12.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 50/1

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 2/2015

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Vedtaget af Rådet den 9. december 2014

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 50/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 114 for så vidt angår artikel 1, stk. 3-13, og artikel 2, stk. 5-7, i dette direktiv,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (3) skal hver medlemsstat sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i medlemsstaten. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, medlemsstaterne kan bruge til at nå dette mål, og det forventes, at denne metode vil bidrage mest til at nå målet.

(2)

På baggrund af Unionens mål om en yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne og det forhold, at brændstoffer til vejtransport bidrager væsentligt til disse emissioner, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 7a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (4) kræve, at leverandører af brændstof eller energi reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed med mindst 6 % senest den 31. december 2020 for brændstoffer, der i Unionen anvendes af vejgående køretøjer, mobile ikkevejgående maskiner og landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, som leverandører af fossile brændstoffer kan anvende til at reducere drivhusgasintensiteten for det fossile brændstof, der leveres.

(3)

I direktiv 2009/28/EF fastlægges de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde for at blive medregnet i opfyldelsen af nævnte direktivs mål og få del i de offentlige støtteordninger. Kriterierne omfatter krav om de minimumsbesparelser i drivhusgasemissionen, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opnå i forhold til fossile brændstoffer. Der er fastlagt tilsvarende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer i direktiv 98/70/EF.

(4)

Hvis græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt for fødevare- og fodermarkeder, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer stadig skulle imødekommes, enten gennem intensivering af den nuværende produktion eller ved at bringe ikkelandbrugsjord i produktion andre steder. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør derfor ændres således, at de omfatter bestemmelser om indirekte ændringer i arealanvendelsen, da de nuværende biobrændstoffer hovedsagelig fremstilles af afgrøder på eksisterende landbrugsarealer.

(5)

På grundlag af prognoserne for efterspørgsel efter biobrændstof, som indberettes af medlemsstaterne, samt skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for forskellige råprodukter til biobrændstof er det sandsynligt, at drivhusgasemissionerne i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen er betydelige og vil kunne modvirke alle eller nogle af de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer. Dette skyldes, at næsten hele produktionen af biobrændstoffer i 2020 forventes at komme fra afgrøder, der dyrkes på arealer, som kan anvendes til forsyning af fødevare- og fodermarkederne. For at reducere sådanne emissioner bør der skelnes mellem afgrødegrupper som f.eks. olieholdige afgrøder, sukker og korn og andre stivelsesrige afgrøder.

(6)	Med henblik på at undgå at tilskynde til en bevidst øget produktion af restprodukter fra forarbejdning på bekostning af hovedproduktet bør definitionen af restprodukter fra forarbejdning udelukke restprodukter, som er resultatet af en produktionsproces, som er blevet bevidst ændret i dette øjemed.

(7)

Det forventes, at transportsektoren vil få brug for flydende brændstoffer fra vedvarende energikilder for at reducere sine drivhusgasemissioner. Avancerede biobrændstoffer som f.eks. dem, der fremstilles af affald og alger, giver store besparelser i drivhusgasemissionerne med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen, og de konkurrerer ikke direkte om landbrugsarealer til fødevare- og fodermarkederne. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilskynde til større produktion af disse avancerede biobrændstoffer, da de i øjeblikket ikke er kommercielt tilgængelige i store mængder, hvilket delvis skyldes, at de konkurrerer om offentlig støtte med de etablerede biobrændstofteknologier baseret på fødevareafgrøder. Hver medlemsstat bør fremme forbruget af sådanne avancerede biobrændstoffer ved at fastlægge delmål på nationalt plan, der ikke er juridisk bindende, som led i pligten til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Det er også hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres resultater hen imod sådanne nationale delmål i 2020, idet der bør offentliggøres en sammenfattende rapport af disse, med henblik på at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv for at mindske risikoen for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen gennem fremme af avancerede biobrændstoffer. Sådanne avancerede biobrændstoffer og fremme heraf forventes fortsat at spille en vigtig rolle i forbindelse med dekarboniseringen i transportsektoren og udviklingen af transportteknologier med lave CO2-udledninger efter denne dato.

(8)

Forskelle i skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen opstår på baggrund af forskelle vedrørende datainput og de vigtigste antagelser vedrørende landbrugets udvikling, som f.eks. tendenser i landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad, som ikke er under biobrændstofproducenters kontrol. Mens de fleste råprodukter til biobrændstoffer fremstilles i Unionen, forventes de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for det meste at finde sted uden for Unionen, i områder hvor produktionsforøgelsen sandsynligvis vil blive gennemført med de laveste omkostninger. Navnlig har antagelser vedrørende omdannelse af tropiske skove og dræning af tørvebundsarealer uden for Unionen stor indflydelse på de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af biodiesel fra olieholdige afgrøder, og det er derfor vigtigt at sikre, at sådanne data og antagelser gennemgås i overensstemmelse med de seneste tilgængelige oplysninger om arealomlægning og afskovning, herunder ved at inddrage de forbedringer, der sker på disse områder gennem de igangværende internationale programmer.

(9)

For at sikre langsigtet konkurrencedygtighed i de biobaserede industrisektorer og i tråd med Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa«, der fremmer integrerede og diversificerede bioraffinaderier i hele Europa, bør de udbyggede incitamenter i henhold til direktiv 2009/28/EF fastsættes på en sådan måde, at anvendelsen af biomasseråprodukter, som ikke har en stor økonomisk værdi for andre anvendelser end biobrændstoffer, prioriteres.

(10)

Med større brug af elektricitet fra vedvarende energikilder kan mange af udfordringerne i transportsektoren og i andre energisektorer tackles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der gives yderligere incitamenter for at stimulere brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder i transportsektoren, og for at øge multiplikationsfaktorerne for beregningen af bidraget fra elektricitet fra vedvarende energikilder, der forbruges af elektrificeret jernbanetransport og elektriske vejkøretøjer, så deres udbredelse og markedspenetration øges.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (5) er med til at bringe Unionen tættere på at blive et »genanvendelsessamfund«, idet det tilstræbes dels at undgå affaldsproduktion, dels at anvende affald som en ressource. Affaldshierarkiet fastlægger generelt en prioritetsorden for, hvad der samlet udgør den bedste miljømæssige valgmulighed inden for affaldslovgivningen og -politikken. Medlemsstaterne bør støtte brugen af genanvendelige materialer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og med henblik på at blive et genanvendelsessamfund og, når det er muligt, undlade at støtte lossepladsdeponering eller forbrænding af sådanne genanvendelige materialer. Nogle af de råprodukter, der udgør en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan betragtes som affald. De kan dog stadig bruges til andre formål, som ville udgøre en højere prioritet end energiudnyttelse i det affaldshierarki, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne lægger behørig vægt på affaldshierarkiprincippet i forbindelse med eventuelle tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af biobrændstoffer med en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen eller eventuelle foranstaltninger til at mindske incitamenterne til svig i forbindelse med produktionen af sådanne biobrændstoffer, så incitamenter til at anvende sådanne råprodukter til biobrændstof ikke modvirker indsatsen for at begrænse affald eller øge genanvendelse og en effektiv og bæredygtig anvendelse af de disponible ressourcer. Medlemsstaterne kan medtage de foranstaltninger, som de træffer i denne henseende, i deres rapportering i henhold til direktiv 2009/28/EF.

