23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32015M7541. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/2

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/3

1.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt i Europa-Kommissionens afgrænsning af de relevante produktmarkeder, som omfatter:

2.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked er hele Slovakiets område. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

3.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Slovak Telekom i det mindste i perioden fra 12. august 2005 til 31. december 2010 havde en dominerende stilling på engrosmarkedet. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

4.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Slovak Telekom i det mindste i perioden fra 12. august 2005 til 31. december 2010 havde en dominerende stilling på detailmarkedet. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

5.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Slovak Telekom misbrugte sin dominerende stilling på det relevante marked ved at nægte at levere sine engrosprodukter til andre operatører i perioden 12. august 2005 til 31. december 2010. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

6.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Slovak Telekom misbrugte sin dominerende stilling ved at skabe et avancepres (margin squeeze) mellem sine engrospriser og sine detailpriser i perioden 12. august 2005 til 31. december 2010. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

7.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt i, at Slovak Telekoms adfærd kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, jf. artikel 102 i TEUF. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

1.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Slovak Telekom og Deutsche Telekom bør pålægges en bøde. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

2.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at med henblik på beregningen af bøden er overtrædelsens varighed 5 år og 4 måneder. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

3.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i bødens grundbeløb. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

4.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at der skal tages højde for skærpende omstændigheder (gentagne overtrædelser). Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

5.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt i, at bøden skal forhøjes for at have en afskrækkende virkning. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

6.

Et flertal i det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i bødens endelige beløb. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

7.

Et flertal i det rådgivende udvalg henstiller, at udvalgets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Et mindretal afholder sig fra at udtale sig.

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/4

(1)

Michael Albers var oprindeligt høringskonsulent i denne sag. Han tilrettelagde og afholdt den mundtlige høring og forelagde den kompetente kommissær en foreløbig rapport i overensstemmelse med artikel 14 i afgørelse 2011/695/EU. Jeg overtog sagen pr. 16. oktober 2013, efter at Michael Albers havde forladt Kommissionen.

(2)

Denne rapport tager derfor udgangspunkt i den tidligere høringskonsulents konklusioner hvad angår sagsforløbet forud for min udnævnelse.

(3)

Kommissionen indledte sagen af egen drift i juni 2008 på grundlag af oplysninger om lav bredbåndspenetration og forsinket lancering af »triple play« i Slovakiet. Der blev foretaget inspektion på Slovak Telekoms forretningssted fra den 13. til den 15. januar 2009 og igen den 13. og 14. juli 2009. Sagen blev formelt indledt mod Slovak Telekom den 8. april 2009 og mod Deutsche Telekom den 13. december 2010.

(4)

Slovak Telekom nedlagde påstand om annullation af to af Kommissionens anmodninger om oplysninger fra perioden før Slovakiets tiltrædelse af EU (dvs. før 1. maj 2004) med den begrundelse, at Kommissionen ikke havde kompetence til at anmode om og anvende sådanne oplysninger. Retten afviste begge påstande (2).

(5)

Kommissionen vedtog den 7. maj 2012 en klagepunktsmeddelelse rettet til Slovak Telekom og Deutsche Telekom. I klagepunktsmeddelelsen fandt Kommissionen foreløbig, at Slovak Telekom havde misbrugt sin dominerende stilling på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning i Slovakiet ved at udvise følgende adfærd: i) leveringsnægtelse og avancepres (margin squeeze) i forbindelse med ubundtet adgang til abonnentlinjer fra den 12. august 2005, ii) avancepres og leveringsnægtelse i forbindelse med det regionale engrosmarked for bredbåndstilslutning fra den 6. juni 2007 og iii) avancepres i forbindelse med det nationale engrosmarked for bredbåndstilslutning fra den 1. maj 2004. Kommissionens foreløbige konklusion i klagepunktsmeddelelsen var, at Slovak Telekoms adfærd udgjorde en overtrædelse af artikel 102 i TEUF, som havde stået på siden den 1. maj 2004 og endnu ikke var ophørt ved klagepunktsmeddelelsens vedtagelse. Dens foreløbige konklusion var ligeledes, at Deutsche Telekom var ansvarlig for Slovak Telekoms formodede overtrædelse, eftersom selskabet var dets moderselskab og havde mulighed for at øve afgørende indflydelse på Slovak Telekom og faktisk gjorde dette.

