MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

25.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/2

Euroens vekselkurs (1)

24. maj 2016

(2016/C 186/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1168
JPY	japanske yen	122,56
DKK	danske kroner	7,4365
GBP	pund sterling	0,76513
SEK	svenske kroner	9,3060
CHF	schweiziske franc	1,1079
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,3355
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,025
HUF	ungarske forint	316,00
PLN	polske zloty	4,4358
RON	rumænske leu	4,5083
TRY	tyrkiske lira	3,3035
AUD	australske dollar	1,5597
CAD	canadiske dollar	1,4684
HKD	hongkongske dollar	8,6743
NZD	newzealandske dollar	1,6604
SGD	singaporeanske dollar	1,5445
KRW	sydkoreanske won	1 329,32
ZAR	sydafrikanske rand	17,4501
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3226
HRK	kroatiske kuna	7,4950
IDR	indonesiske rupiah	15 278,26
MYR	malaysiske ringgit	4,5959
PHP	filippinske pesos	52,267
RUB	russiske rubler	74,4262
THB	thailandske bath	39,914
BRL	brasilianske real	3,9639
MXN	mexicanske pesos	20,5852
INR	indiske rupee	75,5780

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

25.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/4

Resumé af foreløbig udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, opsporing, afsløring og retsforfølgelse i straffesager

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes websted www.edps.europa.eu)

(2016/C 186/04)

Denne udtalelse er baseret på det generelle krav om, at internationale aftaler, der indgås af EU, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og respekten for de grundlæggende rettigheder, der er en central del af EU-retten. Vurderingen er navnlig foretaget for at analysere, om indholdet af paraplyaftalen er i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF, der sikrer beskyttelse af personoplysninger.

SAMMENDRAG

Det er et legitimt politisk mål at opspore og retsforfølge kriminalitet, og internationalt samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, er blevet vigtigere end nogensinde. EU har hidtil manglet en solid fælles ramme på dette område, og der er derfor ingen konsekvente garantier for fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Som den tilsynsførende længe har argumenteret for, har EU brug for bæredygtige ordninger for deling af personoplysninger med tredjelande med henblik på retshåndhævelse, fuldt ud i overensstemmelse med EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder.

Derfor ser vi med tilfredshed på og støtter aktivt Europa-Kommissionens indsats for at indgå en første »paraplyaftale« med USA. Denne internationale aftale vedrørende retshåndhævelse har til formål for første gang at lade databeskyttelse danne grundlag for deling af oplysninger. Selv om vi erkender, at det ikke er muligt fuldstændig at overføre terminologien og definitionerne i EU-retten til en aftale med et tredjeland, skal garantierne for fysiske personer være klare og effektive for fuldt ud at overholde den primære EU-ret.

Domstolen har i de senere år bekræftet databeskyttelsesprincipper, herunder oplysningers rimelighed, korrekthed og relevans, uafhængigt tilsyn og fysiske personers individuelle rettigheder. Disse principper er lige så relevante for offentlige myndigheder, som de er for private virksomheder, uanset en eventuel formel konstatering fra EU's side af, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt med hensyn til tredjelandes databeskyttelsesgarantier; de bliver faktisk så meget desto vigtigere i betragtning af den følsomme karakter af de data, der er nødvendige til den strafferetlige efterforskning.

Denne udtalelse har til formål at yde konstruktiv og objektiv rådgivning til EU-institutionerne, i takt med at Kommissionen afslutter denne vanskelige opgave, der vil få vidtrækkende konsekvenser ikke kun for retshåndhævelsessamarbejdet mellem EU og USA, men også for fremtidige internationale aftaler. »Paraplyaftalen« er adskilt fra, men skal ses i sammenhæng med EU's og USA's nyligt bebudede »værn om privatlivets fred« i forbindelse med videregivelse af personoplysninger i det kommercielle miljø. Yderligere overvejelser kan være nødvendige for at analysere samspillet mellem disse to instrumenter og reformen af EU's databeskyttelsesramme.

Inden aftalen sendes til Parlamentet til godkendelse, opfordrer vi parterne til nøje at tage hensyn til væsentlige udviklinger siden september, hvor de tilkendegav, at de havde til hensigt at indgå aftalen, når loven om domstolsprøvelse (Judicial Redress Act) er vedtaget. Mange af de garantier, der allerede er forudset, hilses velkomne, men de bør styrkes, også i lyset af Schrems-dommen fra oktober, hvori safe harbor-beslutningen blev kendt ugyldig, og EU's politiske aftale om databeskyttelsesreformen i december, som omfatter overførsler samt retligt samarbejde og politisamarbejde.

Den tilsynsførende har identificeret tre væsentlige forbedringer, som han anbefaler for at sikre tekstens overensstemmelse med chartret og traktatens artikel 16:

—	præcisering af, at alle garantierne gælder for alle enkeltpersoner, ikke kun for EU-statsborgere

—	sikring af, at bestemmelser om domstolsprøvelse er effektive som omhandlet i chartret

—	præcisering af, at overførsler af følsomme oplysninger som bulkdata ikke er tilladt.

Udtalelsen indeholder yderligere anbefalinger til en præcisering af de forudsete garantier i form af et ledsagende forklarende dokument. Vi står til rådighed for institutionerne med henblik på yderligere rådgivning og dialog om dette spørgsmål.

I. Baggrunden for den paraferede aftale

Den 3. december 2010 vedtog Rådet en afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union (EU) og Amerikas Forenede Stater (USA) om beskyttelse af personoplysninger, når de overføres og behandles med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme, inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager (i det følgende »aftalen«) (1).

Forhandlingerne mellem Kommissionen og USA indledtes officielt den 29. marts 2011 (2). Den 25. juni 2014 bebudede den amerikanske justitsminister, at der ville blive taget lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at sikre domstolsprøvelse vedrørende retten til privatlivets fred i USA for EU-borgere (3). Efter flere forhandlingsrunder, der strakte sig over 4 år, blev aftalen paraferet den 8. september 2015. Ifølge Kommissionen er det hensigten først at undertegne og formelt indgå aftalen, når den amerikanske lov om domstolsprøvelse (Judicial Redress Act) er vedtaget (4).

