18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Rumæniens nationale reformprogram for 2014 og afgav udtalelse om Rumæniens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Rumænien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Rumænien for 2015. Den analyserede Rumæniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Rumænien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver politiske tiltag og overvågning. I de tre på hinanden følgende EU-IMF-programmer er de eksterne og interne ubalancer blevet væsentligt reduceret. Risiciene fra Rumæniens forholdsvis store negative nettoinvesteringsposition over for udlandet og en svag mellemfristet eksportkapacitet fortjener imidlertid opmærksomhed. Der findes fortsat eksterne og interne svagheder i banksektoren.

(7)

Den 30. april 2015 fremlagde Rumænien sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Den 22. oktober 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/531/EU (5), hvori det gav tilsagn om at stille mellemfristet finansiel bistand på op til 2 mia. EUR til rådighed for Rumænien i perioden indtil september 2015. Denne bistand er betinget af gennemførelsen af en samlet økonomisk politik. Selv om Rumænien under de aktuelle markedsforhold ikke agter at anmode om udbetaling af midler, forventes den forebyggende bistand at kunne bidrage til at konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle stabilitet og gennem strukturreformer at kunne styrke økonomiens modstandsdygtighed og vækstpotentiale. Når Rumænien ikke længere er underlagt programmet, vil landet igen blive fuldt integreret i det europæiske semester.

(9)

Rumænien er i øjeblikket omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Rumænien har i sit konvergensprogram anmodet om en midlertidig afvigelse på 0,5 % af BNP fra den krævede tilpasningskurs henimod den mellemfristede budgetmålsætning på grund af planlagte strukturreformer. Da programmet ikke indeholdt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om de planlagte strukturreformer, har Rådet ikke mulighed for at vurdere, om de er realistiske. Rumænien anmodede ligeledes om anvendelse af pensionsreformklausulen. Reformens gennemførlighed skal godkendes af Eurostat. Baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2015 vil det forventede strukturelle underskud på 3,4 % af BNP i 2016 ikke sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargen, hvad angår traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Rådet mener derfor ikke, at Rumænien opfylder kriterierne for at blive omfattet af den anmodede midlertidige afvigelse i 2016.

(10)

I konvergensprogrammet for 2015 planlægger regeringen at holde det samlede underskud på 1,5 % af BNP i 2015 og nedbringe det til 0,8 % af BNP i 2018. Regeringen planlægger at opfylde den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 1,0 % af BNP — fra 2016 og fremefter. Ifølge konvergensprogrammet forventes det, at gældskvoten når sit højeste niveau på 40,1 % i 2015 og derefter gradvist falder til 37,1 % i 2018. Det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er positivt. Vigtige underskudsforøgende foranstaltninger, som regeringen godkendte den 25. marts og senatet den 27. april (6), som der er taget højde for i Kommissionens prognose fra foråret 2015, er ikke medtaget i konvergensprogrammet, selv om det kræves ifølge adfærdskodeksen. De foranstaltninger, der er nødvendige for at støtte underskudsmålene fra 2016 og fremefter, er ikke blevet tilstrækkeligt specificeret. Baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2015 forventes den strukturelle saldo i 2015 at afvige med 0,3 % af BNP fra den mellemfristede målsætning. Det overstiger en smule afvigelsen på 0,25 % af BNP, der blev indrømmet i betalingsbalanceprogrammet på den betingelse, at samfinansieringen af EU-finansierede projekter stemmer overens med det, der er fastsat i budgettet. Afvigelsen forventes at blive betydelig i 2016 og nå 2,4 % af BNP, samtidig med at der kræves en tilpasning på 0,3 % af BNP. Det vil derfor være nødvendigt med yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016. Med udgangspunkt i konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens prognose fra foråret 2015 mener Rådet, at der er risiko for, at Rumænien ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(11)

Rumæniens finanspolitiske ramme er stort set sund, men anvendes ikke effektivt. De mellem- og langsigtede demografiske tendenser og den ringe udvikling af arbejdsmarkedet kan bringe den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet i fare. Den pensionsreform, der blev lanceret i 2010, har allerede medført visse forbedringer, men loven om udligning af den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder fra 2035, som blev foreslået af regeringen i december 2013, er endnu ikke blevet vedtaget af andetkammeret.

(12)

Den nylige nedsættelse af arbejdsgivernes socialsikringsbidrag har mindsket skattekilen, men på en vilkårlig måde. Skattekilen for lavere indkomster er fortsat høj (40 %) i forhold til andre europæiske lande. Skattesvig og skatteunddragelse er fortsat en stor udfordring og begrænser skatteprovenuet. De første skridt er taget i, hvad der forventes at blive en løbende omstrukturering af den rumænske skatteforvaltning. Et pilotprojekt om sort arbejde, manglende opgivelse af lønindkomster og skatteunddragelse blev gennemført i to regioner i 2014 og forventes at blive udbygget yderligere i 2015. Miljøbeskatningen blev styrket i 2014 og er nu tæt på EU-gennemsnittet.

(13)

Selv om der blev konstateret visse forbedringer i 2014, er beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen fortsat lave, især blandt kvinder, unge, ældre arbejdstagere og romaer. De aktive arbejdsmarkedspolitikker er blevet revideret, men den samlede deltagelse i og finansiering af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger er fortsat lav, især for erhvervsuddannelser, ordninger for anerkendelse af forudgående læring, mobilitetsincitamenter og foranstaltninger rettet mod langtidsledige. Rumænien har taget skridt til at takle ungdomsarbejdsløshed, navnlig gennem ungdomsgarantien, men der har været forsinkelser i gennemførelsen. Der er ikke sket fremskridt med at fastsætte gennemsigtige retningslinjer for fastsættelse af mindstelønnen. For at muliggøre personaliserede ydelser og mere sammenhængende resultater for de forskellige målgrupper har den offentlige arbejdsformidling brug for øget kapacitet, navnlig hvad angår personale, og en integreret ramme for foranstaltninger, der medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(14)

Rumænien står over for en række udfordringer på uddannelsesområdet: skolefrafaldet er stadig langt over EU-gennemsnittet, udbuddet af og adgangen til førskoleundervisning og børnepasningsordninger er begrænsede, især i landdistrikterne og for romasamfundet, deltagelsen i livslang læring er stadig langt under EU-gennemsnittet, kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående uddannelser er utilstrækkelig, og succesraten for videregående uddannelser er fortsat den anden laveste i Unionen. Rumænien er begyndt at tackle disse udfordringer med varierende grader af fremskridt på forskellige områder, og til dato ringe synlig virkning. Rumænien vedtog i juni 2015 to nationale strategier, en national strategi for livslang læring og en national strategi for mindskelse af skolefrafaldet. Det er nu vigtigt, at der gøres en indsats for at gennemføre dem hurtigt. Et nationalt program for førskoleundervisning og børnepasning blev udformet for perioden 2014-2019 og vil træde i kraft i det nye skoleår 2015-2016. Der er udarbejdet en strategi for de videregående uddannelser med det formål at øge relevansen af de videregående uddannelser ved i højere grad at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og forbedre adgangen til videregående uddannelse for dårligt stillede grupper. Der er gennemført foranstaltninger for at forbedre erhvervsuddannelserne og lærlingeordningerne.

(15)

Det rumænske sundhedssystem er kendetegnet ved dårlige behandlingsresultater, dårlig økonomisk og geografisk tilgængelighed, lav finansiering og ineffektiv udnyttelse af ressourcer. Der er høj afhængighed af tjenester til indlagte patienter, og systemet lider under det omfattende ineffektive hospitalsnetværk, svage og fragmenterede henvisningsordninger og den lave andel af udgifter til primær sundhedspleje. Desuden bidrager den udbredte anvendelse af uformelle betalinger inden for det offentlige sundhedssystem til yderligere at reducere systemets tilgængelighed, effektivitet og kvalitet. Flere af de foranstaltninger og reformer i sundhedsvæsenet, der er blevet indført, har indsnævret finansieringskløften og forbedret standarden og tjenesternes effektivitet. Den nationale sundhedsstrategi 2014-2020, som fastsætter det strategiske grundlag for reformer af sundhedssektoren, blev godkendt i december 2014 og er nu ved at blive gennemført. Sundhedsministeriet og den nationale sygeforsikring overvejer forskellige foranstaltninger for at forbedre finansieringen af sundhedsydelser.

(16)

Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er fortsat en stor udfordring for Rumænien. Andelen af personer, der risikerer fattigdom eller social udstødelse, er faldende, men dog stadig høj (40 % i 2013) og langt over EU-gennemsnittet. De sociale overførsler (eksklusive pensioner) har begrænset virkning med hensyn til at nedbringe fattigdom, og særligt i forhold til børn. Sociale overførsler er ikke i tilstrækkelig grad tilknyttet aktiveringsforanstaltninger. Gennemførelsen af den sociale bistandsreform fra 2011 er stadig forsinket i forhold til planen. Strategien for social integration og bekæmpelse af fattigdom og de dermed forbundne handlingsplaner blev godkendt den 27. maj 2015. Der er gjort begrænsede fremskridt med indførelsen af en mindsteløn, der ville forenkle social bistand ved at kombinere tre eksisterende sociale overførsler og også ville styrke forbindelsen med aktiveringsforanstaltningerne. En lov om social økonomi, der har til formål at regulere området for social økonomi og forbedre erhvervsfrekvensen blandt sårbare befolkningsgrupper, blev vedtaget af regeringen i 2013, men debatteres stadig i parlamentet. Der er kun truffet få effektive foranstaltninger for at integrere romaerne. En revideret strategi for integration af romaer blev imidlertid vedtaget med en vis forsinkelse i januar 2015, men gennemførelsen er blevet forsinket.

(17)

Rumæniens administrative kapacitet er lav, fragmenteret og præget af en uklar ansvarsfordeling, hvilket hæmmer økonomiens konkurrenceevne. De grundlæggende årsager til de strukturelle svagheder er blevet identificeret, og en strategi til at takle udfordringerne i den offentlige forvaltning og i politikprioriteringen og koordineringen blev vedtaget i oktober 2014 sammen med en handlingsplan for gennemførelsen i perioden 2014-2020. Gennemførelsen er imidlertid blevet betydeligt forsinket. Uregelmæssigheder i de offentlige udbudsprocedurer har medført betydelige forsinkelser i gennemførelsen af EU's finansieringsprogrammer. De har negative virkninger for erhvervsklimaet og tilbageholder særdeles nødvendige investeringer i infrastruktur.

(18)

Der er gjort visse fremskridt med at styrke retssystemets uafhængighed, kvalitet og effektivitet, bekæmpe korruption på alle niveauer og sikre en effektiv gennemførelse af retsafgørelser. Ikke desto mindre er gennemførelsen af retsafgørelser fortsat svag i mange sager, og der er kun gjort begrænsede fremskridt med at forebygge og bekæmpe korruption på lavt niveau. Disse vigtige politikområder vil blive omfattet af mekanismen for samarbejde og kontrol.

(19)

Statsejede virksomheder lider af lav produktivitet, de bidrager til økonomiens manglende likviditet og udgør en byrde for det offentlige budget — som eventualforpligtelser — og står for 50 % af skatterestancerne for samtlige virksomheder. Ledelsesstrukturen er en kritisk faktor, der er afgørende for statsejede virksomheders resultater. Deres nuværende ledelsesstruktur forhindrer ikke politisk indblanding i virksomhedernes daglige forvaltning og sikrer heller ikke en adskillelse mellem myndighedernes ejerskab og de politikformulerende funktioner. Der blev ikke systematisk indført særlige regler for statsejede virksomheder før vedtagelsen af hastebekendtgørelse 109/2011. Der er fortsat en række udestående områder, og i praksis overholdes reglerne ikke altid. Der er ikke gjort fremskridt med at reformere ledelsesstrukturen i statsejede virksomheder inden for energi- og transportsektoren.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen gennemført en overordnet analyse af Rumæniens økonomiske politik, som den offentliggjorde i landerapporten for 2015. Kommissionen har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram og opfølgningen af henstillingerne til Rumænien i de tidligere år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(21)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(22)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-4 nedenfor,

1.

Træffe de nødvendige foranstaltninger for fuldt ud at gennemføre det finansielle støtteprogram.

2.

Begrænse afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 til højst 0,25 % af BNP som specificeret i betalingsbalanceprogrammet for 2013-2015 og nå den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Gennemføre den samlede strategi for håndhævelse af skattelovgivningen, styrke kontrolsystemerne med henblik på at bekæmpe sort arbejde og sikre fremskridt med at indføre samme pensionsalder for mænd og kvinder.

3.

Styrke arbejdsmarkedsforanstaltningerne, navnlig for unge, der ikke er registreret, og langtidsledige. Sikre, at den nationale arbejdsformidling råder over tilstrækkeligt personale. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis udarbejde klare retningslinjer for en gennemsigtig fastsættelse af mindstelønnen. Indføre mindsteløn. Øge udbuddet og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasningsordninger, navnlig for romaer. Træffe foranstaltninger til at gennemføre den nationale strategi for nedbringelse af skolefrafaldet. Fortsætte den nationale sundhedsstrategi 2014-2020 for at afhjælpe problemer med ringe tilgængelighed, lav finansiering og utilstrækkelige ressourcer.

4.

Vedtage loven om ledelsesreformen i statsejede virksomheder.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/6

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sloveniens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for 2014. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) afgav Kommissionen den 28. november 2014 sin udtalelse om Sloveniens udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Slovenien for 2015. I landerapporten analyseredes fremskridtene med hensyn til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. For så vidt angår Slovenien, indeholder rapporten også resultaterne af den dybdegående undersøgelse, som omhandles i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på baggrund af sin analyse, at Slovenien har makroøkonomiske ubalancer, der kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Det bør bemærkes, at indsatsen for at genskabe balancen videreføres, og at afgørende politiske tiltag og bedre eksportresultater og vækstbetingelser har medført, at risiciene er blevet mindsket i forhold til sidste år, navnlig for risici forbundet med den eksterne holdbarhed. Imidlertid udgør svag selskabsledelse, en høj grad af statsejerskab, stor gearing hos selskaberne og voksende offentlig gæld en risiko for den finansielle stabilitet og vækst og kræver derfor særlig opmærksomhed. Ubalancerne kan derfor ikke længere betragtes som uforholdsmæssigt store, men de bør fortsat følges nøje.

(7)

Den 30. april 2015 afleverede Slovenien sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Slovenien er for øjeblikket omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I stabilitetsprogrammet for 2015 planlægger regeringen at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 og nå den mellemfristede målsætning — en strukturel budgetbalance — senest i 2020, dvs. et år efter programperioden. Det er regeringens mål gradvist at nedbringe det offentlige underskud til 2,9 % af BNP i 2015 og til 0,9 % af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe med 81.6 % i 2015, hvorefter den vil begynde at falde. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015. Tages der udgangspunkt i den strukturelle saldo og de diskretionære foranstaltninger, der er truffet, lever den finanspolitiske indsats samtidig ikke op til Rådets henstilling. Under forudsætning af at Slovenien rettidigt korrigerer sit uforholdsmæssigt store underskud som planlagt, vil landet fra 2016 være omfattet af pagtens forebyggende del. De foranstaltninger, som skal bidrage til at opnå de fastlagte mål for underskuddet fra 2016 og videre frem, er ikke blevet specificeret i tilstrækkelig grad. På baggrund af Kommissionens forårsprognose fra 2015 synes der derfor at være en risiko for en betydelig afvigelse fra den tilpasning, som er nødvendig for at nå den mellemfristede målsætning i 2016, og der er derfor behov for yderligere foranstaltninger. Rådet er på grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 af den opfattelse, at Slovenien risikerer ikke at overholde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Med hensyn til budgetregler vedtog parlamentet i 2013 et konstitutionelt grundlag for at etablere en generel regel om strukturel balance/strukturelt overskud på det offentlige budget. Den nødvendige gennemførelseslovgivning er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget. Revision af loven om offentlige finanser bør kunne skabe det nødvendige retlige grundlag i de procedurespørgsmål, der vedrører budgetloven.

(9)

Slovenien har taget skridt til at lette presset på pensionssystemet på mellemlang sigt, men der er stadig vigtige parametre, som skal justeres for at sikre dets bæredygtighed efter 2020. Pensionsreformen i 2013 har haft en positiv virkning, og retsakten om oprettelse af en demografisk fond forventes vedtaget i slutningen af 2015. Det vil imidlertid kræve yderligere reformer at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed. Der er ikke blevet gjort fremskridt med hensyn til reformen af langtidsplejen. I slutningen af 2013 vedtog regeringen en plan for en reform af langtidsplejen, men vedtagelsen af den lovgivning, der skal gennemføre reformen, er blevet udsat til sidst i 2015 med henblik på inden da at træffe beslutninger om en reform af sygeforsikringen, herunder spørgsmålet om finansiering af det samlede sundhedssystem og den langsigtede pleje. De aldersrelaterede udgifter til langsigtet pleje kan begrænses ved at målrette ydelserne mod dem, der har de største behov, og ændre fokus fra institutionel pleje til pleje i hjemmet.

(10)

I januar 2015 blev der indgået en social aftale, hvori det blev fastlagt, at lønningerne i den offentlige sektor skulle vokse mindre end i den private. Mindstelønnens sammensætning og indeksering er ikke omfattet af aftalen. Selv om den stadig er forholdsvis høj sammenlignet med gennemsnitlige lønninger, har væksten i mindstelønnen været begrænset. En evaluering af arbejdsmarkedsreformen fra 2013 viser et fald i restriktionerne på arbejdsmarkedet, men at der fortsat er strukturelle problemer i form af langtidsledighed og lav beskæftigelsesfrekvens for de lavt kvalificerede og de ældre arbejdstagere. Slovenien har iværksat nogle foranstaltninger med henblik på at rette op på den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, og der er planlagt adskillige andre foranstaltninger frem mod 2020.

(11)

I banksektoren har en yderligere stabilisering fundet sted via rekapitaliseringen af Abanka og Banka Celje i 2014. En omfattende handlingsplan for bankerne er blevet færdiggjort og overgivet til premierministerens kontor i januar 2015. Den slovenske centralbank har sørget for opfølgning på de mangler, som blev identificeret ved gennemgangen af aktivernes kvalitet i 2013, og den vil genoptage sine inspektioner i første kvartal af 2015 for at kontrollere, om bankerne har gennemført anbefalingerne. De store banker har reorganiseret og styrket deres afviklings- og omstruktureringsafdelinger. Det er imidlertid nødvendigt at styrke den langsigtede rentabilitet og begrænse misligholdte lån i den private sektor for at få en sundere banksektor. Der er nu både en plan for omstrukturering af virksomheder og en central taskforce for omstrukturering af virksomheder. Yderligere gældsnedbringelse i den private sektor, bl.a. via bankaktivselskabet og gennem fuld anvendelse af de nye konkursregler, vil kunne bidrage til at skabe betingelser for fornyet vækst i de private investeringer. Bankernes långivning er fortsat på tilbagetog, hvilket især påvirker SMV'erne. Den nylige rekapitalisering af banksektoren forventes først at have fuld virkning i 2016. Bankernes begrænsede långivning og høje renter lægger begrænsninger på SMV'ernes finansieringsevne. Selv om andelen af afviste låneansøgninger er faldet i de seneste seks år, er antallet af SMV'er, som oplever en faldende villighed til udlån blandt bankerne, steget betydeligt, således at det er et af de højeste i Unionen.

(12)

Privatiseringsprogrammet skrider fremad, dog med forsinkelser. Omstruktureringen af de fem store statsejede banker og afviklingen af to mindre indenlandske forløber planmæssigt. Slovenian Sovereign Holding, som er ansvarlig for forvaltning og afhændelse af statslige aktiver, er nu fuldt operationel. Parlamentet mangler fortsat at godkende forslaget til en strategi for forvaltning af aktiver, og dette forventes at blive fulgt op af offentliggørelsen af en plan for afhændelsen af en række nøje udvalgte statsejede aktiver. I december 2014 blev en ny kodeks for selskabsledelse vedtaget af Slovenian Sovereign Holding, og i januar 2015 blev der udpeget en ansvarlig tilsynsførende.

(13)

Domstolenes effektivitet øgedes yderligere i 2014, om end i et langsommere tempo. Selv om der er gjort visse fremskridt med hensyn til at reducere varigheden af retssager i første instans i civil- og handelsretlige sager, herunder i sager under konkursreglerne, er sagsbehandlingstiden og efterslæbet af uafsluttede sager fortsat af betydeligt omfang.

(14)

Sloveniens uhensigtsmæssige erhvervsklima er en central årsag til det lave investeringsniveau i det slovenske erhvervsliv, og det høje antal love og de mange ændringer af lovgivningen gør det vanskeligt at drive virksomhed og overholde den lokale lovgivning. Antallet af lovregulerede erhverv er faldet fra 323 til 242, men er fortsat højt. Ca. 25 % af foranstaltningerne i enhedsdokumentet, som har til formål at mindske de administrative byrder, er blevet gennemført. Konkurrencemyndigheden er sikret en tilstrækkelig budgetautonomi og institutionel uafhængighed.

(15)

Den nye regering gentog sit tilsagn om at bekæmpe korruption og vedtog et nyt toårigt program med 11 permanente foranstaltninger i januar 2015. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed. En omfattende reform af den offentlige sektor er under forberedelse. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til rapportering om evaluering af resultater og procedurer for kvalitetskontrol.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som er blevet offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Slovenien har truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(17)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovenien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1.

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 og opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Vedtage loven om budgetregler og revidere loven om offentlige finanser. Fremme den langsigtede reform af pensionssystemet. Vedtage en reform af sundhedssystemet og den langsigtede pleje inden udgangen af 2015.

2.

I samråd med arbejdsmarkedets parter og i henhold til national praksis foretage en revision af mekanismen til fastsættelse af mindstelønnen og især godtgørelsernes rolle i betragtning af, hvordan det påvirker fattigdommen blandt personer i beskæftigelse, jobskabelsen og konkurrenceevnen. Øge beskæftigelsesegnetheden blandt lavt kvalificerede og ældre arbejdstagere. Træffe foranstaltninger til at bekæmpe langtidsledighed og skabe tilstrækkelige incitamenter til at forlænge arbejdslivet.

3.

Nedbringe antallet af misligholdte lån i bankerne ved at indføre specifikke mål. Forbedre bankernes kreditrisikoovervågning. Fortsætte omstruktureringen af virksomheder og fastholde den stærke selskabsledelse i bankafviklingsselskabet. Træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og mikrovirksomheder. Vedtage en strategi for Slovenian Sovereign Holding med en klar klassificering af aktiver, gennemføre en årlig plan for forvaltning af aktiver og anvende resultatkriterier

4.

Sikre, at de reformer, der er vedtaget med henblik på at øge effektiviteten i det civile retssystem, bidrager til at reducere sagsbehandlingstiden.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/10

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Slovakiets nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Slovakiets udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Slovakiet for 2015. Den analyserede Slovakiets fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 29. april 2015 afleverede Slovakiet sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Slovakiet er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Regeringen planlægger i sit stabilitetsprogram for 2015 gradvis at forbedre det samlede underskud til 2,5 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,5 % af BNP i 2018. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP — kunne nås pr. 2017. Statens gæld i forhold til BNP forventes at falde marginalt i 2015 til 53,4 % og at falde yderligere til 50,3 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarium, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der skal støtte de planlagte mål for underskuddet fra 2016 og frem, er dog ikke tilstrækkeligt specificerede. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes nettoudgiftsvæksten at ligge under benchmark i både 2015 og 2016, hvilket betyder, at den opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav. Rådet er derfor på baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 af den opfattelse, at Slovakiet kan forventes at overholde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

(9)

Arbejdsmarkedet viste tegn på bedring i 2014, men arbejdsløsheden er fortsat høj. Der er færre forhold i socialsikringssystemet, der virker hæmmende for beskæftigelsen, og der er gjort visse fremskridt med at reducere ungdomsarbejdsløsheden, men langtidsledigheden er fortsat et stort problem, og beskæftigelsen blandt romaer og lavtuddannede er lav. Selv om der er taget visse skridt til at forbedre den offentlige arbejdsformidlings arbejde, er der kun begrænset kapacitet til at yde personlig service, især til dem, der er sværest at få ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder ligger langt under EU-gennemsnittet og afspejler det utilstrækkelige udbud af gode børnepasningsmuligheder, der er til at betale, og den forholdsvis lange forældreorlov.

(10)

Slovakiet har gjort visse fremskridt med hensyn til at fremme arbejdspladslæring med en ny lov om erhvervsuddannelser, som skal træde i kraft i 2015. Der er dog ikke gjort de store fremskridt med at forbedre lærernes vilkår, med at fremme oprettelsen af joborienterede programmer på bachelorniveau og med at øge andelen af romabørn, som deltager i førskoleundervisning og børnepasningsordninger. Der er ikke truffet foranstaltninger til at sikre, at romaer i højere grad deltager i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er kun sket begrænset fremskridt med at afhjælpe manglerne i det slovakiske forsknings- og innovationssystem, idet der er størst behov for at gøre det videnskabelige fundament bedre og mere relevant og at fremme samarbejdet mellem universiteter, forskning og erhvervsliv.

(11)

De ringe erhvervsvilkår i Slovakiet gør landet mindre attraktivt både for udenlandske og nationale investeringer. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige forvaltning og i retssystemet er især til skade for erhvervsklimaet. Den offentlige forvaltning lider under høj udskiftning af personale og dårlig forvaltning af de menneskelige ressourcer. Der er hidtil kun gjort en begrænset indsats for at bekæmpe korruption. Der er navnlig ikke taget fat på behovet for at styrke skatteforvaltningens analyse- og revisionskapacitet. Offentlige indkøb lider under indgroede svagheder, som har betydning for tildelingen af offentlige midler.

(12)

Selv om de seneste ændringer af skattesystemet har bidraget til at forbedre de offentlige finanser, vil de udgifter, der følger af en aldrende befolkning, komme til at belaste Slovakiets aktuelle og forholdsvis sunde gældsætning i fremtiden. Hvorvidt de offentlige finanser vil være bæredygtige på længere sigt, afhænger af om regeringen formår at gøre sundhedssektoren mere omkostningseffektiv. Generelt er effektiviteten i det slovakiske sundhedsvæsen lav, og det fungerer dårligt sammenlignet med resten af EU. Regeringen har vedtaget en ny strategi for sundhedsvæsenet for 2014-2020 i håbet om at afhjælpe manglerne i det nationale sundhedsvæsen. Strategien er ved at blive gennemført, men de fleste foranstaltninger er endnu ikke trådt i kraft. Der er også stadig problemer med skatteopkrævningen og skatteforvaltningen.

(13)

De ringe investeringsresultater i de senere år kan skade Slovakiets vækstmuligheder på lidt længere sigt. Faldet i private investeringer fra 2008-2013 var særligt stort, og ikkefinansielle selskaber tegnede sig for ca. 90 % af faldet i de samlede investeringer som følge af færre direkte udenlandske investeringer. I 2013 var investeringerne i kapitalgoder stadig ca. 13 % lavere end i 2008 udtrykt realt. Selv om faldet i de offentlige investeringer var mindre, har nedgangen stadig betydelige konsekvenser, når det gælder de store transportinfrastrukturprojekter, som er afgørende for at kunne udnytte vækstpotentialet i Slovakiets centrale og østlige regioner. Både de administrative og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med investeringsplanlægning, manglen på gennemsigtighed og de lange procedurer, man skal igennem for at få byggetilladelse og tilladelse til arealudnyttelse, bremser offentlige investeringer. EU-midler udgør en meget høj andel af de samlede offentlige investeringer i Slovakiet sammenlignet med niveauet i andre medlemsstater i regionen. Dårlig forvaltning af planlægningsprocedurer, dårlig projektudformning og -udvælgelse og manglende opfyldelse af kravene i forbindelse med miljøkonsekvensanalyser resulterer i manglende absorption af EU-midler. Brugen af skræddersyede specifikationer i forbindelse med offentlige indkøb begrænser konkurrencen og medfører høje endelige priser. Disse problemer kunne løses, hvis de enheder, der er involveret i indkøb, havde større overblik og større ekspertise. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige forvaltning og i retssystemet er særlig skadelig for erhvervsklimaet, og der er endnu ikke taget fat på spørgsmål om f.eks. reformen af den civile retsplejelov og den ulige fordeling af arbejdsbyrden i domstolene.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Slovakiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Slovakiet har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har taget hensyn ikke blot til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådet er af den opfattelse (6), at Slovakiet overholder stabilitets- og vækstpagten.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovakiet også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1)

Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, herunder ved at forbedre forvaltningen af hospitalsbehandlingen og styrke den primære sundhedspleje. Træffe foranstaltninger til at øge skatteopkrævningen.

2)

Træffe yderligere foranstaltninger til at bekæmpe langtidsledighed ved at forbedre aktiveringsforanstaltninger og voksenundervisning samt indføre kvalitetsuddannelse, der er skræddersyet til den enkelte. Forbedre kvinders incitament til at forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at forbedre børnepasningsmulighederne.

3)

Forbedre uddannelsen af lærere og gøre undervisningsjobbet mere attraktivt for at dæmme op for faldet i uddannelsesresultater. Øge romabørns deltagelse i den almindelige uddannelse og i førskoleundervisning af høj kvalitet.

