OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/2

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 11. juni 2015 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA mod Fernando Quintano Ujeta og María Isabel Sánchez García (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia — Spanien)

(Sag C-602/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - aftaleforhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger - pantebrev - vilkår om morarente - førtidsindfrielsesbestemmelse - procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom - tilpasning af rentebeløbet - den nationale rets kompetence))

(2015/C 320/02)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Sagsøgte: Fernando Quintano Ujeta og María Isabel Sánchez García

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der fastsætter en tilpasning af morarenter i forbindelse med en aftale om pantelån, for så vidt som disse nationale bestemmelser:

—	ikke foregriber bedømmelsen ved den nationale ret, for hvilken en sag om realisering af pantet er indbragt, af hvorvidt denne aftales kontraktvilkår om morarenter er »urimelige«, og

—	ikke er til hinder for, at denne ret kan tilsidesætte nævnte vilkår, såfremt den fastslår, at dette vilkår er »urimeligt« som omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1.

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den omstændighed, at dette vilkår ikke er blevet opfyldt, når en national retsinstans har fastslået, at et kontraktvilkår, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er »urimeligt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, direktiv 93/13, ikke i sig selv kan være til hinder for, at den nationale retsinstans kan drage alle konsekvenserne af, at det nævnte vilkår er et urimeligt kontraktvilkår.

(1) EUT C 31 af 1.2.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/3

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 29. april 2015 — Sven A. von Storch mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-64/14 P) (1)

((Appel - annullationssøgsmål - antagelse til realitetsbehandling - umiddelbart berørt person - Den Europæiske Centralbanks afgørelser - Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2012/641/EU - artikel 181 i Domstolens procesreglement))

(2015/C 320/03)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Sven A. von Storch (ved Rechtsanwalt M. Kerber)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ved C. Kroppenstedt og G. Gruber, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt H.-G. Kamann)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Sven A. von Storch og de øvrige 5 216 appellanter, hvis navne fremgår af bilaget til denne kendelse, betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 151 af 19.5.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/3

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. juli 2015 — Agenzia delle Entrate mod Nuova Invincibile (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-82/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - sjette direktiv 77/388/EØF))

(2015/C 320/04)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agenzia delle Entrate

Sagsøgt: Nuova Invincibile

Konklusion

Artikel 2 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 9, stk. 17, i lov nr. 289 af 27. december 2002 om bestemmelser om opstilling af statens årlige og flerårige budgetter (finansloven af 2003), hvorefter der til fordel for de personer, der var blevet berørt af det jordskælv, som havde ramt provinserne Catania, Ragusa og Siracusa, blev givet en reduktion på 90 % af den merværdiafgift, der sædvanligvis skulle aflægges for årene 1990 til 1992, navnlig ved at give ret til tilbagebetaling i denne størrelsesorden af beløb, som allerede var erlagt i merværdiafgift, for så vidt som denne bestemmelse ikke er i overensstemmelse med kravene i henhold til princippet om afgiftsneutralitet og ikke sikrer en fuldstændig inddrivelse af den merværdiafgift, der skal betales på det italienske område.

(1) EUT C 142 af 12.5.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/4

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 14. juli 2015 — Forgital Italy SpA mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

(Sag C-84/14 P) (1)

((Appel - Domstolens procesreglements artikel 181 - annullationssøgmål - artikel 263, stk. 4, TEUF - klageret - søgsmålskompetence - fysiske eller juridiske personer - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - toldforordning om ændring af betingelserne for toldsuspension - mulighed for prøvelse ved de nationale retsinstanser))

(2015/C 320/05)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Forgital Italy SpA (ved avvocati V. Turinetti di Priero og R. Mastroianni)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Florindo Gijón og K. Pellinghelli, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved A. Caeiros og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Forgital Italy SpA betaler appelsagens omkostninger.

(1) EUT C 129 af 28.4.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/5

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 8. juli 2015 — Banco Grupo Cajatres SA mod María Mercedes Manjón Pinilla, Comunidad Hereditaria formada al fallecimiento de D. M. A. Viana Gordejuela (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Miranda de Ebro — Spanien)

(Sag C-90/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger - kontrakt om realkreditlån - klausul om morarenter - klausul om førtidig tilbagebetaling - procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom - tilpasning af rentebeløbet - den nationale retsinstans beføjelser))

(2015/C 320/06)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Miranda de Ebro

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banco Grupo Cajatres SA

Sagsøgte: María Mercedes Manjón Pinilla, Comunidad Hereditaria formada al fallecimiento de D. M. A. Viana Gordejuela

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den nationale dommer ved vurderingen af, om klausuler i en kontrakt henhørende under dette direktiv er urimelige, er forpligtet til at tage hensyn til arten af de varer og tjenesteydelser, som er genstand for den pågældende kontrakt, idet han skal lægge alle omstændigheder omkring kontrakten på tidspunktet for kontraktens indgåelse til grund.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser om tilpasning af morarenterne i forbindelse med en kontrakt om realkreditlån, for så vidt som disse nationale bestemmelser:

—	ikke foregriber vurderingen for den nationale dommer, der skal træffe afgørelse i en sag vedrørende realisering af pant i fast ejendom, af spørgsmålet om, hvorvidt klausulen vedrørende morarenter er »urimeligt«, og

—	ikke er til hinder for, at denne dommer forkaster den pågældende klausul, hvis han kommer frem til den konklusion, at den er »urimelig« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 3, stk. 1.

(1) EUT C 151 af 19.5.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/6

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 15. juli 2015 — »Itales« OOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)

(Sag C-123/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - skatter og afgifter - moms - direktiv 2006/112/EF - princip om afgiftens neutralitet - fradrag for indgående moms - begrebet »levering af varer« - betingelser for at der foreligger en levering af varer - manglende bevis for den direkte leverandørs faktiske besiddelse af varerne))

(2015/C 320/07)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Itales« OOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Konklusion

Bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem vedrørende fradragsretten for merværdiafgift skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndighederne i en medlemsstat finder, at en levering af varer ikke kan anses for at være overdraget, med den konsekvens at det forhindres, at den merværdiafgift, der bæres ved denne erhvervelse, kan fradrages af køberen med den begrundelse, at denne sidstnævnte hverken har først bevis for de pågældende varers oprindelse eller, at køberens leverandør har haft dem i sin besiddelse, når denne myndighed ikke har godtgjort, at denne køber har medvirket til svig vedrørende merværdiafgift og vidste eller burde have vidst, at de omhandlede transaktioner implicerede en sådan svig.

(1) EUT C 151 af 19.5.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/6

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af den 3. juni 2015 — The Sunrider Corporation mod KHIM og Nannerl GmbH & Co. KG

(Sag C-142/14 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af ordmærket SUN FRESH - indsigelse rejst af indehaveren af det ældre EF-ordmærke SUNNY FRESH - risiko for forveksling - lighed mellem de varer, der er omfattet af de omtvistede varemærker - retten til at blive hørt - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 75 og 76))

(2015/C 320/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: The Sunrider Corporation (ved dikogoroi N. Dontas og K. Markakis)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget) og Nannerl GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwalt A. Thünken)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	The Sunrider Corporation betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 212 af 7.7.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/7

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 15. juli 2015 — »Koela-N« EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)

(Sag C-159/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - beskatning - moms - direktiv 2006/112/EF - princip om afgiftens neutralitet - fradrag for indgående moms - begrebet »levering af varer« - betingelse om, at der foreligger en levering af varer - transportørens overførsel af varer direkte fra leverandøren til tredjemand - manglende bevis for den direkte leverandørs faktiske besiddelse af varerne - leverandørernes manglende samarbejde med skatte- og afgiftsmyndighederne - manglende omladning af varerne - forhold, der begrunder en mistanke om skattesvig))

(2015/C 320/09)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Koela-N« EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Konklusion

Artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en medlemsstats skatte- og afgiftsmyndigheder anser en levering af varer for ikke at være foretaget, hvilket bevirker, at erhververen forhindres i at fradrage den merværdiafgift, der er blevet betalt i forbindelse med denne erhvervelse, fordi den pågældende ikke har modtaget den vare, som vedkommende har købt, men har sendt den direkte til en tredjemand, som den pågældende erhverver, har videresolgt den til, eller fordi denne erhververs direkte leverandør ikke har modtaget den vare, som den pågældende har købt, men har sendt den direkte videre til denne.

