ISSN 1977-0871 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
58. årgang |
Indhold |
Side |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Den Europæiske Unions Domstol |
|
2015/C 107/01 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende |
|
|
DA |
På grund af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed kan enkelte af denne udgaves informationer ikke længere offentliggøres. Derfor er der offentliggjort en ny autentisk udgave. |
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Den Europæiske Unions Domstol
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/1 |
Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende
(2015/C 107/01)
Seneste offentliggørelse
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige på:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Øvrige meddelelser
RETSLIGE PROCEDURER
Domstolen
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. februar 2015 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-172/13) (1)
((Traktatbrud - artikel 49 TEUF - EØS-aftalens artikel 31 - selskabsskat - selskabskoncerner - koncernlempelse - overførsel af underskud, der er lidt i et ikke-hjemmehørende datterselskab - betingelser - den dato, hvor den endelige karakter af det ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud fastlægges))
(2015/C 107/02)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og R. Lyal, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Kaye, S. Brighouse og A. Robinson, som befuldmægtigede, bistået af D. Ewart, QC, og barrister S. Ford)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Forbundsrepublikken Tyskland (ved: T. Henze og K. Petersen, som befuldmægtigede), Kongerige Spanien (ved: A. Rubio González og A. Gavela Llopis, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved: M.K. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved: S. Hartikainen, som befuldmægtiget)
Konklusion
1) |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland frifindes. |
2) |
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
3) |
Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/3 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. januar 2015 — T-Mobile Austria GmbH mod Telekom-Control-Kommission (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-282/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/20/EF - artikel 5, stk. 6 - brugsret til radiofrekvenser og numre - direktiv 2002/21/EF - artikel 4, stk. 1 - ret til domstolsprøvelse af en national tilsynsmyndigheds afgørelse - begrebet »virksomhed, der er berørt af en afgørelse truffet af en national tilsynsmyndighed« - artikel 9b - overdragelse af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser - omfordeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser efter to virksomheders fusion))
(2015/C 107/03)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: T-Mobile Austria GmbH
Sagsøgt: Telekom-Control-Kommission
Procesdeltagere: Hutchison Drei Austria Holdings GmbH, tidligere Hutchison 3G Austria Holdings GmbH, Hutchison Drei Austria GmbH, tidligere Hutchison 3G Austria GmbH og Orange Austria Telecommunication GmbH, Stubai SCA, Orange Belgium SA, A1 Telekom Austria AG og Bundesministerin für Verkehr, Innovation und Technologie
Konklusion
Artikel 4, stk. 1, og artikel 9b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, og artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, skal fortolkes således, at en virksomhed under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan karakteriseres som en berørt person som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, når denne virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, er en konkurrent til den virksomhed eller de virksomheder, der er part i en i denne artikel 5, stk. 6, foreskrevet godkendelsesprocedure vedrørende overdragelse af brugsrettigheder til radiofrekvenser og adressater for den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse, og når denne afgørelse vil kunne have en indvirkning på den førstnævnte virksomheds stilling på markedet.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/4 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. januar 2015 — Harald Kolassa mod Barclays Bank plc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)
(Sag C-375/13) (1)
((Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 44/2001 - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forbrugeraftaler - forbruger bosiddende i en medlemsstat, som har købt værdipapirer udstedt af en bank etableret i en anden medlemsstat gennem en mægler etableret i en tredje medlemsstat - kompetence til at træffe afgørelse i sager anlagt mod den bank, der har udstedt værdipapirerne))
(2015/C 107/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Handelsgericht Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Harald Kolassa
Sagsøgt: Barclays Bank plc
Konklusion
1) |
Artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en sagsøger, der som forbruger har erhvervet en ihændehaverobligation fra en erhvervsdrivende tredjemand, uden at der er indgået en aftale mellem den pågældende forbruger og udstederen af denne obligation, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, ikke under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kan påberåbe sig den i denne bestemmelse fastsatte kompetence med henblik på en sag, der er anlagt mod denne udsteder og baseret på lånebetingelserne, tilsidesættelse af oplysnings- og kontrolforpligtelser samt prospektansvaret. |
2) |
Artikel 5, nr. 1), litra a), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at en sagsøger, der har erhvervet en ihændehaverobligation fra en tredjemand, uden at udstederen heraf frivilligt har påtaget sig en forpligtelse over for sagsøgeren, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, ikke under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kan påberåbe sig den i denne bestemmelse fastsatte kompetence med henblik på en sag, der er anlagt mod denne udsteder og baseret på lånebetingelserne, tilsidesættelse af oplysnings- og kontrolforpligtelser samt prospektansvaret. |
3) |
Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en sag med påstand om ansvar for udstederen af et certifikat på grund af prospektet herom og tilsidesættelse af andre forpligtelser til oplysning, der påhviler denne udsteder, for så vidt som dette ansvar ikke henhører under sager om kontraktansvar i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte forordnings artikel 5, nr. 1). I henhold til nr. 3) i samme artikel 5 er retterne på det sted, hvor sagsøgeren har sin bopæl, kompetente på grundlag af skadens indtræden til at træffe afgørelse i en sådan sag, bl.a. når den hævdede skade direkte sker på sagsøgerens bankkonto i en bank etableret inden for disse retters jurisdiktion. |
4) |
Der skal ikke inden for rammerne af prøvelsen af kompetencen efter forordning nr. 44/2001 iværksættes en omfattende bevisførelse for omtvistede faktiske omstændigheder, som er relevante både for kompetencespørgsmålet og for spørgsmålet om det rejste kravs eksistens. Den ret, for hvem søgsmålet er indbragt, kan imidlertid undersøge sin internationale kompetence i lyset af alle de oplysninger, som den råder over, herunder i givet fald sagsøgtes anfægtelser. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/5 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015 — Vasiliki Balazs mod Casa Judeţeană de Pensii Cluj (C-401/13) og Casa Judeţeană de Pensii Cluj mod Attila Balazs (C-432/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)
(Forenede sager C-401/13 og C-432/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 7, stk. 2, litra c) - anvendeligheden af overenskomsterne om social sikring mellem medlemsstater - tilbagevendt flygtning, der stammer fra en medlemsstat - ansættelsesperioder, der er tilbagelagt på en anden medlemsstats område - ansøgning om tildeling af en alderdomsydelse - afslag))
(2015/C 107/05)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Vasiliki Balazs (C-401/13) og Casa Judeţeană de Pensii Cluj (C-432/13)
Sagsøgte: Casa Judeţeană de Pensii Cluj (C-401/13) og Attila Balazs (C-432/13)
Konklusion
Artikel 7, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at en bilateral aftale om sociale sikringsydelser til statsborgere i en af signatarstaterne, som har haft status som politiske flygtninge på den anden signatarstats område, der er indgået på et tidspunkt, hvor den ene af de to signatarstater endnu ikke var tiltrådt Unionen, og ikke er opført i bilag III til denne forordning, ikke finder anvendelse i en situation med politiske flygtninge, der er vendt tilbage til deres oprindelsesstat inden indgåelsen af den bilaterale aftale og ikrafttrædelsen af den nævnte forordning.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. januar 2015 — ÖBB Personenverkehr AG mod Gotthard Starjakob (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-417/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a) - artikel 6, stk. 1 - forskelsbehandling på grundlag af alder - national lovgivning, hvorefter medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på fastlæggelse af lønnen betinges af en forlængelse af oprykningsfristerne - begrundelse - egnethed til at nå det tilsigtede mål - mulighed for at anfægte forlængelsen af oprykningsfristerne))
(2015/C 107/06)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ÖBB Personenverkehr AG
Sagsøgt: Gotthard Starjakob
Konklusion
1) |
EU-retten og navnlig artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der med henblik på at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør tager hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men som samtidig indeholder en regel, der reelt kun finder anvendelse på de ansatte, der er udsat for denne forskelsbehandling, og som forlænger den periode, der kræves for oprykning på hvert af de tre første løntrin, med ét år, og herved definitivt opretholder en forskelsbehandling på grund af alder. |
2) |
EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78, skal fortolkes således, at en national lovgivning, der tilsigter at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør, ikke nødvendigvis skal gøre det muligt for en ansat, hvis tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år ikke er blevet medregnet ved beregningen af hans oprykning, at opnå en økonomisk kompensation, der svarer til udbetalingen af forskellen mellem den løn, han ville have oppebåret, hvis der ikke var sket en sådan forskelsbehandling, og den løn, han faktisk har oppebåret. Ikke desto mindre gælder, at i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede og så længe der ikke er vedtaget et system, der afskaffer forskelsbehandlingen på grund af alder på en måde, der er i overensstemmelse med det i direktiv 2000/78 fastsatte, indebærer en genindførelse af ligebehandling, at de ansatte, hvis erfaring, om end kun delvist, er opnået inden det fyldte 18. år, indrømmes de samme fordele som dem, de ansatte, der, efter at have opnået denne alder, har opnået en erfaring af samme karakter og af sammenlignelig varighed, har kunnet nyde godt af for så vidt angår såvel hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år som oprykning i løntrin. |
3) |
EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver med henblik på hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, fastsætter en samarbejdsforpligtelse, i henhold til hvilken den ansatte skal stille den for de nævnte perioder relevante dokumentation til rådighed for sin arbejdsgiver. Ikke desto mindre udgør den omstændighed, at en ansat nægter at samarbejde med henblik på anvendelsen af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, der er i strid med direktiv 2000/78, samt hans søgsmål med henblik på at opnå en betaling, der har til formål at genindføre ligebehandlingen i forhold til de ansatte, der, efter at have opnået denne alder, har opnået en erfaring af samme karakter og af sammenlignelig som hans egen, ikke et retsmisbrug. |
4) |
Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for, at en national forældelsesfrist for rettigheder, der støttes på EU-retten, begynder at løbe før tidspunktet for Domstolens afsigelse af en dom, som har afklaret retsstillingen på området. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/6 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015 — Art & Allposters International BV mod Stichting Pictoright (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-419/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - immaterialrettigheder - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - artikel 4 - retten til spredning - udtømningsprincippet - begrebet »genstand« - overførsel på lærred af billedet af et beskyttet værk fra en plakat - ændring af medium - påvirkning af udtømningen))
(2015/C 107/07)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Art & Allposters International BV
Sagsøgt: Stichting Pictoright
Konklusion
Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at reglen om udtømning af spredningsretten ikke finder anvendelse i en situation, hvor en reproduktion af et beskyttet værk efter at have været markedsført i Den Europæiske Union med samtykke fra indehaveren af ophavsretten har været genstand for en udskiftning af sit medium, såsom overførslen på et lærred af denne reproduktion på en plakat, og på ny bringes i omsætning i sin nye form.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/7 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015 — Pez Hejduk mod EnergieAgentur.NRW GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handelsgericht Wien — Østrig)
(Sag C-441/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 5, nr. 3) - specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt - ophavsret - ikke-fysisk indhold - offentliggørelse på websted - fastlæggelse af stedet for skadetilføjelsen - kriterier))
(2015/C 107/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Handelsgericht Wien
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pez Hejduk
Sagsøgt: EnergieAgentur.NRW GmbH
Konklusion
Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at i tilfælde af en påstået krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, der er sikret af den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, er denne ret i medfør af det sted, hvor skaden er indtrådt, kompetent til at træffe afgørelse i en sag om erstatning for krænkelsen af disse rettigheder ved offentliggørelsen af beskyttede fotografier på et websted, der er tilgængeligt i dennes retskreds. Denne ret er kun kompetent til at træffe afgørelse om den skade, der er forvoldt på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/8 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. januar 2015 — Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta Ltd mod Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli di Stato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-463/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - hasardspil - national lovgivning - omorganisering af koncessionssystemet gennem en synkronisering af udløbstidspunktet - nyt udbud - koncessioner med en kortere varighed end de tidligere koncessioner - restriktion - tvingende almene hensyn - proportionalitet))
(2015/C 107/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Stanley International Betting Ltd og Stanleybet Malta Ltd
Sagsøgte: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Dogane e dei Monopoli di Stato
Procesdeltagere: Intralot Italia SpA, SNAI SpA, Galassia Game Srl, Eurobet Italia Srl unipersonale, Lottomatica Scommesse Srl, Sisal Match Point SpA og Cogetech Gaming Srl
Konklusion
Artikel 49 TEUF og 56 TEUF samt ligebehandlingsprincippet og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver afholdelse af et nyt udbud af koncessioner med en kortere varighed end de tidligere tildelte koncessioner ved hjælp af en omorganisering af systemet gennem en synkronisering af udløbstidspunktet for koncessionerne.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/8 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. januar 2015 — Unicaja Banco, SA mod José Hidalgo Rueda m.fl. (sag C-482/13), Caixabank SA mod Manuel María Rueda Ledesma (sag C-484/13), Rosario Mesa Mesa (sag C-484/13), José Labella Crespo (sag C-485/13), Rosario Márquez Rodríguez (sag C-485/13), Rafael Gallardo Salvat (sag C-485/13), Manuela Márquez Rodríguez (sag C-485/13), Alberto Galán Luna (sag C-487/13) og Domingo Galán Luna (sag C-487/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia e Instrucción de Marchena — Spanien)
(Forenede sager C-482/13, C-484/13, C-485/13 og C-487/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende - realkreditaftaler - vilkår om morarenter - urimelige vilkår - realisering af pant i fast ejendom - tilpasning af rentebeløbet - den nationale rets kompetence))
(2015/C 107/10)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia e Instrucción de Marchena
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Unicaja Banco SA og Caixabank SA
Sagsøgte: José Hidalgo Rueda, María del Carmen Vega Martín, Gestión Patrimonial Hive SL, Francisco Antonio López Reina og Rosa María Hidalgo Vega (sag C-482/13), Manuel María Rueda Ledesma (sag C-484/13), Rosario Mesa Mesa (sag C-484/13), José Labella Crespo (sag C-485/13), Rosario Márquez Rodríguez (sag C-485/13), Rafael Gallardo Salvat (sag C-485/13), Manuela Márquez Rodríguez (sag C-485/13), Alberto Galán Luna (sag C-487/13), Domingo Galán Luna (sag C-487/13)
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, ifølge hvilken den nationale ret, der behandler en procedure med henblik på realisering af pant, er forpligtet til at foretage en ny beregning af de udestående beløb på baggrund af vilkår i en realkreditaftale, hvori der er fastsat morarenter, hvis sats er højere end tre gange den lovbestemte sats, for at nævnte rentebeløb ikke overstiger denne grænse, i det omfang anvendelsen af denne nationale bestemmelse:
