2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/1

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32015M7753. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/2

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32015M7559. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/3

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD C 1C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/4

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

GD C 1C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/5

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EU-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for sådanne lande, der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste, og der fastsættes bestemmelser om hasteforanstaltninger.

(3)

I overensstemmelse med artikel 32 i IUU-forordningen skal Kommissionen underrette tredjelandene om, at de muligvis kan identificeres som ikkesamarbejdende tredjelande. En sådan underretning er foreløbig. Underretningen skal baseres på kriterierne i IUU-forordningens artikel 31. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i den pågældende forordning, med hensyn til disse lande. I meddelelsen skal Kommissionen især underrette tredjelandene om de vigtige kendsgerninger og overvejelser, som ligger bag identifikationen, landenes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller en eventuel handlingsplan for forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til afhjælpning af situationen. Kommissionen skal give det pågældende tredjeland tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

(4)

Europa-Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland skal identificeres som ikkesamarbejdende, hvis det ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(5)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande skal baseres på en undersøgelse af alle oplysninger som anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet opstille en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Over for sådanne lande kan der bl.a. træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(7)

Begrebet flagstatsansvar og kyststatsansvar er blevet styrket gradvist inden for den internationale fiskerilovgivning og betragtes i dag som en forpligtelse til at udvise »rettidig omhu«, dvs. et lands forpligtelse til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forhindre IUU-fiskeri, herunder forpligtelsen til at træffe de nødvendige administrative foranstaltninger og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at fiskerfartøjer, der fører landets flag, landets statsborgere og fiskerfartøjer, der fisker i landets farvande, ikke er involveret i aktiviteter, der strider mod de gældende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer, og til i tilfælde af overtrædelser at høre andre stater og samarbejde med dem for at efterforske sådanne overtrædelser og om nødvendigt pålægge sanktioner, der er tilstrækkeligt afskrækkende til at hindre overtrædelser og fratage lovovertræderne den gevinst, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, hvilke ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som de pågældende tredjelandes fiskerfartøjer skal overholde.

(9)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningen.

(10)

Unionen Comorerne (herefter »Comorerne«) har ikke indgivet sin meddelelse om Comorerne som flagstat i overensstemmelse med artikel 20 i IUU-forordningen.

(11)

Fra den 4. til den 8. maj 2014 gennemførte Kommissionen med støtte fra EU's delegation i Republikken Mauritius, Unionen Comorerne og Republikken Seychellerne et kontrolbesøg i Comorerne i forbindelse med det administrative samarbejde, der er fastlagt i artikel 20, stk. 4, i IUU-forordningen.

(12)

Formålet med kontrolbesøget var at verificere oplysninger om Comorernes ordninger for gennemførelse, kontrol og håndhævelse af love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skal overholde, og foranstaltninger truffet af Comorerne med henblik på at gennemføre landets forpligtelse til at bekæmpe IUU-fiskeri.

(13)

Den endelige rapport om kontrolbesøget blev sendt til Comorerne den 3. juni 2015. I forbindelse med kontrolbesøget konstaterede Kommissionen, at der ikke er opnået nogen eller kun beskedne fremskridt med hensyn til de kritiske svagheder, som de comoriske myndigheder i oktober 2011 forpligtede sig til at afhjælpe (2).

(14)

Comorerne fremsendte ikke bemærkninger til den endelige rapport.

(15)

Comorerne er medlem af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) og Fiskerikommissionen for det sydvestlige Indiske Ocean (Southwest Indian Ocean Fisheries Commission — SWIOFC) og har ratificeret FN's havretskonvention af 1982 (UNCLOS).

(16)

EU og Comorerne har underskrevet en fiskeripartnerskabsaftale, som er gældende i dag (3).

(17)

For at vurdere, hvorvidt Comorerne opfylder sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, som er fastsat i de internationale aftaler, jf. betragtning 15, og fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), som er nævnt i samme betragtning, har Kommissionen indhentet, indsamlet og analyseret alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige. De gældende nationale retsregler for fiskeriforvaltningen i Comorerne er fiskeri- og akvakulturloven (lov nr. 07-011/AU af 29.8.2007) og en række ministerielle forordninger.

(18)

Kommissionen har også benyttet oplysninger fra tilgængelige data offentliggjort af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) samt offentligt tilgængelige data.

(19)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyserede Kommissionen Comorernes forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen hensyn til kriterierne i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(20)

Kommissionen fastslog på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger indsamlet af Kommissionen og fra de comoriske myndigheder, at omkring 20 comoriske fartøjer har været involveret i IUU-fiskeriaktiviteter i perioden fra 2010 til 2015.

(21)

Kommissionen fastslog, at omkring 20 comoriske fartøjer fisker uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone (EEZ) uden tilladelse fra de comoriske myndigheder. Det strider mod henstillingerne i punkt 45 i den internationale handlingsplan om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-handlingsplanen (4)) og punkt 8.2.2 i FAO's adfærdskodeks, i henhold til hvilke en flagstat skal sikre, at alle fartøjer, der har ret til at føre landets flag, og som fisker uden for landets farvande, har en gyldig tilladelse. Der er også tale om manglende overholdelse af henstillingerne i punkt 29 og 30 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer (5).

(22)

Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger foretog to comoriske fartøjer desuden en omladning til havs ud for den vestafrikanske kyst i 2014 (6). De pågældende aktiviteter fandt sted uden tilladelse fra de comoriske myndigheder. Comorernes manglende kontrol er i strid med punkt 49 i IUU-handlingsplanen, ifølge hvilket flagstater skal sikre, at alle deres fartøjer, som er involveret i omladninger, er i besiddelse af en forudgående tilladelse udstedt af flagstaten og rapporterer til de nationale myndigheder.

(23)

De comoriske myndigheder erkendte desuden, at de comoriske fartøjer, der fisker uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone, ikke er genstand for tilsyn, kontrol og overvågning. De indberetter ikke deres geografiske position til Comorernes fiskerikontrolcenter eller andre oplysninger til Comorernes myndigheder, f.eks. fangstdata eller oplysninger om landinger eller omladninger. Dermed overtræder Comorerne artikel 94, stk. 1 og 2, i UNCLOS, i henhold til hvilken enhver stat effektivt skal sikre sin jurisdiktion over og kontrol med fartøjer, der fører dens flag. Det strider også mod henstillingerne i punkt 24 i IUU-handlingsplanen, der fastsætter en forpligtelse til at sikre omfattende og effektiv kontrol af fiskeriaktiviteter, og punkt 35 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket en flagstat skal sikre, at den, inden den registrerer et fartøj, kan påtage sig sit ansvar for at sikre, at fartøjet ikke er involveret i IUU-fiskeri. Det er også i strid med punkt 31, 32 og 33 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer, der indeholder bestemmelser om, at flagstaten skal gennemføre ordninger for kontrol med sine fartøjer og skal have indført håndhævelsesforanstaltninger, herunder bl.a. kapacitet til at spore og træffe håndhævelsesforanstaltninger mod overtrædelser af gældende love, administrative bestemmelser eller internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Endelig er det på grund af disse overtrædelser sandsynligt, at fartøjerne udøver ulovlige aktiviteter, og at deres fangster ikke indberettes.

(24)

Ud fra de comoriske myndigheders udtalelser konkluderede Kommissionen, at listen over fartøjer, der fører Comorernes flag, ikke er konsolideret. Den myndighed, der er ansvarlig for fiskeri, har ikke specifikke oplysninger om comoriske fartøjer, der fisker uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone, mens den myndighed, der er ansvarlig for registrering af fartøjer, kun har delvise oplysninger om det comoriske register. I modstrid med henstillingerne i punkt 40 i IUU-handlingsplanen og punkt 19 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer mangler der samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri. Dermed overtræder Comorerne også artikel 94, stk. 2, litra b), i UNCLOS. De overholder heller ikke henstillingen i punkt 42 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket hver stat skal føre et register over fartøjer med navne og oplysninger om fartøjer, der fører landets flag.

(25)

Det manglende interne samarbejde, der er beskrevet i betragtning 24, strider mod det løfte, som Comorernes myndigheder afgav til EU i oktober 2011, om at etablere et tættere samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri (7).

(26)

Det manglende samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri, svækker Comorernes evne til at overvåge landets flådes størrelse og kapacitet og gør det muligt for lovovertrædende operatører at fiske under comorisk flag uden at blive opdaget.

(27)

Kommissionen fastslog, at det manglende samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri, forværres af, at udenlandske private virksomheder deltager i registreringsprocessen, er ansvarlige for at rekruttere fartøjer til registret og kan udstede midlertidige registreringsattester.

(28)

Den myndighed, der er ansvarlig for registrering, undlader desuden at undersøge de fortegnelser over IUU-fartøjer, der er udarbejdet af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), inden den registrerer et fartøj, der har til hensigt at fiske uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone. Dette er i strid med punkt 36 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket en flagstat skal undgå at lade fartøjer, der har vist sig ikke at overholde reglerne, føre dens flag. Det tyder også på, at der stadig mangler at blive udviklet strenge registreringsprocedurer, og at risikoen for, at der forekommer IUU-fiskeri i Comorernes flåde, er høj.

(29)

På grundlag af oplysninger indsamlet under Kommissionens kontrolbesøg i Comorerne i maj 2015 fastslog Kommissionen desuden, at tre comoriske fartøjer havde tilladelse til at fiske i Comorernes farvande uden at være forsynet med et fartøjsovervågningssystem (FOS) og uden en observatør om bord. Dette er i strid med artikel 94, stk. 1 og 2, i UNCLOS. Det er også i strid med punkt 24 i IUU-handlingsplanen. Fartøjerne undlod desuden at indberette mængderne af fisk om bord til Comorernes myndigheder inden for den foreskrevne frist forud for landing i Comorerne. Det er i strid med punkt 55 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket stater, inden de giver et fartøj adgang til havnen, skal kræve, at fartøjer i rimelig tid på forhånd bl.a. giver meddelelse om deres havneanløb, oplysninger om deres fangstrejse og mængder fisk om bord, for at vurdere, hvorvidt fartøjet kan have været involveret i eller støttet IUU-fiskeri. Dette indebærer, at der ikke er garanti for, at varer fra disse fartøjer ikke stammer fra IUU-fiskeri.

(30)

I henhold til artikel 31, stk. 4, litra b), i IUU-forordningen har Kommissionen ligeledes undersøgt, hvilke foranstaltninger Comorerne havde truffet for at hindre adgangen til landet marked for fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri.

(31)

I lyset af den situation, der er beskrevet i betragtning 22, 24 og 25, forhindres sporingen af fisk og fiskevarer som følge af manglende tilsyn, kontrol og overvågning, Comorernes mangelfulde register og det manglende samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri.

(32)

Af oplysninger fra Comorernes myndigheder fremgår det, at comoriske fartøjer med tilladelse til at fiske i Comorernes eksklusive økonomiske zone har brugt logbøger udarbejdet af virksomheder på srilankanske sprog. Comorernes fiskeriinspektører forstår ikke de pågældende sprog. Ifølge oplysninger indsamlet i forbindelse med kontrolbesøget i Comorerne i maj 2015 havde Comorernes myndigheder ikke afsluttet udarbejdelsen af deres logbogsmodel. Sporbarhed kan ikke garanteres med brug af logbøger udarbejdet på et sprog, som Comorernes fiskerikontrollører ikke forstår. Situationen forhindrer også gennemsigtighed og er i strid med punkt 24 i IUU-handlingsplanen og punkt 33 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer, der indfører en forpligtelse til at sikre omfattende og effektiv kontrol af fiskeriaktiviteter, fra de påbegyndes, ved landingsstedet og til det endelige bestemmelsessted. Det er også i strid med punkt 71 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket stater skal tage skridt til at gøre deres marked mere gennemsigtigt, således at det er muligt at spore fisk og fiskevarer.

(33)

Der mindes om, at betragtning 23 viser, at comoriske fartøjer, der fisker uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone, ikke er genstand for nogen form for kontrol fra de comoriske myndigheders side. Disse fartøjer er ikke i besiddelse af logbøger rettet mod Comorernes myndigheder og fremsender ikke nogen oplysninger om deres fiskeriaktiviteter, landinger og omladninger til Comorernes myndigheder. Det er i strid med artikel 94 i UNCLOS og med henstillingerne i punkt 24 og 35 i IUU-handlingsplanen og punkt 33 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer, da det betyder, at sporbarheden af fisk og fiskevarer fra de pågældende fartøjer ikke kan garanteres.

(34)

I artikel 11, stk. 2, og 3, i FAO's adfærdskodeks fastslås det, at international samhandel med fisk og fiskevarer ikke bør bringe den bæredygtige udvikling af fiskeriet i fare og bør være baseret på gennemsigtige foranstaltninger og enkle og omfattende love, administrative bestemmelser og procedurer. Derudover skal stater efter punkt 11.1.11 i adfærdskodeksen sikre, at den internationale samhandel og handelen på hjemmemarkedet med fisk og fiskevarer foregår i overensstemmelse med forsvarlig bevarelses- og forvaltningspraksis, ved at det gøres lettere at identificere forhandlede fisks og fiskevarers oprindelse. IUU-handlingsplanen indeholder desuden en række retningslinjer for internationalt godkendte markedsforanstaltninger (punkt 65-76), som kan hjælpe med til at reducere eller standse handelen med fisk og fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri.

(35)

Af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og de comoriske myndigheders udtalelser fremgår det, at der opføres forarbejdningsanlæg i Comorerne, men at landet endnu ikke har indført strenge ordninger for sporbarhed og attestering. Det øger risikoen for, at varer fra IUU-fiskeri forarbejdes og forhandles via Comorerne.

(36)

På grundlag af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Comorernes udtalelser, kunne det med henvisning til artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra a) og b), i IUU-forordningen derfor fastslås, at Comorerne ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat, når det gælder om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(37)

Kommissionen analyserede sit samarbejde med Comorerne i henhold til artikel 31, stk. 5, litra a), med henblik på at undersøge, om Comorernes myndigheder reelt havde samarbejdet ved at besvare spørgsmål, give feedback eller undersøge spørgsmål vedrørende IUU-fiskeri og dertil knyttede aktiviteter.

(38)

Comorernes fiskerimyndigheder var generelt samarbejdsvillige i forbindelse med besøget, men de besvarede ikke opfølgende anmodninger om oplysninger. Kommissionen fastslog, at det manglende samarbejde forværres af Comorernes mangelfulde register og det manglende samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri, jf. afsnit 3.1.

(39)

Derudover burde man, som nævnt i betragtning 25, have taget hånd om det manglende samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af fartøjer, og de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri, i overensstemmelse med det løfte om at etablere et tættere samarbejde mellem disse myndigheder (8), som Comorerne afgav i oktober 2011. Som det fremgår af afsnit 3.1, er der ikke opnået nogen eller kun beskedne fremskridt med hensyn til denne kritiske svaghed, og Unionen Comorerne har ikke opfyldt sine forpligtelser.

(40)

Under Kommissionens kontrolbesøg i maj 2015 meddelte Comorernes myndigheder Kommissionen, at de ikke kunne udlevere søfartsloven, der endnu ikke var trådt i kraft. Siden da er Kommissionen hverken blevet underrettet om lovens ikrafttræden eller blevet tilsendt et eksemplar.

(41)

Comorernes myndigheder blev desuden opfordret til at udlevere en fortegnelse over comoriske fiskefartøjer eller fiskerirelaterede fartøjer til Kommissionen. Kommissionen har ikke modtaget et eksemplar af fortegnelsen.

(42)

Kommissionen har i forbindelse med den overordnede vurdering af, om Comorerne opfylder sine forpligtelser som flagstat, også undersøgt, om Comorerne samarbejder med andre stater om bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

(43)

Kommissionen har konstateret, at om end Comorerne samarbejder med landene i Det Indiske Ocean, samarbejder landet ikke med tredjelande uden for det område, hvor Comorernes fartøjer fisker. Som anført i betragtning 24 kan det manglende samarbejde skyldes, at Comorernes myndigheder ikke har oplysninger eller kun begrænsede oplysninger om de pågældende fartøjer. Denne situation, som understreger konklusionerne i afsnit 3.1, strider mod henstillingen i punkt 28 i IUU-handlingsplanen om, at staterne bør koordinere deres aktiviteter og samarbejde om bekæmpelse af IUU-fiskeri. Det er også i strid med punkt 31 i IUU-handlingsplanen, i henhold til hvilket flagstater skal overveje at indgå aftaler eller indgå i ordninger med andre stater og på anden vis samarbejde om håndhævelsen af gældende love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger eller -bestemmelser, der er vedtaget på nationalt, regionalt eller globalt plan.

(44)

Kommissionen har i henhold til artikel 31, stk. 5, litra b), analyseret de gældende håndhævelsesforanstaltninger, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri i Comorerne.

(45)

Kommissionen slog fast, at Comorernes myndigheder ikke havde rapporteret om eventuelle foranstaltninger truffet over for de i betragtning 23 nævnte fartøjer, som har udført aktiviteter, der omfatter en omladning til havs ud for den vestafrikanske kyst i 2014.

(46)

For så vidt angår oplysningerne i betragtning 21 og 23, og ud fra de comoriske myndigheders udtalelser, fastslog Kommissionen, at Comorernes myndigheder havde kendskab til, at fartøjer, der fører Comorernes flag, i strid med Comorernes love og krav udøvede deres aktiviteter uden for Comorernes eksklusive økonomiske zone og foretog landinger i Vestafrika og Asien. Kommissionen fastslog dog, at Comorernes myndigheder ikke havde truffet håndhævelsesforanstaltninger over for de pågældende fartøjer.

(47)

Kommissionen fastslog desuden under sit kontrolbesøg i maj 2015, at størstedelen af Comorernes fiskerfartøjer ikke sender FOS-oplysninger til Comorernes myndigheder. Denne situation fremhæver myndighedernes manglende evne til at overvåge de comoriske fartøjers aktiviteter og undergraver myndighedernes evne til effektivt at håndhæve de regler, der gælder for de forskellige områder. Kombineret med det manglende samarbejde både internt og med tredjelande skaber det ideelle forhold for udvikling af IUU-fiskeri.

(48)

Den situation, der er nævnt i betragtning 45-47, er i strid med artikel 94 i UNCLOS. Den er også i strid med anbefalingerne om at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for IUU-fiskeri og indføre sanktioner mod sådanne aktiviteter, der er tilstrækkeligt strenge til virkelig at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og til at fratage lovovertræderne den gevinst, de har opnået ved det ulovlige fiskeri, jf. punkt 8.2.7 i FAO's adfærdskodeks, punkt 21 i IUU-handlingsplanen og punkt 31-33, 35 og 38 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer.

(49)

For så vidt angår Comorernes fiskerilovgivning, erkendte Comorernes myndigheder i forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg i maj 2015, at der skal udarbejdes yderligere gennemførelsesretsakter til fiskeri- og akvakulturloven for at sikre konsekvens mellem den nationale lovgivning og de gældende internationale og regionale regler.

(50)

Derudover omfatter definitionen af fiskerfartøjer i Comorernes fiskeri- og akvakulturlov ikke fartøjer, der udøver fiskerirelaterede aktiviteter. Comorernes lovgivning omfatter alvorlige overtrædelser som defineret i folkeretten, men definerer ikke udtrykkeligt IUU-fiskeri og indeholder ikke bestemmelser om håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner mod statsborgere, der støtter eller er involveret i IUU-fiskeri, jf. punkt 18 i IUU-handlingsplanen. For så vidt angår sanktionsordningen, skal det bemærkes, at bøderne i forbindelse med industrielt fiskeri er baseret på værdien af licensafgifterne. De kategorier af fiskerilicenser, der er defineret i Comorernes lovgivning, begrænser sig dog til tunarter. Der er derfor ikke fastsat bøder i tilfælde af overtrædelser begået af industrielle fiskerfartøjer, der fisker efter demersale eller pelagiske arter, da der mangler tilsvarende licensafgifter. Situationen gør Comorernes sanktionsordning mindre afskrækkende.

(51)

Comorerne har desuden ikke nogen national kontrolplan, som skal sikre en sammenhængende politik for kontrol med den comoriske flådes aktiviteter. I betragtning af den comoriske flådes størrelse og udviklingsperspektiver (9) har Comorerne ikke tilstrækkeligt mange observatører.

(52)

Comorerne ligger lavt i indekset for menneskelig udvikling med en placering som nummer 159 ud af 187 lande i 2013 (10) i henhold til De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI). I bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (11) er Comorerne opført i kategorien af mindst udviklede lande i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) Komité for Udviklingsbistands (DAC) liste over officielle modtagere af udviklingsbistand pr. 1. januar 2015 (12).

