16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/1

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/4

(1)

Rådet har ved afgørelse af 13. oktober 2015 (2) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger for perioden fra den 20. oktober 2015 til den 19. oktober 2020.

(2)

Danmarks regering har foretaget yderligere indstillinger til en række pladser, der skal besættes —

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/6

1.

ERINDRER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og at Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Indsatsen skal også omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved især at fremme forskning i deres årsager og forebyggelse samt sundhedsoplysning og uddannelse;

Unionen skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på området folkesundhed og støtter om nødvendigt deres indsats. Unionen og medlemsstaterne skal fremme samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. Unionens indsats skal fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisering og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet, herunder fordelingen af de midler, der afsættes hertil;

2.

ERINDRER OM, at skadelig brug af alkohol er anerkendt som en vigtig risikofaktor, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet (1), og at tiltag for at mindske alkoholrelaterede skader er blevet finansieret over andet og tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2);

3.

ERINDRER OM Rådets henstilling fra 2001 om unge menneskers alkoholforbrug (3), der opfordrede Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne fuldt ud at udnytte alle Fællesskabets politikker til at tackle de problemer, der er omhandlet i denne henstilling, herunder udformningen på nationalt og europæisk plan af omfattende sundhedsfremmende politikker vedrørende alkohol;

4.

ERINDRER OM EU-strategien til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader (2006-2012) (4), Rådets konklusioner fra 2001 (5), 2004 (6) og 2006 (7), hvori det opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader og oprettelse af udvalget for nationale alkoholpolitikker og tiltag (CNAPA) til støtte for gennemførelsen af en sådan strategi, og Rådets konklusioner fra 2009 (8), hvori det opfordrede Kommissionen til at opstille prioriteter for næste fase af Kommissionens indsats med hensyn til alkohol og sundhed efter udløbet af den første EU-alkoholstrategi i 2012;

5.

GLÆDER SIG OVER Europa-Parlamentets beslutning om en alkoholstrategi af 29. april 2015, hvori det opfordrer til en ny EU-alkoholstrategi (2016-2022) (9) og igen betoner vigtigheden af et stærkt politisk engagement fra Kommissionens, Europa-Parlamentets, Rådets og medlemsstaternes side i at øge bestræbelserne på at forebygge alkoholrelaterede skader;

6.

GLÆDER SIG OVER WHO's globale strategi for reduktion af skadelig brug af alkohol (10) og WHO's europæiske handlingsplan for reduktion af skadelig brug af alkohol 2012-2020 (11);

7.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at skadelig brug af alkohol i henhold til WHO's globale statusrapport om alkohol og sundhed (12) er blandt verdens førende risikofaktorer for sygdom og invaliditet, og at Den Europæiske Union er den region, der har det højeste alkoholforbrug i verden med et gennemsnitligt alkoholforbrug på 10,1 liter ren alkohol pr. voksen (over 15 år) i 2012 (13);

8.

BEMÆRKER MED BEKYMRING, at et regelmæssigt storforbrug ifølge rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om bekæmpelse af skadeligt alkoholforbrug - økonomi og folkesundhedspolitik (14) er stigende i nogle medlemsstater, og der er generel bekymring over den foruroligende stigning i alkoholforbruget blandt unge (mindreårige og unge voksne) og kvinder i mange medlemsstater, og at alkoholmisbrug ikke kun har negative konsekvenser for den enkeltes sundhed, men også for samfundet som helhed;

9.

UNDERSTREGER, at det er blevet et fælles anliggende at mindske byrden i forbindelse med dødsfald, kroniske sygdomme og personskader, vold, uligheder på sundhedsområdet og andre sociale konsekvenser for tredjeparter, der er alkoholrelateret og kunne have været undgået, samt risikobetonet drikkeadfærd, navnlig blandt unge, og at samarbejde og koordinering på EU-plan ville give en merværdi;

10.

