MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

19.7.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/7

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2016/C 261/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring i henhold til artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»POMMES ET POIRES DE SAVOIE«/»POMMES DE SAVOIE«/»POIRES DE SAVOIE«

EU-nr.: FR-PGI-0117-01376 — 24.9.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Syndicat Fruits des Savoie

Maison de l'Agriculture

52 avenue des Îles

74994 Annecy Cedex 9

FRANCE

Tlf. +33 479338317

Fax +33 479339253

E-mail: syndicatfruitsdessavoie@haute-savoie.chambagri.fr

Sammenslutningen består af frugtproducenter, forsendende producenter, lagerholdende producenter og forsendelsesstationer. Den er dermed berettiget til at ansøge om ændringer af varespecifikationen.

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☒	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☒	Geografisk område
—	☒	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☐	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet: Sammenslutningens navn og adresse, henvisninger til kontrolorganet.

4. Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5. Ændring(er)

Den ansøgende sammenslutning ønsker at ajourføre varespecifikationens form og tage højde for en række fremgangsmåder, der er fælles for det geografiske område, og som styrker tilknytningen til området for denne BGB.

5.1. Produktets betegnelse

Der ansøges om, at følgende betegnelser tilføjes den eksisterende betegnelse »Pommes et Poires de Savoie«: »Pommes de Savoie« og »Poires de Savoie«. Sammenslutningen vil gerne have mulighed for at anvende betegnelserne »Pommes de Savoie« og »Poires de Savoie« separat på emballage eller mærkning, som udelukkende indeholder enten æbler eller pærer. Disse separate betegnelser er hidtil ikke blevet anvendt, da de erhvervsdrivende bruger betegnelsen »Pommes et Poires de Savoie« ved mærkning af deres produkter.

5.2. Beskrivelse af produktet

Dette kapitel er blevet omorganiseret og kompletteret.

Beskrivelsen af frugterne omfatter deres visuelle, fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber. Frugternes handelsklasser er blevet udvidet med klasse 2 for frugter, hvor under 1 cm2 af frugtens samlede overflade er dækket af skurv. Formålet for sammenslutningen er at give økologisk dyrkede frugter mulighed for at opnå en BGB.

Den registrerede varespecifikation indeholder en kortfattet beskrivelse af enkelte godkendte sorter (Golden Delicious, Reinette Blanche du Canada og Melrose), og der tilføjes en beskrivelse af æblesorterne Idared, Reinette Grise du Canada og Jonagold samt af pæresorten Passe Crassane.

Listen over godkendte sorter er blevet suppleret med følgende sorter:

—	Æbler: Reine des reinettes, Elstar, Delgollune, Gala, Delcorf, Pinova, Fuji, Suntan, Initial, Pilot, Belle de Boskoop, Dalinco og Opal

—	Pærer: Williams, Louise Bonne d’Avranches, Conférence, Doyenné du Comice og Général Leclerc.

Denne ændring afspejler Savoie-plantagernes særlige kendetegn, hvor der dyrkes ekstremt mange forskellige sorter. De forskellige højdeniveauer, eksponeringer og jordbundstyper har givet grobund for en lang række sorter. Denne mangfoldighed tilgodeser de behov, der er forbundet med den korte eller mellemkorte salgsform, som er meget udbredt i Savoie. Denne salgsform kræver et stort udvalg af sorter, som gør det muligt at respektere frugternes livsforløb under opbevaring og med dette for øje indføre et meget restriktivt forbud, nemlig et forbud mod behandling med kemikalier efter høst.

De sorter, der foreslås indført i varespecifikationen, har alle gennemgået en forsøgsordning med henblik på at kontrollere deres særpræg og disses sammenhæng med de pedoklimatiske forhold i det geografiske område.

Angivelsen af en mindstestørrelse, som kun vedrører tre æblesorter, er blevet slettet. Alle frugter skal være i overensstemmelse med europæisk lovgivning, navnlig hvad angår størrelse. Sammenslutningen anvender den størrelsesdefinition, der er fastsat for hver enkelt handelsklasse.

Æblesorten Mutsu er i øvrigt blevet fjernet fra varespecifikationen. Ved udarbejdelsen af varespecifikationen havde sammenslutningen opstillet en liste over sorter, som syntes at opfylde forventningerne til produktionen af »Pommes et Poires de Savoie«, inden den fik resultaterne fra forsøgsstationerne. Det viste sig, at sorten Mutsu ikke levede op til forventningerne, så sorten er aldrig blevet sat i produktion.

For at gøre det lettere at kontrollere frugternes overensstemmelse med beskrivelsen af deres fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber er der blevet indført målværdier i varespecifikationen.

5.3. Geografisk område

Det geografiske område, der oprindeligt blev fastlagt ud fra rent administrative kriterier, er blevet centreret omkring det historiske produktionsområde, som ikke omfatter kommunerne i de højtliggende bjergområder, hvor frugterne ikke kan opnå et tilstrækkeligt modenhedsniveau. For at styrke produktets tilknytning til området er det geografiske område blevet begrænset til visse kommuner i de to departementer Savoie og Haute-Savoie og udvidet med yderligere syv kommuner i departementet Ain, hvis funktionelle tilknytning til de erhvervsdrivende i området er dokumenteret. Klimaforholdene er identiske i alle disse kommuner.

Kriterierne for afgrænsning af det geografiske område kan sammenfattes som følger:

—	kommune, som producerer æbler og pærer under de forhold, der er beskrevet i varespecifikationen for BGB'en

—	beliggenhed i mellem 200 og 1 500 m højde

—	kuperet terræn, som er typisk for forlandet

—	dyb jordbund, som for det meste hviler på sedimentære kalkformationer

—	fastlandsklima med påvirkning fra Middelhavet, hvilket giver store mængder nedbør (1 000 mm)

—	område med blandet agerbrug og husdyravl.

Det geografiske område for BGB'en »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« strækker sig over 463 kommuner i stedet for 650.

5.4. Bevis for oprindelse

De erhvervsdrivendes indberetningsforpligtelser præciseres med henblik på bedre organisering af de registrerede oplysninger i kontroløjemed. Der er i øvrigt indført en sporbarhedsordning for at lette produktets sporbarhed.

Frugternes identifikationsmærker: For at sikre sporbarheden præciseres det, at de frugter, der er omfattet af BGB'en »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie«, identificeres enkeltvis med et mærke, som bærer denne betegnelse, når de sælges uemballeret til forbrugerne. Denne forpligtelse bortfalder dog, når der er tale om direkte salg mellem producent og forbruger, eller når frugterne sælges i en ubrydelig emballage.

5.5. Produktionsmetode

Denne del af varespecifikationen er blevet omorganiseret og kompletteret ud fra to målsætninger, nemlig

—	at opstille præcise regler, som let kan kontrolleres. Forklarende og henstillende bestemmelser er blevet fjernet fra den for øjeblikket registrerede varespecifikation

—	at bevare og præcisere de regler for forvaltning af plantagerne, som er gunstige for opretholdelsen af jord-/planteenhedens fysiske tilstand og således er med til at fremme produktionen af frugter, der er knyttet til det naturlige miljø.

Der er indsat en oversigt over produktets livsforløb.

Disse regler vedrører:

Indførelse af en protokol for sortsudvælgelse:

Alle nye sorter skal opfylde godkendelseskriterier, som skal gøre det muligt at genfinde de særlige kendetegn, der fremgår af beskrivelsen af produktet. Kravene i denne protokol omfatter:

—	overholdelse af de særpræg, der kendetegner »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie«

—	anvendelse af certificeret eller virusfrit plantemateriale

—	hensyntagen til de sorter, der dyrkes i det geografiske område, i henhold til varespecifikationens bestemmelser

—	respekt for den dyrknings- og sundhedsmæssige adfærd.

Valg af plantemateriale

For at beskytte plantagernes produktionspotentiale er der indført en forpligtelse til at anvende virusfrit plantemateriale. De forpligtelser, der gælder for producenterne af plantemateriale og træavlerne ved direkte anvendelse af plantematerialet, præciseres.

Beplantningstæthed

For at sikre at træerne har tilstrækkeligt med jord og godt lys, er beplantningstætheden fastsat til højst 3 500 træer pr. hektar ved alle nye beplantninger.

Vedligeholdelse af jorden

Bestemmelserne i dette kapitel er blevet kompletteret for at gøre det obligatorisk at plante et græsdække fra og med det tredje år efter beplantning og for at sikre, at dette græsdække dækker mindst 60 % af arealet mellem rækkerne med en græsbredde på mindst 2 m. Takket være dette græsdække udnyttes den svingende fugtighed mellem dag og nat bedre, hvilket er med til at udvikle en rosa farve på den ene side af frugterne.

For at fremme mindre miljøskadelige dyrkningsmetoder og dermed beskytte jordbundens oprindelige karakteristika er det forbudt at anvende syntetiske kemikalier til desinficering af jordarealerne.

Vanding, gødning og plantebeskyttelse

Alle disse bestemmelser har til formål at sikre en fornuftig brug af forskellige midler. Det tilstræbes at:

—	fremme beskyttelsen af de elementer, der indgår i produktionen (jordbund, plantemateriale), med henblik på at bevare de elementer, der er kendetegnende for BGB'ens område

—	tilføre træerne næring regelmæssigt for at styre deres frodighed, hvilket er med til at sikre en regelmæssig og langsom modning af frugterne. Dette har til formål at give frugter, især æbler, med fast og sprødt frugtkød.

For så vidt angår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, har sammenslutningen indført muligheden for at udbrede hensigtsmæssig anvendelse af disse midler hos de erhvervsdrivende efter tekniske iagttagelser i plantagerne. Dette har til formål at begrænse uhensigtsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler og dermed styrke frugtproduktionens tilknytning til produktionsområdet.

Bestøvning

Bibestøvningen tilgodeses i kraft af en forpligtelse til at have mindst et bistade i nærheden af plantagerne inden for en radius på højst 4 km. Denne afstand svarer til en trækbis gennemsnitlige indsamlingsradius.

Høst af frugterne

Der stilles krav om en fysisk-kemisk analyse ved høst for at sikre, at frugterne besidder de efterstræbte karakteristika. Denne viden giver de erhvervsdrivende mulighed for at bestemme, hvilke forhold frugterne skal opbevares under, samt den bedst egnede salgsdato.

Forbuddet mod kemisk behandling efter høst inciterer de erhvervsdrivende til at avle frugter af høj kvalitet, hvilket gør dem lettere at opbevare.

Opbevaringsforholdene er blevet præciseret

Bestemmelserne om, hvor længe frugterne kan opbevares, alt efter hvor hurtigt de sælges, og hvordan de opbevares, er blevet slettet. De erhvervsdrivende råder nemlig over effektivt opbevaringsudstyr, der bevarer frugternes kvalitet. Den praktiske forvaltning overlades til de erhvervsdrivende, som styrer udviklingen i de forskellige sorters modenhedsniveau, de varierende opbevaringsforhold (temperatur, fugtighed) og de forskellige tidspunkter, hvor frugterne bringes på markedet.

