OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2016 — DK Recycling und Roheisen GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-540/14 P) (1)

((Appel - miljø - direktiv 2003/87/EF - artikel 10a - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 - afgørelse 2011/278/EU - nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Forbundsrepublikken Tyskland - afslag på optagelse af visse anlæg på listerne over anlæg, der modtager gratis emissionskvoter - bestemmelse om tilfælde, hvor der foreligger »urimelige byrder« - Kommissionens gennemførelsesbeføjelser))

(2016/C 314/02)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: DK Recycling und Roheisen GmbH (ved advokaterne S. Altenschmidt og P.-A. Schütter)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. White, C. Hermes og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	DK Recycling und Roheisen GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 26 af 26.1.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2016 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-557/14) (1)

((Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud - undladelse af opfyldelse - artikel 260, stk. 2, TEUF - økonomiske sanktioner - fast beløb og tvangsbøde))

(2016/C 314/03)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braga da Cruz og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, J. Reis Silva og J. Brito e Silva, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dom af 7. maj 2009, Kommissionen mod Portugal (C-530/07, EU:C:2009:292).

I tilfælde af, at det i punkt 1 fastslåede traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, betaler Den Portugisiske Republik på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« Europa-Kommissionen en tvangsbøde på 8 000 EUR for hver dags forsinkelse af gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dom af 7. maj 2009, Kommissionen mod Portugal (C-530/07, EU:C:2009:292), regnet fra datoen for afsigelse af denne dom og indtil den fuldstændige opfyldelse af dom af 7. maj 2009, Kommissionen mod Portugal (C-530/07, EU:C:2009:292).

3)	Den Portugisiske Republik betaler Europa-Kommissionen et fast beløb på 3 000 000 mio. EUR på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.

4)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 46 af 9.6.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2016 — Odvolací finanční ředitelství mod Český rozhlas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-11/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - sjette direktiv 77/388/EØF - merværdiafgift - artikel 2, nr. 1) - levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag - begreb - offentlig radio- og tv-virksomhed - finansiering med en obligatorisk lovpligtig licensafgift))

(2016/C 314/04)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Odvolací finanční ředitelství

Sagsøgt: Český rozhlas

Konklusion

Artikel 2, nr. 1), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at offentlig radiovirksomhed som den i hovedsagen omhandlede, der finansieres af en obligatorisk lovpligtig licensafgift, som betales af personer, der ejer eller er i besiddelse af en radiomodtager, og udøves af et ved lov oprettet radioselskab, ikke udgør levering af tjenesteydelser, som »foretages mod vederlag« som omhandlet i denne bestemmelse, og derfor ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

(1) EUT C 138 af 27.4.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. juni 2016 — New Valmar BVBA mod Global Pharmacies Partner Health Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien)

(Sag C-15/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - varernes frie bevægelighed - forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udførselsrestriktioner - artikel 35 TEUF - virksomhed etableret i det nederlandske sprogområde i Kongeriget Belgien - lovgivning, hvorefter fakturaer skal affattes på nederlandsk, idet de ellers er absolut ugyldige - repræsentationsaftale af grænseoverskridende karakter - restriktion - begrundelse - manglende forholdsmæssighed))

(2016/C 314/05)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van Koophandel te Gent

Parter i hovedsagen

Sagsøger: New Valmar BVBA

Sagsøgt: Global Pharmacies Partner Health Srl

Konklusion

Artikel 35 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en delstatsenhed i en medlemsstat såsom det flamske fællesskab i Kongeriget Belgien, som pålægger enhver virksomhed, der har sit driftssted på denne delstatsenheds område, at affatte samtlige angivelser på fakturaer vedrørende grænseoverskridende transaktioner udelukkende på det officielle sprog i denne delstatsenhed, idet retten ellers ex officio erklærer disse fakturaer ugyldige.

(1) EUT C 118 af 13.4.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. juni 2016 — Nissan Jidosha KK mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-207/15 P) (1)

((Appel - EU-varemærker - figurmærke, der indeholder bestanddelen »CVTC« - ansøgninger om fornyelse, der er indgivet for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret - yderligere frist - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 47 - retssikkerhedsprincippet))

(2016/C 314/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Nissan Jidosha KK (ved barrister B. Brandreth og abogada D. Cañadas Arcas)

Den anden part i sagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Hanf og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom af 4. marts 2015, Nissan Jidosha mod KHIM (CVTC) (T-572/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:136), ophæves.

2)	Afgørelse truffet den 6. september 2012 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel ejendomsret (EUIPO) (sag R 2469/2011-1) vedrørende en ansøgning om fornyelse af registreringen af EU-figurmærket CVTC annulleres.

3)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Nissan Jidosha KK har afholdt i forbindelse med sagen i første instans i sag T-572/12 og appelsagen.

(1) EUT C 262 af 10.8.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2016 — Steef Mennens mod Emirates Direktion für Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-255/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - lufttransport - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 2, litra f), og artikel 10, stk. 2 - refusion af en del af billetprisen ved nedgradering af en passager på en flyvning - begreberne »billet« og »billetprisen« - beregning af den refusion, som tilkommer passageren))

(2016/C 314/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Steef Mennens

Sagsøgt: Emirates Direktion für Deutschland

Konklusion

Artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at i tilfælde af nedgradering af en passager på en flyvning er den pris, som skal tages i betragtning med henblik på at fastslå, hvor meget den pågældende passager skal have i refusion, prisen for den flyvning, som den pågældende blev nedgraderet på, medmindre denne pris ikke er angivet på den billet, som giver den pågældende ret til transport på denne flyvning, i hvilket tilfælde den del af billetprisen, som svarer til kvotienten af længden af den pågældende flyvning og den samlede længde af den transport, passageren har ret til, skal lægges til grund.

Artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at i tilfælde af en nedgradering af en passager på en flyvning omfatter den billetpris, der skal tages i betragtning med henblik på at fastslå, hvor meget den pågældende passager skal have i refusion, alene prisen på selve flyvningen, minus de skatter og afgifter, som er angivet på billetten, forudsat at hverken grundlaget for eller størrelsen af de nævnte skatter og afgifter afhænger af den klasse, billetten var købt til.

(1) EUT C 394 af 7.9.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/6

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. juni 2016 — Gemeente Woerden mod Staatsecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-267/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift - indgående afgift - fradrag))

(2016/C 314/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gemeente Woerden

Sagsøgt: Staatsecretaris van Financiën

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor denne afgiftspligtige person har ladet en bygning opføre og solgt den til en lavere pris end omkostningerne ved opførelsen heraf, har ret til fradrag af alle de momsbeløb, der er betalt i forbindelse med bygningens opførelse, og ikke kun en del heraf svarende til de dele af bygningen, som køberen anvender til økonomisk virksomhed. Den omstændighed, at køberen vederlagsfrit overlader brugen af en del af den omhandlede bygning til en tredjemand, har ingen betydning i denne forbindelse.

(1) EUT C 262 af 10.8.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/6

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Irina Nikolajeva mod Multi Protect OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Harju Maakohus — Estland)

(Sag C-280/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - EU-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9, stk. 3, og artikel 102, stk. 1 - en EU-varemærkedomstols forpligtelse til at udstede et forbud mod tredjemands fortsatte krænkelser - ingen påstand om udstedelse af et sådant forbud - begrebet »særlige grunde« til ikke at udstede et sådant forbud - begrebet »rimelig erstatning« for handlinger, som er foretaget efter bekendtgørelsen af en EU-varemærkeansøgning og før offentliggørelsen af registreringen af et sådant varemærke))

(2016/C 314/09)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Harju Maakohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Irina Nikolajeva

Sagsøgt: Multi Protect OÜ

Konklusion

Artikel 102, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en EU-varemærkedomstol under anvendelse af visse principper i national procesret afholder sig fra at udstede et forbud mod, at tredjemand begår fortsatte krænkelser, med den begrundelse, at indehaveren af det pågældende varemærke ikke har nedlagt påstand herom ved denne domstol.

Artikel 9, stk. 3, andet punktum, i forordning 207/2009 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at indehaveren af et EU-varemærke kan gøre krav på erstatning for handlinger, der er foretaget af tredjemand før bekendtgørelsen af en ansøgning om registrering af et EU-varemærke. Hvad angår handlinger, som er foretaget af tredjemand efter bekendtgørelsen af den pågældende EU-varemærkeansøgning, men før offentliggørelsen af registreringen heraf, omfatter begrebet »rimelig erstatning«, der er indeholdt i denne bestemmelse, godtgørelse for den fortjeneste, som tredjemand rent faktisk har opnået ved anvendelsen af varemærket i løbet af den nævnte periode. Til gengæld udelukker begrebet »rimelig erstatning« godtgørelse for den mere omfattende skade, som indehaveren af det nævnte varemærke eventuelt har lidt, herunder i givet fald den ikke-økonomiske skade.

(1) EUT C 262 af 10.8.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/7

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Thomas Philipps GmbH & Co. KG mod Grüne Welle Vertriebs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-419/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 32 og 33 - licens - EF-designregistret - licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse, selv om licensen ikke er indført i registret - licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse med henblik på at opnå erstatning for den skade, han har lidt))

(2016/C 314/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Thomas Philipps GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Grüne Welle Vertriebs GmbH

Konklusion

Artikel 33, stk. 2, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at licenstageren kan anlægge sag om krænkelse af det registrerede EF-design, der er genstand for licensen, selv om denne licens ikke er blevet indført i EF-designregistret.

2)	Artikel 32, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at licenstageren kan gøre et krav om erstatning for den skade, han har lidt, gældende inden for rammerne af en sag om krænkelse af et EF-design, som han har anlagt i henhold til denne bestemmelse.

(1) EUT C 346 af 19.10.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 17. maj 2016 — Comune di Balzola m.fl. mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

(Sag C-275/16)

(2016/C 314/13)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Comune di Balzola, Comune di Borgo San Martino, Comune di Camino, Comune di Cereseto, Comune di Cerrina, Comune di Frassineto Po, Comune di Gabiano, Comune di Limone Piemonte, Comune di Mombello Monferrato, Comune di Morano Sul Po, Comune di Odalengo Piccolo, Comune di Pietraporzio, Comune di Piovà Massaia, Comune di Pontestura, Comune di Ponzano, Comune di Sala Monferrato, Comune di Serralunga di Crea, Comune di Solonghello, Comune di Villamiroglio, Comune di Montemagno, Comune di Scurzolengo, Comune di Alfiano Natta, Comune di Moncalvo, Comune di Cerro Tanaro, Comune di Tonco, Comune di Castagnole Monferrato, Comune di Casorzo, Comune di Calliano, Comune di Robella, Comune di Grana, Comune di Rocchetta Tanaro, Comune di Odalengo Grande, Comune di Coniolo, Comune di Ozzano Monferrato, Comune di Demonte, Comune di Entracque, Comune di Sambuco, Comune di Roccasparvera, Comune di Argentera, Comune di Gaiola, Comune di Valdieri og Anci Piemonte

Sagsøgt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål

»Er artikel 3, stk. 7, i lovdekret nr. 261/99 og artikel 1, stk. 276, i lov nr. 194/2014 i lyset af en korrekt fortolkning af direktiv 97/67/EF (1) forenelige med det omhandlede direktiv, idet der tages højde for, at:

direktiv 97/67/EF om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, med senere ændringer og tilføjelser, fastlægger medlemsstaternes pligt til at opfylde befordringspligten og i denne forbindelse fastsætter, at indsamling og omdeling af post til adressatens bopæl skal garanteres »mindst fem hverdage om ugen«,

b)	de nationale forvaltningsmyndigheder ifølge direktivet kan give dispensation, såfremt der foreligger »ekstraordinære omstændigheder eller geografiske forhold«,

den italienske lovgivning (artikel 3, stk. 7, i lovdekret nr. 261/99 og artikel 1, stk. 276, i lov nr. 190 af 23.12.2014 — den såkaldte »finanslov for 2015«) derimod bestemmer, at den nationale forvaltningsmyndighed har pligt til at give den ovennævnte dispensation, inden for bestemte tidsrammer, hver gang udbyderen af befordringspligtydelser anmoder herom med henvisning til »usædvanlige forhold med hensyn til infrastruktur og beliggenhed i områder med en befolkningstæthed under 200 indbyggere/km2«, selv når ovennævnte forhold ikke er af ekstraordinær karakter og vedrører en stor del af landets befolkning (op til en fjerdedel af befolkningen og således — henset til, at der er tale om områder med lavere befolkningstæthed — op til en markant større del af det nationale område)?«

(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15, s. 14).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 20. maj 2016 — RMF Financial Holdings Sàrl mod Heta Asset Resolution AG

(Sag C-282/16)

(2016/C 314/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RMF Financial Holdings Sàrl

Sagsøgt: Heta Asset Resolution AG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, stk. 1, nr. 2) og nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (1) om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, hvorefter et »kreditinstitut« er en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning (= CRR-kreditinstitut), fortolkes således, at anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU også omfatter en afviklingsvirksomhed (et afviklingsselskab), som ikke længere råder over en bankretlig koncession til at drive bankforretninger, eller som på grundlag af en ved lov fastsat nu kun må udføre sådanne (bank-)forretninger, som udelukkende tjener til at afvikle porteføljen?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF (3) om sanering og likvidation af kreditinstitutter (som affattet ved artikel 117, nr. 1), i direktiv 2014/59/EU) fortolkes således, at en nedskrivningsforanstaltning, som er pålagt af en national administrativ myndighed — også under hensyntagen til artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — uden yderligere formaliteter har ubegrænset virkning på personer bosat i andre medlemsstater (selv om spørgsmål 1 besvares benægtende)?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er kapitalens frie bevægelighed, som fastsat i EU-retten ved artikel 63, stk. 1, TEUF, til hinder for en national bestemmelse, som udvider anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU til at gælde en afviklingsvirksomhed (et afviklingsselskab), der ikke længere råder over en bankretlig koncession til at drive bankforretninger, eller som på grundlag af en ved lov fastsat koncession nu kun må udføre (bank-)forretninger, der udelukkende tjener til at afvikle porteføljen?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal EU-retten henset til princippet om »effet utile« og princippet om loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, TEU, fortolkes således, at en nedskrivningsforanstaltning, som er pålagt af en national administrativ myndighed i en anden medlemsstat, også skal anerkendes, når reglerne i direktiv 2014/59/EU også i henhold til national lovgivning finder anvendelse på et institut, som ved ikrafttrædelsen af direktiv 2014/59/EU den 2. juli 2014 stadig var et kreditinstitut i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR-kreditinstitut), men som allerede havde mistet denne egenskab før udløbet af fristen for gennemførelse af direktiv 2014/59/EU i national ret den 31. december 2014?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal begrebet »sikret passiv« i artikel 2, stk. 1, nr. 67), og artikel 44, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, især under hensyntagen til artikel 1, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU fortolkes således, at det også omfatter passiver, som et offentligretligt lokalt organ (her: den østrigske delstat Kärnten) ved lov har overtaget kautionen for?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal artikel 43, stk. 2, litra b), og artikel 59, stk. 3, litra b), og stk. 4, i direktiv 2014/59/EU fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som fører til, at en foranstaltning svarende til bail-in-værktøjet i artikel 43 i direktiv 2014/59/EU gennemføres i et tilfælde, hvor der ikke længere består nogen realistisk udsigt til, at instituttets levedygtighed kan genoprettes, og der heller ikke kan overføres systemisk vigtige ydelser til et broinstitut og heller ikke længere frasælges yderligere dele af instituttets virksomhedsdele, men hvor dette institut udelukkende tjener til at forvalte aktiver, rettigheder og passiver med det formål så godt som muligt at realisere de enkelte aktiver, rettigheder og passiver på en velordnet og aktiv måde (afvikling af portefølje)? Skal likvidationen af denne afviklingsvirksomhed (dette afviklingsselskab) i et sådant tilfælde — efter bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU — fortrinsvis gennemføres ved en almindelig insolvensbehandling?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173, s. 190).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176, s. 1)

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4.4.2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125, s. 15).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 25. maj 2016 — Colegiul Medicilor Veterinari din România mod Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor

(Sag C-297/16)

(2016/C 314/15)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Colegiul Medicilor Veterinari din România

Sagsøgt: Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor

Intervenient: Asociaţia Naţională a Distribuitorilor de Produse de Uz Veterinar din Romania

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er EU-retten til hinder for nationale bestemmelser, som giver dyrlæger eneret til detailsalg og brug af økologiske produkter, antiparasitære midler til specialbrug og veterinærlægemidler?

2)	Såfremt en sådan eneret er forenelig med EU-retten, er EU-retten da til hinder for, at en sådan eneret også vedrører de faciliteter, gennem hvilke salget heraf sker, således at disse faciliteter fortrinsvis eller udelukkende skal drives af en eller flere dyrlæger?

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 25. maj 2016 — Teodor Ispas og Anduța Ispas mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

(Sag C-298/16)

(2016/C 314/16)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Teodor Ispas og Anduța Ispas

Sagsøgt: Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

Præjudicielt spørgsmål

Er en administrativ praksis, der består i at træffe en afgørelse, som pålægger en borger forpligtelser, uden at denne gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som den offentlige myndighed har taget hensyn til ved afgørelsen, og som indgår i den ikke-offentligt tilgængelige administrative sag, som den offentlige myndighed har oprettet, forenelig med princippet om overholdelse af retten til forsvar?

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 31. maj 2016 — straffesag mod Petar Dzivev

(Sag C-310/16)

(2016/C 314/17)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Tiltalt i straffesagen

Petar Dzivev

Præjudicielle spørgsmål

Er det foreneligt med:

—	Artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser

—

artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 1, stk. 1, litra b), i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra b), i [Rådets] afgørelse [af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter] 2007/436/EF, [Euratom], hvorefter hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at momssvig kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive

—	chartrets artikel 47, stk. 1 og 2, som sikrer adgang til effektive retsmidler for en domstol, der forudgående er oprettet ved lov,

hvis de beviser, som er opnået ved anvendelse af »særlige efterforskningsmetoder«, nemlig gennem telekommunikationsovervågning af personer, mod hvem der senere er rejst anklage for momssvig, efter national ret ikke må anvendes, da de er anordnet af en ret, som ikke havde kompetence hertil, og der tages hensyn til følgende forudsætninger:

—	på et tidligere tidspunkt (mellem en og tre måneder tidligere) blev der anmodet om overvågning af en del af denne telekommunikation, som blev anordnet af samme ret, idet denne på dette tidspunkt stadig var kompetent

—

der blev anmodet om den pågældende telekommunikationsovervågning (til forlængelse af den tidligere telekommunikationsovervågning og til overvågning af nye telefonnumre) ved den samme ret, som ikke længere var kompetent, da dens kompetence umiddelbart forud for dette tidspunkt blev overdraget til en anden ret; den oprindelige ret realitetsbehandlede trods sin manglende kompetence anmodningen og traf afgørelse om overvågning

—	på et senere tidspunkt (ca. en måned senere) blev der på ny anmodet om overvågning af de samme telefonnumre, og der blev truffet afgørelse herom af den nu kompetente ret

—	ingen af de trufne afgørelser indeholder en faktisk begrundelse

—

den lovbestemmelse, hvorved kompetenceoverdragelsen blev fastsat, var uklar, førte til talrige modstridende retsafgørelser og foranledigede derfor Varhoven sad til ca. to år efter den lovbestemte kompetenceoverdragelse og den omhandlede telekommunikationsovervågning at afsige en bindende fortolkningsafgørelse

—

den ret, som behandler den foreliggende sag, har ikke beføjelse til at afgøre anmodninger om anvendelse af særlige efterforskningsmetoder (telekommunikationsovervågning); den har dog kompetence til at træffe afgørelse om retmæssigheden af en gennemført telekommunikationsovervågning, herunder at fastslå, at en afgørelse om overvågning ikke opfylder lovens krav, og derfor se bort fra de på denne måde optagne beviser; denne beføjelse har retten kun, hvis der er truffet en gyldig afgørelse om telekommunikationsovervågningen

—

anvendelsen af disse beviser (de anklagedes telefonsamtaler, hvis overvågning blev anordnet af en ret, som allerede havde mistet sin kompetence) er af grundlæggende betydning for at afgøre spørgsmålet om ansvaret som leder af en kriminel organisation, som er dannet med det formål at begå skatte- og afgiftslovovertrædelser i henhold til momsloven, henholdsvis som anstifter til de konkrete skatte- og afgiftslovovertrædelser, idet han kun kan kendes skyldig og dømmes, hvis disse telefonsamtaler kan anvendes som bevis; i modsat fald må han frifindes.

2.	Er dommen afsagt i den præjudicielle sag C-614/14 anvendelig på den foreliggende sag?

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 6. juli 2016, Assens Havn mod Navigators Management (UK) Limited

(Sag C-368/16)

(2016/C 314/18)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter

Sagsøger: Assens Havn

Sagsøgte: Navigators Management (UK) Limited

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13, nr. 5, jf. artikel 14, nr. 2, litra a, i Domsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1) af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område) fortolkes således, at en skadelidt, der efter national ret har hjemmel til at anlægge sag direkte mod skadevolders forsikringsselskab, er bundet af en aftale om værneting, som forsikringsgiver og forsikringstager gyldigt har indgået efter Domsforordningens artikel 13, nr. 5, jf. artikel 14, nr. 2, litra a?

(1) EFT L 12, s. 1

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/13

Sag anlagt den 7. juli 2016 — Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet

(Sag C-377/16)

(2016/C 314/19)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M.J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af indkaldelse af interessetilkendegivelser — kontraktansatte — ansættelsesgruppe I — chauffører (M/K) — EP/CAST/S/16/2016 (1).

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende: tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i forordning nr. 1/58 (2), artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3) og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, eftersom al kommunikationen mellem EPSO og ansøgeren, herunder ansøgningsskemaet, var begrænset til kun at skulle foregå på engelsk, fransk og tysk.

Andet anbringende: tilsidesættelse af artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, der fremgår af tjenestemandsvedtægten, som følge af et krav om et tilfredsstillende kendskab til et andet af de officielle EU-sprog, selv om et sådant kendskab ikke er nødvendigt med henblik på udøvelsen af de udvalgte ansøgeres fremtidige opgaver.

Tredje anbringende: tilsidesættelse af artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, og artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, eftersom den omtvistede interessetilkendegivelse ulovligt indskrænker valget af et andet sprog til alene at gælde tre sprog, nemlig engelsk, franske og tysk, hvorved de øvrige officielle EU-sprog udelukkes.

Fjerde anbringende: valget af engelsk, fransk og tysk som det andet sprog i interessetilkendegivelsen er udtryk for et vilkårligt valg, der indebærer en sproglig forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel 1 i forordning nr. 1/58, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6.

(1) EUT 2016, C 131 A, s. 1.

(2) Rådets forordning nr. 1 af 15.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1958, 17, s. 385), senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 (EUT 2013, L 158, s. 1).

(3) EUT 2016, C 202, s. 389.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/14

Sag anlagt den 8. juli 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-380/16)

(2016/C 314/20)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og M. Wasmeier, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af artikel 258, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 73 og artikel 306-310 i direktiv 2006/112, idet den har udelukket rejseydelser leveret til afgiftspligtige, som anvender ydelserne til brug for deres virksomhed, fra særordningen for rejsebureauer, og idet den i de tilfælde, hvor denne særordning finder anvendelse på rejsebureauer, tillader disse at fastsætte et fast afgiftsgrundlag for ydelseskategorier og for hver afgiftspligtig periode.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at den i Tyskland fastsatte ordning for beregning af merværdiafgift af rejseydelser ikke er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1). Direktivet fastsætter i artikel 306-310 en særordning, hvorefter de ydelser, som et rejsebureau leverer til en kunde, anses for én enkelt ydelse. Tysk ret afviger herfra på en måde, der ikke er tilladt.

Det er for det første ikke tilladt at udelukke afgiftspligtige, som anvender rejseydelser til brug for deres virksomhed, fra anvendelsesområdet for særordningen. Domstolen fastslog allerede i sin dom af 26. september 2013 i sag C-189/11, Kommissionen mod Spanien (2), at særordningen ikke kun finder anvendelse på ydelser, der leveres til private endelige forbrugere, men også på ydelser, der leveres til afgiftspligtige erhvervsdrivende. Medlemsstaterne kan ikke vælge at begrænse særordningen til kun at finde anvendelse på førstnævnte.

Den beregningsmetode, der er fastsat i tysk momsret, er for det andet uforenelig med direktiv 2006/112. I henhold til direktivets artikel 73 og artikel 306-310 skal afgiftsgrundlaget fastsættes separat for hver rejse. Tysk ret fastsætter derimod en fast beregning af fortjenstmargenen for »ydelseskategorier«, f.eks. for samtlige rejser inden for et bestemt tidsrum. Domstolen fastslog også i ovennævnte dom, at en sådan fast sats ikke er i overensstemmelse med det fælles momssystem.

(1) EUT L 347, s. 1.

(2) ECLI:EU:C:2013:587.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/15

Appel iværksat den 11. juli 2016 af European Union Copper Task Force til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-310/15, European Union Copper Task Force mod Europa-Kommissionen

(Sag C-384/16 P)

(2016/C 314/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: European Union Copper Task Force (ved abogadas C. Fernández Vicién, I. Moreno-Tapia Rivas og C. Vila Gisbert)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-310/15, European Copper Task Force mod Europa-Kommissionen, annulleres.

