31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/1

—

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

—

der henviser til den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde, der blev afholdt den 21.-22. maj 2015 i Riga,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet som følge af Ruslands ulovlige annektering af Krim (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015) 0185),

A.

der henviser til, at det internationale sikkerhedsklima i Europa har forandret sig dramatisk i de senere år med en betydeligt tiltagende global uro og udviklingen af nye regionale og lokale konflikter i Mellemøsten, Nordafrika og Østeuropa; der henviser til, at den omstændighed, at såvel disse konflikter som menneskerettighedskrænkelser i krigszoner fortsætter uden ophør, har ført til, at et hidtil uset antal mennesker søger beskyttelse i nabolande og i EU's medlemsstater;

B.

der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er forpligtet til at anvende effektiv multilateralisme som model for global regeringsførelse; der henviser til, at De Forenede Nationer tilvejebringer et enestående mellemstatsligt forum, hvor medlemsstaterne kan drøfte og træffe fælles foranstaltninger vedrørende globale problemstillinger som fred og sikkerhed, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse, nedrustning og terrorisme; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har engageret sig konstruktivt i FN og andre internationale fora sammen med partnerlande og andre ligesindede lande for at påvirke spørgsmål af global og regional interesse og om international ret;

C.

der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev skabt for at styrke Den Europæiske Unions partnerskaber med nabolande med henblik på at udvikle et område med fælles respekt for demokratiet, menneskerettighederne, retsstaten, stabilitet, sikkerhed og velstand;

D.

der henviser til, at Venedigkommissionen under Europarådet har erfaringer og ekspertviden inden for det forfatningsretlige område;

E.

der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er baseret på engagement i de folkeretlige principper og grundlæggende værdier, herunder demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

F.

der henviser til, at Georgien, Moldova og Ukraine, da de undertegnede bilaterale associeringsaftaler med EU, forpligtede sig til i lighed med EU at fremme, bevare og styrke fred og stabilitet på regionalt og internationalt plan som et af formålene med en politisk associering;

G.

der henviser til — som fremhævet i Kommissionens fjerde og sidste fremskridtsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Georgiens gennemførelse af visumliberaliseringshandlingsplanen, som blev vedtaget den 18. december 2015 — at Georgien siden juni 2012, da visumliberaliseringsdialogen mellem EU og Georgien blev indledt, har iværksat alle de påkrævede reformer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og holdbar opfyldelse af alle de benchmarks, der er opstillet for de fire blokke i anden fase af visumliberaliseringshandlingsplanen; der henviser til, at Georgien i overensstemmelse med visumliberaliseringshandlingsplanen har gennemført en række lovgivningsmæssige og institutionelle reformer inden for følgende områder: dokumentsikkerhed, grænseforvaltning, migrationsforvaltning og asyl, offentlig orden og sikkerhed (bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, menneskehandel, hvidvaskning af penge og narkotika, retsligt samarbejde og samarbejde om retshåndhævelse, beskyttelse af personoplysninger samt beskyttelse af menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder);

H.

der henviser til, at Kommissionen den 18. december 2015 offentliggjorde sin sjette og sidste fremskridtsrapport om Ukraines gennemførelse af visumliberaliseringshandlingsplanen;

I.

der henviser til, at EU og Armenien den 7. december 2015 indledte forhandlinger på højt plan med henblik på en ny, vidtspændende rammeaftale, som skal omfatte politisk, økonomisk og sektormæssigt samarbejde;

J.

der henviser til, som fremhævet i den fælles erklæring fra Det Østlige Partnerskabs topmøde den 21.-22. maj 2015, at Ruslands angrebshandlinger mod Ukraine og Georgien har vist, at de grundlæggende principper om suverænitet og territorial integritet inden for internationalt anerkendte grænser ikke kan tages for givet i det 21. århundrede;

K.

der henviser til, at indstrømningen af ammunition, våben og terrorkrigere fra Rusland til de områder, der er kontrolleret af de ulovlige væbnede grupper i Ukraine, har forårsaget et stort antal døde og sårede, mere end to millioner internt fordrevne og flygtninge og en vedvarende humanitær krise;

L.

der henviser til, at Rusland fortsat besætter de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og har taget yderligere skridt for at opnå en reel annektering i strid med folkerettens grundlæggende normer og principper; der henviser til, at der har fundet etnisk udrensning og tvungne demografiske ændringer sted i de områder, der er under besættelsesstyrkernes kontrol, og at sidstnævnte bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelser i disse områder, herunder krænkelser af retten til fri bevægelighed, mellemfolkelige kontakter og uddannelse på ens modersmål;

M.

der henviser til, at Ruslands midlertidige besættelse af den autonome republik Krim og byen Sevastopol såvel som Ruslands militære aggression i ukrainske Donbas har ført til betydelige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i de besatte områder;

N.

der henviser til, at Rusland og Den Europæiske Union gensidigt har indført handelsembargoer over for hinanden; der henviser til, at Rusland uden retsgrundlag har gennemført vilkårlige foranstaltninger, som tilsidesætter universelle normer og er uigennemsigtige, for at sortliste flere EU-politikere ved at nægte dem adgang til russisk territorium;

O.

der henviser til, at konflikter på de østeuropæiske partnerlandes område gør dem mere sårbare over for politisk destabilisering og i alvorlig grad udgør en fare for deres økonomiske og sociale situation; der henviser til, at disse konfliktramte områder i og omkring det europæiske kontinent udgør en alvorlig fare for EU's og dets partneres sikkerhed;

P.

der henviser til, at Nordafrika og Mellemøsten er blevet stærkt præget af uro, vold og borgerkrig; der henviser til, at fattigdom, ressourcemangel, konsekvenserne af klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser og økonomisk stagnation lægger et stort pres på befolkningerne mange steder på det afrikanske kontinent og i Mellemøsten, især på mindretal som kristne og yazidier, og tvinger dem til at flygte fra deres hjem;

Q.

der henviser til, at der i september 2014 blev dannet en bred international koalition med sigte på at nedkæmpe den terrororganisation, der kalder sig »Den Islamiske Stat i Irak og Levanten« (ISIL/Da'esh);

R.

der henviser til, at partnerlandene er indgået i et samarbejde med EU inden for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig for så vidt angår FSFP-støtte til sikkerhedssektorreformer (SSR) i partnerlandene;

S.

der henviser til, at Ukraine i 2005 og Georgien og Moldova i 2012 indgik rammeaftaler med EU om deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer; der henviser til, at Ukraine i 2014 deltog i EU-kampgruppernes aktiviteter og bidrog med en fregat til EU's flådestyrke for Somalia (EU NAVFOR) — operation Atalanta, mens Georgien og Moldova også i 2014 for første gang deltog i EU-ledede FSFP-missioner, nemlig EU's militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM) og EU's militæroperation i Den Centralafrikanske Republik (EUFOR RCA);

T.

der henviser til, at EU's medlemsstater og alle partnerlandene har tiltrådt multilaterale nedrustningstraktater vedrørende masseødelæggelsesvåben, såsom traktaten om ikkespredning af kernevåben, traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og konventionerne om biologiske og kemiske våben; der henviser til, at 17 EU-medlemsstater og alle partnerlandene endvidere har tiltrådt den tilpassede traktat om konventionelle væbnede styrker i Europa;

U.

der henviser til, at den europæiske dagsorden for sikkerhed 2015-2020, som Kommissionen har foreslået, fastsætter tre prioriteter, nemlig at komme terrorismen til livs og forebygge radikalisering, stoppe den organiserede kriminalitet og bekæmpe internetkriminalitet;

V.

der henviser til, at nogle EU-medlemsstater, partner- og EU-lande har oplevet ekstern aggression, terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og internetkriminalitet, som i nogle af disse lande er knyttet til voldelig politisk ekstremisme og religiøs radikalisme; der henviser til, at ISIL/Da'esh har sponsoreret angreb på EU-medlemsstaters område;

W.

der henviser til, at EU og USA har indledt forhandlinger om indgåelse af en ny handelsaftale, nemlig det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP);

X.

der henviser til, at den vidtgående og brede frihandelsaftale (DCFTA) mellem Ukraine og EU trådte i kraft den 1. januar 2016; der henviser til, at Rusland efterfølgende indførte økonomiske sanktioner over for Ukraine, herunder begrænsninger på transit gennem Rusland af varer mellem Ukraine og Centralasien;

Y.

der henviser til, at de fleste EU-medlemsstater og partnerlande er afhængige af energiforsyninger udefra, hvilket er årsagen til, at adgang til energi spiller en afgørende rolle i udformningen af den geopolitiske situation i Europa; der henviser til, at EU's og dets partnerlandes energipolitikker ikke må undergrave de centrale værdier i Det Østlige Partnerskab eller sammenhængen i deres respektive udenrigspolitikker;

Z.

der henviser til, at USA, Iran, Rusland og andre aktører er direkte eller indirekte involveret i de regionale konflikter i Syrien og Irak og derfor kan bidrage til at finde en politisk løsning, der kan bringe dem til ophør;

AA.

der henviser til, at den langvarige ustabilitet og tiltagende vold i Libyen udgør en stor sikkerhedsrisiko for Europa som helhed;

BB.

der henviser til, at Iran, EU, Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Kina, Rusland og USA (EU3 + 3), som mødtes i Wien den 14. juli 2015, nåede frem til en aftale om det iranske atomspørgsmål, som åbner mulighed for en gradvis ophævelse af FN's Sikkerhedsråds sanktioner samt multilaterale og nationale sanktioner i forbindelse med Irans atomprogram;

1.

minder om, at Det Østlige Partnerskab blev grundlagt på et fælles engagement i fælles værdier, herunder demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne, i folkerettens principper og de grundlæggende frihedsrettigheder samt i EU's, de østeuropæiske partnerlandes og hele det europæiske kontinents stabilitet, sikkerhed og velstand; understreger, at det påhviler hvert enkelt land i Det Østlige Partnerskab at sikre, at der iværksættes og gennemføres en massiv reformproces, samt at bekæmpe korruptionsmekanismer; fremhæver, at EU har en understøttende rolle i denne henseende;

2.

bemærker, at resultatet af ENP-evalueringen vil tilvejebringe et grundlag for en seriøs drøftelse i 2016 om, hvordan en differentieret tilgang kan omsættes til praksis i tilfældet med de tre østeuropæiske partnere, der har associeringsaftaler;

3.

deler det synspunkt, at EU og dets partnerlande står over for mange udfordringer på én gang med hensyn til deres sikkerhed, som er af stadig mere kompleks karakter, på en baggrund karakteriseret ved en globaliseret økonomi, klimaforandringer, international mobilitet, digitalisering, demografiske forandringer og migration og de trusler, der kommer fra både traditionelle statslige aktører og ikke-statslige organisationer, som støtter terrorisme eller international kriminalitet;

4.

opfordrer EU og dets partnerlande til at opbygge tættere politiske forbindelser og forsøge at tilnærme deres respektive udenrigspolitikker til hinanden og gøre dem mere ensartede med henblik på at imødegå fælles udfordringer og beskytte deres egen sikkerhed; understreger, at der bør gives prioritet til fælles bestræbelser på at genoprette Europas sikkerhedsmæssige orden i henhold til folkeretten; understreger, at en sådan orden skal være baseret på demokratiske principper, retsstatsprincippet, grundlæggende værdier, respekt for menneskerettighederne, beskyttelse af mindretal, suverænitet, uafhængighed og grænsernes ukrænkelighed;

5.

minder om, at genoptagelsen af en dialog med civilsamfundet er afgørende for at sikre bred støtte til alle retshåndhævelsesreformer;

6.

vil ikke acceptere udsigten til en ny opsplitning af det europæiske kontinent efter stormagternes indflydelsessfærer, som Ruslands politik og handlinger henleder tanken på; bekræfter på ny princippet om ethvert lands suveræne ret til frit og demokratisk at vælge sin udenrigs- og sikkerhedspolitik og sine militære alliancer; understreger, at alle lande i Europa i henhold til de principper, der er fastsat i artikel I i Helsingforsslutakten fra 1975, har ret til selv at vælge, om det skal tiltræde en alliancetraktat, herunder traktaten om NATO's oprettelse;

7.

mener, at den demokratiske regeringsførelse i FN bør styrkes; opfordrer i dette øjemed FN's medlemsstater til at reformere FN's Sikkerhedsråd, således at det i højere grad afspejler de nye realiteter i verden, samt til at gøre FN's Sikkerhedsråd mere effektivt;

8.

sætter pris på den ramme, der tilvejebringes af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) som et inkluderende forum for dialog om sikkerhedsspørgsmål og konfliktløsning; opfordrer til, at der pustes nyt liv i OSCE og efterlyser den dermed forbundne politiske og økonomiske støtte; understreger betydningen af yderligere samarbejde mellem EU, dets medlemsstater, de østeuropæiske partnerlande, FN og OSCE samt af fælles bestræbelser på at håndtere krisesituationer og finde fredelige løsninger på konflikter i Europa; beklager ikke desto mindre, at der ikke er sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til at finde frem til fredelige løsninger og omfattende aftaler for så vidt angår de såkaldte fastfrosne konflikter, der berører hovedparten af de østeuropæiske partnerlande, og opfordrer til mere reel og resultatorienteret handling;

9.

er af den opfattelse, at det for at håndtere strømmene af flygtninge, internt fordrevne og migranter er nødvendigt at have en fælles og holistisk tilgang til udenrigs- og migrationspolitik, som indbefatter udvikling, konfliktforebyggelse og -løsning, krisestyring, byrdefordeling, humanitær bistand og fælles bestræbelser på at mindske byrderne; understreger, at det er tvingende nødvendigt for EU at samarbejde med sine naboer, hvis det skal kunne håndtere flygtningekrisen effektivt og samtidig bevare resultaterne af den europæiske integration hvad angår den frie bevægelighed for personer; understreger desuden, at det er nødvendigt at udvikle særlige procedurer for tidlig identifikation, registrering og dokumentation af uledsagede børn eller børn, der som internt fordrevne er blevet skilt fra forældrene, samt af andre udsatte grupper og sikre, at de får adgang til bistand og tjenesteydelser;

10.

understreger, at fri og bæredygtig international handel er en drivkraft for vækst; fremhæver derfor betydningen af at udvikle frie og fair handelsforbindelser og fremme udenlandske investeringer mellem EU og de østeuropæiske partnerlande for at bidrage til politisk konvergens og økonomisk integration;

11.

opfordrer indtrængende partnerlandene til at gennemføre reformer, der garanterer domstolenes uafhængighed; opfordrer desuden indtrængende partnerlandene til at forhindre politiske kræfter i at udnytte retssystemerne til at udøve selektiv retfærdighed;

12.

understreger, at mediernes uafhængighed af politiske interesser er afgørende for pluralisme i medielandskabet; mener, at uafhængige medier er de primære kræfter i kampen mod misinformation og propaganda; opfordrer derfor partnerlandene til at holde op med at gennemføre aktioner, der bringer sådanne mediers integritet i fare; foreslår, at Venedigkommissionen under Europarådet hjælper partnerlandene i denne henseende;

13.

bemærker, at partnerlandene er nødt til at overveje forskellige udenrigspolitiske muligheder, når de udvikler handelsmæssige forbindelser med EU og deres andre nabolande; understreger, at DCFTA'erne mellem EU på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side, har til formål i væsentlig grad at uddybe forbindelserne og udvikle handel og udenlandske investeringer mellem signatarstaterne; understreger, at DCFTA'er og uddybning af de handelsmæssige forbindelser med andre partnere ikke udelukker hinanden; mener, at DCFTA ikke er den eneste mulighed i EU's handelspolitik over for dets østeuropæiske partnere; opfordrer EU til i samarbejde med partnerlandene at tilbyde alternative handelsforanstaltninger, som er skræddersyet til deres respektive behov og begrænsninger; tager stærkt afstand fra de gengældelsesforanstaltninger på handelsområdet, som Rusland indførte over for Ukraine, efter at DCFTA'en trådte i kraft; opfordrer Kommissionen til at sørge for midlertidige modforanstaltninger med henblik på at minimere den negative virkning af de russiske handelssanktioner mod Ukraine;

14.

glæder sig over Kommissionens positive vurdering af visumliberaliseringshandlingsplanerne for Ukraine og Georgien; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet det fornødne lovgivningsmæssige forslag om at fjerne visumkravet for ukrainske statsborgere;

15.

opfordrer EU og USA til at indlede drøftelser med de østeuropæiske partnerlande, som på åben og gennemsigtig vis inddrager alle interessenterne og civilsamfundene, om de mulige fordele ved TTIP for deres økonomier, og hvordan sidstnævnte kan gives bedre adgang til markederne på begge sider af Atlanten;

16.

fordømmer propaganda- og misinformationspolitikkerne såvel som konfrontationspolitikkerne og politikkerne med politisk eller økonomisk pres; giver udtryk for sin støtte til EU's strategiske kommunikation; opfordrer EU til at styrke den og samarbejde med de østeuropæiske partnerlande om at modvirke propaganda og misinformation;

17.

gentager sin stærke støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; udtrykker i denne forbindelse bekymring over udviklingen i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, herunder over Ruslands gennemførelse af de såkaldte »traktater«, der uddyber dets integration med Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, den igangværende militære opbygning i disse regioner, den ulovlige opsætning af pigtrådshegn og skilte langs okkupationslinjen samt den alvorlige menneskerettighedssituation i området;

18.

opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere Georgiens suverænitet og territoriale integritet samt ukrænkeligheden af dets internationalt anerkendte grænser, til at omgøre sin beslutning om at anerkende Abkhasiens og Tskhinvali-regionens/Sydossetiens såkaldte »uafhængighed« og til at gennemføre bestemmelserne i våbenhvileaftalen af 12. august 2008; opfordrer navnlig Rusland til at afslutte besættelsen af de georgiske områder, til at give EU's observatørmission og menneskerettighedsovervågningsmekanismer fuld og uhindret adgang til Georgiens besatte områder samt til at deltage konstruktivt i de internationale drøftelser i Genève om de centrale problemstillinger, der er sat på dagsordenen, nemlig forpligtelsen til ikke at anvende magt, internationale sikkerhedsordninger og flygtninges og internt fordrevnes mulighed for at vende hjem i sikkerhed og værdighed;

19.

fordømmer alle militære aktioner og aggressioner i de østeuropæiske partnerlande, som undergraver Europas sikkerhedsmæssige orden, og insisterer på, at der er behov for fredelig tvistbilæggelse i henhold til FN-pagten, Helsingforsslutakten fra 1975, Parischartret for et nyt Europa fra 1990, den grundlæggende akt mellem NATO og Den Russiske Føderation, Budapestmemorandummet samt traktaten om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Rusland og Ukraine; opfordrer parterne i Minskaftalerne, i våbenhvileaftalen, som blev indgået mellem Aserbajdsjan, Nagorno-Karabakh og Armenien i maj 1994, og i våbenhvileaftalen mellem Rusland og Georgien af 12. august 2008 til at leve op til deres forpligtelser og sikre en fuldstændig gennemførelse af disse aftaler;

20.

opfordrer de lande, der er leverandører af gas, til omgående at ophøre med at benytte adgangen til energi og prisfastsættelsen som et politisk redskab til at lægge pres på EU's medlemsstater og dets partnerlande; opfordrer EU og dets partnerlande til at intensivere deres bestræbelser på at diversificere deres energileverancer, udvikle alternative energikilder, optrappe energibesparelser og udnytte gasordninger med dobbeltrettet gastransport, således at de mindsker deres afhængighed af energiimport;

21.

understreger, at gasrørledningsprojektet »Nord Stream II« strider mod EU's strategiske interesser, som f.eks. sikkerhed, diversificering, liberalisering og udviklingen af en stærk energiunion; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at efterleve de regler og ambitioner, der er opstillet i den tredje energipakke; opfordrer indtrængende de pågældende EU-medlemsstater til at standse ethvert samarbejde med Gazprom om gasrørledningsprojektet »Nord Stream II«;

22.

er bekymret over risikoen for militære episoder i Europa, hvor Rusland og NATO på det seneste har deployeret yderligere militære styrker og materiel, navnlig i Østeuropa, i Sortehavsområdet, i landene ved Østersøen og i regionen omkring Det Nordlige Ishav; mener, at de samarbejdsorienterede forbindelser, som NATO og Rusland har opbygget siden afslutningen af den kolde krig, i alvorlig grad er berørt af tilsidesættelsen af den lovbaserede europæiske fredsorden, som eksemplificeret ved Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim; henstiller, at NATO og Rusland holder kommunikationskanalerne åbne og overvejer nye initiativer med henblik på at undgå episoder;

23.

opfordrer indtrængende Rusland til som besættelsesmagt at sikre respekten for alle menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i den autonome republik Krim og byen Sevastopol, herunder rettighederne og frihedsrettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, i særdeleshed krimtatarer, ukrainere og andre udsatte grupper, der bor på Krim, samt til at sikre, at de relevante internationale menneskerettighedsorganer frit og uhindret kan gennemføre deres aktiviteter på halvøen;

24.

understreger, at det er til gavn for alle, hvis der udvikles effektive forbindelser og tættere samarbejde mellem EU og et givet partnerland; opfordrer derfor EU, dets partnerlande og Tyrkiet til at fastholde en dialog på højt plan om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, idet der gives prioritet til konflikter og sikkerhedsspørgsmål i Mellemøsten og disses indvirkning på migrationsstrømmene;

25.

anerkender Tyrkiets fremtrædende ansvarlighed og prisværdige indsats for at yde humanitær bistand, sikre beskyttelse af mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse i Syrien og Irak og gennemføre sikkerhedsforanstaltninger; bifalder EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan med henblik på i fællesskab at tackle de udfordringer, som migrations- og flygtningestrømmene til Europa udgør, og opfordrer begge parter til at intensivere deres samarbejde for at sikre en hurtigere gennemførelse af denne plan;

26.

gentager, at det er af største betydning for regionens stabilitet og velstand at bane vejen for en dialog mellem Tyrkiet og Armenien; opfordrer til, at aftalerne i protokollerne om normalisering af forbindelserne mellem de to lande (5) gennemføres uden forhåndsbetingelser sideløbende med forsoningsprocessen mellem det tyrkiske og det armenske samfund; understreger, at det er uacceptabelt at føre en politik med lukkede grænser på det europæiske kontinent;

27.

opfordrer til yderligere dialog mellem Armenien og Aserbajdsjan under ledelse af formændene for OSCE Minsk, herunder på præsidentniveau, med henblik på at nå frem til en varig og fredelig løsning, der vil medføre stabilitet og forsoning og åbne muligheder for regional udvikling og regionalt samarbejde;

28.

glæder sig over den aftale, der er indgået mellem EU3 + 3 og Iran om sidstnævntes atomprogram; forventer, at der i 2016 påbegyndes en gradvis ophævelse af de atomrelaterede sanktioner mod Iran, forudsat at Iran lever op til sine forpligtelser; bemærker, at udsigterne til en lempelse af sanktionerne mod Iran åbner nye økonomiske muligheder for EU, dets medlemsstater og dets partnerlande; mener, at Kaukasus kunne blive den første region i verden, der får gavn af et nyt og positivt investeringsklima som følge af aftalen med og lempelsen af sanktionerne mod Iran; opfordrer EU og dets partnerlande til at samarbejde om at udvide de økonomiske forbindelser med Iran og til at udpege — og muligvis igangsætte — nye projekter af fælles interesse, navnlig på transport- og energiområdet;

29.

understreger, at der er en række meget alvorlige og indbyrdes forbundne problemer af politisk, økonomisk, social og miljømæssig karakter, som har destabiliseret landene i Mellemøsten og Afrika; bemærker, at så længe disse lande lider under uro, menneskerettighedskrænkelser og politisk ustabilitet, er de og deres nabolande udsat for alvorlige trusler mod deres sikkerhed;

30.

er bekymret over den forringede ligestilling mellem kønnene og den tiltagende vold mod og undertrykkelse af kvinder såvel som den intolerance, der vises over for etniske og religiøse mindretal i visse lande i Mellemøsten og Nordafrika; er af den opfattelse, at denne negative tendens kan føre til spændinger i disse samfund og kan bane vej for nye konflikter og andre negative konsekvenser, som f.eks. befolkningsfordrivelser eller flygtningestrømme;

31.

opfordrer til en ny tilgang til sikkerhedsspørgsmål i regionen og til samarbejde med de pågældende lande gennem strategiske partnerskaber, som dækker forskellige politikområder, herunder udviklingsbistand, kultursamarbejde, tilpasning til klimaforandringer, konfliktforebyggelse og forvaltning af grænsekontrol;

32.

opfordrer EU og dets partnerlande til at gøre deres yderste for at påvirke de berørte parter til at sætte en stopper for borgerkrigen i Syrien og forberede en politisk løsning; mener, at ISIL/Da'esh og andre terrorgrupper udpeget af FN ikke må få nogen styrende rolle, når krigen er forbi, eller i Syriens politiske fremtid; er af den opfattelse, at beskyttelsen af civile i Syrien skal være en prioritet for det internationale samfund, og opfordrer derfor de stridende parter til at indstille de urimelige og vilkårlige angreb, herunder granatbombardementerne, som er rettet mod civile områder og forhindrer den humanitære bistand i at nå frem til civile i konfliktzonerne;

33.

bemærker, at de målrettede angreb på civile og menneskerettighedskrænkelserne i Syrien har bidraget til fremkomsten af terrorgrupper, i særdeleshed ISIL/Da'esh; mener, at ISIL/Da'esh udgør en trussel for den internationale fred og sikkerhed, og at den dramatisk har undergravet stabiliteten i Irak, Syrien og Mellemøsten som helhed, idet den er ansvarlig for systematiske krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten, herunder forsætlige drab på civile og forfølgelse af enkeltpersoner og hele befolkningsgrupper såvel som adskillige andre uhyrligheder; glæder sig over de internationale koalitionspartneres tilsagn om at fortsætte indsatsen for at imødegå ISIL/Da'esh;

34.

er af den opfattelse, at det er af allerstørste betydning for stabiliteten i hele Mellemøsten, at der på ny sættes gang i fredsprocessen i Israel-Palæstina-konflikten med henblik på at nå frem til en varig, omfattende løsning, der overholder folkeretten og er baseret på tostatsprincippet;

35.

bemærker, at eksterne og interne sikkerhedstrusler er blevet mere indbyrdes afhængige og komplekse og dermed vanskeligere at forudse; peger navnlig på hybride trusler, der involverer brugen af militære og ikkemilitære midler, som spænder fra efterretninger, politisk undergravende virksomhed og misinformation til cyberangreb og økonomisk pression;

36.

opfordrer EU og de østeuropæiske partnerlande til at gøre sig tanker om og træffe nye fælles foranstaltninger for at afskrække fra og imødegå nye trusler mod deres sikkerhed, bl.a. ved at øge deres samarbejde og udveksle relevante oplysninger; støtter udviklingen af samarbejdsaktiviteter mellem EU og dets partnerlande om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, navnlig inden for rammerne af Det Østlige Partnerskabs panel om samarbejde på FSFP-området; opfordrer EU til at styrke sikkerheds- og konfliktsensitivitetskomponenten i den europæiske naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab ved at koncentrere mere initiativ og flere ressourcer inden for områderne reform af sikkerhedssektoren (SSR), terrorbekæmpelse, samarbejde om FSFP-spørgsmål, organiseret kriminalitet og grænseforvaltning; fremhæver det betydelige behov for retsligt og politimæssigt samarbejde, f.eks. gennem Europol og Eurojust;

37.

glæder sig over det nye fokus i den reviderede ENP og over EU's intention om at optrappe samarbejdet med sine partnerlande inden for områderne konfliktforebyggelse, terrorbekæmpelse, antiradikalisering, organiseret kriminalitet, grænseforvaltning og SSR; mener, at dette samarbejde skal være solidt, skal sigte mod at tackle fælles sikkerhedstrusler og skal fremskynde udviklingen af fælles bestræbelser på at fremme en bæredygtig bilæggelse af konflikter, bl.a. gennem øget deltagelse i FSFP-missioner og uddannelsesaktiviteter samt gennem foranstaltninger til at sikre ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben;

38.

mener, at der især er behov for et tættere samarbejde for at øge kendskabet til EU's koncepter for SSR i partnerlandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte partnerlandene yderligere i gennemførelsen af reformer, opbygningen af behørige statslige institutioner og gennemførelsen af god praksis for at håndtere sikkerhedsspørgsmål såsom krisestyring og efterretninger; understreger nødvendigheden af en korrekt parlamentarisk kontrol med statslige organer, som har ansvar for sikkerhed og efterretninger;

39.

understreger nødvendigheden af at styrke EU's og dets partnerlandes resiliens, som er evnen til at modstå og tilpasse sig interne og eksterne stress-situationer og chok, herunder hybride trusler; understreger, at det i dette øjemed er afgørende at gøre noget ved krisernes underliggende årsager, styrke de statslige institutioner, fremme retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; opfordrer EU til at støtte partnerlandene i at gennemføre reformer i den civile sikkerhedssektor, da disse er afgørende for at gøre samfundene parate til at modstå pludselige chok af forskellig art;

40.

anbefaler partnerlandene at styrke deres samarbejde med EU på sikkerheds- og forsvarsområdet og tilstræbe en fælles tilgang med EU til militære strategier; glæder sig over Georgiens, Moldovas og Ukraines deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer og understreger, at dette vil øge den militære interoperabilitet mellem EU og dets partnere på lang sigt; foreslår Georgien og Moldova at overveje at deltage i EU-kampgruppernes aktiviteter; henstiller, at EU engagerer sig mere aktivt i processen med fredelig bilæggelse af konflikter på de østeuropæiske partnerlandes område;

41.

understreger, at det er nødvendigt at bibeholde stabiliteten i Moldova i forbindelse med den politiske krise, landet befinder sig i, også for så vidt angår den igangværende konflikt i Transnistrien, som der må tages hånd om gennem inkluderende og åbne forhandlinger;

42.

mener, at der er behov for hurtigt at gøre noget ved de »frosne konflikter« i det europæiske naboskabsområde (Transnistrien, Abkhasien og Sydossetien samt Nagorno Karabakh) for at skabe stabilitet i regionen; mener, at der bør være et tættere samarbejde mellem de østeuropæiske partnerlande, så der kan blive lagt et solidt fundament, der kan sikre regional integration;

43.

opfordrer EU, dets medlemsstater og partnerlandene til aktivt at fortsætte deres bestræbelser på at fremme de multilaterale nedrustningstraktaters universalitet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til bedre at udnytte potentialet til at fremme og støtte fælles nedrustningsoperationer, der involverer partnerlande;

44.

opfordrer til et større fokus på den rolle, som våbenkontrol spiller i sikkerhedspolitikken og i bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel; glæder sig i denne forbindelse over ikrafttrædelsen i december 2014 af De Forenede Nationers traktat om våbenhandel, som har til formål at styrke ansvarligheden og gennemsigtigheden i våbenhandelen; opfordrer indtrængende de østeuropæiske partnerlande til at tilslutte sig EU's fælles holdning om våbeneksport;

45.

støtter samarbejdet mellem EU og dets partnerlande om at afbøde risiciene for masseødelæggelsesvåben (WMD) samt for spredning og smugling af komponenter til disse og af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben (CBRN); opfordrer til en yderligere udvikling af kompetencerne og projektstøttemidlerne i EU's CBRN-ekspertisecenter for Sydøsteuropa/Sydkaukasus/Moldova/Ukraine;

46.

opfordrer indtrængende EU til at betragte Ruslands intense militarisering af det ulovligt annekterede Krim, herunder opstillingen af atomvåben, som en alvorlig trussel mod EU's, Sortehavsområdets og Middelhavsområdets sikkerhed; opfordrer Rusland til at respektere Ukraines atomvåbenfri status inden for dets internationalt anerkendte grænser;

47.

fremhæver betydningen af multilateralt og mellemstatsligt samarbejde på globalt og regionalt plan for at imødegå udfordringerne ved terrorisme, organiseret kriminalitet og internetkriminalitet som fremhævet af Kommissionen i dens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske sikkerhedsdagsorden; opfordrer derfor EU's medlemsstater og partnerlandene til at styrke samarbejdet mellem deres nationale retshåndhævende organer om bekæmpelse af terrorisme, tværnational og grænseoverskridende kriminalitet, såsom menneskehandel — navnlig handel med kvinder og børn samt med narkotika, våben og kulturgenstande — såvel som økonomisk kriminalitet og internetkriminalitet; tilskynder partnerlandene til at sætte nyt skub i deres indbyrdes samarbejde på disse områder inden for regionale rammer;

48.

opfordrer indtrængende EU, dets medlemsstater og partnerlandene til at gribe deres politikker for bekæmpelse af terrorisme indenlands og udenlands mere strømlinet an; anbefaler navnlig, at de griber fat om de underliggende rødder til »hjemmedyrket« terrorisme (såsom politisk og religiøs ekstremisme), dæmmer op for rekrutteringen til terrororganisationer og sætter en stopper for tilskyndelse til at begå terrorangreb; kræver at EU's udenrigs- og udviklingspolitikker udnyttes fuldt ud til bekæmpelse af fattigdom, diskrimination og marginalisering, til at bekæmpe korruption, fremme god regeringsførelse og forhindre og løse konflikter — da disse elementer er uomgængelige for at holde samfundets udsatte grupper væk fra ekstremisternes propaganda;

49.

peger på den organiserede kriminalitet og korruption, der er udbredt i regionen, og behovet for at gøre noget ved disse problemer for at undgå de negative konsekvenser, som kunne opstå og få indflydelse på den regionale integrationsproces, samt for at øge graden af tillid til demokratiske institutioner;

50.

opfordrer EU's medlemsstater og Kommissionen til at styrke samarbejdet med og blandt internetvirksomheder og sociale netværksplatforme for at begrænse adgangen til terroristers materiale, som er tilgængeligt online, og fjerne terroristpropaganda, samtidig med at respekten for grundlæggende rettigheder, navnlig datahemmelighed og databeskyttelsesrettigheder sikres;

51.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i EU-medlemsstaterne og i de østeuropæiske partnerlande.

31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/10

—

der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004, og navnlig til Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen heraf,

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. november 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik og til Rådets konklusioner om revisionen af den europæiske naboskabspolitik af 14. december 2015,

—

der henviser til de fælles erklæringer fra de foregående topmøder med det østlige partnerskab, og mere specifikt til den seneste erklæring, der blev vedtaget i Riga den 22. maj 2015,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (2),

—

der henviser til de bilaterale associeringsaftaler mellem EU på den ene side og henholdsvis Ukraine, Georgien og Republikken Moldova på den anden side samt til deres midlertidige anvendelse,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument,

—

der henviser til sin forretningsorden,

A.

der henviser til, at der med det østlige partnerskab er skabt en meningsfuld ramme for uddybning af forbindelserne landene imellem, der fremskynder den politiske associering og fremmer økonomisk integration mellem EU og de østlige partnere via støtte til politiske og socioøkonomiske reformer samt fremme af tilnærmelsen til EU's lovgivning og politikker;

B.

der henviser til, at det østlige partnerskab også styrker forbindelserne mellem partnerne indbyrdes ved at bidrage til udvekslingen af oplysninger og erfaringer på en hel række reformområder og til vedtagelsen af fælles standarder;

C.

der henviser til, at hvert partnerland har suveræn ret til frit at vælge det ambitionsniveau og de mål, det tilstræber i sit forhold til EU og til andre regionale og internationale organisationer;

D.

der henviser til, at fire ud af de seks lande i det østlige partnerskab er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (Armenien, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine);

E.

der henviser til, at store områder i nabolandene fortsat er præget af væbnede eller fastlåste konflikter, som hindrer den økonomiske, sociale og politiske udvikling og det regionale samarbejde samt den regionale stabilitet og sikkerhed;

F.

der henviser til, at der under det europæiske naboskabsinstrument 2014-2020 er afsat mellem 741 og 906 mio. EUR til regionale projekter i de østlige nabolande, ud af et samlet beløb på 15,4 mia. EUR til hele instrumentet; der henviser til, at andre midler under dette instrument dækker bilateralt samarbejde mellem EU og nabolandene samt regionale projekter i de sydlige nabolande og grænseoverskridende samarbejde;

G.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om revision af den europæiske naboskabspolitik af 18. november 2015 har bebudet sin hensigt om at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at udvikle alternativer, herunder et instrument, som på en bedre og mere effektiv måde kan imødekomme nabolandenes finansielle behov;

1.

understreger, at landene i det østlige partnerskab historisk og kulturelt er tæt forbundet med hinanden samt med EU og deler den europæiske arv og de europæiske værdier;

2.

understreger, at den økonomiske integration mellem landene i det østlige partnerskab i øjeblikket er på et relativt lavt niveau; understreger, at en dybere markedsintegration mellem det østlige partnerskab ville bidrage til at stimulere den økonomiske vækst i området og samtidig ville give politiske fordele og bidrage til tillidsskabelse og forsoning i regionen;

3.

mener, at eftersom det vigtigste mål med det østlige partnerskab er den politiske og økonomiske integration af partnerlandene med Den Europæiske Union, bør Den Parlamentariske Forsamling Euronest intensivere indsatsen for at fremme udviklingen af bånd mellem partnerlandene indbyrdes; glæder sig over, at det i den fælles meddelelse af 18. november 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik understreges, at der er behov for at styrke forbindelserne mellem nabolandene, men beklager, at den multilaterale dimension af det østlige partnerskab næsten ikke drøftes;

4.

opfordrer EU og de østlige partnerlande til at engagere sig stærkt i at udvikle konkrete foranstaltninger til fremme af regionalt økonomisk samarbejde; mener, at dette bør gøres på grundlag af en analyse af de faktorer, der hindrer udviklingen af den interne regionale økonomiske integration, af deres fælles interesser og af de områder, der kunne drage flest fordele af en sådan udvikling;

5.

understreger, at etableringen af vidtgående og brede bilaterale frihandelsområder (DCFTA) med Ukraine, Georgien og Republikken Moldova er et vigtigt redskab for en moderne, gennemsigtig og forudsigelig handel samt lovgivningsmæssig tilnærmelse samt for direkte udenlandske investeringer, der fører til jobskabelse og langsigtet vækst; mener, at EU og de tre associerede østlige partnere kunne overveje at oprette en multilateral dimension mellem DCFTA-landene med det ultimative mål at skabe et økonomisk område baseret på WTO's regler og suveræne valg, som anført i meddelelsen om revision af naboskabspolitikken af 18. november 2015;

6.

anerkender, at partnerlandene kan følge forskellige veje med henblik på at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU og deres nabolande; mener, at der er plads til yderligere samarbejde mellem EU og de partnere, der ikke har ønsket at indgå i associeringsaftaler og vidtgående og brede frihandelsaftaler, med fuld respekt for hver parts internationale forpligtelser; understreger, at vedtagelsen af internationale standarder, bl.a. på grundlag af WTO's regler, kan være et effektivt middel til at overvinde tekniske hindringer; glæder sig i denne forbindelse over de forslag, der findes i meddelelsen om revision af naboskabspolitikken af 18. november 2015 om at undertegne aftaler om overensstemmelsesvurdering og godkendelse (AOG), som giver mulighed for fri bevægelighed for industriprodukter i bestemte sektorer;

7.

henleder opmærksomheden på de vellykkede eksempler på økonomisk integration mellem landene i Central- og Østeuropa og på Vestbalkan, der i vid udstrækning kan fungere som en god model for tættere økonomisk integration mellem landene i det østlige partnerskab;

8.

understreger, at en sådan udvikling kræver en fælles politisk vilje i de østlige partnerlande; opfordrer derfor de østlige partnerlande til at reflektere over deres respektive forbindelser med hinanden med henblik på at fremme yderligere samarbejde, og opfordrer EU til at yde ekspertise og bistand for at hjælpe sine partnere med at udforske nye muligheder for fælles økonomisk udvikling; mener, at øget konvergens og samarbejde, især om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderinger, gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, digital markedsharmonisering, udbud, transport, visa og uddannelsesmæssig udveksling, har et stort potentiale til at skabe øget velfærd til gavn for befolkningen i alle partnerlande og i høj grad vil kunne fremme erhvervsklimaet samt de økonomiske aktørers evne til at deltage i værdikæder i hele regionen;

9.

understreger betydningen af betalingsfrie og offentlige veje; fremhæver betydningen af liberalisering af transportformer for lande uden direkte adgang til havne og søterminaler;

10.

bemærker, at EU yder finansiel støtte til regional integration gennem fælles tilnærmelse til EU's standarder og bedste praksis, især gennem det europæiske naboskabsinstrument; henleder opmærksomheden på, at det meste af dets budget er afsat til bilaterale forbindelser mellem EU og de østlige partnere, men nogle af instrumenterne støtter enten projekter inden for hele det europæiske naboskab eller specifikt den regionale dimension af det østlige partnerskab;

11.

noterer sig de igangværende projekter under »programmerne for de østlige regioner«; bemærker, at det er uklart, i hvilket omfang disse programmer bidrager til at uddybe integrationen internt i regionen; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde denne dimension i sin rapportering;

12.

glæder sig over, at flere EU-programmer sigter mod at forbedre de forskriftsmæssige standarder og tekniske standarder i de østlige partnerlande, som er nødvendige for at skabe et vidtgående økonomisk samarbejde både mellem partnerlandene indbyrdes og med EU's medlemsstater; ser frem til mere konkrete forslag fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om modernisering og strategisk koordinering af EU's instrumenter for teknisk bistand (TAIEX og Twinning) som annonceret i den fælles meddelelse af 18. november 2015; mener, at EU's tekniske bistand bør leveres ikke blot på bilateralt, men også på multilateralt grundlag for at sikre koordinering og bidrage til at skabe fælles regler i hele regionen;

13.

glæder sig over, at Kommissionen næste år vil iværksætte faciliteten for små og mellemstore virksomheder under det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA), som over de næste ti år vil yde omkring 200 mio. EUR i tilskud fra EU-budgettet; bemærker, at faciliteten forventes at frigøre nye investeringer til en værdi af mindst 2 mia. EUR til SMV'er i de tre østlige partnerlande, der har en vidtgående og bred frihandelsaftale med EU; understreger, at manglende adgang til finansiering er en af de største udfordringer for SMV'er; opfordrer EU til at sikre, at SMV'erne hurtigt modtager midlerne, at EU's støtte er tydelig for modtagerne, og at SMV'erne har tilstrækkeligt kendskab til dette initiativ; opfordrer Kommissionen til at overveje at give mulighed for regionalt samarbejde inden for faciliteten;

14.

mener, at EU's bistand alene ikke er tilstrækkelig, da EU-institutionerne — og navnlig Den Europæiske Investeringsbank — er afhængige af partnerbanker på lokale finansmarkeder for at udbetale lånene; opfordrer partnerlandene til at gennemføre de gennemgribende reformer, der er nødvendige for at sikre passende markedsvilkår for SMV'er;

15.

glæder sig over indsatsen i det østlige partnerskabs platform 2 — økonomisk integration og konvergens med EU's politikker — som koordineres af Kommissionen, og som etablerer et dialogforum med det formål at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv udvikling af en fri markedsøkonomi i partnerlandene; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at styrke platformens mandat og omdanne den til et mere strategisk organ, der udpeger de områder, hvor udvekslingen af bedste praksis og tilnærmelse af standarder ville bidrage mest til økonomisk integration med EU, men også internt i regionen;

16.

glæder sig over forslaget om, at EU bør støtte sine partnere i at modernisere deres økonomier for at opnå bæredygtig vækst, således som det fremgår af den fælles meddelelse af 18. november 2015; foreslår, at et effektivt samarbejde bør fremmes og fastholdes inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik i forbindelse med bilaterale projekter vedrørende gennemførelsen af associeringsaftalen med ekspertbistand fra medlemsstaterne;

17.

mener, at parlamenterne i de østlige partnerlande og Europa-Parlamentet bør involveres i denne mere strategiske tilgang, og at Den Parlamentariske Forsamling Euronest kan give et værdifuldt input hertil;

18.

pålægger sine medformænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt i de østlige partnerskabslande.

31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/13

—

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

—

der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev holdt i Riga den 21.-22. maj 2015,

—

der henviser til Rådets konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken fra mødet den 24. oktober 2014,

—

der henviser til de beslutninger, der blev truffet under FN's klimakonference, som fandt sted i Paris den 30. november til 10. december 2015,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014»Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« (COM(2014) 15),

—

der henviser til de nationale strategidokumenter vedrørende energi for Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine for perioderne frem til hhv. 2020 og 2030,

—

der henviser til arbejdsprogrammet 2014-2017 for Det Østlige Partnerskab (platform 3 — energisikkerhed),

—

der henviser til etableringen af partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5B) i 2009,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, hvori det fastslås, at anvendelsen af bestemmelserne om etablering af EU-foranstaltninger inden for energi blandt andet sker, uden at det berører anvendelsen af andre bestemmelser i traktaten, navnlig artikel 192, stk. 2,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (5),

—

der henviser til årsberetningerne for 2014 og 2015 til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om Energifællesskabets aktiviteter,

A.

der henviser til, at EU's medlemsstater og deres østeuropæiske partnere er de primært ansvarlige for deres energimiks og for at opfylde den stigende energiefterspørgsel, og at EU's medlemsstater er nødt til at handle i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF og således sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerheden, fremme energieffektivitet og energibesparelser, udvikle vedvarende energi samt sikre sammenkoblingen af energinet;

B.

der henviser til, at EU's økonomier og borgere i et energilandskab, som er i hastig udvikling og er karakteriseret ved en stigende global konkurrence om ressourcer, stigende energipriser og øgede prisforskelle med nogle af vores vigtigste konkurrenter, har brug for energi, der er bæredygtig og prismæssigt overkommelig, sikker og pålidelig;

C.

der henviser til, at vores lande stadig står over for en række udfordringer på energiområdet, herunder dekarbonisering, stigende afhængighed af import fra en enkelt monopolleverandør (med de dermed forbundne risici hvad angår forsyningssikkerheden), anvendelsen af energiforsyninger som et redskab til politisk indflydelse, fuldførelsen af det indre energimarked, energifattigdom samt energiprisernes indvirkning på konkurrenceevnen;

D.

der henviser til, at ukonventionelle kulbrinter har potentiale til at styrke egne energikilder og mindske importafhængigheden;

E.

der henviser til, at de teknikker, der er forbundet med hydraulisk højvolumenfrakturering, også kaldet »fracking«, har givet anledning til betænkeligheder for så vidt angår folkesundheden og de miljømæssige konsekvenser;

F.

der henviser til, at Kommissionen ønsker at sikre den miljømæssige integritet af at udvinde ukonventionelle kulbrinter, såsom skifergas, og sikre, at de risici, som kan opstå i forbindelse med de enkelte projekter og kumulativ udvikling, forvaltes på passende vis i de EU-medlemsstater, der ønsker at efterforske eller udnytte sådanne ressourcer;

G.

der henviser til, at Kommissionen den 22. januar 2014 reagerede på opfordringer om en hurtig indgriben ved at vedtage en henstilling, der sigtede mod at skabe klarhed og forudsigelighed for de offentlige myndigheder, markedsaktørerne og borgerne;

H.

der henviser til, at Kommissionens henstilling 2014/70/EU af 22. januar 2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (6) opfordrer EU's medlemsstater til at følge minimumsprincipperne, når de anvender eller tilpasser deres lovgivning til efterforskning efter eller produktion af kulbrinter, som er baseret på hydraulisk højvolumenfrakturering;

I.

der henviser til, at de internationale finansielle institutioner — til trods for at den globale økonomiske krise og de lave oliepriser har haft en negativ indvirkning på investering i udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer — stadig spiller en væsentlig rolle ved at mobilisere nationale midler og lån til sådanne investeringer;

J.

der henviser til, at skifergasforekomster fundet i lande, der ikke tidligere har haft gasreserver, som kan udnyttes økonomisk, gør det muligt for lande, som importerer naturgas, at ændre status til producenter, hvilket giver dem mulighed for at sikre behovet for naturgas på lang sigt fra en indenlandsk kilde og/eller blive eksportører ved hjælp af nyligt udviklet flydende naturgas (LNG);

K.

der henviser til, at EU og de østeuropæiske partnerlande er nødt til at tage hensyn til den samlede konkurrenceevne for deres økonomier og for deres sektorer for udvinding af kulbrinter, som f.eks. fossile brændstoffer, når de udformer passende politikker med henblik på at pålægge industrisektorer, der er med til at udvikle nye metoder til udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer inden for rammerne af efterforskning efter eller udnyttelse af sådanne ressourcer, forpligtelser;

1.

understreger betydningen af EU's bistand i forbindelse med de politiske anbefalinger, der er fastlagt i henstilling 2014/70/EU;

2.

støtter de minimumsprincipper, der er fastsat i henstilling 2014/70/EU, som skal sikre, at den offentlige sundhed, klimaet og miljøet beskyttes, at ressourcer anvendes effektivt, at konkurrencen om udnyttelse, anlæggelse og drift er tilrettelagt på en gennemsigtig måde, samt at offentligheden informeres; opfordrer de EU-medlemsstater, der har intentioner om at beskæftige sig med hydraulisk frakturering, til at overholde disse principper;

3.

kræver, at der skabes de nødvendige betingelser for en effektiv og sikker efterforskning efter og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering;

4.

understreger, at de østeuropæiske partnere er nødt til at tage hensyn til befolkningens bekymring over de mulige negative konsekvenser af hydraulisk frakturering og sikre de højeste miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige, effektivitets- og sikkerhedsstandarder samt en gennemsigtig konkurrence for så vidt angår udnyttelsen, anlæggelsen og driften i forbindelse med udvindingen af ukonventionel gas; fremhæver ligeledes nødvendigheden af at undgå miljømæssige risici og risici for befolkningen;

5.

henleder opmærksomheden på de særlige udfordringer, der er forbundet med udnyttelsen af naturgas, som i øjeblikket dækker en fjerdedel af EU's primære energiforbrug, og som kan bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne på kort og mellemlangt sigt, såfremt naturgas kan erstatte de mere kulstoftunge fossile brændstoffer; understreger navnlig, at regioner, der på forbrugerniveau er afhængige af oliebaseret opvarmning, kan nedbringe deres emissioner ved at tilskynde boligejerne til at gå over til naturgasopvarmning; bemærker, at disse regioner ikke bør lade sig afskrække fra at øge energieffektiviteten inden for centrale sektorer, såsom byggesektoren, eller fra at maksimere deres brug af vedvarende energikilder;

6.

støtter udnyttelsen af skifergas i EU's medlemsstater, eftersom det kan være en mulig erstatning for mere kulstoftunge fossile brændstoffer, en indenlandsk kilde til naturgas (som derved mindsker afhængigheden af andre energileverandører) og en mulig drivkraft for beskæftigelse, økonomisk vækst og en supplerende kilde til offentlige indtægter;

7.

understreger både de potentielle nye muligheder og de udfordringer, der følger af udvindingen af skifergas, som fremhævet i henstilling 2014/70/EU;

8.

opfordrer til en styrkelse af grundforskningen og den anvendte forskning og tematiske forskning i videnskabelig prospektering og etablering af zoner for udvikling af skifer, organiske stoffer med stor massefylde og metangas fra kulforekomster, der kan knyttes til udvinding af gas i alle olie-, gas- og kulområder;

9.

understreger behovet for at udarbejde normativ og teknisk dokumentation og til at bringe denne i overensstemmelse med internationale industristandarder for effektiv prospektering, efterforskning efter og produktion af skifergas i landene i Det Østlige Partnerskab;

10.

opfordrer til, at der gennemføres forbedringer af lovgivningen på området for udnyttelse af undergrunden til olie- og gasproduktion, og til at vurdere, forebygge og afskaffe de skadelige og potentielt negative miljømæssige og sociale virkninger, som følger af en udnyttelse af undergrunden;

11.

mener, at skifergasaktiviteter potentielt også kan være en direkte eller indirekte økonomisk fordel for regioner, lokalsamfund, virksomheder og borgere i EU-medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab, f.eks. som følge af regionale investeringer i infrastruktur og direkte og indirekte beskæftigelsesmuligheder, samt for de offentlige indtægter i form af skatter, gebyrer og afgifter;

12.

bemærker eksemplet fra USA, hvor ukonventionel gas i øjeblikket tegner sig for 60 % af den indenlandske gasproduktion, hvoraf skifergas har den højeste vækstrate; påpeger, at den væsentlige stigning i den indenlandske naturgasproduktion har ført til lavere gaspriser i USA og midlertidigt har påvirket prisen på importen af flydende naturgas til EU;

13.

noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013, der understreger behovet for at diversificere Europas energiforsyning og udvikle sikre og egne energiressourcer med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, mindske EU's eksterne energiafhængighed og stimulere den økonomiske vækst;

14.

minder om, at EU's langsigtede mål er sammen med landene i Det Østlige Partnerskab at blive en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; mener, at naturgas og rådighed og tilgængeligheden af nye, sikre og bæredygtige egne fossile brændstofreserver, såsom f.eks. naturgas fra skiferformationer, kan spille en rolle i forbindelse med at omstille energisektoren, især hvis disse erstatter mere kulstoftunge fossile brændstoffer; mener under alle omstændigheder, at reduceringen af drivhusgasemissionerne i vores energisystem vil kræve en kontinuerlig forbedring af energieffektiviteten, energibesparelser og øget anvendelse af bæredygtige teknologier, navnlig vedvarende energikilder;

15.

opfordrer Hviderusland til at standse opførelsen af sit atomkraftværk, indtil der foreligger en reel uafhængig miljøkonsekvensanalyse af byggeriet og driften, som er blevet gennemført på en åben og gennemsigtig måde i fuld overensstemmelse med de eksisterende internationale nukleare og miljømæssige normer og krav, såsom Espoo- og Aarhuskonventionen og de sikkerhedsstandarder, der er fastsat af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), og under inddragelse af alle interessenter, således at det sikres, at der ikke indgås nogen kompromiser på bekostning af miljøbeskyttelsen og den nukleare sikkerhed;

16.

opfordrer regeringerne i de østeuropæiske partnerlande til at gøre deres yderste for at sikre gennemsigtighed i deres forhandlinger om energiaftaler med tredjelande, navnlig de lande, som er kendt for at anvende energiressourcer som et udenrigspolitisk redskab;

31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/17

—

der henviser til Riga-fælleserklæringen fra topmødet i Det Østlige Partnerskab (den 21.-22. maj 2015), der bygger på Vilnius- og Warszawaerklæringerne fra de foregående år og en tilsvarende kontekst,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod en styrkelse af partnerskabet — Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012,

—

der henviser til akten af 3. maj 2011 om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest,

—

der henviser Jerevan-ministerkommunikéet, der hidrører fra det fjerde Bolognapolitikforum og ministerkonferencen for det europæiske område for videregående uddannelse (European Higher Education Area — EHEA), som blev afholdt den 14.-15. maj 2015,

—

der henviser til Den Parlamentariske Forsamling Euronests beslutning af 3. april 2012 om styrkelse af civilsamfundet i de østlige partnerskabslande, herunder spørgsmålet om samarbejde mellem regering og civilsamfund og spørgsmålet om reformer til styrkelse af civilsamfundet,

—

der henviser til Sorbonne-fælleserklæringen om harmonisering af opbygningen af den videregående uddannelse i Europa, som blev undertegnet i Paris den 25. maj 1998 af undervisningsministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige,

—

der henviser til den fælleserklæring, som undervisningsministrene fra 29 europæiske lande undertegnede i Bologna den 19. juni 1999 (Bolognaerklæringen),

—

der henviser til Budapest-Wien-erklæringen af 12. marts 2010, som blev vedtaget af undervisningsministrene fra 47 lande, og som officielt lancerede EHEA,

—

der henviser til kommunikéet fra ministerkonferencen og det tredje Bolognapolitikforum afholdt i Bukarest den 26.-27. april 2012,

—

der henviser til mobilitetsstrategien 2020 for EHEA, som blev vedtaget på EHEA-ministerkonferencen i Bukarest den 26.-27. april 2012,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere,

—

der henviser til 2015-rapporten om gennemførelse af Bolognaprocessen »The European Higher Education Area in 2015 -Bologna Process Implementation Report«,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse,

—

der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald og fremme unges læringsmobilitet,

—

der henviser til 2012-rapporten om gennemførelse af Bolognaprocessen »The European Higher Education Area in 2012 -Bologna Process Implementation Report«,

—

der henviser til den endelige rapport fra den internationale konference om finansiering af videregående uddannelser afholdt i Jerevan, Armenien, den 8.-9. september 2011,

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet,

—

der henviser til Europa-Parlamentets betænkning af 31. marts 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen,

—

der henviser til de associeringsaftaler, som er indgået mellem Den Europæiske Union og regeringerne i henholdsvis Georgien, Moldova og Ukraine,

—

der henviser til stipendieordningerne Erasmus+ og Erasmus Mundus,

—

der henviser til konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (CETS nr. 165, Lissabon, den 11. april 1997),

A.

der henviser til, at den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab stadig er en kompleks og bekostelig proces, på trods af de fremskridt, der er opnået i form af Bolognaprocessen og EHEA;

B.

der henviser til, at studerende fra landene i Det Østlige Partnerskab finder det svært og undertiden umuligt at få deres kvalifikationer anerkendt korrekt i visse EU-medlemsstater, og at studerende fra EU til tider oplever tilsvarende problemer i landene i Det Østlige Partnerskab;

C.

der henviser til, at hindringerne for anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer kan være til hinder for fremme af akademisk og erhvervsmæssig mobilitet og kulturelle bånd mellem de to parter samt for fremme af akademisk forskning og overordnede fremskridt inden for mange forskellige forskningsområder i Europa;

D.

der henviser til, at der ikke er nogen ordninger på plads for ligebehandling med hensyn til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for statsborgere fra landene i Det Østlige Partnerskab/medlemmer af Bolognaprocessen og EHEA, og at dette hindrer mange højt kvalificerede fagfolk inden for en række lovregulerede områder som sundhedspleje og socialt arbejde, undervisning, arkitektur og byggeri (herunder bygge- og anlægskonstruktioner) m.fl. i at udvide deres kompetencer ved at anvende dem i EU og hindrer dem dermed både i at tage værdifuld viden med tilbage til deres hjemlande og at udfylde huller i den højt kvalificerede arbejdsstyrke i EU's medlemsstater;

E.

der henviser til, at der i landene i Det Østlige Partnerskab er et stort behov for, at der udvikles mere forskningsorienterede institutioner, herunder for ph.d.-studier, således at de lokale studerende får flere karrieremuligheder inden for forskning;

F.

der henviser til, at tilgangene til anerkendelse af kvalifikationer varierer både internt i EU og mellem EU og de lande i Det østlige Partnerskab, der er medlemmer af Bolognaprocessen/EHEA;

G.

der henviser til, at proceduren for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer ikke er blevet harmoniseret, og at der heller ikke findes nogen omkostningseffektive mekanismer til udveksling af relevante oplysninger i de lande, som deltager i Bolognaprocessen/EHEA;

H.

der henviser til, at endelige beslutninger om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer træffes af de videregående uddannelsesinstitutioner selv i mere end to tredjedele af de deltagende lande;

I.

der henviser til, at der fortsat hersker tvivl om retfærdigheden, gennemsigtigheden, standarderne og ansvarligheden i forbindelse med en lang række videregående uddannelsesinstitutioner i mange af de østlige partnerskabslande;

J.

der henviser til, at korruption, bureaukrati, konservatisme, uvished og en forældet mentalitet stadig kan forekomme i videregående uddannelsesinstitutioner i landene i Det Østlige Partnerskab og til tider også i EU, og at dette skal tages op og afhjælpes;

K.

der henviser til, at de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (ENIC/NARIC) er det førende netværk for udveksling af oplysninger om anerkendelse og udvikling af værktøjer til anerkendelse af procedurer, politikker og praksisser, som har mulighed for at informere offentligheden og partnere og hjælpe medlemslandene og centrale politiske organer til at forstå anerkendelsesprocessen, og som samtidig bidrager til at tilpasse den nationale lovgivning og de nationale procedurer til praksis i EU;

L.

der henviser til, at universiteterne er rum, der stimulerer udviklingen af nye ideer, og som er baseret på ytrings- og tankefrihed med henblik på at skabe akademisk udvikling; der henviser til, at dette kan komme i konflikt med politisk motiveret pres, hvilket ofte udsætter de studerende for chikane og endda menneskerettighedskrænkelser;

M.

der henviser til, at programmerne under Erasmus+ er afgørende værktøjer til at modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i både EU og landene i Det Østlige Partnerskab, og som stimulerer internationalt samarbejde med EU's institutioner og bidrager til reform af videregående uddannelser og større mobilitet for de studerende;

1.

bekræfter, at gensidig anerkendelse af videregående uddannelse af høj kvalitet for studerende i både EU og de østlige partnerskabslande samt gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for lovregulerede erhverv og fuld anerkendelse af erhvervserfaring, der er opnået hos en af de to parter, kan være nøglen til at øge og forbedre de tværkulturelle socioøkonomiske forbindelser og fremme fred, udvikling, fremgang og stabilitet;

2.

glæder sig over undertegnelsen af associeringsaftalerne med tre lande i Det Østlige Partnerskab og håber, at denne udvikling vil få en positiv indvirkning på den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer, færdigheder og erhvervserfaring; betragter det som en vigtig prioritet at udarbejde meningsfulde og varige metoder til at samarbejde med de øvrige lande i Det Østlige Partnerskab, som kan sikre et fortsat samarbejde på dette og andre områder; bemærker samtidig, at associeringsaftalerne fastsætter bestemmelser om værktøjer til øget kommunikation og samarbejde på regeringsniveau og parlamentarisk niveau, og at de kan tjene som grundlag for yderligere samarbejde, herunder ved at oprette nationale informationscentre vedrørende anerkendelse, gennemføre et fælles europæisk erhvervspas for EU og landene i Det Østlige Partnerskab og udvikle omkostningseffektive underretnings- og varslingsmekanismer ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (IMI) mellem EU og dets østlige partnere;

3.

understreger, at Bolognaprocessen på ingen måde er en ensidig ordning, men at den snarere har til formål at fremme udviklingen af videregående uddannelser og akademisk mobilitet mellem EU og de østlige partnerskabslande, og at deltagere fra begge parter kræver bedre adgang til videregående uddannelsesinstitutioner, anerkendelse af eksamensbeviser, stipendieprogrammer og fuld accept i forskellige videregående uddannelsessystemer, forudsat at alle nødvendige akademiske kriterier er opfyldt;

4.

understreger, at den nuværende situation, hvor vedvarende systemiske problemer gør det vanskeligt for mange studerende og unge fagfolk fra landene i Det Østlige Partnerskab at få deres eksamensbeviser eller erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt pr. automatik i EU og skaber en væsentlig hindring for den frie bevægelighed for fagfolk og for udviklingen af gode forbindelser mellem de to parter;

5.

bemærker, at den socioøkonomiske udvikling i østpartnerskabslandene kan forbedres kraftigt, hvis disse lande har akademikere, fagfolk og iværksættere til rådighed med nye erfaringer fra udlandet, hvilket igen muliggør udviklingen af nye idéer og processer, samtidig med at det bidrager til udbredelsen af værdier og knowhow, styrker de lokale universiteter, tiltrækker udenlandske investorers tillid og bidrager til at forebygge stagnation;

6.

mener, at der er et stort behov for at vende »hjerneflugt-tendensen« til, at talentfulde unge fra østpartnerskabslandene forlader deres hjemlande og tager til Vesten, hvorved de fratager deres hjemlande hårdt tiltrængt ekspertviden, der ellers kunne skabe forbedringer i deres egne samfund samt bæredygtig udvikling;

7.

understreger, at det er nødvendigt, at alle parter, der er involveret i Det Østlige Partnerskab, sikrer, at der både i lovgivningen og i praksis er fuld adgang til videregående uddannelse for alle, og at der i den forbindelse ikke udøves forskelsbehandling på grundlag af køn, religion, etnicitet eller politisk tilhørsforhold; bemærker, at universiteterne er universelt anerkendt som steder for læring og ytringsfrihed, og at den bedste måde at fremme akademisk topkvalitet er ved at beskytte de studerende fra alle former for forfølgelse og chikane;

8.

mener, at Kommissionen som en prioritet bør arbejde sammen med de relevante akademiske, administrative og statslige myndigheder samt studenterorganisationer eller repræsentanter for at fremhæve de bekymringer, som studerende og fagfolk fra de østlige partnerskabslande har, med henblik på at indkredse de specifikke problemer, der berører regionen, og finde løsninger herpå;

9.

understreger, at regeringerne i Det Østlige Partnerskab er nødt til at intensivere deres bestræbelser på at indføre passende systemer til kvalitetssikring og -kontrol og i den forbindelse arbejde sammen med universiteter og nationale myndigheder med ansvar for bestemte lovregulerede erhverv, med henblik på at tilbyde deres borgere passende muligheder for at berige deres studier og erfaringer, herunder også i EU;

10.

bemærker med bekymring, at der stadig er en skæv kønsfordeling inden for nogle uddannelsesområder i østpartnerskabslandene, og mener, at lige adgang til alle uddannelsesniveauer for begge køn — og navnlig til videregående uddannelse — skal fremmes aktivt og stimuleres af målrettede stipendier, som fremmer positiv særbehandling;

11.

understreger, at der nu, hvor der er opnået visumliberalisering for alle landene i Det Østlige Partnerskab med undtagelse af Hviderusland, er flere studerende fra regionen, der er interesserede i at læse videre i EU; opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne til at styrke forhandlingerne om visumliberalisering med Hviderusland med henblik på at fremme de studerendes mobilitet mellem EU og alle landene i Det Østlige Partnerskab uden undtagelse;

12.

understreger, at universiteternes uafhængighed og deres fuldstændige adskillelse fra stat og politik er primære og afgørende forudsætninger for et velfungerende og EU-kompatibelt uddannelsessystem; understreger, at det i denne henseende er nødvendigt, at finansieringen af universiteter sker på et fair grundlag, og at den ikke har noget at gøre med staten eller politik, men at den snarere bør være knyttet til præstationer, antal studerende og akademiske resultater;

13.

opfordrer universiteterne i landene i Det Østlige Partnerskab til at tilpasse deres uddannelsestilbud til arbejdsmarkedets behov;

14.

opmuntrer universiteterne i både EU og landene i Det Østlige Partnerskab til aktivt at søge gensidigt samarbejde, udveksle erfaringer og oprette permanente mekanismer for dialog med henblik på bedre at kunne bidrage til forandringer i sidstnævnte lande;

15.

anerkender den vigtige rolle, som ENIC/NARIC-netværket spiller i forbindelse med de forskellige aspekter af akademisk anerkendelse og anerkendelse af lovregulerede og ikke-lovregulerede erhverv, og anser det for nødvendigt at styrke den videre udvikling af dette netværk, herunder af den funktion og rolle, som de nationale centre i østpartnerskabslandene spiller;

16.

glæder sig over, at alle de østlige partnerskabslande er medlemmer af EHEA, og at de på trods af forskelle i gennemførelsen af Bolognaprocessens principper alle tilstræber at opnå samme standarder inden for videregående uddannelse, som landene i EU har (standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelser), og det vigtigste mål for hele området bør være øjeblikkelig og automatisk anerkendelse af alle eksamensbeviser fra videregående uddannelser;

17.

glæder sig over beslutningen fra ministerkonferencen i 2015 vedrørende Hvideruslands tilslutning til EHEA, hvori denne udvikling ses som et bevis for Bolognaprocessens inkluderende karakter; opfordrer Hviderusland til at gøre sit videregående uddannelsessystem og sin praksis på uddannelsesområdet forenelige med dem i de øvrige EHEA-lande,

18.

mener, at værktøjerne fra Bolognaprocessen, navnlig den europæiske referenceramme for kvalifikationer og det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), i øjeblikket implementeres korrekt i østpartnerskabslandene gennem deres respektive nationale referencerammer for kvalifikationer og nationale meritoverførselssystemer, som er blevet harmoniseret med Bolognaværktøjerne, og mener, at der stadig er plads til forbedringer, men at kriterierne for automatisk anerkendelse af universitetseksamensbeviser hos de homologe myndigheder i EU inden for det europæiske område for anerkendelse (EAR) bør føre til en hurtigere anerkendelse og flere anerkendelser af eksamensbeviser fra studerende fra landene i Det Østlige Partnerskab;

19.

fremhæver behovet for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i EU og landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at udveksle erfaringer, eftersom det i de fleste lande er uddannelsesinstitutionerne, der forestår anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser til akademiske formål;

20.

anerkender, at niveauet af statens udgifter til videregående uddannelse varierer meget internt mellem østpartnerskabslandene såvel som internt mellem EU-medlemsstaterne; beklager ikke desto mindre det faktum, at den procentdel af BNP, der bruges på videregående uddannelse i mange af landene i Det Østlige Partnerskab og de tilstødende EU-medlemsstater er blandt de laveste i EHEA, hvilket vanskeliggør eller sågar umuliggør en passende udvikling på dette område;

21.

bemærker, at Bologna-tretrinsstrukturen for videregående uddannelse (bachelor, kandidat og ph.d.) — mens den ikke gennemføres på ensartet vis overalt i EHEA — for det meste respekteres i østpartnerskabslandene, dog med det problem, at der er en tydelig mangel på ph.d.-uddannelsesinstitutioner eller finansiering til rådighed for de studerende i disse lande, hvilket er hovedårsagen til, at de fleste potentielle kandidater forsøger at få en ph.d. andetsteds;

22.

understreger, at der — eftersom det i det store og hele er de videregående uddannelsesinstitutioner selv, der er de hovedansvarlige for, at kriterierne for kvalitetskontrol og procedurerne for udstedelse af eksamensbeviser respekterer principperne i Bolognaprocessen og Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser — er et stærkt behov for udvikling af mere uafhængige og stærkere videregående uddannelsesinstitutioner i landene i Det Østlige Partnerskab, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for i samarbejde med de nationale myndigheder at fremme denne udvikling;

23.

opfordrer indtrængende regeringerne og parlamenterne i både de østlige partnerskabslande og EU's medlemsstater til at arbejde på i deres nationale lovgivning at sikre en bedre håndhævelse af Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser for så vidt angår både kvaliteten af eksamensbeviser udstedt i en national sammenhæng og lettelse af automatisk anerkendelse af udenlandske kvalifikationer;

24.

påpeger, at forekomsten af såkaldte »diploma mills«, dvs. uddannelsesinstitutioner som udsteder et stort antal eksamensbeviser baseret på et utilstrækkeligt uddannelsesgrundlag, og »accreditation mills«, som akkrediterer videregående uddannelsesinstitutioner uden at have statslig eller anerkendt myndighed hertil, og manglen på sammenlignelige, kompatible og sammenhængende nationale systemer til implementering af værktøjerne fra Bolognaprocessen/EHEA fortsat er hovedårsagerne til, at mange organer i EU ikke er i stand til automatisk at anerkende kvalifikationer, der er udstedt i landene i Det Østlige Partnerskab;

25.

opfordrer regeringerne på begge sider til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at der er tillid til de videregående uddannelser, navnlig ved at sikre lige vilkår for optagelse og eksaminering og adgang til ressourcer og faciliteter samt lige rettigheder i forbindelse med stipendier og — vigtigst af alt — at sikre, at eksamensbeviser kun udstedes til studerende, der opfylder alle kravene og uddannelseskriterier inden for den europæiske referenceramme for kvalifikationer, som er nødvendige for de pågældende kvalifikationer;

26.

opfordrer på det kraftigste EU's organer, men også universiteterne, til at undersøge og udpege meningsfulde muligheder for at støtte studerende fra Det Østlige Partnerskab ved at øge antallet og synligheden af akademiske stipendier målrettet mod studerende i de østlige partnerskabslande, under anvendelse af de disponible EU-værktøjer, men også ved at tilskynde nationale regeringer, fonde og NGO'er til at tilgodese behovene hos studerende fra østpartnerskabslandene, der i mange tilfælde kommer fra trange økonomiske kår, og som på trods af akademiske toppræstationer finder det vanskeligt at studere i EU af økonomiske årsager;

27.

glæder sig over de østlige partnerlandes aktive deltagelse i Erasmus+ og over det forhold, at de har en særdeles god budgetabsorptionskapacitet; beklager derfor, at de midler, der er til rådighed for østpartnerskabslandene under disse programmer i perioden 2014-2020, er forblevet på nogenlunde samme niveau som i den foregående finansielle periode;

28.

anser det — i lyset af målet om at skabe et tættere samarbejde — for yderst vigtigt, at øge de finansielle ressourcer, der er til rådighed for EU's stipendieprogrammer som Erasmus+, idet der specifikt fokuseres på studerende fra de østlige partnerlande, og der oprettes et specifikt kapitel i EU's finansieringsordninger for denne region, som er af afgørende strategisk og kulturel betydning for Unionen;

29.

mener, at gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er nødvendig for at sikre flere kritiske skridt for udviklingen af begge sider i Det Østlige Partnerskabsprojekt, herunder forbedring af den midlertidige mobilitet med henblik på jobspecialisering og således skabe muligheder for statsborgere fra landene i Det Østlige Partnerskab for at opnå nye færdigheder, som kan anvendes til at forbedre deres faglige resultater derhjemme, men også til at udfylde vigtige huller i arbejdsstyrken på begge sider;

30.

bemærker, at der — selv om erhvervsmæssige kvalifikationer hænger nøje sammen med forbedring af anerkendelsen af eksamensbeviser inden for rammerne af Bolognaprocessen — på nuværende tidspunkt ikke findes noget konkret dokument svarende til direktiv 2013/55/EU, der regulerer spørgsmålet inden for EU, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz, som også omfatter de østlige partnerskabslande; opfordrer derfor til, at der iværksættes nye initiativer med sigte på at give denne prioritet en egentlig kontinental dimension;

31.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til sammen med regeringerne i Det Østlige Partnerskab at undersøge muligheden for at skabe en ny ramme for den europæiske naboskabspolitik med henblik på at udvide det europæiske erhvervspas til også at omfatte disse partnere; håber, at et sådant værktøj vil føre til fornyet og mere dynamisk erhvervsmæssig mobilitet i Europa og dets nabolande og bidrage til at udfylde kapacitetsmangler inden for forskellige erhverv over hele linjen, med gensidigt gavnlige virkninger for begge parter;

32.

understreger, at ethvert samarbejde om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør tage sigte på at øge muligheden for, at fagfolk fra begge sider kan forbedre deres færdigheder, praksis og mobilitet uden at bringe arbejdskraftens disponibilitet i østpartnerskabslandene i fare eller skabe skævheder internt i EU;

33.

opfordrer til, at der udvikles en fælles tilgang i forbindelse med procedurer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for alle, og opfordrer regeringerne i Det Østlige Partnerskab til at udvikle og gennemføre pålidelige og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, først og fremmest for alle de lovregulerede erhverv;

34.

mener, at gensidig anerkendelse af kvalificerede arbejdstageres erhvervserfaringer er et afgørende element i udviklingen af et dynamisk arbejdsmarked i Europa, og at der bør fastlægges grundlæggende kriterier, som kan deles mellem medlemsstaterne og andre partnere, for at registrere og kvantificere meningsfuld erhvervserfaring blandt arbejdstagere;

35.

mener, at EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab — ud over at anvende kriterier vedrørende kvalitet, gennemsigtighed og integritet — bør sikre, at de nationale myndigheder, der beskæftiger sig med erhvervsmæssige kvalifikationer, og alle foreninger og arbejdsgiversammenslutninger, der beskæftiger sig med anerkendelse af erhvervserfaring, gør deres yderste for at undgå enhver form for forskelsbehandling på ethvert grundlag (køn, religion, etnisk oprindelse og oprindelsesland, herunder alle de østlige partnerlande);

36.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden for Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater samt i landene i Det Østlige Partnerskab.

31.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/23

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2015 om sagen om Nadja Savtjenko (2) og Europa-Parlamentets andre tidligere beslutninger, der vedrører Nadja Savtjenko,

—

der henviser til beslutning fra Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 17. marts 2015 om den russiske militære aggression mod Ukraine og det presserende behov for en fredelig løsning på konflikten,

—

der henviser til erklæringen af 17. marts 2016 fra Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz,

—

der henviser til redegørelserne fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, navnlig dem af 7., 9. og 10. marts 2016,

—

der henviser til »pakken af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne« af 12. februar 2015,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015, som godkendte Minskaftalerne,

—

der henviser til bestemmelserne i den humanitære folkeret, særlig den tredje Genèvekonvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger,

—

der henviser til resolution nr. 2034 (2015) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE),

A.

der henviser til, at russiskledede militante grupper bortførte Nadja Savtjenko, en ukrainsk militærpilot, på ukrainsk territorium og ulovligt bragte hende til Rusland, hvor hun blev tilbageholdt som »gæst« på et hotel og nægtet enhver kontakt med sin familie og senere uberettiget blev tiltalt for drab af de lokale myndigheder;

B.

der henviser til, at Nadja Savtjenko er en velrenommeret soldat med rang af løjtnant, som var den første kvinde, der blev optaget på Ukraines luftvåbens akademi, og den eneste kvindelige soldat i de fredsbevarende styrker i Irak, og som meldte sig frivilligt til at deltage i antiterroroperationen i det østlige Ukraine;

C.

der henviser til, at Nadja Savtjenko er blevet valgt til medlem af det ukrainske parlament (Verkhovna Rada) og udnævnt til Ukraines repræsentant i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) under sit fangenskab; der henviser til, at PACE's resolution 2034 (2015) krævede hendes øjeblikkelige løsladelse, og at hendes parlamentariske immunitet blev respekteret, også af Den Russiske Føderation, som er medlem af Europarådet;

D.

der henviser til, at Den Russiske Føderation ikke har nogen ret til at tilbageholde, arrestere, tiltale eller retsforfølge ukrainske statsborgere for påståede forbrydelser begået på ukrainsk territorium;

E.

der henviser til, at den statslige anklagemyndighed med jævne mellemrum ændrede sin argumentation vedrørende anklagepunkterne, og at den endelige domsafsigelse uventet blev udsat to gange;

F.

der henviser til, at hverken læger eller Nadja Savtjenkos mor har fået lov til at besøge hende på trods af hendes dårlige helbred; der henviser til, at læger fra Ukraine og medlemmer af det ukrainske parlament har oplevet alvorlige forhindringer, når de har forsøgt at krydse grænsen;

G.

der henviser til, at Nadja Savtjenko blev indbudt som æresgæst til kvindeforummet under Den Parlamentariske Forsamling Euronest;

1.

fordømmer Den Russiske Føderation for at have bortført og ulovligt overført Nadja Savtjenko fra ukrainsk territorium til Rusland og for at have holdt hende varetægtsfængslet i næsten to år;

2.

kræver, at Den Russiske Føderation løslader Nadja Savtjenko øjeblikkeligt og betingelsesløst;

3.

opfordrer Den Russiske Føderation til at overholde Minskaftalerne fuldt ud; minder om, at Rusland i henhold til Minskaftalerne har påtaget sig en forpligtelse til at udveksle alle ulovligt tilbageholdte personer; mener derfor, at Rusland ikke har noget retsgrundlag for eller jurisdiktion til at retsforfølge en ukrainsk statsborger, navnlig i sagen om Nadja Savtjenko, som blev bortført og fængslet på opdigtede anklager om en påstået forbrydelse begået i Ukraine;

4.

er af den opfattelse, at tilbageholdelsen af Nadja Savtjenko som krigsfange i et fængsel i Rusland er en overtrædelse af Genèvekonventionen fra 1949;

5.

minder Rusland om dets internationale forpligtelse til at respektere hendes immunitet som medlem af PACE;

6.

minder om, at Den Russiske Føderation har det fulde ansvar for Nadja Savtjenkos sundhed og velbefindende; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at give ukrainske læger tilladelse til at besøge hende;

7.

opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at handle i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og løslade Nadja Savtjenko, Olegh Sentsov, Oleksandr Koltjenko og andre ukrainske statsborgere og øjeblikkeligt sørge for, at de kan vende sikkert hjem til Ukraine; opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til fremover at udføre deres opgaver på en upartisk og uafhængig måde;

8.

opfordrer indtrængende EU til at udarbejde en liste over de personer, der er ansvarlige for den ulovlige tilbageholdelse af Nadja Savtjenko, idet de bør gøres til genstand for restriktive foranstaltninger fra EU's side;

9.

pålægger sine formænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i landene i Det Østlige Partnerskab.