OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/2

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 21. januar 2016 — Alcoa Trasfomazioni Srl mod Europa-Kommissionen og Den Italienske Republik

(Sag C-604/14 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - statsstøtte - støtte, der er ydet af Den Italienske Republik til fordel for Alcoa Trasformazioni Srl - udligningskassens refusion af en del af de elektricitetsomkostninger, som dette selskab faktureres for af sin leverandør - uforenelighed med fællesmarkedet - fordel - pligt for Europa-Kommissionen til at foretage en økonomisk analyse))

(2016/C 136/02)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Alcoa Trasfomazioni Srl (ved advocaat O.W. Brouwer samt avvocati T. Salonico og M. Siragusa)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede) og Den Italienske Republik

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Alcoa Trasfomazioni Srl betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 89 af 16.3.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/3

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 4. februar 2016 — Véronique Baudinet m.fl. mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale I di Torino (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Provinciale di Torino — Italien)

(Sag C-194/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - direkte beskatning - beskatning af udbytte - dobbeltbeskatningsoverenskomst - juridisk dobbeltbeskatning))

(2016/C 136/04)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Provinciale di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Véronique Baudinet, Adrien Boyer, Pauline Boyer og Edouard Boyer

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale I di Torino

Konklusion

Artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, der bestemmer, at dobbeltbeskatning i et tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i denne medlemsstat og aktionær i et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, modtager udbytte fra dette selskab, som beskattes i begge medlemsstater, ikke afhjælpes ved, at der i den medlemsstat, hvor aktionæren er hjemmehørende, gives en skattegodtgørelse på et beløb svarende til mindst den skat, der er betalt i den medlemsstat, hvorfra udbyttet hidrører.

(1) EUT C 245 af 27.7.2015

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/4

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 4. februar 2016 — Emsibeth SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) KHIM

(Sag C-251/15 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - EF-varemærker - ansøgning om registrering af figurmærket Nael - indsigelse fra indehaveren af det ældre EF-figurmærke Mc Neal - afslag på registrering - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 1, litra b) - definition af den relevante kundekreds - bedømmelse af den relevante kundekreds’ opmærksomhedsniveau - bedømmelse af sammenligningen af varerne, ligheden mellem tegnene og risikoen for forveksling))

(2016/C 136/05)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Emsibeth SpA (ved avvocato A. Arpaia)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Emsibeth SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 311 af 21.9.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/4

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 20. januar 2016 — Skype Ultd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Sky plc, tidligere British Sky Broadcasting Group plc, og Sky IP International Ltd

(Sag C-382/15 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - ufornødent at træffe afgørelse))

(2016/C 136/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Skype Ultd (ved solicitors A. Carboni og M. Browne)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget), Sky plc, tidligere British Sky Broadcasting Group plc, og Sky IP International Ltd (ved solicitors D. Rose og J. Curry)

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i appelsagen.

2)	Skype Ultd betaler sagens omkostninger i denne foreliggende sag.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/5

(Sag C-383/15 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - ufornødent at træffe afgørelse))

(2016/C 136/07)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Skype Ultd (ved solicitors A. Carboni og M. Browne)

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i appelsagen.

2)	Skype Ultd betaler sagens omkostninger i den foreliggende sag.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/5

(Sag C-384/15 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - ufornødent at træffe afgørelse))

(2016/C 136/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Skype Ultd (ved solicitors A. Carboni og M. Browne)

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i appelsagen.

2)	Skype Ultd betaler sagens omkostninger i den foreliggende sag.

(1) EUT C 354 af 26.10.2015

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/6

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 13. januar 2016 — Raiffeisen Privatbank Liechtenstein AG mod Gerhild Lukath (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Itzehoe — Tyskland)

(Sag C-397/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser - første protokol om Domstolens fortolkning af Romkonventionen - artikel 1 og artikel 2, litra a) og b) - nationale retter, der kan forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål - Domstolen åbenbart inkompetent))

(2016/C 136/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Itzehoe

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Raiffeisen Privatbank Liechtenstein AG

Sagsøgt: Gerhild Lukath

Procesdeltagere: Rüdiger Boy, Boy Finanzberatung GmbH, Christian Maibaum, Vienna-Life Lebensversicherung AG og Frank Weber

Konklusion

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, som Landgericht Itzehoe (den regionale ret i første instans i Itzehoe, Tyskland) har forelagt ved afgørelse af 15. juni 2015 i sag C-397/15.

(1) EUT C 320 af 28.9.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 31. december 2015 — Malpensa Logistica Europa SpA mod SEA — Società Esercizi Aeroportuali SpA

(Sag C-701/15)

(2016/C 136/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Malpensa Logistica Europa SpA

Sagsøgt: SEA — Società Esercizi Aeroportuali SpA

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1) — hvorefter udnyttelse af et geografisk område med henblik på tilrådighedsstillelse af lufthavne for lufttransportvirksomheder, som fastlagt i den i punkt 6.4 og 6.5 anførte nationale retspraksis, er omfattet af EU-bestemmelserne om offentlige kontrakter — til hinder for nationale bestemmelser, såsom artikel 4 og 11 i lovdekret nr. 18/99, som ikke fastsætter en forudgående offentlig udbudsprocedure i alle tilfælde af tildeling, selv foreløbigt, af hertil beregnede områder?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134, s. 1).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Nederlandene) den 4. januar 2016 — Lucio Cesare Aquino mod Belgische Staat

(Sag C-3/16)

(2016/C 136/12)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lucio Cesare Aquino

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

Følger det af Domstolens dom i Köbler-sagen (dom af 30.9.2003, sag C-224/01) (1) og i Traghetti del Mediterraneo-sagen (dom af 13.6.2006, sag C-173/03) (2) om statens ansvar for retsinstansers fejl, der indebærer tilsidesættelse af EU-retten, at en ret må anses for en ret i sidste instans, når en afgørelse fra denne ret inden for rammerne af en kassationssag ikke efterprøves, fordi kassationsappellanten, der har indgivet et skriftligt indlæg i kassationssagen, efter en uomstødelig formodning i de nationale procesregler anses for at have frafaldet sagen?

Kan det forenes med artikel 267, stk. 3, TEUF, også i lyset af artikel 47, stk. 2, og 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3), at en national retsinstans, som ifølge denne traktatsbestemmelse er forpligtet til at forelægge Domstolen en præjudiciel anmodning, afviser dette alene af den grund, at anmodningen er formuleret i et skriftligt indlæg, som ifølge de relevante procesregler ikke kan tages i betragtning, fordi det er indgivet uden for fristerne?

Såfremt den højeste af de ordinære retter ikke behandler en anmodning om at forelægge et præjudicielt spørgsmål, må det da antages, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 267, stk. 3, TEUF, også i lyset af artikel 47, stk. 2, og 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, såfremt denne retsinstans afslår anmodningen alene med den begrundelse, at spørgsmålet ikke forelægges, »da det i betragtning af de anførte anbringender vil blive afvist på grundlag af en regel, der er særlig for retsplejen ved Hof van Cassatie (kassationsdomstol)«.

(1) EU:C:2003:513.

(2) EU:C:2006:391.

(3) EFT 2000, C 364, s. 1.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 7. januar 2016 — straffesag mod A

(Sag C-9/16)

(2016/C 136/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Tiltalt i straffesagen

Anden part i sagen: Staatsanwaltschaft Offenburg

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (1) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til at fastslå enhver persons identitet uafhængigt af dennes adfærd og af, om der foreligger særlige omstændigheder, i en zone i en afstand af 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (Schengen-konventionen) (2) med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, eller på at forebygge bestemte forbrydelser, som er rettet mod sikkerheden ved grænsen eller mod udførelse af grænsebevogtning, eller som begås i forbindelse med grænseovergang, uden at der i henhold til Schengen-grænsekodeksens artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?

Skal artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til, i tog og på baneanlæggene tilhørende jernbanerne i denne medlemsstat, kortvarigt at standse enhver person, udspørge denne og kræve at få udleveret medbragte identitetspapirer eller rejsedokumenter til kontrol og at undersøge medbragte ting med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, for så vidt som det ud fra kendskab til forholdene eller grænsepolitiets erfaringer må antages, at disse tog eller baneanlæg benyttes til ulovlig indrejse, og at indrejsen sker fra en stat, som er part i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (Schengen-konventionen), uden at der i henhold til Schengen-grænsekodeksens artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.3.2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), (EUT L 105, s. 1).

(2) Konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14.6.1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser af 19.6.1990, (EFT L 239, s. 19).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 18. januar 2016 — Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-26/16)

(2016/C 136/14)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 138 [stk. 2, litra a)] i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 til hinder for, at bestemmelser i national ret [artikel 1, litra e), og artikel 14, litra b), i lov om moms ved transaktioner inden for Fællesskabet (Regime do IVA nas Transações Intracomunitárias (RITI))] med henblik på momsfritagelse for levering mod vederlag af nye transportmidler, som transporteres af erhververen fra det nationale område til en anden medlemsstat, kræver, at erhververen er etableret eller har bopæl i denne medlemsstat?

Er artikel 138 [stk. 2, litra a)] i Rådets direktiv 2006/112/EF til hinder for, at den medlemsstat, hvor transporten påbegyndes, nægter at indrømme afgiftsfritagelse i en situation, hvor det erhvervede transportmiddel er blevet transporteret til Spanien, hvor det er blevet registreret midlertidigt med turist-nummerplader og er underlagt de afgiftsregler, der er fastsat i artikel 8-11, 13 og 15 i det spanske kongelige dekret nr. 1571/1993 (Real Decreto n.o 1571/1993) af 10. september 1993?

Er artikel 138, stk. 2 [litra a)], i Rådets direktiv 2006/112/EF til hinder for, at leverandøren af et nyt transportmiddel opkræves moms i en situation, hvor det ikke er godtgjort, om ordningen om turist-nummerplader er ophørt eller ikke er ophørt på en af de måder, som er opregnet i artikel 11-15 i det spanske kongelige dekret nr. 1571/1993 (Real Decreto n.o 1571/1993) af 10. september 1993, eller om der er eller vil blive erlagt moms i forbindelse med ophøret af denne ordning?

Er artikel 138 [stk. 2, litra a)] i Rådets direktiv 2006/112/EF samt princippet om retssikkerhed, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning til hinder for, at der opkræves moms hos leverandøren af et nyt transportmiddel, som forsendes til en anden medlemsstat, i en situation hvor:

—

erhververen inden forsendelsen oplyser leverandøren om, at han har bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten, og fremviser leverandøren dokumentation for, at han har fået udstedt et ID-nummer for udlændinge i denne medlemsstat, hvorpå der er angivet en bopæl i denne stat, som ikke er identisk med den, som erhververen påstår at have

—	erhververen efterfølgende fremlægger leverandøren dokumentation for, at det erhvervede transportmiddel har været til teknisk kontrol i bestemmelsesmedlemsstaten, og han har fået tildelt turist-nummerplader i denne medlemsstat

—	det ikke er bevist, at leverandøren har samarbejdet med erhververen med henblik på at undgå at betale moms

—	toldmyndighederne ikke har gjort nogen indsigelse mod annullationen af toldangivelsen af køretøjet på baggrund af de dokumenter, som leverandøren rådede over?

(1) EUT L 347, s. 1.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stralsund (Tyskland) den 18. januar 2016 — HanseYachts AG mod Port D’Hiver Yachting SARL, Société Maritime Côte D’Azur og Compagnie Generali IARD SA

(Sag C-29/16)

(2016/C 136/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Stralsund

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HanseYachts AG

Sagsøgt: Port D’Hiver Yachting SARL, Société Maritime Côte D’Azur og Compagnie Generali IARD SA

Præjudicielt spørgsmål

Såfremt der i en medlemsstats procesret findes en selvstændig bevisprocedure, under hvilken der på anordning fra en retsinstans indhentes en sagkyndig erklæring (her er der tale om den såkaldte expertise judiciaire i henhold til fransk ret), og en sådan selvstændig bevisprocedure gennemføres i den pågældende medlemsstat, hvorefter der i samme medlemsstat anlægges et søgsmål mellem de samme parter, der beror på resultaterne af den selvstændige bevisprocedure:

Er i så fald allerede det processkrift, som den selvstændige bevisprocedure blev indledt ved, et »indledende processkrift eller et tilsvarende dokument« som omhandlet i artikel 30, nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 (1)? Eller er det først det processkrift, hvorved søgsmålet blev indledt, der skal kvalificeres som det »indledende processkrift eller et tilsvarende dokument«?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 18. januar 2016 — Visser Vastgoed Beleggingen BV mod Raad van de gemeente Appingedam

(Sag C-31/16)

(2016/C 136/16)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Visser Vastgoed Beleggingen BV

Sagsøgt: Raad van de gemeente Appingedam

Præjudicielle spørgsmål

1.	Skal begrebet »tjenesteydelse« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 1) (1), fortolkes således, at detailhandel, der består af salg af varer som sko og tøj til forbrugere, er en tjenesteydelse, som tjenesteydelsesdirektivet finder anvendelse på i henhold til dets artikel 2, stk. 1)?

I henhold til den ordning, der omhandles nedenfor i punkt 8, skal bestemte former for detailhandel, såsom salg af sko og tøj, ikke være tilladt i området uden for bycentret af hensyn til at bevare af livskvalitet i bycentrum og for at forhindre tomme ejendomme i den indre by. Er en forskrift, der indeholder en sådan ordning, omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, henset til dettes niende betragtning, fordi sådanne forskrifter må betragtes som »regler om […] by- og landplanlægning […] der ikke specifikt regulerer eller indvirker på servicevirksomheden, men som skal overholdes af tjenesteyderne under udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed på samme måde som af enkeltpersoner, der handler som privatpersoner«?

Er det tilstrækkeligt til at antage, at der foreligger en grænseoverskridende situation, at det på ingen måde kan udelukkes, at en detailhandelsvirksomhed vil kunne etablere sig i området, eller at detailhandelsvirksomhedens kunder vil kunne komme fra en anden medlemsstat, eller skal der være faktiske holdepunkter herfor?

Finder tjenesteydelsesdirektivets kapitel III (etableringsfriheden) anvendelse på rent interne situationer, eller finder Domstolens praksis vedrørende traktatbestemmelserne om etableringsfriheden og om den frie udveksling af tjenesteydelser i rent interne situationer anvendelse ved prøvelsen af spørgsmålet, om dette kapitel finder anvendelse?

a)	Er en i en lokalplan indeholdt ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet af begrebet »krav« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 7), og artikel 14, nr. 5), og ikke af begrebet »tilladelsesordning« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 6), og artikel 9 og 10?

Er tjenesteydelsesdirektivets artikel 14, nr. 5) — såfremt en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er omfattet af begrebet »krav« — eller tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 og 10 — såfremt en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er omfattet af begrebet »tilladelse« — til hinder for, at en kommunalforvaltning fastsætter en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede?

6.	Er en ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet af artikel 34 til 36 TEUF eller artikel 49 til 55 TEUF, og finder i bekræftende fald de af Domstolen anerkendte undtagelser — såfremt proportionalitetsprincippet er overholdt — da anvendelse?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 6 de Alicante (Spanien) den 21. januar 2016 — Manuel González Poyato y Ana Belén Tovar García mod Banco Popular Español S.A.

(Sag C-34/16)

(2016/C 136/17)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 6 de Alicante

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Manuel González Poyato y Ana Belén Tovar García

Sagsøgt: Banco Popular Español S.A.

Præjudicielle spørgsmål

I forbindelse med en kontrakt om lån, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som indeholder et forud fastsat og ikke individuelt forhandlet vilkår om en begrænsning af faldet på den almindelige aftalte rentesats (minimumsrentesatsen), der er indføjet i den nævnte kontrakt på en måde, der ikke er tilstrækkeligt klar og forståelig for forbrugeren, hvorved retten har fastslået, at det er urimeligt, er det da i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler at fortolke udtrykket »ikke binder«, således at en rets erklæring om, at det nævnte vilkår er urimeligt, kan medføre, at de ydelser, som forbrugeren tidligere har betalt til den erhvervsdrivende som følge af anvendelsen af det nævnte vilkår, ikke tilbagebetales til forbrugeren?

Såfremt den ovennævnte fortolkning anses for at være forenelig med artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, er da en fortolkning som den ovenfor anførte om de virkninger, der bør følge af, at et vilkår som det beskrevne erklæres urimeligt, forenelig med udtrykket »egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår […] til ophør« i artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13?

I tilfælde af, at de ovennævnte fortolkninger ikke er forenelige med artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13, er det da i strid med »princippet om god tro«, når der i en kontrakt mellem en erhvervsdrivende og en forbruger indføjes vilkår, der definerer den principale genstand for kontrakten på en måde, der ikke er tilstrækkelig klar og forståelig, eller skal tilsidesættelsen af princippet om god tro vurderes på grundlag af andre omstændigheder? Hvilke omstændigheder skal den nationale ret i givet fald vurdere for at kunne lægge til grund, at princippet om god tro ikke er blevet tilsidesat, såfremt den finder, at der foreligger et vilkår, der definerer kontraktens principale genstand på en uklar og uforståelig måde? Kan sådanne omstændigheder navnlig anses for at foreligge, når der forefindes et nationalt regelsæt på lov- eller bekendtgørelsesniveau, der teoretisk set anser den slags »minimumsrentesatser« for gyldige?

I forbindelse med en sag som den foreliggende, hvor der er anlagt et individuelt søgsmål med henblik på, at et vilkår om en »minimumsrentesats«, der anses for at være ugennemsigtigt, erklæres ugyldigt, er det da foreneligt med udtrykket »ikke binder forbrugeren« i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, når der foretages en fortolkning, der på grundlag af en risiko for alvorlig forstyrrelse af den offentlige økonomiske orden begrænser tilbagebetalingen af de beløb, som forbrugeren har betalt til den erhvervsdrivende i henhold til det nævnte vilkår, der af retten er erklæret urimeligt, såfremt den af retten afsagte dom ikke har bindende virkninger for andre forbrugere i samme situation?

(1) EFT L 95, s. 29.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 25. januar 2016 — Argenta Spaarbank NV mod Belgische Staat

(Sag C-39/16)

(2016/C 136/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Argenta Spaarbank NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 198, nr. 10, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i ligningsårene 2001 og 2002, i strid med artikel 4, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF) (1), for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 i WIB92 fritagede udbytte af andele, som på tidspunktet for andelenes afhændelse ikke har været ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?

Udgør artikel 198, nr. 10, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i ligningsårene 2001 og 2002, en bestemmelse, der har til formål at hindre svig og misbrug som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF), og såfremt dette er tilfældet, går artikel 198, nr. 10, i WIB92 da videre, end det er nødvendigt for at hindre sådan svig og misbrug, for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 fritagede udbytte af andele, som på tidspunktet for andelenes afhændelse ikke har været ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?

(1) Rådets direktiv 90/435/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Dunajská Streda (Slovakiet) den 27. januar 2016 — ERGO Poisťovňa, a. s. mod Alžbeta Barlíková

(Sag C-48/16)

(2016/C 136/19)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Dunajská Streda

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ERGO Poisťovňa, a. s.

Sagsøgt: Alžbeta Barlíková

Præjudicielle spørgsmål

Skal udtrykket »kontrakten mellem tredjemand og agenturgiver ikke gennemføres« i artikel 11 i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 (1) om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (herefter »direktiv 86/653«) fortolkes således, at det omfatter

a)	fuldstændig manglende gennemførelse af kontrakten, og således også det tilfælde, hvor hverken agenturgiver eller tredjemand end ikke delvist leverer de i kontrakten fastsatte ydelser, eller

b)	også delvis gennemførelse af kontrakten, og således eksempelvis hvis den fastsatte omsætning ikke nås, eller i givet fald hvis kontrakten ikke opretholdes i den fastsatte periode?

Såfremt fortolkningen i litra b) i det første spørgsmål er korrekt, skal artikel 11, stk. 2, i direktiv 86/653 da fortolkes således, at den klausul i handelsagenturkontrakten, hvorefter agenten skal tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision, såfremt kontrakten mellem agenturgiver og tredjemand ikke gennemføres i det forventede omfang, og navnlig i det i handelsagenturkontrakten fastsatte omfang, ikke udgør en fravigelse til skade for agenten?

Skal vurderingen i situationer som den i hovedsagen omhandlede ved fastlæggelse af, hvorvidt »omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet led, i direktiv 86/653 foreligger,

a)	alene tage højde for de retlige omstændigheder, som direkte har ført til kontraktens ophør (eksempelvis såfremt tredjemand har undladt at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser),

eller skal det også vurderes, hvorvidt disse retlige omstændigheder er resultatet af agenturgiverens adfærd i retsforhold med nævnte tredjemand, idet tredjemand som følge af denne adfærd har mistet tilliden til agenturgiveren og i konsekvens heraf har undladt at opfylde sin forpligtelse i henhold til kontrakten med agenturgiveren?

(1) OJ L 382, s. 17.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 27. januar 2016 — Unibet International Limited mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Hivatal

(Sag C-49/16)

(2016/C 136/20)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unibet International Limited

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Központi Hivatal

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) fortolkes således, at den er til hinder for en national foranstaltning, i henhold til hvilken en medlemsstats lovgivning, som — i forbindelse med bekendtgørelse af et udbud om tildeling af en koncession eller accepten af et tilbud, der er indgivet med henblik på at opnå en koncession — sikrer en teoretisk mulighed for, at enhver udbyder, der opfylder de lovmæssige krav, herunder udbydere fra andre medlemsstater, opnår en koncession til udbud af tjenester i form af ikke-liberaliserede online hasardspil, enten gennem et offentligt udbud eller ved indgivelsen af et tilbud, selv om den pågældende medlemsstat i praksis ikke bekendtgør et udbud om tildeling af koncessionen, og hvor tjenesteyderen i praksis heller ikke har mulighed for at indgive et tilbud, og medlemsstatens myndigheder på trods af dette fastslår, at tjenesteyderen har overtrådt retsregler, idet den pågældende har udbudt tjenester uden den tilladelse, der følger af koncessionen, og derfor pålægges en administrativ sanktion, der er fastsat i lovgivningen (midlertidig utilgængelighed og bøde ved gentagne overtrædelser)?

Er artikel 56 TEUF til hinder for, at en medlemsstat indfører trinhøjere normer i forhold til den nationale ret, som giver udbydere af online hasardspil en teoretisk mulighed for at foranstalte grænseoverskridende online hasardspil, selv om disse udbydere i praksis ikke kan opnå de nødvendige tilladelser fra myndighederne til at udbyde tjenesten som følge af, at der i medlemsstaten ikke er fastsat trinlavere gennemførelsesbestemmelser?

I det omfang den ret, for hvilken søgsmålet i hovedsagen er indbragt, på baggrund af svarene på de foregående spørgsmål konstaterer, at medlemsstatens foranstaltning er i strid med artikel 56 TEUF, agerer denne ret da på en måde, der er forenelig med EU-retten, såfremt den anser såvel en overtrædelse af retsregler fastslået i afgørelser fra medlemsstatens myndigheder under henvisning til, at tjenesten er blevet udbudt uden tilladelse, som den administrative sanktion, som pålægges på grund af denne overtrædelse (midlertidig utilgængelighed og bøde) for at være i strid med artikel 56 TEUF?

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Noord-Holland (Nederlandene) den 28. januar 2016 — Stryker EMEA Supply Chain Services BV mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane, kantoor Rotterdam Rijnmond

(Sag C-51/16)

(2016/C 136/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Noord-Holland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stryker EMEA Supply Chain Services BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst/Douane, kantoor Rotterdam Rijnmond

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal position 9021 i KN fortolkes således, at sådanne implantatskruer, som er beskrevet ovenfor i præmis 4, og som udelukkende er bestemt til at indsættes i det menneskelige legeme til behandling af knoglefrakturer eller til fastgørelse af proteser, kan tariferes herunder?

2)	Er forordning nr. 1212/2014 (1) gyldig?

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1212/2014 af 11.11.2014 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 329, s. 3).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 29. januar 2016 — »SEGRO« Kft. mod Vas Megyei Kormányhivatal Sárvári Járási Földhivatala

(Sag C-52/16)

(2016/C 136/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»SEGRO« Kft.

Sagsøgt: Vas Megyei Kormányhivatal Sárvári Járási Földhivatala

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 49 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der — uden at tage hensyn til andre kriterier — fastsætter en forpligtelse til at slette registreringen af brugsrettigheder over landbrugsejendomme for handelsselskaber eller fysiske personer, der ikke er nærtstående til ejeren, uden samtidig at foreskrive, at der skal ydes indehaverne af de ophørte brugsrettigheder kompensation for formuetabet, som, selv om den ikke kan kræves inden for rammerne af afviklingen af det økonomiske mellemværende mellem de kontraherende parter, dog udspringer af gyldige aftaler?

Skal artikel 49 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, der — uden at tage hensyn til andre kriterier — fastsætter en forpligtelse til at slette registreringen af brugsrettigheder over landbrugsejendomme for handelsselskaber eller fysiske personer, der ikke er nærtstående til ejeren, som er blevet registreret på grundlag af aftaler indgået før den 30. april 2014, og samtidig foreskriver, at der skal ydes indehaverne af de ophørte brugsrettigheder kompensation for formuetabet, som, selv om den ikke kan kræves inden for rammerne af afviklingen af det økonomiske mellemværende mellem de kontraherende parter, dog udspringer af gyldige aftaler?

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Forenede Kongerige) den 10. februar 2016 — Prospector Offshore Drilling SA, Prospector Rig 1 Contracting Company SARL, Prospector Rig 5 Contracting Company SARL, Ensco plc, Ensco Offshore UK Limited, Rowan Companies plc og Rowan Cayman Limited mod Her Majesty’s Treasury og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

(Sag C-72/16)

(2016/C 136/23)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice Queen’s Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prospector Offshore Drilling SA, Prospector Rig 1 Contracting Company SARL, Prospector Rig 5 Contracting Company SARL, Ensco plc, Ensco Offshore UK Limited, Rowan Companies plc og Rowan Cayman Limited

Sagsøgt: Her Majesty’s Treasury og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 49, 56 eller 63 TEUF til hinder for en lovgivning som Afsnit 8ZA i Corporation Tax Act 2010, som regulerer det skattefradrag for udgifter, der står til rådighed i forbindelse med indtægter, der er skattepligtige i Det Forenede Kongerige, for et selskab, som præsterer boreydelser til olieindustrien (herefter en »olieentreprenør«), fra virksomhed (herefter »det berørte erhverv«), der omfatter anvendelsen af visse former for aktiver (herefter »de relevante aktiver«), som leases fra en person, der er »tilknyttet« olieentreprenøren:

1.1.	med henblik på beregningen af det berørte erhvervs indtægter, pålægger en forudbestemt beløbsgrænse for fradraget for betaling for leasing af de relevante aktiver fra tilknyttede personer, som beregnes under henvisning til det leasede aktivs oprindelige pris

1.2.	anfører, at det beløb, som således ikke kan fradrages på grund af beløbsgrænsen, kan fradrages i skattepligtige indtægter (såfremt der måtte være nogen) for olieentreprenøren eller andre selskaber inden for samme koncern, hvis de ikke stammer fra et berørt erhverv, og

1.3.

ring-fencer indtægter fra det berørte erhverv ved at forhindre omkostninger, der er afholdt i Det Forenede Kongerige, eller tab, der er opstået i og uden for Det Forenede Kongerige, andre steder i olieentreprenørens koncern, fra at kunne modregnes i det berørte erhvervs indtægter, men giver mulighed for, at de kan modregnes i andre indtægter (såfremt, der måtte være nogen)?

Er artikel 49, 56 eller 63 TEUF navnlig til hinder for en sådan lovgivning under omstændigheder, hvor:

2.1.	en olieentreprenør, der er selskabsskattepligtig i Det Forenede Kongerige, leaser sit aktiv fra et tilknyttet selskab, der ikke er selskabsskattepligtigt i Det Forenede Kongerige, og som er stiftet og har hjemsted i en anden medlemsstat, og/eller

2.2.	omstændighederne er som anført i punkt 2.1 ovenfor, navnlig når olieentreprenøren også er stiftet og har hjemsted i denne anden medlemsstat, og/eller

2.3.

olieentreprenøren, der er selskabsskattepligtig i Det Forenede Kongerige, er datterselskab af et moderselskab i Det Forenede Kongerige, som har et yderligere datterselskab, der ikke er selskabsskattepligtigt, og som er stiftet og har hjemsted i et tredjeland, og olieentreprenøren leaser sit aktiv fra dette datterselskab i et tredjeland, og/eller

2.4.	enhver anden relevant kombination af hjemsted og/eller gældende skattesystem for olieentreprenøren og/eller den leverandør, der ejer aktivet?

Vil nogen af svarene på ovenstående spørgsmål være et andet, såfremt generelt og/eller i [sagsøgernes] særskilte tilfælde, koncerner, som ejer olieplatforme og præsterer boreydelser i Det Forenede Kongerige, ikke har nogen væsentlige nettoindtægter fra Det Forenede Kongerige, bortset fra boring?

Vil nogen af svarene på ovenstående spørgsmål være et andet, såfremt de anfægtede bestemmelsers formål var at forhindre skatteunddragelse ved at gennemføre en kunstigt opdelt koncernstruktur, der ikke har nogen uafhængig økonomisk virkelighed uden for koncernen?

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif de Montreuil (Frankrig) den 12. februar 2016 — ArcelorMittal Atlantique et Lorraine mod Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

(Sag C-80/16)

(2016/C 136/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Montreuil

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ArcelorMittal Atlantique et Lorraine

Sagsøgt: Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie

Præjudicielle spørgsmål

Har Europa-Kommissionen tilsidesat artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF (1) om regler for fastsættelsen af ex ante-benchmark og navnlig målet om at sikre energieffektiv genvinding af spildgasser og muligheden for at tildele gratiskvoter i tilfælde, hvor der fremstilles elektricitet af spildgasser, ved ikke i afgørelse 2011/278/EU (2) at lade emissioner fra genvundne spildgasser i forbindelse med elproduktion indgå i benchmarkværdien for varmt metal?

Har Kommissionen tilsidesat den forpligtelse til at anvende de mest nøjagtige og mest ajourførte tilgængelige videnskabelige data, som påhviler den, og/eller princippet om god forvaltning ved i denne afgørelse ved fastsættelsen af benchmarket for varmt metal at støtte sig på de data, der fremgår af »BREF« for jern- og stålproduktion og »LDSD 2007«?

3)	Påvirker Europa-Kommissionens valg i afgørelse 2011/278/EU, såfremt dette måtte anses for godtgjort, om i forbindelse med fastsættelsen af benchmarket for sintret malm at medtage en fabrik, der både fremstiller sintret malm og pellets, i referenceanlæggene, lovligheden af denne benchmarkværdi?

4)	Har Kommissionen tilsidesat begrundelsespligten i artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved ikke specifikt i denne afgørelse at redegøre for grunde til dette valg?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 275, s. 32).

(2) Kommissionens afgørelse af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2011) 2772) (EUT L 130, s. 1).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 12. februar 2016 — »Heta Asset Resolution Bulgaria« mod Nachalnik na Mitnitsa Stolichna

(Sag C-83/16)

(2016/C 136/25)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Heta Asset Resolution Bulgaria« OOD

Sagsøgt: Nachalnik na Mitnitsa Stolichna

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 161, stk. 5, og artikel 210, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således, at eksportøren fra Fællesskabets toldområde er en person, som er etableret på dette område, og som er part i en kontrakt om salg af varerne til en person, som er etableret i et tredjeland, hvis denne kontrakt udgør årsagen til, at varerne overføres til proceduren for udførsel?

Skal artikel 161, stk. 1, og artikel 210, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92 fortolkes således, at der under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er tale om udførsel, og der dermed opstår en toldskyld ved udførsel for så vidt angår et skib (en yacht), hvis flagstat er en medlemsstat, alene på grund af en kontrakt om salg til en person, som er etableret i et tredjeland, og afmelding af det pågældende skib i denne medlemsstats skibsregistre?

Skal artikel 795, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således, at det under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende i forbindelse med udførsel af et skib (en yacht), hvis flagstat er en medlemsstat, er således, at kontrakten om salg af skibet til en person, som er etableret i et tredjeland, og afmelding af skibet i denne medlemsstats skibsregistre udgør tilstrækkelig dokumentation i denne bestemmelses forstand?

Følger det af artikel 795, stk. 1, tredje afsnit, litra b), og fjerde afsnit, [sammenholdt med] artikel 796e, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2454/93, at den efter denne bestemmelse kompetente toldmyndigheds vurdering af, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig dokumentation i henhold til denne forordnings artikel 796da, stk. 4, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er bindende og ikke er underlagt en kontrol ved den toldmyndighed, som er kompetent for den efterfølgende antagelse af en toldangivelse som omhandlet i førstnævnte bestemmelse?

(1) EUT L 302, s. 1.

(2) EUT L 253, s. 1.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/20

Appel iværksat den 19. februar 2016 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. december 2015 i sag T-367/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag C-105/16 P)

(2016/C 136/26)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt den 3. december 2015 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen, ophæves, for så vidt som det første klagepunkt vedrørende kravet om, at mindst 50 % af den finansielle støtte skulle anvendes til omstruktureringsforanstaltninger, hvilket klagepunkt blev fremsat i forbindelse med det første anbringende vedrørende søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 2436) (1), i nævnte dom blev forkastet.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres for så vidt som der deri foretages en ekstrapoleret korrektion af de af Republikken Polen anmeldte udgifter til støtte til delvis selvforsynende landbrug på 11 % med beløb på 4 583 950,92 EUR og 39 583 726,30 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Republikken Polen har nedlagt påstand om ophævelse af dommen afsagt den 3. december 2015 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen, for så vidt som det første klagepunkt vedrørende kravet om, at mindst 50 % af den finansielle støtte skulle anvendes til omstruktureringsforanstaltninger, hvilket klagepunkt blev fremsat i forbindelse med det første anbringende vedrørende søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 2436) (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 11), i nævnte dom blev forkastet, om annullation af denne afgørelse for så vidt som der deri foretages en ekstrapoleret korrektion af de af Republikken Polen anmeldte udgifter til støtte til delvis selvforsynende landbrug på 11 % med beløb på 4 583 950,92 EUR og 39 583 726,30 EUR, og om at Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Retten har i den appellerede dom forkastet Republikken Polens søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse, hvori det er fastsat, at der skal anvendes finansielle korrektioner på 8 292 783,94 EUR og 71 610 559,39 EUR på de udgifter, som Republikken Polen har anmeldt til støtte til delvis selvforsynende landbrug.

Kommissionen har med hensyn til de udbetalte midler til støtte for delvis selvforsynende landbrug anført, at Republikken Polen har begået fem overtrædelser, herunder manglende opfyldelse af kravet i artikel 33b i forordning nr. 1257/1999 (2) om, at landbrugeren skal anvende mindst 50 % af støtten til omstruktureringsforanstaltninger. Denne overtrædelse er grundlaget for, at Kommissionen har foretaget en ekstrapoleret korrektion på 11 % af de anmeldte udgifter til støtte til delvis selvforsynende landbrug, hvilken procentsats svarer til procentdelen af ansøgninger, hvor en stikprøve på 100 ansøgningsakter, som Kommissionen har kontrolleret, har vist, at kravet om, at halvdelen af den finansielle støtte skal anvendes til omstrukturering, ikke er opfyldt.

I denne sammenhæng har Republikken Polen gjort et appelanbringende mod den appellerede dom gældende om, at artikel 33b i forordning nr. 1257/1999 er anvendt urigtigt, idet det lægges til grund, at tildeling af støtte til delvis selvforsynende landbrug forudsætter, at mindst halvdelen af støtten anvendes til omstruktureringsforanstaltninger, selv om et sådant krav ikke har støtte i bestemmelser i EU-retten.

Den urigtige anvendelse af ovennævnte bestemmelse førte til, at Retten lagde til grund, at Kommissionen i den omtvistede afgørelse med rette fastslog, at Republikken Polen kun burde have godkendt de af de oprindelige ansøgninger om finansiel støtte, hvori de støttemodtagende landbrugere navnlig havde forpligtet sig til at anvende mindst halvdelen af støtten til omstruktureringsforanstaltninger.

Det klagepunkt, der er baseret på den manglende overholdelse af kravet om, at landbrugeren skal anvende mindst 50 % af støtten til omstruktureringsforanstaltninger, var grundlaget for anvendelsen af en ekstrapoleret korrektion på 11 % af de anmeldte udgifter til støtte til delvis selvforsynende landbrug.

Det er Republikken Polens opfattelse, at kravet om, at landbrugeren skal anvende mindst 50 % af støtten til omstruktureringsforanstaltninger, ikke følger af EU-retten. Ingen af de bestemmelser i EU-retten, hvori betingelserne for tildeling af støtte til delvis selvforsynende landbrug konkret er fastlagt, indeholder en betingelse om, at mindst 50 % af støtten skal anvendes til omstruktureringsforanstaltninger. Artikel 33b i forordning nr. 1257/1999 indeholder ikke en sådan betingelse. Heller ikke i forordning nr. 141/2004 (3) om gennemførelsesbestemmelser til de specifikke foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er fastsat i kapitel IXa i forordning nr. 1257/1999, har Kommissionen indført et sådant krav fra Kommissionens.

De polske myndigheder har derfor ikke tilsidesat deres kontrolpligt med hensyn til ovennævnte betingelser for tildeling af støtte inden for rammerne af »støtte til delvis selvforsynende landbrug«. Anvendelsen af en finansiel korrektur med hensyn til denne overtrædelse er dermed ikke berettiget. Det følger heraf, at Retten med urette forkastede søgsmålet med påstand om annullation af gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU, for så vidt som der deri foretages en ekstrapoleret korrektion af de af Republikken Polen anmeldte udgifter til støtte til delvis selvforsynende landbrug.

(1) EUT L 123, s. 11.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17.5.1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2004 af 28.1.2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 for så vidt angår overgangsforanstaltningerne til udvikling af landdistrikterne i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EUT L 24, s. 25).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/24

Rettens dom af 1. marts 2016 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — Selecciones Americanas (VOGUE CAFÉ)

(Sag T-40/09) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - EF-ordmærke VOGUE CAFÉ - de ældre nationale figurmærker Vogue og VOGUE studio og ansøgning om EF-figurmærket VOGUE - reel brug af de ældre varemærker - artikel 42, stk. 2, du forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 136/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc (New York, De Forenede Stater) (ved barrister T. Alkin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved R. Pethke og D. Botis, som befuldmægtigede, derefter ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Selecciones Americanas, SA (Sitges, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0280/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Selecciones Americanas, SA og Advance Magazine Publishers, Inc

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0280/2008-4), for så vidt som den fastslår, at der foreligger risiko for forveksling mellem det ansøgte EF-varemærke VOGUE CAFÉ og det spanske figurmærke VOGUE studio, der er registreret under nr. 2529728..

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Advance Magazine Publishers, Inc betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/24

Rettens dom af 29. februar 2016 — EGL m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-251/12) (1)

((Konkurrence - karteller - internationale luftspeditionstjenester - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - prisfastsættelse - pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker den endelige pris - afgrænsning af markedet - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater - samarbejde - delvis bødefritagelse))

(2016/C 136/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: EGL, Inc. (Houston, De Forenede Stater), Ceva Freight (UK) Ltd (Ashby de la Zouch, Det Forenede Kongerige) og Ceva Freight Shanghai Ltd (Shanghai, Kina) (først ved M. Brealey, QC, barrister S. Love og solicitors M. Pullen, D. Gillespie og R. Fawcett-Feuillette, derefter ved M. Brealey samt S. Love, M. Pullen, R. Fawcett-Feuillette og M. Boles, og endeligt ved M. Brealy og M. Pullen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Kingston)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 1959 final af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 — Spedition), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, samt subsidiært en påstand om ændring af de bøder, som sagsøgerne er blevet pålagt herved.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	EGL, Inc., Ceva Freight (UK) Ltd og Ceva Freight Shanghai Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 227 af 28.7.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/25

Rettens dom af 29. februar 2016 — Kühne + Nagel International m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-254/12) (1)

(2016/C 136/35)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Kühne + Nagel International AG (Feusisberg, Schweiz), Kühne + Nagel Management AG (Feusisberg), Kühne + Nagel Ltd (Uxbridge, Forenede Kongerige), Kühne + Nagel Ltd (Shanghai, Kina) og Kühne + Nagel Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokaterne U. Denzel, C. Klöppner og C. von Köckritz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved C. Hödlmayr, N. von Lingen og G. Meessen, som befuldmægtigede derefter ved C. Hödlmayr, G. Meessen og A. Dawes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kühne + Nagel International AG, Kühne + Nagel Management AG, Kühne + Nagel Ltd (hjemmehørende i Uxbridge), Kühne + Nagel Ltd (hjemmehørende i Shanghai) og Kühne + Nagel Ltd (hjemmehørende i Hong Kong) afholder sagens omkostninger.

(1) EUT C 227 af 28.7.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/26

Rettens dom af 29. februar 2016 — UTi Worldwide m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-264/12) (1)

((Konkurrence - karteller - internationale luftspeditionstjenester - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker tjenesteydelsernes endelige pris - urigtige skøn - bevis - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - mærkbar påvirkning af konkurrencen - bødens størrelse - overtrædelsens grovhed - proportionalitet - solidarisk hæftelse - fuld prøvelsesret))

(2016/C 136/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: UTi Worldwide, Inc. (Tortola, Det Forenede Kongerige), UTi Nederland BV (Schiphol, Nederlandene) og UTI Worldwide (UK) Ltd (Reading, Det Forenede Kongerige) (ved advokat P. Kirch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Biolan, V. Bottka og G. Meessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

Kommissionens afgørelse C(2012) 1959 final af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 — Spedition) annulleres, for så vidt som størrelsen af den bøde, der blev pålagt UTI Worldwide, Inc. overskrider størrelsen af de bøder, der blev pålagt UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) Ltd.

2)	Den samlede bøde, som blev pålagt UTI Worldwide i medfør af artikel 2, stk. 2, i afgørelse C(2012) 1959 final, fastsættes til 2 965 000 EUR, idet den bøde, som UTI Worldwide kan tilregnes i medfør af afgørelsens artikel 2, stk. 2, litra j), første punktum, fastsættes til 1 692 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	UTi Worldwide, UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) betaler ni tiendedele af Europa-Kommissionens omkostninger og af deres egne omkostninger.

5)	Europa-Kommissionen betaler en tiendedel af sine egne omkostninger og af de af UTi Worldwide, UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 235 af 4.8.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/27

Rettens dom af 29. februar 2016 — Schenker mod Kommissionen

(Sag T-265/12) (1)

((Konkurrence - karteller - internationale luftspeditionstjenester - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - fastsættelse af priser - pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker den endelige pris - beviser indeholdt i en ansøgning om bødefritagelse - beskyttelse af fortroligheden af korrespondancen mellem advokater og klienter - etiske regler om en loyalitetspligt og forbud mod dobbeltrepræsentation - tillidsforpligtelser - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - tilregnelse af den ulovlige adfærd - valg af selskaber - bøder - proportionalitet - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - ligebehandling - samarbejde - forlig - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006))

(2016/C 136/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Schenker Ltd (Feltham, Det Forenede Kongerige) (ved avocats F. Montag, B. Kacholdt og F. Hoseinian samt solicitors D. Colgan og T. Morgan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved A. Dawes og N. von Lingen, derefter ved A. Dawes og G. Meessen, som befuldmægtigede, bistået af barrister B. Kennelly og H. Mussa)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 1959 final af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 — Spedition), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, samt en påstand om ændring af den bøde, som sagsøgeren er pålagt herved.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Schenker Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 243 af 11.8.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/27

Rettens dom af 29. februar 2016 — Deutsche Bahn m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-267/12) (1)

((Konkurrence - karteller - internationale luftspeditionstjenester - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - prisfastsættelse - pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker den endelige pris - beviser indeholdt i en ansøgning om bødefritagelse - beskyttelse af fortroligheden af korrespondancen mellem advokater og klienter - etiske regler om en loyalitetspligt og forbud mod dobbeltrepræsentation - tillidsforpligtelser - tilregnelse af den ulovlige adfærd - udvælgelsen af virksomheder - bøder - proportionalitet - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - ligebehandling - samarbejde - delvis bødefritagelse - fuld prøvelsesret - forlig - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006))

(2016/C 136/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Deutsche Bahn AG (Berlin, Tyskland), Schenker AG (Essen, Tyskland), Schenker China Ltd (Shanghai, Kina) og Schenker International (HK) Ltd (Hong Kong, Kina) (ved advokaterne F. Montag, B. Kacholdt og F. Hoseinian samt solicitors D. Colgan og T. Morgan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved A. Dawes og N. von Lingen, derefter ved A. Dawes og G. Meessen, som befuldmætigede, bistået af barristers B. Kennelly og H. Mussa)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Deutsche Bahn AG, Schenker AG, Schenker China Ltd og Schenker International (HK) Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 243 af 11.8.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/28

Rettens dom af 29. februar 2016 — Panalpina World Transport (Holding) m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-270/12) (1)

((Konkurrence - karteller - internationale luftspeditionstjenester - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - prisfastsættelse - pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker ydelsernes endelige pris - bøder - proportionalitet - overtrædelsens grovhed - ligebehandling - begrundelsespligt - forlig - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006))

(2016/C 136/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Panalpina World Transport (Holding) Ltd (Basel, Schweiz), Panalpina Management AG (Basel) og Panalpina China Ltd (Hong Kong, Kina) (ved solicitors S. Mobley, A. Stratakis, T. Grimmer og B. Smith)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, G. Meessen og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede, bistået af solicitor C. Thomas)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Panalpina World Transport (Holding) Ltd, Panalpina Management AG og Panalpina China Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 243 af 11.8.2012.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/29

Rettens dom af 3. marts 2016 — Simet mod Kommissionen

(Sag T-15/14) (1)

((Statsstøtte - kompensation for offentlig tjeneste med tilbagevirkende kraft tildelt af de italienske myndigheder - interregionale transportydelser med bus leveret mellem 1987 og 2003 - afgørelse, der erklærer støtte uforenelig med det indre marked - opretholdelse af en forpligtelse til offentlig tjeneste - ydelse af en kompensation - forordning (EØF) nr. 1191/69))

(2016/C 136/40)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Simet SpA (Rossano Calabro, Italien) (ved avocats A. Clarizia, C. Varrone og P. Clarizia)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Conte, D. Grespan og P. J. Loewenthal, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2014/201/EU af 2. oktober 2013 om kompensation til Simet SpA for offentlige transportydelser leveret mellem 1987 og 2003 (Statsstøtte SA.33037 (2012/C) — Italien) (EUT 2014 L 114, s. 67)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Simet SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 52 af 22.2.2014.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/29

Rettens dom af 1. marts 2016 — Secop mod Kommissionen

(Sag T-79/14) (1)

((Statsstøtte - redning af kriseramte virksomheder - støtte i form af en statsgaranti - beslutning, der erklærer støtte forenelig med det indre marked - manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - alvorlige vanskeligheder - de berørte parters processuelle rettigheder))

(2016/C 136/41)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Secop GmbH (Flensburg, Tyskland) (ved advokaterne U. Schnelle og C. Aufdermauer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 9119 final af 18. december 2013 vedrørende statsstøtte SA.37640 — støtte til redning af ACC Compressors SpA — Italien

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Secop GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 85 af 22.3.2014.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/30

Rettens dom af 1. marts 2016 — Peri mod KHIM (Multiprop)

(Sag T-538/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Multiprop - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt))

(2016/C 136/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Peri GmbH (Weißenhorn, Tyskland) (ved advokaterne M. Eck og A. Bognár)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved A. Pohlmann, derefter S. Hanne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. april 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1661/2013-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet Multiprop som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Peri GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 329 af 22.9.2014.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/30

Rettens dom af 1. marts 2016 — BrandGroup mod KHIM — Brauerei S. Riegele, Inh. Riegele (SPEZOOMIX)

(Sag T-557/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket SPEZOOMIX - det ældre EF-ordmærke Spezi - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 136/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: BrandGroup GmbH (Bechtsrieth, Tyskland) (ved advokat T. Raible)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved G. Schneider og A. Schifko, derefter ved A. Schifko, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Brauerei S. Riegele, Inh. Riegele KG (Augsburg, Tyskland) (ved advokat R. Schlecht)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. maj 2014 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 941/2013-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Brauerei S. Riegele, Inh. Riegele KG og BrandGroup GmbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	BrandGroup GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 339 af 29.9.2014.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/31

Rettens dom af 3. marts 2016 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-675/14) (1)

((EUGFL - Garantisektionen - EGFL og ELFUL - udgifter, som er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Spanien - faste finansielle korrektioner - punktvise finansielle korrektioner - udvidelse af den finansielle korrektion til at omfatte en periode efter den meddelelse, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006))

(2016/C 136/44)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado M.J. García-Valdecasas Dorrego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martín og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Letland (ved I. Kalniņš og D. Pelše, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/458/EU af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 205, s. 62), for så vidt som den vedrører de udgifter, som Kongeriget Spanien har afholdt for et beløb på 2 713 208,07 EUR.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)	Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 388 af 3.11.2014.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/32

Rettens dom af 3. marts 2016 — Ugly mod KHIM Group Lottuss (COYOTE UGLY)

(Sag T-778/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket COYOTE UGLY - relative registreringshindringer - fortabelse af det ældre EF-varemærke - artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - intet ikke-registreret varemærke - artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 - intet vitterligt kendt varemærke i den i artikel 6bis i Pariserkonventionen angivne betydning - artikel 8, stk. 2, litra c), i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 136/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ugly, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister T. St Quintin samt solicitors K. Gilbert og C. Mackey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Group Lottuss Corp., SL (Barcelona, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. september 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1369/2013-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Ugly, Inc. og Group Lottuss Corp.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Ugly, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 26 af 26.1.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/32

Rettens dom af 21. januar 2016 — Spokey mod KHIM — Leder Jaeger (SPOKeY)

(Sag T-846/14) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærket SPOKeY - ældre EF-ordmærke SPOOKY - erklæring om delvis ugyldighed - artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 - undersøgelse af beviserne - artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2016/C 136/46)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Spokey sp. z o.o. (Katowice, Polen) (ved advokat B. Matusiewicz-Kulig)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved K. Zajfert og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Leder Jaeger GmbH (Siegen, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. oktober 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 525/2014-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Leder Jaeger GmbH og Spokey sp. z o.o.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Spokey sp. z o.o.betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 65 af 23.2.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/33

Rettens dom af 1. marts 2016 — 1&1 Internet mod KHIM — Unoe Bank (1e1)

(Sag T-61/15) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket 1e1 - det ældre nationale ordmærke UNO E og det ældre nationale figurmærke unoe - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2016/C 136/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: 1&1 Internet AG (Montabaur, Tyskland) (ved advokat G. Klopp)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved L. Rampini, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Unoe Bank, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat N. González-Alberto Rodríguez)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. december 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 101/2014-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Unoe Bank, SA og 1&1 Internet AG

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 4. december 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 101/2014-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Unoe Bank, SA og 1&1 Internet AG, annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af 1&1 Internet AG afholdte omkostninger.

3)	Unoe Bank, SA bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 107 af 30.3.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/34

Rettens dom af 23. februar 2016 — Pirelli Tyre mod KHIM (dækmønstre m.m.)

(Forenede sager T-279/15 — T-282/15) (1)

((EF-design - EF-design, der gengiver dækmønstre og pneumatiske dæk til køretøjer - ingen begæring om fornyelse og slettelse af designet ved registreringens udløb - begæring om restitutio in integrum og om fornyelse af designregistreringen))

(2016/C 136/48)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Pirelli Tyre SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne D. Caneva og G. Fucci)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Fire søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelser truffet den 8. januar 2015 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1285/2014-3 og R 1286/2014-3) og den 11. februar 2015 (sagerne R 1287/2014-3 og R 1288/2014-3) vedrørende begæringer om restitution in integrum.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Pirelli Tyre SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 270 af 17.8.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/34

Rettens kendelse af 15. februar 2016 — InAccess Networks Integrated Systems mod Kommissionen

(Sag T-82/15) (1)

((Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - tilskudsaftale vedrørende ATRACO projektet - debetnotaer og afgørelser indeholdt i skrivelser - delvist ufornødent at træffe afgørelse - tvistens kontraktmæssige karakter - delvis afvisning))

(2016/C 136/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: InAccess Networks Integrated Systems — Applications Services for Telecommunication and Related Equipment Commercial and Industrial Co. SA (Maroussi, Grækenland) (ved solicitor J. Grayston og advokaterne P. Gjørtler og G. Pandey)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Di Paolo og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse i skrivelse af 11. december 2014, hvorved Kommissionen bekræfter sit afslag på finansiering af de af sagsøgeren påberåbte udgifter, Kommissionens afgørelse i debetnota nr. 3241211514 af 23. oktober 2012, og Kommissionens afgørelse i skrivelse af 7. december 2012, hvorved sagsøgeren pålægges at tilbagebetale de modtagne midler og at betale en godtgørelse på 12 814,10 EUR.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om de påstande, der er rettet mod Kommissionens afgørelse i skrivelse af 7. oktober 2012 og debetnota af 23. oktober 2012.

2)	I øvrigt afvises sagen.

3)	InAccess Networks Integrated Systems — Applications Services for Telecommunication and Related Equipment Commercial and Industrial Co. SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 155 af 11.5.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/35

Rettens kendelse af 16. februar 2016 — Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen

(Sag T-296/15) (1)

((Annullationssøgsmål - plantebeskyttelsesmidler - gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution - optagelse af metalaxyl på nævnte liste - ikke individuelt berørt - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - afvisning))

(2016/C 136/50)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Industrias Químicas del Vallés, SA (Mollet del Vallès, Spanien) (ved advokaterne C. Fernández Vicién, I. Moreno-Tapia Rivas og C. Vila Gisbert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martín, P. Ondrůšek og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (EUT L 67, s. 18)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Industrias Químicas del Vallés, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 254 af 3.8.2015.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/36

Sag anlagt den 26. januar 2016 — TestBioTech mod Kommissionen

(Sag T-33/16)

(2016/C 136/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TestBioTech eV (München, Tyskland) (ved K. Smith, QC, barrister J. Stevenson og solicitor R. Stein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens afgørelse af 16. november 2015 om afslag på sagsøgerens anmodning om intern prøvelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelser (EU) 2015/686 (1), (EU) 2015/696 (2) og (EU) 2015/698 (3) af 24. april 2015, som meddeler tre tilladelser til markedsføring i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (4) (»GM-forordningen«) til Monsanto eller Pioneer af deres genetisk modificerede sojabønner MON 87769, MON 87705 og/eller 305423, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

—	Der træffes sådanne foranstaltninger, der måtte findes fornødne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionens konklusion, hvorefter størstedelen af anmodningen om intern prøvelse vedrørte forhold, der falder uden for Århusforordningens (5) anvendelsesområde, tilsidesætter artikel 10, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra f) og g), i og 11. og 18.-21. betragtning til denne forordning.

—

En berettiget ikke-statslig organisation er berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse af en forvaltningsakt, der er truffet i henhold til en miljølov. GM-forordningen er en sådan lov. Følgelig kan organisationen anmode om prøvelse af enhver forvaltningsakt, der er truffet i henhold til denne lov, herunder en markedsføringstilladelse.

—

Under hensyntagen til såvel ordlyden af som hensigten og formålet med den af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) udarbejdede konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«) og Århusforordningen samt de vejledende retningslinjer for anvendelsen af Århuskonventionen er der ikke noget grundlag for Kommissionens konklusioner, hvorefter den kan opdele afgørelser, der er truffet i henhold til GM-forordningen, således at de er delvist omfattede af og delvist falder uden for Århusforordningens anvendelsesområde.

—	Genetisk modificerede organismer udgør en del af miljøet. Kommissionens argument, hvorefter indvirkningen af sådanne organismer på menneskers sundhed ikke er et miljøanliggende og derfor ikke er dækket af Århusforordningen, er grundlæggende forkert.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at det forhold, at Kommissionen ikke besvarede anmodningen om intern prøvelse, der blev indgivet den 29. maj 2015, før den 16. november 2015, tilsatte Århusforordningens artikel 10, stk. 3.

—

Kommissionen vedtog den anfægtede afgørelse den 16. november 2015, godt 24 uger efter at anmodningen om intern prøvelse blev indgivet. Kommissionen gav ikke en passende forklaring på, hvorfor den tilsidesatte det normale krav om, at der skal gives et svar inden for 12 uger, og den overholdt under alle omstændigheder ikke den absolut sidste frist for at svare inden for 18 uger.

(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/686 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87769-sojabønne (MON-87769-7), i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 112, s. 16).

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/696 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON87705-sojabønne (MON-877Ø5-6), i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 112, s. 60).

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/698 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 305423-sojabønne (DP-3Ø5423-1), i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 112, s. 71).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22.9.2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006 L 264, s. 13).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/37

Sag anlagt den 23. februar 2016 — Shire Pharmaceuticals Ireland mod EMA

(Sag T-80/16)

(2016/C 136/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Shire Pharmaceuticals Ireland Ltd (Dublin, Irland) (ved D. Anderson, QC, barrister M. Birling og solicitors G. Castle og S. Cowlishaw)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur

Sagsøgerens påstande

—	Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse af 15. december 2015, som blev meddelt sagsøgeren den 18. december 2015, om nægtelse af at validere en ansøgning i henhold til forordning (EF) nr. 141/2000 (1) om udpegelse som lægemiddel til sjældne sygdomme annulleres.

—	Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende om, at der med den anfægtede afgørelse blev foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af forordning (EF) nr. 141/2000. Sagsøgeren er af den opfattelse, at sagsøgte:

—	foretog en urigtig anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 141/2000 ved at undlade at vurdere valideringsprocessens proceduremæssige karakter

—	ikke skulle have konkluderet, at betingelserne for udpegelse ikke var (eller ikke kunne blive) godtgjort

—	fejlagtigt sammenblandede begreberne »lægemiddel« og »aktivstof« i strid med artikel 3 og artikel 5 i forordning (EF) nr. 141/2000

—	foretog en urigtig anvendelse af og fejlagtigt støttede sig på meddelelsen fra Kommissionen om forordning (EF) nr. 141/2000 (2)

—	fejlagtigt lagde den omstændighed til grund, at sagsøgeren tidligere havde modtaget protokolbistand i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 141/2000 og

—	hindrede formålet med forordning (EF) nr. 141/2000 som identificeret af artikel 1 i forordning (EF) nr. 141/2000 og dens betragtninger.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16.12.1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18, s. 1).

(2) Meddelelse (2003/C 178/02) fra Kommissionen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 om lægemidler til sjældne sygdomme (EUT L 178, s. 2).

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/38

Sag anlagt den 23. februar 2016 — International Gaming Projects mod EUIPO — adp Gauselmann (TRIPLE EVOLUTION)

(Sag T-82/16)

(2016/C 136/53)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: International Gaming Projects Ltd (Valletta, Malta) (ved advokaterne M. Garayalde Niño og A. Alpera Plazas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: adp Gauselmann GmbH (Espelkamp, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: International Gaming Projects Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket indeholdende ordbestanddelene »TRIPLE EVOLUTION« — registreringsansøgning nr. 11 968 138

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 725/2015-2)

Påstande

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele.

—	Det fastslås, at EU-varemærket TRIPLE EVOLUTION skal registreres for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser.

—	EUIPO og/eller indsigeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Appelkammeret fastslog med urette, at der foreligger risiko for forveksling mellem de sammenholdte tegn.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/39

Sag anlagt den 17. februar 2016 — Shoe Branding Europe mod EUIPO — adidas (placering af to parallelle striber på en sko)

(Sag T-85/16)

(2016/C 136/54)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien) (ved advokat J. Løje)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: adidas AG (Herzogenaurach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Shoe Branding Europe BVBA

Det omtvistede varemærke: EU-positionsmærke, der består af to parallelle linjer placeret på den ydre overflade på overdelen af en sko — registreringsansøgning nr. 10 477 701

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. november 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 3106/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Subsidiært hjemvises sagen til EUIPO med pålæg om en fornyet undersøgelse uafhængigt af Rettens dom i sag T-145/14.

—

Mere subsidiært hjemvises sagen til EUIPO med pålæg om at sagen udsættes til der foreligger afgørelse af sagsøgerens appel af Rettens afgørelse i sag T-145/14 til Den Europæiske Unions Domstol, sag C-396/15 P, og om, at når Den Europæiske Unions Domstol har afsagt dom i nævnte sag, foretager EUIPO sin egen bedømmelse af lighederne og forskellene mellem de mærker, der skal sammenlignes.

Anbringender

—	EUIPO begik en fejl, idet kontoret ikke foretog sin egen bedømmelse af lighederne og forskellene mellem sagsøgerens omtvistede mærke og indsigerens ældre mærke, der er registreret under EU-varemærke nr. 3 517 646.

—	EUIPO begik en fejl, idet kontoret lagde til grund, at betingelserne i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 var opfyldt.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/40

Sag anlagt den 23. februar 2016 — Codorníu mod EUIPO — Bodegas Altun (ANA DE ALTUN)

(Sag T-86/16)

(2016/C 136/55)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Codorníu SA (Esplugues de Llobregat, Spanien) (ved advokaterne Ceballos Rodríguez og J. Güell Serra)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bodegas Altun, SL (Baños de Ebro, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Bodegas Altun, SL

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket, der indeholder ordbestanddelene »ANA DE ALTUN« — registreringsansøgning nr. 11 860 913

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. december 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 199/2015-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 5, samt artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/40

Sag anlagt den 26. februar 2016 — Eurofast mod Kommissionen

(Sag T-87/16)

(2016/C 136/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eurofast SARL (Paris, Frankrig) (ved advokat S. A. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse om inddrivelse af 17. december 2015 annulleres.

—	Det krav, som Kommissionen påstår at have over for Eurofast i henhold til kontrakten ASSET, erklæres for ugrundet.

—	Det fastslås, at alle de udgifter, der er afholdt i forbindelse med ASSET-projektet, dvs. 507 574 EUR, er støtteberettigede, og at Kommissionen skal bekræfte finansieringens lovlighed således som specificeret i Grant Agreement, dvs. 365 639 EUR.

—	Kommissionen pålægges at betale et beløb svarende til 69 923,68 EUR i henhold til kontrakten EKSISTENZ med tillæg af morarenter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale erstatning i henhold til kontrakten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender, henholdsvis til støtte for påstanden om annullation af afgørelsen om inddrivelse indeholdt i Kommissionens skrivelse af 17. december 2015, og til støtte for påstanden om, at det fastslås, at den omtvistede kontraktuelle fordring er ugrundet.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 78 og 80 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, af artikel II.21 i FP7 Grant Agreement, bilag II — almindelige betingelser, af princippet om god tro i artikel 1134 i den belgiske lov om borgerlig retspleje (code civil) og af princippet om den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

2.	Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af de kontraktmæssige regler vedrørende de almindelige betingelser i kontrakten ASSET vedrørende støtte og et åbenbart fejlskøn i forbindelse med reglerne om støtteberettigede udgifter.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/41

Sag anlagt den 26. februar 2016 — Opko Ireland Global Holdings mod EUIPO — Teva Pharmaceutical Industries (ALPHAREN)

(Sag T-88/16)

(2016/C 136/57)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Opko Ireland Global Holdings Ltd (Dublin, Irland) (ved barrister S. Malynicz og solicitors A. Smith og D. Meale)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Teva Pharmaceutical Industries Ltd (Jerusalem, Israel)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Opko Ireland Global Holdings Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ALPHAREN« — registreringsansøgning nr. 4 320 297

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. december 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2387/2014-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sine egne omkostninger og at bære sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 1d, stk. 2, i forordning nr. 216/96, idet to medlemmer af det kammer, der vedtog den originale appelkammerafgørelse fra 2014 (og appelkammerafgørelsen fra juni 2015) også var medlemmer af det kammer, der vedtog den anfægtede afgørelse.

—	Tilsidesættelse af gennemførelsesforordningens artikel 50, idet nye beviser, der ikke forelå for EUIPO ved den første behandling af indsigelsen, blev lagt til grund.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet bevisbyrden for i forbindelse med indsigelsen at bevise ligheden mellem de omhandlede varer ikke blev pålagt indsigeren.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret begik en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af den relevante kundekreds og i forbindelse med den samlede bedømmelse af risikoen for forveksling.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/42

Sag anlagt den 29. februar 2016 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-91/16)

(2016/C 136/58)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

I henhold til artikel 264 TEUF annulleres Kommissionens afgørelse C(2015)9413 af 17. december 2015, meddelt den 18. december 2015, om nedsættelse af Den Europæiske Socialfonds støtte til det operative program Sicilien, som er en del af fællesskabsstøtterammen for EF’s strukturinterventioner i de regioner, der er omfattet af mål nr. 1, i Italien (POR Sicilia 2000-2006), og det fastslås følgelig, at Kommissionen fuldt ud tiltræder den endelige betalingsanmodning, som de italienske myndigheder har fremsat.

—	Kommissionen tilpligtes at betales sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Afgørelsen er blevet vedtaget ved en ulovlig dobbelt gennemførelse af kontrollerne i henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1), som blev genåbnet og gentaget med revisionen i 2008, efter at de, i hvert fald hvad angår alle de udgifter, der var godkendt den 31. december 2006, var gennemført og afsluttet med revisionerne i 2005 og 2006.

2.	Den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningskik, eftersom Kommissionen oplyste resultaterne af revisionen i 2008 18 måneder for sent i forhold til gennemførelsen af opgaven.

3.	Den anfægtede afgørelse har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt, eftersom den har set bort fra, at fejlmarginen i perioden efter revisionerne i 2005 og 2006 var faldet fra 53,13 % til 3,05 % i 2007 og til 1,45 % for 2008 og 2009.

4.	Den anfægtede afgørelse har tilsidesat proportionalitetsprincippet, fordi den ikke har taget hensyn til, at den udgift, som var godkendt for tre år fra 2007 til 2009, der var berørt af minimale fejlmarginer, svarede til ca. halvdelen af det samlede beløb for ESF’s del af programmet.

5.	Den anfægtede afgørelse er uden retligt og faktisk grundlag, eftersom den har udvidet betydningen af de systemmangler, der er opstået og løst inden den 31. december 2006 samt i de tre efterfølgende år, uden at der er foretaget nogen konkret kontrol i forhold hertil.

Den anfægtede afgørelse er ligeledes behæftet med en begrundelsesmangel. Ifølge sagsøgeren har afgørelsen anvendt en ekstrapoleringsteknik, som består i at udvide den fejlmargen, der er fastsat for den kontrollerede udgift, til den ikke-kontrollerede udgift, selv om denne teknik kun er tilladt ved forordningerne om programmeringen for 2007-2013. Hvad angår årene 2007-2009 har den som teori anvendt en fejlmargen på 8,39 %, selv om de italienske myndigheder havde forklaret, at stikprøven i henhold til artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 (EFT L 63, s. 21) ikke var afbalanceret, fordi den var taget ikke-tilfældigt som en rigtig statistisk stikprøve, men bevidst var koncentreret om projekter, som udviste risikofaktorer.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/43

Sag anlagt den 26. februar 2016 — Rheinmetall Waffe Munition mod EUIPO (VANGUARD)

(Sag T-93/16)

(2016/C 136/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rheinmetall Waffe Munition GmbH (Südheide, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Den internationale registrering af varemærket »VANGUARD«, hvor Den Europæiske Union er designeret — registreringsansøgning nr. 11 166 003

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. november 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 69/2015-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/46

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2016 — Frieberger og Vallin mod Kommissionen

(Sag F-3/15) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - pensioner - ændring af vedtægten - forordning nr. 1023/2013 - artikel 22 i bilag XIII til vedtægten - forhøjelse af pensionsalderen - tilbagebetaling af bidragene til Den Europæiske Unions pensionsordning - artikel 26 i bilag XIII til vedtægten - fornyet vurdering af godskrivningen af pensionsrettigheder))

(2016/C 136/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jürgen Frieberger (Woluwe-Satint-Lambert, Belgien) og Benjamin Vallin (Saint-Gilles, Belgien) (ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede, og dernæst ved G. Gattinara)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Veiga, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelser om afslag på sagsøgernes ansøgninger om tilbagebetaling af en del af de bidrag til Den Europæiske Unions pensionsordning, som blev fratrukket deres løn, samt påstand om fornyet vurdering af godskrivningen i forbindelse med overførslen af de pensionsrettigheder, der var erhvervet før deres tiltrædelse af tjenesten, til EU-pensionsordningen.

Konklusion

Europa-Kommissionens afgørelse af 26. marts 2014 om afslag på Jürgen Friebergers ansøgning af 17. december 2013, for så vidt som han med denne ansøgning ønskede at opnå en ny beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som var overført til Den Europæiske Unions pensionsordning, annulleres.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om søgsmålet, for så vidt som dette er anlagt af Benjamin Vallin til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse af 13. marts 2014, for så vidt som der heri blev givet afslag på en ansøgning om at opnå en ny beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som var overført til Den Europæiske Unions pensionsordning.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 96 af 23.3.2015, s. 25.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/47

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2016 — FX mod Kommissionen

(Sag F-59/15) (1)

((Personalesag - midlertidig ansat - udtrædelsespenge - artikel 12, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten - udtrædelse af tjenesten))

(2016/C 136/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: FX (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at udbetale de udtrædelsespenge, som sagsøgeren ansøgte om i forbindelse med sin udtrædelse af tjenesten, og om tildeling af en erstatning for det angiveligt lidte tab.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	FX bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af FX’s omkostninger.

(1) EUT C 213 af 29.6.2015, s. 48.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/47

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2016 — Ruiz Molina mod KHIM

(Sag F-60/15) (1)

((Personalesag - midlertidig ansat - Harmoniseringskontorets personale - tidsbegrænset kontrakt med opsigelsesklausul - klausul om opsigelse af kontrakten i tilfælde af, at den ansatte ikke opføres på reservelisten fra en udvælgelsesprøve - opsigelse af kontrakt ved hjælp af opsigelsesklausulen - ikrafttrædelsesdato for opsigelsesklausulen - almindelige udvælgelsesprøver KHIM/AD/01/13 og KHIM/AST/02/13))

(2016/C 136/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: José Luis Ruiz Molina (San Juan de Alicante, Spanien) (først ved advokat N. Lhoëst, derefter ved advokaterne N. Lhoëst og S. Michiels)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved advokat B. Wägenbaur, derefter ved A. Lukošiūtė, som befuldmægtiget, og advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet af Harmoniseringskontorets præsident den 4. juni 2014 om opsigelse af sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat, og påstand om — om muligt — at genindtræde i Harmoniseringskontoret, og — såfremt dette ikke er muligt — at opnå en rimelig økonomisk kompensation for den påståede ulovlige opsigelse af hans kontrakt, og endelig påstand om erstatning med renter for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	José Luis Ruiz Molina bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

3)	Harmoniseringskontoret bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 213 af 29.6.2015, s. 48.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/48

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 1. marts 2016 — Pujante Cuadrupani mod GSA

(Sag F-83/15) (1)

((Personalesag - ansættelse - midlertidigt ansat - afskedigelse ved prøveperiodens udløb - annullationssøgsmål rettet dels mod afgørelsen om afskedigelse, dels mod afgørelsen om stadfæstelse af afskedigelsen - antagelse til realitetsbehandling - artikel 14, stk. 3, i ansættelsesvilkårene - magt- og procedurefordrejning - åbenbart urigtigt skøn - ret til forsvar - høring af det paritetiske bedømmelsesudvalg - udtalelse, som hviler på en undersøgelse af skriftlige akter, uden afhøring af sagsøgeren - ingen tilsidesættelse af retten til forsvar))

(2016/C 136/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Antonio Pujante Cuadrupani (Murcia, Spanien) (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) (ved O. Lambinet og D. Petrlík, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for prøvetiden og af den efterfølgende afgørelse truffet af sagsøgtes administrerende direktør om at afskedige sagsøgeren ved udløbet af hans prøvetid.

Konklusion

1)	Det Europæiske GNSS-Agentur frifindes.

2)	Antonio Pujante Cuadrupani bærer sine egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske GNSS-Agentur afholdte omkostninger.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015, s. 60.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/49

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2016 — Loescher mod Rådet

(Sag F-84/15) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - fagforeningsrepræsentant - stillet til rådighed for en fagforening eller faglig sammenslutning - forfremmelsesåret 2014 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - vedtægtens artikel 45 - sammenligning af fortjenester - ingen vedtægtsmæssig forpligtelse til at fastsætte en specifik metode til sammenligning af fortjenesterne hos de ansatte, som stilles til rådighed for fagforeninger eller faglige sammenslutninger - hensyntagen til bedømmelsesrapporterne - vurdering af det udøvede ansvarsniveau - beviser - efterprøvelse af åbenbart urigtigt skøn))

(2016/C 136/69)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bernd Loescher (Rhode-Saint-Genèse, Belgien) (ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Veiga, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til den nærmeste højere lønklasse (AD 12) i forfremmelsesåret 2014 ved Rådet for Den Europæiske Union.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes

2)	Bernd Loescher bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

(1) EUT C 279 af 24.8.2015, s. 60.

18.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/51

Berigtigelse til sag anlagt den 22. december 2015 — EDF mod Kommissionen

(Sag T-747/15)

( Den Europæiske Unions Tidende C 78 af 29.2.2016. )

(2016/C 136/74)

Meddelelsen til Tidende i sag T-747/15, EDF mod Kommissionen, affattes således:

»Sag anlagt den 22. december 2015 — EDF mod Kommissionen

(Sag T-747/15)

(2016/C 078/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Électricité de France (EDF) (Paris, Frankrig) (ved advokat M. Debroux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Principalt annulleres artikel 1, 2, 3, 4 og 5 i Kommissionens afgørelse af 22. juli 2015 om statsstøtte SA.13869 (C 68/2002) (ex NN 80/2002) — Konvertering af skattefrie regnskabsmæssige henlæggelser til kapital med henblik på fornyelse af det franske højspændingsnet (Réseau d'Alimentation Générale, »RAG«) iværksat af Frankrig til fordel for EDF (herefter »den anfægtede afgørelse«), på grund af en tilsidesættelse af væsentlige formkrav, retlige fejl og faktiske fejl.

—	Subsidiært annulleres artikel 1, 2 og 3 i den anfægtede afgørelse, for så vidt som det beløb, EDF blev pålagt at tilbagebetale, blev betydeligt overvurderet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre principale anbringender.

1.	Det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF.

Det andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF. Dette anbringende er opdelt i to led:

—

Det første led om anvendeligheden af kriteriet om den private investor, der er opdelt i fem underled.

—	Det første underled om, at Kommissionen uden noget grundlag eller nogen begrundelse undlod at tage hensyn til adskillige dokumenter og beviser, der var blevet behørigt fremsendt til den af Frankrig og EDF.

—	Det andet underled om, at Kommissionen systematisk sammenblandede de elementer, der vedrører henholdsvis anvendeligheden og anvendelsen af kriteriet vedrørende den private investor.

—

Det tredje underled om, at Kommissionen med urette udelukkede anvendeligheden af kriteriet vedrørende den opmærksomme private investor alene med den begrundelse, at Frankrig ved undersøgelsen af foranstaltningen ud over forhold, som er omfattet af sin egenskab af aktionær, bl.a. tog forhold, som er omfattet af hensynet til sin egenskab af øverste offentlig myndighed, i betragtning.

—	Det fjerde underled om, at Kommissionen med urette individualiserede en forpligtelse for EDF til at udarbejde en formel forretningsplan med henblik på at begrunde anvendeligheden af kriteriet vedrørende den opmærksomme private investor.

—	Det femte underled om, at Kommissionen tilsidesatte denne foranstaltnings art og indhold, baggrunden herfor såvel som det forfulgte mål og de bestemmelser, som nævnte foranstaltning er omfattet af.

—

Det andet led om anvendelsen af kriteriet om den private investor, der er opdelt i tre underled.

—	Det første underled om, at Kommissionen med urette konkluderede, at Oxera-rapporten ikke kunne fremlægges som bevis.

—

Det andet underled om, at Kommissionens metode er behæftet med åbenbare mangler. For det første tog Kommissionen hverken hensyn til baggrunden på daværende tidspunkt, eller til de kriterier, som blev anvendt af investorer på daværende tidspunkt. For det andet udgør den antagelse om en »skattelettelse«, som Kommissionen fastholder, ikke alene en retlig fejl, men den har ligeledes forårsaget fejl ved bedømmelsen af investeringens relevans. For det tredje forøgede Kommissionen metodefejlene, hvoraf hver er tilstrækkelig til at påvise, at Kommissionen ikke klart godtgjorde, at kriteriet om den private investor ikke blev anvendt.

—	Det tredje underled om konsekvenserne af de af Kommissionen begåede metodefejl.

3.	Det tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er mangelfuldt begrundet.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren også fremsat to subsidiære anbringender.

Det første subsidiære anbringende om, at størstedelen af den påståede støtte er forældet. Dette anbringende er opdelt i to led:

—	Det første led om, at der i det væsentlige er tale om en eksisterende støtte, der følger af en foranstaltning, som blev gennemført, inden det europæiske elektricitetsmarked blev åbnet for konkurrence.

—	Det andet led om, at en væsentlig del af den angivelige støtte følger af en foranstaltning, som blev gennemført mere end ti år inden Kommissionens første efterforskningsforanstaltning.

Det andet subsidiære anbringende om de beregningsfejl, som Kommissionen begik ved fastsættelsen af den påståede støtte. Dette anbringende er opdelt i tre led:

—	Det første led om, at Kommissionen begik fejl vedrørende det samlede beløb for hensættelser til fornyelse.

—	Det andet led om, at Kommissionen begik fejl vedrørende den skatteprocent, som finder anvendelse.

—	Det tredje led om, at størrelsen af den angivelige støtte bør ændres på grundlag af disse korrigerede tal.«

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 136

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 18. april 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2016/C 136/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	Berigtigelser
2016/C 136/74	Berigtigelse til sag anlagt den 22. december 2015 — EDF mod Kommissionen (Sag T-747/15) ( EUT C 78 af 29.2.2016 )	51