ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 146
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

58. årgang
4. maj 2015

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2015/C 146/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2015/C 146/02

Forenede sager C-464/13 og C-465/13: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. marts 2015 — Europäische Schule München mod Silvana Oberto (sag C-464/13) og Barbara O’Leary (sag C-465/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — vedtægten for Europaskolerne — kompetence for Europaskolernes Klagenævn til at træffe afgørelse om en tidsbegrænset arbejdskontrakt, der er indgået mellem en Europaskole og en lærer, som ikke er ansat eller udstationeret af en medlemsstat)

2

2015/C 146/03

Sag C-538/13: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. marts 2015 — eVigilo Ltd mod Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas prie Vidaus reikalų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — direktiv 89/665/EØF og 2004/18/EF — ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed — den valgte tilbudsgivers forbindelse til den ordregivende myndigheds sagkyndige — pligt til at tage hensyn til denne forbindelse — bevisbyrden for en sagkyndigs partiskhed — manglende indvirkning af en sådan partiskhed på det endelige resultat af vurderingen — klagefrister — anfægtelse af abstrakte tildelingskriterier — præcisering af disse kriterier efter meddelelsen af de udtømmende grunde for tildeling af kontrakten — graden af tilbuddenes forenelighed med de tekniske specifikationer som vurderingskriterium)

3

2015/C 146/04

Sag C-577/13: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 12. marts 2015 — Actavis Group PTC EHF og Actavis UK Ltd mod Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — humanmedicinske lægemidler — forordning (EF) nr. 469/2009 — artikel 3 — supplerende beskyttelsescertifikat — betingelser for udstedelse af dette certifikat — lægemidler, som helt eller delvist indeholder den samme aktive ingrediens — successiv markedsføring — sammensætning af aktive ingredienser — tidligere markedsføring af en aktiv ingrediens i form af et lægemiddel med en enkelt aktiv ingrediens — betingelser for udstedelse af flere certifikater på grundlag af det samme patent — ændring af de aktive ingredienser i et grundpatent)

4

2015/C 146/05

Sag C-594/13: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 12. marts 2015 — go fair Zeitarbeit OHG mod Finanzamt Hamburg-Altona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 132, stk. 1, litra g) — fritagelse for tjenesteydelser med nær tilknytning til social bistand og social sikring — begrebet organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter — vikarbureau — tilrådighedsstillelsen af kvalificeret plejepersonale — udelukket fra fritagelsen)

4

2015/C 146/06

Sag C-628/13: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. marts 2015 — Jean-Bernard Lafonta mod Autorité des marchés financiers (anmodning om præjudiciel afgørelse fra cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2003/6/EF — artikel 1, nr. 1) — direktiv 2003/124/EF — artikel 1, stk. 1 — intern viden — begrebet specifik viden — potentiel indvirkning på kursen på finansielle instrumenter, der går i en bestemt retning)

5

2015/C 146/07

Sag C-175/13: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 10. februar 2015 — Liivimaa Lihaveis MTÜ mod Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — klage over en afgørelse, hvorved det besluttes, at der skal foretages en præjudiciel forelæggelse — ingen tvist ved den ret, for hvilken sagen verserer — åbenbart afvisningsgrundlag)

6

2015/C 146/08

Sag C-494/13 P: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene LIBERTE american blend på blå baggrund — indsigelse fra indehaveren af EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene La LIBERTAD — afslag på registrering)

6

2015/C 146/09

Sag C-495/13 P: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene LIBERTE american blend, på rød baggrund — indsigelse rejst af indehaveren af EF-ordmærket La LIBERTAD — afslag på registrering)

7

2015/C 146/10

Sag C-496/13 P: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH (Appel — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene LIBERTE brunes, på blå baggrund — indsigelse fra indehaveren af EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene La LIBERTAD — afslag på registrering)

7

2015/C 146/11

Forenede sager C-587/13 P og C-588/13 P: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 15. januar 2015 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA og Telefónica SA mod Europa-Kommissionen (Appel — støtteordning fastsat i den spanske skattelovgivning — bestemmelse vedrørende selskabsskat, der tillader virksomheder, som er etableret på det spanske område, at afskrive goodwill, der følger af erhvervelsen af en kapitalandel i virksomheder, som ikke er etableret på dette område — afgørelse, hvorved statsstøtteordningen erklæres uforenelig med det indre marked)

8

2015/C 146/12

Sag C-621/13 P: Domstolens kendelse (Niende) af 11. februar 2015 — Orange mod Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Département des Hauts-de-Seine og Sequalum SAS (Appel — artikel 181 i Domstolens procesreglement — statsstøtte — kompensation for udgifter ved en offentlig tjeneste vedrørende oprettelse og drift af et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed)

8

2015/C 146/13

Sag C-624/14 P: Domstolens kendelse (Niende afdeling) af 11. februar 2015 — Iliad SA, Free infrastructure SAS og Free SAS mod Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Republikken Polen og Département des Hauts-de-Seine (Appel — artikel 181 i Domstolens procesreglement — statsstøtte — kompensation for udgifter ved en offentlig tjeneste vedrørende oprettelse og drift af et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed)

9

2015/C 146/14

Sag C-688/13: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 28. januar 2015 — Gimnasio Deportivo San Andrés SL, i likvidation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Mercantil de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — overførsel af virksomhed — varetagelse af arbejdstagernes rettigheder — fortolkning af direktiv 2001/23/EF — overdrager, over for hvem der er indledt en insolvensbehandling — garanti for, at erhververen ikke skal indtræde i visse former for gæld i den overdragede virksomhed)

9

2015/C 146/15

Sag C-68/14: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 3. februar 2015 — Equitalia Nord SpA mod CLR di Camelliti Serafino & C. Snc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Aosta — Italien) (Præjudiciel — artikel 106 TEUF og 107 TEUF — konkurrence — begrebet statsstøtte — national lovgivning — anvendelse af bygninger til institutionelle formål — nedsættelse af lejen — hovedsagens faktiske og retlige baggrund — manglende tilstrækkelig præcisering — behov for en besvarelse af de præjudicielle spørgsmål — manglende præcisering — åbenbart afvisningsgrundlag)

10

2015/C 146/16

Sag C-296/14: Domstolens kendelse (Sjette) af 5. februar 2015 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen (Appel — statsstøtte — rentefri lån, der er omfattet af en statsgaranti, og som er indrømmet af de græske myndigheder til fordel for erhvervsdrivende i kornsektoren — afgørelse, som erklærer støtten uforenelig med det indre det indre marked — åbenbart, at søgsmålet skal afvises eller er ugrundet)

11

2015/C 146/17

Sag C-305/14: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 10. februar 2015 — Sergiu Lucian Băbășan mod Inspectoratul Județean de Poliție Satu Mare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Satu Mare — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — national lovgivning, hvorefter der kræves en forudgående tilladelse til at organisere en offentlig forsamling — ingen gennemførelse af EU-retten — Domstolen åbenbart inkompetent)

11

2015/C 146/18

Sag C-374/14 P: Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 12. februar 2015 — Walcher Meßtechnik GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (Appel — Domstolens procesreglement — artikel 181 — EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket HIPERDRIVE — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 7, stk. 1, litra c) — det almindelige ligebehandlingsprincip)

12

2015/C 146/19

Sag C-23/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Namur (Belgien) den 20. januar 2015 — straffesag mod Sébastien Andre

12

2015/C 146/20

Sag C-43/15 P: Appel iværksat den 4. februar 2015 af BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 4. december 2014 i sag T-595/13 — BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)

13

2015/C 146/21

Sag C-46/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Central Administrativo Sul (Portugal) den 5. februar 2015 — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica Lda (Ambisig) mod AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal

14

2015/C 146/22

Sag C-62/15 P: Appel iværksat den 11. februar 2015 af DTL Corporación, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-176/13, DTL Corporación mod KHIM

14

2015/C 146/23

Sag C-67/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo per la Sardegna (Italien) den 12. februar 2015 — Mario Melis m. fl. mod Comune di Loiri Porto San Paolo og Provincia di Olbia Tempio

15

2015/C 146/24

Sag C-68/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Grondwettelijk Hof (Belgien) den 13. februar 2015 — X mod Ministerraad

16

2015/C 146/25

Sag C-79/15 P: Appel iværksat den 20. februar 2015 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 17. december 2014 i sag T-400/10, Hamas mod Rådet

17

2015/C 146/26

Sag C-84/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 19. februar 2015 — Sonos Europe BV mod Staatssecretaris van Financiën

18

2015/C 146/27

Sag C-85/15 P: Appel iværksat den 19. februar 2015 af Feralpi Holding SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 9. december 2015 i sag T-70/10, Feralpi mod Kommissionen

18

2015/C 146/28

Sag C-86/15 P: Appel iværksat den 20. februar 2015 af Ferriera Valsabbia SpA og Valsabbia Investimenti SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-92/10, Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

19

2015/C 146/29

Sag C-87/15 P: Appel iværksat den 20. februar 2015 af Alfa Acciai SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-85/10, Alfa Acciai mod Kommissionen

21

2015/C 146/30

Sag C-88/15 P: Appel iværksat den 20. februar 2015 af Ferriere Nord SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-90/10, Ferriere Nord mod Kommissionen

23

2015/C 146/31

Sag C-89/15 P: Appel iværksat den 24. februar 2015 af Riva Fire SpA. Under likvidation, til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-83/10, Riva Fire mod Kommissionen

24

2015/C 146/32

Sag C-90/15 P: Appel iværksat den 24. februar 2015 af Hansen & Rosenthal KG, H & R Wax Company Vertrieb GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. december 2014 i sag T-544/08, Hansen & Rosenthal KG, H & R Wax Company Vertrieb GmbH mod Europa-Kommissionen

26

2015/C 146/33

Sag C-91/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 25. februar 2015 — Kawasaki Motors Europe NV mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane

27

2015/C 146/34

Sag C-96/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de grande instance de Nanterre (Frankrig) den 26. februar 2015 — Saint Louis Sucre SA, der er indtrådt i rettighederne efter Saint Louis Sucre SNC mod Directeur général des douanes et droits indirects

28

2015/C 146/35

Sag C-104/15: Sag anlagt den 3. marts 2015 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

29

2015/C 146/36

Sag C-112/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 4. marts 2015, Kødbranchens Fællesråd som mandatar for Århus Slagtehus A/S m.fl. mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen

30

2015/C 146/37

Sag C-116/15: Sag anlagt den 6. marts 2015 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

30

2015/C 146/38

Sag C-507/13: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 9. december 2014 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, intervenient: Europa-Kommissionen

31

2015/C 146/39

Sag C-56/14: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. januar 2015 — Openbaar Ministerie mod Marc Emiel Melanie De Beuckeleer, Michiel Martinus Zeeuws og Staalbeton NV/SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Recthbank van eerste aanleg te Turnhout — Belgien)

31

2015/C 146/40

Sag C-116/14: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

32

2015/C 146/41

Sag C-225/14: Kendelse afsagt Domstolens præsident den 23. januar 2015 — Facet SA mod Jean Henri (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d'instance de Dieppe — Frankrig)

32

2015/C 146/42

Sag C-236/14: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. januar 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland, intervenient: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

32

2015/C 146/43

Sag C-412/14: Kendelse afsagt Domstolens præsident den 14. januar 2015 — Dagmar Wedel og Rudi Wedel mod Condor Flugdienst GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Rüsselsheim — Tyskland)

32

 

Retten

2015/C 146/44

Sag T-89/09: Rettens dom af 17. marts 2015 — Pollmeier Massivholz mod Kommissionen (Statsstøtte — statslige foranstaltninger vedrørende oprettelsen af et savværk i delstaten Hessen — annullationssøgsmål — skrivelse adresseret til klagerne — retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål — afvisning — afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — ingen indledning af den formelle undersøgelsesprocedure — alvorlige vanskeligheder — beregning af støtteelementet i offentlige garantier — Kommissionens meddelelse om statsstøtte i form af garantier — kriseramt virksomhed — salg af en offentligt ejet grund — ret til forsvar — begrundelsespligt)

33

2015/C 146/45

Sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13: Rettens dom af 18. marts 2015 — Cahier m.fl. mod Rådet og Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — forbud mod, at producenter af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, selv destillerer alkohol af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, og som er produceret i overskud i forhold til den normalt fremstillede mængde — de nationale myndigheders anvendelse af denne lovgivning)

34

2015/C 146/46

Sag T-611/11: Rettens dom af 17. marts 2015 — Spa Monopole mod KHIM — South Pacific Management (Manea Spa) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Manea Spa — ældre Benelux-ord mærker og -figurmærke SPA og ældre Benelux-ordmærke LES THERMES DE SPA — relative registreringshindringer — artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009)

34

2015/C 146/47

Sag T-30/12: Rettens dom af 18. marts 2015 — IDT Biologika mod Kommissionen (Offentlige vareindkøbskontrakter — udbudsprocedure — levering af rabiesvacciner til Serbien — afvisning af en tilbudsgivers bud — tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver — udvælgelseskriterier — åbenbart urigtigt skøn)

35

2015/C 146/48

Sag T-466/12: Rettens dom af 17. marts 2015 — RFA International mod Kommissionen (Dumping — import af ferrosilicium med oprindelse i Rusland — afslag på anmodninger om tilbagebetaling af betalt antidumpingtold — fastsættelse af eksportprisen — én økonomisk enhed — fastsættelse af dumpingmargenen — anvendelse af en anderledes metode end den, der blev benyttet ved den oprindelige undersøgelse — ændring i omstændighederne — artikel 2, stk. 9, og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009)