(53)

Uanset analysen i betragtning 52 bemærkes det endvidere på grundlag af oplysningerne fra Kommissionens besøg i maj 2015, at Comorerne ikke synes at mangle finansielle ressourcer. Comorerne mangler snarere det nødvendige administrative miljø til at sikre en effektiv varetagelse af sine opgaver som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat.

(54)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og alle Comorernes udtalelser, kan det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 5, i IUU-forordningen fastslås, at Comorerne ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder samarbejds- og håndhævelsesforanstaltninger.

(55)

Comorerne ratificerede UNCLOS i 1994 og er kontraherende part i IOTC og SWIOFC.

(56)

I henhold til artikel 31, stk. 6, litra b), har Kommissionen analyseret alle oplysninger vedrørende Comorernes status som kontraherende part i IOTC og SWIOFC.

(57)

Ifølge oplysninger fra IOTC's rapport af 23. marts 2015 om Comorernes overholdelse af reglerne (13) blev der i 2014 identificeret flere gentagne problemer på dette område. Comorerne har navnlig ikke indberettet statistiske oplysninger om fangster for hajer, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 05/05, fangster og fiskeriindsats for hajer, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 05/05, fangststørrelse og -frekvens for hajer, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 05/05, og fangster og fiskeriindsats for notfiskeri for udenlandske fartøjer, der udøver deres aktiviteter inden for landets eksklusive økonomiske zone, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 10/02, og landet har ikke indført observatørordningen for prøveudtagning i forbindelse med ikke-industrielt fiskeri, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 11/04.

(58)

Der blev også identificeret enkeltstående problemer med overholdelsen af reglerne. Comorerne har ikke indberettet statistiske oplysninger om fangster for kystfiskeri, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 10/02, fangster og fiskeriindsats for kystfiskeri, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 10/02, og fangststørrelse og -frekvens for kystfiskeri, som påkrævet i henhold til IOTC's resolution 10/02.

(59)

Comorernes problemer med overholdelsen af IOTC's regler viser, at Comorerne ikke opfylder sine forpligtelser som flagstat i henhold til artikel 94 i UNCLOS. De viser også, at Comorerne ikke følger henstillingerne i punkt 31-33, 35 og 38 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer og punkt 24 i IUU-handlingsplanen.

(60)

Med undtagelse af IOTC og SWIOFC er Comorerne ikke kontraherende part i andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. I betragtning af strukturen i den comoriske flåde, der ikke kun fisker i Det Indiske Ocean, undergraver det Comorernes indsats for at opfylde forpligtelserne i henhold til UNCLOS, navnlig artikel 117 og 118.

(61)

Med undtagelse af UNCLOS har Comorerne ikke ratificeret andre internationale retsakter vedrørende fiskeriforvaltning. I lyset af, hvor vigtige de fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter er for Comorerne, undergraver disse resultater landets bestræbelser på at opfylde sine forpligtelser som flag-, kyst-, havne og afsætningsstat i henhold til UNCLOS, navnlig artikel 63 og 64.

(62)

Derudover har Comorerne endnu ikke ratificeret FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger fra 2009 til trods for, at der bygges havneinfrastruktur til fiskeriformål i Comorerne.

(63)

Comorernes resultater vedrørende gennemførelsen af internationale retsakter er ikke i overensstemmelse med anbefalingerne i punkt 11 i IUU-handlingsplanen, hvori det anbefales, at staterne hurtigst muligt ratificerer, godkender eller tiltræder bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (UNFSA) og FAO-overholdelsesaftalen. Landet overholder heller ikke punkt 14, hvori det anbefales, at staterne fuldt ud og effektivt gennemfører adfærdskodeksen og de tilknyttede internationale handlingsplaner.

(64)

I modstrid med henstillingerne i punkt 25-27 i IUU-handlingsplanen har Comorerne ikke udarbejdet en national handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(65)

Som nævnt i betragtning 27 blev det under Kommissionens kontrolbesøg konstateret, at forvaltningen af Comorernes register delvist er udliciteret til et privat selskab uden for Comorerne. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og Comorernes udtalelser kan det konstateres, at Comorerne ikke har sørget for, at fartøjer, der fører landets flag, har en reel forbindelse med landet. Det er i strid med artikel 91 i UNCLOS, i henhold til hvilken der skal være en reel forbindelse mellem flagstaten og dens skibe.

(66)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle Comorernes udtalelser, kan det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 6, i IUU-forordningen fastslås, at Comorerne ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder internationale regler, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(67)

Der erindres om, at Comorerne i henhold til De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling anses for at være et land med et lavt niveau af menneskelig udvikling (nr. 159 ud af 187 lande i 2013 (14)). Der erindres også om, at Comorerne i henhold til forordning (EF) nr. 1905/2006er opført i kategorien af mindst udviklede lande i overensstemmelse med OECD's DAC-liste over officielle modtagere af udviklingsbistand pr. 1. januar 2015 (15).

(68)

Selv om der generelt kan være specifikke kapacitetsproblemer inden for tilsyn, kontrol og overvågning, kan Comorernes specifikke begrænsninger som følge af landets udviklingsniveau ikke begrunde de mangler, der er identificeret i de foregående afsnit. Her tænkes navnlig på Comorernes mangelfulde register og manglende kontrol, især via fartøjsovervågningssystemer, af en del af Comorernes flåde, selv om Comorerne har et operationelt fiskerikontrolcenter og er i stand til at overvåge aktiviteterne i landets eksklusive økonomiske zone.

(69)

Det lader til, at de identificerede mangler primært skyldes, at Comorerne ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer til at sikre en effektiv varetagelse af landets opgaver som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat. Denne situation forværres af den manglende balance mellem størrelsen af Comorernes flåde og det område, den udøver sine aktiviteter i.

(70)

Det er også relevant at bemærke, at EU og Unionen Comorerne har underskrevet en fiskeripartnerskabsaftale (16). Den gældende protokol (17) til denne aftale omfatter finansiel sektorstøtte som led i den finansielle støtte til Comorerne. Den finansielle sektorstøtte skal fremme udvikling af bæredygtigt fiskeri ved at styrke den administrative og videnskabelige kapacitet via fokus på bæredygtig forvaltning, tilsyn, kontrol og overvågning af fiskeriet. Det bør hjælpe Comorerne med at opfylde landets folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat og bekæmpe IUU-fiskeri.

(71)

Derudover får Comorerne støtte fra regionale initiativer, f.eks. SmartFish-projektet, der finansieres af EU, og som gennemføres af Kommissionen for Det Indiske Ocean (IOC) og bl.a. tager sigte på at bekæmpe IUU-fiskeri ved hjælp af fælles ressourcer, udveksling af oplysninger, uddannelse og udvikling af operationelle ordninger for tilsyn, kontrol og overvågning.

(72)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og udtalelser fra Comorerne kunne det i henhold til artikel 31, stk. 7, i IUU-forordningen konstateres, at Comorernes udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeriforvaltning kan være påvirket af landets udviklingsniveau. Hvis man imidlertid tager hensyn til, hvilken type mangler der er konstateret i Comorerne, kan Comorernes udviklingsniveau ikke fuldt ud undskylde eller på anden vis forklare landets overordnede præstationer som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat på fiskeriområdet og de utilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeriet.

(73)

På baggrund af ovenstående konklusioner om Comorernes manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 32 underrettes om, at det muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen betragter som et ikkesamarbejdende tredjeland, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(74)

Efter artikel 32, stk. 1, i IUU-forordningen skal Kommissionen underrette Comorerne om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i IUU-forordningen, med hensyn til Comorerne. For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist for det pågældende land til at svare skriftligt på meddelelsen og afhjælpe situationen.

(75)

Underretningen af Comorerne om, at det muligvis kan blive identificeret som et ikkesamarbejdende land, udelukker ikke og fører heller ikke automatisk til, at Kommissionen eller Rådet efterfølgende tager skridt til at identificere ikkesamarbejdende lande og opstille en liste over dem —

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/15

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/16

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/17

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for sådanne lande, der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste, og der fastsættes bestemmelser om hasteforanstaltninger.

(3)

I overensstemmelse med artikel 32 i IUU-forordningen underretter Kommissionen tredjelandene om, at de muligvis kan identificeres som ikkesamarbejdende tredjelande. En sådan underretning er foreløbig. Underretningen skal baseres på kriterierne i IUU-forordningens artikel 31. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i den pågældende forordning, med hensyn til disse lande. I meddelelsen skal Kommissionen især underrette tredjelandene om de vigtige kendsgerninger og overvejelser, som ligger bag identifikationen, landenes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller en eventuel handlingsplan for forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til at afhjælpe situationen. Kommissionen giver det pågældende tredjeland tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

(4)

Europa-Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland skal identificeres som ikkesamarbejdende, hvis det ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(5)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande skal baseres på en undersøgelse af alle oplysninger som anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet opstille en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Over for sådanne lande kan der bl.a. træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(7)

Begrebet flagstatsansvar og kyststatsansvar er løbende blevet styrket i den internationale fiskerilovgivning og opfattes i dag som en forpligtelse til »rettidig omhu«, som er en pligt til at udfolde de bedst mulige bestræbelser og gøre sit yderste for at forhindre IUU-fiskeri, hvilket omfatter en pligt til at indføre de nødvendige administrative foranstaltninger og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at fiskefartøjer, der sejler under det pågældende lands flag, landets statsborgere og fiskerfartøjer, der fisker i landets farvande, ikke udfører aktiviteter, der strider imod de gældende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af de marine biologiske ressourcer, og til i tilfælde af overtrædelser at høre andre stater og samarbejde med dem om at undersøge sådanne tilfælde og om nødvendigt pålægge sanktioner, der er tilstrækkeligt afskrækkende til at hindre overtrædelser og til at fratage lovovertræderne fordelene ved deres ulovlige aktiviteter.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, hvilke ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser samt bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som de pågældende tredjelandes fiskerfartøjer skal overholde.

(9)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningen.

(10)

Meddelelsen om fiskerienheden Taiwan (2) (i det følgende kaldet »Taiwan«) som flagstat (3) i henhold til artikel 20 i IUU-forordningen blev godkendt af Kommissionen pr. 28. januar 2010.

(11)

20.-24. februar 2012 gennemførte Kommissionen med støtte fra EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) et kontrolbesøg i Taiwan i forbindelse med det administrative samarbejde, der er fastlagt i artikel 20, stk. 4, i IUU-forordningen, og man udarbejdede en rapport på stedet.

(12)

Formålet med kontrolbesøget var at verificere oplysninger om Taiwans ordninger for gennemførelse, kontrol med og håndhævelse af love, administrative bestemmelser samt bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skal overholde, foranstaltninger truffet af Taiwan med henblik på at opfylde landets forpligtelse til at bekæmpe IUU-fiskeri og opfylde kravene vedrørende gennemførelsen af EU's fangstattestordning.

(13)

Taiwan fremsendte yderligere oplysninger den 8. marts 2012 og bemærkninger til rapporten den 19. marts 2012.

(14)

Den 2. juli 2012 fremsendte Taiwan yderligere oplysninger (statistikker over import/eksport af fiskevarer til/fra Taiwan opdelt efter fiskevarer og oprindelses-/bestemmelsesland fra 2010 frem til første kvartal af 2012).

(15)

Kommissionen besøgte efterfølgende Taiwan fra den 17.-19. juli 2012 for at følge op på de foranstaltninger, som Taiwan måtte have truffet som opfølgning på det første kontrolbesøg.

(16)

Der blev afholdt et teknisk møde mellem Taiwan og Kommissionen den 14. december 2012, hvor man fremlagde et første udkast til en »national handlingsplan for Taiwan for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri« (den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri).

(17)

Efter dette møde, den 21. december 2012, fremlagde Kommissionen en detaljeret og omfattende oversigt over EU's regler vedrørende kontrol-, sporbarheds- og fiskeriforvaltningspolitikker samt IUU-politikker, som gennemføres af EU.

(18)

Taiwan fremsendte et udkast til den nationale handlingsplan den 27. februar 2013.

(19)

Taiwan fremsendte den endelige udgave af den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri og et eksemplar af Taiwans plan for bekæmpelse af IUU-fiskeri som reaktion på samarbejdet mellem Taiwan og EU mod IUU-fiskeri den 29. marts 2013.

(20)

Der blev afholdt et teknisk møde mellem Kommissionen og Taiwan den 27. februar 2014 for at følge op på eventuelle foranstaltninger, som Taiwan havde indført, og konklusionerne blev sendt til Taiwan den 12. marts 2014.

(21)

Kommissionen sendte en detaljeret oversigt over sine bemærkninger og kommentarer til Taiwans gennemførte og planlagte foranstaltninger inden for den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri den 20. august 2014.

(22)

Taiwan fremsendte en ajourført udgave af oversigten over Taiwans fremskridt vedrørende aktiviteterne inden for samarbejdet om bekæmpelse af IUU-fiskeri den 23. oktober 2014.

(23)

Der blev afholdt en videokonference mellem Kommissionen og Taiwan den 24. oktober 2014 for at følge op på eventuelle foranstaltninger, som Taiwan havde indført, og Kommissionen sendte sine konklusioner til Taiwan den 31. oktober 2014.

(24)

Taiwan fremsendte den nationale handlingsplan for forvaltning af fiskerikapaciteten den 28. oktober 2014.

(25)

Taiwan fremsendte den 17. december 2014 en detaljeret plan for e-logbogsdækning og en skitse over ordningen for landingsopgørelser.

(26)

Der blev afholdt en videokonference mellem Kommissionen og Taiwan den 18. december 2014 for at følge op på eventuelle foranstaltninger, som Taiwan havde indført.

(27)

Kommissionen fremsendte eksempler på offentliggjorte EU-inspektionsprogrammer og en analyse af de konstaterede mangler ved fangstattesterne, som de taiwanesiske myndigheder havde valideret, den 19. januar 2015.

(28)

Taiwan fremsendte skriftlige bemærkninger til analysen af de konstaterede mangler ved de validerede fangstattester den 11. februar 2015.

(29)

Kommissionen fremsendte en anmodning om en tjenesterejse til Taiwan og efterfølgende om oplysninger vedrørende tjenesterejsen, problemer med fangstattester og fiskeriforvaltningspolitikker til bekæmpelse af IUU-fiskeri henholdsvis den 27. februar 2015, den 13. marts 2015 og den 18. marts 2015.

(30)

Taiwan fremsendte skriftlige bemærkninger vedrørende fangstattester, alvorlige overtrædelser, landingsopgørelser og audits af handelsvirksomheder, der handler med fiskevarer, den 17. og 19. marts 2015.

(31)

Kommissionen foretog en tjenesterejse til Taiwan den 24. marts 2015 for at følge op på eventuelle foranstaltninger, som Taiwan havde truffet.

(32)

Taiwan fremsendte skriftlige bemærkninger vedrørende overholdelsen af regionale fiskeriforvaltningsorganisationers regler, fiskerfartøjer under taiwanesisk flag og fangstattester den 7. april 2015, den 14. maj 2015 og den 4. august 2015. Kommissionen fremsendte skriftlige redegørelser vedrørende indførelsen af en fangstattestordning den 10. august 2015.

(33)

Taiwan fremsendte skriftlige bemærkninger til sin plan for bekæmpelse af IUU-fiskeri den 16. april 2015.

(34)

Rapporten om kontrolbesøget blev sendt til Taiwan den 27. maj 2015. Under dette besøg konstaterede Kommissionen, at der kun var sket begrænsede eller slet ingen fremskridt med hensyn til de kritiske svagheder, man havde konstateret i 2012. Desuden var planen for bekæmpelse af IUU-fiskeri uspecifik, og det planlagte arbejde ville vare ved frem til 2017.

(35)

Taiwan fremsendte skriftlige bemærkninger til rapporten den 29. juni 2015. Disse bemærkninger indeholdt ikke nogen forpligtelse til at afhjælpe de konstaterede mangler inden for en rimelig frist.

(36)

Det bemærkes, at Taiwan som følge af sin politiske status ikke er medlem af De Forenede Nationer (FN). Derfor har Taiwan ikke underskrevet eller ratificeret nogen af de internationale aftaler om fiskeri, herunder FN's havretskonvention (UNCLOS), FN's aftale om fiskebestande (UNFSA) og Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO) aftale om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (FAO-overholdelsesaftalen). Taiwan har imidlertid underskrevet Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958 (4) og konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone fra 1958 i den periode, hvor myndighederne var medlem af FN (5). For at kunne vurdere Taiwans overholdelse af sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt ud over de aftaler, som Taiwan har undertegnet, at benytte UNLCOS som den primære gældende folkeretlige ramme. Disse bestemmelser kodificerer allerede eksisterende sædvaneret og overtager nærmest ordret ordlyden i konventionen om det åbne hav og konventionen om territorialfarvand og den tilstødende zone. Det bemærkes ligeledes, at flagstaternes pligt til at opfylde deres ansvar vedrørende rettidig omhu, bl.a. i forbindelse med deres fartøjers IUU-fiskeri, er en del af den folkeretlige sædvaneret.

(37)

Taiwan er kontraherende part i Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT), Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for Det Sydlige Stillehav (SPRFMO) og Fiskerikommissionen for Det Nordlige Stillehav (NPFC) og samarbejdende ikkekontraherende part i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) og Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Taiwan er desuden indbudt som ekspert til Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC).

(38)

For at vurdere, hvorvidt Taiwan opfylder sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, der er fastsat i de internationale aftaler, jf. betragtning 36 og fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (»RFFO'er«), der er omtalt i nævnte betragtning, søgte og analyserede Kommissionen alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige. Den væsentligste gældende juridiske ramme for Taiwans fiskeriforvaltning er fiskeriloven (vedtaget i november 1929 og senest ændret i november 2012) og et korpus af ministerielle aftaler. Myndighederne i Taiwan har erkendt, at der er behov for en revision af den juridiske ramme for fiskeriet og for en ny retsakt.

(39)

Kommissionen benyttede også oplysninger fra data offentliggjort af de relevante RFFO'er samt offentligt tilgængelige data.

(40)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyserede Kommissionen Taiwans forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for kriterierne i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(41)

Kommissionen fastslog på grundlag af oplysninger fra sine kontrolbesøg på stedet og offentligt tilgængelige oplysninger, at mindst 22 fartøjer har været involveret i IUU-aktiviteter i perioden fra 2010-2015.

(42)

Et fiskerfartøj under taiwanesisk flag (Yu Fong 168) står stadig opført på WCPFC's liste over IUU-fartøjer for i 2009 at have fisket i Marshalløernes eksklusive økonomiske zone uden tilladelse og i strid med bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne (6). Taiwan har forklaret, at fartøjet ikke har været under taiwanesisk kontrol siden 2009, og at den eneste foranstaltning, myndighederne kunne træffe, var at idømme sanktioner for brud på reglen om at vende tilbage til havn. Taiwan forklarede, at man havde idømt sådanne sanktioner gentagne gange, uden at fremlægge yderligere oplysninger. I denne forbindelse bemærkes det, at der i fiskeriloven gives mulighed for at pålægge bøder på mellem 3 400 og 8 500 EUR for sådanne forseelser.

(43)

I henhold til de indhentede oplysninger blev et fiskerfartøj under taiwanesisk flag opbragt i Marshalløerne i 2015 for ulovligt fiskeri og for at genere fiskeriobservatører (7). Hidtil har de taiwanesiske myndigheder ikke idømt fiskerfartøjet og de taiwanesiske statsborgere, der var involveret i fartøjets fiskeriaktiviteter, sanktioner. Det eneste, de har gjort, er at fortsætte undersøgelserne af sagen og underrette Kommissionen om, at sagen er indbragt for domstolene i Marshalløerne.

(44)

Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean har rapporteret, at 20 fartøjer under taiwanesisk flag i 2013 og 2014 har overtrådt de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der gælder for kyststater i Det Indiske Ocean. Fartøjerne har fisket med umærkede fiskeredskaber, uden originaldokumenter eller fiskerirelateret dokumentation om bord på fartøjet, med forældede fiskerilicenser, uden tilladelse fra den senest anløbne fiskerihavn, uden fiskerilicens fra flagstaten og uden et fungerende fartøjsovervågningssystem om bord eller med systemet afbrudt; desuden har de afskåret hajfinner, udført ulovlige omladninger til havs og undladt at indberette omladninger.

(45)

Kommissionen fremsendte disse oplysninger til Taiwan og bad de taiwanesiske myndigheder undersøge hændelserne. Det taiwanesiske fiskeriagentur fremførte, at alle fartøjer ifølge deres foreløbige undersøgelser har fået behørig tilladelse til at udøve deres aktiviteter i kyststaternes farvande, og der var ingen problemer med rapportering fra fartøjsovervågningssystemet eller med aktive fiskerilicenser. De taiwanesiske myndigheder har imidlertid ikke oplyst, hvorvidt de var blevet underrettet om problemerne af kyststaterne, og om de ville samarbejde med de relevante kyststater om de aktiviteter, som disse fartøjer, skibsførere, officerer og besætninger har deltaget i.

(46)

Med hensyn til oplysningerne i betragtning 42, 43 og 44 mener Kommissionen ikke, at Taiwan har levet op til sit ansvar som flagstat og forhindret, at landets fiskerflåde deltager i IUU-aktiviteter. I denne forbindelse erindres der om, at flagstaten ifølge artikel 94, stk. 2, litra b), i UNCLOS skal udøve jurisdiktion i henhold til sin hjemlige lovgivning over skibe, der sejler under det pågældende lands flag, og over skibsføreren, officererne og besætningen om bord (se artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958 (8)). Det bemærkes, at flagstaten har pligt til selv eller i samarbejde med andre stater at træffe de foranstaltninger over for deres respektive statsborgere, der er nødvendige for at bevare levende ressourcer i internationalt farvand. Desuden skal flagstaterne i henhold til punkt 31, 32, 33, 35 og 38 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer (9) indføre kontrolordninger for deres fartøjer og også en håndhævelsesordning, hvor man bl.a. identificerer og gennemfører håndhævelsesforanstaltninger og effektive sanktioner over for krænkelser af gældende lovgivning, bestemmelser og internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(47)

I henhold til artikel 31, stk. 4, litra b), undersøgte Kommissionen ligeledes, hvilke foranstaltninger Taiwan havde truffet for at hindre adgangen til dets marked for fiskervarer, der stammer fra IUU-fiskeri.

(48)

Kommissionen analyserede dokumentation og andre oplysninger om Taiwans overvågning og kontrol af landets havfiskeri og af importerede, eksporterede eller internationalt handlede produkter. Efter denne vurdering finder Kommissionen ikke, at Taiwan kan sikre, at fiskevarer, der ankommer til landets havne og forarbejdningsanlæg, ikke stammer fra IUU-fiskeri. De taiwanesiske myndigheder kunne ikke dokumentere, at de råder over alle de nødvendige oplysninger til at attestere lovligheden af importerede og forarbejdede varer, der er bestemt til EU-markedet. De centrale elementer, der dannede grundlag for Kommissionens vurdering, sammenfattes i det følgende.

(49)

Under kontrolbesøgene i 2012 og 2015 afsløredes det, at Taiwan ikke har en sporbarhedsordning, der kan sikre fuldstændig gennemsigtighed i alle faser af fiskeritransaktionerne, dvs. fangst, omladning, landing, transport, fabriksforarbejdning, eksport og handel. I 2012 besøgte Kommissionen operatører, mæglere og tunforarbejdningsfabrikker for at evaluere gennemsigtigheden og sporbarheden på det taiwanesiske marked for fiskevarer. Man identificerede en række mangler, som blev videreformidlet til myndighederne, uden at der efterfølgende skete nogen opfølgning.

(50)

Kommissionen konstaterede, at handelsvirksomhedernes bogholderisystemer ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at spore fiskeritransaktioner, og at der ikke findes nogen sikkerhed for, at det, der er registeret i myndighedernes systemer, stemmer overens med det, der er registreret i virksomhedernes bogholderi- og produktionssystemer. Denne situation undergraver troværdigheden af sporbarhedskæden på virksomhedsniveau. Dette gør ordningen sårbar over for et eventuelt misbrug, idet de erhvervsdrivende kan overindberette de indkomne mængder på grundlag af fejlbehæftede fangstattester og således »hvidvaske« fisk ved hjælp af disse overindberetninger. Desuden er Taiwans elektroniske databaser, der danner grundlag for myndighedernes systemer, ufuldstændige, og centrale dokumenter i forsyningskæden som landingsopgørelser, e-logbøger og oplysninger fra de udpegede havne stadig ikke registreret fuldt ud eller mangler helt. Dette viser, at det er selve sporbarhedsordningen, der er mangelfuld.

(51)

Den risiko, der er forbundet med mangelfuld sporbarhed, forstærkes af de særlige forhold, der gør sig gældende for den taiwanesiske flåde. Taiwan har et betydeligt antal fiskerfartøjer i højsøflåden, dvs. 468 fartøjer på over 100 bruttoregisterton (BRT) og mellem 1 200 og 1 400 fartøjer på under 100 BRT. Derudover har taiwanesiske statsborgere investeret i og driver 238 fiskerfartøjer under udenlandsk flag. Fartøjer under taiwanesisk flag fisker på åbent hav og i kyststaters farvande og benytter havne i tredjelande som base for deres fiskeri og landinger, og de vender sjældent tilbage til hjemhavnene. Fiskevarer sendes enten fra fiskepladserne på åbent hav eller kyststaternes farvande til Taiwan med henblik på videreforarbejdning eller sendes fra taiwanesiske handelsvirksomheder til tredjelande med henblik på videreforarbejdning. Der foregår intet samarbejdet mellem Taiwan og tredjelandenes myndigheder, og der er store problemer med Taiwans evne til at overvåge flådens størrelse og kapacitet. Denne situation gør det muligt for erhvervsdrivende og handlende, der ønsker at begå ulovligheder, at udøve deres aktiviteter fra Taiwan uden risiko for at blive opdaget. Der er stadig en stor risiko for, at taiwanesiske fartøjer ikke overholder de gældende bevarelses- og forvaltningsregler, og at taiwanesiske handelsvirksomheder handler med rapporterede fangster til videreforarbejdning. Denne situation øger risikoen for, at man ikke kan garantere, at fiskevarer beregnet til EU-markedet, der stammer fra fisk af taiwanesisk oprindelse, ikke stammer fra IUU-fiskeri.

(52)

Taiwan overholder ikke kravene om at sikre en dækkende og effektiv overvågning af og kontrol med fiskeriet som krævet i artikel 94 i UNCLOS, punkt 33 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer og punkt 24 i den internationale handlingsplan om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU (10)).

(53)

De taiwanesiske myndigheder er i færd med at udvikle sporbarhedsordninger for at kunne foretage en effektiv overvågning af og kontrol med fisk, der stammer fra deres fartøjer, og af fiskevarer, der ankommer til landets havne med henblik på videreforarbejdning og videreeksport. I år har myndighederne også indført en strategiplan for audit af handelsvirksomheder. Denne plan er dog indtil videre ikke blevet gennemført, og der er aldrig foretaget audits af handelsvirksomheder, som handler med fiskevarer. Fiskeriministeriets undladelse af at udføre audits tyder på manglende vilje til at sikre gennemsigtighed i forsyningskæden og til at træffe foranstaltninger som omhandlet i punkt 72-74 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri over for erhvervsdrivende, der direkte eller indirekte har forbindelse med IUU-fiskeriaktiviteter.

(54)

I artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i FAO's adfærdskodeks fastslås det, at international samhandel med fisk og fiskevarer ikke bør bringe en bæredygtig udvikling af fiskeriet i fare og bør være baseret på gennemsigtige foranstaltninger og enkle og omfattende love, administrative bestemmelser og administrative procedurer. Desuden skal det efter artikel 11.1.11 i adfærdskodeksen sikres, at den internationale samhandel og handelen på hjemmemarkedet med fisk og fiskevarer foregår i overensstemmelse med forsvarlig bevarelses- og forvaltningspraksis, ved at det gøres lettere at identificere fisks og fiskevarers oprindelse. IUU-handlingsplanen indeholder desuden en række retningslinjer for internationalt godkendte markedsforanstaltninger (punkt 65-76), som kan hjælpe med til at reducere eller standse handelen med fisk og fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri. De sporbarhedssystemer, som Kommissionen har undersøgt (som beskrevet i betragtning 48-53), viser klart, at Taiwan har undladt at træffe foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden på landets markeder, hvilket ville fjerne risikoen for, at IUU-produkter kunne handles via Taiwan eller handelsvirksomheder hjemmehørende i Taiwan.

(55)

Som forberedelse til kontrolbesøget i 2015 analyserede EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) et par hundrede fangstattester, som var blevet fremlagt ved EU's grænser for forsendelser fra Taiwan. Disse fangstattester var valideret af de taiwanesiske fiskerimyndigheder på grundlag af oplysninger fra de taiwanesiske erhvervsdrivende. De ovenfor skitserede problemer med dataregistreringssystemerne har en række konsekvenser i form af uregelmæssigheder som beskrevet nedenfor (i betragtning 56 og 57).

(56)

Ved analysen af fiskevarer fanget af fartøjer under taiwanesisk flag afsløredes følgende uregelmæssigheder: fangstattester med ændrede oplysninger eller uden alle de krævede oplysninger, inkonsekvente oplysninger vedrørende erklæringer fra skibsføreren, logbøger, ICCAT-statistikdokumenter, erklæringer om delfinsikkerhed, oplysninger om og datoer for omladning, landing og forarbejdning, manglende adgang til havdageordningens oplysninger om faktisk fiskeriindsats for fartøjer, der fisker i Stillehavet, ingen registre over licenser fra kyststater, inkonsekvens vedrørende fisker- og transportfartøjer, der skifter navn, og fartøjer, der ikke står opført på EU's lister over virksomheder med sundhedsgodkendelse, uforståelige handelsmønstre (dvs. fisk, der fanges i Atlanterhavet/Det Indiske Ocean, transporteres til Asien og eksporteres til EU) og ufuldstændige oplysninger om forarbejdningserklæringer og relevante produktionstal.

(57)

Kommissionen fremlagde detaljerede oplysninger om resultaterne af EFCA-analysen for de taiwanesiske myndigheder. Myndighederne undersøgte sagen og fremsendte tilfredsstillende svar vedrørende produktionstallene i forarbejdningserklæringerne. De havde taget problemerne til efterretning og erkendte, at der er behov for en ajourføring af deres interne regler for at løse problemerne. De har ligeledes erklæret, at de gerne vil samarbejde med Kommissionen om at ændre deres procedurer.

(58)

Situationen, der beskrives i betragtning 56, understreger risikoen for, at der kan forekomme fiskevarer, som er forarbejdet i Taiwan, eller fiskeråvarer fra Taiwan, der stammer fra fangster, som har en direkte sammenhæng med IUU-aktiviteter. Desuden viser forekomsten af klart identificerbare fejl, jf. betragtning 56, at Taiwan har undladt at samarbejde med andre stater og RFFO'er om at træffe hensigtsmæssige markedsrelaterede foranstaltninger for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri som angivet i punkt 68 og 72 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(59)

Oplysningerne i betragtning 56 viser, at varer, der er forarbejdet i eller handlet via Taiwan, undergraver reglerne for bæredygtig behandling efter fangsten som beskrevet i artikel 11 i FAO's adfærdskodeks og sætter yderligere fokus på, at Taiwan har undladt at indføre regler, som skal sikre et hensigtsmæssigt samarbejde med tredjelande, i hvis farvande landets fartøjer fisker, og med tredjelande, i hvis havne fartøjerne lander deres varer, og gennemføre foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed og sporbarhed for fisk og fiskevarer i hele markedskæden, jf. punkt 67-69 og 71-72 i IUU-adfærdskodeksen.

(60)

På grundlag af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Taiwans udtalelser, kunne det med henvisning til artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra a) og b), i IUU-forordningen derfor fastslås, at Taiwan ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat med hensyn til IUU-fartøjer og IUU-fiskeri, der udøves eller understøttes af fiskerfartøjer, der sejler under taiwanesisk flag, eller af taiwanesiske statsborgere, og når det drejer sig om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(61)

I henhold til 31, stk. 5, litra a), analyserede Kommissionen sit samarbejde med Taiwan for at se, om landet rent faktisk havde samarbejdet om at besvare spørgsmål, levere feedback eller undersøge spørgsmål vedrørende IUU-fiskeri og tilhørende aktiviteter.

(62)

Efter kontrolbesøget i 2012 opfordrede Kommissionen Taiwan til at samarbejde om en række problemer med fiskeriforvaltning, der krævede en øjeblikkelig indsats. De er opført i det følgende. Den juridiske og administrative ramme for fiskeriforvaltning trængte til at blive ajourført med vedtagelsen af en revideret fiskerilovgivning og en IUU-adfærdskodeks (national handlingsplan mod IUU) for at sikre omsætningen af international og regional fiskeriforvaltningslovgivning samt ikkebindende anbefalinger til national lovgivning. Kommissionen opfordrede Taiwan til at udarbejde en sammenhængende og afskrækkende sanktionsordning, underbygget af et register over overtrædelser og sanktioner. Kommissionen foreslog en forbedring af reglerne for kontrol og overvågning for at sikre kontrollen med den taiwanesiske fiskerflåde, der udøver deres aktiviteter på åbent hav og i tredjelandes farvande, og udvikling af systemer for logbøger, fangstindberetninger, landingsopgørelser, udpegede havne samt en plan for inspektion og kontrol af fiskeriaktiviteter, omladninger og landinger. Ordningen for fangstattestering af eksport beregnet til EU-markedet og sporbarheden af disse varer skulle have været forbedret, således at den blev mere effektiv og åben.

(63)

Som en reaktion herpå fremlagde Taiwan i 2013 en national handlingsplan mod IUU-fiskeri og i 2014 en national handlingsplan for fiskerikapacitet. Kommissionen og de taiwanesiske myndigheder gennemførte en række brevvekslinger, videokonferencer og møder om disse dokumenter.

(64)

For så vidt angår den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri afslørede Kommissionens analyse, at selv om idéerne i planen i princippet er korrekte, er tidsplanen for gennemførelsen urimeligt lang og omfatter foranstaltninger frem til 2020. Under hensyntagen til størrelsen af Taiwans fiskerflåde, der udøver sine aktiviteter i mere end 30 tredjelande, og det forhold, at de taiwanesiske fiskerfartøjer er storleverandører af råvarer til forarbejdningsfabrikker og konservesfabrikker, er det vigtigt, at Taiwan hurtigt gennemfører sine foranstaltninger vedrørende kontrol og overvågning, observatører, landinger og omladninger, og at fiskerilovgivningen tilpasses således, at spørgsmål vedrørende alvorlige overtrædelser og kontrol med landets statsborgere kan løses effektivt.

(65)

Med hensyn til den nationale handlingsplan for fiskerikapacitet viste Kommissionens analyse, at man med denne plan ikke sikrer forbindelsen mellem Taiwans kontrolkapacitet og antallet af fiskerfartøjer i Taiwans højsøflåde. De foranstaltninger, som Taiwan har indført med henblik på at overvåge sin fiskerflåde (dvs. logbøger, e-logbøger, landingsopgørelser og fangstindberetningssystemet, udpegede havne, inspektion og kontrol af landinger, omladninger, bording og inspektion af fartøjer, nationale inspektions-/observationsplaner og sporbarhed) er ikke dækkende, fordi foranstaltningerne kun delvis dækker højsøflåden og kun gennemføres delvis, eller fordi planerne endnu ikke er udarbejdet. Desuden rummer denne politik ingen kvantificerbare forvaltningsmål, ingen angivelser af niveauet for fiskeriindsatsen, kvoter, licenser, fiskeritilladelser til tredjelande, antallet af fartøjer inden for RFFO'er, vurderinger af og mål for bestande eller videnskabelig rådgivning. Der er ikke foretaget nogen analyse af sammenhængen mellem antallet af fartøjer, antallet af licenser, fangstmængderne og de tilgængelige økonomiske og menneskelige ressourcer, der er behov for til at kontrollere og overvåge branchen. Der mangler benchmarks for gennemførelsen af politiske mål eller en metodologi for udarbejdelsen af sådanne benchmarks. Endelig er oplysningerne om fremtidige foranstaltninger vage og uden angivelse af, hvordan og hvornår myndighederne vil gennemføre den pågældende politik.

(66)

I perioden fra 2012 til 2015 fremsendte Kommissionen detaljerede bemærkninger om Taiwans forskellige planer for at bekæmpe IUU-fiskeri og gentog behovet for samarbejde og korrigerende foranstaltninger. Taiwan anfægtede ikke Kommissionen udtalelser, men anførte gentagne gange, at det var nødvendigt at overveje foranstaltningerne, og at man havde behov for yderligere tid til at gennemføre dem.

(67)

Kontrolbesøget til Taiwan i 2015 viste, at der kun var sket begrænsede eller slet ingen fremskridt på de områder, der vakte bekymring, og som Kommissionen fremhævede i perioden 2012-2015 (som beskrevet i ovenstående betragtning). Fiskerilovgivningen var stadig på forslagsstadiet, den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri var angiveligt i gennemførelsesfasen, men i virkeligheden gennemførte man ingen af de foranstaltninger, der beskrives i denne del af afgørelsen, samtidig med at fristerne var uklare; dertil kommer, at den nationale handlingsplan for fiskerikapaciteten stadig var et dokument uden konkrete mål og uden nogen tidsplan for gennemførelsen. Når det gælder udarbejdelsen af regler for overvågning og kontrol, var der kun sket minimale fremskridt, idet e-logbøgerne kun dækkede en del af fiskerflåden, der var ingen udpegede havne, landingsopgørelserne dækkede kun indenlandsk fiskeri, og planerne om fremover at udvide den til højsøflåden befandt sig stadig i udviklingsfasen, hvilket også gjaldt for foranstaltningerne til kontrol af omladninger. Kommissionens rapport fra juli 2012 indeholder en detaljeret beskrivelse af de forskellige problemer, der nævnes i denne betragtning. Der er tale om de samme forhold, som man konstaterede ved det seneste kontrolbesøg i marts 2015. Kommissionens rapport fra tjenesterejsen i marts 2015 indeholdt igen alle de kritiske spørgsmål, og man fremhævede de mulige konsekvenser af manglende fremskridt.

(68)

Af nævnte årsager mener Kommissionen, at Taiwan har undladt at afhjælpe alle de problemer, der blev identificeret i perioden 2012-2015.

(69)

Taiwan har heller ikke vedtaget retsregler med definitioner af IUU-fiskeri og alvorlige overtrædelser i overensstemmelse med IOTC-resolution 11/03 (11) og artikel 25, stk. 4, i WCPFC-konventionen (12). Taiwan har ligeledes undladt at udøve sin jurisdiktion over administrative og tekniske spørgsmål vedrørende landets fiskerflåde som krævet i henhold til artikel 94 i UNCLOS (se ligeledes artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958). Taiwan har endvidere undladt at gennemføre bestemmelserne i 31-33 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer. Desuden har Taiwan undladt at gennemføre bestemmelserne i punkt 24 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri med hensyn til overvågning og kontrol af landets flåde.

(70)

Generelt var de taiwanesiske myndigheder samarbejdsvillige, og de reagerede generelt hurtigt på anmodninger om oplysninger eller verifikationer, som både medlemsstaterne og Kommissionen sendte i henhold til artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1005/2008. Nogle problemer vedrørende medlemsstaternes adgang til oplysninger vedrørende data fra fartøjsovervågningssystemet for fartøjer under taiwanesisk flag blev løst ved Kommissionens mellemkomst. Men deres svars nøjagtighed blev undergravet af de utilstrækkelige sporbarhedssystemer som beskrevet i afsnit 3.1 i denne afgørelse.

(71)

I henhold til artikel 31, stk. 5, litra b), analyserede Kommissionen ligeledes eksisterende gennemførelsesforanstaltninger for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri i Taiwan.

(72)

I perioden 2012-2015 fremhævede Kommissionen behovet for, at Taiwan vedtager en ny fiskerilov. Den nuværende lov indeholder ingen klare definitioner af anvendelsesområde og alvorlige overtrædelser, og der findes heller ingen bestemmelser vedrørende strengere sanktioner i tilfælde af gentagne overtrædelser. Den nuværende lovbestemte bødestørrelse er ikke tilstrækkelig til at afholde store kommercielle fartøjer fra at udnytte fordelene ved potentielt ulovlige aktiviteter (de maksimale bøder ligger omkring 9 000 EUR). I deres nuværende form er sanktionerne ikke omfattende eller strenge nok til at virke afskrækkende. Der mangler også specifikke bestemmelser i loven vedrørende statsborgere, der medvirker til eller deltager i IUU-fiskeriaktiviteter. Der findes nogle valgfrie sanktioneringsbestemmelser i forordningen for taiwanesiske investeringer i driften af fiskerfartøjer under fremmed flag med sanktioner for hvidvask af fiskenes oprindelse og for drift af fiskerfartøjer under fremmed flag i strid med de gældende regler i flagstaten. Men de anførte økonomiske sanktioner er ikke obligatoriske, og det er uklart, om de indføres, hvis andre lande har idømt taiwanesiske statsborgere utilstrækkelige bøder for den samme overtrædelse.

(73)

Endelig findes der ikke nogen entydige retsregler for omsætningen af RFFO'ernes bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. De taiwanesiske myndigheder bekræftede, at de gældende retsregler skal revideres for at afhjælpe ovennævnte problemer. Taiwan har ligeledes givet udtryk for, at landet lægger stor vægt på at sikre, at taiwanesiske fiskerfartøjer, der af kyststater er blevet idømt sanktioner for overtrædelser, men hvor sanktionerne har været utilstrækkelige, vil blive idømt yderligere sanktioner i Taiwan. De taiwanesiske myndigheder meddelte, at der ville ligge en ny fiskerilov klar ved udgangen af 2014. Dette er imidlertid endnu ikke sket. Taiwan opfylder ikke sine forpligtelser til at indføre effektive håndhævelsesforanstaltninger i henhold til artikel 94 i UNCLOS (se også artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958). Taiwan undlader ligeledes at følge punkt 31-33, 35 og 38 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer og at dokumentere, at man har indført en hensigtsmæssig sanktionsordning for at bekæmpe IUU-fiskeri som anbefalet i punkt 21 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, og at man har vedtaget foranstaltninger vedrørende statsborgere, der er underlagt taiwanesisk jurisdiktion, som støtter eller deltager i IUU-fiskeri, jf. punkt 18 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(74)

Taiwans kapacitet vedrørende overvågning og kontrol er ikke tilstrækkeligt veludviklet. Der foreligger ikke nogen national inspektionsplan, som kan sikre en sammenhængende politik for tilsyn med og overvågning af fiskerflådens aktiviteter. De specifikke foranstaltninger og værktøjer til overvågning og kontrol er fortsat mangelfulde som forklaret i betragtning 65 og 67, hvilket er til hinder for, at de taiwanesiske gennemførelsesforanstaltninger kan forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. I henhold til de foreliggende oplysninger dækker Taiwan kun 60 % af sin højsøflåde på 100 BRT, som udøver sine aktiviteter uden for taiwanesiske farvande, herunder alle eksisterende notfartøjer. Taiwan samarbejder med mere end 30 lande om indførelsen af kravet om udpegede havne, men i øjeblikket er der ikke nogen operationelle ordninger på plads. Siden september 2014 har Taiwan indført en ny ordning for landingsopgørelser, og man er i færd med at ajourføre denne med nye retlige bestemmelser, men den nye ordning for landingsopgørelser dækker stadig ikke alle typer af højsøfartøjer. Endelig arbejder Taiwan fortsat på at udvikle et effektivt system for kontrol med omladninger fra højsøfartøjer.

(75)

Manglen på et effektivt overvågnings- og kontrolsystem demonstrerer den manglende evne til at overvåge fiskeriaktiviteter til søs og hindrer fiskeriministeriet i at håndhæve reglerne for de forskellige berørte havområder effektivt. At der heller ikke foregår et effektivt samarbejde med tredjelande vedrørende udpegede havne og omladninger, øger risikoen for, at taiwanesiske fartøjer udøver IUU-fiskeri. Derfor mener Kommissionen ikke, at Taiwan sikrer en omfattende og effektiv overvågning og kontrol af fiskerfartøjer, der sejler under landets flag. At Taiwan ikke har indført et effektivt overvågnings- og kontrolsystem er til hinder for landets overholdelse af artikel 94 i UNCLOS (se også artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958). Taiwan overholder heller ikke anbefalingerne i punkt 33 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer eller punkt 24 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(76)

På grundlag af de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg i 2012 og 2015 og drøftelserne med de taiwanesiske myndigheder i perioden 2012 til 2015, bemærker Kommissionen, at de taiwanesiske myndigheder derfor ikke kan anses for at mangle finansielle ressourcer, men snarere mangler de retlige og administrative rammer, der er nødvendige for at kunne varetage deres opgaver som flag-, havne- og afsætningsstat effektivt.

(77)

Det bemærkes, at Taiwan som følge af sin politiske status ikke er medlem af De Forenede Nationer (FN). I henhold til statistikkerne for De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (HDI), som Taiwan har indsamlet i henhold til FN's metodologi, anses Taiwan for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 21 ud af 188 lande) (13).

(78)

I lyset af disse elementer finder Kommissionen ikke, at Taiwan mangler økonomiske ressourcer til at opfylde sine forpligtelser som flag-, havne-, havne- og afsætningsstat, men snarere de nødvendige retsregler og administrative forskrifter til at sikre en omkostningseffektiv og effektiv opfyldelse af sine forpligtelser.

(79)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle Taiwans udtalelser, kan det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 5, i IUU-forordningen fastslås, at Taiwan ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser vedrørende samarbejds- og håndhævelsesforanstaltninger.

(80)

Taiwan har ikke underskrevet eller ratificeret nogen af de internationale aftaler, som specifikt vedrører fiskeri. Som forklaret i betragtning 36 anses Taiwan for at være omfattet af allerede eksisterende sædvaneretlige regler samt af en forpligtelse til rettidig omhu vedrørende de af landets fiskerfartøjer, der driver IUU-fiskeri. Taiwan er kontraherende part i CCSBT, SPRFMO og NPFC og samarbejdende ikkekontraherende part i WCPFC, IATTC og ICCAT. Taiwan er desuden indbudt som ekspert til IOTC.

(81)

I henhold til artikel 31, stk. 6, litra b), analyserede Kommissionen alle oplysninger vedrørende Taiwans status som kontraherende part i CCSBT, SPRFMO og NPFC, som samarbejdende, ikkekontraherende part i WCPFC, IATTC, ICCAT og som indbudt ekspert til IOTC.

(82)

Kommissionen har også gennemgået de oplysninger, som den finder relevante for den kendsgerning, at Taiwan har erklæret sig villig til at anvende de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af WCPFC, IATTC, ICCAT, CCSBT, SPRFMO og IOTC.

(83)

Ifølge oplysningerne fra IOTC's rapport om Taiwans regeloverholdelse af 23. marts 2015 (14) blev der konstateret gentagne tilfælde af problemer med overholdelsen i 2014. Ifølge de tilgængelige oplysninger har Taiwan navnlig ikke fremlagt alle de obligatoriske oplysninger i henhold til IOTC-standarden for listen over fartøjer til tropisk tun i løbet af 2006 som krævet i IOTC-resolution 12/11. Taiwan har ikke fremlagt alle de obligatoriske oplysninger i henhold til IOTC-standarden for listen over fartøjer til sværdfisk og hvid tun i løbet af 2007 som krævet i IOTC-resolution 12/11. Taiwan har ikke fremlagt alle de obligatoriske oplysninger i henhold til IOTC-standarden for listen over godkendte fartøjer på over 24 meters længde som krævet i IOTC-resolution 14/04. Taiwan har ikke indberettet størrelsesfrekvensen for langlinefiskeri i henhold til IOTC-standarden som krævet i resolution 10/02. Taiwan har ikke indberettet størrelsesfrekvensen for hajer i henhold til IOTC-standarden som krævet i resolution 05/05. Taiwan har ikke fremsendt nogen observatørrapport som krævet i resolution 11/04. Desuden har Taiwan ikke fremlagt rapporten om resuméet af fartøjsovervågningssystemet som krævet i resolution 12/13, landet har ikke gennemført mærkningen af passive fiskeredskaber som krævet i resolution 13/02, og landet har ikke fremsendt en detaljeret rapport om omladninger i havn som krævet i resolution 12/05. Man kunne ligeledes konstatere, at Taiwan ikke overholder IOTC-resolution 14/06.

(84)

Som følge heraf har IOTC identificeret Taiwan som havende begået gentagne overtrædelser i 2014, idet 48 store langlinefartøjer til tunfiskeri fra landets fiskerflåde har begået gentagne overtrædelser i 2014, mens 38 af disse muligvis også har begået overtrædelser i 2013 (15).

(85)

Man kunne ligeledes konstatere, at Taiwan endnu ikke har behandlet sager, hvor et fartøj og en statsborger fra Taiwan er blevet identificeret i forbindelse med IUU-fiskeriaktiviteter i 2013 (se betragtning 86).

(86)

Ifølge oplysninger fra IOTC's rapport om Taiwans overholdelse af reglerne fra den 26. april 2014 (16) erindres der om, at IOTC har identificeret Taiwan på grund af landets manglende overholdelse af IOTC-resolution 12/05. Mere specifikt har IOTC identificeret Taiwan som havende begået gentagne overtrædelser i 2013, idet 102 store langlinefartøjer til tunfiskeri fra landets fiskerflåde har begået gentagne overtrædelser i 2013, mens 34 af disse også er registeret for formodede overtrædelser i 2012. Desuden har Taiwan undladt at fremlægge dokumentation for, at man har gennemført hensigtsmæssige undersøgelser, og at man har indført sanktioner af passende strenghed over for et bestemt fartøj (under navnet »MAN YIH FENG«), som står på IOTC's foreløbige liste over IUU-fartøjer (17).

(87)

Efter kontrolbesøget i 2015 erklærede Taiwan over for Kommissionen, at man anerkender omfanget af problemerne med omladninger fra større fiskerfartøjer, og forklarede, at man har truffet foranstaltninger til at forbyde omladninger, sikre gyldige fiskerilicenser og uddele nye logbøger til fartøjerne. Taiwan anerkendte også behovet for foranstaltninger vedrørende problemer med størrelsesoplysninger for hajer, observatørindberetninger, mærkning af passive fiskeredskaber og en detaljeret rapport over omladninger i havn.

(88)

Taiwans problemer med IOTC forstærkes af, at Taiwan har en stor højsøfiskerflåde, og ifølge skøn udføres 73 % af omladningerne til havs i IOTC-området af taiwanesiske fartøjer (18).

(89)

Taiwans problemer med at overholde IOTC-bestemmelserne viser, at landet ikke opfylder sine forpligtelser som flagstat i henhold til artikel 94 i UNCLOS (se også artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958). Dermed overholder Taiwan heller ikke anbefalingerne i punkt 31-33, 35 og 38 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer og punkt 24 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(90)

Kommissionen har også gennemgået oplysninger fra ICCAT om Taiwans overholdelse af ICCAT's regler og forpligtelser vedrørende overvågning og kontrol. Hertil benyttede Kommissionen ICCAT-tabellerne for at undersøge spørgsmål om manglende overholdelse, der blev konstateret ved de observationer, der blev foretaget af ICCAT's regionale observatører inden for rammerne af ICCAT's regionale observationsprogrammer (19).

(91)

De foreliggende oplysninger for 2014 fra ICCAT afslørede, at taiwanesiske fartøjer har undladt at forevise ICCAT-observatørerne gyldige tilladelser til omladning og ajourførte versioner af omladningsopgørelsen (man benyttede tidligere udgaver, som ikke indeholdt de seneste ændringer såsom en henvisning til bestanden og området). Desuden har taiwanesiske fartøjer undladt at fremlægge gyldige tilladelser til at fiske i ICCAT-området, og der blev konstateret talrige tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med logbøger, f.eks. ikke-indbundne logbøger, hvilket er i strid med anbefaling 03-13, og ikkenummererede sider i logbogen som krævet i ICCAT-anbefaling 11-01, bilag 1. Desuden konstaterede man også manglende overholdelse af mærkningskrav og krav vedrørende tilsyn og kontrol samt manglende konsekvens ved indberetning af oplysninger til ICCAT-observatørerne.

(92)

Der erindres ligeledes om, at ICCAT i 2014 sendte en brev (20) til Taiwan vedrørende formodede omladninger til søs og taiwanesiske statsborgere formodede IUU-aktiviteter, navnlig vedrørende kontrol med fangster og uoverensstemmelse mellem fangstattester og de samlede indberettede fangster.

(93)

Efter kontrolbesøget i 2015 forklarede Taiwan, at man fuldt ud overholdt reglerne fra 2007 til 2012 og i 2014. I forbindelse med de erkendte problemer med overholdelsen i 2013 påstod Taiwan, at landet havde truffet alle hensigtsmæssige forholdsregler for at løse problemerne med overholdelse af ICCAT-bestemmelserne, og at ICCAT derfor ikke havde truffet foranstaltninger.

(94)

For så vidt angår WCPFC bemærkes det, at Kommissionen og de taiwanesiske myndigheder under kontrolbesøget i 2015 drøftede Taiwans overholdelse af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som denne regionale organisation havde indført.

(95)

Taiwan har over for Kommissionen erklæret, at landet har indarbejdet WCPFC-konventionen og bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne i sit nationale retssystem, og at man har arbejdet på at løse en række tilfælde af manglede overholdelse af WCPFC's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(96)

Det bemærkes ligeledes, at man ved den 10. ordinære samling i WCPFC's videnskabelige udvalg tog spørgsmålet om manglende data for Taiwans flåde af notfartøjer op og anmodede Taiwan om at forelægge et dokument ved den 11. ordinære samling i det videnskabelige udvalg med en beskrivelse af den metode, der anvendes til at foretage skøn over fangsten af tunarter i de samlede oplysninger om notfiskeri, der sendes til WCPFC (21).

(97)

Oplysningerne fra SPRFMO (22) viser, at Taiwan for 2014 ikke har opfyldt standarderne for indsamling, indberetning, verifikation og udveksling af data (CMM 2.02 (1e)) og ikke fuldt ud har opfyldt kravene vedrørende oplysninger om landinger og omladninger (CMM 2.02 (1d)).

(98)

Efter kontrolbesøget i 2015 fremførte Taiwan over for Kommissionen, at landet var nødsaget til at fremsende sammenfattende oplysninger under CMM 2.02(1e) som følge af nationale databeskyttelsesregler. Taiwan forklarede ligeledes, at man kun til dels havde undladt at overholde CMM 2.02 (1d).

(99)

Taiwans problemer med at overholde WCPFC- og SPRFMO-bestemmelserne viser, at landet ikke opfylder sine forpligtelser som flagstat i henhold til artikel 94 i UNCLOS (se også artikel 5 i Genève-konventionen om det åbne hav fra 1958). Desuden fulgte Taiwan ikke anbefalingerne i punkt 31-33, 35 og 38 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer og punkt 24 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(100)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle Taiwans udtalelser, kan det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 6, i IUU-forordningen fastslås, at Taiwan ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder internationale regler, administrative bestemmelser samt bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(101)

Det bemærkes, at Taiwan som følge af sin politiske status ikke er medlem af De Forenede Nationer. I henhold til HDI-statistikkerne, som Taiwan har indsamlet i henhold til FN's metodologi, anses Taiwan for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 21 ud af 188 lande) (23).

(102)

Det skal bemærkes, at meddelelsen om Taiwan som flagstat blev godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20 i IUU-forordningen den 28. januar 2010. Taiwan bekræftede som krævet i artikel 20, stk. 1, i IUU-forordningen, at der findes nationale ordninger til gennemførelse, kontrol og håndhævelse af de love, administrative bestemmelser samt bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skal overholde.

(103)

I lyset af landets ovennævnte placering i HDI og observationerne under kontrolbesøgene fra 2012-2015 foreligger der ingen oplysninger, der tyder på, at Taiwans manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser skyldes et lavt udviklingsniveau. Der foreligger ingen konkrete beviser, som kan sammenkæde mangler vedrørende fiskeriovervågning og -kontrol med begrænset kapacitet og infrastruktur. Taiwan har aldrig hævdet, at udviklingsmæssige begrænsninger påvirker landets evne til at indføre et effektivt kontrol- og overvågningssystem, og har aldrig anmodet om støtte fra EU.

(104)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt udtalelser fra Taiwan kunne det i henhold til artikel 31, stk. 7, i IUU-forordningen konstateres, at Taiwans udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeriforvaltning ikke er påvirket af dets udviklingsniveau.

(105)

På baggrund af ovenstående konklusioner om Taiwans manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 32 underrettes om, at det muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen betragter som et ikkesamarbejdende tredjeland, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(106)

Efter artikel 32, stk. 1, i IUU-forordningen skal Kommissionen underrette Taiwan om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i IUU-forordningen, med hensyn til Taiwan. For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist for det pågældende land til at svare skriftligt på meddelelsen og afhjælpe situationen.

(107)

Underretningen af Taiwan om, at det muligvis kan blive identificeret som et ikkesamarbejdende land, udelukker ikke og fører heller ikke automatisk til, at Kommissionen eller Rådet efterfølgende tager skridt til at identificere ikkesamarbejdende lande og opstille en liste over dem —

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/29

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/30

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/31

1.

Den 24. september 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Equinix Inc. (»Equinix«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Telecity Group plc. (»Telecity«, Det Forenede Kongerige).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Equinix: levering af datacentre og tilknyttede tjenester, såsom sammenkoblingstjenester, med aktiviteter på verdensplan i 15 lande

—   Telecity: levering af datacentre og tilknyttede tjenester, såsom sammenkoblingstjenester, med aktiviteter i 10 EU-lande og Tyrkiet.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7678 — Equinix/Telecity sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/32

1.

Den 23. september 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomhederne Grosvenor International Investments Limited, der tilhører Grosvenor Group Limited (»Grosvenor«, Det Forenede Kongerige) og PSPLUX S.à.r.l., der tilhører Public Sector Pension Investment Board (»PSPIB«, Canada) erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over en ejendom beliggende i Milano (Italien).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Grosvenor: Privatejet ejendomskoncern, der beskæftiger sig med besiddelse, udvikling og forvaltning af fast ejendom og andre aktiviteter relateret til ejendomme

—   PSPIB: Pensionsfond, der administrerer pensionsordninger for Canadas føderale offentlige sektor, Canadas væbnede styrker og Canadas beredne politi. Fonden forvalter en diversificeret global portefølje, herunder aktier, obligationer og andre fastforrentede værdipapirer samt investeringer i kapitalfonde, fast ejendom, infrastruktur og naturressourcer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7809 — Grosvenor/PSPIB/Real estate asset in Milan sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

2.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/33

—

dyrkning af værtsplanten

—

inokulation, udvikling og indsamling af insektet

—

tørring af det sigtede produkt og forberedelse inden emballering.

—

De Kanariske Øers geografiske placering:

De Kanariske Øer er beliggende mellem 27°37′ og 29°25′ nordlig bredde og 13°20′ og 18°10′ vestlig længde. Denne geografiske placering giver optimale produktionsbetingelser for »Cochinilla de Canarias«.

—

De Kanariske Øer er under indflydelse af passatvinde skabt af højtrykket ved Azorerne, som skaber en temperaturinversion med et »skyhav« og en drivhuseffekt. Disse fugtige vinde befugter kochenillens værtsplante i det helt rigtige omfang — uden at der skabes for megen fugtighed — og gør det muligt for både planten og insektet at udvikle sig

—

Skyerne, som skaber drivhuseffekten, bidrager til stabiliteten i den kolde strøm ved De Kanariske Øer, som mildner øgruppens klima

—

Temperaturudsvinget mellem den varmeste og den koldeste måned er på mindre end 10 grader (mellem 17 °C og 25 °C), når der ses bort fra de højeste bjergtoppe. Denne temperaturstabiliserende effekt gør, at insektet udvikler nogle meget stabile fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber, som er angivet i pkt. 3.2 i denne varespecifikation

—

De Kanariske Øers subtropiske placering og de årlige 3 000 solskinstimer (i gennemsnit) sikrer en naturlig tørring, der ikke kræver anvendelse af kemiske stoffer

—

De Kanariske Øers vulkanske jordbund, som er ufrugtbar, er karakteriseret ved et have et meget lille indhold af organisk materiale og være meget basaltholdig. Den har meget særegne fysiske og kemiske egenskaber på grund af indholdet af amorfe eller dårligt krystalliserede bestanddele som f.eks. aluminiumsilicat og jern- og aluminiumoxyhydroxider. Disse bestanddele, kaldet andiske materialer, giver jordbunden en høj porøsitet, ringe densitet og stor evne til at holde på vand og skaber stabile mikroaggregater. Værtsplanten, som vokser her, har et lavt vandindhold og kun meget få næringskrav, hvorfor kochenillen, som den er vært for, har en lav fugtighedsprocent (under 13 % og derfor også en høj koncentration af karminsyre (mindst 19 % målt i tørstof)).

—

Til forskel fra kocheniller fra andre områder anvendes der på De Kanariske Øer kun én type værtsplante, Opuntia ficus indica, og ét insekt, Dactylopius coccus. Både værtsplanten og insektet er perfekt tilpasset det geografiske miljø

—

Alle faser i produktionen — plantningen af kaktussen og opdrættet, indsamlingen og tørringen af parasitten — gennemføres manuelt og håndværksmæssigt. Der er i forbindelse med dette arbejde udviklet teknikker eller knowhow, der er overleveret fra generation til generation, og som ovenikøbet har affødt en særlig terminologi inden for denne aktivitet (rengues, cuchara, milana, grano m.m.)