		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 34

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	58. årgang 2. februar 2015

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
2015/C 034/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2015/C 034/02	Sag C-464/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Tributário de Lisboa (Portugal) den 8. oktober 2014 — SECIL — Companhia Geral de Cal e Cimento SA mod Fazenda Pública	2
2015/C 034/03	Sag C-479/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 28. oktober 2014 — Sabine Hünnebeck mod Finanzamt Krefeld	3
2015/C 034/04	Sag C-481/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 30. oktober 2014 — Jørn Hansson mod Jungpflanzen Grünewald GmbH	4
2015/C 034/05	Sag C-490/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2014 — Freistaat Bayern mod Verlag Esterbauer GmbH	6
2015/C 034/06	Sag C-492/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 5. november 2014 — Essent Belgium NV mod Vlaams Gewest en Inter-Energa m.fl.	7
2015/C 034/07	Sag C-494/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Bruxelles (Belgien) den 6. november 2014 — Den Europæiske Union, ved Europa-Kommissionen mod Axa Belgium SA	8
2015/C 034/08	Sag C-497/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Torino (Italien) den 7. november 2014 — straffesag mod Stefano Burzio	8
2015/C 034/09	Sag C-506/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 12. november 2014 — Korkein hallinto-oikeus mod Työ- ja elinkeinoministeriö	9
2015/C 034/10	Sag C-511/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale civile di Bologna (Italien) den 14. november 2014 — Pebros Servizi srl mod Aston Martin Lagonda Limited	10
2015/C 034/11	Sag C-516/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 17. november 2014 — Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira	11
2015/C 034/12	Sag C-518/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Niedersächsischen Finanzgericht (Tyskland) den 18. november 2014 — Senatex GmbH mod Finanzamt Hannover-Nord	12
2015/C 034/13	Sag C-521/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 18. november 2014 — SOVAG — Schwarzmeer und Ostsee Versicherungs-Aktiengesellschaft mod If Vahinkovakuutusyhtiö Oy	12
2015/C 034/14	Sag C-523/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 20. november 2014 — Aannemingsbedrijf Aertssen NV og Aertssen Terrassements SA mod VSB Machineverhuur BV m.fl.	13
2015/C 034/15	Sag C-534/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bergamo (Italien) den 24. november 2014 — straffesag mod Andrea Gaiti m.fl.	14
2015/C 034/16	Sag C-536/14: Sag anlagt den 25. november 2014 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	14
2015/C 034/17	Sag C-538/14: Sag anlagt den 26. november 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland	15
2015/C 034/18	Sag C-541/14 P: Appel iværksat den 26. november 2014 af Royal Scandinavian Casino Århus I/S til prøvelse af dom afsagt den 26. september 2014 af Retten (Femte Afdeling) i sag T-615/11, Royal Scandinavian Casino Århus mod Europa-Kommissionen	16
2015/C 034/19	Sag C-564/14 P: Appel iværksat den 9. december 2014 af Raffinerie Heide GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 26. september 2014 i sag T-631/13, Raffinerie Heide GmbH mod Kommissionen	17
2015/C 034/20	Sag C-566/14 P: Appel iværksat den 9. december 2014 af Jean-Charles Marchiani til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. oktober 2014 i sag T-479/13, Marchiani mod Parlamentet	18
	Retten
2015/C 034/21	Sagerne T-472/09 og T-55/10: Rettens dom af 9. december 2014 — SP mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — retsgrundlag — overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning — bøder — loft fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 — annullationssøgsmål — beslutning om ændring — afvisning)	20
2015/C 034/22	Forenede sager T-489/09, T-490/09 og T-56/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Leali og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — retsgrundlag — overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning — bøder — overtrædelsens varighed — proportionalitet — forældelse — annullationssøgsmål — ændringsbeslutning — afvisning)	21
2015/C 034/23	Sag T-69/10: Rettens dom af 9. december 2014 — IRO mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — retsgrundlag — sagens undersøgelse — afgrænsning af markedet — overtrædelse af artikel 65 KS — bøder — formildende omstændigheder — proportionalitet)	21
2015/C 034/24	Sag T-70/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Feralpi mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der efter EKSF-traktatens udløb på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formskrifter — manglende kompetence — retsgrundlag — tilsidesættelse af retten til forsvar — principperne om god forvaltningsskik, forholdsmæssighed og ligestilling af parterne — kriterierne for tilregnelse — definition af markedet — tilsidesættelse af artikel 65 KS — bøder — forældelse — grovhed — varighed)	22
2015/C 034/25	Sag T-83/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Riva Fire mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — Kommissionens kompetence — retsgrundlag — høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål — ret til forsvar — afgrænsning af det geografiske marked — anvendelse af lex mitior-princippet — overtrædelse af artikel 65 KS — bøder — overtrædelsens grovhed og varighed — formildende omstændigheder — proportionalitet — anvendelse af samarbejdsmeddelelsen af 1996)	23
2015/C 034/26	Sag T-85/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Alfa Acciai mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS efter udløbet af EKSF-traktaten — prisfastsættelser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller salg — magtfordrejning — retten til forsvar — samlet og vedvarende overtrædelse — bøder — fastsættelse af udgangsbeløbet — formildende omstændigheder — varigheden af den administrative procedure)	24
2015/C 034/27	Sag T-90/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Ferriere Nord mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — Kommissionens kompetence — ret til forsvar — fastslåelse af overtrædelsen — bøder — gentagelsestilfælde — formildende omstændigheder — samarbejde — fuld prøvelsesret)	24
2015/C 034/28	Sag T-91/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Lucchini mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — retsgrundlag — ret til forsvar — bøder — overtrædelsens grovhed og varighed — formildende omstændigheder — hensyntagen til en annullationsdom i en konneks sag)	25
2015/C 034/29	Sag T-92/10: Rettens dom af 9. december 2014 — Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — fastsættelse af priser og betalingsfrister — begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning — overskridelse af beføjelser — ret til forsvar — en samlet og vedvarende overtrædelse — bøder — fastsættelse af udgangsbeløbet — formildende omstændigheder — varigheden af den administrative procedure)	26
2015/C 034/30	Sag T-90/11: Rettens dom af 10. december 2014 — ONP m.fl. mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — det franske marked for biomedicinske analyser — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — sammenslutning af virksomheder — faglig sammenslutning — genstanden for kontrollen og undersøgelsen — betingelserne for anvendelse af artikel 101 TEUF — overtrædelses formål — minimumspris og hindringer for udviklingen af laboratoriegrupper — sammenhængende og vedvarende overtrædelse — bevis — urigtige skøn og retlige fejl — bødens størrelse — punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 — fuld prøvelse)	26
2015/C 034/31	Sag T-438/11: Rettens dom af 9. december 2014 — BelTechExport mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysningen af pengemidler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til at blive hørt)	27
2015/C 034/32	Sag T-439/11: Rettens dom af 9. december 2014 — Sport-pari mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysningen af pengemidler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til at blive hørt — urigtigt skøn)	28
2015/C 034/33	Sag T-440/11: Rettens dom af 9. december 2014 — BT Telecommunications mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysningen af pengemidler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til at blive hørt — urigtigt skøn)	29
2015/C 034/34	Sag T-441/11: Rettens dom af 9. december 2014 — Peftiev mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Belarus — indefrysningen af pengemidler — begrundelsespligt — ret til forsvar — ret til at blive hørt — urigtigt skøn)	31
2015/C 034/35	Sag T-605/11: Rettens dom af 10. december 2014 — Novartis mod KHIM — Dr Organic (BIOCERT) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket BIOCERT — det ældre nationale ordmærke BIOCEF — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009)	32
2015/C 034/36	Sag T-278/12: Rettens dom af 9. december 2014 — Inter-Union Technohandel mod KHIM — Gumersport Mediterranea de Distribuciones (PROFLEX) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket PROFLEX — det ældre nationale ordmærke PROFEX — reel brug af det ældre varemærke — artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)	32
2015/C 034/37	Sag T-476/12: Rettens dom af 11. december 2014 — Saint-Gobain Glass Deutschland mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — forordning (EF) nr. 1367/2006 — dokumenter vedrørende sagsøgerens anlæg i Tyskland og angående en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — delvist afslag på aktindsigt — miljøoplysninger — artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1367/2006 — undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen — dokumenter fra en medlemsstat — medlemsstatens indsigelse mod udlevering — artikel 4, stk. 3 og 5, i forordning nr. 1049/2001)	33
2015/C 034/38	Sag T-12/13: Rettens dom af 11. december 2014 — Sherwin-Williams Sweden mod KHIM — Akzo Nobel Coatings International (ARTI) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-varemærket ARTI — det ældre benelux ordmærke ARTITUDE og international registrering af det ældre benelux varemærke ARTITUDE — afvisning af registrering — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — varer af samme eller i høj grad lignende art — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	34
2015/C 034/39	Sag T-140/13: Rettens dom af 9. december 2014 — Netherlands Maritime Technology Association mod Kommissionen (Statsstøtte — spansk ordning om forskudsafskrivning af visse aktiver, der er erhvervet ved finansiel leasing — afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure — alvorlige vanskeligheder — varigheden af og omstændighederne ved den indledende undersøgelsesprocedure — den utilstrækkelige og ufuldstændige karakter af undersøgelsen)	34
2015/C 034/40	Sag T-176/13: Rettens dom af 9. december 2014 — DTL Corporación (KHIM) — Vallejo Rosell (Generia) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket Generia — det ældre EF-figurmærke Generalia generación renovable — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 63, stk. 2, og artikel 75 i forordning nr. 207/2009)	35
2015/C 034/41	Sag T-189/13: Rettens dom af 11. december 2014 — PP Nature-Balance Lizenz mod Kommissionen (Humanmedicinske lægemidler — det virksomme stof tolperison — artikel 116 i direktiv 2001/83/EF — Kommissionens afgørelse, som pålægger medlemsstaterne at ændre de nationale tilladelser til markedsføring af de humanmedicinske lægemidler, der indeholder det pågældende virksomme stof — bevisbyrde — proportionalitet)	36
2015/C 034/42	Sag T-307/13: Rettens dom af 9. december 2014 — Capella mod KHIM — Oribay Mirror Buttons (ORIBAY) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-figurmærket ORIBAY ORIginal Buttons for Automotive Yndustry — antagelse til realitetsbehandling af en begæring om fortabelse)	36
2015/C 034/43	Sag T-498/13: Rettens dom af 11. december 2014 — Nanu-Nana Joachim Hoepp mod KHIM — Vincci Hoteles (NAMMU) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærke NAMMU — relativ registreringshindring — reel brug af det ældre varemærke — artikel 57, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 og regel 22, stk. 2-4, i forordning nr. 2868/95)	37
2015/C 034/44	Sag T-519/13: Rettens dom af 9. december 2014 — Leder & Schuh International mod KHIM — Epple (VALDASAAR) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket VALDASAAR — det ældre EF-ordmærke Val d’Azur — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	38
2015/C 034/45	Sag T-618/13: Rettens dom af 11. december 2014 — Oracle America mod KHIM — Aava Mobile (AAVA CORE) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket AAVA CORE — det ældre EF-ordmærke JAVA og det i den i artikel 6bis i Pariserkonventionen angivne betydning vitterligt kendte varemærke JAVA — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — ingen risiko for, at det antages, at der er en forbindelse — sammenhæng mellem tegnene — ingen lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)	38
2015/C 034/46	Sag T-752/14: Sag anlagt den 12. november 2014 — Combaro mod Kommissionen	39
2015/C 034/47	Sag T-754/14: Sag anlagt den 10. november 2014 — Efler m.fl. mod Kommissionen	39
2015/C 034/48	Sag T-765/14: Sag anlagt den 14. november 2014 — Legakis m.fl. mod Rådet	40
2015/C 034/49	Sag T-785/14: Sag anlagt den 29. november 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — STD Tekstil (MOTORTOWN)	41
2015/C 034/50	Sag T-790/14: Sag anlagt den 4. december 2014 — Hassan mod Rådet	42
2015/C 034/51	Sag T-791/14: Sag anlagt den 4. december 2014 — Bensarsa mod Kommissionen og EDPS	43
2015/C 034/52	Sag T-803/14: Sag anlagt den 9. december 2014 — Gervais Danone mod KHIM — San Miguel (B’lue)	44
2015/C 034/53	Sag T-805/14: Sag anlagt den 9. december 2014 — Stagecoach Group mod KHIM — (MEGABUS.COM)	44
2015/C 034/54	Sag T-808/14: Sag anlagt den 12. december 2014 — Spanien mod Kommissionen	45
	Retten for EU-Personalesager
2015/C 034/55	Sag F-80/13: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 11. december 2014 — CZ mod ESMA (Personalesag — ansættelse — midlertidigt ansatte — forlængelse af prøvetiden — afskedigelse ved prøvetidens udløb)	47
2015/C 034/56	Sag F-103/13: Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2014 — DE mod EMA (Personalesag — midlertidigt ansat ved EMA — bedømmelsesrapport — påstand om annulation — begrundelsespligt — åbenbart urigtigt skøn — tilsidesættelse af de processuelle regler — foreligger ikke)	47
2015/C 034/57	Sag F-31/14: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2014 — Colart m.fl. mod Parlamentet (Personalesag — personalerepræsentation — personaleudvalg — valg til personaleudvalg — regler vedrørende personalerepræsentation i Europa-Parlamentet — Udvalget til Valgs Prøvelses kompetence — klageprocedure ved Udvalget til Valgs Prøvelse — offentliggørelse af valgresultaterne — klage til Udvalget til Valgs Prøvelse — vedtægtens artikel 90, stk. 2 — manglende forudgående klage til ansættelsesmyndigheden — sag anlagt direkte ved Personaleretten — afvisning)	48
2015/C 034/58	Sag F-63/11 RENV: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 12. december 2014 — Luigi Macchia mod Kommissionen (Personalesag — midlertidigt ansatte — hjemvisning til Personaleretten efter ophævelse — ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt — administrationens skønsbeføjelse — åbenbart urigtigt skøn — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)	49
2015/C 034/59	Sag F-21/14: Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 11. december 2014 — Iliopoulou mod Europol (Personalesag — Europols ansatte — Europol-konventionen — vedtægten for Europols personale — afgørelse 2009/371/RIA — anvendelse af ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte på ansatte i Europol — ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat — afslag på tildeling af en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat)	49
2015/C 034/60	Sag F-127/14: Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 10. december 2014 — Turkington mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — pension — overførsel af pensionsrettigheder optjent i en national pensionsordning — forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår ikke anfægtet inden for fristerne — ingen nye og væsentlige faktiske omstændigheder — åbenbart afvisningsgrundlag)	50
2015/C 034/61	Sag F-126/14: Sag anlagt den 30. oktober 2014 — ZZ mod Kommissionen og EEAS	50
2015/C 034/62	Sag F-128/14: Sag anlagt den 3. november 2014 — ZZ mod Kommissionen	51
2015/C 034/63	Sag F-130/14: Sag anlagt den 4. november 2014 — ZZ mod Europa-Parlamentet	52
2015/C 034/64	Sag F-132/14: Sag anlagt den 17. november 2014 — ZZ mod Europa-Parlamentet	52
2015/C 034/65	Sag F-134/14: Sag anlagt den 18. november 2014 — ZZ mod Kommissionen	53
2015/C 034/66	Sag F-136/14: Sag anlagt den 1. december 2014 — ZZ mod Kommissionen	54
2015/C 034/67	Sag F-137/14: Sag anlagt den 8. december 2014 — ZZ mod Kommissionen	54
2015/C 034/68	Sag F-138/14: Sag anlagt den 9. december 2014 — ZZ mod Europa-Kommissionen	55