— |
ikke foregriber nævnte rets vurdering af den urimelige karakter af et sådan vilkår, og |
— |
ikke er til hinder for, at denne ret kan tilsidesætte nævnte vilkår, såfremt den fastslår, at dette vilkår er »urimeligt« som omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 1. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/9 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 5. februar 2015 — Agrooikosystimata EPE mod Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon, Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon, Perifereia Thessalias (Perifereaki Enotita Magnisias) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)
(Sag C-498/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles landbrugspolitik - forordning (EØF) nr. 2078/92 - miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt naturpleje - langsigtet udtagning af landbrugsarealer af hensyn til miljøet - støtte til miljøvenligt landbrug udbetalt til landbrugere og medfinansieret af Unionen - egenskab af modtager af en sådan støtte))
(2015/C 107/11)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agrooikosystimata EPE
Sagsøgte: Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon, Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon og Perifereia Thessalias (Perifereaki Enotita Magnisias)
Konklusion
Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje skal fortolkes således, at kun personer, der tidligere rådede over en landbrugsproduktion, kunne være omfattet af det i dennes artikel 2, stk. 1, litra f), fastsatte program om langsigtet udtagning af landbrugsarealer af drift.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/10 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. januar 2015 — Georg Felber mod Bundesministerin für Unterricht, Kunst und Kultur (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-529/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - artikel 2, stk. 1 og 2, litra a), og artikel 6, stk. 1 og 2 - forskelsbehandling på grund af alder - offentlig tjeneste - pensionsordning - national lovgivning, som udelukker hensyntagen til undervisningsperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år))
(2015/C 107/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Georg Felber
Sagsøgt: Bundesministerin für Unterricht, Kunst und Kultur
Konklusion
Artikel 2, stk. 1 og stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som udelukker hensyntagen til uddannelsesperioder tilbagelagt af en tjenestemand inden dennes fyldte 18. år med henblik på tildeling af ret til pension og beregning af størrelsen af dennes alderspension, for så vidt som den dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette mål.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/11 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. februar 2015 — straffesag mod Miguel M. (sag C-627/13) og Thi Bich Ngoc Nguyen og Nadine Schönherr (sag C-2/14) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Forenede sager C-627/13 og C-2/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - narkotikaprækursorer - overvågning af handel mellem medlemsstaterne - forordning (EF) nr. 273/2004 - overvågning af handel mellem Den Europæiske Union og tredjelande - forordning (EF) nr. 111/2005 - handel med lægemidler indeholdende ephedrin eller pseudoephedrin - begrebet »registrerede stoffer« - sammensætning - udelukkelse af lægemidler som sådan eller alene af de lægemidler, som indeholder registrerede stoffer, der er sammensat på en sådan måde, at disse stoffer ikke let kan udskilles - direktiv 2001/83/EF - begrebet »lægemiddel«))
(2015/C 107/13)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Part i hovedsagen
Miguel M. (sag C-627/13) og Thi Bich Ngoc Nguyen og Nadine Schönherr (sag C-2/14)
Konklusion
Artikel 2, litra a), i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande skal fortolkes således, at et lægemiddel som defineret i artikel 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006, ikke som sådan kan anses for »registrerede stoffer«, selv om det indeholder et stof, der er omhandlet i bilag I til forordning nr. 273/2004 og i bilaget til forordning nr. 111/2005, og som let kan benyttes eller udskilles ved hjælp af let anvendelige eller økonomisk fordelagtige midler.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/11 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. februar 2015 — Office national de l'emploi mod Marie-Rose Melchior (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Bruxelles — Belgien)
(Sag C-647/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - betingelser for adgang til udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse i en medlemsstat - hensyntagen til arbejdsperioder tilbagelagt som kontraktansat i en EU-institution beliggende i denne medlemsstat - sidestilling af arbejdsløshedsdage, for hvilke der er udbetalt ydelser i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, med arbejdsdage - princippet om loyalt samarbejde))
(2015/C 107/14)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Office national de l'emploi
Sagsøgt: Marie-Rose Melchior
Konklusion
Artikel 10 EF, sammenholdt med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, som fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen, som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004, er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fortolkes således, at der med henblik på adgangen til udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse ikke tages hensyn til arbejdsperioder tilbagelagt som kontraktansat i en EU-institution beliggende i denne medlemsstat og ikke sker sidestilling af dage, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse i medfør af ansættelsesvilkårene, med arbejdsdage, når dage, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, kan sidestilles på denne måde.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/12 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. februar 2015 — H.J. Mertens mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)
(Sag C-655/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 71 - begrebet »delvis arbejdsløs grænsearbejder« - afslag fra bopælsmedlemsstaten og fra den kompetente medlemsstat på tildeling af arbejdsløshedsydelser))
(2015/C 107/15)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: H.J. Mertens
Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
Konklusion
Artikel 71, stk. 1, litra a), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1606/98 af 29. juni 1998, skal fortolkes således, at en grænsearbejder, som, umiddelbart efter ophøret af et arbejdsforhold på fuld tid hos en arbejdsgiver i en medlemsstat, bliver ansat på deltid hos en anden arbejdsgiver i samme medlemsstat, skal betragtes som en delvis arbejdsløs grænsearbejder i denne bestemmelses forstand.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/13 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 22. januar 2015 — Régie communale autonome du stade Luc Varenne mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)
(Sag C-55/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 77/388/EØF - moms - fritagelser - artikel 13, punkt B, litra b) - begrebet »fritaget udlejning af fast ejendom« - tilrådighedsstillelse mod vederlag af et fodboldstadion - aftale om tilrådighedsstillelse, som giver ejeren visse rettigheder og prærogativer - ejerens levering af forskellige tjenesteydelser, som udgør 80 % af den aftalte modydelse))
(2015/C 107/16)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Mons
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Régie communale autonome du stade Luc Varenne
Sagsøgt: État belge
Konklusion
Artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at tilrådighedsstillelsen mod vederlag af et fodboldstadion i henhold til en aftale, som forbeholder ejeren visse rettigheder og prærogativer, og hvorefter dennes ydelse af forskellige tjenester, bl.a. vedligeholdelse, rengøring, pasning og sikring af, at faciliteterne lever op til standarderne, svarer til 80 % af den aftalte modydelse, i princippet ikke udgør en »udlejning af fast ejendom« i denne bestemmelses forstand. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere dette.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/13 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. februar 2015 — Grima Janet Nisttahuz Poclava mod Jose María Ariza Toledano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 23 de Madrid — Spanien)
(Sag C-117/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - national lovgivning, der bestemmer, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt skal indeholde en prøvetid på et år - gennemførelse af EU-retten - foreligger ikke - Domstolen inkompetent))