UNDERSTREGER, at forebyggelse af alkoholrelaterede skader er en nødvendig investering, der er til gavn for økonomien, da det gør det muligt at begrænse de økonomiske tab og sundhedsudgifterne på lang sigt, bl.a. ved at mindske byrden i forbindelse med kroniske sygdomme, herunder kræft, og øge arbejdsstyrkens produktivitet;

11.

UNDERSTREGER også, at nedbringelse af skadeligt alkoholforbrug også har en positiv indvirkning på den offentlige sikkerhed og trafiksikkerheden, navnlig på nedbringelsen af antallet af dødsfald og skader i trafikken;

12.

NOTERER SIG, at nedbringelse af alkoholrelaterede skader kræver tiltag på tværs af en række politikområder og omfatter mange sektorer i samfundet, både på nationalt plan og EU-plan;

13.

GENTAGER den opfordring til en EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader, som et stort antal ministre fremkom med på sundhedsministrenes uformelle møde den 21. april 2015 og på samlingen i EPSCO-Rådet den 19. juni 2015, og understreger, at en sådan EU-strategi yderligere kan støtte og supplere de nationale folkesundhedspolitikker.

14.

at VEDBLIVE med at fremme en tværsektoriel tilgang for så vidt angår nedbringelse af alkoholrelaterede skader på nationalt plan og EU-plan og efter behov styrke eller udvikle omfattende nationale strategier eller handlingsplaner, der er afpasset efter de særlige lokale og regionale traditioner;

15.

at VEDTAGE passende foranstaltninger til at beskytte unge mod et skadeligt alkoholforbrug, navnlig vedrørende aldersgrænsen for at købe alkohol og eksponeringen for markedsføringsaktiviteter, og FORTSAT at støtte information og uddannelse om skadeligt alkoholforbrug og særlig risikobetonet drikkeadfærd.

16.

at STYRKE samarbejdet om kortlægning af effektive foranstaltninger og bedste praksis med henblik på at minimere de sundhedsmæssige og sociale virkninger samt sundhedsmæssige uligheder, som skyldes skadeligt alkoholforbrug, med særlig vægt på forebyggelse af risikobetonet drikkeadfærd blandt unge, på personer, der indtager alkohol i skadelige mængder eller med skadelige drikkevaner, på alkoholforbrug under graviditeten og på kørsel under påvirkning af alkohol;

17.

at VEDBLIVE med støtte arbejdet i udvalget for nationale alkoholpolitikker og tiltag (CNAPA) under hensyntagen til resultaterne i rapporten om gennemførelse af EU's første alkoholstrategi (15) og inddragelsen af interessenter på nationalt og europæisk plan for at reducere alkoholrelaterede skader;

18.

at ANERKENDE, at der er behov for fortsat at indsamle oplysninger på EU-plan om gennemførelsen af alkoholrelateret national lovgivning, idet de nationale beføjelser samt de regionale og lokale sociale og kulturelle traditioner respekteres;

19.

at OVERVEJE, navnlig i lyset af den rapport, som Kommissionen skal vedtage i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne (16), muligheden af at indføre obligatorisk mærkning af ingredienser og næringsdeklaration, navnlig af energiværdien, for så vidt angår alkoholholdige drikkevarer.

20.

at VEDBLIVE med at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes;

21.

inden udgangen af 2016 at VEDTAGE en samlet EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader, som omfatter foranstaltninger på tværs af EU's politikker med henblik på at tackle de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af skadeligt alkoholmisbrug, idet medlemsstaternes beføjelser respekteres fuldt ud. Denne målrettede EU-strategi bør fokusere på initiativer til mindskelse af alkoholrelaterede skader med en grænseoverskridende dimension og en EU-merværdi som opfølgning af EU's første alkoholstrategi (2006-2012) og bør tage hensyn til det arbejde, der udføres i udvalget for nationale alkoholpolitikker og tiltag (CNAPA), samt det arbejde, der udføres som led i WHO's globale alkoholstrategi og WHO's europæiske handlingsplan for reduktion af skadeligt alkoholforbrug 2012-2020;

22.

at AFLÆGGE RAPPORT til Rådet om resultatet af sit arbejde og fremskridtene med hensyn til at reducere alkoholrelaterede skader.

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/9

1.

MINDER OM, at der i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og at Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden. Unionen skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for folkesundhed og om nødvendigt støtte deres indsats og fremme samarbejdet med de kompetente internationale organisationer. Unionens indsats skal fuldt ud respektere medlemsstaternes ansvar for organiseringen og leveringen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet, herunder fordelingen af de midler, der afsættes hertil;

2.

NOTERER SIG MED BEKYMRING, at der på verdensplan i øjeblikket er 47,5 millioner mennesker, der lever med demens, hvoraf 58 % lever i lav- og mellemindkomstlande. Det anslås, at 6,4 millioner mennesker lever med demens i Den Europæiske Union (1);

3.

MINDER OM, at demens er en af hovedårsagerne til invaliditet og afhængighed blandt ældre mennesker på verdensplan, og at det har fysiske, psykologiske, sociale og økonomiske konsekvenser for mennesker, der lever med demens, deres pårørende og omsorgspersoner samt for samfundet (2);

4.

MINDER OM, at selv om de fleste mennesker med demens er ældre, er der også et betydeligt antal mennesker med tidlig demens;

5.

FREMHÆVER patienternes rettigheder, navnlig dem, der vedrører den menneskelige værdighed, som fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder (3);

6.

ANERKENDER, at mennesker kan leve godt med demens i en række år, navnlig hvis rettidig adgang, vurdering, diagnosticering og den rette støtte er på plads;

7.

ANERKENDER den betydelige indvirkning, som demens og sygdomme forbundet med demens har på sundheds- og socialsikringssystemernes finansielle holdbarhed;

8.

UNDERSTREGER betydningen af at fremme en sund livsstil, herunder hjernens sundhed, gennem hele livet for at øge antallet af sunde leveår;

9.

MINDER OM, at en bedre forståelse for disse forholder nødvendig for at opnå en høj sundhedsstandard for et aldrende samfund, hvilket er en af prioriteterne i såvel det andet som det nuværende tredje program for sundhed (2014-2020) (4);

10.

MINDER OM, at mange initiativer på EU-plan også har anerkendt demens som et prioriteret indsatsområde i forbindelse med demografiske ændringer og på ny har fremhævet de betydelige konsekvenser af stigningen i antallet af mennesker, der lever med sygdommen (5);

11.

MINDER OM Rådets konklusioner af 16. december 2008 om folkesundhedsstrategier til bekæmpelse af aldersbetingede neurodegenerative sygdomme, hvori Kommissionen blev opfordret til at vedtage et initiativ i 2009 til bekæmpelse af disse sygdomme (6);

12.

MINDER OM, at Kommissionen har foreslået en ny tilgang med henblik på bedre udnyttelse af Europas offentlige midler til forskning og udvikling gennem fælles programlægning inden for centrale områder, herunder Alzheimers sygdom. Som følge heraf blev det af medlemsstaterne ledede fælles programlægningsinitiativ om neurodegenerative sygdomme (JPND) lanceret i 2010 med det formål at sikre en bedre koordinering af det nationale forskningsarbejde inden for neurodegenerative sygdomme og navnlig Alzheimers sygdom;

13.

MINDER OM, at det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) brugte mere end 576 mio. EUR i støtte til forskning i demens og neurodegenerative sygdomme mellem 2007 og 2013; resultaterne herfra har givet Horisont 2020 (2014-2020), EU's nye ramme for forskning og innovation, mulighed for at sætte yderligere fokus på demens som en samfundsmæssig og sundhedsmæssig udfordring, og der er allerede investeret mere end 103 mio. EUR i demensrelaterede forsknings- og innovationstiltag;

14.

BIFALDER Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2011 om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, hvori det opfordrer til at prioritere demenssygdomme i EU og indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at udvikle specifikke nationale planer (7);

15.

MINDER OM den første rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), »Dementia: A Public Health Priority« (8), der blev offentliggjort i 2012, og som indeholdt oplysninger om og øgede opmærksomheden omkring demens og gjorde det til en af de prioriterede tilstande i WHO's handlingsprogram vedrørende uligheder inden for mental sundhed (9), som har til formål at forbedre plejen ved mentale, neurologiske og stofmisbrugsrelaterede forstyrrelser;

16.

GLÆDER SIG OVER erklæringen fra G8-sundhedsministrene om demens, der blev vedtaget den 11. december 2013 på G8-topmødet for at fremme innovation med henblik på at finde en helbredende behandling eller en sygdomsmodificerende behandling for demens inden 2025 samt identificere strategiske prioritetsområder og øge finansieringen til forskning (10);

17.

MINDER OM det italienske formandskabs konference »Dementia in Europe: a challenge for our common future«, der blev afholdt i Rom den 14. november 2014 (11) og gav et overblik over initiativer vedrørende demens i EU, navnlig med hensyn til forebyggelse, behandling og fremme af ældres sundhed;

18.

MINDER OM rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) af 13. marts 2015 med titlen »Better dementia care and a future cure require action today« (12), som bekræftede behovet for at gøre demens til en politisk prioritet;

19.

GLÆDER SIG OVER den opfordring til handling, som blev undertegnet af deltagerne i WHO's første ministerkonference om en global indsats mod demens den 17. marts 2015 i Genève, der understregede regeringernes primære rolle og ansvar i forbindelse med håndteringen af demens og fremhævede behovet for tværsektorielle og koordinerede tiltag på globalt og nationalt plan med primært sigte på at fremme forebyggelse, risikobegrænsning, diagnosticering og behandling af demens (13);

20.

UNDERSTREGER, at demens i de seneste år er blevet en høj prioritet i flere og flere medlemsstater, eftersom der udarbejdes, vedtages eller gennemføres nationale strategier, handlingsplaner eller programmer vedrørende demens i de fleste medlemsstater, og at medlemsstaternes nuværende eller planlagte initiativer er baseret på en integreret tilgang til patientforløb, der tager hensyn til sundhedsmæssige og sociale spørgsmål;

21.

GLÆDER SIG OVER drøftelserne på det uformelle møde mellem EU's sundhedsministre den 24. september 2015 om fremme af udarbejdelse og gennemførelse af nationale strategier, handlingsplaner eller programmer vedrørende demens samt udveksling af bedste praksis på EU-plan under hensyntagen til WHO's aktiviteter;

22.

GLÆDER SIG OVER den anden fælles aktion om demens, der vil blive iværksat i 2016.

23.

BEHANDLE demens som en prioritet gennem tværsektorielle nationale strategier, handlingsplaner eller programmer om demens med henblik på at kunne tilbyde en passende behandling og bistand til personer, der lever med demens, deres pårørende og omsorgspersoner, samtidig med at sundheds- og socialsikringssystemernes holdbarhed sikres;

24.

FORTSÆTTE med at lægge særlig vægt på at styrke koordineringen af de relevante politikker i medlemsstaterne inden for demens, herunder styrke den primære pleje.

25.

ANERKENDE, at et løbende samarbejde på tværs af sektorer mellem medlemsstaterne og på EU-plan — under hensyntagen til WHO's aktiviteter — kan udgøre et værdifuldt bidrag til at forbedre støtten til personer, der lever med demens;

26.

ANERKENDE fordelene ved at styrke personer, der lever med demens, og fremme deres inddragelse i beslutningsprocesser ved at øge deres repræsentation, navnlig i initiativer, organisationer og organer på demensområdet;

27.

STØTTE en kønssensitiv, individuel og forskningsbaseret tilgang i udarbejdelsen af strategier, planer og programmer om demens under hensyntagen til grupper med specifikke behov, den kulturelle mangfoldigheds indvirkning på opfattelsen af demens samt de forventninger og rettigheder, som personer, der lever med demens, deres pårørende og omsorgspersoner har;

28.

ANERKENDE den vigtige rolle, som pårørende og omsorgspersoner har, navnlig ved at sikre deres inddragelse i beslutningsprocesser, og behovet for at beskytte deres fysiske og mentale trivsel gennem passende støtte;

29.

ANERKENDE det vigtige arbejde, der udføres af den mellemstatslige ekspertgruppe vedrørende demens, med at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis med henblik på at støtte medlemsstaterne i at udarbejde og gennemføre nationale strategier, planer eller programmer vedrørende demens;

30.

STØTTE arbejdet i forbindelse med de af EU's politikområder, der kan have indvirkning på demenspolitikken, navnlig i Folkesundhedsgruppen på Højt Plan samt Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) (14) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) (15) om sundheds- og langtidspleje;

31.

FREMME, med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser, drøftelserne på EU-plan om følgende spørgsmål:

32.

ØGE forskningen i demens med udgangspunkt i resultatet af EU-støttede projekter, som f.eks. EU's fælles programlægningsinitiativ om neurodegenerative sygdomme (JPND), særlig i risikofaktorer og underliggende patofysiologi samt omsættelse af en vellykket indsats vedrørende forvaltning af demens til klinisk praksis, også under hensyntagen til offentlig-offentlige, offentlige-private og internationale partnerskaber;

33.

DRAGE NYTTE af ressourcer, modeller og værktøjer, der er udviklet på EU-plan, såsom dem, der indsamles af det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, den fælles aktion ALCOVE, og af de strategier, der er udviklet med henblik på at øge bedste praksis;

34.

UDARBEJDE, hvor det er hensigtsmæssigt og i tæt samarbejde med den mellemstatslige ekspertgruppe vedrørende demens, vejledende retningslinjer baseret på et omfattende og integreret perspektiv på demens under hensyntagen til aspekterne koordineret forebyggelse og sundhedsfremme, rettidig diagnosticering og støtte i tiden herefter, behandling og pleje under iagttagelse af medlemsstaternes beføjelser;

35.

IDENTIFICERE og UDVEKSLE, i tæt samarbejde med den mellemstatslige ekspertgruppe vedrørende demens, bedste praksis, navnlig for så vidt angår målrettet forebyggelse, herunder sekundær forebyggelse, sundhedsfremme, rettidig diagnosticering samt støtte og terapi i tiden herefter, forskning, efter- og videreuddannelse af sundhedspersonalet samt information til offentligheden for at bekæmpe stigmatisering;

36.

FORBEDRE kvaliteten af epidemiologiske oplysninger om demens med henblik på at fremme udviklingen af nationale strategier, handlingsplaner eller programmer og udveksling af bedste praksis;

37.

FREMHÆVE det arbejde, der udføres af ikkestatslige organisationer, og frivilligt arbejde på demensområdet med henblik på effektivt at bidrage til nationale strategier, handlingsplaner eller programmer.

38.

STYRKE samarbejdet mellem medlemsstaterne i den mellemstatslige ekspertgruppe vedrørende demens for at lette udvekslingen af oplysninger om nuværende rammepolitikker og bedste praksis og for at støtte landene i at udarbejde og gennemføre nationale strategier, planer og programmer vedrørende demens;

39.

FREMME det igangværende samarbejde med WHO og OECD om demens i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/13

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/14

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/15

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/16

16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 418/17

1.

Den 8. december 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Lone Star Fund IX (USA), som tilhører Lone Star group (»Lone Star«, USA), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol med hele MRH (GB) Limited (»MRH«, Det Forenede Kongerige), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Lone Star: en gruppe af privatkapitalfonde, som investerer i friværdi, kredit og andre finansielle aktiver

—   MRH: ejer og driver tankstationer i Det Forenede Kongerige og på Kanaløerne.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7793 — Lone Star Fund IX/MRH sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: