18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/1

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 for samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Italien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Italien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Italien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Italiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Italiens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Italien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig den ringe produktivitetsvækst hæmmer genopretningen af konkurrenceevnen, og gør det vanskeligere at nedbringe den høje offentlige gældskvote. Behovet for tiltag, der kan mindske risikoen for negative konsekvenser for den italienske økonomi og i betragtning af landets størrelse afsmittende skadelige følger for Den Økonomiske og Monetære Union er særlig stort.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Italien sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Italien er underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsreglen vedrørende gældskriteriet i perioden 2013-2015 samt gældskriteriet fra og med 2016. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe i 2015 med 132,7 % og gradvist aftage til 123,8 % i 2019. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 forventes gældskvoten at stabilisere sig i 2016 og først begynde at falde lidt fra 2017. Gennemførelsen af det omfattende privatiseringsprogram, som de italienske myndigheder har forelagt, er en central udfordring for Italien på grund af dets forventede bidrag til indsatsen for at nedbringe gælden. Der er gennemført privatiseringer i overensstemmelse med planerne i 2015, men målene om 0,5 % privatiseringsindtægter pr. år i perioden 2016-2018 og 0,3 % i 2019 forekommer meget ambitiøse, bl.a. fordi der er forsinkelser med visse privatiseringsprojekter. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk.

(6)

Den 18. maj 2016 fremlagde Kommissionen en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, da Italien ikke gjorde tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde gældskriteriet i 2015. Analysen omfattede alle de relevante faktorer og konkluderede, at gældskriteriet skulle betragtes som værende opfyldt. Kommissionen vil gennemgå sin vurdering i en ny rapport i henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, baseret på Kommissionens efterårsprognose 2016, efterhånden som der foreligger yderligere oplysninger om genoptagelsen af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for 2017.

(7)

I foråret 2015 fik Italien tilladelse til en midlertidig afvigelse på 0,4 procentpoint af BNP fra den nødvendige tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 for at tage hensyn til betragtelige strukturreformer med en gunstig påvirkning af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. I sit udkast til budgetplan for 2016 anmodede Italien om endnu en afvigelse på 0,1 procentpoint af BNP fra den nødvendige tilpasningssti hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 for at tage hensyn til andre strukturreformer med en gunstig påvirkning af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. De nærmere enkeltheder, der underbygger disse reformer, er fastlagt i Italiens nationale reformprogram for 2016, der i det store og hele bekræfter reformdagsordenen. De reformområder, der i programmet forudses at ville få indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed, er bl.a.: i) offentlig forvaltning og forenkling, ii) produkt- og tjenestemarkeder, iii) arbejdsmarkedet, iv) det civilretlige område, v) uddannelse, vi) en skatteomlægning, vii) foranstaltninger til at mindske antallet af misligholdte lån og reformere insolvensprocedurerne og viii) en udgiftsanalyse som finansieringsforanstaltning. Virkningen af alle disse reformer for det reale BNP vurderes af myndighederne til 2,2 procentpoint i 2020, hvilket forekommer realistisk. Hvis disse reformer gennemføres fuldt ud og rettidigt, vil de have en positiv indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed. Italien kan i øjeblikket betragtes som værende berettiget til hele den ønskede midlertidige afvigelse på 0,5 procentpoint af BNP i 2016, forudsat at det gennemfører de aftalte reformer hensigtsmæssigt, hvilket vil blive overvåget inden for rammerne af det europæiske semester, og med forbehold af de betingelser, der er anført i betragtning 10.

(8)

I sit udkast til budgetplan for 2016 anmodede Italien om endnu en afvigelse på 0,3 procentpoint af BNP fra den nødvendige tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 for at tage hensyn til nationale investeringer i projekter, der medfinansieres af EU. Oplysningerne i stabilitetsprogrammet for 2016 synes at bekræfte, at Italiens afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 anvendes effektivt til at øge investeringerne. Der er dog stadig nogen tvivl om, hvorvidt det er muligt at gennemføre alle de planlagte medfinansierede investeringer i løbet af 2016. Italien kan i øjeblikket betragtes som værende berettiget til en midlertidig afvigelse på 0,25 procentpoint af BNP i 2016, forudsat at det gennemfører de planlagte investeringer hensigtsmæssigt og med forbehold af de betingelser, der er anført i betragtning 10. Kommissionen vil foretage en efterfølgende evaluering for at kontrollere det faktiske omfang af de nationale udgifter til medfinansierede investeringsprojekter og den dertil knyttede afvigelse, som Italien kan få tilladelse til under den såkaldte »investeringsklausul«.

(9)

Stabilitetsprogrammet for 2016 viser, at den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge samt særlige sikkerhedsforanstaltninger har betydelig indvirkning på budgettet, og at de bør betragtes som en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for regeringens kontrol, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97. Ifølge Kommissionen svarer den yderligere indvirkning til vurderingerne i stabilitetsprogrammet og beløber sig til 0,03 % af BNP i 2015 og 0,04 % i 2016 for flygtningerelaterede udgifter og til 0,06 % af BNP i 2016 for sikkerhedsforanstaltninger. I denne forbindelse har Italien anmodet om en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 kan der tages hensyn til disse yderligere udgifter, idet tilstrømningen af flygtninge og den alvorlige terrortrussel er usædvanlige begivenheder, deres virkninger for Italiens offentlige finanser er betydelig, og de offentlige finansers holdbarhed ikke bringes i fare ved en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor har den påkrævede tilpasning hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2015 været mindre for at tage hensyn til de ekstra flygtningerelaterede udgifter. Hvad angår 2016 vil der blive foretaget en endelig vurdering, herunder af de beløb, der kan komme i betragtning, i foråret 2017 på grundlag af de konstaterede data fra de italienske myndigheder.

(10)

I sin udtalelse om Italiens udkast til budgetplan for 2016 oplyste Kommissionen, at den i forbindelse med den overordnede vurdering af en eventuel afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning vil tage højde for Italiens mulighed for fleksibilitet under stabilitets- og vækstpagten, idet der især lægges vægt på, hvorvidt en afvigelse fra tilpasningsstien anvendes effektivt med henblik på at øge investeringerne, om der foreligger troværdige planer for genoptagelsen af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, og hvorvidt der gøres fremskridt med strukturreformdagsordenen, under hensyntagen til Rådets henstillinger. Kommissionen vurderer, at Italien kan få tilladelse til en yderligere afvigelse på 0,35 procentpoint af BNP i 2016 under hensyntagen til fremskridtene med strukturreformdagsordenen, de planlagte investeringer samt regeringens forpligtelse til at sikre overholdelse af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017, som Kommissionen på ny vil vurdere til efteråret.

(11)

Baseret på Kommissionens forårsprognose 2016 tyder den forventede strukturelle forringelse på -0,7 % af BNP i 2016 på, at der er risiko for en vis afvigelse fra Italiens forpligtelser under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, idet der tages hensyn til den tilladte afvigelse for investeringer og gennemførelsen af strukturreformer. I 2017, under antagelse af en uændret politik, viser Kommissionens prognose en strukturel indsats i 2017 på nul, hvorfor der ville være en risiko for en betydelig afvigelse fra den påkrævede strukturelle justering på 0,6 % af BNP. Italien forventes ikke at opfylde gældskriteriet i 2016 og i 2017.

(12)

Ud fra sin vurdering af stabilitetsprogrammet for 2016 og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Italien ikke opfylder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen vil revurdere Italiens overholdelse af den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning på grundlag af sin efterårsprognose 2016, efterhånden som der foreligger yderligere oplysninger om genoptagelsen af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for 2017, herunder udkastet til budgetplanen for 2017.

(13)

Selv om der er sat tiltag i gang til at reformere den finanspolitiske ramme, er der hidtil kun taget beskedne skridt til at sikre, at udgiftsanalysen vil bidrage til en finanspolitisk konsolidering. Målene med udgiftsanalysen er blevet sænket yderligere, og det forhold, at udgiftsanalyserne ikke er fuldt ud integreret i budgetproceduren, har betydning for øvelsens samlede virkning. Det forventes, at afslutningen af den omfattende reform af budgetproceduren, som har været undervejs siden 2009, vil afhjælpe denne mangel og gøre budgetproceduren mere resultatorienteret. Hvis den offentlige gæld skal blive mere bæredygtig, er det også vigtigt at fremskynde privatiseringsplanens gennemførelse. Italiens skattesystem står i vejen for økonomisk effektivitet og volder stadig mange problemer. Disse skyldes bl.a. en meget dårlig håndhævelse af skattelovgivningen og en forsinket reform af skatteudgifterne, særlig med hensyn til nedsatte momssatser, og det gamle system for matrikelværdier. Det er alle aspekter af den lov, som skulle muliggøre reformen af skattesystemet, og som ikke er blevet gennemført, eller som kun delvis er blevet gennemført. Den seneste udvikling, som f.eks. afskaffelse af ejendomsskat på den primære bopæl, ser ud til at være i strid med målet om at udvide skattegrundlaget og flytte skattebyrden fra produktive faktorer til formue og forbrug.

(14)

Reformen af den offentlige forvaltning er et vigtigt skridt, som, hvis de nødvendige lovdekreter vedtages og gennemføres, vil give Italien mulighed for at udnytte de forventede fordele i form af øget effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. De lovgivningsdekreter, som regeringen foreslog i januar 2016 vedrørende statsejede virksomheder og lokale offentlige ydelser, samt det kommende dekret om offentlig beskæftigelse, er særlig vigtige, hvis der skal tages fat på de grundlæggende årsager til den manglende effektivitet. Der er ganske vist for nylig truffet foranstaltninger til at styrke bekæmpelsen af korruption, bl.a. ved at øge sanktionerne og forældelsesbetingelserne for bestemte former for korruption, men den systematiske revision af forældelsesfristen, som har været anbefalet længe, er stadig i bero. Regnskabssvig er også et stort problem. I retssystemet er de lange retssager og det høje antal verserende civile og handelsretlige sager fortsat et stort problem. Det vil være nyttigt at holde nøje øje med resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet i de senere år for at afhjælpe disse problemer, når det skal vurderes, om de bør suppleres med yderligere tiltag.

(15)

Der er gjort visse fremskridt med at forbedre aktivernes kvalitet i banksektoren. Selv om andelen af nye misligholdte lån er faldet i de seneste måneder, er den stadig meget høj og lægger fortsat pres på rentabiliteten og bankens ressourcer. Derudover er Italiens insolvenssystem og regler for inddrivelse af gæld ikke tilstrækkeligt befordrende for en hurtig forbedring af situationen med misligholdte lån. Siden midten af 2015 er der vedtaget adskillige love for at forenkle og fremskynde procedurerne for insolvens og tvangsauktioner, og der er foreslået et udkast til en rammelov for en organisk reform af konkursreglerne. Virkningerne af disse reformer for procedurernes varighed og inddrivelsesværdierne kendes dog endnu ikke. Italien har siden starten af 2015 vedtaget adskillige foranstaltninger for at afhjælpe svagheder i bankernes virksomhedsledelse, især større kooperative banker, banker med fonde som aktionærer og små andelsbanker. Det ville gøre sektoren stærkere og sikre en mere effektiv långivning til realøkonomien, hvis disse reformer blev gennemført fuldt ud. Den lave omkostningseffektivitet i banksektoren forhindrer rentabilitet og intern kapitaldannelse, og at der samtidig er en situation med lav vækst og lave renter udgør blot endnu et problem. Det nye EU-regelsæt for bankafvikling (5) har ændret risikoprofilen på obligationer, der udstedes af bankerne, og da de italienske detailkunder er indehavere af en stor del af disse, understreger det blot, hvor vigtigt det er, at den brede offentlighed har et vist kendskab til det finansielle område.

(16)

I 2015 gennemførte Italien en dybdegående reform af sine arbejdsmarkedsregler og -institutioner gennem den såkaldte arbejdsmarkedslovreform. Det er vigtigt at gennemføre reformen af aktive arbejdsmarkedspolitikker for at aktivere dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, især langtidsledige og unge. Der er i øjeblikket en række administrative, politiske og ressourcemæssige udfordringer. Det forudsætter bl.a., at de offentlige arbejdsformidlinger styrkes, og at der holdes øje med, at ydelserne leveres. Lærlingeuddannelsessystemet er blevet reformeret, således at det også omfatter voksne, som er blevet afskediget, og det rummer flere muligheder for unge, men selve gennemførelsen er ikke afsluttet. De decentrale forhandlinger er ikke tilstrækkeligt udviklede i Italien, hvilket står i vejen for vedtagelsen af innovative løsninger på virksomhedsniveau, som kan forbedre produktiviteten, og afpasse lønningerne bedre efter arbejdsmarkedsforholdene. Der skal træffes foranstaltninger på dette område i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis. Arbejdsmarkedets parter er endnu ikke nået til enighed om reformen af overenskomstforhandlingerne. Ifølge det nationale reformprogram forventes en reform inden udgangen af 2016. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er en af de laveste i EU. Kvinder bestrider især atypiske og usikre job, tegner sig for størstedelen af job, der falder uden for standarderne, og risikerer at være særlig berørt af den uformelle økonomi. Skatte- og understøttelsessystemet ansporer ikke sekundære forsørgere til at arbejde, og arbejdsmarkedsloven har ikke løst dette problem effektivt. De begrænsede muligheder for pasningsydelser til en rimelig pris har også en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet for kvinder med børn og ældre slægtninge. Fattigdommen er stor — over en fjerdedel af italienerne er truet af fattigdom eller social udstødelse — og den sociale bistand er fortsat mangelfuld og opsplittet. Første skridt i retning af en gradvis gennemførelse af en passende socialsikringsordning baseret på princippet om aktiv inklusion på nationalt plan på en måde, der overordnet set er budgetneutral, kunne være at få vedtaget og gennemført en national strategi for bekæmpelse af fattigdom og rationalisering af de sociale udgifter. Der er sket betydelige fremskridt med uddannelsesreformen. Skolereformen blev vedtaget i juli 2015, og gennemførelsesdekreterne forventes vedtaget senest i januar 2017.

(17)

Der er gjort beskedne fremskridt med at øge konkurrencen inden for serviceydelser. Den årlige konkurrencelov for 2015 er stadig til behandling i parlamentet. En række bestemmelser, f.eks. om juridiske erhverv, er blevet svækket i løbet af den parlamentariske proces. Flere områder er stadig overbeskyttede eller overregulerede, det gælder navnlig lovregulerede erhverv, sundhedssektoren, den lokale offentlige transport, taxaer, havne og lufthavne. Detailsektoren lider under manglende effektivitet, som skyldes den stramme markedsregulering. Den offentlige procedure for tildeling af rettigheder til økonomisk aktivitet på det offentlige område fremmer ikke konkurrencen, især fordi tildelingen af tilladelser sker efter procedurer, der hverken sikrer konkurrence eller gennemsigtighed. De foranstaltninger, som skal åbne markederne, skal understøttes af et erhvervsfremmende miljø. Forenklingsplanen 2015-2017 har medført visse fremskridt, hvilket har skabt et mere gnidningsløst og strømlinet samarbejde mellem den centrale og de regionale forvaltninger. Det italienske erhvervsmiljø fremmer dog stadig ikke i tilstrækkelig grad vækst og investeringer, og det lider under et usammenhængende og lagdelt system af love og forskrifter, som er affødt af forskellige forvaltningsniveauer. De økonomiske aktører lider fortsat under den administrative og forskriftsmæssige byrde. Den lethed, der er forbundet med at starte eller afvikle virksomheder, udlignes desværre af de vanskeligheder, der er forbundet med at ansøge om byggetilladelser, håndhæve kontrakter, betale skat eller opnå lån. Gennemførelsen af den nationale strategi for offentlige udbud, som blev vedtaget i starten af 2016, burde også kunne bidrage til at afhjælpe nogle af de indbyggede og udbredte svagheder.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Italiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Italien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-5 nedenfor.

(19)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-5 nedenfor,

1.

Begrænse den midlertidige afvigelse i 2016 fra den krævede tilpasning på 0,5 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning til 0,75 % af BNP, der tillades til investeringer og gennemførelse af strukturreformer, under forudsætning af genoptagelse af tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. Færdiggøre reformen af budgetproceduren i løbet af 2016 og sikre, at udgiftsanalysen er en integreret del heraf. Sikre den rettidige gennemførelsen af privatiseringsprogrammet og anvende uventede indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Flytte skattebyrden fra produktive faktorer til forbrug og formue. Mindske antallet og omfanget af skatteudgifter og fuldende reformen af matrikelsystemet inden midten af 2017. Træffe foranstaltninger til at forbedre efterlevelsen af skatteregler, herunder ved elektronisk fakturering og betaling.

2.

Gennemføre reformen af den offentlige forvaltning ved at vedtage og gennemføre alle nødvendige lovdekreter, navnlig dem, der reformerer offentlige virksomheder, lokale offentlige tjenester og forvaltningen af menneskelige ressourcer. Forbedre bekæmpelsen af korruption ved bl.a. at ændre forældelsesloven inden udgangen af 2016. Reducere længden af civile retssager ved at håndhæve reformer og ved effektiv sagsbehandling.

3.

Nedbringe antallet af misligholdte lån hurtigere, bl.a. ved at forbedre reglerne for insolvens og inddrivelse af gæld yderligere. Fremskynde gennemførelsen af de igangværende reformer af virksomhedsledelse i banksektoren.

4.

Gennemføre reformen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, bl.a. ved at gøre arbejdsformidlingerne mere effektive. Gøre det lettere for sekundære forsørgere at komme i arbejde. Vedtage og gennemføre den nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse og revidere og rationalisere sociale udgifter.

5.

Vedtage og gennemføre konkurrenceloven hurtigt. Træffe yderligere foranstaltninger til at øge konkurrencen i lovregulerede erhverv, transport-, sundheds- og detailsektoren samt i koncessionssystemet.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/7

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Spanien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Spanien sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Spanien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Spaniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Spaniens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Spanien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Det er navnlig den omfattende udenlandske og indenlandske gæld, både den offentlige og private, der udgør en svaghed, samtidig med at ledigheden stadig er høj. For at mindske risikoen for skadelige virkninger for den spanske økonomi, som pga. dennes størrelse risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union, er det vigtigt at gribe ind. Trods forbedringer af den løbende betalingsbalance er der ikke udsigt til, at nettoforpligtelserne over for udlandet inden for kort tid når ned på et holdbart niveau. Gældsnedbringelsen i den private sektor er på rette spor og støttes delvist af gunstige vækstbetingelser, men behovene for gældsnedbringelse er store, og den offentlige gæld er fortsat høj. Inden for den finansielle sektor og for så vidt angår insolvensprocedurerne for virksomheder og privatpersoner er der truffet foranstaltninger, men der er behov for yderligere tiltag vedrørende innovation og kvalifikationer samt for overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten.

(3)

Den 29. april 2016 forelagde Spanien sit nationale reformprogram for 2016 og den 30. april 2016 sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (5) vil Kommissionen regelmæssigt overvåge gennemførelsen af de foranstaltninger, som Spanien har truffet som opfølgning af den seneste henstilling fra Rådet efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Kommissionen henstiller derfor til Rådet de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(7)

Siden 2012 er Spaniens finanspolitiske ramme blevet styrket for bl.a. at forhindre afvigelser og sikre, at alle forvaltningsniveauer opfylder deres respektive underskuds-, gælds- og udgiftsmål. I midten af 2015 blev der desuden vedtaget en bestemmelse, som (på et frivilligt grundlag og i 2016 gjort obligatorisk for de fleste regioner) skal finde anvendelse på regionalt plan for at begrænse væksten i udgifterne til sundhedspleje og farmaceutiske produkter, og i november 2015 blev der som et bidrag til rationaliseringen af lægemiddeludgifterne indgået en aftale mellem regeringen og medicinalindustrien. Til trods herfor har de fleste regioner og socialsikringssektoren i 2015 langt fra nået deres regionale finanspolitiske mål. Stabilitetslovens udgiftsregel blev på centralt, regionalt og regionalt plan ikke overholdt i de offentlige delsektorer, og udgifterne til farmaceutiske produkter, navnlig i hospitaler, er steget yderligere, selv hvis virkningen af nye hepatitis C-behandlinger ikke medregnes.

(8)

På området for offentlige udbud klarer Spanien sig godt for så vidt angår kvaliteten af lovgivningen og adgangen til klageprocedurer. Der er gjort en indsats for at rationalisere offentlige udbud, navnlig via fælles udbudsmekanismer. Der er dog forskelle i gennemførelsen af offentlige udbud i forvaltningerne, og utilstrækkelige kontrolmekanismer hindrer en korrekt anvendelse af reglerne for offentlige udbud. Antallet af formodede overtrædelser af EU's lovgivning om offentlige udbud, som Kommissionen i de seneste år er blevet gjort opmærksom på, har været relativt højt. Den spanske revisionsret har desuden afsløret en række svagheder, som f.eks. hyppig brug af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, gentagen brug af kontraktændringer, opsplitning af kontrakter i mindre dele samt upræcise og uklare udbudsdokumenter og administrative beslutninger.

(9)

Spanien har gjort betydelige fremskridt med at omstrukturere den finansielle sektor. Loven om sparekasser, der har til formål at styrke styringen af dem og mindske de kontrollerende andele, som ejes af bankfonde, er blevet gennemført. Gennemførelsen af omstruktureringsplaner for så vidt angår statsejede banker er godt i gang. Spaniens centralbank har ændret den eksisterende regnskabsordning for kreditinstitutter samt vedtaget nye rammer for det spanske kapitalforvaltningsselskab SAREB. Disse nye rammer vil gøre det muligt for SAREB at opnå en korrekt behandling af værdiforringede aktiver og hjælpe med at afstemme dets restrukturerings- og afviklingspolitik til realistiske markedsforventninger.

(10)

De seneste års arbejdsmarkedsreformer har øget beskæftigelsens reaktionsevne i forhold til væksten, og der er kommet gang i jobskabelsen igen som følge af øget fleksibilitet og en vedvarende løntilbageholdenhed. Kollektive overenskomster har udgjort en støtte for denne udvikling, bl.a. i form af den brancheaftale, der blev indgået i juni 2015. Den nylige stigning i den samlede beskæftigelse har hovedsageligt haft form af tidsbegrænset ansættelse, skønt antallet af nyligt undertegnede ikketidsbegrænsede ansættelseskontrakter er langsomt stigende. Antallet af nye incitamenter til sikring af nye faste arbejdspladser er dog stadigvæk begrænset, og antallet af midlertidigt ansatte hører fortsat til de højeste i Unionen, samtidig med at der stadig kun er ringe muligheder for at gå fra en midlertidig til en fast ansættelseskontrakt. De midlertidige ansættelseskontrakters korte varighed begrænser incitamenterne til at investere i menneskelig kapital, hvilket hæmmer væksten i produktiviteten. Selv om ledigheden er hurtigt faldende, er den fortsat meget høj, navnlig blandt unge, og den gennemsnitlige varighed er også meget lang. Fortsætter langtidsledigheden med at være høj, risikerer den at bide sig fast, hvilket indvirker negativt på arbejdsvilkår og sociale vilkår. Næsten 60 % af de langtidsledige er lavtkvalificerede, hvilket gør det nødvendigt at føre passende aktive og passive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker for at imødegå de udbredte misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og forhindre en forringelse af denne gruppes kvalifikationer. Ved udformningen af uddannelsesprogrammer er samspillet med arbejdsgiverne fortsat mangelfuldt.

(11)

Effektiviteten af aktiverings- og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger afhænger i høj grad af de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at udforme og tilbyde individualiseret støtte til modtagerne. Gennemførelsen af de nylige reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik skrider langsomt frem, og de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at yde effektiv, individualiseret rådgivnings- og jobsøgningsbistand er stadig begrænset. Samarbejdet mellem de regionale offentlige arbejdsformidlinger og de private arbejdsformidlingskontorer er fortsat begrænset. Desuden afviger samarbejdet mellem arbejdsformidlingerne og socialforvaltningerne fra region til region, hvilket hæmmer ydelsen af koordineret støtte til dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, navnlig mindstelønsmodtagere. Der er betydelige forskelle mellem regionerne for så vidt angår indkomststøtteordninger, f.eks. i formidlingen af støtten, kravene til støtteberettigelse, dækningen og tilstrækkeligheden, samtidig med at det er vanskeligt at overføre sociale ydelser, hvilket hæmmer den tværregionale jobmobilitet. Hertil kommer, at kendskabet til overgang til beskæftigelse under mindstelønsordninger er forholdsvis begrænset. Spanien er i øjeblikket ved at udarbejde en landsdækkende oversigt over nationale og regionale indkomststøtteordninger, både på nationalt og regionalt plan. Selv om der er truffet visse foranstaltninger, er effektiviteten af familie- og boligydelser til at mindske fattigdom fortsat begrænset, og manglen på en passende og økonomisk overkommelig barnepleje og langtidspleje afholder især kvinder fra at tage et job.

(12)

De hastigt skiftende forhold i beskæftigelsens sektorspecifikke sammensætning, som Spanien har oplevet siden 2008, har ført til et stigende antal misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Det generelt set lave kvalifikationsniveau vanskeliggør overgangen til aktiviteter med større værditilvækst og hæmmer væksten i produktiviteten. Trods de videregående uddannelsers høje gennemførelsesniveau stemmer udbuddet af kvalifikationer ikke tilstrækkeligt overens med arbejdsmarkedets behov, og graden af beskæftigelsesegnethed for personer, der netop har færdiggjort en videregående uddannelse, hører til de laveste i Europa, med en betydelig del i beskæftigelse, der ikke kræver universitetsuddannelse. Selv om der i løbet af seneste fem år er sket en mindre forbedring, som til dels skyldes initiativer til fremme af erhvervslivets repræsentation i universitetsbestyrelserne, er samarbejdet mellem universiteter og virksomheder fortsat mangelfuldt. Akademikernes begrænsede mobilitet, universiteternes rigide forvaltning og de administrative hindringer, som kontorerne for overførsel af forskningsresultater (Oficinas de transferencia de resultados de investigación) står over, hindrer tilsammen et tættere samarbejde.

(13)

Forsknings- og innovationspolitikken i Spanien står over for adskillige udfordringer. Samspillet mellem offentlig og privat forskning er mangelfuldt. På baggrund af relativt få innovative virksomheder og begrænsede incitamenter til samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutter og virksomheder er Spaniens FoU-intensitet (udgifter til forskning og udvikling i forhold til BNP) og innovationsresultater fortsat faldende. Med hensyn til de fleste innovationsindikatorer for virksomheder præsterer Spanien for lidt. Forskellen mellem udgifterne til FoU-intensiteten sammenlignet med Unionen som helhed er særlig signifikant for så vidt angår den private sektors investering i FoU (0,6 % i Spanien i forhold til 1,3 % i Unionen som helhed). Anvendelsen af venturekapital er stadig ikke udbredt i Spanien, især ikke i iværksætterfasen. Den ringe koordinering af FoU-politikker i Spanien og et fragmenteret, regionalt landskab af organer og programmer til fremme af innovationsaktiviteter og samarbejde mellem forskningsinstitutter og virksomheder udgør en stor udfordring for virksomhederne, navnlig mindre virksomheder. Den lave deltagelse af virksomheder i innovationsaktiviteter kan tyde på, at der mangler absorptionskapacitet, innovationsvenlige rammebetingelser og incitamenter. Som Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) fremhævede i sin peerevaluering fra 2014 af det spanske forsknings- og innovationssystem, er de fleste vellykkede offentlige forskningssystemer drevet af en højere grad af evaluering og ansvarlighed, end der er i Spanien. Her er tildelingen af offentlig institutionel finansiering til universiteter og i offentlige forskningsorganer normalt ikke baseret på FoI-resultater, hvilket mindsker incitamenterne til at forbedre kvaliteten og relevansen af videnskabelige resultater.

(14)

De spanske virksomheders beskedne gennemsnitlige størrelse er med til at forklare økonomiens vedvarende lave produktivitet. Virksomhedsvækst kombineret med forbedringer for så vidt angår menneskelig kapital, innovation, teknologi, adgang til finansiering og effektive retlige rammer vil kunne stimulere den samlede produktivitet. I 2015 blev erhvervsinvesteringerne styrket gennem bl.a. dynamiske efterspørgselsforhold, lave låneomkostninger og erhvervslivets og husholdningernes løbende genoprettelse af balancen. Spanien har truffet adskillige foranstaltninger for at lette virksomhedsvæksten. En nyligt vedtaget lov om virksomhedsfinansiering forventes f.eks. at lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det er desuden nu blevet obligatorisk at foretage en forudgående vurdering af en ny lovgivnings potentielle indvirkning på SMV'er. Det tager dog stadig relativt lang tid at etablere en virksomhed og iværksætte visse økonomiske aktiviteter, og der kræves stadig mange tilladelser.

(15)

De betydelige regionale forskelle i Spanien hvad angår lovgivningspraksis, herunder på området for erhvervstilladelser, kan hindre en virksomheds vækst. Loven om markedsenhed har til formål at mindske hindringerne for adgangen til og udøvelsen af økonomiske aktiviteter i de spanske regioner samt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer. Potentielt set kan den i betydelig grad medvirke til at fjerne hindringerne for investeringer og fremme erhvervstilladelser, forretningsaktiviteter og virksomhedsvækst. Gennemførelsen af loven om markedsenhed kræver fuld inddragelse af alle forvaltninger. De regionale forvaltninger er dog langsomme om at gennemføre loven, selv om den har fundet anvendelse i tre år. Det samme gælder fordelene ved detailsektorreformen fra 2014, som afhænger af de regionale forvaltningers vedtagelse af de fornødne gennemførelsesretsakter. Fjernelsen af hindringerne for adgangen til sektoren for liberale tjenesteydelser vil herudover formentlig forbedre produktiviteten i andre sektorer, der gør brug af disse input. Ud over gennemførelsen af servicedirektivet i spansk ret er der ikke sket fremskridt med hensyn til horisontale reformer af retsgrundlaget for lovregulerede erhverv og faglige sammenslutninger, med undtagelse af certificeringen af projekter i faglige råd. Den reform, der var planlagt som led i de på hinanden følgende nationale reformprogrammer, er ikke blevet vedtaget. Formålet med denne reform var at fastsætte de erhverv, der kræver registrering i en faglig organisation, øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i faglige organisationer, åbne op for aktiviteter, der uretmæssigt er forbeholdt bestemte faggrupper, og sikre markedets enhed i forbindelse med adgangen til og udøvelsen af liberale erhverv i Spanien.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en analyse af Spaniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Spanien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(17)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(18)

Rådet har på baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Henstillingerne efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor,

1.

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med de relevante afgørelser eller henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ved at træffe de nødvendige strukturelle foranstaltninger og anvende alle uventede indtægter til at nedbringe underskuddet og gælden. Gennemføre de i den finanspolitiske rammelov fastsatte værktøjer på samtlige forvaltningsniveauer. Styrke kontrolmekanismerne for offentlige udbud og koordineringen af politikkerne for offentlige udbud på samtlige forvaltningsniveauer.

2.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre arbejdsmarkedsintegrationen ved at fokusere på individualiseret støtte og styrke effektiviteten af uddannelsesforanstaltninger. Øge de regionale arbejdsformidlingers kapacitet og styrke disses koordinering med socialforvaltningerne. Afhjælpe mangler og forskelle i minimumsindkomstordninger og forbedre familiestøtteordninger, herunder adgangen til barnepleje og langtidspleje af høj kvalitet.

3.

Træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af videregående uddannelser, bl.a. ved at skabe incitamenter til samarbejde mellem universiteter, virksomheder og forskningsmiljøer. Øge resultatbaseret finansiering af offentlige forskningsorganer og universiteter og fremme FoU-investering i den private sektor.

4.

Fremskynde gennemførelsen af loven om markedsenhed på regionalt plan. Sikre, at de selvstyrende regioner gennemfører de reformforanstaltninger, der er vedtaget for detailsektoren. Vedtage den planlagte reform af liberale tjenesteydelser og faglige sammenslutninger.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/12

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Det Forenede Kongerige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Det Forenede Kongerige 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Det Forenede Kongeriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Det Forenede Kongeriges nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Det Forenede Kongerige ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Husholdningernes høje gæld, de høje boligpriser og det store underskud på betalingsbalancens løbende poster kan udgøre svagheder. Samlet er husholdningernes balancer dog samtidig stærke, og banksektorens modstandsdygtighed øges fortsat. På kort sigt ser det ud til, at husholdningerne og økonomien som helhed er mere modstandsdygtige over for risici, som f.eks. rentechok eller et brat fald i beskæftigelsen. Selv om regeringsinitiativer har en vis effekt på udbuddet på boligmarkedet, er uligevægten mellem udbuddet og efterspørgslen på boligmarkedet fortsat betydelig. De risici, der er forbundet med det store underskud på betalingsbalancens løbende poster, afbødes af gunstige institutionelle rammer og beskedne forpligtelser i udenlandsk valuta. Stigningen i underskuddet skyldes et voksende underskud i den primære indkomst og forventes at aftage, efterhånden som de negative konjunkturer vender.

(3)

Den 24. marts 2016 fremlagde Det Forenede Kongerige sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Det Forenede Kongerige er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Forudsat at der i 2016/17 opnås en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, vil Det Forenede Kongerige blive underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsreglen vedrørende gældskriteriet fra og med 2017/18. Det fremgår af 2015/16-konvergensprogrammet, at regeringen forventer, at det samlede underskud vil falde til under 3 % af BNP i 2016/17, og at det vil falde yderligere til 2,0 % af BNP senest i 2017/18. Genberegningen af det strukturelle underskud (4) tyder på en strukturel forbedring på 0,6 procentpoint af BNP i 2015/16, 0,9 procentpoint af BNP i 2016/17 og 0,7 procentpoint af BNP i 2017/18. Konvergensprogrammet indeholder ingen mellemfristede budgetmålsætninger. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at falde fra 88,9 % i 2015/16 til 88,3 % af BNP i 2016/17, hvorefter den forventes at falde yderligere til 87,1 % i 2017/18. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål i 2016/17 og 2017/18, er tilstrækkeligt præciseret. Der hersker imidlertid større usikkerhed om virkningen af visse foranstaltninger i 2017/18, hvis budgetmæssige virkning skønnes til ca. 0,2 % af BNP. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes Det Forenede Kongerige at nå det anbefalede mål for det samlede offentlige underskud på 4,1 % af BNP i 2015/16 og at have leveret den anbefalede finanspolitiske indsats. Det forventes, at Det Forenede Kongerige korrigerer sit uforholdsmæssigt store underskud til fristen i 2016/17, som anbefalet af Rådet, omend landet ikke helt når det anbefalede mål for det offentlige underskud på 2,7 % af BNP. Det forventes, at Det Forenede Kongerige samlet set i den periode, hvor landet har været underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, leverer en finanspolitisk indsats, som er en smule mindre end anbefalet. I 2017/18 forventes Det Forenede Kongerige at opnå den tilpasning, der anbefales for at nå de mellemfristede budgetmål, der kræves som et minimum baseret på uændrede politikker. Det Forenede Kongerige forventes også at overholde overgangsreglen vedrørende gældskriteriet i 2017/18. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige forventes at være i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

Produktiviteten i Det Forenede Kongerige har været stagnerende siden 2008. Dette kan skyldes flere faktorer, som f.eks. lave kapitalinvesteringer, mangel på kvalificeret arbejdskraft, et misforhold mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet og ændringer i økonomiens sammensætning hen imod erhvervssektorer med lavere produktivitet. Boligmanglen og de dertil knyttede problemer, navnlig i geografiske områder med høj økonomisk vækst, skal også tages i betragtning i denne forbindelse. I sit policydokument fra juli 2015 med titlen »Fixing the foundations — creating a prosperous nation« fremlægger regeringen vidtrækkende foranstaltninger, der tager sigte på at løse disse problemer. Eftersom der stadig findes visse hindringer for investeringer, og de offentlige og private investeringer i Det Forenede Kongerige er begrænsede, falder regeringens politiske tiltag til at øge kvalifikationsniveauet, sætte skub i innovation og infrastrukturinvesteringerne på et godt tidspunkt, omend det vil være nødvendigt at implementere dem effektivt. En af de vigtigste udfordringer på investeringsområdet er at få tilvejebragt en dækkende netinfrastruktur. Den nationale infrastrukturplan (National Infrastructure Plan), som blev ajourført i 2016, indeholder en beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med infrastrukturprojekter, inden for en sammenhængende og konsistent ramme. Planens gennemførelse forudsætter, at der sikres flere private midler til de fleste af investeringerne. Hvis planen skal lykkes er gennemførelse og overvågning på den ene side og gennemsigtighed og ansvarlighed på den anden side af afgørende betydning. Til trods for regeringens forskellige initiativer overstiger efterspørgslen efter boliger stadig udbuddet, og dette viser sig i form af høje og fortsat stigende huspriser. Boligmanglen er mest akut i de områder af London og det sydøstlige England, som er i hurtig vækst. Arealudnyttelsen er baseret på principperne i de nationale regler for byggeplanlægning, der har gennemgået en reform, og som, hvis de gennemføres effektivt, vil kunne bane vejen for, at der bygges flere boliger.

(7)

Det Forenede Kongeriges arbejdsmarked er fortsat dynamisk. I 2015 nåede beskæftigelsesfrekvensen (for aldersgruppen 20-64) op på 76,9 %, samtidig med at arbejdsløsheden faldt til 5,3 %. Ungdomsarbejdsløsheden og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, faldt ligeledes yderligere. Der bør dog gøres en indsats for at give arbejdsløse, underbeskæftigede og lavtuddannede arbejdstagere bedre muligheder. Større muligheder for at avancere på arbejdsmarkedet og lettere adgang til opkvalificering vil hjælpe dem, der sidder fast i lavtlønnede jobs og/eller deltidsjobs med få timer. Dette ville også afhjælpe den åbenlyse mangel på kvalifikationer i visse sektorer af økonomien, f.eks. byggebranchen. Det vil kræve stor omhu at anvende midlerne fra lærlingeafgiften fornuftigt. Forslagene om at øge udbuddet af børnepasningsmuligheder bør gennemføres så hurtigt som muligt, eftersom det fortsat er vanskeligt og dyrt at få børn passet.

(8)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Det Forenede Kongerige i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(9)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Foretage en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016/17. Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i 2017/18 i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der kræves som et minimum.

2.

Afhjælpe manglen på investeringer i netinfrastruktur, herunder ved at gennemføre prioriteringerne i den nationale infrastrukturplan. Træffe yderligere foranstaltninger til at øge udbuddet af boliger, herunder ved at gennemføre reformerne i de nationale regler for byggeplanlægning.

3.

Rette op på misforholdet mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer og bane vejen for opkvalificering, herunder ved at forbedre lærlingeordningerne. Øge udbuddet af betalbar fuldtidsbørnepasning af høj kvalitet yderligere.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/15

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Polen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Polen 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Polens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og Polens fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Polen sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af de foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Polen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt en stigning i det samlede underskud fra 2,6 % af BNP i 2015 til 2,9 % af BNP i 2017, hvorefter det falder til 1,3 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — ventes ikke at være nået i 2019, dvs. inden for den periode, der er omfattet af programmet. Ifølge konvergensprogrammet ventes gældskvoten at stige fra 51,3 % i 2015 til 52,5 % i 2017, hvorefter den falder til 50,4 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, som ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk i 2016 og efterfølgende optimistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i både 2016 og, med uændret politik, i 2017. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Polen ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der er derfor behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overholdelsen af disse bestemmelser i 2016 og 2017.

(6)

Polen er den eneste medlemsstat, som ikke har et fuldgyldigt uafhængigt finansråd og så vidt vides heller ikke har planer om at oprette et, selv om det har uafhængige finanspolitiske institutioner, der dækker nogle af dets funktioner. Udover den gældsbremse, der er indbygget i den polske forfatning, indførte Polen i 2013 en udgiftsstabiliseringsregel, der for første gang blev anvendt fuldt ud i 2015-budgettet. Denne regel blev imidlertid ændret i december 2015 og vil muliggøre øgede udgifter, navnlig i den nuværende situation med lav inflation. Der er på længere sigt en betydelig risiko for manglende holdbarhed i de offentlige finanser på grund af en ugunstig udgangsposition og den forventede stigning i udgifterne til en aldrende befolkning, navnlig på sundhedsområdet. I relation til gældsbæredygtighed rummer den forventede stigning i gældsniveauet med uændret politik store finanspolitiske risici på mellemlang sigt.

(7)

Momsindtægterne for 2015 er ifølge prognoserne forblevet på et lavt niveau målt i forhold til BNP, til trods for de foranstaltninger, der allerede er truffet, bl.a. med indførelsen af omvendt betalingspligt og solidarisk hæftelse i virksomheder i følsomme sektorer. Det er vigtigt for regeringen at få øget momsindtægterne og styrke bekæmpelsen af momssvindel, og den er i gang med at udarbejde en strategi herfor. Den ventes bl.a. at komme til at omfatte nye it-værktøjer til afsløring og bekæmpelse af momssvindel og en reform af skatteforvaltningen. I januar 2017 vil der blive indført en lavere grænse for kontantbetalinger mellem virksomheder. Polen står stadigvæk med den udfordring, som en ineffektiv skatteforvaltning i mange år har stillet landet overfor. Opkrævningsomkostningskvoten, dvs. de administrative omkostninger pr. opkrævet momsindtægt, er den højeste i Unionen.

(8)

Polen anvender fortsat reducerede momssatser på en lang række varer og tjenester. Det resulterer i indtægtstab og mindsker momssystemets effektivitet. Erfaringerne har vist, at nedsatte momssatser ikke er noget effektivt socialpolitisk virkemiddel, især fordi de ikke er specifikt rettet mod sårbare husholdninger. De har tendens til snarere at virke som subsidier til velhavende skatteydere. Sociale ydelser og indkomstskat anses for at være mere målrettede og derfor mere velegnede til at virkeliggøre omfordelingsmål. Det potentielle indtægtstab på grund af nedsatte momssatser og valgfrie undtagelser er et af de højeste i Unionen.

(9)

Trods den seneste tids forbedringer står det polske arbejdsmarked over for store udfordringer — en aldrende arbejdsstyrke, lav produktivitet og et stærkt segmenteret arbejdsmarked. Samtidig er der også mangler i uddannelsessystemet. Selv om uddannelsessystemet er blevet betydeligt forbedret i de seneste år, er det stadigvæk ikke i stand til at udruste eleverne tilstrækkeligt med de tværgående færdigheder, der er brug for på et arbejdsmarked i hastig forandring og i et samfund med behov for innovation. De videregående uddannelsers og forskningens generelt ret lave anseelse har en negativ indvirkning på undervisningens kvalitet. De polske videregående uddannelser er præget af meget begrænset international orientering, både i relation til antallet af udenlandske studerende og deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Den måde, hvorpå de videregående uddannelser finansieres, er ikke tilstrækkeligt fremmende for kvalitet, da den i vid udstrækning er baseret på universiteternes tidligere placering på ranglister og på kvantitative variabler såsom antallet af studerende og akademiske medarbejdere. Ifølge arbejdsgiverne mangler de universitetsuddannede en række tværgående kompetencer såsom problemløsning, kritisk tankegang eller teamwork. Deltagelsen i livslang læring er lav, og erhvervsuddannelserne stemmer ikke overens med markedets behov.

(10)

Selv om udbuddet af og tilgangen til førskoleundervisning er blevet væsentligt øget i de seneste år, er udbuddet af pasningsordninger for små børn stadigvæk et af de laveste i Unionen. Hvis den obligatoriske skolepligtige alder hæves til syv år, og den obligatoriske førskoleundervisning af femårige afskaffes, vil det sammen med den nye småbørnsydelse kunne få negative indvirkninger for især kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet og bør nøje overvåges.

(11)

Til trods for en kraftig stigning i antallet af tidsubegrænsede arbejdskontrakter i 2015 er andelen af tidsbegrænsede ansættelsesforhold i Polen en af de højeste i Unionen. Polen har for nylig truffet en række foranstaltninger for at sætte ind over for segmenteringen på arbejdsmarkedet. Der er foretaget en ændring af arbejdsmarkedslovgivningen, socialsikringsbidragene i forbindelse med visse civilretlige arbejdskontrakter er blevet forhøjet, og i januar 2017 ventes der indførte en mindstetimeløn for lønmodtagere med civilretlige kontrakter. Der er imidlertid visse elementer i arbejdsmarkedslovgivningen, der afholder mange arbejdsgivere fra at fastansætte folk, og brugen af tidsubegrænsede kontrakter er derfor stadigvæk meget begrænset. Det hænger i langt overvejende grad sammen med de meget komplicerede arbejdsmarkedsregler og de høje implicitte omkostninger ved at afskedige folk med disse kontrakter. Der er bl.a. tale om store sagsomkostninger, omkostninger ved langvarige og uvisse tvistbilæggelsesordninger og regler, der beskytter ældre arbejdstagere mod afskedigelse.

(12)

Der er store budgetudgifter forbundet med de særlige sektorspecifikke socialsikringsordninger, især de stærkt subsidierede pensionssystemer for landmænd og minearbejdere, og de kan være med til at gøre arbejdskraften mindre mobil. Antallet af forsikrede personer i de særlige socialsikringsordninger for landmænd har været langsomt faldende siden 2007, og regeringen forventer, at der i 2019 vil være 1,18 millioner forsikrede, mens antallet af pensionsmodtagere, som ligger på 1,229 millioner, formentlig vil stige yderligere frem til 2018. Siden 2011 har statsbudgettets udgifter til KRUS-ordningen konstant tegnet sig for 1 % af BNP. Landmændene er ikke underlagt nogen generel skattepligt eller regnskabspligt, og KRUS-ordningen er præget af lav selvfinansiering. I 2014 var der 1,382 millioner landbrug i Polen, hvoraf de 52 % var på under 5 ha (GUS). Minearbejdere er fritaget fra det almindelige offentlige pensionssystem, der er bidragsdefineret, og nyder godt af et præferencesystem med multiplikatorkoefficienter, hvis årlige omkostninger for de offentlige finanser udgør over 0,5 % af BNP. De ugunstige demografiske udsigter har allerede givet sig udslag i fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er derfor meget vigtigt at opretholde den positive tendens i beskæftigelsen, især af ældre arbejdstagere, også af hensyn til det offentlige pensionssystems bæredygtighed og tilstrækkelighed. Selv om den faktiske gennemsnitlige pensionsalder er steget i de seneste år, ligger den stadigvæk langt under den lovbestemte pensionsalder. En højere faktisk pensionsalder har derfor afgørende betydning for socialt tilstrækkelige pensioner og stabile offentlige finanser i fremtiden samt for øget deltagelse i arbejdsmarkedet.

(13)

Til trods for betydelige investeringer i de seneste år er transport-, energi- og kommunikationsnettene stadigvæk præget af flaskehalse og mangler. Investeringsaktiviteten hæmmes af barrierer, der beror på den måde, hvorpå den offentlige forvaltning, skattesystemet og forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøet fungerer, samt den tid det kan tage at håndhæve kontrakter. Svagheder i ledelses- og forvaltningskapacitet kan have negative indvirkning på rettidig gennemførelse af investeringsprojekter i jernbanesektoren og andre infrastrukturprojekter i transport-, energi- og telesektoren. Den polske økonomi er stadigvæk energi- og kulstofintensiv, og der er store potentielle gevinster at hente ved at forbedre energieffektiviteten. De polske kraftværker er aldrende og stærkt afhængige af kul. Elektricitetsnettene er ikke i tilstrækkelig grad forbundet med nabolandene. Den støtteordning for vedvarende energi, der efter planerne skulle træde i kraft pr. 1. januar 2016, er blevet forsinket, hvilket har skabt investeringsusikkerhed. De vigtigste investeringshæmmende faktorer er den utilstrækkelige og ustabile fysiske planlægning, især på lokalt plan, og den overregulering og mangel på konsekvens i regulering og forvaltning, der hæmmer udstedelsen af byggetilladelser.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Polens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Polen i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1, 2 og 3 nedenfor.

(15)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Styrke de finanspolitiske rammer, især ved at indføre et uafhængigt finansråd. Forbedre skatteopkrævningen ved at sikre bedre overholdelse af momsreglerne og indskrænke den udbredte brug af nedsatte momssatser.

2.

Sikre bæredygtighed og tilstrækkelighed i pensionssystemet og øget arbejdsmarkedsdeltagelse ved at starte med at reformere præferencepensionsordningerne, fjerne hindringer for mere permanente ansættelsesformer og forbedre uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet.

3.

Tage skridt til at fjerne hindringer for investeringer i transport-, bygge- og energiinfrastrukturer og sikre en mere dækkende fysisk planlægning på lokalt plan.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/19

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tyskland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Tyskland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Tyskland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Tyskland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Tysklands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Tysklands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse om resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Tyskland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Særligt det store og vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende poster afspejler overskydende besparelser og beskedne investeringer i både den private og den offentlige sektor. Ringe indenlandsk investering hæmmer vækstpotentialet, og stor afhængighed af ekstern efterspørgsel indebærer makroøkonomiske risici i en situation med beskeden udenlandsk efterspørgsel. På grund af sin størrelse har overskuddet på betalingsbalancens løbende poster også negative konsekvenser for de økonomiske resultater i euroområdet. En korrektion heraf i form af øgede investeringer ville øge Tysklands vækstpotentiale og bidrage til den økonomiske genopretning i euroområdet.

(3)

Den 15. april 2016 forelagde Tyskland sit stabilitetsprogram for 2016 og den 29. april 2016 sit nationale reformprogram. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Tyskland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en afbalanceret budgetstilling i nominelle termer i perioden 2016-2020. Den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP er fortsat opfyldt med en margen i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote gradvist at falde til 59,5 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie bag budgetfremskrivningerne, som ikke er blevet godkendt af et uafhængigt organ, er realistisk. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes den strukturelle saldo i 2016 og 2017 at opvise et overskud på 0,4 % af BNP, hvilket ligger over den mellemfristede budgetmålsætning. Mulige fremtidige afvigelser, herunder for at tage hensyn til offentlige investeringsbehov, vil blive vurderet på grundlag af kravet om at holde den strukturelle saldo på linje med den mellemfristede budgetmålsætning. Bruttogælden forventes at falde støt til under kravene i gældsreglen. Dette giver mulighed for at øge de offentlige investeringer. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Tyskland forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

Selv om forbundsregeringen har vedtaget flere tiltag, som skal øge investeringerne i infrastruktur i de kommende år, lader disse midler stadig hverken til at skabe en stabil stigning i de offentlige investeringer eller opfylde behovet for infrastrukturinvesteringer. De faste nettoinvesteringer er fortsat med at være udpræget negative på kommunalt niveau, hvilket tyder på manglende investeringer. De samlede udgifter til uddannelse og forskning er kun steget lidt over de seneste år og har muligvis ikke nået det nationale mål på 10 % af BNP i 2015. Fortsatte investeringer i uddannelse, forskning og innovation er afgørende for at sikre Tysklands konkurrenceevne i fremtiden. Da budgettet forventes at forblive i balance i nominelle og strukturelle termer i 2016-2017 vil der fortsat være tilstrækkeligt finanspolitisk råderum til at øge de offentlige investeringer uden at overtræde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser og den nationale gældsbremse. En reform af pensionssystemet ville bidrage til at sikre de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt. De nuværende finanspolitiske udligningsmekanismer er komplekse og har tendens til at mindske incitamenterne til at forbedre indtægterne i de enkelte delstater. Den igangværende revision af de finanspolitiske relationer mellem forbundsmyndighederne og delstaterne giver mulighed for at styrke rammerne, bl.a. ved at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer på alle forvaltningsniveauer, særligt i kommunerne. Det foreliggende kompromisforslag, som delstaterne er blevet enige om, ville indebære forsimplet horisontal finanspolitisk udligning. Forslaget er dog fortsat vagt med hensyn til yderligere udskillelse af beslutningskompetence vedrørende udgifter og øger ikke autonomien for så vidt angår indtægter. Samtidig anvendes alternativer til traditionel statsfinansiering af transportinfrastruktur, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, kun i begrænset omfang. Derudover udgør kompleks fordeling af planlægningsansvaret på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer, flaskehalse i den administrative kapacitet og komplicerede godkendelsesprocedurer hindringer for investeringer. En mere effektiv anvendelse af offentlige udbud ville også kunne påvirke investeringerne positivt, fordi antallet af udbud, som offentliggøres i hele EU, fortsat ligger langt under EU-gennemsnittet.

(7)

Selskabsbeskatningssystemets kompleksitet er fortsat en hindring for investeringer i den private sektor, og den samlede selskabsskat, herunder den kommunale selskabsskat (Gewerbesteuer) og solidaritetsbidraget, er fortsat høj. Den kommunale selskabsskat medfører skævheder, fordi elementer, der ikke giver værdi, medtages i skattegrundlaget. Skattesystemet begunstiger finansiering gennem låntagning frem for gennem egenkapital, og den relevante indikator for de »gældsfremmende virkninger« viste i 2015 den ottende højeste værdi i Unionen. Andelen af den samlede beskatning, som består af relativt vækstfremmende forbrugsafgifter og løbende ejendomsskatter, lå i perioden fra 2007 til 2014 stabilt på 28-29, hvilket er lavere end gennemsnittet i Unionen på 32-33 %. Desuden har man fortsat tendensen med at øge skatten på overdragelse af ejendomme i stedet for i højere grad at være afhængig af de mindre fordrejende løbende ejendomsskatter. De tiltag, som blev gennemført for at modernisere skatteforvaltningen, begrænsede sig til forbundsregeringens vedtagelse af lovgivning, som skal gøre skatteforvaltningen mere enkel. En automatisk udveksling af skatteoplysninger mellem de 16 delstaters skatteforvaltninger, som kunne forbedre effektiviteten med hensyn til skatterevisioner, finder stadig ikke sted. Overordnet set medfører strukturelle mangler og forsinket modernisering en relativt dårligt fungerende skatteforvaltning og problemer med skatteopkrævning.

(8)

Finansieringsvilkårene i Tyskland er generelt gunstige. Venturekapitalmarkedet er dog stadig underudviklet efter international målestok, og de skatterelaterede rammebetingelser kan begrænse dets størrelse. Bedre adgang til venturekapital spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme iværksættervirksomhed, bl.a. i højteknologiske sektorer og inden for vidensintensive tjenesteydelser. Forbundsregeringen har iværksat en række tiltag for at forbedre betingelserne for venturekapital, og yderligere tiltag er under drøftelse. Herudover kunne en revision af de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende venturekapital bidrage til at stimulere private investeringer, herunder fra udenlandske investorer.

(9)

De politiske tiltag for at stimulere konkurrencen i servicesektoren, navnlig inden for de liberale erhverv, har været begrænsede. Tyskland hører til de medlemsstater, som har høje reguleringsmæssige barrierer på serviceområdet. Restriktiv regulering af produktmarkedet påvirker priserne og produktiviteten. Lav arbejdsproduktivitet og høje avancer viser, at Tyskland har betydelige muligheder for at forbedre resultatet på området for erhvervstjenester. Problemerne på området for erhvervstjenester skyldes godkendelseskrav, restriktioner på tværfaglige aktiviteter, forsikringskrav og faste takster. Der stilles også fortsat krav til retlig form og ejerforhold. Den handlingsplan, som Tyskland fremlagde som et resultat af den gensidige evaluering af adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv, foreslår kun et begrænset antal tiltag, selv om der er gode muligheder for mere ambitiøse forslag.

(10)

Selv om de overordnede arbejdsmarkedsresultater er rigtig gode, navnlig med hensyn til arbejdsløsheden, som er historisk lav, så lurer aldersrelateret mangel på arbejdskraft og kvalifikationer forude, hvilket nødvendiggør fuld udnyttelse af den eksisterende arbejdsstyrke. Da disse tendenser ikke kun udfordrer arbejdsmarkedet, men også pensionssystemets bæredygtighed og tilstrækkelighed, forekommer øgede incitamenter til at gå senere på pension uundgåelige. Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom som ældre (16,3 % i 2014), ligger over EU-gennemsnittet (13,8 %), og kompensationsgraden i den lovbestemte pensionsordning reduceres gradvist, samtidig med at andelen af indmeldelser i pensionsordninger under anden og tredje søjle er for lav til at dæmpe denne risiko. Antallet af personer, som modtager en indtægtsbestemt minimumsindkomst for pensionister, blev næsten fordoblet mellem 2003 og 2014. Forslag om at øge incitamenterne til at gå senere på pension (Flexi-Rente) er imidlertid endnu ikke formelt blevet fremsat. Det er endnu uvist, hvor effektivt nye tiltag vil kunne modvirke de incitamenter til at gå tidligt på pension, som blev indført i 2014.

(11)

Arbejdsmarkedspotentialet i bestemte grupper, navnlig kvinder og personer med migrantbaggrund, underudnyttes fortsat, og de manglende incitamenter til at komme i arbejde, særligt for sekundære forsørgere, fastholdes. Bestemte aspekter af både skattesystemet og sygeforsikringsordningen afholder sekundære forsørgere fra at tage et job eller øge antallet at arbejdstimer. Dette er medvirkende til, at en lav andel af kvinder har fuldtidsarbejde, og at Tyskland har et af de laveste antal arbejdstimer for kvinder i gennemsnit i Unionen, på trods af en høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder. Selv om der som en sidegevinst af indførelsen af mindsteløn har været en mindre bevægelse væk fra minijobs i retning af almindelige ansættelsesformer, har omkring syv millioner mennesker stadig minijobs (hvoraf fem millioner har et minijob som eneste lønnede beskæftigelse). Det forhold, at minijobs er undtaget fra personlig indkomstskat og i mange tilfælde også fra lønmodtagerbidrag til sociale sikringsordninger, kan afholde arbejdstagere fra at overgå til jobs, der giver en indtægt, som ligger over beskatningsgrænsen for minijobs på 450 EUR om måneden. Dette negative incitament er endda ofte stærkere for ægtefæller, som er underlagt fælles beskatning af indkomst. Den positive indvirkning, som den lille stigning i forskellige tilskud og kompensationen for skattebyrden har haft på husholdningernes indkomst og forbrug bliver muligvis stort set udlignet af højere lønmodtagerbidrag til sociale sikringsordninger. Skattekilen på mindstelønsniveau er høj i sammenligning med andre medlemsstater, hvilket resulterer i lavere indkomster i bunden af lønskalaen. En reduktion af lønmodtagernes bidrag til sociale sikringsordninger eller af indkomstskatten, herunder ved hjælp af målrettede ydelser eller godtgørelser, ville reducere denne skattekile og dermed øge den disponible indkomst for lavtlønnede og således øge forbrugsmulighederne.

(12)

Den store tilstrømning af flygtninge, som Tyskland har oplevet i det sidste år, har en række sociale og økonomiske konsekvenser for landet. Selv om tilstrømningen af flygtninge på kort sigt forventes at øge de offentlige udgifter og skabe yderligere indenlandsk efterspørgsel, således at BNP øges, afhænger virkningen på beskæftigelse og vækst på mellemlang sigt af den succes, hvormed flygtningene integreres på arbejdsmarkedet og socialt, herunder via uddannelsesstøtte. Emnet står højt på den politiske dagsorden både på EU- og medlemsstatsplan og vil blive overvåget og analyseret nøje, herunder i landerapporten for 2017.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tysklands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Tyskland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. De henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet og er af den opfattelse (5), at Tyskland forventes at overholde stabilitets- og vækstpagten.

(15)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor,

1.

Opnå en varig opadgående tendens for så vidt angår offentlige investeringer, særligt i infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation, samtidig med at den mellemfristede målsætning overholdes. Forbedre de finanspolitiske relationer mellem forbundsmyndighederne og delstaterne med henblik på at øge de offentlige investeringer, særlig på kommunalt plan.

2.

Øge effektiviteten i skattesystemet, navnlig ved at gennemgå selskabsbeskatningen og den kommunale selskabsskat, modernisere skatteforvaltningen og revurdere de reguleringsmæssige rammer for venturekapital. Tage yderligere skridt til at fremme konkurrencen i servicesektoren, navnlig inden for erhvervstjenester og lovregulerede erhverv.

3.

Øge incitamenterne til at gå senere på pension og mindske de negative incitamenter for sekundære forsørgere til at komme i arbejde. Mindske den høje skattekile for lavtlønnede og fremme overgangen fra minijobs til almindelige ansættelsesformer.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/23

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Den Tjekkiske Republik 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Den Tjekkiske Republiks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Den Tjekkiske Republiks nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 11. maj 2016 fremlagde Den Tjekkiske Republik sit konvergensprogram for 2016 og den 12. maj sit nationale reformprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Den Tjekkiske Republik er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt en mindre forringelse af den samlede saldo til — 0,6 % af BNP i 2016 og en generel stabilisering på — 0,5 % af BNP fra 2017. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — vil fortsat være overholdt i programperioden. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at forblive på 41,1 % i 2016 og at falde til 39,3 % % i 2019. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er endnu ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 forventes den strukturelle saldo at være på — 0,7 % i 2016 og — 0,9 % af BNP i 2017, dvs. over den mellemfristede budgetmålsætning. Eventuelle fremtidige afvigelser vil blive vurderet i forhold til kravet om at fastholde den strukturelle saldo inden for den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

På lang sigt er der mellemstore risici for Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske holdbarhed. De skyldes væsentligst den forventede virkning af de aldersrelaterede offentlige udgifter, hovedsagelig på sundhedsområdet, men også på pensionsområdet. De senest vedtagne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at ændre pensionssystemet vil, hvis de gennemføres, medføre en forringelse af de offentlige finanser på lang sigt. For det første vedtog regeringen i februar 2016 lovgivning, der tillægger den beføjelser til at justere mekanismen til pensionsindeksering mere fleksibelt. For det andet drøfter regeringen i øjeblikket forslag om at fastsætte den lovbestemte pensionsalder til 65 år og indføre en mekanisme til regelmæssig revurdering af pensionsalderen. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at øge den lave lovbestemte pensionsalder. Inden for sundhedssektoren giver den forventede stigning i de langsigtede omkostninger anledning til bekymring. Den Tjekkiske Republik står over for udfordringer med at forbedre forvaltningen og omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, selv om en række foranstaltninger i forskelligt omfang i øjeblikket er ved at blive gennemført. Indikatorer peger på et stort forbrug af varer og tjenester og en forholdsvis høj afhængighed af hospitalsbaseret pleje, som er dyrere end ambulante behandlinger. De foreliggende medicinske data ser ikke ud til at blive brugt effektivt til planlægning og rationalisering af hospitalskapaciteten. Systemet for godtgørelse af hospitalspleje er under revurdering på grund af forskellige ulemper, som f.eks. det lave antal hospitaler, der indgår i beregningen af referencesatser. Mulighederne for at styrke koordineringen af ambulante behandlinger, forbedre de praktiserende lægers »gatekeeperrolle« og begrænse unødvendigt forbrug af ambulante tjenester er endnu ikke blevet undersøgt i tilstrækkelig grad.

(7)

Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske ramme er blandt de svageste i Unionen. Regeringen vedtog en reformpakke om de væsentligste mangler på dette område i februar 2015, men den afventer stadig parlamentets ratificering. Pakken tager sigte på at gennemføre Rådets direktiv 2011/85/EU (4) i den nationale lovgivning. Den foreslåede reform tager sigte på at styrke udgiftsgrænserne og knytte dem direkte til den mellemsigtede budgetmålsætning. I henhold til reformen vil regeringen blive forpligtet til at vedtage et budget, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og der vil blive nedsat et uafhængigt finansråd til at overvåge de offentlige finanser og øge gennemsigtigheden.

(8)

Investeringerne i Den Tjekkiske Republik er fortsat under gennemsnittet i EU per capita og er stærkt koncentreret i hovedstadsområdet. De administrative og reguleringsmæssige hindringer påvirker fortsat erhvervslivets effektivitet og udgør en hindring for investeringer. Der er specifikke flaskehalse for så vidt angår gennemførelsen af energi- og transportinfrastrukturprojekter. Endvidere var udnyttelsen af EU-midler i programmeringsperioden 2007-2013 langsom, hvilket væsentligst skyldes komplekse procedurer, mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, ineffektive udbudsprocedurer og den svage administrative kapacitet i de organer, der er involveret i projektgennemførelsen. For så vidt angår transportinfrastruktur omfatter administrative hindringer for investeringer langvarige procedurer for udstedelse af tilladelser til arealudnyttelse og forsinkelser som følge af klageprocedurer i monopoltilsynet. For så vidt angår energieffektivitet har de offentlige programmer til at nedbringe energiintensiteten været opsplittede og omkostningsineffektive. Der er tegn på, at energibesparelserne ikke øges i takt med den nationale energieffektivitetsplan. For så vidt angår tjenesteydelser er der visse eksempler på reguleringsmæssige restriktioner. Det gælder navnlig for visse liberale erhverv, hvor hindringerne for adgang til eller udøvelse af erhvervet forekommer at være større end gennemsnittet i EU. Den ringe brug af offentlige onlinetjenester af kvalitet hæmmer også erhvervslivet og afspejler mangler på udbudssiden. E-forvaltningstjenester drager ikke fuld nytte af teknologiske muligheder for at forbedre brugererfaringen, og deres kompleksitetsniveau er blandt de laveste i Unionen. De foreliggende oplysninger peger på en forholdsvis høj forekomst af skatteunddragelse i Den Tjekkiske Republik. At tackle dette problem, navnlig på momsområdet, står højt på den politiske dagsorden. På den anden side er der ikke planlagt foranstaltninger til at nedbringe de forholdsvis høje omkostninger, der er forbundet med skatteindbetalinger, eller forenkle skattesystemet. Skattemyndighederne anvender kun i ringe grad forhåndsudfyldte formularer. Skatteyderne gør begrænset brug af onlineselvangivelse, selv om der er gjort visse fremskridt på momsområdet. Endvidere er omkostningerne til skatteopkrævning forholdsvis høje i henhold til de seneste internationale rapporter. Arbejdsgivernes høje sociale bidrag medvirker til et generelt højt skattetryk på arbejde, og spredningen til andre områder, som f.eks. ejendomsskat, er begrænset.

(9)

En række indikatorer peger på betydelige svagheder i den offentlige administration. Der er gjort visse fremskridt med at tilpasse de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger i handlingsplanen for bekæmpelse af korruption fra 2015. Kontraktregisterloven blev vedtaget af parlamentet i november 2015. En rettidig gennemførelse og yderligere udvikling vil forbedre gennemsigtigheden og omkostningseffektiviteten for offentlige udbud. Noget af den vigtigste lovgivning om korruptionsbekæmpelse, f.eks. en ændring af loven om interessekonflikter og en ny lov om finansiering af politiske partier, er imidlertid stadig ikke gennemført. Flere vedtagne foranstaltninger er vanskelige at håndhæve og har begrænset virkning, og en række planlagte foranstaltninger bliver igen og igen overført til den næste handlingsplan. På trods af visse bestræbelser på at afhjælpe manglerne i det tjekkiske system for offentlige udbud skal der fortsat gøres fremskridt for så vidt angår konkurrence og dermed omkostningseffektivitet. Det skyldes bl.a. manglende uddannelse af de ansatte i udbudssektoren og en utilstrækkelig vægt på kvalitetskriterier i forbindelse med tildeling af kontrakter. Den offentlige sektor er stærkt afhængig af fravigelser af udbudsreglerne og har begrænsede muligheder for at tiltrække tilbudsgivere, og samlede udbud anvendes sjældent. Ikke desto mindre forventes implementeringen af de nyligt gennemførte offentlige udbudsdirektiver om moderniserede offentlige udbudsprocedurer at give mulighed for at indføre en strategisk og evidensbaseret tilgang til politikken for offentlige udbud for så vidt angår professionalisme, samling af offentlige indkøb og øget fokus på kvalitetskriterier og integritet hos deltagerne i udbudsprocedurer.

(10)

Der har været en mærkbar stigning i F&U-investeringerne i de seneste år, men resultatet er ringe, og der er betænkeligheder vedrørende F&U-infrastrukturens bæredygtighed. Det tjekkiske forskningssystem er i øjeblikket ved at gennemføre længe udskudte, men helt afgørende forvaltningsreformer, navnlig vedrørende evaluering og finansiering. Den eksisterende finansieringsmekanisme er opsplittet med en utilstrækkelig koordinering mellem relevante organer og en uklar fordeling af ansvar og prioriteter. Der er ved at blive udviklet en samlet evalueringsramme for F&U med forbindelser til finansiering, men der sker kun langsomme fremskridt. Der er gjort en begrænset indsats for at øge forbindelsen mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Denne forbindelse svækkes af en evalueringsramme for offentlige forskningsinstitutioner, som ikke tager højde for, i hvilket omfang der samarbejdes med erhvervslivet.

(11)

Reformen af de videregående uddannelser blev vedtaget af parlamentet i januar 2016. Det er fortsat en udfordring at gøre lærererhvervet attraktivt, og den forholdsvis lave løn er en af årsagerne dertil samtidig med, at der er en aldrende lærerstand. Der er ved at blive udviklet et nyt karriereforløb for lærere og pædagogisk personale for at gøre erhvervet mere attraktivt, men gennemførelsen er blevet udskudt. De uddannelsesmæssige resultater er generelt gode, men stærkt influeret af de studerendes socioøkonomiske baggrund. De ringe uddannelsesmæssige resultater for dårligt stillede grupper, navnlig romabefolkningen, giver klart anledning til bekymring. Det anslås, at der er et betydeligt skolefrafald blandt romabørn. Mange romabørn modtager uddannelse uden for det almene skolesystem og opnår som følge heraf et lavere uddannelsesniveau end børn i den øvrige befolkning. Uddannelsesmulighederne for lærere for at hjælpe dem med at takle denne udfordring er underudviklede, idet kun en lav andel af lærerne deltager i efteruddannelsesaktiviteter vedrørende undervisning af blandede grupper og inklusiv undervisning. Der er truffet et betydeligt antal lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for så vidt angår inklusiv uddannelse, og de begynder at blive gennemført. De forventes at bidrage til at nedbringe forskellen i uddannelsesniveau og uddannelsesresultater mellem romabørn og ikke-romabørn. I marts 2016 vedtog parlamentet ændringer til uddannelsesloven, der udvider den obligatoriske skolegang til at omfatte det sidste år af førskoleundervisningen og sikrer, at mindre børn garanteres en plads i en børnehave. Ikke desto mindre udgør ulighederne i uddannelsessystemet en hindring for at forbedre kvaliteten af menneskelige kapital og forringer ligeledes resultaterne på arbejdsmarkedet senere i livet.

(12)

Arbejdsmarkedssituationen i Den Tjekkiske Republik er blevet forbedret, men yderligere stigninger i beskæftigelsesfrekvensen forudsætter, at underrepræsenterede grupper i højere grad deltager. Det gælder kvinder med små børn, lavtuddannede arbejdstagere og medlemmer af romabefolkningen. Den offentlige arbejdsformidlings opsøgende aktiviteter sammen med hensigtsmæssige og målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker og individualiserede tjenester vil bidrage til at øge udsatte gruppers deltagelse. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder med små børn hindres af en vedvarende mangel på økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder af kvalitet, navnlig for så vidt angår børn op til tre år, og af den begrænsede anvendelse af fleksible arbejdsforhold. Der er i de seneste år truffet visse foranstaltninger for at takle denne mangel, men der bør gøres en mere afgørende indsats.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Den Tjekkiske Republik i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet og er af den opfattelse (5), at Den Tjekkiske Republik forventes at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten,

1.

Træffe foranstaltninger, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i lyset af de kommende risici på sundhedsområdet. Vedtage lovgivning til at styrke den finanspolitiske ramme.

2.

Nedbringe de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for investeringer, navnlig på transport- og energiområdet, og øge adgangen til e-forvaltningstjenester. Vedtage de udestående reformer til bekæmpelse af korruption og forbedre praksis for offentlige udbud.

3.

Styrke forvaltningen i F&U-systemet og fremme forbindelserne mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Gøre lærererhvervet mere attraktivt og træffe foranstaltninger, der kan styrke inklusionen af dårligt stillede børn, herunder romaer, i det almene skolesystem og førskolesystemet. Fjerne hindringer for en øget arbejdsmarkedsdeltagelse af underrepræsenterede grupper, navnlig kvinder.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/27

(1)

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/463/EU (3) var Cypern underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram indtil den 31. marts 2016. Cypern har i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (4) været fritaget fra overvågningen og vurderingen som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i hele programmets løbetid. Efter at have afsluttet programmet er Cypern igen fuldt integreret i det europæiske semester.

(2)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori den fastslog, at situationen i Cypern i relation til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer ville blive vurderet efter afslutningen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Samme dag vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (5). Da Cypern har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Cypern sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(3)

Den 7. april 2016 blev landerapporten for Cypern 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Cyperns økonomiske og sociale situation og udfordringer efter afslutningen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram den 31. marts 2016 samt af Cyperns fremskridt med hensyn til opfyldelsen af landets nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 7. april 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Cypern er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det er navnlig afgørende, at landet får rettet op på de mange ubalancer i form af private, offentlige og udenlandske gældsbyrder og får bugt med den store andel af misligholdte lån.

(4)

Den 28. april 2016 fremlagde Cypern sit nationale reformprogram for 2016 og den 13. maj 2016, dvs. efter fristen, sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (6) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Efter at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er blevet ophævet, er Cypern omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og underlagt overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Den strukturelle saldo i 2015 forventes at være i overskud og nå op på 1,7 % af BNP, og den vil dermed overstige den mellemfristede budgetmålsætning med samme beløb. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes den mellemfristede budgetmålsætning fortsat at blive opfyldt også i 2016. Baseret på en uændret politik er der dog risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2017. Der ventes en kraftigere forværring af Cyperns strukturelle saldo, end hvad der er tilladt under overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Cypern ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2017.

(7)

Cypern har gennemført vigtige finanspolitiske strukturreformer som led i sit makroøkonomiske tilpasningsprogram. Der mangler stadig at blive vedtaget nogle afledte retsakter vedrørende procedurerne for opstilling af budgettet, betingelserne for budgetændringer i løbet af året samt opgaverne for de personer, der er ansvarlige for at foretage udgiftskontrol. Den offentlige sektor er stadig karakteriseret ved en vis ineffektivitet. Navnlig er lønomkostningerne i den offentlige forvaltning blandt de højeste i euroområdet (i procent af BNP), mens effektivitetsindikatorerne fortsat er gennemsnitlige og skyldes manglende incitamenter til at øge mobiliteten og præstationsniveauet. Den offentlige forsyning (telekommunikation, energi) er præget af høje priser og er stadig forholdsvis afskærmet fra konkurrence. Cypern har som led i det makroøkonomiske tilpasningsprogram givet tilsagn om at vedtage en bindende mekanisme til at begrænse lønstigninger blandt offentligt ansatte med henblik på at sikre de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. Lovforslaget er blevet udarbejdet og fremlagt for det cypriotiske parlament, men afventer stadig vedtagelse. Som led i det makroøkonomiske tilpasningsprogram er der desuden stillet forslag om en horisontal reform af den offentlige forvaltning, en reformplan for de lokale myndigheder samt en ny lov om forvaltningen af statsejede enheder, som alle skal øge effektiviteten i den offentlige sektor, men de er endnu ikke blevet vedtaget.

(8)

Gælden i Cyperns private sektor er stadig uforholdsmæssigt stor. Ændringerne af reglerne for tvangsfuldbyrdelse og insolvens er et vigtigt skridt i retning af at sikre lige rettigheder for låntagere og kreditorer, men det er stadig muligt at forbedre reglernes effektivitet og anvendelse. Lakuner i lovgivningen gør det vanskeligt at bringe gælden i en holdbar nedadgående retning og at reducere antallet af misligholdte lån. Det påvirker også mulighederne for at give iværksættere en ny chance. Der er også stadig en række mangler hvad angår anvendelsen af gældssaneringsløsninger i den private sektor. Det er desuden vigtigt at få vedtaget alle de nødvendige borgerlige retsplejeregler og -bestemmelser, hvis insolvenslovgivningen skal gennemføres effektivt. For at insolvenstjenesten kan blive fuldt funktionsdygtig, skal den råde over tilstrækkeligt personale, have en velfungerende IT-infrastruktur og have tilknyttet et passende antal veluddannede og autoriserede insolvensbehandlere. Derudover er det afgørende at sørge for pålidelige og hurtige systemer til udstedelse og overdragelse af skøder for at undgå efterslæb og beskytte køberne, fastslå ejendomsretten korrekt og bidrage til at genopbygge tilliden på boligmarkedet.

(9)

Cypern står også over for store udfordringer med hensyn til retssystemets funktionsmåde. Ineffektive sagsgange og begrænset kapacitet skaber betydelige forsinkelser i sagsbehandlingen, som påvirker tvangsfuldbyrdelses- og insolvensreglernes rette funktion og rammevilkårene for erhvervslivet generelt. Da der ikke er foretaget en reform af retsplejeloven, er behandlingen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser fortsat meget langvarig, og det går langsomt med at nedbringe sagsefterslæbet.

(10)

Der er som led i det makroøkonomiske tilpasningsprogram gjort betydelige fremskridt med hensyn til at omstrukturere og genoprette tilliden i Cyperns finansielle system. Cypern mangler dog stadig at genetablere en normal långivning til økonomien og nedbringe antallet af misligholdte lån, som udgør ca. 55 % af alle lån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber. Den høje gæld i erhvervssektoren forringer virksomhedernes konkurrenceevne og hæmmer deres muligheder for at investere og vokse. Selv om der gøres fremskridt, har bankernes bestræbelser på at gældssanere levedygtige låntagere endnu ikke givet konkrete resultater, og de foretager fortsat kun beskedne hensættelser til deres misligholdte eksponeringer. Svagheder relateret til håndhævelsen af kontrakter og en ringe tilbagebetalingsdisciplin gør det vanskeligt at sætte ind over for strategiske misligholdelser og forhindre ophobningen af nødlidende engagementer. Bankerne har desuden begrænset adgang til oplysninger om låntagernes indkomst og formue, selv om der er oprettet et kreditregister.

(11)

Cypern er kommet langt med at få løftet økonomien ud af recession, men investeringsniveauet er stadig lavt, og vækstpotentialet i økonomien er svagt. Cypern har som led i programmet vedtaget en handlingsplan for vækst, som skal forbedre konkurrencen, øge incitamenterne til at innovere og fremme investeringer ved at skabe mere åbne og velfungerende rammer for erhvervslivet og lempe licens- og tilladelsesprocedurerne. Lanceringen af privatiseringsplanen og styrkelsen af de nationale tilsynsmyndigheder skal tiltrække produktivitetsforøgende udenlandske investeringer. Nystartede virksomheder og SMV'er har på nuværende tidspunkt meget få muligheder for at opnå adgang til finansiering, idet bankerne opererer med stramme lånevilkår, og der mangler alternative finansieringskilder. Adgangen til finansiering kan lettes med en forstærket koordinering af EU-instrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og EU's konkurrenceprogrammer.

(12)

Situationen på arbejdsmarkedet begyndte at blive bedre i 2015, men arbejdsløsheden er stadig høj, omend faldende. Særligt vækker ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden bekymring. Der er truffet nogle foranstaltninger inden for den aktive beskæftigelsespolitik og den offentlige arbejdsformidling. Sidstnævnte har dog stadig ikke kapacitet til at imødekomme efterspørgslen, levere jobsøgningshjælp og rådgivning af høj kvalitet og nå ud til de ikkeregistrerede arbejdsløse. Planerne om at styrke den offentlige arbejdsformidlings administrative kapacitet ved bl.a. at specialuddanne og øge antallet af rådgivere, som imødekommer kundernes behov direkte, er blevet forsinkede. Beskæftigelsespolitikkens effektivitet begrænses af manglen på en effektiv opfølgning på kvaliteten af igangværende programmer.

(13)

De unges deltagelse i erhvervsrettet uddannelse er fortsat lav, og systemet er karakteriseret ved en manglende inddragelse af arbejdsgiverne i uddannelsen af de studerende. Man er dog i færd med at gennemføre tiltag i overensstemmelse med strategien for erhvervsrettet uddannelse.

(14)

Cypern har ikke en universel sundhedsdækning, og sundhedssystemet formår ikke at levere passende og effektiv adgang til sundhedsydelser. Den lave offentlige finansiering af sundhedsydelser medfører, at statistikkerne for behov, der ikke opfyldes — på grund af såvel omkostningerne som egenbetaling — er betydelig højere end blandt andre EU-medlemsstater. Der er plads til at forbedre ressourceanvendelsen. Af foranstaltninger, der er blevet anset for relevante, men som endnu ikke er vedtaget, kan nævnes at øge de offentlige hospitalers autonomi og indføre et nationalt sundhedssystem med henblik på at forbedre det cypriotiske sundhedssystem og gøre det mere omkostningseffektivt.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Cyperns økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet Cyperns stabilitetsprogram og nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Cypern, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 5 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (7) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 5 nedenfor,

1.

Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, overholde den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Inden udgangen af 2016 vedtage en bindende mekanisme til at begrænse lønudviklingen blandt offentligt ansatte. Inden udgangen af 2016 vedtage en horisontal reform af den offentlige forvaltning og loven om forvaltning af statsejede enheder samt gennemføre reformen af de lokale myndigheder. Inden udgangen af 2016 vedtage den afledte ret med henblik på at fuldende den nye budgetramme.

2.

Inden udgangen af juni 2017 fjerne hindringerne for den fulde gennemførelse af reglerne for insolvens og tvangsfuldbyrdelse og sikre, at insolvenstjenesten råder over tilstrækkelige ressourcer. Sikre pålidelige og hurtige systemer til udstedelse af skøder og overdragelse af fast ejendom. Øge effektiviteten og kapaciteten i domstolssystemet. Reformere retsplejeloven.

3.

Inden udgangen af 2016 træffe yderligere foranstaltninger til at sikre en nedbringelse af antallet af misligholdte lån og en korrekt værdiansættelse af sikkerhedsstillelse med henblik på hensættelser. Sørge for, at kreditorerne råder over flere oplysninger, og forbedre de oplysninger, der på nuværende tidspunkt gives, så kreditregistret bliver fuldt operationelt.

4.

Fjerne barriererne for investering, navnlig ved at gennemføre handlingsplanen for vækst, fortsætte privatiseringsplanen og styrke de nationale tilsynsmyndigheder. Træffe foranstaltninger til at øge de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

5.

Forbedre kapaciteten i den offentlige arbejdsformidling og den service, der ydes til de langtidsledige; arbejde på at nå bedre ud til de ikkeregistrerede arbejdsløse. Vedtage lovgivning om en hospitalsreform og komme videre med den planlagte gennemførelse af en universal sundhedspleje.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/32

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Bulgarien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Bulgariens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Bulgariens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse om resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Bulgarien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Økonomien er navnlig kendetegnet ved fortsat skrøbelighed i den finansielle sektor og høj gældsætning i virksomhederne, samtidig med at arbejdsløsheden er høj.

(3)

Den 15. april 2016 fremlagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Bulgarien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo til — 1,9 % af BNP i 2016 og — 0,2 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP ventes at blive nået i 2017. Ifølge konvergensprogrammet ventes den offentlige gældskvote at toppe på 31,8 % i 2018 for derefter at falde til 30,8 % i 2019. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er lettere optimistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse fra tilpasningskursen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og, under antagelse af uændret politik, i 2017. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Bulgarien overordnet set forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ikke desto mindre vil der være behov for yderligere foranstaltninger i både 2016 og 2017.

(6)

Bulgarien har gjort visse fremskridt for så vidt angår sidste års henstilling om at gøre udgifterne i sundhedssektoren mere effektive, bl.a. ved at udarbejde et nationalt sundhedskort, der giver mulighed for at planlægge sundhedsudgifterne i henhold til geografiske kriterier og befolkningens behov. Bulgariens sundhedssystem står over for store udfordringer, herunder begrænset adgang, lav finansiering og ringe sundhedsmæssige resultater. På trods af de seneste bestræbelser på at forbedre skatteopkrævningen er skyggeøkonomien fortsat en betydelig udfordring, der påvirker de offentlige indtægter. Sort arbejde, herunder for lav indberetning af lønninger og manglende betaling af sociale sikringsbidrag, fordrejer arbejdsmarkedet og sænker skatteindtægterne.

(7)

Tilfælde af uforsigtig forretningspraksis i den finansielle sektor, navnlig i banksektoren, sammenholdt med ineffektiv kontrol har skabt en situation, hvor ubalancer kan hobe sig op. Den nyligt iværksatte gennemgang af bank-, forsikrings- og pensionssektoren, der blev foretaget på en gennemsigtig måde og i henhold til bedste internationale praksis og med de nødvendige opfølgningsforanstaltninger, vil styrke tilliden i den finansielle sektor. Endvidere vil fortsatte bestræbelser på at forbedre det finansielle tilsyn både i banksektoren og i ikkebankmæssige sektorer spille en vigtig rolle i styrkelsen af det finansielle system og sætte det i stand til at støtte det gryende makroøkonomiske opsving.

(8)

Arbejdsmarkedet har oplevet en beskeden bedring, men tilbageværende svagheder udgør fortsat en hindring for vækst og begrænser økonomiens tilpasningsevne. Arbejdsmarkedstilpasningen hæmmes af langtidsledighedens strukturelle karakter, en faldende og aldrende arbejdsstyrke, lav arbejdsmarkedsdeltagelse og et misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. Ledigheden er langsomt faldende, men der er fortsat betydelige udfordringer, f.eks. for så vidt angår langtidsledighed og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Aktive arbejdsmarkedspolitikker kunne spille en større rolle, når det drejer sig om at hjælpe disse grupper med at komme ind på arbejdsmarkedet. Aktivering af personer, der modtager offentlige ydelser, hindres af opsplitning og begrænset samarbejde mellem de forskellige organer, der leverer ydelser, og arbejdsformidlingen. Særlige centre for beskæftigelse og sociale bistandsydelser, som kombinerer de tjenester, der tilbydes af arbejdsformidlingen og agenturet for social bistand, er blevet oprettet inden for rammerne af et pilotprojekt, men der er endnu ikke truffet beslutning om at udbrede projektet i større skala, når det udløber i december 2016.

(9)

Selv om mindstelønnen i Bulgarien stadig er den laveste i Unionen, er den steget betydeligt siden 2011, og manglen på objektive kriterier for fastsættelse af mindstelønnen skaber usikkerhed. På trods af regeringens og arbejdsmarkedets parters bestræbelser på dette område har Bulgarien stadig ikke klare retningslinjer eller gennemsigtige kriterier for fastsættelse af mindstelønnen, der tager højde for dens følger for jobskabelse, sociale vilkår og konkurrenceevne.

(10)

Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, samt uligheden i samfundet ligger stadig på et meget højt niveau i Bulgarien. Fremskridt med at bekæmpe fattigdom og social udstødelse hindres af fortsatte udfordringer med at integrere romabefolkningen i arbejdsstyrken, lette overgangen fra skole til arbejdsmarked og forbedre dækningen og effektiviteten af social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitikker. Den generelle mindstelønsordning giver meget begrænset støtte til og dækning af befolkningen. Ydelsesniveauet ligger under fattigdomsgrænsen og er ikke steget i takt med de seneste års gennemsnitlige udvikling i mindstelønnen. Skøn over dækningen viser, at en stor del af de tilsigtede modtagere ikke modtager ydelser. En bedre dækning af målgrupperne — samtidig med at den finanspolitiske ansvarlighed bevares — kunne bidrage til at dæmpe fattigdommen.

(11)

Uddannelsessystemet har begrænset kapacitet til at omfatte sårbare grupper og udstyre lærerne med de relevante kvalifikationer. Sårbare grupper, som f.eks. romabefolkningen og elever fra fattige familier, har stadig store vanskeligheder med at få adgang til og afslutte en uddannelse. Romabefolkningens optagelse på alle niveauer i uddannelsessystemet ligger betydeligt under niveauet for ikkeromaer. Skolefrafaldet er fortsat stigende og er navnlig højt i landdistrikter og i mindre udviklede regioner. Det er afgørende at fjerne hindringer for dårligt stillede børns deltagelse i førskoleundervisningen for at styrke de uddannelsesmæssige resultater og forebygge skolefrafald. En ny lov om førskoleundervisning og almen skoleundervisning blev vedtaget af parlamentet i september 2015 og udgør et vigtigt skridt i retning af en samlet reform af skolesystemet. Gennemførelsen af denne lovgivning sammen med målrettede foranstaltninger til at fjerne ikkelovgivningsmæssige hindringer for dårligt stillede gruppers fulde deltagelse i undervisningen forventes at bidrage til at forbedre Bulgariens økonomiske vækstpotentiale og sociale samhørighed på lang sigt. Niveauet for optagelse og færdiguddannelse på de videregående uddannelser er stigende, og beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er langsomt på vej op, selv om den fortsat er langt under EU-gennemsnittet.

(12)

Der er risici som følge af virksomhedernes høje gældsbyrde, og hindringerne for en gældsnedbringelse er fortsat betydelige. De eksisterende insolvensregler giver kun få muligheder for en effektiv gældssanering og bidrager kun i ringe grad til at lette virksomhedernes store gældsætning. Reformer til at lette insolvensbehandlingen af virksomheder kunne forbedre gældsnedbringelsen og føre til ny långivning og investeringer.

(13)

Bulgariens system for offentlige udbud lider fortsat af strukturelle svagheder, herunder systematiske uregelmæssigheder i udbudsprocedurerne, manglende administrativ kapacitet og utilstrækkelige kontrolmekanismer kombineret med systematiske appelsager, der ofte forsinker gennemførelsen af arbejdet. Der er kun gjort få fremskridt med fuld overgang til e-udbud. Manglerne ved Bulgariens offentlige udbudssystem har ført til afbrydelse af betalinger og finansielle korrektioner i EU's finansieringsprogrammer og påvirker også erhvervsklimaet generelt.

(14)

Ustabile politikker og manglende tillid til vigtige offentlige institutioner, som f.eks. retsvæsenet, er en betydelig hindring for investeringer i den bulgarske økonomi. Den langsomme gennemførelse af reformer af den offentlige forvaltning og reformer i specifikke sektorer, som f.eks. forskning, innovation og energi, hæmmer fremskridt med at forbedre investeringsklimaet. Selv om Bulgarien har vedtaget en strategisk ramme for at reformere og modernisere landets offentlige forvaltning, sker der kun langsomme fremskridt, og gennemførelsen udskydes ofte. Ny lovgivning underkastes ikke systematisk konsekvensanalyse, selv om der er gjort visse bestræbelser for at ændre dette. Hyppige ændringer af den retlige ramme skaber usikkerhed og påvirker erhvervsklimaet. Korruption er fortsat et alvorligt problem, og de nationale myndigheders svar på dette problem hæmmes fortsat af svage og opsplittede institutioner. Under mekanismen for samarbejde og kontrol modtager Bulgarien henstillinger om reformer af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Selv om disse områder er af helt afgørende betydning for det generelle erhvervsklima, er de ikke medtaget i de landespecifikke henstillinger til Bulgarien.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Bulgariens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Bulgarien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Henstillingerne efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-4 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og i 2017. Yderligere forbedre skatteopkrævningen og træffe foranstaltninger, der reducerer omfanget af den uformelle økonomi, herunder sort arbejde.

2.

Afslutte gennemgangen af aktivernes kvalitet og gennemførelsen af stresstest for banker inden udgangen af 2016. Afslutte regnskabsgennemgangen og stresstest af forsikringsselskaber og gennemgangen af private pensionsfondes aktiver inden udgangen af 2016. Hvis nødvendigt, træffe opfølgende foranstaltninger i alle tre sektorer og fortsat forbedre tilsynet med banker og andre sektorer.

3.

Styrke og integrere social bistand, herunder relevante sociale ydelser, og aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig for langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Øge adgangen til uddannelse af høj kvalitet for dårligt stillede grupper, herunder romabefolkningen. Forbedre sundhedssystemets effektivitet ved at forbedre adgangen dertil og finansieringen deraf og styrke sundhedsresultaterne. I samråd med arbejdsmarkedets parters opstille retningslinjer og kriterier for fastsættelse af mindstelønnen. Øge mindstelønsordningens dækning og tilstrækkelighed.

4.

Reformere insolvensreglerne for at fremskynde genopretnings- og afviklingsprocedurerne og gøre dem mere effektive og gennemsigtige. Øge domstolenes kapacitet for så vidt angår insolvensprocedurer. Styrke kapaciteten for agenturet for offentlige udbud og de kontraherende myndigheder og forbedre udformningen af og kontrollen med offentlige udbudsprocedurer, navnlig ved fuldt ud at gennemføre den nationale strategi for udvikling af sektoren for offentlige udbud (2014-2020). Fremskynde indførelsen af e-udbud.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/36

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Som et land, der har euroen som valuta, og i betragtning af den tætte forbindelse mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Belgien sikre en komplet fuld og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Belgien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Belgiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Belgien ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Svækkede resultater i forholdet til udlandet kombineret med en høj offentlig gæld kan udgøre en risiko i fremtiden. Den seneste udvikling tyder imidlertid på en forbedring af konkurrenceevnen. Korrigerende foranstaltninger — herunder løntilbageholdenhed og nedsættelser af socialsikringsbidragene — har dæmpet væksten i lønomkostningerne. Den offentlige gæld er ikke faldende, men risiciene på kort sigt synes at være inddæmmet.

(3)

Den 29. april 2016 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Stabilitetsprogrammet 2016 viser, at de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelle tilstrømning af flygtninge i 2015 og 2016 og af de ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger i 2016 er meget store, og det indeholder tilstrækkelige vidnesbyrd om disse ekstra budgetomkostningers omfang og art. Kommissionens tal viser, at de berettigede ekstraudgifter til flygtninge beløb sig til 0,03 % af BNP i 2015, mens stigningen i 2016 skønnes at udgøre 0,17 % af BNP for flygtningerelaterede udgifter og 0,12 % af BNP for sikkerhedsforanstaltninger. Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 giver mulighed for at dække disse ekstraudgifter, idet tilstrømningen af flygtninge og den alvorlige terrortrussel er exceptionelle begivenheder, deres konsekvenser for Belgiens offentlige finanser er betydelige, og holdbarheden ikke vil blive sat over styr ved at tillade en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 blevet nedjusteret for at tage hensyn til de supplerende flygtningerelaterede omkostninger. Hvad angår 2016 vil der blive gennemført en endelig vurdering, herunder af de berettigede beløb, i foråret 2017 på basis af oplysninger fra de belgiske myndigheder.

(6)

Belgien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Den 18. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, eftersom Belgien ikke gjorde tilstrækkelige fremskridt i retning af at overholde gældskriteriet i 2015. Analysen konkluderede, at gældskriteriet skulle betragtes som overholdt. I henhold til stabilitetsprogrammet for 2016 har regeringen planer om en gradvis forbedring af den samlede saldo fra et underskud på 2,6 % af BNP i 2015 til — 0,2 % af BNP i 2019. Det reviderede mellemfristede budgetmål, der lyder på en budgetstilling i balance i strukturelle termer, forventes at blive nået senest i 2018. Den genberegnede strukturelle saldo (5) peger imidlertid i retning af et strukturelt underskud på 0,4 % af BNP i 2018. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe på 106,2 % af BNP i 2016 for derefter at falde til 99,6 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. Baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2016 er der med uændret politik risiko for en betydelig afvigelse fra den påkrævede tilpasningskurs i såvel 2016 som i 2016 og 2017 taget under et. Hvis der ses bort fra budgetvirkningen af den exceptionelle flygtningetilstrømning og de exceptionelle sikkerhedsforanstaltninger, er den prognosticerede afvigelse i 2016 ikke længere væsentlig. Belgien forventes ikke at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2016 og, efter udgangen af overgangsperioden, benchmarket for gældsreduktionen i 2017. Vurderet med udgangspunkt i stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose fra foråret 2016 finder Rådet, at der er risiko for, at Belgien ikke vil kunne overholde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Derfor vil der være behov for yderligere foranstaltninger for at overholde bestemmelserne i 2016 og 2017.

(7)

Den høje offentlige gæld er kombineret med en svag eksport og konkurrenceevne. Resultaterne i forhold til udlandet er blevet forringet siden 2000, hvilket bevidnes af tabet af markedsandele på globalt plan, og situationen er blevet forværret af, at eksporten hovedsagelig er rettet mod mindre dynamiske markeder. Mens den negative udvikling i markedsandele er blevet bremset i de seneste år, er der stadig betydelige akkumulerede tab. Specialisering i markedssegmenter med en højere eksponering for priskonkurrence hæmmer også landets eksportevne. Dette er særlig vanskeligt at forene med landets høje arbejdskraftomkostninger. Enhedslønomkostningerne er indtil for nylig steget hurtigt som følge af lav produktivitetsvækst og især hurtige lønstigninger. Sidstnævnte kan tilskrives visse elementer af lønfastsættelsessystemet. På den ene side var marginen for reallønsvækst gentagne gange sat for højt. På den anden side oversteg inflationen gentagne gange forventningerne og inflationen i nabolandene. De strukturelle forskelle i den underliggende inflationsrate mellem Belgien og dets nabolande skyldes hovedsagelig højere stigninger i priserne på tjenesteydelser og et detailmarked, der ikke fungerer optimalt. Denne inflation skabte lønstigninger gennem den generelle praksis med automatisk lønindeksering. Tilsammen eroderede disse faktorer effektiviteten i det stærkt koordinerede lønfastsættelsessystem. For at standse tilbagegangen i konkurrenceevne og dens negative indvirkning på eksportresultater og beskæftigelse har de belgiske myndigheder grebet ind i lønfastsættelsesprocessen i de seneste år. Der er blevet truffet foranstaltninger til sikring af løntilbageholdenhed, herunder begrænsninger af reallønsstigninger og suspension af ordningerne for lønindeksering. Derudover er nedsættelserne af de sociale bidrag ved at blive vedtaget. For imidlertid at sikre en holdbar korrektion kræves der strukturelle reformer af lønfastsættelsessystemet i overensstemmelse med Rådets henstillinger fra tidligere år. Selv om regeringen agter at revidere loven fra 1996 om beskæftigelsesfremme og beskyttelse af konkurrenceevnen, der danner grundlag for arbejdsmarkedets parters fastsættelse af »lønnormen« hvert andet år, er der hidtil kun gjort få fremskridt. En mere formel forbindelse mellem lønninger og produktivitet vil kunne medvirke til at fastlåse de seneste gevinster og forhindre en gentagelse af tidligere problemer.

(8)

Der er gjort visse fremskridt med arbejdsmarkedets overordnede funktionsmåde. Incitamenterne til at arbejde er blevet styrket ved at reducere skattekilen og ændre arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet. Store beskæftigelsesforskelle mellem specifikke befolkningsgrupper resulterer dog fortsat i en kronisk underudnyttelse af arbejdskraften, særlig blandt de lavtuddannede, de unge og de ældre og blandt personer med indvandrerbaggrund. Desuden skaber marginalskatterne ved indtræden eller genindtræden på arbejdsmarkedet arbejdsløsheds- og lavtlønsfælder for husstandens sekundære indkomst og specifikke typer husholdninger såsom ugifte personer og eneforsørgere. Det er derfor vigtigt at finjustere og gennemføre politikker, der sigter mod at fremme overgangen fra inaktivitet eller arbejdsløshed til beskæftigelse. Uddannelsesmæssige uligheder forbundet med socioøkonomisk baggrund er blandt de største i Unionen, og dårlige uddannelsesresultater forklarer delvis de konstaterede dårlige resultater på arbejdsmarkedet blandt personer med indvandrerbaggrund. De uddannelsesreformer, der i øjeblikket er ved at blive indført, er særligt udformet til at håndtere tidlig skoleafgang, forbedre tilvejebringelsen af dagtilbud. De relevante myndigheder søger at forbedre kvaliteten og relevansen af det erhvervsfaglige system. Disse reformer vil lette en mere gnidningsløs overgang til en vidensbaseret og mere serviceorienteret økonomi og afhjælpe kvalifikationsmismatch og vedvarende mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv. Desuden kræver den meget lave erhvervsfrekvens og beskæftigelsesgrad blandt ældre arbejdstagere politikker, der fremmer aktiv aldring og støtter efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ældre arbejdstagere. Endelig kan der være brug for yderligere skatteforanstaltninger for at opmuntre personer til at finde arbejde.

(9)

Der er stadig store muligheder for at forbedre det aspekt af konkurrenceevnen over for udlandet, der ikke har relation til omkostningsniveauet. For at fastholde og forbedre det nuværende velfærdsniveau skal der lægges større vægt på produktivitetsgevinster og investeringer i vidensbaseret kapital. Dette kræver en vedvarende bevægelse i retning af produkter og hermed forbundne tjenester højere oppe i værdikæden på grundlag af stærkere præstationer inden for innovation og udnyttelse af forsknings- og udviklingsresultater. Trods den høje kvalitet i landets offentlige forskningssystem har Belgien forholdsvis få hurtigt voksende virksomheder i innovative sektorer. Desuden er erhvervsklimaet hæmmet af administrative og lovgivningsmæssige byrder, der hæmmer oprettelse og udvidelse af virksomheder. Krav til ejerforhold og restriktioner på stemmerettigheder, selskabsform og tværfaglige aktiviteter hæmmer et dynamisk marked for erhvervstjenester. Operationelle begrænsninger og restriktioner på, hvor detailhandlere kan etablere deres lokaler, har samme effekt i detailsektoren. Desuden er retsvæsenet kendetegnet ved manglende effektivitet og ringe udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi. Disse faktorer udgør tilsammen væsentlige hindringer for private investeringer. Mangelfulde infrastrukturer og langvarige flaskehalse underminerer også produktivitetsvæksten og investeringerne. Transportnettet repræsenterer det mest presserende investeringsgab. Belgiens geografiske beliggenhed kombineret med tilstedeværelsen af internationale organisationer har gjort det muligt for landet at tiltrække mange distributionscentre, logistikbaser og forskellige selskabers internationale hovedkontorer. Dog udgør myldretidstrafikken et voksende problem, som underminerer landets tiltrækningskraft for udenlandske investorer og har betydelige økonomiske og miljømæssige omkostninger. Belgien forventes ligeledes at overskride sit mål for reduktionen af drivhusgasemissioner inden 2020 og har alvorlige luftforureningsproblemer. Med den høje koncentration af økonomisk aktivitet omkring hovedstaden og havnebyerne består de mest presserende udfordringer i at forbedre de basale jernbane- og vejtransportinfrastrukturer og etablere de manglende forbindelser mellem de vigtigste økonomiske centre. Samtidig er det vigtigt at tackle myldretidstrafikken ved at forbedre den offentlige transport, optimere trafikstyringen og fjerne markedsforvridninger og negative skatteincitamenter, f.eks. den gunstige behandling af firmabiler.

(10)

En anden udfordring vedrører tilstrækkeligheden af den indenlandske elproduktion og forsyningssikkerheden i almindelighed. Ikkeplanlagte udfald af flere nukleare anlæg har givet anledning til bekymring over, hvordan udbuddet af og efterspørgslen efter elektricitet bringes i ligevægt, mens den hyppigt reviderede tidsplan for afvikling af nukleare anlæg har skabt et klima, der ikke er befordrende for at træffe langsigtede investeringsbeslutninger. Dette afspejles i højere import og en stadig ringere forsyningssikkerhed. Selv om de kortsigtede forsyningsrisici er blevet mindre, er de mere langsigtede investeringsbehov stadig betydelige. Foruden en betydelig ny produktionskapacitet og flere sammenkoblinger er der behov for intelligente net for at udvikle efterspørgselssiden. Da det tager lang tid at gennemføre store projekter i energisektoren, og da der bliver behov for stor erstatningskapacitet i løbet af de næste ti år, vil der skulle gøres en hurtig indsats, navnlig i form af indretning af en passende juridisk ramme, der fremmer en forøgelse af produktionskapaciteten.

(11)

Belgien har gjort visse fremskridt med at reformere skattesystemet, især ved at flytte beskatningen fra arbejde til andre beskatningsgrundlag, der gradvist mindsker skattekilen på arbejde. Nedsættelser af den personlige indkomstskat og arbejdsgivernes socialsikringsbidrag vil også bidrage til at mindske gabet. Skattesystemet er dog fortsat komplekst med beskatningsgrundlag, der udhules af særlige fritagelser, fradrag og nedsættelser. Nogle af disse medfører indtægtstab, økonomiske forvridninger og en tung administrativ byrde. Desuden synes skatteomlægningen ikke at være budgetmæssigt neutral. Der er stadig gode muligheder for at forbedre udformningen af skattesystemet ved at udvide skattegrundlaget yderligere og dermed skabe plads for lavere lovbestemte satser og begrænse antallet af forvridninger. Der er også et stort potentiale for en grøn omlægning af beskatningen, bl.a. den gunstige skattebehandling af firmabiler og benzinkort, som bidrager til forurening, trafikpropper og drivhusgasemissioner.

(12)

De seneste år har Belgien gjort vigtige fremskridt med hensyn til at reformere sit pensionssystem. Med loven af 10. august 2015 om en forhøjelse af pensionsalderen, betingelserne for tidlig pension og minimumsalderen for modtagelse af efterladtepension er der blevet indført en ny minimumsalder og bidragsperiode gældende for de ordinære pensioner. Selv efter de seneste reformer ligger den forventede stigning i pensionsudgifterne i forhold til BNP imidlertid fortsat meget højt. En automatisk sammenkædning med ændringer i forventet levetid som tidligere anbefalet vil kunne mindske risikoen for holdbarheden på mellemlang og lang sigt. I denne henseende har regeringen også bebudet, at den agter at indføre et kreditbaseret pensionssystem med en mekanisme for automatiske tilpasninger til den demografiske udvikling. Disse spørgsmål vil fortsat blive nøje overvåget inden for rammerne af det europæiske semester.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Belgien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets udtalelse (6) er navnlig afspejlet i henstilling 1 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk justering på mindst 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Nå til en aftale om en realiserbar fordeling af finanspolitiske mål blandt alle myndighedsniveauer. Forenkle skattesystemet og fjerne forvridende skatteudgifter.

2.

Foretage den planlagte revision af loven fra 1996 om beskæftigelsesfremme og beskyttelse af konkurrenceevnen i samråd med arbejdsmarkedets parter. Sikre, at lønningerne kan udvikle sig i takt med produktiviteten. Sikre virkningsfulde aktiveringspolitikker på arbejdsmarkedet. Gå videre med uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformerne og tilbyde støtte til uddannelse, særlig til dårligt stillede grupper og navnlig personer med indvandrerbaggrund.

3.

Styrke innovationsevnen, navnlig ved at fremme investeringer i vidensbaseret kapital. Øge konkurrencen i erhvervsservicesektoren og detailsektoren ved at fjerne unødvendige restriktioner på drift og etablering. Afhjælpe den manglende investering i transportinfrastrukturer og energiproduktionskapaciteten.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/41

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Nederlandene har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Nederlandene sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Nederlandene 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Nederlandenes fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Nederlandenes nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Nederlandene er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Det er afgørende at tackle den meget høje gæld i husholdningerne. Det store og vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende poster, som afspejler strukturelle træk ved økonomien og politiske parametre vedrørende ikkefinansielle selskaber, er fortsat en udfordring, også i lyset af den afsmittende virkning på andre medlemsstater i euroområdet.

(3)

Den 28. april 2016 forelagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Nederlandene er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I henhold til 2016-stablitetsprogrammet har regeringen planer om gradvist at mindske den samlede saldo til 0,1 % af BNP i 2019. Samtidig forventer regeringen i 2016 en forværring af den genberegnede strukturelle saldo (5) til — 1,4 % af BNP og derefter en forbedring. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP — forventes at blive nået i 2019. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo vil den mellemfristede budgetmålsætning imidlertid være opfyldt allerede fra 2018. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at nå 65,4 % i 2016 for derefter gradvist at falde til 58,9 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 risikerer Nederlandene under antagelse af uændret politik i 2016 og for perioden 2016-2017 en vis afvigelse fra kravene i den forebyggende del. Nederlandene forventes at overholde overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet i 2016 og — efter udløbet af overgangsperioden — gældsreduktionsmålet i 2017. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Nederlandene forventes at være i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil imidlertid være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(6)

Den seneste tids vækst i beskæftigelsen kan fuldt ud henføres til en stigning i antallet af beskæftigede på tidsbegrænsede kontrakter og en stigning i antallet af selvstændige. Selv om Nederlandene har truffet foranstaltninger for at løse problemet, er der behov for en mere sammenhængende strategi. De ringe muligheder for at komme fra tidsbegrænsede til tidsubegrænsede kontrakter udgør stadig en risiko for segmentering af arbejdsmarkedet. Den høje og stigende andel af tidsbegrænsede kontrakter skal ses i lyset af de store forskelle i bestemmelserne om jobbeskyttelse, der gælder for tidsbegrænsede kontrakter i forhold til tidsubegrænsede kontrakter. Selvstændige uden ansatte har oftere utilstrækkelige invaliditets-, arbejdsløsheds- og aldersforsikringer, hvilket kan påvirke bæredygtigheden af det sociale sikringssystem på lang sigt. Der er indført flere foranstaltninger, som har mindsket forskellene mellem tidsubegrænsede og tidsbegrænsede kontrakter. Gunstige skatteordninger og fritagelse for at betale visse sociale sikringsbidrag giver stadig økonomiske incitamenter til at drive selvstændig virksomhed.

