OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. marts 2016 — Europa-Kommissionen mod Malta

(Sag C-12/14) (1)

((Traktatbrud - social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 46b - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 54 - alderspensioner - antikumulationsregler - personer, der modtager en alderspension i henhold til en national ordning og en tjenestemandspension i henhold til en anden medlemsstats ordning - nedsættelse af alderspensionens størrelse))

(2016/C 156/02)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og D. Martin, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Malta (ved A. Buhagiar og P. Grech, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer og G. Hesse, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Beeko, S. Behzadi-Spencer og V. Kaye, som befuldmægtigede, bistået af T. de la Mare, QC)

Konklusion

1)	Republikken Malta frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Østrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 159 af 26.5.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. marts 2016 — Flight Refund Ltd mod Deutsche Lufthansa AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)

(Sag C-94/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i civile sager - europæisk betalingspåkravsprocedure - forordning (EF) nr. 1896/2006 - artikel 17 og 20 - forpligtelser for en ret, som skal udpege en ret, der har stedlig kompetence til at påkende en tvist, der er opstået som følge af, at skyldneren har gjort indsigelse mod et europæisk betalingspåkrav - kompetence for retterne i den medlemsstat, hvor det europæiske betalingspåkrav er udstedt - forordning (EF) nr. 44/2001 - krav, der støttes på en ret til kompensation i medfør af forordning (EF) nr. 261/2004 som følge af en flyafgangs forsinkelse))

(2016/C 156/03)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Flight Refund Ltd

Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG

Konklusion

Under omstændigheder, hvor der for en ret er indbragt en sag som den i hovedsagen omhandlede vedrørende udpegelse af en stedligt kompetent ret i den medlemsstat, hvor der er udstedt et europæisk betalingspåkrav, og hvor denne ret skal undersøge, om retterne i denne medlemsstat har international kompetence til at påkende en tvist vedrørende det krav, der ligger til grund for et sådant betalingspåkrav, mod hvilket skyldneren har gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat med henblik herpå, skal EU-retten fortolkes således, at:

—

sådanne processuelle spørgsmål afgøres i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure efter national lov, eftersom forordningen ikke indeholder oplysninger vedrørende den forelæggende rets beføjelser og forpligtelser

—

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område kræver, at spørgsmålet om, hvorvidt retterne i den medlemsstat, hvor det europæiske betalingspåkrav er udstedt, har international kompetence, afgøres i henhold til retsplejeregler, som gør det muligt at sikre den effektive virkning af denne forordnings bestemmelser og retten til forsvar, uanset om det er den forelæggende ret, eller om det er en ret, der af den forelæggende ret udpeges som stedligt og sagligt kompetent til at behandle et krav som det i hovedsagen omhandlede under en almindelig civil retssag, der træffer afgørelse om spørgsmålet

—

såfremt en ret som den forelæggende ret træffer afgørelse om den internationale kompetence for retterne i den medlemsstat, hvor det europæiske betalingspåkrav er udstedt, og fastslår, at der, henset til de kriterier, der er fastsat i forordning nr. 44/2001, foreligger en sådan kompetence, er denne ret i henhold til sidstnævnte forordning og forordning nr. 1896/2006 forpligtet til at fortolke national ret således, at det i henhold hertil er muligt at identificere eller udpege en ret, der har stedlig og saglig kompetence til at træffe afgørelse i en sådan procedure, og

—	såfremt en ret som den forelæggende ret fastslår, at der ikke foreligger en sådan international kompetence, er denne ret ikke forpligtet til ex officio at foretage en prøvelse af betalingspåkravet under analog anvendelse af artikel 20 i forordning nr. 1896/2006.

(1) EUT C 142 af 12.5.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/4

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 17. marts 2016 — Portmeirion Group UK Ltd mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-232/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - dumping - gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 - gyldighed - import af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina - den pågældende vare - den omhandlede vare - begrundelsespligt))

(2016/C 156/04)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Portmeirion Group UK Ltd

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Konklusion

Gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(1) EUT C 235 af 21.7.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2016 — Safe Interenvios, SA mod Liberbank, SA, Banco de Sabadell, SA og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien)

(Sag C-235/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - direktiv 2005/60/EF - kundelegitimationsprocedurer - direktiv 2007/64/EF - betalingstjenester i det indre marked))

(2016/C 156/05)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Safe Interenvios, SA

Sagsøgte: Liberbank, SA, Banco de Sabadell, SA og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Konklusion

Artikel 5, artikel 7, artikel 11, stk. 1, og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som dels tillader anvendelsen af almindelige legitimationsprocedurer over for kunder, som er finansieringsinstitutter, der er genstand for tilsyn med opfyldelsen af kundelegitimationskravene, når der foreligger mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme som omhandlet i dette direktivs artikel 7, litra c), dels pålægger institutter og personer, som er omfattet af nævnte direktiv, på grundlag af en risikovurdering at skærpe kundelegitimationsforanstaltningerne i situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme som omhandlet i samme direktivs artikel 13, stk. 1, såsom ved pengeoverførsler.

Selv når der ikke foreligger en sådan mistanke eller en sådan risiko, tillader artikel 5 i direktiv 2005/60, som ændret ved direktiv 2010/78, endvidere medlemsstaterne at vedtage eller opretholde strengere bestemmelser, når disse bestemmelser har til formål at styrke bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Direktiv 2005/60, som ændret ved direktiv 2010/78, skal fortolkes således, at institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, ikke må underminere den opgave med at føre tilsyn med betalingsinstitutter, som i henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009, påhviler de kompetente myndigheder, og ikke må sætte sig i disse myndigheders sted. Direktiv 2005/60, som ændret ved direktiv 2010/78, skal fortolkes således, at selv om et finansieringsinstitut inden for rammerne af den forpligtelse til at føre tilsyn med kunderne, som påhviler det, kan tage de legitimationsprocedurer i betragtning, som anvendes af et betalingsinstitut over for dettes egne kunder, skal alle legitimationsprocedurer, som det anvender, afpasses efter risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 5 og 13 i direktiv 2005/60, som ændret ved direktiv 2010/78, skal fortolkes således, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som er vedtaget under anvendelse af enten den skønsbeføjelse, som i medfør af dette direktivs artikel 13 tilkommer medlemsstaterne, eller den i nævnte direktivs artikel 5 omhandlede beføjelse, skal være forenelig med EU-retten, herunder med de grundlæggende friheder, som sikres ved traktaterne. Selv om en sådan national lovgivning med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme forfølger et legitimt mål, som kan begrunde en begrænsning af de grundlæggende friheder, og selv om den omstændighed, at det forudsættes, at pengeoverførsler, som foretages af et institut, der er omfattet af nævnte direktiv, til andre stater end den, hvor det har hjemsted, altid indebærer en øget risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af nævnte mål, går denne lovgivning imidlertid ud over, hvad der nødvendigt for at opnå det mål, som den forfølger, for så vidt som den formodning, som den opstiller, finder anvendelse på enhver pengeoverførsel uden at fastsætte en mulighed for at afkræfte den for så vidt angår pengeoverførsler, som objektivt ikke indebærer en sådan risiko.

(1) EUT C 235 af 21.7.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2016 — HeidelbergCement AG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-247/14 P) (1)

((Appel - konkurrence - markedet for »cement og lignende produkter« - administrativ procedure - forordning (EF) nr. 1/2003 - artikel 18, stk. 1 og 3 - afgørelse om anmodning om oplysninger - begrundelse - præcisering i afgørelsen))

(2016/C 156/06)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: HeidelbergCement AG (ved Rechtsanwälte U. Denzel, C. von Köckritz og P. Pichler)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Kellerbauer, L. Malferrari og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14. marts 2014, HeidelbergCement mod Europa-Kommissionen (sag T-302/11, EU:T:2014:128) ophæves.

2)	Kommissionens afgørelse K(2011) 2361 endelig af 30. marts 2011 vedrørende en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/39520 — Cement og lignende produkter) annulleres.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler HeidelbergCements omkostninger i første instans i sag T-302/11 og omkostningerne i appelsagen.

(1) EUT C 223 af 14.7.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2016 — Schwenk Zement KG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-248/14 P) (1)

((Appel - konkurrence - markedet for »cement og lignende produkter« - administrativ procedure - forordning (EF) nr. 1/2013 - artikel 18, stk. 1 og 3 - afgørelse om begæring om oplysninger - begrundelse - præcisering i afgørelsen))

(2016/C 156/07)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Schwenk Zement KG (ved Rechtsanwälte M. Raible og S. Merz)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Kellerbauer, L Malferrari og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14. marts 2014, Schwenk Zement mod Kommissionen (T-306/11, EU:T:2014:123) ophæves.

2)	Kommissionens afgørelse K(2011) 2367 endelig af 30. marts 2011 vedrørende en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/39520 — Cement og lignende produkter) ophæves.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Schwenk Zement KG afholdte omkostninger i første instans i sag T-306/11 og omkostningerne i appelsagen.

(1) EUT C 223 af 14.7.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2016 — Buzzi Unicem SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-267/14 P) (1)

(2016/C 156/08)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Buzzi Unicem SpA (ved avvocati C. Osti, A. Prastaro og A. Sodano)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Cappelletti og L. Malferrari, som befuldmægtigede, og avvocato M. Merola)

Konklusion

1)	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 14. marts 2014, Buzzi Unicem mod Europa-Kommission (T-297/11, EU:T:2014:122), ophæves.

2)	Kommissionens afgørelse K (2011) 2356 endelig af 30. marts 2011 vedrørende en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/39520 — Cement og lignende produkter) annulleres.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Buzzi Unicem SpA’s omkostninger i første instans i sag T-297/11 og i appelsagen.

(1) EUT C 282 af 25.8.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2016 — Italmobiliare SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-268/14 P) (1)

(2016/C 156/09)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Italmobiliare SpA (ved avvocati M. Siragusa, F. Moretti og L. Nascimbene)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. Gippini Fournier og L. Malferrari, som befuldmægtigede, samt avvocatessa M. Malaguti)

Konklusion

1)	Dom af 14. marts 2014 afsagt af den Europæiske Unions Ret Italmobiliare mod Kommissionen (T-305/11, EU:T:2014:126) ophæves.

2)	Kommissionens afgørelse K(2011) 2364 endelig af 30. marts 2011 om en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/39520 — Cement og lignende produkter) annulleres.

3)	Europa-Kommissionen tilpligtes, foruden at bære sine egne omkostninger, at betale Italmobiliare SpA’s omkostninger både vedrørende behandlingen i første instans af sag T-305/11 og vedrørende appellen.