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2015/C 034/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 26 af 26.1.2015

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 16 af 19.1.2015

EUT C 7 af 12.1.2015

EUT C 462 af 22.12.2014

EUT C 448 af 15.12.2014

EUT C 439 af 8.12.2014

EUT C 431 af 1.12.2014

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Tributário de Lisboa (Portugal) den 8. oktober 2014 — SECIL — Companhia Geral de Cal e Cimento SA mod Fazenda Pública

(Sag C-464/14)

(2015/C 034/02)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Tributário de Lisboa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SECIL — Companhia Geral de Cal e Cimento SA

Sagsøgt: Fazenda Pública

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er artikel 31 i aftalen med Tunesien (1) en klar, præcis og ubetinget bestemmelse, som dermed er umiddelbart gældende, hvorfor den bør finde anvendelse på nærværende sag om etableringsfrihed?

Hvis ja, indebærer den etableringsfrihed, der er fastlagt i den nævnte bestemmelse, som hævdet af sagsøgeren, anvendelse af ordningen om fuldt fradrag i henhold til CIRC’s artikel 46, stk. 1, for det udbytte, sagsøgeren modtog fra sit datterselskab i Tunesien, idet etableringsfriheden eller vil blive krænket?

3)	Er artikel 34 i aftalen med Tunesien en klar, præcis og ubetinget bestemmelse, som dermed er umiddelbart gældende, hvorfor den bør finde anvendelse på nærværende sag om frie kapitalbevægelser, således at sagsøgerens investeringer skal betragtes som omfattede heraf?

4)	Hvis ja, medfører de frie kapitalbevægelser i henhold til den nævnte bestemmelse da de konsekvenser, som sagsøgeren hævder, således at ordningen om fuldt fradrag i medfør af CIRC’s artikel 46, stk. 1, finder anvendelse på det udbytte, sagsøgeren modtog fra sit datterselskab i Tunesien?

5)	Medfører bestemmelserne i artikel 89 i aftalen med Tunesien, at de foregående spørgsmål skal besvares bekræftende?

Er det berettiget, at det af Société des Ciments de Gabés udloddede udbytte underlægges en restriktiv behandling, da Tunesien ikke indgår i den ramme for samarbejde, som er fastlagt i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder (2) inden for området direkte skatter?

7)	Udgør bestemmelserne i artikel 31 i aftalen med [Libanon] i medfør af artikel 34 i samme aftale en klar, præcis og ubetinget bestemmelse, som dermed er umiddelbart gældende, hvorfor den bør finde anvendelse på nærværende sag om frie kapitalbevægelser?

8)	Hvis ja, medfører de frie kapitalbevægelser i henhold til de nævnte bestemmelser de konsekvenser, som sagsøgeren hævder, således at ordningen om fuldt fradrag i medfør af CIRC’s artikel 46, stk. 1, finder anvendelse på det udbytte, sagsøgeren modtog fra sit datterselskab i Libanon?

9)	Medfører bestemmelserne i artikel 103 i aftalen med Libanon (3), at de foregående spørgsmål skal besvares bekræftende?

10)

Er det berettiget, at det af Ciments de Sibline, S.A.L. udloddede udbytte underlægges en restriktiv behandling, da Libanon ikke indgår i den ramme for samarbejde, som er fastlagt i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter?

11)

Finder bestemmelserne i artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) anvendelse i nærværende sag, og hvis svaret er ja, følger det da af de bestemmelser om frie kapitalbevægelser, som er nedfældet i denne artikel, at den ordning om fuldt fradrag, som er fastlagt i CIRC’s artikel 46, stk. 1, for det af sagsøgeren modtagne udbytte i regnskabsåret 2009 fra Société des Ciments de Gabés, S.A., og Ciments de Sibline, S.A.L., skal anvendes, eller at det i stedet er den ordning om delvist fradrag, som er fastlagt i samme artikel, stk. 8, der skal anvendes?

12)

Selv hvis det konkluderes, at de frie kapitalbevægelser gør sig gældende i nærværende sag, kan den manglende anvendelse af de i den portugisiske lovgivning på daværende tidspunkt fastlagte ordninger om ophævelse af eller lempelse for den økonomiske dobbeltbeskatning på det i sagen omhandlede udbytte da begrundes ved, at hverken Tunesien eller Libanon indgår i den ramme for samarbejde, som er fastlagt i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter?

13)	Hindres gennemførelsen af de frie kapitalbevægelser med de konsekvenser, sagsøgeren fremfører, af bestemmelserne i den i artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) omhandlede standstill-klausul?

14)

Bør den i artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) omhandlede standstill-klausul ikke finde anvendelse, da ordningen om skattemæssige fordele ved aftalebaserede investeringer i EBF’s artikel 41, stk. 5, litra b), samt den i EBF’s artikel 42 fastlagte ordning om udbytte hidrørende fra PALOP-landene og Timor-Leste i mellemtiden er blevet indført?

(1) Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT L 97, 30.3.1998, s. 2).

(2) EFT L 336, s. 15.

(3) Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (EUT L 143, s. 2).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 28. oktober 2014 — Sabine Hünnebeck mod Finanzamt Krefeld

(Sag C-479/14)

(2015/C 034/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sabine Hünnebeck

Sagsøgt: Finanzamt Krefeld

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, fortolkes således, at den også er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, der for beregningen af gaveafgiften fastsætter, at fradraget i beskatningsgrundlaget i tilfælde af, at en fast ejendom, der er beliggende i denne stat, gives som gave, er mindre, når gavegiver og modtager var bosiddende i en anden medlemsstat, da gaven blev ydet, end det fradrag, der ville være blevet anvendt, såfremt mindst en af dem på dette tidspunkt havde været bosiddende i den førstnævnte medlemsstat, når en anden bestemmelse i medlemsstaten fastsætter, at det højere fradrag — under inddragelse af alle erhvervelser fra giveren ti år før og ti år efter erhvervelsen — finder anvendelse efter ansøgning fra gavemodtageren?

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 30. oktober 2014 — Jørn Hansson mod Jungpflanzen Grünewald GmbH

(Sag C-481/14)

(2015/C 034/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jørn Hansson

Sagsøgt: Jungpflanzen Grünewald GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Skal der ved fastsættelsen af en »rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), i sortsbeskyttelsesforordningen (1) skal betale til indehaveren af en ret til EF-sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager de i artikel 13, stk. 2, i sortsbeskyttelsesforordningen omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil, med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på samme område opkræves for en licens på almindelige markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel 13, stk. 2, i sortsbeskyttelsesforordningen, altid yderligere beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet punktum, i håndhævelsesdirektivet (2)?

Skal der ved fastsættelsen af en »rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), forordning nr. 2100/94 skal betale til indehaveren af en ret til EF-sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94 omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil, med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der opkræves for en licens på almindelige markedsvilkår for de handlinger på samme område, der er anført i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, yderligere tages hensyn til følgende betragtninger eller omstændigheder i det konkrete tilfælde som begrundelse for en forhøjelse af godtgørelsen:

den omstændighed, at den krænkede sort i den relevante periode var en sort, som på grund af særlige egenskaber indtog en monopolstilling på markedet, når licensafgiften på almindelige markedsvilkår fastslås ved hjælp af indgåede licensaftaler og foretagne afregninger vedrørende den omtvistede sort;

Såfremt det i det enkelte tilfælde kommer på tale at tage hensyn til denne omstændighed:

Er det kun tilladt at forhøje godtgørelsen, hvis de egenskaber, der begrunder den omtvistede sorts monopolstilling, kommer til udtryk i beskrivelsen af sortsbeskyttelsen?

den omstændighed, at den omtvistede sort på det tidspunkt, hvor den krænkende sort blev indført på markedet, allerede var markedsført med stor succes, hvorved den krænkende part sparede omkostninger til egen markedsføring af den krænkende sort, når licensafgiften på almindelige markedsvilkår fastslås ved hjælp af indgåede licensaftaler og foretagne afregninger vedrørende den omtvistede sort;

c)	den omstændighed, at omfanget af den krænkelse, den omtvistede sort har bevirket, tidsmæssigt og henset til det solgte antal stykker lå over gennemsnittet;

d)	den betragtning, at den krænkende part — i modsætning til en licensindehaver — ikke behøver frygte for at skulle betale licensafgift (og ikke kan kræve den tilbagebetalt), selv om den omtvistede sort, som søges kendt ugyldig, senere skulle blive erklæret ugyldig;

e)	den omstændighed, at den krænkende part — i modsætning til, hvad der var normen for licensindehavere — ikke var forpligtet til at afregne kvartalsvis;

f)	den betragtning, at indehaveren af sortsbeskyttelsen bærer inflationsrisikoen, som får betydning ved, at retsforfølgningen strækker sig over et betydeligt tidsrum,

g)	den betragtning, at indehaveren af sortsbeskyttelsen, fordi han er nødsaget til at foretage retsforfølgning, — i modsætning til, hvad der er tilfældet, når der opnås indtægter på grundlag af udstedelse af licenser til den omtvistede sort — ikke kan regne med indtægterne fra denne sort;

h)	den betragtning, at indehaveren af sortsbeskyttelsen i tilfælde af en krænkelse af den omtvistede sort både bærer den generelle procesrisiko, der er forbundet med en retssag, og risikoen for i sidste ende ikke at kunne foretage effektiv fuldbyrdelse i forhold til den krænkende part;

i)	den betragtning, at indehaveren af sortsbeskyttelsen ved en krænkelse af sortsbeskyttelsen på grund af den krænkende parts egenmægtige adfærd berøves friheden til at bestemme, om han overhovedet vil tillade, at den krænkende part anvender den omtvistede sort?

Skal der ved fastsættelsen af en »rimelig godtgørelse«, som den krænkende part skal betale indehaveren af en ret til EF-sortsbeskyttelse i henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2100/94, fordi den krænkende part foretager de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94 omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil, også tages hensyn til en forrentning af den årligt skyldige godtgørelse efter den normale morarentesats, når det må lægges til grund, at fornuftige kontrahenter ville have taget højde for en sådan forrentning?

