22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/1

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/2

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er« (COM(2011)0870),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens rapport »Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV — Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov« (COM(2011)0803),

—

der henviser til Kommissionens program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, »COSME«-programmet (COM(2011)0834),

—

der henviser til »Small Business Act« for Europa" (COM(2008)0394), der anerkender SMV'ernes centrale rolle i EU's økonomi og sigter mod at styrke den rolle, SMV'erne spiller og fremme deres vækst- og jobskabelsespotentiale ved at afbøde en række problemer, som menes at være hindrende for SMV'ernes udvikling,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 om status vedrørende »Small Business Act« for Europa (COM(2011)0078) og sin beslutning af 12. maj 2011 desangående (1),

—

der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde (COM(2011)0860),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde (COM(2011)0862),

—

der henviser til Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks undersøgelse fra 2011 om SMV'ers adgang til finansiering,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 2/2012 om finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

—

der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A7-0001/2013),

A.

der henviser til, at den dårligt udtænkte regulering af finansbranchen i kombination med de alvorlige og gennemgribende indvirkninger af den finansielle og økonomiske krise og gældskrisen kan gøre adgangen til finansiering endnu vanskeligere for SMV'er;

B.

der henviser til, at det er af afgørende betydning at skabe og udvikle de nødvendige redskaber til at fastsætte de rette betingelser for, at EU vil kunne fremme væksten i euroområdet og i Unionen som helhed;

C.

der henviser til, at banklån er den primære kilde til finansiering for SMV'er i EU;

D.

der henviser til, at der ifølge data fra ECB er store forskelle i udlånsrenterne imellem medlemsstaterne, og der består ubalancer vedrørende adgangen til likviditet og med et stort omfang af afslag til forretningsprojekter i nogle lande;

E.

der henviser til, at SMV'er udgør mere end 98 % af EU's virksomheder og skriver sig for mere end 67 % af arbejdspladserne i Unionen; der henviser til, at SMV'er således er rygraden i EU's økonomi og udgør en væsentlig drivkraft for vækst- og beskæftigelsesmulighederne på lang sigt i de 27 medlemsstater;

F.

der henviser til, at 85 % af alle nye jobs i EU mellem 2002 og 2010 opstod i SMV'er, navnlig i nystartede firmaer; der henviser til, at 32,5 millioner mennesker i EU er selvstændigt erhvervsdrivende;

G.

der henviser til, at der findes forskellige slags SMV'er, som alle har forskellige behov;

H.

der henviser til, at foranstaltninger til støtte af SMV'er og iværksætterånd reguleres ved »Small Business Act«, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre sammen med Kommissionen;

1.

glæder sig over Kommissionens handlingsplan og dens brede vifte af forslag og anbefalinger vedrørende SMV'erne;

2.

er enig med Kommissionen i, at EU’s økonomiske succes, fortræffelighed og samhørighed i overvejende grad er afhængig af bæredygtig vækst og jobskabelse baseret på SMV’er, der bestræber sig på at skabe kvalitetsprodukter og -tjenesteydelser; fremhæver betydningen af at give incitament til økonomisk vækst inden for alle typer virksomheder; fremhæver, at SMV’er er en del af et større »økosystem« af virksomheder; bemærker, at der i dette »økosystem« også er behov for at sikre et ligeligt fokus på forbedringen af adgangen til finansiering for mikrovirksomheder eller eneindehavere; bemærker, at større virksomheder i udpræget grad er afhængige af et bredt netværk af mindre SMV’er;

3.

understreger, at mange SMV'er på grund af de stadigt værre virkninger af den finansielle og økonomiske krise har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, og at SMV'er skal efterleve nye og sommetider strengere reguleringsmæssige kriterier, end det tidligere var tilfældet; understreger, at bankinstitutter, der under krisen har modtaget statsstøtte såvel som andre implicitte tilskud, såsom offentlige garantier og likviditetsstøtte fra nationalbankerne og Den Europæiske Centralbank, bør underlægges mål for de finansieringsbeløb og betingelser, de opstiller for SMV'er; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at fremme indførelsen af »tænk småt først-princippet« i nationalt regi, hvilket indebærer en yderligere forenkling af de reguleringsmæssige og administrative rammer for SMV’ernes virke;

4.

understreger, at der i forbindelse med forenklingen af de reguleringsmæssige og administrative rammer for SMV’ernes virke skal sikres tilstrækkelig beskyttelse af medarbejderne inden for social sikkerhed og arbejdssundhed og -sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at imødegå eventuel forskelsbehandling i adgangen til finansiering i tilfælde af SMV’er, der drives af ugunstigt stillede personer eller sociale grupper;

5.

bemærker, at der i de seneste år er gjort betydelige bestræbelser på at nedbringe omfanget af bureaukratiske formaliteter;

6.

fremhæver betydningen af, at det lokale bankvæsen styrkes; understreger bankernes ansvar og funktioner, lige fra banker på europæisk plan til lokale banker, hvad angår fornuftige investeringer i økonomien og navnlig i SMV’er; tager de forskelle til efterretning, der eksisterer mellem medlemsstaterne, hvad angår låneomkostninger for SMV’erne og disses adgang til finansiering, hvilket er resultatet af de ugunstige økonomiske forhold og kan få negative konkurrencemæssige implikationer i grænseområder; påpeger, at SMV'ernes problemer med adgang til lån ganske vist stadig varierer mellem medlemsstaterne, men at resultaterne af ECB's undersøgelse af bankudlån fra oktober 2011 dog viser en betydelig generel stramning af kreditstandarderne for udlån til SMV’er, hvilket viser, at reducering af investeringer til det absolutte minimum kan føre til en kreditstramning; erkender desuden, at der er et betydeligt behov for mikrokreditter i EU;

7.

gentager, at reviderede regler for offentlige udbud og koncessionskontrakter ikke må vanskeliggøre SMV'ernes og mikrovirksomhedernes adgang til udbudsmarkedet;

8.

minder om, at banksektoren i Europa er den primære kilde til finansiering til SMV'er; er af den opfattelse, at det på grund af fragmenteringen af banksektoren og den heraf følgende markante uensartethed i udlånsrenter og lånemuligheder mellem landene er nødvendigt med en differentieret tilgang til forbedring af SMV'ers adgang til finansiering, under hensyntagen til de landespecifikke omstændigheder;

9.

minder Kommissionen om, at SMV'erne i EU er meget forskelligartede og varierer lige fra meget traditionelle familieforetagender til hurtigvoksende foretagender, højteknologi-firmaer, mikrovirksomheder, sociale foretagender og nystartede virksomheder, og om at tilgangene til at bistå dem derfor skal være ligeså forskelligartede;

10.

gør opmærksom på, at i den nuværende situation, hvor utilstrækkelig adgang til passende kilder til risikovillig kapital, navnlig på de tidlige stadier, fortsat er en af de væsentligste hæmsko for skabelsen og udviklingen af vækstorienterede firmaer, lægger Kommissionens handlingsplan stor vægt på venturekapital som en mulig tilgang til vækstfinansiering; understreger ikke desto mindre, at denne form for finansiering kun er tilstrækkelig for et begrænset antal SMV’er, og at banklån fortsat er den primære kilde til finansiering;

11.

understreger, at der ikke findes nogen universaltilgang til finansiering, og opfordrer Kommissionen til at støtte etableringen af en bred vifte af skræddersyede programmer, instrumenter og initiativer, både inden for egenkapital (såsom private individuelle investorer, crowd funding og multilaterale handelsfaciliteter), kvasiegenkapital (såsom mezzaninfinansiering) og gældsinstrumenter (såsom lavpris-selskabsobligationer og garantifaciliteter og platforme) og i partnerskaber mellem banker og andre erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med SMV-finansiering (bogholdere, erhvervs- eller SMV-sammenslutninger eller handelskamre), i den hensigt at støtte virksomhederne i deres etablerings-, vækst- og overførselsfaser, under hensyntagen til deres størrelse, omsætning og finansielle behov;

12.

understreger, at Kommissionen bør fremhæve den vigtige rolle, som aktiemarkedet kan spille for forbedringen af både SMV'erne og investorernes adgang til likviditet på forskellige stadier; minder om, at der inden for euroområdet allerede findes aktiemarkeder, der er særligt indrettet til SMV’erne, og at de blev udformet til at imødekomme specifikke markeds- og finansieringskrav;

13.

anmoder Kommissionen om at underkaste ny regulering med betydning for SMV’erne en samlet og altomfattende konsekvensundersøgelse, herunder omfattende afprøvning, under hensyntagen til de behov og udfordringer, som SMV’erne står over for;

14.

fremhæver, at SMV'erne ofte befinder sig for enden af en lang transaktionskæde, og derfor er det led, der er mest påvirket af sene betalinger og korte afregningsperioder; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til kraftigt at tilskynde medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af direktivet om forsinkede betalinger;

15.

understreger, at Kommissionens undersøgelser viser, at ikke blot adgangen til finansiering, men også til kvalifikationer, herunder lederkompetencer, og finans- og bogholderekspertise, er afgørende faktorer for SMV'er adgang til finansieringsmidler og deres evne til at skabe innovation, at konkurrere og at vokse; mener, at anvendelsen af EU's finansielle instrumenter derfor bør ledsages af hensigtsmæssige mentor- og vejledningsordninger og videnbaserede forretningstjenester;

16.

anser det for nødvendigt at støtte SMV'er på lokalt niveau for at udvikle politikker til at fremme iværksætterånden, forbedre SMV'ernes situation gennem hele deres livsforløb og bistå dem med at opnå adgang til nye markeder; mener, at anerkendelse og udveksling af god praksis er nøgleelementer i denne politik;

17.

bemærker, at iværksætteres manglende viden om grundlæggende finansieringsforhold indskrænker kvaliteten af deres forretningsplaner og dermed også af chancen for, at en låneansøgning imødekommes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte erhvervsfaglige kurser for potentielle iværksættere og støtte initiativer til partnerskaber mellem banker, handelskamre, forretningssammenslutninger og bogholdere;

18.

er af den opfattelse, at iværksætterånden blandt kvinder er en ubrugt ressource til vækst og konkurrenceevne i EU, som bør fremmes og styrkes, og at alle hindringer, som kvinder står over for på arbejdsmarkedet, bør fjernes;

19.

er af den mening, at udviklingen af iværksætterevner og læringsprogrammer om, hvordan markedet, økonomien og det finansielle system fungerer og hænger sammen, bør indgå i alle grundlæggende uddannelsesforløb; mener, at en omhyggeligt udarbejdet forretningsplan er første skridt på vejen mod bedre adgang til finansiering og levedygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde undervisning i finansiering i deres uddannelsesprogrammer hurtigst muligt; støtter i denne forbindelse programmet »Erasmus for unge iværksættere«, der er beregnet til at fremme iværksætterånd og udvikling af det indre marked og konkurrenceevnen;

20.

mener, at der er brug for en særlig strategi for virksomhedsopstart og finansielle redskaber til gennemførelse af innovative projekter og udvikling af kreativitet blandt unge iværksættere;

21.

fremhæver, at der i visse medlemsstater allerede findes tilfælde af bedste praksis vedrørende forbedring af iværksætteres forberedelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at støtte indførelsen heraf i andre medlemsstater;

22.

understreger, at det er absolut nødvendigt, at iværksættere, potentielle iværksættere og banker regelmæssigt og på forenklet vis informeres om kursusinitiativer, EU-finansiering og programmer for SMV'er på nationalt, regionalt og lokalt niveau, og at de skal drage fordel af alle de til rådighed stående muligheder og tiltag; opfordrer Kommissionen til at sikre, at nationale SMV-organisationer behørigt informeres om EU-initiativer og politikforslag;

23.

opfordrer til en intensivering af EIB-gruppens formidlingsindsats for at fremme finansielle ordninger over for SMV'er i samarbejde med SMV-organisationer;

24.

gør opmærksom på, at vejledning til iværksættere, der er gået fallit, er et uundværligt element, idet 15 % af de virksomheder, der lukker ned, gør dette på grund af fallit; støtter forenklingen og afkortningen af fallitprocedurerne med det formål at give de pågældende iværksættere en ny chance, da virksomheder etableret af genstartere måske vil blive mere vellykkede;

25.

bemærker, at kreditgivere generelt har bedre kendskab til kreditredskaber end iværksættere, og at iværksættere bør kommunikere bedre med kreditgiverne om deres forretningsplaner og langsigtede strategi; understreger, at disse mangler i kommunikationen skaber vanskeligheder ved overvejelserne om en låneansøgning; anerkender, at der for SMV’erne er behov for særligt tilpassede rådgivning om lånemuligheder; opfordrer Kommissionen til at fostre udveksling af bedste praksisser om specifikke løsninger vedrørende dialog, samarbejd og udveksling af oplysninger mellem kreditgivere og iværksættere; opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen og samarbejdet mellem iværksættere og kreditorer;

26.

fremhæver, at kreditgiverne skal opstille klare og udspecificerede kriterier for ansøgninger om finansiering på gennemskuelig vis; understreger, at når en kreditgiver giver helt eller delvist afslag på en låneansøgning, skal vedkommende på fyldestgørende og konstruktiv vis give iværksætteren oplysninger om årsagerne til afslaget; opfordrer Kommissionen til at opstille klare retningslinjer for denne konstruktive tilgang til gennemsigtighed;

27.

bemærker, at SMV’er, når de tilbagebetaler et lån tidligt, skal dække investeringstabet og derudover betale en bøde til kreditoren, hvilket resulterer i en samlet udgift, der er for stor at afholde; opfordrer Kommissionen til at foreslå mere gennemsigtighed i alle kontrakter om tidlig tilbagebetaling for SMV'er og til at undersøge muligheden for et loft, der kan begrænse omkostningerne ved denne form for operation;

28.

bemærker, at SMV’er konfronteres med stadig strengere krav, inklusive personlige garantier, med det formål at opnå finansiering fra kreditinstitutioner; bemærker, at forhøjet rentesatser kan medføre en forhøjelse af de ikke-prismæssige betingelser og vilkår, herunder personlige garantier; mener derfor, at den lovgivning, der er påkrævet til at regulere finansbranchen, eksplicit skal beskytte og stimulere virkningsfulde udlån til realøkonomien, især til SMV’er;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at reducere den administrative byrde ved opstart af SMV'er og i deres videre livsforløb, i betragtning af forskellene mellem landene på dette område, som hindrer fuldstændiggørelsen af det indre marked; understreger, at det er vigtigt at nedbringe antallet af dage, som det tager at etablere en ny virksomhed; anmoder Kommissionen om at undersøge de bedste, potentielle praksisser at bringe i anvendelse i alle medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at indføre ét enkelt SMV-identifikationsnummer, der registreres i én samlet EU-database for SMV'er, herunder med alle finansielle data, således at SMV'er lettere kan ansøge om programmer og finansiering i EU- og nationalt regi; påpeger, at der ved indførelse af et SMV-identifikationsnummer som dette skal tages hensyn til principperne for databeskyttelse;

30.

glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme anvendelsen af kvalitativ rangordning som et middel til at supplere den kvantitative standardvurdering af SMV'ers kreditværdighed;

31.

glæder sig over Kommissionens nye finansieringsprogrammer, der tager hensyn til SMV'ernes specifikke særtræk; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle skræddersyet EU-finansiering til SMV'er; understreger, at fragmentering af finansieringen bør undgås, og at finansieringen kun kan blive virkningsfuldt, hvis den er i stand til at dække en væsentlig del af, hvad de pågældende SMV'er har brug for;

32.

slår stærkt til lyd for, at finansieringsrammen for fremmed- og egenkapitalinstrumenterne under Cosme-programmet og Horisont 2020 kraftigt forhøjes og SMV'ernes adgang hertil i betydelig grad forbedres;

33.

mener, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at forbedre det europæiske marked for kvasiegenkapital, navnlig mezzaninfinansiering; anbefaler, at Kommissionen undersøger, hvordan EIF's Mezzanine Facility for Growth kan styrkes, og undersøger mulighederne for nye mezzaninprodukter, såsom en garanti for mezzaninlån; anbefaler også, at der stilles data og analyser vedrørende de finansielle instrumenter til rådighed for at reducere barriererne for finansielle formidlere, der ønsker at undersøge lånemarkedet for mezzaninkapital i EU;

34.

opfordrer til, at mindst 20 % af Horisont 2020-budgettet afsættes til SMV’er;

35.

bemærker, at kapitalgarantier i vidt omfang påskønnes og anvendes af SMV'er og kreditinstitutioner; glæder sig over Kommissionens indsats på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at opstille hensigtsmæssige rammer for kapitalgarantier;

36.

opfordrer Kommissionen til at opstille hensigtsmæssige og nøje tilpassede reguleringsmæssige rammer for emittenter af finansiering til SMV’er, idet rammerne ikke må være for byrdefulde og derudover skal sikre investorernes tillid (inden for EU-lovgivningen om regnskabsstandarder, prospektdirektivet, gennemsigtighedsdirektivet, markedsmisbrugsdirektivet og MiFID-direktivet);

37.

glæder sig over den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 28.—29. juni 2012 om en forhøjelse af EIB's kapital med 10 mia. EUR, hvormed EIB-gruppen vil kunne øge sin udlånskapacitet inden for EU i de kommende år med omtrent 60 mia. EUR og geare omtrent 180 mia. EUR af de samlede investeringer og dermed spille en kærkommen rolle i bestræbelserne på at sætte skub i den europæiske økonomi; bifalder, at EIB i sine udlånsprioriteringer eksplicit har fastslået behovet for at udvide viften af bankpartnere i forbindelse med udlån til SMV'er, så viften omfatter nye finansielle og ikke-konventionelle formidlere; understreger, at dette nye tiltag ikke må undergrave de sideløbende forsøg på at styrke og forbedre de fælles EIB-EU-budgetinstrumenter, der anvendes til at dele risici og optage egenkapital-aktiver; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at styrke og optimere risikodelingsinstrumenterne under Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds programmer for egenkapitalporteføljer eller mezzaninfinansiering ydet af finansinstitutioner (formidlere) til SMV’er; anerkender, at samhørighedspolitikken er en af de primære kilder til finansiel støtte til SMV’er, og at finansiering af programmerne under strukturfondene, en begrænsning af bureaukratiske formaliteter og øget tempo og effektivitet er essentielt for at kunne fostre en genrejsning af EU’s økonomi og konkurrenceevne;

38.

opfordrer Kommissionen til at etablere en permanent EU-garantiplatform under den Europæiske Investeringsfond for at lette SMV'ers adgang til finansiering, hvilket vil forbedre udviklingen af garanti- eller lånprodukter baseret på EU-garantier og reducere bankkapitalkravene og den risiko, som de finansielle mellemled udsættes for;

39.

tilskynder EIB til at bygge videre på dets projekt-mikrofinansieringsinitiativ og således fremme dets bidrag til gennemførelsen af EU-politiske prioriteter inden for social inddragelse;

40.

bemærker, at bankkonti i visse medlemsstater indeholder rekordstore beløb i private opsparinger, mens indskuddene i andre medlemsstater er faldende som følge af krisen; understreger, at opstillingen af egentlige rammer for incitamenter til at aktivere disse private opsparinger vil kunne lette SMV'er adgang til finansiering, både nationalt og tværnationalt, og give impuls til EU's økonomi; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om aktivering af disse opsparinger, f.eks. ved at indføre incitamenter baseret på bedste foreliggende praksis i medlemsstaterne;

41.

bemærker, at SMV'er bidrager til beskæftigelsen i de regioner, hvor beskæftigelsesniveauet er lavere, til at stimulere øget beskæftigelse og til at opfylde regionernes indbyggeres aktuelle behov, og de har dermed en positiv indvirkning på udviklingen i lokalsamfundene; det ser derfor ud til, at udviklingen af SMV'er er én måde til at mindske ulighederne inden for det enkelte land;

42.

glæder sig over den støtte, som SMV'er og mikrovirksomheder modtager gennem initiativer såsom PSCI, programmet Et Kreativt Europa (herunder lånegarantifaciliteten for den kulturelle og kreative sektor), COSME og Horisont 2020, der alle giver nye muligheder for at styrke kompetencer og viden, hvilket muliggør en dynamisk udvikling af SMV'er og mikrovirksomheder;

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre adgangen til finansiering for SMV’er, der ønsker at udføre innovative opgaver, leverancer eller tjenesteydelser for den offentlige sektor; opfordrer navnlig til, at der træffes foranstaltninger, der kan forbedre finansieringsbetingelserne ved at sikre, at projektkapital og andre relevante finansieringsstrømme fuldt ud anerkender vækstpotentialet af innovative virksomheder, der arbejder med partnere i den offentlige sektor, både med henblik på projekter vedrørende prækommercielle indkøb og i forbindelse med innovationspartnerskaber;

44.

understreger, at et rimeligt, åbent og gennemskueligt EU-regelsæt for offentlige indkøb og en forholdsmæssigt afpasset, gennemskuelig og ikke-diskriminerende håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (3) er absolut nødvendige for at skaffe SMV'er bedre adgang til offentlige kontrakter og reel mulighed for at opfylde disse kontrakter;

45.

tilføjer, at der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at en forenkling af grænseoverskridende aktiviteter for SMV'er ikke på samme tid fremmer grænseoverskridende aktiviteter for skinselvstændige, navnlig inden for byggebranchen;

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/8

—

der henviser til den fjerde internationale kvindekonference i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplanen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing + 5 og Beijing + 10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,

—

der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (COM(2006)0092),

—

der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Beijing + 15 — FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (1),

—

der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder (2);

—

der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—

der henviser til EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem (Rådet (almindelige anliggender) af 8. december 2008) og til EU-handlingsplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med udvikling, som er knyttet til Rådets konklusioner om årtusindudviklingsmålene vedtaget i Rådet (udenrigsanliggender) i juni 2010,

—

der henviser til rapporten fra mødet i ekspertgruppen om forebyggelse af vold mod kvinder og piger, der blev afholdt i Bangkok fra 17. til 20. september 2012,

—

der henviser til slutrapporten fra FN's interessentforum om forebyggelse og udryddelse af vold mod kvinder, der fandt sted i FN's hovedkvarter den 13. og 14. december 2012,

—

der henviser til forespørgslen til Kommissionen om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Stats (CWS) om forebyggelse og udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger (O-000004/2013 — B7-0111/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at vold mod kvinder og piger fortsat udgør en af de mest alvorlige globale og strukturelle krænkelser af menneskerettighederne og er et fænomen, som berører ofre og gerningsmænd i alle aldre, uanset uddannelsesmæssig baggrund, indkomst og position i samfundet, og at den både er en følge af og en årsag til ulighed mellem kvinder og mænd;

B.

der henviser til, at vold mod kvinder bliver ved med at finde sted i hvert eneste land i verden som en omsiggribende krænkelse af menneskerettigheder og en betydelig hindring for at opnå ligestilling og styrke kvinders stilling; der henviser til, at volden rammer kvinder og piger i alle dele af verden, uanset deres alder, social klasse eller økonomisk baggrund, og skader familier og samfund, har væsentlige økonomiske og sociale omkostninger og underminerer økonomisk vækst og udvikling;

C.

der henviser til, at det er nødvendigt at beskæftige sig med alle former for vold mod kvinder, fysisk, seksuel og psykisk, som defineret i Beijinghandlingsprogrammet, eftersom de alle begrænser kvinders mulighed for til fulde at udøve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

D.

der henviser til, at chikane og vold mod kvinder omfatter en bred vifte af krænkelser af menneskerettighederne, eksempelvis seksuelt misbrug, voldtægt, vold i hjemmet, seksuelt overgreb og sexchikane, prostitution, menneskehandel med kvinder og piger, krænkelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, vold mod kvinder på arbejdet, vold mod kvinder i konfliktsituationer, vold mod kvinder i fængsler eller plejeinstitutioner, vold mod lesbiske, tilfældig frihedsberøvelse og forskellige former for skadevoldende traditionel praksis såsom skamfering af kønsorganer, æresforbrydelser og tvungne ægteskaber; der henviser til, at en hvilken som helst af disse former for misbrug kan give dybe psykologiske ar og indebære fysisk eller seksuel skade eller lidelse, trusler om sådanne handlinger og tvang, og kan skade kvinders og pigers almindelige sundhedstilstand, herunder deres reproduktive og seksuelle sundhed, og i nogle tilfælde have døden til følge;

E.

der henviser til, at kønsbestemt ulighed og diskrimination øger risikoen for vold, og at andre former for diskrimination som følge af f.eks. et handicap eller tilhørsforhold til et mindretal kan øge kvinders risiko for at blive udsat for vold og udnyttelse; der henviser til, at hverken de nuværende løsninger på udøvelse af vold mod kvinder og piger eller de eventuelle ledsagende forebyggelsesstrategier i tilstrækkelig grad omfatter kvinder og piger, som lider under flere forskellige former for diskrimination;

F.

der henviser til, at der findes en række strukturelle former for vold mod kvinder, deriblandt begrænsning af kvinders ret til at vælge, af deres ret til deres krop og legemlig integritet, deres ret til uddannelse samt deres ret til selvbestemmelse samt fratagelse af fulde borgerlige og politiske rettigheder fra kvinderne; minder om, at et samfund, hvor kvinder og mænd ikke er sikret lige rettigheder, til stadighed vil fastholde en strukturel form for vold mod kvinder og piger;

G.

der henviser til, at både lokale og internationale ngo'er, f.eks. støttegrupper og forvaltere af tilflugtssteder for kvinder, nødtelefonnumre og støttestrukturer, er af afgørende betydning for, at der kan gøres fremskridt hen imod udryddelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold;

H.

der henviser til, at arbejdet med at sætte en stopper for vold mod kvinder og kønsbaseret vold, hvis det skal lykkes, kræver internationalt samarbejde og international handling, et beslutsomt engagement fra politiske ledere på alle niveauer samt betydeligt mere finansiering;

I.

der henviser til, at FN's politikker og tiltag til udryddelse af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold er af yderste betydning for at bringe disse emner helt frem i første række i den internationale politik og indsats og for at tilskynde EU's medlemsstater til at gribe problemet med vold mod kvinder an på en mere systematisk måde;

1.

bekræfter sine forpligtelser i henhold til Beijinghandlingsprogrammet og til den række foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, som er fastsat heri; gentager, at indsatsen for at standse vold mod kvinder og piger kræver en koordineret tilgang blandt flere sektorer, der inddrager alle interessenter og også behandler de underliggende årsager til vold som f.eks. direkte eller indirekte forskelsbehandling, udbredte kønsrelaterede stereotyper og manglende ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.

understreger betydningen af et positivt resultat af den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS), der afholdes den 4.—15. marts 2013, herunder vedtagelsen af en række fremadskuende vedtagne konklusioner, der vil bidrage væsentligt til at standse vold mod kvinder og piger, herunder kvinder med handicap, indfødte kvinder, indvandrerkvinder, teenagepiger og kvinder med hiv/aids og dermed gøre en forskel på verdensplan;

3.

mener, at udryddelsen af diskriminerende sociokulturelt betingede holdninger bør være blandt de vigtigste prioriteringer for bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger, idet de forstærker kvinders underordnede plads i samfundet og resulterer i, at man tolererer vold mod kvinder og piger i såvel det private som det offentlige rum, i hjemmet og på arbejdspladser samt i uddannelsesinstitutioner; håber i denne forbindelse, at der vil ske hurtige fremskridt i udviklingen af internationale retsregler, standarder og politikker, der vil forbedre tjenesterne for og beskyttelsen af ofre, skabe større bevidsthed med henblik på at ændre adfærd og holdninger og først og fremmest sikre en tilstrækkelig og konsekvent gennemførelse over hele verden;

4.

mener, at EU og medlemsstaterne med henblik på at blive mere effektive aktører på globalt plan også må styrke deres nationale bestræbelser for at afskaffe vold mod kvinder og kønsbaseret vold; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at foreslå en EU-strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, herunder et direktiv med fastsættelse af minimumsstandarder; opfordrer i denne forbindelse også både EU og de enkelte medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

5.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de politikker, programmer og ressourcer, der er til rådighed med henblik på at imødegå vold inden for og uden for EU, og til at styrke deres strategi med opdaterede instrumenter og ambitiøse mål;

6.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres bevilling af ressourcer til at standse vold mod kvinder og piger, herunder på lokalt, nationalt, europæisk og globalt plan, og til at yde støtte til aktører, som arbejder på at standse vold mod kvinder og kønsbaseret vold, særlig ngo'er, der er aktive på dette område;

7.

udtrykker sin kraftige støtte til indsatsen hos UN Women, der er en central aktør inden for FN-systemet, når det gælder om at afskaffe vold mod kvinder og piger på verdensplan og sammenbringe alle relevante interessenter med henblik på at skabe politiske ændringer og koordinere tiltag; opfordrer FN's medlemsstater og EU til at øge deres finansiering af UN Women;

8.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke sin indsats for at sikre, at kvinders og pigers menneskerettigheder beskyttes og fremmes inden for alle tiltag og dialoger, den er involveret i, og til at fremskynde sin gennemførelse af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem samt skabe tættere forbindelser med det arbejde, der udføres mod vold mod kvinder og piger inden for rammerne af EU's udviklingssamarbejde, samtidig med at den også støtter forkæmpere for kvinders rettigheder, menneskerettigheder og lesbiskes, bøssers, bi- og transseksuelles rettigheder;

9.

opfordrer til udviklingen af programmer og institutionelle mekanismer på internationalt og regionalt plan for at sikre, at strategier for forebyggelse af vold mod kvinder og piger står i centrum af alle internationale tiltag, der har til formål at afhjælpe humanitære kriser med relation til konflikter og postkonfliktsituationer eller naturkatastrofer;

10.

opfordrer EU til fuldt ud at støtte ekspertgruppens anbefalinger om, at CSW 2013 bør vedtage at udarbejde en global gennemførelsesplan for afskaffelse af vold mod kvinder og piger, der særlig skal fokusere på at forebygge vold og give vejledning vedrørende de eksisterende internationale forpligtelser (CEDAW og Beijinghandlingsprogrammet), og som skal godkendes af alle FN's medlemsstater og iværksættes i 2015;

11.

opfordrer EU til at støtte lanceringen af en global støttekampagne for forebyggelsen af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold med henblik på at tage yderligere skridt til at gøre vore samfund og lande sikrere og fuld ud respektere kvinders og pigers menneskerettigheder i hele verden; mener, at denne kampagne bør bygge på eksisterende partnerskaber mellem stater og andre relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer og kvindeorganisationer;

12.

opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at tage fuldt hensyn til betænkninger og forslag vedrørende vold mod kvinder;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/11

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012»Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet« (COM(2012)0083);

—

der henviser til den internationale Madrid-handlingsplan for ældre fra april 2002,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne,

—

der henviser til den strategiske gennemførelsesplan for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring af 17. november 2011,

—

der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om »Aktiv aldring: Innovation — Intelligent sundhed — Bedre liv«, fra maj 2012 (1),

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om »Horisont 2020: Køreplaner for aldring« fra maj 2012 (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0029/2013),

1.

glæder sig over Kommissionens forslag til et europæisk innovationspartnerskab, som går ud på at se aldring i en ny synsvinkel, nemlig som en mulighed for fremtiden snarere end en byrde for samfundet; understreger endvidere, at denne mulighed ikke bør begrænses til tekniske innovationer (ikt) og deres potentiale for det indre marked samt for EU's industrier og virksomheder, da ikt-løsninger bør være burgervenlige og tilpasset den endelige bruger, herunder navnlig de ældre; mener, at den også bør omfatte en klar og utvetydig strategi med samfundsmæssige målsætninger, som fremmer og formelt anerkender de ældres rolle og værdien af deres erfaringer og af deres bidrag til samfundet og økonomien uden stigmatisering og forskelsbehandling;

2.

henviser til, at strategien også skal omfatte forskning i nye former for beskæftigelse, der passer til og er hensigtsmæssig for ældre mennesker; mener, at der bør gennemføres mere detaljeret forskning i mulighederne for og merværdien af beskæftigelse af ældre mennesker, så der kan udarbejdes retningslinjer med løsninger, som kan gælde for og accepteres af alle; understreger mulighederne for at opnå store gevinster for samfundet ved den demografiske dividende fra de ældre generationer;

3.

opfordrer Kommissionen til formelt at medtage kønsaspektet og aldersdimensionen og til derfor at indarbejde balancen mellem arbejde og familieliv i sin strategi for en aktiv og sund aldring;

4.

bemærker, at det aldrende samfund skyldes demografisk forandring (faldende fødselsrate);

5.

påpeger, at de ældre udgør den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Europa; håber i denne forbindelse og for hurtigst muligt at udvikle infrastruktur, service og instrumenter til at håndtere disse sociale forandringer, at Kommissionen vil fortsætte med at inddrage de nationale regeringer og lokale myndigheder, Verdenssundhedsorganisationen WHO og det størst mulige antal interesserede parter i gennemførelsen af foranstaltninger til bevidstgørelsen om dette spørgsmål;

6.

henleder opmærksomheden på medlemsstaternes meget forskellige demografiske sammensætning og de betydelige nationale, politiske og kulturelle forskelle i opfattelsen af den demografiske udfordring og navnlig af, hvordan den skal imødegås, og hvordan der skal planlægges for den; fremhæver den konstante stigning i den forventede levealder i alle medlemsstater og den betydelige stigning i antallet af mennesker, der fortsat arbejder efter at have nået pensionsalderen, således at erhvervsfrekvensen blandt de 65-74-årige er steget med 15 % i perioden 2006-2011;

7.

understreger nødvendigheden af at lytte til ældre gennem makkerskaber, som etableres gennem samfundsprogrammer, hvor unge støtter ældre mennesker og til gengæld får del i deres værdier og erfaring; mener, at civilsamfundets støtte til det europæiske innovationspartnerskab er nødvendigt for at en større del af plejen kan opnås gennem forskellige stiftelser og foreninger;

8.

understreger, at medvirken på lige fod også er en grundlæggende ret for de ældre i samfundet;

9.

påpeger, at beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at deltage i frivilligt arbejde samt social beskyttelse er afgørende for at sikre en aktiv og sund aldring;

10.

understreger, at ældre har behov for anderledes former for støtte og pleje, og at løsningerne derfor altid skal fokusere på mennesket og være efterspørgselsorienterede;

11.

understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet for at sikre, at ældre arbejdstagere kan beholde deres job eller få adgang til beskæftigelse;

12.

understreger de lokale og regionale aktørers vigtige rolle med hensyn til at modernisere, forbedre og rationalisere udbuddet af sundheds- og socialsikringsydelser med henblik på at udvikle modeller, der giver bedre resultater for folk på arbejdsmarkedet;

13.

fremhæver behovet for at skabe passende rammebetingelser, der gør det muligt for folk at være på arbejdsmarkedet og forblive produktive, både ved at forbedre fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gennem indførelse af livsarbejdstidskonti og muligheder for deltidsarbejde og ved at indføre bestemmelser om forskellige typer af ansættelseskontrakter, som er velegnede for ældre arbejdstagere, såvel som fleksible pensionsordninger, f.eks. ved hjælp af delpension eller »bonusår«, samtidig med at der altid sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

14.

støtter Kommissionens forslag om at anvende den definition af aktiv og sund aldring, som er formuleret af WHO; understreger, at aktiv og sund aldring omfatter hele livsforløbet, og at EU's særegenskaber bør indgå som en del af definitionen, herunder EU's prioriteter inden for områderne sunde og økologisk bæredygtige, miljøforhold, sundhedsbevidsthed, sygdomsforebyggelse og tidlig screening efterfulgt at en hensigtsmæssig diagnose og en effektiv behandling, sundhedskompetence og e-sundhed, motion, fødevaresikkerhed og hensigtsmæssig ernæring, ligestilling mellem kønnene, aldersdiskrimination og bæredygtig miljømæssige forhold, sociale sikringsordninger (herunder sygesikring og sygeforsikring) og sociale beskyttelsesordninger; bemærker, at alder ikke nødvendigvis indebærer sygdom og dårligdom og derfor ikke må betragtes som ensbetydende med afhængighed og handicap;

15.

støtter Kommissionens forslag om at øge det gennemsnitlige antal sunde leveår med to som led i Horisont 2020-målene og glæder sig over de medicinske fremskridt, som bidrager til at forlænge den forventede levetid; understreger imidlertid, at dette ambitiøse mål forudsætter, at der ses på hele menneskets levetid; understreger, at adgang til forebyggende og primær sundhedspleje bør prioriteres, og at der bør udformes hensigtsmæssige mekanismer til at modvirke de negative konsekvenser af kroniske sygdomme for en aktiv og sund aldring i hele livsforløbet;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte sundhed som et horisontalt spørgsmål ved at indarbejde sundhedsaspekter i alle relevante EU-politiker, bl.a. socialsikring og social beskyttelse, beskæftigelsespolitikken og den økonomiske politik, ligestillingspolitikken og politikkerne til bekæmpelse og forebyggelse af forskelsbehandling;

17.

opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med og indsamle konkrete, fuldstændige og tilgængelige oplysninger om antallet og udbredelsen af almindelige sygdomme og kroniske sygdomme og til at indarbejde disse oplysninger i strategier og retningslinjer for bedste praksis for så vidt angår aktiv og sund aldring;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle effektive strategier for evaluering af og tilsyn med mishandling af ældre og dette fænomens konsekvenser for ofrenes sundhed og velvære og til at udforme ukomplicerede procedurer til støtte for og beskyttelse af ofrene;

19.

understreger, at sundhedsspørgsmål bør integreres i alle EU-politikker, herunder social sikkerhed og beskyttelse, beskæftigelse og økonomiske politikker, ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

20.

tilskynder Kommissionen til yderligere at understrege, at det primære mål er at forøge antallet af vore borgeres sunde leveår med to år, og at alle valgte foranstaltninger først og fremmest skal bidrage målbart til opfyldelsen af dette mål;

21.

opfordrer til, at Kommissionens forslag kommer til at fungere som formidler og koordinator af det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring og inddrage interessenter fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden; gør opmærksom på, at Kommissionen bør sikre, at innovationspartnerskabet bliver til gavn for alle EU-borgerne, navnlig de som er underrepræsenteret eller i fare for udgrænsning; glæder sig i den forbindelse over anerkendelsen i COM(2012)0083 af den rolle, som innovationspartnerskabet spiller for opfyldelsen af målsætningerne for Innovation i EU, den digitale dagsorden, »nye kvalifikationer til nye jobs-initiativet«, den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og EU-sundhedsstrategien og bl.a. for opfyldelsen af målsætningerne for Europa 2020-flagskibsinitiativerne;

22.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde indikatorer, der kan tilvejebringe data om kroniske sygdomme og aldring i sammenlignelig, altomfattende og lettilgængelig form med det formål at udvikle mere effektive strategier og for at gøre det muligt at udveksle bedste praksis på både EU-plan og på nationalt plan;

23.

støtter Kommissionens forslag om at øge ældres deltagelse i beslutningsprocessen og politikudformningen og styrke regional- og lokalforvaltningen; understreger imidlertid, at en bottom-up -tilgang med aktiv medvirken ud over deltagelsen i samfunds- og kulturlivet også forudsætter en mere dybtgående grundlæggende evaluering og løbende tilsyn med de ældres og deres uformelle og formelle plejeres faktiske og fremtidige behov og krav;

24.

understreger, at de oplysninger, der indsamles på lokalt plan og gennem bottom-up-tilgangen med aktiv medvirken vil give politikerne den nødvendige viden til at udforme politikker, som er hensigtsmæssig og som kan accepteres i lokalsamfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at stille krav om anvendelse af en bottom-up-tilgang med aktiv medvirken og om yderligere udvikling af relevante indikatorer og indekser for identificeringen af og tilsyn med det aktuelle behov for effektive politikker, programmer og tjenester;

25.

minder Kommissionen om, at de begrænsninger og indskrænkninger inden for sundhedssektoren, plejesektoren, og socialsikringen, som Kommissionen og/eller medlemsstaterne har vedtaget som led i bestræbelserne på at opnå besparelser på budgettet og nedskæringer i de offentlige udgifter (på social- og sundhedsområdet) som følge af den aktuelle økonomiske krise og finanskrise på ingen måde må påvirke eller have negative konsekvenser for de grundlæggende menneskelige behov og den menneskelige værdighed; understreger, at sådanne besparelser og nedskæringer, medmindre de kombineres med omhyggeligt udtænkte patientorienterede reformer, kan forværre de sundhedsmæssige og sociale uligheder og føre til social udgrænsning; understreger, at sådanne besparelser og nedskæringer vil forværre den generelle sundhedssituation, ulighederne på sundhedsområderne, de sociale uligheder og den sociale udgrænsning og dermed bringer solidariteten mellem generationerne i fare; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle en pagt mellem generationerne, som omfatter en klar og entydig strategi til sikring samhørigheden i samfundet, forbedring af den generelle sundhedssituation, og løse problemet med uligheder på sundhedsområdet; understreger, at en sådan strategi skal sigte mod optimale sociale og sundhedsmæssige plejeordninger, som er overkommelige og tilgængelighed og som rent faktisk forefindes;

26.

understreger i den forbindelse nødvendigheden af tilstrækkelig støtte på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan til små og mellemstore virksomheder og sociale virksomheder; stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til de europæiske innovationspartnerskaber for aktiv og sund aldring fra de interesserede parter, og opfordrer Kommissionens til at afsætte de nødvendige bevillinger; glæder sig over den planlagte strømlining af EU's finansieringsinstrumenter med henblik på at optimere virkningerne af støtten og tilskynder til fortsættelse og udnyttelse af projekter som CASA, »Flere år og et bedre liv« og andre, som fremmer harmonisering og udveksling af viden, oplysninger og bedste praksis; mener, at afgørelsen om at identificere »innovation i sund levevis og aktiv aldring« om at prioriteret emne i Det Europæiske Innovations- og Teknologiinstituts videns- og innovationssamfundsprogram for 2014-2015 er et skridt i den rigtige retning, som skal suppleres med konkrete finansielle instrumenter f.eks. i form at bevillinger i den flerårige finansielle ramme til bl.a. Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Det Europæiske Program for Social Forandring og Innovation, forsknings- og innovationsprogrammet og Horisont 2020;

27.

er overbevist om, at forskellige finansielle instrumenter, såsom den sociale iværksætterfond, den europæiske venturefond og den europæiske englefond (EAF) er nødvendige for at kunne forbedre sociale virksomheders adgang til de finansielle markeder;

28.

forventer at medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i højere grad sætter fokus på den ældre generations leve- og arbejdsvilkår, i fællesskab skaber et generationsvenligt Europa inden 2020 og udvider deres sociale infrastruktur, således at de kan bekæmpe fattigdom blandt ældre;

29.

glæder sig over Kommissionens tilgang vedrørende forebyggelse af svagelighed og funktionelt forfald; tilskynder Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til forebyggelse; påpeger den systematiske sammenhæng mellem socioøkonomisk status og helbredstilstand gennem hele livet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse de strukturelle problemer, herunder sundhedsanalfabetisme, og fjerne de socioøkonomiske uligheder (som fører til uligheder på sundhedsområdet); kritiserer, selv om det accepterer, at den enkelte selv er ansvarlig for at forbedre sin helbredstilstand, det pres, der lægges på enkeltpersoner for at forbedre deres helbredstilstand uden at der samtidig gøres noget for at løse de strukturelle problemer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe strukturelle forhold, som retter op på strukturelle og sundhedsmæssige uligheder, herunder sundhedsanalfabetisme, og til at afsætte de nødvendige bevillinger til yderligere forskning i, hvad lokalsamfundene kan gøre for at rette på disse uligheder;

30.

opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at erkende, fremme og finansiere alle former for forebyggelse bl.a. i form af fremme af en sund levevis, regelmæssig helbredsscreening, tidlig indgriben for at forsinke eller standse udviklingen af en sygdom i de tidlige stadier og udvikling af forebyggende indgreb, som kan bremse forværringen i kronisk syges helbredstilstand;

31.

gør opmærksom på, at intellektuel mobilitet kan øges gennem adgang til livslang læring også senere i livet, hvormed der kan bidrages til at bekæmpe demens;

32.

støtter Kommissionens planer om at fremme sundheden gennem integrerede programmer; understreger imidlertid, at disse programmer skal bygge på konkret viden (afspejle den aldrende befolknings aktuelle og fremtidige behov); understreger endvidere, at disse programmer bør omfatte en hensigtsmæssig tilgang til spørgsmål, som ikke (helt eller direkte) er knyttet til den enkeltes adfærd, såsom miljøforhold (luftkvalitet, vandkvalitet, støjreduktion, affaldshåndtering), sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (seniorpolitikken) og forbrugerbeskyttelse (markedsførings- og reklamestandarder, fødevaresikkerhed, forbrugerrettigheder);

33.

støtter Kommissionens forslag om at øge motionsniveauet blandt befolkningen for at forbedre aktiv og sund aldring, idet der erindres om, at manglende regelmæssig motion giver anledning til en række helbredsproblemer, som ifølge WHO udgør den fjerdestørste dødsrisiko; er bekymret over, at de fleste EU-borgere ikke når op på det anbefalede daglige motionsniveau;

34.

tilskynder til, at sund aldring i højere grad knyttes sammen med en generel udvidelse af sport og idræt i uddannelsesprogrammerne; understreger betydningen af daglige valg (motion, kost osv.) for forebyggelse af helbredsproblemer; opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at gøre en indsats for at tilskynde mennesker i alle aldre til at dyrke mere motion for at forbedre deres helbred, hvilket vil medføre et øget antal år med godt helbred og væsentlige fordele for samfundet i form af besparelser på sundhedsbudgetterne;

35.

glæder sig over planen for det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, og navnlig dens fokus på samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, industri og erhverv, offentlige og private aktører, fagfolk fra sundheds- og plejeområdet samt organisationer, der repræsenterer ældre personer og patienter, udvekslingen og overførslen af gode idéer og bedste praksis (f.eks. den digitalt baserede »markedsplads«-platform), og optimeringen af eksisterende finansieringsinstrumenter; understreger nødvendigheden af at betragte aldring som en mulighed frem for en byrde og at anerkende og fremme de ældres værdi, deres erfaringer og deres vedvarende bidrag til samfundet; bifalder Kommissionens tilgang, som tydeligvis er rettet mod at fremme de ældres vitalitet og værdighed i Europa ved hjælp af innovationer på ældreområdet, som er af relevans for dem, samt mod at styrke en »kultur for aktiv aldring« i et generationsvenligt Europa og lede denne proces i fællesskab med anerkendte partnere inden for forskningsverdenen og i civilsamfundet;

36.

minder om, at der er behov for større anerkendelse af ældre arbejdstageres uformelle og ikke-formelle uddannelse, navnlig når den er opnået gennem frivilligt arbejde eller uformel pleje;

37.

opfordrer Kommissionen til at prioritere de faktorer, der kan influere på, hvordan menneskerne i EU ældes, såsom højt forbrug af alkohol og tobak;

38.

støtter Kommissionens målsætning om at videreudvikle integrerede pleje- og behandlingsordninger; opfordrer derfor under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af eksisterende, foretrukne og fremtidige pleje- og behandlingssystemer, for så vidt angår den videre udvikling af dem, og under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet på sundhedsområdet, medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til at udarbejde nationale, regionale og lokale pleje- og behandlingsordninger, der omfatter en holistisk og integreret tilgang til forvaltningen af aldersbetingede sygdomme; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne hermed, idet den respekterer regionale og lokale forskelle i befolkningens forventninger, normer og værdier; tilskynder Kommissionen til at gøre brug af det arbejde om medicin for ældre, der er gjort af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og til at integrere dette arbejde med det formål at forbedre adgangen til sikker og tilstrækkelig medicin til ældre patienter;

39.

glæder sig over Kommissionens hensigt om at indføre individuelle sagsbehandlingsordninger og plejeplaner; mener imidlertid, selv om det er nødvendigt at fokusere på klienten/patienten, at omkostningerne i forbindelse med en sådan tilgang — til uddannede behandlere og anvendelse af relevante "værktøjer — ikke udelukkende bør afholdes af den enkelte, men bør betragtes som et samfundsmæssigt ansvar, der sikrer solidariteten blandt og mellem generationerne; mener, at der bør gøres overvejelser over nye former for solidaritet, som ligger gemt i den ældre generations potentiale, og som bør indarbejdes i løsningerne på pleje- og behandlingsrelaterede spørgsmål;

40.

støtter Kommissionens ambitioner med hensyn til e-sundhed, som vil gøre e-sundhed til et vigtigt og centralt aspekt i de fremtidige pleje- og behandlingssystemer; erkender dog, at e-sundhedsløsninger, deres gavnlighed til trods, måske ikke i væsentlig grad vil kunne forbedre de overordnede sundhedsresultater, herunder den psykologiske velvære, hvis løsningerne erstatter menneskelig kontakt i stedet for at blive integreret i en tilgang til direkte personlig kontakt mellem patient og sundhedspersonale; mener, at e-sundhed ikke bør mindske tillidsforholdet mellem ældre og sundhedspersonalet;

41.

anerkender Kommissionens hensigt om at medvirke til at gøre pleje- og behandlingssystemerne mere omkostningseffektive; understreger dog, at den fortsatte stigning i de samlede sundhedsudgifter og sociale udgifter ikke alene kan tilskrives befolkningens aldring; anerkender, at stigningen i kroniske sygdomme er en af de centrale årsager til stigningen i sundhedsudgifter og de sociale udgifter, men understreger samtidig, at der er risiko for, at der skabes en ond cirkel, hvis sundhedsudgifterne i stigende grad lægges over på den enkeltes skuldre, hvor folks sundhed og trivsel bliver bragt i fare, fordi de er nødt til at reallokere deres ofte begrænsede ressourcer, eller fordi de er tvunget til at udsætte, opgive eller ligefrem afstå fra at få behandling, hjælp og sund ernæring, hvilket igen kan føre til endnu større sundhedsomkostninger og sociale udgifter både for den enkelte og for samfundet;

42.

anerkender Kommissionens mål om at gøre noget ved usikkerheden omkring de retlige og reguleringsmæssige aspekter og opsplitningen af markedet, men understreger, at alle nødvendige markedsreformer bør tage hensyn til vigtigheden af at sikre, at sundhedsomkostninger forbliver økonomisk overkommelige for borgerne, og at de nationale, regionale og lokale forvaltningers beføjelser inden for sundhed og social beskyttelse anerkendes, respekteres og imødekommes uden at undergrave behovet for at investere i lokalbaserede plejeordninger;

43.

fastholder, at yderligere reformer af pensionsordningerne er nødvendige, for at de fortsat kan være tilstrækkelige, bæredygtige og sikre, med særligt fokus på at mindske de kønsbestemte lønforskelle og dermed pensionsforskelle, samt at pensionsniveauerne skal vedblive med at være forudsigelige for de kommende generationer; opfordrer med dette for øje til, at der skabes større sammenhæng mellem den reelle pensionsalder, den officielle pensionsalder og den forventede levetid; opfordrer de medlemsstater, der har hævet den lovbestemte pensionsalder eller agter at gøre det, til at fremme ældres beskæftigelse, f.eks. gennem skattefritagelse og fritagelse for sociale bidrag;

44.

opfordrer Kommissionen til at foretage en overordnet analyse af sundhedssektorens potentiale i EU i forhold til potentialet i medlemsstaterne i betragtning af den alvorlige mangel på sundhedspersonale i nogle medlemsstater som følge af, at arbejdsbetingelserne er mere attraktive i andre europæiske lande;

45.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi, som skal sikre ligestilling for alle EU-borgere på sundhedsområdet, med henblik på at etablere en samarbejdsordning mellem de EU-lande, der mister sundhedspersonale, og dem, der har gavn af disses arbejdskraft;

46.

fastholder, at politikker med henblik på at forene familie- og arbejdsliv giver kvinder mulighed for bedre at tackle aldring, i betragtning af at arbejde forbedrer livskvaliteten; mener, at sådanne politikker desuden gør det muligt for kvinder at undgå lønforskelle og dermed risikoen for fattigdom senere i livet, i tilfælde hvor kvinder for at forene arbejds- og familielivet er nødt til at vælge deltidsarbejde, lejlighedsvise eller atypiske job, i betragtning af at dette har konsekvenser for de beløb, de indbetaler i pensionsbidrag;

47.

finder det nødvendigt at sikre tilstrækkelige pensioner ved at bekæmpe kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, navnlig ved at mindske karriere- og lønforskelle;

48.

understreger behovet for det personlige ansvar, idet den enkelte også er nødt til at overveje, hvad han eller hun kan gøre for at sikre sin pensionisttilværelse; fremhæver ligeledes familiens afgørende rolle og solidariteten imellem generationerne;

49.

glæder sig over Kommissionens tilgang til aktiv aldring og en uafhængig tilværelse, nærmere bestemt dens vidtfavnende syn på hjemstavnens betydning og rolle i alderdommen, eftersom det område, inden for hvilket mennesker lever deres liv, indsnævres i takt med, at de bliver ældre, og idet ældre foretrækker at føre en uafhængig tilværelse så længe som muligt, samtidig med at de forbliver aktive i lokalsamfundet; understreger nødvendigheden af at tilskynde ældre til at blive boende i eget hjem så længe som muligt, hvis de ønsker det, for ikke at forstyrre deres daglige rutiner, hverken fysisk eller psykisk; understreger, at løsningen ikke blot er alderdomshjem, men også kvarterer med omfattende aktiviteter på tværs af generationerne; finder, at det fælles program for »Længst muligt i eget hjem« er et vigtigt instrument til at tage tekniske ressourcer i anvendelse til forbedring af dagligdagen;

50.

tilskynder Kommissionen til i sin vurdering af løsninger til et selvstændigt liv at overveje de problemer, der består som følge af det svælg, der i mange medlemsstater findes mellem gennemsnitslevealderen for sunde personer og pensionsalderen, idet dette risikerer at skabe en periode for mange mennesker, hvori de ikke længere er i stand til at arbejde, men heller ikke berettiget til deres fulde pensionsrettigheder;

51.

minder om, at ældre borgere er et aktiv for vores samfund, og at det er væsentligt at drage nytte af deres viden og erfaringer i alle henseender og støtte dem, således at de kan leve et uafhængigt liv så længe som muligt;

52.

mener, det er af afgørende betydning at bekæmpe den ældre generations informationsmæssige isolation, og at adgangen til og anvendelsen af ny teknologi udgør et af de centrale redskaber til aktiv og sund aldring og til social inklusion af seniorer;

53.

opfordrer Kommissionen til at fremme tilgængelige og økonomisk overkommelige fysiske rammer og tilpasning af ældre boliger i den hensigt at gøre en uafhængig tilværelse lettere; understreger, at tilpasning af bolig er den bedste måde til at forhindre ulykker i hjemmet, der kan resultere i alvorlige handicaps, store udgifter for det offentlige og pårørende og gøre det vanskeligere at sikre aktiv aldring ved godt helbred;

54.

støtter Kommissionens mål om at skabe ældrevenlige miljøer med henblik på at forebygge, at ældres potentiale og (resterende) evner hæmmes af deres omgivelser, og bistå ældre med at bibeholde deres fysiske og kognitive evner så længe som muligt og bo i velkendte og sikre omgivelser og samtidig forhindre social isolation; opfordrer imidlertid Kommissionen til at stimulere skabelsen af »design for alle«-omgivelser og fremhæver, at disse omgivelser skal forstås i bred forstand og ikke blot omfatte det byggede miljø i byer og landdistrikter med komfortable og sikre huse, fortove og kvarterer med adgang for alle, men også det sociale, psykologiske, økologiske, kulturelle og naturlige miljø, som skaber muligheder for forskellige aktiviteter og giver hver enkelt mulighed for personlig tilfredsstillelse og fælles motivation; understreger, at et sådant bymiljø skal sikre ældre mennesker bedre adgang til fordelene ved at bo i tætbefolkede områder i form af nemmere adgang til vigtige faciliteter, og påpeger, at mange mennesker på trods af den fremadskridende vandring fra land til by stadig bor på landet, hvor der også er behov for innovative løsninger;

55.

understreger endvidere betydningen af at tilpasse omgivelserne i ældre menneskers hjem for bedre at forebygge ulykker og fald i hjemmet og dermed forlænge et uafhængigt liv; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at ældre mennesker kan få støtte til ombygning og nyindretning af deres hjem; støtter foranstaltninger, der skal forebygge ensomhed blandt ældre og bevægelseshæmmede borgere, og som kan bryde det stigma, der er knyttet til sygdomme, både aldersbetingende og andre;

56.

understreger behovet for at opnå en balance mellem landdistrikter og byområder i forbindelse med ældrepleje; er af den opfattelse, at teknologisk innovation i form af ikt bør mindske de mobilitetsproblemer, som ældre mennesker i landdistrikterne står over for;

57.

understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på integration af ældre, der bor i fjerntliggende områder eller er dårligt stillet i flere henseender;

58.

støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe aldersvenlige rammer for at sikre, at ældres potentielle (og resterende) evner ikke hæmmes af deres omgivelser; understreger imidlertid, at omgivelser skal forstås i bred forstand og ikke blot omfatte det byggede miljø, men også det sociale, psykologiske, kulturelle og naturlige miljø; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til også at foreslå en EU-lov om adgang;

59.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå de foreliggende løsninger og bedste praksis i forbindelse med en ny tilgang til aktiv aldring og etablering af et omfattende og kompatibelt, aktivt system for aldring i alle medlemsstater;

60.

foreslår, at EU-politikker i medfør af afsnit XII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport skal omfatte et afsnit om aktiv aldring;

61.

understreger, at fjernelsen af de arkitektoniske hindringer for handicappede også har en positiv virkning på de ældres mobilitet, idet det hjælper dem til at føre en uafhængig og aktiv tilværelse i længere tid; anser det derfor for vigtigt, at disse hindringer også fjernes i mindre byer, hvor et stort antal ældre bor;

62.

foreslår, at der træffes foranstaltninger til at tilskynde til en kombination af pensionering og en form for aktivitet;

63.

opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til bekæmpelse af forskelsbehandling af ældre i adgangen til arbejdsmarkedet såvel som på arbejdspladsen og i udførelsen af deres arbejde med henblik på at opnå et konsekvent generationsvenligt arbejdsmarked;

64.

opfordrer arbejdsgiverne til om nødvendigt at øge indsatsen for at tilpasse arbejdsvilkårene til de ældre arbejdstageres helbredstilstand og formåen og til at fremme et mere positivt billede af de ældre på arbejdspladsen;

65.

påpeger, at aldring ikke kun indebærer udfordringer, men også muligheder, især innovationsmuligheder, der på lang sigt kan bidrage til jobskabelse og øge den økonomiske velstand i Europa;

66.

glæder sig over Kommissionens tilgang med hensyn til finansieringsinstrumenter, standardiseringsprocesser, udvikling af registre, synergier, fremme af samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger dog, at det er afgørende at kæde disse mål sammen med de faktiske behov og krav (dvs. at sikre, at politikker, programmer og tjenester bygger på konkrete oplysninger og dermed er bakket op af repræsentative bedømmelser og regelmæssig overvågning med henblik på at lette og fremskynde skabelsen af et ældrevenligt EU); opfordrer derfor Kommissionen til at indlede udviklingen af standardiseret vurderings- og tilsynsredskaber, der tilvejebringer de nødvendige oplysninger til at fremsætte forslag til politikker, som bygger på konkret viden, udarbejdelse af programmer og tilvejebringelse af ydelser (på sundheds-/plejeområdet);

67.

støtter Kommissionens tilgang i forbindelse med ældrevenlige innovationer; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at disse innovationer er brugervenlige og brugerorienterede, og til aktivt at indarbejde deres potentiale; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en metode til evaluering af ældres nuværende og fremtidige behov og til yderligere at inddrage slutbrugerne i sine politikker og finansieringsprogrammer; minder om, at foranstaltninger, der er tilpasset ældres behov, generelt har vist sig at være til gavn for alle generationer;

68.

mener, at der er behov for en bedre koordinering mellem de forskellige niveauer, der er involveret i udviklingen af løsninger til aktiv og sund aldring, og fremhæver behovet for flerniveaustyring på dette område; mener, at regionale og lokale myndigheder ikke blot skal anses for udøvende organer, men bør inddrages i hele beslutnings- og vurderingsprocessen;

69.

understreger de lokale og regionale aktørers vigtige rolle med hensyn til at modernisere, forbedre og rationalisere leveringen af sundheds- og socialsikringsydelser med henblik på at udvikle modeller, der giver bedre resultater for folk på arbejdsmarkedet;

70.

glæder sig over de eksisterende initiativer om adgang, såsom Access City-prisen; opfordrer Kommissionen til at vedtage en ambitiøs EU-adgangslov for at udvikle markedet for varer og tjenesteydelser til sikring af adgang;

71.

støtter idéen om at tilbyde uformel uddannelse til de yngre generationer med det formål at sørge for fælles plejeydelser til ældre;

72.

understreger den afgørende betydning af at investere mere i og forhøje udgifterne til uddannelse, erhvervsuddannelse og efteruddannelse med prioritering af livslang læring og fremme af sund levevis for at få skabt et generationsvenligt arbejdsmarked og gøre det muligt for ældre arbejdstagere at klare sig i et teknologisk miljø i konstant forandring; opfordrer i lyset heraf indtrængende til, at der sættes kraftigt fokus på livslang læring inden for Erasmus for Alle-programmet, som er et effektivt instrument til fremme af uddannelse og løbende faglig udvikling for EU-borgere i alle aldersgrupper;

73.

understreger behovet for en holistisk tilgang til aldring og for omfattende udvikling og reformer, ikke kun inden for livslang læring og arbejdsmarkedet, men også med hensyn til adgangen hertil, herunder faktorer som transport, infrastruktur og bygninger;

74.

understreger behovet for at iværksætte støtteordninger for plejegivende familiemedlemmer;

75.

glæder sig over Kommissionens tilgang til at fremme skabelsen af aldersvenlige miljøer, idet disse anses for at udgøre et afgørende bidrag til aktiv og sund aldring gennem hele livet; gør dog opmærksom på, at fremme af aldersvenlige miljøer alene ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe en konkret forbedring vedrørende spørgsmål såsom menneskers mobilitet, fodgængervenlige kvarterer, lokalområders faciliteter til social medvirken såvel som adgangen til kvalitative og økonomisk overkommelige sundheds- og plejeydelser eller til hensigtsmæssig og økonomisk overkommelige boliger;

76.

glæder sig over målsætningen om at fremme ældrevenlige miljøer som et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og om at fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle;

77.

understreger betydningen af at garantere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som en forudsætning for et holdbart arbejdsliv på lang sigt og for aktiv aldring, særlig for arbejdstagere med handicap eller kroniske lidelser; påpeger, at ikt og maskiner kan spille en central rolle ved at lette de fysiske opgaver for vores aldrende arbejdsstyrke; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt; glæder sig over erkendelsen af forebyggelsens betydning i den strategiske gennemførelsesplans første søjle; er overbevist om, at forebyggelse også spiller en central rolle for at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne og dermed for at reducere presset på sundhedssystemet og langtidsplejeordningerne;

78.

er overbevist om, at der er behov for omfattende reformer for at forebygge og undgå alvorlige svagheder i adgangen til vores arbejdsmarkeder, som vil kunne resultere i en yderligere økonomisk afmatning og en trussel mod velstanden i Europa; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en bred tilgang, der tager højde for spørgsmål som f.eks. økonomisk politik, beskæftigelse, social sikring, social beskyttelse, ligestilling mellem kønnene og forskelsbehandling;

79.

glæder sig over de nuværende initiativer inden for området standardisering, såsom kravene til »design for alle«, adgang til ikt og det byggede miljø; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at iværksætte tilsvarende initiativer for EU-standarder for e-sundhed og uafhængige leveforhold; opfordrer Kommissionen og standardiseringsorganerne til i yderligere grad at inddrage brugerne i disse initiativer med henblik på hensigtsmæssig vis at imødekomme disses behov;

80.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lancere kampagner med sigte på at forbedre offentlighedens opfattelse af ældre arbejdstageres bidrag og produktivitet, især handicappede ældre eller ældre med kroniske lidelser;

81.

mener, at ældre har brug for et passende indkomstniveau, bolig, adgang til alle former for sundhedsydelser og sociale og kulturelle ydelser og stærke sociale netværk for at kunne øge deres livskvalitet; mener endvidere, at de bør have mulighed for fortsat at kunne yde et bidrag på arbejdsmarkedet uden begrænsninger, som skyldes aldersdiskrimination;

82.

understreger betydningen af at støtte og fremme ældre frivillige og frivilligt arbejde på tværs af generationerne; mener, at frivilligt arbejde og »ældre hjælper ældre«-initiativer for den aldrende befolkning både kan være et middel til inklusion og yde et rimeligt bidrag til langtidsplejeordningernes bæredygtighed; opfordrer derfor til udvikling og innovation på dette område;

83.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/19

—

der henviser til det kommende 16. møde i partskonferencen (COP16) for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Bangkok (Thailand) fra den 3. til den 14. marts 2013,

—

der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om centrale målsætninger for COP16 for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Bangkok (Thailand) fra den 3. til den 14. marts 2013 (O-000201/2012 — B7-0109/2013 and O-000202/2012 — B7-0110/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at CITES er den største eksisterende globale aftale om bevarelse af vilde dyr og planter, som skal forhindre overudnyttelse af vilde dyr og planter som følge af international handel, og at der er 177 parter i konventionen, herunder de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union;

B.

der henviser til, at formålet med CITES er at sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke udgør en trussel mod arternes overlevelse i naturen;

C.

der henviser til, at det er vigtigt at sætte velfærd på lang sigt over kortfristede økonomiske interesser;

D.

der henviser til, at udnyttelse af vilde arter, ulovlig handel med vilde dyr og planter, ødelæggelse af habitater, klimaforandringer og menneskers forbrug af naturressourcer er hovedårsagerne til forringelsen af biodiversiteten;

E.

der henviser til, at afgrænsning af intakte skove og bevarelse af vejløse områder er omkostningseffektive metoder til at bevare biodiversitet og økosystemtjenester;

F.

der henviser til, at der i bilag 4 til CITES-resolution Conf. 9.24 (Rev. COP15) refereres til forsigtighedsforanstaltninger, som skal tages i betragtning eller gennemføres, når bilagene revideres;

G.

der henviser til, at CITES bør basere sine beslutninger på videnskab;

H.

der henviser til, at arterne under CITES er opført i bilag i henhold til deres bevaringsstatus og omfanget af den internationale handel, hvor bilag I indeholder arter, der er truede af udryddelse, og for hvilke kommerciel handel er forbudt, mens bilag II indeholder arter, for hvilke handelen må kontrolleres for at undgå anvendelse, som er uforenelig med artens overlevelse;

I.

der henviser til, at arter fra CITES-konventionens bilag I er stærkt beskyttede, og enhver form for kommerciel handel med arter, der er opført deri, er forbudt, og at en tilladelse til at sælge konfiskerede eksemplarer eller produkter (f.eks. elfenben, tigerknogler eller horn fra næsehorn) ville underminere formålet med CITES-konventionen;

J.

der henviser til, at den periodiske revisionsproces har vist, at CITES har været en succes for visse arter, der er opført i bilag I, og som nu kan flyttes til bilag II;

K.

der henviser til, at det med Aichi-mål nr. 12 i strategiplanen for biodiversitet for 2011-2020 under biodiversitetskonventionen forventes, at udryddelsen af kendte truede arter vil være forhindret inden 2020, og at deres bevaringsstatus — navnlig for de mest udrydningstruedes vedkommende — vil være blevet forbedret og opretholdt;

L.

der henviser til, at det med Aichi-mål nr. 6 i strategiplanen for biodiversitet for 2011-2020 under biodiversitetskonventionen forventes, at alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter vil blive forvaltet og befisket/høstet på bæredygtig og lovlig vis og på grundlag af økosystembaserede tilgange for at undgå overfiskeri, at der vil være vedtaget genopretningsplaner og -foranstaltninger for alle nedfiskede arter, at fiskeriet ikke vil have nogen væsentlige negative indvirkninger på truede arter og sårbare økosystemer, og at fiskeriets indvirkninger på bestande, arter og økosystemer vil blive holdt inden for sikre økologiske grænser inden 2020;

M.

der henviser til, at gennemsigtighed i beslutningstagningen inden for internationale miljøinstitutioner er et centralt element for at gøre dem effektive; der henviser til, at slutdokumentet fra Rio + 20-konferencen, »Den fremtid, vi ønsker«, bekræfter, at »vi for at nå vores mål om bæredygtig udvikling har brug for institutioner på alle niveauer, der er effektive, gennemsigtige, ansvarlige og demokratiske«; der henviser til, at fremme af gennemsigtighed ligeledes udgør en del af »CITES' strategiske vision: 2008-2013«, som er medtaget i CITES-resolution Conf. 14.2;

N.

der henviser til, at den gældende CITES-forretningsorden fastlægger, at der »normalt ikke anvendes hemmelig afstemning« til andre forhold end valg af medarbejdere og værtslande; der henviser til, at et stort antal afstemninger på trods af denne regel blev foretaget som hemmelige afstemninger ved den seneste partskonference; der henviser til, at der regelmæssigt anvendes hemmelige afstemninger om følsomme og vigtige spørgsmål, for eksempel vedrørende marine arter eller handel med elfenben;

O.

der henviser til, at sildehajen er yderst sårbar over for overfiskeri;

P.

der henviser til, at hammerhajen er truet på verdensplan på grund af den internationale handel med hajfinner og på grund af bifangst, som har forårsaget et historisk fald i bestanden;

Q.

der henviser til, at en betydelig stigning i krybskytteriet efter elefanter nu påvirker elefantbestanden i alle fire afrikanske delregioner, og at den er en alvorlig og stigende trussel; der henviser til, at mængden af ulovligt elfenben, der er blevet konfiskeret, også nåede hidtil usete niveauer mellem 2009 og 2011;

R.

der henviser til, at ubæredygtig og uetisk trofæjagt har forårsaget et omfattende fald i de truede arter i CITES-konventionens bilag I og II; der henviser til, at trofæjagt i alvorlig grad underminerer CITES-konventionens formål;

S.

der henviser til, at mangel på effektiv håndhævelse betyder, at arter, der er opført som truede i CITES-konventionens bilag I og II, fortsat dræbes for vindings skyld;

T.

der henviser til, at omkring 80 % af næsehornsbestanden i Afrika findes i Sydafrika; der henviser til, at krybskytteri efter disse dyr i alle forekomststaterne eskalerer hurtigt;

U.

der henviser til, at tigre og andre asiatiske store kattedyr fra bilag I stadig er udsat for en betydelig illegal handel, men at der er en mangel på rapportering til CITES om håndhævelsesforanstaltninger og især manglende indberetning om overholdelse af CITES-afgørelse 14.69, som EU støttede i 2007, om at udfase tigeropdræt på farme og sikre, at tigre ikke avles til handel (herunder intern handel) med kropsdele og produkter, der er fremstillet heraf;

V.

der henviser til, at klimaforandringer udgør en betydelig trussel mod isbjørnen (Ursus maritimus); der henviser til, at jagt og kommerciel handel med dele af isbjørne også udgør en alvorlig trussel;

W.

der henviser til, at Den Europæiske Union er et stort importmarked for krybdyr som kæledyr, herunder import af arter, der er opført under CITES;

X.

der henviser til, at mange skildpaddearter udnyttes kraftigt til salg på levnedsmiddelmarkederne og til international handel med kæledyr;

Y.

der henviser til, at forøget fiskeripres, forårsaget af international handel med gælleblade fra rokker, har ført til et betydeligt fald i størrelsen på djævlerokkebestanden (Manta spp.) og andre rokkearter;

Z.

der henviser til, at internationale fiskeriinstrumenter og CITES bør arbejde hen imod det samme mål om at sikre den langsigtede bevarelse af fiskebestandene i det åbne hav og tage hensyn til bl.a. konsekvenserne af bifangst for ikkemålarter;

AA.

der henviser til, at CITES-konventionen i øjeblikket indeholder bestemmelser om indførsel fra havet, som er uklare, nærmere bestemt bestemmelser om »indførselsstaten« for fiskearter, der fanges på åbent hav;

AB.

der henviser til, at CITES-arbejdsgruppen om indførsel fra havet har foreslået en løsning, der respekterer jurisdiktionen i flagstaten, som vil være ansvarlig for udstedelse af CITES-dokumentationen, med nogle snævre undtagelser i forbindelse med chartrede fiskerfartøjer;

AC.

der henviser til, at en velfungerende CITES-konvention sandsynligvis kun kan opnås, hvis parterne øger finansieringen betydeligt i de kommende år;

AD.

der henviser til, at Den Europæiske Union ikke bidrager direkte til CITES-konventionen, men alligevel er en af hovedbidragsyderne gennem sin udviklingsbistand;

1.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet som det vigtigste princip for alle deres afgørelser vedrørende arbejdsdokumenter og forslag om optagelse på listerne og især at tage hensyn til princippet om, at brugerne betaler, samt til en økosystembaseret tilgang og traditionelle bevarelsesprincipper;

2.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at tale med én stemme og til at forbedre tempoet i og effektiviteten af deres interne beslutningsprocedure for hurtigt at kunne nå til enighed om en intern EU-holdning til CITES COP16 og fuldt ud udnytte styrken ved at have 27 parter inden for EU til at hjælpe med at sikre, at COP16-beslutninger i højere grad træffes ud fra forsigtighedsprincippet;

3.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at spille en førende rolle i forbindelse med beskyttelsen af truede dyrearter ved at tage aktivt del i forhandlingerne om CITES-konventionen og fremme fjernelsen af smuthuller, der forværrer situationen; beklager, at der har været beskyldninger om, at medlemsstater og EU-borgere bruges som mellemmænd ved overførsel af horn fra næsehorn til Vietnam eller andre lande, hvor de har stor kommerciel værdi, hvorved efterspørgslen stimuleres, og yderligere krybskytteri fremmes;

4.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at tage kontakt med tredjelande, både før og under konferencen, og indgå alliancer;

5.

opfordrer CITES-parterne til at overveje yderligere muligheder for at styrke samarbejdet, koordineringen og synergien mellem de biodiversitetsrelaterede konventioner på alle relevante niveauer;

6.

er stærkt imod anvendelse af hemmelige afstemninger som almindelig praksis inden for CITES, da CITES-forretningsordenen foreskriver, at de kun skal anvendes i undtagelsestilfælde; støtter i den forbindelse det relevante forslag fra Danmark på vegne af EU-medlemsstaterne;

7.

glæder sig over Danmarks forslag på vegne af EU-medlemsstaterne om at medtage et nyt stykke om interessekonflikter i resolution Conf. 11.1 (Rev. COP15);

8.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre kontinuitet i finansieringen gennem sin udviklingsbistand for at nå CITES-målene; henviser i denne forbindelse specifikt til det igangværende MIKE-program om overvågning af illegale drab på elefanter, som, når det har været underlagt en uafhængig gennemgang og vurdering af dets effektivitet, kan blive aktuelt for fornyet tilsagn fra Den Europæiske Union;

9.

tilskynder Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at se på muligheden for at yde langsigtet økonomisk støtte til CITES-konventionen gennem Den Europæiske Udviklingsfond;

10.

støtter forslaget om, at CITES skal anmode Den Globale Miljøfacilitet (GEF) om at fungere som finansieringsmekanisme for CITES og også udvide biodiversitetsstrategien for GEF 6 til at omfatte et artselement (1);

11.

glæder sig over de drøftelser og fremskridt, der har fundet sted i CITES-arbejdsgruppen om indførsel fra havet; støtter COP16 Doc.32, der skal forbedre håndhævelsen af CITES-opførte marine arter, som fanges i have uden for nogen stats jurisdiktion, og opfordrer indtrængende parterne til at afslutte arbejdet om emnet på COP16-mødet;

12.

glæder sig over forslaget fra Brasilien, Comorerne, Kroatien, Egypten og Danmark på vegne af Den Europæiske Unions medlemsstater om at medtage sildehaj (Lamna nasus) i bilag II; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte dette forslag;

13.

glæder sig over forslaget fra Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Honduras, Mexico og Danmark på vegne af Den Europæiske Unions medlemsstater om at medtage tre hammerhajarter (Sphyrna spp) i bilag II; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dette forslag;

14.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte forslaget om at medtage den hvidtippede haj (Carcharhinus longimanus) i CITES-konventionens bilag II, som foreslået af Brasilien, Colombia og USA;

15.

glæder sig over, at Tanzanias forslag om at flytte landets bestand af den afrikanske elefant (Loxodonta africana) fra bilag I til bilag II og tillade et engangssalg af Tanzanias lagre af elfenben er blevet trukket tilbage;

16.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at afvise eventuelle forslag om at flytte den afrikanske elefant eller om handel med elfenben fra den afrikanske elefant, indtil der kan foretages en vurdering af virkningen af engangssalget i november 2008 i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, og det er blevet fastslået, at engangssalget ikke har haft nogen negativ indflydelse på elefantbestanden i disse lande eller i nabolande;

17.

opfordrer i betragtning af den nuværende krise med krybskytteri efter elefanter CITES-parterne til at følge forsigtighedsprincippet og basere deres beslutninger på den mulige indvirkning på elefantbevarelsen og gennemførelsen af den afrikanske elefanthandlingsplan, når de overvejer beslutningsprocesmekanismen for en fremtidig handel med elfenben fra elefanter efter den fulde hvileperiode på ni år, hvor der begyndes med engangssalget i november 2008 i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe; opfordrer derfor Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte et forslag om at ændre afgørelse 14.77 om en beslutningstagningsmekanisme for en fremtidig handel med elfenben fra elefanter, stillet af Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Elfenbenskysten, Kenya, Liberia, Nigeria og Togo;

18.

opfordrer CITES-parterne til at støtte vedtagelsen af resolutionen om handlingsplanen for den afrikanske elefant, som foreslået af Nigeria og Rwanda, og gennemførelsen af denne plan som den mest effektive vej frem mod bevarelse af elefanterne i hele Afrika;

19.

opfordrer Den Europæiske Union, medlemsstaterne og alle CITES-parterne til at støtte Kenyas forslag om en midlertidig nulkvote for eksport af næsehornstrofæer fra Sydafrika og Swaziland og opfordrer CITES-parterne til at se nærmere på foranstaltninger til nedbringelse af efterspørgslen efter horn fra næsehorn;

20.

opfordrer parterne til at begrænse de årlige nationale eksportkvoter for trofæjagt på truede arter, der er opført i CITES-konventionens bilag I og II;

21.

opfordrer alle parter i lande, hvor der anvendes horn fra næsehorn, og Vietnam i særdeleshed, til at træffe hasteforanstaltninger for at stoppe den ulovlige import af horn fra næsehorn og indføre strenge sanktioner over for dem, der overtræder loven, samt til at træffe foranstaltninger til at informere forbrugerne om konsekvenserne af deres forbrug for bestanden af vilde næsehorn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage disse emner op under handelsforhandlingerne med de respektive parter:

22.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at kræve, at handelen suspenderes med parter, der ikke har overholdt CITES-afgørelse 14.69 om tigre, og med parter, som fremmer opdræt af tigre med henblik på handel med disses kropsdele eller produkter, der er fremstillet heraf;

23.

opfordrer indtrængende CITES-parterne til at stoppe ubæredygtig og uetisk trofæjagt, som har forårsaget et omfattende fald i bestanden af den afrikanske løve;

24.

beklager, at der ikke er fremsat forslag om at flytte løven (Panthera leo) fra CITES-konventionens bilag II til bilag I;

25.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte en række forslag om at tilføje adskillige hav- og landskildpaddearter fra Nordamerika og Asien til CITES-konventionens bilag II og overflytte syv arter til bilag I;

26.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til, med hensyn til de forskellige forslag vedrørende tre ferskvandsklapskildpadder (Cuora galbinifrons, Mauremys annamensis og Geoemyda japonica), at støtte de mere vidtgående forslag fra forekomststaterne (Vietnam og Japan) i overensstemmelse med eksportanbefalingerne fra en CITES-workshop i Singapore;

27.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte indlemmelse af den newzealandske grønne gekko (Naultinus spp.) og Mangshan-hugormen (Protobothrops mangshanensis) i CITES-konventionens bilag II som foreslået af de eneste forekomststater, henholdsvis New Zealand og Kina;

28.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte et beslutningsforslag vedrørende handel med slanger og bevarelsesforvaltning, som er fremsat af Schweiz;

29.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og EU-medlemsstaterne til at støtte et beslutningsforslag, som er fremsat af Etiopien, Kenya og Uganda, om at undersøge den lovlige og ulovlige handel med geparder;

30.

glæder sig over det arbejde, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har gjort efter fremdriften på CITES COP15 i 2010;

31.

beklager, at der ikke blev fremsat forslag om at medtage den almindelige tun (Thunnus thynnus) i CITES-konventionens bilag I;

32.

beklager, at der ikke blev fremsat forslag om at medtage Corallium spp. og Paracorallium spp. i CITES-konventionens bilag II;

33.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at støtte følgende:

34.

opfordrer Den Europæiske Union og EU-medlemsstaterne til at modsætte sig følgende:

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, parterne i CITES og CITES' sekretariat.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/24

—

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 med de kontrollerede institutioners svar (3),

—

der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 7,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0020/2013),

A.

der henviser til, at der endnu ikke foreligger en aftale om den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, at loftet for udgiftsområde 5 i Unionens budget for 2014 derfor endnu ikke er fastlagt, at loftet for udgiftsområde 5 i 2013 er på 9 181 mio. EUR i løbende priser (4), og at dette loft efter den årlige tekniske justering (5) vil blive anvendt i 2014, hvis der ikke indgås en aftale om den næste FFR i tide;

B.

der henviser til, at Europa-Parlamentet og alle EU-institutioner i lyset af de store offentlige gældsbyrder og tilbageholdenhed som led i de igangværende nationale budgetkonsolideringsbestræbelser fortsat bør udvise stor budgetmæssig ansvarlighed, kontrol og tilbageholdenhed;

C.

der henviser til, at det skal være et ligeså vigtigt vejledende princip, at Parlamentet fungerer gnidningsløst;

D.

der henviser til, at visse investeringer kan få en bæredygtig indvirkning på det institutionelle budget og derfor bør tages under overvejelse trods den meget begrænsede manøvrefrihed;

E.

der henviser til, at Parlamentet på dette trin i den årlige budgetprocedure afventer de øvrige institutioners overslag og sit eget Præsidiums forslag til 2014-budgettet;

F.

der henviser til, at engangsomkostningerne til valget til Europa-Parlamentet medio 2014 bør tages i betragtning;

1.

fastholder, at institutionerne fortsat bør begrænse eller fastfryse deres administrative budgetter i solidaritet med de vanskelige økonomiske og budgetmæssige forhold i medlemsstaterne, uden at dette berører kvaliteten af institutionernes centrale aktiviteter, respekten for de retlige forpligtelser og behovet for udviklingsinvesteringer;

2.

er af den opfattelse, at budgetbevillingerne for 2014 bør baseres på en grundig analyse af resultatet af bevillingerne i 2012 og 2013 med henblik på besparelser på budgetposter, hvor der er opstået problemer i forbindelse med gennemførelsen; mener, at der kan opnås reelle besparelser og effektivitetsfordele ved at finde frem til overlappende aktiviteter og ineffektivitet på alle budgetposter;

3.

opfordrer indtrængende institutionerne til at styrke deres indbyrdes samarbejde med hensyn til udveksling af bedste praksis, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, og indkredsning af mulige besparelser gennem sammenlægning og deling af menneskelige og tekniske ressourcer, for eksempel inden for it-systemer, oversættelse, tolkning og transporttjenester samt eventuelt andre områder;

4.

understreger, at den institutionelle tilbageholdenhed i betragtning af de relevante inflationsrater har medført en reduktion af Europa-Parlamentets budget i faste priser; minder om, at dette har været muligt som følge af en stram budgetplanlægning, det ansvarlige udvalgs betydelige engagement og omorganiseringen af arbejdet, især nedskæringer i rejserelaterede budgetposter, nedbringelse af tjenesterejsernes længde og antal, øget brug af videokonferencer og optimering af oversættelses- og tolketjenesterne; minder om, at de allerede aftalte strukturreformer, hvoraf flere har været i kraft siden 2011, skønnes at ville indbringe ca. 29 mio. EUR i årlige besparelser — med yderligere 10 mio. EUR i besparelser via den prognosticerede rentesats for finansiering af fast ejendom, som i årene fremover gøres mulig af forudbetalinger — på trods af behovet for at absorbere forøgelsen af beføjelser og de yderligere omkostninger ved yderligere 18 parlamentsmedlemmer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden og forberedelserne på Kroatiens tiltrædelse;

5.

erindrer om, at fastfrysningen af alle medlemmernes godtgørelser på 2011-niveau frem til udgangen af indeværende valgperiode og den omstændighed, at godtgørelser af personaleudgifter til tjenesterejser ikke er blevet indeksreguleret siden 2007, er synlige tegn på tilbageholdenhed;

6.

henstiller til videreførelse af de strukturelle og organisatoriske reformer med henblik på at opnå større effektivitet, uden at lovgivningens kvalitet og arbejdsvilkårene bringes i fare; støtter organisatorisk innovation med henblik på at forbedre Parlamentets effektivitet og medlemmernes tjenestegrene og arbejdsvilkår, herunder blandt andet en mere effektiv strukturering af Parlamentets arbejdsrytme og oversættelses- og tolketjenester (uden at bringe princippet om flersprogethed i fare), optimale logistiske løsninger, herunder transportlogistik for medlemmerne og deres assistenter, besparelser på kantineudgifter, forbedring af den interne forskningsassistance og fortsat videreudvikling af et papirløst Parlament og e-møder; minder om anmodningen om en analyse af fordele og ulemper ved papirløse møder og opfordrer administrationen til at forelægge denne for Budgetudvalget senest i midten af 2013;

7.

opfordrer til gennemførelse af slanke og effektive ledelsesmetoder i Parlamentet med det formål at nedbringe de administrative byrder og dermed spare tid og penge for institutionen;

8.

mener, at den fælles arbejdsgruppe om Parlamentets budget nedsat af Præsidiet og Budgetudvalget på baggrund af det arbejde, den påbegyndte i 2012, kan spille en nyttig rolle i denne reformproces ved at indkredse muligheder for besparelser og ved at overveje og fremlægge effektiviseringsideer for Budgetudvalget; konstaterer, at arbejdsgruppen allerede stort set har nået de mål, der blev opstillet for den i slutningen af 2011, især hvad angår reduktion af rejseudgifterne; tilskynder arbejdsgruppen til i lyset at dens foreløbige resultater, der bl.a. er baseret på sammenlignende studier af Parlamentets budget og budgetterne for den amerikanske kongres og et udvalg af medlemsstaternes parlamenter, at forsætte sit arbejde og udvikle en tilsvarende handlingsplan, der skal forelægges både Budgetudvalget og Præsidiet til behandling under Parlamentets budgetprocedure for 2014; minder om Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 (6), hvori det udtrykte forventning om, at disse studier vil »[medføre] besparelser for Parlamentets budget på langt sigt og [give] ideer til at forbedre dets effektivitet i 2013 og de efterfølgende år«; bemærker, at Europa-Parlamentets samlede udgifter pr. indbygger er lavere end i sammenlignelige medlemsstater eller den amerikanske Kongres; bemærker endvidere, at det er nødvendigt at styrke Parlamentets kontrolfunktion og sikre det mere målrettet assistance til baggrundsundersøgelser, så det sættes i stand til at varetage sine demokratiske repræsentationsopgaver;

9.

glæder sig generelt over det øgede samarbejde mellem Budgetudvalget og Præsidiet under den årlige budgetprocedure; er parat til yderligere at styrke samarbejdet mellem generalsekretæren, Præsidiet, og Budgetudvalget hele året med henblik på at sikre en smidig budgetbehandling og en effektiv gennemførelse af budgettet; forventer, at Præsidiet fremlægger et forsigtigt behovsbaseret foreløbigt overslag, som tager højde for eventuelle efterfølgende stigninger som følge af retligt bindende forpligtelser, især de engangsudgifter, der er forbundet med medlemmernes overgangsordninger ved valget til Europa-Parlamentet i 2014; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge oplysninger om omkostningerne ved overgangsordningerne for det seneste valg til Europa-Parlamentet;

10.

minder om plenumafgørelsen med opfordring til Rådet om at fremlægge en køreplan senest i juni 2013 vedrørende EP’s arbejdssteder og forventer, at begge de involverede udvalg, generalsekretæren og Præsidiet vil forsyne medlemmerne med ajourførte tal og oplysninger vedrørende de finansielle og miljømæssige konsekvenser af ordningen med flere arbejdssteder; foreslår, at EU’s egne tjenestegrene for konsekvensanalyser undersøger dette spørgsmål, herunder også hvad angår indvirkningen af Europa-Parlamentets hele eller delvise tilstedeværelse på de berørte bysamfund og regioner, og fremlægger en vurdering senest i juni 2013, således at disse resultater kan inddrages i den næste FFR;

11.

opfordrer de relevante tjenestegrene i Europa-Parlamentet til at foretage en vurdering af aftalen mellem de luxembourgske myndigheder og Europa-Parlamentet om størrelsen af det personale, der er posteret i Luxembourg, idet en revision af Parlamentets behov tages i betragtning; mener, at denne vurdering bør omfatte forslag til, hvordan denne aftale kan genforhandles inden for rammerne af de gældende juridiske bestemmelser;

12.

minder om sine budgetbeslutninger, herunder sin seneste beslutning af 23. oktober 2012 (7), hvori det opfordrer til en gennemsigtig beslutningsproces baseret på tidlige oplysninger på området bygningspolitik, og et stop for nyanskaffelser indtil udløbet af den nuværende valgperiode; anmoder om oplysninger om generalsekretærens konklusioner og tidsplan for renoveringsarbejder og kontorflytninger, herunder oplysninger om en midlertidig bygning til Parlamentets personale i de kommende år, især i forbindelse med de strukturelle problemer i Paul-Henri Spaak-bygningen (PHS) og købet af Trebel-bygningen;

13.

anerkender den indsats, der blev gjort i 2012 for at orientere Budgetudvalget om situationen vedrørende KAD-bygningen, og anmoder om, at denne orientering opretholdes gennem hele projektforløbet, navnlig hvad angår resultaterne af de ændrede offentlige udbud; noterer sig, at der er gennemført tilpasninger og nedskæringer på 8 000 m2 med henblik på at blive inden for eller efterleve de fastlagte finansielle rammer for KAD-projektet, hvilket er sket på anmodning fra Budgetudvalget; glæder sig over de opnåede besparelser på mere end 10 mio. EUR i rentebetalinger for de kommende år — i forhold til de finansielle overslag for projektet for 2012 — der er resultatet af overførsler for tidlige forskudsbetalinger for både KAD-bygningen og Trebel-bygningen; mener, at det i lyset af det voksende flertal blandt EP’s medlemmer, der går ind for en ny arbejdsordning (8), er nødvendigt, at Parlamentets byggeprojekter håndteres med forsigtighed, og at tilbageholdenhed skal gå forud for ambitioner; henstiller, at denne frugtbare dialog fortsætter, og anmoder om, at de ønskede oplysninger bliver forelagt rettidigt;

14.

er bevidst om, at omstændighederne omkring og udfaldet af de seneste budgetprocedurer har efterladt de fleste institutioner med et begrænset råderum på grund af de voksende opgaver, de har fået pålagt, navnlig Domstolens øgede arbejdsbyrde og de særlige behov i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten);

15.

er opmærksom på, at EU-Udenrigstjenesten er en forholdsvis ny institution, som stadig er i vækstfasen, og at dens repræsentation skal styrkes yderligere med henblik på at opfylde EU's politiske prioriteringer; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten som det eneste organ er udsat for inflation i tredjelande, valutakursudsving og særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forhold til sit personale;

16.

mener, at alle uberettigede, generelle nedskæringer og enhver udifferentieret tilgang til institutionernes budgetter vil virke mod hensigten; agter i stedet fortsat at anlægge en individuel tilgang;

17.

gentager den holdning, som det vedtog under tidligere budgetcyklusser, nemlig at det forventer, at alle institutionerne fortsat bestræber sig på at opnå besparelser og fastholde en streng budgetdisciplin i udarbejdelsen af deres budgetoverslag;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/28

—

der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar (1),

—

der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem (COM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om pakken for »ansvarlige virksomheder« (COM(2011)0685),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Energi 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (3),

—

der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling (4),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om virksomheders sociale ansvar: et nyt partnerskab (5),

—

der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-14 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0017/2013),

1.

understreger, at erhvervslivet ikke kan træde i stedet for det offentlige system, hvad angår fremme og gennemførelse af samt kontrol med de arbejdsmarkeds- og miljømæssige normer;

2.

fremhæver, at den nuværende globale økonomiske krise opstod på baggrund af nogle grundlæggende fejl i forhold til gennemsigtighed og ansvarlighed og på grund af kortsigtet perspektiv, og at EU har pligt til at sikre, at alle tager ved lære af disse erfaringer; glæder sig over Kommissionens planer om at gennemføre Eurobarometer-undersøgelser om tillid til erhvervslivet; opfordrer til, at alle berørte parter debatterer og reagerer på resultaterne af disse undersøgelser; er kraftig fortaler for virksomhedernes sociale ansvar (VSA), og er af den opfattelse, at VSA — hvis det gennemføres på korrekt vis og praktiseres af alle virksomheder og ikke kun de større virksomheder — kan yde et væsentligt bidrag til at genoprette den forsvundne tillid, hvilket er absolut nødvendigt for en bæredygtig økonomisk genopretning, og kan afbøde de samfundsmæssige virkninger af den økonomiske krise; bemærker, at når virksomheder påtager sig et ansvar for samfundet, miljøet og de ansatte, skabes der en win-win-situation, der bidrager til at udbrede det tillidsforhold, der er nødvendigt for økonomisk succes; mener, at det er i virksomhedernes og hele samfundets interesse at gøre VSA til en del af en bæredygtig virksomhedsstrategi; påpeger, at mange virksomheder — navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) — viser fremragende eksempler på dette område;

3.

er af den opfattelse, at erhvervslivet kan bidrage til udviklingen af en social markedsøkonomi og til opnåelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien ved at sikre arbejdspladser og bane vejen for en genstart af økonomien;

4.

mener, at debatten om virksomhedernes sociale ansvar bør indgå i en større sammenhæng, hvor det principielt frivillige element fastholdes, men der samtidig åbnes op for reguleringsmæssige foranstaltninger i fornødent omfang;

5.

tilslutter sig den nye definition af virksomheders sociale ansvar, som Kommissionen har foreslået, som ophæver modsætningen mellem frivillige og obligatoriske tilgange;

6.

anser forsvarlig virksomhedsledelse for at være et nøgleelement i VSA, navnlig hvad angår forbindelserne mellem myndigheder og arbejdstagere og deres repræsentative organisationer, og for så vidt angår politikken om bonus, godtgørelse og løn; mener, at det i visse tilfælde, hvor en virksomhed er i vanskeligheder, er uforeneligt med socialt ansvarlig adfærd at udbetale uforholdsmæssige store bonusser, godtgørelser og vederlag til lederne;

7.

mener, at en firmaskattepolitik bør anses for en essentiel del af VSA og at socialt ansvarlig adfærd således ikke levner plads til strategier beregnet på skatteunddragelse og udnyttelse af skattely;

8.

mener, at det i forbindelse med vurdering af en virksomheds sociale ansvar er nødvendigt, at adfærden blandt de virksomheder, der indgår i forsyningskæden og — hvis relevant — blandt underleverandørerne, tages i betragtning;

9.

anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om at fremme de innovative forretningsmodeller, der er beregnet til at forstærke gensidigheden mellem virksomhederne og det sociale miljø, hvori de er aktive;

10.

opfordrer Kommissionen til at tage de drøftelser, der i øjeblikket finder sted vedrørende revisionen af regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiverne, til efterretning, så den nye, foreslåede VSA-strategi kan supplere det reviderede direktiv;

11.

understreger betydningen af at give tilskyndelse til innovative løsninger, der gør det muligt for virksomhederne at imødegå de udfordringer af social og miljømæssig art, de står over for, såsom intelligent transport og miljøvenlige produkter, der er tilgængelige og udformet til alles behov;

12.

støtter op om Kommissionens bestræbelser på at højne synligheden af VSA og fremme udbredelsen af god praksis, og tilslutter sig ivrigt indførelsen af en EU-ordning til anerkendelse af virksomheders og partnerskabers sociale ansvar; opfordrer i denne henseende Kommissionen til blandt andet at overveje, hvorvidt der kan indføres en EU-socialmærkning til dette formål;

13.

glæder sig over ideen om at etablere multilaterale platforme for VSA og bifalder den valgte sektorbaserede tilgang;

14.

anerkender vigtigheden og potentialet af initiativet »Enterprise 2020« under CSR Europe, der kan udfylde en essentiel rolle i styrkelsen af leddet mellem virksomhedernes sociale ansvar og konkurrenceevnen ved at lette udbredelsen af god praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større synergi, hvad angår målet om at føre politikker og initiativer til fremme af social innovation og jobskabelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte CSR Europe-netværkets bestræbelser på først og fremmest at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og medlemsstater i den hensigt at skabe grundlag for nationale handlingsplaner og udbredelse af bedste praksis;

15.

støtter Kommissionens forslag om at foretage periodiske spørgeundersøgelser med henblik på at lodde borgernes tillid til erhvervslivet og holdningerne i offentligheden til virksomhedernes VSA-strategier; anbefaler, at resultaterne af spørgeundersøgelserne knyttes sammen med revisionen af handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og produktion med det formål at indkredse hindringerne for et mere ansvarligt forbrugsmønster;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af vildledende og urigtige oplysninger om VSA og om produkter og tjenesteydelsers miljømæssige og sociale indvirkninger, idet dette skridt skal gå videre, end hvad der er fastsat i direktivet om urimelig handelspraksis, under særlig hensyntagen til spørgsmålene om registrering og behandling af klager på grundlag af en åben og klar procedure for iværksættelse af undersøgelser; mener, at »grønvask« ikke blot er en form for vildledning af forbrugerne, myndighederne og investorerne, men tillige at det svækker tilliden til VSA som en virkningsfuld måde til at fremme bæredygtig, inklusiv vækst;

17.

tilslutter sig målet om at forbedre integrationen af sociale og miljømæssige aspekter i offentlige udbud; opfordrer i denne henseende til ophævelse af kriteriet om kontrakttildeling til laveste pris og til større ansvarliggørelse langs hele underleverandørkæden;

18.

opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer til at udløse og styrke potentialet i CSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

19.

understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

20.

understreger, at socialt ansvarlige investeringer er en del af implementeringsprocessen for VSA, når det drejer sig om investeringsbeslutninger; konstaterer, at selv om der i øjeblikket ikke findes nogen universel definition af socialt ansvarlige investeringer, er der som regel tale om at forene investorernes økonomiske målsætninger med deres optagethed af sociale, miljømæssige, etiske og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål;

21.

anerkender, at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæredygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik på at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandt investorer og forbrugere; minder i denne forbindelse om de betydelige fremskridt, der gøres i denne henseende, og opfordrer Kommissionen til at støtte det mål, der er fastsat af IIRC (International Integrated Reporting Council), om at gøre intellektuelle ejendomsrettigheder til en global norm inden for det næste årti;

22.

understreger, at streng overholdelse af menneskerettighederne, fornøden omhu og gennemsigtighed skal opretholdes for at kunne sikre VSA gennem hele forsyningskæden, måle EU's erhvervslivs bæredygtighedsaftryk samt bekæmpe skatteunddragelse og ulovlige pengestrømme;

23.

understreger, at virksomheders sociale ansvarlighed ikke må reduceres til et markedsføringsværktøj, men at den eneste måde, hvorpå VSA kan udvikles fuldt ud, er at indarbejde den i en virksomheds overordnede virksomhedsstrategi og gennemføre og omsætte den til virkeligheden i virksomhedens daglige drift og finansielle strategi; ville glæde sig over en sammenhæng mellem virksomheders sociale ansvarlighed og god virksomhedsledelse; mener, at Kommissionen bør opfordre virksomheder til, at VSA-strategier aftales på bestyrelsesniveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre virksomhedsadfærdskodekser, som afspejler vigtigheden af, at alle i virksomheden har et ansvar, og som skaber en stærk sammenhæng mellem virksomhedens præstationer på det miljømæssige og sociale område samt menneskerettighedsområdet og dens økonomiske resultater;

24.

understreger, at det bør være nemt for investorer og forbrugere at indkredse virksomheder, som er engageret i VSA, da dette vil fungere som et incitament til de pågældende virksomheder indsats;

25.

understreger, at socialt ansvarlige investeringer som led i gennemførelsen af VSA i investeringsbeslutninger er en kombination af investorernes finansielle og økonomiske mål med deres sociale, miljømæssige, etiske, kulturelle og uddannelsesmæssige betragtninger;

26.

følger med interesse de igangværende drøftelser om et lovforslag om virksomhedsgennemsigtighed på det sociale og miljømæssige niveau; slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag, der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til VSA’s mangefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de VSA-politikker, virksomhederne fører, og at dette skal modsvares af et tilstrækkeligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernes og andre interessehaveres behov såvel som behovet for at give forbrugerne let adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfundet, herunder forvaltningsaspekter og metodologien for livscyklusomkostninger; finder, at oplysninger om bæredygtighed også, hvor det er relevant, skal omfatte underleverancer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede metodologier, såsom dem der er udarbejdet af Global Reporting Initiative (GRI) eller IIRC; opfordrer endvidere til, at der indføres en undtagelse eller forenklede rammer for SMV’er;

27.

efterlyser en øget, mere inklusiv og gennemsigtig overvågning af VSA-principperne i EU's handelspolitik med klare referencepunkter til brug for måling af forbedringer for at fremme tilliden til systemet;

28.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre konkrete oplysninger om og uddannelse i VSA, således at virksomhederne til fulde kan udnytte fordelene i forbindelse hermed og implementere VSA i deres organisationskultur;

29.

tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter;

30.

opfordrer Kommissionen til at på længere sigt at overveje både bindende og ikke-bindende foranstaltninger, der skal lette anerkendelsen af og fremme den indsats, virksomhederne foretager vedrørende gennemsigtighed og fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger;

31.

modsætter sig kraftigt, at der udvikles specifikke parametre, der vil kunne give anledning til unødvendige bureaukratiske formaliteter og ineffektive proceduresystemer, såsom udarbejdelsen af resultatindikatorer på EU-niveau; opfordrer i stedet Kommissionen til at fremme og udstyre virksomhederne med internationalt anerkendte metodologier, såsom dem der er udviklet af GRI eller IIRC;

32.

anser det imidlertid for essentielt, at Kommissionen så snart som muligt udvikler den planlagte fælles livscyklus-baserede metodologi for måling af miljøresultater; mener, at denne metodologi vil være nyttig, både hvad angår gennemsigtigheden af oplysninger om erhvervslivet og med henblik på den vurdering, hvormed myndighederne bedømmer selskabernes miljøresultater;

33.

glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte et »praksisfællesskab« vedrørende VSA og virksomheders sociale indsats; mener, at dette skal være et supplement til en adfærdskodeks for sam- og selvregulering, der giver alle interessenter mulighed for at deltage i en kollektiv læringsproces med henblik på at forbedre og styrke effektiviteten og ansvarligheden af foranstaltninger med flere aktører;

34.

opfordrer til fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer, herunder fagforeninger, i udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og -strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem en konkret partnerskabstilgang;

35.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at en forpligtelse til systematisk at indberette essentielle oplysninger om bæredygtighed ikke overbebyrder virksomhederne, eftersom disse skal være positivt stemt over for enhver ny VSA-strategi; opfordrer Kommissionen til muliggøre en overgangsperiode, inden kravet om regelmæssig ikke-finansiel regnskabsaflæggelse træder i kraft for virksomheder, idet dette vil give virksomhederne mulighed for til at begynde med grundigt at implementere VSA internt, således at de etablerer en nøjagtig og detaljeret VSA-politik som en del af deres interne forvaltningssystemer;

36.

støtter Kommissionens forslag til krav om, at alle investeringsfonde og finansielle institutioner oplyser alle kunder (borgere, virksomheder, myndigheder etc.) om alle etiske og ansvarlige investeringskriterier, som de anvender, og om alle standarder og kodekser, som de efterlever;

37.

støtter Kommissionens direktiv om minimumsnormer for ofre; opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, både på og uden for arbejdspladsen;

38.

anerkender den betydelige værdi og potentialet indeholdt i instrumenter til selvregulering og fælles regulering såsom adfærdskodekser på sektorniveau; glæder sig således over, at Kommissionen agter at forbedre de eksisterende instrumenter ved at udvikle et regelsæt for god praksis på dette område; er dog imod en samlet tilgang, som ikke tager de specifikke træk ved de forskellige sektorer og virksomhedernes individuelle behov i betragtning;

39.

minder om det særegne ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvist er aktive på lokalt og regionalt niveau og inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at EU-politikkerne for socialt virksomhedsansvar, inklusive de nationale VSA-handlingsplaner, respekterer SMV'ernes behov, efterlever princippet om »tænk småt først« og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA;

40.

påpeger betydningen af at inddrage de små og mellemstore virksomheder i VSA og anerkende deres resultater på dette område;

41.

anerkender, at mange SMV’er i EU allerede har indført VSA-politikker, såsom lokal beskæftigelse, forankring i lokalsamfundet, anvendelse af gode styringsprincipper over for forsyningskæden etc.; gør dog opmærksom på, at de fleste af disse SMV’er ikke er klar over, at de reelt er i færd med at indføre bæredygtighed, VSA og forsvarlige principper for virksomhedsstyring; opfordrer derfor Kommissionen til først at undersøge SMV’ernes nuværende praksisser, inden den overvejer specifikke VSA-strategier for SMV’er;

42.

afviser enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV’erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV’er at iværksætte fælles tiltag;

43.

anmoder medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at gøre fornuftig brug af samhørighedsmidlerne i den hensigt at støtte SMV’ernes aktiviteter til fremme af virksomhedernes sociale ansvar, i tråd med f.eks. det primære tyske program, der er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond;

44.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne, SMV’ernes mellemorganisationer og andre interessehavere at udvikle strategier og foranstaltninger, der kan bistå SMV’erne med at samle de bedste VSA-praksisser, f.eks. via en database til indsamling af oplysninger om de VSA-politikker, der er indført i SMV'er, indeholdende detaljer om projekter, der gennemføres i forskellige lande med henblik på at tilskynde til udveksling af bedste praksis;

45.

anbefaler, at der udarbejdes vejledninger og håndbøger til brug for SMV'er; understreger i denne sammenhæng, at det haster med at uddybe universitetsforskningen i metoder til at øge SMV’ernes accept af VSA og i de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af dette ansvar på lokalt og regionalt niveau;

46.

er af den opfattelse, at VSA-dagsordenen for at få reel indvirkning på nedbringelsen af fattigdom også skal sætte fokus på SMV'er, da deres samlede sociale og miljømæssige betydning er markant;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde udviklings- og støttestrategier til udbredelse af VSA blandt SMV’er; anbefaler i særdeleshed, at der udarbejdes specifikke foranstaltninger for små virksomheder og mikrovirksomheder;

48.

understreger, at Parlamentet efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal underrettes fuldt ud om, hvordan resultaterne af bæredygtighedsvurderinger af aftaler inddrages i forhandlingerne forud for indgåelsen af aftaler, og om, hvilke kapitler i aftalerne der er blevet ændret med henblik på at undgå eventuelle negative konsekvenser, der er påvist i bæredygtighedsvurderingen;

49.

fremhæver, at fremtidige bilaterale investeringsaftaler indgået af EU, bør sikre en retfærdig balance mellem behovet for at beskytte investorerne og behovet for at tillade statslig indgriben, især hvad angår sociale, sundheds- og miljømæssige standarder;

50.

opfordrer til, at ideen om sponsorering fremmes blandt arbejdsgiverne;

51.

erindrer om, at der til bilæggelse af handelstvister og/eller krav om erstatning for negative eksterne virkninger forbundet med uansvarlig eller ulovlig forretningsvirksomhed allerede findes såvel retslige som alternative tvistbilæggelsesprocedurer; opfordrer med hensyn hertil Kommissionen til yderligere at søge at forbedre kendskabet til begge typer procedurer hos erhvervslivet og i offentligheden generelt; minder om, at Det Internationale Handelskammer (ICC) stiller tvistbilæggelsesmekanismer til rådighed for enkeltpersoner, virksomheder, stater, statslige organer og internationale organisationer, som søger alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene, og at disse mekanismer kan bidrage til at forbedre effektiv adgang til retfærdighed for ofre i tilfælde af brud på ansvarlig virksomhedsadfærd, der forårsager økonomiske, sociale og miljømæssige skader i EU og/eller uden for EU;

52.

understreger, at oplysningskampagner på virksomhedsplan vedrørende betydningen af VSA og følgerne af manglende overholdelse heraf, som er en opgave for Kommissionen, bør ledsages af fyldestgørende oplysningskampagner og kapacitetsopbygning fra værtslandenes regeringers side for på effektiv vis at sikre gennemførelsen af VSA-rettigheder og adgangen til retfærdighed;

53.

finder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre EU-virksomheder til at tage initiativer til fremme af VSA og til at udveksle god praksis med deres ikkeeuropæiske partnere;

54.

understreger nødvendigheden af at udforme eventuelle reguleringsmæssige foranstaltninger inden for en solid juridisk ramme og i overensstemmelse med det internationale regelsæt, med det formål at undgå afvigende nationale fortolkninger og risiko for fordele eller ulemper vedrørende konkurrenceevnen på regionalt, nationalt eller makroregionalt niveau;

55.

tilslutter sig Kommissionens bestræbelser på at fremme VSA i forbindelserne med andre lande og regioner i verden; kræver i denne henseende en forstærket indsats for at forankre gensidighedsprincippet i de handelsmæssige udvekslinger;

56.

gentager, at udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar fortrinsvist skal opnås gennem tilgangen med mange interessehavere, hvori virksomhederne selv gives en ledende rolle, idet de bør have mulighed for at udarbejde en tilgang, der er tilpasset deres situation; fastholder, at det er vigtigt at tage skridt til specifikke foranstaltninger og tilgange til udvikling af socialt virksomhedsansvar blandt SMV’er;

57.

bemærker, at den nuværende Kommissionsstrategi for VSA dækker perioden 2011-2014; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at der i god tid inden perioden efter 2014 vedtages en ambitiøs strategi;

58.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/33

—

der henviser til artikel 5, 12, 14, 15, 16, 21, 23, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34 og 36 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

—

der henviser til den europæiske socialpagt, navnlig artikel 5, 6 og 19,

—

der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, som blev vedtaget i 1998, og til ILO-konventionerne om oprettelse af universelle grundlæggende arbejdsnormer med hensyn til: afskaffelse af børnearbejde (nr. 29 (1930) og 105 (1957); foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger (nr. 87 (1948) og 98 (1949); afskaffelse af børnearbejde (nr. 138 (1973) og 182 (1999); og ligebehandling i beskæftigelsen (nr. 100 (1951) og 111 (1958)),

—

der også henviser til ILO-konventionerne om arbejdsklausuler (offentlige kontrakter) (nr. 94), og om kollektive forhandlinger (nr. 154),

—

der henviser til ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference,

—

der henviser til erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering, der blev vedtaget ved konsensus af ILO's 183 medlemsstater den 10. juni 2008,

—

der henviser til FN's menneskerettighedserklæring (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og pagten om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), den internationale konvention til eliminering af alle former for racediskrimination af 1965, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979), konventionen om barnets rettigheder (1989), den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) og konventionen om handicappedes rettigheder (2006),

—

der henviser til FN's principper om empowerment af kvinder, som blev fremsat i marts 2012 og giver vejledning om, hvordan man styrker kvinders rolle på arbejdspladsen, markedspladsen og i lokalsamfundet, og som er et resultat af et samarbejde mellem UN Women og FN's Global Compact-initiativ,

—

der henviser til »the Consistency Project«, et samarbejdsprojekt mellem »Climate Disclosure Standards Board« (CDSB), »Global Reporting Initiative« (GRI), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som er udformet med henblik på at støtte større sammenhæng i tilgangen til efterspørgslen efter og udbuddet af virksomhedsoplysninger vedrørende klimaforandringer,

—

der henviser til FN's vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder og til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner af 8. december 2009 (1),

—

der henviser til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ajourført i maj 2011,

—

der henviser til OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse fra 1997,

—

der henviser til Global Reporting Initiative,

—

der henviser til oprettelsen af »International Integrated Reporting Council« (IIRC),

—

der henviser til den danske årsregnskabslov (2008),

—

der henviser til FN's »Global Compact«-initiativ,

—

der henviser til den undersøgelse, Kommissionen lod udarbejde i oktober 2010, om den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomhedernes sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som »Edinburgh-undersøgelsen«) (2), hvis resultater blev fremlagt i Europa-Parlamentets årsberetning (3) om menneskerettigheder i 2011, som blev godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd

—

der henviser til stk. 46 og 47 i slutdokumentet fra Rio + 20-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2012,

—

der henviser til FN's principper for ansvarlige investeringer,

—

der henviser til den internationale standard ISO 26000, der udstikker retningslinjer for social ansvarlighed, og som blev udstedt den 1. november 2010,

—

der henviser til »Green Winners«-undersøgelsen, en undersøgelse fra 2009 af 99 virksomheder (4),

—

der henviser til dannelsen af EU-multiinteressentforummet for Virksomhedernes Sociale Ansvar, som blev lanceret den 16. oktober 2002,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter (5),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretslige område (6), som afløste Bruxelleskonventionen fra 1968, bortset fra med hensyn til forholdet mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

—

der henviser til Rådets resolution af 3. december 2001 om opfølgning af grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar (7),

—

der henviser til Rådets resolution af 6. februar 2003 om virksomhedernes sociale ansvar (8),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Fremme af anstændigt arbejde for alle — EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden« (COM(2006)0249) (Kommissionens meddelelse om fremme af anstændigt arbejde),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »- Om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem« (COM(2003)0284) (EU's handlingsplan om virksomhedsledelse),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (COM(2010)0612),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Pakken for »ansvarlige virksomheder«« (COM(2011)0685),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Et opsving med høj beskæftigelse« (COM(2012)0173),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—

der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (9),

—

der henviser til sin beslutning af 13. maj 2003 om Kommissionens meddelelse om virksomheders sociale ansvar: Virksomhedernes bidrag til bæredygtig udvikling (10),

—

der henviser til sin beslutning af 13 marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab (11),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (12),

—

der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020, som fastslog, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse (13),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (COM(2011)0682) (14),

—

der henviser til Det Europæiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 24. maj 2012 om meddelelsen fra Kommissionen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (15),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« (COM(2011)0681),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, udtalelser fra Retsudvalget, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kultur og Uddannelse (A7-0023/2013),

A.

der henviser til, at betegnelsen virksomhedernes sociale ansvar (VSA) ikke må misbruges til at omdefinere internationalt aftalte og gældende minimumsstandarder, men anvendes forsøge at måle gennemførelsen af disse standarder og bedre at forstå, hvordan disse kan gøres let og umiddelbart anvendelige for virksomheder af alle størrelser;

B.

der henviser til, at begrebet »VSA«, som det typisk anvendes i EU-institutionerne, bør betragtes som stort set umuligt at skelne fra de beslægtede begreber for ansvarlig eller etisk forretningsførelse »miljø, samfund og forvaltning«, bæredygtig udvikling og ansvarlighed i virksomhederne;

C.

der henviser til, at tilgangen med flere interessenter fortsat skal være hjørnestenen i alle EU-støttede initiativer vedrørende VSA og grundlaget for det mest troværdige VSA, der foretages af virksomhederne selv, og at den skal begynde fra lokalt plan;

D.

der henviser til, at »Global Reporting Initiative« på internationalt plan har tilvejebragt den langt bredest accepterede metode for gennemsigtighed i virksomheder, og til, at nedsættelsen af »International Integrated Reporting Council« (IIRC), som indbefatter de største globale organer for etablering af ansvarlighedsstandarder, tyder på, at en integrering af virksomheders rapportering om bæredygtighed i regnskaberne bliver den globale norm, inden der er gået ti år;

E.

der henviser til, at det banebrydende arbejde, der er udført af prinsen af Wales' »Accounting for Sustainability«-projekt, af TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) for Business" og af De Forenede Nationers Miljøprogram nu har gjort det muligt for virksomhederne fuldt ud og præcist at forstå den økonomiske værdi af deres eksterne sociale og miljømæssige virkninger og dermed at indbygge denne i virksomhedernes økonomistyring;

F.

der henviser til, at der har været en radikal udvikling i investeringskredse, hvor 1 123 investorer, som tilsammen repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 32 billioner USD, tilslutter sig FN's principper for ansvarlige investeringer (UNPRI); der henviser til, at det europæiske forum for bæredygtige investeringer anslår, at det globale sociale investeringsmarked for socialt ansvarlige investeringer nåede op på omkring 7 billioner EUR i september 2010, og at 82 investorer under ledelse af Aviva Global Investors, som repræsenterer samlede aktiver under forvaltning for 50 billioner USD, førte an i opfordringen ved FN-topmødet om bæredygtig udvikling til, at virksomheders rapportering om bæredygtighed skal gøres obligatorisk;

G.

der henviser til, at oprettelsen af det europæiske multiinteressentforum for VSA, udførelsen af en række pilot- og forskningsprojekter samt den tidligere Alliance for Business aktiviteter tilsammen har skabt et solidt renommé for europæisk handlemåde på området for VSA sammen med det fortsatte værdifulde bidrag fra en »familie« af europæiske VSA-organisationer, herunder CSR Europe, »European Academy of Business in Society« (EABIS), »European Sustainable Investment Forum« (Eurosif) og »European Coalition for Corporate Justice« (ECCJ);

H.

der henviser til, at visse fælles standarder for VSA er væsentlige og at forskelle i væsentlighed også nødvendiggør differentierede strategier efter industri, og der henviser til, at VSA i et frit samfund aldrig kan gøre almennyttige foranstaltninger obligatoriske, eftersom dette kunne begrænse den enkeltes beredvillighed til at give;

I.

der henviser til, at virksomheders adfærdskodekser har spillet en vigtig rolle med hensyn til at iværksætte VSA og skabe opmærksomhed om dette, men at de er et utilstrækkeligt svar i betragtning af den hyppige mangel på specificitet, manglende sammenhæng med eksisterende internationale standarder, eksempler på undvigelse af væsentlige spørgsmål og manglende sammenlignelighed og gennemsigtighed i anvendelsen;

J.

der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder blev vedtaget enstemmigt i FN med fuld støtte fra EU-medlemsstaterne, Den Internationale Arbejdsgiverorganisation og Det Internationale Handelskammer, herunder støtte til begrebet en »intelligent blanding« af lovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger;

K.

der henviser til, at FN's generalsekretærs tidligere særlige repræsentant for erhvervsliv og menneskerettigheder, John Ruggie, opfordrede EU-medlemsstaterne til som en del af den VSA-konference, der blev sammenkaldt af det svenske formandskab, at afklare og støtte spørgsmålet om ekstraterritorial jurisdiktion for virksomheders krænkelser i skrøbelige tredjelande; der henviser til at Ruggies anmodning efterfølgende blev støttet i Det Europæiske Råds konklusioner, men at der stadig ikke er truffet nogen foranstaltninger som reaktion på dette;

L.

der henviser til Kommissionens undersøgelse af den forvaltningsmæssige kløft mellem internationale instrumenter og standarder for virksomheders sociale ansvar og gældende EU-lovgivning (kendt som »Edinburgh-undersøgelsen«), der blev offentliggjort i oktober 2010, og hvis resultater blev viderebragt i årsberetningen om menneskerettigheder i 2011, som er blevet godkendt i sin helhed af Det Europæiske Råd og Parlamentet;

M.

der henviser til, at OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er den mest troværdige internationale VSA-standard, og der henviser til, at den opdatering, der opnåedes enighed om i maj 2011, giver en betydelig mulighed for at fremme gennemførelsen af VSA;

N.

der henviser til, at der er blevet gennemført adskillige internationale initiativer for at sikre rapportering fra virksomhederne om bæredygtighed, herunder kravene om rapportering fra kinesiske, statsejede virksomheder og kravet om rapportering fra virksomhederne om gennemførelsen af de VSA-retningslinjer, der er udviklet af Indiens regering, sammen med det faktum, at virksomheder skal offentliggøre deres resultater inden for bæredygtighed, hvilket er et krav for børsnotering i Brasilien, Sydafrika og Malaysia samt et krav fra USA's Udvalg for Værdipapirer og Børser;

O.

der henviser til, at den danske årsregnskabslov (2008) om virksomheders rapportering om bæredygtighed, der indeholder særlige ekstra rapporteringskrav om klimaforandringer og menneskerettigheder i løbet af de første tre år af lovens anvendelse har vist sig at være ekstremt populær blandt danske virksomheder, hvoraf 97 % har valgt at rapportere til trods for lovens »overhold eller forklar«-bestemmelse;

P.

der henviser til, at Frankrigs og Danmarks regeringer er to af de fire FN-medlemsstater, der har indvilget i at føre an i gennemførelsen af FN's Rio+20-forpligtelse vedrørende virksomheders rapportering om bæredygtighed;

Q.

der henviser til, at den opdatering af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som Nederlandene har stået i spidsen for, har givet mulighed for at opgradere disse retningslinjers synlighed og status gennem systemet af nationale kontaktpunkter, har sat en stopper for den »investeringskæde«, der forhindrede fuld anvendelse af dem i forsyningskæden, og fuldstændigt integreret FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder;

R.

der henviser til, at det i sin beslutning om Europa 2020 konstaterer, at der er en ubrydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ansvarlighed og virksomhedsledelse,

S.

der henviser til »Green Winners«-undersøgelsen fra 2009 af 99 virksomheder, som viste, at virksomheder med VSA-strategier inden for 16 forskellige erhvervssektorer klarede sig mindst 15 % bedre end gennemsnittet i sektoren, hvilket svarer til en ekstra markedsværdi på 498 mio. EUR (650 mio. USD) per virksomhed;

T.

der henviser til, at »Global CEO Survey 2012« viser, at erhvervslivet anerkender, at vækst kræver et tæt samarbejde med lokalbefolkningerne; der henviser til, at over 60 % af de, der indgik i undersøgelsen, f.eks. planlægger at øge deres investeringer i løbet af de næste tre år for at hjælpe med at bevare arbejdsstyrkens sundhedstilstand;

1.

anerkender, at Kommissionens meddelelse er én ud af en række af politiske erklæringer, der skal sikre, at VSA fremmes bredere, indarbejdes i EU-politikker og bliver et fast princip i forbindelse med europæiske foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte VSA-strategien 2014-2020 som grundlag for praktiske foranstaltninger med henblik på at tilskynde virksomheder til at engagere sig i VSA;

2.

understreger, at en aktiv erkendelse af socialt ansvar bibringer virksomhederne større tillid og social accept;

3.

er dog enig i den analyse, der opstilles i meddelelsen, og som konkluderer, at VSA-praksis stadig i det store hele er begrænset til et mindretal af store virksomheder, på trods af at den direkte opfordring i Kommissionens meddelelser i 2001 og 2006 til at flere virksomheder skulle påtage sig VSA; er dog af den opfattelse, at virksomheder altid har involveret sig i de samfund, hvor de opererer, og at VSA kan indføres i virksomheder af alle størrelser; konstaterer endvidere behovet for at inddrage SMV'er i debatten om VSA, hvoraf mange vedtager det på grundlag af en mere uformel og intuitiv tilgang, som medfører mindst mulig administration og ingen stigninger i omkostninger;

4.

henleder opmærksomheden på den strategiske rolle, der kan udfyldes af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som takket være deres tilknytning til deres lokalområde kan fremme udbredelsen af VSA; anmoder Kommissionen om sammen med de nationale myndigheder og de multilaterale platforme at udvikle sektorbestemte samarbejdsformer mellem SMV'er, som kan føre til, at de sammen kan tackle sociale og miljømæssige problemstillinger;

5.

finder det beklageligt, at VSA fortsat er fokuseret på miljøstandarder på bekostning af sociale standarder, selv om disse er afgørende for at genopbygge et socialt klima, som er fremmende for økonomisk vækst og social konvergens;

6.

mener, at den globale finansielle krise indebærer en reel risiko for, at de politiske beslutningstagere, herunder i EU, bliver ofre for konsekvenserne af deres egen kortsynethed, idet de udelukkende fokuserer på foranstaltninger vedrørende snævert defineret gennemsigtighed og ansvarlighed på finansmarkederne og ser bort fra det presserende behov for, at den finansielle sektor og alle andre erhvervssektorer tackler de altoverskyggende udfordringer i form af nedbrydelse af miljøet og social opløsning på en integreret måde;

7.

advarer om, at virksomhederne kun kan være bæredygtige fremover, hvis de eksisterer inden for en bæredygtig økonomi, og at der ikke findes noget alternativ til tilpasningen til en kulstoffattig fremtid, som også indbefatter bevarelse af verdens sociale kapital og naturkapital — en proces, hvori VSA er nødt til at spille en afgørende rolle;

8.

er af den opfattelse, at »opskaleringen« af VSA skal forbedres ved, at der lægges vægt på globale VSA-instrumenter, en afsmittende effekt fra førende virksomheder blandt deres ligesindede, offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne, anvendelse af en passende regulering, støtte fra den offentlige forvaltning til skabelse af betingelser, der kan bidrage til VSA-samarbejde og levering af passende værktøjer og instrumenter, f.eks. et incitamentssystem, en solid konsekvensanalyse af eksisterende VSA-initiativer, støtte til nye initiativer på det sociale område, tilpasning af VSA til SMV'ernes behov og øget anerkendelse af omfanget af de globale sociale og miljømæssige udfordringer både i erhvervslivet og i bredere dele af samfundet;

9.

støtter Kommissionens intention om at uddybe VSA i Europa ved at udarbejde retningslinjer og støtte initiativer med flere interessenter for de enkelte erhvervssektorer og anmoder toneangivende virksomheder og sammenslutninger om at tage dette initiativ til sig;

10.

gentager, at VSA skal overgå fra proces til resultat;

11.

glæder sig over, at definitionen af VSA i Kommissionens meddelelse, der afspejler den nye strategi, som først blev vedtaget af Kommissionen under EU-multiinteressent-forummet for VSA i 2009, giver en uundværlig mulighed for inddragelse og konsensusopbygning og korrekt afspejler den nye konsensus, der er opnået mellem erhvervslivet og andre interessenter om dette emne takket være den enstemmige vedtagelse af FN's vejledende principper og andre instrumenter såsom den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed; glæder sig over inddragelsen af sociale, miljømæssige og etiske aspekter i virksomhedernes aktiviteter; insisterer på, at der i højere grad bør skelnes mellem: 1) virksomheders almennyttige foranstaltninger; 2) virksomheders sociale aktiviteter på grundlag af love, regler og internationale standarder og 3) virksomheders samfundsskadelige aktiviteter, som overtræder love, regler og internationale standarder og er kriminelle og udnyttende, såsom børnearbejde eller tvangsarbejde, og som bør fordømmes kraftigt;

12.

gentager, at VSA også skal omfatte virksomhedernes adfærd over for og i tredjelande;

13.

konstaterer med interesse, at Kommissionen er begyndt at medtage henvisninger til VSA i EU’s handelsaftaler; mener, at virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bør blive en integrerende del af kapitlerne om bæredygtig udvikling i EU’s handelsaftaler i betragtning af den afgørende rolle, som de store virksomheder, deres filialer og deres forsyningskæder spiller i den internationale handel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag om VSA-princippernes implementering i EU's handelspolitik;

14.

mener, at »socialt ansvar« også bør respektere grundlæggende principper og rettigheder såsom dem, ILO har fastsat, herunder især foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger, forbuddet mod tvangsarbejde, afskaffelsen af børnearbejde og udryddelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

15.

roser i høj grad bidragene fra EU-kommissærerne for beskæftigelse, erhvervsliv og det indre marked og deres personale til den fremadskuende og konstruktive tilgang i Kommissionens meddelelse; anerkender endvidere bidragene fra andre dele af Kommissionen via den tværtjenestelige gruppe om VSA; opfordrer ikke desto mindre Kommissionens formand til at udvise personligt lederskab på VSA-området og sikre, at der er fuldt »ejerskab« over Kommissionens VSA-forpligtelser, navnlig i generaldirektoraterne for miljø og dem, der er, er ansvarlige for eksterne forbindelser;

16.

mener, at VSA er nødt til at inkludere sociale foranstaltninger, som indbefatter erhvervsuddannelse, balance mellem arbejdsliv og familieliv samt rimelige arbejdsvilkår; gentager sin overbevisning om de »forretningsmæssige fordele« ved VSA, men gentager, at en eventuel mangel på sådanne fordele på kort sigt i en given situation eller for en given virksomhed aldrig kan bruges som undskyldning for at handle uansvarligt og på samfundsskadelig vis; mener, at der findes tilstrækkelig forskning til at bevise »forretningsmæssige fordele«, og at udbredelse af denne forskning bør prioriteres; opfordrer til, at ny forskning i VSA helliges vurderingen af den kumulative betydning af ændret adfærd i erhvervslivet på grund af VSA for indsatsen for at håndtere de overordnede europæiske og globale udfordringer såsom kulstofemissioner, vandforsuring, ekstrem fattigdom, børnearbejde og ulighed, og for at de indhøstede erfaringer kan forplante sig til Europas fremtidige input til udviklingen af globale VSA-initiativer;

17.

erkender, at der opstår en dyb brist i VSA-initiativerne, hvis virksomheder, som bryster sig af at udøve VSA, får det arrangeret sådan, at de undgår kritiske interessegrupper eller følsomme emner, der er relevante for deres virksomhed og deres forsyningskæde; opfordrer Kommissionen, som arbejder med finansielle myndigheder og arbejdsmarkedets parter, til at bygge videre på VSA-laboratoriers tidligere arbejde for bedre at kunne identificere, hvordan virksomhederne og deres interessenter objektivt kan indkredse de sociale og miljømæssige spørgsmål, som er af væsentlig betydning for den pågældende virksomhed og hvordan et retfærdigt og afbalanceret udvalg af interessenter kan inddrages i virksomhedens VSA-initiativer;

18.

tror, at forbrugerne i stigende grad retter deres opmærksomhed mod virksomhedernes VSA-aktiviteter, og opfordrer derfor indtrængende virksomhederne til at anvende en gennemsigtig tilgang, især til virksomhedsaktiviteter, der vedrører etiske, sociale og miljømæssige problemstillinger;

19.

fremhæver, at VSA kun er bæredygtigt, hvis de retlige regler er i kraft, og der værnes om arbejdsmarkedsparternes lokale tarifregler;

20.

konstaterer, at der i forbindelse med evalueringen af en virksomheds sociale ansvar skal tages højde for adfærden hos de virksomheder, der findes i dens forsyningskæde, samt hos dens eventuelle underleverandører;

21.

støtter anerkendelsen i Kommissionens meddelelse af, at det at bidrage til at afbøde de sociale virkninger af den nuværende krise og finde bæredygtige forretningsmodeller er en del af virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe virksomhederne med, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne, at engagere sig i VSA; opfordrer virksomheder til at overveje initiativer med henblik på bevarelse og skabelse af beskæftigelse, især for unge og kvinder, på alle aktivitetsområder (såsom ledelse og uddannelse, markeder, personale, miljø og samfund) under særlig hensyntagen til dem, der er berørt af flere ulemper, såsom romaer og handicappede, og til ikke blot at ansætte menige arbejdstagere, men også seniormanagere fra det lokale arbejdsmarked, og f.eks. at etablere et system, der ville gøre det muligt for universitetskandidater at gennemføre kvalitetspraktikpladser med henblik på at opnå den erhvervserfaring, som arbejdsgiverne i den private sektor har brug for;

22.

mener, at virksomhederne bør inddrages i løsningen af de sociale problemer, der er blevet forværret af den økonomiske krise, som f.eks. boligmangel og fattigdom, og i udviklingen af de lokalsamfund, hvor de arbejder;

23.

anerkender, at den økonomiske krise er blevet fulgt at en stigning i anvendelsen af midlertidigt ansatte, navnlig hvad angår kvinder, i forskelle for så vidt angår arbejdsbetingelser, der delvist stiger som et resultat af underleverandørvirksomhed, og tvunget deltidsarbejde for mange, der gerne ville have fuldtidsarbejde og i arbejdspraksisser, der i nogle tilfælde er udnyttende, og en genopblomstring af den uformelle sektor; opfordrer Kommissionen og VSA-forummet til specifikt at undersøge væksten inden for underleverandørvirksomhed; opfordrer indtrængende til, at dette arbejde tager udgangspunkt i anvendeligheden af FN's vejledende principper i forsyningskæden og navnlig i begrebet »konsekvensvurdering« uanset leverandørniveau;

24.

bemærker, at overholdelse af lovgivning vedrørende fysiske arbejdsforhold, udvikling af procedurer og politikker for ansættelse og afskedigelse, beskyttelse af arbejdstagernes persondata og privatliv samt rettidig udbetaling af løn og andre former for godtgørelse også udgør en del af VSA, og opfordrer til, at disse aspekter efterleves;

25.

anerkender, at krisen har indvirkning på den sociale struktur; glæder sig over de foranstaltninger visse virksomheder har truffet for at integrere sårbare og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet; anmoder selskaberne om at fortsætte denne form for initiativ; understreger imidlertid, at virksomhedslukninger og nedskæringer udgør en trussel mod nogle af de gevinster, der er opnået gennem VSA, såsom ansættelse af sårbare grupper i samfundet, navnlig personer med handicap, forbedring af disse arbejdstageres uddannelse og status, fremme af innovative nye former for samfundsmæssigt anvendelig produktion og tjenesteydelser, f.eks. gennem andelslånekasser, og fremme af nye beskæftigelsesmodeller gennem socialøkonomisk virksomhed, kooperativer og fair trade; mener derfor, at det er afgørende at fastsætte benchmarks for sociale foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en større analyse af krisens sociale indvirkninger på disse initiativer og integrere en kønsspecifik tilgang til og fokus på landene i Sydeuropa, samt til i fuld udstrækning at høre arbejdsmarkedets parter og VSA-interessenterne om resultatet heraf;

26.

mener, at VSA-aktiviteter ikke alene gavner samfundet som helhed, men også hjælper virksomheden til at forbedre sit image og øge sin anseelse i de potentielle forbrugeres øjne og derved gør det muligt for den at blive økonomisk levedygtig på lang sigt;

27.

bemærker, at oprettelse af kompetenceudviklingsprogrammer og programmer for livslang læring for arbejdstagere, regelmæssig individuel bedømmelse af arbejdstagerne og et talentplejeprogram samt opstilling af individuelle arbejds- og udviklingsmæssige mål for arbejdstagere øger deres motivation og engagement og er en væsentlig del af VSA;

28.

påpeger, at virksomheder, der arbejder ud fra princippet om VSA, især i krisetider bør hjælpe med at udvikle de innovative kapaciteter i deres region ved at indføre innovative og miljøvenlige teknologiske løsninger i produktionsfaciliteterne og gennem nye investeringer og modernisering; understreger, at integrationen af de miljømæssige problemstillinger, såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet og socialmedicin, i forretningsaktiviteter giver mulighed for at fremme en bæredygtig genopretning;

29.

mener, at finanskrisen i nogle tilfælde kan have rystet de ansattes tillid til virksomhedernes tilsagn om at respektere de langsigtede private pensionsrettigheder, i betragtning af forskellene mellem pensionssystemerne i EU, som følge af krisen; anmoder de ansvarlige virksomheder om at tage hånd om dette problem i samarbejde med Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at etablere åbne, inklusive og regelbaserede ordninger for forvaltning af pensionsinvesteringer, og som en del af den mere generelle udfordring ved VSA at se på aktiv aldring i en tid med demografiske forandringer; konstaterer, at genoprettelse af tilliden mellem arbejdstagerne og virksomhederne er afgørende, hvis der skal ske en bæredygtig økonomisk genopretning;

30.

roser i høj grad den vægt, der i Kommissionens meddelelse lægges på styrkelse og gennemførelse af internationale standarder, og mener — i lyset af ajourføringen af OECD's retningslinjer i 2011 og enigheden om FN's vejledende principper — at EU's indsats nu skal lægge stor vægt på støtte til og gennemførelse af disse retningslinjer og principper i europæiske virksomheder; understreger, at OECD-retningslinjerne er blevet defineret og anerkendt på internationalt plan med det formål at etablere og opretholde lige vilkår og samtidig fremme åbne, retfærdige og ansvarlige forretningspraksisser overalt i verden; foreslår Kommissionen, at den hvert år aflægger rapport til både Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af disse OECD-retningslinjer i EU;

31.

understreger betydningen af at udvikle EU's politikker om VSA i overensstemmelse med de internationale regler for at undgå uensartede nationale fortolkninger og risikoen for konkurrencemæssige fordele og ulemper på nationalt og internationalt plan;

32.

kræver, at hver af de 27 medlemsstater fremskynder revisionen af deres nationale handlingsplaner for VSA og udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner for de relevante OECD-retningslinjer og FN's vejledende principper, hvilket bør være foretaget senest pr. december 2013; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse planer udarbejdes med deltagelse af alle relevante interessehavere, herunder ngo’er, civilsamfundet, fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutter; opfordrer EU til at gøre det lettere at tilegne sig erfaringer fra de medlemsstater, som for øjeblikket gennemgår denne proces; tilskynder medlemsstaterne til at hente inspiration fra de retningslinjer, der er indeholdt i ISA 26000-standarden, der er den seneste version af Global Reporting Initiative-retningslinjerne, og fra den vejledning der er udarbejdet af Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioner;

33.

opfordrer til, at der skabes øget politikkohærens på EU-niveau ved at bringe offentlige indkøb, eksportkredit, god regeringsførelse, konkurrence, udvikling, handel, investering og andre politikker og aftaler i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet, som fastsat i de relevante OECD- og FN-retningslinjer og vejledende principper; opfordrer i denne forbindelse til bestræbelse på samarbejde med organer, der repræsenterer arbejdstagerne, arbejdsgiverne og forbrugerne og samtidig trækker på den relevante rådgivning fra de nationale menneskerettighedsinstitutter, såsom publikationen fra Den europæiske gruppe af nationale menneskerettighedsinstitutioners til Kommissionen om menneskerettigheder og offentlige indkøb; opfordrer til meningsfuld og passende konsekvensvurdering af lovgivningsforslag med henblik på at undgå uoverensstemmelse med FN's vejledende principper, og insisterer på samordning med FN's arbejdsgruppe for menneskerettigheder og erhverv med henblik på at undgå uensartet og modstridende fortolkning af disse vejledende principper;

34.

glæder sig navnlig over medtagelse af ikt-sektoren i de særlige europæiske retningslinjer om virksomheder og menneskerettigheder; anerkender de reelle dilemmaer, der opstår på grund af behovet for på den ene side at beskytte privatlivets fred og bekæmpe kriminelt indhold og på den anden side målet om at beskytte ytringsfriheden, som det f. eks. sås i forbindelse med den nylige konflikt, der opstod, da den anti-islamiske video blev lagt på YouTube; opfordrer til, at langt flere europæiske virksomheder engagerer sig i det førende initiativ i denne forbindelse med flere interessenter, »Global Network Initiative« (GNI), hvis medlemmer i øjeblikket fortrinsvis er amerikanske virksomheder;

35.

insisterer på, at al finansiering til handel og udvikling, der tilbydes til private aktører gennem EU investeringsfaciliteter, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, bør omfatte kontraktbestemmelser, der kræver overholdelse af OECD-retningslinjerne om multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med bestemmelser om ansvarlighed og en klar klagemekanisme; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at gøre det samme med hensyn til udstedelse af eksportkreditter til virksomheder;

36.

glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende nationale handlingsplaner til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at spille en langt større rolle med hensyn til at hjælpe med at lede gennemførelsen på et overordnet plan og med hensyn til at fremme en effektiv overvågning og rapportering; efterlyser gennemførelsen af en »peer review-proces« mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme gennemførelsen; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at evaluere gennemførelsen af handlingsplanerne og vurdere de foranstaltninger, der er truffet på EU-niveau, og at rapportere til Det Europæiske Råd og Parlamentet inden udgangen af 2014;

37.

erkender, at virksomheder i stigende grad opererer i ustabile stater, og at de har en omsorgspligt til at beskytte deres ansatte mod konflikter, terrorisme og organiseret kriminalitet; insisterer imidlertid på, at virksomheder ligeledes har pligt til at sørge for, at sikkerhedsarrangementer ikke truer andres fred eller sikkerhed, der hvor de opererer, eller udsætter dem for beskyldninger om meddelagtighed i krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre langt større vedtagelse af de internationale frivillige sikkerhedsprincipper og søge at nå til enighed om en international lovgivningsmæssig ramme vedrørende regulering og overvågning af og tilsyn med private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er);

38.

opfordrer virksomheder og andre interesserede parter til at indgå konstruktivt i Kommissionens proces for udvikling af sektorspecifikke menneskerettighedsretningslinjer og til at anvende de regningslinjer, den udmunder i, når den er afsluttet;

39.

opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, til at fremsætte forslag, der kan lette adgangen til retshjælp ved EU-domstolene ved de mest ekstreme og grelle tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne eller arbejdsretten, begået af virksomheder med base i Europa, deres datterselskaber, underleverandører eller forretningspartnere, som anbefalet af FN's Generalsekretærs særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv;

40.

noterer sig også behovet for at udvikle og etablere mekanismer til indrapportering af krænkelser af menneskerettighederne inden for de enkelte virksomheder;

41.

mener, at »Green Matters«-undersøgelsen definitivt påviser, at der er en positiv forbindelse mellem det, at virksomheder påtager sig socialt ansvar, og at de opnår bedre økonomiske resultater, når de kommer ud af krisen; støtter begrebet »ansvarlig konkurrenceevne« og fremhæver, at det potentielle marked varer og tjenesteydelser, der er gode for samfundet og miljøet, fortsat er en fantastisk vigtig markedsmulighed for virksomheder samtidig med, at det er en måde til imødegåelse af samfundets behov;

42.

deler erhvervslivets opfattelse, der kommer til udtryk i Global CEO-undersøgelsen fra 2012, at bæredygtig virksomhedsvækst nødvendiggør tæt samarbejde med lokale befolkningsgrupper, regeringer og forretningspartnere samt investering i lokalsamfundene; støtter og opfordrer til intensivering af forretningsinitiativer, der er forbundet med jobskabelse, uddannelse, bidrag til at administrere ressourcemæssige begrænsninger og bidrag til sundhedsløsninger;

43.

opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Handel til at overgå fra en »passiv« til en »aktiv« tilgang til OECD's retningslinjer, bl.a. ved at søge at tilslutte sig OECD's erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder, der omfatter OECD's retningslinjer, og sikre fremme af og vedvarende støtte til OECD's retningslinjer gennem EU's delegationer i tredjelande og finansiere kapacitetsopbyggende initiativer med virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet i tredjelande om gennemførelse af regningslinjerne og sikring af, at retningslinjerne specifikt omtales i alle nye aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i alle handels- og investeringstraktater; opfordrer ligeledes EU til at mobilisere en stor diplomatisk indsats for at overtale flere lande på internationalt plan til at blive underskrivere og til at skabe opmærksomhed om »særlige tilfælde« af påståede overtrædelser ved at yde konkret støtte til civilsamfundsgrupper i samarbejde med medlemsstaterne;

44.

mener, at VSA er et vigtigt redskab til at hjælpe EU med at støtte gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner internationalt; opfordrer Kommissionen til at støtte europæiske organisationer og arbejdsmarkedets parter, der forsøger at gennemføre pilotprojekter i overensstemmelse med OECD-retningslinjerne og andre internationale VSA-standarder med henblik på at opbygge kapacitet i tredjelande; anmoder Kommissionen om at fastsætte et konkret mål for forhandlinger om og indgåelse af nye rammeaftaler vedrørende VSA-relaterede spørgsmål og at opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå disse aftaler inden for rammerne af deres nye sektorbaserede VSA-strategi; opfordrer Kommissionen, navnlig dettes generaldirektorat for beskæftigelse, til at integrere arbejdstagerrettigheder i VSA ved at gennemføre pilotprojekter vedrørende ordentligt arbejde i samarbejde med tredjelandes regeringer;

45.

er enig i Kommissionens meddelelse med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« at respekt for gældende lovgivning og kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for at leve op til virksomhedernes sociale ansvar; mener, at VSA bør supplere men på ingen måde erstatte eksisterende lovgivning, kollektive forhandlinger eller dialog med arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger; mener, at virksomheder bør forpligte sig til at diskutere deres VSA-politik — og elementer som en årlig virksomhedsrapport om de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres aktiviteter — med medarbejderne og disses repræsentanter; mener, at der bør vedtages et valgfrit regelsæt for EFA'er på grundlag af det mulige indhold af en sådan ramme, som beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument om emnet;

46.

opfordrer EU og navnlig Kommissionen til at:

47.

glæder sig over, at dele af erhvervslivet har gjort brug af FN's Rio + 20-topmøde til at fremme en ny global konvention om virksomhedernes ansvar inden for FN-systemet; mener, at EU bør involvere sig konstruktivt i debatten, selv om en sådan konvention sandsynligvis ligger nogle år ude i fremtiden; mener dog ikke, at sådanne drøftelser må distrahere de politiske beslutningstagere i erhvervslivet og på regeringsplan i at gå videre med gennemførelsen af eksisterende VSA-instrumenter hurtigst muligt; henleder opmærksomheden på, at der er forskellige modeller for, hvordan nye former for global styring vedrørende VSA kan opstå, ud over gennem FN-systemet, for eksempel ved at fremme anvendelsen af OECD-retningslinjerne blandt ikke-medlemmer eller gennem et fritstående initiativ fra ligesindede regeringer; opfordrer EU, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme specifikke forslag til et konkret og verificerbart bidrag fra erhvervslivet, der aftales som en del af de foreslåede FN mål for bæredygtig udvikling efter 2015;

48.

tilslutter sig det synspunkt, som stammer fra den første rapport fra multiinteressentforummet i juni 2004, at offentlige myndigheder kan spille en væsentligt rolle ved at anvende deres funktion som den, der samler aktører og giver incitamenter med det formål at fremme VSA, ikke mindst inden for offentlige udbud, og opfordrer medlemsstaterne til gennem gruppen på højt niveau og andre kanaler at give sådanne bestræbelser en vigtig ny fremdrift;

49.

anmoder om, at det i tilfælde, hvor EU og medlemsstaterne er handelspartnere (f.eks. offentlige indkøb, statsejede virksomheder, konsortier, eksportkreditgarantier og større projekter i tredjelande), prioriteres, at der er overensstemmelse med OECD’s og FN's retningslinjer og principper, hvilket bør afspejles i specifikke kontraktbestemmelser, der fastsætter konsekvenser for de virksomheder, som uden videre krænker menneskerettighederne;

50.

understreger betydningen af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning og mener, at rammens tre søjler — statsmagtens ansvar for at værne mod menneskerettighedskrænkelser, erhvervslivets ansvar for at respektere menneskerettighederne og behovet for mere effektiv adgang til afhjælpningsforanstaltninger — bør støttes gennem hensigtsmæssige foranstaltninger, der muliggør gennemførelse heraf;

51.

understreger, at de europæiske virksomheder, deres datterselskaber og underleverandører i betragtning af deres andel i verdenshandelen spiller en afgørende rolle i at fremme og udbrede social- og arbejdsmarkedsstandarder i hele verden; anerkender at klager mod EU-baserede virksomheder, som opererer uden for Unionens område, ofte løses bedre in situ; bifalder de OECD-etablerede nationale kontaktpunkter som statslige, ikke-retlige mekanismer, der kan mægle i en lang række af erhvervs- og menneskerettighedskonflikter; tilskynder dog virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvikle klagemekanismer, som er i overensstemmelse med FN’s vejledende princippers krav om effektivitet, og til at søge yderligere kyndig vejledning gennem internationalt anerkendte principper og retningslinjer, især de nyligt opdaterede OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder, de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, den vejledende ISO 26000-standard om social ansvarlighed og ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik;

52.

opfordrer til udvikling af mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forhold til eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne eller til at modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

53.

opfordrer til indførelse af »kend din slutbruger-princippet« for at sikre øget tilsyn med og forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser op- og nedstrøms i forsyningskæder og produktions- og markedsstrømme;

54.

mener, at medlemsstaterne bør holde virksomhederne ansvarlige for vedtagelsen af principper og proaktive politikker med henblik på at imødegå forskelsbehandling og social udstødelse samt for at fremme ligestilling og til at respektere de grundlæggende rettigheder for alle;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på baggrund af VSA-strategien med inddragelse af flere aktører at overveje at udbrede observatørdeltagelsen i de halvårlige møder i gruppen på højt plan til at inkludere observatørrepræsentanter, herunder de to ordførere fra de relevante udvalg i Europa-Parlamentet, repræsentanter fra FN's Miljøprogram, FN's Menneskerettighedsråd og den Internationale Arbejdsorganisation samt én kandidat fra den europæiske erhvervssektor, de europæiske fagforeninger og civilsamfundet, som aftalt i det koordinerende udvalg for multiinteressantforummet;

56.

anerkender, at det behov, der er påpeget i Laekenerklæringen, for at EU-institutionerne bringes tættere på Unionens borgere, fortsat er gældende; støtter derfor udviklingen af en formel undersøgelse af det såkaldte solidaritetsforslag om et interinstitutionelt HR-program inden for EU-institutionerne til at lette inddragelsen af disses personale og praktikanter i fællesskabsengagement gennem frivilligt, humanitært og socialt arbejde, både som en del af medarbejderuddannelsen og i form af frivilligt arbejde; fremhæver, at det foreslåede program er omkostningsbesparende og meget værdiskabende og vil bidrage til at fremme og gennemføre EU's politikker og programmer; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at lade deres nationale handlingsplaner omfatte frivilligt arbejde; opfordrer til, at der underskrives en »aftale« gennem Det Europæiske Center for Frivilligt Arbejde (CEV) med henblik på at engagere civilsamfundsorganisationer fra hele Europa i at nå dette mål;

57.

opfordrer virksomhederne til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i internationalt frivilligt arbejde for at fremme synergieffekter mellem den offentlige og den private sektor inden for udviklingssamarbejde; anmoder Kommissionen om at bistå virksomhederne i sådanne initiativer gennem det kommende europæiske volontørkorps for humanitær bistand;

58.

mener, at medlemsstaterne bør tilskynde virksomhederne til at udvikle politikker og iværksætte foranstaltninger, der tilgodeser behovet for at respektere alle deres ansattes privatliv og familieliv; mener, at disse politikker og foranstaltninger bør være i overensstemmelse med princippet om ligestilling og bør udvides til forhandlingerne om længden og tilrettelæggelse af arbejdstiden, lønniveauet, arbejdstagernes adgang til visse praktiske faciliteter samt fleksible arbejdsvilkår, herunder typen af ansættelseskontrakter og muligheden for orlov;

59.

erkender, at sociale indikatorer halter bagefter miljøindeks, når det gælder økonomisk værdisætning og generel specificitet i mange VSA-initiativer; mener, at EU uanset håndbogen om sociale indkøb selv har været for tilbageholdende på dette område; efterlyser en undersøgelse om »værdien af social kapital«, der kan give anledning til en bred europæisk ledet debat om bedre indarbejdelse af sociale konsekvenser i bæredygtig virksomhedsledelse; støtter finansieringen af pilotprojekter til udvikling af sociale indekser, sociale ratingbureauer og praksis for socialt regnskab i nogle medlemsstater og erhvervssektorer;

60.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle som offentlige indkøb skal spille for fremme af VSA i praksis, herunder adgang til uddannelse, ligestilling, fair trade og social integration af dårligt stillede arbejdstagere og handicappede med henblik på at give virksomhederne et incitament til at øge deres sociale ansvar; anser det fortsat for uklart, i hvor høj grad de på hinanden følgende ændringer af EU's udbudsregler rent faktisk følges af de offentlige myndigheder, og hvilken samlet effekt der er opnået men hensyn til forbedring af erhvervslivets miljømæssige og sociale præstationer og ansporing til VSA; efterlyser derfor yderligere forskning og konsekvensanalyser, der fører til klare henstillinger med henblik på at give letforståelige incitamenter til erhvervslivet; anmoder om, at dette også omfatter analyse af den voksende tendens til, at virksomheder indarbejder VSA-klausuler i deres egne indkøb, dvs. i kontrakter mellem erhvervsdrivende, og opfordrer til at udpege god praksis på dette område;

61.

tilskynder til at anvende informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier til at opfordre de interesserede på globalt plan til at tage mere aktivt del i høringer med deltagelse af mange interessenter;

62.

roser medlemsstaterne for deres betragtelige bestræbelser på at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner om VSA i samråd med nationale multiinteressent-platforme i mange EU-lande; udtrykker imidlertid bekymring over, at et stort antal offentlige politiske foranstaltninger endnu mangler at fremvise betydelige, synlige resultater, når det gælder fremme af VSA; efterlyser mere forskning i og evaluering af offentlige politiske foranstaltninger vedrørende VSA på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til selv at gå foran med et godt eksempel som en ansvarlig arbejdsgiver ved at offentliggøre sin egen VSA-rapport i overensstemmelse med GRI's tillæg om den offentlige sektor, der giver Kommissionens personale mulighed for at holde fri, svarende til den tid, de bruger på at involvere sig i frivillige medarbejderinitiativer, og ved at gennemgå anvendelsen af pensionskasseinvesteringer i henhold til etiske kriterier;

63.

opfordrer til at lade det europæiske år for medborgerskab i 2013 omfatte en særlig del vedrørende borgerskab for virksomheder, der opfordrer iværksættere og erhvervsfolk til at engagere sig i eksisterende VSA initiativer i medlemsstaterne og på EU-plan for at fremme og udvikle konceptet om en »god virksomhedsborger«;

64.

glæder sig over Kommissionens planer om at basere sin nye udbudsordning på eksisterende praksis på området; mener, at tildelingen af kontrakter kan fremme VSA, men kun hvis vinderne repræsenterer ægte bedste praksis på nationalt, europæisk og globalt plan; opfordrer Kommissionen til at oprette et uafhængigt ekspertpanel til at vurdere dette og til på kontinuerlig basis at »revidere« ordningen i dette og i de kommende år; anmoder om, at den offentlige omtale af kontrakttildelingerne afspejler den reelle kompleksiteten af de udfordringer, man står over for, og understreger, at alle virksomheder skal oplyses herom, ikke kun dem, der vinder;

65.

anser det for afgørende, at Kommissionen snarest muligt udvikler den planlagte fælles metode for måling af miljøresultater baseret på levetidsomkostninger; mener, at en sådan metode vil være nyttig i forhold til såvel gennemsigtigheden af virksomhedernes oplysninger som myndighedernes vurdering af virksomhedernes miljøresultater;

66.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremsætte nye forslag i sit arbejdsprogram til at udfylde forvaltningsmæssige huller i forhold til internationale VSA-standarder, som det anbefales i den Edinburgh-undersøgelse, Kommissionen bestilte;

67.

opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at øge effektiviteten af politikker til fremme af VSA ved for eksempel at indføre belønninger for ansvarlig virksomhedsadfærd i form af investeringspolitiske incitamenter og adgang til offentlige investeringer;

68.

roser Kommissionens planer om at fremme initiativer inden for ansvarlig produktion og forsvarligt forbrug; mener, at EU kan bygge på erfaringerne fra VSA-initiativer, der har indbefattet særlig uddannelse og kapacitetsopbygning for indkøbere i virksomheder, mener, at det planlagte initiativ om gennemsigtighed kan være en vigtig drivkraft for den etiske forbrugerbevægelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvorvidt det er gennemførligt og ønskværdigt at udvikle et europæisk socialt mærke for alle virksomheder, der er involveret i VSA, således at deres indsats bliver mere synlig for forbrugerne og investorerne og ved at bygge på eksisterende mærkningsinitiativer løbende at fremme samarbejdet nedefra og inden for rammerne af den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL); foreslår, at virksomheder, der tildeles en sådan europæiske mærkning, bør overvåges regelmæssigt med hensyn til overholdelsen af de i mærkningen fastlagte sociale VSA-bestemmelser;

69.

bemærker, at en vigtig drivkraft for et socialt og bæredygtigt ansvarligt investeringsmarked fortsat er institutionel investorefterspørgsel, men at det primære fokus ikke bør være begrænset til miljøaspekterne; bemærker i denne forbindelse, at åbenhed over for investorer og forbrugere er en vigtig drivkraft for VSA og skal være baseret på letanvendelige og målbare sociale og miljømæssige principper; glæder sig over Kommissionens planer om at samarbejde med investorsamfundet om VSA-temaer; opfordrer til, at dette engagement baseret fast på støtte til FN-principperne om ansvarlig investering og princippet om integreret rapportering;

70.

bemærker, at begunstigede for langsigtede investorer, såsom pensionsfonde, har en interesse i bæredygtige afkast og ansvarlig virksomhedsadfærd; mener, at det er vigtigt, at investeringsrådgivernes incitamenter i høj grad er på linje med modtagernes interesser og ikke begrænser dem til en snæver fortolkning af disse interesser, der udelukkende fokuserer på maksimering af kortsigtede gevinster; støtter en retlig ramme, der fremmer dette mål; glæder sig over Kommissionens udarbejdelse af forslag om en langsigtet investering og om virksomhedsstyring, som vil bidrage til at løse disse problemer;

71.

støtter Kommissionen i fremsættelsen af et forslag om virksomhedernes offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, glæder sig over, at dette forslag er baseret på en omfattende offentlig høring samt en række workshops med relevante interessenter; advarer om, at anvendelsen af udtrykket »ikke-finansielle« ikke bør sløre de meget reelle økonomiske konsekvenser, sociale, miljømæssige og menneskeretlige spørgsmål har for erhvervslivet; mener, at forslaget giver EU mulighed for at opfordre det europæiske erhvervsliv til at anvende FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og FN's Global Compact-initiativ og at de bør harmoniseres med den integrerede rapportering, som i øjeblikket er under udvikling i den internationale komité for integreret rapportering (IIRC); understreger, at enhver løsning må være fleksibel og ikke skabe unødige administrative byrder og udgifter;

72.

bemærker, at en VSA-rapport bør verificeres af et eksternt organ for at øge troværdigheden af en virksomheds forretningsaktiviteter;

73.

støtter op om, at det europæiske multiinteressentforum fortsat skal have en ledende rolle i arbejdet med at støtte gennemførelsen af de forslag, der fremsættes i Kommissionens meddelelse; påpeger, at VSA ville blive mere udbredt i alle dele af Europa, hvis det var mere gearet til SMV'ernes forhold; opfordrer alle deltagere til at involvere sig i forummets arbejde på en fleksibel, åbensindet og konsensusskabende måde i en ægte VSA-ånd;

74.

insisterer på at fagforeningsrettigheder og repræsentation af demokratisk valgte arbejdstagerorganer er en central del af enhver VSA-strategi; glæder sig over den omfattende EU-ramme for strukturer for social dialog inden for eller på tværs af sektorer og efterlyser fuldstændig og aktiv høring og inddragelse af repræsentative organisationer og fagforeninger i navnlig udviklingen, forvaltningen og overvågningen af virksomhedernes VSA-processer og strukturer, idet der samarbejdes med arbejdsgiverne gennem et ægte partnerskab; opfordrer Kommissionen til at behandle fagforeninger og medarbejderrepræsentanter, som er centrale aktører, som partnere i en dialog i forbindelse med VSA-relaterede emner i lighed med virksomheder og andre interessenter; mener, at arbejdsmarkedets parter kan spille en stor rolle i at fremme virksomhedernes sociale ansvar, der — som det bør bemærkes — bidrager til og fremmer den sociale dialog;

75.

opfordrer til, at VSA-politikker også omfatter særlige foranstaltninger til at imødegå den ulovlige praksis med at sortliste arbejdstagere og nægte dem adgang til beskæftigelse, som ofte finder sted på grund af deres fagforeningsmedlemskab og -aktiviteter eller deres rolle som sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

76.

fastholder, at enhver virksomhed, som afsløres i at sortliste arbejdstagere eller overtræde menneskerettigheder og arbejdsstandarder, bør udelukkes fra at modtage EU-tilskud og EU-finansiering samt fra at deltage i udbud vedrørende andre offentlige indkøbskontrakter på EU-plan eller med nationale og andre offentlige myndigheder;

77.

bemærker, at VSA-politikker skal overholdes ikke blot af hovedvirksomheden eller -entreprenøren, men også af alle underleverandører eller forsyningskæder, som denne måtte anvende, enten til levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, og uanset om den har base i EU eller i et tredjeland, hvorved der sikres lige vilkår, baseret på en rimelig løn og ordentlige arbejdsforhold, ligesom de faglige rettigheder og friheder garanteres;

78.

glæder sig over Kommissionens direktiv om minimumstandarder for ofre og opfordrer til, at VSA-politikken hos virksomheder i de relevante sektorer (såsom rejse-, forsikrings-, bolig- og telekommunikationsbranchen) skal omfatte positive og praktiske strategier og strukturer til støtte for ofre for forbrydelser og deres pårørende i forbindelse med en krise, og til at der indføres specifikke politikker for arbejdstagere, der bliver ofre for forbrydelser, uanset om de finder sted på eller uden for arbejdspladsen;

79.

er enig i, at der ikke findes nogen universalløsning på tilgangen til VSA, men anerkender, at overfloden af forskellige VSA-initiativer kan skabe yderligere omkostninger og være en hindring for gennemførelse og underminere tillid og rimelighed på trods at, at det viser opmærksomhed på vigtigheden af VSA-politikker; mener, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen af VSA-retningslinjerne til at imødekomme de enkelte medlemsstaters og regioners specifikke krav, med særlig hensyntagen til SMV'ernes kapaciteter; glæder sig imidlertid over Kommissionens aktive samarbejde med deltagelse fra Parlamentet og Rådet med andre internationale organer om at opnå en grundlæggende konvergens af VSA-initiativer på langt sigt og udveksling og fremme af god virksomhedspraksis for VSA, samt at fremme retningslinjerne ISO 26000-standarden for at sikre en enkelt, global, sammenhængende og gennemsigtig definition af VSA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage effektivt til vejledning og koordinering af EU-medlemsstaternes politikker og dermed minimere risikoen for, at virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, løber ind i ekstraomkostninger som følge af landenes forskellige bestemmelser;

80.

mener, at forestillingen om, at VSA er et »luksusgode«, som kun støttes af erhvervslivet velstandstider, er blevet endeligt modbevist af det fortsat høje engagement i VSA fra virksomhedernes side; mener, at dette er en forældet antagelse, der underkender betydningen af omdømme og også omfanget af den eksterne risiko for moderne virksomheders rentabilitet; opfordrer alle europæiske beslutningstagere til selv at integrere VSA på alle niveauer af økonomisk politik, herunder styrkelse af VSA i Europa 2020-strategien;

81.

understreger, at VSA bør gælde for hele forsyningskæden, herunder alle underleverandørniveauer, og at det bør omfatte bestemmelser, uanset om det gælder levering af varer, arbejdstagere eller tjenesteydelser, der udvider beskyttelsen til at inkludere migrantarbejdere, vikarer fra vikarbureauer og udstationerede arbejdstagere, samt at det bør være baseret på rimelig betaling og ordentlige arbejdsvilkår og sikre fagforeningsret og frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at begrebet ansvarlig styring af forsyningskæden skal videreudvikles som en mekanisme til levering af VSA;

82.

roser det arbejde, der udføres på visse handelshøjskoler i forhold til at fremme VSA, men erkender, at disse skoler udgør et mindretal; opfordrer gruppen på højt plan og medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og i givet fald med universiteter til at finde veje til mainstreaming af VSA, ansvarlig ledelse og ansvarligt medborgerskab i uddannelse og erhvervsuddannelse i forvaltning for alle fremtidige virksomhedsledere, for at det bliver en hjørnesten i strategisk virksomhedsledelse og for at fremme bevidstheden om bæredygtigt forbrug; mener, at dette kan omfatte børn, der deltager i kurser for unge iværksættere; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere økonomisk støtte til almene og faglige uddannelsesprojekter vedrørende VSA under EU's program for livslang læring og programmet Aktive unge;

83.

gentager, at VSA bør gælde for alle virksomheder, så der skabes fair og lige vilkår; påpeger imidlertid, at den måde, hvorpå udvindingssektorens virksomheder opererer i udviklingslandene, gør det nødvendigt at gå videre end en frivillig tilgang; understreger, at investeringer foretaget af olieindustrien i Nigeria er et godt eksempel på begrænsningerne ved VSA, som de gennemføres i øjeblikket, hvor virksomhederne har undladt at tage VSA-initiativer til at skabe bæredygtig virksomhedspraksis eller bidrage til deres værtsstaters udvikling; støtter kraftigt forslaget til retsakt om rapporteringskrav for det enkelte land baseret på standarderne i initiativet til fremme af åbenhed inden for udvindingsindustrien (EITI) og rapportering om salg og fortjenester samt om skatter/afgifter og indtægter med henblik på at bremse korruption og forhindre skatteunddragelse; opfordrer desuden den europæiske udvindingsindustri, som opererer i udviklingslande, til at foregå med et godt eksempel på social ansvarlighed og fremme af ordentligt arbejde;

84.

opfordrer til menneskerettigheds- og forsyningskædestandarder for udvisning af rettidig omhu på EU-plan, som blandt andet skal opfylde de krav, der er fastsat i OECD's retningslinjer for passende omhu for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktområder og højrisikoområder og blandt andet behandle områder med et betydeligt potentiale for negativ eller positiv indvirkning på menneskerettighederne, såsom de globale eller lokale forsyningskæder, konfliktmineraler, underentreprise, land grabbing og regioner med utilstrækkelige arbejdsmarkedsregler og arbejdstagerbeskyttelse eller med produktion af varer, der er farlige for miljø og sundhed; glæder sig over de programmer, der allerede er etableret af EU, navnlig retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), programmer inden for skovbrug, og støtter private initiativer såsom gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

85.

opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer med sigte på at frigive og styrke potentialet i VSA for at tackle klimaforandringer (ved at knytte det sammen med ressource- og energieffektivitet), f.eks. i de procedurer virksomhederne benytter til at indkøbe råvarer;

86.

understreger, at EU-støtte til tredjelandes regeringer, således at de kan gennemføre sociallovgivning og miljølovgivning og samtidig have effektive tilsynsordninger, er et nødvendigt supplement til fremme af europæiske virksomheders VSA overalt i verden;

87.

foreslår, at medlemsstaternes regeringer opfordrer EIB til at inddrage en VSA-klausul i sine aktiviteter;

88.

opfordrer Kommissionen til at fremme VSA i multilaterale forummer ved at støtte et øget samarbejde mellem WTO og andre multilaterale forummer, der beskæftiger sig med VSA, f.eks. ILO og OECD;

89.

henstiller, at der indføres et transnationalt system for retligt samarbejde mellem EU og tredjelande, der har undertegnet bilaterale handelsaftaler, for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for ofre i tilfælde, hvor multinationale virksomheder eller deres umiddelbare datterselskaber overtræder social- eller miljølovgivningen eller ikke overholder VSA-forpligtelser, og for at støtte indførelsen af internationale retslige procedurer for om nødvendigt at sikre, at virksomheder lovovertrædelser straffes;

90.

henstiller, at der foretages vurderinger af indvirkningerne på menneskerettighederne så tidligt som muligt i forsknings- og udviklingsfaserne for nye teknologier; henstiller, at sådanne vurderinger omfatter scenarieundersøgelser og overvejelser vedrørende fastlæggelse af standarder, der sikrer, at produkterne udformes, så de respekterer menneskerettighederne (»Human Rights by Design«);

91.

konstaterer, at VSA er en mekanisme, som arbejdsgiverne kan bruge til støtte for arbejdstagere og lokalsamfund i udviklingslandene, at respekt for VSA- og arbejdsstandarder kan sætte sådanne lande i stand til at drage fordel af øget international handel, og at VSA kan sikre en retfærdigere deling af udbytter, således at der skabes bæredygtig økonomisk og social velfærd og flere mennesker løftes ud af fattigdom, særlig i økonomiske krisetider;

92.

opfordrer EU til aktivt at medvirke til at skabe større opmærksomhed om, i hvilken udstrækning virksomhederne gennem VSA kan yde et samfundsmæssigt bidrag på kultur-, uddannelses-, sports- og ungdomsområdet;

93.

tilskynder medieselskaber til at medtage gennemsigtige journalistikstandarder i deres VSA-politikker, herunder garantier for kildebeskyttelse og rettighederne for informanter;

94.

opfordrer Kommissionen til at sikre etablerede, velfungerende VSA-initiativer ved at indføre en VSA-test til vurdering af virkningen af kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativer vedrørende VSA-foranstaltninger, og til at tage de relevante resultater i betragtning ved udformningen af forslag;

95.

glæder sig for bæredygtighedens skyld over de forpligtelser, der pålægges markedsaktører, og opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere VSA-initiativer;

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/49

—

der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og særlig artikel 9, artikel 151 og artikel 153, stk. 1, litra e),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.—29. juni 2012,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136, sammenholdt med artikel 121, stk. 2,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 med titlen »Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48;

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0032/2013),

A.

der henviser til, at euroområdet som helhed oplever et økonomisk dobbeltdyk, der skyldes for stor gældssætning og finanskrisen;

B.

der henviser til, at krisen har haft katastrofale følger for millioner af europæere, hvilket fremgår af officielle statistikker om beskæftigelse: I EU har mere end otte millioner personer allerede mistet deres job siden 2008, mere end 25 millioner europæere er i øjeblikket arbejdsløse, hvoraf næsten 11 millioner har været arbejdsløse i over et år, arbejdsløshed rammer på nuværende tidspunkt næsten 10 millioner unge, og alene i det seneste år har to millioner personer mistet deres job;

C.

der henviser til, at den stive arbejdsmarkedsregulering i flere medlemsstater mangler den nødvendige fleksibilitet til effektivt at absorbere chok, såsom den nuværende krise; der henviser til, at den nuværende arbejdsmarkedslovgivning i uforholdsmæssig grad beskytter folk i arbejde og indvirker negativt på indslusning af unge på arbejdsmarkedet;

D.

der henviser til, at afvigelser i arbejdsløshedsprocenten medlemsstaterne imellem er øget drastisk;

E.

der henviser til, at det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud for euroområdet kun udgjorde 0,7 % ved begyndelsen af krisen i 2007;

F.

der henviser til, at de lande, der nu oplever de største problemer, ved krisens start i 2007 havde oparbejdet uforholdsmæssigt store underskud på betalingsbalancens løbende poster;

G.

der henviser til, at det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud for euroområdet toppede i 2009 med 6,3 %, og at tendensen siden da er blevet vendt med et gennemsnitligt offentligt budgetunderskud i 2010 på 6,2 %, i 2011 på 4,1 % og et yderligere fald i de første to kvartaler af 2012;

H.

der henviser til, at pålidelige tilsagn om vækstfremmende konsolidering er en forudsætning for, at der kan findes en holdbar løsning på situationen med en uforholdsmæssig stor gæld og et uforholdsmæssigt stort underskud i de fleste medlemsstater;

I.

der henviser til, at krisen understreger det tvingende behov for at iværksætte eller afslutte afbalancerede, differentierede og bæredygtige vækstfremmende strukturreformer;

J.

der henviser til, at det indre marked er den vigtigste drivende kraft bag væksten i økonomien og beskæftigelsen i Europa, og til at en mere ambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet kunne bidrage med skønnet yderligere 1,8 % af BNP; der henviser til, at EU under de nuværende økonomiske forhold ikke har råd til ikke at udnytte dette vækstpotentiale; der henviser til, at der derfor er tvingende nødvendigt at sikre omhyggelig omsætning, gennemførelse og håndhævelse af bestemmelserne om det indre marked, så vi kan nyde godt at dette hidtil uudnyttede og umiddelbart opnåelige potentiale;

K.

der henviser til, at uholdbare underskud har negative konsekvenser for den samlede økonomisk situation; der endvidere henviser til, at den finanspolitiske og makroøkonomiske disciplin og samordningen skal opretholdes strengt for at forhindre samlede underskud og gældsniveauer af den slags, man har set i Europa i det seneste årti, da disse har en ødelæggende virkning såvel for en bæredygtig vækst og finansiel stabilitet som for beskæftigelsen i flere medlemsstater;

L.

der henviser til, at denne strategi med finanspolitisk stramning tager sigte på at holde væksten i de offentlige udgifter under udviklingen i BNP-væksten på mellemlang sigt;

M.

der henviser til, at Europas fremtidige økonomiske velstand er dybt afhængig af dets evne til at udnytte arbejdsressourcerne fuldt ud, herunder en øget deltagelse af kvinder og unge på arbejdsmarkedet;

N.

der henviser til, at gradvis og smidig finanspolitisk konsolidering er at foretrække frem for at rette op på den manglende balance i de offentlige finanser for hurtigt og for pludseligt, men at nogle medlemsstaters økonomiske situation ikke giver andre muligheder for at genvinde adgangen til markedet og opnå et afkast af investeringerne;

O.

der henviser til, at HIPC-satserne udviser betydelige forskelle i hele ØMU-området;

P.

der henviser til, at konsolideringsforanstaltningerne i flere medlemsstaterne har nået et hidtil uset omfang;

Q.

der henviser til, at markederne for eurostatsobligationer fortsat er trykket på trods af medlemsstaternes reform- og konsolideringsindsats, hvilket afspejler sig i et stort rentedifferentiale og renteudsving; der henviser til, at den umiddelbare udløser og hovedårsagen til det aldrig før sete differentiale var finansmarkedernes bekymring over soliditeten af de offentlige og private finanser i en række medlemsstater;

R.

der henviser til, at forskelle i konkurrenceevnen inden for euro-området har indflydelse på renteforskellene for statsobligationer;

S.

der henviser til, at høje rentesatser på statsobligationer fra visse euro-medlemsstater delvis skyldes manglende tiltro til deres evne til at gennemføre strukturreformer;

T.

der henviser til, at det ikke er lykkedes for euroområdet at udnytte det generelle fald i de offentlige rentesatser i euroens første 10 år til at mindske forskelle i konkurrenceevne, hvilket bl.a. har givet udslag i vedvarende store underskud på betalingsbalancens løbende poster og hastigt stigende lønudgifter i visse medlemsstater;

U.

der henviser til, at de nuværende tilpasninger i visse lande ville være politisk, økonomisk og socialt mindre vanskelige, hvis det positive økonomiske klima i euroens første 10 år var blevet benyttet til tilpasning;

V.

der henviser til, at långivningen til den private sektor, som er afgørende for finansieringen af realøkonomien, stadig er svag, og til at de private kreditstrømme flyder trægt i visse medlemsstater på trods af de forskellige likviditetsprogrammer, som Den Europæiske Centralbank har gennemført;

W.

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV) udgør motoren i europæisk økonomi, og at medlemsstaterne bør støtte dem ved at lette den administrative byrde, de bærer;

X.

der henviser til, at det er nødvendigt, at tilpasningen opfattes som troværdig, hvis investeringsstrømmene skal vende;

Y.

der henviser til, at skatteydernes bidragskapacitet er under stort pres i flere medlemsstater; der henviser til, at den sorte økonomi i Europa anslås at udgøre 22,1 % af de samlede økonomiske aktiviteter, og det deraf følgende tab af skatteindtægter anslås at udgøre omtrent en billion EUR hvert år; der henviser til, at enkle, forudsigelige og lave skattesystemer ville forbedre overholdelsen af skattereglerne;

Z.

der henviser til, at den årlige vækstundersøgelse 2013 sigter mod at fastlægge økonomiske prioriteringer for 2013;

AA.

der henviser til, at vækstfremmende finanspolitisk konsolidering bør udvikles sideløbende med vækstfremmende strukturreformer samt solidaritet og demokrati i de enkelte medlemsstater;

AB.

der henviser til, at det indre marked er EU's hovedmotor for vækst og job i kraft af stordriftsfordele og større konkurrence, men at medlemsstaterne tøver med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, herunder navnlig tjenesteydelsesdirektivet;

AC.

der henviser til, at det er nødvendigt, at de enkelte medlemsstater skaber national samling omkring en reformstrategi, således at denne forstås af og vinder tilslutning fra befolkningen og forskellige økonomiske aktører, hvorved man undgår splittelse, modstand og aktioner baseret på kortsigtet egeninteresse, som truer opfyldelsen af de fastsatte mål;

AD.

der henviser til, at en konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler inden for alle sektorer er en forudsætning for, at det indre marked an fungere uhindret;

1.

glæder sig over ånden i den årlige vækstundersøgelse 2013, som Kommissionen har offentliggjort; mener, at det er en passende opfølgning på det europæiske semester 2012 i almindelighed og den årlige vækstundersøgelse 2012 i særdeleshed; glæder sig navnlig over den øgede klarhed i de landespecifikke strategier, som Kommissionen har indført ved at prioritere fremskridt i euroområdelandene samt fremskridt i strukturel henseende frem for nominel værdi;

2.

glæder sig over anerkendelsen i den årlige vækstundersøgelse 2013 af, at det er nødvendigt at fremme bæredygtig vækst og grønne sektorer og aktiviteter med høj beskæftigelse for at overvinde krisen, men understreger, at de løsninger, der specifikt er rettet mod den nuværende statsgælds- og finanskrise, nemlig de nødvendige strukturreformer, bør gå hånd i hånd med vækstfremmende foranstaltninger for at forbedre europæisk økonomis konkurrenceevne på lang sigt og genoprette tilliden;

3.

er enig med Kommissionen i, at vækstvenlig finanspolitisk konsolidering er nødvendig for at overvinde krisen; minder om, at hovedelementet i forholdet mellem vækst og konsolidering er konsolideringens sammensætning; understreger i denne forbindelse, at et passende miks af foranstaltninger på udgifts- og indtægtssiden er kontekstafhængig, men at konsolideringer, der snarere er baseret på at beskære udgifterne end på at øge indtægterne, normalt er mere holdbare og vækstfremmende på mellemlang sigt, men mere recessive på kort sigt;

4.

glæder sig over de foreslåede bestemmelser i dobbeltpakken vedrørende en mere kvalitativ overvågning og vurdering af de offentlige finanser samt cost-benefit-vurderinger af de offentlige investeringer;

5.

glæder sig over de foreslåede bestemmelser i dobbeltpakken om en styrkelse af den økonomiske dialog og de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets overordnede kontrol med semesterprocessen;

6.

beklager den manglende gennemførelse i medlemsstaterne af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget på EU-plan, hvilket forhindrer, at det fulde potentiale af de vedtagne foranstaltninger frigøres;

7.

opfordrer Kommissionen til at være bevidst om sin politik og tilpasse det efter en samlet cost-benefit-analyse af de politikker, der gennemføres i hele EU, og til eventuelt at revidere og yderligere klarlægge sine politiske henstillinger for næste år, som er indeholdt i dens AGS;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at korrigere uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, der er fastsat af Rådet, erindrer om, at der er mulighed for en vis fleksibilitet i 6-pakken;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres interne finanspolitiske rammer med henblik på at fremme effektive og bæredygtige finanspolitikker;

10.

understreger, at medlemsstaterne bør forfølge differentierede strategier i forhold til deres budgetsituationer, og insisterer på, at medlemsstaterne skal holde væksten i deres offentlige udgifter under udviklingen i BNP-væksten på mellemlang sigt;

11.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som det indre marked spiller, og nødvendigheden af at tackle de mange barrierer, der stadig findes inden for servicesektoren; minder om, at der stadig er meget at gøre før der kan opnås et virkeligt indre marked;

12.

opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med situationen i medlemsstaterne på baggrund af den alvorlige lavkonjunktur, som anført i den reviderede stabilitets-og vækstpagt;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at balancere produktive private og offentlige investeringsbehov med finanspolitiske konsolideringsmål ved nøje at evaluere vækstfremmende investeringsprogrammer i sin vurdering af stabilitets-og konvergensprogrammer under fuld overholdelse af bestemmelserne i EU-retten; mener, at vækstfremmende finanspolitisk konsolidering samtidig kan bringe de offentlige finanser på en bæredygtig vej og genskabe investorernes tillid;

14.

ser i den forbindelse frem til Kommissionens rapport om kvaliteten af de offentlige udgifter og nyvurderingen af mulighederne for tiltag i EU-regi vedrørende investeringsprogrammernes egnethed;

15.

opfordrer Kommissionen til omgående at udarbejde en plan, som vil sikre, at elementer vedrørende finanspolitisk disciplin følges op med konkrete forslag om vækst og arbejdspladser og tilskynde til private investeringer, som skaber vækst, solidaritet mellem medlemsstaterne og demokratisk legitimitet, og de nødvendige strukturreformer, bl.a. for at reducere ungdomsarbejdsløsheden ved bedre at matche de unges kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet, forbedre bæredygtigheden af pensionsordningerne, øge effektiviteten af skattesystemerne, øge konkurrencen på de relevante områder af servicesektoren, lette adgangen til kredit, mindske bureaukratiet, fjerne unødvendige lag af regeringen og bekæmpe skatteunddragelser; glæder sig over den øgede demokratiske legitimitet i forbindelse med det europæiske semester; minder imidlertid om nødvendigheden af yderligere at styrke demokratiske legitimitet i forbindelse med det europæiske semester;

16.

opfordrer Kommissionen og Rådet til løbende og i tilstrækkelig grad at finjustere og yderligere forbedre kvaliteten af, de nationale særtræk i og tilstrækkeligheden af de landespecifikke henstillinger;

17.

gentager, at Rådet for at bevare troværdigheden af den årlige vækstundersøgelse og hele semesterprocessen skal give en begrundelse, hvis det afviser at følge Kommissionens henstillinger, som er baseret på den årlige vækstundersøgelse; glæder sig over »følg eller forklar«-tilgangen, som blev indført ved den såkaldte 6-pakke vedrørende landespecifikke henstillinger, i henhold til hvilken Rådet er offentligt ansvarlig for alle ændringer, det foretager i Kommissionens forslag; mener, at denne tilgang bør styrkes i praksis;

18.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at investeringerne i forskning, udvikling og innovation intensiveres og strømlines, og at den offentlige og private sektor i Europa hurtigt omdanner resultaterne til en konkurrencefordel og øget produktivitet;

19.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere bestræbelserne på at reducere afhængigheden af import af energi og råvarer med henblik på at skabe et miljømæssigt, økonomisk og socialt mere bæredygtigt Europa;

20.

opfordrer medlemsstaterne til omgående at blive enige om en udvidet flerårig finansiel ramme (FFR) for at sikre, at dens rolle som kilde til stærkt påkrævede langsigtede investeringer i bæredygtige vækstfremmende og grønne sektorer og aktiviteter med høj beskæftigelse styrkes; understreger betydningen af strukturen i EU-budgetterne, som skal fremme investeringer i værdiskabende områder;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en holistisk tilgang til håndtering af bæredygtig vækst i retning af EU 2020-målene, som skal omfatte endelig gennemførelse af det indre marked, øget konkurrence, en reel europæisk industripolitik, en robust og tilstrækkeligt målrettet samhørighedspolitik og garanti for, at Europa vil sætte hele sin styrke og indflydelse ind i de eksterne handelsforbindelser; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte vækstkilderne i forbindelse med tiltrækning af FDI [udenlandske direkte investeringer] og samhandelen med tredjelande, bl.a. gennem en uddybning og udvidelse af de økonomiske forbindelser på tværs af Atlanterhavet; understreger, en sådan dagsorden bør omfatte de relaterede mål om fornyelse og åbning af det transatlantiske marked, styrke de grundlæggende regler for den internationale økonomiske orden, og udvide det regelbaserede multilaterale system til at omfatte nye medlemmer og nye økonomiske muligheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremskynde afslutningen på de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler;

22.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som det indre marked spiller, og nødvendigheden af at tackle de mange barrierer, der stadig findes inden for servicesektoren; minder om, at der stadig er meget at gøre før der kan opnås et virkeligt indre marked; opfordrer Kommissionen til at lægge mere pres på for at få gennemført lovgivningen om det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre lovgivningen om det indre marked, herunder navnlig tjenesteydelsesdirektivet;

23.

glæder sig over den første rapport om status over integreringen på det indre marked for 2013, som ledsager og supplerer den årlige vækstundersøgelse; understreger, at det indre marked spiller en central rolle i genoprettelsen af konkurrenceevnen i EU og dermed virker som løftestang for den økonomisk vækst og beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at rette op på mangler i de landespecifikke henstillinger i den forbindelse og styrke den løbende og regelmæssig evaluering af gennemførelsen og håndhævelsen af det indre marked bestemmelser med henblik på at skabe en bedre økonomisk vækst;

24.

er bekymret over, at mange medlemsstater sakker bagud med hensyn til produktivitet; understreger strukturreformens rolle for løsningen af dette problem; opfordrer Kommissionen til i sin næste årlige vækstundersøgelse at redegøre for tilsynet med udviklingen i kapital- og ressourceproduktiviteten;

25.

understreger, at en streng håndhævelse af EU's konkurrencepolitik baseret på principperne om åbne markeder og ensartede spilleregler i alle sektorer er et centralt element i et velfungerende indre marked og en forudsætning for skabelsen af bæredygtige og videnbaserede arbejdspladser;

26.

understreger, at der er behov for en målrettet indsats fra medlemsstaternes side for at konsolidere de offentlige finanser i et hensigtsmæssigt tempo hvilket udelukkende kan fungere, såfremt de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer mindskes; henviser til, at disse målsætninger kun kan virkeliggøres samtidig gennem vækst i hele euro-området;

27.

henviser til tilføjelsen af en ny indikator på resultattavlen for makroøkonomiske balancer vedrørende den finansielle sektor; beklager, at Kommissionen ikke har overholdt proceduren i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvorefter »Kommissionen bør arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet ved udarbejdelsen af resultattavlen og sættet af makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne«, og mere specifikt i henhold til hvilken Kommissionen skal »fremlægge forslag til kommentarer til de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om planerne om at etablere og tilpasse de indikatorer og tærskler«;

28.

minder Kommissionen om, at det er af altafgørende betydning at respektere den procedure, der er foreskrevet i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis der skal opbygges en interinstitutionel tillid og en økonomisk dialog af høj kvalitet;

29.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at handle grundigt og hurtigt for at give vækst- og beskæftigelsespagten, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 28.—29. juni 2012, et reelt indhold og gøre den effektiv;

30.

opfordrer til hurtig vedtagelse af den såkaldte dobbeltpakke;

31.

henviser til ikrafttrædelsen af traktaten om stabilitet, samordning og styring (den finanspolitiske aftale); vurderer, at den finanspolitiske aftale skal omsættes i sekundær EU-lovgivning så hurtigt som muligt på grundlag af en vurdering af erfaringerne med dens gennemførelse og i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

32.

glæder sig over Kommissionens »handlingsplan for at styrke kampen mod skattesvig og skatteunddragelse«, anbefalingerne om »foranstaltninger med henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet« og anbefalingerne om »aggressiv skatteplanlægning«, som Kommissionen vedtog den 6. december 2012; støtter den proaktive holdning, som Kommissionen og især kommissionsmedlemmet med ansvar for beskatning, told, bekæmpelse af svig, revision og statistik har indtaget; opfordrer medlemsstaterne til at følge op på kommissionens anbefalinger og til omgående og samordnet at gribe ind over for skattely og aggressiv skatteplanlægning og dermed sikre en mere retfærdig fordeling af den finanspolitiske indsats og øget medlemsstaternes indtægter;

33.

finder det positivt, at »alle medlemsstaterne [endelig] erkender betydningen af at tage effektive skridt til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig, også i en tid med budgetmæssige begrænsninger og økonomisk krise«, således som det hedder i konklusionerne fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 13. november 2012;

34.

minder om, at formålet med den fælles lovgivning vedrørende medlemsstaternes finanspolitiske rammer er at sikre, at medlemsstaterne fortsat overholder de i fællesskab fastsatte regler og ikke at præcisere en medlemsstats politiske valg;

35.

opfordrer Kommissionen til at give fremmøde i de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet for at præsentere AGS i begyndelsen af november hvert år, startende 4.—5. november 2013, således at der bliver tilstrækkelig tid til, at Parlamentet kan fremlægge sine synspunkter i det efterfølgende europæiske semester;

36.

beklager, at Kommissionen i sin meddelelse »Årlig vækstundersøgelse 2013« (COM(2012)0750) ikke ordentligt behandlede EU-budgettets rolle i processen med det europæiske semester; beklager især, at Kommissionen foreslog centrale prioriteter, men ikke forelagde faktuelle og konkrete oplysninger om, hvordan EU-budgettet rent faktisk kan spille en udløsende, befordrende, synergetisk og supplerende rolle i forbindelse med lokale, regionale og nationale politikker og investeringer, der er sat i gang for at gennemføre disse prioriteter;

37.

er overbevist om, at finansiering på EU-niveau kan skabe besparelser for alle medlemsstaternes budgetter, og at dette bør understreges; mener, at EU-budgettet har en afgørende rolle at spille for at stimulere væksten, øge jobskabelsen og med held mindske makroøkonomiske ubalancer i Unionen samt grundlæggende også for opfyldelsen af EU 2020-målene; beklager endnu engang, at Kommissionen ikke behandlede dette spørgsmål i sin meddelelse om den årlige vækstundersøgelse;

38.

anerkender Kommissionens vurdering af, at de gældsniveauer, som offentlige og private investorer har oparbejdet, begrænser omfanget af nye aktiviteter og investeringer i medlemsstaterne; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til hverken at betragte deres nationale BNI-bidrag til EU-budgettet som en justeringsvariabel i deres konsolideringsbestræbelser eller at søge kunstigt at reducere omfanget af EU-budgettets vækstfremmende udgifter i modstrid med de politiske forpligtelser, de har indgået på højeste niveau; er dog fuldstændig klar over den økonomiske spænding mellem behovet for at konsolidere offentlige finanser på kort sigt og en potentiel stigning for visse medlemsstater i deres BNI-baserede bidrag forårsaget af en stigning i niveauet for betalinger i EU-budgettet; gentager derfor sine kraftige opfordringer til reform af finansieringsordningerne for EU-budgettet — som skal aftales inden for rammerne af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 — ved at reducere andelen af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet til 40 % inden 2020, hvorved der bidrages til deres konsolideringsbestræbelser (1);

39.

minder om, at det europæiske budget primært er et investeringsbudget, idet 94 % af det samlede budget geninvesteres i medlemsstaterne;

40.

anmoder Kommissionen om at forelægge ajourførte oplysninger om medlemsstaternes aktuelle tiltag til at omprogrammere og fremskynde anvendelsen af EU's struktur- og samhørighedsfonde for at støtte væksten og den sociale samhørighed, navnlig for SMV'er, og for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/55