36

2015/C 146/49

Sag T-250/13: Rettens dom af 18. marts 2015 — Naazneen Investments mod KHIM — Energy Brands (SMART WATER) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-ordmærket SMART WATER — reel brug — artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

36

2015/C 146/50

Sag T-384/13: Rettens dom af 18. marts 2015 — Intermark mod KHIM — Coca Cola (RIENERGY Cola) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket RIENERGY Cola — de ældre EF-figur- og EF-ordmærker Coca-Cola og COCA COLA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

37

2015/C 146/51

Sag T-412/13: Rettens dom af 19. marts 2015 — Chin Haur Indonesia mod Rådet (Dumping — import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien — udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes over for importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte denne import — omgåelse — manglende samarbejde — artikel 13 og 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 — begrundelsespligt — fejlvurdering)

38

2015/C 146/52

Sag T-413/13: Rettens dom af 19. marts 2015 — City Cycle Industries mod Rådet (Dumping — import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien — udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes over for importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte denne import — omgåelse — manglende samarbejde — artikel 13 og 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 — begrundelsespligt — fejlvurdering)

38

2015/C 146/53

Sag T-66/15: Sag anlagt den 12. februar 2015 — Alsharghawi mod Rådet

39

2015/C 146/54

Sag T-76/15: Sag anlagt den 18. februar 2015 — KENUP Foundation m.fl. mod EIT

40

2015/C 146/55

Sag T-118/15: Sag anlagt den 6. marts 2015 — Slovenien mod Kommissionen

41

2015/C 146/56

Sag T-458/12: Rettens kendelse af 5. marts 2015 — Générations futures mod Kommissionen

42

 

Retten for EU-Personalesager

2015/C 146/57

Sag F-73/13: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 17. marts 2015 — AX mod ECB (Personalesag — ECB’s ansatte — disciplinær forfølgning — disciplinær sanktion — afskedigelse — ret til forsvar — aktindsigt i disciplinærsagen — aktindsigt i oplysninger og dokumenter vedrørende andre tjenestegrene — rimelig frist — lovligheden af disciplinærudvalgets sammensætning — disciplinærudvalgets rådgivende rolle — skærpelse af sanktionen i forhold til den anbefalede sanktion — begrundelsespligt — ledelsen af en tjenestegren — åbenbart urigtigt skøn — sanktions proportionalitet — formildende omstændigheder — skærpende omstændigheder — ulovlighedsindsigelse)

43

2015/C 146/58

Sag F-97/13: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 5. marts 2015 — Gyarmathy mod FRA (Personalesag — ansatte ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder — midlertidigt ansatte — ansættelse — stillingsopslag — afslag på en ansøgning)

43

2015/C 146/59

Sag F-24/14: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 — Rajala mod KHIM (Personalesag — tjenestemænd — bedømmelse — bedømmelsesrapport — samlet bedømmelse af præstationerne — sammenhæng)

44

2015/C 146/60

Sag F-27/14: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 18. marts 2015 — DK mod EEAS (Personalesag — EEAS’s personale — tjenestemænd — disciplinær procedure — fjernelse fra tjenesten uden nedsættelse af pensionsrettigheder — artikel 25 i bilag IX til vedtægten — verserende retsforfølgning — fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, der er forelagt ansættelsesmyndigheden og kriminalretten)

45

2015/C 146/61

Sag F-51/14: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 — Ribeiro Sinde Monteiro mod EEAS (Personalesag — EEAS’s personale — tjenestemænd — forfremmelse — vedtægtens artikel 43 og 45, stk. 1 — sammenligning af fortjenesterne for de forfremmelsesværdige tjenestemænd — tjenestemænd foreslået af EEAS’s tjenestegrene og ikke-foreslåede tjenestemænd — hensyntagen til bedømmelsesrapporterne — udelukkende skriftlige bedømmelser)

45

2015/C 146/62

Sag F-61/14: Personalerettens dom (en enkelt dommer) af 24. marts 2015 — Maggiulli mod Kommission (Personalesag — forfremmelse — forfremmelsesåret 2013 — afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren — sammenligning af fortjenester)

46

2015/C 146/63

Sag F-58/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

47

2015/C 146/64

Sag F-62/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

47

2015/C 146/65

Sag F-65/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

48

2015/C 146/66

Sag F-89/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

48

2015/C 146/67

Sag F-90/13: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen (Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne — ingen udpegning af en ny repræsentant — sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser — ufornødent at træffe afgørelse)

49

2015/C 146/68

Sag F-28/15: Sag anlagt den 17. februar 2015 — ZZ mod Kommissionen

49

2015/C 146/69

Sag F-29/15: Sag anlagt den 17. februar 2015 — ZZ mod fællesforetagendet ECSEL

50

2015/C 146/70

Sag F-30/15: Sag anlagt den 20. februar 2015 — ZZ mod EEAS

50

2015/C 146/71

Sag F-31/15: Sag anlagt den 23. februar 2015 — ZZ mod Rådet

51

2015/C 146/72

Sag F-32/15: Sag anlagt den 23. februar 2015 — ZZ m.fl. mod Rådet

51

2015/C 146/73

Sag F-35/15: Sag anlagt den 24. februar 2015 — ZZ mod Kommissionen

52

2015/C 146/74

Sag F-36/15: Sag anlagt den 27. februar 2015 — ZZ og ZZ mod Domstolen

52

2015/C 146/75

Sag F-97/14: Kendelse afsagt af Personaleretten den 24. marts 2015 — BU mod EMA

53

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2015/C 146/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 138 af 27.4.2015

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 127 af 20.4.2015

EUT C 118 af 13.4.2015

EUT C 107 af 30.3.2015

EUT C 96 af 23.3.2015

EUT C 89 af 16.3.2015

EUT C 81 af 9.3.2015

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. marts 2015 — Europäische Schule München mod Silvana Oberto (sag C-464/13) og Barbara O’Leary (sag C-465/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-464/13 og C-465/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - vedtægten for Europaskolerne - kompetence for Europaskolernes Klagenævn til at træffe afgørelse om en tidsbegrænset arbejdskontrakt, der er indgået mellem en Europaskole og en lærer, som ikke er ansat eller udstationeret af en medlemsstat))

(2015/C 146/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Europäische Schule München

Sagsøgt: Silvana Oberto (sag C-464/13) og Barbara O’Leary (sag C-465/13)

Konklusion

1)

Artikel 27, stk. 2, første afsnit, første punktum, i aftalen om vedtægten for Europaskolerne, indgået i Luxembourg den 21. juni 1994 mellem medlemsstaterne og De Europæiske Fællesskaber, skal fortolkes således, at de lokalt ansatte lærere, der er ansat af en Europaskole, og som ikke er udstationeret af en medlemsstat, er blandt de personer, der er omhandlet i denne bestemmelse, i modsætning til det tekniske og administrative personale, der er undtaget herfra.

2)

Artikel 27, stk. 2, første afsnit, første punktum, i aftalen om vedtægten for Europaskolerne skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en aftale om tidsbegrænsning af ansættelsesforholdet i den ansættelseskontrakt, der er indgået mellem skolen og den lokalt ansatte lærer, anses for at udgøre en handling, der er til skade for den sidstnævnte.

3)

Artikel 27, stk. 2, første afsnit, første punktum, i aftalen om vedtægten for Europaskolerne skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en handling, som en Europaskoles rektor har foretaget under udøvelsen af sine beføjelser, i princippet er omfattet af denne bestemmelse. Punkt 1.3, 3.2 og 3.4 i vedtægten for lokalt ansatte lærere på Europaskolerne ansat mellem den 1. september 1994 og den 31. august 2011 skal fortolkes således, at en tvist om lovligheden af en aftale om tidsbegrænsning af et ansættelsesforhold i en ansættelseskontrakt, der er indgået mellem en lokalt ansat lærer og denne rektor, er omfattet af Europaskolernes Klagenævns enekompetence.

(1)  EUT C 336 af 16.11.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. marts 2015 — eVigilo Ltd mod Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas prie Vidaus reikalų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Sag C-538/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 89/665/EØF og 2004/18/EF - ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed - den valgte tilbudsgivers forbindelse til den ordregivende myndigheds sagkyndige - pligt til at tage hensyn til denne forbindelse - bevisbyrden for en sagkyndigs partiskhed - manglende indvirkning af en sådan partiskhed på det endelige resultat af vurderingen - klagefrister - anfægtelse af abstrakte tildelingskriterier - præcisering af disse kriterier efter meddelelsen af de udtømmende grunde for tildeling af kontrakten - graden af tilbuddenes forenelighed med de tekniske specifikationer som vurderingskriterium))

(2015/C 146/03)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: eVigilo Ltd

Sagsøgt: Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas prie Vidaus reikalų ministerijos

Støttet af:»NT Service« UAB og »HNIT-Baltic« UAB

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 og artikel 2, artikel 44, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at de i princippet ikke er til hinder for, at det fastslås, at vurderingen af tilbudsgivernes tilbud er ulovlig alene som følge af, at ordremodtageren har betydningsfulde forbindelser med den ordregivende myndigheds sagkyndige, der har vurderet tilbuddene. Den ordregivende myndighed har under alle omstændigheder pligt til at efterprøve, om der foreligger eventuelle interessekonflikter, og at træffe passende foranstaltninger med henblik på at forebygge, identificere og afhjælpe dem. I forbindelse med undersøgelsen af en påstand om annullation af en afgørelse om tildeling som følge af partiskhed hos sagkyndige kan det ikke kræves, at den forbigåede tilbudsgiver konkret beviser, at de sagkyndiges adfærd er partisk. Det henhører i princippet under national ret at fastlægge, om og i hvilket omfang de relevante administrative og judicielle myndigheder skal tage hensyn til den omstændighed, at en eventuel partiskhed hos sagkyndige har haft en indvirkning på en afgørelse om tildeling af en kontrakt eller ej.

Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, og artikel 2, artikel 44, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at disse bestemmelser kræver, at der skal være adgang til klage over udbuddets lovlighed efter udløbet af den frist, der er fastsat i national ret, for en rimeligt oplyst og normalt påpasselig bydende, som først har kunnet forstå udbudsbetingelserne på det tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed — efter at have vurderet tilbuddene — giver udtømmende oplysninger om grundene til sin afgørelse. En sådan klageret kan udøves indtil udløbet af fristen for klage over afgørelsen om tildeling af kontrakten.

2)

Artikel 2 og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at de i princippet giver en ordregivende myndighed mulighed for som bedømmelseskriterium for de tilbud, der indgives af tilbudsgiverne i et offentligt udbud at anvende graden af overensstemmelse af disse tilbud med de krav, der er anført i udbudsmaterialet.

(1)  EUT C 9 af 11.1.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/4

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 12. marts 2015 — Actavis Group PTC EHF og Actavis UK Ltd mod Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-577/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - humanmedicinske lægemidler - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 3 - supplerende beskyttelsescertifikat - betingelser for udstedelse af dette certifikat - lægemidler, som helt eller delvist indeholder den samme aktive ingrediens - successiv markedsføring - sammensætning af aktive ingredienser - tidligere markedsføring af en aktiv ingrediens i form af et lægemiddel med en enkelt aktiv ingrediens - betingelser for udstedelse af flere certifikater på grundlag af det samme patent - ændring af de aktive ingredienser i et grundpatent))

(2015/C 146/04)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Actavis Group PTC EHF og Actavis UK Ltd

Sagsøgt: Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 3, litra a) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler skal fortolkes således, at den i en situation, hvor et grundpatent indeholder et krav vedrørende et produkt, der indeholder en aktiv ingrediens, som alene udgør genstanden for opfindelsen, for hvilken patenthaveren allerede har fået udstedt et supplerende beskyttelsescertifikat, samt et senere krav vedrørende et produkt, der indeholder en sammensætning af denne aktive ingrediens og et andet stof, er til hinder for, at denne patenthaver får udstedt endnu et supplerende beskyttelsescertifikat for nævnte sammensætning.

(1)  EUT C 31 af 1.2.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/4

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 12. marts 2015 — »go fair« Zeitarbeit OHG mod Finanzamt Hamburg-Altona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-594/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra g) - fritagelse for tjenesteydelser med nær tilknytning til social bistand og social sikring - begrebet »organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter« - vikarbureau - tilrådighedsstillelsen af kvalificeret plejepersonale - udelukket fra fritagelsen))

(2015/C 146/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»go fair« Zeitarbeit OHG

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Altona

Konklusion

Artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at hverken statsprøvede plejemedarbejdere, der leverer deres ydelser direkte til plejekrævende personer, eller et vikarbureau, der stiller sådant personale til rådighed for institutioner, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, henhører under begrebet »organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter«, som findes i denne bestemmelse.

(1)  EUT C 71 af 8.3.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. marts 2015 — Jean-Bernard Lafonta mod Autorité des marchés financiers (anmodning om præjudiciel afgørelse fra cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-628/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2003/6/EF - artikel 1, nr. 1) - direktiv 2003/124/EF - artikel 1, stk. 1 - intern viden - begrebet »specifik viden« - potentiel indvirkning på kursen på finansielle instrumenter, der går i en bestemt retning))

(2015/C 146/06)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jean-Bernard Lafonta

Sagsøgt: Autorité des marchés financiers

Konklusion

Artikel 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6 med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation skal fortolkes således, at de ikke opstiller et krav om, at det med henblik på, at viden kan anses for specifik viden som omhandlet i disse bestemmelser, med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed skal kunne fastslås, at denne videns potentielle indvirkning på kursen på de pågældende finansielle instrumenter går i en bestemt retning, når den offentliggøres.

(1)  EUT C 39 af 8.2.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/6

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 10. februar 2015 — Liivimaa Lihaveis MTÜ mod Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)

(Sag C-175/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - klage over en afgørelse, hvorved det besluttes, at der skal foretages en præjudiciel forelæggelse - ingen tvist ved den ret, for hvilken sagen verserer - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2015/C 146/07)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Riigikohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Liivimaa Lihaveis MTÜ

Sagsøgt: Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee

Procesdeltager: Eesti Vabariigi Siseministeerium

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus (Estland) ved afgørelse af 21. marts 2013 afvises.

(1)  EUT C 156 af 1.6.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/6

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH

(Sag C-494/13 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene »LIBERTE american blend« på blå baggrund - indsigelse fra indehaveren af EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »La LIBERTAD« - afslag på registrering))

(2015/C 146/08)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH (ved Rechtsanwältinnen I. Memmler og S. Schulz)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget) og Villiger Söhne GmbH (ved Rechtsanwältin B. Pikolin)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 325 af 9.11.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/7

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH

(Sag C-495/13 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene »LIBERTE american blend«, på rød baggrund - indsigelse rejst af indehaveren af EF-ordmærket »La LIBERTAD« - afslag på registrering))

(2015/C 146/09)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH (ved Rechtsanwältinnen I. Memmler og S. Schulz)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget) og Villiger Söhne GmbH (ved Rechtsanwältin B. Pikolin)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 325 af 9.11.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/7

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 22. januar 2015 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Villiger Söhne GmbH

(Sag C-496/13 P) (1)

((Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - figurmærke i farver, der indeholder ordbestanddelene »LIBERTE brunes«, på blå baggrund - indsigelse fra indehaveren af EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »La LIBERTAD« - afslag på registrering))

(2015/C 146/10)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH (ved Rechtsanwältinnen I. Memmler og S. Schulz)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget) og Villiger Söhne GmbH (ved Rechtsanwältin B. Pikolin)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 313 af 26.10.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/8

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 15. januar 2015 — Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA og Telefónica SA mod Europa-Kommissionen

(Forenede sager C-587/13 P og C-588/13 P) (1)

((Appel - støtteordning fastsat i den spanske skattelovgivning - bestemmelse vedrørende selskabsskat, der tillader virksomheder, som er etableret på det spanske område, at afskrive goodwill, der følger af erhvervelsen af en kapitalandel i virksomheder, som ikke er etableret på dette område - afgørelse, hvorved statsstøtteordningen erklæres uforenelig med det indre marked))

(2015/C 146/11)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA og Telefónica SA (ved abogados J. Ruiz Calzado og J. Domínguez Pérez samt Rechtsanwalt M. Núñez Müller)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellerne forkastes.

2)

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA og Telefónica SA betaler appelsagens omkostninger.

(1)  EUT C 15 af 18.1.2014.

EUT C 24 af 25.1.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/8

Domstolens kendelse (Niende) af 11. februar 2015 — Orange mod Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Département des Hauts-de-Seine og Sequalum SAS

(Sag C-621/13 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - statsstøtte - kompensation for udgifter ved en offentlig tjeneste vedrørende oprettelse og drift af et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed))

(2015/C 146/12)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Orange SA (ved avocats D. Gillet og H. Viaene)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved J. Bousin og D. Colas, som befuldmægtigede), Département des Hauts-de-Seine (ved avocat G. O’Mahony) og Sequalum SAS (ved avocat L. Feldman)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Orange SA betaler de af Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Département des Hauts-de-Seine og Sequalum SAS afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 39 af 8.2.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/9

Domstolens kendelse (Niende afdeling) af 11. februar 2015 — Iliad SA, Free infrastructure SAS og Free SAS mod Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Republikken Polen og Département des Hauts-de-Seine

(Sag C-624/14 P) (1)

((Appel - artikel 181 i Domstolens procesreglement - statsstøtte - kompensation for udgifter ved en offentlig tjeneste vedrørende oprettelse og drift af et elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed))

(2015/C 146/13)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Iliad SA, Free infrastructure SAS og Free SAS (ved avocat T. Cabot)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved D. Colas og J. Bousin, som befuldmægtigede), Republikken Polen og Département des Hauts-de-Seine (ved avocat G. O’Mahony)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Iliad SA, Free infrastructure SAS og Free SAS betaler de af Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og Département des Hauts-de-Seine afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 39 af 8.2.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/9

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 28. januar 2015 — Gimnasio Deportivo San Andrés SL, i likvidation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Mercantil de Barcelona — Spanien)

(Sag C-688/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - overførsel af virksomhed - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - fortolkning af direktiv 2001/23/EF - overdrager, over for hvem der er indledt en insolvensbehandling - garanti for, at erhververen ikke skal indtræde i visse former for gæld i den overdragede virksomhed))

(2015/C 146/14)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado Mercantil de Barcelona

Parter i hovedsagen

Gimnasio Deportivo San Andrés SL, i likvidation

Procesdeltagere: Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) og Fondo de Garantía Salarial

Konklusion

Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at:

—

når overdrageren i forbindelse med en overførsel af virksomhed er undergivet en insolvensbehandling, som er under tilsyn af en kompetent offentlig myndighed, og når den pågældende medlemsstat har valgt at gøre brug af direktivets artikel 5, stk. 2, er direktivet ikke til hinder for, at medlemsstaten bestemmer eller tillader, at de byrder, der på datoen for overførslen eller for indledning af insolvensbehandlingen påhviler overdrageren i henhold til arbejdskontrakter eller arbejdsforhold, herunder byrder i tilknytning til den lovbestemte sociale sikringsordning, ikke overføres til erhververen, forudsat at denne procedure sikrer en beskyttelse af arbejdstagerne, som mindst svarer til den, der er indført med direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, idet der dog intet er til hinder for, at medlemsstaten kan bestemme, at sådanne byrder skal afholdes af erhververen, selv når overdrageren er insolvent

—

med forbehold af bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 3, stk. 4, litra b), indeholder det ikke forpligtelser vedrørende de byrder, der påhviler overdrageren i henhold til arbejdskontrakter eller arbejdsforhold, der er ophørt inden datoen for overførslen, men det er ikke til hinder for, at medlemsstaternes lovgivning tillader overførslen af sådanne byrder til erhververen.

(1)  EUT C 78 af 15.3.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/10

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 3. februar 2015 — Equitalia Nord SpA mod CLR di Camelliti Serafino & C. Snc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Aosta — Italien)

(Sag C-68/14) (1)

((Præjudiciel - artikel 106 TEUF og 107 TEUF - konkurrence - begrebet »statsstøtte« - national lovgivning - anvendelse af bygninger til institutionelle formål - nedsættelse af lejen - hovedsagens faktiske og retlige baggrund - manglende tilstrækkelig præcisering - behov for en besvarelse af de præjudicielle spørgsmål - manglende præcisering - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2015/C 146/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Aosta

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Equitalia Nord SpA

Sagsøgt: CLR di Camelliti Serafino & C. Snc

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Aosta (Italien) ved afgørelse af 12. december 2013 afvises.

(1)  EUT C 102 af 7.4.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/11

Domstolens kendelse (Sjette) af 5. februar 2015 — Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-296/14) (1)

((Appel - statsstøtte - rentefri lån, der er omfattet af en statsgaranti, og som er indrømmet af de græske myndigheder til fordel for erhvervsdrivende i kornsektoren - afgørelse, som erklærer støtten uforenelig med det indre det indre marked - åbenbart, at søgsmålet skal afvises eller er ugrundet))

(2015/C 146/16)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og A. Vasilopoulou, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, D. Triantafyllou og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 253 af 4.8.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/11

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 10. februar 2015 — Sergiu Lucian Băbășan mod Inspectoratul Județean de Poliție Satu Mare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Satu Mare — Rumænien)

(Sag C-305/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - national lovgivning, hvorefter der kræves en forudgående tilladelse til at organisere en offentlig forsamling - ingen gennemførelse af EU-retten - Domstolen åbenbart inkompetent))

(2015/C 146/17)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Satu Mare

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sergiu Lucian Băbășan

Sagsøgt: Inspectoratul Județean de Poliție Satu Mare

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Tribunalul Satu Mare (Rumænien) har forelagt ved afgørelse af 7. marts 2014.

(1)  EUT C 329 af 22.9.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/12

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 12. februar 2015 — Walcher Meßtechnik GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-374/14 P) (1)

((Appel - Domstolens procesreglement - artikel 181 - EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket HIPERDRIVE - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 7, stk. 1, litra c) - det almindelige ligebehandlingsprincip))

(2015/C 146/18)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Walcher Meßtechnik GmbH (ved Rechtsanwalt S. Walter)

Den anden part sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Walcher Meßtechnik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 351 af 6.10.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Namur (Belgien) den 20. januar 2015 — straffesag mod Sébastien Andre

(Sag C-23/15)

(2015/C 146/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Namur

Tiltalt i straffesagen

Sébastien Andre

Ved kendelse af 19. marts 2015 har Domstolen (Fjerde Afdeling) afvist anmodningen om præjudiciel afgørelse.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/13

Appel iværksat den 4. februar 2015 af BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 4. december 2014 i sag T-595/13 — BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-43/15 P)

(2015/C 146/20)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmbH (ved Rechtsanwalt S. Biagosch)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom (Syvende Afdeling) af 4. december 2014 i sag T-595/13 ophæves.

—

Afgørelserne truffet den 5. september 2013 og den 3. december 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (R 1176/2012-1) annulleres.

Subsidiært

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

—

Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag, hvori appellanten havde nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1176/2012-1).

Appellanten har fremsat to anbringender.

Appellanten gør for det første gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 60 i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), eftersom Retten undlod at tage den omstændighed i betragtning, at appelkammeret ikke kunne ændre indsigelsesafdelingens afgørelse til ugunst for appellanten, idet indstævnte ikke havde indgivet nogen klage, og eftersom artikel 8, stk. 3, i forretningsordenen for appelkamrene ikke foreskriver nogen »tilknytningsklage«.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom end ikke væsentlige ligheder mellem tegnene og den omstændighed, at varerne er af samme art i en situation, hvor et ældre varemærke indeholder en let genkendelig ændring af en beskrivende angivelse, og et yngre varemærke selv indeholder denne beskrivende angivelse, kan føre til, at det konkluderes, at der foreligger en risiko for forveksling, såfremt lighederne mellem tegnene begrænser sig til de beskrivende angivelser, og udelukkende vedrører varer, som beskrives ved hjælp af disse angivelser.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Central Administrativo Sul (Portugal) den 5. februar 2015 — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica Lda (Ambisig) mod AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal

(Sag C-46/15)

(2015/C 146/21)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Central Administrativo Sul

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica Lda (Ambisig)

Sagsøgt: AICP — Associação de Industriais do Concelho de Pombal

Den anden part: Indice — ICT & Management, Lda

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når der i den portugisiske lovgivning ikke er fastsat regler vedrørende det område, der er indeholdt i artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004, finder denne bestemmelse da direkte anvendelse på portugisisk ret, således at borgerne tildeles en rettighed, som de kan gøre gældende over for de ordregivende myndigheder?

2)

Skal artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i direktiv 2004/18/EF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der anvendes regler, som er fastlagt af den ordregivende myndighed, hvorefter det ikke er muligt for den økonomiske aktør at dokumentere leveringen af tjenesteydelser ved hjælp af en af den pågældende aktør underskrevet erklæring, medmindre aktøren godtgør, at det ikke er muligt eller er meget vanskeligt at indhente en erklæring fra den private køber?

3)

Skal artikel 48, stk. 2, litra a), nr. ii), andet led, i direktiv 2004/18/EF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der anvendes regler, som er fastlagt af den ordregivende myndighed, og som foreskriver, at den private købers erklæring skal være forsynet med en underskrift, der er bekræftet af en notar, advokat eller anden kompetent myndighed, idet det pågældende bud ellers udelukkes?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/14

Appel iværksat den 11. februar 2015 af DTL Corporación, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-176/13, DTL Corporación mod KHIM

(Sag C-62/15 P)

(2015/C 146/22)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: DTL Corporación, S.L. (ved abogado A. Zuazo Araluze)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Afgørelsen truffet den 24. januar 2013 af Fjerde Appelkammer i sag R 661/2012-4, hvorved der gives afslag på den klage, der blev indgivet over afslaget på EF-varemærkeansøgningen nr. 8830821, »Generia«, annulleres delvist for så vidt angår alle varerne og tjenesteydelserne i klasse 9 og 37.

—

Harmoniseringskontoret og de øvrige parter i appelsagen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har tilsidesat EU-retten: Fjerde Appelkammer ændrede i sin afgørelse af 24. januar 2013 i sag R 661/2012-4 begrundelsen for indsigelsesafdelingens afgørelse med henblik på afslaget på EF-varemærke nr. 8830821, »Generia«, for så vidt angår klasse 9 og 37. Indsigelsesafdelingen havde nemlig baseret sit afslag på, at varerne og tjenesteydelserne i klasse 9 og 37 lignede varerne i klasse 7, der var omfattet af det varemærke, der havde rejst indsigelse. Appelkammeret stadfæstede afslaget, men på grundlag af de i klasse 9 og 37 varers og tjenesteydelsers lighed med de tjenesteydelser i klasse 40, der var omfattet af det indsigende varemærke. Derved tilsidesatte appelkammeret med sin afgørelse artikel 64, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) om EF-varemærker, fordi de tjenesteydelser i klasse 40, der var omfattet af det indsigende varemærke ikke på noget tidspunkt var i modstrid med de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af det ansøgte varemærke (selv om de var i strid med tjenesteydelserne i andre klasser). Endvidere tilsidesatte den nævnte afgørelse artikel 75 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker, idet den nuværende appellant ikke i forbindelse med denne afgørelse var blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger til den nævnte ændring af begrundelsen. Den appellerede dom fastholdt, at fremgangsmåden var juridisk korrekt, hvilket udgør en tilsidesættelse af EU-retten (artikel 64, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker).

(1)  EUT L 78, s. 1.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo per la Sardegna (Italien) den 12. februar 2015 — Mario Melis m. fl. mod Comune di Loiri Porto San Paolo og Provincia di Olbia Tempio

(Sag C-67/15)

(2015/C 146/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo per la Sardegna

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Mario Melis, Tavolara Beach Sas, Dionigi Piredda og Claudio Del Giudice

Sagsøgte: Comune di Loiri Porto San Paolo og Provincia di Olbia Tempio

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er princippet om etableringsfrihed, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om fri konkurrence som omhandlet i artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 106 TEUF til hinder for nationale bestemmelser, der som følge af flere på hinanden efterfølgende lovgivningsmæssige indgreb fastlægger en gentagen forlængelse af udløbsfristen for koncessioner til statslig maritim ejendom af økonomisk betydning?

2)

Er artikel 12 i direktiv 2006/123/EF (1) til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 1, stk. 18, i lovdekret nr. 194 af 30. december 2009, ophøjet til lov nr. 25 af 26. februar 2010, med ændringer og tilføjelser, der indrømmer en automatisk forlængelse af eksisterende koncessioner til statslig maritim ejendom til turist- og rekreationsaktiviteter indtil den 31. december 2015, eller nærmere bestemt indtil den 31. december 2020, i henhold til artikel 34k i lovdekret nr. 179 af 18. oktober 2012, indført ved artikel 1, stk. 1, i lov nr. 221 af 17. december 2012 om ophøjelse til lov af ovennævnte lovdekret?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376, s. 36).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Grondwettelijk Hof (Belgien) den 13. februar 2015 — X mod Ministerraad

(Sag C-68/15)

(2015/C 146/24)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Ministerraad

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter

a)

selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som har et fast driftssted i Belgien, beskattes, hvis de beslutter at udbetale overskud, der ikke er medtaget i selskabets endelige skattepligtige resultat, uanset om der er overført overskud fra det faste driftssted i Belgien til hovedsædet, mens selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som har et belgisk datterselskab, ikke undergives en sådan beskatning, hvis de beslutter at udlodde overskud, der ikke er medtaget i selskabets endelige skattepligtige resultat, uanset om datterselskabet har udbetalt en dividende eller ej

b)

selskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som har et fast driftssted i Belgien, beskattes ved fuldstændig hensættelse af det belgiske overskud, hvis de beslutter at udlodde overskud, der ikke er medtaget i selskabets endelige skattepligtige resultat, mens belgiske selskaber ved en fuldstændig hensættelse af overskud ikke undergives en sådan beskatning?

2)

Skal artikel 5, nr. 1, i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (1) fortolkes således, at der er tale om kildeskat, såfremt en bestemmelse i national ret foreskriver, at der ved udbetaling af overskud fra et datterselskab til moderselskabet pålægges en skat, når der i samme beskatningsperiode udloddes dividender, og det skattepligtige resultat helt eller delvist nedsættes med fradrag for risikokapital og/eller fremførte skattemæssige tab, mens overskuddet i henhold til den nationale lovgivning ikke beskattes, hvis det bliver hos datterselskabet og ikke udloddes til moderselskabet?

3)

Skal artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter udlodning af dividende beskattes, såfremt ordningen har den virkning, at såfremt et selskab udlodder en modtaget dividende i et senere år end det år, hvori det selv har modtaget den, beskattes det af en del af dividenden, som overskrider tærsklen fastsat i direktivets artikel 4, stk. 3, mens dette ikke er tilfældet, såfremt selskabet udlodder dividenden på ny i det år, hvor det har modtaget den?

(1)  EUT L 345, s. 8.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/17

Appel iværksat den 20. februar 2015 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 17. december 2014 i sag T-400/10, Hamas mod Rådet

(Sag C-79/15 P)

(2015/C 146/25)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og G. Étienne, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Hamas og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom i sag T-400/10 annulleres.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som er genstand for denne appel

og

—

Sagsøgeren i sag T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte omkostninger i første instans og i forbindelse med denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat følgende anbringender:

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl i sin vurdering af Rådets brug af offentligt tilgængelige oplysninger i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af de vedtagne foranstaltninger.

For det andet har appellanten gjort gældende, Retten har begået en retlig fejl ved ikke at fastslå, at de afgørelser, der er truffet af dels USA’s, dels af Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder, udgør et tilstrækkeligt grundlag til at opføre Hamas på listen.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 19. februar 2015 — Sonos Europe BV mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-84/15)

(2015/C 146/26)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sonos Europe BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Skal den kombinerede nomenklaturs position 8517, 8518, 8519 og 8527 fortolkes således, at et produkt som beskrevet i denne dom (en zoneplayer), der modtager digitale informationer og uden at gemme dem (»streaming«) gengiver dem forstærket i form af lyd ved hjælp af fem (integrerede) højtalere og/eller videreleder dem til andre apparater i det lokale netværk, kan tariferes i en eller flere af disse positioner, og i bekræftende fald i hvilken? Eller skal den kombinerede nomenklaturs position 8543 fortolkes således, at et apparat som en zoneplayer skal tariferes i denne position som et elektrisk apparat med selvstændig funktion?

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/18

Appel iværksat den 19. februar 2015 af Feralpi Holding SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 9. december 2015 i sag T-70/10, Feralpi mod Kommissionen

(Sag C-85/15 P)

(2015/C 146/27)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Feralpi Holding SpA (ved avvocati G.M. Roberti og I. Perego)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom af 9. december 2014 ophæves helt eller delvist, for så vidt som Kommissionen blev frifundet for Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og følgelig:

(i)

annulleres beslutningen helt eller delvist;

(ii)

og/eller annulleres eller i det mindste nedsættes den bøde, der blev pålagt Feralpi ved beslutningen.

—

Subsidiært ophæves dom af 9. december 2014 helt eller delvist, for så vidt som Kommissionen blev frifundet for Feralpis søgsmål i sag T-70/10 , og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne ret træffer afgørelse i realiteten i betragtning af de bemærkninger, Domstolen måtte fremsætte.

—

Under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der blev pålagt Feralpi ved beslutningen som følge af den urimeligt lange varighed af Rettens behandling i sag T-70/10.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for såvel denne instans som i sag T-70/10.

Anbringender og væsentligste argumenter

Feralpi har fremsat seks appelanbringender med henblik på at godtgøre følgende:

—

Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at kollegialitetsprincippet ikke er blevet tilsidesat i forbindelse med vedtagelsen af beslutningen.

—

Retten har tilsidesat artikel 10 i forordning nr. 773/2004 (1) og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) ved at fastslå, at beslutningen kunne vedtages uden at fremsende en klagepunktsmeddelelse til appellanten og uden at sikre appellanten en udøvelse af retten til forsvar.

—

Retten har tilsidesat EMRK’s artikel 6 og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved at fastslå, at den periode, der gik mellem afsigelsen af dom af 25. oktober 2007 i sag T-77/03 og vedtagelsen af beslutningen, ikke havde en urimeligt lang varighed.

—

Retten har foretaget en fejlagtig anvendelse af EKSF-traktatens artikel 65 og i det foreliggende tilfælde af begreberne aftale og samordnet praksis, der er relevante i henhold til den ovennævnte bestemmelse, samt af de relevante principper vedrørende bevisbyrden ved at anse det for fastslået, at der forelå et samlet og vedvarende kartel på det italienske marked for rundt armeringsstål i perioden 1989-1992 og 1993-1995, og at Feralpi deltog i dette kartel. I denne sammenhæng har Retten ikke taget hensyn til den særlige karakter af de retlige rammer for EKSF-traktaten, der finder anvendelse på sektoren for rundt armeringsstål. Retten foretog ligeledes en klar fordrejning af betydningen og rækkevidden af de væsentlige fremlagte beviser. I denne henseende er begrundelsen mangelfuld og ulogisk.

—

Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet ved at undlade at udøve sin fulde prøvelsesret for at korrigere den retlige fejl, som Kommissionen begik ved sin vurdering af den specifikke vægt af Feralpi og de øvrige virksomheder, der var involveret i kartellet, ved fastlæggelsen af bødens grundbeløb.

—

Retten har tilsidesat bestemmelserne i chartrets artikel 47 , for så vidt som sagen ikke blev behandlet inden for en rimelig frist.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/19

Appel iværksat den 20. februar 2015 af Ferriera Valsabbia SpA og Valsabbia Investimenti SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-92/10, Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

(Sag C-86/15 P)

(2015/C 146/28)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Ferriera Valsabbia SpA og Valsabbia Investimenti SpA (ved avocat D.M. Fosselard, solicitor D. Slater og avocate A. Duron)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves af de nedenfor nævnte grunde, og;

—

Beslutningen annulleres, idet der træffes endelig afgørelse i medfør af artikel 61 i statutten for Domstolen, for så vidt som den angår appellanterne.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, som appellanterne blev pålagt, af ovennævnte grunde, såfremt Domstolen fastslår, at der ikke er grund til at annullere beslutningen i sin helhed.

—

Mere subsidiært, såfremt Domstolen beslutter ikke at træffe endelig afgørelse i sagen, udsættes afgørelsen om sagens omkostninger, og sagen hjemvises til Retten med henblik på en fornyet gennemgang af denne i henhold til Domstolens dom.

—

Endelig tilpligtes Kommissionen i henhold til artikel 69 i Domstolens procesreglement at betale appellanternes sagsomkostninger såvel for Retten som for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen gjort følgende anbringender gældende:

Appellanterne har med det første anbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 10 i forordning nr. 773/2004 (1). Retten anførte navnlig, at Kommissionen var berettiget til at genvedtage den i forbindelse med sagen i første instans anfægtede beslutning (herefter »beslutningen«) uden på forhånd at fremsende en ny klagepunktsmeddelelse.

Appellanterne har med det andet anbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 14 i forordning nr. 773/2004. Tilsidesættelsen beror på, at Retten fastslog, at Kommissionen var berettiget til at genvedtage beslutningen på grundlag af bestemmelserne i forordning nr. 1/2003 (2) uden at give medlemsstaternes repræsentanter mulighed for at høre virksomhederne direkte.

Appellanterne har med det tredje anbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat kollegialitetsprincippet. Retten anførte, at Kommissionen var berettiget til at vedtage beslutningen ifølge en procedure, hvorefter kommissionsmedlemmerne ikke vedtog beslutningen i sin helhed på ét bestemt tidspunkt, men i stedet vedtog to dele af beslutningen på to forskellige tidspunkter ud fra den betragtning, at disse to dele tilsammen udgjorde en samlet beslutning.

Appellanterne har med det fjerde anbringende påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fortolket i lyset af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Denne tilsidesættelse beror på Rettens tilsidesættelse af appellanternes ret til at blive hørt inden for en rimelig frist. Der gik nærmere bestemt ca. tre år fra afslutningen af den skriftlige forhandling til Rettens afgørelse om at indlede den mundtlige forhandling. Denne forsinkelse udgør en tilsidesættelse af adgangen i chartrets artikel 47 til effektive retsmidler og af retten til at blive hørt inden for en rimelig frist. Tilsidesættelsen af artikel 47 er i den foreliggende sag særligt alvorlig i betragtning af, at appellanterne måtte vente i mere end 14 år på, at en retsinstans (Retten) traf afgørelse om sagens realitet, idet Kommissionens oprindelige beslutning efter en procedure af ca. syv års varighed var blevet annulleret af processuelle grunde.

Appellanterne har med det femte anbringende påberåbt sig en tilsidesættelse af EKSF-traktatens artikel 65. Appellanterne har navnlig anført, at Retten undlod at tage hensyn til EKSF-traktatens særlige kontekst og de forpligtelser vedrørende offentliggørelse og ikke-diskriminering, som påhviler virksomheder inden for rammerne af traktaten, hvilket indebærer en urigtig anvendelse af Domstolens praksis vedrørende karteller. Appellanterne har gjort gældende, at den gentagne offentliggørelse i tidens løb af prislister, der ikke er tilpasset den i forbindelse med det pågældende kartel foreslåede pris, har bevirket en afbrydelse af kartellet, hvis formål ifølge Retten var at fastsætte mindstepriser. Retten fastslog derimod, at det var nødvendigt med en yderligere offentlig afstandtagen.

Appellanterne har med det sjette anbringende gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fortolket i lyset af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, da den fastslog, at varigheden af den administrative procedure (dvs. proceduren ved Europa-Kommissionen) ikke var urimelig lang som omhandlet i ovennævnte bestemmelser. I det konkrete tilfælde varede den administrative procedure næsten 54 måneder, herunder den indledende procedure og den efterfølgende genvedtagelsesprocedure. I øvrigt fremstår de to år eller mere, som var nødvendige for Kommissionen med henblik på at genvedtage beslutningen, som uforholdsmæssige. Rettens argumenter som begrundelse for varigheden af genvedtagelsesproceduren forekommer at være mangelfulde, selvmodsigende og udgør samtidig en åbenbar tilsidesættelse af Rettens tidligere praksis.

Appellanterne har med det syvende anbringende påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og af ligebehandlingsprincippet. I det foreliggende tilfælde havde Kommissionen nærmere bestemt opdelt virksomhederne i grupper med henblik på at fastsætte det bødegrundbeløb, som skulle anvendes på hver enkelt virksomhed, idet den ifølge beslutningen søgte at opretholde en forholdsmæssighed mellem hver gruppes gennemsnitlige markedsandel og det grundbeløb, som blev pålagt de enkelte virksomheder i grupperne. Selv om Retten efterfølgende erkendte, at Kommissionen havde undervurderet den ene af disse gruppers gennemsnitlige markedsandel med den virkning, at den forholdsmæssighed, som Kommissionen ville opretholde, ikke blev opretholdt, fandt Retten det ikke nødvendigt at genoprette denne forholdsmæssighed.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/21

Appel iværksat den 20. februar 2015 af Alfa Acciai SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-85/10, Alfa Acciai mod Kommissionen

(Sag C-87/15 P)

(2015/C 146/29)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Alfa Acciai SpA (ved avocat D.M. Fosselard, solicitor D. Slater og avocatr A. Duron)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den af Retten afsagte og herved appellerede dom ophæves af de nedenfor anførte årsager.

—

I henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen træffes der endelig afgørelse, og beslutningen annulleres, for så vidt den vedrører appellanten.

—

Subsidiært, og såfremt Domstolen fastslår, at der ikke er grundlag for at annullere beslutningen i sin helhed, nedsættes den bøde, der er pålagt appellanten, af de ovennævnte årsager.

—

Mere subsidiært, og såfremt Domstolen ikke træffer endelig afgørelse om sagen, udsættes afgørelsen om sagens omkostninger, og sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet undersøgelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

—

I henhold til procesreglementets artikel 69 tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger for både Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat følgende anbringender:

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 10 i forordning nr. 773/2004 (1). Retten har navnlig fundet, at Kommissionen med rette kunne foretage en fornyet vedtagelse af den i første instans anfægtede beslutning (»beslutningen«), uden at der først skulle sendes en ny klagepunktsmeddelelse.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 14 i forordning nr. 773/2004. Tilsidesættelsen består i, at Retten fastslog, at Kommissionen kunne vedtage beslutningen i henhold til bestemmelserne i forordning nr. 1/2003 (2), uden at medlemsstaternes repræsentanter havde mulighed for direkte at høre virksomhederne.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat kollegialitetsprincippet. Retten fandt, at Kommissionen med føje kunne vedtage beslutningen i henhold til en procedure, hvorefter den på intet tidspunkt havde vedtaget hele beslutningens tekst, men snarere to dele af beslutningen på to forskellige tidspunkter, forudsat at disse to dele sammen kunne udgøre en fuldstændig beslutning.

Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder som fortolket i betragtning af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6. Denne tilsidesættelse udmøntes i Rettens tilsidesættelse af appellantens ret til at få pådømt sin sag inden for en rimelig tidsfrist. Der gik således tre år fra afslutningen af den skriftlige forhandling til Rettens beslutning om at indlede den mundtlige forhandling. En sådan forsinkelse har tilsidesat den i chartrets artikel 47 fastsatte ret til adgang til effektive retsmidler og ret til at blive hørt inden for en rimelig frist. Tilsidesættelsen af artikel 47 forekommer særligt alvorlig i nærværende sag, henset til, at appellanten måtte vente mere end 14 år, før en retsinstans (Retten) afgjorde sagen i realiteten, idet Kommissionens første beslutning blev annulleret af processuelle grunde efter en sagsbehandling på ca. syv år.

Med det femte anbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af EKSF-traktatens artikel 65. Appellanten har navnlig gjort gældende, at Retten har set bort fra den specifikke anfægtelse af EKST-traktaten og de forpligtelser til offentliggørelse og ikke-diskrimination, der som led i traktaten er pålagt virksomhederne, hvorved Retten har foretaget en urigtig anvendelse af Domstolens praksis hvad angår kartelbegrebet. Appellanten har gjort gældende, at den i øvrigt gentagne offentliggørelse af lister over priser, som ikke svarede til prisen foreslået som led i kartellet, medførte en afbrydelse af kartellet, hvis formål ifølge Retten var at fastsætte minimumspriser. Retten har derimod fundet det nødvendigt at foretage en yderligere senere offentliggørelse.

Med det sjette anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder som fortolket i betragtning af menneskerettighedskonventionens artikel 6, idet den fandt, at den administrative procedures varighed (dvs. for Europa-Kommissionen) ikke var urimeligt lang i disse bestemmelsers forstand. I den foreliggende sag varede den administrative procedure i alt næsten 54 måneder, når den oprindelige procedure lægges sammen med proceduren for den fornyede vedtagelse. Dertil kommer, at de mere end to år, som Kommissionen brugte til at vedtage beslutningen igen, forekommer overdrevet. Rettens begrundelse for at berettige varigheden af proceduren for fornyet vedtagelse forekommer mangelfuld og selvmodsigende, ligesom tilsidesættelsen af Rettens tidligere praksis forekommer åbenbar.

Med det syvende anbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og ligebehandlingsprincippet. Kommissionen har i den foreliggende sag navnlig underinddelt virksomhederne i grupper med henblik på at fastsætte grundsanktionen for hver virksomhed, hvorved den i henhold til det i beslutningen fastslåede tilsigtede at opretholde et forhold mellem hver gruppes gennemsnitlige markedsandel og den grundbøde, som de enkelte virksomheder i hver gruppe blev pålagt. Selv om Retten efterfølgende fandt, at Kommissionen havde undervurderet en af disse gruppers gennemsnitlige markedsandel, hvorved det forholdsniveau, som Kommissionen tilsigtede at opretholde, ikke blev opretholdt, fandt Retten ikke, at dette forhold skulle genvurderes.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1)

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/23

Appel iværksat den 20. februar 2015 af Ferriere Nord SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-90/10, Ferriere Nord mod Kommissionen

(Sag C-88/15 P)

(2015/C 146/30)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Ferriere Nord SpA (ved avvocati W. Viscardini og G. Donà)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt ophæves dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-90/10, for så vidt som den frifandt Kommissionen for Ferriere Nords principale påstand om fuldstændig annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009, som ændret og suppleret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009.

—

Som følge heraf annulleres Kommissionens ovennævnte beslutninger.

—

Subsidiært ophæves dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-90/10, for så vidt som den frifandt Kommissionen for Ferriere Nords subsidiære påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009, som ændret og suppleret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, med deraf følgende nedsættelse af den pålagte bøde.

—

Som følge heraf annulleres Kommissionens ovennævnte beslutninger delvist, og der fastsættes derved en yderligere nedsættelse (i forhold til den af Retten fastsatte) af den pålagte sanktion.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger for begge retsinstanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

I —

Åbenbart urigtig gengivelse ifølge sagsakterne af de faktiske omstændigheder og beviserne hvad angår Kommissionen beføjelse til at sanktionere Ferriere Nord — ulovlig, manglende konstatering af de klare modsigelser i begrundelsen af Kommissionens beslutning og af begrundelsesmangel — tilsidesættelse af de regler, der ligger til grund for bevisbyrden.

II —

Tilsidesættelse af artikel 27 i forordning nr. 1/2003 (1), idet der ikke er foretaget en forudgående forkyndelse af en ny »klagepunktsmeddelelse« — tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — åbenbart urigtig gengivelse ifølge sagsakterne af de faktiske omstændigheder og beviserne — tilsidesættelse af retten til forsvar — begrundelsesmangel — tilsidesættelse af retten til høring for høringskonsulenten.

III —

Tilsidesættelse af Kommissionens forretningsorden (og dermed af den primære og afledte EU-ret om flersprogethed), eftersom høringskonsulentens endelige rapport på det autentiske sprog ligger efter Kommissionens beslutning af 30. september 2009.

IV —

Varigheden af Ferriere Nords deltagelse i kartellet — retlig fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder: urigtig gengivelse af beviserne — tilsidesættelse af de almene principper vedrørende bevisbyrden og in dubio pro reo — selvmodsigende begrundelse.

V —

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af grundbeløbet for den bøde, der blev pålagt Ferriere Nord, i forhold til kartellets grovhed og varighed — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet — begrundelsesmangel.

VI —

Åbenbart fejlagtig beregning (eller i hvert fald klart upræcis) hvad angår den Ferriere Nord indrømmede bødenedsættelse — urigtig udøvelse af den fuldstændige prøvelsesret udvidet til realiteten — begrundelsesmangel.

VII —

Ulovlig forhøjelse af bøden som følge af gentagelsestilfælde, hvorved retten til forsvar blev tilsidesat.

VIII —

Ulovlig forhøjelse af bøden som følge af gentagelsestilfælde på grund af den tid, der var forløbet.

IX —

Ulovlig forhøjelse af bøden som følge af gentagelsestilfælde, hvorved proportionalitetsprincippet blev tilsidesat.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/24

Appel iværksat den 24. februar 2015 af Riva Fire SpA. Under likvidation, til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-83/10, Riva Fire mod Kommissionen

(Sag C-89/15 P)

(2015/C 146/31)

Processprog: Italiensk

Parter

Appellant: Riva Fire SpA, under likvidation (ved avvocati M. Merola, M. Pappalardo, T. Ubaldi og M. Toniolo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt ophæves den appellerede dom, for så vidt som det deri blev fastslået, at sagsøgerens ret til forsvar ikke var blevet tilsidesat, og følgelig annulleres den anfægtede beslutning i sin helhed.

—

Subsidiært ophæves Rettens dom delvist, for så vidt som der deri blev fastsat en nedsættelse af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren, med 3 %, og følgelig skal den bøde, der blev pålagt Riva Fire S.p.A., under likvidation, i henhold til den fulde prøvelsesret, som er indrømmet Domstolen i henhold til artikel 31 i forordning nr. 1/2003 (1), nedsættes med det højst mulige beløb, som anses for rimeligt, eller sagen hjemvises til Retten.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i sagen for Retten.

—

Accessorisk fastslås det, at der i forbindelse med sagen for Retten skete en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), for så vidt som der skete tilsidesættelse af princippet om, at retssager skal behandles inden for en rimelig tid.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har Riva Fire S.p.A. under likvidation fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende: retlig fejl samt utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse af den appellerede dom ved bedømmelsen af de processuelle bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004  (2) og af sagsøgerens ret til forsvar.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at de sammenligninger, som Riva Fire S.p.A. under likvidation foretog af den anfægtede beslutning og Kommissionens beslutning af 2002, var irrelevante, og ved at konkludere, at Kommissionen ikke var forpligtet til at vedtage en ny klagepunktsmeddelelse for at give de berørte virksomheder mulighed for at udtale sig om de bestridte omstændigheder.

2.

Andet anbringende: retlig fejl samt manglende og selvmodsigende begrundelse af den appellerede dom ved fastsættelsen af den endelige bøde.

Ved at foretage en fornyet fastsættelse af bødens størrelse udøvede Retten sin fulde prøvelsesret fejlagtigt i to henseender:

(i)

For det første er det ikke muligt ud fra den appellerede doms indhold at fastslå, om Retten ved at nedsætte bødens størrelse med 3 % tog behørigt hensyn til såvel den reducerede varighed som den mindre grovhed af den overtrædelse, der kan tilregnes selskabet.

(ii)

For det andet er den appellerede dom selvmodsigende og behæftet med retlige fejl, for så vidt som der deri foretages en udvidelse af ansvaret for den adfærd, som andre selskaber udviste i perioden fra den 25. november 1997 til den 30. november 1998 til at gælde for Riva Fire S.p.A. under likvidation, og der i dommen stiltiende pålægges selskabet et sådant ansvar ved fastsættelsen af bøden.

3.

Tredje anbringende: selvmodsigelse og retlig fejl i den del af dommen, hvor Retten kvalificerede Riva som en deltager i aftalen af december 1998 og medregnede denne del af kartellet ved fastsættelsen af bødens størrelse.

Retten begik en retlig fejl ved at anses det for fastslået, at Riva Fire S.p.A. under likvidation deltog i aftalen af december 1998 om salgskvoter uden at tillægge det betydning, at selskabet i den periode, hvor aftalen blev affattet, tog afstand fra den del af kartellet, som den nævnte aftale indgik i. Denne retlige fejl smittede af på fastsættelsen af bødens grundbeløb for så vidt angår fastlæggelsen af grovheden og varigheden af den overtrædelse, der kunne tilregnes Riva Fire S.p.A. under likvidation.

4.

Fjerde anbringende: mangelfuld begrundelse for så vidt angår indvirkingen af engagementet fra ledelsen i selskabet på forhøjelsen af udgangsbeløbet for bøden.

Retten har ikke redegjort for, af hvilke forhold den kunne drage konklusionen om, at engagementet fra ledelsen i Riva Fire S.p.A. under likvidation ikke var et afgørende forhold i forbindelse med forhøjelsen af bødens grundbeløb. Såfremt Retten havde fastslået, at den multiplikationskoefficient, som blev anvendt på grundbeløbet af den bøde, der blev pålagt Riva Fire S.p.A. under likvidation, også var blevet beregnet på baggrund af engagementet for så vidt angår virksomhedernes ledelse, skulle den have annulleret Kommissionens beslutning og som en konsekvens heraf have nedsat bødens størrelse.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(EFT L 1, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/26

Appel iværksat den 24. februar 2015 af Hansen & Rosenthal KG, H & R Wax Company Vertrieb GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. december 2014 i sag T-544/08, Hansen & Rosenthal KG, H & R Wax Company Vertrieb GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-90/15 P)

(2015/C 146/32)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Hansen & Rosenthal KG, H & R Wax Company Vertrieb GmbH (ved Rechtsanwälte J.L. Schulte, M. Dallmann og K.M. Künstner)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 12. december 2014 i sag T-544/08, Hansen & Rosenthal KG og H & R Wax Company Vertrieb GmbH mod Europa-Kommissionen ophæves helt eller delvist.

—

Artikel 1 og 2 i Kommissionens beslutning af 1. oktober 2008 i sag COMP/39 181 — Lysvoks annulleres helt eller delvist på grundlag af de oplysninger, der foreligger for Domstolen, for så vidt som de vedrører appellanterne.

—

Bøden annulleres eller nedsættes i henhold til artikel 261 TEUF.

—

Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået såvel i den foreliggende sag som i sagen for Retten.

—

Subsidiært ophæves Rettens dom og sagen hjemvises til Retten til afgørelse på grundlag af den af Domstolen foretagne retlige bedømmelse. Bøden annulleres eller nedsættes i henhold til artikel 261 TEUF. Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået såvel i den foreliggende sag som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har anført i alt fem appelanbringender

Appellanterne har med det første appelanbringende anført, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning og princippet om retten til en retfærdig rettergang. Appellanterne har dermed anfægtet Rettens udgangspunkt om, at Kommissionens bødebeslutning på forhånd var korrekt og endelig, således at appellanterne kun kunne anfægte Kommissionens konklusioner ved at føre et fuldgyldigt bevis for, at Kommissionens beslutning var urigtig. Dette er efter appellanternes opfattelse i strid med artikel 48, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med chartret artikel 52, stk. 3, og EMRK’s artikel 6, stk. 2, og med chartrets artikel 47, stk. 2, sammenholdt med chartret artikel 52, stk. 3, og EMRK’s artikel 6, stk. 1.

Appellanterne har med det andet appelanbringende gjort gældende, at artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF) er anvendt urigtigt. Ifølge dette anbringende har Retten i den appellerede dom kvalificeret en adfærd som konkurrencebegrænsende aftaler, som ikke opfylder betingelserne herfor. Desuden har Retten ved en retsstridig tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde og bevisvurdering henført angivelige overtrædelser, begået af appellanterne, under artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF). Retten har for så vidt begået flere retlige fejl, idet den har truffet indholdsmæssigt urigtige konklusioner, gengivet beviser urigtigt, kvalificeret beviser retligt urigtigt og tilsidesat princippet om uskyldsformodning og princippet om retten til en retfærdig rettergang.

Appellanterne har som tredje appelanbringende anført, at Retten har tilsidesat det strafferetlige legalitetsprincip og væsentlighedsforbeholdet. Da Domstolen og Retten fortsat fastholder, at 10 %-grænsen i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003 (1) er et loft og ikke en øvre bøderamme, indeholder EU-retten ikke en ramme for bødeudmålingen ved overtrædelser af artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF). Fastlæggelsen af denne bøderamme er dog på grund af væsentlighedsforbeholdet alene forbeholdt lovgiver og kan ikke overlades til Kommissionen.

Appellanterne har som det fjerde appelanbringende gjort yderligere tilsidesættelser af det strafferetlige legalitetsprincip og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft gældende. Appellanterne har anført, at Retten ikke uden at begå en retlig fejl kan fastsætte en bøde uden en bøderamme. Desuden anser appellanterne den blotte efterprøvelse af, om Kommissionen har overholdt sine egne retningslinjer, for et udtryk for, at der ikke er udøvet et skøn, og dermed foreligger der en tilsidesættelse af artikel 31 i forordning nr. 1/2003. Endelig har appellanterne anført, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, da Retten har tiltrådt anvendelsen af bøderetningslinjerne af 2006 på faktiske omstændigheder, der allerede i 2005 var fuldstændigt afsluttede.

Appellanterne har som det femte og sidste appelanbringende anført, at der foreligger tilsidesættelser af proportionalitetsprincippet. Ifølge dette anbringende har Retten for det første tilsidesat chartrets artikel 49, stk. 3, idet den har fastsat en faktor på 17 % for graden af den udviste culpa samt et ekstrabeløb. For det andet har Retten som følge af den retlige fejl med hensyn til kvalificeringen af appellanternes adfærd som overtrædelser af artikel 81, stk. 1 (nu artikel 101, stk. 1, TEUF) lagt en urigtig varighed af appellanternes angivelige overtrædelse af denne bestemmelse til grund.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2003 L 1, s. 1).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 25. februar 2015 — Kawasaki Motors Europe NV mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane

(Sag C-91/15)

(2015/C 146/33)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kawasaki Motors Europe NV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst/Douane

Præjudicielt spørgsmål

Er Kommissionens forordning (EF) nr. 1051/2009 (1) af 3. november 2009 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur gyldig?

(1)  EUT L 290, s. 56.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de grande instance de Nanterre (Frankrig) den 26. februar 2015 — Saint Louis Sucre SA, der er indtrådt i rettighederne efter Saint Louis Sucre SNC mod Directeur général des douanes et droits indirects

(Sag C-96/15)

(2015/C 146/34)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Nanterre

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saint Louis Sucre SA, der er indtrådt i rettighederne efter Saint Louis Sucre SNC

Sagsøgt: Directeur général des douanes et droits indirects

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I og II, samt af fællesskabsrettens almindelige principper om forbud mod uberettiget berigelse, proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker, som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når ordningen for produktionsafgifter ikke blev videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr. 318/2006 af 20. februar 2006 (2)?

2)

 

a)

Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?

b)

Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006?

3)

Kan beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales, gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager, der lægges til grund ved besvarelsen af det andet præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af »gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den beregnes på en anden måde og hvorledes?

4)

Såfremt de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19. februar 2007om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren  (3) gyldig?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19.6.2001 om den fælles markedsordning for sukker (EFT L 178, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20.2.2006 om den fælles markedsordning for sukker (EUT L 58, s. 1).

(3)  EUT L 51, s. 17.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/29

Sag anlagt den 3. marts 2015 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-104/15)

(2015/C 146/35)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og D. Loma Osorio Lerena, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1), idet Rumænien ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge partikelforurening hidrørende fra Boşneag-bassinet, der er et areal tilhørende kobber og zink-minen Moldomin i Moldova Nouă.

—

Rumænien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den af Europa-Kommissionen anlagte sag mod Rumænien vedrører de rumænske myndigheders manglende vedtagelse af nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge partikelforurening hidrørende fra et af bundfældningsbassinerne ved en kobbermine.

Kommissionen gør gældende, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/21/EF, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre, at der spredes partikler fra overfladen af bundfældningsbassinet i Boşneag-området, der skader menneskers sundhed og miljøet. Kommissionen er af den opfattelse, at Rumænien — uanset at landet indrømmes en vis fleksibilitet med hensyn til, hvilke foranstaltninger der konkret skal vedtages — er forpligtet til at sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod enhver skadevirkning med henblik på opfyldelsen af kravene i direktivets artikel 4. Kommissionen gør endvidere gældende, at direktivets artikel 13, stk. 2, pålægger den kompetente myndighed en særlig forpligtelse til at sikre, at den erhvervsdrivende træffer passende foranstaltninger med henblik på at forebygge eller nedbringe omfanget af partikler.

Kommissionen har i det foreliggende tilfælde baseret sig på den kompetente rumænske miljøbeskyttelsesmyndigheds rapporter, oplysninger fra pressen, samt på den besvarelse, som Rumænien har afgivet i forbindelse med den administrative procedure, hvoraf det fremgår, at i der i Moldova Nouă området er en omfattende partikelforurening hidrørende fra bundfældningsbassinet i Boşneag-området, som navnlig i perioder med kraftig vind har skadelige virkninger på beboernes sundhed og miljøet.

Kommissionen gør endvidere gældende, at Rumænien ikke med rette kan gøre gældende, at der er tale om rent interne forhold — såsom privatiseringen af Moldomin og købers fremtidige miljømæssige forpligtelser — med henblik på at begrunde Rumæniens manglende opfyldelse af forpligtelserne i henhold til direktivet.

(1)  EUT L 102, s. 15.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 4. marts 2015, Kødbranchens Fællesråd som mandatar for Århus Slagtehus A/S m.fl. mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen

(Sag C-112/15)

(2015/C 146/36)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: Kødbranchens Fællesråd som mandatar for Århus Slagtehus A/S, Danish Crown A.m.b.A. Oksekødsdivisionen, Hadsund Kreaturslagteri A/S, Hjalmar Nielsens Eksportslagteri A/S, Kjellerup Eksportslagteri A/S, Mogens Nielsen Kreaturslagteri A/S og Vejle Eksportslagteri A/S

Sagsøgte

:

1.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.

Fødevarestyrelsen

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 27, stk. 4, litra a, jf. bilag VI, punkt 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 882/2004 (1) af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, fortolkes således, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af det gebyr, som opkræves fødevarevirksomhederne, er afskåret fra at medregne udgifter til løn og uddannelse af offentligt ansatte personer, som ansættes med henblik på at gennemføre en uddannelse, der opfylder kravene til »officiel medhjælper«, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (2) af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, men som ikke før deres optagelse på uddannelsen og heller ikke under deres uddannelse udfører kødkontrol?

(1)  EUT L 165, s. 1

(2)  EUT L 139, s. 206

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/30

Sag anlagt den 6. marts 2015 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-116/15)

(2015/C 146/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved F. Drexler, A. Caiola og M. Pencheva, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Den foreliggende sag forenes med den sag, der er registreret med sagsnummer C-14/15 med henblik på retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del og på dommen.

—

Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4. december 2014 om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata (1) annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentet har til støtte for søgsmålet, der er anlagt i medfør af artikel 263 TEUF, gjort to anbringender gældende.

Med det første anbringende har Parlamentet anført, at Rådet har anvendt et forkert retsgrundlag til vedtagelse af afgørelse 2014/911/EU. Inden for rammen af dette første anbringende har Parlamentet fremsat en argumentation i to dele. Parlamentet har bl.a. anført, at Rådet burde have fundet et retsgrundlag for den anfægtede afgørelse blandt bestemmelserne i TEUF, og at Rådet under alle omstændigheder henholdt sig til en ulovlig bestemmelse ved vedtagelsen af afgørelse 2014/911/EU. Rådet har således anvendt et afledt retsgrundlag, der som sådant er ulovligt i henhold til Domstolens praksis. I medfør af dette anbringende har Parlamentet fremsat en ulovlighedsindsigelse mod artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA (2).

Med det andet anbringende har Parlamentet kritiseret Rådet for at anvende en forkert beslutningsprocedure i forbindelse med vedtagelsen af nævnte afgørelse. Parlamentet har således heraf udledt en tilsidesættelse af traktaterne og en tilsidesættelse af væsentlige formskrifter.

(1)  EUT L 360, s. 28.

(2)  EUT L 210, s. 1.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/31

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 9. december 2014 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, intervenient: Europa-Kommissionen

(Sag C-507/13) (1)

(2015/C 146/38)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 359 af 7.12.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/31

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. januar 2015 — Openbaar Ministerie mod Marc Emiel Melanie De Beuckeleer, Michiel Martinus Zeeuws og Staalbeton NV/SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Recthbank van eerste aanleg te Turnhout — Belgien)

(Sag C-56/14) (1)

(2015/C 146/39)

Processprog: nederlandsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 135 af 5.5.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/32

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-116/14) (1)

(2015/C 146/40)

Processprog: portugisisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 135 af 5.5.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/32

Kendelse afsagt Domstolens præsident den 23. januar 2015 — Facet SA mod Jean Henri (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d'instance de Dieppe — Frankrig)

(Sag C-225/14) (1)

(2015/C 146/41)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 223 af 14.7.2014.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/32

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. januar 2015 — Europa-Kommissionen mod Irland, intervenient: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-236/14) (1)

(2015/C 146/42)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 212 af 7.7.2014. 1.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/32

Kendelse afsagt Domstolens præsident den 14. januar 2015 — Dagmar Wedel og Rudi Wedel mod Condor Flugdienst GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Rüsselsheim — Tyskland)

(Sag C-412/14) (1)

(2015/C 146/43)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 488 af 15.12.2015.

Retten

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/33

Rettens dom af 17. marts 2015 — Pollmeier Massivholz mod Kommissionen

(Sag T-89/09) (1)

((Statsstøtte - statslige foranstaltninger vedrørende oprettelsen af et savværk i delstaten Hessen - annullationssøgsmål - skrivelse adresseret til klagerne - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - ingen indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - alvorlige vanskeligheder - beregning af støtteelementet i offentlige garantier - Kommissionens meddelelse om statsstøtte i form af garantier - kriseramt virksomhed - salg af en offentligt ejet grund - ret til forsvar - begrundelsespligt))

(2015/C 146/44)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Pollmeier Massivholz GmbH & Co. KG (Creuzburg, Tyskland) (først ved advokaterne J. Heithecker og F. von Alemann, dernæst ved J. Heithecker)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Land Hessen (Tyskland) (ved advokaterne U. Soltész og P. Melcher)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens beslutning K(2008) 6017 endelig af 21. oktober 2008, statsstøtte N 512/2007 — Tyskland, Abalon Hardwood Hessen GmbH, dels af beslutningen, der angiveligt er indeholdt i Kommissionens skrivelse D/55056 af 15. december 2008, vedrørende statsstøttesag CP 195/2007 — Abalon Hardwood Hessen GmbH.

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning K(2008) 6017 endelig af 21. oktober 2008, statsstøtte N 512/2007 — Tyskland, Abalon Hardwood Hessen GmbH, annulleres, for så vidt som den fastslår, at de af Land Hessen stillede garantier ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Pollmeier Massivholz GmbH & Co. KG bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens og Land Hessens omkostninger.

4)

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af Pollmeier Massivholz’ omkostninger.

5)

Land Hessen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 129 af 6.6.2009.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/34

Rettens dom af 18. marts 2015 — Cahier m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - forbud mod, at producenter af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, selv destillerer alkohol af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, og som er produceret i overskud i forhold til den normalt fremstillede mængde - de nationale myndigheders anvendelse af denne lovgivning))

(2015/C 146/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Jean-Marie Cahier (Montchaude, Frankrig) og de andre sagsøgere, hvis navne figurerer i bilaget til dommen (ved advokat C.-É. Gudin)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (i sagerne T-195/11 og T-458/11 først ved É. Sitbon og P. Mahnič Bruni, derefter ved É. Sitbon og S. Barbagallo, i sag T-448/12 først ved E. Karlsson og É. Sitbon, derefter ved E. Karlsson og A. Westerhof Löfflerová og endelig ved E. Karlsson og S. Barbagallo, og i sag T-41/13 ved S. Barbagallo og E. Karlsson, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (i sag T-195/11 først ved D. Bianchi, B. Schima og M. Vollkommer, derefter ved D. Bianchi og B. Schima, i sag T-458/11 ved B. Schima, i sag T-448/12 ved I. Galindo Martin og B. Schima, og i sag T-41/13 først ved A. Marcoulli og B. Schima, derefter ved D. Bianchi, B. Schima og A. Marcoulli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgerne har nedlagt påstand om erstatning for den skade, som de hævder at have lidt som følge af den retsforfølgelse og de domme, de er blevet genstand for i Frankrig med den begrundelse, at de i forskellige produktionsår ikke havde overholdt den obligatoriske ordning om destillation, som er fastsat i artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179, s. 1), og gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1493/1999 for så vidt angår markedsmekanismer (EFT L 194, s. 45).

Konklusion

1)

Sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13 forenes med henblik på denne dom.

2)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

3)

Jean-Marie Cahier og de andre sagsøgere, hvis navne figurerer i bilaget til dommen, bærer deres egne omkostninger i forbindelse med hovedsagen og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4)

Jean-Marie Cahier og de andre sagsøgere i sag T-195/11 bærer omkostningerne i forbindelse med sag T-195/11 R om foreløbige forholdsregler.

5)

Den Franske Republik bærer sine egne sagsomkostninger.

(1)  EUT C 173 af 11.6.2011.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/34

Rettens dom af 17. marts 2015 — Spa Monopole mod KHIM — South Pacific Management (Manea Spa)

(Sag T-611/11) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Manea Spa - ældre Benelux-ord mærker og -figurmærke SPA og ældre Benelux-ordmærke LES THERMES DE SPA - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 146/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved advokaterne L. De Brouwer, E. Cornu og E. De Gryse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: South Pacific Management (Papeete, Tahiti, Frankrig) (ved advokaterne S. de La Marnierre og E. Landon)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1176/2010-1 og R 1886/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV og South Pacific Management

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 8. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1176/2010-1 og R 1886/2010-1) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret og South Pacific Management bærer deres egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV.

(1)  EUT C 32 af 4.2.2012.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/35

Rettens dom af 18. marts 2015 — IDT Biologika mod Kommissionen

(Sag T-30/12) (1)

((Offentlige vareindkøbskontrakter - udbudsprocedure - levering af rabiesvacciner til Serbien - afvisning af en tilbudsgivers bud - tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - udvælgelseskriterier - åbenbart urigtigt skøn))

(2015/C 146/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: IDT Biologika GmbH (Dessau-Roßlau, Tyskland) (først ved advokaterne R. Gross og T. Kroupa, derefter ved advokaterne R. Gross og A. Mekdam)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 5. oktober 2011 af Den Europæiske Unions delegation i Republikken Serbien (EUT 2011/S 222-359832), hvorved kontrakten vedrørende EuropeAid/130686/C/SUP/RS om levering af en rabiesvaccine til brug for vaccineringskampagner i Serbien blev tildelt et konsortium under ledelse af selskabet Bioveta a.s., og hvorved sagsøgerens bud blev afvist.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

IDT Biologika GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 89 af 24.3.2012.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/36

Rettens dom af 17. marts 2015 — RFA International mod Kommissionen

(Sag T-466/12) (1)

((Dumping - import af ferrosilicium med oprindelse i Rusland - afslag på anmodninger om tilbagebetaling af betalt antidumpingtold - fastsættelse af eksportprisen - én økonomisk enhed - fastsættelse af dumpingmargenen - anvendelse af en anderledes metode end den, der blev benyttet ved den oprindelige undersøgelse - ændring i omstændighederne - artikel 2, stk. 9, og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009))

(2015/C 146/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: RFA International, LP(Calgary, Canada) (ved advokat B. Evtimov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2012) 5577 endelig, K(2012) 5585 endelig, K(2012) 5588 endelig, K(2012) 5595 endelig, K(2012) 5596 endelig, K(2012) 5598 endelig og K(2012) 5611 endelig af 10. august 2012 vedrørende anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtold betalt på import af ferrosilicium med oprindelse i Rusland, for så vidt som der ved disse afgørelser meddeles afslag på tilbagebetaling af betalt antidumpingtold, med undtagelse af den antidumpingtold, i forhold til hvilken anmodningen er blevet afvist fra realitetsbehandling på grund af udløbet af den lovbestemte frist.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

RFA International, LP betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 389 af 15.12.2012.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/36

Rettens dom af 18. marts 2015 — Naazneen Investments mod KHIM — Energy Brands (SMART WATER)

(Sag T-250/13) (1)

((EF-varemærker - fortabelsessag - EF-ordmærket SMART WATER - reel brug - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 146/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Naazneen Investments Ltd (Limassol, Cypern) (ved advokaterne P. Goldenbaum, I. Rohr og T. Melchert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Energy Brands, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz og solicitor D. Stone)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. februar 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1101/2011-2) vedrørende en fortabelsesssag mellem Energy Brands, Inc. og Naazneen Investments Ltd

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Naazneen Investments Ltd betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 207 af 20.7.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/37

Rettens dom af 18. marts 2015 — Intermark mod KHIM — Coca Cola (RIENERGY Cola)

(Sag T-384/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket RIENERGY Cola - de ældre EF-figur- og EF-ordmærker Coca-Cola og COCA COLA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 146/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgt: Intermark Srl (Stei, Rumænien) (først ved advokat Á. László, derefer ved advokat B. Bozóki)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved A. Pohlmann, derefter ved M. Fischer, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: The Coca-Cola Company (Atlanta, Georgia, Forenede Stater) (ved advokat L. Alonso Domingo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. maj 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1116/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem The Coca-Cola Company og Intermark Srl

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Intermark Srl betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 260 af 7.9.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/38

Rettens dom af 19. marts 2015 — Chin Haur Indonesia mod Rådet

(Sag T-412/13) (1)

((Dumping - import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien - udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes over for importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte denne import - omgåelse - manglende samarbejde - artikel 13 og 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 - begrundelsespligt - fejlvurdering))

(2015/C 146/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chin Haur Indonesia, PT (Tangerang, Indonesien) (ved advokaterne T. Müller-Ibold og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Bierwagen)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og M. França, som befuldmægtigede) og Maxcom Ltd (Plovdiv, Bulgarien) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (EUT L 153, s. 1),

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører Chin Haur Indonesia, PT.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler Chin Haur Indonesias omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

3)

Kommissionen og Maxcom bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/38

Rettens dom af 19. marts 2015 — City Cycle Industries mod Rådet

(Sag T-413/13) (1)

((Dumping - import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien - udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes over for importen af cykler med oprindelse i Kina, til også at omfatte denne import - omgåelse - manglende samarbejde - artikel 13 og 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 - begrundelsespligt - fejlvurdering))

(2015/C 146/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: City Cycle Industries (Colombo, Sri Lanka) (ved advokaterne T. Müller Ibold og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne R. Bierwagen og C. Hipp)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland M. França, befuldmægtiget) og Maxcom Ltd (Plovdiv, Bulgarien) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (EUT L 153, s. 1).

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29. maj 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører City Cycle Industries.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler City Cycle Industries omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

3)

Kommissionen og Maxcom bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/39

Sag anlagt den 12. februar 2015 — Alsharghawi mod Rådet

(Sag T-66/15)

(2015/C 146/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bashir Saleh Bashir Alsharghawi (Johannesburg, Sydafrika) (ved advokat É. Moutet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rådet har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af EUF-traktaten, idet det ikke har foretaget en fornyet vurdering af sagsøgerens situation.

—

Rådet pålægges at foretage en fornyet vurdering af sagsøgerens situation.

—

Rådet tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende, som vedrører den omstændighed, at Rådet har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af Den Europæiske Unions lovgivning og retspraksis, idet det ikke har efterkommet sagsøgerens anmodning om at foretage en fornyet vurdering.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/40

Sag anlagt den 18. februar 2015 — KENUP Foundation m.fl. mod EIT

(Sag T-76/15)

(2015/C 146/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: KENUP Foundation (Kalkara, Malta), Candena GmbH (Lüneburg, Tyskland), Center odličnosti za biosenzoriko, instrumentacijo in procesno kontrolo (CO BIK) (Ajdovščina, Slovenien), Evotec AG (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne U. Soltész, C. Wagner og H. Weiß)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Sagsøgernes påstande

—

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis afgørelser af 9. december 2014 om udpegning af videns- og innovationsfællesskaberne (02008.EIT.2014.I.EIT.GB) og om afvisning af KENUP’s forslag, som meddelt ved skrivelse af 10. december 2014 (012234.EIT.D.2014.MK), annulleres.

—

EIT tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført ni anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at de anfægtede afgørelser om afvisning af KENUP’s forslag ikke blev truffet af det kompetente EU-organ.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at EIT undlod at følge den gældende udvælgelsesprocedure ved vedtagelsen af de anfægtede afgørelser.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at EIT undlod at give en begrundelse ved ikke at underrette sagsøgerne om afgørelsen om udpegningen.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den vurdering af KENUP’s forslag, der blev gennemført af EIT’s eksterne eksperter, tilsidesætter ligebehandlingsprincippet.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at den vurdering af KENUP’s forslag, der blev gennemført af EIT’s eksterne eksperter, tilsidesætter gennemsigtighedsprincippet og begrundelsespligten.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at den vurdering af KENUP’s forslag, der blev gennemført af EIT’s eksterne eksperter, tilsidesætter bestemmelserne om etisk gennemgang i forordningen om deltagelse i Horisont 2020.

7.

Med det syvende anbringende gøres det gældende, at den vurdering af KENUP’s forslag, der blev gennemført af EIT’s eksterne eksperter, rummer åbenbare fejl i bedømmelsen af forslaget.

8.

Med det ottende anbringende gøres det gældende, at EIT’s bestyrelses eksperter og medlemmer, der var involveret i den udvælgelsesprocedure, som førte til de anfægtede afgørelser, var i en position, der bragte deres interesser i konflikt med Den Europæiske Unions interesser.

9.

Med det niende anbringende gøres det gældende, at EIT’s 2014-indkaldelse til videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) tilsidesætter de procedureregler, der regulerer udvælgelsesproceduren for VIF'er.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/41

Sag anlagt den 6. marts 2015 — Slovenien mod Kommissionen

(Sag T-118/15)

(2015/C 146/55)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Republikken Slovenien (ved statsadvokat L. Bembič)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/950/EU af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135) (EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den vedrører Republikken Slovenien, dvs. hvad angår den finansielle korrektion på 8 7 00  815,25 EUR, som blev fastsat på grund af en uregelmæssighed for regnskabsåret 2009 vedrørende foranstaltningen, Sukkeromstruktureringsfonden.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Subsidiært, såfremt Retten ikke tiltræder Republikken Sloveniens ovenfor fremsatte påstand:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/950/EU af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135) (EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den vedrører Republikken Slovenien, dvs. hvad angår den finansielle korrektion på 8 7 00  815,25 EUR, som blev foreskrevet på grund af en uregelmæssighed for regnskabsåret 2009 vedrørende foranstaltningen, Sukkeromstruktureringsfonden, med det beløb, der overstiger 4 3 50  407,62 EUR.