(6)

Slovak Telekom og Deutsche Telekom fik adgang til Kommissionens sagsakter på CD-rom den 15. og den 18. maj 2012.

(7)

Slovak Telekom fik efter anmodning yderligere adgang til GD for Konkurrences sagsakter i juli og august 2012. Efter anmodning fra Slovak Telekom gav GD for Konkurrence selskabet indsigt i nogle af de tidligere fortrolige dele af klagepunktsmeddelelsen, mens den efter anmodning fra Deutsche Telekom fastholdt fortroligheden af andre dele.

(8)

I juli 2012 klagede Deutsche Telekom over kvaliteten af den tyske version af klagepunktsmeddelelsen, som den havde modtaget. En måned senere fremsendte GD for Konkurrence en berigtigelse.

(9)

På grund af Slovak Telekoms anmodning om yderligere adgang til sagsakterne og Deutsche Telekoms klage blev begge parters svarfrist forlænget med tre uger frem til den 6. september 2012.

(10)

Den 9. juli 2012 modtog høringskonsulenten en anmodning fra Slovanet, en konkurrerende teleoperatør i Slovakiet, om at blive hørt som interesseret part. Slovanet godtgjorde, at selskabet havde tilstrækkelig interesse i sagen, og Kommissionen gav det derfor ret til en skriftlig høring. Slovanet anmodede ikke om at deltage i den mundtlige høring.

(11)

Den mundtlige høring fandt sted den 6. og 7. november 2012. Både Slovak Telekom og Deutsche Telekom deltog.

(12)

Den 6. december 2013 og den 10. januar 2014 sendte Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til henholdsvis Slovak Telekom og Deutsche Telekom, hvori den gjorde dem opmærksom på nye oplysninger i sagen, som den agtede at anvende som grundlag i en eventuelt kommende afgørelse, og gav dem mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger. Kommissionen oplyste også, at den agtede at anlægge det synspunkt, at en eventuelt kommende afgørelse rettet til Slovak Telekom og Deutsche Telekom kun skulle vedrøre misbrug af dominerende stilling i forbindelse med ubundtet adgang til abonnentlinjer, og at overtrædelsesperioden derfor ville starte den 12. august 2005 og som minimum løbe indtil den 31. december 2010.

(13)

Sammen med sagsfremstillingsmeddelelsen gav Kommissionen Slovak Telekom og Deutsche Telekom adgang til alle de dokumenter, der var blevet tilføjet sagen siden klagepunktsmeddelelsens vedtagelse. Efter anmodning fra Slovak Telekom gav GD for Konkurrence selskabet indsigt i nogle af de tidligere fortrolige dele af et dokument, der er nævnt i sagsfremstillingsmeddelelsen, og man gav desuden Slovak Telekom og Deutsche Telekom yderligere dokumenter, som ikke oprindeligt indgik i Kommissionens sagsakter.

(14)

I overensstemmelse med forlængelsen af den svarfrist, som GD for Konkurrence have givet, svarede Slovak Telekom og Deutsche Telekom skriftligt på sagsfremstillingsmeddelelsen henholdsvis den 21. februar 2014 (Slovak Telekom) og den 6. marts 2014 (Deutsche Telekom).

(15)

I sit svar på sagsfremstillingsmeddelelsen og i et efterfølgende brev af 8. april 2014 rettet til GD for Konkurrence anmodede Deutsche Telekom om en mundtlig høring. GD for Konkurrence afviste anmodningen ved brev af 21. marts og 15. april 2014, og den 4. september 2014 henviste Deutsche Telekom spørgsmålet til mig. Jeg afviste anmodningen, fordi sagsfremstillingsmeddelelsen ikke gav Deutsche Telekom ret til en mundtlig høring, og fordi sagsfremstillingsmeddelelsen desuden ikke kunne betragtes som et tillæg til klagepunktsmeddelelsen, da den ikke omfattede nogen nye klagepunkter eller ændringer af klagepunkterne i klagepunktsmeddelelsen.

(16)

Den 16. januar 2014 anmodede Slovak Telekom om adgang til eventuelt ændrede beregninger af avancepresset, som Kommissionen måtte have foretaget siden klagepunktsmeddelelsens vedtagelse. Selskabet fremførte, at disse beregninger burde have indgået i sagsfremstillingsmeddelelsen, og at de var nødvendige af hensyn til Slovak Telekoms mulighed for at udøve sin ret til at blive hørt. Deutsche Telekom fremsatte den 1. marts 2014 en lignende anmodning for GD for Konkurrence. GD for Konkurrence afviste begge parters anmodninger og påpegede, at på daværende tidspunktet i sagsforløbet agtede Kommissionen i en eventuelt kommende afgørelse foreløbig at fastholde de i klagepunktsmeddelelsen anvendte principper og formler for beregning af avancepresset og ajourføre beregningerne ved at acceptere nogle af Slovak Telekoms argumenter og beregninger som omhandlet i Slovak Telekoms svar på klagepunktsmeddelelsen og tilbagevise andre.

(17)

Slovak Telekom henviste efterfølgende spørgsmålet til mig. Ved brev af 5. februar og 25. april 2014 afviste jeg Slovak Telekoms anmodninger. For det første var analysen af avancepresset endnu ikke afsluttet, da Slovak Telekom fremsatte sin anmodning, og der var således tale om et internt dokument, der som sådan ikke var tilgængeligt. For det andet fandt jeg på grundlag af fast retspraksis (3), at der ikke findes nogen regler, der forpligter Kommissionen til at høre Slovak Telekom om den endelige holdning, som den agter at indtage med hensyn til dens beregninger af avancepresset, medmindre en sådan holdning vil afføde nye klagepunkter. Jeg havde i den forbindelse ikke fået nogen tilkendegivelse af, at Kommissionens forventede ændringer af beregningerne af avancepresset ville medføre ændringer af klagepunkterne i klagepunktsmeddelelsen til ugunst for Slovak Telecom.

(18)

Af hensyn til gennemsigtigheden viste GD for Konkurrence under statusmøder, som fandt sted i september 2014, dog Slovak Telekom og Deutsche Telekom beregningerne af avancepresset og redegjorde nøje for de ændringer, der var blevet foretaget af beregningerne og af den anvendte metode, og besvarede en række spørgsmål fra parterne.

(19)

Den 6. oktober 2014 modtog jeg breve fra Slovak Telekom og Deutsche Telekom med påstand om, at GD for Konkurrence under statusmøderne havde forelagt nye oplysninger og metoder for dem, navnlig med hensyn til beregningerne af avancepresset, og anmodede om mulighed for at blive hørt herom skriftligt og ved en mundtlig høring. Efter en nøje gennemgang afviste jeg disse anmodninger, eftersom udkastet til Kommissionens afgørelse ikke omfatter nogen nye principper eller metoder, der i dette spørgsmål er til ugunst for parterne.

(20)

Deutsche Telekom anmodede desuden om adgang til Slovak Telekoms svar på sagsfremstillingsmeddelelsen. GD for Konkurrence efterkom denne anmodning alene af hensyn til gennemsigtigheden og gav mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger.

(21)

Efter at have hørt klagepunktsmeddelelsens adressater skriftligt og mundtligt besluttede Kommissionen at frafalde alle anklager om misbrug af dominerende stilling på det regionale og nationale engrosmarked for bredbåndstilslutning og alene fastholde anklagen om misbrug af dominerende stilling i forbindelse med ubundtet adgang til abonnentlinjer (4). Overtrædelsens samlede varighed blev som følge heraf forkortet, da overtrædelsen startede den 12. august 2005 i stedet for den 1. maj 2004 og desuden sluttede den 31. december 2010.

(22)

Jeg har i henhold til artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU undersøgt, om udkastet til afgørelse kun omhandler de klagepunkter, som Slovak Telekom og Deutsche Telekom har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til, og konkluderer, at det er tilfældet.

(23)

Jeg finder generelt, at alle parterne har kunnet udøve deres procedurerettigheder i denne sag.

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/7

(1)

Den 15. oktober 2014 vedtog Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1/2003 (»afgørelsen«), som var rettet til Slovak Telekom (»ST«) og Deutsche Telecom (»DT«), som er ST's moderselskab, hvorved ST og DT pålægges en bøde for at overtræde artikel 102 i TEUF og artikel 54 i EØS-aftalen. Afgørelsen vedrører ST's misbrug af dominerende stilling (nægtelse af at levere tjenester og margin squeeze) på virksomhedens bestående bredbåndsinfrastruktur. Afgørelsen omhandler perioden fra den 12. august 2005, hvor ST offentliggjorde sit standardtilbud på ubundtet adgang (»SUA«), som fastsatte urimelige betingelser og vilkår for netadgang, til den 31. december 2010 (med en samlet varighed på fem år og fire måneder).

(2)

Mellem den 13. og 15. januar 2009 gennemførte Kommissionen en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 på ST's forretningssted. Kommissionen åbnede proceduren mod ST den 8. april 2009 og mod DT den 13. december 2010. Den 7. maj 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse, hvori det foreløbige synspunkt opridses, at ST har udøvet margin squeeze i forbindelse med adgang til virksomhedens ubundtede abonnentledninger (»UAL«) og i forbindelse med regionalt og nationalt engrossalg af netinfrastruktur til konkurrenter, samt at ST kan have nægtet adgang til de to førnævnte engrosprodukter. Det er Kommissionens foreløbige synspunkt, at DT eventuelt skal hæfte for datterselskabets adfærd på grundlag af spørgsmålet om moderselskabets ansvar. Der fandt mundtlige høringer sted den 6.-7. november 2012.

(3)

Den 6. december 2013 blev der sendt en sagsfremstillingsmeddelelse til ST, og den 10. januar 2014 blev der sendt en til DT for at give virksomheden mulighed for at bidrage med bemærkninger og yderligere dokumentation.

(4)

Den 9. oktober 2014 blev Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål hørt. Høringskonsulentens endelige rapport blev afgivet den 10. oktober 2014.

(5)

Den endelige afgørelse, som er blevet vedtaget i denne sag, omhandler ST's misbrug af dominerende stilling i forbindelse med adgang til virksomhedens UAL.

(6)

ST er den etablerede teleoperatør i Den Slovakiske Republik, og ST ejer det eneste nationale kobberaccesnet. Ifølge EU's lovramme for elektronisk kommunikation og i henhold til en afgørelse af den slovakiske tilsynsmyndighed for telekommunikation (»TUSR«) skal ST give andre operatører adgang til UAL på virksomhedens net. ST har monopol på engrosmarkedet for adgang til UAL og en dominerende markedsstilling på detailmarkedet for fastnetbredbåndstjenester. Som følge af ST's misbrug af sin dominerende stilling fik de andre operatører ikke adgang til UAL, og de kunne derfor ikke komme ind på detailbredbåndsmarkedet på en måde, der gav dem mulighed for at tilbyde bredbåndstjenester af høj kvalitet, så de kunne konkurrere effektivt med ST.

(7)

I tråd med tidligere sager på grundlag af artikel 102 i TEUF (Deutsche Telekom, Telefónica, Telekommunikacja Polska (2)) afgrænser afgørelsen markedet til et nationale engrosmarked for adgang til ST's UAL. Denne markedsafgrænsning stemmer overens med den markedsafgrænsning, som anvendes af TUSR, den slovakiske tilsynsmyndighed for telekommunikation. ST begyndte at tilbyde adgang til sine UAL i henhold til virksomhedens lovgivningsmæssige forpligtelser ved at offentliggøre et standardtilbud på ubundtet adgang (»SUA«) den 12. august 2005. Adgang til andre mulige lokale accesnet (fiber, kabel-tv, offentligt trådløst abonnentnet (»FWA«) og mobil bredbåndsadgang) tilbydes ikke af ejerne af disse net. Det er heller ikke teknisk muligt for andre operatører at bruge disse net til at få adgang til detailkunder i Slovakiet i samme grad som via ST's UAL. Engrossalg af netinfrastruktur er ikke en erstatning for engrosadgang til UAL, eftersom de månedlige afgifter er højere end ved UAL, en anden operatør investerer meget mindre i egen infrastruktur, og engrossalg af netinfrastrukturprodukter giver den anden udbyder meget lidt kontrol over forbindelsen, og den næsten ingen mulighed har for at differentiere sit detailtilbud fra ST's.

(8)

Afgørelsen indeholder en afgrænsning af et nationalt detailmarked for fastnetbredbåndstjenester (enten via kablet eller trådløs forbindelse). Produktmarkedet omfatter bredbåndsforbindelser via xDSL, kabel-tv og FWA-net. Mobile bredbåndstjenester er ikke en del af det relevante marked, fordi der er en mærkbar forskel i kvaliteten og profilen for dataforbrug mellem bredbåndstjenester via fastnet- og mobilforbindelser i overtrædelsesperioden. Priserne og prisudviklingen samt tallene for leverandørskifte giver ikke anledning til at konkludere, at bredbåndstjenester via fastnet- og mobilforbindelser er en del af det samme relevante marked.

(9)

Det relevante geografiske detailmarked for fastnetbredbåndstjenester og det relevante geografiske engrosmarked for adgang til UAL er nationalt, fordi ST (både på detail- og engrosmarkedet) og andre operatører (på detailmarkedet) agerer på samme måde (samme priser, betingelser og vilkår) på tværs af netområdet. Denne afgrænsning af markedet stemmer overens med Kommissionens afgørelsespraksis i sager om telekommunikation (Deutsche Telekom, Telefónica, Telekommunikacja Polska).

(10)

Det konkluderes i afgørelsen, at ST har monopol på engrosmarkedet for UAL, og at der ikke er nogen direkte eller indirekte begrænsninger i form af faktisk eller potentiel konkurrence, som kunne begrænse ST's markedsstyrke som monopolleverandør af UAL-tjenester. Den manglende konkurrence forklares især med, at der er store forhindringer for at få adgang til markedet, hvilket gør det umuligt at eftergøre ST's net, når det kommer til geografisk og teknisk dækning. Afgørelsens konklusion stemmer overens med Kommissionens tidligere afgørelsespraksis og reglerne for telekommunikationsmarkederne.

(11)

I afgørelsen konkluderes det om ST's markedsstilling på detailmarkedet, at ST i hele den undersøgte periode havde en dominerende stilling på markedet for detailfastnetbredbåndstjenester. ST's markedsandel målt på antal abonnenter svingede mellem [fortroligt 35 og 55 %] i overtrædelsesperioden. Den næststørste konkurrent, UPC, havde en markedsandel, der var næsten fem gange lavere (og faldende) ([fortroligt 5-15 %] i 2010). Selv om ST fik nogen konkurrence fra andre operatører (navnlig i forbindelse med gradvis udrulning af fibernet), kunne konkurrenterne ikke udøve et tilstrækkeligt konkurrencepres på ST. F.eks. forblev Orange på trods af massive investeringer i udrulning af fibernet og markedsføring blot en ubetydelig spiller på markedet med en markedsandel på [fortroligt 0-10 %] i 2010.

(12)

Afgørelsen viser, at selvom adskillige andre operatører havde en stærk interesse i at opnå adgang til UAL, fastsatte ST nogle aldeles urimelige betingelser og vilkår i sit standardtilbud på ubundtet adgang (»SUA«) for at gøre ubundtet adgang til abonnentlinjer uacceptabel for de andre operatører og på den måde udskyde, besværliggøre eller forhindre deres indtræden på detailmarkedet for bredbåndstjenester. Der gælder navnlig følgende:

(13)

Beregningerne i afgørelsen tager hensyn til ST's oplysninger og viser, at en konkurrent, der er lige så effektiv, og som gør brug af ST's engrosadgang til UAL, vil have negative gevinstmargener og være ude af stand til at sælge ST's bredbåndsportefølje til detailkunder på varig basis. Det er stadig tilfældet, selv hvis man medregner andre tjenester (telefoni, internet-tv, multiplay-tjenester) i en portefølje senere i værdikæden. Inkluderingen af telefonitjenester (adgang til og forbrug af telefoni) fungerer alene som kontrol, da disse markeder ikke er omfattet af denne afgørelse.

(14)

ST's adfærd fratog de andre operatører muligheden for at konkurrere effektivt med ST og andre aktører gennem adgang til UAL og for at konkurrere på detailmarkedet for fastnetbredbåndstjenester. ST's adfærd udelukkede i overensstemmelse med virksomhedens strategi de andre operatører fra de vigtigste adgange til UAL baseret på xDSL-segmentet på detailmarkedet. Ved at gøre dette hævede virksomheden kunstigt barrieren for at få adgang til detailmarkedet, hvorved det blev sværere at komme ind på det, og den gjorde konkurrencen på detailmarkedet mindre effektiv, herunder konkurrence på grundlag af de andre operatørers egne net (infrastrukturbaseret konkurrence).

(15)

Den lokale udrulning af andre operatørers net kan ikke opveje disse negative virkninger. Hvis ST ikke havde udvist konkurrencebegrænsende adfærd, er det sandsynligt, at konkurrencen ville have været mere effektiv i hele Slovakiet selv i de tæt befolkede områder, hvor der var infrastrukturbaseret konkurrence. En sådan indtræden på marked og den konkurrence, som den ville have medført fra ST og andre bredbåndsleverandører, ville sandsynligvis have begunstiget forbrugerne i form af større udvalg, lavere priser og en højere kvalitet i tjenesterne.

(16)

I afgørelsen holdes DT ansvarlig for overtrædelsen på grund af virksomhedens rolle som moderselskab. For så vidt angår DT's evne til at have bestemmende indflydelse på ST, henvises der primært i afgørelsen til de forhold, at i) DT har aktiemajoriteten (51 %), og at den slovakiske stat, som ejer 49 % af aktierne, ikke har nogen særlige minoritetsrettigheder, at ii) DT kan udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmerne. Det fremgår, at DT har bestemmende indflydelse, derved at i) der er overlapning mellem det ledende personale i DT og ST, at ii) der er dokumentation for, at DT har indflydelse på beslutningsprocessen i ST's bestyrelse, og at iii) ST rapporterer til DT. Dokumentationen peger entydigt på, at der er en økonomisk forbindelse mellem DT og ST.

(17)

Hvis det påpegede misbrug af den dominerende stilling stadig pågår, skal ST og DT bringe dette misbrug til ophør og fremover afholde sig fra enhver praksis med samme eller lignende formål eller virkning som beskrevet i afgørelsen.

(18)

Ved afgørelsen pålægges DT og ST en bøde på 38 838 000 EUR, som de hæfter solidarisk for, og DT pålægges en bøde på 31 070 000 EUR. Bøden fastsættes under hensyntagen til omsætningen på det relevante marked, overtrædelsens alvorlighed og overtrædelsesperioden, som var på fem år og fire måneder, samt det forhold, at DT allerede har begået en lignende overtrædelse af konkurrencereglerne i 2003 og behovet for en afskrækkende virkning.

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/11

—

Sammenslutning I: Cambodja, Indonesien, Laos, Filippinerne, Vietnam og Myanmar/Burma

—

Sammenslutning III: Bangladesh, Bhutan, Indien, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.

23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/12

1.

Den 14. september 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Gilde Buy-Out Fund IV CV og Gilde Buy Out-Fund IV Coöperatief UA (Nederlandene, sammen benævnt »Gilde Fund IV«) og Parcom Buy-Out Fund IV BV (Nederlandene, »Parcom Fund IV«) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b) og artikel 3, stk. 4, over Koninklike Ten Cate NV (Nederlandene).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Gilde Fund IV: kapitalfond, der investerer i mellemstore virksomheder inden for en lang række brancher, primært i Benelux, Tyskland, Schweiz og Østrig

—   Parcom Fund IV: kapitalfond, der primært investerer i mellemstore virksomheder i Benelux

—   Koninklijke Ten Cate NV: leverandør af halvfabrikata og komponenter inden for avancerede tekstiler og kompositmaterialer, geosyntetiske produkter og græs.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7769 — Gilde Fund IV/Parcom Fund IV/Koninklijke Ten Cate sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse: