OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Szczecinie (Polen) den 1. juli 2014 — ASPROD sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Celnej w Szczecinie

(Sag C-313/14)

(2015/C 081/03)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Szczecinie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ASPROD sp. z o.o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Celnej w Szczecinie

Ved afgørelse af 3. december 2014 fastslog Domstolen (Anden Afdeling), at artikel 27, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (1) skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse fra den harmoniserede punktafgift er underlagt betingelsen om, at den berørte person råder over en afgørelse fra skattemyndighederne, der fastsætter den mængde af de i medfør af denne bestemmelse afgiftsfritagne produkter, som det er tilladt at forbruge.

(1) EFT L 316, s. 21.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ustavno sodišče (Slovenien) den 20. november 2014 — Tadej Kotnik m.fl., Jože Sedonja m.fl., Fondazione cassa di risparmio di Imola, Imola, Den Italienske Republik, Andrej Pipuš og Dušanka Pipuš, Tomaž Štrukelj, Luka Jukič, Angel Jaromil, Franc Marušič m.fl., Stajka Skrbinšek, Janez Forte m.fl., Marija Pipuš, Državni svet Republike Slovenije og Varuh človekovih pravic Republike Slovenije mod Državni zbor Republike Slovenije

(Sag C-526/14)

(2015/C 081/04)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Ustavno sodišče

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tadej Kotnik m.fl., Jože Sedonja m.fl., Fondazione cassa di risparmio di Imola, Imola, Den Italienske Republik, Andrej Pipuš og Dušanka Pipuš, Tomaž Štrukelj, Luka Jukič, Angel Jaromil, Franc Marušič m.fl., Stajka Skrbinšek, Janez Forte m.fl., Marija Pipuš, Državni svet Republike Slovenije og Varuh človekovih pravic Republike Slovenije

Sagsøgt: Državni zbor Republike Slovenije

Præjudicielle spørgsmål

Skal bankmeddelelsen (1) — når henses til de konkrete retsvirkninger, som den medfører — fortolkes således, at den har bindende virkning i forhold til de medlemsstater, der tilsigter at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af økonomien ved at yde statsstøtte til fordel for kreditinstitutter, når denne støtte er irreversibel og ikke umiddelbart kan trækkes tilbage, under hensyn til, at Den Europæiske Union i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har enekompetence på statsstøtteområdet, og at Kommissionen i henhold til artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har kompetence til at træffe afgørelse på statsstøtteområdet?

Er bankmeddelelsens punkt 40-46, hvorefter muligheden for at yde statsstøtte, der skal afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, er betinget af en forpligtelse til at ophæve kapital, hybridkapital og efterstillet gæld og/eller gennemføre konvertering af hybridkapitalinstrumenter og efterstillet gæld, med henblik på at begrænse støtten til det nødvendige minimum i betragtning af kravet om hensyntagen til »moral hazard«, uforenelig med artikel 107, 108 og 109), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet de overskrider Kommissionens beføjelser som fastsat ved ovennævnte bestemmelser), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på området for statsstøtte?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er bankmeddelelsens punkt 40-46 — som gør muligheden for at yde statsstøtte betinget af forpligtelsen til at ophæve kapital og/eller konvertere den til kapital i det omfang denne forpligtelse vedrører aktier (egenkapital) eller hybridkapitalinstrumenter og efterstillet gæld, som er opstået inden bankmeddelelsens offentliggørelse, og som ved deres udstedelse eller stiftelse helt eller delvist kunne nedskrives til nul uden kompensation undtagen i tilfælde af bankens konkurs — forenelige med det i EU-retten fastsatte princip om beskyttelse af den berettigede forventning?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, og det tredje spørgsmål besvares bekræftende, er bankmeddelelsens punkt 40-46 — som gør muligheden for at yde statsstøtte betinget af forpligtelsen til at ophæve kapital, hybridkapital og efterstillet gæld og/eller gennemføre konvertering af hybridkapitalinstrumenter og efterstillet gæld til kapital, uden at en konkursbehandling indledes eller afsluttes, hvorunder skyldners formuegoder realiseres ved en retslig procedure og hvorunder indehaverne af efterstillede finansinstrumenter kan være procesparter — forenelige med ejendomsretten fastsat i artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, og det tredje og fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er bankmeddelelsens punkt 40-46 — som gør muligheden for at yde statsstøtte betinget af forpligtelsen til at ophæve kapital, hybridkapital eller instrumenter med efterstillet gæld og/eller af konvertering af instrumenterne med hybridkapital og efterstillet gæld, for så vidt som gennemførelsen af disse foranstaltninger kræver en nedskrivning og/eller forhøjelse af aktieselskabets kernekapital på grundlag af den kompetente administrative myndigheds, og ikke aktieselskabets generalforsamlings, beslutning — forenelig med artikel 29, 34, 35 og 40-42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital (2), med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde?

Kan bankmeddelelsen, hvad angår dens punkt 19, navnlig vedrørende kravet om, at de grundlæggende rettigheder respekteres, dens punkt 20 og den i meddelelsens punkt 43 og 44 indeholdte fastsættelse af den principielle forpligtelse til at konvertere eller nedskrive hybridkapital og efterstillet gæld inden statsstøtte ydes, fortolkes således, at en sådan foranstaltning ikke forpligter de medlemsstater, som har til hensigt at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af økonomien ved at yde statsstøtte til kreditinstitutter, til at indføre en forpligtelse til at foretage nævnte konvertering eller nedskrivning som betingelse for at yde statsstøtten i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller således at det for at tillade statsstøtte er tilstrækkeligt, at konverterings- eller nedskrivningsforanstaltningen kun gælder i proportionelt omfang?

Kan dette direktivs artikel 2, syvende led, [i direktiv 2001/24/EF] (3) fortolkes således, at foranstaltningerne fastsat for fordelingen af byrder mellem aktionærerne og de efterstillede kreditorer i henhold til bankmeddelelsens punkt 40-46 (nedskrivning af egentlig kernekapital, hybridkapital og efterstillet gæld samt konvertering af hybridkapital og efterstillet gæld til egenkapital) kan anses for at være omfattet af saneringsforanstaltningerne?

(1) Meddelelse fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse fra den 1.8.2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (EUT C 216, s. 1, herefter »Bankmeddelelsen«).

(2) EUT L 315, s. 74.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4.4.2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125, s. 15).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Udine (Italien) den 28. november 2014 — Degano Trasporti S.a.s. di Ferruccio Degano & C., under likvidation

(Sag C-546/14)

(2015/C 081/05)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Udine

Parter i hovedsagen

Ansøger: Degano Trasporti S.a.s. di Ferruccio Degano & C., under likvidation

Præjudicielt spørgsmål

Skal principperne og bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, TEU og Rådets direktiv 2006/112/EF (1), som fortolket i Domstolens dom af 17. [juli] 2008, sag C-132/06, af 11. december 2008, sag C-174/07, og af 29. marts 2012, sag C-500/10, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse (i det foreliggende tilfælde fortolkningen af artikel 162 og 182b i konkursloven), hvorefter det er muligt at fremsætte et forslag om tvangsakkord, som indebærer afvikling af debitorens aktiver og kun delvis betaling af statens momskrav, såfremt der ikke gøres brug af skatteforlig, og der med hensyn til det nævnte krav — i henhold til en udtalelse fra en uvildig ekspert og efter en formel domstolsprøvelse — ikke kan opnås en højere dækning i tilfælde af konkursbehandling?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 5. december 2014 — MM mod Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General

(Sag C-560/14)

(2015/C 081/06)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Indstævnt: MM

Appellanter: Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General

Præjudicielle spørgsmål

Kræver »retten til at blive hørt« som fastlagt i EU-retten, at en person, der ansøger om subsidiær beskyttelse i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF (1), indrømmes en mundtlig høring af den pågældende ansøgning, herunder retten til at indkalde eller krydsforhøre vidner, når ansøgningen indgives i en situation, hvor den berørte medlemsstat anvender to procedurer, den ene efter den anden, til at behandle ansøgninger om henholdsvis flygtningestatus og ansøgninger om subsidiær beskyttelse?

