folkeretten, som er baseret på demokrati, staters suverænitet og frihed til at vælge deres indre forfatningsmæssig orden og udenrigspolitisk orientering, staters territoriale integritet samt respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og principperne for internationalt diplomati og international handel;

er dybt bekymret over, at Rusland nu åbent positionerer sig og agerer ikke som en partner for, men som en udfordrer af det internationale demokratiske samfund og dets lovbestemte orden, ikke mindst ved at ændre grænserne i Europa ved brug af tvang; er dybt foruroliget over den i stigende grad hadefulde atmosfære over for oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, mindretal og nabolande og forværringen af situationen med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsforhold i Rusland; fordømmer intimideringen af kritiske stemmer gennem vold, retssager, fængsling og andre statslige foranstaltninger;

fordømmer det arbitrære forbud mod, at EU-politikere og -tjenestemænd får lov til indrejse på russisk territorium, og understreger, at den russiske ledelse regelmæssigt overtræder folkeretten og krænker universelle standarder og modarbejder åbenhed; mener, at dette tiltag virker mod hensigten og skader de allerede svage kommunikationskanaler mellem EU og Rusland; understreger, at de udpegede EU-politikere og -tjenestemænd bør orienteres om begrundelsen for, at de nægtes muligheden for at indrejse på russisk territorium, og at de bør have adgang til at anke en sådan afgørelse ved en uafhængig domstol;

er af den opfattelse, at det i det lange løb er muligt og ønskeligt at have konstruktive og forudsigelige forbindelser mellem EU og Rusland til gavn for begge parter, navnlig i betragtning af de eksisterende forbindelser på det politiske, handels-, transport- og energimæssige område, mellemfolkelige kontakter, bl.a. gennem Erasmus+ og de fælles skridt (9), grænseoverskridende samarbejde, klimaforandringer, miljø og sektorsamarbejde, med tanke på at gensidige sanktioner er skadelige for begge økonomier, at de fælles udfordringer og interesser på verdensplan skal håndteres, og at den splittende karakter, som opfattelsen af sikkerhed i Europa har, kan overvindes gennem øget dialog; glæder sig i denne forbindelse over de positive resultater af samarbejdet mellem EU og Rusland på en række områder, som f.eks. bekæmpelse af terror, ekstremisme og organiseret kriminalitet, partnerskabet om den nordlige dimension, forhandlingerne med Iran vedrørende dets atomprogram og fredsprocessen i Mellemøsten; opfordrer Rusland til at medvirke konstruktivt til at finde en løsning på konflikten i Syrien;

understreger, at forbindelserne mellem EU og Rusland fremover skal være baseret på respekt for folkeretten og på en dialog, gennem hvilken EU vil være parat til at genoptage samarbejdet med myndighederne i Moskva på en række konkrete områder af fælles interesse; understreger, at der kan forudses en genoptagelse af samarbejdet på betingelse af, at Rusland respekterer Ukraines territoriale integritet og suverænitet, inklusive Krim, gennemfører Minskaftalerne fuldt ud (hvilket omfatter de ukrainske myndigheders fulde kontrol over grænsen, ubetinget tilbagetrækning af russiske tropper og våben og øjeblikkeligt stop for levering af hjælp til oprørsgrupper) og ophører med destabiliserende militære og sikkerhedsmæssige aktiviteter ved grænserne til EU's medlemsstater; fremhæver, at OSCE har vist sig at være en struktur, der er i stand til at bidrage til løsning af kriser; understreger, at et sådant potentielt fornyet samarbejde ikke må gennemføres på bekostning af internationale principper, europæiske værdier, standarder og internationale forpligtelser; understreger, at EU klart skal definere både dets forventninger til Rusland — navnlig med hensyn til respekt for folkeretten og aftalemæssige forpligtelser og det at agere som en forudsigelig partner, og de foranstaltninger, det agter at iværksætte efter den 31. december 2015, såfremt Rusland undlader at leve op til sine forpligtelser (eller inden denne dato, hvis der sker en alvorlig udvikling i området) — og genoptagelsen af det samarbejde, EU vil være parat til at tilbyde i tilfælde af efterlevelse; understreger, at et sådant samarbejde bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder;

roser medlemsstaterne for den solidaritet og enhed, de har udvist i forbindelse med Ruslands ulovlige annektering af Krim og direkte involvering i krigen i Ukraine, som har muliggjort vedtagelsen og den yderligere udvidelse af modforanstaltninger, og forbindelsen mellem disse og den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne; opfordrer medlemsstaterne til at betragte det som en absolut prioritet at bevare denne enhed og afholde sig fra bilaterale forbindelser eller aftaler, der kan skade denne enhed eller fortolkes som sådan; gentager, at koordinerede handlinger og solidaritet mellem medlemsstaterne og med kandidatlandene er afgørende for at sikre troværdigheden, legitimiteten og effektiviteten af EU's politikker og dets mulighed for at modstå udfordringer og pres udefra, idet man samtidig fremmer dybere og mere samarbejdsorienterede forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab;

understreger i denne forbindelse, at en dybere integration i EU og sammenhæng mellem dets interne politikker og eksterne politikker er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigspolitik og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fortsætte og optrappe deres bestræbelser på reelt at få fjernet flaskehalse i beslutningstagningen og sammen med kandidatlandene at få konsolideret de fælles politikker, navnlig inden for handel, finansielle tjenesteydelser og transaktioner, migration, energi, forvaltning af de ydre grænser samt informations- og cybersikkerhed;

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at anvende instrumenterne i Lissabonkontrakten i fuldt omfang med henblik på at styrke den fremsynede og strategiske karakter af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; er desuden af den faste overbevisning, at menneskerettighedernes centrale rolle i alle aspekter af EU's optræden udadtil er en forudsætning for at sikre dets respekterede og troværdige rolle som global aktør;

10.

gentager sin overbevisning om, at energipolitikken er et vigtigt element i EU's udenrigspolitik; støtter derfor kraftigt, at der hurtigt etableres en solid europæisk energiunion, i særdeleshed sammenkobling af de nationale energinet, for i væsentlig grad at mindske de enkelte medlemsstaters afhængighed af eksterne energileverandører, i særdeleshed Rusland; er af den faste overbevisning, at udfordringerne for og sårbarheden af den europæiske solidaritet og enkelte medlemsstaters og kandidatlandes udsættelse for brugen af energi som et politisk og diplomatisk forhandlingsredskab kun kan bekæmpes effektivt via en fuldstændig gennemførelse af EU's energilovgivning, og navnlig en fuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke og fuldendelsen af et frit, gennemsigtigt, integreret, synkroniseret, energieffektivt — med en tilstrækkelig andel af vedvarende energi — og modstandsdygtigt europæisk indre energimarked med en diversificeret forsyning, for hvilket konkurrencelovgivningen skal finde entydig anvendelse; opfordrer EU til at yde passende støtte til de kontraherende parter i Energifællesskabet, der har forpligtet sig til at gennemføre gældende EU-ret på energiområdet for at styrke deres forhandlingsposition over for eksterne energileverandører;

11.

understreger nødvendigheden og relevansen af, at samarbejdet med Rusland inden for forsvarssektoren er suspenderet, i betragtning af dets aggressive indstilling og opfordrer medlemsstaterne og kandidatlande til at undlade at træffe nogen beslutninger, der kan bringe denne fælles holdning i fare; er derfor af den opfattelse, at aftaler vedrørende forsvarssamarbejde mellem nogle medlemsstater og Rusland, uanset deres bilaterale karakter, bør vurderes nøje på EU-plan med henblik på at fastlægge en hensigtsmæssig og konsekvent tilgang; bemærker vigtigheden af samarbejdet mellem EU og NATO i denne henseende;

12.

er dybt bekymret over de konstant voksende begrænsninger af medie- og internetfriheden, stramningen af kontrollen med onlinemedier, brugen af tvang til at lægge bånd på uafhængig rapportering og erosionen af de journalistiske standarder i Rusland samt det tiltagende monopol på den information, der er tilgængelig for russisktalende læsere/lyttere/seere i udlandet via statsejede medieforetagender; fordømmer sendeforbuddet for ukrainske og tartariske tv-kanaler på Krim;

13.

gentager sin opfordring til, at der udvikles styrkede analytiske og overvågningsmæssige kapaciteter, især russisksprogede, med henblik på at kunne identificere og reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på bevidst tendentiøs information, der spredes på forskellige EU-sprog; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at øremærke tilstrækkelige økonomiske midler til konkrete projekter med sigte på at imødegå russisk propaganda og misinformation i og uden for EU og tilvejebringe objektiv information til den brede befolkning i de østlige partnerlande samt til at udvikle de rette redskaber til strategisk kommunikation; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015 om en handlingsplan for imødegåelse af vildledningskampagner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at udtænke en mekanisme til gennemsigtighed i og til indsamling af, overvågning og rapportering om økonomisk, politisk eller teknisk støtte, som Rusland yder til politiske partier eller andre organisationer i EU, med henblik på at vurdere dets involvering i og indflydelse på det politiske liv og den offentlige debat i EU og dets østlige nabolande og at træffe passende foranstaltninger;

14.

er dybt foruroliget over, at de russiske statskontrollerede medier i den seneste tid har udvist en tendens til at genskrive og genfortolke historiske begivenheder i det tyvende århundrede, som f.eks. underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokoller, og over den selektive anvendelse af historiske fortællinger som led i aktuel politisk propaganda;

15.

er dybt bekymret over den af den russiske ledelse tolererede stadigt mere intense kontakt og samarbejdet mellem europæiske populistiske, fascistiske og højreekstremistiske partier på den ene side og nationalistiske grupper i Rusland på den anden; erkender, at dette udgør en fare for de demokratiske principper og retsstaten i EU; opfordrer i denne sammenhæng EU's institutioner og medlemsstater til at sætte ind over for denne truende dannelse af et »nationalistisk internationale«;

16.

et dybt bekymret over Ruslands støtte til og finansiering af radikale og ekstremistiske partier i EU's medlemsstater; anser et nyligt møde i Skt. Petersborg for yderligtgående højrepartier for at være en hån imod de millioner af russere, der ofrede deres liv for at redde verden fra nazismen;

17.

opfordrer EU til at yde støtte til projekter, der sigter mod at fremme og udvikle høje journalistiske standarder, mediefrihed og upartisk og pålidelig information i Rusland og mod at dekonstruere propaganda i EU og landene i Det Østlige Partnerskab; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til initiativer med henblik på at udvikle russisksprogede mediealternativer til de russiske, statskontrollerede medier for at give det russisksprogede publikum adgang til troværdige og uafhængige informationskilder;

18.

gentager, at ubøjelig respekt for retsstatsprincippet er et centralt og grundlæggende princip for EU, og kræver, at det anvendes stringent, hurtigt og betingelsesløst i tilfælde af enhver tilsidesættelse af reglerne; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om fri og fair konkurrence på det indre marked med samme beslutsomhed, også i sagen mod Gazprom; er af den opfattelse, at EU og dets medlemsstater er nødt til at lægge større vægt på behovet for, at Rusland indtager en konstruktiv tilgang til sit WTO-medlemskab og fuldt ud overholder efterfølgende forpligtelser, herunder ved at sætte en stopper for uberettigede handelsrestriktioner og give ikkediskriminerende adgang til sit marked;

19.

opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med det internationale samfund om efterforskningen af nedskydningen af fly MH17 og tager skarpt afstand fra ethvert forsøg på at give amnesti til eller forhale retsforfølgningen af dem, der identificeres som ansvarlige; gentager sin opfordring til Rusland om straks at udlevere vragdelene og alle de sorte bokse fra det polske regeringsfly, som styrtede ned i Smolensk; opfordrer alle EU's institutioner til at tage disse krav op i forbindelse med enhver bilateral kontakt med russiske myndigheder;

20.

opfordrer Den Russiske Føderations regering til at anerkende omfanget og alvoren af problemet med vold og chikane imod LGBTI-personer i Rusland og til, at den forpligter sig til at træffe foranstaltninger for at bringe disse krænkelser til ophør og ophæve bestemmelserne i lov nr. 135-FZ af 29. juni 2013 (loven om »homoseksuel propaganda«), hvori man forbyder distribution af information om LGBTI-forhold; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage spørgsmålet om homofobi og vold imod LGBTI-personer og -aktivister op på møder med relevante russiske embedsmænd, herunder på højeste niveau; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til — i overensstemmelse med EU's retningslinjer fra juni 2013 — at fremme og beskytte LGBTI-personers adgang til at nyde godt af alle menneskerettigheder, at bidrage til at bekæmpe enhver form for LGBTI-fjendsk vold ved at søge bistand til og mulighed for erstatning for ofrene for denne form for vold og ved at støtte initiativer fra civilsamfundet og regeringen vedrørende overvågning af voldssager samt ved at uddanne det retshåndhævende personale;

21.

udtrykker — i betragtning af den berigelse, som udviklingen af et reelt og uafhængigt civilsamfund udgør for et samfund — sin dybe bekymring over forværringen af menneskerettighedssituationen, herunder retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed og LGBTI-personers rettigheder, samt retsstatsforholdene i Rusland og på Krim efter den ulovlige annektering; fordømmer kraftigt regeringens fortsat hårde kurs over for afvigende meninger, som rammer uafhængige NGO'er gennem den såkaldte »lov om udenlandske agenter« og den konstante og mangesidige undertrykkelse af aktivister, politiske modstandere og kritikere af regimet; henleder navnlig opmærksomheden på drabene på Anna Politkovskaja, Natalia Estemirova, Boris Nemtsov, Sergej Magnitskij, Aleksander Litvinenko m.fl.; kræver, at alle snigmord på politiske aktivister, journalister og whistleblowere efterforskes ordentligt og uafhængigt, og at de ansvarlige bringes for en domstol som udtryk for den kompromisløse kamp mod straffrihed, og at man overvejer målrettede restriktive foranstaltninger, hvis de undersøgelser, der gennemføres ikke er i overensstemmelse med internationale standarder; gentager sin opfordring til Rådet om at sætte handling bag sit tilsagn om at forsvare disse principper og til — på grundlag af et forslag, som NF/HR bør forelægge snarest muligt — at vedtage restriktive foranstaltninger for de embedsmænd, der var involveret i den veldokumenterede Magnitskij-sag; understreger, at Ruslands forpligtelse til at overholde menneskerettigheds- og retsstatsstandarderne udspringer direkte af dets medlemskab af FN, Europarådet og OSCE;

22.

fremhæver betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til uafhængige civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsaktivister, bloggere, uafhængige medier, åbenmundede akademikere og offentlige personer og NGO'er for at fremme de demokratiske værdier, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i Rusland og på det besatte Krim; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs økonomisk bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter; tilskynder EU til at række hånden ud til russiske embedsmænd og civilsamfundsorganisationer, der hælder mod at udvikle en vision for de politiske og diplomatiske forbindelser med EU, som er baseret på partnerskab og samarbejde; understreger, at det er nødvendigt så vidt muligt at fremme mellemfolkelige kontakter og, på trods af den aktuelle status hvad angår forbindelserne, at fastholde en stærk dialog og et stærkt samarbejde mellem studerende og forskere fra EU og Rusland, mellem civilsamfundene og mellem lokale myndigheder med henblik på at mindske spændingerne og øge den gensidige forståelse;

23.

opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til retsakter, der sikrer fuld gennemsigtighed i politiske finansieringsmidler og i finansiering af politiske partier i EU i overensstemmelse med henstillingen fra Europarådet, navnlig for så vidt angår politiske eller økonomiske interessenter uden for EU;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Russiske Føderations regering og parlament samt regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0505.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0383.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0101.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0025.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0074.

(6) »Protokol om resultaterne af den trilaterale kontaktgruppes konsultationer«, undertegnet den 5. september 2014, og »Pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne«, vedtaget den 12. februar 2015.

(7) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/68/262 om Ukraines territoriale integritet.

(8) FN's Sikkerhedsråds resolution S/RES/2202(2015).

(9) Fælles skridt hen imod visumfri indrejse med henblik på kortvarigt ophold for borgere fra Rusland og EU.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/42

P8_TA(2015)0226

OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014 (2015/2699(RSP))

(2016/C 407/05)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (1),

—	der henviser til sin afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (2),

—	der henviser til sin afgørelse af 3. april 2014 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (3),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om årsrapport 2011 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig (4),

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig (5),

—	der henviser til den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra OLAF-Overvågningsudvalget (herefter Overvågningsudvalget),

—	der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 4/2014 med titlen »Control of the duration of investigations conducted by the European Anti-fraud Office«,

—	der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 4/2014,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 5/2014 med titlen »OLAF external reporting on the duration of investigations«,

—	der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 5/2014,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 1/2014 med titlen »Safeguarding OLAF's investigative independence«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 2/2014 med titlen »Implementation by OLAF of the Supervisory Committee's recommendations«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 3/2014 med titlen »Opening of cases in OLAF in 2012«,

—	der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 3/2014,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets notat om Overvågningsudvalgets analyse af udkastet til OLAF's prioriteter for undersøgelsespolitikken for 2015,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets årlige aktivitetsrapport for 2013,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 2/2013 med titlen »Establishing an internal OLAF procedure for complaints«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 1/2014 med titlen »OLAF Investigation Policy Priorities«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 2/2014 med titlen »Case selection in OLAF«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets bemærkninger vedrørende undersøgelsesprocedurerne for OLAF,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets henstillinger for 2012,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets dokument med titlen »Mission, competences and objectives of the Supervisory Committee of the European Anti-Fraud Office — Mid-term strategy (2014 2015)«,

—	der henviser til Overvågningsudvalgets samarbejdsordninger med OLAF,

—	der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og til Rådet om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014 (O-000060/2015 — B8-0553/2015, O-000061/2015 — B8-0554/2015 og O-000066/2015 — B8-0555/2015),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin årlige aktivitetsrapport for 2014 bemærkede, at der på tidspunktet for omorganiseringen af OLAF (den 1. februar 2012) blev indledt 423 sager på samme dag som følge af en enkelt afgørelse fra OLAF's generaldirektør; der henviser til, at Overvågningsudvalget på grundlag af sin analyse konkluderede, at i) OLAF ikke har foretaget en passende vurdering af de modtagne oplysninger i nogen af de sager, som Overvågningsudvalget undersøgte, at ii) der for langt størstedelen af sagernes vedkommende heller ikke var den mindste antydning af, at der havde fundet en vurdering sted, og at iii) generaldirektøren for OLAF indledte alle de pågældende sager uden på forhånd at have fastslået, at der forelå en tilstrækkelig alvorlig mistanke om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser, hvilket er i strid med det retlige krav for at indlede en OLAF-undersøgelse, der var gældende på det pågældende tidspunkt;

der henviser til, at Overvågningsudvalget i sine meddelelser til EU-institutionerne har påpeget, at generaldirektøren for OLAF i 2014 ikke underrettede Overvågningsudvalget om de OLAF-henstillinger, der ikke var blevet gennemført, på trods af, at generaldirektøren i medfør af artikel 17, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, klart er forpligtet hertil;

der henviser til, at Overvågningsudvalget i første halvdel af sit mandat fremsatte 50 henstillinger til OLAF, hvoraf kun otte blev gennemført fuldt ud, seks blev delvist gennemført, en er under behandling og 20 ikke blev gennemført, og til, at Overvågningsudvalget i 15 tilfælde ikke var i stand til at kontrollere gennemførelsen som følge af, at der ikke forelå tilstrækkelige materielle oplysninger;

der henviser til, at Overvågningsudvalget i sit notat om udkastet til OLAF’s prioriteter for undersøgelsespolitikken (IPP) for 2015 bemærkede, at OLAF ikke havde taget hensyn til de tre henstillinger, som Overvågningsudvalget havde fremsat i dets udtalelse nr. 1/2014: i) generaldirektøren for OLAF havde ikke udstedt retningslinjer for anvendelsen af udvælgelsesprincipper, der følger af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (effektiv udnyttelse af ressourcer, proportionalitet, subsidiaritet/merværdi), og i stedet for at revidere de finansielle indikatorer med henblik på at tilpasse dem til virkeligheden for så vidt angår udgiftsprogrammerne havde afskaffet dem fuldstændigt, ii) udkastet til prioriteter for undersøgelsespolitikken for 2015 synes at have taget højde for flere dokumenter fra interessenter, men tilsyneladende har der ikke fundet en dialog sted med de berørte parter hvad angår de finansielle indikatorer og en eventuel opfølgning på de sager, hvor der forelå en tilstrækkelig mistanke om svig, som derimod var blevet afvist på grundlag af enten prioriteterne for undersøgelsespolitikken eller udvælgelsesprincipperne; iii) generaldirektøren for OLAF havde hverken fremsendt en vurdering af anvendelsen af de tidligere prioriteter for undersøgelsespolitikken eller en sammenfatning af tilbagemeldingerne fra interessenterne til Overvågningsudvalget på trods af, at han tidligere havde givet tilsagn herom;

E.	der henviser til, at Overvågningsudvalget konsekvent har påpeget dets manglende evne til at overvåge OLAF's uafhængighed, dets undersøgelsesbeføjelser, anvendelsen af processuelle garantier og undersøgelsernes varighed på grund af manglende adgang til de nødvendige oplysninger;

der henviser til, at Overvågningsudvalget har fastslået, at det grundlæggende problem med hensyn til effektiviteten af dets tilsynsrolle ikke skyldes en utilstrækkelig gennemførelse af samarbejdsordningerne, men derimod beror på, at Overvågningsudvalget og generaldirektøren for OLAF opfatter Overvågningsudvalgets rolle grundlæggende forskelligt;

G.	der henviser til, at Parlamentet i sine ovennævnte beslutninger om årsrapporterne for 2011 og 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig, opfordrede til at forbedre Overvågningsudvalgets evne til at udfylde sin rolle;

H.	der henviser til, at Overvågningsudvalget ved flere lejligheder har opfordret EU-institutionerne til enten at styrke deres kompetencer, navnlig ved hjælp af fuldstændig adgang til OLAF's sagsakter, eller til at iværksætte andre foranstaltninger med henblik på at sikre OLAF's ansvarlighed;

der henviser til, at generaldirektøren for OLAF i marts 2014 forpligtede sig til en gang om året at sende Overvågningsudvalget en rapport om antallet af modtagne klager, rettidigheden af deres behandling og deres klassificering som enten berettiget eller ej; der henviser til, at Overvågningsudvalget imidlertid beretter, at det ikke har modtaget sådanne oplysninger;

der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 har styrket Overvågningsudvalgets rolle i forbindelse med at føre tilsyn med varigheden af OLAF's undersøgelser; der henviser til, at Overvågningsudvalget — uagtet OLAF’s formelle overholdelse af sin forpligtelse til regelmæssigt at underrette Overvågningsudvalget om undersøgelser, der varer over 12 måneder — i sin udtalelse nr. 4/2014 om kontrol med varigheden af undersøgelser, der foretages af OLAF (»Control of the duration of investigations conducted by OLAF«) konkluderede, at de modtagne oplysninger ikke havde været tilstrækkelige til, at det på korrekt og effektivt vis kunne overvåge varigheden af OLAF’s undersøgelser;

der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin udtalelse nr. 5/2014 om OLAF's eksterne rapportering om varigheden af undersøgelserne (»OLAF external reporting on the duration of investigations«) konkluderede, at rapporteringen om varigheden af OLAF’s undersøgelser ikke havde givet et fyldestgørende billede af undersøgelsesaktiviteterne; der henviser til, at OLAF i sin årsberetning anførte, at »undersøgelserne er blevet afsluttet på kortere tid«, mens Overvågningsudvalget konkluderede, at forbedringen af resultaterne af OLAF’s undersøgelser skyldtes indførelsen af nye beregningsmetoder;