De analyser, der er beskrevet under punktet »Beskrivelse af produktet«, og som udføres på det tidspunkt, hvor frugterne bringes på markedet, gør det muligt at sikre, at frugternes oprindelige karakteristika bevares.

Lagerholdernes og befragternes forpligtelser er beskrevet, navnlig forbuddet mod slutemballering i bokspaller og kravet om individuel mærkning af frugterne.

5.6. Mærkning

Mærkningsforpligtelserne er blevet kompletteret og præciseret.

Det fastsættes bl.a., at de emballerede produkter kan mærkes pr. produkttype.

5.7. Andet

Sammenslutningens navn og adresse og henvisningerne til kontrolorganet er blevet ajourført.

ENHEDSDOKUMENT

»POMMES ET POIRES DE SAVOIE«/»POMMES DE SAVOIE«/»POIRES DE SAVOIE«

EU-nr.: FR-PGI-0117-01376 — 24.9.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1. Betegnelser

»Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Klasse 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« er friske frugter.

»Pommes de Savoie« stammer fra følgende sorter og mutationer heraf: Belle de Boskoop, Dalinco, Delcorf, Delgollune, Elstar, Fuji, Gala, Golden Delicious, Idared, Initial, Jonagold, Melrose, Opal, Pinova, Pilot, Reine des reinettes, Reinette Blanche du Canada, Reinette Grise du Canada og Suntan.

»Poires de Savoie« stammer fra følgende sorter og mutationer heraf: Conférence, Doyenné du Comice, Général Leclerc, Louise Bonne d’Avranches, Passe Crassane og Williams.

»Pommes de Savoie« og »Poires de Savoie« besidder følgende karakteristika:

—	For gule æblesorter: Den ene side af æblet er rosafarvet.

—	For tofarvede æblesorter: Den farvede overflades udstrækning skal stemme overens med kravene til klasse »Extra«, som er fastsat i den gældende UNECE-norm.

—	For sorterne Reinette Blanche du Canada, Reinette Grise du Canada, Reine des reinettes, Belle de Boskoop: rustdannelse.

—

For pærer: aflang form og rustdannelse for sorterne Conférence, Doyenné du Comice, Passe Crassane og Général Leclerc. De tilhører nedenstående handelsklasser, som fastsættes i den gældende handelslovgivning:

—	Klasse »Extra« eller 1

—	Klasse 2 for frugter, hvis eneste fejl er rustdannelsen. Frugternes øvrige karakteristika opfylder kravene til klasse »Extra« eller 1.

Fysisk-kemiske egenskaber

Når de forlader opbevaringsstationen, skal »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« overholde nedenstående værdier:

For gule æbler:

Sorter	Dato	Fasthed kg/cm2	Brydningsindeks Brix-grad	Surhed g æblesyre/liter saft	Thiault-indeks	Udseende CTIFL-skala
Golden	Markedsføring før den 1. november	≥ 5	≥ 12	≥ 4	175	≥C4
	Markedsføring fra den 1. november til den 31. december	≥ 5	≥ 12	≥ 3,5	165	≥C4
	Markedsføring fra den 1. januar til den 28. februar	≥ 5	≥ 12	≥ 3	160	≥C4
	Markedsføring efter den 1. marts	≥ 4,5	≥ 12	≥ 2,8	155	≥C4
Opal		≥ 5	≥ 12	—	—	—

For tofarvede æbler:

Sorter	Fasthed før 31. januar	Fasthed efter den 1. februar	Brydningsindeks	Surhed	Udseende
Delbard Estival	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/3 farvet side
Initial	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/3 farvet side
Reine des reinettes	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12,5	≥ 6	≥ 1/3 farvet side
Elstar	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12,5	≥ 6	≥ 1/3 farvet side
Gala	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/3 farvet side
Belle de Boskoop og mutationer heraf	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12	≥ 6
Suntan	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12	≥ 6	—
Jonagold	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/3 farvet side
Reinette Blanche du Canada	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12	≥ 6
Reinette Grise du Canada	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12	≥ 6	≥ 3/4 rustdannelse
Pinova	≥ 5	≥ 4,5	≥ 13		≥ 1/3 farvet side
Dalinco	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12,5		≥ 1/3 farvet side
Jubilé	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12,5		≥ 1/3 farvet side
Pilot	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12	≥ 6	≥ 1/3 farvet side
Melrose	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/3 farvet side
Idared	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12		≥ 1/2 farvet side
Fuji	≥ 5	≥ 4,5	≥ 12,5		≥ 1/2 farvet side

For pærer:

Sorter	Fasthed	Brydningsindeks	Udseende
William	2 til 6	≥ 11
Louise Bonne d’Avranches	2 til 6	≥ 12
Général Leclerc	2 til 6	≥ 12	Rustdannelse
Conférence	2 til 6	≥ 12	Rustdannelse
Comice	2 til 6	≥ 12	Mulighed for en farvet side
Passe Crassane	2 til 6	≥ 12	Rustdannelse omkring stilken

Organoleptiske egenskaber

»Pommes de Savoie« er kendetegnet ved balancen mellem højt sukkerindhold og udtalt surhed samt et fast og sprødt frugtkød.