Skal der til beregning af en »eventuel yderligere opstået skade som følge af krænkelsen«, som den krænkende part skal erstatte indehaveren af en ret til EF-sortsbeskyttelse i henhold til artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94, fordi den krænkende part foretager de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94 omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil, som beregningsgrundlag anvendes den sædvanlige afgift, der på samme område opkræves for en licens på almindelige markedsvilkår for de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94 anførte handlinger?

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende:

Skal der ved beregning af en »yderligere skade« på grundlag af en licens på almindelige markedsvilkår i henhold til artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94 i en given sag tages hensyn til de under spørgsmål 2, litra a)-i), anførte betragtninger eller omstændigheder og/eller den omstændighed, at indehaveren af sortsbeskyttelsen, fordi han er nødsaget til at foretage retsforfølgning, er tvunget til i sædvanligt omfang personligt at bruge tid på at efterforske krænkelsen og beskæftige sig med sagen og i sædvanligt omfang ved krænkelser af en sortsbeskyttelse foretage efterforskning vedrørende krænkelsen af sortsbeskyttelsen, på en sådan måde, at det begrunder en forhøjelse af licensafgiften på almindelige markedsvilkår?

Skal der ved beregning af en »yderligere skade« på grundlag af en licens på almindelige markedsvilkår i henhold til artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94 altid ansættes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast beløb? Kan dette udledes af artikel 13, stk. 1, andet punktum, i direktiv 2004/48/EF?

Skal der ved beregning af en »yderligere skade« på grundlag af en licens på almindelige markedsvilkår i henhold til artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94 tages hensyn til en forrentning af den årligt skyldige godtgørelse efter den normale morarentesats, når det må lægges til grund, at fornuftige kontrahenter ville have taget højde for en sådan forrentning?

Skal artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94 fortolkes således, at den krænkende parts fortjeneste udgør en »yderligere skade« som omhandlet i denne bestemmelse, som der kan gøres krav på ud over en rimelig godtgørelse i henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning nr. 2100/94, eller kan den krænkende parts fortjeneste, når denne har handlet culpøst, kun kræves erstattet i henhold til artikel 94, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 2100/94 som alternativ til den rimelige godtgørelse efter artikel 94, stk. 1?

Er skadeserstatningskravet, der fremgår af artikel 94, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, til hinder for nationale bestemmelser, ifølge hvilke indehaveren af en sortsbeskyttelse, som i en retssag om foreløbige retsmidler på grund af en krænkelse af sortsbeskyttelsen endeligt er blevet pålagt omkostningerne i den sag, ikke kan kræve disse omkostninger godtgjort under påberåbelse af materiel ret, selv om han vinder en senere hovedsag vedrørende den samme krænkelse af sortsbeskyttelsen?

Er skadeserstatningskravet, der fremgår af artikel 94, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, til hinder for nationale bestemmelser, ifølge hvilke den skadelidte ikke kan kræve erstatning for sit eget tidsforbrug i forbindelse med den udenretlige og retslige behandling af et skadeserstatningskrav uden for de snævre grænser for fastsættelsen af sagsomkostningerne, for så vidt som tidsforbruget ikke er større end normalt?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27.7.1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2014 — Freistaat Bayern mod Verlag Esterbauer GmbH

(Sag C-490/14)

(2015/C 034/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Freistaat Bayern

Sagsøgt: Verlag Esterbauer GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en samling af selvstændigt materiale som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9/EF (1), fordi materialets bestanddele kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres informative indhold herved påvirkes, er enhver tænkelig informationsværdi afgørende eller kun den værdi, der skal fastsættes på grundlag af det formål, som den pågældende samling er bestemt til og under hensyntagen til den heraf følgende typiske brugeradfærd?

(1) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11.3.1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 7, s. 20).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 5. november 2014 — Essent Belgium NV mod Vlaams Gewest en Inter-Energa m.fl.

(Sag C-492/14)

(2015/C 034/06)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Essent Belgium NV

Sagsøgte: Vlaams Gewest, Inter-Energa, IVEG, Infrax West, Provinciale Brabantse Energiemaatschappij CVBA (PBE) og Vlaamse Regulator van de Electriciteits- en Gasmarkt (VREG)

De andre parter i sagen: Intercommunale Maatschappij voor Energievoorziening Antwerpen (IMEA), Intercommunale Maatschappij voor Energievoorziening in West- en Oost-Vlaanderen (IMEWO), Intercommunale Vereniging voor Energielevering in Midden-Vlaanderen (Intergem), Intercommunale Vereniging voor de Energiedistributie in de Kempen en het Antwerpse (IVEKA), Iverlek, Gaselwest CVBA og Sibelgas CVBA

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 28 og 30 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at de er til hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, her det flamske dekret af 17. juli 2000 om markedsordningen for elektricitet sammenholdt med den flamske regerings bekendtgørelse af 4. april 2003»om ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 28. september 2001 om fremme af produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder«, som begrænser den vederlagsfrie distribution til tilførsel af elektricitet, der er fremstillet på produktionsanlæg, som er tilsluttet distributionsnettet inden for Vlaams Gewest, og som udelukker elektricitet fra produktionsanlæg, som ikke er tilsluttet distributionsnettet inden for Vlaams Gewest, fra vederlagsfri distribution?

Skal artikel 28 og 30 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at de er til hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, her det flamske dekret af 17. juli 2000 om markedsordningen for elektricitet sammenholdt med den flamske regerings bekendtgørelse af 5. marts 2004 om fremme af produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder, således som denne bekendtgørelse anvendes af tilsynsmyndigheden VREG, og som begrænser den vederlagsfrie distribution til elektricitet fra produktionsanlæg, der direkte tilfører elektricitet til et distributionsnet beliggende i Belgien og udelukker elektricitet fra produktionsanlæg, der ikke direkte tilfører elektricitet til et distributionsnet beliggende i Belgien, fra den vederlagsfrie distribution?

Kan en national lovbestemt ordning som omhandlet i spørgsmål 1 og 2 forenes med lighedsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling som affattet ved blandt andet artikel 12 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælleskab og artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets daværende direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (1)?

(1) EUT L 176, s. 37.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Bruxelles (Belgien) den 6. november 2014 — Den Europæiske Union, ved Europa-Kommissionen mod Axa Belgium SA

(Sag C-494/14)

(2015/C 034/07)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Den Europæiske Union, ved Europa-Kommissionen

Sagsøgt: Axa Belgium SA

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal ordene »ansvarlige tredjemand« i tjenestemandsvedtægtens artikel 85a, stk. 1, gives en selvstændig fortolkning i EU-retten eller henviser de til den betydning, som disse ord har i national ret?

2)	I det tilfælde, hvor de skal have en selvstændig rækkevidde, skal de da fortolkes således, at de omfatter enhver person, som dødsfaldet, ulykken eller sygdommen kan tilskrives, eller kun den person, som er ansvarlig som følge af den uagtsomhed, som personen har udvist?

I det tilfælde, hvor ordene »ansvarlige tredjemand« henviser til national ret, pålægger EU-retten da den nationale ret at imødekomme et søgsmål ved indtræden i skadelidtes rettigheder, som anlægges af Den Europæiske Union, når en af dens ansatte har været udsat for et færdselsuheld, som involverer et køretøj, hvis ansvar ikke er godtgjort, for så vidt som artikel 29a i lov af 21. november 1989 om obligatorisk ansvarsforsikring for motorkøretøjer fastsætter en automatisk erstatning til udsatte brugere fra forsikringsgivere, som dækker ansvaret for ejeren, føreren eller indehaveren af de motorkøretøjer, som er involveret i ulykken, uden at disse sidstnævntes ansvar skal godtgøres?

4)	Indebærer indholdet eller opbygningen af bestemmelserne i tjenestemandsvedtægten, at de udgifter, der er afholdt af Den Europæiske Union i henhold til denne vedtægts artikel 73 og 78, endeligt skal afholdes af Unionen?

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Torino (Italien) den 7. november 2014 — straffesag mod Stefano Burzio

(Sag C-497/14)

(2015/C 034/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Torino

Tiltalt i straffesagen

Stefano Burzio

Præjudicielt spørgsmål

Er bestemmelsen i artikel 10a i lovdekret nr. 74 af 10.3.2000 for så vidt angår den del, som tillader, at der foretages en vurdering af det strafferetlige ansvar for et retssubjekt, som allerede for den samme handling (manglende indbetaling af indeholdt kildeskat) er blevet pålagt en endelig administrativ bøde i henhold til [artikel 13, stk. 1, i lovdekret nr. 471 af 18.12.1997] (med anvendelse af et tillægsgebyr), i lyset af artikel 4 i [tillægsprotokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder] og artikel 50 i [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder] forenelig med EU-retten?

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 12. november 2014 — Korkein hallinto-oikeus mod Työ- ja elinkeinoministeriö

(Sag C-506/14)

(2015/C 034/09)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Korkein hallinto-oikeus

Sagsøgt: Työ- ja elinkeinoministeriö

Præjudicielle spørgsmål

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1), for så vidt som den beror på emissionshandelsdirektivets (2) artikel 10a, stk. 5, ugyldig og strider den mod dette direktivs artikel 23, stk. 3, fordi denne afgørelse ikke blev truffet på grundlag af forskriftsproceduren med kontrol, som er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF (3) og artikel 12 i forordning nr. 182/2011/EU (4)? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er det ikke nødvendigt at besvare de øvrige spørgsmål.

Strider Kommissionens afgørelse 2013/448/EU mod emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, litra a), for så vidt som Kommissionen ved fastsættelsen af industriloftet ikke tog hensyn til

en del af de verificerede emissioner i perioden 2005-2007 fra aktiviteter og anlæg, der omfattedes af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde i perioden 2008-2012, men for hvilke der i perioden 2005-2007 ikke gjaldt nogen verifikationsforpligtelse, og som derfor ikke var registreret i CITL-systemet,

ii)

de nye aktiviteter, der i perioden 2008-2012 omfattedes og i perioden 2013-2020 omfattes af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde, for så vidt som de ikke indgik i dette direktivs anvendelsesområde i perioden 2005-2007 og udføres i anlæg, der allerede i perioden 2005-2007 var omfattet af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde,

iii)	emissionerne fra anlæg, der blev nedlagt før den 30. juni 2011, selv om der rent faktisk findes verificerede emissioner fra disse anlæg i perioden 2005-2007 og til dels også i perioden 2008-2012?

Såfremt spørgsmål 2, i)-iii), på nogle punkter skal besvares bekræftende, er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU da ugyldig med hensyn til anvendelsen af den tværsektorielle korrektionsfaktor, således at den ikke skal anvendes?

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, og dette direktivs mål som følge af, at denne afgørelse ved beregningen af industriloftet i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, litra a) og b), ikke medregner emissioner, der opstår i forbindelse med i) produktion af elektricitet på basis af spildgasser i anlæg, der er omfattet af emissionshandelsdirektivets bilag I, og som ikke er »elektricitetsgeneratorer«, og ii) produktion af varme i anlæg, der er omfattet af emissionshandelsdirektivets bilag I, som ikke er »elektricitetsgeneratorer«, og som i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1-4, og afgørelse 2011/278/EU (5) må tildeles gratis certifikater?

Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU — i sig selv eller sammenholdt med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5 — ugyldig og strider den mod emissionshandelsdirektivets artikel 3, litra e) og u), fordi denne afgørelse ved beregningen af industriloftet i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5 a og b, ikke medregner de emissioner, der er nævnt i spørgsmål 3 ovenfor?

5)	Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 12, for så vidt som den lader den tværsektorielle korrektionsfaktor omfatte en sektor, der er defineret i afgørelse 2010/2/EU (6), og som er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage?

Er afgørelse 2011/278/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1, for så vidt som Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med fastsættelsen af benchmarks skal tage hensyn til incitamenter til anvendelse af energieffektive teknikker, de mest effektive teknikker, højeffektiv kraftvarmeproduktion og energieffektiv genvinding af spildgasser?

7)	Er afgørelse 2011/278/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 2, for så vidt som principperne for benchmarks skal baseres på den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor?

(1) Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.9.2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/(EUT L 240, s. 27).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

(3) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16.2.2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55, s. 13).

(5) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1).