—	Det fastslås, at det af European Copper Task Force anlagte annullationssøgsmål mod Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/408 kan antages til realitetsbehandling.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.	Retten begik en retlig fejl, derved at den fandt, at gennemførelsesforordning nr. 2015/408 (1) er en retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF.

2.	Retten begik en retlig fejl, derved at den fandt, at afvisningen af appellantens søgsmål ikke ville forringe appellantens eller dennes medlemmers ret til effektiv domstolsbeskyttelse.

3.	Retten begik en retlig fejl, derved at den fandt, at appellanten og dennes medlemmer ikke var individuelt berørt af gennemførelsesforordning nr. 2015/408.

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11.3.2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (EUT L 67, s. 18).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/16

Sag anlagt den 13. juli 2016 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-388/16)

(2016/C 314/22)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF, idet det ikke har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom af 11. december 2014 i sag C-576/13 (1), Kommissionen mod Kongeriget Spanien, vedrørende Kongeriget Spaniens tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 134 107,20 EUR for hver dags forsinkelse med opfyldelsen af dommen i sag C-576/13 fra den dag, hvor der afsiges dom i den foreliggende sag, til den dag, hvor dommen i sag C-576/13 fuldt ud er opfyldt.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb, som beregnes ved at multiplicere et beløb pr. dag på 27 522 EUR med antallet af dage, tilsidesættelsen varer, at regne fra den dato, hvor dommen i sag C-576/13 blev afsagt, indtil:

—	den dato, hvor Kongeriget Spanien vedtager de foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde dommen i sag C-576/13, hvis Domstolen fastslår, at denne vedtagelse har fundet sted inden afsigelsen af dommen i den foreliggende sag, eller

—	den dato, hvor der afsiges dom i den foreliggende sag, hvis dommen i sag C-576/13 ikke er blevet fuldt ud opfyldt inden denne dato.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kongeriget Spanien har ikke vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom af 11. december 2014 i sag C-576/13, Kommissionen mod Kongeriget Spanien.

(1) EU:C:2014:2430.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/17

Rettens dom af 14. juli 2016 — Parker Hannifin Manufacturing og Parker Hannifin mod Kommissionen

(Sag T-146/09) (1)

((Konkurrence - karteller - det europæiske marked for pumpeslanger til brug på havet - aftaler om prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger - tilregnelse af den ulovlige adfærd - princippet om økonomisk kontinuitet - princippet om personligt ansvar - bøder - skærpende omstændigheder - ledende rolle - loft på 10 % - fuld prøvelsesret))

(2016/C 314/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Parker Hannifin Manufacturing Srl, tidligere Parker ITR Srl, Corsico (Italien) og Parker-Hannifin Corp., Mayfield Heights, Ohio (De Forenede Stater) (ved avocats B. Amory, F. Marchini Camia og É. Barbier de La Serre)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, S. Noë og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig af 28. januar 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39406 — Pumpeslanger til brug på havet), for så vidt som denne beslutning vedrører sagsøgerne, og subsidiært en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation eller væsentlig nedsættelse af den bøde, de er blevet pålagt ved denne beslutning,

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, litra e), i Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig af 28. januar 2009 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39406 — Pumpeslanger til brug på havet) annulleres, for så vidt som en forhøjelse på 30 % blev anvendt i forhold til den bøde, som skal betales in solidum af Parker-Hannifin Corp., for den skærpende omstændighed, der beror på den ledende rolle, ITR Spa spillede fra den 11. juni 1999 til den 30. september 2001, og for så vidt som Europa-Kommissionen ikke har beregnet det loft på 10 % af den samlede omsætning, som er foreskrevet i artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF], alene på grundlag af Parker ITR Srl’s omsætning for så vidt angår den del af bøden, for hvilken Parker ITR blev holdt eneansvarlig for perioden før den 1. januar 2002.

2)	Beløbet for den bøde, Parker Hannifin Manufacturing Srl, tidligere Parker ITR, er blevet pålagt, fastsættes til 19 945 728 EUR, af hvilket beløb Parker-Hannifin hæfter solidarisk for 6 400 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

4)	Parker Hannifin Manufacturing, Parker-Hannifin og Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 141 af 20.6.2016.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/18

Rettens dom af 14. juli 2016 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-143/12) (1)

((Statsstøtte - postbefordringsområdet - finansiering af ekstra lønmæssige omkostninger til en del af personalet i Deutsche Post igennem tilskud og indtægter fra betalinger for ydelser efter regulerede takster - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - begrebet fordel - dom »Combus« - påvisning af, at der foreligger en økonomisk og selektiv fordel - foreligger ikke))

(2016/C 314/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze og K. Petersen, derefter ved T. Henze og K. Stranz, som befuldmægtigede, bistået af advokat U. Soltész)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Grespan, T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af art. 1 og 4-6 i Kommissionens afgørelse 2012/636/EU af 25. januar 2012 om Tysklands foranstaltning C 36/07 (ex NN 25/07) til fordel for Deutsche Post AG (EUT 2012, L 289, s. 1).

Konklusion

1)	Artikel 1 og 4-6 i Kommissionens afgørelse 2012/636/EU af 25. januar 2012 om Tysklands foranstaltning C 36/07 (ex NN 25/07) til fordel for Deutsche Post AG, annulleres.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 165 af 9.6.2012.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/18

Rettens dom af 14. juli 2016 — Alesa mod Kommissionen

(Sag T-99/14) (1)

((Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - tjenesteydelser vedrørende teknisk bistand til de kinesiske myndigheder til projektet »Bæredygtig urbanisering - forbindelse mellem miljøvenlige byer i Europa og Kina (EC-LINK)« - udbud med forhandling - artikel 266, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 - gennemsigtighed - ansvar uden for kontrakt))

(2016/C 314/25)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Alesa Srl (Chieti, Italien) (ved advokat N. Giampaolo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og A. Aresu, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at tildele det offentlige udbud DCI-ASIE/2013/329-453 vedrørende levering af tjenesteydelser i forbindelse med teknisk bistand til projektet »Bæredygtig urbanisering — forbindelse mellem miljøvenlige byer i Europa og Kina (EC-LINK)«, offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2013/S 234-405244), til en anden tilbudsgiver end sagsøgeren, for det andet søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt har lidt, og for det tredje søgsmål i henhold til artikel 277 TEUF med påstand om at Retten træffer afgørelse om »lovligheden eller ulovligheden samt anvendeligheden eller den manglende anvendelighed af« artikel 266 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1) og punkt 2.4.13 i praktisk vejledning vedrørende procedurer for kontrakter i forbindelse med Den Europæiske Unions eksterne bistand.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Alesa Srl betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 102 af 7.4.2014.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/19

Rettens dom af 18. juli 2016 — Argus Security Projects mod Kommissionen

(Sag T-266/14) (1)

((Offentlige tjenesteydelser - levering af sikkerhedstjenesteydelser i forbindelse med Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen - afvisning af en tilbudsgivers bud og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - begrundelsespligt))

(2016/C 314/26)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Argus Security Projects Ltd (Limassol, Cypern) (ved advokaterne T. Bontinck og E. van Nuffel d’Heynsbroeck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål baseret på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) om ikke at antage sagsøgerens tilbud med henblik på tildeling af kontrakten vedrørende sikkerhedstjenesteydelser i forbindelse med EUBAM Libya vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (kontrakt EUBAM-13-020), efter udbud med forhandling, og om tildeling af kontrakten til Garda World Ltd.

Konklusion

Afgørelsen truffet af Den Europæiske Unions bistandsmission (EUBAM Libya) om ikke at antage Argus Security Projects Ltd’s tilbud med henblik på tildeling af kontrakten vedrørende sikkerhedstjenesteydelser i forbindelse med EUBAM Libya vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (kontrakt EUBAM-13-020), efter udbud med forhandling, og om tildeling af kontrakten til Garda World Ltd annulleres.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 245 af 28.7.2014.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/20

Rettens dom af 19. juli 2016 — Alpha Calcit mod EUIPO — Materis Paints Italia (CALCILITE)

(Sag T-742/14) (1)

((EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket CALCILITE - det ældre EU-ordmærke Calcilit - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - varer af lignende art - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - relevant kundekreds - fælles kundekreds for de omhandlede varer))

(2016/C 314/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbh (Köln, Tyskland) (ved advokat F. Hauck)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Materis Paints Italia SpA (Novate Milanese, Italien) (ved advokaterne P.L. Roncaglia, F. Rossi og N. Parrotta)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. september 2014 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 753/2013-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft og Materis Paints Italia

Konklusion

Afgørelsen, der blev truffet den 4. september 2014 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 753/2013-4), annulleres for så vidt angår varerne »maling, fernis, lak; rustbeskyttelsesmidler og træimprægneringsmidler; farvestoffer; bejdsemidler«, der er omfattet af det anfægtede varemærke.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbh, EUIPO og Materis Paints Italia SpA bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 462 af 22.12.2014.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/20

Rettens dom af 5. juli 2016 — Kommissionen mod Hristov

(Sag T-26/15 P) (1)

((Appel - personalesag - udnævnelse - procedure til udvælgelse og udnævnelse af den administrerende direktør for et reguleringsagentur - EMA - forhåndsudvælgelse foretaget af et forhåndsudvælgelsesudvalg - udnævnelse foretaget af EMA’s bestyrelse - sammensætning af forhåndsudvælgelsesudvalget - kumulation af funktioner som medlem af forhåndsudvælgelsesudvalget og medlem af EMA’s bestyrelse - upartiskhed))

(2016/C 314/28)

Processprog: bulgarsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, og derefter ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Emil Hristov (Sofia, Bulgarien) (ved advokaterne M. Ekimdzhiev, K. Boncheva og G. Chernicherska) (sagsøger i første instans), og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)(først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, og derefter ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede) (sagsøgt i første instans)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12, EU:F:2014:245), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Konklusion

Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12), ophæves delvis, for så vidt som dommen annullerede Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april 2011, hvorved den foreslog bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) en liste med fire ansøgere, som blev anbefalet af forhåndsudvælgelsesudvalget og bekræftet af høringsudvalget for udnævnelser.

Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse af 20. april 2011, hvorved den foreslog bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) en liste med fire ansøgere, som blev anbefalet af forhåndsudvælgelsesudvalget og bekræftet af høringsudvalget for udnævnelser, for så vidt angår de klagepunkter og anbringender, der er påberåbt af Emil Hristov og med hensyn til hvilke Personaleretten ikke har truffet afgørelse.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 118 af 13.4.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/21

Rettens dom af 5. juli 2016 — EMA mod Hristov

(Sag T-27/15) (1)

(2016/C 314/29)

Processprog: bulgarsk

Parter

Appellant: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)(først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, og derefter ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Emil Hristov (Sofia, Bulgarien) (ved advokaterne M. Ekimdzhiev, K. Boncheva og G. Chernicherska) (sagsøger i første instans), og Europa-Kommissionen (først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, dernæst ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede)(sagsøgt i første instans)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12, EU:F:2014:245), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Konklusion

Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12), ophæves delvis, for så vidt som dommen annullerede afgørelsen af 6. oktober 2011 truffet af bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om udnævnelse af EMA’s administrerende direktør.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om påstanden om ophævelse af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12), for så vidt som dommen annullerer Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april 2011, hvorefter sidstnævnte foreslog EMA’s bestyrelse en liste med fire ansøgere, som blev anbefalet af forhåndsudvælgelsesudvalget og bekræftet af høringsudvalget for udnævnelser.

Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende påstanden om annullation af afgørelsen af 6. oktober 2011 truffet af EMA’s bestyrelse om udnævnelse af EMA’s administrerende direktør, for så vidt angår de klagepunkter og anbringender, der er påberåbt af Emil Hristov og med hensyn til hvilke Personaleretten ikke har truffet afgørelse.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 118 af 13.4.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/22

Rettens dom af 14. juli 2016 — Monster Energy mod EUIPO — Mad Catz Interactive (MAD CATZ)

(Sag T-429/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket MAD CATZ - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 314/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Mad Catz Interactive, Inc. (San Diego, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 21. maj 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2176/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Monster Energy Company og Mad Catz Interactive

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Monster Energy Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 320 af 28.9.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/23

Rettens dom af 14. juli 2016 — Volkswagen mod EUIPO (ConnectedWork)

(Sag T-491/15) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket ConnectedWork - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt))

(2016/C 314/31)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokat U. Sander)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Eberl og A. Schifko, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. juni 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 160/2015-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet ConnectedWork som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Volkswagen AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/23

Rettens dom af 14. juli 2016 — Monster Energy mod EUIPO EUIPO — Mad Catz Interactive (gengivelse af en sort firkant med fire hvide striber)

(Sag T-567/15) (1)

((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærke, der gengiver en sort firkant med fire hvide striber - ældre EU-figurmærke, der gengiver tre lodrette flænger - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 314/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, Californien, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Mad Catz Interactive, Inc. (San Diego, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 1. juli 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2368/2014-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Monster Energy Company og Mad Catz Interactive

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Monster Energy Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 381 af 16.11.2015.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/24

Rettens kendelse af 13. juni 2016 — ICA Laboratories m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-732/15 R II)

((Særlige rettergangsformer - miljø - forbrugerbeskyttelse - forordning, der fastsætter maksimalgrænseværdierne for guazatin - begæring om udsættelse af gennemførelse - ny begæring - ingen nye faktiske omstændigheder - ingen uopsættelighed))

(2016/C 314/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ICA Laboratories Close Corp. (Century City, Sydafrika) ICA International Chemicals (Proprietary) Ltd (Century City) og ICA Developments (Proprietary) Ltd (Century City) (ved advokaterne K. Van Maldegem, R. Crespi og P. Sellar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved X. Lewis og P. Ondrůšek som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring i henhold til artikel 160 i Rettens procesreglement om udsættelse af gennemførelse af Kommissionens forordning (EU) 2015/1910 af 21. oktober 2015 om ændring af bilag III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for guazatin i eller på visse produkter (EUT 2015, L 280, s. 2).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/24

Sag anlagt den 13. juni 2016 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen

(Sag T-300/16)

(2016/C 314/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Jindal Saw Ltd (New Delhi, Indien) og Jindal Saw Italia SpA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini og E. Monard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen ved fastsættelsen af eksportpriserne tilsidesatte artikel 2, stk. 8 og 9, artikel 3, stk. 2, 3 og 6, og artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen ved sine konstateringer med hensyn til indvirkning på priser, skade og årsagsforbindelse tilsidesatte artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 4, og artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

3.	Tredje anbringende om, at den omstændighed, at der ikke blev oplyst om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger eller givet tilstrækkelig tid til at indsende bemærkninger, udgjorde en tilsidesættelse af artikel 20, stk. 4 og 5, i Rådets forordning nr. 1225/2009.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/25

Sag anlagt den 13. juni 2016 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen

(Sag T-301/16)

(2016/C 314/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Jindal Saw Ltd (New Delhi, Indien) og Jindal Saw Italia SpA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini og E. Monard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien, annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen ved sine konstateringer med hensyn til indvirkning på priser, skade og årsagsforbindelse tilsidesatte artikel 3, stk. 2, 3 og 5-8, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 4, og artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

3.	Tredje anbringende om, at den omstændighed, at der ikke blev oplyst om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger eller givet tilstrækkelig tid til at indsende bemærkninger, udgjorde en tilsidesættelse af artikel 20, stk. 4 og 5, i Rådets forordning nr. 1225/2009.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/26

Sag anlagt den 24. juni 2016 — České dráhy mod Kommissionen

(Sag T-325/16)

(2016/C 314/36)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: České dráhy, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne K. Muzikář og J. Kindl)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse C(2016) 2417 final af 18. april 2016 (sag AT.40156 — FALCON) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse vedrørende en kontrolundersøgelse med hensyn til deltagelsen i konkurrencebegrænsende praksis, eller selve kontrolundersøgelsen, udgør en vilkårlig og uforholdsmæssig indblanding i sagsøgerens privatsfære

—

Den anfægtede afgørelse blev vedtaget i strid med proportionalitetsprincippet, eftersom de afgørende oplysninger allerede fremgik af sagens akter ved den nationale konkurrencemyndighed, og der i den samme sag gennemføres to privatretlige procedurer. Formålet med den anfægtede afgørelse kunne tillige opnås på en mindre indgribende måde, hvilket ville begrænse omfanget af tilsidesættelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder kravene til begrundelsesniveau, afgrænsning af sagens genstand og kontrolundersøgelsens formål

—

Kommissionen foretog en uretmæssig bred afgrænsning af kontrolundersøgelsens genstand og formål i den anfægtede afgørelse. Den anfægtede afgørelse er endvidere utilstrækkeligt begrundet. Kommissionen gav ikke i afgørelsens begrundelse en specifik beskrivelse af de faktiske omstændigheder og hypoteser, som den skulle kontrollere ved hjælp af en kontrolundersøgelse. Den angav heller ikke nogen indicier til at underbygge sin mistanke. Den i den anfægtede afgørelse foretagne afgrænsning af kontrolundersøgelsens genstand og formål gav ikke sagsøgeren mulighed for at fastlægge sine tilsvarende forpligtelser på en tilstrækkelig præcis måde. Den anfægtede afgørelse er derfor også i strid med sagsøgerens ret til forsvar.