(7)

En nøgleudfordring, hvad angår husholdningernes høje gældsætning, er boligmarkedet, hvor de stivheder og forvridende incitamenter, der er blevet opbygget gennem årtier, præger boligfinansieringen og opsparingsmønstrene. Husholdningernes tendens til at optage lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange finanspolitiske incitamenter, navnlig fradragsretten for renteudgifter. Siden 2012 er der indført en række foranstaltninger for delvis at afhjælpe dette problem, men de er ikke blevet styrket i overensstemmelse med Rådets henstilling for 2015. Udviklingen af et velfungerende privat udlejningsmarked hæmmes af subsidier i andre sektorer af boligmarkedet. Den sociale boligsektor er en af de relativt største i Unionen, men boligerne anvises ikke altid efter hensigten i forhold til lejere, der har et reelt behov. Der er indført en mere indkomstbaseret huslejedifferentiering i den sociale boligsektor. Boligselskaberne skal adskille aktiviteter af almindelig økonomisk interesse (dvs. socialt boligbyggeri) fra andre aktiviteter. Da nogle forvridende incitamenter på det sociale boligmarked, som knytter huslejer til indkomsten, er blevet behandlet, bør denne del af Rådets henstilling for 2015 ændres til en overvågning af situationen. Samtidig er boligmarkedet stadig betydeligt forvredet, da skattereglerne fortsat begunstiger lånefinansiering af boliger med en forskelsbehandling af husholdningerne til følge. Der er behov for yderligere fremskridt på disse områder.

(8)

Ud over de økonomiske konsekvenser af forvridningerne på boligmarkedet vejer de obligatoriske ikkeskattemæssige bidrag til pensionssystemets anden søjle tungt i husholdningernes disponible indkomst. Pensionssystemets anden søjle er velfungerende med hensyn til kvalitet og tilstrækkelighed, men på minussiden kan nævnes den manglende gennemsigtighed og solidaritet mellem generationerne samt følsomheden over for økonomiske udsving. I de seneste år er pensionssystemets bæredygtighed blevet forbedret, ved at pensionsalderen frem til 2021 hæves til 67 år og derefter kædes sammen med den forventede levealder. Pensionsbidragene er i gennemsnit aftaget, da den maksimale pensionsbidragssats, der er fritaget for skat, er blevet sænket. En passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne, som går videre end de regler, der er vedtaget for indeksregulering og finansielle stødpuder (de finansielle vurderingsrammer), vil medvirke til, at husstandene fordeler deres økonomiske midler på en mere vækstfremmende måde. Regeringen har bebudet sin hensigt om at foretage en gennemgribende reform af pensionssystemets anden søjle med inddragelse af arbejdsmarkedets parter for at skabe en mere gennemsigtig og aktuarmæssigt retfærdig ordning.

(9)

Investeringerne faldt markant under den økonomiske krise og har kun delvis genvundet tabet. Det lave investeringsniveau i økonomien som helhed synes at have en stærkt cyklisk karakter. Det skyldtes især afmatningen på boligmarkedet og en stram finanspolitik. Hindringerne for investeringer synes at være lavere, men ikke desto mindre er der formentlig i forbindelse med usikkerheden på markedet og lovgivningsmæssige faktorer et lavt investeringsniveau i bygge- og anlægssektoren og i sektoren for vedvarende energi. Til trods for de bedre kreditvilkår er der øgede risici i forbindelse med kreditskabelse i det nuværende finansielle klima. De offentlige udgifter til FoU har været faldende siden 2014, og de private FoU-udgifter er fortsat lave. I 2015 anbefalede Rådet derfor, at Nederlandene omlægger de offentlige udgifter i retning af investeringer i FoU og gør en indsats for at øge de private investeringer i FoU. De offentlige og private udgifter til FoU er lave i forhold til uddannelsesniveauet, de uddannelsesmæssige resultater og den økonomiske udvikling.

(10)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Nederlandene i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(11)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(12)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 3 nedenfor,

1.

Begrænse afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i 2017. Omlægge de offentlige udgifter i retning af støtte til investeringer i FoU.

2.

Tackle de resterende hindringer for ansættelse af personale på tidsubegrænsede kontrakter og lette overgangen fra tidsbegrænsede til tidsubegrænsede kontrakter. Håndtere den store stigning i antallet af selvstændige uden ansatte bl.a. ved at reducere de skattemæssige fordele ved selvstændig virksomhed, uden at det går ud over iværksætteriet, og ved at fremme de selvstændige erhvervsdrivendes adgang til økonomisk overkommelige sociale beskyttelsesordninger.

3.

Træffe foranstaltninger til at gøre pensionssystemets anden søjle mere gennemsigtig, mere retfærdig på tværs af og mellem generationerne, og mindre følsom over for økonomiske udsving. Træffe foranstaltninger til at fjerne de sidste forvridninger på boligmarkedet og fjerne fordelene ved gældsfinansiering for husholdninger, navnlig ved at sænke rentefradraget på realkreditlån.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/45

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Estland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Estland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Estland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Estlands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående analyse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Estland ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Estland sit stabilitetsprogram for 2016 og den 10. marts 2016 sit nationale reformprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

(6)

Estland har gjort en stor indsats for at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at gennemføre arbejdsevnereformen. Denne reform, som trådte i kraft i januar 2016 og vil være fuldt gennemført fra januar 2017, vil øge det samlede arbejdskraftudbud. Det vil være en udfordring at hjælpe dem, der har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, med at vende tilbage. Der er ved at blive iværksat nye aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at hjælpe dem, der er omfattet af arbejdsevnereformen, med at træde ind på og blive på arbejdsmarkedet, og der er også foretaget ændringer af den finansielle støtteordning.

(7)

Estland har taget skridt til at øge incitamenterne til at arbejde ved at mindske skattetrykket på arbejde for alle indkomstgrupper, herunder lavtlønnede. Dette kan have medvirket til, at Estland har en lavere arbejdsløshed og en højere beskæftigelse for lavtuddannede arbejdstagere end EU-gennemsnittet. Blandt de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, kan nævnes en ekstra skatterefusion for lavtlønnede fra og med 2017. Dette fører imidlertid til høje effektive marginalskattesatser, der risikerer at skabe en lavtlønsfælde og tilskynde til udbetaling af kuvertlønninger. Virkningen af disse foranstaltninger vil først være kendt, efter at de er blevet evalueret.

(8)

Gennemførelsen af strategien for livslang læring i 2020 bidrog sammen med programmet for erhvervsuddannelse for 2015-2018 til at skabe større deltagelse inden for erhvervsrettede uddannelser og øge deres arbejdsmarkedsrelevans. Andelen af studerende på erhvervsuddannelser, der følger et praktikforløb, ventes at stige, men frafaldsprocenterne på erhvervsuddannelserne giver fortsat anledning til bekymring.

(9)

Der er stadig mangler med hensyn til førskoleundervisning og børnepasningsfaciliteter for 0-3-årige, men situationen er blevet bedre, og der skabes ekstra pladser hvert år.

(10)

Estland har den største kønsbestemte lønforskel i EU. I 2014 var den på 28,3 %. Dette skaber risiko for, at kvinders potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Den kønsbestemte lønforskel skyldes bl.a. en sektorspecifik og beskæftigelsesmæssig kønsopdeling på arbejdsmarkedet, en mangel på gennemsigtighed i lønningerne i den private sektor og længere arbejdspauser for kvinder som følge af omsorgsforpligtelser. Regeringen har bebudet en række foranstaltninger for at mindske den kønsbestemte lønforskel. De planlagte foranstaltninger, der stadig skal vedtages og gennemføres, skal bl.a. forbedre dataindsamlingen, give arbejdstilsynene til opgave at overvåge, hvordan arbejdsgiverne anvender princippet om lige løn, skabe større løngennemsigtighed, give fædre incitamenter til at påtage sig en del af forældreorloven og øge adgangen til børnepasningsfaciliteter. Velfærdsplanen for 2016-2023 omfatter ligestillingsmål og foranstaltninger til at bekæmpe stereotyper og kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Der er også planer om foranstaltninger, der kan lette byrden for familier og få omsorgspersoner ind på arbejdsmarkedet, hvilket forventes at få positive virkninger for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

(11)

I Estland er adgangen til offentlige ydelser ikke garanteret i alle kommuner, og det er stadig en udfordring at sikre lokale kvalitetsydelser inden for bl.a. transport, uddannelse, langtidspleje for ældre og andre lokale sociale ydelser. I marts 2016 forelagde regeringen et udkast til en lov om administrativ reform for Parlamentet for at bane vejen for en reform af lokalforvaltningen. Reformen bebuder både frivillige og statsiværksatte sammenlægninger, der skal sikre mere tilgængelige ydelser af en bedre kvalitet samt en mere effektiv og kompetent forvaltning. Den ændrede lov om social velfærd fastsætter minimumskrav til ni sociale ydelser, men det er usikkert, om den kan gennemføres, på grund af mangler i den kommunale service. Den foreslåede reform af lokalforvaltningen er stadig ikke blevet gennemført.

(12)

Estland har et af de mest gunstige forhold mellem BNP og investeringer, både hvad angår den private og den offentlige sektor. Landet skal imidlertid stadig takle visse udfordringer for yderligere at kunne forbedre investeringsmiljøet. Estland har taget skridt til at gennemføre strategien for forskning, udvikling og innovation (»et vidensbaseret Estland«) og strategien for fremme af iværksætterkultur, der tilsammen udgør grundlaget for landets planer om intelligent specialisering. Sikring af god synergi mellem disse strategier kan bidrage til at stimulere private investeringer i forskning, udvikling og innovation, navnlig med tanke på at erhvervsinvesteringerne i forskning og teknologi faldt til 0,6 % af BNP i 2014, og at det er usandsynligt, at Estland når op på målet om 3 % af BNP til forskning, udvikling og innovation i 2020. Kun få virksomheder samarbejder med forskningsinstitutioner, og derfor indgives der kun et lavt antal patentansøgninger. Samtidig synes Estlands eksport af forarbejdede varer overordnet set at have bevæget sig i retning af billigere varer. Manglen på arbejdskraft og færdigheder kan udgøre en hindring for øgede investeringer i de højteknologiske sektorer.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Estland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet og er af den opfattelse, at Estland forventes at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten,

1.

Sikre udbuddet og tilgængeligheden af offentlige ydelser af høj kvalitet, især sociale ydelser, på lokalt plan, bl.a. ved at vedtage og gennemføre den foreslåede reform af lokalforvaltningen. Træffe og gennemføre foranstaltninger for at mindske lønforskellene mellem kønnene, herunder de foranstaltninger, der indgår i velfærdsplanen.

2.

Fremme private investeringer i forskning, udvikling og innovation, herunder ved at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/49

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Ungarn 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Ungarns fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Ungarns nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Ungarn ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Trods behovet for forlængelse af den høje udenlandske gæld samt den høje andel af misligholdte lån er risiciene i forbindelse med eksterne og interne forpligtelser reduceret.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Ungarn sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Konvergensprogrammet viser, at den usædvanlige tilstrømning af flygtninge har en afgørende virkning på budgettet, og et tillæg af 6. maj indeholder tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af disse yderligere udgifter på budgettet. Ifølge Kommissionens vurdering beløb de pågældende yderligere udgifter sig til 0,04 % af BNP i 2015, og for øjeblikket forventes der ingen yderligere udgiftsforøgelse i 2016. Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 giver mulighed for at tage hensyn til denne yderligere udgift, da tilstrømningen af flygtninge er en usædvanlig begivenhed, der har en afgørende virkning på Ungarns offentlige finanser, og da en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare. Derfor er den nødvendige tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 justeret for at tage hensyn til disse udgifter. Hvad angår 2016, vil der blive foretaget en endelig vurdering, herunder af hvilke beløb der kan tages hensyn til, i foråret 2017 på grundlag de observerede data, som de ungarske myndigheder forelægger.

(6)

Ungarn er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. Ifølge konvergensprogrammet for 2016 planlægger regeringen med en stigning i underskuddet til 2,4 % af BNP i 2017, efterfulgt af et gradvist fald til 1,2 % senest i 2020. Regeringen agter gradvist at forbedre den strukturelle saldo for at nå den reviderede mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1,5 % af BNP — i 2019. Imidlertid vil det genberegnede (4) strukturelle underskud fortsat ligge over den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at falde gradvist fra 75,3 % i 2015 til under 65 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er i det store hele realistisk indtil 2017 og i stigende grad positivt derefter. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er ikke tilstrækkeligt præciseret, især ikke for tiden efter 2017. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der stor risiko for en betydelig afvigelse fra den nødvendige tilpasning i 2016 samt, under antagelse af uændret politik, i 2016 og 2017 tilsammen. Samtidig forventes Ungarn at opfylde gældsreduktionsmålet i 2016 og 2017. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Ungarn ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i begge år.

(7)

De interne finansielle ubalancer er bragt ned, og banksystemet er blevet mindre sårbart, men der er fortsat udfordringer. Der er gjort betydelige fremskridt med at nedbringe gælden i den private sektor, der tidligere fortrinsvis var i udenlandsk valuta. Udlånet til husholdninger viser tegn på bedring, men er endnu ikke sket nogen vending i udlånet til virksomheder. Rentabiliteten i banksektoren er begyndt at bedres takket være de forbedrede økonomiske forhold og en mindre hård beskatningspolitik over for bankerne end tidligere. Ikke desto mindre er bankerne fortsat forsigtige i deres udlån, selv om de har et solidt kapitalgrundlag og høj likviditet. Den vigtigste resterende udfordring for bankerne er at nedbringe den fortsat høje andel af misligholdte lån, som hindrer nye udlån og begrænser fortjenesten. Risiciene i form af de eventualforpligtelser, der er forbundet med øget statsligt ejerskab i banksektoren, er stadig høje.

(8)

På trods af nylige væsentlige forbedringer i skattepolitikken og skatteadministrationen er Ungarns afhængighed af sektorspecifikke skatter fortsat en potentiel hindring for investeringer. Den selektive udformning af disse skatter forårsager forvridninger mellem sektorerne. Mens en række andre sektorspecifikke skatter er forblevet uændrede, er afgiften på kreditinstitutter nedsat betydeligt, og de progressive satser for fødevarekontrolafgiften er ophævet. Skattekilen for lavtlønnede er stadig høj, navnlig for personer uden børn. Dette kan have en negativ indvirkning på deres beskæftigelsesegnethed og kan også hæmme investeringerne. Der er taget skridt til at nedbringe skattekilen (herunder en nedsættelse på ét procentpoint af den faste sats for personlig indkomstskat og en forhøjelse af skattefradraget for lønmodtagere med to børn). Foranstaltningerne er imidlertid ikke tilstrækkeligt målrettede til at have en væsentlig effekt for lavtlønnede. Der er potentiale for at flytte beskatningen væk fra arbejde til områder, hvor den er mindre skadelig for væksten. Der er truffet adskillige foranstaltninger for at forbedre efterlevelsen af skattereglerne og begrænse overholdelsesomkostningerne, men sidstnævnte er fortsat høje. Trods forbedringer i de seneste år er skatteopkrævningen i Ungarn endnu ikke tilstrækkeligt effektiv. Regeringen har varslet en større institutionel reform i 2016, som skal øge effektiviteten i skatteadministrationen.

(9)

Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme konkurrencen og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud (f.eks. ved at vedtage en ny lov om offentlige udbud, hvis overensstemmelse med EU-retten endnu ikke er vurderet), mens uforudsigelige ændringer af reglerne samt administrative byrder hæmmer det private erhvervsliv og investeringerne. Det store antal udbud med forhandling uden offentliggørelse og tildeling af kontrakter på grundlag af et enkelt bud viser, at konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud fortsat er ringe. I maj 2016 fremlagde regeringen en strategi for offentlige e-udbud. Strategiens gennemførelse og indvirkning med hensyn til at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden skal overvåges, og risikoen for korruption er fortsat til stede. Der er behov for ændringer, for at det nye nationale handlingsprogram til bekæmpelse af korruption for 2015-2018 kan få større virkning i forbindelse med forebyggelsen af korruption i offentlige institutioner og ved anvendelsen af afskrækkende sanktioner. Regeringen har ikke fornyet sit tidligere tilsagn om at revidere loven om whistleblowere fra 2013, der ikke yder whistleblowere tilstrækkelig beskyttelse mod repressalier. Det nationale handlingsprograms plan om at revidere ordningen for angivelse af aktiver er ikke ambitiøs nok, og nye lovændringer, der blev vedtaget i 2015, har indført en række yderligere begrænsninger for offentlighedens adgang til oplysninger. Regeringen har taget skridt til at mindske den administrative byrde, men Ungarns restriktive regler inden for servicesektoren og de ustabile lovrammer er fortsat et problem for erhvervslivet og skaber usikkerhed for investorerne. Begrænsninger for etablering og drift af virksomheder i detailsektoren udgør væsentlige hindringer for markedsadgang og virksomhedsekspansion. Avancerne i den ungarske detailsektor er den tredjehøjeste i Unionen og har været støt stigende i de seneste ti år, mens indikatoren for allokeringseffektivitet er blandt de laveste i Unionen.

(10)

Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet i Ungarn er gunstig, og arbejdsløsheden er faldet til niveauet fra før krisen. Beskæftigelsen i den private sektor er på vej op igen, men den offentlige beskæftigelsesordning har også bidraget til at nedbringe arbejdsløsheden. Ordningen er den vigtigste aktive arbejdsmarkedspolitik i Ungarn. Udgifterne hertil er mere end firedoblet i løbet af de sidste fem år. Imidlertid synes ordningen ikke i tilstrækkelig grad at forbedre reintegrationen af deltagerne i det åbne arbejdsmarked. I første halvdel af 2015 lå andelen af deltagere, for hvem det lykkedes at overgå fra ordningen til regulær beskæftigelse, på 13,1 %, men ca. 60 % af de deltagere, der forlod ordningen i denne periode, vendte tilbage til den inden for et halvt år. Der er således en betydelig risiko for, at deltagerne låses fast i ordningen, navnlig lavtuddannede arbejdstagere og personer i ugunstigt stillede områder. Selv om ordningen er rettet mod langtidsledige, lavtuddannede og ledige, der bor i ugunstigt stillede områder, havde 47 % af deltagerne i 2015 en uddannelse på sekundær- eller tertiærtrinnet. Andelen af arbejdsløse, der deltager i offentlige beskæftigelsesordninger, er også væsentlig i amter med velfungerende arbejdsmarkeder. Den nylige reform af den offentlige arbejdsformidling vil sandsynligvis gøre den mindre effektiv. Den administrative kompleksitet i de nuværende forvaltningsordninger — ansvaret for den offentlige arbejdsformidling er for øjeblikket fordelt mellem fire ministerier — kan i høj grad vanskeliggøre en effektiv styring og øget resultatorientering. Den maksimale varighed af arbejdsløshedsunderstøttelsen (tre måneder) er den laveste i Unionen og væsentlig kortere end den gennemsnitlige tid, der er nødvendig for at finde et job. Fattigdomsindikatorerne viser tegn på bedring, men de ligger stadig højt, navnlig blandt de dårligst stillede, især romaer og børn. De sociale ydelsers dækning og tilstrækkelighed er fortsat et ømt punkt, og de seneste reformer kan yderligere begrænse adgangen til en række ydelser.

(11)

De ungarske skoleelevers gennemsnitlige resultater hvad angår grundlæggende færdigheder lå i 2012 under EU-gennemsnittet ifølge PISA-undersøgelsen (OECD's program for international elevevaluering), og andelen af elever med ringe færdigheder steg mellem 2009 og 2012. Ungarn er et af de lande i Unionen, hvor den socioøkonomiske baggrund og skolens beliggenhed har størst indflydelse på uddannelsesresultaterne. Selektiviteten i uddannelsessystemet øger præstationsforskellene mellem elever fra forskellige skoletyper, og kløften vokser med tiden. Manglen på lige adgang til almen uddannelse af høj kvalitet er særlig kritisk for romaer. Bortset fra førskoleundervisning, hvor der er sket en betydelig forbedring i de seneste år, er der stadig store forskelle i gennemførelsesprocenten mellem romaer og ikkeromaer på alle andre uddannelsesniveauer, dvs. på primær-, sekundær- og tertiærtrinnet. Skolefrafaldet er stadig højt blandt romaer. Ungarn har indført en række foranstaltninger for at gribe problemet med dårlige skoleresultater mere effektivt an. Der savnes dog vigtige nærmere oplysninger om gennemførelsen af disse foranstaltninger, hvilket gør det vanskeligt at vurdere deres potentielle virkning. En systemisk tilgang til fremme af inklusiv almen uddannelse er endnu ikke er udviklet. Den bebudede gennemførelsesplan for strategien til bekæmpelse af skolefrafald er endnu ikke offentliggjort. Overgangen mellem forskellige former for uddannelse og forskellige uddannelsestrin er fortsat vanskelig, og gennemførelsen af nylige reformer inden for de erhvervsrettede uddannelser bør tage sigte på at lette overgangen.

(12)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Ungarns økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Ungarn i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(13)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

I lyset af den høje risiko for en betydelig afvigelse at træffe de nødvendige strukturelle foranstaltninger for at opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,3 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og på 0,6 % af BNP i 2017, medmindre den mellemfristede budgetmålsætning nås med en lavere indsats.

2.

Yderligere at nedsætte de sektorspecifikke skatter og reducere skattekilen for lavtlønnede. At styrke gennemsigtigheden og konkurrencen inden for offentlige udbud ved hjælp af offentlige e-udbud, øget offentliggørelse af udbud og en yderligere forbedring af rammerne for korruptionsbekæmpelse. At forbedre de reguleringsmæssige rammer for servicesektoren og detailsektoren ved at lempe restriktive regler og sikre forudsigelighed.

3.

At lette overgangen fra den offentlige beskæftigelsesordning til det primære arbejdsmarked og styrke andre aktive arbejdsmarkedspolitikker. At forbedre de sociale ydelsers og arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og tilstrækkelighed. At træffe foranstaltninger til at forbedre uddannelsesresultaterne og øge deltagelsen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer, i inklusiv almen uddannelse.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/53

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Sverige 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Sveriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den landespecifikke henstilling, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Sveriges nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Sverige oplever makroøkonomiske ubalancer. Især husholdningernes store og voksende gæld, der hænger sammen med høje og stigende boligpriser i en kontekst med positive kreditstrømme, indebærer en risiko for en ukontrolleret korrektion med følger for realøkonomien og banksektoren. Der er truffet politiske foranstaltninger på det makroprudentielle område, som dog muligvis kan være utilstrækkelige. Der forekommer stadig huller i den politik, der føres i forhold til boligrelaterede skatter, amortiseringen af realkreditlån og den måde, som ejerbolig- og lejeboligmarkedet fungerer på.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Sverige sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Sverige er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt at nå en samlet saldo på — 0,4 % af BNP og fortsat opfylde den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP i hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammet ventes gældskvoten at falde til 42,5 % i 2016 og fortsætte faldet til 39,1 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk frem til 2016 og forsigtigt derefter. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes den strukturelle saldo at udgøre — 0,5 % af BNP i 2016 og — 0,9 % i 2017 og dermed ligge over den mellemfristede budgetmålsætning. Eventuelle fremtidige afvigelser vil blive vurderet i forhold til kravet om at fastholde den strukturelle saldo på samme niveau som den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Sverige forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

Husholdningernes gæld ligger på et meget højt niveau i Sverige og er vokset med en af de hurtigste vækstrater i Unionen i de seneste ti år. Husholdningernes gæld i forhold til den årlige disponible indkomst udgjorde 175 % i 2015 ifølge Riksbankens beregninger og 87 % i forhold til BNP. Sverige har et af de største skatteincitamenter til at eje fast ejendom i Unionen på grund af de forholdsvis lave ejendomsskatter og den høje rentefradragsret på realkreditlån. Husholdningernes høje gæld udgør en risiko for den makroøkonomiske stabilitet. Regeringen har taget visse skridt til at dæmme op for husholdningernes gældsætning, herunder lovgivning, der pålægger obligatoriske amortiseringskrav i forbindelse med nye realkreditlån, som Rigsdagen vedtog den 23. marts 2016. Vedtagelsen af denne vigtige foranstaltning blev betydeligt forsinket, fordi der blev rejst spørgsmål om Sveriges makroprudentielle myndigheds juridiske mandat til at indføre dette krav. Der er risiko for, at de yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at tackle Sveriges stigende ubalancer, ligeledes kan blive forsinket, medmindre de juridiske forhold omkring den makroprudentielle myndigheds mandat revideres. Endelig har regeringen ikke taget skridt til at justere de skattemæssige incitamenter ved f.eks. at reducere rentefradragsretten på realkreditlån eller ændre ejendomsbeskatningen.

(7)

Det svenske boligmarked udgør fortsat en potentiel kilde til ustabilitet. Boligpriserne er steget næsten konstant i de sidste 20 år, især i og omkring Stockholm og Göteborg. Boligpriserne stiger ikke kun på grund af stærke fundamentale økonomiske forhold, f.eks. væksten i den disponible indkomst, men også på grund af en strukturel ineffektivitet på boligmarkedet. Boligudbuddet hæmmes af en ineffektiv udnyttelse af boligmassen, en høj grad af huslejekontrol, en svag konkurrence i byggesektoren, utilstrækkelig adgang til jordarealer til nybyggeri og langvarige og komplekse planlægningsprocedurer. Den nuværende beskatning af kapitalgevinster fra salg af fast ejendom begrænser potentialet for en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende boligmasse. Strukturelle skævheder resulterer i utilstrækkelige boliginvesteringer og udbredt boligmangel og bidrager til konstant stigende boligpriser. Manglen på ledige og økonomisk overkommelige boliger begrænser også mobiliteten på arbejdsmarkedet og udgør en hindring for en effektiv integration af migranter på arbejdsmarkedet. Regeringen har truffet visse foranstaltninger, herunder øget offentlig finansiering til investeringer i boligsektoren og forenkling af visse planlægningsprocedurer. I december 2015 fremkom der i forbindelse med en undersøgelse af konkurrencen i bygge- og anlægssektoren forslag til en række mulige foranstaltninger, herunder større gennemsigtighed, når det gælder offentlige boligkontrakter. Regeringen har imidlertid ikke gjort fremskridt med at reformere reglerne for huslejefastsættelse.

(8)

Trods de relativt gode investeringsresultater står Sverige over for en række udfordringer, der kan få negativ indvirkning på landets langsigtede konkurrenceevne. Navnlig den strukturelle ineffektivitet på boligmarkedet hæmmer investeringer på dette område. Investeringer i infrastruktur med henblik på at forbedre forbindelserne i og mellem byområder er utilstrækkelige i betragtning af de begrænsninger, der følger af manglen på boliger.

(9)

Sverige har ifølge PISA-undersøgelsen oplevet det største fald i uddannelsesresultaterne blandt de 15-årige i samtlige OECD-lande i de sidste ti år, og niveauet ligger nu under både EU- og OECD-gennemsnittet. Denne forværring af uddannelsesresultaterne risikerer at lægge pres på Sveriges konkurrenceevne og innovationskapacitet på lang sigt. Udfordringen på uddannelsesfronten skærpes af store forskelle mellem resultaterne blandt unge med og uden indvandrerbaggrund. Denne forskel kræver særlig opmærksomhed, når henses til det store antal unge migranter, der er ankommet for nylig, og som skal integreres i uddannelsessystemet. Uklare skolefinansieringsmekanismer kombineret med en usystematisk kontrol med anvendelsen af midler på forskellige niveauer af skolesystemet hindrer en effektiv udnyttelse af ressourcer. Regeringen har bevilget supplerende midler til forbedring af resultaterne og ligheden i skolerne, og den tager skridt til at integrere de nyankomne migranter i uddannelsessystemet.

(10)

Den store tilstrømning af flygtninge det seneste år har en række sociale og økonomiske konsekvenser for Sverige. Mens de mange flygtninge på kort sigt vil få de offentlige udgifter til at stige og øge den indenlandske efterspørgsel og dermed BNP, afhænger den mellemfristede effekt for beskæftigelse og vækst af, at det lykkes at indsluse flygtningene på arbejdsmarkedet og at integrere dem socialt, bl.a. gennem støtte til uddannelse. Dette emne står højt på den politiske dagsorden på både EU- og medlemsstatsniveau og vil blive overvåget og analyseret nøje i bl.a. landerapporten for 2017.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sveriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Sverige i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Sverige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 nedenfor.

(12)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet og er af den opfattelse (4), at Sverige forventes at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

(13)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 nedenfor,

1.

Sætte ind over for stigningen i husholdningernes gæld ved at tilpasse skatteincitamenterne, navnlig ved gradvist at nedsætte rentefradragene i forbindelse med realkreditlån eller øge de løbende ejendomsskatter. Sikre, at den makroprudentielle myndighed har retlige beføjelser til at gennemføre foranstaltninger for at sikre den finansielle stabilitet i tide. Fremme boliginvesteringer og forbedre effektiviteten på boligmarkedet, bl.a. ved at indføre større fleksibilitet i fastsættelsen af huslejer og ved at revidere udformningen af kapitalvindingsskatten for at lette bolighandelen.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/57

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Østrig har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Østrig sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Østrig 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Østrigs nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Østrig ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 26. april 2016 fremlagde Østrig sit nationale reformprogram for 2016, og den 27. april 2016 fremlagde landet sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Af stabilitetsprogrammet fremgår det, at de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge er betydelige, og programmet giver tilstrækkelige oplysninger om omfanget og arten af de yderligere budgetomkostninger. Ifølge Kommissionen udgjorde de støtteberettigede ekstraudgifter 0,09 % af BNP i 2015 og anslås i øjeblikket at udgøre 0,26 % af BNP i 2016. Disse beløb repræsenterer en opjustering med hensyn til overslagene i udkastet til budgetplan for 2016, hvori de forventede ekstraudgifter var på ca. 0,08 % af BNP og 0,16 % af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Disse ekstraudgifter hører ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge er en ekstraordinær begivenhed, hvis virkning for Østrigs offentlige finanser er betydelig, og idet holdbarheden ikke bringes i fare ved en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I 2015 gjorde Østrig ikke brug af muligheden for en midlertidig afvigelse, idet landet opfyldte sin mellemfristede budgetmålsætning. For at sikre, at Østrig har ret til samme midlertidige afvigelse som lande, der endnu ikke har opfyldt deres mellemfristede budgetmålsætning, vil Østrig dog have ret til at afvige fra sin mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 med det beløb, der blev anset for støtteberettiget for 2015. For så vidt angår en eventuel yderligere afvigelse i 2016, vil der i foråret 2017 blive foretaget en endelig vurdering, herunder af de støtteberettigede beløb, på grundlag af de observerede data, som de østrigske myndigheder har forelagt.

(6)

Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I stabilitetsprogrammet for 2016 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 1,6 % af BNP i 2016 og derefter gradvis stige til 0,4 % af BNP i 2020. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,45 % af BNP indtil 2016, der er blevet revideret til et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP fra 2017 — forventes at blive opfyldt fra og med 2018. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo vil den mellemfristede budgetmålsætning dog først blive opfyldt fra 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at have toppet ved 86,2 % i 2015 og derefter gradvis at falde til 76,6 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse i 2016. Hvis man imidlertid ser bort fra de yderligere konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, der i øjeblikket forventes for 2016, ville Østrig forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2016. Under antagelse af uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i 2017. Den forventede afvigelse i 2017 vil dog ikke længere være væsentlig, hvis der tages hensyn til den yderligere godtgørelse, der eventuelt ydes for 2016 i forbindelse med de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Østrig forventes at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2016 og — efter udløbet af overgangsperioden — gældsreduktionsmålet i 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Østrig ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

De budgetmæssige følger af den nylige skattereform udgør stadig et usikkerhedsmoment. Når der træffes foranstaltninger for at sikre den finanspolitiske holdbarhed, bør der tages hensyn til, at skattebyrden på arbejde trods nylige reformer fortsat er høj, og at Østrig har en høj skattekile sammenlignet med andre europæiske lande. Imens bliver mere vækstfremmende beskatningskilder, der gør det muligt at reducere skattebyrden på arbejde, ikke tilstrækkeligt udnyttet. At træffe foranstaltninger til at reducere skattebyrden på arbejde ved at flytte skattebyrden til andre kilder, der er mindre skadelige for væksten, kan bidrage til at løse problemet.

(8)

I 2015 var beskæftigelsen for personer mellem 55 og 64 på 46,3 % (EU-gennemsnit: 53,3 %), hvilket placerede Østrig som nr. 19 sammenlignet med de andre medlemsstater. Yderligere foranstaltninger, der har til formål at hæve den faktiske pensionsalder, har været i kraft siden 2014 og har haft en vis effekt. Det vides endnu ikke, om disse foranstaltninger på mellemlang sigt vil vende tendensen med, at den faktiske pensionsalder i Østrig halter efter EU-gennemsnittet. Endvidere bliver pensionsperioden længere som følge af en højere forventet levetid. Den lovbestemte pensionsalder for kvinder vil kun gradvis blive hævet og rettet ind efter den for mænd, hvilket vil finde sted fra 2024 til 2033. I Østrig er den lovbestemte pensionsalder ikke knyttet til den forventede levetid. Kommissionen anslår, at pensionsudgifterne vil stige med 0,8 % af BNP i 2040 sammenlignet med 2013. På lang sigt (2060) forventes pensionsudgifterne at stige med 0,5 % af BNP. Sundhedsudgifterne forventes ligeledes at stige med 1 % af BNP mellem 2013 og 2040 samt med 1,3 % af BNP i 2060. Sammen med den forventede stigning i udgifterne til langtidspleje udgør dette en moderat risiko for Østrigs finanspolitiske holdbarhed.

(9)

De finanspolitiske ordninger på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer (forbundsstatsligt, delstatsligt og lokalt) er komplekse, og på mange politikområder, som f.eks. sundhedspleje, er ansvaret for indtægter og udgifter ikke tilpasset. Selv om de subnationale myndigheder ifølge OECD's oplysninger fra 2014 har politisk ansvar, der svarer til offentlige udgifter på 16 % af BNP, er andelen af subnationale skatter kun på ca. 2 % af BNP. Disse kompleksiteter er omkostningstunge og kan reducere budgetdisciplinen. Der forhandles i øjeblikket om, hvordan indtægterne skal fordeles mellem de tre forvaltningsniveauer for den periode, der begynder i 2017, hvilket giver mulighed for at løse dette problem.

(10)

Arbejdsløsheden i Østrig er traditionelt en af de laveste i EU. Den er dog steget siden 2011 og nåede op på 5,7 % i 2015. Ungdomsarbejdsløsheden er også lav: 10,6 % af alle aktive 15-24-årige i 2015. Østrig har også en høj beskæftigelse. Selv om beskæftigelsen for kvinder med 70,2 % ligger over EU-gennemsnittet, har en forholdsvis stor del af kvinderne dog deltidsarbejde på grund af børnepasningsbehov eller ældrepleje. Det bidrager til en af de højeste kønsbestemte lønforskelle i Unionen og en høj kønsbestemt pensionsforskel. For ældre arbejdstagere (mellem 55 og 64) ligger beskæftigelsen under EU-gennemsnittet.

(11)

Østrig har allerede mere end nået sine nationale Europa 2020-mål for uddannelse. I 2015 var skolefrafaldet på 7,3 % og gennemførelsesprocenten for de videregående uddannelser på 38,7 %. Uddannelsesresultaterne er dog meget afhængige af socioøkonomisk baggrund. Uddannelsesmobiliteten mellem generationerne er en af de laveste blandt alle de OECD-lande, for hvilke der foreligger oplysninger. Frafaldet for elever med migrantbaggrund er mere end tre gange større end for dem uden migrantbaggrund, og det er mere udfordrende at integrere unge flygtninge og migranter i den skolepligtige alder og derover i uddannelsessystemet.

(12)

Selv om de østrigske banker er udfordret på både indenlandske og udenlandske markeder, har tilsynsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan medvirket til at imødegå risici fra dårligere aktivkvalitet i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Hvad angår omstruktureringen og afviklingen af nødlidende finansielle institutioner, er de finanspolitiske risici allerede indregnet i de offentlige regnskaber. Selv om yderligere risici ikke kan udelukkes, lader de til at være begrænset til eftervirkninger for enkelte specifikke institutioner.

(13)

Østrigs investeringskvote ligger over EU-gennemsnittet for alle komponenter af BNP, undtagen boliger. På trods af solid selskabslikviditet og favorable finansieringsvilkår har investeringsniveauet i Østrig dog været lavt siden 2012. For at fremme investeringer og vækst bør de administrative kompleksiteter og hindringer fjernes. Lovgivningsmæssige hindringer og administrative byrder inden for tjenesteydelser bidrager for eksempel ikke til åbning af nye virksomheder. Hvad angår hindringer for oprettelse af tværfaglige virksomheder, som omhandlet i de landespecifikke henstillinger for 2015, er Østrig begyndt at overveje forbedringer, men har endnu ikke truffet nogen beslutninger. Inden for erhvervstjenester er der særlige udfordringer forbundet med de restriktive godkendelseskrav og, for så vidt angår bestemte erhverv, begrænsninger med hensyn til retlig form og ejerforhold, hvilket resulterer i lav markedsdynamik og negativ produktivitetsvækst. I den handlingsplan, der er indsendt af Østrig som følge af den gensidige evaluering af adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv, foreslås der kun et begrænset antal handlinger, selv om der er en klar mulighed for mere ambitiøse forslag.

(14)

Den store tilstrømning af flygtninge i det forløbne år har en række sociale og økonomiske konsekvenser for Østrig. Selv om tilstrømningen af flygtninge på kort sigt forventes at øge de offentlige udgifter og at skabe yderligere indenlandsk efterspørgsel, således at BNP øges, afhænger virkningen på beskæftigelse og vækst på mellemlang sigt af den succes, hvormed flygtningene integreres på arbejdsmarkedet og socialt, herunder via uddannelsesstøtte. Emnet står højt på den politiske dagsorden på både EU- og medlemsstatsplan og vil blive overvåget og analyseret nøje, herunder i landerapporten for 2017.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Østrig i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 ikke overstiger den godtgørelse, der er knyttet til de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge i 2015, og derved opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,3 % af BNP i 2017, medmindre det ikke kræver så meget at overholde den mellemfristede budgetmålsætning. Sikre bæredygtigheden af sundhedssystemet samt sikre bæredygtigheden af pensionssystemet ved at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid. Forenkle, rationalisere og strømline de finanspolitiske forbindelser og det finanspolitiske ansvar på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer.

2.

Forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Træffe foranstaltninger til at forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede unge, navnlig dem med migrantbaggrund.

3.

Reducere de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for investeringer i servicesektoren, som f.eks. de restriktive godkendelseskrav og begrænsninger med hensyn til retlig form og ejerforhold, og hindringerne for oprettelse af tværfaglige virksomheder.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/61

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Slovakiet har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Slovakiet sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Slovakiet 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Slovakiets fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Slovakiets nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Slovakiet sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Slovakiet er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en forbedring af den samlede saldo til -1,9 % af BNP i 2016 og dernæst gradvist til — 1,3 % af BNP i 2017. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP kunne nås i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at nå 52,9 % i 2016 og fortsat at falde til 47,3 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er dog ikke tilstrækkeligt specificerede. På basis af Kommissionens forårsprognose for 2016 risikerer Slovakiet at afvige en smule fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016, hvorimod landet forventes at opnå den anbefalede tilpasning i 2017 med uændrede politikker. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionen forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Slovakiet forventes at være i bred overensstemmelse med stabilitets- og vægtpagtens bestemmelser. Der er ikke desto mindre behov for yderligere foranstaltninger for at sikre efterlevelse i 2016. Til det formål er det meget vigtigt at få vedtaget de længe ventede bindende udgiftslofter og gennemført programmet om »værdi for pengene«, således at effektivitet af de offentlige udgifter forbedres med planlagte udgiftsanalyser inden for bestemte områder.

(6)

De offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt er fortsat en udfordring i Slovakiet. Dette skyldes især den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter til sundhedspleje og pensioner. Stigningen i Slovakiets pensionsudgifter frem til 2060 forventes at blive blandt de højeste i Unionen på grund af en aldrende befolkning. Den lovbestemte pensionsalder i Slovakiet er forholdsvis lav, bl.a. på grund af faktorer, der spiller ind på den forventede levealder. Sundhedsudgifterne er dem, der vejer tungest i de aldersrelaterede omkostninger. De offentlige sundhedsudgifter forventes at stige betydeligt på længere sigt, men dog fra et forholdsvist lavt niveau. På trods af visse forbedringer er sundhedsindikatorerne fortsat meget lave i Slovakiet. For at øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren har regeringen truffet foranstaltninger både med hensyn til behandling af indlagte patienter og ambulante patienter. Bestræbelserne på at indføre en integreret behandlingsmodel fortsætter. Hvorvidt reformen bliver en succes, afhænger formodentlig af, at de vigtigste aktører tager ansvar for den, at sundhedscentre og hospitaler integreres, og at det nødvendige personale afsættes. På trods af at der er vedtaget foranstaltninger til at begrænse en yderlige gældsætning i de offentlige hospitaler, er mange stadig i en ringe økonomisk tilstand. Det er stadig en udfordring at få vendt den negative økonomiske udvikling helt, såsom omstrukturering af hospitalskapaciteten, indførelse af et eventuelt godtgørelsessystem og øget konkurrence i forbindelse med offentlige udbud på sundhedsområdet. Hvad angår behandling af ambulante patienter, skyldes de praktiserende lægers ringe kontrol til dels, at kompetencerne mellem praktiserende læger og specialister er opdelt på en uhensigtsmæssig måde, hvilket betyder, at patienter ofte benytter en dyrere specialiseret behandling. Med hensyn til beskatning har regeringens foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig bidraget til en bedre skatteopkrævning, især hvad angår moms. Momsgabet er dog fortsat højt, hvilket tyder på, at det stadig er en udfordring at sikre, at reglerne efterleves. Det store fokus på momsopkrævning i de senere år betyder, at der er blevet lagt mindre vægt på andre vigtige beskatningsområder, som f.eks. indkomstbeskatning. Derudover har fokus på revision medført, at skatteforvaltningens øvrige opgaver, såsom opkrævning af skattegæld, er underudviklede. Det tyder på, at ressourceallokeringen i skattesystemet kan forbedres. Der er endnu ikke udarbejdet en strategi for, hvordan målene for regelefterlevelse fastlægges.

(7)

På trods af forbedringer på arbejdsmarkedet som følge af god økonomisk genopretning og de seneste politiske foranstaltninger, er langtidsledigheden fortsat en udfordring. Langtidsledigheden er fortsat blandt de højeste i Unionen (7,6 % mod 4,3 % i EU samlet set i tredje kvartal af 2015). Det er især marginaliserede romaer, lavtuddannede og unge, der er ramt. Der er truffet foranstaltninger til at afhjælpe arbejdsløsheden inden for erhvervsuddannelse, jobtilskud og erhvervsvejledning. Hvorvidt det lykkes at gennemføre disse reformer, afhænger dog for størstedelens vedkommende af kapaciteten i den offentlige arbejdsformidling. Selv om det centrale beskæftigelseskontor er blevet omstruktureret, og der er bedre adgang til uddannelse, volder det stadig vanskeligheder at få indført individualiseret støtte til langtidsledige og sårbare grupper. Romaernes deltagelse i det slovakiske arbejdsmarked er fortsat meget lav, og der gøres kun langsomt fremskridt med at øge deres beskæftigelsesfrekvens. Lav uddannelse og få færdigheder samt diskrimination er faktorer, der spiller ind på deres ringe arbejdsmarkedsdeltagelse. Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i den fødedygtige alder afspejler den lange forældreorlov (op til tre år), manglende børnepasningsmuligheder, især for børn under tre år, høje udgifter til børnepasning og begrænset brug af fleksible arbejdstidsordninger. Derudover er der fortsat regionale skævheder — arbejdsløsheden i Østslovakiet er stadig dobbelt så høj som i Bratislava. Hvad angår forvaltningen af arbejdsformidlingerne giver de foranstaltninger, der er truffet i de seneste måneder, ingen skræddersyet løsning på, hvordan de strukturelle problemer på Slovakiets arbejdsmarked skal tackles.

(8)

Uddannelsessystemet er ikke tilstrækkelig gearet til at øge Slovakiets økonomiske potentiale. Uddannelsesresultaterne er ringe i forhold til internationale standarder, og de er faldet yderligere. Det skyldes især dårlig uddannelse af lærere, og at lærererhvervet ikke nyder anseelse. På trods af at lærerne fik en lønstigning på 4 % i 2016, er den ringe løn og en utilstrækkelig praktisk uddannelse blandt de faktorer, som gør, at unge ikke finder professionen attraktiv. Den lovgivning, som for nylig blev vedtaget for at bekæmpe segregation, skal dog først gennemføres, hvis den skal skabe positive forandringer og øge romaernes deltagelse i den almindelige skolegang, herunder i førskoleundervisningen.

(9)

Den offentlige forvaltning er stadig belastet af manglende effektivitet. Koordineringen er ineffektiv på grund af den opsplittede og stive offentlige forvaltning. Det er et positivt skridt i den rigtige retning, at der blev vedtaget en strategi om personaleforvaltning i oktober 2015. Den nye lov om offentlig tjeneste, som er en forudsætning for, at gennemførelsen af strategien bliver en succes, er dog endnu ikke blevet vedtaget. Regeringen har taget adskillige skridt til at bekæmpe korruption, men resultaterne er indtil videre begrænsede. De er navnlig begrænsede, når det gælder Slovakiets indledning af straffesager og retsforfølgning af korruptionssager, herunder ulovlig praksis i forbindelse med offentlige udbud. Procedurerne for byggetilladelser i forbindelse med store investerings- og infrastrukturprojekter er blevet kortere. Usammenhængende forvaltning, manglende anvendelse af evidensbaserede udbudsprocedurer, manglende professionalisme, interessekonflikter, skræddersyede udbudsspecifikationer og overdreven brug af tildelingskriterier, som bygger på laveste pris, resulterer i en konkurrence, der kun i begrænset omfang er kvalitetsbaseret. Det anføres jævnligt, at svagheder i forbindelse med offentlige udbud betyder, at tildelingen af offentlige midler ikke er effektiv. Hyppige ændringer af lovgivningen og byrdefulde administrative procedurer og krav skader erhvervslivet i Slovakiet. Store administrative og forskriftsmæssige hindringer inden for visse liberale erhverv og netværksindustrier, svagheder på områder, såsom håndhævelse af kontrakter og insolvensbehandling samt vedvarende problemer med retssystemets kvalitet, skader erhvervsmiljøet og investeringsincitamentet. Der er truffet visse foranstaltninger, som skal gøre det lettere at drive virksomhed, såsom oprettelsen af centret for bedre lovgivning i oktober 2015 og lanceringen af det nationale erhvervscenter i starten af 2016. Vedtagelsen af loven om små virksomheder som led i strategien for udvikling af små og mellemstore virksomheder er dog blevet udsat.

(10)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Slovakiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovakiet i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(11)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,25 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og på 0,5 % af BNP i 2017. Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet. Træffe foranstaltninger til at forbedre efterlevelsen af skattereglerne.

2.

Forbedre aktiveringsforanstaltningerne for langtidsledige og andre dårligt stillede grupper, bl.a. ved hjælp af individualiserede ydelser og målrettet uddannelse. Fremme beskæftigelsen af kvinder, navnlig ved at øge udbuddet af børnepasning af god kvalitet til en rimelig pris. Forbedre uddannelsesresultaterne ved at gøre lærerfaget mere attraktivt samt øge romabørnenes deltagelse i den almindelige skolegang fra de tidlige barndomsår.

3.

Konsolidere forvaltningen, styrke skiftet fra udbud, hvor der alene ses på pris, til udbud, hvor der også ses på kvalitet, og forbedre retsforfølgningen af ulovlig praksis i forbindelse med offentlige udbud. Gøre forvaltningen af de menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning mere gennemsigtig, bedre og mere effektiv, især ved at vedtage en ny lov om offentlig tjeneste, og gøre retssystemet mere effektivt. Vedtage en omfattende plan for, hvordan administrative og forskriftsmæssige forhindringer for erhvervslivet kan reduceres.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/65

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Irland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Irland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Irland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Irland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Irlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Irlands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Irland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Det er navnlig vigtigt at gøre noget ved de betydelige nettoforpligtelser over for udlandet og den offentlige og private gældsbyrde, som til trods for forbedringerne stadig udgør sårbarheder.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Irland sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Efter at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er blevet ophævet, er Irland omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og underlagt overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I sit stabilitetsprogram for 2016, som er baseret på en antagelse om uændret politik, har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo, indtil den når et overskud på 0,4 % af BNP i 2018. Den reviderede mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP ventes at blive nået i 2018. Den årlige ændring af den genberegnede (5) strukturelle saldo på 0,1 % af BNP i 2016 sikrer imidlertid ikke tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 88,2 % i 2016 for derefter at falde yderligere til 85,5 % i 2017. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt specificerede. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i 2016, hvorimod Irland ventes at være i overensstemmelse i 2017 under antagelse af en uændret politik. Irland ventes at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2016 og 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Irland forventes at være i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil imidlertid være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016.

(6)

Der er gjort en begrænset indsats for at udvide skattegrundlaget, og de seneste foranstaltninger på skatteområdet har været rettet mod lettelser og fradrag. Der bør arbejdes mere på at effektivisere skattesystemet og gøre det mere fremmende for væksten. De irske myndigheder opererer med et rullende program for gennemgang af skatteudgifterne, og resultaterne heraf offentligøres hvert år i en rapport. Denne gennemgang vedrører imidlertid ikke momsrelaterede skatteudgifter, og der er stadig mulighed for at udvide skattegrundlaget ved at hæve de mindst forvridende skatter.

(7)

Sundhedssystemet står stadig over for alvorlige udfordringer med hensyn til omkostningseffektivitet, ligebehandling og bæredygtighed. Det går fremad med specifikke reformelementer, men udgifterne til lægemidler vejer stadig tungt på omkostningseffektiviteten, navnlig på grund af de høje udgifter til patenteret medicin. De finansielle forvaltningssystemer og informationssystemerne er stadig fungerer stadig dårligt, og den ulige adgang til primær pleje er stadig problematisk. Omkring 40 % af befolkningen har gratis adgang til alment praktiserende læger, mens resten skal betale den fulde pris. Den brede reform af sundhedssystemet er behæftet med betydelig usikkerhed, da den universelle sygesikringsmodel er endt i dødvande.

(8)

Der bør arbejdes på at dække infrastrukturbehovene for at fremme varig og afbalanceret vækst i fremtiden. Efter at være nået op på 5,2 % af BNP i 2008 faldt de offentlige investeringer til det laveste niveau på 1,8 % af BNP i 2013, før de steg en anelse i 2014 men dog stadig lå langt under EU-gennemsnittet. Krisen lader desuden til at have medført en strukturel ændring af sammensætningen af de offentlige udgifter, idet der nu afsættes mere til løbende udgifter end til investeringer. I 2010-2013 udgjorde kapitaludgifterne kun 4,8 % af det samlede forbrug, hvilket er under halvdelen af gennemsnittet for perioden 1995-2008. Syv år med kraftigt reducerede offentlige investeringer har haft negative følger for infrastrukturens kvalitet og beskaffenhed og den offentlige støtte til immaterielle investeringer. Der er alvorlige svagheder relateret til boligmarkedet, vandforsyning, offentlig transport og bekæmpelse af klimaændringer. Boligefterspørgslen ligger i øjeblikket langt over udbuddet i landets største byområder. Priserne på ejer- og lejeboliger i byområderne steg derfor markant i 2014, inden stigningerne aftog i 2015. Der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på overvurdering, men begrænsningerne af bygge- og anlægssektoren og boligudbuddet, som også kan være knyttet til offentlig infrastruktur, risikerer at skabe ubalancer, hvis de ikke håndteres. Ændringen i det offentlige forbrug har også påvirket den offentlige støtte til FoU og innovation, som i 2014 lå under niveauet i 2007. Irland ligger i øjeblikket på en 22. plads i Unionen, hvad angår offentlige udgifter til FoU i procent af BNP. Det påvirker SMV'ernes konkurrenceevne negativt.

(9)

Arbejdsløsheden er faldet ned under EU-gennemsnittet og lå i marts 2016 på 8,6 %. Langtidsledigheden og andelen af husstande med lav arbejdsintensitet giver dog stadig anledning til bekymring. Selv om langtidsledigheden er faldet i de seneste år, er særlig andelen af ledige, som er langtidsledige, stadig stor med 56,3 % i fjerde kvartal 2015, hvilket er over EU-gennemsnittet på 48,3 %. I 2014 (seneste sammenlignelige tal) var andelen af personer, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet, den højeste i EU (21,1 %), og den var især høj for husstande med enlige forsørgere. Andelen af børn (alderen 0-17) i risiko for fattigdom eller social eksklusion faldt til 30,3 % i 2014, men er stadig højere end EU-gennemsnittet på 27,8 %. De tilsvarende tal for husstande med enlige forsørgere (62,5 % i 2014) er langt højere end EU-gennemsnittet (48,2 %).

(10)

Irland har iværksat sit »JobPath«-program, som skal imødekomme de langtidslediges behov, og er i færd med at udvikle aktiveringsforanstaltninger til at støtte dem, som har potentialet til og ønsket om at indgå mere aktivt i arbejdsstyrken. Der ligger stadig en udfordring i at udvide beskæftigelsesstøtten til dem, der traditionelt har været udelukket fra arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap eller plejeansvar. Generelt har velfærdssystemet bidraget til at begrænse krisens virkninger hvad angår fattigdom og ulighed, men der findes stadig barrierer for inklusiv vækst. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til at nedtrappe de sociale ydelser, men der er stadig betænkeligheder ved inaktivitetsfælder for visse husholdninger. Nettoudgifterne til børnepasning i procent af lønnen i Irland er blandt de højeste i Unionen, idet de ligger næsthøjest for par og højest for enlige forældre. Der er stadig visse betænkeligheder vedrørende kvaliteten af børnepasningen. Eksempelvis lå andelen af højtuddannede, der arbejder inden for førskoleundervisning og børnepasning (15 %), langt under det anbefalede niveau i 2014. Der er stadig et misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, og der er opstået mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse områder, samtidig med at der stadig ikke findes tilstrækkelige muligheder for opkvalificering eller omskoling, og nedskæringerne i udgifterne til uddannelse risikerer at få negative følger for uddannelsesniveauet i fremtiden.

(11)

Den høje lånefinansiering i den private sektor afspejler vedvarende udfordringer med hensyn til værdiforringelser på lån. Ved udgangen af juni 2015 udgjorde den ikke-konsoliderede gæld i den private sektor 266,3 % af BNP, hvilket er langt over gennemsnittet i euroområdet. Selv om andelen af misligholdte lån takket være det økonomiske opsving og diverse saneringsforanstaltninger er faldet, var den ved udgangen af 2015 stadig blandt de højeste i euroområdet og udgjorde over 16 % af alle de nationale bankers udlån. Derudover var der ved udgangen af 2015 restancer på 14,7 % af realkreditlånene, mens andelen af kunder, der er mere end to år bagud med betalingen, tegnede sig for knap 10 % af de samlede realkreditlån. Selv om der sker fremskridt, er de fleste omlægninger af realkreditgælden af midlertidig karakter, hvilket øger risikoen for ny misligholdelse, navnlig i tilfælde af en forværring af de makroøkonomiske forhold eller eksterne chok. Der er også visse betænkeligheder relateret til de nationale bankers lån til erhvervsejendomme og SMV- og virksomhedslån, eftersom henholdsvis 37,3 % og 13,8 % af denne type lån misligholdes. Selv om der sker fremskridt, vil det kræve langt mere tid og en endnu større indsats at sikre en holdbar omstrukturering af disse lån. Der gøres stadig ikke tilstrækkeligt brug af procedurer for personlig insolvens, konkurs, rekonstruktion (»examinership«) eller andre metoder til delvis gældssanering for at sikre husholdningers eller virksomheders overlevelse. Det er gået langsomt med indførelsen af et centralt kreditregister til trods for dets afgørende rolle med hensyn til forsigtig långivning.

(12)

Legal Services Regulation Act 2015 er blevet ophøjet til lov, men de juridiske professioner opnåede sidst i forløbet visse indrømmelser, der i væsentlig grad reducerede reformens oprindelige ambitionsniveau. De nye regler er kun netop ved at blive gennemført, og det er endnu for tidligt at skabe fuld vished om reformens evne til at fremme konkurrence og reducere omkostningerne. Alle sektorer i økonomien benytter sig af juridiske tjenester, og udgifterne hertil har betydning for Irlands konkurrenceevne. Der kan kun opnås en reel nedbringelse af omkostningerne, hvis de konkurrencefremmende og omkostningsreducerende bestemmelser i den planlagte lovramme bliver lov gennem en offentlig høring eller indarbejdes i de forskrifter, som udstedes af Legal Services Regulatory Authority.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Irlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Irland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Irland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(15)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 og 3 nedenfor,

1.

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og i 2017. Anvende de ekstraordinære gevinster som følge af gunstige økonomiske og finansielle forhold samt fra salget af aktiver, til at fremskynde gældsnedbringelsen. Mindske sårbarheden over for økonomiske udsving og chok ved bl.a. at udvide skattegrundlaget. Øge kvaliteten af udgifterne, især ved at forbedre sundhedsydelsernes omkostningseffektivitet og prioritere offentlige kapitaludgifter til FoU og offentlig infrastruktur, navnlig transport, vandforsyning og bolig.

2.

Udvide og fremskynde gennemførelsen af aktiveringspolitikken med henblik på at øge husholdningernes arbejdsintensitet og nedbringe fattigdomsrisikoen for børn. Træffe foranstaltninger til at fremme beskæftigelse ved gradvist at nedtrappe de sociale ydelser og supplerende betalinger. Sørge for bedre adgang til økonomisk børnepasning på fuld tid til en rimelig pris og af høj kvalitet.

3.

Indføre varige saneringsløsninger med henblik på at nedbringe andelen af misligholdte lån, sikre en bæredygtig gæld i husholdningerne og tilskynde långiverne til at nedskrive gælden blandt overdrevent gældsfinansierede, men levedygtige, virksomheder. Fremskynde etableringen af et fuldt fungerende centralt kreditregister, som omfatter alle kategorier af långivere og skyldnere.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/69

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Litauen har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Litauen sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Litauen offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Litauens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Litauens nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Litauen sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Litauen har i sit stabilitetsprogram for 2016 anmodet om en midlertidig afvigelse på 0,6 % af BNP fra den påkrævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede målsætning i 2017 for at tage hensyn til store strukturreformer med positiv indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Der er dog, indtil der foreligger en endelig aftale, fortsat usikkerhed om pakken af reformforanstaltninger og deres gennemførelse. Litauen synes derfor, selv om det har tilstrækkeligt finanspolitisk råderum til at kunne nyde fordel af en midlertidig afvigelse, ikke at opfylde de kriterier vedrørende gennemførelsen af reformen, der gælder for brug af strukturreformklausulen. Desuden er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om de virkninger, regeringen skønner reformen vil få, er realistiske. Derfor er virkningerne af reformerne endnu ikke afspejlet i den påkrævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for 2017.

(6)

Litauen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en forbedring af den samlede saldo fra et underskud på 0,8 % af BNP i 2016 til et overskud på 0,9 % af BNP i 2019. Den (genberegnede (5)) strukturelle saldo forventes at forblive over den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP i 2016 og derefter. Tilpasningsstien inkluderer den systemiske pensionsreform i 2016, men afspejler ikke den planlagte strukturreform i 2017. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes gældskvoten at falde fra 39,9 % af BNP i 2016 til 35,7 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2018, er endnu ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 forventes strukturbalancen at ligge på – 1,2 % af BNP i 2016, hvilket kan anses for at ligge tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, og på – 0,8 % af BNP i 2017, hvilket er over den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 forventes Litauen at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(7)

Et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder som følge af aldringen, ringe sundhedsresultater og markant nettoudvandring kan skade Litauens vækstpotentiale og dermed også dets fremtidige konvergensbestræbelser, samtidig med at pensions- og langtidsplejesystemernes bæredygtighed bringes i fare. Det anslås, at der vil være et samlet faldt på 35 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder frem til 2030. Hvis denne udviklingstendens ikke vendes, vil det udgøre en fare for disponibiliteten af hensigtsmæssig arbejdskraft, bæredygtigheden i den langsigtede økonomiske vækst og socialsikringssystemerne, navnlig pensionssystemet.

(8)

De aktuelle demografiske tendenser understreger behovet for en omfattende pensionsreform i Litauen, der tackler det nuværende pensionssystems bæredygtighed på mellemlang sigt og risici for utilstrækkelighed. Fattigdomsniveauet blandt ældre i Litauen er blandt det højeste i Unionen. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen indekseringsmekanisme for de offentlige pensioner, og udgifterne til pensionsydelser fra socialsikringsordningen er forholdsvis lave. Parlamentet har endnu ikke vedtaget regeringens lovforslag om at indføre en indekseringsmekanisme, sammenkæde pensionsalderen med ændringer i den forventede levetid efter 2026 og forbedre den måde, hvorpå basisdelen af socialsikringspensionen finansieres.

(9)

Litauens sundhedsresultater er blandt de dårligste i Den Europæiske Union. Navnlig er dødeligheden for personer i aldersgruppen 20 til 64 år den højeste i Unionen, og det indvirker i høj grad på den potentielle disponible arbejdskraft og arbejdsproduktiviteten. Blandt sundhedssystemets svagheder kan bl.a. nævnes en for stor afhængighed af hospitalspleje og lave udgifter til forebyggelse og offentlig sundhed. Det er nødvendigt at imødegå de negative demografiske tendenser.

(10)

Det er vigtigt, at Litauen styrker investeringerne i menneskelig kapital for at afhjælpe nogle af de negative følger af den stadig mindre befolkning i den erhvervsaktive alder og støtte Litauens omstilling til en økonomi med højere værditilvækst. Selv om uddannelsesniveauet er blevet øget, er andelen af elever med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder høj. Der bør fortsat gøres en indsats for at sikre undervisning af høj kvalitet, som er afgørende for at håndtere dårlige resultater og uddannelsesmæssige mangler. Desuden er der svagheder i kvaliteten af undervisningen i de videregående uddannelser og deres evne til at fremme innovation. Det fortsat lave niveau af deltagelse i voksenuddannelse er i færd med at undergrave indsatsen for at forbedre de menneskelige ressourcers kvalitet og øge produktiviteten. Der er tegn på en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer af økonomien. Manglen på kvalificeret arbejdskraft forventes at blive endnu større i fremtiden. En kraftig lønstigning og en faldende produktivitetsvækst kan svække omkostningskonkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt at forbedre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, strømline uddannelsessystemets struktur og finansiering, udvikle livslang læring og forbedre målretningen og effektiviteten i aktive arbejdsmarkedspolitikker. Litauen har taget skridt til at forbedre sine aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og andre tjenester til støtte for arbejdssøgende, men for specifikke grupper, især langtidsledige og arbejdssøgende, der mangler nødvendige færdigheder, kan de stadig gøres mere målrettede. Udgifterne til effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger er fortsat begrænsede, og de sociale sikkerhedsnet i Litauen er svage. Ca. 27 % af Litauens befolkning er truet af fattigdom eller social udstødelse, og indkomstforskellene er blandt de højeste i Unionen. Regeringen har planer om at forbedre dækningen og tilstrækkeligheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen og de sociale bistandsydelser, men den relevante lovgivning er endnu ikke vedtaget.

(11)

Parlamentet er i færd med at drøfte en omfattende gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen og den sociale model. Sigtet er at gøre arbejdsmarkedsforholdene mere smidige og skabe større sikkerhed, men den relevante lovgivning er endnu ikke vedtaget. Det er vigtigt at involvere arbejdsmarkedsparterne i gennemførelsen af reformen og sikre en mere omfattende social dialog.

(12)

Investeringerne er langsomt vokset siden starten på den økonomiske krise og vil i de kommende år blive støttet af EU's struktur- og investeringsfonde. Indførelsen og overtagelsen af ny teknologi har imidlertid ikke spredt sig til hele økonomien, og innovationen er beskeden, hvilket hæmmer produktivitetsvæksten. De private investeringer i forskning og innovation har også været beskedne, måske på grund af utilstrækkelige incitamenter for erhvervslivets forskning og innovation samt offentligt-privat samarbejde. En styrkelse af de private investeringer vil kunne mindske risiciene i forbindelse med Litauens afhængighed af EU's struktur- og investeringsfonde til offentlige investeringer i forskning og innovation. Det videregående uddannelsessystem har visse svagheder med hensyn til kvalitet og innovationsresultater og har kun en begrænset grad af samarbejde med udenlandske universiteter og forskningscentre. Forsknings- og innovationssystemet er opsplittet og kendetegnet ved overlapninger og dobbeltarbejde. Denne udformning forhindrer Litauen i at opnå den kritiske masse af forsknings- og udviklingskapacitet, der er nødvendig for at øge den innovative viden. Incitamenter til innovation og samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet må øges, bl.a. ved at udvikle og investere i menneskelige ressourcer, hvilket vil øge omfanget af teknologioverførsel til realøkonomien. Ved at forbedre de litauiske virksomheders begrænsede kapacitet til at absorbere ekstern viden og anvende den til kommercielle formål vil innovationsniveauet kunne øges.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Litauens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Litauen i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning begrænses til den tilladte afvigelse i forbindelse med den systemiske pensionsreform i 2016 og 2017. Mindske skattebyrden for lavtlønnede ved at flytte skattebyrden over på andre kilder, som i mindre grad hæmmer væksten, og forbedre overholdelsen af skattereglerne, især i forbindelse med moms.

2.

Styrke investeringerne i menneskelig kapital og imødegå mangel på kvalifikationer ved at forbedre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans og øge kvaliteten af undervisning og voksenuddannelse. Styrke dækningen og effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Styrke mekanismerne for social dialog. Forbedre sundhedssystemets effektivitet ved at styrke ambulant behandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Forbedre dækningen og tilstrækkeligheden af arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand.

3.

Træffe foranstaltninger til at styrke produktiviteten og forbedre indførelsen og overtagelsen af ny teknologi i hele økonomien. Forbedre koordineringen af innovationspolitikker og tilskynde til private investeringer, bl.a. ved at udvikle alternative finansieringsformer.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/73

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 for samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Rumænien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Rumænien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Rumæniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Rumæniens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Rumænien ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Rumænien sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Det tredje betalingsbalancestøtteprogram (2013-2015) sluttede i september 2015, uden at der blev foretaget nogen afsluttende gennemgang. Den tredje formelle gennemgang (16.-30. juni 2015) af gennemførelsen af programbetingelserne er endnu ikke afsluttet. Der er gjort visse fremskridt på flere områder, men nuværende og tidligere programresultater er blevet undermineret på centrale politikområder. Overvågningen efter programmets afslutning blev påbegyndt den 1. oktober 2015 og vil fortsætte, indtil mindst 70 % af det lån, der blev ydet som led i det første betalingsbalanceprogram, er tilbagebetalt, dvs. som minimum frem til foråret 2018.

(6)

Rumænien er i øjeblikket omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I konvergensprogrammet for 2016 forventer regeringen en forringelse af den offentlige saldo fra -0,7 % i 2015 til -2,9 % af BNP i 2016 og 2017. Der forventes ligeledes en forværring af den strukturelle saldo. I programmet forventes der en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — som blev opfyldt i 2014 og 2015, og der forventes ikke nogen tilbagevenden til målsætningen i indeværende programperiode. I konvergensprogrammet forventes det, at den offentlige gældskvote forbliver under 40 % i hele programperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2016 og lettere optimistisk for 2017. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en betydelig afvigelse både i 2016 og, under antagelse af uændret politik, i 2017. I Kommissionens forårsprognose 2016 anslås det offentlige underskud desuden at udgøre 3,4 % af BNP i 2017, dvs. over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Rumænien ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

Rumæniens budgetramme er fornuftig for så vidt angår bestemmelserne deri, men i praksis anvendes rammen ikke effektivt. Ingen af de nylige underskudsforøgende budgetforanstaltninger blev iværksat og vedtaget efter standardbudgetproceduren. I 2015 tilsidesattes både kravet om, at nye lovgivningsinitiativer, som øger de offentlige udgifter eller mindsker de offentlige indtægter, skal indeholde en af finansministeriet verificeret konsekvensanalyse, og kravet om, at udgiftslofter skal overholdes og kompenserende foranstaltninger foreslås ved indtægtsnedgang. I praksis har det finanspolitiske råd meget kort tid til at reagere på budgetforslag, og der bliver ikke taget tilstrækkeligt hensyn til dets udtalelser og henstillinger. I budgettet for 2016 er målet et underskud på statens finanser på 2,95 % af BNP, hvilket medfører en betydelig afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Det udgør en afvigelse fra den nationale budgetramme.

(8)

En række foranstaltninger, der skal forbedre skatteinddrivelsen og overholdelsen af skattereglerne, er under gennemførelse. De omfatter obligatoriske kasseapparater, skærpede regler for kontant betaling, en ny momsregistreringsprocedure, en øget revisionsindsats fra skattemyndighedens (ANAF) side og løbende omstrukturering af skattemyndigheden. Udbredt skatteunddragelse og ringe overholdelse af skattereglerne er fortsat en udfordring. Sort arbejde og manglende opgivelse af indkomst påvirker fortsat skatteprovenuet negativt og forvrider økonomien. Effektiviteten af foranstaltninger, som bl.a. arbejdstilsynet har truffet for at dæmme op for manglende opgivelse af indkomst, er stadig begrænset.

(9)

Parlamentets behandling af loven om udligning af den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder har nu stået på siden 2013. Hvis den blev vedtaget, ville det øge ældre kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse betydeligt, reducere pensionsforskellene mellem kønnene og mindske kvindernes risiko for fattigdom i alderdommen.

(10)

Situationen på arbejdsmarkedet blev bedre i 2015. Arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsesfrekvensen har været stigende. Langtidsledigheden er under EU-gennemsnittet. Der er dog fortsat betydelige udfordringer, især med hensyn til den høje andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og det opsøgende arbejde med henblik på at aktivere dem effektivt er begrænset.

(11)

Den nationale arbejdsformidling er bagud med at tilbyde jobsøgende personaliserede tjenester, og de tjenester, som arbejdsgiverne tilbydes, er begrænsede, skønt de har pligt til at opslå ledige stillinger via den nationale arbejdsformidling. En procedure for skræddersyet bistand til forskellige kategorier af arbejdsløse er vedtaget, men endnu ikke gennemført. Samarbejdet mellem arbejdsformidlingen og socialforsorgen er særdeles begrænset, og det gør aktiveringen af modtagere af offentlig forsørgelse endnu vanskeligere.

(12)

Mindstelønnen, som er blandt de laveste i Unionen, er steget betydeligt siden 2013, og manglen på objektive kriterier for fastsættelsen af den skaber usikkerhed. Der er nedsat en trepartsarbejdsgruppe, der skal arbejde på reformen af fastsættelsen af mindstelønnen, men der findes fortsat ingen klare retningslinjer eller kriterier, som tager højde for mindstelønnens indvirkning på jobskabelse, sociale forhold og konkurrenceevne. Generelt er dialogen mellem arbejdsmarkedets parter fortsat begrænset.

(13)

Risikoen for fattigdom eller social udstødelse i Rumænien er en af de højeste i Unionen. Arbejdsmarkedsaktiveringen af personer på offentlig forsørgelse er meget begrænset, særlig i landdistrikter. Det sociale referenceindeks, som de sociale ydelser beregnes på grundlag af, bliver ikke ajourført regelmæssigt ud fra den økonomiske situation, hvilket i det lange løb kan få konsekvenser for ydelsernes tilstrækkelighed. Loven om minimumsinklusionsindkomst, som forventes at forbedre målretningen og tilstrækkeligheden af ydelserne og arbejdsmarkedsaktiveringen af modtagere af minimumsinklusionsindkomst, er nu blevet forelagt parlamentet med henblik på vedtagelse. Flere af foranstaltningerne i regeringens »fattigdomsbekæmpelsespakke« tager dog sigte på at løse dette problem gennem en helhedsorienteret tilgang (uddannelse, sundhed, bolig, socialsikring og transport).

(14)

Rumænien står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet. Der findes strategier for bl.a. livslang læring, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og skolefrafald. Skolefrafaldet ligger dog fortsat betydeligt over EU-gennemsnittet. Det skyldes til dels betydelige forsinkelser i gennemførelsen af den strategi, der blev godkendt i 2015. Forebyggende og korrigerende programmer er begrænsede. Sårbare grupper som romaer og børn fra fattige familier oplever fortsat hindringer i adgangen til og gennemførelsen af uddannelse af høj kvalitet, særlig i landdistrikterne. Inden for dagtilbud har Rumænien taget skridt til at støtte dårligt stillede 3-6-åriges børnehavegang. Der er fortsat kun begrænsede børnepasningsordninger for 0-3-årige. Ny lovgivning, der udvider bestemmelserne om forældreorlov, kan sammen med utilstrækkelige incitamenter til at arbejde lægge yderligere hindringer i vejen for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Optaget på erhvervsuddannelser på gymnasieniveau ligger over EU-gennemsnittet, men frafaldsprocenten er fortsat høj. Succesraten for videregående uddannelser er stigende, men kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående uddannelser er begrænset. Deltagelsen i voksenundervisning er meget lav.

(15)

Resultaterne på sundhedsområdet i Rumænien er meget ringe. Den forventede levetid ved fødslen ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet, både for mænd og kvinder. Tilgængeligheden af sundhedspleje og den store afhængighed af hospitalsbehandling er fortsat et stort problem. Den udbredte anvendelse af uformel betaling gør sundhedsplejen mindre tilgængelig for lavtlønnede. Rumænien har truffet foranstaltninger, der skal gøre sundhedsplejen mere tilgængelig for pensionister med lav indkomst og for samfundsgrupper, der lever afsides eller isoleret. Et netværk af social- og sundhedsformidlere er ved at blive etableret, og der er fremsat forslag til en lov om kollektive tjenester. Udflytning af handicappede fra institutionerne er fortsat en udfordring.

(16)

Rumænien har taget skridt til at tilføre det rumænske sundhedssystem flere midler og afhjælpe systemets ineffektive udnyttelse af de offentlige ressourcer. Reformerne vedrører bl.a. afvikling af restancer i sundhedssektoren, øget holdbarhed af udgifterne til lægemidler, gennemførelse af e-sundhedsløsninger, forbedret finansiering af sundhedssystemet, udarbejdelse af en strategi for overførsel af ressourcer fra hospitalsbaseret sundhedspleje til forebyggende og primær sundhedspleje samt centraliserede indkøbsprocedurer. Manglende administrativ kapacitet forsinker imidlertid gennemførelsen af den nationale sundhedsstrategi 2014-2020. Særlig begrænses sundhedssystemets effektivitet af forsinkelser i strømliningen af hospitalssektoren og omstillingen fra pleje af indlagte patienter til mere omkostningseffektiv ambulant behandling.

(17)

Den vigtigste skævhed i udviklingen i Rumænien er mellem byområder og landdistrikter. Resultaterne inden for beskæftigelse, det sociale område, sundhedspleje og uddannelse er dårligere i landdistrikterne, og folk har langt ringere adgang til uddannelse, lægehjælp, grundlæggende forsyningsydelser og offentlige tjenester, fordi den lokale administrative kapacitet er lav og fragmenteret. Samtidig hæmmes den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne af en underudviklet transportinfrastruktur og begrænset offentlig og privat transport, hvortil kommer høje transportomkostninger mellem hjem og arbejde og begrænset adgang til bredbåndsinfrastruktur. Lav merværdi i landbruget og manglende økonomisk diversificering gør det vanskeligt at udvikle en holdbar økonomi i landdistrikterne. En høj andel af arbejdsstyrken i landdistrikterne arbejder i subsistens- og semisubsistenslandbrug, som er forbundet med skjult arbejdsløshed eller ulønnet familiearbejde, lav produktivitet og fattigdom. En fattigdomsbekæmpelsespakke, der hovedsagelig skal finansieres med EU-midler, muliggør en helhedsorienteret tilgang til fattigdomsbekæmpelse, herunder i landdistrikterne. Der er planer om at oprette integrerede lokalsamfundsteams, der kan tilbyde dårligt stillede lokalsamfund flere forskellige integrerede tjenester, men planerne er endnu ikke gennemført.

(18)

Den strategiske ramme for en reform af den offentlige forvaltning kom på plads i 2014, men gennemførelsen af den skred langsomt frem i 2015. I 2016 er der vedtaget en række vigtige initiativer, der skal øge gennemsigtigheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning. Forsinkelserne i vedtagelsen af en generel og gennemsigtig strategi for forvaltning af de menneskelige ressourcer, særlig vedrørende ansættelse/udnævnelse, medarbejderbedømmelse, løn og karriereudvikling i alle personalekategorier samt uddannelse giver anledning til vilkårlighed i forbindelse med vigtige procedurer og beslutninger. Dette har sammen med ustabile organisationsstrukturer en negativ indvirkning på centraladministrationens uafhængighed og professionalisme og derfor også på dens effektivitet. Indviklede administrative procedurer, et ineffektivt system for offentlige indkøb og udbredt korruption hæmmer leveringen af tjenester (herunder e-forvaltningstjenester), både til befolkningen og erhvervslivet. Der gøres fortsat ikke tilstrækkelig brug af strategisk planlægning, programbudgettering, høringer og evidensbaseret politisk beslutningstagning. Disse udfordringer vanskeliggør gennemførelsen af vigtige politikker på en lang række områder, blandt andet effektiv udnyttelse af de til rådighed værende EU-midler og anden finansieringsstøtte.

(19)

Statsejede virksomheder, som indtager en dominerende stilling i en række vigtige økonomiske sektorer, klarer sig dårligt. Disse virksomheder er særligt udbredte i vigtige infrastruktursektorer. De tegner sig således for 44 % af omsætningen og 77 % af beskæftigelsen i energisektoren. Tallene for transportsektoren er henholdsvis 24 % og 28 %. Regeringens hastebekendtgørelse 109/2011 vedrørende ledelsesreformen i statsejede virksomheder blev ophøjet til lov den 10. maj 2016 med ændringer, der tilpasser hastebekendtgørelsen bedre til international god praksis. Rumænien har genoptaget rekrutteringen af professionelle ledere, der skal erstatte de midlertidige ledere i flere statsejede virksomheder, men processen går langsommere end oprindeligt bebudet. Det ville øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de statsejede virksomheder, hvis vedtagelsen af årlige budgetter og godkendelsen og offentliggørelsen af reviderede årsregnskaber blev fremrykket. En ny lov om privatisering er ved at blive forberedt. Den kommer dog muligvis til at indeholde bestemmelser, som er i modstrid med lovgivningen om virksomhedsledelse. Det er særligt bekymrende, at der sandsynligvis vil være sammenfald mellem den særlige privatiseringsadministrators og virksomhedsledelsernes ansvarsområder.

(20)

På trods af de retlige institutioners indsats for at tackle korruption på højt niveau, er korruption til stede i mange økonomiske sektorer, og både embedsmænd og folkevalgte på alle forvaltningsniveauer samt embedsmænd og andre ansatte i offentlige institutioner er indblandet. Rumænien er ved at gennemføre en række større retsreformer, men domstolenes store arbejdsbyrde, forudsigeligheden og den korrekte fuldbyrdelse af retsafgørelser og udefrakommende pression mod domstolene giver fortsat anledning til bekymring. Inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol modtager Rumænien henstillinger på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption. Derfor omfatter de landespecifikke henstillinger for Rumænien ikke disse områder.

(21)

Den finansielle sektor er blevet stærkere, men er fortsat sårbar over for nationale lovgivningsinitiativer. Den nyligt vedtagne lov om gældseftergivelse, der anvendes med tilbagevirkende kraft på den eksisterende beholdning af lån, kan udgøre en udfordring for en række kreditinstitutter og svække låneaktiviteten. Loven kan øge risiciene med hensyn til stabiliteten i den finansielle sektor og dermed få konsekvenser for økonomien som helhed. Af andre forhold, der kan have en negativ indvirkning på bankerne, kan nævnes forslaget om at konvertere lån i udenlandsk valuta til lån i lokal valuta og visse domstolsafgørelser om urimelige kontraktvilkår i låneaftaler.

(22)

Infrastruktur, der er utilstrækkelig eller af dårlig kvalitet, er en af de faktorer, der volder flest problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed i Rumænien, og den udgør en hindring for handel og økonomisk udvikling. Skønt der for nylig er sket en mindre forbedring, ligger Rumænien fortsat sidst blandt sammenlignelige lande i regionen, for så vidt angår opfattelsen af kvaliteten af transport- og kommunikationsinfrastrukturen. Dets vej- og motorvejsnet er lille i forhold til sammenlignelige lande og landets størrelse. Vedtagelsen af den overordnede transportplan og den tilhørende jernbanereform er blevet forsinket gentagne gange.

(23)

De offentlige investeringer er faldet siden 2008 til trods for den rigelige adgang til finansiering, især fra EU-fonde. Denne tendens vendte i 2015, men de offentlige investeringer forventes at falde fra og med 2016, da gennemførelsen af programmet for 2014-2020 ikke er kommet helt i gang, og der ikke er nok modne projekter på bedding. Rumænien har både for nylig og løbende gjort en indsats for at styrke samarbejdet på tværs af ministerierne, omorganisere systemet for offentlige udbud og forbedre planlægningen og gennemførelsen af investeringsprojekter. Ikke desto mindre er forberedelsen af offentlige investeringsprojekter stadig utilstrækkelig og præget af modtagelighed for udefrakommende påvirkning. Udvælgelsen af projekter vanskeliggøres fortsat af, at der mangler planlægning på mellemlang og lang sigt og strategiske prioriteter, at det er nødvendigt, at et højt antal beslutningstagere når til enighed, at finansministeriets enhed for evaluering af offentlige investeringer kun har begrænsede håndhævelsesbeføjelser, og at det nationale program for lokaludvikling mangler udvælgelseskriterier.

(24)

Trods markant forbedring af den omkostningsrelaterede konkurrenceevne og handelsresultaterne er den ikkeomkostningsrelaterede konkurrenceevne fortsat en udfordring. Strukturelle barrierer hindrer overgangen til en økonomi med højere værditilvækst og begrænser Rumæniens evne til at skabe holdbar vækst. Indviklede administrative procedurer, stadige finans- og skattepolitiske ændringer og ringe erhvervsvilkår influerer fortsat negativt på investeringsbeslutningerne. Udbredt skatteunddragelse og sort arbejde mindsker skatteprovenuet og forvrider økonomien. Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er fortsat begrænset.

(25)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Rumæniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Rumænien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i Det Europæiske Semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(26)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Begrænse afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP i 2017, medmindre den mellemfristede budgetmålsætning kan opfyldes med en mindre indsats. Sikre anvendelsen af budgetrammen og yderligere forbedre overholdelsen af skattelovgivningen og skatteinddrivelsen. Sikre, at lovgivningsinitiativer ikke underminerer retssikkerheden og bringer den finansielle stabilitet i fare. Om nødvendigt vedtage foranstaltninger, som afbøder disse risici.

2.

Styrke den nationale arbejdsformidlings tjenester til arbejdsgivere og jobsøgende, særlig ved at skræddersy dens tjenester til de jobsøgendes profil, knytte tjenesterne bedre sammen med social bistand, herunder sociale ydelser, og lave opsøgende arbejde blandt unge, der ikke er registreret. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastlægge objektive kriterier for fastsættelse af mindstelønnen. Træffe foranstaltninger til at nedbringe skolefrafaldet og øge udbuddet af undervisning af høj kvalitet, navnlig blandt romaer. Vedtage udligningen af pensionsalderen for mænd og kvinder.

3.

Dæmme op for uformel betaling inden for det offentlige sundhedssystem og øge tilgængeligheden af ambulant behandling. Styrke uafhængigheden og gennemsigtigheden af forvaltningen af de menneskelige ressourcer i den offentlige administration. Forenkle administrative procedurer for erhvervslivet og offentligheden. Styrke virksomhedsledelsen i statsejede virksomheder.

4.

Forbedre adgangen til integrerede offentlige tjenester, udvide den grundlæggende infrastruktur og fremme økonomisk diversificering, særlig i landdistrikterne. Vedtage og gennemføre den overordnede transportplan. Styrke prioriteringen og forberedelsen af offentlige investeringsprojekter.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/79

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 for samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Finland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Finland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i den Økonomiske og Monetære Union, bør Finland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Finland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Finlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Finlands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Finland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Særlig er det vigtigt at imødegå det tab af omkostningskonkurrenceevne, som gennem en årrække er akkumuleret, og som hovedsagelig skyldes, at lønstigningerne har været højere end produktivitetsstigningerne i en længere periode, hvilket har ført til en væsentlig forværring af betalingsbalancens løbende poster mellem 2008 og 2012. I analysen peges der også på betydelige risici for holdbarheden i de allerede belastede offentlige finanser på mellemlang og lang sigt.

(3)

Den 14. april 2016 forelagde Finland sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

I stabilitetsprogrammet for 2016 angives det, at den budgetmæssige virkning af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge er betydelige, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med. Ifølge Kommissionen andrager disse ekstraudgifter 0,05 % af BNP i 2016 og anslås på nuværende tidspunkt at udgøre 0,2 % af BNP i 2016. Disse ekstraudgifter kan høre ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge er en usædvanlig begivenhed, dens virkning for Finlands offentlige finanser er betydelig, og holdbarheden bringes sandsynligvis ikke i fare ved en sådan midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den krævede tilpasning hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2015 reduceret for at tage højde for disse udgifter. For så vidt angår 2016 vil der i foråret 2017 blive foretaget en endelig vurdering, herunder vedrørende de nævnte ekstraudgifter, på grundlag af de oplysninger, som de finske myndigheder har forelagt.

(6)

Finland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Eftersom Finlands offentlige bruttogæld overskred referenceværdien på 60 % af BNP i 2015, offentliggjorde Kommissionen den 18. maj 2016 en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF. I analysen konkluderes det, at gældskriteriet bør anses for opfyldt. I sit stabilitetsprogram for 2016 forventer regeringen en forbedring af den offentlige saldo til — 2,5 % af BNP i 2016 og til — 1,3 % af BNP i 2020. Regeringen forventer at nå sit mellemfristede budgetmål — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP — senest i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige gældskvote toppe med 67,4 % i 2019 for derefter at falde til 67,2 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det mellemfristede budgetmål i 2019, er ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i 2016. Det ville ikke ændre noget ved konklusionen vedrørende 2016, hvis man så bort fra den budgetmæssige virkning af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Under antagelse af uændret politik er der risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i 2017. Stigningen i den offentlige gældskvote forventes at fortsætte, og kvoten forventes at nå op på 66,9 % i 2017. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Finland ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil der være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

På grund af befolkningens aldring og en faldende arbejdsstyrke forventes udgifterne til pension, sundhed og langtidspleje at stige fra 23,1 % af BNP i 2013 til 26,9 % af BNP i 2030. I januar 2016 vedtog Finland en pensionsreform, som fra og med 2027 knytter den lovbestemte pensionsalder til ændringer i den forventede levetid. Social- og sundhedstjenesterne, som ydes af kommunerne, udgør 10 % af BNP. Hvis systemet ikke reformeres, forventes udgifterne at vokse med 2,4 % om året i nominelle tal og stige som andel af BNP. De store linjer i en omfattende forvaltningsreform og omstrukturering af social- og sundhedstjenesterne er nu aftalt. Reformen har bl.a. til hovedmål at mindske det langsigtede holdbarhedsgab med 3 mia. EUR gennem bedre udgiftskontrol. Det skal nås gennem integration af tjenester, større tjenesteudbydere samt digitalisering. Endnu mangler detaljerne at komme på plads, og de forandringsledelsesplaner, der blev iværksat før reformen, kan gennemføres fra 2019 som planlagt. Regeringen har bebudet, at foranstaltningerne til gennemførelse af reformen vil blive fremlagt ultimo 2016. Reformens størrelse og stramme tidsfrister indebærer, at implementeringen af den vil blive en udfordring. Derfor er det vigtigt, at lovforslagene vedtages rettidigt.

(8)

For at genoprette Finlands konkurrenceevne skal flere forhold på arbejdsmarkedet fungere bedre. De samlede lønstigninger har været beskedne, siden den centrale overenskomst blev indgået i 2013. I henhold til overenskomsten skete der en opbremsning af den årlige stigning i den overenskomstmæssige løn fra 1,3 % i fjerde kvartal 2013 til 0,5 % i fjerde kvartal 2015. I juni 2015 besluttede arbejdsmarkedets parter at forlænge overenskomsten til 2016. Væksten i arbejdsproduktiviteten er dog endnu ikke tilbage på sit tidligere niveau, og derfor forventes enhedslønomkostningerne at stige, om end langsommere. Der har været ført forhandlinger om at genoprette omkostningskonkurrenceevnen. Den 29. februar 2016 indgik arbejdsmarkedets parter en konkurrenceevnepagt. Aftalen skal nu udmøntes i sektoraftaler, inden den kan gennemføres. Konkurrenceevnepagten vil blive suppleret med foranstaltninger, som arbejdsmarkedets parter aftaler for at sikre større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en ny model for lønstigninger, hvor lønningerne i konkurrenceudsatte sektorer er udslagsgivende for lønningerne i andre sektorer. Det er vigtigt at gennemføre arbejdsmarkedsforanstaltningerne på en måde, som fuldt ud tager hensyn til den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller.

(9)

På grund af den erhvervsaktive befolknings stadig mindre størrelse er det vigtigt at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Det kræver en løbende indsats at integrere ældre arbejdstagere, unge, langtidsledige og lavtuddannede på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen er faldet med over to procentpoint, fra sit højeste niveau på 70,6 % før krisen i 2008 til 68,5 % i 2015, mens arbejdsløsheden er steget fra 6,4 % til 9,4 %. Ældres erhvervsfrekvens er steget gradvist, men ældre arbejdstagere har stadig mulighed for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af forlænget arbejdsløshedsunderstøttelse frem til pensioneringen (arbejdsløshedstunnellen), og hvis denne mulighed ikke begrænses, kan den mindske den positive virkning af pensionsreformen fra 2016. Virkningerne af ændringerne i parametrene for arbejdsløshedstunnellen i den tidligere pensionsreform vil blive vurderet i 2019. Langtidsledigheden steg betragteligt mellem 2008 og 2014, fra 1,2 % til 1,9 % af den samlede arbejdsstyrke, selv om mange af de langtidsledige i sidste ende forlod arbejdsstyrken. Ungdomsledigheden steg til 22,4 % i 2015. De lavtuddannede rammes hårdest af de dårlige arbejdsmarkedsresultater. Nedskæringer af budgettet for aktiv arbejdsmarkedspolitik på et tidspunkt, hvor efterspørgslen efter sådanne foranstaltninger stiger, kan skade mulighederne for, at ovennævnte grupper kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Med hensyn til aktivering kan det komplekse sociale sikringssystem med dets forskellige former for ydelser medføre en væsentlig grad af inaktivitet og lavtlønsfælder. I betragtning af nedskæringerne af budgettet for aktiv arbejdsmarkedspolitik er det særligt vigtigt at afhjælpe disse fælder og indføre positive incitamenter til at tage arbejde, f.eks. ved at forbedre mulighederne for at kombinere arbejde og understøttelse. Den forholdsvist høje tilstrømning af migranter og flygtninge til Finland i 2015 kan tjene til at afbøde virkningerne af befolkningens aldring, men kun såfremt det lykkes at integrere dem på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Der er et misforhold mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, og det skyldes delvist de strukturelle ændringer i økonomien, idet jobskabelsen sker i andre geografiske områder og erhverv end jobtabene. Der er behov for foranstaltninger, der kan skaffe flere boliger til overkommelige priser i Helsingforsområdet, og effektive politikker, der kan hjælpe folk med at holde deres kvalifikationer ajour og finde arbejde.

(10)

Erhvervsklimaet i Finland er mindst lige så godt som i andre højtudviklede økonomier. Manglende konkurrence, især mellem udbydere af tjenester rettet mod hjemmemarkedet, f.eks. detailtjenester og transporttjenester, forringer den samlede finske økonomis konkurrenceevne. Erhvervslivet har peget på unødigt strenge reguleringsmæssige krav som hindringer for markedsadgang og vækst på nogle markeder. Der skal gøres op med disse unødigt strenge krav, så iværksætteri og investeringer kan fremmes. I detailsektoren vil reformen af planlægningsbestemmelserne betyde mere fleksible regler for varehuses størrelse og beliggenhed. Omstruktureringen af sektoren for handelsbare varer fortsætter, og det vil være gavnligt for sektoren at udvikle nye markeder, varer og tjenester, især dem der har høj merværdi. Strukturelle ændringer kunne fremmes af politikker, der støtter forretningsudvidelse, internationalisering og innovation. Der blev vedtaget lovændringer i efteråret 2015, men de fleste forventes først implementeret mellem 2016 og 2018. Regeringen har bebudet, at der vil blive gennemført yderligere strukturreformer for at øge konkurrencen på markedet.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Finlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen af på de henstillinger, der er blevet rettet til Finland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Finland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(12)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(13)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 2 og 3 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 0,6 % i 2017. Anvende eventuelle ekstraordinære gevinster til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Sikre rettidig vedtagelse og gennemførelse af forvaltningsreformen for at øge produktiviteten og omkostningseffektiviteten af social- og sundhedstjenesterne.

2.

Sikre, at lønfastsættelsessystemet styrker lokale lønforhandlinger og fjerner stivheder, under hensyntagen til den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, så systemet bidrager til konkurrenceevnen og til en tilgang, der i højre grad er orienteret mod eksporterhvervene. Øge incitamentet til at tage arbejde og sikre målrettede og tilstrækkelige aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder for mennesker med migrantbaggrund. Mindske regionale skævheder og misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer.

3.

Fortsætte bestræbelserne på at øge konkurrencen i servicesektoren, herunder på detailområdet. Fremme iværksætteri og investeringer, herunder ved at lette de administrative og reguleringsmæssige byrder, for at skabe vækst i produktion med høj merværdi.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/83

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Letland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Letland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Letland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Letlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Letlands nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 14. april 2016 fremlagde Letland sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Letland har i sit stabilitetsprogram for 2016 anmodet om en midlertidig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017 på 0,5 % af BNP for at tage hensyn til omfattende strukturreformer, der bidrager positivt til de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt, navnlig den igangværende reform af sundhedssektoren, der bygger på sundhedsstrategien for 2014-2020. Reformens nærmere enkeltheder er gengivet i stabilitetsprogrammet. Målet er at øge den offentlige finansiering til sundhedssektoren til 4 % af BNP frem til 2020 i forhold til 3 % af BNP i 2015. Når reformen er gennemført fuldt ud, anslås den at øge beskæftigelsen med 0,6 % og BNP-niveauet med 2,2 % i 2023, hvilket vil bidrage positivt til de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. Den positive virkning på væksten og de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed vurderes som realistisk. Letland kan på nuværende tidspunkt anses for at være berettiget til den ønskede midlertidige afvigelse i 2017, forudsat at landet foretager en passende gennemførelse af de bebudede reformer, hvilket vil blive overvåget som led i det europæiske semester. Omfanget af den tilladte midlertidige afvigelse er imidlertid betinget af, at minimumsbenchmarket overholdes (dvs. et strukturelt underskud på 1,7 % af BNP). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 skulle der være mulighed for en yderligere midlertidig afvigelse på 0,1 % i 2017.

(6)

Letland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo til 0,5 % af BNP i 2019. Den planlagte tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP tager højde for den ønskede afvigelse relateret til den systemiske pensionsreform i 2017 og 2018 og den omfattende strukturreform i sundhedssektoren i perioden 2017-2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at stige til 40 % i 2016, før den atter falder til 38 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt specificerede. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 peger den overordnede vurdering i retning af en risiko for en vis afvigelse i 2016 og, under antagelse af uændret politik, i 2016 og 2017 samlet set. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Letland forventes at være i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil imidlertid være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016.

(7)

Den faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder hæmmer arbejdsudbuddet, og samtidig stiger lønningerne mere end produktiviteten, hvilket skaber en trussel for omkostningskonkurrenceevnen. Der er derfor behov for foranstaltninger til at forbedre beskæftigelsesegnetheden og den menneskelige kapital for at fremme konkurrenceevnen.

(8)

Letlands tal for risiko for fattigdom og social eksklusion er blandt de højeste i EU. Der arbejdes på at indføre en mindsteløn, men den konkrete gennemførelse heraf er behæftet med usikkerhed, og ordningens universelle anvendelse udvandes på grund af budgetomkostningerne. Siden 2009 er der intet gjort for at forbedre den utilstrækkelige sociale bistand, hvilket gør det vanskeligt at bekæmpe fattigdommen effektivt. Mindstelønsreformen ventes at reducere fragmenteringen af den sociale bistand og øge incitamentet til at arbejde.

(9)

Aktiveringsforanstaltningerne er stadig ikke tilstrækkeligt dækkende, navnlig for de langtidsledige. Kombineret med ringe og utilstrækkelige sundhedstjenester og sociale tjenester forhindrer dette en effektiv reintegration på arbejdsmarkedet. Øget anvendelse af aktiveringsforanstaltninger ville fremme beskæftigelsen.

(10)

Lav offentlig finansiering af sundhedssystemet, iboende strukturelle svagheder, en høj grad af egenbetaling og en suboptimal omkostningseffektivitet medfører, at størstedelen af befolkningen ikke får dækket sine sundhedsmæssige behov. I forbindelse med adgangen til sundhedsydelser har man valgt at opprioritere særligt alvorlige sygdomstilfælde, mens adgangen til almene sundhedsydelser hæmmes af budgetrestriktioner.

(11)

Selv om Letland har gjort fremskridt med hensyn til at reformere de videregående uddannelser, navnlig ved at belønne kvalitet og indføre et uafhængigt akkrediteringssystem, er der behov for at give erhvervsuddannelserne et løft og navnlig reformere studieordningerne og indføre rammer for arbejdsbaseret læring med henblik på at øge kvaliteten og udbuddet. Arbejdsmarkedets parter kan spille en rolle i udviklingen af disse praktikbaserede ordninger, som det også fremgår af loven om efteruddannelser.

(12)

Innovationsproblemer, uhensigtsmæssige rammer for erhvervslivet og en faldende arbejdsstyrke er alle med til at lægge en dæmper på investeringer. Den ringe innovationsdynamik og et fragmenteret forskningsgrundlag gør det vanskeligt for Letland at sikre en hurtig og effektiv overgang til mere videnintensive aktiviteter, der skaber større merværdi. Investeringerne begrænses yderligere af den ringe beskyttelse af investorer under insolvensreglerne samt af manglende effektivitet i den offentlige forvaltning.

(13)

Regeringen har truffet foranstaltninger til at reducere fragmenteringen af forskningsgrundlaget, forbedre forskningens kvalitet og virksomhedernes innovationsevne. Selv om der er gjort fremskridt, er niveauet for både offentlige og private investeringer i forskning og innovation stadig meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet. Der skal fortsat arbejdes på at konsolidere forskningsgrundlaget, og samtidig skal antallet af forskere og kvaliteten af forskningen øges. En fuld gennemførelse af reformer, der bygger på den intelligente specialiseringsstrategi, og en omfattende anvendelse af alle eksisterende politiske instrumenter vil kunne fremme private investeringer i innovation.

(14)

Erhvervslivet betragter insolvensreglerne som en hindring for investering, eftersom inddrivelsesprocenten er lav, og der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med insolvensbehandlerne.

(15)

Letland har gennemført flere vellykkede initiativer til at effektivisere retssystemet og forbedre kvaliteten heraf. Selv om der findes et omfattende system til at håndtere interessekonflikter for offentligt ansatte, er systemet komplekst og rigidt, og der lægges større vægt på den formelle overensstemmelse end på situationen i de enkelte tilfælde. Samtidig er kontoret for bekæmpelse og forebyggelse af korruption påvirket af interne spændinger, som har gjort det mere ustabilt og svækket den offentlige tillid til dets aktiviteter og dets vilje til at prioritere højt profilerede sager.

(16)

Den generelle ineffektivitet i den offentlige forvaltning, som overvejende skyldes en relativt høj personaleomsætning, forsinkelser i gennemførelsen af reformen af de offentlige tjenester og svag projektledelse, bidrager ikke til at skabe et gunstigt investeringsmiljø. Lønsystemet i den offentlige sektor er ikke tilstrækkeligt knyttet til ansvarsniveauet.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Letlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Letland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Letland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(18)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Sikre, at afvigelsen fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 begrænses til, hvad der er tilladt i relation til den systemiske pensionsreform og den omfattende reform i sundhedssektoren. Mindske skattekilen for lavtlønnede ved at udnytte de vækstfremmende fordele ved at omlægge skatten til miljø- og ejendomsbeskatning samt forbedre overholdelsen af skattereglerne.

2.

Sikre mere dækkende sociale bistandsydelser og optrappe foranstaltningerne til at hjælpe bistandsmodtagere med at finde og fastholde arbejde, herunder gennem mere omfattende aktiveringsforanstaltninger. Fremskynde reformen af studieordningerne på erhvervsuddannelserne og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter vedtage rammer for arbejdsbaseret læring og øge udbuddet heraf. Forbedre adgangsmulighederne til samt kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundhedssystemet.

3.

Arbejde på at konsolidere forskningsinstitutionerne og skabe incitament til private investeringer i innovation. Styrke ordningen for håndtering af interessekonflikter og etablere en fælles retlig ramme for alle offentligt ansatte. Øge insolvensbehandlernes ansvarlighed og forbedre det offentlige tilsyn med dem.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/87

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Danmark 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Danmarks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Danmarks nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 26. april 2016 fremlagde Danmark sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt en forbedring af den samlede saldo, således at budgettet vil være i balance i 2020. Den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP ventes at blive nået i 2016. Ifølge konvergensprogrammet ventes gældskvoten at nå 35,1 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes Danmark at opnå den anbefalede finanspolitiske tilpasning i 2016 og 2017. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Danmark forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, efterhånden som befolkningen bliver ældre. De seneste års omfattende arbejdsmarkedsreformer har især til formål at øge incitamenterne til at arbejde og effektiviteten af den aktive beskæftigelsespolitik. Disse reformer kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks beskæftigelsesmål under Europa 2020 og styrke bæredygtigheden af den danske velfærdsmodel. Det nationale Europa 2020-mål for social inklusion, hvor der sigtes mod at nedbringe antallet af personer, som lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet, er dog langt fra at være nået. Samtidig ligger der stadig en udfordring i at integrere de svageste grupper på arbejdsmarkedet og forbedre deres beskæftigelsesegnethed. Det gælder navnlig personer med indvandrerbaggrund fra tredjelande, herunder dem, der har boet i Danmark i længere tid, samt unge med et lavt uddannelsesniveau. De foranstaltninger, der er truffet som led i trepartsforhandlingerne i 2016 for at øge integrationen på arbejdsmarkedet, vil kunne sikre bedre forhold for nyankomne flygtninge og migranter. Der bør dog træffes yderligere foranstaltninger med henblik på en mere effektiv integration af andre marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet.

(7)

For at bevare den relativt høje velfærd i Danmark er det afgørende at styrke produktivitetsvæksten. Alligevel har produktivitetsvæksten i de sidste tyve år været sløv. En af årsagerne hertil er den fortsatte mangel på konkurrence i den danske servicesektor, navnlig i detailbranchen og i bygge- og anlægsbranchen. Danmark bør derfor øge bestræbelserne på at forbedre produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen ved at fjerne hindringer og sikre, at der findes rimelige autorisationsordninger, når disse anses som nødvendige. Danmark bør også lempe restriktionerne for placering af butikker, navnlig ved at gennemføre de reformer, som regeringen har bebudet.

(8)

Samlet set har investeringsniveauet i Danmark været lavt siden det kraftige fald i private investeringer under den økonomiske krise. Det afspejler delvist lave boliginvesteringer, efter at boligboblen brast, og en uudnyttet kapacitet i erhvervssektoren. Danmark ville kunne styrke den økonomiske vækst og øge produktiviteten ved at sætte gang i investeringerne. Der er konstateret barrierer for investeringer i service- og forskningssektoren. Detailbranchen og bygge- og anlægsbranchen påvirkes af adgangsbarrierer, som hæmmer konkurrencen og produktivitetsvæksten. Der kan gøres en større indsats for at omsætte universiteternes forskningsresultater til innovation i virksomhederne.

(9)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Danmark i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(10)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Overholde den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,25 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017.

2.

Øge produktiviteten og investeringerne i den private sektor ved at styrke konkurrencen i den danske servicesektor, navnlig ved at lette markedsadgangen i detailbranchen og i bygge- og anlægsbranchen. Tilskynde til øget samarbejde mellem virksomheder og universiteter.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/90

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Slovenien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Slovenien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Slovenien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Sloveniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Sloveniens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Slovenien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne skyldes svagheder i banksektoren, virksomhedernes gældsætning, manglen på investeringer og trusler mod den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, som der skal tages hånd om. Tilliden er vendt tilbage i den slovenske banksektor. Kreditvæksten er dog fortsat negativ og antallet af misligholdte lån relativt højt. Det er afgørende, at Slovenien tager hånd om de risici, der opstår som følge af et stigende pres på sundheds- og pensionssystemerne, og som bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare, samt nedbringer den øgede offentlige gæld. Det er nødvendigt, at antallet af hindringer for investeringer reduceres yderligere, navnlig i den offentlige administration. Der er brug for at styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikker og gennemførelsen af strukturreformer, navnlig hvad angår pensions-, sundhedspleje-, langtidspleje- og arbejdsmarkedspolitikkerne.

(3)

Den 15. april 2016 fremlagde Slovenien sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Sloveniens stabilitetsprogram for 2016 viser, at de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge er betydelige, og det indeholder tilstrækkelig med dokumentation for omfanget og karakteren af disse ekstra budgetomkostninger. Ifølge Kommissionen udgjorde de ekstraudgifter, der kan komme i betragtning, 0,06 % af BNP i 2015 og forventes på nuværende tidspunkt at udgøre 0,07 % af BNP i 2016. Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 gør det muligt at tage hensyn til disse ekstraudgifter, idet tilstrømningen af flygtninge er en usædvanlig begivenhed, der har en afgørende virkning på Sloveniens offentlige finanser, mens den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt ikke bringes i fare, hvis der midlertidigt gives tilladelse til at fravige tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Mens denne bestemmelse ikke fandt anvendelse i 2015, fordi Slovenien var underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, foretages der i foråret 2017 en endelig vurdering for 2016, herunder af hvilke beløb der kan komme i betragtning, på grundlag af de oplysninger, som de slovenske myndigheder har forelagt.

(6)

Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er Slovenien underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsreglen vedrørende gældskriteriet. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo fra 2,2 % i 2016 til 0,4 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning om en strukturel budgetbalance, der ikke respekterer kravene i stabilitets- og vækstpagten, ventes at være opfyldt i 2020, dvs. ud over den tidshorisont, som programmet dækker. Den genberegnede strukturelle saldo (5) peger imidlertid i retning af et strukturelt underskud på 1,2 % af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 80,2 % af BNP i 2016 og fortsætte med at falde til 73,8 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes Sloveniens outputgab i 2017 at udgøre 1,8 % af BNP, mens den potentielle vækst ventes at ligge på 1,1 % og den reale BNP-vækst på 2,3 % af BNP. På denne baggrund vurderes det, at Slovenien vil opleve »gode tider« i 2017, hvilket vil kræve en strukturel tilpasning på 1 % af BNP. Der er imidlertid betydelig usikkerhed for så vidt angår beregningen af den potentielle vækst og outputgabet, når det gælder Slovenien, som følge af den særlige situation på arbejdsmarkedet, den særligt store økonomiske nedgang i 2008-2013 og de strukturreformer, der er ved at blive gennemført. De alternative prognoser for outputgabet dækker en længere tidshorisont, der afspejler den aktuelle revision af vurderingsmetoden, og antyder en mere gradvis udvikling af outputgabet i Slovenien, hvilket indikerer, at det er for tidligt at konkludere, at den slovenske økonomi vil opleve »gode tider« i 2017. For indeværende forekommer det derfor mere passende at kræve en strukturel indsats i 2017, der afspejler »normale tider«. Der synes derfor at være risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2016 og, under antagelse af uændret politik, en risiko for en betydelig afvigelse i 2017. Konklusionen for 2016 ændrer sig ikke, hvis der ved vurderingen ses bort fra de budgetmæssige konsekvenser af den exceptionelt store tilstrømning af flygtninge. Det ventes, at Slovenien opfylder gældskriteriet i 2016 og i store træk opfylder det i 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Slovenien ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

Parlamentet vedtog loven om budgetregler i juli 2015. Der mangler imidlertid stadig at blive udpeget et uafhængigt finansråd, der skal overvåge gennemførelsen af disse regler. Desuden mangler der fortsat at blive gennemført en revision af loven om offentlige finanser, som er nødvendig for at kunne gøre budgetloven fuldt operationel, og som har til formål ved lov at indføre en flerårig tilgang til budgetlægning.

(8)

Størrelsen på den offentlige gæld, der ligger et godt stykke over 60 % af BNP, gør Slovenien sårbar over for negative påvirkninger af den nominelle vækst og rentechok. Samtidig vokser andelen af ældre i befolkningen hurtigere i Slovenien end i de fleste andre medlemsstater. Slovenien står overfor store risici, der truer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, eftersom Slovenien har den højeste indikator for et langsigtet holdbarhedsgab af alle medlemsstater, hvilket skyldes den forventede stigning i de offentlige udgifter til pensioner, sundhedssystemet og langtidsplejesystemet. De forventede offentlige udgifter til pensioner er de højeste blandt alle medlemsstaterne og ventes at stige fra 11,8 % af BNP i 2013 til 15,3 % af BNP i 2060. Ældrekvoten forventes mere end fordoblet mellem 2013 og 2060, hvilket vil lægge et betydeligt pres på pensionssystemerne. De forventede implicitte forpligtelser, der er forbundet med ældrebyrden, afspejler de langsigtede udfordringer ved en aldrende befolkning. Desuden kan der i fremtiden forventes at opstå et tilstrækkelighedsproblem for arbejdstagere, der ikke har arbejdet et helt arbejdsliv, idet antallet af arbejdstagere med et ufuldstændigt eller et kort arbejdsliv stiger, bl.a. som følge af deres sene indtræden på arbejdsmarkedet, uregelmæssige ansættelser og lave bidragstæthed. I april 2016 blev der offentliggjort en hvidbog om pensioner, som skal danne grundlag for en bred offentlig høring. Resultaterne af høringen vil blive anvendt ved udformningen af en ny pensionsreform, som bør vedtages inden for den nuværende valgperiode, og som man hurtigt bør påbegynde arbejdet med ved at nå til enighed med arbejdsmarkedets parter om nøgleelementerne i reformen, navnlig pensionsalder, pensionsniveau, indeksregulering og optimering af den anden søjle.

(9)

De offentlige udgifter til langtidspleje forventes mere end fordoblet i 2060 som følge af den aldrende befolkning. Dette udgør en stor udfordring for den finanspolitiske holdbarhed i Slovenien. Andelen af befolkningen, der er fyldt 80 år eller mere, forventes at tredoble fra 4,6 % i 2013 til 12,4 % i 2060. Mellem 2003 og 2013 steg de samlede udgifter til langtidspleje med 85 %, idet de private udgifter steg hurtigere end de offentlige udgifter. Der er intet integreret langtidsplejesystem i Slovenien. Sloveniens udgifter er primært rettet mod formelle naturalieydelser, hvoraf størstedelen bruges på institutionsbaseret pleje frem for pleje i hjemmet, om end begge dele ligger lavere end EU-gennemsnittet. Der er rigelig mulighed for at øge omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet ved at styrke de foranstaltninger, der skal forbedre den primære sundhedsplejes rolle som vogter, omstille systemet fra hospitalspleje til ambulant behandling, forbedre effektiviteten og forvaltningen af hospitalerne, forbedre sundhedssystemernes kontrakt- og betalingsprocedurer, udvikle bedre omkostningsinformation med henblik på tilpasning af de importerede diagnoserelaterede grupper og videreudvikle en ramme for kvalitetsovervågning. Andelen af fælles udbud er lav, og der er et stærkt fokus på »laveste pris« som tildelingskriterium. Der er gennemført en omfattende gennemgang af sundhedssystemet, og resolutionen om den nationale sundhedsplan for 2016-2025 blev vedtaget af regeringen i slutningen af 2015 og af parlamentet i marts 2016. Resolutionen repræsenterer en strategisk plan for udvikling af sundhedssystemet. Nogle af foranstaltningerne deri er ved at blive gennemført, mens forslag om andre vigtige bindende gennemførelsesforanstaltninger er under udarbejdelse og er endnu ikke blevet forelagt. Det er fortsat også uklart, om reformen vil tage hånd om vigtige spørgsmål såsom indbyggede automatiske stabiliseringsordninger, som vil kunne afbøde udsving i indtægterne i løbet af konjunkturcyklussen, eller adgangen til og kvaliteten af serviceydelserne. Vedtagelsen af retsakten om langtidspleje samt retsakten om sundhedspleje og sygeforsikring er blevet udskudt gentagne gange, og den nuværende køreplan for deres vedtagelse i anden halvdel af 2016 synes optimistisk.

(10)

Resultaterne på arbejdsmarkedet forbedres gradvis, og de sociale forhold er stabiliseret. Der skabes betydeligt flere jobs, og ledigheden er faldende. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre og lavtuddannede udgør imidlertid stadig en udfordring. De langtidsledige udgør stadig mere end halvdelen af det samlede antal ledige, og en betydelig andel af disse langtidsledige er lavtuddannede eller over 50 år. Retningslinjerne for aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 2016-2020 repræsenterer en fortsættelse af den tilgang, der er anvendt indtil nu, men udgifterne til dette politikområde er fortsat lave. I november 2015 blev der vedtaget midlertidige fritagelser for arbejdsgivere, for så vidt angår indbetalingen af sociale bidrag for nyansatte over 55 år. Det forventes, at der i 2016 fremlægges yderligere foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet, herunder tilpasning af arbejdsmiljøet, som også er relevante for pensionssystemets holdbarhed. Lønvæksten forblev på linje med produktivitetsfremgangen og understøtter fortsat den eksterne konkurrenceevne. I november 2015 vedtog parlamentet et forslag fremsat af fagforeningerne, som omdefinerer mindstelønnen ved at udelukke en række bonusser. Som følge heraf trak arbejdsgiverforeningerne sig fra arbejdsmarkedsaftalen, hvilket svækker dialogen på arbejdsmarkedet betydeligt.

(11)

Der er gjort fremskridt med afviklingen af misligholdte lån, om end niveauet stadig er højt sammenlignet med perioden før krisen. Slovenien har gennemført adskillige politikforanstaltninger for at forbedre banksektorens holdbarhed. Disse foranstaltninger omfatter en styrkelse af bankernes kapacitet til afvikling af misligholdte lån og indførelsen af specifikke mål for nedbringelsen af antallet af misligholdte lån. Slovenien har også indført adskillige foranstaltninger til styring af kreditrisikoen. Der forventes positive resultater i midten af 2016. De politiske prioriteringer på kort sigt er dog fortsat en yderligere afvikling af misligholdte lån og styring af kreditrisikoen. Den operationelle og finansielle omstrukturering af store virksomheder er gennemført, og hovedomstruktureringsaftalerne overvåges løbende. Bankaktivselskabet (BAMC) er fuldt operationelt, og dets strategi for 2017-2022 er fastlagt. Selv om BAMC har gjort fremskridt med afviklingen af sin låneportefølje, udgør det stadig en væsentlig risiko for de offentlige finansers holdbarhed. I 2015 bidrog BAMC's aktiviteter med 1 % af BNP til det generelle offentlige underskud på 2,9 %. Tilsynet med BAMC's aktiviteter synes at være utilstrækkeligt, eftersom myndigheder havde undervurderet BAMC's underskud i 2015 betydeligt med 0,7 % af BNP og tilsyneladende ikke var bekendt med størrelsen af de nedskrivninger, BAMC havde foretaget. Der er også yderligere omlægningsværktøjer til rådighed. På baggrund af de betragtelige fremskridt med omstruktureringen af store virksomheder, har Slovenien påbegyndt omstruktureringen af adskillige små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Bankerne er i øjeblikket ved at implementere retningslinjerne for omstrukturering af SMV'er. Der er gjort fremskridt for så vidt angår adgangen til finansiering for SMV'er og mikrovirksomheder. Der er dog begrænset adgang til alternative finansieringskilder såsom risikovillig kapital. Små virksomheder er stadig alt for afhængige af banklån til trods for, at der er stadig flere gælds- og egenkapitalinstrumenter til rådighed på markedet. Dette segment er derfor meget sårbart over for udviklingen på kreditmarkederne.

(12)

Væksten i investeringerne har været afdæmpet de senere år og har begrænset Sloveniens økonomiske resultater og fremtidige vækstudsigter. De private investeringer faldt drastisk under den økonomiske krise, og siden har deres andel af BNP været faldende. Eftersom de offentlige investeringer er stærkt afhængige af den dynamik, der skabes med EU-midler, er der behov for mere produktive investeringer for at stimulere og bibeholde den økonomiske vækst. De udenlandske direkte investeringer i Slovenien er vokset markant de sidste to år, hovedsageligt som følge af øgede privatiseringsbestræbelser. Sloveniens erhvervsklima er imidlertid fortsat vanskeliggjort af den igangværende gældsnedbringelse og en stor administrativ byrde, navnlig inden for byggeri, fysisk planlægning og overholdelse af skattereglerne, men også af restriktiv lovgivning om adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv, hvilket forhindrer indgående investeringer. Hvis det skal blive nemmere at drive virksomhed i Slovenien, er det nødvendigt, at virksomhedernes tillid øges, og at ineffektiviteten i den offentlige administration og bureaukratiet, der stammer fra et stort antal love og vedtægter og hyppige ændringer af lovgivningen, reduceres yderligere. Omtrent halvdelen af de foranstaltninger til mindskelse af de administrative byrder, der er fastsat i regeringens enhedsdokument, er blevet gennemført, men visse vigtige foranstaltninger, især vedrørende byggetilladelser og fysisk planlægning, er blevet forsinket.

(13)

Strategien for udviklingen af den offentlige administration 2015-2020, der blev vedtaget som en del af Sloveniens opfyldelse af forhåndsbetingelserne for adgang til de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020, strækker sig over forskellige porteføljer, hvorfor det er afgørende, at der koordineres på tværs af ministerier, hvis den skal gennemføres ordentligt og i god tid. I februar 2016 vedtog regeringen den anden foreløbige rapport om gennemførelsen af programmet »Nul tolerance over for korruption«. Der er gjort visse fremskridt med gennemførelsen af dette program. Nogle af foranstaltningerne i programmet er imidlertid blevet forsinket (fælles offentlige udbud på sundhedsområdet, undersøgelse af kriminalitet i banksektoren og vedtagelsen af retsakten om integritet og forebyggelse af korruption). Den planlagte ændring af retsakten om integritet og forebyggelse af korruption vil give mulighed for at forbedre den måde, kommissionen for forebyggelse af korruption fungerer på, idet den tager fat på spørgsmål om troværdighed og lønsomheden af kommissionens arbejde. I retssystemet er sagernes længde blevet kortet yderligere ned, og antallet af åbne sager er faldet fra et meget højt niveau, delvis som følge af færre nye sager. Faldet afhænger også til en vis grad af ændringer i den proceduremæssige og statistiske behandling af håndhævelsessager. Højesteret fortsætter ajourføringen af forretningsgangene ved domstolene og reformen af sagsbehandlingssystemerne. Til trods for de forbedrede insolvensregler, der giver virksomhederne øgede muligheder for at reorganisere sig, er likvidationsprocedurerne fortsat meget langvarige og ineffektive.

(14)

Staten deltager fortsat i meget stor grad i økonomien. Staten er den største arbejdsgiver, porteføljeforvalter og indehaver af erhvervsobligationer i Slovenien. Som svar på de henstillinger, der er blevet fremsat om dette spørgsmål mellem 2012 og 2015, har landet udarbejdet en ny ramme for Slovenian Sovereign Holding. Den omfatter en strategi for forvaltningen af statsejerskab, et sæt resultatkriterier for aktiver og en forvaltningsplan for 2016. Dette system supplerer den nye kodeks for selskabsledelse i statsejede virksomheder, der blev vedtaget i slutningen af 2014. Strategien bekræfter omfanget af statens aktuelle deltagelse i økonomien og flytter fokus over mod bedre resultater i statsejede virksomheder. Implementeringen af de grundigt reviderede rammer for Slovenian Sovereign Holding er derfor så meget desto vigtigere for at sikre adskillelsen mellem regeringens ejerskab og tilsynsfunktioner og den professionelle ledelse af statsejede virksomheder. Sammen med en yderligere privatisering af udvalgte aktiver skulle dette gerne reducere eventualforpligtelserne for budgettet fra dette område. Privatiseringen af Nova Ljubljanska Banka (NLB) forventes lanceret i 2016 i overensstemmelse med Slovenian Sovereign Holdings forvaltningsplan.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovenien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1, 3 og 4 nedenfor,

1.

Når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Fastsætte en mellemfristet budgetmålsætning, der respekterer kravene i stabilitets- og vækstpagten. Styrke den finanspolitiske ramme og udpege et uafhængigt finansråd samt ændre loven om offentlige finanser. Afslutte og gennemføre reformen af langtidspleje- og sundhedssystemerne og gøre disse systemer mere omkostningseffektive for at sikre, at adgangen til og kvaliteten af plejen er holdbar på lang sigt. Vedtage de nødvendige foranstaltninger inden udgangen af 2017 for at sikre pensionssystemets holdbarhed og tilstrækkelighed på lang sigt.

2.

I samarbejde med arbejdsmarkedets parter øge beskæftigelsesegnetheden blandt lavtuddannede og ældre arbejdstagere, herunder gennem målrettet livslang læring og aktiveringsforanstaltninger.

3.

Forbedre finansieringsbetingelserne for kreditværdige virksomheder, herunder ved at lette en holdbar afvikling af misligholdte lån og adgang til alternative finansieringskilder. Sikre behørig gennemførelse af strategien for BAMC.

4.

Træffe foranstaltninger for at modernisere den offentlige administration og reducere den administrative byrde for virksomhederne. Forbedre forvaltningspraksis og resultaterne i statsejede virksomheder.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/96

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Kroatien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Kroatien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Kroatiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Kroatiens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Kroatien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Det er især vigtigt at tage hånd om de svagheder, der knytter sig til høj offentlig gæld, høj virksomhedsgæld og høj ekstern gæld i forbindelse med høj arbejdsløshed. Andre svagheder, der kræver specifikke politiske tiltag, omfatter den finanspolitiske styring, forvaltningspraksis i statsejede virksomheder, effektiviteten i den offentlige administration og løsninger for misligholdte lån.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram indeholder en forholdsvis ambitiøs reformdagsorden, som — hvis den gennemføres fuldt ud inden for den angivne tidsplan — vil kunne bidrage til løsningen af de makroøkonomiske ubalancer. Programmet beskriver de relevante foranstaltninger til forbedring af forvaltningen af de offentlige finanser, sundhedssektoren og erhvervsklimaet og forpligter til ambitiøse reformer af den offentlige administration, pensionssystemet, socialsikringssystemet og til forbedring af forvaltning i statsejede virksomheder. På grundlag af vurderingen af Kroatiens politiske forpligtelser er der på nuværende tidspunkt ikke behov for at optrappe proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Kroatien er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil være under 3,0 % af BNP, nærmere betegnet 2,6 %, i 2016 og falde yderligere derefter, dvs. nå ned på 1,0 % af BNP i 2019. Derudover forventer regeringen at nå sin mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1,75 % af BNP — i løbet af programperioden. Den offentlige gældskvote toppede på 86,7 % i 2015, men forventes ifølge konvergensprogrammet gradvist at falde til 80,0 % i 2019. Hvis dette tages for pålydende, overholder gældskvoteprognoserne i programmet gældsreduktionsmålet. Selv om det makroøkonomiske scenarie, der understøtter disse budgetprognoser, er realistisk i reale termer, er den nominelle BNP-vækst imidlertid højere end anslået i Kommissionens prognose, især for 2016. Den forventede reduktion af gældskvoten afhænger derfor af positive forventninger til den nominelle vækst; desuden medtages der betydelige gældsbegrænsende stock-flow-tilpasninger fra salget af finansielle aktiver, som ikke er tilstrækkeligt specificerede. Derudover er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, for det meste uspecificerede. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes det offentlige underskud at nå 2,7 % af BNP i 2016 i overensstemmelse med målet for det samlede underskud som angivet i Rådets henstilling af 21. januar 2014 under artikel 126, stk. 7, i TEUF. Den anbefalede finanspolitiske indsats under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ventes at blive nået. Til gengæld peger Kommissionens prognose ikke i retning af overholdelse af det fremadrettede gældsreduktionsmål. Selv om en strukturel tilpasning på 0,2 % af BNP i 2017 vil være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, vil der være behov for en større strukturel tilpasning for at sikre overholdelse af gældsreduktionsmålet. Navnlig ville en tilpasning på mere end 0,5 % af BNP være passende set i lyset af den høje gæld og de aktuelle ugunstige konjunkturforhold i Kroatien. På nuværende tidspunkt ventes den strukturelle saldo at forværres med 0,2 % af BNP i 2017. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Kroatien ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2017.

(6)

Kroatiens budgetplanlægning lider fortsat under store svagheder til trods for visse forbedringer foretaget i forbindelse med ændringen af budgetloven i 2015. Relationen mellem den flerårige budgetramme og de årlige budgetter er fortsat svag, og der er ikke klare regler for eventuelle ændringer af budgetplanerne i løbet af et år. Den strategiske planlægning af de enkelte budgetenheder er ikke underlagt systematisk kontrol og understøtter ikke i tilstrækkelig grad samordningen af politiske prioriteter med de mellemfristede finanspolitiske mål. Budgetproceduren tager ikke meget hensyn til det store antal transaktioner uden for budgettet eller til regnskabsmæssige korrektioner, der har indvirkning på det offentlige underskud og den offentlige gæld. De numeriske budgetregler revideres i øjeblikket. En af de primære udfordringer er at gøre dem mere operationelle og mere i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Der skal også gøres en yderligere indsats for at forbedre det statistiske grundlag for budgetplanlægningen.

(7)

Den finanspolitiske kommission, der har ansvaret for at overvåge overholdelsen af budgetreglerne på nationalt plan, er tæt forbundet med de nationale finanspolitiske myndigheder og desuden underbemandet. Under sådanne forhold er kommissionens politiske og funktionelle uafhængighed ikke sikret. Der er annonceret en revision af den finanspolitiske kommissions institutionelle ramme og mandat i tredje kvartal af 2016.

(8)

Kroatien har påbegyndt en reform af de kommunale afgifter som en del af en bredere reform af ejendomsbeskatningen. De samlede indtægter fra løbende beskatning af fast ejendom og kommunale afgifter er relativt lave, når man ser på deres andel af BNP.

(9)

De største udfordringer er det store antal skatterestancer, momssvig og den sorte økonomi. Der træffes foranstaltninger til at forbedre overholdelsen af skattereglerne, herunder udviklingen af et risikostyringssystem for overholdelse. Dog foreligger der endnu kun begrænsede oplysninger om de trufne foranstaltningers effektivitet.

(10)

Den offentlige gæld er stadig stor og voksende, hvilket gør det bydende nødvendigt at vedtage en fremadskuende, proaktiv tilgang til gældsforvaltning. Det forventes, at der snarest vedtages en gældsforvaltningsstrategi for 2016-2018. Kroatien mangler dog stadig en mere omfattende tilgang til gældsforvaltning, der indebærer årlige revisioner, som tager højde for markedsudviklingen, en passende risikostyringsstrategi og styrkelse af kapaciteten til at udføre dertil knyttede opgaver.

(11)

En stor andel af den arbejdsdygtige befolkning deltager ikke i arbejdsmarkedet. En af hovedårsagerne hertil er den lave pensionsalder, også blandt mænd i den mest erhvervsaktive alder. Det er muligt at gå på tidlig pension fulde fem år før den lovbestemte pensionsalder, og de økonomiske incitamenter til at arbejde indtil da (og efter) er svage. Derudover er pensionssystemet karakteriseret ved et antal særlige bestemmelser for bestemte kategorier af arbejdstagere samt generøse ordninger for tidlig pensionering for visse erhverv. Den lovbestemte pensionsalder gøres ens for mænd og kvinder og hæves til 67, men kun langsomt. Både nu og i fremtiden er der ikke tilstrækkelig med pensionsmidler, hvilket skaber en høj risiko for fattigdom i alderdommen, navnlig for de der har korte arbejdsliv.

(12)

Problemet med høj inaktivitet forværres af den høje arbejdsløshed, og den lave udnyttelse af arbejdskraftpotentialet hæmmer væksten. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat et stort problem og peger på svagheder i uddannelsessystemet, og der er stadig mulighed for at forbedre effektiviteten, overvågningen og evalueringen af ungdomsgarantien. Langtidsledighedstallene er faldet for nylig, men er stadig næsten dobbelt så høje som EU-gennemsnittet. Deltagelsen i livslang læring er fortsat meget lav som følge at et underudviklet voksenuddannelsessystem.

(13)

Der er regionale forskelle i udgifterne pr. indbygger til social sikring samt uoverensstemmelser for så vidt angår berettigelseskriterierne for de almindelige ordninger for social sikring og de ordninger, der er målrettet bestemte kategorier. Derudover anvendes kun en lille andel af det samlede budget til social sikring til den nationale minimumsindkomstordning. Det fører til ineffektivitet og utilstrækkelig beskyttelse af de svageste. Reformen af socialsikringssystemet har lidt under forsinkelser hvad angår konsolideringen af forskellige ydelser og oprettelsen af centrale administrative kontaktpunkter for så vidt angår levering af socialsikringsydelser.

(14)

Den funktionelle fordeling af kompetencer i den offentlige administration, dvs. mellem centrale og lokale niveauer, er kompleks, og systemet er fragmenteret. Fordelingen af decentraliserede administrative funktioner er ikke i overensstemmelse med budgetkapaciteten i de ansvarsbærende lokale enheder. Dette gør de lokale enheder stærkt afhængige af overførsler fra centraladministrationen og medfører store regionale forskelle i leveringen af offentlige tjenester. Fragmenteringen af den offentlige administration tynger leveringen af ydelser, erhvervsklimaet og de offentlige udgifters lønsomhed. Der er i al væsentlighed ikke sket fremskridt med reformen af den offentlige administration. Der er indført en retlig ramme for den frivillige sammenlægning af lokale myndigheder, men de mekanismer, der skulle skabe incitamentet for at benytte disse muligheder, er ikke indført. Rationaliseringen af systemet af statslige agenturer skrider langsomt fremad.

(15)

Lønningerne i den offentlige sektor reguleres af forskellige bestemmelser på tværs af offentlige institutioner, der ikke stemmer overens for så vidt angår definitionen af jobkompleksitet, frynsegoder og løntillæg. Dette begrænser statens kontrol med lønningslisten og tynger effektiviteten i den offentlige sektor. Den offentlige sektor står for en relativ høj andel af beskæftigelsen, og udviklingen i de offentlige lønninger er derfor også relevant for økonomien i bredere forstand.

(16)

Statsejede virksomheder er stærkt repræsenteret i økonomien. Forvaltningsmæssige svagheder, herunder manglen på passende resultatovervågning, medfører stadig væsentlig lavere rentabilitet i statsejede virksomheder i forhold til sammenlignelige private virksomheder og har negative konsekvenser for de offentlige finanser. Noteringen af aktier i statsejede virksomheder på børsen kan bidrage til forbedringer i forvaltningen af disse virksomheder, navnlig ved at fremme mekanismer for rapportering og intern revision. Det seneste år er der taget langsomme skridt hen imod et skifte fra statsejede til flere privatejede virksomheder.

(17)

Den nationale erhvervsfremmende bank »Den kroatiske bank for genopbygning og udvikling« (HBOR), der er en statsejet enhed, kan komme til at spille en vigtig rolle for Kroatiens genopretning. Bankens låneaktiviteter kan få stor indflydelse på fremme af investeringer og samtidig afhjælpe markedssvigt. Der er brug for en passende retlige ramme og sund virksomhedsledelse for at dæmme op for de risici, der er forbundet med dens aktiviteter, især fordi HBOR i stigende grad tilbyder direkte långivning.

(18)

Den uafhængige kvalitetsgennemgang af HBOR's kreditportefølje, som myndighederne har planer om at gennemføre i 2017, er et skridt på vejen til løsning af ovennævnte problemer. I mellemtiden er det nødvendigt at styrke de overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer, der finder anvendelse på HBOR.

(19)

Udnyttelsesgraden for de europæiske struktur- og investeringsfonde har indtil nu været lav som følge af forskellige faktorer, heriblandt utilstrækkelig administrativ kapacitet, besværlige procedurer og det begrænsede antal projekter, der har været klar til at blive sat i gang.

(20)

Kroatiens erhvervsklima lider fortsat under store mangler, der tynger investeringsklimaet. Virksomhederne opkræves mange skattelignende afgifter, der stadig hæmmer erhvervsklimaet. De lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydere og lovregulerede erhverv er fortsat restriktive. Der er begrænsninger på adgangen til og udøvelsen af visse lovregulerede erhverv, herunder juridiske erhverv og skatterådgivere. Kroatien har foretaget en gennemgang af behovet for og proportionaliteten af disse begrænsninger, men de konkrete tiltag er blevet forsinkede. Derudover lider de lovregulerede erhverv og virksomheder under tunge administrative byrder.

(21)

Ustabil regulering, og hvad der opfattes som lav kvalitet i lovgivningen, tynger også erhvervsklimaet. Langvarige retssager, store efterslæb og inkonsekvent retspraksis betyder, at retssystemet, navnlig ved handelsretterne, har store udfordringer for så vidt angår effektivitet og kvalitet. IKT-systemerne er underudviklede, navnlig hvad angår kommunikationen med parterne i retssager og elektronisk levering af retsdokumenter.

(22)

Afviklingen af misligholdte lån er afgørende for at reducere den gældsbyrde, der tynger økonomien. I denne henseende er der taget vigtige skridt med styrkelsen af rammerne for rekonstruktion og insolvens for virksomheder samt vedtagelsen af en personlig insolvensprocedure. Virkningerne af de nye rammer kræver nøje overvågning. Juridisk usikkerhed for så vidt angår skatten på nedskrivninger udgør imidlertid stadig en hindring for en hurtig afvikling af bankernes porteføljer af misligholdte lån.

(23)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Kroatiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Kroatien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Kroatien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring i EU, ved at der på EU-plan ydes bidrag til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 5 nedenfor.

(24)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(25)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1 til 5 nedenfor,

1.

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden 2016. Derefter opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i 2017. Anvende alle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Inden september 2016 styrke de numeriske budgetregler samt den finanspolitiske kommissions uafhængighed og mandat. Inden udgangen af 2016 styrke budgetplanlægningen og den flerårige budgetramme. Inden udgangen af 2016 påbegynde en reform af den løbende ejendomsbeskatning. Styrke rammerne for forvaltning af den offentlige gæld. Vedtage og påbegynde gennemførelsen af en strategi for gældsforvaltning for 2016-2018.

2.

Inden udgangen af 2016 træffe foranstaltninger til at forebygge tidlig pensionering, fremskynde overgangen til en højere lovbestemt pensionsalder og strømline pensionsreglerne for bestemte kategorier med reglerne for den almindelige ordning. Tilvejebringe passende op- og omkvalificeringsforanstaltninger for at styrke beskæftigelsesegnetheden i den arbejdsdygtige befolkningsgruppe med særligt fokus på lavt kvalificerede og langtidsledige. Konsolidere socialsikringsydelserne, herunder de særlige ordninger, ved at strømline berettigelseskriterierne og integrere administrationen af dem og målrette støtten til de mennesker, som har størst behov.

3.

Inden udgangen af 2016 iværksætte bestræbelser på at reducere fragmenteringen og forbedre den funktionelle fordeling af kompetencer i den offentlige administration med henblik på at øge effektiviteten og reducere de forskelle i leveringen af offentlige tjenester, der findes mellem de forskellige områder. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter harmonisere rammerne for lønfastsættelse på tværs af den offentlige administration og de offentlige tjenester. Fremskynde frasalgsprocessen for statslige aktiver og styrke overvågningen af statsejede virksomheders resultater og bestyrelsernes ansvarlighed, herunder ved at fremskynde noteringen af aktier i statsejede virksomheder på børsen.

4.

I væsentlig grad mindske de skattelignende afgifter. Fjerne ubegrundede lovgivningsmæssige begrænsninger, der hindrer adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv. Reducere den administrative byrde for virksomhederne.

5.

Træffe foranstaltninger til forbedring af kvaliteten og effektiviteten i retssystemet, navnlig ved handels- og forvaltningsretterne. Fremme afviklingen af misligholdte lån, navnlig ved at forbedre skattereglerne for afvikling af misligholdte lån.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/101

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Luxembourg har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Luxembourg sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Luxembourg offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Luxembourgs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Luxembourgs nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Luxembourg er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt at bringe budgettet i balance i 2017 og derefter opnå små overskud frem til 2020, hvor der forventes et overskud på 0,4 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning vil være opfyldt i hele programperioden. I sit stabilitetsprogram har Luxembourg imidlertid meddelt, at den mellemfristede budgetmålsætning vil blive ændret fra et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP indtil 2016 til et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP fra 2017. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes gældskvoten at vokse gradvist til 23,5 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk, med undtagelse af 2017 og 2018, hvor det er positivt. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes det strukturelle overskud at falde til 1,4 % af BNP i 2016 og yderligere til 0,3 % af BNP i 2017 og holder sig således over den mellemfristede budgetmålsætning. Eventuelle fremtidige afvigelser skal vurderes i forhold til kravet om at holde den strukturelle saldo på niveauet for den mellemfristede budgetmålsætning og under hensyntagen til behovet for at sikre de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt, navnlig på pensionsområdet. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Luxembourg forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)

De luxembourgske myndigheder har offentliggjort hovedtrækkene i en omfattende skattereform, som skal træde i kraft i 2017. Reformen indeholder hovedsagelig ændringer, hvad angår direkte beskatning af enkeltpersoner og virksomheder. Den sigter mod en gradvis nedsættelse af selskabsskatten (for at øge konkurrenceevnen) og en mere progressiv personlig indkomstskat (for at øge rimeligheden). Samtidig risikerer forøgelsen af visse skatteudgifter, især hvad angår boligmarkedet, at føre til en formindskelse af skattegrundlaget. Desuden kan den internationale udvikling til en vis grad få indflydelse på udformningen af det luxembourgske skattesystem, hvilket understreger, at der er usikkerhed om i hvert fald en del af skatteindtægterne. For at sikre forudsigelighed kan der foretages en yderligere udvidelse af skattegrundlaget, navnlig ved at revidere den nuværende lave beskatning af boliger og ved at gøre større brug af andre kilder som f.eks. miljøafgifter. I den forbindelse giver ophævelse af patentboksordningen mulighed for en vis udvidelse af selskabsskattegrundlaget. Vedtagelse og gennemførelse af skattereformerne vil som led i det europæiske semester fortsat blive overvåget nøje.

(7)

I erkendelse af de risici, der er forbundet med den stærke afhængighed af den finansielle sektor, har de luxembourgske myndigheder forsøgt at diversificere økonomien. I betragtning af landets høje lønomkostninger kan aktiviteter med en højere værditilvækst potentielt bane vejen for alternative kilder til vækst. En vellykket diversificering af Luxembourgs økonomi afhænger derfor i vid udstrækning af de sektorer, der er mindre følsomme over for lønomkostningsniveauet. Dette er overvejende sektorer med aktiviteter inden for de ofte teknologi- og vidensintensive områder forskning og innovation. En yderligere udvidelse af den ikkefinansielle servicesektor, der allerede fremviser gode resultater, vil også kunne bidrage til at diversificere økonomien. Også en mindskelse eller fjernelse af de eksisterende hindringer for investeringer og innovation, som bremser den økonomiske udvikling, ville muliggøre en udnyttelse af potentialet for innovation og fremme diversificeringen. De offentlige investeringer ligger over gennemsnittet for euroområdet, men de private investeringer ligger under det gennemsnitlige niveau. Et højt investeringsniveau er afgørende for at opretholde vækstperspektiverne. Analysen i landerapporten viser, at Luxembourg er det EU-land, der har den mest restriktive lovgivning for forretningsservice og etablering af detailhandel. De vigtigste begrænsninger vedrører kravene til kapitalandele, stemmerettigheder og tværfaglige tjenesteydelser i sektoren for forretningsservice samt kravene til etablering og drift i detailhandelssektoren.

(8)

De seneste årtiers stadigt stigende boligpriser vil sammen med de kommende års forventede kraftige udvikling på det demografiske og beskæftigelsesmæssige område kunne udgøre en hindring for den ønskede stigning i befolkningen og arbejdsstyrken. Dette er så meget desto mere sandsynligt, da økonomien i høj grad er afhængig af input af højtuddannet arbejdskraft fra nabolandene, der udgør ca. en tredjedel af arbejdsstyrken. Dynamikken i ejerboligpriserne opstår som følge af uligevægten mellem udbud og efterspørgsel, der især skyldes manglen på tilgængelige boliger og boliger til overkommelige priser. Manglen på jord til nybyggeri og ineffektive administrative procedurer for udstedelse af byggetilladelser begrænser boligudbuddets fleksibilitet. På grund af det ufleksible boligudbud må det antages, at en stor del af de eksisterende skattefordele indregnes i boligpriserne. Der kunne også gøres en øget indsats for at sørge for socialt boligbyggeri til overkommelige priser. Det nuværende boligmarked afholder ikke alene husholdninger fra at etablere deres bopæl i Luxembourg, det forværrer også problemer med trafikpropper og forurening. De nye demografiske fremskrivninger i rapporten om befolkningsaldringen fra 2015 øger også presset for at fjerne flaskehalse i forbindelse med investeringer i transport og boliger, og disse fremskrivninger bør afspejles i de fire kommende sektorspecifikke planer for bolig, transport, erhvervsområder og grønne landskaber.

(9)

Det forhold, at lønudviklingen i visse sektorer ikke holder trit med udviklingen i produktiviteten, kan udgøre en begrænsning for opnåelsen af økonomisk diversificering. Dette indskrænker yderligere indsatsområdet til sektorer med en høj merværdi. I løbet af det sidste årti er enhedslønomkostningerne i Luxembourg vokset hurtigere end i de fleste af euroområdets medlemsstater. Den automatiske lønindeksregulering for hele økonomien medvirker til at begrænse lønforskellene mellem forskellige sektorer og kan medføre, at der ikke tages hensyn til forskelle i arbejdskraftens produktivitet. Den vedvarende lave inflation har imidlertid forsinket den automatiske regulering af lønningerne og bidraget til en moderat lønudvikling. Sideløbende med den svage lønudvikling og stigningen i produktionen er tabet af omkostningskonkurrenceevne mindsket. I den sammenhæng er en overvågning af lønudviklingen berettiget.

(10)

Forpligtelserne relateret til en aldrende befolkning udgør en risiko på lang sigt, navnlig hvad angår pensionsudgifterne. Luxembourg har gjort beskedne fremskridt ved at mindske kløften mellem den lovbestemte og den faktiske pensionsalder gennem en begrænsning af mulighederne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I juli 2015 blev et lovforslag om ændring af førtidspensionsordninger forelagt parlamentet. Én ordning vil blive ophævet, men adgangen til andre førtidspensionsordninger vil til gengæld blive delvis lempet. I juli 2015 blev der vedtaget en lov om integrering af arbejdstagere med nedsat arbejdsevne, som har været i kraft siden den 1. januar 2016. Loven har øget mulighederne for, at arbejdstagere med nedsat arbejdsevne kan forblive på arbejdsmarkedet, og fører dermed til en nedgang i antallet af personer, der går på førtidspension. Førtidspensionering er stadig udbredt, og der er kun begrænsede incitamenter til at forblive erhvervsaktiv. Der findes stadig ikke en komplet strategi for at holde ældre arbejdstagere længere i beskæftigelse og give dem incitamenter og kvalifikationer til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den såkaldte »alderspagt«, der skal fremme fastholdelse af ældre arbejdstagere i virksomheder med mere end 150 ansatte, er stadig til drøftelse i parlamentet.

(11)

Ifølge pensionsreformen fra 2012 skal der hvert femte år fra vedtagelsen af reformen gennemføres en kontrol og evaluering af pensionssystemets bæredygtighed. Regeringen har bekræftet, at den har til hensigt at fremskynde evalueringen til 2016 — i stedet for 2017 som oprindeligt planlagt — og har oprettet en arbejdsgruppe vedrørende pension, som har til opgave at gennemføre evalueringen. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid, som det tidligere blev anbefalet af Rådet. Luxembourg er den eneste medlemsstat, der ikke har fastlagt en yderligere forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder og førtidspensionsalder for perioden 2013-2060. I rapporten om befolkningsaldringen fra 2015 er den forventede stigning i aldersrelaterede udgifter blevet nedjusteret, men dette skyldes ikke reformer, men næsten udelukkende de mere gunstige demografiske fremskrivninger. Selv efter nedjusteringen forbliver den forventede stigning i pensionsudgifterne den højeste i Unionen. Desuden står Luxembourg over for risici i forbindelse med den forventede stigning i udgifterne til langtidspleje, der målt i forhold til BNP hører til de højeste blandt alle medlemsstaterne. Dette synes igen at være forårsaget af, at Luxembourg forventes at få den højeste stigning i andelen af plejeafhængige i Unionen frem til 2060. Der er gennemført et forberedende arbejde til en reform, der skal sikre den langsigtede bæredygtighed af forsikringsordningen for langtidspleje.

(12)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Luxembourg i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(13)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet og er af den opfattelse (5), at Luxembourg forventes at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten,

1.

Sikre de offentlige pensioners bæredygtighed på lang sigt ved at øge den faktiske pensionsalder, ved at begrænse mulighederne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og øge incitamenterne for at forblive erhvervsaktiv længere og ved at tilpasse den lovbestemte pensionsalder til ændringerne i den forventede levetid.

2.

Fjerne hindringer for investeringer og innovation, som begrænser den økonomiske udvikling inden for erhvervstjenester. Fjerne flaskehalse, der bremser boliginvesteringer.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/105

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Malta har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i den Økonomiske og Monetære Union, bør Malta sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Malta 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Maltas fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 15. april 2016 fremlagde Malta sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af de foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Malta er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. I sit stabilitetsprogram for 2016 forventer regeringen, at den samlede saldo bliver forbedret til et overskud på 0,1 % af BNP senest i 2019. Den strukturelle saldo vil blive gradvist forbedret, således at Maltas mellemfristede målsætning om strukturel budgetbalance vil blive nået i 2019. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at falde til 62,6 % i 2016 for derefter gradvist at falde yderligere til 55,5 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2016 og forsigtigt for 2017-2019. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. Baseret på Kommissionens forårsprognose 2016 er der stor risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2015 og 2016 under ét, hovedsagelig som følge af overskridelsen i 2015, som der skal korrigeres for i 2016, og under antagelse af en uændret politik i 2017. Overskridelsen i 2015 skyldes til dels den kraftige stigning i investeringerne, hovedsagelig på grund af den usædvanligt høje absorption af EU-midler i perioden frem til afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013. For at begrænse afvigelsen i den toårige periode 2015-2016 omfatter stabilitetsprogrammet for 2016 yderligere foranstaltninger for 2016, der ikke kunne nå at komme med i Kommissionens forårsprognose 2016. Disse foranstaltninger skal nedbringe de primære udgifter (med 0,16 % af BNP), navnlig inden for aflønning af ansatte, forbrug i produktionen og kapitaloverførsler. Desuden er overslagene over visse af foranstaltningerne på indtægtssiden for 2016-2019 blevet justeret i overensstemmelse med mere aktuelle oplysninger samt den faktiske virkning af foranstaltningerne for 2015. Alt i alt vil disse foranstaltninger medføre en mindskelse af nettounderskuddet på 0,2 % af BNP. Sammenlignet med Kommissionens prognose medfører disse foranstaltninger en forbedring af den strukturelle indsats, og den strukturelle saldo vil udvise en vis gennemsnitlig afvigelse for 2015-2016, mens der stadig vil være risiko for en betydelig afvigelse i 2017. Malta forventes at opfylde gældskriteriet i både 2016 og 2017. På baggrund af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Malta ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(6)

De offentlige finansers holdbarhed stiller fortsat Malta over for en udfordring på lang sigt. Det skyldes hovedsagelig de budgetvirkninger, som de aldersrelaterede udgifter på bl.a. sundheds- pleje- og pensionsområdet har. Pensionssystemet står over for en dobbelt udfordring med at sikre såvel bæredygtighed som tilstrækkelige pensionsydelser. Pensionsudgifterne var lavere end EU-gennemsnittet i 2013 — 9,6 % af BNP — men vil ifølge prognoserne stige til 12,8 % af BNP frem til 2060, hvilket er et af de højeste niveauer i Unionen. I marts 2016 traf regeringen adskillige foranstaltninger til at styrke pensionssystemets bæredygtighed og tilstrækkelighed, men der foreligger endnu ingen vurdering af budgetvirkningerne heraf. For at forbedre systemets tilstrækkelighed er den bidragspligtige nationale mindstepension fortsat blevet forhøjet i 2016, og målet er at nå op på 60 % af medianindkomsten senest i 2027 og øge dækningen. Hvor effektivt denne reform kommer til at virke, vil afhænge af, om det lykkes at fastholde den store gruppe af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Ud over pensionerne ventes også de offentlige udgifter til sundhedsydelser og langtidspleje at stige hurtigere end EU-gennemsnittet og komme til at udgøre henholdsvis 2,1 % og 1,2 % af BNP. Myndighederne har vedtaget en strategi for det nationale sundhedsvæsen og er i gang med en granskning af sundhedsudgifterne med det formål at opnå en mere effektiv anvendelse af udgifterne. Disse bestræbelser har dog endnu ikke givet sig udslag i konkrete besparelser. På længere sigt vil bæredygtigheden kunne forbedres ved at udnytte potentielle besparelser til at imødegå de forventede udgiftsstigninger.

(7)

På uddannelsesområdet er der foretaget betydelige investeringer, men de resultater, der er opnået, ligger stadigvæk under målsætningen. Det påvirker kvaliteten i arbejdskraftudbuddet og erhvervsfrekvensen. Uddannelsesniveauet i den maltesiske arbejdsstyrke er fortsat et af de laveste i Unionen. Malta har iværksat en omfattende strategi for livslang læring, men deltagelsen i disse programmer for livslang læring er stadigvæk begrænset, især blandt grupperne med det laveste uddannelsesniveau. Udfordringerne på dette område ligger bl.a. i at nå ud til den rette målgruppe, skabe lettere adgang til uddannelse og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. I 2015 blev der vedtaget en bekendtgørelse om oprettelse af et institut for løbende faglig videreuddannelse af lærere (Uddannelsesinstituttet). Instituttets hovedformål er at i) give lærerne de kompetencer, de har brug for i deres daglige arbejde, ii) fungere som et samlingspunkt for lærere, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer, og iii) udvikle ledelseskompetencer. Instituttet er ved at træde i funktion og ventes at komme til at spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme lærernes behov for faglig udvikling. Det må overvåges, hvilke fremskridt der sker på dette område.

(8)

Bortset fra enkeltstående storstilede projekter i 2014-2015 har investeringerne i Malta ligget på et lavt niveau, hvilket afspejler strukturændringerne i økonomien og flaskehalsproblemer. Det hænger især sammen med, at de mindre kapitalintensive servicesektorer har fået stigende betydning, hvilket mindsker økonomiens fremtidige investeringsbehov. Der er dog stadig visse udfordringer i landet, som påvirker investeringsaktiviteten, bl.a. mangel på innovationskapacitet, flaskehalse på grund af mangel på folk med de rette kvalifikationer, ineffektivitet i den offentlige sektor og retsvæsenet, regelbyrden og trafikbelastningen.

(9)

Transport- og logistikinfrastrukturerne udgør en af de største barrierer for udenlandske investeringer. De eksterne transportomkostninger udgør en stor byrde for Maltas økonomi. De beror hovedsagelig på en ineffektiv udnyttelse af landets transportnet og manglen på reelle alternativer til at tage bilen. Desuden udgør det store antal privatbiler, forureningen og trafiktætheden en udfordring for den nationale transportsektors bæredygtighed. Der er endnu ikke blevet iværksat nogen samlet transportstrategi, til trods for at udvikling af en national transportstrategi og en masterplan er en forudsætning for at få adgang til europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020), der skal bruges til medfinansiering af investeringer i transportsektoren.

(10)

Regeringen har taget adskillige skridt til at skabe lettere adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV). Formålet var at fremme egenkapitalfinansiering og få mobiliseret venturekapital på grund af de flaskehalsproblemer, der igennem de seneste år var blevet konstateret. Der er desuden planer om at indføre et centralt kreditregister og en udviklingsbank, og den maltesiske børs agter at indføre en platform, der specielt skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at skaffe sig finansiering på kapitalmarkedet. Der er stadigvæk problemer med adgangen til finansiering uden om bankerne, men de små og mellemstore virksomheder i Malta nyder godt af et bedre finansieringsmiljø end mange andre EU-lande.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Malta i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(12)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og i 2017 ved at iværksætte de strukturforanstaltninger, der er nødvendige på baggrund af den høje risiko for en betydelig afvigelse. Tage yderligere skridt til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

2.

Tage skridt til at styrke arbejdskraftudbuddet, navnlig ved at fremme lavtkvalificerede arbejdstageres deltagelse i livslang læring.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/109

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Portugal blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Portugal har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i den Økonomiske og Monetære Union, bør Portugal sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Portugal offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Portugals fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af de nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Portugal er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig den omfattende nettogæld over for udlandet samt privat og offentlig gæld og en høj andel af misligholdte lån udgør svagheder i en kontekst med høj arbejdsløshed. Der savnes tiltag vedrørende produkt- og tjenestemarkederne, omlægning af virksomhedernes gæld, finanspolitiske forhold og udvalgte arbejdsmarkedsområder.

(3)

Den 29. april 2016 fremlagde Portugal sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Portugals nationale reformprogram er tilstrækkeligt ambitiøst til at sætte ind over for de uforholdsmæssigt store ubalancer, og der redegøres heri for relevante foranstaltninger til at forbedre konkurrenceevnen og reducere den private gæld, og der henvises til udfordringerne i landerapporten for 2016 og til euroområdehenstillingerne med fokus på behovet for flere investeringer og for at sikre de offentlige finansers bæredygtighed. Hvis disse foranstaltninger gennemføres fuldt ud og hurtigt, ville de bidrage til at mindske Portugals makroøkonomiske ubalancer. Ud fra en vurdering af Portugals politiktilsagn er der på indeværende tidspunkt ikke behov for at fremskynde proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(4)

Der er taget hensyn til landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Portugal er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Portugal fik hverken korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2015 eller ydet den finanspolitiske indsats, som Rådet havde efterlyst. I sit stabilitetsprogram for 2016 har regeringen planlagt at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og nå ned på et samlet underskud på 2,2 % af BNP i 2016. Når der er opnået en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, vil Portugal være underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsreglerne for gældskriteriet. Den (genberegnede (5)) strukturelle saldo forventes kun at blive forbedret med ca. 0,35 % af BNP pr. år, hvilket er mindre end de krævede 0,6 % af BNP, mellem 2016 og 2020, og den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt overskud på 0,25 % af BNP — forventes ikke at kunne nås inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 124,8 % i 2016 og at fortsætte med at falde til 110,3 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er temmelig optimistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af de planlagte underskudsmål for 2017 og fremefter, er desuden endnu ikke tilstrækkeligt specificerede. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 ventes det offentlige underskud at nå ned på 2,7 % af BNP i 2016, hvilket er mindre end traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, og ned på 2,3 % af BNP i 2017. Eftersom det strukturelle underskud ventes at blive en smule større i 2016 og 2017, stemmer den finanspolitiske indsats ikke overens med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det forventes desuden heller ikke, at Portugal opfylder overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Portugal ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overholdelse i 2016 og 2017.

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1467/97 vil Kommissionen regelmæssigt overvåge gennemførelsen af Portugals indsats for at efterleve henstillingen fra Rådet af 21. juni 2013 efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, og Kommissionen vil derfor fremsætte en henstilling til Rådet om, hvilke passende skridt, der skal tages inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(7)

Rettidig og korrekt gennemførelse af den reviderede budgetrammelov, loven om kontrol af forpligtelser og yderligere forbedringer af skatteopkrævningen og kontrollen med udgifter kan i væsentlig grad bidrage til at sikre den krævede finanspolitiske tilpasning. Portugal står over for den dobbelte udfordring at sikre langsigtet finanspolitisk bæredygtighed i sundhedsvæsenet og samtidig opretholde den nuværende adgang til sundhedspleje gennem effektivitetsforbedringer i systemet. På nuværende tidspunkt er de offentlige udgifters andel af de samlede sundhedsudgifter i Portugal en af de laveste i Unionen, men den forventede stigning på 2,5 % af BNP frem mod 2060 i de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet er den højeste. På trods af de langsigtede udfordringer med hensyn til bæredygtighed i sundhedssektoren er der endnu ikke truffet omfattende foranstaltninger til at forbedre sygdomsforebyggelses- og folkesundhedspolitikkerne og til at sikre primær sundhedspleje i en tidlig og mindre omkostningskrævende fase. På kort sigt forbliver det en stor udfordring at sikre en korrekt budgetplanlægning og -gennemførelse i hospitalerne for at afvikle restancer. Selv om pensionssystemets langsigtede bæredygtighed blev håndteret i de seneste reformer, er der fortsat bæredygtighedsudfordringer på kort og mellemlang sigt. Det offentlige pensionssystem er karakteriseret ved en høj afhængighed af budgetoverførsler og ved generationsbestemte uligheder. Gennemførelsesforsinkelser og mangel på tiltag er stadig til hinder for de statsejede virksomheders finanspolitiske holdbarhed, navnlig i transportsektoren. Det er helt afgørende, at der i deres omstruktureringsplaner indgår effektivitetsfremmende foranstaltninger, således at der kan opnås budgetbesparelser.

(8)

Der er gjort en betydelig indsats for at forhindre skatteunddragelse gennem yderligere forbedringer af skatteadministrationen. Der er ved at blive truffet foranstaltninger til at bekæmpe skattesvig, forbedre deling af oplysninger med finansielle institutioner og til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge. På trods af de fremskridt, der er gjort, er det stadig muligt at forbedre skatteopkrævningen. Det ville også tilskynde til investeringer, hvis der blev gennemført en reform af skatteadministrationen med henblik på at øge dens effektivitet.

(9)

Den generelle lønudvikling har været moderat, hvilket er i overensstemmelse med den høje arbejdsløshed og behovet for at fremme tilpasningen i forhold til udlandet samt i overensstemmelse med produktivitetsvæksten på mellemlang sigt. Kollektive overenskomster på sektorplan har fremmet denne tendens, selv om det kollektive overenskomstsystem stadig begrænser rækkevidden af justeringer i de enkelte virksomheder. I en kontekst med lav inflation og høj arbejdsløshed blev minimumslønnen i januar 2016 hævet fra 505 til 530 EUR pr. måned, og den skal efter planen forhøjes yderligere til 600 EUR pr. måned i 2019 (med udbetaling 14 gange om året). Portugal ligger placeret midt i feltet med hensyn til EU-minimumslønningerne udtrykt i procent af de gennemsnitlige lønninger, men er blandt de lande, der har den højeste minimumsløn udtrykt i procent af gennemsnitslønnen. Det er udtryk for, at lønfordelingen i Portugal går i retning af lave lønninger, og at yderligere forhøjelser af minimumslønnen hurtigt kunne øge andelen af arbejdstagere i denne kategori, som i 2016 tegnede sig for næsten en fjerdedel af alle arbejdstagere. Selv om dette kunne bidrage til at begrænse antallet af arbejdende fattige, resulterer det også i en fladere lønstruktur og dermed et generelt lønpres i opadgående retning. Hvis denne udvikling ikke ledsages af produktivitetsstigninger, kan det være til skade for beskæftigelsen og udviklingen i konkurrenceevnen, navnlig for arbejdskraftintensive brancher. Den risikerer også at reducere incitamenterne til at investere i færdigheder.

(10)

Der var en fortsat positiv udvikling på det portugisiske arbejdsmarked i 2014 og 2015, og der er gjort en betydelig indsats for at reformere aktiveringspolitikkerne, modernisere den offentlige arbejdsformidling og nå bedre ud til ikkeregistrerede unge, selv om der stadig er gennemførelsesudfordringer. Set i lyset af den seneste forværring af den sociale situation, navnlig med hensyn til den tiltagende børnefattigdom, er der også truffet vigtige foranstaltninger til at styrke den sociale bistand, navnlig under ordningen for minimumsløn, børnepenge og lave pensioner. Der er behov for at vurdere, i hvilket omfang disse foranstaltninger reducerer omfanget af fattigdom. Det er imidlertid fortsat en udfordring at få aktiveret den store gruppe af langtidsledige, som har en negativ indvirkning på den økonomiske vækst og den sociale situation. Der er yderligere muligheder for aktivering af langtidsledige gennem målrettede arbejdsmarkedspolitikker og bedre koordinering mellem arbejdsformidlinger og sociale tjenester. Selv om opsvinget har resulteret i mange nye job med tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, er der stadig en betydelig segmentering af arbejdsmarkedet. Andelen af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse er fortsat en af de højeste i Europa, og andelen af arbejdstagere, der går fra tidsbegrænsede til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, er lav.

(11)

Stor gældsættelse i den private sektor gør fortsat den portugisiske økonomi sårbar, og det vanskeliggør stadig finansieringsbetingelserne for små og mellemstore virksomheder. Der er gjort visse fremskridt med at reducere virksomhedernes gældsbyrde og mindske låntagningen i den private sektor, men Portugals private sektor er stadig en af de mest forgældede i Unionen. Det udgør en betydelig hindring for investeringer og potentiel outputvækst. Ikkefinansielle selskaber er i færd med at tilpasse deres balancer, men i mindre omfang end husholdningerne. Et stort og stigende antal misligholdte lån i erhvervssektoren vejer tungt på balancerne i både den ikkefinansielle og den finansielle sektor, og de udgør en betydelig hindring for investeringer. Der er truffet foranstaltninger på forskellige niveauer over for virksomhedernes gældsætning, men resultaterne har ikke været tilfredsstillende. Selskabsbeskatningen har en stor gældsfremmende virkning. Regeringen har de seneste år forsøgt at tackle dette problem ved at indføre regler om tynd kapitalisering og fradrag for egenkapital. I 2015 var kapitalomkostningsforskellen (før og efter beskatning) mellem gæld og egenkapitalfinansierede investeringer imidlertid en af de største i Unionen. Det er dyrt og vanskeligt for virksomhederne at få adgang til kredit, navnlig for små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder. Alternative finansieringskilder som f.eks. privat egenkapital, risikovillig kapital, crowdfunding og business angels er fortsat marginale og alvorligt underudviklede.

(12)

På trods af fremskridt hæmmer reguleringsbarrierer og svag institutionel kapacitet stadig virksomhedernes vækst, konkurrenceevne og investeringer. Effektiviteten i Portugals retsvæsen er lav, navnlig når det gælder behandlingen af skattesager. De offentlige udbud er generelt gennemsigtige i Portugal. Ifølge data fra den særlige »BASE«-onlineplatform benytter myndighederne i Portugal imidlertid ofte proceduren med direkte tildeling, som i perioden 2013-2015 tegnede sig for gennemsnitligt 87,3 % af alle offentlige kontrakter og 47 % af de samlede kontraktbeløb. Gennemsigtighed forbliver en udfordring for koncessionskontrakter og offentlig-private partnerskaber, navnlig på lokalt og regionalt plan. Finansministeriets taskforce for offentlig-private partnerskaber (UTAP) fører tilsyn med visse offentlig-private partnerskaber, der forvaltes af centraladministrationen, men dette er ikke tilfældet for koncessioner samt regionale og lokale offentlig-private partnerskaber. Reformerne i havnesektoren er stadig præget af forsinkelser i gennemførelsen og hindringer for nye aktørers adgang. Det er blevet nemmere at registrere en virksomhed, men det er stadig besværligt at opnå licenser, og indviklede administrative procedurer er til skade for investorernes tillid. Der er stadig udfordringer med hensyn til procedurerne for adgang til byggemarkedet, opnåelse af byggetilladelser og med hensyn til effektiv gennemførelse af strømlinede regler ved udstedelse af miljøtilladelser. Reguleringsmæssige barrierer i visse sektorer for erhvervstjenester forhindrer en effektiv ressourceallokering, navnlig for så vidt angår juridiske tjenester. Reglerne for faglige organer, navnlig dem, der vedrører deres vedtægter og interne regler, er restriktive og kan hindre både fysiske og juridiske personers adgang til relevante erhverv. Dette gælder navnlig juridiske erhverv, hvor der bl.a. hyppigt forekommer restriktioner med hensyn til annoncering og tværfaglige aktiviteter.

(13)

Samspillet mellem forskningsinstitutter og virksomheder er ikke tilfredsstillende i Portugal, og der er også behov for at forbedre kommercialiseringen af viden. Barriererne for samarbejde mellem universiteterne og virksomhederne er høje på grund af reguleringsmæssige og bureaukratiske hindringer samt manglen på incitamenter til at samarbejde inden for det akademiske system. Dette er til skade for ansættelsesmulighederne for færdiguddannede kandidater og for innovation. Lanceringen af nye kortere tekniske uddannelser (TeSP'er) har åbnet nye muligheder for samarbejde mellem polytekniske læreanstalter og regionale økonomiske aktører, men universitetsprogrammerne indgår ikke i moderniseringsprocessen.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Portugals økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Portugal i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Portugal, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-5 nedenfor.

(15)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (6) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.

(16)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor,

1.

Sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med de relevante afgørelser eller henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ved at træffe de nødvendige strukturelle foranstaltninger og ved at anvende alle ekstraordinære indtægter til at reducere underskud og gæld. Derefter sikre en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6 % af BNP. Senest i februar 2017 gennemføre en omfattende gennemgang af udgifterne og styrke udgiftskontrollen, øge omkostningseffektiviteten og sikre passende budgetlægning på alle niveauer i den offentlige forvaltning. Sikre langsigtet bæredygtighed i sundhedssektoren uden at forringe adgangen til primær sundhedspleje. Reducere pensionssystemernes afhængighed af budgetoverførsler. Inden udgangen af 2016 revidere de igangværende omstruktureringsplaner for statsejede virksomheder.

2.

Sikre i samråd med arbejdsmarkedets parter, at minimumslønnen er i overensstemmelse med målene om at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen i de forskellige sektorer.

3.

Sikre effektiv aktivering af langtidsledige og forbedre koordineringen mellem arbejdsformidlinger og sociale tjenester. Øge virksomhedernes incitamenter til at ansætte medarbejdere på tidsubegrænsede kontrakter.

4.

Træffe foranstaltninger til senest i oktober 2016 at lette kreditinstitutternes balancesanering og reducere den høje andel af misligholdte lån. Begrænse den gældsfremmende virkning af selskabsbeskatningen og forbedre adgangen til finansiering for startup-virksomheder og små og mellemstore virksomheder via kapitalmarkedet.

5.

Øge gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med offentlige udbud for så vidt angår offentlig-private partnerskaber og koncessioner. Inden udgangen af 2016 forbedre og fremskynde de administrative procedurer og licensprocedurerne, fremskynde behandlingen af skattesager og reducere reguleringsbarriererne, navnlig inden for erhvervstjenester. Skabe incitamenter til samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet.

18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/114

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Frankrig har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i den Økonomiske og Monetære Union, bør Frankrig sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Frankrig 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Frankrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Frankrigs nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Frankrig har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Især har Frankrig i en situation med beskeden vækst og lav inflation en stor og voksende offentlig gæld, samtidig med at landets konkurrenceevne er forværret. Der er et særlig stort behov for at skride ind for at mindske risikoen for, at dette kan få negative virkninger for Frankrigs økonomi og i betragtning af landets størrelse tillige negative afsmittende virkninger for den økonomiske og monetære union.

(3)

Den 29. april 2016 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2016 og sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Frankrig er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 planlægger regeringen at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2017 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 10. marts 2015. Det samlede underskud ventes yderligere bragt ned på 1,2 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,4 % af BNP — planlægges nået inden udgangen af 2018. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes gældskvoten at toppe med 96,5 % af BNP i 2017 og derefter falde til 93,3 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, som ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er generelt realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de planlagte mål for underskuddet i tiden efter 2017, er imidlertid ikke blevet tilstrækkeligt specificeret. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 ventes underskuddet at ligge på 3,4 % af BNP i 2016, hvilket stemmer overens med det underskud, som Rådet anbefalede i 2015. For 2017 ventes det samlede underskud med en uændret politik at blive på 3,2 % af BNP, hvilket kan bringe overholdelsen af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i fare. Den finanspolitiske indsats, som Rådet har henstillet til, forventes ikke at blive leveret i 2016 og 2017, da den konsolideringsstrategi, som Frankrig forfølger, primært afhænger af konjunkturforbedringer og en fortsat lav rente, hvilket er faktorer, som myndighederne ikke har indflydelse på, og det udgør også en risiko for manglende overholdelse af fristen. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Frankrig ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, selv om landet på nuværende tidspunkt ventes at nå sit samlede mål i 2016. Der er derfor behov for yderligere foranstaltninger for at sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2017.

(6)

Den offentlige udgiftskvote i Frankrig ligger på et af de højeste niveauer i Unionen, og trods et mindre fald i 2015, ligger det fortsat langt over det gennemsnitlige niveau i euroområdet. Frankrig er ved at iværksætte en plan, der skal reducere statens udgifter på alle niveauer med 50 mia. EUR i forhold til trendvæksten i årene mellem 2015 og 2017, men det er muligvis ikke tilstrækkeligt til at opnå en betydelig reduktion af de offentlige udgifter. En nærmere specificering af de foranstaltninger, hvormed disse udgiftsnedskæringer skal opnås, og sikkerhed for, at der i spareforanstaltningerne tages højde for en inflation tæt på nul, vil bidrage til at øge denne plans effektivitet.

(7)

Der er stadig behov for en større reduktion af udgiftskvoten end planlagt, idet processen med at få identificeret større områder, hvor der kan spares, ikke har givet tilstrækkelige resultater, og udgiftsanalyserne har hidtil kun givet beskedne resultater. Frankrig bruger næsten dobbelt så mange penge i boligsektoren som de andre EU-lande, uden at det har ført til nævneværdige forbedringer på boligmarkedet. Gennemførelsen af de planlagte nedskæringer i statens tilskud til kommunerne vil sammen med en stærkere styring af lokalforvaltningernes udgifter, bl.a. ved at dæmme op for stigningerne i lokalforvaltningernes udgifter, kunne opretholde deres investeringskapacitet. Udgiftsanalyser kunne være et godt middel til at identificere sådanne besparelser. Desuden har den nyligt gennemførte reform af lokalforvaltningerne et potentiale til at effektivisere systemet på mellemlang til lang sigt.

(8)

På kort sigt kan der ikke opnås større besparelser, uden at der dæmmes op for stigningerne i de sociale udgifter, som tegner sig for over halvdelen af statens udgifter. Pensionssystemets bæredygtighed er blevet forbedret med aftalen om supplerende pensionsordninger i 2015, men der vil muligvis på kort til mellemlang sigt fortsat være underskud i pensionssystemet, især under ugunstige makroøkonomiske vilkår. De tidligere gennemførte pensionsreformer ventes desuden først at skære toppen af den aktuelt høje offentlige udgiftskvote efter 2025. For 2016 og 2017 har Frankrig opstillet ambitiøse mål for begrænsning af stigningerne i sundhedsudgifterne. Disse mål kunne følges op med en yderligere indsats for at finde effektiviseringsgevinster på mellemlang til lang sigt.

(9)

Der er sat ind på at nedbringe arbejdskraftomkostningerne og forbedre virksomhedernes indtjening via de skattelempelser på 20 mia. EUR, der blev indført for at fremme konkurrenceevnen og beskæftigelsen, og de yderligere nedsættelser af arbejdsgivernes socialsikringsbidrag på 10 mia. EUR, der er foretaget som led i ansvars- og solidaritetspagten. Udformningen af disse foranstaltninger, der tegner sig for 1,5 % af BNP og skal bidrage til at bringe det franske arbejdskraftomkostningsniveau tættere på det gennemsnitlige niveau i euro-området, vil kunne hæmme deres effektivitet. Resultaterne af de planlagte evalueringer af disse omkostningsnedskæringsforanstaltninger vil kunne danne grundlag for eventuelle beslutninger om disse ordningers fremtidige udformning, således at det sikres, at de opfylder deres effektivitetsmålsætning. Ved disse evalueringer bør der især tages hensyn til virkningerne for løndannelsen og beskæftigelsen.

(10)

I den nuværende situation med høj ledighed er der risiko for, at arbejdskraftomkostningerne på mindstelønsniveauet lægger hindringer i vejen for ansættelse af lavtkvalificerede. Målt i forhold til medianlønnen er mindstelønnen høj, men arbejdsomkostningerne på mindstelønsniveau er blevet reduceret gennem fritagelser for socialsikringsbidrag. Stigninger i mindstelønnen fører lønstigninger for de fleste kategorier af arbejdstagere med sig og risikerer at skabe et lønstigningspres. På grund af indekseringen af mindstelønnen er der en kobling mellem stigninger i gennemsnitslønningerne og ændringer i mindstelønnen, som forhaler de løntilpasninger, der er nødvendige i en svag økonomisk situation.

(11)

De nyligt gennemførte reformer har kun skabt begrænset spillerum for arbejdsgivernes fravigelse af brancheaftaler. Det gælder alle aspekter af ansættelsesforhold, bl.a. løn, arbejdstid samt ansættelses- og arbejdsvilkår, og det begrænser virksomhedernes muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken efter deres behov. I den nuværende situation kan virksomhederne på grund af brancheaftaler være afskåret fra efter forhandlinger med fagforbundene at bestemme, under hvilke omstændigheder arbejdstiden i konkrete tilfælde kunne tilrettelægges anderledes end fastsat i brancheaftalerne. Der kunne i samråd med arbejdsmarkedets parter skabes bedre muligheder for at fravige brancheaftaler og generelle lovbestemmelser om arbejdsvilkår via aftaler indgået på virksomhedsniveau.

(12)

I 2015 steg ledigheden til 10,4 %. Ledigheden er højere blandt de unge, indvandrere fra tredjelande og lavtkvalificerede. Strukturen på arbejdsmarkedet er præget af stigende polarisering, med tidsubegrænsede ansættelser af højtkvalificerede og en stigende nedgang i andelen af lavtkvalificerede job. Den andel, som tidsbegrænsede ansættelseskontrakter på under en måned udgør af det samlede antal ansættelser, steg til tæt ved 70 % i 2015. Lovgivningen om arbejdsaftaler, især om afskedigelser af tidsubegrænset ansatte, bidrager muligvis til den stærke segmentering af arbejdsmarkedet. Den langvarige forværring af arbejdsmarkedet har lagt pres på holdbarheden af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet. Ifølge en prognose fra februar 2016 er der tale om et underskud på 4,5 mia. EUR i 2015, 4,2 mia. EUR i 2016 og 3,6 mia. EUR i 2017. Dermed vil det samlede underskud i systemet stige fra 25,8 mia. EUR i 2015 til 30,0 mia. EUR i 2016 og 33,6 mia. EUR i 2017. Den måde, hvorpå ydelserne beregnes, tilskynder til flere på hinanden følgende korte fuldtidsansættelser frem for længerevarende deltidsjobs og giver arbejdsgiverne incitament til at tilbyde korttidsansættelser, som suppleres med beskæftigelsesbetingede ydelser. Desuden kan arbejdsløshedsunderstøttelsessystemets udformning, navnlig i relation til reglerne for understøttelsesberettigelse og ydelsernes degressivitet, svække incitamenterne til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(13)

Overgangen fra skole til arbejde frembyder stadigvæk udfordringer, og det er de mindst kvalificerede unge, der er mest berørt. Brugen af lærlingekontrakter er i tilbagegang blandt de lavtkvalificerede i en kontekst præget af differentierede regionale strategier og en begrænset kapacitet i systemet til at tilpasse sig nye økonomiske behov. Der er stadigvæk ikke nok uddannelsestilbud til de ledige, mindre kvalificerede arbejdstagere og til ansatte i små og mellemstore virksomheder. De igangværende erhvervsuddannelsesreformer, som bl.a. er rettet mod uddannelsesledelse, incitamenter og vejledning og den nye målrettede uddannelsesplan for ledige er endnu ikke fuldstændig gennemført og bør styrkes. Det mangelfulde samarbejde mellem de forskellige aktører inden for faglig efteruddannelse lægger hindringer i vejen for en effektiv ressourceallokering. De kommende individuelle aktiveringsplaner vil måske kunne hjælpe med til at skabe bedre adgang til uddannelse.

(14)

Det franske erhvervsklima ligger fortsat midt i spektret i EU, især hvad angår offentlig regulering, hvor Frankrig klarer sig dårligt i internationale sammenligninger. Forenklingsprogrammet gennemføres efter planerne, men ujævnt, især hvad angår de foranstaltninger, der er rettet mod virksomhederne, og der er stadigvæk udfordringer på mange områder.

(15)

I forhold til andre medlemsstater er den franske økonomi præget af en uforholdsmæssig stor andel mindre virksomheder, hvilket begrænser produktivitetsniveauet. Der er for nylig taget initiativ til at dæmpe virkningerne af størrelsesrelaterede krav, men navnlig på grund af foranstaltningernes begrænsede omfang og nogle af foranstaltningernes midlertidige karakter ventes de ikke at komme til at få større virkninger for virksomhedernes vækst. Disse tærskeleffekter vil derfor fortsat lægge en dæmper på væksten i franske virksomheder.

(16)

Konkurrencen inden for servicefagene er blevet øget i nogle sektorer, men i andre findes der stadigvæk barrierer, navnlig inden for erhvervstjenester, der for en stor dels vedkommende ikke blev berørt af de nyligt iværksatte reformer, og netværksindustrierne. Den økonomiske aktivitet inden for de lovregulerede erhverv hæmmes af en række adgangsbarrierer, reguleringer og tariffer, og det lægger en dæmper på produktiviteten i andre sektorer, der gør brug af disse tjenester. Vedtagelsen af Macron-loven i 2015 har mindsket nogle af hindringerne, men der er behov for en yderligere indsats. Andre problemer beror på en restriktiv anvendelse af godkendelseskrav.

(17)

Frankrig sakker fortsat agterud i forhold til de mest innovative lande i EU til trods for den generøse offentlige støtte til innovation. Igennem de seneste 15 år har de offentlige innovationsstøtteordninger været præget af inflation og mangel på stabilitet, hvilket giver anledning til bekymring med hensyn til den overordnede koordinering, sammenhæng og effektivitet i disse ordninger. Det rammer især de små og mellemstore virksomheder.

(18)

Skattekvoten er en af de højeste i Unionen. Dens sammensætning virker ikke fremmende for økonomisk vækst, da den især belaster produktionsfaktorer og ikke så meget forbrug. Selskabsskatten begyndte at falde lidt i 2014, og Frankrig er ved at indhente EU-gennemsnittet med hensyn til miljøafgifter, men momsindtægterne er fortsat lave, målt både i forhold til BNP og det samlede skatteprovenu, hvilket hænger sammen med lave momssatser, udbredt anvendelse af nedsatte momssatser og den høje forekomst af fritagelser i forhold til EU-gennemsnittet. Udover den igangværende udfasning af virksomhedernes solidaritetsbidrag og ophævelsen af den ekstraordinære selskabsskat er der endnu ikke redegjort fuldt ud for konkrete skridt til at nå det erklærede mål om at sætte den lovfastsatte selskabsskatteprocent ned til 28 % i 2020.

(19)

Skattesystemet er meget komplekst. Der findes fortsat et stort antal ineffektive skatter og afgifter, der giver et ringe eller slet intet provenu, og især personindkomstskatten er meget kompleks, hvilket giver betydelige administrationsomkostninger. Selv om man i finansprogrammeringsloven for 2014-2019 indførte et krav om regelmæssig vurdering og overvågning af skatteudgifter, ventes der for 2016 kun en beskeden reduktion af skatteudgifter efter mange års stigninger.

(20)

Som helhed er der kun beskedne barrierer for private investeringer, og de vigtigste hindringer ligger i regelbyrden og de høje selskabsskatteprocenter. Investeringsmiljøet kunne forbedres ved at forbedre erhvervslivets rammevilkår, nedsætte beskatningen af produktion og selskaber og forenkle skattesystemet. Alt hvad der gøres for at forbedre franske virksomheders konkurrencedygtighed, såvel den omkostningsrelaterede som den ikkeomkostningsrelaterede, har et potentiale til at øge investeringsniveauet og tilskynde virksomhederne til at investere i fysisk og menneskelig kapital og dermed forbedre produktiviteten. Også det langsigtede vækstpotentiale hæmmes af utilstrækkelige investeringer i innovation.

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Frankrig i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-5 nedenfor.

(22)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(23)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor,

1.

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssige underskud senest i 2017 ved at iværksætte de nødvendige strukturforanstaltninger og udnytte alle ekstraordinære gevinster til at nedbringe underskuddet og gælden. Specificere de udgiftsnedskæringer, der planlægges for de kommende år, og intensivere indsatsen for at opnå øgede besparelser via udgiftsanalyser, bl.a. af lokalforvaltningernes udgifter, inden udgangen af 2016. Styrke uafhængige politikevalueringer for at få indkredset effektivitetsgevinster i alle den offentlige sektors delsektorer.

2.

Sikre, at nedbringelserne af arbejdskraftomkostninger fastholdes, og at udviklingen i mindstelønnen stemmer overens med målene om øget beskæftigelse og konkurrenceevne. Gennemføre en reform af arbejdsmarkedslovgivningen, der kan give arbejdsgiverne større incitament til at ansætte medarbejdere på tidsubegrænsede kontrakter.

3.

Forbedre forbindelserne mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet, især ved at reformere lærlingeuddannelserne og erhvervsuddannelserne, med hovedvægten lagt på de lavtkvalificerede. Inden udgangen af 2016 tage skridt til at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet for at genskabe dets budgetmæssige holdbarhed og skabe større incitamenter til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

4.

Fjerne barrierer for aktivitet i servicesektoren, især inden for erhvervstjenester og lovregulerede erhverv. Tage skridt til at forenkle og effektivisere de innovationspolitiske ordninger. Inden udgangen af 2016 gennemføre en yderligere reform af de størrelsesrelaterede kriterier i lovgivningen, som lægger hindringer i vejen for virksomheders vækst, og fortsætte med at forenkle de administrative regler samt skatte- og regnskabsreglerne for virksomhederne ved at videreføre forenklingsprogrammet.

5.

Tage skridt til at mindske beskatningen af produktion og sænke den lovbestemte selskabsskatteprocent og samtidig udvide beskatningsgrundlaget for forbrugsskatterne, især momsen. Fjerne ineffektive skatteudgifter, afskaffe skatter og afgifter, der kun giver et ringe eller slet intet provenu, og vedtage kildeskattereformen inden for personskatten inden udgangen af 2016.