(6) Kommissionens afgørelse 2010/2 af 2412.2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2010 L 1, s. 10).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale civile di Bologna (Italien) den 14. november 2014 — Pebros Servizi srl mod Aston Martin Lagonda Limited

(Sag C-511/14)

(2015/C 034/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale civile di Bologna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pebros Servizi srl

Sagsøgt: Aston Martin Lagonda Limited

Præjudicielt spørgsmål

Tilkommer det i tilfælde af udeblivelsesdom (in absentia), hvor den udeblevne/ikke fremmødte er blevet dømt, uden at vedkommende udtrykkeligt har anerkendt modpartens rettighed,

National lovgivning at fastlægge, om denne processuelle adfærd har samme virkning som manglende indsigelse i henhold til forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004, offentliggjort i EFT den 30. april 2004 og eventuelt at nægte den omhandlede dom status som ubestridt krav i henhold til national lovgivning,

eller

medfører en udeblivelsesdom/in absentia qua sin natur i henhold til EU-retten manglende indsigelse, hvilket bevirker, at den nævnte forordning nr. 805 (1) finder anvendelse uafhængigt af de nationale retters vurdering?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT L 143, s. 15).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 17. november 2014 — Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-516/14)

(2015/C 034/11)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Barlis 06 — Investimentos Imobiliários e Turísticos, SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Tillader den korrekte fortolkning af momsdirektivets (1) artikel 226, nr. 6), at Autoridade Tributária e Aduaneira anser beskrivelsen i en faktura, hvori der nævnes »juridiske tjenesteydelser leveret fra en given dato og frem til i dag« eller blot »juridiske tjenesteydelser leveret i perioden frem til i dag«, for utilstrækkelig, når det tages i betragtning, at myndigheden i medfør af samarbejdsprincippet har mulighed for at indhente de supplerende oplysninger, som efter dens opfattelse er nødvendige for at kunne fastslå transaktionernes tilstedeværelse og detaljerede kendetegn?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Niedersächsischen Finanzgericht (Tyskland) den 18. november 2014 — Senatex GmbH mod Finanzamt Hannover-Nord

(Sag C-518/14)

(2015/C 034/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Niedersächsischen Finanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Senatex GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Hannover-Nord

Præjudicielle spørgsmål

Er den virkning ex nunc af den første fakturering, som Domstolen fastslog i dom af 29. april 2004, Terra Baubedarf-Handel (C-152/02) (1), for så vidt angår et tilfælde som det foreliggende, hvor der er foretages tilføjelser til en ufuldstændig faktura, som følge af Domstolens domme af 15. juli 2010, Pannon Gép Centrum (C-368/09) (2) og af 8. maj 2013, »Petroma Transport (C-271/12) (3) blevet relativeret, således at Domstolen reelt ønskede at tillade virkning med tilbagevirkende kraft i et sådant tilfælde?

Hvilke minimumskrav skal der stilles til en faktura, der kan berigtiges, for at den kan få virkning med tilbagevirkende kraft? Skal den oprindelige faktura indeholde et skattenummer eller momsregistreringsnummer, eller kan dette tilføjes senere, således at fradraget af den indgående moms på grundlag af den oprindelige faktura bibeholdes?

3)	Er berigtigelsen af en faktura rettidig, selv om den først sker under en klagesag vedrørende afgiftsmyndighedens afgørelse (ændringsafgørelse)?

(1) ECLI:EU:C:2004:268

(2) ECLI:EU:C:2010:441

(3) ECLI:EU:C:2013:297

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 18. november 2014 — SOVAG — Schwarzmeer und Ostsee Versicherungs-Aktiengesellschaft mod If Vahinkovakuutusyhtiö Oy

(Sag C-521/14)

(2015/C 034/13)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SOVAG – Schwarzmeer und Ostsee Versicherungs-Aktiengesellschaft

Sagsøgt: If Vahinkovakuutusyhtiö Oy

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1) om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at den omfatter en sag om opfyldelse af en garantiforpligtelse eller en sag, hvormed et andet tilsvarende krav gøres gældende, som har en nær sammenhæng med den oprindelige sag, og som anlægges af en tredjemand i henhold til national ret mod en af parterne, således at der kan træffes afgørelse herom i samme retssag?

(1) EFT L 12, s. 1.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 20. november 2014 — Aannemingsbedrijf Aertssen NV og Aertssen Terrassements SA mod VSB Machineverhuur BV m.fl.

(Sag C-523/14)

(2015/C 034/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Aannemingsbedrijf Aertssen NV og Aertssen Terrassements SA

Sagsøgte: VSB Machineverhuur BV, Van Someren Bestrating BV og Jos van Someren

Præjudicielle spørgsmål

Er den af Aertssen indgivne anmeldelse med civilretlig partsstilling som omhandlet i artikel 63 ff. i Belgische wetboek van strafvordering [den belgiske lovbog om forundersøgelse i straffesager] omfattet af fyldbyrdelsesforordningens (1) materielle anvendelsesområde, når henses til den måde, hvorpå denne indgives, og det stadium, på hvilket proceduren befinder sig?

Hvis ja:

Skal artikel 27, stk. 1, i fuldbyrdelsesforordningen fortolkes således, at der også er fremsat et krav ved en udenlandsk [belgisk] ret i denne bestemmelses forstand, såfremt der er indgivet en anmeldelse med civilretlig partsstilling til den belgiske undersøgelsesdommer, og den judicielle forundersøgelse endnu ikke er afsluttet?

3)	Hvis ja, på hvilket tidspunkt må den sag, der er indledt ved indgivelse af en anmeldelse med civilretlig partstilling, anses for at være indbragt og/eller anlagt i henhold til fuldbyrdelsesforordningens artikel 27, stk. 1, og artikel 30?

4)	Hvis nej, skal fuldbyrdelsesforordningens artikel 27, stk. 1, fortolkes således, at indgivelse af en anmeldelse med civilretlig partsstilling kan føre til, at der senere kan fremsættes et krav for en belgisk ret i denne bestemmelses forstand?

5)	Hvis ja, på hvilket tidspunkt må sagen da anses for at være indbragt og/eller anlagt i henhold til fuldbyrdelsesforordningens artikel 27, stk. 1, og artikel 30?

Såfremt der er indgivet en anmeldelse med civilretlig partstilling, men der hermed på tidspunktet for indgivelsen endnu ikke er fremsat et krav som omhandlet i fuldbyrdelsesforordningens artikel 27, stk. 1, og kravet under behandlingen af den indgivne anmeldelse stadig kan fremsættes på et senere tidspunkt med tilbagevirkende kraft gældende fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev indgivet, følger det da af fuldbyrdelsesforordningens artikel 27, stk. 1, at den ret, hvor et krav er fremsat, efter at anmeldelsen med civilretlig partstilling er indgivet til den belgiske ret, skal udsætte sin afgørelse, indtil det er fastslået, om der er fremsat et krav som omhandlet i artikel 27, stk. 1, ved den belgiske ret?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bergamo (Italien) den 24. november 2014 — straffesag mod Andrea Gaiti m.fl.

(Sag C-534/14)

(2015/C 034/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bergamo

Tiltalte i straffesagen

Andrea Gaiti, Sidi Amidou Billa, Joseph Arasomwan, Giuseppe Carissimi og Sahabou Songne

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 49ff. TEUF og artikel 56ff. TEUF, ligeledes på baggrund af de principper, der er fastslået ved Den Europæiske Unions Domstols dom nr. 72 af 16. februar 2012 [forenede sager C-72/10 og C-77/10], fortolkes således, at de er til hinder for udbud af koncessioner, hvis varighed er kortere end de tidligere tildelte?

Skal artikel 49ff. TEUF og artikel 56ff. TEUF, ligeledes på baggrund af de principper, der er fastslået ved Den Europæiske Unions Domstols dom nr. 72 af 16. februar 2012, fortolkes således, at de er til hinder for, at kravet om tidsmæssig tilpasning af koncessionernes udløbsdato er en passende begrundelse for, at de udbudte koncessioners varighed er kortere end de tidligere tildelte koncessionsforhold?

Skal artikel 49ff. TEUF og artikel 56ff. TEUF, ligeledes på baggrund af de principper, der er fastslået ved Den Europæiske Unions Domstols dom nr. 72 af 16. februar 2012, fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse om forpligtelse til en ikke-gensidigt bebyrdende afståelse af anvendelsen af ejede materielle og immaterielle goder, som består af driftsnetværket og indsamlingen af spil, såfremt aktiviteterne ophører som følge af udløbet af den endelige frist for koncessionen eller som følge af bestemmelser om udløbsdato eller tilbagekaldelse?

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/14

Sag anlagt den 25. november 2014 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-536/14)

(2015/C 034/16)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Hottiaux og L. Nicolae, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens- påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), med senere ændringer ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (2) af 25. november 2009, idet det:

—

hverken har gennemført eller meddelt analysen af marked 7 og 14 i henstilling 2003/311/EF (3) eller af marked 1 og 6 i henstilling 2007/879/EF (4) i de tre år efter vedtagelsen af de tidligere foranstaltninger vedrørende de pågældende markeder, eller meddelt Kommissionen et begrundet forslag til forlængelse af denne frist, og idet det,

—	ikke har anmodet om BEREC om bistand til at fuldføre analysen af de pågældende markeder.

—	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

For det første har Kommissionen foreholdt Storhertugdømmet Luxembourg, at det hverken har gennemført eller meddelt analysen af marked 7 og 14 i henstilling 2003/311/EF eller af marked 1 og 6 i henstilling 2007/879/EF i de tre år efter vedtagelsen af de tidligere foranstaltninger vedrørende de pågældende markeder.

For det andet har Kommissionen foreholdt Storhertugdømmet Luxembourg, at det ikke har anmodet BEREC om bistand inden for de fastsatte frister med henblik på at fuldføre analysen af de relevante markeder og vedtage de nødvendige lovmæssige foranstaltninger.

(1) EFT L 108, s. 33.

(2) EUT L 337, s. 37.

(3) Kommissionens henstilling 2003/311/EF af 11.2.2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (EUT L 114., s. 45).

(4) Kommissionens henstilling 2007/879/EF af 17.12.2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EUT L 344, s. 65).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/15

Sag anlagt den 26. november 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland

(Sag C-538/14)

(2015/C 034/17)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Koskinen og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 13 i Rådets direktiv 2000/43/EF (1) af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, idet den ikke har udpeget et organ, der har kompetence til at gennemføre de i dette direktivs artikel 13 fastsatte opgaver på området for arbejdslivet, og ikke har sikret, at disse opgaver virkelig gennemføres.

—	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/43/EF er også arbejdslivet omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. I henhold til artikel 13 skal medlemsstaterne udpege et eller flere organer for fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og sikre, at mindst ét af de udpegede organer har kompetence til, for så vidt angår de i denne bestemmelse nævnte anliggender og opgaver, at behandle spørgsmål, der relaterer sig til arbejdslivet. Da der i finsk ret ikke er udpeget noget organ med henblik på gennemførelse af de i artikel 13 i direktiv 2000/43/EF nævnte opgaver vedrørende spørgsmål om arbejdslivet, har Republikken Finland tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til dette direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 13.

(1) EFT L 180, s. 22.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/16

Appel iværksat den 26. november 2014 af Royal Scandinavian Casino Århus I/S til prøvelse af dom afsagt den 26. september 2014 af Retten (Femte Afdeling) i sag T-615/11, Royal Scandinavian Casino Århus mod Europa-Kommissionen

(Sag C-541/14 P)

(2015/C 034/18)

Processprog: dansk

Parter

Appellant: Royal Scandinavian Casino Århus I/S (ved B. Jacobi og P. Vesterdorf, advokater)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark, Republikken Malta, Betfair Group plc, Betfair International Ltd, European Gaming and Betting Association (EGBA)

Påstande

1.	Rettens dom af 26. september 2014 i sag T-615/11 Royal Scandinavian Casino Århus vedrørende foranstaltning Nr. C 35/2010 (ex N 302/2010), som vedrører Danmarks gennemførelse af afgifter på onlinespil i den danske lov om afgifter på spil, hvorefter Appellanten ikke har søgsmålsinteresse, ophæves.

2.	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og Appellantens omkostninger, mens intervenienterne tilpligtes at bære deres egne omkostninger ved Retten og Domstolen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.	Appellanten gør gældende, at Rettens dom om Appellantens manglende søgsmålskompetence ikke er korrekt, idet Appellanten opfylder betingelserne i artikel 263 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde for at anlægge sag mod EU Kommissionen.

Det gøres endvidere gældende, at Retten med dens dom af 26. september 2014 i sag T-615/11 har begået retlige fejl, som krænker Appellantens interesser, ved

a)	i præmis 43 med henvisning til manglende bevis at udtale, at Appellanten ikke har godtgjort, hvilken virkning statsstøtten kan have på Appellantens økonomiske situation, og ved

b)	i præmis 44 at konkludere, at Appellanten dermed ikke har godtgjort, at statsstøtten kan medføre væsentlig skade på Appellantens stilling på det pågældende marked, og derfor ikke kan anses for individuelt berørt,

c)	i præmis 42 at lægge til grund, at Appellanten ikke er individuelt berørt af den anfægtede afgørelse, selvom Appellantens kasino indgår i en sluttet kreds af landsbaserede kasinoer,

d)	i præmis 52 at udtale, at Appellantens søgsmål ikke opfylder de i TEUF artikel 263, stk. 4, sidste led, fastsatte betingelser for at kunne antages til realitetsbehandling, og ved

e)	i præmis 53 at udtale, at søgsmålet bør afvises på grundlag af Appellantens manglende søgsmålsinteresse.

Appellanten fastholder, at kasinoet er individuelt berørt, eftersom

—

Appellanten havde indgivet klage til Kommissionen vedrørende den omhandlede statsstøtte i form af en markant nedsat spilafgift for onlinekasino, havde deltaget aktivt i såvel den foreløbige som den formelle undersøgelsesprocedure, og eftersom kasinoet blev væsentligt berørt af statsstøtteforanstaltningen.

—	Appellantens virksomhed er en af et lille antal landsbaserede kasinoer, der berøres af støtteforanstaltningen, og som retligt såvel som faktisk adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende i Danmark, og eftersom

—	den omhandlede afgørelse fra Kommissionen, der godkender den danske statsstøtteforanstaltning i form af en nedsat spilafgift for onlinekasino, ikke udgør en regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger eller i hvert fald ikke gør det over for Appellanten.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/17

Appel iværksat den 9. december 2014 af Raffinerie Heide GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 26. september 2014 i sag T-631/13, Raffinerie Heide GmbH mod Kommissionen

(Sag C-564/14 P)

(2015/C 034/19)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Raffinerie Heide GmbH (ved Rechtsanwälte U. Karpenstein og C. Eckart)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. september 2014, ophæves.

—

Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2) annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt A), afviser at optage appellanten på listen i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF og de foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der skal tildeles appellantens anlæg med identifikatoren DE 000000000000010.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende har appellanten anført, at der er sket en tilsidesættelse af dennes proceduremæssige rettigheder. Appellanten har især gjort gældende, at Retten ikke med ét ord nævnte sagsøgerens vigtigste anbringende, som under den mundtlige forhandling for Retten var blevet godkendt af denne, hvorefter Kommissionen ikke havde efterprøvet de af Tyskland fremførte tilfælde, hvor der forelå en urimelig byrde, individuelt.

Med det andet anbringende har appellanten anført, at Retten med urette lagde til grund, at den fællesskabsretlige handel med emissionskvoter på forhånd udelukker hensyntagen til individuelle tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde. Dermed tilsidesætter den appellerede dom artikel 11, stk. 3, og artikel 10a i direktiv 2003/87/EF samt Kommissionens afgørelse 2011/278.

3.	Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten underkendte Kommissionens pligt til at foretage en fortolkning i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og derved tilsidesatte artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.	Det fjerde anbringende vedrører en processuel fejl i form af en fordrejning af beviser, idet Retten ikke inddrog den af appellanten fremlagte dokumentation for et tilfælde, hvor der forelå en urimelig byrde i sine overvejelser.

5.	Endelig tilsidesætter Rettens dom de grundlæggende rettigheder, der er forankret i chartrets artikel 16 og 17, sammenholdt med dettes artikel 52, stk. 1. Retten har med urette kvalificeret Kommissionsafgørelse 2011/278 som værende forenelig med de grundlæggende rettigheder og forholdsmæssig.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/18

Appel iværksat den 9. december 2014 af Jean-Charles Marchiani til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. oktober 2014 i sag T-479/13, Marchiani mod Parlamentet

(Sag C-566/14 P)

(2015/C 034/20)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Jean-Charles Marchiani (ved advokat C.-S. Marchiani)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom (Tredje Afdeling) af 10. oktober 2014, Jean-Charles Marchiani mod Europa-Parlamentet, sag T-479/13, annulleres.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

For det første er appellanten af den opfattelse, at Retten har begået en retlig fejl ved ikke over for ham at anvende retsakterne om gennemførelsesforanstaltninger til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Afgørelsen af 4. juli 2013 var nemlig blevet truffet efter en retsstridig procedure, idet den var i strid med den afgørelse, der blev truffet af Europa-Parlamentets præsidium den 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesforanstaltninger til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Derudover er denne afgørelse i mere generel forstand blevet vedtaget i strid med kontradiktionsprincippet og princippet om overholdelse af retten til forsvar.

For det andet har Retten begået en retlig fejl og behæftet sin argumentation med en selvmodsigende begrundelse ved at referere til regulativet om omkostningsgodtgørelser med henblik på godkendelse af den omtvistede afgørelse af 4. juli 2013. Dels er afgørelsen af 4. juli 2013 en følge af en fejlagtig anvendelse af det regulativ om omkostningsgodtgørelser, der blev ophævet i 2009. Dels afstod Retten, der oprindeligt havde henholdt sig til det nævnte regulativ om omkostningsgodtgørelser, fra enhver efterfølgende henvisning til dette under bevisførelsen og fremførte Den Europæiske Unions finansforordning for 2012 som det eneste retsgrundlag.

For det tredje anfører appellanten, at Retten har begået en retlig fejl ved at lade ham bære hele bevisbyrden.

For det fjerde har Retten godkendt en grov tilsidesættelse af princippet om upartiskhed, som påhviler alle Den Europæiske Unions myndigheder under udøvelsen af deres beføjelser. Retten har nemlig slet ikke taget hensyn til de politiske funktioner, der tidligere blev udøvet af Europa-Parlamentets generalsekretær, der er ophavsmand til den omtvistede afgørelse.

For det femte og sidste gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at acceptere, at afgørelsen af 4. juli 2013 træffer afgørelse om beløb, hvis tilbagesøgning under alle omstændigheder er fastsat. Appellanten er således af den opfattelse, at Rettens tilsidesættelse af forældelsesreglerne har medført en tilsidesættelse af princippet om, at Fællesskabets retsakter ikke må tillægges tilbagevirkende gyldighed, af princippet om berettigede forventninger såvel som en tilsidesættelse af princippet om overholdelse af en rimelig frist.

Retten

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/20

Rettens dom af 9. december 2014 — SP mod Kommissionen

(Sagerne T-472/09 og T-55/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - retsgrundlag - overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning - bøder - loft fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 - annullationssøgsmål - beslutning om ændring - afvisning))

(2015/C 034/21)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: SP SpA (Brescia, Italien) (ved advokat G. Belotti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved i sag T-472/09 først ved R. Sauer, V. Di Bucci og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto, og i sag T-55/10 først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, bistået af M. Moretto)

Sagens genstand

Angående i sag T-472/09 en påstand om, at det fastslås, at Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse) er en nullitet eller skal annulleres, en subsidiær påstand om annullation af nævnte beslutnings artikel 2 og en mere subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, samt i sag T-55/10 en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009 om ændring af beslutning K(2009) 7492 endelig.

Konklusion

1)	Sagerne T-472/09 og T-55/10 forenes med henblik på domsafsigelsen.

I sag T-472/09, SP mod Kommissionen:

—	Artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse) annulleres, for så vidt som den pålægger SP SpA en bøde på 14,35 mio. EUR med solidarisk hæftelse.

—	Europa-Kommissionen frifindes i øvrigt.

—	SP bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

—	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af SP afholdte omkostninger.

I sag T-55/10, SP mod Kommissionen:

—	Søgsmålet afvises.

—	SP betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/21

Rettens dom af 9. december 2014 — Leali og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi mod Kommissionen

(Forenede sager T-489/09, T-490/09 og T-56/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - retsgrundlag - overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning - bøder - overtrædelsens varighed - proportionalitet - forældelse - annullationssøgsmål - ændringsbeslutning - afvisning))

(2015/C 034/22)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Leali SpA (Odolo, Italien) (sagerne T-489/09 og T-56/10) og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA (Brescia, Italien) (sagerne T-490/09 og T-56/10) (ved advokat G. Bellotti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (i sagerne T-489/09 og T-490/09 først ved R. Sauer og V. Di Bucci, derefter ved R. Sauer og B. Gencarelli, og endelig ved R. Sauer og R. Striani, og i sag T-56/10 først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto)

Sagens genstand

I sagerne T-489/09 og T-490/09 påstande om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), og subsidiært påstande om nedsættelse af størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgerne, og i sag T-56/10 påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009 om ændring af beslutning K(2009) 7492 endelig.

Konklusion

1)	Sagerne T-489/09, T-490/09 og T-56/10 forenes med henblik på denne dom.

2)	Europa-Kommissionen frifindes.

3)	I sag T-489/09 betaler Leali SpA sagens omkostninger.

4)	I sag T-490/09 betaler Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA sagens omkostninger.

5)	I sag T-56/10 betaler Leali og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 13.2.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/21

Rettens dom af 9. december 2014 — IRO mod Kommissionen

(Sag T-69/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - retsgrundlag - sagens undersøgelse - afgrænsning af markedet - overtrædelse af artikel 65 KS - bøder - formildende omstændigheder - proportionalitet))

(2015/C 034/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Industrie Riunite Odolesi SpA (IRO) (Odolo, Italien) (ved advokaterne A. Giardina og P. Tomassi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer, R. Striani og T. Vecchi, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som suppleret og ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, hvorved Kommissionen pålagde sagsøgeren en bøde på 3,58 mio. EUR for overtrædelse af artikel 65, stk. 1, KS

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Industrie Riunite Odolesi SpA (IRO) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/22

Rettens dom af 9. december 2014 — Feralpi mod Kommissionen

(Sag T-70/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der efter EKSF-traktatens udløb på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formskrifter - manglende kompetence - retsgrundlag - tilsidesættelse af retten til forsvar - principperne om god forvaltningsskik, forholdsmæssighed og ligestilling af parterne - kriterierne for tilregnelse - definition af markedet - tilsidesættelse af artikel 65 KS - bøder - forældelse - grovhed - varighed))

(2015/C 034/24)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Feralpi Holding SpA (Brescia, Italien) (ved advokaterne G. Roberti og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter R. Sauer, R. Striani og T. Vecchi, og endelig ved R. Sauer og T. Vecchi, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, hvorved Kommissionen pålagde sagsøgeren en bøde på 10,25 mio. EUR for at have overtrådt artikel 65 KS

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Feralpi Holding SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/23

Rettens dom af 9. december 2014 — Riva Fire mod Kommissionen

(Sag T-83/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - Kommissionens kompetence - retsgrundlag - høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål - ret til forsvar - afgrænsning af det geografiske marked - anvendelse af lex mitior-princippet - overtrædelse af artikel 65 KS - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder - proportionalitet - anvendelse af samarbejdsmeddelelsen af 1996))

(2015/C 034/25)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Riva Fire SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Merola, M. Pappalardo og T. Ubaldi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, og endelig ved R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini)

Sagens genstand

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, og subsidiær påstand om nedsættelse af størrelsen af den bøde, som sagsøgeren er pålagt

Konklusion

1)	Størrelsen af den bøde, som Riva Fire SpA er pålagt, fastsættes til 2 6 0 93 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Riva Fire bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Europa-Kommissionen omkostninger. Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/24

Rettens dom af 9. december 2014 — Alfa Acciai mod Kommissionen

(Sag T-85/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS efter udløbet af EKSF-traktaten - prisfastsættelser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller salg - magtfordrejning - retten til forsvar - samlet og vedvarende overtrædelse - bøder - fastsættelse af udgangsbeløbet - formildende omstændigheder - varigheden af den administrative procedure))

(2015/C 034/26)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Alfa Acciai SpA (Brescia, Italien) (ved advokaterne D. Fosselard, S. Amoruso og L. Vitolo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini)

Sagens genstand

Principalt annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, for så vidt som det deri fastslås, at sagsøgeren har overtrådt artikel 65 KS, og sagsøgeren deri pålægges en bøde på 7,175 mio. EUR, eller subsidiært nedsættelse af denne bøde.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Alfa Acciai SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/24

Rettens dom af 9. december 2014 — Ferriere Nord mod Kommissionen

(Sag T-90/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - Kommissionens kompetence - ret til forsvar - fastslåelse af overtrædelsen - bøder - gentagelsestilfælde - formildende omstændigheder - samarbejde - fuld prøvelsesret))

(2015/C 034/27)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ferriere Nord SpA (Osoppo, Italien) (ved advokaterne W. Viscardini og G. Donà)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved M. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto)

Sagens genstand

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 [KS] (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, og subsidiær påstand om delvis annullation af den nævnte beslutning og påstand om nedsættelse af størrelsen af den bøde, som sagsøgeren er pålagt.

Konklusion

1)	Størrelsen af den bøde, som Ferriere Nord SpA er pålagt, fastsættes til 3 4 21 440 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Ferriere Nord bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Europa-Kommissionen omkostninger. Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/25

Rettens dom af 9. december 2014 — Lucchini mod Kommissionen

(Sag T-91/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - retsgrundlag - ret til forsvar - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder - hensyntagen til en annullationsdom i en konneks sag))

(2015/C 034/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Lucchini SpA (Milano, Italien) (først ved advokaterne M. Delfino, J.-P. Gunther, E. Bigi, C. Breuvart og L. De Sanctis, derefter ved advokaterne J.-P. Gunther, E. Bigi, C. Breuvart og D. Galli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto, derefter ved M. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af M. Moretto)

Sagens genstand

Påstand om, at det fastslås, at Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, er en nullitet eller skal annulleres, en subsidiær påstand om annullation af nævnte beslutnings artikel 2 og en mere subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Lucchini SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/26

Rettens dom af 9. december 2014 — Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

(Sag T-92/10) (1)

((Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - fastsættelse af priser og betalingsfrister - begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning - overskridelse af beføjelser - ret til forsvar - en samlet og vedvarende overtrædelse - bøder - fastsættelse af udgangsbeløbet - formildende omstændigheder - varigheden af den administrative procedure))

(2015/C 034/29)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Ferriera Valsabbia SpA (Odolo, Italien) og Valsabbia Investimenti SpA (Odolo) (ved advokaterne D. Fosselard, S. Amoruso og L. Vitolo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Manzini)

Sagens genstand

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 — Rundt armeringsstål, genvedtagelse), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009, for så vidt som den fastslår, at sagsøgerne har overtrådt artikel 65 KS, og pålægger dem en bøde på 10,25 mio. EUR med solidarisk hæftelse, eller subsidiær påstand om nedsættelse af størrelsen af denne bøde

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Ferriera Valsabbia SpA og Valsabbia Investimenti SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/26

Rettens dom af 10. december 2014 — ONP m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-90/11) (1)

((Konkurrence - karteller - det franske marked for biomedicinske analyser - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - sammenslutning af virksomheder - faglig sammenslutning - genstanden for kontrollen og undersøgelsen - betingelserne for anvendelse af artikel 101 TEUF - overtrædelses formål - minimumspris og hindringer for udviklingen af laboratoriegrupper - sammenhængende og vedvarende overtrædelse - bevis - urigtige skøn og retlige fejl - bødens størrelse - punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - fuld prøvelse))

(2015/C 034/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Ordre national des pharmaciens (ONP) (Paris, Frankrig), Conseil national de l’Ordre des pharmaciens (CNOP) (Paris) og Conseil central de la section G de l’Ordre national des pharmaciens (CCG) (Paris) (ved advokaterne O. Saumon, L. Defalque, T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, C. Giolito, B. Mongin, og N. von Lingen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Labco (Paris, Frankrig) (ved advokaterne N. Korogiannakis, M. Coppet og B. Dederichs)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 8952 endelig af 8. december 2010 en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (sag COMP/39510 — LABCO/ONP) subsidiært nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er pålagt

Konklusion

Den bøde som Ordre national des pharmaciens (ONP), Conseil national de l’Ordre des pharmaciens (CNOP) og Conseil central de la section G de l’Ordre national des pharmaciens (CCG) er blevet in solidum i artikel 3 i Kommissionens afgørelse K(2010) 8952 endelig af 8. december 2010 en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (sag COMP/39510 — LABCO/ONP) fastsættes til 4,75 mio. EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af omkostningerne afholdt af ONP, CNOP og CCG.

4)	ONP, CNOP og CCG bærer ni tiendedele af deres egne omkostninger.

5)	Labco bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 173 af 11.6.2011.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/27

Rettens dom af 9. december 2014 — BelTechExport mod Rådet

(Sag T-438/11) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Hviderusland - indefrysningen af pengemidler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til at blive hørt))

(2015/C 034/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BelTechExport ZAO (Minsk, Hviderusland) (ved advokaterne V. Vaitkutė Pavan, A. Smaliukas, E. Matulionyte og T. Milašauskas, og solicitor M. Shenk)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og F. Naert, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf og E. Paasivirta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 25), af Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), af Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP (EUT L 288, s. 69), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 288, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland], Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland], Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland], Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland], Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland], annulleres for så vidt som de vedrører BelTechExport ZAO.

Søgsmålet afvises for så vidt angår Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP og for så vidt angår Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland.

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler BelTechExport ZAO’s omkostninger.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/28

Rettens dom af 9. december 2014 — Sport-pari mod Rådet

(Sag T-439/11) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Hviderusland - indefrysningen af pengemidler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til at blive hørt - urigtigt skøn))

(2015/C 034/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sport-pari ZAO (Minsk, Hviderusland) (ved advokaterne V. Vaitkutė Pavan, A. Smaliukas, E. Matulionyte og T. Milašauskas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Naert og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf og E. Paasivirta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 25), af Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

2)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Sport-pari ZAO’s omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/29

Rettens dom af 9. december 2014 — BT Telecommunications mod Rådet

(Sag T-440/11) (1)

(2015/C 034/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BT Telecommunications PUE (Minsk, Hviderusland) (ved advokaterne V. Vaitkutė Pavan, A. Smaliukas, E. Matulionyte og T. Milašauskas)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Naert og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf og E. Paasivirta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 25), af Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), af Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642 (EUT L 288, s. 69), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 288, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler BT Telecommunications PUE’s omkostninger.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/31

Rettens dom af 9. december 2014 — Peftiev mod Rådet

(Sag T-441/11) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Belarus - indefrysningen af pengemidler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til at blive hørt - urigtigt skøn))

(2015/C 034/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vladimir Peftiev (Minsk, Hviderusland) (ved advokaterne V. Vaitkutė Pavan, A. Smaliukas, E. Matulionyte og T. Milašauskas, og solicitor M. Shenk)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og F. Naert, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf og E. Paasivirta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 25), af Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i [Hviderusland] (EUT L 161, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/666/FUSP af 10. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 17), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1000/2011 af 10. oktober 2011 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 265, s. 8), af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 285, s. 1), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1017/2012 af 6. november 2012 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for [Hviderusland] (EUT L 307, s. 7), af Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2012/642 (EUT L 288, s. 69), og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29. oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT L 288, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

3)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Vladimir Peftievs omkostninger.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 290 af 1.10.2011.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/32

Rettens dom af 10. december 2014 — Novartis mod KHIM — Dr Organic (BIOCERT)

(Sag T-605/11) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket BIOCERT - det ældre nationale ordmærke BIOCEF - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 034/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Novartis (Basel, Schweiz) (ved advokat M. Douglas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Dr Organic Ltd (Swansea, Det forenende Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1030/2010–4) vedrørende en indsigelsessag mellem Novartis AG og Dr Organic Ltd.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 28. september 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1030/2010-4) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 32 af 4.2.2012.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/32

Rettens dom af 9. december 2014 — Inter-Union Technohandel mod KHIM — Gumersport Mediterranea de Distribuciones (PROFLEX)

(Sag T-278/12) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket PROFLEX - det ældre nationale ordmærke PROFEX - reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 034/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Inter-Union Technohandel GmbH (Landau in der Pfalz, Tyskland) (ved advokaterne K. Schmidt-Hern og A. Feutlinske)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Gumersport Mediterranea de Distribuciones, SL (Barcelona, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. marts 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 413/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Inter-Union Technohandel GmbH og Gumersport Mediterranea de Distribuciones, SL.

Konklusion

1)	Afgørelsen, der blev truffet den 27. marts 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 413/2011-2), annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 273 af 8.9.2012.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/33

Rettens dom af 11. december 2014 — Saint-Gobain Glass Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-476/12) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - forordning (EF) nr. 1367/2006 - dokumenter vedrørende sagsøgerens anlæg i Tyskland og angående en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - delvist afslag på aktindsigt - miljøoplysninger - artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1367/2006 - undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen - dokumenter fra en medlemsstat - medlemsstatens indsigelse mod udlevering - artikel 4, stk. 3 og 5, i forordning nr. 1049/2001))

(2015/C 034/37)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH (Aachen, Tyskland) (ved advokaterne S. Altenschmidt og C. Dittrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved P. Costa de Oliveira og H. Krämer, derefter ved H. Krämer og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af dels Kommissionens stiltiende afgørelse af 4. september 2012 og subsidiært Kommissionens stiltiende afgørelse af 25. september 2012 dels Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013 om afslag på fuld aktindsigt i den oversigt, som den Tyske Forbundsrepublik havde fremsendt til Kommissionen inden for rammerne af proceduren i artikel 15, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011, der fastlægger midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1), for så vidt som denne oversigt indeholder oplysninger om visse af sagsøgerens anlæg på tysk område, hvilke oplysninger vedrører foreløbige tildelinger samt aktiviteter og kapacitetsniveauer med hensyn til CO2-emissioner i årene 2005 til 2010, anlæggenes effektivitet og de årlige emissionskvoter tildelt foreløbigt for perioden fra 2013 til 2020.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 9 af 12.1.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/34

Rettens dom af 11. december 2014 — Sherwin-Williams Sweden mod KHIM — Akzo Nobel Coatings International (ARTI)

(Sag T-12/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-varemærket ARTI - det ældre benelux ordmærke ARTITUDE og international registrering af det ældre benelux varemærke ARTITUDE - afvisning af registrering - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - varer af samme eller i høj grad lignende art - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 034/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sherwin-Williams Sweden AB (Märsta, Sverige) (ved advokat L.-E. Ström)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Akzo Nobel Coatings International BV (Arnhem, Nederlandene)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. oktober 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2085/2011-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Akzo Nobel Coatings International BV og Sherwin-Williams Sweden Group AB.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sherwin-Williams Sweden Group AB betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 86 af 23.3.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/34

Rettens dom af 9. december 2014 — Netherlands Maritime Technology Association mod Kommissionen

(Sag T-140/13) (1)

((Statsstøtte - spansk ordning om forskudsafskrivning af visse aktiver, der er erhvervet ved finansiel leasing - afgørelse, hvori det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - alvorlige vanskeligheder - varigheden af og omstændighederne ved den indledende undersøgelsesprocedure - den utilstrækkelige og ufuldstændige karakter af undersøgelsen))

(2015/C 034/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Netherlands Maritime Technology Association, tidligere Scheepsbouw Nederland (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokat K. Struckmann og barrister G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso, L. Flynn og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved abogados del Estado N. Díaz Abad og A. Sampol Pucurull)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 20. november 2012 i sag SA.34736 (12/N) vedrørende Kongeriget Spaniens gennemførelse af en skatteordning, som gør det muligt at foretage forskudsafskrivning af visse aktiver, der er erhvervet ved finansiel leasing.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Netherlands Maritime Technology Association bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien pålægges at bære sine egne omkostninger.

(1) EUT C 147 af 25.5.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/35

Rettens dom af 9. december 2014 — DTL Corporación (KHIM) — Vallejo Rosell (Generia)

(Sag T-176/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Generia - det ældre EF-figurmærke Generalia generación renovable - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 63, stk. 2, og artikel 75 i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 034/40)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: DTL Corporación, SL (Madrid, Spanien) (ved avokat A. Zuazo Araluze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Mar Vallejo Rosell (Pinto, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. januar 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 661/2012-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Mar Vallejo Rosell og DTL Corporación, SL.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Mar Vallejo Rosell, SL betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 156 af 1.6.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/36

Rettens dom af 11. december 2014 — PP Nature-Balance Lizenz mod Kommissionen

(Sag T-189/13) (1)

((Humanmedicinske lægemidler - det virksomme stof tolperison - artikel 116 i direktiv 2001/83/EF - Kommissionens afgørelse, som pålægger medlemsstaterne at ændre de nationale tilladelser til markedsføring af de humanmedicinske lægemidler, der indeholder det pågældende virksomme stof - bevisbyrde - proportionalitet))

(2015/C 034/41)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: PP Nature-Balance Lizenz GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokat M. Ambrosius)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B.-R. Killmann og M. Šimerdová, derefter ved B.-R. Killmann og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse K (2013) 369 endelig af 21. januar 2013 om tilladelse til markedsføring af humanmedicinske lægemidler, der indeholder det virksomme stof tolperison, i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	PP Nature-Balance Lizenz GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 164 af 8.6.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/36

Rettens dom af 9. december 2014 — Capella mod KHIM — Oribay Mirror Buttons (ORIBAY)

(Sag T-307/13) (1)

((EF-varemærker - fortabelsessag - EF-figurmærket ORIBAY ORIginal Buttons for Automotive Yndustry - antagelse til realitetsbehandling af en begæring om fortabelse))

(2015/C 034/42)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Capella EOOD (Sofia, Bulgarien) (først ved adokat M. Holtorf, derefter ved A. Theis og endeligt ved F. Henkel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved G. Schneider og derefter ved J. Crespo Carrillo, som befulmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Oribay Mirror Buttons, SL (San Sebastián, Spanien) (ved advokat A. Velázquez Ibáñez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 22. marts 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 164/2012-4) vedrørende en fortabelsesssag mellem Capella EOOD og Oribay Mirror Buttons, SL.

Konklusion

1)	Afgørelsen, der blev truffet den 22. marts 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 164/2012-4), annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Capella EOOD afholdte omkostninger.

3)	Oribay Mirror Buttons, SL bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 207 af 20.7.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/37

Rettens dom af 11. december 2014 — Nanu-Nana Joachim Hoepp mod KHIM — Vincci Hoteles (NAMMU)

(Sag T-498/13) (1)

((EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærke NAMMU - relativ registreringshindring - reel brug af det ældre varemærke - artikel 57, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 og regel 22, stk. 2-4, i forordning nr. 2868/95))

(2015/C 034/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne A. Nordemann, T. Boddien og M. Maier)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Vincci Hoteles, SA (Alcobendas, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. juni 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 611/2012-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG og Vincci Hoteles SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 344 af 23.11.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/38

Rettens dom af 9. december 2014 — Leder & Schuh International mod KHIM — Epple (VALDASAAR)

(Sag T-519/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket VALDASAAR - det ældre EF-ordmærke Val d’Azur - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

(2015/C 034/44)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Leder & Schuh International AG (Salzbourg, Østrig) (ved advokat S. Korn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Valerie Epple (Bronnen, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juli 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 719/2012-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Valerie Epple og Leder & Schuh International AG.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Leder & Schuh International AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 344 af 23.11.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/38

Rettens dom af 11. december 2014 — Oracle America mod KHIM — Aava Mobile (AAVA CORE)

(Sag T-618/13) (1)

((EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket AAVA CORE - det ældre EF-ordmærke JAVA og det i den i artikel 6bis i Pariserkonventionen angivne betydning vitterligt kendte varemærke JAVA - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ingen risiko for, at det antages, at der er en forbindelse - sammenhæng mellem tegnene - ingen lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009))

(2015/C 034/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oracle America, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved advokat T. Heydn)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock og N. Bambara, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Aava Mobile Oy (Oulu, Finland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. september 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1369/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Oracle America, Inc. og Aava Mobile Oy

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Oracle America, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 344 af 23.11.2013.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/39

Sag anlagt den 12. november 2014 — Combaro mod Kommissionen

(Sag T-752/14)

(2015/C 034/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Combaro SA (Lausanne, Schweiz) (ved advokat D. Ehle)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 16. juli 2014 (REM 05/2013), hvorved der blev givet afslag på anmodningen om fritagelse for indførselsafgifter for et beløb på 4 61 415,12 EUR, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den told, der er blevet efteropkrævet for indførslen af linnedstof fra Letland i årene 1999-2002, i overensstemmelse med artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) skal fritages, idet der foreligger særlige omstændigheder. Sagsøgeren har som særlige omstændigheder anført alvorlig pligtforsømmelse fra de lettiske toldmyndigheder, alvorlig pligtforsømmelse fra Europa-Kommissionen/OLAF og alvorlig lovovertrædelse begået af de tyske toldmyndigheder. Sagsøgeren er af den opfattelse, at disse omstændigheder ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra selskabets side.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/39

Sag anlagt den 10. november 2014 — Efler m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-754/14)

(2015/C 034/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Michael Efler (Berlin, Tyskland), Pedro De Birto E. Abreu Krupenski (Lissabon, Portugal), Susan Vance George (Paris, Frankrig), Otto Jaako Kronqvist (Helsinki, Finland), Blanche Léonie Denise Weber (Luxembourg, Luxembourg), John Jephson Hilary (London, Det Forenede Kongerige) og Ileana-Lavinia Andrei (Bukarest, Rumænien) (ved Professor B. Kempen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens afgørelse af 10. september 2014 — C (2014)6501 — om at undlade at registrere det europæiske borgerinitiativ »STOP TTIP« annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 11, stk. 4, TEU og artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011 (1), da Kommissionen har lagt til grund, at det planlagte borgerinitiativ ikke er omfattet af Kommissionens kompetenceområde.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionens begrundelse om, at Kommissionens påtænkte anbefaling om at trække forhandlingsmandatet for »Transatlantic Trade and Investment Partnership« (TTIP) tilbage ikke var rettet mod en »retsakt« som omhandlet i artikel 11, stk. 4, TEU, er fejlagtig. Såvel tildeling som tilbagetrækning af forhandlingsmandatet er rådsafgørelser som omhandlet i artikel 288, stk. 4, TEUF, der desuden er »retsakter« som omhandlet i artikel 11, stk. 4, TEUF.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionens yderligere begrundelse, hvorefter det med borgerinitiativet mod »Comprehensive Economic and Trade Agreement« (CETA) og TTIP ikke kan kræves, at Kommissionen undlader at anbefale Rådet at vedtage de forskellige forhandlede internationale aftaler, og at det heller ikke kan kræves, at Kommissionen anbefaler en afgørelse om ikke at vedtage de forskellige forhandlede internationale aftaler, ligeledes er fejlagtig. Det fremgår på ingen måde af artikel 11, stk. 4, TEU, artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011, at borgerinitiativer, der er rettet mod ophævelse af eksisterende retsakter, eller borgerinitiativer, hvormed det søges opnået, at planlagte retsakter ikke vedtages, skulle være utilladelige.

—	Sagsøgerne har desuden anført, at den manglende registrering af »STOP TTIP«-borgerinitiativet også er retsstridig, fordi det planlagte borgerinitiativ i hvert fald ikke falder »åbenbart« uden for Kommissionens kompetenceområde i henhold til i artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af det generelle princip om god forvaltningsskik som omhandlet i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ligebehandlingsprincippet i samme charters artikel 20.

—

Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen ikke iagttaget disse principper, da den i sagsøgerens tilfælde har afvist registreringen af borgerinitiativet mod TTIP og CETA, selv om den tidligere har registreret et borgerinitiativ om opsigelse af aftalen om fri bevægelighed med Schweiz (»Swiss-Out-Initiative«).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16.2.2011 om borgerinitiativer (EUT L 65, s. 1).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/40

Sag anlagt den 14. november 2014 — Legakis m.fl. mod Rådet

(Sag T-765/14)

(2015/C 034/48)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Georgios Legakis, Myrto Panagiota Legaki, Maria Legaki og Melina Legaki (Palaio Faliro, Grækenland) (ved advokat B. Christianos)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne et beløb på 1 9 91 194,40 EUR i erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af sagsøgtes ulovlige retsakter tillige med renter fra den dato, hvor sagsøgerne ulovligt mistede rådigheden over sine indskud (29.3.2013), indtil afsigelsen af dom i nærværende sag, samt morarenter fra afsigelsen af dom i nærværende sag indtil den fulde betaling er sket.

—

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at betale sagsøgerne 95 % af det ovenfor nævnte beløb, dvs. 1 8 91 634,68 EUR som erstatning for det tab, de har lidt som følge af sagsøgtes retsstridige handlinger med renter regnet fra den ulovlige afhændelse af deres indskud (29.3.2013) og indtil afsigelsen af dommen i denne sag og med morarenter fra afsigelsen af dom i denne sag, og indtil beløbet er betalt fuldt ud.

—	Mere subsidiært fastsættes det beløb, som sagsøgte skal betale sagsøgerne i erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af sagsøgtes ulovlige retsakter.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale hver af sagsøgerne 20 000 EUR (dvs. sammenlagt 80 000 EUR) som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgerne har lidt som følge af tilsidesættelsen af princippet om ligebehandling.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale hver af sagsøgerne 20 000 EUR (dvs. sammenlagt 80 000 EUR) som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som de har lidt som følge af tilsidesættelsen af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Den Europæiske Unions Ret, der er kompetent i medfør af artikel 268 TEUF, tilkender sagsøgerne erstatning i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF for det tab, de har lidt som følge af sagsøgtes retsstridige handlinger.

Sagsøgerne har gjort gældende, at tabet indtrådte, da sagsøgte ved en overskridelse af rammerne for sine beføjelser og tilsidesættelse af afledt EU-ret og generelle EU-retlige principper pålagde og følgelig var skyld i en reduktion af sagsøgernes indskud i Cyprus Popular Bank Public Co Ltd eller under alle omstændigheder var medvirkende hertil.

Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat følgende grundlæggende rettigheder og generelle EU-retlige principper:

—	For det første tilsidesættelse af ejendomsretten.

—	For det andet tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

—	For det tredje tilsidesættelse af tilsidesættelse af sagsøgernes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og af retssikkerhedsprincippet.

Sagsøgerne gør gældende, at de i retspraksis fastsatte betingelser for at sagsøgte kan påføres et ansvar uden for kontraktforhold med henblik på erstatning for det tab de har lidt, er opfyldt.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/41

Sag anlagt den 29. november 2014 — El Corte Inglés mod KHIM — STD Tekstil (MOTORTOWN)

(Sag T-785/14)

(2015/C 034/49)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo og M. Toro Gordillo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: STD Tekstil Limited Sirketi (Istanbul, Tyrkiet)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger: El Corte Inglés, SA

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »MOTORTOWN« — registreringsansøgning nr. 1 0 3 51 931

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. september 2014 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1960/2013-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den med afslaget på ansøgerens klage stadfæster indsigelsesafdelingens afgørelse om delvist medhold i indsigelse B 1 9 51 774 og delvist afslag på registrering af EF-figurmærke nr. 1 0 3 51 931»MOTORTOWN«.

—	Harmoniseringskontoret og i givet fald STD Tekstil Limited Sirketi tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/42

Sag anlagt den 4. december 2014 — Hassan mod Rådet

(Sag T-790/14)

(2015/C 034/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Samir Hassan (Damaskus, Syrien) (ved advokat L. Pettiti)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

På grundlag af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) annulleres:

—

Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/678/FUSP af 26. september 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, for så vidt som Samir Hassan herved optages på listen i bilaget til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, for så vidt som Samir Hassan herved optages på listen i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

—	Det fastslås, at virkningerne af de annullerede retsakter er endelige.

—

På grundlag af artikel 268 TEUF og 340 TEUF erstattes den skade, der er forvoldt Samir Hassan som følge af de ovennævnte restriktive foranstaltninger over for ham, på følgende måde:

—	Det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold for den allerede lidte og den fremtidige økonomiske skade og for den ikke-økonomiske skade.

—	Samir Hassan tilkendes et månedligt beløb på 2 50 000 EUR fra den 1. september 2011 som erstatning for den økonomiske skade, som han har lidt.

—	Samir Hassan tilkendes et symbolsk beløb på en (1) euro for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte den fremtidige økonomiske skade.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende om Rådets åbenbart urigtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder og den retlige fejl, som følger heraf, idet Rådet på ny har opført sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, på grundlag af en begrundelse, som ikke er tilstrækkeligt underbygget.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten og proportionalitetsprincippet.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af uskyldsformodningen i forhold til sagsøgeren.

4.	Fjerde anbringende om erstatning for den skade, sagsøgeren har lidt som følge af de ulovlige foranstaltninger, som Rådet har iværksat over for ham.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/43

Sag anlagt den 4. december 2014 — Bensarsa mod Kommissionen og EDPS

(Sag T-791/14)

(2015/C 034/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Faouzi Bensarsa (Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat S.A. Pappas)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

Sagsøgerens påstande

—	Sikkerhedsdirektoratets afgørelse af 25. februar 2014 annulleres.

—	EDPS’s implicitte afgørelse af 24. oktober 2014 annulleres.

—	Europa-Kommissionen og EDPS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.	Første anbringende om, at Kommissionens afgørelse af 25. februar 2014 var utilstrækkeligt begrundet.

2.	Andet anbringende om, at manglende begrundelse af EDPS’s afgørelse, da den var implicit og dens begrundelse ikke kunne udledes hverken af sammenhængen eller af afgørelsen af 25. februar 2014.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 45/2001 (1). Sagsøgeren har gjort gældende, at EDPS’s manglende svar udgør en tilsidesættelse af pligten til at oplyse den registrerede, som fastsat i artikel 46, litra a), og artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 45/2001.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8, s. 1).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/44

Sag anlagt den 9. december 2014 — Gervais Danone mod KHIM — San Miguel (B’lue)

(Sag T-803/14)

(2015/C 034/52)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Compagnie Gervais Danone (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Lakits)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: San Miguel, Fábricas de Cerveza y Malta, SA (Barcelona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Compagnie Gervais Danone

Det omtvistede varemærke: EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »B’lue« — EF-varemærkeregistrering nr. 1 0 5 49 509

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. september 2014 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1382/2013-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og San Miguel, Fábricas de Cerveza y Malta, SA tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/44

Sag anlagt den 9. december 2014 — Stagecoach Group mod KHIM — (MEGABUS.COM)

(Sag T-805/14)

(2015/C 034/53)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Stagecoach Group plc (Perth, Det forenede Kongerige) (ved advokat G. Jacobs)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »MEGABUS.COM« — registreringsansøgning nr. 1 1 1 31 216

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. oktober 2014 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1894/2013-4)

Påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Det fastslås, at EF-varemærke nr. 1 1 1 31 216»MEGABUS.COM« registreres for alle varer og tjenesteydelser, eller registreres delvist for visse varer og tjenesteydelser.

—	Subsidiært fastslås, at EF-varemærkeregistrering nr. 1 1 1 31 216»MEGABUS.COM« i det mindste delvist registreres for »passagertransportydelser«, for hvilke der er blevet fremlagt bevis for opnåelse af fornødent særpræg gennem brug.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c) og b), i forordning nr. 207/2009

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/45

Sag anlagt den 12. december 2014 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-808/14)

(2015/C 034/54)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved Abogado del Estado A. Rubio González)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 vedrørende statsstøtte 27408 (C 24/2010) EX NN 37/2010, EX CP 19/2009), som myndighederne i Castilla La Mancha har ydet til implementering af jordbaseret digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Castilla La Mancha.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet der ikke foreligger nogen form for økonomisk fordel for enheder, som udøver økonomisk virksomhed, foranstaltningen ikke er selektiv, og der ikke er sket konkurrencefordrejning.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, TEUF og artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, idet der ikke er blevet ført bevis for, at princippet om teknologisk neutralitet er blevet tilsidesat.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proceduren for statsstøtte henset til uregelmæssighederne under sagsoplysningen.

Fjerde anbringende, som fremsættes subsidiært, om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet i forhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

Retten for EU-Personalesager

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/47

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 11. december 2014 — CZ mod ESMA

(Sag F-80/13) (1)

((Personalesag - ansættelse - midlertidigt ansatte - forlængelse af prøvetiden - afskedigelse ved prøvetidens udløb))

(2015/C 034/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CZ (ved advokaterne O. Kress og S. Bassis)

Sagsøgt: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (ved R. Vasileva, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af afgørelsen om at forlænge sagsøgerens prøvetid og af den efterfølgende afgørelse om at opsige ham, dels påstand om erstatning for den angiveligt lidte skade.

Konklusion

1)	ESMA frifindes.

2)	Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed bærer sine egne omkostninger og betaler de af CZ afholdte omkostninger.

(1) EUT C 325 af 9/11/2013, s. 51..

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/47

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2014 — DE mod EMA

(Sag F-103/13) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansat ved EMA - bedømmelsesrapport - påstand om annulation - begrundelsespligt - åbenbart urigtigt skøn - tilsidesættelse af de processuelle regler - foreligger ikke))

(2015/C 034/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: DE (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved S. Marino, T. Jablonski og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede, og advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Påstand om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 15. september 2010 til den 15. september 2012.

Konklusion

1)	Det Europæiske Lægemiddelagentur frifindes.

2)	DE bærer sine egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Lægemiddelagentur afholdte omkostninger.

(1) EUT C 367 af 14.12.2013, s. 41.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/48

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 11. december 2014 — Colart m.fl. mod Parlamentet

(Sag F-31/14) (1)

((Personalesag - personalerepræsentation - personaleudvalg - valg til personaleudvalg - regler vedrørende personalerepræsentation i Europa-Parlamentet - Udvalget til Valgs Prøvelses kompetence - klageprocedure ved Udvalget til Valgs Prøvelse - offentliggørelse af valgresultaterne - klage til Udvalget til Valgs Prøvelse - vedtægtens artikel 90, stk. 2 - manglende forudgående klage til ansættelsesmyndigheden - sag anlagt direkte ved Personaleretten - afvisning))

(2015/C 034/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Philippe Colart (Bastogne, Belgien) m. fl. (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved O. Caisou-Rousseau og S. Alves, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af valget til Europa-Parlamentets personaleudvalg, som fandt sted i efteråret 2013 og hvis resultatet blev offentliggjort den 28. november 2013.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Philippe Colart og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer halvdelen af deres egne omkostninger.

3)	Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af sagsøgerne afholdte omkostninger.

(1) EUT C 184 af 16/6/2014, s. 45.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/49

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 12. december 2014 — Luigi Macchia mod Kommissionen

(Sag F-63/11 RENV) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - hjemvisning til Personaleretten efter ophævelse - ingen forlængelse af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt - administrationens skønsbeføjelse - åbenbart urigtigt skøn - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet))

(2015/C 034/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luigi Macchia (Rom, Italien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den stiltiende afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)	Luigi Macchia bærer sine egne omkostninger i sag F-63/11, sag T-368/12 og sag F-63/11 RENV og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i sag F-63/11 og sag F-63/11 RENV.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sag T-368/12 P.

(1) EUT C 226 af 30.7.2011, s. 32.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/49

Personalerettens kendelse (Anden Afdeling) af 11. december 2014 — Iliopoulou mod Europol

(Sag F-21/14) (1)

((Personalesag - Europols ansatte - Europol-konventionen - vedtægten for Europols personale - afgørelse 2009/371/RIA - anvendelse af ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte på ansatte i Europol - ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat - afslag på tildeling af en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat))

(2015/C 034/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hariklia Iliopoulou (Wassenaar, Nederlandene) (ved advokat J.-J. Ghosez)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol) (ved J. Arnould og D. Neumann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at ændre sagsøgerens tidsbegrænsede kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, og om at Europol tilpligtes at betale sagsøgeren forskellen mellem den løn, hun kunne have gjort krav på, hvis hun fortsat havde været ansat, og den arbejdsløshedsunderstøttelse eller anden form for erstatningsydelse, som hun har modtaget.

Konklusion

1)	Den Europæiske Politienhed frifindes.

2)	Den Europæiske Politienhed bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Hariklia Iliopoulous omkostninger.

3)	Hariklia Iliopoulous bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 184 af 16.6.2014, s. 42.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/50

Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 10. december 2014 — Turkington mod Kommissionen

(Sag F-127/14)

((Personalesag - tjenestemænd - pension - overførsel af pensionsrettigheder optjent i en national pensionsordning - forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår ikke anfægtet inden for fristerne - ingen nye og væsentlige faktiske omstændigheder - åbenbart afvisningsgrundlag))

(2015/C 034/60)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stephen Turkington (Trier, Tyskland) (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på at foretage en ny beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren har optjent i Unionens pensionsordning, i medfør af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

Konklusion

1)	Sagens afvises.

2)	Stephen Turkington bærer sine egne omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/50

Sag anlagt den 30. oktober 2014 — ZZ mod Kommissionen og EEAS

(Sag F-126/14)

(2015/C 034/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Tallent)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden ved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om stadfæstelse af et loft for godtgørelse af sagsøgerens flytning fra Montenegro til sit hjemland

Sagsøgerens påstande

—	Den appellerede afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden den 23. juli 2014, meddelt den 1. august 2014, annulleres.

—	Det fastslås, at ZZ godtgøres de reelle omkostninger som denne har afholdt i forbindelse med sin flytning, med et beløb på 17 940 EUR.

—	Subsidiært fastslås, at ZZ godtgøres sine flytteomkostninger med et beløb på 7 960 EUR.

—	Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/51

Sag anlagt den 3. november 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-128/14)

(2015/C 034/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at pålægge sagsøgeren den disciplinære sanktion suspension af avancement til et højere løntrin for en periode på 12 måneder.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden, ved tre af Kommissionens generaldirektører, den 23. december 2013, hvorved sagsøgeren blev pålagt sanktionen suspension af avancement til et højere løntrin for en periode på 12 måneder, med virkning fra den 31. december 2013, i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c), i bilag IX til vedtægten.

—	Om fornødent ligeledes annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden den 22. juli 2014 om afslag på sagsøgerens klage af 21. marts 2014 over førnævnte disciplinære sanktion af 23. december 2013.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger, jf. procesreglementets artikel 101, og bl.a. nødvendige udgifter, som er afholdt med henblik på sagens behandling, navnlig rejse- og opholdsudgifter og salær til advokater, jf. samme procesreglements artikel 105, litra c).

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/52

Sag anlagt den 4. november 2014 — ZZ mod Europa-Parlamentet

(Sag F-130/14)

(2015/C 034/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved solicitor D. Bergin)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om i sagsøgerens pension at fratrække det underholdsbidrag, som sagsøgeren er forpligtet til at betale sin tidligere hustru, idet denne afgørelse ifølge sagsøgeren er i strid med en afgørelse truffet af en national ret i en skilsmissesag

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse nr. 13 om ændring af rettigheder.

—	Tilkendelse af erstatning og godtgørelse af sagsomkostninger på 2 75 000 EUR som følge af de afholdte sagsomkostninger og udgifter samt de tab, sagsøgeren har lidt, siden tjenestens oprindelige nægtelse af at efterkomme retsafgørelserne på korrekt lovlig og rimelig vis.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/52

Sag anlagt den 17. november 2014 — ZZ mod Europa-Parlamentet

(Sag F-132/14)

(2015/C 034/64)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelserne truffet af Europa-Parlamentets til opfyldelse af EU-personalerettens dom af 12. december 2013, F-129/12, CH mod Parlamentet, om afslag på at indlede en administrativ undersøgelse af sagsøgerens klage over chikane, om afslag på at udbetale et yderligere beløb i erstatning til sagsøgeren og om afslag på at tildele sagsøgeren tildeles alle de fordele og goder, der er forbundet med hendes kontrakt som akkrediteret parlamentarisk assistent, hvis opsigelse blev annulleret af EU-Personaleretten i ovenævnte dom, samt påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelser af 3. marts 2014, for så vidt som det heri afslås at indlede en administrativ undersøgelse af sagsøgerens klage over chikane, og af 2. april 2014, for så vidt som det heri afslås at udbetale et beløb på 5 686 EUR til sagsøgeren, idet disse afgørelser indeholder de af institutionen trufne foranstaltninger, der ifølge institutionen tilsigter at gennemføre EU-Personalerettens dom af 12. december 2013 i sag F-129/12, CH mod Europa-Parlamentet.

—

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 4. august 2007, modtaget den 7. august 2014, om afslag på sagsøgerens klage af 16. april 2014, for så vidt som det heri afslås at udbetale et beløb på 5 686 EUR, at erstatte sagsøgerens tab som følge af den forsinkede opnåelse af en APA-badge, af en e-mailadresse til arbejdsbrug og af adgang til Europa-Parlamentets intranet, at indlede en administrativ undersøgelse af sagsøgerens klage over chikane og at erstatte sagsøgerens ikke-økonomiske tab som følge af sidstnævnte afslag.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der fastsættes til 1 44 000 EUR, for sagsøgerens økonomiske tab.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der efter ret og billighed fastsættes til 60 000 EUR, for sagsøgerens ikke-økonomiske tab.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale morarenter af de ovennævnte beløb på 5 686 EUR og 1 44 000 EUR, beregnet med Den Europæiske Centralbanks rentesats forhøjet med 2 procentpoint.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/53

Sag anlagt den 18. november 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-134/14)

(2015/C 034/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Tymen)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at udelukke, at der foreligger et tab som følge af Kommissionens forsinkede fastsættelse af sagsøgerens sygdom som en erhvervssygdom og om kun at tildele hende en godtgørelse på 2 000 EUR som kompensation for usikkerheden hvad angår anerkendelsen af hendes sygdom som en erhvervssygdom, samt en påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 8. august 2014, modtaget af sagsøgeren ved anbefalet brev den 1. oktober 2014, om afslag på hendes klage af 24. april 2014.

—	Om fornødent annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 3. februar 2014 om kun delvist at imødekomme sagsøgerens erstatningskrav af 16. oktober 2013.

—	Sagsøgeren tildeles en erstatning for det ikke-økonomiske tab, som efter ret og billighed er opgjort til 20 000 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/54

Sag anlagt den 1. december 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-136/14)

(2015/C 034/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat D. de Abreu Caldas)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at tildele sagsøgeren udlandstillæg med tilbagevirkende kraft, for så vidt som den tilbagevirkende kraft er begrænset til den 1. september 2013, idet sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen skal tildele ham dette tillæg fra hans ansættelse i Kommissionen pr. 1. juli 1999.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) om at tildele ham det i artikel 4 i bilag VII til vedtægten fastsatte udlandstillæg med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2013, i stedet for fra datoen for hans ansættelse pr. 1. juli 1999.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/54

Sag anlagt den 8. december 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-137/14)

(2015/C 034/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen truffet den 29. januar 2014 af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) om at opsige sagsøgerens tidsubegrænsede kontrakt og påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, denne har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	EEAS’ afgørelse, der blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 29. januar 2014, hvorefter sagsøgerens ansættelse blev bragt til ophør den 31. august 2014 ved midnat efter udløbet af en syvmåneders opsigelsesfrist, annulleres.

—	EEAS tilpligtes at betale ZZ en passende erstatning, der fastsættes efter Personalerettens skøn, for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som ZZ har lidt som følge af den i den første påstand nævnte afgørelse truffet af EEAS.

—

EEAS tilpligtes fuldt ud at kompensere sagsøgeren for det økonomiske tab, denne har lidt, herunder ved betaling af al udestående løn og alle andre udgifter, som sagsøgeren har haft i forbindelse med EEAS’ retsstridige adfærd (med fradrag af modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsindkomst).

Subsidiært, for det tilfælde, at sagsøgeren af retlige eller faktiske grunde ikke genansættes i tjenesten og/eller fortsat beskæftiges under de hidtidige betingelser, tilpligtes EEAS at betale sagsøgeren erstatning for det økonomiske tab, denne har lidt som følge af hans ansættelses retsstridige ophør, beregnet som forskellen mellem den forventede, faktiske indkomst og den indkomst, som sagsøgeren ville have oppebåret, såfremt ansættelseskontrakten fortsat var gældende, under hensyn til pensionsydelser og andre rettigheder.

—	EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2.2.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/55

Sag anlagt den 9. december 2014 — ZZ mod Europa-Kommissionen

(Sag F-138/14)

(2015/C 034/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved anvendes de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

—

Afgørelsen af 17. november 2014 om at beregne de pensionsgivende tjenesteår, som anerkendes i Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning i tilfælde af en overførelsen af sagsøgerens pensionsrettigheder til denne ordning, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.