27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/1

1.

Afstanden mellem anlægget og grænsen til den nærmeste medlemsstat, i dette tilfælde Belgien, er 138 km.

2.

Den ændrede plan omhandler en stigning i anlæggets operationelle kapacitet, som kræver højere lovbestemte udledningsgrænser for luftbårne radioaktive stoffer.

3.

Under normale driftsforhold er det ikke sandsynligt, at den ændrede plan vil give anledning til en eksponering af sundhedsmæssig betydning af befolkningen i andre medlemsstater, jf. den dosisgrænse, som fastsættes i de nye grundlæggende sikkerhedsnormer (direktiv 2013/59/Euratom).

4.

Skulle der ske utilsigtet udledning af radioaktive stoffer som følge af en ulykke af den type og størrelse, som omhandles i den ændrede plan, vil de doser, som befolkningen i en anden medlemsstat efter al sandsynlighed vil blive udsat for, ikke være af sundhedsmæssig betydning, jf. de referenceniveauer, som fastsættes i de nye grundlæggende sikkerhedsnormer (direktiv 2013/59/Euratom).

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/3

1.

De overordnede mål for Europa 2020-strategien og medlemsstaternes respektive målsætninger om at øge ungdomsbeskæftigelsen, reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt og øge andelen, der gennemfører tertiær uddannelse er af særlig relevans for unge mennesker og deres socioøkonomiske forhold.

2.

De nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (1) understreger behovet for initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang, hvor der tages behørigt hensyn til ungdomsspørgsmål ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker og tiltag på andre politikområder, der har en betydelig indvirkning på de unges liv.

3.

En af de tre hovedprioriteter i den nuværende EU-arbejdsplan for ungdom for 2014-2015 (2) er et skærpet tværsektorielt samarbejde inden for rammerne af EU-strategierne.

4.

Rådets konklusioner om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien (3) understregede, at koordinering på tværs af sektorer og institutioner spiller en central rolle i gennemførelsen af en effektiv ungdomspolitik og i forbindelse med håndteringen af Europa 2020-strategiens mål for unge mennesker.

5.

De socioøkonomiske udfordringer, som unge i Den Europæiske Union fortsat står over for i dag, herunder høj ungdomsarbejdsløshed (4) og de sociale følger heraf, som kræver effektive politikløsninger på tværs af sektorer.

6.

En stærk, synlig, veldefineret og koordineret ungdomspolitik har et stort potentiale til at tilføre en merværdi til det tværsektorielle politiksamarbejde. Dette kan igen give positive resultater for de unge, der nyder godt af et sådant samarbejdes synergier.

7.

Ungdomssektoren kan behandle spørgsmålene på en måde, som andre sektorer ikke kan. Den kan tilbyde evidens og viden om de forskellige spørgsmål, der påvirker unge, opsøgende arbejde over for langt flere unge, herunder unge med færre muligheder, og en fleksibel, ungdomsvenlig, ikkestigmatiserende, holistisk og innovativ tilgang til håndtering af unges behov.

8.

Mens der bør udvikles systemiske tilgange for at styrke det tværsektorielle samarbejde på alle niveauer, er det meget vigtigt at fokusere på at imødegå de konkrete og presserende socioøkonomiske udfordringer, som unge i øjeblikket står over for.

9.

En tværsektoriel tilgang til ungdomspolitikken er vigtig, ikke blot for at tilvejebringe mere effektive løsninger, der tackler de socioøkonomiske udfordringer, men også for at sikre politikløsninger med henblik på at imødekomme alle unges behov.

10.

For at sikre, at ungdomssektoren spiller så stor en rolle som muligt i samarbejdet med andre sektorer, bør dens værdi og bidrag præsenteres og anerkendes bredt.

I.

11.

at styrke det institutionelle samarbejde, herunder forbedret kommunikation og udveksling af oplysninger på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre, at der tages fuldt hensyn til ungdomsspørgsmål ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker på andre politikområder — f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed og trivsel, socialpolitik, byplanlægning, sport og kultur — som har indvirkning på unges socioøkonomiske forhold

12.

at involvere alle relevante sektorer i både horisontale og vertikale forvaltningsstrukturer i forbindelse med udviklingen af ungdomspolitikken på lokalt, regionalt og nationalt plan

13.

at overveje at gennemføre overordnede ungdomsstrategier, som forbinder relevante politiktiltag vedrørende problemer, unge står over for, og inddrager unge og ungdomsorganisationer i processen, hvor det er hensigtsmæssigt

14.

at anvende eksisterende ordninger eller overveje at indføre nye ordninger for at overvåge forholdene for unge og arbejde hen imod evidens- og videnbaserede politikker, der integrerer data og forskningsresultater i politikudvikling på tværs af områder, herunder ved udformningen af konkrete politikforanstaltninger,

15.

regelmæssigt at orientere Rådet og dets forberedende organer om de vigtigste politikdokumenter og initiativer på EU-plan, som har indflydelse på unges socioøkonomiske forhold

16.

at overveje, hvordan Kommissionens nye koordinerede klyngepolitiktilgang effektivt kan anvendes ved håndteringen af de udfordringer, unge står over for, og udviklingen af konkrete tværsektorielle tiltag

17.

gennem EU-ungdomsrapporten eller andre relevante instrumenter at vurdere, hvordan der på andre politikområder tages hensyn til ungdomsspørgsmål, der har stor indvirkning på unges liv

18.

at bidrage yderligere til evidensbaseret politikudvikling ved at udarbejde forskningsprojekter i samarbejde med andre relevante politiksektorer,

19.

at overveje den tværsektorielle tilgang som et af de vigtigste gennemførelsesprincipper i den fremtidige ungdomspolitik på EU-plan, herunder en eventuel fremtidig EU-arbejdsplan for ungdom, og overveje konkrete tværsektorielle foranstaltninger i rammebestemmelserne for samarbejde på ungdomsområdet efter 2018

20.

at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at udnytte mulighederne i programmet Erasmus+ fuldt ud, herunder med henblik på at støtte politikreformer

21.

at indsamle dokumentation, herunder som en del af de ekspertgrupper, der er nedsat som led i EU-arbejdsplanen for ungdom, om de positive resultater af tværsektorielt politiksamarbejde og dets indvirkning på andre dele af samfundet, der nyder godt af det øgede samarbejdes synergier

22.

at tilskynde til samarbejde med andre politiksektorer ved udarbejdelsen af EU-ungdomsrapporten og tage hensyn til rapportens konklusioner i forbindelse med overvågningen af Europa 2020-strategien,

II.

23.

at styrke partnerskabstilgangene på tværs af sektorer vedrørende gennemførelsen af ungdomsgarantien og andre foranstaltninger og udveksle god praksis, navnlig med hensyn til outreach til unge

24.

at søge passende støtte til langsigtet udvikling og gennemførelse af aktiviteter, der i øjeblikket finansieres inden for rammerne af ungdomsgarantiinitiativerne, og som inddrager ungdomssektoren

25.

at styrke et målrettet samarbejde mellem formelle uddannelsesinstitutioner og udbydere af ikkeformel læring for at imødegå problemet med skolefrafald og fremme en holistisk kompetenceudvikling, herunder ved brug af fleksible og ungdomsvenlige tilgange

26.

at fremme samarbejdet mellem ungdomsarbejde og sociale tjenester for i fællesskab at håndtere den sociale inklusion af unge og sikre en tidlig indsats, hvor det er nødvendigt

27.

at inddrage arbejdslivet i planlægningen og gennemførelsen af initiativer med fokus på udvikling af unges kompetencer

28.

at styrke alle tjenester rettet mod unge i samarbejde med lokale myndigheder, ungdomsarbejdere og eventuelt andre fagfolk på ungdomsområdet,

29.

at fremme netværkssamarbejde og udveksling af god praksis på europæisk plan mellem aktører på ungdomspolitikområdet og NGO'er, der deltager i gennemførelsen af ungdomsgarantien

30.

at styrke den interne koordinering mellem Kommissionens relevante tjenestegrene i forbindelse med udviklingen af ungdomsrelaterede initiativer og drøftelserne af ungdomsspørgsmål på EU-plan,

31.

med henblik på at imødegå de unges socioøkonomiske udfordringer gennem konkrete tværsektorielle projekter at overveje at udnytte finansieringsmulighederne i de europæiske strukturfonde og programmet Erasmus+

32.

at behandle ovenstående spørgsmål i forbindelse med de kommende peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne om styrkelse af den tværsektorielle ungdomspolitik på nationalt plan inden for rammerne af EU-arbejdsplanen for ungdom

33.

at indbyde interessenter, der repræsenterer andre sektorer, til arrangementer som f.eks. den europæiske ungdomsuge og EU-ungdomskonferencer, når det er relevant, og fremme feedback og drøftelser på tværs af sektorerne,

III.

34.

at inddrage unge i vigtige politiske beslutninger, der vedrører dem, ved at benytte eksisterende eller nye kanaler for ungdomsdeltagelse, herunder den strukturerede dialog

35.

at fremme anerkendelsen af ungdomsarbejde og ikkeformel læring og konkrete redskaber som f.eks. ungdomspasset yderligere i bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og kultursektoren samt blandt andre relevante interessenter

36.

at fremme anerkendelsen af ungdomsarbejde og valideringen af ikkeformel og uformel læring yderligere ved at udforske mulighederne for at fremme anvendelsen af ungdomspasset uden for programmet Erasmus+ som et nationalt anerkendelsesredskab, såfremt det er relevant

37.

at fremme og regelmæssigt øge andre sektorers opmærksomhed på resultaterne inden for professionelt og frivilligt ungdomsarbejde

38.

at udvikle initiativer til at fremme kendskabet til, forståelsen af samt anvendelsen og anerkendelsen af frivilligt arbejde som en ikkeformel læringsproces

39.

at støtte og fremme gennemførelsen af samarbejdsinitiativer mellem formelle og ikkeformelle læringsmiljøer med potentiale til at maksimere læringsudbyttet,

40.

at skabe muligheder og støtte medlemsstaterne i deres anvendelse af ungdomspasset uden for programmet Erasmus+ som et nationalt anerkendelsesredskab, såfremt det er relevant.

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/8

1.

Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, der fremhæver behovet for at udstyre unge med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer og at håndtere den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa samt den sammenfattende rapport om midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien (1), der blandt de vigtigste resultater anfører sportssektorens værdifulde rolle som et middel til social samhørighed og inklusion.

2.

EU-arbejdsplanen for sport for 2014-2017 (2), der fremhæver det vigtige bidrag, som sporten yder til de overordnede mål i Europa 2020-strategien, i betragtning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. En af arbejdsplanens tre prioriteter — »sport og samfundet« — understreger sportens sammenhæng med beskæftigelse og uddannelse.

3.

Rådets resolution af 20. juli 2006 om anerkendelse af værdien af ikkeformel og uformel læring på det europæiske ungdomsområde (3) fremhæver, at ikkeformel og uformel læring kan sætte unge i stand til at erhverve mere viden, flere kvalifikationer og kompetencer og bidrage til deres personlige udvikling, sociale inklusion og aktive borgerskab og dermed forbedre deres beskæftigelsesmuligheder, og at arbejdsgiverne, den formelle uddannelsessektor og civilsamfundet generelt bør sørge for at anerkende dette i højere grad.

4.

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (4), der identificerer muligheder og mekanismer, der giver mulighed for, at viden, kvalifikationer og kompetencer, der er opnået gennem ikkeformel og uformel læring, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke beskæftigelsesegnetheden og mobiliteten samt øge motivationen for livslang læring.

5.

deltagelse i breddeidræt (5) først og fremmest er en fysisk fritidsaktivitet, men at det også har en yderligere merværdi med hensyn til at skabe et sundere og generelt et mere inklusivt og bæredygtigt samfund i Europa. Det kan udvikle positive sociale holdninger og værdier samt personlige kvalifikationer og kompetencer, herunder tværfaglige kvalifikationer (6), f.eks. evnen til at tænke kritisk, tage initiativer, løse problemer og samarbejde (7),

6.

der er behov for at imødekomme de stigende krav til en avanceret videnbaseret økonomi, især med hensyn til udvikling af tværfaglige kvalifikationer og evnen til effektivt at anvende disse kvalifikationer på tværs af forskellige sektorer. I en tid med hurtigt skiftende behov på arbejdsmarkedet værdsætter arbejdsgiverne tværfaglige kvalifikationer højt, men påpeger ofte, at nyansatte mangler disse kvalifikationer,

7.

for så vidt angår sportens bidrag til udvikling af tværfaglige kvalifikationer er der et uudnyttet potentiale, især for unge, da kvalifikationer, der er opnået gennem ikkeformel (8) og uformel læring (9), er værdifulde for den personlige og faglige udvikling, herunder på arbejdsmarkedet og i forbindelse med livslang læring (10),

8.

for så vidt angår anerkendelse af værdien af tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem ikkeformel og uformel læring via breddeidræt, går de første skridt ud på at øge bevidstheden og skabe synlighed primært blandt deltagerne selv, forældre, frivillige og personale, men også i samfundet som helhed, herunder blandt arbejdsgivere.

9.

sport yder et bidrag til Unionens strategiske mål om vækst, beskæftigelse og social samhørighed, herunder de presserende udfordringer, som Europa står over for lige nu, såsom den vedvarende høje ungdomsarbejdsløshed (11) i Europa. Med henblik på at udvikle det fulde potentiale af sport i denne henseende er det vigtigt at arbejde hen imod en tværsektoriel strategi, der involverer andre politikområder såsom uddannelse, ungdom og beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed,

10.

ikketraditionelle sportsgrene (12) er ofte særligt attraktive for unge, herunder unge med færre muligheder, og de muligheder, som disse tilbyder, kan undersøges yderligere,

11.

kompetent personale, herunder frivillige, inden for breddeidræt er afgørende for at øge bevidstheden, frigøre merværdien og de fordele, den kan tilbyde med hensyn til at udvikle tværfaglige kvalifikationer.

12.

skabe større bevidsthed blandt interessenter inden for breddeidræt, i samfundet og blandt arbejdsgivere om, at tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem deltagelse i breddeidræt, har en personlig, social og økonomisk merværdi, der kan anvendes i andre sektorer,

13.

samarbejde og udveksle god praksis med andre relevante sektorer og mellem EU-medlemsstaterne om de positive sider af kvalifikationer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem gennem ikkeformel og uformel læring inden for breddeidræt,

14.

fremme udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer hos kompetent personale, herunder frivillige, inden for breddeidræt med henblik på at fremme sociale og uddannelsesmæssige værdier samt tværfaglige kvalifikationer gennem breddeidræt,

15.

tilskynde til innovative partnerskaber mellem formelle og ikkeformelle undervisningsudbydere samt på tværs af ungdoms- og sportssektorer for at udvikle læringsmetoder, der kan være brugbare i breddeidrætssektoren,

16.

fremme selvevaluering af kvalifikationer, især blandt unge, hvilket omfatter tværfaglige kvalifikationer, der er opnået via breddeidræt, samt anvendelse af de mest almindelige pas- og CV-skabeloner vedrørende kvalifikationer, især Europass,

17.

gøre brug af eksisterende ordninger, der skal gøre det muligt at validere kvalifikationer og erfaringer fra ikkeformel og uformel læring inden for sport,

18.

forbedre unges overordnede deltagelse i breddeidræt yderligere, herunder unge med færre muligheder, på nationalt og lokalt plan og udnytte det positive potentiale af ikketraditionelle sportsgrene i denne henseende.

19.

fremme værdien af tværfaglige kvalifikationer, som lærende har opnået gennem breddeidræt, så de kan anvendes effektivt på tværs af sektorer med henblik på beskæftigelse, læringsmobilitet og livslang læring,

20.

anerkende og integrere de positive resultater af tværfaglige kvalifikationer, der er udviklet gennem breddeidrætssektoren, i de nationale og europæiske politikker og strategier vedrørende sport, ungdom, sociale anliggender, sundhed, uddannelse og beskæftigelse,

21.

anerkende og støtte bidrag fra breddeidrætsorganisationer i forbindelse med adgangen til ikkeformelle læringsmuligheder,

22.

undersøge mulighederne for at samarbejde med ungdomssektoren, især med hensyn til:

23.

tilskynde til initiativer bl.a. under den europæiske idrætsuge, hvis det er relevant, vedrørende den uddannelsesmæssige værdi af sport samt dens værdi i forbindelse med styrkelsen af socialt inklusive samfund,

24.

samarbejde om at højne standarderne inden for træning og instruktion og inden for uddannelse af trænere og instruktører samt frivillige ved at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem beslutningstagere og sportsinteressenter,

25.

støtte frivilligt arbejde inden for sport og øge bevidstheden om værdien af frivilligt arbejde inden for sport, navnlig i forbindelse med at erhverve tværfaglige kvalifikationer, anerkende frivilligt arbejde som en betydningsfuld form for ikkeformel læring og ved at styrke unge frivilliges nationale og grænseoverskridende mobilitet,

26.

tilskynde til effektiv brug af EU's finansieringsinstrumenter såsom programmet Erasmus+ som en mulighed for at udvikle tværfaglige kvalifikationer, især blandt unge, samt styrke social inklusion, aktivt medborgerskab og øget deltagelse i breddeidræt,

27.

gøre brug af opfølgningsprocessen i Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring til at behandle spørgsmålet om tværfaglige kvalifikationer, der erhverves gennem sport.

28.

gennemføre en undersøgelse om sportens bidrag til unges beskæftigelsesegnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien, herunder aspekter af tværfaglige kvalifikationer, der er opnået gennem deltagelse i breddeidræt,

29.

integrere den sportslige dimension i eksisterende politiske drøftelser og arrangementer vedrørende kvalifikationer med henblik på at øge bevidstheden og undersøge mere konkrete måder til opnåelse af tværfaglige kvalifikationer i og gennem sport,

30.

fortsætte, herunder inden for mandatet af de ekspertgrupper, der er nedsat ved EU-arbejdsplanen for sport, indsamlingen af data, bedste praksis og analysen af den sociale og økonomiske betydning af sport, og af hvordan breddeidræt bidrager til områder såsom beskæftigelse og uddannelse, herunder med fokus på udvikling af personlige og tværfaglige kvalifikationer,

31.

lette udvekslingen af oplysninger og god praksis, effektiv peerlæring og netværkssamarbejde blandt medlemsstaterne, især med hensyn til udvikling af mere tilgængelig, attraktiv og diversificeret breddeidræt, især for unge.

32.

skabe bevidsthed om, især blandt unge og deres forældre, at kvalifikationer, der opnås i og gennem sport, kan have en særlig værdi, der kan anvendes i andre sektorer,

33.

investere i kompetent personale, der anvender de mest tidssvarende metoder i arbejdet, så det er muligt for personalet at drage fuld nytte af de yderligere værdier, sport kan give, herunder kompetenceudvikling,

34.

øge bevidstheden blandt sportspersonale om de positive sider af tværfaglige kvalifikationer, der opnås i sportsaktiviteter gennem ikkeformel og uformel læring, og den generelle sociale og økonomiske merværdi af breddeidræt,

35.

undersøge mulighederne for samarbejde og udveksling af god praksis med ungdomsorganisationer, især med hensyn til anvendelsen af ikkeformelle læringsmetoder og -værktøjer i sportssektoren,

36.

udveksle bedste praksis om, hvordan man kan fremme og diversificere breddeidrætsbevægelsen, og udveksle god praksis med hensyn til at udvikle nye former for breddeidræt, f.eks. ikketraditionelle sportsgrene.

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/13

1.

at de kulturelle og kreative sektorer er en kilde til både kulturel og økonomisk værdi. I de seneste år er der udført et betydeligt arbejde for at etablere de kulturelle og kreative sektorer som en integreret del af Europas samfund og økonomi og som en kilde til vækst, beskæftigelse og velstand. Deres bredere bidrag er dog endnu ikke blevet fuldt anerkendt, især hvad angår kulturens og den kunstneriske kreativitets potentiale til at skabe innovation i andre sektorer af økonomien, i samfundet som helhed og til gavn for menneskers trivsel

2.

at krydsningerne mellem de kulturelle og kreative sektorer og andre sektorer kan ses som en proces, der kombinerer viden og færdigheder, der er specifikke for de kulturelle og kreative sektorer, med andre sektorers for at skabe innovative og intelligente løsninger på nutidens samfundsmæssige udfordringer

3.

at kulturelle og kreative krydsninger kan være til gensidig gavn for alle involverede sektorer, hvis sektorerne deltager på lige fod,

4.

at kulturelle og kreative krydsninger til andre sektorer kan medføre en lang række fordele (1), blandt andet:

5.

at der mangler bevidsthed om potentialet ved at kombinere kunst, kultur og kreativitet med teknologi, videnskab og erhvervsliv, og at der er utilstrækkelig udveksling af god praksis. Navnlig er kulturens og kunstens katalysatoreffekt på innovation stadig undervurderet og derved utilstrækkeligt udnyttet

6.

at krydsninger finder sted ved skæringspunkterne mellem forskellige sektorer. Sektorer og politikker er imidlertid ofte stadig organiseret i siloer, hvilket hæmmer mulighederne for synergier og skabelsen af innovative løsninger. For at imødegå silotænkning og fremme krydsninger er der behov for en omfattende strategisk tilgang, der inddrager alle aktører fra lokalt plan til EU-plan

7.

at der er behov for pålidelige og sammenlignelige data om kulturelle og kreative krydsninger, som vil muliggøre en indsamling og analyse af disses bidrag til den samlede økonomi og deres indvirkning på samfundet mere generelt på alle niveauer

8.

at udviklingen af kreative færdigheder og kritisk tænkning gennem formel uddannelse samt ikkeformel og uformel læring sætter enkeltpersoner i stand til bedre at opfylde kravene i et stadig mere mangfoldigt og videnbaseret samfund samt på et krævende arbejdsmarked under hastig forandring

9.

at Europas digitale indre marked bør styrke skabelsen og udbredelsen af kvalitetsindhold, der næres ved Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, og sikre en afbalanceret ramme for rettigheder og pligter i hele værdikæden

10.

at investeringer i de kulturelle og kreative sektorer ofte opfattes som risikable og flygtige, da de er baseret på immaterielle aktiver. Der er derfor behov for innovative finansielle instrumenter, der specifikt er rettet mod de kulturelle og kreative sektorer, som styrker deres kapacitet til at indgå i samarbejde på tværs af sektorer, herunder på internationalt plan,

11.

at øge bevidstheden hos alle interessenter, især politiske beslutningstagere, kreative aktører, industrien, virksomheder og investorer, på den kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige værdi af kreativitet og innovation gennem samarbejde på tværs af sektorer. Med henblik herpå er det vigtigt at fremme den generelle formidling af information om god praksis, resultater og indhøstede erfaringer fra samarbejde på tværs af sektorer samt ekspertnetværk og peerlæring

12.

at bekæmpe silotænkning inden for traditionelle politikområder ved at inddrage kultur og kunstnerisk kreativitet bedre i strategier for økonomisk vækst, socialpolitikker, by- og regionaludvikling samt bæredygtig udvikling

13.

at fortsætte med at kortlægge eksisterende politikker og tendenser vedrørende kulturelle og kreative krydsninger og forbedre dataindsamlingen for at styrke evidensbaseret politisk beslutningstagning. Dette omfatter udvikling af nye metoder til at måle kulturelle og kreative krydsninger til andre industrier for bedre at fastholde deres innovative input og forstå deres bredere virkning

14.

at fremme kreative økosystemer og tværfaglige miljøer for de kulturelle og kreative sektorer gennem strukturer som f.eks. innovations- og erhvervscentre, startupacceleratorer, inkubatorer, kreative centre, coworkingområder og netværksprogrammer

15.

at fremme kulturelle og kreative klynger og netværk på tværs af sektorer på nationalt, europæisk og internationalt plan for at give den kulturelle og kreative eksport en saltvandsindsprøjtning og forbedre adgangen til nye markeder

16.

at tilskynde til anvendelsen af ikketeknologisk og social innovation samt serviceinnovation inden for traditionelle industrier for eksempel ved at indføre en designtænkningstilgang (2) og kulturbaseret kreativitet i disse industrier

17.

at opfordre de kulturelle og kreative sektorer til at udnytte det fremtidige digitale indre markeds muligheder,

18.

at fremme kulturelle og kreative krydsninger på lokalt og regionalt plan, så vidt muligt på grundlag af eksisterende initiativer, i tæt samarbejde med lokale operatører, NGO'er, organisationer og virksomheder. Det kunne også overvejes at skabe tværfaglige klynger med aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder

19.

at støtte initiativer, som fremmer fælles fortalervirksomhed for de kulturelle og kreative sektorer med henblik på at bekæmpe sektorsiloer og udvikle omfattende strategiske tilgange

20.

at fremme anvendelsen af designtænkningstilgangen i den offentlige sektor i forbindelse med komplekse spørgsmål og udvikle brugercentrerede og effektive tjenester (3)

21.

at fremme gunstige betingelser for, at de kulturelle og kreative sektorer yderligere kan udvikle deres potentiale i forbindelse med partnerskaber på tværs af sektorer, blandt andet ved at tage hensyn til anbefalingerne fra European Creative Industries Alliance (4), gennem relevante foranstaltninger, herunder:

22.

at fremme udviklingen af tværfaglige færdigheder, såsom kreativitet, kulturel bevidsthed og iværksætterånd, i formel uddannelse og i ikkeformel læring. Eventuelt at fremme tilgange på tværs af sektorer mellem forskellige områder på videregående uddannelsesinstitutioner, for eksempel gennem fælles programmer mellem kunst og kultur, videnskab, ingeniørvidenskab, teknologi, erhvervsområdet og andre relevante områder,

23.

at udvikle en omfattende strategisk tilgang for at give de kulturelle og kreative industriers konkurrenceevne og udvikling en saltvandindsprøjtning og samtidig understrege deres rolle i den generelle innovationsproces på tværs af alle industrier

24.

bedre at tilpasse og formidle information om eksisterende EU-programmer og -midler til de kulturelle og kreative sektorer for at styrke krydsningerne til andre politikområder

25.

at overveje at anvende eksisterende midler, der er til rådighed inden for rammerne af EU-programmer såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, Cosme og Et Kreativt Europa til krydsningsprojekter, der er rettet mod f.eks.:

og omgående at fortsætte de forberedende tiltag, der er nødvendige for at etablere garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer (8) i 2016

26.

at fortsætte det arbejde, der blev indledt af tjenestegrenene såsom Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, om at producere information og data om de kulturelle og kreative krydsningers bidrag til andre økonomiske sektorer og politikområder såvel som til den generelle vækst,

27.

at gøre status over disse konklusioner i 2018. Formålet med denne status vil være at evaluere de fremskridt, der er gjort af medlemsstaterne og Kommissionen som led i opfølgningen af konklusionerne (9). Medlemsstaterne bør høres om formen og omfanget af arbejdet, som bør være overkommeligt og anvendeligt.

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/17

1.

henstillingen fra Europa-Parlamentet og Rådet af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring, der fastlægger den viden samt de færdigheder og holdninger, der er nødvendige for at udvikle den digitale kompetence (2) som en af de nøglekompetencer, ethvert individ har brug for, for at opnå personlig udfoldelse og udvikling, blive aktive medborgere, blive socialt integreret og begå sig på arbejdsmarkedet (3), og som fremhæver uddannelsesområdets centrale rolle for at sikre, at alle unge får mulighed for at udvikle og forbedre en sådan kompetence

2.

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, der navnlig understregede den afgørende rolle, lærere og læringsmiljøet har at spille i motiveringen af og støtten til det enkelte barns kreative potentiale (4)

3.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (5), hvori fremme af kreativitet og innovation på alle uddannelsesniveauer fastsættes som en af rammens fire strategiske mål, og hvori tilegnelsen af tværgående nøglekompetencer som f.eks. digital kompetence identificeres som en central udfordring i denne henseende

4.

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om mediekendskab i det digitale miljø, som understregede behovet for at fremme ikke blot større adgang til, men også ansvarlig anvendelse af nye teknologier (6)

5.

Rådets konklusioner af 20. maj 2011 om førskolepædagogik (7), som anerkendte, at førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet supplerer familiens centrale rolle og skaber det nødvendige grundlag for sprogtilegnelse, vellykket livslang læring, social integration, personlig udvikling og beskæftigelsesegnethed og samtidig virker fremmende for tilegnelsen af både erkendelsesmæssige og ikkeerkendelsesmæssige færdigheder

6.

Rådets konklusioner af 29. november 2011 om kulturelle og kreative kompetencer og deres betydning for opbygning af intellektuel kapital i Europa (8), som anerkendte sådanne kompetencer som kilder til bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, især gennem udvikling af innovative produkter og tjenesteydelser

7.

Rådets konklusioner af 29. november 2011 om beskyttelse af børn i den digitale verden (9), der understregede betydningen af at gøre børnene bevidste om de potentielle risici, de møder i den digitale verden, og opfordrer til at fremme en konsekvent undervisning i onlinesikkerhed og mediekendskab både i skolerne og førskoleundervisningen og i børneinstitutioner

8.

Rådets konklusioner af 26. november 2012 om læse- og skrivefærdighed, der påpegede, at indvirkningen af ny teknologi på læse- og skrivefærdighed ikke er blevet fuldt udnyttet i uddannelsessystemerne, og at en revision af undervisningsmateriale og -metoder på baggrund af den øgede digitalisering og støtte til lærernes brug af ny pædagogik kan øge lærernes motivation (10)

9.

Rådets konklusioner af 26. november 2012 om den europæiske strategi for et bedre internet for børn (11), som lagde vægt på den vigtige rolle, uddannelsessektoren og forældrene spiller, når det gælder om at hjælpe børn med på en sikker og gavnlig måde at udnytte de muligheder, som internettet tilbyder, samt læreres og forældres behov for at holde trit med de nye teknologier, der er i konstant udvikling

10.

Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse, der fremhævede betydningen af, at lærere selv erhverver sig tilstrækkelig indsigt i digitale læringsværktøjer og åbne uddannelsesressourcer for at kunne anvende dem effektivt i deres undervisning og dermed give de lærende mulighed for at udvikle deres digitale kompetence (12),

1.

fremme af kreativitet, innovation og digital kompetence gennem uddannelse i barnets første år (13) kan give fordele senere ved at skabe grundlaget for yderligere læring, ved at gøre det muligt for viden at udvikles til et langt højere niveau og ved generelt at forbedre det enkelte barns evne til at udvikle kreativ og kritisk tankegang og blive en ansvarlig borger i morgendagens Europa, der kan leve op til udfordringerne i en stadig mere sammenkoblet og globaliseret verden

2.

evnen til at innovere og udvikle nye produkter og tjenesteydelser er i vid udstrækning baseret på at høste fordelene ved den digitale revolution, som forandrer økonomier og samfund i en forbløffende fart, hvilket betyder, at økonomisk fremgang i de kommende årtier bl.a. vil afhænge af borgere, der udviser kreative og innovative evner og besidderstor digital kompetence

3.

for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter digitalt kompetente brugere og IKT-fagfolk, er Europa nødt til at reagere på udfordringen om at give alle borgere mulighed for at frigøre deres kreative eller innovative potentiale og udvikle deres digitale kompetence gennem livslang læring,

1.

Uddannelsessystemerne samt ikkeformel og uformel læring spiller en afgørende rolle i udviklingen af kreative og innovative evner fra en tidlig alder som nøglefaktorer, ikke alene i styrkelsen af den fremtidige økonomiske konkurrenceevne og beskæftigelsesegnethed, men i lige så høj grad for at fremme personlig udfoldelse og udvikling, social integration og aktivt medborgerskab.

2.

Lærere og førskolepædagoger har en grundlæggende rolle at spille for at stimulere børns nysgerrighed, opfindsomhed og vilje til at eksperimentere og for at hjælpe dem med at udvikle ikke blot grundlæggende færdigheder og specifik viden, men også de tværgående kompetencer, der er forudsætningen for kreativitet og innovation, f.eks. kritisk tænkning, problemløsning og initiativtagning.

3.

Læring gennem leg, som kan omfatte spil og digitale redskaber med pædagogisk værdi, fremmer ikke alene fantasi, intuition og et udforskende sind, men også evnen til at samarbejde og løse problemer og er derfor vigtig for det enkelte barns udvikling og læring, især i de første år.

4.

Alt dette har vigtige konsekvenser for moderniseringen af pædagogiske metoder, undervisningsmateriale og læringsmiljøet samt for læreres og førskolepædagogers grunduddannelse og løbende faglige udvikling, så de kan stimulere kreativitet og innovation hos børn ved at vise disse aspekter i deres egen undervisning.

5.

Selv om digitale værktøjer ikke kan erstatte grundlæggende aktiviteter, erfaringer og materialer fra klasseværelset, kan adgangen til sådanne værktøjer og deres inddragelse i indlærings- og læringsprocesserne, hvor det er relevant, bidrage til at fremme sidstnævntes kvalitet og effektivitet samt til at øge elevernes motivation, forståelse og læringsresultater.

6.

Effektiv og alderssvarende udvikling af digital kompetence i førskoleundervisningen og primæruddannelsen har vigtige konsekvenser for så vidt angår pædagogiske metoder, vurdering, pædagogiske ressourcer og læringsmiljøer samt i forbindelse med at mindske den digitale kløft.

7.

Lige så vigtigt er dets indvirkning på grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af både lærere og førskolepædagoger for at sikre, at de udvikler kapaciteten, metoderne og færdighederne til at fremme effektiv og ansvarlig brug af nye teknologier til pædagogiske formål og til at støtte børn i at udvikle digital kompetence.

8.

I en verden, hvor mange børn ofte er ret fortrolige med digitale medier, spiller uddannelse ligeledes en vigtig rolle med hensyn til at fremme sikker og ansvarlig brug af digitale værktøjer og udvikle mediekendskab, dvs. evnen til ikke kun at få adgang til digitalt skabt indhold, men endnu vigtigere til at fortolke, anvende, dele, udvikle og kritisk vurdere dette indhold,

1.

at tilskynde uddannelsesinstitutionerne for lærere og førskolepædagoger samt udbyderne af efteruddannelsesforløb til at tilpasse deres programmer, så der kan inddrages nye læringsværktøjer og udvikles hensigtsmæssige pædagogiske metoder til at fremme kreativitet og innovation fra en tidlig alder

2.

at tilskynde uddannelsesudbyderne eller eventuelt de relevante myndigheder til at stille tilstrækkeligt udstyr til rådighed for skoler og førskoleinstitutioner for at fremme kreative og innovative evner

3.

at tilskynde udbydere af grunduddannelse og løbende faglig udvikling for både lærere og førskolepædagoger til at overveje effektive metoder til at fremme nysgerrighed, eksperimentering, kreativ og kritisk tænkning og kulturel forståelse, for eksempel gennem kunst, musik og teater, og til at udforske potentialet i kreative partnerskaber

4.

at fremme udviklingen af formelle, ikkeformelle og uformelle læringsaktiviteter for børn, der skal fremme kreativitet og innovation, men samtidig anerkender den vigtige rolle, som forældrene og familien spiller

5.

at lette adgangen til og fremme IKT og udviklingen af digital kompetence gennem alderssvarende eksponering for og inddragelse af digitale værktøjer i førskoleundervisningen og primæruddannelsen, idet forældrenes og familiens vigtige rolle samt de forskellige læringsbehov på forskellige alderstrin anerkendes

6.

at fremme udviklingen og brugen af digitale værktøjer til undervisningsformål og af pædagogiske metoder, der kan bidrage til kompetenceforbedring på alle områder — herunder navnlig læse- og skrivefærdighed, talfærdighed, matematik, naturvidenskab, teknologi og fremmedsprog — med henblik på at tackle nogle af de udfordringer, der er fremhævet i de seneste internationale undersøgelser (14)

7.

at tilskynde uddannelsesudbyderne eller eventuelt de relevante myndigheder til at stille tilstrækkeligt udstyr til rådighed for skoler og førskoleinstitutioner til at fremme alderssvarende udvikling af digital kompetence, navnlig ved at levere flere forskellige digitale værktøjer og infrastrukturer

8.

at tilskynde undervisere i lærer- og førskolepædagoguddannelsen, lærere, førskolepædagoger og skoleledere — gennem både grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling — til selv at udvikle deres digitale kompetence til et tilstrækkeligt niveau, herunder evnen til at anvende IKT til undervisningsformål, samt til at udarbejde effektive metoder til at fremme mediekendskab fra en tidlig alder

9.

at udforske digitale værktøjers potentiale til støtte for læring i forskellige sammenhænge og tilbyde mere individualiserede læringstilgange, der kan tilgodese en bred vifte af evner — fra de meget talentfulde børn til børn med utilstrækkelige færdigheder — samt børn med svag baggrund og børn med særlige behov

10.

at fremme kommunikation og samarbejde mellem skoler og mellem lærere på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan, herunder via eTwinning

11.

at undersøge potentialet for at samarbejde med open source-samfundet om innovative pædagogiske værktøjer og digital kreativitet

12.

at gøre bestræbelser på at fremme medieundervisning og -kendskab, navnlig sikker og ansvarlig brug af digitale teknologier, i førskoleundervisning og primæruddannelse,

1.

at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger og initiativer med henblik på at fremme kreativitet, innovation og digital kompetence i førskoleundervisningen og primæruddannelsen, idet europæiske ressourcer såsom programmet Erasmus+ og den europæiske struktur- og investeringsfond udnyttes optimalt til at støtte disse foranstaltninger og initiativer

2.

at fremme og udvikle samarbejde, udveksling af god praksis og gensidig læring i at fremme kreativitet, innovation og digital kompetence i førskoleundervisningen og primæruddannelsen og via ikkeformel og uformel læring

3.

gennem forskning at identificere eksempler på metoder og praksis for lærere og førskolepædagoger på hvert trin i førskoleundervisningen og primæruddannelsen, der mest effektivt hjælper børn med at udvikle kreative og innovative evner samt digital kompetence; i den forbindelse overveje at gennemføre nøgleprincipperne i kvalitetsrammen for førskoleundervisningen og børnepasningsordninger, hvor det er relevant,

1.

at fortsætte det igangværende arbejde i »ET2020«-arbejdsgrupperne om tværfaglige kvalifikationer samt digital læring og e-læring for at fremme kreativitet, innovation og digital kompetence, hvor det er relevant, fra en tidlig alder

2.

at fremme samarbejde og gensidig læring på europæisk plan, både som led i »ET2020«-strategirammen og via programmet Erasmus+

3.

at fortsætte overvågningen af de områder, der er nævnt i disse konklusioner, inden for rammerne af eksisterende værktøjer og rapporter, idet yderligere administrative byrder undgås.

—

ISCED-niveau 0.2 (førskoleuddannelse): »Uddannelse med henblik på at støtte tidlig udvikling som forberedelse til deltagelse i skole og samfund. Programmer for børn fra 3 år til skolestart.«

—

ISCED-niveau 1 (primæruddannelse): »Programmer, der typisk har til formål at udstyre eleverne med grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik og at udgøre et solidt grundlag for læring.«

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/22

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

DG C 1C

Rue de la Loi 175/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/23

27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/24