| ISSN 1977-0871 | ||
| Den Europæiske Unions Tidende | C 392 | |
|   | ||
| Dansk udgave | Meddelelser og oplysninger | 59. årgang | 
| Informationsnummer | Indhold | Side | 
| 
 | IV Oplysninger | |
| 
 | OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER | |
| 
 | Den Europæiske Unions Domstol | |
| 2016/C 392/01 | Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende | |
| 
 | Retten | |
| 2016/C 392/02 | ||
| 2016/C 392/03 | ||
| 2016/C 392/04 | ||
| 2016/C 392/05 | 
| 
 | V Øvrige meddelelser | |
| 
 | RETSLIGE PROCEDURER | |
| 
 | Domstolen | |
| 2016/C 392/06 | ||
| 2016/C 392/07 | ||
| 2016/C 392/08 | ||
| 2016/C 392/09 | ||
| 2016/C 392/10 | ||
| 2016/C 392/11 | ||
| 2016/C 392/12 | ||
| 2016/C 392/13 | ||
| 2016/C 392/14 | ||
| 2016/C 392/15 | ||
| 2016/C 392/16 | ||
| 2016/C 392/17 | ||
| 2016/C 392/18 | ||
| 2016/C 392/19 | ||
| 2016/C 392/20 | ||
| 2016/C 392/21 | ||
| 2016/C 392/22 | ||
| 2016/C 392/23 | ||
| 
 | Retten | |
| 2016/C 392/24 | ||
| 2016/C 392/25 | ||
| 2016/C 392/26 | ||
| 2016/C 392/27 | ||
| 2016/C 392/28 | ||
| 2016/C 392/29 | ||
| 2016/C 392/30 | ||
| 2016/C 392/31 | ||
| 2016/C 392/32 | ||
| 2016/C 392/33 | ||
| 2016/C 392/34 | ||
| 2016/C 392/35 | ||
| 2016/C 392/36 | ||
| 2016/C 392/37 | ||
| 2016/C 392/38 | ||
| 2016/C 392/39 | ||
| 2016/C 392/40 | ||
| 2016/C 392/41 | ||
| 2016/C 392/42 | ||
| 2016/C 392/43 | ||
| 2016/C 392/44 | ||
| 2016/C 392/45 | ||
| 2016/C 392/46 | ||
| 2016/C 392/47 | ||
| 2016/C 392/48 | ||
| 2016/C 392/49 | ||
| 2016/C 392/50 | ||
| 2016/C 392/51 | ||
| 2016/C 392/52 | ||
| 2016/C 392/53 | ||
| 2016/C 392/54 | Sag T-424/16: Sag anlagt den 5. august 2016 — Gifi Diffusion mod EUIPO — Crocs (Fodtøj) | |
| 2016/C 392/55 | Sag T-442/16: Sag anlagt den 4. august 2016 — Šroubárna Ždánice mod Rådet | |
| 2016/C 392/56 | Sag T-459/16: Sag anlagt den 19. august 2016 — Spanien mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/57 | Sag T-462/16: Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/58 | Sag T-463/16: Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/59 | ||
| 2016/C 392/60 | Sag T-621/16: Sag anlagt den 29. august 2016 — České dráhy mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/61 | Sag T-627/16: Sag anlagt den 31. august 2016 — Tjekkiet mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/62 | Sag T-631/16: Sag anlagt den 2. september 2016 — Remag Metallhandel og Jaschinsky mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/63 | ||
| 2016/C 392/64 | Sag T-640/16: Sag anlagt den 8. september 2016 — GEA Group mod Kommissionen | |
| 2016/C 392/65 | 
| DA | 
 | 
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/1 | 
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2016/C 392/01)
Seneste offentliggørelse
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Retten
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/2 | 
Valg af Rettens præsident
(2016/C 392/02)
I henhold til procesreglementets artikel 9, stk. 1, har Rettens dommere den 20. september 2016 valgt dommer Marc Jaeger til Rettens præsident for perioden fra den 20. september 2016 til den 31. august 2019.
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/2 | 
Valg af Rettens vicepræsident
(2016/C 392/03)
I henhold til procesreglementets artikel 9, stk. 4, har Rettens dommere den 20. september 2016 valgt dommer Marc van der Woude til Rettens vicepræsident for perioden fra den 20. september 2016 til den 31. august 2019.
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/2 | 
Valg af afdelingsformænd
(2016/C 392/04)
Den 21. september 2016 har Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 18 valgt I. Pelikánová, M. Prek, S. Frimodt Nielsen, H. Kanninen, D. Gratsias, G. Berardis, V. Tomljenović, A.M. Collins og S. Gervasoni til formænd for afdelingerne med tre og fem dommere, for perioden fra den 21. september 2016 til den 31. august 2019.
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/2 | 
Dommernes fordeling mellem afdelingerne
(2016/C 392/05)
Den 21. september 2016 har Retten, sammensat af 44 dommere, besluttet at oprette seks afdelinger med fem dommere, der sættes af fem og tre dommere i to sammensætninger, og tre afdelinger med fire dommere, der sættes af fem og tre dommere i tre sammensætninger, for perioden fra den 21. september 2016 til den 31. august 2019, og den 26. september 2016 har Retten som konsekvens heraf besluttet, at dommerne for perioden fra den 26. september 2016 til den 31. august 2019 tilknyttes afdelingerne som følger:
Første Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand I. Pelikánová og dommerne V. Valančius, P. Nihoul, J. Svenningsen og U. Öberg.
Første Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand I. Pelikánová
| a) | dommerne P. Nihoul og J. Svenningsen | 
| b) | dommerne V. Valančius og U. Öberg. | 
Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand M. Prek og dommerne E. Buttigieg, F. Schalin, B. Berke og M.J. Costeira.
Anden Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand M. Prek
| a) | dommerne F. Schalin og M.J. Costeira | 
| b) | dommerne E. Buttigieg og B. Berke. | 
Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen og dommerne V. Kreuschitz, I.S. Forrester, N. Półtorak og E. Perillo.
Tredje Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand S. Frimodt Nielsen
| a) | dommerne I.S. Forrester og E. Perillo | 
| b) | dommerne V. Kreuschitz og N. Półtorak. | 
Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand H. Kanninen og dommerne J. Schwarcz, C. Iliopoulos, L. Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín og I. Reine.
Fjerde Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand H. Kanninen
| a) | dommerne J. Schwarcz og C. Iliopoulos | 
| b) | dommerne L. Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín og I. Reine. | 
Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand D. Gratsias og dommerne I. Labucka, A. Dittrich, I. Ulloa Rubio og P.G. Xuereb.
Femte Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand D. Gratsias
| a) | dommerne A. Dittrich og P.G. Xuereb | 
| b) | dommerne I. Labucka og I. Ulloa Rubio. | 
Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand G. Berardis og dommerne S. Papasavvas, D. Spielmann, Z. Csehi og O. Spineanu-Matei.
Sjette Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand G. Berardis
| a) | dommerne S. Papasavvas og O. Spineanu-Matei | 
| b) | dommerne D. Spielmann og Z. Csehi. | 
Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand V. Tomljenović og dommerne M. Kancheva, E. Bieliūnas, A. Marcoulli og A. Kornezov.
Syvende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand V. Tomljenović
| a) | dommerne E. Bieliūnas og A. Kornezov | 
| b) | dommerne E. Bieliūnas og A. Marcoulli | 
| c) | dommerne A. Marcoulli og A. Kornezov. | 
Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand A.M. Collins og dommerne M. Kancheva, L. Madise, R. Barents og J. Passer.
Ottende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand A.M. Collins
| a) | dommerne R. Barents og J. Passer | 
| b) | dommerne M. Kancheva og R. Barents | 
| c) | dommerne M. Kancheva og J. Passer. | 
Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:
Afdelingsformand S. Gervasoni og dommerne E. Bieliūnas, L. Madise, R. da Silva Passos og K. Kowalik-Bańczyk.
Niende Afdeling med tre dommere:
Afdelingsformand S. Gervasoni
| a) | dommerne L. Madise og R. da Silva Passos | 
| b) | dommerne L. Madise og K. Kowalik-Bańczyk | 
| c) | dommerne R. da Silva Passos og K. Kowalik-Bańczyk. | 
De tre afdelinger med fire dommere sættes med en femte dommer ved at tilføje en dommer, dog ikke afdelingsformanden, fra en af de to andre afdelinger med fire dommere, idet denne femte dommer udpeges for et år i den rækkefølge, som er fastsat i procesreglementets artikel 8. Syvende Afdeling udvides således ved at tilføje en dommer fra Ottende Afdeling, Ottende Afdeling ved at tilføje en dommer fra Niende Afdeling og Niende Afdeling ved at tilføje en dommer fra Syvende Afdeling.
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/5 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 7. juli 2016 — RGEX GmbH i. L., repræsenteret ved likvidator Rochus Geissel mod Finanzamt Neuss
(Sag C-374/16)
(2016/C 392/06)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: RGEX GmbH i. L., repræsenteret ved likvidator Rochus Geissel
Sagsøgt: Finanzamt Neuss
Præjudicielle spørgsmål
| 1) | Indeholder en faktura, som i henhold til artikel 168, litra a), sammenholdt med artikel 178, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) er nødvendig for at gøre brug af retten til at fradrage indgående moms, den »fulde adresse« som omhandlet i artikel 226, nr. 5), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, hvis leverandøren i den faktura, som han har udstedt for leverancen, anfører en adresse, på hvilken han ganske vist kan nås ad postvejen, men hvor han ikke udøver nogen erhvervsvirksomhed? | 
| 2) | Er artikel 168, litra a), sammenholdt med artikel 178, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem under hensyntagen til kravet om effektivitet til hinder for en national praksis, som kun tager hensyn til god tro hos kunden med hensyn til opfyldelse af betingelserne for fradrag uden for afgiftsfastsættelsesproceduren i forbindelse med en særskilt rimelighedsprocedure? Kan artikel 168, litra a), sammenholdt med artikel 178, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem påberåbes i denne henseende? | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/6 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 7. juli 2016 — Finanzamt Bergisch Gladbach mod Igor Butin
(Sag C-375/16)
(2016/C 392/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Bergisch Gladbach
Sagsøgt: Igor Butin
Præjudicielle spørgsmål
| 1. | Forudsætter artikel 226, nr. 5), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) (1) angivelse af en adresse for den afgiftspligtige person, på hvilken han udøver sine erhvervsaktiviteter? | 
| 2. | Såfremt første spørgsmål besvares benægtende: 
 
 | 
| 3. | Skal momsfradraget i tilfælde af, at de formelle fakturakrav som omhandlet i momsdirektivets artikel 226 ikke er opfyldt, altid indrømmes, hvis der ikke foreligger momssvig eller den afgiftspligtige person ikke vidste eller kunne vide, at han var inddraget i et svig, eller forudsætter princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i dette tilfælde, at den afgiftspligtige person har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges af ham, for at kontrollere fakturaoplysningernes rigtighed? | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/6 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 22. juli 2016 — Ypourgos Esoterikon og Ypourgos Paideias kai Thriskevmaton mod Maria-Eleni Kalliri
(Sag C-409/16)
(2016/C 392/08)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ypourgos Esoterikon og Ypourgos Paideias kai Thriskevmaton
Sagsøgt: Maria-Eleni Kalliri
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 1, stk. 1, i præsidentdekret nr. 90/2003, som har ændret artikel 2, stk. 1, i præsidentdekret nr. 4/1995, og hvorefter civile ansøgere til politiakademiets skoler for uddannelse af politiembedsmænd og -betjente bl.a. skal opfylde kravet om, at »ansøgernes højde skal (for både mænd og kvinder) være min. 1 meter og 70 centimeter«, forenelig med bestemmelserne i direktiv 76/207/EØF (1), 2002/73/EF (2) og 2006/54/EF (3), som forbyder enhver form for indirekte forskelsbehandling på grund af køn for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse samt arbejdsvilkår i den offentlige sektor (medmindre denne faktiske forskellige behandling er objektivt begrundet i mål, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grund af køn, og ikke går videre end rimeligt og nødvendigt for at nå det med foranstaltningen tilsigtede mål)?