—

Hver af parterne bærer deres egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende: urigtig anvendelse af TEUF eller af en retsregel vedrørende anvendelsen heraf, åbenbart urigtigt skøn, manglende begrundelse af afgørelsen og tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet.

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt konstaterede, at siloerne var en integreret del af produktionsanlæggene, og at sagsøgeren derfor skulle nedrive dem i henhold til den samlede omstruktureringsplan.

2.

Andet anbringende: tilsidesættelse af legalitetsprincippet og af princippet om loyalt samarbejde samt tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af tiltroen til retsreglerne (den berettigede forventning) og af princippet patere legem quam ipse fecisti

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at den omtvistede finansielle korrektion og søgsmålet vedrørende den anfægtede afgørelse ikke ville være opstået, hvis Kommissionen inden den 8. august 2008 — den dag, hvor sagsøgeren godkendte en ændring til omstruktureringsplanen hvad angår vedligeholdelsen af siloerne — havde besvaret sagsøgerens skriftlige forespørgsel om vedligeholdelsen af bestemte bygninger, hvis Kommissionen havde ændret og indarbejdet forordning (EF) nr. 968/2006 (1), hvis Kommissionen efter at have modtaget meddelelsen om ændringen af omstruktureringsplanen havde oplyst sagsøgeren om den påståede uregelmæssighed vedrørende siloerne, eller hvis Kommissionen skriftligt havde oplyst alle medlemsstaterne om, hvordan de uklare bestemmelser i den pågældende lovgivning skulle fortolkes.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 968/2006 af 27.6.2006 om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab (EUT L 176, s. 32).

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/42

Rettens kendelse af 5. marts 2015 — Générations futures mod Kommissionen

(Sag T-458/12) (1)

(2015/C 146/56)

Processprog: fransk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 389 af 15.12.2012.

Retten for EU-Personalesager

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/43

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 17. marts 2015 — AX mod ECB

(Sag F-73/13) (1)

((Personalesag - ECB’s ansatte - disciplinær forfølgning - disciplinær sanktion - afskedigelse - ret til forsvar - aktindsigt i disciplinærsagen - aktindsigt i oplysninger og dokumenter vedrørende andre tjenestegrene - rimelig frist - lovligheden af disciplinærudvalgets sammensætning - disciplinærudvalgets rådgivende rolle - skærpelse af sanktionen i forhold til den anbefalede sanktion - begrundelsespligt - ledelsen af en tjenestegren - åbenbart urigtigt skøn - sanktions proportionalitet - formildende omstændigheder - skærpende omstændigheder - ulovlighedsindsigelse))

(2015/C 146/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AX (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved M. López Torres og E. Carlini, som befuldmægtigede, og advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at afskedige sagsøgeren efter en disciplinær forfølgning iværksat på grund af en alvorlig fejl og påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Konklusion

1)

Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)

AX bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 274 af 21.9.2013.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/43

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 5. marts 2015 — Gyarmathy mod FRA

(Sag F-97/13) (1)

((Personalesag - ansatte ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder - midlertidigt ansatte - ansættelse - stillingsopslag - afslag på en ansøgning))

(2015/C 146/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Valéria Anna Gyarmathy (Györ, Ungarn) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (ved M. Kjærum, som befuldmægtiget, og advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at udnævne en anden ansøger til en stilling som »Senior Programme Manager« og om ikke at udnævne sagsøgeren til den anden stilling, der var nævnt i stillingsopslaget.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder frifindes.

2)

Valéria Anna Gyarmathy bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 85 af 22.3.2014, s. 26.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/44

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 — Rajala mod KHIM

(Sag F-24/14) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - bedømmelsesrapport - samlet bedømmelse af præstationerne - sammenhæng))

(2015/C 146/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tuula Rajala (El Campello, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Paolacci, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012

Konklusion

1)

KHIM frifindes.

2)

Tuula Rajala bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

3)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Tuula Rajala afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 175 af 10.6.2014, s. 55.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/45

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 18. marts 2015 — DK mod EEAS

(Sag F-27/14) (1)

((Personalesag - EEAS’s personale - tjenestemænd - disciplinær procedure - fjernelse fra tjenesten uden nedsættelse af pensionsrettigheder - artikel 25 i bilag IX til vedtægten - verserende retsforfølgning - fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, der er forelagt ansættelsesmyndigheden og kriminalretten))

(2015/C 146/60)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: DK (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og M. Silva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen, hvorved sagsøgeren blev fjernet fra tjenesten uden nedsættelse af hendes pensionsrettigheder med virkning fra den 1. februar 2014, som følge af en disciplinærsag, der blev indledt efter at sagsøgeren af de nationale myndigheder var blevet sigtet for bedrageri i forbindelse med europæiske offentlige kontrakter, dokumentfalsk, hvidvaskning og korruption

Konklusion

1)

Afgørelsen af 16. januar 2011, hvorved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil fjernede DK fra tjenesten uden at nedsætte hendes pensionsrettigheder, annulleres.

2)

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil bærer sine egne omkostninger og betaler de af DK afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 184 af 16.6.2014, s. 43.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/45

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 — Ribeiro Sinde Monteiro mod EEAS

(Sag F-51/14) (1)

((Personalesag - EEAS’s personale - tjenestemænd - forfremmelse - vedtægtens artikel 43 og 45, stk. 1 - sammenligning af fortjenesterne for de forfremmelsesværdige tjenestemænd - tjenestemænd foreslået af EEAS’s tjenestegrene og ikke-foreslåede tjenestemænd - hensyntagen til bedømmelsesrapporterne - udelukkende skriftlige bedømmelser))

(2015/C 146/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Manuel Jaime Ribeiro Sinde Monteiro (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne D. de Abreau Caldas, M. de Abreu Caldas og J.-N. Louis, dernæst ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og M. Silva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til AST 3 i forfremmelsesåret 2013 og om tilkendelse af erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden ved Tjenesten for EU's Optræden Udadtil den 9. oktober 2013 om udfærdigelse af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2013, annulleres, for så vidt som Manuel Jaime Ribeiro Sinde Monteiro ikke er opført herpå.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om den øvrige del af søgsmålet.

3)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bærer sine egne omkostninger og betaler de af Manuel Jaime Ribeiro Sinde Monteiro afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 292 af 1.9.2014, s. 62.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/46

Personalerettens dom (en enkelt dommer) af 24. marts 2015 — Maggiulli mod Kommission

(Sag F-61/14) (1)

((Personalesag - forfremmelse - forfremmelsesåret 2013 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - sammenligning af fortjenester))

(2015/C 146/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Carola Maggiulli (Bruxelles, Belgien) (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 13 i forfremmelsesåret 2013.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Carola Maggiulli bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 421 af 24.11.2014, s. 61.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/47

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-58/13) (1)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 146/63)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat A)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om erstatning som følge af den omstændighed, at sagsøgte skulle have fremsendt en skrivelse vedrørende sagsøgeren til en advokat, der ikke repræsenterede sagsøgeren, og derfor tilsidesatte sagsøgerens ret til respekt for privatliv

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-58/13, Marcuccio mod Kommissionen.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 352 af 30.11.2013, s. 26.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/47

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-62/13) (1)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 146/64)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat A.)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at iværksætte en indeholdelse på 500 EUR og fem indeholdelser af 504,67 EUR i sagsøgerens invalidepension, henholdsvis for månederne juli-december 2012.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-62/13, Marcuccio mod Kommissionen.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 352 af 30.11.2013, s. 26.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/48

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-65/13) (1)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 146/65)

Processprog: italien

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat A.)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning til Kommissionen om, at sidstnævnte betaler ham et beløb på 10  000 EUR som følge af det tab, han angiveligt har lidt ved fremsendelsen af en skrivelse, hvori han bl.a. fik meddelelse om, at Kommissionen har modregnet hans krav om godtgørelse af de sagsomkostninger, som Kommissionen var blevet dømt til at betalt, med de beløb, som han skyldte til Kommissionen.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-65/13, Marcuccio mod Kommissionen.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 377 af 21.12.2013, s. 24.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/48

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-89/13) (1)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 146/66)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat A.)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage tre indeholdelser à 504,67 EUR i sagsøgerens invalidepension, henholdsvis for månederne januar — marts 2013.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-89/13, Marcuccio mod Kommissionen

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 24 af 25.1.2014, s. 39.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/49

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 19. marts 2015 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-90/13) (1)

((Partsrepræsentants udelukkelse fra retsforhandlingerne - ingen udpegning af en ny repræsentant - sagsøgeren ophørt med at besvare Personalerettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse))

(2015/C 146/67)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricasse, Italien) (ved advokat A.)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelserne om afslag på sagsøgerens ansøgninger om erstatning som følge af den omstændighed, at sagsøgte skulle have fremsendt en skrivelse vedrørende sagsøgeren til en advokat, der ikke repræsenterede sagsøgeren, og dermed tilsidesatte sagsøgerens ret til respekt for privatliv.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag F-90/13, Marcuccio mod Kommissionen.

2)

Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 24 af 25.1.2014, s. 40.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/49

Sag anlagt den 17. februar 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-28/15)

(2015/C 146/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved J.-N. Louis og N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den endelige afgørelse om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 19. juni 2014 om fastsættelse af beregningen af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har erhvervet før sin tiltrædelse af tjenesten i Kommissionen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/50

Sag anlagt den 17. februar 2015 — ZZ mod fællesforetagendet ECSEL

(Sag F-29/15)

(2015/C 146/69)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat Vasileios A.Christianos)

Sagsøgt: Fællesforetagendet ECSEL

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Erstatning af det ikke-økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af de af sagsøgte begåede ulovligheder i forbindelse med udfærdigelsen af hans bedømmelsesrapport for 2012.

Sagsøgerens påstande

—

Fællesforetagendet ECSEL tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved samtlige de ulovlige akter, der er omhandlet i stævningen, ved at betale sagsøgeren et beløb på fyrre tusinde euros (40  000 EUR), med tillæg af renter fra dommens afsigelse og indtil fuldstændig betaling sker.

—

Fællesforetagendet ECSEL tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/50

Sag anlagt den 20. februar 2015 — ZZ mod EEAS

(Sag F-30/15)

(2015/C 146/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen truffet til opfyldelse af Personalerettens dom om annullation af 26. februar 2014 i sag F-53/13, Diamantopoulos mod EEAS, om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2012, og påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at afgørelsen af 29. april 2014 om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2012, er ulovlig.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 25  000 EUR.

—

EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/51

Sag anlagt den 23. februar 2015 — ZZ mod Rådet

(Sag F-31/15)

(2015/C 146/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Verlardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af sagsøgerens pensionsopgørelse for maj 2014, for så vidt som den indeholder en pensionstilpasning på 0 % for 2011 og på 0,8 % for 2012, og påstand om erstatning for det økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af de anfægtede afgørelser og, om fornødent, af afgørelserne om afslag på klagerne.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale ham de lønrestancer, der svarer til en tilpasning af hans løn og pension på 1,7 % i 2011 og 2012, i erstatning for det økonomiske tab, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, forhøjet med 2 procentpoint, fra den dato, hvor der afsiges dom i sagen.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/51

Sag anlagt den 23. februar 2015 — ZZ m.fl. mod Rådet

(Sag F-32/15)

(2015/C 146/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af sagsøgernes lønsedler og pensionsopgørelser for maj 2014, for så vidt som de indeholder tilpasninger på 0 % for 2011 og på 0,8 % for 2012, og påstand om erstatning for det økonomiske tab, der angiveligt er lidt

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af de anfægtede afgørelser og, om fornødent, af afgørelserne om afslag på klagerne.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale dem de lønrestancer, der svarer til en tilpasning af deres løn og pension på 1,7 % i 2011 og 2012, i erstatning for det økonomiske tab, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats, forhøjet med 2 procentpoint, fra den 1. juli 2011 og fra den 1. juli 2012.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/52

Sag anlagt den 24. februar 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-35/15)

(2015/C 146/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat C. Huglo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at imødekomme den ansøgning om bistand, som sagsøgeren indgav, da han blev sigtet for underslæb af midler fra fællesskabsbudgettet.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. november 2014, modtaget den 3. december 2014, om afslag på klage nr. R/865/14, indgivet af sagsøgeren den 5. august 2014.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 17  242,51 EUR, eller et beløb efter Personalerettens skøn.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 3  000 EUR til dækning af omkostninger, der ikke kan erstattes, og sagsomkostninger, eller et beløb efter Personalerettens skøn.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/52

Sag anlagt den 27. februar 2015 — ZZ og ZZ mod Domstolen

(Sag F-36/15)

(2015/C 146/74)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ og ZZ (ved advokaterne J.-N. Louis, R. Metz, N. de Montigny, D. Verbeke og T. Van Lysebeth)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Domstol

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelserne om fastsættelse af sagsøgernes ret til godtgørelse af årlige rejseudgifter i medfør af artikel 8 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af sagsøgernes lønsedler for juli 2014, for så vidt som der heri for første gang sker anvendelse af artikel 8 i bilag VII til vedtægten, i den affattelse, der har været gældende siden den 1. januar 2014, med henblik på fastsættelse af godtgørelsen af deres rejseudgifter.

—

Den Europæiske Unions Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/53

Kendelse afsagt af Personaleretten den 24. marts 2015 — BU mod EMA

(Sag F-97/14) (1)

(2015/C 146/75)

Processprog: fransk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 7 af 12.1.2015, s. 50.