Tredje anbringende om, at der ikke foreligger beviser — end ikke indicier — som kan begrunde en mistanke om sagsøgerens konkurrencebegrænsende adfærd, der kan berettige vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og gennemførelsen af kontrolundersøgelsen, idet de beviser, som blev indsamlet i forbindelse med proceduren ved den nationale konkurrencemyndighed, tværtimod udelukker en sådan mistanke.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at vedtage den anfægtede afgørelse eller gennemføre kontrolundersøgelsen, eftersom sagsøgerens angivelige konkurrencebegrænsende adfærd under alle omstændigheder ikke kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og sagsøgeren ikke i nærværende sag kan indtage en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf.

5.	Det femte anbringende om, at vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og gennemførelsen af kontrolundersøgelsen mere end fire år efter indledningen af proceduren ved den nationale konkurrencemyndighed er i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

6.	Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse og Kommissionens tilknyttede procedure er i strid med sagsøgerens rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 (eller EMRK’s artikel 8) og chartrets artikel 48 (eller EMRK’s artikel 6).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/27

Sag anlagt den 21. juni 2016 — Bristol-Myers Squibb Pharma mod Kommissionen og EMA

(Sag T-329/16)

(2016/C 314/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG (Uxbridge, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne P. Bogaert og B. Van Vooren samt solicitor B. Kelly)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

—	De anfægtede beslutninger annulleres.

—	Europa-Kommissionen og EMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af en af Europa-Kommissionen foretaget beslutning om at fjerne »elotuzumab« fra fællesskabsregistret for lægemidler til humant brug til sjældne sygdomme og/eller Europa-Kommissionens eller Det Europæiske Lægemiddelagenturs mulige beslutning i afgørelsen af, at kriterierne for udpegelse for »elotuzumab« ikke længere var opfyldt på tidspunktet for markedsføringstilladelsen for lægemidlet »Empliciti«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at de anfægtede beslutninger er i strid med artikel 5, stk. 12, litra b), i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 (1), sammenholdt med proportionalitetsprincippet.

—

I henhold til artikel 5, stk. 12, litra b), i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 kan der for det første ikke under artikel 3 i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 tages hensyn til et lægemiddel, som har fået markedsføringstilladelse efter ansøgningen om markedsføringstilladelse for lægemidlet til sjældne sygdomme.

—

I henhold til artikel 5, stk. 12, i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 kan udpegelsen som et lægemiddel til sjældne sygdomme, for det andet kun tilbagekaldes, når kriterierne i artikel 3 i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 ikke længere er opfyldt.

—	I henhold til artikel 5, stk. 12, litra b), i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000 skal EMA og Kommissionen for det tredje anvende beviskrav, der støtter forordningens formål.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at de anfægtede beslutninger er i strid med artikel 5, stk. 12, litra b), i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000, sammenholdt med artikel 5, stk. 8, i forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme (EF) nr. 141/2000, idet der ikke er nogen formel Kommissionsafgørelse.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT 2000, L 18, s. 1).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/27

Sag anlagt den 26. juni 2016 — Ville de Paris mod Kommissionen

(Sag T-339/16)

(2016/C 314/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ville de Paris (Paris, Frankrig) (ved advokat J. Assous)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale et symbolsk beløb på 1 EUR til dækning af det tab, som Ville de Paris har lidt som følge af vedtagelsen af denne forordning.

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende: Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT 2016, L 109, s. 1, herefter den »anfægtede forordning«) er ugyldig på grund af manglende kompetence som følge af Europa-Kommissionens uhensigtsmæssige brug af forskriftsproceduren med kontrol. Kommissionen har ingen materiel kompetence, og den har tilsidesat væsentlige formforskrifter i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede forordning.

Andet anbringende: Den anfægtede forordning er ugyldig som følge af tilsidesættelsen af primære retsregler, den afledede ret på miljøområdet og afledte bestemmelser i EU-retten som følge af den manglende overholdelse af de generelle principper inden for europæiske miljøret samt retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning.

Hvad angår søgsmålets erstatningskrav har sagsøgeren anført, at betingelserne for at udløse Unionens ansvar uden for kontrakt er opfyldt, for det første idet den anfægtede forordning indeholder både formelle og materielle uregelmæssigheder, for det andet idet den anfægtede forordning har forårsaget et reelt og sikkert tab for sagsøgeren og for det tredje, idet den direkte årsagssammenhæng mellem Kommissionens adfærd og det påståede tab ikke kan bestrides.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/28

Sag anlagt den 27. juni 2016 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE)

(Sag T-344/16)

(2016/C 314/39)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Richard Hugh Blackmore (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister A. Edwards Stuart)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ian Paice (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Richard Hugh Blackmore

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »DEEP PURPLE« — registreringsansøgning nr. 11 772 721

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2015–5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og der gives medhold i søgsmålet.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med søgsmålet.

Anbringender

—	Appelkammeret antog med urette det bevismateriale, der blev indgivet den 5. november 2014, til realitetsbehandling

—	Appelkammeret lagde med urette til grund, at der var tilstrækkeligt bevis for goodwill på grundlag af det bevismateriale, der var indgivet inden for fristen

—	Appelkammeret lagde med urette til grund, at bevismaterialet var tilstrækkeligt til at fastslå, at indsigeren er berettiget til en andel i en eventuel goodwill

—	Appelkammeret godtog med urette konklusionerne i R880-dommen

—	Appelkammeret antog med urette det bevismateriale, der blev indgivet den 13. april 2015, til realitetsbehandling

—

Appelkammeret fastslog med urette, at varemærket ikke kunne registreres for et bredere sortiment af varer og tjenesteydelser end hvad dette bevismateriale berettigede. Appelkammeret foretog en urigtig anvendelse af reglerne om uhjemlet benyttelse af forretningskendetegn (passing off), idet det konkluderede, at der forelå vildledende angivelser i forhold til disse varer og/eller af indsigerens goodwill i forhold til disse varer.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/29

Sag anlagt den 27. juni 2016 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE)

(Sag T-345/16)

(2016/C 314/40)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Richard Hugh Blackmore (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister A. Edwards Stuart)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ian Paice (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Richard Hugh Blackmore

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »DEEP PURPLE« — registreringsansøgning nr. 11 772 721

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. marts 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 880/2015–5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med dette søgsmål.

Anbringende

—	Appelkammeret antog med urette det bevismateriale, der blev indgivet den 5. november 2014, til realitetsbehandling

—	Appelkammeret lagde med urette til grund, at der var tilstrækkeligt bevis for goodwill på grundlag af det bevismateriale, der var indgivet inden for fristen

—	Appelkammeret lagde med urette til grund, at bevismaterialet var tilstrækkeligt til at fastslå, at indsigeren er berettiget til en andel i en eventuel goodwill.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/30

Sag anlagt den 29. juni 2016 — Ville de Bruxelles mod Kommissionen

(Sag T-352/16)

(2016/C 314/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ville de Bruxelles (Belgien) (ved advokaterne M. Uyttendaele og S. Kaisergruber)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 37 og 53 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af femte og sjette betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1), af bilag I til denne forordning og om overskridelse af beføjelser og magtfordrejning begået af Europa-Kommissionen.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 5a, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT 1999, L 184, s. 23), af tredje betragtning til Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT 2006, L 200, s. 11), af 25. betragtning til forordning (EF) nr. 715/2007, af artikel 5, stk. 3, i sidstnævnte forordning, samt om Kommissionens manglende kompetence til at vedtaget den anfægtede forordning og den magtfordrejning, som Kommissionen har begået.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/31

Sag anlagt den 28. juni 2016 — European Social Enterprise Law Association mod EUIPO (EUROPEAN SOCIAL ENTERPRISE LAW ASSOCIATION)

(Sag T-353/16)

(2016/C 314/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Social Enterprise Law Association (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor L. Fletcher)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »EUROPEAN SOCIAL ENTERPRISE LAW ASSOCIATION« — registreringsansøgning nr. 14 062 129

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2208/2015-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/31

Sag anlagt den 4. juli 2016 — TBWA/London mod EUIPO (MEDIA ARTS LAB)

(Sag T-361/16)

(2016/C 314/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TBWA\London Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved Solicitor D. Farnsworth)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »MEDIA ARTS LAB« — registreringsansøgning nr. 13 238 308

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. april 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 958/2015–2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den stadfæstede undersøgerens afgørelse, hvorefter det ansøgte varemærke var beskrivende og manglede fornødent særpræg for de varer og tjenesteydelser, i forhold til hvilke det blev antaget at være beskrivende og uden fornødent særpræg.

—	EU-varemærkeansøgning nr. 13 238 308 tillades fremmet til offentliggørelse.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringender

—	EUIPO har ikke behørigt taget de tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen, i betragtning.

—	EUIPO har ikke korrekt foretaget bedømmelse af varemærket i sin helhed. Det har snarere opdelt varemærket i dele, idet det har anvendt definitioner af MEDIA ARTS og MEDIA LAB og angivet, at disse dele er beskrivende. Det har ikke forholdt sig til varemærket i sin helhed.

—	EUIPO har ikke godtaget, at varemærket er langt sværere at gennemskue end den PIPELINE-afgørelse, som det har lagt til grund.

—	På trods af (og under tilsidesættelse af) ligebehandlingsprincippet har EUIPO ikke fulgt sin tidligere afgørelsespraksis om at godtage varemærker, der indeholder ordet MEDIA, for reklame kombineret med andre usædvanlige »lokaliteter«.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/32

Sag anlagt den 29. juni 2016 — Tillotts Pharma mod EUIPO — Ferring (XENASA)

(Sag T-362/16)

(2016/C 314/44)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tillotts Pharma AG (Rheinfelden, Schweiz) (ved advokat M. Douglas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ferring BV (Hoofddorp, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Tillotts Pharma AG

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »XENASA« — registreringsansøgning nr. 11 920 055

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. april 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 3264/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/33

Sag anlagt den 13. juli 2016 — Luciad mod Kommissionen

(Sag T-369/16)

(2016/C 314/45)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Luciad (Leuven, Belgien) (ved advokaterne D. Arts, P. Smet og I. Panis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om den af Belgien gennemførte støtteordning vedrørende skattefritagelse for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—	Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om den af Belgien gennemførte støtteordning vedrørende skattefritagelse for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Der foreligger et åbenbart urigtigt skøn og en tilsidesættelse af artikel 1, litra d), i forordning nr. 2015/1589 (1) og af artikel 107, stk. 1, TEUF

—	Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ved antagelsen om, at forhåndsbeskeder ikke kan anses for gennemførelsesforanstaltninger, og at den af Kommissionen beskrevne ordning for overskydende fortjeneste skal anses for en støtteforanstaltning, har anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF som følge at en utilstrækkelig begrundelse og en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da der ikke findes en foranstaltning, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har anført, på hvilken måde ordningen for overskydende fortjeneste kan fordreje eller true med at fordreje konkurrencen.

—

Kommissionen har med urette lagt til grund, at en forhåndsbesked efter ordningen for overskydende fortjeneste automatisk fører til en skattefritagelse for de berørte virksomheder, og den har, idet den ikke har taget den beskatning af overskuddet, der har fundet sted eller skal finde sted i udlandet, i betragtning, med urette fastslået, ordningen for overskydende fortjeneste fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

3.	Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF som følge at en utilstrækkelig begrundelse og en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den omtvistede ordning ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne

Der foreligger et åbenbart urigtigt skøn og en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den omtvistede ordning ikke skaber en selektiv fordel

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at ordningen for overskydende fortjeneste er en generel skatteordning, der finder anvendelse på enhver belgisk virksomhed, og er iboende referenceordningen i det belgiske selskabsskatteretssystem, der fastsætter særlige regler for grænseoverskridende tilfælde, således at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den har lagt til grund, at ordningen for overskydende fortjeneste udgør en undtagelse fra referenceordningen på den ene side og fra armslængdeprincippet på den anden side.

(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248, s. 9).

29.8.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/34

Sag anlagt den 11. juli 2016 — Bammer mod EUIPO — mydays (Männerspielplatz)

(Sag T-372/16)

(2016/C 314/46)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Alexander Bammer (Sindelfingen, Tyskland) (ved advokat W. Riegger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: mydays GmbH (München, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Alexander Bammer

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »Männerspielplatz« — EU-varemærkeregistrering nr. 8 534 364

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1796/2016-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Appelkammeret har i forbindelse med afgørelsen ikke taget ansøgningsdatoen i september 2009 i betragtning

—	Appelkammeret har ikke i tilstrækkeligt og passende omfang taget hensyn til den stærke betydning af afgørelserne fra retsinstanserne i Stuttgart som indicium

—	Appelkammeret har heller ikke foretaget en passende bedømmelse af dokumenterne fra 2009 for så vidt angår de grunde, der understøttede afgørelserne fra retsinstanserne i Stuttgart

—	Som led i sin argumentation har appelkammeret overset, at det har tillagt det omtvistede varemærke en betydning, som det under alle omstændigheder ikke havde i 2009, fordi betegnelsen ikke udviste nogen forbindelse til særligt de registrerede varer og tjenesteydelser

—	Den anfægtede varemærke har derfor fornødent særpræg og har intet beskrivende indhold netop for så vidt angår de registrerede varer og tjenesteydelser.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 314

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 29. august 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2016/C 314/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2016/C 314/02	Sag C-540/14 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2016 — DK Recycling und Roheisen GmbH mod Europa-Kommissionen (Appel — miljø — direktiv 2003/87/EF — artikel 10a — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 — afgørelse 2011/278/EU — nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Forbundsrepublikken Tyskland — afslag på optagelse af visse anlæg på listerne over anlæg, der modtager gratis emissionskvoter — bestemmelse om tilfælde, hvor der foreligger urimelige byrder — Kommissionens gennemførelsesbeføjelser)	2
2016/C 314/03	Sag C-557/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2016 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — direktiv 91/271/EØF — rensning af byspildevand — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — undladelse af opfyldelse — artikel 260, stk. 2, TEUF — økonomiske sanktioner — fast beløb og tvangsbøde)	2
2016/C 314/04	Sag C-11/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2016 — Odvolací finanční ředitelství mod Český rozhlas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse — sjette direktiv 77/388/EØF — merværdiafgift — artikel 2, nr. 1) — levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag — begreb — offentlig radio- og tv-virksomhed — finansiering med en obligatorisk lovpligtig licensafgift)	3
2016/C 314/05	Sag C-15/15: Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. juni 2016 — New Valmar BVBA mod Global Pharmacies Partner Health Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — varernes frie bevægelighed — forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udførselsrestriktioner — artikel 35 TEUF — virksomhed etableret i det nederlandske sprogområde i Kongeriget Belgien — lovgivning, hvorefter fakturaer skal affattes på nederlandsk, idet de ellers er absolut ugyldige — repræsentationsaftale af grænseoverskridende karakter — restriktion — begrundelse — manglende forholdsmæssighed)	4
2016/C 314/06	Sag C-207/15 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. juni 2016 — Nissan Jidosha KK mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (Appel — EU-varemærker — figurmærke, der indeholder bestanddelen CVTC — ansøgninger om fornyelse, der er indgivet for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret — yderligere frist — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 47 — retssikkerhedsprincippet)	4
2016/C 314/07	Sag C-255/15: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2016 — Steef Mennens mod Emirates Direktion für Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — lufttransport — forordning (EF) nr. 261/2004 — artikel 2, litra f), og artikel 10, stk. 2 — refusion af en del af billetprisen ved nedgradering af en passager på en flyvning — begreberne billet og billetprisen — beregning af den refusion, som tilkommer passageren)	5
2016/C 314/08	Sag C-267/15: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 22. juni 2016 — Gemeente Woerden mod Staatsecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift — indgående afgift — fradrag)	6
2016/C 314/09	Sag C-280/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Irina Nikolajeva mod Multi Protect OÜ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Harju Maakohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — EU-varemærker — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 9, stk. 3, og artikel 102, stk. 1 — en EU-varemærkedomstols forpligtelse til at udstede et forbud mod tredjemands fortsatte krænkelser — ingen påstand om udstedelse af et sådant forbud — begrebet særlige grunde til ikke at udstede et sådant forbud — begrebet rimelig erstatning for handlinger, som er foretaget efter bekendtgørelsen af en EU-varemærkeansøgning og før offentliggørelsen af registreringen af et sådant varemærke)	6
2016/C 314/10	Sag C-419/15: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Thomas Philipps GmbH & Co. KG mod Grüne Welle Vertriebs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — intellektuel ejendomsret — EF-design — forordning (EF) nr. 6/2002 — artikel 32 og 33 — licens — EF-designregistret — licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse, selv om licensen ikke er indført i registret — licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse med henblik på at opnå erstatning for den skade, han har lidt)	7
2016/C 314/11	Sag C-611/15 P: Appel iværksat den 19. november 2015 af L’Oréal SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 23. september 2015 i sag T-426/13, L'Oréal mod EUIPO	8
2016/C 314/12	Sag C-639/15 P: Appel iværksat den 1. december 2015 af Gat Microencapsulation GmbH (tidligere Gat Microencapsulation AG) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 30. september 2015 i sag T-720/13 — Gat Microencapsulation mod EUIPO	8
2016/C 314/13	Sag C-275/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 17. maj 2016 — Comune di Balzola m.fl. mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni	8
2016/C 314/14	Sag C-282/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 20. maj 2016 — RMF Financial Holdings Sàrl mod Heta Asset Resolution AG	9
2016/C 314/15	Sag C-297/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 25. maj 2016 — Colegiul Medicilor Veterinari din România mod Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor	10
2016/C 314/16	Sag C-298/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 25. maj 2016 — Teodor Ispas og Anduța Ispas mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj	11
2016/C 314/17	Sag C-310/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad (Bulgarien) den 31. maj 2016 — straffesag mod Petar Dzivev	11
2016/C 314/18	Sag C-368/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 6. juli 2016, Assens Havn mod Navigators Management (UK) Limited	13
2016/C 314/19	Sag C-377/16: Sag anlagt den 7. juli 2016 — Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet	13
2016/C 314/20	Sag C-380/16: Sag anlagt den 8. juli 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland	14
2016/C 314/21	Sag C-384/16 P: Appel iværksat den 11. juli 2016 af European Union Copper Task Force til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2016 i sag T-310/15, European Union Copper Task Force mod Europa-Kommissionen	15
2016/C 314/22	Sag C-388/16: Sag anlagt den 13. juli 2016 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien	16
	Retten
2016/C 314/23	Sag T-146/09: Rettens dom af 14. juli 2016 — Parker Hannifin Manufacturing og Parker Hannifin mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — det europæiske marked for pumpeslanger til brug på havet — aftaler om prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger — tilregnelse af den ulovlige adfærd — princippet om økonomisk kontinuitet — princippet om personligt ansvar — bøder — skærpende omstændigheder — ledende rolle — loft på 10 % — fuld prøvelsesret)	17
2016/C 314/24	Sag T-143/12: Rettens dom af 14. juli 2016 — Tyskland mod Kommissionen (Statsstøtte — postbefordringsområdet — finansiering af ekstra lønmæssige omkostninger til en del af personalet i Deutsche Post igennem tilskud og indtægter fra betalinger for ydelser efter regulerede takster — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked — begrebet fordel — dom Combus — påvisning af, at der foreligger en økonomisk og selektiv fordel — foreligger ikke)	18
2016/C 314/25	Sag T-99/14: Rettens dom af 14. juli 2016 — Alesa mod Kommissionen (Offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure — tjenesteydelser vedrørende teknisk bistand til de kinesiske myndigheder til projektet Bæredygtig urbanisering — forbindelse mellem miljøvenlige byer i Europa og Kina (EC-LINK) — udbud med forhandling — artikel 266, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 — gennemsigtighed — ansvar uden for kontrakt)	18
2016/C 314/26	Sag T-266/14: Rettens dom af 18. juli 2016 — Argus Security Projects mod Kommissionen (Offentlige tjenesteydelser — levering af sikkerhedstjenesteydelser i forbindelse med Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen — afvisning af en tilbudsgivers bud og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver — begrundelsespligt)	19
2016/C 314/27	Sag T-742/14: Rettens dom af 19. juli 2016 — Alpha Calcit mod EUIPO — Materis Paints Italia (CALCILITE) (EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-figurmærket CALCILITE — det ældre EU-ordmærke Calcilit — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — varer af lignende art — artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — relevant kundekreds — fælles kundekreds for de omhandlede varer)	20
2016/C 314/28	Sag T-26/15 P: Rettens dom af 5. juli 2016 — Kommissionen mod Hristov (Appel — personalesag — udnævnelse — procedure til udvælgelse og udnævnelse af den administrerende direktør for et reguleringsagentur — EMA — forhåndsudvælgelse foretaget af et forhåndsudvælgelsesudvalg — udnævnelse foretaget af EMA’s bestyrelse — sammensætning af forhåndsudvælgelsesudvalget — kumulation af funktioner som medlem af forhåndsudvælgelsesudvalget og medlem af EMA’s bestyrelse — upartiskhed)	20
2016/C 314/29	Sag T-27/15: Rettens dom af 5. juli 2016 — EMA mod Hristov (Appel — personalesag — udnævnelse — procedure til udvælgelse og udnævnelse af den administrerende direktør for et reguleringsagentur — EMA — forhåndsudvælgelse foretaget af et forhåndsudvælgelsesudvalg — udnævnelse foretaget af EMA’s bestyrelse — sammensætning af forhåndsudvælgelsesudvalget — kumulation af funktioner som medlem af forhåndsudvælgelsesudvalget og medlem af EMA’s bestyrelse — upartiskhed)	21
2016/C 314/30	Sag T-429/15: Rettens dom af 14. juli 2016 — Monster Energy mod EUIPO — Mad Catz Interactive (MAD CATZ) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket MAD CATZ — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	22
2016/C 314/31	Sag T-491/15: Rettens dom af 14. juli 2016 — Volkswagen mod EUIPO (ConnectedWork) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket ConnectedWork — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt)	23
2016/C 314/32	Sag T-567/15: Rettens dom af 14. juli 2016 — Monster Energy mod EUIPO EUIPO — Mad Catz Interactive (gengivelse af en sort firkant med fire hvide striber) (EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærke, der gengiver en sort firkant med fire hvide striber — ældre EU-figurmærke, der gengiver tre lodrette flænger — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	23
2016/C 314/33	Sag T-732/15 R II: Rettens kendelse af 13. juni 2016 — ICA Laboratories m.fl. mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — miljø — forbrugerbeskyttelse — forordning, der fastsætter maksimalgrænseværdierne for guazatin — begæring om udsættelse af gennemførelse — ny begæring — ingen nye faktiske omstændigheder — ingen uopsættelighed)	24
2016/C 314/34	Sag T-300/16: Sag anlagt den 13. juni 2016 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen	24
2016/C 314/35	Sag T-301/16: Sag anlagt den 13. juni 2016 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen	25
2016/C 314/36	Sag T-325/16: Sag anlagt den 24. juni 2016 — České dráhy mod Kommissionen	26
2016/C 314/37	Sag T-329/16: Sag anlagt den 21. juni 2016 — Bristol-Myers Squibb Pharma mod Kommissionen og EMA	27
2016/C 314/38	Sag T-339/16: Sag anlagt den 26. juni 2016 — Ville de Paris mod Kommissionen	27
2016/C 314/39	Sag T-344/16: Sag anlagt den 27. juni 2016 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE)	28
2016/C 314/40	Sag T-345/16: Sag anlagt den 27. juni 2016 — Blackmore mod EUIPO — Paice (DEEP PURPLE)	29
2016/C 314/41	Sag T-352/16: Sag anlagt den 29. juni 2016 — Ville de Bruxelles mod Kommissionen	30
2016/C 314/42	Sag T-353/16: Sag anlagt den 28. juni 2016 — European Social Enterprise Law Association mod EUIPO (EUROPEAN SOCIAL ENTERPRISE LAW ASSOCIATION)	31
2016/C 314/43	Sag T-361/16: Sag anlagt den 4. juli 2016 — TBWA/London mod EUIPO (MEDIA ARTS LAB)	31
2016/C 314/44	Sag T-362/16: Sag anlagt den 29. juni 2016 — Tillotts Pharma mod EUIPO — Ferring (XENASA)	32
2016/C 314/45	Sag T-369/16: Sag anlagt den 13. juli 2016 — Luciad mod Kommissionen	33
2016/C 314/46	Sag T-372/16: Sag anlagt den 11. juli 2016 — Bammer mod EUIPO — mydays (Männerspielplatz)	34
2016/C 314/47	Sag T-456/12: Rettens kendelse af 10. juni 2016 — British Telecommunications mod Kommissionen	35
2016/C 314/48	Sag T-460/12: Rettens kendelse af 10. juni 2016 — Virgin Media mod Kommissionen	35
2016/C 314/49	Sag T-176/15: Rettens kendelse af 16. juni 2016 — Golparvar mod Rådet	35