(2015/C 107/17)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social no 23 de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grima Janet Nisttahuz Poclava
Sagsøgt: Jose María Ariza Toledano
Konklusion
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, som Juzgado de lo Social no 23 de Madrid (Spanien) har forelagt ved afgørelse af 4. marts 2014.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/14 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 5. februar 2015 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien
(Sag C-317/14) (1)
((Traktatbrud - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - arbejdskraftens frie bevægelighed - adgang til beskæftigelse - lokal offentlig myndighed - sprogkundskaber - bevismiddel))
(2015/C 107/18)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og D. Martin, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck, J. Van Holm og M. Jacobs, som befuldmægtigede)
Konklusion
1) |
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen ved at kræve, at kandidater til stillinger ved de lokale myndigheder, der er hjemmehørende i de fransk- eller tysksprogede regioner, hvor det ikke fremgår af de krævede eksamensbeviser eller uddannelsescertifikater, at kandidaterne har fulgt undervisningen på det pågældende sprog, skal føre bevis for deres sprogkundskaber gennem fremlæggelse af et særligt certifikat, der udelukkende udstedes af ét officielt belgisk organ, efter en af dette organ afholdt prøve. |
2) |
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/14 |
Appel iværksat den 2. juli 2014 af Galina Meister til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 5. december 2013 i sag T-390/13, Galina Meister mod Europa-Kommissionen
(Sag C-327/14 P)
(2015/C 107/19)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Galina Meister (ved Rechtsanwalt W. Becker)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Den Europæiske Unions Domstol (Sjette Afdeling) har ved kendelse af 12. februar 2015 forkastet appellen og truffet afgørelse om, at appellanten bærer sine egne omkostninger.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 18. december 2014 — Petru Chiş mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
(Sag C-585/14)
(2015/C 107/20)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Petru Chiş
Sagsøgt: Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet afgiften ikke finder anvendelse på registreringen ved overdragelse af ejendomsretten til et nationalt motorkøretøj, for hvilke en sådan afgift eller en lignende afgift allerede er blevet betalt, såfremt størrelsen af residualafgiften, der indgår i værdien af de motorkøretøjer, der befinder sig på det nationale marked, er lavere end den nye afgift? |
2) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet denne afgift for så vidt angår nationale motorkøretøjer først skal betales, når ejendomsretten hertil overdrages, hvilket medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et nationalt køretøj kan anvendes tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et sådant køretøj eventuelt overdrages og registreres i den nye ejers navn? |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 18. december 2014 — Vasile Budișan mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
(Sag C-586/14)
(2015/C 107/21)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vasile Budișan
Sagsøgt: Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Henset til bestemmelserne i lovdekret nr. 9/2013 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet afgiften ikke finder anvendelse på registreringen ved overdragelse af ejendomsretten til et nationalt motorkøretøj, for hvilke en sådan afgift eller en lignende afgift allerede er blevet betalt, såfremt størrelsen af residualafgiften, der indgår i værdien af de motorkøretøjer, der befinder sig på det nationale marked, er lavere end den nye afgift? |
2) |
Henset til bestemmelserne i lovdekret nr. 9/2013 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet denne afgift for så vidt angår nationale motorkøretøjer først skal betales, når ejendomsretten hertil overdrages, hvilket medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et nationalt køretøj kan anvendes tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et sådant køretøj eventuelt overdrages og registreres i den nye ejers navn? |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 18. december 2014 — Aurel Moldovan mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
(Sag C-587/14)
(2015/C 107/22)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Aurel Moldovan
Sagsøgt: Administrația Județeană a Finanțelor Publice Cluj
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet afgiften ikke finder anvendelse på registreringen ved overdragelse af ejendomsretten til et nationalt motorkøretøj, for hvilke en sådan afgift eller en lignende afgift allerede er blevet betalt, såfremt størrelsen af residualafgiften, der indgår i værdien af de motorkøretøjer, der befinder sig på det nationale marked, er lavere end den nye afgift? |
2) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet denne afgift for så vidt angår nationale motorkøretøjer først skal betales, når ejendomsretten hertil overdrages, hvilket medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et nationalt køretøj kan anvendes tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et sådant køretøj eventuelt overdrages og registreres i den nye ejers navn? |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 18. december 2014 — Sergiu Octav Constantinescu mod Administrația Județeană a Finanțelor Publice Sălaj
(Sag C-588/14)
(2015/C 107/23)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Cluj
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sergiu Octav Constantinescu
Sagsøgt: Administrația Județeană a Finanțelor Publice Sălaj
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet afgiften ikke finder anvendelse på registreringen ved overdragelse af ejendomsretten til et nationalt motorkøretøj, for hvilke en sådan afgift eller en lignende afgift allerede er blevet betalt, såfremt størrelsen af residualafgiften, der indgår i værdien af de motorkøretøjer, der befinder sig på det nationale marked, er lavere end den nye afgift? |
2) |
Henset til bestemmelserne i lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift, der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift på forurenende emissioner, der finder anvendelse på registreringen af motorkøretøjer, der hidrører fra en anden stat i Den Europæiske Union, idet denne afgift for så vidt angår nationale motorkøretøjer først skal betales, når ejendomsretten hertil overdrages, hvilket medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et nationalt køretøj kan anvendes tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et sådant køretøj eventuelt overdrages og registreres i den nye ejers navn? |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/17 |
Appel iværksat den 29. december 2014 af El Corte Inglés, S.A.til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 15. oktober 2014 i sag T-515/12, El Corte Inglés mod KHIM — English Cut (The English Cut)
(Sag C-603/14 P)
(2015/C 107/24)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: El Corte Inglés, S.A. (ved advokat J.L. Rivas Zurdo)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 15. oktober 2014 i sag T-515/12 ophæves i sin helhed. |
— |
Den anden part, eller i givet fald de andre parter, i appelsagen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
1. |
Det første anbringende vedrører en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet Retten i sin dom af 15. oktober 2014 fandt, at den begrebsmæssige lighed mellem tegnene var lille, selv om appelkammeret ved Harmoniseringskontoret fandt, at der forelå en begrebsmæssig lighed. |
2. |
Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af EU-retten, idet Retten ikke anvendte artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 (1), korrekt. |
3. |
Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af EU-retten, idet Retten ikke anvendte artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009, korrekt. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 23. december 2014 — Nicolae Ilie Nicula mod Administraţia Județeană a Finanţelor Publice Sibiu og Administraţia Fondului pentru Mediu
(Sag C-609/14)
(2015/C 107/25)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nicolae Ilie Nicula
Sagsøgt: Administraţia Județeană a Finanţelor Publice Sibiu og Administraţia Fondului pentru Mediu
Intervenient: Cristina Lenuța Stoica
Præjudicielt spørgsmål
Kan artikel 110 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 17, 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt retssikkerhedsprincippet og princippet om non reformatio in pejus, som begge er fastlagt i EU-retten og bekræftet i Domstolens praksis, fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser som de i OUG nr. 9/2013 omhandlede?
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 12. januar 2015 — Staatssecretaris van Financiën mod Argos Supply Trading BV
(Sag C-4/15)
(2015/C 107/26)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën
Sagsøgt: Argos Supply Trading BV
Præjudicielt spørgsmål
Skal begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i EF-toldkodeksens artikel 148, litra c) (1), i forbindelse med en prøvelse af de økonomiske forudsætninger for en procedure for passiv forædling fortolkes således, at der herved også forstås Fællesskabets producenter af råstoffer og halvfabrikata, som svarer til de ikke-fællesskabsvarer, der anvendes i forarbejdningsprocessen?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 12. januar 2015 — AK (*1) mod Achmea Schadeverzekeringen NV og Stichting Achmea Rechtsbijstand
(Sag C-5/15)
(2015/C 107/27)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof Amsterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AK (*1)
Sagsøgt: Achmea Schadeverzekeringen NV og Stichting Achmea Rechtsbijstand
Præjudicielt spørgsmål
Skal begrebet »en sag behandlet administrativt« i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 87/344/EØF (1) af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring fortolkes således, at dette begreb omfatter klagefasen ved CIZ, i hvilken den, der af CIZ har fået afslag på en ansøgning om henvisning, indgiver en skriftlig klage til CIZ med begæring om at få denne afgørelse ændret?
(*1) Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 16. januar 2015 — Cdiscount SA mod Ministère public
(Sag C-13/15)
(2015/C 107/28)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cdiscount SA
Sagsøgt: Ministère public
Præjudicielt spørgsmål
Er bestemmelserne i artikel 5 til 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (1) til hinder for, at prisnedsættelser, der ikke udregnes i forhold til en ved lov fastsat referencepris, under alle omstændigheder og uanset deres mulige indvirkning på gennemsnitsforbrugerens beslutning forbydes?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/20 |
Appel iværksat den 17. februar 2015 af Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. januar 2015 i sag T-479/14, Kendrion NV mod Den Europæiske Union
(Sag C-71/15 P)
(2015/C 107/29)
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Den Europæiske Unions Domstol (ved A.V. Placco og E. Beysen, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Kendrion NV
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) den 6. januar 2015 i sag T-479/14, Kendrion mod Den Europæiske Union, ophæves. |
— |
Den Europæiske Unions Domstol (herefter »EU-Domstolen«) gives medhold i de påstande, som den har nedlagt for Retten i overensstemmelse med artikel 114 i dens procesreglement, og følgelig |
— |
Principalt, og idet der træffes endelig afgørelse i tvisten, afvises det erstatningssøgsmål, som Kendrion NV har anlagt, med den begrundelse, at det er anlagt mod EU-Domstolen (som repræsentant for Unionen). |
— |
Subsidiært, og dersom Domstolen måtte finde, at den omstændighed, at ovennævnte søgsmål er anlagt mod EU-Domstolen og ikke mod Kommissionen (som repræsentant for Unionen), ikke er til hinder for, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, men at Retten i dens afgørelse vedrørende den formalitetsindsigelse, som EU-Domstolen havde fremsat for den, burde have fastslået, at Kommissionen skulle træde i stedet for Domstolen som sagsøgt, hjemvises sagen til Retten med henblik på, at den træffer afgørelse vedrørende det erstatningssøgsmål, som Kendrion har anlagt, henset til Domstolens retlige bedømmelse. |
— |
Kendrion NV tilpligtes at betale sagens omkostninger i første instans og under appelsagen |
Anbringender og væsentligste argumenter
Ved kendelse af 6. januar 2015 tog Retten ikke den formalitetsindsigelse, som EU-Domstolen havde fremsat i medfør af artikel 114 i Rettens procesreglement i sag T-479/14, Kendrion mod Domstolen, til følge. Denne institution havde principalt nedlagt påstand om afvisning af det søgsmål, som Kendrion NV havde anlagt, og som var blevet forkyndt for den i dens egenskab af sagsøgt. Med dette søgsmål påberåbte selskabet sig Unionens erstatningsansvar uden for kontrakt med henblik på at opnå erstatning for den skade, som det angiveligt havde lidt på grund af Rettens manglende overholdelse af en rimelig frist for afsigelse af dom i sag T-54/06, Kendrion mod Kommissionen. Subsidiært havde EU-Domstolen fremsat en formalitetsindsigelse, hvormed den for Retten havde nedlagt påstand om, at Europa-Kommissionen (herefter »Kommissionen«) skulle indtræde i dens sted som sagsøgt. EU-Domstolen gjorde i den forbindelse gældende, at sagsøger burde have anlagt søgsmålet mod Den Europæiske Union som repræsenteret ved Kommissionen og ikke ved EU-Domstolen. I ovennævnte kendelse gav Retten ikke EU-Domstolen medhold vedrørende dette punkt.
EU-domstolen har nu iværksat appel ved Domstolen i henhold til artikel 56 i statutten for Domstolen med påstand om ophævelse af denne kendelse. EU-domstolen har til støtte for appellen påberåbt sig en tilsidesættelse af reglerne om Unionens repræsentation ved dens domstole og tilsidesættelse af begrundelsespligten.
EU-domstolen har inden for rammerne af det første anbringende om en tilsidesættelse af reglerne om Unionens repræsentation ved dens domstole anført, at eftersom der ikke findes udtrykkelige bestemmelser om Unionens repræsentation ved dens domstole i forbindelse med søgsmål anlagt i medfør af artikel 268 TEUF under påberåbelse af Unionens erstatningsansvar uden for kontrakt, skal reglerne om en sådan repræsentation udledes af generelle principper for udøvelse af retspleje, herunder navnlig princippet om god retspleje samt princippet om domstolenes uafhængighed og princippet om domstolenes upartiskhed.
Dette første anbringende kan inddeles i to led, nemlig dels tilsidesættelse af kravene forbundet med en god retspleje, dels tilsidesættelse af kravene forbundet med princippet om domstolenes uafhængighed og princippet om domstolenes upartiskhed.
EU-Domstolen har inden for rammene af første led anført, at Rettens konklusion om, at det tilkommer EU-Domstolen at repræsentere Unionen i forbindelse med ovennævnte erstatningssøgsmål, tydeligvis bygger på den retspraksis, som blev indledt med dom Werhahn Hansamühle m.fl. mod Rådet og Kommissionen (sag 63/72-69/72, EU:C:1973:121, herefter »dommen i sagen Werhahn m.fl.«). Den løsning, som blev anvendt i denne retspraksis, indebærer, at Fællesskabet, nu Unionen, når det ifalder ansvar som følge af en af dets institutioners handlinger, repræsenteres for Unionens retsinstanser af den eller de institutioner, som det ansvarspådragende forhold lægges til last. EU-domstolen har anført, at denne løsning ikke kan anvendes i nærværende sag, eftersom den på grund af flere omstændigheder vil resultere i en situation, der er i strid med en god retspleje, hvilket ifølge den udtrykkelige ordlyd af dommen i sagen Werhahn m.fl. er selve formålet med denne løsning. EU-domstolen har i den forbindelse påberåbt sig en tilsidesættelse af rækkevidden af artikel 317, stk. 1, TEUF og af artikel 53, stk. 1, i forordning nr. 966/2012 (1), hvorefter Retten burde have anerkendt princippet om, at en erstatning som den, der er nedlagt påstand om i nærværende sag, bør belaste den del af budgettet, der vedrører Kommissionen.
