OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-425/13) (1)

((Annullationssøgsmål - Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om sammenkobling af EU’s emissionshandelssystem med et emissionshandelssystem i Australien - forhandlingsdirektiver - særligt udvalg - artikel 13, stk. 2, TEU, artikel 218, stk. 2-4, TEUF og artikel 295 TEUF - institutionel ligevægt))

(2015/C 311/02)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa Kommissionen (ved G. Valero Jordana og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Europa-Parlamentet (ved R. Passos og D. Warin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Michoel, M. Moore og J.-P. Hix, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og E. Ruffer, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved C. Thorning, L. Volck Madsen og U. Melgaard, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og B. Beutler, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved D. Colas, G. de Bergues, F. Fize og N. Rouam, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman og M. de Ree, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget), Kongeriget Sverige (ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, U. Persson, E. Karlsson, L. Swedenborg og C. Hagerman, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og M. Holt, som befuldmægtigede, bistået af barristers J. Holmes og B. Kennelly)

Konklusion

Under afsnit A med overskriften »Forhandlingsprocedure« i bilaget til Rådets afgørelse af 13. maj 2013 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om sammenkobling af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem med et emissionshandelssystem i Australien, annulleres følgende:

—	punkt 1, andet punktum, i dette afsnit A, hvorefter »[Unionens detaljerede forhandlingspositioner, h]vor det er relevant, skal […] fastlægges i det særlige udvalg, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, eller i Rådet«, og

—	udtrykkene »og fastlægge forhandlingspositioner« i punkt 3 i det nævnte afsnit.

2)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3)	Europa-Kommissionen og Rådet bærer hver deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med den sag, der gav anledning til kendelse Kommissionen mod Rådet (C-425/13, EU:C:2014:91).

4)	Europa-Parlamentet og Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsstaten Tyskland, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Kongeriget Sverige samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 274 af 21.9.2013.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. juli 2015 — Directeur général des finances publiques mod Mapfre asistencia compania internacional de seguros y reaseguros SA og Mapfre warranty SpA mod Directeur général des finances publiques (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-584/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - omsætningsafgift - anvendelsesområde - fritagelse - begrebet »forsikringstransaktioner« - begrebet »tjenesteydelser« - fast beløb for en garanti vedrørende mekanisk svigt på et brugt køretøj))

(2015/C 311/03)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Directeur général des finances publiques og Mapfre warranty SpA

Sagsøgt: Mapfre asistencia compañia internacional de seguros y reaseguros SA og Directeur général des finances publiques

Konklusion

Artikel 13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at en tjenesteydelse, som består i, at en erhvervsdrivende, der er uafhængig af forhandleren af et brugt køretøj, mod betaling af et fast beløb yder en garanti, der dækker mekanisk svigt, som kan ramme visse dele af dette køretøj, udgør en forsikringstransaktion, der er fritaget for merværdiafgift som omhandlet i denne bestemmelse. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den i hovedsagerne omhandlede tjenesteydelse i lyset af omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede er en sådan ydelse. Levering af en sådan ydelse og salget af det brugte køretøj skal principielt anses for særskilte og uafhængige ydelser, som skal betragtes særskilt i merværdiafgiftsmæssig henseende. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om salg af et brugt køretøj og en garanti, der ydes af en erhvervsdrivende, som er uafhængig af forhandleren af dette køretøj, og som dækker mekaniske svigt, der kan ramme visse dele af køretøjet, er indbyrdes forbundne i en sådan grad, at de skal anses for at udgøre én enkelt transaktion, eller om de derimod udgør uafhængige transaktioner.

(1) EUT C 31 af 1.2.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2015 — ClientEarth mod Europa-Kommissionen

(Sag C-612/13 P) (1)

((Appel - aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne - forordning (EF) nr. 1049/2001 - artikel 4, stk. 2, tredje led - miljøoplysninger - Århuskonventionen - artikel 4, stk. 1 og 4 - undtagelse fra retten til aktindsigt - beskyttelsen af formålet med undersøgelser - undersøgelser foretaget af en virksomhed på vegne af Europa-Kommissionen vedrørende gennemførelsen af miljødirektiverne - delvist afslag på aktindsigt))

(2015/C 311/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: ClientEarth (ved advokat P. Kirch)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin, P. Costa de Oliveira og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Europa-Parlamentet (ved J. Rodrigues og L. Visaggio, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore, M. Simm og A. Jensen, som befuldmægtigede)

Konklusion

Den Europæiske Unions Rets dom ClientEarth mod Kommissionen (T-111/11, EU:T:2013:482) annulleres, for så vidt som Den Europæiske Unions Ret herved har anerkendt, at Europa-Kommissionen ved afgørelse af 30. maj 2011 i henhold til en generel formodning kunne nægte ClientEarth fuld aktindsigt i de omtvistede undersøgelser vedrørende overensstemmelsen mellem forskellige medlemsstaters lovgivning og Den Europæiske Unions miljøret, hvilke på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse ikke havde bevirket, at Kommissionen havde fremsendt en åbningsskrivelse til den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 258, stk. 1, TEUF, og som derfor ikke var indgået i sagsakterne vedrørende den administrative fase af en traktatbrudsprocedure.

2)	I øvrigt bør appellen forkastes.

3)	Kommissionens afgørelse af 30. maj 2011 annulleres, for så vidt som Kommissionen herved nægtede ClientEarth fuld aktindsigt i de undersøgelser, der er nævnt i punkt 1 i domskonklusionen i nærværende dom.

4)	ClientEarth og Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med appellen og sagen i første instans.

5)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger i forbindelse med appellen.

(1) EUT C 71 af 8.3.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2015 — ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Europa-Kommissionen

(Sag C-615/13 P) (1)

((Appel - aktindsigt i dokumenter fra Den Europæiske Unions institutioner - forordning (EF) nr. 1049/2001 - artikel 4, stk. 1, litra b) - forordning (EF) nr. 45/2001 - artikel 8 - undtagelse til retten til aktindsigt - beskyttelse af personoplysninger - begrebet »personoplysninger« - betingelser for videregivelse af personoplysninger - navnet på ophavsmanden til enhver af bemærkningerne til et udkast til vejledning udarbejdet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedrørende den videnskabelige dokumentation, som skal vedlægges ansøgninger om markedsføringstilladelse til et plantebeskyttelsesmiddel - afslag på aktindsigt))

(2015/C 311/05)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (ved avocat P. Kirch)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved D. Detken og C. Pintado, som befuldmægtigede, bistået af advocaat R. Van der Hout) og Europa-Kommissionen (ved B. Martenczuk og L. Pignataro-Nolin, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (ved A. Buchta og M. Pérez Asinari, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom ClientEarth og PAN Europe mod EFSA (T-214/11, EU:T:2013:483) ophæves.

2)	Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) afgørelse af 12. december 2011 annulleres.

3)	EFSA bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) har afholdt i forbindelse med appellen og sagen i første instans.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen og sagen i første instans.

5)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

(1) EUT C 71 af 8.3.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-653/13) (1)

((Traktatbrud - miljø - Direktiv 2006/12/EF - artikel 4 og 5 - affaldshåndtering - den italienske Campania-region - Domstolens dom - dom for traktatbrud - delvis manglende opfyldelse af dommen - artikel 260, stk. 2, TEUF - bødestraffe - tvangsbøde - fast beløb))

(2015/C 311/06)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Konklusion

1)	Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på opfyldelse af dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115).

Den Italienske Republik betaler til Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« en tvangsbøde på 1 20 000 EUR for hver dag gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på opfyldelse af dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115), er forsinket, regnet fra datoen for afsigelsen af nærværende dom og indtil dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115) er fuldstændigt opfyldt.

3)	Den Italienske Republik betaler et fast beløb på 20 mio. EUR til Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.

4)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 93 af 29.3.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2015 — Diageo Brands BV mod Simiramida-04 EOOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-681/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser - begrundelse for afslag - tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til - retsafgørelse fra en anden medlemsstat, der er i strid med EU-varemærkeretten - direktiv 2004/48/EF - håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder - sagsomkostninger))

(2015/C 311/07)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Diageo Brands BV

Sagsøgt: Simiramida-04 EOOD

Konklusion

Artikel 34, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den omstændighed, at en afgørelse truffet i en medlemsstat er i strid med EU-retten, ikke kan begrunde, at denne afgørelse ikke anerkendes i en anden medlemsstat med henvisning til, at den er i strid med denne medlemsstats grundlæggende retsprincipper, såfremt den påberåbte retlige fejl ikke udgør en åbenbar overtrædelse af en retsregel, der anses for væsentlig i Unionens retsorden og dermed i retsordenen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller af en rettighed, der er anerkendt som grundlæggende i disse retsordener. Dette er ikke tilfældet med en fejl i forbindelse med anvendelsen af en bestemmelse såsom artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992.

Når retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, efterprøver, om der eventuelt er tale om en åbenbar overtrædelse af denne medlemsstats grundlæggende retsprincipper, skal den tage hensyn til den omstændighed, at de retsundergivne, medmindre særlige omstændigheder gør det for vanskeligt eller umuligt at anvende retsmidlerne i domsstaten, skal benytte sig af alle de til rådighed stående retsmidler i denne medlemsstat for på forhånd at forhindre en sådan overtrædelse.

Artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den finder anvendelse på sagsomkostninger, som parterne har afholdt i forbindelse med en erstatningssag anlagt i en medlemsstat med påstand om dækning af det tab, som en arrest, der er foretaget i en anden medlemsstat med henblik på at forhindre en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, har medført, når der i forbindelse med denne erstatningssag opstår et spørgsmål om anerkendelse af en afgørelse truffet i denne anden medlemsstat, hvorved det fastslås, at denne arrest er ubegrundet.

(1) EUT C 71 af 8.3.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/7

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Rusal Armenal ZAO og Rådet for Den Europæiske Union

(Forenede sager C-21/14 P) (1)

((Appel - dumping - import af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina - Republikken Armeniens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) - artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 384/96 - forenelighed med aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT)))

(2015/C 311/08)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. França og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Rusal Armenal ZAO (ved advokat B. Evtimov) og Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og J.-P. Hix, som befuldmægtigede, bistået af solicitor B. O'Connor og advokat S. Gubel)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Europa-Parlamentet (ved D. Warin og A. Auersperger Matić, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom Rusal Armenal mod Rådet (T-512/09, EU:T:2013:571) ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer afgørelse om de anbringender, som den ikke har taget stilling til.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 61 af 1.3.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — »CHEZ Razpredelenie Bulgaria« AD mod Komisia za zashtita ot diskriminatsia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien)

(Sag C-83/14) (1)

((Direktiv 2000/43/EF - princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse - bydele, der i overvejende grad bebos af romaer - elmålere, som er anbragt i en højde af seks til syv meter på elmaster, der udgør en del af elektricitetsnettet af luftledninger - begreberne »direkte forskelsbehandling« og »indirekte forskelsbehandling« - bevisbyrde - eventuel begrundelse - forebyggelse af manipulation af elmålere og ulovlige tilslutninger - proportionalitet - foranstaltningens generelle karakter - foranstaltningens stødende og stigmatiserende virkning - direktiv 2006/32/EF og 2009/72/EF - slutbrugerens manglende mulighed for at kontrollere sit elektricitetsforbrug))

(2015/C 311/09)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»CHEZ Razpredelenie Bulgaria« AD

Sagsøgt: Komisia za zashtita ot diskriminatsia

Procesdeltagere: Anelia Nikolova og Darzhavna Komisia za energiyno i vodno regulirane

Konklusion

Begrebet »forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse« som omhandlet i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, herunder i direktivets artikel 1 og artikel 2, stk. 1, skal fortolkes således, at dette begreb under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor alle elmålerne i en bydel, som i overvejende grad bebos af personer af romaoprindelse, er anbragt i en højde af seks til syv meter på elmaster, der udgør en del af elektricitetsnettet af luftledninger, mens sådanne elmålere i andre bydele er anbragt i under to meters højde, finder anvendelse, uden at der skal sondres mellem, om nævnte kollektive foranstaltning berører personer, der er af en vis etnisk oprindelse, eller om den berører personer, der, uden at være af denne oprindelse, sammen med førstnævnte personer udsættes for en ringere behandling eller stilles særlig ufordelagtigt som følge af denne foranstaltning.

Direktiv 2000/43, navnlig bestemmelserne i direktivets artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a) og b), skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som fastsætter, at det med henblik på, at det fastslås, at der foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse inden for de områder, der er omfattet af dette direktivs artikel 3, stk. 1, er et krav, at den ringere behandling eller hensættelse i en særlig ufordelagtig situation, der henvises til i ovennævnte litra a) og b), består i et indgreb i legitime rettigheder eller interesser.

Artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/43 skal fortolkes således, at en foranstaltning som den, der er beskrevet i denne domskonklusions punkt 1, udgør direkte forskelsbehandling som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt det viser sig, at nævnte foranstaltning er blevet indført og/eller opretholdes af grunde, der er knyttet til den fælles etniske oprindelse af størstedelen af beboerne i den omhandlede bydel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere under hensyntagen til alle de relevante omstændigheder i sagen samt reglerne om omvendt bevisbyrde i nævnte direktivs artikel 8, stk. 1.

Artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/43 skal fortolkes således, at:

—	denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det er en betingelse for, at der foreligger indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, at den særligt ufordelagtige situation skal være opstået på grund af race eller etnisk oprindelse

—

begrebet »tilsyneladende neutral« bestemmelse, betingelse eller praksis som omhandlet i nævnte bestemmelse skal forstås som en bestemmelse, betingelse eller praksis, der umiddelbart er udformet eller anvendes neutralt, dvs. under hensyntagen til andre faktorer end det beskyttede kendetegn, og som ikke kan sidestilles hermed

—

begrebet »særlig ufordelagtig« situation som omhandlet i samme bestemmelse ikke betegner et særligt væsentligt, åbenbart og alvorligt tilfælde af ulighed, men betyder, at det navnlig er personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse, der som følge af den omhandlede bestemmelse, betingelse eller praksis stilles i en ufordelagtig situation

—

såfremt det måtte antages, at en foranstaltning som den, der er beskrevet i denne domskonklusions punkt 1, ikke udgør direkte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i nævnte direktiv, kan en sådan foranstaltning således i princippet udgøre en tilsyneladende neutral praksis som omhandlet i litra b) i nævnte artikel 2, stk. 2, der stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer

—

en sådan foranstaltning ikke kan begrundes objektivt i hensynet til at varetage elektricitetsnettets sikkerhed og den korrekte registrering af elektricitetsforbruget, medmindre denne foranstaltning ikke går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at virkeliggøre disse legitime mål, og de ulemper, denne praksis skaber, står i et rimeligt forhold til de formål, der således tilstræbes. Dette er ikke tilfældet, såfremt det enten konstateres, at der findes andre hensigtsmæssige og mindre indgribende midler til at opnå nævnte mål, eller — i tilfælde af, at der ikke findes sådanne andre midler — at nævnte foranstaltning medfører et uforholdsmæssigt indgreb i den legitime interesse, som slutbrugere af elektricitet, der bor i den omhandlede bydel, som i overvejende grad bebos af beboere af romaoprindelse, har med henblik på at have adgang til elforsyningen under omstændigheder, der ikke er af stødende eller stigmatiserende karakter, og som gør det muligt for disse personer regelmæssigt at kontrollere deres elektricitetsforbrug, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 142 af 12.5.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-140/14) (1)

((Traktatbrud - direktiv 2008/98/EF og direktiv 1999/31/EF - forebyggelse og fjernelse af deponeringen af udgravningsmateriale og andet affald - deponering - manglende vedtagelse af foranstaltninger med henblik på fjernelse og opbevaring af dette affald - udøvelse af adgangen til domstolsprøvelse))

(2015/C 311/10)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Sanfrutos Cano og M. Žebre, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Slovenien (ved J. Morela, som befuldmægtiget)

Konklusion

Republikken Slovenien har

—

ved at have tilladt deponering af udgravningsmateriale på grundstykke nr. 115/1 i Teharje kommune (Bukovžlak), uden at sikre, at andet affald ikke tidligere eller samtidigt havde været opbevaret på dette anlæg og eftersom den ikke havde vedtaget foranstaltninger med henblik på fjernelse fra dette anlæg af affald, som ikke var omfattet af den udstedte godkendelse, således at det nævnte anlæg skulle anses for at være et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de betingelser og krav, der er fastsat dels i artikel 13 og artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, dels i artikel 5, stk. 3, litra e), artikel 6, sammenholdt med Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF, artikel 7-9, artikel 11 og artikel 12 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, samt bilag I, II og III til sidstnævnte direktiv,

—

ved ikke siden april 2009 at have vedtaget tilstrækkelige foranstaltninger for at forebygge og dernæst fjerne deponeringen af udgravningsmateriale, henhørende under rubrik for klassificering af affald nr. 17 05 06 (udgravningsmateriale ikke henhørende under rubrik nr. 17 05 05) og rubrik nr. 17 05 05 (udgravningsmateriale indeholdende farlige stoffer), på byggepladsen til udbygning af det kommunale handelsområde Gaberje-syd, således at dette anlæg ligeledes skulle anses for et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de førnævnte bestemmelser i direktiv 1999/31 og direktiv 2008/98 samt artikel 12, 15 og 17 i sidstnævnte direktiv,

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samtlige disse bestemmelser.

2)	Republikken Slovenien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 184 af 16.6.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-145/14) (1)

((Traktatbrud - miljø - direktiv 1999/31/EF - artikel 14 - deponering af affald - ikke farligt affald - eksisterende deponeringsanlæg opfylder ikke kravene))

(2015/C 311/11)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Petrova og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien (ved E. Petranova og D. Drambozova, som befuldmægtigede)

Konklusion

Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, litra a)-c), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at deponeringsanlæg for ikke farligt affald på dens territorium kun fortsætter driften, hvis de opfylder kravene i dette direktiv.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Bulgarien.

3)	Europa-Kommissionen og Republikken Bulgarien bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 159 af 26.5.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Sommer Antriebs- und Funktechnik GmbH mod Rademacher Geräte-Elektronik GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-369/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - affald af elektrisk og elektronisk udstyr - direktiv 2002/96/EF - artikel 2, stk. 1, og artikel 3, litra a), samt bilag I A og I B - direktiv 2012/19/EU - artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 2, stk. 3, litra b), og artikel 3, stk. 1, litra a) og b), samt bilag I og II - begreberne elektrisk og elektronisk udstyr og elektrisk og elektronisk værktøj - garageportmotorer))

(2015/C 311/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sommer Antriebs- und Funktechnik GmbH

Sagsøgt: Rademacher Geräte-Elektronik GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, og stk. 3, litra a), i og nr. 6 i bilag I A og nr. 6 i bilag I B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), på den ene side, og artikel 2, stk. 1, litra a), stk. 3, litra b), og artikel 3, stk. 1, litra a) og b), i og nr. 6 i bilag I og nr. 6 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), på den anden side, skal fortolkes således, at garageportmotorer som de i hovedsagen omhandlede, der drives af en elektrisk spænding på ca. 220-240 V, og som er bestemt til sammen med den pågældende garageport at blive indbygget i bygningens tekniske installationer, og som til enhver tid kan afmonteres, monteres på ny og/eller eftermonteres, er omfattet af anvendelsesområdet for henholdsvis direktiv 2002/96/EF og direktiv 2012/19/EU i den overgangsperiode, der er fastsat i sidstnævnte direktivs artikel 2, stk. 1, litra a).

(1) EUT C 439 af 8.12.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

(Sag C-468/14) (1)

((Traktatbrud - direktiv 2001/37/EF - fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer - artikel 2, nr. 4), og artikel 8 - forbud mod markedsføring af tobak, som indtages oralt - løs snus))

(2015/C 311/13)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga og M. Clausen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Danmark (ved C. Thorning og M. Wolff, som befuldmægtigede)

Konklusion

Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 4), sammenholdt med artikel 8, i direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer ved at opretholde en retstilstand, hvor salg af løs snus er tilladt.

2)	Kongeriget Danmark betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 439 af 8.12.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/12

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-485/14) (1)

((Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen - afgift på vederlagsfri overdragelser - fritagelse - arv og gaver - forskelsbehandling - institutioner der er etableret i en anden medlemsstat - bilateral skatteaftale))

(2015/C 311/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved D. Colas og J. — S. Pilczer, som befuldmægtigede)

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den udelukkende indrømmer fritagelse for afgift på vederlagsfri overdragelser for gaver og arv, der tilfalder offentlige eller almennyttige institutioner, når disse er etableret i Frankrig, i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller en stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, som har indgået en bilateral aftale med Den Franske Republik.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 7 af 12.1.2015.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/14

Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet

(Sag C-136/15 P)

(2015/C 311/19)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Mohammad Makhlouf (ved avocat G. Karouni)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	De af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelser og forordninger, der er omfattet af nærværende søgsmål, erklæres for ugyldige, for så vidt som de vedrører appellanten.

—	Rådet tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig et enkelt anbringende om, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af reglerne om den forpligtelse, der påhviler Rådet.

Appellanten har særligt gjort gældende, at Retten har støttet sig på Rådets begrundelse, som er utilstrækkelig og ufuldstændig, hvilket forhindrede appellanten i at fastlægge de særlige og konkrete grunde til opførelsen på listen. Som følge heraf har appellanten ikke kunnet sikre et adækvat forsvar, idet appellanten befandt sig i faktisk uvidenhed om de omstændigheder vedrørende undertrykkelse af demonstranter, at have ydet støtte til regimet eller at have draget fordel af regimet, som blev lagt appellanten til last.

Retten har desuden åbenbart fordrejet sin begrundelsespligt ved at forsøge at dække over Rådets passivitet, idet der, fejlagtigt og for første gang i dommen, henvises til den omstændighed, at appellanten »nyder gavn af og støtter regimet«.

Den omstændighed, at det strafbare forhold, som er grundlag for den restriktive foranstaltning, ikke klart og præcist fremgår af Rådets begrundelse, har således væsentligt skadet udøvelsen af appellantens ret til forsvar.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/15

Appel iværksat den 19. maj 2015 af Robert Aubineau, m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 18. marts 2015 i sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13, Cahier m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sag C-227/15 P)

(2015/C 311/20)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Robert Aubineau, m.fl. (ved advokat Ch.-E. Gudin)

De andre parter i appelsagen: Rådet, Kommissionen og Frankrig

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	dommen, som afslår at anerkende forbuddet for producent-destillatører mod selv at destillere vin, der er produceret i overskud i forhold til den mængde, der normalt fremstilles vin af, med den begrundelse, at de kunne ansøge om tilladelse og med henblik herpå først blive destillatører, annulleres.

—	dommen, som afslår at anerkende den diskriminerende karakter af forordning (EF) nr. 1623/2000 (1), som ikke giver de samme rettigheder til producenter af brændevin, annulleres.

—

dommen, som afslår at anerkende institutionernes fejl og ansvar, idet de har indført en lovgivning, som er uforenelig med princippet om forbud mod forskelsbehandling, der som et generelt EU-retligt princip findes i Domstolens retspraksis og i artikel 40 TEUF, når det fremgår af en fælles markedsordning, som det er tilfældet i den foreliggende sag, annulleres.

—

dommen, som afslår at anerkende den skade, som appellanterne har lidt som følge af en forordning, der har to betydninger, som har ført alle nationale retsinstanser til at sanktionere appellanterne strengt, annulleres. Denne dobbelte betydning er en direkte følge af et dokument, som forfatterne har ansvaret for, i det foreliggende tilfælde Kommissionen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremført fire anbringender.

For det første har de gjort gældende, at Rettens dom skal annulleres, idet den afslår at anerkende den diskriminerende karakter af forordning nr. 1623/2000, som ikke giver samme rettigheder til brændevinsproducenter.

For det andet er de af den opfattelse, at retten har begået en retlig fejl ved at afslå at anerkende institutioners fejl og ansvar, idet de har indført og fortolket en lovgivning, som er uforenelig med princippet om forbud mod forskelsbehandling, som findes såvel som generelt EU-retligt princip i Domstolens retspraksis, som i artikel 40 TEUF, når det findes inden for rammerne af en fælles markedsordning, som det er tilfældet i den foreliggende sag.

For det tredje har appellanterne foreholdt Retten, at den ikke har anerkendt den skade, de har lidt. Den mulige dobbelte fortolkning af forordning nr. 1623/2000 har ført de nationale retsinstanser til at sanktionere appellanterne strengt, og denne ulovlighed er følgelig selve årsagen til den lidte skade.

Endelig har appellanterne kritiseret Retten for at have tilsidesat betydningen og rækkevidden af forordningens artikel 65, som foreskriver særlige formkrav for producenter, som råder over deres egne destilleriinstallationer, og som har til hensigt at foretage obligatorisk destilleri af deres eget overskud i forhold til den mængde, der normalt fremstilles vin af.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25.7.2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (EFT L 194, s. 45).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/16

Appel iværksat den 26. maj 2015 af Emsibeth SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 26. marts 2015 i sag T-596/13 — Emsibeth mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-251/15 P)

(2015/C 311/21)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Emsibeth SpA (ved avvocato A. Arpaia)

Den anden part i appelsagen i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom (dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26.3.2015, sag T-596/13) ophæves.

—	Der træffes afgørelse om sagens realitet.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, der er afholdt i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse eller fejlagtigt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2007/2009 (1). Dommen er navnlig ikke korrekt for så vidt de kriterier på baggrund af hvilke, Retten har vurderet begreberne (i) relevant kundekreds, spørgsmålet om, hvorvidt (ii) varerne eller (iii) varemærkerne er af samme eller lignende art og (iv) om der er risiko for forveksling mellem de to varemærker.

(i)

Den appellerede dom er usammenhængende, eftersom den har beskrevet den gennemsnitlige forbruger — defineret som den relevante kundekreds — som værende »almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet«, samtidig med, at Retten, idet den konkret vurderede, hvorvidt sidstnævnte er i stand til at adskille de åbenlyst forskellige varemærker, anså den gennemsnitlige forbruger for at være helt overfladisk og ude af stand til at foretage en selvstændig vurdering af en ganske lav sværhedsgrad.

(ii)

Den appellerede dom forekommer at være i strid med Fællesskabets retspraksis, hvorefter der i forbindelse med vurderingen af ligheden mellem varer skal tages hensyn til alle relevante faktorer i forbindelse med disse varer, herunder varernes art, anvendelsesformål og benyttelse, om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden samt deres distributionskanaler. Retten har slet ikke taget nogen af disse faktorer i betragtning i forbindelse med sin vurdering i det foreliggende tilfælde, og den begrænsede sig til at konkludere, at hårfarvnings- og håraffarvningspræparater »indgår« i kosmetik, og at disse varer dermed skal anses for identiske.

(iii)

Den appellerede dom er behæftet med en fejl i den del, hvori den sammenligner et ordmærke med et sammensat varemærke, eftersom den ikke lagde tilstrækkelig vægt på de figurbestanddele i det andet varemærke, som ikke findes i det første varemærke, og som er egnet til at adskille de to varemærker, og dermed indskrænkede sin vurdering til blot at bestå af en sammenligning af ordbestanddelene.