»Poires de Savoie« er kendetegnet ved et fast og saftigt frugtkød med en sød og blid smag.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Æblerne og pærerne produceres og opbevares i det geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Emballeringen skal finde sted i det geografiske område under hensyntagen til:

—	frugternes skrøbelighed og følsomhed over for stød, som kræver, at der udvises stor forsigtighed i pakkerierne, og at frugterne håndteres så lidt som muligt

—	lagerholdernes ekspertise og overvågningen af frugternes kvalitet under emballering

—

identifikationssystemet for »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie«, som kræver, at de enkelte frugter forsynes med en mærkat med angivelse af den geografiske oprindelse. Denne mærkat påsættes ud fra resultaterne af de fysisk-kemiske analyser, når frugterne bringes på markedet.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Ud over de obligatoriske oplysninger, der gælder for alle æbler og pærer, skal frugterne mærkes med følgende oplysninger:

—	Betegnelsen »Pommes et Poires de Savoie«, »Pommes de Savoie« eller »Poires de Savoie« skal stå på al emballage.

—	Producentens, lagerholderens eller pakkeriets kontaktoplysninger skal være angivet.

—	Certificeringsorganets kontaktoplysninger skal være angivet.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Departementet AIN: følgende kommuner: Anglefort, Béon, Ceysérieu, Corbonod, Cressin-Rochefort, Culoz, Flaxieu, Lavours, Pollieu, Seyssel, Talissieu og Vongnes.

Departementet SAVOIE: alle kommuner med undtagelse af nedenstående: Aigueblanche, Aime, Albiez-le-Jeune, Albiez-Montrond, Les Allues, Aussois, Les Avanchers-Valmorel, Avrieux, Beaufort, Bellentre, Bessans, Le Bois, Bonneval, Bonneval-sur-Arc, Bourg-Saint-Maurice, Bozel, Bramans, Brides-les-Bains, La Chambre, Champagny-en-Vanoise, Les Chapelles, Le Châtel, Cohennoz, La Côte-d'Aime, Crest-Voland, Feissons-sur-Salins, Flumet, Fontaine-le-Puits, Fontcouverte-la-Toussuire, Fourneaux, Freney, La Giettaz, Granier, Hautecour, Hauteluce, Hermillon, Jarrier, Landry, Lanslebourg-Mont-Cenis, Lanslevillard, La Léchère, Mâcot-la-Plagne, Modane, Montagny, Montaimont, Montgellafrey, Montgirod, Montricher-Albanne, Montsapey, Montvalezan, Montvernier, Moûtiers, Notre-Dame-de-Bellecombe, Notre-Dame-du-Cruet, Notre-Dame-du-Pré, Orelle, Peisey-Nancroix, La Perrière, Planay, Pontamafrey-Montpascal, Pralognan-la-Vanoise, Queige, Saint-Alban-des-Villards, Saint-André, Saint-Avre, Saint-Bon-Tarentaise, Saint-Colomban-des-Villards, Sainte-Foy-Tarentaise, Sainte-Marie-de-Cuines, Saint-Étienne-de-Cuines, Saint-François-Longchamp, Saint-Jean-d'Arves, Saint-Jean-de-Belleville, Saint-Jean-de-Maurienne, Saint-Julien-Mont-Denis, Saint-Marcel, Saint-Martin-d'Arc, Saint-Martin-de-Belleville, Saint-Martin-de-la-Porte, Saint-Martin-sur-la-Chambre, Saint-Michel-de-Maurienne, Saint-Nicolas-la-Chapelle, Saint-Oyen, Saint-Pancrace, Saint-Sorlin-d'Arves, Salins-les-Thermes, Séez, Sollières-Sardières, Termignon, Tignes, Val-d'Isère, Valezan, Valloire, Valmeinier, Villard-sur-Doron, Villarembert, Villargondran, Villarlurin, Villarodin-Bourget og Villaroger.

Departementet HAUTE-SAVOIE: alle kommuner med undtagelse af nedenstående: Abondance, Arâches-la-Frasse, La Baume, Bellevaux, Bernex, Le Biot, Bonnevaux, Brizon, Chamonix-Mont-Blanc, La Chapelle-d'Abondance, Châtel, Chevenoz, Combloux, Les Contamines-Montjoie, Cordon, La Côte-d'Arbroz, Demi-Quartier, Entremont, Essert-Romand, La Forclaz, Les Gets, Les Houches, Lullin, Megève, Mégevette, Montriond, Mont-Saxonnex, Morillon, Morzine, Nancy-sur-Cluses, Novel, Onnion, Le Petit-Bornand-les-Glières, Praz-sur-Arly, Le Reposoir, Reyvroz, Saint-Jean-d'Aulps, Saint-Sigismond, Samoëns, Servoz, Seytroux, Sixt-Fer-à-Cheval, Thollon-les-Mémises, Vacheresse, Vailly, Vallorcine, Verchaix og La Vernaz.

5. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Bjergrelief og geologi

Det geografiske område for BGB'en »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« har en helt klar naturlig afgrænsning. Mod nord afgrænses det af Léman-søen, mod øst og syd af Alperne og mod vest af Colombier- og Chartreuse-bjergene.

Det ligger i en højde på mellem 200 og 1 500 m i et ret kuperet terræn, som er karakteristisk for det savoyardiske forland.

Jordbunden i det alpine forland er præget af en fremtrædende kalkformation, der går under betegnelsen molasse, og som ofte er forbundet med moræneformationer. Jorden er overalt rig på mineralsalte og vand, og den er forholdsvis lerholdig.

Derudover har jordbunden i Savoie det særpræg, at den har et højt indhold af organisk materiale i kraft af de mange kvæghold.

Klimaforhold

Vinteren er lang og kan være hård, sommeren er varm, og den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på over 1 000 mm og kan nå op på 1 500 mm ved foden af Foralperne. Nedbøren er ligeligt fordelt over træernes vækstcyklus.

Dette fastlandsklima er præget af kraftige temperaturudsving, som giver kølige sommernætter og store forskelle i luftfugtigheden mellem dag og nat.

Gennemsnitstemperaturerne er generelt lave. De ligger på mellem 8 °C og 10 °C alt efter højden.

For så vidt angår de menneskelige faktorer, er dyrkningen af æbler og pærer en gammel skik i Savoie, og den er en del af det traditionelle system med blandet agerbrug og husdyravl.

Som det fremgår af de registrerede historiske oplysninger, blev frugtproduktionen allerede i slutningen af 1930'erne organiseret omkring små produktionsdale med en lang række forskellige sorter.

I disse frugtproduktionsområder har træavlerne med årene udvalgt jordarealer og plantemateriale samt de sorter, der er bedst egnede til de lokale klimaforhold.

Produktets egenart

»Pommes et Poires de Savoie« er kendetegnet ved:

—	et fast og sprødt frugtkød for æblerne og et fast og saftigt frugtkød for pærerne

—	en balance mellem det høje sukkerindhold og en udtalt surhed, som giver frugterne en syrlig smag

—	en form, der visuelt er mere aflang for pærernes vedkommende.

»Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« er anerkendte i hele Frankrig.

Årsagssammenhæng

Årsagssammenhængen for BGB'en »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« er baseret på dens konstante kvalitet og anerkendelse.

De naturlige forhold i det geografiske område for BGB'en er velegnede til frugtavl i kraft af en række faktorer:

Jorden er overalt rig på mineralsalte og vand, og den er forholdsvis lerholdig. Ved let gødning med mineraler giver dette frugter, der vokser langsomt og er mindre vandholdige, men hvis celledeling er opretholdt. Det er denne egenskab, der giver »Pommes de Savoie« deres sprødhed.

Den rige jord fremmer æblernes og pærernes modning, da de hurtigt skal mobilisere en stor mængde næringsstoffer som følge af den korte aktive vækstcyklus. Den aktive vækstperiode er kort, hvilket skyldes de hårde klimaforhold.

Klimaet i det geografiske område ligger ligeledes til grund for de særlige kendetegn for »Pommes et Poires de Savoie«.

Endelig nyder BGB'en »Pommes et Poires de Savoie«/»Pommes de Savoie«/»Poires de Savoie« en vis anerkendelse og er således kendt af alle for sin gode kvalitet. På konditorskolen École Nationale Supérieure de Pâtisserie i Yssingeaux, hvor det er konditorer med den franske udmærkelse »Meilleurs Ouvriers de France«, der underviser, nævner man »Pommes et Poires de Savoie« for deres gode smag. Kvaliteten af »Pommes de Savoie« og »Poires de Savoie« er anerkendt af restauratører.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-a92174df-5eea-4f3b-88bc-b1baa5ed9df9/telechargement

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

19.7.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/16

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2016/C 261/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»RACLETTE DE SAVOIE«

EU-nr.: PGI-FR-02095 — 23.11.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1. Betegnelse

»Raclette de Savoie«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Raclette de Savoie« er en ost af ukogt, presset masse fremstillet af rå eller termiseret komælk.

»Raclette de Savoie« fremstår som en flad, rund ost med en diameter på mellem 28 cm og 34 cm, og kanten er mellem 6 cm og 7,5 cm i højden.

Den har et samlet tørstofindhold over eller lig med 56 %. Fedtindholdet i tørstoffet ligger på mellem 48 % og 52 %. Saltindholdet ligger på mellem 1,4 % og 2,2 %.

»Raclette de Savoie« har en pH-værdi på 5,50 eller derover og et NH3-indhold på 60 mg/100 g ost.

Organoleptiske egenskaber:

»Raclette de Savoie« har en ru skorpe, der er gul til brun, og en hvid til strågul masse.

I massen kan der forekomme let huldannelse, og konsistensen er fast og smeltende. Når massen varmes op, bliver konsistensen løbende og smeltende. »Raclette de Savoie« afgiver kun lidt olie, når den opvarmes.

Salgspræsentationer:

»Raclette de Savoie« sælges i følgende udformninger:

—	som en hel rund ost

—	som udskæring: udskåret i kileformede stykker

—	i færdigpakkede stykker til detailsalg: udskårede.

Når »Raclette de Savoie« er beregnet til salg i færdigpakninger, kan den fremstilles i form af et parallelepipedum, der måler 28 cm til 34 cm i længden og bredden til en kanthøjde på mellem 6 cm og 7,5 cm.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Foderet til malkekvægsbesætningen består af følgende foderkategorier:

—

Grovfoder, som udgør basisfoderet:

—

græs, hø, efterslæt, grøn majs, sorghum, halm, mellemafgrøder med undtagelse af sorter af Brassicacea-familien. Foder på basis af grønt grovfoder er obligatorisk i mindst 150 dage om året, uanset om der er tale om på hinanden følgende dage eller ej, svarende til mindst 50 % af basisfoderet. 100 % af grovfoderet til lakterende køer hidrører fra det geografiske område.

—

Fuldfoder:

—	majskolbe og fugtig majs, tørret foder, tørret lucerne, tørret roeaffald, foderroer. Tørret foder, majskolbe, fugtig majs og foderroe, som ikke kommer fra det geografiske område, er begrænset til gennemsnitligt 4 kg tørstof dagligt pr. lakterende ko om året.

—

Tilskudsfoder:

—

korn og affald heraf (klid, fodermel, mel, tørret mask), olie- og proteinholdige frø og frøkager, biprodukter (lucerneproteinkoncentrat, ikkeproteinbundet kvælstof, urinstof < 3 % i tilskudsfoderet), melasse og vegetabilsk olie som bindemiddel, mineraler, vitaminer, sporstoffer og naturligt planteekstrakt.

Distribution af valle produceret på bedriften er tilladt inden for højst 24 timer efter aftapningen.

I tilfælde af gårdproduktion hidrører den anvendte mælk, som er beregnet til fremstilling af »Raclette de Savoie«, fra en malkekvægsbesætning bestående af mindst 75 % køer af racen Abondance, Montbéliarde eller Tarentaise.

På forarbejdningsvirksomheden hidrører den indsamlede mælk, som er beregnet til fremstilling af »Raclette de Savoie«, fra en samlet malkekvægsbesætning bestående af mindst 75 % køer af racen Abondance, Montbéliarde eller Tarentaise.

For at sikre, at disse regler overholdes, kan sammensætningen af bedriftens malkekvægsbesætning kun udvikle sig i retning af en stigning i antallet af køer af racen Abondance, Montbéliarde eller Tarentaise.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Produktionen og forarbejdningen af mælken samt lagringen skal foregå inden for det afgrænsede geografiske område.

Produktionen af mælk beregnet til fremstilling af »Raclette de Savoie« i det geografiske område er begrundet i de store foderressourcer i området, som udnyttes i osteproduktionen. De giver osten dens karakteristiske egenskaber.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Mærkningen af »Raclette de Savoie« bærer:

—	betegnelsen »Raclette de Savoie«

—	navn og adresse på producenten, oplagringsvirksomheden eller indpakningsvirksomheden

—	navn på certificeringsorganet.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område dækker de to departementer Savoie og Haute-Savoie i deres helhed og følgende kommuner i departementerne Ain og Isère.

Departementet Ain: Anglefort, Bellegarde-sur-Valserine, Béon, Billiat, Ceyzérieu, Chanay, Châtillon-en-Michaille, Corbonod, Cressin-Rochefort, Culoz, Flaxieu, Injoux-Génissiat, Lancrans, Lavours, Léaz, Lhôpital, Massignieu-de-Rives, Nattages, Parves, Pollieu, Saint-Martin-de-Bavel, Seyssel, Surjoux, Talissieu, Villes, Virignin og Vongnes.

Departementet Isère: Entre-deux-Guiers, Miribel-les-Échelles, Saint-Christophe-sur-Guiers, Saint-Pierre-de-Chartreuse og Saint-Pierre-d’Entremont.

5. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Ud fra terrænforhold og geologi er det geografiske område for »Raclette de Savoie« ret kontrastfyldt. Størstedelen af relieffet ligger i en højde på mellem 200 m og 2 500 m med steder, hvor jorden ofte er dyb, over gamle krystallinske bjergmassiver og kalkholdige bjergmassiver.

Klimaet er typisk bjergklima med lange og ofte barske vintre og varme somre. Med undtagelse af de dybe dale Maurienne og Tarentaise, som samlet set får mindre nedbør, er den årlige nedbørsmængde i det geografiske område høj med gennemsnitligt 1 000 mm op til 1 500 mm vand ved foden af de præalpine bjergmassiver. Dette særlige forhold ved det geografiske område fremmer en god græsvækst.

Jordens sammensætning og nedbørsmængden gør det geografiske område velegnet til dyrkning af græs af høj kvalitet. Både de græsarealer, som er beregnet til græsning, og dem, der er beregnet til slåning, har en rig og varieret flora, som er karakteristisk for det alpine bjergområde.

I den vestlige del af det geografiske område er det ligeledes muligt at producere korn og majs.

Historien om »Raclette de Savoie« er tæt knyttet til Alperne. Den indgår først og fremmest i historien om kvægopdræt og om knowhow om fremstilling af ost i Alperne.

»Raclette de Savoie« har sin oprindelse i Middelalderen, hvor hyrderne hovedsagelig om sommeren spiste en »stegt ost«, dvs. en halv ost anbragt foran et bål, så den smeltede.

Det var først i det 20. århundrede, navnet »raclette« kom frem som henvisning til, at ostens smeltede overflade blev skrabet, før den blev anbragt på kartofler på tallerkenen.

»Raclette de Savoie« udviklede sig midt i et område, hvor græsningsarealer er fremherskende, og kvægopdrættet er baseret på udnyttelse af foderressourcer og lokale racer. I dette område har der ligeledes længe eksisteret en traditionel produktion af oste af presset masse på grundlag af en særlig knowhow om oste og måder at producere mælk på, der er tilpasset denne teknologi. I kraft af sin mellemstørrelse er »Raclette de Savoie« gradvist kommet til at supplere de øvrige savoyiske oste. Den gjorde det nemlig muligt at opbevare beskedne mængder mælk i forhold til de meget store oste.

Dette forhold gjorde det sammen med en socioøkonomisk landbrugsorganisation i Savoie, som historisk byggede på »fruitières«-systemet (lokalt navn til osteandelsselskaber), der blev forvaltet sammen med landbrugerne, muligt at udvikle en ostekultur, som er fælles for landbrugere og ostefabrikanter.

»Raclette de Savoie« nød ligeledes godt af udviklingen af vinterturismen fra 1960-1970'erne og fremkomsten af raclettegrillen samt industrihistorien i Alperne takket være den lette adgang til vandkraft. Opsvinget for »Raclette de Savoie« er dermed knyttet til udviklingen af raclettegrillen, som skete gennem et partnerskab mellem virksomhederne Rippoz og Téfal fra 1975 i Savoie. Beherskelsen af teknologien med at klæbe teflon på aluminium som erstatning for smeltning på bål og derefter for de første elektriske apparater, som var forbeholdt restauranter, gjorde det muligt at udvikle en ny måde til at spise »Raclette de Savoie« varmet på individuelle plader.

Udviklingen af masseturisme til vintersport i 1970'erne og opførelsen af skisportssteder som reaktion på den stigende efterspørgsel efter den form for fritidsaktivitet, bidrog til »Raclette de Savoies« anseelse som den ost, man spiser ved disse lejligheder.

Produktionen af mælk beregnet til fremstilling af »Raclette de Savoie« bygger endnu i dag på udnyttelsen af den rigelige forekomst af græs i det geografiske område, men også på opretholdelsen af traditionen for opdræt af traditionelle kvægracer: Abondance, Montbéliarde og Tarentaise. Disse har bevist deres evne til at tilpasse sig til de fysiske og klimatiske vilkår i miljøet, dvs. morfologi tilpasset græsning på skrånende enge, hårdførhed med hensyn til temperaturen, god udnyttelse af græsning om sommeren og tørfoder om vinteren.

Endvidere er de teknologier, der anvendes i fremstillingen af »Raclette de Savoie« tilpasset mælkens karakteristiske egenskaber som beskrevet ovenfor. Ostefabrikanterne udnytter disse egenskaber og kan indstille alle fremstillingsparametrene for at fremhæve »Raclette de Savoies« særlige kendetegn. Kontrollen af fedtindholdet er et vigtigt udgangspunkt, som undertiden får ostefabrikanterne til at foretage en delvis skumning af mælken.

Podning af mælken spiller også en vigtig rolle, og det samme gælder bl.a. udvælgelse og styring af termofile organismer. Fjernelse af laktose samt presning er også centrale faser i fremstillingsprocessen, der bidrager til pH-reguleringen. Lagringen sker traditionelt på træplanker i mindst otte uger, hvilket fremmer en god proteolyse i osten.

Produktets egenart

»Raclette de Savoie« er en mellemstor til stor rund ost.

Den er karakteriseret ved, at den smelter på tungen og er fast, når den er kold.

»Raclette de Savoie« har den særlige egenskab, at den er let at smøre ud og ikke afgiver meget olie, når den varmes op. Den adskiller sig også ved en noget mere udtalt løbende karakter end de øvrige racletter.

»Raclette de Savoie« smelter særdeles meget på tungen, men klæber ikke.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Sammenhængen mellem »Raclette de Savoie« og dens geografiske område er baseret på dens fastslåede kvalitet.

»Raclette de Savoies« egenart stammer fra den knowhow om mælkeproduktion og fremstilling, som er særlig for det geografiske område.

Ud over den optimale anvendelse af græsressourcerne med respekt for ældgamle skikke gør mælkeproduktionen i det geografiske område det muligt at udnytte mælken fra de traditionelle racer. Denne mælk, der produceres i store mængder takket være et særligt foder, er bedre egnet til fremstilling af »Raclette de Savoie« end mælk fra andre racer, som holdes under de samme betingelser. Den gel, der fås efter tilsætning af osteløbe, er således fastere og ostefremstillingsudbyttet er højere, og den er derfor særdeles egnet til »Raclette de Savoies« særlige format.

Desuden har ostefabrikanternes ekspertise i fremstilling af »Raclette de Savoie« en klar indvirkning på hele produktets egenart.

Styringen af fedtindholdet i »Raclette de Savoie« påvirker direkte elasticiteten i varm tilstand, udsmøringen og den begrænsede afgivelse af olie.

Den udtalt løbende karakter er ligeledes knyttet til den lave L-laktatprocent, som primært stammer fra den særlige tilsætning af termofile bakterier og fjernelsen af laktose.

Lagringen, som fremmer et højt proteolyseniveau, afspejles i de særlige kendetegn for »Raclette de Savoie« som koldsmeltning og fasthed.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-c48a712e-fa5c-4d71-83c3-aea878f3b473/telechargement

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

19.7.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/20

INFORMATIONSNOTAT — OFFENTLIG HØRING

Geografiske betegnelser fra Japan

(2016/C 261/09)

I forbindelse med de igangværende forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale (i det følgende benævnt »aftalen«), som indeholder et kapitel om geografiske betegnelser, har de japanske myndigheder fremlagt den vedlagte liste over geografiske betegnelser, der skal beskyttes i henhold til aftalen. Europa-Kommissionen vurderer i øjeblikket, om disse geografiske betegnelser skal beskyttes under aftalen som geografiske betegnelser, jf. artikel 22, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.

Kommissionen opfordrer alle medlemsstater, tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, og som har bopæl eller er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, til at gøre indsigelse mod en sådan beskyttelse ved at fremsende en behørigt begrundet erklæring.

Indsigelserne skal være Kommissionen i hænde senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse. Indsigelserne sendes til følgende e-mailadresse: AGRI-A2@ec.europa.eu

Indsigelserne behandles kun, hvis de modtages inden for ovennævnte tidsfrist, og hvis de godtgør, at beskyttelse af den foreslåede betegnelse:

a)	er i konflikt med navnet på en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets sande oprindelse

være helt eller delvist enslydende med en betegnelse, der allerede er beskyttet i Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (3), eller indgår i de aftaler, som Unionen har indgået med følgende lande:

—	Australien (4)

—

Chile (5)

—	Sydafrika (6)

—	Schweiz (7)

—	Mexico (8)

—

Korea (9)

—	Mellemamerika (10)

—	Colombia og Peru (11)

—	Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (12)

—	Canada (13)

—

USA (14)

—	Albanien (15)

—	Montenegro (16)

—	Bosnien-Hercegovina (17)

—	Serbien (18)

—	Moldova (19)

—	Georgien (20)

c)	kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets sande identitet som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse

d)	skader en helt eller delvist enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været markedsført mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse

e)	eller hvis der i indsigelsen påvises forhold, hvoraf det kan sluttes, at den betegnelse, der ønskes registreret, er en generel betegnelse.

Ovennævnte kriterier vil blive vurderet i forhold til Unionens område, som i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder kun refererer til det eller de områder, hvor de pågældende rettigheder er beskyttet. Den eventuelle beskyttelse af disse betegnelser i Den Europæiske Union afhænger af, om disse forhandlinger får en vellykket afslutning og munder ud i en efterfølgende retsakt.

Liste over geografiske betegnelser (21)

Beskyttet betegnelse i Japan	Transskription (kun til vejledende brug)	Produktkategori
» «	»Aomori Cassis«	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
» «/» «	»Tajima Gyu«/»Tajima Beef«	Fersk kød (og slagtebiprodukter)
» «/» «/» «/»KOBE BEEF«	»Kobe Beef«/»Kobe Niku«/»Kobe Gyu«	Fersk kød (og slagtebiprodukter)
» «/»YUBARI MELON«	»Yubari Melon«	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
» «/»Traditional Authentic YAME GYOKURO«	»Yame Dentou Hongyokuro«	Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — grøn te
» «	»Kagoshima no Tsubozukuri Kurozu«	Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — riseddike
» «	»Miwa Somen«	Pasta
» «	»Nihonshu«	Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — andre gærede drikkevarer

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

(4) Rådets afgørelse 2009/49/EF af 28. november 2008 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 1).

(5) Rådets afgørelse 2002/979/EF af 18. november 2002 om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (EFT L 352 af 30.12.2002, s. 1).

(6) Rådets afgørelse 2002/51/EF af 21. januar 2002 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Sydafrika om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2002, s. 3) og Rådets afgørelse 2002/52/EF af 21. januar 2002 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Sydafrika om handel med spiritus (EUT L 28 af 30.1.2002, s. 112).

(7) Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/309/EF, Euratom for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde af 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1), særlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter — bilag 7.

(8) Rådets afgørelse 97/361/EF af 27. maj 1997 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater om gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser inden for spiritussektoren (EFT L 152 af 11.6.1997, s. 15).

(9) Rådets afgørelse 2011/265/EU af 16. september 2010 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1).

(10) Aftale om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3).

(11) Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3).

(12) Rådets afgørelse 2001/916/EF af 3. december 2001 om indgåelse af en tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 6).

(13) Rådets afgørelse 2004/91/EF af 30. juli 2003 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus (EUT L 35 af 6.2.2004, s. 1).

(14) Rådets afgørelse 2006/232/EF af 20. december 2005 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin (EUT L 87 af 24.3.2006, s. 1).

(15) Rådets afgørelse 2006/580/EF af 12. juni 2006 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Albanien på den anden side — protokol 3 om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine og om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for vin, spiritus og aromatiserede drikkevarer (EUT L 239 af 1.9.2006, s. 1).

(16) Rådets afgørelse 2007/855/EF af 15. oktober 2007 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (EUT L 345 af 28.12.2007, s. 1).

(17) Rådets afgørelse 2008/474/EF af 16. juni 2008 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side om handel og handelsanliggender (EUT L 169 af 30.6.2008, s. 10), protokol 6.

(18) Rådets afgørelse 2010/36/EF af 29. april 2008 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Serbien på den anden side (EUT L 28 af 30.1.2010, s. 1).

(19) Rådets afgørelse 2013/7/EU af 3. december 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 10 af 15.1.2013, s. 1).

(20) Rådets afgørelse 2012/164/EU af 14. februar 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 30.3.2012, s. 1).

(21) Liste, som de japanske myndigheder har indgivet inden for rammerne af de igangværende forhandlinger, og som er registreret i Japan.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 261

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 19. juli 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 261/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.8000 — DCC/Dansk Fuels) ( 1 )	1
2016/C 261/02	En række klager registreret under referencenummeret CHAP(2015) 2880	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2016/C 261/03	Rådets afgørelse af 18. juli 2016 om udnævnelse af et medlem af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen for Rumænien	2
	Europa-Kommissionen
2016/C 261/04	Euroens vekselkurs	4

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1053
JPY	japanske yen	116,82
DKK	danske kroner	7,4387
GBP	pund sterling	0,83372
SEK	svenske kroner	9,4679
CHF	schweiziske franc	1,0869
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,3627
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,024
HUF	ungarske forint	315,01
PLN	polske zloty	4,3805
RON	rumænske leu	4,4686
TRY	tyrkiske lira	3,2680
AUD	australske dollar	1,4557
CAD	canadiske dollar	1,4315
HKD	hongkongske dollar	8,5713
NZD	newzealandske dollar	1,5555
SGD	singaporeanske dollar	1,4900
KRW	sydkoreanske won	1 257,60
ZAR	sydafrikanske rand	15,7685
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,4089
HRK	kroatiske kuna	7,4957
IDR	indonesiske rupiah	14 468,93
MYR	malaysiske ringgit	4,3971
PHP	filippinske pesos	51,650
RUB	russiske rubler	69,7145
THB	thailandske bath	38,647
BRL	brasilianske real	3,5963
MXN	mexicanske pesos	20,4348
INR	indiske rupee	74,2758

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2016/C 261/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8098 — Italmobiliare/Clessidra SGR) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	5
2016/C 261/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8061 — IMS Health/Quintiles) ( 1 )	6
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2016/C 261/07	Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	7
2016/C 261/08	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	16
2016/C 261/09	Informationsnotat — Offentlig høring — Geografiske betegnelser fra Japan	20


	(1) EØS-relevant tekst