De omstændigheder, at en afgiftspligtig persons tidligere leverandører i forretningskæden har undladt at samarbejde med skatte- og afgiftsmyndighederne, og at de omhandlede varer ikke er blevet omladet, udgør ikke i sig selv objektive indicier, der er tilstrækkelige til at fastslå, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for den pågældendes ret til fradrag for merværdiafgift, var et led i en afgiftsunddragelse. Disse to omstændigheder er ikke desto mindre objektive indicier, som kan tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af alle forhold og faktiske omstændigheder med henblik på at fastslå, om den nævnte afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for den pågældendes ret til fradrag, var et led i en afgiftsunddragelse.

(1) EUT C 175 af 10.6.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/8

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 11. juni 2015 — Faci SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-291/14 P) (1)

((Appel - Domstolens procesreglement - artikel 181 - konkurrence - karteller - de europæiske markeder for tinstabilisatorer samt for epoxideret sojaolie og estere - bøder - overtrædelsens grovhed - princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse - appel, der åbenbart skal afvises eller er åbenbart ubegrundet))

(2015/C 320/10)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Faci SpA (ved avvocato S. Piccardo og solicitor S. Crosby)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, J. Norris-Usher og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Faci SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 303 af 8.9.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/8

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 21. maj 2015 — Slovenská autobusová doprava Trnava a.s. mod Krajský úřad Olomouckého kraje (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-318/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - artikel 49 TEUF og 52 TEUF - etableringsfrihed - forordning (EF) nr. 1370/2007 - offentlig befordring med jernbane og ad vej - bustransport på offentlige byruter - transportvirksomhed, hvis hjemsted er i en anden medlemsstat, og som virker gennem en filial - pligt til at opnå en særlig tilladelse - den kompetente myndigheds skøn - kontrakt om offentlig tjeneste))

(2015/C 320/11)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Slovenská autobusová doprava Trnava a.s.

Sagsøgt: Krajský úřad Olomouckého kraje

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det kun påhviler de udenlandske transportvirksomheder, der råder over en filial i denne medlemsstat, at opnå en særlig tilladelse tildelt efter de kompetente myndigheders skøn med henblik på at udøve offentlig bybefordringsvirksomhed ad vej på denne ene medlemsstats område.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/9

Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 7. maj 2015 — Adler Modemärkte AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Blufin SpA

(Sag C-343/14 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ansøgning om registrering af ordmærket MARINE BLEU - indsigelse fra indehaveren af ordmærket BLUMARINE - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - begrebsmæssig sammenligning))

(2015/C 320/12)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Adler Modemärkte AG (ved Rechtsanwalt J.-C. Plate)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget), og Blufin (ved avvocati F. Caricato og F. Cicogna)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Adler Modemärkte AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/10

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. juli 2015 — Basic AG Lebensmittelhandel mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Repsol YPF, SA

(Sag C-400/14 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - ansøgning om registrering af et EF-figurmærke - ordbestanddelen »basic« - det ældre EF-figurmærke - ordbestanddelen »BASIC« - indsigelse fra indehaveren af dette varemærke - delvis afslag på registrering - begrebet »distributionstjenesteydelser« og »detail- og engrosvirksomhed« - rækkevidde))

(2015/C 320/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Basic AG Lebensmittelhandel (ved Rechtsanwälte D. Altenburg og T. Haug)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Repsol YPF, SA (ved abogado J.-B. Devaureix)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Basic AG Lebensmittelhandel betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 431 af 1.12.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/10

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 11. juni 2015 — PST CLC a.s. mod Generální ředitelství cel (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-405/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tarifering - gyldigheden af punkt 2 i skemaet i bilaget til forordning (EF) nr. 384/2004 i perioden fra den 22. marts 2004 til den 22. december 2009 - denne bestemmelsens anvendelighed på toldangivelser, som er indgivet i løbet af 2008 - tarifering af produkter, som er bestemt til computere, bestående af en køler og en ventilator))

(2015/C 320/14)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PST CLC a.s.

Sagsøgt: Generální ředitelství cel

Konklusion

1)	Punkt 2 i skemaet i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 384/2004 af 1. marts 2004 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur var ugyldig i den periode, hvor denne var gældende, dvs. fra den 22. marts 2004 til den 22. december 2009.

For så vidt som de i hovedsagen omhandlede produkter består af en køler og en ventilator, og udelukkende er bestemt til at blive indbygget i en computer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, skal deres tarifering foretages på grundlag af de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur, som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007.

(1) EUT C 431 af 1.12.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/11

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. maj 2015 — Statul român mod Tamara Văraru og Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Sibiu — Rumænien)

(Sag C-496/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling på området for social sikring - beregning af størrelsen af børnetilskud - ingen gennemførelse af EU-retten - Domstolen åbenbart inkompetent))

(2015/C 320/15)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Sibiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Statul român

Sagsøgte: Tamara Văraru og Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

Konklusion

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunalul Sibiu (Rumænien) har forelagt ved afgørelse af 9. oktober 2014.

(1) EUT C 46 af 9.2.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/12

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 16. juli 2015 — P mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal de Justiça — Portugal)

(Sag C-507/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - ingen rimelig tvivl - retternes kompetence i civile sager - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 16, stk. 1, litra a) - afgørelse af, hvornår en sag anses for anlagt ved en ret - begæring om udsættelse af sagen - ingen betydning))

(2015/C 320/16)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P

Sagsøgt: M

Konklusion

Artikel 16, stk. 1, litra a), Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at en sag anses for anlagt ved en ret på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, selv når sagen i mellemtiden var blevet udsat på anmodning fra sagsøgeren i den pågældende sag, uden at sagsøgte var blevet indkaldt, kendte til sagen eller på nogen måde havde deltaget i den, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af vedkommende, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte.

(1) EUT C 65 af 23.2.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/12

Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 16. juli 2015 — Juan Carlos Sánchez Morcillo og María del Carmen Abril García mod Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Castellón — Spanien)

(Sag C-539/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - direktiv 93/13/EØF - artikel7 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - forbrugeraftaler - låneaftale med pant i fast ejendom - urimelige kontraktvilkår - procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom - ret til iværksættelse af appel))

(2015/C 320/17)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Castellón

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Juan Carlos Sánchez Morcillo og María del Carmen Abril García

Sagsøgt: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med artikel 7 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, som den i hovedsagen omhandlede bestemmelse, i henhold til hvilken en forbruger som rekvisitus under en procedure angående realisering af pant i fast ejendom udelukkende kan appellere afgørelsen om, at indsigelsen mod fuldbyrdelsen forkastes, såfremt retten i første instans ikke har taget en indsigelsesgrund om, at et kontraktvilkår, som danner grundlag for tvangsfuldbyrdelsen, er urimeligt, til følge, hvorimod den erhvervsdrivende kan appellere enhver afgørelse om, at proceduren indstilles, uanset hvilket grundlag indsigelsen støttes på.

(1) EUT C 26 af 26.1.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/13

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 4. juni 2015 — Mirelta Ingatlanhasznosító kft mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmands

(Sag C-576/14 P) (1)

((Appel - annullationssøgmål - Kommissionens afslag på at iværksætte en traktatbrudsprocedure - Rettens manglende kompetence og afvisning - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))

(2015/C 320/18)

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: (ved ügyvéd K. Pap)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Mirelta Ingatlanhasznosító kft bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 73 af 2.3.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/14

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. maj 2015 — Elena Delia Pondiche mod Statul român og Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Sibiu — Rumænien)

(Sag C-608/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - tildeling af børnetilskud - fastlæggelse af, hvilken lov, der finder anvendelse ud fra barnets fødselsdato og ikke ud fra datoen for barnets undfangelse - manglende gennemførelse af EU-retten - Domstolen åbenbart inkompetent))

(2015/C 320/19)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Sibiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elena Delia Pondiche

Sagsøgte: Statul român og Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

Konklusion

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare de spørgsmål, som Tribunalul Sibiu (Rumænien) har forelagt ved afgørelse af 20. november 2014.

(1) EUT C 89 af 16.3.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/14

Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 14. juli 2015 — Sociedade Portuguesa de Autores CRL mod Ministério Público, Carlos Manuel Prata Pereira Sá Meneses, Sandra Carla Ferreira Cardoso og Douros Bar Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação de Coimbra — Portugal)

(Sag C-151/15) (1)

((Præjudiciel afgørelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet - direktiv 2001/29/EF– artikel 3, stk. 1 - begrebet »overføring til almenheden« - udbredelse af værker i cafe - restaurant ved hjælp af et radioapparat tilsluttet højtalere))

(2015/C 320/20)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal da Relação de Coimbra

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sociedade Portuguesa de Autores CRL

Sagsøgte: Ministério Público, Carlos Manuel Prata Pereira Sá Meneses, Sandra Carla Ferreira Cardoso og Douros Bar Lda

Konklusion

Begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at det omfatter en transmission, foretaget af driftslederne af en cafe-restaurant, af musikværker og litterære musikværker, som sendes af en radiostation til kunderne i denne cafe-restaurant ved hjælp af et radioapparat, der er tilsluttet højtalere og/eller forstærkere.

(1) EUT C 205 af 22.6.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 29. juni 2015 — Google Ireland Limited og Google Italy Srl mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

(Sag C-322/15)

(2015/C 320/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Google Ireland Limited og Google Italy Srl

Sagsøgt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til hinder for anvendelsen af den anfægtede afgørelse nr. 397/13/CONS truffet af Autorità di garanzia delle Telecomunicazioni og de beslægtede bestemmelser i national ret, således som fortolket af samme myndighed, hvorefter der skal afgives en kompleks »økonomisk indberetning« (som nødvendigvis skal affattes i henhold til italienske regnskabsmæssige bestemmelser) vedrørende erhvervsvirksomhed i forhold til italienske forbrugere, og som tilstræber at beskytte konkurrencen, men som nødvendigvis hænger sammen med samme myndigheds begrænsede institutionelle opgaver med hensyn til at beskytte pluralismen inden for den omhandlede sektor, idet denne indberetningsforpligtelse påhviler operatører, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den nationale lovgivning på det omhandlede område (Testo Unico dei Servizi di Media Audiovisivi e Radiofonici), og nærmere bestemt i det foreliggende tilfælde en national operatør, der alene leverer ydelser til et irsk selskab i samme koncern, og ligeledes hvad angår sidstnævnte en operatør, der ikke har hjemsted i Italien, og som ikke dér driver virksomhed, som beskæftiger arbejdstagere, og for det andet om der er tale om en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser i den Europæiske Union i strid med traktatens artikel 56?

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 3. juli 2015 — ENEA SA w Poznaniu mod Prezes Urzędu Regulacji Energetyki

(Sag C-329/15)

(2015/C 320/22)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ENEA SA w Poznaniu

Sagsøgt: Prezes Urzędu Regulacji Energetyki

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den forpligtelse, som i artikel 9a, stk. 8, i energiloven af 10. april 1997 i den affattelse, der på grundlag af artikel 1, nr. 13, i lov af 4. marts 2005 om ændring af energiloven og af miljøbeskyttelsesloven (Dz. U. 2005, nr. 62, pos. 552) var gældende i 2006, er fastsat til at aftage elektrisk energi, der er produceret i forbindelse med samtidig varmeproduktion, udgør statsstøtte?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes således, at et energiselskab, der anses for et statsorgan i en medlemsstat, og som er blevet pålagt den forpligtelse, der kvalificeres som statsstøtte, i en sag ved en national ret kan påberåbe sig en tilsidesættelse af denne bestemmelse?

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union da fortolkes således, at den omstændighed, at en forpligtelse, der følger af den nationale lovgivning, er uforenelig med artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, udelukker, at et selskab, der ikke har overholdt forpligtelsen, pålægges en bøde?

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Treviso (Italien) den 6. juli 2015 — straffesag mod Giuseppe Astone

(Sag C-332/15)

(2015/C 320/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Treviso

Tiltalt i straffesagen

Giuseppe Astone

Præjudicielle spørgsmål

Er bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 som fortolket i den EU-retlige praksis, der er nævnt i begrundelsen, til hinder for en medlemsstats nationale lovgivning — som den ovennævnte, der er gældende i Italien (artikel 19 i præsidentielt dekret nr. 633/1972) — hvorefter det ikke er muligt at udøve fradragsret, heller ikke i straffesager, såfremt der ikke er blevet indgivet momsangivelser, og navnlig såfremt der ikke er blevet indgivet en momsangivelse for det andet år efter det år, hvor fradragsretten opstod?

Er bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 som fortolket i den EU-retlige praksis, der er nævnt i begrundelsen, til hinder for en medlemsstats nationale lovgivning — som den ovennævnte, der er gældende i Italien (artikel 25 og 39 i præsidentielt dekret nr. 633/1972) — hvorefter det ikke er muligt, heller ikke i straffesager, med henblik på momsfradrag at tage hensyn til indgående fakturaer, som den afgiftspligtige ikke på nogen måde har registreret?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 13. juli 2015 — Bietergemeinschaft Technische Gebäudebetreuung GesmbH og Caverion Österreich GmbH

(Sag C-355/15)

(2015/C 320/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bietergemeinschaft Technische Gebäudebetreuung GesmbH og Caverion Österreich GmbH

Procesdeltagere: Universität für Bodenkultur Wien og VAMED Management und Service GmbH & Co KG in Wien

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (1), ændret ved direktiv 2007/66/EG om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter (2) (direktiv 89/665) på baggrund af principperne i Domstolens dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12 (3), Fastweb SpA, fortolkes således, at en tilbudsgiver, hvis bud retskraftigt er blevet udelukket af ordregiveren, og som derfor ikke er berørt tilbudsgiver i henhold til artikel 2a i direktiv 89/665, kan nægtes adgang til at klage over en tildelingsbeslutning (beslutning om indgåelse af en rammeaftale) og indgåelsen af en kontrakt (herunder den i henhold til direktivets artikel 2, stk. 7, krævede ydelse af skadeserstatning), selv om kun to tilbudsgivere har afgivet bud og buddet afgivet af den valgte tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, ifølge den ikke-berørte tilbudsgivers anbringender ligeledes burde have været udelukket?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv 89/66 på baggrund af principperne i Domstolens dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12, Fastweb SpA, fortolkes således, at den ikke-berørte tilbudsgiver (i henhold til direktivets artikel 2a) da kun skal indrømmes adgang til at klage,

a)	såfremt det af klageprocedurens sagsakter klart fremgår, at den valgte tilbudsgivers bud ikke er lovligt?

b)	såfremt det af andre grunde fremgår, at den valgte tilbudsgivers bud ikke er lovligt?

(1) EFT L 395, s. 33.

(2) EFT L 335, s. 31.

(3) ECLI:EU:C:2013:448

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Itzehoe (Tyskland) den 23. juli 2015 — Raiffeisen Privatbank Liechtenstein AG mod Gerhild Lukath

(Sag C-397/15)

(2015/C 320/25)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Itzehoe

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Raiffeisen Privatbank Liechtenstein AG

Sagsøgt: Gerhild Lukath

De andre parter i appelsagen: Rüdiger Boy, Boy Finanzberatung GmbH, Christian Maibaum, Vienna-Life Lebensversicherungs AG og Frank Weber

Præjudicielle spørgsmål

Skal en aftale mellem en bank og en forbruger om en kredit, der er forbundet med en aftale om livsforsikring og en aftale om rådgivning vedrørende formidling af en kapitalinvestering, der for sin del tjener til sikring for lånesummen, anses for en aftale om levering af tjenesteydelser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, stk. 2, i Rom-konventionen af 19. juni 1980 (1) om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser?

Finder Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, også anvendelse på sådanne tilfælde, hvor reklamering eller kontakt udgår fra et land, i hvilket forbrugeren [har] sin hoved[bopæl], mens forbrugeren underskriver aftalerne på sin sekundære bopæl, når forbrugerens aftalepartner eller dennes repræsentant har modtaget forbrugerens bestilling i den stat, hvor hovedbopælen ligger?

(1) EFT L 266, s. 1.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen (Tyskland) den 24. juli 2015 — straffesag mod Pál Aranyosi

(Sag C-404/15)

(2015/C 320/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen

Tiltalt i straffesagen

Pál Aranyosi

Den anden part: Generalstaatsanwaltschaft Bremen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (1) af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne fortolkes således, at udlevering med henblik på retsforfølgning er ulovlig, såfremt der foreligger vægtige grunde til at formode, at forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat er i strid med den berørte persons grundlæggende rettigheder og de almindelige retsprincipper, således som de er fastsat i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, eller skal bestemmelsen fortolkes således, at den fuldbyrdende medlemsstat i sådanne tilfælde kan eller skal gøre afgørelsen om lovligheden af udlevering betinget af en garanti for, at kravene til forholdene under frihedsberøvelse overholdes? Kan eller skal den fuldbyrdende medlemsstat i så henseende formulere konkrete minimumskrav til de forhold under frihedsberøvelse, der skal garanteres?

Skal artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne fortolkes således, at den udstedende judicielle myndighed også har beføjelse til at give garantier vedrørende overholdelse af kravene til forholdene under frihedsberøvelse, eller forbliver de nationale kompetenceregler i den udstedende medlemsstat i så henseende gældende?

(1) EUT L 190, s. 1.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/19

Appel iværksat den 27. juli 2015 af Timab Industries og Cie financière et de participations Roullier (CFPR) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 20. maj 2015 i sag T-456/10, Timab Industries og CFPR mod Kommissionen

(Sag C-411/15 P)

(2015/C 320/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Timab Industries og Cie financière et de participations Roullier (CFPR) (ved avocate N. Lenoir)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 20. maj 2015 i sag T-456/10 ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på en passende nedsættelse af bøden.

—	Subsidiært fastslås det, at Retten har tilsidesat retten til en retfærdig rettergang på grund af den urimelige varighed af den retslige procedure.

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for deres appel har appellanterne fremført fem annullationsanbringender.

For det første har Retten misfortolket bevisbyrdereglerne og tilsidesat retten til forsvar ved at fastslå, at det tilkom appellanterne at bevise under forligsproceduren, at de ikke deltog i kartellet før 1993.

For det andet har appellanterne kritiseret Retten for at have tilsidesat retten til ikke at inkriminere sig selv såvel som retten til forsvar. Retten har tilsidesat sin fulde prøvelsesret ved ikke at kontrollere Kommissionens bevisforpligtelse hvad angår kvalificeringen af appellanternes påståede »tilståelser«, hvilken havde en betydelig indflydelse på fastsættelsen af bødens størrelse.

For det tredje har Retten misforstået omfanget af sin fulde prøvelsesret ved at anse det forhold for »nye oplysninger«, at Kommissionen — efter at appellanterne havde trukket sig fra forligsproceduren — anerkendte, at disse ikke havde deltaget i kartellet mellem 1978 og 1992, for at begrunde pålæggelsen af en bøde, der var betydeligt forhøjet, for en overtrædelse af en meget betydeligt nedsat varighed.

For det fjerde har Retten tilsidesat sin fulde prøvelsesret, behæftet sin dom med en selvmodsigende begrundelse, begået retlige fejl ved anvendelsen af forligsproceduren og tilsidesat princippet om berettiget forventning og ligebehandlingsprincippet ved at godkende den næsten fuldstændige ophævelse af de nedsættelser på grund af samarbejde, der blev indrømmet under forligsproceduren, hvilket appellanterne ikke med rimlighed kunne påregne i et sådant omfang.

For det femte har appellanterne kritiseret Retten for at have tilsidesat sin fulde prøvelsesret og tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om individuel udmåling af straffen.

Endelig har appellanterne subsidiært nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Retten — i strid med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention — har tilsidesat retten til en retfærdig rettergang på grund af den urimelige varighed af den retslige procedure.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 27. juli 2015 — Elaine Farrell mod Alan Whitty, The Minister for the Environment, Ireland and the Attorney General, Motor Insurers Bureau of Ireland (MIBI)

(Sag C-413/15)

(2015/C 320/28)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elaine Farrell

Sagsøgte: Alan Whitty, The Minister for the Environment, Ireland and the Attorney General og Motor Insurers Bureau of Ireland (MIBI)

Præjudicielle spørgsmål

Skal testen i dom Foster m.fl. (sag C-188/89), jf. dommens præmis 20, vedrørende spørgsmålet om, hvad der udgør et statsligt organ i en medlemsstat, forstås således, at betingelserne i denne test skal finde anvendelse

(a)	kumulativt, eller

(b)	hver for sig?

For så vidt som visse særlige forhold, der blev henvist til i dom Foster m.fl. (sag C-188/89), subsidiært kan anses for at være forhold, hvortil der skal tages behørigt hensyn ved en overordnet bedømmelse, findes der da et grundlæggende princip bag de særlige forhold, der blev lagt til grund i den nævnte dom, som en ret skal anvende ved afgørelsen af, om et bestemt organ er et statsligt organ?

Er det tilstrækkeligt, at en medlemsstat har tildelt et organ en omfattende forpligtelse med det angivelige formål at opfylde EU-retlige forpligtelser, for at dette organ kan anses for at være et statsligt organ i medlemsstaten, eller er det herudover nødvendigt, at et sådant organ endvidere har a) særlige beføjelser eller b) fungerer under medlemsstatens direkte kontrol eller tilsyn?

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 31. juli 2015 — Nils-Johannes Kratzer mod R+V Allgemeine Versicherung AG

(Sag C-423/15)

(2015/C 320/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nils-Johannes Kratzer

Sagsøgt: R+V Allgemeine Versicherung AG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1) og artikel 14, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (2) fortolkes således, at også en person, af hvis ansøgning det fremgår, at han ikke ønsker at opnå ansættelse og beskæftigelse, men kun at opnå status som ansøger med henblik på at kunne gøre erstatningskrav gældende, søger »adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse«?

2.	Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Kan en situation, hvor status som ansøger ikke er opnået med henblik på ansættelse og beskæftigelse, men med henblik på at gøre erstatningskrav gældende, efter EU-ret bedømmes som retsmisbrug?

(1) EUT L 303, s. 16.

(2) EUT L 204, s. 23.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 4. august 2015 — Child and Family Agency (CAFA) mod J. D.

(Sag C-428/15)

(2015/C 320/30)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Child and Family Agency (CAFA)

Sagsøgt: J. D.

Den anden part: R.P.D

Præjudicielle spørgsmål

Finder artikel 15 i forordning 2201/2003 (1) anvendelse på plejesager indledt af en lokal myndighed i en medlemsstat, når det vil nødvendiggøre, at et andet organ indleder særskilte retsforhandlinger i medfør af en anden lovgivning og muligvis, hvis ikke sandsynligvis, vedrørende andre faktiske omstændigheder, hvis retten i en anden medlemsstat påtager sig kompetencen?

2)	Hvis dette er tilfældet, i hvilket omfang, om overhovedet, bør en ret tage hensyn til den sandsynlige indvirkning, som en anmodning i henhold til artikel 15 vil have på de pågældende personers ret til fri bevægelighed, hvis den tages til følge?

3)	Hvis »barnets bedste« i artikel 15, stk. 1, i forordning 2201/2003 kun henviser til afgørelsen af værneting, hvilke faktorer kan en ret da tage hensyn til i denne forbindelse, som ikke allerede er blevet taget i betragtning ved afgørelsen af, om en anden ret er »bedre egnet«?

4)	Kan en ret med henblik på artikel 15 i forordning 2201/2003 tage hensyn til materiel ret, processuelle bestemmelser eller retspraksis fra retterne i den relevante medlemsstat?

I hvilket omfang bør en national ret ved en prøvelse i henhold til artikel 15 i forordning 2201/2003 tage hensyn til de specifikke omstændigheder i sagen, herunder moderens ønske om at flytte til et sted, hvor de sociale myndigheder i hendes hjemland ikke kan nå hende, for derefter at føde sit barn i en anden jurisdiktion med et socialt forsorgssystem, som hun anser for at være mere gunstigt?

6)	Præcis hvilke forhold skal en national ret tage hensyn til ved afgørelsen af, hvilken ret der er bedst egnet til at behandle sagen?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1).

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Irland) den 5. august 2015 — Evelyn Danqua mod The Minister for Justice and Equality Ireland and the Attorney General

(Sag C-429/15)

(2015/C 320/31)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Evelyn Danqua

Sagsøgt: The Minister for Justice and Equality Ireland and the Attorney General

Anden part: The Refugee Legal Services

Præjudicielle spørgsmål

1)	Kan en asylansøgning, der reguleres af national lovgivning, som afspejler en medlemsstats forpligtelser i henhold til, i lyset af ækvivalensprincippet anses for et egnet sammenligningsgrundlag i forhold til en ansøgning om subsidiær beskyttelse?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da i denne sammenhæng relevant, at den frist, der gælder for ansøgninger om subsidiær beskyttelse, tjener det vigtige hensyn at sikre, at ansøgninger om international beskyttelse behandles inden for en rimelig frist?

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 5. august 2015 — Secretary of State for Work and Pensions mod Tolley (afdød, ved procesbefuldmægtiget)

(Sag C-430/15)

(2015/C 320/32)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for Work and Pensions

Sagsøgt: Tolley (afdød, ved procesbefuldmægtiget)

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er det med henblik på forordning nr. 1408/71 (1) korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede Kongeriges underholdsydelse til handicappede som en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved sygdom?

Ophører en person, der ikke længere er berettiget til Det Forenede Kongeriges underholdsydelse til handicappede som følge af lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse, men fortsat er forsikret mod alderdom under Det Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i forordning nr. 1408/71?

ii)	Er en sådan person under alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til forordningen?

iii)

Såfremt den pågældende er ophørt med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f), er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til forordningen finde anvendelse på hende?

Finder den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03, Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på forordningens artikel 19 — 22, når en person helt er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før den pågældende flyttede til en anden medlemsstat, uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel 1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden arbejdsløse personer?

(ii)

Såfremt denne definition finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel 22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA ophæves ved, at der i national ret stilles krav om bopæl ved flytning til en anden medlemsstats område?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/27

Rettens kendelse af 16. juli 2015 — PAN Europe og Stichting Natuur en Milieu mod Kommissionen

(Sag T-574/12) (1)

((Miljø - forordning (EF) nr. 149/2008 - maksimalgrænseværdier for pesticidrester - forordning (EF) nr. 1367/2006 - anmodning om intern prøvelse - søgsmålsinteresse ophørt - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 320/42)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) og Stichting Natuur en Milieu (Utrecht, Nederlandene) (ved advokat F. Martens)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Burggraaf, P. Ondrůšek og G. von Rintelen, derefter ved B. Burggraaf, G. von Rintelen og P. Oliver og endelig ved G. von Rintelen, H. Kranenborg og L. Pignataro-Nolin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. oktober 2012, hvorved Kommissionen forkastede sagsøgernes anmodninger om intern prøvelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 149/2008 af 29. januar 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår udarbejdelse af bilag II, III og IV med maksimalgrænseværdier for produkterne i forordningens bilag I (EUT L 58, s. 1) som ubegrundede.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) og Stichting Natuur en Milieu bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 55 af 23.2.2013.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/27

Rettens kendelse af 14. juli 2015 — Pro Asyl mod EASO

(Sag T-617/14) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - beredskabsplan for indsættelse af et »asylstøttehold« til Bulgarien - afslag på aktindsigt - ufornødent at træffe afgørelse - annullationssøgsmål - elektronisk dokumentregister - åbenbart, at sagen delvist skal afvises))

(2015/C 320/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Pro Asyl Bundesweite Arbeitsgemeinschaft für Flüchtlinge eV (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat S. Hilbrans)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) (ved L. Cerdán Ortiz-Quintana, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EASO’s skrivelse EASO/ED/2014/134 af 10. juni 2014.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt den vedrører annullation af Det Europæiske Asylstøttekontors skrivelse EASO/ED/2014/134 af 10. juni 2014, hvorved der gives afslag på aktindsigt i beredskabsplanen for indsættelse af Den Europæiske Unions asylstøttehold i Bulgarien.

2)	I øvrigt afvises sagen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 409 af 17.11.2014.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/28

Rettens kendelse af 22. juli 2015 — European Children’s Fashion Association og Instituto de Economía Pública mod Kommissionen og EACEA

(Sag T-724/14) (1)

((Annullationssøgsmål - voldgiftsbestemmelse - handlingsprogrammet »Lifelong Learning (2007-2013)« - projektet »Brand & Merchandising manager for SMEs in the children’s product sector« - forhåndsmeddelelse - debetnota - rette sagsøgte - delvis afvisning))

(2015/C 320/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: European Children’s Fashion Association (Valencia, Spanien) og Instituto de Economía Pública (Valencia) (ved advokat A. Haegeman)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og S. Lejeune, som befuldmægtigede) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) (ved H. Monet og A. Jaume, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at EACEA’s krav om tilbagebetaling af de tilskud, der er udbetalt til den første sagsøger i henhold til den aftale, som er blevet indgået med henblik på gennemførelse af projektet »Brand & Merchandising manager for SMEs in the children’s product sector«, er ugrundet, og subsidiært en påstand om annullation dels af EACEA’s forhåndsmeddelelse af 1. august 2014, hvormed det blev meddelt den første sagsøger, at denne skulle tilbagebetale et beløb på 82 378,81 EUR som følge af revisionen af det nævnte projekt, dels af debetnota nr. 3241401420, der blev udstedt af EACEA den 5. august 2014 med henblik på tilbagebetalingen af det nævnte beløb.

Konklusion

1)	Sagen afvises for så vidt at den er rettet mod Europa-Kommissionen.

2)	European Children’s Fashion Association og Instituto de Economía Pública, SL tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten.

(1) EUT C 7 af 12.1.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/29

Rettens kendelse af 7. juli 2015 — CGI Luxembourg og Intrasoft International mod Parlamentet

(Sag T-769/14) (1)

((Annullations- og erstatningssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - udvikling og vedligeholdelse af produktionsinformationssystemer - indplacering af en tilbudsgiver i flerledsproceduren - annullation af de anfægtede afgørelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 320/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: CGI Luxembourg SA (Bertrange, Luxembourg) og Intrasoft International SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved B. Simon og L. Darie, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation Europa-Parlamentets afgørelser om at vælge sagsøgernes bud som den anden kontrahent i rækkefølgen for delkontrakt 3 »Udvikling og vedligeholdelse af produktionsinformationssystemer« i den offentlige udbudsprocedure PE/ITEC/ITS14 »Ekstern levering af it-tjenester«, hvorved den første underleverandørkontrakt som led i denne udbudsprocedure blev tildelt et andet konsortium, samt en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer deres egne omkostninger, herunder omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 46 af 9.2.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/30

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 16. juli 2015 — National Iranian Tanker Company mod Rådet

(Sag T-207/15 R)

((Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler - begæring om udsættelse af gennemførelsen - fumus boni juris - interesseafvejning - manglende uopsættelighed))

(2015/C 320/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: National Iranian Tanker Company (Teheran, Iran) (ved T. de la Mare, QC, barristers M. Lester og J. Pobjoy samt solicitors R. Chandrasekera, S. Ashley og C. Murphy)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved N. Rouam og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236 af 12. februar 2015 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 39, s. 18) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/230 af 12. februar 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 39, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/30

Rettens kendelse af 7. juli 2015 — Banimmo mod Kommissionen

(Sag T-293/15) (1)

((Offentlige tjenesteydelseskontrakter - tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 320/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Banimmo SA (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne V. Ost og M. Vanderstraeten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse af 9. april 2015, hvorved Kommissionen afviste det bud, som Banimmo havde afgivet efter en bekendtgørelse om ejendomsprospektering til dækning af Europa-Kommissionens behov for kontorarealer i Bruxelles (EUT 2014/S 130-231896).

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse vedrørende Banimmo SA’s begæring om, at der træffes afgørelse i sagen efter den fremskyndede procedure.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Banimmo afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 236 af 20.7.2015.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/31

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. juli 2015 — GSA og SGI mod Parlamentet

(Sag T-321/15 R)

((Særlige rettergangsformer - Offentlige tjenesteydelsesaftaler - udbudsprocedure - brandbeskyttelse, assistance til personer og ekstern overvågning i og omkring Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles - afvisning af tilbud fra en tilbudsgiver og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende uopsættelighed))

(2015/C 320/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Gruppo Servizi Associati SpA (GSA) (Rom, Italien) og Security Guardian’s Institute (SGI) (Louvain-la-Neuve, Belgien) (ved advokat E. van Nuffel d’Heynsbroeck)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved P. López-Carceller og B. Simon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af dels den afgørelse af 12. juni 2015, hvorved Parlamentet erklærede det tilbud fra sagsøgerne, som blev afgivet i udbudsproceduren EP/DGSAFE/UIB/SER/2014-014 om tjenesteydelser omfattende brandbeskyttelse, assistance til personer og ekstern overvågning i og omkring Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles, uforeneligt, dels den afgørelse, hvorved denne kontrakt blev tildelt selskabet Securitas.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelsen af 25. juni 2015 afsagt i sag T-321/15 R ophæves.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/32

Sag anlagt den 29. maj 2015 — Esso Raffinage mod ECHA

(Sag T-283/15)

(2015/C 320/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Raffinage (Courbevoie, Frankrig) (ved solicitor M. Navin-Jones)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Afgørelsen af 1. april 2015, truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (herefter »ECHA«) i medfør af forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (herefter »REACH-forordningen«) om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1), i form af en skrivelse med overskriften »Statement of Non-Compliance following a Dossier Evaluation Decision under Regulation (EC) No 1907/2006« (erklæring om manglende overholdelse på baggrund af en afgørelse om dossiervurdering i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, herefter »SONC«) og dens bilag (referencenummer CCH-C-0000005770-74-01/F), annulleres.

—	Sagen hjemvises til ECHA’s administrerende direktør og det præciseres, at enhver ny afgørelse truffet af ECHA skal tage hensyn til de begrundelser for annullation, der er anført i Rettens dom, samt alle relevante og ajourførte oplysninger.

—	ECHA tilpligtes at betale de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med denne sag.

—	Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat adskillige anbringender, heriblandt de nedenfor nævnte:

Første anbringende vedrører kompetencemangel, tilsidesættelse af den institutionelle balance osv.

—

Sagsøgeren gør gældende, at ECHA ikke har nogen juridisk autoritet eller hjemmel til at udarbejde, oprette, vedtage og/eller udstede såkaldte Statements of Non-Compliance (erklæringer om manglende overholdelse), og at ECHA ved at have oprettet, vedtaget og udstedt en SONC i denne sag har (1) handlet uden for sine skønsmæssige og/eller administrative beføjelser (kompetencemangel), (2) handlet i strid med det retlige princip og krav om den institutionelle magtbalance, (3) handlet i strid med det retlige princip og krav om god forvaltningsskik, (4) handlet i strid med det retlige princip om god offentlig forvaltningspraksis og/eller (5) handlet i strid med artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Andet anbringende vedrører, subsidiært, en tilsidesættelse af REACH-forordningens artikel 42.

—

Sagsøgeren anfører, at i det omfang ECHA har søgt at støtte sig på REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, som juridisk autoritet og/eller hjemmel for den anfægtede afgørelse, tillægger REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, ikke ECHA nogen retlig autoritet eller giver hjemmel til at vedtage den anfægtede afgørelse, og at ECHA ved at træffe den anfægtede afgørelse har handlet i strid med REACH-forordningens artikel 42, stk. 1. Sagsøgeren gør gældende, at ECHA i dette tilfælde ikke har truffet en passende afgørelse i henhold til REACH-forordningens artikel 42, stk. 1. Sagsøgeren gør gældende, at ifølge fast praksis ved ECHA fortolkes REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, således, at den ikke giver tilladelse til udstedelsen af en Statement of Non-Compliance (erklæring om manglende overholdelse).

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at blive hørt.

—

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse er blevet vedtaget i strid med de EU-retlige principper om retten til at blive hørt, retten til kontradiktion, retten til forsvar, retten til at blive underrettet og retten til god forvaltning. Sagsøgeren anfører, at som en direkte følge af tilsidesættelsen af disse proceduremæssige og processuelle rettigheder er den anfægtede afgørelse en nullitet og ugyldig. Med andre ord mener sagsøgeren, at hvis ECHA ikke havde handlet i strid med sagsøgerens proceduremæssige og processuelle rettigheder, ville resultatet af processen og proceduren have haft et materielt anderledes indhold.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse ikke var i overensstemmelse med og tilsidesatte det EU-retlige proportionalitetsprincip. Sagsøgeren anfører, at den anfægtede afgørelse ikke er forholdsmæssig eller nødvendig, ikke udgør den mindst bebyrdende foranstaltning, og at byrderne herved var uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål.

Femte anbringende vedrører en fejlfortolkning af oplysningskravene i henhold til REACH-forordningen.

—

Sagsøgeren gør gældende, at ECHA har begået en fejl ved fortolkningen af oplysningskravene med hensyn til bilag X, afsnit 8.7.2, idet der faktisk ikke foreligger et de facto krav om at udføre en prænatal udviklingstoksicitetsundersøgelse på en anden dyreart. Sagsøgeren anfører derfor, at ECHA ved at vedtage den anfægtede afgørelse handlede uden hjemmel og overskred grænsen for sine skønsmæssige beføjelser.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/33

Sag anlagt den 10. juli 2015 Hernández Zamora mod KHIM — Rosen Tantau (Paloma)

(Sag T-369/15)

(2015/C 320/50)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Hernández Zamora, SA (Murcia, Spanien) (ved advokat J.L. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Rosen Tantau KG (Uetersen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Rosen Tantau KG

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »Paloma« — registreringsansøgning nr. 11 638 971

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1697/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/34

Sag anlagt den 10. juli 2015 — Jordi Nogues mod KHIM — KHIM — Grupo Osborne (BADTORO)

(Sag T-386/15)

(2015/C 320/51)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Jordi Nogues, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne M. Sanmartín Sanmartín og E. López Parés)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Grupo Osborne, SA (El Puerto de Santa María, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Jordi Nogues, SL

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »BADTORO« EF-registreringsansøgning nr. 10 975 027

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2570/2013-2)

Påstande

—	Afgørelse truffet den 17. april 2015 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (varemærker og Design) (sag R 2570/2013-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 75, 76 og 83 i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 65, stk. 6, artikel 96 og artikel 106, stk. 4 og 6, samt artikel 135, sammenholdt med regel 20, stk. 7, i forordning nr. 2868/95.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/35

Sag anlagt den 20. juli 2015 — Pinto Eliseu Baptista Lopes Canhoto mod KHIM — University College London (CITRUS SATURDAY)

(Sag T-400/15)

(2015/C 320/52)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ana Isabel Pinto Eliseu Baptista Lopes Canhoto (Algés, Portugal) (ved advokat A. Pita Negrão)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: University College London (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: University College London

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »CITRUS SATURDAY« –registreringsansøgning nr. 11 789 195

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2109/2014-2)

Sagsøgerens har nedlagt følgende påstande

—	Sagen kan realitetsbehandles.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Hjemvise sagen til indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret til fornyet behandling.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af forordningerne om EF-varemærker.

—	Tilsidesættelse af EU-retlige principper.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/36

Sag anlagt den 24. juli 2015 — Globo Comunicação e Participações mod KHIM (lyde »PLIM PLIM«)

(Sag T-408/15)

(2015/C 320/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Globo Comunicação e Participações S.A. (Rio de Janeiro, Brasilien) (ved advokat E. Gaspar)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-lydmærket »PLIM PLIM« — registreringsansøgning nr. 12 826 368

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. maj 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2945/2014-5)

Påstande

—	Det fastslås, at EF-lydmærke nr. 12 826 368 kan betegne klasserne 9, 38 og 41.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, i det omfang den afviser EF-varemærkeansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/37

Sag anlagt den 27. juli 2015 — Monster Energy mod KHIM — Mad Catz Interactive (MAD CATZ)

(Sag T-429/15)

(2015/C 320/54)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, De forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mad Catz Interactive, Inc. (San Diego, De forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Den anden part i sagen for appelkammeret

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »MAD CATZ« — EF-varemærkeregistrering nr. 11 390 846

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. maj 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2176/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Indsigelsesafdelingens afgørelse af 23. juni 2014 i sag B 2 182 312 annulleres.

—	Det ansøgte varemærke afvises for så vidt angår alle varer i klasse 25.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/38

Sag anlagt den 30. juli 2015 — Flowil International Lighting mod KHIM — Lorimod Prod Com (Silvania Food)

(Sag T-430/15)

(2015/C 320/55)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Flowil International Lighting (Holding) BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat J. Güell Serra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SC Lorimod Prod Com, Srl (Simleul Silvaniei, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: SC Lorimod Prod Com, Srl

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »Silvania Food« — registreringsansøgning nr. 11 042 082

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. maj 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 616/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/39

Sag anlagt den 30. juli 2015 — Fruit of the Loom mod KHIM — Takko (FRUIT)

(Sag T-431/15)

(2015/C 320/56)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Fruit of the Loom, Inc. (Bowling Green, De Forenede Stater) (ved Barrister S. Malynicz, og Solicitor V. Marsland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Takko Holding GmbH (Telgte, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Fruit of the Loom, Inc.

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »FRUIT« — EF-varemærkeregistrering nr. 5 077 508

Sagen for Harmoniseringskontoret: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. maj 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1641/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, i forordning nr. 207/2009

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/39

Sag anlagt den 31. juli 2015 — Inditex mod KHIM — Ffauf (ZARA)

(Sag T-432/15)

(2015/C 320/57)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Industria de Diseño Textil, SA (Inditex) (Arteixo, Spanien) (ved advokaterne G. Macias Bonilla, P. López Ronda, G. Marín Raigal og E. Armero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ffauf SA (Luxembourg, Luxembourg)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Industria de Diseño Textil, SA

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »ZARA« — EF-varemærkeregistrering nr. 732 958

Sagen for Harmoniseringskontoret: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juni 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 867/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, navnlig for så vidt angår fortabelse af EF-varemærkeregistrering nr. 732 958 »ZARA« for varer i klasse 29, 30, 31, 32 og 33.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i sagen for annullationsafdelingen og Andet Appelkammeret ved Harmoniseringskontoret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, artikel 51, stk. 1, litra a), artikel 52, stk. 2, og artikel 85, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, og regel 22, stk. 4, i forordning nr. 2868/95.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/40

Sag anlagt den 27. juli 2015 — Bank Saderat mod Rådet

(Sag T-433/15)

(2015/C 320/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Saderat plc (London, Det forenede Kongerige) (ved Solicitor S. Jeffrey, S. Ashley og A. Irvine og Barrister M-E. Demetriou og R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådet tilpligtes at betale følgende beløb til sagsøgeren:

—	8 8 9 06 191 EUR for økonomisk skade ind til datoen for dette søgsmål

—

8 7 13 285 EUR i renter på det i ovenstående punkt 1) nævnte beløb plus en rente på 10 377 pr. dag ind til datoen for afgørelsen, subsidiært med anvendelse af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner på + 2 % pr. år ind til datoen for afgørelsen, mere subsidiært med anvendelse af en rentesats og for en periode, som Domstolen fastsætter

—	en daglig takst på 54 716 EUR for økonomisk skade løbende fra datoen for anlæggelse af dette søgsmål ind til afslutningen af proceduren

—

renter på det samlede beløb, der beregnes i henhold til ovenstående punkt 3) med en rentesats på 4,2601 % pr. år ind til datoen for afgørelsen, subsidiært med anvendelse af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner på + 2 % pr. år ind til datoen for afgørelsen, mere subsidiært med anvendelse af en rentesats og for en periode, som Domstolen fastsætter

—	3 2 9 64 320 EUR for økonomisk skade fra datoen for afslutningen af proceduren

—	1 0 00 000 EUR for ikke-økonomisk skade

—

renter for perioden efter afgørelsen på de i ovenstående punkt 1) — 6) nævnte beløb med anvendelse af en rentesats på 4,2601 % pr. år ind til betalingsdatoen, subsidiært med anvendelse af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner på + 2 % pr. år ind til betalingsdatoen, mere subsidiært med anvendelse af en rentesats og for en periode, som Domstolen fastsætter

—	sagsøgers omkostninger i forbindelse med anlæggelse af dette søgsmål

—	Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør gældende, at det forhold, at Rådet for Den Europæiske Union har indført restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren, udgør en tilstrækkelig grov tilsidesættelse af de forpligtelser, der har til formål at tillægge sagsøgeren rettigheder, og EU ifalder følgelig ansvar uden for kontrakt.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at denne tilsidesættelse var direkte årsag til, at sagsøgeren blev påført et betydelig økonomisk og ikke-økonomisk tab, som sagsøgeren har krav på at få erstattet.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/42

Sag anlagt den 3. august 2015 — Indecopi mod KHIM — Synergy Group (PISCO)

(Sag T-446/15)

(2015/C 320/59)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Nacional de Defensa de la Competencia y de la Protección de la Propiedad Intelectual (Indecopi) (San Borja, Peru) (ved advokaterne M. A. Pomares Caballero og A. Pomares Caballero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Synergy Group sp. z o.o. (Wrocław, Polen)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger om det omtvistede varemærke: Synergy Group sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »PISCO« — registreringsansøgning nr. 1016 7674

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. juni 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1291/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ændres med henblik på at konstatere, at betingelserne for anvendelse af den relative registreringshindring i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 er opfyldt i den foreliggende sag, eller subsidiært annullere den anfægtede afgørelse.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 110/2008.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/43

Sag anlagt den 3. august 2015 — Indecopi mod KHIM — Synergy Group (PISCO SOUR)

(Sag T-447/15)

(2015/C 320/60)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Instituto Nacional de Defensa de la Competencia y de la Protección de la Propiedad Intelectual (Indecopi) (San Borja, Peru) (ved advokaterne M. A. Pomares Caballero og A. Pomares Caballero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Synergy Group sp. z o.o. (Wrocław, Polen)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Synergy Group sp. z o.o.

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »PISCO SOUR« — EF-varemærkeregistrering nr. 1016 7682

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. juni 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1292/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ændres, idet betingelserne for anvendelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 er opfyldt i den foreliggende sag.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 110/2008.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/44

Sag anlagt den 30. juli 2015 — Satkirit Holdings mod KHIM — Advanced Mailing Solutions (luvo)

(Sag T-449/15)

(2015/C 320/61)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Satkirit Holdings Ltd (Douglas, Isle of Man) (ved M. Vanhegan, QC)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Advanced Mailing Solutions Ltd (East Kilbride, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Satkirit Holdings Ltd

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »luvo« — registreringsansøgning nr. 11 244 324

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. maj 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 877/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Advanced Mailing Solutions Ltd’s indsigelse forkastes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Appelkammeret og Retten.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/44

Sag anlagt den 30. juli 2015 — Satkirit Holdings mod KHIM — Advanced Mailing Solutions (luvoworld)

(Sag T-450/15)

(2015/C 320/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Satkirit Holdings Ltd (Douglas, Isle of Man) (ved M. Vanhegan, QC)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Advanced Mailing Solutions Ltd (East Kilbride, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Satkirit Holdings Ltd

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »luvoworld« — registreringsansøgning nr. 11 244 332

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. maj 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1480/2014-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Advanced Mailing Solutions Ltd’s indsigelse forkastes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Appelkammeret og Retten.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/45

Sag anlagt den 5. august 2015 — AlzChem AG mod Kommissionen

(Sag T-451/15)

(2015/C 320/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AlzChem AG (Trostberg, Tyskland) (ved advokat A. Borsos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling og erklæres begrundet.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 26. maj 2015, Ares (2015) 2176662, der er truffet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter som følge af ansøgning nr. GESTDEM 2015/1640, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende vedrører en urigtig retsanvendelse og et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår anvendelsen af en generel formodning i forbindelse med undtagelsen vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser på EU-plan. Sagsøgeren har anført følgende fejl:

—	Kommissionen har begået en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af de generelle undtagelser.

—	Kommissionen har begået en retlig fejl for så vidt angår beskyttelsen af formålet med undersøgelser.

—	Kommissionen har begået en retlig fejl og udøvet et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår vurderingen af den mere tungtvejende offentlige interesse i at sikre adgang til en effektiv domstolsprøvelse (artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder), og

—	Kommissionen har begået en retlig fejl for så vidt angår anvendelsen af den grundlæggende ret til aktindsigt (artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

2.	Andet anbringende vedrører en urigtig retsanvendelse og et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med anvendelsen af undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesser.

3.	Tredje anbringende vedrører en manglende begrundelse for afslag på begæringen om aktindsigt i en ikke-fortrolig udgave af dokumenterne eller adgang til disse på stedet.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/46

Sag anlagt den 6. august 2015 — Trinity Haircare mod KHIM — Advance Magazine Publishers (VOGUE)

(Sag T-453/15)

(2015/C 320/64)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Trinity Haircare AG (Herisau, Schweiz) (ved advokaterne J. Kroher og K. Bach)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Advance Magazine Publishers, Inc.

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke i sort og hvidt, der indeholder ordbestanddelen »VOGUE« — EF-varemærke nr. 9 944 547

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. maj 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2426/2014-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og EF-varemærke nr. 009 944 547 VOGUE erklæres ugyldigt.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/47

Sag anlagt den 10. august 2015 — Laboratorios Ern mod KHIM — Werner (Dynamic Life)

(Sag T-454/15)

(2015/C 320/65)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Ern, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat M. Pérez Serres)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Matthias Werner (Neufahrn, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Matthias Werner

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke i farverne hvid, rød, orange, gul, grøn og violet indeholdende ordbestanddelene »Dynamic Life« — EF-registreringsansøgning nr. 11 303 468

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. maj 2015 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 441/2014-4)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse tilbagekaldes og EF-varemærkeansøgning nr. 01130368 DYNAMIC LIFE & design i klasse 5 og 32 afvises

—	Harmoniseringskontoret og Matthias Werner, såfremt han beslutter at intervenere, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/48

Sag anlagt den 10. august 2015 — Vitra Collections mod KHIM — Consorzio Origini (Formen på en stol)

(Sag T-455/15)

(2015/C 320/66)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Vitra Collections AG (Muttenz, Schweiz) (ved advokat V. von Bomhard)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Consorzio Origini (Firenze, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Vitra Collections AG

Det omtvistede varemærke: Et tredimensionalt EF-varemærke (formen på stol) — EF-varemærke nr. 182 421

Sagen for Harmoniseringskontoret: ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. marts 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 664/2011-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009.

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning nr. 207/2009.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/49

Sag anlagt den 11. august 2015 — Asia Leader International (Cambodia) mod Kommissionen

(Sag T-462/15)

(2015/C 320/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Asia Leader International (Cambodia) Co. Ltd (Tai Seng SEZ, Cambodja) (ved solicitor R. MacLean og advokat A. Bochon)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Artikel 1, stk. 1 og 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/776 af 18. maj 2015 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne (EUT [2015] L 122, s. 4), annulleres, for så vidt de vedrører sagsøgeren.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter og til at bære sine egne omkostninger.

—	Eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter i forbindelse med interventionen og til at bære deres egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave), forårsaget af Kommissionens åbenbart fejlagtige retlige og faktiske bedømmelse vedrørende eksistensen af omgåelse og de tilgængelige oplysningers karakter.

—	Sagsøgeren har fremført, at Kommissionen ikke råder over nogen beviser, der kan støtte en konklusion om, at de omhandlede stel er af kinesisk oprindelse.

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at alle de af sagsøgeren fremlagte beviser tværtimod støtter, at de omhandlede cykelstel er af vietnamesisk oprindelse.

—	Endelig har Kommissionen i henhold til sagsøgeren ikke — hverken på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 eller på grundlag af Domstolens praksis — bemyndigelse til ganske enkelt som udgangspunkt at konkludere, at sagsøgeren foretog omladning af det omhandlede produkt fra Kina.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave) forårsaget af Kommissionens åbenbart fejlagtige retlige og faktiske bedømmelse vedrørende eksistensen af samleprocesser hos sagsøgeren og tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen var forpligtet til at anvende de faktiske oplysninger og data, som sagsøgeren fremlagde, som grundlag for bedømmelsen af sagsøgerens situation. I henhold til sagsøgeren er det derfor ikke tilladt at anvende tredjepart benchmarks til dette formål, når der fremlægges en rimelig og begrundet forklaring på de faktiske data.

—

Sagsøgeren har endvidere fremført, at Kommissionen endvidere tilsidesatte pligten til at vurdere sagsøgerens produktionsomkostninger korrekt, da den omkarakteriserede de dele, der blev anvendt til at foretage sagsøgerens første salg til Den Europæiske Unions marked, som værende af kinesisk oprindelse, selv om de var af vietnamesisk oprindelse. Kommissionen tilsidesatte derved angiveligt også sin pligt til at udvise omhu.

—

Sagsøgeren har også hævdet, at Kommissionen fejlberegnede de korrekte energi- og lejeomkostninger, idet den fejlagtigt anvendte forskellige faktorer ved allokeringen af disse respektive omkostninger. Den samme fejlberegning fandt angiveligt sted, da Kommissionen beregnede, at selskabet udnyttede 13 % af dets produktionskapacitet i den relevante periode.

—	Endelig har Kommissionen i henhold til sagsøgeren nægtet at anerkende nogen som helst afskrivningsomkostninger for anlægsaktiverne, selv om sagsøgeren fremlagde beviser for, at selskabets aktionær modtog tilbagebetaling fra sagsøgeren.

Tredje anbringende om at Kommissionen i strid med artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave) undlod at tillægge oplysninger og data fremlagt af sagsøgeren som svar på den endelige fremlæggelse af oplysninger en passende vægt.

—	Sagsøgeren har fremført, at Kommissionens fuldstændige forkastelse af alle de supplerende oplysninger, som sagsøgeren fremlagde, viser, at disse oplysninger ikke blev tillagt den passende vægt, de burde have fået.

—	I henhold til sagsøgeren kom de supplerende oplysninger og beviser, som sagsøgeren fremlagde med henblik på at anfægte Kommissionens konstatering af omladning, fra flere forskellige uafhængige kilder.

—	Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at selv om Kommissionen ikke havde noget bevis for eller indikation af, at stellene havde oprindelse i Kina, burde den have konkluderet, at de samlede beviser pegede i retning af stellenes vietnamesiske oprindelse.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/53

Sag anlagt den 20. juli 2015 — ZZ og ZZ mod CEPOL

(Sag F-105/15)

(2015/C 320/73)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: CEPOL (Det Europæiske Politiakademi)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af CEPOL’s afgørelse, hvorved CEPOL accepterede de to sagsøgeres opsigelser som en konsekvens af deres afvisning af at arbejde i CEPOL’s nye hovedkvarter i Budapest (Ungarn), og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af CEPOL’s afgørelse af 22. december 2014, hvorved CEPOL »accepterede« de to sagsøgeres opsigelse.

—	Om fornødent annullation af CEPOL’s afgørelser af 10. april 2015 om afslag på sagsøgernes klager, indgivet mellem den 13. januar 2015 og den 17. februar 2015, over førnævnte afgørelse.

—	CEPOL tilpligtes at erstatte det af sagsøgerne lidte økonomiske tab.

—	CEPOL tilpligtes at erstatte det af sagsøgerne lidte ikke-økonomiske tab.

—	CEPOL tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/53

Sag anlagt den 23. juli 2015 — ZZ mod EØSU

(Sag F-107/15)

(2015/C 320/74)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: EØSU (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om pensionering af sagsøgeren med virkning fra den 31. december 2014 og af afgørelsen om afslag på hans ansøgning om forlængelse af tjenesten.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 7. april 2014 truffet af EØSU’s generalsekretær om at pensionere sagsøgeren med virkning fra den 31. december 2014 om aftenen.

—

Annullation af afgørelsen af 30. september 2014 truffet af direktøren for EØSU’s »Human Resources and Internal Services«, efter bemyndigelse fra ansættelsesmyndigheden, om afslag på at imødekomme ansøgningen om forlængelse af sagsøgerens tjeneste indtil den 31. maj 2015, indgivet af sagsøgeren den 3. september 2014.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen af 22. april 2015 truffet af EØSU’s generalsekretær om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav den 22. december 2014, over afgørelserne af den 7. april 2014 og den 30. september 2014.

—	EØSU tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/54

Sag anlagt den 27. juli 2015 — ZZ og ZZ mod Kommissionen

(Sag F-108/15)

(2015/C 320/75)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne N. de Montigny og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at begrænse perioden for omregning med tilbagevirkende kraft af den faste godtgørelse for overarbejde, som sagsøgerne har ret til, til fem år.

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af afgørelsen af 16. september 2014 truffet af PMO.1 (Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder) om at begrænse betalingen vedrørende tilpasningen af den faste godtgørelse for overarbejde, som sagsøgerne har ret til fra henholdsvis den 1. marts 2007 og den 1. marts 2008, til fem år fra den 1. september 2008, dvs. den dato, hvor PMO opdagede fejlen vedrørende beregningen af deres løn.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne tilpasningen af den faste godtgørelse for overarbejde at regne fra henholdsvis den 1. marts 2007 og den 1. marts 2008, med fradrag af de beløb, der allerede er betalt, og med tillæg af morarenter beregnet af de nævnte udestående godtgørelser at regne fra disses forfaldsdato indtil fuld betaling sker, på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 2 procentpoint.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/55

Sag anlagt den 3. august 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-112/15)

(2015/C 320/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat R. Rata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 truffet af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, meddelt ved personalemeddelelse nr. 41-2014, om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som sagsøgerens navn ikke er opført herpå.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/55

Sag anlagt den 3. august 2015 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-113/15)

(2015/C 320/77)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat R. Rata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at opføre sagsøgerne på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014.

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 truffet af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, meddelt ved personalemeddelelse nr. 41-2014, om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som sagsøgernes navne ikke er opført herpå.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/56

Sag anlagt den 14. august 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-115/15)

(2015/C 320/78)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne N. de Montigy og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at begrænse sagsøgerens pensionsrettigheder og påstand om, at det fastslås, at forvaltningschefernes konklusioner af 16. juni 2005 ikke finder anvendelse, for så vidt som de begrænser godskrivningen af sagsøgerens pensionsrettigheder, samt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale den alderspension, som sagsøgeren har ret til.

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at forvaltningschefernes konklusioner nr. 240/05 af 16. juni 2005 i det foreliggende tilfælde ikke finder anvendelse, for så vidt som de begrænser godskrivningen af sagsøgerens pensionsrettigheder vedrørende ledelsestillæg i forhold til den effektive bidragsperiode i forhold til en tjenestemands fulde karriere.

—	Annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den begrænser sagsøgerens pensionsrettigheder vedrørende ledelsestillæg i forhold til bidragsperioden i forhold til antallet af pensionsgivende tjenesteår i en fuld karriere som tjenestemand i Unionen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren den alderspension, som han har ret til, med fradrag af den pension, der rent faktisk er betalt, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for almindelige transaktioner med tillæg af 2 procentpoint.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

28.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/57

Sag anlagt den 18. august 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-118/15)

(2015/C 320/79)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne N. de Montigny og J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren i forfremmelsesåret 2014.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 om offentliggørelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som sagsøgerens navn ikke er opført på denne liste.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 320

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 28. september 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2015/C 320/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1