Inden for rammerne af det første anbringende andet led har EU-Domstolen under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. juli 2008, Mihalkov mod Bulgarien, (stævning nr. 67719/01), anført, at Retten ikke oveholdt kravene om domstolenes uafhængighed og upartiskhed, da den fandt, at EU-Domstolen skulle repræsentere Unionen i forbindelse med det af Kendrion anlagte erstatningssøgsmål. Eftersom det ansvarspådragende forhold i nærværende sag fandt sted i forbindelse med et dommerkollegiums udøvelse af domstolsfunktioner, og det dommerkollegium, som skulle træffe afgørelse i sagen i) henhører under den samme domstol (Retten) som det dommerkollegium, som foreholdes det ansvarspådragende forhold, og ii) er en integrerende del af sagsøgte i denne sag (EU-Domstolen), som dens dommere har en faglig tilknytning til, kompromitteres opfyldelsen af disse krav, og dette så meget desto mere, hvis, således som Retten fastslog, en erstatning som den, der var nedlagt påstand om, skulle belaste den del af budgettet, der vedrører EU-Domstolen.
Inden for rammerne af det andet anbringende har EU-Domstolen dernæst anført, at den appellerede kendelse udgør en tilsidesættelse af begrundelsespligten , fordi den ikke specifikt tilbageviser den argumentation vedrørende rækkevidden af dom Kendrion mod Kommissionen (C-50/12 P, EU:C:2013:771), som EU-Domstolen havde fremført for Retten.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1).
Retten
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/23 |
Rettens dom af 12. februar 2015 — Akhras mod Rådet
(Sag T-579/11) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - indefrysning af pengemidler - ret til forsvar - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - ret til livet - ejendomsret - ret til respekt for privatlivet - proportionalitet))
(2015/C 107/30)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Tarif Akhras (Homs, Syrien) (ved solicitors S. Ashley, S. Millar, S. Jeffrey og A. Irvine, D. Wyatt, QC, og barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bishop, F. Naert og M.-M. Joséphidès, derefter ved M. Bishop og M.-M. Joséphidès som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved E. Paasivirta og F. Castillo de la Torre, derefter ved F. Castillo de la Torre og D. Gauci, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), af Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 247, s. 17), af Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 269, s. 18), af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP (EUT L 319, s. 56), af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 16, s. 1), af Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/172/FUSP af 23. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782 (EUT L 87, s. 103), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 266/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning nr. 36/2012 (EUT L 87, s. 45), af Rådets afgørelse 2012/739/FUSP af 29. november 2012 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/782 (EUT L 330, s. 21), af Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/185/FUSP af 22. april 2013 om gennemførelse af afgørelse 2012/739 (EUT L 111, s. 77), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT L 111, s. 1), af Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147, s. 14), af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255 (EUT L 301, s. 36) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20. oktober 2014 om gennemførelse af forordning nr. 36/2012 (EUT L 301, s. 7), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren
Konklusion
1) |
Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP samt Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører Tarif Akhras. |
2) |
I øvrigt frifindes Rådet. |
3) |
Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med denne sag. |
4) |
Tarif Akhras bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i forbindelse med denne sag om foreløbige forholdsregler. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/24 |
Rettens dom af 12. februar 2015 — Compagnie des montres Longines, Francillon mod KHIM — Cheng (B)
(Sag T-505/12) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket B - ældre internationalt figurmærke, der gengiver to udfoldede vinger - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen krænkelse af renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009))
(2015/C 107/31)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Compagnie des montres Longines, Francillon SA (Saint-Imier, Schweiz) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og Design) (først ved F. Mattina, derefter ved P. Bullock, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Xiuxiu Cheng, Budapest (Budapest, Ungarn)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. september 2012 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 193/2012-5) vedrørende en indsigelsessag mellem la Compagnie des montres Longines, Francillon SA og Xiuxiu Cheng.
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Compagnie des montres Longines, Francillon SA, betaler sagens omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/25 |
Rettens dom af 12. februar 2015 — Compagnie des montres Longines, Francillon mod KHIM — Staccata (QUARTODIMIGLIO QM)
(Sag T-76/13) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket QUARTODIMIGLIO QM - det ældre EF-figurmærke og de ældre internationale figurmærker, der gengiver to udfoldede vinger og de ældre internationale figurmærker LONGINES - relative registreringshindringer - ikke risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen krænkelse af renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009))
(2015/C 107/32)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Compagnie des montres Longines, Francillon SA (Saint-Imier, Schweiz) (ved advokat P. González-Bueno Catalán de Ocón)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Staccata Srl (Côme, Italien)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. november 2012 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 62/2012-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Compagnie des montres Longines, Francillon SA og Staccata Srl
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Compagnie des montres Longines, Francillon SA betaler sagens omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/25 |
Rettens dom af 13. februar 2015 — Husky CZ/OHMI — Husky of Tostock (HUSKY)
(Sag T-287/13) (1)
((EF-varemærker - fortabelsessag - EF-ordmærket HUSKY - reel brug af varemærket - delvis fortabelse - forlængelse af frist - regel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95 - oversættelse til sagsbehandlingssproget))
(2015/C 107/33)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Husky CZ s.r.o. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat L. Lorenc)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Geroulakos og I. Harrington, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Husky of Tostock Ltd (Woodbridge, Det Forenede Kongerige)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 14. marts 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 748/2012-1) vedrørende en fortabelsesssag mellem Husky CZ s.r.o. og Husky of Tostock Ltd
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Husky CZ s.r.o. betaler sagens omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/26 |
Rettens dom af 12. februar 2015 — Vita Phone mod KHIM (LIFEDATA)
(Sag T-318/13) (1)
((EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket LIFEDATA - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende konkret bedømmelse - begrundelsespligt))
(2015/C 107/34)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Vita Phone GmbH (Mannheim, Tyskland) (ved advokaterne P. Ruess og A. Doepner-Thiele)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Marten og G. Schneider, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. marts 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1072/2012-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket LIFEDATA som EF-varemærke
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Vita Phone GmbH betaler sagens omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/26 |
Rettens dom af 12. februar 2015 — Klaesmod KHIM — Klaes Kunststoffe (Klaes)
(Sag T-453/13) (1)
((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Klaes - det ældre EF-figurmærke Klaes - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))
(2015/C 107/35)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Horst Klaes GmbH & Co. KG (Bad Neuenahr-Ahrweiler, Tyskland) (ved advokat B. Dix)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Klaes Kunststoffe GmbH (Neuenrade, Tyskland) (først ved advokat J. Schneider, derefter ved advokat S. Schweyer)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. juni 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1206/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Horst Klaes GmbH & Co. KG og Klaes Kunststoffe GmbH
Konklusion
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
2) |
Horst Klaes GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger. |
3) |
Klaes Kunststoffe GmbH bærer sine egne omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/27 |
Rettens kendelse af 28. januar 2015 — Kicks Kosmetikkedjan mod KHIM — Kik Textilien (KICKS)
(Sag T-531/13) (1)
((EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse))
(2015/C 107/36)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kicks Kosmetikkedjan AB (Stockholm, Sverige) (ved advokat K. Strömholm)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Kik Textilien und Non-Food GmbH (Bönen, Tyskland)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 992/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Kik Textilien und Non-Food GmbH og Kicks Kosmetikkedjan AB
Konklusion
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
2) |
Kicks Kosmetikkedjan AB og Kik Textilien und Non-Food GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/28 |
Rettens kendelse af 28. januar 2015 — Kicks Kosmetikkedjan mod KHIM — Kik Textilien (KICKS)
(Sag T-532/13) (1)
((EF-varemærker - indsigelse - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse))
(2015/C 107/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kicks Kosmetikkedjan AB (Stockholm, Sverige) (ved advokat K. Strömholm)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Kik Textilien und Non-Food GmbH (Bönen, Tyskland)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i til prøvelse af afgørelse truffet den 25. juli 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 991/2012-4) vedrørende en indsigelssag mellem Kicks Kosmetikkedjan AB og Kik Textilien und Non-Food GmbH
Konklusion
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
2) |
Kicks Kosmetikkedjan AB og Kik Textilien und Non-Food GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/28 |
Sag anlagt den 13. november 2014 — Infineon Technologies mod Kommissionen
(Sag T-758/14)
(2015/C 107/38)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Infineon Technologies AG (Neubiberg, Tyskland) (ved advokaterne I. Brinker, U. Soltész og P. Linsmeier)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Kommissionens afgørelse i sag AT.39574 — Smart Card Chips af 3. september 2014 (meddelt sagsøgeren den 5. september 2014), navnlig artikel 1, litra a), artikel 2, litra a), og artikel 4, stk. 2, annulleres. |
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som Infineon Technologies AG er blevet pålagt i henhold til afgørelsens artikel 2, litra a), væsentligt. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med denne sag. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2014) 6250 endelig af 3. september 2014 i sag AT.39574 — Smart Card Chips.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1. |
Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, navnlig ved at undlade at vedtage en ny klagepunktsmeddelelse. Sagsøgeren har anført, at:
|
2. |
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og Infineons ret til forsvar ved at anvende en »hurtig procedure«. |
3. |
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Infineons kontakter med sine konkurrenter, som der er henvist til i afgørelsen, ikke udgjorde en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har anført, at:
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved at anvende begrebet »én enkelt og vedvarende overtrædelse«, i betragtning af, at Infineon for det første kun var ansvarligt for syv bilaterale kontakter (ud af i alt 41 kontakter), at selskabet for det andet ikke var vidende om dem, og at selskabet endeligt heller ikke med rimelighed kunne have forudset de bilaterale kontakter mellem de andre deltagere. |
5. |
Med det femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har begået åbenbare fejl ved bødeberegningen ved ikke at holde den omsætning, som tydeligvis ikke er blevet påvirket af overtrædelsen, ude fra »omsætningens værdi« (grundlaget for bødeberegningen). |
6. |
Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat sine egne bøderetningslinjer og proportionalitetsprincippet, navnlig ved at fastsætte »grovhedsprocentsatsen« på det samme niveau for alle parter. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/30 |
Sag anlagt den 13. januar 2015 — Deutsche Post mod KHIM — Media Logistik (PostModern)
(Sag T-13/15)
(2015/C 107/39)
Stævningen affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Post AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne K. Hamacher og C. Giersdorf)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Media Logistik GmbH (Dresden, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Indehaver af det omtvistede varemærke: Media Logistik GmbH
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »PostModern« — EF-varemærkeansøgning nr. 4 276 821
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. november 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2063/2013-1)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret og — i påkommende tilfælde — intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/30 |
Sag anlagt den 12. januar 2015 — Philip Morris mod Kommissionen
(Sag T-18/15)
(2015/C 107/40)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Philip Morris Ltd (Richmond, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne K. Nordlander og M. Abenhaïm)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling. |
— |
Kommissionens afgørelse Ares (2014) 3694540 af 6. november 2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren heri gives afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog bortset fra aktindsigt i de deri indeholdte redigerede personoplysninger. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af afgørelse Ares (2014) 3694540 af 6. november 2014, hvorved Kommissionen gav sagsøgeren afslag på fuld aktindsigt i fem interne dokumenter, der var udarbejdet i forbindelse med det forberedende arbejde, der førte til vedtagelsen af direktiv 2014/40/EU (1) om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter (herefter »den anfægtede afgørelse«).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Første anbringende vedrører en påstand om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 15, stk. 3 TEUF og artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) (herefter »forordningen om gennemsigtighed«) ved ikke at godtgøre, at sagsøgerens aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af konkrete »retslige procedurer«, og ved ikke at vurdere, hvorvidt en mere tungtvejende offentlig interesse ikke desto mindre kunne begrunde, at der gives fuld aktindsigt. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at sagsøgerens fulde aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af konkrete »retslige procedurer«, idet, for det første, de ansøgte dokumenter ikke er omfattet af den beskyttelsesformodning, der finder anvendelse på »processkrifter«, idet, for det andet, Kommissionens abstrakte henvisning til princippet om ligestilling mellem parterne ikke kan begrunde, at denne formodning udvides til også at omfatte udenretslige dokumenter, og idet, for det tredje, Kommissionens abstrakte henvisninger til verserende sager, princippet om ligestilling mellem parterne og den juridiske tjenestes evne til at forsvare gyldigheden af tobaksvaredirektivet ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at aktindsigt under de faktiske omstændigheder specifikt og reelt ville være til skade for beskyttelsen af »retslige procedurer«. |
2. |
Andet anbringende vedrører Kommissionens påståede tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, TEUF og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordningen om gennemsigtighed, idet denne ikke har godtgjort, at sagsøgerens fulde aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af Kommissionens beslutningsproces. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen fremsatte vage påstande om skade, der angiveligt var blevet påført samarbejdet mellem tjenestegrenene, men ikke godtgjorde noget alvorligt eksternt pres, der i alvorlig grad kunne være til skade for beslutningsprocessen. Kommissionen begik også en åbenbar fejl ved vurderingen af den tungtvejende offentlige interesse, idet den identificerede det forkerte hensyn i forbindelse med afvejningen af hensynet til beskyttelsen af dens beslutningsproces. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/32 |
Sag anlagt den 19. januar 2015 — Franmax mod KHIM — Ehrmann (Dino)
(Sag T-21/15)
(2015/C 107/41)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Franmax UAB (Vilnius, Litauen) (ved advokat E. Saukalas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Ehrmann AG Oberschönegg im Allgäu (Oberschönegg, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: Franmax UAB
Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Dino« — EF-varemærkeansøgning nr. 10 809 481
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2012/2013-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/32 |
Sag anlagt den 23. januar 2015 — Novartis mod KHIM — Mabxience (HERTIXAN)
(Sag T-41/15)
(2015/C 107/42)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Novartis AG (Basel, Schweiz) (ved advokat M. Douglas)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Mabxience SA (Montevideo, Uruguay)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: Mabxience SA
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »HERTIXAN« — registreringsansøgning nr. 10 660 835
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. oktober 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2550/2013-1)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 |
— |
Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 |
— |
Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/33 |
Sag anlagt den 28. januar 2015 — credentis mod KHIM — Aldi Karlslunde (Curodont)
(Sag T-53/15)
(2015/C 107/43)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: credentis AG (Windisch, Schwiez) (ved advokat D. Breuer)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Aldi Karlslunde K/S (Karlslunde, Danmark)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: credentis AG
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »Curodont« — registreringsansøgning nr. 10 332 807
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 13. november 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 353/2014-1)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret og Aldi Karlslunde tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/34 |
Sag anlagt den 2. februar 2015 — Jääkiekon SM-liiga mod KHIM (Liiga)
(Sag T-54/15)
(2015/C 107/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Jääkiekon SM-liiga Oy (Helsinki, Finland) (ved advokat L. Laaksonen)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Liiga« — registreringsansøgning nr. 12 056 792
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. december 2014 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 576/2014-2)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres og det tillades, at varemærket offentliggøres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/34 |
Sag anlagt den 3. februar 2015 — Certified Angus Beef mod KHIM — Certified Australian Angus Beef (CERTIFIED AUSTRALIAN ANGUS BEEF)
(Sag T-55/15)
(2015/C 107/45)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Certified Angus Beef, LLC (Wooster, Ohio, De Forenede Stater) (ved Barrister C. Aikens)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Certified Australian Angus Beef Pty Ltd (Surrey Hills, Australien)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Indehaver af det omtvistede varemærke: Certified Australian Angus Beef Pty Ltd
Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket CERTIFIED AUSTRALIAN ANGUS BEEF — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 095 394
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. oktober 2014 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 662/2014-4)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Indsigelsen tages til følge i det hele. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/35 |
Sag anlagt den 6. februar 2015 — Laboratorios Ern mod KHIM — Dermogen Farma (ETERN JUVENTUS)
(Sag T-60/15)
(2015/C 107/46)
Stævningen affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Laboratorios Ern, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat T. González Martínez)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Dermogen Farma, SA (Madrid, Spanien)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: Dermogen Farma, SA
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »ETERN JUVENTUS« — registreringsansøgning nr. 10 862 548
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. november 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2414/2013-1)
Påstande
— |
Afgørelse truffet den 6. november 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2414/2013-1) annulleres for så vidt angår den delvise godtagelse af følgende tjenesteydelser: klasse 35 »detail- og engrossalg samt salg via globale computernetværk af tandplejemidler; handelsrepræsentation og eneforhandling af tandplejemidler«. |
— |
Varemærkeansøgning nr. 10 862 548»ETERN JUVENTUS« afslås i klasse35 for »detail- og engrossalg samt salg via globale computernetværk af tandplejemidler; handelsrepræsentation og eneforhandling af tandplejemidler«. |
— |
Harmoniseringskontoret og — i påkommende tilfælde — Dermogen Farma, SA tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/36 |
Sag anlagt den 6. februar 2015 — 1&1 Internet mod KHIM — Unoe Bank (1e1)
(Sag T-61/15)
(2015/C 107/47)
Stævningen affattet på tysk
Parter
Sagsøger: 1&1 Internet AG (Montabaur, Tyskland) (ved advokat G. Klopp)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Unoe Bank, SA (Madrid, Spanien)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: 1&1 Internet AG
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »(1e1)« — EF-varemærkeansøgning nr. 11 047 479
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. december 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 101/2014-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse vedrørende indsigelsessag nr. B 002090507 mellem 1&1 Internet AG og UNO E Bank annulleres |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/37 |
Sag anlagt den 4. februar 2015 — Market Watch mod KHIM — El Corte Inglés (MITOCHRON)
(Sag T-62/15)
(2015/C 107/48)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Market Watch Franchise & Consulting, Inc. (Freeport, Bahamas) (ved advokat J. Korab)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Ansøger: Market Watch Franchise & Consulting, Inc.
Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »MITOCHRON« — registreringsansøgning nr. 11 200 078
Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. november 2014 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 508/2014-2)
Påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Der foreligger ingen risiko for forveksling mellem de varemærker, der er genstand for sagen. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/37 |
Sag anlagt den 9. februar 2015 — Shoe Branding Europe mod KHIM (Parallelle striber)
(Sag T-63/15)
(2015/C 107/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien) (ved advokat J. Løje)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Det omtvistede varemærke: EF-figurmærket (gengivelse af to parallelle striber) — registreringsansøgning nr. 10 926 764
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. december 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2560/2013-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/38 |
Sag anlagt den 9. februar 2015 — Shoe Branding Europe mod KHIM (Parallelle skrå striber)
(Sag T-64/15)
(2015/C 107/50)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien) (ved advokat J. Løje)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke (gengivelse af to parallelle skrå striber — registreringsansøgning nr. 10 984 102
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. december 2014 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2563/2013-5)
Påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringende
— |
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. |
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/39 |
Rettens kendelse af 4. februar 2015 — Gretsch-Unitas og Gretsch-Unitas Baubeschläge mod Kommissionen
(Sag T-252/12) (1)
(2015/C 107/51)
Processprog: tysk
Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/39 |
Rettens kendelse af 9. februar 2015 — Spanien mod Kommissionen
(Sag T-657/14) (1)
(2015/C 107/52)
Processprog: spansk
Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
Retten for EU-Personalesager
30.3.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 107/40 |
Sag anlagt den 21. januar 2015 — ZZ mod EASA
(Sag F-6/15)
(2015/C 107/53)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat E. Asenov)
Sagsøgt: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen truffet af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur om at opsige sagsøgerens tidsbegrænsede kontrakt inden den udløbsdato, der var fastsat i kontrakten, og påstand om erstatning med tillæg af renter for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt som følge af den førtidige opsigelse af hans kontrakt
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelse nr. 2014/039/E af 16. april 2014 om førtidig opsigelse af sagsøgerens kontrakt, der blev stadfæstet af EASA-afgørelse nr. SR 14-005 af 27. oktober 2014, annulleres. |
— |
EASA tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt i form af ydmygelse, hån, ødelagt omdømme og helbredssvækkelse som følge af afgørelsen. Efter sagsøgerens skøn beløber denne ikke-økonomiske skade sig til 100 000 EUR. |
— |
EEAS tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den førtidige opsigelse af hans kontrakt. Tabet udgør forskellen mellem sagsøgerens fulde løn og godtgørelsen i henhold til artikel 47, litra b), nr. ii) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, for perioden mellem den førtidige opsigelse af sagsøgerens kontrakt og det tidspunkt, hvor den genetableres, eller det tidspunkt, hvor kontrakten udløber den 15. november 2015. Forskellen skønnes at beløbe sig til omkring 75 000 EUR, men mere præcise beregninger kan foretages af EASA’s regnskabskontor. |
— |
EEAS tilpligtes at genoptage den normale afvikling af sagsøgerens kontrakt og sagsøgerens ansættelsesforhold ved Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. |
— |
Om bevisførelsen:
|
— |
EASA tilpligtes at bære sine egne omkostninger såvel som de af sagsøgeren afholdte omkostninger, inklusive udgifter til den advokat, som repræsenterer sagsøgeren ved Personaleretten, vidnernes udgifter og alle andre omkostninger forbundet med sagen. |