(1) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.2.1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT 1976 L 39, s. 40).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23.9.2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT 2002 L 269, s. 15).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT 2006 L 204, s. 23).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/7 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca do Porto (Portugal) den 27. juli 2016 — David Fernando Leal da Fonseca mod Varzim Sol — Turismo, Jogo e Animação, SA
(Sag C-415/16)
(2016/C 392/09)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Judicial da Comarca do Porto
Parter i hovedsagen
Sagsøger: David Fernando Leal da Fonseca
Sagsøgt: Varzim Sol — Turismo, Jogo e Animação, SA
Præjudicielle spørgsmål
| 1) | Skal den obligatoriske hviledag, som arbejdstageren har ret til, i lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/104/EF (1) af 23. november 1993 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (2) af 4. november 2003 samt artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i tilfælde, hvor arbejdstagerne har skiftende arbejdstider og hvileperioder i en virksomhed, der har åbent alle ugens dage, men som ikke har sammenhængende produktionsperioder 24 timer i døgnet, nødvendigvis tildeles inden for hver syvdagesperiode, dvs. senest på syvendedagen efter seks på hinanden følgende arbejdsdage? | 
| 2) | Er det foreneligt med de nævnte direktiver og bestemmelser, såfremt arbejdsgiveren i forhold til disse arbejdstagere frit vælger de dage, hvor denne inden for hver uge ønsker at tildele arbejdstageren de hvileperioder, som den pågældende har ret til, således at arbejdstageren kan være forpligtet til uden at modtage nogen godtgørelse for overarbejde at arbejde i op til ti på hinanden følgende arbejdsdage? | 
| 3) | Er det foreneligt med disse direktiver og bestemmelser, såfremt den sammenhængende hvileperiode på 24 timer tildeles på en hvilken som helst kalenderdag inden for en bestemt periode på syv kalenderdage, og såfremt den efterfølgende sammenhængende hvileperiode på 24 timer (hvortil lægges den elleve timers daglige hvileperiode) ligeledes tildeles på en hvilken som helst kalenderdag i den syvdagesperiode, der efterfølger den førstnævnte? | 
(1) Rådets direktiv 93/104/EF af 23.11.1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/8 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bolzano/Landesgericht Bozen (Italien) den 28. juli 2016 — Sabine Simma Federspiel mod Provincia autonoma di Bolzano og Equitalia Nord SpA
(Sag C-419/16)
(2016/C 392/10)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Bolzano/Landesgericht Bozen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sabine Simma Federspiel
Sagsøgt: Provincia autonoma di Bolzano og Equitalia Nord SpA
Præjudicielle spørgsmål
| 1) | Skal artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 75/363/EØF (1), som ændret ved direktiv 82/76/EØF (2), fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som den, der finder anvendelse i [org. s. 2] hovedsagen, hvorefter udbetaling af vederlaget til læger, som er under uddannelse til speciallæge, er underlagt et krav om, at den læge, der modtager vederlaget, fremlægger en erklæring om, at den pågældende påtager sig at arbejde mindst fem år i det offentlige sundhedsvæsen i Provincia autonoma di Bolzano (den autonome provins Bolzano), inden for ti år efter speciallægeuddannelsen er fuldført, og hvorefter det i tilfælde af, at denne forpligtelse fuldstændigt misligholdes, udtrykkeligt er tilladt Provincia autonoma di Bolzano som den myndighed, der udbetaler vederlaget, at tilbagesøge op til 70 % af det udbetalte vederlag med tillæg af lovbestemte renter beregnet fra det tidspunkt, hvor myndigheden udbetalte de enkelte vederlag? | 
| 2) | Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende: Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed som omhandlet i artikel 45 TEUF til hinder for en national bestemmelse som den, der finder anvendelse i hovedsagen, hvorefter udbetaling af vederlaget til læger, som er under uddannelse til speciallæge, er underlagt et krav om, at den læge, der modtager vederlaget, fremlægger en erklæring om, at den pågældende påtager sig at arbejde mindst fem år i det offentlige sundhedsvæsen i Provincia autonoma di Bolzano, inden for ti år efter speciallægeuddannelsen er fuldført, og hvorefter det i tilfælde af, at denne forpligtelse fuldstændigt misligholdes, udtrykkeligt er tilladt Provincia autonoma di Bolzano som den myndighed, der udbetaler vederlaget, at tilbagesøge op til 70 % af det udbetalte vederlag med tillæg af lovbestemte renter beregnet fra det tidspunkt, hvor myndigheden udbetalte de enkelte vederlag? | 
(1) Rådets direktiv 75/363/EØF af 16.6.1975 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge (EFT L 167, s. 14).
(2) Rådets direktiv 82/76/EØF af 26.1.1982 om ændring af direktiv 75/362/EØF om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 75/363/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge (EFT L 43, s. 21).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/8 | 
Appel iværksat den 28. juli 2016 af Balázs-Árpád Izsák og Attila Dabis til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 10. maj 2016 i sag T-529/13, Balázs-Árpád Izsák og Attila Dabis mod Europa-Kommissionen
(Sag C-420/16 P)
(2016/C 392/11)
Processprog: ungarsk
Parter
Appellanter: Balázs-Árpád Izsák og Attila Dabis (ved ügyvéd D. Sobor)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Ungarn, Den Hellenske Republik, Rumænien og Den Slovakiske Republik
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 10. maj 2016 i sag T-529/13 ophæves, og i henhold til artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol 
 
 | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har til støtte for appellen fremsat følgende anbringender:
| 1. | Det første anbringende er baseret på tilsidesættelse af chartrets artikel 47 og artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement, navnlig med hensyn til tilsidesættelsen af oplysningspligten vedrørende bevisbyrden, for så vidt som Retten efter appellanternes opfattelse ikke inden den afsagde dom oplyste parterne om, at følgende skulle bevises under sagen: dels at såvel EU’s som medlemsstaternes gennemførelse af EU’s samhørighedspolitik truer de særlige kendetegn for områder med et nationalt mindretal, dels, at de etniske, kulturelle, religiøse eller sproglige kendetegn for områder med et nationalt mindretal kan anses for alvorlige demografiske ulemper af permanent art som omhandlet i artikel 174, stk. 3, TEUF. | 
| 2. | Det andet anbringende er baseret på tilsidesættelse af artikel 11, stk. 4, TEU, og artikel 4, stk. 2, litra b), i forordningen om det europæiske borgerinitiativ (1), for så vidt som det europæiske borgerinitiativ, der er genstand for tvisten, efter appellanternes opfattelse er omfattet af artikel 11, stk. 4, TEU, idet initiativtagerne præsenterede det som et forslag om et spørgsmål, hvor en EU-retsakt er nødvendig til gennemførelse af traktaterne, og som Europa-Kommissionen har beføjelse til at fremsætte et egnet forslag om. Desuden har appellanterne anført, at Kommissionen kun kan afslå at registrere et forslag til et borgerinitiativ på grund af manglende beføjelse, såfremt dette er åbenbart. | 
| 3. | Det tredje anbringende er baseret på tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra c), TEUF, og artikel 174 TEUF, eftersom stk. 3 i artikel 174 TEUF som eksempler nævner områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, og som EU’s samhørighedspolitik skal lægge »særlig vægt på«. | 
| 4. | Det fjerde anbringende er baseret på tilsidesættelse af artikel 7 TEUF, artikel 167 TEUF, artikel 3, stk. 3, TEU, chartrets artikel 22 og bestemmelserne i traktaterne om forbud mod forskelsbehandling, idet det europæiske borgerinitiativ, der er genstand for tvisten, fremmer sammenhæng mellem Unionens politikker og aktiviteter som fastsat i artikel 7 TEUF, idet det tilstræber, at samhørighedspolitikken tager hensyn til den kulturelle diversitet og dennes opretholdelse. | 
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16.2.2011 om borgerinitiativer (EUT 2011, L 65, s. 1).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/9 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 28. juli 2016 — Ministre des finances et des comptes publics mod Marc Lassus
(Sag C-421/16)
(2016/C 392/12)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministre des finances et des comptes publics
Sagsøgt: Marc Lassus
Præjudicielle spørgsmål
| 1) | Skal de nævnte bestemmelser i artikel 8 i direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 (1) fortolkes således, at de, i tilfælde af en aktie- eller anpartsombytningstransaktion, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, er til hinder for en ordning for udskudt beskatning, hvorefter det, som en undtagelse til reglen om, at beskatningen af en kapitalgevinst indtræder i løbet af det år, den realiseres, fastsættes, at en kapitalgevinst ved ombytning konstateres og opgøres i anledning af aktie- eller anpartsombytningstransaktionen og beskattes i det år, i løbet af hvilket den begivenhed, som afslutter den udskudte beskatning, finder sted, idet denne begivenhed bl.a. kan være afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen? | 
| 2) | Kan kapitalgevinsten ved aktie- eller anpartsombytningen, såfremt den antages at være skattepligtig, beskattes af den stat, der havde beskatningskompetencen på tidspunktet for ombytningstransaktionen, selv om afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget i anledning af ombytningen, henhører under en anden medlemsstats beskatningskompetence? | 
| 3) | Såfremt de foregående spørgsmål besvares med, at direktivet ikke er til hinder for, at kapitalgevinsten ved en aktie- eller anpartsombytning beskattes i forbindelse med den senere afhændelse af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen — f.eks. når de to transaktioner ikke henhører under den samme medlemsstats beskatningskompetence — kan den medlemsstat, hvor kapitalgevinsten ved ombytningen blev henført til udskudt beskatning, da med forbehold af de gældende bestemmelser i den bilaterale beskatningsoverenskomst beskatte den kapitalgevinst, der var henført til udskudt beskatning, i forbindelse med denne afhændelse uden at tage hensyn til afhændelsens resultat, når dette er et kapitaltab? Dette spørgsmål stilles både under hensyn til direktivet af 23. juli 1990 og under hensyn til den etableringsfrihed, der sikres ved artikel 43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eftersom en skattepligtig person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig på tidspunktet for ombytningen og afhændelsen af aktierne eller anparterne, på de betingelser, der er angivet i punkt 4 i denne afgørelse, vil kunne modregne et kapitaltab ved afhændelsen? | 
| 4) | Såfremt det tredje spørgsmål besvares med, at der skal tages hensyn til kapitaltabet ved afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen, skal den medlemsstat, hvor kapitalgevinsten ved ombytningen er realiseret, da modregne kapitaltabet ved afhændelsen i kapitalgevinsten, eller skal den undlade at beskatte kapitalgevinsten ved ombytningen, fordi afhændelsen ikke henhører under dens beskatningskompetence? | 
| 5) | Såfremt det fjerde spørgsmål besvares med, at kapitaltabet ved afhændelsen skal modregnes i kapitalgevinsten ved ombytningen, hvordan skal anskaffelsesprisen for de afhændede aktier eller anparter da fastsættes med henblik på at beregne dette kapitaltab ved afhændelsen? Skal anskaffelsesprisen for hver afhændet aktie eller anpart fastsættes ud fra den samlede værdi af de aktier eller anparter, som selskabet modtog i forbindelse med ombytningen, og som er nævnt i angivelsen af kapitalgevinsten, divideret med det antal aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen, eller skal der fastsættes en vægtet gennemsnitlig anskaffelsespris, hvor der også tages hensyn til transaktioner efter ombytningen såsom andre anskaffelser eller gratis uddeling af aktier eller anparter i samme selskab? | 
(1) Rådets direktiv 90/434/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 1).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/10 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Łodzi (Polen) den 2. august 2016 — Małgorzata Ciupa m.fl. mod II Szpital Miejski im. L. Rydygiera w Łodzi, nu Szpital Ginekologiczno-Położniczy im dr L. Rydygiera Sp. z o. o. w Łodzi
(Sag C-429/16)
(2016/C 392/13)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Okręgowy w Łodzi
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Małgorzata Ciupa m.fl.