I den appellerede dom er der desuden ikke foretaget en sammenligning af det første ord i det ældre varemærke (Mc), og der er ikke taget hensyn til, at dette præfiks, hvis det sættes foran et navn og henset til dets store udbredelse, er et almenkendt skotsk navn, der derfor udtales på engelsk alle hele den relevante kundekreds og ikke alene af den angelsaksiske kundekreds.

iv)	Den appellerede dom er behæftet med en fejl for så vidt angår den del, hvori det konkluderes, at der — trods adskillige forskelle mellem de sammenlignede mærker — er en risiko for forveksling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/17

Appel iværksat den 8. juni 2015 af Sea Handling SpA, in liquidazione, tidligere Sea Handling SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-456/13, Sea Handling mod Kommissionen

(Sag C-271/15 P)

(2015/C 311/22)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Sea Handling SpA, in liquidazione, tidligere Sea Handling SpA (ved avvocati B. Nascimbene og M. Merola)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 25. marts 2015 i sag T-456/13 ophæves.

—	Europa-Kommissionens afgørelse Ares (2013)2028929 af 12. juni 2013 om afvisning af SEA Handlings begæring om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende sag SA.21420 — Italia/SEA Handling annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Den appellerede dom er behæftet med en retlig fejl, og den er selvmodsigende og utilstrækkeligt begrundet for så vidt angår efterprøvelsen af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af formålet med undersøgelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 (1).

Retten begik en retlig fejl, idet den fastslog, at Kommissionen med rette kunne anvende den generelle formodning om fortrolighed i forbindelse med en begæring om aktindsigt i specifikke dokumenter. Rettens fortolkning af undtagelsen om beskyttelsen af formålet med undersøgelser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 er en restriktion af retten til aktindsigt, som (i) er uforholdsmæssig i forhold til de mål, der forfølges med artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, og (ii) ikke tilstrækkeligt begrundet.

Med det første klagepunkt gør appellanten gældende, at Retten ikke kan tillade, at Kommissionen modsætter sig den generelle formodning i forbindelse med en begæring om aktindsigt i sagsakterne i en sag om statsstøtte, hvori de ønskede dokumenter er præcist og detaljeret udpeget. Dette gælder så meget desto mere i en sag som den omhandlede, der er kendetegnet ved Kommissionens forkastelige procedurefejl, der har omdannet den generelle formodning om fortrolighed til en uafkræftelig formodning, der ikke kan anfægtede af den person, der begærer aktindsigt, hvilket er i strid med ordlyden af artikel 4 i forordning nr. 1049/2001.

Med det andet klagepunkt gør appellanten gældende, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet med hensyn til, hvorfor det er muligt at anvende den retsgrundsætning, som er fastsat i Domstolens dom af 29. juni 2010, Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau, sag C-139/07 P, EU:C:2010:376, på sager, som er kendetegnet ved, at der er tale om en begæring om aktindsigt i enkelte præcist udpegede dokumenter, og ikke i alle sagsakterne.

Andet anbringende: I den appellerede dom er der begået en retlig fejl, for så vidt der gives afslag på delvis aktindsigt i dokumenterne.

Retten begik en fejl, idet den fastslog, at anvendelsen af den generelle formodning kunne begrunde afslaget på udbredelsen af de ønskede dokumenter, og den bemyndigede dermed Kommissionen til at give afslag på delvis aktindsigt. I det foreliggende tilfælde var de betingelser, som Domstolen tidligere har påberåbt med henblik på afslag på delvis aktindsigt i dokumenter, som er omfattet af den generelle formodning om fortrolighed, ikke opfyldt, og Kommissionen kunne dermed ikke lovligt give afslag på delvis aktindsigt alene med den begrundelse, at dokumenterne indgik i de administrative sagsakter vedrørende en procedure for kontrol af statsstøtte.

Tredje anbringende: I den appellerede dom er der begået en retlig fejl, eftersom Retten har tilsidesat sin forpligtelse til at undersøge de dokumenter, der er genstand for afslaget på aktindsigt.

Retten har begået en retlig fejl, eftersom den har tilsidesat sin pligt til at undersøge de dokumenter, der er omfattet af afslaget på aktindsigt ved at lægge til grund, at den kan kontrollere Kommissionens handling uden at konsultere de omhandlede dokumenter.

Fjerde anbringende: Selvmodsigelse og retlig fejl, idet Retten ikke har lagt vægt på de processuelle fejl, der blev begået ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

Den appellerede dom er behæftet med en retlig fejl, eftersom den ikke gav medhold i, at de processuelle fejl, der blev begået af Kommissionen, har haft følger for appellantens mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende anvendelsen af den generelle formodning om fortrolighed i det foreliggende tilfælde. Retten har ikke taget højde for, at de omhandlede fejl har tilsidesat appellantens proceduremæssige rettigheder, og den har dermed været medvirkende til, at den generelle formodning om, at det vil være til skade for beskyttelsen af formålet med undersøgelser — der er en almindelig formodning — er omdannet til en uafkræftelig formodning.

Femte anbringende: Retlig fejl for så vidt Retten ikke har givet medhold i, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse.

Retten har begået en retlig fejl, idet den bekræftede, at der ikke forelå en mere tungtvejende offentlig interesse, som gik forud for undtagelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, uden at tage appellantens argumenter i denne henseende i betragtning.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Warszawie (Polen) den 17 juni 2015 — Edyta Mikołajczyk mod Marie Louise Czarnecka og Stefan Czarnecki

(Sag C-294/14)

(2015/C 311/23)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Apelacyjny w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Edyta Mikołajczyk

Sagsøgte: Marie Louise Czarnecka og Stefan Czarnecki

Præjudicielle spørgsmål

Er sager om omstødelse af et ægteskab efter en af ægtefællernes død omfattet af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1)?

2)	Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende: Omfatter anvendelsesområdet for ovennævnte forordning også sager om omstødelse af et ægteskab, som er anlagt af en anden person end en af ægtefællerne?

3)	Hvis det andet spørgsmål besvares bekræftende: Kan rettens kompetence i sager om omstødelse af et ægteskab, som er anlagt af en anden person end en af ægtefællerne, støttes på de i forordningens artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led, anførte grundlag?

(1) EUT L 338, s. 1

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 18. juni 2015 — UAB »Borta« mod VĮ Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija

(Sag C-298/15)

(2015/C 311/24)

Processprog: litausk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Borta«

Sagsøgt: VĮ Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i direktiv 2004/17 (1) forstås og fortolkes, enten samlet eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse bestemmelser) således, at:

(a)	de er til hinder for en national regel, hvorefter hovedentreprisen som identificeret af den ordregivende myndighed i et tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af leverandøren?

(b)

de er til hinder for en ordning, der er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret af den ordregivende myndighed i de omtvistede udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i henhold til den offentlige indkøbskontrakt?

Skal bestemmelserne i artikel 10, 46 og 47 i direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse bestemmelser) således, at:

(a)

principperne om ligebehandling af leverandører og gennemsigtighed ikke er tilsidesat i et tilfælde, hvor den ordregivende myndighed:

—	på forhånd i udbudsdokumenterne fastlægger en generel mulighed for at kumulere leverandørers faglige kapacitet, men ikke fastsætter ordningen for gennemførelse af denne mulighed

—	efterfølgende under udbudsproceduren mere detaljeret definerer de krav, som regulerer bedømmelsen af leverandørernes kvalifikationer, ved at opstille visse begrænsninger for kumulationen af leverandørers faglige kapacitet

—	forlænger fristen for afgivelse af bud på grund af den mere detaljerede definition af kvalifikationskravenes indhold og offentliggør denne forlængelse i EU-Tidende?

(b)	en begrænsning for kumulationen af leverandørers kapacitet ikke skal være klart angivet på forhånd, hvis den særlige karakter af den ordregivende myndigheds virksomhed og de særlige forhold i den offentlige indkøbskontrakt gør en sådan begrænsning forudsigelig og berettiget?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«) (EUT L 134, s. 1).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Łodzi (Polen) den 22. juni 2015 — Straffesag mod G.M. og M.S.

(Sag C-303/15)

(2015/C 311/25)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Łodzi

Tiltalte i straffesagen

G.M. mod M.S

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (1) fortolkes således, at det ved manglende meddelelse af forskrifter, der er klassificeret som tekniske forskrifter, er muligt at foretage en differentiering, således at den manglende meddelelse af forskrifter, som vedrører frihedsrettigheder, der ikke er omfattet af begrænsningerne i artikel 36 TEUF, skal have som konsekvens, at disse forskrifter ikke må anvendes i en bestemt sag til afgørelse, hvorimod den nationale retsinstans, som samtidig er en EU-retsinstans, i tilfælde af forskrifter, som vedrører frihedsrettigheder, der er omfattet af begrænsningerne i traktatens artikel 36, kan efterprøve, om disse forskrifter trods den manglende meddelelse opfylder kravene i traktatens artikel 36 og kan anvendes?

(1) EUT L 204, s. 37.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/21

Sag anlagt den 23. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-306/15)

(2015/C 311/26)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Sanfrutos Cano og L. Nicolae, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7. februar 2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (1), idet Rumænien ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Rumænien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 30. september 2013.

(1) EUT L 37, s. 10.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 26. juni 2015 — Hemming, trading as »Simply Pleasure Ltd.« m.fl. mod Westminster City Council

(Sag C-316/15)

(2015/C 311/27)

Processprog: Error! Reference source not found.

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hemming, trading as »Simply Pleasure Ltd.«, James Alan Poulton, Harmony Ltd, Gatisle Ltd, trading as »Janus«, Winart Publications Ltd, Darker Enterprises Ltd og Swish Publications Ltd.

Sagsøgt: Westminster City Council

Præjudicielle spørgsmål

Når en person, der ansøger om tilladelse eller fornyelse af en tilladelse til at drive sexvirksomhed, skal betale et gebyr bestående af to dele, hvoraf den ene vedrører den administrative behandling af ansøgningen og ikke kan tilbagebetales, og den anden vedrører forvaltningen af tilladelsesordningen og kan tilbagebetales, hvis tilladelsen ikke udstedes:

(1)

betyder kravet om betaling af et gebyr, herunder den anden del, der kan tilbagebetales, som et EU-retligt spørgsmål og uden videre, da, at de indstævnte havde en udgift til deres ansøgninger, som var i strid med artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (1), for så vidt som dette gebyr oversteg enhver omkostning, som Westminster City Council måtte have til behandling af ansøgningen?

(2)

afhænger en konklusion, om at et sådant krav skal anses for at indebære en udgift — eller i givet fald en udgift, der overstiger Westminster City Councils omkostninger til behandling af ansøgningen — af virkningen af yderligere (og i bekræftende fald hvilke) omstændigheder, f.eks.:

a)	beviser, der godtgør, at betalingen af den anden del, der kan tilbagebetales, påførte eller kunne påføre en ansøger visse udgifter eller tab,

b)	størrelsen af den anden del, der kan tilbagebetales, og det tidsrum, hvor den tilbageholdes, inden den tilbagebetales, eller

c)	enhver besparelse i Westminster City Councils omkostninger til behandling af ansøgninger (og dermed den del, som ikke kan tilbagebetales), som skyldes, at alle ansøgere skal forudbetale et gebyr bestående af begge dele?

(1) EUT L 376, s. 36.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 26. juni 2015 — X og Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-317/15)

(2015/C 311/28)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X og Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål

Omfatter det i artikel 64, stk. 1, TEUF omhandlede princip om anvendelse af restriktioner over for tredjelande også anvendelsen af restriktioner, som findes i henhold til en national ordning såsom den i denne sag omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist, der også kan finde anvendelse i situationer, som ikke vedrører [org. s. 18] direkte investeringer, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder?

Omfatter det i artikel 64, stk. 1, TEUF omhandlede princip om anvendelse af restriktioner med hensyn til kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser, også restriktioner, der som den omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist hverken gælder for tjenesteyderen eller regulerer betingelserne for eller arten af tjenesteydelsen?

Omfatter begrebet »kapitalbevægelser, som vedrører finansielle tjenesteydelser« som omhandlet i artikel 64, stk. 1, TEUF, også et tilfælde som det foreliggende, hvor en indbygger i en medlemsstat har åbnet en (værdipapir)konto i en bank uden for EU, og har det derved betydning, om, og i bekræftende fald, i hvilket omfang denne bank i denne forbindelse har udført aktiviteter for kontoindehaveren?

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 26. juni 2015 — Tecnoedi Costruzioni Srl mod Comune di Fossano

(Sag C-318/15)

(2015/C 311/29)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tecnoedi Costruzioni Srl

Sagsøgt: Comune di Fossano

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og princippet om den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser, ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling samt proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for en ordning såsom den i Italien gældende ved artikel 122, stk. 9, og artikel 253, stk. 20a, i lovdekret nr. 163/2006 om automatisk udelukkelse af unormalt lave bud i procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter om arbejder under beløbsgrænsen, der har en grænseoverskridende interesse?

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/24

Appel iværksat den 30. juni 2015 af Polynt SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-134/13, Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

(Sag C-323/15 P)

(2015/C 311/30)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Polynt SpA (ved advokat C. Mereu)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Sitre Srl, New Japan Chemical, REACh ChemAdvice GmbH, Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom i sag T-134/13 ophæves.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellantens annullationssøgsmål.

—	Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at idet Retten frifandt ECHA for appellantens påstand om annullation, tilsidesatte Retten EU-retten. Appellanten gør navnlig gældende, at Retten begik flere retlige fejl i forbindelse med sin begrundelse og fortolkning af de retlige rammer, der fandt anvendelse på appellantens situation. Dette resulterede i, at Retten begik følgende retlige fejl:

—	Retten har afgivet modstridende og fejlagtige bemærkninger vedrørende nødvendigheden af hensyntagen til risikovurderingen i henhold til REACH-forordningens artikel 57, litra f) (1), hvilket førte til en fejlfortolkning af samme bestemmelse.

—	Retten har afgivet modstridende bemærkninger og har fraveget fra fast retspraksis vedrørende status og betydningen af vejledende dokumenter ved fortolkningen af, hvad der menes med »problematiske i samme grad« i samme forordnings artikel 57, litra f).

—	Rettens har anvendt REACH-forordningens artikel 60, stk. 2, fejlagtigt, hvilket har ført til en utilstrækkelig begrundelse.

—	Retten har anvendt en forkert juridisk bestemmelse ved sin afvisning af argumenterne vedrørende arbejdstager- og forbrugereksponering, hvorved artikel 57, litra f), blev forkert anvendt.

På denne baggrund gør appellanten gældende, at Rettens afgørelse i sag T-134/13 skal ophæves, og den anfægtede afgørelse skal annulleres.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/25

Appel iværksat den 30. juni 2015 af Hitachi Chemical Europe GmbH and Polynt SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-135/13, Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

(Sag C-324/15 P)

(2015/C 311/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Hitachi Chemical Europe GmbH og Polynt SpA (ved advokat C. Mereu)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Sitre Srl, REACh ChemAdvice GmbH, New Japan Chemical, Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom i sag T-135/13 ophæves.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—	Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne gør gældende, at idet Retten frifandt ECHA for appellanternes påstand om annullation, tilsidesatte Retten EU-retten. Appellanterne gør navnlig gældende, at Retten begik flere retlige fejl i forbindelse med sin begrundelse og fortolkning af de retlige rammer, der fandt anvendelse på appellanternes situation. Dette resulterede i, at Retten begik følgende retlige fejl:

—	Retten har afgivet modstridende og fejlagtige bemærkninger vedrørende nødvendigheden af hensyntagen til risikovurderingen i henhold til REACH-forordningens artikel 57, litra f) (1), hvilket førte til en fejlfortolkning af samme bestemmelse.

—	Retten har afgivet modstridende bemærkninger og har fraveget fra fast retspraksis vedrørende status og betydningen af vejledende dokumenter ved fortolkningen af, hvad der menes med »problematiske i samme grad« i samme forordnings artikel 57, litra f).

—	Rettens har anvendt REACH-forordningens artikel 60, stk. 2, fejlagtigt, hvilket har ført til en utilstrækkelig begrundelse.

—	Retten har anvendt en forkert juridisk bestemmelse ved sin afvisning af argumenterne vedrørende arbejdstager- og forbrugereksponering, hvorved artikel 57, litra f), blev forkert anvendt.

På denne baggrund gør appellanterne gældende, at Rettens afgørelse i sag T-135/13 skal ophæves, og den anfægtede afgørelse skal annulleres.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 1. juli 2015 — »DNB Banka« AS mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-326/15)

(2015/C 311/32)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā apgabaltiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»DNB Banka« AS

Den anden part i appelsagen: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielle spørgsmål

Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f) (1), når medlemmerne af gruppen har hjemsted i forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet gennemført med forskellige betingelser, som ikke er forenelige?

Kan en medlemsstat begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige betingelser for at anvende fritagelsen i sin medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet gennemført med restriktioner, der begrænser afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters mulighed for at anvende den tilsvarende merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat?

Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal betale merværdiafgift, har hjemsted, når tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?

Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer« som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den selvstændige gruppe af personer?

Såfremt svaret på dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige økonomiske virksomhed gensidigt leveres support-ydelser med henblik på udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan gruppe består, godtgøres med tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for interne afregningspriser?

Kan en medlemsstat begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i lovgivningen om direkte beskatning i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted?

Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig gruppe af personer som omhandlet i den nævnte bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være en afgiftspligtig person fra et tredjeland?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/27

Appel iværksat den 3. juli 2015 af Den Franske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. april 2015 i sag T-402/12 — Carl Schlyter mod Europa-Kommissionen

(Sag C-331/15 P)

(2015/C 311/33)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, D. Colas og F. Fize, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Carl Schlyter, Europa-Kommissionen, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. april 2015 i sag T-402/12, Carl Schlyter mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juni 2012 om afslag i status quo-perioden på aktindsigt i Kommissionens udførlige udtalelse om et udkast til opgørelse om indholdet af og kravene vedrørende forelæggelse af den årlige indberetning af nanopartikelstoffer (2011/673/F), som de franske myndigheder havde meddelt Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (1) af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	De indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved appelskrift indgivet den 3. juli 2015 har den franske regering i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. april 2015 i sag T-402/12, Carl Schlyter mod Kommissionen (herefter »den appellerede dom«).

Til støtte for sin appel har den franske regering fremsat et enkelt anbringende.

Den franske regering har til støtte for dette anbringende anført, at Retten har begået flere retlige fejl for så vidt angår kvalificeringen af den procedure, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (herefter »direktiv 98/34«) og for så vidt angår anvendelsen af undtagelsen om beskyttelse af formålet med undersøgelser i artikel 4, stk. 2, tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter »forordning 1049/2001«).

For det første, har den franske regering gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved ikke at kvalificere proceduren i direktiv 98/34 som en undersøgelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001.

I denne henseende har den franske regering for det første anført, at den definition, som Retten i den appellerede dom har givet af begrebet undersøgelse, ikke støtter sig på nogen definition, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001, direktiv 98/34 eller retspraksis.

Derudover er denne definition for det andet ikke i overensstemmelse med den løsning, som Retten (Ottende Afdeling) nåede frem til i sin dom af 25. september 2014, Spirlea mod Kommissionen, i sag T-306/12. I denne dom anerkendte Retten nemlig, at den såkaldte »EU pilot-procedure« kan kvalificeres som en undersøgelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001. Ifølge den franske regering udviser formålene med og forløbet af den såkaldte »EU pilot-procedure« imidlertid væsentlige lighedspunkter med formålene med og forløbet af proceduren i direktiv 98/34.

For det tredje er den franske regering — såfremt Domstolen tiltræder definition af begrebet undersøgelse i den appellerede dom — af den opfattelse, at proceduren i direktiv 98/34 under alle omstændigheder falder ind under denne definition i betragtning af dens formål og forløb.

For det andet er den franske regering i første omgang af den opfattelse, at Retten har begået en retlig fejl, idet den subsidiært fandt, at udbredelsen af dette dokument — selv i tilfælde af, at Kommissionens udførlige udtalelse indgår i en undersøgelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 — ikke nødvendigvis skader formålet med proceduren i direktiv 98/34.

I denne henseende har den franske regering anført, at sagsøgeren på intet tidspunkt i sin oprindelige stævning, i replikken eller i bemærkningerne til de skriftlige indlæg fra intervenienterne, har anført et argument om, at udbredelsen af det anfægtede dokument — for det tilfælde, at proceduren i direktiv 98/34 udgør en undersøgelse — ikke vil være til skade for formålet med denne undersøgelse.

Følgelig finder den franske regering, for så vidt som det anbringende, der blev fremsat subsidiært af Retten, ikke blev fremsat af sagsøgeren og vedrører den materielle lovlighed af den anfægtede afgørelse, at Retten i den appellerede doms præmis 84-88 har begået en retlig fejl ved af egen drift at fremsætte dette anbringende.

For det andet fastslog Retten ved den appellerede dom, at formålet med proceduren i direktiv 98/34 er at undgå, at den nationale lovgiver vedtager en national teknisk forskrift, som hindrer den frie bevægelighed for varer, den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden for tjenesteydere inden for det indre marked (den appellerede doms præmis 85).

Den franske regering er imidlertid af den opfattelse, at Retten herved har foretaget en restriktiv fortolkning af formålet med proceduren i direktiv 98/34.

Den franske regering finder nemlig, at proceduren i direktiv 98/34 sammen med formålet om at sikre den nationale lovgivnings overensstemmelse med EU-retten ligeledes forfølger et formål om kvalitet i dialogen mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat.

(1) EFT L 204, s. 37.

(2) EFT L 145, s. 43

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbetsdomstolen (Sverige) den 6. juli 2015 — Unionen mod Almega Tjänsteförbunden og ISS Facility Services AB

(Sag C-336/15)

(2015/C 311/34)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Arbetsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Unionen

Sagsøgte: Almega Tjänsteförbunden og ISS Facility Services AB

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med direktivet (1) om overførsel af virksomheder, at en erhverver — efter at der er gået et år efter overførsel af en virksomhed — i forbindelse med anvendelsen af en bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst, som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én og samme arbejdsgiver er en forudsætning for forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når arbejdstagerne i henhold til en enslydende bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget hensyn til denne anciennitet?

(1) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82, s. 16).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 7. juli 2015 — Luc Vanderborght mod Verbond der Vlaamse Tandartsen VZW

(Sag C-339/15)

(2015/C 311/35)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Luc Vanderborght

Sagsøgt: Verbond der Vlaamse Tandartsen VZW

Præjudicielle spørgsmål

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, der absolut og uden undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for mund- og tandpleje, således som det er tilfældet med den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame vedrørende tandpleje?

Skal et reklameforbud for mund- og tandpleje anses for en »bestemmelse vedrørende produkters sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked?

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges praksis, som er rettet til offentligheden?

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (2) af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er til hinder for en national lov, der absolut og uden undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder reklame ad elektronisk vej (websted), således som det er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame vedrørende tandpleje?

5)	Hvordan skal man fortolke begrebet »informationssamfundstjenester« som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34 (3)/EF som ændret ved direktiv 98/48/EF (4))?

6)	Skal artikel 49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod reklame for tandpleje?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1)

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s 37).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20.7.1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 217, s. 18).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 8. juli 2015 — J. Klinkenberg mod Minister van Infrastructuur en Milieu

(Sag C-343/15)

(2015/C 311/36)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. Klinkenberg

Sagsøgt: Minister van Infrastructuur en Milieu

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1 direktiv 1999/63/EF (1) og § 1, stk. 1, i bilaget »Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende« fortolkes således, at dette direktiv og denne aftale finder anvendelse på en tjenestemand, der gør tjeneste i statens rederi, de Rijksrederij, og som er medlem af besætningen på et skib, hvormed der udføres fiskeriinspektion?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal artikel 2 i direktiv 89/391/EØF (2), artikel 1, stk. 3, og artikel 2, nr. 1 og 2, i direktiv 93/104/EG (3) og artikel 1, stk. 3, artikel 2, nr. 1 og 2, i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at direktiv 93/104/EF og direktiv 2003/88/EF (4) finder anvendelse på en tjenestemand som omhandlet i spørgsmål 1?

Skal artikel 3, 5 og 6 i direktiv 93/104/EG og artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at de er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter de timer, hvori den i spørgsmål 1 omhandlede tjenestemand under sejladsen ikke arbejder men er forpligtet til at stå til rådighed og kunne tilkaldes til tjeneste med henblik på at afhjælpe forstyrrelser i maskinrummet, betragtes som hviletid?

Skal artikel 3, 5 og 6 i direktiv 93/104/EF og artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at de er til hinder for en ordning i en medlemsstat hvorefter de timer, hvori den i spørgsmål 1 omhandlede tjenestemand under sejladsen ikke arbejder, men hvori han på kaptajnens anvisning er forpligtet til at gøre tjeneste, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til skibets umiddelbare sikkerhed, sikkerheden for personer om bord, ladning eller miljøet eller for at yde hjælp til andre skibe eller personer i nød, skal betragtes som hviletid?

(1) Rådets direktiv 1999/63/EF af 21.6.1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) — Bilag: Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende (EFT L 167, s. 33).

(2) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.6.1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1).

(3) Rådets direktiv 93/104/EF af 23.11.1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307, s. 18).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Appeal Commissioners (Irland) den 6. juli 2015 — National Roads Authority mod The Revenue Commissioners

(Sag C-344/15)

(2015/C 311/37)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Appeal Commissioners

Parter i hovedsagen

Sagsøger: National Roads Authority

Sagsøgt: The Revenue Commissioners

Præjudicielle spørgsmål

Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed, såsom at give adgang til en vej mod betaling af en vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private organer, som opkræver vejafgifter på forskellige betalingsveje i medfør af en aftale med den pågældende offentlige myndighed i henhold til nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) da fortolkes således, at det pågældende offentligretlige organ skal anses for at konkurrere med de pågældende private erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det offentligretlige organ behandles som en ikke-afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem det offentligretlige organ og de pågældende private erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en privat erhvervsdrivende kunne komme ind på markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der ville konkurrere med den af det offentligretlige organ drevne betalingsvej?

2)	Hvis der ikke foreligger en formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er konkurrenceforvridning af en vis betydning i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv 2006/112/EF omhandlede forstand?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/33

Appel iværksat den 7. juli 2015 af Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. april 2015 i sag T-169/12, Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-345/15 P)

(2015/C 311/38)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) (ved advokat B. Evtimov og solicitor D. O'Keeffe)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Euroalliages

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom ophæves.

—	Der træffes endelig afgørelse i sagen, hvis det er muligt på det pågældende stadium af proceduren.

—	Subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Intervenienterne tilpligtes at bære deres egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at Retten i sin dom tilsidesatte EU-retten ved sin vurdering af appellanternes anbringender på følgende vis:

—

Appellanterne har med deres første appelanbringende anført, at Retten begik en fejl ved sin fortolkning af artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (1) (herefter »antidumpinggrundforordningen«), og at Retten begik en fejl ved sin retlige vurdering, da den forkastede det i første instans fremsatte anbringende om, at antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 9, og henvisningen i dette stykke til antidumpinggrundforordningens artikel 2 pålægger institutionerne at beregne en dumpingmargen i alle interimsundersøgelser af dumping, hvorved den også tilsidesatte retsprincipperne om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og retssikkerhed.