Europa-Parlamentet skal godkende den paraferede aftaletekst, mens Rådet skal undertegne den. Så længe dette ikke har fundet sted, og aftalen ikke er formelt undertegnet, bemærker vi, at forhandlingerne kan genoptages om specifikke punkter. Det er på denne baggrund, at den tilsynsførende afgiver denne udtalelse på grundlag af den paraferede aftaletekst, der er offentliggjort på Kommissionens websted (5). Dette er en foreløbig udtalelse, der er baseret på en første analyse af en kompleks lovtekst, og den foregriber ikke eventuelle yderligere anbefalinger, der måtte blive fremsat på grundlag af yderligere tilgængelige oplysninger, herunder lovgivningsmæssige udviklinger i USA, f.eks. vedtagelsen af loven om domstolsprøvelse (Judicial Redress Act). Den tilsynsførende har identificeret tre væsentlige punkter, som kræver forbedring, og sætter også fokus på andre aspekter, hvor der anbefales vigtige præciseringer. Med disse forbedringer kan aftalen anses for at overholde den primære EU-ret.

V. Konklusioner

53.

Den tilsynsførende bifalder hensigten om at vedtage et retligt bindende instrument, som har til formål at sikre et højt databeskyttelsesniveau for personoplysninger, der overføres mellem EU og USA med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme.

54.

De fleste af aftalens materielle bestemmelser tilstræber helt eller delvist at være i overensstemmelse med de væsentlige garantier for retten til beskyttelse af personoplysninger i EU (f.eks. den registreredes rettigheder, uafhængigt tilsyn og retten til domstolsprøvelse).

55.

Selv om aftalen ikke teknisk udgør en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, skaber den en generel formodning om overensstemmelse for overførsler på basis af et specifikt retsgrundlag, inden for rammerne af aftalen. Det er derfor af afgørende betydning at sikre, at denne »formodning« styrkes af alle nødvendige garantier inden for aftaleteksten, for at undgå en eventuel overtrædelse af chartret, navnlig artikel 7, 8 og 47.

56.

Der er tre væsentlige forbedringer, som den tilsynsførende anbefaler af teksten for at sikre overholdelse af chartret og traktatens artikel 16:

1)	præcisering af, at alle garantierne gælder for alle enkeltpersoner, ikke kun for EU-statsborgere

2)	sikring af, at bestemmelser om domstolsprøvelse er effektive som omhandlet i chartret

3)	præcisering af, at overførsler af følsomme oplysninger som bulkdata ikke er tilladt.

57.

Af hensyn til den retlige sikkerhed anbefaler den tilsynsførende endvidere, at følgende forbedringer eller præciseringer foretages i aftaleteksten eller i de forklarende erklæringer, der skal knyttes til aftalen, eller i aftalens gennemførelsesfase, som beskrevet i denne udtalelse:

1)	At artikel 5, stk. 3, skal fortolkes således, at den respekterer tilsynsmyndigheders rolle for at overholde chartrets artikel 8, stk. 3.

2)	At de specifikke retsgrundlag for overførsler (artikel 5, stk. 1) fuldt ud skal overholde garantierne i aftalen, og at aftalen har forrang i tilfælde af modstridende bestemmelser mellem et specifikt retsgrundlag og aftalen.

3)	At de relevante foranstaltninger i henhold til artikel 14, stk. 2, når det er nødvendigt, vil omfatte foranstaltninger vedrørende data, der allerede er delt, i tilfælde af en ineffektiv beskyttelse for data, der er overført til myndigheder på statsniveau.

At definitionerne af operationer og behandling af personoplysninger (artikel 2) tilpasses, så de er i overensstemmelse med den veletablerede forståelse heraf i henhold til EU-retten. I tilfælde af, at parterne ikke vil tilpasse disse definitioner fuldt ud, bør der i de forklarende dokumenter, der ledsager aftalen, foretages en præcisering af, at anvendelsen af de to begreber ikke adskiller sig indholdsmæssigt fra forståelsen heraf i EU-retten.

5)	At en vejledende liste over de »særlige betingelser«, hvor data overføres som bulkdata (artikel 7, stk. 3), kunne medtages i den forklarende erklæring.

6)	At parterne har til hensigt at anvende bestemmelserne vedrørende anmeldelser af brud på datasikkerheden (artikel 10) med henblik på dels at begrænse undladelsen af at foretage sådanne anmeldelser mest muligt, dels at undgå unødig store forsinkelser i forbindelse med anmeldelserne.

7)	At bestemmelsen om opbevaring af data i artikel 12, stk. 1, suppleres med præciseringen »til de specifikke formål, hvortil de blev overført«, i lyset af det princip om formålsbegrænsning, der er påberåbt af parterne i aftalen.

8)	At parterne i aftalen overvejer at øge deres indsats for at sikre, at restriktioner for udøvelsen af adgangsretten begrænses til det, der er nødvendigt for at beskytte de nævnte offentlige interesser og styrke gennemsigtighedsforpligtelsen.

At en detaljeret forklarende erklæring til aftalen specifikt anfører (artikel 21):

—	de tilsynsmyndigheder, der har kompetence på dette område, og den mekanisme, hvorved parterne kan underrette hinanden om fremtidige ændringer

—	de effektive beføjelser, som de kan udøve

—	identiteten af og adressen på det kontaktpunkt, som skal bistå med at identificere det kompetente tilsynsorgan (se artikel 22, stk. 2).

58.

Endelig minder den tilsynsførende om behovet for, at enhver fortolkning, anvendelse og gennemførelse af aftalen i tilfælde af manglende klarhed og åbenbart modstridende bestemmelser bør ske på en måde, der er forenelig med EU's forfatningsmæssige principper, navnlig med hensyn til artikel 16 i TEUF og chartrets artikel 7 og 8, uanset de ønskelige forbedringer på grundlag af anbefalingerne i denne udtalelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2016.

Giovanni BUTTARELLI

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(1) Se Europa-Kommissionens MEMO 10/1661, offentliggjort den 3. december 2010, tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-10-1661_da.htm

(2) Se Europa-Kommissionens MEMO 11/203, offentliggjort den 29. marts 2011, tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-11-203_en.htm

(3) Se pressemeddelelse 14-668 fra Office of the Attorney General, offentliggjort den 25. juni 2014, tilgængelig på: http://www.justice.gov/opa/pr/attorney-general-holder-pledges-support-legislation-provide-eu-citizens-judicial-redress

(4) Se Europa-Kommissionens MEMO 15/5612, offentliggjort den 8. september 2015, tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-5612_en.htm

(5) Teksten er tilgængelig på: http://ec.europa.eu/justice/data-protection/files/dp-umbrella-agreement_en.pdf.

25.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/7

Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes websted www.edps.europa.eu)

(2016/C 186/05)

Udvidelsen af udvekslingen af oplysninger om strafferetlige forhold i EU til også at omfatte tredjelandsstatsborgere i ECRIS (det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre) har længe været planlagt af EU-lovgiveren. Forslaget om at udvide ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere blev fremskyndet af EU's dagsorden om sikkerhed, hvori det erkendtes, at ECRIS »ikke [fungerer] effektivt for ikke-EU-borgere, der får en dom i EU«.

ECRIS-rammen anvender på nuværende tidspunkt dømte personers statsborgerskab i en medlemsstat som et centralt punkt i udvekslingen af oplysninger. Derfor er det berettiget at oprette en parallel ordning for tredjelandsstatsborgere. Kommissionen valgte at gennemføre udvekslingen af oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige forhold i et decentralt system ved hjælp af et indeksfilter for hver deltagende medlemsstat. Indeksfiltret vil blive ajourført med specifikke oplysninger, hver gang en tredjelandsstatsborger dømmes, og vil blive overført til de andre medlemsstater.

Den tilsynsførende har nøje analyseret lovgivningsforslaget og fremsætter henstillinger med henblik på at bistå lovgiveren og sikre, at de nye foranstaltninger vil være i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, særlig artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Den tilsynsførende bifalder forslaget om et decentralt EU-system til behandling af oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige forhold på basis af en »hit/intet hit«-søgefunktion og ved hjælp af tekniske foranstaltninger, der skal begrænse indgriben i retten til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger, men giver udtryk for betænkeligheder på hovedsagelig tre områder og fremsætter andre yderligere henstillinger, der er nærmere beskrevet i udtalelsen.

For det første bør der indføres en tilsvarende ordning for tredjelandsstatsborgere som den, der findes for EU-borgere vedrørende behandling af fingeraftryk, som tager højde for de særlige forhold ved de nationale strafferetssystemer og derved opfylder kravene om, at behandlingen af personoplysninger skal være nødvendig og proportional.

For det andet omtales oplysningerne i indeksfiltret i forslaget unøjagtigt som værende »anonyme«. Den tilsynsførende anbefaler en præcisering af, at de oplysninger, der behandles med henblik på ECRIS-TCN, er personoplysninger, der er blevet pseudonymiseret, og ikke anonyme oplysninger.

For det tredje mener den tilsynsførende, at indførelse af en anden type system til at behandle oplysninger for EU-borgere, der er statsborgere i et tredjeland, end det system, der er indført for EU-borgere, ikke opfylder kravene om nødvendighed i EU's databeskyttelseslovgivning og kunne føre til forskelsbehandling. Den tilsynsførende henstiller derfor, at foranstaltningerne i forslaget kun skal henvise til tredjelandsstatsborgere og ikke også til EU-borgere, der også er statsborgere i et tredjeland.

I. INDLEDNING OG BAGGRUND

I.1 Høring af den tilsynsførende

Den 19. januar 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA (herefter »forslaget«) (1). Den tilsynsførende blev hørt uformelt inden offentliggørelsen af forslaget. Den tilsynsførende beklager imidlertid ikke at have modtaget en anmodning om en udtalelse efter offentliggørelsen af forslaget.

I.2 Formål med forslaget

ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om tidligere straffedomme afsagt af straffedomstole i EU vedrørende en specifik person med henblik på en straffesag mod denne person, og hvis det er tilladt i henhold til national ret, med andre formål. Systemet er baseret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (2) (herefter »rammeafgørelsen«) og Rådets afgørelse 2009/316/RIA (3).

Ifølge begrundelsen til forslaget er det grundlæggende princip i ECRIS, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger, som efter anmodning kan fremlægge udtømmende og ajourførte oplysninger om sine egne statsborgeres strafferetlige forhold, uanset hvor i EU straffedommene er afsagt. Denne arkitektur gør det på nuværende tidspunkt vanskeligt for myndighederne at udveksle oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (herefter: tredjelandsstatsborgere) gennem ECRIS, da »tredjelandsstatsborgere ikke er statsborgere i nogen medlemsstat« og »anmodninger med henblik på at opnå et fuldstændigt overblik over en given persons strafferetlige forhold [skal] sendes til alle domsstater« (4).

Formålet med forslaget er derfor at forbedre effektiviteten af ECRIS for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige forhold.

I begrundelsen beskrives det system, der blev valgt til at nå dette mål. Systemet er decentralt, hvilket betyder, at der ikke vil være en fælles EU-database, der indeholder de relevante oplysninger, men hver medlemsstat vil vedligeholde en datafil. Medlemsstaterne skal uddrage identitetsoplysninger fra deres strafferegister og indlæse dem i en separat fil - »indeksfiltret«, når en tredjelandsstatsborger dømmes. Oplysningerne konverteres til »låse og nøgler«. Indeksfiltret vil blive overført til alle andre medlemsstater og give dem mulighed for at søge uafhængigt fra deres egne lokaliteter. Systemet giver medlemsstaterne mulighed for at sammenholde det med deres egne oplysninger og finde ud af, om fremtidige oplysninger, der indlæses i strafferegistret, eksisterer i andre medlemsstater (et »hit/intet hit«-system).