Sagsøgt: II Szpital Miejski im. L. Rydygiera w Łodzi, nu Szpital Ginekologiczno-Położniczy im dr L. Rydygiera Sp. z o. o. w Łodzi
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 2 i direktiv 98/59/EF (1) fortolkes således, at en arbejdsgiver, som beskæftiger mindst 20 arbejdstagere, og som overfor et antal arbejdstagere, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Ustawa o szczególnych zasadach rozwiązywania z pracownikami stosunków pracy z przyczyn niedotyczących pracowników (lov af 13. marts 2003 om særlige regler i forbindelse med opsigelse af ansættelsesforhold med arbejdstagere af årsager, som er uafhængige af arbejdstagerne (Dz. U. 2003, nr. 90, pos. 844, med ændringer), påtænker at opsige vilkår i ansættelseskontrakter, er forpligtet til at anvende den procedure, som er fastsat i den nævnte lovs artikel 2, 3, 4 og 6, dvs. gælder denne pligt i de i følgende artikler nævnte tilfælde:
| 1. | Artikel 24113, § 2, sammenholdt med artikel 2418, § 2, og artikel 231 i Kodeks pracy (arbejdsloven) | 
| 2. | Artikel 24113, § 2, sammenholdt med arbejdslovens artikel 772, § 5, og artikel 2417 | 
| 3. | Arbejdslovens artikel 42, § 1, sammenholdt med samme lovs artikel 45, § 1? | 
(1) Rådets direktiv 98/59/EF af 20.7.1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT 1998, L 225, s. 16).
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/11 | 
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Areios Pagos (Grækenland) den 4. august 2016 — Georgios Leventis og Nikolaos Vafias mod Malcon Navigation Co. Ltd og Brave Bulk Transport Ltd
(Sag C-436/16)
(2016/C 392/14)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Areios Pagos (Grækenland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Georgios Leventis og Nikolaos Vafias
Sagsøgt: Malcon Navigation Co. Ltd og Brave Bulk Transport Ltd
Præjudicielt spørgsmål
Omfatter en aftale om værneting, som indgås af selskaber i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001, og som i den konkrete situation er indeholdt i det privat oprettede dokument af 14. november 2007, der blev underskrevet af det første og det andet kassationsindstævnte selskab — hvis artikel 10 fastlægger, at »herværende aftale reguleres af engelsk lovgivning og omfattes af de engelske retters kompetencer, idet enhver tvist som følge af eller i anledning af aftalen alene skal afgøres af den højeste ret (High Court) i England og Wales« — for så vidt angår handlinger og undladelser udvist af organer i det andet kassationsindstævnte selskab, som repræsenterer og tegner selskabet i henhold til artikel 71 i Αstiko Κodika, også de ansvarlige personer, som har handlet ved udøvelse af deres opgaver, og som i henhold til den nævnte artikel, sammenholdt med artikel 926 i Αstiko Κodika, hæfter solidarisk med selskabet som juridisk person?
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/12 | 
Appel iværksat den 4. august 2016 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 26. maj 2016 i de forenede sager T-479/11 og T-157/12
(Sag C-438/16 P)
(2016/C 392/15)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og D. Grespan, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Den Franske Republik og IFP Énergies nouvelles
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Den Europæiske Unions Rets dom af 26. maj 2015 i de forenede sager T-479/11 og T-157/12, Den Franske Republik og IFP Énergies nouvelles mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for appellen, som alle angår tilsidesættelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og nærmere bestemt retlige fejl med hensyn til måden, hvorpå det påvises, at en virksomhed som følge af sin status gives en fordel i form af en ubegrænset implicit garanti.
Med det første anbringende har Kommissionen anført, at Retten foretog en forkert fortolkning vedrørende begrebet støtteordning, idet den ikke tog i betragtning, om foranstaltningen var egnet til at give en fordel, hvilket medfører, at der foreligger en retlig fejl med hensyn til karakteren af det bevis, som Kommissionen skal føre med henblik på at godtgøre tilstedeværelsen af en fordel for en virksomhed som følge af dennes status som EPIC.
Det andet anbringende vedrører en retlig fejl begået af Retten med hensyn til rækkevidden af den simple formodning for tilstedeværelsen af en fordel i form af en ubegrænset implicit garanti og måden, hvorpå den afkræftes.
Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl begået af Retten med hensyn til anvendelsesområdet for formodningen for, at der gives en fordel som følge af en ubegrænset garanti: Denne formodning skal logisk set også finde anvendelse på de forhold, som den virksomhed, til hvilken garantien blev givet, har med sine leverandører og kunder.
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/12 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Global Steel Wire, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i sag T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-454/16 P)
(2016/C 392/16)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Global Steel Wire, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-438/12, Global Steel Wire S.A. mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har afvist anbringendet om, at appellantens ret til forsvar er blevet tilsidesat. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af den anden anmodning vedrørende manglende betalingsevne og dermed af spørgsmålet, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. | 
| 3. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne eller foretaget en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en fuld domstolsprøvelse, af retten til adgang til effektive retsmidler og af forpligtelsen til at angive en begrundelse. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/13 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Moreda-Riviere Trefilerías, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-455/16 P)
(2016/C 392/17)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Moreda-Riviere Trefilerías, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-440/12, Moreda–Riviere Trefilerías S.A. mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har afvist anbringendet om, at appellantens ret til forsvar er blevet tilsidesat. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af den anden anmodning vedrørende manglende betalingsevne og dermed af spørgsmålet, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. | 
| 3. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne eller foretaget en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en fuld domstolsprøvelse, af retten til adgang til effektive retsmidler og af forpligtelsen til at angive en begrundelse. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/14 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerías m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-456/16 P)
(2016/C 392/18)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Trefilerías Quijano, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-439/12, Trefilerías Quijano mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har afvist anbringendet om, at appellantens ret til forsvar er blevet tilsidesat. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af den anden anmodning vedrørende manglende betalingsevne og dermed af spørgsmålet, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. | 
| 3. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne eller foretaget en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en fuld domstolsprøvelse, af retten til adgang til effektive retsmidler og af forpligtelsen til at angive en begrundelse. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/14 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Global Steel Wire, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-457/16 P)
(2016/C 392/19)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Global Steel Wire, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sagerne T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-429/10, Global Steel Wire, S.A. mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat følgende tre anbringender:
Tilregnelsen af overtrædelsen for så vidt angår de supplerende indicier:
| 1. | For det første har Retten gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt og undladt at anføre en begrundelse for så vidt angår den omstændighed, at der angiveligt skulle have bestået strukturelle forbindelser mellem TQ og GSW før 1996, og den har begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder med hensyn til de ansvarlige for overtrædelsen i hele overtrædelsesperioden. | 
| 2. | For det andet har Retten begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel og anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af eneforvalterens beføjelser som retligt relevant indicium med hensyn til spørgsmålet, om der foreligger en enkelt økonomisk enhed. | 
| 3. | For det tredje har Retten begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering og gengivet de faktiske omstændigheder vedrørende opfattelsen hos konkurrenterne urigtigt. | 
| 4. | For det fjerde har Retten begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder vedrørende overlapningerne med hensyn til ansatte. | 
| 5. | For det femte har Retten begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder vedrørende fordelingen af produktions- og salgsaktiviteterne mellem AP og GSW og de virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed. | 
| 6. | For det sjette har Retten begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder vedrørende det angivelige møde. | 
Tilregnelsen af overtrædelsen hvad angår virksomhedssuccession:
| 7. | For det syvende har Retten anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af spørgsmålet, om en virksomhed er blevet efterfulgt af en anden. | 
| 8. | For det ottende har Retten begået en retlig fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, idet det er Rettens opfattelse, at såvel GSW som MRT er ansvarlige for Trenzas y Cables adfærd. | 
Tilregnelsen af overtrædelsen vedrørende bedømmelsen af, om der er udøvet en afgørende indflydelse, og de beviser, der er fremlagt for at afkræfte formodningen for en faktisk udøvelse af en afgørende indflydelse:
| 9. | For det niende har Retten anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af spørgsmålet, om der er udøvet en afgørende indflydelse, og gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel vedrørende den omstændighed, at GSW er blevet tilregnet TQ’s adfærd i hele overtrædelsesperioden. | 
| 10. | For det tiende har Retten anvendt en ukorrekt juridisk standard ved fastlæggelsen af, om der er udøvet en afgørende indflydelse, begået en retlig fejl ved vurderingen af de beviser, som appellanten har fremlagt for at afkræfte formodningen for, at appellanten har udøvet en afgørende indflydelse over de virksomheder, som selskabet ejer, og Retten har tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol. | 
Manglende betalingsevne:
| 11. | For det ellevte har Retten begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet det er Rettens opfattelse, at for så vidt som Kommissionen baserede sin bedømmelse af appellantens betalingsevne på faktiske omstændigheder, der er gjort rede for, og som appellanten er bekendt med, har denne institution overholdt appellantens ret til at blive hørt. | 
| 12. | For det tolvte har Retten i forbindelse med appellantens angivelige mulighed for at opnå ekstern finansiering begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, idet den ikke i henhold til lovgivningen har udøvet sine beføjelser i forbindelse med domstolsprøvelse, har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af begrundelsespligten, og endelig har Retten begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende appellantens mulighed for at opnå ekstern finansiering. | 
| 13. | For det trettende har Retten i forbindelse med appellantens angivelige mulighed for at støtte sig til aktionærerne begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sin pligt til at foretage en fuld domstolsprøvelse, idet det er Rettens opfattelse, at appellanten ikke har givet Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere størrelsen af selskabets aktionærers egenkapital, og Retten har desuden gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, idet den ikke har angivet grundene til, at Deloitte-undersøgelserne, som appellanten har påberåbt sig, er uden bevisværdi. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/16 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-458/16 P)
(2016/C 392/20)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. (ved abogados F. González, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-438/12 — T-441/12 og navnlig i sag T-440/12, Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har afvist anbringendet om, at appellantens ret til forsvar er blevet tilsidesat. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af den anden anmodning vedrørende manglende betalingsevne og dermed af spørgsmålet, om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. | 
| 3. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne eller foretaget en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, og en tilsidesættelse af forpligtelsen til at foretage en fuld domstolsprøvelse, af retten til adgang til effektive retsmidler og af forpligtelsen til at angive en begrundelse. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/17 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-459/16 P)
(2016/C 392/21)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Trenzas y Cables de Acero PSC, S.L. (ved abogados F. González, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-426/10 — T-429/10 og navnlig i sag T-428/10, Trenzas y Cables de Acero PSC mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard, da den har lagt til grund, at Tycsa PSC udgjorde en økonomisk enhed med MRT, eftersom Trenzas y Cables, den virksomhed, der kontrollerede Tycsa PSC 100 %, ophørte med eksistere, og MRT ikke er efterfølger til Trenzas y Cables. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard, og den har gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har angivet grundene til, at de edsvorne erklæringer, der blev fremsat af Tycsa PSC’ generaldirektører, savner grundlag som retligt relevant indicium for, at der forelå én enkelt økonomisk enhed. | 
| 3. | Retten har kvalificeret de faktiske omstændigheder urigtigt, nemlig konkurrenternes indtryk, idet det er Rettens opfattelse, at disse indtryk udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at der foreligger en økonomisk enhed, der udgøres af Tycsa PSC, GSW og de øvrige virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed. | 
| 4. | Retten har kvalificeret de faktiske omstændigheder urigtigt, nemlig overlapningerne med hensyn til ansatte mellem Tycsa PSC, GSW og de virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed, idet det er Rettens opfattelse, at disse overlapninger udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at disse virksomheder udgør en økonomisk enhed. | 
| 5. | Retten har kvalificeret de faktiske omstændigheder urigtigt, nemlig det møde, der blev afholdt mellem Trenzas y Cables og en konkurrent, idet Rettens anså dette møde for et supplerende indicium ved godtgørelsen af, at Tycsa PSC er en del af en økonomisk enhed, som GSW er moderselskab for. | 
| 6. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har forkastet det af appellanten fremførte argument, hvorefter appellanten ikke tilhørte en økonomisk enhed, der bestod af Trenzas y Cables og GSW, uden at foretage en bedømmelse af de beviser, der er fremlagt med henblik på at afkræfte formodningen for, at der er udøvet en afgørende indflydelse. | 
| 7. | Retten har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet det er Rettens opfattelse, at for så vidt som Kommissionen baserede sin bedømmelse af appellantens betalingsevne på faktiske omstændigheder, der er gjort rede for, og som appellanten er bekendt med, har denne institution overholdt appellantens ret til at blive hørt. | 
| 8. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder ikke i henhold til lovgivningen udøvet sine beføjelser i forbindelse med domstolsprøvelse, den har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af begrundelsespligten, og endelig har Retten begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende appellantens mulighed for at opnå ekstern finansiering | 
| 9. | Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sin pligt til at foretage en fuld domstolsprøvelse, idet det er Rettens opfattelse, at appellanten ikke har givet Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere størrelsen af selskabets aktionærers egenkapital. Desuden finder appellanten, at Retten har gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har angivet grundene til, at Deloitte-undersøgelserne, som Tycsa PSC har påberåbt sig, ikke har bevisværdi. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/18 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Trefilerías Quijano, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/10 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-460/16 P)
(2016/C 392/22)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Trefilerías Quijano, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-426/10 — T-429/10 og navnlig i sag T-427/10, Trefilerías Quijano mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne samt en manglende overholdelse af begrundelsespligten for så vidt angår den omstændighed, at der angiveligt skulle have bestået strukturelle forbindelser mellem TQ og GSW før 1996, og foretaget en urigtig anvendelse og/eller anvendelse ultra vires af sine beføjelser i forbindelse med domstolskontrol, og den har under alle omstændigheder baseret sig på omstændigheder, der tydeligvis er irrelevante, og/eller urigtigt kvalificeret disse omstændigheder som indicier på strukturelle forbindelser, og den har under alle omstændigheder anvendt begrebet ansvarlig for overtrædelsen ukorrekt, idet den har henvist til, at TQ tilhører Celsa-koncernen. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af en passende juridisk standard og en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har lagt til grund, at sagsøgeren har begrænset sig til at fremlægge »attester fra selskabets generaldirektører« (der er reelt tale om edsvorne erklæringer, der blev fremsat af TQ’s generaldirektører) for at påvise, at ledelsesbeføjelser og kontrol med GSW, som eneforvalter, blev uddelegeret til de respektive generaldirektører i TQ, og at TQ udviste en selvstændig adfærd på markedet. Desuden har Retten gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt den ikke har angivet grundene til, at de edsvorne erklæringer, der blev fremsat af TQ’s generaldirektører, og som TQ har påberåbt sig, savner grundlag. | 
| 3. | Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig konkurrenternes indtryk, idet det er Rettens opfattelse, at disse indtryk udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at der foreligger en økonomisk enhed, der udgøres af TQ, GSW og de øvrige virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed. Retten har ligeledes begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende opfattelsen hos konkurrenterne. | 
| 4. | Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig overlapningerne med hensyn til ansatte mellem TQ, GSW og de virksomheder, der ejes af sidstnævnte virksomhed, idet det er Rettens opfattelse, at disse overlapninger udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at disse virksomheder udgør en økonomisk enhed, som GSW er moderselskab for. | 
| 5. | Retten har begået en retlig fejl ved kvalificeringen af visse faktiske omstændigheder, nemlig fordelingen af produktions- og salgsaktiviteterne mellem de fire virksomheder, idet Retten anså denne fordeling for et supplerende indicium, der er retligt relevant ved godtgørelsen af, at TQ var del af en økonomisk enhed, der blev udgjort af GSW og de øvrige virksomheder, som ejes af sidstnævnte virksomhed. | 
| 6. | Retten har begået en retlig fejl med hensyn til den juridiske standard, der finder anvendelse ved vurderingen af den angivelige udøvelse af en afgørende indflydelse, og den har under alle omstændigheder gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel for så vidt angår GSW’s angivelige udøvelse af en afgørende indflydelse på TQ. | 
| 7. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har forkastet det af appellanten fremførte argument, hvorefter GSW ikke har udøvet en afgørende indflydelse på TQ. | 
| 8. | Retten har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet det er Rettens opfattelse, at for så vidt som Kommissionen baserede sin bedømmelse af appellantens betalingsevne på faktiske omstændigheder, der er gjort rede for, og som appellanten er bekendt med, har denne institution overholdt appellantens ret til at blive hørt. | 
| 9. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder ikke udøvet sine kompetencer inden for domstolskontrol i henhold til de gældende bestemmelser. Desuden har Retten begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af begrundelsespligten. Endelig har Retten under alle omstændigheder begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende appellantens mulighed for at opnå ekstern finansiering. | 
| 10. | Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sin pligt til at foretage en fuld domstolsprøvelse, idet det er Rettens opfattelse, at appellanten ikke har givet Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere størrelsen af selskabets aktionærers egenkapital. Desuden finder appellanten, at Retten har gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har angivet grundene til, at Deloitte-undersøgelserne, som appellanten har påberåbt sig, ikke udgør et bevis. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/19 | 
Appel iværksat den 12. august 2016 af Moreda-Riviere Trefilerías, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 2. juni 2016 i forenede sager T-426/10 — T-429/16 og T-438/12 — T-441/12, Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-461/16 P)
(2016/C 392/23)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Moreda-Riviere Trefilerías, S.A. (ved abogados F. González Díaz, A. Tresandi Blanco og V. Romero Algarra)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
| — | Dom afsagt af Retten den 2. juni 2016 i sag T-426/10 — T-429/10 og navnlig i sag T-426/10 , Moreda-Riviere Trefilerias m.fl. mod Europa-Kommissionen, ophæves. | 
| — | Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i såvel den foreliggende sag som i sagen for Retten. | 
Anbringender og væsentligste argumenter
MRT’s egenskab af efterfølger:
| 1. | Retten har begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved vurderingen af spørgsmålet, om en virksomhed er blevet efterfulgt af en anden, og navnlig med hensyn til MRT’s egenskab af efterfølger til Trenzas y Cables. | 
| 2. | Retten har begået en retlig fejl ved den juridiske kvalificering af de faktiske omstændigheder, idet den har lagt til grund, at MRT er ansvarlig for den af Trenzas y Cables udviste adfærd som angivelig efterfølger til Trenzas y Cables i perioden mellem den 10. juni 1993 og den 19. oktober 1996. | 
| 3. | Retten har begået en retlig fejl, der består i en begrundelsesmangel, idet den har forkastet de argumenter, som appellanten har påberåbt sig med hensyn til dobbelt tilregnelse. | 
Yderligere elementer
| 4. | Retten har foruden at have begået en retlig fejl ved anvendelsen af den relevante juridiske standard gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har forklaret grundene til, at de edsvorne erklæringer, der blev fremsat af Trenzas y Cables’ generaldirektører, og som MRT har påberåbt sig, savner grundlag. | 
| 5. | Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig indtrykket hos konkurrenterne, idet det er Rettens opfattelse, at disse indtryk udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at der foreligger en økonomisk enhed, som udgøres af Trenzas y Cables, GSW og de virksomheder, der indgår i sidstnævnte virksomhed. Retten har desuden begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende opfattelsen hos konkurrenterne. | 
| 6. | Retten har foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, nemlig overlapningerne med hensyn til ansatte mellem Trenzas y Cables, GSW og de virksomheder, der indgår i sidstnævnte virksomhed, idet det er Rettens opfattelse, at disse overlapninger udgør et supplerende og derfor retligt relevant indicium ved godtgørelsen af, at de virksomheder, der indgår i GSW, ikke handler selvstændigt i forhold til deres moderselskab. | 
| 7. | Retten har begået en retlig fejl ved kvalificeringen af bestemte faktiske omstændigheder, nemlig det møde, der blev afholdt mellem Trenzas y Cables og en konkurrent, idet Retten anså dette møde for et supplerende indicium ved godtgørelsen af, at Trenzas y Cables, som MRT angiveligt skulle være efterfølger til, hvilket ikke er tilfældet, udgør en del af en økonomisk enhed, som GSW er moderselskab for. | 
Elementer, der er fremført for at afkræfte formodningen
| 8. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med domstolskontrol, idet den har forkastet det af appellanten fremførte argument, hvorefter appellanten ikke hører til en økonomisk enhed, der udgøres af Trenzas y Cables, GSW og de virksomheder, der indgår i sidstnævnte virksomhed, uden at foretage en bedømmelse af de beviser, der er fremlagt med henblik på at afkræfte formodningen for, at der er udøvet en afgørende indflydelse. | 
| 9. | Retten har begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af appellantens rettigheder, idet det er Rettens opfattelse, at for så vidt som Kommissionen baserede sin bedømmelse af appellantens betalingsevne på faktiske omstændigheder, der er gjort rede for, og som appellanten er bekendt med, har denne institution overholdt appellantens ret til at blive hørt. | 
| 10. | Retten har begået en retlig fejl ved vurderingen af beviserne, og den har under omstændigheder ikke udøvet sine kompetencer inden for domstolskontrol i henhold til de gældende bestemmelser. Desuden har Retten begået en retlig fejl, der består i en tilsidesættelse af begrundelsespligten. Endelig har Retten under alle omstændigheder begået en retlig fejl, der består i en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne vedrørende appellantens mulighed for at opnå ekstern finansiering. | 
| 11. | Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af beviserne, og den har under alle omstændigheder tilsidesat sin pligt til at foretage en fuld domstolsprøvelse, idet det er Rettens opfattelse, at appellanten ikke har givet Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere størrelsen af selskabets aktionærers egenkapital. Desuden har Retten gjort sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke har angivet grundene til, at Deloitte-undersøgelserne, som appellanten har påberåbt sig, ikke udgør et bevis. | 
Retten
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/22 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Ferracci mod Kommissionen
(Sag T-219/13) (1)
((Statsstøtte - kommunal ejendomsskat - fritagelse indrømmet ikke-kommercielle enheder, der udøver særlige aktiviteter - lov om indkomstskat - fritagelse for kommunal engangsskat - afgørelse, som dels konstaterer, at der ikke foreligger statsstøtte, dels erklærer støtten uforenelig med det indre marked - annullationssøgsmål - regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - umiddelbart berørt - antagelse til realitetsbehandling - absolut umulighed for tilbagesøgning - artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 - begrundelsespligt))
(2016/C 392/24)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Pietro Ferracci (San Cesareo, Italien) (først ved advokaterne A. Nucara og E. Gambaro, derefter ved advokat E. Gambaro)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved V. Di Bucci, G. Conte og D. Grespan, derefter ved G. Conte, D. Grespan og F. Tomat, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri og G. De Bellis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/284/EU af 19. december 2012 om statsstøtte SA.20829 (C 26/2010, ex NN 43/2010 (ex CP 71/2006)) Ordning vedrørende fritagelse for kommunal ejendomsskat for ejendomme, der benyttes af ikke-kommercielle enheder til specifikke formål gennemført af Italien (EUT 2013, L 166, s. 24).
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Pietro Ferracci bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger. | 
| 3) | Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionen. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/22 | 
Rettens dom af 8. september 2016 — Xellia Pharmaceuticals og Alpharma mod Kommissionen
(Sag T-471/13) (1)
((Konkurrence - karteller - markedet for antidepressive lægemidler indeholdende den aktive lægemiddelbestanddel citalopram - begrebet konkurrencebegrænsende formål - potentiel konkurrence - generiske lægemidler - barrierer for adgang til markedet som følge af eksistensen af patenter - aftale indgået mellem en patentindehaver og en generisk lægemiddelvirksomhed - varigheden af Kommissionens undersøgelse - retten til forsvar - bøder - retssikkerhed - det strafferetlige legalitetsprincip))
(2016/C 392/25)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Xellia Pharmaceuticals ApS (København, Danmark) og Alpharma, LLC, tidligere Zoetis Products LLC (Florham Park, New Jersey, De Forenede Stater) (ved solicitor D. Hull)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras og B. Mongin, som befuldmægtigede, bistået af barrister B. Rayment)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 3803 final af 19. juni 2013 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT/39226 — Lundbeck), og påstand om nedsættelse af den bøde, der blev pålagt sagsøgerne ved denne afgørelse
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Xellia Pharmaceuticals ApS og Alpharma, LLC betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/23 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — K Chimica mod ECHA
(Sag T-675/13) (1)
((REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse - henstilling 2003/361/EF - afgørelse, der pålægger en administrationsafgift - fastlæggelse af virksomhedens størrelse - ECHA’s beføjelser))
(2016/C 392/26)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: K Chimica Srl (Mirano, Italien) (ved advokaterne R. Buizza og M. Rota)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (først ved M. Heikkilä, A. Iber, E. Bigi, E. Maurage og J.-P. Trnka, derefter ved M. Heikkilä, E. Bigi, E. Maurage og J.-P. Trnka, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Garcia Molyneux)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af ECHA’s afgørelse SME(2013) 3665 af 15. oktober 2013, hvori det konstateres, at sagsøgeren ikke har fremlagt de nødvendige beviser med henblik på at opnå den nedsættelse af gebyret, der er fastsat for de små virksomheder, og hvori sagsøgeren blev pålagt en administrationsafgift, for det andet, en påstand om, at det anerkendes, at sagsøgeren har status som lille virksomhed, og om, at det tilsvarende gebyr finder anvendelse på sagsøgeren, og, for det tredje, en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af de af ECHA udstedte fakturaer.
Konklusion
| 1) | Afgørelse SME(2013) 3665 af 15. oktober 2013 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) annulleres. | 
| 2) | I øvrigt frifindes ECHA. | 
| 3) | ECHA bærer sine egne omkostninger og betaler K Chimica Srl.s omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/24 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — U4U m.fl. mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-17/14) (1)
((Særlige bestemmelser og undtagelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland - karriereforløb for tjenestemænd, der er indplaceret i en lønklasse som administrator - ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 - uregelmæssigheder under proceduren for vedtagelse af retsakter - manglende høring af vedtægtsudvalget og af fagforeningerne))
(2016/C 392/27)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Union pour l’unité (U4U) (Bruxelles, Belgien), Unité & solidarité — Hors Union (USHU) (Bruxelles), Regroupement Syndical (RS), (St. Josse ten Noode, Belgien) og Georges Vlandas (Bruxelles) (ved advokat F. Krenc)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Troupiotis og E. Taneva, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede, derefter ved M. Bauer, M. Veiga og J. Herrmann, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1, nr. 27, nr. 61, nr. 70 og nr. 73, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 287, s. 15), for så vidt som disse bestemmelser ændrer artikel 45 i og bilag I, X og XIII til den nævnte vedtægt, der er bilagt forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 1962, 45, s. 1385).
Konklusion
| 1) | Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union frifindes. | 
| 2) | Union pour l’unité (U4U), Unité & solidarité — Hors Union (USHU), Regroupement Syndical (RS) og Georges Vlandas betaler sagens omkostninger. | 
| 3) | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/24 | 
Rettens dom af 8. september 2016 — Goldfish m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-54/14) (1)
((Konkurrence - karteller - det belgiske, tyske franske og nederlandske marked for nordsørejser - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - prisfastsættelse og fordeling af salgsmængder - bevisers antagelse til realitetsbehandling - anvendelse af hemmelige optagelser af telefonsamtaler som bevis - bedømmelse af betalingsevnen - fuld prøvelsesret))
(2016/C 392/28)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøgere: Goldfish BV (Zoutkamp, Nederlandene), Heiploeg BV (Zoutkamp), Heiploeg Beheer BV (Zoutkamp) og Heiploeg Holding BV (Zoutkamp) (ved advokaterne P. Glazener og B. Winters)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Ronkes Agerbeek og P. Van Nuffel, derefter ved P. Van Nuffel og H. van Vliet, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand nedlagt i henhold til 263 TEUF om dels annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 8286 final af 17. november 2013 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (sag AT.39633 — rejer) for så vidt som den vedrører sagsøgerne, dels om nedsættelse af størrelsen af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Goldfish BV, Heiploeg BV, Heiploeg Beheer BV og Heiploeg Holding BV betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/25 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Morningstar mod Kommissionen
(Sag T-76/14) (1)
((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - verdensmarkedet for konsoliderede realtidsdatafeeds - afgørelse, hvorved tilsagn afgivet af en virksomhed i en dominerende stilling gøres bindende - artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003))
(2016/C 392/29)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Morningstar, Inc. (Chicago, Illinois, De Forenede Stater) (ved solicitors S. Kinsella, K. Daly og P. Harrison samt advokat M. Abenhaïm)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, A. Dawes og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Thomson Reuters Corp. (Toronto, Canada) og Reuters Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors A. Nourry, G. Olsen og C. Ghosh)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 9635 af 20. december 2012 vedrørende en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/D2/39.654 — Reuters Instrument Codes (RIC)).
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Morningstar, Inc. betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/26 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — PT Pelita Agung Agrindustri mod Rådet
(Sag T-121/14) (1)
((Dumping - import af biodiesel med oprindelse i Indonesien - endelig antidumpingtold - artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 - normal værdi - produktionsomkostninger))
(2016/C 392/30)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: PT Pelita Agung Agrindustri (Medan, Indonesien) (ved advokaterne F. Graafsma og J. Cornelis)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved S. Boelaert, derefter ved H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne R. Bierwagen og C. Hipp)
Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Europa-Kommissionen (ved J.F. Brakeland, M. França og A. Stobiecka Kuik, som befuldmægtigede) og European Biodiesel Board (EBB) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne O. Prost og M.S. Dibling)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s. 2), for så vidt som sagsøgeren herved pålægges antidumpingtold
Konklusion
| 1) | Artikel 1 og 2 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien annulleres, for så vidt som de vedrører PT Pelita Agung Agrindustri. | 
| 2) | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler PT Pelita Agung Agrindustris omkostninger. | 
| 3) | Europa-Kommissionen og European Biodiesel Board (EBB) bærer deres egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/26 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Italien mod Kommissionen
(Forenede sager T-353/14 og T-17/15) (1)
((Sprogordning - meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af administratorer - valg af andet sprog blandt tre sprog - forordning nr. 1 - vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) - princippet om forbud mod forskelsbehandling - proportionalitet))
(2016/C 392/31)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara (i sag T-353/14 og sag T-17/15), og F. Simonetti (sag T-17/15), derefter ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede
Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas et V. Čepaitė, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
I sag T-353/14, en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/276/14 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer (EUT 2014, C 74 A, s. 4) og, i sag T-17/15, en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/294/14 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer inden for databeskyttelse hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EUT 2014, C 391 A, s. 1).
Konklusion
| 1) | Sag T-353/14 og sag T-17/15 forenes med henblik på dommen. | 
| 2) | Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/276/14 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer og meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/294/14 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer inden for databeskyttelse hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, annulleres. | 
| 3) | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Italienske Republik. | 
| 4) | Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionen i sag T-17/15. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/27 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — TAO-AFI og SFIE-PE mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-456/14) (1)
((Vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen - årlig tilpasning - forordninger (EU) nr. 422/2014 og nr. 423/2014 - uregelmæssigheder i proceduren for vedtagelse af retsakter - manglende høring af fagforeningerne))
(2016/C 392/32)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Association des fonctionnaires indépendants pour la défense de la fonction publique européenne (TAO-AFI) (Bruxelles, Belgien) og Syndicat des fonctionnaires internationaux et européens — Section du Parlement européen (SFIE-PE) (Bruxelles) (ved advokaterne M. Casado García Hirschfeld og J. Vanden Eynde)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Troupiotis og E. Taneva, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og E. Rebasti, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) nr. 422/2014 og nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra hhv. den 1. juli 2011 og den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, hhv. s. 5 og s. 12)
Konklusion
| 1) | Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes. | 
| 2) | Association des fonctionnaires indépendants pour la défense de la fonction publique européenne (TAO AFI) og Syndicat des fonctionnaires internationaux et européens — Section du Parlement européen (SFIE PE) betaler sagsomkostningerne. | 
| 3) | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/28 | 
Rettens dom af 15. septemer 2016 — Crosfield Italia mod ECHA
(Sag T-587/14) (1)
((REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse - henstilling 2003/361/EF - afgørelse, der pålægger en administrationsafgift - begrundelsespligt))
(2016/C 392/33)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Crosfield Italia Srl (Verona, Italien) (ved advokat M. Baldassarri)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (først ved M. Heikkilä, E. Bigi, J.-P. Trnka og E. Maurage, derefter ved M. Heikkilä, J.-P. Trnka og E. Maurage, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Garcia Molyneux)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af ECHA’s afgørelse SME(2013) 4672 af 28. maj 2014, hvori det fastslås, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at kunne opnå en nedsættelse af det gebyr, der er fastsat for små virksomheder, og om at pålægge selskabet en administrationsafgift, dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af de fakturer, der blev udstedt af ECHA efter vedtagelsen af afgørelse SME(2013) 4672.
Konklusion
| 1) | Afgørelse SME(2013) 4672 af 28. maj 2014 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) annulleres. | 
| 2) | Hver part bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/28 | 
Rettens dom af 9. september 2016 — Tri-Ocean Trading mod Rådet
(Sag T-709/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - urigtigt skøn))
(2016/C 392/34)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Tri-Ocean Trading (George Town, Caymanøerne) (ved barrister B. Kennelly, P. Saini, QC, og solicitor N. Sheikh)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2014, L 217, s. 49) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2014, L 217, s. 10), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
| 1) | Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Tri-Ocean Trading. | 
| 2) | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Tri-Ocean Tradings omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/29 | 
Rettens dom af 9. september 2016 — Tri Ocean Energy mod Rådet
(Sag T-719/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - urigtigt skøn))
(2016/C 392/35)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Tri Ocean Energy (Cairo, Egypten) (ved barrister B. Kennelly, P. Saini, QC, og solicitor N. Sheikh)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/678/FUSP af 26. september 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2014, L 283, s. 59) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2014, L 283, s. 9), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
| 1) | Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/678/FUSP af 26. september 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Tri Ocean Energy. | 
| 2) | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Tri Ocean Energys omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/30 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Herbert Smith Freehills mod Kommissionen
(Sag T-755/14) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter udfærdiget som led i det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelsen af direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelse af juridisk rådgivning - ret til forsvar - tungtvejende offentlig interesse))
(2016/C 392/36)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Herbert Smith Freehills LLP (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat P. Wytinck)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Van Nuffel, J. Baquero Cruz og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Rebasti, J. Herrmann og M. Veiga, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Gestdem 2014/2070 af 24. september 2014 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EFT 2014, L 127, s. 1).
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Herbert Smith Freehills LLP bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger. | 
| 3) | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/30 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Philip Morris Ltd mod Europa-Kommissionen
(Sag T-796/14) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter udfærdiget som led i det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelsen af direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer og juridisk rådgivning - undtagelse vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen - tungtvejende offentlig interesse))
(2016/C 392/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Philip Morris Ltd (Richmond, Forenede Kongerige) (ved advokaterne K. Nordlander og M. Abenhaïm)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse Ares (2014) 3142109 af 24. september 2014, for så vidt som den giver sagsøgeren afslag på fuld aktindsigt i de begærede dokumenter, bortset fra indsigt i de deri indeholdte redigerede personoplysninger
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes. | 
| 2) | Philip Morris Ltd betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/31 | 
Rettens dom af 9. september 2016 — Farahat mod Rådet
(Sag T-830/14) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - urigtigt skøn))
(2016/C 392/38)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Mohamed Farahat (Kairo, Egypten) (ved barrister B. Kennelly, P. Saini, QC, og solicitor N. Sheikh)
Sagsøgt: Rådet For Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2014, L 301, s. 36) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20. oktober 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2014, L 301, s. 7), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
| 1) | Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20. oktober 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Mohamed Farahat. | 
| 2) | Rådet For Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Mohamed Farahats omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/32 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Philip Morris mod Kommissionen
(Sag T-18/15) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter udfærdiget som led i det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelsen af direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer - undtagelse vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen - retten til forsvar - tungtvejende offentlig interesse))
(2016/C 392/39)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Philip Morris Ltd (Richmond, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne K. Nordlander og M. Abenhäim)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse Ares(2014) 3694540 af 6. november 2014 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT 2014, L 127, s. 1).
Konklusion
| 1) | Kommissionens afgørelse Ares(2014) 3694540 af 6. november 2014 om afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF annulleres, for så vidt som den giver afslag på aktindsigt i de tre første sætninger i det tredje afsnit i dokument nr. 6. | 
| 2) | I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. | 
| 3) | Hver part bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/32 | 
Rettens dom af 14. september 2016 — Trajektna luka Split mod Kommissionen
(Sag T-57/15) (1)
((Statsstøtte - havnetjenester - mulig statsstøtte til fordel for den offentlige færgeoperatør Jadrolinija - de kroatiske myndigheders fastsættelse af takster for havnetjenester vedrørende indenrigstrafik i havnen i Split, som angiveligt er lavere end de takster, som anvendes i andre havne i Kroatien og for international trafik - privat operatør, som er indehaver af en angivelig enekoncession til drift af passagerterminalen i havnen i Split - afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - begrebet støtte - statsmidler))
(2016/C 392/40)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Trajektna luka Split d.d. (Split, Kroatien) (ved advokaterne M. Bauer, H.J. Freund og S. Hankiewicz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og P.J. Loewenthal, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om ophævelse af Kommissionens afgørelse C(2013) 7285 final af 15. oktober 2014 om statsstøtte SA.37265 (2014/NN) — Kroatien — mulig støtte til fordel for Jadrolinija.
Konklusion
| 1) | Europa-Kommissionen frifindes | 
| 2) | Trajektna luka Split d.d. betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/33 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — hyphen mod EUIPO — Skylotec (gengivelse af en polygon)
(Sag T-146/15) (1)
((EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærke, der gengiver en polygon - reel brug af varemærket - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - en form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg))
(2016/C 392/41)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: hyphen GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Gail og M. Hoffmann)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Skylotec GmbH (Neuwied, Tyskland) (ved advokaterne M. De Zorti og M. Helfrich)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. marts 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1506/2014-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Skylotec og hyphen.
Konklusion
| 1) | Afgørelse truffet den 9. marts 2015 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1506/2014-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Skylotec GmbH og hyphen GmbH annulleres, idet appelkammeret fandt, at indehaveren af det registrerede EU-varemærke for så vidt angår varerne i klasse 9 og 25 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, havde fortabt sine rettigheder. | 
| 2) | I øvrigt frifindes EUIPO. | 
| 3) | EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af hyphen afholdte omkostninger. | 
| 4) | Skylotec bærer sine egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/34 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — Kommissionen mod Kakol
(Sag T-152/15 P) (1)
((Appel - personalesag - tjenestemænd - almindelig udvælgelsesprøve - ansøger nægtet adgang til udvælgelsesprøven - diplom ikke anerkendt - adgang til en tidligere udvælgelsesprøve - betingelser for tilsvarende udvælgelsesprøver - begrundelsespligt))
(2016/C 392/42)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (først ved F. Simonetti, J. Currall og G. Gattinara, derefter ved F. Simonetti og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Danuta Kakol (Luxembourg, Luxembourg)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 22. januar 2015, Kakol mod Kommissionen (F-1/14 og F-48/14, EU:F:2015:5), med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
| 1) | Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 22. januar 2015, Kakol mod Kommissionen (F-1/14 og F-48/14, EU:F:2015:5), ophæves. | 
| 2) | Sagen henvises til en anden af Personalerettens afdelinger end den, der har truffet afgørelse i nærværende appelsag. | 
| 3) | Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/34 | 
Rettens dom af 9. september 2016 — Puma mod EUIPO — Gemma Group (gengivelse af et springende kattedyr)
(Sag T-159/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om et EU-figurmærke, der gengiver et springende kattedyr - ældre internationale figurmærker, der gengiver et springende kattedyr - relativ registreringshindring - god forvaltningsskik - bevis for de ældre varemærkers renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 392/43)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (først ved P. Bullock derefter ved D. Hanf, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Gemma Group Srl (Cerasolo Ausa, Italien)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. december 2014 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1207/2014-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Puma og Gemma Group.
Konklusion
| 1) | Afgørelsen truffet den 19. december 2014 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1207/2014-5) annulleres. | 
| 2) | EUIPO betaler sagens omkostninger, herunder de af Puma SE afholdte omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/35 | 
Rettens dom af 14. september 2016 — National Iranian Tanker Company mod Rådet
(Sag T-207/15) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - retskraft - adgang til effektive retsmidler - urigtigt skøn - ret til forsvar - ejendomsret - proportionalitet))
(2016/C 392/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: National Iranian Tanker Company (Teheran, Iran) (ved T. de la Mare, QC, barristers M. Lester og J. Pobjoy samt solicitors. R. Chandrasekera, S. Ashley og C. Murphy)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved N. Rouam og M. Bishop, derefter ved M. Bishop og A. Vitro, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Principalt nedlægges påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. februar 2015 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2015, L 39, s. 18), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/230 af 12. februar 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2015, L 39, s. 3), for så vidt disse retsakter vedrører sagsøgeren, og subsidiært nedlægges påstand i henhold til artikel 277 TEUF om at artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 195, s. 39), og artikel 23, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1), ikke skal finde anvendelse over for sagsøgeren.
Konklusion
| 1) | Rådet for Den Europæiske Union frifindes. | 
| 2) | National Iranian Tanker Company og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/36 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Arrom Conseil mod EUIPO — Puig France (Roméo has a Gun by Romano Ricci)
(Sag T-358/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Roméo has a Gun by Romano Ricci - de ældre EU-ordmærker NINA RICCI og RICCI - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - skade på renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 392/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Arrom Conseil (Paris, Frankrig) (ved advokaterne C. Herissay Ducamp og J. Blanchard)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved H. Kunz, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Puig France SAS (Paris, Frankrig) (ved advokat E. Armijo Chávarri)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. marts 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1020/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Puig France og Arrom Conseil.
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Arrom Conseil bærer sine egne omkostninger og betaler de EUIPO og af Puig France SAS afholdte omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/36 | 
Rettens dom af 14. juli 2016 — Preferisco Foods mod EUIPO — Piccardo & Savore’ (PREFERISCO)
(Sag T-371/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket PREFERISCO - ældre EU-ordmærke I PREFERITI - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 392/46)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Preferisco Foods Ltd (Vancouver, British Columbia, Canada) (ved advokaterne G. Macías Bonilla, P. López Ronda, G. Marín Raigal og E. Armero)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved K. Sidat Humphreys og J.-F. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Piccardo & Savore’ Srl (Chiusavecchia, Italien)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. april 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2598/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Piccardo & Savore’ og Preferisco Foods
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Preferisco Foods Ltd betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/37 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — Perfetti Van Melle Benelux mod EUIPO — PepsiCo (3D)
(Sag T-390/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket 3D - ældre EU-ord- og -figurmærker 3D’S og 3D’s - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 392/47)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Perfetti Van Melle Benelux BV (Breda, Nederlandene) (ved advokat P. Testa)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og A. Folliard Monguiral, som befuldmægtiget)
De andre parter i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: PepsiCo, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. maj 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 465/2014–5) vedrørende en indsigelsessag mellem PepsiCo og Perfetti Van Melle Benelux.
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Perfetti Van Melle Benelux BV betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/38 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — Globo Comunicação e Participações mod EUIPO (lydmærke)
(Sag T-408/15) (1)
((EU-varemærker - ansøgning om et lydmærke - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))
(2016/C 392/48)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Globo Comunicação e Participações S/A (Rio de Janeiro, Brasilien) (ved advokaterne E. Gaspar og M.-E. De Moro-Giafferri)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. maj 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2945/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af et lydmærke som EU-varemærke
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Globo Comunicação e Participações S/A betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/38 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — Pohjanmäki mod Rådet
(Sag T-410/15 P) (1)
((Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2013 - ansættelsesmyndighedens og det rådgivende forfremmelsesudvalgs respektive roller - ingen bedømmelsesrapporter - ingen gennemgang af bedømmelsesrapporterne af det rådgivende forfremmelsesudvalgs medlemmer - forenelighed af funktionerne som referent ved det rådgivende forfremmelsesudvalg og som tidligere bedømmer - ligebehandling - begrundelsespligt))
(2016/C 392/49)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Jaana Pohjanmäki (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Rebasti og M. Bauer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 18. maj 2015, Pohjanmäki mod Rådet (F-44/14, EU:F:2015:46), med påstand om ophævelse af denne dom.
Konklusion
| 1) | Appellen forkastes. | 
| 2) | Jaana Pohjanmäki bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/39 | 
Rettens dom af 15. september 2016 — Trinity Haircare mod EUIPO — Advance Magazine Publishers (VOGUE)
(Sag T-453/15) (1)
((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket VOGUE - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - fornødent særpræg - artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2016/C 392/50)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Trinity Haircare AG (Herisau, Schweiz) (ved advokaterne J. Kroher og K. Bach)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Lewis og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister D. Ivison)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. maj 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2426/2014-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Advance Magazine Publishers og Trinity Haircare.
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Trinity Haircare AG bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Advance Magazine Publishers afholdte omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/39 | 
Rettens dom af 14. september 2016 — Lotte mod EUIPO — Kuchenmeister (KOALA LAND)
(Sag T-479/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket KOALA LAND - det ældre nationale ordmærke KOALA - delvist afslag på registreringsansøgningen - risiko for forveksling - reelt brug - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009))
(2016/C 392/51)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Lotte Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokaterne M. Knitter og S. Schicker)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Fischer, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Kuchenmeister GmbH (Soest, Tyskland) (ved advokat P. Blumenthal)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. juni 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 815/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Kuchenmeister og Lotte.
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Lotte Co. Ltd betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/40 | 
Rettens dom af 9. september 2016 — De Esteban Alonso mod Kommissionen
(Sag T-557/15 P) (1)
((Appel - personalesag - vedtægtens artikel 24 - ansøgning om bistand - straffesag ved en national retsinstans - institutionens afgørelse om at optræde som civil part - afvisning af sagen i første instans - rettergangsfejl - betingelser for anvendelse af vedtægtens artikel 24))
(2016/C 392/52)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Fernando De Esteban Alonso (Saint-Martin-de-Seignanx, Frankrig) (ved advokat C. Huglo)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (først ved J. Curral og C. Ehrbar, som befuldmægtigede, og derefter ved C. Ehrbar og G. Berscheid, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 15. juli 2015, De Esteban Alonso mod Kommissionen, F-35/15, EU:F:2015:87, med påstand om ophævelse af den appellerede kendelse.
Konklusion
| 1) | Appellen forkastes. | 
| 2) | Fernando De Esteban Alonso bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med denne sag. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/41 | 
Rettens dom af 13. september 2016 — Paglieri Sell System mod EUIPO (APOTEKE)
(Sag T-563/15) (1)
((EU-varemærker - ansøgning om figurmærket APOTEKE - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))
(2016/C 392/53)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Paglieri Sell System SpA (Pozzolo Formigaro, Italien)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved K. Doherty og L. Rampini, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2428/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket APOTEKE som EU-varemærke.
Konklusion
| 1) | Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes. | 
| 2) | Paglieri Sell System SpA betaler sagens omkostninger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/41 | 
Sag anlagt den 5. august 2016 — Gifi Diffusion mod EUIPO — Crocs (Fodtøj)
(Sag T-424/16)
(2016/C 392/54)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Gifi Diffusion (Villeneuve-sur-Lot, Frankrig) (ved advokat C. de Chassey)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Crocs, Inc. (Longmont, Colorado, De Forenede Stater)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede design: Crocs, Inc.
Det omtvistede design: EF-design »Fodtøj« — EF-design nr. 733 282-0001
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. april 2015 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 37/2015-3)
Påstande
| — | Den anfægtede afgørelse annulleres. | 
| — | EF-design nr. 000733282-0001 erklæres ugyldigt. | 
| — | EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Anbringender
| — | Tilsidesættelse af artikel 6 i forordning nr. 6/2002 | 
| — | Tilsidesættelse af artikel 62 og 63 i forordning nr. 6/2002. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/42 | 
Sag anlagt den 4. august 2016 — Šroubárna Ždánice mod Rådet
(Sag T-442/16)
(2016/C 392/55)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Šroubárna Ždánice a.s. (Kyjov, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M. Osladil)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
| — | Det fastslås, at Den Europæiske Union er forpligtet til at betale sagsøgeren et beløb på CZK 75 502 534 som skadeserstatning. | 
| — | Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ét enkelt anbringende, hvorved selskabet har gjort gældende, at alle betingelserne er opfyldte, for at Den Europæiske Unions ansvar uden for kontrakt for skade kan godtgøres som omhandlet i artikel 268 TEUF sammenholdt med artikel 340 TEUF:
| — | Ved at pålægge import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina en antidumpingtold, som senere blev udvidet til import fra Malaysia, har Den Europæiske Union tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dens medlemskab af WTO, navnlig som fastsat i antidumpingaftalen. | 
| — | Tilsidesættelsen af antidumpingaftalen medførte en tilsidesættelse af artikel 216, stk. 2, TEUF. | 
| — | Som følge af Den Europæiske Unions ulovlige handlinger påførtes sagsøgeren et tab på CZK 75 502 534. | 
| — | Der var kausalitet mellem skadens størrelse og Den Europæiske Unions ulovlige handlinger. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/42 | 
Sag anlagt den 19. august 2016 — Spanien mod Kommissionen
(Sag T-459/16)
(2016/C 392/56)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved Abogado del Estado M. Sampol Pucurull)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
| — | Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 af 21. juni om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den vedrører Kongeriget Spanien med hensyn til en række arealstøtteforanstaltninger, hvorved 262 887 429,57 EUR udelukkes. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et anbringende, der er inddelt i to klagepunkter.
| 1. | Sagsøgeren har gjort gældende, at den af Kommissionen pålagte faste korrektion er i strid med artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1), samt retningslinjerne af 1997 (dokument VI/5330/97), vedrørende de forhold, der skal være opfyldt for at pålægge en korrektion på 25 % eller på 10 %. Denne tilsidesættelse betyder, at Kommissionen har overskredet grænserne for udøvelsen af sit skøn, og at proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet er tilsidesat. 
 De spanske myndigheder har ligeledes anfægtet Kommissionens anvendelse af en fast korrektion på 10 % for 2009-2013 for græsarealer med buske og for den træbevoksede løveng i 2009. 
 | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/43 | 
Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen
(Sag T-462/16)
(2016/C 392/57)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
| — | Kommissionens afgørelse C(2016) 3753 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den blandt de udgifter, som Den Portugisiske Republik har anmeldt inden for rammerne af arealstøtten for 2013 og 2014, udelukker et beløb på 29 957 339,70 EUR fra EU-finansiering på grund af »svagheder ved konsolideringen«. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
| 1. | Første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte hensynet til beskyttelse af den berettigede forventning, da den anerkendte iværksættelsen af et offentligt udviklingsprogram for at tilpasse betalingsrettighederne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16), for derefter at afvise finansiering af de udgifter, der var begrundet i den tilpasning af rettigheder, som den var blevet foreslået. | 
| 2. | Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 34, 36 og 41, stk. 3, i forordning (EF) nr. 73/2009. | 
| 3. | Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 31, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1) og af proportionalitetsprincippet. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/44 | 
Sag anlagt den 22. august 2016 — Portugal mod Kommissionen
(Sag T-463/16)
(2016/C 392/58)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøgere: Republikken Portugal (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo, P. Estêvão og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
| — | Kommissionens afgørelse C(2016) 3753 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den blandt de udgifter, som Den Portugisiske Republik har anmeldt inden for rammerne »Krydsoverensstemmelse« for 2011, 2012 og 2013, udelukker et beløb på 8 984 891,60 EUR fra EU-finansiering. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
| 1. | Første anbringende om manglende begrundelse og om tilsidesættelse af artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT 2006, L 171, s. 90). | 
| 2. | Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16), og af artikel 54, litra c), andet punktum, og artikel 71 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009, L 316, s. 65). | 
| 3. | Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 26 og 53 i forordning (EF) nr. 1122/2009. | 
| 4. | Fjerde anbringende om manglende begrundelse. | 
| 5. | Femte anbringende om tilsidesættelse af ne bis in idem-princippet. | 
| 6. | Sjette anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1). | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/45 | 
Sag anlagt den 30. august 2016 — Sicignano mod EUIPO — Inprodi (GiCapri »a giacchett’e capri«)
(Sag T-619/16)
(2016/C 392/59)
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: Pasquale Sicignano (Santa Maria la Carità, Italien) (ved advokaterne A. Masetti Zannini de Concina, M. Bucarelli og G. Petrocchi)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Inghirami Produzione Distrinuzione SpA (Inprodi) (Milano, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Pasquale Sicignano
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelene »GiCapri »a giacchett’e capri«« — registreringsansøgning nr. 12 512 778
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juli 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 806/2015-5)
Påstande
| — | Afgørelsen truffet den 2. juli 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO, hvorved ansøgning nr. 12512778 om registrering af det sammensatte varemærke »GiCapri »a giacchett’e capri«« for vareklasse 18, 25 og 35 blev forkastet, annulleres, idet nævnte ansøgning tages til følge. | 
| — | EUIPO tilpligtes at refundere sagsøgeren alle omkostninger, udgifter og afgifter forbundet med denne sag. | 
Anbringende
| — | Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/46 | 
Sag anlagt den 29. august 2016 — České dráhy mod Kommissionen
(Sag T-621/16)
(2016/C 392/60)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: České dráhy a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne K. Muzikář og J. Kindl)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
| — | Kommissionens afgørelse C(2016) 3993 final af 22. juni 2016 i sag AT.40401 — Twins, hvorved en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 blev pålagt, annulleres. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
| 1. | Første anbringende om, at Kommissionen indhentede de oplysninger, som lå til grund for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, under en tidligere kontrolundersøgelse på České dráhys forretningssted, som blev gennemført på grundlag af en ulovlig afgørelse. Kommissionen måtte ikke anvende de herved indhentede oplysninger, selv ikke med henblik på at vedtage den ved dette søgsmål anfægtede afgørelse. | 
| 2. | Andet anbringende om, at Kommissionen indhentede de oplysninger, som lå til grund for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, under en tidligere kontrolundersøgelse uden for rammerne af genstanden for kontrolundersøgelsen og dermed ulovligt. | 
| 3. | Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse og Kommissionens dertil knyttede kontrolundersøgelse udgør et uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens privatliv. Kommissionen vedtog den anfægtede afgørelse uden lovligt tilgængelige oplysninger, den definerede genstanden for kontrolundersøgelsen utilladeligt bredt, og den overskred grænserne for sine undersøgelsesbeføjelser. | 
| 4. | Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke på passende vis afgrænser kontrolundersøgelsens genstand og formål, idet den bl.a. definerer det tidsrum, som kontrolundersøgelsen skal vedrøre, utilladeligt bredt og ikke anfører en tilstrækkelig begrundelse. | 
| 5. | Femte anbringende om, at der som følge af den anfægtede afgørelse og den dertil knyttede kontrolundersøgelse skete en uacceptabel krænkelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder og friheder, som sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (eller artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder) og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (eller artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder). | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/47 | 
Sag anlagt den 31. august 2016 — Tjekkiet mod Kommissionen
(Sag T-627/16)
(2016/C 392/61)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Pavliš og J. Vláčil, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
| — | Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1059 af 20. juni 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2016) 3753) (herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres, for så vidt som den udelukker de udgifter, som Den Tjekkiske Republik har afholdt i forbindelse med den generelle arealbetalingsordning (SAPS) på i alt 84 272,83 EUR, for så vidt som den udelukker de udgifter, som Den Tjekkiske Republik har afholdt i forbindelse med investeringen i vinsektoren for i at 636 516,20 EUR, og for så vidt som den udelukker de udgifter, som Den Tjekkiske Republik har afholdt i forbindelse med krydsoverensstemmelsesbetingelserne for i alt 29 485 612,55 EUR. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har Den Tjekkiske Republik hvad angår den generelle arealbetalingsordning fremsat et enkelt anbringende, idet den har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen besluttede at udelukke udgiften fra EU-finansiering, selv om hverken EU- eller national ret var tilsidesat.
Hvad angår investeringen i vinsektoren har Den Tjekkiske Republik fremsat et enkelt anbringende, idet den har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013. Kommissionen besluttede at udelukke udgiften fra EU-finansiering, selv om hverken EU- eller national ret var tilsidesat.
Hvad angår krydsoverensstemmelsesbetingelserne har Den Tjekkiske Republik fremsat to anbringender:
| — | Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013. Kommissionen besluttede at udelukke udgiften fra EU-finansiering, selv om hverken EU- eller national ret var tilsidesat. | 
| — | Subsidiært har Den Tjekkiske Republik fremsat et andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 1306/2013. Selv om de klager, der er anfægtet ved det første anbringende, udgjorde en tilsidesættelse EU-retten (hvilket de ikke gjorde), anlagde Kommissionen en ukorrekt vurdering af alvoren af denne tilsidesættelse og det økonomiske tab for EU. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/47 | 
Sag anlagt den 2. september 2016 — Remag Metallhandel og Jaschinsky mod Kommissionen
(Sag T-631/16)
(2016/C 392/62)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Remag Metallhandel GmbH (Steyr, Østrig) og Werner Jaschinsky (St. Ulrich bei Steyr, Østrig) (ved advokat M. Lux)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning som anført i stævningen tillagt renter med 8 % årligt, eftersom OLAF anmodede om og senere insisterede på, at medlemsstatens myndigheder opkrævede antidumpingtold på alle forsendelser af siliciummetal, der blev eksporteret fra Taiwan til EU, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 398/2004 af 2. marts 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2004, L 66) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 467/2010 af 25. maj 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, som udvidet til også at omfatte importen af silicium afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej (EUT 2010, L 131), selv om OLAF ikke har fremlagt noget eller tilstrækkeligt bevis for, at det silicium, som Remag har indført fra Taiwan, havde oprindelse i Kina. | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
| 1. | Første anbringende om, at OLAF ved at anmode medlemsstaterne om at pålægge antidumpingtold, inden undersøgelsen havde bekræftet varernes oprindelse, for at undgå, at den angiveligt skyldige told blev forældet, opfordrede og tilskyndede de nationale myndigheder til at tilsidesætte EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1, og artikel 221, stk. 1. | 
| 2. | Andet anbringende om, at OLAF ved under sin opkrævningsanmodning at se bort fra, at det forhold, at en siliciumforsendelse kommer fra Kina, ikke beviser, at siliciummet er af kinesisk oprindelse, har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og sin forpligtelse til at støtte sine konklusioner på underbyggede beviser. | 
| 3. | Tredje anbringende om, at OLAF ved at lægge til grund, at al eksport af silicium fra Taiwan vedrørte varer med oprindelige I Kina, har tilsidesat bevisbyrden for varers ikke-præferenceoprindelse. | 
| 4. | Fjerde anbringende om, at OLAF ved at lægge til grund, at den forarbejdelse, der foregår i Taiwan, var utilstrækkelig til at tillægge varerne oprindelse i Taiwan, uden at det tog hensyn til anvendelsen af det forarbejdede silicium, tilsidesatte oprindelsesreglerne, som fortolket af EU-Domstolen. | 
| 5. | Femte anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/48 | 
Sag anlagt den 7. september 2016 — Deichmann mod EUIPO — Vans (Gengivelse af en stribe på siden af en sko)
(Sag T-638/16)
(2016/C 392/63)
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Deichmann SE (Essen, Tyskland) (ved advokat C. Onken)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Vans, Inc. (Cypress, Californien, De Forenede Stater)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Vans, Inc.
Det omtvistede varemærke: EU-positionsmærke (Gengivelse af en stribe på siden af en sko) — registreringsansøgning nr. 10 263 895
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. juli 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 408/2015-4)
Påstande
| — | Den anfægtede afgørelse ændres, idet indsigelsesafdelingens afgørelse af 23. december 2014 ophæves, der gives medhold i indsigelse nr. B 001919210 og EU-varemærkeansøgning nr. 10 263 895 afvises. | 
| — | Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 6. juli 2016 af Fjerde Appelkammer i sag R 408/2015-4. | 
| — | EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Anbringender
| — | Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 | 
| — | Tilsidesættelse af regel 19, stk. 2, og regel 20, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2868, af artikel 151, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009 samt af retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/49 | 
Sag anlagt den 8. september 2016 — GEA Group mod Kommissionen
(Sag T-640/16)
(2016/C 392/64)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: GEA Group AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne I. du Mont og C. Wagner)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
| — | Europa-Kommissionens afgørelse C(2016)3920 af 29. juni 2016 om ændring af beslutning K(2009)8682 endelig af 11. november 2009 om en procedure i henhold til EF-traktaten og EØS-aftalens artikel 53 (AT.38589 — Varmestabilisatorer) annulleres. | 
| — | Subsidiært nedsættes bøden, og der fastsættes en ny forfaldsdato for betaling og renter (efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse). | 
| — | Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. | 
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
| 1. | Første anbringende om, at Europa-Kommissionen har tilsidesat artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, idet den vedtog den anfægtede afgørelse, selv om der var indtrådt forældelse. | 
| 2. | Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 266, stk. 1, TEUF og sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren ikke fik mulighed for at fremsætte sine synspunkter mundtligt. | 
| 3. | Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke anvendte 10 %’s loftet på sagsøgeren, og idet den anvendte loftet på en anden lovbrydende virksomhed til skade for sagsøgeren. | 
| 4. | Fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har holdt sagsøgeren eneansvarlig for en adfærd, for hvilken andre lovovertrædende virksomheder blev fundet ansvarlige, mens sagsøgerens ansvar alene er afledt, og fordi Kommissionen udelukkende til skade for sagsøgeren fordelte den yderligere byrde, der hidrørte fra den anden lovovertrædende virksomheds nedsatte ansvar. | 
| 5. | Femte anbringende om, at Kommissionen har handlet ultra vires ved at fastsætte en betalingsfrist med tilbagevirkende kraft til en dato, hvor der ikke forelå et retligt grundlag for betaling, og at Kommissionen gjorde sig skyldig i en begrundelsesmangel i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, eftersom den ikke anførte årsagerne til at fravige sin praksis. | 
| 24.10.2016 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | C 392/50 | 
Sag anlagt den 12. september 2016 — Iame mod EUIPO — Industrie Aeronautiche Reggiane (Parilla)
(Sag T-642/16)
(2016/C 392/65)
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: Iame SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Mostardini, G. Galimberti, F. Mellucci og R. Kakkar)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Industrie Aeronautiche Reggiane Srl (Reggio Emilia, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Iame SpA
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Parilla« — EU-varemærkeregistrering nr. 3 065 182
Sagen for EUIPO: Fortabelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. juli 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 608/2015-1)
Påstande
| — | Den anfægtede afgørelse annulleres, idet den under tilsidesættelse af artikel 51 i forordning (EF) nr. 207/2009 har meddelt afslag på klage R0608/2015-1 og stadfæstet fortabelsen af EU-figurmærket »Parilla«, nr. 3065182, tilhørende Iame SpA, for alle de omfattede varer og tjenesteydelser i klasse 7 og 41, som følge af manglende brug. | 
| — | Følgelig forkastes begæringen om fortabelse i henhold til artikel 51 i forordning (EF) nr. 207/2009 vedrørende EU-figurmærket »Parilla«, nr. 3065182, tilhørende Iame SpA, for alle de omfattede varer og tjenesteydelser i klasse 7 og 41. | 
| — | Der tages forbehold for yderligere påstande. | 
| — | Den sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger og afgifter. | 
Anbringende
| — | Tilsidesættelse af artikel 51 i forordning (EF) nr. 207/2009. |