(1) EUT C 282 af 25.8.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. marts 2016 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

(Sag C-286/14) (1)

((Annullationssøgsmål - artikel 290 TEUF - begreberne »ændre« og »supplere« - forordning (EU) nr. 1316/2013 - artikel 21, stk. 3 - rækkevidden af den beføjelse, der tillægges Europa-Kommissionen - krav om at vedtage en særskilt retsakt - delegerede forordning (EU) nr. 275/2014))

(2016/C 156/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved L.G. Knudsen, A. Troupiotis og M. Menegatti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Martenczuk, M. Konstantinidis og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Michoel og Z. Kupčová, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 275/2014 af 7. januar 2014 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten annulleres.

2)	Virkningerne af den delegerede forordning nr. 275/2014 opretholdes indtil ikrafttrædelsen inden for en rimelig frist, der ikke kan overstige seks måneder regnet fra datoen for denne doms afsigelse, af en ny retsakt som erstatning herfor.

3)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

4)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 253 af 4.8.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2016 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-431/14 P) (1)

((Appel - statsstøtte - støtte udbetalt som kompensation fra det græske landbrugsforsikringsorgan (ELGA) i årene 2008 og 2009 - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og pålægges tilbagesøgt - begrebet »statsstøtte« - artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF - retningslinjer for statsstøtte til landbrugssektoren - begrundelsespligt - urigtig gengivelse af beviserne))

(2016/C 156/11)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, R. Sauer og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 395 af 10.11.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2016 — National Iranian Oil Company mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

(Sag C-440/14 P) (1)

((Appel - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran - liste over de personer og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer - Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 - retsgrundlag - kriterium om materiel, logistisk eller økonomisk støtte til Irans regering))

(2016/C 156/12)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: National Iranian Oil Company (ved advokat J.-M. Thouvenin)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og V. Piessevaux, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved A. Aresu, D. Gauci og L. Gussetti, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	National Iranian Oil Company bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 421 af 24.11.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/10

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2016 — Kreis Warendorf mod Ibrahim Alo (C-443/14) og Amira Osso mod Region Hannover (C-444/14) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-443/14 og C-444/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951 - artikel 23 og 26 - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2011/95/EU - standarder for indholdet af international beskyttelse - subsidiær beskyttelsesstatus - artikel 29 - social bistand - kriterier - artikel 33 - fri bevægelighed inden for værtsmedlemsstaten - begreb - begrænsning - forpligtelse til at have bopæl et bestemt sted - forskellig behandling - situationernes sammenlignelighed - afbalanceret fordeling af de budgetmæssige byrder mellem administrative enheder - migrations- og integrationspolitiske hensyn))

(2016/C 156/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Kreis Warendorf (C-443/14) og Amira Osso (C-444/14)

Sagsøgte: Ibrahim Alo (C-443/14) og Region Hannover (C-444/14)

Procesdeltager: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht (sagerne C-443/14 og C-444/14),

Konklusion

Artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at bopælskrav, der pålægges en person med subsidiær beskyttelsesstatus, som de i hovedsagerne omhandlede udgør en begrænsning af den frie bevægelighed, som er sikret ved denne artikel, selv når denne foranstaltning ikke forbyder den pågældende at færdes frit på området for den medlemsstat, som har tildelt denne beskyttelse, og midlertidigt opholde sig på dette område uden for det ved bopælskravet fastsatte sted.

Artikel 29 og 33 i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en person med subsidiær beskyttelsesstatus, der modtager visse specifikke sociale ydelser, pålægges et bopælskrav som de i hovedsagerne omhandlede med henblik på at opnå en hensigtsmæssig fordeling af de byrder, som er forbundet med af udbetalingen af disse ydelser, mellem de forskellige kompetente institutioner på området, når flygtninge, tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i den berørte medlemsstat af andre end humanitære, politiske eller folkeretlige grunde og statsborgere i denne medlemsstat, som modtager nævnte ydelser, ikke pålægges en sådan foranstaltning i medfør af den nationale lovgivning, som finder anvendelse.

Artikel 33 i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en person med subsidiær beskyttelsesstatus, der modtager visse specifikke sociale ydelser, pålægges et bopælskrav som de i hovedsagerne omhandlede med det mål at lette integrationen af tredjelandsstatsborgere i den medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelse, mens tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i den berørte medlemsstat af andre end humanitære, politiske eller folkeretlige grunde, som modtager nævnte ydelser, ikke pålægges en sådan foranstaltning i medfør af den nationale lovgivning, som finder anvendelse, hvis personer med subsidiær beskyttelsesstatus ikke befinder sig i en situation, der henset til dette mål er objektivt sammenlignelig med situationen for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på den berørte medlemsstats område af andre end humanitære, politiske eller folkeretlige grunde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 439 af 8.12.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. marts 2016 — Canadian Oil Company Sweden AB og Anders Rantén mod Riksåklagaren (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)

(Sag C-472/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier - forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) - omfanget af det harmoniserede område - registrering af stoffer hos Det Europæiske Kemikalieagentur før markedsføring - artikel 5 - nationalt register over kemiske produkter - pligt til anmeldelse med henblik på registrering - forenelighed med REACH-forordningen - artikel 34 TEUF og 36 TEUF - kvantitativ indførselsrestriktion))

(2016/C 156/14)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Canadian Oil Company Sweden AB og Anders Rantén

Sagsøgt: Riksåklagaren

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 552/2009 af 22. juni 2009, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes en forpligtelse for en importør af kemiske produkter til at registrere disse hos den kompetente nationale myndighed, selv om denne importør allerede er forpligtet til at registrere disse produkter hos Det Europæiske Kemikalieagentur i medfør af denne forordning, forudsat at denne registrering hos den kompetente nationale myndighed ikke udgør en forudgående betingelse for markedsføringen af de nævnte produkter, at registreringen vedrører andre oplysninger end dem, der kræves ved denne forordning, og at registreringen bidrager til at gennemføre de mål, der forfølges med denne, navnlig målene om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for sådanne stoffer i det indre marked, bl.a. ved at indføre en kontrolordning for en sikker håndtering af sådanne produkter i den pågældende medlemsstat og ved at evaluere denne håndtering, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

2)	Bestemmelserne i artikel 34 TEUF, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 36 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en anmeldelses- og registreringspligt for kemiske produkter som den, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning.

(1) EUT C 448 af 15.12.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. marts 2016 — VAD BVBA og Johannes Josephus Maria van Aert mod Belgishe Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie — Belgien)

(Sag C-499/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - fortolkning - almindelige bestemmelser - bestemmelse 3, litra b) - begrebet »varer i sæt til detailsalg« - separate pakker))

(2016/C 156/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VAD BVBA og Johannes Josephus Maria van Aert

Sagsøgt: Belgishe Staat

Konklusion

Bestemmelse 3, litra b), i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007, skal fortolkes således, at varer som de i hovedsagen omhandlede, der frembydes til toldbehandling i separate pakker og først herefter emballeres sammen, ikke desto mindre kan betragtes som »varer i sæt til detailsalg« som omhandlet i denne bestemmelse og således henhører under én og samme toldposition, når det er godtgjort, at disse varer, under hensyn til andre objektive faktorer, hvilket det tilkommer den nationale ret at bedømme, udgør en enhed og som sådan er bestemt til at udbydes til salg i detailhandelen.

(1) EUT C 26 af 26.1.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/12

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2016 — Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen

(Sag C-26/15 P) (1)

((Appel - forordning (EF) nr. 1234/2007 - fælles markedsordning for landbrugsprodukter - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 - bilag I, afsnit B 2, punkt VI D, femte led - sektorerne for frugt og grøntsager og for forarbejdede frugter og grøntsager - citrusfrugter - handelsnormerne - bestemmelser vedrørende mærkning - angivelse af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer anvendt ved behandlingen efter høsten))

(2016/C 156/16)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved A. Rubio González, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Schima, I. Galindo Martín og K. Skelly, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 89 af 16.3.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/13

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. marts 2016 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-38/15) (1)

((Traktatbrud - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - opsamlings- og rensningssystemer - udledninger til følsomme områder - kontrolmetode - prøveudtagninger))

(2016/C 156/17)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Sanfrutos Cano, E. Manhaeve og D. Loma-Osorio Lerena, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtiget)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dels artikel 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 for så vidt angår byområdet Pontevedra-Marín-Poio-Bueu, dels det nævnte direktivs artikel 5, stk. 2 og 3, for så vidt angår byområderne Berga, Figueres, El Terri (Banyoles) og Pontevedra-Marín-Poio-Bueu, idet det ikke har sikret en passende rensning af alt det byspildevand, der udledes til følsomme områder fra visse byområder.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 127 af 20.4.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. marts 2016 — Minister Finansów mod Aspiro SA, tidligere BRE Ubezpieczenia sp. z o.o. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-40/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra a) - fritagelse for forsikringsområdet - begreberne »forsikringstransaktioner« og »ydelser udført af forsikringsmæglere og formidlere i forbindelse med disse transaktioner« - skadereguleringsydelser udført i en forsikringsgivers navn og på dennes regning))

(2016/C 156/18)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Aspiro SA, tidligere BRE Ubezpieczenia sp. z o.o.

Konklusion

Artikel 135, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at skadereguleringsydelser som dem, der er omhandlet i hovedsagen, og som leveres af tredjemand i et forsikringsselskabs navn og for dettes regning, ikke er omfattet af den i denne bestemmelse omhandlede fritagelse.

(1) EUT C 155 af 11.05.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/14

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 17. marts 2016 — Sonos Europe BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-84/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2658/87 - toldunion og fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - pos. 8517, 8518, 8519, 8527 og 8543 - selvstændige apparater beregnet til at downloade, modtage og gengive digitale lydfiler i form af forstærket lyd))

(2016/C 156/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sonos Europe BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Konklusion

Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, der følger af henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 948/2009 af 30. september 2009, skal fortolkes således, at et selvstændigt apparat beregnet til at downloade, modtage og gengive digitale lydfiler i form af forstærket lyd, såsom det i hovedsagen omhandlede, skal tariferes i pos. 8519 i denne nomenklatur, med forbehold for den forelæggende rets vurdering af de faktiske omstændigheder, den råder over.

(1) EUT C 146 af 4.5.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/15

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. marts 2016 — Christian Liffers mod Producciones Mandarina SL og Mediaset España Comunicación SA, tidligere Gestevisión Telecinco SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-99/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - immaterialrettigheder - direktiv 2004/48/EF - artikel 13, stk. 1 - audiovisuelt værk - krænkende aktivitet - erstatning - bestemmelser om beregning - fast beløb - ikke-økonomisk skade - omfattet))

(2016/C 156/20)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Christian Liffers

Sagsøgte: Producciones Mandarina SL og Mediaset España Comunicación SA, tidligere Gestevisión Telecinco SA

Konklusion

Artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den forurettede i forbindelse med en krænkelse af dennes intellektuelle ejendomsret, som i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, andet afsnit, litra b), kræver erstatning for sit økonomiske tab beregnet på grundlag af de gebyr- eller afgiftsbeløb, som den krænkende part skulle have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed, samtidig kan kræve erstatning for det i den nævnte artikels stk. 1, andet afsnit, litra a), omhandlede ikke-økonomiske tab.

(1) EUT C 171 af 26.5.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/15

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 17. marts 2016 — Kødbranchens Fællesråd, som mandatar for Århus Slagtehus A/S, Danish Crown A.m.b.A. Oksekødsdivisionen, Hadsund Kreaturslagteri A/S, Hjalmar Nielsens Eksportslagteri A/S, Kjellerup Eksportslagteri A/S, Mogens Nielsen Kreaturslagteri A/S, Vejle Eksportslagteri A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-112/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - forordning (EF) nr. 882/2004 - forordning (EF) nr. 854/2004 - offentlig kontrol med foderstoffer og fødevarer - gebyrer, der kan opkræves af medlemsstaterne til dækning af omkostninger i forbindelse med offentlig kontrol - omkostninger forbundet med uddannelse af officielle medhjælpere))

(2016/C 156/21)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Kødbranchens Fællesråd, som mandatar for Århus Slagtehus A/S, Danish Crown A.m.b.A. Oksekødsdivisionen, Hadsund Kreaturslagteri A/S, Hjalmar Nielsens Eksportslagteri A/S, Kjellerup Eksportslagteri A/S, Mogens Nielsen Kreaturslagteri A/S, Vejle Eksportslagteri A/S

Sagsøgt: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Konklusion

Artikel 27, stk. 4, litra a), i og bilag VI, punkt 1 og 2, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af det gebyr, der opkræves hos virksomhederne i fødevaresektoren, medregner udgifter, der er forbundet med den obligatoriske grunduddannelse for officielle medhjælpere.

(1) EUT C 146 af 4.5.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/16

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2016 — Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Europa-Kommissionen

(Sag C-138/15 P) (1)

((Appel - lægemidler til sjældne sygdomme - forordning (EF) nr. 141/2000 - forordning (EF) nr. 847/2000 - afslag på markedsføringstilladelse for den generiske udgave af lægemidlet imatinib mesilat til sjældne sygdomme))

(2016/C 156/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV (ved K. Bacon, QC, barrister E. Mackenzie og solicitor G. Morgan)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved N. Rampal Olmedo, M. Tovar Gomis, S. Marino og T. Jabłoński, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved A. Sipos og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV bærer deres egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 190 af 8.6.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/17

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 3. marts 2016 — Staatssecretaris van Financiën mod Customs Support Holland BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-144/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - pos. 2304, 2308 og 2309 - tarifering af et sojaproteinkoncentrat stegn))

(2016/C 156/23)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: Customs Support Holland BV

Konklusion

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 948/2009 af 30. september 2009, skal fortolkes således, at et sojaproteinkoncentrat som det i hovedsagen omhandlede henhører under denne nomenklaturs pos. 2309.

(1) EUT C 198 af 15.6.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/17

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. marts 2016 — K. Ruijssenaars, A. Jansen (C-145/15) og J. H. Dees-Erf (C-146/15) mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Forenede sager C-145/15 og C-146/15) (1)

((Luftfart - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 7 - kompensation til passagerne ved aflysning af en flyafgang eller forsinkelse på mere end tre timer - artikel 16 - nationale organer, der har ansvaret for håndhævelse af forordningen - kompetence - vedtagelse af tvangsforanstaltninger over for luftfartsselskabet med henblik på udbetalingen af den kompensation, der tilkommer en passager))

(2016/C 156/24)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: K. Ruijssenaars, A. Jansen (C-145/15) og J. H. Dees-Erf (C-146/15)

Sagsøgt: Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

Procesdeltagere: Royal Air Maroc SA (C-145/15) og Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV (C-146/15)

Konklusion

Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at det organ, som hver stat udpeger i henhold til denne artikels stk. 1, og hvortil der er indgivet en individuel klage fra en passager som følge af, at et luftfartsselskab har nægtet at udbetale sidstnævnte den kompensation, som er fastsat i nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, ikke er forpligtet til at vedtage tvangsforanstaltninger over for dette luftfartsselskab med henblik på at tvinge dette til at udbetale denne kompensation.

(1) EUT C 198 af 15.6.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/18

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. marts 2016 — Abdelhafid Bensada Benallal mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Belgien)

(Sag C-161/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - afgørelse om at inddrage en opholdstilladelse - princippet om overholdelse af retten til forsvar - ret til at blive hørt - medlemsstaternes procesautonomi - antagelsen til realitetsbehandling af kassationsanbringender - anbringende vedrørende grundlæggende retsprincipper (ordre public)))

(2016/C 156/25)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Abdelhafid Bensada Benallal

Sagsøgt: État belge

Konklusion

EU-retten skal fortolkes således, at når et anbringende vedrørende en tilsidesættelse af national ret, der fremføres for første gang for den nationale retsinstans under kassationsanken, i henhold til national ret kun kan antages til realitetsbehandling, hvis dette anbringende vedrører grundlæggende retsprincipper (ordre public), skal et anbringende om en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, således som denne ret garanteres i EU-retten, der fremføres for første gang for den pågældende retsinstans, antages til realitetsbehandling, såfremt denne ret til at blive hørt, således som den er garanteret i national ret, opfylder de i national ret krævede betingelser for at blive kvalificeret som et anbringende vedrørende grundlæggende retsprincipper (ordre public), hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 190 af 8.6.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/19

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. marts 2016 — Taser International Inc. mod SC Gate 4 Business SRL, Cristian Mircea Anastasiu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Rumænien)

(Sag C-175/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - aftaler, der fastsætter en forpligtelse for en rumænsk virksomhed til at overdrage varemærker til en virksomhed med vedtægtsmæssigt hjemsted i en tredjestat - nægtelse heraf - aftale om værneting i tredjestaten - sagsøgtes fremmøde for de rumænske retter uden at gøre indsigelse - de kompetenceregler, der finder anvendelse))

(2016/C 156/26)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Taser International Inc.

Sagsøgt: SC Gate 4 Business SRL, Cristian Mircea Anastasiu

Konklusion

Artikel 23, stk. 5, og artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at inden for rammerne af en tvist om manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse, som sagsøgeren har indbragt for retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kan disse retters kompetence følge af forordningens artikel 24, når sagsøgte ikke har anfægtet deres kompetence, selv om aftalen indgået mellem disse to parter indeholder en værnetingsklausul til fordel for retterne i en tredjestat.

Artikel 24 i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den i en tvist mellem to parter i en aftale, der indeholder en værnetingsklausul til fordel for retterne i en tredjestat, er til hinder for, at retten i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og for hvilken sagen er indbragt, af egen drift erklærer sig inkompetent, selv om sagsøgte ikke har anfægtet denne rets kompetence.

(1) EUT C 236 af 20.7.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/19

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2016 — Daimler AG mod Együd Garage Gépjárműjavító és Értékesítő Kft. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-179/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 5, stk. 1 - annoncer vedrørende en tredjemand, der er tilgængelige på internettet - uberettiget brug af varemærket - annoncer, som er gjort tilgængelige online uden denne tredjemands vidende og samtykke, eller som fortsat er tilgængelige på nettet til trods for tredjemands indsigelse - sag anlagt af varemærkeindehaveren mod denne tredjemand))

(2016/C 156/27)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Daimler AG

Sagsøgt: Együd Garage Gépjárműjavító és Értékesítő Kft.

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at en tredjemand, der er nævnt i en annonce, som er offentliggjort på en hjemmeside, og som indeholder et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke på en sådan måde, at der gives et indtryk af, at der består en handelsforbindelse mellem denne tredjemand og indehaveren af varemærket, ikke foretager en brug af dette tegn, som kan forbydes af indehaveren i henhold til denne bestemmelse, når annoncen ikke er blevet anbragt af den pågældende tredjemand eller på hans vegne, eller når denne tredjemand i en situation, hvor annoncen er blevet anbragt af ham eller på hans vegne med indehaverens samtykke, udtrykkeligt har anmodet udbyderen af den hjemmeside, af hvilken han købte annoncen, om at fjerne den eller henvisningen heri til varemærket.

(1) EUT C 228 af 13.7.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/20

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 17. marts 2016 — Naazneen Investments Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Energy Brands, Inc.

(Sag C-252/15 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - fortabelsessag - artikel 51, stk. 1, litra a) - ordmærket SMART WATER - reel brug - begrundelsespligt - artikel 75))

(2016/C 156/28)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Naazneen Investments Ltd (ved Rechtsanwältinnen P. Goldenbaum og I. Rohr)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Gája og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede) og Energy Brands, Inc (ved Barrister S. Malynicz samt solicitors D. Stone og A. Dykes)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Naazneen Investments Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 294 af 7.9.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/21

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. marts 2016 — Shiraz Baig Mirza mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Debreceni Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)

(Sag C-695/15 PPU) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - den præjudicielle hasteprocedure - forordning (EU) nr. 604/2013 - kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse - artikel 3, stk. 3 - medlemsstaternes mulighed for at sende en ansøger til et sikkert tredjeland - artikel 18 - den ansvarlige medlemsstats forpligtelser til at behandle ansøgningen, såfremt ansøgeren tages tilbage - direktiv 2013/32/EU - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - behandling af en ansøgning om international beskyttelse))

(2016/C 156/29)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Debreceni Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Shiraz Baig Mirza

Sagsøgt: Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal

Konklusion

Artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at muligheden for at sende en ansøger om international beskyttelse til et sikkert tredjeland også kan anvendes af en medlemsstat, efter at denne medlemsstat i henhold til nævnte forordning og inden for rammerne af en tilbagetagelsesprocedure har accepteret at være ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en ansøger, som har forladt nævnte medlemsstat, inden der er truffet en substansafgørelse vedrørende den pågældendes første ansøgning om international beskyttelse.

Artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for at sende en ansøger om international beskyttelse til et sikkert tredjeland, når den medlemsstat, som foretager overførslen af nævnte ansøger til den ansvarlige medlemsstat, under tilbagetagelsesproceduren hverken er blevet oplyst om sidstnævnte medlemsstats lovgivning vedrørende tilbagesendelsen af ansøgere til et sikkert tredjeland eller om den praksis, der anvendes af denne medlemsstats kompetente myndigheder på området.

3)	Artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den i et tilfælde, hvor en ansøger om international beskyttelse er blevet taget tilbage, ikke kræver, at proceduren for behandling af den pågældendes ansøgning skal genoptages på det trin, hvor den blev afbrudt.

(1) EUT C 90 af 7.3.2016.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 18. januar 2016 — Magyar Villamos Művek Zrt. (MVM) mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebviteli Igazgatósága

(Sag C-28/16)

(2016/C 156/30)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Magyar Villamos Művek Zrt. (MVM)

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebviteli Igazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

Skal et holdingselskab, som spiller en aktiv rolle i forbindelse med driften af bestemte områder hos sine datterselskaber eller i hele koncernen, men som hverken fakturerer datterselskaberne for ydelser, der leveres i forbindelse med den aktive holdingvirksomhed, eller momsen i denne henseende, betragtes som et momspligtigt selskab for så vidt angår disse ydelser?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan det aktive holdingselskab da udøve retten til at fradrage momsen af de ydelser, som det anvender, og som har en direkte tilknytning til visse datterselskabers afgiftspligtige økonomiske virksomhed, og i så fald hvordan?

3)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan det aktive holdingselskab da udøve retten til at fradrage momsen af de ydelser, som det anvender, og som er i hele koncernens interesse, og i så fald hvordan?

4)	Berøres svarene på de foregående spørgsmål af, at det aktive holdingselskab fakturerer datterselskaberne disse anvendte ydelser som formidlingstjenesteydelser, og i så fald hvordan?

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Venezia (Italien) den 29. januar 2016 — Vinyls Italia SpA, under likvidation mod Mediterranea di Navigazione SpA

(Sag C-54/16)

(2016/C 156/31)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Venezia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vinyls Italia SpA, under likvidation

Sagsøgt: Mediterranea di Navigazione SpA

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer den mulighed for at »godtgøre«, som er indrømmet den, der har nydt godt af en handling, som er til skade for alle kreditorerne, ifølge artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 (1) for at modsætte sig anfægtelsen af denne handling i henhold til bestemmelserne i lex fori concursus, at den interesserede part skal fremsætte en processuel indsigelse i snæver betydning inden udløbet af den i domslandets lovgivning fastlagte frist, påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen i forordningen og godtgøre, at de to betingelser i den nævnte bestemmelse er opfyldt,

eller

finder artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 anvendelse, såfremt den interesserede part har påberåbt sig den omhandlede bestemmelse under sagen, også efter udløbet af den i domslandets lov fastlagte frist for fremsættelse af processuelle indsigelser, eller kan indsigelsen også konstateres af retten af egen drift, forudsat at den interesserede part har godtgjort, at den skadelige handling er undergivet lex causae i en anden medlemsstat, hvis lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte denne handling?

Skal henvisningen i artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 til bestemmelserne i lex causae med henblik på at fastlægge, hvorvidt »denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte denne handling«, fortolkes således, at den part, som har bevisbyrden, skal godtgøre, at lex causae i den konkrete situation ikke på et generelt og abstrakt plan fastlægger retsmidler til at anfægte en angiveligt skadelig handling som den i sagen omhandlede — betaling af en kontraktmæssig gæld — eller således, at den part, som har bevisbyrden, skal godtgøre, at i det omfang en sådan form for handling kan anfægtes i henhold til lex causae er de materielle betingelser — der afviger fra dem i lex fori concursus — ikke opfyldt, for at anfægtelsen kan tages til følge i den verserende sag?

Kan den ved artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 indførte undtagelsesordning — henset til formålet med bestemmelsen, dvs. at beskytte parternes ikke kulpøse forventning om, at handlingen i henhold til lex causae er uomstødelig — finde anvendelse også i det tilfælde, hvor kontraktparterne har hjemsted i en og samme medlemsstat, hvis lovgivning forventes at blive lex fori concursus i tilfælde af en af parternes insolvens, men parterne ved en klausul om valg af lovgivningen i en anden medlemsstat undtager omstødelse af handlinger til gennemførelse af den omhandlede kontrakt fra anvendelsen af ufravigelige regler i lex fori concursus, hvis formål er at beskytte princippet [org. s. 8] om kreditorernes ligestilling, hvilket i tilfælde af senere indtrådt insolvens er til skade for alle kreditorerne?

Skal artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 593/2008 (2) fortolkes således, at »situationer, hvor der skal foretages et lovvalg«, med hensyn til forordningens anvendelse også omfatter det tilfælde, hvor en time-charterkontrakt indgås i en medlemsstat af selskaber med hjemsted i denne medlemsstat, men indeholder en klausul om valg af lovgivningen i en anden medlemsstat?

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, skal artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 593/2008, sammenholdt med artikel 13 i forordning nr. 1346/2000, da fortolkes således, at parternes valg af, at en kontrakt undergives lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvor »alle andre elementer med relevans for sagen« er lokaliseret, ikke berører anvendelsen af ufravigelige regler i den sidstnævnte medlemsstats lovgivning, der i egenskab af lex fori concursus finder anvendelse på muligheden for at anfægte handlinger indgået før insolvensen, som er til skade for alle kreditorerne, og således har forrang for undtagelsesbestemmelsen i artikel 13 i forordning nr. 1346/2000?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.5.2000 om konkurs (EFT L 160, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.6.2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177, s. 6).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 5. februar 2016 — Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod Tribunal de Contas

(Sag C-64/16)

(2016/C 156/32)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Associação Sindical dos Juízes Portugueses

Sagsøgt: Tribunal de Contas

Præjudicielt spørgsmål

I betragtning af de ufravigelige krav om at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør og den finansielle bistand, der er omfattet af de europæiske bestemmelser, skal da princippet om domstolenes uafhængighed, således som det følger af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter (1) om grundlæggende rettigheder samt i Domstolens praksis, fortolkes således, at det er til hinder for de foranstaltninger til lønnedsættelse, der anvendes på dommere i Portugal, fordi de pålægges ensidigt og varigt af andre myndigheder eller statsorganer, således som det følger af artikel 2 i lov 75/2014 af 12. september?

(1) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 200 C 364, s. 1).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Verona (Italien) den 10. februar 2016 — Livio Menini og Maria Antonia Rampanelli mod Banco Popolare — Società Cooperativa

(Sag C-75/16)

(2016/C 156/33)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Verona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Livio Menini og Maria Antonia Rampanelli

Sagsøgt: Banco Popolare — Società Cooperativa

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 2013/11 (1), for så vidt som det heri bestemmes, at direktivet »[ikke berører] direktiv 2008/52 (2)«, fortolkes således, at denne bestemmelse ikke berører de enkelte medlemsstaters mulighed for at gøre mægling obligatorisk udelukkende i de tilfælde, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2013/11, dvs. de i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2013/11 omhandlede tilfælde, aftaleretlige tvister, der opstår i forbindelse med andre aftaler end købs- eller tjenesteydelsesaftaler, samt tvister, som ikke vedrører forbrugere?

Skal artikel 1 […] i direktiv 2013/11, for så vidt som denne bestemmelse sikrer forbrugerne mulighed for at indgive klager mod erhvervsdrivende til specifikke instanser for alternativ tvistbilæggelse, fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national ordning, hvorefter gennemførelse af mægling i en af de i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2013/11 omhandlede tvister er en betingelse for at realitetsbehandle et søgsmål for domstolene anlagt af den part, som anses for forbruger, og under alle omstændigheder for en national ordning, som fastsætter, at den forbruger, som deltager i mæglingen i en af de ovennævnte tvister, skal bruge en advokat og bære de hermed forbundne omkostninger, og ifølge hvilken parten kun har mulighed for at undlade at deltage i mæglingen, såfremt der er berettigede grunde herfor?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21.5.2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT L 165, s. 63).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21.5.2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (EUT L 136, s. 3).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 10. februar 2016 — Giovanni Pesce m.fl. mod Presidenza del Consiglio dei Ministri — Dipartimento della Protezione Civile m.fl.

(Sag C-78/16)

(2016/C 156/34)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Giovanni Pesce, Cosima Tomaselli, Angela Tomaselli

Sagsøgt: Presidenza del Consiglio dei Ministri — Dipartimento della Protezione Civile, Commissario delegato OCDPC n. 225/2015, Ministero delle Politiche Agricole e Forestali og Regione Puglia

Præjudicielle spørgsmål

Er direktiv 2000/29/EF (1), med ændringer og tilføjelser, og navnlig bestemmelserne i artikel 11, stk. 3, artikel 13c, stk. 7, artikel 16, stk. 1, 2, 3 og 5, samt proportionalitetsprincippet, princippet om logik og rimelighedsprincippet til hinder for anvendelse af artikel 6, stk. 2 og 4, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 (2) — som gennemført i den italienske retsorden ved artikel 8, stk. 2 og 4, i dekretet fra Ministero delle politiche agricole, alimentari e forestali (ministeriet for landbrugs-, fødevare- og skovbrugspolitik) — for så vidt angår den del, hvor det pålægges omgående at fjerne værtsplanterne, uanset deres sundhedstilstand, inden for en radius af 100 m omkring de planter, der er blevet testet og fundet inficeret med skadegøreren, idet den pågældende medlemsstat forud for fjernelse af planter som omhandlet i stk. 2 gennemfører passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer og planter, der kan være vært for disse vektorer, herunder behandlinger, der eventuelt kan omfatte fjernelse af planter?

Er direktiv 2000/29/EF, med ændringer og tilføjelser, i særdeleshed bestemmelsen ifølge udtrykket »nødvendige foranstaltninger med henblik på at udrydde eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse udbredelsen af […] planteskadegørere« i artikel 16, stk. 1, til hinder for anvendelse af artikel 6, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 — som gennemført i den italienske retsorden ved artikel 8, stk. 2, i dekretet fra Ministero delle politiche agricole, alimentari e forestali — for så vidt angår den del, hvor der fastlægges omgående fjernelse af værtsplanterne, uanset deres sundhedstilstand, inden for en radius af 100 m omkring de planter, der er blevet testet og fundet inficeret?

Er artikel 16, stk. 1, 2, 3 og 5, i direktiv 2000/29/EF samt proportionalitetsprincippet, princippet om logik og retten til en retfærdig rettergang til hinder for, at artikel 6, stk. 2 og 4, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 — som gennemført i den italienske retsorden ved artikel 8, stk. 2 og 4, i dekretet fra Ministero delle politiche agricole, alimentari e forestali — fortolkes således, at udryddelsesforanstaltningen i stk. 2 kan pålægges, inden og uanset om der forudgående er anvendt de i stk. 3 og 4 i samme artikel 6 omhandlede foranstaltninger?

Er forsigtighedsprincippet, rimelighedsprincippet og proportionalitetsprincippet til hinder for anvendelse af artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 — som gennemført i den italienske retsorden ved artikel 8, stk. 2 og 4, i dekretet fra Ministero delle politiche agricole, alimentari e forestali — for så vidt angår den del, hvor der pålægges foranstaltninger til udryddelse af værtsplanterne inden for en radius af 100 m omkring de planter, der er blevet fundet inficeret med »Xylella fastidiosa (Wells et al.)«, selv om der ikke findes sikkert videnskabeligt bevis for eksistensen af en årsagsforbindelse mellem forekomst af skadegøreren og udtørring af planter, som vurderes at være inficerede?

Er artikel 296, stk. 2, TEUF og Nicechartrets artikel 41 til hinder for anvendelse af artikel 6, stk. 2 og 4, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 for så vidt angår den del, hvor der fastlægges omgående fjernelse af værtsplanterne, uanset deres sundhedstilstand, inden for en radius af 100 m omkring de planter, der er blevet testet og fundet inficeret, fordi foranstaltningen mangler en passende begrundelse?

Er rimelighedsprincippet og proportionalitetsprincippet til hinder for anvendelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 — som gennemført i den italienske retsorden ved dekretet fra Ministero delle politiche agricole, alimentari e forestali — som fastlægger foranstaltninger til fjernelse af værtsplanterne, uanset deres sundhedstilstand, af de planter, der vides at være inficeret med skadegøreren, og af planter, der udviser symptomer på mulig infektion med »Xylella fastidiosa (Wells et al.)« eller mistænkes for at være inficeret med denne skadegører, uden at fastlægge nogen form for erstatning til de ejere uden skyld i spredning af denne skadegører?

(1) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8.5.2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169, s. 1).

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18.5.2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (EUT L 125, s. 36).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 10. februar 2016 — Cesare Serinelli m.fl. mod Presidenza del Consiglio dei Ministri m.fl.

(Sag C-79/16)

(2016/C 156/35)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cesare Serinelli, Cosimo Antonio Palma, Maria Monico, Cosimo Miglietta, Mariano Luigi Mariano, Elena Russo, Galeana Miglietta, Pasqualina Cretì, Francesco D'Arpe, Antonietta Spalluto, Francesca Leo, Giovanna Malatesta, Vincenzo Conte, Luigi Ampolo, Raffaele Fasiello, Maria Miccoli, Anna Leone, Oronzo Maiorano, Antonio Rampino, Raffaele Tommasi og Fernando Elia

Sagsøgt: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Presidenza del Consiglio dei Ministri — Dipartimento della Protezione Civile, Commissario delegato OCDPC n. 225/2015, Ministero delle Politiche Agricole e Forestali og Regione Puglia

Præjudicielle spørgsmål

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18.5.2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (EUT L 125, s. 36).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 1 de Fuenlabrada (Spanien) den 15. februar 2016 — Bankia S.A.mod Henry-Rodolfo Rengifo Jiménez og Sheyla-Jeanneth Felix Caiza

(Sag C-92/16)

(2016/C 156/36)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 1 de Fuenlabrada

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bankia S.A.

Sagsøgt: Henry-Rodolfo Rengifo Jiménez og Sheyla-Jeanneth Felix Caiza

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at en aftale ikke kan opretholdes uden det urimelige kontraktvilkår, hvis den resterende del af aftalen er forbundet med urimeligt høje omkostninger for den erhvervsdrivende?

Såfremt det ikke er muligt at opretholde en aftale, som er forbundet med urimeligt høje omkostninger for den erhvervsdrivende, har den nationale ret da beføjelse til at redde aftalen for at beskytte forbrugeren, enten ved at anvende en deklaratorisk retsregel, eller vil det være nødvendigt at tilpasse aftalen med en regel, der akkurat er tålelig for den erhvervsdrivende?

3)	Er det tilladt at opretholde den resterende del af aftalen i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, når et kontraktvilkår vedrørende fremskyndet forfald er ugyldigt, fordi det er urimeligt?

4)	Kan forbrugeren frasige sig beskyttelsesordningen i direktiv 93/13 over for den domstol, der behandler sagen?

Er det i overensstemmelse med effektivitetsprincippet i direktiv 93/13 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2), når en national proceslov gør forbrugerens materielle rettigheder eller fordele betingede af, at vedkommende underkaster sig en særligt fremskyndet fuldbyrdelsesprocedure, og når disse rettigheder eller fordele i henhold til samme lov ikke anerkendes i andre procedurer?

(1) EFT L 95, s. 29.

(2) EUT C 364, s. 1.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Alicante, Ottende Afdeling (Spanien) den 15. februar 2016 — The Irish Dairy Board Co-operative Limited mod Tindale & Stanton Ltd España, S.L.

(Sag C-93/16)

(2016/C 156/37)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Alicante, Ottende Afdeling

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Irish Dairy Board Co-operative Limited

Sagsøgt: Tindale & Stanton Ltd España, SL

Præjudicielle spørgsmål

Når artikel 9, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen (1) opstiller et krav om, at der skal foreligge en risiko for forveksling, for at indehaveren af et EF-varemærke kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af et tegn i de tilfælde, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, kan bestemmelsen da fortolkes således, at den gør det muligt at udelukke risiko for forveksling, såfremt det ældre EF-varemærke i flere år i to af Unionens medlemsstater har sameksisteret fredeligt, idet indehaveren har tålt det, med lignende nationale varemærker, således at den manglende risiko for forveksling i de to stater overføres til andre medlemsstater eller til hele Unionen under hensyn til den enhedsbehandling, som EF-varemærket indebærer?

I det tilfælde, der er fastsat i den ovennævnte bestemmelse, kan der da tages hensyn til geografiske, demografiske, økonomiske eller andre omstændigheder i de stater, hvor sameksistensen har foreligget, for at foretage vurderingen af risikoen for forveksling, således at den manglende risiko for forveksling kan overføres til en tredje stat eller hele Unionen?

Skal artikel 9, stk. 1, litra c), i EF-varemærkeforordningen, i et tilfælde, hvor det ældre varemærke har sameksisteret med det omtvistede tegn i et nærmere bestemt antal år i to af Unionens medlemsstater uden indsigelse fra indehaveren af det ældre varemærke, fortolkes således, at den omstændighed, at indehaveren således har tålt brugen af det yngre tegn i disse to stater, kan overføres til resten af Unionens område med henblik på at afgøre, om tredjemands samtidige brug af et yngre tegn er lovlig, henset til den enhedsbehandling, som EF-varemærket indebærer?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 3 de Barcelona (Spanien) den 17. februar 2016 — José María Pérez Retamero mod TNT Express Worldwide S.L., Transportes Saripod S.L. og Fondo de Garantía Salarial (Fogasa)

(Sag C-97/16)

(2016/C 156/38)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 3 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: José María Pérez Retamero

Sagsøgte: TNT Express Worldwide S.L., Transportes Saripod S.L. og Fondo de Garantía Salarial (Fogasa)

Præjudicielle spørgsmål

Skal definitionen af »mobil arbejdstager« i artikel 3, litra d), i direktiv 2002/15/EF (1) fortolkes således, at den er til hinder for en national lovbestemmelse såsom artikel 1, stk. 3, litra g), i lov om arbejdstageres rettigheder, hvorefter »personer, som leverer transporttjenester på grundlag af administrative tilladelser, som de er indehavere af […] ved hjælp af køretøjer […] som de er ejere af, eller som de har direkte råderet over«, ikke kan anses for »mobile arbejdstagere«?

Skal direktivets artikel 3, litra e), andet afsnit — (»For så vidt angår dette direktiv har chauffører, der ikke opfylder disse kriterier, samme rettigheder og forpligtelser som dem, der i henhold til dette direktiv gælder for mobile arbejdstagere«) — fortolkes således, at såfremt ingen eller blot et af kriterierne for, at en person kan anses for en »selvstændig chauffør«, er opfyldt, skal den pågældende anses for en »mobil arbejdstager«?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11.3.2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80, s. 35).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 24. februar 2016 — Openbaar Ministerie mod Paweł Dworzecki

(Sag C-108/16)

(2016/C 156/39)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Paweł Dworzecki

Præjudicielle spørgsmål

Er de i artikel 4a, stk. 1, litra a), i rammeafgørelse 2002/584/RIA (1) anvendte begreber:

—	»enten i rette tid er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen« Og

—	»eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag«, selvstændige EU-retlige begreber?

I bekræftende fald:

a)	hvorledes skal disse selvstændige begreber fortolkes i almindelighed, og

er et tilfælde som det foreliggende, der er kendetegnet ved:

—	at indkaldelsen i henhold til den europæiske arrestordre er forkyndt på den af den eftersøgte person opgivne adresse for en voksen bofælle, der gav tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den eftersøgte person

—	at det af den europæiske arrestordre ikke fremgår, om og hvornår denne bofælle faktisk har overrakt indkaldelsen til den eftersøgte person

—	mens det af den forklaring, som den eftersøgte person har afgivet for den forelæggende ret, ikke kan udledes, at den eftersøgte person — i rette tid — er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag

omfattet af et af de to selvstændige begreber?

(1) Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1)

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 25. februar 2016 — Indėlių ir investicijų draudimas

(Sag C-109/16)

(2016/C 156/40)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VĮ Indėlių ir investicijų draudimas

Sagsøgt: Alvydas Raišelis

Præjudicielle spørgsmål

I sager, hvor et kreditinstitut handler som et investeringsselskab, hvortil der er overført penge med henblik på erhvervelse af værdipapirer udstedt af det samme kreditinstitut, men udstedelsen af værdipapirerne ikke træder i kraft, og ejeskabet til værdipapirerne ikke overføres til den person, som har indbetalt pengene, mens pengene allerede er blevet hævet på denne persons bankkonto og overført til en konto, der er åbnet i kreditinstituttets navn, og ikke kan tilbagebetales, og hensigten med den nationale lovgivning i et sådant tilfælde ikke er klar hvad angår anvendelsen af en bestemt beskyttelsesordning, kan indskudsdirektivets artikel 1, nr. 1) (1), og investordirektivets artikel 1, stk. 4 (2), da finde direkte anvendelse med henblik på at fastlægge den gældende dækningsordning, og er den påtænkte anvendelse af pengene det afgørende kriterium i den forbindelse? Er disse bestemmelser i direktiverne tilstrækkeligt klare, detaljerede og ubetingede og tildeler personer rettigheder med den følge, at personer kan støtte ret herpå ved de nationale retsinstanser i sager om betaling af erstatning fra det statslige organ, der yder forsikringsdækning?

Bør investordirektivets artikel 2, stk. 2, som specificerer de former for krav, der er dækket af investorgarantiordningen, forstås og fortolkes således, at den også omfatter fordringer på tilbagebetaling af penge, som et investeringsselskab skylder investorer, og som ikke opbevares i investorernes navn?

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, er investordirektivets artikel 2, stk. 2, som specificerer de former for krav, der er dækket af garantiordningen, da tilstrækkeligt klar, detaljeret og ubetinget og tildeler personer rettigheder med den følge, at disse personer kan støtte ret på denne bestemmelse ved de nationale retsinstanser i sager om betaling af erstatning fra det statslige organ, der yder forsikringsdækning?

Bør indskudsdirektivets artikel 1, nr. 1), forstås og fortolkes således, at definitionen af »indskud« i henhold til dette direktiv også omfatter penge, der med personens samtykke overføres fra en personlig konto til en konto, der er åbnet i et kreditinstituts navn, som opbevares i det samme kreditinstitut, og som skulle være betaling for denne institutions fremtidige udstedelse af værdipapirer?

Skal indskudsdirektivets artikel 7, stk. 1, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, forstås således, at der skal udbetales en indskudsgaranti op til det beløb, der er specificeret i artikel 7, stk. 1, til alle personer, hvis fordring kan fastslås inden den dato, hvor den afgørelse eller kendelse, der er henvist til i indskudsdirektivets artikel 1, stk. 3, nr. i) eller ii), er blevet afsagt?

(1) Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30.5.1994 om indskudsgarantiordninger (EFT L 135, s. 5).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3.3.1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84, s. 22).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/31

Appel iværksat den 29. februar 2016 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. december 2015 i de forenede sager T-515/13 og T-719/13, Spanien m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-128/16 P)

(2016/C 156/41)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, É. Gippini Fournier og P. Němečková, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Kongeriget Spanien, Lico Leasing, S.A.U. og Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión, S.A.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 17. december 2015 i de forenede sager T-515/13 og T-719/13, annulleres

—	Sagen forelægges Retten til fornyet behandling

—	Sagsøgerne tilpligtes at betale sagernes omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten begik retlige fejl med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af traktatens artikel 107, stk. 1, vedrørende begreberne virksomhed og selektiv fordel og med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af begrundelsespligten samt en forkert gengivelse af den omtvistede afgørelse vedrørende selektivitet.

—	Retten begik retlige fejl og gengav afgørelsen urigtigt ved en forkert fortolkning af den selektive karakter af en skattefordel, som er forbeholdt virksomheder, der udøver en bestemt økonomisk aktivitet, og som er oprettet af ØIG og dens medlemmer, og ved en fejlagtig kvalificering af begrundelsen.

—	Retten begik en retlig fejl med hensyn til analysen af den selektive fordel, der følger af de nationale skattemyndigheders skønsbeføjelse.

—	Retten begik en retlig fejl med hensyn til fortolkningen af begrebet selektivitet ved at fastslå, at en foranstaltning, som er forbeholdt skattepligtige personer, der foretager bestemte investeringer, ikke har selektiv karakter.

2.	Retten begik en retlig fejl og gengav den omtvistede afgørelse urigtigt ved fortolkningen og anvendelsen af begrundelsespligten vedrørende påvirkning af konkurrencen og indvirkning på samhandelen i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/33

Rettens dom af 18. marts 2016 — Karl-May-Verlag mod KHIM — Constantin Film Produktion (WINNETOU)

(Sag T-501/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket WINNETOU - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 52, stk. 1, og 2, i forordning nr. 207/2009 - principperne om EF-varemærkets selvstændighed og uafhængighed - begrundelsespligt))

(2016/C 156/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Karl-May-Verlag GmbH, tidligere Karl May Verwaltungs- und Vertriebs- GmbH, Bamberg (Tyskland) (ved advokaterne M. Pejman og M. Brenner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved A. Pohlmann, derefter ved M. Fischer, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Constantin Film Produktion GmbH, München (Tyskland), (ved advokaterne P. Baronikians og S. Schmidt)

Sagens genstand

påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juli 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 125/2012-1) vedrørende en ugyldighedsag mellem Constantin Film Produktion GmbH og Karl-May Verwaltungs- und Vertriebs- GmbH

Konklusion

1)	Afgørelsen, der blev truffet den 9. juli 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 125/2012-1), annulleres, for så vidt som den tog ugyldighedsbegæringen til følge.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Karl-May-Verlag GmbH.

3)	Constantin Film Produktion GmbH bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 336 af 16.11.2013.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/33

Rettens dom af 15. marts 2016 — Evcharis Nezi mod KHIM — Etam (E)

(Sag T-645/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket E - det ældre EF-figurmærke E - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - renommé - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 156/43)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Evcharis Nezi (Mykonos, Grækenland) (ved advokat A. Salkitzoglou)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Geroulakos og D. Botis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Etam SAS (Clichy, Frankrig) (ved advokaterne G. Barbaut og A. Champanhet)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 329/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Etam SAS og Evcharis Nezi

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	De af Etam SAS nedlagte påstande tages ikke til følge.

3)	Evcharis Nezi og Etam SAS betaler hver halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af Harmoniseringskontoret, og de bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 61 af 1.3.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/34

Rettens dom af 16. marts 2016 — Frucona Košice mod Kommissionen

(Sag T-103/14) (1)

((Statsstøtte - punktafgifter - delvis afskrivning af en skattegæld i henhold til en kreditorordning - afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - ret til forsvar - de berørte parters processuelle rettigheder - kriteriet om den private kreditor - bevisbyrde))

(2016/C 156/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Frucona Košice a.s. (Košice, Slovakiet) (ved K. Lasok, QC, barrister B. Hartnett, advokat O. Geiss og barrister J. Holmes)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, P.-J. Loewenthal og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/342/EU af 16. oktober 2013 om statsstøtte nr. SA.18211 (C 25/2005) (ex NN 21/2005) ydet af Den Slovakiske Republik til Frucona Košice a.s. (EUT L 176, s. 38).

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse 2014/342/EU af 16. oktober 2013 om statsstøtte nr. SA.18211 (C 25/2005) (ex NN 21/2005) ydet af Den Slovakiske Republik til Frucona Košice a.s. annulleres.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Frucona Košices omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 112 af 14.4.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/35

Rettens dom af 16. marts 2016 — The Body Shop International mod KHIM — Spa Monopole (SPA WISDOM)

(Sag T-201/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om ordmærket SPA WISDOM - det ældre benelux ordmærke SPA - relativ registreringshindring - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 156/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Body Shop International plc (Littlehampton, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne I. Vernimme, H. Viaene, S. Vandewynckel og D. Gillet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved advokaterne E. Cornu og E. De Gryse)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. januar 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1516/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem The Body Shop International plc og Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	The Body Shop International plc betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 235 af 21.7.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/36

Rettens dom af 16. marts 2016 — Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod Kommissionen

(Sag T-586/14) (1)

((Dumping - import af solcelleglas med oprindelse i Kina - endelig antidumpingtold - status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår - artikel 2, stk. 7, litra b) og litra c), tredje led, i forordning (EF) nr. 1225/2009 - væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system - skattefordele))

(2016/C 156/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd (Anhui, Kina) (ved advokaterne Y. Melin og V. Akritidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 470/2014 af 13. maj 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 142, s. 1).

Konklusion

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 470/2014 af 13. maj 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den vedrører Xinyi PV Products (Anhui) Holdings Ltd.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 372 af 20.10.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/36

Rettens dom af 18. marts 2016 — El Corte Inglés mod KHIM — STD Tekstil (MOTORTOWN)

(Sag T-785/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket MOTORTOWN - ældre internationale figurmærke M MOTOR - registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 156/47)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo og M. Toro Gordillo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: STD Tekstil Limited Sirketi (Istanbul, Tyrkiet)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. september 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1960/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem STD Tekstil Limited Sirketi og El Corte Inglés, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	El Corte Inglés, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 34 af 2.2.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/37

Rettens dom af 17. marts 2016 — Vanhalewyn mod EEAS

(Sag T-792/14 P) (1)

((Appel - personalesag - tjenestemænd - løn - EEAS’s ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland - afskaffelse af godtgørelsen for levevilkårene for ansatte, der gør tjeneste i Mauritius - manglende vedtagelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 10 i bilag X til vedtægten))

(2016/C 156/48)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Eric Vanhalewyn (Grand Baie, Mauritius) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og M. Silva, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 25. september 2014, Osorio m.fl. mod EEAS (F-101/13, Sml. Pers., EU:F:2014:223), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 25. september 2014, Osorio m.fl. mod EEAS (F-101/13) ophæves, for så vidt som Personaleretten frifandt Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil i søgsmålet anlagt af Eric Vanhalewyn.

Afgørelse truffet af den administrative generaldirektør for Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) den 19. december 2012 om ændring af godtgørelsen for levevilkårene, der udbetales til tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland, annulleres, for så vidt som den afskaffer godtgørelsen for levevilkårene, der er fastsat i artikel 10 til bilag X til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for tjenestemænd og andre ansatte, der gør tjeneste i Mauritius.

3)	EEAS betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 46 af 9.2.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/38

Rettens dom af 17. marts 2016 — Zoofachhandel Züpke m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-817/14) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - dyresundhed - bekæmpelse af aviær influenza - forbud mod import til EU af indfangede vilde fugle - forordning (EF) nr. 318/2007 og gennemførselsforordning (EU) nr. 139/2013 - tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af retsregler, der tillægger borgerne rettigheder - grov og åbenbar overskridelse af grænserne for skønsbeføjelsen - proportionalitet - pligt til at udvise fornøden omhu - artikel 15-17 i chartret om grundlæggende rettigheder))

(2016/C 156/49)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Zoofachhandel Züpke GmbH, Wesel (Tyskland), Zoohaus Bürstadt, Helmut Ofenloch GmbH & Co. KG, Bürstadt (Tyskland), Zoofachgeschäft — Vogelgroßhandel Import-Export Heinz Marche, Heinsberg (Tyskland), Rita Bürgel, Uthleben (Tyskland) og Norbert Kass, Altenbeken (Tyskland) (ved advokat C. Correll)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Eggers og H. Kranenborg, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt siden den 1. januar 2010 som følge af vedtagelsen af et forbud mod import til EU af indfangede vilde fugle, der først var indeholdt i Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor (EUT L 84, s. 7) og dernæst i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 139/2013 af 7. januar 2013 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Unionen samt karantænebetingelser herfor (EUT L 47, s. 1)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Zoofachhandel Züpke GmbH, Zoohaus Bürstadt, Helmut Ofenloch GmbH & Co. KG, Zoofachgeschäft — Vogelgroßhandel Import-Export Heinz Marche, Rita Bürgel og Norbert Kass bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 89 af 16.3.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/38

Rettens dom af 18. marts 2016 — Grupo Bimbo mod KHIM (BIMBO)

(Sag T-33/15) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket BIMBO - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 156/50)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grupo Bimbo, SAB de CV (Mexico, Mexico) (ved advokat N. Fernández Fernández-Pacheco)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved E. Zaera Cuadrado, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 251/2014-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet BIMBO som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Grupo Bimbo, SAB de CV betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 89 af 16.3.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/39

Rettens dom af 16. marts 2016 — Hydrex mod Kommissionen

(Sag T-45/15) (1)

((Tilskudsaftale vedrørende et projekt, der henhører under et finansielt instrument for miljøet - indtægtsordre - afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes i medfør af artikel 299 TEUF - begrundelsespligt - urigtig bedømmelse - force majeure))

(2016/C 156/51)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Hydrex NV (Antwerpen, Belgien) (ved advokat P. Van Eysendeyk)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Lejeune og G. Wils, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C (2015) 103 final af 12. januar 2015 vedrørende indtægtsordre nr. 3241405101, der er blevet udstedt til sagsøgeren, og som vedrører et beløb på 540 721,10 EUR

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hydrex NV bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begæringen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 96 af 23.3.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/40

Rettens dom af 17. marts 2016 — Mudhook Marketing mod KHIM (IPVanish)

(Sag T-78/15) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket IPVanish - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 156/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mudhook Marketing, Inc. (Winter Park, Florida, De Forenede Stater) (ved advokaterne H. Eckermann og A. Dellmeier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. december 2014 af andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1417/2014-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet IPVanish som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Mudhook Marketing, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 127 af 20.4.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/40

Rettens dom af 16. marts 2016 — Schoeller Corporation mod KHIM

(Sag T-90/15) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket SCOPE - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 156/53)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schoeller Corporation GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokat D. van Ackeren)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sqope SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat M.-C. Simon)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. november 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2381/2013-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Sqope SA og Schoeller Corporation GmbH.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 21. november 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2381/2013-1) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret og Sqope SA bærer deres egne omkostninger og betaler Schoeller Corporation GmbH’s omkostninger.

(1) EUT C 118 af 13.4.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/41

Rettens dom af 16. marts 2016 — Dextro Energy mod Kommissionen

(Sag T-100/15) (1)

((Forbrugerbeskyttelse - forordning (EF) nr. 1924/2006 - andre sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed - afvisning af visse anprisninger til trods for en positiv udtalelse fra EFSA - proportionalitet - ligebehandling - begrundelsespligt))

(2016/C 156/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dextro Energy GmbH & Co. KG, Krefeld (Tyskland) (ved advokaterne M. Hagenmeyer og T. Teufer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Grünheid, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Angående en påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) 2015/8 af 6. januar 2015 om afvisning af visse andre sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed (EUT L 3, s. 6)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Dextro Energy GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 11.5.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/42

Rettens dom af 16. marts 2016 — Työhönvalmennus Valma mod KHIM (Formen på en legetøjskasse indeholdende træklodser)

(Sag T-363/15) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EF-varemærke - formen på en legetøjskasse indeholdende træklodser - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 156/55)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Työhönvalmennus Valma Oy (Lahti, Finland) (ved advokaterne S. Salonen og K. Parviainen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Rajh, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. maj 2015 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1690/2014-2) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en legetøjskasse indeholdende træklodser, som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Työhönvalmennus Valma Oy betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/42

Rettens kendelse af 15. marts 2016 — Larymnis Larko mod Kommissionen

(Sag T-575/14) (1)

((Annullationssøgsmål - statsstøtte - privatisering - støtteforanstaltninger til fordel for sagsøgerens debitor - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - manglende retlig interesse - afvisning))

(2016/C 156/56)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Elliniki Metalleftiki kai Metallourgiki Larymnis Larko AE (Kallithea, Grækenland) (ved advokat V. Koulouris)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, som befuldmægtiget, bistået af advokat V. Chatzopoulos)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/539/EU af 27. marts 2014 om statsstøtte SA.34572 (13/C) (ex 13NN) iværksat af Grækenland til Larko General Mining & Metallurgical Company SA (EUT L 254, s. 24).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Elliniki Metalleftiki kai Metallourgiki Larymnis Larko AE bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 395 af 10.11.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/43

Rettens kendelse af 15. marts 2016 — Larymnis Larko mod Kommissionen

(Sag T-576/14) (1)

((Annullationssøgsmål - statsstøtte - privatisering - støtteforanstaltninger til fordel for en af sagsøgernes debitorer - afgørelse, der erklærer støtte uforenelig med det indre marked - manglende retlig interesse - afvisning))

(2016/C 156/57)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Elliniki Metalleftiki kai Metallourgiki Larymnis Larko AE (Kallithea, Grækenland) (ved advokat V. Koulouris)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, som befuldmægtiget, bistået af advokat V. Chatzopoulos)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C (2014) 1805, af 27. marts 2014, hvori fastslås, at salget af visse aktiver, der drives af Larko General Mining & Metallurgical Company SA, ikke udgør statsstøtte [SA.37954 (2013/N)].

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises.

2)	Elliniki Metalleftiki kai Metallourgiki Larymnis Larko AE bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 395 af 10.11.2014.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/43

Rettens kendelse af 11. marts 2016 — International Gaming Projects mod KHIM — Sky (Sky BONUS)

(Sag T-840/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Sky BONUS - det ældre nationale ordmærke SKY - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - begrænsning af de varer, der er omfattet af varemærkeansøgningen - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - afvisning))

(2016/C 156/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Gaming Projects Ltd (Valetta, Malta) (ved advokat M. Garayalde Niño)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Sky plc, tidligere British Sky Broadcasting Group plc (Isleworth, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Barry)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. oktober 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2040/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem British Sky Broadcasting Group plc og International Gaming Projects Ltd.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	International Gaming Projects Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 65 af 23.2.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/44

Rettens kendelse af 11. marts 2016 — Binca Seafoods mod Kommissionen

(Sag T-94/15) (1)

((Annullationssøgsmål - gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 - manglende forlængelse af overgangsforanstaltningen vedrørende akvakulturdyr der er fastsat i artikel 95, stk. 11, i forordning (EF) nr. 889/2008 - manglende retlig interesse - afvisning))

(2016/C 156/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Binca Seafoods GmbH (München, Tyskland) (ved advokat H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Walkerová, H. Kranenborg og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 af 18. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår økologiske akvakulturdyrs oprindelse, opdrætspraksis for akvakulturdyr, foder til økologiske akvakulturdyr og produkter og stoffer, der er tilladt i produktionen af økologisk akvakultur (EUT L 365, s. 97).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Binca Seafoods GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 11.5.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/45

Rettens kendelse af 11. marts 2016 — Consorzio Vivaisti viticoli pugliesi og Negro Daniele mod Kommissionen

(Sag T-436/15) (1)

((Annullationssøgsmål - landbrug - beskyttelse mod planteskadegørere - foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Den Europæiske Union af bakterien Xylella fastidiosa - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - tilpasning af påstandene - afvisning))

(2016/C 156/60)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Consorzio Vivaisti viticoli pugliesi (Otranto, Italien) og Negro Daniele (Otranto) (ved avocats V. Pellegrino og A. Micolani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og I. Galindo Martín, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18. maj 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (EUT L 125, s. 36), for så vidt som vinstokken (Vitis) figurerer i bilag I til denne afgørelse, og for så vidt som sidstnævnte afgørelses artikel 9 forbyder flytning inden for Den Europæiske Union — inden for eller ud af de afgrænsede områder — af denne vinstok.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Consorzio Vivaisti viticoli pugliesi og Negro Daniele betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/45

Rettens kendelse af 11. marts 2016 — Eden Green Vivai Piante di Verdesca Giuseppe m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-437/15) (1)

((Annullationssøgsmål - landbrug - beskyttelse mod planteskadegørere - foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af bakterien Xylella fastidiosa - regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - afvisning))

(2016/C 156/61)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Eden Green Vivai Piante di Verdesca Giuseppe (Copertino, Italien), og de øvrige 38 sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til kendelsen (ved advokat G. Manelli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og I. Galindo Martín, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Eden Green Vivai Piante di Verdesca Giuseppe og de øvrige 38 sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/46

Rettens kendelse af 9. marts 2016 — Port autonome du Centre et de l’Ouest m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-438/15) (1)

((Statsstøtte - selskabsskat - støtte til belgiske havne ydet af Belgien - skrivelse fra Kommissionen, hvori den underretter medlemsstaten om, at denne støtte efter den indledende undersøgelse må anses for uforenelig med det indre marked og den sandsynlige vedtagelse af passende foranstaltninger - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - afvisning))

(2016/C 156/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Port autonome du Centre et de l’Ouest SCRL (La Louvière, Belgien), Port autonome de Namur (Namur, Belgien), Port autonome de Charleroi (Charleroi, Belgien) og Région wallonne (Belgien) (ved advokat J. Vanden Eynde)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Noë og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse, der angiveligt er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 1. juni 2015, og hvori det fastslås, at fritagelsen for selskabsskat for de belgiske havne udgør en eksisterende statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked (statsstøtte SA.38393 (2014/CP))

Konklusion

1)	Søgsmålet afvises.

2)	Port autonome du Centre et de l’Ouest SCRL, Port autonome de Namur, Port autonome de Charleroi og Région wallonne bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Port autonome de Liège og Société régionale du port de Bruxelles bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/47

Rettens kendelse af 11. marts 2016 — Amrita m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-439/15) (1)

((Annullationssøgsmål - landbrug - beskyttelse mod skadegørere på planter eller planteprodukter - foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Den Europæiske Union af bakterien Xylella fastidiosa - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - afvisning))

(2016/C 156/63)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Soc. coop. Amrita arl (Scorrano, Italien) og de 28 andre sagsøgere, som fremgår af bilaget til kendelsen (ved advokaterne L. Paccione og V. Stamerra)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og I. Galindo Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18. maj 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) (EUT L 125, s. 36), såfremt det er nødvendigt efter den fejlagtige anvendelse af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EUT L 169, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Soc. coop. Amrita arl og de 28 andre sagsøgere, som fremgår af bilaget til kendelsen, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) EUT C 328 af 5.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/47

Rettens kendelse af 9. marts 2016 — SGP Rechtsanwälte mod KHIM — StoryDOCKS (tolino)

(Sag T-490/15) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))

(2016/C 156/64)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: SGP Rechtsanwälte Hero, Langbein, Zwecker PartGmbB (München, Tyskland) (ved advokat K. Köklü)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: StoryDOCKS GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne R. Graef og C. Rauda)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. juni 2015 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2042/2014-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Verlag Friedrich Oetinger GmbH, nu StoryDOCKS GmbH og PF&P Rechtsanwälte, nu SGP Rechtsanwälte Hero, Langbein, Zwecker PartGmbB

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) bærer sine egne omkostninger og betaler de af SGP Rechtsanwälte Hero, Langbein, Zwecker PartGmbB og StoryDOCKS GmbH afholdte omkostninger.

(1) EUT C 337 af 12.10.2015.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/48

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 18. marts 2016 — Eurofast mod Kommissionen

(Sag T-87/16 R)

((Særlige rettergangsformer - tilskud - Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - skrivelser, hvorved der anmodes om tilbagebetaling af en del af de udbetalte tilskud - debetnota - afgørelse om modregning - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed))

(2016/C 156/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eurofast SARL (Paris, Frankrig) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude, J. Estrada de Solà og L. Cappelletti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I det væsentlige en begæring om udsættelse af gennemførelse af den afgørelse om modregning, der er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 17. december 2015, der blev sendt til sagsøgeren med henblik på tilbagesøgning af et beløb svarende til 69 923,68 EUR, der skyldes i henhold til en tilskudsaftale.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/49

Sag anlagt den 5. januar 2016 — Rabbit mod EUIPO — DMG Media (rabbit)

(Sag T-4/16)

(2016/C 156/66)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rabbit, Inc. (Redwood City, De Forenede Stater) (ved Barrister M. Engelman og Solicitor J. Stephenson)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: DMG Media Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Rabbit, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »rabbit« — registreringsansøgning nr. 11 701 869

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. oktober 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2133/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—

Appelkammeret begik en retlig fejl, da det fastslog, at når de respektive varer/tjenesteydelser omfattet af EU-varemærkeansøgningen og indsigerens EU-varemærkeregistrering sammenlignes, skal sammenligningen alene omfatte de varer og tjenesteydelser, der er angivet i listerne, og skal ikke foretages i lyset af den faktiske brug, der er gjort af varemærkerne.

—	Appelkammeret undlod at angive grunde til støtte for at bortse fra faktisk bevis for brug.

—	Appelkammeret undlod at tage den beskrivende karakter af varemærket »rabbit« i betragtning på passende måde.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/49

Sag anlagt den 15. februar 2016 — E-Control mod ACER

(Sag T-63/16)

(2016/C 156/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Energie-Control Austria für die Regulierung der Elektrizitäts- und Erdgaswirtschaft (E-Control) (Wien, Østrig) (ved advokat F. Schuhmacher)

Sagsøgt: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 16. december 2015 af Klagenævnet ved ACER i sag A-001-2015 annulleres.

—	ACER tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

Væsentlige formforskrifter blev tilsidesat i forbindelse med den procedure, der førte til vedtagelsen af den omtvistede afgørelse, nemlig E-Controls grundlæggende processuelle ret til at anfægte lovligheden af udtalelse nr. 09/2015 fra ACER af 23. september 2015 vedrørende foreneligheden af nationale reguleringsmyndigheders afgørelser om at godkende fremgangsmåder for tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet for elektricitet i Central- og Østeuropa med forordning (EF) nr. 714/2009 (1) og med retningslinjerne for administration og fordeling af ledig overførselskapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer, der er anført i bilag 1 til denne forordning (udtalelsen) og E-Controls ret til at fremsætte sin retlige stillingtagen.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at det var en retlig fejl at fastslå, at udtalelsen ikke udgør en beslutning som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009 (2).

Klagenævnet ved ACER begik en retlig fejl, da det fastslog, at E-Controls klage over udtalelsen ikke kunne antages til realitetsbehandling, fordi ACER’s udtalelse ikke udgjorde en beslutning som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009, hvorved E-Control blev nægtet retten til at klage. Den udtalelse, der var genstand for klagen udgør en beslutning som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009, da den har direkte retlige virkninger for E-Control. Der foreligger derfor en ret til klage, og Klagenævnet skulle have antaget E-Controls klage til realitetsbehandling.

Tredje anbringende om manglende begrundelse.

Klagenævnet ved ACER undlod at give en fyldestgørende begrundelse i den anfægtede afgørelse, idet dets retlige vurdering principielt er begrænset til at fastslå, at udtalelsen udgør en mellemkommende foranstaltning og et forberedende skridt med henblik på mulige yderligere foranstaltninger fra Kommissionens side. Den anfægtede afgørelse bygger ikke på en vurdering af E-Controls retlige argumenter og indeholder ikke en fyldestgørende begrundelse for ACER’s klagenævns (muligt modsatte) synspunkter.

Fjerde anbringende om en ukorrekt anvendelse af de relevante retlige principper.

ACER’s klagenævn begrænsede sin retlige vurdering af E-Controls klage til en konstatering af, at ACER’s udtalelse udgjorde en midlertidig og mellemkommende foranstaltning, der alene tjente som et forberedende skridt for mulige fremtidige foranstaltninger fra Kommissionens side. Udtalelsen kan derfor, ifølge ACER’s klagenævns synspunkt, som en mellemkommende foranstaltning ikke gøres til genstand for en klage. Dette retlige synspunkt er ikke korrekt. Udtalelsen udgør en uafhængig, endelig og selvstændig retsakt fra et EU-agentur og udgør derfor i sig selv genstanden for et annullationssøgsmål og som følge deraf også genstanden for en klage som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 713/2009. Hvis Klagenævnet havde anvendt de relevante retsprincipper korrekt, ville det have annulleret udtalelsen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.7.2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT L 211, s. 15).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13.7.2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211, s. 1).

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/51

Sag anlagt den 18. februar 2016 — Pirelli Tyre mod EUIPO (to kurvede striber på siden af et dæk)

(Sag T-81/16)

(2016/C 156/68)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pirelli Tyre SpA (Milan, Italien) (ved advokaterne T. Müller og F. Togo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-positionsmærke bestående af to kurvede striber placeret på siden af et dæk — registreringsansøgning nr. 13 388 293

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. december 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1019/2015-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af flere formelle og processuelle principper ved bedømmelsen af de absolutte registreringshindringer

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/51

Sag anlagt den 22. februar 2016 — Murphy mod EUIPO — Nike Innovate

(Måleinstrumenter, -apparater og -anordninger)

(Sag T-90/16)

(2016/C 156/69)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Thomas Murphy (Blackrock, Irland) (ved Barrister N. Travers, SC, barrister J. Gormley og solicitor M. O’Connor)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nike Innovate CV (Beaverton, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Nike Innovate CV

Det omtvistede design: EF-design »Måleinstrumenter, -apparater og -anordninger« — EF-design nr. 2 159 640-0002

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. november 2015 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2014-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Appelkammeret undlod at give sagsøgeren en retfærdig og passende adgang til at blive hørt.

—	Appelkammeret undlod at identificere den faktiske grad af designfrihed og graden af designbegrænsning og undlod i denne forbindelse at give en passende eller tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse.

—	Appelkammeret undlod at foretage en passende, indgående, faktisk korrekt og realistisk bedømmelse af helhedsindtrykket af de omtvistede design og derefter at anvende denne bedømmelse på disse design ved vurderingen af spørgsmålet om individuel karakter.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/52

Sag anlagt den 1. marts 2016 — Aydin mod EUIPO — Kaporal France (ROYAL & CAPORAL)

(Sag T-95/16)

(2016/C 156/70)

Stævningen affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Savas Aydin (Pantin, Frankrig) (ved advokat F. Watrin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Kaporal France (Marseille, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Sagsøgeren

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »ROYAL & CAPORAL« — registreringsansøgning nr. 12 587 663

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 867/2015-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det pålægges EUIPO at fremme registreringen af varemærket ROYAL & CAPORAL (ansøgning nr. 12 587 663).

—	De tabende parter tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/53

Sag anlagt den 29. februar 2016 — Solenis Technologies mod EUIPO (STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS.)

(Sag T-96/16)

(2016/C 156/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Solenis Technologies LP (Wilmington, De Forenede Stater) (ved advokat A. Sanz Cerralbo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS.« — registreringsansøgning nr. 13 355 508

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 613/2015-2)

Påstande

—	Beslutningen annulleres, for så vidt som EU-varemærkeansøgning nr. 13 355 508 »STRONG BONDS. TRUSTED SOLUTIONS.« afvises fra registrering.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/53

Sag anlagt den 11. marts 2016 — Aldi Einkauf mod EUIPO — Weetabix (Alpenschmaus)

(Sag T-103/16)

(2016/C 156/72)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, U. Rademacher, C. Fürsen og N. Bertram)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Weetabix Ltd (Kettering, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Sagsøgeren

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Alpenschmaus« — registreringsansøgning nr. 10 198 992

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. januar 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2725/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/55

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 17. marts 2016 — Pasqualetti mod Kommissionen

(Sag F-2/15) (1)

((Personalesag - midlertidig ansat, der er ansat af EEAS - bosættelsespenge - dagpenge - hjemsted - indkaldelsessted - bopælsskift - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - fuld prøvelsesret))

(2016/C 156/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gergö Pasqualetti (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Véghely)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og T. S. Bohr, som befuldmægtigede og derefter ved T.S. Bohr, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på at tildele sagsøgeren bosættelsespenge og dagpenge og om at Kommissionen tilpligtes at betale disse ydelser med tillæg af renter.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 4. marts 2014, hvorved den gav afslag på at tildele Gergö Pasqualetti bosættelsespenge og dagpenge i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes i henhold til de gældende vedtægtsbestemmelser at betale Gergö Pasqualetti de godtgørelsesbeløb, der er nævnt i domskonklusionens punkt 1, med tillæg af morarenter fra de datoer, hvor disse beløb forfaldt til betaling, og indtil datoen for den faktiske betaling på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Gergö Pasqualetti afholdte omkostninger.

(1) EUT C 96 af 23.3.2015, s. 25.

2.5.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/55

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 18. marts 2016 — Kerstens mod Kommissionen

(Sag F-23/15) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - forpligtelser - handlinger, der strider mod den anseelse, som er forbundet med funktionen - udbredelse af injurierende oplysninger om en anden tjenestemand - vedtægtens artikel 12 - disciplinærsag - undersøgelse i form af fastlæggelse af de faktiske omstændigheder - irettesættelse - artikel 9, stk. 1, litra b), i bilag IX til vedtægten - almindelige gennemførelsesbestemmelser - procedurefejl - konsekvenser af fejlen))

(2016/C 156/77)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. S. Bohr og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at pålægge sagsøgeren en disciplinær sanktion i form af en irettesættelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Petrus Kerstens bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 127 af 20.4.2015, s. 42.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 156

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 2. maj 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2016/C 156/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1