L.	der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin rapport nr. 1/2014 om sikring af OLAF’s uafhængighed (»Safeguarding OLAF’s independence«) opfordrede til at præcisere OLAF’s rolle i gennemførelsen af Kommissionens politik for bekæmpelse af svig i cigaretsektoren;

M.	der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin årlige aktivitetsrapport to år i træk har udtrykt bekymring over den manglende gennemsigtighed vedrørende OLAF’s deltagelse i Kommissionens møder i clearingcentralen og de iboende risici med hensyn til OLAF’s uafhængighed i undersøgelserne;

N.	der henviser til, at Overvågningsudvalget har henledt EU-institutionernes opmærksomhed på behovet for at gennemføre kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 vedrørende uafhængigheden af Overvågningsudvalgets sekretariat;

der henviser til, at Overvågningsudvalget har identificeret fire grundlæggende betingelser for at sikre, at sekretariatet fungerer uafhængigt: i) ansættelse af personale, bedømmelse og forfremmelse af sekretariatschefen på grundlag af Overvågningsudvalgets beslutninger; ii) omklassificering af sekretariatschefen til seniormanager; iii) sekretariatschefens ansættelse, bedømmelse og forfremmelse af sekretariatets personale og iv) subdelegation af sekretariatets budgetgennemførelse til sekretariatschefen;

P.	der henviser til, at Parlamentet har gennemgået OLAF’s svar på Overvågningsudvalgets rapporter og udtalelser, som blev leveret til Parlamentet;

understreger på det kraftigste OLAF’s ansvar for at opfylde de retlige krav for at indlede en undersøgelse; minder om, at kun 8,4 % af de sager, der var afsluttet, resulterede i henstillinger ud af de 423 sager, der blev indledt samme dag; opfordrer Overvågningsudvalget til regelmæssigt at følge op på overholdelsen af de retlige krav;

henviser til sin ovennævnte beslutning af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 og opfordrer indtrængende OLAF til hurtigst muligt at give en begrundelse for de tilfælde, hvor det ikke har gennemført Overvågningsudvalgets henstillinger;

finder det beklageligt, at Overvågningsudvalget fandt det umuligt at konkludere, om prioriteterne for undersøgelsespolitikken var blevet identificeret korrekt, og om anvendelsen af disse har haft positive eller negative konsekvenser for kampen mod svig og korruption;

beklager, at Overvågningsudvalget ikke er i stand til at udøve sit mandat fuldt ud; henviser til sine ovennævnte beslutninger om årsrapporterne for 2011 og 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig, og anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at forbedre Overvågningsudvalgets evne til at overvåge OLAF's uafhængighed og undersøgelsesfunktion, anvendelsen af de proceduremæssige garantier og undersøgelsernes varighed, uden dog at bringe OLAF's uafhængighed i fare;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette forhandlingerne mellem OLAF og Overvågningsudvalget ved inden den 31. december 2015 at udarbejde en handlingsplan for ændring af samarbejdsordningerne med henblik på at skabe et miljø, hvor Overvågningsudvalget kan opfylde sit mandat; er af den opfattelse, at de ændrede samarbejdsordninger bør præcisere Overvågningsudvalgets rolle i forhold til alle berørte parter; bemærker, at sekretariatet for den fælles kontrolinstans er under det overvågede organs (administrative) kontrol;

opfordrer til, at OLAF’s generaldirektør opfylder sit tilsagn om at oplyse Overvågningsudvalget om antallet af modtagne klager, rettidigheden af deres behandling og deres klassificering som enten berettiget eller ej;

opfordrer indtrængende OLAF til at overholde de retlige krav med henblik på at gøre det muligt for Overvågningsudvalget at opfylde en af dets vigtigste opgaver med hensyn til at føre tilsyn med varigheden af OLAF’s undersøgelser;

glæder sig imidlertid over, at OLAF og Overvågningsudvalget er begyndt at arbejde sammen om at forbedre de oplysninger, som OLAF stiller til rådighed for Overvågningsudvalget, og om at berige indholdet af de rapporter, der vedrører undersøgelser, der har varet længere end 12 måneder;

bemærker, at 13 undersøgere (10 %) ud af i alt 134 undersøgere i slutningen af 2014 beskæftigede sig med sektoren for tobaksvarer og varemærkeforfalskning, og at 44 undersøgere (33 %) med landbrugs- og strukturfondsenhederne, som tegnede sig for 86 % af de finansielle interesser, som stod på spil (1,9 mia. EUR); henstiller derfor til, at OLAF genovervejer fordelingen af sine ressourcer;

10.

udtrykker bekymring over gennemsigtigheden af OLAF’s deltagelse i Kommissionens møder i clearingcentralen;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0118.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0287.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0318.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0062.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/46

P8_TA(2015)0227

Situationen i Ungarn

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om situationen i Ungarn (2015/2700(RSP))

(2016/C 407/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

—	der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union samt til de artikler i TEU og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører overholdelse, fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

—	der henviser til artikel 1, 2 og 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til protokol nr. 13 i Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende ophævelse af dødsstraffen uanset omstændighederne,

—

der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen,

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012) (1),

—	der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012) (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014: »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet« (COM(2014)0158),

—	der henviser til rapporten af 16. december 2014 fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder om sit besøg i Ungarn den 1.–4. juli 2014,

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets og medlemsstaternes møde i Rådet om at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet, der blev vedtaget den 16. december 2014,

—	der henviser til høringen om menneskeretssituationen i Ungarn, der fandt sted den 22. januar 2015 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til Rådets og Kommissionens udtalelser, der blev fremsat under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 11. februar 2015 om EU-rammerne for demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til drøftelserne i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 30. april 2015 om de mulige virkninger, herunder på rettigheder og status som medlem af Den Europæiske Union, af at en medlemsstat genindfører dødsstraf, der fandt sted den 7. maj 2015 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til Rådets og Kommissionens erklæringer fremsat under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 19. maj 2015 om situationen i Ungarn,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd (artikel 2 TEU);

der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

C.	der henviser til, at ophævelse af dødsstraffen er en forudsætning for medlemskab af EU, som indtager en konsekvent og principfast holdning om afstandtagen til dødsstraf, og til at afskaffelse heraf også er en centralt mål med Unionens menneskerettighedspolitik;

D.	der henviser til, at retten til asyl er garanteret under behørig efterlevelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen hertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med TEU og TEUF;

E.	der henviser til, at EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention er blevet fuldstændig inkorporeret i den ungarske forfatning; der henviser til, at de seneste begivenheder i Ungarn imidlertid giver anledning til bekymring om situationen i landet;

der henviser til, at den ungarske premierminister Viktor Orbán den 28. april 2015, efter nogle begivenheder i Ungarn, fremsatte en udtalelse om nødvendigheden af en offentlig debat om dødsstraf; der henviser til, at Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, den 30. april 2015 i en pressemeddelelse fastslog, at Viktor Orbán havde forsikret ham om, at den ungarske regering ikke havde planer om at træffe foranstaltninger til at genindføre dødsstraf og ville efterleve og overholde alle EU-traktater og al EU-lovgivning; der henviser til, at Viktor Orbán imidlertid fremsatte lignende udtalelser den 1. maj 2015 i et interview til national radio, og tilføjede, at beslutningen om at genindføre dødsstraf udelukkende bør sortere under medlemsstaternes kompetenceområde, hvilket er en afvigelse fra EU-traktaternes bestemmelser;

der henviser til, at den ungarske regering i maj 2015 iværksatte en offentlig høring om migration efter allerede tidligere at have gennemført en række tilsvarende høringer om andre spørgsmål; der henviser til, at offentlig høring kan være et vigtigt og værdifuldt redskab for regeringer ved udvikling af politikker, der kan forventes at modtage befolkningens støtte; der henviser til, at spørgsmålene på høringens spørgeskema er blevet kritiseret for at være ledende og retoriske, og at de knytter en direkte forbindelse mellem migrationsfænomenet og trusler mod sikkerheden;

H.	der henviser til, at et flertal af de politiske grupper under en drøftelse i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var fælles om det synspunkt, at genindførelse af dødsstraf og spørgsmålene stillet i den offentlige høring var uacceptable;

I.	der henviser til, at formandskabet for Rådet i sin erklæring under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 19. maj 2015 om situationen i Ungarn erklærede, at Rådet ikke havde drøftet situationen i Ungarn og derfor ikke havde vedtaget nogen formel holdning i sagen;

der henviser til, at bestræbelserne på at rette op på den nuværende situation i Ungarn ikke bør tage sigte på at hænge én bestemt medlemsstat eller regering ud, men på at opfylde den kollektive forpligtelse, som påhviler alle EU-institutioner, og især Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter, til at sikre anvendelse og efterlevelse af traktaterne og chartret overalt i EU og i hver medlemsstat;

fastholder, at dødsstraf er uforenelig med de værdier om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, som EU er grundlagt på, og at en medlemsstat, der genindfører dødsstraffen, derfor vil gøre sig skyldig i overtrædelse af traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder; gentager på det kraftigste, at ophævelse af dødsstraffen udgør en milepæl i udviklingen af de grundlæggende rettigheder i Europa;

minder om, at en alvorlig overtrædelse begået af en medlemsstat af de værdier, der er indeholdt i artikel 2 i TEU, vil udløse den procedure, der er fastsat i artikel 7 i TEU;

fordømmer de gentagne udtalelser, som den ungarske premierminister Viktor Orbán gentagne gange har fremsat, der har udløst en debat om genindførelse af dødsstraffen i Ungarn, hvormed han har institutionaliseret og givet næring til et begreb, der er i modstrid med de værdier, som EU er grundlagt på; tager de udtalelser til efterretning, som Viktor Orbán har fremsat om ikke at ville genindføre dødsstraf i Ungarn, og understreger, at en premierminister som regeringschef har ansvaret for at fremme EU's værdier og foregå med et godt eksempel;

bemærker, at medlemsstaterne har suveræn ret til at iværksætte nationale høringer; minder imidlertid om, at sådanne høringer bør afspejle regeringernes vilje til at præstere en ansvarlig regeringsførelse med det formål at sikre demokratiske politiske løsninger og respekt for grundlæggende europæiske værdier;

fordømmer den offentlige høring om migration og den tilknyttede, landsdækkende reklameskilt-kampagne, som den ungarske regering har iværksat, og understreger, at det indhold og den sprogbrug, der bruges i især den offentlige høring i Ungarn om immigration og terrorisme er stærkt misvisende, tendentiøs og ubalanceret og knytter en tendentiøs og direkte forbindelse mellem migrationsfænomenet og trusler mod sikkerheden; gør opmærksom på, at svarene på online-spørgeskemaet skal suppleres med persondata, således at personers politiske holdninger afdækkes i strid med databeskyttelsesreglerne; opfordrer derfor til, at høringen trækkes tilbage;

beklager, at den offentlige høring skyder skylden på EU-institutionerne og deres politikker uden samtidig at indrømme medlemsstaternes ansvar på disse områder; minder om, at medlemsstaterne er fuldt inddraget i EU's lovgivningsproces;

opfordrer alle medlemsstater til at deltage konstruktivt i de nuværende drøftelser om den europæiske dagsorden for migration, som i lige høj grad påvirker intern og ekstern politik og udviklingspolitik, der skal implementeres i EU;

mener, at samtlige medlemsstater skal overholde EU-retten fuldt ud i lovgivning og administrativ praksis, og at al lovgivning, også den primære ret i enhver medlemsstat og ethvert kandidatland skal afspejle og stemme overens med grundlæggende europæiske værdier, dvs. demokratiske princippet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

finder det dybt beklageligt, at Rådet ikke har reageret på de seneste begivenheder i Ungarn, og fordømmer manglen på engagement fra medlemsstaternes side for at sikre overholdelse af retsstatsprincippet som specificeret i Rådets konklusioner af 16. december 2014; opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til at drøfte og vedtage konklusioner om situationen i Ungarn;

10.

bemærker, at den seneste udvikling har givet anledning til bekymring for retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn i det seneste års tid, som tilsammen kan udgøre en fremvoksende systemisk trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at aktivere første trin i EU-rammerne for styrkelse af retsstatsprincippet og derved indlede en øjeblikkelig og dybdegående overvågningsproces vedrørende situationen for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn og vurdere en potentielt alvorlig, systemisk tilsidesættelse af de værdier, Den Europæiske Union bygger på, jf. artikel 2 i TEU, herunder de kombinerede virkninger af en række foranstaltninger, der forværrer situationen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og vurdere den spirende systemiske trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat, som vil kunne udvikle sig til en klar risiko for en grov overtrædelse i artikel 7 i TEU's forstand; anmoder Kommissionen om at fremlægge en rapport om dette for Parlamentet og Rådet inden september 2015;

12.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder som et redskab til overholdelse og håndhævelse af chartret og traktater, som er underskrevet af alle medlemsstaterne, baseret på fælles og objektive indikatorer, og til at gennemføre en upartisk, årlig vurdering af situationen for grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i alle medlemsstaterne, uden forskelsbehandling og på lige fod, herunder med en evaluering foretaget af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, sammen med passende bindende og korrigerende mekanismer, med henblik på at fylde de eksisterende huller og muliggøre en automatisk og gradvis reaktion på tilsidesættelser af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder på medlemsstatsniveau; pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at bidrage til udviklingen og udarbejdelsen af dette forslag i form af en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, der skal vedtages inden årets udgang;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Ungarns præsident, regering og parlament, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/50

P8_TA(2015)0228

Statusrapport 2014 om Tyrkiet

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet (2014/2953(RSP))

(2016/C 407/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet (SWD(2014)0307),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-15« (COM(2014)0700),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet (1), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet (2), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet (3), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet (4), af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet (5), af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet (6), af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone (7), samt af 15. januar 2015 om ytringsfrihed i Tyrkiet (8),

—	der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab (9),

—	der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (10) (»tiltrædelsespartnerskabet«) samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2010, 5. december 2011, 11. december 2012, 25. juni 2013, 24. oktober 2014 og 16. december 2014,

—	der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Verdensbankens rapport af 28. marts 2014»Evaluation of the EU-Turkey Customs Union«,

—	der henviser til Kommissionens rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i dets køreplan for visumliberalisering (COM(2014)0646),

—	der henviser til det arbejde, som Kati Piri har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Tyrkiet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.	der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, og at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje;

der henviser til, at EU fortsat går ind for yderligere udvidelser som en central politik med henblik på at fremme fred, demokrati, sikkerhed og velstand i Europa; der henviser til, at hvert kandidatland vil blive bedømt på grundlag af dets egne resultater, og at Kommissionen på grundlag heraf ikke forudser nogen ny tiltrædelse af EU i denne valgperiode;

der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til opfyldelse af Københavnskriterierne, tilstrækkelige og effektive reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan styrke sine institutioner og fortsætte sin demokratiserings- og moderniseringsproces;

D.	der henviser til, at Tyrkiet i Freedom House's rangering af presse- og mediefrihed nu figurerer som et land uden en fri presse og med kun delvis internetfrihed;

E.	der henviser til, at Journalister Uden Grænser i 2014 kategoriserede Tyrkiet som et af de lande, hvor journalister blev udsat for flest trusler og fysiske angreb;

F.	der henviser til, at EU fortsat bør være referencepunktet for reformer i Tyrkiet;

G.	der henviser til, at fuldstændig overholdelse af Københavnskriterierne såvel som EU's integrationskapacitet fortsat er udgangspunktet for tiltrædelse af EU i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006;

der henviser til, at retsstatsprincippet i forhandlingsprocessen — herunder især magtens tredeling, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, forsamlingsfrihed og frihed til fredelig protest, ytrings- og mediefrihed, kvinders rettigheder, religionsfrihed, rettigheder for personer, der tilhører (nationale) mindretal, og imødegåelse af diskrimination mod udsatte grupper, såsom romaer og lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI-personer) — er af central betydning;

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-2015« konkluderede, at Tyrkiet er en strategisk partner for EU i økonomisk og energisikkerhedsmæssig henseende, og at samarbejde med Tyrkiet om udenrigspolitiske anliggender er afgørende; der henviser til, at Kommissionen i samme meddelelse gav udtryk for bekymring vedrørende beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet samt forsamlings- og ytringsfriheden;

J.	der henviser til, at Tyrkiet for niende år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol; der henviser til, at afvisningen heraf stadig har en gennemgribende negativ indvirkning på forhandlingsprocessen;

der henviser til, at Tyrkiet for at øge stabiliteten og fremme gode naboskabsforbindelser er nødt til at optrappe sin indsats for at finde en løsning på udestående bilaterale spørgsmål, herunder retlige forpligtelser og stridigheder med landets nærmeste naboer om landegrænser, maritime grænser og luftrum i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten;

L.	der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ikke gik med til genåbningen af de ortodokse seminar på øen Heybeliada;

Status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

glæder sig over Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet og er enig i dens konklusion om, at Tyrkiet er en central strategisk partner for EU, og at aktive og troværdige tiltrædelsesforhandlinger vil tilvejebringe en hensigtsmæssig ramme for udnyttelsen af det fulde potentiale i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; understreger, at reformprocessen i forbindelse med forhandlingerne med EU kunne udgøre en vigtig mulighed for Tyrkiet for at udvikle et stærkt pluralistisk demokratisk system med solide institutioner til gavn for alle Tyrkiets borgere samt for tættere forbindelser med EU; anmoder Kommissionen om at foretage en ny vurdering af måden, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet gennemført, og af, hvordan forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan forbedres og intensiveres;

understreger, at effektive og velfungerende forbindelser baseret på dialog, tættere samarbejde, engagement på begge sider samt forhandlinger mellem EU og Tyrkiet er i begge parters interesse i betragtning af deres geografiske nærhed, deres historiske forbindelser, den store tyrkiske befolkningsgruppe, der bor i EU, de tætte økonomiske bånd og de fælles strategiske interesser; opfordrer Tyrkiet til at sætte reformprocessen i centrum for de valg, der træffes indenrigspolitisk; er af den opfattelse, at EU bør gribe denne chance for at blive det vigtigste anker i processen med yderligere demokratisering i Tyrkiet ved at fremme universelle værdier og europæiske lovgivningsstandarder som benchmarks for reformprocessen samt ved at støtte Tyrkiet i udviklingen af solide demokratiske institutioner og effektiv lovgivning baseret på respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og repræsentere og forsvare interesserne for alle dele af det tyrkiske samfund;

tilskynder Tyrkiets regering til at optrappe forhandlingstempoet og opfordrer den indtrængende til at forpligte sig utvetydigt til at respektere de demokratiske værdier og principper, som står i centrum for EU; støtter den nye Kommission i dens bestræbelser på at optrappe engagementet med Tyrkiet på grundlag af fælles interesser og udfordringer; bemærker, at der i november 2013 blev indledt forhandlinger om kapitel 22 (regionalpolitik);

udtrykker tilfredshed med valget af det mest inkluderende og repræsentative parlament i Tyrkiets nyere historie, som afspejler landets mangfoldighed; roser det tyrkiske demokratis robusthed og dets borgeres demokratiske ånd, som demonstreres af den meget høje valgdeltagelse og det imponerende antal frivillige fra civilsamfundet på valgdagen; opfordrer samtlige politiske partier til at arbejde for etablering af en stabil og inkluderende regering med henblik på at puste nyt liv i Tyrkiets demokratiseringsproces og reformdialogen med EU;

fremhæver betydningen af at investere flere kræfter i mellemfolkelige kontakter for at skabe et gunstigt samarbejdsklima mellem Tyrkiet og EU; understreger derfor, at der med henblik på tættere forbindelser mellem EU og Tyrkiet bør gøres konkrete fremskridt med hensyn til visumlempelse på grundlag af opfyldelsen af de krav, der er fastsat i køreplanen frem mod en visumfri ordning med Tyrkiet; understreger, at EU i den mellemliggende periode bør gøre det lettere for forretningsfolk at få visum, og at udvekslingsprogrammer for studerende og akademikere og adgangsmuligheder for civilsamfundet bør fremmes aktivt; mener, at forbedrede adgangsmuligheder til EU ville skabe yderligere støtte til reformprocessen i Tyrkiet;

Retsstatsforhold og demokrati

bemærker, at Tyrkiet er fortsat med at gennemføre reformerne fra tidligere år; glæder sig i denne henseende over ændringerne i de retlige rammer for politiske partier og valgkampagner, som nu tillader politiske kampagner på andre sprog end tyrkisk, lovliggør delt formandskab for politiske partier og letter reglerne for politiske partiers lokale organisering; gentager, at det er vigtigt at nedsætte spærregrænsen på 10 %, hvilket ville give alle dele af det tyrkiske samfund mulighed for at deltage i politik;

fremhæver, at en ny forfatning baseret på bestemmelser, der fremmer et pluralistisk, inkluderende og tolerant samfund, ville understøtte reformprocessen og tilvejebringe et solidt grundlag for grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsforhold; roser det arbejde, som forfatningsforligsudvalget har udført, idet det nåede til enighed om 60 forfatningsændringer, inden det blev opløst; gentager sin opfordring til, at forfatningsreformprocessen fortsættes, og understreger, at en ny forfatning er nødt til at være baseret på bred konsensus på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed; tilskynder Tyrkiet til at konsultere Venedigkommissionen i forbindelse med forfatningsreformprocessen;

ser med tilfredshed på den nye strategi, som den tyrkiske regering har udarbejdet med henblik på at kanalisere al ny lovgivning gennem ministeriet for EU-anliggender, og som har til formål at øge ministeriets koordinerende rolle og forbedre lovforslagenes overensstemmelse med EU's standarder; henstiller i denne henseende, hvor det er muligt, til tæt samråd med Venedigkommissionen og en mere intensiv dialog med Europa-Kommissionen om ny lovgivning, som er under udarbejdelse, og om gennemførelsen af de gældende love for at sikre overensstemmelse med gældende EU-ret;

understreger betydningen af tilstrækkelig høring af civilsamfundet i forbindelse med lovgivningsprocessen; anbefaler derfor, at der udvikles strukturerede civilsamfundsmekanismer som en del af lovgivnings- og politikudformningsprocesserne og i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning; roser det aktive civilsamfund i Tyrkiet; understreger, at der er presserende behov for konsekvente reformer for at sikre forenings- og ytringsfriheden, give civilsamfundsorganisationer mulighed for at operere frit uden begrænsninger og sikre dem bedre adgang til finansiering;

10.

støtter kraftigt og tilskynder den tyrkiske regerings og alle andre aktørers indsats for at få sat et samlet og holdbart punktum for fredsprocessen med den kurdiske befolkning på grundlag af forhandlingerne med PKK, som er på EU's liste over terrororganisationer, og nå frem til en proces med socioøkonomisk og politisk integration af den kurdiske befolkning; støtter kraftigt HDP's (demokratisk folkepartis) meddelelse om en ekstraordinær kongres i PKK med henblik på at nedlægge våbnene og fremme demokratisk politik som metode; opfordrer kraftigt regeringen til fortsat at prioritere og forbedre de sociale, kulturelle og politiske rettigheder for og ligebehandling af borgere af kurdisk oprindelse; bifalder den lov, der blev vedtaget af Tyrkiets Store Nationalforsamling den 11. juni 2014 med henblik på at »skabe et mere solidt retsgrundlag for processen med at nå frem til en løsning«, som omfatter foranstaltninger til at bekæmpe terrorisme, styrke den sociale inklusion, reintegrere dem, der forlader PKK og nedlægger våbnene, og forberede offentligheden på forhenværende krigeres tilbagevenden; er af den opfattelse, at en vellykket løsning af det kurdiske spørgsmål er af yderste vigtighed og ville yde et væsentligt positivt bidrag til demokrati, fred, stabilitet og beskyttelse af menneskerettighederne i Tyrkiet; opfordrer derfor alle politiske partier til at støtte denne proces; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand og afsætte disponible ressourcer bl.a. inden for rammerne af førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) til programmer for socioøkonomisk integration og uddannelse i den sydøstlige del af landet som et middel til at styrke processen med at finde en løsning på det kurdiske spørgsmål; bemærker, at forhandlingerne om kapitel 22 (regionalpolitik) kan hjælpe Tyrkiet med at fastlægge et effektivt samhørighedsprogram for den sydøstlige del af landet;

11.

beklager, at den statslige tyrkiske myndighed for vandbygningsarbejder (State Hydraulic Works) har besluttet at fortsætte arbejdet med Ilisu-dæmningen, hvilket vil få ødelæggende sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser; minder om, at netop denne region hovedsagelig er beboet af kurdere, og at opførelsen vil få alvorlig indvirkning på den kurdiske befolkning og kultur;

12.

giver udtryk for bekymring over Transparency Internationals korruptionsindeks for 2014, som blev offentliggjort den 3. december 2014 og peger på en tilsyneladende stærk stigning i korruptionen i Tyrkiet i løbet af det seneste år, og som nu har Tyrkiet på 64. pladsen; beklager dybt den måde, hvorpå den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament reagerede på de korruptionsbeskyldninger, der blev fremsat i december 2013, bl.a. mod tidligere medlemmer af regeringen, samt den omstændighed, at der ikke var nogen opfølgning på de meget alvorlige korruptionsundersøgelser; udtrykker bekymring over retsforfølgningen af undersøgende journalister, der fulgte korruptionssagerne; opfordrer til, at der foretages en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af de beskyldninger, der blev fremsat i december 2013; understreger, at der er behov for større politisk vilje til at udvikle en passende retlig ramme for bekæmpelsen af korruption, som ikke blot undergraver institutionernes demokratiske funktionsevne og folks tillid til demokratiet, men også kan være til skade for den økonomiske udvikling og et gunstigt erhvervsklima;

13.

giver udtryk for bekymring over de nylige ændringer af loven om Det Høje Råd af Dommere og Anklagere og de efterfølgende talrige omplaceringer og afskedigelser af dommere og anklagere samt anholdelser, omplaceringer og afskedigelser af politibetjente, som har givet anledning til alvorlig og berettiget bekymring for retsvæsenets uafhængighed, upartiskhed og effektivitet, magtens tredeling og respekten for retsstatsprincippet, som stadig udgør kernen i de politiske Københavnskriterier; er bekymret over de hyppige ændringer af væsentlig lovgivning uden behørig høring af relevante interessenter; glæder sig over ophævelsen af artikel 10 i antiterrorloven; er imidlertid bekymret over, at de meget brede definitioner stadig gør anvendelsesområdet for antiterrorloven alt for stort og giver mulighed for usædvanligt brede fortolkninger; minder om, at det er nødvendigt at reformere straffelovens artikel 314, således at kun de, der er medlemmer af eller bidrager til en terrorbevægelses eller væbnet gruppes aktiviteter, kan retsforfølges; opfordrer til, at der i overensstemmelse med EU's standarder vedtages en reformstrategi for retsvæsenet i samarbejde med alle relevante aktører; bifalder det første skridt, der er truffet i retning af en nedsættelse af den maksimale varighed af varetægtsfængsling fra 10 til 5 år, men henstiller kraftigt, at der er behov for en yderligere nedsættelse for at undgå, at varetægtsfængsling bliver en de facto straf; understreger betydningen af, at der oprettes regionale appeldomstole og vedtages alle relevante foranstaltninger for at sikre en retfærdig rettergang; tilskynder Tyrkiet til at fremme reformen af retsvæsenet og sikre, at alle børn har fair og reel adgang til retsprøvelse;

14.

udtrykker alvorlig bekymring over lov nr. 6532, som trådte i kraft den 26. april 2014, og som øger den nationale efterretningsmyndigheds (MİT's) beføjelser drastisk, undergraver mediefriheden, ytringsfriheden og retten til adgang til oplysninger af almen interesse, hvilket gør det stort set umuligt at føre retssager mod myndighedens ansatte og krænker bestemmelserne om privatlivets fred ved at gøre det muligt for myndigheden at skaffe sig adgang til personoplysninger uden en dommerkendelse; mener, at disse bestemmelser tilsidesætter Tyrkiets forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og landets egne nationale love;

15.

glæder sig over en række vigtige afgørelser, som Tyrkiets forfatningsdomstol har truffet, og som beskytter retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, såsom ytringsfriheden, hvilket har vist, at landets forfatningsmæssige system er robust; bemærker desuden, at forfatningsdomstolens afgørelser har fremhævet fejlhåndteringen af efterforskningen og de efterfølgende retssager i henholdsvis Energekon- og Slegehammer-sagen; glæder sig over, at forfatningsdomstolen fortsat tager imod henvendelser fra enkeltpersoner; udtrykker bekymring over ændringerne af straffeloven, og navnlig brugen af udtrykket »rimelig mistanke«, som åbner døren for vilkårlige angreb på oppositionen; påpeger, at disse ændringer blev vedtaget, uden at Kommissionen blev hørt, hvilket er i modstrid med, hvad der var aftalt under forhandlingerne;

16.

udtrykker alvorlig bekymring over den høje grad af politisk polarisering i Tyrkiet; minder om, at pluralisme bør udgøre hjørnestenen i ethvert demokratisk styre; opfordrer derfor indtrængende til, at man fremmer dialogen med hele det politiske spektrum i Tyrkiet; understreger, at en sådan dialog er uomgængelig, når det drejer sig om centrale, langsigtede reformprocesser, en ny forfatning og drøftelserne om løsning af det kurdiske spørgsmål; opfordrer regeringspartiet og oppositionen til at stræbe efter at samarbejde og nå frem til konsensus og til at inddrage civilsamfundet aktivt i beslutningsprocesserne;

Respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

17.

glæder sig over vedtagelsen i marts 2014 af handlingsplanen til forebyggelse af overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention som et vigtigt skridt hen imod en tilpasning af Tyrkiets retlige rammer til den europæiske menneskerettighedskonvention og forventer, at regeringen tager yderligere skridt for at gennemføre henstillingerne deri; understreger, at Tyrkiets medlemskab af Europarådet forpligter det til at forfølge høje politiske og retlige standarder, og anmoder Tyrkiet om fuldt ud at gå i dialog med Europarådet og Venedigkommissionen vedrørende landets reformproces; minder om, at udviklingen i forhandlingerne afhænger af overholdelsen af retsstatsprincipperne og de grundlæggende rettigheder;

18.

bemærker med bekymring, at de fleste undersøgelser af begivenhederne i Gezi Park i maj og juni 2013 og beskyldningerne om overdreven brug af magt og overgreb fra politiets side stadig ikke er afsluttet, og at der er gjort ringe fremskridt med at identificere de påståede gerningsmænd; fremhæver, at ombudsmandsinstitutionen efter at have modtaget en række klager vedrørende politibetjentes magtanvendelse under Gezi-protesterne udgav en rapport, hvori den konkluderer, at magtanvendelsen var ude af proportion; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at yde erstatning til alle de ofre, som var fredelige demonstranter, eller som slet ikke var demonstranter, men blot tilfældigt befandt sig, hvor begivenhederne fandt sted; opfordrer til, at der færdiggøres reelle og upartiske undersøgelser af alle tilfælde af påstået mishandling fra statslige embedsmænds side, og til, at de ansvarlige bringes for retten; understreger, at det er nødvendigt efterfølgende at vedtage klare regler for magtanvendelse og politiets rolle i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende til, at man ophæver restriktionerne på fredelige forsamlinger, og understreger, at andre love, såsom antiterrorloven, ikke bør anvendes til at forhindre folk i at gøre brug af deres ret til fredelig protest, og at fredelige demonstrationer ikke bør være grund til anholdelser; opfordrer den tyrkiske regering til at tilvejebringe passende, objektive og gennemsigtige metoder til at kontrollere og føre tilsyn med retshåndhævende myndigheder; henstiller, at de tyrkiske myndigheder indfører en uafhængig og effektiv politiklageordning; udtrykker dyb bekymring over pakken vedrørende den indre sikkerhed, som er i modstrid med princippet om retsligt tilsyn med politiets aktiviteter og desuden alt for omfattende;

19.

understreger, at det er nødvendigt at revidere loven om Tyrkiets nationale menneskerettighedsinstitution for at gøre denne til et uafhængigt organ med tilstrækkelige ressourcer, som er ansvarligt over for offentligheden, og hvori der deltager civilsamfundsgrupper; noterer sig henstillingerne i rapporten fra Ombudsmanden, herunder kravet om politiets kun gradvist tiltagende og forholdsmæssige magtanvendelse, og dette kun som en sidste udvej og under tilsyn; understreger, at det er vigtigt at styrke Ombudsmandens initiativret, dennes kapacitet til at gennemføre kontrol på stedet og garantier for passende opfølgning på Ombudsmandens afgørelser;

20.

roser Tyrkiet for dets voksende romacivilsamfund; håber, at de nye romaorganisationer vil få støtte og tid, således at de på meningsfuld vis kan deltage i samarbejdsinitiativer med henblik på at udforme og gennemføre tiltag på lokalt og nationalt plan; anbefaler, at regeringen kombinerer de eksisterende indkvarteringsprojekter med sociale og langsigtede aspekter som sundhed og uddannelse; bifalder de overordnede handlingsplaner for bekæmpelse af diskrimination, som kan give romaer bedre adgang til arbejdsmarkedet;

21.

opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til snarest muligt at sikre mediefriheden og skabe nogle egnede retlige rammer, der garanterer pluralisme i overensstemmelse med internationale standarder, fordømmer den tyrkiske regerings bestræbelser på at forbyde adgang til sociale medier og websteder eller at lukke sidstnævnte uden en retskendelse, dens restriktive tilgang til ytringsfrihed og det pres, der lægges på medieforetagender og journalister, som ofte resulterer i trusler mod, afskedigelse eller anholdelse af journalister og udbredt selvcensur; påpeger, at krænkelserne af ytringsfriheden tog til efter korruptionsskandalen i december 2013; finder det nødvendigt, at der etableres en retlig ramme, som muliggør fuld gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af mediegrupper; gentager, at EU går 100 % ind for ytringsfrihed i alle dens former, og opfordrer EU-delegationen i Tyrkiet til fortsat at overvåge retssager mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

22.

fordømmer den seneste tids politirazziaer og anholdelsen af en række journalister og medierepræsentanter den 14. december 2014; minder om, at en fri og pluralistisk presse er det centrale princip i ethvert demokrati ligesom en retfærdig rettergang og domstolenes uafhængighed; understreger derfor, at det i alle sager er nødvendigt i) at give tilstrækkelige og gennemsigtige oplysninger om beskyldningerne mod de sigtede, ii) at give de sigtede fuld adgang til de belastende beviser og fulde forsvarsrettigheder og iii) at sikre en korrekt håndtering af sagerne med henblik på at fastslå rigtigheden af sigtelserne hurtigt og uden rimelig tvivl; opfordrer Tyrkiets myndigheder til at gennemgå og behandle disse sager hurtigst muligt og til at overholde de internationale standarder for en retfærdig rettergang i tilfælde, hvor de fastholder, at de vil gå videre med retssagen;

23.

gør gældende, at den tyrkiske regerings nylige aktioner mod pressefrihed og holdningspluralisme er uforenelige med EU's grundlæggende rettigheder og dermed strider imod ånden i forhandlingerne;

24.

er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed; mener endvidere, at opfyldelsen af de officielle indledende benchmarks for kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed) er et vigtigt skridt til fremme af virkeligt effektive reformer og sikre, at reformprocessen i Tyrkiet udformes med udgangspunkt i EU's værdier og standarder; gentager sin opfordring til Rådet om, så snart de opstillede kriterier er opfyldt, at indlede forhandlinger om retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt om retfærdighed, frihed og sikkerhed; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde mest muligt i dette øjemed; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremme yderligere dialog og samarbejde med Tyrkiet inden for de områder, der er omfattet af kapitel 23 og 24, for at fremme en fælles forståelse af de nødvendige reformer;

25.

glæder sig over beslutningen om, at reformer vedrørende retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, indre anliggender og civilsamfundet vil modtage øget finansiering under førtiltrædelsesinstrumentet for perioden 2014-2020 (IPA II); påpeger, at fremme af retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder er centrale principper, der styrer førtiltrædelsesbistanden; gentager Rådets konklusioner fra december 2014 om, at der indføres en øget sammenhæng mellem økonomisk støtte og de overordnede fremskridt i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien, herunder fuld respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af IPA II i alle kandidatlande og øremærke disponible midler under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) til støtte for ytringsfrihed, herunder mediefrihed, mediepluralisme, forenings- og forsamlingsfrihed, fagforeningsrelaterede rettigheder og tankefrihed;

26.

noterer sig, at Tyrkiet bidrog til ikrafttrædelsen den 1. august 2014 af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); udtrykker imidlertid bekymring over det konstant høje niveau af vold mod kvinder og den manglende gennemførelse af beskyttelsesmekanismer i den nationale lovgivning til at forhindre vold mod kvinder; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at stille et tilstrækkeligt antal krisecentre til rådighed til beskyttelse af kvinder og mindreårige, der er ofre for vold; henstiller, at regeringen fremmer ligestilling mellem kønnene på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile område og på alle andre områder; opfordrer Tyrkiets regering til i samarbejde med civilsamfundet og relevante erhvervsorganisationer at fremme kvindeligt iværksætteri og mindske barriererne for kvinders adgang til økonomiske aktiviteter, og opfordrer i denne henseende indtrængende Tyrkiets regering til at sætte sig et ambitiøst mål for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger, at Tyrkiet i 2014 rangerede som nr. 125 ud af 142 lande i Global Gender Gap-rapporten fra World Economic Forum; beklager dybt de bemærkninger, der er blevet fremsat af visse embedsmænd og regeringsrepræsentanter vedrørende kvinders rolle i det tyrkiske samfund, og understreger vigtigheden af at bekæmpe stereotyper og fordomme i samfundet over for kvinder;

27.

fremhæver betydningen af at fortsætte reformprocessen på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ved at gøre det muligt for religiøse samfund at få status som juridisk person, ved at fjerne alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse, lovligt ophold og arv for gejstlige, og ved at sikre en korrekt efterlevelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante domme og Venedigkommissionens henstillinger; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at fremme dialogen med alawisamfundet, reelt at anerkende Cem-huse som bedesteder, tillade genåbningen af det græsk-ortodokse Halki-præsteseminar og fjerne alle hindringer for, at det reelt kan fungere, samt tillade officiel brug af den kirkelige titel »økumenisk patriark«; anmoder Tyrkiets relevante myndigheder om at tage sig af alle udestående problemer i forbindelse med tilbagegivelsen af jord, der tilhører Mor Gabriel-klostret, og andre krav om jordrettigheder fra den syriske kirke; minder om vigtigheden af, at Venedigkommissionens henstillinger om Imvros og Tenedos gennemføres i tilstrækkelig grad for så vidt angår beskyttelsen af ejendoms- og uddannelsesrettigheder; understreger behovet for i overensstemmelse med EU's værdier fuldt ud at respektere retten til forskellige livsstilsformer, såvel sekulære som trosbaserede, og at bevare adskillelsen af stat og religion; understreger betydningen af at beskytte mindretals rettigheder; udtrykker beklagelse over den omstændighed, at det efter ophævelsen af den tidligere lov for to år siden og på grund af det eksisterende retlige tomrum ikke er muligt for ikke-muslimske velgørende organisationer at vælge deres ledelsesorganer;

28.

understreger, at det er nødvendigt at anerkende retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde i forbindelse med obligatorisk militærtjeneste;

29.

opfordrer Tyrkiet til at iværksætte en seriøs indsats for at beskytte LGBTI-samfundets rettigheder og er af den opfattelse, at oprettelsen af et særligt organ til at bekæmpe diskrimination, hadefuld tale, racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance ville styrke individets rettigheder i Tyrkiet; kræver, at Tyrkiet vedtager omfattende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling og hadefuld tale på grund af etnicitet, religion, seksuel orientering og køn eller kønsidentitet, samt at forbuddet mod denne type forskelsbehandling medtages i en ny forfatning; udtrykker bekymring over de hyppige angreb på transpersoner og den manglende beskyttelse af LGBTI-personer mod voldshandlinger; beklager i høj grad, at hadforbrydelser mod LGBTI-personer ofte forbliver ustraffede, eller at gerningsmændenes straf nedsættes med den begrundelse, at der var tale om »urimelig provokation« fra offerets side; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at pålægge de tyrkiske væbnede styrker at ophøre med at klassificere homoseksualitet og transseksualitet som en »psykoseksuel sygdom«;

30.

udtrykker beklagelse over de mange menneskeliv, der er gået tabt som følge af mineulykkerne i Soma og Ermenek; glæder sig over, at Tyrkiet har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om sikkerhed og sundhed i miner, og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt; understreger vigtigheden af, at der tages hånd om spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i alle sektorer og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sørge for en mere genemsigtig kontrol af arbejdsulykker med dødelig udgang; er af den opfattelse, at social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for udviklingen af et velstående og pluralistisk samfund, og understreger vigtigheden af yderligere fremskridt inden for socialpolitik og beskæftigelse på grundlag af en hensigtsmæssig og rettidig gennemførelse af ILO's konventioner; noterer sig de lovgivningsmæssige mangler for så vidt angår arbejds- og fagforeningsrettigheder; understreger, at retten til at organisere sig, indgå i kollektive forhandlinger og retten til at strejke for privatansatte og tjenestemænd skal tilpasses gældende EU-ret og internationale standarder; opfordrer indtrængende Tyrkiets regering til at udarbejde en køreplan for forbedring af lovgivningen og for at få den bragt i overensstemmelse med ILO's standarder; fremhæver betydningen af, at Tyrkiet opfylder de indledende benchmarks for socialpolitik og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at yde passende teknisk bistand til Tyrkiet inden for arbejdsmarkedsreformer, og hvorpå europæiske standarder kan fremmes;

31.

opfordrer Tyrkiet til at lovgive om arbejdsvilkårene for f.eks. deltidsarbejdere, der i øjeblikket er underlagt uværdige betingelser, manglende jobsikkerhed og problemer med at blive medlem af fagforeninger; konstaterer, at minedrift og byggeri er de farligste sektorer i Tyrkiet og opfordrer til, at der foretages gennemsigtige undersøgelser af arbejdsulykker med dødelig udgang;

32.

opfordrer den tyrkiske regering til at indstille sine planer om opførelse af kernekraftværket i Akkuyu; påpeger, at det planlagte kraftværk ligger i et område, som kan rammes af kraftige jordskælv, hvilket udgør en betydelig trussel ikke blot for Tyrkiet, men også for Middelhavsregionen; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig Espoo-konventionen, som forpligter parterne til at underrette og høre hinanden om større påtænkte projekter, der kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne; anmoder i dette øjemed den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolande som Grækenland og Cypern i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;

Fælles interesser og fælles udfordringer

33.

understreger de betydelige fordele ved toldunionen mellem EU og Tyrkiet; henviser til, at værdien af den bilaterale handel mellem Tyrkiet og EU er mere end firedoblet siden toldunionens begyndelse i 1996, og at der samtidig har været en betydelig stigning i de direkte udenlandske investeringer fra EU til Tyrkiet og en dybere integration mellem tyrkiske og europæiske virksomheder til fælles bedste; fremhæver imidlertid i denne forbindelse, at enhver forøgelse af toldunionens positive virkning er tæt forbundet med overholdelsen af dens regler og krav, og er derfor meget bekymret over, at de europæiske selskaber, der handler med Tyrkiet, møder stadig større problemer; henleder opmærksomheden på Verdensbankens nylige evaluering af toldunionen, hvori det understreges, at det er nødvendigt at indføre en række reformer for at fastholde et klima, der er gunstigt for tæt økonomisk samarbejde, også i fremtiden; peger navnlig på behovet for i) at udvide toldunionens anvendelsesområde til også at omfatte landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb, ii) at skabe gunstige betingelser for fortsat vækst i handel, herunder visumlettelse for forretningsrejsende og iii) at gennemføre intensive høringer mellem EU og Tyrkiet om virkningerne for Tyrkiet af de frihandelsaftaler, som EU indgår med tredjelande;

34.

er af den opfattelse, at den politiske dialog mellem Tyrkiet og EU bør suppleres af regelmæssige, strukturerede økonomiske dialoger på højt plan om spørgsmål af fælles interesse, herunder handelsforbindelser med tredjelande; understreger i denne forbindelse samspillet mellem en velfungerende retsstat og økonomisk udvikling; mener, at det er vigtigt at udvikle og styrke Tyrkiets økonomiske, institutionelle og retlige rammer på området for økonomisk og monetær politik, særlig for så vidt angår centralbankens uafhængighed, og mener, at dette ville fremme Tyrkiets tilpasning til gældende EU-ret; påpeger, at det økonomiske samarbejde ville blive forbedret væsentligt, hvis Tyrkiet i tilstrækkeligt omfang overholder EU-standarderne om offentlige udbud, konkurrence og beskæftigelse og socialpolitik;

35.

bekræfter på ny sin støtte til tilbagetagelsesaftalen med EU, som trådte i kraft den 1. oktober 2014; tilskynder Kommissionen til fortsat at overvåge Tyrkiets fremskridt med hensyn til at opfylde kravene i dets køreplan for visumlempelse; hilser med tilfredshed den effektive indsats for at opfylde kriterierne i køreplanen for visumlempelse; minder om, at dialogen om visumlempelse er en proces, der er resultatbaseret, og at Tyrkiet bør opfylde alle kravene i køreplanen, herunder navnlig en fuld og effektiv gennemførelse af alle bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen; gentager, at Tyrkiet er forpligtet til fuldt ud og effektivt at gennemføre tilbagetagelsesaftalen og visumlempelsen over for alle medlemsstaterne, herunder i form af ikke-diskriminerende visumfri adgang til tyrkisk område for borgere fra samtlige EU-medlemsstater; opfordrer Tyrkiet til at gennemføre den eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftale fuldstændigt og effektivt; minder om, at Tyrkiet er et af de vigtigste transitlande for ulovlig indvandring til EU og opfordrer til forbedring af Tyrkiets grænseoverskridende samarbejde med tilgrænsende EU-medlemsstater i denne forbindelse; ser med tilfredshed på ikrafttrædelsen af loven vedrørende udlændinge og international beskyttelse og oprettelsen af Generaldirektoratet for Migrationsforvaltning i april 2014, som er væsentlige skridt i retning af en tilpasning til EU's standarder for international beskyttelse af lovlige og ulovlige migranter; bemærker, at det er nødvendigt at øge samarbejdet mellem Tyrkiet og samtlige EU-medlemsstater, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen af de fælles grænser med alle EU-medlemsstaterne; understreger behovet for, at Tyrkiet styrker grænsesikkerheden yderligere for at bekæmpe den ulovlige migration til EU-landene;

36.

minder om Tyrkiets strategiske betydning for EU's energisikkerhed og betragter Tyrkiet som en vigtig partner i energisektoren; henviser til de tre projekter om den sydlige gaskorridor, der blev godkendt ved udgangen af 2013, som vil forøge gasforsyningssikkerheden for Tyrkiet og adgangen til EU som det vigtigste energimarked; mener, at Tyrkiet — i en kontekst, hvor der er stadig større konkurrence mellem energimarkederne og behov for at diversificere energikilder og forsyningsruter — med sit enorme potentiale inden for vedvarende energi kunne yde et betydeligt bidrag til EU's energisikkerhed og ambitioner om diversificering af energikilder under overholdelse af folkeretten; er bekymret for et tættere energisamarbejde mellem Tyrkiet og Rusland og mener derfor, at EU bør fremskynde energiforhandlingerne;

37.

minder om Tyrkiets strategiske position som EU's partner og medlem af NATO og dermed dets store geopolitiske betydning og relevans for en sammenhængende strategi, der tilstræber at skabe sikkerhed og stabilitet i dets østlige og sydlige naboskabsområde, med særlig henvisning til Syrien og Irak; påpeger, at den meget alvorlige udvikling i regionen og de angreb, der har fundet sted på europæisk jord, gør det afgørende, at dialogen og samarbejdet med EU om udenrigspolitiske spørgsmål øges inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at spille en aktiv rolle i den internationale koalition mod terrorgrupper som ISIL og til at udnytte samtlige disponible ressourcer til dette formål; opfordrer Tyrkiet til at optrappe foranstaltningerne for at forhindre, at udenlandske krigere, penge eller udstyr når frem til ISIL og andre ekstremistiske grupper via dets område; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte og styrke den regelmæssige dialog mellem EU og Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme som en del af vores fælles bestræbelser på at bekæmpe terrorisme i alle dens afskygninger; opfordrer Tyrkiet til at sørge for en effektiv grænsekontrol og samtidig yde den nødvendige assistance gennem humanitære hjælpemidler til flygtninge fra Syrien og garantere sikkerhed for den syriske borgerkrigs ofre; understreger betydningen af en hyppigere dialog på højt plan og samråd mellem EU og Tyrkiet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender for at sikre, at vores politikker komplementerer hinanden, og at Tyrkiet gradvist tilpasser sin udenrigspolitik efter EU's;

38.

mener, at den tyrkiske udenrigsminister bør indbydes til at overvære møderne i Rådet for Udenrigsanliggender, når det er relevant; er af den opfattelse, at der er behov for en ramme for struktureret dialog og samarbejde om og samordning af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål;

39.

finder det beklageligt, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage til trods for de gode resultater af dialogen og samarbejdet mellem Grækenland og Tyrkiet;

40.

roser Tyrkiet for dets fortsatte bistand til de anslåede 1,6 millioner flygtninge fra Irak og Syrien og for at fastholde en politik om åbne grænser for humanitære forehavender; ser med tilfredshed på vedtagelsen af direktivet om midlertidig beskyttelse i oktober 2014, som giver flygtninge en sikker retlig status og gør det muligt for dem at få identitetskort og adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer EU til at fortsætte sin økonomiske støtte til humanitær bistand til syriske og irakiske flygtninge i Tyrkiet; henleder opmærksomheden på, at flygtningelejrene har nået deres maksimale kapacitet, og på den voldsomme belastning, som det udgør på flygtningenes liv og ressourcer, at de selv skal finde en bolig; mener, at EU bør yde aktiv støtte til Tyrkiets regering med fastlæggelse af langsigtede hjælpeprogrammer for flygtninge og fremme af adgangen til uddannelse, sundhedsydelser og (lovlig) beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at forøge de ressourcer, der er til rådighed under IPA II og det instrument, der bidrager til stabilitet og fred, for at hjælpe med at yde tilstrækkelig bistand til lokalsamfund, der er berørt af en stor tilstrømning af flygtninge; opfordrer desuden medlemsstaterne til i en ånd af reel ansvarsdeling at stille (midlertidige) genbosættelsessteder til rådighed for de mest udsatte flygtninge;

41.

opfordrer Tyrkiet til, med teknisk og økonomisk støtte fra sine partnere, at give det voksende antal syriske børn i Tyrkiet adgang til uddannelse;

Opbygning af gode naboskabsforbindelser

42.

opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og tyrkiske militærflys overflyvninger af græske øer;

43.

opfordrer den tyrkiske regering til ufortøvet at undertegne og ratificere De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som er blevet undertegnet og ratificeret af EU og dets 28 medlemsstater, og understreger Republikken Cyperns lovlige ret til at indgå bilaterale aftaler vedrørende dens eksklusive økonomiske zone; opfordrer på ny Tyrkiet til at respektere alle medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører efterforskning efter og udnyttelse af naturressourcer, når disse er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten; opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra enhver handling, der kan skade gode naboskabsforbindelser og en fredelig bilæggelse af tvister;

44.

beklager Tyrkiets afvisning af at opfylde sin forpligtelse over for alle medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; minder om, at denne afvisning stadig har gennemgribende indvirkning på forhandlingsprocessen;

45.

gentager sin stærke støtte til genforeningen af Cypern på grundlag af en retfærdig, omfattende og holdbar løsning for begge befolkningsgrupper under ledelse af FN's generalsekretær og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og EU's grundlæggende principper og værdier, for at skabe en føderation af to samfund og to zoner med én suverænitet, én international juridisk personlighed og ét statsborgerskab, og med politisk ligestilling af de to befolkningsgrupper og lige muligheder for alle borgere; glæder sig over meddelelsen fra FN's særlige udsending, Espen Barth Eide, om, at de to befolkningsgruppers ledere snarest muligt vil genoptage forhandlingerne under ledelse af FN's generalsekretær, og giver udtryk for sin stærke støtte til den indsats, der gøres af FN's særlige rådgiver om Cypern for at skabe de nødvendige betingelser for en genoptagelse af drøftelserne; håber, at den nyvalgte tyrkisk-cypriotiske leders budskab om genforening og forsoning vil bane vej for nye muligheder i forhandlingsprocessen; opfordrer Tyrkiet og alle de berørte parter til aktivt at støtte genforeningsforhandlingerne og tage de nødvendige skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Cypern; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550(1984); opfordrer parallelt hermed Republikken Cypern til at åbne havnen i Famagusta under EU's toldtilsyn for at fremme et godt forhandlingsklima, der kan føre til et positivt udfald af de igangværende forhandlinger om genforening og give tyrkisk-cyprioter mulighed for at handle med EU på lovlig vis med alles accept;

46.

gentager relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og opfordrer den tyrkiske regering til omgående at standse krænkelserne af cypriotiske borgeres menneskerettigheder og ophøre med at fratage dem muligheden for at nyde og udøve deres ejendomsret, religiøse rettigheder og andre menneskerettigheder i medfør af Republikken Cyperns forfatningsmæssige orden og gældende fællesskabsret samt EU's grundlæggende principper og værdier;

47.

tager skarpt afstand fra Tyrkiets bosættelsespolitik og opfordrer Tyrkiet til at undlade at bosætte flere tyrkiske borgere i Cyperns besatte områder, idet dette er i modstrid med Genèvekonventionen og folkerettens principper; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse alle handlinger, der ændrer øens demografiske balance og dermed er til hinder for en fremtidig løsning;

48.

opfordrer Tyrkiet til at give Komitéen for Forsvundne Personer fuld adgang til alle relevante arkiver og militære områder i det nordlige Cypern med henblik på opgravning og til at udlevere alle relevante oplysninger, som kan føre til lokalisering af jordiske rester, der er blevet flyttet; opfordrer til, at der i særlig grad tages hensyn til arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer;

49.

opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser ved betingelsesløst at ratificere protokollerne om oprettelse af diplomatiske forbindelser, ved at åbne grænserne og ved aktivt at forbedre deres forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration; glæder sig over den igangværende dialog mellem Tyrkiet og Armenien;

o o

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59.

(2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 98.

(3) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 38.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0184.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0277.

(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0014.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094.

(10) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/61

P8_TA(2015)0229

Syrien: situationen i Palmyra og sagen om Mazen Darwish

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Syrien: situationen i Palmyra og sagen med Mazen Darwish (2015/2732(RSP))

(2016/C 407/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, bl.a. beslutningen af 30. april 2015 (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2015 om elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Da’esh,

—	der henviser til erklæringerne og rapporterne fra FN’s generalsekretær og FN’s højkommissær for menneskerettigheder om konflikten i Syrien,

—	der henviser til rapporter fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien, der er nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd,

—	der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev vedtaget den 17. juli 1998, navnlig artikel 8, stk. 2, litra b), nr. ix), hvorefter forsætlige angreb på historiske monumenter skal betragtes som en krigsforbrydelse,

—	der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da’esh (2),

—	der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastlægger, at »Unionen og dens medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold«,

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder,

—	der henviser til resolutionen om oprettelse af et uformelt netværk for retshåndhævelsesmyndigheder og eksperter inden for kulturgoder (EU CULTNET), der vedtoges af Rådet på sit møde den 25.-26. oktober 2012,

—	der henviser til anden protokol (1999) til Haagkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt,

—

der henviser til erklæring af 21. maj 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om situationen i Palmyra, og til erklæring af 17. februar 2012 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Catherine Ashton, der fordømmer anholdelsen af Mazen Darwish, og til den lokale EU-erklæring af 3. april 2012 om den fortsatte tilbageholdelse uden sigtelse af Mazen Darwish og syv andre menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der vedtoges i juni 2004 og ajourførtes i 2008,

—	der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2222 (2015),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at over 220 000 personer, fortrinsvis civile, har mistet livet siden begyndelsen af konflikten i Syrien i 2011; der henviser til, at Assad-regimet, IS/Da’esh, Al Nusra og de andre parter i konflikten har begået grove og gentagne krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; der henviser til, at et overvældende flertal af disse forbrydelser hidtil er forblevet ustraffede;

B.	der henviser til, at tilfældene af tortur, masseanholdelser og omfattende ødelæggelser af befolkede områder er steget dramatisk i de seneste måneder; og at mange syrere er fordrevet, nogle endda tvunget til at bevæge sig længere væk fra den humanitære bistand, de har behov for;

der henviser til, at IS/Da’esh har dræbt mindst 400 mennesker, herunder kvinder og børn, i den syriske oldtidsby Palmyra, siden de indtog den, og at de ifølge det syriske observationsorgan for menneskerettigheder har henrettet mindst 217 personer og tilbageholdt andre 600, herunder kvinder og børn, under anklage for at have samarbejdet med regimets styrker og skjult dets medlemmer i deres hjem;

D.	der henviser til, at indtagelsen af Palmyra blev efterfulgt af voldsomme luftangreb fra Assad-tro styrker, der kostede mere end en halv snes civile livet og tvang mange af de tilbageværende indbyggere på flugt;

der henviser til, at IS/Da’esh ved en ny offensiv i april-maj 2015 indtog Ramadi den 17. maj 2015 og Palmyra den 21. maj 2015 og nu kontrollerer 50 % af syrisk territorium; der påpeger, at den såkaldte Islamisk Stat med sin transnationale karakter, betydelige finansielle ressourcer og, ifølge visse kilder, ca. 200 000 krigere udgør en trussel mod hele regionen; der henviser til, at tusinder af udlændinge, herunder borgere fra EU, skønnes at kæmpe på disse væbnede gruppers side; der påpeger, at IS' fremgang har forværret den humanitære krise, navnlig gennem en massiv fordrivelse af civilbefolkningen;

F.	der henviser til, at medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd den 5. juni 2015 udtrykte forfærdelse over det høje voldsniveau og alle angrebene på civile i Syrien og fordømte de terrorangreb, der er begået af IS/Da'esh, Al Nusra og andre terrorgrupper, der opererer i Syrien;

der henviser til, Palmyra ligger mellem Damaskus og den østlige by Deir al-Zour og i nærheden af vigtige gasfelter og fosfatminer; der henviser til, at indtagelsen af Palmyra faldt sammen med IS/Da’eshs erobring af Ramadi i Iraks Anbar-provins, men også skete kort efter IS’ tab af territorier omkring Tikrit;

H.	der påpeger, at Palmyra, der er over 2 000 år gammel, udgør et ekstremt vigtigt kulturmindesmærke og er opført på UNESCO's verdensarvsliste; der henviser til, at UNESCO’s generaldirektør den 21. maj 2015 opfordrede til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne i Palmyra;

der påpeger, Palmyra er et symbol på Syriens rige kulturarv og indeholder de monumentale ruiner af en stor by, som var et af oldtidens vigtigste kulturcentre; der påpeger, at IS/Da’eshs massedrab og destruktion af arkæologisk og kulturel arv i visse tilfælde er blevet vurderet at udgøre forbrydelser mod menneskeheden, »kulturel udrensning« og en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; der henviser til, at disse systematiske angreb på kulturarven af UNESCO’s generaldirektør, Irina Bokova, er blevet betegnet som »kulturel udrensning«;

J.	der henviser til, at IS/Da’esh systematisk angriber og ødelægger kulturarven i både Irak og Syrien som led i en krigstaktik, der har til formål at sprede terror og had; der henviser til, at den historiske arv i Palmyra efter IS/Da’eshs indtagelse af byen er truet af ødelæggelse;

der henviser til, at EU i sin regionale strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra IS/Da'esh, som blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 16. marts 2015, kraftigt fordømmer IS/Da'eshs forsætlige ødelæggelse af den arkæologiske arv og kulturarven i Syrien og Irak og bemærker, at sådanne handlinger kan udgøre en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol(ICC);

L.	der henviser til, at UNESCO og andre partnere har iværksat et treårigt »hasteprojekt for bevarelse af Syriens arv«, som skal sikre beskyttelsen af landets kulturarv;

der henviser til, at ulovlig handel med kulturgoder nu er den tredje mest betydningsfulde form for ulovlig handel efter narkotika og våben, at denne ulovlige handel er domineret af organiserede kriminelle netværk, og at de eksisterende nationale og internationale mekanismer hverken har tilstrækkeligt udstyr eller den fornødne støtte til at håndtere problemet; der henviser til, at EU har truffet alle de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2199 til at forhindre ulovlig handel med kulturgenstande;

der henviser til, at der siden begyndelsen af den syriske konflikt i marts 2011 er sket omfattende og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder især målrettede angreb på, vilkårlige tilbageholdelser af og forsvindinger af uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere, humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale, der er ofre for trusler, vold, vilkårlige arrestationer og forsvindinger i Syrien;

der henviser til, at Mazen Darwish, syrisk journalist og aktivist og formand for Det Syriske Center for Medie- og Ytringsfrihed, samt Hani al-Zaitani og Hussain Ghrer siden 2012 har siddet fængslet på grund af deres arbejde til forsvar af ytringsfriheden; der henviser til, at Mazen Darwish angiveligt har været udsat for alvorlig tortur og mishandling og den 6. maj 2015 blev flyttet til et ukendt sted; der henviser til, at Mazen Darwish er blevet tildelt Unescos Pressefrihedspris 2015 samt andre vigtige internationale priser såsom »Preis der Lutherstädte — Das unerschrockene Wort« 2015, Bruno Kreisky-Prisen for Menneskerettighedsfortjenester 2013 samt PEN/Pinter-Prisen 2014; der henviser til, at den fortsatte fængsling af Mazen Darwish, Hani al-Zaitani og Hussain Ghrer er endnu et bevis på den repressive karakter af Bashar Assads styre i Syrien;

P.	der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution 67/262 af 15. maj 2013 krævede, at de syriske myndigheder øjeblikkeligt løslod alle personer, der tilbageholdtes på vilkårlig vis, herunder medlemmerne af Det Syriske Center for Medie- og Ytringsfrihed;

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, den 19. februar 2015 rettede en indtrængende opfordring til de syriske myndigheder om at løslade alle dem, ’der sad i fængsel, fordi de på fredelig vis havde givet udtryk for deres synspunkter, heriblandt Marzen Darwish;

der henviser til, at hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere har været offer for trusler, vold, vilkårlige arrestationer og forsvindinger i Syrien; der henviser til, at dette omfatter Razan Zeitoune, menneskerettighedsadvokat og Sakharovprismodtager 2011, som blev bortført i Duma den 9. december 2013;

fordømmer på det kraftigste de grufulde, systematiske og omfattende menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, der er begået af Assad-regimet, IS/Da’esh-terroristerne og andre jihad-grupper i Syrien, samt dommene og anklagerne mod forkæmpere for politiske og civile rettigheder og menneskerettigheder samt bloggere og journalister; gentager sin absolutte fordømmelse af torturen, de intensiverede granatbeskydninger og brugen af luftbombardementer, herunder med tøndebomber, fra den syriske regerings side; udtrykker sin dybe medfølelse med ofrene; er fortsat dybt forfærdet over de store menneskelige lidelser og tab af menneskeliv i den syriske konflikt og nærer stærke betænkeligheder ved forværringen af den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Syrien;

fordømmer IS/Da’eshs indtagelse af Palmyra den 21. maj 2015 efter ni dage med angreb, der kostede mange menneskeliv, og det faktum, at IS siden da har myrdet mindst 217 personer i og omkring byen og er fortsat med at begå omfattende overgreb og grusomheder i det »kalifat«, det har udråbt i de områder, det kontrollerer i Syrien og Irak;

udtrykker sin bekymring for situationen i Palmyra og de tusindvis af beboere, der befinder sig inde i byen, for dem, der er blevet fordrevet som følge af IS/Da’eshs fremrykning, og for kvinderne og børnene i Palmyra, og bemærker det mønster af bortførelse, udnyttelse og mishandling af kvinder og børn, som har karakteriseret IS/Da’eshs fremfærd andetsteds, herunder i form af voldtægt, seksuelt misbrug, tvangsægteskaber og tvangsrekruttering af børn;

opfordrer Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant til at stille alle nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe flygtningene;

glæder sig over viljen til at intensivere de kollektive bestræbelser på at besejre IS/Da’esh, som kom til udtryk på ministermødet i den internationale koalition mod IS/Da’esh i Paris den 2. juni 2015; opfordrer koalitionen til at intensivere indsatsen for at gennemføre en fælles, flerdimensionel og langsigtet strategi for at svække og i sidste ende udslette IS/Da’esh; understreger behovet for at supplere denne strategi med et styrket samarbejde med alle regionale, statslige og ikke-statslige aktører, der er engageret i kampen mod IS/Da’esh;

er fortsat overbevist om, at hverken effektiv konfliktløsning eller varig fred i Syrien vil være mulig uden en retsforfølgning for de forbrydelser, der er begået af alle parter under konflikten;

erindrer om, at en holdbar løsning på krisen i Syrien kun kan opnås gennem en inklusiv politisk aftale, der er baseret på Genèvekommunikéet af 30. juni 2012 og har det internationale samfunds støtte; opfordrer FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, til at arbejde sammen med alle parter om en ægte politisk reform, der kan opfylde det syriske folks legitime ønsker og give dem mulighed for at bestemme deres egen fremtid på uafhængig og demokratisk vis;

udtrykker dyb bekymring over den alvorlige mangel på midler til FN's appeller for 2014, der har ført til en midlertidig suspension af bistanden under Verdensfødevareprogrammet til syriske flygtninge; opfordrer derfor indtrængende det internationale samfund til at intensivere sin finansiering og bistand for at imødekomme de kommende appeller;

opfordrer det international samfund til at gøre en forstærket indsats for at finde løsninger, der kan afbøde krisen og bringe krigen i Syrien til ophør, og støtter de aktører, der er engageret i kampen mod IS/Da’esh i Syrien og Irak; opfordrer regeringerne i regionen til at samarbejde, eftersom kun et tættere sikkerhedssamarbejde vil give mulighed for at genoprette freden og sikkerheden i regionen;

10.

opfordrer det internationale samfund til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at beskytte civilbefolkningen og sikre den enestående kulturarv i Palmyra, og opfordrer alle parter til øjeblikkeligt at indstille fjendtlighederne i Palmyra og give sikker passage for civile, der flygter fra voldshandlingerne;

11.

kræver et øjeblikkeligt stop for ødelæggelsen af kulturarven i Syrien og Irak, herunder religiøse steder og genstande, understreger, at sådanne handlinger begået af IS/Da’esh eller andre personer, grupper, foretagender og enheder under ingen omstændigheder kan tolereres, og opfordrer endvidere til bevarelse af kulturarven i Irak ved at beskytte kulturelle og religiøse genstande og lokaliteter i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

12.

opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner med henblik på at modvirke ulovligt køb og salg af kulturgoder fra de konfliktramte områder;

13.

understreger på ny, at kulturarven er af stor værdi for hele menneskeheden, og at ødelæggelse heraf derfor bør betragtes som en utilgivelig krigsforbrydelse;

14.

understreger behovet for, at det internationale samfund gør en fælles indsats for at forhindre den ulovlige handel med og smugling af kulturgenstande, som bidrager til finansieringen af IS/Da’esh;

15.

støtter forslagene fra UNESCO's generaldirektør og alle ekstraordinære foranstaltninger, som FN og UNESCO har truffet for at beskytte Palmyra og andre truede historiske og kulturelle mindesmærker;

16.

opfordrer FN's generalsekretær til at forelægge Sikkerhedsrådet spørgsmålet om beskyttelse af alle kulturelle mindesmærker, der trues af terrorgrupper, heriblandt IS/Da’esh, med henblik på vedtagelse af en resolution herom;

17.

opfordrer medlemsstaterne og EU’s institutioner til sammen med FN at tage konkrete skridt til beskyttelse af truede kulturelle, historiske, religiøse og arkæologiske mindesmærker i Palmyra samt i Mellemøsten som helhed;

18.

påskønner, og understreger den afgørende betydning af, det arbejde, der gøres af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer for at dokumentere menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre krænkelser; udtrykker sin dybeste beundring for og solidaritet med alle de syriske aktivister, som utrætteligt fortsætter med at overvåge, dokumentere og rapportere om menneskerettighedssituationen i de krigshærgede lande med risiko for deres eget liv;

19.

er dybt bekymret over den stadige forringelse af den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Syrien og understreger behovet for at respektere ytringsfriheden og menneskerettighedsforkæmpernes frihed til at udføre deres arbejde, i overensstemmelse med Syriens internationale forpligtelser; minder om, at enhver har ret til menings- og ytringsfrihed, og at det er en grundlæggende menneskerettighed; fordømmer alle krænkelser af pressefriheden og alle voldshandlinger mod journalister i Syrien;

20.

opfordrer de syriske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive og frafalde alle anklager mod Mazen Darwish og alle andre, der er tilbageholdt, domfældt og/eller idømt straf for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed, samt alle menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister, der vilkårligt er frihedsberøvet på grund af deres menneskerettighedsaktiviteter;

21.

opfordrer indtrængende de syriske myndigheder til straks at oplyse om de tre mænds skæbne og opholdssted og sikre, at de beskyttes mod tortur og mishandling, sættes i øjeblikkelig kontakt med deres familier og advokater og sikres adgang til enhver lægebehandling, de måtte have brug for;

22.

opfordrer indtrængende alle EU’s medlemsstater til snarest muligt at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme en universel ratifikation og gennemførelse af dette centrale menneskerettighedsinstrument og til at støtte arbejdet i FN’s Komité om Tvungne Forsvindinger, der er nedsat i henhold til denne konvention.

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, FN’s og Den Arabiske Ligas særlige udsending til Syrien samt alle de parter, der er involveret i konflikten i Syrien.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0187.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0179.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/66

P8_TA(2015)0230

Paraguay: de retlige aspekter i forbindelse med børns graviditet

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Paraguay: retlige aspekter i forbindelse med graviditet blandt børn (2015/2733(RSP))

(2016/C 407/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den interregionale samarbejdsrammeaftale mellem EU og Mercosur, som blev indgået i 1999,

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene (2),

—	der henviser til den paraguayanske straffelov (lov nr. 1160/97) af 26. november 1997, særlig artikel 109, stk. 4,

—	der henviser til det femte 2015-mål (forbedring af mødres sundhed),

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig artikel 3,

—	der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til erklæring af 11. maj 2015 fra FN’s arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis,

—	der henviser til FN's konvention mod tortur, som trådte i kraft den 26. juni 1987,

—	der henviser til anmodningen fra marts 2015 fra Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om, at Paraguay reviderer og ændrer sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til sundhed og liv,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at 19 % af de gravide piger i Paraguay ifølge nye data fra FN er mindreårige, at der dagligt er to piger under 14 år, der føder, og at piger i alderen 10-14 år tegner sig for 2,13 % af dødsfaldene blandt nybagte mødre; der henviser til, at omkring 600 piger på eller under 14 år hvert år bliver gravide i Paraguay, et land med 6,8 mio. indbyggere, og at frekvensen af børn, der bliver mødre, er op til ti gange højere end i andre lande i regionen;

der henviser til, at risikoen for mødredødelighed i Latinamerika er fire gange højere blandt teenagere under 16 år, og at 65 % af det samlede antal tilfælde af obstetriske fistler opstår under teenageres graviditeter, med alvorlige konsekvenser for deres liv, hvilket resulterer i alvorlige helbredsproblemer og social udstødelse; der henviser til, at tidlige graviditeter også er farlige for babyen, med en dødelighedsrate, der ligger 50 % over gennemsnittet; der henviser til, at op mod 40 % af den kvindelige befolkning i regionen har været udsat for seksuel vold, og at 95 % af de aborter, der udføres i Latinamerika, er usikre;

der henviser til, at en 10-årig pige den 21. april 2015 henvendte sig til Trinidad Maternity and Children’s Hospital (Trinidad fødeklinik og børnehospital) i Asunción, og at det blev konstateret, at hun var gravid i 21. uge; der henviser til, at hospitalets direktør, efter at pigen var blevet undersøgt, offentligt erkendte, at hendes graviditet var risikabel; der henviser til, at pigens stedfar, som var stukket af, blev anholdt den 9. maj 2015 og anklaget for at have voldtaget hende; der henviser til, at pigen havde henvendt sig til forskellige medicinske centre siden januar 2015 og klaget over mavepine, men at graviditet ikke blev bekræftet før den 21. april;

der henviser til, at pigens mor den 28. april 2015 anmodede om en frivillig afbrydelse af datterens svangerskab på grund af hendes unge alder og risikoen for hendes liv og helbred; der henviser til, at pigens mor bliver tilbageholdt for at have forsømt at beskytte hende mod det seksuelle misbrug, der resulterede i graviditeten; der henviser til, at den 10-årige pige ifølge de seneste rapporter er blevet sendt på et center for unge mødre og adskilt fra sin egen mor;

E.	der henviser til, at pigens mor tilbage i januar 2014 havde indgivet en klage om seksuelt misbrug af hendes datter fra pigens stedfars side, men at anklagerne ikke greb ind, ikke undersøgte sagen og ikke indførte nogen beskyttelsesforanstaltninger, da de ikke anså hende for at være i fare;

der henviser til, at denne sag kun er en af mange i Paraguay og andre lande i Latinamerika; der henviser til, at Paraguay af religiøse årsager fortsat nægter pigen adgang til sikker og lovlig abort og dermed krænker hendes ret til sundhed, retten til livet og retten til fysisk og psykologiske integritet; der henviser til, at pigen vil være udsat for psykologiske og helbredsmæssige risici, hvis barnet fødes, som følge af sin unge alder og de omstændigheder, der førte til graviditeten; der henviser til, at der den 7. maj 2015 blev oprettet et tværfagligt panel af eksperter, omfattende tre fagfolk, foreslået af lokale organisationer, tre medlemmer af sundhedsministeriet og tre medlemmer af højesteret, til at overvåge hendes tilstand;

der henviser til, at abort ifølge artikel 109, stk. 4, i Paraguay’s sundhedskodeks er forbudt i alle tilfælde, undtagen hvis graviditeten har livstruende komplikationer for kvinden eller pigen, og uden andre undtagelser, herunder for voldtægt, incest eller et ikke-levedygtigt foster; der henviser til, at myndighederne har gjort gældende, at pigens sundhed ikke er i fare; der henviser til, at det 10 år gamle voldtægtsoffer derfor er nødt til at fortsætte sin uønskede graviditet og gennemføre fødslen;

H.	der henviser til, at FN-eksperter har advaret om, at de paraguayanske myndigheders beslutning kan føre til alvorlige krænkelser af pigens ret til liv, sundhed og fysisk og psykisk integritet samt af hendes ret til uddannelse og derved bringe hendes økonomiske og sociale muligheder i fare;

der henviser til, at barnets tarv ifølge artikel 3 i FN’s konvention om barnets rettigheder altid skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse gennemføres af offentlige eller private velfærdsinstitutioner, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, og til, at stater har en forpligtelse til at sikre adgang til sikker og lovlig abort, når en gravid kvindes liv er i fare;

der henviser til, at FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i marts 2015 opfordrede Paraguay til at revidere og ændre sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til liv og sundhed; der henviser til, at fysisk, seksuel og psykologisk vold mod kvinder er en udbredt krænkelse af menneskerettighederne;

der henviser til, at Paraguay deltog aktivt i den 59. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status, og at alle parter bør fortsætte med at fremme FN’s Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

der henviser til, at FN’s traktatovervågende organer, herunder Menneskerettighedsrådet (HRC) og Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), har opfordret forskellige latinamerikanske stater til at indføre undtagelser fra de restriktive abortlove i tilfælde, hvor en graviditet udgør en risiko for en kvindes liv eller sundhed, hvor der er tale om alvorlig fosterskader, og hvor graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest;

der henviser til, at denne umenneskelige lov har bragt ovennævnte 10-årige pige, der kun vejede 34 kg før graviditeten, i alvorlig fare; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har peget på de farer, der er forbundet med graviditet for unge piger, hvis organer ikke er fuldt udviklede; der henviser til, at WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed;

der henviser til, at Komitéen mod Tortur har konstateret, at en række begrænsninger i adgangen til reproduktive sundhedsydelser, sammen med det misbrug, der opstår, når kvinder opsøger disse ydelser, kan udgøre krænkelser af FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf — som er blevet ratificeret af Paraguay og alle EU’s medlemsstater — med den begrundelse, at de sætte kvinders sundhed og liv i fare eller på anden måde kan påføre dem alvorlige fysiske eller psykiske smerter eller lidelser;

O.	der henviser til, at vold mod kvinder og piger, hvad enten den er af fysisk, seksuel eller psykologisk karakter, fortsat er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse, der rammer alle samfundslag, men at den er en af de mindst anmeldte forbrydelser;

bekræfter sin fordømmelse af enhver form for overgreb på og vold mod kvinder og piger, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben, og vold i hjemmet; opfordrer Paraguay til at sikre, at kvinder og piger har adgang til sikker og lovlig abort som minimum, når deres helbred og liv er i fare, hvis der er alvorlige fosterskader og i tilfælde af voldtægt og incest;

udtrykker sin stærke bekymring over det store antal børnegraviditeter i Paraguay; opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at opfylde deres internationale forpligtelser og beskytte menneskerettighederne ved at sikre, at alle piger får adgang til alle mulige oplysninger og lægehjælp til håndteringen af risikobetonede graviditeter som følge af voldtægt;

opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at foretage en uafhængig og upartisk undersøgelse af ovennævnte voldtægt og til at bringe gerningsmanden for retten; opfordrer de paraguayanske myndigheder til at løslade pigens mor øjeblikkeligt; glæder sig over forslaget fra medlemmer af den paraguayanske kongres om at øge den maksimale fængselsstraf for voldtægt af mindreårige fra 10 år til 30 år;

noterer sig oprettelsen af et tværfagligt panel af eksperter og forventer, at det vil foretage en omfattende evaluering af pigens tilstand og sikre respekt for alle hendes menneskerettigheder, navnlig retten til liv, sundhed og fysisk og psykologisk integritet;

finder det beklageligt, at kvinders og pigers kroppe, især for så vidt angår deres seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder, stadig er en ideologisk kampplads, og opfordrer Paraguay til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker og lovlig abort; mener, at det generelle forbud mod terapeutisk abort, og abort af graviditeter som resultat af voldtægt og incest samt afslaget på at yde gratis sygeforsikring i tilfælde af voldtægt, svarer til tortur;

erkender, at obstetrisk vold er et krydsfelt mellem institutionel vold og vold mod kvinder, der udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, såsom retten til lighed, frihed fra forskelsbehandling, information, integritet, sundhed og reproduktiv selvbestemmelse, der medfører nedværdigende og umenneskelige fødsler, sundhedsmæssige komplikationer, alvorlige psykologiske lidelser, traumer og endog dødsfald;

giver udtryk for sin dybe bekymring over regeringer, der lukker øjnene for umenneskelige tilfælde af graviditeter blandt børn, seksuelt misbrug af kvinder i en tid, hvor hver tredje kvinde på verdensplan i løbet af sit liv bliver offer for voldshandlinger;

understreger, at ingen 10-årig pige er parat til at blive mor, og understreger, at de pågældende piger uophørligt bliver mindet om de krænkelser, der er blevet begået mod dem, hvilket forårsager alvorlige traumatisk stress og indebærer en risiko for langvarige psykologiske problemer;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at gøre det muligt for EU at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod børn, kvinder og piger;

10.

opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålet om sikker og lovlig abort i EU’s retningslinjer for voldtægt og vold mod kvinder og piger; anmoder Kommissionen om at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde følger en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder, med særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for seksuel vold mod kvinder og piger; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder er en grundlæggende menneskerettighed, og understreger retten til frivillig adgang til familieplanlægningsydelser, herunder pleje i forbindelse med sikker og lovlig abort, og behovet for oplysning og uddannelse md henblik på at nedbringe mødre- og børnedødeligheden og afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

11.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for dette fænomen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage dette spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder; opfordrer endvidere indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold mod kvinder og piger i tredjelande med henblik på at tage fat om ondets rod; opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, for så vidt angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt eller incest;

12.

opfordrer stats- og regeringscheferne for EU og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) til på deres andet topmøde at opprioritere kapitlet om kønsbaseret vold i handlingsplanen mellem EU og CELAC for 2013-2015, der blev vedtaget på det første topmøde i Santiago de Chile i januar 2013, med henblik på at fastsætte en klar tidsplan for foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger, der skal garantere rettidig omhu med hensyn til forebyggelse og efterforskning af samt sanktioner for alle former for vold mod kvinder og til at yde passende erstatning til ofrene;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og Kongressen i Republikken Paraguay, kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Parlasur, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/74

P8_TA(2015)0232

Den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim (2015/2036(INI))

(2016/C 407/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine, navnlig beslutningen af 15. januar 2015 (1),

—

der henviser til sine beslutninger af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (2), af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (3), af 3. juli 2012 om handelsmæssige aspekter ved Det Østlige Partnerskab (4) og af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik (5),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om en EU-strategi for Sortehavet (6),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 17. marts 2014, 21. marts 2014 og 18. december 2014,

—	der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Ukraine af 17. november 2014 og 29. januar 2015,

—	der henviser til Udenrigsrådets seneste erklæringer af 9. februar 2015 og af 16. marts 2015,

—	der henviser til EU's associeringsaftaler med Ukraine, Moldova og Georgien,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Russiske Føderation, særlig beslutning af 13. marts 2014 om Ruslands invasion af Ukraine (7), af 17. april 2014 om russisk pres på lande i Det Østlige Partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine (8) og af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland (9),

—	der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0171/2015),

der henviser til, at Sortehavsområdet er en af verdens mest strategiske regioner, af central betydning for EU og dets medlemsstater, navnlig med henblik på at garantere deres sikkerhed og forsvar, og for EU's naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at betydningen af et styrket samarbejde mellem Den Europæiske Union og landene i regionen blev anerkendt i Sortehavssynergien — EU's regionalpolitik, som blev lanceret i 2008; der henviser til, at alle igangværende langvarige konflikter i Republikken Moldova (Transdnestrien), Georgien (Sydossetien og Abkhasien) og Nagorno-Karabakh foregår i Sortehavsområdet;

B.	der henviser til, at Sortehavsområdet udgør en meget vigtig ydre grænse for Den Europæiske Union;

der henviser til, at Det Europæiske Råd kraftigt har fordømt Den Russiske Føderations annektering af Krim og Sevastopol — i strid med FN-pagten, Parischartret og OSCE's Helsinkislutakt og ligeledes i strid med Ruslands forpligtelser i henhold til Budapestmemorandummet fra 1994 — og nægter at anerkende den; der henviser til, at Rusland har ageret med sigte på at destabilisere situationen i det østlige Ukraine; der henviser til, at der som følge heraf er indført restriktioner på handel mellem EU og Krim;

D.	der henviser til, at NATO har fordømt Den Russiske Føderations militære optrapning på Krim, dens ulovlige og uretmæssige annektering af Krim og dens fortsatte og bevidste destabilisering af det østlige Ukraine i strid med folkeretten;

der henviser til, at den militære balance i Sortehavsområdet har ændret sig efter den ulovlige annektering af Krim, idet Rusland nu ulovligt kontrollerer hundredvis af kilometer af Krims kystlinje og de tilstødende farvande, som ligger lige over for NATO's og EU's søgrænser; der henviser til, at Rusland har givet næring til aggressive handlinger på ukrainsk territorium;

der henviser til, at der før den ulovlige annektering var en minimal tilstedeværelse af russiske land- og lufttropper på Krim, som primært beskæftigede sig med forsvaret af Sevastopol — den russiske sortehavsflådes hovedbase — og to tilstødende flådebaser; der henviser til, at annekteringen af Krim i alvorlig grad har svækket Ukraines væbnede styrker og især har ramt dets flåde, som er blevet overtaget af russiske tropper; der henviser til, at Rusland gennem militær opbygning på Krim og i Sortehavsområdet efter annekteringen har sat ind på at skabe en offensiv fælles slagstyrke, der omfatter flåden samt land- og luftstyrker;

der henviser til, at Rusland har fremskyndet udvidelsen og moderniseringen af sortehavsflåden efter annekteringen; der henviser til, at planen for modernisering af sortehavsflåden er en af de mest ambitiøse dele af den russiske stats våbenindkøbsprogram for 2011-2020; der henviser til, at den russiske regering i december 2014 godkendte en ny militær doktrin, i hvilken NATO betragtes som en vigtig sikkerhedstrussel mod Rusland;

der henviser til, at Rusland i 2007 suspenderede sin deltagelse i forhandlingerne om traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE); der henviser til, at Rusland den 11. marts 2015 afbrød sin deltagelse i Den Fælles Konsultative Gruppe inden for rammerne af CFE og, som resultat heraf, helt har trukket sig ud af traktaten;

der henviser til, at Tyrkiet er et EU-kandidatland, en NATO-allieret, en flådemagt, en aktiv regional udenrigspolitisk aktør og en central partner for EU, ikke mindst når det handler om energi og sikkerhed ved grænserne; der henviser til, at Tyrkiets strategiske placering også er yderst relevant for den anden store trussel, som både NATO og EU står overfor — den selvudråbte Daesh (Islamisk Stat); der henviser til, at Tyrkiet kan spille en vigtig rolle i imødegåelsen af truslerne fra Sortehavsområdet og Daesh; der henviser til, at Tyrkiet, til trods for at det anser Ruslands annektering af Krim for at være ulovlig, endnu ikke har udtrykt en klar holdning til dette eller til konsekvenserne heraf; der henviser til, at Tyrkiets nylige diplomatiske standpunkter, navnlig vedrørende konflikter i nærområdet, har levnet plads til fortolkning og ikke har været i overensstemmelse med EU's og NATO's standpunkter; der henviser til, at Tyrkiet er en strategisk sikkerhedspartner og har en vigtig rolle at spille i Sortehavsregionen, bl.a. via det mandat, der er givet i betingelserne i Montreuxkonventionen fra 1936;

der henviser til, at EU's reaktion på Ruslands aggression over for og krænkelse af Georgiens territoriale integritet i 2008 kan have tilskyndet Rusland til at handle på tilsvarende vis over for Ukraine; der henviser til, at EU, NATO og USA har fordømt de »traktater«, der blev undertegnet i henholdsvis november 2014 og marts 2015 mellem russiske og separatistiske myndigheder i Abkhasien og Sydossetien, og på ny har bekræftet deres støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet; der henviser til, at disse »traktater« tilsidesætter folkerettens grundlæggende principper og Ruslands internationale forpligtelser, herunder dem landet påtog sig i henhold til våbenhvileaftalen af 12. august 2008;

der henviser til, at siden russiske styrker besatte Abkhasien, Tskhinvaliregionen/Sydossetien og senest Krim, har disse områder været skueplads for menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at menneskerettighedskrænkelserne på Krim rammer minoritetsgrupper og modstandere af den russiske besættelse, navnlig den oprindelige befolkningsgruppe, krimtatarerne, pro-ukrainske aktivister og civilsamfundsaktivister og folk, der ønsker at beholde deres ukrainske statsborgerskab;

Ændring af det strategiske og sikkerhedsmæssige miljø i Sortehavsområdet

støtter kraftigt, at man undlader at anerkende Ruslands annektering af Krim; gentager sit engagement i Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med FN-pagten, særlig artikel 2; støtter fuldt ud Det Europæiske Råds konklusioner om, at EU ikke vil anerkende den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol; understreger, at annekteringen også er i strid med traktaten fra 1997 om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Ukraine og Den Russiske Føderation; understreger, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater taler med én fælles stemme om EU's forbindelser med Rusland;

bemærker med bekymring, at den ulovlige annektering af Krim har fremkaldt en betydelig ændring af det strategiske miljø i Sortehavsområdet og det tilstødende område; mener, at Ruslands aggressive handlinger er udtryk for, at det er vendt tilbage til en fjendtlig, blokorienteret indstilling; advarer om, at Rusland ved at besætte hele halvøen har skaffet sig en meget vigtig affyringsrampe, der vender mod både vest (Balkan, Transdnestrien og Donau-flodens udmundinger) og syd (det østlige Middelhav), hvor det har etableret en permanent flådetaskforce, og at den ulovlige annektering af Krim giver Rusland et »sydligt Kaliningrad« — endnu en udpost, der grænser direkte op til NATO;

mener, at ændringen af det geostrategiske miljø, den militære situation i Sortehavsområdet, som hele tiden ændrer sig, og Ruslands annektering af Krim gennem magtanvendelse er udtryk for større og systemiske udfordringer for den normbaserede europæiske sikkerhedsstruktur, der er opstået efter den kolde krig; mener, at EU og medlemsstaterne er nødt til at have et sikkerhedsmæssigt svar på disse udfordringer og genoverveje deres udenrigs- og sikkerhedspolitikker i lyset heraf, hvilket skal afspejles i en revideret europæisk sikkerhedsstrategi, i den europæiske maritime sikkerhedsstrategi og i EU-strategien for Sortehavet; er bekymret over det øgede russiske pres på EU's østlige grænser, bl.a. på Rumænien, Polen og de baltiske stater, hvilket udgør en væsentlig risiko;

understreger, at EU bør forstærke sin modstandsdygtighed og imødegå udfordringerne med information brugt som våben og informationssikkerhed; glæder sig over Rådets afgørelse af 19.-20. marts 2015 om iværksættelsen af et projekt til at imødegå russisk propaganda, hvori der indgår finansiering af en række russisksprogede tv-kanaler;

er dybt bekymret over Ruslands aktuelle defensive og offensive militære opbygning i Sortehavsområdet og den planlagte udvidelse og modernisering af Ruslands sortehavsflåde, som omfatter tilføjelsen af seks nye moderne dieselundervandsbåde af typen Rostov-on-Don og seks nye fregatter af typen Admiral Grigorovich; minder om, at placeringen af de offensive luftvåbenaktiver og opgraderingen af Krims militære infrastrukturer vil forbedre Ruslands offensive militære stilling og dets mulighed for at udøve magt uden for sit eget territorium;

bemærker med bekymring Ruslands fortsatte militære opbygning i de besatte regioner Abkhasien og Tskhinvali/Sydossetien i Georgien; bemærker, at denne militære infrastruktur af både defensiv og offensiv karakter med dens brede operative rækkevidde udgør en alvorlig trussel mod hele Sortehavsregionen;

bemærker med bekymring, at Rusland har styrket sit luft- og flådeforsvar i Sortehavsområdet i betydelig grad ved at opstille nye flådeforsvarsmissiler (antiskibsmissiler med en rækkevidde på 600 km, som er i stand til at nå Bosporusstrædet) og sikre, at russiske kampfly kontrollerer tre fjerdedele af Sortehavsområdets luftrum (ved næsten at tredoble antallet af lufthavne på Krim); bemærker i denne forbindelse, at Rusland har styrket sine kapabiliteter i både strategisk og taktisk henseende: I strategisk henseende har langtrækkende bombefly, som kan have krydsermissiler om bord, og overvågningsfly, der opererer tæt på Sortehavets vestlige kyster, mulighed for at trænge dybt ind i Centraleuropa. I taktisk henseende udgør to kampbrigader fra flåden — der potentielt kan få støtte fra helikopterhangarskibe af Mistral-typen — en betydelig potentiel landgangstrussel; imødekommer Frankrigs beslutning om at genoverveje levering af helikopterhangarskibe af Mistral-typen til Rusland og værdsætter Frankrigs forhandlinger for entydigt og endeligt at ophæve denne aftale;

er dybt bekymret over præsident Putins erklæring om, at han var parat til at sætte russiske atomstyrker i beredskab under Ruslands erobring af Krim, såfremt Vesten havde grebet ind over for annekteringen; er ligeledes bekymret over de udtalelser, der på truende vis er fremsat af højtstående russiske embedsmænd, om at Rusland har ret til at opstille og være vært for atomvåben på Krim, hvilket ville have globale konsekvenser; bemærker med bekymring, at Rusland under en militærøvelse i marts 2015 deployerede et uoplyst antal strategiske Tu-22M3-bombefly, som kan bære atomvåben; er bekymret over den nye russiske militærdoktrin fra december 2014, som tillader brug af atomvåben mod en stat, der ikke råder over sådanne våben;

bemærker, at Ruslands potentielle opstilling af våbensystemer til både konventionelle våben og atomvåben på Krim sår tvivl om Ruslands gode intentioner med hensyn til at opnå fremskridt med den multilaterale atomnedrustningsdagsorden under den kommende revision af ikkespredningstraktaten og undergraver den indsats, der allerede er gjort i denne henseende;

10.

betragter russiske kampflys nylige tætte overflyvninger af NATO-krigsskibe og efterforskningsplatforme i Sortehavet som et tydeligt udtryk for en mere aggressiv russisk holdning i Sortehavsområdet og advarer om en forhøjet risiko for eskalering; kræver direkte militær-til-militær-kommunikationslinjer for at forhindre tragiske misforståelser, som kan have vidtrækkende militære og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

11.

er dybt bekymret over den ekstremt alvorlige situation i det østlige Ukraine — hvor krigen fører til destabilisering af Ukraine og af regionen som helhed — herunder den potentielle trussel om etablering af en landkorridor, der forbinder russisk territorium med Krim via et separatist-kontrolleret område langs vestkysten af Det Asovske Hav (Mariupol), som ville føre til, at Ukraine blev fuldstændigt afskåret fra havet; opfordrer indtrængende Ukraine og Republikken Moldova til at træffe foranstaltninger for at forhindre leverancer af våben og militære forsyninger til regionen Transdnestrien, både til lands og ad luftvejen;

12.

fordømmer, at Rusland yder direkte og indirekte støtte til separatistgrupper i Ukraine, bl.a. i form af våben og rekruttering, og derved gør det lettere at fortsætte krigen; er bekymret over rapporter om, at der begås krigsforbrydelser i den region, der kontrolleres af russiskstøttede separatister, herunder nedskydningen af det civile passagerfly MH-17 — en hændelse, der i øjeblikket er genstand for en uafhængig og international undersøgelse; opfordrer indtrængende Rusland til omgående at trække alle dets militære styrker ud af ukrainsk territorium og overholde Minskaftalerne; opfordrer indtrængende Rusland og alle involverede parter til at bruge deres indflydelse til at standse fjendtlighederne og forhindre yderligere krigsforbrydelser og nye ofre; gentager, at der ikke kan gives amnesti for de krigsforbrydelser, der er eller bliver begået;

13.

beklager, at de regionale sikkerhedssamarbejdsinitiativer i Sortehavsområdet, BLACKSEAFOR og Black Sea Harmony, som er tilrettelagt med sigte på at vise omverdenen, at kyststaterne kan påtage sig det primære ansvar for deres egen sikkerhed, har vist sig at være for svage og i øjeblikket er lammet;

Standhaftighed og kommunikationsvilje over for Rusland

14.

understreger, at forholdet til Rusland, som er en vigtig aktør på den internationale scene, i det lange løb bør være præget af samarbejdsvilje snarere end konflikt; er imidlertid af den opfattelse, at enhver genoptagelse af samarbejdet på kort og mellemlang sigt — i lyset af den manglende tillid efter Ruslands handlinger i den seneste tid — fortsat bør være baseret på for det første den stærke strategiske garanti, som NATO giver sine østlige medlemmer, og for det andet på en ændring af den russiske politik over for Ukraine, særlig den fuldstændige og betingelsesløse gennemførelse af Minskaftalerne fra september 2014 og februar 2015 (som kun omhandler konflikten i det østlige Ukraine) og tilbagegivelsen af Krim til Ukraine, således at man genetablerer den tidligere situation og de ukrainske myndigheders kontrol over landets territorium inden for de internationalt anerkendte grænser;

15.

udtrykker håb om, at våbenhvileaftalen fra Minsk, som blev indgået den 12. februar 2015, vil holde og derved give tid til at finde en politisk forhandlingsløsning; er bekymret over de mange tegn på krænkelser af aftalen fra Ruslands og separatisternes side; understreger, at de nuværende internationale retlige rammer skal respekteres fuldt ud;

16.

mener, at sanktionsordningen bør fastholdes og forstærkes, i tilfælde af at Rusland ikke gennemfører våbenhvileaftalen fra Minsk fuldt ud og fortsætter destabiliseringen af det østlige Ukraine og den ulovlige annektering af Krim, og at Ukraine bør støttes i at forbedre dets forsvarskapabiliteter; understreger, at EU er nødt til at udvise enhed, solidaritet og engagement med hensyn til at sanktionere russernes anslag mod folkerettens gældende regler;

17.

opfordrer EU-medlemsstaterne til at vedblive med at stå fast og stå sammen om deres forpligtelse over for de aftalte sanktioner mod Rusland, også ved at indefryse alt militær- og forsvarssamarbejde og ved at annullere kontrakter såsom leverancen af helikopterhangarskibe af Mistral-klassen til Rusland; og ser frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne om at annullere denne kontrakt;

Energisikkerhed, maritim sikkerhed, sikkerhed ved grænserne og sikkerhed for mennesker i Sortehavsregionen

18.

bifalder gennemførelsen af EU's energipolitik, der sigter mod at fremme energisikkerhed for alle medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt for at mindske deres energiafhængighed og garantere sikkerheden i forbindelse med olie- og gasudnyttelses- og transportaktiviteter i Sortehavsregionen; opfordrer EU til at understøtte initiativer til diversificering af energiressourcerne fra Sortehavsområdet, herunder ved hjælp af investeringer og finansielle tiltag som led i en energiuafhængighedsstrategi; opfordrer Kommissionen til at genoptage arbejdet med henblik på opførelse af Nabucco-gasrørledningen; er af den opfattelse, at konstruktive forbindelser, der bygger på tillid mellem nabolande, er den bedste garanti for medlemsstaternes energiforsyning;

19.

er bekymret over, at fordelene ved olie- og gasudnyttelse og -transport i Sortehavet i stigende grad afhænger af graden af militarisering udløst af Ruslands ulovlige annektering af Krim og efterfølgende opbygning af sine kapabiliteter i området; bekræfter på ny, at EU, i betragtning af potentialet for ustabilitet og navnlig Europas afhængighed af Sortehavet til transit af energiforsyning, har en strategisk interesse i at afskrække regionale aktører fra at forsøge at balancere på randen af krig, og at det derfor kan være nødvendigt at mobilisere de europæiske flåde- og luftrumsaktiver omkring Sortehavet; appellerer til medlemsstaterne om, at de tager de nødvendige skridt for at garantere sikkerheden i forbindelse med olie- og gasudnyttelse og -transport i Sortehavsregionen;

20.

understreger, at den aktuelle krise påvirker samarbejdet på andre vigtige områder såsom grænseforvaltning og -kontrol (navnlig migrationskontrol), menneskehandel og bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

21.

fordømmer de krænkelser af menneskerettighederne på Krim, der har fundet sted siden de russiske styrkers besættelse, herunder trusler og et stigende antal tvungne forsvindinger (10), censur af ytringsfriheden og forfølgelse af minoriteter, især etniske og nationale minoriteter; fordømmer den systematiske forfølgelse af den oprindelige befolkningsgruppe, krimtatarerne, som har deltaget i demonstrationer til støtte for Ukraines territoriale integritet; minder om, at tusinder af krimtatarer er flygtet fra deres hjemland af frygt for forfølgelse og har søgt tilflugt i andre regioner i Ukraine; udtrykker solidaritet med dem og opfordrer indtrængende til, at denne situation forbedres; opfordrer de russiske myndigheder til omgående at holde op med at chikanere krimtatarernes forvaltningsorgan, Mejlis; opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere lokalbefolkningens menneskerettigheder på Krim og opfordrer Ukraine, EU og dets medlemsstater til at overvåge, at menneskerettighederne respekteres på Krim;

22.

kræver undersøgelse af og bedre adgang for internationale organisationer, der overvåger menneskerettighederne, til alle sager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser på Krim; opfordrer den ukrainske regering til at benytte alle de midler, den har til rådighed, til at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser begået på dens territorium; opfordrer det internationale samfund, herunder domstolen i Haag, til at indlede en undersøgelse af de mulige krigsforbrydelser, der er begået under den ulovlige annektering af Krim og konflikten i det østlige Ukraine;

23.

gør opmærksom på den ekstreme miljømæssige sårbarhed i Sortehavsområdet; understreger, at den tiltagende militarisering i regionen udgør en yderligere risiko for dette skrøbelige økosystem, og opfordrer til, at der etableres en effektiv mekanisme til at forebygge hændelser, herunder et pålideligt system til udveksling af information mellem alle kyststaterne i tilfælde af en krisesituation;

24.

minder om, at EU stående over for den russiske hybridkrig i Ukraine er nødt til at forblive samlet og tale med én stemme; er af den faste overbevisning, at enhed er en forudsætning for en effektiv reaktion på alle de sikkerhedstrusler og politiske udfordringer, der udspringer af blandingen af russiske militære og ikke-militære foranstaltninger i Ukraine;

EU's og de internationale aktørers rolle

25.

understreger, at Sortehavsregionen bør være en reel prioritet for EU; mener, at den nuværende udformning af Sortehavssynergien er forældet; opfordrer endnu en gang Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at udarbejde en omfattende EU-strategi for Sortehavsregionen; understreger, at bestemmelserne i den europæiske maritime sikkerhedsstrategi også bør anvendes, når det drejer sig om Sortehavet; opfordrer til, at den europæiske sikkerhedsstrategi revideres, og forventer, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik, der medtager alle relevante programmer for denne region, vil føre til øget FSFP-samarbejde med de sortehavskyststater, der er EU's partnere;

26.

understreger, at et effektivt samarbejde med staterne i Sortehavsområdet bør fortsætte, selv om Sortehavssynergien praktisk taget er sat i bero; ser med tilfredshed på de igangværende FSFP-missioner — EU's rådgivende mission, EU's observatørmission og EU's grænsebistandsmission — som er vigtige komponenter i EU's bidrag til at få løst de langvarige konflikter i regionen; glæder sig over medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre de militære kapabiliteter hos sortehavskyststaterne og derved øge deres muligheder for at reagere på krisesituationer i regionen; mener, at EU har behov for en modig og resultatorienteret tilgang, navnlig på det økonomiske, forsvarsmæssige og sikkerhedsmæssige område, for at styrke EU indadtil, ajourføre og forbedre de eksisterende instrumenter og forstærke Unionens reaktionsevne over for udviklinger i naboområdet, som påvirker Europas sikkerhed;

27.

fremhæver den afgørende betydning af at koordinere med NATO, især med de sortehavskyststater, der er medlemmer af alliancen, og med USA, eftersom Sortehavsområdet er en central komponent i den euro-atlantiske sikkerhed; understreger, at det er af afgørende betydning at modernisere og forbedre de militære kapabiliteter hos de sortehavskyststater, der er medlemmer af EU og NATO, for at garantere sikkerhed og stabilitet i regionen; glæder sig over NATO's tilsagn om at støtte sortehavskyststaternes regionale indsats for at garantere sikkerhed og stabilitet; understreger, at der er behov for støtte fra EU og NATO for at bevare Sortehavet som et åbent økonomisk område; opfordrer OSCE til at udvide omfanget af dets indsats vedrørende sikkerhed i Sortehavsområdet; opfordrer EU til at støtte en styrket tilstedeværelse af OSCE og nye OSCE-initiativer i regionen, som sigter mod at afspænde sikkerhedssituationen;

28.

minder navnlig om, at alle EU-medlemsstater i lyset af sikkerhedssituationen i Sortehavsområdet er nødt til at have samme grad af sikkerhed i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU;

29.

glæder sig over, at NATO's medlemsstater har forpligtet sig til fælles sikkerhed og til, om nødvendigt, at tage artikel 5 i Washingtontraktaten i brug; glæder sig over beslutningen fra NATO-topmødet i Wales om strategiske sikkerhedsforanstaltninger og beredskabshandlingsplanen (»Readiness Action Plan«), som udgør vigtige dele af sikkerheden for de mest berørte NATO-medlemsstater; opfordrer NATO til fortsat at udvikle sine cyber- og missilforsvarskapabiliteter, også i Sortehavsregionen, og til at udarbejde beredskabsplaner, der kan afskrække fra og imødegå asymmetrisk og hybrid krigsførelse;

30.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at finde løsninger på, hvordan de kan øge deres forsvarsbudgetter til et niveau på 2 %; glæder sig over det løfte, som NATO's medlemmer afgav under det seneste NATO-topmøde i Newport, om at tilsikre, at deres forsvarsudgifter når op på mindst 2 % af BNP senest i 2024; giver udtryk for bekymring over visse allieredes meddelelser om, at de agter at skære yderligere ned på deres forsvarsudgifter; minder i denne forbindelse om Washingtontraktatens artikel 3;

31.

minder om, at selv om Georgiens og Ukraines ansøgninger om at tiltræde NATO's handlingsplan for medlemskab i 2008 ikke blev imødekommet, erklærede NATO på Bukaresttopmødet, at Georgien og Ukraine på et tidspunkt bliver medlemmer af alliancen; bemærker, at Rusland efter krigen i Georgien i 2008 og den ulovlige annektering af Krim i 2014 har lemlæstet de to lande territorialt og gjort det umuligt for dem at blive medlemmer af NATO; mener, at NATO, selv om det ikke kan forsvare dem direkte, har en moralsk forpligtelse til at støtte Georgiens og Ukraines mulighed for at forsvare sig.

32.

understreger, at NATO bør bevare sin generelle overlegenhed med hensyn til flåde og luftvåben i Sortehavsområdet og fastholde sin kapacitet til at overvåge området;

o o

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes og alle sortehavslandenes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0011.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0380.

(3) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 77.

(4) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 38.

(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.

(6) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 81.

(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0248.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0025.

(10) Jf. artikel 7, stk. 1, litra i), i Romstatutten (2002).

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/81

P8_TA(2015)0233

De seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA (2015/2730(RSP))

(2016/C 407/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 om udvikling af sportens europæiske dimension (COM(2011)0012),

—	der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension (2),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (COM(2007)0391),

—	der henviser til den resolution, der blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014, om EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption i sport (3),

—	der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 23. april 2015 om reformen af fodboldsportens styrende organer,

—

der henviser til det nye sportsprogram inden for rammerne af Erasmus+, navnlig dets målsætning om at håndtere grænseoverskridende trusler mod sportens integritet, såsom doping, aftalt spil og vold samt alle former for intolerance og forskelsbehandling, og at fremme og støtte gode ledelsesstrukturer inden for sport,

—	der henviser til »Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse«,

—

der henviser til artikel 2 i FIFA's vedtægt, der fastsætter, at målene for FIFA bl.a. er: »at fremme integritet, etik og fairplay med henblik på at forhindre alle metoder og former for praksis, som f.eks. korruption, doping eller manipulation af kampe, der kan bringe integriteten af kampe, turneringer, spillere, officials eller medlemmer i fare eller give anledning til misbrug af fodboldforbundet«,

—	der henviser til Michael Garcias rapport om den kontroversielle tildeling af VM-værtskabet i 2018 og 2022, som FIFA gav tilsagn om at offentliggøre i december 2014,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at 14 FIFA-officials, herunder FIFA's vicepræsident, blev anholdt den 27. maj 2015 af de schweiziske myndigheder i Zürich; der henviser til, at anholdelserne blev foretaget efter anmodning fra USA's justitsministerium på grund af anklager om hvidvaskning af penge, pengeafpresning, bedrageri og bestikkelse for mere end 150 mio. USD;

B.	der henviser til, at de schweiziske og amerikanske myndigheder ligeledes har indledt en særskilt strafferetlig efterforskning af, hvordan VM i fodbold 2018 og 2022 blev tildelt henholdsvis Rusland og Qatar;

der henviser til, at FIFA i mange år har fungeret som en uigennemsigtig og notorisk korrupt organisation, der ikke skal stå til ansvar; der henviser til, at de seneste anholdelser bekræfter, at bedrageriet og korruptionen i FIFA er systemisk, udbredt og kontinuerlig og ikke isolerede tilfælde af dårlig opførsel, som hævdet af den tidligere FIFA-præsident Joseph Blatter;

der henviser til, at Joseph Blatter, til trods for anholdelserne af FIFA-cheferne og anklagerne imod dem, der har kastet hele organisationen ud i en krise, den 29. maj 2015 blev genvalgt til en femte periode som FIFA-præsident; der henviser til, at FIFA's genvalg af Joseph Blatter som præsident og beslutningen om ikke at offentliggøre resultaterne af Garcia-rapporten om udvælgelsen af Rusland og Qatar som værter for henholdsvis VM i fodbold i 2018 og 2022 har vist, at FIFA har handlet på en uforsvarlig og uansvarlig måde og har været uvillig til at reformere sig selv og indføre de ændringer, der er nødvendige for at forbedre den internationale fodbolds styrende organer;

E.	der henviser til, at Joseph Blatters tilbagetræden og anholdelserne af FIFA-officials har banet vejen for, at der kan gennemføres radikale reformer af FIFA's strukturer og praksis for at forbedre FIFA's styreform og bekæmpe korruption i organisationen, hvilket skal ske så hurtigt som muligt;

der henviser til, at idrætsorganisationers integritet er af stor betydning, eftersom sport for både professionelle og amatører spiller en central rolle med hensyn til at fremme fred, respekt for menneskerettighederne og solidaritet på globalt plan, skaber sundhedsmæssige og økonomiske fordele for samfundet og spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremhæve grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier og fremme social inklusion;

G.	der henviser til, at Tibor Navracsics, kommissæren med ansvar for uddannelse, kultur, unge og sport, i sin erklæring af 3. juni 2015 fordømte den seneste udvikling inden for FIFA og opfordrede til »genoprettelse af tilliden og til indførelse af et solidt system for god ledelsesstruktur i FIFA«;

der henviser til, at Kommissionen og Rådet har anerkendt behovet for et partnerskab mellem fodboldsportens styrende organer og de offentlige myndigheder med henblik på en god ledelsesstruktur inden for fodboldsporten, der respekterer professionel sports selvregulerende natur, og som har ført til den strukturerede dialog om sport;

der henviser til, at gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati, med andre ord gode ledelsesstrukturer, inden for idrætsorganisationer er forudsætninger for en sådan selvreguleringsordning og for, at sportsbevægelsen effektivt og strukturelt kan forebygge og bekæmpe bedrageri og korruption inden for sportsverdenen;

der henviser til, at Parlamentet tidligere har opfordret fodboldens styrende organer til at sikre mere demokrati, gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed (dvs. finansiel revision foretaget af en uafhængig revisionsmyndighed) og gode ledelsesstrukturer og har anmodet Kommissionen om at udarbejde nærmere anvisninger for, hvordan legitim og hensigtsmæssig selvregulering kan støttes;

K.	der henviser til, at korruption kan fortsætte med at undergrave tilliden til sportsinstitutionerne og true sportens integritet som helhed, hvis problemet ikke løses hurtigt og korrekt;

L.	der henviser til, at bekæmpelse af korruption er et af de prioriterede mål i Stockholmprogrammet, der fungerer som rettesnor for Kommissionens tiltag inden for retlige og indre anliggender;

M.	der henviser til, at sport ligeledes udgør en stor og hastigt voksende sektor i EU's økonomi og yder et vigtigt bidrag til vækst og jobskabelse med merværdiskabende og beskæftigelsesmæssige virkninger, som overstiger de gennemsnitlige vækstrater;

fordømmer den systemiske og frastødende korruption, der er blevet afsløret i FIFA, og gør opmærksom på, at disse anklager langtfra kom som nogen overraskelse;

opfordrer idrætsorganisationer, medlemsstaterne og EU til at samarbejde fuldt ud med igangværende og fremtidige efterforskninger af anklager om korrupte praksisser inden for FIFA;

understreger den store betydning af de schweiziske og amerikanske retlige myndigheders efterforskning af afgørelserne truffet af FIFA's bestyrelse om at tildele værtskabet for VM i 1998, 2010, 2018 og 2022 til henholdsvis Frankrig, Sydafrika, Rusland og Qatar;

fremhæver vigtigheden af at sikre, at den opfølgende undersøgelse vedrørende tidligere korruptionspraksisser inden for FIFA bl.a. indebærer — såfremt det er berettiget — at alle officials, der har været indblandet i finansielle uregelmæssigheder, fjernes, og at afgørelserne knyttet til korrupte eller kriminelle aktiviteter gennemgås; opfordrer EU til nøje at overvåge denne proces og til at sikre de nødvendige betingelser for en upartisk ekstern undersøgelse; glæder sig over erklæringen fra formanden for FIFA's komité for revision og efterlevelse om, at tildelingen af værtskabet for VM i 2018 og 2022 kan ugyldiggøres, såfremt der fremkommer dokumentation om, at tildelingen udelukkende blev gennemført som følge af korruptionsaktiviteter;

fordømmer, at FIFA ikke offentliggjorde hele Garcia-rapporten, hvilket forbundet gav tilsagn om i december 2014, men hidtil ikke har gjort alvor af, og opfordrer FIFA til omgående at offentliggøre den;

minder om betydningen af at have klare og gennemsigtige regler for tildelingen af værtskabet for VM, og af at sikre, at der oprettes passende informations- og overvågningsmekanismer med henblik på at sikre, at denne procedure garanterer lighed mellem de bydende lande, og at en endelig beslutning udelukkende er baseret på projekternes værdi;

opfordrer alle internationale idrætsorganisationer til at sikre, at ethvert land, der byder på værtskabet for en vigtig sportsbegivenhed, forpligter sig til at overholde internationale standarder med hensyn til grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle aktiviteter, der har relation til tilrettelæggelsen og afholdelsen af den pågældende sportsbegivenhed;

udtrykker bekymring over situationen for vandrende arbejdstagere i Qatar, der opbygger infrastruktur for FIFA's VM i fodbold i 2022, bl.a.: kafala-systemet, der indebærer tvangsarbejde og farlige arbejdsforhold, hvor arbejdstagerne tvinges til at arbejde i ekstrem varme seks dage om ugen og til at leve i overbefolkede og usle arbejdslejre; opfordrer Qatar til at ratificere, lovgive om og håndhæve grundlæggende arbejdstagerrettigheder og FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

understreger, at korruption og hvidvaskning af penge hænger uløseligt sammen, og at en lang række medlemsstater har været berørt af aftalt spil og anden økonomisk kriminalitet, som ofte er knyttet til kriminelle organisationer, der opererer internationalt;

10.

udtrykker sin anerkendelse af den undersøgende journalistik, der gav anledning til mistankerne om korruption inden for FIFA og i tildelingen af VM-værtskab; tilskynder i denne forbindelse alle idrætsorganisationer til at fastlægge et effektivt regelsæt med henblik på at opmuntre og beskytte informanter;

11.

udtrykker, hvad der længe har været dets synspunkt, at korruptionen inden for FIFA er udbredt, systemisk og rodfæstet, og mener, at forbundet i alvorlig grad har skadet fodboldsportens integritet på verdensplan og har haft katastrofale virkninger fra de øverste beslutningstagende lag inden for professionel fodbold til amatørklubberne på græsrodsplan;

12.

understreger på det kraftigste, at fodbold, der er verdens mest populære sport, ikke må få et blakket ry på grund af denne korruptionskultur, og at den bør beskyttes mod snarere end stigmatiseres af den nuværende udvikling inden for FIFA;

13.

gentager, at fodbold og sport generelt har en dybtgående positiv indvirkning på millioner af borgeres daglige liv og navnlig i forhold til unge;

14.

glæder sig over, at Joseph Blatter er trådt tilbage fra posten som FIFA's præsident, og at der i øjeblikket foregår strafferetlig efterforskning; opfordrer indtrængende FIFA's bestyrelse til at gennemføre strukturelle reformer med henblik på at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og til at garantere åbne, afbalancerede og demokratiske beslutningsprocesser inden for FIFA, herunder i forbindelse med valget af den nye præsident, og en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport;

15.

udtrykker imidlertid dyb bekymring over, at genoprettelsen af FIFA's troværdighed som fodboldens styrende organ, og at de presserende reformer, der kræves, ikke for alvor kan påbegyndes, indtil der udpeges et nyt lederskab, hvilket ifølge FIFA's vedtægt måske ikke vil ske før om ni måneder; opfordrer følgelig FIFA til på en gennemsigtig og inklusiv måde at udpege en passende midlertidig leder til at erstatte Joseph Blatter så hurtigt som muligt;

16.

minder om, at gode ledelsesstrukturer inden for sporten er en forudsætning for idrætsorganisationernes selvstyre og selvregulering i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati, og understreger behovet for en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport; understreger behovet for passende repræsentation af alle relevante aktører i beslutningsprocessen og bemærker, at der kan vedtages bedste praksis fra andre idrætsorganisationer;

17.

opfordrer FIFA til at give betingelsesløst tilsagn om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af fortidige og nuværende beslutninger og til fuldstændig gennemsigtighed i det videre forløb, bl.a. med hensyn til aflønningen af bestyrelsen og den øverste ledelse, i den hensigt at etablere interne selvregulerende procedurer og effektive mekanismer til afdækning, efterforskning og sanktioner;

18.

mener, at denne revision bør omfatte FIFA's vedtægter, struktur, kodeks samt operationelle politikker og praksisser, indførelsen af tidsbegrænsede hverv og et krav om uafhængig fornøden omhu hos medlemmer af bestyrelsen, herunder præsidenten, og en ekstern og fuldt uafhængig revision, der evaluerer pålideligheden af dets årsregnskaber;

19.

opfordrer indtrængende FIFA til at indføre strenge etiske standarder og en adfærdskodeks for sin ledelse og bestyrelse, som skal overvåges af et uafhængigt tilsynsorgan;

20.

opfordrer alle sportens styrende organer til at forpligte sig til at anvende gode ledelsespraksisser og øge gennemsigtigheden for at reducere risikoen for at blive ofre for korruption; opfordrer i denne henseende til bedre overholdelse af ligestilling mellem kønnene ved udpegelsen af medlemmerne af bestyrelserne og direktionerne i alle organisationer, navnlig for at minde om, at sport, og især fodbold, ikke kun er forbeholdt mænd; mener, at åbning vil betyde en øget gennemsigtighed;

21.

opfordrer alle sponsorer og radio- og tv-selskaber, der har indgået kontrakter, til at kræve og støtte en reformproces inden for FIFA ved hjælp af offentlige udtalelser mod korruption i sporten og til at følge op på deres ord med konstant pres;

22.

anmoder UEFA og de nationale fodboldforbund om at intensivere deres bestræbelser på at presse på for at gennemføre grundlæggende reformer inden for FIFA, navnlig henstillingerne i denne beslutning, både direkte og gennem deres repræsentanter i FIFA's bestyrelse og nationale fodboldforbund inden udgangen af 2016;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og opprioritere arbejdet og tiltag vedrørende god ledelsespraksis i EU's arbejdsplan for sport og til at sikre, at de nationale idrætssammenslutninger inddrages fuldt ud i tiltag, der tager sigte på bedre styring på europæisk og internationalt plan;

24.

opfordrer Kommissionen til i samordning med medlemsstaterne og i samarbejde med Interpol, Europol og Eurojust at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder effektiv håndhævelse, for at imødegå alle eventuelle tegn på korruption i FIFA og de nationale fodboldforbund på EU's område og til at udvide det europæiske retshåndhævelsessamarbejde gennem fælles efterforskningshold og samarbejde mellem anklagemyndigheder;

25.

understreger, i betragtning af at korruption inden for sport er et grænseoverskridende fænomen, at bekæmpelsen heraf nødvendiggør et mere effektivt samarbejde blandt alle relevante aktører, herunder offentlige myndigheder, de retshåndhævende myndigheder, sportsindustrien, sportsudøvere og tilhængere, samtidig med at der også bør lægges vægt på uddannelses- og forebyggelsesforanstaltninger på dette område;

26.

glæder sig over det nye sportsprogram inden for rammerne af Erasmus+, der støtter tværnationale uddannelsesprojekter, som håndterer grænseoverskridende trusler mod sportens integritet og etik, såsom doping, aftalt spil og vold samt alle former for intolerance og forskelsbehandling, og har til formål at fremme og støtte gode ledelsesstrukturer inden for sport;

27.

opfordrer medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til i passende grad at oplyse og uddanne sportsudøvere og forbrugere allerede i en ung alder og på alle niveauer, både amatører og professionelle; opfordrer idrætsorganisationerne til at iværksætte og videreføre omfattende forebyggelses- og uddannelsesprogrammer, som omfatter klare forpligtelser for klubber, ligaer og forbund, navnlig med hensyn til mindreårige;

28.

glæder sig over den nylige aftale om det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og støtter den proaktive anvendelse af alle midler, der er fastlagt i denne nye lovgivning, med henblik på at løse dette problem; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge for at sikre, at den er tilstrækkelig til at bekæmpe korruption inden for sport og sikre kontrol med EU-registrerede idrætsorganisationers styrende organer og deres officials;

29.

insisterer på, at bekæmpelsen af korruption i forbindelse med ledelsen af FIFA også ledsages af klare forpligtelser og foranstaltninger fra FIFA's, EU's, medlemsstaternes og andre relevante aktørers side mod andre former for kriminalitet, der påvirker idrætsorganisationer, navnlig aftalt spil, som ofte er knyttet til organiserede kriminelle grupper, der opererer internationalt;

30.

understreger behovet for, at alle fremtidige reformer inden for professionel sport, navnlig fodbold, omfatter væsentlige bestemmelser om beskyttelse af sportsudøveres, træneres og holds rettigheder; understreger i den forbindelse betydningen af at sætte ind over for tredjepartsejerskab af spillere inden for europæisk sport;

31.

tilslutter sig opfordringen til en New FIFA Now-kampagne til etablering af en uafhængig, ikke-statslig FIFA-reformkommission, der skal høre under en uafhængig, international myndighed;

32.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), de nationale fodboldforbund, Den Europæiske Ligaforening (EPFL), Den Europæiske Klubsammenslutning (ECA) og den internationale sammenslutning af professionelle fodboldspillere (FIFPro).

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(2) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 46.

(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0098.

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/86

P8_TA(2015)0238

Gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer

Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer (2014/2145(INI))

(2016/C 407/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (2),

—	der henviser til skrivelse af 3. juli 2013 fra Olli Rehn, daværende næstformand i Kommissionen, om anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (5),

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (8),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (Den Europæiske Centralbank (ECB), Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) rolle og virksomhed i programlandene i euroområdet (9),

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om konstitutionelle problemer i forbindelse med forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union (10),

—	der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (11),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes (12),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om evaluering af den økonomiske styring — Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 (COM(2014)0905),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen »Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten« (COM(2015)0012),

—	der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 23. juli 2014 (COM(2014)0473),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i juni og december 2014,

—	der henviser til konklusionerne fra eurotopmødet i oktober 2014,

—	der henviser til tale holdt af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til Europa-Parlamentet den 15. juli 2014,

—	der henviser til tale holdt af ECB's formand, Mario Draghi, på det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole den 22. august 2014;

—	der henviser til ECB Occasional Paper nr. 157 fra november 2014 med titlen »The identification of fiscal and macroeconomic imbalances — unexploited synergies under the strengthened EU governance framework«,

—	der henviser til OECD's Social, Employment and Migration Working Paper nr. 163 af 9. december 2014 med titlen: »Trends in income inequality and its impact on economic growth«,

—	der henviser til IMF's diskussionsoplæg fra september 2013 med titlen »Towards a fiscal union for the euro area«,

—	der henviser til ECB's styrelsesråds forslag af 10. juni 2010 med titlen »Reinforcing Economic Governance in the Euro Area«,

—	der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, vedtaget af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A8-0190/2015),

A.	der henviser til, at den økonomiske styring i euroområdet, som havde til formål at undgå uholdbare offentlige finanser og samordne finanspolitikker, indledtes med stabilitets- og vækstpagten bestående af to enkle regler for at undgå skadelige virkninger for ØMU’en som helhed;

B.	der henviser til, at der umiddelbart efter indførelsen af euroen opstod en konsolideringstræthed i forbindelse med gennemførelsen af disse regler, som dannede grundlag for en del af den nuværende krise i ØMU’en;

C.	der henviser til, at den oprindelige stabilitets- og vækstpagt blev reformeret i 2005, hvorved der blev indført en række forbedringer og øget fleksibilitet, men som ikke i tilstrækkelig grad løste problemerne med de svage håndhævelsesbestemmelser og den svage samordning;

D.	der henviser til, at situationen, hvor flere lande var i risiko for at misligholde deres gældsforpligtelser, hvilket ville have resulteret i en verdensomspændende spredning af krisen og depressionen, kunne undgås ved at indføre ad hoc-mekanismer som f.eks. EFSF og EFSM;

der henviser til, at der med henblik på at undgå, at denne type krise skulle indtræffe endnu engang og at den blev spredt til andre lande via banksektoren, blev truffet en række forholdsregler, herunder oprettelsen af bankunionen, ESM, en forbedret lovgivning om økonomisk styring i form af sixpack'en og twopack'en, TCSG og det europæiske semester, som alle skal betragtes som en pakke;

der henviser til, at bruttonationalproduktet i euroområdet efter to år i træk med uforudset negativ vækst ifølge Kommissionens seneste forårsprognose forventes at stige, hvilket betyder, at den økonomiske genopretning langsomt vinder terræn og skal styrkes yderligere, idet produktionsgabet fortsat vil være stort;

der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gældskvoterne, underskudskvoterne, arbejdsløshedsniveauerne, betalingsbalancerne og niveauerne for social beskyttelse — også efter gennemførelsen af programmerne — hvilket afspejler forskelle i årsagerne til og udgangspunktet for krisen samt ambitionerne for, virkningerne af og det nationale ejerskab for så vidt angår gennemførelsen af de foranstaltninger, som institutionerne og de berørte medlemsstater har indgået aftale om;

der henviser til, at investeringerne i euroområdet faldt med 17 % i forhold til perioden før krisen og til, at investeringsniveauet fortsat er meget svagt; der henviser til, at manglen på fremtidsorienterede vækstfremmende investeringer sammen med en uholdbar stor offentlig gæld udgør en lammende byrde for de kommende generationer;

der henviser til, at en europæisk investeringsplan som et vigtigt instrument til at stimulere især de private investeringer er ved at blive gennemført med henblik på at tilvejebringe 315 mia. EUR til nye investeringer over de næste tre år; der henviser til, at denne plan — selv hvis de foreslåede finansielle mål nås — kun udgør ét af de elementer, der tilsigter at overvinde det akkumulerede investeringsgab sammen med gennemførelsen af strukturreformer, der har til formål at skabe et investorvenligt miljø i medlemsstaterne;

Status over de nuværende rammer for økonomisk styring

glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring; mener, at Kommissionens vurdering af gennemførelsen giver et billede af, hvordan og i hvilken udstrækning de forskellige værktøjer og procedurer er blevet anvendt og gennemført;

understreger, at kernen i det økonomiske styringssystem er forebyggelsen af uforholdsmæssigt store underskud og gældsniveauer, uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og samordningen af den økonomiske politik; understreger derfor, at det centrale spørgsmål i gennemgangen er, om ØMU'en er blevet mere robust som følge af den nye ramme for økonomisk styring, navnlig for så vidt angår dens evne til at undgå, at en medlemsstat misligholder sin gældsforpligtelse, samtidig med at der bidrages til en tættere samordning af og konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske politikker og sikres et højt niveau af gennemsigtighed, troværdighed og demokratisk ansvarlighed;

bemærker, at der i visse medlemsstater er gjort fremskridt for så vidt angår håndteringen af gældsniveauet eller med hensyn til afviklingen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud;

er enig i Kommissionens analyse, i henhold til hvilken dele af den nye ramme har opnået resultater, men at evnen til at drage konklusioner med hensyn til forordningernes effektivitet i normale økonomiske tider er begrænset;

anerkender, at en vurdering af anvendelsen af sixpack'en og twopack'en på dette stadie fortsat er begrænset og ikke kan isoleres fra det europæiske semester, TEUF og finanspagten;

glæder sig over, at sixpack'ens og twopack'ens udvidelse af anvendelsesområdet for stabilitets- og vækstpakken gennem tilføjelsen af procedurer til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i en medlemsstat og mellem medlemsstaterne og ved at skifte fra den overdrevne tillid til underskudskriteriet til både at tage højde for underskudskriteriet og kriteriet om den samlede gæld, og til således at prøve at identificere og korrigere eventuelle problemer så tidligt som muligt, samtidig med at der indrømmes fleksibilitet i form af klausuler for så vidt angår bestemmelserne om strukturreformer, investeringer og negative betingelser for erhvervslivet; minder om, at fleksibiliteten ikke må være til fare for pagtens præventive karakter;

understreger vigtigheden af resultattavlen til at identificere makroøkonomiske ubalancer på et tidligt stadie og betydningen af bæredygtige strukturreformer, når makroøkonomiske ubalancer forsøges overvundet;

understreger, at en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammerne i de forskellige lande og over tid bidrager til at styrke troværdigheden; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende og handle i overensstemmelse med de ændringer af stabilitets- og vækstpakken, som blev gennemført i medfør af sixpack'en og twopack'en, særlig for så vidt angår håndhævelsesbestemmelserne;

mener, at den nuværende økonomiske situation med den stadig skrøbelige vækst og høje arbejdsløshed kræver hurtige, omfattende og beslutsomme foranstaltninger baseret på en holistisk tilgang, som bygger på en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, strukturreformer og fremme af investeringer, med henblik på at skabe bæredygtig vækst og konkurrenceevne, fremme innovation og bekæmpe arbejdsløshed, samtidig med at risikoen for vedvarende lav inflation eller truslen om deflationspres samt vedvarende makroøkonomiske ubalancer imødegås; understreger, at rammerne for den økonomiske styring for at kunne tage disse udfordringer op skal udgøre en central del af denne holistiske tilgang;

10.

er enig med kommissær Thyssens erklæring om, at lande, der tilbyder job af høj kvalitet og bedre social beskyttelse og investerer i menneskelig kapital, er mere modstandsdygtige over for økonomiske kriser; opfordrer Kommissionen til at lade denne holdning komme til udtryk i hele sin politik for det europæiske semester og i de landespecifikke henstillinger;

11.

fremhæver, at de nuværende rammer for økonomisk styring skal gennemføres og, hvor det er nødvendigt, forbedres med henblik på at skabe finanspolitisk stabilitet og fremme en egentlig debat om den overordnede vurdering af euroområdet som helhed, som muliggør vækstfremmende finanspolitisk ansvarlighed, fremmer de økonomiske konvergensperspektiver for euroområdet og adresserer medlemsstaternes forskellige økonomiske og finanspolitiske forhold på et ensartet grundlag; fremhæver, at de nuværende rammer lider under et manglende ejerskab på nationalt plan og begrænset hensyntagen til det internationale økonomiske perspektiv og en passende demokratisk ansvarlighedsmekanisme;

12.

understreger, at den nuværende situation kræver en forbedret og inklusiv økonomisk samordning i euroområdet som helhed og en forbedring af det nationale ejerskab og den demokratiske ansvarlighed for gennemførelsen af reglerne (med henblik på at genskabe tilliden, fremme konvergensen mellem medlemsstaterne, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed, fremme bæredygtige strukturreformer og booste investeringerne) samt en hurtig reaktion for at rette op på de mest indlysende skævheder, forbedre effektiviteten af rammerne for økonomisk styring og for at sikre en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammenerne på tværs af landene og over tid;

13.

understreger vigtigheden af enkle og gennemsigtige procedurer for økonomisk styring og advarer om, at rammernes nuværende kompleksitet og manglen på gennemførelse og ejerskab skader effektiviteten og svækker de nationale parlamenters, de lokale myndigheders, arbejdsmarkedsparternes og borgernes accept;

14.

anerkender, at der er gjort visse fremskridt for så vidt angår en debat om de mellemfristede målsætninger og med hensyn til en bedre ejerskabsfornemmelse i den nationale debat i euroområdets medlemsstater, bl.a. takket være de nationale finansråds bidrag, idet disse fungerer som uafhængige organer, der overvåger overholdelsen af de finanspolitiske regler og makroøkonomiske prognoser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en oversigt over strukturen i og funktionen af de nationale finansråd i de enkelte medlemsstater og over, hvorledes disse råd kan forbedre ejerskabet på nationalt plan;

15.

mener, at rammen for økonomisk styring er et centralt politisk initiativ, der understøtter grundlaget for Europa 2020-målene og -flagskibsinitiativerne, som tager sigte på fuldt ud at udnytte det indre markeds uudnyttede vækstpotentiale; mener, at medlemsstaterne ved at frigøre det indre markeds vækstpotentiale lettere vil kunne opfylde de mål, som indgår i rammen for økonomisk styring; mener endvidere, at de primære aktører i det indre marked er forbrugerne og virksomhederne;

Hvordan udnyttes fleksibiliteten i de eksisterende regler bedst?

16.

anerkender, at stabilitets- og vækstpakken (SVP), som er blevet vedtaget for at sikre finanspolitisk bæredygtighed i de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, gør det muligt for medlemsstaterne at føre en anticyklisk politik, når dette er nødvendigt, og sikrer det nødvendige finanspolitiske spillerum for en korrekt virkemåde af de automatiske stabilisatorer; understreger, at ikke alle medlemsstater opnåede et overskud, mens deres økonomi blomstrede, og at visse eksisterende fleksibilitetsklausuler, som var fastsat i lovgivningen, tidligere ikke blev udnyttet fuldt ud;

17.

glæder sig over, at Kommissionen i sin fortolkende meddelelse om fleksibilitet erkender, at den måde, som de nuværende finanspolitiske regler fortolkes på, udgør ét element for så vidt angår at lette udjævnelsen af investeringskløften i EU og for så vidt angår gennemførelsen af vækstfremmende, bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer; bemærker, at meddelelsen ingen ændringer indeholder, hvad angår beregningen af underskuddet, men at visse investeringer kan retfærdiggøre den pågældende medlemsstats midlertidige afvigelse fra de mellemfristede målsætninger eller fra tilpasningskursen på vejen derhen;

18.

støtter alle de tilskyndelsesforanstaltninger, som Kommissionen har foreslået til finansiering af den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, navnlig ved at gøre nationale bidrag til fonden finanspolitisk neutrale i forhold til opnåelsen af de mellemfristede målsætninger og de nødvendige finanspolitiske tilpasningsbestræbelser uden at ændre den præventive og korrigerende del af SVP; noterer sig Kommissionens hensigt om at afstå fra at indlede en EDP, hvis en medlemsstats underskud midlertidigt går lidt ud over underskudsgrænsen på 3 % blot på grund af det supplerende bidrag til EFSI; henleder opmærksomheden på SVP's afgørende bidrag til opbygningen af tillid i forbindelse med tiltrækningen af udenlandske investeringer; understreger betydningen af additionaliteten ved EFSI-finansieringen, eftersom EFSI-finansierede projekter under ingen omstændigheder blot må erstatte allerede planlagte investeringer, og at nettoinvesteringsniveauet derimod skal hæves som et resultat heraf;

19.

glæder sig over, at Kommissionens meddelelse tilsigter at præcisere anvendelsesområdet for investeringsklausulen og tillade en vis grad af midlertidig fleksibilitet i den præventive del af SVP i form af en midlertidig fravigelse fra de mellemfristede målsætninger, forudsat at denne fravigelse ikke medfører en overskridelse af 3 %-underskudsgrænseværdien og en passende sikkerhedsmargen, navnlig med henblik på at tage højde for medlemsstaternes investeringsprogrammer, især hvad angår udgifter til projekter under struktur- og samhørighedspolitikken, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de transeuropæiske netværk og Connecting Europe-faciliteten, samt hvad angår samfinansiering under EFSI;

20.

mener, at en forudsætning for at anvende strukturreformsklausulen under den præventive del og muligheden af overvejelser om strukturreformsplaner under den korrigerende del er, at de nationale parlamenter formelt vedtager en reform og faktisk gennemfører en sådan, hvilket fremmer effektiviteten og ejerskabet; understreger, at reformprocessen fuldt ud bør inddrage arbejdsmarkedets parter på alle niveauer;

21.

opfordrer til øget dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om indholdet og typerne af strukturreformer og om, hvilke af disse der mest hensigtsmæssigt og effektivt kan foreslås af Kommissionen i de landespecifikke henstillinger, idet der skal tages højde for deres forenelighed med traktaten og den afledte ret under hensyntagen til cost-benefit-analyser, virkningen af resultatorienteret vurdering og tidshorisonter, og bidrage til realiseringen af den mellemfristede målsætning;

22.

opfordrer de nationale parlamenters finansudvalg til systematisk at anmode EU-kommissærerne med ansvar inden for økonomisk styring om at deltage i en offentlig debat i deres parlamentariske forsamlinger inden vedtagelsen af medlemsstaternes budgetforslag;

23.

mener, at strukturreformer, der indgår i nationale reformprogrammer, bør have et samfundsøkonomisk, socialt og miljømæssigt afkast på mellemlang og lang sigt og bidrage til en forbedring effektiviteten og produktiviteten af den administrative kapacitet;

24.

bemærker, at meddelelsen — eftersom den kunne have medført alle mulige former for hypoteser med fare for, at den i sidste ende vil udelade den hypotese, der rent faktisk vil vise sig at være korrekt — ikke kommer nærmere ind på, hvad der menes med »usædvanlige begivenheder«, der unddrager sig medlemsstaternes kontrol, og i hvilke tilfælde Kommissionen midlertidigt kan fravige tilpasningskursen hen imod dens mellemfristede målsætning, understreger nødvendigheden af at behandle ensartede situationer på en ensartet måde;

25.

opfordrer til større økonomisk og social samhørighed ved at styrke den europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for at bevare og skabe job med rettigheder ved at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom;

26.

understreger vigtigheden af at fremme økonomisk vækst og skabe nye jobs, særlig jobs for unge, og for almenhedens accept af EU's rammer for økonomisk styring;

27.

konstaterer med stor bekymring, at langtidsledigheden er fordoblet i løbet af krisen; bemærker også, at denne stigning var endnu højere blandt lavtuddannede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kampen mod langtidsledighed afspejles i dens politikker og landespecifikke henstillinger;

28.

mener, at Unionens økonomiske ramme bør tillægge de stigende niveauer af ulighed i Europa den allerstørste betydning; mener, at en af de bedste måder at bekæmpe denne stigende ulighed på er at fordoble indsatsen for at skabe flere kvalitetsjobs i Europa;

Tættere koordinering og økonomisk konvergens og strømlining af det europæiske semester

29.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at anvende SVP og sikre, at den implementeres fuldt ud i overensstemmelse med dens seneste revision af de to pakker »sixpack’en« og »twopack’en« og meddelelsen om fleksibilitet; mener, at det europæiske semester, hvor det er nødvendigt og muligt, bør strømlines og styrkes inden for den nuværende lovgivningsramme; understreger, at enhver fremtidig strømlining og styrkelse af denne art under alle omstændigheder bør være stabilitetsorienteret;

30.

mener, at Kommissionens meddelelse tydeliggør, hvor der er mere plads for fleksibilitet under den eksisterende lovgivning; bifalder forsøget til at skabe mere klarhed inden for dette komplicerede område og forventer, at Kommissionen bruger den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler i tråd med meddelelsen, idet den sikrer forudsigeligheden, gennemsigtigheden og effektiviteten af rammerne for økonomisk styring;

31.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at artikulere de finanspolitiske og makroøkonomiske rammer bedre for at muliggøre en tidligere og mere sammenhængende debat blandt samtlige aktører under hensyntagen til de europæiske interesser, som disse rammer skal tjene, behovet for at øge konvergensen mellem euroområdets medlemsstater, drøftelserne i de nationale parlamenter og arbejdsmarkedsparters eller lokale myndigheders rolle i forbindelse med ejerskab til bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer;

32.

fastholder, at den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger skal implementeres bedre og tage hensyn til vurderingen af den budgetmæssige situation og udsigterne, både i euroområdet som helhed og i de enkelte medlemsstater; foreslår, at denne generelle vurdering, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet bør fremlægges til plenardrøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet, formanden for Eurogruppen og Kommissionen inden forårstopmødet og reelt gennemføres i løbet af det europæiske semester;

33.

anerkender, at det europæiske semester er blevet en væsentlig drivkraft for reformer på nationalt plan og EU-plan ved at sikre, at EU og dets medlemsstater koordinerer deres økonomiske politikker; fortryder dog manglen på ejerskab, som medfører et utilfredsstillende niveau af implementering af de landespecifikke henstillinger;

34.

mener, at det europæiske semester bør strømlines og styrkes, uden at man ændrer de nuværende lovrammer, og at semesterrelaterede dokumenter bør koordineres bedre og således øge fokus, effektivitet og ejerskab for at nå de europæiske mål for god økonomisk styring;

35.

anmoder om, at de landespecifikke henstillinger, hvor det er relevant, koordineres med henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store overskud for at sikre sammenhængen mellem overvågning af den finanspolitiske stilling og samordningen af den økonomiske politik

36.

går ind for en styrket proces på EU-plan og nationalt plan med hensyn til udarbejdelse, opfølgning, støtte og overvågning af de landespecifikke henstillinger, der også giver mulighed for at kontrollere den faktiske gennemførelse heraf og kvaliteten i forhold til resultaterne;

37.

minder om, at lovgivningen kræver, at Kommissionen blandt andet tager hensyn til 2020-målene, når den udarbejder sine henstillinger, og at den forankrer princippet, ifølge hvilket »det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning«;

38.

er bekymret over den voksende gæld i lande, der allerede har et højt gældsniveau, hvilket står i skarp modsætning til 1/20-reglen om gældsreduktion; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan den har til hensigt at imødegå denne modsigelse og sikre, at gældsandelene nedbringes til et rimeligt niveau i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten;

39.

støtter Kommissionens strategi bestående af tre søjler (vækstforbedrende investeringer, finanspolitisk konsolidering og strukturreformer), som er præsenteret i den årlige vækstundersøgelse 2015, og anmoder den om at gøre den mere konkret under den generelle vurdering af budgetsituationen og udsigterne i euroområdet og de landespecifikke henstillinger;

40.

anerkender behovet for en uafhængig og pluralistisk analyse af medlemsstaternes økonomiske udsigter på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere at udvikle Kommissionens enhed, der er kendt som den økonomiske chefanalytiker, om at forelægge en objektiv, uafhængig og gennemsigtig analyse af de relevante data, der bør offentliggøres og tjene som et grundlag for en velinformeret debat og beslutningstagning i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet; opfordrer til, at den økonomiske chefanalytiker får tilsendt alle relevante dokumenter i god tid, så det kan udføre sine opgaver; understreger, at de nationale finansråd spiller en nyttig rolle bade på nationalt plan og EU-plan, og tilskynder til, at der oprettes et europæisk net;

41.

minder om, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer har til formål at undgå, at der opstår kriser, gennem tidlig konstatering af skadelige makroøkonomiske ubalancer på grundlag af en objektiv vurdering af udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable; mener, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer skal bruges til på effektiv og grundig vis at vurdere udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable i både underskuds- og overskudslande, især med henblik på at styrke konkurrenceevnen og bedre at tage hensyn til euroområdet som helhed, herunder følgevirkninger; erindrer om, at makroøkonomisk overvågning også tager sigte på at identificere lande, der sandsynligvis i fremtiden vil opleve en ubalance, og på at undgå den ved rettidigt at indlede bæredygtige og socialt balancerede strukturreformer, så længe der stadig er plads til at handle;

42.

understreger, at Kommissionen klart skelner mellem SVP's præventive og korrigerende dele, hvad angår investeringer, ved at tillade en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningskursen hen imod den inden for en sikkerhedsmargen under den præventive del; opfordrer Kommissionen og Rådet til på dette område at sørge for, at der er overensstemmelse med medlovgiverens holdning, hvad angår forordningen om den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

43.

opfordrer Kommissionen til i sine analyser at overveje alle væsentlige faktorer, herunder reel vækst, inflation, langsigtede offentlige investeringer og arbejdsløshedstal, når den vurderer medlemsstaternes økonomiske og finanspolitiske situationer, idet den hurtigt tager fat på investeringsmanglen i EU ved at dirigere udgifterne i retning af de mest produktive investeringer, der er rettet mod bæredygtig vækst og jobskabelse;

44.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den måde, hvorpå der tages hensyn til faktiske foranstaltninger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er baseret på tydelige, numerisk kvantificerbare og kvalitative kriterier;

45.

insisterer på, at fokusset på strukturelle underskud siden 2005-reformen af SVP sammen med indførelsen af en udgiftsregel i 2011-reformen, samt konceptet med et produktiongab, som det er uhyre vanskeligt at kvantificere, skaber usikkerhed, kompleksitet og marginer for fleksibilitet og følgelig en diskretionær gennemførelse af SVP; frygter, at den beregning af potentialet for vækst og produktion, der ligger til grund for vurderingen af strukturelle underskud og for udgiftsreglen, er genstand for adskillige tvivlsomme antagelser, hvilket fører til væsentlige justeringer mellem Kommissionens efterårs- og forårsprognoser, hvilket fører til forskellige beregninger og divergerende vurderinger med hensyn til gennemførelsen af SVP;

46.

opfordrer Kommissionen til, når den overvåger og evaluerer medlemsstaternes finanspolitiske stilling, at overveje de praktiske konsekvenser af de vedtagne finanspolitiske foranstaltninger og reformer; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe, at der føres en forudsigelig og konsekvent politik, til at basere sin analyse på hårde kendsgerninger og pålidelige data og til at udvise den allerstørste forsigtighed, når den gør brug af vurderinger i forbindelse med koncepter som skønnet vækstpotentiale for BNP og produktionsgab;

47.

understreger vigtigheden af ny vækst og jobskabelse for almenhedens accept af rammerne for økonomisk styring; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre erhvervsmiljøet i Europa med særlig vægt på SMV'er, fjernelse af bureaukrati og adgang til finansiering; minder i den forbindelse om nødvendigheden af at yde støtte til SMV'er, så de også kan få adgang til markeder uden for EU såsom USA, Canada, Kina og Indien;

Demokratisk kontrol og udfordringer forude med uddybning af den økonomiske styring

48.

mener, at en uddybet og mere modstandsdygtig ØMU meget hurtigt har brug for mindre kompleksitet, bedre ejerskab og mere gennemsigtighed, i stedet for at der bare føjes nye lag af regler til de allerede eksisterende; understreger, at eftersom ansvaret på ØMU-området er fordelt mellem nationalt plan og EU-plan, skal der rettes en særlig opmærksomhed på at sikre sammenhængen og ansvarligheden i den økonomiske styring på såvel nationalt som europæisk plan; mener ydermere, at en væsentlig rolle bør spilles af institutioner, der er underlagt demokratisk ansvar, og understreger nødvendigheden af et vedholdende parlamentarisk engagement, hvorved der bør tages ansvar på det plan, hvor afgørelserne træffes eller implementeres;

49.

erkender, at rammerne for økonomisk styring i forhold til den nuværende situation må forenkles, i højere grad styrkes og om fornødent korrigeres og suppleres for at give EU og euroområdet mulighed for at klare de udfordringer, som konvergens, bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse, borgernes velfærd, konkurrenceevne, sunde og bæredygtige offentlige finanser rettet mod fremtiden og et højt socioøkonomisk afkast, langsigtede investeringer og tillid indebærer;

50.

mener, at eftersom parlamentarisk input om økonomipolitiske retningslinjer er et vigtigt aspekt af ethvert demokratisk system, kan øget legitimitet på europæisk plan sikres ved vedtagelse af konvergensretningslinjer, der indeholder målrettede prioriteter for de kommende år, der er underlagt en fælles beslutningsprocedure, der bør indføres ved den næste traktatændring;

51.

minder om, at Parlamentets beslutninger, der fastslår, at indførelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring (»den finanspolitiske aftale«) uden om den struktur, som EU-institutionerne udgør, er et tilbageskridt i Unionens politiske integration, hvilket Europa-Parlamentet har påtalt, og opfordrer derfor til, at stabilitetsmekanismen og den finanspolitiske aftale integreres fuld ud i fællesskabsrammen på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse, som fastsat i artikel 16 i traktaten om stabilitet, samordning og styring, og at den derefter skal stå til ansvar for Parlamentet;

52.

minder om sit krav om at udvikle en ny retsramme for fremtidige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, der erstatter troikaen, for at øge gennemsigtigheden og ejerskaber af disse programmer og sikre, at alle EU-afgørelser om muligt underlægges det fællesskabsretlige samarbejde; mener, at der bør være overensstemmelse mellem arten af den stabilitetsmekanisme, der bruges, og den institution, der har ansvar for mobiliseringen heraf, idet det må anerkendes, at de, eftersom den finansielle bistand er garanteret af euroområdets medlemsstater, har noget at sige i forbindelse med dens aktivering;

53.

henstiller, at der gennemføres en vurdering af Eurogruppens beslutningsproces for at sikre tilstrækkelig demokratisk kontrol; glæder sig over, at formanden for Eurogruppen regelmæssigt deltager i møder i Økonomi- og Valutaudvalget på samme måde som formanden for ØKOFIN-rådet, hvorved han bidrager til et tilsvarende niveau af demokratisk kontrol;

54.

minder om, at sixpack’en og twopack’en er baseret på den styrkede rolle for en uafhængig kommissær, der bør sikre rimelig og ikke-diskriminerende anvendelse af reglerne; mener, at yderligere skridt i retning af institutionalisering af den økonomiske styring, såsom en styrkelse af den rolle, der tilkommer kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, eller skabelse af en europæisk skattemyndighed, må respektere adskillelsen af beføjelser mellem de forskellige institutioner og være forbundet med passende midler, hvad angår demokratisk ansvarlighed og legitimitet, herunder Europa-Parlamentet;

55.

minder om, at bankunionen var et resultat af den politiske vilje til at undgå en fornyelse af de finansielle kriser, bryde den onde cirkel mellem banker og stater samt minimere de negative bivirkninger, der opstår på grund af en statsgældskrise, og at den samme vilje er nødvendig for at opnå en udbygget ØMU;

56.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs køreplan for opnåelse af en uddybet økonomiske og monetær union, der tager hensyn til de forslag, der er indeholdt i denne beslutning, idet der bygges på det mandat, som blev givet på euroområdetopmødet, og som blev bekræftet af Det Europæiske Råd, om at forberede de næste skridt til bedre økonomisk styring i euroområdet samt på det tidligere arbejde, såsom Parlamentets beslutning af 20. november 2012»Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union« (13) og meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2012»En plan for en udbygget og egentlig Økonomiske og Monetær Union: Indledning af en europæisk debat« (COM(2012)0777) og de fire formænds endelige rapport af 5. december 2012;

57.

opfordrer de interesserede parter i dette nødvendige næste skridt angående ØMU til at tage hensyn til forventet udvidelse af euroområdet og til at undersøge alle muligheder for at udbygge og styrke ØMU og gøre den mere modstandsdygtig og befordrende for vækst, arbejdspladser og stabilitet, såsom:

styrkede mekanismer for demokratisk ansvarlighed på både EU-plan og nationalt plan, idet ansvaret skal tages på det niveau, hvor beslutningerne tages, og være baseret på vedtagelse af konvergensretningslinjer efter den fælles beslutningsprocedure, idet man samtidig formaliserer Europa-Parlamentets kontrolrolle i det europæiske semester ved hjælp af en interinstitutionel aftale og sikrer, at alle nationale parlamenter i euroområdet følger hvert skridt i processen i forbindelse med det europæiske semester;

en social dimension, der tager sigte på at bevare Europas sociale markedsøkonomi, respekterer retten til kollektive forhandlinger, hvorunder koordinering af medlemsstaternes sociale politikker vil blive sikret, herunder en mindsteløns- eller –indkomstmekanisme, som passer til og er vedtaget af hver enkelt medlemsstat, og som understøtter kampen imod fattigdom og social udstødelse, genintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, frivillig mobilitet og fleksibilitet mellem erhverv og medlemsstater;

et euroområde, der finanspolitisk set er baseret på specifikke egne midler, der inden for rammerne af Unionens budget og med Europa-Parlamentets kontrol bør bistå medlemsstaterne i implementeringen af de vedtagne strukturelle reformer baseret på visse betingelser, herunder den effektive implementering af de nationale reformprogrammer; bifalder i denne forbindelse det arbejde, der er gjort i EU-gruppen om egne ressourcer med Mario Monti som formand;

d)	en forøgelse af ØMU's modstandsdygtighed imod økonomiske chok og nødsituationer, som er direkte forbundet med den monetære union, idet man undgår enhver form for permanente budgetoverførsler;

med hensyn til beskatning: et engagement i foranstaltninger, der dækker hele Europa, imod skattesvig og skatteunddragelse og aggressive planer om selskabsskatter, samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder for at udveksle oplysninger vedrørende skatteunddragelse og skattesvig, foranstaltninger til at skabe konvergens mellem medlemsstaternes skattepolitikker, et fælles konsolideret grundlag for selskabsskatter, enklere og mere gennemsigtige skattesystemer og landeopdelt rapportering for virksomheder undtagen SMV'er;

f)	fuldendelse af bankunionen skridt for skridt;

g)	optagelse af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring i Unionens lovgivning ledsaget af en udvidet samordning af de økonomiske politikker og håndhævelse af fælles regler og et klart tilsagn om økonomisk og socialt bæredygtige strukturreformer,

h)	imødegåelse af svagheder ved de nuværende rammer, der gør det muligt, at Domstolen overser visse dele af traktaten, mens andre udelukkes;

i)	en større ekstern rolle for euroområdet, herunder opgradering af dets repræsentation,

58.

kræver, at mulige yderligere skridt i ØMU'en udarbejdes på grundlag af modellen 4+1-formænd, heriblandt Europa-Parlamentets formand, der skal inviteres til alle møder med adgang til alle oplysninger og ret til at deltage i drøftelserne; bemærker, at formanden for Kommissionen har meddelt sin hensigt om i sine overvejelser under udarbejdelsen af de fire formænds rapport at udnytte input fra formanden for Europa-Parlamentet;

59.

opfordrer sin forman til at iværksætte en forhåndskoordination med formændene for de politiske grupper eller de medlemmer, der specielt er udpeget af deres grupper eller af Parlamentet, til at repræsentere Parlamentet i denne kommende opgave med at udfærdige grundlaget for det mandat, der gives ved denne beslutning, idet der bl.a. tages fat på spørgsmålet i de fire formænds analytiske note »Preparing Next Steps on Better Economic Governance in the Euro area« (forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i Euroområdet);

o o

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådets formænd, Kommissionen, Eurogruppen, ECB og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(2) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(7) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(8) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0239.

(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0598.

(11) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.

(12) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 140.

(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0430.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

4.11.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/107

P8_TA(2015)0237

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2015/000 TA 2015 — Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/000 TA 2015 — Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2015)0156 — C8-0093/2015 — 2015/2076(BUD))

(2016/C 407/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0156 — C8-0093/2015),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1) (EGF-forordningen),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 12,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

—

der henviser til sin beslutning af 17. september 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/000 TA 2015 — Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (4),

—	der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0185/2015),

der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af de store strukturændringer i verdenshandelen eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF i 2015 er på 150 mio. EUR (2011-priser), og der henviser til, at ifølge artikel 11, stk. 1, i EGF-forordningen, kan 0,5 % af dette beløb (dvs. 811 825 EUR i 2015) stilles til rådighed til teknisk støtte på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre EGF-forordningen;

E.	der henviser til, at Parlamentet hyppigt har understreget nødvendigheden af at gøre Globaliseringsfonden mere synlig som et EU-instrument for solidaritet med afskedigede arbejdstagere;

F.	der henviser til, at det foreslåede beløb på 630 000 EUR svarer til ca. 0,39 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2015;

støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået finansieret som teknisk støtte i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i EGF-forordningen;

understreger betydningen af netværksarbejde og udveksling af oplysninger om EGF, navnlig i relation til bestemmelserne i den nye EGF-forordning; støtter derfor finansieringen af ekspertgruppen af EGF-kontaktpersoner og netværksseminarier om implementeringen af EGF;

understreger, at et centralt formål med disse møder bør være at analysere den efterfølgende evaluering af EGF (2007-2013) og indgående drøfte henstillingerne heri; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en fuldstændig analyse og betænkning om de allerede gennemførte EGF-midler;

glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og forvaltning ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC 2014), som giver mulighed for forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger samt bedre tilbagemelding;

bemærker, at processen med hensyn til at integrere EGF i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC 2014) har stået på i årevis, og at de relevante omkostninger fra EGF-budgettet fortsat vil være forholdsvis høje i de næste to eller tre år, indtil integrationsprocessen er afsluttet;

anmoder Kommissionen om at redegøre for integrationen i SFC 2014 fra begyndelsen i 2011 og frem til 2014;

anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne fokuserer deres netværksaktiviteter, navnlig vedrørende følgende:

forbedring af overvågningen og evalueringen af virkningerne af støtten fra EGF på individuelle deltagere på følgende måder:

—	budgettet for overvågning og evaluering bør anvendes til at vurdere de langsigtede virkninger for EGF-modtagere

—

EGF-ansøgningsskemaet og modellen for den endelige rapport om gennemførelsen af et bidrag fra EGF bør klart angive EGF-koordinatorens og medlemsstatens forpligtelse til at tilvejebringe data om støttemodtagernes beskæftigelsesresultater tolv måneder efter foranstaltningernes gennemførelse samt om beskæftigelsen i de sidste 12 måneder efter gennemførelsen af EGF på det berørte område med henblik på at få et bedre overblik over EGF’s indvirkning

—	mere detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der er tilgængelige for de enkelte deltagere, bør registreres og meddeles klart med henblik på at foretage en mere entydig cost-benefit-analyse af de forskellige foranstaltninger

—	godkendelsen af slutrapporter og den endelige afslutning af en sag bør kobles sammen med leveringen af fuldstændige oplysninger om modtagerresultatet (på et aggregeret niveau); oplysningerne om støttemodtagerresultater har tidligere været ufuldstændige

yderligere strømlining af ansøgningsproceduren på følgende måder:

—	på nationalt plan bør man tilskynde til, at processen med tilvejebringelse af støtte til afskedigede arbejdstagere indledes, uden at man afventer godkendelsen af ansøgningen

—	når dette ikke er muligt, bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje at beregne EGF-implementeringsperioden fra datoen for ansøgningens godkendelse, hvilket vil gøre det muligt at udnytte den fulde finansieringsperiode på 24 måneder

skabe større fleksibilitet i leveringsperioden på følgende måder:

—	Kommissionen bør indføre større fleksibilitet for medlemsstaterne til at træffe supplerende foranstaltninger, da der opstår nye muligheder/behov i leveringsperioden ud over de foranstaltninger, der beskrives i ansøgningsformularen

—

den referenceperiode, der kræves for at medregne afskedigelser med henblik på EGF-ansøgningen, opfattes som en spændetrøje, der påvirker målet om solidaritet og en vellykket gennemførelse af EGF-støtten, hvorfor denne periode kunne revideres for at skabe større fleksibilitet i form af et tillæg til ansøgningsskemaet, hvor det kan påvises, at afskedigelserne skyldes de samme grunde og er knyttet til de afskedigelser, der beskrives i ansøgningen;

anbefaler, at Kommissionen vurderer årsagerne til, at visse projekter er blevet forsinkede med hensyn til godkendelse og gennemførelse, og offentliggør sine anbefalinger;

understreger, at det er vigtigt at øge den generelle opmærksomhed omkring EGF og dens synlighed; minder ansøgermedlemsstaterne om deres rolle med hensyn til at skabe offentlig omtale af de aktioner, der finansieres af EGF, med henblik på støttemodtagerne, myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlighed, som fastsat i artikel 12 i EGF-forordningen;

10.

bemærker, at omkostningerne til informationsaktiviteter fortsat er blevet reduceret væsentligt i 2015; mener, at dette ikke bør have en skadelig indvirkning på produktionen og en tilstrækkelig uddeling af informationsmateriale og den nødvendige vejledning;

11.

understreger behovet for at øge kontakten mellem alle, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder navnlig arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; påpeger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter;

12.

understreger, at det er nødvendigt at udvide adgangen til EGF-støtte til unge under 25 år, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (NEET) i et antal svarende til de arbejdstagere, der modtager støtte i regioner med høj ungdomsarbejdsløshed, hvis det fremgår af midtvejsevalueringen, at der er behov for at opretholde denne foranstaltning efter december 2017;

13.

opfordrer Kommissionen til at indbyde Parlamentet til ekspertgruppemøder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (5); understreger endvidere betydningen af en øget kontakt mellem alle, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder arbejdsmarkedets parter;

14.

opfordrer til en rettidig offentliggørelse af den endelige evaluering i overensstemmelse med fristen i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 (6);

15.

anmoder medlemsstaterne og de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser for at fremskynde mobiliseringen af EGF; bemærker i denne forbindelse, at Parlamentet vil udarbejde en initiativbetænkning baseret på Kommissionens evaluering, for at gøre status over, hvordan den nye EGF-forordning og de behandlede sager har fungeret; bemærker, at Kommissionen, i fortsættelse af Parlamentets anmodning om at sikre, at EGF virkelig bliver et instrument til intervention i hastende tilfælde, og for at fremskynde frigivelsen af tilskud, har indført en forbedret procedure, der sigter mod at forelægge Parlamentet og Rådet Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, sammen med forslaget om at mobilisere EGF; glæder sig over den betydelige fremskyndelse af undersøgelsen og godkendelsen af ansøgningerne, der er indført med den nye EGF-forordning;

16.

understreger, at den midtvejsevaluering, der skal iværksættes i 2015, også bør tage hensyn til de langsigtede virkninger af krisen og globaliseringen for små og mellemstore virksomheder og derfor vurdere muligheden for at sænke det i artikel 4 i EGF-forordningen fastsatte kriterium om, at 500 arbejdstagere skal være blevet afskediget, således som Europa-Parlamentet har foreslået i sin beslutning af 17. september 2014;

17.

anmoder medlemsstaterne om klarere at fremhæve EGF-sagernes additionalitet, om at skabe mere klare links til andre fonde og om at overveje, hvordan EGF mest hensigtsmæssigt kan skabe merværdi og forhindre en forskydning af problemerne;

18.

godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

19.

pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0016.

(5) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1).

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2015/000 TA 2015 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/1179).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 407

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 4. november 2016

Informationsnummer	Indhold	Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2015-2016 Mødeperioden fra den 8. til 11. juni 2015 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 247 af 7.7.2016 . VEDTAGNE TEKSTER Mødeperioden den 24. juni 2015 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 256 af 14.7.2016 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 24. juni 2015
2016/C 407/14	Europa-Parlamentets afgørelse af 24. juni 2015 om anmodning om ophævelse af Sotirios Zarianopoulos’ immunitet (2015/2015(IMM))	96
2016/C 407/15	Europa-Parlamentets afgørelse af 24. juni 2015 om anmodning om ophævelse af Udo Voigts immunitet (2015/2072(IMM))	98

	III Forberedende retsakter
	EUROPA-PARLAMENTET
	Tirsdag den 9. juni 2015
2016/C 407/16	P8_TA(2015)0217 Tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 (COM(2015)0141 — C8-0083/2015 — 2015/0070(COD)) P8_TC1-COD(2015)0070 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015	100
	Onsdag den 10. juni 2015
2016/C 407/17	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (10400/2014 — C8-0029/2015 — 2013/0376(NLE))	101
2016/C 407/18	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Island på den anden side om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (10883/2014 — C8-0088/2015 — 2014/0151(NLE))	102
2016/C 407/19	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 29. maj 2000, udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen af 16. oktober 2001 hertil (COM(2014)0685 — C8-0275/2014 — 2014/0321(NLE))	103
2016/C 407/20	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 26. maj 1997, som er udarbejdet på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (COM(2014)0661 — C8-0274/2014 — 2014/0322(NLE))	104
	Onsdag den 24. juni 2015
2016/C 407/21	P8_TA(2015)0236 Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 (COM(2015)0010 — C8-0007/2015 — 2015/0009(COD)) P8_TC1-COD(2015)0009 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. juni 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer	105
2016/C 407/22	Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/000 TA 2015 — Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2015)0156 — C8-0093/2015 — 2015/2076(BUD))	107

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 9. juni 2015
2016/C 407/01	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (2014/2152(INI))	2
2016/C 407/02	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (2014/2206(INI))	18
2016/C 407/03	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan (2014/2151(INI))	25
	Onsdag den 10. juni 2015
2016/C 407/04	Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland (2015/2001(INI))	35
2016/C 407/05	Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014 (2015/2699(RSP))	42
2016/C 407/06	Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om situationen i Ungarn (2015/2700(RSP))	46
2016/C 407/07	Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet (2014/2953(RSP))	50
	Torsdag den 11. juni 2015
2016/C 407/08	Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Syrien: situationen i Palmyra og sagen med Mazen Darwish (2015/2732(RSP))	61
2016/C 407/09	Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Paraguay: retlige aspekter i forbindelse med graviditet blandt børn (2015/2733(RSP))	66
2016/C 407/10	Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om situationen i Nepal efter jordskælvene (2015/2734(RSP))	70
2016/C 407/11	Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim (2015/2036(INI))	74
2016/C 407/12	Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA (2015/2730(RSP))	81
	Onsdag den 24. juni 2015
2016/C 407/13	Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer (2014/2145(INI))	86