16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/1

1.1

Forslaget til afgørelse bygger på De fem formænds rapport (2), hvori der fremsættes krav om en mere og mere samlet ekstern repræsentation for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), i takt med at ØMU'en bevæger sig i retning af en økonomisk, finansiel og finanspolitisk union. ECB deler målet om gradvist at styrke den eksterne repræsentation for euroområdet i IMF med det endelige mål at indføre en eller flere euroområdevalgkredse og sikre, at euroområdet udtrykker en fælles holdning.

1.2

ECB støtter fuldt ud styrkelsen af politiksamordningen i euroområdet, som er af afgørende vigtighed for målet om en samlet ekstern repræsentation, således som det fremgår af artikel 4 og 9 i forslaget til afgørelse. Selv om samordningen er blevet forbedret i de senere år, er det stadig nødvendigt at styrke og forbedre den yderligere, således at den står i forhold til den økonomiske styring i euroområdet, som allerede er blevet styrket i de senere år, og med den forventede dybere integration, som er beskrevet i De fem formænds rapport.

1.3

ECB vil gerne understrege, at det for at opnå en samlet og effektiv repræsentation for euroområdet i IMF er afgørende, at alle de involverede parter handler under iagttagelse af fuld respekt for princippet om loyalt samarbejde. I den forbindelse har Unionen og medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) pligt til at respektere og bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af TEU og TEUF (herefter samlet benævnt »traktaterne«). Det følger af dette princip, at medlemsstaterne træffer enhver foranstaltning, der måtte være nødvendig for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne, og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare. I henhold til artikel 13, stk. 2, TEU, har institutionerne pligt til at samarbejde loyalt med hinanden.

1.4

ECB bemærker, at formålet med forslaget til afgørelse er at etablere en samlet repræsentation for euroområdet i henhold til EU-retten uden at ændre IMF's landebaserede medlemsstruktur i henhold til vedtægterne for Den Internationale Valutafond (3) (herefter »IMF's vedtægter«). En fuldt samlet repræsentation for euroområdet i IMF må kræve en ændring af IMF's vedtægter for at åbne op for medlemskab fra overnationale organisationer, såsom EU/euroområdet. ECB bemærker, at forslaget til afgørelse ikke indeholder et punkt om en sådan ændring. Den samlede repræsentation for euroområdet i IMF begrænser sig derfor til de politikområder, der er overført til Unionen.

1.5

ECB bemærker, at de nationale centralbanker i Eurosystemet og Det Europæiske System af centralbanker (ESCB) spiller en vigtig rolle i forbindelse med repræsentationen af deres respektive lande i IMF inden for rammerne af IMF's landebaserede medlemsstruktur. I overensstemmelse med artikel V, stk. 1, i IMF's vedtægter (4) skal de enkelte lande udpege de agencies, hvorigennem de vil indgå aftaler med IMF. I størstedelen af medlemsstaterne i euroområdet er det de nationale centralbanker, der er udpeget som sådanne agencies (5). Endvidere spiller de nationale centralbanker en vigtig rolle i forbindelse med repræsentationen af deres medlemsstater i IMF's beslutningstagende organer. I en stor del af medlemsstaterne i euroområdet (6) er det centralbankchefen, der beklæder posten som det pågældende lands repræsentant i IMF's repræsentantskab, og i en række af de øvrige beklæder han eller hun posten som stedfortrædende repræsentant. Endvidere beklæder centralbankchefen i en række tilfælde posten som stedfortrædende medlem af Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC). Endelig er mange nationale centralbanker tæt involveret i udvælgelsesproceduren i forbindelse med valget af deres lands medlem og stedfortrædende medlem af IMF's bestyrelse, og i visse tilfælde er det den nationale centralbank, der foretager udvælgelsen.

I overensstemmelse med IMF's vedtægter (7) udpeger hver enkelt medlemsstat i euroområdet sin centralbank som depositar for alle IMF's beholdninger af den pågældende valuta. Endvidere har de nationale centralbanker i Eurosystemet en beholdning af og forvalter særlige trækningsrettigheder (SDR), som er tildelt deres respektive lande på grundlag af deres deltagelse i IMF's SDR-afdeling (8), og deltager i frivillige SDR-handelsordninger. Derudover deltager de nationale centralbanker i Eurosystemet i IMF's finansielle transaktionsplan, tilvejebringer de obligatoriske kvoteindskud for deres lands IMF-medlemskab og — når der er behov for det, og det er hensigtsmæssigt — yder frivillige, bilaterale kreditlinjer til IMF samt inden for rammerne af IMF's låneordninger General Agreements to Borrow og New Arrangements to Borrow.