(12)

De minimumstærskler for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg med lav præstation for så vidt angår besparelser i drivhusgasemissioner. Med en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF.

(13)

For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen i perioden frem til 2020 er det hensigtsmæssigt at begrænse den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af fødevareafgrøder som fastlagt i del A i bilag VIII til direktiv 2009/28/EF og del A i bilag V til direktiv 98/70/EF, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, uden at den overordnede anvendelse af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler begrænses.

(14)

Begrænsningen af den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af fødevareafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, berører ikke medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres eget forløb med hensyn til at overholde den fastsatte andel af konventionelle biobrændstoffer inden for det overordnede mål på 10 %. Derfor vil der fortsat være fuldstændig åben adgang til markedet for biobrændstoffer, der produceres af anlæg, som er i drift før udgangen af 2013. Nærværende direktiv berører således ikke de berettigede forventninger hos driftslederne på sådanne anlæg.

(15)

De skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen bør indgå i Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer i henhold til direktiv 98/70/EF og direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, som ikke fører til yderligere efterspørgsel efter jordarealer, f.eks. råprodukter fra affald, bør tildeles en nulemissionsfaktor.

(16)

Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af intensiveret forskning, teknologisk udvikling og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder, og dyrkning af endnu en årlig afgrøde på arealer, hvor der tidligere kun blev dyrket én årlig afgrøde, kan bidrage til at modvirke indirekte ændringer i arealanvendelsen. I det omfang modvirkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på nationalt plan eller projektplan som følge heraf kan kvantificeres, vil foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, kunne afspejle sådanne produktivitetsforbedringer både i form af lavere anslåede emissionsværdier i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen og i form af bidraget fra biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder til den andel af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren, der skal nås i 2020.

(17)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Kommissionen mandat til at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt i henhold til artikel 7c, stk. 6, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(18)

For at bidrage til et velfungerende indre marked bør det afklares, på hvilke betingelser princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse mellem alle ordninger for kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF.

(19)

Biobrændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder er generelt forbundet med risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, men der er også undtagelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme udviklingen og brugen af ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, der er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis biobrændstofproduktionen svarer til den ekstra produktionsmængde, der er opnået ved at investere i bedre produktivitet ud over de niveauer, der ellers ville være nået, eller hvis biobrændstofproduktionen sker på jord, hvor der er sket en direkte ændring i arealanvendelsen uden væsentlige negative følger for de økosystemtjenester, som denne jord leverede i forvejen, herunder beskyttelse af kulstoflagre og biodiversitet.

(20)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for anvendelsen af standardværdier for at sikre ligebehandling for producenter, uanset hvor produktionen finder sted. Mens tredjelande kan anvende standardværdier, skal EU-producenterne anvende faktiske værdier, hvis disse overstiger standardværdierne, eller medlemsstaten ikke har forelagt en rapport, hvilket øger deres administrative byrde. Derfor bør de nuværende regler forenkles, så anvendelsen af standardværdier ikke er begrænset til de områder i Unionen, der er optaget på de lister, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7d, stk. 2, i direktiv 98/70/EF.

(21)	Som følge af ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør de beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til direktiv 2009/28/EF og 98/70/EF, tilpasses til artikel 290 og 291 i TEUF.

(22)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(23)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 98/70/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og de tilpasningen af de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og af den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol.

(24)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 2009/28/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår eventuelle tilføjelser til listen over de råprodukter til biobrændstoffer og brændstoffer, hvis bidrag til målene i artikel 3, stk. 4, i nævnte direktiv bør anses for at være det dobbelte af deres energiindhold, og tillige for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

(25)

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen ved anvendelsen af direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26)

Kommissionen bør på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation revurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og overveje måder, hvorpå disse indvirkninger kan mindskes yderligere.

(27)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(28)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et indre marked for brændstof til vejtransport og mobile ikkevejgående maskiner og sikre overholdelse af visse mindstekrav til miljøbeskyttelsen ved brug af dette brændstof, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)	Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 98/70/EF

Direktiv 98/70/EF ændres således:

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»10) »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

11) »biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, hvis råprodukter ikke er opført i bilag V, del A, eller er opført i bilag V, del A, men som er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer i artikel 7b. Kun den mængde råprodukter, der svarer til den faktiske begrænsning af forskydningen, der opnås gennem ordningen, kan tages i betragtning. Sådanne ordninger kan enten gennemføres som individuelle projekter på lokalt plan eller som politikforanstaltninger, der delvist eller helt omfatter en medlemsstats eller et tredjelands område. Forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer kan begrænses, hvis ordningen sikrer produktivitetsforøgelser på det område, som den omfatter, ud over de niveauer, der ville være opnået uden sådanne produktivitetsfremmende ordninger

12) »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

13) »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres ved landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.«

Artikel 7a ændres således:

Stk. 5 affattes således:

»5. For at sikre en ensartet gennemførelse af denne artikel vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at fastlægge:

a)	metodologien til beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra andre brændstoffer end biobrændstoffer og fra energi

b)	metodologien til specificering, inden den 1. januar 2011, af minimumsstandarderne for brændstoffer baseret på vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra fossile brændstoffer i 2010, jf. nærværende artikels stk. 2

c)	regler, der sikrer en så ensartet tilgang som muligt til medlemsstaternes gennemførelse af nærværende artikels stk. 4

d)	metodologien til beregning af elektriske vejkøretøjers bidrag, som skal være i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.«

Der tilføjes følgende stykke:

»6. Som led i rapporteringen i henhold til stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at brændstofleverandørerne hvert år, til den myndighed, medlemsstaten har udpeget, rapporterer om produktionsveje for biobrændstoffer, mængder af biobrændstoffer fremstillet af de råprodukter, som er kategoriseret i bilag V, del A, og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed. Medlemsstaterne indberetter disse data til Kommissionen.«

Artikel 7b ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 60 % for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter … (8). Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer har fundet sted.

Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest … (8), ved anvendelse af biobrændstoffer opnås besparelser i drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 % fra den 1. januar 2018.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med artikel 7d, stk. 1.«

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»For at sikre en ensartet anvendelse af nærværende stykkes første afsnit, litra c), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger kriterier og geografiske udstrækninger for at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af nævnte litra. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3.«

Artikel 7c ændres således:

Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.«

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger (»de frivillige ordninger«) skal regelmæssigt, og mindst én gang pr. år, offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.

Navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter specificere standarderne for uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.«

Stk. 6 affattes således:

»6. Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, senest … (9) og derefter årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit. Generelt dækker rapporten det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst seks måneder fra … (10). Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Senest … (11) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis. Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller ordninger. Rapporten skal analysere følgende:

generelt:

a)	kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed, både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)	tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til identifikation og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige fejl fra ordningens medlemmers side

c)	gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)	inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)	ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)	markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råprodukter og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type, antallet af deltagere

oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

og navnlig:

h)	mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)	kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)	reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer.

En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen. Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning.«

Stk. 8 affattes således:

»8. Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 7b i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.«

Artikel 7d ændres således:

Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3. De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er omhandlet i stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.

4. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter til biobrændstoffer, der typisk produceres i disse områder, i forbindelse med artikel 7b, stk. 2.

5. Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.

Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)	Stk. 6 udgår.

Stk. 7, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

»7. Kommissionen gennemgår løbende bilag IV med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag IV, del C, navnlig hvad angår:

—	beregningsmetoden for affald og restprodukter

—	beregningsmetoden for biprodukter

—	metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

—	den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til bilag IV, at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a med henblik på at tilføje, men ikke fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del A, B, D og E, for produktionsveje for biobrændstoffer, for hvilke specifikke værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.«

Stk. 8 affattes således:

»8. Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag IV, del C, punkt 9, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer og definitioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3.«

Artikel 7e, stk. 2, affattes således:

»2. De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes med henblik på såvel direktiv 2009/28/EF som nærværende direktiv.«

Artikel 8 ændres således:

a)	Stk. 1 affattes således: »1. Medlemsstaterne overvåger på grundlag af analysemetoderne omhandlet i henholdsvis bilag I og II, at kravene i artikel 3 og 4 for benzin og dieselolie overholdes.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Medlemsstaterne forelægger senest den 31. august hvert år en rapport med nationale brændstofkvalitetsdata for det foregående kalenderår. Kommissionen opstiller et fælles format for indsendelse af en oversigt over nationale brændstofkvalitetsdata ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Den første rapport forelægges senest den 30. juni 2002. Fra den 1. januar 2004 skal rapporten udformes i overensstemmelse med modellen i den relevante europæiske standard. Derudover indberetter medlemsstaterne den samlede mængde benzin og dieselolie, der er markedsført på deres område, og den markedsførte mængde blyfri benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstaterne aflægger endvidere hvert år rapport om adgangen på et passende geografisk afbalanceret grundlag til benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg, der markedsføres på deres område.«

8)	Artikel 8a, stk. 3, affattes således: »3. I lyset af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi, kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, jf. stk. 2, på grundlag af et lovgivningsforslag fra Kommissionen.«

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»k)

produktionsveje, mængder og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, jf. bilag V, for biobrændstoffer, der forbruges i Unionen. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen.«

10)

Artikel 10 ændres som følger:

a)	Overskriften affattes således: »Procedure for tilpasning af de tilladte analysemetoder og tilladte damptryksafvigelser«.

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse de tilladte analysemetoder, med henblik på at sikre overensstemmelse med en eventuel revision af de europæiske standarder omhandlet i bilag I eller II. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at tilpasse de tilladte damptryksafvigelser udtrykt i kPa for ethanolindholdet i benzin som fastsat i bilag III inden for de grænser, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, første afsnit. Disse delegerede retsakter berører ikke de i medfør af artikel 3, stk. 4, tilladte afvigelser.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … (12).

3. Den i artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

12)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Udvalgsprocedure

1. Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

2. I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

13)	Bilag IV ændres, og bilag V tilføjes i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2009/28/EF

Direktiv 2009/28/EF ændres således:

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»p) »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (14). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition

q) »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

r) »lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald

s) »celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rishirse, elefantgræs og kæmperør), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald

t) »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

u) »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

v) »biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter ikke er opført i bilag VIII, del A, eller er opført i bilag VIII, del A, men som er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i artikel 17. Kun den mængde råprodukter, der svarer til den faktiske begrænsning af forskydningen, der opnås gennem ordningen, kan tages i betragtning. Sådanne ordninger kan enten gennemføres som individuelle projekter på lokalt plan eller som politikforanstaltninger, der delvist eller helt omfatter en medlemsstats eller et tredjelands område. Forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler kan begrænses, hvis ordningen sikrer produktivitetsforøgelser på det område, som den omfatter, ud over de niveauer, der ville være opnået uden sådanne produktivitetsfremmende ordninger.

Artikel 3 ændres således:

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»For at nå de mål, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, må det maksimale fælles bidrag fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, ikke være større end den energimængde, der svarer til det maksimale bidrag, der er angivet i stk. 4, litra d).«

Stk. 4, andet afsnit, ændres således:

Litra a) affattes således:

»a)

Ved beregningen af nævneren, dvs. det samlede energiforbrug på transportområdet, jf. første afsnit, tages kun benzin, diesel og biobrændstoffer forbrugt inden for vej- og jernbanetransport og elektricitet, herunder elektricitet, som anvendes til fremstilling af vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i betragtning.«

ii)	I litra b) tilføjes følgende punktum: »Dette litra berører ikke litra d) i nærværende stykke og artikel 17, stk. 1, litra a).«

iii)

Litra c) affattes således:

»c)

Ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder og forbrugt i alle typer elkøretøjer og ved fremstillingen af vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. litra a) og b), kan medlemsstaterne vælge at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i deres eget land som målt to år inden det pågældende år. Ved beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i elektrificeret jernbanetransport, anses dette forbrug desuden for at være 2,5 gange energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i elkøretøjer til vejtransport, jf. litra b), anses dette forbrug for at være fem gange energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder.«

iv)

Følgende litraer tilføjes:

»d)	Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, ikke overstige 7 % af det endelige energiforbrug inden for transport i medlemsstaterne i 2020.

Medlemsstaterne søger at nå målet om at forbruge en minimumsandel af biobrændstoffer fremstillet af råprodukter og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, på deres område. Med henblik herpå fastsætter hver medlemsstat et nationalt mål, som den tilstræber at nå. En referenceværdi for dette mål er et energiindhold på 0,5 procentpoint for andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020, jf. første afsnit, der skal opnås med biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, og som sættes til to gange deres energiindhold i overensstemmelse med nærværende afsnits litra f) og bilag IX, del A. Desuden kan biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er blevet betragtet som affald, restprodukter, celluloseholdige nonfood-materialer eller lignocellulosiske materialer af de kompetente nationale myndigheder og anvendes i eksisterende anlæg inden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU (15) (16), medregnes i opfyldelsen af det nationale mål.

Medlemsstaterne kan fastsætte et nationalt mål, der er lavere end referenceværdien på 0,5 procentpoint, baseret på en eller flere af følgende begrundelser:

objektive faktorer såsom det begrænsede potentiale for bæredygtig produktion af biobrændstoffer fra råprodukter og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, eller en begrænset tilgængelighed af sådanne biobrændstoffer til omkostningseffektive priser på markedet, idet der tages hensyn til vurderingen i Kommissionens rapport, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/…/EU (15)

ii)	særlige tekniske eller klimatiske forhold, der kendetegner det nationale marked for brændstoffer til transport, f.eks. bilparkens sammensætning og tilstand, eller

iii)	nationale politikker, der afsætter tilsvarende finansielle midler til fremme af brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transport.

Kommissionen offentliggør:

—	medlemsstaternes nationale mål og, hvor det er relevant, en begrundelse for differentieringen af deres nationale mål i forhold til den referenceværdi, der er meddelt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2014/…/EU (15)

—	en sammenfattende rapport om medlemsstaternes resultater hen imod deres nationale mål

f)	biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, sættes til to gange deres energiindhold.

Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

»Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et forslag, der på visse betingelser gør det muligt at tage hele mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, der anvendes som drivmiddel i alle typer elkøretøjer, og til fremstilling af vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i betragtning.«

d)	I stk. 4 tilføjes følgende afsnit: »Med henblik på at opfylde målene i stk. 1 og 2 og nærværende stykke anses bidraget fra biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, for at være dobbelt så stort som deres energiindhold.«

Følgende stykke tilføjes:

»5. Med henblik på at mindske risikoen for, at der mere end én gang i Unionen indgives anmodning for så vidt angår enkelte partier, bestræber medlemsstaterne og Kommissionen sig på at styrke samarbejdet mellem de nationale systemer og mellem de nationale systemer og frivillige ordninger indført i henhold til artikel 18, herunder udveksling af data, hvor dette er relevant. For at forhindre, at materialer forsætligt ændres eller kasseres, så de kan falde ind under bilag IX, tilskynder medlemsstaterne til udvikling og brug af systemer, der kan spore og følge råprodukter og de heraf fremstillede biobrændstoffer gennem hele værdikæden. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, såfremt der opdages svig. Medlemsstaterne orienterer senest den 31. december 2017, og efterfølgende hvert andet år, om, hvilke foranstaltninger de har truffet, såfremt de ikke har givet tilsvarende oplysninger om pålidelighed og beskyttelse mod svig i deres rapporter om fremskridtene med hensyn til fremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra d).

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem. Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hvert enkelt råprodukt, der skal tilføjes til listen i bilag IX, del A. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne og understøtter konklusionen om, at det pågældende råprodukt ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at det medfører betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, og at det ikke risikerer at skabe negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.«

3)	I artikel 5 udgår stk. 5.

Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:

a)	fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om den medlemsstat, der foretager overførslen, opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 og 4, og

b)	lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om en anden medlemsstat, der accepterer overførslen, opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 og 4.

2. Ordningerne i denne artikels stk. 1 kan for så vidt angår artikel 3, stk. 1, 2 og 4, have en varighed af et eller flere år. De meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om.«

Artikel 17 affattes således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter … (17). Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.

Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest … (18), ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler opnås besparelser i drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 % fra den 1. januar 2018.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.«

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»For at sikre en ensartet anvendelse af nærværende stykkes første afsnit, litra c), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger kriterier og geografiske udstrækninger til afgørelse af, hvilke græsarealer der er omfattet af nævnte litra. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.«

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 17, stk. 2, omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 3, 4 og 5, og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er omhandlet i artikel 17, stk. 7, andet afsnit. Kommissionen kan også med henblik på artikel 17, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.«

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

Navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter specificere standarderne for uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.«

Stk. 6 affattes således:

»6. Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, senest … (19) og derefter årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit. Generelt dækker rapporten det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst seks måneder fra … (20). Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Senest … (21) og derefter i rapporterne i henhold til artikel 23, stk. 3, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis. Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller ordninger. Rapporten skal analysere følgende:

generelt:

a)	kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)	tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til identifikation og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige fejl fra ordningens medlemmers side

c)	gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)	inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)	ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)	markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råprodukter og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type, antallet af deltagere

og navnlig:

h)	mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)	kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)	reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer.

Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis det er hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den gennemsigtighedsplatform, der er omhandlet i artikel 24.

En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen. Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning.«

Stk. 8 affattes således:

»8. Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 17 i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 17, stk. 1, omhandlede formål.«

Artikel 19 affattes således:

Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

4. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der typisk produceres i disse områder, i forbindelse med artikel 17, stk. 2.

5. Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.

Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)	Stk. 6 udgår.

Stk. 7, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

»7. Kommissionen gennemgår løbende bilag V med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, navnlig hvad angår:

—	beregningsmetoden for affald og restprodukter

—	beregningsmetoden for biprodukter

—	metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

—	den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til bilag V, at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 25a med henblik på at tilføje, men ikke fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del A, B, D og E, for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke specifikke værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.«

Stk. 8 affattes således:

»8. Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag V, del C, punkt 9, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer og definitioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 3.«

8)	Artikel 21 udgår.

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, ændres således:

Litra i) affattes således:

»i)

udviklingen i og andelen af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX, herunder en ressourcevurdering, der fokuserer på bæredygtighedsaspekterne i forbindelse med virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF, princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet«.

Følgende litra tilføjes:

»o)

mængderne af biobrændstoffer og flydende biobrændsler i energienheder svarende til den enkelte kategori af grupper af råprodukter opført i bilag VIII, del A, som den pågældende medlemsstat har taget i betragtning med henblik på overholdelse af målene i artikel 3, stk. 1 og 2, samt stk. 4, første afsnit.«

10)

Artikel 23 ændres således:

a)	Stk. 1, sidste punktum, udgår.

Stk. 4 affattes således:

»4. Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler anvender Kommissionen de mængder, der er indrapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra o), herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, jf. bilag VIII. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen. Kommissionen evaluerer desuden, om og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.«

Stk. 5, litra e) og f), affattes således:

»e)

tilgængeligheden og bæredygtigheden af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX, herunder en vurdering af virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF, princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet og

en vurdering af, om den usikkerhedsmargen, der er identificeret i den analyse, som ligger til grund for skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan mindskes, og om de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan indregnes.«

Stk. 8, første afsnit, litra b), affattes således:

»b)

med hensyn til målet i artikel 3, stk. 4, en gennemgang af:

i)	omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå målene

ii)

en vurdering af muligheden for at nå målene og samtidig sikre bæredygtigheden af biobrændstofproduktionen i Unionen og i tredjelande og tage hensyn til de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser, herunder indirekte effekter og indvirkninger på biodiversiteten, samt til tilgængeligheden af andengenerationsbiobrændstoffer på markedet

iii)	effekten af gennemførelsen af målene på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser

iv)	tilgængeligheden af elkøretøjer, hybridkøretøjer og brintdrevne køretøjer på markedet samt den metodologi, der vælges til at beregne andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren

v)	evalueringen af specifikke markedsforhold, navnlig for markeder, hvor transportbrændstoffer udgør over halvdelen af det endelige energiforbrug, og markeder, der er fuldstændigt afhængige af importerede biobrændstoffer«.

11)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Udvalgsprocedure

1. Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget for Vedvarende Energikilder. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22).

2. I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … (23).

3. Den i artikel 3, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

13)	Bilag V ændres, og bilag VIII og IX tilføjes i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

Artikel 3

Gennemgang

1. Kommissionen forelægger senest … (24) Europa-Parlamentet og Rådet en rapport ledsaget af en vurdering af, om der senest i 2020 på EU-markedet findes de nødvendige mængder omkostningseffektive biobrændstoffer fra råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder, herunder af behovet for yderligere kriterier for at sikre deres bæredygtighed og af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til yderligere foranstaltninger, idet der tages højde for økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Rapporten fastsætter desuden kriterier for identifikation og certificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med henblik på om nødvendigt at justere bilag V til direktiv 98/70/EF og bilag VIII til direktiv 2009/28/EF.

2. Kommissionen forelægger på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation senest den 31. december 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. I den forbindelse skal rapporten også indeholde de senest tilgængelige oplysninger med hensyn til de vigtigste antagelser, der har indflydelse på resultaterne af modelleringen af drivhusgasemissionerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, herunder de målte tendenser i forbindelse med landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad og de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, idet interessenterne inddrages i denne gennemgang. Rapporten skal også omhandle udviklingen for så vidt angår certificeringsordninger for råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, jf. bilag V til direktiv 98/70/EF og bilag VIII til direktiv 2009/28/EF, men som er produceret med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen ved hjælp af afbødende foranstaltninger på projektplan, og effektiviteten heraf.

Den i første afsnit omhandlede rapport ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag, der bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, for at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier, og af en undersøgelse af effektiviteten af incitamenterne for biobrændstoffer af råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF. Som led i denne rapport vurderer Kommissionen på baggrund af medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 3, stk. 5, i direktiv 2009/28/EF effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og bekæmpe svig, og forelægger om nødvendigt forslag til yderligere foranstaltninger, herunder yderligere foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan.

3. Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af rapporterne fra de frivillige ordninger i henhold til artikel 7c, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF, et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre nævnte direktivers bestemmelser om frivillige ordninger for at fremme bedste praksis.

Artikel 4

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest … (25). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. I den forbindelse underretter medlemsstaterne Kommissionen om deres nationale mål, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 4, litra e), i direktiv 2009/28/EF og, om nødvendigt, om en differentiering af deres nationale mål i forhold til den referenceværdi, der er nævnt deri, og begrundelsen herfor.

I 2020 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om deres respektive resultater hen imod de nationale mål, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 4, litra e), i direktiv 2009/28/EF, og angiver grundene til en eventuel manglende opfyldelse af målene.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

…

Formand

På Rådets vegne

…

Formand

(1) EUT C 198 af 10.7.2013, s. 56.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 11.9.2013 (EUT C 357 E af 6.12.2013, s. 86) og Rådets førstebehandlingsholdning af 9.12.2014. Europa-Parlamentets holdning af … [og Rådets afgørelse af …].

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/777/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(8) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(9) Et år efter dette direktivs ikrafttræden.

(10) Datoen for dette direktivs vedtagelse.

(11) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(12) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(13)

(+)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«

(14)

(+)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«

(15) Nummeret på dette direktiv.

(16)

(+)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU af … om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L … af …, s. …).«

(17) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(18) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(19) Et år efter dette direktivs ikrafttræden.

(20) Datoen for dette direktivs vedtagelse.

(21) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(22)

(+)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«

(23) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(24) Et år efter dette direktivs ikrafttræden.

(25) 24 måneder efter dette direktivs vedtagelse.

BILAG I

I bilagene til direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:

Bilag IV, del C, punkt 7, affattes således:

»7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

(1)

hvor

el = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed (megajoule)). »Dyrkede arealer« (2) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (3) betragtes som én arealanvendelse.

CSR = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (ton) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (ton) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P= afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

eB = bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG V

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af biobrændstoffer (gCO2eq/MJ) (4)

Råproduktgruppe	Gennemsnit (5)	Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (6)
Korn og andre stivelsesrige afgrøder	12	8-16
Sukker	13	4-17
Olieholdige afgrøder	55	33-66

Del B. Biobrændstoffer, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1)	råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelsen, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (7). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (e l)« være beregnet i overensstemmelse med bilag IV, del C, punkt 7.

(1) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

(2) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

(3) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«

(4)

(+)

De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer osv.), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

(5) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(6) Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).

(7)

(++)	Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«

BILAG II

I bilagene til direktiv 2009/28/EF foretages følgende ændringer:

Bilag V, del C, punkt 7, affattes således:

»7.

(1)

hvor

el	=	de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel). »Dyrkede arealer« (2) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (3) betragtes som én arealanvendelse.
CSR	=	det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (ton) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år, før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CSA	=	det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (ton) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
P	=	afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år) og
eB	=	bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG VIII

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler (gCO2eq/MJ) (4)

Råproduktgruppe	Gennemsnit (5)	Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (6)
Korn og andre stivelsesrige afgrøder	12	8-16
Sukker	13	4-17
Olieholdige afgrøder	55	33-66

Del B. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1)	råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække - skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer - til dyrkede arealer eller flerårige dyrkede arealer (7). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 7.

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG IX

Del A. Råprodukter og brændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af målet (målene) omhandlet i artikel 3, stk. 4, sættes til to gange deres energiindhold

a)	Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer

b)	Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF

c)	Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv

d)	Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B

Halm

f)	Husdyrgødning og spildevandsslam

g)	Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter

h)	Talloliebeg

i)	Råglycerin

Bagasse

k)	Presserester af vindruer og vinbærme

l)	Nøddeskaller

Avner

n)	Kolber, som er renset for majskerner

o)	Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, lignin og tallolie

p)	Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra s)

q)	Andet lignocellulosisk materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra r), undtagen sav- og finérkævler

r)	Flydende og gasformige brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi, og som ikke er af biologisk oprindelse.

Del B. Råprodukter, hvis bidrag til opfyldelsen af målet i artikel 3, stk. 4, første afsnit, sættes til to gange deres energiindhold

a)	Brugt madolie

b)	Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009 (8).

(1) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

(2) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

(3) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«

(4)

(+)

(5) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(7)

(++)	Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.«

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).«

12.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 50/26

Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 2/2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(2015/C 50/02)

I. INDLEDNING

Kommissionen forelagde den 18. oktober 2012 ovennævnte forslag, der bygger på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og samme traktats artikel 114 for en række af de foreslåede bestemmelsers vedkommende.

Forslaget (1) tager sigte på at ændre direktiverne om brændstofkvalitet (98/70/EF som ændret ved 2009/30/EF, herefter benævnt direktivet om brændstofkvalitet) og om energi fra vedvarende energikilder (2009/28/EF, herefter benævnt direktivet om vedvarende energi) på grundlag af kravet i disse to direktiver om, at Kommissionen skal forelægge en rapport, der vurderer indvirkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen (2) på drivhusgasemissioner, og foreslår måder, hvorpå disse indvirkninger kan minimeres, eventuelt ledsaget af et forslag. (3)

Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed stemte om sin betænkning den 11. juli 2013, hvorefter Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning den 11. september 2013. (4)

Den 13. juni 2014 nåede Rådet til politisk enighed om udkastet til forslag. Efter den juridiske og sproglige gennemgang vedtog Rådet sin holdning den 9. december 2014 i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure fastlagt i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Under behandlingen tog Rådet hensyn til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Regionsudvalget har besluttet ikke at afgive udtalelse.

II. FORMÅL

Formålet med Kommissionens forslag er at iværksætte en overgang til biobrændstoffer, der medfører betydelige drivhusgasbesparelser, når også de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen er indberettet. Samtidig med at Kommissionen lægger vægt på, at de eksisterende investeringer bør beskyttes, er målene for dens forslag og forslagets hovedelementer:

—	at begrænse det bidrag, som konventionelle biobrændstoffer (med en risiko for emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen) yder til opfyldelsen af målene i direktivet om vedvarende energi

—	at forbedre drivhusgaspræstationen ved produktion af biobrændstoffer (mindskelse af de dermed forbundne emissioner) ved at hæve tærsklen for drivhusgasbesparelser for nye anlæg, idet anlæg, der allerede er i drift, dog beskyttes

—	at fremme en større markedsadgang for avancerede biobrændstoffer (med lav ILUC) ved at åbne mulighed for, at sådanne brændstoffer kan bidrage mere til målene i direktivet om vedvarende energi end konventionelle biobrændstoffer

—	at forbedre rapporteringen af drivhusgasemissionerne ved at forpligte medlemsstaterne og brændstofleverandørerne til at indberette de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med biobrændstoffer.

III. ANALYSE AF RÅDETS HOLDNING

1. Generelt

Selv om Rådet er enigt med Kommissionen og Parlamentet i forslagets hovedformål, har Rådets tilgang indebåret ændringer af det oprindelige forslag. Rådet sigter mod en afbalanceret tilgang, der tager hensyn til behovet for at forholde sig til

—	det generelle ILUC-fænomen

—	målet om at etablere incitamenter til mere avancerede biobrændstoffer

—	et klarere investeringsperspektiv og beskyttelse af de investeringer, der er foretaget på grundlag af eksisterende EU-lovgivning.

Som følge af denne tilgang ændrer Rådets holdning i en vis udstrækning det oprindelige kommissionsforslag for navnlig at afspejle den nuværende situation og usikkerheder i forbindelse med ILUC-skøn og omstændighederne og perspektiverne for produktion og forbrug af biobrændstoffer ved at omformulere det og lade nogle af tekstens bestemmelser udgå. Dette indebærer, at alle de ændringer, der blev indsat i Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse, og som vedrørte disse udgåede bestemmelser, ikke er blevet accepteret af Rådet. Desuden blev en række af de foreslåede ændringer ikke accepteret, fordi de blev anset for ikke at bidrage hensigtsmæssigt til direktivets formål, og andre bestemmelser blev omformuleret med henblik på at tydeliggøre og styrke direktivet.

Substansændringerne gennemgås nedenfor.

2. De vigtigste politiske spørgsmål

i) Tærskel for konventionelle biobrændstoffer og nye anlæg

Kommissionen foreslog, at det bidrag, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, yder til at nå målene i direktivet om vedvarende energi, begrænses til 5 %, uden at der fastsættes grænser for det samlede forbrug heraf.

Selv om Rådet mener, at en tærskel kan udgøre et politikinstrument til at dæmpe ILUC, er det af den opfattelse, at Kommissionens forslag skal ændres med henblik på ovennævnte formål. I Rådets holdning er tærsklen sat ved 7 %. Det skal bemærkes, at også Parlamentet i sin ændring 181 hævede den tærskel, der var foreslået af Kommissionen (til 6 %, herunder energiafgrøder). Rådet støtter ikke Parlamentets ændring 184/REV om også at lade tærsklen finde anvendelse på reduktionsmålet for drivhusgasintensiteten i direktivet om brændstofkvalitet og noterer sig, at Kommissionen ikke har medtaget tærsklens anvendelse i sit forslag. Rådet finder, at dens anvendelse ikke er hensigtsmæssig, idet målet i direktivet om brændstofkvalitet er et reduktionsmål for drivhusgasintensiteten af EU-brændstofmikset.

Mens Rådet accepterer en grænse for bidrag i retning af målene i direktivet om vedvarende energi, mener det desuden også, at en tærskel ikke bør begrænse medlemsstaternes fleksibilitet ved at fastsætte, at mængder af biobrændstoffer, der overskrider tærsklen, skal betragtes som ikkebæredygtige og derfor ikke have adgang til støtte i medlemsstaterne. Rådet kan derfor ikke acceptere Europa-Parlamentets ændring 89.

Med hensyn til nye anlæg kan Rådet i princippet tilslutte sig Kommissionens tilgang, som også støttes af Parlamentet, om at fremskynde minimumstærsklen på 60 % for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg (til datoen for direktivets ikrafttræden, i stedet for den foreslåede fastsatte dato den 1. juli 2014).

ii) ILUC-skøn, rapportering og gennemgang

Kommissionens oprindelige tekst indeholder en forpligtelse for medlemsstater og brændstofleverandører til at tilføje skønnede emissioner som følge af ILUC i deres rapportering med henblik på beregning af besparelser ved vugge til grav-emissioner af drivhusgasser ved anvendelse af biobrændstoffer/flydende biobrændsler. Der foreslås respektive nye bilag (V for direktivet om brændstofkvalitet og VIII for direktivet om vedvarende energi) med skønnede emissioner af visse råproduktgrupper (5) som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Rådet mener, at disse bestemmelser i højere grad bør afspejle den usikkerhed, der hersker omkring modellering, antagelser og de resulterende ILUC-skøn samtidig med, at der sigtes mod at forstå ILUC-fænomenet og støtte videreudviklingen af den bedste videnskabelige dokumentation. Rådets tekst indeholder derfor intervaller, der belyser denne usikkerhed omkring de foreløbige skønnede ILUC-emissioner i ovennævnte nye bilag. Medlemsstater/brændstofleverandører indberetter mængder af biobrændstoffer/flydende biobrændsler for hver kategori af de råprodukter, der er anført i disse bilag, og på det grundlag vil Kommissionen foretage sin rapportering, herunder værdiintervallerne, med det formål at indsnævre usikkerheden og dermed skabe et mere solidt videnskabeligt grundlag. Desuden vil Kommissionen med hensyn til rapportering og revision også undersøge de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitik, og om disse kan indregnes.

Der blev også indregnet en styrket gennemgang kombineret med en ny definition af biobrændstoffer/flydende biobrændsler med lav risiko for ILUC, herunder fastlæggelse af kriterier for identifikation og certificering af biobrændstoffer med lav risiko for ILUC, bl.a. dem, der opnås gennem udbytteforøgelser, samt certificeringsordninger for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret med lav risiko for ILUC ved hjælp af dæmpende foranstaltninger på projektplan. Revisionsklausulen fastholder muligheden for at indføre justerede skønnede faktorer for ILUC i bæredygtighedskriterierne. Desuden opfordrer Rådets holdning i artiklen om revision Kommissionen til, ligesom det ses i Parlamentets ændring 189, 107 og 190, i sin revision at medtage de senest tilgængelige oplysninger med hensyn til de vigtigste antagelser vedrørende ILUC-skøn, som f.eks. tendenser i forbindelse med landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad.

Rådet kan ikke acceptere Parlamentets ændring 60, der sigter mod i direktivet om brændstofkvalitet at medtage faktorer for ILUC i beregningen af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser ved anvendelse af biobrændstoffer fra og med 2020, som følge af overvejelserne om arten af ILUC-skøn, jf. ovenfor. Endvidere sigter Rådets holdning, som en generel indstilling, mod den størst mulige sammenhæng mellem ændringerne til direktivet om brændstofkvalitet og direktivet om vedvarende energi.

Rådet er af den opfattelse, at det af hensyn til sammenhængen mellem de to ændrede direktiver skal sikres, at det nye bilag VIII i direktivet om vedvarende energi, som ændret ved Rådets holdning, bibeholdes sammen med det nye bilag V i direktivet om brændstofkvalitet, og det bør ikke udgå som i Parlamentets ændring 164.

iii) Incitamenter til avancerede biobrændstoffer

For at øge incitamenterne for avancerede biobrændstoffer, ud over tærsklen for konventionelle biobrændstoffer, foreslog Kommissionen en ordning for yderligere at fremme sådanne biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, som ikke vil føre til yderligere efterspørgsel efter jordarealer, idet deres energiindhold skal medregnes fire gange i forhold til opfyldelsen af transportmålet på 10 % i direktivet om vedvarende energi. Der foreslås et nyt bilag IX til det pågældende direktiv, som omfatter sådanne råprodukter, bl.a. affald og restprodukter.

Parlamentet har i sin holdning medtaget bindende mål for medlemsstaterne, så de gradvist opnår, at mindst 0,5 % af energiforbruget udgøres af avancerede biobrændstoffer i 2016 og mindst 2,5 % i 2020. Bilag IX er inddelt i tre forskellige kategorier i del A, B og C, hvorved nogle råprodukter vil tælle én gang, nogle to gange og andre fire gange i forhold til opfyldelsen af transportmålet på 10 %, og kun råprodukter fra del A og C vil tælle i forhold til opfyldelsen af målene for avancerede biobrændstoffer.

Rådet deler målet om at fremme forbruget af avancerede biobrændstoffer med lav risiko for at forårsage ILUC. I Rådet har der dog været stor tvivl om, hvorvidt den firedobbelte medregning af visse råprodukter, som foreslået af Kommissionen, er en fordel som følge af bekymringer om mulige markedsforvridninger og svig, og en sådan ordning blev ikke betragtet som det mest effektive middel til at fremme avancerede biobrændstoffer. Rådets holdning indeholder derfor en række elementer til fremme af avancerede biobrændstoffer og giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet i henhold til deres potentiale og nationale forhold: Medlemsstaterne er forpligtede til at opstille nationale mål for avancerede biobrændstoffer baseret på en referenceværdi på 0,5 procentpoint af målet på 10 % for vedvarende energi til transport i direktivet om vedvarende energikilder. De kan fastsætte et lavere mål på grundlag af tre kategorier af begrundelser. De vil dog skulle begrunde enhver fastsættelse af mål, der ligger under 0,5 procentpoint, og angive eventuelle grunde til en manglende opfyldelse af deres nationale mål for avancerede biobrændstoffer. Kommissionen skal offentliggøre en sammenfattende rapport om medlemsstaternes resultater hen imod opfyldelse af deres nationale mål for avancerede biobrændstoffer.

Rådet betragter de ikke-juridisk bindende delmål på nationalt plan for avancerede biobrændstoffer som et effektivt incitament og et klart investeringssignal, men kan hverken støtte arten af eller kursen for det mål for avancerede biobrændstoffer, der er angivet i Parlamentets holdning, både af hensyn til tilgængeligheden af og omkostningerne ved disse biobrændstoffer. Rådet og Parlamentet synes i ændring 111 at være enige om behovet for, at gennemgangen omfatter en vurdering af tilgængeligheden af sådanne biobrændstoffer, for at tage hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter i denne forbindelse samt muligheden for at fastsætte yderligere kriterier for at sikre deres bæredygtighed.

Som yderligere incitamenter til avancerede biobrændstoffer giver Rådets holdning mulighed for at udvide ordningen for statistisk overførsel i direktivet om vedvarende energi til også at omfatte disse avancerede biobrændstoffer, og den dobbelte medregning af bidraget fra disse biobrændstoffer udvides til også at gælde de overordnede mål i direktivet.

Rådets holdning indeholder et ændret nyt bilag IX, som er blevet udvidet til i del A også at omfatte flere punkter såsom affald og rester fra skovbrug og bioaffald fra private husholdninger, hvis energiindhold vil blive medregnet to gange i opfyldelsen af målene. Del B vil kun indeholde brugt madolie og animalske fedtstoffer, hvis bidrag ikke vil blive medregnet i opfyldelsen af det særlige nationale mål for avancerede biobrændstoffer.

Som en overordnet bestemmelse gælder det, at råprodukter bestemt til biobrændstoffer, som ikke er opført i bilag IX, som er blevet anerkendt som affald, restprodukter, celluloseholdigt nonfoodmateriale og lignocelluloseholdigt materiale, og som er blevet anvendt i eksisterende anlæg inden vedtagelsen af dette direktiv, kan medregnes i opfyldelsen af det nationale mål for avancerede biobrændstoffer. Den strømlinede og klare opdeling i bilag IX er efter Rådets opfattelse at foretrække frem for den komplekse struktur i bilag IX, som foreligger i Parlamentets holdning.

Rådet deler generelt Parlamentets ønske om at styrke bestemmelserne for at minimere eventuelle risici for svig, f.eks. at der mere end én gang i EU indgives anmodning for så vidt angår enkelte partier, eller at materialer forsætligt ændres, så de kan falde ind under bilag IX, og det har taget hensyn til de respektive elementer i ændring 101 og 185, således at medlemsstaterne tilskynder til udvikling og brug af systemer, der kan spore og følge råprodukter og de heraf fremstillede biobrændstoffer gennem hele værdikæden, og sikrer, at der træffes foranstaltninger, hvis der konstateres svig. Endvidere omfatter Rådets holdning en rapporteringspligt for medlemsstaterne, der vil give Kommissionen mulighed for at vurdere, om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og bekæmpe svig, er effektive, og om der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder på EU-plan.

Hvad angår medlemsstaternes og Kommissionens rapportering om tilgængeligheden og bæredygtigheden af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX, indeholder Rådets holdning endvidere en forpligtelse til medlemsstaterne og Kommissionen om at tage behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i affaldsrammedirektivet, princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse og opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet, men finder ikke Parlamentets ændring 59, som giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på verificering af overholdelse af affaldshierarkiet, bæredygtig og gennemførlig. Rådet noterer sig, at Parlamentets ændring 12 og 109 på tilsvarende vis opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport, bl.a. om tilgængeligheden af avancerede biobrændstoffer og om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af biobrændstoffer fremstillet af affald, restprodukter, biprodukter eller råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer.

iv) Incitamenter til foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet

Kommissionens forslag så på, hvordan risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen kan dæmpes i direkte forhold til produktionen og forbruget af biobrændstoffer. Rådet finder imidlertid, at det overordnede mål om at mindske kulstofindholdet i transportsektoren også kan fremmes gennem større brug af elektricitet fra vedvarende kilder. Rådets tekst øger derfor multiplikationsfaktorerne for beregning af bidraget fra elektricitet fra vedvarende energikilder, der forbruges af elektrificeret jernbanetransport og elektriske vejkøretøjer, så deres udbredelse og markedspenetration øges.

Parlamentets holdning rummer ikke tilsvarende bestemmelser. Dog opfordrer Parlamentet Kommissionen til at fremsætte henstillinger til yderligere foranstaltninger, der skal tilskynde til energieffektivitet og energibesparende foranstaltninger inden for transportsektoren, der kunne medregnes i beregningen af den mængde energi fra vedvarende energikilder, der forbruges af transportsektoren, med henblik på transportmålet på 10 % i direktivet om vedvarende energikilder (ændring 153 og 154). Rådet ser generelt større energieffektivitet som et vigtigt bidrag til mindskelsen af kulstofindholdet i transportsektoren, men finder ikke, at foranstaltningerne og deres virkning i den henseende bør medtages i et direktiv om ændring af direktivet om vedvarende energikilder.

v) Overholdelse af bæredygtighedskriterierne: Frivillige ordninger og gensidig anerkendelse

Hvad angår rapportering og revision af, hvordan frivillige ordninger oprettet i medfør af direktivet om brændstofkvalitet og direktivet om vedvarende energikilder fungerer, har Rådet og Parlamentet begge inkluderet udførlige og meget identiske rapporteringsbestemmelser, så Kommissionen kan vurdere f.eks. uafhængighed, gennemsigtighed, inddragelse af interessenter og ordningernes overordnede robusthed (ændring 54, 58 og 103), og Rådets tekst opfordrer Kommissionen til eventuelt at fremlægge et forslag til ændring af bestemmelserne i direktiverne om brændstofkvalitet og vedvarende energikilder vedrørende frivillige ordninger men henblik på at fremme god praksis.

Med hensyn til gensidig anerkendelse af frivillige ordninger og nationale ordninger for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer/flydende biobrændsler finder Rådet, at det - for at bidrage til et velfungerende indre marked - bør afklares, på hvilke betingelser princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse mellem alle ordninger. Rådets holdning indeholder derfor bestemmelser til direktiverne om brændstofkvalitet og vedvarende energikilder, hvorved en medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen, der skal prioritere vurderingen af den. En afgørelse om, hvorvidt en således forelagt national ordning opfylder betingelserne, vedtages efter en undersøgelsesprocedure, og gensidig anerkendelse af en positivt vurderet ordning fra andre ordninger, bl.a. frivillige ordninger, oprettet i henhold til de relevante artikler, kan ikke nægtes. Parlamentets holdning indeholder en automatisk gensidig anerkendelse af kontrolordninger (ændring 102), hvilket Rådet ikke anser for hensigtsmæssigt.

vi) Delegerede retsakter

Kommissionen foreslog en lang række tilpasninger til både direktivet om brændstofkvalitet og direktivet om vedvarende energikilder, især med det formål at tillægge Kommissionen beføjelser til at vedtage retsakter baseret på artikel 290 og 291 i TEUF.

Rådet gennemgik disse bestemmelser under behørig hensyntagen til de ændringer, TEUF har indført siden vedtagelsen af de to direktiver, og navnlig artikel 290 om beføjelsen til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. Rådet besluttede derfor, at tillæggelsen af beføjelser til Kommissionen skulle begrænses til en periode på fem år, for så vidt angår tilføjelse af skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol, i ændringer til direktivet om brændstofkvalitet og eventuelle tilføjelser til listen over råprodukter og brændstoffer i bilag IX og skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i direktivet om vedvarende energikilder. Rådet kan derfor ikke acceptere ændringer i Parlamentets holdning, som reviderer eller indsætter tilføjelser til bestemmelser om tillæggelse af beføjelser til Kommissionen, som Rådet ikke beholder.

Hvad angår andre bestemmelser om tillæggelse af beføjelser foreslået af Kommissionen har Rådet efter en grundig analyse af de enkelte sager konkluderet, at gennemførelsesretsakter eller den almindelige lovgivningsprocedure egner sig bedre.

vii) Betragtninger

Betragtningerne er blevet ændret af Rådet for at bringe dem i overensstemmelse med de ændrede dispositive dele i direktivet, og Rådets syn på Parlamentets ændrede betragtninger er derfor identisk med Rådets syn på Parlamentets ændringer af de dispositive bestemmelser. Jf. desuden betragtningerne under punkt 4 neden for.

3. Andre politiske spørgsmål

I forbindelse med emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og avancerede biobrændstoffer anså Rådet det for nødvendigt for at skabe større klarhed og sammenhæng, at der tilføjes en række nye definitioner til direktiverne om brændstofkvalitet og vedvarende energikilder. Parlamentets holdning indeholder en større række nye definitioner (ændring 34 til 37 og 69 til 76), som Rådet ikke finder nødvendige, men det kan noteres, at visse af de foreslåede nye definitioner, i hvert fald delvis, er sammenfaldende med nogle af de definitioner, Rådet har indført (navnlig om "celluloseholdigt nonfoodmateriale" og "lignocellulosisk materiale").

Hvad angår beregningen af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler besluttede Rådet i modsætning til Kommissionens forslag, at en bonus på biobrændstof eller flydende biobrændsel fra genoprettede nedbrudte arealer bør bibeholdes.

4. Andre ændringer, der er vedtaget af Europa-Parlamentet

Yderligere ændringer, som ikke anses for nødvendige eller hensigtsmæssige for at opfylde direktivets mål og derfor ikke medtages i Rådets holdning, vedrører:

—

en forpligtelse for brændstofleverandører til at sikre, at benzin markedsføres med et specifikt maksimalt oxygenindhold og ethanolindhold (ændring 38), en forpligtelse til medlemsstaterne til at sikre en specifik andel af energi fra vedvarende energikilder i benzin (del af ændring 152/rev) samt vedrørende procentdelen af FAME, der blandes i diesel (ændring 39)

—	leverandører af biobrændstoffer til brug inden for luftfart (ændring 40)

—	tredjeparters lovfæstede rettigheder og frie, forudgående og informerede samtykke vedrørende brug og besiddelse af jordarealer, der anvendes til produktion af biobrændstoffer (ændring 49 og 96)

—	en rapport fra Kommissionen om indvirkningen på den sociale bæredygtighed af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer, biobrændstofproduktionens indvirkning på tilgængeligheden af vegetabilsk proteinstof og tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser (ændring 50)

—	indgåelse og indhold af bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande om bæredygtigheden af biobrændstoffer (ændring 55 og 100)

—	oprindelsesgarantier i forbindelse med opfyldelse af mål og anvendelse af statistiske overførsler, fælles projekter eller fælles støtteordninger (ændring 88)

—	bæredygtige arealforvaltningspraksisser (ændring 97)

—	Eurostats offentliggørelse af handelsrelaterede oplysninger om biobrændstoffer, oplysninger vedrørende import og eksport og oplysninger om beskæftigelse forbundet med biobrændstofindustrien (ændring 98 og 99)

—	andre betragtninger (ændring 4, 8, 13, 129, 16, 17, 22, 24, 25, 27, 30).

IV. KONKLUSION

Rådet har i sin holdning fuldt ud taget hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning. Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag bemærker Rådet, at en vis mængde ændringer allerede - i ånden, delvis eller fuldt ud - er medtaget i dets holdning.

(1) 15189/12 ENV 789 ENER 417 ENT 257 TRANS 346 AGRI 686 POLGEN 170 CODEC 2432.

(2) ILUC: indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(3) Artikel 7d, stk. 6, i direktiv 2009/30/EF og artikel 19, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF.

(4) A7-0279/2013.

(5) Korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 50

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 12. februar 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	III Forberedende retsakter
	RÅDET
2015/C 050/01	Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 2/2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Vedtaget af Rådet den 9. december 2014 ( 1 )	1
2015/C 050/02	Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 2/2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder	26