—	Appellanterne har med deres andet appelanbringende anført, at Retten begik en fejl ved sin fortolkning af Rettens argumentation i dennes dom i sagen T-143/06, MTZ Polyfilms mod Rådet for Den Europæiske Union.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Santa Maria Capua Vetere (Italien) den 10. juli 2015 — straffesag mod Luciano Baldetti

(Sag C-350/15)

(2015/C 311/39)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Santa Maria Capua Vetere

Tiltalt i straffesagen

Luciano Baldetti

Præjudicielt spørgsmål

Henset til artikel 4 [i protokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder] og artikel 50 [i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder] er bestemmelsen i artikel 10b i lovdekret nr. 74/00 forenelig med fællesskabsretten, for så vidt som bestemmelsen tillader strafferetligt ansvar for en person, som for samme faktiske omstændigheder (undladelse af betaling af merværdiafgift) allerede har modtaget en endelig afgørelse fra den statslige afgiftsmyndighed, hvorved der blev pålagt en administrativ bødestraf?

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 14. juli 2015 — Ilves Jakelu Oy

(Sag C-368/15)

(2015/C 311/40)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ilves Jakelu Oy

Sagsøgt: Ministerium für Verkehr und Kommunikation

Præjudicielle spørgsmål

Skal omdeling af aftalekunders postforsendelser i forbindelse med fortolkningen af artikel 9 i postdirektiv 97/67/EF (1) som ændret ved direktiv 2002/39/EF (2) og direktiv 2008/6/EF (3) anses for en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1, eller som en tjeneste, der hører under befordringspligten, som omhandlet i stk. 2, når postvirksomheden aftaler vilkårene for omdelingen med sine kunder og fakturerer kunderne for et særskilt aftalt gebyr?

Såfremt den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser er en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, skal artikel 9, stk. 1, og artikel 2, nr. 14, da fortolkes således, at udbydelsen af sådanne posttjenester under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan gøres betinget af en individuel tilladelse som fastsat i postloven?

Såfremt den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser er en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, skal artikel 9, stk. 1, da fortolkes således, at en tilladelse vedrørende disse tjenester, kun kan gøres betinget af vilkår til sikring af, at de væsentlige krav som defineret i postdirektivets artikel 2, nr. 19, overholdes, og at tilladelser vedrørende disse tjenester, ikke kan gøres betinget af vilkår vedrørende de pågældende tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse som omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 2?

Såfremt tilladelser vedrørende den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser, kun kan gøres betinget af vilkår til sikring af, at de væsentlige krav overholdes, kan vilkår som de i hovedsagen omhandlede, der vedrører omdelingsvilkårene for posttjenesten, hyppigheden for omdeling af forsendelserne, servicen vedrørende adresseændring og afbestilling, mærkningen af forsendelserne og indsamlingsstederne, da anses for at være i overensstemmelse med de væsentlige krav som defineret i artikel 2, nr. 19, og for at være nødvendige for at garantere, at de væsentlige krav overholdes, som omhandlet i artikel 9, stk. 1?

(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.12.1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15, s. 14).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10.6.2002 om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EFT L 176, s. 21).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20.2.2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (EUT L 52, s. 3).

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Siderúrgica Sevillana S.A. mod Administración del Estado

(Sag C-369/15)

(2015/C 311/41)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Siderúrgica Sevillana S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielle spørgsmål

Er afgørelse 2013/448/EU (1) i strid med artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder (2) for så vidt som korrektionsfaktoren er fastsat ved en mekanisme, som under tilsidesættelse af begrundelsespligten ikke giver de berørte indehavere af anlæg mulighed for at få kendskab til de data, beregninger og kriterier, der er taget hensyn til med henblik på vedtagelsen heraf?

Udgør afgørelse 2013/448/EU ved den måde, hvorpå den fastsætter loftet for emissioner fra industrien og den tværsektorielle korrektionsfaktor, som er fastsat i artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF (3) og artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU (4), en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 1, og artikel 23, stk. 3, i dette direktiv fra 2003, fordi den ikke er udarbejdet i henhold til den forskriftsprocedure med kontrol, som er reguleret i afgørelse 1999/468/EF (5)?

Under hensyn til, at afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU skaber en asymmetri mellem:

—

På den ene side det beregningsgrundlag, der er fastsat i artikel 10a, stk. 5, litra a) og b), i [direktiv 2003/87/EF] […], idet dette grundlag ikke omfatter emissioner fra produktion af elektricitet forbundet med forbrænding af affaldsgasser og kraftvarmeproduktion, som sker på anlæg, der er omfattet af bilag I til nævnte direktiv, og

—

på den anden side kriterierne fastsat i nævnte direktivs artikel 10a, stk. 1 og 4, for gratistildeling af emissionskvoter, som omfatter denne form for emissioner:

Udgør afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, sammenholdt med artikel 3, litra u), og artikel 10a, stk. 1, tredje afsnit, in fine, i direktiv 2003/87/EF, under hensyn til, at emissioner fra forbrænding af affaldsgasser eller fra kraftvarmeproduktion i elproducerende anlæg, som er omfattet af bilag I til dette direktiv, under alle omstændigheder er emissioner fra »elproducerende anlæg« med henblik på fastsættelsen af loftet for emissioner for industrien, og dermed skal udelukkes fra denne beregning?

Selv om det ovenstående spørgsmål besvares benægtende, udgør afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU da en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og/eller af formålet med dette direktiv, idet der fra det beregningsgrundlag for loftet for emissioner fra industrien, som den nævnte bestemmelse regulerer, udelukkes emissioner fra elproduktion fra affaldsgasser og fra kraftvarmeproduktion, som fremstilles i anlæg, der er omfattet af bilag I til det nævnte direktiv, og som imidlertid kan tildeles gratis emissionskvoter i henhold til direktivets artikel 10a, stk. 1 og 4?

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU og afgørelse 2011/278/EU, som den gennemfører, i strid med direktivet artikel 10a, stk. 12, idet den udvider den tværsektorielle korrektionsfaktor til at omfatte sektorer, som er defineret i Kommissionens afgørelse 2010/2/EU (6) (nu afgørelse 2014/746/EU (7)), der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, hvorved de tildelte gratis emissionskvoter mindskes?

Udgør afgørelse [2013/448/EU] en tilsidesættelse af artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, for så vidt som Europa-Kommissionen for at fastsætte de verificerede emissioner, der er foretaget i perioden 2005-2007, og som der henvises til i dette stykkes litra a) og b):

a)	ikke tog hensyn til de emissioner, som ikke fremgik af Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal, selv om der var tale om emissioner, der i den pågældende periode ikke skulle registreres?

b)	så vidt muligt udledte de relevante emissionstal af de emissioner, der var foretaget i årene efter 2008, hvorved den anvendte en faktor på 1,74 % i modsat retning?

c)	udelukkede alle emissioner fra anlæg, der var lukket inden den 30. juni 2011?

(1) Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.9.2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27).

(2) EUT 2000, C 364, s. 1.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

(4) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1).

(5) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(6) Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24.12.2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2010, L 1, s. 10).

(7) EUT L 308, s. 114.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Solvay Solutions España S.L. mod Administración del Estado

(Sag C-370/15)

(2015/C 311/42)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Solvay Solutions España S.L.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielle spørgsmål

Under hensyn til, at afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU skaber en asymmetri mellem:

—

på den anden side kriterierne fastsat i nævnte direktivs artikel 10a, stk. 1 og 4, for gratistildeling af emissionskvoter, som omfatter denne form for emissioner:

c)	ikke tog hensyn til de emissioner, som ikke fremgik af Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal, selv om der var tale om emissioner, der i den pågældende periode ikke skulle registreres?

d)	så vidt muligt udledte de relevante emissionstal af de emissioner, der var foretaget i årene efter 2008, hvorved den anvendte en faktor på 1,74 % i modsat retning?

e)	udelukkede alle emissioner fra anlæg, der var lukket inden den 30. juni 2011?

(2) EUT 2000, C 364, s. 1.

(5) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(7) EUT L 308, s. 114.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/39

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Cepsa Quimica, S.A. mod Administración del Estado

(Sag C-371/15)

(2015/C 311/43)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cepsa Quimica, S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielle spørgsmål

Under hensyn til, at afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU skaber en asymmetri mellem:

—

på den anden side kriterierne fastsat i nævnte direktivs artikel 10a, stk. 1 og 4, for gratistildeling af emissionskvoter, som omfatter denne form for emissioner:

a)	ikke tog hensyn til de emissioner, som ikke fremgik af Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal, selv om der var tale om emissioner, der i den pågældende periode ikke skulle registreres?

b)	så vidt muligt udledte de relevante emissionstal af de emissioner, der var foretaget i årene efter 2008, hvorved den anvendte en faktor på 1,74 % i modsat retning?

c)	udelukkede alle emissioner fra anlæg, der var lukket inden den 30. juni 2011?

(2) EUT 2000, C 364, s. 1.

(5) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(7) EUT L 308, s. 114.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/41

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Dow Chemical Ibérica S.A. mod Administración del Estado

(Sag C-372/15)

(2015/C 311/44)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dow Chemical Ibérica S.A.

Sagsøgt: Administración del Estado

Præjudicielle spørgsmål

Under hensyn til, at afgørelse 2013/448/EU og/eller artikel 15 i afgørelse 2011/278/EU skaber en asymmetri mellem:

—

på den anden side kriterierne fastsat i nævnte direktivs artikel 10a, stk. 1 og 4, for gratistildeling af emissionskvoter, som omfatter denne form for emissioner:

a)	ikke tog hensyn til de emissioner, som ikke fremgik af Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal, selv om der var tale om emissioner, der i den pågældende periode ikke skulle registreres?

b)	så vidt muligt udledte de relevante emissionstal af de emissioner, der var foretaget i årene efter 2008, hvorved den anvendte en faktor på 1,74 % i modsat retning?

c)	udelukkede alle emissioner fra anlæg, der var lukket inden den 30. juni 2011?

(2) EUT 2000, C 364, s. 1.

(5) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(7) EUT L 308, s. 114.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/42

Sag anlagt den 17. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-389/15)

(2015/C 311/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, J. Guillem Carrau og B. Hartmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Rådets afgørelse af 7. maj 2015 om tilladelse til at indlede forhandlinger om en ændring af Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for så vidt angår områder, som falder ind under Den Europæiske Unions kompetence.

—	Virkningerne af den anfægtede afgørelse opretholdes, når det er hensigtsmæssigt, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig periode efter afsigelsen af nærværende dom, af en ny afgørelse, som skal vedtages af Rådet for Den Europæiske Union i henhold til artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende: Den anfægtede afgørelse anerkender, at medlemsstaterne har kompetence, hvilket er i strid med artikel 3 TEUF, eftersom forhandlingerne vedrører en aftale, som falder inden for Unionens enekompetence.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 207, stk. 3, TEUF og artikel 218, stk. 3, 4 og 8, TEUF, eftersom Rådet har udpeget medlemsstater som »forhandlere«, på et område for EU-kompetence, og ikke har vedtaget den anfægtede afgørelse i overensstemmelse med det gældende flertal.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/43

Appel iværksat den 21. juli 2015 af John Dalli til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling,) den 12. maj 2015 i sag T-562/12, John Dalli mod Europa-Kommissionen

(Sag C-394/15 P)

(2015/C 311/46)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: John Dalli (ved lawyers L. Levi og S. Rodrigues)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen antages til realitetsbehandling.

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Appellanten tilkendes en symbolsk erstatning på 1 EUR for ikke-økonomisk skade og en erstatning, som foreløbigt er opgjort til 1 9 13 339 EUR, for økonomisk tab.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremført følgende anbringender:

—	For det første et anbringende om, at Retten traf afgørelse ultra petita ved at ændre tvistens genstand.

—	For det andet et anbringende om, at der foreligger manglende begrundelse.

—	For det tredje et anbringende om, at der er begået rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser, herunder hans ret til forsvar.

—	For det fjerde et anbringende om flere urigtige gengivelser af faktiske omstændigheder og beviser, og

—	For det femte et anbringende om, at Retten har fortolket eller anvendt EU-retten forkert.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/44

Rettens kendelse af 29. juni 2015 — Frank Bold mod Kommissionen

(Sag T-19/13) (1)

((Miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - afgørelse om midlertidig gratistildeling til Den Tjekkiske Republik af kvoter med henblik på modernisering af el-produktionen - anmodning om fornyet intern prøvelse af afgørelsen - ikke en individuel foranstaltning - Kommissionens afgørelse om afvisning af anmodningen om fornyet prøvelse - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet))

(2015/C 311/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Frank Bold Society, tidligere Ekologický právní servis (Brno, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat P. Černý)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved P. Oliver og L. Pignataro-Nolin, derefter ved L. Pignataro-Nolin og J. Tomkin, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, T. Müller og D. Hadroušek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens afgørelse K(2012) 8382 endelig af 12. november 2012, hvorved denne afviste anmodningen om fornyet intern prøvelse af Kommissionens afgørelse K(2012) 4576 endelig af 6. juli 2012, der giver Den Tjekkiske Republik mulighed for midlertidige gratistildelinger med henblik på modernisering af el-produktionen, dels af sidstnævnte afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Frank Bold Society bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Den Tjekkiske Republik bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 79 af 16.3.2013.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/45

Rettens kendelse af 22. juni 2015 — In vivo mod Kommissionen

(Sag T-690/13) (1)

((Passivitetssøgsmål - OLAF’s nægtelse af at iværksætte en ekstern undersøgelse - stillingtagen - påstand om meddelelse af pålæg - ikke umiddelbart berørt - afvisning))

(2015/C 311/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: In vivo OOO (Abinsk, Rusland) (ved advokat T. Huopalainen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål, hvorunder der er nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har udvist passivitet, idet det har nægtet at iværksætte en ekstern undersøgelse, og pålægger det at ophøre med at udvise passivitet

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	In vivo OOO betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 151 af 19.5.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/45

Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr. mod KHIM (Extra)

(Sag T-552/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket Extra - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2015/C 311/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wm. Wrigley Jr. Company (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey, S. Brandstätter og C. Schmitt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. maj 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 199/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet Extra som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Wm. Wrigley Jr. Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/46

Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr.mod KHIM (Extra)

(Sag T-553/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket Extra - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2015/C 311/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wm. Wrigley Jr. Company (Wilmington, Delaware, De forenede stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey, S. Brandstätter og C. Schmitt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. maj 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 218/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet Extra som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Wm. Wrigley Jr. Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/47

Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr.mod KHIM (gengivelse af en kugle)

(Sag T-625/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en kugle - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - sagen åbenbart ugrundet))

(2015/C 311/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wm. Wrigley Jr. Company (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey, S. Brandstätter og C. Schmitt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juni 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 168/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering som EF-varemærke af et figurtegn, der gengiver en kugle.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Wm. Wrigley Jr. Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/47

Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr. mod KHIM (gengivelse af en blå kugle)

(Sag T-626/14) (1)

((EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket, der gengiver en blå kugle - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - søgsmål, der er åbenbart ugrundet))

(2015/C 311/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wm. Wrigley Jr. Company (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey, S. Brandstätter og C. Schmitt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. juni 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 169/2014-5) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurtegn, der gengiver en blå kugle som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Wm. Wrigley Jr. Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 351 af 6.10.2014.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/48

Sag anlagt den 12. juni 2015 — IR mod KHIM — Pirelli Tyre (popchrono)

(Sag T-132/15)

(2015/C 311/53)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: IR (Caen, Frankrig) (ved advokat C. de Marguerye)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pirelli Tyre SpA (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: IR

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »popchrono« — EF-varemærkeregistrering nr. 4 177 267

Sagen for Harmoniseringskontoret: Fortabelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. februar 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 217/2014-5)

Påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Appelkammerets afgørelse af 13. februar 2015 annulleres.

—	Ejendomsretten til varemærket POPCHRONO bekræftes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af retten til at blive hørt

—	Appelkammeret har foretaget en snæver fortolkning af begrebet »reel brug«

—	Genoptagelse af reel brug af det pågældende EF-varemærke skulle have været undersøgt af Harmoniseringskontoret på grundlag af de beviser, som sagsøgeren havde fremlagt, herunder en licensaftale, der var indgået mere end tre måneder før indgivelsen af fortabelsesbegæringen.

—	Harmoniseringskontorets har ikke taget tilsidesættelsen af grundlæggende konkurrenceregler i betragtning og ikke taget hensyn til, at den ene part har ønsket at vanskeliggøre sagen for den anden part.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/49

Sag anlagt den 30. juni 2015 — Papapanagiotou mod Parlamentet

(Sag T-351/15)

(2015/C 311/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Papapanagiotou AVEEA (Serres, Grækenland) (ved advokaterne S. Pappas og I. Ioannidis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse D(2015)12887 af 27. april 2015, truffet af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik, hvorved det af sagsøgeren afgivne bud vedrørende delaftale 1, 2 og 4 af udbudsproceduren »Kontormøbler« nr. INLO.AO-2012-017-LUX-UAGBI-02 »om anskaffelse af standard-, direktions- og luksuskontormøbler og -tilbehør« blev afvist, og med hvilken generaldirektøren informerede sagsøgeren om, at han ved vurderingen af alle buddene i den ovennævnte udbudsprocedure havde undladt at tage hensyn til et af de i udbudsmaterialet specificerede tildelingskriterier, annulleres.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse er ulovlig på grund af udelukkelsen af underkriteriet for tildeling vedrørende »konstruktion (modstandsevne over for brud, afslidning, ridsning og affarvning)« under udbudsproceduren, hvilket er i strid med udbudsbetingelserne, artikel 110, stk. 1, og artikel 113, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (»finansforordningen«) og de almindelige principper om ligebehandling og gennemsigtighed.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at den ordregivende myndighed i strid med finansforordningens artikel 113, stk. 2, artikel 161, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (»gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen«), artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 296 TEUF har undladt at give en begrundelse, dvs. oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved de antagne bud.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, jf. finansforordningens artikel 102 og artikel 15, stk. 3, TEUF, eftersom den ordregivende myndighed har undladt at fremlægge oplysninger om og beviser for, hvorvidt de vareprøver, der blev fremlagt af tilbudsgiverne til brug for den fornyede vurdering af buddene, var identiske med de vareprøver, der oprindeligt blev vurderet i den første vurderingsprocedure, som efterfølgende blev annulleret.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/50

Sag anlagt den 26. juni 2015 — NeXovation mod Kommissionen

(Sag T-353/15)

(2015/C 311/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NeXovation, Inc. (Hendersonville, USA) (ved advokaterne A. von Bergwelt, F. Henkel og M. Nordmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse C(2014) 3634 final af 1. oktober 2014 (i form af den berigtigede afgørelse af 13. april 2015) om statsstøtte SA.31550 ydet af Tyskland til fordel for Nürburgring annulleres delvis, for så vidt som:

—	der deri træffes afgørelse om, at salget af aktiver fra Nürburgring GmbH, Motorsport Resort Nürburgring GmbH og Congress- und Motorsport Hotel Nürburgring GmbH ikke udgør statsstøtte som nævnt i første underpunkt i 285. betragtning til den anfægtede afgørelse,

—

der deri træffes afgørelse om, at salget af aktiver fra Nürburgring GmbH, Motorsport Resort Nürburgring GmbH og Congress- und Motorsport Hotel Nürburgring GmbH ikke medfører økonomisk kontinuitet mellem Nürburgring GmbH, Motorsport Resort Nürburgring GmbH og Congress- und Motorsport Hotel Nürburgring GmbH og den nye ejer af aktiverne, Capricorn NÜRBURGRING Besitzgesellschaft GmbH, eller dets datterselskaber som nævnt i første punktum i andet underpunkt i 285. betragtning til den anfægtede afgørelse, og

—

der således deri træffes afgørelse om, at enhver eventuel tilbagebetaling af uforenelig statsstøtte ikke vil vedrøre køberen af de aktiver, der blev solgt i udbudsproceduren, Capricorn NÜRBURGRING Besitzgesellschaft GmbH, eller dets datterselskaber som nævnt i artikel 3, stk. 2, i den anfægtede afgørelses konklusion, der følger efter andet punktum i andet underpunkt i 285. betragtning til den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 (med berigtigelse af 13. april 2015) for så vidt som det deri fastslås, at salget af Nürburgring-kompleksets aktiver ikke udgør statsstøtte, at salget af aktiverne ikke medfører, at der er finansiel/økonomisk kontinuitet mellem sælgerne og køberen af aktiverne, og at enhver eventuel tilbagesøgning af uforenelig statsstøtte ikke vil berøre køberen af aktiverne.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender:

Første anbringende om, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen misforstod betydningen af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure med salg til det højeste bud, og endvidere undlod fyldestgørende at undersøge den statslige medvirken i salgsprocessen.

Andet anbringende om, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF med hensyn til konklusionen om, at den midlertidige lejekontrakt for ringens aktiver ikke medførte statsstøtte, og at sælgerne ikke ulovligt øvede indflydelse på det senere salg af aktiverne til en russisk investor.

3.	Tredje anbringende om, at Kommissionen foretog en fejlagtig anvendelse af princippet om finansiel/økonomisk kontinuitet.

4.	Fjerde anbringende om, at Kommissionen undlod at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

5.	Femte anbringende om, at Kommissionen har tilsat sagsøgerens rettigheder under artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 659/1999.

6.	Sjette anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat princippet om en upartisk og omhyggelig undersøgelse.

7.	Syvende anbringende om, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig anvendelse af artikel 296, stk. 2, TEUF.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/51

Appel iværksat den 9. juli 2015 af CJ til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC

(Sag T-370/15 P)

(2015/C 311/56)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: CJ (Agios Stefanos, Grækenland) (ved advokat V. Kolias)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Appellantens påstande

—

Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC, ophæves, for så vidt som Personaleretten:

—	delvist frifandt sagsøgte i sag F-159/12 og pålagde appellanten at betale sine egne omkostninger.

—	fuldstændigt frifandt sagsøgte i sag F-161/12 og pålagde appellanten at betale sine egne omkostninger og at betale de af ECDC afholdte omkostninger.

—	pålagde appellanten at betale Personaleretten et beløb på 2 000 EUR i erstatning for en del af de undgåelige udgifter, som sidstnævnte havde afholdt.

—

Såfremt appellanten gives medhold:

—	annulleres den anfægtede afgørelse af 24. februar 2012.

—	tilpligtes ECDC at betale en erstatning, som efter ret og billighed er opgjort til 80 000 EUR, for det af appellanten lidte ikke-økonomiske tab, jf. appellantens første påstand i sag F-161/12.

—	tilpligtes ECDC at betale en erstatning, som efter ret og billighed er opgjort til 56 800 EUR, for det af appellanten lidte ikke-økonomiske tab, jf. appellantens oprindelige erstatningspåstand under retssagen i første instans.

—	ECDC tilpligtes at betale sagens omkostninger i førsteinstansen og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat syv anbringender.

Det første anbringende er, at Personaleretten tilsidesatte princippet audi et alteram partem ved afvisningen af appellantens replik på grund af, at dennes indhold og bilag ikke direkte vedrørte visse bilag i ECDC’s svarskrift.

Det andet anbringende er, at Personaleretten ikke påkendte påstande, som blev fremsat for første gang under retsforhandlingerne, om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der blev forvoldt ved visse tilkendegivelser i ECDC’s svarskrift.

Det tredje anbringende er, at Personaleretten tilsidesatte tjenestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 1, ved at fastslå, at den ikke kunne efterprøve rigtigheden af anbringender om dårlig økonomisk ledelse i ECDC, for så vidt som disse tidligere var blevet undersøgt af OLAF.

Det fjerde anbringende er, at Personaleretten fejlfortolkede:

—	artikel 47, litra b), nr. ii, sammenholdt med artikel 86, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, idet den fastslog, at appellanten kunne afskediges summarisk på grund af ulydighed uden en disciplinær forfølgning.

—	artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med den tid, appellanten fik tildelt til at fremkomme med sit synspunkt inden afskedigelsen.

—	artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet Personaleretten fastslog, at beskyldninger om, at appellanten havde udvist en kriminel adfærd, var godtgjort, selv om appellanten hverken var blevet anklaget eller dømt for en sådan adfærd ved en straffedomstol.

—	arbejdsgiverens omsorgspligt til, idet Personaleretten fastslog, at ECDC ikke behøvede at tildele appellanten visse rettigheder i forbindelse med hans udøvelse af retten til forsvar under en administrativ undersøgelse i henhold til bilag IX til tjenestemandsvedtægten.

Det femte anbringende er, at Personaleretten fejlfortolkede det første, femte og ottende anbringende og den nedlagte påstand.

Det sjette anbringende er, at Personaleretten foretog en urigtig retlig kvalificering af visse faktiske omstændigheder.

Det syvende anbringende er, at Personaleretten gengav visse beviser forkert.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/53

Sag anlagt den 9. juli 2015 — Preferisco Foods mod KHIM — Piccardo & Savore' (PREFERISCO)

(Sag T-371/15)

(2015/C 311/57)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Preferisco Foods Ltd (Vancouver, Canada) (ved advokaterne G. Macias Bonilla, P. López Ronda, G. Marín Raigal og E. Armero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Piccardo & Savore' Srl (Chiusavecchia, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Sagsøger: Preferisco Foods Ltd

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »PREFERISCO« — EF-varemærke nr. 10 974 616

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2598/2013-2)

Påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den anfægtede afgørelse truffet den 15. april 2015 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 2598/2013-2 annulleres delvis, navnlig med hensyn til afslaget på ansøgningen om registrering af EF-varemærke nr. 10974616 »PREFERISCO« for varer i klasse 29 og 30.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets indsigelsesafdeling og Andet Appelkammer.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/53

Sag anlagt den 16. juli 2015 — Perfetti Van Melle Benelux mod KHIM — PepsiCo (3D)

(Sag T-390/15)

(2015/C 311/58)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger Perfetti Van Melle Benelux BV (Breda, Nederlandene) (ved advokat P. Testa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: PepsiCo, Inc. (New York, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Sagsøger: Perfetti Van Melle Benelux BV

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke i sort og hvid, der indeholder ordbestanddelen »3D« — registreringsansøgning nr. 9 384 041

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. maj 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 465/2014-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, idet registreringsansøgning nr. 009384041imødekommes for følgende varer: Levering af chokolade; konditorivarer; konfekturevarer; søde sager; tyggeslik; bolsjer; tyggebolsjer; karamel; tyggegummi; bobletyggegummi; slikkepinde; lakrids; geleer (konfekturevarer); toffee; pebermyntebolsjer.

—	PepsiCo, Inc. tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/54

Sag anlagt den 13. juli 2015 — Università del Salento mod Kommissionen

(Sag T-393/15)

(2015/C 311/59)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Università del Salento (Lecce, Italien) (ved advokat F. Vetrò)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

De anfægtede akter annulleres, og dermed udbetales de forsat skyldige beløb til Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione ved Università del Salento (Afdelingen for Innovativ Ingeniørvidenskab ved Salentos universitet) i forbindelse med kontrakten med titlen »Support for training career of researchers, Grant Agreement nr. 6102350, Explaining the nature of technological innovation in Chinese enterprises«, med alle retlige følger, ligeledes hvad angår betalingen af sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er rettet mod retsakten fra Europa-Kommissionens generaldirektorat for Budget, Budgetgennemførelse (Det almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond) opkrævning af fordring, af 4. maj 2015, prot. N. D/CA — B.2 — 005817, og af debitnotaen vedlagt denne. Denne retsakt vedrører Kommissionens betaling af den fordring, som Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione ved Università del Salento havde krav på i forhold til dennee for at gennemføre en kontrakt på den såkaldte Marie Curie-linje, med titlen »Support for training career of researchers, Grant Agreement nr. 6102350, Explaining the nature of technological innovation in Chinese enterprises« med en gæld, dvs. til Kommissionen, som Università di Salentos Dipartimento di Scienze giuridiche (Afdelingen for Retsvidenskab ved Salentos universitet) havde i forhold til Europa-Kommissionen vedrørende kontrakten med titlen »Agreement JUST/2010/JPEN/AG/1540 — Judicial Training and Research on EU crimes against environment and maritime pollution«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 3 og 24 i den italienske forfatning, magtmisbrug, magtoverskridelse ved forkerte forudsætninger, mangelfuld sagsoplysning, faktisk vildfarelse samt tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 81 i Den Europæiske Unions finansforordning.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at kompensationen er gennemført i strid med de europæiske forskrifter om vished, likviditet og forfald. I nærværende sag har debitor bestridt fordringen, som det fremgår af skrivelserne i sagen. Kommissionens afgørelse er endvidere ensidig og udgør som sådan en tilsidesættelse af lighedsprincippet.

Det andet anbringende om tilsidesættelse og urigtig anvendelse af princippet om fællesskabsrettens virkning, om tilsidesættelse og urigtig anvendelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og magtoverskridelse som følge af manglende sagsoplysning.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at resten af de beløb, der er bevilget til Dipartimento di Ingegneria dell’Innovaziones forskningsprojekt, først skulle udbetales endeligt, når de forskningsaktiviteter, til hvilke de var tildelt, blev gennemført, og at de ikke kunne være genstand for fordringer vedrørende andre aktiviteter end den, der var iværksat ved ovennævnte forskningsprojekt, idet effektivitetsprincippet ellers ville blive tilsidesat. De anfægtede retsakter tilsidesætter ligeledes princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, idet Kommissionen ved anvendelsen af kompensationen ikke har benyttet de tildelte beløb i overensstemmelse med deres formål.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at den anfægtede retsakt ikke opfylder begrundelsespligten ved den påberåbte norm, idet den hverken angiver den retlige hjemmel, grunde eller forudsætninger for afgørelsen om at kompensere de beløb, som Dipartimento di Ingegneria dell’Innovazione gjorde krav på, med dem, som Dipartimento di Scienze giuridiche gjorde krav på.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/55

Appel iværksat den 14. juli 2015 af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC

(Sag T-395/15 P)

(2015/C 311/60)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (ved J. Mannheim og A. Daume, som befuldmægtigede, samt advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Den anden part i appelsagen: CJ (Agios Stefanos, Grækenland)

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12 ophæves, jf. appellantens appelanbringender, og

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Det første anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl med hensyn til omfanget af retten til at blive hørt.

—

Uden henvisning til retspraksis og uden at fremkomme med en specifik begrundelse vedtog Personaleretten en udvidet fortolkning af omfanget af retten til at blive hørt, idet denne ret fandt anvendelse ikke blot på beskyldninger mod en person, men også på de konsekvenser, der kunne tilskrives denne persons adfærd. Desuden modsiges den af Personaleretten indtagne holdning vedrørende rækkevidden af retten til at blive hørt af denne rets egen konklusion i den appellerede dom.

Det andet anbringende er, at Personaleretten begik en retlig fejl i den konklusion, den nåede frem til i forbindelse med bedømmelsen af, om proceduren kunne have ført til et andet resultat, hvis denne påståede ulovlighed ikke havde foreligget.

—	Eftersom Personaleretten havde anerkendt, at tillidsforholdet mellem appelindstævnte og appellanten var uoprettelig brudt, ville den omstændighed, at den påståede ulovlighed ikke forelå, ikke have ført til et andet resultat.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/56

Sag anlagt den 20. juli 2015 — Morgan & Morgan mod KHIM — Grupo Morgan & Morgan (Morgan & Morgan)

(Sag T-399/15)

(2015/C 311/61)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger Morgan & Morgan International Insurance Brokers S.r.l. (Conegliano, Italien) (ved advokaterne F. Gatti og F.Caricato)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Grupo Morgan & Morgan (Ciudad de Panamá, Panama)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Morgan & Morgan International Insurance Brokers S.r.l.

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »Morgan & Morgan« — EF-varemærkeansøgning nr. 11 596 087

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. maj 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1657/2014-1)

Påstande

—	Den af sagsøgeren anlagte sag antages til realitetsbehandling, og der gives medhold i sagen.

—	Den anfægtede afgørelse ændres.

—	EF-varemærke nr. 11 596 087 registreres endeligt i Morgan & Morgan International Insurance Brokers S.r.l.’s navn for tjenesteydelser i klasse 36.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens afgifter og omkostninger ved de tre instanser.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/57

Sag anlagt den 22. juli 2015 — Republikken Polen mod Europa-Kommissionen

(Sag T-402/15)

(2015/C 311/62)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 11. maj 2015 (meddelt under nr. C(2015) 3228 final) vedrørende afslag på økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det store projekt »European Regional Centre — Intelligent Logistics Systems« som er en del af det operationelle program »Innovativ økonomi« for EFRU-støtte under konvergensmålet for Polen, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 56, stk. 3, og artikel 60, litra a), i forordning (EF) nr. 1083/2006 og af princippet om loyalt samarbejde, idet bedømmelsen af projektet er sket på en måde, der overskrider de af overvågningsudvalget fastlagte udvælgelseskriterier, selv om disse kriterier ikke blev anfægtet af Kommissionen på det tidspunkt, de blev fastlagt, samt tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1083/2006 ved en væsentlig overskridelse af fristen for projektets bedømmelse.

Andet anbringende om, at reglerne om betingelser for bevilling af medfinansiering med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«), er blevet fortolket fejlagtigt, idet det blev antaget, at kun investeringer med det største potentiale for udbredelse (diffusion) af innovation kunne medfinansieres, og om at projektet er blevet vurderet fejlagtigt, idet det blev antaget, at projektet grundet manglende innovationsstyrke ikke var i overensstemmelse med det operationelle program »Innovativ økonomi«.

Tredje anbringende om en fejlagtig fortolkning af betingelserne for tildeling af medfinansiering fra EFRU, idet det blev antaget, at kun investeringer, der skaber arbejdspladser, der kræver høje kvalifikationer, kan medfinansieres, og en fejlagtig vurdering af projektet, idet det blev antaget, at projektet ikke skaber arbejdspladser, der kræver høje kvalifikationer.

4.	Fjerde anbringende om en fejlagtig vurdering af projektet, idet det blev antaget, at det ikke sikrede gennemførelsen af målene for det operationelle program »Innovativ økonomi«, da det ikke tilfører værdi og savner tilskyndelsesvirkning.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/58

Sag anlagt den 22. juli 2015 — JYSK mod Kommissionen

(Sag T-403/15)

(2015/C 311/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: JYSK sp. z o.o. (Radomsko, Polen) (ved advokat H. Sønderby Christensen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 3228 final af 11. maj 2015 vedrørende økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det store projekt »European Regional Centre — Intelligent Logistics Systems« som er en del af det operationelle program »Innovativ økonomi« for EFRU-støtte under konvergensmålet for Polen, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.	Første anbringende om, at JYSK opfyldte de krav, der var opstillet af den polske regering, og målsætningerne for både det såkaldte Operational Program Innovative Economy 2007-2013 (herefter »OP IE«) og EU-retten.

Andet anbringende om, at projektet er i overensstemmelse med OP IE og med EU-retten.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen i sin afgørelse ikke har draget i tvivl, at kriterierne i underforanstaltning 4.5.2. (bilag 2) er i overensstemmelse med OP IE og EU-retten. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke har draget den omstændighed i tvivl, at projektet er i overensstemmelse med de fastsatte kriterier, og/eller at JYSK var berettiget til en score på 60,5 point.

Tredje anbringende vedrørende sagens egentlige karakter.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at dette søgsmål — i virkeligheden — ikke har noget at gøre med JYSK, idet alle parter — selv Kommissionen — er enige om, at JYSK rent faktisk opfylder de fastsatte kriterier. Ifølge sagsøgeren er dette søgsmål derfor udelukkende en tvist om retmæssighed mellem de polske myndigheder på den ene side og Kommissionen på den anden side. Dette bør ikke gøre JYSK til et offer.

Fjerde anbringende om, at Kommissionens repræsentant bekræftede, at den polske forvaltning handler i overensstemmelse med EU-retten og OP IE.

—	Ifølge sagsøgeren er det åbenlyst, at Kommissionen var enig i alle de fastsatte krav, og at den accepterede OP IE og den faktiske gennemførelse.

Femte anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat f kompetencefordelingen mellem Kommissionen og de polske myndigheder, samt subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke er berettiget til at afvise national støtte på et grundlag, det tilkommer de polske myndigheder at afgøre på grund af de sidstnævntes nære erfaring med området. Ifølge sagsøgeren er Kommissionen endvidere ikke berettiget til at give afslag på et grundlag, den ikke havde kendskab til på tidspunktet for JYSK’s ansøgning. »Resultattavlen« (underforanstaltning 4.5.2.) udtrykker angiveligt nøjagtig målene og formålene med OP IE, og begge var kendte for Kommissionens repræsentant i overvågningskomiteen på tidspunktet for JYSK’s ansøgning. Sagsøgeren har gjort gældende, at den korrekte forståelse/fortolkning af OP IE skal tage hensyn til de polske myndigheders konkrete viden vedrørende arbejdspladser og arbejdstagernes kompetencer i Radomsko, at det ikke tilkommer Kommissionen at tilsidesætte de polske myndigheders vurdering i enhver detalje ved implementeringen af programmet, og at det heller ikke er korrekt at anse enhver af OP IE’s intentioner eller »mål« for afgørende, som Kommissionen har gjort det. Ifølge sagsøgeren skal den korrekte forståelse af OP IE og EU-retten bygge på den omstændighed, at visse af bestemmelserne er af større vigtighed end andre, således som illustreret ved resultattavlen (underforanstaltning 4.5.2.).

Sjette anbringende om Kommissionens argumenter.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at ingen af de tre væsentligste argumenter var gyldige og/eller afgørende i den forstand, Kommissionen hævder, og som forstået på den måde, Kommissionen henviste til på tidspunktet for JYSK’s ansøgning (juli 2008). Ifølge sagsøgeren kan de derfor ikke være relevante i denne sag, og i det omfang Retten måtte finde dem relevante, er de ikke afgørende.

21.9.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/59

Sag anlagt den 27. juli 2015 — Monster Energy mod KHIM — Hot-Can Intellectual Property (HotoGo self-heating can technology)

(Sag T-407/15)

(2015/C 311/64)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, De Forenede Stater) (ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Hot-Can Intellectual Property Sdn Bhd (Cheras, Malaysia)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: Hot-Can Intellectual Property Sdn Bhd

Det omtvistede varemærke: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »HotoGo self-heating can technology« — registreringsansøgning nr. 11 418 101

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. maj 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1028/2014-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Indsigelsesafdelingens afgørelse af den 21. februar 2014 i indsigelse nr. B2178567 annulleres.

—	Der gives afslag på registrering af det varemærke, der er rejst indsigelse imod, i dets helhed.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Monster Energy Company afholdte omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5 i forordning nr. 207/2009.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 311

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 21. september 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2015/C 311/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2015/C 311/02	Sag C-425/13: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om sammenkobling af EU’s emissionshandelssystem med et emissionshandelssystem i Australien — forhandlingsdirektiver — særligt udvalg — artikel 13, stk. 2, TEU, artikel 218, stk. 2-4, TEUF og artikel 295 TEUF — institutionel ligevægt)	2
2015/C 311/03	Sag C-584/13: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. juli 2015 — Directeur général des finances publiques mod Mapfre asistencia compania internacional de seguros y reaseguros SA og Mapfre warranty SpA mod Directeur général des finances publiques (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — omsætningsafgift — anvendelsesområde — fritagelse — begrebet forsikringstransaktioner — begrebet tjenesteydelser — fast beløb for en garanti vedrørende mekanisk svigt på et brugt køretøj)	3
2015/C 311/04	Sag C-612/13 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2015 — ClientEarth mod Europa-Kommissionen (Appel — aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne — forordning (EF) nr. 1049/2001 — artikel 4, stk. 2, tredje led — miljøoplysninger — Århuskonventionen — artikel 4, stk. 1 og 4 — undtagelse fra retten til aktindsigt — beskyttelsen af formålet med undersøgelser — undersøgelser foretaget af en virksomhed på vegne af Europa-Kommissionen vedrørende gennemførelsen af miljødirektiverne — delvist afslag på aktindsigt)	4
2015/C 311/05	Sag C-615/13 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2015 — ClientEarth og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) mod Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Europa-Kommissionen (Appel — aktindsigt i dokumenter fra Den Europæiske Unions institutioner — forordning (EF) nr. 1049/2001 — artikel 4, stk. 1, litra b) — forordning (EF) nr. 45/2001 — artikel 8 — undtagelse til retten til aktindsigt — beskyttelse af personoplysninger — begrebet personoplysninger — betingelser for videregivelse af personoplysninger — navnet på ophavsmanden til enhver af bemærkningerne til et udkast til vejledning udarbejdet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedrørende den videnskabelige dokumentation, som skal vedlægges ansøgninger om markedsføringstilladelse til et plantebeskyttelsesmiddel — afslag på aktindsigt)	5
2015/C 311/06	Sag C-653/13: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — miljø — Direktiv 2006/12/EF — artikel 4 og 5 — affaldshåndtering — den italienske Campania-region — Domstolens dom — dom for traktatbrud — delvis manglende opfyldelse af dommen — artikel 260, stk. 2, TEUF — bødestraffe — tvangsbøde — fast beløb)	6
2015/C 311/07	Sag C-681/13: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2015 — Diageo Brands BV mod Simiramida-04 EOOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser — begrundelse for afslag — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til — retsafgørelse fra en anden medlemsstat, der er i strid med EU-varemærkeretten — direktiv 2004/48/EF — håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder — sagsomkostninger)	6
2015/C 311/08	Forenede sager C-21/14 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Rusal Armenal ZAO og Rådet for Den Europæiske Union (Appel — dumping — import af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina — Republikken Armeniens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) — artikel 2, stk. 7, i forordning (EF) nr. 384/96 — forenelighed med aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT))	7
2015/C 311/09	Sag C-83/14: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015 — CHEZ Razpredelenie Bulgaria AD mod Komisia za zashtita ot diskriminatsia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien) (Direktiv 2000/43/EF — princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse — bydele, der i overvejende grad bebos af romaer — elmålere, som er anbragt i en højde af seks til syv meter på elmaster, der udgør en del af elektricitetsnettet af luftledninger — begreberne direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling — bevisbyrde — eventuel begrundelse — forebyggelse af manipulation af elmålere og ulovlige tilslutninger — proportionalitet — foranstaltningens generelle karakter — foranstaltningens stødende og stigmatiserende virkning — direktiv 2006/32/EF og 2009/72/EF — slutbrugerens manglende mulighed for at kontrollere sit elektricitetsforbrug)	8
2015/C 311/10	Sag C-140/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien (Traktatbrud — direktiv 2008/98/EF og direktiv 1999/31/EF — forebyggelse og fjernelse af deponeringen af udgravningsmateriale og andet affald — deponering — manglende vedtagelse af foranstaltninger med henblik på fjernelse og opbevaring af dette affald — udøvelse af adgangen til domstolsprøvelse)	10
2015/C 311/11	Sag C-145/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien (Traktatbrud — miljø — direktiv 1999/31/EF — artikel 14 — deponering af affald — ikke farligt affald — eksisterende deponeringsanlæg opfylder ikke kravene)	11
2015/C 311/12	Sag C-369/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Sommer Antriebs- und Funktechnik GmbH mod Rademacher Geräte-Elektronik GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Köln — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — affald af elektrisk og elektronisk udstyr — direktiv 2002/96/EF — artikel 2, stk. 1, og artikel 3, litra a), samt bilag I A og I B — direktiv 2012/19/EU — artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 2, stk. 3, litra b), og artikel 3, stk. 1, litra a) og b), samt bilag I og II — begreberne elektrisk og elektronisk udstyr og elektrisk og elektronisk værktøj — garageportmotorer)	11
2015/C 311/13	Sag C-468/14: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark (Traktatbrud — direktiv 2001/37/EF — fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer — artikel 2, nr. 4), og artikel 8 — forbud mod markedsføring af tobak, som indtages oralt — løs snus)	12
2015/C 311/14	Sag C-485/14: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik (Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen — afgift på vederlagsfri overdragelser — fritagelse — arv og gaver — forskelsbehandling — institutioner der er etableret i en anden medlemsstat — bilateral skatteaftale)	12
2015/C 311/15	Udtalelse 3/15: Begæring om udtalelse fremsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 218, stk. 11, TEUF	13
2015/C 311/16	Sag C-579/14 P: Appel iværksat den 12. december 2014 af Junited Autoglas Deutschland GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 16. oktober 2014 i sag T-297/13 — Junited Autoglas Deutschland GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	13
2015/C 311/17	Sag C-602/14 P: Appel iværksat den 23. december 2014 af Bharat Heavy Electricals Ltd til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 21. oktober 2014 i sag T-374/14, Bharat Heavy Electricals Ltd mod Europa-Kommissionen	14
2015/C 311/18	Sag C-36/15 P: Appel iværksat den 28. januar 2015 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 25. november 2014 i sag T-556/12 — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) mod Royalton Overseas Ltd	14
2015/C 311/19	Sag C-136/15 P: Appel iværksat den 20. marts 2015 af Mohammad Makhlouf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. januar 2015 i sag T-509/11, Mohammad Makhlouf mod Rådet	14
2015/C 311/20	Sag C-227/15 P: Appel iværksat den 19. maj 2015 af Robert Aubineau, m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 18. marts 2015 i sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13, Cahier m.fl. mod Rådet og Kommissionen	15
2015/C 311/21	Sag C-251/15 P: Appel iværksat den 26. maj 2015 af Emsibeth SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 26. marts 2015 i sag T-596/13 — Emsibeth mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	16
2015/C 311/22	Sag C-271/15 P: Appel iværksat den 8. juni 2015 af Sea Handling SpA, in liquidazione, tidligere Sea Handling SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. marts 2015 i sag T-456/13, Sea Handling mod Kommissionen	17
2015/C 311/23	Sag C-294/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Apelacyjny w Warszawie (Polen) den 17 juni 2015 — Edyta Mikołajczyk mod Marie Louise Czarnecka og Stefan Czarnecki	19
2015/C 311/24	Sag C-298/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 18. juni 2015 — UAB Borta mod VĮ Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija	20
2015/C 311/25	Sag C-303/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Łodzi (Polen) den 22. juni 2015 — Straffesag mod G.M. og M.S.	21
2015/C 311/26	Sag C-306/15: Sag anlagt den 23. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Rumænien	21
2015/C 311/27	Sag C-316/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 26. juni 2015 — Hemming, trading as Simply Pleasure Ltd. m.fl. mod Westminster City Council	22
2015/C 311/28	Sag C-317/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 26. juni 2015 — X og Staatssecretaris van Financiën	23
2015/C 311/29	Sag C-318/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) den 26. juni 2015 — Tecnoedi Costruzioni Srl mod Comune di Fossano	24
2015/C 311/30	Sag C-323/15 P: Appel iværksat den 30. juni 2015 af Polynt SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-134/13, Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)	24
2015/C 311/31	Sag C-324/15 P: Appel iværksat den 30. juni 2015 af Hitachi Chemical Europe GmbH and Polynt SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 30. april 2015 i sag T-135/13, Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)	25
2015/C 311/32	Sag C-326/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 1. juli 2015 — DNB Banka AS mod Valsts ieņēmumu dienests	26
2015/C 311/33	Sag C-331/15 P: Appel iværksat den 3. juli 2015 af Den Franske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. april 2015 i sag T-402/12 — Carl Schlyter mod Europa-Kommissionen	27
2015/C 311/34	Sag C-336/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbetsdomstolen (Sverige) den 6. juli 2015 — Unionen mod Almega Tjänsteförbunden og ISS Facility Services AB	29
2015/C 311/35	Sag C-339/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 7. juli 2015 — Luc Vanderborght mod Verbond der Vlaamse Tandartsen VZW	30
2015/C 311/36	Sag C-343/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 8. juli 2015 — J. Klinkenberg mod Minister van Infrastructuur en Milieu	31
2015/C 311/37	Sag C-344/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Appeal Commissioners (Irland) den 6. juli 2015 — National Roads Authority mod The Revenue Commissioners	32
2015/C 311/38	Sag C-345/15 P: Appel iværksat den 7. juli 2015 af Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. april 2015 i sag T-169/12, Chelyabinsk electrometallurgical integrated plant OAO (CHEMK) og Kuzneckie ferrosplavy OAO (KF) mod Rådet for Den Europæiske Union	33
2015/C 311/39	Sag C-350/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Santa Maria Capua Vetere (Italien) den 10. juli 2015 — straffesag mod Luciano Baldetti	34
2015/C 311/40	Sag C-368/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 14. juli 2015 — Ilves Jakelu Oy	34
2015/C 311/41	Sag C-369/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Siderúrgica Sevillana S.A. mod Administración del Estado	35
2015/C 311/42	Sag C-370/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Solvay Solutions España S.L. mod Administración del Estado	37
2015/C 311/43	Sag C-371/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Cepsa Quimica, S.A. mod Administración del Estado	39
2015/C 311/44	Sag C-372/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 13. juli 2015 — Dow Chemical Ibérica S.A. mod Administración del Estado	41
2015/C 311/45	Sag C-389/15: Sag anlagt den 17. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union	42
2015/C 311/46	Sag C-394/15 P: Appel iværksat den 21. juli 2015 af John Dalli til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling,) den 12. maj 2015 i sag T-562/12, John Dalli mod Europa-Kommissionen	43
	Retten
2015/C 311/47	Sag T-19/13: Rettens kendelse af 29. juni 2015 — Frank Bold mod Kommissionen (Miljø — direktiv 2003/87/EF — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — afgørelse om midlertidig gratistildeling til Den Tjekkiske Republik af kvoter med henblik på modernisering af el-produktionen — anmodning om fornyet intern prøvelse af afgørelsen — ikke en individuel foranstaltning — Kommissionens afgørelse om afvisning af anmodningen om fornyet prøvelse — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)	44
2015/C 311/48	Sag T-690/13: Rettens kendelse af 22. juni 2015 — In vivo mod Kommissionen (Passivitetssøgsmål — OLAF’s nægtelse af at iværksætte en ekstern undersøgelse — stillingtagen — påstand om meddelelse af pålæg — ikke umiddelbart berørt — afvisning)	45
2015/C 311/49	Sag T-552/14: Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr. mod KHIM (Extra) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket Extra — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — søgsmål, der er åbenbart ugrundet)	45
2015/C 311/50	Sag T-553/14: Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr.mod KHIM (Extra) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket Extra — absolut registreringshindring — manglende fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — søgsmål, der er åbenbart ugrundet)	46
2015/C 311/51	Sag T-625/14: Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr.mod KHIM (gengivelse af en kugle) (EF-varemærker — ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en kugle — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — sagen åbenbart ugrundet)	47
2015/C 311/52	Sag T-626/14: Rettens kendelse af 24. juni 2015 — Wm. Wrigley Jr. mod KHIM (gengivelse af en blå kugle) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket, der gengiver en blå kugle — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — søgsmål, der er åbenbart ugrundet)	47
2015/C 311/53	Sag T-132/15: Sag anlagt den 12. juni 2015 — IR mod KHIM — Pirelli Tyre (popchrono)	48
2015/C 311/54	Sag T-351/15: Sag anlagt den 30. juni 2015 — Papapanagiotou mod Parlamentet	49
2015/C 311/55	Sag T-353/15: Sag anlagt den 26. juni 2015 — NeXovation mod Kommissionen	50
2015/C 311/56	Sag T-370/15 P: Appel iværksat den 9. juli 2015 af CJ til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC	51
2015/C 311/57	Sag T-371/15: Sag anlagt den 9. juli 2015 — Preferisco Foods mod KHIM — Piccardo & Savore' (PREFERISCO)	53
2015/C 311/58	Sag T-390/15: Sag anlagt den 16. juli 2015 — Perfetti Van Melle Benelux mod KHIM — PepsiCo (3D)	53
2015/C 311/59	Sag T-393/15: Sag anlagt den 13. juli 2015 — Università del Salento mod Kommissionen	54
2015/C 311/60	Sag T-395/15 P: Appel iværksat den 14. juli 2015 af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til prøvelse af Personalerettens dom af 29. april 2015 i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC	55
2015/C 311/61	Sag T-399/15: Sag anlagt den 20. juli 2015 — Morgan & Morgan mod KHIM — Grupo Morgan & Morgan (Morgan & Morgan)	56
2015/C 311/62	Sag T-402/15: Sag anlagt den 22. juli 2015 — Republikken Polen mod Europa-Kommissionen	57
2015/C 311/63	Sag T-403/15: Sag anlagt den 22. juli 2015 — JYSK mod Kommissionen	58
2015/C 311/64	Sag T-407/15: Sag anlagt den 27. juli 2015 — Monster Energy mod KHIM — Hot-Can Intellectual Property (HotoGo self-heating can technology)	59
2015/C 311/65	Sag T-573/12: Rettens kendelse af 12. juni 2015 — Matrix Energetics International mod KHIM (MATRIX ENERGETICS)	60
2015/C 311/66	Sag T-73/13: Rettens kendelse af 29. juni 2015 — InterMune UK m.fl. mod EMA	60
2015/C 311/67	Sag T-166/14: Rettens kendelse af 17. juni 2015 — PRS Mediterranean mod KHIM — Reynolds Presto Products (NEOWEB)	61
2015/C 311/68	Sag T-212/14: Rettens kendelse af 29. juni 2015 — Consortium Menager Parisien (gengivelse af et ur)	61
2015/C 311/69	Sag T-255/14: Rettens kendelse af 10. juni 2015 — Aalto korkeakoulusäätiö mod KHIM (APPCAMPUS)	61
2015/C 311/70	Sag T-729/14: Rettens kendelse af 30. juni 2015 — PAN Europe og Unaapi mod Kommissionen	61
2015/C 311/71	Sag T-815/14: Rettens kendelse af 29. juni 2015 — Closet Clothing mod KHIM — Closed Holding (CLOSET)	62
2015/C 311/72	Sag T-93/15: Rettens kendelse af 26. juni 2015 — Navitar mod KHIM — Elukuva (NaviTar)	62