OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 4. november 2015 — Farkas Tibor mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alfödi Regionális Adó Főigazgatósága

(Sag C-564/15)

(2016/C 090/03)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Farkas Tibor

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alfödi Regionális Adó Főigazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

Er en afgiftsmyndigheds praksis — der støttes på momslovens bestemmelser, i henhold til hvilke den pågældende myndighed konstaterer en afgiftsforskel, der skal afholdes af køberen af en vare (eller modtageren af en ydelse), såfremt leverandøren (eller tjenesteyderen) udsteder en faktura vedrørende en transaktion, der er underlagt ordningen for omvendt betalingspligt i overensstemmelse med den almindelige afgiftsordning, og angiver og indbetaler den på fakturaen angivne moms til statskassen, og køberen af varen (eller modtageren af ydelsen) fradrager den moms, som denne har betalt til fakturaens udsteder, selv om denne ikke kan gøre brug af fradragsretten for så vidt angår den moms, der er fastlagt som en afgiftsforskel — forenelig med momsdirektivets (1) bestemmelser, navnlig princippet om afgiftsneutralitet og princippet om proportionalitet i forhold til målet om afgiftsneutralitet og forebyggelse af afgiftssvig?

2)	Er sanktionen for at vælge en forkert fremgangsmåde i forbindelse med afgiften forholdsmæssig, såfremt der konstateres en afgiftsforskel, der ligeledes medfører pålæggelse af en momsbøde på 50 %, når hverken statskassen har lidt tab, eller der er tegn på misbrug?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht (Tyskland) den 6. november 2015 — Wallenborn Transports SA mod Hauptzollamt Gießen

(Sag C-571/15)

(2016/C 090/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hessisches Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wallenborn Transports SA

Sagsøgt: Hauptzollamt Gießen

Præjudicielle spørgsmål

1)	Første spørgsmål: Er en national momsretlig bestemmelse, hvorefter frizoner af kontroltype I (frihavne) ikke er en del af statens indenlandske område, en ordning som omhandlet i momsdirektivets (1) artikel 156, jf. artikel 61, første afsnit, og artikel 71, stk. 1, første afsnit?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende:

Andet spørgsmål:

Indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften for toldpligtige varer i henhold til momsdirektivets artikel 71, stk. 1, andet afsnit, ligeledes på det tidspunkt, hvor toldpligten indtræder og hvor tolden forfalder, såfremt toldpligten indtræder og tolden forfalder inden for en frizone af kontroltype I, og det følger af momslovgivningen i den medlemsstat, til hvis område frizonen hører, at frizoner af kontroltype I (frihavne) ikke er en del af statens indenlandske område?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

Tredje spørgsmål:

Indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften for en vare, som er blevet indført i en frizone af kontroltype I under en ekstern forsendelsesprocedure, der ikke er blevet afsluttet, og som i frizonen unddrages toldtilsyn, således at der på samme tidspunkt opstår toldskyld for varen i henhold til toldkodeksens (2) artikel 203, stk. 1, i henhold til en anden regel om toldpligtens indtræden, nemlig toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), idet det blev undladt at frembyde varen for et af de kompetente, nationale toldsteder for frizonen og at afslutte forsendelsesproceduren dér, inden den handling, hvorved varen blev unddraget toldtilsyn, fandt sted?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 17. november 2015 — Minister Finansów mod Aviva Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie S.A. w Warszawie

(Sag C-605/15)

(2016/C 090/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Aviva Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie S.A. w Warszawie

Præjudicielle spørgsmål

Er en national bestemmelse om fritagelse af en selvstændig gruppe af personer for moms, som ikke indeholder betingelser eller metoder vedrørende vurderingen af betingelsen om konkurrenceforvridning, forenelig med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) (herefter »momsdirektivet«) sammenholdt med momsdirektivets artikel 131 samt effektivitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af berettiget forventning?

2)	Efter hvilke kriterier skal betingelsen om konkurrenceforvridning i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), vurderes?

3)	Har det betydning for besvarelsen af andet spørgsmål, at den selvstændige gruppe af personer leverer tjenesteydelserne til medlemmer, som er underlagt forskellige medlemsstaters retssystemer?

(1) EUT 2006 L 347, s. 1

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 2. december 2015 — Verwertungsgesellschaft Rundfunk GmbH mod Hettegger Hotel Edelweiss GmbH

(Sag C-641/15)

(2016/C 090/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verwertungsgesellschaft Rundfunk GmbH

Sagsøgt: Hettegger Hotel Edelweiss GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Er kriteriet »mod entré« i artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (1) opfyldt, hvis

—	der på de enkelte værelser på et hotel er installeret tv-apparater, og hotelejeren stiller signalet fra forskellige fjernsyns- og radioprogrammer til rådighed gennem disse (»hotelværelses-tv«) og

—	hotelejeren for benyttelse af værelset (med »hotelværelses-tv«) kræver et vederlag for værelset pr. overnatning, som også omfatter benyttelse af tv-apparatet og de fjernsyns- og radioprogrammer, der herigennem er stillet til rådighed?

(1) EUT L 376, s. 28.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 3. december 2015 — Bund Naturschutz in Bayern e.V. og Harald Wilde mod Freistaat Bayern

(Sag C-645/15)

(2016/C 090/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bund Naturschutz in Bayern e.V. og Harald Wilde

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Præjudicielle spørgsmål

Skal punkt 7, litra c), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (1) af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter: »VVM-direktivet«) fortolkes således, at bestemmelsen også omfatter udvidelse af eksisterende veje med mindst fire kørebaner?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er punkt 7, litra c), i bilag I til VVM-direktivet mere specifik end punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet, og har denne bestemmelse derfor forrang?

3)	Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares benægtende: Forudsætter begrebet »motortrafikvej« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet, at det relevante vejafsnit er en international hovedtrafikåre som omhandlet i ECE-aftalen om internationale hovedtrafikårer?

4)	Såfremt det første, det andet eller det tredje spørgsmål besvares benægtende: Finder begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet anvendelse på en vejudvidelse, hvor den eksisterende linjeføring ikke ændres væsentligt?

