ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 243

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

58. årgang
24. juli 2015

Informationsnummer

Indhold

Side

IV   Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

2015/C 243/01

Euroens vekselkurs

1

V   Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Europa-Kommissionen

2015/C 243/02

Hercule III — Indkaldelse af forslag — 2015 — Juridisk uddannelse

2

2015/C 243/03

Hercule III — Indkaldelse af forslag — 2015 — Teknisk bistand til bekæmpelse af svig med EU-midler

4

2015/C 243/04

Hercule III — Indkaldelse af forslag — 2015 — Uddannelse i bekæmpelse af svig

6

DA

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

24.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/1

Euroens vekselkurs (1)

23. juli 2015

(2015/C 243/01)

1 euro =

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,0999

JPY

japanske yen

136,15

DKK

danske kroner

7,4614

GBP

pund sterling

0,70440

SEK

svenske kroner

9,4322

CHF

schweiziske franc

1,0517

ISK

islandske kroner

NOK

norske kroner

8,9630

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

27,039

HUF

ungarske forint

309,60

PLN

polske zloty

4,1229

RON

rumænske leu

4,4235

TRY

tyrkiske lira

2,9975

AUD

australske dollar

1,4844

CAD

canadiske dollar

1,4271

HKD

hongkongske dollar

8,5255

NZD

newzealandske dollar

1,6477

SGD

singaporeanske dollar

1,5029

KRW

sydkoreanske won

1 274,70

ZAR

sydafrikanske rand

13,6702

CNY

kinesiske renminbi yuan

6,8299

HRK

kroatiske kuna

7,5830

IDR

indonesiske rupiah

14 758,12

MYR

malaysiske ringgit

4,1846

PHP

filippinske pesos

49,873

RUB

russiske rubler

63,1740

THB

thailandske bath

38,215

BRL

brasilianske real

3,5932

MXN

mexicanske pesos

17,6836

INR

indiske rupee

70,1379

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

V Øvrige meddelelser

ADMINISTRATIVE PROCEDURER

Europa-Kommissionen

24.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/2

HERCULE III

Indkaldelse af forslag — 2015

Juridisk uddannelse

(2015/C 243/02)

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 (1) om Hercule III-programmet, særlig artikel 8, litra b), (»Støtteberettigede aktioner«), samt finansieringsafgørelsen for 2015 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram (2) for gennemførelsen af Hercule III-programmet i 2015, særlig afsnit 7.2.1 (»Juridisk uddannelse«).

Finansieringsafgørelsen for 2015 giver mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende »juridisk uddannelse«.

2.   Støtteberettigede ansøgere

Som anført i programmets artikel 6 skal ansøgere være:

nationale eller regionale myndigheder i en medlemsstat og et deltagerland, som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser

eller

forsknings- eller undervisningsinstitutter eller almennyttige organer, der i mindst et år har været lovligt etableret og aktive i en medlemsstat eller et deltagerland, og som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Programmets artikel 7, stk. 2, definerer deltagerlande, der ikke er medlemsstater.

3.   Støtteberettigede aktioner

I denne indkaldelse af forslag er følgende aktioner berettigede til støtte:

1.

udvikling af avancerede forskningsaktiviteter, herunder studier i sammenlignende ret

2.

forbedring af samarbejdet mellem praktikere og teoretikere (ved hjælp af f.eks. konferencer, seminarer og workshopper), herunder ved tilrettelæggelse af det årlige møde mellem formændene for juristforbundene for europæisk strafferet og for beskyttelse af EU's finansielle interesser (Associations for European Criminal Law and for the Protection of the EU Financial Interests)

3.

bevidstgørelse af de retslige myndigheder og andre juridiske erhverv med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder ved offentliggørelse af videnskabelig viden om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

Aktionerne kan bestå i tilrettelæggelse af: studier i sammenlignende ret, konferencer, seminarer, workshopper, tidsskrifter osv.

4.   Budgettet

Det vejledende disponible budget til denne indkaldelse er 500 000 EUR. Det finansielle bidrag vil have form af tilskud. Det finansielle bidrag kan ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I særlige behørigt begrundede tilfælde kan det finansielle bidrag øges, således at det dækker højst 90 % af de støtteberettigede omkostninger. Indkaldelsen indeholder en liste over, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om der er tale om særlige behørigt begrundede tilfælde.

Minimumstærsklen for en aktion, der kategoriseres som »juridisk uddannelse«, er 40 000 EUR. Budgettet for en aktion, hvortil der ansøges om tilskud, må ikke være lavere end denne tærskel.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

5.   Frist for indgivelse af ansøgninger

Ansøgningerne skal indgives til Kommissionen senest: tirsdag den 22. september 2015.

6.   Yderligere oplysninger

Alle dokumenter vedrørende denne indkaldelse kan downloades fra følgende websted:

http://ec.europa.eu/anti_fraud/policy/hercule/index_en.htm

Spørgsmål og/eller anmodninger om yderligere oplysninger vedrørende indkaldelsen sendes pr. mail til:

OLAF-FMB-HERCULE-LEGAL@ec.europa.eu

Spørgsmål og svar kan offentliggøres anonymt i vejledningen for udfyldelse af ansøgningsskemaet på OLAF's websted, hvis de er relevante for andre ansøgere.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).

(2)  Kommissionens afgørelse vedrørende vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2015 og finansieringen af Hercule III-programmet C(2015) 2234 af 8. april 2015.

24.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/4

HERCULE III

Indkaldelse af forslag — 2015

Teknisk bistand til bekæmpelse af svig med EU-midler

(2015/C 243/03)

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 om Hercule III-programmet (1), særlig artikel 8, litra a), (»Støtteberettigede aktioner«), samt finansieringsafgørelsen for 2015 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram (2) for gennemførelsen af Hercule III-programmet i 2015, særlig afsnit 6.1, aktion: 1, 2, 3 og 6 (»Specifikke aktioner for teknisk bistand«).

Finansieringsafgørelsen for 2015 giver mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende »teknisk bistand«.

2.   Støtteberettigede ansøgere

De organer, der er berettigede til støtte fra programmet, er nationale eller regionale myndigheder (»ansøgere«) i en medlemsstat, der fremmer en styrket europæisk indsats for at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser.

3.   Støtteberettigede aktioner

I denne indkaldelse af forslag er følgende aktioner berettigede til støtte:

1.

Køb og vedligeholdelse af efterforskningsværktøjer og -metoder, herunder særlig uddannelse, som er nødvendig for at kunne anvende efterforskningsværktøjerne

2.

Køb og vedligeholdelse af udstyr (scannere) og dyr til at foretage inspektion af containere, lastbiler, togvogne og køretøjer ved Unionens indre og ydre grænser med det formål at afsløre smuglergods og forfalskede varer

3.

Køb, vedligeholdelse og sammenkobling af systemer til genkendelse af nummerplader på køretøjer (systemer til automatisk nummerpladegenkendelse — ANPRAS) eller containerkoder

4.

Køb af serviceydelser for at understøtte medlemsstaternes kapacitet til at lagre og destruere konfiskerede cigaretter og tobak.

4.   Budgettet

Det vejledende disponible budget til denne indkaldelse er 8 050 000 EUR. Det finansielle bidrag vil have form af tilskud. Det finansielle bidrag kan ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I særlige behørigt begrundede tilfælde kan det finansielle bidrag øges, således at det dækker højst 90 % af de støtteberettigede omkostninger. Indkaldelsen indeholder en liste over, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om der er tale om særlige behørigt begrundede tilfælde. Den minimumstærskel, der er blevet fastsat for budgettet for en aktion, hvortil der ansøges om tilskud, er 100 000 EUR.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

5.   Frist for indgivelse af ansøgninger

Ansøgningerne skal indgives senest: tirsdag den 15. september 2015.

6.   Yderligere oplysninger

Alle dokumenter vedrørende denne indkaldelse kan downloades fra følgende websted:

http://ec.europa.eu/anti_fraud/policy/hercule/index_en.htm

Spørgsmål og/eller anmodninger om yderligere oplysninger vedrørende indkaldelsen sendes pr. mail til:

OLAF-FMB-HERCULE-TA@ec.europa.eu

Spørgsmål og svar kan offentliggøres anonymt i vejledningen for udfyldelse af ansøgningsskemaet på OLAF's websted, hvis de er relevante for andre ansøgere.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).

(2)  Kommissionens afgørelse vedrørende vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2015 og finansieringen af Hercule III-programmet C(2015) 2234 af 8. april 2015.

24.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/6

HERCULE III

Indkaldelse af forslag — 2015

Uddannelse i bekæmpelse af svig

(2015/C 243/04)

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 om Hercule III-programmet (1), særlig artikel 8, litra b), (»Støtteberettigede aktioner«), samt finansieringsafgørelsen for 2015 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram (2) for gennemførelsen af Hercule III-programmet i 2015, særlig afsnit 7.1 (»Konferencer, seminarer og digital, kriminalteknisk uddannelse«).

Finansieringsafgørelsen for 2015 giver mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende »uddannelse i bekæmpelse af svig«.

2.   Støtteberettigede ansøgere

Som anført i programmets artikel 6 skal ansøgere være:

nationale eller regionale myndigheder i en medlemsstat og et deltagerland, som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser

eller

forsknings- eller undervisningsinstitutter eller almennyttige organer, der i mindst et år har været lovligt etableret og aktive i en medlemsstat eller et deltagerland, og som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Programmets artikel 7, stk. 2, definerer deltagerlande, der ikke er medlemsstater.

3.   Støtteberettigede aktioner

Kommissionen (OLAF) vil yde tilskud til aktioner med følgende formål:

udveksling af erfaring og bedste praksis mellem de relevante myndigheder i deltagerlandene, herunder særlige retshåndhævende tjenester, samt repræsentanter for internationale organisationer

udbredelse af viden, navnlig om en mere effektiv identifikation af risici til efterforskningsbrug.

Disse mål kan nås gennem tilrettelæggelse af:

konferencer, seminarer, kollokvier, kurser, e-learning og symposier, workshopper, praktiske kurser og udveksling af personale samt udveksling af bedste praksis (herunder analyser af risiko for svig) osv.

Udveksling af personale mellem nationale eller regionale myndigheder i de forskellige medlemsstater (især nabomedlemsstater) skal fremmes.

4.   Budgettet

Det vejledende disponible budget til denne indkaldelse er 900 000 EUR. Det finansielle bidrag vil have form af tilskud. Det finansielle bidrag kan ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

Minimumstærsklen for en aktion, der kategoriseres som »uddannelse«, er 40 000 EUR. Budgettet for en aktion, hvortil der ansøges om tilskud, må ikke være lavere end denne tærskel.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

5.   Frist

Ansøgningerne skal indgives senest: tirsdag den 29. september 2015.

6.   Yderligere oplysninger

Alle dokumenter vedrørende denne indkaldelse kan downloades fra følgende websted:

http://ec.europa.eu/anti_fraud/policy/hercule/index_en.htm

Spørgsmål og/eller anmodninger om yderligere oplysninger vedrørende indkaldelsen sendes pr. mail til:

Olaf-anti-fraud-training@ec.europa.eu