4)

Sætte skub i investeringer i infrastruktur og forbedre og strømline de administrative procedure for erhvervelse af tilladelse til arealanvendelse og byggetilladelse. Øge konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud og forbedre tilsynsmekanismerne ved offentlige indkøb.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/14

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Finlands nationale reformprogram for 2014 og afgav en udtalelse om Finlands opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Finlands budgetudkast for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Finland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Finland for 2015. Den analyserede Finlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i medfør af artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Finland oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Finland bør navnlig være opmærksom på risici i forbindelse med svage eksportresultater i en kontekst med industriel omstrukturering. Nedgangen i eksportmarkedsandele og i den elektroniske industri er stort set ovre, men investeringerne er fortsat lave, og den potentielle vækst er faldet. Den private sektors gæld har stabiliseret sig og synes ikke at give anledning til umiddelbar bekymring, men det forholdsvis høje niveau kræver nøje overvågning.

(7)

Den 2. april 2015 forelagde Finland sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Finland er i øjeblikket underlagt den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. I stabilitetsprogrammet for 2015, der er indgivet af den afgående regering, og som bygger på en antagelse om uændret politik og dækker perioden 2014-2019, forventes det offentlige underskud, som blev øget til 3,2 % af BNP i 2014 og dermed overskred referenceværdien på 3 % af BNP, at stige yderligere til 3,4 % af BNP i 2015, inden det efter planen gradvis forbedres til 3,1 % i 2017 og yderligere til 2,5 % af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2015 forventes bruttogældskvoten at blive øget i programmets prognoseperiode og at nå 67,8 % frem til 2019. Den mellemfristede målsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, er ikke nået ved udgangen af programperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er plausibelt. Baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2015 vil Finlands offentlige underskud være 3,3 % af BNP i 2015 og 3,2 % af BNP i 2016, medens bruttogældskvoten forventes at stige til 64,4 % af BNP i 2016. Kommissionen offentliggjorde den 13. maj 2015 en rapport i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 3, hvori det blev konkluderet, at kriterierne vedrørende underskud og gæld ikke anses for overholdt. Den 27. maj offentliggjorde den nye regering dog sit strategiske program, herunder planlagte konsolideringsforanstaltninger. I henhold til en vurdering fra Kommissionen forventes disse foranstaltninger, hvis de gennemføres fuldt ud, at reducere det offentlige underskud til et godt stykke under 3 % af BNP i 2016. Efter en forværring i 2014 er der en anden afvigelse fra den krævede strukturelle indsats i henhold til den præventive del i 2015. Benchmarket for udgifter forventes at blive opfyldt med en stor margen i 2015. Der kan således være en risiko for en betydelig afvigelse fra den krævede tilpasning hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2014-2015, der vil skulle revurderes efterfølgende. I 2016 er der under hensyntagen til de foranstaltninger, som den nye regering har annonceret, en risiko for en vis afvigelse. Der vil således være behov for yderligere foranstaltninger for at opnå de krævede strukturelle tilpasninger. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens prognose fra foråret 2015 samt en vurdering af den nye regerings konsolideringsforanstaltninger, der blev forelagt den 27. maj, er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Finland ikke vil kunne overholde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Selv om Finland har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af forvaltningsreformer, kan effektiviteten i Finlands offentlige sektor forbedres yderligere, navnlig i områder, hvor befolkningens aldring vil øge udgiftspresset.

Arbejdsmarkedets parter nåede til enighed om indholdet af pensionsreformen i efteråret 2014, men den er endnu ikke vedtaget. Øget deltagelse af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet er afgørende i betragtning af det budgetmæssige holdbarhedsgab og den planlagte forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder. Tidlig afgang fra arbejdsmarkedet skyldes fortrinsvis et handicap eller forlænget arbejdsløshedsunderstøttelse for ældre arbejdstagere. Regeringens forslag om reform af social- og sundhedstjenesterne blev forelagt parlamentet i december 2014, men der blev ikke fundet nogen løsning, hvor der kunne skabes ligevægt mellem forvaltningsmodellen med store kommunale koalitioner og de enkelte kommuners autonomi, som er garanteret i forfatningen, inden parlamentsvalget i april 2015, og lovforslaget bortfaldt. Finske kommuner er forholdsvis små, men har ret omfattende opgaver i forhold til kommuner i andre europæiske lande. Reformen af de kommunale strukturer skrider frem med en vis forsinkelse, og kommunerne undersøger fordelene ved sammenlægninger. Ifølge det nationale reformprogram for 2015 vil der eventuelt blive forelagt et nyt lovforslag for parlamentet inden udgangen af 2016.

(9)

I lyset af befolkningens aldring og faldet i den erhvervsaktive befolkning er det vigtigt, at arbejdsmarkedet har adgang til hele den potentielle arbejdsstyrke. Finland har gjort visse fremskridt på dette punkt og truffet en række foranstaltninger, herunder en bedre tilrettelæggelse af løntilskud, med særligt fokus på ældre, og af den offentlige arbejdsformidling. Arbejdsløsheden lå på 8,7 % i 2014 og stiger, især blandt unge og ældre arbejdstagere. Aftalen om moderat lønudvikling fra 2013 støtter genopretningen af konkurrenceevnen for så vidt angår omkostninger og eksport, idet væksten i enhedslønomkostningerne er lavere.

(10)

Finland har gjort visse fremskridt med at øge sin evne til at levere innovative produkter. Regeringen har iværksat en omfattende reform af forskningsinstitutter og -finansiering. Politiske programmer for ren teknologi, bioteknologi og digitalisering er lovende, men relativt små. Selv om investeringerne i F&U er blandt de højeste i Unionen, har Finland stadig problemer med at omsætte dette til vellykkede eksportprodukter og tjenesteydelser. Regeringen har forsøgt at gøre erhvervsstøtteordninger enklere og mere effektive, at øge finansieringen til nystartede virksomheder og at fremme virksomheders internationalisering. Ikke desto mindre er investeringerne i Finland fortsat lave, der er vedvarende eksportvanskeligheder, og beskæftigelsen er faldet. Der bør ligeledes sættes ind på at styrke konkurrencen på produkt- og tjenestemarkederne, navnlig i detailsektoren, som fortsat er stærkt koncentreret.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Finlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og opfølgningen af henstillinger, som er rettet til Finland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Finland, men også til deres overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen gennem input fra EU-niveau til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der afgives som led i det europæiske semester, afspejles i henstilling 1-4 i det følgende.

(12)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(13)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående analyse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 3 i det følgende.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Finland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1.

Opnå en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,1 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2015 og på 0,5 % af BNP i 2016. Fortsætte bestræbelserne på at mindske det budgetmæssige holdbarhedsgab og styrke betingelserne for vækst.

2.

Vedtage den aftalte pensionsreform og gradvis eliminere mulighederne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Sikre en effektiv udformning og gennemførelse af forvaltningsreformen af kommunestrukturen og social- og sundhedstjenesterne for at øge produktivitet og omkostningseffektivitet i leveringen af offentlige tjenesteydelser og samtidig sikre deres kvalitet.

3.

Fortsætte bestræbelserne på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge, ældre og langtidsarbejdsløse med særlig fokus på udviklingen af jobrelevante kvalifikationer. Fremme en lønudvikling, der følger produktiviteten under fuld hensyntagen til arbejdsmarkedsparternes rolle og i overensstemmelse med national praksis.

4.

Træffe foranstaltninger til at åbne detailsektoren for effektiv konkurrence.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/18

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Sveriges nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Sveriges opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Sverige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Sverige for 2015. Den analyserede Sveriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybdegående undersøgelse, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Sverige har makroøkonomiske ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning. Særligt er husholdningernes gæld stadig meget høj og stiger fortsat som følge af de stigende boligpriser, vedvarende lave renter, stærke skatteincitamenter og det begrænsede boligudbud. Opmærksomheden bør fortsat rettes mod de makroøkonomiske udviklinger, der er relateret til den private gæld.

(7)

Den 23. april 2015 afleverede Sverige sit nationale reformprogram for 2015 og den 24. april 2015 sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Sverige er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 forventer regeringen, at det samlede underskud gradvist vil forbedres til 1,4 % af BNP i 2015 og vil være i balance i 2018, og at den mellemfristede målsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af BNP, fortsat vil være opfyldt i hele programperioden. Den offentlige gældskvote ventes at nå sit højeste i 2015 med 44,2 % for derefter gradvist at falde til ca. 40,0 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Der vil dog være behov for yderligere specificering af foranstaltningerne til at understøtte de forventede budgetmål fra 2016 og frem. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo opfylde den mellemfristede målsætning på – 1 % i 2015 og forbedres til – 0,9 % af BNP i 2016. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at Sverige ventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne med stabilitets- og vækstpagten.

(9)

I modsætning til mange andre medlemsstater er der ikke sket nogen større korrektion af boligpriserne i Sverige, og de er derfor steget støt siden midten af 2013. Ifølge Kommissionens dybdegående undersøgelse lader det til, at de svenske boligpriser ligger over boligernes grundlæggende værdier. Det skyldes til dels gunstige grundlæggende økonomiske forhold såsom højere disponible indkomster, lave renter og en stærk befolkningsudvikling. I landerapporten peges der dog på, at de stigende boligpriser både skyldes faktorer på efterspørgsels- og udbudssiden. På efterspørgselssiden har låneforholdene navnlig virket som incitament. Samtidig er det svenske skattesystem, som indeholder et af de største skatteincitamenter til at eje fast ejendom i Unionen, med til at skubbe priserne i vejret. Det har fået gælden i de svenske husholdninger til at stige, og den er nu højere og stiger hurtigere end i resten af Unionen. Selv om husholdningerne har store aktiver, og de disponible indkomster er steget i de seneste år, er sektoren i dag mere sårbar end tidligere, og den høje husholdningsgæld udgør en risiko for den makroøkonomiske stabilitet. Der bør rettes op på indkomstbeskatningens gældsfremmende virkninger ved gradvist at nedsætte rentefradragene i forbindelse med realkreditlån eller ved at øge de løbende ejendomsskatter. Der skal også gøres noget for at fremskynde amortiseringen af realkreditlån, så væksten i husholdningsgælden kan bremses.

(10)

På udbudssiden fører strukturelle skævheder til boligmangel og bidrager til stigende boligpriser. Det lægger en dæmper på arbejdsmobiliteten og skaber sociale udfordringer for de udsatte grupper. Udbuddet begrænses af den ineffektive udnyttelse af boligmassen og af manglende investeringer i nyt byggeri. Navnlig bør kommunerne i højere grad tilskyndes til aktivt at støtte investeringer i nyt byggeri og til at imødekomme de udsatte gruppers boligbehov. Der er behov for at fremme konkurrencen i byggebranchen, og for at nå dette mål bør der sikres gennemsigtige offentlige udbudsprocedurer. Planlægnings- og appelprocedurerne er langvarige og komplekse og bør strømlines. Stivhederne på lejemarkedet, som ikke synes at udfylde sin rolle med hensyn til at lette prispresset på boligmarkedet eller understøtte mobilitetsbehovene, skyldes hovedsageligt den stramme huslejekontrol. Der bør løsnes op for disse stivheder ved gradvist at gennemføre en reform af reglerne for lejefastsættelse. Det bør skabe et mere varieret huslejeniveau — som vil medføre en bedre udnyttelse af boligmassen — og større aftalefrihed mellem den enkelte lejer og udlejer.

(11)

Regeringen arbejder på at forbedre skolegangsresultaterne, efter at de i de seneste ti år er forværret markant, hvilket er en af årsagerne til en relativt høj ungdomsarbejdsløshed. Den arbejder også på at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked og at øge arbejdsmarkedsintegrationen for lavtuddannede unge og personer med indvandrerbaggrund. Fremskridtene på området skal overvåges.

(12)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sveriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Sverige har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Sverige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(13)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet og har den holdning (5), at Sverige overholder stabilitets- og vækstpagten.

(14)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 nedenfor,

1)

Sætte ind over for stigningen i husholdningsgælden ved at tilpasse skatteincitamenterne, navnlig ved gradvist at nedsætte rentefradragene i forbindelse med realkreditlån eller øge de løbende ejendomsskatter og ved at fremskynde amortiseringen af realkreditlån. Afhjælpe den strukturelle boligmangel, fremme konkurrencen i byggebranchen, strømline planlægnings- og appelprocedurerne inden for byggeri og revidere reglerne for huslejefastsættelse med henblik på at åbne op for et mere markedsbaseret huslejeniveau.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/21

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Det Forenede Kongerige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Det Forenede Kongerige for 2015. Den analyserede Det Forenede Kongeriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybdegående undersøgelse, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Det Forenede Kongerige har makroøkonomiske ubalancer, der kræver politiske tiltag og overvågning. Særligt kræver risiciene forbundet med den høje gældsætning i husholdningerne, som også er relateret til de strukturelle forhold på boligmarkedet, fortsat opmærksomhed. Økonomien og finanssektoren er blevet mere modstandsdygtige. Der vil dog fortsat være mangel på boliger, hvilket sandsynligvis vil danne grobund for høje boligpriser på mellemlang sigt og gøre sektoren mindre modstandsdygtig over for eventuelle risici.

(7)

Den 26. marts 2015 afleverede Det Forenede Kongerige sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Det Forenede Kongerige er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2014/15 forventer regeringen en forbedring af det samlede offentlige underskud, som falder fra 4,3 % af BNP i 2015/16 til 2,2 % i 2016/17 for at nå et overskud på 0,1 % af BNP i 2019/20. Konvergensprogrammet indeholder ikke en mellemfristet målsætning. Den offentlige gældskvote ventes at nå sit højeste i 2015/16 på 88,8 %, hvorefter den gradvist vil falde til 81,4 % i 2019/20. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil Det Forenede Kongerige ikke have korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud inden 2014/15 som fastsat af Rådet. Den finanspolitiske indsats har også været lavere end henstillet af Rådet. Derfor besluttede Rådet den 19. juni i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF, at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud af 2. december 2009 og rettede en ny henstilling til Det Forenede Kongerige om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016/17. Konvergensprogrammet er kompatibelt med den nye frist under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil Det Forenede Kongerige have korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud inden for fristen 2016/17 og levere den finanspolitiske indsats, der er fastsat i henstillingen. Der er allerede gjort nøje rede for de foranstaltninger, der skal understøtte de forventede underskud fra 2015/16 og frem, men de øremærkede udgiftslofter for hvert ministerie bør specificeres yderligere. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Den store, og muligvis uforholdsmæssigt store, gæld i husholdningerne kan potentielt udgøre en makroøkonomisk ubalance, der medfører risici for Det Forenede Kongeriges økonomi. Selv om husholdningernes gæld fortsat falder moderat, er den stadig stor, og Det Forenede Kongerige er derfor sårbart over for risici, der kan hæmme den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet. I midten af 2014 annoncerede finansrådet under Bank of England to foranstaltninger, der skal mindske risiciene forbundet med den høje husholdningsgæld. Det anbefalede for det første, at realkreditudbyderne anvender en »rentestresstest« til at vurdere låntagernes evne til at opfylde deres låneforpligtelser i tilfælde af, at renterne stiger. For det andet anbefalede det, at realkreditudbyderne begrænser antallet af realkreditlån med et forhold mellem lån og indkomst på 4,5 og derover til 15 % af alle nye realkreditlån. Virkningerne af disse foranstaltninger bør overvåges nøje.

Der er iværksat flere reformer af de nationale regler for byggeplanlægning, men de ventes ikke at få virkninger på kort sigt. Der skal holdes nøje øje med, hvordan de lokale myndigheder efterkommer reformen med hensyn til at øge boligudbuddet.

(10)

Arbejdsmarkedet i Det Forenede Kongerige har klaret sig godt i de seneste år og forventes at forblive stærkt. Beskæftigelsesfrekvensen nåede op på 76,5 % i 2014, mens arbejdsløsheden er faldet løbende til 6 % og ventes at falde yderligere i 2015. Til trods for de positive tendenser på arbejdsmarkedet er der stadig flere sociale udfordringer. Andelen af personer, der lever i husholdninger med lav arbejdsintensitet, steg en anelse fra 13 % i 2012 til 13,2 % i 2013 sammenlignet med EU-gennemsnittet på 10,7 %. Forskellen mellem andelen af kvinder (42,6 % i 2013) og mænd (13,2 % i 2013), der har deltidsarbejde, er blandt de største i EU. Samtidig var procentdelen af kvinder, der enten ikke er i arbejde eller i deltidsarbejde på grund af familieforpligtelser (12,5 %), næsten dobbelt så høj som EU-gennemsnittet (6,3 %) i 2013. En anden udfordring er at få de unge i beskæftigelse og tilskynde arbejdsgiverne til at skabe praktikpladser. I den forbindelse bør der også fokuseres mere på de unges uddannelse og kompetencer. En stor andel af de unge har forholdsvis lave grundlæggende færdigheder. Der er gjort for lidt for at gennemføre foranstaltninger rettet mod velfærdsreformer og børnepasning. Andelen af børn i Det Forenede Kongerige, der lever i husholdninger uden beskæftigelse, er stadig blandt de højest i Unionen. Selv om mulighederne for børnepasning er vokset i den seneste tid, ligger der stadig en stor udfordring i at sørge for billig fuldtidsbørnepasning af høj kvalitet.

(11)

En af Det Forenede Kongeriges største udfordringer er at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen, hvilket kunne ske ved at sætte skub i private og offentlige investeringer. Behovet for at generere infrastrukturinvesteringer af høj kvalitet afspejles i den nationale plan for infrastrukturen fra december 2014, som er blevet opdateret og nu spænder bredere. Den private sektor forventes at finansiere en betydelig del af planen, men det er endnu usikkert, hvor meget den vil afsætte. Det truer planens succes, selv om der er sket store fremskridt med hensyn til at give rettidige oplysninger om dens gennemførelse. Det Forenede Kongerige bør sørge for, at virksomhedsbeskatningen fremmer investeringer, navnlig ved den kommende revision af erhvervsejendomsskatterne.

(12)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til Det Forenede Kongerige de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(13)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(14)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 til 3 nedenfor,

1.

Træffe virkningsfulde foranstaltninger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og bestræbe sig på at foretage en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden 2016/17, navnlig ved at have fokus på kapitaludgifterne.

2.

Træffe yderligere foranstaltninger til at øge boligudbuddet, bl.a. ved at gennemføre reformerne af de nationale regler for byggeplanlægning.

3.

Udligne kvalifikationsmismatchet ved at tilskynde arbejdsgiverne til at tilbyde flere praktikpladser. Træffe foranstaltninger til at nedbringe antallet af unge med ringe grundlæggende færdigheder. Udbrede mulighederne for billig børnepasning af høj kvalitet på fuld tid.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/24

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Belgiens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Belgiens opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Belgiens udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Belgien for 2015. Den analyserede Belgiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Belgien oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver politisk handling og overvågning. Navnlig udviklingen med hensyn til varers eksterne konkurrenceevne er fortsat forbundet med risici og fortjener opmærksomhed, eftersom en ny forværring af konkurrenceevnen vil udgøre en trussel mod den makroøkonomiske stabilitet. Yderligere tiltag for at sikre konvergens med hensyn til omkostningsparametrene vil kunne bremse nedgangen i beskæftigelsen i de konkurrenceudsatte sektorer, og det historisk store omkostningsgab vil kunne indsnævres ved at flytte beskatningen over på andre områder end arbejdskraft. Den offentlige gæld er fortsat høj, men en række faktorer dæmper de hermed forbundne makroøkonomiske risici.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Belgien er for nuværende underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i perioden 2014-2016. Den 27. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, eftersom Belgien ikke forventedes at gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af overholdelse af gældskriteriet i 2014-2015 og havde overskredet underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP i 2014. Analysen konkluderede, at gældskriteriet skulle betragtes som værende opfyldt på daværende tidspunkt, og at underskuddets overskridelse af referenceværdien var tæt på denne værdi, midlertidig og af ekstraordinær karakter (en følge af metodologiske statistiske ændringer). Denne analyse holder fortsat stort set. I henhold til 2015-stabilitetsprogrammet har regeringen planer om gradvist at forbedre den strukturelle saldo for at nå målet om en budgetstilling i balance i strukturelle termer senest i 2018. Den genberegnede strukturelle saldo (6) peger imidlertid i retning af et strukturelt underskud på 0,3 % af BNP i 2018. Regeringen forventer ikke at overholde den mellemfristede målsætning, dvs. et overskud på 0,75 % i strukturelle termer, i programperioden. Den offentlige gældskvote forventes at toppe på 106,9 % i 2015 for derefter gradvist at falde til 102 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for disse budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2016, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes der i 2015 en nettovækst i de offentlige udgifter, der ligger på linje med udgiftsbenchmarket. Der er dog risiko for en vis afvigelse i 2014-2015, hovedsagelig som følge af udskridningen i 2014. Ved uændret politik er der også risiko for en betydelig afvigelse fra den påkrævede tilpasningskurs i retning af det mellemfristede mål i 2015-2016. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i begge år. Vurderet med udgangspunkt i stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at der er risiko for, at Belgien ikke vil kunne overholde stabilitets-og vækstpagtens bestemmelser.

(9)

Den føderale regering er nået til enighed om en omfattende pensionsreform, der tager sigte på at mindske forskellen mellem den effektive og den lovbestemte pensionsalder og hæve sidstnævnte. Efterlønsalderen vil blive hævet yderligere efter 2016, nemlig til 63 år senest i 2018, med et mindstekrav til arbejdslivets længde på 42 år fra og med 2019. På længere sigt er den føderale regering nået til enighed om at hæve den lovbestemte pensionsalder fra 65 til 66 i 2025 og til 67 i 2030. Der planlægges gradvist indført et kreditbaseret pensionssystem med tilpasningsmekanismer, der tager hensyn til demografiske eller økonomiske udviklingstendenser såsom højere forventet levealder eller ændringer i den økonomiske forsørgerbyrde. En vellykket konsolideringsstrategi, der opvejer de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring og sikrer de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, afhænger af en hurtig gennemførelse af denne pensionsreform. Eftersom der fortsat er få incitamenter til at støtte ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, vil disse pensionsreformer skulle ledsages af beskæftigelsesstøtteforanstaltninger og arbejdsmarkedsreformer, der fremmer aktiv aldring.

(10)

Det belgiske skattesystem er kendetegnet ved en høj samlet skattebyrde, relativt høje skattesatser og snævre baser. Skattebyrden hviler kraftigt på arbejde. Dette resulterer i høje arbejdskraftomkostninger, der modvirker jobskabelse, og store skattekiler, som bidrager til ledighedsfælder. Delvis for at opveje de høje skattesatser udhules skattegrundlagene generelt af talrige særlige fritagelser, fradrag, reducerede satser og skatteudgifter, hvilket resulterer i effektivitetstab, fordrejninger og mulige smuthuller. Visse aspekter af skattesystemet er miljøskadelige. På grund af disse svagheder er Belgien gentagne gange blevet opfordret til at forenkle og ændre sit skattesystem for at skabe en anden balance i skattebyrden, lukke skattemæssige smuthuller og begrænse den til tider skadelige differentiering, der følger af skattenicher. Hidtil er der kun gjort begrænset fremskridt i retning af en samlet skattereform, der navnlig kan medføre et skifte fra beskatning af arbejdskraft til mindre vækstforvridende beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlag med udvidelsesmuligheder inkluderer miljø- og forbrugsafgifter og visse finansielle indtægter. Ved at kombinere et skifte væk fra arbejdskraftbeskatning med en udvidelse af skattegrundlaget (revision af eksisterende skattebestemmelser, tilskud, fritagelser og fradrag) kunne det være muligt forbedre den generelle balance og retfærdighed i skattesystemet, støtte beskæftigelsen, forbedre konkurrenceevnen og nå de sociale og miljømæssige mål samt modvirke skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

(11)

De strukturelle problemer, der kendetegner det belgiske arbejdsmarked, resulterer fortsat i en kronisk underudnyttelse af arbejdskraften og en lav samlet beskæftigelse og erhvervsfrekvens. Manglerne har hovedsagelig relation til den svage forbindelse mellem lønninger og produktivitet og de manglende økonomiske incitamenter til at tage arbejde. Belgien står også over for en mangel på højt kvalificerede arbejdstagere og et misforhold mellem de kvalifikationer, der efterspørges og udbydes. De forskellige regeringer henviser i deres aftaler og reformprogrammer til behovet for at styrke forbindelserne mellem de forskellige aktører på uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesområdet med det formål at forbedre de sproglige uddannelser, de faglige uddannelser og erhvervsuddannelserne og udvikle alternative former for oplæring for studerende og arbejdsløse. Der gøres imidlertid kun langsomt fremskridt. Disse strukturelle faktorer har særligt store konsekvenser for bestemte grupper på arbejdsmarkedet, f.eks. de unge og ældre arbejdsløse og personer med indvandrerbaggrund.

(12)

Belgiens svækkede konkurrenceevne over for udlandet giver fortsat anledning til makroøkonomiske risici for landets økonomi. Økonomien er præget af et problem med høje arbejdsomkostninger, der gennemsnitligt har været større end i nabolandene. Der er behov for at afstemme lønvæksten bedre med produktiviteten og gøre lønfastsættelsen mere fleksibel for at forbedre økonomiens potentiale for tilpasning. Der er truffet visse målrettede foranstaltninger for at mindske lønomkostningerne for bestemte grupper og indsnævre forskellen mellem brutto- og nettolønninger i bunden af lønskalaen. For at fjerne denne forskel helt vil der imidlertid være behov for yderligere handling, som står og falder med reformer af lønfastsættelsessystemet. Opbygningen af en omkostningsmæssig ulempe ledsages af et tab af arbejdspladser og vil i sidste ende udløse en korrektion, hvis der ikke gøres noget. Andre centrale omkostningsfaktorer for virksomheder er energiomkostninger og udgifter til mellemliggende forretningstjenester, der er stærkt reguleret og beskyttet mod konkurrence. Der er også store muligheder for at forbedre det aspekt af konkurrenceevnen over for udlandet, der ikke har relation til omkostningsniveauet. For at fastholde og forbedre de nuværende velfærdsniveauer skal der lægges større vægt på produktivitetsgevinster. Dette kræver en vedvarende bevægelse i retning af produkter og hermed forbundne tjenester højere op i værdikæden på grundlag af stærkere præstationer inden for innovation og F&U-valorisering. Administrative barrierer bør mindskes, og der bør tages skridt til at fremme iværksættervirksomhed og frigøre erhvervslivets dynamik. Det meget lave antal nystartede virksomheder tyder på et erhvervsklima, der er ugunstigt for nye aktiviteter og udvidelse. En styrkelse af konkurrencen i detailhandelen og de liberale erhverv udgør også en udfordring. At fjerne flaskehalse i offentlige infrastrukturer og forbedre kapitalapparatets kvalitet og tilstrækkelighed gennem yderligere investeringer, navnlig i vej- og jernbanenettet, kan også øge Belgiens samlede produktivitet.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Belgien har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(15)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Belgien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1)

Opnå en finanspolitisk justering på mindst 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og 2016. Anvende ekstraordinære gevinster til at bringe den offentlige gældskvote ind på en passende nedadgående kurs. Supplere pensionsreformen ved at kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med forventet levealder. Nå til en aftale om en realiserbar fordeling af finanspolitiske mål blandt alle myndighedsniveauer.

2)

Vedtage og gennemføre en omfattende skattereform, der udvider skattegrundlaget, flytter skattebyrden væk fra arbejde og fjerner ineffektive skatteudgifter.

3)

Forbedre arbejdsmarkedets funktionsmåde ved at mindske de manglende økonomiske incitamenter til at arbejde, øge adgangen til arbejdsmarkedet for bestemte målgrupper og tackle manglen på bestemte kvalifikationer og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer.

4)

Genskabe konkurrenceevnen ved i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis at sikre, at lønningerne udvikler sig i takt med produktiviteten.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/28

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 14. juli 2015 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i medlemsstaterne og Unionen, og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Bulgariens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Bulgariens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybtgående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med hensyn til at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Bulgarien for 2015. Den analyserede Bulgariens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybtgående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Bulgarien oplever makroøkonomiske ubalancer. Især den finansielle sektors turbulens i 2014 har givet anledning til bekymring om bankpraksis i den indenlandsk ejede del, som kan have betydelige konsekvenser for finanssektoren og den overordnede makroøkonomiske stabilitet. Desuden er der fortsat makroøkonomiske risici i form af den fortsatte negative stilling over for udlandet (som ganske vist er i bedring), samt for stor låntagning i virksomhederne og svage arbejdsmarkedstilpasninger. Disse risici fortjener særlig opmærksomhed.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Bulgarien er i øjeblikket i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2015 har regeringen til hensigt at holde det samlede underskud på 2,8 % af BNP i 2015. Derefter beskriver regeringen sine planer om gradvist at mindske underskuddet for at nå et niveau på 1,3 % af BNP i 2018. Ifølge konvergensprogrammet har regeringen til hensigt at overholde den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — i 2018. Den offentlige gældskvote forventes at stige i programperioden til næsten 31 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er plausibelt. Men foranstaltningerne til at støtte det planlagte mål for underskuddet fra 2016 og fremefter er ikke tilstrækkeligt specificerede. Med udgangspunkt i Kommissionens prognose fra foråret 2015 forventes nettovæksten i udgifterne at overholde benchmarket i 2015. Hvis forværringen af den strukturelle saldo (1,7 % af BNP i 2014) tages i betragtning, er der dog en risiko for en vis afvigelse fra kravet i perioden 2014-2015. I 2016 er der en risiko for en betydelig afvigelse, idet nettovæksten i udgifterne overstiger benchmarket på 0,9 % af BNP. Derfor vil der være behov for yderligere foranstaltninger begge år. På baggrund af vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose fra foråret 2015 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Bulgarien ikke vil kunne overholde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

(9)

Overholdelse af skattereglerne er fortsat en stor udfordring i Bulgarien. Der er behov for en samlet strategi for håndhævelse af skattelovgivningen, der bygger på en grundig analyse af risici, systematisk konsekvensanalyse af foranstaltninger, der allerede er truffet og tæt koordinering mellem de forskellige opkrævningsmyndigheders agenturer.

(10)

Det bulgarske sundhedssystem står over for en række store udfordringer, herunder dårlige sundhedsresultater, små midler til rådighed og alvorlige svagheder i ressourceudnyttelsen. Den forventede levealder ligger væsentligt under EU-gennemsnittet, og den forventede levetid ved fødslen er blandt de laveste i Unionen. Systemet er fortsat baseret på en overdimensioneret hospitalssektor. Selv om midlerne til primær og ambulant behandling er øget lidt i nominelle tal de seneste år, er de stadig meget begrænsede. Fonden for sundhedsydelser er kontraktligt forpligtet til at betale hospitalerne en på forhånd fastlagt pris for behandlinger, hvilket tilskynder hospitalerne til at levere utilstrækkeligt målrettede sundhedsydelser. Der blev vedtaget en national sundhedsstrategi i 2014, men den mangler en klar gennemførelsesplan.

(11)

Uroen i banksektoren i sommeren 2014 afslørede institutionelle og tilsynsmæssige svagheder. Tilsynsorganets manglende opdagelse af væsentlige problemer i Bulgariens fjerdestørste bank, KTB, peger i retning af mangler ved tilsynet med finanssektoren og kontrollen af koncentrationsrisici. Det har undergravet banktilsynets troværdighed, hvilket så også giver anledning til tvivl om sundhedstilstanden i andre dele af finanssektoren. Likviditetskrisen i juni 2014 gav anledning til en dybtgående revision af KTB, der førte til, at KTB's banklicens blev trukket tilbage. De garanterede indskud, der beløber sig til 4,4 % af BNP, blev først udbetalt efter en betydelig forsinkelse.

(12)

Aktive arbejdsmarkedspolitikker er utilstrækkeligt udviklede, både hvad angår omfang og målretning. Opsplitning af agenturer gør det til en større udfordring at levere ydelser og tjenester til arbejdsløse og inaktive. Koordineringen mellem arbejdsformidlinger og socialhjælpsdirektoratet er ikke rettet ind mod en effektiv og integreret gennemførelse af foranstaltninger for de mest sårbare. Bulgarien har en stor andel af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og som ikke er i kontakt med arbejdsformidlingen, og de nås derfor ikke med standardaktiveringsforanstaltninger på arbejdsmarkedet. Størstedelen af Bulgariens arbejdsløshed er langfristet, og det tyder på, at den er strukturel snarere end konjunkturmæssig. Selv om den bulgarske mindsteløn er den laveste i Unionen i nominelle tal, er den steget væsentligt siden 2011, og regeringen planlægger yderligere væsentlige stigninger i de kommende år. Sådanne markante diskretionære ændringer i regeringens lønpolitik kan have negative konsekvenser for arbejdsmarkedet. Desuden er der ingen klare retningslinjer for fastsættelse af mindsteløn, således at systemet skaber usikkerhed om, hvorvidt der skabes den rette balance mellem at støtte beskæftigelsen og konkurrenceevnen på den ene side og at sikre arbejdsindkomsten på den anden. Fattigdom og social udstødelse er fortsat et problem, da Bulgarien har en af de højeste forekomster af materielle afsavn i Unionen. Navnlig romabefolkningen er ramt af fattigdom og social udstødelse. Flertallet af de unge romaer er hverken i beskæftigelse eller under faglig eller anden uddannelse. Førskoletilbud og børnehaveindskrivning af romabørn er lav, og næsten en fjerdedel af børnene i alderen 7-15 år er ikke i uddannelsessystemet.

(13)

Den ringe kvalitet af uddannelsessystemerne og deres begrænsede arbejdsmarkedsrelevans hæmmer udbuddet af behørigt kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Andelen af voksne, der deltager i livslang læring, er en af de laveste i Unionen. Efter års forsinkelse har Bulgarien stadig ikke vedtaget reformen af loven om skoleuddannelse og gennemførelsen af strategien vedrørende skolefrafald befinder sig stadig på et tidligt stadium. Den nationale strategi for erhvervsuddannelse blev ændret (2014-2020) og en ny strategi for højere uddannelser blev vedtaget i 2015. Gennemførelsen af disse strategier burde bidrage til at forbedre uddannelsessystemet, gøre det mere relevant for økonomien og fremme innovation og jobskabelse.

(14)

I foråret 2015 fremlagde regeringen et forslag til reform af pensionssystemet. Pensionssystemets tilstrækkelighed og bæredygtighed afhænger af reformer, som tilskynder til og støtter et længere arbejdsliv med færre afbrydelser. I 2013 konstateredes det, at 1,2 mio. pensionister modtager en pension, som ligger under den nationale fattigdomsgrænse. De vigtigste årsager til lave pensionsrettigheder er tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og korte bidragsperioder. Den hurtige aldring i det bulgarske samfund vil sandsynligvis forværre situationen fremover. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Bulgarien begrænser væksten i aldersrelaterede udgifter yderligere for at bidrage til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, herunder ved at gennemføre robuste pensionsreformer.

(15)

Et centralt element for et investeringsvenligt erhvervsklima er et uafhængigt og effektivt retssystem af høj kvalitet og effektive mekanismer til bekæmpelse af korruption. De vigtigste udfordringer på dette område er manglende overordnet koordinering, institutionelle mangler og svage resultater, når det gælder at sikre endelige domme i retten. Disse centrale politikområder vil blive dækket af mekanismen for samarbejde og kontrol.

(16)

Insolvenslovgivningen i Bulgarien har været ineffektiv, hvilket har øget usikkerheden blandt markedsaktører og gjort landet mindre attraktivt for investorer. Insolvensbehandling tager længere tid end i sammenlignelige lande, og inddrivelsesprocenten er lav. Behovet for en effektiv ramme for håndtering af insolvens bør også ses i lyset af den store gældsætning af ikkefinansielle virksomheder i Bulgarien og dens rolle, når det gælder at fremme nedgearingsprocessen.

(17)

Der blev i 2014 vedtaget strategier for reform af den offentlige administration og indførelse af e-forvaltning. Deres gennemførelse forudsætter en stærk politisk styring og koordinering. På trods af den hidtidige indsats er kvaliteten af offentlige tjenesteydelser fortsat lav. En utilstrækkelig udvikling af e-forvaltning hindrer bestræbelserne på at øge gennemsigtigheden og begrænse de administrative byrder. I forbindelse med offentlige udbudsprocedurer er der et særligt problem, idet de hæmmes af en hyppigt skiftende rammelovgivning og utilstrækkelig administrativ kapacitet. Den forudgående kontrol af udbudsprocedurer sker ofte på formalistisk måde. Samtidig er udbudsprocedurer genstand for overlappende efterfølgende kontrol, hvilket sommetider medfører divergerende resultater. Den manglende gennemsigtighed i udbudsproceduren skyldes også, at de forskellige platforme for e-udbud ikke er etableret i fuldt omfang. Uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige indkøb har medført væsentlige forsinkelser i gennemførelsen af EU's finansiering af programmer tidligere, har haft en negativ virkning på erhvervsklimaet og bremser de absolut påkrævede forbedringer af infrastruktur. En flerårig strategi, som blev vedtaget i juli 2014 med henblik på at afhjælpe de centrale svagheder i systemet for offentlige indkøb, indeholder en klar tidsplan for konkrete foranstaltninger, der skal træffes i 2015 og 2016. Denne strategi skal gennemføres.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Bulgariens økonomiske politik og offentliggjort landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og opfølgningen af henstillinger, som er rettet til Bulgarien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til deres overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen gennem input fra EU-niveau til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-5 i det følgende.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybtgående analyse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-3 og 5 i det følgende,

1)

Undgå strukturel forværring af de offentlige finanser i 2015 og opnå en tilpasning på 0,5 % af BNP i 2016. Træffe afgørende foranstaltninger til at forbedre skatteopkrævningen og bekæmpe den sorte økonomi, med udgangspunkt i en omfattende risikoanalyse og evaluering af tidligere foranstaltninger. Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssystemet, navnlig ved at gennemgå prissætningen af sundhedstjenester og styrke ambulant behandling og primære sundhedsydelser.

2)

Senest i december 2015 gennemføre en systemdækkende uafhængig vurdering af aktivers kvalitet og en bottom-up stresstest af banksektoren i tæt samarbejde med europæiske organer. Udføre en porteføljescreening for pensionsfonde og forsikringssektoren. Gennemgå og styrke tilsynet med banksektoren og resten af den finansielle sektor, herunder ved at styrke lovrammerne for bankafvikling og indskudsgarantier. Forbedre virksomhedsledelsen hos finansielle formidlere, herunder ved at tackle koncentrationsrisiko og eksponeringer i forbindelse med nærtstående parter.

3)

Udvikle en integreret strategi for grupper i periferien af arbejdsmarkedet, navnlig ældre arbejdstagere og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis oprette en gennemsigtig ordning for fastsættelse af mindsteløn og mindstebidrag til socialsikring i lyset af deres indvirkning på fattigdom, jobskabelse og konkurrenceevne.

4)

Vedtage reformen af loven om skoleuddannelse og øge deltagelsen i uddannelse for vanskeligt stillede børn, især romaer, ved at forbedre adgangen til skolegang af god kvalitet i de første skoleår.

5)

Med henblik på at forbedre investeringsklimaet forberede en omfattende reform af insolvenslovrammen baseret på international bedste praksis og ekspertise, navnlig for at forbedre mekanismerne for rekonstruktionsbehandlinger og udenretslig omstrukturering.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/32

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Den Tjekkiske Republiks opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Den Tjekkiske Republik for 2015. Den analyserede Den Tjekkiske Republiks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 30. april 2015 afleverede Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Den Tjekkiske Republik befinder sig for øjeblikket under den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge landets konvergensprogram for 2015 vil regeringen gradvist nedbringe det offentlige underskud til 1,9 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,6 % af BNP i 2018. Regeringen har til hensigt at nå den mellemsigtede målsætning for det strukturelle underskud på 1 % af BNP i 2018, men ifølge den genberegnede strukturelle saldo (5) forventes dette mål at blive nået i 2016. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at opnå næsten 41 % i 2015 for derefter gradvist at falde til 40,2 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er realistisk, og de foranstaltninger, der skal støtte virkeliggørelsen af målene for de samlede underskud fra 2016 og fremefter er tilstrækkeligt specificeret. Der er imidlertid en risiko for, at virkningen af de planlagte foranstaltninger på indtægtssiden bliver mindre end anslået. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes udgiftsbenchmarket at blive overholdt i 2015. Der forventes en vis afvigelse i 2016, idet væksten i nettoudgifterne vil overstige benchmarket med 0,3 % af BNP. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i 2016.

På baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet for 2014 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at Den Tjekkiske Republik i store træk kan forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Hovedelementerne i den finanspolitiske ramme er på plads. Rækkevidden af den mellemsigtede budgetplanlægning og budgetreglen er imidlertid begrænset, og håndhævelsen har været svag. Et udkast til reformpakke er adskillige gange blevet ændret og forsinket, og dets vedtagelse skal efter planen nu finde sted i 2015. Den Tjekkiske Republik står stadig over for udfordringer hvad angår langsigtet finanspolitisk holdbarhed, hvilket i høj grad skyldes de forventede stigninger i udgifterne til pension og sundhedsvæsen. Mere gunstige demografiske fremskrivninger har medført visse forbedringer med hensyn til udsigterne for pensionssystemet. Den lovbestemte pensionsalder skal ifølge lovgivningen gradvist hæves, men den planlagte ændring på mellemlang sigt er for langsom Drøftelser vedrørende en ændring af den nuværende ordning for indeksering af pensioner er i gang, men der er endnu ikke vedtaget nogen foranstaltninger. Selvom der er truffet visse foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten og forvaltningen af sundhedssektoren, har fremskridtene på området været begrænsede. De indikatorer, der bruges til at måle resultaterne i hospitalssektoren, viser, at medicinsk behandling ikke altid ydes på omkostningseffektiv vis, mens fordelingen af ressourcer hæmmes af vanskeligheder i forbindelse med indførelsen af et system for godtgørelse af hospitalernes omkostninger. Der er ligeledes tegn på, at de praktiserende læger ikke i tilstrækkelig grad screener patienterne, inden de sendes videre. Offentlige udbud i sundhedssektoren er desværre præget af mange uregelmæssigheder, hvilket tyder på utilstrækkelig vejledning og kontrol.

(9)

På beskatningsområdet er de største udfordringer at bekæmpe skatteunddragelse og gøre skatteopkrævningen mindre omkostnings- og tidskrævende for både skatteyderne og myndighederne. Den Tjekkiske Republik har identificeret overholdelse af skattereglerne og bekæmpelse af skatteunddragelse som prioriteter og har taget en række skridt inden for disse områder. Der er indført adskillige foranstaltninger i 2015 vedrørende både direkte og indirekte skatter, ligesom der er planlagt yderligere foranstaltninger for 2016. Compliance-omkostningerne er dog stadigt for høje. Standardisering af beskatningsgrundlaget for den personlige indkomstskat, sygesikringsbidrag og sociale bidrag vil kunne medføre en forenkling af skattesystemet, men denne ændring er ikke blevet indført, og der foreligger p.t. ingen planer for, hvordan problemet skal løses. Arbejdet med at forenkle selvangivelsen og øge anvendelsen af forhåndsudfyldte formularer bliver ikke udført systematisk. Fremfor at forenkle momssystemet indførte Den Tjekkiske Republik en tredje momssats i 2014. Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at nedbringe forskellene i den skattemæssige behandling af lønmodtagere og selvstændige. Skatteindtægterne i Den Tjekkiske Republik beror i høj grad stadig på beskatning af arbejdskraft, og lavtlønnede arbejdstagere, navnlig dem uden børn, er pålagt et relativt højt skattetryk på arbejde. Foranstaltninger, som træder i kraft i 2015, vil i nogen grad nedsætte skatten på arbejde for udvalgte grupper, men vil samlet set have en begrænset virkning. Ejendoms- og miljøskatterne (undtagen brændstof) er fortsat lave, hvilket viser, at det er muligt at flytte beskatningen væk fra arbejde.

(10)

Hvad angår reformer af de lovregulerede erhverv skete der begrænsede fremskridt i 2014, men den midlertidige nationale handlingsplan, som blev vedtaget i april 2015, indeholder en række konkrete tiltag, som skal forbedre lovgivningsrammerne og fjerne uforholdsmæssige og uberettigede krav.

(11)

De seneste års indsats for at tackle korruptionsproblemet har været præget af store forsinkelser. Den seneste handlingsplan for bekæmpelse af korruption dækker en række prioriterede områder. Den omfatter lovgivning om finanskontrol, den offentlige anklagemyndighed, finansiering af politiske partier, beskyttelse af whistleblowere og en ny politik for forvaltning af statsejede virksomheder samt en ændring af lovgivningen om fri adgang til oplysninger. Ikke desto mindre lader det til, at indsatsen for at få vedtaget denne lovgivning er begrænset. Vedtagelsen og gennemførelsen af loven om offentligt ansatte og de relaterede foranstaltninger har betydet, at Den Tjekkiske Republik er begyndt at tackle problemerne med den offentlige administrations effektivitet og stabilitet. De offentlige investeringer bremses af administrative og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med investeringsplanlægning, manglende gennemsigtighed og lang sagsbehandling ved indhentning af bygge- og arealanvendelsestilladelser. I de senere år har en række initiativer fokuseret på offentlige udbud, men der er fortsat problemer med gennemsigtigheden. Navnlig offentliggøres offentlige kontrakter stadig ikke i et centralt register. Effektiviteten i offentlige udbudsprocedurer hæmmes af den utilstrækkelige vejledning og oplæring af personalet i de ordregivende institutioner. Kontrollen med systemet er fortsat begrænset.

(12)

Samlet set er beskæftigelsen p.t. høj, men visse dårligt stillede befolkningsgrupper er stadig underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, herunder forældre med små børn, lavt kvalificerede arbejdstagere, handicappede og romaer. Der er taget visse skridt mod en styrkelse af den offentlige arbejdsformidlings effektivitet. Beskæftigelsen blandt unge mennesker er stigende, og den offentlige arbejdsformidling forsøger at målrette sin indsats mod især de unge. Manglen på gode børnepasningstilbud til overkommelige priser og den begrænsede brug af fleksible arbejdsordninger gør det svært for kvinder med børn at deltage på arbejdsmarkedet. Der er taget skridt til at øge adgangen til børnepasning, men de politikker, der støtter offentlig børnepasning af de yngste børn, er stadig utilstrækkelige.

(13)

De seneste år er uddannelsesresultaterne i Den Tjekkiske Republik blevet forbedret, men der er fortsat strukturelle udfordringer. Der har været en stor stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser, men det faldende kvalifikationsniveau blandt unge med en videregående uddannelse vækker bekymring. Det er håbet, at der med den forsinkede reform af de videregående uddannelser, som efter planen skal vedtages i 2015, vil blive indført akkreditering af institutionerne, strengere intern kvalitetssikring og øget profilering af de studerende samt en forbedring af finansieringssystemerne. Der skal rekrutteres flere lærere til den obligatoriske undervisningssektor, men lave lønninger og en negativ opfattelse af erhvervet gør det vanskeligt at tiltrække egnede kandidater. Et nyt karrieresystem, som har til formål at dels forbedre rekrutteringen af lærere, dels forbedre deres faglige udvikling, ventes færdigudviklet i første halvdel af 2015, så det kan indføres i september 2016. Dets samlede virkning vil dog i høj grad afhænge af den tilgængelige finansiering. Der er imidlertid stadig behov for en samlet strategi for evaluering og støtte af de skoler og elever, der klarer sig dårligt. Iværksættelsen af en sådan strategi vil kunne bidrage til at øge effektiviteten og ligheden inden for uddannelsessektoren. Til trods for at regeringen har vedtaget en omfattende uddannelsesstrategi, er der gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gøre uddannelse mere inklusiv. Unge mennesker med en lavere socioøkonomisk baggrund, herunder romaer, har mindre succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end andre.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Den Tjekkiske Republik har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der afgives som led i det europæiske semester, afspejles i nedenstående henstilling 1-4.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1)

Sikre en finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP i 2016. Yderligere forbedre sundhedssektorens omkostningseffektivitet og forvaltning.

2)

Bekæmpe skatteunddragelse, forenkle skattesystemet og gennemføre handlingsplanen for bekæmpelse af korruption. Træffe foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden og effektiviteten af offentlige udbud, herunder ved at oprette et centralt register over offentlige kontrakter, yde mere vejledning og skærpe kontrollen.

3)

Mindske den høje skattebyrde på lavtlønnedes indkomst ved at flytte beskatningen over til andre områder. Yderligere forbedre mulighederne for børnepasning til en overkommelig pris.

4)

Vedtage reformen af de videregående uddannelser. Sikre passende efteruddannelse af lærere, støtte de skoler, der klarer sig dårligt, og træffe foranstaltninger for at fremme deltagelsen blandt dårligt stillede børn, herunder romaer.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/36

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Danmarks nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2015 for samordning af de økonomiske politikker. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Danmark for 2015. Den analyserede Danmarks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 27. marts 2015 afleverede Danmark sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 har regeringen planer om at øge det samlede offentlige underskud fra 1,6 % af BNP i 2015 — hvor det er blevet understøttet af betydelige ekstraordinære indtægter — til 2,6 % af BNP i 2016. Herefter har regeringen også planer om at reducere underskuddet og nå et budget i balance i 2020. Ifølge konvergensprogrammet forventer regeringen fra 2016 og frem at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP. Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 39,8 % i 2015 til 36,7 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo være i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i 2015. I 2016 ser der dog ud til at være risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede målsætning, idet nettoudgifterne overskrider benchmarket med 0,3 % af BNP. Selv om denne afvigelse ventes at være midlertidig, eftersom stigningen i nettoudgifterne i 2016 påvirkes af udfasningen af engangsforanstaltninger vedrørende beskatning af pensionsopsparinger, kan der blive behov for yderligere foranstaltninger i 2016. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at Danmark overvejende vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er, at der findes et udbud af tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på lang sigt. Med reformen af beskæftigelsespolitikken i 2014 har Danmark forbedret beskæftigelsesegnetheden for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af reformen er på et tidligt stadie, og resultaterne heraf skal overvåges nøje. Der er stadig behov for yderligere foranstaltninger rettet mod de personer, der har sværest ved at trænge ind og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med anbefalingerne i Carsten Koch-udvalgets anden rapport. Nogle af de vigtigste faktorer i den forbindelse er angiveligt et lavt uddannelsesniveau, begrænset arbejdsmarkedserfaring og de unges og indvandrernes baggrund. Generelt udnyttes arbejdsmarkedspotentialet blandt personer med indvandrerbaggrund ikke tilstrækkeligt. Til trods for de store udgifter til uddannelse i Danmark er uddannelsesresultaterne kun gennemsnitlige, navnlig blandt elever med indvandrerbaggrund. Folkeskolereformen og reformen af erhvervsuddannelserne søger at tackle denne udfordring. Disse reformer skal gennemføres fuldt ud, hvis uddannelsesresultaterne skal forbedres.

(10)

En bedre konkurrenceevne er fundamental for at styrke det økonomiske opsving i Danmark. Produktivitetsvæksten, som er afgørende i den henseende, har gennemgående været svag i de sidste tyve år og er blevet hæmmet af adgangsbarrierer og en stærk regulering i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet. Produktivitetskommissionen har peget på bygge- og anlægsbranchen samt detailsektoren som områder, hvor produktiviteten kunne forbedres. Reglerne for placering af butikker er meget strikse, og der er ikke gjort noget for at lempe dem. Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved strenge byggeregler og et stort antal godkendelsesordninger. I november 2014 fremlagde regeringen en strategi for bygge- og anlægsbranchen. Den bygger på gode intentioner om at forenkle reglerne, strømline de tekniske elementer i byggeansøgninger, indføre internationale standarder, harmonisere de nationale standarder og reducere den tid, det tager at udstede en byggetilladelse. Strategien mangler dog at blive omsat til konkrete foranstaltninger. Der findes stadig overlappende godkendelses- og autorisationsordninger, som i visse tilfælde også skal anvendes ved midlertidig levering af grænseoverskridende tjenesteydelser. De autorisationer og godkendelser, der udstedes i andre medlemsstater, anerkendes desuden ikke altid, når en tjenesteyder ønsker at etablere virksomhed i Danmark.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Danmark har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede styring ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1 til 2 nedenfor.

(12)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

1)

Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016.

2)

Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/39

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Estlands nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Estlands opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Estlands udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Estland for 2015. Den analyserede Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Estland har ikke fremlagt et nationalt reformprogram inden fristens udløb.

(8)

Estland i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Den nye regering har ikke fremlagt et stabilitetsprogram inden fristens udløb. På grundlag af Kommissionens prognose fra foråret 2015 forventes det offentlige overskud fra 2014 at blive til et underskud på 0,2 % af BNP i 2015 og 0,1 % af BNP i 2016. Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 10,6 % af BNP i 2014 til under 10 % af BNP i 2016. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2015 er der risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2015, idet den strukturelle saldo forventes at afvige fra den mellemfristede målsætning med 0,4 % af BNP. Afvigelsen bliver betydelig i 2016, hvor en forbedring på 0,4 % af BNP er påkrævet, men den strukturelle saldo forventes at blive forringet med 0,3 % af BNP. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016. På grundlag af sin vurdering og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Estland ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Estlands erhvervsfrekvens nåede op på 74,5 % af den erhvervsaktive befolkning i tredje kvartal af 2014, og arbejdsløsheden faldt til 7,6 %, hvilket er det laveste niveau siden 2009. Andelen af langtidsledige ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet. Imidlertid er den faldende arbejdsstyrke kombineret med en lav arbejdsproduktivitet ved at udvikle sig til en mellemlang til langsigtet udfordring. Gennemførelsen af den ambitiøse arbejdsevnereform blev først påbegyndt for nylig. Selv om der er vedtaget en række skattemæssige foranstaltninger for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, er de ikke specifikt rettet mod lavtlønnede. Forskellene mellem mænds og kvinders løn er blandt de største i Unionen. Manglen på børnepasningsfaciliteter gør det vanskeligere for unge forældre, navnlig mødre, at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Andelen af studerende på arbejdsbaserede lærlingeuddannelser er også lav. Der er mangel på kandidater inden for teknologiske og naturvidenskabelige studieretninger. De lokale sociale ydelser er af ujævn kvalitet.

(10)

Regeringen har vedtaget en strategi for livslang læring i begyndelsen af 2014 og fremlagde i marts 2015 programmer, der skal gennemføre den. En reform af læseplanerne på de erhvervsrettede uddannelser er i gang og deltagelsen i livslang læring er for opadgående. I begyndelsen af 2015 vedtog parlamentet en folkeoplysningslov og en lov om liberale erhverv. Det er stadig en udfordring at skabe interesse for erhvervsuddannelser og lærlingeuddannelser. Der er sket forbedringer i forsknings- og innovationssystemerne og samarbejdet mellem virksomheder, videregående uddannelser og forskningsinstitutioner. Imidlertid mangler der samordning i den offentlige støtte til forskning og innovation under strategien for forskning, udvikling og innovation (FUI-strategien) og strategien for fremme af iværksætterkultur, som bør fokusere på intelligent specialisering inden for et begrænset antal områder. De videregående uddannelser, navnlig inden for naturvidenskab og teknologi, skal stadig afstemmes bedre med virksomhedernes og forskningsinstitutionernes behov. Der investeres kun i ringe omfang i intellektuelle ejendomsrettigheder, og kun få virksomheder samarbejder med forskningsinstitutter.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet opfølgningen af de henstillinger, der er rettet til Estland i foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(12)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Estland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Undgå at afvige fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og 2016.

2.

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at gennemføre arbejdsevnereformen. Forbedre incitamenterne til at arbejde ved hjælp af foranstaltninger, der er målrettet lavtlønnede. Træffe foranstaltninger for at mindske lønforskellene mellem kønnene. Sikre sociale ydelser af høj kvalitet og tilgængeligheden af børnepasningsordninger på lokalt plan.

3.

Øge deltagelsen på erhvervsuddannelser og deres relevans for arbejdsmarkedet, navnlig ved at øge udbuddet af praktikpladser. Fokusere offentlig støtte til forskning og innovation på en koordineret gennemførelse af et begrænset antal områder inden for intelligent specialisering.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/42

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Irlands nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Irlands opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Irlands udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Irland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Irland for 2015. Den analyserede Irlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybdegående undersøgelse som fastsat i artikel 5 forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Irland oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og særlig overvågning. Irland har navnlig gennemført EU-IMF-programmet for finansiel bistand i 2013 og er i øjeblikket underlagt efterfølgende programovervågning og overvågning inden for rammerne af det europæiske semester. Trods en markant forbedring i de økonomiske udsigter kræver visse risici fortsat særlig opmærksomhed: den høje private og offentlige gældsætning, de resterende problemer i finanssektoren, herunder bankernes rentabilitet, og tilpasningen af arbejdsmarkedet, der er præget af høj strukturel arbejdsløshed.

(7)

Den 29. april 2015 afleverede Irland sit nationale reformprogram for 2015 og den 30. april 2015 sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Irland er p.t. underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2015 har regeringen til hensigt at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2015, hvilket er i overensstemmelse med den frist, som Rådet har fastsat. Derefter er det planen at nå den mellemfristede målsætning om et strukturelt set balanceret budget senest i 2019. Regeringen planlægger at bringe det samlede underskud ned på 2,3 % af BNP i 2015 og vende det til et overskud i 2019 på 0,7 % af BNP. Den offentlige gældskvote forventes ifølge stabilitetsprogrammet at blive bragt ned fra 109,7 % i 2014 til 105,0 % af BNP i 2015 og derefter gradvist ned til 89,4 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er gunstigt for 2015 og realistisk for 2016. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes der en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015. Den finanspolitiske indsats i perioden 2011-2015 skønnes at ligge under den anbefalede indsats, men mængden af diskretionære foranstaltninger, der er iværksat under og efter programmet, er i overensstemmelse med det krævede. Forudsat at landet foretager en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, vil Irland være underlagt den præventive del af stabilitets- og vækstpagten fra og med 2016. De foranstaltninger, der skal støtte målene for de samlede underskud og fremskridtet i retning af den mellemfristede målsætning fra 2016 og fremefter, er ikke tilstrækkeligt specificeret. Der er set i lyset af Kommissionens prognose fra foråret 2015 derfor tilsyneladende en risiko for en væsentlig afvigelse fra den krævede tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning i 2016, og der vil være behov for yderligere strukturelle foranstaltninger det år. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at der er risiko for, at Irland ikke kan overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Skattereformer har bidraget til den finanspolitiske tilpasning, men der er yderligere råderum til at mindske forvridningerne, forbedre skattesystemets effektivitet og gøre det mere vækst- og miljøorienteret. Ejendomsbeskatningen er blevet omlagt til en periodisk skat, men skattegrundlaget er stadig forholdsvist smalt, idet visse erhvervsejendomme fortsat ikke beskattes. Beskatningen af arbejde er kompliceret grundet komplekse sociale bidrag. Skatteberegningsgrundlaget for forbrugs- og miljøskatter indsnævres af nedsatte satser og fritagelser. Nulmoms og nedsatte momssatser gør, at momssystemet er mindre effektivt end EU-gennemsnittet, og der er tilsyneladende ingen systematisk evaluering af disse skatteudgifter. Det er muligt at forbedre effektiviteten af miljøskatteinstrumenter og fjerne miljøskadelige støtteordninger. De nye bestemmelser om skattemæssigt hjemsted er velkomne, selvom det vil tage tid at evaluere deres virkning. Irland har de senere år foretaget væsentlige reformer af sin finanspolitiske ramme. Nye regler og procedurer, navnlig den mellemfristede udgiftsramme, forventes at kunne forhindre en procyklisk finanspolitik og er afgørende for finansiel stabilitet. Med de nuværende regler har regeringen imidlertid en betydelig frihed til at øge udgiftslofterne udover de foruddefinerede uforudsete udgifter, hvilket svækker de mellemfristede budgetplaner.

(10)

De offentlige sundhedsudgifter er forholdsvis høje til trods for, at befolkningens statusindikatorer for sundhed generelt set ikke er bedre end i resten af EU. Der er opnået effektivitetsgevinster de senere år. Der er dog behov for mere omfattende strukturelle reformer af sundhedssystemet, som tager højde for de forventede stigende udgifter, og som fortsat leverer gode sundhedsresultater over for en aldrende befolkning. Irland stiler mod på mellemlang sigt at indføre en enkeltstrenget sygesikringsordning for alle og er ved at gennemføre reformer som del af den strategiske ramme »Future Health«. Der tages mellemliggende skridt med indførelsen af generel sygeforsikring, som skal tackle nogle af de mest presserende udfordringer og forbedre omkostningseffektiviteten. Effektiv indførelse af e-sundhedsværktøjer, aktivitetsbaseret finansiering og forbedret ordineringspraksis har et vigtigt potentiale med hensyn til at øge omkostningseffektiviteten. Samtidig er der potentiale i en reduktion af de offentlige udgifter til lægemidler, specielt patenterede lægemidler, som ligger langt over EU-gennemsnittet.

(11)

Irland har en af de højeste andele i Unionen af personer, som lever i husstande med lav arbejdsintensitet. Det medfører alvorlige sociale udfordringer og øger risikoen for børnefattigdom. Lav arbejdsintensitet er særligt alvorlig blandt husstande med enlige forsørgere, og andelen af børn, som lever i husstande med lav arbejdsintensitet, er næsten tre gange EU-gennemsnittet. Der er sket visse fremskridt med hensyn til at tage hånd om inaktivitetsfælderne ved at omlægge nogle af de sociale ydelser. Ikke desto mindre er der stadig begrænset adgang til økonomisk overkommelige fuldtidsbørnepasningsordninger, hvilket er en hindring for kvinders og enlige forældres deltagelse på arbejdsmarkedet.

(12)

Med et stærkere makroøkonomisk klima er SMV'ernes generelle situation forbedret, men deres finansielle forhold er vidt forskellige; en relativt lille andel lider stadig under krisens eftervirkninger og står for størstedelen af sektorens videre behov for nedgearing. Kreditefterspørgslen viser ligeledes tegn på genopretning. SMV'erne er fortsat meget afhængige af bankernes finansiering, og finansieringen uden om bankerne er relativt beskeden. Efterhånden som der kommer skub i opsvinget, og den indenlandske efterspørgsel retter sig, vil de udbudsrelaterede begrænsninger sandsynligvis vokse, medmindre kreditstrømmene genoprettes på passende vis og finansieringskilderne diversificeres. Dette har altafgørende betydning for investering og vækstudsigterne. Der er iværksat betydelige politiske initiativer for at fremme SMV'ernes adgang til finansiering og nye finansieringsprodukter med en længere løbetid. Der er bl.a. tale om etableringen af Strategic Banking Corporation of Ireland (SBCI), Ireland Strategic Investment Fund (ISIF) og andre ordninger. Brugen af nogle af disse ordninger, der stadig befinder sig på de tidlige stadier, har dog indtil videre været begrænset, og effektiviteten og virkningen af SBCI og ISIF vil kun kunne bedømmes ud fra de erfaringer, der vil blive høstet med deres anvendelse.

(13)

Irland har gjort gode fremskridt med hensyn til omstrukturering, indskrænkning og rekapitalisering af sine indenlandske banker. Bankernes finansieringsprofiler er nu atter normale, og rentabiliteten bliver stadig bedre. Krisens eftervirkninger giver dog stadig alvorlige udfordringer. Den store mængde af misligholdte lån bliver kun bragt langsomt ned og hæmmer bankernes kapacitet til at støtte den økonomiske genopretning. I fjerde kvartal af 2014 udgjorde sådanne lån 23,2 % af de samlede udlån i de tre største indenlandske banker, hvilket er et af de højeste niveauer i Unionen. Selvom bankerne fortsat opfylder målene om sanering af realkreditlånsrestancer, er antallet af lange restancer (over 720 dage) vokset til 9,8 % af de samlede lånebeløb i fjerde kvartal af 2014. Der gøres fremskridt med hensyn til at gennemføre holdbare saneringsløsninger. I april krævede Irlands centralbank, at bankerne skal kunne tilbyde størstedelen af låntagerne en løsning senest ved udgangen af 2015. Bankerne har dog gennemgående været tilbageholdende og givet henstand ved at omlægge afdrag eller rentebetalinger i stedet for at nedskrive dem. Bankerne går også meget ofte rettens gang for at få kunder med restancer til at betale. Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til den planlagte indførelse af et centralt kreditregister, selvom dette er afgørende for en forbedring af overvågningen, kreditgarantien og risikostyringen.

(14)

Situationen på arbejdsmarkedet er forbedret siden 2013. Der skabes igen beskæftigelse i den private sektor, og arbejdsløsheden falder støt. Ikke desto mindre er arbejdsløsheden stadig høj, og langtidsledigheden er fortsat et stort problem. Der er risiko for, at en del af konjunkturarbejdsløsheden kan blive strukturel, idet der er opstået et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder i takt med, at der er genskabt balance i økonomien. Ungdomsarbejdsløsheden er stadig meget højere end i tiden før krisen. Aktiveringsreformer har de senere år medført betydelige forbedringer, men der er stadig bekymringer om, hvorvidt de nuværende aktiveringspolitikker og uddannelsesprogrammer er effektive, og hvorvidt arbejdsformidlingerne er i stand til at levere resultater i det nødvendige omfang. Det nyligt lancerede initiativ Job Path er en positiv udvikling, men dets effektivitet må efterprøves. Erhvervsuddannelsessystemet har tidligere vist sig ineffektivt, når det drejer sig om at levere den type færdigheder, der er behov for nu, hvor der atter er skabt balance i økonomien, og der er først for nyligt iværksat reformer.

(15)

Udgifterne til juridisk bistand er stadig høje og vil stadig skulle justeres, så de stemmer overens med andre liberale tjenesteudbydere. En tilpasning er påkrævet, fordi juridisk bistand indgår i alle sektorer af økonomien, og udgifterne hertil har betydning for Irlands konkurrenceevne. Reformen af den retlige ramme for juridiske tjenester med henblik på at øge konkurrencen og reducere omkostningerne er et længerevarende projekt, som myndighederne er opsat på at gennemføre. Lovforslaget om regulering af juridiske tjenester fra 2011 er dog endnu ikke vedtaget. Derudover kan en egentlig reduktion af omkostningerne kun nås, hvis de konkurrencefremmende og omkostningsreducerende bestemmelser i den planlagte lovramme bevares og indarbejdes i de forskrifter, som udstedes af »Legal Services Regulatory Authority«, der er under oprettelse. Kommissionen vil inden for rammerne af det europæiske semester derfor fortsat følge de fremskridt, der gøres på området.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Irlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Irland har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Irland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der er afgivet som led i det europæiske semester, afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(18)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 og 4 nedenfor.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Irland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015. Opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016. Anvende ekstraordinære indtægter fra de bedre end forventede økonomiske og finansielle forhold til at fremskynde reduktionen af underskud og gæld. Begrænse de nuværende skønsbeføjelser, der gør det muligt at ændre udgiftslofterne udover de særlige og foruddefinerede uforudsete udgifter. Udvide skattegrundlaget og gennemgå skatteudgifterne, herunder momsudgifter.

2.

Træffe foranstaltninger med henblik på at øge sundhedsvæsenets omkostningseffektivitet, herunder ved at mindske udgifterne til patenterede lægemidler og gradvist implementere en passende ordineringspraksis. Indføre aktivitetsbaseret finansiering i hele det offentlige sygehussystem.

3.

Øge husholdningernes arbejdsintensitet og tage hånd om fattigdomsrisikoen for børn ved gradvist at mindske ydelserne og yde supplerende betalinger til ledige, der kommer i beskæftigelse, og forbedre adgangen til økonomisk overkommelige fuldtidsbørnepasningsordninger.

4.

Gennemføre holdbare saneringsløsninger for langt størstedelen af realkreditlån i restance ved udgangen af 2015 og styrke den irske centralbanks overvågningsforanstaltninger. Sikre, at saneringsløsningerne for lån til SMV'er i krise og de resterende lån til erhvervsejendomme er holdbare ved fortsat at vurdere bankernes resultater med hensyn til at opfylde deres egne mål. Tage de fornødne skridt for at sikre, at et centralt kreditregister er operationelt inden 2016.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/46

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Spaniens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Spaniens opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Spaniens udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybtgående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Spanien for 2015. Den analyserede Spaniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybtgående undersøgelse, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på baggrund af sin analyse, at Spanien har makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiktiltag og særlig overvågning. Trods en vis forbedring i balancen på de løbende poster og den betydelige nedgearingsindsats i de seneste år er der navnlig fortsat grund til at holde nøje øje med risiciene i forbindelse med den høje private og offentlige gældsætning og den stærkt negative nettostilling over for udlandet, set på baggrund af den meget høje arbejdsløshed. Det er særligt vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den spanske økonomi, der på grund af dens størrelse risikerer at brede sig til hele Den Økonomiske og Monetære Union.

(7)

Den 30. april 2015 fremlagde Spanien sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Spanien befinder sig i øjeblikket under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Regeringen stiler i landets stabilitetsprogram for 2015 mod at nå målene for det offentlige underskud i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på 4,2 % af BNP i 2015 og 2,8 % af BNP i 2016. Regeringen venter, at den mellemfristede målsætning om strukturel budgetbalance vil blive nået i 2019. I henhold til stabilitetsprogrammet topper den offentlige gældskvote i 2015 med 98,9 % og falder gradvist til 93,2 % i 2018. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2015 og efterfølgende positivt. Med udgangspunkt i Kommissionens 2015-forårsprognose forventes der et underskud på 4,5 % og 3,5 % i henholdsvis 2015 og 2016. Der er derfor risiko for, at målene for det samlede underskud for 2015 og 2016 ikke nås. Spaniens planlagte finanspolitiske indsats i perioden 2013-2016 forventes desuden at ligge under det anbefalede niveau, og der vil være behov for yderligere strukturelle foranstaltninger i 2015 og 2016. Ud fra sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyn til Kommissionen 2015-forårsprognose er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Spanien ikke vil opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Spanien har gjort visse fremskridt med tilbagebetalingen af den offentlige sektors forretningsgæld. Spanien gjorde i 2014 også visse fremskridt med udarbejdelse af forslag til at rationalisere udgifterne inden for sundhedsvæsenet, uddannelse og på det sociale område i regionerne, men de endte med ikke at blive vedtaget. Den 28. maj 2015 blev der dog vedtaget lovgivning om indførelse af regler for regionernes udgifter til farmaceutiske produkter og sundhedspleje.

(9)

Gennemførelsen af de præventive, korrigerende og håndhævende foranstaltninger, der er fastsat i forfatningsloven om budgetstabilitet og finansiel bæredygtighed, skrider langsomt frem. Omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren er forbedret, men det er fortsat vigtigt at holde væksten i udgifterne til farmaceutiske produkter nede og navnlig at føre kontrol med disse udgifter i hospitalerne. Underskuddet inden for elektricitetssektoren blev fjernet i 2014, og der er taget hånd om problemet med konkursramte betalingsmotorveje, hvilket har reduceret statens udgifter. Spanien har imidlertid ikke indført et system til at gennemføre uafhængige vurderinger af større fremtidige infrastrukturprojekter. Endelig er der, selv om tilgængeligheden af data om budgetgennemførelsen er blevet væsentlig bedre, plads til forbedring på regionalt niveau ved at sikre overholdelse af budgetstabilitetslovgivningens princip om gennemsigtighed og flerårighed, konvergens i de offentlige regnskabsregler og korrekt anvendelse af konti, der ikke er opført i budgettet.

(10)

Der er gjort visse fremskridt på beskatningsområdet med gennemførelsen af en bred skattereform, som skal gøre skattesystemet enklere og mere fremme vækst og jobskabelse. Der blev den 20. november 2014 vedtaget en skattereform med ikrafttrædelse i januar 2015, som omfatter indkomstskat og selskabsskat. Der blev også gjort visse fremskridt med bekæmpelsen af skatteunddragelse, men der var begrænsede fremskridt med hensyn til miljøbeskatning. Omstruktureringen af den spanske banksektor, herunder navnlig af banker, der har modtaget statsstøtte, skrider godt frem. Samtidigt har nylige foranstaltninger til fremme af adgangen til anden finansiering end via banker i det mindste i et vist omfang forbedret adgangen til finansiering for virksomheder — navnlig set på baggrund af de spanske virksomheders store afhængighed af banklån. Det er meget vigtigt, at disse reformer gennemføres fuldt ud med henblik på at kunne lette omfordelingen af ressourcer og understøtte den igangværende tilpasning. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til at fjerne flaskehalsproblemer i systemet til behandling af virksomhedskonkurser, og den 27. februar 2015 blev der vedtaget et kongeligt dekret om personlig konkurs. Der er imidlertid behov for yderligere forbedringer af den administrative og retlige kapacitet til at behandle konkurssager.

(11)

Høj langtidsledighed og segmentering af arbejdsmarkedet er fortsat til hinder for vækst i produktiviteten og med til at forringe arbejdsvilkårene i Spanien. I den forbindelse og på grund af den meget høje arbejdsløshed vil det for visse sektorer og virksomheder måske på kort sigt være nødvendigt at lade lønningerne stige i et langsommere tempo end produktiviteten for at skabe job og opnå yderligere konkurrenceforbedringer. Arbejdsmarkedets parter har indgået en bred tværfaglig forhåndsaftale for perioden 2015-2017. Denne forhåndsaftale fastslår vigtigheden af, at der gennem sektor- og virksomhedsforhandlinger fastlægges det princip, at lønningerne skal udvikle sig i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen i de enkelte virksomheder. På trods af lovgivningsreformer er andelen af arbejdsstyrken med midlertidig beskæftigelse fortsat høj og berører især unge og den lavtkvalificerede arbejdskraft. De nye typer kontrakter, der blev taget i brug for ansatte i SMV'er, og incitamenterne til at tilskynde arbejdsgiverne til at ansætte medarbejdere på ubestemt tid synes desuden endnu ikke at blive udnyttet fuldt ud. De spanske myndigheder bekendtgjorde, at der senest i maj 2016 ville blive foretaget en vurdering af de subsidier, der ydes til arbejdsgivere ved nyansættelser.

Arbejdsindsatsen i den offentlige arbejdsformidling og enheder, til hvilke denne opgave er outsourcet, er meget vigtig i forsøget på at sikre effektivitet og en passende indsats rettet mod det aktive arbejdsmarked og aktiveringspolitikker, herunder effektiv omskoling, der gør det muligt for arbejdstagerne at søge ind i de sektorer, hvor der skabes flest job. Spanien har gjort begrænsede fremskridt med at fremskynde moderniseringen af den offentlige arbejdsformidling og adressere regionale forskelle.

(12)

Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er fortsat meget høj (på over 50 %), og antallet af børn og unge, der ikke afslutter deres skolegang, er et af de højeste i Unionen. Spanien er ved at gennemføre de nye uddannelsestiltag, der er fastsat ved lov nr. 8/2013 om uddannelsens kvalitet, og som skal højne kvaliteten på primær- og sekundærtrinnet. Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at øge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, og indsatsen for at forbedre samarbejdet mellem de højere læreanstalter og arbejdsgiverne er bagud i forhold til tidsplanen. Der er planer om at udvide ordningen med tosporede erhvervsuddannelser i 2015, men der er fortsat betydelige regionale forskelle med hensyn til gennemførelsen. Der er nedsat et særligt udvalg, der skal undersøge studieplanernes relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov.

(13)

Spanien har gjort begrænsede fremskridt med forbedringen af sit socialsikringssystem. Det har indført et nyt aktiveringsprogram for langtidsledige, der kombinerer indkomststøtte og bistand ved jobsøgning. Begrænset koordinering af jobanvisning og sociale ydelser og den manglende kompatibilitet mellem forskellige minimumsindkomstordninger har imidlertid reduceret de sociale bistandsprogrammers effektivitet. Der er udbredt fattigdom i Spanien, navnlig hos lavindkomstfamilier med børn, men landet har kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre målretningen af ordninger for familiestøtte og sociale ydelser.

(14)

Strukturreformerne skal omfatte fjernelse af hindringer for virksomhedernes vækst, bistand til SMV'ernes udvidelse af markeder, fremme af innovation, forbedring af eksportevnen, stimulering af jobskabelse og fremme af virksomhedernes konkurrenceevne — herunder på indre markeder — samt generel forbedring af produktiviteten. Spanien er begyndt at analysere årsagerne til, at der i landets økonomi findes så mange små virksomheder og mikrovirksomheder. En analyse af, hvorfor virksomhederne er forblevet små, vil gøre det muligt for regeringen at fjerne reguleringsmæssige hindringer for deres vækst. Selv om der er gjort visse fremskridt med gennemførelsen af lov nr. 20/2013 om markedsenhed, er der stadig forsinkelser inden for den offentlige sektor i regionerne. Loven om regulering af miljøtilladelser er endnu ikke blev gennemført af alle regioner. Der er ikke gjort fremskridt med vedtagelse af reformen af liberale tjenesteydelser og faglige sammenslutninger. Strukturelle svagheder i Spaniens forsknings- og innovationssystem udgør en fortsat begrænsning for landets vækstpotentiale. Det er derfor afgørende, at der findes nye kilder til finansiering, at der sikres virkningsfuld og effektiv anvendelse af ressourcer, at der oprettes et nyt forskningsagentur og fremmes foranstaltninger, der kan gøre erhvervsmiljøet mere innovationsvenligt.

(15)

Der er gjort visse fremskridt med jernbanenettet, og man er ved at træffe foranstaltninger, der skal sikre effektiv konkurrence inden for jernbanegods- og passagertransport. Den 4. juli 2014 vedtog ministerrådet kongeligt dekret nr. 8/2014 om oprettelse af en fond til forbedring af adgangen til havne over land.

(16)

Spanien har gjort fremskridt med at efterleve henstillingerne fra komitéen for reform af den offentlige administration på alle regeringsniveauer. Der er taget vigtige skridt til at forbedre gennemsigtigheden af administrative beslutninger, men der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke overvågningsordningerne, hvilket specielt gjaldt offentlige indkøb på regionalt og lokalt plan. Der er ikke truffet foranstaltninger til at styrke overvågningsbeføjelserne inden for offentlige indkøb og byplanlægning. Der er gjort begrænsede fremskridt med vedtagelsen af retlige reformer, der skal forbedre retsvæsenets effektivitet: udkast til lovgivning om retsvæsenet og retspleje, som omfatter visse reformer, blev forelagt parlamentet den 27. februar 2015. Udkast til lovgivning om retshjælp og frivillig retspleje er underlagt en parlamentsprocedure. Der er gjort visse fremskridt med gennemførelse af vedtagne reformer, herunder Oficina Judicial, reformen om digitalisering inden for retsvæsenet og forbedring af interoperabiliteten mellem regionernes elektroniske sagsforvaltningssystemer. Indsatsen skal fortsættes på dette område.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Spaniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, landet har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til Spanien de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(19)

På baggrund af Kommissionens dybtgående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Henstillingerne i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet formuleret specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Spanien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1)

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016 ved at træffe de nødvendige strukturelle foranstaltninger i 2015 og 2016 og anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af underskuddet og gælden. Øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med de regionale offentlige finanser. Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren og rationalisere de farmaceutiske udgifter i hospitalssektoren.

2)

Afslutte reformen af sparekassesektoren, herunder ved hjælp af lovgivningsforanstaltninger, og afslutte omstruktureringen og privatiseringen af statsejede sparekasser.

3)

Sikre bedre overensstemmelse mellem lønninger og produktivitet i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, idet der tages hensyn til forskelle på kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsvilkår samt forskelle på de økonomiske resultater i forskellige regioner, sektorer og virksomheder. Tage skridt til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af arbejdsformidlingen, herunder som led i indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden. Forenkle minimumsindkomst- og familiebistandsordninger og fremme regional mobilitet.

4)

Fjerne hindringer for virksomhedernes vækst, herunder hindringer som følge af størrelsesbetingede regler. Vedtage den planlagte reform af liberale tjenesteydelse og fremskynde gennemførelsen af loven om markedsenhed.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/51

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Frankrigs nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Frankrig for 2015. Den analyserede Frankrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderede ud fra sin analyse, at Frankrig har uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og særlig overvågning. Det blev især anført, at i en situation med lav vækst og lav inflation kombineret med en dårlig rentabilitet i virksomhederne og hidtil utilstrækkelige politiske tiltag er risiciene som følge af både den omkostningsrelaterede og den ikke-omkostningsrelaterede konkurrenceevne og af den høje og stigende gældsætning, navnlig den offentlige gæld, vokset betydeligt. Det er særlig vigtigt at skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den franske økonomi og for hele Den Økonomiske og Monetære Union.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Frankrig er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2015 planlægger regeringen at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2017 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 10. marts 2015 og at nå den mellemfristede målsætning — dvs. et strukturelt underskud på 0,4 % af BNP — i 2018 (6). Regeringen planlægger at overholde de mål for det offentlige underskud, der er fastlagt af Rådet, men den finanspolitiske indsats (7), der er planlagt i perioden 2015-2017, ligger under det anbefalede niveau. I sit stabilitetsprogram for 2015 forventer regeringen, at den offentlige gældskvote topper ved 97 % i 2016, før den falder til 95,5 % af BNP i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Den 10. juni 2015 forelagde Frankrig en rapport om de foranstaltninger, der er blevet truffet, som indeholder oplysninger om de foranstaltninger, der er planlagt for perioden 2015-2017. Efter sin vurdering af rapporten udsendte Kommissionen den 1. juli 2015 en meddelelse, hvori den fastslår, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal stilles i bero. På grundlag af Kommissionens forårsprognose i 2015, der er blevet ajourført for at tage hensyn til rapporten fra Frankrig om de foranstaltninger, der er blevet truffet, forventes det offentlig underskud for 2015 at være 3,8 % af BNP og dermed overholde målet på 4 % af BNP, som Rådet har fastsat i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den finanspolitiske indsats i 2015 forventes dog at være mindre end henstillet af Rådet. Hvad angår 2016, forudses det i Kommissionens ajourførte prognose, idet der tages hensyn til de supplerende oplysninger i Frankrigs rapport om de foranstaltninger, der er blevet truffet, at det offentlige underskud vil nå op på 3,4 % af BNP i overensstemmelse med henstillingens mål. Den finanspolitiske indsats, som Rådet har henstillet til, forventes imidlertid ikke at blive leveret. Ifølge Rådets henstilling af 10. marts 2015 bør der foretages en evaluering af de vigtigste foranstaltninger, der er planlagt for perioden 2016-2017, som ikke var indeholdt i rapporten om de foranstaltninger, der er blevet truffet.

Endelig blev den såkaldte »loi de programmation des finances publiques« ikke ajourført i overensstemmelse med Rådets henstilling. Overordnet set beror den konsolideringsstrategi, som Frankrig følger, primært på de forbedrede konjunkturforhold, og på at situationen med lave rentesatser fortsætter, og er derfor forbundet med risici. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet er Rådet, idet det tager hensyn til Kommissionens forårsprognose i 2015 og Kommissionens meddelelse af 1. juli 2015, af den opfattelse, at Frankrig i det store hele overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Dog skal budgetstrategien for at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for den fastsatte frist styrkes og understøttes af en gennemførelse af omfattende og ambitiøse strukturreformer.

(9)

Det vil være afgørende at intensivere udgiftsanalyserne og identificere store områder med udgiftsnedskæringer for at få leveret de forventede resultater. Frankrig bør sikre, at der i udgiftsreduktionsmålene tages højde for situationen med en inflation tæt på nul. Samtidig bør besparelserne som følge af, at der på grund af de lavere rentesatser har været lavere omkostninger end forventet for den offentlige gæld, udnyttes til at nedbringe underskuddet. Desuden kan der ikke opnås betydelige besparelser på kort sigt uden en kraftig begrænsning af stigningen i udgifterne til social sikring, som udgjorde 26 % af BNP i 2014, hvilket svarer til næsten halvdelen af alle de offentlige udgifter. Der er planlagt besparelser i sundhedsudgifterne på 11 mia. EUR for 2015-2017, men der er behov for en yderligere indsats for at begrænse udgiftsstigninger på dette område. Der er især mulighed for at gennemføre yderligere omkostningsbegrænsende politikker inden for lægemiddelpriser og hospitalsudgifter. Pensionssystemet vil fortsat stå over for underskud indtil 2020, og de tidligere pensionsreformer vil ikke være tilstrækkelige til at få bugt med underskuddet i systemet. Det er især ordninger for statsansatte og ansatte i statskontrollerede virksomheder, der vedvarende tynger det generelle pensionsunderskud. Desuden har den makroøkonomiske situation en stor indvirkning på pensionssystemets bæredygtighed, særligt hvad angår supplerende pensionsordninger. Der er behov for afgørende tiltag for at genoprette den finansielle sundhed i det supplerende pensionssystem.

(10)

Frankrig har iværksat en reform af de lokale forvaltninger for at øge systemets effektivitet. Det bør videreføre den planlagte reduktion af tilskuddene fra centralregeringen og styrke kontrollen af lokalforvaltningernes udgifter ved at indføre et loft over den årlige stigning i de lokale skatteindtægter, under hensyntagen til eksisterende lofter for et antal lokale skatters vedkommende. Det er også nødvendigt med tiltag for at begrænse stigningen i de administrative udgifter hos de lokale myndigheder.

(11)

Der er iværksat politiske foranstaltninger for at mindske arbejdskraftomkostningerne og forbedre virksomhedernes fortjenstmargen via en skattelempelse på 20 mia. EUR for konkurrenceevne og beskæftigelse, og der er planlagt at mindske arbejdsgivernes socialsikringsbidrag med yderligere 10 mia. EUR under ansvars- og solidaritetspagten. Disse to foranstaltninger tegner sig for 1,5 % af BNP og bør bidrage til at mindske gabet mellem Frankrig og gennemsnittet i euroområdet med hensyn til skattekilen. Disse foranstaltninger bør videreføres i 2016, men på grund af deres høje omkostninger for de offentlige budgetter er det vigtigt at vurdere deres effektivitet på virksomhedsniveau. Under denne vurdering bør der tages særligt hensyn til stivhederne på arbejds- og produktmarkederne, ikke mindst dem, der påvirker lønningerne. Arbejdskraftomkostningerne for mindstelønnen er fortsat høje sammenlignet med andre medlemsstater. Mindstelønnen bør udvikle sig på en måde, der er mere befordrende for konkurrenceevne og jobskabelse. I en situation med lav inflation kan automatisk indeksering desuden føre til lønstigninger, der er højere, end hvad der er nødvendigt for at bevare købekraften.

(12)

Frankrig bør iværksætte afgørende tiltag for at fjerne de tærskler i arbejdsretten og regnskabsbestemmelserne, som hæmmer væksten i franske virksomheder, navnlig SMV'er. Generelt er der mulighed for øget konkurrence i servicesektoren, navnlig inden for liberale erhverv, detailhandel og netværksindustrier. En række forskrifter og takster for lovregulerede erhverv begrænser den økonomiske aktivitet. Der er vedtaget nye foranstaltninger til forbedring af konkurrencen inden for juridiske erhverv i kraft af den nyligt vedtagne lov om vækst, økonomisk aktivitet og lige muligheder, og gennemførelsen deraf vil være afgørende for at sikre, at hindringerne fjernes i praksis. Frankrig bør også tage skridt til at fjerne hindringer i andre sektorer, navnlig sundhedssektoren. Princippet med numerus clausus for adgang til erhverv i sundhedssektoren er stadig en hindring for adgangen til disse erhverv og vil kunne revideres, uden at man mindsker kvaliteten og sikkerheden.

(13)

I 2014 lå skattekvoten på 45,8 % og er dermed en af de højeste i Unionen. Selskabsskattesatserne er høje og har negativ indvirkning på franske selskabers investeringer. Den effektive skattesats, som et selskab i gennemsnit betaler, er på ca. 38,3 %, hvilket er blandt de højeste i Unionen. Ud over den igangværende udfasning af virksomhedernes solidaritetsbidrag og nedsættelsen af den lovregulerede sats til 28 % i 2020 bør Frankrig på kort sigt øge indsatsen for at sikre, at selskabsbeskatningen fremmer vækst og investeringer. Der skal gøres en indsats for at forenkle skattesystemet ved at fjerne ineffektive skatter og afgifter. Der er over 100 skatter og afgifter, som giver få eller ingen indtægter, og hvis disse fjernes, vil det kunne forenkle procedurerne for virksomheder og husholdninger.

(14)

Den franske arbejdsløshed var fortsat høj i 2014, og langtidsledigheden er blevet forværret, hvilket afspejler den lave økonomiske vækst. Den samlede arbejdsløshedsprocent var på 10,2 %, sammenlignet med 10,3 % i 2013 og 7,5 % i 2008, og ramte især unge, ældre arbejdstagere og lavtuddannede. Frankrig lider under en segmentering af arbejdsmarkedet, hvor flere og flere ansættelser finder sted i form af tidsbegrænsede kontrakter. Der er iværksat målrettede bestræbelser for at begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, navnlig gennem højere socialsikringsbidrag for meget kortvarige kontrakter, men det har ikke kunnet dæmme op for denne udvikling. En revision af de retlige rammer for ansættelseskontrakter vil kunne bidrage til at reducere segmenteringen. De seneste reformer har kun givet arbejdsgiverne begrænsede muligheder for at fravige de kollektive brancheoverenskomster gennem virksomhedsaftaler. Det begrænser virksomhedernes mulighed for at afpasse arbejdsstyrken efter deres behov. De forskellige sektorer og virksomheder har fleksibilitet til fra sag til sag og efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at afgøre, på hvilke betingelser arbejdstiden bør afvige fra 35 timer om ugen, men det er forbundet med væsentlige omkostninger. Loven om »accords de maintien de l'emploi« har ikke givet de forventede resultater. Der er kun meget få virksomheder, som har gjort brug af de nye ordninger for virksomhedsaftaler for at skabe mere fleksible arbejdsvilkår. Denne ordning bør revideres for at give virksomhederne større mulighed for at tilpasse lønninger og arbejdstid til deres økonomiske situation.

(15)

Den langvarige forværring af forholdene på arbejdsmarkedet har påvirket arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og sat spørgsmålstegn ved dets bæredygtighed. Den nye overenskomst om arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, som blev indført den 1. juli 2014, er ikke tilstrækkelig til at nedbringe underskuddet. De forskellige foranstaltninger, der er indført, forventes at give besparelser på 0,3 mia. EUR i 2014 og yderligere 0,8 mia. EUR i 2015. Underskuddet i systemet forventes dog fortsat at stige fra 3,9 mia. EUR i 2014 til 4,4 mia. EUR i 2015, således at systemets gæld øges yderligere til 25,9 mia. EUR. Det er nødvendigt med strukturelle foranstaltninger for at sikre systemets levedygtighed. Især bør betingelserne for støtteberettigelse, den degressive struktur for ydelser og kompensationssatserne for arbejdstagere med de højeste lønninger revideres af arbejdsmarkedsparterne med ansvar for at forvalte systemet.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Frankrig har truffet til opfølgning af de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(17)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (8) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(18)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (9). Som et land, der har euroen som valuta, bør Frankrig også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1.

Sikre, at der træffes virkningsfulde foranstaltninger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og foretages en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2017 ved at styrke budgetstrategien, træffe de nødvendige foranstaltninger for alle år og anvende alle uventede indtægter til at nedbringe underskuddet og gælden. Specificere de planlagte udgiftsnedskæringer for disse år og tilvejebringe en uafhængig evaluering af virkningerne af de vigtigste foranstaltninger.

2.

Øge indsatsen for at gøre udgiftsrevisionen effektiv, fortsat foretage evalueringer af offentlige politikker og finde besparelser på tværs af alle delsektorer af den offentlige forvaltning, bl.a. inden for socialsikring og lokalforvaltning. Tage skridt til at begrænse stigningen i de lokale myndigheders administrative udgifter. Træffe yderligere foranstaltninger for at bringe pensionssystemet i balance og især inden marts 2016 sikre, at den finansielle situation for supplerende pensionsordninger er holdbar på lang sigt.

3.

Sikre, at nedbringelserne af arbejdskraftomkostningerne som følge af skattelempelsen for konkurrenceevne og beskæftigelse og ansvars- og solidaritetspagten opretholdes, især ved at gennemføre dem som planlagt i 2016. Evaluere effektiviteten af disse ordninger i lyset af de stivheder, der findes på arbejds- og produktmarkedet. Reformere lønfastsættelsesmekanismen- i samråd med arbejdsmarkedsparterne og i overensstemmelse med den nationale praksis for at sikre, at lønningerne udvikler sig i overensstemmelse med produktiviteten. Sikre, at udviklingen i mindstelønnen fortsat er i tråd med målet om at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

4.

Inden udgangen af 2015 mindske antallet af forskrifter, der hæmmer virksomhedernes vækst, navnlig ved at revidere størrelsesrelaterede kriterier i bestemmelserne for at undgå tærskeleffekter. Fra 2015 fjerne restriktionerne for adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv ud over de juridiske erhverv, navnlig hvad angår erhverv i sundhedssektoren.

5.

Forenkle og forbedre effektiviteten i skattesystemet, navnlig ved at fjerne ineffektive skatteudgifter. Med henblik på at fremme investeringerne træffe foranstaltninger for at nedsætte skatter på produktion og den lovbestemte sats for selskabsbeskatning og samtidig udvide beskatningsgrundlaget på forbrug. Fra 2015 træffe foranstaltninger for at afskaffe ineffektive skatter og afgifter, som giver få eller ingen indtægter.

6.

Foretage en reform af arbejdsmarkedslovgivningen for at skabe større incitamenter for arbejdsgiverne til at ansætte på tidsubegrænsede arbejdskontrakter. Lette anvendelsen af undtagelser på virksomheds- og brancheniveau fra generelle retlige bestemmelser, især hvad angår arbejdstidsordninger. Gennemføre en reform af loven om »accords de maintien de l'emploi« inden udgangen af 2015 for at tilskynde virksomhederne til i højere grad at benytte dem. Tage skridt til i samråd med arbejdsmarkedsparterne og i overensstemmelse med den nationale praksis at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet for at genetablere dets finansielle bæredygtighed og skabe større incitament til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/56

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Kroatiens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Kroatiens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Kroatien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Kroatien for 2015. Heri blev Kroatiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014, analyseret. Landerapporten indeholder også resultaterne af en dybdegående undersøgelse, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Kroatien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. I en situation med dæmpet vækst, forsinket omstrukturering af virksomheder og elendige resultater for beskæftigelsen er risiciene i forbindelse med en svag konkurrenceevne, høj gældsætning over for udlandet og stigende offentlig gæld kombineret med en svag offentlig styring vokset betydeligt.

(7)

Efter offentliggørelsen af landerapporten indledte de kroatiske myndigheder i marts 2015 en dialog med Kommissionens tjenestegrene om de reformer, der hastede mest for at løse problemet med de alt for store makroøkonomiske ubalancer. Myndighederne havde en konstruktiv tilgang til dialogen og bebudede en række relevante foranstaltninger, bl.a. at mindske de skattelignende afgifter i 2016 og 2017, rationalisere systemet med statslige myndigheder og regionale enheder under den centrale statsforvaltning, skabe incitament til en frivillig sammenlægning af lokale myndigheder, mindske den lovgivningsmæssige usikkerhed og styrke statsrevisionen. Der blev redegjort nærmere for reformplanerne på en række andre områder såsom at mindske de administrative byrder på virksomheder og forbedre forvaltningspraksis i statsejede virksomheder. Ambitionerne ligger dog under forventningerne på en række områder, navnlig med hensyn til at stramme op på reglerne for tidlig pensionering og offentliggøre og efterkomme resultaterne af analysen af udgifterne, selv om der blev fremlagt visse supplerende foranstaltninger for delvis at kompensere for manglerne.

(8)

Kroatien er på nuværende tidspunkt under den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Regeringen har i sit konvergensprogram for 2015 planlagt at korrigere det alt for store underskud inden 2017, hvilket ikke er i overensstemmelse med den tidsfrist, som Rådet henstillede, nemlig inden 2016. Regeringens plan er gradvis at reducere det samlede underskud til 5,0 % af BNP i 2015, 3,9 % i 2016 og yderligere til 2,7 % af BNP i 2017. I henhold til konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at nå op på 92,5 % i 2017 og stabilisere sig på 92,4 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, synes en anelse positivt, da vækstprognosen i konvergensprogrammet svarer til Kommissionens forårsprognose, mens den underliggende konsolideringsindsats i konvergensprogrammet er større. Der er kun delvis redegjort for de foranstaltninger, der skal understøtte de planlagte mål for underskuddet fra 2015 og fremefter. På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2015 forventes der ikke en rettidig og varig korrektion af det alt for store underskud inden 2016. Ud fra omfanget af de foranstaltninger, der blev skønnet nødvendige, var den finanspolitiske indsats i 2014 i overensstemmelse med Rådets henstilling. Det er også tilfældet i kumulative termer i 2014 og 2015 trods det forventede underskud i 2015. Den (tilpassede) ændring i den strukturelle balance i 2014-2015 ligger imidlertid under det, der blev henstillet. I 2016 ligger den finanspolitiske indsats under Rådets henstilling. Der vil derfor være behov for yderligere strukturelle foranstaltninger. Rådet finder på grundlag af dets vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2015, at der er risiko for, at Kroatien ikke vil opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Den 23. april 2015 fremlagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2015 og den 30. april 2015 sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)

Kroatien er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå sine udgifter med henblik på at opnå øget effektivitet, navnlig hvad angår udgifterne til lønninger, socialsikring og subsidier, samt skabe tilstrækkeligt finanspolitisk spillerum til at prioritere vækstfremmende udgifter og investeringer. Kroatiens indtægter fra løbende ejendomsskat som andel af BNP er de næstlaveste i Unionen. Der er det seneste år truffet skridt til at forbedre overholdelsen af skattereglerne, bl.a. foranstaltninger for at bekæmpe momssvig, og der er nu brug for handling. Kroatiens finanspolitiske ramme er blevet styrket takket være de nylige reformer, men der er fortsat betydelige udfordringer. Svagheder, hvad angår en effektiv kontrol med udgifterne og en konsekvent overholdelse af de budgetmæssige begrænsninger, har en negativ indvirkning på den finanspolitiske beslutningstagning og revisionsresultaterne. Den hurtigt stigende offentlige gæld kræver en langt mere aktiv tilgang til gældsstyring.

(11)

Pensionssystemet lider under det store antal tidligt pensionerede, et alt for generøst system for tidlig pensionering inden for visse erhverv og en række særlige pensionsordninger. De forholdsmæssigt lave eller ikkeeksisterende pensionsnedsættelser for bestemte arbejdstagere i tilfælde af tidlig pensionering gør det let tidligt at forlade arbejdsmarkedet. Forskellen mellem den laveste tidlige pensionsalder og den lovbestemte pensionsalder er også stor sammenlignet med gennemsnittet i EU, der er på under tre år. Derudover er systemet meget fragmenteret, hvilket medfører udgifter til standardpensioner. Som følge heraf er cost-benefit-forholdet i pensionssystemet lavere end i de fleste medlemsstater, selv om udgifterne til det er sammenlignelige. Hvad angår sundhedssektoren, skaber de tilbagevendende restancer fortsat finanspolitiske risici. Der er iværksat foranstaltninger for at rationalisere hospitalsudgifterne, men gennemførelsen heraf er forbundet med risici. Budgetforøgelsen på 10 % dækker kun delvis behovene for finansiering; det vil være nødvendigt med yderligere effektivitetsbesparelser for at sikre, at der i 2017 slet ingen restancer er.

(12)

Den begrænsede løntilpasning i perioden efter krisen har haft negative virkninger for beskæftigelsen. Den omfattende analyse af praksis med hensyn til løndannelse og lønfastsættelse, der blev afsluttet i 2014, viste, at systemet ikke var fleksibelt nok til at sikre tilpasningen til forandringerne i de makroøkonomiske forhold. En række særlige svagheder vedrører de store forskelle mellem den private og den offentlige sektor, bl.a. statsejede virksomheder, udvidelsen af kollektive overenskomster til parter, der ikke har undertegnet dem, og problemer i forbindelse med forældede overenskomsters ophør. Det er nødvendigt, at analysen følges op af konkrete politiske foranstaltninger. Det er også vigtigt at overvåge virkningerne af arbejdsmarkedsreformen fra 2013-2014.

(13)

Arbejdsstyrken påvirkes negativt af den hurtigt aldrende befolkning kombineret med den lave erhvervsfrekvens, navnlig blandt unge og arbejdstagere over 50 år. Trods de øgede udgifter til aktive arbejdsmarkedspolitikker, og selv om disse dækker bredere, når de stadig ikke tilstrækkeligt langt ud, hvad angår langtidsledige, ældre arbejdstagere og unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Den andel af befolkningen, der får en videregående uddannelse, er blandt de laveste i Unionen. Mismatchet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og svaghederne i uddannelsessystemet virker afskrækkende og får færre til at vælge en videregående uddannelse. Den uformelle økonomis størrelse er fortsat en af de vedvarende udfordringer og medfører en høj forekomst af sort arbejde. Det er nu nødvendigt at gennemføre de foranstaltninger, som kommissionen til bekæmpelse af sort arbejde indkredsede i slutningen af 2014. Der findes på nuværende tidspunkt 80 forskellige sociale ydelser og programmer. Konsolideringen af ydelserne er startet, men der er behov for yderligere reformer i 2015 for at forbedre ydelsernes dækning og tilstrækkelighed.

(14)

Fordelingen af kompetencerne mellem nationalt og lokalt plan er komplekst og fragmenteret, hvilket skader forvaltningen af de offentlige finanser og forhindrer en effektiv anvendelse af de offentlige udgifter. Den nuværende fordeling af de politiske opgaver og de administrative svagheder hos de lokale myndigheder har direkte indflydelse på en række områder såsom skatteopkrævningen, tildelingen af sociale ydelser, forvaltningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde, offentlige udbud og leveringen af offentlige tjenesteydelser. Som en kortsigtet foranstaltning har myndighederne planlagt at indføre mekanismer, der skal give incitament til frivillige sammenlægninger eller koordinering af selvstyrende enheder. På grundlag af analysen fra 2014 er der sket fremskridt på centralt plan med reformen og rationaliseringen af systemet af statslige myndigheder.

(15)

Kroatiens erhvervsliv lider under de store institutionelle mangler, herunder ustabil regulering, svag kontrol med lovgivningens kvalitet, store udgifter til at overholde lovgivningen, diskriminatorisk praksis og for store hindringer for tjenesteydere, store administrative byrder, et utal af skattelignende afgifter, begrænset gennemsigtighed og forudsigelighed i den måde, hvorpå forvaltningen arbejder, navnlig på lokalt plan, uensartet udviklede elektroniske kommunikationskanaler og langvarige retssager, navnlig ved civil- og handelsretterne, hvor der behov for at forbedre forvaltningen af sager. Den nye strategi til bekæmpelse af korruption mangler fokus og en tilstrækkelig detaljeringsgrad; der bør tages fat herpå ved hjælp af en handlingsplan til gennemførelse af strategien.

(16)

Tilsynet med offentlige virksomheder er ufuldstændigt, hvad angår virksomheder, der er oprettet på lokalt plan, og subsidier til større offentlige virksomheder. Myndighederne har planlagt at mindske antallet af »strategiske« virksomheder og optrappe privatiseringen. Der er behov for at gøre yderligere fremskridt, hvad angår kvaliteten af forvaltningspraksis, herunder en styrkelse og harmonisering af tilsynet på tværs af forskellige statsejede virksomheder. Udnævnelsen af bestyrelsesmedlemmer er ikke gennemsigtig, og kravene til kompetencer er relativt beskedne, hvilket forhindrer en sund forvaltning af offentlig ejendom.

(17)

En vigtig forudsætning for at lette de betydelige følger af den gældsnedbringelse, som det kroatiske erhvervsliv står over for at skulle foretage, og fremme en kultur med tidlig omstrukturering og »en ny chance« er, at der indføres effektive og gennemsigtige retsregler for redning og rekonstruktion af virksomheder på et tidligt tidspunkt. Vurderingen af lovgivningen vedrørende rekonstruktion viser, at den forudgående effektivitet af den nuværende lovgivningsramme er blandt de laveste i Unionen. Der er blevet iværksat en reform af lovgivningen vedrørende rekonstruktion, som forventes vedtaget i parlamentet i første halvdel af 2015. Den kroatiske bank for genopbygning og udvikling spiller en vigtig rolle for Kroatiens genopretning. Den er direkte udsat for kreditrisici, som kan påvirke de offentlige finanser. Det er vigtigt, at den sættes under prudentielt tilsyn og effektiv virksomhedsledelse. Der er også plads til at forbedre strukturen og gennemsigtigheden i forbindelse med ordningerne for ledelsens ansvarlighed. Efter at der er opstået kreditrisici som følge af valutasvingninger, er det nødvendigt at finde en langsigtet løsning, der er forholdsmæssig og rimelig og baseret på et solidt retsgrundlag, og som fokuserer på at hjælpe de mest nødlidende låntagere.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Kroatiens økonomiske politik og offentliggjort den i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Kroatien har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til, hvor relevante de er for at sikre en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Kroatien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til fremtidige beslutninger på nationalt plan. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1 til 6 nedenfor,

1.

Sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden 2016 ved at træffe de nødvendige foranstaltninger i 2015 og styrke budgetstrategien for 2016. Offentliggøre og efterkomme resultaterne af udgiftsanalysen. Forbedre kontrollen med udgifterne på centralt og lokalt plan, navnlig ved at indføre sanktionsmekanismer for enheder, der overtræder budgetgrænserne. Vedtage loven om finanspolitisk ansvarlighed og styrke statsrevisionens rolle. Indføre løbende ejendomsskatter og forbedre overholdelsen af momsreglerne. Styrke forvaltningen af den offentlige gæld, navnlig ved hvert år at offentliggøre en strategi for gældsstyring og sikre tilstrækkelige finanser.

2.

Forebygge tidlig pensionering ved at øge pensionsnedsættelserne, når arbejdstagere forlader arbejdsmarkedet tidligt. Sikre, at udgifterne til pensioner rækker og anvendes effektivt ved at stramme op på definitionen af, hvad der skal forstås ved hårde og farlige erhverv. Tackle de finanspolitiske risici i sundhedssektoren.

3.

Tage fat på svaghederne i rammen for lønfastsættelse i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis for at fremme tilpasningen af lønningerne til produktiviteten og de makroøkonomiske forhold. Styrke incitamenterne for arbejdsløse og inaktive til at påtage sig lønnet beskæftigelse. På grundlag af gennemgangen i 2014 gennemføre reformen af det sociale beskyttelsessystem og yderligere konsolidere de sociale ydelser ved at sikre større målretning og fjerne overlapninger.

4.

Mindske omfanget af fragmentering og overlapning mellem de centrale og de lokale myndigheder ved at indføre en ny model for funktionel fordeling af kompetencer og rationalisere systemet af statslige myndigheder. Øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de offentlige virksomheder, navnlig hvad angår udnævnelsen af ledelsen og kravene til kompetencer. Fremskynde børsnoteringen af pakker af minoritetsaktieposter i offentlige virksomheder og privatiseringer.

5.

I væsentlig grad mindske de skattelignende afgifter og fjerne alt for store hindringer for tjenesteydere. Indkredse og gennemføre foranstaltninger for at forbedre retssystemets effektivitet og kvalitet, navnlig civil- og handelsretterne.

6.

Styrke rammerne for rekonstruktion og insolvens for virksomheder for at gøre det lettere at omlægge gælden og indføre en personlig insolvensprocedure. Styrke den finansielle sektors kapacitet til at støtte genopretningen med henblik på de udfordringer, der følger af misligholdte virksomhedslån og realkreditlån i fremmed valuta, og svag forvaltningspraksis i visse institutioner.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/61

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Italiens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Italiens opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Italiens udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Italien for 2015. Den analyserede Italiens fremskridt med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten omfatter også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Italien har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver afgørende politiske tiltag og specifik overvågning. Det er bl.a. væsentligt at afhjælpe de dybereliggende årsager til arbejdskraftens vedvarende lave produktivitet og den svage konkurrenceevne samt at bringe den nationale gæld ind på en nedadgående kurs. Indsatsen er især nødvendig for at mindske risikoen for negative påvirkninger af Italiens økonomi og — i lyset af økonomiens størrelse — Den Økonomiske og Monetære Union i bredere forstand.

(7)

Den 28. april 2015 afleverede Italien sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Italien er pt. underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsreglen vedrørende gældskriteriet i perioden 2013-2015. Den 27. februar 2015 udsendte Kommissionen en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, fordi Italien ikke forventedes at gøre tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde gældskriteriet i 2014-2015. Det blev i analysen konkluderet, at gældskriteriet på daværende tidspunkt skulle anses for opfyldt.

(9)

Den 30. april 2015, efter skæringsdatoen for den økonomiske forårsprognose, erklærede den italienske forfatningsdomstol en tidsbegrænset suspendering af højere pensioners indeksregulering i 2012-2013 for forfatningsstridig. Den 18. maj 2015 vedtog regeringen et lovdekret for at imødekomme afgørelsen og bekræftede de finanspolitiske mål i stabilitetsprogrammet. På grundlag af disse oplysninger kan konklusionerne fra februarrapporten i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF på nuværende tidspunkt stadig betragtes som gyldige i vid udstrækning. De nøjagtige budgetmæssige konsekvenser af denne afgørelse vil afhænge af regeringens operationalisering heraf, hvilket endnu ikke er præciseret. I lyset af de nye oplysninger kan det på et senere tidspunkt anses for berettiget at udarbejde en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF. I fravær af dette nye element og i afventen af en yderligere præcisering heraf kan konklusionerne fra februarrapporten på nuværende tidspunkt stadig betragtes som gyldige i vid udstrækning.

(10)

Italien anmodede i sit stabilitetsprogram for 2015 om en midlertidig afvigelse på 0,4 % af BNP fra den nødvendige tilpasningssti hen imod den mellemfristede målsætning i 2016 for at tage hensyn til betragtelige strukturreformer med en gunstig påvirkning af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Enkeltheder, der underbygger disse reformer, er fastsat i Italiens nationale reformprogram for 2015. Reformerne, der ifølge programmet påvirker holdbarheden i de offentlige finanser, omfatter følgende områder: i) den offentlige forvaltning og forenkling, ii) produkt- og tjenestemarkeder iii) arbejdsmarkedet, iv) civilretten, v) uddannelse, vi) en skatteomlægning og vii) en udgiftsanalyse med henblik på en finansieringsforanstaltning. Myndighederne anslår reformernes virkning til 1,8 procentpoint af det reale BNP frem til 2020, hvilket forekommer realistisk. Implementeres disse reformer fuldt ud og i rette tid, vil de få en gunstig virkning på de offentlige finansers holdbarhed. Under forudsætning af, at regeringen i 2015 træffer de nødvendige foranstaltninger for på passende vis at kompensere for de varige virkninger af den ovennævnte afgørelse fra forfatningsdomstolen, således at det sikres, at: i) Italien fortsat er underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, ii) en passende sikkerhedsmargen med hensyn til traktatens referenceværdi bevares, og iii) den mellemfristede målsætning nås inden for stabilitetsprogrammets fireårige løbetid, kan Italien pt. vurderes som berettiget til den ønskede midlertidige afvigelse i 2016, forudsat at Italien på passende måde gennemfører de aftalte reformer, hvilket vil blive overvåget inden for rammerne af det europæiske semester.

(11)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2015 forventes en gradvis nedbringelse af det samlede underskud til 2,6 % af BNP i 2015 og yderligere til 1,8 % af BNP i 2016. Regeringen forventer ifølge sit stabilitetsprogram for 2015 senest i 2017 at nå den mellemfristede målsætning — en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer. Den genberegnede strukturelle saldo (6) når dog først den mellemfristede målsætning i 2018. Det forekommer hensigtsmæssigt at nå den mellemfristede målsætning senest i 2017 som følge af, at klausulen om strukturreformer tages i anvendelse, og som følge af de forpligtelser, der er nedfældet i stabilitetsprogrammet af 2015.

(12)

Statsgældskvoten forventes at toppe i 2015 med 132,5 % og gradvist aftage til 120 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Regeringen har endnu ikke specificeret de ekstra udgiftsnedskæringer, der giver den mulighed for at undgå implementeringen af den ved lov fastsatte momsforhøjelse i 2016.

(13)

Italien bør forbedre sin strukturelle saldo med 0,25 % af BNP i 2015. Ud fra Kommissionens forårsprognose for 2015 er den forventede strukturelle tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning på 0,3 % af BNP i overensstemmelse med Italiens forpligtelser i medfør af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I 2016 bør Italien forbedre sin strukturelle saldo med mindst 0,1 % af BNP, idet der tages hensyn til den godkendte afvigelse i lyset af klausulen om strukturreformer. Men forudsat, at der ikke sker ændringer i politikken, viser Kommissionens prognose en forværring på 0,2 % af BNP, hvilket skaber risiko for en vis afvigelse. Derfor vil der blive behov for yderligere foranstaltninger. Rådet finder ud fra sin vurdering i stabilitetsprogrammet, og idet der tages hensyn til Kommissionens forårsprognose for 2015, at der er risiko for, at Italien ikke vil overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(14)

Trods Italiens forventede bidrag til den gældsreducerende indsats, der udgør en central udfordring for landet, opstod der visse forsinkelser i 2014 af gennemførelsen af det ambitiøse privatiseringsprogram, som Italiens myndigheder forelagde, og dette resulterede i, at privatiseringsindtægterne i 2014 beløb sig til 0,2 % af BNP og ikke nåede målet (0,7 % pr. år).

(15)

I det seneste år har Italien taget vigtige skridt til at lempe beskatningen af arbejdskraft, men den er dog forsat høj. Antallet og omfanget af skatteudgifter, særlig nedsatte momssatser, er stadig uforholdsmæssigt højt. For ejendomsbeskatningens vedkommende er der kun langsomt gjort fremskridt mht. reformen af det matrikulære system, og det er i den forbindelse særligt påkrævet at revidere utidssvarende matrikulære værdier. Hertil kommer, at der fortsat ikke er taget hul på revisionen af miljøbeskatningen og ophævelsen af miljøskadelige subsidier. Italien har nedsat et udvalg om miljøbeskatning. Disse forskellige aspekter indgår i gennemførelsesbestemmelserne til skattereformen, hvis gennemførelse imidlertid er forsinket på grund af manglende lovbekendtgørelser. Trods visse tiltag på området undergraves Italiens skattesystems effektivitet af et vedvarende lavt og omkostningskrævende niveau for overholdelse af skattereglerne og udbredt skatteunddragelse (anslås af regeringen til 91 mia. EUR hvert år eller 5,6 % af BNP). Regeringen har fremlagt foranstaltninger med henblik på at sikre pålidelige selvangivelser, og der er nu behov for at gøre disse fuldt operationelle.

(16)

Der er kun opnået begrænsede fremskridt i retning af en varig forbedring af effektiviteten og kvaliteten i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler på alle forvaltningsniveauer. De ved lov fastsatte budgetbesparelser, også på regionalt og lokalt niveau, når ikke op på det, der blev stillet i udsigt i det nationale reformprogram fra 2014. Indsatsens overordnede effektivitet på lang sigt tynges af, at udgiftsanalysen endnu ikke er en helstøbt del af budgetproceduren. Forvaltningen af EU-midler påvirkes fortsat af alvorlige svagheder, og dette gælder navnlig i landets sydlige regioner. Der udarbejdes for øjeblikket en national strategisk plan for havne og logistik, men der er kun taget begrænsede skridt til at opgradere havneforvaltningen og forbindelser til baglandet.

(17)

Italiens offentlige forvaltning præges stadig af betydelig ineffektivitet, og dette belaster erhvervslivet og landets kapacitet til effektivt at gennemføre reformer. Der er gjort og gøres stadig en indsats for at forbedre den institutionelle ramme og den offentlige forvaltnings samlede effektivitet. Ved udgangen af 2015 forventes en ambitiøs forfatningsreform, som navnlig tilsigter at afklare ansvarsfordelingen mellem de forskellige forvaltningsniveauer. En omfattende reform af den offentlige forvaltning, hvor der bl.a. tages fat på personaleudskiftning, mobilitet og kompensation, er endnu ikke afsluttet. Skønt der er taget en række skridt med henblik på at fremme gennemsigtighed og styrke den nationale korruptionsbekæmpelsesmyndigheds beføjelser, er der stadig ikke foretaget en revision af forældelsesfristerne — der også af andre internationale organisationer anses for et centralt element i bekæmpelsen af korruption i Italien. I de seneste år er der taget væsentlige skridt til såvel at forbedre retsbehandlingen ved at revidere retters geografiske dækningsområde og nedsætte specialretter, som at mindske efterspørgslen efter retsbehandling ved at fremme udenretslig tvistbilæggelse. Sagsbehandlingstiden udgør stadig et alvorligt problem, og resultaterne af de indførte reformer lader vente på sig.

(18)

Siden udgangen af 2008 er andelen af misligholdte lån steget markant i den italienske banksektor — navnlig hvad angår bankernes eksponering over for erhvervslivet. Indtil videre er der ikke foretaget en tilstrækkelig sanering af værdiforringede aktiver, og de er kun afhændet i et begrænset omfang. Dette skyldes til dels, at Italiens marked for misligholdt privat gæld er underudviklet. I nyere lovgivning er der taget fat på svagheder i ledelsen af de største andelsbankers virksomhed (banche popolari), mens der i april 2015 blev indgået en aftale mellem fondene og de italienske myndigheder om bl.a. at mindske fondenes indflydelse i styringen af bankerne. De mindre andelsbanker (banche di credito cooperativo) er i øjeblikket ved at udarbejde en ikkebindende forvaltningsreform, der siden skal gennemføres ved lov. Der er behov for yderligere at omstrukturere og konsolidere Italiens banksektor for at forbedre dens finansielle formidling og understøtte den økonomiske genopretning.

(19)

En vidtrækkende gennemførelseslovgivning om arbejdsmarkedsreformer (arbejdsmarkedsloven) blev vedtaget i december 2014, og den fastholder den hidtidige reformkurs. Den fastsætter bl.a. ændringer i lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen, arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, forvaltningen og funktionsmåden af aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker samt balancen mellem familie- og arbejdsliv. Den effektive gennemførelse af denne lov afhænger i afgørende grad af, at de fornødne gennemførelsesrelaterede lovbekendtgørelser vedtages. Disse berører anvendelsen af løntilskudsordninger, revision af kontraktmæssige ordninger, balance mellem arbejdsliv og privatliv og styrkelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker. Decentrale forhandlinger, der kunne medvirke til dels at forbedre overensstemmelsen mellem løn og produktivitet og dels at tilskynde til vedtagelsen af innovative firmainterne løsninger, er stadig kun en mulighed for et mindretal af virksomhederne. Aftalen fra januar 2014 om fastsættelse af procedurer for måling af fagforeningers repræsentativitet i produktionssektoren kunne bidrage til at fremme decentrale forhandlinger, men den anvendes endnu ikke. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet øges, men er fortsat blandt de laveste i Unionen. Dertil kommer, at ungdomsarbejdsløsheden nåede næsten 43 % i tredje kvartal af 2014, og andelen af unge mellem 15 og 24, der ikke er i arbejde, under uddannelse eller oplæring, er den højeste i Unionen. En del af årsagen skal findes i uddannelsessystemet, der stadig præges af uddannelsesmæssige resultater, som ikke lever op til EU-gennemsnittet, og skolefrafaldet er fortsat relativt højt. Blot 54,6 % i aldersgruppen 15-34 år, som har afsluttet første eller andet trin af en videregående uddannelse i de foregående tre år, har fundet beskæftigelse i forhold til EU-gennemsnittet på 78,6 %. Italien har været vidne til en af de kraftigste stigninger i fattigdom og social udstødelse i Unionen, og børn rammes i særlig grad heraf. De sociale bistandsordninger er fortsat opsplittede og ineffektive med hensyn til at imødegå denne udfordring, hvilket resulterer i en betydelig mangel på omkostningseffektivitet.

(20)

En række restriktioner for konkurrencen hæmmer fortsat produkt- og tjenestemarkedernes funktion. En lov, der sætter ind over for visse hindringer i et antal sektorer, foreligger til behandling i parlamentet. Der findes fortsat betydelige hindringer i visse sektorer, der er omfattet af lovgivningen (juridiske tjenester og apoteker), samt i andre sektorer, herunder lokale offentlige tjenester, lufthavne og havne, banker og sundhedspleje. Offentlige indkøb præges fortsat af alvorlige svagheder trods en mere udbredt anvendelse af centraliserede indkøb. Lokale offentlige tjenester, der udviser tydelige tegn på ineffektivitet, skærmes fortsat mod konkurrence, og dette påvirker ligeledes de offentlige finanser negativt. Åbent udbud anvendes til en mindre andel af kontrakttildelingerne, men langt størstedelen af kontrakterne indgås via »in house«-tildelinger eller tilsvarende procedurer.

(21)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Italiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Italien har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(22)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(23)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(24)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Italien også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1)

Opnå en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,25 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og 0,1 % af BNP i 2016 ved at træffe yderligere strukturelle foranstaltninger i både 2015 og 2016, idet der tages hensyn til den tilladte afvigelse som følge af gennemførelsen af større strukturreformer. Sikre at udgiftsanalysen er en integreret del af budgetproceduren. Gennemføre privatiseringsprogrammet hurtigt og grundigt og anvende ekstraordinære indtægter til at gøre yderligere fremskridt med hensyn til at lede den høje offentlige gældskvote i en hensigtsmæssig nedadgående retning. Implementere gennemførelsesbestemmelserne til skattereformen senest i september 2015, og dette gælder bl.a. revisionen af skatteudgifter og matrikulære værdier samt foranstaltningerne med henblik på at øge efterlevelsen af skattereglerne.

2)

Vedtage den planlagte nationale strategiske plan for havne og logistik — særlig for at bidrage til at fremme intermodal transport i kraft af bedre forbindelser. Sørge for, at agenturet for territorial samhørighed gøres fuldt operationelt således, at forvaltningen af EU-midler forbedres markant.

3)

Vedtage endnu ikke vedtagne love, hvormed det tilsigtes at forbedre den institutionelle ramme og modernisere den offentlige forvaltning. Revidere forældelsesfristerne senest medio 2015. Sørge for, at reformer, som vedtages med henblik på at forbedre civilrettens effektivitet, medvirker til at afkorte sagsbehandlingstiden.

4)

Senest ultimo 2015 indføre bindende foranstaltninger med henblik på at håndtere de tilbageværende svagheder i ledelsen af bankers virksomhed, gennemføre den vedtagne reform af fondene og træffe foranstaltninger for at fremskynde en bredt anlagt nedbringelse af misligholdte lån.

5)

Vedtage lovbekendtgørelserne om udformning og anvendelse af løntilskudsordninger, revision af kontraktmæssige ordninger, balance mellem arbejdsliv og privatliv og styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis fremme en effektiv ramme for decentrale kontraktforhandlinger. Vedtage og gennemføre den planlagte skolereform som led i indsatsen for at tackle ungdomsarbejdsløsheden og styrke erhvervsorienterede videregående uddannelser.

6)

Gennemføre forenklingsplanen for 2015-2017 for at lette den administrative og reguleringsmæssige byrde. Vedtage konkurrencefremmende foranstaltninger for alle de sektorer, som er omfattet af konkurrencelovgivningen, og yde en beslutsom indsats for at fjerne de tilbageværende hindringer. Sikre, at kontrakter om lokale offentlige tjenester, der ikke opfylder kravene til »in house«-tildelinger, korrigeres senest ved udgangen af 2015.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/66

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Letlands nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Letlands opdaterede stabilitetsprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Letland for 2015. Den analyserede Letlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 15. april 2015 afleverede Letland sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Letland er for øjeblikket underlagt den præventive del af stabilitets- og vækstpagten og anvender klausulen om en systemisk pensionsreform som bekræftet af Eurostat. Letland har i sit stabilitetsprogram for 2015 anmodet om en midlertidig afvigelse fra den påkrævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede målsætning, fordi landet stadig er ved at gennemføre store strukturreformer i sundhedssektoren. Budgetudgifterne til reformen af sundhedssektoren beløber sig til 0,2 % af BNP i 2016. Reformen forventes at øge beskæftigelsen med 0,6 % og BNP-niveauet med 2,2 % inden 2023. Den positive virkning på væksten og de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderes som realistisk. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 overskrider det forventede strukturelle underskud på 2,2 % af BNP i 2016 den passende sikkerhedsmargen i forhold til traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, som skal overholdes for at kunne anvende klausulen om strukturreformer. Selvom Rådet anerkender, at den igangværende reform af sundhedssektoren er berettiget, finder det følgelig, at Letland ikke opfylder betingelserne for den midlertidige afvigelse i 2016, der anmodes om.

(9)

I sit stabilitetsprogram for 2015 regner regeringen med et stort set stabilt samlet underskud på 1,4 % af BNP i 2016 og 1,3 % i 2017, som vil stige til 1,7 % i 2018. For at nå disse mål er det regeringens hensigt at nå ned på et strukturelt underskud på 1,8 % af BNP i 2016 og 1,4 % af BNP fra 2017 og fremefter. Den tilpasningskurs, der er lagt i stabilitetsprogrammet, omfatter en afvigelse baseret på klausulen om strukturreformer, som Letland ikke synes at være berettiget til, ligesom yderligere forsvarsudgifter for perioden 2016-2019 kategoriseres som en engangsforanstaltning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gæld i forhold til BNP at falde fra 37 % af BNP i 2015 til 34 % af BNP i 2018 med visse årlige variationer i den mellemliggende periode grundet akkumuleringen af likvide aktiver med henblik på en bedre gældshåndtering. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Foranstaltningerne for 2015 er i vid udstrækning blevet gennemført som budgetteret. De foranstaltninger, der skal støtte målene for de samlede underskud fra 2016 og fremefter er dog ikke tilstrækkeligt specificeret. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 opfylder Letland kravet i 2015, når anvendelse af klausulen om den systemiske pensionsreform tages i betragtning. Der er risiko for en betydelig afvigelse i 2016. Den strukturelle saldo skal forbedres med 0,3 % af BNP, når der tages hensyn til den tilladte afvigelse for den systemiske pensionsreform. Baseret på Kommissionens prognose vil den blive forværret med 0,3 % af BNP, hvilket bl.a. skyldes, at forsvarsudgifterne ikke kan betragtes som en engangsforanstaltning. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet for 2014 og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at der er risiko for, at Letland ikke vil overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(10)

Et uafhængigt akkrediteringsorgan er ved at blive oprettet, ligesom man er i færd med at udvikle en ny kvalitetsorienteret finansieringsmodel for Letlands videregående uddannelser. Selvom der i tråd med den intelligente specialiseringsstrategi er sket visse fremskridt med hensyn til en reform af forsknings- og innovationssystemet, medfører utilstrækkelig offentlig finansiering i et fragmenteret forsknings- og innovationssystem dårlige videnskabelige resultater. I 2013 investerede Letland kun omkring 0,6 % af BNP i FoU, hvilket er det tredjelaveste niveau i Unionen. Den offentlige FoU-intensitet nåede blot 0,43 % af BNP i 2013. Mangel på innovation og private investeringer i vidensintensive sektorer med højere merværdi skader konkurrenceevnen.

(11)

Til trods for de fremskridt, der er gjort med hensyn til at løse arbejdsløshedsproblemet, er der — den faldende arbejdsstyrke taget i betragtning — stadig behov for at forebygge ungdomsarbejdsløshed og dens negative langsigtede konsekvenser. Letland har gjort visse fremskridt med hensyn til at reformere erhvervsuddannelser og de tilknyttede praktikforløb. Det er dog fortsat en udfordring, at de ikke er attraktive, hvilket skyldes SMV'ernes begrænsede engagement.

(12)

Selvom der er udført et betydeligt analyse- og planlægningsarbejde, er der ikke sket de store fremskridt hvad angår reformerne af den sociale bistand, som heller ikke understøttes af tilstrækkelige budgetplaner. Den lave og utilstrækkelige dækning af arbejdsløshedsunderstøttelsen og de sociale bistandsydelser forhindrer en effektiv bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og medfører stor ulighed. Således har de sociale udgifter kun en ringe virkning med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. I 2014 var ca. 32,7 % af Letlands befolkning i risiko for fattigdom eller social udstødelse, og indkomstforskellene er fortsat blandt de største i Unionen. Finansieringen og rækkeviden af aktive arbejdsmarkedspolitikker er stadig på et lavt niveau sammenlignet med andre medlemsstater. Den høje skattekile for lavtlønnede er stadig en hæmsko for formel beskæftigelse og mindsker efterspørgslen efter lavt kvalificerede arbejdstagere. Der er imidlertid et betydeligt uudnyttet potentiale i miljø- og ejendomsbeskatning. Det lave niveau af offentlig finansiering af sundhedsvæsenet og den høje egenbetaling, det utilstrækkelige fokus på konkurrenceincitamenter og effektivitet samt manglende plejekoordinering resulterer i, at en stor andel af befolkningen har begrænset adgang til sundhedssystemet. Det er nødvendigt fortsat at gøre en indsats for at forbedre tilgængeligheden, omkostningseffektiviteten og kvaliteten af sundhedssystemet og knytte finansieringen af hospitaler sammen med resultatbaserede mekanismer.

(13)

Letland har gjort betydelige fremskridt med hensyn til en reform af retsvæsenet. Sagsbehandlingstiden for civile og handelsretlige sager er dog fortsat lang, hvilket pålægger virksomhederne en yderligere byrde. Der er behov for at styrke den rolle, som domstolsstyrelsen og retsformændene spiller i gennemførelsen af reformen af retsvæsenet. Bekæmpelsen af skatteunddragelse, hvis omfang stadig er stort, er utilstrækkelig, ligesom skatteopkrævningen ikke er tilstrækkeligt effektiv. Selv om der er vedtaget en konkurslov, er der stadig udfordringer med hensyn til en passende insolvenspolitik og et effektivt overvågningssystem for kuratorerne. Erhvervsklimaet og kvaliteten af den offentlige service kunne have gavn af styrkede foranstaltninger mod interessekonflikter og korruption, navnlig i sårbare sektorer såsom offentlige udbud, byggesektoren og sundhedssektoren. Der er ikke sket fremskridt med hensyn til konkurrencerådets forslag om ændring af konkurrencelovgivningen; en ændring, som vil give det større institutionel og finansiel uafhængighed og gøre det muligt at gribe effektivt ind over for offentlige virksomheder. Loven om offentlig forvaltning er ikke blevet vedtaget af det lettiske parlament. Det er vigtigt, at den lokale forvaltning inddrages.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Letlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Letland har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Letland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der afgives som led i det europæiske semester, afspejles i nedenstående henstilling 1-4.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

(16)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Letland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1)

Sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning for 2015 og 2016 begrænses til den tilladte afvigelse i forbindelse med den systemiske pensionsreform.

2)

Forbedre erhvervsuddannelserne, fremskynde reformen af læseplanerne og øge udbuddet af arbejdsbaseret læring. Sikre, at den nye finansieringsmodel for de videregående uddannelser belønner kvalitet. Bedre målrette finansieringen af forskning og tilskynde til private investeringer i innovation på grundlag af den intelligente specialiseringsstrategi.

3)

Tage konkrete skridt mod en reform af den sociale bistand, sikre at ydelserne dækker tilstrækkeligt og træffe foranstaltninger, der kan øge beskæftigelsesegentheden. Mindske den høje skattekile for lavtlønnede ved at flytte skattebyrden over på andre områder, som er mindre skadelige for væksten. Gøre en indsats for at forbedre tilgængeligheden, omkostningseffektiviteten og kvaliteten af sundhedssystemet og knytte finansieringen af hospitaler sammen med resultatorienterede mekanismer.

4)

Forbedre retssystemets effektivitet ved at øge ansvarligheden blandt alle parter (herunder kuratorerne), sørge for passende metoder til bekæmpelse af skatteunddragelse og styrke domstolsstyrelsens rolle. Forbedre lovgivningen om offentlig forvaltning med henblik på at styrke systemet til håndtering af interessekonflikter og skabe sammenhæng mellem aflønning og ansvar.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/70

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Litauens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Litauens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Litauen for 2015. Den analyserede Litauens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 13. april 2015 afleverede Litauen sit nationale reformprogram for 2015 og den 30. april 2015 sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Litauen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2015 har Litauen anmodet om at gøre brug af klausulen om pensionsreform. Litauen anslår budgetomkostningerne ved pensionsreformen til 0,1 % af BNP i 2016. Med forbehold af Eurostats bekræftelse af, at pensionsreformen opfylder de nødvendige betingelser, og under hensyntagen til at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskud, er Rådet af den opfattelse, at Litauen i 2016 vil kunne være berettiget til den anmodede midlertidige afvigelse fra den påkrævede tilpasningskurs i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I sit stabilitetsprogram forventer regeringen at opnå et samlet underskud på 1,2 % af BNP i 2015 og vende det til et overskud på 0,7 % af BNP i 2018. Regeringen agter at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af BNP, i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe på 42,2 % af BNP i 2015 og falde til 32,9 % af BNP i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Men foranstaltningerne til at støtte det planlagte mål for underskuddet fra 2016 og frem er ikke tilstrækkeligt specificerede. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 er der risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2015, idet nettoudgifterne overskrider benchmarket med 0,3 % af BNP. For perioden 2015-2016 vil både den strukturelle saldo og væksten i udgifterne afvige markant fra den påkrævede tilpasningskurs, og der er dermed risiko for en betydelig afvigelse i 2016. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger i begge år. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Litauen ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Trods nylige fremskridt bør de nuværende budgetrammer desuden forbedres yderligere ved at styrke deres bindende karakter og sikre fuld overensstemmelse med EU's finanspolitiske bestemmelser. Litauens skatteindtægter afhænger i høj grad af indirekte beskatning og beskatning af arbejdskraft, mens indtægterne fra miljø- og formuebeskatning fortsat er meget lave. Litauen står fortsat over for udfordringer med hensyn til overholdelsen af skattereglerne, især i forbindelse med moms.

(9)

Litauen kan forvente et betydeligt fald i den erhvervsaktive del af befolkningen som følge af demografiske forandringer, migration og et dårligt fungerende sundhedssystem. Der er fortsat et lavt niveau af deltagelse i livslang læring, og det er ikke befordrende for at styrke den menneskelige kapital, forbedre beskæftigelsesegnetheden og øge produktiviteten. Skolerne har flere elever med ringe grundlæggende færdigheder end gennemsnittet, hvilket tyder på, at der er behov for at modernisere læreruddannelsen og fremme løbende videreuddannelse. Uddannelsesudbuddet er ikke altid relevant for arbejdsmarkedet. Andelen af studerende, der følger erhvervsuddannelsesprogrammer på sekundærtrinnet, er lav. Litauen har taget skridt til at forbedre og fremme lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring, men antallet og kvaliteten af sådanne programmer er stadig ikke tilstrækkelig. Antallet af hospitalssenge pr. indbygger er fortsat højt sammenlignet med resten af Unionen, hvilke tyder på, at der er ubalance i udbuddet af sundhedsydelser. Samtidig ligger de samlede offentlige investeringer i sundhedssektoren stadig lavt. Der berettes om høj forekomst af uformel betaling for sundhedsydelser, og det viser sammen med bekymringer over korruption ved offentlige indkøb af medicinske artikler, at der er behov for at forbedre forvaltningen af sundhedssystemet.

(10)

De pensionsreformforanstaltninger, der er blevet vedtaget, er ikke tilstrækkelige til at løse problemet med pensionssystemets bæredygtighed på mellemlang sigt. Den lovbestemte pensionsalder øges gradvist frem til 2026, men pensionssystemet tager ikke hensyn til indikatorer for den forventede levetid. Reglerne for indeksering af pensioner er endvidere uklare. Lav deltagelse i frivillige pensionsopsparingsordninger og fraværet af arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger skaber risici for pensionernes tilstrækkelighed i fremtiden. Regeringen vil gennemføre en omfattende reform af pensionssystemet som led i en bredere »ny social model«. Denne strategi er imidlertid endnu ikke klar og vedtaget, og samrådet med arbejdsmarkedets parter skal først afsluttes. Litauen har indført finansielle støtteforanstaltninger for ældre og finansielle incitamenter til beskæftigelse af ældre arbejdstagere. Der mangler dog fortsat en samlet strategi for aktiv aldring.

(11)

Over 30 % af Litauens befolkning er truet af fattigdom eller social udstødelse. Reformen af kontanthjælp kombineret med en forbedret økonomisk situation har ført til et betydeligt fald i udgifterne til samt i antallet af modtagere af sociale ydelser. Der findes imidlertid stadig kun begrænsede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og andre tilbud til bistandsmodtagere.

(12)

Litauen har gjort betydelige fremskridt med at reformere statsejede virksomheder og har vedtaget lovgivning med henblik på at sikre, at reformerne har en varig virkning. Regeringen har gennemført adskillelsen af kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, som nu angives i årsberetninger. De resterende statsejede selskaber skal udpege uafhængige bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af september 2015.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Litauens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Litauen har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Litauen også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Undgå afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2015 og sikre, at afvigelsen i 2016 er begrænset til, hvad der er godkendt i forbindelse med den systemiske pensionsreform. Udvide skattegrundlaget og forbedre overholdelsen af skattereglerne.

2.

Tage hånd om de udfordringer, der er forbundet med faldet i den erhvervsaktive del af befolkningen, ved at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, sikre større opnåelse af grundlæggende færdigheder og forbedre sundhedssystemet; mindske beskatningen af lavtlønnet indkomst ved at flytte skattebyrden over på andre kilder, som i mindre grad hæmmer væksten.

3.

Vedtage en omfattende reform af pensionssystemet, der også tager fat om udfordringen i forbindelse med pensionernes tilstrækkelighed. Forbedre arbejdsløshedsydelsernes og kontanthjælpens dækning og tilstrækkelighed samt forbedre beskæftigelsesegnetheden for arbejdssøgende.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/73

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Luxembourgs nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Luxembourgs udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Luxembourg for 2015. Den analyserede Luxembourgs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Luxembourg er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2015 forudser regeringen, at overskuddet på den offentlige saldo vil falde fra 0,6 % af BNP i 2014 til 0,1 % af BNP i 2015. Derefter planlægger den at forøge det igen til 0,9 % af BNP i 2018. Regeringen forventer at forblive på det mellemfristede mål om et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet vil regeringen søge at holde gælden i forhold til BNP et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Gældskvoten forventes at holde sig på omkring 24 % i programperioden, stige til lidt over 24 % i 2016 og falde til under 24 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er positivt for 2015 og realistisk derefter. Fra og med 2016 er der dog risici for gennemførelsen af de budgetmæssige foranstaltninger. Ifølge Kommissionens forårsprognose i 2015 vil den strukturelle saldo forblive på det mellemfristede mål i 2015 og 2016. På baggrund af vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose i 2015 er Rådet af den opfattelse, at Luxembourg kan forventes at opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Luxembourgs finanspolitiske rammer er blevet væsentligt styrket med vedtagelsen af den mellemfristede budgetramme og oprettelsen af det finanspolitiske råd. Der er dog en række betydelige svagheder, som bør tackles, hvad angår regelmæssig offentliggørelse af finanspolitiske statistikker inden for et år, som er et væsentligt element for realtidsovervågningen af budgetudviklingen.

(9)

Det forventede fald i indtægter fra forbrugsskat som følge af ændringerne i bestemmelserne om e-handel understreger, at i hvert fald en del af skatteindtægterne er skrøbelige. For at sikre bedre forudsigelighed kan der foretages en yderligere udvidelse af skattegrundlaget og harmonisering af beskatningen, navnlig ved at revidere den nuværende lave beskatning af boliger og gøre større brug af alternative kilder, herunder miljøafgifter. Der er iværksat forberedelser til en omfattende skattereform (der skal træde i kraft i 2017).

(10)

De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt trues af de voksende pensionsudgifter, selv om systemet for nylig er blevet reformeret, og af den konstante stigning i udgifter til langtidspleje. Forsikringsordningen for langtidspleje forventes at være i underskud i 2015 (6), og dens reserver forventes at blive gradvis mindre med det resultat, at de allerede i 2017 vil falde til under det lovbestemte minimum på 10 % af udgifterne. I budgettet for 2015 (7) blev der vedtaget visse foranstaltninger, der potentielt kan give besparelser. Den planlagte reform af forsikringsordningen for langtidspleje, som tager sigte på at give personer med behov for langtidspleje et passende plejeniveau og sikre den dertil svarende finansiering, er dog endnu ikke blevet omsat til lovgivning. Reformen af pensionssystemet i 2012 var ikke tilstrækkeligt ambitiøs, da den kun delvis mindskede det store gab mellem den lovbestemte og den faktiske pensionsalder. Der er fortsat adskillige muligheder for tidlig pensionering. Andelen af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet er stadig meget lav i forhold til andre medlemsstater. Der er udarbejdet udkast til lovgivning i forbindelse med pensionsreformen og til ændring af loven om arbejde (den såkaldte alderspagt). Der er bl.a. tale om en pakke foranstaltninger, som sigter mod at fastholde ældre arbejdstagere i beskæftigelse.

(11)

Den luxembourgske økonomi er kendetegnet af en betydelig forskel i produktiviteten mellem de økonomiske sektorer med en produktivitet i den finansielle sektor, der er næsten dobbelt så høj som i de ikkefinansielle sektorer. Det indebærer, at en større variation i sektorspecifikke reallønninger i overensstemmelse med sektorspecifik arbejdsproduktivitet vil kunne støtte omfordelingen af arbejdskraft til nye konkurrencedygtige sektorer eller sektorer, der lider under tab af omkostningskonkurrenceevne. Der består fortsat hindringer for de nødvendige sektorspecifikke løntilpasninger på lang sigt.

(12)

Trods generelt velfungerende arbejdsmarkeder og høje tal for gennemførelse af videregående uddannelse er beskæftigelsestallene forholdsvis lave for ældre arbejdstagere, kvinder og lavtuddannede unge. Der er stadig institutionelle hindringer for effektive aktiveringspolitikker. Inden for den offentlige arbejdsformidling er man ved at gennemføre en vigtig reform, der skal sikre jobsøgere individuel vejledning, og som regeringen agter at fuldføre inden udgangen af 2015. Udkastet til reform af erhvervsuddannelser og reformen af skoleuddannelse på sekundærtrinnet for at forbedre uddannelsesresultaterne, især for børn med en svag socioøkonomisk baggrund, er endnu ikke blevet vedtaget. De bebudede foranstaltninger vedrørende barselsorlov og uddannelsestillæg og den planlagte reform af forældreorlov kan forventes at bidrage til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Systemet med »sambeskatning« og socialsikringssystemets indretning afholder sekundære forsørgere fra at arbejde. Til trods for de høje tal for gennemførelse af videregående uddannelse er uddannelsesresultaterne stadig utilfredsstillende, og der er fortsat vanskeligheder med at lette situationen for personer med indvandrerbaggrund og lavtuddannede unge. Visse institutionelle aspekter og socialsikringssystemets indretning giver fortsat udfordringer vedrørende udbuddet på arbejdsmarkedet og problemer på arbejdsmarkedet.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Luxembourg har truffet til opfølgning af de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og er af den opfattelse (8), at Luxembourg opfylder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(15)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (9). Som et land, der har euroen som valuta, bør Luxembourg også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Udvide skattegrundlaget, især for forbrug, løbende ejendomsbeskatning og miljøbeskatning.

2.

Mindske gabet mellem den lovbestemte og den effektive pensionsalder ved at begrænse tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid.

3.

Reformere lønfastsættelsessystemet i samråd med arbejdsmarkedsparterne og i overensstemmelse med den nationale praksis for at sikre, at lønningerne udvikler sig i overensstemmelse med produktiviteten, især på sektorniveau.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/76

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Ungarns nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Ungarns opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Ungarn for 2015. Rapporten analyserer Ungarns fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Den indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Ungarn har makroøkonomiske ubalancer, som kræver beslutsomme politiske foranstaltninger og overvågning. Opmærksomheden bør navnlig rettes mod de risici, som følger af den internationale nettoposition (som trods en vis forbedring i de eksterne balancer stadig er stærkt negativ), den høje offentlige gæld, den betydelige administrative byrde for den finansielle sektor og den høje andel af misligholdte lån, som gør nedgearing vanskelig.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Ungarn sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Ungarn er i øjeblikket underlagt den præventive del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet for 2013-2015. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 er det regeringens plan gradvist at få bragt det samlede underskud ned på 2,4 % af BNP i 2015 og yderligere ned på 1,6 % i 2018, og i henhold til den genberegnede strukturelle saldo (5) forventes den mellemfristede målsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1,7 % af BNP, at blive nået i 2017. Endvidere agter regeringen gradvis at reducere gældskvoten til 74,9 % i 2015 og til 68,9 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for disse budgetmæssige fremskrivninger, er i det store hele realistisk indtil 2016 og positivt derefter. De foranstaltninger, der skal bidrage til, at de planlagte mål for underskuddet fra 2016 og fremefter nås, er ikke tilstrækkeligt detaljerede, især ikke efter 2016. Set på baggrund af Kommissionens 2015-forårsprognose tyder både den strukturelle saldo og stigningen i nettoudgifterne på, at der er risiko for en betydelig afvigelse fra den nødvendige tilpasningssti hen imod den mellemfristede målsætning i 2015 og 2016. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016. På den anden side forventes Ungarn at overholde overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet i 2015 og — efter udløbet af overgangsperioden — gældsreduktionsmålet i 2016. Rådet mener på baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet og Kommissionens 2015-forårsprognose, at der er risiko for, at Ungarn ikke kommer til at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Det ville gavne Ungarns finanspolitiske styring, hvis den allerede vedtagne mellemfristede budgetramme blev anvendt konsekvent, og hvis det finanspolitiske råd fik tildelt en mere fremtrædende analytisk rolle.

(9)

Banksektorens største udfordringer i de sidste 12 måneder har fortsat været at genetablere en markedsbaseret långivning ved at skabe bedre muligheder for kapitalakkumulering og at sikre en mere effektiv porteføljesanering. Siden midten af 2013 har bankernes udlån hovedsagelig været baseret på subsidierede ordninger, som bl.a. anvendes til omkring 40 % af långivningen til SMV'er. Kombinationen af betydelige skatte- og lovgivningsmæssige byrder og en høj andel af problematiske lån giver ikke bankerne de nødvendige incitamenter til at øge deres normale ikke-subsidierede udlånsaktivitet. Ungarns eksponering over for udlandet og de hermed forbundne risici for den finansielle stabilitet er faldet betydeligt som følge af den seneste omlægning af realkreditlån i fremmed valuta til lån i landets egen valuta. Ikke desto mindre er arven fra husholdningernes gældsætning i fremmed valuta fortsat den vigtigste årsag til den høje andel af misligholdte lån. Størstedelen af de gældslettelsesordninger for gæld i fremmed valuta, der hidtil er vedtaget, har ikke været rettet mod nødlidende låntagere, med undtagelse af den, som det nationale organ for kapitalforvaltning har iværksat i husholdningssektoren, og det er usandsynligt, at den kan løse problemet med misligholdte lån. Effektiv porteføljesanering hæmmes bl.a. af manglende tvangssikring og ineffektivitet i de retslige og udenretslige afviklingsprocedurer. En aftale, der for nylig er indgået med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, omfatter en række tilsagn fra regeringen om at takle udfordringerne i den finansielle sektor, herunder ved gradvist at sænke bankafgiften og overholde princippet om forudgående høring. En konsekvent gennemførelse af disse foranstaltninger vil medvirke til at genskabe solide og forudsigelige finanspolitiske rammer. Ungarn har i det forløbne år gentagne gange udvidet sit direkte ejerskab i banksektoren. Statslig indgriben i banksektoren, der sker via øget direkte ejerskab, kan medføre betydelige finanspolitiske risici, også selv om det kun er midlertidigt.

(10)

De seneste ændringer på beskatningsområdet (indførelse af nye skatter og forhøjelse af eksisterende skatter) har betydet en tilbagevenden til den tidligere tendens til at give den sektorspecifikke selskabsbeskatning øget vægt. Uforudsigeligheden og selektiviteten i ændringerne giver anledning til forvridninger i investeringerne på tværs af de forskellige sektorer. Selv om der er indført en række nye foranstaltninger, er skattebyrden for nogle grupper af lavtlønnede fortsat blandt de højeste i Unionen og tynger især enlige. Det burde være muligt at omlægge skattebyrden yderligere på en måde, der i højere grad fremmer væksten. Forskellige tiltag i løbet af det sidste år medvirker til at stramme systemerne til bekæmpelse af skatteunddragelse. Efter den vellykkede gennemførelse af programmet for opkobling af detailforretningers kasseapparater på et onlinesystem er det nu planen at udvide programmet til at omfatte en række markedsmæssige tjenester i 2015. Tærsklen for, hvornår der skal indsendes en specificeret momsangivelse, er blevet sænket. I 2015 er der indført et system til elektronisk vejgodsinspektion, hvis hovedformål er at begrænse momskarusselsvig. Skatteopkrævningen burde dog kunne effektiviseres betydeligt, og overholdelsesomkostningerne bør nedbringes, især for SMV'er.

(11)

Generelt oplevede det ungarske arbejdsmarked en forbedring i 2014, og beskæftigelsen steg i den private sektor som følge af det økonomiske opsving. Der er fortsat store udfordringer i forbindelse med den offentlige beskæftigelsesordning, som er blevet udvidet betydeligt siden 2011. Ordningen forekommer at være en ineffektiv og virkningsløs beskæftigelsespolitik, der risikerer at forvride arbejdsmarkedet. Midlerne kunne nok gavne den ungarske økonomi mere, hvis de blev anvendt anderledes. Budgetudgifterne til ordningen er firedoblet i løbet af de sidste fire år, til 0,8 % af BNP, og de forventes at blive fordoblet igen mellem 2015 og 2018. Dette forhindrer, at der bruges ressourcer på væsentlige forbedringer inden for faglig uddannelse og serviceydelser, der er nødvendige for at lette deltagelsen i det åbne arbejdsmarked. Der er risiko for, at en offentlig beskæftigelsesordning af et sådant omfang har en betydelig »fastlåsningseffekt« og permanent erstatter sociale ydelser til lavtuddannede. Ordningen er ikke ordentligt koordineret med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fremmer ikke i tilstrækkelig grad reintegration af deltagerne på det åbne arbejdsmarked. Kun 13,8 % af deltagerne i beskæftigelsesordningen fik arbejde på det åbne arbejdsmarked i første halvdel af 2014, hvilket tyder på, at ordningen ikke i tilstrækkelig grad støtter reintegration af deltagerne i arbejdsmarkedet. Selv om ordningen er rettet mod langtidsledige og lavtuddannede (og ledige, der bor i ugunstigt stillede områder), havde 47 % af deltagerne i 2013 en uddannelse på sekundær- eller tertiærtrinnet. Støtteberettigelsesperioden for arbejdsløse (tre måneder) er ikke blevet forlænget og svarer således ikke til den tid, det gennemsnitligt tager (over et år) for jobsøgende at finde arbejde. Der er iværksat en række programmer og et overvågningssystem for at forbedre romaernes integration på arbejdsmarkedet. Strømlinede og koordinerede politiske foranstaltninger, der kan reducere fattigdommen væsentligt, bør udvikles. Selv om fattigdomsindikatorerne tyder på, at situationen er i moderat bedring, viser de, at der stadig er foruroligende høj fattigdom, især blandt romaer og børn. Der er fortsat mangler i både de sociale ydelsers dækning og tilstrækkelighed.

(12)

De hindringer for markedsadgang i servicesektoren, der er indført i de seneste år, er ikke blevet ophævet. Tværtimod blev der i 2014 indført yderligere barrierer, der hæmmer en effektiv ressourcefordeling, øger usikkerheden for investorerne og begrænser konkurrencen. Blandt de nye hindringer er et krav om, at mellemstore og store detailforretninger skal godkendes centralt. Korruption og manglende gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, beslutningsprocessen og de offentlige indkøb giver stadig anledning til bekymring. Den ringe grad af konkurrence inden for offentlige indkøb og den udbredte brug af direkte tildeling af kontrakter fortsatte i 2014. Forvaltningen af offentlige indkøb blev omlagt i 2014, og resultaterne heraf skal overvåges nøje. I november 2014 forelagde Ungarn en handlingsplan for gennemførelse af de nye direktiver om offentlige indkøb og for fremme af konkurrencen og gennemsigtigheden. Der er også varslet en række tiltag, der skal styrke kampen mod korruption.

(13)

Selv om der er taget skridt til at støtte uddannelsen af romabørn, savnes der stadig en systematisk strategi til fremme af almen, inklusiv uddannelse. Andelen af romabørn, der går i skoler eller klasser, hvor hovedparten af eleverne er romaer, er fortsat høj, og uddannelsesniveauet blandt romaelever er lavere end det nationale gennemsnit. Lærerne uddannes ikke til at yde tilstrækkelig støtte til dårligt stillede grupper. Der skal gøres mere for at forbedre overgangen mellem forskellige former for uddannelse og forskellige uddannelsestrin og fra uddannelse til arbejdsmarkedet. De planlagte ændringer i tildelingen af offentligt finansierede uddannelsespladser på sekundærtrinnet og de stigende adgangskrav på videregående uddannelser kan yderligere begrænse mulighederne for overgang mellem forskellige former for uddannelse, navnlig for de dårligt stillede grupper. Ungarn har en meget høj frafaldsprocent på de videregående uddannelser. Regeringen vedtog en national strategi for videregående uddannelser i december 2014, som bl.a. går ud på at hæve det nationale mål for, hvor stor en andel af befolkningen der skal have afsluttet en videregående uddannelse, til 34 %. Generelt har de seneste foranstaltninger hverken formået at øge dårligt stillede gruppers deltagelse i videregående uddannelser eller at nedbringe frafaldet på uddannelserne. Det nuværende finansieringssystem støtter ikke tilstrækkeligt lige adgang.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Ungarns økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Ungarn har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-5 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor.

(16)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-3 nedenfor,

1)

Gennemføre en finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og på 0,6 % af BNP i 2016.

2)

Tage skridt til at genetablere normal långivning til realøkonomien og fjerne hindringer for markedsbaseret porteføljesanering; væsentligt nedbringe risiciene i form af de eventualforpligtelser, der er forbundet med øget statsligt ejerskab i banksektoren.

3)

Reducere forvridende sektorspecifikke selskabsskatter; fjerne uberettigede adgangsbarrierer i servicesektoren, herunder i detailhandelssektoren; reducere skattekilen for lavtlønnede, bl.a. ved at flytte beskatningen over til områder, hvor den er mindre skadelig for væksten; fortsætte med at bekæmpe skatteunddragelse, nedbringe overholdelsesomkostningerne og forbedre effektiviteten i skatteopkrævningen. Styrke rammer for offentlige indkøb, der fremmer konkurrence og transparens, samt yderligere forbedre grundlaget for bekæmpelse af korruption.

4)

Overføre de budgetmidler, der er afsat til den offentlige beskæftigelsesordning, til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at fremme integration i det primære arbejdsmarked samt forbedre de sociale ydelsers og arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og tilstrækkelighed.

5)

Øge deltagelsen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer, i almindelig, inklusiv uddannelse og forbedre støtten til disse grupper gennem målrettet uddannelse af lærere; styrke foranstaltningerne for at lette overgangen mellem forskellige uddannelsestrin og fra uddannelse til arbejdsmarkedet og forbedre undervisningen i væsentlige kompetencer.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/80

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Maltas nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Maltas opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 forelagde Kommissionen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4), sin udtalelse om Maltas udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at fremme investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Malta for 2015. Den analyserede Maltas fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 17. april 2015 afleverede Malta sit nationale reformprogram for 2015, og den 30. april 2015 sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Efter at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev afsluttet i juni 2015, er Malta nu underlagt den præventive del af stabilitets- og vækstpagten (6). I sit stabilitetsprogram for 2015 planlægger regeringen en gradvis nedbringelse af det samlede underskud til 1,6 % af BNP i 2015 og 0,2 % af BNP i 2018. Baseret på Kommissionens forårsprognose fra 2015 kan det uforholdsmæssigt store underskud betragtes som korrigeret i 2014. Ifølge stabilitetsprogrammet regner regeringen med at nå den mellemfristede målsætning om et strukturelt set balanceret budget senest i 2019 et år efter programperiodens slutning. Den offentlige gældskvote forventes ifølge stabilitetsprogrammet at blive gradvist mindre og nå ned på 61,2 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Der er tilsyneladende risiko for en vis afvigelse fra den krævede tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede målsætning i både 2015 og 2016. I 2015 forventes forbedringen af den strukturelle saldo at blive 0,1 % af BNP, hvilket er under kravet. Selv om den planlagte tilpasning for 2016 er i overensstemmelse med kravet, er der risiko for en vis afvigelse i løbet af 2015 og 2016 tilsammen. De foranstaltninger, der skal støtte målene for de samlede underskud fra 2016 og fremefter, er ikke tilstrækkeligt specificeret. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger i 2015 og 2016. På baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at Malta i det store og hele kan forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Holdbarheden af Maltas offentlige finanser er truet på lang sigt, navnlig de stigende aldersrelaterede udgifter taget i betragtning. Den lovbestemte hævelse af pensionsalderen bliver indført meget langsomt i pensionssystemet, og der er ingen særlig sammenhæng mellem den lovbestemte pensionsalder og den forventede levetid. Malta har håndteret udfordringerne i pensionssystemet gennem arbejdsmarkedsforanstaltninger og indførelsen af pensioner under en tredje søjle, ligesom landet er kommet med yderligere politiske erklæringer i sit nationale reformprogram, men foranstaltninger, som markant skal forbedre systemets bæredygtighed og tilstrækkelighed, mangler stadig at blive bebudet og gennemført. Gennemførelsen af strategien for det nationale sundhedsvæsen fra 2014 er startet og har til formål at maksimere sundhedsvæsenets effektivitet og øge dets finansielle holdbarhed. Dette skal overvåges.

(10)

Malta har iværksat foranstaltninger, som skal hjælpe befolkningen med at skabe balance mellem arbejde og familieliv. Det sker navnlig via finanspolitiske incitamenter, fortsat mulighed for gratis børnepasning og indførelse af fleksible arbejdsordninger. Samtidig kan efterspørgslen efter uformel langtidspleje og manglen på passende færdigheder betyde, at ældre kvinder forhindres i at søge ud på arbejdsmarkedet. En national strategi til fremme af læsefærdighederne og en strategi mod skolefrafald blev offentliggjort i juni 2014. Der arbejdes desuden på at afstemme uddannelsesresultaterne efter arbejdsmarkedets behov, om end der fortsat mangler håndgribelige resultater.

(11)

Der er gjort en indsats for at skabe en ramme for brugen af venturekapitalfonde og lette adgangen til kapitalmarkeder, navnlig gennem iværksætterordningen Malta Enterprise og det bebudede startkapitalprogram. En udviklingsbank er ligeledes ved at blive etableret, hvilket skal overvåges.

(12)

Maltas indsats for at bekæmpe skatteunddragelse og tilskynde til overholdelse af skattereglerne gennem en strømlinet ramme for skatteopkrævning går i den rigtige retning. Til trods for, at arbejdet er i gang, er der behov for konkrete foranstaltninger, der kan fremskynde brugen af elektroniske betalinger.

(13)

De offentlige udbudsprocedurer er nu mindre langvarige takket være indførelsen af obligatoriske e-udbud og en styrkelse af de relevante offentlige instanser. Varigheden vil blive endnu kortere med indførelsen af de bebudede foranstaltninger, navnlig ansættelsen af yderligere personale og lanceringen af et sporingssystem. Transportomkostninger spiller en væsentlig rolle for Maltas økonomi. Der er for nyligt iværksat en reform af transportområdet, men regeringen mangler stadig at fremlægge en omfattende transportstrategi.

(14)

Det nationale reformprogram indeholder foranstaltninger vedrørende en reform af retssystemet ud over dem, der er indeholdt i landerapporten. Malta har som resultat heraf gjort visse fremskridt med hensyn til at gennemføre den landespecifikke henstilling fra 2014 om at øge retssystemets effektivitet. Et udkast til lov er desuden ved at blive gjort færdigt. Når loven er vedtaget og gennemført, forventes den at forbedre retssystemets effektivitet yderligere, navnlig via digitalisering af retssagerne og øget brug af alternative tvistbilæggelsesmekanismer.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Maltas økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Malta har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Malta, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (8). Som et land, der har euroen som valuta, bør Malta også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1)

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud at nå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 og 2016.

2)

At træffe foranstaltninger til forbedring af basale færdigheder og yderligere forebygge skolefrafaldet ved at sørge for lærernes fortsatte faglige udvikling.

3)

At sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, fortsætte den igangværende pensionsreform, f.eks. ved fremskyndelse af den allerede vedtagne forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder og ved fortsat at knytte den sammen med ændringer af den forventede levealder.

4)

At øge små virksomheder og mikrovirksomheders adgang til finansiering, herunder navnlig finansiering uden om bankerne.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/83

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Nederlandenes udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Nederlandene for 2015. Den analyserede Nederlandenes fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Nederlandene oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver politisk handling og overvågning. Der består fortsat risici som følge af den høje private gæld, og de fortjener opmærksomhed, selv om de seneste foranstaltninger understøtter et opsving på boligmarkedet og vil bidrage til at bremse væksten i realkreditlån. Selv om det store overskud på de løbende poster delvis skyldes strukturelle træk ved økonomien, kan pensions- og skattesystemets opbygning potentielt være en kilde til ineffektiv kapitalallokering.

(7)

Den 30. april 2015 forelagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Nederlandene er for nuværende underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I henhold til 2015-stablitetsprogrammet har regeringen planer om gradvist at mindske det samlede underskud til 1,8 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,7 % af BNP i 2018. Regeringen forventer ikke at overholde den mellemfristede målsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 %, i hele programperioden. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe på 68,8 % i 2015 for derefter gradvist at falde til 66,1 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for disse budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognoser fra 2015 forventes den strukturelle saldo at opfylde den mellemfristede målsætning og udgøre — 0,3 % af BNP i 2015 og — 0,4 % af BNP i 2016. Vurderet med udgangspunkt i stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose fra 2015 finder Rådet, at Nederlandene kan forventes at overholde stabilitets-og vækstpagtens bestemmelser. De offentlige udgifter til forskning og udvikling udgjorde 0,84 % af BNP i 2013 og er lave i betragtning af uddannelsesniveauet, de uddannelsesmæssige resultater og den økonomiske udvikling. De offentlige udgifter på dette område har været faldende siden 2014, og de private FoU-udgifter er fortsat lave. Ved at flytte de offentlige udgifter i retning af innovation og forskning, navnlig grundforskning, og gennemføre rammepolitikker, der kan frigøre private investeringer i FoU, vil det være muligt at styrke den nederlandske økonomis langsigtede vækstpotentiale.

(9)

En nøgleudfordring er boligmarkedet, hvor de stivheder og forvridende incitamenter, der er blevet opbygget gennem årtier, præger boligfinansieringen og opsparingsmønstrene. Husholdningernes tendens til at optage lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange finanspolitiske incitamenter, navnlig fuld fradragsret for renteudgifter. Siden 2012 er der blevet gennemført en række foranstaltninger for at fjerne disse incitamenter. Nogle af dem indebærer justeringer af den skattemæssige behandling af boligfinansiering. Den gradvise begrænsning af rentefradragsretten og styrkelsen af incitamentet til at tilbagebetale er berettiget. Denne foranstaltning kunne dog indfases hurtigere for i højere grad at påvirke tilbagebetalingen. Der vil vedblive med at eksistere et betydeligt skattemæssigt incitament til at investere i uproduktive aktiver. Belåningsgraden på 100 %, der vil blive nået i 2018, er stadig høj. Lejeboligmarkedet er begrænset af lovgivningen og et meget stort socialt boligbyggeri, der ligeledes skal tackle lange ventelister. Indførelsen af en mere indkomstbaseret huslejedifferentiering i det sociale boligbyggeri er et skridt i den rigtige retning, men virkningen er begrænset. I henhold til en ny lov skal boligselskaber adskille aktiviteter af almindelig økonomisk interesse (dvs. socialt boligbyggeri) fra andre aktiviteter. Det er stadig uvist, om dette vil føre til den tilsigtede omfordeling af sociale boliger til folk i nød og sikre, at dårligt stillede personer, der er ude af stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår, har adgang til sociale boliger.

(10)

Pensionssystemets bæredygtighed på lang sigt er blevet forbedret. Foruden gradvist at hæve søjle 1-pensionsalderen fra 65 år i 2012 til 67 år i 2021 og derefter kæde den sammen med den forventede levealder har Nederlandene vedtaget omfattende reformer af den privatfinansierede del af pensionssystemet og af langtidsplejesystemet. Det finansielle tilsyn med pensionsfondene er blevet forbedret, og systemet er blevet gjort mere modstandsdygtigt over for finansielle chok. Dette er blevet suppleret med vellykkede reformer, der tilskynder ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet. Med langsigtede reformer inden for langtidsplejen er ansvaret blevet flyttet over til kommunerne, hvilket har reduceret de samlede udgifter og sikret, at der fokuseres på effektivitetsgevinster. Kvaliteten af og adgangen til langtidspleje skal overvåges.

(11)

De tilbageværende udfordringer omfatter en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne, der går videre end reglerne vedrørende indeksering og finansielle stødpuder (finansielle vurderingsrammer), især ved at sænke bidragene fra personer, der befinder sig i arbejdslivets tidlige år. En forbedring af den aktuarmæssige rimelighed af bidragene til pensionssystemets anden søjle vil medvirke til, at husstandene anvender deres finansielle midler på en mere vækstfremmende måde.

(12)

Den omfattende reform af lovgivningen om jobbeskyttelse, der blev vedtaget i 2014, tager sigte på at øge erhvervsfrekvensen og mobiliteten. De skattemæssige incitamenter til at arbejde er blevet indskrænket. Lovgivning vedtaget af parlamentet har givet mulighed for at aktivere en kvote, i tilfælde af at arbejdsgiverne ikke leverer de ekstra jobs til handicappede, som de har forpligtet sig til. Virkningen af disse foranstaltninger kan først vurderes fuldt ud, når de er gennemført. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre integrationen af personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund.

(13)

Når der tages hensyn til obligatoriske ikkeskattemæssige betalinger, er skattekilen i Nederlandene betydeligt højere end EU-gennemsnittet, og der er mulighed for at omlægge beskatningen til faktorer, der hæmmer væksten mindre. Den planlagte skattereform skulle bidrage til at øge erhvervsfrekvensen. Når den er vedtaget, skal dens virkninger nøje overvåges.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Nederlandene har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og udtaler (6), at Nederlandene opfylder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(16)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Nederlandene også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1.

Omlægge de offentlige udgifter i retning af støtte investeringer i FoU og arbejde på rammevilkår til forbedring af private FoU-udgifter for at modvirke tendensen til faldende offentlige FoU-udgifter og øge potentialet for økonomisk vækst.

2.

Efterhånden som genopretningen styrkes, fremskynde indskrænkningen af rentefradragsretten på realkreditlån for derved at mindske de skattemæssige incitamenter til at investere i uproduktive aktiver. Sikre en mere markedsorienteret prissætningsmekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad relatere huslejer til husstandsindkomst i det sociale boligbyggeri.

3.

Reducere bidragene til pensionssystemets anden søjle for personer i de første år af arbejdslivet.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/87

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Østrigs nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Østrigs udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Østrig for 2015. Den analyserede Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 21. april 2015 afleverede Østrig sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet i 2014-2016. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2015 forventer regeringen en gradvis forbedring af det samlede underskud til 2,2 % af BNP i 2015 og 0,5 % af BNP i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet blev den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,45 % af BNP nået i 2014, og regeringen agter at opfylde den i hele programperioden. Den genberegnede strukturelle saldo peger dog i retning af en afvigelse fra den mellemfristede målsætning fra 2015. Gældskvoten forventes at nå sit højeste på 86,8 % i 2015 og derefter gradvist at falde til 79,7 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for stabilitetsprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistiske. De foranstaltninger, som skal understøtte underskudsmålene fra 2016 og frem, er dog endnu ikke tilstrækkeligt udspecificerede. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo afvige med 0,4 % af BNP fra den mellemfristede målsætning i 2015. Denne afvigelse anslås at blive betydelig i 2016, idet den strukturelle saldo ventes at forværres med 0,6 % af BNP, hvorimod der kræves en strukturel tilpasning på 0,3 % af BNP for at nå den mellemfristede målsætning. Det medfører en afvigelse på ca. 0,9 % af BNP fra kravene i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil bruttogælden falde løbende i 2015 og 2016 i overensstemmelse med overgangsreglerne vedrørende gældskriteriet. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at Østrig risikerer ikke at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Forholdet mellem de forskellige forvaltningsniveauer er stadig komplekst og medfører effektivitetstab i vigtige sektorer af den offentlige administration. Østrig er stadig et af lande, hvor de subnationale administrationer har de laveste egne indtægter i procent af BNP. Til trods for denne manglende skatteautonomi har de subnationale regeringer mange udgiftsmæssige og administrative forpligtelser. Det meget komplekse og skæve forhold mellem indtægter og udgifter fremmer ikke gennemførelsen af brede reformer.

(10)

Det østrigske pensionssystem er stadig karakteriseret ved strukturelle skævheder, som påvirker dets finansielle holdbarhed på lang sigt. De reformer, som Østrig indtil videre har iværksat, synes ikke at være tilstrækkelige til at sikre, at systemet vil være finansielt holdbart på lang sigt. For det første ligger den faktiske pensionsalder betydeligt under den lovbestemte pensionsalder. For det andet er kvindernes lovbestemte pensionsalder meget lavere end mændenes, og den er ikke sat til at stige før 2024. For det tredje kædes den lovbestemte pensionsalder endnu ikke sammen med den stadigt stigende forventede levetid. Østrig har truffet visse foranstaltninger til at hæve den faktiske pensionsalder, som i 2014 lå på 59,7 år, men det er stadig et stykke under EU-gennemsnittet på 63,1 år (i 2013). Der er truffet foranstaltninger til at lukke mulighederne for at benytte sig af ordninger for tidlig tilbagetrækning og invalidepension, hvorved arbejdslivet forlænges. Samtidig trækkes der i dag mere i pensionsbeløbet for hvert år med tidlig pensionering, og optjeningsperioden er blevet forlænget. Det er stadig usikkert, om disse foranstaltninger vil få de forventede positive virkninger for budgettet.

(11)

Østrigs udgifter til sundhedsvæsenet ligger blandt de højeste i Unionen. Den igangværende reform af sundhedssektoren (2013-2016) tager sigte på at stabilisere udgifterne, så de fra 2016 udgør en bestemt procentdel af BNP. Selv om reformerne skulle bære frugt, vil der stadig være strukturelle udfordringer i sundhedssektoren med hensyn til dens finansielle holdbarhed og effektivitet. Det er nu, at der bør træffes videre foranstaltninger for perioden efter 2016. Flere patienter bør f.eks. modtage ambulant primær sundhedsbehandling i multidisciplinære omgivelser, og den gennemsnitlige indlæggelsestid bør reduceres yderligere.

(12)

En af Østrigs udfordringer er fortsat at sikre et langsigtet udbud af tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsløsheden ligger på ca. 5,6 % og er blandt de laveste i Unionen, men arbejdsmarkedspotentialet for visse dele af arbejdsstyrken udnyttes ikke tilstrækkeligt. Østrig har truffet nogle foranstaltninger til at forlænge arbejdslivet, gøre det lettere for kvinder at deltage på arbejdsmarkedet og i højere grad udnytte arbejdsmarkedspotentialet blandt personer med indvandrerbaggrund, bl.a. ved i højere grad at anerkende deres kvalifikationer. De nylige reformer skal dog overvåges nøje, og der er behov for flere tiltag for at udnytte disse gruppers arbejdsmarkedspotentiale til fulde.

(13)

Den 13. marts 2015 offentliggjorde Østrig en omfattende skattereform, som bl.a. indeholder ændringer af indkomstskattens forskellige niveauer og satser, f.eks. sænkes startsatsen fra 36,5 % til 25 %. Skattelempelsen anslås at beløbe sig til 4,9 mia. EUR, mens der forventes at blive brugt yderligere 300 mio. EUR til støtte for familiepolitikken og forskningsaktiviteter. Ifølge reformforslaget vil denne skatteomlægning delvis blive finansieret ved at bekæmpe skatteunddragelse, reducere de offentlige udgifter, øge den nedsatte momssats til 13 % på visse områder og hæve skatten på kapitalindkomst fra 25 % til 27,5 %. Disse reformplaner er stort set på linje med Rådets henstillinger fra 2014. Det vil sandsynligvis give personer, der har udsigt til en lav indkomst, og sekundære forsørgere større incitament til at arbejde og øge den disponible indkomst. Det skal dog sikres, at reformen er budgetneutral.

(14)

Det østrigske skolesystem er kendetegnet ved en lille andel af elever, der forlader skolen tidligt, som ligger langt under EU-gennemsnittet. Det solide og velfungerende erhvervsuddannelsessystem sikrer, at der er mange højtkvalificerede arbejdstagere. Imidlertid ligger der stadig en udfordring i at forbedre uddannelsesresultaterne og følgelig beskæftigelsesegnetheden blandt unge med lav socioøkonomisk status, navnlig unge med indvandrerbaggrund. Undersøgelsen af det nye sekundære skolesystem (Neue Mittelschule) har afdækket svagheder, der stadig skal tages hånd om.

(15)

Rådet har som led i det europæiske semester konsekvent henstillet til, at Østrig skulle forbedre og fremme konkurrencen i servicesektoren, men de politiske tiltag på området har indtil videre været begrænsede. Mange erhverv har stadig krav til retlig form og ejer- og prisforhold, hvilket skaber reguleringsmæssige hindringer for markedsadgang og forhindrer erhvervsdrivende eller erhvervsvirksomheder fra andre medlemsstater i at etablere sig i Østrig. I forbindelse med den gensidige evaluering er Østrig i færd med at gennemgå sine regler for adgang til erhverv og erhvervsaktiviteter med henblik på at undersøge, om de er forholdsmæssige og berettigede ud fra den almene interesse. Sammenlignet med konkurrencemyndighederne i andre medlemsstater lider den føderale konkurrencemyndighed under ressourcemangel, hvilket hindrer en mere effektiv indsats.

(16)

Den østrigske banksektor er stadig robust, men står over for en række udfordringer, både på hjemmemarkedet og med hensyn til risikable eksponeringer over for udlandet. I 2014 fortsatte kapitaliseringen af banksektoren, men de østrigske bankers rentabilitet er fortsat under pres. Med undtagelse af Österreichische Volksbanken (ÖVAG) klarede fem af de seks største kreditinstitutter sig gennem ECB's omfattende vurdering i 2014. Østrig har gjort betydelige fremskridt med hensyn til omstruktureringen af ÖVAG og Hypo Alde Aldria-gruppen.

(17)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Østrig har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(19)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Østrig også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Undgå en afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2015 og 2016. Sikre, at skattereformen med sigte på at reducere skattebyrden på arbejde er budgetneutral. Udligne skævheden mellem de finansielle og udgiftsmæssige forpligtelser på de forskellige forvaltningsniveauer. Træffe foranstaltninger til at sikre, at pensionssystemet er holdbart på lang sigt, bl.a. ved at fremskynde harmoniseringen af kvindernes og mændenes lovbestemte pensionsalder og kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med den forventede levetid.

2.

Øge indsatsen for at forbedre markedsdeltagelsen blandt ældre arbejdstagere og kvinder, bl.a. ved at sørge for bedre børnepasning og langtidspleje. Tage skridt til at forbedre uddannelsesresultaterne blandt de dårligt stillede unge.

3.

Fjerne de urimelige barrierer for tjenesteudbydere og hindringerne for oprettelse af tværfaglige virksomheder.

4.

Håndtere de potentielle sårbarheder i finanssektoren med hensyn til eksponeringer over for udlandet og aktivernes ringe kvalitet.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/91

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Polens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Polens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Polen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Polen for 2015. Den analyserede Polens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 29. april 2015 afleverede Polen sit nationale reformprogram for 2015 og den 30. april 2015 sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Polen er i øjeblikket underlagt stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i juni 2015 (5). Ifølge Polens konvergensprogram for 2015 er det regeringens plan gradvist at nedbringe det samlede underskud fra 3,2 % af BNP til 2,7 % af BNP i 2015 og til 1,2 % af BNP i 2018. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2015 kan det uforholdsmæssigt store underskud anses for at være blevet korrigeret allerede i 2014, et år før fristens udløb, når man tager i betragtning, at overskridelsen af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP skyldes nettobudgetomkostningerne til den systemiske pensionsreform. I henhold til konvergensprogrammet agter regeringen at nå den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — inden 2019. Den offentlige gældskvote toppede på 51,7 % i 2015, og det er regeringens plan at nedbringe den til 49,1 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der understøtter disse budgetfremskrivninger, er realistisk for 2015 og optimistisk for 2016. På grundlag af en samlet vurdering forventes Polen at overholde de nødvendige tilpasninger hen imod den mellemfristede målsætning i 2015, eftersom nettoudgiftsvæksten ligger under benchmarket. Der er ikke i tilstrækkeligt detaljeret grad redegjort for, hvilke foranstaltninger der skal understøtte udgiftsmålene fra 2016. I lyset af Kommissionens forårsprognose fra 2015 er der en risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige tilpasning i 2016, da den strukturelle tilpasning ikke lever op til kravet. Der bliver derfor behov for yderligere foranstaltninger i 2016. Rådet finder på grundlag af sin analyse af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015, at Polen overvejende kan forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Skatte- og afgiftsindtægterne kunne øges ved at mindske den nuværende omfattende brug af nedsatte momssatser og ved at effektivisere skatteforvaltningen.

(9)

Det ville styrke Polens finanspolitiske ramme, hvis der blev oprettet et uafhængigt organ, enten som en enkeltstående institution eller inden for en eksisterende institution, der havde til opgave at foretage forudgående og efterfølgende vurderinger af overholdelsen af de finanspolitiske regler, vurderinger af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser samt analyser af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

(10)

Polen tilbageførte den systemiske pensionsreform fra 1999 ved udgangen af 2013. Selv om tilbageførslen af denne reform på kort sigt lettede noget af presset på Polens budget, har den ikke forbedret de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, da de kortsigtede fordele ved øgede bidrag og lavere rentebetalinger vil blive udlignet af højere pensionsudbetalinger fra den offentlige pensionssøjle i fremtiden. Som helhed indebærer tilbageførslen af den systemiske pensionsreform fra 1999 på længere sigt visse risici for Polens offentlige finanser.

(11)

De privilegier, som landmænd og minearbejdere nyder på socialsikringsområdet, står fortsat i vejen for den erhvervsmæssige mobilitet og lægger et stort omkostningspres på de offentlige finanser. Disse præferenceordninger afholder folk fra at flytte til mere produktive sektorer, skaber skjult arbejdsløshed og er på grund af de lave bidrag til ordningerne i høj grad betalt af skatteyderne. Polens landbrugssektor beskæftiger i 2014 11,5 % af arbejdsstyrken, over dobbelt så mange som EU-gennemsnittet, men tegner sig kun for 3,3 % af landets bruttoværditilvækst. De offentlige tilskud til socialsikringsordningen for landmænd udgør næsten 1 % af BNP, og de offentlige tilskud til minearbejdernes pensioner udgør 0,5 % af BNP. Der er ikke nogen klar forbindelse mellem bidrag og ydelse, og bidragene er for det meste baseret på en fast takst. Landmænd med høje indkomster kan ikke systematisk udelukkes fra ordningen, og systemet kan derfor misbruges. Hvis der indføres et system, hvor landmændenes indkomster registreres og vurderes, ville det være et første uundværligt skridt hen imod en reform af socialsikringsordningen for landmænd.

(12)

Arbejdsmarkedsmarkedet i Polen er stadig segmenteret. Forekomsten af tidsbegrænsede kontrakter er den højeste i Unionen, og samtidig ændres midlertidige ansættelser kun i beskedent omfang til fastansættelser, og lønforskellen er den største i Unionen. Ufleksible afskedigelsesregler, lange sagsbehandlingstider ved retterne og andre byrder, som pålægges arbejdsgiverne, fremmer anvendelsen af tidsbestemte, ikkestandardiserede ansættelseskontrakter. Den opfattelse, at kontrakter underlagt loven om arbejdsretlige forhold er forbundet med høje omkostninger, medfører en overdreven brug af civilretlige kontrakter (»umowy cywilnoprawne«), som er attraktive for arbejdsgiverne, fordi de er forbundet med lavere socialsikringsbidrag. Den høje andel af denne type kontrakter, dvs. der er forbundet med lavere bidrag, kan imidlertid forringe jobkvaliteten, især for unge arbejdstagere. Ungdomsarbejdsløsheden er høj, delvist som et resultat af uoverensstemmelsen mellem ansøgernes kvalifikationer og færdigheder på den ene side og behovene på arbejdsmarkedet på den anden side. Der skal derfor fortsat gøres en indsats for at gennemføre en reform af erhvervsuddannelsessystemet og forbedre den lave deltagelse i livslang læring. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse er fortsat lav. For at rette op på dette problem har Polen øget udbuddet af førskoleundervisning, men er stadig blandt de medlemsstater, der klarer sig dårligst, når det gælder pasningsordninger for små børn.

(13)

Jernbanesektoren har det vanskeligt som følge af høje sporadgangsafgifter og utilstrækkelig national finansiering. Udviklingen og gennemførelsen af projekter er ofte langvarig og besværlig på grund af reguleringen og de administrative procedurer på området. De seneste lovændringer kan have en positiv indvirkning på jernbanetransporten, men de vil sandsynligvis ikke påvirke investeringsprojekter, der blev lanceret i programmeringsperioden 2007-2013. I perioden 2014-2020 vil EU-finansieringen til jernbanesektoren imidlertid blev øget markant.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Polens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Polen har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der afgives som led i det europæiske semester, er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

1.

Opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP hen imod den mellemfristede målsætning både i 2015 og 2016 efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Oprette et uafhængigt finansråd. Udvide afgiftsgrundlaget, især ved at begrænse anvendelsen af det omfattende system af nedsatte momssatser.

2.

Påbegynde tilpasningen af pensionsordningerne for landmænd og minearbejdere efter ordningerne for andre arbejdstagergrupper og vedtage en tidsplan for en gradvis fuldstændig tilpasning og indføre et system for vurdering og registrering af landmænds indkomster.

3.

Træffe foranstaltninger til at mindske den overdrevne brug af midlertidige og civilretlige kontrakter på arbejdsmarkedet.

4.

Fjerne hindringer for investeringer i jernbaneprojekter.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/94

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (4) om Portugals nationale reformprogram for 2014 og afgav udtalelse om Portugals opdaterede stabilitetsprogram for 2014. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) afgav Kommissionen den 28. november 2014 udtalelse om Portugals udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse som indledning til det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Portugal blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skal gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 godkendte Det Europæiske Råd prioriteterne om fremme af investeringer, intensivering af strukturreformer og forfølgelse af en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Portugal for 2015. Den analyserede Portugals fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014. Landerapporten indeholder også resultaterne af den dybdegående undersøgelse, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionen konkluderer på grundlag af sin analyse, at Portugal har uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, som kræver beslutsom politisk handling og særlig overvågning. Der er ganske vist gjort betydelige fremskridt via tilpasningsprogrammet, både med hensyn til økonomisk tilpasning og økonomiske politikker. Trods nedgearingen i husholdninger og ikkefinansielle selskaber er der stadig store risici forbundet med den høje gældsætning, både internt og eksternt og på tværs af forskellige sektorer, og disse risici bør følges nøje. Der er også et kraftigt nedgearingspres på grund af lav vækst, lav inflation og høj arbejdsløshed.

(7)

Den 28. april 2015 forelagde Portugal sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til sammenhængene mellem de to programmer er de blevet vurderet på samme tid.

(8)

Portugal er i øjeblikket omfattet af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del. I henhold til Portugals stabilitetsprogram for 2015 er det regeringens plan at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2015 i overensstemmelse med den frist, som Rådet har fastsat. Den vil nedbringe det samlede underskud til 2,7 % af BNP i 2015 og derefter gradvis nedbringe det til 0,6 % af BNP i 2018. Ifølge stabilitetsprogrammet agter regeringen at opfylde den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP — i 2016. Den offentlige gældskvote forventes at falde til 124,2 % i 2015 og til ca. 112,1 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der understøtter disse budgetfremskrivninger, er sandsynligt for 2015 og 2016, men temmelig optimistisk for 2017 og 2018, hvor også det portugisiske råd vedrørende de offentlige finanser har påpeget visse risici. I henhold til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er den rettidige og holdbare korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2015 endnu ikke sikret, men den er inden for rækkevidde. Samtidig gøres der finanspolitisk ikke så meget, som Rådet har henstillet til. Hvis det antages, at det uforholdsmæssigt store underskud bliver korrigeret, vil Portugal blive omfattet af pagtens forebyggende del fra 2016. De foranstaltninger, der skal skabe en bedre balance og understøtte de planlagte underskudsmål fra 2016 og frem, er ikke håndgribelige nok, og de synes ikke at være tilstrækkeligt vidtrækkende. Der synes derfor at være risiko for en betydelig afvigelse fra den krævede tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2016, og der bliver behov for yderligere strukturelle foranstaltninger. Rådet finder på grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og i lyset af Kommissionens forårsprognose fra 2015, at der er en risiko for, at Portugal ikke vil kunne overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Det er nødvendigt at understøtte den finanspolitiske konsolidering ved at forbedre de offentlige udgifters effektivitet og kvalitet på alle niveauer i den offentlige forvaltning og ved at gennemføre yderligere reformer af systemet for forvaltning af de offentlige finanser. Der skal navnlig gøres en større indsats for at sikre en streng udgiftskontrol ved at håndhæve loven om kontrol af forpligtelser og styrke ansvarligheden. Loven om den fælles lønskala blev offentliggjort i september 2014 og er blevet anvendt siden januar 2015, og gennemførelsen af bekendtgørelsen om den fælles løntillægsskala er undervejs. Omstruktureringen af statsejede virksomheder er endnu ikke afsluttet. Der er sket begrænsede fremskridt med udvikling af nye omfattende foranstaltninger som led i den igangværende pensionsreform efter forfatningsdomstolens domme i august 2014. Portugal har i løbet af de seneste to år gennemført en vidtrækkende reform af sit skatte- og afgiftssystem med fokus på selskabsskat, personlig indkomstskat og miljøafgifter. De samlede virkninger af denne reform bør vurderes. Der er rig mulighed for at gennemføre yderligere reformer med henblik på at modernisere forvaltningen af indtægter og sikre, at skatteyderne i højere grad overholder skattereglerne.

(10)

Der er for nylig blevet gennemført adskillige reformer af det kollektive overenskomstsystem, men det er ikke alle reformerne, der fremmer en bedre overensstemmelse mellem løn og produktivitet på sektor- og virksomhedsniveau. Udfordringen er at give virksomhederne mulighed for at tilpasse sig særlige omstændigheder. Dette omfatter en effektiv udnyttelse af eksisterende bestemmelser, som giver virksomheder mulighed for under særlige omstændigheder at fravige kollektive overenskomster på sektorniveau. Trods de seneste års fastfrysning er mindstelønnen siden 2008 nominelt set steget væsentligt hurtigere end gennemsnitslønnen, og andelen af arbejdstagere, der tjener mindstelønnen, er steget fra 5 % i 2005 til 12,9 % i 2014.

(11)

Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til anvendelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker og reformen af de offentlige arbejdsformidlinger. Det er dog stadig et problem at nå ud til unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er nødvendigt at øge digitaliseringen af de serviceorganer, der har til opgave at afstemme udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Det er fortsat en stor udfordring at sikre, at de sociale ydelsers dækning er tilstrækkelig, navnlig minimumsindkomstordningens. Der er gjort visse fremskridt med at forbedre uddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans. Portugal har ændret læseplanerne og lærernes ansættelsesbetingelser for at forbedre kvaliteten af undervisningen. Anvendelsen af overvågningsværktøjet og diversificeringen af adgangsmulighederne ved hjælp af nye erhvervsuddannelsesprogrammer forventes at kunne afhjælpe skolefrafaldet og være med til at forbedre gennemførelsesprocenterne. Nye reformer har til formål at modernisere erhvervsuddannelsessystemet, men det er fortsat vanskeligt at gøre disse uddannelser mere attraktive for de studerende. Det er også stadig vanskeligt at skabe videnoverførsler mellem videregående uddannelsesinstitutioner, firmaer i den private sektor og forskningsorganisationer.

(12)

Portugisiske virksomheders store gæld belaster fortsat deres resultater og hindrer nye investeringer, og husholdningernes gældsætning er faldet markant. Som opfølgning på den omfattende vurdering har centralbanken skærpet sin kontrol med bankernes likviditet og kapitalpositioner og også vurderet bankernes genopretningsplaner. Procentdelen af misligholdte erhvervslån er stadigt høj (over 18 %), og lånene er en byrde i bankernes regnskaber. Med reformen af selskabsbeskatningen, som blev påbegyndt i 2014, sænkes fradraget for finansielle nettoudgifter, men der kan gøres mere for at modvirke selskabsbeskatningens gældsfremmende virkninger. Virksomhedsomstruktureringsværktøjerne PER og SIREVE er ved at blive ændret for at lægge større vægt på at hjælpe levedygtige virksomheder med at fortsætte driften og undgå konkurs. Nedgearingstallene for 2014 viser en betydelig fremgang med gennemførelsen af foranstaltninger, der skal mindske virksomhedernes gældsbyrde. Den strategiske plan for omstrukturering af virksomhedernes gæld, som blev offentliggjort i maj 2014, tager gradvist form i lovgivningen via forskellige foranstaltninger. Det går også fremad med at øge udbuddet af finansieringsmuligheder for virksomheder uden for den finansielle sektor gennem fremme af egenkapitalinvesteringer. Den udviklingsfinansieringsinstitution, der formelt blev oprettet i september 2014, har til opgave at håndtere markedssvigt, som begrænser SMV'ers adgang til finansiering.

(13)

Der er muligt at styrke de foranstaltninger, som skal øge retsvæsenets effektivitet og kvalitet, især hvad angår evalueringen af retternes aktiviteter og anvendelsen af onlineværktøjer, og foretage undersøgelser blandt brugerne af retterne og retsvæsenets aktører. Ifølge EU's resultattavle for retsvæsenet for 2015 er sagsbehandlingstiden i civil- og handelsretlige sager fortsat lang (386 dage). Antallet af tvangsfuldbyrdelsessager falder stadig en smule, men gennemløbstiden er fortsat lang (1 045 dage i 2014). Det går langsommere fremad med reformerne af skatte- og forvaltningsretterne end med andre reformer af retsvæsenet. Stigningen i antallet af konkurssager har understreget behovet for flere ressourcer og mere uddannelse til retterne i første instans på dette område. Virksomhedernes likviditet forværres fortsat på grund af især den offentlige sektors store overskridelser af betalingsfristerne. Der er ikke truffet nye foranstaltninger eller givet nye tilsagn med henblik på at rette op på disse forsinkede betalinger. Der er ikke tilstrækkelig gennemsigtighed i offentlig-private partnerskaber på lokalt og regionalt forvaltningsniveau og på koncessionsområdet på alle niveauer. Forebyggelsen af korruption hæmmes af en ineffektiv håndhævelse af det eksisterende regelværk, og der er behov for bedre kontrol, gennemførelse og håndhævelse af sanktioner.

(14)

Den nye tilsynsmyndighed på transportområdet er endnu ikke operationel. Det går langsomt med liberaliseringstiltagene inden for havnekoncessioner, jernbaner og offentlig transport i storbyområder, og det lykkes derfor ikke at fremme investeringerne. Der er kun sket begrænsede fremskridt med gennemførelsen af den langsigtede transportplan og tidsplanen for reformen af havnesektoren. Der har været forsinkelser i forbindelse med transportkoncessionerne for storbyområderne Lissabon og Porto. Der er desuden gjort begrænsede fremskridt i genforhandlingerne af havnekoncessionerne og i jernbanesektoren. Fusionen mellem infrastrukturoperatøren på jernbaneområdet (REFER) og på vejområdet (EP), som skulle forbedre den finansielle stabilitet i det nye organ for vej- og jernbaneinfrastruktur, er endnu ikke gennemført. Antallet af ansatte i statsejede virksomheder i transportsektoren er blevet reduceret.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Portugals økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Portugal har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Portugal, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. De henstillinger, der fremsættes som led i det europæiske semester, er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(16)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets udtalelse (6) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(17)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet rettet særlige henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Portugal bør som et land, der har euroen som valuta, også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

1)

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 ved at træffe de nødvendige foranstaltninger; opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP hen imod den mellemsigtede budgetmålsætning i 2016; anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af underskuddet og gælden; håndhæve loven om kontrol af forpligtelser for at sikre en bedre udgiftskontrol; forbedre pensionssystemets holdbarhed på mellemlang sigt; beskytte statsejede virksomheders finansielle stabilitet; forbedre overholdelsen af skattereglerne og effektiviteten i skatteforvaltningen yderligere

2)

fremme overensstemmelsen mellem løn og produktivitet på sektor- og/eller virksomhedsniveau i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med portugisisk praksis samt under hensyntagen til forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold og forskelle mellem de økonomiske resultater i forskellige regioner, sektorer og selskaber; sikre, at udviklingen i mindstelønnen er i tråd med målsætningen om at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen

3)

forbedre de offentlige arbejdsformidlingers effektivitet, især gennem flere opsøgende aktiviteter rettet mod unge, der ikke er registrerede; sikre effektiv aktivering af personer på overførselsindkomst og sikre, at de sociale ydelsers, navnlig mindsteindkomstordningens, dækning er tilstrækkelig

4)

træffe yderligere foranstaltninger til at reducere virksomhedernes gældsbyrde, nedbringe procentdelen af misligholdte erhvervslån hos bankerne og mindske selskabsbeskatningens gældsfremmende virkninger; forbedre effektiviteten af gældsomlægningsværtøjerne for rentable virksomheder ved at indføre incitamenter for banker og låntagere til at iværksætte omlægninger på et tidligt tidspunkt

5)

fremskynde foranstaltningerne og øge gennemsigtigheden med hensyn til koncessioner, bl.a. i transportsektoren, og offentlig-private partnerskaber på lokalt og regionalt plan.

18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/98

(1)

En vedvarende og styrket udvikling af euroområdet kræver en fortsat politisk indsats, som kan støtte en afbalanceret tilpasning i den private og den offentlige sektor og forbedre økonomiens vækstpotentiale på mellemlang til lang sigt. Det økonomiske opsving i euroområdet er i gang, men hæmmes af eftervirkningerne af den seneste økonomiske og finansielle krise, bl.a. den igangværende tilpasning i forhold til udlandet, høje offentlige og private gældsniveauer og følgerne af at skulle nedbringe dem, vedvarende strukturelle stivheder på de nationale arbejds- og produktmarkeder, en høj arbejdsløshed og lav tillid samt et fortsat lavt investeringsniveau. Ambitionsniveauet for gennemførelsen af de reformer, der er fastlagt i de landespecifikke henstillinger, har indtil videre ikke været tilstrækkelig højt.

(2)

Euroområdet er mere end blot summen af dets medlemmer. Økonomierne i euroområdet er nært forbundne, hvilket understreger nødvendigheden af at styrke samordningen af finanspolitikken, den økonomiske politik og strukturpolitikkerne. Euroområdets overordnede politiske kurs bør fremme væksten og beskæftigelsen og samtidig sikre, at fremskridtene med at genskabe balancen opretholdes og bakkes op. Eurolandene har et særligt ansvar for at sikre en effektiv gennemførelse af den økonomiske styring, som er blevet styrket væsentligt i de seneste år. Det betyder, at de i højere grad skal lægge pres på hinanden med henblik på at gennemføre nationale reformer og føre en forsigtig finanspolitik. Det kræver også, at de nationale reformer i højere grad betragtes ud fra euroområdets perspektiv, at eventuelle afsmittende virkninger internaliseres, og at der anspores til politiske tiltag, der er særligt vigtige for en velfungerende økonomisk og monetær union.

(3)

Der er endnu ikke gjort tilstrækkeligt i euroområdet for at gennemføre ambitiøse strukturreformer, som kan modernisere økonomierne og stimulere konkurrencen og vækstpotentialet. Der er meget stor forskel medlemsstaterne imellem for så vidt angår størrelsen af deres ubalancer før krisen, hvor de befinder sig i konjunkturforløbet og deres finanspolitiske råderum. Til trods for at der er sket forbedringer af arbejdsmarkederne og gjort visse fremskridt i retning af reformer for at gøre dem mere fleksible, er arbejdsløsheden stadig høj, og langtidsledigheden risikerer at bide sig fast, hvilket vil belaste den sociale situation endnu mere i de mest sårbare lande. Der foregår stadig en tilpasning i forhold til udlandet, men den skrider meget asymmetrisk frem, og der er fortsat forhøjede overskud på de løbende poster i et par af medlemsstaterne. Ambitiøse strukturreformer af arbejds- og produktmarkederne ville bane vejen for den nødvendige økonomiske tilpasning i euroområdet og sætte gang i væksten i de lande, der gennemfører dem. Reformerne bidrager også til større social inklusion, idet de øger beskæftigelsen og reducerer forbrugerpriserne. Hvis de gennemføres i fællesskab på tværs af medlemsstater, vil strukturreformerne være til gavn for hele euroområdet som følge af deres positive afsmittende virkninger på handelen og det finansielle kredsløb. Det vil også anspore resten af euroområdet til at træffe de rette politiske valg. De tematiske drøftelser i Eurogruppen kan understøtte denne proces gennem en vurdering og benchmarking af reformerne og deres virkninger i hele euroområdet. Det kan ske ved, at der tages ved lære af bedste praksis, vedtages fælles principper for gode reformer, og ved at landene lægger pres på hinanden. I betragtning af at der foregår en tilpasning på nationalt plan, som påvirker euroområdet som helhed, er det særlig vigtigt løbende at overvåge reformfremskridtene i de medlemsstater, der har uforholdsmæssigt store ubalancer eller ubalancer, der kræver afgørende tiltag.

(4)

En af de største politiske udfordringer i euroområdet er at nedbringe den offentlige gæld ved at føre en ansvarlig finanspolitik. Takket være de seneste års konsolideringsindsats er den finanspolitiske situation i euroområdet forbedret, men samordningen af finanspolitikken er stadig ikke optimal. En række eurolande er stadig nødt til at fortsætte den finanspolitiske tilpasning med henblik på at nedbringe den meget høje gæld. Andre lande har et større råderum, som de kunne udnytte til at stimulere den indenlandske efterspørgsel med et særligt fokus på investeringer. Det ville understøtte væksten på nationalt plan og i hele euroområdet. Fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten giver medlemsstaterne mulighed for at gennemføre strukturreformer og investeringer, samtidig med at de stadig overholder de fælles regler. Budgetstrategierne er endnu ikke tilstrækkeligt vækstfremmende. Til trods for den øgede samordning i Eurogruppen er der på indtægtssiden stadig plads til at forbedre skattesystemernes effektivitet og reducere skattekilen på arbejde. På udgiftssiden skal fokus i højere grad rettes mod offentlige investeringer, som understøttes af solide cost-benefit-analyser, og andre offentlige udgifter, der har stærk og positiv indvirkning på væksten. Udgiftsanalyser har tydeligt vist, at der er behov for at hente besparelser i den offentlige administration. Det vil velfungerende nationale budgetrammer kunne bidrage til.

(5)

Vilkårene på de finansielle markeder i euroområdet er blevet bedre, men långivningen til den private sektor er stadig svag, og de finansielle markeder er fortsat fragmenterede. Det hæmmer investeringerne i euroområdet. Til trods for nødvendigheden af både materielle og immaterielle investeringer er der derfor opstået et stort investeringsgab. Med EU's investeringsplan åbnes der mulighed for at mobilisere investeringer og kanalisere dem ud til produktive formål. Investeringsplanen og ECB's udvidede program for opkøb af aktiver vil dog få større gennemslagskraft, hvis de ledsages af foranstaltninger i den bredere finanssektor til at genoprette kreditstrømmene, uddybe kapitalmarkederne og sætte skub i den langsigtede finansiering af økonomien. Bankunionen er ved at være etableret, og den understøttes af et fælles regelsæt og en ensrettet reguleringstilgang. Hvis kapitalmarkederne var mere integrerede og velfungerende, ville der kunne mobiliseres flere midler til investering, den europæiske økonomi ville blive mindre afhængig af bankerne, og de finansielle strukturer ville være mere afbalancerede og stabile.

(6)

Til trods for de seneste fremskridt med hensyn til at styrke rammerne for ØMU'en viser de nuværende udfordringer tydeligt, at der er behov for at færdigudvikle dem. En yderligere udvikling af ØMU'en skal ske gradvist, hvor disciplin kombineres med solidaritet. Kommissionens formand vil sammen med formændene for Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen forberede de næste skridt i retning af en bedre økonomisk styring i euroområdet,

1)

Lægge indbyrdes pres på hinanden for at fremme strukturreformer, der bidrager til en korrektion af store interne og eksterne gældsniveauer og understøtter investeringer. Løbende vurdere resultaterne af reformerne i de medlemsstater, der kræver specifik overvågning inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Fortsætte de regelmæssige tematiske vurderinger af strukturreformerne. Træffe afgørelse om den videre samordning med henblik på at nedsætte den høje skattekile på arbejde og reformere markederne for tjenesteydelser inden foråret 2016.

2)

Samordne finanspolitikken for at sikre, at den samlede kurs i euroområdet stemmer overens med risiciene for den finanspolitiske holdbarhed og konjunkturforholdene. Dette berører ikke opfyldelsen af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Afholde tematiske drøftelser om at øge kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser med særligt fokus på at prioritere materielle og immaterielle investeringer både nationalt og på EU-niveau og om at øge skattesystemernes vækstfremmende virkninger inden foråret 2016. Kontrollere, at de nyligt styrkede nationale budgetrammer fungerer effektivt.

3)

Sikre en rettidig afslutning på opfølgningen af den omfattende vurdering, der foretages af Den Europæiske Centralbank, gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og afvikling af banker (3), afslutningen på ratificeringen af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond og sikre, at den er fuldt operationel fra januar 2016. Fremme foranstaltninger til at øge den markedsbaserede finansiering, forbedre SMV'ernes adgang til finansiering og udvikle alternative finansieringskilder. Tilskynde til flere reformer af de nationale konkursregler.

4)

Videreføre arbejdet med at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union og bidrage til at forbedre de økonomiske tilsynsrammer i lyset af rapporten om de næste skridt i retning af en bedre økonomisk styring i euroområdet, som vil blive udarbejdet af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Det Europæiske Råds formand Donald Tusk, Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, Den Europæiske Centralbanks formand Mario Draghi og Eurogruppens formand Jeroen Dijsselbloem, og opfølgninger hertil.