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Forudsætter begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet en mindstelængde for det pågældende vejafsnit? Skal der i bekræftende fald være tale om et ubrudt vejafsnit? Udgør mindstelængden i bekræftende fald mere end 2,6 km ubrudt eller — hvis længden af flere, ikke ubrudte vejafsnit skal lægges sammen — mere end i alt 4,4 km?

6)	Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende: Finder punkt 7, litra b), andet alternativ, i bilag I til VVM-direktivet (anlæg af motortrafikveje) anvendelse på en vejudvidelse inden for et bebygget område som omhandlet i ECE-aftalen om internationale hovedtrafikårer?

(1) EUT L 26, s. 1.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 14. december 2015 — Président de l’Autorité de la concurrence mod Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE), Association Comité économique régional agricole fruits et légumes de Bretagne (Cerafel), Société Fraileg, Société Prim’Santerre, Union des endiviers, Société Soleil du Nord, Comité économique fruits et légumes du Nord de la France (Celfnord), Association des producteurs d’endives de France (APEF), Section nationale de l’endive (SNE), Fédération du commerce de l’endive (FCE), Société France endives, Société Cambrésis Artois-Picardie endives (CAP'Endives), Société Marché de Phalempin, Société Primacoop, Société Coopérative agricole du marais audomarois (Sipema), Société Valois-Fruits, Société Groupe Perle du Nord og Ministre de l’économie, de l’industrie et du numérique

(Sag C-671/15)

(2016/C 090/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Président de l’Autorité de la concurrence

Sagsøgt: Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE), Association Comité économique régional agricole fruits et légumes de Bretagne (Cerafel), Société Fraileg, Société Prim’Santerre, Union des endiviers, Société Soleil du Nord, Comité économique fruits et légumes du Nord de la France (Celfnord), Association des producteurs d’endives de France (APEF), Section nationale de l’endive (SNE), Fédération du commerce de l’endive (FCE), Société France endives, Société Cambrésis Artois-Picardie endives (CAP'Endives), Société Marché de Phalempin, Société Primacoop, Société Coopérative agricole du marais audomarois (Sipema), Société Valois-Fruits, Société Groupe Perle du Nord og Ministre de l’économie, de l’industrie et du numérique

Præjudicielle spørgsmål

Kan aftaler, vedtagelser eller former for praksis inden for producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og faglige organisationer, som ville kunne kvalificeres som konkurrencebegrænsende i forhold til artikel 101 TEUF, falde uden for det i denne artikel fastsatte forbud på grund af det forhold alene, at de kan henføres til de opgaver, der inden for rammerne af den fælles markedsordning er overdraget til disse organisationer, og det på trods af, at de ikke henhører under nogen af de generelle undtagelser, der blev fastsat først i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 26 af 4. april 1962 (1), siden i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 (2) og endelig i artikel 176 i forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 (3)?

I bekræftende fald, skal artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96 (4), artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 (5) og artikel 122, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 — som blandt de målsætninger, der er tillagt producentorganisationerne og deres sammenslutninger, fastsætter målsætningen om at regulere produktionspriserne og målsætningen om at tilpasse produktionen efter efterspørgslen, navnlig hvad angår mængde — da fortolkes således, at de former for praksis, der vedrører kollektiv fastsættelse af en minimumspris, samordning af de mængder, der bringes i omsætning på markedet, eller udveksling af strategiske oplysninger, og som gennemføres af disse organisationer eller deres sammenslutninger, falder uden for forbuddet mod konkurrencebegrænsende karteller, for så vidt som de tilsigter at opfylde disse målsætninger?

(1) Forordning nr. 26 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landburgsvarer

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24.7.2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EUT L 214, s. 7).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299, s. 1).

(4) Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28.10.1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26.9.2007 om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af direktiv 2001/112/EF og 2001/113/EF og forordning (EØF) nr. 827/68, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 318/2006 og ophævelse af forordning (EØF) nr. 2202/96 (EUT L 273, s. 1).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Perpignan (Frankrig) den 14. december 2015 — Procureur de la République mod Noria Distribution SARL

(Sag C-672/15)

(2016/C 090/11)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Perpignan

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Procureur de la République

Sagsøgt: Noria Distribution SARL

Præjudicielle spørgsmål

Er direktiv 2002/46/EF (1) og de fællesskabsretlige principper vedrørende varernes frie bevægelighed og gensidig anerkendelse til hinder for indførelse af en national [lov]tekst, som bekendtgørelse af 9. maj 2006, der afviser enhver procedure vedrørende gensidig anerkendelse af kosttilskud baseret på vitaminer og mineraler fra en anden medlemsstat, idet den udelukker, at der iværksættes en forenklet procedure for produkter, som lovligt er markedsført i en anden medlemsstat, og som er baseret på næringsstoffer, hvis værdier overskrider de grænseværdier, der er fastsat ved bekendtgørelse af 9. maj 2006?

Tillader direktiv 2002/46/EF, navnlig direktivets artikel 5, tillige med de principper, der følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer og mineraler, der er proportionale med den anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en risiko for overskridelse af den sikre maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de næringsmidler, der indebærer de største risici?

Tillader direktiv 2002/46/EF tillige med de principper, der følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at der fastsættes doser alene under hensyn til indenlandske videnskabelige anbefalinger, uanset at konklusionen i nyere, internationale videnskabelige anbefalinger under tilsvarende betingelser er højere doser?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10.6.2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183, s. 51).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/8

Appel iværksat den 16. december 2015 af Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. oktober 2015 i sag T-299/11, European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-677/15 P)

(2016/C 090/12)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved N. Bambara, som befuldmægtiget, og advokaterne P. Wytinck og B. Hoorelbeke)

De andre parter i appelsagen: European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt ophæves den appellerede dom, der blev afsagt af Retten, for så vidt som den fastslår, at tilslagsafgørelsen er behæftet med flere materielle ulovligheder, herunder en tilsidesættelse af princippet om lige muligheder og gennemsigtighedsprincippet, åbenbart urigtige skøn samt flere begrundelsesmangler (punkt 1 i den appellerede doms konklusion), og for så vidt som Den Europæiske Union deri tilpligtes at betale erstatning til European Dynamics Luxembourg som følge af en fortabt mulighed for at få tildelt rammekontrakten (punkt 2 i den appellerede doms konklusion).

—	Påstanden om annullation af den anfægtede tilslagsafgørelse og påstanden om erstatning som fremsat af sagsøgeren i første instans forkastes.

—

Subsidiært ophæves den appellerede dom, der blev afsagt af Retten, for så vidt som den fastslår, at tilslagsafgørelsen er behæftet med flere materielle ulovligheder, herunder en tilsidesættelse af princippet om lige muligheder og gennemsigtighedsprincippet, åbenbart urigtige skøn samt flere begrundelsesmangler, og for så vidt som Den Europæiske Union tilpligtes at betale erstatning til European Dynamics Luxembourg som følge af en fortabt mulighed for at få tildelt rammekontrakten, og sagen hjemvises til Retten.

—	Mere subsidiært ophæves den appellerede dom, der blev afsagt af Retten, for så vidt som Den Europæiske Union tilpligtes at betale erstatning til European Dynamics Luxembourg som følge af en fortabt mulighed for at få tildelt rammekontrakten, og sagen hjemvises til Retten.

—	Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale alle de omkostninger, der er forbundet med sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er i det væsentlige støttet på fire principale anbringender, nemlig at: 1) Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af princippet om lige muligheder og gennemsigtighedsprincippet og har tilsidesat sin begrundelsespligt, som fastsat i artikel 36 i statutten for Domstolen, 2) Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af efterprøvelsen af, om der forelå åbenbart urigtige skøn, 3) Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 100, stk. 2, i den generelle finansforordning (1), sammenholdt med artikel 296, stk. 2, TEUF, og 4) Retten begik en retlig fejl, idet den tilkendte erstatning på grundlag af en fortabt mulighed.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den ikke vurderede og fastslog, om indførelsen af vægtningskriterier for underkriterierne for det første tekniske tildelingskriterium, som ikke blev meddelt tilbudsgiverne inden afgivelsen af deres bud, 1) ændrede de kriterier for tildeling af kontrakten, der var angivet i kontraktens dokumenter eller i udbudsbekendtgørelsen, 2) indeholdt elementer der, såfremt de havde været kendt, da buddene blev udarbejdet, kunne have påvirket denne udarbejdelse, eller 3) blev vedtaget under hensyntagen til forhold, der kunne medføre en forskelsbehandling af en af tilbudsgiverne. I det første anbringendes andet led har appellanten også gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt, som er fastsat i artikel 36 i statutten for Domstolen, idet den ikke har anført nogen begrundelse for, hvorfor den er af den opfattelse, at indførelsen af de uanmeldte vægtningsfaktorer for de underkriterier, der blev anvendt i forbindelse med det første tekniske tildelingskriterium, havde en negativ indvirkning på sagsøgerne i første instans’ chancer for at blive placeret på første- eller andenpladsen i kaskaden for den omstridte udbrudsprocedure.

Med det andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den ikke undersøgte, om de påviste åbenbare fejlskøn, som evalueringsudvalget havde anlagt i forbindelse med evalueringen af European Dynamics’ bud med hensyn til det første og andet tildelingskriterium, kunne have haft en indflydelse på den anfægtede tilslagsafgørelses endelige resultat. Appellanten har anført, at Retten skal undersøge, hvorvidt de påviste åbenbare fejlskøn ville føre til et andet udfald af udbrudsproceduren på to punkter. For det første skal Retten undersøge, om den afviste tilbudsgiver ville have opnået tilstrækkelige points til at blive placeret højere i kaskaden, såfremt der ikke var blevet anlagt åbenbare fejlskøn. For det andet skal Retten undersøge, om de påviste åbenbare fejlskøn har en betydning for den karakter, der er blevet givet for et bestemt (under-) kriterium, såfremt der er flere andre grunde (der ikke er behæftet med et åbenbart fejlskøn), som også begrunder de tildelte karakterer.

Med det tredje appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den undersøgte hver eneste af evalueringsudvalgets bemærkninger isoleret og ikke i den bredere sammenhæng, som de indgik i, hvorved den anlagde en strengere målestok med hensyn til begrundelsespligten, end den, der følger af Domstolens faste praksis. Derudover begik Retten en retlig fejl, idet den ikke undersøgte, om de andre grunde (der ikke er behæftet med en begrundelsesmangel), som Harmoniseringskontoret fremførte for at begrunde de karakterer, der blev givet i forbindelse med det første tildelingskriterium, ikke stadig kunne være tilstrækkelige til at bekræfte den tildelte karakters gyldighed. Af denne grund begik Retten en retlig fejl, idet den annullerede den anfægtede afgørelse på grund af en tilsidesættelse af artikel 100, stk. 2, i den generelle finansforordning, sammenholdt med artikel 296 TEUF.

Med det fjerde appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den tilkendte den første sagsøger i første instans erstatning, eftersom én af de kumulative betingelser for at EU-institutionerne ifalder ansvar uden for kontrakt (nemlig at der er tale om ulovlig adfærd) ikke er blevet bevist. Subsidiært har appellanten gjort gældende, at selv hvis Harmoniseringskontorets påstand om annullation alene skulle tages til følge på grundlag af det første appelanbringende, skal den appellerede dom stadigvæk ophæves for så vidt som den fastsætter en forpligtelse til at betale erstatning, da eksistensen af en årsagsforbindelse mellem den resterende ulovlige adfærd (åbenbart urigtigt skøn og en tilsidesættelse af begrundelsespligten) og den påståede skade i så fald ikke er bevist. Mere subsidiært har appellanten nedlagt påstand om, at dommen ophæves som følge af en uoverensstemmelse mellem de betragtninger, der fremgår af den appellerede dom, og punkt 2 i den appellerede doms konklusion. Mest subsidiært har appellanten anført, at den appellerede doms konklusion under alle omstændigheder indeholder en materiel fejl, idet den i stedet for Harmoniseringskontoret pålægger Den Europæiske Union at erstatte European Dynamics Luxembourgs tab som følge af en fortabt mulighed.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 23. december 2015 — Shiraz Baig Mirza mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal

(Sag C-695/15)

(2016/C 090/13)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Shiraz Baig Mirza

Sagsøgt: Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (1) (herefter »Dublin III-forordningen«), fortolkes således, at

a)	medlemsstaterne alene kan anvende deres mulighed for at sende en asylansøger til et sikkert tredjeland, inden det er fastslået, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, eller kan medlemsstaterne ligeledes anvende denne mulighed, efter det er blevet fastslået?

Skal ovenstående spørgsmål besvares anderledes, såfremt medlemsstaten fastslår, at den i henhold til Dublin III-forordningens artikel 7, stk. 2, og nævnte forordnings kapitel III ikke var ansvarlig på det tidspunkt, hvor ansøgningen første gang blev indgivet til nævnte medlemsstats myndigheder, men på det tidspunkt, hvor medlemsstaten modtog ansøgeren fra en anden medlemsstat efter en anmodning om overførsel eller tilbagetagelse af den pågældende i henhold til Dublin III-forordningens kapitel V og VI?

Såfremt muligheden for at sende en ansøger til et sikkert tredjeland i henhold til den fortolkning, som Domstolen måtte give som svar på det første spørgsmål, ligeledes kan anvendes, efter der er sket en overførsel i henhold til Dublinproceduren:

Skal Dublin III-forordningens artikel 3, stk. 3, da fortolkes således, at medlemsstaterne ligeledes kan anvende denne mulighed i et tilfælde, hvor den medlemsstat, som har udført denne overførsel, ikke under Dublinproceduren blev nærmere oplyst om den nationale lovgivning vedrørende anvendelsen af denne mulighed eller om den praksis, der anvendes af de nationale myndigheder?

3)	Skal Dublin III-forordningens artikel 18, stk. 2, fortolkes således, at proceduren i et tilfælde, hvor en ansøger er blevet tilbagetaget i henhold til nævnte forordnings artikel 18[, stk. 1], litra c), skal fortsættes på det trin, hvor den tidligere procedure blev afbrudt?

(1) EUT L 180, s. 31.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 12. januar 2016 — Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL mod Administration des douanes et droits indirects

(Sag C-17/16)

(2016/C 090/15)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL

Sagsøgt: Administration des douanes et droits indirects

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 (1) og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 (2) fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der befinder sig i et internationalt transitområde i en lufthavn, ikke er omfattet af angivelsespligten i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005, eller således at denne statsborger derimod er omfattet af denne pligt, idet den pågældende har passeret en af Fællesskabets ydre grænser ved et grænseovergangssted i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26.10.2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.3.2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105, s. 1).

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/13

Rettens dom af 28. januar 2016 — Østrig mod Kommissionen

(Sag T-427/12) (1)

((Statsstøtte - banksektoren - støtte ydet af Tyskland og Østrig til fordel for Bayerische Landesbank i forbindelse med dennes omstrukturering - afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked - ophævelse af den første beslutning affattet på et andet sprog end medlemsstatens - annullationssøgsmål - Anfægtelig retsakt - formaliteten - begrebet statsstøtte - fordel - ret til forsvar - begrundelsespligt))

(2016/C 090/17)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, M. Windisch, W. Peschorn og S. Ullreich, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, T. Maxian Rusche og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse C(2012) 5062 final af 25. juli 2012 om Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Østrigs statsstøtte til fordel for Bayerische Landesbank (sag SA.28487 (C 16/09, ex N 254/09)), samt — efter ophævelsen af denne afgørelse ved artikel 1 i Kommissionens afgørelse (EU) 2015/657 af 5. februar 2013 om Tysklands og Østrigs statsstøtte til fordel for Bayerische Landesbank (SA.28487 (C 16/09, ex N 254/09)) (EUT 2015, L 109, s. 1) — påstand om annullation af artikel 2, stk. 1, litra d), i sidstnævnte afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 373 af 1.12.2012.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/13

Rettens dom af 21. januar 2016 — Makhlouf mod Rådet

(Sag T-443/13) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - ret til respekt for privatlivet - proportionalitet))

(2016/C 090/18)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mohammad Makhlouf (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne C. Rygaert og G. Karouni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-M. Joséphidès og G. Étienne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147, s. 14), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Mohammad Makhlouf bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

(1) EUT C 325 af 9.11.2013.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/14

Rettens dom af 28. januar 2016 — Gugler France mod KHIM — Gugler (GUGLER)

(Sag T-674/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærket GUGLER - absolut registreringshindring - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 - påkendelse af egen drift))

(2016/C 090/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gugler France (Besançon, Frankrig) (ved advokat A. Grolée)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Alexander Gugler (Maxdorf, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 356/2012-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Gugler France og M. Alexander Gugler

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 16. oktober 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 356/2012-4) annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Gugler France under sagen for Retten.

(1) EUT C 61 af 1.3.2014.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/15

Rettens dom af 21. januar 2016 — BR IP Holder mod KHIM — Greyleg Investments (HOKEY POKEY)

(Sag T-62/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket HOKEY POKEY - ældre ikke-registreret nationalt ordmærke - bevis for brug - ret til at forbyde anvendelsen af det ansøgte varemærke - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 - en medlemsstats ret - begrundelsespligt - påkendelse af egen drift))

(2016/C 090/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BR IP Holder LLC (Canton, Massachusetts, De Forenede Stater) (ved advokat F. Traub og solicitor C. Rohsler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Greyleg Investments Ltd (Baltonsborough, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1091/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem BR IP Holder LLC og Greyleg Investments Ltd

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 22. november 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1091/2012-4) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af BR IP Holder LLC.

(1) EUT C 142 af 12.5.2014.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/16

Rettens dom af 21. januar 2016 — Laboratorios Ern mod KHIM — michelle menard (Lenah.C)

(Sag T-802/14) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Lenah.C - det ældre nationale ordmærke LEMA - relative registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), I forordning EU nr. 207/2009))

(2016/C 090/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Ern SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat S. Correa Rodriguez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Bonne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: michelle menard GmbH — Berlin cosmetics (Berlin, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. september 2014 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2260/2013-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Laboratorios Ern SA og michelle menard GmbH — Berlin cosmetics

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Laboratorios Ern SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 46 af 9.2.2015.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/16

Rettens dom af 21. januar 2016 — Rod Leichtmetallräder mod KHIM — Rodi TR (ROD)

(Sag T-75/15) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærket ROD - de ældre nationale figurmærker RODI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - tidligere indsigelsessag - regel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95))

(2016/C 090/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rod Leichtmetallräder GmbH (Weiden in der Oberpfalz, Tyskland) (ved advokaterne J. Hellenbrand og J. Biener)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Rajh, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Rodi TR, SL (Lérida, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. december 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 281/2014-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Rodi TR, SL og Rod Leichtmetallräder GmbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Rod Leichtmetallräder GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 118 af 13.4.2015.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/17

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 18. januar 2016 — Biofa mod Kommissionen

(Sag T-746/15 R)

((Særlige rettergangsformer - plantebeskyttelsesmiddel - godkendelse af basisstoffet natriumhydrogencarbonat - begæring om udsættelse af gennemførelsen - ingen uopsættelighed))

(2016/C 090/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Biofa AG (Münsingen, Tyskland) (ved advokaterne C. Stallberg og S. Knoblich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. von Rintelen, F. Moro og P. Ondrüsek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2069 af 17. november 2015 om godkendelse af basisstoffet natriumhydrogencarbonat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 301, s. 42).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/17

Sag anlagt den 23. oktober 2015 — Jenkinson mod Rådet m.fl.

(Sag T-602/15)

(2016/C 090/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Liam Jenkinson (Keery, Irland) (ved advokaterne N. de Montigny og J.-N. Louis)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) og Den Europæiske Unions fælles aktion »EULEX Kosovo«

Sagsøgerens påstande

Principalt:

– 1.

Hvad angår de rettigheder, der følger af den privatretlige kontrakt:

—	Sagsøgerens kontraktforhold ændres til en tidsubegrænset kontrakt.

—

Det fastslås, at de sagsøgte har tilsidesat, deres kontraktlige forpligtelser og bl.a. tilsidesat pligten til at give varsel i forbindelse med, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt bringes til ophør.

Følgelig fastslås det, at de sagsøgte som erstatning for det tab, der er lidt på grund af misbrug af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter med heraf følgende lang tids usikkerhed for sagsøgeren og tilsidesættelsen af pligten til at give varsel om opsigelse af kontrakten:

—	Tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for manglende overholdelse af opsigelsesvarslet på 176 601,55 EUR, beregnet på grundlag af hans anciennitet ved Den Europæiske Unions missioner.

—	Subsidiært, tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for manglende overholdelse af opsigelsesvarslet på 45 985,15 EUR, beregnet under hensyn til den tid, han har været i tjenesten hos den fjerde sagsøgte.

—	Det fastslås, at afskedigelsen af sagsøgeren er ulovlig og følgelig, at de sagsøgte tilpligtes at betale ham en erstatning, der efter ret og billighed er opgjort til 50 000 EUR.

—

Det fastslås, at de sagsøgte ikke har foranlediget udarbejdelse af de lovbestemte arbejdsretlige dokumenter i forbindelse med kontraktens ophør og

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 100,00 EUR for hver dags forsinkelse at regne fra anlæggelsen af den foreliggende sag.

—	De sagsøgte tilpligtes at tilsende sagsøgeren de lovbestemte arbejdsretlige dokumenter i forbindelse med kontraktens ophør.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale renter af de ovennævnte beløb, beregnet efter den belgiske lovbestemte sats.

– 2.

Hvad angår magtmisbrug og den eksisterende forskelsbehandling:

—

Det fastslås, at de tre første sagsøgte udsatte sagsøgeren for forskelsbehandling, uden nogen objektiv begrundelse herfor, under hans beskæftigelse ved de missioner, som disse havde oprettet, for så vidt angår hans vederlag, pensionsrettigheder og dertil knyttede ydelser, samt for så vidt angår hans sikkerhed for efterfølgende ansættelse.

—	Det fastslås, at sagsøgeren burde være blevet ansat som midlertidig ansat ved én af de tre sagsøgte.

—

Det tre første sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgeren det løntab og det tab af pensionsrettigheder og dertil knyttede ydelser og privilegier, han blev påført ved ovennævnte tilsidesættelse af fællesskabsretten.

De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren renter af disse beløb, beregnet efter den belgiske lovbestemte sats.

—

Der fastsættes en frist for parterne til at fastsætte den nævnte erstatning under hensyntagen til den lønklasse og det løntrin, som sagsøgeren burde have været ansat i, den gennemsnitlige lønstigning, sagsøgerens karriereudvikling og de ydelser som han således burde have fået i henhold til denne kontrakt som midlertidigt ansat, og der foretages en sammenligning af de opnåede resultater med den løn, som sagsøgeren faktisk har oppebåret.

Subsidiært:

—	Det fastlås, at de sagsøgte har tilsidesat deres forpligtelser.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det tab, der fulgte af de nævnte tilsidesættelser, der efter ret og billighed er opgjort til 150 000,00 EUR.

Under alle omstændigheder:

De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført otte anbringender.

1.	Første anbringende om retsmisbrug begået af de sagsøgte ved anvendelsen af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter og disse sidstnævntes tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

2.	Andet anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af beskyttelsen af arbejdstagerne i forbindelse med en kollektiv opsigelse.

3.	Tredje anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.

4.	Fjerde anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at blive hørt.

5.	Femte anbringende om den retsusikkerhed, som de sagsøgte udsatte sagsøgeren for, og disse sidstnævntes tilsidesættelse af retten til god forvaltning.

6.	Sjette anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af princippet om høring af personalerepræsentanterne.

7.	Syvende anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

8.	Ottende anbringende om de sagsøgtes tilsidesættelse af arbejdstagernes ret til fri bevægelighed.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/19

Sag anlagt den 23. november 2015 — Novartis mod KHIM (Gengivelse af en halvmåne i sort og hvid)

(Sag T-678/15)

(2016/C 090/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat M. Zintler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærket (Gengivelse af en halvmåne i sort og hvid) — registreringsansøgning nr. 13 191 036

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. september 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 89/2015-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 207/2009 er ikke til hinder for registrering af det omhandlede tegn (EF-varemærke nr. 13 191 036) for de varer i klasse 5, der er beskrevet i registreringsansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Forkert anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/20

Sag anlagt den 23. november 2015 — Novartis mod KHIM (gengivelse af en halvmåne i grøn og hvid)

(Sag T-679/15)

(2016/C 090/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat M. Zintler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærket (gengivelse af en halvmåne i grøn og hvid) — registreringsansøgning nr. 13 189 139

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. september 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 78/2015-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det fastslås, at artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ikke er til hinder for registrering af det omtvistede tegn (EF-varemærke nr. 13 189 139) for de varer i klasse 5, der er beskrevet i registreringsansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/20

Sag anlagt den 17. december 2015 — Aldi mod KHIM — Sky (SKYLITE)

(Sag T-736/15)

(2016/C 090/28)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Aldi GmbH & Co. KG (Mülheim an der Ruhr, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, U. Rademacher, C. Fürsen og N. Bertram)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sky plc (Isleworth, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Aldi GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »SKYLITE« — EF-varemærkeregistrering nr. 11 595 311

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. oktober 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2771/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 15 i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/21

Sag anlagt den 28. december 2015 — It Works mod KHIM — KESA Holdings Luxembourg (IT it WORKS)

(Sag T-778/15)

(2016/C 090/29)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: It Works S.A. (Krakow, Polen) (ved advokat J. Aftyka)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: KESA Holdings Luxembourg Sàrl (Luxembourg, Luxembourg)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: It Works S.A.

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »IT it WORKS« — registreringsansøgning nr. 10 359 222

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. oktober 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2106/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt angår de tjenesteydelser, for hvilke indsigelsen blev taget til følge.

—	Indsigelsesafdelingens afgørelse af 17. juni 2014 i indsigelsessag nr. B 001988727 annulleres for så vidt angår de tjenesteydelser, for hvilke indsigelsen blev taget til følge.

—	Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret med henblik på omgørelse vedrørende sagens realitet, idet EF-varemærke nr. 010359222 registreres for alle de omfattede tjenesteydelser uden forbehold for dem, der er ikke er genstand for indsigelse.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for indsigelsesafdelingen, appelkammeret og Retten.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/22

Sag anlagt den 8. januar 2016 — La tarte tropézienne mod KHIM (LA TARTE TROPÉZIENNE 1955. SAINT-TROPEZ)

(Sag T-7/16)

(2016/C 090/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: La tarte tropézienne (Cogolin, Frankrig) (ved advokat T. Cuche)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »LA TARTE TROPÉZIENNE 1955. SAINT-TROPEZ« — registreringsansøgning nr. 1 212 405

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. oktober 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 720/2015-4)

Påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Det fastslås, at beskyttelsen i Den Europæiske Union af international registrering nr. 1 212 405 er gyldig for følgende varer: »mel og næringsmidler af korn; sukker; honning; melassesirup; gær; bagepulver; krydderier; kagedej; kager; dybfrosne kager; pandekager«.

—

Følgelig annulleres afgørelse vedtaget den 26. oktober 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret delvis, for så vidt som den nægter beskyttelse i Den Europæiske Union af international registrering nr. 1 212 405 for følgende varer »mel og næringsmidler af korn; sukker; honning; melassesirup; gær; bagepulver; krydderier; kagedej; kager; dybfrosne kager; pandekager«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/23

Sag anlagt den 15. januar 2016 — Gauff mod KHIM — H.P. Gauff Ingenieure (GAUFF)

(Sag T-13/16)

(2016/C 090/31)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Gauff GmbH & Co. Engineering KG (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat A. Molnar)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: H.P. Gauff Ingenieure GmbH & Co. KG — JBG (Frankfurt am Main, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Gauff GmbH & Co. Engineering KG

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »Gauff« — EF-varemærkeregistrering nr. 6 327 977

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. november 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 549/2015-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres. Subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret med henblik på videre behandling af de synspunkter, der med urette ikke har været genstand for behandling.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 53, 56, 57 og 76 i forordning nr. 207/2009, af forordning nr. 2868/95 og af retten til at blive hørt samt utilstrækkelig begrundelse.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/23

Sag anlagt den 8. januar 2016 — Apimab Laboratoires m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-14/16)

(2016/C 090/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Apimab Laboratoires (Clermont-l’Hérault, Frankrig), Sarl BBI — Blanche Bresson Institut (Barbentane, Frankrig), Institut de recherche biologique — IRB (Montaigu, Frankrig), Laboratoires Arkopharma (Carros, Frankrig), Laboratoires Juva Santé (Paris, Frankrig), Ortis (Bütgenbach, Belgien), Pierre Fabre Médicament (Boulogne-Billancourt, Frankrig), Pollenergie (Saint-Hilaire-de-Lusignan, Frankrig) (ved advokat A. de Brosses)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Det fastslås, at forordning nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 er vedtaget uden forudgående høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og således i strid med proceduren for dens vedtagelse.

—	Det fastslås, at Kommissionen har begået en retlig fejl, idet den i strid med artikel 6 i forordning nr. 178/2002 vedtog forordning nr. 2015/1933 uden en videnskabelig risikovurdering.

—	Det fastslås, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved i forordning nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 at begrænse indholdet af benzo(a)pyren i visse kosttilskud til 10 mikrogram, hvis det anvendes separat, eller til 50 mikrogram, hvis det blandes med andre stoffer.

—	Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved i forordning nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 at begrænse indholdet af benzo(a)pyren i visse kosttilskud til 10 mikrogram, hvis det anvendes separat, eller til 50 mikrogram, hvis det blandes med andre stoffer.

—

Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved i forordning nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 at begrænse indholdet af benzo(a)pyren i visse kosttilskud til 10 mikrogram, hvis det anvendes separat, eller til 50 mikrogram, hvis det blandes med andre stoffer.

I konsekvens heraf:

—	annulleres forordning nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 for så vidt angår bestemmelserne om kosttilskud

—	tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.

Det første anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af procedurereglerne i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (herefter »rammeforordningen«) ved vedtagelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1933 af 27. oktober 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for polycykliske aromatiske hydrocarboner i kakaofiber, bananchips, kosttilskud, tørrede urter og tørrede krydderier (herefter »den anfægtede forordning«).

2.	Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, som Kommissionen har begået, da den vedtog den anfægtede forordning, og en tilsidesættelse af rammeforordningens artikel 2, der berettiger annullationen af den anfægtede forordning på grund af manglende retsgrundlag.

3.	Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, som Kommissionen har begået, idet den ikke har hørt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og ikke har foretaget en forudgående videnskabelig vurdering, hvilket er i strid med kravene i artikel 6 i forordning nr. 178/2002.

4.	Det fjerde anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet den anfægtede forordning implicit er baseret på den konstatering, at forbrugeren indtager de samme mængder polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) ved kosttilskud som ved almindelige fødevarer, hvilket ikke er tilfældet.

5.	Det femte anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet fastsættelsen af grænseværdier for PAH går ud over, hvad der er nødvendigt for beskyttelsen af den offentlige sundhed.

Det sjette anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den anfægtede forordning ikke har taget hensyn til forskellene mellem kosttilskud og andre fødevarer, idet den fastsætter grænseværdierne for PAH i overensstemmelse med den pågældende fødevaretype.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/25

Sag anlagt den 14. januar 2016 — Pandalis mod KHIM — LR Health & Beauty Systems (Cystus)

(Sag T-15/16)

(2016/C 090/33)

Stævningen affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Georgios Pandalis (Glandorf, Tyskland) (ved advokat A. Franke)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: LR Health & Beauty Systems GmbH (Ahlen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Georgios Pandalis

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »Cystus« — EF-varemærkeregistrering nr. 1 273 119

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. oktober 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2839/2014-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse vedrørende ugyldighedssag nr. 8374 C og EF-varemærke nr. 1273119 »Cystus« annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 64, stk. 1, sammenholdt med artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009

—	Magtfordrejning

—	Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/25

Sag anlagt den 19. januar 2016 — Mast-Jägermeister mod KHIM (Becher)

(Sag T-16/16)

(2016/C 090/34)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mast-Jägermeister SE (Wolfenbüttel, Tyskland) (ved advokaterne H. Schrammek, C. Drzymalla, S. Risthaus og J. Engberding)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede design: EF-design »Becher« — International registrering af design, ansøgning nr. 2683615-0001 og 2683615-0002

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. november 2015 af Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1842/2015-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det fastslås, at ansøgningsdatoen for design nr. 002683615-0001 og 002683615-0002 er den 17. april 2015.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 45, stk. 1, artikel 46, stk. 2 og 3, i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordning artikel 36, stk. 1, litra c), og artikel 38, stk. 1

—	Tilsidesættelse af artikel 62, andet punktum, i forordning nr. 6/2002.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/26

Sag anlagt den 18. januar 2016 — DMC mod KHIM — Etike’ International (De Giusti Orgoglio)

(Sag T-18/16)

(2016/C 090/35)

Stævningen affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: DMC Srl (San Vendemiano, Italien) (ved advokat B. Osti)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Etike’ International Srl (Baronissi, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger om det omtvistede varemærke: DMC Srl

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »De Giusti Orgoglio« — registreringsansøgning nr. 9 499 468

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. november 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1764/2013-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ændres, idet den er faktisk og retligt ugrundet.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Sagsakterne i indsigelsessag B 001757973 og i klagesag nr. 1764/2013-5 pålægges udleveret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1. litra a), i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1. litra b), i forordning nr. 207/2009.

7.3.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/27

Kendelse afsagt af præsidenten for Personaleretten den 20. januar 2016 — Brouillard mod Kommissionen

(Sag F-148/15)

((Personalesag - ingen adgang til at deltage i prøverne i en udvælgelsesprøve - særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler - uopsættelighed - foreligger ikke))

(2016/C 090/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alain Laurent Brouillard (Forest, Belgien) (ved advokat P. Vande Casteele)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/306/15 — fransksprogede juristlingvister (AD7), om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøvens næste fase med den begrundelse, at sidstnævnte ikke har et uddannelsesniveau svarende til en afsluttet juridisk uddannelse fra et belgisk, fransk eller luxembourgsk universitet.

Konklusion

1)	Alain Laurent Brouillard’s begæring om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 90

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	59. årgang 7. marts 2016

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2016/C 090/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2016/C 090/02	Sag C-500/15 P: Appel iværksat den 21. september 2015 af TVR Italia Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-398/13, TVR Automotive mod KHIM og TVR Italia	2
2016/C 090/03	Sag C-564/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 4. november 2015 — Farkas Tibor mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alfödi Regionális Adó Főigazgatósága	2
2016/C 090/04	Sag C-566/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 3. november 2015 — Konrad Erzberger mod TUI AG	3
2016/C 090/05	Sag C-571/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht (Tyskland) den 6. november 2015 — Wallenborn Transports SA mod Hauptzollamt Gießen	3
2016/C 090/06	Sag C-605/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 17. november 2015 — Minister Finansów mod Aviva Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie S.A. w Warszawie	4
2016/C 090/07	Sag C-641/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 2. december 2015 — Verwertungsgesellschaft Rundfunk GmbH mod Hettegger Hotel Edelweiss GmbH	5
2016/C 090/08	Sag C-645/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 3. december 2015 — Bund Naturschutz in Bayern e.V. og Harald Wilde mod Freistaat Bayern	5
2016/C 090/09	Sag C-670/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 15. december 2015 — Jan Šalplachta	6
2016/C 090/10	Sag C-671/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 14. december 2015 — Président de l’Autorité de la concurrence mod Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE), Association Comité économique régional agricole fruits et légumes de Bretagne (Cerafel), Société Fraileg, Société Prim’Santerre, Union des endiviers, Société Soleil du Nord, Comité économique fruits et légumes du Nord de la France (Celfnord), Association des producteurs d’endives de France (APEF), Section nationale de l’endive (SNE), Fédération du commerce de l’endive (FCE), Société France endives, Société Cambrésis Artois-Picardie endives (CAP'Endives), Société Marché de Phalempin, Société Primacoop, Société Coopérative agricole du marais audomarois (Sipema), Société Valois-Fruits, Société Groupe Perle du Nord og Ministre de l’économie, de l’industrie et du numérique	7
2016/C 090/11	Sag C-672/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Perpignan (Frankrig) den 14. december 2015 — Procureur de la République mod Noria Distribution SARL	8
2016/C 090/12	Sag C-677/15 P: Appel iværksat den 16. december 2015 af Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. oktober 2015 i sag T-299/11, European Dynamics Luxembourg SA, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og European Dynamics Belgium SA mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)	8
2016/C 090/13	Sag C-695/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 23. december 2015 — Shiraz Baig Mirza mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal	10
2016/C 090/14	Sag C-8/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Frosinone (Italien) den 5. januar 2016 — straffesag mod Paola Tonachella	11
2016/C 090/15	Sag C-17/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 12. januar 2016 — Oussama El Dakkak og Intercontinental SARL mod Administration des douanes et droits indirects	11
2016/C 090/16	Sag C-30/16: Sag anlagt den 18. januar 2016 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland	12
	Retten
2016/C 090/17	Sag T-427/12: Rettens dom af 28. januar 2016 — Østrig mod Kommissionen (Statsstøtte — banksektoren — støtte ydet af Tyskland og Østrig til fordel for Bayerische Landesbank i forbindelse med dennes omstrukturering — afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked — ophævelse af den første beslutning affattet på et andet sprog end medlemsstatens — annullationssøgsmål — Anfægtelig retsakt — formaliteten — begrebet statsstøtte — fordel — ret til forsvar — begrundelsespligt)	13
2016/C 090/18	Sag T-443/13: Rettens dom af 21. januar 2016 — Makhlouf mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — åbenbart urigtigt skøn — ejendomsret — ret til respekt for privatlivet — proportionalitet)	13
2016/C 090/19	Sag T-674/13: Rettens dom af 28. januar 2016 — Gugler France mod KHIM — Gugler (GUGLER) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-figurmærket GUGLER — absolut registreringshindring — artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009 — påkendelse af egen drift)	14
2016/C 090/20	Sag T-62/14: Rettens dom af 21. januar 2016 — BR IP Holder mod KHIM — Greyleg Investments (HOKEY POKEY) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket HOKEY POKEY — ældre ikke-registreret nationalt ordmærke — bevis for brug — ret til at forbyde anvendelsen af det ansøgte varemærke — artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 — en medlemsstats ret — begrundelsespligt — påkendelse af egen drift)	15
2016/C 090/21	Sag T-782/14 P: Rettens dom af 27. januar 2016 — DF mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — løn — midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse — udlandstillæg — betingelse i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten — tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb)	15
2016/C 090/22	Sag T-802/14: Rettens dom af 21. januar 2016 — Laboratorios Ern mod KHIM — michelle menard (Lenah.C) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Lenah.C — det ældre nationale ordmærke LEMA — relative registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), I forordning EU nr. 207/2009)	16
2016/C 090/23	Sag T-75/15: Rettens dom af 21. januar 2016 — Rod Leichtmetallräder mod KHIM — Rodi TR (ROD) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-figurmærket ROD — de ældre nationale figurmærker RODI — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — tidligere indsigelsessag — regel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95)	16
2016/C 090/24	Sag T-746/15 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 18. januar 2016 — Biofa mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — plantebeskyttelsesmiddel — godkendelse af basisstoffet natriumhydrogencarbonat — begæring om udsættelse af gennemførelsen — ingen uopsættelighed)	17
2016/C 090/25	Sag T-602/15: Sag anlagt den 23. oktober 2015 — Jenkinson mod Rådet m.fl.	17
2016/C 090/26	Sag T-678/15: Sag anlagt den 23. november 2015 — Novartis mod KHIM (Gengivelse af en halvmåne i sort og hvid)	19
2016/C 090/27	Sag T-679/15: Sag anlagt den 23. november 2015 — Novartis mod KHIM (gengivelse af en halvmåne i grøn og hvid)	20
2016/C 090/28	Sag T-736/15: Sag anlagt den 17. december 2015 — Aldi mod KHIM — Sky (SKYLITE)	20
2016/C 090/29	Sag T-778/15: Sag anlagt den 28. december 2015 — It Works mod KHIM — KESA Holdings Luxembourg (IT it WORKS)	21
2016/C 090/30	Sag T-7/16: Sag anlagt den 8. januar 2016 — La tarte tropézienne mod KHIM (LA TARTE TROPÉZIENNE 1955. SAINT-TROPEZ)	22
2016/C 090/31	Sag T-13/16: Sag anlagt den 15. januar 2016 — Gauff mod KHIM — H.P. Gauff Ingenieure (GAUFF)	23
2016/C 090/32	Sag T-14/16: Sag anlagt den 8. januar 2016 — Apimab Laboratoires m.fl. mod Kommissionen	23
2016/C 090/33	Sag T-15/16: Sag anlagt den 14. januar 2016 — Pandalis mod KHIM — LR Health & Beauty Systems (Cystus)	25
2016/C 090/34	Sag T-16/16: Sag anlagt den 19. januar 2016 — Mast-Jägermeister mod KHIM (Becher)	25
2016/C 090/35	Sag T-18/16: Sag anlagt den 18. januar 2016 — DMC mod KHIM — Etike’ International (De Giusti Orgoglio)	26
	Retten for EU-Personalesager
2016/C 090/36	Sag F-148/15: Kendelse afsagt af præsidenten for Personaleretten den 20. januar 2016 — Brouillard mod Kommissionen (Personalesag — ingen adgang til at deltage i prøverne i en udvælgelsesprøve — særlige rettergangsformer — begæring om foreløbige forholdsregler — uopsættelighed — foreligger ikke)	27
2016/C 090/37	Sag F-85/15: Kendelse afsagt af Personaleretten den 27. januar 2016 — Glantenay m.fl. mod Kommissionen	27