(1) Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 11. december 2014 — Austro-Mechana Gesellschaft zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte Gesellschaft mbH mod Amazon EU Sàrl m.fl.

(Sag C-572/14)

(2015/C 081/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Austro-Mechana Gesellschaft zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte Gesellschaft mbH

Sagsøgte: Amazon EU Sàrl, Amazon Services Europe Sàrl, Amazon.de GmbH, Amazon Logistik GmbH og Amazon Media Sàrl

Præjudicielt spørgsmål

Er kravet på betaling af en »rimelig kompensation« i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (1), som i henhold til østrigsk ret er rettet mod virksomheder, der i indlandet som den første i erhvervsøjemed mod vederlag markedsfører medier, et krav på »erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (2)?

(1) EUT L 167, s. 10.

(2) EUT 2001, L 12, s. 1.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 12. december 2014 — Argenta Spaarbank NV mod Belgische Staat

(Sag C-578/14)

(2015/C 081/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Argenta Spaarbank NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 198, 10o, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i skatteårene 2000 og 2001, i strid med artikel 4, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF (1)), for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 fradragsberettigede udbytte, som et selskab modtager af aktier, som selskabet på tidspunktet for aktiernes afhændelse ikke har ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?

Er artikel 198, 10o, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i skatteårene 2000 og 2001, en bestemmelse, der har til formål at hindre svig og misbrug som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF), og, såfremt dette er tilfældet, går artikel 198, 10o, i WIB92 da ud over de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre sådan svig og misbrug, for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 fradragsberettigede udbytte, som et selskab modtager af aktier, som selskabet på tidspunktet for aktiernes afhændelse ikke har ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?

(1) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/7

Sag anlagt den 18. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-584/14)

(2015/C 081/09)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia og D. Loma-Osorio Lerena)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den endnu ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dom afsagt af Domstolen den 10. september 2009 i sag C-286/08, Kommissionen mod Den Hellenske Republik.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 72 864,00 EUR pr. dag, hvormed opfyldelsen af dommen i sag C-286/08 forsinkes, regnet fra datoen for afsigelsen af dom i den foreliggende sag indtil den dag, hvor dommen i sag C-286/08 er opfyldt.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen et dagligt fast beløb på 8 096,00 EUR, regnet fra datoen for afsigelsen af dommen i sag C-286/08 indtil afsigelsen af dom i den foreliggende sag eller indtil den dom, der blev afsagt i sag C-286/08, er opfyldt, hvis dette sker tidligere.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I dom af 10. september 2009, sag C-286/08, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, fastslog Domstolen følgende:

»1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til for det første artikel 1, stk. 2, og artikel 6 i Rådets direktiv 91/689/EØF (1) af 12. december 1991 om farligt affald, sammenholdt med artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 1, i Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2006/12/EF (2) af 5. april 2006 om affald, for det andet artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/689, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 4 og 8 i direktiv 2006/12, og for det tredje artikel 3, stk. 1, artikel 6-9, artikel 13 og 14 i Rådets direktiv 1999/31/EF (3) af 26. april 1999 om deponering af affald,

—

idet den inden for en rimelig frist hverken har udarbejdet eller vedtaget en plan for håndtering af farligt affald i overensstemmelse med de gældende krav i fællesskabslovgivningen, og idet den ikke har oprettet et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter for farligt affald under anvendelse af de mest hensigtsmæssige metoder til sikring af et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden

—	idet den ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger vedrørende håndtering af farligt affald for at sikre overholdelsen af artikel 4 og 8 i direktiv 2006/12 og af artikel 3, stk. 1, artikel 6-9, artikel 13 og 14 i direktiv 1999/31.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.«

Kommissionen har i henhold til artikel 260 TEUF indbragt en sag for Domstolen mod Den Hellenske Republik vedrørende opfyldelse af Domstolens ovennævnte dom. Ifølge Den Hellenske Republiks oplysninger, og navnlig oplysningerne vedrørende 2009, som blev fremlagt for Kommissionen i svar af 16. maj 2011, fremgår det, at den samlede frembringelse af farligt affald i 2011 svarede til 1 84 863,50 tons, at det historiske affald svarede 3 23 452,40 tons, og at eksporten svarede til 5 147,40 tons. Det følger af det ovenstående, at Domstolens dom i sag C-286/08 endnu ikke er opfyldt mere end 7 år efter dens afsigelse.

Kommissionen har derfor anlagt sag ved Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, som bestemmer, at Kommissionen — når denne indbringer en sag for Domstolen, fordi en medlemsstat ikke inden for den af Kommissionen fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Domstolen dom — i denne forbindelse angiver størrelsen af det faste beløb og/eller den tvangsbøde, som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler. Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende pålæg af de sanktioner, som er fastsat i artikel 260 TEUF, og har herved fuld kompetence.

Kommissionen har på grundlag af de kriterier, som er fastsat i dens meddelelse af 13. december 2005 om gennemførelse af artikel 260 TEUF (i den opdaterede affattelse af 17.9.2014) nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den endnu ikke har truffet alle de foranstaltninger, som er nødvendige til opfyldelse af dom afsagt af Domstolen den 10. september 2009 i sag C-286/08, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, at den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 72 864,00 EUR pr. dag, hvormed opfyldelsen af dommen i sag C-286/08 forsinkes, regnet fra datoen for afsigelsen af dom i den foreliggende sag indtil den dag, hvor dommen i sag C-286/08 er opfyldt, at Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen et dagligt fast beløb på 8 096,00 EUR, regnet fra datoen for afsigelsen af dommen i sag C-286/08 indtil afsigelsen af dom i den foreliggende sag eller indtil den dom, der blev afsagt i sag C-286/08, er opfyldt, hvis dette sker tidligere, samt tilpligte Den Hellenske Republik at betale sagens omkostninger.

(1) EFT L 377, s. 20.

(2) EUT L 114, s. 9.

(3) EFT L 182, s. 1.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England og Wales) og Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 19. december 2014 — European Federation for Cosmetic Ingredients mod Secretary of State for Business, Innovation and Skills

(Sag C-592/14)

(2015/C 081/10)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England and Wales) og Queen's Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: European Federation for Cosmetic Ingredients

Sagsøgte: Secretary of State for Business, Innovation and Skills og Attorney General

Intervenienter: British Union for the Abolition of Vivisection og European Coalition to End Animal Experiments

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1) fortolkes således, at den forbyder markedsføringen på Fællesskabets marked af kosmetiske produkter med bestanddele eller en kombination af bestanddele, der har været genstand for forsøg med dyr, såfremt sådanne forsøg er udført uden for Den Europæiske Union med henblik på at opfylde tredjelandes lovgivnings- eller forskriftsmæssige betingelser for at markedsføre kosmetiske produkter med disse bestanddele i de pågældende lande?

Er svaret på spørgsmål 1) afhængigt af: -

om den sikkerhedsvurdering, der udføres i overensstemmelse med forordningens artikel 10 for at påvise, at det kosmetiske produkt er sikkert for menneskers sundhed, inden det gøres tilgængeligt på Fællesskabets marked, indebærer anvendelse af oplysninger, der udledes af dyreforsøg udført uden for Den Europæiske Union

b)	om tredjelandenes retsforskrifter vedrører sikkerheden af kosmetiske produkter

om det på det tidspunkt, hvor forsøg med [udelades] en bestanddel på dyr blev udført uden for EU, med rimelighed kunne forventes, at en eller anden person på et eller andet stadium ville forsøge at bringe et kosmetisk produkt med den pågældende bestanddel i omsætning på Fællesskabets marked, og/eller

d)	nogen anden faktor, og i så fald hvilken faktor?

(1) EUT L 342, s. 59.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 30. december 2014 — Virpi Komu, Hanna Ruotsalainen og Ritva Komu mod Pekka Komu og Jelena Komu

(Sag C-605/14)

(2015/C 081/11)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Virpi Komu, Hanna Ruotsalainen og Ritva Komu

Sagsøgte: Pekka Komu og Jelena Komu

Præjudicielt

Skal artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 (1) om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at en sag, hvor en del af medejerne af en fast ejendom anmoder om, at der med henblik på at opløse ejendomsfællesskabet træffes afgørelse om, at ejendommen skal sælges, og at der udpeges en administrator til at forestå salget, er en sag om rettigheder over fast ejendom?

(1) EUT L 12, s. 1.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 29. december 2014 — Bookit, Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs

(Sag C-607/14)

(2015/C 081/12)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bookit, Ltd

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

Hvad angår momsfritagelsen i medfør af artikel 135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som fortolket af Domstolen i dom SDC (EU:C:1997:278), hvilke principper er relevante ved bestemmelsen af, hvorvidt en »ydelse vedrørende behandling af debet- og kreditkort« (som den ydelse, der leveres i den foreliggende sag) medfører, »at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer«, som omhandlet i denne doms præmis 66?

Hvilke faktorer udgør principielt forskellen mellem a) en ydelse, der består af afgivelse af finansielle oplysninger, uden hvilke en betaling ikke ville kunne gennemføres, men som ikke er omfattet af fritagelsen (som i dom Nordea Pankki Suomi (EU:C:2011:532), og b) en databehandlingstjeneste, der har samme funktionelle virkning som en overførsel af beløb, og ifølge Domstolen derfor kan være omfattet af fritagelsen (som i dom SDC, præmis 66)?

Navnlig og i forbindelse med ydelser vedrørende behandling af debet- og kreditkort:

a)	Omfatter fritagelsen ydelser, som medfører overførsel af beløb, men som ikke omfatter debitering af en konto og modsvarende kreditering af en anden konto?

b)	Afhænger retten til fritagelse af, om tjenesteudbyderen selv indhenter autorisationskoder direkte fra kortholderens bank eller som alternativ indhenter disse koder via sin kortindløserbank?

(1) EUT L 347, s. 1.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/10

Appel iværksat den 19. januar 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 7. november 2014 i sag T-219/10, Autogrill España mod Kommissionen

(Sag C-20/15 P)

(2015/C 081/13)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, B. Stromsky, C. Urraca Caviedes og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Autogrill España, S.A.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har begået en retlig fejl, idet den har anlagt en urigtig fortolkning af traktatens artikel 107, stk. 1, og navnlig begrebet selektiv statsstøtte, som nævnte artikel indeholder.

Dette ene appelanbringende består af to led, som udgør den konstaterede retlige fejl:

—	For det første begik Retten en fejl ved for at godtgøre, at en foranstaltning er selektiv, at kræve, at der findes en gruppe af virksomheder med særlige og iboende karakteristika (identificeret ex ante), og

—	For det andet fortolkede Retten selektivitetskriteriet urigtigt, idet den anlagde en kunstig sondring mellem støtte til eksport af varer og støtte til eksport af kapital.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/11

Appel iværksat den 19. januar 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 7. november 2014 i sag T-399/11, Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(Sag C-21/15 P)

(2015/C 081/14)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, B. Stromsky, C. Urraca Caviedes og P. Němečková, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Banco Santander SA og Santusa Holding SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret

—	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har begået en retlig fejl ved at anlægge en fejlagtig fortolkning af traktatens artikel 107, stk. 1, og nærmere bestemt udtrykket selektivitet, som findes i denne bestemmelse.

Dette eneste anbringende er opdelt i to led, som bygger på den hævdede retlige fejl:

—	For det første har Rettens begået en retlig fejl ved at kræve til bevis for at en foranstaltning er selektiv, at det fastslås, at der findes en virksomhedskoncern med særlige kendetegn, der karakteriserer selve koncernen (kan fastslås ex ante)

—	For det andet har Retten fortolket begrebet selektivitet på en fejlagtig måde idet den har foretaget en kunstig sondring mellem eksportstøtte til varer og eksportstøtte til kapital.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/12

Rettens dom af 22. januar 2015 — Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-420/11 og T-56/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - retskraft - konsekvenserne af en annullering af de restriktive foranstaltninger for den enhed, der ejes eller kontrolleres af en enhed, som anses for at deltage i nuklear spredning - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation))

(2015/C 081/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ocean Capital Administration GmbH (Hamborg, Tyskland) og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (sag T-420/11), IRISL Maritime Training Institute (Teheran, Iran), Kheibar Co. (Teheran), Kish Shipping Line Manning Co. (Kish Island, Iran), IRISL Multimodal Transport Co. (Teheran) (sag T-56/12) (ved F. Randolph, QC, solicitor M. Taher og barrister M. Lester)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og i sag T-420/11, P. Plaza García og i sag T-56/12, M.-M. Joséphidès, som befudmægtigede)

Sagens genstand

I sag T-420/11 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 26), og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne, og i sag T-56/12 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11), og af forordning nr. 267/2012, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører Ocean Capital Administration GmbH og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom:

—	Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører IRISL Maritime Training Institute, Kheibar Co., Kish Shipping Line Manning Co. og IRISL Multimodal Transport Co.:

—	Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Forordning nr. 267/2012.

Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/299 og ved afgørelse 2011/783, opretholdes, dels for så vidt angår Ocean Capital Administration og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom, dels IRISL Maritime Training Institute, Kheibar, Kish Shipping Line Manning og IRISL Multimodal Transport, indtil annullationen af forordning nr. 267/2012 får virkning.

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af dels Ocean Capital Administration og de 35 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom, dels IRISL Maritime Training Institute, Kheibar, Kish Shipping Line Manning og IRISL Multimodal Transport.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/13

Rettens dom af 22. januar 2015 — Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV mod EMA

(Sag T-140/12) (1)

((Humanmedicinske lægemidler - lægemidler til sjældne sygdomme - ansøgning om en markedsføringstilladelse for den generiske udgave af lægemidlet imatinib til sjældne sygdomme - afgørelse fra EMA om nægtelse af at validere ansøgningen om markedsføringstilladelse - eksklusiv ret på markedet))

(2015/C 081/16)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Teva Pharma BV (Utrecht, Nederlandene) og Teva Pharmaceuticals Europe BV (Utrecht) (ved D. Anderson, QC, barrister K. Bacon, solicitors G. Morgan og C. Drew)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved T. Jabłoński, M. Tovar Gomis og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved E. White, P. Mihaylova og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EMA’s afgørelse af 24. januar 2012 om nægtelse af at validere den af sagsøgerne indgivne ansøgning om en markedsføringstilladelse for den generiske udgave af lægemidlet imatinib til sjældne sygdomme, imatinib Ratiopharm, for så vidt angår de terapeutiske indikationer i forbindelse med behandling af kronisk myeloid leukæmi.

Konklusion

1)	Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frifindes.

2)	Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV bærer deres egne omkostninger og betaler EMA’s omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 165 af 9.6.2012.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/14

Rettens dom af 22. januar 2015 — Bank Tejarat mod Rådet

(Sag T-176/12) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - fejlskøn))

(2015/C 081/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Tejarat (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy, F. Zaiwalla og Z. Burbeza samt ved D. Wyatt, QC, og barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved M. Bishop og S. Cook, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation med øjeblikkelig virkning af Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 1), af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012 af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L 208, s. 2).

Konklusion

Følgende annulleres, for så vidt som de vedrører Bank Tejarat:

—	Punkt I B.2 i bilag I til Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Punkt I B.2 i bilag I til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

—	Punkt I B.105 i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

—	Punkt 5 i bilag II til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 709/2012 af 2. august 2012 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012.

2)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, som ændret ved afgørelse 2012/35 opretholdes for så vidt angår Bank Tejarat, indtil annullationen af forordning nr. 267/2012 og gennemførelsesforordning nr. 709/2012 får virkning.

4)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 174 af 16.6.2012.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/15

Rettens dom af 22. januar 2015 — MIP Metro mod KHIM — Holsten-Brauerei (H)

(Sag T-193/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - international registrering, der designerer Det Europæiske Fællesskab - figurmærket H - det ældre nationale figurmærke H - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - manglende begrundelse - artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 081/18)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne J.C. Plate og R. Kaase)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Holsten-Brauerei AG (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne N. Hebeis og R. Douglas)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. februar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2340/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Holsten-Brauerei AG og MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 194 af 30.6.2012.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/15

Rettens dom af 22. januar 2015 — Tsujimoto mod KHIM — Kenzo (KENZO)

(Sag T-393/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket KENZO - det ældre EF-ordmærke KENZO - relativ registreringshindring - renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 - for sen fremlæggelse af dokumenter - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 081/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kenzo Tsujimoto (Osaka, Japan) (ved advokat A. Wenninger-Lenz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Kenzo (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzeretti og N. Parrotta)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1659/2011–2) vedrørende en indsigelsessag mellem Kenzo og Kenzo Tsujimoto.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Kenzo Tsujimoto betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 355 af 17.11.2012.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/16

Rettens dom af 22. januar 2015 — Pro-Aqua International mod KHIM — Rexair (WET DUST CAN’T FLY)

(Sag T-133/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket WET DUST CAN’T FLY - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 081/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pro-Aqua International GmbH (Ansbach, Tyskland) (ved advokat T. Raible)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Rajh og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Rexair LLC (Troy, Michigan, De Forenede Stater) (ved advokat A. Bayer)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. december 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 211/2012-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Pro-Aqua International GmbH og Rexair LLC.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Pro-Aqua International GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 123 af 27.4.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/17

Rettens dom af 22. januar 2015 — Novomatic mod KHIM — Simba Toys (AFRICAN SIMBA)

(Sag T-172/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-varemærket AFRICAN SIMBA - det ældre nationale figurmærke Simba - relativ registreringshindring - reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 081/21)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Novomatic AG (Gumpoldskirchen, Østrig) (ved advokat W. Mosing)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Schifko, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Simba Toys GmbH & Co. KG (Fürth, Tyskland) (ved advokaterne O. Ruhl og C. Sachs)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. januar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 157/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Simba Toys GmbH & Co. KG og Novomatic AG.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Novomatic AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 141 af 18.5.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/17

Rettens dom af 22. januar 2015 — Tsujimoto mod KHIM — Kenzo (KENZO)

(Sag T-322/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket KENZO - det ældre EF-ordmærke KENZO - relativ registreringshindring - renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 - for sen fremlæggelse af dokumenter - appelkammerets skønsbeføjelse - artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 081/22)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kenzo Tsujimoto (Osaka, Japan) (ved advokat A. Wenninger-Lenz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved M. Rajh og J. Crespo Carrillo og derefter ved M. Rajh og P. Bullock, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Kenzo (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzaretti, F. Rossi og N. Parrotta)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1364/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Kenzo og Kenzo Tsujimoto.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Kenzo Tsujimoto betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 252 af 31.8.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/18

Rettens kendelse af 14. januar 2015 — Bolívar Cerezo mod KHIM — Renovalia Energy (RENOVALIA)

(Sag T-166/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket RENOVALIA - de ældre nationale ordmærker RENOVA ENERGY og RENOVAENERGY - delvist afslag på registrering - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))

(2015/C 081/23)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Juan Bolívar Cerezo (Grenada, Spanien) (ved advokat Barroso Sánchez-Lafuente)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Renovalia Energy, SA (Villarobledo, Spanien) (ved advokat A. Velázquez Ibáñez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 663/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Renovalia Energy, SA og Juan Bolívar Cerezo.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Juan Bolívar Cerezo betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 194 af 30.6.2012.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/19

Rettens kendelse af 14. januar 2015 — SolarWorld m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-507/13) (1)

((Annullationssøgsmål - dumping - import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Kina - godtagelse af et tilsagn, der afgives i forbindelse med antidumpingproceduren - erhvervsgren i Fællesskabet - ikke umiddelbart berørt - afvisning))

(2015/C 081/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: SolarWorld AG (Bonn, Tyskland), Brandoni solare SpA (Castelfidardo, Italien), Global Sun Ltd (Sliema, Malta), Silicio Solar, SAU (Madrid, Spanien) og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA (Puertollano, Spanien) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J.F. Brakeland, T. Maxian Rusche og A. Stobiecka-Kuik, som befulmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/423/EU af 2. august 2013 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 209, p. 26) og af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (EUT L 325, p. 214)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	SolarWorld AG, Brandoni solare SpA, Global Sun Ltd, Silicio Solar, SAU og Solaria Energia y Medio Ambiente, SA, betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 325 af 9.11.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/19

Rettens kendelse af 13. januar 2015 — Vakoma mod KHIM — VACOM (VAKOMA)

(Sag T-535/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket VAKOMA - det ældre EF-ordmærke VACOM - stævning - manglende overholdelse af formkrav - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2015/C 081/25)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vakoma GmbH (Magdeburg, Tyskland) (ved advokat P. Kazzer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: VACOM Vakuum Komponenten & Messtechnik GmbH (Jena, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. august 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 908/2012–1) vedrørende en indsigelsessag mellem VACOM Vakuum Komponenten & Messtechnik GmbH og Vakoma GmbH.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Vakoma GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 267 af 14.12.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/20

Rettens kendelse af 13. januar 2015 — Istituto di vigilanza dell’urbe mod Kommissionen

(Sag T-579/13) (1)

((Annullations- og erstatningssøgsmål - offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - levering af vagtvirksomheds- og receptionsydelser - afvisning af en tilbudsgivers bud - tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - åbenbart, at søgsmålet delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er retligt ugrundet))

(2015/C 081/26)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Istituto di vigilanza dell’urbe SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne D. Dodaro og S. Cianciullo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Cappelletti og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved den afviste det bud, som sagsøgeren havde afgivet i forbindelse med en udbudsbekendtgørelse offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (2013/S 101-172120), og tildelte en anden tilbudsgiver del nr. 1 vedrørende levering af vagtvirksomheds- og receptionsydelser, samt af enhver akt, der ligger til grund herfor, er forbundet hermed eller er en følge heraf, deriblandt den med den valgte tilbudsgiver indgåede kontrakt, dels en påstand om erstatning for det tab, der er lidt som følge af tildelingen af kontrakten til den valgte tilbudsgiver.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Istituto di vigilanza dell’urbe SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, i overensstemmelse med sidstnævntes påstand herom.

(1) EUT C 377 af 21.12.2013.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/21

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. december 2014 — August Wolff og Remedia mod Kommissionen

(Sag T-672/14 R)

((Særlige rettergangsformer - markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed))

(2015/C 081/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Dr. August Wolff GmbH & Co. KG Arzneimittel (Bielefeld, Tyskland) og Remedia d.o.o (Zagreb, Kroatien) (ved advokaterne P. Klappich, C. Schmidt og P. Arbeiter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Šimerdová, A. Sipos og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2014) 6030 endelig af 19. august 2014 om markedsføringstilladelser til humanmedicinske lægemidler til lokal anvendelse med høje estradiol-koncentrationer i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Kendelsen af 2. oktober 2014 ophæves.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/21

Sag anlagt den 4. december 2014 — Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod Kommissionen

(Sag T-793/14)

(2015/C 081/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Tempus Energy Ltd (Reading, Det Forenede Kongerige) og Tempus Energy Technology Ltd (Cheltenham, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne J. Derenne, J. Blockx, C. Ziegler og M. Kinsella)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har ved stævningen nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2014) 5083 endelig af 23. juli 2014 i sag SA.35980 (2014/N-2) — Det Forenede Kongerige, reform af elektricitetsmarkedet — kapacitetsmarked.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen ved at undlade at indlede den formelle undersøgelsesprocedure har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF, principperne om ikke-forskelsbehandling, proportionalitet og berettigede forventninger, og har foretaget en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Sagsøgerne har anført følgende:

—	Kommissionen undlod at foretage en korrekt vurdering af efterspørgselsreaktionen på kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige.

—	Begrænsningerne vedrørende varigheden af efterspørgselsreaktionskontrakter på kapacitetsmarkedet tilsidesætter principperne om berettigede forventninger og ikke-forskelsbehandling og er baseret på en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder.

—	Kravet om, at efterspørgselsreaktionskontrahenterne skal vælge mellem forbigående og vedvarende markedsauktioner tilsidesætter principperne om berettigede forventninger og ikke-forskelsbehandling.

—	Kapacitetsmarkedets fremgangsmåde ved omkostningsdækning tilsidesætter principperne om ikke-forskelsbehandling, berettigede forventninger og proportionalitet.

—	Anvendelsen af tidsubegrænsede i stedet for tidsbegrænsede kapacitetsbegivenheder ved de vedvarende markedsauktioner på kapacitetsmarkedet strider mod principperne om ikke-forskelsbehandling og berettigede forventninger.

—	Kravet om stille sikkerhed for bud på kapacitetsmarkedet for at få adgang til auktionerne tilsidesætter principperne om ikke-forskelsbehandling og berettigede forventninger.

—	Det, at der ikke på kapacitetsmarkedet gives yderligere vederlag fra efterspørgselsreaktionen for sparede tab ved transmission og distribution, tilsidesætter principperne om ikke-forskelsbehandling og berettigede forventninger.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen har undladt at give en fyldestgørende begrundelse i afgørelsen.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/22

Sag anlagt den 5. december 2014 — Gazprom Neft mod Rådet

(Sag T-799/14)

(2015/C 081/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Gazprom Neft OAO (Sankt Petersborg, Rusland) (ved advokat L. Van den Hende og solicitor S. Cogman)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1, nr. 3), i Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8. september 2014 (1), der indsætter artikel 4a i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, annulleres.

—	Artikel 1, nr. 3), i Rådets forordning nr. 960/2014 af 8. september 2014 (2), der indsætter artikel 3a i Rådets forordning nr. 833/2014, annulleres.

—	Artikel 1, nr. 1), og bilag til Rådets afgørelse 2014/659/FUSP, i det omfang artikel 1, stk. 2, litra b)-d), artikel 1, stk. 3, og bilag III indsættes i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører sagsøgeren.

—	Artikel 1, nr. 5), artikel 1, nr. 9), og bilag III til Rådets forordning nr. 960/2014, i det omfang artikel 5, stk. 2, litra b)-d), artikel 5, stk. 3, og bilag VI indsættes i Rådets forordning nr. 833/2014, annulleres, for så vidt som disse bestemmelser vedrører sagsøgeren.

—	Artikel 1, nr. 4), i Rådets afgørelse 2014/659/FUSP, som erstatter artikel 7, stk. 1, litra a), i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP annulleres, for så vidt som denne bestemmelse vedrører sagsøgeren.

—	Artikel 1, nr. 5a), i Rådets forordning (EU) nr. 960/2014, som erstatter artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014, annulleres, for så vidt som denne bestemmelse vedrører sagsøgeren, og

—	Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) på grund af manglende begrundelse, eftersom bl.a. hverken Rådets afgørelse 2014/659/FUSP eller Rådets forordning nr. 960/2014 end forsøger at forklare, hvorfor sagsøgerens ukonventionelle olieprojekter er genstand for målrettede restriktive foranstaltninger.

2.	Andet anbringende om, at artikel 215 TEUF ikke er rette hjemmel for de anfægtede bestemmelser i Rådets forordning (EU) nr. 960/2014, og at artikel 29 TEU ikke er rette hjemmel for de anfægtede bestemmelser i Rådets afgørelse 2014/659/FUSP.

3.	Tredje anbringende om, at de anfægtede bestemmelser er i strid med partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland (3).

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder. De anfægtede bestemmelser udgør et uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsret. De er ikke egnede til at nå deres mål (og er derfor også unødvendige), og under alle omstændigheder pålægger de byrder, der langt overstiger eventuelle fordele.

(1) Rådets afgørelse 2014/659/FUSP af 8.9.2014 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 271, s. 54).

(2) Rådets forordning (EU) nr. 960/2014 af 8.9.2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 271, s. 3).

(3) Rådets og Kommissionens afgørelse af 30.10.1997 om indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side (EFT 1997 L 327, s. 1).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/23

Sag anlagt den 30. december 2014 — Nutria mod Kommissionen

(Sag T-832/14)

(2015/C 081/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nutria AE (Agios Konstantinos Locrida, Grækenland) (ved advokat M.-J. Jacquot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 5 2 04 350 EUR på grund af de lidte skader.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en supplerende godtgørelse på 12 000 EUR for sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 191 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (1) på grund af Kommissionens afvisning af at forlænge fristen for gennemførelse af den græske del af EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet for 2010.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299, s. 1).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/24

Sag anlagt den 8. januar 2015 — Leopard mod KHIM — Smart Market (LEOPARD true racing)

(Sag T-7/15)

(2015/C 081/31)

Stævningen affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Leopard SA (Howald, Luxembourg) (ved advokat P. Lê Dai)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Smart Market, SLU (Alcantarilla, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Leopard SA

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »LEOPARD true racing« — registreringsansøgning nr. 10 139 202

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. oktober 2014 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1866/2013-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/24

Sag anlagt den 13. januar 2015 — Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(Sag T-12/15)

(2015/C 081/32)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Banco Santander, SA (Santander, Spanien) og Santusa Holding, SL (Boadilla del Monte, Spanien) (ved advokaterne J. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og J. Panero Rivas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og annullationspåstandene fremsat i dette søgsmål tiltrædes.

—	Afgørelsens artikel 1 annulleres, for så vidt som den fastslår, at de spanske myndigheders nye administrative fortolkning af artikel 12 TRLIS skal anses for en statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

—	Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien pålægges at bringe det, der som beskrevet i artikel 1 anses for en støtteordning, til ophør.

—	Afgørelsens artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5, annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien pålægges at tilbagesøge de beløb, som Kommissionen har anset for statsstøtte.

—	Subsidiært begrænses omfanget af den tilbagesøgning, som Kongeriget Spanien er pålagt ved afgørelsens artikel 4, stk. 2, på samme måde som i den første og anden afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Anbringenderne og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-826/14, Spanien mod Kommissionen.

Det gøres navnlig gældende, at der foreligger en retlig fejl ved at kvalificere foranstaltningen som statsstøtte, ved identificeringen af den af foranstaltningen begunstigede og ved at betegne den administrative fortolkning som en anden støtte end den, der blev vurderet ved Kommissionens afgørelser. Endvidere er der sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om afskærelse af indsigelser samt retssikkerhedsprincippet.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/25

Sag anlagt den 13. januar 2015 — Lufthansa AirPlus Servicekarten mod KHIM — Mareea Comtur (airpass.ro)

(Sag T-14/15)

(2015/C 081/33)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lufthansa AirPlus Servicekarten GmbH (Neu Isenburg, Tyskland) (ved solicitor R. Kunze og advokat G. Würtenberger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SC Mareea Comtur SRL (Deva, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: SC Mareea Comtur SRL

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »airpass.ro« — registreringsansøgning nr. 10 649 358

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 17. oktober 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1918/2013-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den vedrører tjenesteydelserne i klasse 35.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 64 og 76, i forordning nr. 207/2009.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/26

Sag anlagt den 13. januar 2015 — Costa mod Parlamentet

(Sag T-15/15)

(2015/C 081/34)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Paolo Costa (Venedig, Italien) (ved advokaterne G. Orsoni og M. Romeo)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen, der blev truffet den 11. november 2014 af Europa-Parlamentets formand, meddelt den 28. november 2014, og alle de forudgående, dermed forbundne og deraf følgende retsakter erklæres ugyldige i overensstemmelse med artikel 263 og 264 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag er rettet mod den afgørelse, der blev truffet af Europa-Parlamentets formand den 11. november 2014 (nr. 318 189) vedrørende suspension af sagsøgerens alderspension fra juni 2010 og tilbagebetaling af beløb udbetalt mellem juli 2009 og maj 2010.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af retsregler og tilsidesættelse af regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer samt tilsidesættelse af artikel 12 i bekendtgørelse om livsvarig pension for medlemmer af det italienske deputeretkammer.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at artikel 12, stk. 2a, litra v), i bekendtgørelsen om livsvarig pension for medlemmer af det italienske deputeretkammer, som regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer henviser til, er blevet tilsidesat, eftersom denne med urette er blevet anført til støtte for suspensionen af udbetalingen af pensionen på grund af hvervet som formand for havnemyndigheden i Venedig.

—

Det gøres desuden gældende, at hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed ikke henhører under anvendelsesområdet for bekendtgørelsens artikel 12, stk. 2a, da dette hverv — således som det er blevet anerkendt af Domstolen i dom af 10. oktober 2014 i sag C-270/13 — er et specialiseret hverv, der udelukkende hviler på ansøgerens godtgjorte erhvervsmæssige kompetencer på transport- og havneøkonomiområdet, idet det er uafhængigt af ethvert politisk tilhørsforhold, ansøgeren ikke udpeges af regeringen og ikke omfatter udøvelse af politiske funktioner.

Andet anbringende om tilsidesættelse af traktater og retsregler, tilsidesættelse af artikel 4 TEU, artikel 6 TEU og artikel 15 TEU, tilsidesættelse af artikel 1 i den første protokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) på området for beskyttelse af ejendomsret, tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af princippet om god tro.

—

Sagsøgeren gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 4 TEU og artikel 13 TEU, idet disse artikler pålægger Europa-Parlamentet — ligesom de andre institutioner — altid at beskytte situationer med den berettigede forventning inden for rammerne af Fællesskabets retsorden hos de personer, der indgår deri.

—

Det gør dernæst gældende, at der er sket en tilsidesættelse af principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og god tro, med hensyn til hvilke der er tale om generelle og grundlæggende principper i EU-retten, som er blevet anerkendt og forankret i EU-Domstolens praksis, der fastsætter, at disse principper altid skal respekteres i tilfælde af tilbagesøgning af beløb betalt til privatpersoner i god tro.

—

Endelig gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 1 i den første protokol til EMRK på området for beskyttelse af ejendomsret, der henvises til i artikel 6 TEU, og som har samme juridiske værdi som traktaten, for så vidt som denne fastsætter, at den berettigede forventning hos en privatperson skal beskyttes for så vidt som denne har en personlig fordring og en ret til en legitim inddragelse deraf.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/27

Sag anlagt den 15. januar 2015 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-17/15)

(2015/C 081/35)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Meddelelse om udvælgelsesprøven EPSO/AD/294/14 — administratorer (AD 6) inden for databeskyttelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

De første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 263, 264 og 266 TEUF.

—	Ifølge sagsøgeren har Kommissionen underkendt retskraften af Domstolens dom i sag C-566/10 P, hvorefter de meddelelser om udvælgelsesprøve, som begrænser de sprog, som deltagerne i Unionens almindelige udvælgelsesprøver kan angive som andet sprog, til engelsk, fransk og tysk, er ulovlige.

Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 342 TEUF og artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at ved at begrænse de sprog, som ansøgerne til almindelige udvælgelsesprøver i Unionen kan angive som andet sprog, til tre, har Kommissionen i praksis fastsat en ny ordning, der skal gælde for institutionerne på det sproglige område, og dermed påtaget sig Rådets enekompetence på dette område.

Det tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 12 EF, nu artikel 18 TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 3, TEU, artikel 1, stk. 2 og 3, i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58 samt tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra f).

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at de begrænsninger, som Kommissionen har indført på det sproglige område, medfører forskelsbehandling, idet de ovenfor nævnte bestemmelser er til hinder for, at der pålægges EU-borgere og tjenestemænd i institutionerne sproglige begrænsninger, som ikke generelt og objektivt følger af institutionernes interne bestemmelser som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1/58, og som ikke er vedtaget, hvorfor de følgelig forbyder vedtagelsen af sådanne begrænsninger, medmindre tjenesten har en specifik og begrundet interesse heri.

Det fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3, TEU for så vidt som denne bestemmelse definerer princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som en grundlæggende rettighed, der følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner.

—	Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har tilsidesat borgernes berettigede forventning om at kunne vælge et hvilket som helst af Unionens sprog som andet sprog, således som dette har været praksis indtil 2007, og endegyldigt er blevet fastslået i Domstolens dom i sag C-566/10 P.

Det femte anbringende vedrørende magtmisbrug og tilsidesættelse af væsentlige retsgrundsætninger, der er snævert forbundet med karakteren af og formålet med meddelelserne om udvælgelsesprøver, navnlig tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 28, litra f), artikel 27, stk. 2, artikel 34, stk. 3, og artikel 45, stk. 1, samt proportionalitetsprincippet.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ved forudgående og generelt at begrænse de sprog, som kan vælges som andet sprog, til tre sprog, reelt har fremskudt kontrollen af ansøgernes sprogkundskaber, som bør finde sted under selve udvælgelsesprøven, til den periode, der går forud for meddelelsen og adgangsbetingelserne. Sprogkundskaberne bliver hermed en afgørende faktor på bekostning af de faglige kundskaber.

Det sjette anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 18 og artikel 24, stk. 4, TEUF, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2 i forordning nr. 1/58 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6.

—

Sagsøgeren har herved anført, at idet det fastsættes, at ansøgningerne skal indgives på engelsk, fransk eller tysk, og idet EPSO sender meddelelser til ansøgerne om udvælgelsesprøvens forløb på samme sprog, er EU-borgernes ret til at kommunikere med institutionerne på deres eget sprog tilsidesat, og der er sket en yderligere forskelsbehandling af de personer, som ikke har et indgående kendskab til disse tre sprog.

Det syvende anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58, tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, og artikel 28, litra f), artikel 1, stk. 1, litra f), i bilag III til tjenestemandsvedtægten, artikel 296, stk. 2, TEUF (manglende begrundelse) og proportionalitetsprincippet samt forvanskning af de faktiske omstændigheder.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har begrundet begrænsningen til tre sprog med kravet om, at nyansatte skal være i stand til at kommunikere på de tre sprog inden for institutionerne. Med denne begrundelse er der sket en forvanskning af de faktiske omstændigheder, eftersom de omhandlede tre sprog ikke er de mest anvendte ved kommunikationen mellem de forskellige sproglige grupperinger inden for institutionerne; der er desuden tale om en uforholdsmæssig begrænsning af en grundlæggende rettighed, såsom retten til ikke at blive udsat for sprogmæssig forskelsbehandling, når der findes mindre restriktive foranstaltninger med henblik på at sikre en hurtig kommunikation inden for institutionerne.

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/28

Sag anlagt den 21. januar 2015 — International Management Group mod Kommissionen

(Sag T-29/15)

(2015/C 081/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Management Group (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor M. Burgstaller og C. Farrell samt barrister E. Wright)

Sagsøgt: Europa Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Det ændrede bilag til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. november 2013 vedrørende den årlige handlingsplan for 2013 for Myanmar/Burma, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget vedtaget den 16. december 2014, annulleres

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.	Første anbringende om at Kommissionen ikke har påvist, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i artikel 53d, stk. 1, i finansforordningen for 2002 (1) og artikel 60, stk. 2, i finansforordningen for 2012 (2).

2.	Andet anbringende om at der ingen ændringer har været i de standarder, som anvendes i sagsøgerens regnskab, revision, interne kontrol eller udbudsprocedurer, der kunne begrunde en afgørelse fra Europa-Kommissionen om, at sagsøgeren ikke længere kunne få overdraget budgetgennemførelsesopgaver.

3.	Tredje anbringende om at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til at overholde princippet om god forvaltningsskik og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

4.	Fjerde anbringende om at Kommissionen har overtrådt sine forpligtelser i henhold til princippet om gennemsigtighed.

5.	Femte anbringende om at Kommissionen ikke gav sagsøgeren en klagemulighed.

6.	Sjette anbringende om at Kommissionen undlod at opfylde sin forpligtelse til at begrunde.

7.	Syvende anbringende om at vedtagelsen af de anfægtede foranstaltninger udgør en overtrædelse af sagsøgerens berettigede forventning.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som ændret (EFT L 248, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

9.3.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/30

Sag anlagt den 24. december 2014 — ZZ mod Eurojust

(Sag F-142/14)

(2015/C 081/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat Ekkehard H. Schulze)

Sagsøgt: Eurojust

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at give sagsøgeren adgang til den anden fase af udvælgelsesproceduren i forbindelse med hans ansøgning til stillingen som Advisor to the Office of the President of Eurojust.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelserne af 8. august 2014 og af 25. september 2014 annulleres.

—	Sagsøgte tilpligtes at give sagsøgeren adgang til at fortsætte sin deltagelse i udvælgelsesproceduren, og

—	Eurojust tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 81

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 9. marts 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2015/C 081/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2015/C 081/02	Sag C-243/14: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 6. november 2014 — Grégoire Krikorian m.fl. (anmodning indgivet af Philippe Adam Krikorian — Frankrig) (Artikel 267 TEUF — direkte søgsmål indgivet af parterne — Domstolen åbenbart inkompetent)	2
2015/C 081/03	Sag C-313/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Szczecinie (Polen) den 1. juli 2014 — ASPROD sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Celnej w Szczecinie	2
2015/C 081/04	Sag C-526/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ustavno sodišče (Slovenien) den 20. november 2014 — Tadej Kotnik m.fl., Jože Sedonja m.fl., Fondazione cassa di risparmio di Imola, Imola, Den Italienske Republik, Andrej Pipuš og Dušanka Pipuš, Tomaž Štrukelj, Luka Jukič, Angel Jaromil, Franc Marušič m.fl., Stajka Skrbinšek, Janez Forte m.fl., Marija Pipuš, Državni svet Republike Slovenije og Varuh človekovih pravic Republike Slovenije mod Državni zbor Republike Slovenije	3
2015/C 081/05	Sag C-546/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Udine (Italien) den 28. november 2014 — Degano Trasporti S.a.s. di Ferruccio Degano & C., under likvidation	4
2015/C 081/06	Sag C-560/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 5. december 2014 — MM mod Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General	5
2015/C 081/07	Sag C-572/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 11. december 2014 — Austro-Mechana Gesellschaft zur Wahrnehmung mechanisch-musikalischer Urheberrechte Gesellschaft mbH mod Amazon EU Sàrl m.fl.	5
2015/C 081/08	Sag C-578/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 12. december 2014 — Argenta Spaarbank NV mod Belgische Staat	6
2015/C 081/09	Sag C-584/14: Sag anlagt den 18. december 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik	7
2015/C 081/10	Sag C-592/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England og Wales) og Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 19. december 2014 — European Federation for Cosmetic Ingredients mod Secretary of State for Business, Innovation and Skills	8
2015/C 081/11	Sag C-605/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 30. december 2014 — Virpi Komu, Hanna Ruotsalainen og Ritva Komu mod Pekka Komu og Jelena Komu	9
2015/C 081/12	Sag C-607/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 29. december 2014 — Bookit, Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs	9
2015/C 081/13	Sag C-20/15 P: Appel iværksat den 19. januar 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 7. november 2014 i sag T-219/10, Autogrill España mod Kommissionen	10
2015/C 081/14	Sag C-21/15 P: Appel iværksat den 19. januar 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 7. november 2014 i sag T-399/11, Banco Santander og Santusa mod Kommissionen	11
	Retten
2015/C 081/15	Forenede sager T-420/11 og T-56/12: Rettens dom af 22. januar 2015 — Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — retskraft — konsekvenserne af en annullering af de restriktive foranstaltninger for den enhed, der ejes eller kontrolleres af en enhed, som anses for at deltage i nuklear spredning — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation)	12
2015/C 081/16	Sag T-140/12: Rettens dom af 22. januar 2015 — Teva Pharma BV og Teva Pharmaceuticals Europe BV mod EMA (Humanmedicinske lægemidler — lægemidler til sjældne sygdomme — ansøgning om en markedsføringstilladelse for den generiske udgave af lægemidlet imatinib til sjældne sygdomme — afgørelse fra EMA om nægtelse af at validere ansøgningen om markedsføringstilladelse — eksklusiv ret på markedet)	13
2015/C 081/17	Sag T-176/12: Rettens dom af 22. januar 2015 — Bank Tejarat mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — fejlskøn)	14
2015/C 081/18	Sag T-193/12: Rettens dom af 22. januar 2015 — MIP Metro mod KHIM — Holsten-Brauerei (H) (EF-varemærker — indsigelsessag — international registrering, der designerer Det Europæiske Fællesskab — figurmærket H — det ældre nationale figurmærke H — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — manglende begrundelse — artikel 75 i forordning nr. 207/2009)	15
2015/C 081/19	Sag T-393/12: Rettens dom af 22. januar 2015 — Tsujimoto mod KHIM — Kenzo (KENZO) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket KENZO — det ældre EF-ordmærke KENZO — relativ registreringshindring — renommé — artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009 — for sen fremlæggelse af dokumenter — appelkammerets skønsbeføjelse — artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009)	15
2015/C 081/20	Sag T-133/13: Rettens dom af 22. januar 2015 — Pro-Aqua International mod KHIM — Rexair (WET DUST CAN’T FLY) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket WET DUST CAN’T FLY — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009)	16
2015/C 081/21	Sag T-172/13: Rettens dom af 22. januar 2015 — Novomatic mod KHIM — Simba Toys (AFRICAN SIMBA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-varemærket AFRICAN SIMBA — det ældre nationale figurmærke Simba — relativ registreringshindring — reel brug af det ældre varemærke — artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 — begrundelsespligt — artikel 75 i forordning nr. 207/2009 — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009)	17
2015/C 081/22	Sag T-322/13: Rettens dom af 22. januar 2015 — Tsujimoto mod KHIM — Kenzo (KENZO) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket KENZO — det ældre EF-ordmærke KENZO — relativ registreringshindring — renommé — artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 — for sen fremlæggelse af dokumenter — appelkammerets skønsbeføjelse — artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009)	17
2015/C 081/23	Sag T-166/12: Rettens kendelse af 14. januar 2015 — Bolívar Cerezo mod KHIM — Renovalia Energy (RENOVALIA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket RENOVALIA — de ældre nationale ordmærker RENOVA ENERGY og RENOVAENERGY — delvist afslag på registrering — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)	18
2015/C 081/24	Sag T-507/13: Rettens kendelse af 14. januar 2015 — SolarWorld m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — dumping — import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Kina — godtagelse af et tilsagn, der afgives i forbindelse med antidumpingproceduren — erhvervsgren i Fællesskabet — ikke umiddelbart berørt — afvisning)	19
2015/C 081/25	Sag T-535/13: Rettens kendelse af 13. januar 2015 — Vakoma mod KHIM — VACOM (VAKOMA) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket VAKOMA — det ældre EF-ordmærke VACOM — stævning — manglende overholdelse af formkrav — åbenbart afvisningsgrundlag)	19
2015/C 081/26	Sag T-579/13: Rettens kendelse af 13. januar 2015 — Istituto di vigilanza dell’urbe mod Kommissionen (Annullations- og erstatningssøgsmål — offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure — levering af vagtvirksomheds- og receptionsydelser — afvisning af en tilbudsgivers bud — tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver — åbenbart, at søgsmålet delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er retligt ugrundet)	20
2015/C 081/27	Sag T-672/14 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. december 2014 — August Wolff og Remedia mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler — begæring om udsættelse af gennemførelse — ingen uopsættelighed)	21
2015/C 081/28	Sag T-793/14: Sag anlagt den 4. december 2014 — Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod Kommissionen	21
2015/C 081/29	Sag T-799/14: Sag anlagt den 5. december 2014 — Gazprom Neft mod Rådet	22
2015/C 081/30	Sag T-832/14: Sag anlagt den 30. december 2014 — Nutria mod Kommissionen	23
2015/C 081/31	Sag T-7/15: Sag anlagt den 8. januar 2015 — Leopard mod KHIM — Smart Market (LEOPARD true racing)	24
2015/C 081/32	Sag T-12/15: Sag anlagt den 13. januar 2015 — Banco Santander og Santusa mod Kommissionen	24
2015/C 081/33	Sag T-14/15: Sag anlagt den 13. januar 2015 — Lufthansa AirPlus Servicekarten mod KHIM — Mareea Comtur (airpass.ro)	25
2015/C 081/34	Sag T-15/15: Sag anlagt den 13. januar 2015 — Costa mod Parlamentet	26
2015/C 081/35	Sag T-17/15: Sag anlagt den 15. januar 2015 — Italien mod Kommissionen	27
2015/C 081/36	Sag T-29/15: Sag anlagt den 21. januar 2015 — International Management Group mod Kommissionen	28
2015/C 081/37	Sag T-258/14: Rettens kendelse af 12. januar 2015 — Luxembourg mod Kommissionen	29
	Retten for EU-Personalesager
2015/C 081/38	Sag F-142/14: Sag anlagt den 24. december 2014 — ZZ mod Eurojust	30
2015/C 081/39	Sag F-30/14: Kendelse afsagt af Personaleretten den 15. januar 2015 — Speyart mod Europa-Kommissionen	30
2015/C 081/40	Sag F-49/14: Kendelse afsagt af Personaleretten den 12. januar 2015 — DQ m.fl. mod Europa-Parlamentet	30