II. KONKLUSION

37.

Som allerede anført i den tilsynsførendes udtalelse fra 2006 om ECRIS-forslaget »[kan der] [f]or tredjelandsstatsborgere […] være behov for en alternativ ordning«, da »[d]en foreslåede ordning […] ikke [kan] fungere i sådanne tilfælde« (5). Vi glæder os derfor over det nuværende forslag, og vi anerkender betydningen af en effektiv udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende dømte personer, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af EU's dagsorden om sikkerhed (6).

38.

Efter en nøje analyse af forslaget fremsætter den tilsynsførende følgende henstillinger med henblik på at sikre overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning:

1)	Med hensyn til den obligatoriske brug af fingeraftryk for så vidt angår tredjelandsstatsborgere bør der indføres en tilsvarende ordning for tredjelandsstatsborgere som den, der findes for EU-borgere, i overensstemmelse med de eksisterende regler om optagelse af fingeraftryk på nationalt plan.

2)	Henvisninger til anonyme oplysninger bør fjernes fra forslaget og erstattes af præcise henvisninger til pseudonymiseringen.

De oplysninger, der skal lagres på nationalt plan om dømte EU-borgere og dømte tredjelandsstatsborgere, bør ikke kategoriseres forskelligt, ved at udvide den samme ordning, der på nuværende tidspunkt findes for EU-borgere (f.eks. »valgfrie oplysninger«, »yderligere oplysninger«), til ligeledes at omfatte tredjelandsstatsborgere.

4)	Brugen af indeksfiltersystemet bør begrænses til kun personoplysninger for tredjelandsstatsborgere, en kategori af personer, som ikke bør omfatte EU-borgere, der også er statsborgere i et tredjeland.

39.

Endvidere fremsætter den tilsynsførende følgende henstillinger, som vil styrke beskyttelsen af personoplysninger, der behandles med henblik på ECRIS-TCN:

1)	Præamblen til forslaget bør indeholde en henvisning til databeskyttelsesdirektivet, der præciserer forholdet mellem instrumenterne.

2)	Der bør fastlægges yderligere sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af fingeraftryk i de gennemførelsesretsakter, der vil blive foreslået af Kommissionen, vedrørende registreringsproceduren, med fokus på præcisionsniveauet og indførelse af en tilbagefaldsprocedure.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2016.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Giovanni BUTTARELLI

(1) COM(2016) 7 final, 2016/0002 (COD), Strasbourg, 19.1.2016.

(2) Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).

(3) Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33).

(4) Begrundelsen til forslaget, s. 3.

(5) Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (KOM(2005) 690 endelig) (EUT C 313 af 20.12.2006, s. 26, punkt 15 og 18).

(6) »Den europæiske dagsorden om sikkerhed« — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. april 2015, COM(2015) 185 final.

25.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/10

Sammendrag af henstillingerne fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om forslag til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på EDPS' websted www.edps.europa.eu)

(2016/C 186/06)

Sammendrag

Europa står i dag over for en presserende migrationskrise og øgede terrortrusler. EU ønsker derfor at styrke forvaltningen af sine ydre grænser. I den forbindelse har forslaget til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt til formål at fastsætte generelle principper for en integreret europæisk grænseforvaltning, og forordningen vil styrke Frontex-agenturets mandat.

EDPS anerkender behovet for mere effektiv forvaltning af migration og for styrkelse af intern sikkerhed, som kræver behandling af personoplysninger. Kommissionens forslag kunne imidlertid også medføre en alvorlig krænkelse af migranters og flygtninges rettigheder. De udgør i forvejen en sårbar gruppe, der har særligt behov for beskyttelse.

Denne udtalelse omhandler de fem vigtigste problemer vedrørende databeskyttelse og opfordrer til yderligere forbedringer af den foreslåede tekst for at sikre fuld overholdelse af principperne for databeskyttelse. EDPS mener, at en sådan overholdelse er nøglen til initiativets succes og dets evne til at modstå retlig kontrol. Vi anbefaler især følgende:

—	vedrørende forslagets formål, særskilte vurderinger af foranstaltningernes nødvendighed og proportionalitet med hensyn til at opfylde de to fastlagte mål om migration og sikkerhed, idet det bemærkes, at formålene vil medføre anvendelse af forskellige databeskyttelsesregler

—	vedrørende indsamling af personoplysninger, præcisering af omfanget og anvendelsesområdet for agenturets behandlingsaktiviteter, da det aktuelle forslag indebærer, at det nye agentur bliver omdannet til et knudepunkt for personoplysninger, hvor store mængder personoplysninger vil blive behandlet

—	klar ansvarsfordeling mellem det nye agentur og EU-medlemsstaterne, således at ansvarsområderne for den enkelte registeransvarliges databeskyttelsesforpligtelser er klart afgrænsede

—	tydeliggørelse af videregivelse af personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer, under hensyntagen til at en sådan videregivelse skal være baseret på enten en vurdering af nødvendigheden eller på anvendelsen af passende forholdsregler

—	vedrørende overholdelse af migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder, garantier på stedet for, at migranter og flygtninge informeres om deres rettigheder på en måde, som de med rimelighed forventes at kunne forstå, og således at de kan udøve disse rettigheder.

Generelt skal det nye agentur være fuldt rustet til at udføre sine opgaver således, at reglerne for databeskyttelse overholdes, og beskyttelsen af interesser og rettigheder sikres for de personer, hvis data bliver behandlet.

1. Baggrund for forslaget

Den 15. december 2015 fremlagde Kommissionen et vigtigt sæt foranstaltninger, den såkaldte »grænsepakke« (1), med det formål at styrke forvaltningen af Den Europæiske Unions ydre grænser og sikre en bedre beskyttelse af Schengenområdet. Hovedinitiativet i denne pakke er forslaget til forordning om oprettelse af en europæisk grænse- og kystvagt (2) (i det følgende benævnt »forslaget«), som fastsætter de generelle principper for en europæisk integreret grænseforvaltning og er en opfølgning på Kommissionens egen dagsorden for migration (3) og til en vis grad dens dagsorden om sikkerhed (4), som begge er fremlagt tidligere i foråret 2015.

Den 17. december 2015 opfordrede Det Europæiske Råd til en hurtig vedtagelse af forslaget og anmodede Rådet om at opnå politisk enighed inden afslutningen af det nuværende formandskab (5). Medlovgiverne har fremskyndet deres forhandlinger om forslaget. Det nederlandske formandskab agter at overholde den fastsatte frist (6), mens Europa-Parlamentet foreløbigt har berammet et plenarmøde for at undersøge forslaget i begyndelsen af juni (7).

EDPS anerkender den migrationskrise og de terrortrusler, som EU står overfor i dag, og at det er vigtigt at træffe hurtige og betydningsfulde foranstaltninger for at tackle denne situation på EU-plan. Han glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at reagere hurtigt på den nuværende udvikling i begivenhederne. Det er dog EDPS' opgave at minde om, at det er vigtigt at overholde den grundlæggende ret til databeskyttelse og at rådgive om bedre metoder til at medtage garantier for databeskyttelse i nye lovgivningstiltag på grundlag af artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder (8) (herefter: »chartret«) og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Vi beklager, at ovennævnte dagsorden ikke har givet mulighed for høring af EDPS på et tidligere stadie af lovgivningsprocessen.

EDPS har i denne udtalelse fastlagt fem vigtige problemområder, der kræver yderligere forbedringer af den foreslåede tekst for at sikre fuld overholdelse af databeskyttelsesrammen. Han vil koncentrere sine bemærkninger om formålene med forslaget, indsamling af personoplysninger, ansvaret for behandling af personoplysninger, videregivelse af personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer samt overholdelse af migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder. Endelig vil han understrege de aspekter af forslaget, hvor der er behov for vigtige præciseringer.

8. Konklusion

EDPS glæder sig over en række aspekter af forslaget, især at der er medtaget nogle garantier i teksten, f.eks. for at begrænse perioderne for opbevaring af data. I betragtning af indvirkningerne af at gribe ind i migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder mener EDPS dog, at der generelt bør foretages en særskilt vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten af den behandling, der er planlagt, og af formålene med forslaget. Overensstemmelsen mellem de forskellige formål med behandling, der er fastsat i forslagets artikel 45, stk. 1, bør også verificeres.

For at sikre retssikkerhed og overholdelse af principperne for databeskyttelse anbefaler EDPS navnlig, at følgende forbedringer og præciseringer føjes til den endelige tekst til forslaget:

—

Præcisering og begrænsning af formål

—	beskriv mere tydeligt og separat igennem hele teksten de to formål med forslaget

—	sørg for at sikre overensstemmelse i den måde, hvorpå data behandles, og henvis udtrykkeligt til formålenes forenelighed i artikel 45, stk. 1

—	omskriv artikel 45, stk. 3 sådan, at det udtrykkeligt forbydes, at opbevarede personoplysninger efterfølgende behandles til andre formål end dem, der er fastsat i artikel 45, stk. 1.

—

Agenturets ansvarsområder

—	tydeliggør omfanget af agenturets behandlingsaktiviteter udført på personoplysninger, der er indsamlet under fælles operationer og andre operationelle opgaver ved i artikel 46 udtømmende at anføre de kategorier af data, som kan anvendes og/eller passere igennem agenturet

—	sørg for, i forbindelse med fælles opgaver, klart at fastlægge ansvaret for behandlingsaktiviteter og overensstemmelse mellem agenturet, værtsmedlemsstaten og oprindelsesmedlemsstater

—	præcisér i artikel 46, under hvilke omstændigheder data, som medlemsstater har indsamlet ved grænsen, vil blive videregivet til agenturet, og dermed udløse dets ansvar som registeransvarlig.

—

Datakvalitet og -sikkerhed

—	præcisér artikel 46, stk. 1, litra c), sådan at den ikke kan fortolkes som en generel tilladelse til at indsamle sådanne data, uden hensyn til de personkategorier, der er defineret i artikel 46, stk. 1, litra a) og b)

—	definér tydeligt ansvaret for sikkerheden ved det udstyr, der anvendes af den europæiske grænse- og kystvagt, og som nævnes i artikel 37 og 38, i alle faser af udstyrets levetid.

—

Videregivelse

—	henvis til internationale organisationer i artikel 44, stk. 4 med hensyn til forbuddet mod at videregive personoplysninger, og bring artikel 51, stk. 4 i overensstemmelse hermed

—	præcisér artikel 51 ved at omformulere stk. 4 og ved at opdele den i to bestemmelser med henblik på at medtage samarbejde mellem enheder inden for EU og samarbejde med internationale organisationer hver for sig.

—

Registreredes rettigheder

—	angiv i artikel 72, at databeskyttelsesrettigheder og de dermed forbundne klager behandles separat af den databeskyttelsesansvarlige

—	sørg for, at oplysninger, der gives til registrerede i denne forbindelse, formidles på en alderssvarende måde ved hjælp af et klart og enkelt sprogbrug, hvor retlig terminologi undgås

—	sørg for, at nationale databeskyttelsesmyndigheder medtages på listen over myndigheder, der er behov for, i henhold til artikel 15, stk. 3, litra l)

—	fjern i artikel 11, stk. 4 muligheden for, at forbindelsesofficerer har adgang til nationale og europæiske informationssystemer, hvis der ikke fremlægges dokumentation for et sådant behov.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2016.

Giovanni BUTTARELLI

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

(1) Grænsepakken omfatter i alt 13 lovgivningsdokumenter: et forslag om at oprette en europæisk grænse- og kystvagt ledsaget af en meddelelse fra Kommissionen, et forslag om at ændre Schengengrænsekodeksen med henblik på at indføre systematisk kontrol af EU-borgere, der rejser ind og ud af EU, et forslag om at oprette et europæisk rejsedokument for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, en praktisk vejledning om at gennemføre og forvalte det europæiske grænseovervågningssystem, en statusrapport om at indføre hotspots i Grækenland, en statusrapport om at indføre hotspots i Italien, et forslag om midlertidig suspension af Sveriges forpligtelser under EU's omfordelingsmekanisme, en henstilling fra Kommissionen om en frivillig ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager, en rapport om opfølgning på ledernes møde om flygtningestrømme langs Vestbalkanruten, et forslag om at ændre retsakten om oprettelse af EU-Fiskerikontrolagenturet og et forslag om at ændre retsakten om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Alle dokumenter kan ses på: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/securing-eu-borders/index_en.htm

(2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015) 671 final).

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En europæisk dagsorden for migration«, Bruxelles, 13. maj 2015, COM(2015) 240; på det tidspunkt havde Kommissionen allerede fastlagt følgende: »Opskaleringen af indsatsen i Middelhavsområdet afslører det faktum, at forvaltningen af de ydre grænser i stigende grad er et fælles ansvar. Ud over et europæisk system for grænsevagter kunne man drøfte en ny tilgang til kystvagtfunktionerne i EU, herunder initiativer som deling af aktiver, fælles øvelser og dobbelt anvendelse af ressourcer samt muligheden for på længere sigt at indføre en europæisk kystvagt.«

(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Den europæiske dagsorden om sikkerhed«, Strasbourg, 28. april 2015, COM(2015) 185.

(5) Se konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. december 2015 på: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-28-2015-INIT/da/pdf

(6) Se de vigtigste resultater af mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 25. februar 2016 på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/jha/2016/02/25/

(7) Se den særlige webside for filen hos Europa-Parlamentets Institutionelle og Lovgivningsmæssige Observationsorgan: http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=&reference=2015/0310(COD)

(8) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1).

25.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/15

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2016/C 186/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»SICILIA«

EU-nr.: IT-PGI-0005-01305 — 29.1.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1. Betegnelse

»Sicilia«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Ved emballeringen skal produktet med den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« have følgende kendetegn:

Kemisk-fysisk bedømmelse

Syreindhold (angivet som oliesyre): højst 0,5 %

Hydrogenperoxid: ≤ 12 mEqO2/kg

Polyfenoler i alt: ≥ 100 mg/kg

Sensorisk bedømmelse (Det internationale olivenråds metode)

Produktet kendetegnes ved et unikt frugtagtigt samlet smagsbillede og sensoriske deskriptorer som græs, tomat og artiskok, der, selvom de forekommer med varierende intensitet alt efter jordbunds- og klimaforhold, agronomiske og teknologiske faktorer, gør det muligt at skelne ekstra jomfruolie »Sicilia« fra andre olivenolier.

Medianinterval	Minimum	Maksimum
Frugtagtig — moden oliven	≥ 2	≤ 8
Frugtagtig — grøn oliven	≥ 2	≤ 8
Græs og/eller tomat og/eller artiskok	> 2	≤ 8
Bitter	> 2	≤ 7
Pikant	> 2	≤ 8

Olivenolie »Sicilia« har en sensorisk profil bestående af direkte og indirekte olfaktoriske noter (duft-smagsmæssige), der opfattes som »tomat (blad, grøn eller moden frugt)« og »artiskok«, og som forekommer hver for sig eller i kombination. Herudover forekommer der næsten altid en note af »frisk græs«.

Et andet typisk særkende ved olivenolien »Sicilia« vedrører tilhørsforhold, hvad angår frugtagtighedskategori, som næsten altid ligger mellem middel og kraftig frugtagtighed, idet den i alle tilfælde er meget harmonisk ved deskriptorerne for positive egenskaber som bitter og pikant.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Regionen Sicilien har på grund af sin centrale beliggenhed i Middelhavsområdet i tidens løb været underlagt forskellige herredømmer og dermed indflydelse af forskellige art (kulturel, arkitektonisk, religiøs, fødevaremæssig osv.). Navnlig olivendyrkningen er emblematisk for denne lange historie med berigelser inden for kultur, dyrkningsteknik og sortsmangfoldighed. Disse forhold har givet regionen Sicilien en stor rigdom i form af det store antal olivensorter, der dyrkes, og dyrkningsteknikkerne, som har været med til at frembringe en unik og uefterlignelig olivendyrknings- og olivenolieprofil.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« fremstilles af følgende olivensorter, som findes i renbestand eller i blandingsbestand i olivenlundene. Sorterne opdeles efter vigtighed og repræsentativitet:

De mest forekommende sorter:

Biancolilla, Cerasuola, Moresca, Nocellara del Belice, Nocellara Etnea, Ogliarola Messinese og Tonda Iblea.

Mindre forekommende sorter:

Aitana, Bottone di gallo, Brandofino, Calatina, Cavalieri, Crastu, Erbano, Giarraffa, Lumiaru, Marmorigna, Minuta, Nasitana, Nerba, Nocellara messinese, Olivo di Mandanici, Piricuddara, Santagatese, Vaddarica, Verdello, Verdese, Zaituna og deres synonymer. Andre sorter kan forekomme samtidig som ovenstående sorter i olivenlundene, men må dog højst udgøre 10 %. Hvis der anvendes mere end 10 % af andre sorter på bedriften, er muligheden for at registrere arealet med oliventræer i kontrolsystemet for »Sicilia« BGB udelukket.

Hovedsorterne udgør mere end 85 % af oliventræerne på det areal i regionen, der er beplantet med oliventræer.

Olien, som kan fremstilles af alle ovennævnte sorter, som kan anvendes sammen eller hver for sig, udviser den sensoriske profil, som beskrives i punkt 3.2, og som genkendes af den almindelige forbruger takket være et middelhøjt opfattelsesinterval og opfattelsen af de allerede beskrevne noter, dvs. »grøn eller moden tomat«, »artiskok« og »frisk græs«.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige faser i produktionsprocessen fra dyrkning og høst til fremstilling af olivenolien skal foregå i det afgrænsede geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Både lagring og tapning/pakning af ekstra jomfruolie med den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« skal foregå i det produktionsområde, der er afgrænset i varespecifikationen. Disse forskrifter er indlysende, eftersom området er adskilt fra det europæiske kontinent, og fordi de skal forhindre, at produktet under transport udsættes for kemisk-fysiske faktorers indvirkning, som i givet fald fører til en nedbrydning af oxidationsstabiliteten og dermed en forringelse af kvalitetsegenskaberne, navnlig med hensyn til polyfenoler, som er et af de parametre, hvor ekstra jomfruolie »Sicilia« BGB adskiller sig fra andre olier. Sicilien råder tilmed over et netværk af 251 tappe- og pakkevirksomheder (tal fra det italienske betalingsorgan (Agenzia per le erogazioni in agricoltura, AGEA) fra 2013), som ligger i et tætmasket net over hele øen, og det er takket være disse virksomheders faglige kunnen, som med tiden er opbygget, at det kan sikres, at de kvalitative indikatorer opretholdes. Olivenolie med den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« bringes i handelen i egnede beholdere på højst 5 liter.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Til den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« må ikke tilføjes andre kvalificerende udtryk end dem, der er anført i varespecifikationen, dette gælder også adjektiverne: »fine« (fin), »scelto« (udvalgt), »selezionato« (udsøgt), »superiore« (førsteklasses). Det er tilladt at anvende sandfærdige og dokumenterbare henvisninger, som beskriver den enkelte producents arbejdsmetode, f.eks.: »enkeltsort« efterfulgt af navnet på den anvendte sort, »høstet ved håndkraft« osv. Tilladt er også henvisninger til navne, firmanavne eller private mærker, blot de er korrekte, ikke er af rosende karakter og ikke vildleder forbrugerne. Benævnelsen af virksomheder, godser og gårde er kun tilladt, hvis produktet udelukkende er fremstillet af oliven høstet i olivenlunde, som hører til den pågældende bedrift. Oplysning om tapning/pakning på en olivenbedrift eller en sammenslutning af olivenbedrifter beliggende i produktionsområdet er kun tilladt, hvis tapningen/pakningen er foregået på den pågældende bedrift. Anvendelse af andre geografiske angivelser er ikke tilladt. Den beskyttede geografiske betegnelse »Sicilia« skal angives på etiketten med klar og uudslettelig skrift, som lader betegnelsen fremstå tydeligt blandt de øvrige oplysninger på etiketten. Betegnelsen skal endvidere være i overensstemmelse med de gældende lovbestemte mærkningsregler. Herudover skal etiketten indeholde en angivelse af de produktionsår, hvor olivenolien er fremstillet.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for ekstra jomfruolie »Sicilia« BGG omfatter hele det område, der administrativt hører under regionen Sicilien.

5. Tilknytning til det geografiske område

Siciliens særlige geografiske beliggenhed skaber naturlige forudsætninger for produktion af ekstra jomfruolie med de kemisk-fysiske kendetegn og sensoriske egenskaber, som beskrives i varespecifikationen.

Områdets adskillelse fra det europæiske kontinent har med hensyn til biodiversitet ført til en mangfoldighed af olivensorter, som er unik for denne planteart, og som adskiller sig fra andre olivendyrkningsområder.

Jordbunds- og klimaforholdene og de menneskelige faktorer, som hænger tæt sammen med det geografiske område, er bestemmende for den sensoriske profil ved ekstra jomfruolie »Sicilia« BGB.

Forbindelsen mellem det geografiske område, oliventræet og den sicilianske kultur har frembragt et produkt, hvis anseelse kommer til udtryk i de utallige udmærkelser, som olivensektorens eksperter og forbrugerne har tildelt ekstra jomfruolie »Sicilia«.

Det skal understreges, at lovgivningen forbyder olivenolieproducenter at anvende geografiske henvisninger på etiketten, og at overtrædelse heraf medfører alvorlige sanktioner. Det har haft en afskrækkende virkning for anvendelsen af henvisninger til betegnelsen i reklamefremstød, herunder websider.

Til trods for ovenstående har forbindelsen mellem det geografiske område, oliventræet og den sicilianske kultur frembragt et produkt, hvis berømmelse afspejles i de mange udmærkelser, som branchens fagfolk og forbrugerne har tildelt ekstra jomfruolie produceret på Sicilien.

I de seneste årtier har de virksomheder, som producerer ekstra jomfruolie »Sicilia«, konstant opnået talrige udmærkelser ved alle de vigtigste internationale kvalitetskonkurrencer for olivenolie:

i konkurrencen Orciolo d’Oro vandt den 1., 2. og 3. præmie i samtlige eller i mindst en af kategorierne let, middel og kraftig, hvoraf de fleste i kategorien middel og kraftig i 1997, 1998, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2012, 1. og 2. præmie i 2009 og 2010, 3. præmie i 2011, 1. præmie i 2013

i konkurrencen Sol D’Oro vandt den prisen Sol D’Oro i 2009, 2010, 2011, prisen Sol D’Argento i 2009, 2012 og 2013 prisen Sol dio Bronzo i 2010, 2011, 2012 og 2013

i konkurrencen Sirena D’Oro di Sorrento opnåede den 1., 2. og 3. præmie i 2003, 2004, 2005 og 2006, og 2. og 3. præmie de andre år

i konkurrencen Leon D’Oro i 2007 vandt de virksomheder, som producerer ekstra jomfruolie »Sicilia« 1., 2. og 3. præmie, i 2010 og 2012 1. præmien

ved konkurrencen Montiferru har olivenoliven »Sicilia« siden 1996 til dags dato vundet i de tre kategorier 15 gange 1. præmie ud over et antal 2. og 3. præmie.

Denne anseelse er en følge af produktets materielle værdi (fysisk-kemiske og sensoriske egenskaber) og af oplevelsen af dets immaterielle værdi, som i løbet af oliventræets og olivenoliens århundredgamle historie på Sicilien har udviklet sig.

Anseelsen, som ekstra jomfruolie »Sicilia« nyder, fremgår også af indsamlede historiske dokumenter, som viser, at visse olivenolieproducenter krævede, at det skulle anføres på etiketten, at produktet var af siciliansk oprindelse.

Fra tiden før 1992 findes der en række salgsfakturaer med oplysningen »Sicilia« for årene 1988 og 1989. Enkelte fakturaer for udlandsmarkedet vedrører årene 1996 og 2000.

Henvisning til betegnelsen findes også i offentliggørelsen af udgaverne for årene 1997 til 2009 af Katalog over sicilianske olier.

Til denne dokumentation hører også en række etiketter, hvor Sicilia er angivet på færdigpakkede olieflasker, som forsynes med etiket i andre lande end Italien (Carluccio’s London — Olio extra vergine d’oliva — Sicilia), nogle etiketter fra Agata e Valentina Extra Virgin Sicilian Olive Oil forhandlet i USA og fra Trader Giotto’s med fremhævelse af betegnelsen »Sicilia«, etiketter fra Oleifici Barbera med angivelse af betegnelsen »Sicilia« til udenlandske markeder, som bl.a. foretagendet EFFe1 srl, hvor betegnelsen »Sicilia« forekommer.

Med tiden er kvaliteten af produktionen af ekstra jomfruolie »Sicilia« blevet forbedret og dens anseelse på alle markeder vokset. Det betyder, at produktet udsættes for forfalskninger med alvorlige økonomiske konsekvenser til følge.

Produktionsområdet for ekstra jomfruolie »Sicilia« BGB kan efter Köppens makroklimaklassifikation klassificeres som tempereret fugtigt klima (type C) karakteriseret ved, at gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned er under 18 °C, men over -3 °C. Mere specifikt kan det klassificeres som mesotropisk og fugtigt subtropisk klima med tørre somre (type Csa), dvs. et typisk middelhavsklima, som er kendetegnet ved en gennemsnitstemperatur i den varmeste måned på over 22 °C og en koncentration af nedbørsmængden i den kolde periode (efterårs- og vinterperioden).

Middelhavsklimaet (type Cs) er det mindst udbredte af de tempererede klimatyper og udviser for Sicilien mange typiske aspekter, som har stor påvirkning på den kemiske og i særdeleshed den sensoriske sammensætning af ekstra jomfruolie, hvilket tydeligt adskiller den fra olivenolier, som produceres i nærliggende geografiske områder. Dette gælder navnlig forholdet mellem enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer (MuFA/PuFA) og især kvaliteten af biofenoler og flygtige aromatiske forbindelser (alkoholer, aldehyder og estere).

Egenskaberne ved ekstra jomfruolie »Sicilia« BGB afhænger også af solindstråling, temperatur, fugtighed og vinden, som har stor indvirkning på oliventræets fysiologi og er bestemmende for væksthvilen, nyvæksten og alle de øvrige fænologiske udviklingsstadier (blomstring, frugtsætning, frugtudvikling, farveskift, fuldmodning). Intensiteten af solindstrålingen, som har betydning for fotosyntesen (PAR), i dette middelhavsområde, er bestemmende for størrelsen af ansamlingen af biomasse i de forskellige planteorganer, som sammen med den begrænsede tilgængelighed af vand og det tempererede temperaturforløb fører til en forhøjelse af det samlede indhold af biofenoler og i særdeleshed af specifikke fenoliske stoffer og andre forløbere for de forbindelser, som udgør oliens aromatiske profil. Den begrænsede vandtilgængelighed og alle de ovenfor beskrevne klimaforhold, hvormed økarakteren bedre defineres, er endvidere grunden til, at deskriptorerne bitter og skarp altid findes i den BGB-mærkede olivenolie »Sicilia« med en median, som altid er > 2, og som gør, at oliens profil fortrinsvis hører til kategorierne kraftig og middel. De ovenfor beskrevne jordbunds- og klimaforhold har udover at have betydning for vækstraten (CGR) i sammenhæng med den fotosyntetiske aktivitet (solindstrålingsintensitet, overflade og bladstruktur) også indflydelse på plantecellernes respirationsprocesser, hvorigennem deres stofskifteprocesser udvikler en bred vifte af plantemetabolitter: aminosyrer, fedtstoffer og forbindelser heraf, isoprenoider (f.eks.: terpener, herunder squalen, mentol, limonen, som giver planterne, blomsterne og frugterne deres karakteristiske duft og biosyntetiske forløbere for steroler) og porfirin (i sammenhæng med klorofyl og fotosyntesen).

Profilen, som beskrives i punkt 3.2, bestemmer den helt særlige karakter for den BGB-mærkede olivenolie »Sicilia«, og denne kommer systematisk til udtryk gennem de konstant forekommende noter af grøn tomat, artiskok og frisk græs, hvis tilstedeværelse begunstiges af ovennævnte klimaforhold og de sensoriske egenskaber, som altid knytter sig til de mest almindeligt anvendte olivensorter, der er nævnt i punkt 3.3.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til hjemmesiden for det italienske ministerium for landbrugsfødevare- og skovbrugspolitik (www.politicheagricole.it) og klikke på »Prodotti DOP IGP« (øverst til højre), derefter på »Prodotti DOP IGP STG« (i venstre side) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 186

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 25. maj 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 186/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7772 — Western Digital/Sandisk) ( 1 )	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2016/C 186/02	Euroens vekselkurs	2
	Den Europæiske Revisionsret
2016/C 186/03	Særberetning nr. 8/2016 — Jernbanegodstransport i EU: Stadig ikke på rette spor	3
	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
2016/C 186/04	Resumé af foreløbig udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, opsporing, afsløring og retsforfølgelse i straffesager	4
2016/C 186/05	Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)	7
2016/C 186/06	Sammendrag af henstillingerne fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om forslag til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt	10

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2016/C 186/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8024 — NTT Data International/IT Services Business of Dell) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	13
2016/C 186/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8048 — Ardagh/Ball Rexam Divestment Business) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	14
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2016/C 186/09	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	15