1.6

Ud fra et EU-retligt perspektiv anerkender traktaterne den rolle, som de nationale centralbanker og ECB spiller i forhold til IMF. I henhold til statutten for Det Europæiske system af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) kan ECB og de nationale centralbanker efter behov etablere relationer med internationale organisationer og udføre alle slags bankforretninger med dem, herunder låntagning og långivning (9). De nationale centralbanker har ret til at udføre transaktioner til opfyldelse af deres forpligtelser over for internationale organisationer (10). ECB kan besidde og forvalte IMF-reservestillinger og SDR samt sørge for sammenlægning af sådanne aktiver (11). I den forbindelse er ECB blevet udpeget af IMF's bestyrelse som foreskreven indehaver af SDR i henhold til IMF's vedtægter (12).

1.7

ECB forstår, at forslaget til afgørelse ikke har til hensigt at ændre de ordninger, som medlemsstaterne i euroområdet har indgået aftale om for at sikre udøvelsen af deres respektive rettigheder og forpligtelser i forbindelse med deres medlemskab af IMF. Inden for disse grænser er ECB klar til at bidrage til de tiltag, som Rådet har gjort for at sikre en samlet repræsentation for euroområdet i alle IMF's organer og at spille sin rolle i en samlet repræsentation for euroområdet i overensstemmelse med Rådets beslutning. Enhver foranstaltning på grundlag af artikel 138 TEUF skal tage behørigt hensyn til, at anvendelsesområdet for denne artikel er begrænset til de politikområder, der er blevet overført til Unionen, og inden for hvilke ECB og de nationale centralbanker uafhængigt udøver de specifikke beføjelser, som de er blevet tillagt i henhold til TEUF og ESCB-statutten (13).

2.1.1

Som nævnt ovenfor skal målet om en samlet repræsentation for euroområdet i IMF nås under iagttagelse af Eurosystemets kompetencer, navnlig i henhold til artikel 127 TEUF, og dets uafhængighed, navnlig i henhold til artikel 130 TEUF og ESCB-statuttens artikel 7. Det EU-retlige princip om uafhængighed har til formål at beskytte Eurosystemet mod ethvert politisk pres, således at det effektivt kan forfølge målene for dets opgaver og udføre de opgaver, der er forbundet hermed, ved en uafhængig udøvelse af de specifikke beføjelser, som det er tillagt i henhold til EU-retten (14).

2.1.2

Artikel 138, stk. 2, TEUF, kan ikke begrænse Eurosystemets uafhængighed. For at være en »passende« foranstaltning som omhandlet i artikel 138, stk. 2, TEUF, skal forslaget til afgørelse derfor sikre, at Eurosystemets uafhængige udøvelse af dets opgaver og beføjelser beskyttes igennem hele processen med at finde en optimal model til organisering af den samlede eksterne repræsentation for euroområdet i IMF. Målene, opgaverne og de specifikke beføjelser, der er beskyttet af Eurosystemets uafhængighed, udvikler sig til stadighed, men de mest relevante er beskrevet nedenfor.

2.1.3

Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet (jf. artikel 127, stk. 1, første punktum, TEUF, ESCB-statuttens artikel 2 og artikel 282, stk. 2, andet punktum, TEUF). Denne målsætning er uløseligt forbundet med, at Eurosystemet har en høj grad af uafhængighed, da TEUF's krav om centralbankernes uafhængighed afspejler det generelle synspunkt om, at hovedmålet om prisstabilitet bedst opfyldes i et fuldt ud uafhængigt centralbanksystem med et præcist defineret mandat (15). I henhold til artikel 282, stk. 1, andet punktum, TEUF, fører Eurosystemet Unionens monetære politik. Inden for rammerne af artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 282, stk. 1, andet punktum, TEUF, skal begrebet »monetær politik« ikke forstås i en snæver og teknisk forstand, der kun omfatter Eurosystemets grundlæggende opgaver, som er angivet i artikel 127, stk. 2, første led, TEUF. En sådan snæver synsvinkel er hverken begrundet eller tilsigtet. ECB forstår begrebet »monetær politik« således, at det relaterer sig til overskriften i kapitel 2, afsnit VIII, tredje del, TEUF, og mener derfor, at det omfatter alle de specifikke beføjelser relateret til euroen, som er beskrevet i de relevante bestemmelser i TEUF, navnlig artikel 127 og 128, TEUF (16).

2.1.4

Eurosystemet er også blevet tillagt sekundære mål. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3, TEU (jf. også artikel 127, stk. 1, andet punktum, TEUF, artikel 282, stk. 2, tredje punktum, TEUF, og ESCB-statuttens artikel 2). De i artikel 3 TEU, fastsatte målsætninger er yderligere specificeret i artikel 119-127 TEUF.

2.1.5

Endelig bidrager Eurosystemet, i tillæg til de i TEUF fastsatte målsætninger, til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsynet med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet i henhold til artikel 127, stk. 5, TEUF. Det forfølger målet om at bidrage til kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet for så vidt angår de specifikke opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, som Rådet har overdraget til ECB på grundlag af artikel 127, stk. 6, TEUF. ECB har siden november 2014 udført disse opgaver inden for den fælles tilsynsmekanisme (SSM), som omfatter ECB og de kompetente nationale myndigheder. I den forbindelse er ECB også bundet af sin tavshedspligt (17) og skal handle uafhængigt i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

2.2.1

ECB er den eneste af de EU-institutioner, der er opført i artikel 13, stk. 1, TEU, der er blevet tillagt status som international juridisk person (18). I henhold til ESCB-statuttens artikel 6.1 og 6.2 er det i spørgsmål om internationalt samarbejde, som vedrører ESCB's opgaver, ECB der træffer afgørelse om, hvordan ESCB skal repræsenteres, og om ECB, og med dennes godkendelse, de nationale centralbanker kan deltage i internationale monetære institutioner. ESCB-statuttens artikel 6.3 fastsætter, at disse bestemmelser ikke berører de passende foranstaltninger, som Rådet har vedtaget i henhold til artikel 138, stk. 2, TEUF, for at sikre en samlet repræsentation for euroområdet inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer.

ECB bør fortsat have en fremtrædende rolle i repræsentationen af euroområdet i IMF, dvs. en rolle, der i fuldt omfang tager hensyn til, at Eurosystemet uafhængigt udøver de specifikke beføjelser, som det er blevet tillagt ved TEUF og ESCB-statutten, på samme måde som ECB gør det for så vidt angår de beføjelser, som den er blevet tillagt ved forordning (EU) nr. 1024/2013. Rollen skal derfor som minimum omfatte de rettigheder, der for nærværende tilkommer ECB som observatør i IMF, i egenskab af repræsentant for Eurosystemet, dvs. retten til at udtale sig og fremsende skriftlige udtalelser til IMF-organerne. Denne rolle skal måske udvides yderligere, hvis den samlede eksterne repræsentation organiseres på en sådan måde, at euroområdet får udvidede rettigheder i IMF. På den baggrund er ECB af den opfattelse, at målet om at opnå en samlet repræsentation for euroområdet i IMF kun kan nås ved fuldt ud at respektere betydningen af den uafhængige udøvelse af ECB's særlige beføjelser med hensyn til ekstern repræsentation. Euroområdets synspunkter og holdninger bør omhyggeligt koordineres og udtrykkes som én stemme. Det betyder imidlertid, at organiseringen af en samlet repræsentation fuldt ud skal tage højde for den interne fordeling af kompetencer og de respektive mandater hos forskellige EU-institutioner samt de traktatbaserede uafhængighedsgarantier, der har til formål at beskytte Eurosystemet mod ethvert politisk pres for at gøre det muligt effektivt at forfølge de mål, der er med dets opgaver.

2.2.2

Endvidere vil en samlet repræsentation, som tidligere nævnt, skulle organiseres under iagttagelse af fuld respekt for princippet om gensidigt loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne (artikel 13, stk. 2, TEU). ECB forventer derfor, at Kommissionen og Rådet vil bidrage til at nå målet om en samlet repræsentation for euroområdet i overensstemmelse med Eurosystemets mandat og beføjelser. Det forventes, at en sådan samlet repræsentation vil opretholde den langvarige praksis med at samarbejde tæt med centralbankerne om forberedelsen af fælles holdninger for euroområdet i forbindelse med beslutningstagningsprocesserne i IMF og med at lade de nationale centralbanker i Eurosystemet deltage i disse processer i lyset af deres ekspertise på de områder, hvor IMF har aktiviteter.

2.2.3

ECB er for nærværende repræsenteret i to IMF-organer på permanent basis. Formanden for ECB er observatør i IMFC. Endvidere har ECB observatørstatus i IMF's bestyrelse, når spørgsmål, der vedrører dens mandat, drøftes (19). Navnlig inviteres ECB til at sende en repræsentant til møder i IMF's bestyrelse, når følgende spørgsmål drøftes: a) euroområdets politikker inden for rammerne af artikel IV-høringer med medlemsstaterne, b) fondens overvågning i henhold til artikel IV af politikkerne i de enkelte eurolande, c) euroområdets rolle i det internationale monetære system, d) udsigterne for verdensøkonomien, e) rapporter om stabiliteten på de globale finansielle markeder og f) den globale økonomiske udvikling og markedsudviklingen. Endvidere inviteres ECB til at sende en repræsentant til møder i IMF's bestyrelse, når der er punkter på dagsordenen, som både ECB og IMF anser for at være af gensidig interesse for udøvelsen af deres respektive mandater. ECB's observatørstatus betyder, at ECB's repræsentant med formandens tilladelse kan udtale sig, skriftligt eller mundtligt, i IMF's bestyrelse om de punkter på dagsordenen, som ECB er blevet inviteret til at deltage i, mens retten til at udtale sig og træffe beslutning i alle de spørgsmål, der behandles i IMF-fora, kun tilkommer medlemsstaterne.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/5

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/6

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/7

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 3, i del II i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om etableringen af en tilsynsmyndighed og en domstol, og artikel 6, 7 og 8 i EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 404/14/KOL af 8. oktober 2014 om ordningen for investeringsincitamenter i Island, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den statsstøtte, som blev erklæret uforenelig med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved artikel 2, 3, 4 og 5 i ovennævnte afgørelse, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har annulleret de udestående betalinger, der er omhandlet i artikel 7, tredje punktum, i nævnte afgørelse, og idet Island ikke inden for den fastsatte frist har givet EFTA-Tilsynsmyndigheden alle de oplysninger, der er nævnt i artikel 8 i afgørelsen.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har undladt at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 404/14/KOL af 8. oktober 2014 om ordningen for investeringsincitamenter i Island (herefter »tilbagesøgningsafgørelsen« eller blot »afgørelsen«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har anført, at den i tilbagesøgningsafgørelsen bl.a. konstaterede, at fem af de investeringsaftaler, som Island havde indgået med diverse selskaber, udgjorde ny statsstøtte, som er uforenelig med EØS-aftalen.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har endvidere anført, at Island i henhold til artikel 6 i tilbagesøgningsafgørelsen er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at søge den ulovlige statsstøtte, der er omhandlet i artikel 2, 3, 4 og 5 i afgørelsen, tilbagebetalt fra modtagerne.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har yderligere anført, at Island ved artikel 7, tredje punktum, i tilbagesøgningsafgørelsen blev pålagt en forpligtelse til at annullere samtlige udestående betalinger af støtten med virkning fra datoen for meddelelsen af afgørelsen, dvs. fra den 8. oktober 2014.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har endelig anført, at Island ifølge artikel 8 i tilbagesøgningsafgørelsen var forpligtet til at bibringe Tilsynsmyndigheden de i artikel 8 nævnte oplysninger senest den 9. december 2014.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/8

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet det ikke har vedtaget de til retsaktens gennemførelse fornødne foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Island ikke inden den 14. marts 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 14. januar 2015 om denne stats manglende gennemførelse i sin nationale retsorden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde, som omhandlet i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakten«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til retsakten og EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakten inden for den fastsatte frist.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/9

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er omhandlet i punkt 9f i bilag XVII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet det ikke har vedtaget de til retsaktens gennemførelse fornødne foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Island ikke inden den 8. juni 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 8. april 2015 om denne stats manglende gennemførelse i sin nationale retsorden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, som omhandlet i punkt 9f i bilag XVII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakten«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til retsakten og EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakten inden for den fastsatte frist.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/10

1.

Det fastslås, at Fyrstendømmet Liechtenstein har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de retsakter, der er omhandlet i punkt 24f i bilag VIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde:

som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til EØS-aftalens artikel 7, idet det har undladt at træffe de til gennemførelse af retsakterne nødvendige foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

2.

Liechtenstein tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Fyrstendømmet Liechtenstein ikke inden den 24. august 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 24. juni 2015 om denne stats manglende gennemførelse i sin nationale retsorden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort,

Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, og

Kommissionens direktiv 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, som omhandlet i punkt 24f i bilag VIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakterne«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Liechtenstein har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakterne inden for den fastsatte frist.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/11

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er omhandlet i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets direktiv 2012/26/EU af 25. oktober 2012 om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt angår lægemiddelovervågning), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet det ikke har vedtaget de til retsaktens gennemførelse fornødne foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Island ikke inden den 14. marts 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 14. januar 2015 om denne stats manglende gennemførelse i den nationale retsorden af Europa-Parlamentets direktiv 2012/26/EU af 25. oktober 2012 om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt angår lægemiddelovervågning, som omhandlet i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakten«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til retsakten og EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakten inden for den fastsatte frist.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/12

1.

Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 1a i kapitel XXIV i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Kommissionens direktiv 2012/46/EU af 6. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet det ikke har vedtaget de til retsaktens gennemførelse fornødne foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

2.

Island tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Island ikke inden den 13. juli 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 13. maj 2015 om denne stats manglende gennemførelse i sin nationale retsorden af Kommissionens direktiv 2012/46/EU af 6. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner, som omhandlet i punkt 1a i kapitel XXIV i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakten«).

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til retsakten og EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakten inden for den fastsatte frist.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/13

1.

Det fastslås, at Kongeriget Norge har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er omhandlet i punkt 56i i bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe), idet det ikke inden for den fastsatte frist har

2.

Kongeriget Norge tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Kongeriget Norge har undladt rettidigt at opfylde de centrale forpligtelser om beskyttelse af havmiljøet, der er fastsat i direktiv 2000/59/EF (herefter »direktivet«, eller »direktivet om modtagelsesfaciliteter i havne«).

—

For at mindske udledningen af driftsaffald og lastrester pålægges EØS-medlemsstaterne ved direktivet at sikre sig, at der er passende faciliteter, som kan modtage driftsaffald og lastrester i alle havne og at udvikle og gennemføre planer for affaldsmodtagelse og -håndtering for hver enkelt havn.

—

Den 23. oktober 2007 meddelte de norske myndigheder EFTA-Tilsynsmyndigheden, at direktivet om modtagelsesfaciliteter i havne var blevet gennemført i national ret.

—

Efter anmodning fra Tilsynsmyndigheden foretog Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur en inspektion og fremlagde den 28. september 2010 en rapport, hvori der bl.a. blev redegjort for Norges manglende opfyldelse af direktivet.

—

Tilsynsmyndigheden afgav den 10. juli 2013 en begrundet udtalelse, hvori den fastholdt, at Norge ikke havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til bl.a. direktivets artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 1 og stk. 3. Norge blev anmodet om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den begrundede udtalelse senest den 10. september 2013.

—

Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Norge har tilsidesat sin forpligtelse til i) at udarbejde og gennemføre en hensigtsmæssig plan for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne i Norge, således som det er foreskrevet i direktivets artikel 5, stk. 1, ii) at evaluere og godkende planerne for affaldsmodtagelse og -håndtering for alle havne i Norge, at overvåge gennemførelsen af dem og sikre, at de godkendes på ny mindst hvert tredje år, således som det er foreskrevet i direktivets artikel 5, stk. 3, og iii) at sikre tilgængeligheden af modtagefaciliteter i alle havne på norsk område, således som det er foreskrevet i direktivets artikel 4, stk. 1.

16.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/14

1.

Den 9. juni 2016 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Bancopopular-e SA (»E-Com«), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), erhverver enekontrol med Barclays betalingskortvirksomhed i Spanien og Portugal (»målvirksomheden«) fra Barclays Bank PLC (»Barclays«).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8070 — Bancopopular-e/Assets of Barclays Bank sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: