MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

12.11.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/3

Euroens vekselkurs (1)

11. november 2015

(2015/C 375/04)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0716
JPY	japanske yen	131,90
DKK	danske kroner	7,4604
GBP	pund sterling	0,70600
SEK	svenske kroner	9,3290
CHF	schweiziske franc	1,0783
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,2230
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	27,022
HUF	ungarske forint	311,70
PLN	polske zloty	4,2215
RON	rumænske leu	4,4366
TRY	tyrkiske lira	3,0929
AUD	australske dollar	1,5183
CAD	canadiske dollar	1,4213
HKD	hongkongske dollar	8,3060
NZD	newzealandske dollar	1,6344
SGD	singaporeanske dollar	1,5236
KRW	sydkoreanske won	1 238,51
ZAR	sydafrikanske rand	15,2006
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,8235
HRK	kroatiske kuna	7,6205
IDR	indonesiske rupiah	14 551,32
MYR	malaysiske ringgit	4,6634
PHP	filippinske pesos	50,475
RUB	russiske rubler	69,0860
THB	thailandske bath	38,446
BRL	brasilianske real	4,0013
MXN	mexicanske pesos	17,9011
INR	indiske rupee	70,9780

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

12.11.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/4

Fortolkende meddelelse om oprindelsesangivelse for varer fra de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967

(2015/C 375/05)

(1)

I overensstemmelse med folkeretten anerkender Den Europæiske Union ikke Israels suverænitet over de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967, nemlig Golanhøjderne, Gazastriben og Vestbredden, herunder Østjerusalem, og anser ikke disse områder for at være en del af Israels område (1), uanset deres retlige status i henhold til israelsk ret (2). Den Europæiske Union har gjort det klart, at den ikke vil anerkende andre ændringer af grænserne fra før 1967 end dem, som parterne i fredsprocessen i Mellemøsten bliver enige om (3).

(2)

Anvendelsen af Unionens eksisterende lovgivning om varers oprindelsesangivelse på varer med oprindelse i israelsk besatte områder har været behandlet i meddelelser og retningslinjer vedtaget af de relevante myndigheder i flere medlemsstater. Der er et reelt ønske om klarhed hos forbrugerne, de økonomiske aktører og de nationale myndigheder om eksisterende EU-lovgivning om oprindelsesoplysninger for varer fra israelsk besatte områder (4). Formålet er også at sikre overholdelse af Unionens holdninger og forpligtelser i henhold til folkeretten vedrørende Unionens manglende anerkendelse af Israels suverænitet over de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967. Denne meddelelse har også til formål at bevare åbne og gnidningsfrie handelsforbindelser. Den hindrer ikke handelsstrømme og bør ikke fortolkes som sådan.

(3)

Denne meddelelse medfører ikke ny lovgivning. Selv om meddelelsen afspejler Kommissionens fortolkning af den relevante EU-lovgivning, er hovedansvaret for håndhævelsen af de relevante regler fortsat medlemsstaternes. I henhold til retspraksis har medlemsstaterne et skøn med hensyn til valg af sanktioner, men de skal dog drage omsorg for, at sanktioner for overtrædelse af EU-lovgivningen er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning (5). Som traktatens vogter sikrer Kommissionen, at medlemsstaterne overholder disse forpligtelser, eventuelt ved hjælp af traktatbrudsprocedurer. Denne meddelelse berører ikke andre krav fastsat i EU-lovgivningen eller Domstolens eventuelle fortolkning.

(4)

Ifølge en del EU-lovgivning er det på nuværende tidspunkt obligatorisk at angive oprindelse for visse varer. Kravet vedrører ofte angivelse af »oprindelsesland« (6), men nu og da anvendes andre udtryk, f.eks. »herkomststed« for fødevarers vedkommende (7). Hvis der ikke findes andre specifikke bestemmelser i den relevante EU-lovgivning, vil fastsættelse af oprindelsesland for fødevarer i princippet være baseret på Unionens ikke-præferenceoprindelsesregler, der er fastlagt i toldlovgivningen (8).

(5)	Når de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen udtrykkeligt kræver oprindelsesangivelse for den omhandlede vare, skal denne være korrekt og ikke vildledende for forbrugeren.

(6)	Når oprindelsesangivelsen ikke er obligatorisk, og oprindelsen oplyses på frivilligt grundlag, skal oplysningerne være korrekte og ikke vildledende for forbrugeren (9).

(7)	Da Golanhøjderne og Vestbredden (herunder Østjerusalem) (10) i henhold til folkeretten ikke er en del af det israelske område, betragtes angivelsen »vare fra Israel« (11) som værende ukorrekt og vildledende i henhold til den nævnte lovgivning.

(8)	Når angivelsen af oprindelse er obligatorisk, skal der anvendes et andet udtryk, der tager højde for, hvordan disse områder ofte benævnes.

(9)

For varer fra Palæstina (12), der ikke har oprindelse i bosættelser, kunne en angivelse, der ikke er vildledende med hensyn til den geografiske oprindelse og samtidig svarer til international praksis, være »vare fra Vestbredden (palæstinensisk vare)« (13), »vare fra Gaza« eller »vare fra Palæstina«.

(10)

For varer fra Vestbredden eller Golanhøjderne med oprindelse i bosættelser vil en angivelse begrænset til »vare fra Golanhøjderne« eller »vare fra Vestbredden« ikke være acceptabel. Selv om der angives et større område eller territorium, som varen har oprindelse i, vil den manglende angivelse af yderligere geografiske oplysninger om, at varen kommer fra israelske bosættelser, være vildledende for forbrugeren, hvad angår varens egentlige oprindelse. I de tilfælde kan udtryk som f.eks. »vare fra Golanhøjderne (israelsk bosættelse)« eller »vare fra Vestbredden (israelsk bosættelse)« anvendes.

(11)

I henhold til EU’s lovgivning om forbrugerbeskyttelse er oprindelsesangivelse under alle omstændigheder for fødevarers vedkommende obligatorisk, når en udeladelse af sådanne oplysninger ville være vildledende for forbrugeren for så vidt angår varens egentlige oprindelse (14), og for alle andre vares vedkommende, når der udelades væsentlige oplysninger, der afhængigt af situationen er afgørende for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, og derved foranlediger eller kan forventes at foranledige gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet (15). I sådanne tilfælde vil eksemplerne i ovenstående afsnit være relevante.

(12)

Oplysninger om oprindelse er ofte tilgængelige for økonomiske aktører i forskellige former (16). I mange tilfælde findes oplysninger om varernes oprindelse i tolddokumenterne. Hvis de er omfattet af præferencebehandling ved indførsel, vil varen være ledsaget af bevis for præferenceoprindelse udstedt af Israel (17) eller de palæstinensiske myndigheder (18). Andre dokumenter, som f.eks. fakturaer, følgesedler og transportdokumenter, kan udgøre en oprindelsesangivelse for varer. Hvis oplysningerne ikke fremgår umiddelbart af ledsagedokumenterne, kan de økonomiske aktører anmode om oprindelsesoplysninger direkte hos deres leverandører eller importører.

(1) Se sag C-386/08 Brita, Sml. 2010 I, s. 1289, præmis 47 og 53.

(2) I henhold til israelsk ret er Østjerusalem og Golanhøjderne annekteret af staten Israel, mens Vestbredden benævnes »områderne«.

(3) Se bl.a. Udenrigsrådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten vedtaget den 14. maj 2012, den 10. december 2012 og den 17. november 2014.

(4) Fortolkningen i denne meddelelse med hensyn til, hvad der udgør oprindelsesoplysninger i henhold til EU-lovgivningen, vil finde anvendelse på enhver fremtidig bestemmelse med samme indhold som de bestemmelser, der gælder på nuværende tidspunkt, og som er omhandlet i denne meddelelse.

(5) Se bl.a. sag 68/88 Kommissionen mod Grækenland, Sml. 1989, s. 2965, præmis 23 og 24; sag C-326/88 Hansen, Sml. 1990 I, s. 2911, præmis 17; forenede sager C-387/02, C-391/02 og C-403/02 Berlusconi m.fl., Sml. 2005 I, s. 3565, præmis 65.

(6) Se f.eks. for kosmetik: artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59); for friske frugter og grøntsager: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671), og artikel 6 og del A 4(B) i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1); for fisk: artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1); for vin: artikel 119, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og artikel 55 i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60; for honning: artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47); for olivenolie: artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 af 13. januar 2012 om handelsnormer for olivenolie (EUT L 12 af 14.1.2012, s. 14); for oksekød: artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1); for færdigpakket fjerkrækød fra tredjelande: artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød (EUT L 157 af 17.6.2008, s. 46); for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre-, gedekød samt fjerkræ: bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18), og artikel 5-8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011, hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre-, gedekød samt fjerkræ (EUT L 335 af 14.12.2013, s. 19).

(7) Artikel 2, litra g), og artikel 26 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(8) Betragtning 33 og artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1168/2011.

(9) Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22), som også nævner »geografisk eller handelsmæssig oprindelse« som et forhold, der kan gøre en praksis vildledende, og artikel 26, stk. 3, og artikel 36 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(10) Der har ikke været israelske bosættelser i Gaza siden 2005.

(11) Eller lignende udtryk, som f.eks. »med oprindelse i«, »vare fra« eller »fremstillet i«, som også bruges afhængigt af situationen.

(12) Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger på området.

(13) Om nødvendigt nævnes også Østjerusalem.

(14) Artikel 26, stk. 2, litra a), og artikel 26 stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(15) Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2005/29/EF.

(16) For fødevarers vedkommende se f.eks. artikel 8 i forordning (EU) nr. 1169/2011 om forholdet mellem detailvirksomheder og deres leverandører.

(17) Se i den henseende »Meddelelse til importører — Indførsel fra Israel til EU« (EUT C 232 af 3.8.2012, s. 5).

(18) En række varer fra Vestbredden, Gaza og Østjerusalem er omfattet af Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 24. februar 1997 (EFT L 187 af 16.7.1997, s. 3).

12.11.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/9

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2015/C 375/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»SLAVONSKI KULEN«/»SLAVONSKI KULIN«

EU-nr.: HR-PGI-0005-01216 — 20.3.2014

BOB ( ) BGB ( X )

1. Betegnelse(r)

»Slavonski kulen«/»Slavonski kulin«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Republikken Kroatien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« er en konserveret pølse fremstillet af en blanding af svinekødsudskæringer af højeste kvalitet, rygspæk, salt og krydderier, som fyldes i en svineblindtarm. Den fyldte tarm undergår i en periode på mindst 150 dage fire på hinanden følgende processer: fermentering, koldrøgning, tørring og modning.

Uanset hvornår produktionen påbegyndes, skal alle producenters »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« ved afslutningen af fremstillingsprocessen på mindst 150 dage have de fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber, der er anført i punkt 3.2.

»Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« er cylinderformet, og formen kan variere afhængig af svineblindtarmens størrelse og volumen. Pølsen har en ensartet lysebrun til mørkebrun farve uden pletter, rynker eller sprækker, og bindes med snøre af hampfibre, som følger blindtarmens naturlige folder. Hvad angår skærefladen, har pølsen et harmonisk udseende med kød- og fedtpartikler, som er fordelt ensartet, uden overflødige rester af bindevæv. Kødet har en lys til mørk rød farve og fedtet en hvid til orange farve. Langs kanten kan farven være noget mørkere.

Pølsen har en behagelig aroma: På ydersiden dufter pølsen af røg fra løvtræ og indeni af fermenteret svinekød, paprika, chili og hvidløg med en mild røgnote. Pølsen har en fast konsistens og smuldrer ikke. Den er let at skære og tygge. Smagen er kraftig og typisk for fermenteret, modnet svinekød, salt og skarp uden syrlighed eller bitterhed.

Når »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« markedsføres, skal den have en vægt på mindst 900 gram og udvise følgende fysisk-kemiske egenskaber: et vandindhold på højst 40 %, et fedtindhold på højst 35 % og en vandaktivitet (aw) på under 0,90.

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« fremstilles udelukkende af kød fra svin, der er født og opfedet i det geografiske område, der er angivet i punkt 4. Der skal anvendes afkom af den autoktone race Black Slavonian, afkom af ren race af Large Yorkshire og Swedish Landrace fra eget opdræt, krydsninger og tilbagekrydsninger af to af disse racer eller krydsninger af to af disse racer og racen Duroc. Der skal anvendes kastrerede orner og søer (ungsøer og ungsøer, der er vænnet fra) med en alder på 12 til 20 måneder og en endelig vægt på mindst 140 kg.

Til fremstillingen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« anvendes udelukkende følgende kategorier af svinekød: første (I) — ben (uden skank), lænd og bagerste dele af longissimus dorsi-musklen, anden (II) — bov (uden forben), og tredje (III) — hals og fast rygspæk (højst 10 %). Som pølsetarm anvendes en rengjort og tømt svineblindtarm (caecum). Til saltningen af fyldet anvendes køkkensalt, chili og paprika samt hvidløg.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle faser i produktionen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin«, herunder opfedning af grisene, skal finde sted inden for det geografiske område, der er beskrevet i punkt 4. Fremstillingsprocessen omfatter tilberedning af fyldet, fermentering, koldrøgning, tørring og modning. Produktionsperioden løber fra den 1. november til den 31. marts hvert år.

3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

»Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« produceres på et afgrænset område i den kroatiske region Slavonien og udelukkende inden for de administrative grænser for byer og kommuner i de følgende amter:

Vukovar-Srijem amt: hele amtet; Osijek-Baranja amt, følgende byer og kommuner: Belišće, Donji Miholjac, Đakovo, Našice, Osijek, Valpovo, Antunovac, Bizovac, Čepin, Donja Motičina, Drenje, Đurđenovac, Erdut, Ernestinovo, Feričanci, Gorjani, Koška, Levanjska Varoš, Magadenovac, Marijanci, Petrijevci, Podgorač, Podravska Moslavina, Punitovci, Satnica Đakovačka, Semeljci, Strizivojna, Šodolovci, Trnava, Viljevo, Viškovci, Vladislavci og Vuka; Brod-Posavina amt: hele amtet; Požega-Slavonien amt: hele amtet; Sisak-Moslavina amt, følgende byer og kommuner Lipovljani, Kutina (byerne Banova Jaruga, Međurić, Jamarica og Janja Lipa), Novska og Jasenovac; Bjelovar-Bilogora amt, følgende byer og kommuner: Garešnica (byerne Duhovi, Gornji Uljanik, Uljanik, Uljanički Brijeg og Hrastovac), Dežanovac, Končanica, Đulovac, Sirač og Daruvar; Virovitica-Podravina amt, følgende byer og kommuner: Virovitica, Slatina, Orahovica, Crnac, Čačinci, Čađavica, Gradina, Lukač, Mikleuš, Nova Bukovica, Pitomača (byerne Stari Gradac, Starogradački Marof og Križnica), Sopje, Suhopolje, Špišić Bukovica, Voćin og Zdenci.

5. Tilknytning til det geografiske område

Produktet »Slavonski kulens«/»Slavonski kulins« tilknytning til det geografiske område er baseret på følgende faktorer: de lokale producenters traditionelle viden og de klimatiske betingelser, som er gunstige for naturlig forarbejdning og konservering af kødet.

Historiske kilder viser, at produktionen af kulen i Slavonien har en tradition, der går mere end 200 år tilbage. Slavonien har nemlig, da det er en egn med en rig tradition for dyrkning af afgrøder og for dyreavl, altid budt på gode betingelser for opdræt af svin og forarbejdning af svinekød. Med tyrkernes tilbagetrækning fra Slavonien og oprettelsen af militærgrænsen i det 17. århundrede begyndte en omfattende kommerciel udvikling af svineopdræt, hvor der blev opdrættet svin i stor skala til at opfylde hærens behov og behovene hos forbrugerne i større byer. I begyndelsen blev svinene først og fremmest opdrættet med henblik på at fremstille bacon og fedt, og noget senere, da slagterierhvervet blev udviklet, begyndte man også at fremstille andre produkter såsom pølser og kulen.

Slavonien har et moderat fastlandsklima med kolde vintre og varme somre. Slagtning af svin og produktion af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« finder traditionelt sted om vinteren, hvor de lave lufttemperaturer sikrer gode naturlige betingelser for forarbejdning af kød. Luftens gennemsnitlige middeltemperatur fra november til marts ligger på mellem 0,2 og 6,9 °C, hvilket sikrer en god naturlig beskyttelse mod, at kødet går i fordærv.

Den nævnte begrænsninger, for så vidt angår svinenes herkomst, hidrører fra traditionen med produktion af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« og fra produktets anseelse på markedet. »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« er resultatet af den traditionelle slavonske slagtning af tunge svin fra eget opdræt i begyndelsen af vinteren for at fremstille kød, fedt og tørsaltede kødprodukter til lokalsamfundet til det kommende år. Den traditionelle slavonske slagtning af svin omfattede alle trin, fra slagtningen af svinene til fremstilling, røgning og tørring af traditionelle tørsaltede kødprodukter. Slagtning af svin var en vigtig social begivenhed. Familie, venner og naboer blev indbudt, og bagefter var der fest med sang og dans. »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« blev fremstillet af kød fra svin, der var opdrættet på gårdejerens egen gård eller købt fra nabogårdene, og den tradition er blevet bevaret helt frem til i dag. Der findes ikke belæg for, at »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« er blevet fremstillet af svinekød, som er produceret uden for Slavonien.

»Slavonski kulens«/»Slavonski kulins« organoleptiske og fysisk-kemisk egenskaber hidrører fra produktionsmetoden og fra lokalbefolkningens tradition og kunnen. Fremstillingen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« har altid forudsat en særlig viden og kunnen hos de lokale producenter, når de skulle vælge råvarer og fremstillingsmetoder. Til fremstillingen anvendes kun udskæringer af højeste kvalitet og rygspæk fra lokalt opdrættede tunge svin af en vis alder. Fremstillingen følger en traditionel opskrift, ifølge hvilken der til blandingen til fyldet kun må anvendes naturlige krydderier, nemlig paprika og chili, hvidløg og køkkensalt. Fyldet tilberedes, så det kun indeholder op til 10 % fedt, hvilket betyder, at »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« grundet sit høje kødindhold er et højværdiprodukt, men også en pølse der er meget svær at tørre.

Da pølsen har en forholdsvis stor diameter og vægt, kræver det også kunnen og viden, når producenten fylder fyldet i svineblindtarmen, binder pølsen med håndkraft, og røger, tørrer og modner den i længere tid. Fremstillingen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« er derfor teknologisk mere kompliceret og varer længere i forhold til produktionen af andre pølser.

Den særlige fremstillingsmetode giver »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« et særligt udseende og særlige egenskaber. »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« fyldes i en svineblindtarm og bindes med snøre i et karakteristisk mønster. Produktet røges let på ydersiden med røg fra afbrænding af avnbøg, ask eller bøg. Pølsens indre er kendetegnet ved ensartet fordelt kød- og fedtpartikler, som er presset gennem en kødhakker med huller på 6-12 mm. Den forsigtige røgning med røg fra afbrænding af løvtræ giver »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« dens endelige milde røgaroma. Aromaen og smagen af saltet, krydret svinekød, som er fermenteret og modnet, hidrører fra anvendelsen af traditionelle krydderier, den høje andel af magert kød og den særlige teknik med tørring og modning af pølsen i flere måneder.

Det er takket være valget af råvarer af højeste kvalitet, den traditionelle opskrift, fremstillingsprocessen og valget af det rigtige tidspunkt for fremstillingen, som er bibeholdt gennem generationer og helt frem til i dag, at »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« har sine karakteristiske egenskaber, og at forbindelsen til lokalsamfundet er bevaret. »Slavonski kulens«/»Slavonski kulins« ry stammer fra produktets rolle i den slavonske kulturarv, dens navn og dens erhvervsmæssige betydning.

Tidligere var kulen noget meget værdifuldt, som man kunne tilbyde en kær ven eller give som gave til en vigtig person. Da produktionen var forholdsvis lille, nemlig en kulen pr. gris, blev kulen gemt til særlige lejligheder og vigtig personer. Kulen nævnes også i mange værker, hvis forfattere skildrer tidligere tiders livsbetingelser og levevis hos slavonerne. I dag er skikken med banketter og med at give »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« som gave endnu mere udbredt pga. den større produktion og lokalbefolkningens større købekraft. Det er praktisk taget umuligt at forestille sig offentlige festligheder og kirkelige højtider, nationale fridage, traditionelle højtideligheder og familiefester uden »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin«. Skikken med at give »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« som gave har overlevet helt frem til i dag (Izravna prodaja seljačkih proizvoda, Agrarno savjetovanje, Zagreb, 2005, s. 127).

»Slavonski kulens«/»Slavonski kulins« ry er også forbundet med produktets navn. Navn »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« nævnes første gang i 1968 i avisen Vinkovački list (Vinkovački list nr. 15, 12. april 1968, s. 5). Det skal dog fremhæves, at der på de forskellige kroatiske dialekter i stedet for ordet kulen anvendes synonymerne kulin, kuljen, kulijen. Der er dog oftest udtrykkene kulin og kulin, der anvendes. Sprogbrugere, der taler den štokaviske dialekt (ijekavica), som også er den officielle kroatiske dialekt, anvender udtrykket kulen, mens ikavisktalende sprogbrugere oftest anvender udtrykket kulin. I dag benyttes betegnelserne »Slavonski kulen« eller »Slavonski kulin« i handlen og på handelsdokumenter (regninger, varedeklarationer og prislister).

For en del af landbrugsbedrifterne i Slavonien udgør produktionen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« en væsentlig indtægtskilde. Efterspørgslen efter produktet på hjemmemarkedet er større end udbuddet. Derudover er »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« et af de få produkter, som kan gøre landbrugsbedrifter i Slavonien, navnlig dem der beskæftiger sig med opdræt af svin, konkurrencedygtige.

»Slavonski kulens«/»Slavonski kulins« særlige egenskaber i forhold til andre produkter hidrører fra anvendelsen af de traditionelle fremstillingsmetoder, som er bevaret frem til i dag, kvaliteten af råvarerne (udvalgte stykker modent kød fra autoktone eller domesticerede svin), de naturlige krydderier og det traditionelle tidspunkt, hvor produktionen finder sted.

Af det ovennævnte ses det, hvor meget produktet betyder for slavonerne. For dem er det ikke blot et traditionelt næringsmiddel, men en del af deres kulturelle tradition og kulturarv.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (2)).

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1

(2) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 375

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 12. november 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2015/C 375/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7752 — ACE/Chubb) ( 1 )	1
2015/C 375/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.7585 — NXP Semiconductors/Freescale Semiconductor) ( 1 )	1

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2015/C 375/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7817 — OBI/bauMax Standort Steyr) ( 1 )	7
2015/C 375/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7573 — DMK/DOC Kaas) ( 1 )	8
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2015/C 375/08	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	9

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2015/C 375/03	Rådets afgørelse af 10. november 2015 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 8 for regnskabsåret 2015	2
	Europa-Kommissionen
2015/C 375/04	Euroens vekselkurs	3
2015/C 375/05	Fortolkende meddelelse om oprindelsesangivelse for varer fra de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967	4


	(1) EØS-relevant tekst