11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/1

(1)

I henhold til Kommissionens økonomiske efterårsprognose fra 2015, fortsætter det økonomiske opsving i et moderat tempo i euroområdet. En vedvarende og styrket vækst i euroområdet kræver en fortsat politisk indsats, som kan støtte en afbalanceret tilpasning i den private og den offentlige sektor, øge tilpasningsevnen og forbedre økonomiernes konkurrenceevne og vækstpotentiale på mellemlang til lang sigt. Tempoet i væksten holdes tilbage af eftervirkningerne af den seneste økonomiske og finansielle krise, bl.a. den igangværende tilpasning i forhold til udlandet, høje offentlige og private gældsniveauer, høj arbejdsløshed og vedvarende strukturelle stivheder på de nationale arbejds- og produktmarkeder. Investeringsniveauet er stadig lavt, bl.a. på grund af disse faktorer, men også som følge af andre flaskehalse, f.eks. ufordelagtige rammevilkår for erhvervslivet, ineffektivitet i den offentlige forvaltning samt adgangsbarrierer for finansiering.

(2)

Gennemførelsen af ambitiøse strukturreformer, som øger produktiviteten og stimulerer vækstpotentialet, skal styrkes i overensstemmelse med de politiske prioriteringer i Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 for alle medlemsstaterne. En fælles gennemførelse af strukturreformer på tværs af medlemsstaterne vil være til gavn for hele euroområdet som følge af deres positive afsmittende virkninger på navnlig handelen og det finansielle kredsløb. Trods visse reformfremskridt for at gøre arbejdsmarkederne mere robuste er der stadig meget store forskelle på tværs af euroområdet, navnlig hvad angår langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. De medlemsstater, der før krisen gennemførte omfattende arbejdsmarkedsreformer og reformer af de sociale beskyttelsesordninger, har været bedre rustet til at holde beskæftigelsen oppe og bevare retfærdigheden under den økonomiske nedtur. Sådanne reformer omfatter fleksible og pålidelige ansættelseskontrakter, omfattende strategier for livslang læring, virkningsfulde aktive arbejdsmarkedspolitikker samt passende og bæredygtige sociale beskyttelsesordninger. En reduktion af skattekilen på arbejde, særligt for lavtlønnede, og sikring af retfærdige skattesystemer vil også forbedre resultaterne.

(3)

Veludformede reformer, der gennemføres hurtigt, kan hjælpe til at rette op på ubalancerne i euroområdet og til at forebygge akkumuleringen af nye ubalancer. De tematiske drøftelser i Eurogruppen, hvor der i højere grad fokuseres på benchmarking, stræben efter bedste praksis, og hvor medlemsstaterne lægger større pres på hinanden, kan være med til at fremme konvergens i retning af bedste praksis. Eurogruppen bør derfor søge yderligere at forstærke de tematiske drøftelser om reformer på de områder, der er centrale for en velfungerende Økonomisk og Monetær Union (ØMU), og regelmæssigt overvåge reformgennemførelsen i eurolandene samt de fremskridt, der gøres med korrektionen af ubalancer som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(4)

Finanspolitikken er af afgørende fælles interesse i ØMU'en. Det er vigtigt at føre en ansvarlig national budgetpolitik, der overholder de fælles budgetregler, for at understøtte bæredygtigheden af gælden og give de finanspolitiske stabilisatorer mulighed for at fungere og afbøde landespecifikke chok. Det er desuden afgørende at nå frem til en hensigtsmæssig finanspolitisk kurs i euroområdet som helhed, der afspejler en balance mellem finanspolitisk holdbarhed på lang sigt og makroøkonomisk stabilisering på kort sigt, og at undgå procykliske finanspolitikker. Den nødvendige finanspolitiske indsats varierer afhængigt af medlemsstaternes respektive placering med hensyn til kravene i stabilitets- og vækstpagten (SVP), og medlemsstaterne bør ligeledes tage hensyn til stabiliseringsbehov og eventuelle afsmittende virkninger på tværs af euroområdet. Det kræver, at samordningen af finanspolitikken i euroområdet styrkes i fuld overensstemmelse med SVP. I den forbindelse synes den stort set neutrale samlede finanspolitiske kurs, der ventes for euroområdet i 2016, at være passende i lyset af de overordnede makroøkonomiske forhold og nedadgående risici for væksten. På grundlag af prognosen om en gradvis indsnævring af outputgabet bør finanspolitikken i 2017 undgå procyklikalitet og nedbringe den offentlige gæld for at genopbygge de finanspolitiske stødpuder. Dette bør afspejles i forberedelserne af de opdaterede stabilitetsprogrammer i foråret 2016, idet der tages højde for den seneste økonomiske og finanspolitiske udvikling. Sammensætningen af budgetstrategierne er endnu ikke tilstrækkeligt vækstfremmende. Som understreget i Rådets henstilling til eurolandene (3) vedtaget den 14. juli 2015 bør eurolandene afholde tematiske drøftelser om at øge kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser.

(5)

Bankunionen skal gennemføres til fulde. For det første skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (4) (»direktivet om genopretning og afvikling af banker«) gennemføres fuldt ud af alle medlemsstater uden yderligere forsinkelse. For det andet vil en budgetneutral fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond blive udviklet i løbet af overgangsperioden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (5) og vil være fuldt operationel ved udgangen af overgangsperioden, når Den Fælles Afviklingsfonds ressourcer er fuldt ud gensidiggjort. Fremskridtene skal revideres hurtigt, efter at Den Fælles Afviklingsfond er trådt i kraft. Den fælles bagstopper vil også være budgetneutral på mellemlang sigt og vil sikre ensartet behandling blandt alle deltagende medlemsstater og vil ikke medføre udgifter for medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen. Når Den Fælles Afviklingsfond træder i kraft, og når deltagende medlemsstater har ratificeret den mellemstatslige aftale og fuldt ud gennemført direktivet om genopretning og afvikling af banker vil medlemsstaterne gøre status over oprettelsen af brofinansieringsordningerne og overveje vejen frem og tidsaspektet i arbejdet med den fælles bagstopper for at sikre, at den vil være fuldt operationel ved udgangen af overgangsperioden. Medlemsstaterne vil i 2016 også yderligere overveje, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at fortsætte uddybelsen af bankunionen. Endelig udsendte Kommissionen den 24. november 2015 som led i den videre udvikling af bankunionen sin meddelelse med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen«.

(6)

Generelt set er betingelserne fortsat gode på finansmarkederne i euroområdet i betragtning af den lempede pengepolitik. De stadig ringe økonomiske nøgletal og den store gældsætning i den private sektor belaster dog stadig efterspørgslen efter banklån og dermed den økonomiske vækst. Bankernes balancer er stadig pressede som følge af den store andel af misligholdte lån, hvilket hæmmer låneaktiviteten. De mange forskellige og undertiden uhensigtsmæssige ordninger for insolvensbehandling i Unionen er med til at forsinke nedbringelsen af gælden i den private sektor og lægger en dæmper på investeringerne.

(7)

Til trods for de seneste resultater i styrkelsen af ØMU'ens arkitektur, skal der stadig arbejdes på at fuldføre den. De fem formænds rapport, »Fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union«, af 22. juni 2015 udarbejdet af formanden for Europa-Kommissionen i tæt samarbejde med formændene for Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og Europa-Parlamentet fastsætter vejen frem mod gennemførelse af ØMU'en senest i 2025. Den 21. oktober 2015 vedtog Kommissionen i fællesskab med Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank en »meddelelse om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union«, der indeholder en første række opfølgende forslag til De fem formænds rapport. Eurolandene bør tage fælles ejerskab og på rettidig, åben og gennemsigtig vis tage de videre skridt til at gennemføre kort- og mellemfristede initiativer med henblik på gennemførelsen af ØMU'en. For at fremme konvergensen i euroområdet indeholder forslagene foranstaltninger til at styrke euroområdedimensionen af det europæiske semester, gennem bl.a. en tidligere offentliggørelse af henstillingerne til euroområdet, med henblik på at identificere fælles udfordringer tidligt i forløbet og afspejle dette ved udformningen af de landespecifikke henstillinger til eurolandene, der vedtages senere i det europæiske semester. Eurolandene bør også på åben og gennemsigtig vis arbejde med mere langsigtede initiativer med henblik på gennemførelsen af ØMU'en,

1.

Føre en politik, der understøtter opsvinget, fremmer konvergens, letter korrektionen af makroøkonomiske ubalancer og øger tilpasningsevnen. Med dette for øje skal medlemsstaterne, navnlig dem med store private og udenlandske gældsbyrder, gennemføre reformer, der øger produktiviteten, fremmer jobskabelsen, forbedrer konkurrenceevnen og skaber bedre rammevilkår for erhvervslivet. De medlemsstater, der har store overskud på de løbende poster, skal have som hovedprioritet at træffe foranstaltninger, herunder strukturreformer, der hjælper med at styrke deres indenlandske efterspørgsel og vækstpotentiale.

2.

Iværksætte reformer, der kombinerer: i) fleksible og pålidelige ansættelseskontrakter, der fremmer smidige overgange på arbejdsmarkedet og forhindrer et todelt arbejdsmarked; ii) omfattende strategier for livslang læring; iii) virkningsfulde politikker til at hjælpe arbejdsløse med at komme tilbage på arbejdsmarkedet; iv) passende og bæredygtige sociale beskyttelsesordninger, som reelt og effektivt bidrager til både social inklusion og integration på arbejdsmarkedet gennem hele livsforløbet; og v) åbne og konkurrenceprægede produkt- og tjenestemarkeder. Reducere skattekilen på arbejde, navnlig for de lavtlønnede, på budgetneutral vis for at fremme jobskabelsen.

3.

Videreføre finanspolitikker i fuld overensstemmelse med SVP. Målet om en stort set neutral samlet finanspolitisk kurs i euroområdet for 2016 forekommer hensigtsmæssigt for at afspejle en balance mellem finanspolitisk holdbarhed på lang sigt og makroøkonomisk stabilisering på kort sigt. Når henses til 2017 nedbringe den offentlige gæld for at genopbygge de finanspolitiske stødpuder og undgå procyklikalitet. Differentiere mellem de enkelte medlemsstaters finanspolitiske indsats i overensstemmelse med deres respektive placeringer med hensyn til kravene under SVP, samtidig med at der tages hensyn til stabiliseringsbehov samt eventuelle afsmittende virkninger mellem eurolandene. Med henblik herpå revidere den finanspolitiske kurs i euroområdet inden for rammerne af stabilitetsprogrammerne og udkastene til budgetplaner.

4.

Lette den gradvise nedbringelse af bankernes misligholdte lån og forbedre insolvensbehandlingen af virksomheder og husholdninger. I medlemsstater med en stor privat gældsbyrde fremme en velordnet gældsnedbringelse, bl.a. ved at lette afviklingen af ikkebæredygtig privat gæld.

5.

Arbejde hen imod at gennemføre ØMU'en på åben og gennemsigtig vis alt imens det indre marked understøttes fuldt ud og sondere de retlige, økonomiske og politiske aspekter af de mere langsigtede foranstaltninger i de fem formænds rapport yderligere.

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/4

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32016M7841. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/4

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32016M7903. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/5

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32016M7909. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/6

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/7

a)

Til dækning af opholdsudgifter skal udlændinge under deres ophold i Spanien pr. dag og pr. ledsagende person, over for hvem der består forsørgerpligt, kunne bevise, at de råder over et beløb i euro svarende til 10 % af den garanterede bruttomindsteløn (66,52 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta. Uanset opholdets varighed skal dette minimumsbeløb under alle omstændigheder pr. person udgøre 90 % af den gældende garanterede bruttomindsteløn (598,68 EUR) eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta.

b)

Med henblik på tilbagerejse til oprindelseslandet eller transit gennem et tredjeland skal udlændinge kunne fremvise en billet udstedt i hans eller hendes navn, der ikke kan overdrages til tredjemand, og med angivelse af rejsedatoen.

EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19

EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22

EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18

EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38

EUT C 134 af 31.5.2008, s. 19

EUT C 37 af 14.2.2009, s. 8

EUT C 35 af 12.2.2010, s. 7

EUT C 304 af 10.11.2010, s. 5

EUT C 24 af 26.1.2011, s. 6

EUT C 157 af 27.5.2011, s. 8

EUT C 203 af 9.7.2011, s. 16

EUT C 11 af 13.1.2012, s. 13

EUT C 72 af 10.3.2012, s. 44

EUT C 199 af 7.7.2012, s. 8

EUT C 298 af 4.10.2012, s. 3

EUT C 56 af 26.2.2013, s. 13

EUT C 98 af 5.4.2013, s. 3

EUT C 269 af 18.9.2013, s. 2

EUT C 57 af 28.2.2014, s. 1

EUT C 152 af 20.5.2014, s. 25

EUT C 224 af 15.7.2014, s. 31

EUT C 434 af 4.12.2014, s. 3

EUT C 447 af 13.12.2014, s. 32

EUT C 38 af 4.2.2015, s. 20.

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/9